Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Hardanger Sparebank og Statsarkivet i Bergen

Tingbok I. A.d. 6, 1707-1709, for Hardanger, Voss og Lysekloster

Året 1707

I Denne protocol Gif Herrens

Lif, og Lyche, og Herrens

Hellige Aand, Hand Retten,

Self bestyrche,

1707: 1

Ao: 1707 Mandagen d: 31 Janvarj Holdtes Almindeligt Waar sKatte og Sageting, med Kindserwigs, Ullensvang, Odde, og Røldahls Sogner, Paa dend Gaard Ystenes, Bonde Lensmand, Lauridz Bech, Peder sKelvig!! (Skelvig), Gunder Huus, Knud Hofland, Olver Hougse, Peder UReym!! (Ureym), Tostein Huus, Peder FrøsVig, og Jon Degrenæs, Laugrettes mænd af KindserVigs sKibbrede, over wærende welEdle Hr: Assesor Wilhelm Hansens, fuldmægtig Sr: Peder Smiht, og Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Lauridsens tiener, Johan Førstenberg, med mehre Ting søgende Almue

Eftter Tingetz SædVanglig!! Sættelse, Blef Aller Under danigst Læst og for Kyndt Hans Kongl: mayts: Aller Naadigste for ordning, om 2de Sessioners Holdelse, Dateret 14 December 1706:

Item Capitels Taxsten for afvigte Aar, Dateret 10 9br: 1706:

Noch HøyEdle og Vel baarne, Hr: Estatz Raad, og Stift befallings mandens Resolution om Tiende Boes oprettelse,

Olle Olsen Jaastad Loed oplæse sit sKiøde Paa Oddels Retten, Paa En Løb Smør, og Et buch sKind, udj Jorden yttre Jaastad dateret: 12 Augustj 1704

Hr: Leutenant Jan Davidsen Som er Kirche wærger for Kindser Wigs KirKKe!!, Hafde wed mundtlig Stefne maal, Ladet Stefne Jacob Knudsen,

1707: 2

Ystenes, for 2de Kiør tilhørende KindserVigs KierKer Huor af dend Ene skulde wæred levered, udj Høst, og dend Anden i Waar, Huilche Kiør louglig Er Jacob, opsagt, og Hand End da i Høst iche giorde Leverandz, her for uden war Jacob sKyldig til Leutenanten Eftter Rigtig giorde af Regning, i dag for Retten Erixdaller!! (En rix-) fem march og Elleve sKilling, Paa huilchet udj aldt Hr: Leutenanten Paa Stoed skadesløs Leverandz og betalling,

Dend indstefnte Jacob Knudsen møtte, og tilstoed denne for Retten giortte afregning 11 mrk 12 sk som meldt Er at wære Leutenanten sKyldig, og sagde Ellers, at der som Hand sKulde levere begge Kierchens Kiør i Waar da maatte Hann: Kome til goede for dend Ene Koes Somer drot, Som Ellers om Høsten sKulde leveris Saa Er bød Hand sig Kiørne til Waaren at wilde levere

Hr: Leutenanten Davidsen war Paa Kierchens, og Egne Wegne Dom begierende;

Afsagt,

Eftter 2de mændz Paasagen, Korttes Jacob Knudsen udj i Hans sKyld, huad Sommer drotten af den Ene Høst Leyede Koe, Kand Regnes, der Eftter bør Jacob Knuds: til Waaren levere begge de 2de Paa Stefnte Kierche Kiør, og inden 15ten dage betalle dend Resterende Paa Stefnte sKyld, aldt under Nam Eftter Louen,

Olle Pedersen Klocher Hafde eftter mundtlig Stefnemaal ladet Stefne Knud Nielsen, Som boer paa den lille Jord Kaldet Staaen, formedelst hand self og wed Huusmænd, udflæcher dend Ringe Næver sKoug, for dærver, og Nedraadner Huusene, Saa marche sKoug og aldt huad bemeldte Jord Staaen tilhører, merchelig Suæches og for dærves, for uden dette forliges Hand og Quinden sig ilde med deris Naboer, huor fore de Nest af Vigte Somer war Stefnt til tinge, og End nu Klages over deris onde

1707: 3

Forligelse maal, Saa Wel indbyrdes som med Naboer, og Grander, Huor fore Olle Klocher Som Eyere til bemeldte Jord, for mendte og Paa Stoed <at> Knud Nielsen burde Hafve for brødt Jorden, og gandske der fra at wige,

Dend indstefnte Knud Nielsen møtte og Eftter tilspørgelse, nægted iche Joe Louglig at wære Stefnt, men Eftter nogen samtalle for Retten, forligte Knud Nielsen sig med sin Eyere, at Hand til Waaren sKulde af sKaffe Huus folchet, og siden Holde goed forligelse, med Grander og Naboer, samt til Waaren Ao: 1708 gandske at forlade bemeldte brug udj Jorden Staaen, og imod Tage Huus Sæde, Som Hann: blef lovet saalenge Hand og huustrue holdt sig forligelig med deris Naboer, men Huis udj saa maade Nogen bevieslig Klage sKulde falde, da Knud Nielsen baade at Have forbrudt brug, og Huus Sæde, aldt under Louens wiedere adfært, Huor wed denne Sag og bør forblive,

Sr: Peder Jensen Smit Hafde Wed Bonde Lensmand Lauridz Bech, Ladet udj Rette Stefne, Olle og Elling Jøsen dahl, for de Nest af wigte Somer, og Høst Haver huuset og Hælet 2de Persohner næfnlig Tostein og Ingerie, Som sKal wære Komen øster i fra uden Pas eller bewiis, og Hos denn: føed Et barn til wærden, Som de førtte fra Kindserwigs Præste gield, Huor \det/, Paa Jøsendahl, udj Odde Sogn blef føedt, og til Skaanewigs Præst, i Sundhordlen, og loed det døbe, aldt uden Nogen angivelse Endten til deris Præst Eller wærslig øfrighed, førend Hr: Elias Som Er Præst udj SkaaneVig, lod Fogden Sr: Olluf Lauridsen det wiede, og Fogden igien loed, Sr: Peder Smit det til Kiende give, der Paa Lensmand Lauridz Bech Eftter Peder Jensen Smitz Ordre, eftter Satte, bemeldte 2de Persohner fore fandt Hand ichons Quind folchet, Ingerie som war Paa dend gaard Jøsendal

1707: 4

da spurtte Lensmanden Hende om mandz Personen, og Barnet, der Paa Hun suarede at barnet war levered Trondsmedz!! (Trond smedz) quinde, som befandtes udj sandhed, og mandz Personen Tostein Reyste dagen til foren Paa Weyen til Skaane Wigen, Same tied beKiendte Ingerie for Lensmanden at Hun og Hendes barne fader Tostein ware HalfsødsKende, der Paa Loed Lensmanden Lauridz Bech Strax Paa gribe quindfolchet, og leverede Hende til bemeldte Olle og Elling Jøsen dahl, at de med Hender sKulde eftter Sætte mandz Personen, Tostein, og føre denn: begge til Halsnøe Closter, og som de Kom under weyes fandt de Hann: og førtte denn: fra Odde, og til En gaard Kaldet Bierche Strand, udj Sundhor Lehn, Hour!! (Huor) de Begge fra denn: Und Kom og Rømde, der fore Sr: Peder Jensen Paa Stoed, at bemeldte Olle og Elling Jøsen dahl iche Alleniste bør Bøde for de Haver Huuset og Hælet Er meldte \2de/ Personer, men End og for de Loed denn: slippe fra sig uden Angifvelse til øfrigheden,

De indstefnte møtte iche men Loed suare wed Knud Espen, at Olle war En gamel mand, og Elling war suag Huor fore de denne sinde iche Kunde møde, og at de 2de Personer denn: V-widende Natte tieder fra Kom, wiedere wieste Hand iche til Sagen at Suare,

Afsagt,

Olle og Elling Jøsen dahl Paaleges til Neste ting at møde, udj Egne Personer, til Sagen at suare Under 3de Lod sølfs Bøder, aldt under Louens wiedere adfært,

Sager war Ey flere Eftter Paa Raabelse, men de 8te bønder Bøgger Paa dend afbrendte gaard Lohte

1707: 5

udstæde quitering Under deris Bue mercher, og af Sorenskriveren Attestered, for de 2de Aars Aller Naadigste got giortte skatter næfnlig pro 1705 og 1706

Ao: 1707 Torsdagen d: 3die Febr: Holdtes Almindeligt Waar sKatte, og Sageting med Gravens sKibbredz Almue, Paa dend Gaar Eye, Laugrettes mænd, Bonde Lens mand Baar Spaanum, Hans Nielsen Følchedahl, Siuer ibdm, Tore Lione, Niels Spilden, Niels Kierland, Olle Endresen Leggre, Peder Andersen Hærrø, og Erich Eie, over werende welEdle Hr: Asseser!!, Willum Hansen Fuldmægtig, Sr: Peder Smit, og Kongl: mayts: Fogetz tiener Jan Førstenberg med mehre ting søgende Almue,

Eftter tingetz Sædvanlig Sættelse, Blef først dend for indførtte Kongl: aller Naadigste for ordning for Almuen Læst og forKyndt, der eftter tiende Taxstten, og dend Anordning, om tiende boes opbygelse, Som og til foren findes Exstraherede,

Baar Richolfsen Spaanum Loed Læse sit sKiøde Paa dend Gaard Hielme Wold sKylder 1 Løb smør, og 1 huud, og Tuedte sKylder ½ Løb smør og 1 buchsKind aldt med bøxsel og Hærlighed, Dateret 17 Julj 1704:

Noch Gunder Ringøns sKiøde Dateret 31 Janvarj Ao: 1707:

!!Sr: Peder Jensen Smit Hafde wed Bonde Lensmand!!,

Til Kongl: mayts: tienistes befordring hafde Bonde Lensmand Baard Spaanum, Ladet udj Rette Stefne Hellie Leggre, for begangen slags maal, med Anders ibdm Som sKeede Nest for Gangen Høstetings tieder, Huor fore fore!! Blef Paa Staaed bøder eftter Louen,

dend udj Rette Stefnte Hellie, og Hans Wæder part Anders møtte, og Nægted iche at de io udj drochensKab, Hafde Krabsetz!! Noget Lidet, for Huilchet Hellie afsonede med fem Rix daller, til Høsten at betalle, der wed Sagen beroer

1707: 6

Sr: Peder Jensen Smit Hafde wed bonde Lensmand Baard Spaanum, Ladet udj Rette Stefne Trond Aamundsen Huusmand, for begangen slags maal, Paa Aamund Haldoersen Teien, her om møtte Wæder partten Aamund, og Hafde Wiching Grove med sig til prou, Som Wandt at Hand saae at Trond slog Aamund Et slag Paa Kieftten, der foer Sr: Peder Jensen Paa Stoed at Trond burde bøde eftter Louen

dend indstefnte Trond Aamundsen møtte iche, men Loed suare wed Gullich Sælleland, at Hand iche wieste at slaae Aamund af Nogen wred huue, men mendte at slaae eftter Hann: af Lystighed, og Rambte Hann: Paa Næsen,

Afsagt

Trond huusmand Paaleges til Neste ting udj Egen Person at møde, under Et Loed sølfs bøder, at da Eftter widners Examen Kand Kiendes udj sagen eftter Louen,

Aslach Over Dahl Hafde eftter mundtlig Stefne maal, Ladet Stefne Torfind Jøre, for Hand Nest afvigte Somer, udj Et brøllup Paa Jøre, sKal Have sKieldet Aslach, for En tyf, Her om war Stefnt til prou, Jens Spilden, og Jens Olsen Wasenden, Som Same sKieldz ord sKal have hørt, Huilche Widner eftter Paa Raabelse iche møtte, dend indstefnte møtte og berettede Torfind Jøre Ey heller Louglig at wære Stefnt, der fore Hand ey Heller Kunde Lade Stefne sine prou,

Afsagt,

Partterne Saa welsom widnerne Paaleges til Neste ting at møde under Et Loed sølfs bøder for Huer som eftter Louglig Stefne maal ude bliver, Paa det da eftter opliusning udj Sagen Kand Kiendes eftter Louen Huis Ret er

1707: 7

Tollef Danielsen, eftter mundtlig Stefne maal, Hafde Ladet Stefne Siuer Olsen Leque, med sine AdKomster, til dend Gaard Leque, og øfre Haggestad, for at eftter see, om same Jorder war Lige sKiftted eftter deris Salig forEldre, her om Tollef Hafde Ladet Stefne til prou, Iver og Baard Spaanum, med Find Halsteinsen Bue, Huor af Iver Spaanum, og Find iche møtte,

Siuer Leque møtte og udj Rette Lagde 2de sKiftte for Retninger!! (forretninger) om same Jorder, og for mendte iche at de indstefnte Prou denn: Kunde imodsige,

Tolef Danielsen formendte at Naar de 2de prou, Iver og Find møtte, sKulde de for Klare Anded End brevene indeholdt,

Sr: Peder Jensen Smit Paa Stoed, at eftter die Tollef Danielsen meendte at de indstefnte Prou skulde igien drive de udj Rette Lagde sKiftte breve, at same breve udj Retten maatte forblive, indtil Prouene bleve forhørtte, at Hand prouene Exsamenered Kunde faa besKreven,

Afsagt,

Eftter die de Paa beraabte prou Iver Spaanum, og Find Bue, iche møder, og dette findes at wære dend beste opliusning, udj denne sag, Aldtsaa optages Sagen til i dag Sex V-ger!! (Uger) Som er dend 17 Martj Paa øfre Hagestad, til Huilchen tiid prouene eftter fore gaaende Louglig Stefne maal Paa Legges at møde under Et Lod sølfs bøder, da og Tollef Danielsen at fremlege Huis Hand Viedere til sagens opliusning agter tienlig, Paa det udj Sagen Kand Kiendes Huis Lou og Ret medfører,

Sager war ey wiedere Eftter Paa Raabelse, mend dend Restandz Som fandtes udj Huer sKibbrede pro 1706: blef Under for Zegling udsted, og befandtes udj Jondals sKibbr: 7 rd 1 mrk 5 s: Østensøe 21 rd 1 mrk 14 sk: KindserVigs sKibbrede 111 rd 5 mrk 11 sk: Gravens sKibbrede 73 rd 5 mrk: Som dend forZeglede Restandz wiedere forKlarer

1707: 8

Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Lauridzen, Wed sin besKichede Fuldmægtig, Jan Peter Førstenberg War Paa Hardanger Waartinge tings Widne begierende om Eftter sKrefne Jorder iche 1705 af gich OddelsKatten Næfnlig Jondahls Sogen, dend gaard Toftte Smør 12 mrk Huud 1/6 En mrk 9 2/3 sk: Østensøe sKibbrede øfre Wig Smør 18 mrk En ort, Torppe Smør 1 Løb Huud 1 Er 1 rd 3 mrk 9 ½ sk: Mælstuet Smør 2 pd Huud ½ FaarsKind Et Er 1 rd 4 ¾ sk: Røchen Smør 9 mrk er 12 sk: Kindserwigs sKibbrede dend Gaard, Tuedt Smør 1 Løb Huud 1 Er 1 rd 3 mrk 9 ½ sk: yttre QualWig Smør 1 Løb Huud 1 er 9 mrk 9 ½ sk: Ullensuang Sogn, Indre Bleim Smør 1 ½ Løb 9 mrk er 9 mrk 12 sk: Campestad Smør ½ Løb er 3 mrk Røldahls Sogn, dend Gaard Haarre Smør En Løb er 1 rd Grawens sKibbrede dend gaard Hambre Smør 2 pd faarsK: ½ Er 4 mrk 3 19/32 sk: Kierland Smør ½ Løb Huud ½ er 4 mrk 12 ¾ sk: Ulvigs Sogn, Børssem Smør 1 Løb Huud ½ er 1 rd 2 mrk 11 ¼ sk: Eidfiordz Sogn, dend Gaard Hærrøe Smør 1 pd er 2 mrk Tuedte Smør ½ Løb Huud ½ er 4 mrk 12 ¾ sk:,

Her til Laugretted og til Stæde wærende Almue, Ens Stemig Suarede, at fore næfnte Jorder indbemeldte Aar 1705 af de self Kiøbende Er Paa boed, Saa ingen OddelsKat til Fogden for same Aar Er betaldt, her Paa blef tings Widne under Rettens forZegling begierende, Som saaledes udj Sandhed befindes, beKræfttes med Under trøgte Zignetter

Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Lauridsen wed sin besKichede Fuldmægtig Jan Peter Førstenberg, tilspurtte Laugretted, og Almuen om her udj \Hardanger/ Fogderie fandtes Nogen Huusmænd Strandsidere, Handværchs folch, eller Pebersuene Som Ao: 1705 war goed for at betalle Nogen sKat Eftter forordningen, Undtagen udj Sysen<dal,> Huor om forige Aar blef udsted tings Vidne

1707: 9

Der til Laugretted, og Almuen, Ens Stemig suarede at Ingen udj dette Fogderie fandtes, Som forbemeldte Aar 1705 Noget til Fogden betaldt Haver, undtagen Som før Ermeldt, udj Sysendahlen, Her om Fogden af Retten war tings Widne begierende, Som saaledes udj Sandhed, Befindes, BeKræfttes med under trøgte Zignetter,

Ao: 1707 d: 8tende Martj AnKom Tollef Danielsen Hagstad, og Siuer Olsen Leque, og fore gaf at de om den Sag som udj Sex V-ger!! (Uger) til Doms war optagen, at de der om ware for Enede, Som saaledes wed deris for Ening forbliver næflig!! (næfnlig), at Tollef sKulde Kiøbbe det paa Stefnte Goedz af Siuer Olsen, Huilchet de for wiedere trætte, at fore Kom/m/e sig \imellem/ indbyrdes giort Hafde

Ao: 1707 Onsdagen d: 30 Martj Holdtes Almindeligt Waarting med Liuse Closters Almue udj Hardanger, Paa dend Gaard Langesætter, til Stæde wærende Sr: Jacob Widing, Paa Egne og intresseredes Wegne, Bonde Lensmand Olle Mikelsen Lusand, Gunder og Aamund Ringøen, Engel ibdm Lauridz Diøne, Philipus Ulgenes, Lauridz Opedal, Olle og Christopher Diøne, med mehre ting søgende Almue,

Eftter tingetz SædVanlig Sættelse, Blef Hans Kongl: mayts: Aller Naadigste sKatte forordning for inde wærende Aar, for Almuen Læst og forKyndt dateret Kiøbenhaun d: 22 Febr: 1707:

Edle Hr: Stiftt sKriver Sr: Hermand Garmand Wed beskichede Fuldmægtig Jan Bager Hafde eftter mundtlig Stefne maal Ladet Stefne Hans Nielsen Langesætter, for Et Helle tag af Steen, oplagt Paa KindserVigs Kierches Cor, Huor fore Salig Halver, som er Hanses formand, eftter oprettede Contract sKulde Have 42 ½ rd og forpligted sig og sine Arfvinger, at Holde bemeldte Helle tag V-paa Klagelig 10 Aar eftter Oplegningen, og det iche befindes at bemeldte tag iche laae V-paa Klagelig Sex V-ger (Uger) eftter Oplegning, der fore Paa Kierchens wegne blef Paa Stoed, at Salig Halvers Arf:r eftter Oprettede Contract burde Suare Kierchens, for woldende sKade,

Hans Langesætter møtte, og wieste sig Lided Anded her til \at/ suare End Hand mendte Hans Salig formand wedlige Holdt det Op-

1707: 10

Lagte Sten tag over Thj Aar, Dog for Eninghedz sKyld sagde Hans Nylig til bemeldte Kierche at Have givet En Koe, og En wilde Hand Endnu goedVillig give, om pretenteonerne der wed Kunde ophæves, dette tilbud Sr: Bager iche understod sig at antage, førend det Stiftt sKriveren blef til Kiende givet, Huor wed sagen beroer, indtil wiedere StifttsKriverens Willie Erholdtes, Endelig til bød Hans Endnu 2 rd Huilchet Hans ærværdighed Hr: Jørgen Brosse formodede Paa Kirchens, og StifttsKriverens wegne blef Antaget, Huor wed sagen for bliver

Sager war Ey flere, der eftter tings Widne blef foretaget

Sr: Jacob Widing opstod for Retten og tilspurtte Laug Retted, og til Stæde wærende Almue, om iche eftter sKrefne, Jorder forre Gaaende Aar 1706: af de self Eiende Er beboed, saa at de der af ingen OddelsKat, Haver Betaldt, Jordernis nafne udj Sundhord Len, og Hardanger er som følger

Sundhordlen Hardanger

Backe smør 2 Løber Huud 1 Oppeim Smør 2 Løb 18 mrk Saldt(?) ?

Eggeland Smør 2 Løber Huuder 2 Hildhal Smør 1 Løb GiedsK: 1

Hiorteland Smør ½ Løb Hud ½ Sandwen Smør 2 Løber,

Mevaten Smør ½ Løb Hud ½ Tuedt Smør 2 pd GiedsK: 1,

Schaar Smør 1 Løb

Her til Laugretted og til Stede wærende Almue sambtlig Suarede, at forbemeldte gaarder Er af de self Eiende dette saa welsom forige Aar Beboed, saa der af ingen OddelsKat er suared, Huilchet med Ed Kand beKræfttes Naar Paa EsKes, her paa Sr: Jacob Widing war Tings widne begierendes, Som iche Kunde Nægtes, men, saaledes udj sandhed at wære beKræfttes med Under Trøgte Zignetter

Knud Torgiersen Loed Læse sin Bøxsel Sæddel Paa 3 ½ spd smør udj Jorden Luusand dateret: 21 Maij 1706

1707: 11

Ao: 1707 Fredagen d: 29 April Betiendtes Retten Paa den Gaard Liirhuus Paa Waas, Angaaende Et Exstra tings Holdelse Imellum dend WelErwærdige mand Hr: Jørgen Brosse, og Hans Landbønder Knud Pedersen, og Knud Anfindsen, Som Leylendinger Paa bemeldte Gaard, og det eftter En Suppliique med Paa tegned Resolution, af Dato 17 Martj Ao: 1707 med Fogden Sr: Søren Gladz, ordre til Lens mand Wiching Møen, af dato 21 Martj: Huor eftter Lens manden Wiching Møen, Michel Lij, Knud Noreim, Johanes Lij, Levor Hegle, Niels Gre..(?), Torgier Hylle, og Torbiøren Lønne, Edsorne Laugrettes mænd af Vangens tinglaug Som Same dag betiendte Retten, war til Stede,

Til Huilchen tiid Hans ærwærdighed Hr: Jørgen Brosse udj Rette Lagde sin sKrifttlig Stefning af Dato 31 Martj 1707: Som Lens Mand Wiching Møen, og Bryndel Loftthuus, Hiemlede Louglig for de wed Komende at wære for Kyndt, Nest af Vigte 8tende April, da blef eftter Stefningens første post, Paa EsKed Leylendingernes, Bøxsel Sædeler, Huor af Knud Pedersen, udj Rette Lagde, meget muse sKaaren, Bøxsel Sædel af Aar 1694 Knud Anfindsen fore gaf at Hans bøxsel Sædel, war opbrendt undgefær for fiere á fem Aar siden, af En Waade ild Som Kom udj deris madstue \Eftter/ Stefningens 2den post, blef tilspurt Huad de til forige Doms fyldest giørelse, Paa Resterende Rettigh: Hafde at betalle med, der Paa Begge Leylendingerne war begierende at Jordens Store sKade, wed Sten, Jord, og Wandløb, maatte Eftter Sees, Eftter Stefningens 5 post, Huilchet og sKeede, og befandtes bemeldte Jord Lierhuus Paa Ager og Eng, megen sKade at have faaed, Som Leylendingerne meget forbedred haver, her imod den Hæderlig mand Hr: Jørgen Brosse Hafde af sin LandsKyld {Hafde} eftter givet bemeldte Leylendinger 6 rd og til bød denn: End nu at eftter Lade alle fierde Penge, om de Kunde betalle processens omKaastning med Resterende Rettighed, Leylendingerne Paa Stoed at dend Store sKade, Som de wed Sten og Wandløb Hafde Liid maatte taxeris, Huilchet de fore gaf at wære Aarsag, til dend sKyld de war udj geraaden, Noch udj Rette Lagde Hr: Jørgen dend Er gangene Dom Datered!!

1707: 12

Datered 28 Julj 1706: Som eftter Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Gladz, befalling til mænd, Same gield at udsøge, fandtes Paa Domen tegnet, Huor om og Lens mandens og mændz forKlaring fuldte dateret: 20 December 1706,

Knud Anfindsen udj Rette Lagde sin afregnings quitering af Dato 10 Febr: 1707 Huor af Sees Hand Endnu bliver sKyldig Resterende Rettighed 10 rd 1 mrk udj omKaastning Paa seeniste Dom En rd 6 sk: er tilsamen 11 rd 1 mrk 6 sk:

Knud Pedersen fremlagde sin quitering af Dato 5 Janvarj 1707: Naar da fratræches Huad hand siden Er Gangene Dom, hafde betaldt med dend Rixdaller 6 sk: udj omKaastning, bliver Hand sKyldig 11 rd 6 sk: for denne fordring blef sat til forsichring En Koe Huid hornet 4 rd 1 Rød oxse 1 rd 2 Huide Kalver 1 rd 4 mrk Et Hors 1 rd 1 føl 1 rd 1 Hylle 3 mrk: Et brødsKab 1 rd: 1 Kiste 1 ort, denne forsichring fremKom GotsKalch Fiose, og Matias Ringem og Caverede for til Ste Mickels dag at betalle, Huor med dend Hæderlig mand Hr: Jørgen Brosse war fornøed og eftter Loed ald sin fierde Penge og omKaastning,

Knud Anfindsen Satte udj forsichring for sin sKyld til den Hæderlig mand Hr: Jørgen Brosse, fiere smaa Wetterunger (tysk: widder = ver/bukk) udj Andet Aar gl: 4 rd 4 mrk: 2 Kalver En Rixdaller, 1 Hors 3 rd 1 Kieste 2 mrk 1 børre 7 mrk: 1 saa 1 mrk: 1 Dito 1 mrk 1 Hylle sKab 5 mrk denne forsichring belover Knud Anfindsen til førstKommende Mickels dag med Reede Penge til dend Hæderlig mand at betalle med Reede Penge, og i fald det iche blef eftter Komet da at suare ald pretenderede fierde Penge, og omKaastning her med dend hæderlig mand war til fredz og fornøyed, Huilchet og som fore skrevet Staar bør eftter Komes under Louens wiedere adfært, her for uden Lovede foresKrefne Leylendinger at deris grøde for dette Aar sKulde wære Borgen for Kongl: sKatter og landsKyld, Huilchet eftter {Eftter} Louens Anledning bøer sKee,

Ao: 1707 Ties dagen dend 3die Maij betiendtes Retten, Paa dend Gaard Ronve, belligende udj Wangens Kierche Sogn Paa Waas, og det Angaaende Oddels Løsning, Paa

1707: 13

Siuf spand Smør, udj Dito Ronve, tillige med Fladlandz Moen, de mænd som Retten betiendte, Er af Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Glad til næfnt:, eftter Hans, mesives wiedere formeld, af Dato Bergen d: 12 April 1707: og Var Lens mand Wiching Stefensen Tuilde, Levor Hegle, Bryndel Loftthuus, Johanes Lij, Rasmus Rochne, Anbiørn Gree, Jon Qualle, Niels Mitt…(?), og Torgier Hylle, Edsorne Laugrettes mænd af Wangens ting laug Paa Waas,

Til Huilchen tid Citanten Lauridz Pedersen udj Rette Lagde En sKrifttlig Stefning Dateret Bergen d: 6te December 1706: og fandtes for wed Komende at wære for Kyndt, dend 12te Dito

Eftter bemeldte Stefnings Oplæsning, frem Kom for Retten Paa Hr: Prousten, og fattig Huusetz Wegne, Monsr: Marcus Davidz: Foy, og udj Rette Lagde En Contra Stefning, af Dato 16 Martj 1707: Som og findes Louglig at wære for Kyndt,

her Paa Lauridz Pedersen Ronve frem Lagde sit sKriflig!! forsætt: og indleg, dateret Bergen d: 12 April 1707: Noch udj Rette [Lagde] Lauridz En Attest: eller Widene, under Fogden Sr: Gladz Haand Paa det for Zegled Papier No: 18 dateret Bergen d: 12 April 1707:

Monsr: Marcus Foy udj Rette Lagde sit sKrifttlig indleg, af 3die Maij 1707: Der imod Lauridz Pedersen udj Retten frem satte En Pung med Penge, som Sr: Foy bad Hann: til widere at for ware, Huilchet ogsaa sKeede

Der Eftter blef Widnernes Ed af Louen oplæst, og for Klared, og frem Kalded Lauridses Widner Som war 2de gamle prou, som war Michel Størchsen Rong, og Michel Andersen Houge, Som Ens Stemig Wandt at de iche Wieste Anded, End det Paa Stefnte Goedz Hafde wæred Lauridz Ronves for fædres Rette Oddels Goedz og at Lauridz Nu er Neste Oddels mand, og Salig Knud Pedersen Som bemeldte Goedz Soldte Eiede baade Ronve og Fladelandzmo

Peder \Knudz:/ Ronve frem Kom og gandsKe fra gich at Hans buemerche iche Staar under sKiødet men for Klared Hans bumerche at wære af gamel tiid, Saaledes som det Paa udj Rette

1707: 14

Lagde Høvel findes tegnet, (bumerket er slik: Loddrett strek, som er 3-delt ved ein tverrstrek oppe – av lenge 2/3-dele av den loddrette. Nederst ein litt brei W – der den loddrette linja går midt i W’en) dette widnede Michel Rong, og Michel Houge, at de iche wieste at Peder Rongve Hafde brugt Andet buemerche, dette Peder Knudsen Ronve, og Er bød sig at giøre Ed Paa, Ligesaa at hand boede \..?../ Paa Fladelandmoe Peder Ronve sagde ydermere at Hand indted wieste Endten Goedset war soldt eller Pandtsat,

Sal: Tostein Houges Stif datter Synneve Welchen af Hardanger, som Nu er En gamel quinde Møtte og Wandt, at Hun udj de tieder iche wieste Anded end bemeldte Goedz Joe udj førstningen war pandtsat, og at Fladelandz moen udj de tieder blef Kalded Fladelandz moen, og iche ødde Jord Ellers war der til begge En Eyermand, Saa de af Ronve mochede (møchede?), udj Fladelandz moen,

Halle Lij af Rundallen møtte og wandt \at/ Hand iche af gamel tiid Hafde Hørt Andet End det Paa Stefnte Goedz io war Lauridses forfædres Oddel og at Flandelandz!! moen aldrig haver wæred Kalded Ødde Jord, men aldtied Haft det Nafn Fladelandz moen,

Lauridz Himle som og er En Gamel mand, møtte og Vandt Sam/m/e ord, med dette tilleg, at, \hand/ Hørtte at Knud Ronves quinde sagde at Hun wilde tilbiude Sal: Magister Giert Goedset, men om det sKulde wære til Kiøbs eller Pandt wieste Hand iche,

Ranvey Bryndels datter Som er Enche møtte og wandt, at for 25 Aar Leden, da bøxslede Hendes Salig mand Arne Lauridsen Fladelandz moen af Peder Ronve, og \gaf/ Hann: baade bøxsel, og Et Aars LandsKyld, Thj de boede der ichons 4re \Aar/ de sidste 2de Aar blef Rettigheden levered til Hr: Christen Paa de fattiges Vegne for die Peder udj de sidste 2de Aar Lae!! (Laae) meget suag, og Hans børn til deels V-myndig, Thj de Hafde et af Peders børn hos sig, imedens Hun!! (Han) der boede, og det for Peders Suaghed, og Fattig doms sKyld, og før hendes mand, boede Peder self Paa Fladeland

Rolf Arnesen Som Siger sig at wære 67 Aar Gamel, møtte og wandt, at da Hand tiendte udj Sex Aar Paa Rochne, da war Fladelans moen, En Aparte Pladz fra Ronve, og blef Kalded Fladelandz moen, Siden Kom Hand eftter Sal: Arne Lauridsen til Fladelandz moen, og bøxsled af Prousten Hr: Christen, eftter Hans bøxsel Zedels Wiedere

1707: 15

formeld, Dateret 11 April 1694, og for 21 Aar siden war der Holded marche Gang Paa Fladelans!!, og tillagt Hender Støl og nedsat marche Stene, Huilchet Rolf sagde sig at beKaaste, og Same marche sKiels Dom Liger udj Præste gaarden

Anders Pedersen Houge møtte og sagde eftter Hans Sal: Wærfaders Ord, \som Var/ Haaver Rongves, at Hand hafde begieret af Salig Magister Giert Miltzou, at de paa Ronve maatte faa Fladelandz moen til brugs under Ronve, da sKal Salig Mag: Giert Miltzou Have suared Ney Hand Kunde iche for trænge dend fattige mand som boede Paa Fladelandz moen, Thj dend da sKulde sKylded 3de matte boel,

Johanes Apland (Opland) som er En gamel mand møtte og Wandt, at Ronve, og Fladelandz moen war Citantens for fædres Oddel, og adsKildt udj brug og sKyld, samt og aldrig at Have hørt Fladelandz moen, at wære Kalded ødde iord, og Peder Knudsen førend hand blef Suag boede Paa Fladelandz moen,

Eftter tilspørgelse sagde Lauridz ey widere at have udj sagen at indVende, men begierede at Hans widner maatte aflege Eed,

Sr: Marcus Foy Paa Stoed at Halle Lij, og Anders Houge Var beslegted, og der fore eftter Louen ansees som Willige Widner det same er og Syneve Welchen af Hardanger, Som self til Staar, at wære Sødskende barn, til Lauridz Ronves quinde,

Sr: Foy udj Rette Lagde Salig magister Miltzous eftter Latte børens Widner om Same Goedz, Paa det for Zegled Papier No: 20: Dateret Bergen 2den April 1707: her eftter Sr: Foye Paa Stoed at det ord foregivet, iche er eftter Lauridz Ronves meening, men udj Sandhed, de fattige til Hørig,

Wieder Loed Sr: Foye frem Kalde Biørne Mølster og Torgieldz UlleStad, Som begge møtte, og Wandt eftter en Gamel quindes ord som Endnu er udj fattighuuset næfnlig Aase Størchs datter, Som 6 á 38 Aar Haver wæred udj Fattighuuset, Da udj det første war og saa Lauridses Beste moder udj Fattig Huuset, da sagde Gurj Josteins datter til Aase og de Andre, de Ere Lagne til at see mig til goede, de haver oftte got af mit Goedz,

1707: 16

Anbiørn og Jon Gree, møtte og Negted iche, at de Hafde En Staf, Som de siuftes at Peder Ronves boemerche Stoed Paa, Som denn: siufntes war ligt til det boemerche Som Staar under sKiødet, dog wieste de Huerchen huor Stochen blef af, eller om merchetz for sKiel,

Anfind og Matias Ringem møtte og udj Rette Lagde En forZegled Høvel, Huor Paa Stoed Peder Ronves boemerche, Som Komer over Ens med forige udj protocolen indført, dog iche med det som Staar under sKiødet,

Halle Tillung frem Kom og wandt at undgefær 42 Aar Leden da Hand tiendte Præsten Salig Hr: Hendrich Miltzou, Saa Hand Peder Ronve, Tostein Houge og Gurj Josteins datter Ronves Paa Wangens Præste gaard, og Stoed paa baare gaarden, da sagde Præstens dreng Johanes Hembre, at de maatte wilde Selge Noget Goeds, men \om/ de soldte eller iche, wieste Hand iche, men da saae Hand Peder Ronve Paa præste Gaarden Wangen

Knud Førde Hafde givet sin sKrifttlig forKlaring om same Dateret 13 April 1707.

Noch møtte WelEdle og Velbyrdige Hr: Captain Jacob Christ stensen!! (Christensen) som Eftter HøyEdle og Welbaarne Hr: Brigadier Des Heins ordre indgaf sin sKrifttlig Under Retning, af Dato 3die Maij 1707

Gurie Windnie møtte og sagde at da slaget Stoed i Bergen med de Engelske da war Lauridz Ronve saa Gamel at hand Kunde gaa ud og ind,

Noch Lagdes En Atest udj Rette om bemeldte slag, af Dato 25 Janvarj 1707

Noch Lagdes Wangens Kierkkes!! Copulations bog, Huor af er at see at Lauridz sKal were imod 43 Aar,

Wiedere frem Kom En mand Paa 86 Aar gamel, \wed Nafn Mogens Hege(?)/ og wandt at Hand tiendte Knud Ronve \2de Aar/, da Eiede Knud Ronve Fladelandz Moen, og under tieden Kalde dend Fladelandz Moen, og under tieden Ronves teyen, men udj de tieder Laae dend under Ronve til sKouge teig dog udj En adsKildt Eiendel til Knud

1707: 17

Ronve, som den udj de tieder Eiede og brugte, og Lige saa udj Salig Josteins tiid, og Laa \Fladeland/ Ronve tilhørig indtil dend for sKat og Rettighed blef Lagt, men ødde iord wed hand \iche/ at Fladelandz moen, har wæred Kalded, og ungefer 40 Aar siden war bemeldte Mogens udj Et brøllup, Paa Lemme og da Hand Reyde magister Miltzou, spurtte Mogens om Præsten Hafde Kiøbt Ronve, da suarede Hand io, og sagde Præsten Wiedere til Mogens, wildt du Kiøbe dend igien skal du dend beKome,

Erich Mogensen 81 Aar Gamel, møtte og Wandt at Fladelandz Moen, alle dage Have Haft det Nafn, og iche Ødde Jord men udj første tiider war brugt som En sKouge tei til Ronve, og er over 40 Aar siden bemeldte Fladelandz moen blef bygt af Huusmænd, men for dend tiid Kallede dend Ronves teyen, og Same Fladelandz Moen,

Hachen Torgielsen Neppland 56 Aar Gamel møtte og wandt at Hans moder war Knud Ronves Eldste datter, men Hun wieste indted om goedsetz afhendelse, men den pladz Fladelandz moen Haver aldtid wæred saa Kalded, og under tiiden Kallede dend Ronves teien, og mindtes Hand at Fæne drengene, Hougede udj Fladelandz sKougen, da Kom deris Huusbon!! Erich til dem og \sagde/ de faae sKam de Houger udj Ronves teyen,

Torfind Hendrichsen Tundal, 80 Aar møtte og \Wandt/ at Hand boede 21 Aar Paa Hellestuedt, da war Fladelandz moen, til sKouge tey under Ronve, og Var saa over groed, med træer at mand med \Nød/ Kunde snu En Hest med Læs, men ødde iord wed Hand iche dend at Have wæred Kalded, det sam/m/e sagde Hand eftter sin fader som war 79 Aar da Hand døde,

Lauridz Øggre møtte og sagde sig at wære 53 Aar gal: siger da Hand Kom til Øggre at boe som er 32 [Aar] siden, da begyntes Fladelandz moen at Røddes, og hand da indted Anded Hørtte end dend war sKouge tey under Ronve,

Knud AusKier møtte, og sagde at Hand og Maties Kinde, Kom Gaaendes forbie, Fladelandz moen, da Arne buede der og Hand Same tiid byggede Paa En Løe eller Høe braad, da sagde Maties Kinde, dette Haver wæred sKouge tey under Ronve

1707: 18

Randnilde Bryndels datter Jærenes møtte, og wandt at Hendes for Eldre da de buede Paa Dalle, fich Lof af Ronves mændene til at indgierde Fladelandz moen, paa det de Kunde nyde dend til gres beide for queget,

forige Lensmand Madz Torbiørnesen Sæve, møtte og Wandt at da Hand tiendte Salig Magister Giert Miltzou, og de Kom til Kort Paa beide sKoug, Sagde Salig Magister Miltzou til denn: drag bort i Fladelandz Moen, det er min Egen sKoug som Liger under Ronve, og Hører mig til, men Naar Sal: magister Miltzou gaf bemeldte goedz til de fattige Wieste Hand iche,

Wiedere Prou sagde Partterne eftter tilspørgelse iche at Have der Paa Widnerne blef frem Kalded deris Ed at aflege, Som først skeede med Ed og opragte fingre, af Michel Rong og Michel Houge,

Synne Welchen blef ey Edtagen, eftter die Hun er beslegtiget

Halle Lij udj Lige maade, beslegtiget

Randvej Bryndels datter af Lagde Ed Paa Hendes for indførtte forKlaring udj sandhed at wære

Rolf Arnesen aflagde Ligeledes Ed Paa sine taldte ord,

Johanes Opland illige maade aflagde Ed, Paa for indførtte forKlaring

Anders Houge er Ligeledes noget beslegtiget til Lauridzes quinde, der fore hand iche giortte Ed, Som ey Heller Giordes fornøden,

foreskrefne er Lauridz Ronves Prou, og eftter sKrefne de Sr: Faye Paa Prousten og fattighuusetz Wegne,

Biørne Mølster og Torgildz Ullestad, eftter Aase Størchs datters ord som før er indført, af lagde Ed, med opragte fingre

Jon Gree aflagte Ed Paa for indførtte ord, og Anbiøren Same Stad fæsted,

Anfind og Matties Ringem wieste iche anded En Høvelen at fremlege der fore de ingen Ed giorde,

Halle Tillung Ligeledes aflagde Ed med opRagte fingre om Huis for indført er,

1707: 19

Mogens Hegle møtte og aflagte sin Ed Paa for indførtte for Klaring

Erich Mogensen, Giorde Ligeledes sin Ed Paa det Hand til foren wundet Haver,

Haachen Neppeland aflagte Ed med opragte fingre Paa det som for hend er indført Hand iche Rettere at Viede

Torfind Tundal, Lauridz Øggre, og Knud AausKier giorde det same,

Rangnilde Bryndels \d/ aflagde Ed Paa for indførtte forKlaring

Madz Torbiørnsen Sæve af Lagde Ed Paa for indførte ord med op Ragte fingre,

Noch udj Rette Lagde Sr: Faye (Foye) En videmered Copie af Matriculen, Dateret 30 9br: 1667: Huor udj Fladelandz iche findes at wære Lagt for sKat og Rettighed,

Partterne blef til spurt om de Wiedere Hafde at Lade frem føre eller protocolere, der til de Paa begge sider suared Ney men refererede sig til deris udj Lagde Stefninger indleger og førtte prou, og war Dom begierende,

Da Blef Her om for Retten saaledes dømt

og afsagt,

Saa som dend process imellem dise Partter udgrener sig til Tuende slags Paastand, næfnlig først til Ronves Oddels Løsning, der næst til Fladelandz moen Hiemling, da maa og Districte Paa Huer Post Kiendes {Kiendes}

1. Eftter die Peder Knudsen ey Kand Ofver bevises at Have givet Bomerche til det sKiødes under tegning Paa Rongve, men meget mehre med Loug faste Widner Stadfæster, sig aldrig saadant Bomerche, at have brugt, og der paa har tilbødet at giøre sin Eed, Huilchet dog er anseet, for U-nødigt Eftter di Hand haver Widner med sig, og Wederpartten Ey Kand Hann: og deris Widnes byrd Loumæsig omstøde, der Hos Paastaar og beviiser benæfnde Peder Ronve, at Gaardens over dragelse, Wed Noget Kiøb til Salig magister Giert Miltzou, Hann: aldrig

1707: 20

Har wæret witterlig, men Vel har forstaaet, at det til Welbemeldte Sal: mand er bleven Pandtsat, og over aldt dette Haver Goedset, siden det af Salig Knud Pedersen Skulle wære til Salig magister Giert, afhændet, wæret under tuende adsKilde slags Eyermænd Saasom først i dend ærværdige Sal: mandz siden som Nu er fore givet at wære fattig Huuset tillagt dog uden noget frem wist Testament: eller Hiem/m/els Bref, Saa sees iche Oddels Hæfden Kand Krænche dend Paa tallende Lauridz Pedersens Odels Ret, Heldst saa som Hand war V-myndig da goedset Hann: og VedKomende V-widende til fattig Huuset skal wære over givet, i Huilchen over giftt det iche Kand got giøris nogen Loubydelse, at wære sKeed, saa Hand iche sin Ret, over dend i Louen Determinerede tid har fortied, Aldt saa tilKiendes Sagsøgeren Lauridz Pedersen, Oddels Løsningen til de 7 spand udj Ronve øfre tunet, med aldt huad som i Skiødet af 29 Junj 1666 opregnes, og det for dend wurdering som her Nu i dag af Dannemænd sat er næfnlig 84 rd Særdeles eftter die Kiøbe brevet, ey benævner, den for Gaarden af Sal: magister Giert Miltzou udlagde Penge Sum, 2det Fladelandz Moen angaaende, da som ingen gyldig beviis Er i Retten frem ført, Endten at same Jord Nogen tiid haver wæret Regnet som ødde jord Under Ronve, og af desen Leylendinger wæret brugt men det i sKiødet indførtte ord Øde iord, Wel Kand Endten Have henseet, til Huad som {til} paa de tiider Laae V-dyrchet, og V-slaaen, i ødde marcher og uden Fæfoed, af Ronves Egn, Eller ogsaa mand wilde der wed, wide sig for waret,

1707: 21

Til at Nyde Eye Ret der til, om Noget af Ronves Egn, Kunde i eftter flydende tied Endten worde til slatter!! (slaatter) Eller Anden dyrchning oprydet; Lars Pedersen der imod Giør bevisligt, at Fladelandz moen, Længe eftter det af Hr: Prousten, frem lagde, og Paa beraabte sKiøde, Wed huilchet Hand wild winde Fladelandz moen Til ødde Jord under Ronve, Haver baade af Hans fader wæred \brugt og bort/ bøxsled til Salig Arne Lauridsende!! og det som En Egen oddels Egen!! (Egn?), uden Nogen Landskyldz ydelse eller Paa Kraf, Endten af Salig magister Miltzou eller til fattig huuset \undtagen for de 2de sidste aar/, Huilchet Salig Arnes Enche Ranve Bryndels datter i dag for Retten Haver tilstaad, det ogsaa tydelig Noch, forKlaris at Dito Gaard har baade, wed Nafn og afgaaende Rettighed, wæret fra Ronve, gandske adsKildt, og der som Fladelandz moen Nogen tid, og besynderlig da sKiødet blev udgiven, skulle hørt under Ronve, da er ingen lunde Paa tuiflende at den jo wed sit Eget og til forne givet Rette Nafn Hafde, for til detz Klarere og sichere for waring blevet indført, Tilmed alle de 7 spand som sKiødet Lyder Paa findes udj Ronve, da ansees det for Ret, at Lars Peders: sKal Kiendes for Rette oddels Eyere til Fladelandz moen, frem for Fattighuuset eller detz for Stander, Angaaende dend af Lars Pedersen Paa Staaende Rettighed 2 pd smør Aarlig, da som deris ærwærdighed saadant uden Anche af Citanterne Haver oppe baaret, følger det til Dato indKomne, Fattighuuset, Saalledes dend fore Staaende tid og Sted at Være dømt og afsagt, wedstaaes med Haand og Zignetter,

1707: 22

Ao: 1707 d: 13 Maij betiendtes Retten Paa dend Gaard Reisætter udj Ullensuang Sogen og Hardangers fogderie, af de dannemænd Bonde Lensmand Lauridz Bech, Gunder Huus, Knud Hofland, Iver Eidenes, Peder V-reim, Aslach Nedre Berven, Tostein Huus, Jacob Huus og Joen Aachre, Edsorne Laugrettes mænd af Kingserwigs sKibbr: Som af Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Lauridsen Er til Næfnt, Retten at biwaane,

Til Huilchen tid Citanten Wicklich Tosteinsens:!! udj Rette Lagde sin skrifttlig Stefning, Paa Egne og broders Wegne, Angaaende oddels Løsning, Paa En Løb smør og Et buch sKind, eftter Stefningens wieder formeld af Dato 22 December 1706: Huor eftter Wichlich Tostensen formendte at indløse det Paa Stefnte Goedz Saa og at suare Som En formynder og fød Wærge for aldt Huis hand Eftter forEldre eftter Louen Kunde tilfalde, wiedere udj Rette Lagde Wichlich Et sKiftte bref eftter Hans Sal: fader Tostein Willichsen, af Dato 3 April 1691:

her imod at suare møtte Olle Wichlichsen, og udj Rette Lagde eftter sKrefne adKomst breve, det første af dato 6te Junj 1672 med sam/m/e Paa tegning af 13 Decembr: 1674: Noch et Dito af Dato 23 Maij 1673: med desen Louglig for Kyndelse, Noch udj Rette Lagdes En Atest: af Dato 26 Maij Ao: 1672: her for uden til bød Olle Willichsen hans broder søn Willich Tostensen femb spand smør udj Jorden Fladebøe med bøxsel og Hærlighed, til indløsning imod Huies hand af Wichlichs fader indløst Haver, Eller og Bagge Gaard, udj Jondahl belligende, dette til bud Willich Tosteinsen iche wilde Anname, Men Paa Stoed at Niude om iche mehre da En fierde part udj Rejsetter af hans

1707: 23

Salig faders, Eftter Latte Oddels Goedz, Som Hand dog for meendte at wære Nærmest at indløse, der paa Hand frem wieste og satte penge udj 2de punge i Retten, Huilche Olle iche wilde Anname, men tilbød Willich Lige saa meget Goedz udj Faldebøe, som paa Stefnt er, og det for Rolig hedz sKyld, \for 3 mrk marchen/ ellers refererede Olle sig til sine udj Rette Lagde breve, og War Dom begierende, det same og Willich Tostensen giorde og Var Dom, begierende

Da Blef her om for Retten Kiendt og afsagt,

Ihuor wel Willich Tosteinsen Paa Staar udj sin Stefning at Hans fader broder, Bøer for Penge over Lade Hann: hans fader, og faders Brødre, med søstres, soldte Oddels Goedz, Saa der imod beviiser, dend tilstefnte Olle Willichsen, Eftter Louen, pag: 766: art: 11, at det Paa Stefnte Goedz, haver Liget under Hann: og hans Etlæg meget over 30 Aar, der fore det Paa Stefnte Goedz eftter Louen, pagine 797: første art: bør følge Olle Willichsen, og Hans Arfuinger til oddel, eftter udj Rette Lagde V-Amanglede sKiøder, og Louens meer bemeldte Alligerede ord, og Willich Tosteinsen som denne sag haver Paa Stefnt, at betalle Rettens midler udj omKaastning og Reyser med fem Rix daller, aldt inden femten dage under Nam eftter Louen,

Ao: 1707: Mandagen d: 16 Maij Betiendtes Retten Paa dend Gaard Leggre udj Eidfiordz Sogen og Hardangers fogderie af de danne mænd, Bonde Lensmand Baar Richolfsen Spaanum, Pouel Haldanger Elias Neseim, Peder Andersen Hærrøe, Tostein Sæd, Olmoe Garetun, Daniel Bagne, Magnus Rondestuedt, og Aamund Wichnes Edsorne Laugrettes mænd, af Gravens sKibbrede

1707: 24

Som eftter Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Lauridsens ordre til bemeldte Bonde Lensmand, er beordred Retten at betiene Eftter desen wiedere mesive dateret Hoepe d: 10 April Ao: 1707:

Til Huilchen tid Hr: Lieutenant Daniel Andersen, wed sin Kieriste Madame, Blancefloer Catarina Orning, eftter forige til talle Paa Nest afwigte Høste ting, og siden mundtlig Stefne maal Hafde Ladet Stefne Christopher Ødven, og Anders Leggre at udj Rette Legge deris sKiøder, Paa Leggre, der om Lens mand Baard Spaanum udj Rette Lagde Hr: Leutenantens mesive Dateret 19tende April 1707:

Hr: Willum Frimand Loed for Retten oplæse, sin oddels Løsnings Paa Stand, om Sam/m/e Jord Legrre, Dateret 4 Maij 1707:

Contra Partten Christopher Ødven møtte og fore gaf iche Louglig at Være Stefnt, der imod Lens mand Baar Spaanum, sagde at Siuer og Haaver Leque war med Hann: da Hand Stefnte Christopher, huilche mænd iche war til Stæde, til med findes Hr: Leutenantens bref ey heller at wære indretted til Nogen Lougl: Stefnings meening udj denne Sag,

AfsKeediget

Eftter die denne Sag iche bevieses saa Louglig at Være Stefnt, Som Louen udfordrer, og som mand der eftter \iche/ Kand faa sagens fordrende opliusning, aldt saa beroer denne Sag, til saa Loug mæsig Stefning \produceris/, Som iche af Contra <Partten> Eller Rettens skiøn Kand imodsiges,

Ao: 1707 Mandagen d: 4de Julj Holdtes Almindeligt Somer sKatte og Sageting med Jondahls skibbredz Almue, Paa dend gaard, Gundtuedt, over wærende Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Lauridzen Bonde Lensmand, Lauridz Drage, Salomon Aaudestad, Torgier Aase, Niels Berie, Tostein Toftte, Lauridz Hougen, Niels Underhougen, Gutorm Molven, og Torchild Eide, Edsorne Laug rettes mænd af Jondahls sKibbrede, med mehre ting søgende Almue,

1707: 25

Til Huilchen tiid hans Kongl: mayts: Aller Naadigste forordninger Aller under danigst for Almuen blef Læst og for Kyndt,

1. det Kong: Aller naadigste sKatte bref for inde wærende Aar, Dateret Kiøbenhaun d: 22 Febr: 1707:

2. forbud Paa Heste og Hoeppers at udføre af Norge, Dat: 8 Febr: 1707:

3. Om Landmelitien udj Norge dateret Kiøbenhaun d: 28 Febr: 1705:

4. Om forhold med Strandede sKibbe, og Goedz Dateret Kiøbenh: d: 21 Martj Ao: 1705:

Knudt Grebsens bøxsel Zædel Paa 2 ½ spand smør ¼ tønde saldt, udj Jorden Aaudestad, dateret 9 Febr: 1707: udstæd af magister Jocim Kaa, til fore sKrefne gamle Soldat:

Tostein Tosteinsen Toftte Lod Læse sit sKiøde Paa 12 mrk smør 1/6(?) Huud, Som Hand af sine sødskende indKiøbt Haver, dateret: 4de Julj 1707:

WelErwærdige Hr: Olluf Gierdrum Hafde Ladet udj Rette Stefne Eilof Johnesen: for 3de Poster først for første bøxsel af Half fierde Spand smør udj Præste gaard, Som Hann: d: 20 Martj 1705: blef bøxsled, og siden eftter toe Aars beboelse fra wigede, og huerchen betaldte bøxsel eller for færdigede huuserne, 2. til at Lever!! det Nye Huus til bagge som Eilof imod giorde arest bort fløtted fra Præste gaarden, 3die Post om Eilof iche er Pligtig til det opbud, Paa gaarden, aldt eftter hans ærwærdighedz mesives wiedere formeldning af Dato 4de Julj 1707: Huor eftter den Hæderlig mand war Dom begierende,

Dend indstefnte Eilof Johansen møtte og til Stoed at Være Lougl: Stefnt, og fore gaf at Jorden Præste gaarden, war saa Nedfalden, at Hand iche Kunde Lige tørt, eller for ware En dags mad, og hand for mendte at eftter die Præsten iche Haver indført bøxselens Høyt udj bøxsel Sædelen, at Hand da {wilde} self wilde for bedre gaarden, og saa Anname bøxselen eftter Louen, der paa Eilof udj Rette Lagde bøxsel Sædelen, af dato 20 Martj 1707!! (1705):

1707: 26

Eilof Johansen fore gaf at {Nøden dref hann: til} den Ny bue war Hand for Aarsaget at opbyge Paa Præste gaarden til \at/ for ware sin mad, og Klæde udj, og da Hand eftter 2de Aars forløb, war Nød til opsige Præste gaarden, til bød hand Præsten dend opsatte bue til Kiøbs, Som der Paa til Waar tinget Loed giøre arest: men da Waar tinget war over Standen, meendte Hand at Have Lof til at Rive sin Egen opbygte bue, Huis tømer og til fang, Hand hafde Kiøbt udj fremet sKoug, og Præsten eftter tilbiudelse iche wilde slutte Kiøb med Hann: der om, Til med Loed hans ærværdighed, til biude Eilofs Vær fader Gaarden til bøxsel, Huilchet dend hæderlig mand iche Nægted at Hand io til bød Niels i Wig Gaarden, i meening til at faa Gaarden i Rolighed, Eftter Hans ærværdighedz mesives widere for meld af Dato 5 Martj 1705: (1707?)

Afsagt

Eftter die Eilof Johansen, Haver imodtagen hans ærværdighedz bøxsel Sædel af Dato 20 Martj 1705: Huilchen dog iche forKlarer bøxselens Høyde som Louen ellers biuder, ey heller findes Nogen Contract: eller bewiis, at Eilof V-den bøxsels betalling skulde forbedre de Nedraadnede Huuse Paa Præste gaarden, men Eilof Johansen eftter gaardens 2de aars brug opsagde gaarden igien, uden Ringeste gaardens forbedring, aldt saa bør Hand Inden 15ten Dage betalle første bøxselen som Louen biuder inden gaardens til trædelse, med 8 rd 4 mrk 8 sk:, og eftter die Hans ærværdighedz arest: iche Paa første ting \som Var Waar tinget/ blef Paa dømt, og \iche/ Strax eftter blef fornyet, langt mindre Noget Kiøb sluttet om dend Ny opbygte bue, der fore Kand Eilof iche Lide for dend pretention,

WelErwærdige Hr: Olluf Gierdrum Hafde Ladet Stefne Niels Bryndels: Præste gaard, for Hand iche eftter Lever sin bøxsel Sædel, til at opbyge gaardens Huuse,

dend indstefnte Niels møtte og frem Lagde sin bøxsel Sædel af Dato 27 Martj 1700: og Lovede til Høsten at forbedre Huuserne eftter ald muelig Flid, huor wed det til wiedere beroer,

1707: 27

Ao: 1707 Ties dagen d: 5 Julj Holdtes Almindeligt Somer sKatte, og Sage ting med Østensøe sKibbredz Almue Paa dend Gaard yttre Aalwigen over wærende Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Lauridzen, VelEdle Hr: Asser!! (Assessor) Wilhelm Hansens fuldmægtig, monsr: Peder Jensen, Bonde Lensmand Samson Røen, Hans Klyve, Jens sKeie!! (Skeie), Olle Axsenes, Hellie Melstuedt, Erich Klyve, Lauridtz Tuedt, Tostein Medhuus, og Tostein Kalle Stad, Edsorne Laurettes mænd, af Østensøe sKibbrede med mehre ting søgende Almue,

Til huilchen tid aller under danigst blef Læst og for Kyndt for hen Exstraherede Aller Naadigste Kongl: forordninger, med mehre som følger,

Angaaende dend HøyEdle og Velbaarne Hr: Stiftt befallings mandens Anordning, om tiendeboedz opbygelse, da \ihuor Vel de Nogle aar have fuldt Capitel taxten/ til bøed Samtlig til Stæde wærende Almue, og Laugretted, welEdle Hr: Assesor Wilem Hansens fuldmægtig Sr: Peder Jensen Smit at saa Lenge bemeldte Hr: Assers!! Wellem Hansens forpagtning Staar, wilde de goedVillig betalle 24 sk: af 1 sKieppe Reendt Korn, og af blandKorn 16 sk: og af 1 sKieppe Hafre 12 sk: Huor med bemeldte Sr: Peder Jensen Paa WelEdle Hr: Assesers!! Vegne war til fredz og fornøyed, og tiende boedz opbygelse til wiedere ophæves, dette blef af Retten begiert besKreven, Som saaledes for Retten pasered, og under for Zegling udstæd

Monsr: Peder Jensen Smit Hafde Ladet udj Rette Stefne Christopher Olsen Steene for hand skal Have Knebben sin beste moder Gier Ols datter, her om war Stefnt til Prou Jacob og Brigt Stene, Som møtte, og eftter Edens for Klaring, op Læsning, og af Lægelse, udj Christophers, Nærwærelse, for Retten wandt som følger,

Jacob Steene eftter aflagt Ed møtte og vandt, at Nest afVigte Høst, Kom Gier Ols datter indKom udj Hans Stue, og siufnte Hendes arm, som war Noget Lidet Rød, og sagde at Christopher Olsen Hafde Knebben Hende, men Hand saae det iche, at Christopher giorde dend besKyldte Gierning,

Brigt Steene møtte Ligeledes og sagde {Ligeeldes} at Nest afVigte Høst, Kom bemeldte Gier Steene til Hann: Een morgen hand sad og fich mad, med sig Havende Jacob Steene, som indKom

1707: 28

Udj Stuen, og bad Brigt Kome ud til Gier, da gich Hand ud i døren til Gier, da wiiste Hun Hann: En Liden Rød flech Paa Hendes Arm, om trendt saa Stoer som Et Loepe Sting, det sagde Gier til Brigt at Christopher hafde Knebbet Hende, wiedere wieste hand iche,

Gier som war Stefnt til wædermelle møtte iche, for medelst alder dom, og suaghedz sKyld,

her Paa Sr: Peder Jensen Paa Stoed, at saa som 2de Lougyldige Widner Nu for Retten har til Staaed huorledes Christopher Olsen Stenes bestemoder, for dennem, ey allene har Klaget af ham at wære med Kneb over falden, men End og til Widne for dem frem wiest det Sted Paa hendes Arm, Huor hun Knebet hafde beKomet da eftter die at Vidnerne Eigentlig iche har Seed Gierningen, at wære sKeed, Sees dog af deris ædlig forKlaring at Hand Endelig maa wære sKyldig udj Sagen, Thj Paa Staaes at hand eftter Louens 1ste bogs 14 Capitel 6 art: Endten bør befrie sig med sin æd, eller Lide eftter Louens medfør,

Christopher Olsen møtte og for Klarede Sagen saaledes, at for Leden Høst da Endnu Høe og Korn, Stoed ude, tog hans beste moder Gier hendes Koe Hiem udj hans Haae, og siden udj Floren, og slog Haae til Koen, og da Koen dette iche wilde Ede tog Hun, af det grønneste Høe, til Koen, da Kom Chrestopher til Gier udj Floren, og sagde beste moder tag iche Høe dese tider til Eders Koe, der Paa Kom Christophers quinde til Floren, da tog Gier Et bøtte og Vilde slaa hende udj Hofvedet med, udj same tog Christopher over beste moderens Arme, for at af wærge slaget Paa sin quinde widere sagde Christopher sig iche at Have Knebet sin beste moder

1707: 29

Afsagt,

Denne sag optages til Neste ting, til Huilchen tid Gier Ols datter Paaleges udj Egen Person at møde, om sagen at giøre for Klaring, findes da hendes besKylding, eftter Widnernes forKlaring, da Christopher at befrie sig med Eed Eller findes sKyldig udj sagen, skulde Giers alder dom og Suaghed wære Hinderlig til tinget at møde, da wed 2de mændz Ed at Lade forKlare sagens besKaffenhed, aldt Under toe Lod sølfs bøder, for Huem som eftter Louglig Stefne maal ude bliver

Sr: Peder Jensen Smit Hafde Ladet Stefne Biørne Siueresen Røchen og Dorette Siuers datter Steenstøe, wed Ed at forKlare huad de haver seet udj brølluped Paa Lille tun, Nest af wigte fem aar Leden, angaaende at Olmoe Nielsen Garetun udj Eidford!! (Eidfiord), slog og Haardrog Hover Siuersen Røchen, her om Haaver Stefnes til wædermælle, bemeldte Olmoe, er og wed Lensmanden Baar Spaanum Stefnt til dette ting Widner at Anhøre,

Haaver møtte og sagde at Hand iche wiste sig Noget Paa at sige førend bemeldte Aalmoe faldt Hann: udj Haaret, og Ref Hann: duelig, sagde sig af Videre Prou, Anve Medhuus og Torbiørn Biotuedt,

Aalmoe møtte iche eftter Paa Raabelse, men Biørne Røchen møtte, og Vandt at hand saae at Aalmoe Nielsen Hafde Haanden udj Haaret Paa Haaver, Jacob Knudsen møtte Paa Dortthe Stenstøes Wegne, og Vandt same ord som Biørne Røchen Wandt,

Ao: 1707 Tors dagen d: 7de Julj Holdtes Almindeligt Somer sKatte, og Sageting med Kindzer wigs sKibbredz Almue Paa dend Gaard, Huus, over wærende Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Laurids: WelEdle Hr: Assesser Willem Hansens fuldmægtig Sr: Peder Smid Bonde Lensmand Lauridz Bech, Mickel Tochim, Gunder Huus Iver Eidenes, Johanes, og Bryndel Tioflot, Peder V-Reyem,

1707: 30

Suend Grøns dahl, og Jacob Huus Edsorne Laugrettes mænd med mehre ting søgende Almue,

Da blef først Aller Under danigst Læst og for Kyndt, deris Kongl: mayts: Aller Naadigste Forordninger Som for hend findes Extraheret:

Aamund Strangiulfsen, Loed for Retten oplæse, sKiøde Paa En Løb smør udj dend Jord Grytting belligende udj Røldahls anex, og Hardangers fogderie, Dateret 18 September 1706:

Olle og Elling Jøsen dahl war af Sr: Peder Jensen Smit eftter forige til talle Paa Waartinget Nest afVigt Hafde Ladet Stefnt til at Lide Dom, for de Huuset, og Heellet de 2de Personer, og denn: siden Lod fra sig slipe, her fore Sr: Peder Jensen Paa Stoed at de indstefnte burde bøde eftter Louen, og Hans Exelens Høy Edle og Velbaarne, Hr: Stadtholders anordning af Dato 17 Sept: 1700

De indstefnte Olle og Elling Jøsen dahl møtte og Negted iche at de 2de personer io war Hos denn: til Huus En Sex V-gers!! (Ugers) tid, og imidler tied laa quindfolchet, udj barselseng, og Elling til Stoed at Hand war Widne til barnetz daab, udj sKaane Wigs Præste gield, udj Sundhor Len, og da bemeldte Personer Rømbte fra denn: Paa dend Gaard Bierchestrand, udj Sundhor Len, war denn: V-witterligt, og til Stoed at \det/ war deris V-widenhed at de iche gaf øfrigheden det til Kiende,

Afsagt,

Eftter Olle og Elling Jøsen dahls Egen beKiendelse, at de udj Sex V-gers tid Haver Huuset og Hællet de bort Rømbte 2de Personer, og saaledes Været Vidende om deris barne fødsel, uden øfrighedz til Kiende givelse, samt og Reyst fra deris Rette Sogne Præst, og til sKaane Wigens Præste Gield udj Sundhor Len, Huilchet aldt Strider baade imod Louen, og Høy baarne Hr: Stadholders for ordning af

1707: 31

Dato 17 Sept: 1700, aldt saa bøer En Huer af de indstefnte Olle og Elling, for saadan adfært, bøde lige saa meget Som \de/ udj første bøxel af deris Jord, burde give, nænflig Huer 7 ½ rd aldt inden femten dage, under Nam, og Wurdering eftter Louen,

Noch Hafde Sr: Peder Jensen Ladet Stefne Endre Olsen QualVigen for Hand eftter Børie Trondsen Tuedtz Angivelse, sKal Have taget En Liuse Stage fra Børie,

dend indstefnte Endre Olsen møtte, og formendte at Børie Tuedt iche sKulde biese!! (beviese?) Hann: saadan tilleg over,

Børie Trondsen møtte iche eftter Paa Raabelse, der fore Hann: Paa Legges til Neste ting at møde, sin Angivelse at bewise aldt Under toe Lod sølfs bøder,

Noch Hafde Sr: Peder Jensen Ladet Stefne Aslach Tormosen Troppetun, for ægte bøders af betalling 3 rd 2 mrk 4 sk for die Hans quindes for tillig Komende,

dend indstefnte Aslach møtte og Negted iche hans quindes for tillig Komende, sagde sig at wære En fattig mand,

Afsagt,

Aslach Tormosen, bør betalle de Paa Stefnte ægte bøder Eftter Louen 3 rd 2 mrk 4 sk: aldt inden 15 dage Under Nam og Wurdering,

Ellie Aamundz datter er af Sr: Peder Jensen wed Bonde Lens mand Lauridz Bech udj Rette Stefnt, for begangen Leyer maal, med Soldat: Olle Pedersen Mochestad,

det indstefnte quindfolch møtte, med barnet Paa Armen, beKlagede sig indted at Eye til bøders afbetalling,

Afsagt,

det indstefnte quindfolch, bøer eftter Louen betalle Hendes Leyer maals bøder, eller der fore at lide Paa Kroppen aldt under Louens wiedere adfært

Haldoer Arnesen Loed Læse Et Gave bref til Hans Huustrue Paa 1 Løb smør og 1 Huud, af Dato 31 Janvarj 1707

1707: 32

Hr: Leutenant Ofve Treubler Hafde Ladet wed Bonde Lensmanden udj \Rette/ Stefnt, Soldat: Olle Johansen, eftter sit brefs melding til Lensmand Lauridz Bech, dateret 16 Junj 1707:

Liggeledes Hafde Christopher Diøne Ladet Stefne Olle Johansen Lutrem, til at suare Huad adgang Hand hafde til at Bøxsle dend Løb udj Lutrem, som Christopher af Sal: Christopher Frimand \hann:/ bøxsled Haver eftter Hans bøxsel Sædels wieder formeld, af Dato: Huilchen bøxsel Sædel eftter Paa EsKning Christopher Diøne iche udj Retten frem Lagde, men fore gaf dend til Hr: Leutenant: Treubler at have Leveret: dette og Hr: Leutenant: Treubler for Retten til Stoed, at hand udj sine Wære Hafde Christopher Diønes bøxsel Sædel, og \Naar/ Hand bliver Stefnt til sam/m/e bøxsel Sædel at udj Rette Legge, sKal det sKee, for inden iche

Hr: Leutenant Treubler Paa \Stod/ at Vilde self bruge gaarden eftter die dend Nu er Leedig, og der af betalle bøxsel eftter Louen, Saa som Hans Kongl: mayts: Aller Naadigste reglement Hann: tillader, frem for bonden, eller Nogen Soldat Sam/m/e at bruge, der fore hand formendte at Olle Johansen burde betalle Hann: for woldende omKaastninger, saa som Hand uden hans minde, Hans fri gaard bøxslet Haver,

Christopher Diøne møtte og til Stoed wel at Hand tillod Soldaten Olle Johansen at bøxsle dend Løb smør udj Lutrem, Naar Hand eftter tilbud betaldte Hann: 8 rd udj opsagen, og formaade saa self Hr: Leutenant Treublers tilladelse, Men eftter die Olle Johansen ingen opsagen hafde betaldt, og ey søgt Hr: Leutenantens tilladelse og dog bøxsled dend Løb smør udj Lutrem, der fore Christopher self saaede udj sin bøxslede Jord Lutrem, En half tønde Korn, med mehre omKaastning og sKade som Olle Johansen, Christopher Paa ført Haver, huilchet hand formendte Olle Johansen hann: burde Erstatte,

1707: 33

Her imod at suare møtte Soldaten Olle Johansen, og udj Rette Lagde, Hans bøxsel Sædel af Dato 2de 9br: 1706: og sagde Vel at wære forligt med Christopher at Vilde give Hann: 8 rd udj opsagen, paa det Hand Kunde Niude Gaarden udj Rolighed til bøxsel, og fore finde dend udj Loug før Hæfd, der eftter Olle Johansen, søgte Hr: Leutenanten, Paa Waas, som fore sagde Hann: Huad hand sKulde give udj bøxsel, næfnlig 5 á 6 rd og Lovede Hann: til Høste tinget, Endten selv at Kome, eller sKrive Ned til Sr: Smit for at Hielpe Hann: til at bøxsle Gaarden, Siden eftter da Olle Johansen Hafde bøxsled Gaarden Lutrem, og Kom til Hr: Treubler, og beretted at have faad bøxsel Sædel, da sagde Leutenanten til hann: det sKal wære dig Et V-Lyche brød, Hr: Leutenanten sagde, Hand wilde bygge sig et Huus Paa Gaarden, og Arme Soldaten Olle Johansen ud, samt og at Hand hafde Staalet hans fri gaard, og bøxsel Ret fra Hann: Hr: Leutenant Treubler til Stoed, at Hand Haver sagt til Olle Johansen, at Hand hafver Staalet hans bøxsel Ret fra Hann:

Hr: Leutenanten blef til spurt: om hand Nogen sinde Wed Gaardens Leedighed Hafde begiert gaarden til bøxsel, der til hand suarede Ney, Huerchen af Hr: Assesser Willem Hansen eller Hans fuldMegtig, men hand trej á fiere Aar tilforen hafde sagt det til Leylendingen Christopher Diøne, at Naar Ham gaarden Vilde opsige sKulle hand Lade hann: det Viede,

Christopher Diøne Saurede!! (Suarede) at Hand Love!! (Lovede) Olle Johansen Gaarden, imod 8 rd opsagen, dog saa som den nu fore findes, og iche Loug før,

Sr: Peder Jensen Paa VelEdle Hr: Assesser Willem Hansens Wegne, referede!! sig til sin Er Gangene bøxsel Sædel og som Hr: Leutenant: Treubler aldrig sKal Kunde beviise at hand gaarde Partten, Nogen sinde af nog!! (nogen) til bøxsel haver begieret, førend Soldaten, dend bøxsled

1707: 34

Huilchet Hr: Leutenanten her self for Retten haver tilstaaed, det er og Nu Vitter ligt bleven at Christopher Diøne aldrig har boed, Paa Lutrem men Paa Hans faders Jord Diøne, og Holdt Hans Kongl: mayts: Jord i Lutrem som avels gaard, og dend Ved Raasmand dørchet, mig GandsKe V-witterligt, Huilchet En Leylending directe imod Loven, iche tillades Saa Paastaaes, at min bøxsel Sædel til Soldaten udgiven der sin tiid eftter Kongl: forordning ued!! (ud) tiendt Haver, i alle maade bør wed magt at Stande, og som Leutenant Treubler, med adsKillige Exspresioner og En officeer, imod Kongl: Aller Naadigste for ordning og befalling, V-Anstaaelig ord, og Haardhed, imod sin under Staaende Soldat, eftter indførtte beKiendelse, haver afsted fahret, saa begieris at mig Acterne V-opholdelig maa medelis saadan Hans adfært tillige med mehre her i dag for Retten passered, Paa sine Steder at Andrage,

Afsagt,

Som det befinder sig at Christopher Olsen Diøne der for Nogen tid, har bøxslet Een Løb smør udj Hans Kongl: Mayts: Under Halsnøe Closter Eiende Gaard Luthrum, iche Haver boed der paa i ald sin tiid, men brugt dend til avels gaard, wed Raas mand, bemeldte Christopher Olsen haver og opsagd samme Løb smør for Soldaten Olle Johansen, Naar hand hann: der for 8 rd Wilde betalle, Paa Huilchen Fundament, Ombudz manden Sr: Peder Jensen Smit da Paa WelEdle og Velbr: Hr: Assesser Wilhelm Hansensens!! Veigne

1707: 35

Haver bøxslet berørtte Soldat denne Løb smør i Lutrem da som Louen iche tillader En Leylending at giøre frem Laan af sin bøxslede gaard, meged mindre dend mod Eyerens WidsKab, og Consentz at Styre, som Avels Gaard, Soldaten Olle Johansen, befindes, og at have Staaed saaLenge udj Hans Kongl: Mayts: tieniste, som dend, Aller Naadigste udgangene forordning der om deTerminerer Huor imod at Christopher Diøne er En Ung mand der huerchen har tiendt Kongen, Eller Ved sames bøxsling worden Huus Wild og for trengt, men der for uden haver sin i Nogle Aar Paaboende, og brugende Jord Diøne, Edle Hr: Leutenant Treubler bewiiser, og iche Nogen sinde hos Ombudz manden, om at Vilde bøxsle, Endten denne eller Nogen Anden, Part, i sin Assinerede frigaard at have giort Ansøgning, og begier, huor Ved hand Kunde have føye, at beKlage sig over desen benegtelse, Saa Kiendes for Ret eftter slig Sagens besKaffenhed, at Soldaten Olle Johansen bør beholde dend af Sr: Peder Jensen bøxslede Løb smør udj gaarden Lutrem Eftter dend derpaa Er Langede bøxsel Sædels tilhold Som her med wed magt Kiendes, og i fald bemeldte Hr: Leutenant Treubler sig Nogen, Ret til desen brug, og beboelse, wiedere sKulde formene da Naar hand i slig tilfelde, søger sin Rettes for meening Paa dend maade Louen der om fore siger, da gaaes der om eftter huis Ret er, Huad dend udlovede opsagen, belanger, da betalles de 8 rd eftter Olle Johansens Løftte, dog gaarden først at besigtes, og der eftter dendz Loufør fore findende at Lignes, om Christopher Olsen med billighed, af Jorden Kand Niude saa Høy opsagen, Huis!! (det som) Christopher dette Aar, Paa Jorden Lutrem, saaed haver beholder hand grøden, og Olle Johansen det øfrige

1707: 36

Sr: Peder Jensen Hafde Ladet Stefne Aamund Jærens: for begangen Leyer maal med Ranvey Baars datter Som er udj Andet og tredie Leed beslegtiged, der for blef Paa Staaed Straf eftter Louen,

dend indstefnte Aamund Jærensen møtte og til Stoed sin forseelse, til stoed at quindfolched Ranve Baardz datter er af Andet og hand af 3die Leed, bad om Delation, og for sKaansel,

Afsagt,

Eftter denne Sags besKaffenhed bør de \indstefnte/ Deliquenter, begive sig eftter Louen pag: 971 art: 13tende at begive sig næfnlig Aamund Jæransen, toe aar Paa fisKer Leyerne Norden fieldz, og quindfolchet Synden fieldz Paa UdZire, og det eftter udstanden Kirchens Desiplin, aldt under Louens Wiedere Adfært

Olle Siuersen Bugtuedt Hafde Ladet Stefne {Lauridz} Aamund{sen} \Lauridsen Bue/, og Olle Torbiørnsen Bue, til at imod tage Penge for dend sKouge tei Kaldet Bloch ham/m/er teyen, Huor Paa de af Bue, Nu Wild sætte Huusmand imod gamel SædVane, dette Olle Biugtuedt for mendte iche burde sKee,

Amund Lauridsen møtte og udj Rette Lagde 2de breve, det Ene dateret: 12 April Ao: 1627: det andet dateret: 10 Maij 1666: og for mendte at de \Paa/ Bue war Nermest til teyens brugelse, og oddel,

Afsagt,

Huus mand som hid indtil iche haver Væred Paa Bloch hamer teyen, bøer End nu ey at til Stedes Huad odels Løsnings Retten Angaaer, Hen Wises Eftter Louen, til Aastædet, da sKa!! (sKal) eftter fore Gaaende Loulig Stefne maal Kiendes huis Ret Er

1707: 37

Elling Aare Kolde Hafde Ladet udj Rette Stefne Gunder Huus, for En Senge bue eller Loftt, som Niels Ref Hann: Pandtsat Haver eftter et bewieses widere formeld af Dato 25 Martj 1692: og der paa fuldte prou, næfnlig Torbiørn Trones, som møtte \og sagde/ at same bue Var under tagen, da udleget sKeede Paa dend gaard Huus, Noch udj Rette Lagde Elling Aare Kaald En Atest af arfve bogen dateret: 1682 d: 30 7tbr:,

Dend indstefnte Gunder Huus møtte, og forKlarede, at udlegs wærchet, eftter Niels Ref sKulde forKlare, at den Paa Stefnte bue, til hørtte Gunder Huus, der for det til udleg ey blef anseet,

Afsagt,

Dend Dom og udlegs wærch, som Gunder og Tostein Huus beraaber sig Paa, bør eftter fore Gaaende Louglig Stefne maal, til Neste Rettes dag at udj Rette Legges til Sagens, Nærmere Opliusning,

Til Huilchen tiid Almuen \og Laugrettet/, Paa dette ting frem Kom, og Ens Stemig tilbød Assesser Wehelm!! (Wilhelm) Hansens Fuldmægtig Sr: Peder Jensen Smit, at de wilde give Hann: goedVillig saa Lenge bemeldte Assesser Wilhelm Hansens, for pagtning warer, for Koren tienden som Paa Nest forige ting Neml: for 1 sKieppe Rendt Korn 24 sk: for 1 sKieppe Blandings Korn 1 mrk dansKe, og for En sKieppe hafre 12 sk: Huor wed Sr: Peder Jensen Smit paa Hr: Assesserz Wegne war til fredz og for nøyed, Huor imod tiende boetz opbyggelse her med til wiedere ophøres, som af Retten Under for Zeigling blef begiert besKreven, at dette sig saaledes udj Sandhed for Retten Er passeret: beKrefttes med Haand og Zignetter

1707: 38

Ao: 1707 Løver dagen d: 9de Julj Holdtes Almindeligt Somer sKatte og Sageting med Gravens sKibbredz Almue Paa dend Gaard Eide, udj Gravens Sogn, over wærende Kongl: Mayts: Foget Sr: Olluf Lauridsen, WelEdle og Welbr: Hr: Assesser Wilhelm Hansens Fuldmægtig Sr: Peder Jensen Smit, Bonde Lensmand Baar Richolfs: Spaanum, Hans og Siuer Følchedahlen, Lauridz Spilden, Jon Westreim, Iver Hougse, Aamund Wichnes, Anders Legre, og Niels i sKaar, Edsorne Laugrettes mænd, af Gravens sKibbr: med mehre tingsøgende Almue,

Til Huilchen tiid, Eftter SædVane tinget {blef sat} af Fogden blef sat, og Aller under danigst Læst og for Kyndt Hans Kongl: Mayts: Aller Naadigste for ordninger, som for Hen findes Exstraheret:

Olle Knudsen Loed Læse sit sKiøde Paa 3 spd smør udj Assem Dateret 19 Martj 1707:

Østen Toresen Loed Læse sin bøxsel Sædel Paa trej spd: Smør udj Jorden Assem, Dateret: 5te Janvarj 1707:

Halstein Nielsen Loed Læse Et gave bref Paa Halve Jorden Garetun, 1/2 Løb smør 1 ¾ mrk smør, Et buch sKind Dateret 18 Maij 1707:

Sr: Peder Jensen Hafde eftter forige til \talle/ Ladet Stefne Trond Aamundsen for slags maal, med Aamund Haldoersen,

begge Partterne møtte, og Trond forligte sig at bettalle 1 rd 3 mrk der med sagen beroer,

Sr: Peder Jensen Hafde Ved Bonde Lensmanden, ladet udj Rette Stefne Torfind Jøre, eftter opsettelse Paa seeniste Waar ting, for at Have sKieldt Aslach Over dal, for tyf, i brølluped Paa Jøre Nest af Vigte Somer, her om Var Stefnt til prou Jens Spilden, og Jens Olsen Wasenden, som møtte og for Klarede at dette sKieldz maal sKal her Rørre af 1 pæll Encheldt brende Win, som Aslach udj begges drochen sKab tog af Torfindz Lom/m/e, dette Aslach og Torfind til!!

1707: 39

self til Stoed, at de for 4 ½ Aar siden drach til samen, og Kiøbte Torfind En pælle Kroche, Encheldt brendeVin, som Hand hafde udj sin Lom/m/e, indtil de Kom op til Holven, da Aslach tog Krochen af Trofindz!! (Torfindz) Lom/m/e, og drach det ud, huilchet Aslach for mendte iche at Være tyverie, Torfind forKlarede med Widnerne at \hand/ iche sKieldte Aslach for tyf, mens Eniste sagde i brølluped at Hans brendeVin, blef bortte, Hann: V-widende,

Afsagt,

Denne sag som her Rører sig af 1 pæll Enchet!! brende Viin, Kand iche Regnes til Noget tyverie, Særdelis eftter die det blef ud drochet udj drochen sKab, der fore sKieldz maallet iche bør \ Kom/m/e / Nogen af partterne til nogen for Kleinelse, men Aslach at betalle brendeVinet, med 5 sk: og udj om Kaastning 2 mrk aldt inden femten dage, Under Nam Eftter Louen,

Sr: Peder Jensen Hafde Ved Bonde Lensmand Baar Spaanum Ladet udj Rette Stefne, Halstein Nielsen Gaaretun, for slags maal med Olle Tuedte, til prou war Stefnt, Arne Legre, og Guttorm Reyse,

Dend indstefnte Halstein møtte, og sagde sig iche af Noget slags maal at sige,

Olle Tuedte eller Widnerne møtte iche eftter Paa Raabelse,

Afsagt,

Halstein Garetun, Olle Tuedte, og de 2de Widner Paa Legges til Neste ting at møde, om denne sag at giøre for Klaring, aldt under toe Lod sølfs bøder for Huer som [eftter]? fore gaaende Loulig Stefne maal iche møder,

Sr: Peder Jensen Hafde Ladet udj Rette Stefne Gunder Torbiørnsen Holven, for Hand Anden Julle dags aftten, Ref Joseph Traa til blaadz, udj Præste gaarden, Store Graven, og som Wichin!! (Wiching) Huus mand wilde af Styre Haver Gunder, og slaget Hann: blaa og blodig, her om war Stefnt til wædder mælle Joseph Traa som

1707: 40

møtte og for Klared at Gunder Ref Hann: Paa Næsen saa blod løb ud, og Viching som wilde afstyre, fich Noget

Gunder møtte og sagde at Hand V-for warendes Rørtte Joseph Traa uden Paa Næsen, med Næglen, huor af \det/ bløde, men Viching Wieste Hand iche at slaa,

her om war Stefnt til prou Torchild Graven, som eftter Edens aflegelse wandt, at Gunder og Joseph, Hafde samtalle med Huer andre, og Gunder sprætte Joseph Paa Nasen saa hand bløde, Noget Høyt oppe Paa Nesen, der med Kom Wiching til af Styre, men om Gunder slaae eller drog Wiching wieste Hand iche, men Hand saa at Wiching og Gunder Laa udj aaveldte oven i benchen, og Viching Holdt Gunder, for Hand iche sKulde Kom/m/e til Joseph igien, dette sam/m/e sagde Torchild eftter Hans quindes ord,

Zidsele Lauridz datter som er Olle Præste gaardz quinde møtte og Vandt eftter Edz oplegelse!! (af-), at Hun saa at Joseph Traa sad og tørchet blod af sig eftter at Gunder med Neglen Hafde spretted Hann: Paa Nesen, og saa at Vichin hafde faaed Noget udj af Styre, men af Huem wieste hun iche,

Olle Præste gaarden møtte og sagde at Hand Hafde Lagt sig førend dette sKeede,

Afsagt,

Eftter die det befindes at Gunder HolVen uden Nogen given Aarsag, først med Nagel sprettede blod af Joseph Tra!! (Traa), og siden wæred saa V-Styrlig, at Viching Huusmand maatte Holde Hann: udj benchen oven for bordet, og det udj de Høye og Hellige Jule dags afttener, da gudelig talle og tancher holdes burde, aldt saa bør Gunder Torbiørnsen for saadan adfært bøde 3de Sex Lod sølf aldt inden 15 dage eftter Louen, Under Nam udj Hans Eiendeller, og bør Gunder her eftter Endtholde sig fra saadan Hellig dags øvelse, under wiedere Straf eftter Louen,

1707: 41

Noch Hafde Sr: Peder Jensen eftter mundtlig Stefne maal Stefnt, Gunder Holven, for Hand Natte tieder udj Bergen, over faldt Joseph Traa, da hand {Natte tide} Laae udj sin Jægte Ving Hos sine Staldbrødre Jens Olsen Holven, og Torchild Graven, her om Var Stefnt til Prou, Torchild Graven, Jens Holven, og Olle Teien,

dend indstefnte Gunder møtte, og mendte iche at \have/ giort Joseph: Noget ondt,

her om war til prou, Olle Iversen Teien Som Eftter Edens af Legelse wandt, at først drach, Gunder, Joseph og Olle Teien, Noget brende Win til samen, Paa sKriverens Jægt, som Gunder Hafde Leyet til Bergen, der paa gich \de/ Paa En anden Jægt, nænflig Gunder og Olle, og Joseph Lagde sig Hos sine Staldbrødre, Nogen Stund der eftter bød Gunder Olle En Rixdr: for Hand sKulde gaa bort og træche Joseph Traa udaf Wingen eftter Haaret: der til Olle suarede Ney, iche om du Wilde give mig Thj rd da suarede Gunder saa Wild ieg gaa self, der eftter gich Gunder bort, Paa dend Jægt der Joseph Laa, og Olle gich eftter og satte sig Paa Seil bielchen, der Paa Var Gunder inde udj Wingen, hos Joseph: saa Torchild Graven og Olle Høgsenes (Hougsenes) drog Hann: ud igien, der paa gich Olle Teien, med Olle Hougsenes af, Jægten og hørtte ey wiedere til, deris handel,

Joseph Traa for Klarede at Hand self 3de Laa udj Wingen og da Kom Gunder indtil Hann: og drog Hann: udj Haaret, og sætte sit Knæ Paa hans brøst, og foer ilde med Hann: indtil Torchild Graven, og Olle Hougsenes drog Gunder ud igien af Vingen fra Hann:,

Torchild Graven eftter Edens aflegelse møtte og Vandt, at da Gunder Kom Paa Jægten, og Vilde ind i Wingen, da Vilde Torchild hindre Hann: med foeden, og sagde du giør indted her inde Gunder, dog trengte Gunder sig indtil denn: og Lagde sig oven Paa Joseph, der paa trængte Torchild sig ud af Vingen, og Joseph Raabte at de sKulde træch!! (træche) Gunder ud fra Hann: der Paa tog Torchild udj mørchet

1707: 42

ind udj Wingen, og mendte at tage udj Gunder, da tog hand udj Joseph sin foed, og trægte, indtil Joseph Raabte og sagde det er min foed, saa Raabt!! Torchild [paa]? Olle Hougsenes som Kom at hielpe hann: at træche Gunder af Wingen fra Joseph:

Jens Olsen Huus mand møtte og eftter Edens aflegelse Vandt at Hand Laae udj Vingen hos Joseph og Torchild, da Gunder Kom ind udj Wingen, og Strax eftter at Torchild war udKomen af Vingen, Laasnede Hand Gunder sine Hænder af Josephs Haard!! (Haar), og Holdt Gunder indtil Torchild og Olle Hougsenes trægte Gunder ud af Wingen, igien,

Olle Hougsenes møtte og Vandt at Hand war med at drage Gunder ud af Vingen, og Gunder war saa drochen at Hand Lided wieste Huad Hand giorde,

Her Paa Sr: Peder Jensen Paa Stoed at hand burde bøde sine woldz bøder, for die Hand over faldt manden Paa sin seng,

Afsagt,

Ihuor Wel Gunder Holven findes at Have wæret drochen Saa er dog Hans adfært meget Loustridig, at overfalde En mand Paa sin seng, der fore Er agtes for billigt at Gunder eftter Louen pag: 930 art: 8tende bør bøde for Haar drag øved Paa Joseph: Traa 3de Sex Laad sølf, aldt inden femten dage under Nam eftter Louen,

Torbiørn Michelsen Hafde Ladet Stefne Lauridz Jeldtenes til at Levere Hann: Hans udlagde Penge 94 rd 3 mrk eller Levere hann: til Pandt, og der eftter til Eien dom,

dend indstefnte Lauridz møtte og til Stoed at Have Laandt af Torbiørn Michelsen 94 rd 3 mrk: og der imod at Have Stefnt Christopher Øven!! (Ødven), om \hand/ eftter seeniste Dom, wild udlege Penge,

Christopher ØdVen møtte og suarede at der som \hand/ blef til dømt at betalle goedset saa dyrt eller iche,

1707: 43

Afsagt,

Lauridz Jeldtenes bør først fornøye Torbiørn Michelsen med Pandte bref, føren!! (førend) inden dette sKeer Kand Torbiøren Michelsen, iche søge goedset til Eien dom, siufnes da Christopher \ød/wed!! (Ødven), Endten eftter Dom, eller anden adgang at wære Nærmere, og der Paa Louglig Stefner, Saa om gaaes eftter Louen, Huis Ret er,

Sager Var Ey flere eftter Paa Raabelse, men Almuen Paa dette tingsted frem Kom, tillige med Laugretted, og til bøed Hr: Assesser Wilhelm Hansens Fuldmægtig, Sr: Peder Jensen for Koren tienden Næfnlig for 1 sKieppe Rendt Korn 24 sk: for bland K: 16 sk, og for Hafre 12 sk, Som Almuen Heller wilde betalle med Penge, og mælle tallet Eftter Matriculen, End de wilde oprette tiende boed, og tiende som En huer aufler, dette til bud Sr: Peder Jensen imodtog Saalenge Hr: Assesser Wilhelm Hansen Bliver Ved forpagtningen

dette blef under forZegling af Retten begiert besKreven, Som iche Kunde Negtes, men saaledes udj sandhed at Være, Passeret beKræfttes med under trøgte Zignetter,

Ao: 1707: d: 19 Julj Holdtes Almindeligt Sommer, sKatte og Sage ting med Wadz Wær otting Paa Vaas, Paa dend gaard Boelstad, over wærende Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Glad, Bonde Lens mand Johanes Boelstad, Jacob Strøme, Knud Førde, Gullich Afdahl, Torbiørn Tøsen, Jon HaarVei, Mogens Dahlseide, Lauridz Strøme, og Bryndel Edal, Edsorne Laugrettes mænd, af bemeldte Vadz Vær otting, med mehre ting søgende Almue,

Eftter tingetz sædVanlig sættelse af Kongl: mayts: Foget, blef Aller under danigst Læst og forKyndt, de Aller Naadigste forordninger, som følger,

1. det Kongl: Aller Naadigste sKatte bref, for inde wærende Aar dateret 22 Febr: 1707:

2. Om Heste og Hoppers forbud, af Norge at udføre af Dato 8tende Febr: 1707:

1707: 44

3. Om Pærlle fangsten i Christiansandz Stift, af dato 14tende [ ? ] 1707:

4de Om Sessioners 2de Holdelser af Dato 14 Decembr: 1706

5te Om ….brenderie(?), af Dato 23 9br: 1706.

6te Angaaende Auls gaarde udj Nordhordz Fogderie af Dato 10 Maij 1707:

7. Angaaende Land melitien udj Norge af Dato 28 Febr: 1707:

8tende Angaaende Strandede sKibbe og Goedz af dato 21 Martj 1705:

Sr: Niels Hierman, Loed Læse sin Resolution af Dato 9de Augustj 1706: Angaaende Gast giebberiet Paa Boels Stadz øren,

Jon Lauridzen Was Enden Loed Læse sin Supplic med Paa tegned Resolution af Dato 12 Janvarj 1707: Huor Eftter Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Glad, inden tinge giorde forbud, udj Johanes Ronges Paahør, at Hand iche med baad, sKulde førre, Reysendes folch, over Evanger Wandet, eller Elven, Jon Lauridsen til trængsel,

Hæderlig og Vellærde mand Hr: Niels Weinwig Hafde Ladet Stefne Hellie Axelberg til Widne at Anhøre for V-tilbørlig ord, Hand hann: Nest afwigte 3die Trinitates Søndag udj Kierkken givet haver, Ellers fore gaf Hr: Niels Weinwig iche at Have Stefnt sin Prou,

dend indstefnte Hellie møtte, og sagde at Var drochen og Vilde Have indleeded udj KierKKen sin suage quinde og sagde iche at wiede at wære Stefnt,

Afsagt,

Eftter die denne sag, huerchen udj sig self er Louglig Stefnt Ey heller Widnerne, aldt saa hen wieses Sagen til Louglig Stefne maal sKeer, da sKal Widnerne Eftter Louen blive Exsameneret:

Knud Erichsen Duchstad Hafde eftter mundtlig Stefne maal, Ladet udj Rette Stefne, Gullich Knuds:

1707: 45

Til at imod tage Penge for 2 ½ pund smør, udj Fandenes Som Hans \Sal:/ fader soldt Haver, eftter sKiødetz Wiedere formeld Som Gullich war Stefnt til at udj Rette Legge, Citanten frem wieste Penge udj Rette,

Her imod at suare møtte Gullich Knudsen, og udj Rette Lagde, Et skiøde Paa bemeldte goedz af Dato 25 December Ao: 1685: og for Klared at have forbedred Huus og gaard, Som Wel sKal giøris bewiesligt, der fore hand iche eftter sKiødetz meldning Kunde Anname Penge,

Afsagt,

Ihuor wel at Citanten Knud Erichsen udj Retten frem wieser Penge for det paa Stefnte goedz, eftter sKiødetz for melding, Saa dog der imod Paa Staar, Gullich Knuds: at bewiese, at Have forbedred Huus og Gaard, saa Hand iche Kand imod tage Penge Eftter tilbiudelse, der fore sagen eftter Louen pag: 765: art: 10de Hen wieses til Aastedet, at da aldting eftter øyen siufn, og Prous førelse, Kand Kiendes eftter Louen,

Ao: 1707 d: 21: 22 og 23 Julj Holdtes Almindeligt Schatte ting, Med Wangens tinglaugs Almue, udj Wangens tingstue Samestedz, og dend Paa følgende 25 og 26 Julj Sageting over wærende Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Glad, Bonde Lensmand Wiching Stefensen Tuilde, Knud Nielsen Finde, Levor Hegle, Hendrich Riøe, Bryndel Loftthuus, Johanes Lij, Tormoe Helleland, Mogens sKierve, og Anders Lauridsen Westreim, Edsorne Laugrettes mænd, af Wangens ting laug, med mehre tingsøgende Almue,

eftter tingetz sættelse, Blef Aller Under danigst Læst og for Kyndt, deris Kongl: Mayts: Aller Naadigste Forordninger, som folj trej og 44 findes Exstraheret, med Andre breve Som følger

1. Madame Christentze Miltzau Loed Læse sit sKiøde Paa Nie Løber smørs Leye belliger her Paa Waas, udstæd af Sr: Ove Mangove Dateret

1707: 46

Sødahl d: 27 Martj Ao: 1702: og udj sKiøde bogen indført Folj 12:

2. Noch Lod madame Sal: Captain Studz Læse Et sKiøde, Paa 4re pd smør udj øfre Øgre: udsted af Sr: Hans Flindt af dato 16 Maij Ao: 1707:

3. Madz Torbiørnsen Sæve Loed Læse sit sKiøde Paa 2 Løber Et pund og toe march smør, udj Jorden Hæve, udsted af Sr: Lauridz Miltzou, af Dato 12 Junj 1707:

4de Sr: Lauridz Miltzou Loed Læse sit sKiøde udsted af Sr: Hans Jansen Flindt af dato 7de April 1707:

5te Størch Knudsen Loed Læse sit sKiøde Paa 3 Løber smør udj Jorden Lunde udsted af Sr: Morten Koch, og Sr: Baye (Bayl) Raunsdorph: af Dato 17tende December 1706

6te Iver Mogensen Loed Læse sit sKiøde, Paa 2 ½ Løb smør udj øfre og Nedre Reque, udsted af Sr: Lauridz Miltzou af dato 24 Febr: 1707:

7de Peder Nielsen Loed Læse sir sKiøde Paa 2 pd smør udj dend Jord Fliseram, udsted af Sr: Morten Coch, dateret Berg: d: 3die Maij 1707:

8tende Torbiørn Michelsen Loed Læse sit sKiøde Paa 2 Løber smør, udj Jorden Nequitne, udsted af Olle GudVensen, Dateret: 21 Julj 1707:

1. Soldat Siver Guldbrandsen Lod Læse sin bøxsel Sædel, Paa 2 pd 6 mrk smør udj Urland udsted af Sr: Hendrich Miltzou af Dato 5 Martj 1707:

2. Lauridz Michelsen som er En gamel mand Haver bøxslet af sine med sødsKende af Hans Salig faders fra døde oddels Jord Et spd smør udj Jorden sKieldal, eftter bøxsel Sædelens wiedere formeld af dato 30 April 1707:

3. Laurids Bastesen Loed Læse sin Bøxsel Sædel Paa Findes teigen sKylder ½ pd smør, af Dato 18 Martj 1707 Er reserve Soldat: og tillat af Sessionen

1707: 47

Christen Haldoersen, og Hermod Erichesen!!, som eftter deris bøxsel sædels meldning, af de Høy biudende Sessions Herrer til Kongl: Mayts: tieniste, Er Kiendt V-dygtig, Haver bøxsled udj Post Gaarden Rougene Huer 2 ½ Løb smør, af dato 16 Decbr: 1706, og udsted af Sr: Hendrich Miltzou,

Knud Arnesen som haver bøxsled Et spand smør udj Gaarden Lille Høen, og Været Soldat Loed Læse sit bøxsel bref af Dato 27 Maij 1707: og udsted [af] Hermand Garmand

1. Olle Torbiørnsen Loed Læse sit sKiøde paa et pd smør udj Stuer jord, udsted af Sr: Morten Coch, Dateret 30 Maij 1707:

2. Knud Hermandzen Loed Læse sit sKiøde Paa 7 spand smør udj Jorden Qualle, Dateret 22 Julj 1707:

3. Giedle Torbiørnsen Loed Læse sit sKiøde Paa 1 spd smør udj Nere Aure, udsted af Hans fader, Dateret 22 Julj 1707:

Ao: 1707 d: 21: 22 og 23 Julj, da Almindeligt Sommers ting paa Wangen i Wosse fogderie holdtes, blef eftter Hr: General Weimesters, Edle Petter Dreiers Begiering, det tilstede wærende Laugrett, og Almuen, tilspurt, om iche Hr: General Wejmester, og Almuen, til Dato har giort saa meget med Wejerne som mueligt Aarsens Tiid taalede Saa og om Almuen hafde Noget, over hann: at Klage, Item om de for nam Nogen sygdom, som hindrede hann: at for Rette hans function, der til Laugretted og Almuen suarede at de iche siden der Weimester pengene blef paa budet, hafde Arbeidet paa Vejerne udj General Weimesters Eller hans folchs Nærwærelse, førend denne Somer, mens dette Aar Anvendte de mueligste Flid, indtil Sommeren gandsKe indtrængte Saa at de maatte begynde at høste, og der for begierede at General Weimester wilde dette Aar forsKaane Almuen for widere Arbeid, førend de hafde indsamled Høe og Korn De Lovede og at wille første høst flittigt arbeide, Sagde Ellers at de iche Kunde sige andet, End General Vejmester meget god agtig og wel handlede med Almuen, saa og at hand i Egen Person daglig war hos denn: Ved

1707: 48

Arbeidet paa Wejene saa og selv tilsaag med dem og ordinerede Arbeidet, huor udj de war meget Vel fornøyet,

Dend 5 og 26 Julj Blef Sagerne af foresKrefne Kongl: mayts: [Foget] og Laugretz biewaaning fore tagne udj Wangens tingstue Paa bemeldte Waas,

Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Glad Hafde wed Bonde Lensmand, Eftter mundtlig Stefne maal, ladet Stefne, Ingerie Hendrichs datter for begangen Leyer maal med Reserve Soldat: Odt Gunersen der fore blef Paa Staaed bøder eftter Louen

det indstefnte quindfolch møtte med Et Sex V-gers Gl: Barn, og fore gaf, at Odt Gunersen hafde Loved hender ægstesKab, Huor om at søge hand End war udj bergen for at Er holde øfrighedz tilladelse,

Afsagt,

Denne sag gives Rom, til Neste ting, for at Erfahre om Odt Gundersen, eftter foregiVende, kand Erholde Høy øfrighedz tilladelse med indstefte!! quindfolch,

Anders Olsen Helgeland, Hafde Ladet udj Rette Stefne, Hans Ingebrigtsen Hirt, for hand besKyldte hans quinde Ingebiør Knudz datter, at hun Haver Haft om giengelse med, Olle Knuds: Nest afwigte høst,

dend indstefnte Hans Ingebrigtsen møtte og tilstoed besKyldningen, og sagde at Hand og Anders Kildzen!! (Kieldzen) Mørchue (Mørque), udj Brølluped Paa Bøgd i Mørdahlen, saa at Olle Knudsen Laa imellem beenene Paa Ingebiør Knudz datter, Wed En høe hes, dog war det mørcht, at Hand iche saa hendes bahre Krop,

Anders Kields: møtte iche eftter Paa Raabelse, ihuor wel Lens manden forKlarede at Hand war Louglig Stefnt,

Olle Knudsen og Ingebiør Knudz datter fralagde sig denne Sag med deris Ed og opragte fingre, og Paa Stoed at \Hans/ Ingebrigts: maatte Lide eftter Louen for sit V-beWieslige tilleg,

1707: 49

Afsagt,

Eftter die at denne Hans Ingebrigtsens besKyldning, iche her for Retten Er giort bewiesligt, der fore Er Partterne eftter Louen pag: 134 art: 6te tilladt at fra legge sig Sagen \med Ed/, som og friVillig sKeede, der fore de og for wiedere til talle denne sag angaaende friKiendes, og eftter die Hans Ingebrigts: Er Reserve Soldat og Hans V-bewieslig besKyldning for deesen Aarsag for denne Ret, iche imod Louen Kand Paa Kiendes aldt [saa] hen Wieses deesen Paa talle, for Krigs Rettens Kiendelse,

Hans Ingebrigtsen Reserve Soldat: Loed Læse sin bøxsel Sædel af dato 27 Junj 1706:

Kongl: mayts: Foget, Hafde Ladet Stefne Olle Gietlesen og Siuer Jonsen Grøue, for begangen slags maal, og Haar greeb,

de indstefnte møtte og afsonede Sagen huer med 9 mrk: huor [da] Sagen beroer

Britte Anders datter war af Bonde Lensmand indstefnt til at Lide for Hun eftter Egen beKiendelse, og sKrifttz Staaelse, Haver haft Legemlig omgiengelse, med Soldat Knud Michelsen,

det Indstefnte quindfolch møtte, og sagde at Have indted til at bøder!!, dette og Lensmanden og Laugretted tilstoed at hun indted Hafde, men gaar omKring, og Betler,

Afsagt,

Det indstefnte quindfolch Britte Anders datter, som befindes at Have indted til bøders af betalling, bør Lide Paa Kroppen, og det udj fiortten dager, Paa Wand og brød, eftter Louens Wiedere adfært,

WælErwærdige Hr: Prousten Hafde Ladet Stefne, Steffen Michelsen Ringem, for V-Loulig Skouge hougster, udj Præste boels sKoug Afdahl, samt og for Hand Haver oppe baared Penge 9 mrk udj sKouge Leye, af Siuer Tuedte, udj Hollbøygder Otting, samt og for Hand til Egner sig mehre End hans Loed Kand taalle \udj bemeldte Afdahls Eyendelle/

dend indstefnte Stefen Michelsen, møtte og sagde ey at Være Lougl: Stefnt, men blef Stefnt med 2de mænd, og 8te dagers

1707: 50

Warsel, begierede opsættelse udj Sagen, indtil Hand Kunde give sin Jorddrot, og Eyere det til Kiende, dog Loed hand Stefne Contra, udj for meening, at Niude den 3die deel af fure sKoug, saa Wel som Anden sKoug, og Gres beide,

Afsagt,

Denne sag, bør eftter Louen, Stefnes med fiortten dags bewiislig Stefne maal, Naar det sKeer skal her udinden Kiendes eftter Louens med før

Corporal Niels Hansen Bache Hafde Wed mundtlig Stefne maal Ladet Stefne Halver Søfs Jord, for Et sølf beldte Halver er Pandsat, for 5 rd Reede Penge og 3 mrk udj Korn og Nu wild Halver iche levere Pandted fra sig under 7 rd

Dend indstefnte møtte iche, og ey Heller Nogen Paa Hans Wegne eftter Paa Raabelse,

Afsagt,

Halver Søfsjord Paa Legges til Neste ting at møde til denne sag at suare under toe Lod sølfs bøder

Knud Hermandsen weed mundtlig Stefne maal, Som Lensmand Wiching Tuilde, Hafde ladet Stefne Rognild sKipple, for V-sømelig sKieldz ord imod Hann: og hans quinde Maritte Østens datter, næfnlig Knud Hermandsen for tyf, og Hans quinde for tæve, og tyfsynttre,

dend indstefnte Rognild møtte, og tilstoed at Have sKieldt Knud Hermandsen for tyf, og det eftter Hans Egne ord, men quinden Maritte Østens datter nægted Rognald iche at Have sKieldt,

Knud Hermandsen wed sin Broder Olle Hermands: Soldat: Loed udj Rette Legge Welærværdige Magister, Olle Engelstrup[s] Atest: af Dato 30 Martj 1707: Som Liuder om Knud og Hans quindes Erlige for Hold udj Aals Præste gield,

her om war Stefnt til prou Herlof Øfttzhuus, og Olle Lauridsen Bræche, som møtte, og fore gaf at de iche war Lougl: Stefnt, der fore de iche wed Eed Kunde af legge Widne,

1707: 51

Afsagt,

denne sag beroer til Neste ting, til Huilchen tied Partterne Paa begge sider Haver Louglig at Stefne deris Prou, til Sagens Nærmere opliusning,

Knud Hermundsen!! (Hermandsen) hafde Ladet Stefne Rogneld sKipple for hand Loved hann: for Et Aar siden dend gaard Lille sKipple, Endten til Kiøbs, eller til bøxsel, fich hand til Kiøbs saa sKulde Rognild Have 78 rd og fich Hand dend til bøxsel sKulle Hand give Rogneld 38 rd og Nu haver Knud Hermandsen Strax der paa Levered, Rognild, 38 rd og Huerchen beKomed Kiøbe bref eller bøxsel Sædel, der for Olle Hermands: Paa sin Broders Vegne begierede Pengene igien, her om hand udj Rette Lagde sit skrifttlig indleg,

Dend indstefnte Rognild møtte, og til Stoed til denne, sag at suare \Loulig at wære Stefnt/ Saa wel af Knud Hermundsen, som af Monsr: Hendrich Miltzou som Jorddrot, for Rogneldz gaard saa Wel som for Lille sKipple, eller øye Jord Kaldet, Rognild frem Wieste En frelse Sædel, Paa Knud Hermandsen, af Dato 15 Martz 1706: Som war Paa slet papier, der fore dend ey udj Retten Kunde Antages, Rognild til Stoed at Hand Loved Knud Hermunds: at Hand sKulde sKaffe Hann: Lille sKipple til Kiøbs for 78 rd der Paa Hand haver annamed 38 rd Rognild frem Kaldte forige Enche, som fra wigde Lille sKipple, og <som> til Stoed at Rognild gaf Hende 14 rd udj Opsagen, der for uden sagde Rognild at Knud Hermundsen iche eftter Kom Kiøbet, til med hafde Knud Hermandsen faaed igien af sine udlagde Penge 14 rd og der over, saa de Endnu ingen afregning haver giort,

Knud Hermundsens broder Olle, til Stoed at \have/ faaed igien af de udlagde Penge 14 rd, for mendte at Rognild burde betalle Resten som er 24 rd Særdelis eftter die hand iche sKaffed Hann: sKiøde Paa Jorden,

Afsagt,

Eftter die at Rognild sKipple til Staar for Retten, at Have Annamet af Knud Hermandsen, 38 rd til Kiøb Paa Lille sKipple, og der Paa Igien levered til Knud 14 rd og indted Kiøb, eller fuldKomen bøxsel Sædel til Stilled Knud Hermundsen, aldtsaa bør Rognild

1707: 52

sKipple betalle de resterende 24 rd til Knud Hermansen med omKaastning 2 rd aldt inden femten dage, under Nam, og Wurdering eftter Louen, Huad øfrige Rogneldz Regning med Knud Hermands: bør eftter Louen, udj mændz ofver wærelse, bør Kom/m/e til af regning, aldt under Wiedere Louens adfært,

Knud Hermundsen Hafde Ladet Stefne Rognild sKipple, for hand sagde til Hann: Paa Bærre, din tyf du war wærd mand skulle slaa Haand eller foed af dig.

Rognild møtte og Paa Stoed at de burde bewise deris tilleg,

her om war Stefnt til Prou, Lauridz Nielsen Bære, og eftter Edens aflegelse wandt, at Ragnilde!! (Rognild) sagde til Knud Hermunds: din tyf de war wærd, at mand skulle slaa Endten haand eller foed af dig, sam/m/e tied Hafde Rognild En Liden Kort Lurch udj Haanden,

Noch war Stefnt Gullich Niels: til at Vindne!! udj denne sag, som eftter Paa Raabelse iche møtte,

Rognild sagde at Knud sam/m/e tied Kom til Hann: Paa Reyme da Kræve Iver Reyme Knud En daller, som \hand/ war Hann: sKyldig og sagde Rognild, sKal have dalleren, da suarede Knud {du} Rognild skal have af øxsen, dette sagde Rognild at have Prou paa, som war Iver Reyme, som iche er Stefnt,

Afsagt,

denne sag beroer til Neste ting, til huilchen tied Partterne fore Legges Louglig at Stefne, deris Widner, og de for Retten Lade afhiemle Stefne maalet, Saa bør Widnerne møde under Et Loed sølfs bøder, da skal udj sagen Kiendes eftter Louens medfør,

Sr: Hendrich Miltzou Ved sin besKichede fuldmægtig Niels Hiermand, Hafde Ladet udj Rette Stefne Eftter sKrefne *) \indleg af Dato 21 Julj 1707:/ Landbønder, for Resterende Rettighed, næfnlig, Eftter *)

Brøndel Emstad første bøxsel for 1700 8 rd – 0 – 0

LandsKyld Ao: 1705 og 1706 9 – 0 – 0

der af fierde penge 2 – 1 – 8

-------------------------

19 rd – 1 mrk – 8 sk

1707: 53

dend indstefnte møtte iche eftter Paa Raabelse, ey heller Nogen Paa Hans wegne

Isac Nestaas, LandsKyld 1705 og 1706 4 rd 3 mrk der af 4de penge 1 rd 12 sk fierde penge 1703 og 1704: 1 rd 12 sk: tredie tage i Vaar 1707 forfalden 1 rd der af fierde p: 1 mrk 8 sk er 8 rd den indstefnte Isach møtte og sagde at Kom/m/e til goede, for 7 Stoche Huus tømmer, og til Stoed wel at Kom/m/e til Rette med sin Jorddrodt, Naar de fandtes,

Gunder Flagge 4 rd 12 sk: dend indstefnte Ved sin Søn Iver Gundersen møtte og tilstoed, sKylden

Erich Quitne for LandsKyld 1703 og 1706: 5 – 3 – 12: der af fierde penge 1 rd 2 mrk 7 sk: Gamel Debet: 3 rd 4 mrk: dend ind Stefnte møtte og betaldte 4 rd og sagde iche at burde betalle fierde Penge, for medelst hans skyld blef Hann: ud Kortted Paa gamel sKyld, Sr: Niels Hiermand Loved at fierde pengene sKulle blive Hann: Decortered, er saa Hans sKyld 4 rd 4 mrk Huilchet Erich Loved til Høsten at Vilde betalle Fogden Sr: Glad Paa Stoed at bonden burde got giøris fierde Pengene af dend LandsKyld, som er udKorted Paa dend, Gamel sKyld,

Olle Tueten forhen bonde paa Urland LandsKyld for Urland 1701 En rd 4 mrk 2 sk: der af fierde penge 2 mrk 8 ½ sk: Noch paa Bøxsel 1 rd er 3 rd 10 ½ sk dend indstefnte møtte iche men Loed suare Wed Jon Wiche, at Hand iche Var sKyldig mehre End et Aars LandsKyld, 10 mrk 2 sk: og En buch, og buchen war Levered

Johanes Eggereid 2 rd 5 mrk 4 sk: møtte iche men blef suared at Hand Var \i/ Sogn Paa Kaaber Werchet,

Johanes Schutle war Stefnt for første bøxsel som Rester 6 rd 4 mrk dend indstefnte møtte og sagde at det iche Var mehre En 5 rd som Hand dog for meenede, at faa eftter givelse paa Særdelis eftter die det er En Field Jord, og Hand alle Reede Haver betaldt 21 rd 2 mrk af 2de Løber

1707: 54

Afsagt,

Eftter die at Sr: Hendrich Miltzou udj sit indleg forKlare at det Paa Stefnte Kraf, med Hans Hoved bog, og bøndernes bøger Komer over End, saa findes dog adskellig Deficilter (Deficieter) imod indlagde Regning, og de udj Rette Stefnte bønders bøger, og fuldmægtigen Sr: Niels Hiermand sagde sig iche at \have/ fuldmagt, Noget i bondens bøger at for andre Ey heller at imod tage de Penge som Erich Quitne udj Retten frem bød, og der for at quitere, aldt saa wild dend Paa beraabte Hovedbog, Endten af Sr: Miltzou Eller Hans fuldmægtig, til Neste ting udj Rette Legges, til Rigtig afregning imellem Citanten og bonden, imidler tid Paa Legges Johanes sKutle at udj Rette legge dend Paa Stefnte bøxsel Sædel, aldt til wiedere Paa Kiendelse eftter Louen,

Hr: Commissarius Risbrech Hafde Ved Bonde Lensmand Wiching Tuilde Ladet udj Rette Stefne, Olle Fæne for begangen Knif Sting, Paa Soldat: Lauridz Aamundsen og Lauridz til Wæder mælle, som møtte og for Klarede, at hand wieste iche Endten Olle Stach Hann: eller iche, men wed det same de fuldtes ad Allene Paa Weyen Natten eftter beede dagen, fich hand sKade i brøsted men om det Var med Knif eller iche wieste Lauridz iche, Thj de war begge drochen, og faldt oftte Paa weyen,

Olle møtte og for Klarede, at Hand V-gen til foren war siug, bede dags Aftten drach hand Et par Potter øl, Huor af Hand blef over Stadig drochen, og Vieste iche Endten Lauridz fuldte med hann: fra Wangen eller iche, ey heller mindes hand Nogen V-Enighed imellem Lauridz og hann: Langt mindre Hann: at med Knif besKadiget,

Hr: Commissarius Paa Stoed at eftter die Lauridz Aamundsen, frem Wieser Skaden udj sit brøst, og Klæder, og ingen Widner der til findes, der Lauridz dog iche saadan skade Kunde beKome uden af Knif, og de war allene toe, at Olle da bør fra Legge sig sagen med Ed,

Olle Eftter

1707: 55

Edens aflegelse, fra Lagde sig sagen, Huor fore Hand og for denne til talle Kiendes Anger Løs,

Sr: Casper Normand, Hafde Ladet Stefne En del mænd af Rundahlen for Kongens og Kierchens tiende, pro Ao: 1705 og 1706 næfnlig, Karie Enchen mit Bære, for Huer aar Sex AsKer (= kornmål), Lauridz og Gullich indre \Bære/ 18 AsKer for de 2de Aar, Olle Qualle, 14 AsKer, Halle og Knud Lij 12 AsKer, Iver og Knud Bøe, 8te AsKer, Olle og Tolef Kolve 15 AsKer, Olle Limberg 8te AsKer, Siur Waalle 6 AsKer, Bryndel Store Grove 6 asKer, Guldbrand Lille Grove 2 asKer, Olle Knudz Hougen 1 AsKe, Wiching Davidhoug 1 asKe,

her imod at suare møtte Halle Lij, og Rognild sKipple, og forligte sig med Casper Normand, at de Paa Egne, og Naboers Wegne, wille betalle for AsKen 8 sk: for de 2de forfaldene Aar, her med Casper Var for nøyed, dog at de 2de mænd wilde betalle for alle, dette Loved \de/ at eftter Kom/m/e, som saaledes for bliver,

Noch hafde bemeldte Sr: Normand, Paa Kongens og Kierchens Wegne, Ladet Stefne eftter sKrefne for tienden pro 1706: og det af Vangens Sogn, der om udj Rette Lagdes Edle Hr: Stiftt sKriverens indleg af Dato: 21 Julij Ao: 1707: Ligeledes Monsr: Hendrich Miltzous som tienden Paa Kongens Part Kiøbt haver, af dato 21 Julj 1707: her eftter Casper Normand Paa \Stoed/ Dom Eftter udj Rette Lagde indleger og frem Wieste af Kornet, Som War meget Ringe, og slet Koren

de indstefnte møtte og for Klarede, de første Elleve udj indleget ført, at de war Paa tiende boden, med det beste af deris aflede Koren i høst 1706: og det iche blef imodtagen, men dref dem, der \med/ til bage, og Nu Paa Staaes Penge eftter Taxsten, det frem Wieste K:!! (Koren) Er eftter mændz Sigelse iche over 8te sk: Wært AsKen, Huilchet de til bød at wille betalle med Penge, men for saa slet Korn for mendte de iche at Kunde betalle eftter Taxsten, ey heller Kunde de Levere bedre Koren, End de auflet Har, de andre 8te Er bød sig med Ed at for Klare at de iche Paa deris Jorder Haver auflet bedre Koren End de af Vigte Høst 1706 Leverede, der fore de

1707: 56

Paa Stoed, at Lige som tiende tagerne Annamer deris Koren udj de goede Aaringer, at de og maatte Anname udj de slette Aaringer, og iche {at} \Wære/ for pligted at Levere bedre Koren End de Paa deris Jorder aufler,

Afsagt,

Eftter die det befindes Ligesaa Vel af udj Rette Lagde indleger saa Wel som \af/ de indstefnte bønder, at tienden her udj Wangenz Sogn, Haver \wæret/ Leveret udj Aske tal eftter Matriculen, og iche eftter Louen, og deese indstefnte Elleve mænd for Klarer at de war Paa tiende boden med deris tiende, og det af det beste de aflede 1706: og det befindes iche at wære mehre wært En!! (end) 8 sk: asKen, aldtsaa Kand de iche til Kiendes der for Høyere at betalle, pro 1706: og de som Kornet Leveret Haver bør der wed for blive, Thj ieg iche seer at \de/ som faar V-Aar Paa deris Aufl, at \de/ Kand til findes at betalle bedre End de self Niuder, eller der fore at wære forbunden at betalle eftter Taxsten, Ligeledes kand de bønder Paa de goede Jorder iche tuinge tiende tagerne til at imod tage Penge eftter Taxsten, men En huer bør Levere Koren eftter Matricullen, udj mæler tal, indtil dend for andring, wed Louens biudende bliver eftter Levet, og Anordnet med tiendens angivelse og ydelse

Hr: Commissarius Hafde Ved Bonde Lensmand Viching Tuilde Ladet udj Rette Stefne Mogens Reque, for begangen slags maal med Lauridz Berslien, af Vigte Wor udj Bergen

Dend indstefnte Mogens møtte og Negted iche at Have slaget Lauridz,

til Prou er Stefnt Jon Wiche som møtte, og for Klared at Lauridz Berslien, Laae siug og da de war udj Berg: da Kom Mogens og Lauridz udj ord til samen, og Lauridz sad Paa Mogens sin Neste!! (Niste?) Kieste, der Paa wilde Mogens udj Kiesten der paa Kom de Noget Lided til samen, saa Mogens fich Lauridz udj sKieget,

Mogens forligte sig med Hr: Commissarius om trej Rixdaller, som hand Strax betaldte Huor Wed sagen forbliver

Hr: Commissarius hafde Ladet Stefne Halle Lij, for slags maal med Olle Qualle, Halle Lij møtte, men Huerchen Olle Qualle eller Prouene, som blef næfnt

1707: 57

og war Bryndel Grove, Mogens Ols: tienende Jon …de(?), huor fore sagen beroer til Neste ting, til Huilchen tied Partterne eftter Stefne maal, bør møde,

Hr: Commissarius Ved Bonde Lens mand Wiching Tuilde Hafde Ladet Stefne, Knud Gulfsen, for begangen slags maal med Johanes Herlofsen, her af møtte dend sidste, Johanes, som sagde at wære slagen baade blaa og blodig, Knud Gulfsen møtte iche, Ey \heller/ blef Nafn Givet Nogen Prou,

Afsagt,

Knud Gulfsen Paaleges til Neste ting, at møde under toe Lod sølfs bøder,

Herlof Øfttz Huus Hafde Stefnt Martte Reime for 4 rd, hand(?) Hafde Caveret for hendes Sal: broder Gullich Winnie Maritte møtte og Negted dette, men sagde at have Widner nænflig Iver Winie, som iche møtte, der fore sagen beroer til Neste ting,

Rognild sKipple, og Knud Hermandsen, møtte og forligte sig for Retten, om deris Imellem Havende trætte og ord, saa Rognild ErKlærede Knud, og beKiendte at Have for Løbet sig, der Paa de wed haande baand for Retten forligte sig, at alle taldte ord imellem denn: og quinder skal wære ophæved, og Rognild eftter Er gangene Dom at betalle Knud Hermandsen, der med alle pretentioner at Være ophæved, og Huem denne forligelse bryder sKal wære sKyldig udj alle besKyldninger, Saa de udj alle maader indted anded wed med huer andre End det som Erlig og got Var

Eftter foregaaende Lougmæsig Registering af dato 20 9br: Ao: 1706 udj WiKing Stefpensen!! Møens Boe, og der paa Louglige Stefnemaal for Leyermaal, og Barns aufLing udj Hans ægtesKab, med et quindfolch wed Nafn Thore Peders datter, beganget 1706, afsonede bemeldte Wiching Stephensen for Rætten eftter yderste formue

1707: 58

At betalle 50 rd Huor af omKaastningerne til Betiendterne, Penge 9 rd 3 mrk fra drages, Resten formendte Sagefaldz forpagteren, sig at til Kom/m/e, Saa som udj Loven iche findes Næfnt, at saa dandt er Boes Laadz forbrydelse, Paa quindfolchet Thore Peders datters Vegne blev Leyer maals Bøderne betaldt med 6 rd Huor Wed denne Sag saaledes beroer

Sr: Lambert Harder Paa forige Kongl: mayts: Foget Sr: Madz Holms Vegne Var tings widne begierende om Eftter sKrefne, 1. Om iche de 2de Jorder øfre Kytte og Møchle tuedt Ao: 1699 blef afbrendt, 2. Ligeledes Eftter sKrefne fem ødde Pladzer om de iche udj fore sKrefne Aaringer Laa ødde, Næfnlig Haumandz Stien, Dags Hauen, Wallet Tømmer Aallen, og U-quitz berget, Ligeledes om iche for de Aaringer, 1697: 98 og 99 og Endnu Ere ødde 3. samt, og om iche eftterskrefne Jorder Paa Waas Ao: 1700 – 701 Til de self Paa boende blef soldt næfnlig Elowi Mangers goedz Aarhuus 1 Løb 1 pd smør, Brunborg ½ Løb s: Neseim i Esing dahlen 18 mrk smør Flage 1 Løb 18 mrk smør, Biørn dallen 12 mrk smør, Størch Seim 1 Løb 18 mrk smør, Inger Lauridz datter soldte Qualle i Wiger otting 1 Løb 3 spd smør Rong 2 pd smør Tuerberg 2 pd smør Istad 1 ½ Løb smør, Lund 1 Løb smør, med adsKellige flere,

her til Laugretted og samtlig til Stede wærende Almue Ens Steemig suarede, 1. at de 2de Jorder Ao: 1699 af brendte, 2det de fem ødde Pladzer, udj foresKrefne Aaringer har Liget, og Endnu Liger ødde, og iche af Nogen Kand beboes, men Liger under fæbeide til deris forige Jorder, 3die foresKrefne Jorder med mange Andre Jorder, Er til de self Paaboende, soldt, Er alle witterligt,

Her Paa Sr: Harder Paa Fogden Sr: Holmz wegne war tings widne begierende Som sig saaledes udj sandhed befindes, beKræftes med under trøgte Zignetter

1707: 59

Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Glad, til spurtte Laugretted og Almuen, om iche Jomer Arnesen Ao: 1696 udj 2de dage her wed Wangens tingstue, Stoed udj Hals Jærnet, og siden Paa Wand og brød, hos Lensmand Wiching Tuilde udj fiortten dage, her til Laugretted og Almuen suarede, at det sig saaledes udj sandhed befindes, her Paa Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Glad war tings Widne begierende, som iche Kunde wegres men til sandhedz beKræfttelse under woris Zignetter Stadfæstes,

Widere sager Eller for Retning war iche, eftter Paa Raabelse Paa Wangens somer tinge, Huor fore aldting wed tingetz opsigelse af Kongl: mayts: Foget her med sluttes

Ao: 1707 d: 24 Augustj Holdtes Et Extra ordinaire ting Paa Wangens ting stue, Paa Waas, Eftter Høy Edle og Velbaarne, Hr: Estatz Raad og Stiftt Befalings mandens sKrifttlig Anordning af Dato 10 pasato Augustj, og der om Fogden Sr: Gladz mesive af 9de Dito, Laugrettes mændene Lensmand Wiching Tuilde, Knud Finde, Hendrich Riøe, Tormoe Helle Land, Anders Westreim, Levor Hegle, Bryndel Loftthuus, Johanes Lij, og Mogens SKierven Edsorne Laugrettes mænd af Wangens Ting laug,

Til Huilchen tiid Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Glad, wed Bonde Lensmand Wiching Tuilde, Loed for Retten frem føre Isach Willumsen Nestaas, Som med andre Hans Naboer Nest af Wigte 3die Augustj war udgangen til fieldz at søge Røvere og tyve, da om Natte tiide sKal bemeldte Isach Have begaaet Et drab Paa Anders Ewanger, som til sam/m/e for Retning sKal wære udgangen,

dend frem Kaldede og af Lens manden udj Rette førtte Isach Villums: møtte og forKlarede at da Hand og Nie til hann: søgte udj Fielded og Natten udj mørcheste \paa/ Kom denn: Kom de op udj fielded og Eftter dend til foren Paa grebne tyfs ord, søgte udj wætte Warde Huuset der dend Paa grebne, Hafde sagt at hans Cammerater som sKulde wære 2de mandz Personer, og 2de quindes Personer, og da de Natte tiider der opKom, war Anders Evanger self 3die udj wed warde huuset, som war Jon Wælle og Magne Helliesen, og da de Kom til weed warde huuset Hørtte de at der Rørtte sig folch, og der tuuskede udj weedehuuset, da hafde

1707: 60

Isach self fierde Lade børser, og Ved sam/m/e opspendte de deris børser, og Loed først Iver Olsen Nu tienende Paa Grimestad gaa til Wedwarde Huuset Huor Anders Ewanger, hans Suoger Jon Wælle, og Magne Helliesen war inde, og slaa der paa med øxsen, der paa saae Hand En børse Pibbe udKom af døren, og Iver Olsen Raabte til Isach og de andre træder Nu frem her ere de, da Isach og Nærmere frem træde med sin Lade og opspendte børse, gich Børsen Hann: V-af widende af, og træfed dend Nu afdøde Anders Ewanger, da Raabte de ud af wed warde huuset, og spurtte Huem der sKiød, da wieste Isach End da iche at det Var Hans børse som laasnede førend Hand saa ild udj Stryen som Laa Paa panden af hans børse, Thj før børsens afsmeldning Stubede hand over En Steen,

Paa dend af døde Anders Ewangers Enche og børns wegne møtte dend Hæderlig og meget Vellærde mand Hr: Niels Weinvig som Enchens Loug wærge, og begierede Wienernes!! (Widnernes) Examen

Huor af blef først frem Kalded alle Widnerne, og Eden med dendz for Klaring for denn: blef oplæst, og siden Separered, og mand for mand indKalded, og war først frem kalded,

Jon Wælle som war udj Wed Wardehuuset da Salig Anders blef sKut, Er ogsaa beslegted udj Andet og 3die [Led] til Salig Anders, haver detz for uden Anderses Eftter Latte quindes {Huustrues} \Søster/ til ægte, som med Ed og opragte fingre wandt, og forKlarede, at Natten til dend fierde Augustj war Anders Ewanger self fierde udgangen d: 3die at søge Eftter tyve, og Røverere!! udj det Søre Evanger field, og da de op gich fra dend Gaard Wælle, war Anders, Jon, Magne Helliesen, og Knud Arnesen, udj Følge til samen da sagde Knud til denn: ieg Er befalled af min Huusbund Olle Hærenes at gaa Paa Støllene, og see Huor der til Staar der til Anders Ewanger suarede det Kand du giøre, men ieg kand iche \gaae/ de tunge brecher op fra Støllen, Thj Anders war noget Lidet besKienchet, førend hand Reyste hiemme fra, saa aftaldte de at Knud sKulde gaa Paa Støllene

1707: 61

og finde denn: igien udj Wed Warde huuset, Paa fieldet, der og Knud Loved at sKulde møde denn: saa gich Anders, Jon og Magne, fieldtremene op, indtil de Kom 1 ½ fierding op, da saa de øster udj Lien 2de Stæder ild op tændt, Paa 2de Stæder, der Paa gich de til Wed Warde huuset, Huor Anders med denn: udj mørcheste Paa Natten, eftter saa {det} dend Ny opbygte Wette!! (Vet/varde), der eftter formeening at faa flære Staldbrødre, førend de Wilde Eftter sætte og betragte dend til forne fornemene Ild, da gich Anders ind udj Huuset, og lagde sig paa nogle der til forne indlagde Spaaner, og Jon med Magne gich frem paa field Echen!! (Eggen/kanten) at wilde see eftter Ilden, som \de/ til \forne/ hafde seet, og som de iche wiedere blef ilden War, gich Jon og Magne til baggers igien, til Wed Warde huuset, huor Anders Var inde, da laae Anders der inde Paa Spaanerne, og bad Jon at sætte sig Paa bænchen, der Paa faldt Anders udj søfn, ungefær En quartters time der Eftter Hørtte Jon Lige som En sKulde traaed hart uden for døren, da sagde Jon til Magne, Nu Komer Knud til os, der paa hougede En udj døren med En øx, og Raabte til sine Cammerater træder frem, Houger og sKiuder (huggere? og skyttere?) her Ere de, men huis Røst det war wieste Jon iche, der Paa wognede Anders Ewanger og tog sin børse som Laae wed hans side, og foer af og til 2de á 3de gange imod denn: med øxsen, der Paa Greb En af de ude Staaende udj Anderses børse, og Røgte 2de gange, dend anden gang Raabte Jon, medels maadig høyt, og bad de uden fore holde, det Var deris Eget folch, men de det iche Hørtte, førend børsen Laasnede, og traf Anders igiennem dend Høyre side Paa Halsen, og gich Kullen ud under dend Wenstre Arm, saa Anders seg til bage udj Jon sin Faun!! (Favn), Kongl: mayts: Foget til spurtte Jon, om hand wieste, at der til foren Hafde wæret Nogen V-Enighed imellem, Sal: Anders og Isach, Eller om hand inde udj Huuset saa at Isach Lagde an, førend sKudet gich af, der til Jon suarede Ney, at Hand iche

1707: 62

Saa Isach Legge an, Eller wiste af Nogen ting førend hand saa ilden af børsen og \sKudet gich af/ Ey heller wieste Hand at Nogen V-Wenskab imellem Isach og Anders war, men de alle dage Levede som Suogre og brødre, Hældst som de ware meget Nær dobeldt besuogrede, Salig Anderses første Konne war Isachs Søster, og isachs Broder hafde Salig Anderses søster til ægte, wiedere wieste Jon iche,

Magne Helliesen tienende Salig Anderses wær fader, og Er udj 3die Leed beslegted til hans eftter Latte quinde Madele Knudz datter, Eftter Edens aflegelse wandt og forKlarede, at Være med Anders udj følge d: 3die Augustj fra Ewanger og til Vanges!! (Vangens) KierKKe, der fra de Reyste igien til Ewanger, da hafde de fanget En tyf, Saa gich de fiere til fieldz, næfnlig Salig Anders, Jon Wælle, Knud Arnesen, og bemeldte, Magne, da af taldte de at Knud sKulle gaa Paa Støllerne, og møde denn: Paa fielded wed Wed Warde huuset, og da \de/ trej der opKom gich Salig Anders ind i Wede Stuen, og Lagde sig Paa Nogle Spaaner, og Lagde sin Lade børse Hos sig, og de 2de gich bort paa field Echen, at see eftter dend Ild som de 1 ½ fierding fra Wælle udj øster hafde seet Eftter deris Siufn, Paa 2de Stæder, da de dend iche saae gich de til Baggers igien, i Wette Huuset til Anders og hand bad Jon side Paa bænchen, og Magne Lagde sig inden for Jon, da ungefær En half time eftter, Hørtte Hand at der blef Houget udj døren med øx, da Raabte de uden fore, træder til her Ere de, Houger og sKiuder da tog Anders sin børse og fægted der med 2de á 3de gange i døren, der med gich skuded af, som hand iche wieste fra Huem det Kom, førend Anders war død og Isach sagde at Hans børse V-for warende afgich og bad Gud trøste og bedre sig, Eftter tilspørgelse Vieste Magne Ey andet End Isach og Salig Anders war Suogre og brødre som meldt Er

1707: 63

Borie Møchletuedt Eftter Edens af Leggelse, forKlarede Paa sin quindes wegne, til begge Partter at wære besuogred, wandt at, da de Hørtte at der war Staalled Paa sKierVegen Var Staaled nogle madware Natten til dend 3die Augustj, da gich Hand til bemeldte Gaar!! (Gaard), der de blef 10 udj følge som Wilde eftter sætte dend Paa grebnes Cammerater, som sKulle wære 2de mandfolch og 2de quindfolch, og eftter at \de/ opKom udj Lien, sKiftte de sig udj 3de partier, og møttes saa ope under sne fænderne, da det begyndte at mørchene, saa sagde Hand til sine Stald Brødre, at En huer skulde agte sit gewær, Særdeelis Eftterdie de ware fire som Hafde børser, nænflig Bærie, Isach, og 2de drenge, wed nafn Anders Nestaas og Gullich Seim, der med gich de alle 10, udj selsKab op Paa fieldet, Huor Weetten Staar, men de Wieste alddeles indted af, Anders, Jon, eller Magne Helliesen, at de war der inde, ey heller at de war Hiemen fra gaaen, men \Børie/ End yder mehre bad En huer ware sit gewær, og da de Kom op imod Wætte huuset, Huor de mendte Røverne eftter dend paa Grebnes ord, war inde, og Loed saa de Sex som øxser og Kaare \hafde/ gaae(?) op, war imellem denn: aftaldt, at de sKulle gaa op og Houge udefor døren Paa Wed Huuset, og i midler tiid spendte de andre deris børser, og da de som med øxser war opgaaen, Raabte de sKiuder her Ere de, med sam/m/e Hørtte Hand sKud men wieste iche Endten sKudet Kom ud af huuset eller fra Hans Cammerater, førend de sKreg inde udj Huuset og sagde at de skiuder dochers Eget folch, Anders Ewanger Er død, da til Stod Isach Hans børse Hann: V-Wiedende Laasede, og beKlagde sig iche at Wide af sKudet førend Hand Saa ilden udj Stryen som Hengte fast Ved børse panden, Thj det war Paa det mørcheste om Natten, Eftter tilspørgelse forKlarede hand at Isach og salig Anders alle dage Hafde wæret Suogre og brødre saa dette aldelis sKeede af En V-Lychelig Hendelse, wiedere Wieste Børie iche,

Lauridz sKieldallen Eftter Edens af Legelse wandt, at \hand/ self tiende gich fra dend Gaard sKierwegen, udj Ewanger sogen, og Wieste aldeelis

1707: 64

Indted af Anders Eller hans følge, og da de Kom Noget op i marchen sKiftte de sig udj 3de parttier, og møttes igien ope imod sneen, da fuldtes de alle Thj!! (10) op til Weetten huor de eftter dend Paa grebne tyfs ord mendte at finde de Andre Røvere udj Weette Huuset, da gich de som Kaarde og øxser hafde til Huuset, og Hougede udj døren som War af tagen og Aaben, men Kunde iche forstaa at der war andre End tyve eller Røvere inde, Thj der Kom En børse Pibe ud af døren, og hørtte ingen talle, der Paa hand træchede sin Kaare, og Dempede Børse Piben til Jorden, udj sam/m/e Hørtte hand sKudet, men Wieste iche huor det fra Kom, førend manden war død, og Isach beKlagede sig at hans børse hann: V-Widende Laasede, Lauridz blef til spurtt Huor af hand Kunde wide at der war folch i Stuen, der til suarede iche af Andet, End de hørtte det TuscKede, og Rørtte sig folch men iche Hørtte Nogens talle, wiedere wieste Hand iche for det war gansKe mørcht,

Anders sKieldal Som Er beslegtet udj tredie og fierde [Led] til begge Partterne Eftter Edens afleggelse wandt og forKlared, at da dend tyf war Paa greben som Stal Paa sKierwengen, gich Hand d: 3die Aug: med sine Grander, til bemeldte Gaard, og der fra self 10de til fieldz, at søge Eftter tyvens Cammerater, Som Eftter hans berettning dend Nat sKulde findes udj Wed Warde huuset, og da de Kom Noget op i marchen skifttede sig udj trende Partier, og Wilde samles igien ope under sneen, som og sKeede, men da wieste de aldelis indted \af/ Anders Ewanger og hans følge, og da de Kom op under Wetten, sam taldte de alle thj at de som Hafde øxser og Kaarder, at de sKulle gaa op til Wette Huuset og houge wed døren, og \de/ Andre fire som hafde børser, sKulle spende deris børser, og iche sKiude førend de \af/ for Nødenhed trængte, da Anders Kom til Wette Huuset for Nam Hand folch Røre sig der inde, og børse Piben Kom ud af døren, saa træchte Hand sin Kaarde og hougte 2de gange i døren, men wed iche om hand Ramte børse Piben eller iche, udj sam/m/e gich sKudet

1707: 65

men hand wieste iche Endten sKudet Kom ud af Huuset eller fra Hans Eget folch, førend manden war død, og Isach beKlagede sig at hans børse Hann: V-Widende Laasede, og Jon Wælle Raabte inden fra Gudbedre docher de wide iche huad de giøre Eller huem inden for Ere, Thj det war saa mørgt at ingen Kunde see, Ey Heller hørtte hand Nogen talle af denn: som War inde førend sKaden war sKeed, og da sKudet gich af Stod Anders Paa siden af døren, og Isach ungefer 10 sKret bagen for hann: saa hand iche kunde wiede andet End det Var V-wille Wærch, Særdeelis eftter die de ware brødre og suogre, til samen,

Haaver sKieldallen Eftter Edens aflegelse møtte og wandt at de Eftter dend Paa grebne tyfs beretning, søgte fielded self 10de og sKiftte sig udj 3de Partier, samt møttes igien under sneen, men wieste aldeles indted af Anders Ewanger, og hans følge, men wendtede denn: iche førend dagen eftter, da de alle Thj holdt sam talle, at gaa op til Weetten, Raadsloe de sig, at de Sex som Hafde øxser og Kaarde, først sKulle gaa til huuset, og de Andre spende deris børser dog iche sKiude førend Nøden trong!! (tvang?) denn: Særdeelis Eftter die det Var Natte tiider, saa de iche Kunde see folch i huuset, men Hørtte der Rørtte sig folch i huuset og saa at børse Piben Kom ud af døren, og Rørtte sig der Paa hørtte Hand sKudet men wieste iche Endten det Kom uden eller inden i fra, førend manden war død og de som war inde, Raabte og sagde Gud Naade docher for gierning de giorde Nu, og spurtte Huem sKudet Kom fra, da ingen af denn: wieste det, førend Isach for nam, at Hans børse som Stryet brendte Panden beKiendte og beKlage sig at Hans børse Hann: V-Widende war Laaset, til foren wiste ingen Huor sKudet Kom fra, Thj det Var Høyeste Paa Natten, og deris tancher war alle, at det war tyve der war inde, wiedere wieste Hand iche,

Arne Træn møtte, og forKlarede til begge Partter at were besuogred, men Eftter Edens afleggelse wandt, og forKlared, Lige som

1707: 66

de Andre at de self tiende sKiftted sig udj 3de Partier og samledes ope under sneen, og wieste aldelis \indted om/ Anders Evanger eller hans følge, men meendte der war tyve udj Wette Huuset dog Kom Hans Kaarde iche af balgen, men hand Stoed hos Isach, og siufntes Hand snubled over En Steen da sKudet gich af, da Raabte de udj Huuset Gud Naade docher de sKiuder En mand, Eller de Haver sKiødet En mand Huilchen af deellene det war wieste hand iche, for det \war/ mørcheste om Natten, og de war alle bange, for denn: som war i huuset, wiedere wiste hand iche,

Gullich Olsen tienende Størch Seim Eftter Edens afleggelse wandt og forKlarede, af sin Huusbond at Være udsKichet Med En Laed børse, og da de Kom op under Wette Huuset spendte de fiere deris børser, og sam taldte at ingen sKulde sKiude førend Nøden trængte, og de Sex som hafde øxser og Kaarde gich op til Huuset, og Andre fiere med børserne Stod alle Noget af sidz døren, da Hørtte Hand sKudet men wieste iche Huor det Kom i fra, førend sKaden war sKeed, da Jon Wælle Raabte, og sagde de Haver giort sKade Paa Anders Ewanger, wiedere wieste Hand iche

Peder Odsen tienende Niels Seim, Eftter Edens aflegelse, wandt at hand, med øx war udsKichet, og de self 10de sKiftte sig udj 3de Partier, og da Hand med de Andre Kom til Wette Huuset, banchede hand frem wed døren da saae Hand børse Pibe Kom/m/e ud og Rørtte sig, med sam/m/e Kom sKudet, og hand hørtte ingen talle førend sKaden Paa Anders Ewanger war sKeed, da de inde udj Huuset taldte, og sagde Gud Naade docher det er Eders Eget folch som i giør sKade paa, saa beKlagede Isach sig at hans børse hann: V-Widende Laasede Sagde sig Ey heller at wiede om Anders Eller hans følge men tængte det war Røvere og tyve, som inde Var,

Anders Michelsen Enchens søn Paa Netaas!! (Nestaas), Wed 20 aar Gamel, Eftter Edens aflegelse wandt, at Hand Med de Andre war udgaaen, at søge Eftter Røvere, og da

1707: 67

sKiftte de sig udj 3de Partier, og samledes igien ope under 2de snee fænder, der fra gich hand med Lad børse, med de Andre op under Wætte Huuset, og de Andre spendte deris Børser, og Hand iche førend hand hørtte En Raabe som sagde sKiude Kare, her Ere de, eller træd frem, her Ere de, Huilchen af deellene det war mindtes Hand iche, ellers hørtte Hand det momlede inde i Huuset, men Kunde iche giøre forsKiel paa Huem det Var, Eller huad de taldte førend sKudet war gaaen, at de der inde war sagde Gud for Lade docher for sKiudende det er dochers Egne Karle, som de sKiuder, der paa Hørtte hand Isach beKlage sig at hans børse Hann: V-Widende Laasede,

Iver Olsen tienende Paa Grimestad Er 25 aar dog iche gaaed til aldters, blef Vel for maned om Edens betydning, og Hans Sallighedz Velfært: Eftter Edens aflegelse Vandt, at Hand war udsKit!! (udsKichet) af sin Hosbond med øx, og da de sig udj 3de Partier Hafde sKildt samledes ope under fielded wed snee fændene, og \de/ som hafde øxser gich først op til Wette Huuset, og hougede Iver først udj døren med øxsen, da saae hand børse Piben Kom/m/e ud af døren, da blef Hand for færded, og sagde træder frem her Ere de, slap saa øxsen og greb over børsen, og træchedes der om 2de tag eller ganger, Kunde dog for Nattens mørchhed iche see Huem inden for war, udj same Hørtte Hand sKudet saa faldt børsen af begges Hænder, Saa Raabte de som inden for ware, Gud trøste og Naade docher som sKiød, men Hand wieste iche huor sKudet Kom i fra førend Isach beKlagede sig at hans børse Hann: U-Widende war af gaaen, og hand saa Stryet Wed Panden Paa Laaset at brende, wiedere Viste hand iche,

Jon Wælle for Klarede yder mehre at hand syfntes at indted anded Kunde slutte, End Sal: Anders Joe af Lystighed maatte Røre sin børse udj døren som hand tæncher, at have Kiendt sine Wener, End dog det war mørcht, og sKaden sKeede udj Stoer hastighed,

1707: 68

og Joen for mørchhed iche Kunde Kiende Nogen af de som ude war, udj Ansigt og Person, men Paa Klæde dragt og Røst, for nahm hand at wære af deris Eget bøgde folch,

samtlige Widnerne forKlarede at Natten Stoed Paa det mørcheste, og sKaden skeede meget Hastig, at fra det første folchene hougede udj døren, og til skaden skede Kunde \iche/ læses Half Partten af Fader Woer,

dend hæderlige mand Hr: Niels Weinwig som Enchens Laugwærge, for Klarede at salig Anders Ewangers Enche, som af Vidnerne Hafde for namet, at dette war En waades gierning, der fore Hun Kierlig wilde forlade Hann: og wære Hans wen her eftter som til foren og ingenlunde tænche Hann: det til onde, 2det Bad Enchen at øfrigheden wilde Kaste Et Naadigt øye til Isach udj denne hans Store bedrøvelse, og Waades gierning, 3die om Isach eftter Louen skulde til Kiendes at bøde, saa wilde Hun iche at En skelling der af skulle Kom/m/e udj Hendes huus, saa som Isach detz for uden Er En fattig mand, og haver indted til sig med quinde og børns Underholdning, der fore Hun udj got folches Nærwærelse ald forseelse Hafde eftter Ladt, og der paa Regt Isachs quinde Haanden {at} de bøder som Louen til finder hende og dend Salig mandz børn skulde wære eftter givne

Isach Nestaas med grædende taare for Retten for Haabede En Naadig dom, Eftter die Hand til Landz beste war udgaaen, at søge tyve og Røvere som sig udj sKoug og sKiul opholdt, og saaledes Kom i Waades gierning, til med er hand En fattig mand, som udj mange aar Haver Lid Stoer mode gang, baade Paa mis wexst og Creaturer, dette Laugretted Stadfæsted, at Hans Eiendeller iche half partten Naaede op til Hans sKyld og gield det sam/m/e Andre Isachs grander og Naboer til Stoed udj sandhed at wære

1707: 69

Kongl: mayts: Foget Sr: Sorenfren!! (Søfren) Glad, Paa Stoed at eftter die af Agterne, ey andet Kunde formodes End dette drab io er Waades gierning, og Enchen iche Eftter Louen wild Lade udføre sagen, da formeener hand dend boed som Isach Nestaas døm/m/es til, iche Kand følge anden End hans Kongl: mayts: eftter Louens 6te bogs 12 Capt: 9de Art: og Kand ingen Lunde Under Staa sig, at Liuse Kongens fred over hann: til tinge, førend bøderne ere betaldte, Eller udj Retten Nedsat,

Partterne blef til spurt om de wiedere Hafde at Lade protocolere, der til blef suared Ney men war Dom begierende,

Afsagt,

Eftter die af alle omstændigheder, saa og Widnernes forKlaring fornehmes, at Isach Nestaas, tillige med de som med hann: ware, have wæret for Aarsagt, at opsøge de meenisKer som hafde udj sKoug og sKiul sig Lagt, til at Røve og Stiælle fra folch som boer i biøgden, og saaledes haft Et got forsæt til Landetz og det gemenes beste, og frælse, og ingenlunde havde tænKt, at giøre Nogen SKade, Helst Paa Hans Egen Wærbroder, og Suoger Som hand ElsKte, og aldrig haftt Had til, saa og ey heller Isach Nestaas eller Hans følge have wist af Sal: Anders Evanger og hans følgere ware i marchen Langt mindre udj Wed Ware Huuset dend Nat, men Visere Wendtede at det war de Røvere eller tyve de søgte om Til med Kand Klarlig fornemis at sKudet af Waade {h…de} og iche af forsæt, er Løs gaaen, og saaledes er Sal: Anders Ewanger Bleven dødet, Saa Kunde wj Ey Andet dømme End Isach Nestaas Joe Eftter Louens Siette bogs 11te Capt: art: 1 burde bøde til dend dræbtes ArVinger 40 Lod sølf, men som Enchen wed hendes Laug wærge, saa danne bøder haver fri willig eftter given, baade for hendes Salig Mandz forige WensKab med Isach Nestaas, Saa og for hans slette Wilchors sKyld, aldt saa

1707: 70

Kand Vj iche bifalde Kongl: mayts: Fogetz Sr: Gladz, forhen udj Louen Alligerede ord, der taller om drab som sKeer af Nødwærge, og \der/ fore dømes til boed, men deese bøder for Waades gierning Som Louen siger til dend dræbtes \Arwinger/ Allene at Hen høre, og denn: wed hendes Laugwærge som før Er meldt eftter Ladt, Saa bør Isach Nestaas Eftter Louens ord pag: 953 art: første der med at wære Anger Løs,

Ao: 1707 Mandagen d: 29 Augustj Blef dend Præsteboels Jord, Nedre Hagestad /: belligende udj UlVigs Sogen, og GraVens Præste gield :/ besigted af SorensKriveren Manderup Nielsen Funch, Bonde Lens mand Baar Richolfsen Spaanum, Hans Olsen Undeland, Magnus Iversen Leque, Lauridz Øriensen Leque, Elling Anvesen Ause, og Niels SKaar, Edsorne Laug rettes mænd af Gravens sKibbrede, Som Eftter forige besigtelse Paa Gravens Præste Gaard af Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Lauridzen, foresKrefne mænd, til Næfnet haver, og det eftter da given sKrifttlig ordre til Lens manden,

Til huilchen tiid WelErwærdige Hr: Hendrich á Mønichen som denne besigtelse udVirchet haver, Comparerede og Refererede sig til forige Supp: dend Ene af dato 25 Augustj 1706: dend Anden af Dato 21 September 1706: Huilche Supp: udj forige besigtelse Paa Gravens Præste Gaard, ord fra ord Ere indførtte,

Wiedere for Klared og beviiste Hans Velærwærdighed, til dene besigtelse Louglig at have warsled Madame salig Hr: Peder Paasches, Som tillige med hendes Søn Sr: Ludwig Paasche møtte, og til Stoed Louglig at wære warsled, Som og beKlagede sig at hendes Salig Kieriste hafde giort Stoer beKaastning Paa Gaardens Huuser, Saa wel og Paa dend daglig Stue, som Eidfiordz Almue tilhørtte huor fore hun formendte at faa wederlaug Særdeelis

1707: 71

og Eftter die, hun Nest af wigte Waar, fri Willig og med Goede af stoed Gaarden Hagestad for hans WelErwærdighed Hr: Hendrich á Mønichen,

her imod fore gaf Hr: Hendrich, at Salig Hr: \Peder/ Paasche, Paa bemeldte Gaardz brøst fældighed, af Hans formand Sal: Hr: Nielses Enche Hafde faaed 18 rd udj Aabod, dette Madame Paasche og hendes søn iche Kunde Nægte, men Kunde dog iche Nær op naae til Gaardens brøstfældighed,

der paa blef Eftter sKrefne Huuser besigted, 1. daglig Stue som til Hørtte Almuen, og fløtted fra Eidfiordz Præste gaard, huor paa Salig Hr: Peder Paasche eftter Enchens beretning, haver giort Temmelig reparation, med snedchers wærch, Skaarstene, og Andet, Kom/m/er der fore bemeldte Almue og Enche til Goede, Saa gedagte daglig Stue Ey wed Kom/m/er Hagestadz gaardz Huuser, 2. Borgestuens brøstfældighed, 3de heelle Syller og half partten af dend fierde, med Næver og anden tilfang wild Kaaste Sex rd 3. smaalle floren er gandsKe til Nedfaldz og wild Kaaste at for færdige 7 rd 4de Heste Stallen wild for bedres med En rix daller, 5te Korn Løen fandtes Lougfør 6te Flaaren Ligeledes Lougfør, 7de Ildhuuset Lougfør Bedrager sig saa Aaboeden Paa Haggestad Som Salig Hr: Peder Paasche Paaboede og fra døde, til 14 rd

Imod fore Staaende Aaboed Blef Hans ærværdighed Hr: Hendrich á Mønichen, med Enchen madame Sal: Paasches, og hendes Søn forligte, at Eftter die Enchen frivillig afstoed Gaarden Haggestad for hann: Saa sKulde Aaboeden opløbe imod første bøxselen, Huilchen første bøxsel saaledes Komer Hr: Hendrich á Mønichens Enche til goede Eftter Hans død, i fald hun gaarden quiterer, og Gaarden da findes med foresKrefne wedKomende Huuser Loug føre, Særdeelis og eftter die Hans WelErwærdighed Self beKaaster denne besigtelse, uden Nogen afgang for Enchen, at de saaledes wed haande baand Bleve forligte Stadfæster de med Egne Under tegnede Hænder, huor Wed det og bør forblive, detz til BeKræfttelse, under fore sKrefne Rettens midlers Hænder og Zignetter

1707: 72

Ao: 1707 d: 7de September Holdtes Almindelig LandsKyld SKatte og Sageting, med Liuse Closters Almue af Hardanger Paa dend Gaard Oppedahl, over Wærende Sr: Widing Paa Egne og med intresenters Wegne, Bonde Lensmand Olle Michelsen Liusand, Christopher Sexse, Lauridz Oppedal, Lauridz Diøne, Christopher Olsen Diøne, Hans Nielsen Laugesætter!! (Langesætter), og Od Aarhuus, Edsorne Laugrettes Mænd af Liuse Closters Goedz med mehre tingsøgende Almue,

Til Huilchen tid Aslach Sexse eftter Louglig Stefnemaal møtte og forligte sig om Hans Konnes for tillig Kom/m/else med 2de Rixdr saa som Hand dog Var En fattig mand og iche for maade at betalle eftter Louen,

Jon Hildal for forige begangen slags maal, Paa Lehnetz Goedz med de Mænd af Jordahl forligte sig med fem Rixdaller, at betalle huor Wed det bør forblive

Sager war Ey flere Eftter Paaraabelse der med tinged sluttes og ophæves

Arne Salomesen Loed Læse sin bøxsel Sædel Paa ½ Løb smør 7 mrk 1/8 huud udj Jorden Øfre Sexse af Dato 7 September 1707

Ao: 1707 Mandagen d: 24 October Holdtes Almindeligt Høste SKatte og Sageting med Jondahls sKibbredz Almue, Paa dend Gaard Underhougen, over wærende Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Lauridsen, WelEdle Hr: Assesser Wilhelm Hansens Fuldmægtig Sr: Peder Jensen Smit, Bonde Lensmand Lauridz Drage, Salamen Aaudestad, Torgier Aase, Torchild Eie, Lauridz Halderager, Niels Underhougen, Torchild TørWigen, Lauridz Biercheland, og Erich Underhougen, Edsorne Laugrettes mænd, af Jondahls

1707: 73

SKibbrede, med mehre ting søgende Almue,

eftter tingetz Sædvanlig Sættelse, Belef!! (Blef) Hans Kongl: mayts: aller Naadigste forordninger for Almuen, aller underdanigst Læst og forKyndt,

En forordning om forsKaansel, for at betalle til Welbr: Hr: Laug Mand Knag, for sKiftternes og deesen breve til Lougtinget at lade Læse, Dateret Fridrichs borg d: 24 Junj 1707:

Ietem dend forordning om Søe folchetz indrettelse, og deris friheeder af Dato, 8tende Juni 1705

Niels Heineesen Loed Læse sit Pandte bref Paa ½ Løb smør og Et giedsKind, udj Jorden Sæls Wig, Huor Paa Er Laandt 85 rd af Welbr: Johan Galdtung, Pandte brevet Er Dateret 23 October, 1707:

Lauridz Iversen Loed Læse sit Gave bref, Paa 1 ½ spd smør udj Samland, med bøxsel, og Hærlighed, udstæd af Samson Tosteinsen, Dateret 4de Julj 1707:

Ellof Johansen frem Kom for Retten og udj Rette Lagde En sKrifttlig Stefning, dateret 16 October 1707: her imod til Wæder mælle, møtte dend WelErwærdige hæderlig mand Hr: Olluf Gierdrum, her om War Stefnt til prou Haftor Grefsen, og Johanes Niels: som begge møtte og Wandt, at Ellof Johans: dend 3die Søndag, udj advent: \Ao: 1706/ opsagde hans brugende part udj Præste gaard, og med det sam/m/e til bød Præsten det Ny opbygte huus, til Kiøbs, der til Præsten suarede, ia mænd Wild ieg beholde huuset, og Eilof med, der til Eilof suarede, det er Præsten Witterligt at ieg Louglig haver opsagt Gaarden, og bødet Huuset Jordrotten til Kiøbs,

dette Hans ærwærdighed for Retten til Stoed, men Wilde Nødig slipe Eilof fra Jorden, Thj hand troede hann: Wel,

Olle Liones møtte og for Klared eftter Præstens begiering at Vurdere huuset for 20 rd og Eillof tilbød Præsten det for 16 rd

Endelig Blef Partterne forligt her for Retten, at Eilof Johansen sKulle betalle til Præsten, for første bøxsel og alle pretentioner 10 rd Huor af Eilof Strax betaldte 3 rd og udj ald Kierlighed til hans Sielle sørger sKulde betalle de øfrige 7 rd der med de udj alle maader sKulle wære forligte

1707: 74

Laurettes mænd pro 1708 ordineris Olle SioVatsen Audesta og Lauridz Sallomonsen ibdm til at fahre til Laug tinget at af Legge deris Laugrettes Ed, Samson Samland, Lauridz ibdm Lauridz Øfre Traa, Engel Bache, Ingebrigt Eichen, og Evind Wadsel,

Ao: 1707 d: 26 October Holdtes Almindeligt Høste sKatte og Sageting med Østensøe sKibbrede Paa dend Gaard, Fosse, over Wærende Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Lauridzen, WelEdle Hr: Assesser Wilhelm Hansenz Fuldmægtig Sr: Peder Jensen Smit, udj afgangene Lensmand Samson Røens Stæd, Hans øfre Wig, Hans Klyve, Jens sKeie, Tostein Kalles Stad, Hellie Melstuedt, Olle SandVen, Olle Axenes, Lauridz Tuedt, og Erich Klyve Edsorne Laugrettes mænd, af Østensøe sKibbrede med mehre tingsøgende Almue,

Eftter tingets Sættelse, blef aller underdanigst Læst og forKyndt Hans Kongl: mayts: forhen Exstraherede Aller Naadigste forordninger,

Tostein Nielsen Loed Læse sit sKiøde Paa 3 spd smør og ½ Huud, udj Jorden Biugtuedt, med bøxsel, og Hærlighed, af Dato 18tende April 1707:

Niels Olsen som Enchen Anne Moe, Haver ægted Loed Læse sin bøxsel Sædel paa 3 spd smør ¾ huud udsted af magister Niels Smit af Dato 30 October 1706

Sr: Peder Jensen Smit Hafde Ladet Stefne Christopher Olsen Stene eftter forige til talle, Paa Som/m/er tinget, for hand hafde Knebet hans beste moder Gier Ols datter udj Armen,

dend indstefnte Christopher møtte, og for Klarede at hans beste moder gich fast udj Barn dom, og Wieste Lidet huad hun tallede,

Gier Ols datter Loed udj Rette Legge En Sæddel om for Klaring

1707: 75

Paa sam/m/e sag, og undsKyldte sig for Alder dom iche at Kunde møde,

Christopher blef til spurt om Hand wilde fralege sig sagen med Ed, der til hand suarede, iche at Kunde giøre Ed, at hand io tog hende udj Armen, men War for Aarsaget, der til, for Gier Ols datter Wilde slaa hans quinde, der for maatte hand tage hende udj Arne, til at befrie hans Kone,

Afsagt,

Eftter die denne sag, befindes iche at wære sKeed, af Noget Halstarig forset, men saa dog Kand Christopher iche fra Legge sig sagen med Ed, aldtsaa bør hand dog bøede for at have Knebet Gier Ols datter, for denne Gang 3de Lod sølf og her eftter heller at Holde hans gamle beste moder til Goede, End hender til Wræde, at opire, eller besKadige aldt under Wiedere Straf, og Louens adfært

Lauridz Pedersen Torppe Haver Ladet udj Rette Stefne Gunder Peders: til at Anname penge for ½ Løb smør udj SKaar, som hand formendte at wære hans oddels Goedz eftter hans for fædre,

dend indstefnte Loed suare Wed hans Stiff fader Niels øfre Wig, at goedset Haver Liget under hans Stifsøn imod 30 Aar, der fore Hand for mendte at beholde Goedset, her om hand først udj [Rette]? Lagde Et bref af dato 21 Maij 1690: Noch et Dito af Dato 26 April 1678:

begge Partterne beraabte sig Paa prou, om bemeldte Goedz,

Afsagt,

Denne sag hen Wiises eftter Louen, Paa Aastedet, Neste tiesdag eftter PaasKe, til Huilchen tid Citanten haver at bewiise sin oddels Løsnings Ret, da sKal Kiendes eftter Louen,

Gunder Hansen Loed Læse sit sKiøde Paa 1 Løb 8 mrk smør uden bøxsel /: af Dato 26 October 1707 :/ belligende udj dend Jord Aarhuus

Laugrettes mænd pro 1708 ordineris Lauridz Michels: Nesthuus og Tormoe Læpstøe til at fahre til Laugtinget at aflege Ed, Lauridz Wangedal, Suend sKeie, Tostein Medhuus, Niels øfre Wig, Olle Moe, Olle Brigts: Østensøe

1707: 76

Ao: 1707 d: 28 October Holdtes Almindeligt Høste sKatte og Sageting med Ullensuang KindserWigs, Odde og Røldahls Sogner Paa dend Gaard U-Reim, over wærende Kongl: mayts: Foget Sr: Olluf Lauridsen, WelEdle Hr: Assesser Wilhelm Hansens Fuldmægtig Sr: Peder Jensen Smit, Bonde Lensmand Lauridz Bech, Gunder Huus, Michel Tochiem, Iver Eidenes, Knud Hofland, er udj Bergen, udj Huis Sted er Aslach Berwen, Tostein Huus, Suend Grøns dahl, Jacob Hus (Huus) og Jon Aachre, Edsorne Laugrettes mænd, af bemeldte Sogner, og Kindserwigs sKibbrede, med mehre ting søgende Almue,

Eftter tingetz sættelse, blef Aller underdanigst for Almuen publicered forhen Aller Naadigste Exstraherede forordninger

1. Sr: Johan Bol Loed for Retten op Læse sit Pandte bref udsted af Torgier Gundersen Sandven, Liuder Paa 50 rd og er for bemeldte Pandte bref Liudende Paa Jorde godz udj dend Jord Tuedt udj Odde Sogen, eftter Pandte brevetz Wieder formeld af Dato 16 April 1707:

Sr: Peder Jensen Smit Hafde Ladet Stefne Siuer Jansen (Jonsen) Sexse, for hand haver opslaget Knud Sexses bue, og udKast hans goedz Paa gaarden, Knud er Stefnt til Wæder mælle,

Dend indstefnte Siuer møtte, og forKlared at Have Laandt hann: buen, og siden Wilde hand iche quitere buen igien, der fore hand meendte iche at have for grebet sig wed boens opslaaelse,

her Paa Ombudz manden Paa Stoed, at eftter die hand self til Staar, at have forgrebet sig wed dørens opslagelse, da omsKiøndt at hand er en fattig mand saa Wilde hand dog eftter lade sagen for 9 rd

Siuer bøed udj for ligelse fiere Rixdaller, huilchet iche blef imodtagen,

Afsagt,

Siuer Jonsen bør for denne for seelse bøde Sex rd aldt inden 15 dage under Nam, og Wurdering eftter Louen,

Amund Salmonsen Loed Læse sit sKiøde Paa 1 ½ spand smør udj Jorden Buer, af Dato 28 October 1707

1707: 77

Sr: Peder Jensen Hafde Ladet \Stefne/ Hellie Aamunds: QualWig for afsondte bøder Paa hans Salig afdøde broders Wegne som for giorde sig self, 4 rd 2 mrk 8 sk: Noch her for uden 10 rd som sKal wære for duldt, men End og for desen fordølgels: at lide eftter Louen,

Paa dend indstefntes Wegne møtte, Endre Ols: og udj Rette lagde En Suplicque, til Høy Edle og Welbaarne her Stiftt befalings mand De Tonsberg (Tønsberg), som Sr: Peder Jensen til sig Annamed, eftter deesens Resolution, til ErKlæring af Sr: Peder Jensen,

Afsagt,

Hellie QualVigen Paaleges til Neste ting, at giøre forKlaring om dend Paa Stefnte forligelse 4 rd 2 mrk 8 sk da og Citanten, bør bewiese de paa Stefnte 10 rd for dølgelse, aldt til sagens widere opliusning, og Kiendelse eftter Louen,

Noch Hafde Sr: Peder Jensen Ladet Stefne Hellie QualVig for hans Kon/n/es for tillig Kom/m/ende, til ægte bøders af betalling,

Dend indstefnte møtte iche, men Wild til Neste ting Eftter Loulig Stefne maal, af Citanten [over]? beWiises,

Sr: Peder Jensen Smit Hafde Ladet Stefne Endre Ols: QualVig, for dend besKyldning, om dend Liuse Stages fra tagelse, Børie Trondsen Tuedt,

dend indstefnte Endre møtte, og for modet iche, at Børie Eller Nogen sKulde over beWiese Hann: sagen,

Eftter die dend indstefnte Børie Trondsen Reserve Soldat iche eftter Paa Raabelse 2de tingdage, beWiiser besKyldiggen!! (besKyldningen), aldtsaa HenWieses denne sag, til Soldatens Werne ting, som er Krigs Retten, til at Lide for sin V-beWieslig besKyldning,

Niels Ellings: Loed Læse sit sKiøde, Paa 1 spd smør, og 1 GiedsKind, af Dato 26 April Ao: 1707:

1707: 78

Sr: Peder Jensen Hafde Ladet Stefne Dorette Michels datter for begangen Leyer maal, med Soldat: Hans Øriens:

Paa dend indstefntes Wegne møtte, Soldat Hans Øriens: og til Stod med indstefnte quindfolch at [wære]? fæsted, og begierede opsættelse, til Neste Session,

Afsagt,

Eftter die Soldaten begierer opsættelse udj denne sag saa bewilger Louen hann: sam/m/e til Neste ting, Særdeelis og eftter die de ey Endnu Ere Wiede, aldt saa gives sagen Rom, til Waar tinget, da hand bør suare til sagens wiedere opliusning, Eller Doms Lidelse

Lensmand Lauridz Bech, hafde Paa grebet, En person udj Odde sogen Wed Nafn Olle Haaversen, som uden pas og besKien, Er Komen østen, fra Tindz Præste gield, og siges at wære føed udj Guldbrandz dallen, og war imod, eller over 25 Aar \ Gam/m/el / og aldrig Annamed det Høy wærdig Alterens Sacramente, men Wilde Reyse her over og til Bergen, der at finde sin broder som sKulde wære fløtmand, wed Nafn Knud Haaversen, sagde sig for 3de \á/ 4re Aar Leden, at Have tiendt \Wel/Edle og Velbyrdige Hr: Capitain Iver Couscherong, og hann: tiendte hand Et Aar, for at Løbe Ærende, og Kiøre Wed, siden Haver hand wæred fra og til udj Walders, og arbeide Windter, og som/m/er for folch,

Almuen udj dette sKibbrede blef tilspurt, om de Kunde Wiede Nogen V-gierning af denne udj Rette førtte, og Paa grebne person, der til de suarede Ney, iche andet End hand befandtes, som En Løsgienger, Huor fore Hand og blef paa greben, og til Fogden eftter Louen frem ført

Afsagt;

Eftter die denne udj Rette førtte Olle Haaversen, befindes at Være En Løsgienger, eftter for bemeldte hans Egen beKiendelse, aldtsaa bøer Hand eftter Louen, pag: 594 Paa fiere aars tiid at gaa udj Arbeid, Huilchet bequemeligst eftter bemeldte Louens ord, bør sKee Paa Bergenhuus fæstning,

1707: 79

Torgiels Lauridsen Hougse, hafde Ladet Stefne Elling øfre Qualle, for En deel Løf Torchild haver houget, udj sin formodende Egen sKoug, og Elling haver taget Løvet fra Hann:

dend indstefnte Elling øfre Qualle møtte, og tilstoed at have bemægtiget sig Løvet, men for mendte at Løvet Er houget Paa øfre Qualles Eigen

Afsagt,

Denne sag hen Wieses til Aastædet, Paa det mand øyen siufnlig Kand for nehmes, Endten Citanten er for nærmet Eller iche, Naar saadant Louglig Stefne maal skeer, skal her udinden Kiendes Eftter Louen,

Elling øfre Qualle eftter forige Stefne maal hafde Ladet Stefne Gunder Huus for dend bue paa Huus, som er maalet og Pandtsat af Niels Ref

dend indstefnte møtte, og udj Rette Lagde En Dom, med deesen indWiisnings Wærch, af Dato 3 Junj 1690 Huor af Sees at dend Paa Stefnte bue, til Kom/m/er Gunder Huus, huor eftter Hand \og/ for mendte at beholde buen,

Afsagt

Eftter dend udj Rette Lagde Dom, og deesen indWiisnings Wærchs Wiedere for meld, for nehmes dend Paa Stefnte bue til Komer Gunder Huus, Huor fore dend hann: og Endnu her eftter bøer følge, og Niels Refs pandte bref buen Angaaende, at wære af ingen Kraftt,

Laugrettes mænd pro 1708 ordineris, Amund Bue, Peder Mæl:(?) (Mælland?) og Samson Tochim, til at fahre til Laugtinget at af Legge deris Laugrettes Ed, Lauridz Utne, Joen Eilofsen ibdm Jærand Mælland, Knud Moue, og Jørgen Frøm,

Lauridz Samsonsens udstede Pandte bref Paa 4 pd smør 1 faar sKind udj dend Jord Staaen, imellem Hann: og Olle Pedersen Klocher, af Dato 28 October 1707:

Ao: 1707 d: 31 October og 2den 9br: Holdtes Almindeligt Høste, sKatte og Sageting med Gravens sKibbredz Almue Paa dend Gaard Haaim, over wærende Kongl: mayts: Foget Sr:

1707: 80

Olluf Lauridsen, WelEdle Hr: Assesser Wilhelm Hansens Fuldmægtig Sr: Peder Jensen Smit, Bonde Lensmand Baar Richolfs: Spaanum, Siuer ibdm Hans Opbeim, Tore Lione, Christian Boelstad, Olle Legre, Peder Spilden, Aamund Wichnes, og Iver Hougse Edsorne Laugrettes mænd af bemeldte sKibbrede med mehre tingsøgende Almue,

eftter tingetz Sættelse, blef Aller Under danigst for Kyndt de forhen Aller Naadigste Exstraherede forordninger

Iver Wichnes Loed for Retten oplæse En Contract Imellem, Hann: Olle Jørgensen, og Jon Iversen, op Rettet, Angaaende Gaarden Wichnes, Dateret 21 Febr: 1706:

Iver og Trond Lauridsøner Loed for \Retten/ Læse deris Gave bref af Dato 9de Julj 1707:

Iver Hielmewold Loed Læse sin bøxsel Sædel, Paa 1 spand smør af Dato 6te Julj 1707:

Tollev Danielsen Loed Læse sit Kiøbbe bref Paa Gaarden Haggestad 1 Løb smør og 1 huud, af Dato 8tende Martj 1707:

Siuer Leque Loed Læse sit Pandte bref Paa 80 rd udstæd af Tollef Danielsen af Dato 8tende Martj Ao: 1707:

Sr: Peder Jensen Smit Hafde Ladet Stefne Halstein Garetun, eftter forige til talle Paa som/m/er tinget for begangen slags maal, med Olle Tuedt, her om War Stefnt til prou, Arne Leggre og Gutorm Røyse,

dend indstefnte Halstein møtte, og Negted slags maallet,

Gutorm Røyse eftter Edens af Leggelse, Wandt at hand iche saa {at} Noget slags Maal Paa Røyse, men Hand hørtte tomel!! (tummel) Paa Golvet

1707: 81

og Quindfolchene af Styrtte deris drochensKab, Thj de ware alle drochne,

Arne Legre møtte, og forKlared Ligeledes at de Ware drochne, og saa at Halstein, og Olle tog wær Andre Noget Lidet udj Haaret, og hand sKildte denn: fra huer Andre,

Afsagt,

Eftter die dette slags maal, befindes at Være sKeed udj drochen sKab, og Widnerne forKlarer Haar draget imellem Halstein, og Olle Tuedt, aldtsaa bør Halstein for denne forseelse at bøde 3 rd aldt inden 15 dage Under Nam eftter Louen,

Sr: Peder Jensen Smit hafde Ladet Stefne Hans Olsen Undeland for begangen Clameri og slags maal med Christopher Aamundsen ØdVen, for En sat Ret Paa Aastedet Legre,

dend indstefnte møtte og beKlagede sig meget V-formodende, og ilde af Christopher, paa bemeldte Legre at wære over faldet, Huor om Hand hafde Stefnt Christopher til Wæder mælle, og Widnes Hørelse, Særdelis eftter die Christopher, er Baronietz bonde,

dend indstefnte Christopher møtte iche, ey heller Nogen Paa Hans Wegne til Widnernes Anhøring,

Hans Olsen begierede Opsættelse udj sagen, indtil hand fich sin Contra part udj Rette, til Widners Anhørelse, og sagens Wiedere udføring til Christopherz Wærne ting,

Afsagt,

Christopher ØdVen Paalegges til Neste ting for denne Ret at møde, eftter Wiedere Louglig Stefne Maal, til Widner at Anhøre, aldt under toe Loed sølfs bøder, eftter Louens Wiedere adfært,

Sr: Peder Jensen Hafde Stefnt Aalmoe Garetun, eftter forige til talle Paa Som/m/er tinget, for slags maal med Haaver Røchen,

dend \ind/ Stefnte møtte og til bød 2 rd udj forligelse, sagde at det sKeede udj drochen sKab,

1707: 82

Eftter aftalle blef sagen forligt med 2 ½ rd Huilche, Aalmoe bøer betalle inden femten dage Under Nam eftter Louen

Sr: Peder Jensen Smit Hafde Ladet Stefne Knud Gudte for sKal have slaget Olle Smed,

dend indstefnte Knud møtte og Nægted slags maallet,

Olle Smed war Stefnt til Wæder mælle, og møtte iche, Ey heller Nogen Paa hans Wegne,

Afsagt,

Olle Smed bør møde Paa dette ting, til Wæder mælle og Widners Hørelse udj denne sag, da sKal om gaaes eftter Louen,

Knud forligte sig om 4 mrk der med sagen beroer

Hans Olsen Undeland Hafde Ladet Stefne Amund Jens: Bangs næs til afregning, med for meenende at Hand sKal blive sKyldig 2 rd Huor Paa Hand haver giort forbud Paa Nogle sam fæng boer, som de Eyer til samen, og Amund iche Wild indstille sig til af Regning,

dend ind Stefnte møtte iche, ey heller Nogen Paa Hans Wegne til sagen at suare

Afsagt:

de sam Eyede boer imellem Hans Ols: og Aamund Jens: Kand Hans Olsen selge og afhende, og der eftter udj 2de mændz Ner wærelse, giøre afregning med sin Contra part, til Wiedere Paa Kiendelse til Neste ting eftter Louen

Hans Olsen Undeland Hafde Ladet Stefne Gunder Nielsen huusmand hos Siuer Spaanum, for der sKal wære funden Sex U-Loulige Nøgler Hos Hann: der med at besKadige baade Hann: og Andre, her om War Stefnt til Prou, Peder Mogensen, og Find Lise breche,

dend indstefnte møtte iche, men Citantens!! \paa Stoed at hans/ Prou maatte over høris til sagens Nærmere opliusning,

Find Liise breche møtte, og for Klarede at Hand forleden som/m/er saae, Sex Nøgler hos Gunder Nielsen, og de sam/m/e Wiiste hand Peder Mogensen, men Huor til de blef brugt Wieste hand iche

1707: 83

Peder Mogensen møtte og for Klarede at Hand saae Nøglerne hos Gunder, men Huor til de blef brugt Wieste Hand iche,

Afsagt,

Gunder Nielsen Paaleges til Neste ting at møde, og giøre for Klaring, huor til Hand bruger de Nøgler, som Widnerne om for Klarer, aldt Under 2de Loed sølfs bøder eftter Wiedere Loues adfært,

WelEdle og Welbyrdige Hr: Captain Jacob Christensen, Loed Læse sin protestation, Angaaende hans assinerede fri gaard Eide Dateret 31 October 1707: her til Sr: Peder Jensen Smit suarede, at Hand aarlig inden tinge hafde opbøden bemeldte gaard, uden bøxsel og Nogle Aars LandsKyldz fri heeder,

Endelig frem Kom Olle Iversen Soldat, og Erich Richolfsen, som antog dend ødde Ligende Jord Eide, for uden bøxsels betalling, og Ey høyere En for 2 Løber næfnlig huer En Løb, og det for LandsKylde fri udj 3de Aar, men sKatten faar Aarlig betalles, Paa dend maade blef Jorden denn: bøxslet, og tillat at bruge,

Sr: Peder Jensen Smit Hafde Ladet Stefne Hellie Huus mand for Hand fra Olle Pych sKal Have Staallet 42 mrk smør, Huilchet blef funden udj hans Huus eftter Rand sagelse, med mehre Andet, Huor fore belf!! (blef) Paa Staaed bøder og Straf eftter Louen,

Paa dend ind stefntes Wegne møtte Hans broder Olle Hougsenes, og …. ….ds: J…(?) som afsondte sagen for 12 rd Huor wed sagen saa Wit Straf Angaar forbliver, dog med de Wilchoer, at Hand Staar obben bare sKriftt, Som saaledes bøer forblive

Ollef!! (Olle) Iversen og Erich Rolfsens!! (Richolfsens) bøxsel Sædeler Paa huer sin Løb smør udj Eye, af dato 2den 9br: 1707:

Laurettes mænd pro Ao: 1708 ordineris, Mouridz Kierland, Iver Hielme Wold, og Arne Leggre, til at fahre til Laugtinget Ed eftter Louen, at aflegge, Gamle Arve Houchenes, Erich Eide, Tostein Lione, Siuer Olsen Leque, og Trond Lauridsen Erdahl,

1707: 84

Ao: 1707 Mandagen d: 14tende 9br: begyndtes Høste og sKatte ting med Wangens ting laugs Almue, udj dito Wangens ting stufve Paa Waas, over Wærende Kongl: Mayts: Foget Sr: Søfren Glad, Bonde Lensmand Wiching Tuilde, Knud Finde, Hendrich Rioe, Levor Hegle, Bryndel Loftthuus, Tormoe Hælleland, Johanes Lij, Anders Westreim, og Mogens sKierVen, Edsorne Laugrettes mænd, af Wangens ting laug med mehre ting søgende Almue,

Eftter tingetz sættelse af Kongl: mayts: Foget, blef Aller Under danigst Læst og forKyndt Deris Kongl: mayts: Aller naadigste forordninger, Næfnlig

Om Examinibus, og Vacation til Prædiche Embede, i Danmarch, og Norge Dateret Jægers borg d: 1 Augustj Ao: 1707:

Item dend Kongl: befalling, om forbud Paa de Penge som Hr: Laugmanden Paa sKiftterne, oppebærger, af Dato 24 Junj Ao: 1707:

David Odtsen Soldat Loed Læse sin Bøxsel Sædel Paa ½ Løb 14 mrk smør, udj Jorden Kløve, Paa Waas, af dato 14 9br: 1707:

Johanes Guldbrandsen reserve Soldat: Loed Læse sin bøxsel Sædel Paa Et spand smør udj Jorden Lille Groue af dato 18 Martj 1707: udstæd af Kiersten Miltzou

Børie Pedersen Soldat Loed Læse sit sKiøde Paa 3 spand smør udj Jorden Istad, af Dato 15 9br: 1707

Olle Stuer Jord Lod Læse sit \sKiøde/ Paa Et pund smør udj hans Paa boende Jord, af Dato 16 9br: 1707: udsted af Olle Torbiørnsen Bachetun,

Siuer Knudsen Loed Læse sit sKiøde Paa Rødde boels Retten, 9 mrk smør udj Berge som Hand self beboer af Dato 16 9br: 1707: udsted af Lauridz Lauridsen Bergge,

Sølfæst Siuersen Soldatz bøxsel Sædel Paa ½ Løb 9 mrk s: udj Jorden Arne tuedt, af Dato 16 Janvarj 1707:

1707: 85

Til Huilchen tied for Retten frem Kom, Olle Asbiørnsen Bonde Paa dend Gaard Himble, og Hans søster, Anne Asbiørens Datter, som Endnu er V-giftt, og Begge til spurtte Laugrettet, og tilstæde wærende Almue, om det denn: iche Er Witterligt at de Ere Rette sam fødde Sødskende til fader, og moder, med Torgier Asbiørensen Gillerhuus, Som Omtrændt 20 Aar siden, her fra Waasse Præste Gield udj Bergenhuus Lehn, er ud Commenderet, til deris Kongl: mayts: tieniste, og Wiedere her om producerede de En mesive fra Hermand Iversen Jærenes, Som war bemeldte Trogier!! (Torgier) Asbiørensens Cammerat, af Dato Kiøbenhaun d: 27 Julius 1707: som melder, at gedagte Torgier Asbiørnsen, er Wed døden afgaaen og huis Penge som eftter Hann: fandtes, sKal wære udj WelEdle Hr: Magistratens for Waring udj Kiøbenhaun

Her imod til Stoed og forKlarede, Laugrettet og tilstedeVærende Almue, at forbemeldte Olle Asbiørensen Himle, og Anne Asbiørns datter, at de Ere Rette SødsKende til for omrørtte Torgier Asbiørensen, Som for Ungefehr 20 Aar siden udj Kongl: mayts: Tieniste er ud Commenderet, Wiedere fremstoed forige Bonde Lens mand Madz Torbiørnsen Sæve, med fleere Gamle mænd, \og sanddede/ at om trændt 20 Aar siden Blef gedagte Torgier Asbiørensen, her fra Præste Gieldet udsKreven, med 2de á 3de til Hann: og til det Høy Kongl: tøghuus!! (Tøyhuus?) Nedsendt, udj Kiøbenhaun, her for uden tilstoed diese mænd, Ligesom Laurettet, og dend Anden Almue at Olle Asbiørensen, og Anne Asbiørens Datter, Ere fuldde sødsKende til dend for Ermeldte Torgier Asbiørensen Gillerhuus,

Her Paa de war tings Widne begierende, Som denn: iche Kunde Weigres, men saalledes udj ald sandhed befindes, og for Retten passeret beKræfttes med Under trøgte Zignetter

1707: 86

Knud Torchelsen Soldatz bøxsel Sædel Paa 1 Løb s: udj Store Høen af dato 9de Febr: 1707:

Til Huilchen tied for Retten frem Kom Størchor Aamundsen Duchstad, og Endnu for Retten tilbød Hans Wærfolch og Suogre, om Nogen af denn: Eftter Louens Anleedning, Wilde Antage Hans gamle Siufn Løse, og Suage Wærfader, Tostein Anfindsen Duchstad, og Hann: udj Hans Alderdom forsiufne, og eftter Hans død beholde Huis Ringe Eien deelle eftter Hann: findes,

Her om Størchor Loed føre eftter sKrefne Widner, Næfnlig Holger og Lauridz Duchstad, som begge møtte og sandede at dend gamle Suage og siufnløse Tostein Anfinds: med sine Ringe Eien deelle, Wilde wære [hos], og Under give [sig] Størchor Duchstad, samt og at de Andre Tosteins børen, Er tilbøden, om de Hann: forsiufne Wild, Bonde Lensmand Wiching Tuilde, saa Welsom, Præstens medhielpere Knud Noreim, og Niels Windnie, for Klarede Ligeledes at Tostein Anfindsen, med sine Ringe Eien deelle wilde under give sig Størchor Aamundsen Duchstad, og Hand eftter Louen at forsiufne Hann: Hans Lifs tiid, og eftter Hans død at beholde Huis Ringe Eien deelle eftter Hann: fandtes, Som saaledes findes Lougmæsigt og der Wed bør for blive, Særdelis Eftter die ingen Anden af Tostein Anfinds:s Arvinger, det Wild Antage, eller til Dato imodsagt

dette Størchor Aamundsen af Retten war begieret besKreven, og udj sandhed befindes, Stadfæstes med under trøgte Zignetter

1707: 87

Dend 18tende 9br: blef sagerne fore tagen udj Dito Wangens tingstue, og Retten af for indførtte Laugret biwaaned og betiendt

Kongl: mayts: Foget Hafde wed Bonde Lensmand og Louglig Stefne Widner Ladet udj Rette Stefne, Peder Torchilds: Hæg, for Leyer maal med Groe Knudz datter Kolve,

Dend indstefnte Peder Torchilds: møtte og Negted iche at Have haft med Groe at bestelle, men det skeede iche førend, Nye Kyndelsmis \1707:/ der fore hand meendte iche at wære barne fader, Særdelis Eftter die det i dag Er En maanet siden Hun Kom udj Barsel seng, og til med haver hun til foren wæred besoved,

Groe Knudz datter møtte, med sit fiere V-gers gamel barn, og for Klarede, at Peder Torchilds: Lovede Hende ÆgtesKab, og hafde første Gand!! (Gang) med hender at bestelle om trændt Nye 20de helgen og sagde sig for Gud iche at Have haft til dette barns aufling med anden mandz Person at bestelle End med Peder Torchilds:

Peder Torchilds: sagde at der som, Hun iche war Komen saa meget over tiden saa wilde Hand ægted hende, men Nu iche, til med Er hun til foren belligen, og Hand i hans 20 Aar Gl: og Eftter tilspørgelse Endnu iche gaaet til Alters,

Kongl: mayts: Foget Paa Stoed at de eftter Louen Siette bogs 13tende Capitel Art: 1ste bør bøde deres Leyermaals bøder eller der fore at Lide Paa Kroppen,

Afsagt,

Eftter de indstefntes Egen beKiendelse, og Kiendz gierning, bør Hand at bøde {eftter Louen}, 24 Lod sølf og Hun 12 Lod og begge at Staae Aabenbahre sKriftt \og det/ eftter Louen pag: 965: Art: 1ste aldt inden 15 dage under Wieder adfært og Nam eftter Louen,

Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Glad Loed for Retten frem føre En Person wed Nafn Anders Mogensen, som Nest Leden 18tende October blef Paa greben udj Boerstandz!! (Boerstrandz) Otting, udj sKougen opunder fieldet udj Uren, imellem

1707: 88

2de Steene, og siden wæret udj boldt og Jærn Hos Lens mand Wiching Tuilde, Eftter til spørgelse sagde Deliquenten at Have det Nafn Anders Mogensen, og wære 32 Aar gamel, føed i Opland udj Suerig, Wed grendsen Wed Findland, Paa En gaard Kaldes Aaring, og forleden Aar Kom Hand fra Wæsmer (Wæsenes?) Land, og hid over, og war udj følge med Hann: En gamel mand Wed Nafn Niels, som Kom til hann: og fuldte Hann: sam/m/e,

her \om/ blef først til prou frem ført, En ung dreng Paa 16ten Aar \Wed nafn Olle Alfsen/ som war udgaaen at Leede eftter gieder, da Hand Kom op i skougen under fieldet saa Hand denne Paa grebne, at Staa i sollen, og Luskede sig, saa gich drengen Høyere op under breget!! (berget), og Anders fuldte eftter Hann: saa blef drengen bange, og Wendte tilbage igien, og Anders fuldte eftter Hann: taldte dog indted til Hann: men fuldte 1/8 mil, Ned imod bøe gierdet, saa blef Olle Alfsen for færdet og mendte de ware flære der oppe, og Løb saa Størch!! hiem at hand hafde den En!! (Ene) skoe i Haanden og dend Anden Paa foeden og Kunde, Paa En goed stund iche talle, da drengen Kom Noget for sig sagde Hand, at En dievels fandt hafde for fuldt og Jaget Hann: udj ald dagen, der Paa gich drenges!! (drengens) fader Alf Olsen, og Endre Olsen op i sKougen med En Hund, for at eftter forsKe drengens talle, da de op Kom udj tycheste sKouen, fandt hunden først Paa Noget tøye, som war over Lagt med Noget Mose, saa Raabte de over flødig Høyt, Saa Kom Olle, og Siuer En, og Odt Flade Qual, til denn: som tillige med de Andre toe eftter \saa/ det fundene tøy, som war først, En Amber og En Eske med om trændt Et Haf!! (Half) pd smør, Noch En Liden smør Amber som da fandtes tom, Noch En Liden Pose og Et sKout Eller tørKlæde med En quindfolche sKiørtte, Huor udj war om trændt Et pund \..?../ for uden dette 2de gl: tørKlæde, Et forKlæde

1707: 89

Et pa Læster, En suart Hose, En sort Koftte, og En Liden gryde og 1 Linne barne Klud, af Wærdie til samen, 9 mrk: deese Kaaster blef frem ført fRetten!! (for Retten), og blef Staalet fra En fattig huus mand wed Nafn, Johanes udj Lønehagen, som og for Retten tilstoed, at de Kaaster blef Staallet fra Hann: Natte tiider, da Hand, og hans Kone war udgaaen Paa Stranden, at bede sig Noget i Gudz Nafn, da de Kom Hiem, war Kiengen med Et Henge Laas slaaet fra døren, og Lige saa fra Kiesten som Klæderne war udj,

fangen Anders Mogensen tilstoed deese Klæder fra Huusmanden, at have Staalen og slaa Laasene fra med En Steen, der for uden fandtes IldJeren flindtesteene, gamle Poldtede Klæder, som hand Anden Stedz haver Staalet, Ellers til Stoed fangen, at der war En gamel Kierling med hann: wed Nafn Britte, som Kaagte grød for hann:

Widnerne for Klarede at der og war grød udj dend Lille gryde, da de fandt tøyed udj sKougen, da de Hafde fundet dette tøy, Loed de gaa bud Ned i bøgden om MandsKab at Leede eftter tyve, Som Strax op Kom over 20 mand, da imod afttenen, Kom Olle Støb, Mogens Siuersen Soue, op Under det Høyeste field, der Sad Anders Mogensen imellem 2de Steene, Under En Steen, som Laae over de 2de Steene, Saa SPranch!! (sprang) de Huer Paa sin side og greb hann: huer udj sin Arm, saa spurtte de Hann: om hand war allene, eller om Hand iche hafde selsKab, da suarede Anders at \der/ Var En fandt, og 1 Kiering med, og de war Hos tøyet eller posen, der dend suartte Hund war, men de søgte og fandt ey fleere, Paa dend Paa grebnes Røg findes Et Ar (Ær), men Huad det Kunde wære, Kand mand iche wiede, Thj Hand siger under tieden at wære bidt og under tiiden Stuchen,

Noch blef frem Kaldet Anders Suange, Wiching sKiellie, og Olle sKierVegen som den Anden Augustj eftter at der Natten til faaren war Staallen Paa sKierWegen, med flere Naboer eftter satte tyven, og da de opKom udj det Søre Ewanger field, op imod Weetten, da fandt de der denne sam/m/e tyf,

1707: 90

som Wed Et fure skot Hafde over tægt sig, med spaaner, og der udj Laa, og sof da de fandt hann: da hafde Hand hos sig det Hand Stal Paa sKierWegen udj Ewanger Sogen, som war, miel om trændt Et pd, smør udj En Kolle, dog Stal hand iche smøret Paa sKierWegen, men Miellet En Klud, Et Læstepar, og 2 mrk udj penge Stal Hand fra En fattig tøes paa sKierWegen, Huihet!! (Huilchet) dend fattig tøes da fich igien, og bemeldte Anders Mogensen blef Paa greben, og ført til Lens mand Johanes Boelstad, der i fra til Bergen, Huor Fogden Sr: Glad Loed presentere Hann: for HøyEdle og Velbaarne Hr: Stiftt befallings manden De Tonsberg (Tønsberg) Som Loed sætte Anders Mogensen under Bergens Raad Stue, Huor Hand sad fiortten dage, da hand blef til bage ført og sKulle dømes Paa Ewanger, Nest afwigte 23 Augustj, brød bemeldte Anders Mogens: Natten til foren Kongens Jern, i ting stuen Paa Boel Stad, Huor Hand war indsat udj for waring, og slaae 2de Laas i Støcher, og \Kløv/ udj igiennem Lioren, og Stal sam/m/e Nat Klæder fra Fogdens Fløtnings Folch,

her om til prou at dette Er sam/m/e Person og at Hand Stal sam/m/e Nat, samt brød 2de Laase møtte Niels Niels: og Suend Asbiørensen, Som boer i Bergen, og Endnu er med Fogden, og sandede med deese forige 3de at det er sam/m/e person, og Hand Stal Mad fra Niels, og En \sort/ trøye fra Suend, Huilchen trøye Anders Mogensen Endnu Hafde Paa,

Anders Mogensen tilstoed self, at \hand/ af frøgt brød ud af Jærnet om Natten, og slaae Laasen i Støcher med Steene, og siden Haver opholdt sig udj fieldet, Ellers Kunde Mand [iche med]? føye sKichelig ord faa af Anders Mogensen sagde sig iche at Have gaaet til Aldters, og Lidet at giøre forsKiel Paa, at Hand Kiender Gud, men taller mange bespottelig ord, til Gudz fortørnelse

1707: 91

De 3de Widner af Ewanger Sogen, for Klarede at da de udj Augustj maanet Paa greb Hann: da spranch!! (sprang) der bloed ud igienem Næse, og mund Paa Hann: og Hand udj sandhed er sam/m/e Person, som i som/m/er blef Paa greben, og af Jærnet udbrød, og da beKiendte Hand ogsaa at der war En fandt, og Kiering med hann:, da hand første Gang blef Paa greben, udj Augustj maanet, som meldt er,

dend gandske Almue beKlagede sig Stoerlig, over saadane slem/m/e meennisKer, som Liger i sKoug og sKiul, besteller!! (bestieler) mange fattig folch, Huor over de Ey tør sKiche deris børen eller ungdom, udj sKoug og march,

dend fattig Huusmand Johanes Lønnehagen, som tyven Hafde Stollet fra bad for gudsKyld, at [faa] sit igien, som ogsaa sKeede, Særdelis eftter die ald, Almuen og Laugrettet forKlarede, at hand self ticher!! (tigger) sit brød

Fogden Sr: Glad tilspurtte Widnerne og Almuen, om denne Anders Mogensen, iche war dend Person, som i Som/m/er war Aarsag /: af paagribelse :/ at Anders Ewanger af Waade blef dødet af Isach Nestaas, da de søgte Eftter Hans Cammerater, og Andre Løsgiengere, som de for Nom/m/e i sKougen eftter denne Anders Mogens:s sigelse, der til Widnerne og samtlige \Prou hann: til forsuar(?)/ sandede, at det Var dend sam/m/e person, og hand med følge giorde denne fattig fieldbøg!! (-bøgd) aldfor Stoer sKade,

Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Glad, protesterede og satte udj Rette, at Eftter die af Widnerne, og af alle agter befindes at denne Anders Mogensen, der siger at Være fød i Suærig wed Findland, Haver som En Løsgienger om Strippet, og opholdt sig i SKoug og sKiul, er og tuende Gange Udj sKougen paagreben, og haftt Stollen Kaaster hos sig, som hand udj Bøgden Stollet og Røvet hafde /: og Ganske iche Kand giøre Reede at hand i sKougen har haft Noget erligt erinde :/ men om Natte tide opbrudt Johanes Lønnehagens Huuse og Stollet, saa og

1707: 92

Paa Bolstadz øren Natten til den 23 Augustj brut sig af fængsel, og da Straxt, samt siden Stollet og søgt sKoug, og sKiul, Saa formener hand at bemeldte Anders Mogensen, 1. Som En Løsgienger Eftter Lovens 3die bogs 21 Capt: 16 art:, Kand Straffes, 2. Haver hand som En sKoug find, som Lovens 6te bogs 17 Capt: 39 art: om melder sig sKichet; 3. Indbrudt Udj Huusene om Natte tiider, Huor Ved er brudt mod dend Kongl: forordning af 4de Martj 1690 4de for set!! (forseet) sig med at bryde Jæren og Fængsel mod Loven 6te bogs 17tende Capt: 39 art: 5. Ligget udj sKoug og sKiul, mod Lovens Siette bogs 9de Capt: 12 art:, der for i aldt eftter saadan om Stændigheder sættes i Rette, om iche denne Anders Mogensen bør Have sit Lif for brudt, huor Paa Fogden war Dom begierende

Eftter denne i Rette sættelse for fangen Liuydelig!! war oplæst, blef Hand til spurt om hand for Stoed, huad Fogden sagde, der til Hand suarede Fogden sagde Lived, saa spurtte Lensmanden Huem der sKulde Have Hans Lif, der til fangen suarede fanden, huem sKal da have siellen, fanden, men første Gang suarede Hand fanden skulle Have Lived og Hans moder Siellen

Anders Mogensen blef til spurt, om hand wieste sig Noget til befrielse for Livet, Eller Huad hand Wieste sig til sallighed, der til hand suarede til det første suarede Hand Ney, men til Siællen sagde hand fanden, og det Nogle Gange eftter Huer Anden trøstede hand sig mest wed fandens frelse og Hielp, Anded suar fich mand iche af Anders Mogensen,

1707: 93

Denne sag gives Rom til i morgen Klochen 8te da mand wild forneme, om de Hæderlige Præst mænd Kand for wende Deliquentens Haarde forsæt, til sagens wieder PaaKiendelse

Kongl: mayts: Foget Sr: Glad Loed, for Retten frem føre En Person wed Nafn Lorendz Andersen Exing, som fornemes at wære En Løsgienger, og mest nærer sig med trøglen, sagde sig at wære føed udj Sleswig i Holstein, men eftter Examen wed iche Huor Gottorf Ligger, ey heller at giøre Reede for sig, for huis hand blef tilspurt, Anded \End/ at hand siger at wære 17ten Aar, da Hand Reyste fra Holstein og siden Reyst om Kring udj Suerig, Pollen og Andre Stæder, men {Nu} eftter(?) 1681 Kom Hand hid til Norge, og Næred sig med sit Handwærch, Sæbe syderie, Pose ment magerie, og Andet mehre saadant, og det sidste hand gich til Aldters war udj Guldbrandz dallen, hos Hr: Christen Gam/m/el gaar, Paa Læsøen, det er Aar og dag siden, Hafde Eftter tilspørgelse alddeelis ingen Pas eller Præste Zædel, men bort taftt!! (tapt?) aldt saadant,

Berette Peders datter forKlarede at for Nogle Aar Leeden war Lorendz udj Hendes for Eldres Huus, Paa Læhrdahls Øren, da brugte Hand sig meget V-Nøttig, og Vilde Raade mehre for Huuset End hendes moder,

Fogden tilspurtte Almuen, om hand Nogen V-Nøttighed imod denn: haver øved, der til de suarede, at de aldt for meget Lider baade af Hann: og slige Løsgiengere Særdeelis om sommeren Paa deris Stølle

Eftter saadan besKaffenhed Paa Stoed Fogden at \hand/ burde Lide {Dom} eftter Louen pag: 594: og War Dom begierende

Afsagt,

Saa som Nærwærende Lorendz Anders: iche frem wieser Noget Pas eller bewies med sig, men mehre befindes at opholde sig af Løsgiengerie og Landetz om Striping aldt saa bør hand eftter Louen 3die bogs 21 Capit: 16 art: at gaa udj Jæren (Jærn) og arbeid, Huor Kongens Ambtmand hann: behager at hen for sKiche

1707: 94

Endten til Bremehr Holm Eller Anden Stedz, til denne Doms fyldest giørelse, og til dette sKeer, ………(?) bliver Stiftt Ambt manden fore Stillet dømes Hand udj Fogden Sr: Gladz for Waring

Hans VælErwærdighed Prousten Hr: Christen Nielsen Hafde Ladet Stefne Lensmand Wichin!! (Wiching) for første Bøxsel af 2de Løber smør udj Tuilde, som Haver fuldt Præste bollet udj 50 Aars tied, her om møtte Sr: Hendrich Weinwig, og udj Rette lagde Hans Hr: Faders Indlæg af Dato 17 9br: Noch udj Rette [Lagde] hand Et udtog af Nogle Gamle Jorde bøger, 2den October 1707: Noch for Nogle ord Wiching sKal have taldt, som indlæget om formelder, Noch udj Rette Lagdes En gamel bog, som ichons Regnes for En Klade bog,

her imod at suare møtte Lensmanden og tilstoed at have til bøden Hr: Prousten bøxsel af 2 ½ pd smør som Præsten til Kom/m/er, men Hand wed iche Huorledes Præsten til Kom/m/er at oppe bærge Større bøxsel, End af 2 ½ pd, som Hand haver tilbødet, Endelig begierede Lensmanden opsættelse udj sagen til Neste ting for at søge, breve og bewieslighed, udj sagen,

Afsagt,

Eftter die Contra Partten Lensmand Wiching Tuilde begierer opsættelse, aldtsaa Kand hand iche over illes med Retten, men gives tid, til Neste ting til Huilchen tied Citanten Paaleges at udj Rette Legge dend Paa beraabte forligelse, saa Vel og Lens manden sin Paa Stand, aldt til sagens Wiedere opliusning, og Dom eftter Louen,

Hæderwærdige Hr: Prousten Hafde Ladet Stefne Stefphen!! Michelsen Ringem eftter forige til talle, her om udj Rette Lagdes af Sr: Hendrich Weinwig Hr: Proustens indleg af Dato 18 9br: 1707: Noch udj Rette Lagde Sr: Weinwig En Contract af dato 2 Octobr: 1627 til oven Skrefne Hand sig refererede

1707: 95

dend indstefnte Stefphen Michelsen, møtte og udj Rette Lagde, hans Jordrotz, magister Niels Smitz indleg, af Dato 9br: 1707: Item 1 Lige Liudende Contract som før er indført, for uden dette Paa Stoed Stephen at Præsterne Hafde givet Andre for Lof mehre paa deris 2/3 Partter End Hand og formænd Paa deris 1/3 part, samt og om Hans formænd, wilde eftter Lade deris part udj slaatte træet, at hand der fore iche maatte Have for brudt sin part, huerchen udj fure sKoug eller Andet Græsbeide

Sr: Hendrich Weinwig, Loed føre eftter sKrefne Prou,

Johanes Lij, wandt eftter Madz Sæves ord, at da hand tiendte magister Giert Miltzou, da drog Præstens drenge op om Windteren Paa sKaren, og Kiørtte Giere Wand til, træet, og om Waaren drog Præstens drenge op at gierde, og Ringems mændene War iche med, der eftter Rødede Præstens drenge træet uden Ringems mændenes Hielp, der eftter Kom Salig magister Giert Riddendes fra Stranden og besaa træet, da sagde Hand træet er for Stort,

Jon Wiche møtte, og sagde at da Hand tiendte Salig magister Giert Miltzou, da \fortællede hand eftter gamle ord(?)/ {Kom} at Caplanen som Boede Paa Ringem, {og} bad Sogne Præsten at hand maatte Ride op til afdahl (Afdahl), at udsøge sig En Sæls toftt, og Præsten gaf Hann: for Lof,

Stephen Ringem frem Kallede, Gullou Gierstad, som tiendte først Knud Ringheim {at} for fiurgetuige Aar siden, da brugte Hand fure sKougen udj Afdahl til huusbehof, og der eftter for 35 [Aar] siden tiendte Hand magister Giert Miltzou, og \da/ Hørtte Hand indted Nogen Anche Paa Endten af siderne, Ellers mindtes Hand En huusmand wed nafn Peder Rødede først det træe Paa Afdahl, eftter Præstens forlof, og Hafde der baade Ager og Eng, Huilchen Huusmand siden blef af dreven,

Odde Flade Qual møtte og sagde at wære Salig Knud Ringems Stifsøn

1707: 96

og da Hørtte Hand ingen Anche om furesKougen men Hand hougede Naar Hann: Løstede,

Halle Lij af Runddahlen møtte, og for Klarede at Hand taldte med Salig Knud Ringem, da sagde Hand at Præsten Hr: Hindrich Hafde taget tømer fra hann: som Hand houget til Sæls tømer, og der af Kom trætten Men der eftter blef de forligte, Som forligelsen Wiedere for Klarer

Partterne blef til spurt om de Viedere Hafde at indVende eller Lade protocolere, der til de suarede Ney Men war Dom begierende

Afsagt

Ihuor wel dend udj Rette Lagte Contract fore siger Ringems opsidere at Niude 1/3 udj Afdahls Sætter March og græsbeide, saa siger dend og, at Wangens Præste boel skal have de 2/3 partter, og ingen af Contracterne som dog er Ligge Liudende om melder Huis Ringe furesKoug der findes, da Lige saa Wel som Hr: Proustens Widner forKlarer, om det indgierdede slaatte Træe, Huor paa Hr: Prousten Endnu Paa Staar at Have fanget Hæft, Saa forKlarer Stefhpens!! Widner, at Ringems Opsidere, V-paa Anchet haver brugt fure sKougen til huus behof, eftter sin 1/3 part Saa sees dog at Begge Partterne Haver over traad dend udj Rette Lagde Contract, de Hæderlig Præste mænd wed gierdetz eller træetz indhægning, og Stegphen Wed for Lof givelse, at lade, Suier!! (Siuer) Tuedte Houge!! (Hugge), og det for uden at tilbiude Præsten Loed!! (Lott) som Contracten melder, Aldtsaa Burde begge Partter Holde sig dend i Rette Lagde Contract eftter Retlig, da ihuor Vel slaatte træet siden Contracten \blef sluttet/ Er indgierdet, Som er at Regne for Et Misbrug /: imod Contracten :/ Saa dog Allige Wel findes Præsterne der paa at Have mehr En 20 Aars Hæfd, Huilchet ieg iche imod Lovens 5 bogs 5 Cap: 4 art: samt Louens 2 bogs 12 Cap: 1 art: Kand imod Kiende men bør Ved det brug for blive dog Stefphen at Niude sine Creaturer der paa

1707: 97

Lige som til foren, af de 9 mrk penge som Stefhpen udj sKouge Leye haver oppebaaret, bør Prousten Hr: Christen Have de 2de partter, og Stefphen beholde 1/3 deel, saa og Stefphen Eller de eftter Kom/m/ende Ringems opsidere Niude sin tredie deel af fure Næver og Græsbeide, Ligge saa Vel som Præsten til Waas, de 2/3 deelle, eftter die Contracten den Ene af partterne, iche mehre End dend Anden der til berettiger, men findes Begge at have brugt i fure sKougen, og Kiendes for Ret at ingen af Partterne, imod Contracten af Dato 2 October 1627: Bør at bruge Afdahls tilligen!! sKoug og Græsbeide uden til Loedz, og at tilbiude hin Anden; Ey heller at Love frem/m/ede, \i/ sKougen at bruge, Under 3de Lod sølfs bøder til de fattige udj Wangens Sogn, aldt Under Wiedere adfært eftter Louen,

Den 19 Dito blef mesgiernings manden Anders Mogensen Atter for Retten frem ført, og Kongl: mayts: Foget sKigte 2de mænd af Retten for at Hørre huad smør de Hæderlige Præst mænd Hafde faaet af Deliquenten, der til blef suared, at de indted Wittigt!! (Witterligt?) smør hos Hann: Kunde beKom/m/e, men Hand suared Nu Et Nu Andet, og Raabte mehre Paa fanden En Paa Gud,

Fogden Paa Stoed at Endog Anders Mogensen Anstiller sig moxen som taabelig, Saa sees dog af Hans snilde(?) bedriftter, og Andre grove Gierninger, at Hand iche, Er u-Wittig, der fore for bliver wed forige udj Rette sættelse og Paa Staar Dom,

Anders Mogensen blef tilspurt, af Huad Aarsag hand saaledes søger fieldet, og Huad hand der udretter, der \til/ Hand suarede at \hand/ Stal Noget mad, smør og mielch, og Klæder af Stanggen med mehre Hans Lidet agtende talle

Afsagt,

Denne Paa Grebne, og udj Rette førtte Anders Mogensen befindes aldt for meget imod Lovens 3die bogs 21 Capt: 16 Art: at Have wæret Løsgienger, Huor over hand siden Anfang Augustj Nest af Wigt, af dette Præste

1707: 98

Gieldz Almue Er 2de Gange Paa Greben, og første Gang fundet som En sKoug find, der af spønner!! (sponer) udj sKoug og march Hafde opbygt sig Hytte, hos sig Havende Stolne Kaaster, og siden eftter første paagribelse, Natte tieder udj Støcher slaget 2de Laase, og UndViget sit fængsel, og Atter søgt sKoug og march, og Liget udj sKiul indtil afwigte 18 October, at Hand 2de Gang blef Paagreben, da og saa Wel som første Gang Blef funden med Staalne Kaaster, Som hand Natte tide Hafde indbrudt sig udj Huusmand Johanes Lønne Hagens Huuse, og Stollen, Atter saadan Anders Mogensens befundene Adfært og tyverie, Wj som Under Dommere, iche burde Under Staae os at fra Wige Louens 6te bogs 17tende Capt: 39 art: Saa Wel og dend Kongl: forordning af 4de Martj 1690, at dømme Anders Mogensen til Galgen, Men Eftter die Hand udj hans Arest: Saa Welsom her for Retten, An Steller sig som dend der iche Kand giøre sKiel og Reede for sig om Gud og Hans Salighedz sag, men mehre Som En half WanWitting, Aldtsaa giver Louens første bogs 22 Capt: 54 Art: os Anleedning, for Sam Wittighedz sKyld, iche at dømme Deliquenten fra Livet, men Eftter Louens 6te bogs 9de Capt: 12 Art: Bør Anders Mogensen at Være og blive udj æVig fængsel, og Arbeid, Paa det Hand iche her eftter som hid indtil sKeet er sKal bedrøve dend fattige Almue, men der Wed Lære at Kiende Baade Gud og øfrigheden,

Odt Johansen Breche Hafde eftter mundtlig Stefne maal, Ladet Stefne Anders Erich!! Næsseim (Næsheim) for hand Nest afVigte Som/m/er 1706 udj Et brøllup Paa øver Land, Ref Hans sKæch!! (sKæg)

1707: 99

af Hann: og det af dend Aarsag, at Odt Johansen Kom med En sKaal øl, og Vilde Anders sKulde driche, og hand wilde iche saa wilde Odt Nøde Anders til at driche, der paa Anders tog Odt Strube tag, og Ref sKægget af Hann:

Ander!! (Anders) Næsseim møtte, og Nægted {..?..} at Have Revet sKæget af Od Himbre!!, formeendte at det iche Kunde bewiises, men deris første talle Kom først, imellem Anderses quinde og Odt Johansen, om hans Stifsøn, som hand iche givet hiem/m/e følge,

Odt Johansen beraabte sig paa Tallach Tambur, som war hos og saae at Anders Ref sKæget af Hann:

Tallach Loed suare at [wære]? suag, men Olle Ols: suarede eftter Tallachs ord, at da Odt Kom med ØlsKaallen, og bød Anders driche, da sKuede Anders Odt fra sig, og tog hann: udj Halsen, og Ref sKæget af Odt, og Kaste det Ned Paa Hældlen, og Tallach tog det op, og for Wartte det, Olle Houg Paa Tallachs Vegne frem wieste det af Refne sKæg,

Rognal sKiple møtte, og sagde at Hand saae, Odt at Være sKæge Løs, men Hand wieste iche Huem det Ref af,

Anders Næsseim forKlarede at Hand sad i døren da Odt Kom med ølsKaallen, og wilde Nøde Hann: til at driche og Anders UndsKyldte sig og iche wilde driche, saa wilde Anders sKue Hann: fra sig, da fich Odt Anderses tomelfinger i munden, og beed Hann: ilde, og Hafde saa Odt begge sine Hender udj Anderses Hals og Strubbe, saa hand iche Reef sKægget af Odt, beraabte sig Paa Prou som war Jon Olsen, og Hans Hirt, som Nu iche Ere til Stede, der fore Hand begierede Opsættelse udj sagen Saa som Hans Ene Paaberaabte prou Jon Ols: Nu war suag,

Afsagt,

Denne sag beroer til Neste ting, til Huilchen tid Talach Tambur bør møde at giøre for Klaring om sKæggetz af Riving, da og Anders Nesseim bør føre sine paa beraabte prou, aldt Under toe Lod sølfs bøder og Dombs Lidelse eftter Louen,

1707: 100

Sr: Lambert Harder Paa Sr: Idewært Hansens Wegne Hafde Ladet eftter mundtlig Stefne maal Ladet ind Stefne Eftter sKrefne Landbønder og sKylde mænd, eftter udj Rette [lagde] indlæg og op skriftt Paa Sex skillings Papier,

Eftter Paa Raabelse møtte ingen af de indstefnte,

Afsagt,

Sr: Idewart Hansens indstefnte Landbønder, og sKylde mænd Legges Laudag for til Neste ting, til Huilchen tid de bør møde og giøre forKlaring, til deris sKyldz betalling, eller Doms Lidelse, eftter Louen saa frem!! (fremt) deris LandsKylde bøger iche giør Anden for Klaring huilche LandsKyld bøger de bør producere

Britte sKierVen med sig Havende Børie Møchletuedt, for Hun Haver Leyet Sætter beyde Paa Flage Sætter Støel og bygget Sæl der paa, som haver Staaet udj 18 Aar og hun der af givet Leye eftter for Ening, men Nest af Vigte Waar 1706: brød de træ Laased op, og udtog Hendes Kiørler Imod hendes Willie,

de indstefnte møtte og for Ligte \sig/ med Enchen at Hun sKulde beholde, Sællet, og fløtte det Naar hun Wilde, og give hende udj om Kaastning ½ rd huor Wed sagen Wed Haande baand blef forligt, dog Paa dend maade at Hun fløtter sællet, og ey befatter sig Wiedere med deris Græsbeide, Huor wed det bør forblive,

Hr: Prousten Weinwig med intresserende, Ullestad, Mølster, og Leques Opsidere, Hafde Ladet Stefne, Knud Aamunds: Roustad, for Hand imod Gamle SædVane Sider Hiem/m/e om Som/m/eren, Huor Wed deris Høst hauner!! (havner) udbeides, Wed det at Knud Rougstad sider Paa Waldberg, denn: til trængsel,

dend indstefnte Knud Roustad møtte og udj Rette lagde hans JordtEyers indlæg udj denne sag, Dateret 10de 9br: 1707 Under sKrevet af VelEdle og Velbr: magister Nils Smit

1707: 101

her om Prousten Hr: Christen Nielsen med intresenter loed føre 2de mænd som i Høst Laurentzi tider, war ope at bedre deris Græsbeide, de mænd møtte næfnlig Odde Flade Qual, og Jon Qualle, som forKlarede at Hr: Prousten og med Eyeres Høst Hauner War ilde med fahren, men [om]? Knud Roustadz Creaturer det hafde giort Allene Wieste de iche,

Afsagt

Eftter die her findes imellem Citanterne og Contra Parten adsKillige Eyere og Jordrotter, og her tuistes baade om Egen (Egne?) og Græsbeide, da Paa det En huer Kand Niude og bruge sin Rette Eyen deel, aldt \saa/ hen Wieses denne sag til, Louglig Stefne maal, til En huer Loedz Eyers over wærelse, at da Kand for nehmes, huad En huer Leylending den anden for nermet Haver til Wiedere Paa Kiendelse Eftter Louen,

VelEdle Hr: Commissarius Volquar Risbrech, Hafde eftter Mundtlig Stefne maal, Ladet Stefne Jørgen Michelsen Helgeland, for 2de slagsmaal, næfnlig Odt Helgel: og Olle Myrland, her fore blef Paastaaed bøder eftter Louen,

dend indstefnte møtte iche ey heller Hans slags brødre eftter paa Raabelse,

Afsagt,

Dend indstefnte Jørgen Helgeland, Odt ibdm og Olle Myrland Legges Loug dag for til Neste ting, da de Eftter Loulig beWieslig Stefne maal bør møde, til denne sag at giøre forKlaring, under Et Lod sølfs bøder eftter Louen,

Hr: Commissarius Hafde Ladet Stefne Olle Hyningen, for begangen slags maal med Gulich Hummedahl, de indstefnte begge møtte og Negted dette, til prou Nafn gaf Hr: Commissarius, Kari Dags datter, og Ingebiør Michels datter Helgeland, Huilche prou

1707: 102

iche møtte, men Olle Hynningen self suarede at de indted udj sagen Hafde at suare,

Afsagt,

Partterne og Olle Hyningens forsuarde prou næfnlig Kari Dags datter, og Ingebiør Michels datter, Paaleges til Neste Rettes dag En huer udj Egen Person at møde, om denne sag at giøre forKlaring under toe Lod sølfs bøder eftter Louen

Opsiderne Paa Gierstad, Gullach, Bryndel, Magne, og Erich Jørgensen Gierstad, hafde Ladet Stefne Knud Nielsen Finde, for Hand bruger deris Haufner Ved Hans field Støel Quiting, her om de udj Rette Lagde En Dom af Dato 3die Julj 1663, Ligeledes Et sKouge sKiftte bref af Dato 22 Junj 1665: der eftter de for meendte at Niude deris Eien deel,

Knud Nielsen møtte, og Refererede sig til deris udj Rette Lagde Dom, Partterne Hafde Prof Paa begge sider, men som Kalle det, Kleve Lj Hafde og de Andre Quitings Hofder

Afsagt,

denne sag Hen Wiises til Aastedet, da Partterne Paa Begges sider Haver at føre deris prou, og sagen at Tages udj øyen siufn, til Wiedere Paa Kiendelse eftter Louen,

Knud Finde Hafde Ladet Stefne Lauridz Tormosen Soude for hand haver Kasted med Not, udj Findes teyen, dette hand formeendte at wære Loug stridigt,

dend indstefnte Lauridz møtte, og sagde at Knud Findes Egenen {Stedz} \med/ Eyer, og wærsøster Kiersten Miltzou Hafde Givet Hann: forlof at Kaste med Notten,

Afsagt

Eftter die Lodz Eyeren Kiersten Miltzou haver givet Lauridz Soue for Lof at Kaste med Not, saa Kand hand for dend Gang iche tilKiendes \at/ bøede, men her eftter bør hand iche Kaste Paa hans moders eller Leylendingens forlof men saadan Hærlighed til Kom/m/er En huer Landz (Loedz?) Eyer allene,

1707: 103

Wichin Gietlesen Soldat, Hafde eftter \Mundtlig Stefne maal/ Ladet Stefne Olle Gietlesen, som er hans broder, for Hann: at oplade dend Løb smør udj Graue, Endten til Kiøbs eller bøxsel,

dend indstefnte Olle møtte, og sagde sig iche at wære Loul: Stefnt, til med Kunde Citanten, iche Hiemle Stefne maallet: dog udj Rette Lagde Hand Skiødet: af dato 22 October Ao: 1703:

Afsagt,

Eftter die Wiching Gietlesen iche Kand Louglig afhiemle og bewiese Stefne maallet, aldt saa beroer denne sag til Louglig Stefne maal eftter Louen for Retten afhiemles, da sKal Kiendes eftter Louen

Mons Siuers: Soldat: Hafde eftter mundtlig Stefne maal Ladet Stefne Olle Joensen sKoemager, for hand om trændt 3 V-ger siden haver sKuet Hann: 2de Gange til Jorden, og bidet Hann: udj dend Høyre tommel finger,

Olle Joensen møtte og udj Rette Lagde sit sKrifttlig indlæg af Dato 18 9br: 1707,

her om War begge Partternes prou Suend Lauridsen som eftter giorde Ed, Wandt at Nestleden 9de October, da hand med Mogens indKom at Vilde driche En pot øl udj Olle skomagers Huus, da sad Olle paa En Stoel, og Endre Nesseim Laae Paa benchen udj Høy sædet, saa sætte Mogens Siuers: sig Wed Endres føder og Olle drach Hann: til, da Sergianten gich ud, Reyste Olle op, og Ragede af drochensKab, saa Reyste Mogens og op, imod Olle, og tog imod Hann: Ved Armen saa sKuede Olle Mogens til Golvet 2de Gange, med sam/m/e tog Mogens Olle udj brøstet, der paa gich Liuset ud, og de faldt begge udj Golvet, der paa Raabte Mogens Kare Styrer af Jamten bider mig i fingeren og det 3de Gange, men Hand saa det iche, for Liuset Var slugt, men da Liuset Kom ind saa de Mogenses finger at wære blodig, og de atter Røg tilsam/m/en, da faldt Olle Under, og Suend wilde af Styre, saa Kom Olles Kone og slog Mogens med En mangel Stoch toe slag, og Suend fich det 3die,

1707: 104

Der Nest Kom Olle Siuersen Griodtland og eftter Giortte Ed Wandt, at da de Kom ind, og Vilde Kiøbe En Pot øl, da sad Olle sKomager paa En Stoel, og Strax der paa Reyste op, og Vilde gaae for døren, saa slogede Hand, saa tog Mogens imod hann: saa sætte Mogens sig paa Stollen, og Olle sagde du sætter!! (sitter?) mig Wel Nær da Olle Stoed op sætte Mogens sig Paa Stollen igien og Olle tog Stollen fra Mogens, saa suarede Mogens Er det paa goede, er det wel, ellers skal ieg tudtle med dig, saa tog Mogens Olle i brøsted, der paa faldt de begge til Jorden og slugte Liuset, saa Raabte Mogens, og sagde Karlle Hielp mig Jamten bider mig, da Liuset Kom ind, tog de fat paa huer Andre igien, og Olle faldt under, saa Kom Olles quinde Inger, og slog Mogens Et slag om iche toe, Ellers sagde hand at Olle war drochen og Mogens sætte sig Hann: for Nær, huor af Klam/m/eriet Reyste sig,

Mogens forKlarede at Olles Konne til bød hann: 2 mrk udj forligelse, men Hand denn: iche Wilde imodtage,

Olle til spurtte Vidnerne om de saae Hand bed hann: udj fingeren, der til de suarede Ney, men de hørtte Mogenses talle,

Afsagt,

Eftter die Widnerne forKlarer, at da de indKom udj Olle sKomagers Huus, War Olle drochen, og for medelst Mogenses Nær sidende, Hos Olle sKoemager, Huilchet war Aarsag til dette Klamerie, Huor over, der paa begge sider wanchede tørre Næve Houg, og Widnerne iche saa, at Olle beed Mogens i fingeren, saa sluttes at dend sKade udj fingeren Lige saa snart Kunde blive Støtt som bides, og Olle sKoemager for fred at Stille, og Wært udj sit Eget huus til dette, udj drochen sKab øvede, Lettelig Kunde op irres, Aldtsaa

1707: 105

Kand Olle Joensen iche Kiendes udj wiedere Straf, End at betalle Mogens, for Hans fingers saarelse, En half Rix daller, aldt under Wiedere adfært eftter Louen,

Jomar Arne tuedt Hafde Ladet Stefne Erich Peders: og Sølfæst Arne tuedt, som er begge Soldatere, Paa Huad maade de Haver beKomet Hans Jord, udj brug, og for de Haver Nedrevet 7 Huuser Hann: tilKommende, og for de Haver udKasted Noget af Jommers!! (Jomarses) Høy og Løf, af Hans Lade og Lagt deris i Steden igien, Jomar udj Rette Lagde sin bøxsel Sædel af Dato 8tende Janvarj 1707,

De indstefnte 2de Soldatere Erich Pedersen, og Sølfæst Arne tuedt, møtte og forKlarede at de Louglig haver bøxslet deris Jorder, Erich Pedersens af Dato 23 Junj 1703 og Sølfæst af dato 16 Janvarj 1707: Erich Pedersen suarede at Hand ingen Huuse Hafde Revet, uden de som Stoed til Nedfaldz af Leylendings Huuserne som Hand war Nød til at forbedre, Sølfæst suarede ingen huuse at Have Revet, men wæret Nød til at forbedre 2de som war En gamel Stue, og Et bue Huus, Huor Paa War indted tag før Hand Kom, og Noverne for derwet, Paa Stoed at Jom/m/er burde beWiese hans besKyldning

Jomer Var af Retten til spurt Huad Vidne Hand hafde til sin besKyldning, der til Hand suarede Gullich Hommedahl, og Lauridz Eide tuedt, og der Nest beraabte hand sig Paa ald bøygden, Jom/m/er og hans quinde sagde at Sølfæst Hafde udKast Hans Høe og Løf,

der til Sølfæst suarede at i som/m/er afVigt Hafde Jomerz quinde indlagt 2de á 3de Løfs Kier udj Hans Løe, det Lagde Hand udfor døren, og bad hende Læge det i sKiøtgen(?) (skykkjen?) Thj Hand behøvede Løen til sit Koren, men Høe Kaste hand iche ud, fordie der war Ey Andet End Et Gamel Sengeboel, af Halm som hand Loed udføre, udj ud sKøddet (utskotet?), og bad Jomers quinde forware baade Løf og sengeboellet, Thj Sølfæst sagde at Jomers hafde

1707: 106

Lige saa mange Huuse Paa sine 9 mrk smør som har!! (han) haver Paa ½ Løb og 9 mrk smør, næfnlig Huer fem Huuse

Ingen af deellene Hafde Prou til Stæde, men beraabte sig Paa deris Naboer,

Sølfæst sagde at Jomer Sætte Støtte under alle sine Raadne Huuser, og der wed for dærved Hans Huuses tage, den Løe som Jomer Ancher Paa, Haver Hans formand tæchet, deese Widner som Sølfæst beraaber sig paa, om huusene baade huor mange Jomer bruger, og de hand bruger og huor leedes de seer ud, Nafn gaf Hand at Være Lauridz Eide tuedt, Olle og Lauridz Holle, Item Olle Eidetuedt,

Erich Pedersen sagde at Have ichons fem af \gaardens/ Huuser, Huor af Hand Haver for bedred de fiere, som Stoed til Nedfaldz, og det femte Nødes Hand til at forbedre, beraabte sig Paa forige Prouf

her til Jomer suarede at Erich siger at Have for bedred fiere Huuse, saa Haver hand og Nedrevet fiere og sat dem op Paa Andre Stæder, for at faa dem fra hann: Jomer sagde at \de/ Haver taget sig Jorden til, og Jaget Hann: med quinde og børen der fra, der for Hand Paa Stoed at \faa/ Jorden igien, fra denn: begge Eftter de Widner Hand agter at føre til Neste ting,

Afsagt,

Jomer Arnesen beholder sit brug som Hand bøxslet Haver, med Huuse der eftter \af/ Andeel, og mændz Ligning Lige saa bør Jom/m/er til Neste ting beWiese sit Stefne maals besKyldning, saa Wel som de Andre begge Erich og Sølfæst, til Neste ting at føre deris Vidner og Imidler tid beholder huer sit brug, eftter deris bøxsel Sædels meldning, Særdeelis eftter die de Nu iche fører deris Paa beraabte Winer!! (Widner),

Dend 21 9br: blef Retten igien betiendt Paa Wangens ting Stue Paa Waas, af for indførtte Kongl: mayts: Foget Sr: Søfren Glad, og Lauretedz biVoning

da

1707: 107

Hans ErWærdighed Prousten Hr: Christen Nielsen Hafde Ladet indKalde eftter sKrefne Landbønder, og sKylde mænd, som hans Søn Sr: Hendrich Weinvig frem Kallede, og Paa Hans faders Wegne for Retten Comparerede,

Anders Lille Honve blef fordred LandsKyld og 3die tage 17 mrk 7 sk den indstefnte møtte, og til bød sig inden tre V-ger at betalle med om Kaastning 3 rd 7 sk og begierede LandsKyld bog, som bør eftter Kom/m/es eftter Louen,

Erich Iversen Gierstad war Stefnt for hans søns graffæstelse En Rixdaller, Mattias, og Anfind Ringem som Stefne mænd møtte og Wed Ed af Hiemlede at Erich war Louglig Stefnt, dend indstefnte møtte iche Huor fore Hann: Lægges Laugdag for til Neste ting, da hand bør møde til sagen at suare,

Amund Tollefsen Huusmand paa Flættre er Stefnt eftter forige Dom af 16 9br: 1705 2 rd 1 mrk 4 sk: med om Kaastning da giort 1 mrk 8 sk dend indstefnte Amund møtte, og meendte at Have føed 3de Oxser og fich ichons 3 mrk Støchet, Amund blef [af] Retten til spurt om Hand siden seeniste Dom Hafde betaldt Noget, der til Hand suarede Ney, Afsagt, Eftter dend udj Rette Lagde Dom, bøer dend indstefnte, Amund Tollefnsen!! (Tollefsen) betalle de der udj mentionerede 2 rd 1 mrk 4 sk: og om Kostning eftter sam/m/e Dom 24 sk: aldt inden 15 dage under Nam eftter Louen, og eftter die den Dom iche er giort Louens biudende Wed Nam, eftter Fogden Sr: Gladz Paa tegning, aldt saa biuder Citanten denne om Kaastning Wed sin Egen Wuldende,

Endre Nessem war Stefnt eftter forige Dom 2 rd 1 mrk 4 sk: med om Kaastning eftter sam/m/e Dom 1 mrk 8 sk: de forige Stefne mænd af Hiem/m/elede Stefne maallet, dend indstefnte møtte iche, Eftter Paa Raabelse, Afsagt, Endre Nesseim Paa Legges til Neste ting her om at møde og giøre forKlaring, Under Et Lod sølfs bøder, og Doms Lidelse, eftter Louen

Noch war Stefnt Rolf Moen for LandsKyld af 2 pd smør pro 94: 95: og 96 Aarlig 1 rd 3 mrk: og fierde penge 2 mrk 4: Er til sam/m/en 5 rd 3 mrk 12 sk: dend indstefnte Rolf møtte, og forKlared at Hans Jord skatter ichons for 18 mrk smør, og dend aldrig Er Lagt eller Taxeret, af SorensKriver og mænd

1707: 108

Paa Stoed at Have givet ald for Høy LandsKyld huor over Hand geraader udj Armoed, Sr: Hendrich Weinvig udj Rette Lagde En Dom, af Da!! (Dato) 28 Junj 1686 som melder udj sine agter!! (akter) \at/ af dette Pladz Fladelandz moen Er givet ½ Løb \s:/ udj græsleye Dend indstefnte Rolf møtte og Paa Stoed ey at giVe Høyere LandsKyld End hans gaard sKatter næfnlig 18 [mrk] smør førend den eftter Louen blef Taxeret: af mænd, Monsr: Weinvig blef af Retten til spurt, om gaarden Fladelands moen, af mænd er Taxeret: for sin LandsKyld, der til Hand suarede Ney, ey Wiedere En Domen formelder, Afsagt, Eftter die her tuistes om denne Fladelandz moens LandsKyldz Høyde, og Louens 3die bogs 14 Capt: 14tend Art: siger at ingen Jorddrodt maa sætte{s} \sin Jord/ for Høyere LandsKyld End Dommeren og Sex sKellige mænd Kand Kiende Loulig og Ret at wære, \og som dette iche bewiises at were sked/ aldt saa bør saadan besigtelse sKee, \for inden saa Høy LandsKyld Kand pretenderis/ og imidler tid Rolf at betalle for de for faldene 3de Aar eftter som Hand skatter, næfnlig af 18 mrk smør, med fierde penge og udj om Kaastning 2 mrk: aldt inden femten dage under Louens Wiedere adfært,

Noch Var Stefnt Olle Wælle for LandsKyld af ½ pd smør udj Wælle pro 1705 og 1706: aarlig 2 mrk 13 sk: er 5 mrk 10 sk: Paa Stoed om Kaastning 1 mrk: dend indstefnte Olle møtte og Er bød sig at wilde betalle af 9 mrk smør med fierde penge, Citanten frem Lagde Hans Salig formandz Jordebog af Dato 27 Martj 1644 som melder at Præste bollet følger LandsKyld af 12 mrk Afsagt, Eftter dend gamele udj Rette Lagde Sal: Hendrich Miltzous forKlaring om LandsKylden af Wælle, bør dend indstefnte Olle betalle af ½ pd smør for de 2de Aar med fierde penge 5 mrk 10 sk: og udj omKaastning 8 mrk: aldt inden femten dage under adfært eftter Louen

1707: 109

Olle Hylle for Korn og Andet til samen bog sKyld 2 rd 5 mrk 8 sk møtte iche men blef suared at Hand war i byen,

Knud Bachetun for LandsKyld tiende og forstrechning 2 rd 2 mrk 10 sk møtte iche ey heller Nogen Paa Hans Wegne eftter paa Raabelse,

Lauridz Ronve 12 rd 1 mrk 11 sk eftter Hans Eegen LandsKylde bogs forKlaring, møtte iche,

Olle Bachetun for Korn 2 rd møtte iche ey heller Nogen Paa hans Wegne,

Karie mit Bære af Rundahlen, sKyldig for Korn tiende og offer mælle 4 rd 1 mrk 14 sk møtte iche

Tøris Søgne berg, første bøxsel, LandsKyld smaa tiende, offer mælle, og fierde penge 5 rd 5 mrk 8 sk: møtte iche eftter Paa Raabelse,

Gulf (G ulf?/gml: Ulf?) Reym/m/e af Rundahlen, sKyldig 3die tage tiende, offer melle 3 rd 6 sk møtte iche,

Torchild Lauridzen, som boede i Rørlien, for Korn 2 rd 5 mrk 12 sk for Offer mælle, for de Aar Hand boede udj Rørlien, møtte iche, eftter Paa Raabelse,

Johanes Eggereed, smaatiende og offer mælle 4 mrk møtte iche eftter paa Raabelse,

Lauridz Windnie Paa Strande for Korn og tiende 6 rd møtte iche

Joen Mælland eftter forige Dom 11 mrk og om Kaastning 1 mrk 6 sk møtte iche,

Sr: Hendrich Weinwig Paa Stoed at de ude blivende motte Paa Legges Laug dag, og Er Statte i bragte Om Kaastninger baade for dette og forige,

Afsagt,

En huer af de indstefnte som iche møtte, legges Laug dag for til Neste ting at møde, og giøre forKlaring om dend Paa Stefnte fordring, aldt under Doms Lidelse eftter Anleedning af Louen

Til Huilchen tied for Retten frem Kom Lauridz Peders: Ronve, Som Paa Egne og faders Wegne, tilspurtte Almuen, og Laugrettet, om denn: iche er Witterligt, at de Ere fattig Mænd, og Hans fader Peder Knudsen, formedelst Suaghed og fattig dom for 17ten á 18ten Aar siden maatte quitere sin bøxslede oddels Jord Ronve, Huilchen Oddels

1707: 110

Jord Lauridz Pedersen afVigte 1706 Paa Stefnte, og og!! Nu formedelst Hans slette WilKors sKyld, iche Kand udføre Sin sag, Med mindre dend Høye øfrighed Wild af Naade assistere Hann:

Her til Laugretted og tilstæde wærende Almue suarede, og BeKræfttede, at denn: Noch er Witterligt, og udj sandhed befindes, At Lauridz Pedersen, og Hans fader er udj slette WilKor, og iche goed for at udføre deris sag til over Retter, med mindre de af dend Naadige Høye øfrighed, faar Assistentz, saa og befindes det udj sandhed, at Lauridz Pedersens fader om trændt 18 Aar siden for medelst Suaghedz og fattig doms sKyld maatte quittere sin bøxslede Jord Ronve, som hand Er oddels baaren til, og at Hand Endnu Er En fattig Huusmand, Huilchet Er ald Almuen Vitterligt,

her Paa Lauridz Ronve war tings Widne begierende Som Vj iche wiste Hann: at Vægre, men saaledes udj sandhed at wære og for Retten passered beKræfttes med under trøgte Zignetter

Iver Olsen som haver ægted Tormoe Knudsen Mællandz Enche Loed Læse sin bøxsel Sædel, Paa Et \half/ spand smør udj Mælland belligende udj Ewangers Sogn, udsted af Prousten Hr: Christen Nielsen, af Dato 1 Decembr: 1706:

Laugrettes mænd pro 1708 som udj Ewangers Sogen sKal betiene Retten; Gulluch!! (Gullich) Fandenes, Olluf Roe, Jacob Bræchhuus, Olluf Teiten, Størch Bragstad, Olluf Styve, Jacob idm, og til at giøre Laugrettes Ed Peder HorVey, som betimelig Haver sig for Welbr: Hr: Laugmanden at indstille til Edens afleggelse,

Laug Rettes mænd af Wangens ting laug pro 1708 ordineris Gullich Gierstad, Jon Quatle, Olle Æn, Wiching Groue, Anbiøren Græe, Bryndel Liland, Størchor Duchstad, og Siuer Tuedte i Myrdahlen, de sidste 3de sKal fahre til Laugtinget, at aflegge deris Laugtings Ed eftter Louen,

1707: 111

Ao: 1707 Fredagen d: 9de Decembr: Holdtes Høste og Sageting Paa hoved Gaarden Liuse Closter, til Stæde Wærende Sr: Widing Paa Ege!! (Egne) og med Eyeres Vegne, Bonde Lensmand Lauridz Houge, Elias SiøVigen, Anders Drange, Niels NorWigen, Niels Siøbøen, Elling Leque, Lauridz øfre Eide, og Chrestopher Bøe, Edsorne Laugrettes mænd af Liuse Closters goedz med mehre ting søgende Almue,

Sr: Jacob Widing Hafde wed Bonde Lensmand Eftter mundtlig Stefne maal, udj Rette Kaldet, Anders Lauridsen, for Hand haver Stochet, Olle Ellingsen udj det tycheste af foeden med En tolle Knif,

dend besKadigetz fader Elling Lequen møtte og for Klarede, at Hans søn Olle, sagde til Anders Lauridsen at Hand iche skulde spøge med Kniven, der paa Hand fich Knif Stinget i foeden, uden Nogen Klamerie Eller V-Enighed imellem denn:

dend indstefnte Anders Lauridsen frem Stillede sig for Retten med hans moder Gierttrud Anders Datter, som for Klarede at hendes søn war iche 15 Aar, førend Nu udj Advendt: og drengen Anders sagde sig iche med Willie, eller ond forsætt: at Have giort sKaden, men Olle Ellings: spendte eftter hann: og med sam/m/e fich Hand Knif Stinget, dog uden Nogen Klam/m/erie Eller V-Enighed imellem denn:

Elling Leque Paa Stoed opretning, for Hans søns sKade og balberer Løn, til første balberer 2 rd skiødtz til og fra Bergen 4 mrk: Noch til dend Anden balberer, mester Christian Lahuusen, som Sr: Widing beKaasted haver, Eftter Høy Edle og Velbaarne Hr: Stiftt befallings mandens Anordning af Dato 26 October 1707: til sam/m/en 4 rd 3 mrk 8 sk:

Sr: Widing Paastoed at eftter die dend sidste beKaastning Var til drengens frelse, at Hand der fore udj Anders Lauridsens midler maatte Wære prijoreteret:!! for uden fem V-gers tied bemeldte Anders Sad hos Lens manden, V-gentlig 4 mrk 8 sk: er 3 rd 4 mrk 8 sk: for uden dette Paa Stoed Elling Leque for hans søns tidspilde udj 8te V-ger, Huer V-ge En rd er 8 rd

1707: 112

Dend indstefnte Anders og Hans moder blef af Retten tilspurt, Huad hand hafde til at betalle dend Paa Staaende omKaastning med, som udj aldt er 19 rd der til de suarede at ald hans Eiendel bestoed udj 4 rd 4 mrk som Hand haver Arvet eftter hans Salig fader, til med sagde moderen, at sKaden skede iche af Noget ondt forseet, men af Vaade, eller barne spel,

Endnu sagde Elling Lequen, at hans søn iche Kunde gaae af Stuen, Ellers Kunde hand Ede, saa hand mendte at berge Livet,

Afsagt,

Eftter denne sags besKaffenhed bøer dend indstefnte Anders Lauridsen, eftter Louen pag: 165: 9de Art: betalle først til Sr: Widing for mester Christian Lahuusens: beKaastning 4 rd 3 mrk 8 sk: og udj det øfrige, til Olle Ellingsen, for første balberer, og Anden tidz spilde 8 rd aldt inden 15ten dage under Wiedere adfært Eftter Louen,

Sr: Widing Hafde Ladet Stefne Niels Ols: Lien, for V-Louglig sKoug hugster udj UlVens sKoug, der fore blef Paastaaed bøder eftter Louen,

dend indstefnte Niels møtte og tilstoed at Hans søn Mogens Hafde Houget, udj UlVens sKoug fiere træer til fierdings Staver, som hand soldte udj Bergen af Wærdie omtrændt 2 mrk: Ellers tilbøed hand udj forligelse En Rixdaller,

Afsagt,

Eftter die det befindes at Niels Olsen Lien, uden forlof Eller anmodning [af] hans principal der om, haver huoget!! (houget) udj UlVens sKoug, fiere træer, og det eftter Egen til Staaelse, aldt saa bøer hand der fore, for denne Gang, at bøde 8 rd og det under Nam inden 15 dage eftter Louen

Johanes Jensen yttre Moeberg for V-Louglig sKoug hugster udj bemeldte UlVens sKoug, blef Paastaaed bøder Eftter Louen

1707: 113

Dend indstefnte møtte, og tilstoed Louglig \at/ Wære Stefnt sagde sig ey Wiedere, at Have Houget, En!! (End) hans søn Zander Hafde Houget 2 á 3 smaa træer, af Værdie 14 sk tilbøed udj for Ligelse En Rixdaller,

Afsagt,

Johanes Moeberg, bøer for denne forseelse, bøede 3 rd aldt inden 15ten dage, under Nam eftter Louen, og her eftter fraholde sig, sKougen, uden Jordherens tilladelse, under Wiedere Straf eftter Louen

Noch Var Stefnt Olle Nielsen Maabøe, for sKouge hougster udj UlVens sKouge teig, der fore blef Paa Staaed bøder, Særdelis eftter die Hand eftter forige til talle Ey haver Wildet givet Et goet ord,

dend indstefnte møtte og tilstoed at Have Houget Olle Nielsen!! 2de træer, som hand Kiøbte 1 sKieppe Koren for, sagde sig indted at Have til at bøde med,

Afsagt,

Olle Nielsen som uden Jordtrottens tilladelse Haver huoget!! (houget), udj UlVens sKoug, eftter Egen til Staaelse, 2de træer, bøer der fore, for denne gang bøede 2 rd aldt inden 15 dage under Nam eftter Louen,

Sr: Widing Loed offentlig freedliuse, alle Liuse Closters og under ligende sKouge, at ingen denn: til V-pligt Huoger eller forhouger Lader, under Straf Eftter Louen, samt, at ingen Leylending ind tager Huusmænd eller inderster, imod Louen

Olle Nielsen Eye, og Pouel Ols: Houge ordineris at fahre til Laugtinget, at aflege Ed, og betiene Retten til Komende Aar 1708,

Ao: 1707 d: 25 Maij!! betiendtes Retten Paa dend Gaard Indre(?) Wichnees, af de mænd Lens mand Baard Richolfsen SPaanum, Iver, og Siuer ibdm, Hans Olsen Undeland, Hans Opbeim, Magnus, og Lauridz Leque, Elling Aause, og Magnus Randestuedt,

og blef

1707: 114

da eftter begge Partter, og JordEyeres begiering, og over wærelse, sKoug og march Agger og Eng, uddeldt, og Marchesteene Nedsat som her eftter følger,

Først paa hiem/m/e bøen,

Udj Egge hougen blef Nedsat En marchsteen, som Vidner udj Søen, og op udj indre LøeNoven, udj En der Nedsat march Sten, som og Vidner op under gierdz gaaren, udj En Anden der Nedsat march Steen, Andet bytte begyndtes udj En March Steen, oppe Ved gierdz gaarden, eftter march Steenens ud Wisning, Ned eftter 1 bech inden og Neden for Huusene, huor Er Nedsat 1 march Steen, OVen for Søer (Søes) weyen, og følger Nøst Vejen Ned udj dend 3die marchsteen, i dette bytte, og En Kors tet hos Hougen som Widner udj Søen

Imellem 3die og 4de bytted Huor der er Nedsat 1 march sten i Echer hougen, og Widener tet op Under, Jeldtnes Veyen huor der Er Nedsat 1 marchsten, og der fra op under Hylmes tuedt Huor ogsaa er Nedsat 1 march Steen, Huilchet der og Er Ende paa bøen,

Angaaende Hylmes tuedt da har der wæret om fare teyer, og gaar bytted eftter Weyen, og i fald der som!! (dersom) foresKrefne 4re ud deelte teyer, Naar de 2de og 2de Legges til sammen, iche sKulle wære Lige goede, da sKal der sKee wæderlaug udj Hylmes tuedt, og Resten at deelles udj 2de Ligge partter,

Agernes uddeeling; Echre Ageren blef deeldt udj 2de partter med 2de march steene tuert over, Dall Agers bytte gaar fra 1 Jordfast Steen med 1 Kors udj Hougen som Widner tuert over i En march steen, Under 1 Liden Røys, og de 2de flæcher som Liger oven for Weyen sKal hørre til Bue Ageren, saa Vel som det Lille Støche som blef fra Dals Ageren tagen

SKougens deeling, fra Hylmetuedz beedet uden gierdet, Veyen op Eftter udj dend første march Steen, der fra Weyen op eftter til dend Anden Marchsteen, og der fra op udj Et Kors Houget udj En Jord fast Steen, og følger Weyen op udj En march Steen, OVen for, der fra bendt op Eftter udj Fugle Hougen, udj 1 Kors Hougen udj Et Svae, Huor der Staar tedt hos En march Sten, og Widner der fra udj Enden Paa sKougen imod Haaims bytte

1707: 115

Alle diese sKiftter, og Nedsatte march steene, war Partterne, Christopher Amundsen ØdVen, og Iver Haldsen, om for Enede, og af Iver Haldsen som Jorden Wichnes Længst Hafde beboed, eftter Gamel Con!! (Can/kann/grensepunkt), og Egen goede tyche Anwiist, Huor imod Christopher sKulde Kiøse, og Lovede Huer Andre, at om Nogen af fore næfnte 2de Halve Partter, Wed Lou og Ret blef for Ringet eller forbedret, da huer for sig at Holde hin Anden sKades Løs, og Huer at giøre halve beKaastning;

da Eftter saa dan Iver Haldsens AnWisning uddeeling, og Nedsatte march Steene Kiøsede Christopher Amunds: Paa sin Halve Loed, dend indre Part udj sKougen, som følger fra Hylmes tuedt Leedet, Paa bøe gierdet og aldt i søen, som Er dend indre Part imod Jeldtnes, bytte, og Iver Haldsen beholder dend yttre part, imod yttre Wichnes, som sKiel og sKiftte Paa Alle sider udViser, Huilchet saaledes Paa begge sid:!! (sider) bør Holdes aldt Under Wiedere Louens adfært,

At denne forrettning iche Paa Stædet blef indført for Woldt En Hastig Paa Komen suaghed, og siden \til/ aaretz udgang af Partterne for søm/m/et,

Huor med Ao: 1707 Aars for Retninger udj Jesu Nafn sluttes

Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Hardanger Sparebank og Statsarkivet i Bergen

---