Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen

Tingbok nr. I. A.f. 11, 1812-1825, for Hardanger

Året 1825

 

 

 

(1825: 424b)

 

Maanedsting for Hardanger den 6te Februari 1825

Aar 1825  den 7de Februari, blev Retten sadt paa Tingstædet Helleland til det almindelige Maanedstings Afholdelse for Hardanger  Lyseklosters og Lehnets Gods, og blev Retten betjent ved Stædets beskikkede Sorenskriver  i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Iver Christensen Eidnæss, Tollak Olsen Oppedahl

 

Hvorda!   blev publiceret

  Orden hvorefter, de for Norges Høiesteret indankede Sager skulde foretages for 1ste Session  datteret 11te Januari 1825.

 

Derefter blev foretaget

Nye Sag,

Christen Olsen Hovland mødte for Retten paa egne og øvrige Opsiddere paa Hovland og Qvalnæsses Vegne, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting, at have indkald!! Johannes Haldorsen og Torbjørn {Haldorsen} \Johannesen/ Maage samt Knud Larsen, for at see sig overbevist og lide Dom for at have overtraadt et under 8de Julij 1823 indganget Forlig  med videre efter Stevneattestens Formeld.   2de  Fremlagde han Attest fra Forligelsescommitionen, der viser at Sagen som uforligt er henvist til Rettergang.   3.  Fremlagde han et under 8de Julij 1823 mellem nærværende Sags Parter indgangent Forliig. Disse Documenter bleve paa Forlangende oplæste og indtagne her  saalydende ###.

  De Indstevnte Knud Larsen \og/ Johannes Haldorsen, vare personlig i Retten tilstæde, benægtede aldeles Søgsmaalets Rigtighed, da de aldeles ikke have overtraadt det ingangne og her i Retten i Dag fremlagde Forlig,  for øvrigt vilde de afvarte hvad videre Hovedcitanterne mod dem havde at iretteføre.

  Citanterne derefter vare begjærende de indstevnte Vidner fremkaldte og afhørte. Derefter fremstod

  1ste og 2det Vidne  Madli Magnusdtr: og Guri Lars Datter  begge tjenende paa Gaarden Hovland,   den første forklarede sig 23  og den sidste 22 Aar gammel, begge nød Alterets Sachramente sidst afvigte Høst. Madlie er en Broderdatter til Citanten Christen Hovlands Kone, for øvrigt ere de Sagens Parter ubeslægtede. Vidnerne forklarede begge eenstemmigen, at de 7  (: Syv :) Gange til forskillige Tider have seet at Opsidderne paa Gaarden Maages Chræature, have beitet i den Deel af Stølen Bjørnebotten, som er Gaardene Hovland og Qvalnæss tilhørende   At denne Forklaring er i et og alt rigtig og overeenstemmende

 

1825: 425

 

med Sandhed, bekræftede de med den i Loven for Vidner befalede Eed  efter at de, af Lovbogen vare forelæste Eedens Betydning.   Videre vidste de ei til Oplysning   afskediget.

  3die Vidne Herborg Jacobsd:  tjenende paa Gaarden Qvalnæss,  hun forklarede sig 36 Aar gammel  sidst afvigte Høst nød hun Alterets Sachramente.  Halvsøster til Citanten Christopher Qvalnæss Kone.   Vidnet ved ei videre end at hun 4re Gange til forskillige Tider har seet at Maages Opsidderes Chræature har beitet i den Deel af Bjørnebotten som er Qvalnæss og Hovland tilhørende. Gaarden Maages Opsiddere havde der hverken Ejendoms eller Brugsret   Vidnet vedstod sin afgivne Forklaring rigtig tilført, den hun bekræftede med Lovens eed, efter at være dens Forklaring forelæst  og betydet Lovens Straf for Meeneed.   Hun vidste ei videre til Oplysning   Afskediget.

  Citanterne derefter frafaldt de øvrige indstevnte Vidner, da de ansaa Sagen tilstrækkelig oplyst ved de attraade førte, og vare desformedelst begjærende Sagen optaget til Doms, hvorunder de forhaabede at Sagvolderne maatte blive tilpligtede at holde sig det indgangne Forliig af 8de Julij 1823 efterretteligt, samt betale de for bemeldte Forliigs Overtrædelse deri bestemte Bøder, som dem tilkjendt i Procesomkostninger 5 Spd:  (: Fem :) Spd.

  Sagvolderne begjærede tilført, at den Beitning, som af ovenstaaende Vidner er omforklaret, skeede aldeles ikke paa den Strækning som det paaberaabte Forliig angaar, men skeedte paa en gandske ny Strækning af Støelen  hvorpaa de  (: Sagvolderne :)  havde taget nyt Udraab,   \at oplyse/ for dette med videre til deres Sags Oplysning  begjærede [de]? Sagen Udsadt til førstkommende Sommerting for Kingservigs Skibbrede.

  Citanterne prottesterede mod den forlangte Udsættelse.

  Eragtet, Udsættelsen bevilges til førstkommende Martii Maanedsting.

  Citanterne betalede Indcammination 1 Spd. 28 s.   Sagvolderne 40 s.  og for en Udsættelse 12 s.   Sagvolderne til gode 8 s.

 

Da ingen havde videre for Retten at andrange!! (andrage) for i Aften  blev hermed sluttet og Tingets Fortsættelse udsadt til i Morgen. A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidness, Endre Jensen Helleland, og Tollak Olsen Oppedahl.

 

Næste Dag 1825  den 8de Februari  continuerede Maanedstinget for Hardanger ved de Samme Rettens Personer som i Gaar

 

Hvorda!   blev foretaget

Opsadt Sag  Fol: 421, Viklik Reisetter contra Berge Qvæstad.

Sagvolderen Berge Bergesen Qvæstad mødte for Retten og fremlagde i Følge den ham sidst forundte Udsættelse de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have contra indstevnet Viklik Olsen Reiseter, for at see sig overbevist om Contracitantens Ejendomsret til det af ham paastevnte Ebletræ  med videre efter Attestens Formeld.   Attesten blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Hovedcitanten Viklik Olsen Reisætter var i Retten personlig tilstæde  vedtog lovlig Varsel, for saavidt Vidneførselen angaar, hvorimod han bemærkede at han ei var indstevnt til at modtage Dom,  for øvrigt henholdt han

 

1825: 425b

 

sig til sit foran anførte og til den nedlagde Paastand.   Hovedcitanten maatte anmærke og end ydderligere paastaa, at nærværende Sag maatte forsaavidt contra Søgsmaalet betreffer  henvises til behandling paa Aaastædet!!  da de Oplysninger som Contra Citanten vil erhværve  ei kan skee undtagen paa Aastædet, hvor hos han tillige troede at Loven ei engang tillod at nærværende contra Søgsmal!! blev behandlet som Tingssag.

  Contracitanten prottesterede mod at Sagen skulde afvises til Behandling paa Aaastedet!!, da den var begyndt som Tingssag  og af Hovedcitanten selv som saadan anlagt, Ligesom han og troede at de Oplysninger han agtede at erhverve  meget godt af Vidnerne kunde forklares her for Retten  uden at de vare nærværende paa Aaastædet!!

  Hovedcitanten vedblev sin forrige Paastand, og udbad sig i saa Henseende Rettens Eragtning.

  Retten Eragtede,  at da nærværende Sag egentlig kuns angaar hvem af Sagens Parter tilkommer Ejendomsret til det af dem omtvistede Ebletræ, uden at Grunden er omtvistet  saa formener Retten at de indstevnte Vidner i Dag bliver at afhøre her for Retten  da de her maa ansees at kunde give Oplysning om hvems Ejendom det omtvistede Træe er.

  Contracitanten der efter var begjærende de indstevnte Vidner fremkaldte og afhørte derpaa fremstod som

  1ste Contra Vidne  Aad Aadsen Qvæstad, der aflagde den i Loven for Vidner befalede Eed  efter at være dens Forklaring forelæst. Han forklarede sig 70 Aar gammel  Sagens Parter ubeslægtet.   Han forklarede at for omtrent 50 Aars tid siden blev det omtvistede Æbletræe af Vidnets Fader Aad Vikliksen bortgivet til Hovedcitantens Fader,  Vidnet ved aldeles ikke rettere end at Træet tilhører Hoved Citanten, skjøndt der intet skriftligt Document derom er oprettet.  I Aaret 1789 blev der holdt Udskiftnings Forretning paa Gaarden Qvæstad,  Ole Tostensen var da begjærende at Træet maatte blive indført i Forretningen som hans Ejendom; men da Udskiftningen ikke egendtlig vedkom han  saa blev dette ham nægtet.  Vidnet er aldeles uvidende om hvem der i den senere Tid har tilseet Træet og oppebaaret dets Frugt.   Vidnet vidste intet videre til Oplysning  vedstod sit Prov rigtig tilført   afskediget.

  2det Vidne Anna Torbjørnsd: Qvæstad, der aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed  efter at have hørt dens Forklaring af Lovbogen oplæse forklarede sig 75 Aar gammel Parterne ubeslegtet.   Vidnet ved aldeles intet videre end at Hovedcitantens Fader pleiede det omtvistede Æbletræe,  i den senere Tid har hun seet at Contracitanten har pleiet Træet  men ved ei om han er Eier deraf.  I sidstafvigte Høst hentede Hovedcitanten Fangsten af Træet. Vidnet vidste ei videre til Oplysning Afskediget.

  3die Vidne Aad Heljesen Qvæstad  aflagde Eed med Løfte om at vidne Sandhed  og forklarede sig 70 Aar gammel  gift med Contracitantens Søster.   Vidnet ved at Træet blev foræret til Hovedcitantens Fader. Vidnet ejede det Bruug!!, som det nu omtvistede Træe staar paa, og i denne Tid ejede og brugte Hovedcitantens Fader dette Træe, nu siden Contracitanten har faaet Skjøde paa Gaarden, har han brugt og pleiet Træet.  Det bemærkes at Vidnet end nu ejer Det stykke Mark hvorpaa det omtvistede Træe staar.   Vidnet vidste ei videre til Oplysning   Afskediget.

  Contracitanten  der ei for nærværende Tid hafde flere Vidner at føre  var begjærende Sagen udsadt for at faa indstevnt det formedelst lovligt Forfald i Dag ude-

 

1825: 426

 

blivende Vidne Britta Pedersd: indstevnt.

  Hovedcitanten havde intet mod den forlangte Udsættelse at indvende

  Eragtet Sagen bevilges udsadt til førstkommende Marti Maanedsting.

  Contracitanten betalede Indcam: med Afdrag af Tilsvarspenge 108 s:  for 3de Vidner at afhøre  24 s:  for en Udsettelse 12 s:

  Hovedcitanten forlangede …(?) Udskrift af det passerede.

 

Opsadt Sag  \Fol: 4?7/

Knud Tvedt mødte for Retten og var begjærende at Svend Jøssendahl maatte blive lovlig paaraabt for at erfare om han i Følge den forundte Udsættelse vilde give Møde, og at den imellem dem verserende Sag i Manglende Fald maatte blive optaget til Doms under Paastand som forrige Session fra Citantens Side findes nedlagt.

  Svend Olsen Jøssendahl blev lovlig paaraabt men mødte ikke.

  Eragtet Sagen optages til Doms

  Citanten begjærede Dommen snarest mueligt beskreven  og betalede der paa 4 Ort.

 

Nye Sag:

Wigleich Hansen Sexe og samtlige øvrige Opsiddere paa Gaarden øvre Sexe af Lyseklosters Gods  mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Peder Pedersen Rogde, og Sjur Pedersen Rogde  samt dises Fader Peder Johnsen Rogde  baade paa hans egne Vegne, og som Curator for bemeldte hans Sønner  at see dem overbeviist og lide Dom til Bøder og Undgjeldelse  samt at erstatte denne Sags Omkostninger, fordi bemeldte Sjur og Peder Pedersønner, samt indstevnte  deris Fader Peder Johnsen, skal have Nattetider drevet Creature igjennem Citanternes Mark, de tvende sidst forløbne Aar, og de to førstmeldte i dette Aars Sommer, brudt Gjerde ned, for at drive deres Creature over Citantens Mark  med videre efter Attestens Formeld. Ligeledes fremlagde de Attest fra Forligelses Commitionen  som viser at denne Sag derfra til Rettergang er henviist, da Sagvolderne ikke mødtte. Bemeldte to Attester blev oplæste og indtages her  saalydende ##.

  Sagvolderne Peder Johnsen Rogde  tilligemed hans Søn Peder Pedersen  mødte tilstæde {og}  vedtog lovlig Varsel og declarerede at Feil Erindring af hvad Dag der skulle mødes efter Indstevningen til Forligelses Commitionen  ene var Aarsag i at de der ikke mødte den bestemte Dag. Sagvolderen declarerede at hans Sønner og han ikke har gjort andet en!! (end) hvad han troer er enhver Mand i Landet tilladt  og begjærede at motte forklare denne Sags hele Sammenheng og Aarsag til Søgsmaalet. Paa begge Sider af den over to Mile lange Sørfjord  hvor Sagvolderen og Citanten boer  gives paa enkelte forskjellige Stæde, Veie og mueligt fremkommeligt fra Søestranden hvor Gaardene ligge tet ved  og op igjennem Gaardernes Marker  op paa det bratte Fjeld, hvilke Veie paa østre Side af Fjorden  i det de gaae adskillige Sæterstøle forbie  fortsætte Løbet i forskjellige Retninger til Christiania Stift. De fleste af dem kan ikkun meget vanskeligt passeres med Hest og Kløv  og end Vandskeligere med Nødskreature.  Da de Gaardemænd som boe paa vest Siden af Fjorden have ikkun saare ringe  og mange næsten slet

 

1825: 426b

 

ingen Sæterstøle og Sælebeite, saa have de der \boe/ paa væstre Side af Fjorden efterhanden søgt at faae Almindings Fjeldbeiter og at oprette Sæterstøle 4 (5?) á 6 til 9 á 10 Mile ind imellem Fjeldene paa Østre Side af Fjorden.  Da nu de Gaardemend, som boe paa østre Side af Fjorden igjennem hvis Ejendomme de fremkommelige Veje optil Fjelds ere beliggende  finde dem besværede og bebyrdede ved at de fra {østre} vestre Side drive deres Creature Veien frem i gjennem deres Mark, og til deels igjennem deres Eng og Agre eftersom Vejen falder, saa paastaar de at dette er et nydt Brug  og at Beboerne paa Væstre Side ikke ere berettigede til at drive deres Creature op til Fjelds paa østre Side om Foraaret  eller rettere  kort efter Santehansdag  og tilbage igjen noget før Mikaeli Dag  og paa den Grund formene dem ei alene at maa lade deres Creature underveis bejte i Udmarken og Fjeldæggen, uden hvilket  Creaturene ville omkomme, men endog taget Betaling for Tilladelse, at reise Vejen, og naar den ei erholdtes aldeles Lukket og Laaset Vejen   Dette var Aarsag til, at Comparentens {to} Søn  \Sagvolderen/  Peder, {de} omtren!! 14 Dage efter sidstleden Santehansdag, da han kom med Comparentens Creature for at drive dem Vejen op til Fjelde  og fandt Veien lukket ved et Led med Laas for, saae han sig nødt til tæt ved Ledet, at nedrive en Aabning paa Gjerdet  der bestod af Ene og Riisqvister, saa meget at Creaturene kunne komme igjennem, hvorpaa han sadte det istand igjen nogenledes, saa godt han kunde;  dette er den hele Sags Sammenheng  og det vil nu komme an paa om Retten finder rigtig om alle andre Veje skulle lukkes: end de som, efter offendtlig Foranstaltning skulle tillukkes.

  Sagvolderne fremlagde nu sin Contra Stevning i denne Sag, hvilken indtages her saalydende  #:

  Da saavit var passeret, samtalede Parterne om Forening  og efter nogle ventilationer bleve de saaledes forenede:  Det tillades Peder Johnsen Rogde for ham og efterkommende Ejere af hans Brug paa Gaarden Rogde, at Landsætte ind og ud{sætte}\skibe/ alle de Creature han vinterforer paa sin Gaard  og de han leje  til Afbenyttelse paa Stølen, men dog ei flere, end som en hans Bodeie bestyrer. De skal i og af Baad sættes ved Buanes Sanden  og drives lige op i den almindelige Veje, som de skal følge lige til Taakebergleet, derfra følges Bøegjærdet til Fjeldv\e/jen, der siden fremdeles følges.  De gamle og sædvanlige Hvilestæder, skal han have Tilladelse at benytte for saavel Lyseklosters Godses Andeel vedkommer, dog den forrige Støl Munkebue untaget.  For denne Vejens og Hvilestædernes Benyttelse til og fra Støl, erlægger han to Arbeidsdage aarlig, til nytte for samtlige Citantere, at rydde i deres Mark, efter at Vaaronden er sluttet og inden Santehansdag; og 8te Skilling Aarlig som en Kjendelse til Lysekloster Godses Ejer. {Dette} Arbeidet skal svares ved en fuldkommen arbeidsfør og voxen Mandsperson,  og er dette Forlig indgaaet paa Lyseklosters Ejers nermere Aprobation.

  Forestaaende blev samtlige Parter forelæst, og af dem vedstaaet rigt!! (rigtigt) tilført hvorefter de stadfestede samme med deres Henders Underskrift.

Johannes Olsen Sexe     Wiglech Hansen Sexe      begge paa samtlige Citanteres Vegne.

 

1825: 427

 

Peder Johnsen Rogde paa egne og Sønners Vegne.

  Samtlige Citantere betalede tilsammen Indcammination 1 Spd 28 s: Contracitanten betalede ligeledes for Indcammination 1 Spd 28 s:

 

Eedsag:

Lars Knudsen Busstetuhn mødtte for Retten, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing, at have indkaldet Peder Hansen {Sexe} Espe til at anhøre den ham ved Højesterets Dom af 13de November 1824 idømte Eed.   Attesten blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Paa Peder Hansen Espes Vegne, mødte hans Broder Wigleich Hansen Sexe, der anhørte bemeldte Attest oplæse, og vedtog lovlig Varsel.   Wigleich Sexe motte bemerke at han vel intet kunne have imod, at Lars Knudsen Busstetuhn nu for sin Deel aflagde den idømte Eed, men han saae ei højeste Rets Dommen tilfulde efterkommet, førinden Asbjørn Knudsen Jøssendahl, der nu ei var tilstede, ligeledes efter foregaaende lovlig Indstevning havde aflagt den i bemeldte højeste Rets Dom idømte Eed.

  Lars Knudsen Busstethun der efter, foreviste bemeldte Højesterets Dom af 13 November 1824 i hvis Følge han med sin Corporlige Eed bekreftede, at han indløste det paasøgte Jordegods  1 Bpd 3 Mrk Smør og ¼ Tynde Salt med Bygsel og Herlighed  i Gaarden Espe  Matrkl: No: 12 i Ullensvangs Sogn, Myndtlingen Peder Jørgensen der feilagtig i Dommen er anført for Peder Hansen, til Odel og Ejendom.

  Lars betalede Indcamination 1 Spd 28 s:

 

Da ingen for i Aften havde videre at tilføre blev hermed for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.                                            A v W S Koren

Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnes og Tollak Olsen Oppedahl.

 

Næste Dag  den 9de Februari  continuerede Maanedstinget for Hardanger  i Overværelse af de samme Rettens personer som i Gaar.

 

Hvorda!   foretages

Nye Sag

For Tobias Haldorsen Eidnæss mødte for Retten Arne Knudsen Lutroe og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldt Ole Ommundsen Vellure, for at see sig overbevist og lide Dom for skyldige til Citanten 1 Spd  En Spd.  62 s. med videre efter Attestens Formeld. Videre fremlagde han Attest fra Forligelsescommitionen, der viser at Sagen som uforligt er henvist til Rettergang. Doccumenterne indtages her saalydende  ##

  Indstevnte blev lovlig paaraabt men mødte ikke  ei heller ved Fuldmægtig.

  Citanten der ei havde videre Beviisligheder at irette føre  forlangte Sagen optaget til Doms under Paastand at Sagvolderen ipligtes at betale ham den paastevnte Sum med Lovlige Renter, saavelsom 4 Spd. i Proces Omkostninger.

  Eragtet Sagen optages til Doms.

  Sagsøgeren betalede Indcammination med 74 s:  og dertil leverede 1 Spd.

 

Nye Sag

Af Opsidderne paa Gaarde!! øvre Sexe mødte for Retten Viklik Hansen, Nils Hansen, Peder Svendsen, Helje Pedersen, Johannes Olsen og Lars Olsen, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldt Peder Johnsen Ragde (Rogde) til at see sig overbeviist om og lide Dom for ulovligen at have beitet og benyttet

 

1825: 427b

 

et Stølsbeite i Stølen Friesætter, hvilket Beite Citanterne have tilbyxlet sig.   Videre fremlagde de Attest fra vedkommende Forligelsescommition  der viser at Sagen som uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang   Disse Doccumenter bleve oplæste og indtagne her  saalydende  ##

  Indkaldte Peder Johnsen Ragde var personlig i Retten tilstæde og vedtog lovlig Varsel Sagvolderen kan aldeles ikke nægte at have beitet paa den her paastevnte Fjeldstrækning; men han har stedse troet at han dertil havde Ret, da han ingen Grændsemærker kjendte for Sexes Opsidderes Ejendom i Fjeldstølen Friesætter, ligesom han ei heller vidste at de der havde nogen større Ret end han.

  Citanten Viklik Hansen Sexe foreviste en under 4de Martii 1817 fra Haldor Haldorsen Oppedahl til sig udstædt Contract  i hvis Følge han har erholdt Bruugsret!! til 1/3 i Stølen Friesætter De øvrige Citantere foreviste ligeledes en under 20de November 1817 uudstedt!!  og 3de December s: A: tinglæst Contract  i hvis Følge de have erholdt Brugsret i bemeldte Støl i 30 Aar fra Contractens Udstædelse.   Disse Contracter bleve oplæste  og med forevisnings Paategning Parterne tilbageleveret.   Citanterne derefter fremlagde et Udskrift af et under 6te Februari 1809 passeret Udraab, der viser Grændselinjen for den Strækning af Stølen Friesætter som Citanterne have tilbyxlet sig.   Udskriften bliver i sin Tid at vedhefte denne Acte.   Citanterne declarerede videre, at Sagvolderen ikke allene, have beitet sine egne Cræature; men han har endogsaa antaget fremmede Cræature til Beite i den omtvistede Fjeldstrækning, saaat!! (saa at) Antallet af de Chræature han  Sagvolderen saaledes har haft, langt har oversteget Citanternes.

  Sagvolderen declarerede at han ei kunne nægte at han jo havde antaget fremmede Creature der i Forening med hans egne, havde beitet paa den omhandlede Fjeldstrækning.

  Citanterne derefter fremstillede saavel indstevnte som godvillig mødende Vidner hvilke de var begjærende Afhørte og deres Prov derefter stadfæstede med Lovens Eed; og fremstod da som

  1ste Vidne Madli Magnusdatter Sexe  der nu tjener paa Gaarden Hovland, forklarede sig i sit 24de Aars Alder, Sagens Parter ubeslægtet.   Det er Vidnet fuldkommen bekjendt:  at Sagvolderen i henved 11 Aars Tid, har bejtet med sine egne som med andres Creature, paa de her omtvistede Stølsbeiter, og har Antallet af disse hans Creature aarligen beløbet sig til  sa/a/vit Vidnet erindrer  15 á 16 Stykker Aarlig.  Vidnet har ofte erfaret at Citanterne har været misfornøjede med det af Sagvolderen udøvede Brug.   Vidnet vidste ei videre til Oplysning, stadfæstede sit her afgivne Prov med Lovens Eed.

  2det Vidne Britta (Britha) Pedersdatter Rogde der efter given Formaning til Sandheds Udsigende  og efter at være forelæstæst!! (forelæst) Eedens Forklaring af Lovbogen:  forklarede sig 27 Aar gammel  og en Datter af Sagvolderen.   Jo  det er Vidnet fuldkommen bekjendt at hendes Fader har benyttet de omtvistede Stølsbeiter til Fæegang, da hun selv har drevet Creaturene derhen, og har deres Antal beløbet sig til  saavit Vidnet erindrer  fra 11ve indtil 15 Creature.   Vidnet vidste ei videre til Oplysning  og stadfæstede sin Forklaring med den for Vidner befalede Eed.   Afskediget

 

1825: 428

 

  3die og 4de Vidne  fremstod Anna Nielsdatter Sexe og Ingebor Asbjørnsdatter {Se} Oppedahl  tjenende paa Gaarden Sexe.   Den første forklarede sig 29 Aar gl:  og den sidste 27 Aar gammel, begge forklarede sig Sagens Parter ubeslægtet.   Efter given Anledning forklarede Vidnerne eenstemmigen at Sagvolderen i sidst afvigte Sommer havde 15 Creature i Beite paa den omtvistede Støl; hvorimod Sagsøgerne tilsammen kunds havde 42 Creature. Det er Vidnerne bekjendt at Sagsøgerne vare misfornøjede med at Sagvolderen saaledes beitet paa deres tilbyxlede Stølsbeiter.   Videre vidste de ei til oplysning, stadfæstede deres Forklaring med Lovens Eed. Afskedigede.

  Citanterne ansaae det for unødvendigt til denne Sags Oplysning at lade flere Vidner afhøre, hvorfore \de/ og frafaldt de øvrige Indstevnte. Citanterne derefter indlod Sagen til Doms med Paastand, at Sagvolderen ipligtes under Mulct, som af Retten bestemmes, til at afholde sig fra alt Brug  og i særdeleshed Beitning i Sagsøgernes tilbyxlede Anpart i Stølen Friesæter, samt at han ipligtes at erstatte alle den aftvungne Processes Omkostninger skadesløs i alt med 10 Spd, saavel som og at Sagvolderen ipligtes at udrede en passende Mulct til Præstegjelds Fattigkasse; samt for sin udeblivelse fra Forligelsescommitionen.  Nermere Tilsvar forbeholdes om fornødiges.

  Sagvolderen var begjærende Sagen udsadt {t}

  Efter en Deel Ventilationer bleve Parterne saaledes forenede:  Sagvolderen Peder Johnsen Rogde frafalder alt Brug i den Deel af Stølen Friesæter, som Hovedcitanterne have tilbygslet sig, og forpligter han sig end ydermere til at udrede en Mulct af 60 Skilling for hver Gang hans Creature motte befindes, at bejte paa denne Strækning. End yderligere bleve Parterne forenede om, at Gaarden Sexes 9 Opsiddere, saavel som Peder Johnsen Rogde, skal have Ret til hver for sig, at beite 6 voxne Nødskreature i Armodsdalen  paa den Deel som [de]? ved sket udraab, har faaet Brugsret til. Denne Sags Citantere bleve enige om, at der paa den af dem tilbyxlede Deel af Stølen Friesæter, skal der i alt tilsammen beites 30 Nøds Creature i fælles Beitning.  Sagvolderen forpligter sig til at udrede 3 Spd af denne Sags Omkostning, og skulle de beløbe sig til over 6 Spd, da skal han af det overskydende udrede det halve. Alt vedtager han, at betale til Marts Maanedsthings Udgang. Alt efterkommes og udredes under Executions Tvang.   Forestaaende Forliig blev Parterne forelæst.

  Sagsøgerne betalede Indcammination 1 Spd 28 s:  For 4re Vidner at afhøre  48 s: For en Udskrift 80 s: Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:

  Udskriften af Thingsvidnet blev dem overleveret.

Wiglech Hansen Sexe     Ole Svends: Sexe  paa egne og øvrige Citanteres Vegne.

Peder Johnsen Rogde  med iholdt Pen.

 

1825: 428b

 

 

Opsadt Sag:  Endre Midnes contra Johannes Tvedt.

For Endre Midnes mødte hans Broder Jacob Knudsen Midnes tilligemed denne af Øvrigheden lovlig udnevnte Curator Svend Aslaksen Ystenes  og eskede nærværende Sag i Rette, samt var forlangende at Johannes Sjursen Tvedt modtte blive lovlig paaraabt for at erfare om han i Dag vilde give Møde, og i retteføre sine Contra Beviisligheder, formedelst hvilke han til i Dag var forundt Udsættelse.

  Johannes Tvedt blev lovlig paaraabt men mødte ikke, hvorimod John Hansen Hagestad meldte sig, som den der skulde i agtage hans Tarv.

  Citanten protesterede mod at bemeldte John skulde give Møde i Sagen  da han ei var forsynet med de fornødne Bevisligheder til \at godtgjøre/ sin Compotanse dertil, hvorimod han var forlangende Sagen optagen til Doms efter den i nærværende Sag nedlagde Paastand  med Tillæg af at Johannes Sjursen Tvedt, motte blive at ansee, med den i Loven for uafbenyttelse af Udsættelse bestemte Mulct.

  Citanten fremlagde nu si{n}t {Soms} Indlæg med Doms Paastand  der blev oplæst og indtages her  saalydende  ##

  Eragtet. Sagen optages til Doms.

 

Da ingen mødte som havde med Thinget  slutte for i Aften  og samme udsadt til i Morgen.

A v W S Koren.         Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen

Eidnes, og Tollach Olsen Oppedahl,  alle med iholdt Pen

 

Næste Dag  den 10de Februari 1825  continuerede Maanes thinget for Hardanger  \saavel/ Lehnets \som/ og Lyseklosters Gods  ved de samme Rettens Personer som i Gaar.

 

Hvor da blev thinglæst følgende Documenter{:} etc:

  1. Circulaire, fra Kirke og Undervisnings Væsenet, datt: 31 Decbr: 1824, angaanede de beneficerede i Bergen Stift, end og Forklaring.

 

  No: 1. Extract i Skifte  sluttet 18de October 1824  efter Lars Olsen Berven  er Jordegodset  2 Bpd 8 Mrk [Smør}  8/144 Løb Salt  4/9 Hud 1/9 Kalvskind i Gaarden Berven udlagt til Enken Magdeli Tostensdtr: og Sønnen Ole Larsen  hver det halve, for Taxationssum 300 Spd  hvoraf de svarer til {følgende} Creditorerne 174 Spd.

  No: 2. Ditto ved Skifte  sluttet 20de December 1824  efter Johannes Mikkelsen Tjoflaat, er en Søeboe for 7 Spd udlagt til Enken  Børnene og en Creditor.

  3.  Do: ved Skifte  sluttet 14de December 1824  efter Stengrim Iversen Gundtvedt  er en Qvern Mølle for 1 Spd udlagt til yngste Datter.

  4. Overskjøns Forretning afholdt 14de Juni 1824 paa Gaarden nedre Berve, mellem Opsidderne paa bemeldte Gaard.

  5. Executionsforretning  afholdt 28de Septembr: 1824  hos Hellie Ommundsen Sebbe for Gjeld 17 – 114 s: \til Her: Kjøbmand Bødeker/  iberegnet Omkostningerne, udlagt i Løsøre.

  6. Do:  af 10 November 1824  hos Hellie Ommundsen Sæbbe for Gjeld  iberegnet Omkostningerne  147 Spd 55 s: til Hr: Kjøbmand Bøddeker (Bøddcker) i Bergen udlagt saavel i Løsøre som Jordegods.

 

1825: 429

 

  7. Tæstamente  datteret 29de Septemb: 1824, confirmeret den 20de Novem: s: A: mellem Ægtefolk Haaver Pedersen Uhrheim og Hustue Christie Sjursdatter.

  8. Fæstesæddel  datteret 1ste Februari 1825, fra Ole Ingebrigtsen Apol, til hans Broder Lars Ingebrigtsen paa et Plads under Gaarden Apol  Egene(?) kaldet  med videre, og Revers af samme Dato

  9. Ditto fra John Olsen {Bran}\Haug/stvedt, til sin Søstermand Sylfest Østensen paa et Plads under Gaarden Haugstved Kalhagen kaldet.  datteret 31 December 1824.  Revers af Ditto Dato.

  10. Obligation fra Ole Gundersen Busstetuhn til Knud Haldorsen Oppedal for 30 Spd, Pantet bestaaende i Løsøre, datteret 13 Decemb: 1824

  11. Afkald Fra Tosten Tostensen Hovland for sin Kone Guri Olsdtr: Espes Moder og Mormoder Arv, stor 468 Spd 78 3/8 s: dat: 1 Juni 1824

  12. Ditto Fra Sjur Johnsen Wæstreim for sin Kone Guri Gundersdatr: Aurdahls Arv efter Torkel Gundersen Aurdahl  dat: 28 Maji 1824

  13. Ditto fra Ole Tomassen Brandstvedt for sin Faderarv  dat: 6 Dec: 1824

  14. Lodsæddel  Hvorved Sjur Sjursen Frøesteen indesidder med Sjur Sjursen, Guro og Christie Sjursdtrs: Løsøre efter deres Moder, dat: {2}8 Feb: 1825

Derefter blev aflyst:

  Pante Obligation  datteret 19 October 1821  fra Anders Sjursen Hjelmo til Ole Endresen Lilletuhn med flere  stor 150 Spd, deraf 67 Spd 60 s: Ole Endresen tilhørende  med Qvittering af 7de Februari 1825.

 

I Sagen, anlagt af Knud Tvedt mod Svend Jøssendal Folio 417 og 426, blev afsagt saadan

Dom:

Under nærværende Sag har Knud Olsen Tvedt sagsøgt Svend Olsen Jøssendal til at betale sig skyldige 15 Spd 48 s. m: v: Sagvolderen har vel tilstaaet Kravets Rigtighed, ligesom det og ved de førte Vidner er godtgjort; men han har derhos foregivet, at han har overdraget til Andre ustevnte Personer at udbetale hans Debit til Citanten, og da disse virkelig for ham have foregivet at {ef}have efterkommet hans Forlangende, saa troer han paa Grund heraf ei at skylde til Citanten mere end 1 Spd 48 s.   Uagtet Sagvolderen var forundt Udsættelse for at godtgjøre denne hans Paastand, saa har han dog ei afbenyttet denne, ei heller hverken selv eller ved Fuldmægtig mødt i Retten efter Udsættelsen, men Citanten mødt og {st} paastod Dom.   Paa Grund heraf bliver Kjendt for Ret: Sagvolderen Svend Olsen Jøssendal ipligtes herved at udbetale den paastevnte Summa 15 Spd. 48 s. til Citanten Knud Olsen Tvedt, saavelsom lovlige Renter 4 pro Cent, fra Indvarslingen til Forligelses Commitionen den 26de Marts 1824  indtil Betaling skeer; saa betaler han og i denne Processes Omkostninger 4 (: fire :)  Speciedaler, samt til Justitscassen for unødig Trætte, saameget som Dom og Segl koster  og for uafbenyttet Udsættelse, til Kingservigs Præstegjelds Fattigcasse 2 Spd, i Betragtning af at han er en {simpel} \enfoldig/ Bondemand, der ei kan qvalificere sig til den Straf, som Forord: 3 Juni 1796  § 10  fastsætter for Lovkyndige Sagførere.   Alt efterkommes under Executionstvang inden

 

1825: 429b

 

15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

 

I Sagen Tobias Haldorsen Eidnes contra Ole Omundsen Velure,  Folio 427, blev afsagt saadan

Dom:

Sagvolderen har ei mødt og modsagt det paasøgte Krav 1 Spd. 62 s.   thi Kjendes for Ret:  Sagvolderen Ole Omundsen Velure ipligtes at betale til Citanten de paasøgte 1 Spd. 62 s. tilligemed lovlige Renter 4 pro Cent fra Indvarslingen til Forligelses Commissionen den 13de November 1824 indtil Betaling skeer, sa{mt}a betaler han og i Processens Omkostninger 2 Spd.   Alt efterkommes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse.

 

I Sagen Endre Knudsen Midnes contra Johannes Sjursen Tvedt  Folio 420 og 428  blev afsagt saadan

Dom:

Under nærværende Sag har Endre Knudsen Midnes sagsøgt Johannes Sjursen Tvedt til at udlevere sig 12 Kander Brim som Citanten tilkommer i Leje af en Ko som han til Sagvolderen \havde/ udlejet.   De under Sagen afhørte Vidner synes vel at tilvejebringe Formodning, skjøndt ei fuldt Beviis, for Kravets Rigtighed.   Paa Grund heraf Kjendes for Ret:  det tillades Citanten Endre Knudsen Midnes for sit Værnething til første eller andet Thing, efter forud at have forkyndt denne Dom for Johannes Sjursen Tvedt  og efter forud lovlig at have indstevnt ham  at anhøre Eeden, med sin corporlige Eed at bekræfte, at han har udlejet en Ko til Johannes Tvedt  og at han derfor endnu tilgodekommer i Afgift 12 Kander Brim. Aflægger han Eeden inden de foreskrevne Terminer, udreder Johannes Tvedt de paastevnte 12 Kander Brim eller sammes Værd i Penge med 96 s., saavelsom i Processens Omkostninger 4  (: fire :)  Speciedaler. Aflægger han ei Eeden under de foreskrevne Terminer  bliver Sagvolderen derved frifunden for Citantens Tiltale og Processens Omkostninger ophæves. Sagvolderen udreder i begge Tilfælder for uafbenyttet Udsættelse, til Kingservigs Præstegjelds Fattigcasse 2 Spd. skrives to Speciedaler.   Alt efterkommes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne Terminer.

 

Da ingen efter 3 Ganges Udraab meldte sig videre for Retten, saa blev Thinget hævet.

A v W S Koren          Tollak Olsen Oppedal, Iver Christensen Eidnes, Sjur Samsonsen

Helleland og Endre Jensen Helleland   alle 4 med iholdt Pen.

 

 

Forhør mod Ole Jacobsen Rogde.

Aar 1825  den 14 Februari  blev Retten sadt paa Sorenskrivergaarden Helleland \ved mig/  i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettes mænd Iver Christensen Eidnæss og Tollak Olsen Oppedahl, for at foretage et af Amtet under 21de f: M: befalet Forhør over Ole Jacobsen Rogde for begaaede Volsomheder og Uordener ved en hos ham foretaget Executionsforretning

  Hvorda! mødte tilstede anklagede Ole Jacobsen Rogde, fri for Baand og Tvang   saa var og tilstede Lænsmanden Johannes P. Age.

  Sorenskriveren fremlagde den af ham under 11de d: M: udstyrede Indkaldelse til denne Sags Foretagelse her i Dag, samt Amtets forbemeldte Ordre med deri paaberaabte Indberetning, som \med/ deres Paategninger bleve op-

 

1825: 430

 

læste og indtages her  saalydende  ##

  Indkaldte Ole Jacobsen Rogde forklarede at han  saavidt han erindrer  er i sit 42de Aars Alder, fød paa Gaarden Rogde  paa det samme Jordebrug her i Kingservigs Præstegjeld som han hidtil har ejet og paaboet. Angjeldende var hjemme hos hans Forældre saalænge de levede. Hans Fader  Gaardmand Jacob Nielsen Rogde, døde for omtrændt 31 Aar siden  og hans Huustro, Angjeldendes Moder  Kari Olsdatter døde for omtrænt 17 Aar siden. Angjeldende har ikke tjent anderledes, {at} end at han var udcommanderet som Soldat Øster paa ved Frederichshald henved 2 Aar  og stod i alt som Musketeer Soldat i henved 13 Aar, men var den øvrige Tid imedens hjemme paa hans nu havende Gaard. Angjeldende har aldrig været tiltalt for nogen Forbrydelse  eller lidt nogen Slags Straf enten i eller uden for Krigs-Tjenesten.   I Anledning den forelæste Klage declarerede Angjeldende, at den Gang at han begik den paaklagede Uorden imod Rettens Middel, var han desværre saa beskjenket \og betaget/ af Bekymringer og Ærgrelse at han ei vidste hvad han foretog sig, men beder og haaber at hans Forseelse og hans fattige Vilkaar, samt at han har en døv og dom Broder at underholde og en svagelig Kone, vil forskaffe ham Medlidenhed  og at Naade maa gaae for Retten.   Da Angjeldende intet havde videre at tilføre, fremstod Indkaldte

  Aschild Vigliksen Aakre, sagde sig omtrent 32 Aar gammel, bosadt Gaardemand her i Kingservigs Præstegjeld, nød sidstleden Høst Alterens Sacramente,   forklarede at han var nærværende den omhandlede Tid da ommeldte Executions Forretning blev foretaget  og hørte og saae da at Anklagede Ole var beskjænket  og som i Klagen anført  med Hidsighed og Vrede greb Skrivertøjet og Documenterne af Bordet \i Stuen/  hvor Lensmanden sad sig ned, kastede dem imod Lensmanden og sagde at han  /: Lensmanden :/  ikke skulde faa skrive eller foretage nogen Forretning i hans Huus  og der paa skuede ham  /: Lensmanden :/  fra {sig} Bordet. Lensmanden søgde derpaa at tale Anklagede til rette  og vilde atter nedsadt sig for at fuldføre Forretningen, men Anklagede greb atter i ham og skuede ham fra Bordet,  derpaa begav Lensmanden sig med Vurderings mændene og Comparenten, efter Lensmanden Forlangende, op i en, den Anklagede tilhørende, Sængebod  og kort efter at Lensmanden der havde lagt Papiirerne paa en Kiste og havde sadt sig ned og begyndt at skrive, kom Anklagede Ole Rogde ind ved at spænde op Døren som var igjenlukket  og i Hidsighed forbød Lensmanden at skrive noget i hans Huus  og kort efter at Lensmanden havde reist sig op og i Venlighed anmodet ham at give sig tilfreds og besinde sig, trev Anklagede alle Papirerne, kneb(?) dem sammen i Haanden  og uagtet han blev anmodet at levere dem tilbage  beholdt han dem og vilde gaae paa Døer  og sagde  ”at de skulde faae dem naar de kom uden for.”  Derpaa begjærede Lensmanden at de Tilstedeværende skulde med Magt fratage ham Papirerne, hvilket de da ogsaa gjorde  og var Comparenten nød til med Magt at opbryde een Finger efter en anden for paa den Maade at faae dem ud af Anklagedes Haand, medens de Andre holdt ham fast, hvilket Lensmanden bad de saaledes vilde gjøre for at kunde faae Papirerne uskadt tilbage; hvor{efter}\paa/ Lensmanden \kort efter/  for at kunde fuldføre Forretningen  formaaede de Tilstedeværende at binde ham  /: Anklagede :/  med et Baand om Fødderne og ligeledes om Hænderne, indtil Forretningen var fuldført da Angjeldende strax blev løs ladt, og foregik alt saaledes som i oplæste Klage er anført, kun at Anklagede Adskillige Gange blev

 

1825: 430b

 

advaret at betænke sit Forhold.   Deponenten vidste intet videre til Oplysning, afskediget, efter at han havde hørt oplæst sin tilførte Forklaring, som han tilstod rigtig.

  Anklagede fremstillede nu anden

  2den Deponent Peder Johnsen Rogde  Gaardmand, Naboe til Anklagede  sagde sig i 56 Aars Alder  og sidstleden Høst at have nydt Alterets Sachramente   forklarede  at da den heromhandlede Executionsforretning holdtes paa Gaarden Rogde  kom Stevnevidnet Johannes Johannessen Aga op til Deponentens Lade og bad Deponenten komme ned til Ole Rogdes Bue; men Deponenten vilde ikke og undbad sig  hvorpaa Johannes gik,  straxt efter kom Anklagede Ole Rogdes Huustrue grædende og skrigende og bad Deponenten at komme ned til hendes Mand, da de gjorde ham Skade,  Deponenten fulgte hende da ned i Boden, og da han kom ind, da saa Deponenten at Lars Sysen holdt Anklagede i Haaret med en Haand og med den anden i Brystet  og Lensmanden Ole Holkesvig holdt Anklagede i Haaret med begge Hænder.  Lensmand Johannes Aga bad derpaa Deponenten, at gaa efter et Taug; men Deponenten svarede Nei!  men slip ham nu saa vil jeg faa ham ud og tale med ham  hvortil Lensmand Johannes Aga svarede at saa maa du være ansvarlig for ham at han ei gjør noget Ondt, hvorpaa Anklagede slap Løs og fulgte Deponenten ud og ind i sin Stue, og da Deponenten formanede ham at han intet galt maatte foretage  men være roelig  svarede han, at han slet ikke skulde gjøre det mindste  og lovede Deponenten dette  bad derpaa Deponenten følge sig op til Sengeboden  hvilket Deponenten nødig gjorde; men beqvemmede sig dog dertil, da Angjeldende kom ind i Boeden hvor Lensmand Aga og medhavende Vidner sad  sagde Angjeldende til dem, at de skulde intet exeqvere i hans Huus,  da han havde sagt dette  greb Lars Sysen ham faast med en Haand i Brystet og den anden i Haaret  hvorpaa de Øvrige Tilstædeværende  nemlig Johannes Johannessen Aga, Lensmand Holkesvig og afhørte 1ste Deponent Askild Aakre samt Lensmand Johannes Aga  alle i det samme greb ham an og lagde ham først ned paa Gulvet og bandt Hænder og Fødder paa ham, og greb Lensmand Holkesvig ham saa haart i Struben, at han ikke vell kunde faa skrige, og blev ham sadt bunden paa en Kiste  hvor han forblev omtrent 1 ½ Time bunden  hvorpaa han blev Løst.   Deponenten blev forelæst sit Prov  vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

  Anklagede fremstillede derpaa som

  3de Deponent Sigri Hansdatter Rogde, sagde sig omtrent 30 Aar gammel  og sidstleden Høst at have nødt Alterets Sachramente. Hustrue til en Søn af forestaaende Deponent  forklarede, at da den omhandlede Execution blev afholdt paa Gaarden Rogde  hørte Deponentinden  i det hun kom gaaende forbie Anklagedes Sengebod  at der var Tummel og Larm inden for  og var Vidnet i Tanke om at gaa ind og bede dem fare Lempelig og skikkelig ad   i det samme kom 1ste Deponent Askild Aakre og Johannes Johannessen Aga udbærende af Boden med en Kiste  og hørte da Deponentinden at Anklagede raabte at han vilde have Lapen af det  andet begjærte han ikke  dette var hans Ord, bad derpaa at {h} man skulde lade ham have Fred i sit eget Huus, han bad at de vilde lade ham have Gudsfred og Kongens Fred, og raabte Vold  og at de drap ham.   Dette er alt hvad Deponentinden havde at forklare  da hun ikke var inde og saa det Passerede  og ved ei videre end hvad hun hørte passere, som anført.   Afskediget.

  Ingen af de nu Tilstædeværende havde videre at tilføre.

  Sorenskriveren fandt fornødent her at tilføre, at da de øvrige, som under dette Forhør bør afgive Forklaring  dels ere fraværende paa Rejser  og dels boende i andre Tinglaug flere Mile herfra  og Rettens Administrator skal i denne Uge tiltræde

 

1825: 431

 

Reisen til Vosse Maanedsting  hvorfra han ikke kommer tilbage førend Løverdag eller Søndag straxt før Marti Maanedsting her skal afholdes, saa bliver dette Forhør paa disse Grunde udsadt til at foretages her paa Marti Maanedsting første Tingdag den 7de Marti førstkommende  betimelig om Morgenen Kl: 8te:

  Hermed blev sluttet.

A v W S Koren.         Iver Christensen Eidnæss, Tollak Oppedahl   begge med iholdt Pen.

 

 

 

Marti Maanedsting for Hardanger 1825

Aar 1825  den 7de Marti  blev Retten sadt paa Gaarden Helleland, af Stedets Sorenskriver og de eedsvorne Laugrettesmænd  Iver Christensen Ejdnæss, Tollak Olsen Oppedahl, Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen Helleland,   formedelst at ingen før var tilstæde blev Retten først sadt Kl: 10 Formiddag

 

Hvorda   blev foretaget Continuation af det mod Ole Jacobsen Rogde paabegyndte Forhør  Fol: 429 og 430.

  Administrator fremlagde sin under 14de Februari dette Aar udstædte Indkaldelse forsynet med Forkyndelses Paategning, hvorved Lensmand Ole Øriansen Holkesvig og Lars Knudsen Sysen ere indkaldte  for under nærværende Forhør {ere indkaldte} \at afgive Forklaring/; ligeledes blev fremlagt de Beskikkede Stevnevidner for Kingservigs Skibbredes Attest om ved mundtlig Varsel til i Dag at have indkaldt Ole Jacobsen Rogde,   disse Documenter bleve oplæste og indtagne her  saalydende  ##

  Anklagede Ole Jacobsen Rogde var i Retten tilstæde  frie for Baand og Tvang; men anmeldte at hans indkaldte Hustrue Torbjør Larsdatter Rogde ei formedelst Sygdoms Forfald kunde give Møde i Dag.

  Derefter fremstod da som

  4de Deponent Lensmand Ole Øriansen Holkesvig forklarede sig 43 Aar gammel  og sidstleden Høst nød han Alterets Sachramente Angjeldende ubeslægtet,   efter at 1ste Deponent Askild Vikliksen Aakres Afgivne Forklaring, saavelsom den indgivne Klage var ham forelæst, forklarede han sig aldeles Overenstemmende med 1ste Deponent  med Tillæg af at nærværende Deponent hørte at Anklagede Ole Jacobsen Rogde flere Gange sagde at han brydede sig Fanden om Lensmanden og det hele Storthing, en Hykler var han og en Hykler havde han været forresten, fremturede han den hele Tid med grove og høist uanstændige Udladelser.   Videre vidste ei Deponenten til Oplysning, vedstod sit forelæste Prov rigtig tilført   Afskediget.

  5te Deponent Lars Knudsen Sysen  forklarede sig omtrent 50 Aar gammel  og sidst afvigte Høst nød han Alterets Sachramente Anklagede aldeles ubeslægtet. Han forklarede sig aldeles eenig og fuldkommen Overeenstemmende med hvad 4de Deponent  Lensmand Holkesvig  har forklaret med Untagelse at han ei erindrer at Anklagede Ole Jacobsen Rogde lovede at Lensmand Age skulde faa Doccumenterne tilbage naar de kom ud af Boden  saaledes som af 1ste Deponent er omforklaret,  er for øvrigt aldeles Overenstemmende med denne.   Videre erindrede ikke Deponenten sig nu at forklare vedstod sit forelæste Prov rigtig tilført   afskediget.

  Indkaldte Johannes Johannessen Age var ei endnu Hjemkommen fra sin Reise, hvorfor Administrator fandt nødvendigt at udsette nærværende Forhør til Mandagen den 21de Marti førstkommende  til hvilken Tid man troede at være forvisset om at han vilde komme Hjem.

 

Udsadt Sag  Fol: 419

Sagvolderen Nils Heljesen Hagen mødte for Retten og i Følge den ham sidst forundte Udsættelse irettelagde

 

1825: 431b

 

de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have Contra indstevnt Viking Thorsen Jøssendahl, for at godtgjøre at den af ham paastevnte Næver virkelig af Contracitanten er kjøbt af Gunder Aslaksen Kjele af øvre Tellemarken.   Attesten blev læst og indtages her  saalydende  #

  Hovedcitanten var personlig i Retten tilstæde og vilde afvarte hvad videre {herved} Contracitanten havde at iretteføre.

  Contracitanten fremstillede som godvillig mødende

  1ste Contravidne  Ole Svendsen Hagen af Røldahl  sagde sig 35 Aar gammel  og sidstleden Høst nød han Alterets Sachramente,  Contracitanten og Vidnet ere gifte med hinandens Søster,  efter given Formaning aflagde han Eed og forklarede. At for omtrent 3 á 4re Aar siden, var benevnte Gunder Kjele og Contracitanten nærværende i Vidnets Stue, og samtalede da om at Contracitanten af Gunder skulde kjøbe noget Næver  men Accorden blev da ikke afsluttet; men nogen Tid derefter kom Gunder Kjele allene og fortalte for Vidnet at han var accorderet med Contracitanten om 12 Vaager Næver  og modtog da i Vidnets Overværelse en Del Varer af Contracitantens Kone til Vedderlag for bemeldte Næver.  Nogen Tid derefter var Vidnet med Contracitanten for at afhente den kjøbte Næver, de traf da Gunder Kjele paa Veien men da han da skulde i Ligfærd  saa fik han ikke Tid til selv at følge med for at levere Næveren; men gav derimod Ordre til en ved Navn Knud Odland  at han skulde udlevere Næveren, men da Knud ei fik Tid til at levere Næveren  saa gav denne derimod Ordre til Sondre Sondresen Odland, og han tilveiede Contracitanten i Vidnets Overværelse 12 Vaager Næver som var Gunder Kjele tilhørende om dette var den af Hovedcitanten paastevnte Næver  ved ei Vidnet.   Videre vidste ei Vidnet til Oplysning  vedstod sit forelæste Prov rigtig tilført   afskediget.

  Paa Grund af nærværende Vidnets Forklaring maatte Contracitanten begjære nærværende Sag udsadt til førstkommende Sommertig!! (-ting), for at kunde erholde et Tingsvidne optaget i øvre Tellemarken

  Hovedcitanten prottesterede mod den forlangte Udsættelse  og troede at han havde været istand til nærværende Ting at tilveiebringe de fornødne Oplysninger   han maatte altsaa begjære Dom under Paastand som forhen nedlagt.

  Eragtet den forlangte Udsættelse bevilges til førstkommende Sommer Ting for Kingservig og Røldahls Skibbrede.

  Betalt Indcam: med Afdrag af Tilsvarspenge 108 s.  et Vidne 8 s:  for en Udsettelse 12 s:

 

Nye Sag

Helje Olsen Botnen af Røldahl mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Anfind Josephsen Botnen og Hustrue for ulovlig at have slaaet Høe i en for dem Samfælleds Beitestrækning  Schiemmedahlen kaldet, samt for at have derfra bortdrevet Citantens Chræature  med videre efter Attestens Formeld.   Videre fremlagde han Attest fra Forligelses Commitionen  der viser at Sagen som uforligt er henvist til Rettergang. Doccumenterne bleve oplæste og indtages her  saalydende ##

  Sagvolderen var selv personlig i Retten tilstæde, og benægtede aldeles at have slaaet Høe paa Citantens Ejendom  men derimod har Sagvolderen leiet et Stykke Jord i bemeldte Stølsbeite i Forening med Knud Knudsen Botnen, dette Stykke har han slaaet  men aldeles intet andet.

  Forlig mellem Parterne blev forsøgt, men ikke opnaaet, og da Administrator ei fandt ved nærmere Undersøgning at nærværende Sag som Tingsag kunde afgjøres, saa blev Sagen henvist til Behandling paa Aastædet.

  Citanten betalede Indcammination 1 Spd. 28 s:   og Sagvolderen {Indcammination} \Tilsvarspenge/ 40 s:

 

1825: 432

 

 

Gammel Sag  Folio 421  Viglik Olsen Reisæter mod Berge Bergesen Qvæstad.

Begge Parter mødte tilstede.

  Sagvolderen fremlagde nu de beskikkede Stevnevidners Attest om, contra at have indvarslet Citanten i denne Sag, til at anhøre Vidner og lide Dom, med Omkostninger alt efter Attestens Formeld, der blev oplæst og indtages her  saalydende #.

  De indstevnte Contravidner bleve paaraabte og mødte begge tilstæde  anhørte Eedens Forklaring af Lovbogen  blev paamindet om Eeden!! Vigtighed og Straf for Meeneed, og aflagde begge Lovens Eed

  1ste Contra Widne  Guro Olsdtr: Børve, sagde sig noget over 60 Aar gl:  Søster til Hoved Citanten  og Sødskendebarn til Contracitantens Hustrue,  forklare!! under hendes aflagde Eeds Kraft:  at Vidnets Fader Ole Reisæter eiede et Æbletræe som stod paa Gaarden Qvæstads Grund, hvilket Od Wigleichsen Qvæstad havde givet ham   Det stod den Gang ikke paa nogen Gaarden Qvæstads Ejeres særskildte Ejendomme  men i Gaarden Qvæstads felles Udmark. Vidnet kan  om forlanges  paavise Træet. Om dette Træe blev anført i Skiftet efter Vidnets Fader og der til deelt nogen  hvis af Arvingerne eller ikke  er hun uvidende om. Hvem der siden har været eller er Ejer af Træet, derom har hun ikke hørt eller er vidende, før end nu denne Trætte, opstod.   Vidnet vidste intet videre til Oplysning.   Afskediget

  2det Contra-Widne  Britta Pedersdatter Reisæter, sagde sig omtrent 45 Aar gammel  og Hoved Citantens Hustrue, og ubeslægtet til Contracitanten, forklarede under hendes aflagde Eeds Kraft, at hun stedse hørte af hendes Egtefælle og mange andre, dem hun dog ei kan navngive, at omtvistede Æbletræe er hende og hendes Mand tilhørende, og har hun engang før  omtrent 7 Aar siden  ved hendes Folk ladet hente Æbler af det, ligesom og forleden Høst lod hente Frugten af det, {da} men da det næsten aldrig har baaret noget før som var værd at hente  har den som oftest været uhentet  og omtrent samme Aar  eller Aaret efter  blev Vidnet sendt Æbler af samme Træ  \det/ ved et af foranførte Hovedvidne ved Navn Anna {er forklaret}.   Da {hendes} Vidnets Mands Forældre døde  vare de Myndige Arvinger, derfor kunde {de} \de/ skifte som de vilde baade i henseende til Æbletræet og øvrige Efterladenskaber. vidste ei videre   Afskediget

  Contra Citanten derefter declarerede:  at det Brug i Gaarden Qvæstad  paa hvis Grund det omtvistede Æbletræe Æbletræe!! staaer, eier \han/ nu for en trediedeel  og for de 2 tredieparter er Ejeren Aad Helliesen Qvestad, men Contracitanten bruger og benytter det hele Brug, og ikkun svarer Levekaar til Aad Heliesen for hans Ejendom.  Det har flere og forskjellige Ganger, og i alt 9 Gange været kjøbt og solgt imellem Contra Citanten \Od Helliesen/ og andre, snart en større og snart en mindre Deel og fremlagde han 3de Skjøder  det ene af 26de October 1802  det andet af 30te Maji 1808  og det 3de af 22de Octob: 1810  hvorefter det hele Brug nu ejes af bemeldte Aad Helliesen og Contracitanten Berge Bergesen, hvilke samtlige Skjøder efter Contracitantens Formenende bevise at Ejendommen, stædse har været overdraget uden nogen Forbeholdenhed eller andres paastaaede Ejendom, som da deri motte være nævnt, men ingensteds vil Æbletræet findes anført.   Videre fremlagde Contracitanten en Udskiftnings Forretning begyndt 25de September 1789, hvorved Contracitanten paastaar at den Strækning, af den felles Udmark hvorpaa omtvistede Æbletræe stod og nu staar, hvilket ved Vidner paa Aastedet kan bevises om modsiges  og fornødent skulle agtes  blev tildelt(?) Contracitantens nu havende Brug  uden at Æbletræet Qvæstiones, findes nævnt eller untaget fra Ejendommen  som nødvendig hvis det ikke skulde {høre} \høre til Bruget/.

  Citanten anmerkede  til Gjendrivelse af Contra Citantens tilførte  at det er ved Citantens førte Hoved Vidner  og endog ved Od \Odsen/ Qvæstad og Od Helliesen Qvæstad, deres Forklaring beviist at Citantens Fader Ole

 

1825: 432b

 

Tostensen Reisæter eiede og benyttede omtvistede Æbletræe indtil hans Død, der levede intil over ?0 Aar efter at paaberaabte Udskiftning var afholdt, og er et af disse Vidner  nemlig Od Helliesen  Eieren til den største Deel af Contra Citantens Brug.

  Contra Citanten declarerede for nærværende ingen flere Vidner \at/ have at afhøre.

  Citanten fremlagde nu, de beskikkede Stevnevidners Attest om i Continuation mundtlig at have indstevnt Contra Citanten Berge Bergesen Qvæstad til ved end nermere at anhøre Vidner og Beviser  efter Attestens Formæld, der blev oplæst og indtages her saalydende  #

  De indstevnte Vidner mødte alle  undtagen Christie Matiasdtr: Rogdeberg, som Citanten denne Gang frafaldt, og som Godvillig mødende Vidne{r} Lars Johannesen Qvæstad, hvilke samtlig Vidner nu aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed,  fremstod

  1ste \Continuations/ Vidne  {Lars Johannesen} \Od Helliesen/ Qæstad!! (Qvæstad), dette Vidne som forhen er bleven Afhørt  fik nu en Rystelse, og blev af Citanten frafalden.

  Derefter fremstod Godvillig mødende

  2det \Continuations/ Vidne  Lars Johannesen Qvæstad, sagde sig 44 Aar gammel  og begge Parter ubeslægtet, forklarede sig under sin aflagde Eed, at han stædse har hørt, at Citanten saavelsom dennes Fader stædse har været anseet for Ejer af omtvistede Æbletræe  og har Vidnet engang seet Citantens Søn plukke Æbler af dette Træe, og som det forekommer ham  omtrent for 7 á 8 Aar siden, \saa/\1/ har\3/ aldrig\4/ Vidnet\2/, førend\5/ nu da denne Trætte begyndte  hørt at Contra Citanten har tilægnet sig nogen Ejendom i bemeldte Træe   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, Afskediget.

  3. Continuations Vidne  Magerethe Bergesdtr: Qvæstad  forklarede under sin aflagde Eeds Kraft:  at hun ofte har hørt af hendes Egtefælle Od Helliesen Qvæstad, at Helie Odsen Qvæstad og Hustrue Jorand Tostensdtr: Qvæstad  engang de bleve fortørnede paa Citantens Fader Ole Tostensen, sagde de til ham at det for Eftertiden skulle være ude med for ham at eje eller nyde noget godt af det ham givne Æbletræe paa Gaarden Qvæstad.   Efter nogen Samtale og Overveielse bleve de saaledes forenede, at de:  Hellie Odsen og Hustrue Jorand Tostensdtr:, skulde erholde et Sælie \Træe/, som de og siden derefter benyttede imod at Ole Tostensen Reisæter, skulde faa beholde Æbletræet staaende paa Gaarden Qvæstad, men da Hellie Odsen var død  blev Sælie træet benyttet af {dennes Søn} Citanten Ole Tostensens Søn  som ligefuldt tilegner sig Æbletræet, hvilket forekommer Vidnet urigtigt.  Vidnet sagde sig at være Søster til Contra Citanten, og at hendes Egetefælle!! (Egte-) er Sødskendebarn til Hoved Citanten, og er hendes Egtefælle Ejer af de to tredie Parter af Contra Citantens Brug.   Vidste intet videre til Oplysning   Afskediget.

  4. Continuations Vidne  Anna Larsdtr: Skaaltvedt  omtrent 60 Aar gl:, forklarede under sin aflagde Eed, at hun tjenede i 7 Aar \hos Citantindens Fader/, og da hørte hun ikke Andet end at Citantens Fader ejede omtvistede Æbletræe, og saae at han benyttede Frugten af det.  Senere hen tjente Vidnet i 7 Aar hos Contracitanten Berge B: Qvæstad, og da hørte hun aldrig at han tilegnede sig omtvistede Æbletræe, ei heller saae hun at det bar Frugt, eller hvem der benyttede det.  Hun har aldrig hørt eller vist at Contra Citanten tilegnede sig nogen Ejendom i dette Træe førend da denne Sag blev anlagt. Her er omtrent 20 Aar siden

 

1825: 433

 

hun forlod bemeldte Tjeneste hos Contra Citanten og Hoved Citantens Fader døde omtrent 3 Aar før hun forlod Tjenesten.   Vidste intet videre til Oplysning  Vedstod sit Prov rigtigt tilført.   Afskediget.

  5. Continuations Vidne  Jorand Olsdtr: Qvæstad  Contra Citantens Hustrue, forklarede paa Hoved Citantens Tilspørgende, og i Kraft af hendes Eed,  at saa lenge Citantens Fader levede, ansaaes han at være Ejer af omtvistede Træe og benyttede samme  men strax efter hans Død, ansaae Vidnet og hendes Mand  Contra Citanten  dem for Ejere af bemeldte Træe, og benyttede stædse den ringe Frugt det bar naar de fik beholde den, men undertiden blev den borttaget  uden at {h}vide af hvem.   Paa Rettens nærmere tilspørgende om paa hvad Grund Vidnet og Egtefelle tilegnede dem omtvistede Træe da Citantens Fader var død, svarede hun:  da det stod paa deres Gaardebrugs Grund  og de ikke hørte nogen der meldte sig hos dem som Ejer af Træet førend nu efter 20 Aars Beløb!! (Forløb), saa ansaae de Træet som deres dyrkede og Høstede hvad {h} de motte beholde af Frugten.   Vidste ei videre til Oplysning.   Afskediget.

  Citanten tilstod ingen flere Vidner at have at afhøre.   Gav sit Indlæg i denne Sag  af Dags Dato  der blev oplæst og indtages her  saalydende #   Hermed indlod han Sagen til Doms med yderligere Paastand ved den forventende Dom at tilkjendes Ejendomsret i Træet  som han nu ved dets Oplysning bemerker at have forglemt.

  Contra Citanten fremleverede nu sit Indlæg  datteret 8de Febr: 1825  der blev oplæst og indtages her  saalydende #   Derpaa indlod han ligeledes Sagen til Doms fra sin Side, med Anmerkning at han aldrig har hentet Frugt om Natten, men ved høje lys Dag plukket af det omtvistede Træe.

Contracitanten betalede for Stevningens Indcammination efter Afdrag af Tilsvarspenge 108 s:  for 2 Contravidner 32 s:   Citanten betalede for {S} Continuations{v} \Stevningens/ Indcammination 1 Spd 28 s: og for 4re Continuations Vidner 32 s:

 

Hermed blev for i Aften sluttet, og Thinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren          Tollach Olsen Oppedahl, Iver Christensen Eidnes, Endre Jensen

Helleland og Sjur Samsonsen Helleland.

 

Næste Dag 1825  den 8de Marti  continuerede Maanedstinget for Hardanger ved de samme Rettens Personer som i Gaar.

 

Hvorda!   blev foretaget Eds Sag.

Asbjørn Knudsen Jøssendahl mødte for Retten og anmeldte, at da han havde tilformaaet Viklig Hansen Sexe, som befuldmægtiget for sin Broder Peder Hansen, til godvillig og uden Stevnemaal at Anhøre den Eed, som han ved Høiesterets Dom af 13de November 1824 var bleven ipligtet at aflægge, saa var han i saadan Hensigt begjærende nu inden Retten at aflægge Eden.

  Viklik Hansen Sexe var som sin Broders Befuldmægtiget i Retten tilstæde, for at anhøre bemeldte Eed.

  Asbjørn Knudsen Jøssendahl derefter foreviste bemeldte Høiesteretsdom, og med sin corporlige Eed bekræftede at han indløste det paasøgte Jordegods  14 Mark Smør og ¼ Tønde Salt med Bygsel og Herlighed  i Gaarden Espe  Matrikul No: 12 i Ullenssvangs sogn  Myndtlingen Peder Hansen Espe  og ingen anden til  Odel og Ejendom.

  Høiesterets dommen blev med Forevisnings paategning Comparenten tilbageleveret.

  betalt 1 Spd 28 s:

 

1825: 433b

 

 

Edssag.

Helje Heljesen Trones mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnt Sterbboet efter Knud Larsen Mæland for at anhøre den ham ved Dom af 15de December 1824 ipligtede Eed   Stevne attesten blev læst og indtages her  saalydende  #

  Paa Sterbboets Vegne mødte Helje Heljesen, som gift med Enken efter afdøde Knud Mæland.

  Helje Tronæss der efter foreviste Under rets dom af 15de December 1824  i hvis Følge han med sin corporlige Eed bekræftede at han tilgodekommer de paastevnte 26 Spd  tillige med lovlige Renter  i Sterbboet efter afdøde Knud Larsen Mæland.

  Dommen blev med Forevisnings Paategning tilbageleveret.

  Herfor betalt 1 Spd 28 s:

 

Opsadt Sag  Fol: 417,

Peder Johnsen Rogde mødte for Retten og anmeldte at han uden Stevnemaal, har tilformaaet Haldor Haldorsen Oppedahl til at møde godvillig for Retten for at anhøre de Bevisligheder som han i Følge seneste Udsættelse agter at iretteføre,

  for Contracitanten Haldor Haldorsen Oppedahl mødte dennes Broder Knud Haldorsen Oppedahl, og vilde afvarte hvad Hovedcitanten havde at irette føre.

  Hovedcitanten irettelagde til nermere Oplysning i Sagen et under Tellemarkens Jurisdiction optaget Tingsvidne, der efter hans Formeening i et og alt godtgjør hans Søgsmaals Rigtighed,  dette Tingsvidne var han begjærende oplæst og i sin Tid vedhæftet Acten.

  Knud Haldorsen Oppedahl anhørte forbemeldte Tingsvidne oplæse  og maatte bemærke at dets Gjenstand var denne Sag aldeles uvedkommende, saameget mere som dette allerede forhen ved ergangen Dom er afgjordt og til Bevis herom fremlagde han nu Udskrift af en mellem nærværende Sags Parter ergangen Dom  begyndt den 25de October 1821 og paadømt 15de Februari 1822, hvilken han var begjærende oplæst og i sin Tid nærværende Acte vedhæftet.

  Hoved citanten anhørte Udskriften af den fremlagde Dom oplæse, og vedgik at {at} det af ham erhvervede Tingsvidne virkelig angaar den samme Hæst som ved den afsagde Dom af 15de Julij 1822 er omhandlet.   Hovedcitanten  der ei havde flere Bevisligheder at irette føre  var begjærende Dom  hvorved han forhaabede sig tilkjendt det paastevnte  samt i Processens Omkostninger skadesløs  indberegnet vidtløftige Reiser herimellem og Tellemarken der udgjør mange Mil, tilsammen med 15 Spd.

  Contra Citanten troede at alt fra Hovedcitantens Side fremkomne ikke sigtede til nærværende Sags Oplysning; men \an/saae alt for unødvendige Udflugter og Forhaling af Sagen, han maatte for øvrigt henholde sig til sin nedlagde Paastand, samt at Hovedcitanten maatte blive anseet med Mulgt efter Loven for unødig Trætte, samt friefunden for Hoved Citantens ubeføiede Søgsmaal  og Tillæg i {Pr} de paastaaede Procesomkostninger med 10 Spd  (: Tie Spd. :).

  Eragtet Sagen optages til Doms

 

Nye Sag:

Enken Ingebor Olsdtr: Tjoflaat  for hvem mødte som Lauverge Johannes Tostensen Hovland og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Gunder Larsen Erdahl, for at see sig overbevist og lide Dom for at udbetale hendes skyldige 6 Spd for en Baad som Citanten!! (Sagvolderen?) for omtrent 6 á 7 Aars Tid siden har kjøbt af Citantens nu afdøde Mand Johannes Nielsen Tjoflaat.   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commitionen, der viser at Sagen som uforligt er henviist til Rettergang.   Bemeldte 2de Documenter blev oplæst, og indtages her  saalydende  ##

  Sagvolderen var Personlig i Retten tilstæde og bemerkede at

 

1825: 434

 

han vel ei kunne nægte at han til den omforklarede Tid, af Citantindens nu afdøde Mand kjøbte en Sexaaret Baad, men denne skulle ifølge deres Accord, være ubeskadiget og aldeles Feil frie, undagen!! (undtagen) at der i et Bord fandtes en Sprække. Sagvolderen saa vel Baaden, den Tid Accorden skede, men deels var der da mørkt, og deels hang den under Taget i et Baadenøst, saa at han ei nøje kunne see, om den svarede til den indgangne Accord og Aftale. Da Baaden siden efter blev bragt til Sagvolderen befandtes den at være ganske ubrugbar, og fulde af Sprækker i Bordene. Sagvolderen og Citantindens nu Afdøde Mand, bleve da enige om, at der for Baaden skulle betales 2 Spd.  hvilke Penge han var villig til strax at betale.

  Citantindens Befuldmægtiget nægtede at modtage de tilbudne 2 Spd, og var begjærende det nu fremstillende godvillig mødende Vidne John Endresen Tjoflaat fremkaldt og afhørt   han aflagde derpaa Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed. Han forklarede sig 47 Aar gl: og Sagens Parter ubeslægtet. Vidnet ved ei videre, end at han var tilstæde den Tid, da Citantindens nu Afdøde Mand, Accorderede om den nu paastevnte Baad, og hørte han da at Sagvolderen bød 5 Spd  uden at han ved hvodan!! (hvordan) Acorden siden mellem dem blev afgjort.  Vidnet kjendte ei saa nøje til i hvilken Forfatning Baaden var, og ved aldeles ei om den havde de Mangler som Sagvolderen har omforklaret, men paa nermere Tilspørgsel forklarede Vidnet, at Citantindens Mand forlangte 6 Spd 3 Ort for Baaden. Videre vidste ei Vidnet til Oplysning. Afskediget.

  Citanten motte begjære, {…..} Anstand i Sagen til førstkommende September Maanedsthing, i hvilken Udsættelse Sagvolderen og var enig, og {vare} \bleve/ de saaledes forenede at de begge da godvillig uden videre Stevnemaal af nogen af Siderne skulde udtages

  Eragtet den forlangte Udsættelse bevilges.

  Citanten betalede Indcammination 74 Skilling   For 1 Vidne 8 Skl:   For Udsættelse 12 Skl:   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 20 s:

 

Gammel Sag.  Folio 424  Christen Hovland med flere mod Mauges Opsiddere.

Af Citanterne mødte Johannes Tostensen Hovland, Helie Christophersen Qvalnes og Christoper Ingebrigtsen Qvalnes paa egne og øvrige Citanternes Vegne.   {Af} Sagvolderne mødte selv tilstæde.

  Sagvolderen Johannes Haldorsen declarerede at han, som den der hverken eier eller bruger Gaarden Mouge, og hvis Creature ei heller under hans Opsyn har været i det under Sagen her omhandlede Fjeldbeite, da hans Søn  Sagvolderen Torbjørn Johanesen  alene er Ejer og Bruger af den Deel i Mauge [som]? Comparenten forhen har ejet, saa anseer og paastaaer han sig denne Sag aldeles uvedkommende  og frikjendt i alle Henseender, samt tilkjendt Erstatning  Kost Tæring og Tidsspilde, ved det her paaførte Søgsmaal.

  De øvrige Sagvoldere fremlagde nu de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing  contra at have indstevnt Citanterne at høre Vidner og Beviser og lide Dom  alt efter Stevneattestens Formeld, der blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Citanterne fremlagde nu ligeledes deres Continuationsstevning i denne Sag  ifølge Attest fra Stevnevidnerne, der blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Contra Citanten Torbjørn Johannesen fremlagde nu et Skjøde af 1ste September 1823, et saakaldet Udraab eller Thingsvidne om den Fjeldstrækning  paa hvilke Sagvoldernes Creature have beitet efter formentlig Ret dertil, og endelig  et af Comparenten under 1ste September 1823, til hans Fader  Sagvolderen Johannes H: Mauge, udstedt Kaarebrev, hvilke 3 Documenter Contra Citanten haaber vil bevise at hans Fader Johannes Haldor-

 

1825: 434b

 

sen Mauge er denne Sag aldeles uvedkommende da han hverken eier eller bruger nogen Andeel af Gaarden Mauge, ei heller den Beitestrækning, hvorpaa Mauges Creature i afvigte Sommer har bejtet.

  Videre tilførte samtlige Contra Citantere i Anledning den paastaaede Mulct ifølge et indgaaet Forliig, at bemeldte Forlig ingenlunde her kan anvendes, da det fremlagde Udraab af 20de October 1823, angaar en langt anden Ejendom eller Strækning end den i Anledning hvilken Forliget blev indgaaet  og kan derfor ikke engang anvendes paa Knud Larsen Mauge og langt mindre paa Johannes Haldorsen og Torbjørn Johannesen  da den første nu ikke er Ejer eller Bruger, og altsaae ei heller har fornærmet Citanterne, og den anden ei har indgaaet det paaberaabte Forliig, som desuden er denne hele Sag uvedkommende, da det  (: Forliget :)  kun kan være forpligtende for Ejendommen  og ei for Personen  ihenseende enhver Ejendom han motte komme i Besiddelse af.   Hvad altsaa angaar den paaklagede Fornermelse af Contracitanternes Creature ind paa Citanternes Ejendomme, da staaer samme i lige Vægt for det her omhandlede Mauges nye Beite, med hvad Skade og Fornærmelse Citanternes Creature, have tilføjet Contra-Citanterne paa deres nye Beitestrækning efter fremlagt Udraab eller Thingsvidne, og til at bevise, at Citanternes Creature end mere have fornærmet Contra Citanterne, ved at beite indpaa disses Strækninger  end at Contra Citanterne have beitet paa Citanternes.   Fremstillede nu til Afhørelse de 2 indstevnte Contra Vidner Guro Larsdtr: Hovland og Magdeli Magnusdtr: ibidem, samt de godvillig mødende Vidner Herbor Jacobsdtr: Qvalsnes, Torbjør Ystensdtr: Aakre og Marita Johannesdatter Maage, hvilke samtlige bleve paamindede om Edens Vigtighed  og alle hver for sig med opragte Fingre og Saligheds Eed lovede at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller Fordreie. Derpaa fremstod som

  1ste Widne Guro Larsdatter Hovland  der forhen som \2de/ Hovedvidne er afhørt, forklarede under hendes aflagde Eeds Kraft, at hun aldrig nogensinde i afvigte Sommer, medens hun var Bodeie hos Hovlans Opsiddere  hentede Hovlands Creature, og derfor heller ikke, saae nogensinde Hovland eller Qvalnes Creature indpaa den Beitestrækning, som Mauges Opsiddere ifølge det fremlagde Udraab eller Thingsvidne benyttede til Beite til deres Creature, men derimod saae hun Mauges Nøds Creature to forskjellige Gange inde paa Hovland og Qvalness Bejtestrækninger, og den ene af bemeldte Gang vare de endog komne ei alene til Hovlands Sælshuse paa selve Stølen, men endog forbie dem, og jagede Vidnet dem tilbage, uagtet hun ingen Ordre, havde faaet dertil af hendes Huusbond.  De andre flere Gange hun saae Mauges Creature inde paa Qvalness Beiter, var det engang Hæst Creature, for øvrigt Faaer.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet.   Afskediget.

  2det Contra Vidne  der forhen som første Vidne er bleven Afhørt, Magdeli Magnusdtr: Hovland, forklarede under hendes aflagde Eeds Kraft, sig aldeles overenstemmende med forestaaende Vidne kun med den Forskjel, at hun kun en Gang saae Mauges Nøds Creature indpaa Hovland og Qvaldnes Opsidderes Beiter, og den Gang, endog paa selve Stølen oven om Sælshusene, og var det samme Gang, som forestaaende Vidne Jagede dem tilbage.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet  som dog i det samme paa Tilspørgende declarerede at hun ikke af Hovland eller Qvalnes Mænd var bleven befalet at tilbagejage Mauges Creature om hun saae dem paa Hovlands Beite.   Afskediget

  3. Contra Widne  Herbor {Johannes} \Jacobs{dtr:}/datter Hovland, der som tredie Hovedvidne er bleven afhørt, forklarede under hendes aflagde Eeds Kraft at det Stæd som hun forhen har omvidnet, at tilhøre Hovlands Op-

 

1825: 435

 

sidderes Beitestrækning  hvor Mauges Creature har gaaet  er hun {k}un(?) vidende om at være Hovland tilhørende efter Hovlands Opsidderes Sigende, og da de paa {A} Mauges Støl Jagede deres Creature til de \forbemeldte?/ Strækninger ned mod Qvenno, saa foraarsagede dette at Hovland og Qvalnes Creature flygtede for Mauges Creature, saa at de  (: Hovlands Creature :)  gik ikke alene tvert over Mauges Beitestrekning  men langt lengere hen {til} indpaa Bleje Gaards Beitestrekninger. Hun havde vel og, de foregaaende Aar hentet Hovlands Creature ind paa Bleies Strekning, men aldrig saa tit og langt som sidst afvigte Aar. Paa Aastædet vil Vidnet kunne paavise omhandlede Stæd og Stæder hvor Mauge Mend eller deres Bodejer henjavede deres Creature i Bejte.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet   Afskediget.

  4de Contravidne  Torbjør Ystensdtr: Aakre, forklarede i Kraft af hendes forhen aflagde Eed at hun sidstleden Sommer var Boddeie hos Mauge Mænd  og bestyrede en Deel af deres Creature paa den Strækning, som frem lagde saakaldte Udraab eller Thingsvidne ommeldte, og da var Hovlands NødsCreature tre forskjellige Gange paa selve Mauges Støl, hvorfra Vidnet hver Gang Jagede, dem tilbage, og var Hovlans Faar meget ofte afvigte Som/m/er paa Mauges Bejtestrækninger  og Hovland og Qvalnes Kjør, ligesaa, men ikkun 3 Gange som anført paa selve Stølen, det Vidnet saae.  Hovland og Qvalness Faer!! (Faaer) var især meget tit paa Mauges selve Sæterstøl  og trak da Mauges Faar ofte med dem tilbage efter Faars Natur at ville følge Sammen. Mauges Faar var kun 30 til 40 Stykker, men Hovland og Qvalness Faar, vare mange gange saamange.   Vidnet vidste intet videre til Oplysning Afskediget.

  5te Contra Vidne  Marita Johannesdtr: Mauge, sagde sig en Søster til Contra Citanten Torbjørn, forklarede under hendes aflagde Eeds Kraft aldeles enslydende med forestaaende Vidne, og at hun samme Tid som bemeldte Vidne, saae Hovland og Qvalnes Creature paa bemeldte Støl. Forestaaende Vidne traadte nu atter frem og i Forening med dette Vidne erklærede begge at de {h} aldrig havde Jaget  eller seet nogen jage  Mauges Creature i Beite, udenfor eller anden Stæds end paa Mauges Strækning efter fremlagde Udraab eller Thingsvidne, ifølge den Anviisning Mauge Mænd har gjort Vidnerne, hvilken de paa Aastædet vilde paavise.   {Da} Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne   Afskediget

  Contra Citanterne declarerede at de for nærværende Tid ingen flere Vidner havde at afhøre, men ville Afvarte hvad Hovedcitanterne videre havde at iretteføre efter deres fremlagde Continuationsstevning.

  Citanterne fremlagde nu alt passerede i en Aastædssag anlagt af Johannes Tostensen Hovland med flere mod Johannes og Knud Mauge, betreffende Fjeldbeitet Bjørnebotnen, behandlet og paadømt Aaret 1821, til hvilken Dom og alt Passerede, samt det under forrige Session indgivne Forlig heri Retten indgaaet ved Forligelses-Commitionen den 8de Juli 1823.  Citanterne henholdt dem, og nedlagde Paastand, at Contracitanterne maae ipligtes Bøder ifølge Indgangne Forliig, Da de som have indgaaet Forliget have forpligtet dem til ikke at fornerme Citanterne, hvilket maae gjelde hvad enten de komme ind over dem fra den ene eller anden Side, og beder at Retten nøie vil tage i Betragtning og Overveielse ermeldte Dom og Forliig, saa at Contracitanterne derefter motte blive ilagt Bøder og at erstatte denne Sags Omkostninger med

 

1825: 435b

 

i det ringeste 10 Spd.

  Contra Citanterne declarerede at det paaberopte Forliig af 8de Juli forrige Aar, som Citanterne have fremlagt  er ikke bleven stadfæstet af Øvrigheden, og altsaa maae det indtil da ansees ugyldigt og kan ikke komme til Regel eller Rettesnor for den her forventende Dom  da dens Indhold er af den Natur, at det ikke er gyldigt førend det af over Øvrigheden eller Regjeringen er approberet; desuden angaar det en anden Beitestrækning end den hvorom denne Sag handler og som ved et senere Udraab end paaberaabte Forliig er erhvervet, hvilket deres Datoe udvise  saa at det end og fornemmelig fra denne Grund maae være uanvendelig her, og denne Sag uvedkommende.   Endelig declarerede Contra Citanterne at 3 Vidner, som de agtede og anser nødvendige at faae afhørt i denne Sag  have været og er{ed} endnu fraværende paa Reiser  hvorfore de er begjærende at faae denne Sag udsadt til Sommerthinget 1825, hvilken Udsættelse Retten bevilgede.

  Contracitanterne betalede Indcammination efter Afdrag af Tilsvarspeng 108 Skilling   for 5 Vidner at afhøre  56 Skilling, og for en Udsættelse 12 Skilling Citanterne betalede for deres Continuationsstevnings Indcammination 1 Sps 28 s.   {Han} Citanten Johannes Hovland betalede paa en Udskrift af det passerede i Protokollen  1 Spd.

 

Johannes Tostensen Hovland og Knud Larsen Mauge mødte for Retten og var begjærende følgende mellem dem indgangen Forlig Protokollen tilført.   Knud Larsen Mauge vedstod at skylde til Johannes Tostensen Hovland 18  siger atten  Specidaler, som han forpligter sig til at betale ham til 3de Maji dette Aar. Dette Forliig blev af Parterne bekreftet med deres Henders Underskrift.

Johannes Tostensen Hovland og Knud Larsen Mauge begge med iholdene Pen.

 

Her med blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i morgen.

A v W S Koren          Tollach Olsen Oppedahl  Iver Christensen Eidnes  Sjur Samsonsen

Helleland og Endre Jensen Helleland   alle med iholdt Pen.

 

Næste Dag 1825  den 9de Marti  continuerede Maanedstinget for Hardanger ved de samme Rettens personer som i Gaar

 

Hvorda!   mødte for Retten Isaak Larsen Hagestad  nu boende paa Djønne, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnt John Hansen Hagestad eller Vestrim, til at møde ham inden Retten i Dag, for at afhøre Citanten aflægge den ham ved Dom af 15de December 1824, tildømte Eed.

  John Hansen Hagestad, blev lovlig paaraabt; men mødte ikke.

  Isaak Larsen derefter foreviste, bemeldte Dom  i hvis Følge han med sin corporlige Eed bekræftede at han var Medeier med John Hansen Hagestad i de omvidnede Griiser, og tilkommer i Godtgjørelse for sin Andeel i Svinene 8 ½ Specidalere, samt at Hoved citanten har erholdt endog mere end sin halvedeel i Gaarden Hagestads Avling i Aaret 1823, da Bruget, af ham som Forpagter blev bestyret.

  Herfor betaledes 1 Spd 28 s:

 

Derefter blev thinglæst følgende Documenter:

  No: 1. Skjøde fra Gjermund Gundersen Bremnes af Eidfjord  til Sønnen Gunder Gjermundsen paa 12 Mrk Smør  1 Gjedskind i Gd: Bremnes for 200 Spdlr.  dattert 4 Martj 1825.

  No: 2. Do: af 7de Ditto fra Ole Olsen Ødland til Gunder Gundersen Ødland paa 6 Mrk Smør i Gaarden Ødland i Røldal for 25 Spd.

 

1825: 436

 

  No: 3. Fæsteseddel fra Ole Ingebrigtsen Apold til sin Sødster mand Jarand Sigvaldsen paa et Huusmandsplads under Apold dat: 7 Martij 1825  med Reversal af Ditto Dato.

  No: 4. Kongelig Confirmation paa et Testamente oprettet mellem Egtefolkene Isak Sjovatsen Vambeim og Hustrue Cathrine(?) Helvig Larsdtr:  dateret 25 Junii 1813.

  No: 5. Commisionsforlig indgaaet inden Kingservigs Forligelses commision imellem Omund Lønning og Asbjørn Knudtsen Jøssendal  dat: 11 Febr: 1823.

  No: 6. Executionsforretning afholdt paa Gaarden Rogde hos Ole Jacobsen for Gjeld stor 69 Spd 64 s.  som Lars Sysen tilhørende  afholdt 28 Octobr: 1824, og 8 Decembr: s: A:

  No: 7. Brugs og Vilkaar brev fra Gunder Gjermundsen Bremnes til Forældrene Gjermund Gundersen og Hustrue Gunnilde Engelsdtr: paa Levetid, datteret 4 Martij 1825.

  No: 8. Obligation  datteret 8 Martij 1825, fra Svend Arnesen Hesthammer til Arne Arnesen  stor 458 Spd 12 s.  mod 1 Prioritets Pant i 8 Kjør etc, samt Løsøre han er ejer af, og anden Prioritets Ret i Gaarden Hesthammer.

  No: 9. Ditto af 2de Martij d: A: fra Østen Olsen Mønsgaarden til Knut Haldorsen Oppedal  stor 80 Spd  mod 1ste Prioritet i hans ejende Glasstue m: v:

  No: 10. Ditto af 11 Februar d: A: fra Svend Olsen Jøssendal til Viglik Olsen Reisæter  stor 78 Spdlr, mod Pant i endeel Creature og 1 Sølvstøb  1 Sølvhalskjede.

  No: 11. Lodseddel  datteret 10 Febr: 1825  fra Herborg Lillethun med Laugverge, hvorved hun forpligter sig til at opbevare det hendes Børn tilfaldne Løsøre.

  No: 12. Afkald  datteret 9 Martij 1825  fra Torbjørn Nilsen Høel(?)  som gift med Britha Sjursdtr: Hjelmo, for hendes tilfaldne Hjemmegift efter Faderen Sjur Hjelmo  stor 65 Spd 52 s.

  No: 13. Skifte efter Gaardmandskone Ragnilde Larsdtr: Kjerland, hvorved Boets ejende Jordegods  ½ Løb Smør  ½ Hud i Gaarden Kjerland  er udlagt til Sterboe Enkemanden og ældste Søn, sluttet 30 Desbr: 1824.

  No: 14. Do:  sluttet 13 Desembr: 1824, efter Gaardmandskone Marita Sølfestdtr: Ystaas hvorved Boets ejende Jordegods  1 Bpd 6 Mrk Smør  ½ Bsk:  for 300 Spd er udlagt til Enkemanden og eeneste Datter.

  No: 15. Do:  sluttet 29 Desembr: 1824, efter Tosten Hansen Herreid, hvorved Boets ejende Jordegods  2 Bpd Smør Skatteskyld  og 2 Bpd Smør 1 7/9 Td Salt Landskyld  \for 800 Spd/ er udlagt til Creditore, Moderen og øvrige Arvinger.

  No: 16. Do:  sluttet 30 Desembr: s: A:  efter Sigtru Jørgensdtr: Lillestøl, hvorved Boets ejende Husebygninger er udlagt til Creditorer, Enkemanden og Datteren.

Derefter blev aflyst.

  No: 1. En Obligations Andeel stor 15 Spd som Anders Sjursen Hjelmo, har laant af Herborg Olsdtr: Lillethun, med Qvittering af 14 Februar 1825.

 

Da ingen meldte sig for Retten med videre, blev Retten hævet og Protocollen underskrevet.

A v W S Koren          Iver Christensen Eidnes, Sjur Samsonsen Helleland, Tollak Olsen

Oppedal og Sjur Samsonsen Helleland!! (Endre Jensen Helleland).   alle 4 med iholdt Pen.

 

1825: 436b

 

 

Aar 1825  den 19 Marts; blev Retten sadt paa Thingstedet Helleland ved Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne Laugrette, Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnes, Ole Larsen Helland.

 

Hvorda, i Sagen  Folio 421, Viklig Olsen Reisæter contra Berge Bergesen Qvæstad, blev afsagt saadan

Dom.

Saavidt af de førte Vidners ufuldstændige Forklaringer \kan/ erfares, er denne Sags Beskaffenhed følgende:  for over 30 á 40 Aar siden, skal Ejeren af contra Citanten Berge Bergesen Qvæstads nu havende Brug i Gaarden Qvæstad ved blodt mundtlig Gave have givet til Citantens Fader Ole Tostensen Reisæter det omtvistede Æbletræe og var Grunden hvorpaa det den Gang stod ei Giverens Brug alene tilhørende, men fælles for alle Gaarden Qvæstads Ejere. Om det blev givet alene med Benyttelses Ret for den Givnes Levetid, eller det blev givet ham og Efterkommere til fuldkommen Gave med Rettighed, at det skulde blive staaende der bestandig, eller ikkun saalænge Giveren og Medejere af Grunden aabenbar eller stiltiende tillod det der at staae  er ikke oplyst, men da Giveren ikke alene ejede Grunden, men kun deri var Lodsejer, synes Gaven ei, uden special Overenskomst med Medejerne  som ei er beviist, at kunde være anderledes:  end at Træet ikkun blev staaende saalænge Grundejerne stiltiende eller aabenbar samtykkede   senere hen ved afholdt Udskiftnings Forretning af 25de September 1789, skal den Grund hvorpaa Træet stod, være faldet paa Giverens Lod  og under Forretningen været ventileret om at tilføre Forretningen noget om det omtvistede Æbletræe, men som dog ei skeede men dette uagtet vedblev Citantens Fader som var givet Træet  i nogle Aar derefter at dyrke og benytte Træet hvor det stod og endnu staaer.   Ved bemeldte Citantens Faders Død for over 20 Aar siden  vare alle hans Arvinger myndige  og delede dem selv imellem, men om omhandlede Træe under Arvedelingen kom under Betragtning eller ei  og om det blev nogen eller ingen af Arvingerne tildeelt  er ikke beviist, altsaa ei heller er beviist om Citanten er redtmæssig Ejer af Træet.   Om end Citanten som eldste Søn er Ejer af hans Faders Gaardebrug i Reisæter, der er beliggende langt fra {Reisæter} Qvæstad, saa kan dog ikke Æbletræet som her omhandles, om det end var givet med Rettighed at blive staaende, ansees at henhøre til  eller følge med hans Faders Jordebrug   Under Sagen er ikke beviist at han over 20 Aar enten har dyrket  eller mere end engang for omtrænt 7 á 8 Aar siden benyttet sig af omhandlede Træets Frugter  og det uden Grundeierens Afvidende saavidt beviist   vel siger han selv, at han er Træets Ejer, uden at bevise anden Grund dertil, end at hans Fader sin hele Levetid har ejer og benyttet det som en Gave og adskillige af Vidnerne forklare at de stedse have anseet Citanten for Træets Ejer  uden at give nogen anden Grund derfor end fordi hans Fader ejende!! (ejede) og benyttede det  og uden at kunde opgive Gavens Fuldstændighed eller Vilkaar.   Contra Citanten derimod, som stedse til nu har brugt det Jordebrug i Qvæstad, paa hvis Grund det omtvistede Æbletræe staaer  i nogle og 20 Aar efter Citantens Faders Død  og ved frit Skjøde kjøbte det hele Brug uden nogen anført Hæftelse  og har stundom ejet det hele Brug  og stundom som nu  ikkun en deel deraf  skjøndt han bruger det Hele   og da Contra Citanten ikke om Citantens Brug og formentlige Ejendoms Ret enten er bleven tilsagt og adsvaret!! (advaret) eller forbudet at afhændte Frugten, hvilket Citanten under Sagens Førelse ei heller har beviist et have gjort, eller Citanten øvet et vedvarende aabenbare vitterligt Brug, ved enten at dyrke Træet eller stedse aabenbar at tage de \faae/ Frugter det bar  saa at Contra Citanten ei bevisligen har været vidende om Citantens formentlige Ejendomsret førend strax før denne Sags Anlæg  og contra Citanten har dyrket Træet som sin Ejendom, saa troer han ikke at nogen vil kunde tilkjendes Ret til bemeldte Træe eller dets Frugter   Seer man hen til vore Love  da synes de at udfordre vedvarende aabenbare tyve til flere Aars uafbrudt Brug, hvis nogen uden eller imod lovlig thinglæste Documenter skal kunde tilkjendes nogen Ejendom eller Rettighed ind paa en andens Grund  og ved hvilken Omhyggelighed Lovene værner om Grund Ejendomsrettens Sikkerhed, kan noksom sees af Lovens 3die Bogs 14 Kap:  32te og 41de Artikkel  i Slutningen af begge Artikler.   Det vilde see heel mislig ud med Ejendomsretten naar uden aabenbar og vitterligt vedvarende Brug, snart en og snart en anden skulde med Rets-Gyldighed og uden andre Beviser end mundtlige Gaver af forrige Ejer, der var nærværende Ejer uvitterlig, skulde kunde fremstaae og i Kraft af saadanne mundtlige Gaver 12, 16, 20 og flere Aar efter at Ejendommen var kommen til nuværende Ejer og Besidder, fravinde denne allehaande Dele af Ejendommene deres Herligheder og Rettigheder, naar

 

1825: 437

 

Erstatning af den forrige Ejer eller Sælger og Hjemmelsmand som forlængst død, ei kunde erholdes   Under den Sætning at ingen kan sælge eller overdrage mere end han selv ejer og hvad jeg har bortgivet ejer jeg ikke hvilken herlig Lønkrog til de største Bedragerier i Kjøb og Salg for den uredelige ved efter Aftale indbyrdes at give og beholde Gaven hemmelig indtil efter Giverens Død, hvilket dog ingenlunde her er Tilfældet.   Seer man hen til den omtvistede Tings Natur, da vil Erfarenhed lære at et Æbletræe ei alene kan staae 200 Aar paa saame Sted og bære Frugt, men endog længere Tid, da det ved at skyde nye Skud nede paa den gamle Stamme ligesom fornyes  og saaledes i god Jord kan vedvare i 5 á 600 Aar og derover. En saa vedvarende byrdefuld Besiddelse af en Mand ind paa en andens Ejendom til Hinder og Tvang for Grundejeren, synes baade Lovens Aand, Billighed og Statens Vel, om ei aldeles at forbyde, saa dog ei at ynde  og altsaa ei at kan finde Sted uden hvor den haver ved aldeles fuldgyldige og Lovgrundede Beviser   men det er ikke Tilfældet i denne Sag   Hvis Sagsøgeren havde under Sagen beviist, at ved det skeede mindelige Skifte efter hans Fader, var omhandlede Æbletræe ham tildeelt som hans særskildt Ejendom, eller og Søgsmaalet var skeet i hans eget og \tillige/ hans samtlige Søskendes Navn {tillige}, da havde Dommeren paa Grund af de, skjøndt ufuldstændige Beviser for Gaven af Træet til hans og deres Fader, trøstet sig til at tilkjende ham eller dem Ejendomsret over Træet og dets Frugter, med Forpligtelse at fløtte det bort inden første Fardag efter Grundejeren det forlangte, men nu trøster Dommeren sig end ikke dertil, men faar frifinde contra Citanten for Citantens Søgsmaal   thi Kjendes for Ret:  Contra Citanten Berge Bergesen Qvæstad frifindes for Citanten Viglik Olsen Reisæters Søgsmaal i denne Sag.   Processens Omkostninger ophæves.

 

I Sagen  Folio 133,  /: see Lyseklosters Justitsprotocol :/  Peder Johnsen Rogde contra Haldor Haldorsen Oppedal  blev afsagt saadan

Dom.

Under nærværende Sag, har Peder Johnsen Rogde sagsøgt Haldor Haldorsen Oppedal, til at betale sig skyldige 6 Spd, hvilket er Verdien for en Qvige som Sagvolderen af en Aanen Qvanbæk i Ommorsdahls Sogn af Tellemarken, skulde have kjøbt paa de Conditioner at Pengene til Citanten skulde udbetales;   Sagvolderen har benægtet Rigtigheden heraf  og som Hjemmel for sin Negtelse, under Sagen fremlagt en skriftlig Tilstaaelse fra bemeldte Aanen Knudsen Qvanbæk, der viser at de omtvistede Penge skulde udbetales til Knud Larssen Mæland, og endelig har han og fremlagt Qvittering for at disse Penge ere betalte.   Peder Johnsen Rogde har ved et den 22 Octbr: 1823 optaget Thingsvidne her ved Jurisdictionen godtgjort at Aanen Qvanbæk for de da afhørte Vidner skal have foregivet at Betalingen for oftmeldte Qvige af Sagvolderen til Citanten skulde erlægges, ligesom han og under Hovedsagen har fremlagt et under 25 Febr: sidstl: ved øvre Tellemarkens Jurisdiction erhvervet Thingsvidne, der indeholder Forklaring om en mellem Citanten og Sagvolderen omtvistet Hestehandel, der allerede ved Dom af 25de Febr: 1822 er afgjort, saa at denne Post som nærværende Søgsmaal uretkommende  ei kan tages under Paakjendelse.   Nærværende Sags Gjenstand bliver altsaa til hvem Betalingen skulde erlægges for den her omtvistede Qvige.   Betragter man Forklaringerne i Thingsvidnet af 22 October 1823 med den fremlagde Attest fra Aanen Qvanbæk af 18 Marts 1824, erfares at Aanen Knudsen Qvanbæk til forskillige Tider har afgivet en modstridende Forklaring, om til hvem Sagvolderen skulde erlægge Betalingen for den kjøbte Qvige, eller og at Talen er om 2 forskillige Kreature, og sammenligner man de Omstændigheder med hinanden:  at i forbemeldte fremlagde Domsact kun er nævnt 3 Nøds- eller FæCreature som leverede paa omhandlede Hesteværd, og at derimod i det her under Sagen fremlagde Thingsvidne af 25 Febr: d: A: er nævnt 4 Nøds- eller Fækreature, de 3 leverede Høsten 1818  men det ene ikke førend Høsten 1822, saa synes dette at give en {h}vis Formodning om at der efter den ergangne Dom maa være leveret et Fækreature til Sagvolderen som Afdrag paa oftmeldte Hestehandel, hvad enten det er saa den omstævnte Qvige eller et andet Kreatur, og hvis Værd burde leveres til Citanten Peder Rogde i Afdrag paa ommeldte Hesteværd.   Paa Grund heraf finder Dommeren Sagen af den Beskaffenhed at den ei paa anden Maade end ved Sagvolderens Eed kan afgjøres.   Thi Kjendes for Ret.  Det tillades Sagvolderen Haldor Haldorsen Oppedal med sin corporlige Eed at bekræfte, efter forud lovlig at have indstevnt sin Vederpart til at anhøre Eeden inden 1ste eller 2det

 

1825: 437b

 

Ting, hvortil lovlig Varsel kan gives efter Dommens lovlige Forkyndelse, at han aldeles ikke har afkjøbt Aamund Qvanbæk den omtvistede Qvige eller noget andet Kreatur paa de Conditioner at den omaccorderede Kjøbesumma til Peder Johnsen Rogde skulde erlægges, som enten er kjøbt efter den fremlagde forhen mellem Parterne ergangne Dom, eller som i den derefter aflagde Eed var indberegnet  og altsaa forhen er beregnet Citanten Peder Rogde til Indtægt. Aflægger han Eeden inden de foreskrevne Terminer, frifindes han for Søgsmaalet  og Processens Omkostninger ophæves; aflægger han ikke den foreskrevne Eed, da betaler han til Citanten Peder Johnsen Rogde de paastevnte 6 Spd.  og i denne Sags Omkostninger 12 Spd.   Alt efterkommes under Executionstvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de foreskrevne Terminer.

 

A v W S Koren          Ole Larssen Helleland, Sjur Samsonsen ibidem, Endre Jensen ibidem

og Iver Christensen Eidnes   alle med iholdt Pen.

 

 

Continuation af Forhøret mod Ole Jacobsen Rogde  Fol: 431.

Aar 1825  den 21de Marti  blev Extraret sadt paa min Boepæl Helleland, for i Continuation at behandle det mod Ole Jacobsen Rogde paabegyndte Forhør, og blev Retten betjent ved mig Sorenskriver Koren  tilligemed Laugrettesmændene Iver Christensen Eidnæss, Tollak Olsen Oppedahl.

  Hvorda! Anklagede Ole Jacobsen Rogde mødte for Retten frie for Baand og Tvang.

  Sorenskriveren der efter fremlagde Attest fra de beskikkede Stevnevidner  der viser at Ole Jacobsen, tilligemed Johannes Aga, og Oles Hustrue Torbjør Larsdatter Rogde er indkalte at møde.   Attesten indtages her  saalydende  # fremstod som

  6te Deponent indkaldte Johannes Johannessen Aga sagde sig omtrent 40 (46?) Aar  og sidstleden Høst at have nødt Alterets Sachramente  Gaardmand boende paa Aga  kom tilbage fra hans Reise ved Havet sidstleden Tirsdag   Deponenten forklarede paa Tilspørgende at han var tilstæde den Gang den omhandlede Executions Forretning blev foretaget paa Gaarden Rogde  og forklarede sig i et og alt aldeles Overeenstemmende med 1ste Deponent Askild Vikliksen Aakre og 4de Deponent  Lensmand Ole Øriansen Holkesvig, allene med den eneste Untagelse at denne Deponent ikke kan erindre at han hørte at Anklagede, da han vilde gaa paa Dør med Rettens Papiirer  sagde at de skulde faa dem naar de kom uden for.   Paa nærmere Tilspørgende af Anklagede, forklarede Deponenten at det som skulde exeqveres den omhandlede Gang  var ikkun den endelige Rest af Anklagedes Gjeld til Lars Sysen  til Beløb omtrent 20 Spd  da der forhen  nogle Dage eller Uger  var bleven exeqveret for den øvrige Rest hvad den Gang fandtes. Da den heromhandlede Execution skulde begynde  bad Anklagedes Hustrue at Deponenten vilde gjøre Udlæg  eller i det mindste gaae i Borgen for bemeldte 20 Spd  men da Deponenten ei kunde dette, saa begyndte Executionen. Ved den omsidder foretagne Execution blev for bemeldte omtrent 20 Spd udpandtet en Kjedel paa omtrent 2 pd(?), hvilken Anklagede paastod forud var bleven solgt til en Voss  og et Smidjestæd, som fandtes hos Peder Johnsen Rogde, som han sagde at have faaet hos Anklagede i Betaling for nogen tilgodehavende Fordringer hos ham hvilket Anklagede paastod at være rigtig,  videre to Aaeklæder,  da dette var exeqveret resterede endnu  saavidt Vidnet erindrer  noget lidet paa Summen  hvormeget erindrer han ikke.   I Anledning heraf, begjærede Chreditor Lars Sysen at Retten vilde forføie sig hen i Naboen Nils Rogdes Bue  hvor der var en Kiste  Anklagede tilhørende.   Retten begav sig da did hen medens Anklagede holdtes bunden  og bragte Kisten i Anklagedes Hus  uagtet Anklagede paastod at hans Broder Jacob Jacobsen eiede bemeldte Kiste. De forlangte da Nøglen til Kisten  der blev nægtet  indtil Retten ved at hente en Øxe for dermed at optage Kisten  Anklagedes Hustrue omsidder bragte Nøglen. Derpaa blev af Kisten optaget og gjordt {E…} Execution i følgende som fandtes i Kisten:  Et Sølvbelte  eet Sølvkjede  og en Del

 

1825: 438

 

Mands og Qvindes Gangklæder, hvorimod \han fik tilbage/ af de for exeqverede Varer noget Korn og Poteter.   Anklagede begjærte derpaa Copie af Udpandtningen, men Lensmanden declarerede at han troede sig ikke dertil forpligtet, Anklagede blev da løst da han syntes at blive rolig,  de exeqverede Varer blev derpaa lagt i den Kiste hvor i de ved forrige Execution vare nedlagte. Anklagede begyndte derpaa at bande, at han ikke vilde have de exeqverede Varer i Huset  og ei staae i Ansvar for Ulykkes Tilfælde, men han vilde have Gjenpart af Forretningen straxt meddelt.   Rettens Middel vilde derpaa bringe Kisten til en af Naboerne i Forvar; men Angjeldende sadt sig paa Kisten og til modværge at de ikke skulde faa Kisten forinden han fik Copie af Forretningen, derpaa tog begge Lensmendene ham og holdt ham  hvorved han sprellede sig ned paa Gulvet, hvorpaa Deponenten tilligemed 1ste Deponent Askild Aakre tog Kisten og bragte den op i 1ste Deponents Bod paa Gaarden Rogde.   Da Kisten var bragt op i Askilds Bod kom Anklagede derop og sagde, han vilde see hvor de henladte hans Varer, hvorpaa han straxt gik igjen. Paa end nærmere Tilspørgende af Anklagede, deklarerede Deponenten at Lars Sysen holdt Anklagede i Haaret da Papiirene bleve fratagne Anklagede, samt videre  at den Gang Deponenten og Askild gik ud med Kisten medens de andre holdt ham som forhen omforklaret  raapte ham!! (han) tillige Vold  han vilde have Fred i sit Huus  og lyste Guds og Kongens Fred; men hvad der passerede  saa Deponenten ikke.   Deponenten vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

  Derpaa fremstod som

  7de Deponent Anklagede Ole Jacobsen Rogdes Hustrue Torbjør Larsdtr:  sagde sig 34 Aar gammel  og forrige Aars Foraar nød hun Alterets Sachramente   forklarede at den Dag, omhandlede Executions Forretning foregik  kom Forretningens Reqvirent Lars Sysen tilligemed Lensmand Holkesvig betimelig om Morgenen  og da {be} nævnte de ikke om at de agtede at lade gjøre Execution; men talede med hendes Ægtefælle om Reqvirentens Tilgodehavende, og blev da længe talt om Forliig og deels Sikkerhed som hendes Mand vilde skaffe dem  og deels Varer han vilde skaffe dem for Resten  og sadt de saaledes og drak med hinanden  og blev beværtet af Angjeldende, som troede at komme aldeles i Foreening med dem for at kunne udklarere dem; men dette alt  som nu kan erfares  gjorde de blot paa Træskhed; thi uden at de nævnte et Ord derom kom Lensmand Aga med Vidner for at exeqvere   dette opæggede hendes Ægtefælle, da Lars Sysen saaledes nu anden Gang angreb dem med Execution, at han i sin beskjænkede Tilstand blev overvældet af Vrede, saaledes at han sagde at de ikke skulde faa skrive i hans Huus, hans Ord erindrer hun ei nøie; men erindrer at han skuede Papirerne {hen} paa Bordet hen mod Lensmanden, hvorpaa Deponentinden gik ud  og ved ikke hvad der passerede; men saa kort efter at Lensmanden med Øvrige kom ud af Stuen.   En Tid derefter kom Johannes Johannessen Aga  6. Deponent  til Deponentinden  og bad hende komme op i Boden og {lukke op} bringe Nøggelen og lukke op en Kiste de havde bragt derop fra Naboen Nils Rogdes Bodhuus. Deponentinden gik da straxt ind i Boen og sagde  jeg tænkte det skulde komme til Forliig; men nu faar jeg findet andet af dig, jeg som andre, hvortil han svarede, at han {be} intet havde erholdt, og da hun forhen havde fremleveret en Kobberkjedel, et Smidjestæd og 2de Aaeklæder. Kjedelen endog mod hendes Ægtefælles Villie, da han havde solgt den til nogle Vosser, og hun troede at de leverede Varer maatte noget nær slaa til  saa vægrede hun sig ved at oplukke Kisten  da hendes Ægtefælle forbød hende det; men omsidder da en Øxe var bleven hæntet hvormed de truede at opbryde Kisten, saa beqvemmede hun sig omsidder til at lukke den op  og leverede af Kisten hvad der laa i den. De laa derpaa de exeqverede Varer ned i en anden Kiste, hvori de Varer laa som forrige Gang var exiqveret; men af de Varer laa de en Deel og tilbage efter dem  og i dens Stæd, saavidt Deponentinden begreb exeqverede nu andre Varer, og da hendes Mand anmærkede dette  forlangte han Udskrift af Forretningen,

 

1825: 438b

 

hvilket Lensmanden nægtede, hvorpaa hendes Mand paastod at han vilde have Gjenpart  og sadt sig ned paa Kisten  hvorpaa Deponentinden straxt gik ud, da hun frygtede at hendes Mand vilde blive angreben, kort efter kom Johannes Johannessen Aga 6te Deponent  ned til Deponentinden og forlangte en Deel af de Vare, som var bleven udexeqveret ved 1ste Execution, hvor iblandt var en Gryde som hun efter Begjær fik beholde. Endelig sagde Deponentinden at i flere Dager og Nætter beklagede Anklagede sig og ankede sig paade!! (baade?) Dag og Nat at han var bleven saa haardt behandlet under den omhandlede Execution at han for sit Bryst og i hans Hals havde baade Værk og meget Ondt, vidste intet videre til Oplysning afskediget.   Efter at hun var afskediget  declarerede hun at hun {..dt. …}  efter at Forretningen var holdt  var saa forskrækket og bedrøvet at hun frugtede hun havde tapt sin Forstand.

  Anklagede begjærede afhørt som

  8de Deponent Guri Vikliksdatter Sexe  sagde sig [i] 19 Aars Alder  og sidstleden Høst nød hun Alterets Sachramente, Hun er en Datter af Anklagedes Sødskende barn   forklarede at hun aldrig var inde tilstæde i Huset hvor omhandlede Executionsforretning holdtes; men hun var tilstæde paa Gaarden samme Tid  og ved at gaa forbie medens Forretningen holdtes  hørte hun en gang Anklagede sige indenfor at de tog ham Borketag(?) og bandt ham med Bastetaug, saaledes farer du ad Lars Sysen, og en anden Gang  kort efter de havde baaret de exeqverede Varer bort, hørte hun at Anklagede raapte at de drap ham  og hørte en meget haard Larm og Tummel i Buehuuset hvor de var, og hørte han sagde at han vilde have Copie af Kisten  saa var hans Ord  og at den ei skulde være i hans Huus; men Copie vilde han have.   Vidste ei videre til Oplysning,   afskediget.

  Da ingen havde mere at tilføre  saa blev Forhøret hermed sluttet  og skal saasnart mueligt blive Amtet tilstillet. A v W S Koren

Iver Christensen Eidnæss, Tollak Olsen Oppedahl.

 

 

 

Sommerting for Johndals Skibrede 1825.

Aar 1825  den 27de Maii  blev Retten sadt paa Tingstædet Vigøer til det almindelige Sommer- Sage og Skattetings Afholdelse for Johndahls Skibbrede  og blev Retten betjent ved Sorenskriver Koren  i Overværelse af Laugrettesmændene  Tomas Viansen (Viersen?) Eiken, Nils Iversen Bakke, Torjus Olsen Kopren og Johannes Bergesen Guntvedt, hvilke 2de sidste aflagde den for Laugrettesmænd befalede Eed  hvorfor de betalede hver 1 Ort.

 

Derefter blev publiceret følgende Forordninger.

  No: 1. Lov angaaende Forligelsesvæsenet datteret 20de Julij 1824.

  2.  Do: angaaende Biedrag af den norske Statskasse til Ulrikæ Eleonora Aake i London  dat: 20de Julij 1824

  3.  Do: indeholdende Fundats for det Kongelige norske Frederiks Unniversitet i Christiania  dat: 28de Julij 1824

  4.  Do: angaaende Veivæsenet  af Ditto Dato.

  5.  Do: angaaende Maal og Vægt  Ditto Dato.

  6.  Do: angaaende Indqvarteringsvæsenet paa Freds Fod i Kjøb og Lade stæderne  af Ditto Dato.

  7.  Do: angaaende Liggedage  af Do: Dato

  8.  Do: angaaende Told og Consumtionsvæsenet  af Do: Dato.

  9.  Do: angaaende Officeres Indqvartering paa Landet Dat: 3die August 1824

 

1825: 439

 

  10. Lov angaaende Grændsen imellem den Civile og militaire Jurisdiction  datteret 3die August 1824.

  11. Do: angaaende Ligning og Udredsel fra 1ste Julij 1824 til 1ste Julij 1827 af Skatten paa Formue og Næring paalagt ved Lov af 14de Junij 1816 datteret 6te August 1824

  12. Do: angaaende Ophævelse af den saakaldte Dragonløn m: v:  Ditto Dato.

  13. Do:     Do:        Kongeriget Norges Skattevesen fra 1ste Julij 1824 til 1ste Julij 1827  Do: Dato.

  14. Do: angaaende Losvæsenet  Do: Dato.

  15. Placat, som bestemmer Skatten paa Formue og Næring til Rigsbanksedlernes Indløsning  dat: 2den Octobr: 1824

  16. Provisorisk Anordning  hvorved Loven af 6te Augusti 1824 angaaende Brændevins Salg m: v:  settes ud af Kraft  dat: 1ste November 1824

  17. Indstruction for Vedkommende angaaende Losvæsenet i Norge  dat: 6te August 1824.

  18. Amtets Skrivelse tilligemed et Exemplar af Skatteloven af 6te August 1824 over Brændevinsafgift &c  dat: 25de September 1824

  19. Bekjendtgjørelse af de paa 4de Ordentlige Storting fremsadte Constitutions Forslag til Afgjørelse paa næste Storting  7de Augusti 1824.

  20. Amtets Skrivelse af 18de September 1824 tillige med Kundgjørelse af Fordeelingen af Skatten paa Formue og Næring  datteret 9de Augusti 1824.

  21. Circulaire fra Directionen for Norges [Bank] om Maaden hvorpaa Actiebreve for det til Norges Bank erlagte Indskud kan erholdes og transorteres  datteret 7de September 1824.

  22. Capitelstaxten for Bergens Stift i Aaret 1824, dat: 20de Novembr: 1824

  23. Stiftets Skrivelse angaaende Spillekort datteret 23de October 1824

  24. Amtets Skrivelse  hvorved Vimmermark er efterlyst  dat: 12te Marti 1825

  25. Efterlysning om Johannes Evensen, dat: 11te September 1824

  26. Do: om Jens Guldbrandsen  2de Octobr: 1824

  27. Do: om Hans Rasmussen Kalvkipkjernen(?)

  28. Do: om Erik Jacobsen Solberg

  29. Do: om Slaven Peder Knudsen

  30. Skrivelse fra Directionen for Norges Bank angaaende {en} falsk Spdr: Seddel, datteret 29de Marti 1825

  31. Amtets Skrivelse angaaende at Røldahls Sogn indtil videre er henlagt under Kingservigs Præstegjelds Forligelsescommition, datteret 7de Maii 1825.

  32. Bankdirectionens Skrivelse af 6 Mai 1825 om at indkjøbe Bankindskud under 5 Spd for 1 Spd Sedler for 1 Spdlr Bankindskud.

 

Følgende fremstode og aflagde Eed til Norges Constitution af Johndahls Skibbrede

1.  Mikkel Sjursen Samland   2. Christopher Christophersen Solesvig, 3.  Tojels!! (Torjels) Olsen Kopre,   4.  Torkel Iaasen(?) Tørvigen,   5. Torkel Larsen Tørvigen,   6.  Ole Baarsen Herranstvedt,    7. Johannes Samsonsen Tuften, 8.  Peder Helgesen Tørvig.

 

Derefter blev foretaget

Nye Sag.

Ole Samsonsen Halderager, som gift med Enken efter afdøde Lensmand Halderager  Christi Jacobsdtr:  mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnt Christopher Christophersen Aase til at see sig Overbevist og lide Dom med videre for skyldige til afdøde Lensmand Halderagers Boe 9 Spd, som ved Skifte sluttet

 

1825: 439b

 

18de Marti 1823 efter afdøde Lensmand Tosten Larsen Halderager ere udlagte paa Sterbboeenken  nu Citantens Hustrue.   2. fremlagde han Attest fra vedkommende Forligelsescommition, der viser at Sagen som uforligt er henvist til Rettergang. 3.  foreviste han det forhen paaberaabte Skiftebrev  i hvis Følge Christopher Christophersen blant Boets Debitorer er anført at skylde 8 Spd:, som saa meldt paa Sterbboeenken ere udlagte. Doccumenterne No: 1 og 2 indtages her saalydende  ##   hvorimod No: 3 blev med Forevisningspaategning tilbage leveret.

  Sagvolderen mødte personlig i Retten tilstæde, og benægtede Kravets Rigtighed, da han allerede havde afgjordt og betalt denne Fordring til Lensmand Halderager forinden han døde  uden at han derfor modtog nogen Qvittering.

  Til Bevis om Fordringens Rigtighed fremstillede Citanten de 3de indstevnte Vidner Hans Gundersen Lysen, Peder Olsen Lionæss og Anna Larsdtr: Drage, hvilke alle efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandsandhed!! og intet fordølge eller fordreie. Derpaa fremstod som

  1ste Vidne Hans Gundersen Lysen, der under sin aflagde Eed forklarede sig omtrent 22 Aar gammel, og for 14 Dage før Pins tid sidstleden nød han Alterets Sachramente. Sagens Parter ubeslegtet og ubesvogret.   Vidnet tjente hos afdøde Lensmand Halderager, og blev da engang af sin nu afdøde Huusbonde beordret til at gaa til Sagvolderen og affordre ham de Penge, som han skyldte til Lensmanden,  Sagvolderen svarede da Vidnet at han skulde hilse sin Husbonde og sige, at naar han Sagvolderen  fik den Bog, som han skulde have hos Lensmanden, saa skulde han faa sine Penge. Summens Størrelse blev ei for Vidnet angivet. Om Lensmanden senere fik Pengene og Sagvolderen omtalte Bog  er Vidnet ubekjendt. Hvorlænge dette passerede før Lensmandens Død erindrer ei Vidnet til visse. Vidnet erindrer og at nu Afdøde Lensmand Halderager, sagde til han!! (ham) nogen Tid før han dødde  at han skulde været oppe hos Sagvolderen og faaet de Penge som han skyldte ham; men han var ei istand dertil  og engang ved given Leilighed hørte Vidnet at Lensmanden sagde at Sagvolderen skyldte ham 8 Spd {Specidalere}  \uden at han navngav hvad Mand/   Vidnet ved aldeles ikke om disse Penge bleve betalte   Vidnet vedstod sit af Protocollen forelæste Prov rigtig  vidste ei videre til Oplysning   afskediget.

  2det Vidne Peder Olsen Lionæss, der under sin aflagde Eed forklarede sig omtrent 37 Aar gammel  og sidst afvigte Skjertorsdag nød han Alterets Sachramente. Vidnets Kone {og} \er/ Sagvolderens Sødskende barn.   Vidnet erindrer at engang Lensmand Halderager kom fra Kirken  kom han ind til Vidnet  og efter nogen Samtale sagde at han burde været oppe hos Sagvolderen og fordret de Penge som han hos ham havde til gode for en Koe som Lensmanden havde solgt til Sagvolderen; men da Lensmanden var svag til Helse, saa formaaede han ikke at gaa derhen, om disse Penge siden

 

1825: 440

 

bleve betalte  ved ei Vidnet. Dette passerede  saavidt Vidnet erindrer  Aaret før Lensmanden døde. Hvor stor Summen var  hørte ei Vidnet.   Vidnet hørte og engang senere  efter at Sagvolderen og hans Kone sagde at de skyldte Penge til Lensmand Halderager paa en Koe som de havde afkjøbt ham; men hvormeget det var  hørte ei Vidnet,   Vidnet vedstod sit Prov rigtig tilført   afskediget.

  3die Vidne Anna Larsdtr: Drage, der under sin aflagde Eed forklarede sig omtrent 56 Aar gammel  og 14 Dage før Pinsetid nød hun Alterets Sachramente. Faster til Lensmand Halderagers Enke  nu Citantens Kone.   Det er Vidnet bekjendt at Sagvolderen skyldte Penge til afdøde Lensmand Halderager for en Koe, og saavidt hun erindrer skulde dette være 8te Specidalere, dette hørte hun af Lensmanden nogen Tid før han døde. Om Pengene senere bleve betalte ved ei Vidnet.   Vidnet ved rigtig nok at Sagvolderen betalte Lensmand Halderager nogle Restantse paa Skatten engang; men hun husker aldeles ikke at Koen da blev benævnt og betalt.   Vidnet vedstod sit forelæste Prov rigtig tilført   afskediget.

  Citanten begjærede Sagen optaget til Doms  og i Følge de fremkomne Oplysninger sig tilkjendt den paastevnte Sum saavelsom skadesløse Procesomkostninger efter Dommerens Skjøn.

  Sagvolderen benægtede aldeles Kravets Rigtighed  og paastod at han havde betalt den omvidnede Koe  hvilket han var villig med sin Eed at bekræfte, han haabede sig saaledes aldeles friekjendt for Citantens Tiltale, han var ligeledes begjærende Sagen optaget til Doms.

  Eragtet Sagen optages til Doms

  Citanten betalede Indcammination 74 s:   3 Vidner 26 s:   Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:

 

Da ingen for i Aften havde videre for Retten at andrage  blev hermed sluttet og Tingets Fortsættelse udsadt til i Morgen

A v W S Koren          Torjels Olsen Kopre, Tomas Viarsen Eiken, Johannes Bergesen

Guntvedt, Nils Iversen Bakke   alle med iholdt Pen.

 

Næste Dag 1825  den 28de Maii  continuerede Sommertinget for Johndahls Skibrede ved de samme Rettens Personer som i Gaar

 

Hvorda i Sagen  Fol: 439  blev afsagt saadan

Dom

Under nærværende Sag har Ole Samsonsen Halderager, som gift med Enken efter nu afdøde Lensmand Halderager  Christi Jacobsdtr:, sagsøgt Christopher Christophersen Aase, til at betale sig de af ham til afdøde Lensmand Halderager skyldige 8te Specidalere, hvilke ved Skifte efter Lensmand Halderager  sluttet 18de Marts 1823, var udlagte paa Sterbboeenken  fornævnte Christi.   Ved den under Sagen skeedte Vidneførelse er til dels godtgjordt, at nu afdøde Lensmand Halderager hos Sagvolderen har haft de paastevnte 8te Spd. tilgode; men da Sagvolderen paastaar at have betalt og afgjordt sin Skyld med den Afdøde, dog uden at kunne bevise dette, eller fremvise Qvittering

 

1825: 440b

 

saa indseer ei Dommeren, at nærværende Sag kan afgjøres paa anden Maade end ved Sagvolderens Eed.

Thi Kjendes for Rett

Det tillades Sagvolderen til 1ste eller andet Ting hvortil lovlig Varsel kan gives efter forud paa lovlig Maade at have indstevnet sin Vedderpart til at anhøre Eeden, ved sin corporlige Eed at bekræfte, at han til Afdøde Lensmand Halderager, har betalt den paastevnte Summa 8te Spd., eller om ei alt skulde være betalt, da under sin Eed opgive hvormeget han til Rest skylder. Aflægger han Eeden  da friefindes han for Citantens Tiltale i denne Sag, tilstaar han derimod at skylde noget, da betaler han saameget, som han under sin Eed opgiver at skylde, og Processens Omkostninger i begge Tilfælde ophæves, da Qvittering mangler,  men aflægger han ikke Eeden inden de foreskrevne Terminer, da betaler han den paastevnte Summa med 8te  (: Otte :) Spd.  og i Processens Omkostninger 3 Spd.   Alt efterkommes under Executions Tvan!! (Tvang) inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de foreskrevne Terminer.

 

Derefter blev thinglæst følgende Documenter

  No: 1. Skjøde  datteret 27 Mai 1825, fra Enkemand Lars Olsen Drage og Arving Anna(?) Larsdtr:  til Ole Larssen Drage paa 1 Løb Smør  1 Hud med Bygsel og Herlighed  i Drage for 206 Spd 40 s.

  No: 2. Ditto af Ditto Dato fra Enke og Arvinger i Skifte efter Knud Johannesen Tørvigen  til Sønnen Ole Knudtsen paa 17 ½ Mrk Smør  3/8 Hud  med Bygsel og Herlighed  i Tørvigen for 200 Spd.

  No: 3. Ditto af Ditto Dato fra Enke og Arvinger i Skifte efter Anders Larssen Halderager  til Peder Helliesen Tørvigen paa 1 Bpd 12 Mrk Smør  ½ Huds Landskyld i Tørvigen for 100 Spd.

  No: 4. Ditto af Ditto Dato fra Erik Samsonsen Brekke til Sønnen Mikkel Eriksen paa 1 Bpd 21 Mrk Smør  ½ Bukskind og ½ Gjedskind  med Bygsel og Herlighed  i Brekke for 200 Spd.

  No: 5. Hjemmelsbrev fra Sorenskriveren til Lars Jacobsen Drage, hvorved han tilhjemles det hans afdøde Søn Jacob Larssen ved Skifte efter Moderen Herborg Larsdtr: Drage tilfaldne Halvedel i Jordegodset, datteret Ditto Dato.

  No: 6. Vilkaarbrev af Ditto Dato fra Ole Larssen Drage til Forældrene Lars Olsen Drage og Hustrue Ranvei Baarsdatter paa levetid.

  No: 7. Ditto af Ditto Dato fra Mikkel Eriksen Brekke med Curator  til Faderen Erik Samsonsen og Hustrue Sigri Mikkelsdatter paa Levetid.

  No: 8. Ditto af Ditto Dato fra Ole Knudtsen Tørvigen med Curator  til Moderen Kari Olsdatter og Broder Johannes Knudtsen paa Levetid.

  No: 9. Ditto af Ditto Dato fra Iver Salamonsen Vigene med Curator  til Moderen Britha Johnsdatter Vigne!! (Vigene) paa Levetid.

  No: 10. Ditto af 28 Mai fra Ole Baarsen Herrestvedt til Moderen Christie Christoffersdatter paa Levetid.

  No: 11. Obligation fra Ole Knudtsen Tørvigen med Curator  til Myndtlingerne Gabriel Knudtsen Tørvigen paa 20 Spd  og til Myntligen Ingeborg Knudtsdatter 10 Spd  mod 1ste Prioritets Pant i Tørvigen  datteret Ditto Dato.

  No: 12. Afkald  datteret Ditto Dato  fra Lars Jacobsen Drage for de Arve som tilfaldt hans afdøde Søn Jacob Larssen 122 – 1 O: 2 s.

  No: 13. Ditto af Ditto Dato fra Gjert Gjertsen Bakke og Nils Gjertsen Bakke for de dem tilfaldne Arve.

  No: 14. Ditto af Ditto Dato fra Erik Tostensen Gausvigen, Tosten Tostensen Gausvigen for de dem tilfaldne Arve.

  No: 15. Ditto af Ditto Dato fra Sjur Svendsen Fladebøe med Curator  for den ham tilfaldne Arv stor 15 Spd 83 ¾ s.

  No: 16. Ditto af Ditto Dato fra Lars Christoffersen Aase  som gift med Hendrikke Johndalsøren  for den hende tilfaldne Arv stor 6 Spd 40 s.

 

1825: 441

 

  No: 17. Afkald af 27 Mai 1825 fra Baar Andersen Halderager med Curator  for den ham efter Faderen tilfaldne Arv stor 53 Spd 65 s.

  No: 18. Ditto af 24 August 1824 fra Haagen Torbjørnsen lille Aase, som gift med Synneve Christoffersdatter Samland  for den hende tilfaldne Arv stor 19 Spd 59 s.

  No: 19. Ditto af 5 April 1825 fra Ole Torbjørnsen Gundtvedt for den hans Søn Torbjørn Olsen tilfaldne Arv stor 57 Spd 25 s.

  No: 20. Skifte  sluttet 9 April 1825  efter Samson Johannesen Tufte, hvorved Boets ejende Jordegods er udlagt til Enken og {Børn} ældste Søn Johannes Samsonsen  som derfor erlegger til sine Sødskende ialt 137 Spd 60 s.  Og Moderen erlegger ialt til hendes Børn af Godset 117 Spd.

 

Da ingen meldte sig for Retten med videre efter 3 Ganges Udraab, blev Retten hævet og Protocollen underskrevet.

A v W S Koren          Torjuls Olsen Kopren, Thomas Viersen Egene (Eiken), Nils Iversen

Bakke og Johannes Bergesen Gundtvedt.   alle med iholdt Pen.

 

 

 

Sommerting for Østensøe Skibbrede

Aar 1825  den 30te Maii  blev Retten sadt paa Tingstædet Vigøer til det almindelige Sommer- Sage og Skatte tings Afholdelse for Østensøe Skibbrede  og blev Retten betjent ved mig  Sorenskriver Koren  i Overværelse af Laugrettesmændene, Lars Brigtsen øvre Vig, Torbjørn Tollaksen Netteland, Sjur Tostensen Moe og Ole Nilsen Sandven, hvilke 3de sidste aflagde den i Loven for Laugrettesmænd befalede Eed  og betalede hver 24 s:   Retten blev ei sadt før Kl: 10  da Almuen ei var tilstæde, før, saamange at Anordningerne ei med nytte før kunde publiceres.

 

Hvorda!   blev publiceret de samme Love og Anordninger, som Fol: 438 for Jondahls Skibbrede findes anført.

 

Da ingen meldte sig for Retten med noget, blev Retten for i Dag hævet.

Lars Brigtsen øvre Vig, Torbjørn Tollaksen Netteland, Sjur Tostensen Moe og Ole Nilsen Sandven   alle 4 med iholdt Pen.

 

Næste Dag  den 31 Mai  continuerede Sommerthinget for Østensøe Skibrede, ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som igaar  naar undtages at istedet for Laugrettesmanden Lars Vig, sad Tosten Olsen Fosse

 

Hvorda:   blev thinglest følgende:

  No: 1. Skjøde fra Svend Arnesen Røsseland til Arne Svendsen Røsseland paa 1 Bpd 4 Mrk Smør  1/6 Hud i Gaarden Røsseland for 180 Spdlr.  datteret 30 Mai 1825.

  No: 2. Ditto af Ditto Dato fra Enke og Arvinger efter Sjur Larssen Østensøe  til Lars Sjursen Østensøe paa 2 Bpd 8 ½ Mrk Smør i Gaarden Østensøe for 45 Spd 1 O:

  No: 3. Ditto, af Ditto Dato fra Haagen Johnsen Sandven til Sønnen John Haagensen paa 3/2!! (1/2?) Løb Smør og ½ Hud af Gaarden Sandven for 75 Spdlr.

  No: 4. Ditto af Ditto Dato fra Lars Ellingsen Moe til Sønnen Ole Larssen Moe paa 1 Løb Smør  eller  ½ Løb Smør 1 Hud  i Gaarden Moe for 350 Spdlr.

  No: 5. Ditto af Ditto Dato fra Hendrik Larssen Stene til Sønnen Lars Hendriksen Stene paa 2 Bpd 13 Mrk Smør  ¼ Hud  1 Faarskind i Gaarden Stene for 400 Spdlr.

  No: 6. Vilkaar brev af Ditto Dato fra Arne Svendsen Røsseland til Forældrene Svend Arnesen Røsseland og Hustrue Herborg Larsdatter paa Levetid.

  No: 7. Disposition af Ditto Dato fra Thron Thronsen Tvedt, hvorved er bestemt at ældste Søn Thron Thronsen af Gaarden Tvedt erholder de 2/3 Dele  og yngste Søn Thore Thronsen den 1/3 Del i Gaarden Tvedt.

 

1825: 441b

 

  No: 8. Obligation  datteret 30 Mai 1825, fra John Omundsen Rykke til Hans Olsen Lepse paa 100 Spd  mod 1ste Prioritets Pant i 1 Bpd 10 ¾ Mrk Smør  ½ Bukskind  ¼ Gjedskind i Gaarden Rykke.

  No: 9. Ditto af Ditto Dato fra Hans Osmundsen Soldal til Nils Olsen Lepse paa 100 Spd  mod 1ste Prioritets Pant i ½ Løb Smør og ½ Hud i Gaarden Soldal.

  No: 10. Ditto af 31 Mai 1825, fra Arne Svendsen Røsseland til Capitaine Tausen paa 100 Spd  mod 1ste Prioritets Pant i Gaarden Røsseland.

  No: 11. Ditto af Ditto Dato fra Torbjørn Tollaksen Netteland til Enken Agaathe Larsdatter Netteland paa 200 Spd  mod Pant i 2 Bpd 9 Mrk Smør  19/36 Hud i Netteland.

  No: 12. Ditto af 25 Mai 1824 fra Ole Omundsen Røen til Myntlingerne Ingeborg, Anne og Eli Omundsdøttre Røe  stor ialt 40 Spd  mod Pant i 18 Mrk Smør  1 Faarskind i Røe.

  No: 13. Fæsteseddel  datteret 31 Mai 1825, fra Opsidderne paa Stene og Lie  til Lars Øvre Vig, Brigt Hellestvedt og Lars Tegland paa Stølen Setebotnen.

  No: 14. Skifte efter Huusmandskone Guro Olsdatter Skaar, sluttet den 20 Martij 1825, hvorved Boets ejende Huse er udlagt til endeel Creditorer.

  No: 15. Afkald  datteret 30 Mai 1825  fra Maritha Tollevsdatter Aarhuus med Tilsynsverge  for Arv stor 9 Spd 117 Skilling efter Faderen Tollev G. Aarhuus.

  No: 16. Ditto af Ditto Dato fra Tosten Larssen Medhuus  som gift med Ingeborg Christoffersdatter Kaldestad  for Arv efter Britha Kaldestad og Ole Tvedt  ialt 23 Spd 69 s.

  No: 17. Ditto af Ditto Dato fra Guri Olsdatter Axnes med Tilsynsverge  for tilfalden Arv efter efter!! Anna Olsdatter Axnes  stor 6 Spd 2 O: 20 s.

  No: 18. Ditto af Ditto Dato fra Aad Arnesen Herrestvedt med Curator  for tilfalden Arv efter Arne Hansen Herrestvedt  stor 44 Spd 110 s.

  No: 19. Ditto af Ditto Dato fra Britha Larsdatter Fixen med Tilsynsverge  for Arv efter Lars Larssen Fixen  stor 11 Spd 23 s.

  No: 20. Ditto af Ditto Dato fra Ole Christoffersen Kaldestad med Curator  for Arv efter Britha Kaldestad og Ole Tvedt  stor 47 Spd 17 5/8 s.

 

Da ingen meldte sig for Retten med videre efter 3 Ganges Udraab, blev hermed sluttet og Retten hævet.

A v W S Koren          Tosten Olsen Fosse, Torbjørn Tollaksen Netteland, Sjur Tostensen Moe

og Ole Nislen Sandven   alle 4 med iholdt Pen.

 

 

 

Sommerting for Gravens Skibrede

Aar 1825  den 2den Junij  blev Retten sadt paa Tingstædet Ejde i Graven  og betjent ved Stedets Sorenskriver i Overvær af Laugrettesmændene, Joseph Johnsen lille Graven, Sjur Johnsen øvre Dahle, John Magnussen Møglethun og Asbjørn Johnsen Maabøe, til det Almindelige Sommertings Afholdelse for Gravens Skibbrede,  samtlige Laugrettesmænd aflagde deres Laugrettesed  og betalede derfor hver 24 s:   Retten blev sadt Kl: 8 Slet, da Almuen ei før var tilstæde.

 

Hvorda!   blev publiceret de samme Anordninger som under Fol: 439 for Johndahls Skibbrede findes indført.

 

Derefter blev foretaget

Nye Sag

Arne Larsen Tvesme mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldt Ole Nilsen Haaeim om at see sig overbeviist om og lide Dom for at have uden given Aarsag overfaldt Citanten med Hug og Slag  med videre efter Attestens Formeld,   videre fremlagde han Attest fra vedkommende Forligelses Commition, der viser at Sagen som uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang.   Disse Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste og indtagne her saalydende  ##

  Sagvolderen var personlig i Retten tilstæde og vedtog lovlig Varsel

 

1825: 442

 

han benægtede aldeles, at han nogensinde med Vred Hue havde overfaldet Citanten, om han derimod i Skjemt og Spøg kunde have brydes med ham  kan han ikke saa nøie erindre.

  Citanten fremstillede som Bevis for Rigtigheden af sit Søgsmaal de 4re Vidner Lars Ingebrigtsen Aaseim, Gunder Gjermundsen Brimnæss, Sjur Sjursen Ringøen og Nils Simondsen Tvesme, hvilke alle efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge og fordreie.   Derpaa fremstod som

  1ste Vidne Lars Ingebrigtsen Aaseim, der under sin Aflagte Eed forklarede sig 50 Aar gammel  og for omtrent 3 Uger siden nød han Alterets Sachramente. Sagens Parter ubeslegtet og ubesvogret.   Vidnet ved ei videre end for omtrent 14 Dage før sidstleden, var Vidnet i Foreening med Sagens Parter inde i Gjestgiverens Stue i Ejfjord,  efter at de havde drukket en Deel Brendeviin eller Øll, begyndte Sagvolderen at tage fat paa Citanten og vilde brydes med ham; men Citanten undslog sig stedse og bad om at faa Fred  og truede med at stevne Sagvolderen, der han ikke vilde lade ham være, Sagvolderen holdt endelig op og gik ud; men efter en kort Tids Forløb kom han indigjen og tog fat paa Citanten, og sagde at han  Citanten havde sagt at han skulde faa betale, nu mente han, at han kunde gjerne tumle med ham saa meget han vilde; thi det gik under det samme  eller paa samme Regning.  Sagvolderen vedblev saaledes flere Gange at trekke Citanten op af sit Sæde, kastede ham et par Gange ned paa Gulvet og slengte han rundt om i Værelset mod Kakkelovnen og andre Stæder.  Vidnet saa ei at Sagvolderen fik Mærker i Ansigtet eller andre Stæder, eller at han blødede; men Vidnets Foreening med de Øvrige Tilstædeværende synes at det var en uanstændig og volsom Opførsel  og med Alvorlighed paalagde Sagvolderen at holde sig roelig.   Videre vidste ei Vidnet til Oplysning  vedstod sit af Protocollen forelæste Prov rigtig tilført Afskediget.

  2det Vidne Gunder Gjærmundsen Brimnæss, der under sin aflagde Eed forklarede sig 27 Aar gammel  og sidst afvigte Søndag nød han Alterets Sachramente, og Citantens Moder er Sagvolderens Sødskendebarn  forøvrigt Parterne ubeslægtet og ubesvogret.   Dette Vidne var tilstæde til den af 1ste Vidne omforklarede Tid, og Oprindelsen til Klammeriet saaledes som af 1ste Vidne er omforklaret; men dette Vidne saae at Sagvolderen, tog Citanten i Haaret og luggede ham en Gang og en anden Gang tog han ham i Haaret og drog ham ned paa Gulvet  det første troede Vidnet det kunde være Spøg; men siden sytes!! (syntes) han det blev alvor,  om Morgenen saa Vidnet at Citanten havde mistet lit Hud i Hovedskallen,  for Resten var nærværende Vidne enig med forestaaende.   Paa nærmere Tilspørgende tillagde Vidnet  at foruden de 2de omforklarede Gange  saa han ogsaa at Sagvolderen 2 andre Gange tog Citanten i Haaret  og sagde at det gik for det samme; thi det kostede 9 Spd. alligevel.   Vidnet vedstod sit Protocollen tilførte Prov rigtig  vidste ei videre at forklare  Afskediget.

  3die Vidne Sjur Sjursen Ringøen  der under sin aflagde Eed forklarede sig 37 Aar gammel og 6te Søndag efter Paaske nød han Alterets Sachramente. Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret   Vidnet var vel tilstede paa Gjestgiveriet paa den Tid, da det paastevnte Klammerie skeedte; men da han allerede havde lagt sig i et Cammer

 

1825: 442b

 

ved Siden af Stuen  saa han ikke Spectaclet; men hørte at der var Klammerie mellem Sagens Parter, og da de vare beskjenkede  gik han ind for at stille til Rette mellem dem; men da de ikke vilde blive roelige  gik han tilbage og lagde sig. Vidnet var saa kort Tid inde at han ikke lagde Mærke til hvem af Parterne vare den Skyldige,  om Morgenen kom {Citanten} \Sagvolderen/ til Vidnet og bad Vidnet hente Citanten, Sagvolderen bød da en Potte Brendeviin i Forlig  men Citanten forlangte 16 Spd til Fattigkassen,  Forlig fandt ikke Stæd mellem dem.  Vidnet ved at Citanten straxt efter blev syg og laa til Sengs i nogen Tid; men om Slagene vare Skyld heri  ved ei Vidnet.   Videre vidste han ikke  vedstod sit Protocollen tilførte Prov rigtig   Afskediget.

  4de Vidne Nils Simondsen Tvesme  forklarede under sin aflagte Eed at han er 36 Aar gammel og Sagens parter ubeslægtet og ubesvogret.   Vidnet vidste ei videre til Oplysning end at Citanten blev syg nogen Tid efter at han kom fra Ejdfjord  og laae Syg indtil ud paa Vaarparten  om dette var en Følge af Klammeriet i Ejdfjord  ved ei Vidnet. Det vare Vidnet bekjendt at Citanten havde bestilt Fartøy for at reise paa Sildefiskeriet, men den omforklarede Sygdom hindrede ham heri. Videre vidste ei Vidnet  vedstod sit Protocollen tilførte Prov rigtigt afskediget.

  De 2de sidste Vidner fremstode atter  og under deres aflagde Eed bevidnede at det var dem bekjendt at Storm og Uveir hindrede Citanten fra selv at møde ved Forligelsescommitionen til den bestemte Tid, og at Citanten  Aftenen før Commitionen  var paa Veien; men maatte formedelst Storm vende tilbage igjen, Citanten har 1 1/8 Miil fra sit Hjem til Commitions Stædet.

  Til Bevis om at Citantens Sygdom reiste sig af de Slag Sagvolderen havde givet ham, fremlagde han nu under 9de Marti 1825 af Lægen Lars Istad paa Voss udstæd Attest der blev oplæst og indtages her saalydende  #

  Citanten begjærede Sagen optaget til Doms med Paastand at Sagvolderen ipligtes for sin voldsomme og Lovstridige Opførsel at bøde til Kingservigs Præstegjelds Fattigkasse 20 Spd.  og i Processens Omkostninger 3 Spd.  samt for Bryderie og Reiseomkostninger 6 Spd.  nærmere Tilsvar forbeholdes

  Sagvolderen anmærkede at de!! (det?) heele omvidnede Klammerie kuns var Spøg  og skeedte efter Citantens eget Forlangende for at indbilde de Tilstædeværende Sørfjoringer at de Slages  samt at Citanten til den Eende kastede sig selv i Gulvet   for øvrigt maatte han begjære Anstand i Sagen til førstkommende September Maanedsting  for til Oplysning herom at faa Vidnerne Johannes Haaeim og Tosten Hermundsen Ygre med flere.

  Eragtet Den forlangte Udsettelse bevilges.

  Citanten betalede Indcammination 1 Spd 28 s:   for 4re Vidner  48 s: og Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s: og for en Udsættelse 12 s:

 

Nye Sag

Jens Pedersen Hylden mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnt Lars Haldorsen Sponheim for at see sig overbevist og lide Dom for skyldige til Citanten 1 Spd 3 Ort og 16 s  med videre efter Stevneattestens Formeld.   Videre fremlagde han Attest fra Vedkommende Forligelsescommition, der viser at Sagen som uforligt er henvist til Rettergang.   Disse Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste og indtagne her  saalydende ##

  Sagvolderen blev lovlig paaraabt; men mødte ikke.

  Citanten bemærkede at Sagvolderen siden Indklagen til Forligelsescommitionen havde betalt 1 Ort, saa at

 

1825: 443

 

den rigtige Sum bliver den i Stevneattesten angivne.  Sagsøgeren sagde at han ingen Vidner {havde} fandt nødvendig at føre; men han haabede at den paastevnte Sum maatte blive ham tilkjendt med den i Stevneattesten nedlagde Paastand; da den ei fra Sagvolderens Side er modsagt, og i Procesomkostninger og {i Proces} for Tidsspilde 3 Spd, hvormed var han begjærende Dom i Sagen.

  Eragtet Sagen optages til Doms.

  Citanten betalede Indcammination 74 s:

 

Da ingen for i Aften indfandt sig, som for i Aften havde videre for Retten at andrage, saa blev hermed Sluttet og Tingets Fortsættelse udsadt til i Morgen.

A v W S Koren          Joseph Johns: Lille Graven   John Magnussen Møkletun   Sjur Johnsen

Westrim   Asbiørn Jonsen Maabø

 

Næste Dag 1825  den 3die Junij  continuerede Sommertinget for Gravens Skibbrede ved de samme Rettens Personer som i Gaar.

 

Hvorda!   Erik Eriksen Oppedahl og Torbjørn Nilsen Høl mødte for Retten og bad Protocollen tilført følgende mellem dem indgangne

Forlig

Torbjørn Nilsen Høl vedtager at betale til Erik Eriksen Oppedahl inden 3 Uger fra Mikkelsdag førstkommende 1825, 14 Spd 4 Ort og 16 Skilling  skrives fjorten Specidaler Fire Ort og Sexten Skilling Species, som han i Følge opgjordt Mellemregning var bleven skyldig til Erik. Dette Forliig  der saaledes under Executions Tvang var indgaaet  blev af Parterne bekræftet med deres Hænders Underskrift

  betalt 1 Spd 28 [s:]

Torbjørn Nilsen Høl,  Erik Eriksen Oppedahl   begge med iholdt Pen

 

Eds Sag

Helje Tostensen Lægreid mødte for Retten og frem lagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnt Anve Tostensen Lægreide, til at anhøre den for ham ved Dom af 4de December 1824 tilladte Eed, I Anledning af at han hos Sagvolderen tilgodekommer 21 Spd, hvilken Eed han nu for Retten var villig til at Aflægge. Stevneattesten blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Sagvolderen Anve Tostensen Lægreid mødte for Retten og var forlangende at Citanten ei nu maatte aflægge Eeden  da han agtede at indstevne den afsagte Underretsdom til Paakjendelse af Stiftsretten.  Paa Rettens Opfordring kunde han ei forevise Stevning til Stiftsretten; men maatte bemærke at uagtet Underretsdommen var afsagt den 4de December 1824, saa var dog ei denne bleven ham forkyndt før den 14de April 1825, og uagtet han havde indfundet sig straxt for Sorenskriveren, saa havde han dog ei været istand til at faa Domsacten beskreven  formedelst Tingreiser og andre bestemte Forretninger  forinden nu her paa Tinget, saa at det havde været ham umueligt at kunde erholde Stevning til Stiftsoverretten udtaget; men da han nu havde erholdt den forlangte Udskrift af Domsacten, saa vilde han straxt udtage Stevning til Overretten for saavit at indanke Sagen, og

 

1825: 443b

 

var det i saadan Hensigt og paa de anførte Grunde han var begjærende udsættelse med Eedens Aflæg indtil Stiftsoverrettens Dom var falden.

  Citanten prottesterede mod Sagvolderens Tilførte  og paastod nu straxt at aflægge Eeden, og udbad sig i saa Henseende Rettens Eragtning:

  Retten Eragtede   Paa de af Sagvolderen anførte Grunde, udsættes med den ved Uderrets!! (Underrets) Dommen idømte Eeds Aflæggelse til førstkommende September Maanedsting, {og} for imidlertid at erfare om Sagvolderen har indstevnt nærværende Sag til Stiftsoverrettens Paakjendelse, og dersom Stevning ei til denne Tid er udtaget bliver den ved Uderretsdommen!! (Under-) idømte Eed at aflægge; men skulde Sagen være indanket til Stiftsoverretten saa kan ei Eed aflægges {forinden} undtagen efter Stiftsoverrettens Dom.

  betalt i Alt 1 Spd 18 s:  resten qvittet med Sorenskriveren selv.

 

Nye Sag

Lars Knudsen Sysen mødte for Retten og frem lagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting, at have indstevnt Ole Nilsen Haaeim, til at lide Dom til skadesløs Udbetaling af skyldige til Citanten 17 Spd., saavelsom nærværende Sags Omkostninger med videre efter Stevneattestens Formæld.   Videre fremlagde han Attest fra Vedkommende Forligelsescommition  der viser at Sagen som uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang.   Disse Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste og indtages her saalydende  ##

  Sagvolderen mødte personlig for Retten  vedtog Lovlig Varsel, samt fremlagde Stevnevidnernes Attest om ved mundtlig Varsel contra at have indstevnet Citanten, for at see sig Overbevist om at skylde til Contra citanten en Deel, saavel Penge, som Varer, hvilket han troede vilde komme til Liqvidation.   Attesten indtages her  saalydende  #

  Hovedcitanten benægtede aldeles Contracitantens Paastand om at skylde ham noget; saa meget mere som dette ei har været behandlet og Forliig prøvet ved ForligelsesCommitionen, hvilket han dog troede nødvendig, da Contrastevningen hverken indeholder nogen bestemt Pengesum eller nogen Fordring af den Natur at den bør komme til Liqvidation imod hans reene og klare Fordring, hvorfor han var begjærende Contrastevningen Afvist {til} fra Retten indtil mindelig Foreening ved Forligelsescommitionen var prøvet.

  Contracitanten modsagde og benægtede Hovedcitantens Tilførte  og udbad sig Dommerens Eragtning.

  Dommeren Eragtede   Contrastevningen bliver fra Retten afvist indtil prøve om mindelig Forening ved Forligelsescommitionen har {bl} været forsøgt  og Attest derom i Retten fremlagt.   Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

  Hovedcitanten derefter forlangede Afhørdt de 2de Vidner Sjur Larsen Sæd og Johannes Olsen Haaeim  hvilke begge efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie,   og fremstod da som

  1ste Vidne Johannes Olsen Haaeim,  der under sin aflagde Eed forklarede sig 40 Aar gammel og nu i Foraaret nød han Alterets Sachramente.  Parterne ubeslægtet og ubesvogret.   Det er Vidnet bekjendt at Sagvolderen kjøbte af Citanten for omtrent et Aar siden et Sølvbeger  hvorfor Citanten skulde have 20 Spd   da Handelen skeedte blev der intet intet!! betalt; men saa vidt Vidnet erindrer skulde det betales ¼ Aar efter at Handelen var skeedt, om

 

1825: 444

 

denne Gjeld senere er bleven betalt  ved ei Vidnet. Saavidt Vidnet erindrer skulde denne Kjøbesumma betales rent, uden Liqvidation af gammelt Mellemværende. Videre vidste ei Vidnet til Oplysning, vedstod sit af Protocollen oplæste Prov rigtig   afskediget.

  2det Vidne Sjur Larsen Sæd  forklarede sig under sin aflagdte Eed 66 Aar gammel Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret, forklarede sig i et og alt enig med 1ste Vidne, undtagen at han erindrer ikke bestemt om hvilken Trmin!! (Termin) der blev fastsadt til Betalings Termin; men at denne for længe siden er forløben  ved Vidnet bestemt,   vidste ei videre til Oplysning   afskeediget.

  Citanten var derefter begjærende Sagen optaget til Doms  hvorved han haabede sig tilkjendt den paastevnte Sum, saavelsom denne Proces omkostninger skadesløs  saavelsom for Reiser og Tidsspilde i Alt med 8te Spd  og Sagvolderen mulkteret for unødig Trætte.

  Sagvolderen begjærede Sagen udsadt for at kunne gjøre sine Contraprætensioner Gjeldende efter forud at have {gjordt} forsøgt mindelig Foreening ved Forligelsescommitionen.

  Eragtet den forlangte Udsættelse bevilges til førstkommende September Maanedsting paa Helleland.

  Citanten betalede Indkammination 1 Spd 28 [s:]   for 2 Vidner  32 s: Sagvolderen betalede for Contrastevningens Indkammination 1 Spd 28 s:   for en Udsættelse 12 s:   Contracitanten tilgode 20 s:

 

Nye Sag

Tosten Olsen Sæd \med Curator/ mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Hans Jacobsen Tvedt, til at lide Dom for at have mod Citantens Villie borttaget en denne tilhørende Færingsbaad, som Citanten endnu ei har faaet tilbage, med videre efter Stevneattestens Formeld. Videre fremlagde han Attest fra vedkommende Forligelsescommition, der viser at Sagen som uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang   Disse Doccumenter bleve paa Citantens forlangende oplæste og indtages her saalydende  ##

  Sagvolderen var selv personlig tilstæde og anhørte forbemeldte Documenter oplæse, og derpaa irettelagde contra stevneattest, der blev oplæst og indtages her saalydende  #

  Citanten derefter fremstillede som

  1ste Vidne Lars Jacobsen Midhuus, hvem han var begjærende eedfæsted og afhørt, hvad han maatte være vidende til denne Sags Oplysning.   Det fremstillede Vidne erklærede at han ei kunde tillades at aflægge nogen eedfæstet Forklaring, da han selv af Citanten var beskyldt for at have været delagtig i at borttage hans Baad.   Citanten deklarerede at det her fremstillede Vidne vel havde været deelagtig i at borttage hans Baad; men da Sagen mellem dem var afgjort  troede han at der intet var imod at han jo kunde føres som Vidne.

  Paa Grund af Citantens sidst tilførte maatte Sagvolderen prottestere mod Vidnesbyrds Aflæggelse af det fremstillede Vidne Lars Jacobsen Midhuus  og udbad sig i saa Henseende Dommerens Eragtning.

  Dommeren Eragtede,  at i Følge Vidnets saavelsom Citantens deklaration kunde ei det indstevnte Vidne Lars Jacobsen Midhuus tillades at aflægge eedfæstet Vidnesbyrd  da Sagen i Følge Norske Lovs 1 – 13 Capitel 18 Artikel maa ansees, som hans egen  og han saaledes maa blive at betrakte som et villigt Vidne.   Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

  Citanten derefter fremstillede

 

1825: 444b

 

det

  2det indstevnte Vidne  Lars Olsen Sæd, der efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Han forklarede sig 59 Aar gammel, nød Alterets Sachramente for omtrent 3 Uger siden; Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret.   Vidnet forklarede at nogen Tid føre Kyndelsmisse kom Sagvolderen og Lars Jacobsen Midhuus indtil Vidnet om Aftenen og laante hos ham et Par Aarer; men om disse Aarer bleve brugte  eller hvortil de bleve brugte  er Vidnet aldeles uvidende om  og ved aldeles ikke om de have benyttet Citantens Baad hverken med eller mod hans Villie. Det blev siden Vidnet fortalt, at de Aarer, som han laante til Sagvolderen, fandtes igjen i Citantens Baad, som skulde være funden drivende paa Fjorden. Aarene har Vidnet endnu ikke faaet tilbage. Om Baaden blev borte samme Aften som hans Aarer bleve udlaante  ved ei Vidnet.   Videre vidste han ei til Oplysning   afskeediget.

  {2det} 3die Vidne  Snare Hansen Nesheim  aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed  og forklarede sig 33 Aar gammel. Sagens Parter aldeles ubeslægtet og ubesvogret.   Vidnet vidste ei videre til Oplysning endat det en Torsdags Morgen for sidstleden Kyndelsmysse fandt Vidnet en Baad som drev paa Fjorden uden Folk i  han bjergede da Baaden i Land  uden at han viste hvem Baaden tilhørte. Citanten kom da nogen Tid efter og {hentede} \besaae/ Baaden, som \han foregav at være sin/ sin!! Ejendom.  Da Vidnet fandt Baaden  laa de Aarer i den, som af Vidnet Lars Olsen Sæd var laant til Sagvolderen.  Baaden ligger endnu hos Vidnet, og saavidt Vidnet har erfaret havde den ingen Skade faaet.   Videre vidste ei Vidnet til Oplysning  vedstod sit Prov rigtig tilført   afskeediget.

  For Nærværende Tid havde Citanten ei flere Vidner at føre

  Contracitanten derefter fremstillede som

  1ste Contravidne  Svend Aslaksen Sponheim, der aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed  og forklarede sig 52 Aar gammel  og Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret. Forklarede at Morgenen efter at Sagvolderen havde laant Aarer af 2de Hoved vidne, kom Vidnet ned til Søen og traf da Sagvolderen, som tilstod at han havde Natten forud benyttet Vidnets Baad og bad at han ei vilde tage ham det ilde op, da han var villig til at betale. Vidnet saa at Baaden ei aldeles laa paa sit sædvanlige Stæd, men tog ingen Betaling for Baadens afbenyttelse af Sagvolderen.  Vidnet hører Hjemme paa Spaanheim i Ulvig  og var den Tid paa Arbeide paa Lægreid i Ejdfjord, Vidnet havde roet ind til Simedahlen  og medens han opholdt sig der var hans Baad bleven borte; men Baaden kom tilbage igjen til Simedahlen forinden Vidnet reiste derfra, saa at han paa sin Egen Baad roede tilbage til Ejde  og der var det han traf Sagvolderen, som falt i forundring over at han  Vidnet  havde faaet sin Baad igjen, da Sagvolderen havde benyttet den og stod i den Formeening, at Baaden skulde ligge paa Ejde.   Videre vidste ei Vidnet til Oplysning   afskeediget.

  Flere Vidner havde Contracitanten ikke at føre

  Hovedcitanten var begjærende Sagen udsadt til førstkommende Maanedsting  for imidlertid at indstevne flere Vidner,  for øvrigt nedlagde han Paastand som i Stevneattesten findes anført.

  Con-

 

1825: 445

 

tracitanten havde intet mod den forlangte Udsættelse at indvende

  Eragtet Sagen udsættes til førstkommende September Maanedsting for!! (paa) Helleland.

  Hovedcitanten betalede Indcammination 1 Spd 28 s.  for 2 Vidner  32 s: og Contracitanten for Contrastevningen 1 Spd 28 s.  for 1 Vidne 8e Skil:

 

Efter Paaraab meldte sig ingen som for i Aften havde videre ved Retten at bestille  hvorfor Tingets Fortsættelse udsættes til i Morgen.

A v W S Koren          Joseph Johnsøn Lillegraven  John Magnussøn Møkletun  Sjur Johnsen

Westrim  Asbjørn Jonsen Maabø

 

Næste Dag 1825  den 4de Junij  continuerede Sommer- Sage og Skatte tinget for Gravens Skibbrede, og blev Retten betjent i Hr: Sorenskriver Korens Fravær ved hans eedsvorne Fuldmægtig  examinatus juris C: H: H: Lund  i Overværelse af de samme Laugrettesmænd, som i Gaar findes anført.

 

Derefter blev Publiceret følgende Documenter

  1. Skjøde  datteret 3de Juni 1825  fra Jørgen Torbjørnsen yttre Tvedte paa 1 Løb S:  1 Buksk:  1 Gedsk: i Gaarden yttre Tvedte  til Sønnen Torbjørn Jørgensen for 200 Spd.

  2.  Do: af 2 Juni 1825 fra Herlaug Larsen Nedre Seim til Sønnen Hans Herlaugsen paa 23 ¼ Mrk Smør i Gaarden Seim  datteret 2den Juni 1825.  for 220 Spd

  3.  Do: af Do: Dato fra Knud Simondsen Seim som Laugverge for Britta Spilde  til Sønnen Ole Larsen paa 1 Bpd Sm:  1 Løb Salt i Gaarden Spilde paa!! (for) 200 Spd.

  4. Do:  Ditto Dato fra Hans Larsen Koldsgaard til Johannes Paulsen paa 1 Bpd 3 Mrk Smør  1 ½ Faar:!! (Faarskind) i Koldsgaard for 100 Spd.

  5. Skifte  sluttet 30te August 1824  efter Gaardmand Peder Ellingsen Kjærland  hvorved Boets Jordegods i Gaardene Kjærland og Ystaas er udlagt til SterboeEnken Ingebor og Sønnerne Ellias og Christopher.

  6. Fæstesæddel af 2den Juni 1825 fra Gunder Gjermundsen Bremnes til E{lling}\ngel/ Gjermunds: paa Pladset Brækkene und!! Bremnes  med Reversal af Ditto Dato.

  7. Brugs og Wilkaarsbrev: af 3 Juni 1825 fra Torbjørn Jørgensen yttre Tvedte til Jørgen Torbjørnsen og Hustrue Guri Sjursdtr: paa Levetid.

  8.  Wilkaarbrev af 2 Juni 1825 fra Johannes Paulsen Koldsgaard til Hans Larsen og Hustrue Ingebor Iversdtr: paa Levetid.

  9. Ditto af Do: Dato fra Ole Larsen nedre Spilde til Moderen Britta Larsdtr: paa Levetid

  10. Do: af Ditto Dato fra Hans Herlaugsen nedre Seim til Forældrene Herlaug Larsen og Hustrue Ingebor Olsdtr: paa Levetid.

  11. Fledføringscontract af 17de Februar 1825 hvorved Niels Pedersen Børsem har intaget Brita Ellingsdtr: nedre Leqve i Fledføring mod at nyde hendes Ejendele.

  12. Kongelig Condfirmation paa et Testamente mellem Ægtefolkene Hans Nielssen Haugsnes og Sesselia Svendsdtr: af 9 April 1825.

  13. Obligation  datteret 3 Juni 1825  fra Mikkel Jonsen Tvedte til Hr: Rikkold Kongstuun paa 80 Spd  mod 1ste Prioritet i 1 Bukskind i Gaarden Tvedte.

  14. Ditto af Ditto Dato fra Anders Olsen Sæd til Samson Hemmingsen Helleland paa 200 Spd  mod 1ste Prioritet i 1 Bpd 3 Mrk Smør i Gaarden Sæd.

  15. Ditto af Ditto Dato fra Anve Andersen Lillegraven til Jon Endresen Fylkedalen paa 160 Spd  mod 1ste Prioritet i 1 Løb Smør  ½ Hud i Gaarden Lillegraven.

  16. Ditto af Ditto Dato fra Lars Haldorsen Spaanheim til Knud Haldorsen Oppedal og Ole Haldorsen Espe paa 500 Spd \mod/ 2 Prioritets P: i Gaarden Spaanheim  og 1ste Prioritet i hans Ejende Løsøre.

  17. Ditto af Ditto Dato fra Ommund Ommundsen Ose til Ole Ellingsen Hagestad paa 60 Spd  mod 1 Prioritet i 7  syv Creature og 3 Kobberkjeler.

  18. Ditto af 2 Juni fra Johannes Paulsen Koldsgaard til Hans Larsen Koldsgaard paa 199 Spd  mod 1 Prioritet i 2 Bpd 6 Mrk S:  3 Faarskind i Gaarden Koldsgaard.

 

1825: 445b

 

  19. Ditto af 2den Juni fra Mikkel Iversen Skaftedal til Christopher Pedersen Jørdre paa 100 Spd  mod 1ste Prioritet i 1 Bpd 21 Mrk Smør  ¼ Buksk:  7/12 Gedskind ¾ Faarsk:  1 ¼ Kalvskind  ½ Løb Salt i Gaarden Holven.

  20. Ditto  Ditto Dato fra John Olsen Kjærlandshagen til \Hellie/ Helliesen Svaasand stor 80 Spd  mod 1 Prioritet i Kjærlands Hagen.

  21. Ditto  Ditto Dato fra Gunder Gjermundsen Bremnes til Ole Olsen Djønne paa 80 Spd  og til Peder Sjursen Bue 20 Spd  mod 1ste Prioritet i 12 Mrk S:  1 Gedsk: i Bremnes.

  22. Afkald af 17 Octobr: 1823, fra Christian Gundersen Bolstad med Curator  for Arv stor 21 Spd 19 ½ s.

  23. Ditto af Ditto Dato fra Christi Gundersdtr: og Guro Gundersdatter Bolstad med Tilsynsverge  for Arv 21 Spd 19 ½ s.  til Formynderne.

  24. Ditto af 2 Juni 1825 fra Arvingerne efter Afdøde Peder Pedersen Børsem for hans Arv  stor ialt 24 Spd 57 ½ s.  til Formynderen.

  25. Ditto af Ditto Dato fra Torkel Tollaksen Opheim  som gift med Marithe Halstensdatter Ose  for Arv 22 Spd 27 ½ s.

  26. Ditto af Ditto Dato fra Lars Olsen nedre Seim som qvitterer for den Arv som Hans Larssen Kolsgaard indesad med for Myntlingen Britta Nilsdtr:  stor 20 Spd 34 s.

  27. Ditto af Ditto Dato fra Christi Larsdatter Brekke med Tilsynsverge  for Arv hende tilhørende  stor 10 Spd 32 ½ s.

  28. Ditto af 3 Juni fra Peder Olsen Sebbe som gift med Catharine Johnsdtr: Maursæter  for Arv stor 19 Spd 43 1/8 s.

  29. Ditto af 2 Juni fra Anna Anvesdtr: Tvedt med Tilsynsverge  for den Arv som tilfaldt hende efter Anve Andersen Tvedt.

  30. Lodseddel fra Lars Olsen nedre Seim, hvorved han har erkleret at indesidde med Myntlingen Britha Spildes Løsøre ialt med 20 Spd 34 s.

Derefter blev Aflyst følgende Documenter:

  No: 1. Obligation  datteret 8 April 1825, hvorved Peder P: Brattebøe ved Qvittering af 28 Mai 1825 har erkleret de af John Kjerland ham skyldige 70 Spd. som betalte.

  No: 2. Ditto af 4 Decembr: 1821  hvorved Omund Olsen Djønne qvitterer for 100 Spd tilhørende Ole Olsen Djønne og Peder S: Bue  ved Qvittering af 2 Juni 1825.

  No: 3. Ditto af 23 Octobr: 1818, hvorpaa Iver Hansen Nesheim har qvittering for de ham tilhørende 40 Spd 86 s. som Johannes J: Nesheim skyldte.

  No: 4. Ditto af 29 Mai 1813, hvorved Christoffer Pedersen Jørdre ved Qvittering af 2 Juni 1825 har erkleret de af Peder Omudsen(?) Skaar ham skyldige 48 Spd som betalte.

  No: 5. Ditto af 23 Octobr: 1818, hvorved Størkaar Larssen Holven ved Qvittering af Ditto Dato har erkleret at de af Erik Jensen Nestaas hans Kone skyldige 50 Spd ere betalte.

  No: 6. Ditto af 2 Januar 1821  hvorved Anders Andersen Eide ved Qvittering af Ditto Dato har erkleret at de af David Espeland ham skyldige 30 Spd ere betalte.

  No: 7. Ditto af 5 Desembr: 1820, hvorved Sjur Johnsen Ourdal ved Qvittering af 3 Junii 1825 har erkleret at de af Mikkel Johnsen Tvete hans Kone skyldige 31 Spd ere betalte.

  No: 8. Ditto af 18 Mai 1822  hvorved Arvingerne efter John Thronsen Tvete ved Qvittering af 2 Junii 1825 har erkleret de af Mikkel Tvete til Afdøde skyldige 49 Spd som betalte.

  No: 9. Ditto af 24 Mai 1823, hvorved Peder Olsen Sæbøe ved Qvittering af 3 Juni 1825, har erkleret de af Asbjørn Maabøe til hans Kone skyldige 17 Spd 60 s som betalte.

 

Da ingen efter 3 Ganges Udraab meldte sig med noget  blev Retten hævet

A v W S Koren          Joseph Johnsen Lillegraven, Sjur Johnsen Ourdal, Asbjørn Johnsen

Maabøe, John Magnesen Møklethun   alle 4 med iholdt Pen.

 

 

 

Sommerting for Kingservigs og Røldahls Skibbrede

Aar 1825  den 6te Junij  blev Retten sadt paa Tingstædet \Utne/ til det almindelige Sommer- Sage og Skatte tings Afholdelse for Kingservigs og Røldahls Skibbreder, og blev Retten betjent i Hr: Sorenskriver Korens Fraværelse ved hans eedsvorne

 

1825: 446

 

Fuldmægtig  examinatus juris C: H: H: Lund  i Overværelse af Laugrettesmændene  Mikkel Halstensen Lofthuus, Ole Johnsen Age, Lars Asbjørnsen Age og John Larsen Hause, hvilke alle fire aflagde den for Laugrettesmænd befalede Eed  og betalede hver 24 s.   Retten blev sadt Klokken 8 ½ Slet, da den tingsøgende Almue ei før var tilstæde.

 

Hvorda!   blev publiceret de samme Love og Anordninger som Fol: 438 for Sommertinget for Johndahls Skibbrede findes indført.

 

Eds Sag

Endre Knudsen Midnæss mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnt Johannes Sjursen Tvedt, for at overvære og anhøre ham aflægge, den ham ved Underrets Dom af 10de Februar dette Aar tilladte Eed  med videre efter Attestens Formeld  som blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Johannes Sjursen Tvedt var personlig i Retten tilstæde og vedtog Lovlig Varsel.

  Endre Knudsen Midnæss derefter foreviste den paaberaabte under 10de Februari 1825 afsagte Underretsdom, i hvis Følge det var ham tilladt med sin corporlige Eed at bekræfte, at han til Johannes Tvedt havde udleiet en Koe  og at han endnu derfor til gode kom/m/er 12 Kander Briim, hvilken Eed han nu her for Retten med oprakte Fingre og efter given Formaning om Sandfærdigt Udsigende aflagde.   Dommen blev med foreviisnings Paategning tilbageleveret.

  Herfor betalt 78 s:

 

Nye Sag

Ole Mikkelsen Askene mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Torjels Torjelsen Ejttrem i Anledning af en Jagtehandel hvorved Sagvolderen ei har opfyldt sin Forpligtelse mod Citanten  med videre efter Stevneattestens Formeld.   Videre fremlagde han Attest fra vedkommende Forligelsescommition, der viser at Sagen som uforligt blev henvist til Rettergang.   Disse Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste og indtages her  saalydende ##   Citanten fremlagde videre en skriftlig indberetning om Sagens sande Sammenhæng, hvis Rigtighed han haabede ved de indstevnte Vidner at godtgjøre. Dette Doccument blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Sagvolderen mødte personlig i Retten tilstæde  vedtog lovlig Varsel, og irettelagde derpaa \Bevis om/ sin (sit) Contra Stevnemaal,  der blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Hovedcitanten derefter var begjærende de indstevnte Vidner fremkaldte  eedfæstede og afhørte  og fremstillede i saadan Hensigt Ellef Johnsen Ejttrem, Christen Jacobsen Ejttrem, Gunder Knudsen Ejttrem, Johannes Johannessen Ejttremsnæss og Lars Knudsen Bustethun, hvilke samtlige efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed.   Derpaa fremstod som

  1ste Vidne Ellef Johnsen Ejttrem, der under sin aflagte Eed forklarede sig 68 Aar gammel, Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret.   For omtrent 3 Aars Tid siden blev Vidnet tilkalt af begge nærværende Sags Parter for at være Overværende ved en Handel som blev afgjordt imellem dem.  Parternes Aftale var da saaledes \Foreened/ at Sagvolderen skulde afkjøbe Citanten den Halvedeel i et denne

 

1825: 446b

 

tilhørende Jagtefartøi med Tilbehør  og derfor give 255 Spd, saa at Sagvolderen skulde ansees for fuldkommen Ejermand af den ½ Part i Jagten. Parterne bleve derpaa eenige om at de skulde reise sammen til Byen for at kjøbe Takelage til Fartøiet. Efter at Parterne saaledes nogen Tid havde samtalet sammen, sagde Hoved citanten, at dersom de 255 Spd. ikke skulde blive tilstrækkelige til Takelagen, der i et og alt skulde være god og forsvarlig, saa maatte de begge deltage i de overskydende Omkostninger, ligesom de og skulde dele det overskydende af de 255 Spd. om ei alle disse Penge skulde udfordres til Takelagen; men hertil svarede Contracitanten aldeles intet, uagtet han var nærværende og maatte {hø} nødvendigviis høre dette Hovedcitantens Udsagn.   Vidnet tilstod sit Protocollen tilførte Prov rigtig  og vidste ei videre til Oplysning   afskeediget.

  2det Vidne  Christen Jacobsen Ejttrem  der under sin aflagde Eed forklarede sig 35 Aar, Sagens Parter aldeles ubeslægtet men gift med Contracitantens Søster. Vidnet var tilstæde til den af 1ste Vidne omforklarede Tid, og passerede da alt saaledes som af dette Vidne anforklaret, hvorved nærværende Vidne altsaa erklærede sig aldeles eenstemmig. Vidste ei videre til Oplysning vedstod sit Prov rigtig tilført afskeediget.

  3die Vidne Gunder Knudsen Ejttrem, der under sin aflagde Eed forklarede sig 51 Aar gammel. Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret.   Han ved intet videre end den Tid da denne Handel var skeedt mellem Sagens Parter, spurgte Vidnet sin Huusbonde, det her afhørte 2det Vidne, som ved ovenmeldte Handel havde været nærværende, om Sammenhengen dermed, han fortalte ham da alt saaledes, som af 1ste Vidne her for Retten i Dag er omforklaret, og hvor i 2det Vidne har erklæret sig eenig; med Undtagelse af at hans Huusbode!! (-bonde) da sagde at de 255 Spd skulde gives for ½ Parten i Fartøiets Skrog uden Takelage.   Videre vidste ei Vidnet til Oplysning   afskeediget.

  4de Vidne Johannes Johannessen Ejttremsnæsset der under sin aflagde Eed forklarede sig 44 Aar gammel, Parterne ubeslægtet, men gift med Hovedcitantens Broderdatter.   Vidnet blev engang tilkaldt, for at skulde overvære en seenere Foreening imellem nærværende Sags Parter angaaende den ommeldte Jagtehandel, der blev ingen Foreening opnaaet; men Lars Knudsen Bustethun, som og da i samme Hensigt var nærværende, spurgte da 1ste og 2det Vidne, som da og var tilstæde, om Hoved Citanten havde paataget sig, allene at udrede de Omkostninger til Fartøiets Takelage som maatte overskyde de 255 Spd  hvortil disse Vidner da svarede enstemmigen Nei.   Vidnet vidste ei videre at afgive   afskeediget.

  5te Vidne Lars Knudsen Bustethun  forklarede sig 53 Aar gammel  og Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret   forklarede sig i et og alt eenig med forestaaende 4de Vidne. Afskeediget.

  Hoved citanten deklarerede at han ingen flere Vidner havde at føre  og ansaa Sagen tilstrækkelig oplyst ved de allerede førte, han var altsaa begjærende Dom under Paastand af at Contracitanten vorder ipligtet at betale ham halvedelen, af de til Fartøiets Takelage, udlagte 43 Spd. med 21 Spd 60 s.  hvilke overskyder de 255 Spd;  Da Hovedcitanten ved de førte Vidner

 

1825: 447

 

troede tilstrækkelig at have oplyst, at Contracitanten var pligtig at betale Halvedeelen i de Omkostninger, som oversteg de forhen omtalte 255 Spd, som skulde anvendes til Indkjøb af Takelage {til Fartøiet}  \saa haabede han sig disse ved Dom tilkjendt/, ligeledes haabede han sig tilkjendt ved den forventende Dom denne Processes Omkostninger godtgjordte med Tidsspilde og videre  6 Spd.

  Contracitanten vedstod at Hoved citanten  foruden de 255 Spd  i Byen til Rebenslageren havde udlagt 24 Spd 1 Ort og 20 s:, forøvrigt er han vidende om at Hovedcitanten til Fartøiets Takelage har benyttet en Deel gammelt Taugværk, hvis Værd han aldeles ikke ved at opgive; men imidlertid tror han at dette er ham aldeles uvedkommende, i Følge den imellem dem indgangne \Accord/ og de i Dag for Retten afhørte Vidners Forklaring.   Derefter fremlagde han sit skriftlige Indlæg i Sagen som nu blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Hovedcitanten benægtede Contracitantens tilførte  og henholdt sig til sit forrige.

  Eragtet Sagen optages til Doms.

  Hovedcitanten betalede Indcammination 1 Spd 28 [s:]  for 5 Vidner at afhøre  56 s: Contracitanten betalede for Contrastevningens Indcammination 1 Spd 28.

 

Nye Sag

Anders Larssen Ringøen mødte for Retten og fremlagde sin under 9de April 1825 {udstyrede} af Dommeren paa hans Forlangende udstyrede Retsstevning, forsynet med Forkyndelses Paategning  hvor ved han for Retten i Dag har indstevnet Provst og Ridder Nils Hertsberg, for som Benneficiarius {til} \at have bortbyxlet/ ½ Løb Smør i Gaarden Tvesme i Kingservigs Skibbrede til sin Tjeneste dreng Østen Østensen, istæden for paa Citantens Forlangende at {have} byxle den til sig, hvortil han troede sig særdeles berettiget, da han ved Auction i sidstleden {December} 22de November havde tilkjøbt sig Landskylden i bemeldte Gaard, herfor at lide Dom efter Stevningens Indhold og senere nedlæggende Paastand.   Stevningen blev paa Citantens Forlangende oplæst og indtages her  saalydende  # Videre fremlagde han Attest fra Forligelses commitionen, der viser at Sagen som uforligt er henvist til Rettergang. Attesten blev læst og indtages her  saalydende #

  Sagvolderen Her: Provst og Ridder Hertsberg, saavelsom Østen Østensen, mødte begge personlig i Retten tilstæde og foreviste 1.  det under 2den December 1824 af Bennificiariuus Hr: Provst Hertsberg til Østen Østensen udstædte Byxel brev, der viser, {der viser} at han ved bemeldte Byxelbrev er bleven tilbyxlet ½ Løb Smør med Byxel og Herlighed i Gaarden Tvesme. 2de.  fremviste, Hr: Provsten sit under 26de Marts 1817 af hans Maiestæt Kong Karl den 13de fornyede Kaldsbrev af 25de Marts 1803, der godtgjør at Her: Provsten er Byxelberettiget.   forbemeldte Doccumenter bleve med Forevisnings Paategning tilbageleveret forøvrigt forbeholdt han sig nærmere at indgive sit skriftlige Indlæg i Sagen.

  Citanten troede sig fuldkommen berettiget til \at/ blive tilbyxlet det paastevnte Brug og til end ydderligere Beviis herfor fremlagde han en under 17de April 1825 fra Hr: Capitain Bredahl udstædt Attest der viser at Citanten i et Aar har tjent som Tambor (Tambur)  men formedelst Svaghed

 

1825: 447b

 

maatte tage sin Afskeed, hvorfor han og troede sig særdeles at have Fortrinsret, til at erholde byxlet det paastevnte Brug. Videre fremlagde han nu sit Indlæg \med deri paaberaabte Foreleg(?)/ i Sagen  hvortil han for øvrigt henholdt sig.   Disse Doccumenter bleve oplæste og indtages her  saalydende  ##

  Provst Hærtsberg modsagde og benægtede Citantens Tilførte  og fremleverede nu sit skriftlige Indlæg i Sagen  som blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Da saavit var passeret  fremstillede Citanten, som godvillig mødende Vidne Aslak Gundersen Bjotvedt, Berge Heinesen Bjotvedt, hvilke han var begjærende fremkaldede  edfæstede og {afhørte} tilspurgte om han Citanten  saavidt dem bekjendt  har nogen Gard!! (Gaard) eller Plads i eie eller Fæste.

  De 2de fremstillede Vidner fremstode derpaa  aflagde Lovens Eed med Løfte om at Vidne Sandhed, forklarede sig Sagens Parter ubeslægtede,   den første forklarede sig 29 Aar  og den sidste 31 Aar gam/m/el   Paa den af Citanten fremsadte Qvæstion svarede Vidnerne eenstemmig, at saavidt dem bekjendt har Citanten intet Plads eller Gaard hverken i Byxel eller Eje  og at han saaledes er meget trængende til at faa fæstet Jord.   videre havde han ei at tilspørge Vidnerne om  hvorfor de bleve demmitterede.

  Provst Hertsberg maatte bemærke, at i Anledning af den fra Hr: Capitain Bredahl fremlagte Attest, maatte han bemærke, at han ved paalidelige Attester forpligtede sig til at bevise, at Østen Østensen i ligesaa lang  og maaske længere Tid har staaet i Kongens Tjeneste,  at Østen Østensen ingen Jord eller Grund har  tilstaar Sagvolderen lettelig; men dette uagtet  troede Sagvolderen at han ei var mere berettiget til at faa byxlet det omtvistede Brug, end den nærværende Byxelmand.   For øvrigt maatte Sagvolderen begjære Sagen udsadt  for med Attest at bevise at Østen Østensen Rateig ogsaa har staaet i Kongens Tjeneste.

  Citanten havde intet imod den forlangte Udsættelse.

  Eragtet Sagen udsættes til førstkommende September Maanedsting paa Helleland.

  Citanten betalede Indcammination 1 Spd 28 s:   for 2 Vidner at afhøre  32 s: Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s: for en Udsættelse 12 s:

 

Nye Sag

For Lars Heljesen Laathe, der paa en Reise er fraværende  mødte hans Svigerfader og Medintrisent(?) i Sagen  Jacob Olsen Lothe, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Thomas Svendsen Berge og Lars Baarsen Berge, for at see sig overbevist og lide Dom til for Eftertiden \at afholde sig fra/ at beite med deres {Ejendom} Gjedder!! (geiter) paa Citantens Ejendom med videre   Videre fremlagde de en Attest fra Forligelses commitionen  der viser at Sagen, som uforligt er henvist til Rettergang. Disse Doccumenter bleve oplæste og indtages her  saalydende ##.

  Sagvolderne declarerede at de ei vidste at have fornærmet Citanten; men at at!! deres Ejendom og Beitning ligger i Felledskab  og saalænge der ingen Gjerder er  saa troede [de]? sig berettiget til at beite med deres Chræature i Felledskab med Citanten,  de declarerede at være villige til at opsætte Gjærder  og naar dette var skeet vilde de forpligte sig til at holde Citantens Ejendom frie.

  Efter at saavidt var passeret  erklærede Parterne sig saaledes foreenede  at Citanten i Foreening med Sagvolderne forpligtede sig alle til inden 3de Aar fra Dato at opsætte Gjærder  hver efter sin Gaards Skyld og Brug. Gjerderne skal være lovlige og forsvarlige, saaledes som Skik og Brug er her i Bøigden. Efter at disse Gjerder ere opsatte  forpligter samtlige Sagens Parter sig til at holde hin andens Ejendomme frie for al den Skade, som den ene Parts Chreature {kunde}  det være sig Gjedder

 

1825: 448

 

eller andet, kunde tilføre den andens Ejendom det mindste med det meste  alt efter uvillige Mænds Skjøn. Indtil den Tid Gjerderne ere komne istand forpligtede Sagvolderne sig til at erstatte Citanten al den Skade, som deres Gjedder kunde komme til at gjøre paa hans Ejendom, ligeledes efter uvillige Mænds Skjøn, uden Vægring fra nogen af Siderne.  Den af Sagens Parter som ikke til den bestemte Tid lovligen haver {..} sine Gjerder istand til den fastsadte Tid, saa forpligter den Skyldige sig til at udrede en daglig Mulkt af 24 s: indtil Gjerdet forsvarlig er opsadt.   Parterne vedtoge hver at betale sin 3de Part i Processens Omkostninger

  Saaledes at være foreenede bekræfte vi under vores Hænders Underskrift.

Jacob Olsen Laathe paa egne og Svigersøn Lars Heljesens Vegne    Tomas Svendsen Berge, Lars Barsen!! (Baarsen) Berge   alle med iholdt Pen.

  Citanten betalede Indcammination 1 Spd 28 s:   Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:

 

Ingen meldte sig i Aften med videre for Retten at andrage  hvorfor Tingets Fortsættelse udsættes til i Morgen.

C: H: H: Lunde     Mikkel Halstensen Lofthuus   Ole Johnsen Age   \John Larss:/   L. Bleje

 

Næste Dag 1825  den 7de Junij  continuerede Sommertinget for Kingservigs og Røldahls Skibbrede, og blev Retten betjent ved Stædets Sorenskriver i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Nye Sag

Samson Sjursen Helleland mødte paa sin Fader Sjur Samsonsen Hellelands Vegne og fremlagde, de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Sjur Samsonsen Qvalnæss at see sig overbevist og lide Rettens Dom til at opfylde en den 5te April sidstleden afsagt Voldgiftsdom, der nu forventes af Retten tillagt executions {Tvang} Kraft, samt at erstatte denne Sags Omkostninger, da han ei mindelig har opfyldt Voldgiftsdommen, med videre efter Attestens Formeld, der blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Sjur Samsonsen Qvalnæss  selv tilstæde vedtog lovlig Varsel, og efter nogen Samtale bleve de saaledes foreenede   Sjur Samsonsen Qvalnæss forpligter sig under Executions Tvang at opfylde forbemeldte ergangne Voldgiftsdom, saaledes   Inden 15 Dage fra Dato betaler han  (: Sjur Samsonsen Qvalnæss :)  til Sjur Samsonsen Helleland, af den idømte Sum 10 Spd:  og de til Dato medgaaende Sags omkostninger 5 Spd. 38 s:  tilsammen 15 Spd. 38 s:   Inden 14 Dage efter førstkommende Høsteting, betaler han ligeledes 20 Spd   og inden 1ste Paaskedag anstundende Aar 1826 atter 20 Spd  hvorved Dommen i et og alt bliver opfyldt og klareret.   Skulde mindelig Betaling briste  betaler han ogsaa denne Forretnings Udstædelse, Execution og alt fornødent indtil Betaling skeer.

  Dette deres Forlig underskrev de begge Contrahenterne i Protocollen  for derved at give det Executions Kraft i Følge seneste Lov om Forligelses væsenet af 20de Julij 1824.

  betalt Indcammination 1 Spd. 28 s:   Tilsvarspenge 40 s:

Samson Siursen Helland   Sjur Samsonsen Qvalnæss

 

Gammel Sag,  Fol: 435

Christen Hovland med flere af Qvalnæss og Hovland  mod Mauges Opsiddere.

Knud Larsen Maage og Torbjørn Johannessen Mauge mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting i continuation  contra at have indstevnt Johannes Tostensen, Tosten Tostensen, Ole Heljesen og Christen Olsen  alle af Gaarden Hovland  samt Sjur Samsonsen, Samson Sjursen, Christopher Ingebrigtsen, Helje Christophersen og Torjels Asbjørnsen  alle af Gaarden Qvalnæss, at anhøre deres Contravidner til Oplysning i den af forbemeldte Indstevnte mod

 

1825: 448b

 

nærværende Contracitantere anlagde Sag for formentlig Overtrædelse af et imellem Parterne forhen indgaaet Forliig betreffende Beitning paa Stølen Bjørnebotten  med videre efter Attestens Formeld, der blev oplæst og indtages her  saalydende  ##

  Af de indstevnte Hovedcitantere mødte Sjur Samsonsen Qvalnæss og Johannes Tostensen Hovland paa egne og øvrige Indstevntes Vegne, hvilke nedlagde Indsigelse mod dette Stevnemaals Gyldighed  paa Grund af at ikke alle Brugere af Støelen Bjørnebotten ere blevne indkaldte ved den fremlagde Continuations contrastevnings Attest.

  Contracitanterne deklarerede, at hvorvidt der er flere eller andre Brugere af bemeldte Støl Bjørnebotten end de nu Indstevnte  overlader de de Mødende at bevise og godtgjøre, i Øvrigt troe de dem berettiget til at lade contrastevne hvem og saamange af Hovedcitanterne, som de finder for godt  og at kunde udelade hvem de vil, dog da de ikke personlig ere nævnte i Hovedstevning; men kuns under det forblommede Udtryk  samtlige Opsiddere af Gaardene Hovland og Qvalnæss, saa er det dem umueligt at vide om der gives flere \lovlige/ Ejere og Brugere, af bemeldte 2de Gaarde nu for Tiden end de her indstevnte  og paa disse Grunde paastod de Stevningens Hensigt fremmet.

  Retten Eragtede,   Paa de af contracitanterne anførte Grunde, bliver den fremlagde contra Continuationsstevning at fremme og Vidnerne at afhøre.   Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

  Contracitanten!! fremstillede nu de Indstevnte contra Vidner Jacob Knudsen Qvitne og Ole Samsonsen Gjertvedt, blev forelæst Eedens Formaning af Lovbogen, og aflagde derpaa Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed   og fremstod da som

  6te Contra Vidne  Jacob Knudsen Qvitne, der under sin aflagde Eed forklarede sig 36 Aar gammel, Parterne ubeslegtet og ubesvogret.   Sidstleden Sommer i Julij Maaned 1824 var Vidnet tillige med det andet indstevnte Vidne Ole Samsonsen Gjertvedt tilstæde paa det Sætterstøl Contracitanterne have i Brug og Benyttelse  nemlig nedre Bjørnebotten  hvor Vinderne da byggede paa Contracitanternes Stølshuse, og saa da Vidnet at en hel Deel  baade Nødskræature og Faar  af Gaardene Hovlands og Qvalnæses Fæe og Faar at beite  ei allene ind paa Contracitanternes Sætterbeite nedre Bjørnebotten; men endog lige ind paa selve Støelen hvor Huserne staar  og vare Vidnerne contracitanternes Tjenestepiger paa Støelen behjelpelig at jave dem derfra ind paa øvre Bjørnebottens Strækning hvor de tilhørede at gaa, og saae Vidnet bemeldte Cræature hver Dag i de 5 Dage Vidnet med Cammerat arbeidede som anført paa Sættershusene  at gaa ind over Stølen nedre Bjørnebottens Grændser og der at beite og gnave, stundum længere og stundum kortere Tid.   Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blev det forelæst af Protocollen dets her afgivne Prov  som det vedstod rigtig tilført   afskeediget.

  7de Contra Vidne  Ole Samsonsen Gjerstved, der under sin aflagde Eed forklarede sig 23 Aar gammel, Parterne ubeslægtet, forklarede sig i et og alt aldeles overeenstemmende med forestaaende 6te Contravidnes afgivne Forklaring, blev forelæst samme, som det vedstod rigtig tilført.   Afskeediget

  Contracitanterne declarerede at de ingen flere Vidner havde at afhøre  men tilbød nu Parterne Forliig under følgende Betingelser  hvis Hovedcitanterne vil efter deres Pligt afholde deres Chræature fra at komme over Stølen <øvre> Bjørnebottens Marksteente og bestemte Grændser ind paa Sagvoldernes nu brugende Sætterbeite nedre Bjørnebotten, saa at Contracitanterne for Eftertiden bliver frie for Hovedcitanternes Cræaturers Gnav og Beitning, Contracitanterne til Skade, saa forpligter Contracitanterne sig under lige Mulkt og Tvang for hvert Cræatur  om deres skulde komme ind paa øvre Bjørnebottens Strækning og der beite Hovedcitanterne til Skade

 

1825: 449

 

og da skal denne Sags Omkostninger være ophævet paa begge Sider, men vil Hovedcitanterne ikke modtage dette Tilbud, da indlade de herved Sagen til Doms, med Paastand om, ei allene at friefindes for Hovedcitanternes formentlig høist ubeføiede Søgsmaal, men og at erstattes denne paaførte Sags Omkostninger skadesløs efter Dommerens Skjøn, da de frafalder Erstatning for den Skade Hovedcitanternes Cræature har forvoldet dem for derved at vise et Kjerligt Naboskab.

  De Mødende Hovedcitantere begjærede tilført, at de ansee og agte at bevise at alt hvad Contracitanterne til deres Forsvar i denne Sag have fremført  er noget Sagen selv uvedkommende og uefterretteligt, som ei kan komme i Betragtning ved den endelige Dom; til hvilket at bevise de begjærede denne Sag udsadt til førstkommende December Maanedsting  og Aarsagen hvorfor han maa have saa lang Udsættelse  er fornemmelig for imidlertid fra Regjeringen at erholde tilbage til dens Approbation indgivet Forliig imellem Parterne, som de troer meget vil afgjøre denne Sag.

  Contracitanterne erklærede at de samtykkede ikke Sagens Udsættelse [længere]? end til førstkommende Ting.

  Begge Parter vedbleve deres Paastand.

  Retten eragtede   denne Sag udsættes til førstkommende September Maanedsting.   Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

  betalt Indcammination 1 Spd 28 [s:]   for 2 Vidner 16 s:   Hovedcitanterne for en Eragtning og en Udsættelse  24 s:

  Hovedcitanten begjærede bekræftet Udskrift af det her i Dag Passerede  og betalede herfor 47 [s:]

 

Gammel Sag  Viking Thoresen Jøssendahl contra Nils Heljesen Hagen Fol: 431.

For Contracitanten Nils Heljesen Hagen mødte for Retten dennes Fader Helje Ommundsen Hagen  og i Følge den ham sidst forundte Udsættelse fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting  contra at have indstevnt Hovedcitanten Viking Thorsen Jøssendahl, for at anhøre Citantens Paastand i nærværende Sag nedlagt  med videre efter Stevneattestens Formeld, som blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Hovedcitanten var personlig i Retten tilstæde  vedtog lovlig Varsel og vilde afvarte hvad Contracitanten havde at iretteføre.

  Contracitanten derefter fremstillede de godvillig mødende Vidner Svend Olsen Berge, Knud Thorsen Hagen, Knud Olsen Odland og Orm Heljesen Øverland (Ødland?); hvilke samtlige efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie.   Contracitanten derpaa fremstillede som

  2det Contra Vidne  Svend Olsen Berge, der efter given Formaning om Sandheds Udsigende og under sin aflagde Eed forklarede sig omtrent 70 Aar gammel  og Parterne ubeslægtet.   Vidnet ved intet videre til Oplysning end at det har hørt fortelle af {Hoved}\Contra/citantens Svigermor, at en Gang kom Gunder Kjele til hende og fortalte at Contracitanten havde af ham kjøbt noget Næver  uden at han hørte der blev sagt hvormeget, og at hun derfor betalte Gunder Kjele 4re Pund Ost og et Pund Salt, hvad Tid dette passerte ved ei Vidnet. Videre vidste ei Vidnet at forklare vedstod sit forelæste Prov rigtig afskediget.

  3die Contra Vidne  Knud Thorsen Hagen, der under sin aflagde Eed forklarede sig omtrent 40 Aar gammel  og Sagens Parter ubeslegtet, han var tilstæde og hørte den samme Fortelling af contra Citantens Sviger moder ordlydende saaledes som af forestaaende 2de Contra Vidne er omforklaret, og erklærede sig saaledes aldeles eenig med dette Vidne

 

1825: 449b

 

Vidste intet videre til Oplysning, vedstod sit afgivne Prov rigtig   afskeediget.

  Contracitantens Moder er efter Vidnernes eenstemmige Forklaring saa svag og gammel at hun ei selv kunde komme til Tinge.

  3die Contra Vidne  Knud Olsen Odland, fra Vinje Sogn og Præstegjeld, boesadt Gaardmand paa Gaarden Odland, under sin aflagde Eed forklarede han sig 55 Aar gammel. Sagens Parter ubeslægtet.   Vidnet ved aldeles intet videre til Oplysning end for omtrent 4re Aars Tid siden, traf Vidnet Contracitanten og Gunder Kjele paa Veien til Øverland, da hørte Vidnet at de samtalede om noget Næver, hvad derom blev talt  erindrer ei Vidnet, men Gunder Kjele bad at Vidnet vilde opveie en Del Næver til Contra citanten  men da han ikke havde Tid, saa undslog han sig derfor.   Paa Tilspørgende forklarede Vidnet at det havde senere hørt fortelle af af!! 1ste Contra Vidne at Gunder Kjele til ham havde sagt at han aldrig havde opveiet nogen Næver til Hovedcitanten.   Videre vidste han intet til Oplysning  vedstod sit forelæste og Protocollen tilførte Prov rigtig   afskediget. Paa Forlangende af {det 3de} contra Citanten fremstod atter 3de Contra Vidne og forklarede at han Ligeledes af 1ste Contra Vidne havde hørt at Gunder Kjele til ham skulde have sagt at han aldrig havde opveiet nogen Næver til Hovedcitanten.

  Contracitanten frafaldt Vidnet Orm Heljesen Ødland.

  Contracitanten erklærede ingen flere Vidner at have at føre  men var begjærende Sagen optaget til Doms  hvorunder han forventer sig aldeles frifunden for Hovedcitantens Tiltale i denne Sag  saavelsom Processens Omkostninger  indberegnet Reiser  med 10 Spd ligesom han ogsaa tilbød sig ved Eed at bekræfte sin Uskyld i denne Sag.

  Hovedcitanten begjærede Sagen udsadt til førstkommende Høsteting, da han ansaa det aldeles nødvendigt til Sagens Oplysning at faa Gunder Kjele afhørt ved et Tingsvidne i øvre Tellemarken.

  Contra Citanten havde intet mod den forlangte Udsættelse at indvende.

  Eragtet den forlangte Udsættelse bevilges.

  betalt Indcammination 1 Spd 28 [s:]   for 3 Vidner 24 s:   Hovedcitanten for en Udsættelse 12 s:

 

Polletierets Sag

Foged Vidsten mødte og anmeldte til dette Ting at have ladet indkalde Gaardmand Knud Johannessen Digrenæss, til Bøders Udredelse for anmeldt ulovlig Brændeviins Salg. Han fremlagde den til ham indløbne Anmeldelse tilligemed Stevnevidnernes Attest, hvilke Doccumenter han bad acterede og læst.   Doccumenterne indtages her  saalydende ##

  Indstevnte mødte personlig og vedtog lovlig Varsel  men benægtede den paastevnte Brøde, hvorimod han tilstod at han i Fælledsskab med Svend Knudsen Mauge havde i Bergen kjøbt en Del Brændeviin som skulde benyttes paa Sildefiskeriet. Svends Anpart blev paa Forlangende ham udleveret og straxt udskjenket blant Fiskerne, og heri fandt han aldeles ingen Brøde. Paa Opfordring declarerede han altsaa at han ei fandt sig beføiet til at indgaa mindelig Forlig, men ønskede Sagen af Retten paadømt.

  Fogden maatte derfor udbede de Indstevnte Vidner fremkaldte og afhørte;   thi fremstod da som

  1ste Vidne Sjur Knudsen Age, der efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed, han forklarede sig 30 Aar gammel, en Broder til Klageren Svend. Vidnet ved ei videre, end at det hørte engang at Sagvolderen noget føre \sidstl:/ Juul fordrede af Anklageren at han skulde betale ham for 6 Potter Brændeviin, som han havde overladt Anklageren paa Sildefiskeriet, uden at Sagvolderen der navngav hvoi!! (hvori) Betalingen skulde bestaa.   Han vidste ei videre til Oplysning  vedstod sit Protocollen tilførte Prov rigtig   afskediget.

  2det Vidne Svend Larsen Ullensvang, der feil i Stevningen er anført for Aga, aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed  og forklarede sig 23 Aar gammel  og Sødskendebarn til An-

 

1825: 450

 

klageren, forklarede sig aldeles Overeenstemmende og eenig med 1ste Vidne.   Vidste ei videre til Oplysning   Afskeediget.

  Fogden erklærede at han ei nu for Tiden havde flere Vidner at afhøre, og da han ved de allerede førte Vidner ansaa det, tilstrækkeligt oplyst, at Indstevnte havde gjordt sig skyldig i det paastevnte ulovlige Brændeviins Salg, saa nedlagde han Paastand om at Indstevnte ved Dom maatte blive tilpligtet at udrede de ved Lov af 1816 angaaende ulovlig Brændeviinssalg bestemte Bøder med 25 Spd. til Deeling mellem Kingservigs Præstegjelds Skole og Fattigcasse, samt at udrede Sagens Omkostninger efter lovlig Regning,  hermed indlod han Sagen til Doms under Forbeholdenhed af nærmere Tilsvar om fornøden gjøres.

  Sagvolderen benegtede alt ubevisligt  og bad de 2de godvillig mødende Vidner Johannes Johannessen Ejttrem og Peder Knudsen Kambestad maatte blive afhørte,  de aflagde derpaa begge Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed,   den første forklarede sig 44 Aar gammel  og den sidste 20 Aar.  Johannes er Sagvolderens Broder  hvorimod Peder er ubeslægtet.   De forklarede begge eenstemmigen, at de i Foreening med Anklageren og Sagvolderen i Vinteren i Aaret 1823 var sammen paa et Fartøi paa Sildefiskeriet. Sagvolderen kjøbte da en Deel Brendeviin i Bergen, som de samtlige skulde have i Fælledsskab, Sagvolderen gjorde Udlæg for det heele; Brændeviinen blev udskjenket iblandt Fiskerne, hvorfor de til Vedderlaug efter den der almindelig brugelige Maade erholdt noget Sild. Værdien for det gjordte Udlæg af dette Brændeviin var det altsaa Sagvolderen fordrede tilbage,  Vidnerne vare ei tilstæde til den af de 2de første Vidner omforklarede Tid, da Sagvolderen fordrede Erstatning for Brændeviin,  de kan vel ikke tilvisse vide  \skjøndt de troer det/  om dette var det samme Brændeviin som af dem om forklaret, og ved aldeles ikke at Sagvolderen har gjordt sig skyldig i Brændeviinssalg.   Videre vidste de ikke at afgive, vedstod deres tilførte Prov rigtigt   afskeediget.

  Da Sagvolderen ei for nærværende Tid havde flere Vidner at føre  frem lagde han nu sit Indlæg i Sagen  hvortil han for øvrigt henholdt sig.   Indlægget blev læst og indtages her  saalydende  # Hermed indLod han Sagen fra sin Side til Doms, hvorved han forventede sig godtgjordt Processens Omkostninger efter Dommerens Skjøn, og Klageren anseet efter Loven for sin Urigtige og ubevislige Angivelse.

  Fogden benægtede alt ubevist  og henholdt sig til sit forrige  samt indlod Sagen til Doms,

  Sagvolderen henholdt sig til sit forrige.

  Eragtet Sagen optages til Doms.

  Hermed blev for i Aften sluttet

A v W S Koren         L. Bleie      Lars Asbjørnssen Age     O J Age M H Lofthuus

 

Næste Dag  den 8de Juni  Continuerede det paa begyndte Sommerthing for Kingservigs Skibrede, ved og i Over\vær/ af de i Gaar benevnte Rettens Personer.

 

Hvorda!   blev Thinglæst følgende Docomenter:!!

  No: 1. Skjøde  datteret 8de Juni 1825  fra Mikkel Johnsen Svarttvæt til Sønnen Aalvor Mikkelsen, paa 1 Løb Smør , 1 Huud, 1 Faarskind i Gaarden Svarttvæt for 200 Sp.

  2. Ditto af 7de Juni 1825 fra Asbjørn Andersen Instænæs til Anders Asbjørnsen paa ½ Løb 3 Mrk Smør, 5/12 Huud, et Faarskind og 1 Kalvskind i Gaarden Instenæs for 90 Sp.

  3. Auctions Skjøde fra Auctions Directeuren til Lars Larsen Mogestad paa 1 Pd 18 ½ Mrk Smør i Gaarden Rogde for 728 Sp.

  4. Bøxxelbrev!! af 6te Juni 1825 fra Provst Hertzberg til Anders A: Indstenes paa ½ Løb Smør, 1 Kalvskind og 1 Faarskind, i Gaarden Indstenæs  med Reversal af ditto datto  og Landskylds Bog,

 

1825: 450b

 

  No: 5. Bøxxelbrev af ditto Dato fra John Johannesen Villuhre til Viglik Thommasen Reinsnaas paa ½ Løb Smør i Gaarden Isberg  med Reversal af ditto datto  og Landskyldsbog

  No: 6. Constitution fra Søndre Bergenhuus Amt af 15de Febr: 1825, til Lars Johannesen Age, til som Lensmand at være adjungeret.

  No: 7. Fæstesæddel af 1ste Juni 1825, fra Richold Kongsthuen i Graven  til Johannes Samsonsen paa Pladset Hestegieldene  med Reversal af 8de Juni 1825.

  No: 8. Ditto af 25 Februari 1825, fra Samson Iversen Strand til Elling Olsen Gjordahl paa et Huusmands Plads under Strand med Reversal af ditto datto.

  No: 9. Ditto af 6te Juni 1825 fra Ole Ingebrigtsen Apold til Mikkel Pedersen Stanna paa et Huusmands Plads  Flesie kaldet  under Apold  med Reversal af ditto Datto.

  No: 10. Ditto \af 7. Juni 1825/ fra Ole Thommassen Rensnaas til Jørgen Nielsen Freim paa et Støls Beite under Gaarden Rensnaas med Reversal af ditto Datto.

  11. Vilkaarbrev fra Viglik{…} Thommassen Rensnaas til Johannes Ellingsen Isberg og Hustrue Thørbjør paa 15 Aar datteret 6. Juni 1825.

  12 Ditto af ditto Datto fra Ysteen Ysteensen Rattheig til Sjur Olsen Tveismen og Hustrue Gøa paa Levetid.

  13. Panteobligation  datteret 6te Juni 1825  fra Peder Heljessen Aasen til Knud Borgenøstet paa 300 Sp:  mod 1ste Prioritet i Debitors Brug i Gaarden Aasen

  14. Ditto af Ditto Datto fra Jørgen Nielsen Freim til Thommas M: Skjegedal paa 100 Sp:  mod anden Prioritet i Debitors Ejende Brug i Gaarden Freim.

  15. Ditto af 7de Juni 1825 fra Iver Larsen Bustethuen til Halsteen Maage paa 60 Sp  mod anden Prioritet{s} i Debitors ejende Brug i Gaarden Bustethuen

  16. Ditto af ditto Datto fra Knud Johnsen Hauge til Tosten Jaransen Meeland  stor 100 Sp

  17. Ditto af 7de Juni 25!! (1825) fra Niels Olsen Grøve til Lars Baarsen Berge  stor 50 Sp:  mod anden Prioritet i Gaarden Grøve.

  18. Ditto af ditto Datto [fra] Peder Johnsen Rogde  stor 200 Sp: mod 1ste Prioritet i Gaarden Rogde til Ole Haldorsen Helleland.

  19. Ditto af 8de Juni 1825 fra Peder Larsen Maagestad til Isach Dagsen Aagsen paa 200 Sp:  mod 1ste Prioritets Panteret i Gaarden Ma\a/gestad.

  20. Commissions Forlig af 12te August 1824 imellem Gaardene Bustethuen  Bakke med flere Gaarde om Beitningen.

  21. Ditto af 9de Juni 1824 imellem Gaardene Øvre børve  Sandstøe, Trappethuen  Milxex(?) (Midtre?) og Nedre Sexe om Grændserne for deres Stølsbeite.

  22. Ditto af 8de Martz 1825, mellem Ole Rogde og Iver Bøe, og Røthe  hvor ved først nævnte tilstod sist nævnte hans Skyldige 45 Sp 3 ort 20 s:  og lovede at betale samme til Paaske 1825.

  23. Bevilling  datteret 2de Februari 1825  for Guri Samsonsdatter Digrenes at hensidde i Uskiftet Boe  og i tilfælde Skifte  da at skifte med samfrender

  24. Testamente af 1ste April 1823, oprettet af Aase Amundsdatter Tvesme  samt Comfirmation paa samme af 22de April 1823.

  25. Afkald  datteret 6te Juni 1825, fra Britte Olsdatter Siæggedalen til hendes Formynder paa 10 Sp 89 s:

  26. Ditto  ditto Datto  fra Anders Asbjørnsen Indstenes  som gift med Myndtlingen Magnilde Pedersdatter Urheim, paa 11 Sp 80 s: efter Peder A: Urheim.

  27. Ditto  ditto datto  fra Lars Thostensen Seliestad med Curator  paa 9 Sp 85 s: efter Tosten Larsen Seljestad.

  28. Ditto  ditto datto, fra Maritha Johannesdatter Mauge med Tilsynsværge stor 18 Sp 79 1/8 s:  efter Torbjørn Mikkelsen Mauge og Christie Pd!! Mauge.

  29. Ditto  ditto datto  fra Britta Larsdatter Storaas for Renterne af hendes Arv i Stads obligationen No: 631, efter Lars A: Storaas og M Ad Storaas

  30.  Ditto  7de Juni 25!! (1825)  fra Elling Halgremsen Hause  som gift med Cecelia Olsdatter  i Species 33 Sp 101 ¼ s, i Skifte efter Ole Joh: indre Jaastad

  31. Ditto  ditto datto  fra Torjels Brynjelsen Vigene paa 7 Sp 13 ¾ s efter Bryjel!! Johnsen Vigene.

  32.  Ditto af 24de Mai 1825, fra Johannes Aamundsen Brandstvedt efter Fuldmagt fra Thore Vignesen og Amund Vignesen for en Gave til Beløb 19 Rb: 4 s N: V:  efter Brithe Sølfesdatter Saallesnesset

  33. Ditto  7de Juni 1825, fra Niels Thommasen Brandstvet for Fader Arv 7 Sp: 106 ½ s:

 

1825: 451

 

  34. Lodsæddel fra Ingebor Olsdtr: Tjoflaat med Lauverge  for 12 Spd 118 s: efter Johannes Nielsen Tjoflaat  datteret 7de Juni 1825

  35. Do:  hvorved Ingebor Olsdtr: Tjoflaat med Lauverges Skamtykke!! (Samtykke) inde sidder med Niels Johannesens Løsøre 23 Spd 90 s: efter Johannes N: Tjoflaat. ditto Dato

  36. Do:  af Dato 6te Juni 1825, hvorved Jacob Haldorsen Mauge indesidder med 55 Spd 35 s tilhørende Ole Larsen Ekhamrene efter Lars Olsen Ekhamrene.

  37. Do:  af Ditto Dato  hvorved Torkel Eliasen Langesæter indesidder med Gjøre Sjovatsdtr: Hallanger og Christie Sjovatsdtr: Hallangers Løsøre 44 Spd 20 s:

  38. Do:  af Ditto Dato  hvorved Haldor Olsen Helleland indesidder med Datteren Guri Haldorsdtrs: Løsøre til Beløb 51 Spd 115 Skil: efter Moderen Guro.

  39. Do:  af Ditto Dato  hvorved John Johannesen Wilure indesidder med Bank\indskud og/ Løsøret 60 Spd 15 s: tilhørende hans Børn Jon Jonsen og Ole Jonsen Vilure efter Moderen Kari Johansdtr: Wilure.

  40. Do:  af Ditto Dato  hvorved Torbjørn Johannesen Mauge tilstaaer at indesidde med Løsøret 27 Spd 77 Skl: tilhørende Marta Larsdtr: efter Faderen Lars Olsen Ettremsnesset.

  41. Do:  af Ditto Dato  hvorved Iver Pedersen Ettremsnesset tilstaar at indesidde med det Løsøre 29 Spd 45 s:, Daniel Iversen tilhørende efter Moderen Ingebor Tostensdtr:

  42. Do:  af Ditto Dato  hvorved Samson Samsonsen Isberg tilstaaer at indesidde med Løsøret tilhørende Anna Samsonsdtr: Isberg  til Beløb 14 Spd 58 1/8 Sk: efter Moderen.

  43. Do:  af 12 Marts 1825  hvorved Provst Hertzberg tilstaaer at indesidde med sine Døttres Lina Marie og Johannes Magarite Hertzbergs Løsøre 442 Spd 8 s: efter Moderen Marie Elisabet Hertzberg.

Derefter blev aflyst følgende Documenter.

  No: 1.  Aflysning paa en Obligation udstædt af Peder Johnsen Rogde  datteret 8de December 1819  fra Ole Haldorsen Helland  80 Sp  datteret 7de Juni 25!! (1825)

  No: 2. Obligations Aflysning fra Helje Heljesen Jaastad paa 150 Spd hos Peder Johnsen Rogde  datteret 7de Juni 1825

  No: 3. Aflysning fra Ole Haldorsen Espe Christen Olsen Hovland  Viglik Hansen Sexsing!! (Sexe) og Knud Haldorsen Oppedal paa 400 Spd: hos Ole Jacobsen Rogde  Datteret 20de Mai 1825.

  No: 4. Aflysning fra Ole Haldorsen Espe paa 100 Sp hos {Jørgen} \Orm/ Heljesen Øvreland  datteret 7de Juni 1825.

 

Da ingen meldte sig for Retten med videre blev Retten hermed hævet.

A v W S Koren          Mikkel Halstensen Lofthuus, Ole Johnsen Age, Lars Asbjørnsen Age

og Lars Larsen Bleie  begge med iholdt Pen.

 

 

Justits Sag mod Ole Jacobsen Rogde

Aar 1825  den 13de Juni  blev \Extra/ Retten sadt paa Sorenskriver Gaarden Helleland  og betjent ved stædets Sorenskriver i Overværelse af Laugrettesmændene Iver Christensen Ejdnæss og Ole Larsen Helleland  for at behandle en af Amtet befalet Sag mod Ole Jacobsen Rogde for ulovlig Adfærd under en Executions Forretning.

  Hvorda! mødte Procurator Baade, som befalet Actor  og fremlagde a:  skriftlig Stevning af 27de April dette Aar  forsynet med Berammelses Paategning  og Stevnevidnernes Attest om Lovlig Forkyndelse.   b:  et under 14de Februari dette Aar her under Jurisdictionen optaget

 

1825: 451b

 

Forhør  hvorpaa er tegnet Amtets Ordre af 9de April sidstleden til nærværende Sags Anlæg, samt Beskikkelse for Lensmand Johannes Jørgensen Berven til  som Defensor for Angjeldende  at tage Møde i Sagen.   Stevningen var Comparenten begjærende læst og acteret  men Forhøret vedhæftes den i sin Tid udstædende Domsacta.   hvornæst han udbad sig at samtlige Indstevnte saavel Angjeldende Ole Jacobsen Rogde som de øvrige indstevnte Persone for Retten maatte blive paaraabte  for at kunne erfare hvorvidt de tage Møde eller ei.   Stevningen blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Angjeldende Ole Jacobsen Rogde tillige med hans Defensor mødte tilstæde  Angjeldende frie for Band og Tvang,  saa mødte og alle øvrige Indstevnte  undtagen Hr: Foged Vidsten samt Lensmand Aga  paa hvis Vegne mødte dennes Søn  adjungeret Lensmand Lars Johannessen Aga, der meldte at hans Fader formedelst en Tilfældig Beskadigelse i den ene Fod ikke selv kan møde hvilket er Retten bekjendt, saaledes at forholde sig rigtig.

  Actor anmærkede at den i Stevningen engang som Lensmand og engang uden saadant Prædicat nævnte Ole Øriansen Holkesvig  er en og den samme Person, men har af Actor været antaget for 2 forskillige Personer. Actor dernæst fremstillede Angjeldende Ole Jacobsen Rogde  for hvem; han begjæreede, med den Forklaring, som han har afgivet under Forhøret oplæst  hvilken nu blev ham forelæst  den han vedstod aldeles rigtig  og at han havde intet enten at tage fra eller lægge til denne hans under Forhøret afgivne Forklaring.

  Actor fremstillede som

  1ste Vidne Askild Vikliksen Aakre, der og som første Deponent under Forhøret har afgivet Forklaring, blev forelæst hans der afgivne, hvilken han vedstod rigtig  og paa Actors Tilspørgende om Angjeldende Ole Rogde ommeldte Tid havde noget Værge i sine Hænder  svarede Vidnet Nei,  og da ingen havde videre at tilspørge Vidnet, som var bleven paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, stadfæstede nu sit Provs Rigtighed med Lovens Eed, afskeediget.

  2det Vidne Peder Johnsen Rogde, blev forelæst dets som 2den Deponent under Forhøret afgivne Forklaring  den han vedstod fuldkommen rigtig, og  i Følge den; ham og øvrige indstevnte Vidner forelæste Eedens Forklaring af Lovbogen og given Paamindelse om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed  stadfæstede hans Provs Rigtighed med Lovens Eed,   for (før) Afhørte 1ste Vidne fremstod nu atter og declarerede, at han intet havde imod Rigtigheden af dette Vidnes Forklaring, for saavidt det indeholder nogen mere Nøiagtighed end det af ham afgivne, da det er rigtig at 1ste Vidne tog i Angjeldende og lagde ham paa Gulvet; men kan i Øvrigt ei nøie erindre eller gav Agt paa hvorledes af enhver blev handlet imod Ham,   begge afskeedigede.

  3die Vidne Sigri Hansdtr: Rogde, der som 3die Deponent under Forhøret har aflagt Forklaring  hvilken blev hende forelæst, den hun med Lovens Eed stadfæstede  og erklærede intet \at/ kunde enten tage fra eller lægge til.   Afskeediget.

  4de Vidne Lensmand Ole Øriansen Holkesvig, der som 4de Deponent har aflagt Forklaring under Forhøret, den han vedstod rigtig.   Anklagede med Defensor nedlagde Indsigelse mod dette Vidnes Eedfæstelse  paa Grund af at dette Vidne i Foreening med Lars Sysen have været Aarsag til, Anklagedes ubesindige Forhold mod Rettens

 

1825: 452

 

Middel ved forud falskelig at behandle Anklagede, gjøre han beskjænket og opholde ham med urigtige Løfter, \til/ hvilket at bevise han nødes at begjære Sagen udsadt naar Actor har behandlet Sagen fra sin Side. Actor  som fandt de af Defensor og Angjeldende anbragte Grunde for Negtelsen af Vidnets Eedfæstelse denne Sag aldeles uvedkommende, maatte paastaa at Vidnet bliver i Eedtaget.

  Retten Eragtet,  da det ikke nu kan skjønnes hvorvidt Anklagedes her anførte Grunde kan have nogen Gyldighed  og Vidnet være indviklet anten som Aarsag eller Deeltager i den paaankede Forbrydelse, saa udsættes dette Vidnes Eedfæstelse indtil Anklagede har ladet afhøre Contra Vidner.   Denne Eragtning blev Parterne forelæst  og Vidnet for denne Gang afskeediget

  5te Vidne  Lars Knudsen Sysen, blev forelæst hans under Forhøret som 5te Deponent afgivne Forklaring, som Vidnet vedstod rigtig; men da Anklagede gjorde samme Indsigelse mod dette Vidnes Eedfæstelse som med forestaaende, blev samme ligeledes eragtet udsadt indtil Anklagede har ladet afhøre hans Fornøden agtende Contravidner.

  6te Vidne Johannes Johannessen Age, blev forelæst sin under Forhøret afgivne Forklaring, den han vedstod rigtig  og stadfæstede den med Lovens Eed afskeediget.

  7de Vidne Torbjør Larsd:  Anklagedes Hustrue, blev forelæst sin under Forhøret som 7de Deponent afgivne Erklæring, den hun vedstod rigtig  og intet videre at vide, og da Actor fandt det upassende under nærværende Sag at affordre Vidnet at bekræfte sin Forklaring med Eed saa blev Vidnet demmitteret

  8de Vidne Guri Vikliksd: Sexe  der som 8de Deponent i Forhøret har aflagt Forklaring den \der/ nu for hende blev oplæst  og af hende som aldeles rigtig med Lovens Eed stadfæstet  hvorhos hun under sin aflagde Eed lagde til at {Kisten skulde} Anklagede raapte omhandlede Tid at Kisten ikke skulde Lukkes op førend Jacob Jacobsen (: Anklagedes Broder :)  kom tilstæde.   Vidste ei videre   Afskediget.

  9de Vidne Nils Nilsen Rogde  sagde sig 42 Aar gammel, ubeslægtet til Angjeldende boende paa samme Gaard som han har i dette Aar nødt Alterets Sachramente.   Forklarede paa Tilspørgende at han ikke var tilstæde eller hjemme ved sit Huus den Gang, den her omhandlede Executionsforretning skal være passeret, ved derfor intet som Øienvidne hvad da passerede, men han ved kun efter Fortelling at en Kiste  som til Vidnet var indsadt i Sikkerhed for nogle Penge Anklagede skyldte Vidnets Stefader, skal under bemeldte Executions Forretning være bleven hentet tilbage til Anklagedes Huus.   Vidste intet videre til Oplysning, bekræftede sin Forklaring med Lovens Eed afskeediget.

  16de!! (10de) Vidne  Jacob Jacobsen Rogde  sagde sig 35 Aar gammel  en Broder til Angjeldende,  forklarede at han ikke var tilstæde den Tid heromhandlede Executionsforretning foregik, vidste intet om det passerede, hvilket han stadfæstede med Lovens Eed.   Afskeediget.

 

1825: 452b

 

  Actor som ikke havde flere Vidner at føre og var kommen i Erfaring om at Angjeldende, saavelsom hans Defensor agter at begegne Sagen ved Contraindstevning, maatte opfordre ham til at erklære sig om de vedblive at paastaa Sagen udsadt  og i saa Fald forbeholdt Comparenten sig alt videre fornødent.

  Anklagede begjærede Sagen udsadt for at føre Contravidner  og da det ene af de Vidner, han agter fornødent at føre  er fraværende paa en Reise  hvorfra han ei kan ventes tilbage førend om 6 til 8te Uger saa maatte han begjære den udsadt indtil Mandagen den 8de August førstkommende.   I Anledning heraf at Anklagede forlangte en saa lang Udsættelse begjærede Retten at Anklagede skulde opgive Navnlig den nu fraværende Person han agtede at indkalde til Vidne og hvor samme nu var henreist  paa det Retten kunde sættes istand til nogenledes at bedømme hvorvidt den forlangte lange Udsættelse ikkun er en Udflugt til Sagens Forhaling.   Anklagede declarerede at den nu Fraværende han agter at indkalde og afhøre er Michel Jacobsen Krogevig, der nu reiser om i Christiansands Stift for at opkjøbe Qveg at sette i Græsgang paa Fjeldene til Slagt  hvorfore det ikke kan vides naar han kommer tilbage forend omtrendt den angivne Tid.

  Actor fremlagde en fra Provst og Ridder Hertsberg under Dags Dato udstæd Attest, angaaende Angjeldendes Alder og moralske Forhold, {den han} hvilken nu blev læst og indtages her  saalydende #   Actor  paa Grund af det Passerede  fandt sig beføiet til foreløpig at nedlægge saadan Paastand at Tiltalte ved Dom tilpligtes at udreede, de i Lovens 1 – 22 – 31 bestemte Bøder  foruden Skyds og Diæt, samt Sallarium, det sidste efter Dommerens Skjøn  eller nærmere Paastand om Udsættelse maatte blive bevilget  forbeholdende sig i Øvrigt alt videre fornødent.

  Anklagede vedblev sin Paastand om Udsættelse.

  Retten Eragtede   Paa Grund af de af Angjeldende anførte Omstændigheder  og den lange Vei imellem Actor og her hvor Sagen behandles  af 12 ½ Miil, som i Tilfælde forgjæves Udsættelse ville medføre betydelige Omkostninger, saa bevilges denne Sag udsadt til den af Anklagede forlangte Tid  Mandagen den 8de August førstkommende  at foretages her paa Helleland;  hvilken Eragtning blev Parterne forelæst.

  Actor erholdt efter Forlangende Forhøret udlaant.

  hermed blev for denne Gang sluttet.

A v W S Koren       Iver Christensen Eidnæss, Ole Larsen Helleland   begge med iholdt Pen.

 

 

Aar 1825  den 24de Juni  blev Retten sadt paa Sorenskriver Gaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende udnævnte eedsorne Laugrettes mænd  sc: Ole Haldorsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen Helleland og Ole Larsen Helleland, for at afsige Domme, i de paa nyelig sluttede Sommerting til Doms optagne Sager.

 

Hvor da

I Sagen  Folio 443, Jens Pedersen Hylden contra Lars Haldorsen Spaanheim  blev afsagt saadan

Dom

Jens Pedersen Hylden har under nærværende Sag indkaldet Lars Haldorsen Spaanheim til at betale sig til Ræst skyldige 1 Spd 3 Ort 16 s  og da Kravets Rigtighed ikke er modsagt, saa bliver:

 

1825: 453

 

Kjendt for Ret   Indstevnte Lars Haldorsen Spaanheim ipligtes herved at betale til Citanten Jens Pedersen Hylden det paastevnte Krav med 1 Spd 3 Ort 15 sk, og i Processens Omkostninger 2  (: to :) Spd, saa betaler han og de lovbefalede Bøder for ei at have mødt ved Forligelsescommitionen, i Betragtning af at han er en infoldig Bondemand  kuns med 2 Spd \til Ulvigs Sogns Fattigcasse/ Alt Idømte efterkommes under Executionstvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

 

I Sagen:  Ole Mikkelsen Askene mod Torjels Torjelsen Eitrem  blev afsagt saadan

Dom:

Ved nærværende Sag har Ole Mikkelsen Askene sagsøgt Torjels Torjelsen Ettrem til at godtgjøre og udbetale sig Halvedelen af de Omkostninger som Citanten har anvent paa Takkelagen til et af dem tilsammen tilhørende Jagtfartøje.   Ved de under Sagen førte Vidner  hvoraf 1ste og 2det Vidne vare tilstæde da Citanten solgte Halvedelen i bemeldte Fartøje til Sagvolderen, er det godtgjort, at Sagvolderen derfor skulde betale 255 Spd  hvilke Penge efter begge Parters Forening skulde anvendes til at indkjøbe den fornødne Takelage til Fartøjet; ligesom og Parterne  i Tilfælde af at der skulle overskyde noget af de 255 Spd efterat den fornødne Takelage var anskaffet, skulle dele Overskuddet lige imellem sig. Derimod existerede der ingen utrykkelig Forening om hvorledes der skulle forholdes i Tilfælde af at den af Sagvolderen erlagte Kjøbesumma for Halvedelen i Jagten ikke skulle blive tilstrækkelig til den fornødne Takkelages anskaffelse; Men i det Handelen blev afsluttet, forbeholdt Klageren sig, hos Sagvolderen at erholde godtgjort Halvedelen i Omkostninger{ne}, som til Takkelagens Anskaffelse oversteeg de ommeldte 255 Spd  uagtet dette af Citanten i Vidnernes Overværelse, utrykkelig blev sagt, saa svarede dog Sagvolderen intet dertil, hvorfor han maae ansees hertil at have givet sit stiltiende Samtykke, da det i modsadt Fald, dog havde været hans Pligt at benægte Citantens Paastand.   Det synes og at være en Følge af Sagens Natur  at dersom Parterne skal have en lige Ejendomsret i Fartøjet, saa maae de og have en lige Andeel i de Omkostninger og Fordeler som deraf flyde. Citanten har saaledes paastaaet sig godtgjort, Halvedelen i de anvente Omkostninger, til bemældte Takelages Indkjøb, som oversteeg de ommeldte 255 Spd  med 21 Spd 60 Skl:  Sagvolderen har vel erklæret sig uvidende om denne Regnings Rigtighed, men aldeles ikke modsagt den

  thi Kjendes for Ret:  Indstevnte Torjuls Torjulsen Ettrem ipligtes herved at udbetale Citanten Ole Mikkelsen Askene Halvedelen i de til det omhandlede Fartøjes Takelages Indkjøb, ommeldte 21 Spd 60 Skil:  der af Citanten er udlagt mere end de omforenede 255 Spd, saa betaler han og denne Processens Omkostninger skadesløs med 4 Spd.   Alt efterkommes under Executionstvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

 

I Polletie Sagen mod Knud Johannesen Digrenes Folio 450  blev afsagt saadan

Dom

Ifølge indgivne Klage fra Svend Knudsen Mauge er Knud Johannesen Digrenes ved en Politieret sadt under Tiltale for ulovlig Brendeviins Salg.   Ved de 2de afhørte Hoved vidner er det vel godtgjort at Anklagede engang havde hos Klageren fordret Betaling for noget Brændeviin, dog uden at han da angav hvori Betalingen skulde \be/staae.   Derimod er det ved 2de {Hoved} \afhørte/ Contravidner godtgjort at Anklageren i Forening med Klageren  i Bergen havde kjøbt noget Brændeviin som skulde af Sagvolderen  Anklageren selv  og flere  afbenyttes paa Vinter Silde fiskeriet, og at Anklagede derfor havde gjort Udlæg. Dette Brændeviin var da bleven benyttet {…..} dels til eget Brug, og dels til, efter den paa Fidskeriet almindelig brugelige Maade at skjenke Fidskerne, som derfor igjen forærer dem Sild, hvilket Dommeren ej finder at henhøre under Lovens Bud af 1ste Juli 1816  hvorfore det ei heller kan ansees for nogen strafskyldig Handling at fordre det saaledes godtgjorte Udlæg tilbage   Andet Brændeviins Salg er ei den Anklagede overbeviist.

  thi Kjendes for Ret:  Anklagede Knud Johannesen Digrenes bør for Poletiets Tiltale i denne Sag frie at være, dog udreder han alle af denne Proces \lovlig/ flydende Omkostninger, efter fremleverede og af Amtet aproberede Regninger, imod Regres til at søge disse erstattet hos Klageren Svend Knudsen Maage.   Alt efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Executions Tvang.

 

1825: 453b

 

A v W S Koren          Ole Haldorsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen

Helleland, Ole Larsen Helleland,  alle 4re med paaholden Pen.

 

 

Justits Tingsvine!! (-vidne) om en falsk Bankoseddel.

Aar 1825  den 1ste Juli  blev extraret sadt paa Sorenskriver Gaarden Helleland af Stædets Sorenskriver og de udnævnte edsorne Laugrettesmænd Ole Larsen Helleland og Iver Christensen Eidnes for  efter Amtets Ordre af 30te April sidstleden  at optage et Justits Tingsvidne mod Hans Torsen Wigene for at skal have villet udgive en falsk Bankosæddel

  Hvorda: Paa den beskikkede Actor  Her Procurator Baades Vegne mødte Ove Holm der fremstillede Tiltalte Hans Torsen Wigene fri for Band og Tvang, saa vare og tilstæde den for ham beskikkede Defensor  Lensmand Ole Knudsen Tved  for at iagtage Angjeldendes Tarv

  Hr: Holm fremlagde  No: 1. Forbemeldte Amtets Ordre af 30te April sidstleden.   No: 2. Hrr: Procurator Langes Skrivelse til Amtet af 27de samme Maaned,   3. Den af Hrr: Procurator Baade udstyrede Justits Stevning til denne Sags Foretagelse.   Bemeldte 3 Documenter med deres Paategning bleve oplæst og indtages her saalydende  ###   Endelig fremlagde Actor et under 21de April sidstleden inden Bergens Poletie Ret optaget Forhør i den her omhandlede Sag, hvilket Forhør i sin Tid bliver at vedhefte dette Tingsvidne.

  Anklagede Hans Torsen Wigene blev forelæst hans under bemeldte Forhør afgivne, som han vedstod rigtig, og havde intet  enten at tage fra eller lægge til,  og til forskjellige Spørgsmaale af Rettens Administrator  afgav ingen nermere Oplysning end at han aldeles ikke kjændte den Pige  af hvem han modtog omhandlede falske Bankosæddel, som nu blev ham foreviist den han vedkjente at være den samme og declarerede at uagtet han bemeldte Tid ikke modtog flere Bankosædler af Pigen end den ene  faldt det ham ikke ind at den var {beskjænket} \{….}/ \Falsk/. Han havde eller\s/ ikke givet Pigen 64 skil: tilbage, som han gjorde. Han kan ikke nægte at han var noget Beskjænket da han modtog Sæddelen  men om hand end havde været aldeles ædrue  havde han dog ikke haft Kundskab at skjønne at Sæddelen var falsk.   Kunne intet videre til Oplysning afgive   blev forelæst det her afgivne, som han vedstod rigtig,   traadte til Side

  Derefter fremstod de indkaldte Vidner Ole Gundersen Torsnes, Endre Torbjørnsen Molven og Johannes Ommundsen Handegaard; hvilke bleve alle tre bleve paamindet om Eedens Vigtig!! (Vigtighed) og Straf for Meened  og der efter med oprakte Fingre og Saligheds Eed lovede at ville vidne Sandhed og intet fordølge og fordreie.

  1ste Widne Ole Gundersen Torsnes {forklarede} blev forelæst hans under forbemeldte Forhør afgivne Forklaring  som han under sin afgivne Eed vedstod at være aldeles rigtig, hvorhos han paa nermere Tilspørgende forklarede at Anklagede Hans Torsen Wigene vel var beskjænket da han modtog omhandlede Sæddel  men dog ei mere en han syntes at kunne styre sig og vide hvad han gjorde,  om han hørte at Endre Torbjørnsen Molven sagde at han frygtede den var falsk, ved Vidnet ei at bedømme eller forklare;  Endre sagde tillige at Sæddelen var saa skidden og styg \at/ han

 

1825: 454

 

ikke vilde have den. Angjeldende Hans Torsen \Vigene/ gav ham derpaa en Anden, beholdt selv den herom handlede formentlig falske Sæddel, {og}  \Derpaa Angjeldende ……(?) Seddelen/ laante ……(?) han hos Vidnet ½ Spd  som han tilligemed 4 Skl: gav Pigen tilbage paa den nu falske fundne Sæddel.   Angjældende Hans Wigene fremstod og declarerede at han omhandlede Tid aldeles ikke hørte at Endre Molven yttrede Tvivl at Sæddelen var falsk  men at han sagde den var saa skidden og styg, han vilde ikke have den, hvorfore han gav \ham/ en anden i den Stæd.   Vidnet Ole Torsnes forklarede videre at han ved at Anklagede senere hen paa Dagen {da} blev mere beskjænket da han gav Sæddelen ud men Vidnet var ei tilstæde da han udgav den, og ved altsaa ikke hvor beskjænket han da var.   Vidste intet videre til Oplysning  vedstod sit Prov rigtigt,   afskediget.

  2det Vidne Endre Torbjørnsen Molven  blev forelæst hans i omhandlede Forhør afgivne Forklaring, som han vedstod aldeles rigtig, og declarerede derhos at han ikke var tilstæde den gang Anklagede modtog omhandlede Sæddel  ei heller den Gang Anklagede ville udgive den, da den blev anholdt.  Hvorvit han hørte at Vidnet ansaa den for falsk  ved Vidnet ikke, men da Vidnet sagde:  den var saa styg, han vilde ej have den, han vilde have en anden, svarede Angjeldende  du kan saa faae, og leverede en anden han havde. Flere Sædler saae han ikke hos Angjeldende.   Vidste intet videre   afskediget.

  3de Vidne  Johannes Ommundsen Handegaard  blev forelæst hans under omhandlede Forhør afgivne Forklaring  den han vedstod rigtig, og lagde til at han saae Sæddelen den Gang Angjeldende modtog den, men uagtet Vidnet den gang ei var beskjænket faldt det samme dog aldeles ikk!! (ikke) in at den var falsk.  Angjældende som modtog Sæddelen  var temmelig beskjænket samme Tid  men dog ei mere end han syntes at kunne styre sine Handlinger. Da han vilde udgive den  {var} og blev anholdt, var Vidnet ei tilstæde  og veed ei hvormeget beskjænket Angjældende dengang var.   Dette Vidne  tillige med begge foranførte Vidner  declarerede at de aldeles ikke ved  eller imindste Maade har Formodning om  at Angjældende har haft eller har flere falske Bankosædler end den heromhandlede i Retten for{r}eviste.   Vidnet vedstod sit Prov rigtig   afskediget.

  Actor declarerede ingen flere Vidner at vide til Afhørsel  og fremlagde nu Attest fra Hrr: Provst Kars om den Tiltaltes Alder og Levnet  datteret den 17de forrige Maaned  der blev oplæst og indtages her  saalydende #   Actor nedlagde Paastand om ved den Endelige Dom at tilkjendes et billigt Salarium  foruden Skyds med videre efter Amtest!! (Amtets) Aprobation, hvorhos han {…..} \begjærede/ dette Tings vidne Slottet og Amtet tilstillet direkte fra Sorenskriveren.

  Defensor declarerede at han haaber at af de førte Vidner vil være oplyst at Angjældende paa en uskyldig og uvitterlig Maade er kommen i Besiddelse af den omhandlede falske Bankosæddel, og ligesaa uskyldig og uvidende har villet udgive den da han ikke hørte eller gav agt paa Endre Torbjørnsen Molvens yttrede Formening om at {…} den var falsk; Han havde ellers ikke saa godvillig givet en anden i Stædet  uden at beklage sig eller tale om dens Falskhed.   Defensor tilligemed Angjældende paastod at Anklagede motte frifindes  ei allene for al Tiltale  men og fra alle Sagens Omkostninger  og declarerede Angjældende at han {ha} aldeles ikke havde hørt at der var falske Spd Sædler i Omløb  hvorfore han heller ikke troede den falsk.   Defensor paastod sig ved den endelige Dom tilkjendt et billigt Salarium samt Skyds med videre.

  {Her} Derefter blev af Retten eragtet   da ingen har videre at tilføre bliver dette Tingsvidne hermed sluttet. A v W S Koren

Ole Larsen Helleland og Iver Christensen Eidnes. begge med iholdt Pen.

 

1825: 454b

 

 

Forhør over Ole Helliesen Jaastad.

Aar 1825  den 26de Julii  blev Retten sadt paa Sorenskrivergaarden Helleland ved mig  Sorenskriver Koren  og følgende tvende eedsorne Laugrettesmænd Endre Jensen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland, for efter Amtets Ordre af 28de f: M: at optage et Forhør om at Ole Helliesen Jaastad, skal have ført bedervet Sild til Bergen og solgt til Hr: Kjøbmand Michael Vallem.

  Hvorda mødte for Retten indstevnte anklagede Ole Helliesen Jorstad  eller Jaastad frie for Baand og Tvang.

  Sorenskriveren fremlagde  No: 1. forbemelte Amtets Ordre til dette Forhørs Optagelse   No: 2. Extract af en Bergens Byesthingssag imellem her anklagede Ole Helliesen Jaastad og Hr: Kjøbmand Michal Vallem. No: 3.  {Ens} En Skrivelse af 2de Januar sidstleden, fra den constituerede Poletie mester  Stiftsretsassessor Lassen, til Justitiarius i Bergens Poletieret  Hr: Præsident Klangenberg.   No: 4.  En Skrivelse fra Hr: Præsident Klangenberg af 20de f: M:, til søndre Bergenhuus Amt. Endelig  No: 5.  Sorenskriverens Indkaldelse af alle Vedkommende til dette Forhørs Optagelse. Hvilke samtlige Documenter nu for angjeldende bleve oplæste  og hvoraf Amtets Ordre No: 1 og Indkaldelsen No: 5, indtages her  saalydende  ##   De øvrige 3 vedheftes denne Acte

  Angjeldende Ole Helliesen Jaastad, der havde hørt alt foranførte oplæse, declarerede paa forskjellige Spørgsmaale, at han er i sit 23de Aars Alder, er fød af ægte Forældre Gaardmand Hellie Thomassen Jaastad og Hustrue Britha Johannesdatter, af hvilke han nød en christsømmelig Opdragelse og blev confirmeret i sit 17de Aars Alders  og opholder sig nu i hans Broder Torjulses Huus, der besidder hans afdøde Faders Gaard Jaastad her i Kingservigs Præstegjeld. Angjeldende har aldrig veret tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse.  Forklarede videre, at han ejer en Jagt i Fællig med sin Broder Lars Helliesen Jaastad.  I sidst afvigte Vinter leiede Comparenten med sin Broders Samtykke de tvende Personer Ole Sjursen Tvesme, der i det fremlagde Forhør og Poletieret Justitiariuss Skrivelse mueligen(?) er givet Navnet Festad, tilligemed Ole Bottolfsen Hesthammer med sig, for ved dem at reise til Sildehandel.  Comparenten foretog da adskillige Reiser med bemelte Jagt og Folk fra Hav Kanten indtil Bergen med frisk  og noget saltet  Vaarsild. Den ene af Reiserne  formodentlig i Februari Maaned  solgte Comparenten sine hele Ladning frisk Vaarsild til Hr: Kjøbmand Michael Vallems Handelgesell Rasmus Nilsen, men en anden ved Navn Andreas Roytz modtog Silden optalt. Det var en Onsdag Middag silden blev solgt. Rasmus Nilsen spurgte Comparenten hvad Tid silden var indtaget i Fartøiet, hvortil han svarede sidstleden Mandag  hvilket den og var, undtagen 8 á 9000  der baade var bleven fidsket og indtaget {om} Løverdagen forud, hvilket Comparenten da ei erindrede at nævne, men var forvisset om at den var ubeskadiget og forsvarlig god, saavelsom al den øvrige. Rasmus kjøbte da al Silden for 18 s pr: 100  og 2 Kander Brendeviin paa det Hele.  Om Eftermiddagen faldt Priserne betydelig paa Silden, da en mængde Fartøier med Sild, den Dag kom til Bergen. Dette  og intet andet  troer Comparenten sig overbevist om ene var Aarsag i at Andreas Reutz og de øvrige Kjøbmandens Arbeids folk, sloge Vrag paa Silden, pillede nogle faae enkelte isøndertraadde beskadigede Sild, som fandtes paa Bunden af Fartøiet, opsamledes i en Pøs eller Bøtte  og foreviste henanden!! (hinanden) dem og paastod Silden bedervet.  Comparenten benegtede Silden at vere bedervet  og sagde da, at ingen Sild var ældre end at den var fanget Løverdagen, og samme Dag, den første Qvantum indtaget 8 á 9000 Stykker, {..} men de paastod Silden bedervet  og sagde derhos at de havde hørt Priserne falde, især Andreas, at Comparenten havde paa bemelte Silds Priis bedraget Hr: Vallem over 20 Spd af Lommen  og da omtrent 23000 Stykker Sild var opkastet, negtede han aldeles at modtage flere, hvorover Comparenten sendte hans leiede Karl paa Fartøiet  Ole Sjursen Tvesme  indtil Hr: Kjøbmand Vallem selv, tilligemed en liden Dreng med et Brev fra Andreas Reutz for at høre og tale med ham om han ei vilde vedstaae Handelen og modtage det hele Qvantum. Den lille Dreng gik ind med Brevet  men Comparentens Bud fik ikke tale med Vallem. Den lille Dreng kom derimod ud fra ham, med den Efterretning at der ei maatte losses mere, af Fartøiet, men at Comparenten maatte forblive urørt med Lasten til næste Morgen, og Andreas Reutz sagde, at der skulde komme Vrager at see, og bedømme Silden, men der kom aldeles ingen Vrager ned paa Comparentens Fartøi, uagtet de pamindte!! (paamindte) Andreas Reutz herom  men langt hen paa Formiddagen foregav Andreas Reutz, at Vrager havde veret paa Salteboden og beseet den modtagne Sild, der var saa ring og bedervet at han intet mere vilde have eller modtage  og at de kunde reise hvor de vilde med deres Sild.  Hermed gik Tiden hen til Middag, hvorfor Comparenten om Eftermiddagen, solgte noget lidet af den tilbagehavede Sild til nogle Folk fra Landet  og resten  omtrent 12000 Sild  til Skipper Andersen, der siden har fortalt Comparenten at Silden blev saltet, ved Vragning befunden god  og udført med anden Sild.

 

1825: 455

 

Comparenten er forsikret om at Silden var god  og kom Løverdagen nye fanget samme Dag ind i Fartøiet og var aldeles ikke deriblant nogen enten i Søen død eller paa andre Maader bedervet Sild. Comparenten benegtede og modsagde nu aldeles Rigtigheden af 1ste Vidne Anders Madsens Udsigende, at Comparenten skulle have sagt at han havde 8 á 9 Tønder gammel Sild som var fisket 4 á 5 Dage førend den der laae ovenpaa, ligeledes de Ord:  ”naar jeg tilstaaer Sandheden tager man vel den hele Qvantum,”  hvilket alt Comparenten aldeles negtede at have sagt.  Ligeledes benegtede Comparenten aldeles at have tilbudet Andreas Reutz en strikket Nattrøie og Penge i Douseur, hvis han vilde modtage det hele Qvantum Sild, tvertimod havde Comparenten  som ovenanført  sagt, hvad Tid den ældste Sild var saltet og indtaget.  Endelig, foranlediget af Rettens Administrator  declarerede Comparenten at den i fremlagde Bergens Byetings Udskrift i 4de Spørgsmaal benevnte Ole Jordal  ikke vides at vere, eller kan vere nogen anden end nerverende Comparent Ole Helliesen Jaastad  der overalt er anført for Jorstad.   Da Comparenten intet mere havde at tilføre, blev han forelæst sin her afgivne Forklaring, som han vedstod rigtig tilført.

  Derefter fremstod som:

  1ste Deponent Ole Sjursen Tvesme, der nu tjener paa Gaarden Reisæter, der i de fremlagde Documenter ved Feiltagelse er kaldet Feestne, sagde sig Halvsødskende barn til forestaaende Comparent, da forestaaende Comparents Fader og Deponentens Moder vare Halvsødskende, sagde sig videre i 26de Aars Alder  og i denne Maaned at have nødt Alterens Sacramente,   forklarede sig i et og alt overeensstemmende med forestaaende Comparent, {h} undtagen hvad angik, hvorvidt forestaaende Comparent skal have sagt at endeel af Silden underst var 4re á 5 Dage ældre end den øverste  og at  ”naar han tilstod Sandheden, haabede han at den hele Qvantum blev taget”  og at han skal have buden Dueseur til Andreas Reutz, hvis al Silden blev modtaget, hvilket Comparenten har benegtet  og Deponenten ei heller nogensinde hørt ham sige. Deponenten forklarede videre, at da der af Andreas Reytz blev klaget paa Sildens Godhed  tilbød Deponenten ham paa forestaaende Comparents Vegne, at ville tage Silden tilbage, hvis han ikke var fornøiet med den, hvortil Routz svarede Nei!, ikke med mindre du betaler mig Tønder og Salt for hvad der er saltet.  Dette negtede Deponenten; dengang var noget saltet og noget usaltet. Deponenten vidste intet videre til Oplysning   Afskediget.

  2den Deponent, Ole Bottolfsen Hesthammer, sagde sig ubeslegtet til Angjeldende Ole Helliesen Jaastad  omtrent 30 Aar gammel; nød Alterens Sacramente for omtrent 4 Uger siden,   forklarede sig i et og alt overeensstemmende med angjeldende Ole Helliesen Jaastad  og erklerede at han ligesom forestaaende Deponent, aldeles ikke hørte Ole Jaastad sige at den underste Sild var 4re á 5 Dage ældre end den øverste, men ved at den underste var fanget og indtaget Løverdagen  og den øverste Mandagen, ei heller hørte han Angjeldende tilbyde, enten Spittetroer, Penge eller andet i Dueseur om al Silden blev modtaget. Vidnet vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

  Angjeldende Ole H. Jaastad begjerede tilført, at han maatte forundre sig over hvorledes Vidnerne, der ere førte for Byethinget under Hovedsagen mellem han og Vallem om den heromhandlede Silds Betaling, ifølge fremlagde Extract fra Bergens Byethingsret  har kunnet under deres Eed bevidne at den omhandlede Sild var bedervet  og tillægge Angjeldende Ord og Udsigelser, han aldrig har sagt.  At Silden var ubedervet og fuldkommen god til Saltning som Kjøbmandsgods, haaber Comparenten vil kunne vidnes og bevises af Hr: Skipper Andersen, der kjøbte den ældste og underste Sild  og hans Arbeids folk, samt af Hr: Handelsbestyrer Lorentz Vesenberg, der var ombord hos Comparenten og saae den slump Sild Andersen kjøbte, samme Dag som den af ham blev kjøbt, hvilke forhaabentlig af Poletiet blive indkaldte til at give Oplysning i denne Sag, hvis Poletiesag bliver anlagt.

  Ingen havde videre at tilføre  hvorfore blev

  eragtet Dette Forhør bliver hermed sluttet og skal snarest muelig blive Amtet i beskreven Form tilstillet.

A v W S Koren    Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland.  begge med iholdt Pen.

 

 

Fortsættelse af Justits Sagen mod Ole Jacobsen Rogde  Fo: 452

Aar 1825  den 8de August  blev Retten sadt paa Sorenskriverens Gaard Helleland af Stædets Sorenskriver og de tvende Laugrettesmænd Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen Helleland  for at behandle den {af} ved seneste Udsættelse til i Dag udsadte Justits Sag mod Ole Jacobsen Rogde for ulovlig Forhold under en Executions forretning

  Hvor da mødte for Retten Actor  Hrr: Procurator Baade, saa møtte og tiltalte Ole Jacobsen Rode!! (Rogde) frie for Band og Tvang  tilligemed

 

1825: 455b

 

hans Defensor  Lehnsmand Berven.

  Samtlige Mødende declarerede, hvad og er Retten nøje bekjændt  at Lehnsmand Johannes Aga for nærværende Tid er dødelig syg, hvorfaare!! han ei kan møde her for Retten

  Anklagede Ole Rogde fremlagde nu 3 Stevne Attester, den ene  hvor ved John Johannesen Aarhuus og Mikkel Jacobsen Krageviig ere indstevnte at afgive Vidnesbyrd i denne Sag. Den anden hvorved Johannes Johannesen Aga ligeledes som Vidne er indstevnt. Den 3.  hvorved Lehnsmand Holkesviig \og Lars K: Holmen/ er indstevnt her til i Dag under denne Sag er indstevnt at anhøre Vidne.  I anledning sidstmeldte Varselsæddel fremlagde Sorenskriveren en ham tilhendekommen Skrivelse af 6te denne Maaned af forbemeldte Lehnsmand Holkesviig, hvilken Skrivelse tilligemed foranførte 3 Stevneattester bleve oplæste og indtages her saalydende  ###   I anledning forestaaende Skrivelse fra Lehnsmand Holkesviig  og den fremlagde Attest om hans Indkaldelse her til i Dag declarerede Lars Knudsen Holmen, at formedelst det beskikkede Stevnevidne Ole Nielsen Haaeims Fravær paa en Reise  havde det andet beskikkede Stevnevidne Rikkold Torblaae seet sig nødt til at med tage sin Naboe Gjermund Torblaae til at stevne i den fraværendes Stæd, da der ei i Ulviigs Sogn  hvor Lehnsmanden boer  er flere Stevnevidner foruden Lehnsmanden.   Sorenskriveren fandt sig beføjet her at bevidne at der for Ulvigs Sogn  hvor Lehmand!! Holkesviig boer  ikke for nærværende Tid, er  foruden Lehnsmanden selv  flere beskikkede Stevnevidner end Rikkold Torblaae og Ole Haaeim  og at Gjermund Tor-!! Torblaae ikke har aflagt Eed som Stevnevidne.

  Anklagede \Ole Rogde/ fremstillede nu til Afhørelse, som Contra vidner  Johannes Johannesen Aga, John Johannesen Aarhuus, Mikkel Jacobsen Kraageviig, Asgjel Wigleicsen Aakre og Jacob Jacobsen Rogde hvilke samtlige 5 bleve paaminde om Eedens Vigtighed og Straf for Meened, og blev oplæst {og} Edens Forklaring af Lovbogen. Aflagde derefter alle hver for sig Lovens Eed at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie.   Actor  saavel som Lars Sysen  nu Holmen erklærede dem villig at anhøre de fremstillede Vidner.

  1ste Contra Widne  Johannes Johannesen Aga  sagde sig i sit 41de Aars Alder  og indeværende Aar at have nødt Alterens Sachramente, blev efter Angjældendes Forlangende forelæst 2det Hovedvidne Peder Johnsen Rogdes, 3de Hovedvidne Sigri Hansdtr: Rogdes, og 8de Hovedvidne Guro Vigleichesdtr: Sexes Forklaringer under Forhøret og i denne Sag afgivne Vidnesbyrde, hvor efter og det af ham selv opgivne som 6te Deponent i Forhøret og 6te Vidne under Sagens Behandling afgivne Vidnesbyrd  hvorefter Vidnet declarerede at han aldeles intet mere vidste end hvad han forhen har forklaret, og har Vidnet aldeles intet seet at Anklagede blev slaget under Omhandlede Executions forretning, men vel at Lehnsmand Holkesvig holdt ham under Hagen.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet.   Afskediget.

  2det Contra Vidne  Asgjeld Wigleichessen Aakre  der som 1ste Deponent og Hovedvidne er bleven afhørt, blev forelæst hans før afgivne Vidnesbyrd, som han vedstod rigtig; og paa nermere Tilspørgende af Angjældende declarerede at han omhandlede Tid, saae at Lehnsmand Ole Holkesviig holdt Angjældende under Hagen saa hart at Vidnet hørte at Angjælden!! ei kunde faa raabe højt da Mælet var ham betaget, men at Angjældende blev slagen  saae Vidnet ikke.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet   afskediget

  3de Contra Widne  John Johannesen Aarhuus, sagde sig i sit 38de Aars Alder  og indeværende Aar{s Alder} at have nydt Al-

 

1825: 456

 

terens Sachramente.   Forklarede paa Tilspørgende af Angjældende  at Dagen før den her omhandlede Execution blev foretaget, kom Vidnet gaaende forbi en her ustevnt Mands Huus, hvor Vidnet traf Lehnsmand Holkesviig  der bad Vidnet føye sig ind i Huset  hvilket Vidnet gjorde, og var da tilstæde i Huset her anklagede Ole Rogde, samt Lars Sysen eller Holmen  og hørte da Vidnet at her angjældende Ole Rogde, samtalede med Lars Sysen eller Holmen og Lehns: Holkesviig om at han ville stille dem Caution eller levere Vahrer for hvad han endnu resterede Dem, men om de kom til nogen Forening herom hørte Vidnet ikke, men hørte at der blev talt om at de næste Dag paa Rogde vilde søge at gjøre Forsøg. Vidnet vidste intet videre til Oplysning vedstod sit forelæste Prov rigtig under den aflagde Eed, og afskediget  da ingen havde videre at tilspørge ham.

  4de Contra Vidne  Mikkel Jacobsen Kraageviig, sagde sig i sit 23de Aars Alder, og indeværende Aar, at have nydt Alterens Sachramente,   Declarerede paa Anklagedes Tilspørgende  at Vidnet aldeles intet kan erindre, hvad enten det har hørt eller ikke hørt af Lehnsmand Holkesviig og Lars Sysen at vise dem af, at de havde gjort det godt ved her omhandlede Executions forretning.   Angjældende havde intet videre at tilspørge Vidnet   afskediget.

  5te Contra Vidne  Jacob Jacobsen Rogde  der forhen som 10de Hovedvidne er afhørt. Forklarede paa Anklagedes Tilspørgende: at samme Dag som omhandlede Execution foriges!! (foretoges?), forend Lehnsmand Aga ankom at afholde Executionen, tilbød Vidnet, at gaae i Caution for Anklagede hans Broder, men da Lars Sysen sagde at han vilde have alle Vidnets Ejendele i Sikkerhed for de resterende 10 Spd uagtet Lars Sysen selv declarerede Vidnets \Ejendele/ {..d} værd 100 Spd, saa ansaae Vidnet hans Fordring ubillig{t} og derfor ingen Caution indgik. Vidnet vedstod sit forelæste Prov rigtig tilført   afskediget.

  Anklagede erklærede ingen flere Vidner at have til Afhørelse for nærværende Tid men ville anhøre hvad Actor havde at iretteføre  og forbeholdt sig alt lovligt.

  Actor fremstillede det forhen som 5te Hovedvidne afhørte Lars Knudsen Sysen eller Holmen  og udbad sig at denne motte blive forelæst sin under sagen afgivne Forklaring, og da de i Dag fra Angjældendes Side førte Vidner ikke give Anledning til at nægte føromtalte Vidnes eedfæstelse, saa motte Comparenten udbede sig at det fremstillede Vidne med Lovens Eed motte bekrefte sin afgivne Forklaring.   Lars Sysen blev forelæst hans egen under Hovedsagen afgivne Forklaring, som og 1ste Deponent Asgjæld Wigleiksen Aakre, og 4de Deponent  Lehnsmand Ole Ørjansen Holkesviig, saavel under Forhøret som Sagen afgivne Forklaring, hvorefter Vidnet vedstod sit før afgivne Prov rigtig, sagde sig intet videre til Oplysning at vide  og efterat være forelæst Edens Forklaring af Lovbogen og paamindet om Straf for Meened, stadfæstede sit her afgivne Prov med opragte Fingre og saligheds Eed.   {da} Ingen havde videre at tilspørge Vidnet Afskediget.

  Defensor med Angjældende nedlagde Indsigelse mod dette Vidnes Gyldighed paa Grund af at det maae ansees for Sagvolder og Part i Sagen.

  Actor som fandt det nødvendigt at det før afhørte Hoved vidne  Lehnsmand Ole Ørjansen Holkesviig med Eed bekrefter sin afgivne Forklaring  motte i den Anledning begjære Sagen udsadt til en Tid som

 

1825: 456b

 

Dommeren berammer, for efter nye Indstevning at faae Vidnet indkaldet om fornødiges til yderligere Forklaring og Eedfæstelse

  Defensor og Angjældende ned lagde Indsigelse mod den forlangte Udsættelse og det tilsigtede Vidnes Eedfæstelse.

  Actor paastod Udsættelsen.

  Retten eragtede   Denne Sag bevilges udsadt til Foretagelse her paa Helleland Onsdagen den 7de September førstkommende.   Denne Eragtning blev Parterne forelæst; og dermed for denne Gang sluttet.

A v W S Koren            Endre Jensen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland begge med

                                     iholdt Pen.

 

 

 

Maaneds Ting for Hardanger begyndt den 5te September.

Aar 1825  den 5te September, blev Retten sadt paa Tingstædet Helleland til det sædvanlige Maanedstings Afholdelse for Hardanger  Lehnets og Lyseklosters Gods, og blev Retten betjent ved Stædets Dommer  Sorenskriver Koren  i Overværelse af Laugrettes mændene Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Ommund Pedersen Lofthuus og Sjur Eriksen Lofthuus

 

Hvorda!   blev publiceret følgende Anordninger

  1. Provisorisk Anordning Anordning!! angaaende Handel  datteret [ ? ?  ]

  2.  Do: af 31te Maii  hvorved Indførsel af Heste indtil videre forbydes.

  3.  Do: af 27de April  angaaende Nedsættelse af Tolden paa Engelsk og Lyneborgs Salt

  4. Placat  som bestemmer Skatten paa Formue og Næring til Rigsbanks sedlernes Indløsning  datteret 9de Maii 1825.

  5. Circulaire fra Polletie og Justitsdepartementet, datteret 26 Maii 1825  angaaende Sportel beregning af Taxationer i Skifte.

 

Gammel Sag  Fol: 448, 449.  Christen Hovland med flere af

Gaardene Qvalnæss og Hovland mod Gaarden Mauges Opsiddere.

Af Hovedcitanterne mødte Christen Hovland og Helje Qvalnæss  som paa egne og Øvriges Vegne ædskede Sagen irette  og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om mudtlig!! (mundtlig) i continuation at have indstevnt deres Vedderparter  Knud Larsen, Johannes Haldorsen og Torbjørn Johannessen, alle af Gaarden Mauge, til her for Retten at høre Vidner og Beviser og lide Dom til i Følge et imellem denne Sags Parter indgaaet Forliig at udrede den derved bestemte Mulkt for den paaankede Beitning paa Fjeldstølen Bjørnebotten, samt at svare denne Sags Omkostninger med videre,   hvilken Attest blev oplæst og indtages her  saalydende  #.

  Af Sagvolderne mødte Knud Larsen, Johannes Haldorsen  og paa Torbjørn Johannessens Vegne mødte dennes Farbroder Ole Haldorsen Espe, som anhørte forbemeldte Attest oplæse, vedtog Lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Hovedcitanterne videre havde at iretteføre.

  Hovedcitanterne fremstillede nu til Afhørelse indstevnte Sagvolder Johannes Haldorsen Mauges Hustrue Sigri Eriksd:  4de Hovedvidne, som de forlangede eedfæstet og afhørt.   Contracitanten tilligemed Vidnet nedlagde Indsigelse, mod hendes eedfæstelse og Afhørelse paa Grund af at hun er hans Hustrue, der er Sagvolder  og ligeledes Stedmoder til Sagvolderen Torbjørn, og Sagen angaar Pengebøder og Skades erstatning.    Hovedcitanterne vedblev sin Paastand.     Retten Eragtede.  Paa Grund af de anførte Omstændigheder, kan dette Vidne ei i denne Sag eedfæste sit Udsigende; men hendes Forklaring, bevilges tilført Protocollen uden Eedfæstelse.    Paa Tilspørgende declarerede Vidnet, at i de 3de sidste Aar  alt siden Foraaret 1822  har hendes Stedsøn  Sagvolderen Torbjørn Johannessen  styret det hele Brug  1 Bpd 2 Mark

 

1825: 457

 

Smør  13/22 Løber Salt  13/55 Huud i Gaarden Mauge, som hendes Ægtefælle forhen har ejet  og de solgte og overdrog i Brug til hans Søn  bemeldte Torbjørn; hvilken Torbjørn, siden har brugt og bestyret Gaarden  og ene svaret alle dens Udredelser og Skatter; men hendes Ægtefælle Johannes og hun have hjulpet ham med Gaardens Arbeide  og derfor haft nogle flere Chræature og Indtægter af Gaarden end deres accorderede Levekaar.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, hvorfor hun  uden at edfæste hendes Forklaring  blev afskeediget.

  Hovedcitanterne declarerede ingen flere Vidner at have at afhøre, fremleverede deres skriftlige Indlæg i denne Sag  datteret 2de denne Maaned  hvorved de indlod Sagen til Doms under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges.   Bemeldte Indlæg blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Contracitanterne henholdt sig til deres forhen Tilførte, og det fremlagde Tingsvidne af 20de October 1823, der angaar den Strækning Gaarden Mauges Opsiddere nu benytte til Fjeldbeite, hvilket Tingsvidne de nu atter foreviste, der godtgjør at den Strækning, de nu benytter  er en langt anden Ejendom og Strækning end den i Anledning hvilken det af Hovedcitanterne paaberaabte Forliig angaar, og ligger paa en langt anden Kant af Citanternes Sætterbeiter end den foromhandlede  hvorfore de paastaa!! dem aldeles frie fundne for Citanternes ubeføiede Søgsmaal  og tilkjendt Erstatning efter Dommerens Skjøn for denne paaførte Sags Omkostninger, da Citanternes Chræature har langt mere fornærmet Sagvolderne end Sagvoldernes Chræature have fornærmet Citanterne   hermed indlod de og Sagen fra deres Side Rettens Dom.

  Eragtet Sagen optages til Doms.

  For Continuationsstevningens Indcammination 1 Spd 28 s.   for en Eragtning 12 s:   et Vidne.

 

Gammel Sag  Fol: 447  Anders Larsen Ringøen mod Provst Hertsberg.

Begge Parter mødte.

  Hr: Provsten fremleverede en Skrivelse fra Hr: Gennerallieutenant og Commandeur af Sverordenen (Sveaordenen?) med mere  Lovzou  datteret 5te Julij sidstleden  med deri paaberaapt Hr: Capitain Beichemans Skrivelse  som viser at ingen Attest kan tilveiebringes om hvorvidt Østen Østensen Rateig har været Soldat i Friebattallionen eller ikke  hvilke 2de Skrivelser Hr: Provsten bad vedhæftet den orriginale Acte efter at de for Retten vare oplæste. Paa Grund af at det tilsigtede ikke ved Attest er at oplyse, var Hr: Provsten begjærende at Retten vilde eedfæste og som Vidner afhøre:  Samson Johnsen Lutro og Lars Ystensen Rateig,   bemeldte tvende fremstode og aflagde Eed efter at være formanede til Sandheds Udsigende, hvorefter de under deres Saligheds Eed bekræftede, at her omhandlede Østen Østensen Rateig tilligemed begge Vidnerne en og samme Dag saavidt de erindrer i Aaret 1813  bleve udtaget indskrevet, som Soldat ved Friebattallionen  og aflagde samme Dag med dem sin troskabs Eed som Soldat.   Hr: Provsten declarerede at han nu har bevist at omhandlede Østen Østensen, som han har byxlet til  ligesaavel var Soldat som Anders Larsen.   Paa Citantens Tilspørgende declarerede Vidnerne at ommeldte Østen aldrig saavidt de ved  blev udcommenderet eller gjorde nogen Krigstjeneste, da ikkun de ældste bleve udcommanderede; men ei den hele Friebattallion.   Citanten anmærkede at den ene af Vidnerne er omhandlede Østens Broder.   Hr: Provsten erklærede at han ville kunne skaffe mangfoldige Vidner om Rigtigheden af at Østen har været Soldat ved Friebattallionen; men han anseer det ikke fornødent  og vil derfor ei vidløftig gjøre Sagen.

  Citanten declarerede og paastod at da han er Ejer, saa maa han og tilkomme Andeel i Gaarden og dens Huuser  og paastaar sig derfor tilkjendt

 

1825: 457b

 

Rettighed ved den endelige Dom til at faa udskiftet hvad Andeel af Gaarden og dens Huser, som Retten maatte finde rigtig at bør tilfalde ham for hans Landskylds Ejendom {i}med Herlighedseieren af Byxelen.   I Anledning heraf fremlagde han nu forrige Bruger Tomas Sjursens Skjøde  datteret 27de October 1813, ..(?) Landskylden af dette samme Brug, som han troer end videre vil bevise hans Ejendomsret til Anpart af Gaarden og dens Huser bemeldte Skjøde bliver i sin Tid at vedhæfte denne Acte.

  Begge Parter declarerede at de ville forsøge en mindelig Foreening om hvorvidt de kunde med Omhandlede Østen Østensen komme i Foreening om at heromhandlede Jordeparts Brug og Benyttelse blev delt mellem dem med Bennefeciarii Samtykke  og til den Ende begjærede de Sagen udsadt til førstkommende Høsteting for Kingservigs Skibbrede  under den Bestemmelse at samtlige Parter da møder uden Indstevning og den udeblivende maa selv tilskrive sig hans manglende Tilsvar naar Sagen da paastaaes og optages til Doms;

  Retten eragtede.  Den her forlangte Udsættelse bevilges med de anførte Betingelser.   Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

  Betalt for 2 Vidner 32 s:   for Udsættelsen 12 s:

 

Gammel Sag  Folio 444

Sagvolderen Ole Nielsen Haaheim mødte i Retten tilstæde og i Følge den ham sidstl: forundte Udsættelse fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til i Dag at have contra indstevnet Lars Knudsen Sysen  for under deres mellem dem verserende Sag at giøre sine contra Pretentioner gieldende,   der efter fremlagde han Forligelses commisionens Attest  der viser at Sagen for saavidt contra Pretentionerne angaaer som uforligt er henviist til Afgiørelse ved Rettergang   disse Documenter, bleve paa Citantens Forlangende oplæste og indtages her  saalydende ##

  Hovedcitanten var i Retten personlig tilstæde og vedtog lovlig Varsel  hvorimod han benægtede Søgsmaalets Rigtighed  og vilde for Øvrigt afvarte hvad videre contra Citanten ved indstevnte Vidner agtede at oplyse.

  Contra Citanten bemerkede at det indstevnte Vidne Ole Ricolsen Vignæs var saa syg og sengeliggende at han ei i Dag kunde give Møde  hvor imod han var begjærende de øvrige indstevnte Vidner fremkalte edfæstede og afhørte,  og fremstod som

  1. Vidne Anna Knudsdtr: Sysen  der efter given Formaning om Sanheds Udsigende aflagde Lovens Ed med Løvte om at vidne Sanhed, og intet fordølge eller fordreie. Hun forklarede sig 40 Aar gammel  og sidst afvigte Foraar nød hun sidst Alterens Sakkramente  og er en Søster til Hovedcitanten.   Hun declarerede sig aldeles uvidende til endel hende af Contra citanten forelagte Spørgsmaale  og ved kuns at hendes Broder og Contra citanten havde Samhandel  men ved aldeles ikke at hendes Broder skylder det ringeste til Citanten.   Vidne{rne}t blev derpaa med \Parternes/ Samtykke dimiterit,

  De øvrige indstevnte Vidner frafaldt contra Citanten  saanær som Ole Ricolsen.  Der efter fremstillede han som godvillig mødende

  2det Vidne John Hansen Ødven  der aflagde Lovens Ed med Løfte om at vidne Sanhed. Han forklarede sig 44 Aar gammel  og Sagens Parter ubeslægtet.   I Aaret 1812 Datoen erindrer ei Vidnet  var han i Forening med Ole Ricolsen Vignæs tilstæde paa Gaarden Hagestad  og bleve de da af denne Sags Parter taget til Vidne paa at hoved Citanten efter opgjort Mellemregning skulle skylde til Contra Citanten 293 Rigdaler!! 3 mrk 10 s

 

1825: 458

 

men i hvilken Myntsort erindrer han ikke   om der siden er betalt noget paa denne Gjeld ved ei Vidnet  hvor efter han blev med Parternes Samtykke demiteret

  3die Vidne Anfin Johannessen Haaheim  der aflagde Lovens Ed med Løfte om at vidne Sanhed og intet fordølge eller fordreie  han sagde sig 36 Aar gammel  og Sagens Parter ubeslægtet,   Vidnet ved ei videre til denne Sags Oplysning end at Sagens Parter har drevet Handel sammen, men aldeles ikke om hvem af Parterne der skylte {..} eller havde til gode hos hinanden,  Vidnet blev derpaa med Parternes Samtykke dimiteret

  contra Citanten havde ei nu flere Vidner at afhøre, men maatte begiære Sagen udsat til førstkommende Høsteting for Gravens Skibrede  for at til veiebringe nærmere Oplysning i Sagen.

  Hovedcitanten bevilgede den forlangte Udsættelse

  eragtet Sagen udsættes til den forlangte Tid,

  Contracitanten betalede Indc: 1 Spd 28 [s:]   3 Vidner  40 s: for en Udsættelse 12 s:   afgaar tilgodehavende 20 s:   betalte Tilsvarspenge 40 s:

 

Gammel Sag  Folio 445  Torsten Olsen Sæet!! (Sæd) mod Hans Jacobsen Tvedt.

Hovedcitanten Torsten Olsen Sæet mødte i Retten tilstæde og fremlagde ifølge den ham forundte Udsættelse Stevnevidnernes Attest om ved mundtlig Varsel i Continuation af hoved Stevnemaalet til i Dag at have indkaldt Hans Jacobsen Tvedt for at anhøre de indstevnte Vidners Forklaring angaaende den paastevnte Baad,   Attesten blev oplæst og indtages her  saalydende,

  Hans Jacobsen Tvedt var personlig i Retten tilstæde og vedtog lovlig Varsel  og vilde paahøre de agtende afhørte Vidner,

  Hovedcitanten derefter bad afhørt de i Attesten indstevnte Vidner.

  Dommeren maatte bemærke, at det nu indstevnte Vidne Lars Jacobsen Medhuus allerede ved Sagens forrige Behandling paa de der opgivne Grunde var bleven afvist som \u/lovfast Vidne  hvor for han naturligviis i Dag ei heller kunne blive at afhøre  men hans Ret til Kost og Tæring og Erstatning af ubillige Reiseutgifter forbeholdes og af Vidnet paastaaes ved den endelige Dom godtgjort efter Dommerens Skiøn,   derpaa fremstod som

  4de Hovedvidne  Nils Andersen Tvedt, der under sin aflagde Eed forklarede sig omtrent 51 Aar gammel og en Morbroder til Contra Citanten. Vidnet ved intet til denne Sags Oplysning, da han paa den Tid det paastevnte skulde være passeret  laae syg og ei kunde komme af sit Huus; men da Contracitanten kom tilbage fra den Tur  paa hvilken han var mistænkt for at have benyttet Hovedcitantens Baad, foregav han for Vidnet at han paa denne Reise havde benyttet det her under Sagen afhørte Vidne Svend Jallens Baad  og at han herom var forligt med Svend.   Videre vidste Vidnet ei til Oplysning  men blev med Parternes Samtykke afskeediget.

  5te Vidne Jacob Olsen Tved, der efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed  og forklarede sig 65 Aar gammel  og Sødskendebarn til Contracitantens Fader.   Han ved aldeles intet videre at forklare til denne Sags Oplysning end at hans Søn Lars Jacobsen Medhuus var med Contracitanten paa den Reise hvortil de ere beskyldte for at skulle have benyttet Hovedcitantens Baad; men da han  (: Sønnen :)  kom tilbage  sagde han at de havde brugt Svend Jallens Baad, men aldeles ikke Hovedcitantens, og foreholdt Vidnet ham at dersom de vare skyldige i at have taget Hovedcitantens Baad  da skulde de forlige sig med ham; men Sønnen benægtede

 

1825: 458b

 

bestandigt heri at have gjordt sig skyldig.   Videre vidste ei Vidnet til Oplysning afskeediget.

  6te Vidne Torfind Olsen Hatle  aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, sagde sig 55 Aar gammel  og Sødskendebarn til Contracitanten.   Vidnet ved aldeles ingen Beskeed om at Contracitanten skal have gjordt sig skyldig i det paastevnte, men har hørt dette som Løst Snak. Videre vidste han ikke til Oplysning afskeediget.

  Hovedcitanten var begjærende Sagen optaget til Doms under Paastand som forhen nedlagt.

  Contracitanten undergav ligeledes fra sin Side Rettens Dom, og modsagde og benægtede alt ulovlig og ubevist, samt haabede sig friekjendt for Hovedcitantens ubeføiede Tiltale  og tilkjendt i Processens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

  Eragtet Sagen optages til Doms.

  betalt Indcammination 1 Spd 28 [s:]   for 3 Vidner 24 s:

 

Da ingen havde videre for i Aften for Retten at andrage  saa blev hermed for i Aften sluttet og Tingets Fortsættelse udsadt til i Morgen.

A v W S Koren          Ommund Pedersen Lofthuus, Sjur Eriksen Lofthuus, Endre Jensen

Helleland, Sjur Samsonsen Helleland,   alle med iholdt Pen

 

Næste Dag 1825  den 6te September  continuerede Maanedstinget for Hardanger  Lehnets og Lyseklosters Gods paa Tingstædet Helleland  og blev Retten betjent ved de samme Rettens Personer som i Gaar.

 

Hvorda!   blev foretaget

Nye Sag

Tobias Haldorsen Ejdnæss mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Elling Jacobsen Vellure at see sig overbevist og lide Dom til at betale Citanten skyldige 24 Spd med Renter og Omkostninger,   ligesaa fremlagde han Attest fra vedkommende Forligelses commition  at Sagen derfra til Rettergang er henvist.   Bemeldte 2de Attester blev oplæst og indtages her  saalydende  ##

  Indstevnte Elling Jacobsen Vellure  selv tilstæde anhørte foranførte  og nægte aldeles at skylde til Citanten det paasøgte.

  Citanten derefter frem leverede et af Sagvolderens Broder Østen Jacobsen Vellure udstædt Bevis paa slet Papiir, hvor paa tillige findes den Paategning, at Citanten skal modtage 24 Spd. som god(?) Betaling hos Elling Jacobsen Vellure. Begge disse Paategninger er af Regjeringen forsynet med særskildt Stempling.   Bemeldte Beviis blev oplæst og indtages her  saalydende  #. Citanten henholdt sig altsaa til det fremlagde Bevis  i hvis Følge han formenede med rette hos Sagvolderen at tilgodekomme de paastevnte 24 Spd.

  Sagvolderen paastod  allerede at have udbetalt saa meget af Bevisets paalydende Summa som han med rette skylder, og nægtede altsaa at betale det her paastevnte Krav, saa meget mere som han aldrig har givet sit Samtykke til af den skyldige Summa at betale noget til nærværende Sags Citant.

  Citanten var begjærende Sagen optaget til Doms, hvorunder han haabede sig tilkjendt den paastevnte Summa  saavelsom i Processens Omkostninger 4re Specidalere.

  Sagvolderen begjærede Sagen udsadt for at godtgjøre at han havde betalt alt hvad han efter det fremlagde Beviis skylder til sin Broder  saa at han ei med Rette kunde give nogen Anviisning paa ham.

  Eragtet Sagen udsættes til førstkommende Høsteting for Hardanger.

  Citanten betalede Indcam: 1 Spd 28 [s:]   Sagvolderen 40 s: i Tilsvarspenge  og for en Udsættelse 12 s.

 

Nye Sag

For Ole Vraalsen Gryting mødte for Retten Knud Haldorsen Oppedahl og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til i Dag at have indstevnet Torjer Gundersen Vellure

 

1825: 459

 

for at see sig overbevist og lide Dom for skyldige til Citanten 30 Specidalere  med videre efter Attestens Formeld.   Videre fremlagde han en under 14de April 1819 fra Kingservigs Præstegjelds Forligelsescommition udstædt Attest  der viser at Sagen som uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang.   Disse Documenter bleve oplæste og indtages her Saalydende  ##

  Sagvolderen vedtog lovlig Varsel, men maatte producere!! (provocere?) Knud Oppedahl til at fremlægge sin Fuldmagt  der godtgjør hans Competance til at møde i nærværende Sag  og dersom han ei kunde forevise en saadan  saa maatte han paastaa Sagen fra Retten afvist  saa meget mere som Forligelsescommitionens Attest er udstæd 1819  altsaa meget for gammel til nu at producere i Retten, han kunde saaledes ikke indlade sig i Sagens Realia forinden nyt Forlig ved Forligelsescommitionen var prøvet.

  Knud Oppedahl declarerede at han ingen Fuldmagt havde at forevise.

  Eragtet paa de af Sagvolderen opgivne Grunde blev Sagen fra Retten afviist til nye Behandling ved Forligelsescommitionen. Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

  Sagsøgeren betalede Indcammination 1 Spd 28 s:  Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:   for en Eragtning 12 s:

 

Derefter blev Tinglæst følgende Documenter

  No: 1. Skiøde af 5te September 1825 fra Johannes Brigtsen Østensøe og Søn Ole Johannessen  til Johannes Olsen Hause paa 2 Bpd 18 Mrk Smør  ½ Hud  M: B: i Gaarden Hause for 6?0 Spd

  2.  Do: af 3die Sept: 1825 fra Lars Johannessen Qvæstad til Johannes Johnsen (Johansen?) \paa/ 1 Bpd 16 ½ Mrk Smør  ¼ Hud  ¼ Løb Salt i Qvæstad for 500 Spd

  3.  Obligation af 5te September 1825 fra Conrad Siursen Lægreid til Hans Elkjen  stor 64 Spd 108 s  mod Pant i en Deel Løsøre.

  4.  Do: af Do: Dato fra John Jonsen Aga til Jacob Haldorsen Maage  stor 33 Spd mod første prioritets Pant [i] endeel Løsøre

  5. Udskiftning af 30te October 1824 imellem Knud Toresen og Sven Olsen af Gaarden Østerhagen i Røldal.

  6.  Do: af 28 April 1825 imellem Sven Aslaksen og Jacob Iversen af Gaarden Ystenæs.

  7. Commissions Forlig af 9de August 1825 imellem Ole Haldorsen Helleland og Elling Jacobsen Velure.

  8. Afkald af 2den Julii 1825 fra Torsten Johannessen Svaasand, som gift med Anna Pedersdtr:  for af!! 19 Spd 20 5/8 s.

Derefter blev aflyst følgende Obligationer:

  No: 1. Qvittering af 5te September 1825 fra Lars Knudsen Syse for 50 Spd  som han i Følge Obligation fra Bryniel Espeland havde til gode.

  2.  Do: af Ditto Dato fra Lars Knuds: Syse for 100 Spd som han i Følge Obligation fra Bryniel Espeland havde til gode.

  3.  Do: af Ditto Dato fra Elling Nielsen Langesæter for 300 Spd  som han i Følge Obligation fra Johannes Østensøe havde til gode.

  4.  Do: af Ditto Dato fra Elling Nielsen Langesæter for 200 Spd  som han i Følge Obligation fra Johannes Østensøe havde til gode.

  5.  Do: af 25de Junii 1825 fra Ørians Ølversen Sexe for 370 Rbd S: V:  som han efter Obligation fra Mons Johnss: nedre Sexe havde til gode

 

Da ingen efter 3 Ganges Udraab, meldte sig for Retten, saa blev Thinget hævet og Protocollen underskrevet.

A v W S Koren          Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Sjur Eriksen

Lofthuus og Omund Pedersen Lofthuus   alle med iholdt Pen.

 

1825: 459b

 

 

Continuation af Justitssagen mod Ole Rogde  F: 456

Aar 1825  den 7de September  blev Extraret sadt paa Sorenskriver Gaarden Helleland af Stædets Sorenskriver og de eedsvorne Laugrettesmænd Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen Helleland, for i Følge seneste Udsættelse at behandle Justitssagen mod Ole Jacobsen Rogde for Lovstridigt Forhold under en Executions Forretning.

  Hvorda! mødte Procurator Baade, som befalet Actor  og fremstillede, de før afhørte Vidne  Lensmand Ole Øriansen Holkesvig  hvem han bad forelæst sin afgivne Forklaring  samt samme  saavelsom hvad han videre til Oplysning maatte være vidende  beediget.   Comparenten maatte ellers Anmærke at den udstyrede Continuations Stevning ikke var tilbagekommet ved hans Afreise fra sit Hjem  og derfor heller ikke kunde fremlægge samme.

  Anklagede Ole Rogde blev lovlig paaraabt; men mødte ikke; men derimod mødte hans Defensor for at iagttage den Angjeldendes Tarv.

  Lensmand Ole Øriansen Holkesvig fremstod nu som

  4de Hovedvidne, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed  aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed, blev forelæst sin i Forhøret som 4de Deponent afgivne Forklaring  tilligemed 1ste Deponent og Vidne Askild Vikliksen Aakres afgivne Forklaringer, som han alt vedstod fuldkommen rigtigt  og declarerede intet videre at have  hverken at fratage eller tillægge.   Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet  blev ham!! (han) afskeediget.   Da Vidnet var afskeediget mødte Tiltalte Ole Jacobsen Rogde selv tilstæde  og blev forelæst det foran i Dag passerede.

  Actor fremlagde Indlæg og Doms Paastand af Dags Dato, som paa hans Forlangende blev læst og indtages her  saalydende #

  Defensor Lensmand Berven  fremlagde nu sit Indlæg i denne Sag, som efter hans Forlangende blev oplæst og indtages her  saalydende #   Dommeren gjorde Defensor  Lensmand Berven opmærksom paa at det oplæste Indlæg ikke indeholdt nogen endelig Paastand i Sagen, hvilket dog syntes at være en Fornødenhed at han afgav hans Declaration og Paastand om han ansaa Anklagede aldeles strafskyldig  eller ikkun skyldig en ringe Revselse.   I Anledning heraf declarerede Defensor at hans Meening med det fremlagde Indlæg var at have godtgiordt at Angeldende vel har forseet sig noget lidet ved en overilet Hidsighed; men at Lars Sysen og Lensmand Holkesvig, der holdt ham med gode Miiner om mindelig Forliig  og dog pludselig paaførte ham i det samme Execution, har handlet ubilligt imod ham og været Aarsag til hans Forseelse, samt at han ved deres Behandling har lidt fyldest for denne hans Ubesindighed  saa at han  Anklagede  enten maa blive aldeles at friefinde  eller og allene ipligtes en ringe Bod efter Dommerens Skjøn  der kjender Angjeldendes ringe Forfatning og ydderste Fattigdom. Angjeldende selv declarerede sig hermed aldeles enstemmig  og begjærede at samme \som/ deres Paastand maa blive antaget  og ligeledes indlod Sagen til Doms fra deres Side  under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges og med Paastand fra Defensor at tilkjendes et billigt Sallarium efter Dommerens Skjøn.

  Actor som ikke kunde indlade sig i Tiltaltes og de 2de Vidners Mellemværende  henholdt sig til sit Indlæg  og indlod Sagen til Doms.

  Da ingen havde videre at tilføre  blev Eragtet Sagen optages til Doms

A v W S Koren       Endre Jensen og Sjur Samsonsen Helleland   begge med iholdt Pen

 

 

Aar 1825  den 19 Septembr:  blev Retten sadt paa Sorenskrivergaarden Helleland, og betjent ved Stedets Sorenskriver i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettes mænd  nemlig  Ole Haldorsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, og Jørgen Larssen Helleland.

 

Hvorda, blev i Sagen  Christen Hovland med flere af Qvalnæss og Hovlands Opsiddere  mod Mauges Opsiddere  Fol: 424, 435, 448, 449, og 457  afsagt saadan

 

1825: 460

 

Dom

Under nærværende Sag har Christen Hovland i Foreening med de Øvrige Opsiddere paa Gaardene Hovland og Qvalnæss, sagsøgt Opsidderne paa Gaarden Mauge  \Knud/ Lars\en/ {Knudsen}, Johannes Haldorsen og Torbjørn Johannessen, for at have overtraad et under 8de Julij 1823, ved Kingservigs Præstegjelds Forligelses commition indgangent Forlig mellem Knud Larsen og Johannes Haldorsen Mauge  og Hovedcitanterne.   Da Hovedcitanterne under Sagens Drift virkelig har ved de afhørte Vidners Forklaringer oplyst, at Contracitanternes Chræaturer, have beitet paa den Deel af Støelen Bjørnebotten, der er Hovedcitanterne tilhørende, saa have de blant andet paastaaet, at Contracitanterne blive ipligtede, den i Forliget bestemte Mulkt 1 Spd for hver Gang samme maatte være overtraadt. Contra Citanterne have derimod under Sagens Drift, bemærket, at den Sætterstøl og Beitestrækning  hvorom det paaberaapte Forliig blev indgaaet, er en langt anden Sætterstøl end den de nu bruger, at de aldeles have forladt den Første og optaget sig et gandske nyt Sætterbeite, der vel støder til Hovedcitanternes Ejendom eller Sætterbeite; men dog paa en langt anden Kandt.   De have derhos paastaaet at det paaberaabte Forlig ei længere kan være forbindende for dem, da det kuns maa ansees, som en Hæftelse paa det Stølsbeite, de beboede paa den Tid Forliget blev indgaaet, og ingenlunde kan komme dem til Last i det Øjeblik de fravige dette og nedsætte sig paa en gandske anden Beitestrækning.   Endvidere have Contracitanterne ved deres afhørte Contravidner, godtgjordt at Hovedcitanternes Chræature ogsaa have græsset paa deres nye antagne Beitestrækning. Afgjørelsen af nærværende Parters Tvistighed, beroer altsaa paa Opløsningen af det Spørgsmaal om det fremlagte og paaberaabte Forliig kan ansees for en reel personel eller blandet Heftelse, det vil sige, at, der til Forligets Opfyldelse udfordres at baade, {at baade} den Ting hvorom Forliget er oprettet  og den eller de Personer med hvem det er indganget, skal være samlede for at det kan have forbindende Kraft.   Forliget selv giver ingen vis Bestemmelse til Spørgsmaalets vigtige Bestemmelse.   Betragter man Forliget, som blot reel  eller en Heftelse, der hviler paa Beitestrækningen, eller rettere  paa enhver Bruger af Beitestrækningen  om hvilket Forliget er indgaaet, da vilde deraf flyde den Uleilighed at saadanne optagne og igjen forladte Beitestrækninger kunde af dets forrige Brugere paalægges saadanne Byrder at de derved lettelig vilde betage enhver anden Adgangen og Retten til denne  hvilket formenes ei hellere at være overeenstemmende med Lovgivningens Aand, der ordentligviis ei tillader en Bruger, at behæfte den Ejendom, han har i Brug med nogen reel Byrde, og Ejere vare de ikke; men kun Brugere af en Almindings Strækning.   Skulde man antage Forliget for at være en personel Heftelse, da vilde Sagsøgte Johannes, der indgik det paaberaabte Forlig  men ikke er Bruger af den nye optagne Sæterstøl  og altsaa ei har fornærmet Citanterne  ei kunne ipligtes den i Forliget bestemte Mulkt, og Sønnen  Sagsøgte Torbjørn Johannessen, der bruger den nye Sætterstøl; men ei har indgaaet det ommeldte Forliig, heller ikke, saa at \Knud/ Lars\en/ {Knudsen} allene ville kunne dømmes efter bemeldte Forliig, der har indgaaet samme  og ved at bruge den nye Sætterstøl har fornærmet Citanterne; men da det fremlagde Forliig viser at det blev indgaaet paa Grund af at Sagvolderne ved i Følge Lovens 3 – 12 – 3 Artikkel, at optage Sætterstøl i Almindingen, have imod Lovligt Forbud at opbygge Sætterhuse ind paa den Almindings Strækning der var Citanterne forundt til Brug overdraget, dog byggede de Huserne og lode deres Cræature beite ind paa den Citanterne i Brug overdragne Strækning, hvorover ved Forliig blev fastsadt, at Husene maatte bortflyttes

 

1825: 460b og 461 mangler – dvs: dei er hoppa over i sidenummereringa

 

1825: 461b

 

og Grændserne være bestemte, hvorlangt Sagvolderne maatte komme med deres Cræature paa den Side mod Citanterne, og derefter bestemt en Mulkt, for hver Gang Sagvoldernes Chræature kom ind paa den Citanterne til Brug overdragne Fjeldstrækning, saa kan Forliiget, som i Anledning en vis Strækning og Brug blev indgaaet  ei ansees anderledes end et blandet Forlig, der som saadant altsaa medfører at i det Øjeblik Tingen  om hvem og Personen med hvem Forliget er indgaaet, anstilles saaledes som her er Tilfældet, saa ophæves ogsaa Forpligtelsen, altsaa ogsaa Virkningen af det indgangne Forlig.   Paa Grund heraf  og da Parterne gjensidig have fornærmet hinanden ved ulovlig Beitning  uden at det fra nogen af Siderne er oplyst om den tilføiede Fornærmelses Værdie, saa bliver

Kjendt for Ret

Parterne friefindes for hinandens Tiltale i denne Sag, den paastevnte Mulkt bortfalder og Processens Omkostninger ophæves.

 

I Sagen  Tosten Olsen Sæd mod Hans Jacobsen Tvedt  Fol: 444, 458  blev afsagt saadan

Dom

Under nærværende Sag har Citanten Tosten Olsen Sæd med Curator, sagsøgt Hans Jacobsen Tvedt, for at have uden Citantens Tilladelse borttaget en denne tilhørende Færingsbaad  uden at bringe samme tilbage.   Sagvolderen Hans Jacobsen Tvedt, har benægtet Søgsmaalets Rigtighed, og derimod foregivet, at paa den Reise hvortil han var mistænkt at have benyttet Citantens Baad, har han brugt en der tilhørte 1ste Contravidne, Svend Aslaksen Spaanheim eller Jallen, hvilket foregivende synes at bestyrkes noget ved dette Vidnes Forklaring.   Hovedcitanten har ved en Deel af de afhørte godtgjordt, at ved den samme Tid som hans Baad blev borte, laante Contracitanten i Foreening med Lars Jacobsen Medhuus, et par Aarer, hvilke siden efter fandtes igjen i Hovedcitantens Baad, der fandtes drivende paa Fjorden, der vel giver nogen Formodning; men langt fra fuldt Beviis for Sigtelsens Rigtighed.   Hovedcitanten har indstevnt Vidnet Lars Medhuus anden Gang  uagtet Rettens Eragtning ved det første Møde, at det i denne Sag ei kunde afhøres, hvorfor han efter Vidnets Paastand bør betale det Kost og Tæring.

Thi Kjendes for Ret.

Contra citanten bør for Hovedcitantens Tiltale i denne Sag frie at være  og Processens Omkostninger ophæves, dog betaler Hovedcitanten til det indstevnte Vidne Lars Jacobsen Medhuus billig Kost og Tæring med 1 ½  (: halvanden :)  Sps. Det Idømte efter kommes inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse under Executions Tvang.

 

I Justitssagen mod Ole Jacobsen Rogde  Fol: 451, 452, 456  blev afsagt saadan

Dom.

Under nærværende Sag er Ole Jacobsen Rogde i Følge Amtets Ordre  grundet paa en af Kingservigs Skibbredes Lensmand Johannes Pedersen Aga indgivet Klage sadt under Justitiens Tiltale for sin lovstridige Adfærd ved en hos Anklagede af bemeldte Lensmand Age paa Hr: Foged Vidsteens Vegne afholdt Executions Forretning, ved at ville hindre Forretningens Fremme og tage Papiirerne fra Executor med mere.   Den paaklagte Forbrydelse er til fulde ved de førte Vidner saavelsom ved de Tiltaltes egen Tilstaaelse  godtgjordt. Tiltalte har ved Contravidner søgt at oplyse, at han under Executions-Forretningens Afholdelse har lidt en altfor haard og voldsom Behandling, samt at svigagtig Omgang af Executions-Forretningens Reqvirent, ved at give Anklagede Haab om mindelig Afgjørelse uden Execution, har været Aarsag til den skeedte Forseelse   Hvad Behandlings-Maaden under Executions-Forretningens Afholdelse

 

1825: 462

 

Angaar, da formenes at Tiltalte selv har givet Anledning til en saadan Fremfærd.   Om det end var Tilfældet at Executions-Forretningens Reqvirent havde behandlet Tiltalte paa en svigagtig Maade, ved tvetydige Miner og Løfter, saa erholdt han  (: Tiltalte :)  dog derved ingen Rettighed til saadan Fremfærd imod Rettens Betjente.   Actor og Defensor have intet forsømt.

Thi Kjendes for Ret.

Tiltalte Ole Jacobsen Rogde ipligtes herved for sin begangne Forbrydelse at udrede de i Lovens 1 – 22 – 31, bestemte 60  (: Sexti :)  Lod Sølvs Bøder  eller 30 (: Tredeve :)  Spd.  og derforuden betale alle af denne Action lovlig flydende Omkostninger efter nærmere af Amtet approberede Beregninger. Hvor under Actors Sallarium billiges i Betragtning af hans 3de Lange Reiser  hver Gag!! (Gang) 12 Mile frem og ligesaa tilbage  med 25 Spd:  og Defensors med 5 Spd:   Alt efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Lovens Tvang og Øvrighedens nærmere Foranstaltning.

 

A v W S Koren.

Ole Haldorsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland og Jørgen Larssen Helleland.   Alle 4 med iholdt Pen.

 

 

 

Høstething for Johndals Skibrede den 14de og 15de Octobr: 1825.

Aar 1825  den 14de October  blev Retten sadt paa Thingstedet Vigør til Høstethingets Afholdelse for Johndals Skibrede, og betjent ved eedsoren Fuldmægtig C: H: H: Lund, i Overvær af de 4re eedsorne Laugrettesmænd  sc: Christoffer Christoffersen Aase, Ole Baarsen Herrestvedt, Steengrim Olsen Præstegaard, Iver Salamonsen Wigene, hvilke nu aflagde den befalede Laugretteseed.  Tilstede ved Thinget Hr: Foged O: Vidsteen, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.

 

Hvorda!   blev publiceret følgende Love og Øvrighedsbreve:

  No: 1. Amtets Skrivelse af 14de Juli 1825, hvorved bringes til Kundskab, at intet Andragende, som ikke [af]? Vedkommende selv er skrevet og underskrevet, herefter antages med Antet!! (ved Amtet), naar ikke Concipistens Navn og Titel, samt Opholdssted er Andragendet paategnet.

  2.  Ditto af Ditto Dato, hvorved paa det nøieste indskjerpes Cancelie Circulaire af 14 Julii 1807 angaaende betimelig Indsendelse af Regninger i offentlige Sager.

  3. Circulaire af 28 Martz 1825, fra Justitsdepartementet, angaaende den Gotgjørelse Lehnsmændene m: Fl: paa Landet tilkommer for Retssagers Behandling i deres Huse.

  4. Ditto fra Directionen for Norges Bank, angaaende hvorledes skal forholdes med Dem som have mistet sine interims qvitteringer for erlagte Bankindskud, m: v:  af 20 Mai 1825.

  5.  Ditto fra Ditto, angaaende Udbyttes Udbetaling af Bankindskudet for 1824  af 9 Julii 1825.

  6. Ditto fra Justitsdepartementet, hvorved beordres anholdt en Skibscapitain Lloyd, tilligemed Skibet Celia og sammes Ladning i Antræffelses Tilfælde   af 21 Mai 1825.

  7. Bankdirectionens Skrivelse, hvorved bekjendtgjøres, at samme fremdeles indkjøber Bankindskude under 5 Spd til 1 Spd i Sedler pr: Spdlr Indskud, af 6te Mai 1824.

  8. Placat som bestemmer Skatten paa Formue og Næring til Rigsbanksedlernes Indløsning for Aaret ifra 1ste Julii 1825, til 1ste Julii 1826, af 9 Mai 1825.

  9. Provisorisk Anordning, hvorved Indførsel af Heste indtil videre forbydes, af 31 Mai 1825.

  10. Ditto, angaaende Norges og Sverriges gjensidige Handel og Søefart   24 Mai 1825.

  11.  Ditto angaaende Nedsættelse af Tolden paa Engelsk og Lyneborgs Salt  af 27 April 1825.

  12. Placat angaaende Refusion for Skydsudgifter, som af Statscassen ere udlagte i Andledning af Frieskydsens Afskaffelse  af 9 August 1824.

  13. Efterlysning om en Person ved Navn Erik Nilsen eller Embret Svendsen  af 6 August 1825.

  14. Ditto om en mistænkelig unavngivet Person, der skal være seet paa Fløifjeldet ved Bergen  af 13 Julii 1825.

  15. Ditto om Ole Olsen Qvielseier (Avielseier)  af 1ste Julii 1825.

  16.  Ditto om Johannes Hansen Dahlen  af 26 Mai 1825.

  17. Ditto om Magnus Christoffersen Ieltnæs og Iver Iversen Aasgjerde  af 30 August 1825.

  18. Ditto om en Tyvsarrestant ved Navn Peder Olsen Valum  af 20 August 1825.

  19. Amtets Placat over Deleqventz og andre reparterede Udgifter for Aaret 1825  den 5te Septbr: 1825

 

1825: 462b

 

  20. Efterlysning om en unavngivet Person, som formodentlig har røvet den trondhjemske Post og myrdet Postkarlsen af 15 Septbr: 1825.

  21. Amtets Skrivelse, hvorved fremsendes et Exemplar af en Poletieplacat indeholdende Forbud for Bønder at udhøkre deres Varer i Søegaardene til prejudice for Høkkerne  af 30 Septbr: 1825.

  22. Ditto fra Ditto angaaende at der er skeet Indbrud hos Ole Gundersen paa Gaarden Sandnæs i Sætesdahlen, hvorved adskillige Ting er bortstjaalet  af 1ste Octobr: 1825.

  23. Ditto, Ditto, hvorved bekjendtgjøres Bankadministrationens Bekjendtgjørelse af 19 August 1825, hvorved udloves en Præmie for Opdagelsen af nogle falske en Speciedalersedler  af 15 Septbr: 1825.

 

Ed til Norges Constituion

Derefter fremstode følgende som aflagde Eed til Norges Constitution

Af Johndahl

Lars Christophersen Samland, John Nilsen Samland, Johannes Johannessen Traae, Gjert Gjertsen Bakke, Lars Torjersen Solsnæss, Iver Samsonsen Guntvedt, Stengrim Olsen Præstegaadren, Iver Salamonsen Indre Vig, Christopher Christophersen Aase og Ole Knudsen Torvig.

 

Da ingen for i Aften havde videre for Retten at andrage  saa blev hermed for i Aften sluttet og Tingets Fordtsættelse udsættes til i Morgen

C: H: H: Lund                        Christopher Christophersen Aase, Stengrim Olsen Præstegaarden, Iver

Salamonsen Vigene, Ole Baarsen Herrestved.   Alle 4re med iholdt Pen.

 

Næste Dag  den 15 October  continuerede Høstethinget for Johndals Skibrede ved de igaar benevnte Rettens Personer.

 

Hvorda blev thinglæst følgende Documenter:

  No: 1. Skjøde af 14de Octobr: 1825 fra Lars Samsonsen Haugen til Søn Samson Larssen paa 2 Bpd 6 Mrk Smør  ¾ Hud i Haugen for 100 Spd.

  No: 2. Vilkaarbrev af Ditto Dato fra Samson Larssen Haugen til Forældrene Lars Samsonsen og Hustrue.

  No: 3. Fæsteseddel af Ditto Dato fra Lars …grimsen(?) Fladebøe til Aad Olsen Qvale paa Pladset Selebakken, med Reversal af Ditto Dato.

  No: 4. Ditto af Ditto Dato fra Iver Steengrimsen Gundtvedt til Johannes Samsonsen Sætvedt paa et Plads under Gaarden Gundtvedt, med Reversal af Ditto Dato.

  No: 5. Vilkaarbrev af Ditto Dato fra Aad Olsen Qvale til Huusmandsenke Marthe Larsdatter paa Levetid.

  No: 6. Skjøde fra Enke og Arvinger efter Ole Sjursen Axnæs til Ole Olsen paa 21 Mrk Smør  1/6 Hud i Gaarden Sætvedt for 60 Spdlr.

  No: 7. Obligation af 15de Octobr: 1825 fra Steen Ellevsen Sellevig til Myntlingen Torbjør Ellevsdatter paa 41 Spd 60 s, mod 1ste Prioritet i ½ Løb Smør  1 Gjedskind i Sellevig.

  No: 8. Ditto af Ditto Dato fra Steen Ellevsen Sellevig til Lars Mikkelsen Kopre paa 200 Spd mod 2den Prioritet i ½ Løb Smør 1 Gjedskind i Sellevig.

  No: 9. Skifte  sluttet 24de Septembr: 1825  efter Huusmand Lars Sverkesen Gundtvedt.

  No: 10. Lodseddel af 14de Octobr: 1825, hvorved Lars Jacobsen Drage tilstaaer at indesidde med hans Døttre Anna, Herborg og Guro Larsdøttres Arvemidler i Løsøre efter Moderen.

  No: 11. Ditto af Ditto Dato  hvorved Ingebrigt Nilsen Eide, tilstaaer at indesidde med det Løsøre som tilfaldt Myntlingen Ole Larssen  stor 7 Spd 21 ¼ s.  efter Lars Ouse.

Derefter blev aflyst

  En Anpart af den Obligation, Nils Iversen Bakke til Lars Traae er udstedt, forsaavidt Myntlingen Anna Larsdatters Anpart deri  stor 82 Spd  angaaer, hvilke mod Qvittering af 14 Octobr: 1825 ere betalte.

 

Hr: Foged Vidsteen fremlagde derefter de sædvanlige otte skriftlige Spørgsmaale til et Things vidnes Erhvervelse, som foran Folio 254 og 55 for Aaret 1820 ere anførte, hvilke af Almuen og Laugrettet blev besvaret Ord til andet som der anført.

  Derefter bad Hr: Fogden hans forfattede Fortegnelse over Bordsaugene og Skjørsels Afgifterne i Fogderiet examinerede, hvilke Fortegnelse forsaavidt Johndals Skibrede angaaer blev rigtigen befunden.

 

Da ingen meldte sig for Retten med videre efter 3 Ganges Udraab, blev Retten hævet og Protocollen underskrevet

C: H: H: Lund                        Christoffer Christoffersen Aase, Iver Salamonsen Vigene, Steengrim

Olsen Præstegaard, Ole Baarsen Herestvedt   alle 4 med iholdt Pen.

 

1825: 463

 

 

 

Høsteting for Østensøe Skibbrede

Aar 1825  den 17de October, blev Retten sadt paa Tingstædet Vigøer til det sædvanlige Høste- Sage og Skattetings Afholdelse for Østensøe Skibbrede  og blev Retten betjent paa Hr: Sorenskriver Korens Vegne ved hans eedsvorne Fuldmægtig Lund  i Overværelse af Laugrettesmændene  Tron Endresen Nedrevig, Ole Larsen Moe, Lars Hendriksen Stene og Erik Eriksen Rykke  hvilke tvende sidste aflagde den for Laugrettesmænd befalede Eed og indtoge deres Sæde  samt betalede hver 24 s:   Da Almuen ei før var samlet  blev ei Retten sadt førend Kl: 10 slet Formiddag

 

Hvorda!   blev publiceret de samme Love og Anordninger, som Folio 462 for Johndahls Skibbrede findes indførte.

 

Derefter blev foretaget

Nye Sag

Sjur Larsen Kannikeberg mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til i Dag at have indstevnet Mons Nilsen Botnen, for at see sig overbevist om og lide Dom for at han uberettiget  saavel i fælleds Mark som paa Citantens særskildte Beitestrækninger, har holdt og beitet Gjedder!! (Gjeder) til Citantens Skade.   Videre fremlagde han Attest fra vedkommende Forligelsescommition, der viser at nærværende Sag der har været foretaget til mindelig Mægling, men som uforligt henvist til Afgjørelse ved Rettergang.   Disse Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste for Sagvolderen og indtages her  saalydende  ##.

  Sagvolderen mødte personlig i Retten tilstæde  vedtog lovlig Varsel  og maatte anmærke i Anledning af Citantens Sigtelse, at da deres Beitestrækninger ligger i fuldkomment Fælledsskab, saa troede han sig ogsaa berettiget til paa denne felleds Ejendom i blant sine andre Chræature ogsaa at beite sine Gjedder, hvorhos han benægter aldeles at have tilføiet Citanten nogen Skade ved denne Beitning, der kunde berettige ham til Sags Anlæg.

  Citanten bemærkede  at da Sagvolderens Gjedder foraarsagede ham Skade saavel paa Skov som Mark, saa maatte han paastaa at Sagvolderen afskaffer disse skadelige Dyr, samt erstatter den foraarsagede Skade  med videre efter nærmere nedlæggende Paastand.   For at bevise sin Paastands rigtighed fremstillede Citanten som

  1ste Vidne Ole Christophersen Jarene, der efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed, med Løfte om intet at fordølge eller fordreie. Han forklarede sig 34 Aar gammel  nu i Høst nød han Alterets Sachramente. Sagens Parter ubeslægtet.   Vidnet declarerede at han er aldeles uvidende om Citantens og Sagvolderens Udmark ligger i Fælledskab eller ikke; men derimod forklarede han bestemt at han i 2de Aar har været i Sommerarbeide hos Citanten; og deriblandt ogsaa slaaet en Deel Slaattestykker i dennes Udmark; men han har aldrig  før i sidst afvigte Sommer  seet Sagvolderens Chræature af noget som helst Slags  beite i den her omtvistede {Ovennev} Udmark, derimod saa han at Sagvolderens Chræature  og især Gjedderne  havde gjordt Skade {saa} især paa Citantens Skov  ved at gnave Barken af en Deel unge Træer, samt ved at rive Høet ud af Hæskgerne, af hvad stort Værd denne Skade i Penge beregnet kunde beløbe sig til  skjønner ei Vidnet  og kan altsaa ikke opgive samme.   Som Beviis for at denne omhandlede Slaatte  hvorpaa Skaden er gjordt  er et gammelt uden for Felledsskabet liggende Slaattestykke, kan tjene, at Vidnets Forældre, i mange Aar har leiet den af Citantens Formand og brugt den til Slaatte. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet om, hvorfor det blev afskeediget  efter at have vedstaaet sit af Protocollen oplæste Prov rigtigt.

  2det Vidne Kari Brigtsdr: Fladebøe, der efterat Eedens Forklaring af Lovbogen var hende forelæst, aflagde Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Hun forklarede sig 25 Aar gammel i sidstafvigte Høst nød hun Alterets Sachramente. Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret. Hun tjener hos Citanten  og forklarede sig i et og alt overeenstemmende med forestaaende 1ste Vidne; med Untagelse af at hun er uvidende om at første Vidnes Forældre

 

1825: 463b

 

har brugt den omhandlede Teig til Slaatte; men derimod ved hun at Citanten selv har slaaet den i 7 á 8 Aar  og hørt som Rygte at den længe for den Tid skal være benyttet til Slaatte af Ejeren af Citantens Brug.   Værdie af den tilføiede Skade kan hun ikke opgive.   Videre vidste hun ikke til Oplysning  hvorfor hun med Parternes Samtykke blev demmitteret.

  3die Vidne Peder Nilsen Fladebøe, der efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Han forklarede sig 25 Aar gammel og sidst leden Høst nød han Alterets Sachramente  og Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret.   Vidnet ved ei videre til Sagens Oplysning end at han i sidstafvigte Sommer saa at der paa den omhandlede Slaatteteig var ned brudt en Del unge Træer, der havde Udseende af at være skeedt af Gjedder, skjøndt han saa det ikke. Vidnet har hørt at den her omhandlede Teig er Citantens særskildte Ejendom, hvorpaa der ei har været nogen Beitning af fremmede.   Da det nu kuns var smaa Runninger som var gjordt Skade paa saa troede ei Vidnet at den kunde taxeres over 60 s:  men med Hensyn til at disse smaa Træer kunde voxet til og blevet Bandeskov  saa kunde Skaden været betydeligere.   Videre havde Vidnet ei at forklare  hvorfor det med Parternes Samtykke blev demmitteret, efter at have vedstaaet sit Prov rigtig tilført.

  Citanten frafaldt det Indstevnte Vidne Tore Nilsen Stuve,  forøvrigt bemærkede han at han ei havde flere Vidner at føre; men begjærede Dom i Sagen, hvorved han haabede at Citanten!! (Sagvolderen) vorder ipligtet at afholde sig fra Beitning med sine Gjedder i den fælleds Mark i almindelighed  og paa hans her omforklarede Slaatte Teig i Serdeleshed, der er indhegnet, hvorimod han frafalder Erstatning for den i Sommer skeedte Skade; men haabede sig tilkjendt Processens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

  Sagvolderen bemærkede at det Brug i Gaarden Botnen{s bruger} som han bruger  er Domkirkens Cappelanie bennificeret, hvorfor han og tror at Bennificiarius  eller hans Fuldmægtig  burde været indstevnt tilligemed ham for at lide Dom i nærværende Sag, hvorfor han maatte paastaa nærværende Søgsmaal som urigtigt anlagt, fra Retten afviist til nye og lovligere Behandling.

  Citanten troede at nærværende Søgsmaal var Bennificiarius uvedkommende, da der kuns var Spørgsmaal om hvorvidt Sagvolderen havde Tilladelse til at holde Gjedder eller ikke.

  Retten Eragtede,   at da nærværende Søgsmaal kun gaar ud paa Opløsning af det Spørgsmaal om hvorvidt det kan ansees for lovligt eller ei at Sagvolderen paa sit Brug holder Gjedder, saa angaar nærværende Sag egentlig ikke Jordeiendommen; men kun{s den Brug} en formetlig!! (formentlig) Beskadigelse af de paa Bruget holdte Gjedder, hvorfor det og ansees for overflødigt at ind stevne Benneficiarius til at lide Dom i nærværende Sag{. Sagen}  hvilken altsaa nyder sin Fremme.   Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

  I Anledning heraf declarerede Sagvolderen at han maatte forlange Sagen udsadt til førstkommende Ting  for at det har været en gammel Rettighed til hans Brug at holde Gjedder  samt at lade disse beite i fælleds Udmark.

  Eragtet Sagen udsættes med begge Parters Samtykke til førstkommende Sommerting her for Østensøe Skibbrede.

  Citanten betalede Indcammination 1 Spd 28 [s:]   for 3 Vidner at afhøre  40 s: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s:   for en Udsættelse 12 s:

 

Nye Sag

Torjer Johannessen Fladebøe og Sjur Larsen Kannikeberg mødte personlig for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Torbjørn Monsen, Holjer Eriksen, Ole Johnsen og John Olsen  alle Opsiddere paa Gaarden Botnen, til at see sig overbevist om og lide Dom for at have overtraadt et mellem Parterne under 2de October 1820 ved Vigøers Præstegjelds Forligelsescommition indganget Forlig ved at have siden den Tid holdt Gjedder til Beitning i Fælledsmark, samt til i Følge heraf at udrede de i bemeldte Forliig bestemte Bøder.   2det  Fremlagde de Attest fra vedkommende Forligelsescommition, der viser at nærværende Sag derfra som uforligt er henvist til Rettergang, og endelig fremlagde de under No: 3  det paaberaabte Forlig   hvilke Doccumenter paa Citanternes Forlangende bleve oplæste og indtages her saalydende  ###

  Sagvolderne mødte personlig i Retten tilstæde og anhørte forbemeldte Doccumenter oplæse Torbjørn Monsen Botnen benægtede at have selv holdt Gjedder, men derimod har han melket en Deel Gjedder som vare hans Fader Mons Nilsen Botnen tilhørende, derhos declarerede han at han og Fader styrer Gaarden tilsammen.   Holjer Eriksen declarerede, at han kuns paa sin Faders Vegne ved Forligelses commitionen, uden skriftlig Fuldmagt havde indgaaet det fremlagde Forliig,

 

1825: 464

 

siden det fremlagde Forlig blev indgaaet, har ingen Gjedder været holdt paa hans Faders Brug, hvilket han dog nu i 3(?) Aar har styret tilsammen med sin Fader.   Sagvolderen Ole Johnsen erklærede, at han ingen Gjedder havde holdt paa sit Brug  hverken, som Eje eller Leie, siden det indgangne Forliig, samt at ikke ham  men hans Søn John Olsen havde ingaaet det indgangne Forliig, skjønt Sønnen efter hans  (: Faderens :)  Forlangende; men uden skriftlig Fuldmagt.   John Olsen erklærede at han er en Søn af forestaaende Ole, og indgik Forliget paa sin Faders Vegne. Han har nu i 6 á 7 Aar styret Gaardebruget i Foreening med sin Fader, og siden den Tid har de ei paa Bruget holdt nogen Gjedder; men derimod har han melket nogle Gjedder som tilhører Mons Botnen efter dennes Tilladelse.   Sagvolderne fremlagde nu et dem under 7de September sistleden af 1ste Forligelsescommisair Andreas Severin Heiberg, meddelt Udskrift af det under 2den October 1820 af Citanterne fremlagde Forlig; hvilke 2de fremlagte Udskrifter befindes ei at være aldeles Overeenstemmende  især med Hensyn til Underskrifterne  hvilket erfares ved at conferere dem sammen.   Dette Forlig blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Paa Citantens Forlangende fremstode de 3de indstevnte Vidner  Maritta Eriksdatter Botnen, Britta Brigttesdtr: Fladebøe og Arne Larsen øvre Axnæss, hvilke samtlige, efter at Eedens Forklaring af Lovbogen var dem forelæst, aflagde den for Vner!! (Vidner?) befalede Eed  med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie   Som

  1ste Vidne fremstod  Maritta Eriksdr: Botnen  der under sin Aflagde Eed forklarede sig 26 Aar gammel  og nu i Høst nød hun Alterets Sachramente. Citanterne ubeslægtet  men en Søster til Sagvolderen Holjer  altsaa en Datter af Sagvolderen Erik Botnen. Vidnet forklarede at {hendes Fader Erik} \Monss/ Botnen nu i sidst afvigte Sommer havde taget en Deel Gjedder i Beite for 2de her ustevnte Personer, hvilke fulgte med deres øvrige Chræature over alt i Beite, disse Gjedder var det som hendes Broder erholdt Tilladelse til at melke, dog uden at han selv hverken ejede dem eller havde dem i Leie. Disse Gjedder har Samtlige Sagvoldere melket  uden at Vidnet ved om de derfor have betalt nogen Afgift; men de som have melket Gjedderne have ogsaa Rygtet dem.   Vidnet blev demmitteret efter at have vedstaaet sit Prov rigtig tilført.

  2det Vidne Britta Brigtsdr: Fladebøe, der under sin aflagde Eed forklarede sig 19 Aar gammel  og nu sidst afvigte Høst nød hun Alterets Sachramente  og Sagens Parter ubeslægtet. Hun boer paa Gaarden Botnen hos Sagvolderen Monss.   Vidnet forklarede at Sagvolderen Monss har fortalgt hende at samtlige Gaarden Botnens Opsiddere nu i sidstafvigte Sommer har haft Gjedder i Beite  saavel til Leie som Ejendom  og Vidnet har seet at de paa Gaarden Botnen har beitet Gjedder blant sine øvrige Cræature  uden at hun ved hvem der eiede disse  da hun nyelig er kommen i Tjeneste paa Botnen.   Gjedderne har samtlige Sagvoldere melket i Monses Flor  hvor de ogsaa har haft dem,  om de derfor har betalt nogen Afgift  ved ei Vidnet. Gjedderne tilligemed de øvrige Cræature have i Sommer gaaet i Haven og rundt omkring i Marken. Engang har hun hentet Gjedderne paa den Deel af Udmarken hvor Sjur Larsen Kanikeberg har slaaet, og Sagens Parters Cræature have gaaet i Fælliig.   Vidnet vedstod sit Prov rigtig tilført   afskeediget.

  3die Vidne Arne Larsen øvre Axnæss, der under sin aflagde Eed forklarede sig 28 Aar gammel  og sidst afvigte Sommer nød han Alterets Sachramente, og beslægtet i 3die Led til Sagvolderen Ole Johnsen.   Vidnet ved ei vidre end at i forrige Aars Sommer havde han 2de Kid som Sagvolderen Ole Johnsen Botnen tog i Beite for ham  og sagde samme Tid at der var Kid i Beite her.   Videre vidste ei Vidnet til Oplysning  vedstod sit forelæste Prov rigtigt tilført   afskediget.

  Citanterne declarerede at de nu ingen flere Vidner havde at afhøre, men begjærede nærværende Sag optaget til Doms under Paastand af at Sagvolderne ipligtes at udrede de i det

 

1825: 464b

 

fremlagte Forlig bestemte Bøder  saavelsom i denne Sags Omkostninger 3 Spd.   for øvrigt forbeholdt han sig nærmere Tilsvar om fornødiges.

  Sagvolderne benægtede alt ulovligt og ubevist  og paastod ei at have overtraadt det indgangne Forlig.   Sagvolderne begjærede Sagen udsadt  deels for at Contrastevne Hovedcitanterne  og deels for at indstevne Forligelsescommisair Heiberg at møde for Retten med sin Forligelsescommitions Protocol  for dermed at conferere de fremlagte Forliger for at erfare hvilket af dem er det rigtige.

  Eragtet i Følge Samtlige Parters Forlangende udsættes Sagen til førstkommende Sommerting her for Østensøe Skibbrede.

  Citanten betalede Indcammination 1 Spd 28 s.   Tilsvarspenge 40 s:   Sagvolderne 52 s:   {Sagvolderne til gode 8 s:  bet:}

 

Da ingen have videre for Retten i Aften at andrage saa blev hermed Sluttet og Tingets Fortsættelse udsadt til i Morgen.

C: H: H: Lund                        Tron Endresen Nedrevig, Ole Larsen Moe, Lars Endresen Stene, Erik

Eriksen Rykke.

 

Næste Dag  den 18de October  continuerede Høstetinget paa Tingstædet Vigør for Østensøe Skibbrede, ved de samme Rettens Personer som i Gaar.

 

Hvorda!   blev foretaget

Nye Sag.

Mons Nilsen Botnen mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Torjer Johannessen Fladebøe til at stande til Rette og lide Dom til Undgjeldelse og Straft!! (Straff) for en Deel af ham mod Citanten udsagte Ærerørige Ord  med videre efter Attestens Formeld.   Videre fremlagde han Attest fra Vedkommende Forligelsescommition, der viser at Sagen, som uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang.   Disse Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste og indtages her  saalydende ##

  Sagvolderen mødte personlig for Retten tilstæde og benægtede Søgsmaalets Rigtighed, for øvrigt forbeholdt han sig senere hen i Sagen ved Vidner at Godtgjøre at Sygdoms Forfald hindrede ham i at møde personlig i Forligelsescommitionen.

  Hovedcitanten der efter var begjærende de indstevnte Vidner Ole Johnsen Botnen og Sjur Larsen Kannikeberg, der begge efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie.   Og fremstod da som

  1ste Vidne Ole Johnsen Botnen, der under sin aflagde Eeds Kraft forklarede sig 55 Aar gammel  og nu i Høst nød han Alterets Sachramente  Sagens Parter ubeslægtet og ubesvogret.   Vidnet ved ei videre til nærværende Sags Oplysning, end i sidst afvigte Sommer  i Augusti Maaned, var Vidnet i Foreening med det her andet indstevnte Vidne Sjur Larsen Kannikeberg, og Sagens Parter paa Gaarden Thole  for der ved Forligelsescommitionen at behandle en mellem nærværende Sags Parter verserende Sag.   Sagens Parter begynte da uden for Commitionen at tale om deres Sag  hvorved de kom i Kjeglerie sammen,  efter nogen Hidsig Samtale sagde nærværende Sags Sagvolder til Citanten {…s} \Mons!/  ”der er ei mere om Familien din det Hare…(?)”   Vidnet vidste ei videre til Oplysning  og blev med Parternes Samtykke demmitteret  vedstod sit forelæste Prov rigtigt, dog tillagde Vidnet at det andet Vidne sadt tæt ved Sagvolderen da han sagde disse Udtryk  og nærmere end nærværende Vidne sad ham   Afskeediget.

  2det Vidne Sjur Larsen Kannikeberg, der under sin aflagte Eed forklarede sig omtrent 34 Aar gammel  og sidst afvigte Sommer nød han sidst Alterets Sachramente, gift med Sagvolderens Datter.   Vidnet forklarede sig i et og alt fuldkommen eenstemmende med forestaaende Vidne  med Undtagelse af at han aldeles ikke hørte de fornærmende Ord som af hans Svigerfader  Sagvolderen  efter 1ste Vidnes Forklaring skulde været udsagte.   Videre vidste ei Vidnet til Oplysning   Afskeediget  efter at have tilstaaet sit Prov rigtig tilført.

  Citanten havde ei flere Vidner at føre, men var begjærende Sagen optaget til Doms med Paastand af at Sagvolderen for sine ubeføiede Skjelds ord bliver straffet efter Loven  samt til at udrede denne Processes Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

  Sagvolderen derefter fremstillede de 2de Vidner  Lensmand Johannes Jørgensen Berven og Ole Christophersen Jarene, der aflagde Eed og forklarede at den Tid nærværende Sag blev forhandlet ved Forligelsescommitionen, da var Sagvolderen saa syg i sin ene Fod at han for det meste maatte holde Sengen, og kuns med megen Møie kunde gaa

 

1825: 465

 

haldt(?) ved Hjelp af en Stok.   Ole Christophersen Jarene bemærkede at han tjener hos Sagvolderen  og efter sin Huusbondes Forlangende søgte om at faa en Mand til at møde i Forligelsescommitionen for ham  men var ei istand til at erholde nogen   begge bleve afskeediget.

  Forlig blev forsøgt men ikke opnaaet.

  Sagvolderen undergav fra sin Side nærværende Sag Rettens Dom under Paastand af Friefindelse for Sagsøgerens Tiltale  samt godt gjordt Processens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

  Eragtet Sagen optages til Doms.

  Citanten betalede Indcammination 1 Spd. 28 s:   for 4 Vidner  32 s Sagvolderen Tilsvarspenge 40 [s:] 2 Vidner 16 s:

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

  No: 1. Skjøde af 17 Octobr: 1825 fra Maila Berven til Sønnen Ole Larssen paa Lars Olsens hele Brug i Berven, for 125 Spd.

  2. Ditto af Ditto Dato fra Ole Nilsen Froestad til Peder Olsen paa 12 Mrk Smør i Froestad for 200 Spd.

  3. Obligation af Ditto Dato fra Sjur Larssen Skulleberg til Peder Torjersen Sjursæt paa 100 Spd  mod 3 Prioritet i Skulleberg.

  4. Ditto af Ditto Dato fra Henrik Larssen Moe til Peder Torjersen Sjursæt paa 50 Spd  mod 2de Prioritet i ½ Løb Smør  1 Hud i Moe.

  5. Ditto af Ditto Dato fra Ole Svendsen Skeie til Lars Olsen Berge paa 100 Spd  mod 2 Prioritet i 2 Bpd 6 Mrk Smør  ½ Hud i Gaarden Skeie.

  6. Ditto af Ditto Dato fra Ole Larssen Berven til afdøde Lehnsmand Halderagers 5 umyndige Døttre  stor ialt 79 Spd 109 s.  mod 1ste Prioritet i Berven.

  7. Ditto af Ditto Dato fra Mons Olsen Djønne til Aagaathe Larsdtr: Netteland paa 100 Spd  mod anden Prioritet i 1 Bpd 20 Mrk Smør i Djønne.

  8. Skifte  sluttet 19 Septembr: 1825  efter Huusmand Bjørne Sjursen Chrone.

  9. Afkald af 17 Octobr: 1825 fra Nils Nilsen Sandven  som gift med Guro Stene  for Arv 23 Spd 109 s  til Formynderen.

  10.  Ditto af Ditto Dato fra Ole Omundsen Melstvedt som gift med Anna Froestad  for Arv 22 Spd 60 s.  til Formynderen.

  11. Ditto af 18 Octobr: 1825 fra Ole Olsen Fixen  som gift med Ingejær Fixen  for Arv stor 17 Spd 70 s.  til Formynderen.

  12. Lodseddel af 17 Octobr: 1825 fra Hendrik Larssen Stene, hvorved tilstaaes at indesidde med Myntlingen Lars Stenes Løsøre.

Derefter blev aflyst:

  en Obligation udstedt af Mons Olsen Djønne til Arne Thole og Mikkel Berge  stor 100 Spdlr  hvorved Creditor ifølge Qvittering af 17de Octobr: 1825 har erkjendt Modtagelsen af Capitalen med Renter.

 

Hr: Foged Vidsteen fremlagde dernæst de sædvanlige otte skriftlige Spørgsmaale til et Thingsvidnes Erhvervelse  som foran Folio 254 – 55 for Aaret 1820 ere anførte, hvilke af Almuen {blev} [og] Laugrettet bleve besvarede Ord til andet som der anført.

  Derefter bad Hr: Fogden hans forfattede Fortegnelse over Bordsaugene og Skjørselsafgifterne i Fogderiet examinerede, hvilken Fortegnelse forsaavidt Østensøe Skibrede angaaer, bleve rigtig befunden.

 

Da ingen meldte sig for Retten med videre efter 3 Ganges Udraab, saa blev Retten hævet og Protocollen underskrevet.

C: H: H: Lund                        Lars Henriksen!! (Endresen) Stene, Erik Eriksen Rykken, Thron

Endresen Viig og Ole Larsen Moe   alle 4 med iholdt Pen.

 

 

 

Høsteting for Gravens Skibbrede.

Aar 1825  den 20de October  blev Retten sadt paa Gravens Tingstue af Hr: Foged Vidsten, til det almindelige Høstetings Afholdelse for Gravens Tinglaug  og blev Retten betjent ved Sorenskriverens eedsvorne Fuldmægtig Lund i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettes mænd  Anders Olsen Sæd, Magnus Olsen Medhuus, Hans Ommudnsen Gjellene!! (Gjellmoe/Hjellmoe)

 

1825: 465b

 

og Baar Ellingsen Synnestvedt, hvilke alle 4re aflagde den i Loven for Laugrettes mænd befalede Eed  og betalede hver 24 s:   Retten blev formedelst Almuens sene Ankomst først sadt Kl: 10 Slet Formiddag.

 

Hvorda!   blev publiceret de samme Love og Anordninger som Folio 462 for Johndahls Skibbrede findes andførte.

 

Derefter blev foretaget

Nye Sag

Sjur Olsen Rundestved mødte for Retten for Jacob Jacobsen Brunnen under Gaarden Erdahl og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Gunder Larsen Erdahl til at see sig overbevist om og lide Dom for ulovlig at have borttaget en Deel Slaatter der tilhører Citantens paaboende Huusmands Plads Brunnene  med videre efter Attestens Formeld.   Videre fremlagde han Attest fra Gravens Præstegjelds Forligelsescommition, der viser at nærværende Sag der har været behandlet; men som uforligt henvist til Afgjørelse ved Rettergang.   Endelig fremlagde han Amtets Bevilling for sig til i nærværende Sag for Citanten at stande i Rette   Disse Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste og indtages her  saalydende  ###.

  Sagvolderen var personlig i Retten tilstæde og vedtog lovlig Varsel, samt declarerede at han var uvidende om at have bemægtiget sig nogen Slaatte, som tilhørte Citantens Plads  forøvrigt vilde han afvarte hvad Citanten videre havde at iretteføre.

  Citanten der efter fremstillede sine i Stevneattesten benævnte 4re Vidner, hvilke efter given Formaning om Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed, og fremstod derpaa som

  1ste og 2det Vidne  Johannes Iversen Erdahhl!! og Svend Nicolaisen Erdahl.   Den første forklarede sig 56 Aar  Sagvolderen er gift med Vidnets Datter.   Den sidste forklarede sig 71 Aar gammel  Citanten er gift med Vidnets Broderdatter.   Vidnerne declarerede eenstemmigen at de Slaatter som Sagvolderen sigtes for  har lagt til det Huusmandsplads som Citanten beboer, saavel i hans Formands Tid  lige som de og have været benyttede af Citanten indtil for en 3 Aars Tid siden. Citanten har beboet Pladset Brunnene i 10 Aar og maaskee mere. Vidnerne have ogsaa hørt at Citanten har tilbudt sig at forrette sit sædvanlige Pligtarbeid dersom han kuns maatte forblive i vanlig Besiddelse af de Slaattestykker som forhen havde lagt under hans Plads, hvortil Sagvolderen svarede at han ingen Fordeel havde seet af sin Huusmand, hvorfor han ei heller vilde lade ham beholde Slaatterne. Slaattene overlod Sagvolderen til andre Personer. Paa disse 2de Slaatter kunde omtrent avles aarlig cirka 20 Børrer Høe  skjøndt de ved det ei vidst.   Videre vidste de ikke til Oplysning  vedstode sit forelæste Prov rigtigt   afskeediget.

  3de og 4de Vidne  Nicolai Svendsen Erdahl og Semund Øriansen Holkesvig, der under deres aflagte Eed forklarede sig   den 1ste 45 Aar  og den anden 45 Aar,  den første er Sødskendebarn til Citantens Kone  den anden ubeslægtet.   Vidnerne forklarede enstemmigen, at de efter Citantens Forlangende nu i sidst afvigte Sommer var hos Sagvolderen for beskikkelsesviis at tilspørge ham om han igjen vilde overlade ham de heromhandlede Slaatter, hvorpaa Sagvolderen s…..(?)  at ikke havde han lovet ham Slaatterne  og heller ikke fik han dem.   Paa Opfordring declarerede Sagvolderen samme Tid at han intet havde at udsætte paa sin Huusmand.   Videre havde Citanten ei at tilspørge Vidnerne om  hvorfor de bleve demmitterede  efter at have vedstaaet sit forelæste Prov rigtigt tilført.

  Citanten begjærede Sagen optaget til Doms efter de fremkomne Oplysninger  hvorved han haabede sig tilkjendt de 2de Afsavnede Slaatteteiger  og i de 3de Aar for afsavnet af Slaatterne  30 Spd  samt Mulkt for udeblivelse fra Forligelsescommitionen  og Procesomkostninger efter Dommerens Skjøn samt en Mulkt af 5 Spd til Fattigkassen.

  Sagvolderen begjærede Sagen udsadt til førstkommende December Maanedsting  for med Vidner at godt gjøre at Citanten ei tilkommer de Slaatteteiger som han har gjordt Paastand paa.

  Eragtet Sagen udsættes til førstkommende December Maanedsting.

  Citanten betalede Indcam: 1 Spd 28 s:   4re Vidner 48 s:   Tilsvarspenge 40 s:

 

1825: 466

 

 

Nye Sag

Nils Pedersen Borseim mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Elling Torkelsen Torblaae for skyldige til Citanten 73 Spdlr 1 Ort 16 s:  herfor at lide Dom med videre efter Attestens Formeld.   Videre fremlagde han Attest fra Vedkommende Forligelsescommition, der viser at Sagen, som uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang. Disse Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende for Sagvolderen oplæste og indtages her  saalydende  ##.

  Efter en Deel Ventilationer bleve Parterne saaledes foreenede at Sagvolderen Elling Torkelsen Torblaae forpligter sig til inden førstkommende Februar Maaneds Udgang 1826 at  betale den paastevnte Summa 73 Spd.  Tre og Syttie Spd.  1 Ort 16 s. saavelsom i denne Proces for skadesløse Omkostninger med 5 Spdlr 56 Skilling  altsaa i Alt 78 Spd. 96 s.  skrives Otte og Syttie Spd  {Otte} \Sex/ og {Ottie} \Nittie/ Skl:   desforuden betaler han alle i Tilfælde af Execution deraf flydende Omkostninger. Dette Forlig blev stadfæstet med Parternes Underskrift.

  betalt 1 Spd 28 s:

                   Nils Pedersen Borseim     Elling Torkelsen Torblaae        begge med iholdt Pen.

 

Derefter fremstode følgende som aflagde Eeden til Norges Constitution    Af

            Gravens Sogn                         Ulvigs Sogn                           Eidfjord Sogn

                                                 Tolleiv Halstensen Bagne    Hans Ommundsen Hjelmoe

                                                 Knud Øriansen Sysen

                                                 Baar Ellingsen Sygnestvedt

                                                 Christopher Christophersen Vikness

 

Da ingen for i Aften meldte sig med videre for Retten for i Aften at andrage  saa blev hermed sluttet og Tingets Fortsættelse udsadt til i Morgen.

C: H: H: Lund                        Anders Olsen Sæd, Magnus Olsen Medhuus, Hans Ommundsen

Hjelmoe, Baar Ellingsen Sygnestvedt   alle 4re med iholdt Pen.

 

Næste Dag  Den 21de October  continuerede Høstetinget for Gravens Skibbrede ved de samme Rettens Personer som i Gaar.

 

Hvorda!   blev foretaget

Gammel Sag  Fol: 444 og 458

Ole Nilsen Haaeim mødte for Retten og declarerede at han nu i Følge den ham sidst forundte Udsættelse var kommen i Erfaring om at han ingen flere Vidner eller Oplysninger havde at føre, hvorfor han var begjærende Sagen optaget til Doms  hvorunder han haabede sig frikjendt for Citantens Tiltale i denne Sag  og sig tilkjendt i Processens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

  {Contraci} Hovedcitanten indlod ogsaa fra sin Side Sagen til Doms under den Paastand, han forhen har nedlagt  med tillæg af at Contracitanten bliver ilagt

 

1825: 466b

 

de i Loven for uafbenyttet Udsættelse bestemte Mulkt.

  Eragtet Sagen optages til Doms.

 

Derefter blev foretaget

Nye Sag

for Ole Nilsen Haaeim mødte som hans bevilgede Sagfører Nils Sjursen Thesdahl i Retten tilstæde og frem lagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indstevnet Lars Knudsen Sysen eller Holmen at see sig overbevist om og lide Dom for skyldige Penge  {….} eller Regnskabs Opgjørelse, hvorved Citanten paastaar at komme en Deel til gode med videre efter Stevneattestens Formeld.   Videre fremlagde han Attest fra Gravens Præstegjelds Forligelsescommition, der viser at nærværende Sag, som uforligt er henvist til Afgjørelse ved Rettergang. Videre frem lagde han Amtets Constitution for sig til i nærværende Sag for Citanten at gaae i Rette.   Under No: 4re fremlagde Citantens Møde et af Gaars Dato forfattet Regnskab, der indeholder en Fortegnelse eller Opskrift af de Varer som Citanten har overladt Sagvolderen  og for hvilke han formener at tilgodekomme Betalning, som han nærmere ved de agtende førte Vidner agter at oplyse.   Disse Doccumenter bleve paa Citantens Forlangende oplæste og i sin Tid her indtaget i Acten  saalydende ####.

  Sagvolderen mødte personlig i Retten tilstæde  vedtog Lovlig Varsel, og benægtede aldeles at skylde Citanten noget af de paastevnte Varer  Ligesaalidt som han skyldte ham Contante Penge, derimod trode Sagvolderen hos Citanten paa nærmere Mellemregning at faa Penge til gode, hvilket han nærmere under Sagens Drift agtede at oplyse.

  Citanten derefter var begjærende de indstevnte og godvillig mødende Vidner  en efter anden paaraabte samt i eedtaget.   For samtlige Vidner blev Eedens Forklaring oplæst af Lovbogen  og enhver betydet Lovens Straf for Meeneed, og fremstod derpaa som

  1ste Vidne John Hansen Ødven, der aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie Forklarede sig 44 Aar gammel  og Sagens Parter ubeslægtet.   Vidnet ved blot at i Aaret 1812  Datoen erindrer han ikke, blev der af Citanten og Sagvolderen opgjordt Regnskab om deres Mellem værende; Vidnet og Ole Rikoldsen Viknæss bleve da af Parterne tagen til Vidne paa at Sagvolderen blev Citanten skyldig i Følge dette Regnskab 293 rd 3 Mrk 10 s: Dansk Curant.   I Samme Aar 1812 blev af Citanten Ole indleveret i Vidnets Huus et Anker Brendeviin af Rum, hvilket Anker Rum siden af Citanten blev overleveret til Sagvolderen Lars, uden at derpaa blev noget betalt; men saavidt Vidnet erindrer  skjøndt han erindrer det ei vist  i Byen blev betalt med 100 rd Dansk Curant.   Vidnet fik siden af Citanten 5 Pæler af bemeldte Brendeviin  hvilket blev taget af Ankeret; men han fik intet af Lars.   Brendeviinet var Ole Haaeim  (: Citanten :)  tilhørende. Videre vidste ei Vidnet til Oplysning afskediget  efter at have tilstaaet sit Prov rigtig

  2det Vidne Ole Rikoldsen Viknæss  der aflagde Lovens Eed med Løfte om at Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie   forklarede sig omtrent 66 Aar gammel. Citanten er gift med Vidnets Datter. Vidnet forklarede sig aldeles enig med forestaaende 1ste Vidne med Hensyn til de 293 rd 3 Mrk 10 s:  men om Brendeviinet ved han ingen Beskeed. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning vedstod sit Prov rigtig tilført afskediget.

 

 

Resten av året 1825 er å finna i neste protokoll.

 

1825: 467

 

 

 

Fol: 83 er Peder Olsen Herreide eedtaget som Stevnevidne for Eifjord.   Fol: ..(?) Knud Endresen Lund.

Fol: 127 er John Olsen Kjærland eedtagen som Stevnevidne for hele Gravens Skibrede.

Fol: 179 ½  John Andersen Lillegraven som Stevnevidne for Gravens Skibrede.

d: ..(?) er Christen Jacobsen Eitrem indsadt til Stevnevidne for Odde Sogn    Ole Samsonsen Skare og Helje Tostensen Skare ligesaa Fol: 300

Fol: 331 er Christen Aadsen Eitrem og Samson Heljesen Eitrem indsadt som eedsorne Stevnevidner for Odde.

Fol: 103 er Wrol Olsen Hore indsadt til Stevnevidne for Røldals Anex.

Fol: 140 er Arne Jacobsen Sandven og Torkild Michelsen Thole indsadte til Stevnevidner for Wigøer Sogn.

Fol: 179 ½ er Ole Johannesen Haugse indsadt til Stevnevidne for Kingservigs Skibrede, Fol: 179, Fol: 338  Lars J: .…(?)    381 Niels Johannesen Aga for hele Kings: Skibrede

Fol: 188, er Lars Larsen Augestad indsadt til Stevnevidne for Jondahls Skibrede   og Fol: 340 er Niels Sjursen Viig og Johannes Thoresen Præstgaard.

Fol: 188 ½ er Ole Olsen Berven indsadt som Stevnevidne for Østensø Skibrede i Steden for Endre Tronds: Nedre Wig

Fol: 218 er Lars Arne(?)sen Berven indsadt som Stevnevidne for Østensøe Sogn istedetfor afdøde Knud Knudsen Berven.

Fol: 289 er Lars Olsen Berven indsadt for Østensøe Sogn i Ole Bervens Sted.

 

 

Denne Bog som bestaaer af Fiire Hundrede Tredsindstyve og Sex nummererede igiennemdragne og forseglede Blade, Authoriseres herved til en Justitz Protocol for Hardangers Sorenskriveries Jurisdiction, hvorunder nu værende Hr: Sorenskriver Koren eller Eftermand i Embedet saaledes behager at indføre alt hvad der ved Retten inden forbemeldte Jurisdiction passerer i Henseende til Rettergangs Plejen med meere som herudi indføres bør.

Bergen den 17de October 1809.

                                 Bull

 

Foreviist d: 1ste Junii 1819   /: vide Fol: 207 :/

Christie

 

 

Fol: 289 og 290 er Ole Nielsen Haaeim indsadt til Stevnevidne for Ulvigs Sogn.   Ricold Larsen Torblaae indsadt Fol: 330.

Fol: 332 er Johannes Johannesen Aga indsadt til Stevnevidne for Ullensvangs Sogn, og hele Kingservigs Skibrede.   Lars Johannesen Aga ligesaa for hele Kingservigs Skibrede  see Fol: 338.    Nils Johannesen ligesaa Fol: 381.

Fol: 386  Johannes Jørgensen Berven indsadt som Stevnevidne for Østensøe Sogn

 

NB   Eeds Aflæg til Constitutionen   see Fol: 52, 57, 58, 60, 61, 141, \148,/ 160, 190, 191, 193, 207, 219, 249, 255, 258, 331, 352, 368    NB paa 3 Steder af det Blad 368, 384, 385, 390, 394, 407, 410, 413, 439, 462, 466.

 

Tingsvidne om Fjeldbeiter   see Fol: \2,/ 11, 34, 44, 51, 60, 84, 103, 110, 199, 202, 2?8, 257, 265, 267, 268, 280, 281, 291