Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen
(1825:
424b)
Maanedsting for Hardanger den 6te Februari 1825
Aar
1825 den 7de Februari, blev Retten sadt
paa Tingstædet Helleland til det almindelige Maanedstings Afholdelse for
Hardanger Lyseklosters og Lehnets Gods,
og blev Retten betjent ved Stædets beskikkede Sorenskriver i Overværelse af de 4re eedsvorne
Laugrettesmænd, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Iver
Christensen Eidnæss, Tollak Olsen Oppedahl
Hvorda! blev publiceret
Orden
hvorefter, de for Norges Høiesteret indankede Sager skulde foretages for
1ste Session datteret 11te Januari 1825.
Derefter
blev foretaget
Nye
Sag,
Christen
Olsen Hovland mødte for Retten paa egne og øvrige Opsiddere paa Hovland og
Qvalnæsses Vegne, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved
mundtlig Varsel til dette Ting, at have indkald!! Johannes Haldorsen og
Torbjørn {Haldorsen} \Johannesen/ Maage samt Knud Larsen, for at see sig
overbevist og lide Dom for at have overtraadt et under 8de Julij 1823 indganget
Forlig med videre efter Stevneattestens
Formeld. 2de Fremlagde han Attest fra
Forligelsescommitionen, der viser at Sagen som uforligt er henvist til
Rettergang. 3. Fremlagde han et under 8de Julij 1823 mellem
nærværende Sags Parter indgangent Forliig.
Disse Documenter bleve paa Forlangende oplæste og indtagne her saalydende
###.
De Indstevnte
Knud Larsen \og/ Johannes Haldorsen, vare personlig i Retten tilstæde,
benægtede aldeles Søgsmaalets Rigtighed, da de aldeles ikke have overtraadt det
ingangne og her i Retten i Dag fremlagde Forlig, for øvrigt vilde de afvarte hvad videre
Hovedcitanterne mod dem havde at iretteføre.
Citanterne derefter vare begjærende de
indstevnte Vidner fremkaldte og afhørte.
Derefter fremstod
1ste og 2det Vidne Madli Magnusdtr: og Guri Lars Datter begge tjenende paa Gaarden Hovland, den første forklarede sig 23 og den sidste 22 Aar gammel, begge nød
Alterets Sachramente sidst afvigte Høst.
Madlie er en Broderdatter til Citanten Christen Hovlands Kone, for
øvrigt ere de Sagens Parter ubeslægtede.
Vidnerne forklarede begge eenstemmigen, at de 7 (: Syv :)
Gange til forskillige Tider have seet at Opsidderne paa Gaarden Maages
Chræature, have beitet i den Deel af Stølen Bjørnebotten, som er Gaardene
Hovland og Qvalnæss tilhørende At denne
Forklaring er i et og alt rigtig og overeenstemmende
1825:
425
med
Sandhed, bekræftede de med den i Loven for Vidner befalede Eed efter at de, af Lovbogen vare forelæste
Eedens Betydning. Videre vidste de ei
til Oplysning afskediget.
3die Vidne
Herborg Jacobsd: tjenende paa
Gaarden Qvalnæss, hun forklarede sig 36
Aar gammel sidst afvigte Høst nød hun
Alterets Sachramente. Halvsøster til
Citanten Christopher Qvalnæss Kone. Vidnet
ved ei videre end at hun 4re Gange til forskillige Tider har seet at Maages
Opsidderes Chræature har beitet i den Deel af Bjørnebotten som er Qvalnæss og
Hovland tilhørende. Gaarden Maages Opsiddere havde der hverken Ejendoms eller
Brugsret Vidnet vedstod sin afgivne
Forklaring rigtig tilført, den hun bekræftede med Lovens eed, efter at være
dens Forklaring forelæst og betydet
Lovens Straf for Meeneed. Hun vidste ei
videre til Oplysning Afskediget.
Citanterne derefter frafaldt de øvrige indstevnte
Vidner, da de ansaa Sagen tilstrækkelig oplyst ved de attraade førte, og vare
desformedelst begjærende Sagen optaget til Doms, hvorunder de forhaabede at
Sagvolderne maatte blive tilpligtede at holde sig det indgangne Forliig af 8de
Julij 1823 efterretteligt, samt betale de for bemeldte Forliigs Overtrædelse
deri bestemte Bøder, som dem tilkjendt i Procesomkostninger 5 Spd: (: Fem :)
Spd.
Sagvolderne begjærede tilført, at den
Beitning, som af ovenstaaende Vidner er omforklaret, skeede aldeles ikke paa
den Strækning som det paaberaabte Forliig angaar, men skeedte paa en gandske ny
Strækning af Støelen hvorpaa de (: Sagvolderne :) havde taget nyt Udraab, \at oplyse/ for dette med videre til deres
Sags Oplysning begjærede [de]? Sagen
Udsadt til førstkommende Sommerting for Kingservigs Skibbrede.
Citanterne prottesterede mod den forlangte
Udsættelse.
Eragtet,
Udsættelsen bevilges til førstkommende Martii Maanedsting.
Citanterne betalede Indcammination 1 Spd. 28
s. Sagvolderne 40 s. og for en Udsættelse 12 s. Sagvolderne til gode 8 s.
Da
ingen havde videre for Retten at andrange!! (andrage) for i Aften blev hermed sluttet og Tingets Fortsættelse
udsadt til i Morgen.
A v W S Koren
Sjur
Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidness, Endre Jensen Helleland, og
Tollak Olsen Oppedahl.
Næste
Dag 1825 den 8de Februari continuerede Maanedstinget for Hardanger ved
de Samme Rettens Personer som i Gaar
Hvorda! blev foretaget
Opsadt Sag Fol: 421,
Viklik Reisetter contra Berge Qvæstad.
Sagvolderen
Berge Bergesen Qvæstad mødte for Retten og fremlagde i Følge den ham sidst
forundte Udsættelse de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel
til dette Ting at have contra indstevnet Viklik Olsen Reiseter, for at see sig
overbevist om Contracitantens Ejendomsret til det af ham paastevnte Ebletræ med videre efter Attestens Formeld. Attesten blev oplæst og indtages her saalydende
#
Hovedcitanten Viklik Olsen Reisætter var i
Retten personlig tilstæde vedtog lovlig
Varsel, for saavidt Vidneførselen angaar, hvorimod han bemærkede at han ei var
indstevnt til at modtage Dom, for øvrigt
henholdt han
1825:
425b
sig
til sit foran anførte og til den nedlagde Paastand. Hovedcitanten maatte anmærke og end
ydderligere paastaa, at nærværende Sag maatte forsaavidt contra Søgsmaalet
betreffer henvises til behandling paa
Aaastædet!! da de Oplysninger som Contra
Citanten vil erhværve ei kan skee
undtagen paa Aastædet, hvor hos han tillige troede at Loven ei engang tillod at
nærværende contra Søgsmal!! blev behandlet som Tingssag.
Contracitanten prottesterede mod at Sagen
skulde afvises til Behandling paa Aaastedet!!, da den var begyndt som
Tingssag og af Hovedcitanten selv som
saadan anlagt, Ligesom han og troede at de Oplysninger han agtede at erhverve meget godt af Vidnerne kunde forklares her
for Retten uden at de vare nærværende
paa Aaastædet!!
Hovedcitanten vedblev sin forrige Paastand,
og udbad sig i saa Henseende Rettens Eragtning.
Retten Eragtede, at da nærværende Sag egentlig kuns angaar
hvem af Sagens Parter tilkommer Ejendomsret til det af dem omtvistede Ebletræ,
uden at Grunden er omtvistet saa
formener Retten at de indstevnte Vidner i Dag bliver at afhøre her for
Retten da de her maa ansees at kunde
give Oplysning om hvems Ejendom det omtvistede Træe er.
Contracitanten der efter var begjærende de
indstevnte Vidner fremkaldte og afhørte
derpaa fremstod som
1ste Contra Vidne Aad Aadsen Qvæstad, der aflagde den i Loven
for Vidner befalede Eed efter at være
dens Forklaring forelæst. Han forklarede sig 70 Aar gammel Sagens Parter ubeslægtet. Han forklarede at for omtrent 50 Aars tid
siden blev det omtvistede Æbletræe af Vidnets Fader Aad Vikliksen bortgivet til
Hovedcitantens Fader, Vidnet ved aldeles
ikke rettere end at Træet tilhører Hoved Citanten, skjøndt der intet skriftligt
Document derom er oprettet. I Aaret 1789
blev der holdt Udskiftnings Forretning paa Gaarden Qvæstad, Ole Tostensen var da begjærende at Træet
maatte blive indført i Forretningen som hans Ejendom; men da Udskiftningen ikke
egendtlig vedkom han saa blev dette ham
nægtet. Vidnet er aldeles uvidende om
hvem der i den senere Tid har tilseet Træet og oppebaaret dets Frugt. Vidnet vidste intet videre til
Oplysning vedstod sit Prov rigtig
tilført afskediget.
2det Vidne
Anna Torbjørnsd: Qvæstad, der aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne
Sandhed efter at have hørt dens
Forklaring af Lovbogen oplæse
forklarede sig 75 Aar gammel
Parterne ubeslegtet. Vidnet ved
aldeles intet videre end at Hovedcitantens Fader pleiede det omtvistede Æbletræe, i den senere Tid har hun seet at
Contracitanten har pleiet Træet men ved
ei om han er Eier deraf. I sidstafvigte
Høst hentede Hovedcitanten Fangsten af Træet.
Vidnet vidste ei videre til Oplysning
Afskediget.
3die Vidne
Aad Heljesen Qvæstad aflagde Eed
med Løfte om at vidne Sandhed og
forklarede sig 70 Aar gammel gift med
Contracitantens Søster. Vidnet ved at
Træet blev foræret til Hovedcitantens Fader.
Vidnet ejede det Bruug!!, som det nu omtvistede Træe staar paa, og i
denne Tid ejede og brugte Hovedcitantens Fader dette Træe, nu siden
Contracitanten har faaet Skjøde paa Gaarden, har han brugt og pleiet
Træet. Det bemærkes at Vidnet end nu
ejer Det stykke Mark hvorpaa det omtvistede Træe staar. Vidnet vidste ei videre til Oplysning Afskediget.
Contracitanten der ei for nærværende Tid hafde flere Vidner
at føre var begjærende Sagen udsadt for
at faa indstevnt det formedelst lovligt Forfald i Dag ude-
1825:
426
blivende
Vidne Britta Pedersd: indstevnt.
Hovedcitanten havde intet mod den forlangte
Udsættelse at indvende
Eragtet
Sagen bevilges udsadt til førstkommende Marti Maanedsting.
Contracitanten betalede Indcam: med Afdrag af
Tilsvarspenge 108 s: for 3de Vidner at
afhøre 24 s: for en Udsettelse 12 s:
Hovedcitanten forlangede …(?) Udskrift af det
passerede.
Opsadt
Sag \Fol: 4?7/
Knud
Tvedt mødte for Retten og var begjærende at Svend Jøssendahl maatte blive
lovlig paaraabt for at erfare om han i Følge den forundte Udsættelse vilde give
Møde, og at den imellem dem verserende Sag i Manglende Fald maatte blive
optaget til Doms under Paastand som forrige Session fra Citantens Side findes
nedlagt.
Svend Olsen Jøssendahl blev lovlig paaraabt
men mødte ikke.
Eragtet
Sagen optages til Doms
Citanten begjærede Dommen snarest mueligt
beskreven og betalede der paa 4 Ort.
Nye
Sag:
Wigleich
Hansen Sexe og samtlige øvrige Opsiddere paa Gaarden øvre Sexe af Lyseklosters
Gods mødte for Retten og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing at have
indkaldet Peder Pedersen Rogde, og Sjur Pedersen Rogde samt dises Fader Peder Johnsen Rogde baade paa hans egne Vegne, og som Curator for
bemeldte hans Sønner at see dem
overbeviist og lide Dom til Bøder og Undgjeldelse samt at erstatte denne Sags Omkostninger,
fordi bemeldte Sjur og Peder Pedersønner, samt indstevnte deris Fader Peder Johnsen, skal have
Nattetider drevet Creature igjennem Citanternes Mark, de tvende sidst forløbne
Aar, og de to førstmeldte i dette Aars Sommer, brudt Gjerde ned, for at drive
deres Creature over Citantens Mark med
videre efter Attestens Formeld.
Ligeledes fremlagde de Attest fra Forligelses Commitionen som viser at denne Sag derfra til Rettergang
er henviist, da Sagvolderne ikke mødtte.
Bemeldte to Attester blev oplæste og indtages her saalydende
##.
Sagvolderne Peder Johnsen Rogde tilligemed hans Søn Peder Pedersen mødte tilstæde {og} vedtog lovlig Varsel og declarerede at Feil
Erindring af hvad Dag der skulle mødes efter Indstevningen til Forligelses
Commitionen ene var Aarsag i at de der
ikke mødte den bestemte Dag.
Sagvolderen declarerede at hans Sønner og han ikke har gjort andet en!!
(end) hvad han troer er enhver Mand i Landet tilladt og begjærede at motte forklare denne Sags
hele Sammenheng og Aarsag til Søgsmaalet.
Paa begge Sider af den over to Mile lange Sørfjord hvor Sagvolderen og Citanten boer gives paa enkelte forskjellige Stæde, Veie og
mueligt fremkommeligt fra Søestranden
hvor Gaardene ligge tet ved og op
igjennem Gaardernes Marker op paa det
bratte Fjeld, hvilke Veie paa østre Side af Fjorden i det de gaae adskillige Sæterstøle
forbie fortsætte Løbet i forskjellige
Retninger til Christiania Stift. De fleste af dem kan ikkun meget vanskeligt
passeres med Hest og Kløv og end
Vandskeligere med Nødskreature. Da de
Gaardemænd som boe paa vest Siden af Fjorden have ikkun saare ringe og mange næsten slet
1825:
426b
ingen
Sæterstøle og Sælebeite, saa have de der \boe/ paa væstre Side af Fjorden
efterhanden søgt at faae Almindings Fjeldbeiter
og at oprette Sæterstøle 4 (5?) á 6 til 9 á 10 Mile ind imellem Fjeldene
paa Østre Side af Fjorden. Da nu de
Gaardemend, som boe paa østre Side af Fjorden
igjennem hvis Ejendomme de fremkommelige Veje optil Fjelds ere
beliggende finde dem besværede og
bebyrdede ved at de fra {østre} vestre Side drive deres Creature Veien frem i
gjennem deres Mark, og til deels igjennem deres Eng og Agre eftersom Vejen
falder, saa paastaar de at dette er et nydt Brug og at Beboerne paa Væstre Side ikke ere
berettigede til at drive deres Creature op til Fjelds paa østre Side om
Foraaret eller rettere kort efter Santehansdag og tilbage igjen noget før Mikaeli Dag og paa den Grund formene dem ei alene at maa
lade deres Creature underveis bejte i Udmarken og Fjeldæggen, uden hvilket Creaturene ville omkomme, men endog taget
Betaling for Tilladelse, at reise Vejen, og naar den ei erholdtes aldeles
Lukket og Laaset Vejen Dette var Aarsag
til, at Comparentens {to} Søn \Sagvolderen/ Peder, {de} omtren!! 14 Dage efter sidstleden
Santehansdag, da han kom med Comparentens Creature for at drive dem Vejen op
til Fjelde og fandt Veien lukket ved et
Led med Laas for, saae han sig nødt til tæt ved Ledet, at nedrive en Aabning
paa Gjerdet der bestod af Ene og
Riisqvister, saa meget at Creaturene kunne komme igjennem, hvorpaa han sadte
det istand igjen nogenledes, saa godt han kunde; dette er den hele Sags Sammenheng og det vil nu komme an paa om Retten finder
rigtig om alle andre Veje skulle lukkes:
end de som, efter offendtlig Foranstaltning skulle tillukkes.
Sagvolderne fremlagde nu sin Contra Stevning
i denne Sag, hvilken indtages her
saalydende #:
Da saavit var passeret, samtalede Parterne om
Forening og efter nogle ventilationer
bleve de saaledes forenede: Det tillades
Peder Johnsen Rogde for ham og efterkommende Ejere af hans Brug paa Gaarden
Rogde, at Landsætte ind og ud{sætte}\skibe/ alle de Creature han vinterforer
paa sin Gaard og de han leje til Afbenyttelse paa Stølen, men dog ei flere,
end som en hans Bodeie bestyrer. De skal i og af Baad sættes ved Buanes
Sanden og drives lige op i den
almindelige Veje, som de skal følge lige til Taakebergleet, derfra følges
Bøegjærdet til Fjeldv\e/jen, der siden fremdeles følges. De gamle og sædvanlige Hvilestæder, skal han
have Tilladelse at benytte for saavel Lyseklosters Godses Andeel vedkommer, dog
den forrige Støl Munkebue untaget. For
denne Vejens og Hvilestædernes Benyttelse til og fra Støl, erlægger han to
Arbeidsdage aarlig, til nytte for samtlige Citantere, at rydde i deres Mark,
efter at Vaaronden er sluttet og inden Santehansdag; og 8te Skilling Aarlig som
en Kjendelse til Lysekloster Godses Ejer.
{Dette} Arbeidet skal svares ved en fuldkommen arbeidsfør og voxen
Mandsperson, og er dette Forlig indgaaet
paa Lyseklosters Ejers nermere Aprobation.
Forestaaende blev samtlige Parter forelæst,
og af dem vedstaaet rigt!! (rigtigt) tilført
hvorefter de stadfestede samme med deres Henders Underskrift.
Johannes
Olsen Sexe Wiglech Hansen Sexe begge paa samtlige Citanteres Vegne.
1825:
427
Peder
Johnsen Rogde paa egne og Sønners Vegne.
Samtlige Citantere betalede tilsammen
Indcammination 1 Spd 28 s:
Contracitanten betalede ligeledes for Indcammination 1 Spd 28 s:
Eedsag:
Lars
Knudsen Busstetuhn mødtte for Retten, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing, at have indkaldet Peder Hansen
{Sexe} Espe til at anhøre den ham ved Højesterets Dom af 13de November 1824
idømte Eed. Attesten blev oplæst og
indtages her saalydende #
Paa Peder Hansen Espes Vegne, mødte hans
Broder Wigleich Hansen Sexe, der anhørte bemeldte Attest oplæse, og vedtog
lovlig Varsel. Wigleich Sexe motte
bemerke at han vel intet kunne have imod, at Lars Knudsen Busstetuhn nu for sin
Deel aflagde den idømte Eed, men han saae ei højeste Rets Dommen tilfulde
efterkommet, førinden Asbjørn Knudsen Jøssendahl, der nu ei var tilstede,
ligeledes efter foregaaende lovlig Indstevning havde aflagt den i bemeldte
højeste Rets Dom idømte Eed.
Lars Knudsen Busstethun der efter, foreviste
bemeldte Højesterets Dom af 13 November 1824
i hvis Følge han med sin Corporlige Eed bekreftede, at han indløste det
paasøgte Jordegods 1 Bpd 3 Mrk Smør og ¼
Tynde Salt med Bygsel og Herlighed i
Gaarden Espe Matrkl: No: 12 i
Ullensvangs Sogn, Myndtlingen Peder Jørgensen
der feilagtig i Dommen er anført for Peder Hansen, til Odel og Ejendom.
Lars betalede Indcamination 1 Spd 28 s:
Da
ingen for i Aften havde videre at tilføre
blev hermed for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.
A v
W S Koren
Endre
Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnes og Tollak
Olsen Oppedahl.
Næste
Dag den 9de Februari continuerede Maanedstinget for Hardanger i Overværelse af de samme Rettens personer
som i Gaar.
Hvorda! foretages
Nye
Sag
For
Tobias Haldorsen Eidnæss mødte for Retten Arne Knudsen Lutroe og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have
indkaldt Ole Ommundsen Vellure, for at see sig overbevist og lide Dom for
skyldige til Citanten 1 Spd En Spd. 62 s.
med videre efter Attestens Formeld.
Videre fremlagde han Attest fra Forligelsescommitionen, der viser at
Sagen som uforligt er henvist til Rettergang.
Doccumenterne indtages her
saalydende ##
Indstevnte blev lovlig paaraabt men mødte
ikke ei heller ved Fuldmægtig.
Citanten
der ei havde videre Beviisligheder at irette føre forlangte Sagen optaget til Doms under
Paastand at Sagvolderen ipligtes at betale ham den paastevnte Sum med Lovlige
Renter, saavelsom 4 Spd. i Proces Omkostninger.
Eragtet
Sagen optages til Doms.
Sagsøgeren betalede Indcammination med 74
s: og dertil leverede 1 Spd.
Nye
Sag
Af
Opsidderne paa Gaarde!! øvre Sexe mødte for Retten Viklik Hansen, Nils Hansen,
Peder Svendsen, Helje Pedersen, Johannes Olsen og Lars Olsen, og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have
indkaldt Peder Johnsen Ragde (Rogde) til at see sig overbeviist om og lide Dom
for ulovligen at have beitet og benyttet
1825:
427b
et
Stølsbeite i Stølen Friesætter, hvilket Beite Citanterne have tilbyxlet
sig. Videre fremlagde de Attest fra
vedkommende Forligelsescommition der
viser at Sagen som uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang Disse Doccumenter bleve oplæste og indtagne
her saalydende ##
Indkaldte Peder Johnsen Ragde var personlig i
Retten tilstæde og vedtog lovlig Varsel
Sagvolderen kan aldeles ikke nægte at have beitet paa den her paastevnte
Fjeldstrækning; men han har stedse troet at han dertil havde Ret, da han ingen
Grændsemærker kjendte for Sexes Opsidderes Ejendom i Fjeldstølen Friesætter,
ligesom han ei heller vidste at de der havde nogen større Ret end han.
Citanten Viklik Hansen Sexe foreviste en
under 4de Martii 1817 fra Haldor Haldorsen Oppedahl til sig udstædt
Contract i hvis Følge han har erholdt
Bruugsret!! til 1/3 i Stølen Friesætter
De øvrige Citantere foreviste ligeledes en under 20de November 1817
uudstedt!! og 3de December s: A: tinglæst
Contract i hvis Følge de have erholdt
Brugsret i bemeldte Støl i 30 Aar fra Contractens Udstædelse. Disse Contracter bleve oplæste og med forevisnings Paategning Parterne
tilbageleveret. Citanterne derefter
fremlagde et Udskrift af et under 6te Februari 1809 passeret Udraab, der viser
Grændselinjen for den Strækning af Stølen Friesætter som Citanterne have
tilbyxlet sig. Udskriften bliver i sin
Tid at vedhefte denne Acte. Citanterne
declarerede videre, at Sagvolderen ikke allene, have beitet sine egne Cræature;
men han har endogsaa antaget fremmede Cræature til Beite i den omtvistede
Fjeldstrækning, saaat!! (saa at) Antallet af de Chræature han Sagvolderen
saaledes har haft, langt har oversteget Citanternes.
Sagvolderen declarerede at han ei kunne nægte
at han jo havde antaget fremmede Creature
der i Forening med hans egne, havde beitet paa den omhandlede
Fjeldstrækning.
Citanterne derefter fremstillede saavel
indstevnte som godvillig mødende Vidner
hvilke de var begjærende Afhørte og deres Prov derefter stadfæstede med
Lovens Eed; og fremstod da som
1ste Vidne
Madli Magnusdatter Sexe der nu
tjener paa Gaarden Hovland, forklarede sig i sit 24de Aars Alder, Sagens Parter
ubeslægtet. Det er Vidnet fuldkommen
bekjendt: at Sagvolderen i henved 11
Aars Tid, har bejtet med sine egne som med andres Creature, paa de her
omtvistede Stølsbeiter, og har Antallet af disse hans Creature aarligen beløbet
sig til sa/a/vit Vidnet erindrer 15 á 16 Stykker Aarlig. Vidnet har ofte erfaret at Citanterne har
været misfornøjede med det af Sagvolderen udøvede Brug. Vidnet vidste ei videre til Oplysning,
stadfæstede sit her afgivne Prov med Lovens Eed.
2det Vidne
Britta (Britha) Pedersdatter Rogde
der efter given Formaning til Sandheds Udsigende og efter at være forelæstæst!! (forelæst)
Eedens Forklaring af Lovbogen: forklarede
sig 27 Aar gammel og en Datter af
Sagvolderen. Jo det er Vidnet fuldkommen bekjendt at hendes
Fader har benyttet de omtvistede Stølsbeiter til Fæegang, da hun selv har
drevet Creaturene derhen, og har deres Antal beløbet sig til saavit Vidnet erindrer fra 11ve indtil 15 Creature. Vidnet vidste ei videre til Oplysning og stadfæstede sin Forklaring med den for
Vidner befalede Eed. Afskediget
1825:
428
3die og 4de Vidne fremstod Anna Nielsdatter Sexe og Ingebor
Asbjørnsdatter {Se} Oppedahl tjenende
paa Gaarden Sexe. Den første forklarede
sig 29 Aar gl: og den sidste 27 Aar
gammel, begge forklarede sig Sagens Parter ubeslægtet. Efter given Anledning forklarede Vidnerne
eenstemmigen at Sagvolderen i sidst afvigte Sommer havde 15 Creature i Beite
paa den omtvistede Støl; hvorimod Sagsøgerne tilsammen kunds havde 42 Creature.
Det er Vidnerne bekjendt at Sagsøgerne vare misfornøjede med at Sagvolderen
saaledes beitet paa deres tilbyxlede Stølsbeiter. Videre vidste de ei til oplysning, stadfæstede
deres Forklaring med Lovens Eed.
Afskedigede.
Citanterne ansaae det for unødvendigt til
denne Sags Oplysning at lade flere Vidner afhøre, hvorfore \de/ og frafaldt de
øvrige Indstevnte. Citanterne derefter indlod Sagen til Doms med Paastand, at
Sagvolderen ipligtes under Mulct, som af Retten bestemmes, til at afholde sig
fra alt Brug og i særdeleshed Beitning i
Sagsøgernes tilbyxlede Anpart i Stølen Friesæter, samt at han ipligtes at
erstatte alle den aftvungne Processes Omkostninger skadesløs i alt med 10 Spd,
saavel som og at Sagvolderen ipligtes at udrede en passende Mulct til
Præstegjelds Fattigkasse; samt for sin udeblivelse fra
Forligelsescommitionen. Nermere Tilsvar
forbeholdes om fornødiges.
Sagvolderen var begjærende Sagen udsadt {t}
Efter en Deel Ventilationer bleve Parterne
saaledes forenede: Sagvolderen Peder
Johnsen Rogde frafalder alt Brug i den Deel af Stølen Friesæter, som
Hovedcitanterne have tilbygslet sig, og forpligter han sig end ydermere til at
udrede en Mulct af 60 Skilling for hver Gang hans Creature motte befindes, at
bejte paa denne Strækning. End yderligere bleve Parterne forenede om, at
Gaarden Sexes 9 Opsiddere, saavel som Peder Johnsen Rogde, skal have Ret til
hver for sig, at beite 6 voxne Nødskreature i Armodsdalen paa den Deel som [de]? ved sket udraab, har
faaet Brugsret til. Denne Sags Citantere bleve enige om, at der paa den af dem
tilbyxlede Deel af Stølen Friesæter, skal der i alt tilsammen beites 30 Nøds
Creature i fælles Beitning. Sagvolderen
forpligter sig til at udrede 3 Spd af denne Sags Omkostning, og skulle de
beløbe sig til over 6 Spd, da skal han af det overskydende udrede det halve.
Alt vedtager han, at betale til Marts Maanedsthings Udgang. Alt efterkommes og
udredes under Executions Tvang. Forestaaende Forliig blev Parterne forelæst.
Sagsøgerne betalede Indcammination 1 Spd 28
s: For 4re Vidner at afhøre 48 s:
For en Udskrift 80 s:
Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:
Udskriften af Thingsvidnet blev dem
overleveret.
Wiglech
Hansen Sexe Ole Svends: Sexe paa egne og øvrige Citanteres Vegne.
Peder
Johnsen Rogde med iholdt Pen.
1825:
428b
Opsadt Sag: Endre
Midnes contra Johannes Tvedt.
For
Endre Midnes mødte hans Broder Jacob Knudsen Midnes tilligemed denne af
Øvrigheden lovlig udnevnte Curator Svend Aslaksen Ystenes og eskede nærværende Sag i Rette, samt var
forlangende at Johannes Sjursen Tvedt modtte blive lovlig paaraabt for at
erfare om han i Dag vilde give Møde, og i retteføre sine Contra Beviisligheder,
formedelst hvilke han til i Dag var forundt Udsættelse.
Johannes Tvedt blev lovlig paaraabt men mødte
ikke, hvorimod John Hansen Hagestad meldte sig, som den der skulde i agtage
hans Tarv.
Citanten protesterede mod at bemeldte John
skulde give Møde i Sagen da han ei var forsynet
med de fornødne Bevisligheder til \at godtgjøre/ sin Compotanse dertil,
hvorimod han var forlangende Sagen optagen til Doms efter den i nærværende Sag
nedlagde Paastand med Tillæg af at
Johannes Sjursen Tvedt, motte blive at ansee, med den i Loven for uafbenyttelse
af Udsættelse bestemte Mulct.
Citanten fremlagde nu si{n}t {Soms} Indlæg
med Doms Paastand der blev oplæst og
indtages her saalydende ##
Eragtet.
Sagen optages til Doms.
Da
ingen mødte som havde med Thinget slutte
for i Aften og samme udsadt til i
Morgen.
A
v W S Koren. Endre Jensen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen
Eidnes, og Tollach
Olsen Oppedahl, alle med iholdt Pen
Næste
Dag den 10de Februari 1825 continuerede Maanes thinget for
Hardanger \saavel/ Lehnets \som/ og
Lyseklosters Gods ved de samme Rettens
Personer som i Gaar.
Hvor
da blev thinglæst følgende Documenter{:} etc:
1.
Circulaire, fra Kirke og Undervisnings Væsenet, datt: 31 Decbr: 1824,
angaanede de beneficerede i Bergen Stift, end og Forklaring.
No: 1.
Extract i Skifte sluttet 18de
October 1824 efter Lars Olsen Berven er Jordegodset 2 Bpd 8 Mrk [Smør} 8/144 Løb Salt 4/9 Hud
1/9 Kalvskind i Gaarden Berven udlagt til Enken Magdeli Tostensdtr: og
Sønnen Ole Larsen hver det halve, for
Taxationssum 300 Spd hvoraf de svarer
til {følgende} Creditorerne 174 Spd.
No: 2.
Ditto ved Skifte sluttet 20de
December 1824 efter Johannes Mikkelsen
Tjoflaat, er en Søeboe for 7 Spd udlagt til Enken Børnene og en Creditor.
3. Do:
ved Skifte sluttet 14de December
1824 efter Stengrim Iversen Gundtvedt er en Qvern Mølle for 1 Spd udlagt til yngste
Datter.
4.
Overskjøns Forretning afholdt 14de Juni 1824 paa Gaarden nedre Berve,
mellem Opsidderne paa bemeldte Gaard.
5.
Executionsforretning afholdt 28de
Septembr: 1824 hos Hellie Ommundsen
Sebbe for Gjeld 17 – 114 s: \til Her: Kjøbmand Bødeker/ iberegnet Omkostningerne, udlagt i Løsøre.
6.
Do: af 10 November 1824 hos Hellie Ommundsen Sæbbe for Gjeld iberegnet Omkostningerne 147 Spd 55 s:
til Hr: Kjøbmand Bøddeker (Bøddcker) i Bergen udlagt saavel i Løsøre som
Jordegods.
1825:
429
7.
Tæstamente datteret 29de Septemb:
1824, confirmeret den 20de Novem: s: A:
mellem Ægtefolk Haaver Pedersen Uhrheim og Hustue Christie Sjursdatter.
8.
Fæstesæddel datteret 1ste
Februari 1825, fra Ole Ingebrigtsen Apol, til hans Broder Lars Ingebrigtsen paa
et Plads under Gaarden Apol Egene(?)
kaldet med videre, og Revers af samme
Dato
9.
Ditto fra John Olsen {Bran}\Haug/stvedt, til sin Søstermand Sylfest
Østensen paa et Plads under Gaarden Haugstved
Kalhagen kaldet. datteret 31
December 1824. Revers af Ditto Dato.
10.
Obligation fra Ole Gundersen Busstetuhn til Knud Haldorsen Oppedal for
30 Spd, Pantet bestaaende i Løsøre, datteret 13 Decemb: 1824
11.
Afkald Fra Tosten Tostensen Hovland for sin Kone Guri Olsdtr: Espes
Moder og Mormoder Arv, stor 468 Spd 78 3/8 s:
dat: 1 Juni 1824
12.
Ditto Fra Sjur Johnsen Wæstreim for sin Kone Guri Gundersdatr: Aurdahls
Arv efter Torkel Gundersen Aurdahl dat:
28 Maji 1824
13.
Ditto fra Ole Tomassen Brandstvedt for sin Faderarv dat: 6 Dec: 1824
14.
Lodsæddel Hvorved Sjur Sjursen
Frøesteen indesidder med Sjur Sjursen, Guro og Christie Sjursdtrs: Løsøre efter
deres Moder, dat: {2}8 Feb: 1825
Derefter
blev aflyst:
Pante Obligation datteret 19 October 1821 fra Anders Sjursen Hjelmo til Ole Endresen
Lilletuhn med flere stor 150 Spd, deraf
67 Spd 60 s: Ole Endresen tilhørende med
Qvittering af 7de Februari 1825.
I
Sagen, anlagt af Knud Tvedt mod Svend Jøssendal
Folio 417 og 426, blev afsagt saadan
Dom:
Under
nærværende Sag har Knud Olsen Tvedt sagsøgt Svend Olsen Jøssendal til at betale
sig skyldige 15 Spd 48 s. m: v:
Sagvolderen har vel tilstaaet Kravets Rigtighed, ligesom det og ved de
førte Vidner er godtgjort; men han har derhos foregivet, at han har overdraget
til Andre ustevnte Personer at udbetale hans Debit til Citanten, og da disse
virkelig for ham have foregivet at {ef}have efterkommet hans Forlangende, saa
troer han paa Grund heraf ei at skylde til Citanten mere end 1 Spd 48 s. Uagtet Sagvolderen var forundt Udsættelse
for at godtgjøre denne hans Paastand, saa har han dog ei afbenyttet denne, ei
heller hverken selv eller ved Fuldmægtig mødt i Retten efter Udsættelsen, men
Citanten mødt og {st} paastod Dom. Paa
Grund heraf bliver Kjendt for Ret:
Sagvolderen Svend Olsen Jøssendal ipligtes herved at udbetale den
paastevnte Summa 15 Spd. 48 s. til Citanten Knud Olsen Tvedt, saavelsom lovlige
Renter 4 pro Cent, fra Indvarslingen til Forligelses Commitionen den 26de Marts
1824 indtil Betaling skeer; saa betaler
han og i denne Processes Omkostninger 4
(: fire :) Speciedaler, samt til
Justitscassen for unødig Trætte, saameget som Dom og Segl koster og for uafbenyttet Udsættelse, til
Kingservigs Præstegjelds Fattigcasse 2 Spd, i Betragtning af at han er en
{simpel} \enfoldig/ Bondemand, der ei kan qvalificere sig til den Straf, som
Forord: 3 Juni 1796 § 10 fastsætter for Lovkyndige Sagførere. Alt efterkommes under Executionstvang inden
1825:
429b
15
Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
I
Sagen Tobias Haldorsen Eidnes contra Ole Omundsen Velure, Folio 427, blev afsagt saadan
Dom:
Sagvolderen
har ei mødt og modsagt det paasøgte Krav 1 Spd. 62 s. thi Kjendes for Ret: Sagvolderen Ole Omundsen Velure ipligtes at
betale til Citanten de paasøgte 1 Spd. 62 s.
tilligemed lovlige Renter 4 pro Cent fra Indvarslingen til Forligelses
Commissionen den 13de November 1824
indtil Betaling skeer, sa{mt}a betaler han og i Processens Omkostninger
2 Spd. Alt efterkommes under Executions
Tvang inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse.
I
Sagen Endre Knudsen Midnes contra Johannes Sjursen Tvedt Folio 420 og 428 blev afsagt saadan
Dom:
Under
nærværende Sag har Endre Knudsen Midnes sagsøgt Johannes Sjursen Tvedt til at
udlevere sig 12 Kander Brim som Citanten tilkommer i Leje af en Ko som han til
Sagvolderen \havde/ udlejet. De under
Sagen afhørte Vidner synes vel at tilvejebringe Formodning, skjøndt ei fuldt
Beviis, for Kravets Rigtighed. Paa
Grund heraf Kjendes for Ret: det
tillades Citanten Endre Knudsen Midnes for sit Værnething til første eller
andet Thing, efter forud at have forkyndt denne Dom for Johannes Sjursen
Tvedt og efter forud lovlig at have
indstevnt ham at anhøre Eeden, med sin
corporlige Eed at bekræfte, at han har udlejet en Ko til Johannes Tvedt og at han derfor endnu tilgodekommer i Afgift
12 Kander Brim. Aflægger han Eeden inden de foreskrevne Terminer, udreder
Johannes Tvedt de paastevnte 12 Kander Brim
eller sammes Værd i Penge med 96 s., saavelsom i Processens Omkostninger
4 (: fire :) Speciedaler. Aflægger han ei Eeden under de
foreskrevne Terminer bliver Sagvolderen
derved frifunden for Citantens Tiltale
og Processens Omkostninger ophæves.
Sagvolderen udreder i begge Tilfælder for uafbenyttet Udsættelse, til
Kingservigs Præstegjelds Fattigcasse 2 Spd.
skrives to Speciedaler. Alt
efterkommes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige
Forkyndelse og foreskrevne Terminer.
Da
ingen efter 3 Ganges Udraab meldte sig videre for Retten, saa blev Thinget
hævet.
A
v W S Koren Tollak Olsen Oppedal,
Iver Christensen Eidnes, Sjur Samsonsen
Helleland og Endre
Jensen Helleland alle 4 med iholdt Pen.
Forhør mod Ole Jacobsen Rogde.
Aar
1825 den 14 Februari blev Retten sadt paa Sorenskrivergaarden
Helleland \ved mig/ i Overværelse af de
2de eedsvorne Laugrettes mænd Iver Christensen Eidnæss og Tollak Olsen
Oppedahl, for at foretage et af Amtet under 21de f: M: befalet Forhør over Ole
Jacobsen Rogde for begaaede Volsomheder og Uordener ved en hos ham foretaget
Executionsforretning
Hvorda!
mødte tilstede anklagede Ole Jacobsen Rogde, fri for Baand og Tvang saa var og tilstede Lænsmanden Johannes P.
Age.
Sorenskriveren fremlagde den af ham under
11de d: M: udstyrede Indkaldelse til denne Sags Foretagelse her i Dag, samt
Amtets forbemeldte Ordre med deri paaberaabte Indberetning, som \med/ deres
Paategninger bleve op-
1825:
430
læste
og indtages her saalydende ##
Indkaldte Ole Jacobsen Rogde forklarede at
han saavidt han erindrer er i sit 42de Aars Alder, fød paa Gaarden
Rogde paa det samme Jordebrug her i
Kingservigs Præstegjeld som han hidtil har ejet og paaboet. Angjeldende var
hjemme hos hans Forældre saalænge de levede. Hans Fader Gaardmand Jacob Nielsen Rogde, døde for
omtrændt 31 Aar siden og hans Huustro,
Angjeldendes Moder Kari Olsdatter døde
for omtrænt 17 Aar siden. Angjeldende har ikke tjent anderledes, {at} end at
han var udcommanderet som Soldat Øster paa ved Frederichshald henved 2 Aar og stod i alt som Musketeer Soldat i henved
13 Aar, men var den øvrige Tid imedens hjemme paa hans nu havende Gaard.
Angjeldende har aldrig været tiltalt for nogen Forbrydelse eller lidt nogen Slags Straf enten i eller
uden for Krigs-Tjenesten. I Anledning
den forelæste Klage declarerede Angjeldende, at den Gang at han begik den
paaklagede Uorden imod Rettens Middel, var han desværre saa beskjenket \og
betaget/ af Bekymringer og Ærgrelse at han ei vidste hvad han foretog sig, men
beder og haaber at hans Forseelse og hans fattige Vilkaar, samt at han har en
døv og dom Broder at underholde og en svagelig Kone, vil forskaffe ham
Medlidenhed og at Naade maa gaae for
Retten. Da Angjeldende intet havde
videre at tilføre, fremstod Indkaldte
Aschild Vigliksen Aakre, sagde sig omtrent 32
Aar gammel, bosadt Gaardemand her i Kingservigs Præstegjeld, nød sidstleden
Høst Alterens Sacramente, forklarede at
han var nærværende den omhandlede Tid da ommeldte Executions Forretning blev
foretaget og hørte og saae da at
Anklagede Ole var beskjænket og som i
Klagen anført med Hidsighed og Vrede
greb Skrivertøjet og Documenterne af Bordet \i Stuen/ hvor Lensmanden sad sig ned, kastede dem imod
Lensmanden og sagde at han /: Lensmanden
:/ ikke skulde faa skrive eller foretage
nogen Forretning i hans Huus og der paa
skuede ham /: Lensmanden :/ fra {sig} Bordet. Lensmanden søgde derpaa at
tale Anklagede til rette og vilde atter
nedsadt sig for at fuldføre Forretningen, men Anklagede greb atter i ham og
skuede ham fra Bordet, derpaa begav
Lensmanden sig med Vurderings mændene og Comparenten, efter Lensmanden
Forlangende, op i en, den Anklagede tilhørende, Sængebod og kort efter at Lensmanden der havde lagt
Papiirerne paa en Kiste og havde sadt sig ned og begyndt at skrive, kom
Anklagede Ole Rogde ind ved at spænde op Døren
som var igjenlukket og i
Hidsighed forbød Lensmanden at skrive noget i hans Huus og kort efter at Lensmanden havde reist sig
op og i Venlighed anmodet ham at give sig tilfreds og besinde sig, trev
Anklagede alle Papirerne, kneb(?) dem sammen i Haanden og uagtet han blev anmodet at levere dem
tilbage beholdt han dem og vilde gaae
paa Døer og sagde ”at de skulde faae dem naar de kom uden
for.” Derpaa begjærede Lensmanden at de
Tilstedeværende skulde med Magt fratage ham Papirerne, hvilket de da ogsaa
gjorde og var Comparenten nød til med
Magt at opbryde een Finger efter en anden
for paa den Maade at faae dem ud af Anklagedes Haand, medens de Andre
holdt ham fast, hvilket Lensmanden bad de saaledes vilde gjøre for at kunde
faae Papirerne uskadt tilbage; hvor{efter}\paa/ Lensmanden \kort efter/ for at kunde fuldføre Forretningen formaaede de Tilstedeværende at binde
ham /: Anklagede :/ med et Baand om Fødderne og ligeledes om
Hænderne, indtil Forretningen var fuldført
da Angjeldende strax blev løs ladt,
og foregik alt saaledes som i oplæste Klage er anført, kun at Anklagede
Adskillige Gange blev
1825:
430b
advaret
at betænke sit Forhold. Deponenten vidste intet videre til Oplysning,
afskediget, efter at han havde hørt oplæst sin tilførte Forklaring, som han
tilstod rigtig.
Anklagede fremstillede nu anden
2den Deponent
Peder Johnsen Rogde Gaardmand,
Naboe til Anklagede sagde sig i 56 Aars
Alder og sidstleden Høst at have nydt
Alterets Sachramente forklarede at da den heromhandlede Executionsforretning
holdtes paa Gaarden Rogde kom
Stevnevidnet Johannes Johannessen Aga op til Deponentens Lade og bad Deponenten
komme ned til Ole Rogdes Bue; men Deponenten vilde ikke og undbad sig hvorpaa Johannes gik, straxt efter kom Anklagede Ole Rogdes
Huustrue grædende og skrigende og bad Deponenten at komme ned til hendes Mand,
da de gjorde ham Skade, Deponenten
fulgte hende da ned i Boden, og da han kom ind, da saa Deponenten at Lars Sysen
holdt Anklagede i Haaret med en Haand og med den anden i Brystet og Lensmanden Ole Holkesvig holdt Anklagede i
Haaret med begge Hænder. Lensmand
Johannes Aga bad derpaa Deponenten, at gaa efter et Taug; men Deponenten
svarede Nei! men slip ham nu saa vil jeg
faa ham ud og tale med ham hvortil
Lensmand Johannes Aga svarede at saa maa du være ansvarlig for ham at han ei
gjør noget Ondt, hvorpaa Anklagede slap Løs og fulgte Deponenten ud og ind i
sin Stue, og da Deponenten formanede ham at han intet galt maatte foretage men være roelig svarede han, at han slet ikke skulde gjøre
det mindste og lovede Deponenten
dette bad derpaa Deponenten følge sig op
til Sengeboden hvilket Deponenten nødig
gjorde; men beqvemmede sig dog dertil,
da Angjeldende kom ind i Boeden hvor Lensmand Aga og medhavende Vidner
sad sagde Angjeldende til dem, at de
skulde intet exeqvere i hans Huus, da
han havde sagt dette greb Lars Sysen ham
faast med en Haand i Brystet og den anden i Haaret hvorpaa de Øvrige Tilstædeværende nemlig Johannes Johannessen Aga, Lensmand
Holkesvig og afhørte 1ste Deponent Askild Aakre samt Lensmand Johannes Aga alle i det samme greb ham an og lagde ham
først ned paa Gulvet og bandt Hænder og Fødder paa ham, og greb Lensmand
Holkesvig ham saa haart i Struben, at han ikke vell kunde faa skrige, og blev
ham sadt bunden paa en Kiste hvor han
forblev omtrent 1 ½ Time bunden hvorpaa
han blev Løst. Deponenten blev forelæst
sit Prov vidste intet videre til
Oplysning afskediget.
Anklagede fremstillede derpaa som
3de Deponent
Sigri Hansdatter Rogde, sagde sig omtrent 30 Aar gammel og sidstleden Høst at have nødt Alterets
Sachramente. Hustrue til en Søn af forestaaende Deponent forklarede, at da den omhandlede Execution
blev afholdt paa Gaarden Rogde hørte
Deponentinden i det hun kom gaaende
forbie Anklagedes Sengebod at der var
Tummel og Larm inden for og var Vidnet i
Tanke om at gaa ind og bede dem fare Lempelig og skikkelig ad i det samme kom 1ste Deponent Askild Aakre
og Johannes Johannessen Aga udbærende af Boden med en Kiste og hørte da Deponentinden at Anklagede raabte
at han vilde have Lapen af det andet
begjærte han ikke dette var hans Ord,
bad derpaa at {h} man skulde lade ham have Fred i sit eget Huus, han bad at de
vilde lade ham have Gudsfred og Kongens Fred, og raabte Vold og at de drap ham. Dette er alt hvad Deponentinden havde at
forklare da hun ikke var inde og saa det
Passerede og ved ei videre end hvad hun
hørte passere, som anført. Afskediget.
Ingen af de nu Tilstædeværende havde videre
at tilføre.
Sorenskriveren fandt fornødent her at
tilføre, at da de øvrige, som under dette Forhør bør afgive Forklaring dels ere fraværende paa Rejser og dels boende i andre Tinglaug flere Mile
herfra og Rettens Administrator skal i
denne Uge tiltræde
1825:
431
Reisen
til Vosse Maanedsting hvorfra han ikke
kommer tilbage førend Løverdag eller Søndag straxt før Marti Maanedsting her
skal afholdes, saa bliver dette Forhør paa disse Grunde udsadt til at foretages
her paa Marti Maanedsting første Tingdag den 7de Marti førstkommende betimelig om Morgenen Kl: 8te:
Hermed blev sluttet.
A
v W S Koren. Iver Christensen
Eidnæss, Tollak Oppedahl begge med
iholdt Pen.
Marti Maanedsting for Hardanger 1825
Aar
1825 den 7de Marti blev Retten sadt paa Gaarden Helleland, af
Stedets Sorenskriver og de eedsvorne Laugrettesmænd Iver Christensen Ejdnæss, Tollak Olsen
Oppedahl, Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen Helleland, formedelst at ingen før var tilstæde blev
Retten først sadt Kl: 10 Formiddag
Hvorda blev foretaget Continuation af det mod Ole
Jacobsen Rogde paabegyndte Forhør Fol:
429 og 430.
Administrator fremlagde sin under 14de
Februari dette Aar udstædte Indkaldelse forsynet med Forkyndelses Paategning,
hvorved Lensmand Ole Øriansen Holkesvig og Lars Knudsen Sysen ere
indkaldte for under nærværende Forhør
{ere indkaldte} \at afgive Forklaring/;
ligeledes blev fremlagt de Beskikkede Stevnevidner for Kingservigs
Skibbredes Attest om ved mundtlig Varsel til i Dag at have indkaldt Ole
Jacobsen Rogde, disse Documenter bleve
oplæste og indtagne her saalydende ##
Anklagede Ole Jacobsen Rogde var i Retten
tilstæde frie for Baand og Tvang; men
anmeldte at hans indkaldte Hustrue Torbjør Larsdatter Rogde ei formedelst
Sygdoms Forfald kunde give Møde i Dag.
Derefter fremstod da som
4de Deponent
Lensmand Ole Øriansen Holkesvig
forklarede sig 43 Aar gammel og
sidstleden Høst nød han Alterets Sachramente
Angjeldende ubeslægtet, efter at
1ste Deponent Askild Vikliksen Aakres Afgivne Forklaring, saavelsom den
indgivne Klage var ham forelæst, forklarede han sig aldeles Overenstemmende med
1ste Deponent med Tillæg af at
nærværende Deponent hørte at Anklagede Ole Jacobsen Rogde flere Gange sagde at
han brydede sig Fanden om Lensmanden og det hele Storthing, en Hykler var han og
en Hykler havde han været forresten, fremturede han den hele Tid med grove og
høist uanstændige Udladelser. Videre
vidste ei Deponenten til Oplysning, vedstod sit forelæste Prov rigtig
tilført Afskediget.
5te Deponent
Lars Knudsen Sysen forklarede sig
omtrent 50 Aar gammel og sidst afvigte
Høst nød han Alterets Sachramente
Anklagede aldeles ubeslægtet.
Han forklarede sig aldeles eenig og fuldkommen Overeenstemmende med hvad
4de Deponent Lensmand Holkesvig har forklaret
med Untagelse at han ei erindrer at Anklagede Ole Jacobsen Rogde lovede
at Lensmand Age skulde faa Doccumenterne tilbage naar de kom ud af Boden saaledes som af 1ste Deponent er
omforklaret, er for øvrigt aldeles
Overenstemmende med denne. Videre
erindrede ikke Deponenten sig nu at forklare
vedstod sit forelæste Prov rigtig tilført afskediget.
Indkaldte Johannes Johannessen Age var ei
endnu Hjemkommen fra sin Reise, hvorfor Administrator fandt nødvendigt at
udsette nærværende Forhør til Mandagen den 21de Marti førstkommende til hvilken Tid man troede at være forvisset
om at han vilde komme Hjem.
Udsadt
Sag Fol: 419
Sagvolderen
Nils Heljesen Hagen mødte for Retten og i Følge den ham sidst forundte
Udsættelse irettelagde
1825:
431b
de
beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have
Contra indstevnt Viking Thorsen Jøssendahl, for at godtgjøre at den af ham paastevnte
Næver virkelig af Contracitanten er kjøbt af Gunder Aslaksen Kjele af øvre
Tellemarken. Attesten blev læst og
indtages her saalydende #
Hovedcitanten var personlig i Retten tilstæde
og vilde afvarte hvad videre {herved} Contracitanten havde at iretteføre.
Contracitanten fremstillede som godvillig
mødende
1ste Contravidne Ole Svendsen Hagen af Røldahl sagde sig 35 Aar gammel og sidstleden Høst nød han Alterets
Sachramente, Contracitanten og Vidnet
ere gifte med hinandens Søster, efter given
Formaning aflagde han Eed og forklarede.
At for omtrent 3 á 4re Aar siden, var benevnte Gunder Kjele og
Contracitanten nærværende i Vidnets Stue, og samtalede da om at Contracitanten
af Gunder skulde kjøbe noget Næver men
Accorden blev da ikke afsluttet; men nogen Tid derefter kom Gunder Kjele allene
og fortalte for Vidnet at han var accorderet med Contracitanten om 12 Vaager
Næver og modtog da i Vidnets Overværelse
en Del Varer af Contracitantens Kone til Vedderlag for bemeldte Næver. Nogen Tid derefter var Vidnet med
Contracitanten for at afhente den kjøbte Næver,
de traf da Gunder Kjele paa Veien
men da han da skulde i Ligfærd saa
fik han ikke Tid til selv at følge med for at levere Næveren; men gav derimod
Ordre til en ved Navn Knud Odland at han
skulde udlevere Næveren, men da Knud ei fik Tid til at levere Næveren saa gav denne derimod Ordre til Sondre
Sondresen Odland, og han tilveiede Contracitanten i Vidnets Overværelse 12
Vaager Næver som var Gunder Kjele tilhørende
om dette var den af Hovedcitanten paastevnte Næver ved ei Vidnet. Videre vidste ei Vidnet til Oplysning vedstod sit forelæste Prov rigtig tilført afskediget.
Paa Grund af nærværende Vidnets Forklaring
maatte Contracitanten begjære nærværende Sag udsadt til førstkommende
Sommertig!! (-ting), for at kunde erholde et Tingsvidne optaget i øvre
Tellemarken
Hovedcitanten prottesterede mod den forlangte
Udsættelse og troede at han havde været
istand til nærværende Ting at tilveiebringe de fornødne Oplysninger han maatte altsaa begjære Dom under Paastand
som forhen nedlagt.
Eragtet
den forlangte Udsættelse bevilges til førstkommende Sommer Ting for
Kingservig og Røldahls Skibbrede.
Betalt Indcam: med Afdrag af Tilsvarspenge
108 s. et Vidne 8 s: for en Udsettelse 12 s:
Nye
Sag
Helje
Olsen Botnen af Røldahl mødte for Retten og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet
Anfind Josephsen Botnen og Hustrue for ulovlig at have slaaet Høe i en for dem
Samfælleds Beitestrækning Schiemmedahlen
kaldet, samt for at have derfra bortdrevet Citantens Chræature med videre efter Attestens Formeld. Videre fremlagde han Attest fra Forligelses
Commitionen der viser at Sagen som
uforligt er henvist til Rettergang.
Doccumenterne bleve oplæste og indtages her saalydende
##
Sagvolderen var selv personlig i Retten
tilstæde, og benægtede aldeles at have slaaet Høe paa Citantens Ejendom men derimod har Sagvolderen leiet et Stykke
Jord i bemeldte Stølsbeite i Forening med Knud Knudsen Botnen, dette Stykke har
han slaaet men aldeles intet andet.
Forlig mellem Parterne blev forsøgt, men ikke
opnaaet, og da Administrator ei fandt ved nærmere Undersøgning at nærværende
Sag som Tingsag kunde afgjøres, saa blev Sagen henvist til Behandling paa
Aastædet.
Citanten betalede Indcammination 1 Spd. 28
s: og Sagvolderen {Indcammination}
\Tilsvarspenge/ 40 s:
1825:
432
Gammel Sag Folio
421 Viglik Olsen Reisæter mod Berge
Bergesen Qvæstad.
Begge
Parter mødte tilstede.
Sagvolderen fremlagde nu de beskikkede
Stevnevidners Attest om, contra at have indvarslet Citanten i denne Sag, til at
anhøre Vidner og lide Dom, med Omkostninger
alt efter Attestens Formeld, der blev oplæst og indtages her saalydende
#.
De indstevnte Contravidner bleve paaraabte og
mødte begge tilstæde anhørte Eedens
Forklaring af Lovbogen blev paamindet om
Eeden!! Vigtighed og Straf for Meeneed, og aflagde begge Lovens Eed
1ste Contra Widne Guro Olsdtr: Børve, sagde sig noget over 60
Aar gl: Søster til Hoved Citanten og Sødskendebarn til Contracitantens
Hustrue, forklare!! under hendes aflagde
Eeds Kraft: at Vidnets Fader Ole
Reisæter eiede et Æbletræe som stod paa Gaarden Qvæstads Grund, hvilket Od
Wigleichsen Qvæstad havde givet ham Det
stod den Gang ikke paa nogen Gaarden Qvæstads Ejeres særskildte Ejendomme men i Gaarden Qvæstads felles Udmark. Vidnet
kan om forlanges paavise Træet. Om dette Træe blev anført i Skiftet
efter Vidnets Fader og der til deelt nogen hvis af Arvingerne eller ikke er hun uvidende om. Hvem der siden har været
eller er Ejer af Træet, derom har hun ikke hørt eller er vidende, før end nu
denne Trætte, opstod. Vidnet vidste
intet videre til Oplysning. Afskediget
2det Contra-Widne Britta Pedersdatter Reisæter, sagde sig
omtrent 45 Aar gammel og Hoved Citantens
Hustrue, og ubeslægtet til Contracitanten,
forklarede under hendes aflagde Eeds Kraft, at hun stedse hørte af
hendes Egtefælle og mange andre, dem hun dog ei kan navngive, at omtvistede
Æbletræe er hende og hendes Mand tilhørende, og har hun engang før omtrent 7 Aar siden ved hendes Folk ladet hente Æbler af det,
ligesom og forleden Høst lod hente Frugten af det, {da} men da det næsten
aldrig har baaret noget før som var værd at hente har den som oftest været uhentet og omtrent samme Aar eller Aaret efter blev Vidnet sendt Æbler af samme Træ \det/ ved et af foranførte Hovedvidne ved
Navn Anna {er forklaret}. Da {hendes}
Vidnets Mands Forældre døde vare de
Myndige Arvinger, derfor kunde {de} \de/ skifte som de vilde baade i henseende
til Æbletræet og øvrige Efterladenskaber.
vidste ei videre Afskediget
Contra Citanten derefter declarerede: at det Brug i Gaarden Qvæstad paa hvis Grund det omtvistede Æbletræe
Æbletræe!! staaer, eier \han/ nu for en trediedeel og for de 2 tredieparter er Ejeren Aad
Helliesen Qvestad, men Contracitanten bruger og benytter det hele Brug, og
ikkun svarer Levekaar til Aad Heliesen for hans Ejendom. Det har flere og forskjellige Ganger, og i
alt 9 Gange været kjøbt og solgt imellem Contra Citanten \Od Helliesen/ og
andre, snart en større og snart en mindre Deel
og fremlagde han 3de Skjøder det
ene af 26de October 1802 det andet af
30te Maji 1808 og det 3de af 22de Octob:
1810 hvorefter det hele Brug nu ejes af
bemeldte Aad Helliesen og Contracitanten Berge Bergesen, hvilke samtlige
Skjøder efter Contracitantens Formenende bevise at Ejendommen, stædse har været
overdraget uden nogen Forbeholdenhed eller andres paastaaede Ejendom, som da
deri motte være nævnt, men ingensteds vil Æbletræet findes anført. Videre fremlagde Contracitanten en
Udskiftnings Forretning begyndt 25de September 1789, hvorved Contracitanten
paastaar at den Strækning, af den felles Udmark
hvorpaa omtvistede Æbletræe stod og nu staar, hvilket ved Vidner paa
Aastedet kan bevises om modsiges og
fornødent skulle agtes blev tildelt(?)
Contracitantens nu havende Brug uden at
Æbletræet Qvæstiones, findes nævnt eller untaget fra Ejendommen som nødvendig hvis det ikke skulde {høre}
\høre til Bruget/.
Citanten anmerkede til Gjendrivelse af Contra Citantens
tilførte at det er ved Citantens førte
Hoved Vidner og endog ved Od \Odsen/
Qvæstad og Od Helliesen Qvæstad, deres Forklaring beviist at Citantens Fader
Ole
1825:
432b
Tostensen
Reisæter eiede og benyttede omtvistede Æbletræe indtil hans Død, der levede
intil over ?0 Aar efter at paaberaabte Udskiftning var afholdt, og er et af
disse Vidner nemlig Od Helliesen Eieren til den største Deel af Contra
Citantens Brug.
Contra Citanten declarerede for nærværende
ingen flere Vidner \at/ have at afhøre.
Citanten fremlagde nu, de beskikkede
Stevnevidners Attest om i Continuation mundtlig at have indstevnt Contra
Citanten Berge Bergesen Qvæstad til ved end nermere at anhøre Vidner og
Beviser efter Attestens Formæld, der
blev oplæst og indtages her
saalydende #
De indstevnte Vidner mødte alle undtagen Christie Matiasdtr: Rogdeberg, som
Citanten denne Gang frafaldt, og som Godvillig mødende Vidne{r} Lars Johannesen
Qvæstad, hvilke samtlig Vidner nu aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville
vidne Sandhed, fremstod
1ste \Continuations/ Vidne {Lars Johannesen} \Od Helliesen/ Qæstad!!
(Qvæstad), dette Vidne som forhen er bleven Afhørt fik nu en Rystelse, og blev af Citanten
frafalden.
Derefter fremstod Godvillig mødende
2det \Continuations/ Vidne Lars Johannesen Qvæstad, sagde sig 44 Aar
gammel og begge Parter ubeslægtet,
forklarede sig under sin aflagde Eed, at han stædse har hørt, at Citanten
saavelsom dennes Fader stædse har været anseet for Ejer af omtvistede Æbletræe og har Vidnet engang seet Citantens Søn
plukke Æbler af dette Træe, og som det forekommer ham omtrent for 7 á 8 Aar siden, \saa/\1/ har\3/
aldrig\4/ Vidnet\2/, førend\5/ nu da denne Trætte begyndte hørt at Contra Citanten har tilægnet sig
nogen Ejendom i bemeldte Træe Ingen
havde videre at tilspørge Vidnet,
Afskediget.
3. Continuations Vidne Magerethe Bergesdtr: Qvæstad forklarede under sin aflagde Eeds Kraft: at hun ofte har hørt af hendes Egtefælle Od
Helliesen Qvæstad, at Helie Odsen Qvæstad og Hustrue Jorand Tostensdtr:
Qvæstad engang de bleve fortørnede paa
Citantens Fader Ole Tostensen, sagde de til ham
at det for Eftertiden skulle være ude med for ham at eje eller nyde
noget godt af det ham givne Æbletræe paa Gaarden Qvæstad. Efter nogen Samtale og Overveielse bleve de
saaledes forenede, at de: Hellie Odsen
og Hustrue Jorand Tostensdtr:, skulde erholde et Sælie \Træe/, som de og siden
derefter benyttede imod at Ole Tostensen Reisæter, skulde faa beholde Æbletræet
staaende paa Gaarden Qvæstad, men da Hellie Odsen var død blev Sælie træet benyttet af {dennes Søn}
Citanten Ole Tostensens Søn som
ligefuldt tilegner sig Æbletræet, hvilket forekommer Vidnet urigtigt. Vidnet sagde sig at være Søster til Contra
Citanten, og at hendes Egetefælle!! (Egte-) er Sødskendebarn til Hoved
Citanten, og er hendes Egtefælle Ejer af de to tredie Parter af Contra
Citantens Brug. Vidste intet videre til
Oplysning Afskediget.
4. Continuations Vidne Anna Larsdtr: Skaaltvedt omtrent 60 Aar gl:, forklarede under sin
aflagde Eed, at hun tjenede i 7 Aar \hos Citantindens Fader/, og da hørte hun
ikke Andet end at Citantens Fader ejede omtvistede Æbletræe, og saae at han
benyttede Frugten af det. Senere hen
tjente Vidnet i 7 Aar hos Contracitanten Berge B: Qvæstad, og da hørte hun
aldrig at han tilegnede sig omtvistede Æbletræe, ei heller saae hun at det bar
Frugt, eller hvem der benyttede det. Hun
har aldrig hørt eller vist at Contra Citanten tilegnede sig nogen Ejendom i
dette Træe førend da denne Sag blev anlagt. Her er omtrent 20 Aar siden
1825:
433
hun
forlod bemeldte Tjeneste hos Contra Citanten
og Hoved Citantens Fader døde omtrent 3 Aar før hun forlod
Tjenesten. Vidste intet videre til
Oplysning Vedstod sit Prov rigtigt
tilført. Afskediget.
5. Continuations Vidne Jorand Olsdtr: Qvæstad Contra Citantens Hustrue, forklarede paa
Hoved Citantens Tilspørgende, og i Kraft af hendes Eed, at saa lenge Citantens Fader levede, ansaaes
han at være Ejer af omtvistede Træe og benyttede samme men strax efter hans Død, ansaae Vidnet og
hendes Mand Contra Citanten dem for Ejere af bemeldte Træe, og benyttede
stædse den ringe Frugt det bar naar de fik beholde den, men undertiden blev den
borttaget uden at {h}vide af hvem. Paa Rettens nærmere tilspørgende om paa hvad
Grund Vidnet og Egtefelle tilegnede dem omtvistede Træe da Citantens Fader var
død, svarede hun: da det stod paa deres
Gaardebrugs Grund og de ikke hørte nogen
der meldte sig hos dem som Ejer af Træet førend nu efter 20 Aars Beløb!!
(Forløb), saa ansaae de Træet som deres dyrkede
og Høstede hvad {h} de motte beholde af Frugten. Vidste ei videre til Oplysning. Afskediget.
Citanten tilstod ingen flere Vidner at have
at afhøre. Gav sit Indlæg i denne
Sag af Dags Dato der blev oplæst og indtages her saalydende
# Hermed indlod han Sagen til
Doms med yderligere Paastand ved den forventende Dom at tilkjendes Ejendomsret
i Træet som han nu ved dets Oplysning
bemerker at have forglemt.
Contra Citanten fremleverede nu sit Indlæg datteret 8de Febr: 1825 der blev oplæst og indtages her saalydende
# Derpaa indlod han ligeledes Sagen
til Doms fra sin Side, med Anmerkning at han aldrig har hentet Frugt om Natten,
men ved høje lys Dag plukket af det omtvistede Træe.
Contracitanten
betalede for Stevningens Indcammination efter Afdrag af Tilsvarspenge 108
s: for 2 Contravidner 32 s: Citanten betalede for {S} Continuations{v}
\Stevningens/ Indcammination 1 Spd 28 s:
og for 4re Continuations Vidner 32 s:
Hermed
blev for i Aften sluttet, og Thinget udsadt til i Morgen.
A
v W S Koren Tollach Olsen
Oppedahl, Iver Christensen Eidnes, Endre Jensen
Helleland og Sjur
Samsonsen Helleland.
Næste
Dag 1825 den 8de Marti continuerede Maanedstinget for Hardanger ved
de samme Rettens Personer som i Gaar.
Hvorda! blev foretaget Eds Sag.
Asbjørn
Knudsen Jøssendahl mødte for Retten og anmeldte, at da han havde tilformaaet
Viklig Hansen Sexe, som befuldmægtiget for sin Broder Peder Hansen, til
godvillig og uden Stevnemaal at Anhøre den Eed, som han ved Høiesterets Dom af
13de November 1824 var bleven ipligtet at aflægge, saa var han i saadan Hensigt
begjærende nu inden Retten at aflægge Eden.
Viklik Hansen Sexe var som sin Broders
Befuldmægtiget i Retten tilstæde, for at anhøre bemeldte Eed.
Asbjørn Knudsen Jøssendahl derefter foreviste
bemeldte Høiesteretsdom, og med sin corporlige Eed bekræftede at han indløste
det paasøgte Jordegods 14 Mark Smør og ¼
Tønde Salt med Bygsel og Herlighed i
Gaarden Espe Matrikul No: 12 i Ullenssvangs
sogn Myndtlingen Peder Hansen Espe og ingen anden til Odel og Ejendom.
Høiesterets dommen blev med Forevisnings
paategning Comparenten tilbageleveret.
betalt 1 Spd 28 s:
1825:
433b
Edssag.
Helje
Heljesen Trones mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnt Sterbboet efter
Knud Larsen Mæland for at anhøre den ham ved Dom af 15de December 1824
ipligtede Eed Stevne attesten blev læst
og indtages her saalydende #
Paa Sterbboets Vegne mødte Helje Heljesen,
som gift med Enken efter afdøde Knud Mæland.
Helje Tronæss
der efter foreviste Under rets dom af 15de December 1824 i hvis Følge han med sin corporlige Eed
bekræftede at han tilgodekommer de paastevnte 26 Spd tillige med lovlige Renter i Sterbboet efter afdøde Knud Larsen Mæland.
Dommen blev med Forevisnings Paategning
tilbageleveret.
Herfor betalt 1 Spd 28 s:
Opsadt
Sag Fol: 417,
Peder
Johnsen Rogde mødte for Retten og anmeldte at han uden Stevnemaal, har
tilformaaet Haldor Haldorsen Oppedahl til at møde godvillig for Retten for at
anhøre de Bevisligheder som han i Følge seneste Udsættelse agter at iretteføre,
for Contracitanten Haldor Haldorsen Oppedahl
mødte dennes Broder Knud Haldorsen Oppedahl, og vilde afvarte hvad
Hovedcitanten havde at irette føre.
Hovedcitanten irettelagde til nermere
Oplysning i Sagen et under Tellemarkens Jurisdiction optaget Tingsvidne, der
efter hans Formeening i et og alt godtgjør hans Søgsmaals Rigtighed, dette Tingsvidne var han begjærende oplæst og
i sin Tid vedhæftet Acten.
Knud Haldorsen Oppedahl anhørte forbemeldte
Tingsvidne oplæse og maatte bemærke at
dets Gjenstand var denne Sag aldeles uvedkommende, saameget mere som dette
allerede forhen ved ergangen Dom er afgjordt
og til Bevis herom fremlagde han nu Udskrift af en mellem nærværende
Sags Parter ergangen Dom begyndt den
25de October 1821 og paadømt 15de Februari 1822, hvilken han var begjærende
oplæst og i sin Tid nærværende Acte vedhæftet.
Hoved citanten anhørte Udskriften af den
fremlagde Dom oplæse, og vedgik at {at} det af ham erhvervede Tingsvidne
virkelig angaar den samme Hæst som ved den afsagde Dom af 15de Julij 1822 er
omhandlet. Hovedcitanten der ei havde flere Bevisligheder at irette
føre var begjærende Dom hvorved han forhaabede sig tilkjendt det
paastevnte samt i Processens
Omkostninger skadesløs indberegnet
vidtløftige Reiser herimellem og Tellemarken
der udgjør mange Mil, tilsammen med 15 Spd.
Contra Citanten troede at alt fra Hovedcitantens
Side fremkomne ikke sigtede til nærværende Sags Oplysning; men \an/saae alt for
unødvendige Udflugter og Forhaling af Sagen, han maatte for øvrigt henholde sig
til sin nedlagde Paastand, samt at Hovedcitanten maatte blive anseet med Mulgt
efter Loven for unødig Trætte, samt friefunden for Hoved Citantens ubeføiede
Søgsmaal og Tillæg i {Pr} de paastaaede
Procesomkostninger med 10 Spd (: Tie
Spd. :).
Eragtet
Sagen optages til Doms
Nye
Sag:
Enken
Ingebor Olsdtr: Tjoflaat for hvem mødte
som Lauverge Johannes Tostensen Hovland og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Gunder Larsen
Erdahl, for at see sig overbevist og lide Dom for at udbetale hendes skyldige 6
Spd for en Baad som Citanten!! (Sagvolderen?) for omtrent 6 á 7 Aars Tid siden
har kjøbt af Citantens nu afdøde Mand Johannes Nielsen Tjoflaat. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Commitionen, der viser at Sagen som uforligt er henviist til Rettergang. Bemeldte 2de Documenter blev oplæst, og
indtages her saalydende ##
Sagvolderen var Personlig i Retten tilstæde
og bemerkede at
1825:
434
han
vel ei kunne nægte at han til den omforklarede Tid, af Citantindens nu afdøde
Mand kjøbte en Sexaaret Baad, men denne skulle ifølge deres Accord, være
ubeskadiget og aldeles Feil frie, undagen!! (undtagen) at der i et Bord fandtes
en Sprække. Sagvolderen saa vel Baaden, den Tid Accorden skede, men deels var
der da mørkt, og deels hang den under Taget i et Baadenøst, saa at han ei nøje
kunne see, om den svarede til den indgangne Accord og Aftale. Da Baaden siden
efter blev bragt til Sagvolderen
befandtes den at være ganske ubrugbar, og fulde af Sprækker i Bordene. Sagvolderen
og Citantindens nu Afdøde Mand, bleve da enige om, at der for Baaden skulle
betales 2 Spd. hvilke Penge han var
villig til strax at betale.
Citantindens Befuldmægtiget nægtede at
modtage de tilbudne 2 Spd, og var begjærende det nu fremstillende godvillig
mødende Vidne John Endresen Tjoflaat fremkaldt og afhørt han aflagde derpaa Lovens Eed med Løfte om
at vidne Sandhed. Han forklarede sig 47 Aar gl:
og Sagens Parter ubeslægtet.
Vidnet ved ei videre, end at han var tilstæde den Tid, da Citantindens
nu Afdøde Mand, Accorderede om den nu paastevnte Baad, og hørte han da at
Sagvolderen bød 5 Spd uden at han ved
hvodan!! (hvordan) Acorden siden mellem dem blev afgjort. Vidnet kjendte ei saa nøje til i hvilken
Forfatning Baaden var, og ved aldeles ei om den havde de Mangler som Sagvolderen
har omforklaret, men paa nermere Tilspørgsel forklarede Vidnet, at Citantindens
Mand forlangte 6 Spd 3 Ort for Baaden.
Videre vidste ei Vidnet til Oplysning.
Afskediget.
Citanten motte begjære, {…..} Anstand i Sagen
til førstkommende September Maanedsthing, i hvilken Udsættelse Sagvolderen og
var enig, og {vare} \bleve/ de saaledes forenede at de begge da godvillig uden
videre Stevnemaal af nogen af Siderne skulde udtages
Eragtet
den forlangte Udsættelse bevilges.
Citanten betalede Indcammination 74
Skilling For 1 Vidne 8 Skl: For Udsættelse 12 Skl: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 20 s:
Gammel Sag. Folio
424 Christen Hovland med flere mod
Mauges Opsiddere.
Af
Citanterne mødte Johannes Tostensen Hovland, Helie Christophersen Qvalnes og
Christoper Ingebrigtsen Qvalnes paa egne og øvrige Citanternes Vegne. {Af} Sagvolderne mødte selv tilstæde.
Sagvolderen Johannes Haldorsen declarerede at
han, som den der hverken eier eller bruger Gaarden Mouge, og hvis Creature ei
heller under hans Opsyn har været i det under Sagen her omhandlede Fjeldbeite,
da hans Søn Sagvolderen Torbjørn
Johanesen alene er Ejer og Bruger af den
Deel i Mauge [som]? Comparenten forhen har ejet, saa anseer og paastaaer han
sig denne Sag aldeles uvedkommende og
frikjendt i alle Henseender, samt tilkjendt Erstatning Kost
Tæring og Tidsspilde, ved det her paaførte Søgsmaal.
De øvrige Sagvoldere fremlagde nu de
beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing contra at have indstevnt Citanterne at høre
Vidner og Beviser og lide Dom alt efter
Stevneattestens Formeld, der blev oplæst og indtages her saalydende
#
Citanterne fremlagde nu ligeledes deres
Continuationsstevning i denne Sag ifølge
Attest fra Stevnevidnerne, der blev oplæst og indtages her saalydende
#
Contra Citanten Torbjørn Johannesen fremlagde
nu et Skjøde af 1ste September 1823, et saakaldet Udraab eller Thingsvidne om
den Fjeldstrækning paa hvilke
Sagvoldernes Creature have beitet efter formentlig Ret dertil, og endelig et af Comparenten under 1ste September 1823,
til hans Fader Sagvolderen Johannes H:
Mauge, udstedt Kaarebrev, hvilke 3 Documenter Contra Citanten haaber vil bevise
at hans Fader Johannes Haldor-
1825:
434b
sen
Mauge er denne Sag aldeles uvedkommende
da han hverken eier eller bruger nogen Andeel af Gaarden Mauge, ei
heller den Beitestrækning, hvorpaa Mauges Creature i afvigte Sommer har bejtet.
Videre tilførte samtlige Contra Citantere i
Anledning den paastaaede Mulct ifølge et indgaaet Forliig, at bemeldte Forlig
ingenlunde her kan anvendes, da det fremlagde Udraab af 20de October 1823,
angaar en langt anden Ejendom eller Strækning end den i Anledning hvilken
Forliget blev indgaaet og kan derfor
ikke engang anvendes paa Knud Larsen Mauge
og langt mindre paa Johannes Haldorsen og Torbjørn Johannesen da den første nu ikke er Ejer eller Bruger,
og altsaae ei heller har fornærmet Citanterne,
og den anden ei har indgaaet det paaberaabte Forliig, som desuden er
denne hele Sag uvedkommende, da det (:
Forliget :) kun kan være forpligtende
for Ejendommen og ei for Personen ihenseende enhver Ejendom han motte komme i
Besiddelse af. Hvad altsaa angaar den
paaklagede Fornermelse af Contracitanternes Creature ind paa Citanternes
Ejendomme, da staaer samme i lige Vægt for det her omhandlede Mauges nye Beite,
med hvad Skade og Fornærmelse Citanternes Creature, have tilføjet
Contra-Citanterne paa deres nye Beitestrækning efter fremlagt Udraab eller
Thingsvidne, og til at bevise, at Citanternes Creature end mere have fornærmet
Contra Citanterne, ved at beite indpaa disses Strækninger end at Contra Citanterne have beitet paa
Citanternes. Fremstillede nu til
Afhørelse de 2 indstevnte Contra Vidner Guro Larsdtr: Hovland og Magdeli
Magnusdtr: ibidem, samt de godvillig mødende Vidner Herbor Jacobsdtr: Qvalsnes,
Torbjør Ystensdtr: Aakre og Marita Johannesdatter Maage, hvilke samtlige bleve
paamindede om Edens Vigtighed og alle
hver for sig med opragte Fingre og Saligheds Eed lovede at ville vidne Sandhed
og intet fordølge eller Fordreie.
Derpaa fremstod som
1ste Widne
Guro Larsdatter Hovland der
forhen som \2de/ Hovedvidne er afhørt, forklarede under hendes aflagde Eeds
Kraft, at hun aldrig nogensinde i afvigte Sommer, medens hun var Bodeie hos
Hovlans Opsiddere hentede Hovlands
Creature, og derfor heller ikke, saae nogensinde Hovland eller Qvalnes Creature
indpaa den Beitestrækning, som Mauges Opsiddere ifølge det fremlagde Udraab
eller Thingsvidne benyttede til Beite til deres Creature, men derimod saae hun
Mauges Nøds Creature to forskjellige Gange inde paa Hovland og Qvalness
Bejtestrækninger, og den ene af bemeldte Gang vare de endog komne ei alene til
Hovlands Sælshuse paa selve Stølen, men endog forbie dem, og jagede Vidnet dem
tilbage, uagtet hun ingen Ordre, havde faaet dertil af hendes Huusbond. De andre flere Gange hun saae Mauges Creature
inde paa Qvalness Beiter, var det engang Hæst Creature, for øvrigt Faaer. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet. Afskediget.
2det Contra Vidne der forhen som første Vidne er bleven Afhørt,
Magdeli Magnusdtr: Hovland, forklarede under hendes aflagde Eeds Kraft, sig
aldeles overenstemmende med forestaaende Vidne
kun med den Forskjel, at hun kun en Gang saae Mauges Nøds Creature
indpaa Hovland og Qvaldnes Opsidderes Beiter, og den Gang, endog paa selve
Stølen oven om Sælshusene, og var det samme Gang, som forestaaende Vidne Jagede
dem tilbage. Ingen havde videre at
tilspørge Vidnet som dog i det samme paa
Tilspørgende declarerede at hun ikke af Hovland eller Qvalnes Mænd var bleven
befalet at tilbagejage Mauges Creature om hun saae dem paa Hovlands Beite. Afskediget
3.
Contra Widne Herbor {Johannes}
\Jacobs{dtr:}/datter Hovland, der som tredie Hovedvidne er bleven afhørt,
forklarede under hendes aflagde Eeds Kraft at det Stæd som hun forhen har
omvidnet, at tilhøre Hovlands Op-
1825:
435
sidderes
Beitestrækning hvor Mauges Creature har
gaaet er hun {k}un(?) vidende om at være
Hovland tilhørende efter Hovlands Opsidderes Sigende, og da de paa {A} Mauges
Støl Jagede deres Creature til de \forbemeldte?/ Strækninger ned mod Qvenno,
saa foraarsagede dette at Hovland og Qvalnes Creature flygtede for Mauges
Creature, saa at de (: Hovlands Creature
:) gik ikke alene tvert over Mauges
Beitestrekning men langt lengere hen
{til} indpaa Bleje Gaards Beitestrekninger. Hun havde vel og, de foregaaende
Aar hentet Hovlands Creature ind paa Bleies Strekning, men aldrig saa tit og
langt som sidst afvigte Aar. Paa Aastædet vil Vidnet kunne paavise omhandlede
Stæd og Stæder hvor Mauge Mend eller deres Bodejer henjavede deres Creature i
Bejte. Ingen havde videre at tilspørge
Vidnet Afskediget.
4de Contravidne Torbjør Ystensdtr: Aakre, forklarede i Kraft
af hendes forhen aflagde Eed at hun sidstleden Sommer var Boddeie hos Mauge
Mænd og bestyrede en Deel af deres
Creature paa den Strækning, som frem lagde saakaldte Udraab eller Thingsvidne
ommeldte, og da var Hovlands NødsCreature tre forskjellige Gange paa selve
Mauges Støl, hvorfra Vidnet hver Gang Jagede, dem tilbage, og var Hovlans Faar
meget ofte afvigte Som/m/er paa Mauges Bejtestrækninger og Hovland og Qvalnes Kjør, ligesaa, men
ikkun 3 Gange som anført paa selve Stølen, det Vidnet saae. Hovland og Qvalness Faer!! (Faaer) var især
meget tit paa Mauges selve Sæterstøl og
trak da Mauges Faar ofte med dem tilbage
efter Faars Natur at ville følge Sammen.
Mauges Faar var kun 30 til 40 Stykker, men Hovland og Qvalness Faar,
vare mange gange saamange. Vidnet
vidste intet videre til Oplysning
Afskediget.
5te Contra Vidne Marita Johannesdtr: Mauge, sagde sig en
Søster til Contra Citanten Torbjørn,
forklarede under hendes aflagde Eeds Kraft aldeles enslydende med
forestaaende Vidne, og at hun samme Tid som bemeldte Vidne, saae Hovland og
Qvalnes Creature paa bemeldte Støl.
Forestaaende Vidne traadte nu atter frem
og i Forening med dette Vidne erklærede begge at de {h} aldrig havde
Jaget eller seet nogen jage Mauges Creature i Beite, udenfor eller anden
Stæds end paa Mauges Strækning efter fremlagde Udraab eller Thingsvidne, ifølge
den Anviisning Mauge Mænd har gjort Vidnerne, hvilken de paa Aastædet vilde
paavise. {Da} Ingen havde videre at
tilspørge Vidnerne Afskediget
Contra Citanterne declarerede at de for
nærværende Tid ingen flere Vidner havde at afhøre, men ville Afvarte hvad
Hovedcitanterne videre havde at iretteføre efter deres fremlagde
Continuationsstevning.
Citanterne fremlagde nu alt passerede i en
Aastædssag anlagt af Johannes Tostensen Hovland med flere mod Johannes og Knud
Mauge, betreffende Fjeldbeitet Bjørnebotnen, behandlet og paadømt Aaret 1821,
til hvilken Dom og alt Passerede, samt det under forrige Session indgivne
Forlig heri Retten indgaaet ved Forligelses-Commitionen den 8de Juli 1823. Citanterne henholdt dem, og nedlagde
Paastand, at Contracitanterne maae ipligtes Bøder ifølge Indgangne Forliig, Da
de som have indgaaet Forliget have forpligtet dem til ikke at fornerme
Citanterne, hvilket maae gjelde hvad enten de komme ind over dem fra den ene
eller anden Side, og beder at Retten nøie vil tage i Betragtning og Overveielse
ermeldte Dom og Forliig, saa at Contracitanterne derefter motte blive ilagt
Bøder og at erstatte denne Sags Omkostninger med
1825:
435b
i
det ringeste 10 Spd.
Contra Citanterne declarerede at det
paaberopte Forliig af 8de Juli forrige Aar, som Citanterne have fremlagt er ikke bleven stadfæstet af Øvrigheden, og
altsaa maae det indtil da ansees ugyldigt og kan ikke komme til Regel eller
Rettesnor for den her forventende Dom da
dens Indhold er af den Natur, at det ikke er gyldigt førend det af over
Øvrigheden eller Regjeringen er approberet; desuden angaar det en anden
Beitestrækning end den hvorom denne Sag handler
og som ved et senere Udraab end paaberaabte Forliig er erhvervet,
hvilket deres Datoe udvise saa at det
end og fornemmelig fra denne Grund maae være uanvendelig her, og denne Sag
uvedkommende. Endelig declarerede
Contra Citanterne at 3 Vidner, som de agtede og anser nødvendige at faae afhørt
i denne Sag have været og er{ed} endnu
fraværende paa Reiser hvorfore de er
begjærende at faae denne Sag udsadt til Sommerthinget 1825, hvilken Udsættelse
Retten bevilgede.
Contracitanterne betalede Indcammination
efter Afdrag af Tilsvarspeng 108 Skilling for 5 Vidner at afhøre 56 Skilling,
og for en Udsættelse 12 Skilling
Citanterne betalede for deres Continuationsstevnings Indcammination 1
Sps 28 s. {Han} Citanten Johannes
Hovland betalede paa en Udskrift af det passerede i Protokollen 1 Spd.
Johannes
Tostensen Hovland og Knud Larsen Mauge mødte for Retten og var begjærende
følgende mellem dem indgangen Forlig Protokollen tilført. Knud Larsen Mauge vedstod at skylde til
Johannes Tostensen Hovland 18 siger
atten Specidaler, som han forpligter sig
til at betale ham til 3de Maji dette Aar.
Dette Forliig blev af Parterne bekreftet med deres Henders Underskrift.
Johannes
Tostensen Hovland og Knud Larsen Mauge
begge med iholdene Pen.
Her
med blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i morgen.
A
v W S Koren Tollach Olsen
Oppedahl Iver Christensen Eidnes Sjur Samsonsen
Helleland og Endre
Jensen Helleland alle med iholdt Pen.
Næste
Dag 1825 den 9de Marti continuerede Maanedstinget for Hardanger ved
de samme Rettens personer som i Gaar
Hvorda! mødte for Retten Isaak Larsen Hagestad nu boende paa Djønne, og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have
indstevnt John Hansen Hagestad eller Vestrim, til at møde ham inden Retten i
Dag, for at afhøre Citanten aflægge den ham ved Dom af 15de December 1824,
tildømte Eed.
John Hansen Hagestad, blev lovlig paaraabt;
men mødte ikke.
Isaak Larsen derefter foreviste, bemeldte
Dom i hvis Følge han med sin corporlige
Eed bekræftede at han var Medeier med John Hansen Hagestad i de omvidnede
Griiser, og tilkommer i Godtgjørelse for sin Andeel i Svinene 8 ½ Specidalere,
samt at Hoved citanten har erholdt endog mere end sin halvedeel i Gaarden
Hagestads Avling i Aaret 1823, da Bruget, af ham som Forpagter blev bestyret.
Herfor betaledes 1 Spd 28 s:
Derefter
blev thinglæst følgende Documenter:
No: 1.
Skjøde fra Gjermund Gundersen Bremnes af Eidfjord til Sønnen Gunder Gjermundsen paa 12 Mrk
Smør 1 Gjedskind i Gd: Bremnes for 200
Spdlr. dattert 4 Martj 1825.
No: 2.
Do: af 7de Ditto fra Ole Olsen Ødland til Gunder Gundersen Ødland paa 6
Mrk Smør i Gaarden Ødland i Røldal for 25 Spd.
1825:
436
No: 3.
Fæsteseddel fra Ole Ingebrigtsen Apold til sin Sødster mand Jarand
Sigvaldsen paa et Huusmandsplads under Apold
dat: 7 Martij 1825 med Reversal
af Ditto Dato.
No: 4.
Kongelig Confirmation paa et Testamente oprettet mellem Egtefolkene Isak
Sjovatsen Vambeim og Hustrue Cathrine(?) Helvig Larsdtr: dateret 25 Junii 1813.
No: 5.
Commisionsforlig indgaaet inden Kingservigs Forligelses commision
imellem Omund Lønning og Asbjørn Knudtsen Jøssendal dat: 11 Febr: 1823.
No: 6.
Executionsforretning afholdt paa Gaarden Rogde hos Ole Jacobsen for
Gjeld stor 69 Spd 64 s. som Lars Sysen
tilhørende afholdt 28 Octobr: 1824, og 8
Decembr: s: A:
No: 7.
Brugs og Vilkaar brev fra Gunder Gjermundsen Bremnes til Forældrene
Gjermund Gundersen og Hustrue Gunnilde Engelsdtr: paa Levetid, datteret 4
Martij 1825.
No: 8.
Obligation datteret 8 Martij
1825, fra Svend Arnesen Hesthammer til Arne Arnesen stor 458 Spd 12 s. mod 1 Prioritets Pant i 8 Kjør etc, samt
Løsøre han er ejer af, og anden Prioritets Ret i Gaarden Hesthammer.
No: 9.
Ditto af 2de Martij d: A: fra Østen Olsen Mønsgaarden til Knut Haldorsen
Oppedal stor 80 Spd mod 1ste Prioritet i hans ejende Glasstue m:
v:
No: 10.
Ditto af 11 Februar d: A: fra Svend Olsen Jøssendal til Viglik Olsen Reisæter stor 78 Spdlr, mod Pant i endeel Creature og
1 Sølvstøb 1 Sølvhalskjede.
No: 11.
Lodseddel datteret 10 Febr:
1825 fra Herborg Lillethun med
Laugverge, hvorved hun forpligter sig til at opbevare det hendes Børn tilfaldne
Løsøre.
No: 12.
Afkald datteret 9 Martij
1825 fra Torbjørn Nilsen Høel(?) som gift med Britha Sjursdtr: Hjelmo, for
hendes tilfaldne Hjemmegift efter Faderen Sjur Hjelmo stor 65 Spd 52 s.
No: 13.
Skifte efter Gaardmandskone Ragnilde Larsdtr: Kjerland, hvorved Boets ejende
Jordegods ½ Løb Smør ½ Hud i Gaarden Kjerland er udlagt til Sterboe Enkemanden og ældste
Søn, sluttet 30 Desbr: 1824.
No: 14.
Do: sluttet 13 Desembr: 1824,
efter Gaardmandskone Marita Sølfestdtr: Ystaas
hvorved Boets ejende Jordegods 1
Bpd 6 Mrk Smør ½ Bsk: for 300 Spd er udlagt til Enkemanden og
eeneste Datter.
No: 15.
Do: sluttet 29 Desembr: 1824,
efter Tosten Hansen Herreid, hvorved Boets ejende Jordegods 2 Bpd Smør Skatteskyld og 2 Bpd Smør
1 7/9 Td Salt Landskyld \for 800
Spd/ er udlagt til Creditore, Moderen og øvrige Arvinger.
No: 16.
Do: sluttet 30 Desembr: s:
A: efter Sigtru Jørgensdtr: Lillestøl,
hvorved Boets ejende Husebygninger er udlagt til Creditorer, Enkemanden og
Datteren.
Derefter
blev aflyst.
No: 1.
En Obligations Andeel stor 15 Spd
som Anders Sjursen Hjelmo, har laant af Herborg Olsdtr: Lillethun, med
Qvittering af 14 Februar 1825.
Da
ingen meldte sig for Retten med videre, blev Retten hævet og Protocollen
underskrevet.
A
v W S Koren Iver Christensen Eidnes,
Sjur Samsonsen Helleland, Tollak Olsen
Oppedal og Sjur
Samsonsen Helleland!! (Endre Jensen Helleland). alle 4 med iholdt Pen.
1825:
436b
Aar
1825 den 19 Marts; blev Retten sadt paa
Thingstedet Helleland ved Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne
Laugrette, Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen
Eidnes, Ole Larsen Helland.
Hvorda,
i Sagen Folio 421, Viklig Olsen Reisæter
contra Berge Bergesen Qvæstad, blev afsagt saadan
Dom.
Saavidt
af de førte Vidners ufuldstændige Forklaringer \kan/ erfares, er denne Sags
Beskaffenhed følgende: for over 30 á 40
Aar siden, skal Ejeren af contra Citanten Berge Bergesen Qvæstads nu havende
Brug i Gaarden Qvæstad ved blodt mundtlig Gave have givet til Citantens Fader
Ole Tostensen Reisæter det omtvistede Æbletræe
og var Grunden hvorpaa det den Gang stod
ei Giverens Brug alene tilhørende, men fælles for alle Gaarden Qvæstads
Ejere. Om det blev givet alene med Benyttelses Ret for den Givnes Levetid,
eller det blev givet ham og Efterkommere til fuldkommen Gave med Rettighed, at
det skulde blive staaende der bestandig, eller ikkun saalænge Giveren og
Medejere af Grunden aabenbar eller stiltiende tillod det der at staae er ikke oplyst, men da Giveren ikke alene
ejede Grunden, men kun deri var Lodsejer, synes Gaven ei, uden special
Overenskomst med Medejerne som ei er
beviist, at kunde være anderledes: end
at Træet ikkun blev staaende saalænge Grundejerne stiltiende eller aabenbar
samtykkede senere hen ved afholdt
Udskiftnings Forretning af 25de September 1789, skal den Grund hvorpaa Træet
stod, være faldet paa Giverens Lod og
under Forretningen været ventileret om at tilføre Forretningen noget om det
omtvistede Æbletræe, men som dog ei skeede
men dette uagtet vedblev Citantens Fader
som var givet Træet i nogle Aar
derefter at dyrke og benytte Træet hvor det stod og endnu staaer. Ved bemeldte Citantens Faders Død for over
20 Aar siden vare alle hans Arvinger
myndige og delede dem selv imellem, men
om omhandlede Træe under Arvedelingen kom under Betragtning eller ei og om det blev nogen eller ingen af
Arvingerne tildeelt er ikke beviist,
altsaa ei heller er beviist om Citanten er redtmæssig Ejer af Træet. Om end Citanten som eldste Søn er Ejer af
hans Faders Gaardebrug i Reisæter, der er beliggende langt fra {Reisæter}
Qvæstad, saa kan dog ikke Æbletræet som her omhandles, om det end var givet med
Rettighed at blive staaende, ansees at henhøre til eller følge med hans Faders Jordebrug Under Sagen er ikke beviist at han over 20
Aar enten har dyrket eller mere end
engang for omtrænt 7 á 8 Aar siden benyttet sig af omhandlede Træets Frugter og det uden Grundeierens Afvidende saavidt
beviist vel siger han selv, at han er
Træets Ejer, uden at bevise anden Grund dertil, end at hans Fader sin hele
Levetid har ejer og benyttet det som en Gave
og adskillige af Vidnerne forklare at de stedse have anseet Citanten for
Træets Ejer uden at give nogen anden
Grund derfor end fordi hans Fader ejende!! (ejede) og benyttede det og uden at kunde opgive Gavens Fuldstændighed
eller Vilkaar. Contra Citanten derimod,
som stedse til nu har brugt det Jordebrug i Qvæstad, paa hvis Grund det
omtvistede Æbletræe staaer i nogle og 20
Aar efter Citantens Faders Død og ved
frit Skjøde kjøbte det hele Brug uden nogen anført Hæftelse og har stundom ejet det hele Brug og stundom
som nu ikkun en deel deraf skjøndt han bruger det Hele og da Contra Citanten ikke om Citantens Brug
og formentlige Ejendoms Ret enten er bleven tilsagt og adsvaret!! (advaret)
eller forbudet at afhændte Frugten, hvilket Citanten under Sagens Førelse ei
heller har beviist et have gjort, eller Citanten øvet et vedvarende aabenbare
vitterligt Brug, ved enten at dyrke Træet eller stedse aabenbar at tage de
\faae/ Frugter det bar saa at Contra
Citanten ei bevisligen har været vidende om Citantens formentlige Ejendomsret
førend strax før denne Sags Anlæg og
contra Citanten har dyrket Træet som sin Ejendom, saa troer han ikke at nogen
vil kunde tilkjendes Ret til bemeldte Træe eller dets Frugter Seer man hen til vore Love da synes de at udfordre vedvarende aabenbare
tyve til flere Aars uafbrudt Brug, hvis nogen uden eller imod lovlig thinglæste
Documenter skal kunde tilkjendes nogen Ejendom eller Rettighed ind paa en
andens Grund og ved hvilken
Omhyggelighed Lovene værner om Grund Ejendomsrettens Sikkerhed, kan noksom sees
af Lovens 3die Bogs 14 Kap: 32te og 41de
Artikkel i Slutningen af begge
Artikler. Det vilde see heel mislig ud
med Ejendomsretten naar uden aabenbar og vitterligt vedvarende Brug, snart en
og snart en anden skulde med Rets-Gyldighed og uden andre Beviser end mundtlige
Gaver af forrige Ejer, der var nærværende Ejer uvitterlig, skulde kunde
fremstaae og i Kraft af saadanne mundtlige Gaver 12, 16, 20 og flere Aar efter
at Ejendommen var kommen til nuværende Ejer og Besidder, fravinde denne
allehaande Dele af Ejendommene deres Herligheder og Rettigheder, naar
1825:
437
Erstatning
af den forrige Ejer eller Sælger og Hjemmelsmand som forlængst død, ei kunde
erholdes Under den Sætning at ingen kan
sælge eller overdrage mere end han selv ejer
og hvad jeg har bortgivet ejer jeg ikke
hvilken herlig Lønkrog til de største Bedragerier i Kjøb og Salg for den
uredelige ved efter Aftale indbyrdes at give og beholde Gaven hemmelig indtil
efter Giverens Død, hvilket dog ingenlunde her er Tilfældet. Seer man hen til den omtvistede Tings Natur,
da vil Erfarenhed lære at et Æbletræe ei alene kan staae 200 Aar paa saame Sted
og bære Frugt, men endog længere Tid, da det ved at skyde nye Skud nede paa den
gamle Stamme ligesom fornyes og saaledes
i god Jord kan vedvare i 5 á 600 Aar og derover. En saa vedvarende byrdefuld
Besiddelse af en Mand ind paa en andens Ejendom til Hinder og Tvang for
Grundejeren, synes baade Lovens Aand, Billighed og Statens Vel, om ei aldeles
at forbyde, saa dog ei at ynde og altsaa
ei at kan finde Sted uden hvor den haver ved aldeles fuldgyldige og Lovgrundede
Beviser men det er ikke Tilfældet i denne
Sag Hvis Sagsøgeren havde under Sagen beviist, at
ved det skeede mindelige Skifte efter hans Fader, var omhandlede Æbletræe ham
tildeelt som hans særskildt Ejendom, eller og Søgsmaalet var skeet i hans eget
og \tillige/ hans samtlige Søskendes Navn {tillige}, da havde Dommeren paa
Grund af de, skjøndt ufuldstændige Beviser for Gaven af Træet til hans og deres
Fader, trøstet sig til at tilkjende ham eller dem Ejendomsret over Træet og
dets Frugter, med Forpligtelse at fløtte det bort inden første Fardag efter
Grundejeren det forlangte, men nu trøster Dommeren sig end ikke dertil, men
faar frifinde contra Citanten for Citantens Søgsmaal thi Kjendes for Ret: Contra Citanten Berge Bergesen Qvæstad
frifindes for Citanten Viglik Olsen Reisæters Søgsmaal i denne Sag. Processens Omkostninger ophæves.
I
Sagen Folio 133, /: see Lyseklosters Justitsprotocol :/ Peder Johnsen Rogde contra Haldor Haldorsen
Oppedal blev afsagt saadan
Dom.
Under
nærværende Sag, har Peder Johnsen Rogde sagsøgt Haldor Haldorsen Oppedal, til
at betale sig skyldige 6 Spd, hvilket er Verdien for en Qvige som Sagvolderen
af en Aanen Qvanbæk i Ommorsdahls Sogn af Tellemarken, skulde have kjøbt paa de
Conditioner at Pengene til Citanten skulde udbetales; Sagvolderen har benægtet Rigtigheden
heraf og som Hjemmel for sin Negtelse,
under Sagen fremlagt en skriftlig Tilstaaelse fra bemeldte Aanen Knudsen
Qvanbæk, der viser at de omtvistede Penge skulde udbetales til Knud Larssen
Mæland, og endelig har han og fremlagt Qvittering for at disse Penge ere
betalte. Peder Johnsen Rogde har ved et
den 22 Octbr: 1823 optaget Thingsvidne her ved Jurisdictionen godtgjort at
Aanen Qvanbæk for de da afhørte Vidner skal have foregivet at Betalingen for
oftmeldte Qvige af Sagvolderen til Citanten skulde erlægges, ligesom han og
under Hovedsagen har fremlagt et under 25 Febr: sidstl: ved øvre Tellemarkens
Jurisdiction erhvervet Thingsvidne, der indeholder Forklaring om en mellem
Citanten og Sagvolderen omtvistet Hestehandel, der allerede ved Dom af 25de
Febr: 1822 er afgjort, saa at denne Post som nærværende Søgsmaal uretkommende ei kan tages under Paakjendelse. Nærværende Sags Gjenstand bliver altsaa til
hvem Betalingen skulde erlægges for den her omtvistede Qvige. Betragter man Forklaringerne i Thingsvidnet
af 22 October 1823 med den fremlagde Attest fra Aanen Qvanbæk af 18 Marts 1824,
erfares at Aanen Knudsen Qvanbæk til forskillige Tider har afgivet en
modstridende Forklaring, om til hvem Sagvolderen skulde erlægge Betalingen for
den kjøbte Qvige, eller og at Talen er om 2 forskillige Kreature, og
sammenligner man de Omstændigheder med hinanden: at i forbemeldte fremlagde Domsact kun er
nævnt 3 Nøds- eller FæCreature som leverede paa omhandlede Hesteværd, og at
derimod i det her under Sagen fremlagde Thingsvidne af 25 Febr: d: A: er nævnt
4 Nøds- eller Fækreature, de 3 leverede Høsten 1818 men det ene ikke førend Høsten 1822, saa
synes dette at give en {h}vis Formodning om at der efter den ergangne Dom maa
være leveret et Fækreature til Sagvolderen som Afdrag paa oftmeldte
Hestehandel, hvad enten det er saa den omstævnte Qvige eller et andet Kreatur,
og hvis Værd burde leveres til Citanten Peder Rogde i Afdrag paa ommeldte
Hesteværd. Paa Grund heraf finder
Dommeren Sagen af den Beskaffenhed at den ei paa anden Maade end ved
Sagvolderens Eed kan afgjøres. Thi
Kjendes for Ret. Det tillades
Sagvolderen Haldor Haldorsen Oppedal med sin corporlige Eed at bekræfte, efter
forud lovlig at have indstevnt sin Vederpart til at anhøre Eeden inden 1ste eller
2det
1825:
437b
Ting,
hvortil lovlig Varsel kan gives efter Dommens lovlige Forkyndelse, at han
aldeles ikke har afkjøbt Aamund Qvanbæk den omtvistede Qvige eller noget andet
Kreatur paa de Conditioner at den omaccorderede Kjøbesumma til Peder Johnsen
Rogde skulde erlægges, som enten er kjøbt efter den fremlagde forhen mellem
Parterne ergangne Dom, eller som i den derefter aflagde Eed var indberegnet og altsaa forhen er beregnet Citanten Peder
Rogde til Indtægt. Aflægger han Eeden inden de foreskrevne Terminer, frifindes
han for Søgsmaalet og Processens
Omkostninger ophæves; aflægger han ikke den foreskrevne Eed, da betaler han til
Citanten Peder Johnsen Rogde de paastevnte 6 Spd. og i denne Sags Omkostninger 12 Spd. Alt efterkommes under Executionstvang inden
15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de foreskrevne Terminer.
A
v W S Koren Ole Larssen
Helleland, Sjur Samsonsen ibidem, Endre Jensen ibidem
og Iver Christensen
Eidnes alle med iholdt Pen.
Continuation af Forhøret mod Ole Jacobsen Rogde Fol: 431.
Aar
1825 den 21de Marti blev Extraret sadt paa min Boepæl Helleland,
for i Continuation at behandle det mod Ole Jacobsen Rogde paabegyndte Forhør,
og blev Retten betjent ved mig
Sorenskriver Koren tilligemed
Laugrettesmændene Iver Christensen Eidnæss, Tollak Olsen Oppedahl.
Hvorda!
Anklagede Ole Jacobsen Rogde mødte for Retten frie for Baand og Tvang.
Sorenskriveren der efter fremlagde Attest fra
de beskikkede Stevnevidner der viser at
Ole Jacobsen, tilligemed Johannes Aga, og Oles Hustrue Torbjør Larsdatter Rogde
er indkalte at møde. Attesten indtages
her saalydende #
fremstod som
6te Deponent
indkaldte Johannes Johannessen Aga
sagde sig omtrent 40 (46?) Aar og
sidstleden Høst at have nødt Alterets Sachramente Gaardmand boende paa Aga kom tilbage fra hans Reise ved Havet
sidstleden Tirsdag Deponenten
forklarede paa Tilspørgende at han var tilstæde den Gang den omhandlede
Executions Forretning blev foretaget paa Gaarden Rogde og forklarede sig i et og alt aldeles
Overeenstemmende med 1ste Deponent Askild Vikliksen Aakre og 4de Deponent Lensmand Ole Øriansen Holkesvig, allene med
den eneste Untagelse at denne Deponent ikke kan erindre at han hørte at
Anklagede, da han vilde gaa paa Dør med Rettens Papiirer sagde at de skulde faa dem naar de kom uden
for. Paa nærmere Tilspørgende af
Anklagede, forklarede Deponenten at det som skulde exeqveres den omhandlede
Gang var ikkun den endelige Rest af
Anklagedes Gjeld til Lars Sysen til
Beløb omtrent 20 Spd da der forhen nogle Dage eller Uger var bleven exeqveret for den øvrige Rest hvad
den Gang fandtes. Da den heromhandlede Execution skulde begynde bad Anklagedes Hustrue at Deponenten vilde
gjøre Udlæg eller i det mindste gaae i
Borgen for bemeldte 20 Spd men da
Deponenten ei kunde dette, saa begyndte Executionen. Ved den omsidder foretagne
Execution blev for bemeldte omtrent 20 Spd udpandtet en Kjedel paa omtrent 2 pd(?),
hvilken Anklagede paastod forud var bleven solgt til en Voss og et Smidjestæd, som fandtes hos Peder
Johnsen Rogde, som han sagde at have faaet hos Anklagede i Betaling for nogen
tilgodehavende Fordringer hos ham
hvilket Anklagede paastod at være rigtig, videre
to Aaeklæder, da dette var
exeqveret resterede endnu saavidt Vidnet
erindrer noget lidet paa Summen hvormeget erindrer han ikke. I Anledning heraf, begjærede Chreditor Lars
Sysen at Retten vilde forføie sig hen i Naboen Nils Rogdes Bue hvor der var en Kiste Anklagede tilhørende. Retten begav sig da did hen medens Anklagede
holdtes bunden og bragte Kisten i
Anklagedes Hus uagtet Anklagede paastod
at hans Broder Jacob Jacobsen eiede bemeldte Kiste. De forlangte da Nøglen til
Kisten der blev nægtet indtil Retten ved at hente en Øxe for dermed
at optage Kisten Anklagedes Hustrue
omsidder bragte Nøglen. Derpaa blev af Kisten optaget og gjordt {E…} Execution
i følgende som fandtes i Kisten: Et
Sølvbelte eet Sølvkjede og en Del
1825:
438
Mands
og Qvindes Gangklæder, hvorimod \han fik tilbage/ af de for exeqverede Varer noget
Korn og Poteter. Anklagede begjærte
derpaa Copie af Udpandtningen, men Lensmanden declarerede at han troede sig
ikke dertil forpligtet, Anklagede blev da løst
da han syntes at blive rolig, de
exeqverede Varer blev derpaa lagt i den Kiste hvor i de ved forrige Execution
vare nedlagte. Anklagede begyndte derpaa at bande, at han ikke vilde have de
exeqverede Varer i Huset og ei staae i
Ansvar for Ulykkes Tilfælde, men han vilde have Gjenpart af Forretningen straxt
meddelt. Rettens Middel vilde derpaa
bringe Kisten til en af Naboerne i Forvar; men Angjeldende sadt sig paa Kisten
og til modværge at de ikke skulde faa Kisten forinden han fik Copie af
Forretningen, derpaa tog begge Lensmendene ham og holdt ham hvorved han sprellede sig ned paa Gulvet,
hvorpaa Deponenten tilligemed 1ste Deponent
Askild Aakre tog Kisten og bragte den op i 1ste Deponents Bod paa
Gaarden Rogde. Da Kisten var bragt op i
Askilds Bod kom Anklagede derop og sagde, han vilde see hvor de henladte hans
Varer, hvorpaa han straxt gik igjen.
Paa end nærmere Tilspørgende af Anklagede, deklarerede Deponenten at
Lars Sysen holdt Anklagede i Haaret da Papiirene bleve fratagne Anklagede, samt
videre at den Gang Deponenten og Askild
gik ud med Kisten medens de andre holdt ham
som forhen omforklaret raapte
ham!! (han) tillige Vold han vilde have
Fred i sit Huus og lyste Guds og Kongens
Fred; men hvad der passerede saa
Deponenten ikke. Deponenten vidste
intet videre til Oplysning afskediget.
Derpaa fremstod som
7de Deponent
Anklagede Ole Jacobsen Rogdes Hustrue Torbjør Larsdtr: sagde sig 34 Aar gammel og forrige Aars Foraar nød hun Alterets Sachramente forklarede at den Dag, omhandlede Executions
Forretning foregik kom Forretningens
Reqvirent Lars Sysen tilligemed Lensmand Holkesvig betimelig om Morgenen og da {be} nævnte de ikke om at de agtede at
lade gjøre Execution; men talede med hendes Ægtefælle om Reqvirentens
Tilgodehavende, og blev da længe talt om Forliig og deels Sikkerhed som hendes
Mand vilde skaffe dem og deels Varer han
vilde skaffe dem for Resten og sadt de
saaledes og drak med hinanden og blev
beværtet af Angjeldende, som troede at komme aldeles i Foreening med dem for at
kunne udklarere dem; men dette alt som
nu kan erfares gjorde de blot paa
Træskhed; thi uden at de nævnte et Ord derom
kom Lensmand Aga med Vidner for at exeqvere dette opæggede hendes Ægtefælle, da Lars
Sysen saaledes nu anden Gang angreb dem med Execution, at han i sin beskjænkede
Tilstand blev overvældet af Vrede, saaledes at han sagde at de ikke skulde faa
skrive i hans Huus, hans Ord erindrer hun ei nøie; men erindrer at han skuede
Papirerne {hen} paa Bordet hen mod Lensmanden, hvorpaa Deponentinden gik
ud og ved ikke hvad der passerede; men
saa kort efter at Lensmanden med Øvrige kom ud af Stuen. En Tid derefter kom Johannes Johannessen
Aga 6. Deponent til Deponentinden og bad hende komme op i Boden og {lukke op}
bringe Nøggelen og lukke op en Kiste de havde bragt derop fra Naboen Nils
Rogdes Bodhuus. Deponentinden gik da straxt ind i Boen og sagde jeg tænkte det skulde komme til Forliig; men
nu faar jeg findet andet af dig, jeg som andre, hvortil han svarede, at han {be}
intet havde erholdt, og da hun forhen havde fremleveret en Kobberkjedel, et
Smidjestæd og 2de Aaeklæder. Kjedelen endog mod hendes Ægtefælles Villie, da
han havde solgt den til nogle Vosser, og hun troede at de leverede Varer maatte
noget nær slaa til saa vægrede hun sig
ved at oplukke Kisten da hendes
Ægtefælle forbød hende det; men omsidder
da en Øxe var bleven hæntet
hvormed de truede at opbryde Kisten, saa beqvemmede hun sig omsidder til
at lukke den op og leverede af Kisten
hvad der laa i den. De laa derpaa de exeqverede Varer ned i en anden Kiste,
hvori de Varer laa som forrige Gang var exiqveret; men af de Varer laa de en
Deel og tilbage efter dem og i dens
Stæd, saavidt Deponentinden begreb
exeqverede nu andre Varer, og da hendes Mand anmærkede dette forlangte han Udskrift af Forretningen,
1825:
438b
hvilket
Lensmanden nægtede, hvorpaa hendes Mand paastod at han vilde have Gjenpart og sadt sig ned paa Kisten hvorpaa Deponentinden straxt gik ud, da hun
frygtede at hendes Mand vilde blive angreben,
kort efter kom Johannes Johannessen Aga
6te Deponent ned til
Deponentinden og forlangte en Deel af de Vare, som var bleven udexeqveret ved
1ste Execution, hvor iblandt var en Gryde
som hun efter Begjær fik beholde.
Endelig sagde Deponentinden at i flere Dager og Nætter beklagede
Anklagede sig og ankede sig paade!! (baade?) Dag og Nat at han var bleven saa
haardt behandlet under den omhandlede Execution at han for sit Bryst og i hans
Hals havde baade Værk og meget Ondt,
vidste intet videre til Oplysning
afskediget. Efter at hun var
afskediget declarerede hun at hun {..dt.
…} efter at Forretningen var holdt var saa forskrækket og bedrøvet at hun
frugtede hun havde tapt sin Forstand.
Anklagede begjærede afhørt som
8de Deponent
Guri Vikliksdatter Sexe sagde sig
[i] 19 Aars Alder og sidstleden Høst nød
hun Alterets Sachramente, Hun er en Datter af Anklagedes Sødskende barn forklarede at hun aldrig var inde tilstæde i
Huset hvor omhandlede Executionsforretning holdtes; men hun var tilstæde paa
Gaarden samme Tid og ved at gaa forbie
medens Forretningen holdtes hørte hun en
gang Anklagede sige indenfor at de tog ham Borketag(?) og bandt ham med
Bastetaug, saaledes farer du ad Lars Sysen, og en anden Gang kort efter de havde baaret de exeqverede
Varer bort, hørte hun at Anklagede raapte at de drap ham og hørte en meget haard Larm og Tummel i
Buehuuset hvor de var, og hørte han sagde at han vilde have Copie af
Kisten saa var hans Ord og at den ei skulde være i hans Huus; men
Copie vilde han have. Vidste ei videre
til Oplysning, afskediget.
Da ingen havde mere at tilføre saa blev Forhøret hermed sluttet og skal saasnart mueligt blive Amtet
tilstillet.
A v W S Koren
Iver
Christensen Eidnæss, Tollak Olsen Oppedahl.
Sommerting for Johndals Skibrede 1825.
Aar
1825 den 27de Maii blev Retten sadt paa Tingstædet Vigøer til
det almindelige Sommer- Sage og Skattetings Afholdelse for Johndahls
Skibbrede og blev Retten betjent ved
Sorenskriver Koren i Overværelse af
Laugrettesmændene Tomas Viansen
(Viersen?) Eiken, Nils Iversen Bakke, Torjus Olsen Kopren og Johannes Bergesen
Guntvedt, hvilke 2de sidste aflagde den for Laugrettesmænd befalede Eed hvorfor de betalede hver 1 Ort.
Derefter
blev publiceret følgende Forordninger.
No: 1.
Lov angaaende Forligelsesvæsenet
datteret 20de Julij 1824.
2. Do:
angaaende Biedrag af den norske Statskasse til Ulrikæ Eleonora Aake i
London dat: 20de Julij 1824
3. Do:
indeholdende Fundats for det Kongelige norske Frederiks Unniversitet i
Christiania dat: 28de Julij 1824
4. Do:
angaaende Veivæsenet af Ditto Dato.
5. Do:
angaaende Maal og Vægt Ditto Dato.
6. Do:
angaaende Indqvarteringsvæsenet paa Freds Fod i Kjøb og Lade stæderne af Ditto Dato.
7. Do:
angaaende Liggedage af Do: Dato
8. Do:
angaaende Told og Consumtionsvæsenet af
Do: Dato.
9. Do:
angaaende Officeres Indqvartering paa Landet
Dat: 3die August 1824
1825:
439
10.
Lov angaaende Grændsen imellem den Civile og militaire Jurisdiction datteret 3die August 1824.
11.
Do: angaaende Ligning og Udredsel fra 1ste Julij 1824 til 1ste Julij
1827 af Skatten paa Formue og Næring
paalagt ved Lov af 14de Junij 1816
datteret 6te August 1824
12.
Do: angaaende Ophævelse af den saakaldte Dragonløn m: v: Ditto Dato.
13.
Do: Do: Kongeriget Norges Skattevesen fra 1ste
Julij 1824 til 1ste Julij 1827 Do: Dato.
14.
Do: angaaende Losvæsenet Do:
Dato.
15.
Placat, som bestemmer Skatten paa Formue og Næring til Rigsbanksedlernes
Indløsning dat: 2den Octobr: 1824
16.
Provisorisk Anordning hvorved
Loven af 6te Augusti 1824 angaaende Brændevins Salg m: v: settes ud af Kraft dat: 1ste November 1824
17.
Indstruction for Vedkommende angaaende Losvæsenet i Norge dat: 6te August 1824.
18.
Amtets Skrivelse tilligemed et Exemplar af Skatteloven af 6te August
1824 over Brændevinsafgift &c dat:
25de September 1824
19.
Bekjendtgjørelse af de paa 4de Ordentlige Storting fremsadte
Constitutions Forslag til Afgjørelse paa næste Storting 7de Augusti 1824.
20.
Amtets Skrivelse af 18de September 1824
tillige med Kundgjørelse af Fordeelingen af Skatten paa Formue og Næring datteret 9de Augusti 1824.
21.
Circulaire fra Directionen for Norges [Bank] om Maaden hvorpaa Actiebreve
for det til Norges Bank erlagte Indskud kan erholdes og transorteres datteret 7de September 1824.
22.
Capitelstaxten for Bergens Stift i Aaret 1824, dat: 20de Novembr: 1824
23.
Stiftets Skrivelse angaaende Spillekort
datteret 23de October 1824
24.
Amtets Skrivelse hvorved
Vimmermark er efterlyst dat: 12te Marti
1825
25.
Efterlysning om Johannes Evensen, dat: 11te September 1824
26.
Do: om Jens Guldbrandsen 2de
Octobr: 1824
27.
Do: om Hans Rasmussen Kalvkipkjernen(?)
28.
Do: om Erik Jacobsen Solberg
29.
Do: om Slaven Peder Knudsen
30.
Skrivelse fra Directionen for Norges Bank angaaende {en} falsk Spdr:
Seddel, datteret 29de Marti 1825
31.
Amtets Skrivelse angaaende at Røldahls Sogn indtil videre er henlagt under
Kingservigs Præstegjelds Forligelsescommition, datteret 7de Maii 1825.
32.
Bankdirectionens Skrivelse af 6 Mai 1825 om at indkjøbe Bankindskud
under 5 Spd for 1 Spd Sedler for 1 Spdlr Bankindskud.
Følgende
fremstode og aflagde Eed til Norges Constitution af Johndahls Skibbrede
1. Mikkel Sjursen Samland 2.
Christopher Christophersen Solesvig,
3. Tojels!! (Torjels) Olsen
Kopre, 4. Torkel Iaasen(?) Tørvigen, 5.
Torkel Larsen Tørvigen, 6. Ole Baarsen Herranstvedt, 7.
Johannes Samsonsen Tuften,
8. Peder Helgesen Tørvig.
Derefter
blev foretaget
Nye
Sag.
Ole
Samsonsen Halderager, som gift med Enken efter afdøde Lensmand Halderager Christi Jacobsdtr: mødte for Retten og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnt
Christopher Christophersen Aase til at see sig Overbevist og lide Dom med
videre for skyldige til afdøde Lensmand Halderagers Boe 9 Spd, som ved Skifte
sluttet
1825:
439b
18de
Marti 1823 efter afdøde Lensmand Tosten Larsen Halderager ere udlagte paa
Sterbboeenken nu Citantens Hustrue. 2.
fremlagde han Attest fra vedkommende Forligelsescommition, der viser at
Sagen som uforligt er henvist til Rettergang.
3. foreviste han det forhen
paaberaabte Skiftebrev i hvis Følge
Christopher Christophersen blant Boets Debitorer er anført at skylde 8 Spd:,
som saa meldt paa Sterbboeenken ere udlagte.
Doccumenterne No: 1 og 2 indtages her
saalydende ## hvorimod No: 3 blev med
Forevisningspaategning tilbage leveret.
Sagvolderen mødte personlig i Retten
tilstæde, og benægtede Kravets Rigtighed, da han allerede havde afgjordt og
betalt denne Fordring til Lensmand Halderager forinden han døde uden at han derfor modtog nogen Qvittering.
Til Bevis om Fordringens Rigtighed
fremstillede Citanten de 3de indstevnte Vidner
Hans Gundersen Lysen, Peder Olsen Lionæss og Anna Larsdtr: Drage, hvilke
alle efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte
om at vidne Sandsandhed!! og intet fordølge eller fordreie. Derpaa fremstod som
1ste Vidne
Hans Gundersen Lysen, der under sin aflagde Eed forklarede sig omtrent
22 Aar gammel, og for 14 Dage før Pins tid sidstleden nød han Alterets
Sachramente. Sagens Parter ubeslegtet og ubesvogret. Vidnet tjente hos afdøde Lensmand
Halderager, og blev da engang af sin nu afdøde Huusbonde beordret til at gaa
til Sagvolderen og affordre ham de Penge, som han skyldte til Lensmanden, Sagvolderen svarede da Vidnet at han skulde
hilse sin Husbonde og sige, at naar han
Sagvolderen fik den Bog, som han
skulde have hos Lensmanden, saa skulde han faa sine Penge. Summens Størrelse
blev ei for Vidnet angivet. Om Lensmanden senere fik Pengene og Sagvolderen
omtalte Bog er Vidnet ubekjendt.
Hvorlænge dette passerede før Lensmandens Død
erindrer ei Vidnet til visse. Vidnet erindrer og at nu Afdøde Lensmand
Halderager, sagde til han!! (ham) nogen Tid før han dødde at han skulde været oppe hos Sagvolderen og
faaet de Penge som han skyldte ham; men han var ei istand dertil og engang ved given Leilighed hørte Vidnet at
Lensmanden sagde at Sagvolderen skyldte ham 8 Spd {Specidalere} \uden at han navngav hvad Mand/ Vidnet ved aldeles ikke om disse Penge bleve
betalte Vidnet vedstod sit af
Protocollen forelæste Prov rigtig vidste
ei videre til Oplysning afskediget.
2det Vidne
Peder Olsen Lionæss, der under sin aflagde Eed forklarede sig omtrent 37
Aar gammel og sidst afvigte Skjertorsdag
nød han Alterets Sachramente. Vidnets Kone {og} \er/ Sagvolderens Sødskende
barn. Vidnet erindrer at engang
Lensmand Halderager kom fra Kirken kom
han ind til Vidnet og efter nogen
Samtale sagde at han burde været oppe hos Sagvolderen og fordret de Penge som
han hos ham havde til gode for en Koe som Lensmanden havde solgt til
Sagvolderen; men da Lensmanden var svag til Helse, saa formaaede han ikke at
gaa derhen, om disse Penge siden
1825:
440
bleve
betalte ved ei Vidnet. Dette
passerede saavidt Vidnet erindrer Aaret før Lensmanden døde. Hvor stor Summen
var hørte ei Vidnet. Vidnet hørte og engang senere efter at Sagvolderen og hans Kone sagde at de
skyldte Penge til Lensmand Halderager paa en Koe som de havde afkjøbt ham; men
hvormeget det var hørte ei Vidnet, Vidnet vedstod sit Prov rigtig tilført afskediget.
3die Vidne
Anna Larsdtr: Drage, der under sin aflagde Eed forklarede sig omtrent 56
Aar gammel og 14 Dage før Pinsetid nød
hun Alterets Sachramente. Faster til Lensmand Halderagers Enke nu Citantens Kone. Det er Vidnet bekjendt at Sagvolderen skyldte
Penge til afdøde Lensmand Halderager for en Koe, og saavidt hun erindrer skulde
dette være 8te Specidalere, dette hørte hun af Lensmanden nogen Tid før han
døde. Om Pengene senere bleve betalte
ved ei Vidnet. Vidnet ved rigtig
nok at Sagvolderen betalte Lensmand Halderager nogle Restantse paa Skatten
engang; men hun husker aldeles ikke at Koen da blev benævnt og betalt. Vidnet vedstod sit forelæste Prov rigtig
tilført afskediget.
Citanten begjærede Sagen optaget til
Doms og i Følge de fremkomne Oplysninger
sig tilkjendt den paastevnte Sum
saavelsom skadesløse Procesomkostninger efter Dommerens Skjøn.
Sagvolderen benægtede aldeles Kravets
Rigtighed og paastod at han havde betalt
den omvidnede Koe hvilket han var villig
med sin Eed at bekræfte, han haabede sig saaledes aldeles friekjendt for
Citantens Tiltale, han var ligeledes begjærende Sagen optaget til Doms.
Eragtet
Sagen optages til Doms
Citanten betalede Indcammination 74 s: 3 Vidner 26 s: Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:
Da
ingen for i Aften havde videre for Retten at andrage blev hermed sluttet og Tingets Fortsættelse
udsadt til i Morgen
A
v W S Koren Torjels Olsen Kopre,
Tomas Viarsen Eiken, Johannes Bergesen
Guntvedt, Nils
Iversen Bakke alle med iholdt Pen.
Næste
Dag 1825 den 28de Maii continuerede Sommertinget for Johndahls
Skibrede ved de samme Rettens Personer som i Gaar
Hvorda
i Sagen Fol: 439 blev afsagt saadan
Dom
Under
nærværende Sag har Ole Samsonsen Halderager, som gift med Enken efter nu afdøde
Lensmand Halderager Christi Jacobsdtr:,
sagsøgt Christopher Christophersen Aase, til at betale sig de af ham til afdøde
Lensmand Halderager skyldige 8te Specidalere, hvilke ved Skifte efter Lensmand
Halderager sluttet 18de Marts 1823, var
udlagte paa Sterbboeenken fornævnte
Christi. Ved den under Sagen skeedte
Vidneførelse er til dels godtgjordt, at nu afdøde Lensmand Halderager hos
Sagvolderen har haft de paastevnte 8te Spd. tilgode; men da Sagvolderen
paastaar at have betalt og afgjordt sin Skyld med den Afdøde, dog uden at kunne
bevise dette, eller fremvise Qvittering
1825:
440b
saa
indseer ei Dommeren, at nærværende Sag kan afgjøres paa anden Maade end ved
Sagvolderens Eed.
Thi Kjendes for Rett
Det
tillades Sagvolderen til 1ste eller andet Ting
hvortil lovlig Varsel kan gives efter forud paa lovlig Maade at have
indstevnet sin Vedderpart til at anhøre Eeden, ved sin corporlige Eed at
bekræfte, at han til Afdøde Lensmand Halderager, har betalt den paastevnte
Summa 8te Spd., eller om ei alt skulde være betalt, da under sin Eed opgive
hvormeget han til Rest skylder. Aflægger han Eeden da friefindes han for Citantens Tiltale i
denne Sag, tilstaar han derimod at skylde noget, da betaler han saameget, som
han under sin Eed opgiver at skylde, og Processens Omkostninger i begge
Tilfælde ophæves, da Qvittering mangler, men aflægger han ikke Eeden inden de
foreskrevne Terminer, da betaler han den paastevnte Summa med 8te (: Otte :)
Spd. og i Processens Omkostninger
3 Spd. Alt efterkommes under Executions
Tvan!! (Tvang) inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de
foreskrevne Terminer.
Derefter
blev thinglæst følgende Documenter
No: 1.
Skjøde datteret 27 Mai 1825, fra
Enkemand Lars Olsen Drage og Arving Anna(?) Larsdtr: til Ole Larssen Drage paa 1 Løb Smør 1 Hud
med Bygsel og Herlighed i Drage
for 206 Spd 40 s.
No: 2.
Ditto af Ditto Dato fra Enke og Arvinger i Skifte efter Knud Johannesen
Tørvigen til Sønnen Ole Knudtsen paa 17
½ Mrk Smør 3/8 Hud med Bygsel og Herlighed i Tørvigen for 200 Spd.
No: 3.
Ditto af Ditto Dato fra Enke og Arvinger i Skifte efter Anders Larssen
Halderager til Peder Helliesen Tørvigen
paa 1 Bpd 12 Mrk Smør ½ Huds Landskyld i
Tørvigen for 100 Spd.
No: 4.
Ditto af Ditto Dato fra Erik Samsonsen Brekke til Sønnen Mikkel Eriksen
paa 1 Bpd 21 Mrk Smør ½ Bukskind og ½
Gjedskind med Bygsel og Herlighed i Brekke for 200 Spd.
No: 5.
Hjemmelsbrev fra Sorenskriveren til Lars Jacobsen Drage, hvorved han
tilhjemles det hans afdøde Søn Jacob Larssen ved Skifte efter Moderen Herborg
Larsdtr: Drage tilfaldne Halvedel i Jordegodset, datteret Ditto Dato.
No: 6.
Vilkaarbrev af Ditto Dato fra Ole Larssen Drage til Forældrene Lars
Olsen Drage og Hustrue Ranvei Baarsdatter paa levetid.
No: 7.
Ditto af Ditto Dato fra Mikkel Eriksen Brekke med Curator til Faderen Erik Samsonsen og Hustrue Sigri
Mikkelsdatter paa Levetid.
No: 8.
Ditto af Ditto Dato fra Ole Knudtsen Tørvigen med Curator til Moderen Kari Olsdatter og Broder Johannes
Knudtsen paa Levetid.
No: 9.
Ditto af Ditto Dato fra Iver Salamonsen Vigene med Curator til Moderen Britha Johnsdatter Vigne!!
(Vigene) paa Levetid.
No: 10.
Ditto af 28 Mai fra Ole Baarsen Herrestvedt til Moderen Christie
Christoffersdatter paa Levetid.
No: 11.
Obligation fra Ole Knudtsen Tørvigen med Curator til Myndtlingerne Gabriel Knudtsen Tørvigen
paa 20 Spd og til Myntligen Ingeborg
Knudtsdatter 10 Spd mod 1ste Prioritets
Pant i Tørvigen datteret Ditto Dato.
No: 12.
Afkald datteret Ditto Dato fra Lars Jacobsen Drage for de Arve som
tilfaldt hans afdøde Søn Jacob Larssen
122 – 1 O: 2 s.
No: 13.
Ditto af Ditto Dato fra Gjert Gjertsen Bakke og Nils Gjertsen Bakke for
de dem tilfaldne Arve.
No: 14.
Ditto af Ditto Dato fra Erik Tostensen Gausvigen, Tosten Tostensen
Gausvigen for de dem tilfaldne Arve.
No: 15.
Ditto af Ditto Dato fra Sjur Svendsen Fladebøe med Curator for den ham tilfaldne Arv stor 15 Spd 83 ¾ s.
No: 16.
Ditto af Ditto Dato fra Lars Christoffersen Aase som gift med Hendrikke Johndalsøren for den hende tilfaldne Arv stor 6 Spd 40 s.
1825:
441
No: 17.
Afkald af 27 Mai 1825 fra Baar Andersen Halderager med Curator for den ham efter Faderen tilfaldne Arv stor
53 Spd 65 s.
No: 18.
Ditto af 24 August 1824 fra Haagen Torbjørnsen lille Aase, som gift med
Synneve Christoffersdatter Samland for
den hende tilfaldne Arv stor 19 Spd 59 s.
No: 19.
Ditto af 5 April 1825 fra Ole Torbjørnsen Gundtvedt for den hans Søn
Torbjørn Olsen tilfaldne Arv stor 57 Spd 25 s.
No: 20.
Skifte sluttet 9 April 1825 efter Samson Johannesen Tufte, hvorved Boets
ejende Jordegods er udlagt til Enken og {Børn} ældste Søn Johannes Samsonsen som derfor erlegger til sine Sødskende ialt
137 Spd 60 s. Og Moderen erlegger ialt
til hendes Børn af Godset 117 Spd.
Da
ingen meldte sig for Retten med videre efter 3 Ganges Udraab, blev Retten hævet
og Protocollen underskrevet.
A
v W S Koren Torjuls Olsen Kopren,
Thomas Viersen Egene (Eiken), Nils Iversen
Bakke og Johannes
Bergesen Gundtvedt. alle med iholdt
Pen.
Sommerting for Østensøe Skibbrede
Aar
1825 den 30te Maii blev Retten sadt paa Tingstædet Vigøer til
det almindelige Sommer- Sage og Skatte tings Afholdelse for Østensøe
Skibbrede og blev Retten betjent ved
mig Sorenskriver Koren i Overværelse af Laugrettesmændene, Lars
Brigtsen øvre Vig, Torbjørn Tollaksen Netteland, Sjur Tostensen Moe og Ole
Nilsen Sandven, hvilke 3de sidste aflagde den i Loven for Laugrettesmænd
befalede Eed og betalede hver 24 s: Retten blev ei sadt før Kl: 10 da Almuen ei var tilstæde, før, saamange at
Anordningerne ei med nytte før kunde publiceres.
Hvorda! blev publiceret de samme Love og
Anordninger, som Fol: 438 for Jondahls Skibbrede findes anført.
Da
ingen meldte sig for Retten med noget, blev Retten for i Dag hævet.
Lars
Brigtsen øvre Vig, Torbjørn Tollaksen Netteland, Sjur Tostensen Moe og Ole
Nilsen Sandven alle 4 med iholdt Pen.
Næste
Dag den 31 Mai continuerede Sommerthinget for Østensøe
Skibrede, ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som igaar naar undtages at istedet for Laugrettesmanden
Lars Vig, sad Tosten Olsen Fosse
Hvorda: blev thinglest følgende:
No: 1.
Skjøde fra Svend Arnesen Røsseland til Arne Svendsen Røsseland paa 1 Bpd
4 Mrk Smør 1/6 Hud i Gaarden Røsseland
for 180 Spdlr. datteret 30 Mai 1825.
No: 2.
Ditto af Ditto Dato fra Enke og Arvinger efter Sjur Larssen
Østensøe til Lars Sjursen Østensøe paa 2
Bpd 8 ½ Mrk Smør i Gaarden Østensøe for 45 Spd 1 O:
No: 3.
Ditto, af Ditto Dato fra Haagen Johnsen Sandven til Sønnen John
Haagensen paa 3/2!! (1/2?) Løb Smør og ½ Hud af Gaarden Sandven for 75 Spdlr.
No: 4.
Ditto af Ditto Dato fra Lars Ellingsen Moe til Sønnen Ole Larssen Moe
paa 1 Løb Smør eller ½ Løb Smør
1 Hud i Gaarden Moe for 350
Spdlr.
No: 5.
Ditto af Ditto Dato fra Hendrik Larssen Stene til Sønnen Lars Hendriksen
Stene paa 2 Bpd 13 Mrk Smør ¼ Hud 1 Faarskind i Gaarden Stene for 400 Spdlr.
No: 6.
Vilkaar brev af Ditto Dato fra Arne Svendsen Røsseland til Forældrene
Svend Arnesen Røsseland og Hustrue Herborg Larsdatter paa Levetid.
No: 7.
Disposition af Ditto Dato fra Thron Thronsen Tvedt, hvorved er bestemt
at ældste Søn Thron Thronsen af Gaarden Tvedt erholder de 2/3 Dele og yngste Søn Thore Thronsen den 1/3 Del i
Gaarden Tvedt.
1825:
441b
No: 8.
Obligation datteret 30 Mai 1825,
fra John Omundsen Rykke til Hans Olsen Lepse paa 100 Spd mod 1ste Prioritets Pant i 1 Bpd 10 ¾ Mrk
Smør ½ Bukskind ¼ Gjedskind i Gaarden Rykke.
No: 9.
Ditto af Ditto Dato fra Hans Osmundsen Soldal til Nils Olsen Lepse paa
100 Spd mod 1ste Prioritets Pant i ½ Løb
Smør og ½ Hud i Gaarden Soldal.
No: 10.
Ditto af 31 Mai 1825, fra Arne Svendsen Røsseland til Capitaine Tausen
paa 100 Spd mod 1ste Prioritets Pant i
Gaarden Røsseland.
No: 11.
Ditto af Ditto Dato fra Torbjørn Tollaksen Netteland til Enken Agaathe
Larsdatter Netteland paa 200 Spd mod
Pant i 2 Bpd 9 Mrk Smør 19/36 Hud i
Netteland.
No: 12.
Ditto af 25 Mai 1824 fra Ole Omundsen Røen til Myntlingerne Ingeborg,
Anne og Eli Omundsdøttre Røe stor ialt
40 Spd mod Pant i 18 Mrk Smør 1 Faarskind i Røe.
No: 13.
Fæsteseddel datteret 31 Mai 1825,
fra Opsidderne paa Stene og Lie til Lars
Øvre Vig, Brigt Hellestvedt og Lars Tegland paa Stølen Setebotnen.
No: 14.
Skifte efter Huusmandskone Guro Olsdatter Skaar, sluttet den 20 Martij
1825, hvorved Boets ejende Huse er udlagt til endeel Creditorer.
No: 15.
Afkald datteret 30 Mai 1825 fra Maritha Tollevsdatter Aarhuus med
Tilsynsverge for Arv stor 9 Spd 117
Skilling efter Faderen Tollev G. Aarhuus.
No: 16.
Ditto af Ditto Dato fra Tosten Larssen Medhuus som gift med Ingeborg Christoffersdatter
Kaldestad for Arv efter Britha Kaldestad
og Ole Tvedt ialt 23 Spd 69 s.
No: 17.
Ditto af Ditto Dato fra Guri Olsdatter Axnes med Tilsynsverge for tilfalden Arv efter efter!! Anna
Olsdatter Axnes stor 6 Spd 2 O: 20 s.
No: 18.
Ditto af Ditto Dato fra Aad Arnesen Herrestvedt med Curator for tilfalden Arv efter Arne Hansen
Herrestvedt stor 44 Spd 110 s.
No: 19.
Ditto af Ditto Dato fra Britha Larsdatter Fixen med Tilsynsverge for Arv efter Lars Larssen Fixen stor 11 Spd 23 s.
No: 20.
Ditto af Ditto Dato fra Ole Christoffersen Kaldestad med Curator for Arv efter Britha Kaldestad og Ole Tvedt stor 47 Spd 17 5/8 s.
Da
ingen meldte sig for Retten med videre efter 3 Ganges Udraab, blev hermed
sluttet og Retten hævet.
A
v W S Koren Tosten Olsen Fosse,
Torbjørn Tollaksen Netteland, Sjur Tostensen Moe
og Ole Nislen
Sandven alle 4 med iholdt Pen.
Sommerting for Gravens Skibrede
Aar
1825 den 2den Junij blev Retten sadt paa Tingstædet Ejde i
Graven og betjent ved Stedets
Sorenskriver i Overvær af Laugrettesmændene, Joseph Johnsen lille Graven, Sjur
Johnsen øvre Dahle, John Magnussen Møglethun og Asbjørn Johnsen Maabøe, til det
Almindelige Sommertings Afholdelse for Gravens Skibbrede, samtlige Laugrettesmænd aflagde deres
Laugrettesed og betalede derfor hver 24
s: Retten blev sadt Kl: 8 Slet, da
Almuen ei før var tilstæde.
Hvorda! blev publiceret de samme Anordninger som
under Fol: 439 for Johndahls Skibbrede findes indført.
Derefter
blev foretaget
Nye
Sag
Arne
Larsen Tvesme mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest
om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldt Ole Nilsen Haaeim om at
see sig overbeviist om og lide Dom for at have uden given Aarsag overfaldt
Citanten med Hug og Slag med videre
efter Attestens Formeld, videre fremlagde
han Attest fra vedkommende Forligelses Commition, der viser at Sagen som
uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang. Disse Doccumenter bleve paa Citantens
Forlangende oplæste og indtagne her
saalydende ##
Sagvolderen var personlig i Retten tilstæde
og vedtog lovlig Varsel
1825:
442
han
benægtede aldeles, at han nogensinde med Vred Hue havde overfaldet Citanten, om
han derimod i Skjemt og Spøg kunde have brydes med ham kan han ikke saa nøie erindre.
Citanten fremstillede som Bevis for
Rigtigheden af sit Søgsmaal de 4re Vidner
Lars Ingebrigtsen Aaseim, Gunder Gjermundsen Brimnæss, Sjur Sjursen
Ringøen og Nils Simondsen Tvesme, hvilke alle efter given Formaning om Sandheds
Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge og
fordreie. Derpaa fremstod som
1ste Vidne
Lars Ingebrigtsen Aaseim, der under sin Aflagte Eed forklarede sig 50
Aar gammel og for omtrent 3 Uger siden
nød han Alterets Sachramente. Sagens Parter ubeslegtet og ubesvogret. Vidnet ved ei videre end for omtrent 14 Dage
før sidstleden, var Vidnet i Foreening med Sagens Parter inde i Gjestgiverens
Stue i Ejfjord, efter at de havde
drukket en Deel Brendeviin eller Øll, begyndte Sagvolderen at tage fat paa
Citanten og vilde brydes med ham; men Citanten undslog sig stedse og bad om at
faa Fred og truede med at stevne
Sagvolderen, der han ikke vilde lade ham være,
Sagvolderen holdt endelig op og gik ud; men efter en kort Tids Forløb
kom han indigjen og tog fat paa Citanten, og sagde at han Citanten
havde sagt at han skulde faa betale, nu mente han, at han kunde gjerne
tumle med ham saa meget han vilde; thi det gik under det samme eller paa samme Regning. Sagvolderen vedblev saaledes flere Gange at
trekke Citanten op af sit Sæde, kastede ham et par Gange ned paa Gulvet og
slengte han rundt om i Værelset mod Kakkelovnen og andre Stæder. Vidnet saa ei at Sagvolderen fik Mærker i
Ansigtet eller andre Stæder, eller at han blødede; men Vidnets Foreening med de
Øvrige Tilstædeværende synes at det var en uanstændig og volsom Opførsel og med Alvorlighed paalagde Sagvolderen at
holde sig roelig. Videre vidste ei
Vidnet til Oplysning vedstod sit af
Protocollen forelæste Prov rigtig tilført
Afskediget.
2det Vidne
Gunder Gjærmundsen Brimnæss, der under sin aflagde Eed forklarede sig 27
Aar gammel og sidst afvigte Søndag nød
han Alterets Sachramente, og Citantens Moder er Sagvolderens Sødskendebarn forøvrigt Parterne ubeslægtet og
ubesvogret. Dette Vidne var tilstæde
til den af 1ste Vidne omforklarede Tid, og Oprindelsen til Klammeriet saaledes
som af 1ste Vidne er omforklaret; men dette Vidne saae at Sagvolderen, tog
Citanten i Haaret og luggede ham en Gang
og en anden Gang tog han ham i Haaret og drog ham ned paa Gulvet det første troede Vidnet det kunde være Spøg;
men siden sytes!! (syntes) han det blev alvor, om Morgenen saa Vidnet at Citanten havde
mistet lit Hud i Hovedskallen, for
Resten var nærværende Vidne enig med forestaaende. Paa nærmere Tilspørgende tillagde
Vidnet at foruden de 2de omforklarede
Gange saa han ogsaa at Sagvolderen 2
andre Gange tog Citanten i Haaret og
sagde at det gik for det samme; thi det kostede 9 Spd. alligevel. Vidnet vedstod sit Protocollen tilførte Prov
rigtig vidste ei videre at forklare Afskediget.
3die Vidne
Sjur Sjursen Ringøen der under
sin aflagde Eed forklarede sig 37 Aar gammel
og 6te Søndag efter Paaske nød han Alterets Sachramente. Sagens Parter
ubeslægtet og ubesvogret Vidnet var vel
tilstede paa Gjestgiveriet paa den Tid, da det paastevnte Klammerie skeedte;
men da han allerede havde lagt sig i et Cammer
1825:
442b
ved
Siden af Stuen saa han ikke Spectaclet;
men hørte at der var Klammerie mellem Sagens Parter, og da de vare
beskjenkede gik han ind for at stille
til Rette mellem dem; men da de ikke vilde blive roelige gik han tilbage og lagde sig. Vidnet var saa
kort Tid inde at han ikke lagde Mærke til hvem af Parterne vare den Skyldige, om Morgenen kom {Citanten} \Sagvolderen/ til
Vidnet og bad Vidnet hente Citanten, Sagvolderen bød da en Potte Brendeviin i
Forlig men Citanten forlangte 16 Spd til
Fattigkassen, Forlig fandt ikke Stæd
mellem dem. Vidnet ved at Citanten
straxt efter blev syg og laa til Sengs i nogen Tid; men om Slagene vare Skyld
heri ved ei Vidnet. Videre vidste han ikke vedstod sit Protocollen tilførte Prov
rigtig Afskediget.
4de Vidne
Nils Simondsen Tvesme forklarede
under sin aflagte Eed at han er 36 Aar gammel
og Sagens parter ubeslægtet og ubesvogret. Vidnet vidste ei videre til Oplysning end at
Citanten blev syg nogen Tid efter at han kom fra Ejdfjord og laae Syg indtil ud paa Vaarparten om dette var en Følge af Klammeriet i
Ejdfjord ved ei Vidnet. Det vare Vidnet
bekjendt at Citanten havde bestilt Fartøy for at reise paa Sildefiskeriet, men
den omforklarede Sygdom hindrede ham heri.
Videre vidste ei Vidnet vedstod
sit Protocollen tilførte Prov rigtigt
afskediget.
De 2de sidste Vidner fremstode atter og under deres aflagde Eed bevidnede at det
var dem bekjendt at Storm og Uveir hindrede Citanten fra selv at møde ved
Forligelsescommitionen til den bestemte Tid, og at Citanten Aftenen før Commitionen var paa Veien; men maatte formedelst Storm
vende tilbage igjen, Citanten har 1 1/8 Miil fra sit Hjem til Commitions
Stædet.
Til Bevis om at Citantens Sygdom reiste sig
af de Slag Sagvolderen havde givet ham, fremlagde han nu under 9de Marti 1825
af Lægen Lars Istad paa Voss udstæd Attest
der blev oplæst og indtages her
saalydende #
Citanten begjærede Sagen optaget til Doms med
Paastand at Sagvolderen ipligtes for sin voldsomme og Lovstridige Opførsel at
bøde til Kingservigs Præstegjelds Fattigkasse 20 Spd. og i Processens Omkostninger 3 Spd. samt for Bryderie og Reiseomkostninger 6
Spd. nærmere Tilsvar forbeholdes
Sagvolderen anmærkede at de!! (det?) heele
omvidnede Klammerie kuns var Spøg og skeedte
efter Citantens eget Forlangende for at indbilde de Tilstædeværende Sørfjoringer
at de Slages samt at Citanten til den
Eende kastede sig selv i Gulvet for
øvrigt maatte han begjære Anstand i Sagen til førstkommende September
Maanedsting for til Oplysning herom at
faa Vidnerne Johannes Haaeim og Tosten Hermundsen Ygre med flere.
Eragtet
Den forlangte Udsettelse bevilges.
Citanten betalede Indcammination 1 Spd 28
s: for 4re Vidner 48 s:
og Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:
og for en Udsættelse 12 s:
Nye
Sag
Jens
Pedersen Hylden mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest
om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnt Lars Haldorsen Sponheim
for at see sig overbevist og lide Dom for skyldige til Citanten 1 Spd 3 Ort og
16 s med videre efter Stevneattestens
Formeld. Videre fremlagde han Attest
fra Vedkommende Forligelsescommition, der viser at Sagen som uforligt er
henvist til Rettergang. Disse
Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste og indtagne her saalydende
##
Sagvolderen blev lovlig paaraabt; men mødte
ikke.
Citanten bemærkede at Sagvolderen siden
Indklagen til Forligelsescommitionen havde betalt 1 Ort, saa at
1825:
443
den
rigtige Sum bliver den i Stevneattesten angivne. Sagsøgeren sagde at han ingen Vidner {havde}
fandt nødvendig at føre; men han haabede at den paastevnte Sum maatte blive ham
tilkjendt med den i Stevneattesten nedlagde Paastand; da den ei fra Sagvolderens
Side er modsagt, og i Procesomkostninger og {i Proces} for Tidsspilde 3 Spd,
hvormed var han begjærende Dom i Sagen.
Eragtet
Sagen optages til Doms.
Citanten betalede Indcammination 74 s:
Da
ingen for i Aften indfandt sig, som for i Aften havde videre for Retten at
andrage, saa blev hermed Sluttet og Tingets Fortsættelse udsadt til i Morgen.
A
v W S Koren Joseph Johns: Lille
Graven John Magnussen Møkletun Sjur Johnsen
Westrim Asbiørn Jonsen Maabø
Næste
Dag 1825 den 3die Junij continuerede Sommertinget for Gravens
Skibbrede ved de samme Rettens Personer som i Gaar.
Hvorda! Erik Eriksen Oppedahl og Torbjørn Nilsen Høl
mødte for Retten og bad Protocollen tilført følgende mellem dem indgangne
Forlig
Torbjørn
Nilsen Høl vedtager at betale til Erik Eriksen Oppedahl inden 3 Uger fra
Mikkelsdag førstkommende 1825, 14 Spd 4 Ort og 16 Skilling skrives fjorten Specidaler Fire Ort og Sexten
Skilling Species, som han i Følge opgjordt Mellemregning var bleven skyldig til
Erik. Dette Forliig der saaledes under
Executions Tvang var indgaaet blev af
Parterne bekræftet med deres Hænders Underskrift
betalt 1 Spd 28 [s:]
Torbjørn
Nilsen Høl, Erik Eriksen Oppedahl begge med iholdt Pen
Eds Sag
Helje
Tostensen Lægreid mødte for Retten og frem lagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnt Anve Tostensen
Lægreide, til at anhøre den for ham ved Dom af 4de December 1824 tilladte Eed,
I Anledning af at han hos Sagvolderen tilgodekommer 21 Spd, hvilken Eed han nu
for Retten var villig til at Aflægge.
Stevneattesten blev oplæst og indtages her saalydende
#
Sagvolderen Anve Tostensen Lægreid mødte for
Retten og var forlangende at Citanten ei nu maatte aflægge Eeden da han agtede at indstevne den afsagte
Underretsdom til Paakjendelse af Stiftsretten. Paa Rettens Opfordring kunde han ei forevise
Stevning til Stiftsretten; men maatte bemærke at uagtet Underretsdommen var
afsagt den 4de December 1824, saa var dog ei denne bleven ham forkyndt før den
14de April 1825, og uagtet han havde indfundet sig straxt for Sorenskriveren,
saa havde han dog ei været istand til at faa Domsacten beskreven formedelst Tingreiser og andre bestemte
Forretninger forinden nu her paa Tinget,
saa at det havde været ham umueligt at kunde erholde Stevning til
Stiftsoverretten udtaget; men da han nu havde erholdt den forlangte Udskrift af
Domsacten, saa vilde han straxt udtage Stevning til Overretten for saavit at
indanke Sagen, og
1825:
443b
var
det i saadan Hensigt og paa de anførte Grunde han var begjærende udsættelse med
Eedens Aflæg indtil Stiftsoverrettens Dom var falden.
Citanten prottesterede mod Sagvolderens
Tilførte og paastod nu straxt at aflægge
Eeden, og udbad sig i saa Henseende Rettens Eragtning:
Retten Eragtede Paa de af Sagvolderen anførte Grunde,
udsættes med den ved Uderrets!! (Underrets) Dommen idømte Eeds Aflæggelse til
førstkommende September Maanedsting, {og} for imidlertid at erfare om
Sagvolderen har indstevnt nærværende Sag til Stiftsoverrettens Paakjendelse, og
dersom Stevning ei til denne Tid er udtaget
bliver den ved Uderretsdommen!! (Under-) idømte Eed at aflægge; men
skulde Sagen være indanket til Stiftsoverretten
saa kan ei Eed aflægges {forinden}
undtagen efter Stiftsoverrettens Dom.
betalt i Alt 1 Spd 18 s: resten qvittet med Sorenskriveren selv.
Nye
Sag
Lars
Knudsen Sysen mødte for Retten og frem lagde de beskikkede Stevnevidners Attest
om ved mundtlig Varsel til dette Ting, at have indstevnt Ole Nilsen Haaeim, til
at lide Dom til skadesløs Udbetaling af skyldige til Citanten 17 Spd.,
saavelsom nærværende Sags Omkostninger
med videre efter Stevneattestens Formæld. Videre fremlagde han Attest fra Vedkommende
Forligelsescommition der viser at Sagen
som uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang. Disse Doccumenter bleve paa Citantens
Forlangende oplæste og indtages her
saalydende ##
Sagvolderen mødte personlig for Retten vedtog Lovlig Varsel, samt fremlagde
Stevnevidnernes Attest om ved mundtlig Varsel
contra at have indstevnet Citanten, for at see sig Overbevist om at
skylde til Contra citanten en Deel, saavel Penge, som Varer, hvilket han troede
vilde komme til Liqvidation. Attesten
indtages her saalydende #
Hovedcitanten benægtede aldeles
Contracitantens Paastand om at skylde ham noget; saa meget mere som dette ei
har været behandlet og Forliig prøvet ved ForligelsesCommitionen, hvilket han
dog troede nødvendig, da Contrastevningen hverken indeholder nogen bestemt
Pengesum eller nogen Fordring af den Natur at den bør komme til Liqvidation
imod hans reene og klare Fordring, hvorfor han var begjærende Contrastevningen
Afvist {til} fra Retten indtil mindelig Foreening ved Forligelsescommitionen
var prøvet.
Contracitanten modsagde og benægtede
Hovedcitantens Tilførte og udbad sig
Dommerens Eragtning.
Dommeren Eragtede Contrastevningen bliver fra Retten afvist
indtil prøve om mindelig Forening ved Forligelsescommitionen har {bl} været
forsøgt og Attest derom i Retten
fremlagt. Denne Eragtning blev Parterne
forelæst.
Hovedcitanten derefter forlangede Afhørdt de
2de Vidner Sjur Larsen Sæd og Johannes Olsen Haaeim hvilke begge efter given Formaning om
Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet
fordølge eller fordreie, og fremstod da
som
1ste Vidne
Johannes Olsen Haaeim, der under
sin aflagde Eed forklarede sig 40 Aar gammel
og nu i Foraaret nød han Alterets Sachramente. Parterne ubeslægtet og ubesvogret. Det er Vidnet bekjendt at Sagvolderen kjøbte
af Citanten for omtrent et Aar siden et Sølvbeger hvorfor Citanten skulde have 20 Spd da Handelen skeedte blev der intet intet!!
betalt; men saa vidt Vidnet erindrer skulde det betales ¼ Aar efter at Handelen
var skeedt, om
1825:
444
denne
Gjeld senere er bleven betalt ved ei
Vidnet. Saavidt Vidnet erindrer skulde denne Kjøbesumma betales rent, uden
Liqvidation af gammelt Mellemværende.
Videre vidste ei Vidnet til Oplysning, vedstod sit af Protocollen
oplæste Prov rigtig afskediget.
2det Vidne
Sjur Larsen Sæd forklarede sig
under sin aflagdte Eed 66 Aar gammel
Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret,
forklarede sig i et og alt enig med 1ste Vidne, undtagen at han erindrer
ikke bestemt om hvilken Trmin!! (Termin) der blev fastsadt til Betalings
Termin; men at denne for længe siden er forløben ved Vidnet bestemt, vidste ei videre til Oplysning afskeediget.
Citanten var derefter begjærende Sagen
optaget til Doms hvorved han haabede sig
tilkjendt den paastevnte Sum, saavelsom denne Proces omkostninger
skadesløs saavelsom for Reiser og
Tidsspilde i Alt med 8te Spd og
Sagvolderen mulkteret for unødig Trætte.
Sagvolderen begjærede Sagen udsadt for at
kunne gjøre sine Contraprætensioner Gjeldende efter forud at have {gjordt}
forsøgt mindelig Foreening ved Forligelsescommitionen.
Eragtet
den forlangte Udsættelse bevilges til førstkommende September
Maanedsting paa Helleland.
Citanten betalede Indkammination 1 Spd 28
[s:] for 2 Vidner 32 s:
Sagvolderen betalede for Contrastevningens Indkammination 1 Spd 28
s: for en Udsættelse 12 s: Contracitanten tilgode 20 s:
Nye
Sag
Tosten
Olsen Sæd \med Curator/ mødte for Retten og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet
Hans Jacobsen Tvedt, til at lide Dom for at have mod Citantens Villie borttaget
en denne tilhørende Færingsbaad, som Citanten endnu ei har faaet tilbage, med
videre efter Stevneattestens Formeld.
Videre fremlagde han Attest fra vedkommende Forligelsescommition, der
viser at Sagen som uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang Disse Doccumenter bleve paa Citantens
forlangende oplæste og indtages her
saalydende ##
Sagvolderen var selv personlig tilstæde og
anhørte forbemeldte Documenter oplæse, og derpaa irettelagde contra
stevneattest, der blev oplæst og indtages her
saalydende #
Citanten derefter fremstillede som
1ste Vidne
Lars Jacobsen Midhuus, hvem han var begjærende eedfæsted og afhørt, hvad
han maatte være vidende til denne Sags Oplysning. Det fremstillede Vidne erklærede at han ei
kunde tillades at aflægge nogen eedfæstet Forklaring, da han selv af Citanten
var beskyldt for at have været delagtig i at borttage hans Baad. Citanten deklarerede at det her fremstillede
Vidne vel havde været deelagtig i at borttage hans Baad; men da Sagen mellem
dem var afgjort troede han at der intet
var imod at han jo kunde føres som Vidne.
Paa Grund af Citantens sidst tilførte maatte
Sagvolderen prottestere mod Vidnesbyrds Aflæggelse af det fremstillede Vidne
Lars Jacobsen Midhuus og udbad sig i saa
Henseende Dommerens Eragtning.
Dommeren Eragtede, at i Følge Vidnets saavelsom Citantens
deklaration kunde ei det indstevnte Vidne Lars Jacobsen Midhuus tillades at
aflægge eedfæstet Vidnesbyrd da Sagen i
Følge Norske Lovs 1 – 13 Capitel 18 Artikel maa ansees, som hans egen og han saaledes maa blive at betrakte som et
villigt Vidne. Denne Eragtning blev
Parterne forelæst.
Citanten derefter fremstillede
1825:
444b
det
2det indstevnte Vidne Lars Olsen Sæd, der efter given Formaning om
Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet
fordølge eller fordreie. Han forklarede sig 59 Aar gammel, nød Alterets
Sachramente for omtrent 3 Uger siden; Sagens Parter ubeslægtet og
ubesvogret. Vidnet forklarede at nogen
Tid føre Kyndelsmisse kom Sagvolderen og Lars Jacobsen Midhuus indtil Vidnet om
Aftenen og laante hos ham et Par Aarer; men om disse Aarer bleve brugte eller hvortil de bleve brugte er Vidnet aldeles uvidende om og ved aldeles ikke om de have benyttet
Citantens Baad hverken med eller mod hans Villie. Det blev siden Vidnet
fortalt, at de Aarer, som han laante til Sagvolderen, fandtes igjen i Citantens
Baad, som skulde være funden drivende paa Fjorden. Aarene har Vidnet endnu ikke
faaet tilbage. Om Baaden blev borte samme Aften som hans Aarer bleve udlaante ved ei Vidnet. Videre vidste han ei til Oplysning afskeediget.
{2det} 3die Vidne Snare Hansen Nesheim aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne
Sandhed og forklarede sig 33 Aar gammel.
Sagens Parter aldeles ubeslægtet og ubesvogret. Vidnet vidste ei videre til Oplysning endat
det en Torsdags Morgen for sidstleden Kyndelsmysse fandt Vidnet en Baad som
drev paa Fjorden uden Folk i han
bjergede da Baaden i Land uden at han
viste hvem Baaden tilhørte. Citanten kom da nogen Tid efter og {hentede}
\besaae/ Baaden, som \han foregav at være sin/ sin!! Ejendom. Da Vidnet fandt Baaden laa de Aarer i den, som af Vidnet Lars Olsen
Sæd var laant til Sagvolderen. Baaden
ligger endnu hos Vidnet, og saavidt Vidnet har erfaret havde den ingen Skade
faaet. Videre vidste ei Vidnet til
Oplysning vedstod sit Prov rigtig
tilført afskeediget.
For Nærværende Tid havde Citanten ei flere
Vidner at føre
Contracitanten derefter fremstillede som
1ste Contravidne Svend Aslaksen Sponheim, der aflagde Lovens Eed
med Løfte om at vidne Sandhed og
forklarede sig 52 Aar gammel og Sagens
Parter ubeslægtet og ubesvogret.
Forklarede at Morgenen efter at Sagvolderen havde laant Aarer af 2de
Hoved vidne, kom Vidnet ned til Søen og traf da Sagvolderen, som tilstod at han
havde Natten forud benyttet Vidnets Baad
og bad at han ei vilde tage ham det ilde op, da han var villig til at
betale. Vidnet saa at Baaden ei aldeles laa paa sit sædvanlige Stæd, men tog
ingen Betaling for Baadens afbenyttelse af Sagvolderen. Vidnet hører Hjemme paa Spaanheim i
Ulvig og var den Tid paa Arbeide paa
Lægreid i Ejdfjord, Vidnet havde roet ind til Simedahlen og medens han opholdt sig der var hans Baad
bleven borte; men Baaden kom tilbage igjen til Simedahlen forinden Vidnet
reiste derfra, saa at han paa sin Egen Baad roede tilbage til Ejde og der var det han traf Sagvolderen, som falt
i forundring over at han Vidnet havde faaet sin Baad igjen, da Sagvolderen
havde benyttet den og stod i den Formeening, at Baaden skulde ligge paa Ejde. Videre vidste ei Vidnet til Oplysning afskeediget.
Flere Vidner havde Contracitanten ikke at
føre
Hovedcitanten var begjærende Sagen udsadt til
førstkommende Maanedsting for imidlertid
at indstevne flere Vidner, for øvrigt
nedlagde han Paastand som i Stevneattesten findes anført.
Con-
1825:
445
tracitanten
havde intet mod den forlangte Udsættelse at indvende
Eragtet
Sagen udsættes til førstkommende September Maanedsting for!! (paa)
Helleland.
Hovedcitanten betalede Indcammination 1 Spd
28 s. for 2 Vidner 32 s:
og Contracitanten for Contrastevningen 1 Spd 28 s. for 1 Vidne 8e Skil:
Efter
Paaraab meldte sig ingen som for i Aften havde videre ved Retten at
bestille hvorfor Tingets Fortsættelse
udsættes til i Morgen.
A
v W S Koren Joseph Johnsøn
Lillegraven John Magnussøn Møkletun Sjur Johnsen
Westrim Asbjørn Jonsen Maabø
Næste
Dag 1825 den 4de Junij continuerede Sommer- Sage og Skatte tinget
for Gravens Skibbrede, og blev Retten betjent i Hr: Sorenskriver Korens Fravær
ved hans eedsvorne Fuldmægtig examinatus
juris C: H: H: Lund i Overværelse af de
samme Laugrettesmænd, som i Gaar findes anført.
Derefter
blev Publiceret følgende Documenter
1.
Skjøde datteret 3de Juni
1825 fra Jørgen Torbjørnsen yttre Tvedte
paa 1 Løb S: 1 Buksk: 1 Gedsk: i Gaarden yttre Tvedte til Sønnen Torbjørn Jørgensen for 200 Spd.
2. Do:
af 2 Juni 1825 fra Herlaug Larsen Nedre Seim til Sønnen Hans Herlaugsen paa 23
¼ Mrk Smør i Gaarden Seim datteret 2den
Juni 1825. for 220 Spd
3. Do:
af Do: Dato fra Knud Simondsen Seim som Laugverge for Britta Spilde til Sønnen Ole Larsen paa 1 Bpd Sm: 1 Løb Salt i Gaarden Spilde paa!! (for) 200
Spd.
4.
Do: Ditto Dato fra Hans Larsen
Koldsgaard til Johannes Paulsen paa 1 Bpd 3 Mrk Smør 1 ½ Faar:!! (Faarskind) i Koldsgaard for 100
Spd.
5.
Skifte sluttet 30te August
1824 efter Gaardmand Peder Ellingsen
Kjærland hvorved Boets Jordegods i
Gaardene Kjærland og Ystaas er udlagt til SterboeEnken Ingebor og Sønnerne
Ellias og Christopher.
6.
Fæstesæddel af 2den Juni 1825 fra Gunder Gjermundsen Bremnes til
E{lling}\ngel/ Gjermunds: paa Pladset Brækkene und!! Bremnes med Reversal af Ditto Dato.
7.
Brugs og Wilkaarsbrev: af 3 Juni 1825 fra Torbjørn Jørgensen yttre
Tvedte til Jørgen Torbjørnsen og Hustrue Guri Sjursdtr: paa Levetid.
8. Wilkaarbrev
af 2 Juni 1825 fra Johannes Paulsen Koldsgaard til Hans Larsen og Hustrue
Ingebor Iversdtr: paa Levetid.
9.
Ditto af Do: Dato fra Ole Larsen nedre Spilde til Moderen Britta
Larsdtr: paa Levetid
10.
Do: af Ditto Dato fra Hans Herlaugsen nedre Seim til Forældrene Herlaug
Larsen og Hustrue Ingebor Olsdtr: paa Levetid.
11.
Fledføringscontract af 17de Februar 1825
hvorved Niels Pedersen Børsem har intaget Brita Ellingsdtr: nedre Leqve
i Fledføring mod at nyde hendes Ejendele.
12.
Kongelig Condfirmation paa et Testamente mellem Ægtefolkene Hans
Nielssen Haugsnes og Sesselia Svendsdtr:
af 9 April 1825.
13.
Obligation datteret 3 Juni
1825 fra Mikkel Jonsen Tvedte til Hr:
Rikkold Kongstuun paa 80 Spd mod 1ste
Prioritet i 1 Bukskind i Gaarden Tvedte.
14.
Ditto af Ditto Dato fra Anders Olsen Sæd til Samson Hemmingsen Helleland
paa 200 Spd mod 1ste Prioritet i 1 Bpd 3
Mrk Smør i Gaarden Sæd.
15.
Ditto af Ditto Dato fra Anve Andersen Lillegraven til Jon Endresen
Fylkedalen paa 160 Spd mod 1ste
Prioritet i 1 Løb Smør ½ Hud i Gaarden
Lillegraven.
16.
Ditto af Ditto Dato fra Lars Haldorsen Spaanheim til Knud Haldorsen
Oppedal og Ole Haldorsen Espe paa 500 Spd
\mod/ 2 Prioritets P: i Gaarden Spaanheim og 1ste Prioritet i hans Ejende Løsøre.
17.
Ditto af Ditto Dato fra Ommund Ommundsen Ose til Ole Ellingsen Hagestad
paa 60 Spd mod 1 Prioritet i 7 syv
Creature og 3 Kobberkjeler.
18.
Ditto af 2 Juni fra Johannes Paulsen Koldsgaard til Hans Larsen
Koldsgaard paa 199 Spd mod 1 Prioritet i
2 Bpd 6 Mrk S: 3 Faarskind i Gaarden
Koldsgaard.
1825:
445b
19.
Ditto af 2den Juni fra Mikkel Iversen Skaftedal til Christopher Pedersen
Jørdre paa 100 Spd mod 1ste Prioritet i
1 Bpd 21 Mrk Smør ¼ Buksk: 7/12 Gedskind
¾ Faarsk: 1 ¼ Kalvskind ½ Løb Salt i Gaarden Holven.
20.
Ditto Ditto Dato fra John Olsen
Kjærlandshagen til \Hellie/ Helliesen Svaasand
stor 80 Spd mod 1 Prioritet i
Kjærlands Hagen.
21.
Ditto Ditto Dato fra Gunder
Gjermundsen Bremnes til Ole Olsen Djønne paa 80 Spd og til Peder Sjursen Bue 20 Spd mod 1ste Prioritet i 12 Mrk S: 1 Gedsk: i Bremnes.
22.
Afkald af 17 Octobr: 1823, fra Christian Gundersen Bolstad med
Curator for Arv stor 21 Spd 19 ½ s.
23.
Ditto af Ditto Dato fra Christi Gundersdtr: og Guro Gundersdatter
Bolstad med Tilsynsverge for Arv 21 Spd
19 ½ s. til Formynderne.
24.
Ditto af 2 Juni 1825 fra Arvingerne efter Afdøde Peder Pedersen Børsem
for hans Arv stor ialt 24 Spd 57 ½
s. til Formynderen.
25.
Ditto af Ditto Dato fra Torkel Tollaksen Opheim som gift med Marithe Halstensdatter Ose for Arv 22 Spd 27 ½ s.
26.
Ditto af Ditto Dato fra Lars Olsen nedre Seim som qvitterer for den Arv
som Hans Larssen Kolsgaard indesad med for Myntlingen Britta Nilsdtr: stor 20 Spd 34 s.
27.
Ditto af Ditto Dato fra Christi Larsdatter Brekke med Tilsynsverge for Arv hende tilhørende stor 10 Spd 32 ½ s.
28.
Ditto af 3 Juni fra Peder Olsen Sebbe
som gift med Catharine Johnsdtr: Maursæter for Arv stor 19 Spd 43 1/8 s.
29.
Ditto af 2 Juni fra Anna Anvesdtr: Tvedt med Tilsynsverge for den Arv som tilfaldt hende efter Anve
Andersen Tvedt.
30.
Lodseddel fra Lars Olsen nedre Seim, hvorved han har erkleret at
indesidde med Myntlingen Britha Spildes Løsøre ialt med 20 Spd 34 s.
Derefter
blev Aflyst følgende Documenter:
No: 1.
Obligation datteret 8 April 1825,
hvorved Peder P: Brattebøe ved Qvittering af 28 Mai 1825 har erkleret de af
John Kjerland ham skyldige 70 Spd. som betalte.
No: 2.
Ditto af 4 Decembr: 1821 hvorved
Omund Olsen Djønne qvitterer for 100 Spd tilhørende Ole Olsen Djønne og Peder
S: Bue ved Qvittering af 2 Juni 1825.
No: 3.
Ditto af 23 Octobr: 1818, hvorpaa Iver Hansen Nesheim har qvittering for
de ham tilhørende 40 Spd 86 s. som Johannes J: Nesheim skyldte.
No: 4.
Ditto af 29 Mai 1813, hvorved Christoffer Pedersen Jørdre ved Qvittering
af 2 Juni 1825 har erkleret de af Peder Omudsen(?) Skaar ham skyldige 48 Spd
som betalte.
No: 5.
Ditto af 23 Octobr: 1818, hvorved Størkaar Larssen Holven ved Qvittering
af Ditto Dato har erkleret at de af Erik Jensen Nestaas hans Kone skyldige 50 Spd
ere betalte.
No: 6.
Ditto af 2 Januar 1821 hvorved
Anders Andersen Eide ved Qvittering af Ditto Dato har erkleret at de af David
Espeland ham skyldige 30 Spd ere betalte.
No: 7.
Ditto af 5 Desembr: 1820, hvorved Sjur Johnsen Ourdal ved Qvittering af
3 Junii 1825 har erkleret at de af Mikkel Johnsen Tvete hans Kone skyldige 31
Spd ere betalte.
No: 8.
Ditto af 18 Mai 1822 hvorved
Arvingerne efter John Thronsen Tvete ved Qvittering af 2 Junii 1825 har
erkleret de af Mikkel Tvete til Afdøde skyldige 49 Spd som betalte.
No: 9.
Ditto af 24 Mai 1823, hvorved Peder Olsen Sæbøe ved Qvittering af 3 Juni
1825, har erkleret de af Asbjørn Maabøe til hans Kone skyldige 17 Spd 60 s som
betalte.
Da
ingen efter 3 Ganges Udraab meldte sig med noget blev Retten hævet
A
v W S Koren Joseph Johnsen
Lillegraven, Sjur Johnsen Ourdal, Asbjørn Johnsen
Maabøe, John Magnesen
Møklethun alle 4 med iholdt Pen.
Sommerting for Kingservigs og Røldahls Skibbrede
Aar
1825 den 6te Junij blev Retten sadt paa Tingstædet \Utne/ til
det almindelige Sommer- Sage og Skatte tings Afholdelse for Kingservigs og
Røldahls Skibbreder, og blev Retten betjent i Hr: Sorenskriver Korens
Fraværelse ved hans eedsvorne
1825:
446
Fuldmægtig examinatus juris C: H: H: Lund i Overværelse af Laugrettesmændene Mikkel Halstensen Lofthuus, Ole Johnsen Age,
Lars Asbjørnsen Age og John Larsen Hause, hvilke alle fire aflagde den for
Laugrettesmænd befalede Eed og betalede
hver 24 s. Retten blev sadt Klokken 8 ½
Slet, da den tingsøgende Almue ei før var tilstæde.
Hvorda! blev publiceret de samme Love og Anordninger
som Fol: 438 for Sommertinget for Johndahls Skibbrede findes indført.
Eds Sag
Endre
Knudsen Midnæss mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnt Johannes Sjursen
Tvedt, for at overvære og anhøre ham aflægge, den ham ved Underrets Dom af 10de
Februar dette Aar tilladte Eed med
videre efter Attestens Formeld som blev
oplæst og indtages her saalydende #
Johannes Sjursen Tvedt var personlig i Retten
tilstæde og vedtog Lovlig Varsel.
Endre Knudsen Midnæss derefter foreviste den
paaberaabte under 10de Februari 1825 afsagte Underretsdom, i hvis Følge det var
ham tilladt med sin corporlige Eed at bekræfte, at han til Johannes Tvedt havde
udleiet en Koe og at han endnu derfor
til gode kom/m/er 12 Kander Briim, hvilken Eed han nu her for Retten med
oprakte Fingre og efter given Formaning om Sandfærdigt Udsigende aflagde. Dommen blev med foreviisnings Paategning
tilbageleveret.
Herfor betalt 78 s:
Nye
Sag
Ole
Mikkelsen Askene mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Torjels Torjelsen
Ejttrem i Anledning af en Jagtehandel
hvorved Sagvolderen ei har opfyldt sin Forpligtelse mod Citanten med videre efter Stevneattestens
Formeld. Videre fremlagde han Attest
fra vedkommende Forligelsescommition, der viser at Sagen som uforligt blev
henvist til Rettergang. Disse
Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste og indtages her saalydende
## Citanten fremlagde videre en
skriftlig indberetning om Sagens sande Sammenhæng, hvis Rigtighed han haabede
ved de indstevnte Vidner at godtgjøre.
Dette Doccument blev oplæst og indtages her saalydende
#
Sagvolderen mødte personlig i Retten
tilstæde vedtog lovlig Varsel, og
irettelagde derpaa \Bevis om/ sin (sit) Contra Stevnemaal, der blev oplæst og indtages her saalydende
#
Hovedcitanten derefter var begjærende de
indstevnte Vidner fremkaldte eedfæstede
og afhørte og fremstillede i saadan
Hensigt Ellef Johnsen Ejttrem, Christen Jacobsen Ejttrem, Gunder Knudsen
Ejttrem, Johannes Johannessen Ejttremsnæss og Lars Knudsen Bustethun, hvilke
samtlige efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med
Løfte om at vidne Sandhed. Derpaa
fremstod som
1ste Vidne
Ellef Johnsen Ejttrem, der under sin aflagte Eed forklarede sig 68 Aar
gammel, Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret. For omtrent 3 Aars Tid siden blev Vidnet
tilkalt af begge nærværende Sags Parter for at være Overværende ved en Handel
som blev afgjordt imellem dem. Parternes
Aftale var da saaledes \Foreened/ at Sagvolderen skulde afkjøbe Citanten den
Halvedeel i et denne
1825:
446b
tilhørende
Jagtefartøi med Tilbehør og derfor give
255 Spd, saa at Sagvolderen skulde ansees for fuldkommen Ejermand af den ½ Part
i Jagten. Parterne bleve derpaa eenige om at de skulde reise sammen til Byen
for at kjøbe Takelage til Fartøiet.
Efter at Parterne saaledes nogen Tid havde samtalet sammen, sagde Hoved
citanten, at dersom de 255 Spd. ikke skulde blive tilstrækkelige til Takelagen,
der i et og alt skulde være god og forsvarlig, saa maatte de begge deltage i de
overskydende Omkostninger, ligesom de og skulde dele det overskydende af de 255
Spd. om ei alle disse Penge skulde udfordres til Takelagen; men hertil svarede
Contracitanten aldeles intet, uagtet han var nærværende og maatte {hø}
nødvendigviis høre dette Hovedcitantens Udsagn. Vidnet tilstod sit Protocollen tilførte Prov
rigtig og vidste ei videre til
Oplysning afskeediget.
2det Vidne Christen Jacobsen Ejttrem der under sin aflagde Eed forklarede sig 35
Aar, Sagens Parter aldeles ubeslægtet
men gift med Contracitantens Søster.
Vidnet var tilstæde til den af 1ste Vidne omforklarede Tid, og passerede
da alt saaledes som af dette Vidne anforklaret, hvorved nærværende Vidne altsaa
erklærede sig aldeles eenstemmig.
Vidste ei videre til Oplysning
vedstod sit Prov rigtig tilført
afskeediget.
3die Vidne
Gunder Knudsen Ejttrem, der under sin aflagde Eed forklarede sig 51 Aar
gammel. Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret. Han ved intet videre end den Tid da denne
Handel var skeedt mellem Sagens Parter, spurgte Vidnet sin Huusbonde, det her
afhørte 2det Vidne, som ved ovenmeldte Handel havde været nærværende, om
Sammenhengen dermed, han fortalte ham da alt saaledes, som af 1ste Vidne her
for Retten i Dag er omforklaret, og hvor i 2det Vidne har erklæret sig eenig;
med Undtagelse af at hans Huusbode!! (-bonde) da sagde at de 255 Spd skulde
gives for ½ Parten i Fartøiets Skrog uden Takelage. Videre vidste ei Vidnet til Oplysning afskeediget.
4de Vidne
Johannes Johannessen Ejttremsnæsset
der under sin aflagde Eed forklarede sig 44 Aar gammel, Parterne
ubeslægtet, men gift med Hovedcitantens Broderdatter. Vidnet blev engang tilkaldt, for at skulde
overvære en seenere Foreening imellem nærværende Sags Parter angaaende den
ommeldte Jagtehandel, der blev ingen Foreening opnaaet; men Lars Knudsen
Bustethun, som og da i samme Hensigt var nærværende, spurgte da 1ste og 2det
Vidne, som da og var tilstæde, om Hoved Citanten havde paataget sig, allene at
udrede de Omkostninger til Fartøiets Takelage som maatte overskyde de 255
Spd hvortil disse Vidner da svarede
enstemmigen Nei. Vidnet vidste ei
videre at afgive afskeediget.
5te Vidne
Lars Knudsen Bustethun forklarede
sig 53 Aar gammel og Sagens Parter
ubeslægtet og ubesvogret forklarede sig
i et og alt eenig med forestaaende 4de Vidne.
Afskeediget.
Hoved citanten deklarerede at han ingen flere
Vidner havde at føre og ansaa Sagen
tilstrækkelig oplyst ved de allerede førte, han var altsaa begjærende Dom under
Paastand af at Contracitanten vorder ipligtet at betale ham halvedelen, af de
til Fartøiets Takelage, udlagte 43 Spd. med 21 Spd 60 s. hvilke overskyder de 255 Spd; Da Hovedcitanten ved de førte Vidner
1825:
447
troede
tilstrækkelig at have oplyst, at Contracitanten var pligtig at betale
Halvedeelen i de Omkostninger, som oversteg de forhen omtalte 255 Spd, som
skulde anvendes til Indkjøb af Takelage {til Fartøiet} \saa haabede han sig disse ved Dom
tilkjendt/, ligeledes haabede han sig tilkjendt ved den forventende Dom denne
Processes Omkostninger godtgjordte med Tidsspilde og videre 6 Spd.
Contracitanten vedstod at Hoved citanten foruden de 255 Spd i Byen til Rebenslageren havde udlagt 24 Spd
1 Ort og 20 s:, forøvrigt er han vidende om at Hovedcitanten til Fartøiets
Takelage har benyttet en Deel gammelt Taugværk, hvis Værd han aldeles ikke ved
at opgive; men imidlertid tror han at dette er ham aldeles uvedkommende, i
Følge den imellem dem indgangne \Accord/ og de i Dag for Retten afhørte Vidners
Forklaring. Derefter fremlagde han sit
skriftlige Indlæg i Sagen som nu blev oplæst og indtages her saalydende
#
Hovedcitanten benægtede Contracitantens
tilførte og henholdt sig til sit
forrige.
Eragtet
Sagen optages til Doms.
Hovedcitanten betalede Indcammination 1 Spd
28 [s:] for 5 Vidner at afhøre 56 s:
Contracitanten betalede for Contrastevningens Indcammination 1 Spd 28.
Nye
Sag
Anders
Larssen Ringøen mødte for Retten og fremlagde sin under 9de April 1825
{udstyrede} af Dommeren paa hans Forlangende udstyrede Retsstevning, forsynet
med Forkyndelses Paategning hvor ved han
for Retten i Dag har indstevnet Provst og Ridder Nils Hertsberg, for som
Benneficiarius {til} \at have bortbyxlet/ ½ Løb Smør i Gaarden Tvesme i
Kingservigs Skibbrede til sin Tjeneste dreng Østen Østensen, istæden for paa
Citantens Forlangende at {have} byxle den til sig, hvortil han troede sig
særdeles berettiget, da han ved Auction i sidstleden {December} 22de November
havde tilkjøbt sig Landskylden i bemeldte Gaard, herfor at lide Dom efter
Stevningens Indhold og senere nedlæggende Paastand. Stevningen blev paa Citantens Forlangende
oplæst og indtages her saalydende #
Videre fremlagde han Attest fra Forligelses commitionen, der viser at
Sagen som uforligt er henvist til Rettergang.
Attesten blev læst og indtages her saalydende
#
Sagvolderen
Her: Provst og Ridder Hertsberg, saavelsom Østen Østensen, mødte begge
personlig i Retten tilstæde og foreviste
1. det under 2den December 1824
af Bennificiariuus Hr: Provst Hertsberg til Østen Østensen udstædte Byxel brev,
der viser, {der viser} at han ved bemeldte Byxelbrev er bleven tilbyxlet ½ Løb
Smør med Byxel og Herlighed i Gaarden Tvesme.
2de. fremviste, Hr: Provsten sit
under 26de Marts 1817 af hans Maiestæt Kong Karl den 13de fornyede Kaldsbrev af
25de Marts 1803, der godtgjør at Her: Provsten er Byxelberettiget. forbemeldte Doccumenter bleve med
Forevisnings Paategning tilbageleveret
forøvrigt forbeholdt han sig nærmere at indgive sit skriftlige Indlæg i
Sagen.
Citanten troede sig fuldkommen berettiget til
\at/ blive tilbyxlet det paastevnte Brug
og til end ydderligere Beviis herfor fremlagde han en under 17de April
1825 fra Hr: Capitain Bredahl udstædt Attest
der viser at Citanten i et Aar har tjent som Tambor (Tambur) men formedelst Svaghed
1825:
447b
maatte
tage sin Afskeed, hvorfor han og troede sig særdeles at have Fortrinsret, til
at erholde byxlet det paastevnte Brug.
Videre fremlagde han nu sit Indlæg \med deri paaberaabte Foreleg(?)/ i
Sagen hvortil han for øvrigt henholdt
sig. Disse Doccumenter bleve oplæste og
indtages her saalydende ##
Provst Hærtsberg modsagde og benægtede
Citantens Tilførte og fremleverede nu
sit skriftlige Indlæg i Sagen som blev
oplæst og indtages her saalydende #
Da saavit var passeret fremstillede Citanten, som godvillig mødende
Vidne Aslak Gundersen Bjotvedt, Berge Heinesen Bjotvedt, hvilke han var
begjærende fremkaldede edfæstede og
{afhørte} tilspurgte om han
Citanten saavidt dem bekjendt har nogen Gard!! (Gaard) eller Plads i eie
eller Fæste.
De 2de fremstillede Vidner fremstode
derpaa aflagde Lovens Eed med Løfte om
at Vidne Sandhed, forklarede sig Sagens Parter ubeslægtede, den første forklarede sig 29 Aar og den sidste 31 Aar gam/m/el Paa den af Citanten fremsadte Qvæstion
svarede Vidnerne eenstemmig, at saavidt dem bekjendt har Citanten intet Plads
eller Gaard hverken i Byxel eller Eje og
at han saaledes er meget trængende til at faa fæstet Jord. videre havde han ei at tilspørge Vidnerne om hvorfor de bleve demmitterede.
Provst Hertsberg maatte bemærke, at i
Anledning af den fra Hr: Capitain Bredahl fremlagte Attest, maatte han bemærke,
at han ved paalidelige Attester forpligtede sig til at bevise, at Østen
Østensen i ligesaa lang og maaske
længere Tid har staaet i Kongens Tjeneste, at Østen Østensen ingen Jord eller Grund
har tilstaar Sagvolderen lettelig; men
dette uagtet troede Sagvolderen at han
ei var mere berettiget til at faa byxlet det omtvistede Brug, end den
nærværende Byxelmand. For øvrigt maatte
Sagvolderen begjære Sagen udsadt for med
Attest at bevise at Østen Østensen Rateig ogsaa har staaet i Kongens Tjeneste.
Citanten havde intet imod den forlangte
Udsættelse.
Eragtet
Sagen udsættes til førstkommende September Maanedsting paa Helleland.
Citanten betalede Indcammination 1 Spd 28
s: for 2 Vidner at afhøre 32 s:
Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:
for en Udsættelse 12 s:
Nye
Sag
For
Lars Heljesen Laathe, der paa en Reise er fraværende mødte hans Svigerfader og Medintrisent(?) i
Sagen Jacob Olsen Lothe, og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have
indstevnet Thomas Svendsen Berge og Lars Baarsen Berge, for at see sig
overbevist og lide Dom til for Eftertiden \at afholde sig fra/ at beite med
deres {Ejendom} Gjedder!! (geiter) paa Citantens Ejendom med videre Videre fremlagde de en Attest fra
Forligelses commitionen der viser at
Sagen, som uforligt er henvist til Rettergang.
Disse Doccumenter bleve oplæste og indtages her saalydende
##.
Sagvolderne declarerede at de ei vidste at
have fornærmet Citanten; men at at!! deres Ejendom og Beitning ligger i
Felledskab og saalænge der ingen Gjerder
er saa troede [de]? sig berettiget til
at beite med deres Chræature i Felledskab med Citanten, de declarerede at være villige til at opsætte
Gjærder og naar dette var skeet vilde de
forpligte sig til at holde Citantens Ejendom frie.
Efter at saavidt var passeret erklærede Parterne sig saaledes
foreenede at Citanten i Foreening med
Sagvolderne forpligtede sig alle til inden 3de Aar fra Dato at opsætte
Gjærder hver efter sin Gaards Skyld og
Brug. Gjerderne skal være lovlige og forsvarlige, saaledes som Skik og Brug er
her i Bøigden. Efter at disse Gjerder ere opsatte forpligter samtlige Sagens Parter sig til at
holde hin andens Ejendomme frie for al den Skade, som den ene Parts Chreature
{kunde} det være sig Gjedder
1825:
448
eller
andet, kunde tilføre den andens Ejendom
det mindste med det meste alt
efter uvillige Mænds Skjøn. Indtil den Tid Gjerderne ere komne istand forpligtede
Sagvolderne sig til at erstatte Citanten al den Skade, som deres Gjedder kunde
komme til at gjøre paa hans Ejendom, ligeledes efter uvillige Mænds Skjøn, uden
Vægring fra nogen af Siderne. Den af
Sagens Parter som ikke til den bestemte Tid lovligen haver {..} sine Gjerder
istand til den fastsadte Tid, saa forpligter den Skyldige sig til at udrede en
daglig Mulkt af 24 s: indtil Gjerdet forsvarlig er opsadt. Parterne vedtoge hver at betale sin 3de Part
i Processens Omkostninger
Saaledes at være foreenede bekræfte vi under
vores Hænders Underskrift.
Jacob
Olsen Laathe paa egne og Svigersøn Lars Heljesens Vegne Tomas Svendsen Berge, Lars Barsen!!
(Baarsen) Berge alle med iholdt Pen.
Citanten betalede Indcammination 1 Spd 28
s: Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:
Ingen
meldte sig i Aften med videre for Retten at andrage hvorfor Tingets Fortsættelse udsættes til i
Morgen.
C:
H: H: Lunde Mikkel Halstensen
Lofthuus Ole Johnsen Age \John Larss:/ L. Bleje
Næste
Dag 1825 den 7de Junij continuerede Sommertinget for Kingservigs og
Røldahls Skibbrede, og blev Retten betjent ved Stædets Sorenskriver i
Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.
Nye
Sag
Samson
Sjursen Helleland mødte paa sin Fader Sjur Samsonsen Hellelands Vegne og
fremlagde, de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette
Ting at have indkaldet Sjur Samsonsen Qvalnæss at see sig overbevist og lide
Rettens Dom til at opfylde en den 5te April sidstleden afsagt Voldgiftsdom, der
nu forventes af Retten tillagt executions {Tvang} Kraft, samt at erstatte denne
Sags Omkostninger, da han ei mindelig har opfyldt Voldgiftsdommen, med videre
efter Attestens Formeld, der blev oplæst og indtages her saalydende
#
Sjur Samsonsen Qvalnæss selv tilstæde
vedtog lovlig Varsel, og efter nogen Samtale bleve de saaledes
foreenede Sjur Samsonsen Qvalnæss
forpligter sig under Executions Tvang at opfylde forbemeldte ergangne
Voldgiftsdom, saaledes Inden 15 Dage
fra Dato betaler han (: Sjur Samsonsen
Qvalnæss :) til Sjur Samsonsen
Helleland, af den idømte Sum 10 Spd: og
de til Dato medgaaende Sags omkostninger 5 Spd. 38 s: tilsammen 15 Spd. 38 s: Inden 14 Dage efter førstkommende Høsteting,
betaler han ligeledes 20 Spd og inden
1ste Paaskedag anstundende Aar 1826 atter 20 Spd hvorved Dommen i et og alt bliver opfyldt og
klareret. Skulde mindelig Betaling
briste betaler han ogsaa denne
Forretnings Udstædelse, Execution og alt fornødent indtil Betaling skeer.
Dette deres Forlig underskrev de begge
Contrahenterne i Protocollen for derved
at give det Executions Kraft i Følge seneste Lov om Forligelses væsenet af 20de
Julij 1824.
betalt Indcammination 1 Spd. 28 s: Tilsvarspenge 40 s:
Samson
Siursen Helland Sjur Samsonsen Qvalnæss
Gammel Sag, Fol: 435
Christen Hovland med flere af Qvalnæss og Hovland mod Mauges Opsiddere.
Knud
Larsen Maage og Torbjørn Johannessen Mauge mødte for Retten og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting i
continuation contra at have indstevnt
Johannes Tostensen, Tosten Tostensen, Ole Heljesen og Christen Olsen alle af Gaarden Hovland samt Sjur Samsonsen, Samson Sjursen, Christopher
Ingebrigtsen, Helje Christophersen og Torjels Asbjørnsen alle af Gaarden Qvalnæss, at anhøre deres
Contravidner til Oplysning i den af forbemeldte Indstevnte mod
1825:
448b
nærværende
Contracitantere anlagde Sag for formentlig Overtrædelse af et imellem Parterne
forhen indgaaet Forliig betreffende Beitning paa Stølen Bjørnebotten med videre efter Attestens Formeld, der blev
oplæst og indtages her saalydende ##
Af de indstevnte Hovedcitantere mødte Sjur
Samsonsen Qvalnæss og Johannes Tostensen Hovland paa egne og øvrige Indstevntes
Vegne, hvilke nedlagde Indsigelse mod dette Stevnemaals Gyldighed paa Grund af at ikke alle Brugere af Støelen
Bjørnebotten ere blevne indkaldte ved den fremlagde Continuations
contrastevnings Attest.
Contracitanterne deklarerede, at hvorvidt der
er flere eller andre Brugere af bemeldte Støl Bjørnebotten end de nu
Indstevnte overlader de de Mødende at
bevise og godtgjøre, i Øvrigt troe de dem berettiget til at lade contrastevne
hvem og saamange af Hovedcitanterne, som de finder for godt og at kunde udelade hvem de vil, dog da de
ikke personlig ere nævnte i Hovedstevning; men kuns under det forblommede
Udtryk samtlige Opsiddere af Gaardene
Hovland og Qvalnæss, saa er det dem umueligt at vide om der gives flere
\lovlige/ Ejere og Brugere, af bemeldte 2de Gaarde nu for Tiden end de her
indstevnte og paa disse Grunde paastod
de Stevningens Hensigt fremmet.
Retten Eragtede, Paa de af contracitanterne anførte Grunde,
bliver den fremlagde contra Continuationsstevning at fremme og Vidnerne at
afhøre. Denne Eragtning blev Parterne
forelæst.
Contracitanten!! fremstillede nu de
Indstevnte contra Vidner Jacob Knudsen Qvitne og Ole Samsonsen Gjertvedt, blev
forelæst Eedens Formaning af Lovbogen, og aflagde derpaa Lovens Eed med Løfte
om at vidne Sandhed og fremstod da som
6te Contra Vidne Jacob Knudsen Qvitne, der under sin aflagde
Eed forklarede sig 36 Aar gammel, Parterne ubeslegtet og ubesvogret. Sidstleden Sommer i Julij Maaned 1824 var
Vidnet tillige med det andet indstevnte Vidne Ole Samsonsen Gjertvedt tilstæde
paa det Sætterstøl Contracitanterne have i Brug og Benyttelse nemlig nedre Bjørnebotten hvor Vinderne da byggede paa
Contracitanternes Stølshuse, og saa da Vidnet at en hel Deel baade Nødskræature og Faar af Gaardene Hovlands og Qvalnæses Fæe og Faar
at beite ei allene ind paa
Contracitanternes Sætterbeite nedre Bjørnebotten; men endog lige ind paa selve
Støelen hvor Huserne staar og vare
Vidnerne contracitanternes Tjenestepiger paa Støelen behjelpelig at jave dem
derfra ind paa øvre Bjørnebottens Strækning
hvor de tilhørede at gaa, og saae Vidnet bemeldte Cræature hver Dag i de
5 Dage Vidnet med Cammerat arbeidede som anført paa Sættershusene at gaa ind over Stølen nedre Bjørnebottens
Grændser og der at beite og gnave, stundum længere og stundum kortere Tid. Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet,
blev det forelæst af Protocollen dets her afgivne Prov som det vedstod rigtig tilført afskeediget.
7de Contra Vidne Ole Samsonsen Gjerstved, der under sin
aflagde Eed forklarede sig 23 Aar gammel, Parterne ubeslægtet, forklarede sig i
et og alt aldeles overeenstemmende med forestaaende 6te Contravidnes afgivne
Forklaring, blev forelæst samme, som det vedstod rigtig tilført. Afskeediget
Contracitanterne declarerede at de ingen
flere Vidner havde at afhøre men tilbød
nu Parterne Forliig under følgende Betingelser hvis Hovedcitanterne vil efter deres Pligt
afholde deres Chræature fra at komme over Stølen <øvre> Bjørnebottens
Marksteente og bestemte Grændser ind paa Sagvoldernes nu brugende Sætterbeite
nedre Bjørnebotten, saa at Contracitanterne for Eftertiden bliver frie for
Hovedcitanternes Cræaturers Gnav og Beitning, Contracitanterne til Skade, saa
forpligter Contracitanterne sig under lige Mulkt og Tvang for hvert
Cræatur om deres skulde komme ind paa
øvre Bjørnebottens Strækning og der beite
Hovedcitanterne til Skade
1825:
449
og
da skal denne Sags Omkostninger være ophævet paa begge Sider, men vil
Hovedcitanterne ikke modtage dette Tilbud, da indlade de herved Sagen til Doms,
med Paastand om, ei allene at friefindes for Hovedcitanternes formentlig høist
ubeføiede Søgsmaal, men og at erstattes denne paaførte Sags Omkostninger
skadesløs efter Dommerens Skjøn, da de frafalder Erstatning for den Skade
Hovedcitanternes Cræature har forvoldet dem
for derved at vise et Kjerligt Naboskab.
De Mødende Hovedcitantere begjærede tilført,
at de ansee og agte at bevise at alt hvad Contracitanterne til deres Forsvar i
denne Sag have fremført er noget Sagen
selv uvedkommende og uefterretteligt, som ei kan komme i Betragtning ved den
endelige Dom; til hvilket at bevise de begjærede denne Sag udsadt til
førstkommende December Maanedsting og
Aarsagen hvorfor han maa have saa lang Udsættelse er fornemmelig for imidlertid fra Regjeringen
at erholde tilbage til dens Approbation indgivet Forliig imellem Parterne, som
de troer meget vil afgjøre denne Sag.
Contracitanterne erklærede at de samtykkede
ikke Sagens Udsættelse [længere]? end til førstkommende Ting.
Begge Parter vedbleve deres Paastand.
Retten eragtede denne Sag udsættes til førstkommende
September Maanedsting. Denne Eragtning
blev Parterne forelæst.
betalt Indcammination 1 Spd 28 [s:] for 2 Vidner 16 s: Hovedcitanterne for en Eragtning og en
Udsættelse 24 s:
Hovedcitanten begjærede bekræftet Udskrift af
det her i Dag Passerede og betalede
herfor 47 [s:]
Gammel Sag Viking
Thoresen Jøssendahl contra Nils Heljesen Hagen
Fol: 431.
For
Contracitanten Nils Heljesen Hagen mødte for Retten dennes Fader Helje
Ommundsen Hagen og i Følge den ham sidst
forundte Udsættelse fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved
mundtlig Varsel til dette Ting contra at
have indstevnt Hovedcitanten Viking Thorsen Jøssendahl, for at anhøre Citantens
Paastand i nærværende Sag nedlagt med
videre efter Stevneattestens Formeld, som blev oplæst og indtages her saalydende
#
Hovedcitanten var personlig i Retten
tilstæde vedtog lovlig Varsel og vilde
afvarte hvad Contracitanten havde at iretteføre.
Contracitanten derefter fremstillede de
godvillig mødende Vidner Svend Olsen Berge, Knud Thorsen Hagen, Knud Olsen Odland
og Orm Heljesen Øverland (Ødland?); hvilke samtlige efter given Formaning om
Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet
fordølge eller fordreie. Contracitanten
derpaa fremstillede som
2det Contra Vidne Svend Olsen Berge, der efter given Formaning
om Sandheds Udsigende og under sin aflagde Eed forklarede sig omtrent 70 Aar
gammel og Parterne ubeslægtet. Vidnet ved intet videre til Oplysning end at
det har hørt fortelle af {Hoved}\Contra/citantens Svigermor, at en Gang kom
Gunder Kjele til hende og fortalte at Contracitanten havde af ham kjøbt noget
Næver uden at han hørte der blev sagt
hvormeget, og at hun derfor betalte Gunder Kjele 4re Pund Ost og et Pund Salt,
hvad Tid dette passerte ved ei Vidnet.
Videre vidste ei Vidnet at forklare
vedstod sit forelæste Prov rigtig
afskediget.
3die Contra Vidne Knud Thorsen Hagen, der under sin aflagde Eed
forklarede sig omtrent 40 Aar gammel og
Sagens Parter ubeslegtet, han var tilstæde og hørte den samme Fortelling af contra
Citantens Sviger moder ordlydende saaledes som af forestaaende 2de Contra Vidne
er omforklaret, og erklærede sig saaledes aldeles eenig med dette Vidne
1825:
449b
Vidste
intet videre til Oplysning, vedstod sit afgivne Prov rigtig afskeediget.
Contracitantens Moder er efter Vidnernes
eenstemmige Forklaring saa svag og gammel at hun ei selv kunde komme til Tinge.
3die Contra Vidne Knud Olsen Odland, fra Vinje Sogn og
Præstegjeld, boesadt Gaardmand paa Gaarden Odland, under sin aflagde Eed forklarede
han sig 55 Aar gammel. Sagens Parter ubeslægtet. Vidnet ved aldeles intet videre til
Oplysning end for omtrent 4re Aars Tid siden, traf Vidnet Contracitanten og
Gunder Kjele paa Veien til Øverland, da hørte Vidnet at de samtalede om noget
Næver, hvad derom blev talt erindrer ei
Vidnet, men Gunder Kjele bad at Vidnet vilde opveie en Del Næver til Contra
citanten men da han ikke havde Tid, saa
undslog han sig derfor. Paa
Tilspørgende forklarede Vidnet at det havde senere hørt fortelle af af!! 1ste
Contra Vidne at Gunder Kjele til ham havde sagt at han aldrig havde opveiet
nogen Næver til Hovedcitanten. Videre
vidste han intet til Oplysning vedstod
sit forelæste og Protocollen tilførte Prov rigtig afskediget.
Paa Forlangende af {det 3de} contra Citanten fremstod atter 3de Contra
Vidne og forklarede at han Ligeledes af 1ste Contra Vidne havde hørt at Gunder
Kjele til ham skulde have sagt at han aldrig havde opveiet nogen Næver til
Hovedcitanten.
Contracitanten frafaldt Vidnet Orm Heljesen
Ødland.
Contracitanten erklærede ingen flere Vidner
at have at føre men var begjærende Sagen
optaget til Doms hvorunder han forventer
sig aldeles frifunden for Hovedcitantens Tiltale i denne Sag saavelsom Processens Omkostninger indberegnet Reiser med 10 Spd
ligesom han ogsaa tilbød sig ved Eed at bekræfte sin Uskyld i denne Sag.
Hovedcitanten begjærede Sagen udsadt til
førstkommende Høsteting, da han ansaa det aldeles nødvendigt til Sagens
Oplysning at faa Gunder Kjele afhørt ved et Tingsvidne i øvre Tellemarken.
Contra Citanten havde intet mod den forlangte
Udsættelse at indvende.
Eragtet
den forlangte Udsættelse bevilges.
betalt Indcammination 1 Spd 28 [s:] for 3 Vidner 24 s: Hovedcitanten for en Udsættelse 12 s:
Polletierets
Sag
Foged
Vidsten mødte og anmeldte til dette Ting at have ladet indkalde Gaardmand Knud
Johannessen Digrenæss, til Bøders Udredelse for anmeldt ulovlig Brændeviins
Salg. Han fremlagde den til ham indløbne Anmeldelse tilligemed Stevnevidnernes
Attest, hvilke Doccumenter han bad acterede og læst. Doccumenterne indtages her saalydende
##
Indstevnte mødte personlig og vedtog lovlig
Varsel men benægtede den paastevnte
Brøde, hvorimod han tilstod at han i Fælledsskab med Svend Knudsen Mauge havde
i Bergen kjøbt en Del Brændeviin som skulde benyttes paa Sildefiskeriet. Svends
Anpart blev paa Forlangende ham udleveret og straxt udskjenket blant Fiskerne,
og heri fandt han aldeles ingen Brøde.
Paa Opfordring declarerede han altsaa at han ei fandt sig beføiet til at
indgaa mindelig Forlig, men ønskede Sagen af Retten paadømt.
Fogden maatte derfor udbede de Indstevnte
Vidner fremkaldte og afhørte; thi
fremstod da som
1ste Vidne
Sjur Knudsen Age, der efter given Formaning om Sandheds Udsigende
aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed, han forklarede sig 30 Aar
gammel, en Broder til Klageren Svend.
Vidnet ved ei videre, end at det hørte engang at Sagvolderen noget føre
\sidstl:/ Juul fordrede af Anklageren at han skulde betale ham for 6 Potter
Brændeviin, som han havde overladt Anklageren paa Sildefiskeriet, uden at
Sagvolderen der navngav hvoi!! (hvori) Betalingen skulde bestaa. Han vidste ei videre til Oplysning vedstod sit Protocollen tilførte Prov
rigtig afskediget.
2det Vidne
Svend Larsen Ullensvang, der feil i Stevningen er anført for Aga,
aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og forklarede sig 23 Aar gammel og Sødskendebarn til An-
1825:
450
klageren,
forklarede sig aldeles Overeenstemmende og eenig med 1ste Vidne. Vidste ei videre til Oplysning Afskeediget.
Fogden erklærede at han ei nu for Tiden havde
flere Vidner at afhøre, og da han ved de allerede førte Vidner ansaa det,
tilstrækkeligt oplyst, at Indstevnte havde gjordt sig skyldig i det paastevnte
ulovlige Brændeviins Salg, saa nedlagde han Paastand om at Indstevnte ved Dom
maatte blive tilpligtet at udrede de ved Lov af 1816 angaaende ulovlig
Brændeviinssalg bestemte Bøder med 25 Spd. til Deeling mellem Kingservigs
Præstegjelds Skole og Fattigcasse, samt at udrede Sagens Omkostninger efter
lovlig Regning, hermed indlod han Sagen
til Doms under Forbeholdenhed af nærmere Tilsvar om fornøden gjøres.
Sagvolderen benegtede alt ubevisligt og bad de 2de godvillig mødende Vidner
Johannes Johannessen Ejttrem og Peder Knudsen Kambestad maatte blive
afhørte, de aflagde derpaa begge Lovens
Eed med Løfte om at vidne Sandhed, den
første forklarede sig 44 Aar gammel og
den sidste 20 Aar. Johannes er
Sagvolderens Broder hvorimod Peder er
ubeslægtet. De forklarede begge
eenstemmigen, at de i Foreening med Anklageren og Sagvolderen i Vinteren i
Aaret 1823 var sammen paa et Fartøi paa Sildefiskeriet. Sagvolderen kjøbte da
en Deel Brendeviin i Bergen, som de samtlige skulde have i Fælledsskab,
Sagvolderen gjorde Udlæg for det heele;
Brændeviinen blev udskjenket iblandt Fiskerne, hvorfor de til Vedderlaug
efter den der almindelig brugelige Maade erholdt noget Sild. Værdien for det
gjordte Udlæg af dette Brændeviin var det altsaa Sagvolderen fordrede
tilbage, Vidnerne vare ei tilstæde til
den af de 2de første Vidner omforklarede Tid, da Sagvolderen fordrede
Erstatning for Brændeviin, de kan vel
ikke tilvisse vide \skjøndt de troer
det/ om dette var det samme Brændeviin
som af dem om forklaret, og ved aldeles ikke at Sagvolderen har gjordt sig
skyldig i Brændeviinssalg. Videre
vidste de ikke at afgive, vedstod deres tilførte Prov rigtigt afskeediget.
Da Sagvolderen ei for nærværende Tid havde
flere Vidner at føre frem lagde han nu
sit Indlæg i Sagen hvortil han for
øvrigt henholdt sig. Indlægget blev
læst og indtages her saalydende #
Hermed indLod han Sagen fra sin Side til Doms, hvorved han forventede
sig godtgjordt Processens Omkostninger efter Dommerens Skjøn, og Klageren
anseet efter Loven for sin Urigtige og ubevislige Angivelse.
Fogden benægtede alt ubevist og henholdt sig til sit forrige samt indlod Sagen til Doms,
Sagvolderen henholdt sig til sit forrige.
Eragtet
Sagen optages til Doms.
Hermed blev for i Aften sluttet
A
v W S Koren L. Bleie Lars Asbjørnssen Age O J Age
M H Lofthuus
Næste
Dag den 8de Juni Continuerede det paa begyndte Sommerthing for
Kingservigs Skibrede, ved og i Over\vær/ af de i Gaar benevnte Rettens
Personer.
Hvorda! blev Thinglæst følgende Docomenter:!!
No: 1.
Skjøde datteret 8de Juni
1825 fra Mikkel Johnsen Svarttvæt til
Sønnen Aalvor Mikkelsen, paa 1 Løb Smør , 1 Huud, 1 Faarskind i Gaarden
Svarttvæt for 200 Sp.
2.
Ditto af 7de Juni 1825 fra Asbjørn Andersen Instænæs til Anders
Asbjørnsen paa ½ Løb 3 Mrk Smør, 5/12 Huud, et Faarskind og 1 Kalvskind i
Gaarden Instenæs for 90 Sp.
3.
Auctions Skjøde fra Auctions Directeuren til Lars Larsen Mogestad paa 1
Pd 18 ½ Mrk Smør i Gaarden Rogde for 728 Sp.
4.
Bøxxelbrev!! af 6te Juni 1825 fra Provst Hertzberg til Anders A:
Indstenes paa ½ Løb Smør, 1 Kalvskind og 1 Faarskind, i Gaarden Indstenæs med Reversal af ditto datto og Landskylds Bog,
1825:
450b
No: 5.
Bøxxelbrev af ditto Dato fra John Johannesen Villuhre til Viglik
Thommasen Reinsnaas paa ½ Løb Smør i Gaarden Isberg med Reversal af ditto datto og Landskyldsbog
No: 6.
Constitution fra Søndre Bergenhuus Amt af 15de Febr: 1825, til Lars
Johannesen Age, til som Lensmand at være adjungeret.
No: 7.
Fæstesæddel af 1ste Juni 1825, fra Richold Kongsthuen i Graven til Johannes Samsonsen paa Pladset
Hestegieldene med Reversal af 8de Juni
1825.
No: 8.
Ditto af 25 Februari 1825, fra Samson Iversen Strand til Elling Olsen
Gjordahl paa et Huusmands Plads under Strand
med Reversal af ditto datto.
No: 9.
Ditto af 6te Juni 1825 fra Ole Ingebrigtsen Apold til Mikkel Pedersen
Stanna paa et Huusmands Plads Flesie
kaldet under Apold med Reversal af ditto Datto.
No: 10.
Ditto \af 7. Juni 1825/ fra Ole Thommassen Rensnaas til Jørgen Nielsen
Freim paa et Støls Beite under Gaarden Rensnaas
med Reversal af ditto Datto.
11.
Vilkaarbrev fra Viglik{…} Thommassen Rensnaas til Johannes Ellingsen
Isberg og Hustrue Thørbjør paa 15 Aar
datteret 6. Juni 1825.
12
Ditto af ditto Datto fra Ysteen Ysteensen Rattheig til Sjur Olsen
Tveismen og Hustrue Gøa paa Levetid.
13.
Panteobligation datteret 6te Juni
1825 fra Peder Heljessen Aasen til Knud
Borgenøstet paa 300 Sp: mod 1ste
Prioritet i Debitors Brug i Gaarden Aasen
14.
Ditto af Ditto Datto fra Jørgen Nielsen Freim til Thommas M: Skjegedal
paa 100 Sp: mod anden Prioritet i
Debitors Ejende Brug i Gaarden Freim.
15.
Ditto af 7de Juni 1825 fra Iver Larsen Bustethuen til Halsteen Maage paa
60 Sp mod anden Prioritet{s} i Debitors
ejende Brug i Gaarden Bustethuen
16.
Ditto af ditto Datto fra Knud Johnsen Hauge til Tosten Jaransen
Meeland stor 100 Sp
17.
Ditto af 7de Juni 25!! (1825) fra Niels Olsen Grøve til Lars Baarsen
Berge stor 50 Sp: mod anden Prioritet i Gaarden Grøve.
18.
Ditto af ditto Datto [fra] Peder Johnsen Rogde stor 200 Sp:
mod 1ste Prioritet i Gaarden Rogde
til Ole Haldorsen Helleland.
19.
Ditto af 8de Juni 1825 fra Peder Larsen Maagestad til Isach Dagsen
Aagsen paa 200 Sp: mod 1ste Prioritets
Panteret i Gaarden Ma\a/gestad.
20.
Commissions Forlig af 12te August 1824 imellem Gaardene Bustethuen Bakke med flere Gaarde om Beitningen.
21.
Ditto af 9de Juni 1824 imellem Gaardene Øvre børve Sandstøe, Trappethuen Milxex(?) (Midtre?) og Nedre Sexe om
Grændserne for deres Stølsbeite.
22.
Ditto af 8de Martz 1825, mellem Ole Rogde og Iver Bøe, og Røthe hvor ved først nævnte tilstod sist nævnte
hans Skyldige 45 Sp 3 ort 20 s: og
lovede at betale samme til Paaske 1825.
23.
Bevilling datteret 2de Februari
1825 for Guri Samsonsdatter Digrenes at
hensidde i Uskiftet Boe og i tilfælde
Skifte da at skifte med samfrender
24.
Testamente af 1ste April 1823, oprettet af Aase Amundsdatter Tvesme samt Comfirmation paa samme af 22de April
1823.
25.
Afkald datteret 6te Juni 1825,
fra Britte Olsdatter Siæggedalen til hendes Formynder paa 10 Sp 89 s:
26.
Ditto ditto Datto fra Anders Asbjørnsen Indstenes som gift med Myndtlingen Magnilde
Pedersdatter Urheim, paa 11 Sp 80 s: efter Peder A: Urheim.
27.
Ditto ditto datto fra Lars Thostensen Seliestad med
Curator paa 9 Sp 85 s: efter Tosten
Larsen Seljestad.
28.
Ditto ditto datto, fra Maritha
Johannesdatter Mauge med Tilsynsværge
stor 18 Sp 79 1/8 s: efter
Torbjørn Mikkelsen Mauge og Christie Pd!! Mauge.
29.
Ditto ditto datto fra Britta Larsdatter Storaas for Renterne af
hendes Arv i Stads obligationen No: 631, efter Lars A: Storaas og M Ad Storaas
30. Ditto 7de Juni 25!! (1825) fra Elling Halgremsen Hause som gift med Cecelia Olsdatter i Species 33 Sp 101 ¼ s, i Skifte efter Ole
Joh: indre Jaastad
31.
Ditto ditto datto fra Torjels Brynjelsen Vigene paa 7 Sp 13 ¾ s
efter Bryjel!! Johnsen Vigene.
32. Ditto af 24de Mai 1825, fra Johannes
Aamundsen Brandstvedt efter Fuldmagt fra Thore Vignesen og Amund Vignesen for
en Gave til Beløb 19 Rb: 4 s N: V: efter
Brithe Sølfesdatter Saallesnesset
33.
Ditto 7de Juni 1825, fra Niels
Thommasen Brandstvet for Fader Arv 7 Sp: 106 ½ s:
1825:
451
34.
Lodsæddel fra Ingebor Olsdtr: Tjoflaat med Lauverge for 12 Spd 118 s: efter Johannes Nielsen
Tjoflaat datteret 7de Juni 1825
35.
Do: hvorved Ingebor Olsdtr:
Tjoflaat med Lauverges Skamtykke!! (Samtykke) inde sidder med Niels Johannesens
Løsøre 23 Spd 90 s: efter Johannes N: Tjoflaat.
ditto Dato
36.
Do: af Dato 6te Juni 1825,
hvorved Jacob Haldorsen Mauge indesidder med 55 Spd 35 s tilhørende Ole Larsen
Ekhamrene efter Lars Olsen Ekhamrene.
37.
Do: af Ditto Dato hvorved Torkel Eliasen Langesæter indesidder
med Gjøre Sjovatsdtr: Hallanger og Christie Sjovatsdtr: Hallangers Løsøre 44
Spd 20 s:
38.
Do: af Ditto Dato hvorved Haldor Olsen Helleland indesidder med
Datteren Guri Haldorsdtrs: Løsøre til Beløb 51 Spd 115 Skil: efter Moderen Guro.
39.
Do: af Ditto Dato hvorved John Johannesen Wilure indesidder med
Bank\indskud og/ Løsøret 60 Spd 15 s: tilhørende hans Børn Jon Jonsen og Ole
Jonsen Vilure efter Moderen Kari Johansdtr: Wilure.
40.
Do: af Ditto Dato hvorved Torbjørn Johannesen Mauge tilstaaer
at indesidde med Løsøret 27 Spd 77 Skl: tilhørende Marta Larsdtr: efter Faderen
Lars Olsen Ettremsnesset.
41.
Do: af Ditto Dato hvorved Iver Pedersen Ettremsnesset tilstaar
at indesidde med det Løsøre 29 Spd 45 s:, Daniel Iversen tilhørende efter
Moderen Ingebor Tostensdtr:
42.
Do: af Ditto Dato hvorved Samson Samsonsen Isberg tilstaaer at
indesidde med Løsøret tilhørende Anna Samsonsdtr: Isberg til Beløb 14 Spd 58 1/8 Sk: efter Moderen.
43.
Do: af 12 Marts 1825 hvorved Provst Hertzberg tilstaaer at
indesidde med sine Døttres Lina Marie og Johannes Magarite Hertzbergs Løsøre
442 Spd 8 s: efter Moderen Marie Elisabet Hertzberg.
Derefter
blev aflyst følgende Documenter.
No:
1. Aflysning paa en Obligation udstædt
af Peder Johnsen Rogde datteret 8de
December 1819 fra Ole Haldorsen
Helland 80 Sp datteret 7de Juni 25!! (1825)
No: 2.
Obligations Aflysning fra Helje Heljesen Jaastad paa 150 Spd hos Peder
Johnsen Rogde datteret 7de Juni 1825
No: 3.
Aflysning fra Ole Haldorsen Espe
Christen Olsen Hovland Viglik
Hansen Sexsing!! (Sexe) og Knud Haldorsen Oppedal paa 400 Spd: hos Ole Jacobsen
Rogde Datteret 20de Mai 1825.
No: 4.
Aflysning fra Ole Haldorsen Espe paa 100 Sp hos {Jørgen} \Orm/ Heljesen
Øvreland datteret 7de Juni 1825.
Da
ingen meldte sig for Retten med videre
blev Retten hermed hævet.
A
v W S Koren Mikkel Halstensen
Lofthuus, Ole Johnsen Age, Lars Asbjørnsen Age
og Lars Larsen
Bleie begge med iholdt Pen.
Justits Sag mod Ole Jacobsen Rogde
Aar
1825 den 13de Juni blev \Extra/ Retten sadt paa Sorenskriver
Gaarden Helleland og betjent ved stædets
Sorenskriver i Overværelse af Laugrettesmændene Iver Christensen Ejdnæss og Ole
Larsen Helleland for at behandle en af
Amtet befalet Sag mod Ole Jacobsen Rogde for ulovlig Adfærd under en Executions
Forretning.
Hvorda!
mødte Procurator Baade, som befalet Actor og fremlagde
a: skriftlig Stevning af 27de
April dette Aar forsynet med Berammelses
Paategning og Stevnevidnernes Attest om
Lovlig Forkyndelse. b: et under 14de Februari dette Aar her under
Jurisdictionen optaget
1825:
451b
Forhør hvorpaa er tegnet Amtets Ordre af 9de April
sidstleden til nærværende Sags Anlæg, samt Beskikkelse for Lensmand Johannes
Jørgensen Berven til som Defensor for
Angjeldende at tage Møde i Sagen. Stevningen var Comparenten begjærende læst
og acteret men Forhøret vedhæftes den i
sin Tid udstædende Domsacta. hvornæst
han udbad sig at samtlige Indstevnte
saavel Angjeldende Ole Jacobsen Rogde
som de øvrige indstevnte Persone for Retten maatte blive paaraabte for at kunne erfare hvorvidt de tage Møde
eller ei. Stevningen blev oplæst og
indtages her saalydende #
Angjeldende Ole Jacobsen Rogde tillige med
hans Defensor mødte tilstæde Angjeldende
frie for Band og Tvang, saa mødte og
alle øvrige Indstevnte undtagen Hr:
Foged Vidsten samt Lensmand Aga paa hvis
Vegne mødte dennes Søn adjungeret
Lensmand Lars Johannessen Aga, der meldte at hans Fader formedelst en Tilfældig
Beskadigelse i den ene Fod ikke selv kan møde
hvilket er Retten bekjendt, saaledes at forholde sig rigtig.
Actor anmærkede at den i Stevningen engang
som Lensmand og engang uden saadant Prædicat nævnte Ole Øriansen Holkesvig er en og den samme Person, men har af Actor
været antaget for 2 forskillige Personer.
Actor dernæst fremstillede Angjeldende Ole Jacobsen Rogde for hvem; han begjæreede, med den Forklaring,
som han har afgivet under Forhøret
oplæst hvilken nu blev ham
forelæst den han vedstod aldeles rigtig og at han havde intet enten at tage fra eller
lægge til denne hans under Forhøret afgivne Forklaring.
Actor fremstillede som
1ste Vidne
Askild Vikliksen Aakre, der og som første Deponent under Forhøret har
afgivet Forklaring, blev forelæst hans der afgivne, hvilken han vedstod
rigtig og paa Actors Tilspørgende om
Angjeldende Ole Rogde ommeldte Tid havde noget Værge i sine Hænder svarede Vidnet Nei, og da ingen havde videre at tilspørge Vidnet,
som var bleven paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, stadfæstede
nu sit Provs Rigtighed med Lovens Eed,
afskeediget.
2det Vidne
Peder Johnsen Rogde, blev forelæst dets som 2den Deponent under Forhøret
afgivne Forklaring den han vedstod
fuldkommen rigtig, og i Følge den; ham
og øvrige indstevnte Vidner forelæste Eedens Forklaring af Lovbogen og given
Paamindelse om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed stadfæstede hans Provs Rigtighed med Lovens
Eed, for (før) Afhørte 1ste Vidne
fremstod nu atter og declarerede, at han intet havde imod Rigtigheden af dette
Vidnes Forklaring, for saavidt det indeholder nogen mere Nøiagtighed end det af
ham afgivne, da det er rigtig at 1ste Vidne tog i Angjeldende og lagde ham paa
Gulvet; men kan i Øvrigt ei nøie erindre eller gav Agt paa hvorledes af enhver
blev handlet imod Ham, begge
afskeedigede.
3die Vidne
Sigri Hansdtr: Rogde, der som 3die Deponent under Forhøret har aflagt
Forklaring hvilken blev hende forelæst,
den hun med Lovens Eed stadfæstede og
erklærede intet \at/ kunde enten tage fra eller lægge til. Afskeediget.
4de Vidne
Lensmand Ole Øriansen Holkesvig, der som 4de Deponent har aflagt
Forklaring under Forhøret, den han vedstod rigtig. Anklagede med Defensor nedlagde Indsigelse
mod dette Vidnes Eedfæstelse paa Grund
af at dette Vidne i Foreening med Lars Sysen have været Aarsag til, Anklagedes
ubesindige Forhold mod Rettens
1825:
452
Middel
ved forud falskelig at behandle Anklagede, gjøre han beskjænket og opholde ham
med urigtige Løfter, \til/ hvilket at bevise han nødes at begjære Sagen udsadt
naar Actor har behandlet Sagen fra sin Side.
Actor som fandt de af Defensor og
Angjeldende anbragte Grunde for Negtelsen af Vidnets Eedfæstelse denne Sag
aldeles uvedkommende, maatte paastaa at Vidnet bliver i Eedtaget.
Retten Eragtet, da det ikke nu kan skjønnes hvorvidt
Anklagedes her anførte Grunde kan have nogen Gyldighed og Vidnet være indviklet anten som Aarsag
eller Deeltager i den paaankede Forbrydelse, saa udsættes dette Vidnes
Eedfæstelse indtil Anklagede har ladet afhøre Contra Vidner. Denne Eragtning blev Parterne forelæst og Vidnet for denne Gang afskeediget
5te
Vidne Lars Knudsen Sysen, blev forelæst
hans under Forhøret som 5te Deponent afgivne Forklaring, som Vidnet vedstod
rigtig; men da Anklagede gjorde samme Indsigelse mod dette Vidnes Eedfæstelse
som med forestaaende, blev samme ligeledes eragtet udsadt indtil Anklagede har
ladet afhøre hans Fornøden agtende Contravidner.
6te Vidne
Johannes Johannessen Age, blev forelæst sin under Forhøret afgivne
Forklaring, den han vedstod rigtig og
stadfæstede den med Lovens Eed
afskeediget.
7de Vidne
Torbjør Larsd: Anklagedes
Hustrue, blev forelæst sin under Forhøret som 7de Deponent afgivne Erklæring,
den hun vedstod rigtig og intet videre
at vide, og da Actor fandt det upassende under nærværende Sag at affordre
Vidnet at bekræfte sin Forklaring med Eed
saa blev Vidnet demmitteret
8de Vidne
Guri Vikliksd: Sexe der som 8de
Deponent i Forhøret har aflagt Forklaring
den \der/ nu for hende blev oplæst og af hende som aldeles rigtig med Lovens Eed
stadfæstet hvorhos hun under sin aflagde
Eed lagde til at {Kisten skulde} Anklagede raapte omhandlede Tid at Kisten ikke
skulde Lukkes op førend Jacob Jacobsen
(: Anklagedes Broder :) kom
tilstæde. Vidste ei videre Afskediget.
9de Vidne
Nils Nilsen Rogde sagde sig 42
Aar gammel, ubeslægtet til Angjeldende
boende paa samme Gaard som han
har i dette Aar nødt Alterets Sachramente. Forklarede paa Tilspørgende at han ikke var
tilstæde eller hjemme ved sit Huus den Gang, den her omhandlede
Executionsforretning skal være passeret, ved derfor intet som Øienvidne hvad da
passerede, men han ved kun efter Fortelling at en Kiste som til Vidnet var indsadt i Sikkerhed for
nogle Penge Anklagede skyldte Vidnets Stefader, skal under bemeldte Executions
Forretning være bleven hentet tilbage til Anklagedes Huus. Vidste intet videre til Oplysning,
bekræftede sin Forklaring med Lovens Eed
afskeediget.
16de!! (10de) Vidne Jacob Jacobsen Rogde sagde sig 35 Aar gammel en Broder til Angjeldende, forklarede at han ikke var tilstæde den Tid
heromhandlede Executionsforretning foregik,
vidste intet om det passerede, hvilket han stadfæstede med Lovens
Eed. Afskeediget.
1825:
452b
Actor
som ikke havde flere Vidner at føre
og var kommen i Erfaring om at Angjeldende, saavelsom hans Defensor
agter at begegne Sagen ved Contraindstevning, maatte opfordre ham til at
erklære sig om de vedblive at paastaa Sagen udsadt og i saa Fald forbeholdt Comparenten sig alt
videre fornødent.
Anklagede begjærede Sagen udsadt for at føre
Contravidner og da det ene af de Vidner,
han agter fornødent at føre er
fraværende paa en Reise hvorfra han ei
kan ventes tilbage førend om 6 til 8te Uger
saa maatte han begjære den udsadt indtil Mandagen den 8de August
førstkommende. I Anledning heraf at
Anklagede forlangte en saa lang Udsættelse
begjærede Retten at Anklagede skulde opgive Navnlig den nu fraværende
Person han agtede at indkalde til Vidne
og hvor samme nu var henreist paa
det Retten kunde sættes istand til nogenledes at bedømme hvorvidt den forlangte
lange Udsættelse ikkun er en Udflugt til Sagens Forhaling. Anklagede declarerede at den nu Fraværende
han agter at indkalde og afhøre er Michel Jacobsen Krogevig, der nu reiser om i
Christiansands Stift for at opkjøbe Qveg at sette i Græsgang paa Fjeldene til
Slagt hvorfore det ikke kan vides naar
han kommer tilbage forend omtrendt den angivne Tid.
Actor fremlagde en fra Provst og Ridder
Hertsberg under Dags Dato udstæd Attest, angaaende Angjeldendes Alder og
moralske Forhold, {den han} hvilken nu blev læst og indtages her saalydende
# Actor paa Grund af det Passerede fandt sig beføiet til foreløpig at nedlægge
saadan Paastand at Tiltalte ved Dom tilpligtes at udreede, de i Lovens 1 – 22 –
31 bestemte Bøder foruden Skyds og Diæt,
samt Sallarium, det sidste efter Dommerens Skjøn eller nærmere Paastand om Udsættelse maatte
blive bevilget forbeholdende sig i
Øvrigt alt videre fornødent.
Anklagede vedblev sin Paastand om Udsættelse.
Retten Eragtede Paa Grund af de af Angjeldende anførte
Omstændigheder og den lange Vei imellem
Actor og her hvor Sagen behandles af 12
½ Miil, som i Tilfælde forgjæves Udsættelse ville medføre betydelige
Omkostninger, saa bevilges denne Sag udsadt til den af Anklagede forlangte
Tid Mandagen den 8de August
førstkommende at foretages her paa
Helleland; hvilken Eragtning blev
Parterne forelæst.
Actor erholdt efter Forlangende Forhøret
udlaant.
hermed blev for denne Gang sluttet.
A
v W S Koren Iver Christensen
Eidnæss, Ole Larsen Helleland begge med
iholdt Pen.
Aar
1825 den 24de Juni blev Retten sadt paa Sorenskriver Gaarden
Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende udnævnte eedsorne Laugrettes
mænd sc:
Ole Haldorsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen
Helleland og Ole Larsen Helleland, for at afsige Domme, i de paa nyelig
sluttede Sommerting til Doms optagne Sager.
Hvor da
I
Sagen Folio 443, Jens Pedersen Hylden
contra Lars Haldorsen Spaanheim blev
afsagt saadan
Dom
Jens
Pedersen Hylden har under nærværende Sag indkaldet Lars Haldorsen Spaanheim til
at betale sig til Ræst skyldige 1 Spd 3 Ort 16 s og da Kravets Rigtighed ikke er modsagt, saa
bliver:
1825:
453
Kjendt
for Ret Indstevnte Lars Haldorsen
Spaanheim ipligtes herved at betale til Citanten Jens Pedersen Hylden det
paastevnte Krav med 1 Spd 3 Ort 15 sk, og i Processens Omkostninger 2 (: to :) Spd, saa betaler han og de
lovbefalede Bøder for ei at have mødt ved Forligelsescommitionen, i Betragtning
af at han er en infoldig Bondemand kuns
med 2 Spd \til Ulvigs Sogns Fattigcasse/
Alt Idømte efterkommes under Executionstvang inden 15 Dage efter denne
Doms lovlige Forkyndelse.
I
Sagen: Ole Mikkelsen Askene mod Torjels
Torjelsen Eitrem blev afsagt saadan
Dom:
Ved
nærværende Sag har Ole Mikkelsen Askene sagsøgt Torjels Torjelsen Ettrem til at
godtgjøre og udbetale sig Halvedelen af de Omkostninger som Citanten har anvent
paa Takkelagen til et af dem tilsammen tilhørende Jagtfartøje. Ved de under Sagen førte Vidner hvoraf 1ste og 2det Vidne vare tilstæde da
Citanten solgte Halvedelen i bemeldte Fartøje til Sagvolderen, er det
godtgjort, at Sagvolderen derfor skulde betale 255 Spd hvilke Penge efter begge Parters Forening
skulde anvendes til at indkjøbe den fornødne Takelage til Fartøjet; ligesom og
Parterne i Tilfælde af at der skulle
overskyde noget af de 255 Spd efterat den fornødne Takelage var anskaffet,
skulle dele Overskuddet lige imellem sig. Derimod existerede der ingen
utrykkelig Forening om hvorledes der skulle forholdes i Tilfælde af at den af
Sagvolderen erlagte Kjøbesumma for Halvedelen i Jagten ikke skulle blive
tilstrækkelig til den fornødne Takkelages anskaffelse; Men i det Handelen blev
afsluttet, forbeholdt Klageren sig, hos Sagvolderen at erholde godtgjort
Halvedelen i Omkostninger{ne}, som til Takkelagens Anskaffelse oversteeg de
ommeldte 255 Spd uagtet dette af
Citanten i Vidnernes Overværelse, utrykkelig blev sagt, saa svarede dog
Sagvolderen intet dertil, hvorfor han maae ansees hertil at have givet sit
stiltiende Samtykke, da det i modsadt Fald, dog havde været hans Pligt at
benægte Citantens Paastand. Det synes
og at være en Følge af Sagens Natur at
dersom Parterne skal have en lige Ejendomsret i Fartøjet, saa maae de og have
en lige Andeel i de Omkostninger og Fordeler som deraf flyde. Citanten har
saaledes paastaaet sig godtgjort, Halvedelen i de anvente Omkostninger, til
bemældte Takelages Indkjøb, som oversteeg de ommeldte 255 Spd med 21 Spd 60 Skl: Sagvolderen har vel erklæret sig uvidende om
denne Regnings Rigtighed, men aldeles ikke modsagt den
thi Kjendes for Ret: Indstevnte Torjuls Torjulsen Ettrem ipligtes
herved at udbetale Citanten Ole Mikkelsen Askene Halvedelen i de til det
omhandlede Fartøjes Takelages Indkjøb, ommeldte 21 Spd 60 Skil: der af Citanten er udlagt mere end de
omforenede 255 Spd, saa betaler han og denne Processens Omkostninger skadesløs
med 4 Spd. Alt efterkommes under
Executionstvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
I
Polletie Sagen mod Knud Johannesen Digrenes
Folio 450 blev afsagt saadan
Dom
Ifølge
indgivne Klage fra Svend Knudsen Mauge er Knud Johannesen Digrenes ved en
Politieret sadt under Tiltale for ulovlig Brendeviins Salg. Ved de 2de afhørte Hoved vidner er det vel
godtgjort at Anklagede engang havde hos Klageren fordret Betaling for noget
Brændeviin, dog uden at han da angav hvori Betalingen skulde \be/staae. Derimod er det ved 2de {Hoved} \afhørte/
Contravidner godtgjort at Anklageren i Forening med Klageren i Bergen havde kjøbt noget Brændeviin som
skulde af Sagvolderen Anklageren selv og flere afbenyttes paa Vinter Silde fiskeriet, og at
Anklagede derfor havde gjort Udlæg. Dette Brændeviin var da bleven benyttet {…..}
dels til eget Brug, og dels til, efter den paa Fidskeriet almindelig brugelige
Maade at skjenke Fidskerne, som derfor igjen forærer dem Sild, hvilket Dommeren
ej finder at henhøre under Lovens Bud af 1ste Juli 1816 hvorfore det ei heller kan ansees for nogen
strafskyldig Handling at fordre det saaledes godtgjorte Udlæg tilbage Andet Brændeviins Salg er ei den Anklagede overbeviist.
thi Kjendes for Ret: Anklagede Knud Johannesen Digrenes bør for
Poletiets Tiltale i denne Sag frie at være, dog udreder han alle af denne
Proces \lovlig/ flydende Omkostninger, efter fremleverede og af Amtet
aproberede Regninger, imod Regres til at søge disse erstattet hos Klageren
Svend Knudsen Maage. Alt efterkommes
inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Executions Tvang.
1825:
453b
A
v W S Koren Ole Haldorsen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen
Helleland, Ole Larsen
Helleland, alle 4re med paaholden Pen.
Justits Tingsvine!! (-vidne) om en falsk Bankoseddel.
Aar
1825 den 1ste Juli blev extraret sadt paa Sorenskriver Gaarden
Helleland af Stædets Sorenskriver og de udnævnte edsorne Laugrettesmænd Ole
Larsen Helleland og Iver Christensen Eidnes
for efter Amtets Ordre af 30te
April sidstleden at optage et Justits
Tingsvidne mod Hans Torsen Wigene for at skal have villet udgive en falsk
Bankosæddel
Hvorda:
Paa den beskikkede Actor Her
Procurator Baades Vegne mødte Ove Holm
der fremstillede Tiltalte Hans Torsen Wigene fri for Band og Tvang, saa
vare og tilstæde den for ham beskikkede Defensor Lensmand Ole Knudsen Tved for at iagtage Angjeldendes Tarv
Hr: Holm fremlagde No: 1.
Forbemeldte Amtets Ordre af 30te April sidstleden. No: 2.
Hrr: Procurator Langes Skrivelse til Amtet af 27de samme Maaned, 3.
Den af Hrr: Procurator Baade udstyrede Justits Stevning til denne Sags
Foretagelse. Bemeldte 3 Documenter med
deres Paategning bleve oplæst og indtages her
saalydende ### Endelig fremlagde Actor et under 21de April
sidstleden inden Bergens Poletie Ret optaget Forhør i den her omhandlede Sag,
hvilket Forhør i sin Tid bliver at vedhefte dette Tingsvidne.
Anklagede Hans Torsen Wigene blev forelæst
hans under bemeldte Forhør afgivne, som han vedstod rigtig, og havde intet enten at tage fra eller lægge til, og til forskjellige Spørgsmaale af Rettens
Administrator afgav ingen nermere
Oplysning end at han aldeles ikke kjændte den Pige af hvem han modtog omhandlede falske
Bankosæddel, som nu blev ham foreviist
den han vedkjente at være den samme
og declarerede at uagtet han bemeldte Tid ikke modtog flere Bankosædler
af Pigen end den ene faldt det ham ikke
ind at den var {beskjænket} \{….}/ \Falsk/. Han havde eller\s/ ikke givet Pigen
64 skil: tilbage, som han gjorde. Han kan ikke nægte at han var noget
Beskjænket da han modtog Sæddelen men om
hand end havde været aldeles ædrue havde
han dog ikke haft Kundskab at skjønne at Sæddelen var falsk. Kunne intet videre til Oplysning afgive blev forelæst det her afgivne, som han
vedstod rigtig, traadte til Side
Derefter fremstod de indkaldte Vidner Ole
Gundersen Torsnes, Endre Torbjørnsen Molven og Johannes Ommundsen Handegaard;
hvilke bleve alle tre bleve paamindet om Eedens Vigtig!! (Vigtighed) og Straf for
Meened og der efter med oprakte Fingre
og Saligheds Eed lovede at ville vidne Sandhed og intet fordølge og fordreie.
1ste Widne
Ole Gundersen Torsnes
{forklarede} blev forelæst hans under forbemeldte Forhør afgivne
Forklaring som han under sin afgivne Eed
vedstod at være aldeles rigtig, hvorhos han paa nermere Tilspørgende forklarede
at Anklagede Hans Torsen Wigene vel var beskjænket da han modtog omhandlede
Sæddel men dog ei mere en han syntes at
kunne styre sig og vide hvad han gjorde, om han hørte at Endre Torbjørnsen Molven sagde
at han frygtede den var falsk, ved Vidnet ei at bedømme eller forklare; Endre sagde tillige at Sæddelen var saa
skidden og styg \at/ han
1825:
454
ikke
vilde have den. Angjeldende Hans Torsen \Vigene/ gav ham derpaa en Anden,
beholdt selv den herom handlede formentlig falske Sæddel, {og} \Derpaa Angjeldende ……(?) Seddelen/ laante
……(?) han hos Vidnet ½ Spd som han
tilligemed 4 Skl: gav Pigen tilbage paa den nu falske fundne Sæddel. Angjældende Hans Wigene fremstod og
declarerede at han omhandlede Tid aldeles ikke hørte at Endre Molven yttrede
Tvivl at Sæddelen var falsk men at han
sagde den var saa skidden og styg, han vilde ikke have den, hvorfore han gav
\ham/ en anden i den Stæd. Vidnet Ole
Torsnes forklarede videre at han ved at Anklagede senere hen paa Dagen {da}
blev mere beskjænket da han gav Sæddelen ud
men Vidnet var ei tilstæde da han udgav den, og ved altsaa ikke hvor
beskjænket han da var. Vidste intet
videre til Oplysning vedstod sit Prov
rigtigt, afskediget.
2det Vidne
Endre Torbjørnsen Molven blev
forelæst hans i omhandlede Forhør afgivne Forklaring, som han vedstod aldeles
rigtig, og declarerede derhos at han ikke var tilstæde den gang Anklagede
modtog omhandlede Sæddel ei heller den
Gang Anklagede ville udgive den, da den blev anholdt. Hvorvit han hørte at Vidnet ansaa den for
falsk ved Vidnet ikke, men da Vidnet
sagde: den var saa styg, han vilde ej
have den, han vilde have en anden,
svarede Angjeldende du kan saa
faae, og leverede en anden han havde.
Flere Sædler saae han ikke hos Angjeldende. Vidste intet videre afskediget.
3de
Vidne Johannes Ommundsen Handegaard blev forelæst hans under omhandlede Forhør
afgivne Forklaring den han vedstod
rigtig, og lagde til at han saae Sæddelen den Gang Angjeldende modtog den, men
uagtet Vidnet den gang ei var beskjænket
faldt det samme dog aldeles ikk!! (ikke) in at den var falsk. Angjældende
som modtog Sæddelen var temmelig
beskjænket samme Tid men dog ei mere end
han syntes at kunne styre sine Handlinger. Da han vilde udgive den {var} og blev anholdt, var Vidnet ei
tilstæde og veed ei hvormeget beskjænket
Angjældende dengang var. Dette
Vidne tillige med begge foranførte
Vidner declarerede at de aldeles ikke
ved eller imindste Maade har Formodning
om at Angjældende har haft eller har
flere falske Bankosædler end den heromhandlede i Retten for{r}eviste. Vidnet vedstod sit Prov rigtig afskediget.
Actor declarerede ingen flere Vidner at vide
til Afhørsel og fremlagde nu Attest fra
Hrr: Provst Kars om den Tiltaltes Alder og Levnet datteret den 17de forrige Maaned der blev oplæst og indtages her saalydende
# Actor nedlagde Paastand om ved
den Endelige Dom at tilkjendes et billigt Salarium foruden Skyds med videre efter Amtest!!
(Amtets) Aprobation, hvorhos han {…..} \begjærede/ dette Tings vidne Slottet og
Amtet tilstillet direkte fra Sorenskriveren.
Defensor declarerede at han haaber at af de
førte Vidner vil være oplyst at Angjældende paa en uskyldig og uvitterlig Maade
er kommen i Besiddelse af den omhandlede falske Bankosæddel, og ligesaa
uskyldig og uvidende har villet udgive den
da han ikke hørte eller gav agt paa Endre Torbjørnsen Molvens yttrede
Formening om at {…} den var falsk; Han havde ellers ikke saa godvillig givet en
anden i Stædet uden at beklage sig eller
tale om dens Falskhed. Defensor
tilligemed Angjældende paastod at Anklagede motte frifindes ei allene for al Tiltale men og fra alle Sagens Omkostninger og declarerede Angjældende at han {ha}
aldeles ikke havde hørt at der var falske Spd Sædler i Omløb hvorfore han heller ikke troede den
falsk. Defensor paastod sig ved den
endelige Dom tilkjendt et billigt Salarium samt Skyds med videre.
{Her} Derefter blev af Retten eragtet da ingen har videre at tilføre bliver dette
Tingsvidne hermed sluttet.
A v W S Koren
Ole
Larsen Helleland og Iver Christensen Eidnes.
begge med iholdt Pen.
1825:
454b
Forhør over Ole Helliesen Jaastad.
Aar
1825 den 26de Julii blev Retten sadt paa Sorenskrivergaarden
Helleland ved mig Sorenskriver
Koren og følgende tvende eedsorne
Laugrettesmænd Endre Jensen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland, for efter
Amtets Ordre af 28de f: M: at optage et Forhør om at Ole Helliesen Jaastad,
skal have ført bedervet Sild til Bergen og solgt til Hr: Kjøbmand Michael
Vallem.
Hvorda
mødte for Retten indstevnte anklagede Ole Helliesen Jorstad eller Jaastad
frie for Baand og Tvang.
Sorenskriveren fremlagde No: 1.
forbemelte Amtets Ordre til dette Forhørs Optagelse No: 2.
Extract af en Bergens Byesthingssag imellem her anklagede Ole Helliesen
Jaastad og Hr: Kjøbmand Michal Vallem.
No: 3. {Ens} En Skrivelse af 2de
Januar sidstleden, fra den constituerede Poletie mester Stiftsretsassessor Lassen, til Justitiarius i
Bergens Poletieret Hr: Præsident
Klangenberg. No: 4. En Skrivelse fra Hr: Præsident Klangenberg af
20de f: M:, til søndre Bergenhuus Amt.
Endelig No: 5. Sorenskriverens Indkaldelse af alle
Vedkommende til dette Forhørs Optagelse.
Hvilke samtlige Documenter nu for angjeldende bleve oplæste og hvoraf Amtets Ordre No: 1 og Indkaldelsen
No: 5, indtages her saalydende ## De
øvrige 3 vedheftes denne Acte
Angjeldende Ole Helliesen Jaastad, der havde
hørt alt foranførte oplæse, declarerede paa forskjellige Spørgsmaale, at han er
i sit 23de Aars Alder, er fød af ægte Forældre
Gaardmand Hellie Thomassen Jaastad og Hustrue Britha Johannesdatter, af
hvilke han nød en christsømmelig Opdragelse
og blev confirmeret i sit 17de Aars Alders og opholder sig nu i hans Broder Torjulses
Huus, der besidder hans afdøde Faders Gaard Jaastad her i Kingservigs
Præstegjeld. Angjeldende har aldrig veret tiltalt eller straffet for nogen
Forbrydelse. Forklarede videre, at han
ejer en Jagt i Fællig med sin Broder Lars Helliesen Jaastad. I sidst afvigte Vinter leiede Comparenten med
sin Broders Samtykke de tvende Personer Ole Sjursen Tvesme, der i det fremlagde
Forhør og Poletieret Justitiariuss Skrivelse mueligen(?) er givet Navnet
Festad, tilligemed Ole Bottolfsen Hesthammer med sig, for ved dem at reise til
Sildehandel. Comparenten foretog da
adskillige Reiser med bemelte Jagt og Folk fra Hav Kanten indtil Bergen med
frisk og noget saltet Vaarsild. Den ene af Reiserne formodentlig i Februari Maaned solgte Comparenten sine hele Ladning frisk
Vaarsild til Hr: Kjøbmand Michael Vallems Handelgesell Rasmus Nilsen, men en
anden ved Navn Andreas Roytz modtog Silden optalt. Det var en Onsdag Middag
silden blev solgt. Rasmus Nilsen spurgte Comparenten hvad Tid silden var
indtaget i Fartøiet, hvortil han svarede
sidstleden Mandag hvilket den og
var, undtagen 8 á 9000 der baade var
bleven fidsket og indtaget {om} Løverdagen forud, hvilket Comparenten da ei
erindrede at nævne, men var forvisset om at den var ubeskadiget og forsvarlig
god, saavelsom al den øvrige. Rasmus kjøbte da al Silden for 18 s pr: 100 og 2 Kander Brendeviin paa det Hele. Om Eftermiddagen faldt Priserne betydelig paa
Silden, da en mængde Fartøier med Sild, den Dag kom til Bergen. Dette og intet andet troer Comparenten sig overbevist om ene var
Aarsag i at Andreas Reutz og de øvrige Kjøbmandens Arbeids folk, sloge Vrag paa
Silden, pillede nogle faae enkelte isøndertraadde beskadigede Sild, som fandtes
paa Bunden af Fartøiet, opsamledes i en Pøs eller Bøtte og foreviste henanden!! (hinanden) dem og
paastod Silden bedervet. Comparenten benegtede
Silden at vere bedervet og sagde da, at
ingen Sild var ældre end at den var fanget Løverdagen, og samme Dag, den første
Qvantum indtaget 8 á 9000 Stykker, {..} men de paastod Silden bedervet og sagde derhos at de havde hørt Priserne
falde, især Andreas, at Comparenten havde paa bemelte Silds Priis bedraget Hr:
Vallem over 20 Spd af Lommen og da
omtrent 23000 Stykker Sild var opkastet, negtede han aldeles at modtage flere,
hvorover Comparenten sendte hans leiede Karl paa Fartøiet Ole Sjursen Tvesme indtil Hr: Kjøbmand Vallem selv, tilligemed
en liden Dreng med et Brev fra Andreas Reutz
for at høre og tale med ham om han ei vilde vedstaae Handelen og modtage
det hele Qvantum. Den lille Dreng gik ind med Brevet men Comparentens Bud fik ikke tale med
Vallem. Den lille Dreng kom derimod ud fra ham, med den Efterretning at der ei
maatte losses mere, af Fartøiet, men at Comparenten maatte forblive urørt med
Lasten til næste Morgen, og Andreas Reutz sagde, at der skulde komme Vrager at
see, og bedømme Silden, men der kom aldeles ingen Vrager ned paa Comparentens
Fartøi, uagtet de pamindte!! (paamindte) Andreas Reutz herom men langt hen paa Formiddagen foregav Andreas
Reutz, at Vrager havde veret paa Salteboden og beseet den modtagne Sild, der
var saa ring og bedervet at han intet mere vilde have eller modtage og at de kunde reise hvor de vilde med deres
Sild. Hermed gik Tiden hen til Middag,
hvorfor Comparenten om Eftermiddagen, solgte noget lidet af den tilbagehavede
Sild til nogle Folk fra Landet og
resten omtrent 12000 Sild til Skipper Andersen, der siden har fortalt
Comparenten at Silden blev saltet, ved Vragning befunden god og udført med anden Sild.
1825:
455
Comparenten
er forsikret om at Silden var god og kom
Løverdagen nye fanget samme Dag ind i Fartøiet
og var aldeles ikke deriblant nogen enten i Søen død eller paa andre
Maader bedervet Sild. Comparenten benegtede og modsagde nu aldeles Rigtigheden
af 1ste Vidne Anders Madsens Udsigende, at Comparenten skulle have sagt at han
havde 8 á 9 Tønder gammel Sild som var fisket 4 á 5 Dage førend den der laae
ovenpaa, ligeledes de Ord: ”naar jeg
tilstaaer Sandheden tager man vel den hele Qvantum,” hvilket alt Comparenten aldeles negtede at
have sagt. Ligeledes benegtede
Comparenten aldeles at have tilbudet Andreas Reutz en strikket Nattrøie og
Penge i Douseur, hvis han vilde modtage det hele Qvantum Sild, tvertimod havde
Comparenten som ovenanført sagt, hvad Tid den ældste Sild var saltet og
indtaget. Endelig, foranlediget af
Rettens Administrator declarerede
Comparenten at den i fremlagde Bergens Byetings Udskrift i 4de Spørgsmaal
benevnte Ole Jordal ikke vides at vere,
eller kan vere nogen anden end nerverende Comparent Ole Helliesen Jaastad der overalt er anført for Jorstad. Da Comparenten intet mere havde at tilføre,
blev han forelæst sin her afgivne Forklaring, som han vedstod rigtig tilført.
Derefter fremstod som:
1ste Deponent
Ole Sjursen Tvesme, der nu tjener paa Gaarden Reisæter, der i de
fremlagde Documenter ved Feiltagelse er kaldet Feestne, sagde sig Halvsødskende
barn til forestaaende Comparent, da forestaaende Comparents Fader og
Deponentens Moder vare Halvsødskende, sagde sig videre i 26de Aars Alder og i denne Maaned at have nødt Alterens
Sacramente, forklarede sig i et og alt
overeensstemmende med forestaaende Comparent, {h} undtagen hvad angik, hvorvidt
forestaaende Comparent skal have sagt at endeel af Silden underst var 4re á 5
Dage ældre end den øverste og at ”naar han tilstod Sandheden, haabede han at
den hele Qvantum blev taget” og at han
skal have buden Dueseur til Andreas Reutz, hvis al Silden blev modtaget,
hvilket Comparenten har benegtet og
Deponenten ei heller nogensinde hørt ham sige.
Deponenten forklarede videre, at da der af Andreas Reytz blev klaget paa
Sildens Godhed tilbød Deponenten ham paa
forestaaende Comparents Vegne, at ville tage Silden tilbage, hvis han ikke var
fornøiet med den, hvortil Routz svarede
Nei!, ikke med mindre du betaler mig Tønder og Salt for hvad der er
saltet. Dette negtede Deponenten; dengang
var noget saltet og noget usaltet.
Deponenten vidste intet videre til Oplysning Afskediget.
2den Deponent, Ole Bottolfsen Hesthammer,
sagde sig ubeslegtet til Angjeldende Ole Helliesen Jaastad omtrent 30 Aar gammel; nød Alterens Sacramente
for omtrent 4 Uger siden, forklarede
sig i et og alt overeensstemmende med angjeldende Ole Helliesen Jaastad og erklerede at han ligesom forestaaende
Deponent, aldeles ikke hørte Ole Jaastad sige at den underste Sild var 4re á 5
Dage ældre end den øverste, men ved at den underste var fanget og indtaget
Løverdagen og den øverste Mandagen, ei
heller hørte han Angjeldende tilbyde, enten Spittetroer, Penge eller andet i
Dueseur om al Silden blev modtaget.
Vidnet vidste intet videre til Oplysning afskediget.
Angjeldende Ole H. Jaastad begjerede tilført,
at han maatte forundre sig over hvorledes Vidnerne, der ere førte for
Byethinget under Hovedsagen mellem han og Vallem om den heromhandlede Silds
Betaling, ifølge fremlagde Extract fra Bergens Byethingsret har kunnet under deres Eed bevidne at den
omhandlede Sild var bedervet og tillægge
Angjeldende Ord og Udsigelser, han aldrig har sagt. At Silden var ubedervet og fuldkommen god til
Saltning som Kjøbmandsgods, haaber Comparenten vil kunne vidnes og bevises af
Hr: Skipper Andersen, der kjøbte den ældste og underste Sild og hans Arbeids folk, samt af Hr:
Handelsbestyrer Lorentz Vesenberg, der var ombord hos Comparenten og saae den
slump Sild Andersen kjøbte, samme Dag som den af ham blev kjøbt, hvilke
forhaabentlig af Poletiet blive indkaldte til at give Oplysning i denne Sag,
hvis Poletiesag bliver anlagt.
Ingen havde videre at tilføre hvorfore blev
eragtet
Dette Forhør bliver hermed sluttet
og skal snarest muelig blive Amtet i beskreven Form tilstillet.
A
v W S Koren Sjur Samsonsen Helleland,
Endre Jensen Helleland. begge med iholdt
Pen.
Fortsættelse af Justits Sagen mod Ole Jacobsen Rogde Fo: 452
Aar
1825 den 8de August blev Retten sadt paa Sorenskriverens Gaard
Helleland af Stædets Sorenskriver og de tvende Laugrettesmænd Sjur Samsonsen
Helleland og Endre Jensen Helleland for
at behandle den {af} ved seneste Udsættelse til i Dag udsadte Justits Sag mod
Ole Jacobsen Rogde for ulovlig Forhold under en Executions forretning
Hvor da
mødte for Retten Actor Hrr:
Procurator Baade, saa møtte og tiltalte Ole Jacobsen Rode!! (Rogde) frie for
Band og Tvang tilligemed
1825:
455b
hans
Defensor Lehnsmand Berven.
Samtlige Mødende declarerede, hvad og er
Retten nøje bekjændt at Lehnsmand
Johannes Aga for nærværende Tid er dødelig syg, hvorfaare!! han ei kan møde her
for Retten
Anklagede Ole Rogde fremlagde nu 3 Stevne
Attester, den ene hvor ved John
Johannesen Aarhuus og Mikkel Jacobsen Krageviig ere indstevnte at afgive
Vidnesbyrd i denne Sag. Den anden
hvorved Johannes Johannesen Aga ligeledes som Vidne er indstevnt. Den
3. hvorved Lehnsmand Holkesviig \og Lars
K: Holmen/ er indstevnt her til i Dag under denne Sag er indstevnt at anhøre
Vidne. I anledning sidstmeldte Varselsæddel
fremlagde Sorenskriveren en ham tilhendekommen Skrivelse af 6te denne Maaned af
forbemeldte Lehnsmand Holkesviig, hvilken Skrivelse tilligemed foranførte 3
Stevneattester bleve oplæste og indtages her
saalydende ### I anledning forestaaende Skrivelse fra
Lehnsmand Holkesviig og den fremlagde
Attest om hans Indkaldelse her til i Dag
declarerede Lars Knudsen Holmen, at formedelst det beskikkede
Stevnevidne Ole Nielsen Haaeims Fravær paa en Reise havde det andet beskikkede Stevnevidne
Rikkold Torblaae seet sig nødt til at med tage sin Naboe Gjermund Torblaae til
at stevne i den fraværendes Stæd, da der ei i Ulviigs Sogn hvor Lehnsmanden boer er flere Stevnevidner foruden Lehnsmanden. Sorenskriveren fandt sig beføjet her at
bevidne at der for Ulvigs Sogn hvor
Lehmand!! Holkesviig boer ikke for
nærværende Tid, er foruden Lehnsmanden
selv flere beskikkede Stevnevidner end
Rikkold Torblaae og Ole Haaeim og at
Gjermund Tor-!! Torblaae ikke har aflagt Eed som Stevnevidne.
Anklagede \Ole Rogde/ fremstillede nu til
Afhørelse, som Contra vidner Johannes
Johannesen Aga, John Johannesen Aarhuus, Mikkel Jacobsen Kraageviig, Asgjel
Wigleicsen Aakre og Jacob Jacobsen Rogde
hvilke samtlige 5 bleve paaminde om Eedens Vigtighed og Straf for
Meened, og blev oplæst {og} Edens Forklaring af Lovbogen. Aflagde derefter alle
hver for sig Lovens Eed at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller
fordreie. Actor saavel som Lars Sysen nu Holmen
erklærede dem villig at anhøre de fremstillede Vidner.
1ste Contra Widne Johannes Johannesen Aga sagde sig i sit 41de Aars Alder og indeværende Aar at have nødt Alterens Sachramente,
blev efter Angjældendes Forlangende forelæst 2det Hovedvidne Peder Johnsen
Rogdes, 3de Hovedvidne Sigri Hansdtr: Rogdes, og 8de Hovedvidne Guro
Vigleichesdtr: Sexes Forklaringer under Forhøret og i denne Sag afgivne
Vidnesbyrde, hvor efter og det af ham selv opgivne som 6te Deponent i Forhøret
og 6te Vidne under Sagens Behandling afgivne Vidnesbyrd hvorefter Vidnet declarerede at han aldeles
intet mere vidste end hvad han forhen har forklaret, og har Vidnet aldeles
intet seet at Anklagede blev slaget under Omhandlede Executions forretning, men
vel at Lehnsmand Holkesvig holdt ham under Hagen. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet. Afskediget.
2det Contra Vidne Asgjeld Wigleichessen Aakre der som 1ste Deponent og Hovedvidne er bleven
afhørt, blev forelæst hans før afgivne Vidnesbyrd, som han vedstod rigtig; og
paa nermere Tilspørgende af Angjældende declarerede at han omhandlede Tid, saae
at Lehnsmand Ole Holkesviig holdt Angjældende under Hagen saa hart at Vidnet
hørte at Angjælden!! ei kunde faa raabe højt
da Mælet var ham betaget, men at Angjældende blev slagen saae Vidnet ikke. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget
3de Contra Widne John Johannesen Aarhuus, sagde sig i sit 38de
Aars Alder og indeværende Aar{s Alder}
at have nydt Al-
1825:
456
terens
Sachramente. Forklarede paa Tilspørgende
af Angjældende at Dagen før den her
omhandlede Execution blev foretaget, kom Vidnet gaaende forbi en her ustevnt
Mands Huus, hvor Vidnet traf Lehnsmand Holkesviig der bad Vidnet føye sig ind i Huset hvilket Vidnet gjorde, og var da tilstæde i
Huset her anklagede Ole Rogde, samt Lars Sysen eller Holmen og hørte da Vidnet at her angjældende Ole
Rogde, samtalede med Lars Sysen eller Holmen og Lehns: Holkesviig om at han
ville stille dem Caution eller levere Vahrer for hvad han endnu resterede Dem,
men om de kom til nogen Forening herom
hørte Vidnet ikke, men hørte at der blev talt om at de næste Dag paa
Rogde vilde søge at gjøre Forsøg.
Vidnet vidste intet videre til Oplysning
vedstod sit forelæste Prov rigtig under den aflagde Eed, og afskediget da ingen havde videre at tilspørge ham.
4de Contra Vidne Mikkel Jacobsen Kraageviig, sagde sig i sit
23de Aars Alder, og indeværende Aar, at have nydt Alterens Sachramente, Declarerede paa Anklagedes Tilspørgende at Vidnet aldeles intet kan erindre, hvad
enten det har hørt eller ikke hørt af Lehnsmand Holkesviig og Lars Sysen at
vise dem af, at de havde gjort det godt ved her omhandlede Executions
forretning. Angjældende havde intet
videre at tilspørge Vidnet afskediget.
5te Contra Vidne Jacob Jacobsen Rogde der forhen som 10de Hovedvidne er afhørt.
Forklarede paa Anklagedes Tilspørgende:
at samme Dag som omhandlede Execution foriges!! (foretoges?), forend
Lehnsmand Aga ankom at afholde Executionen, tilbød Vidnet, at gaae i Caution
for Anklagede hans Broder, men da Lars Sysen sagde at han vilde have alle Vidnets
Ejendele i Sikkerhed for de resterende 10 Spd
uagtet Lars Sysen selv declarerede Vidnets \Ejendele/ {..d} værd 100
Spd, saa ansaae Vidnet hans Fordring ubillig{t}
og derfor ingen Caution indgik.
Vidnet vedstod sit forelæste Prov rigtig tilført afskediget.
Anklagede erklærede ingen flere Vidner at
have til Afhørelse for nærværende Tid
men ville anhøre hvad Actor havde at iretteføre og forbeholdt sig alt lovligt.
Actor fremstillede det forhen som 5te
Hovedvidne afhørte Lars Knudsen Sysen eller Holmen og udbad sig at denne motte blive forelæst
sin under sagen afgivne Forklaring, og da de i Dag fra Angjældendes Side førte
Vidner ikke give Anledning til at nægte føromtalte Vidnes eedfæstelse, saa
motte Comparenten udbede sig at det fremstillede Vidne med Lovens Eed motte
bekrefte sin afgivne Forklaring. Lars
Sysen blev forelæst hans egen under Hovedsagen afgivne Forklaring, som og 1ste
Deponent Asgjæld Wigleiksen Aakre, og 4de Deponent Lehnsmand Ole Ørjansen Holkesviig, saavel
under Forhøret som Sagen afgivne Forklaring, hvorefter Vidnet vedstod sit før
afgivne Prov rigtig, sagde sig intet videre til Oplysning at vide og efterat være forelæst Edens Forklaring af
Lovbogen og paamindet om Straf for Meened, stadfæstede sit her afgivne Prov med
opragte Fingre og saligheds Eed. {da}
Ingen havde videre at tilspørge Vidnet
Afskediget.
Defensor med Angjældende nedlagde Indsigelse
mod dette Vidnes Gyldighed paa Grund af at det maae ansees for Sagvolder og
Part i Sagen.
Actor
som fandt det nødvendigt at det før afhørte Hoved vidne Lehnsmand Ole Ørjansen Holkesviig med Eed
bekrefter sin afgivne Forklaring motte i
den Anledning begjære Sagen udsadt til en Tid som
1825:
456b
Dommeren
berammer, for efter nye Indstevning at faae Vidnet indkaldet om fornødiges til
yderligere Forklaring og Eedfæstelse
Defensor og Angjældende ned lagde Indsigelse
mod den forlangte Udsættelse og det tilsigtede Vidnes Eedfæstelse.
Actor paastod Udsættelsen.
Retten eragtede Denne Sag bevilges udsadt til Foretagelse
her paa Helleland Onsdagen den 7de September førstkommende. Denne Eragtning blev Parterne forelæst; og
dermed for denne Gang sluttet.
A
v W S Koren Endre Jensen
Helleland og Sjur Samsonsen Helleland
begge med
iholdt
Pen.
Maaneds Ting for Hardanger
begyndt den 5te September.
Aar
1825 den 5te September, blev Retten sadt
paa Tingstædet Helleland til det sædvanlige Maanedstings Afholdelse for Hardanger Lehnets og Lyseklosters Gods, og blev Retten
betjent ved Stædets Dommer Sorenskriver
Koren i Overværelse af Laugrettes
mændene Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Ommund Pedersen
Lofthuus og Sjur Eriksen Lofthuus
Hvorda! blev publiceret følgende Anordninger
1.
Provisorisk Anordning Anordning!! angaaende Handel datteret [
? ? ]
2. Do:
af 31te Maii hvorved Indførsel af Heste
indtil videre forbydes.
3. Do:
af 27de April angaaende Nedsættelse af
Tolden paa Engelsk og Lyneborgs Salt
4.
Placat som bestemmer Skatten paa
Formue og Næring til Rigsbanks sedlernes Indløsning datteret 9de Maii 1825.
5.
Circulaire fra Polletie og Justitsdepartementet, datteret 26 Maii
1825 angaaende Sportel beregning af
Taxationer i Skifte.
Gammel Sag Fol: 448,
449. Christen Hovland med flere af
Gaardene Qvalnæss og Hovland
mod Gaarden Mauges Opsiddere.
Af
Hovedcitanterne mødte Christen Hovland og Helje Qvalnæss som paa egne og Øvriges Vegne ædskede Sagen
irette og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om mudtlig!! (mundtlig) i continuation at have indstevnt
deres Vedderparter Knud Larsen, Johannes
Haldorsen og Torbjørn Johannessen, alle af Gaarden Mauge, til her for Retten at
høre Vidner og Beviser og lide Dom til i Følge et imellem denne Sags Parter
indgaaet Forliig at udrede den derved bestemte Mulkt for den paaankede Beitning
paa Fjeldstølen Bjørnebotten, samt at svare denne Sags Omkostninger med
videre, hvilken Attest blev oplæst og
indtages her saalydende #.
Af Sagvolderne mødte Knud Larsen, Johannes
Haldorsen og paa Torbjørn Johannessens
Vegne mødte dennes Farbroder Ole Haldorsen Espe, som anhørte forbemeldte Attest
oplæse, vedtog Lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Hovedcitanterne videre havde
at iretteføre.
Hovedcitanterne fremstillede nu til Afhørelse
indstevnte Sagvolder Johannes Haldorsen Mauges Hustrue Sigri Eriksd: 4de Hovedvidne, som de forlangede eedfæstet
og afhørt. Contracitanten tilligemed
Vidnet nedlagde Indsigelse, mod hendes eedfæstelse og Afhørelse paa Grund af at
hun er hans Hustrue, der er Sagvolder og
ligeledes Stedmoder til Sagvolderen Torbjørn, og Sagen angaar Pengebøder og
Skades erstatning. Hovedcitanterne vedblev sin Paastand. Retten Eragtede. Paa Grund af de anførte Omstændigheder, kan
dette Vidne ei i denne Sag eedfæste sit Udsigende; men hendes Forklaring,
bevilges tilført Protocollen uden Eedfæstelse. Paa Tilspørgende declarerede Vidnet, at i
de 3de sidste Aar alt siden Foraaret
1822 har hendes Stedsøn Sagvolderen Torbjørn Johannessen styret det hele Brug 1 Bpd 2 Mark
1825:
457
Smør 13/22 Løber Salt 13/55 Huud i Gaarden Mauge, som hendes
Ægtefælle forhen har ejet og de solgte
og overdrog i Brug til hans Søn bemeldte
Torbjørn; hvilken Torbjørn, siden har brugt og bestyret Gaarden og ene svaret alle dens Udredelser og Skatter;
men hendes Ægtefælle Johannes og hun have hjulpet ham med Gaardens Arbeide og derfor haft nogle flere Chræature og
Indtægter af Gaarden end deres accorderede Levekaar. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet,
hvorfor hun uden at edfæste hendes
Forklaring blev afskeediget.
Hovedcitanterne declarerede ingen flere
Vidner at have at afhøre, fremleverede deres skriftlige Indlæg i denne Sag datteret 2de denne Maaned hvorved de indlod Sagen til Doms under
Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges. Bemeldte Indlæg blev oplæst og indtages
her saalydende #
Contracitanterne henholdt sig til deres
forhen Tilførte, og det fremlagde Tingsvidne af 20de October 1823, der angaar
den Strækning Gaarden Mauges Opsiddere nu benytte til Fjeldbeite, hvilket
Tingsvidne de nu atter foreviste, der godtgjør at den Strækning, de nu
benytter er en langt anden Ejendom og
Strækning end den i Anledning hvilken det af Hovedcitanterne paaberaabte
Forliig angaar, og ligger paa en langt anden Kant af Citanternes Sætterbeiter
end den foromhandlede hvorfore de
paastaa!! dem aldeles frie fundne for Citanternes ubeføiede Søgsmaal og tilkjendt Erstatning efter Dommerens Skjøn
for denne paaførte Sags Omkostninger, da Citanternes Chræature har langt mere
fornærmet Sagvolderne end Sagvoldernes Chræature have fornærmet Citanterne hermed indlod de og Sagen fra deres Side
Rettens Dom.
Eragtet
Sagen optages til Doms.
For Continuationsstevningens Indcammination 1
Spd 28 s. for en Eragtning 12 s: et Vidne.
Gammel Sag Fol:
447 Anders Larsen Ringøen mod Provst
Hertsberg.
Begge
Parter mødte.
Hr: Provsten fremleverede en Skrivelse fra
Hr: Gennerallieutenant og Commandeur af Sverordenen (Sveaordenen?) med
mere Lovzou datteret 5te Julij sidstleden med deri paaberaapt Hr: Capitain Beichemans
Skrivelse som viser at ingen Attest kan
tilveiebringes om hvorvidt Østen Østensen Rateig har været Soldat i Friebattallionen
eller ikke hvilke 2de Skrivelser Hr:
Provsten bad vedhæftet den orriginale Acte
efter at de for Retten vare oplæste.
Paa Grund af at det tilsigtede ikke ved Attest er at oplyse, var Hr:
Provsten begjærende at Retten vilde eedfæste og som Vidner afhøre: Samson Johnsen Lutro og Lars Ystensen
Rateig, bemeldte tvende fremstode og
aflagde Eed efter at være formanede til Sandheds Udsigende, hvorefter de under
deres Saligheds Eed bekræftede, at her omhandlede Østen Østensen Rateig
tilligemed begge Vidnerne en og samme Dag
saavidt de erindrer i Aaret 1813 bleve
udtaget indskrevet, som Soldat ved Friebattallionen og aflagde samme Dag med dem sin troskabs Eed
som Soldat. Hr: Provsten declarerede at
han nu har bevist at omhandlede Østen Østensen, som han har byxlet til ligesaavel var Soldat som Anders Larsen. Paa Citantens Tilspørgende declarerede
Vidnerne at ommeldte Østen aldrig
saavidt de ved blev udcommenderet
eller gjorde nogen Krigstjeneste, da ikkun de ældste bleve udcommanderede; men
ei den hele Friebattallion. Citanten
anmærkede at den ene af Vidnerne er omhandlede Østens Broder. Hr: Provsten erklærede at han ville kunne
skaffe mangfoldige Vidner om Rigtigheden af at Østen har været Soldat ved
Friebattallionen; men han anseer det ikke fornødent og vil derfor ei vidløftig gjøre Sagen.
Citanten declarerede og paastod at da han er
Ejer, saa maa han og tilkomme Andeel i Gaarden og dens Huuser og paastaar sig derfor tilkjendt
1825:
457b
Rettighed
ved den endelige Dom til at faa udskiftet hvad Andeel af Gaarden og dens Huser,
som Retten maatte finde rigtig at bør tilfalde ham for hans Landskylds Ejendom
{i}med Herlighedseieren af Byxelen. I
Anledning heraf fremlagde han nu forrige Bruger Tomas Sjursens Skjøde datteret 27de October 1813, ..(?) Landskylden
af dette samme Brug, som han troer end videre vil bevise hans Ejendomsret til
Anpart af Gaarden og dens Huser
bemeldte Skjøde bliver i sin Tid at vedhæfte denne Acte.
Begge Parter declarerede at de ville forsøge
en mindelig Foreening om hvorvidt de kunde med Omhandlede Østen Østensen komme
i Foreening om at heromhandlede Jordeparts Brug og Benyttelse blev delt mellem
dem med Bennefeciarii Samtykke og til
den Ende begjærede de Sagen udsadt til førstkommende Høsteting for Kingservigs
Skibbrede under den Bestemmelse at
samtlige Parter da møder uden Indstevning
og den udeblivende maa selv tilskrive sig hans manglende Tilsvar naar
Sagen da paastaaes og optages til Doms;
Retten eragtede. Den her forlangte Udsættelse bevilges med de
anførte Betingelser. Denne Eragtning
blev Parterne forelæst.
Betalt for 2 Vidner 32 s: for Udsættelsen 12 s:
Gammel Sag Folio 444
Sagvolderen
Ole Nielsen Haaheim mødte i Retten tilstæde
og i Følge den ham sidstl: forundte Udsættelse fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til i Dag at have contra indstevnet
Lars Knudsen Sysen for under deres
mellem dem verserende Sag at giøre sine contra Pretentioner gieldende, der efter fremlagde han Forligelses
commisionens Attest der viser at Sagen
for saavidt contra Pretentionerne angaaer som uforligt er henviist til
Afgiørelse ved Rettergang disse
Documenter, bleve paa Citantens Forlangende oplæste og indtages her saalydende
##
Hovedcitanten var i Retten personlig tilstæde
og vedtog lovlig Varsel hvorimod han
benægtede Søgsmaalets Rigtighed og vilde
for Øvrigt afvarte hvad videre contra Citanten ved indstevnte Vidner agtede at
oplyse.
Contra Citanten bemerkede at det indstevnte
Vidne Ole Ricolsen Vignæs var saa syg og sengeliggende at han ei i Dag kunde
give Møde hvor imod han var begjærende
de øvrige indstevnte Vidner fremkalte
edfæstede og afhørte, og fremstod
som
1. Vidne
Anna Knudsdtr: Sysen der efter
given Formaning om Sanheds Udsigende aflagde Lovens Ed med Løvte om at vidne
Sanhed, og intet fordølge eller fordreie. Hun forklarede sig 40 Aar gammel og sidst afvigte Foraar nød hun sidst
Alterens Sakkramente og er en Søster til
Hovedcitanten. Hun declarerede sig aldeles
uvidende til endel hende af Contra citanten forelagte Spørgsmaale og ved kuns at hendes Broder og Contra citanten
havde Samhandel men ved aldeles ikke at
hendes Broder skylder det ringeste til Citanten. Vidne{rne}t blev derpaa med \Parternes/
Samtykke dimiterit,
De øvrige indstevnte Vidner frafaldt contra
Citanten saanær som Ole Ricolsen. Der efter fremstillede han som godvillig
mødende
2det Vidne
John Hansen Ødven der aflagde
Lovens Ed med Løfte om at vidne Sanhed. Han forklarede sig 44 Aar gammel og Sagens Parter ubeslægtet. I Aaret 1812
Datoen erindrer ei Vidnet var han
i Forening med Ole Ricolsen Vignæs tilstæde paa Gaarden Hagestad og bleve de da af denne Sags Parter taget til
Vidne paa at hoved Citanten efter opgjort Mellemregning skulle skylde til
Contra Citanten 293 Rigdaler!! 3 mrk 10 s
1825:
458
men
i hvilken Myntsort erindrer han ikke om
der siden er betalt noget paa denne Gjeld
ved ei Vidnet hvor efter han blev
med Parternes Samtykke demiteret
3die Vidne
Anfin Johannessen Haaheim der
aflagde Lovens Ed med Løfte om at vidne Sanhed og intet fordølge eller fordreie han sagde sig 36 Aar gammel og Sagens Parter ubeslægtet, Vidnet ved ei videre til denne Sags
Oplysning end at Sagens Parter har drevet Handel sammen, men aldeles ikke om
hvem af Parterne der skylte {..} eller havde til gode hos hinanden, Vidnet blev derpaa med Parternes Samtykke
dimiteret
contra Citanten havde ei nu flere Vidner at
afhøre, men maatte begiære Sagen udsat til førstkommende Høsteting for Gravens
Skibrede for at til veiebringe nærmere
Oplysning i Sagen.
Hovedcitanten bevilgede den forlangte Udsættelse
eragtet
Sagen udsættes til den forlangte Tid,
Contracitanten betalede Indc: 1 Spd 28
[s:] 3 Vidner 40 s:
for en Udsættelse 12 s: afgaar
tilgodehavende 20 s: betalte
Tilsvarspenge 40 s:
Gammel Sag Folio
445 Torsten Olsen Sæet!! (Sæd) mod Hans
Jacobsen Tvedt.
Hovedcitanten
Torsten Olsen Sæet mødte i Retten tilstæde og fremlagde ifølge den ham forundte
Udsættelse Stevnevidnernes Attest om ved mundtlig Varsel i Continuation af
hoved Stevnemaalet til i Dag at have indkaldt Hans Jacobsen Tvedt for at anhøre
de indstevnte Vidners Forklaring angaaende den paastevnte Baad, Attesten blev oplæst og indtages her saalydende,
Hans Jacobsen Tvedt var personlig i Retten
tilstæde og vedtog lovlig Varsel og
vilde paahøre de agtende afhørte Vidner,
Hovedcitanten derefter bad afhørt de i
Attesten indstevnte Vidner.
Dommeren maatte bemærke, at det nu indstevnte
Vidne Lars Jacobsen Medhuus allerede ved Sagens forrige Behandling paa de der
opgivne Grunde var bleven afvist som \u/lovfast Vidne hvor for han naturligviis i Dag ei heller
kunne blive at afhøre men hans Ret til
Kost og Tæring og Erstatning af ubillige Reiseutgifter forbeholdes og af Vidnet
paastaaes ved den endelige Dom godtgjort efter Dommerens Skiøn, derpaa fremstod som
4de Hovedvidne Nils Andersen Tvedt, der under sin aflagde
Eed forklarede sig omtrent 51 Aar gammel
og en Morbroder til Contra Citanten.
Vidnet ved intet til denne Sags Oplysning, da han paa den Tid det
paastevnte skulde være passeret laae syg
og ei kunde komme af sit Huus; men da Contracitanten kom tilbage fra den
Tur paa hvilken han var mistænkt for at
have benyttet Hovedcitantens Baad, foregav han for Vidnet at han paa denne
Reise havde benyttet det her under Sagen afhørte Vidne Svend Jallens Baad og at han herom var forligt med Svend. Videre vidste Vidnet ei til Oplysning men blev med Parternes Samtykke afskeediget.
5te Vidne
Jacob Olsen Tved, der efter given Formaning om Sandheds Udsigende
aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og forklarede sig 65 Aar gammel og Sødskendebarn til Contracitantens
Fader. Han ved aldeles intet videre at
forklare til denne Sags Oplysning end at hans Søn Lars Jacobsen Medhuus var med
Contracitanten paa den Reise hvortil de ere beskyldte for at skulle have benyttet
Hovedcitantens Baad; men da han (:
Sønnen :) kom tilbage sagde han at de havde brugt Svend Jallens
Baad, men aldeles ikke Hovedcitantens, og foreholdt Vidnet ham at dersom de
vare skyldige i at have taget Hovedcitantens Baad da skulde de forlige sig med ham; men Sønnen
benægtede
1825:
458b
bestandigt
heri at have gjordt sig skyldig. Videre
vidste ei Vidnet til Oplysning
afskeediget.
6te Vidne
Torfind Olsen Hatle aflagde
Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie,
sagde sig 55 Aar gammel og Sødskendebarn
til Contracitanten. Vidnet ved aldeles
ingen Beskeed om at Contracitanten skal have gjordt sig skyldig i det
paastevnte, men har hørt dette som Løst Snak.
Videre vidste han ikke til Oplysning
afskeediget.
Hovedcitanten var begjærende Sagen optaget
til Doms under Paastand som forhen nedlagt.
Contracitanten undergav ligeledes fra sin
Side Rettens Dom, og modsagde og benægtede alt ulovlig og ubevist, samt haabede
sig friekjendt for Hovedcitantens ubeføiede Tiltale og tilkjendt i Processens Omkostninger efter
Dommerens Skjøn.
Eragtet
Sagen optages til Doms.
betalt Indcammination 1 Spd 28 [s:] for 3 Vidner 24 s:
Da
ingen havde videre for i Aften for Retten at andrage saa blev hermed for i Aften sluttet og
Tingets Fortsættelse udsadt til i Morgen.
A
v W S Koren Ommund Pedersen
Lofthuus, Sjur Eriksen Lofthuus, Endre Jensen
Helleland, Sjur
Samsonsen Helleland, alle med iholdt
Pen
Næste
Dag 1825 den 6te September continuerede Maanedstinget for Hardanger Lehnets og Lyseklosters Gods paa Tingstædet
Helleland og blev Retten betjent ved de
samme Rettens Personer som i Gaar.
Hvorda! blev foretaget
Nye
Sag
Tobias
Haldorsen Ejdnæss mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Elling Jacobsen
Vellure at see sig overbevist og lide Dom til at betale Citanten skyldige 24
Spd med Renter og Omkostninger, ligesaa
fremlagde han Attest fra vedkommende Forligelses commition at Sagen derfra til Rettergang er
henvist. Bemeldte 2de Attester blev
oplæst og indtages her saalydende ##
Indstevnte Elling Jacobsen Vellure selv tilstæde
anhørte foranførte og nægte
aldeles at skylde til Citanten det paasøgte.
Citanten derefter frem leverede et af
Sagvolderens Broder Østen Jacobsen Vellure udstædt Bevis paa slet Papiir, hvor
paa tillige findes den Paategning, at Citanten skal modtage 24 Spd. som god(?)
Betaling hos Elling Jacobsen Vellure.
Begge disse Paategninger er af Regjeringen forsynet med særskildt
Stempling. Bemeldte Beviis blev oplæst
og indtages her saalydende #.
Citanten henholdt sig altsaa til det fremlagde Bevis i hvis Følge han formenede med rette hos
Sagvolderen at tilgodekomme de paastevnte 24 Spd.
Sagvolderen paastod allerede at have udbetalt saa meget af
Bevisets paalydende Summa som han med rette skylder, og nægtede altsaa at
betale det her paastevnte Krav, saa meget mere som han aldrig har givet sit
Samtykke til af den skyldige Summa at betale noget til nærværende Sags Citant.
Citanten var begjærende Sagen optaget til
Doms, hvorunder han haabede sig tilkjendt den paastevnte Summa saavelsom i Processens Omkostninger 4re
Specidalere.
Sagvolderen begjærede Sagen udsadt for at
godtgjøre at han havde betalt alt hvad han efter det fremlagde Beviis skylder
til sin Broder saa at han ei med Rette
kunde give nogen Anviisning paa ham.
Eragtet
Sagen udsættes til førstkommende Høsteting for Hardanger.
Citanten betalede Indcam: 1 Spd 28 [s:] Sagvolderen 40 s: i Tilsvarspenge og for en Udsættelse 12 s.
Nye
Sag
For
Ole Vraalsen Gryting mødte for Retten Knud Haldorsen Oppedahl og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til i Dag at have
indstevnet Torjer Gundersen Vellure
1825:
459
for
at see sig overbevist og lide Dom for skyldige til Citanten 30 Specidalere med videre efter Attestens Formeld. Videre fremlagde han en under 14de April
1819 fra Kingservigs Præstegjelds Forligelsescommition udstædt Attest der viser at Sagen som uforligt er henvist
til Afgjørelse ved Rettergang. Disse
Documenter bleve oplæste og indtages her
Saalydende ##
Sagvolderen vedtog lovlig Varsel, men maatte
producere!! (provocere?) Knud Oppedahl til at fremlægge sin Fuldmagt der godtgjør hans Competance til at møde i
nærværende Sag og dersom han ei kunde
forevise en saadan saa maatte han
paastaa Sagen fra Retten afvist saa
meget mere som Forligelsescommitionens Attest er udstæd 1819 altsaa meget for gammel til nu at producere i
Retten, han kunde saaledes ikke indlade sig i Sagens Realia forinden nyt Forlig
ved Forligelsescommitionen var prøvet.
Knud Oppedahl declarerede at han ingen
Fuldmagt havde at forevise.
Eragtet
paa de af Sagvolderen opgivne Grunde blev Sagen fra Retten afviist til
nye Behandling ved Forligelsescommitionen.
Denne Eragtning blev Parterne forelæst.
Sagsøgeren betalede Indcammination 1 Spd 28
s: Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s: for en Eragtning 12 s:
Derefter
blev Tinglæst følgende Documenter
No: 1.
Skiøde af 5te September 1825 fra Johannes Brigtsen Østensøe og Søn Ole
Johannessen til Johannes Olsen Hause paa
2 Bpd 18 Mrk Smør ½ Hud M: B:
i Gaarden Hause for 6?0 Spd
2. Do:
af 3die Sept: 1825 fra Lars Johannessen Qvæstad til Johannes Johnsen
(Johansen?) \paa/ 1 Bpd 16 ½ Mrk Smør ¼
Hud ¼ Løb Salt i Qvæstad for 500 Spd
3. Obligation af 5te September 1825 fra Conrad
Siursen Lægreid til Hans Elkjen stor 64
Spd 108 s mod Pant i en Deel Løsøre.
4. Do:
af Do: Dato fra John Jonsen Aga til Jacob Haldorsen Maage stor 33 Spd
mod første prioritets Pant [i] endeel Løsøre
5.
Udskiftning af 30te October 1824 imellem Knud Toresen og Sven Olsen af
Gaarden Østerhagen i Røldal.
6. Do: af 28 April 1825 imellem Sven Aslaksen og
Jacob Iversen af Gaarden Ystenæs.
7.
Commissions Forlig af 9de August 1825 imellem Ole Haldorsen Helleland og
Elling Jacobsen Velure.
8.
Afkald af 2den Julii 1825 fra Torsten Johannessen Svaasand, som gift med
Anna Pedersdtr: for af!! 19 Spd 20 5/8
s.
Derefter
blev aflyst følgende Obligationer:
No: 1.
Qvittering af 5te September 1825 fra Lars Knudsen Syse for 50 Spd som han i Følge Obligation fra Bryniel
Espeland havde til gode.
2. Do:
af Ditto Dato fra Lars Knuds: Syse for 100 Spd
som han i Følge Obligation fra Bryniel Espeland havde til gode.
3. Do:
af Ditto Dato fra Elling Nielsen Langesæter for 300 Spd som han i Følge Obligation fra Johannes
Østensøe havde til gode.
4. Do:
af Ditto Dato fra Elling Nielsen Langesæter for 200 Spd som han i Følge Obligation fra Johannes
Østensøe havde til gode.
5. Do:
af 25de Junii 1825 fra Ørians Ølversen Sexe for 370 Rbd S: V: som han efter Obligation fra Mons Johnss:
nedre Sexe havde til gode
Da
ingen efter 3 Ganges Udraab, meldte sig for Retten, saa blev Thinget hævet og
Protocollen underskrevet.
A
v W S Koren Sjur Samsonsen
Helleland, Endre Jensen Helleland, Sjur Eriksen
Lofthuus og Omund
Pedersen Lofthuus alle med iholdt Pen.
1825:
459b
Continuation af Justitssagen mod Ole Rogde F: 456
Aar
1825 den 7de September blev Extraret sadt paa Sorenskriver Gaarden
Helleland af Stædets Sorenskriver og de eedsvorne Laugrettesmænd Sjur Samsonsen
Helleland og Endre Jensen Helleland, for i Følge seneste Udsættelse at behandle
Justitssagen mod Ole Jacobsen Rogde for Lovstridigt Forhold under en Executions
Forretning.
Hvorda!
mødte Procurator Baade, som befalet Actor og fremstillede, de før afhørte Vidne Lensmand Ole Øriansen Holkesvig hvem han bad forelæst sin afgivne
Forklaring samt samme saavelsom hvad han videre til Oplysning
maatte være vidende beediget. Comparenten maatte ellers Anmærke at den
udstyrede Continuations Stevning ikke var tilbagekommet ved hans Afreise fra
sit Hjem og derfor heller ikke kunde
fremlægge samme.
Anklagede Ole Rogde blev lovlig paaraabt; men
mødte ikke; men derimod mødte hans Defensor for at iagttage den Angjeldendes
Tarv.
Lensmand Ole Øriansen Holkesvig fremstod nu
som
4de Hovedvidne, blev paamindet om Eedens
Vigtighed og Straf for Meeneed aflagde
Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed, blev forelæst sin i Forhøret som 4de
Deponent afgivne Forklaring tilligemed
1ste Deponent og Vidne Askild Vikliksen Aakres afgivne Forklaringer, som han
alt vedstod fuldkommen rigtigt og
declarerede intet videre at have hverken
at fratage eller tillægge. Da ingen
havde videre at tilspørge Vidnet blev
ham!! (han) afskeediget. Da Vidnet var
afskeediget mødte Tiltalte Ole Jacobsen Rogde selv tilstæde og blev forelæst det foran i Dag passerede.
Actor fremlagde Indlæg og Doms Paastand af
Dags Dato, som paa hans Forlangende blev læst og indtages her saalydende
#
Defensor
Lensmand Berven fremlagde nu sit
Indlæg i denne Sag, som efter hans Forlangende blev oplæst og indtages her saalydende
# Dommeren gjorde Defensor Lensmand Berven opmærksom paa at det oplæste
Indlæg ikke indeholdt nogen endelig Paastand i Sagen, hvilket dog syntes at
være en Fornødenhed at han afgav hans Declaration og Paastand om han ansaa
Anklagede aldeles strafskyldig eller
ikkun skyldig en ringe Revselse. I
Anledning heraf declarerede Defensor at hans Meening med det fremlagde Indlæg
var at have godtgiordt at Angeldende vel har forseet sig noget lidet ved en
overilet Hidsighed; men at Lars Sysen og Lensmand Holkesvig, der holdt ham med
gode Miiner om mindelig Forliig og dog
pludselig paaførte ham i det samme Execution, har handlet ubilligt imod ham og
været Aarsag til hans Forseelse, samt at han ved deres Behandling har lidt
fyldest for denne hans Ubesindighed saa
at han Anklagede enten maa blive aldeles at friefinde eller og allene ipligtes en ringe Bod efter
Dommerens Skjøn der kjender Angjeldendes
ringe Forfatning og ydderste Fattigdom.
Angjeldende selv declarerede sig hermed aldeles enstemmig og begjærede at samme \som/ deres Paastand
maa blive antaget og ligeledes indlod
Sagen til Doms fra deres Side under
Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges
og med Paastand fra Defensor at tilkjendes et billigt Sallarium efter
Dommerens Skjøn.
Actor
som ikke kunde indlade sig i Tiltaltes og de 2de Vidners
Mellemværende henholdt sig til sit
Indlæg og indlod Sagen til Doms.
Da ingen havde videre at tilføre blev Eragtet
Sagen optages til Doms
A
v W S Koren Endre Jensen og Sjur
Samsonsen Helleland begge med iholdt
Pen
Aar
1825 den 19 Septembr: blev Retten sadt paa Sorenskrivergaarden
Helleland, og betjent ved Stedets Sorenskriver i Overværelse af de 4re
eedsvorne Laugrettes mænd nemlig Ole Haldorsen Helleland, Endre Jensen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, og Jørgen Larssen Helleland.
Hvorda,
blev i Sagen Christen Hovland med flere
af Qvalnæss og Hovlands Opsiddere mod
Mauges Opsiddere Fol: 424, 435, 448,
449, og 457 afsagt saadan
1825:
460
Dom
Under
nærværende Sag har Christen Hovland i Foreening med de Øvrige Opsiddere paa
Gaardene Hovland og Qvalnæss, sagsøgt Opsidderne paa Gaarden Mauge \Knud/ Lars\en/ {Knudsen}, Johannes Haldorsen
og Torbjørn Johannessen, for at have overtraad et under 8de Julij 1823, ved
Kingservigs Præstegjelds Forligelses commition indgangent Forlig mellem Knud
Larsen og Johannes Haldorsen Mauge og
Hovedcitanterne. Da Hovedcitanterne
under Sagens Drift virkelig har ved de afhørte Vidners Forklaringer oplyst, at
Contracitanternes Chræaturer, have beitet paa den Deel af Støelen Bjørnebotten,
der er Hovedcitanterne tilhørende, saa have de blant andet paastaaet, at
Contracitanterne blive ipligtede, den i Forliget bestemte Mulkt 1 Spd for hver
Gang samme maatte være overtraadt.
Contra Citanterne have derimod under Sagens Drift, bemærket, at den
Sætterstøl og Beitestrækning hvorom det
paaberaapte Forliig blev indgaaet, er en langt anden Sætterstøl end den de nu
bruger, at de aldeles have forladt den Første og optaget sig et gandske nyt
Sætterbeite, der vel støder til Hovedcitanternes Ejendom eller Sætterbeite; men
dog paa en langt anden Kandt. De have
derhos paastaaet at det paaberaabte Forlig ei længere kan være forbindende for
dem, da det kuns maa ansees, som en Hæftelse paa det Stølsbeite, de beboede paa
den Tid Forliget blev indgaaet, og ingenlunde kan komme dem til Last i det
Øjeblik de fravige dette og nedsætte sig paa en gandske anden Beitestrækning. Endvidere have Contracitanterne ved deres
afhørte Contravidner, godtgjordt at Hovedcitanternes Chræature ogsaa have
græsset paa deres nye antagne Beitestrækning.
Afgjørelsen af nærværende Parters Tvistighed, beroer altsaa paa
Opløsningen af det Spørgsmaal om det fremlagte og paaberaabte Forliig kan
ansees for en reel personel eller blandet Heftelse, det vil sige, at, der til
Forligets Opfyldelse udfordres at baade, {at baade} den Ting hvorom Forliget er
oprettet og den eller de Personer med
hvem det er indganget, skal være samlede for at det kan have forbindende
Kraft. Forliget selv giver ingen vis
Bestemmelse til Spørgsmaalets vigtige Bestemmelse. Betragter man Forliget, som blot reel eller en Heftelse, der hviler paa
Beitestrækningen, eller rettere paa
enhver Bruger af Beitestrækningen om
hvilket Forliget er indgaaet, da vilde deraf flyde den Uleilighed at saadanne
optagne og igjen forladte Beitestrækninger kunde af dets forrige Brugere
paalægges saadanne Byrder at de derved lettelig vilde betage enhver anden
Adgangen og Retten til denne hvilket
formenes ei hellere at være overeenstemmende med Lovgivningens Aand, der
ordentligviis ei tillader en Bruger, at behæfte den Ejendom, han har i Brug med
nogen reel Byrde, og Ejere vare de ikke; men kun Brugere af en Almindings
Strækning. Skulde man antage Forliget
for at være en personel Heftelse, da vilde Sagsøgte Johannes, der indgik det
paaberaabte Forlig men ikke er Bruger af
den nye optagne Sæterstøl og altsaa ei
har fornærmet Citanterne ei kunne
ipligtes den i Forliget bestemte Mulkt, og Sønnen Sagsøgte Torbjørn Johannessen, der bruger den
nye Sætterstøl; men ei har indgaaet det ommeldte Forliig, heller ikke, saa at
\Knud/ Lars\en/ {Knudsen} allene ville kunne dømmes efter bemeldte Forliig, der
har indgaaet samme og ved at bruge den
nye Sætterstøl har fornærmet Citanterne; men da det fremlagde Forliig viser at
det blev indgaaet paa Grund af at Sagvolderne
ved i Følge Lovens 3 – 12 – 3 Artikkel, at optage Sætterstøl i Almindingen,
have imod Lovligt Forbud at opbygge Sætterhuse ind paa den Almindings Strækning
der var Citanterne forundt til Brug overdraget, dog byggede de Huserne og lode
deres Cræature beite ind paa den Citanterne i Brug overdragne Strækning,
hvorover ved Forliig blev fastsadt, at Husene maatte bortflyttes
1825:
460b og 461 mangler – dvs: dei er hoppa over i sidenummereringa
1825:
461b
og
Grændserne være bestemte, hvorlangt Sagvolderne maatte komme med deres Cræature
paa den Side mod Citanterne, og derefter bestemt en Mulkt, for hver Gang
Sagvoldernes Chræature kom ind paa den Citanterne til Brug overdragne
Fjeldstrækning, saa kan Forliiget, som i Anledning en vis Strækning og Brug
blev indgaaet ei ansees anderledes end
et blandet Forlig, der som saadant altsaa medfører at i det Øjeblik Tingen om hvem og Personen med hvem Forliget er
indgaaet, anstilles saaledes som her er Tilfældet, saa ophæves ogsaa
Forpligtelsen, altsaa ogsaa Virkningen af det indgangne Forlig. Paa Grund heraf og da Parterne gjensidig have fornærmet
hinanden ved ulovlig Beitning uden at
det fra nogen af Siderne er oplyst om den tilføiede Fornærmelses Værdie, saa
bliver
Kjendt for Ret
Parterne
friefindes for hinandens Tiltale i denne Sag, den paastevnte Mulkt bortfalder
og Processens Omkostninger ophæves.
I
Sagen Tosten Olsen Sæd mod Hans Jacobsen
Tvedt Fol: 444, 458 blev afsagt saadan
Dom
Under
nærværende Sag har Citanten Tosten Olsen Sæd med Curator, sagsøgt Hans Jacobsen
Tvedt, for at have uden Citantens Tilladelse borttaget en denne tilhørende
Færingsbaad uden at bringe samme
tilbage. Sagvolderen Hans Jacobsen
Tvedt, har benægtet Søgsmaalets Rigtighed, og derimod foregivet, at paa den Reise
hvortil han var mistænkt at have benyttet Citantens Baad, har han brugt en der
tilhørte 1ste Contravidne, Svend Aslaksen Spaanheim eller Jallen, hvilket
foregivende synes at bestyrkes noget ved dette Vidnes Forklaring. Hovedcitanten har ved en Deel af de afhørte
godtgjordt, at ved den samme Tid som hans Baad blev borte, laante
Contracitanten i Foreening med Lars Jacobsen Medhuus, et par Aarer, hvilke
siden efter fandtes igjen i Hovedcitantens Baad, der fandtes drivende paa
Fjorden, der vel giver nogen Formodning; men langt fra fuldt Beviis for Sigtelsens
Rigtighed. Hovedcitanten har indstevnt
Vidnet Lars Medhuus anden Gang uagtet
Rettens Eragtning ved det første Møde, at det i denne Sag ei kunde afhøres,
hvorfor han efter Vidnets Paastand bør betale det Kost og Tæring.
Thi Kjendes for Ret.
Contra
citanten bør for Hovedcitantens Tiltale i denne Sag frie at være og Processens Omkostninger ophæves, dog
betaler Hovedcitanten til det indstevnte Vidne Lars Jacobsen Medhuus billig
Kost og Tæring med 1 ½ (: halvanden
:) Sps.
Det Idømte efter kommes inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige
Forkyndelse under Executions Tvang.
I
Justitssagen mod Ole Jacobsen Rogde Fol:
451, 452, 456 blev afsagt saadan
Dom.
Under
nærværende Sag er Ole Jacobsen Rogde i Følge Amtets Ordre grundet paa en af Kingservigs Skibbredes
Lensmand Johannes Pedersen Aga indgivet Klage
sadt under Justitiens Tiltale for sin lovstridige Adfærd ved en hos
Anklagede af bemeldte Lensmand Age paa Hr: Foged Vidsteens Vegne afholdt
Executions Forretning, ved at ville hindre Forretningens Fremme og tage Papiirerne
fra Executor med mere. Den paaklagte
Forbrydelse er til fulde ved de førte Vidner
saavelsom ved de Tiltaltes egen Tilstaaelse godtgjordt.
Tiltalte har ved Contravidner søgt at oplyse, at han under
Executions-Forretningens Afholdelse har lidt en altfor haard og voldsom
Behandling, samt at svigagtig Omgang af Executions-Forretningens Reqvirent, ved
at give Anklagede Haab om mindelig Afgjørelse uden Execution, har været Aarsag
til den skeedte Forseelse Hvad
Behandlings-Maaden under Executions-Forretningens Afholdelse
1825:
462
Angaar,
da formenes at Tiltalte selv har givet Anledning til en saadan Fremfærd. Om det end var Tilfældet at
Executions-Forretningens Reqvirent havde behandlet Tiltalte paa en svigagtig
Maade, ved tvetydige Miner og Løfter, saa erholdt han (: Tiltalte :) dog derved ingen Rettighed til saadan
Fremfærd imod Rettens Betjente. Actor
og Defensor have intet forsømt.
Thi Kjendes for Ret.
Tiltalte
Ole Jacobsen Rogde ipligtes herved for sin begangne Forbrydelse at udrede de i
Lovens 1 – 22 – 31, bestemte 60 (: Sexti
:) Lod Sølvs Bøder eller 30
(: Tredeve :) Spd. og derforuden betale alle af denne Action
lovlig flydende Omkostninger efter nærmere af Amtet approberede Beregninger.
Hvor under Actors Sallarium billiges i Betragtning af hans 3de Lange
Reiser hver Gag!! (Gang) 12 Mile frem og
ligesaa tilbage med 25 Spd: og Defensors med 5 Spd: Alt efterkommes inden 15 Dage efter denne
Doms lovlige Forkyndelse under Lovens Tvang og Øvrighedens nærmere
Foranstaltning.
A v W S Koren.
Ole
Haldorsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland og Jørgen
Larssen Helleland. Alle 4 med iholdt
Pen.
Høstething for Johndals Skibrede den 14de og 15de Octobr:
1825.
Aar
1825 den 14de October blev Retten sadt paa Thingstedet Vigør til
Høstethingets Afholdelse for Johndals Skibrede, og betjent ved eedsoren
Fuldmægtig C: H: H: Lund, i Overvær af de 4re eedsorne Laugrettesmænd sc:
Christoffer Christoffersen Aase, Ole Baarsen Herrestvedt, Steengrim
Olsen Præstegaard, Iver Salamonsen Wigene, hvilke nu aflagde den befalede
Laugretteseed. Tilstede ved Thinget Hr:
Foged O: Vidsteen, Skibredets Lehnsmand
og endeel thingsøgende Almue.
Hvorda! blev publiceret følgende Love og
Øvrighedsbreve:
No: 1.
Amtets Skrivelse af 14de Juli 1825, hvorved bringes til Kundskab, at
intet Andragende, som ikke [af]? Vedkommende selv er skrevet og underskrevet,
herefter antages med Antet!! (ved Amtet), naar ikke Concipistens Navn og Titel,
samt Opholdssted er Andragendet paategnet.
2. Ditto af Ditto Dato, hvorved paa det nøieste
indskjerpes Cancelie Circulaire af 14 Julii 1807 angaaende betimelig
Indsendelse af Regninger i offentlige Sager.
3.
Circulaire af 28 Martz 1825, fra Justitsdepartementet, angaaende den
Gotgjørelse Lehnsmændene m: Fl: paa Landet tilkommer for Retssagers Behandling
i deres Huse.
4.
Ditto fra Directionen for Norges Bank, angaaende hvorledes skal
forholdes med Dem som have mistet sine interims qvitteringer for erlagte
Bankindskud, m: v: af 20 Mai 1825.
5. Ditto fra Ditto, angaaende Udbyttes Udbetaling
af Bankindskudet for 1824 af 9 Julii
1825.
6.
Ditto fra Justitsdepartementet, hvorved beordres anholdt en Skibscapitain
Lloyd, tilligemed Skibet Celia og sammes Ladning i Antræffelses Tilfælde af 21 Mai 1825.
7.
Bankdirectionens Skrivelse, hvorved bekjendtgjøres, at samme fremdeles
indkjøber Bankindskude under 5 Spd til 1 Spd i Sedler pr: Spdlr Indskud, af 6te
Mai 1824.
8.
Placat som bestemmer Skatten paa Formue og Næring til Rigsbanksedlernes
Indløsning for Aaret ifra 1ste Julii 1825, til 1ste Julii 1826, af 9 Mai 1825.
9.
Provisorisk Anordning, hvorved Indførsel af Heste indtil videre
forbydes, af 31 Mai 1825.
10.
Ditto, angaaende Norges og Sverriges gjensidige Handel og Søefart 24 Mai 1825.
11. Ditto
angaaende Nedsættelse af Tolden paa Engelsk og Lyneborgs Salt af 27 April 1825.
12.
Placat angaaende Refusion for Skydsudgifter, som af Statscassen ere
udlagte i Andledning af Frieskydsens Afskaffelse af 9 August 1824.
13.
Efterlysning om en Person ved Navn Erik Nilsen eller Embret
Svendsen af 6 August 1825.
14.
Ditto om en mistænkelig unavngivet Person, der skal være seet paa
Fløifjeldet ved Bergen af 13 Julii 1825.
15.
Ditto om Ole Olsen Qvielseier (Avielseier) af 1ste Julii 1825.
16. Ditto
om Johannes Hansen Dahlen af 26 Mai
1825.
17.
Ditto om Magnus Christoffersen Ieltnæs og Iver Iversen Aasgjerde af 30 August 1825.
18.
Ditto om en Tyvsarrestant ved Navn Peder Olsen Valum af 20 August 1825.
19.
Amtets Placat over Deleqventz og andre reparterede Udgifter for Aaret
1825 den 5te Septbr: 1825
1825:
462b
20.
Efterlysning om en unavngivet Person, som formodentlig har røvet den
trondhjemske Post og myrdet Postkarlsen
af 15 Septbr: 1825.
21.
Amtets Skrivelse, hvorved fremsendes et Exemplar af en Poletieplacat
indeholdende Forbud for Bønder at udhøkre deres Varer i Søegaardene til
prejudice for Høkkerne af 30 Septbr:
1825.
22.
Ditto fra Ditto angaaende at der er skeet Indbrud hos Ole Gundersen paa
Gaarden Sandnæs i Sætesdahlen, hvorved adskillige Ting er bortstjaalet af 1ste Octobr: 1825.
23.
Ditto, Ditto, hvorved bekjendtgjøres Bankadministrationens
Bekjendtgjørelse af 19 August 1825, hvorved udloves en Præmie for Opdagelsen af
nogle falske en Speciedalersedler af 15
Septbr: 1825.
Ed til Norges Constituion
Derefter
fremstode følgende som aflagde Eed til Norges Constitution
Af Johndahl
Lars
Christophersen Samland, John Nilsen Samland, Johannes Johannessen Traae, Gjert
Gjertsen Bakke, Lars Torjersen Solsnæss, Iver Samsonsen Guntvedt, Stengrim
Olsen Præstegaadren, Iver Salamonsen Indre Vig, Christopher Christophersen Aase
og Ole Knudsen Torvig.
Da
ingen for i Aften havde videre for Retten at andrage saa blev hermed for i Aften sluttet og
Tingets Fordtsættelse udsættes til i Morgen
C:
H: H: Lund Christopher
Christophersen Aase, Stengrim Olsen Præstegaarden, Iver
Salamonsen Vigene,
Ole Baarsen Herrestved. Alle 4re med
iholdt Pen.
Næste
Dag den 15 October continuerede Høstethinget for Johndals
Skibrede ved de igaar benevnte Rettens Personer.
Hvorda
blev thinglæst følgende Documenter:
No: 1.
Skjøde af 14de Octobr: 1825 fra Lars Samsonsen Haugen til Søn Samson
Larssen paa 2 Bpd 6 Mrk Smør ¾ Hud i
Haugen for 100 Spd.
No: 2.
Vilkaarbrev af Ditto Dato fra Samson Larssen Haugen til Forældrene Lars
Samsonsen og Hustrue.
No: 3.
Fæsteseddel af Ditto Dato fra Lars …grimsen(?) Fladebøe til Aad Olsen
Qvale paa Pladset Selebakken, med Reversal af Ditto Dato.
No: 4.
Ditto af Ditto Dato fra Iver Steengrimsen Gundtvedt til Johannes
Samsonsen Sætvedt paa et Plads under Gaarden Gundtvedt, med Reversal af Ditto
Dato.
No: 5.
Vilkaarbrev af Ditto Dato fra Aad Olsen Qvale til Huusmandsenke Marthe
Larsdatter paa Levetid.
No: 6.
Skjøde fra Enke og Arvinger efter Ole Sjursen Axnæs til Ole Olsen paa 21
Mrk Smør 1/6 Hud i Gaarden Sætvedt for
60 Spdlr.
No: 7.
Obligation af 15de Octobr: 1825 fra Steen Ellevsen Sellevig til
Myntlingen Torbjør Ellevsdatter paa 41 Spd 60 s, mod 1ste Prioritet i ½ Løb
Smør 1 Gjedskind i Sellevig.
No: 8.
Ditto af Ditto Dato fra Steen Ellevsen Sellevig til Lars Mikkelsen Kopre
paa 200 Spd mod 2den Prioritet i ½ Løb Smør
1 Gjedskind i Sellevig.
No: 9.
Skifte sluttet 24de Septembr:
1825 efter Huusmand Lars Sverkesen
Gundtvedt.
No: 10.
Lodseddel af 14de Octobr: 1825, hvorved Lars Jacobsen Drage tilstaaer at
indesidde med hans Døttre Anna, Herborg og Guro Larsdøttres Arvemidler i Løsøre
efter Moderen.
No: 11.
Ditto af Ditto Dato hvorved Ingebrigt
Nilsen Eide, tilstaaer at indesidde med det Løsøre som tilfaldt Myntlingen Ole
Larssen stor 7 Spd 21 ¼ s. efter Lars Ouse.
Derefter
blev aflyst
En Anpart af den Obligation, Nils Iversen
Bakke til Lars Traae er udstedt, forsaavidt Myntlingen Anna Larsdatters Anpart
deri stor 82 Spd angaaer, hvilke mod Qvittering af 14 Octobr:
1825 ere betalte.
Hr:
Foged Vidsteen fremlagde derefter de sædvanlige otte skriftlige Spørgsmaale til
et Things vidnes Erhvervelse, som foran Folio 254 og 55 for Aaret 1820 ere
anførte, hvilke af Almuen og Laugrettet blev besvaret Ord til andet som der
anført.
Derefter bad Hr: Fogden hans forfattede
Fortegnelse over Bordsaugene og Skjørsels Afgifterne i Fogderiet examinerede,
hvilke Fortegnelse forsaavidt Johndals Skibrede angaaer blev rigtigen befunden.
Da
ingen meldte sig for Retten med videre efter 3 Ganges Udraab, blev Retten hævet
og Protocollen underskrevet
C:
H: H: Lund Christoffer
Christoffersen Aase, Iver Salamonsen Vigene, Steengrim
Olsen Præstegaard,
Ole Baarsen Herestvedt alle 4 med
iholdt Pen.
1825:
463
Høsteting for Østensøe Skibbrede
Aar
1825 den 17de October, blev Retten sadt
paa Tingstædet Vigøer til det sædvanlige Høste- Sage og Skattetings Afholdelse
for Østensøe Skibbrede og blev Retten
betjent paa Hr: Sorenskriver Korens Vegne ved hans eedsvorne Fuldmægtig
Lund i Overværelse af
Laugrettesmændene Tron Endresen Nedrevig,
Ole Larsen Moe, Lars Hendriksen Stene og Erik Eriksen Rykke hvilke tvende sidste aflagde den for
Laugrettesmænd befalede Eed og indtoge deres Sæde samt betalede hver 24 s: Da Almuen ei før var samlet blev ei Retten sadt førend Kl: 10 slet
Formiddag
Hvorda! blev publiceret de samme Love og
Anordninger, som Folio 462 for Johndahls Skibbrede findes indførte.
Derefter
blev foretaget
Nye
Sag
Sjur
Larsen Kannikeberg mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til i Dag at have indstevnet Mons Nilsen Botnen,
for at see sig overbevist om og lide Dom for at han uberettiget saavel i fælleds Mark som paa Citantens
særskildte Beitestrækninger, har holdt og beitet Gjedder!! (Gjeder) til
Citantens Skade. Videre fremlagde han
Attest fra vedkommende Forligelsescommition, der viser at nærværende Sag der
har været foretaget til mindelig Mægling, men som uforligt henvist til
Afgjørelse ved Rettergang. Disse
Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste for Sagvolderen og indtages
her saalydende ##.
Sagvolderen mødte personlig i Retten
tilstæde vedtog lovlig Varsel og maatte anmærke i Anledning af Citantens
Sigtelse, at da deres Beitestrækninger ligger i fuldkomment Fælledsskab, saa
troede han sig ogsaa berettiget til paa denne felleds Ejendom i blant sine
andre Chræature ogsaa at beite sine Gjedder, hvorhos han benægter aldeles at
have tilføiet Citanten nogen Skade ved denne Beitning, der kunde berettige ham
til Sags Anlæg.
Citanten bemærkede at da Sagvolderens Gjedder foraarsagede ham
Skade saavel paa Skov som Mark, saa maatte han paastaa at Sagvolderen afskaffer
disse skadelige Dyr, samt erstatter den foraarsagede Skade med videre efter nærmere nedlæggende
Paastand. For at bevise sin Paastands
rigtighed fremstillede Citanten som
1ste Vidne
Ole Christophersen Jarene, der efter given Formaning om Sandheds
Udsigende aflagde Lovens Eed, med Løfte om intet at fordølge eller fordreie.
Han forklarede sig 34 Aar gammel nu i
Høst nød han Alterets Sachramente. Sagens Parter ubeslægtet. Vidnet declarerede at han er aldeles
uvidende om Citantens og Sagvolderens Udmark ligger i Fælledskab eller ikke;
men derimod forklarede han bestemt at han i 2de Aar har været i Sommerarbeide
hos Citanten; og deriblandt ogsaa slaaet en Deel Slaattestykker i dennes
Udmark; men han har aldrig før i sidst
afvigte Sommer seet Sagvolderens
Chræature af noget som helst Slags beite
i den her omtvistede {Ovennev} Udmark, derimod saa han at Sagvolderens
Chræature og især Gjedderne havde gjordt Skade {saa} især paa Citantens
Skov ved at gnave Barken af en Deel unge
Træer, samt ved at rive Høet ud af Hæskgerne,
af hvad stort Værd denne Skade i Penge beregnet kunde beløbe sig
til skjønner ei Vidnet og kan altsaa ikke opgive samme. Som Beviis for at denne omhandlede
Slaatte hvorpaa Skaden er gjordt er et gammelt uden for Felledsskabet liggende
Slaattestykke, kan tjene, at Vidnets Forældre, i mange Aar har leiet den af
Citantens Formand og brugt den til Slaatte.
Ingen havde videre at tilspørge Vidnet om, hvorfor det blev
afskeediget efter at have vedstaaet sit
af Protocollen oplæste Prov rigtigt.
2det Vidne
Kari Brigtsdr: Fladebøe, der efterat Eedens Forklaring af Lovbogen var
hende forelæst, aflagde Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller
fordreie. Hun forklarede sig 25 Aar gammel
i sidstafvigte Høst nød hun Alterets Sachramente. Sagens Parter
ubeslægtet og ubesvogret. Hun tjener hos Citanten og forklarede sig i et og alt
overeenstemmende med forestaaende 1ste Vidne; med Untagelse af at hun er
uvidende om at første Vidnes Forældre
1825:
463b
har
brugt den omhandlede Teig til Slaatte; men derimod ved hun at Citanten selv har
slaaet den i 7 á 8 Aar og hørt som Rygte
at den længe for den Tid skal være benyttet til Slaatte af Ejeren af Citantens
Brug. Værdie af den tilføiede Skade kan
hun ikke opgive. Videre vidste hun ikke
til Oplysning hvorfor hun med Parternes
Samtykke blev demmitteret.
3die Vidne
Peder Nilsen Fladebøe, der efter given Formaning om Sandheds Udsigende
aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller
fordreie. Han forklarede sig 25 Aar gammel
og sidst leden Høst nød han Alterets Sachramente og Sagens Parter ubeslægtet og
ubesvogret. Vidnet ved ei videre til
Sagens Oplysning end at han i sidstafvigte Sommer saa at der paa den omhandlede
Slaatteteig var ned brudt en Del unge Træer, der havde Udseende af at være
skeedt af Gjedder, skjøndt han saa det ikke. Vidnet har hørt at den her
omhandlede Teig er Citantens særskildte Ejendom, hvorpaa der ei har været nogen
Beitning af fremmede. Da det nu kuns
var smaa Runninger som var gjordt Skade paa
saa troede ei Vidnet at den kunde taxeres over 60 s: men med Hensyn til at disse smaa Træer kunde
voxet til og blevet Bandeskov saa kunde
Skaden været betydeligere. Videre havde
Vidnet ei at forklare hvorfor det med
Parternes Samtykke blev demmitteret, efter at have vedstaaet sit Prov rigtig
tilført.
Citanten frafaldt det Indstevnte Vidne Tore
Nilsen Stuve, forøvrigt bemærkede han at
han ei havde flere Vidner at føre; men begjærede Dom i Sagen, hvorved han
haabede at Citanten!! (Sagvolderen) vorder ipligtet at afholde sig fra Beitning
med sine Gjedder i den fælleds Mark i almindelighed og paa hans her omforklarede Slaatte Teig i
Serdeleshed, der er indhegnet, hvorimod han frafalder Erstatning for den i
Sommer skeedte Skade; men haabede sig tilkjendt Processens Omkostninger efter
Dommerens Skjøn.
Sagvolderen bemærkede at det Brug i Gaarden
Botnen{s bruger} som han bruger er
Domkirkens Cappelanie bennificeret, hvorfor han og tror at Bennificiarius eller hans Fuldmægtig burde været indstevnt tilligemed ham for at
lide Dom i nærværende Sag, hvorfor han maatte paastaa nærværende Søgsmaal som
urigtigt anlagt, fra Retten afviist til nye og lovligere Behandling.
Citanten troede at nærværende Søgsmaal var
Bennificiarius uvedkommende, da der kuns var Spørgsmaal om hvorvidt Sagvolderen
havde Tilladelse til at holde Gjedder eller ikke.
Retten Eragtede, at da nærværende Søgsmaal kun gaar ud paa Opløsning
af det Spørgsmaal om hvorvidt det kan ansees for lovligt eller ei at
Sagvolderen paa sit Brug holder Gjedder, saa angaar nærværende Sag egentlig
ikke Jordeiendommen; men kun{s den Brug} en formetlig!! (formentlig)
Beskadigelse af de paa Bruget holdte Gjedder, hvorfor det og ansees for
overflødigt at ind stevne Benneficiarius til at lide Dom i nærværende Sag{.
Sagen} hvilken altsaa nyder sin
Fremme. Denne Eragtning blev Parterne
forelæst.
I Anledning heraf declarerede Sagvolderen at
han maatte forlange Sagen udsadt til førstkommende Ting for at det har været en gammel Rettighed til hans
Brug at holde Gjedder samt at lade disse
beite i fælleds Udmark.
Eragtet
Sagen udsættes med begge Parters Samtykke til førstkommende Sommerting
her for Østensøe Skibbrede.
Citanten betalede Indcammination 1 Spd 28
[s:] for 3 Vidner at afhøre 40 s:
Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s: for en Udsættelse 12 s:
Nye
Sag
Torjer
Johannessen Fladebøe og Sjur Larsen Kannikeberg mødte personlig for Retten og
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette
Ting at have indstevnet Torbjørn Monsen, Holjer Eriksen, Ole Johnsen og John
Olsen alle Opsiddere paa Gaarden Botnen,
til at see sig overbevist om og lide Dom for at have overtraadt et mellem
Parterne under 2de October 1820 ved Vigøers Præstegjelds Forligelsescommition
indganget Forlig ved at have siden den Tid holdt Gjedder til Beitning i
Fælledsmark, samt til i Følge heraf at udrede de i bemeldte Forliig bestemte
Bøder. 2det Fremlagde de Attest fra vedkommende
Forligelsescommition, der viser at nærværende Sag derfra som uforligt er
henvist til Rettergang, og endelig fremlagde de under No: 3 det paaberaabte Forlig hvilke Doccumenter paa Citanternes
Forlangende bleve oplæste og indtages her
saalydende ###
Sagvolderne mødte personlig i Retten tilstæde
og anhørte forbemeldte Doccumenter oplæse
Torbjørn Monsen Botnen benægtede at have selv holdt Gjedder, men derimod
har han melket en Deel Gjedder som vare hans Fader Mons Nilsen Botnen
tilhørende, derhos declarerede han at han og Fader styrer Gaarden
tilsammen. Holjer Eriksen declarerede,
at han kuns paa sin Faders Vegne ved Forligelses commitionen, uden skriftlig
Fuldmagt havde indgaaet det fremlagde Forliig,
1825:
464
siden
det fremlagde Forlig blev indgaaet, har ingen Gjedder været holdt paa hans
Faders Brug, hvilket han dog nu i 3(?) Aar har styret tilsammen med sin
Fader. Sagvolderen Ole Johnsen
erklærede, at han ingen Gjedder havde holdt paa sit Brug hverken, som Eje eller Leie, siden det
indgangne Forliig, samt at ikke ham men
hans Søn John Olsen havde ingaaet det indgangne Forliig, skjønt Sønnen efter
hans (: Faderens :) Forlangende; men uden skriftlig
Fuldmagt. John Olsen erklærede at han
er en Søn af forestaaende Ole, og indgik Forliget paa sin Faders Vegne. Han har
nu i 6 á 7 Aar styret Gaardebruget i Foreening med sin Fader, og siden den Tid
har de ei paa Bruget holdt nogen Gjedder; men derimod har han melket nogle
Gjedder som tilhører Mons Botnen efter dennes Tilladelse. Sagvolderne fremlagde nu et dem under 7de
September sistleden af 1ste Forligelsescommisair Andreas Severin Heiberg,
meddelt Udskrift af det under 2den October 1820 af Citanterne fremlagde Forlig;
hvilke 2de fremlagte Udskrifter befindes ei at være aldeles Overeenstemmende især med Hensyn til Underskrifterne hvilket erfares ved at conferere dem
sammen. Dette Forlig blev oplæst og
indtages her saalydende #
Paa Citantens Forlangende fremstode de 3de
indstevnte Vidner Maritta Eriksdatter
Botnen, Britta Brigttesdtr: Fladebøe og Arne Larsen øvre Axnæss, hvilke
samtlige, efter at Eedens Forklaring af Lovbogen var dem forelæst, aflagde den
for Vner!! (Vidner?) befalede Eed med
Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie Som
1ste Vidne fremstod Maritta Eriksdr: Botnen der under sin Aflagde Eed forklarede sig 26
Aar gammel og nu i Høst nød hun Alterets
Sachramente. Citanterne ubeslægtet men
en Søster til Sagvolderen Holjer altsaa
en Datter af Sagvolderen Erik Botnen.
Vidnet forklarede at {hendes Fader Erik} \Monss/ Botnen nu i sidst
afvigte Sommer havde taget en Deel Gjedder i Beite for 2de her ustevnte
Personer, hvilke fulgte med deres øvrige Chræature over alt i Beite, disse
Gjedder var det som hendes Broder erholdt Tilladelse til at melke, dog uden at
han selv hverken ejede dem eller havde dem i Leie. Disse Gjedder har Samtlige
Sagvoldere melket uden at Vidnet ved om
de derfor have betalt nogen Afgift; men de som have melket Gjedderne have ogsaa
Rygtet dem. Vidnet blev demmitteret
efter at have vedstaaet sit Prov rigtig tilført.
2det Vidne
Britta Brigtsdr: Fladebøe, der under sin aflagde Eed forklarede sig 19
Aar gammel og nu sidst afvigte Høst nød
hun Alterets Sachramente og Sagens
Parter ubeslægtet. Hun boer paa Gaarden Botnen hos Sagvolderen Monss. Vidnet forklarede at Sagvolderen Monss har
fortalgt hende at samtlige Gaarden Botnens Opsiddere nu i sidstafvigte Sommer
har haft Gjedder i Beite saavel til Leie
som Ejendom og Vidnet har seet at de paa
Gaarden Botnen har beitet Gjedder blant sine øvrige Cræature uden at hun ved hvem der eiede disse da hun nyelig er kommen i Tjeneste paa
Botnen. Gjedderne har samtlige
Sagvoldere melket i Monses Flor hvor de
ogsaa har haft dem, om de derfor har
betalt nogen Afgift ved ei Vidnet. Gjedderne
tilligemed de øvrige Cræature have i Sommer gaaet i Haven og rundt omkring i
Marken. Engang har hun hentet Gjedderne paa den Deel af Udmarken hvor Sjur
Larsen Kanikeberg har slaaet, og Sagens Parters Cræature have gaaet i Fælliig. Vidnet vedstod sit Prov rigtig tilført afskeediget.
3die Vidne
Arne Larsen øvre Axnæss, der under sin aflagde Eed forklarede sig 28 Aar
gammel og sidst afvigte Sommer nød han
Alterets Sachramente, og beslægtet i 3die Led til Sagvolderen Ole Johnsen. Vidnet ved ei vidre end at i forrige Aars
Sommer havde han 2de Kid som Sagvolderen Ole Johnsen Botnen tog i Beite for
ham og sagde samme Tid at der var Kid i
Beite her. Videre vidste ei Vidnet til
Oplysning vedstod sit forelæste Prov
rigtigt tilført afskediget.
Citanterne declarerede at de nu ingen flere
Vidner havde at afhøre, men begjærede nærværende Sag optaget til Doms under
Paastand af at Sagvolderne ipligtes at udrede de i det
1825:
464b
fremlagte
Forlig bestemte Bøder saavelsom i denne
Sags Omkostninger 3 Spd. for øvrigt
forbeholdt han sig nærmere Tilsvar om fornødiges.
Sagvolderne benægtede alt ulovligt og
ubevist og paastod ei at have overtraadt
det indgangne Forlig. Sagvolderne
begjærede Sagen udsadt deels for at
Contrastevne Hovedcitanterne og deels
for at indstevne Forligelsescommisair Heiberg at møde for Retten med sin
Forligelsescommitions Protocol for
dermed at conferere de fremlagte Forliger
for at erfare hvilket af dem er det rigtige.
Eragtet
i Følge Samtlige Parters Forlangende udsættes Sagen til førstkommende
Sommerting her for Østensøe Skibbrede.
Citanten betalede Indcammination 1 Spd 28
s. Tilsvarspenge 40 s: Sagvolderne 52 s: {Sagvolderne til gode 8 s: bet:}
Da
ingen have videre for Retten i Aften at andrage
saa blev hermed Sluttet og Tingets Fortsættelse udsadt til i Morgen.
C:
H: H: Lund Tron
Endresen Nedrevig, Ole Larsen Moe, Lars Endresen Stene, Erik
Eriksen Rykke.
Næste
Dag den 18de October continuerede Høstetinget paa Tingstædet Vigør
for Østensøe Skibbrede, ved de samme Rettens Personer som i Gaar.
Hvorda! blev foretaget
Nye
Sag.
Mons
Nilsen Botnen mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest
om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Torjer Johannessen
Fladebøe til at stande til Rette og lide Dom til Undgjeldelse og Straft!!
(Straff) for en Deel af ham mod Citanten udsagte Ærerørige Ord med videre efter Attestens Formeld. Videre fremlagde han Attest fra Vedkommende
Forligelsescommition, der viser at Sagen, som uforligt er henvist til
Afgjørelse ved Rettergang. Disse
Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste og indtages her saalydende
##
Sagvolderen mødte personlig for Retten
tilstæde og benægtede Søgsmaalets Rigtighed, for øvrigt forbeholdt han sig senere
hen i Sagen ved Vidner at Godtgjøre at Sygdoms Forfald hindrede ham i at møde
personlig i Forligelsescommitionen.
Hovedcitanten der efter var begjærende de
indstevnte Vidner Ole Johnsen Botnen og Sjur Larsen Kannikeberg, der begge
efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at
vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Og fremstod da som
1ste Vidne
Ole Johnsen Botnen, der under sin aflagde Eeds Kraft forklarede sig 55
Aar gammel og nu i Høst nød han Alterets
Sachramente Sagens Parter ubeslægtet og
ubesvogret. Vidnet ved ei videre til
nærværende Sags Oplysning, end i sidst afvigte Sommer i Augusti Maaned, var Vidnet i Foreening med
det her andet indstevnte Vidne Sjur Larsen Kannikeberg, og Sagens Parter paa
Gaarden Thole for der ved
Forligelsescommitionen at behandle en mellem nærværende Sags Parter verserende
Sag. Sagens Parter begynte da uden for
Commitionen at tale om deres Sag hvorved
de kom i Kjeglerie sammen, efter nogen
Hidsig Samtale sagde nærværende Sags Sagvolder til Citanten {…s} \Mons!/ ”der er ei mere om Familien din det
Hare…(?)” Vidnet vidste ei videre til
Oplysning og blev med Parternes Samtykke
demmitteret vedstod sit forelæste Prov
rigtigt, dog tillagde Vidnet at det andet Vidne sadt tæt ved Sagvolderen da han
sagde disse Udtryk og nærmere end
nærværende Vidne sad ham Afskeediget.
2det Vidne
Sjur Larsen Kannikeberg, der under sin aflagte Eed forklarede sig
omtrent 34 Aar gammel og sidst afvigte
Sommer nød han sidst Alterets Sachramente, gift med Sagvolderens Datter. Vidnet forklarede sig i et og alt fuldkommen
eenstemmende med forestaaende Vidne med
Undtagelse af at han aldeles ikke hørte de fornærmende Ord som af hans
Svigerfader Sagvolderen efter 1ste Vidnes Forklaring skulde været
udsagte. Videre vidste ei Vidnet til
Oplysning Afskeediget efter at have tilstaaet sit Prov rigtig
tilført.
Citanten havde ei flere Vidner at føre, men
var begjærende Sagen optaget til Doms med Paastand af at Sagvolderen for sine
ubeføiede Skjelds ord bliver straffet efter Loven samt til at udrede denne Processes
Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
Sagvolderen derefter fremstillede de 2de
Vidner Lensmand Johannes Jørgensen
Berven og Ole Christophersen Jarene, der aflagde Eed og forklarede at den Tid
nærværende Sag blev forhandlet ved Forligelsescommitionen, da var Sagvolderen
saa syg i sin ene Fod at han for det meste maatte holde Sengen, og kuns med
megen Møie kunde gaa
1825:
465
haldt(?)
ved Hjelp af en Stok. Ole
Christophersen Jarene bemærkede at han tjener hos Sagvolderen og efter sin Huusbondes Forlangende søgte om
at faa en Mand til at møde i Forligelsescommitionen for ham men var ei istand til at erholde nogen begge bleve afskeediget.
Forlig blev forsøgt men ikke opnaaet.
Sagvolderen undergav fra sin Side nærværende
Sag Rettens Dom under Paastand af Friefindelse for Sagsøgerens Tiltale samt godt gjordt Processens Omkostninger
efter Dommerens Skjøn.
Eragtet
Sagen optages til Doms.
Citanten betalede Indcammination 1 Spd. 28
s: for 4 Vidner 32 s
Sagvolderen Tilsvarspenge 40 [s:]
2 Vidner 16 s:
Derefter
blev publiceret følgende Documenter:
No: 1.
Skjøde af 17 Octobr: 1825 fra Maila Berven til Sønnen Ole Larssen paa
Lars Olsens hele Brug i Berven, for 125 Spd.
2.
Ditto af Ditto Dato fra Ole Nilsen Froestad til Peder Olsen paa 12 Mrk
Smør i Froestad for 200 Spd.
3.
Obligation af Ditto Dato fra Sjur Larssen Skulleberg til Peder Torjersen
Sjursæt paa 100 Spd mod 3 Prioritet i
Skulleberg.
4.
Ditto af Ditto Dato fra Henrik Larssen Moe til Peder Torjersen Sjursæt
paa 50 Spd mod 2de Prioritet i ½ Løb
Smør 1 Hud i Moe.
5.
Ditto af Ditto Dato fra Ole Svendsen Skeie til Lars Olsen Berge paa 100
Spd mod 2 Prioritet i 2 Bpd 6 Mrk Smør ½ Hud i Gaarden Skeie.
6.
Ditto af Ditto Dato fra Ole Larssen Berven til afdøde Lehnsmand
Halderagers 5 umyndige Døttre stor ialt
79 Spd 109 s. mod 1ste Prioritet i
Berven.
7.
Ditto af Ditto Dato fra Mons Olsen Djønne til Aagaathe Larsdtr:
Netteland paa 100 Spd mod anden
Prioritet i 1 Bpd 20 Mrk Smør i Djønne.
8.
Skifte sluttet 19 Septembr:
1825 efter Huusmand Bjørne Sjursen
Chrone.
9.
Afkald af 17 Octobr: 1825 fra Nils Nilsen Sandven som gift med Guro Stene for Arv 23 Spd 109 s til Formynderen.
10. Ditto
af Ditto Dato fra Ole Omundsen Melstvedt
som gift med Anna Froestad for
Arv 22 Spd 60 s. til Formynderen.
11.
Ditto af 18 Octobr: 1825 fra Ole Olsen Fixen som gift med Ingejær Fixen for Arv stor 17 Spd 70 s. til Formynderen.
12.
Lodseddel af 17 Octobr: 1825 fra Hendrik Larssen Stene, hvorved
tilstaaes at indesidde med Myntlingen Lars Stenes Løsøre.
Derefter
blev aflyst:
en Obligation udstedt af Mons Olsen Djønne
til Arne Thole og Mikkel Berge stor 100
Spdlr hvorved Creditor ifølge Qvittering
af 17de Octobr: 1825 har erkjendt Modtagelsen af Capitalen med Renter.
Hr:
Foged Vidsteen fremlagde dernæst de sædvanlige otte skriftlige Spørgsmaale til
et Thingsvidnes Erhvervelse som foran
Folio 254 – 55 for Aaret 1820 ere anførte, hvilke af Almuen {blev} [og]
Laugrettet bleve besvarede Ord til andet som der anført.
Derefter bad Hr: Fogden hans forfattede
Fortegnelse over Bordsaugene og Skjørselsafgifterne i Fogderiet examinerede,
hvilken Fortegnelse forsaavidt Østensøe Skibrede angaaer, bleve rigtig
befunden.
Da
ingen meldte sig for Retten med videre efter 3 Ganges Udraab, saa blev Retten
hævet og Protocollen underskrevet.
C:
H: H: Lund Lars
Henriksen!! (Endresen) Stene, Erik Eriksen Rykken, Thron
Endresen Viig og Ole
Larsen Moe alle 4 med iholdt Pen.
Høsteting for Gravens Skibbrede.
Aar
1825 den 20de October blev Retten sadt paa Gravens Tingstue af Hr:
Foged Vidsten, til det almindelige Høstetings Afholdelse for Gravens Tinglaug og blev Retten betjent ved Sorenskriverens
eedsvorne Fuldmægtig Lund i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettes
mænd Anders Olsen Sæd, Magnus Olsen
Medhuus, Hans Ommudnsen Gjellene!! (Gjellmoe/Hjellmoe)
1825:
465b
og
Baar Ellingsen Synnestvedt, hvilke alle 4re aflagde den i Loven for Laugrettes
mænd befalede Eed og betalede hver 24
s: Retten blev formedelst Almuens sene
Ankomst først sadt Kl: 10 Slet Formiddag.
Hvorda! blev publiceret de samme Love og Anordninger
som Folio 462 for Johndahls Skibbrede findes andførte.
Derefter
blev foretaget
Nye
Sag
Sjur
Olsen Rundestved mødte for Retten for Jacob Jacobsen Brunnen under Gaarden
Erdahl og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel
til dette Ting at have indstevnet Gunder Larsen Erdahl til at see sig
overbevist om og lide Dom for ulovlig at have borttaget en Deel Slaatter der
tilhører Citantens paaboende Huusmands Plads Brunnene med videre efter Attestens Formeld. Videre fremlagde han Attest fra Gravens
Præstegjelds Forligelsescommition, der viser at nærværende Sag der har været
behandlet; men som uforligt henvist til Afgjørelse ved Rettergang. Endelig fremlagde han Amtets Bevilling for
sig til i nærværende Sag for Citanten at stande i Rette Disse Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende
oplæste og indtages her saalydende ###.
Sagvolderen var personlig i Retten tilstæde
og vedtog lovlig Varsel, samt declarerede at han var uvidende om at have
bemægtiget sig nogen Slaatte, som tilhørte Citantens Plads forøvrigt vilde han afvarte hvad Citanten
videre havde at iretteføre.
Citanten der efter fremstillede sine i Stevneattesten
benævnte 4re Vidner, hvilke efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde
Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed,
og fremstod derpaa som
1ste og 2det Vidne Johannes Iversen Erdahhl!! og Svend
Nicolaisen Erdahl. Den første
forklarede sig 56 Aar Sagvolderen er
gift med Vidnets Datter. Den sidste
forklarede sig 71 Aar gammel Citanten er
gift med Vidnets Broderdatter. Vidnerne
declarerede eenstemmigen at de Slaatter som Sagvolderen sigtes for har lagt til det Huusmandsplads som Citanten
beboer, saavel i hans Formands Tid lige
som de og have været benyttede af Citanten indtil for en 3 Aars Tid siden.
Citanten har beboet Pladset Brunnene i 10 Aar og maaskee mere. Vidnerne have
ogsaa hørt at Citanten har tilbudt sig at forrette sit sædvanlige Pligtarbeid
dersom han kuns maatte forblive i vanlig Besiddelse af de Slaattestykker som
forhen havde lagt under hans Plads, hvortil Sagvolderen svarede at han ingen
Fordeel havde seet af sin Huusmand, hvorfor han ei heller vilde lade ham
beholde Slaatterne. Slaattene overlod Sagvolderen til andre Personer. Paa disse
2de Slaatter kunde omtrent avles aarlig cirka 20 Børrer Høe skjøndt de ved det ei vidst. Videre vidste de ikke til Oplysning vedstode sit forelæste Prov rigtigt afskeediget.
3de og 4de Vidne Nicolai Svendsen Erdahl og Semund Øriansen
Holkesvig, der under deres aflagte Eed forklarede sig den 1ste 45 Aar og den anden 45 Aar, den første er Sødskendebarn til Citantens
Kone den anden ubeslægtet. Vidnerne forklarede enstemmigen, at de efter
Citantens Forlangende nu i sidst afvigte Sommer var hos Sagvolderen for
beskikkelsesviis at tilspørge ham om han igjen vilde overlade ham de
heromhandlede Slaatter, hvorpaa Sagvolderen s…..(?) at ikke havde han lovet ham Slaatterne og heller ikke fik han dem. Paa Opfordring declarerede Sagvolderen samme
Tid at han intet havde at udsætte paa sin Huusmand. Videre havde Citanten ei at tilspørge Vidnerne
om hvorfor de bleve demmitterede efter at have vedstaaet sit forelæste Prov
rigtigt tilført.
Citanten begjærede Sagen optaget til Doms
efter de fremkomne Oplysninger hvorved
han haabede sig tilkjendt de 2de Afsavnede Slaatteteiger og i de 3de Aar for afsavnet af
Slaatterne 30 Spd samt Mulkt for udeblivelse fra
Forligelsescommitionen og
Procesomkostninger efter Dommerens Skjøn
samt en Mulkt af 5 Spd til Fattigkassen.
Sagvolderen begjærede Sagen udsadt til
førstkommende December Maanedsting for
med Vidner at godt gjøre at Citanten ei tilkommer de Slaatteteiger som han har
gjordt Paastand paa.
Eragtet
Sagen udsættes til førstkommende December Maanedsting.
Citanten betalede Indcam: 1 Spd 28 s: 4re Vidner
48 s: Tilsvarspenge 40 s:
1825:
466
Nye
Sag
Nils
Pedersen Borseim mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Elling
Torkelsen Torblaae for skyldige til Citanten 73 Spdlr 1 Ort 16 s: herfor at lide Dom med videre efter Attestens
Formeld. Videre fremlagde han Attest
fra Vedkommende Forligelsescommition, der viser at Sagen, som uforligt er
henvist til Afgjørelse ved Rettergang.
Disse Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende for Sagvolderen oplæste
og indtages her saalydende ##.
Efter en Deel Ventilationer bleve Parterne
saaledes foreenede at Sagvolderen Elling Torkelsen Torblaae forpligter sig til
inden førstkommende Februar Maaneds Udgang 1826 at betale den paastevnte Summa 73 Spd. Tre og Syttie Spd. 1 Ort 16 s.
saavelsom i denne Proces for skadesløse Omkostninger med 5 Spdlr 56
Skilling altsaa i Alt 78 Spd. 96 s. skrives Otte og Syttie Spd {Otte} \Sex/ og {Ottie} \Nittie/ Skl: desforuden betaler han alle i Tilfælde af
Execution deraf flydende Omkostninger.
Dette Forlig blev stadfæstet med Parternes Underskrift.
betalt 1 Spd 28 s:
Nils Pedersen Borseim Elling Torkelsen Torblaae begge med iholdt Pen.
Derefter
fremstode følgende som aflagde Eeden til Norges Constitution Af
Gravens Sogn Ulvigs Sogn Eidfjord
Sogn
Tolleiv Halstensen Bagne
Hans Ommundsen Hjelmoe
Knud Øriansen Sysen
Baar Ellingsen Sygnestvedt
Christopher Christophersen Vikness
Da
ingen for i Aften meldte sig med videre for Retten for i Aften at andrage saa blev hermed sluttet og Tingets
Fortsættelse udsadt til i Morgen.
C:
H: H: Lund Anders
Olsen Sæd, Magnus Olsen Medhuus, Hans Ommundsen
Hjelmoe, Baar
Ellingsen Sygnestvedt alle 4re med
iholdt Pen.
Næste
Dag Den 21de October continuerede Høstetinget for Gravens
Skibbrede ved de samme Rettens Personer som i Gaar.
Hvorda! blev foretaget
Gammel Sag Fol: 444
og 458
Ole
Nilsen Haaeim mødte for Retten og declarerede at han nu i Følge den ham sidst
forundte Udsættelse var kommen i Erfaring om at han ingen flere Vidner eller
Oplysninger havde at føre, hvorfor han var begjærende Sagen optaget til
Doms hvorunder han haabede sig frikjendt
for Citantens Tiltale i denne Sag og sig
tilkjendt i Processens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
{Contraci} Hovedcitanten indlod ogsaa fra sin
Side Sagen til Doms under den Paastand, han forhen har nedlagt med tillæg af at Contracitanten bliver ilagt
1825:
466b
de
i Loven for uafbenyttet Udsættelse bestemte Mulkt.
Eragtet
Sagen optages til Doms.
Derefter
blev foretaget
Nye
Sag
for
Ole Nilsen Haaeim mødte som hans bevilgede Sagfører Nils Sjursen Thesdahl i
Retten tilstæde og frem lagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved
mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Lars Knudsen Sysen eller
Holmen at see sig overbevist om og lide Dom for skyldige Penge {….} eller Regnskabs Opgjørelse, hvorved
Citanten paastaar at komme en Deel til gode
med videre efter Stevneattestens Formeld. Videre fremlagde han Attest fra Gravens
Præstegjelds Forligelsescommition, der viser at nærværende Sag, som uforligt er
henvist til Afgjørelse ved Rettergang.
Videre frem lagde han Amtets Constitution for sig til i nærværende Sag
for Citanten at gaae i Rette. Under No:
4re fremlagde Citantens Møde et af Gaars Dato forfattet Regnskab, der
indeholder en Fortegnelse eller Opskrift af de Varer som Citanten har overladt
Sagvolderen og for hvilke han formener
at tilgodekomme Betalning, som han nærmere ved de agtende førte Vidner agter at
oplyse. Disse Doccumenter bleve paa
Citantens Forlangende oplæste og i sin Tid her indtaget i Acten saalydende
####.
Sagvolderen mødte personlig i Retten
tilstæde vedtog Lovlig Varsel, og
benægtede aldeles at skylde Citanten noget af de paastevnte Varer Ligesaalidt som han skyldte ham Contante
Penge, derimod trode Sagvolderen hos Citanten paa nærmere Mellemregning at faa
Penge til gode, hvilket han nærmere under Sagens Drift agtede at oplyse.
Citanten derefter var begjærende de indstevnte
og godvillig mødende Vidner en efter
anden paaraabte samt i eedtaget. For
samtlige Vidner blev Eedens Forklaring oplæst af Lovbogen og enhver betydet Lovens Straf for Meeneed,
og fremstod derpaa som
1ste Vidne
John Hansen Ødven, der aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed
og intet fordølge eller fordreie
Forklarede sig 44 Aar gammel og
Sagens Parter ubeslægtet. Vidnet ved
blot at i Aaret 1812 Datoen erindrer han
ikke, blev der af Citanten og Sagvolderen opgjordt Regnskab om deres Mellem
værende; Vidnet og Ole Rikoldsen Viknæss bleve da af Parterne tagen til Vidne
paa at Sagvolderen blev Citanten skyldig i Følge dette Regnskab 293 rd 3 Mrk 10
s: Dansk Curant. I Samme Aar 1812 blev
af Citanten Ole indleveret i Vidnets Huus et Anker Brendeviin af Rum, hvilket
Anker Rum siden af Citanten blev overleveret til Sagvolderen Lars, uden at
derpaa blev noget betalt; men saavidt Vidnet erindrer skjøndt han erindrer det ei vist i Byen blev betalt med 100 rd Dansk
Curant. Vidnet fik siden af Citanten 5
Pæler af bemeldte Brendeviin hvilket
blev taget af Ankeret; men han fik intet af Lars. Brendeviinet var Ole Haaeim (: Citanten :) tilhørende.
Videre vidste ei Vidnet til Oplysning
afskediget efter at have
tilstaaet sit Prov rigtig
2det Vidne
Ole Rikoldsen Viknæss der aflagde
Lovens Eed med Løfte om at Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede sig omtrent 66 Aar gammel.
Citanten er gift med Vidnets Datter.
Vidnet forklarede sig aldeles enig med forestaaende 1ste Vidne med
Hensyn til de 293 rd 3 Mrk 10 s: men om
Brendeviinet ved han ingen Beskeed.
Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning
vedstod sit Prov rigtig tilført
afskediget.
Resten
av året 1825 er å finna i neste protokoll.
1825:
467
Fol:
83 er Peder Olsen Herreide eedtaget som Stevnevidne for Eifjord. Fol: ..(?) Knud Endresen Lund.
Fol:
127 er John Olsen Kjærland eedtagen som Stevnevidne for hele Gravens Skibrede.
Fol:
179 ½ John Andersen Lillegraven som
Stevnevidne for Gravens Skibrede.
d:
..(?) er Christen Jacobsen Eitrem indsadt til Stevnevidne for Odde Sogn Ole Samsonsen Skare og Helje Tostensen
Skare ligesaa Fol: 300
Fol:
331 er Christen Aadsen Eitrem og Samson Heljesen Eitrem indsadt som eedsorne
Stevnevidner for Odde.
Fol:
103 er Wrol Olsen Hore indsadt til Stevnevidne for Røldals Anex.
Fol:
140 er Arne Jacobsen Sandven og Torkild Michelsen Thole indsadte til
Stevnevidner for Wigøer Sogn.
Fol:
179 ½ er Ole Johannesen Haugse indsadt til Stevnevidne for Kingservigs
Skibrede, Fol: 179, Fol: 338 Lars J: .…(?) 381
Niels Johannesen Aga for hele Kings: Skibrede
Fol:
188, er Lars Larsen Augestad indsadt til Stevnevidne for Jondahls Skibrede og Fol: 340 er Niels Sjursen Viig og
Johannes Thoresen Præstgaard.
Fol:
188 ½ er Ole Olsen Berven indsadt som Stevnevidne for Østensø Skibrede i Steden
for Endre Tronds: Nedre Wig
Fol:
218 er Lars Arne(?)sen Berven indsadt som Stevnevidne for Østensøe Sogn istedetfor
afdøde Knud Knudsen Berven.
Fol:
289 er Lars Olsen Berven indsadt for Østensøe Sogn i Ole Bervens Sted.
Denne
Bog som bestaaer af Fiire Hundrede Tredsindstyve og Sex nummererede
igiennemdragne og forseglede Blade, Authoriseres herved til en Justitz Protocol
for Hardangers Sorenskriveries Jurisdiction, hvorunder nu værende Hr:
Sorenskriver Koren eller Eftermand i Embedet saaledes behager at indføre alt
hvad der ved Retten inden forbemeldte Jurisdiction passerer i Henseende til
Rettergangs Plejen med meere som herudi indføres bør.
Bergen
den 17de October 1809.
Bull
Foreviist
d: 1ste Junii 1819 /: vide Fol: 207 :/
Christie
Fol:
289 og 290 er Ole Nielsen Haaeim indsadt til Stevnevidne for Ulvigs Sogn. Ricold Larsen Torblaae indsadt Fol: 330.
Fol:
332 er Johannes Johannesen Aga indsadt til Stevnevidne for Ullensvangs Sogn, og
hele Kingservigs Skibrede. Lars
Johannesen Aga ligesaa for hele Kingservigs Skibrede see Fol: 338. Nils Johannesen ligesaa Fol: 381.
Fol:
386 Johannes Jørgensen Berven indsadt
som Stevnevidne for Østensøe Sogn
NB Eeds Aflæg
til Constitutionen see Fol: 52, 57, 58,
60, 61, 141, \148,/ 160, 190, 191, 193, 207, 219, 249, 255, 258, 331, 352,
368 NB
paa 3 Steder af det Blad 368, 384, 385, 390, 394, 407, 410, 413, 439,
462, 466.
Tingsvidne
om Fjeldbeiter see Fol: \2,/ 11, 34,
44, 51, 60, 84, 103, 110, 199, 202, 2?8, 257, 265, 267, 268, 280, 281, 291