Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen

Tingbok nr. I. A.f. 11, 1812-1825, for Hardanger

Året 1818

(1818: 166)

Februari Maanedsthing 1818.

Aar 1818 den 9de Februari blev Retten sat paa Thingstedet Eide til Maanedsthings Holdelse for Hardanger, Lehnets og Lysekloster Gods, Retten betjent at Christiern Styhr Nannestad som constitueret Sorenskriver i Sorenskriver Korens Fraværelse, med følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd: John Anderssen Lillegraven, Halgrim Torbjørnsen Vindal, Erik Rikoldsen Eide, og Gudmund Larssen Rønnestrand.

Hvor da blev publiceret

1. Provisorisk Anordning, angaaende fra hvilke Stæder Indførselen af Druebrændeviin til Kongeriget Norge fremdeles maa være tilladt, dateret 27de October 1817.

2. Placat, angaaende en Forhøielse i Brandcontingenten af de i den almindelige Brandcasse under 31te December 1817 forsikrede Huse og Gaarde, dateret 27de October 1817.

3. Kongelig Kundgjørelse, angaaende at Rigsbanksedlerne fremdeles vedbliver at circulere som tvunget Betalingsmiddel indtil den endelige Termin for Seddelmassens Indløsning af Rigsbankens Direction kan fastsættes, dateret 4de Decbr. 1817.

4. Regjeringens 5te Departements Skrivelse af 29de December 1817, angaaende hvorvidt 6te og 10de Penge kunne beregnes af Midler, som føres til Sverrig, comminceret!! ved Stiftets Skrivelse af 8de Januar 1818.

Derefter blev foretaget

Gammel Sag Fol: 161.

Ole Olsen Hildahl og Knud Hildahl, Contra Johannes Hjelsen Jøsendahl med flere, om Hæstebeitet Kjøndahl med videre, blev paaraabte hvori paa samtlige Parters Vegne mødte Knud Haldorsen Oppedahl, som androg, at Parterne formedelst Uføre og andre Hindringer ei kunde frem/m/e Sagen paa dette Thing efter den erholdte Anstand, og begjerede saaledes Sagen udsadt til førstkommende Marts Maanedsthing for Hardanger Fogderie.

Eragtet, den forlangte Anstand bevilges.

Comparenten betalede paa Parternes Vegne for Udsettelsen 12 s.

1818: 166b

Gammel Sag Folio 155 og 161

Ragnilde Olsdr: Wambevigen, contra Halvor Peders: Wambeim.

Contra-Citanten Halvor Pedersen mødte, fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing, i Continuation af sin forrige Contra-Stevning, at have indstevnet Hoved citantinden Ragnilde Olsdatter for videre at høre Vidner og Bevisligheder, samt anhøre endelig i Rettesætelse og Paastand til Doms Lidelse i denne Sag.

Efter Paaraab mødte Hovedcitantindens Laugværge Sjur Olsen Rondestvedt, der vedtog lovlig Varsel, efter at have anhørt Stevneattesten, som indtages saalydende #

Contra-Citanten begjerede sine Vidner afhørt, og fremstod da som

6te og 7de Contra Widne; John Iversen Westrem og David Halstensen Sponheim som efter at være formanet til Sandheds Udsigende, det de lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig den Første 28 Aar, og Søskende Barn til Contra Citantens {Søster} \Huustrue/ den Anden 31 Aar ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter. Paa given Anledning og Tilspørgende \forklarede/ at den Første tjente hos Contra Citanten i 1815 og den Sidste i 1814 i hvilke Aaringer Contra Citanten selv styrede Gaarden Wambeim, og i disse Aaringer erfarede Vidnerne, hver i sin Tid, at Hovedcitantinden ikke slog eller indhøstede den i den fremlagde Contract ommeldte Teig Nylænden, {hvilke Aar i den senere Tid} Vidnet David erfaer det samme i 1816, i hvilke Aaringer Hovedcitanten selv slog og høstede Teigen; men det har aldrig været Vidnerne før bekjendt, at Hovedcitantinden var pligtig at slaae omhandlede Teig, ligesom de aldrig har hørt at hun var tilsagt at forrette dette Arbeide. Vidnerne har ogsaa i Fortiden tjendt hos Contra Citantens Fader i den Tid han eiede og brugte Wambeim, og blev i den Tid Hovedcitantinden hverken tilsagt saavidt de vide, ei heller slog hun i den Tid, nogen Tid omvidnede Slaatteteig. Videre forklarede Vidnerne, at de bemærkede, at det gik sent for Hovedcitantinden med hendes Arbeide, naar hun udførte saadant for sin Huusbonde paa Wambeim; men om hun arbeidede mindre end hendes Kræfter og Evne tillode, derom kan Vidnerne ikke døm/m/e; og hente det hende \engang/ i Hovedcitanten \hans/ Faders Tid, at Huusbonden maatte tage sig til at hjelpe hende med Afmeidningen med en Ager, som blev forstaen, men hvorvidt hun gjorde Gotgjørelse for dette Arbeide, er Vidnerne ubekjendt, og syntes David i sin Tid, at hun skar noget uligtlig. Vidnerne blev forelæst sit Prov som de tilstod rigtig tilført Demiteret

Sjur Rondestvedt maatte i Anledning disse Vidners Forklaring anmærke, at siden Hoved Citantinden blev Enke, har hun været befriet fra at slaae den omvidnede Teig Nylænden baade hos forrige og nu værende Ejer, og har hun betalt Grundleige efter Ejerens Forlangende, heel forskelligt eftersom Pengene har været til, og efter som Huusbonden har syntes at burde have efter Summen i Contracten, i gjeldende Penge.

Contra-Citanten maatte i Anledning det Passerede, ytre det han troer tilfulde, at have oplyst Hovedcitantindens Trodsighed og ukontract messige Adfærd, saavel mod ham, som forrige Huusbonder; de nedlagde Protester mod hans Vidner, maatte han paastaae underkjendte, saasom han troede de vare Lovfaste Vidner om hvad de har forklaret. Med Benægtelse af alt ubevist fremførte fra Hovedcitantindens Side i denne Sag, indlod Comparenten Sagen til Doms fra sin Side, med Paastand, om Friefindelse for Hovedcitantindens formentlig ubeføiede Tiltale i det Heele, saalades at hun bliver fradømt Pladsets Brug og Besiddelse, samt tilpligtet at erstatte ham den forøvede Skade paa sam/m/e efter Uvillige Mænds Skjøn, samt Prosessens Omkostninger efter Dommerens Skjøn. In..bcidio(?) maatte han paastaae, at hvis Hoved Citaninden!! (Citantinden) mod Formodning, skulle blive tilkjendt Brug og Benyttelse af Pladset fremdeles, hun da tillige bliver tilpligtet nøiagtig at opfylde den i rettelagde Contract fra sin Tid i alle sine Puncter under sin Fæstes Fortabelse og at stille Caution for Opfyldelsen af sine Pligter, hvorhos han forbeholdt sig videre Tilsvar om fornødiges.

Sjur Rondestvedt paa Hoved citantindens Vegne, med Benægtelse om alt ubevist fra Contra Citantens Side, indlod ogsaa Sagen til Doms fra sin Side med Paastand og i Rettesættelse som forhen er nedlagt, hvorhos han formente, at burde have Tillæg i denne Sags Omkostninger for dets lange Ophold og forgjeves Møde.

Contra Citante{r}n{e} vedblev sit.

Dommeren eragtede: Sagen optages til Doms.

Contra Citanten betalede Incammination og 2 Vidner 1 Spd 44 s.

1818: 167

Nye Sag:

Ole Larsen Holve fremstod for Retten paa sin Broder Wiglik Larsen Midtbleies Vegne og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om at bemeldte hans Broder, ved mundtlig Varsel til dette Thing har indstevnet Nils Pedersen Børsheim for Gjeld 8 Spd 60 s. derom at see Bevisligheder og lide Dom. Saa fremlagde og han Attest fra Forligelses Commisionen om at Sagen der den 8de Novb: f: A: har været foretaget til Mægling og henvist til Rettergang, som blev oplæst og indtages her saalydende #

Indstevnte Nils Pedersen Børse, blev paaraabt, men mødte ikke ei heller lod møde.

Comparenten fremlagde et Brev fra Indstevnte af 21de Junii forrige Aar, hvor\v/ed han troede det Paasøgte beviist bemeldte Brev indtages saalydende # Comparenten indlod Sagen til Doms med Paastand efter Stevnemaalet, saasom den Indstevnte ei møder:

Eragtet: Sagen optages til Doms

Comparenten betalte Incammination med 74 s.

Eeds-Sag:

De 2de Laugrettesmænd Conrad Sjursen nedre Legreid og Omund Baarsen Wig fremstod for Retten, og fremlagde en af dem under 7de denne Maaned foretaget Skjøns og Taxations Forretning over Gjestgiveren Nils Petersens eiende Huuse og Gjestgiverie med videre i Eifjord, som de har ansadt af Værdi 800 Specier, hvilken Taxt de paa lovbefalet Maade inden Retten bekræftede med opragte Fingere og Saligheds Eed. Bemeldte Forretning blev Hr: Petersen med Paategning tilbageleveret.

Ny Sag:

Helje Tostensen Lindebrekke fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing, at have indstevnet Svend Aslaksen Lindebrekke for Gjeld 15 Spd 72 s og en Tønde Korn, derom at høre Vidner og lide Dom, saa fremlagde han og 2de Attester fra vedkommende Forligelses Commision om at denne Sag der har været foretaget til Mægling den 5te August 1817 og 6te Janv 1818 og henviist til Rettergang bemeldte Attester indtages her saalydende #

Indstevnte Svend Aslaksen Lindebrekke blev paaraabt men mødte ikke, ei heller lod møde.

Citanten fremstillede som

1ste og 2de Widne, Ole Poulsen Sponheim og Ørjans Ørjansen Sponheim, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende, {som de} aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed, angav sig den Første {Aar} i sit 24de Aar, den Anden i 17de Aar og Comfirmeret \begge/ ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter. Paa nærmere Tilspørgende forklarede begge Vidner eenstemmig, at sidstleden Løverdag hørte de paa at Svend Aslaksen Lindebrekke eller Jaeln tilstod at være skyldig Citanten de paasøgte 15 Spd 72 s. Videre forklarte de, at de vel har hørt Tale om at Indstevnte Svend Lindebrekke skal have optaget en Tønde Korn i Bergen paa Citantens Regning, som Citanten har betalt for ham, men Vidnerne har ikke hørt nogen Samtale eller Tilstaaelse af Sagvolderen da intet videre var at tilføre, blev Vidnerne forelæst deres Prov, som de vedstod rigtigt tilførdt Demiteret.

Citanten indlod Sagen til Doms med Paastand efter Stevnemaalet, da han frafaldt de øvrige indstevnte Vidner.

Eragtet: Sagen optages til Doms.

Citanten betalede for Incamination og 2de Vidner 1 Spd 44 s.

Gam/m/el Sag. Folio 162

Gunder Olsen Tveito mod Svend Aslaksen Lindebrekke for Gjeld 15 Spd, hvori mødte Citanten Gunder Olsen, som indlod Sagen til Doms efter de fremførte Beviser med Paastand efter Stevnemaalet.

Svend Lindebrekke blev paaraabt, men mødte ikke ei heller lod møde.

Dommeren eragtede: Sagen optages til Doms.

Nye Sag:

Knud Haldorsen Oppedahl fremstod for Retten paa Hr: Skagens Vegne og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Peder Nilsen Sæbbe for Auctionspenge Gjeld den Summa 24 Spd 3 Ort 5 s. derom at see Bevisligheder og lide Dom Saa fremlagde han og Attest om Sagens Henvisning til Rettergang hvilke Documenter indtages saalydende #

Efter Paaraab mødte indstevnte

1818: 167b

Peder Nilsen Sæbbe, som efter nogen Samtale med Citanten blev saaledes forenet: Peder Nilsen Sæbbe forpligtede sig til, at betale til Hr: Skagen paa Helleland til førstkommende Paaske dette Aar, den her paasøgte Summa 24 Spd 3 Ort 5 s. samt udi Omkostninger 3 Spd 4 s. tilsammen 27 Spd 3 Ort 9 s. siger og skriver, syv og Tyve Speciedaler tre Ort og ni Skilling, alt under Executions Tvang. Parterne vare begjerende dette Forliig stadfæstet med Dom, hvorfore til Stadfæstelse blev saaledes afsagt og

Dømt:

Ovenstaaende Forliig indgaaet af myndige Mænd, bør ifølge Norske Lovs 5 – 1 – 1 at efterkommes i alle dets Ord Clausuler og Puncter, i hvis Følge Peder Nilsen Sæbbe bør at betale til Hr: Jens Skagen paa Helleland den omforligte Summa 27 Spd 3 Ort 9 s. til Paaske dette Aar under Executions Tvang og Adfær efter Loven.

Knud Oppedahl betalte Incammination 1 Sps 28 s Indstevnte betalte Tilsvarspenge 40 s.

Ny Sag:

Knud Haldorsen Oppedahl fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om at Hr: Jens Skagen ved mundtlig Varsel til dette Thing har indstævnet Anders Larsen Herreid for Gjeld 1 Spd 2 Ort 9 s. for Kjøbe Vahrer den 30te Junii 1817 paa Auctionen efter Magnus Adamsen Legreid, derom at see Bevisligheder og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commision, at Sagen til Rettergang er henviist, hvilke Documenter indtages saalydende #

Indstevnte Anders Herreid, blev paaraabt, men mødte ikke, ei heller lod møde

Citanten fremlagde forbemeldte Auctions Forretning \som vedhæftes denne Act/, hvorved han troede det paasøgte beviist, og indlod saaledes Sagen til Doms med Paastand efter Stevnemaalet om Gjeldens Betaling og Processens Omkostninger, det Sidste efter Dom/m/erens Skjøn

Eragtet: Sagen optages, hvorefter strax i denne Sag blev afsagt saadan

Dom:

Ved den fremlagde Auctions Forretning af 30te Junii forrige Aar, er beviist, at Anders Larsen Herreid skylder de her paasøgte Auctionspenge 1 Spd 2 Ort 9 s til Hr: Jens Skagen, hvorfor han vil blive ipligtet sammes Betaling, tilligemed Omkostningers Udredelse; thi Kjendes for Ret: Anders Larsen Herreid bør at betale til Hr: Jens Skagen paa Helleland, de her paasøgte 1 Spd 2 Ort 9 s. og udi denne Sags Omkostninger 1 Spd 74 s foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer, at efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlig Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Citanten betalede Incammination 74 s.

Da Ingen meldte sig med videre blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.

C Nannestad

Halgrim Torbjørnsen Windahl, John Lillegraven, Erich Eide og Gudmund Rønnestrand alle med iholden Pen.

Dagen næst efter, den 10de Febr: 1818, continuerede Maanedsthinget for Hardangers Sorenskriverie, ved, og i Overvær af de samme Rettens Personer som igaar.

Hvorda! udi Sagen Fol: 167, Wiglich Larsen Beleie!! (Bleie), contra Nils Pedersen Børsem, af Sorenskriveren blev afsagt saadan

Dom:

Ved den fremlagde Skrivelse af 21de Junii forrige Aar, maae det overeenstemmende med Citanten Wiglik Midbleies Paastand ansees, som beviist, at Nils Pedersen Børsem

1818: 168

skylder Citanten de her paasøgte 8 Spd 60 s. efterdi han hverken har mødt ved Commisionen eller her for Retten med nogen Slags Indsigelse mod dette Krav. Han vil altsaa blive at ipligtes Gjeldens Betaling med Sagens Omkostninger og Bøder for unødig Trætte; thi Kjendes for Ret: Nils Pedersen Børsheim, bør at betale til Wiglik Larsen Midtbleie de her paasøgte 8 Spd 60 s. og udi denne Sags Omkostninger 2 Spd 60 s. tilsammen 11 Spd foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer, saa bør han og at bøde til Justitskassen for unødig Trette saa meget som Dom og Segl koster At efterkom/m/es inden 15 Dage efter denne Doms lovlig Forkyndelse, under Executions Tvang og Adfærd efter Loven.

Derefter blev udi Sagen Folio 167, Helje Tostensen Lindebrekke, contra Svend Aslaksen Lindebrekke for Gjeld, afsagt saadan

Dom:

Ved de førte Vidner i denne Sag er det tilfulde beviist, at Svend Aslaksen skylder til Citanten Helje Tostensen de paasøgte Penge 15 Spd 72 s. og desforuden \er der/ til Veiebragt temmelig Grad af Oplysning om, at han ogsaa skylder den paasøgte Tønde Korn, som da han ei har mødt med nogen Indsigelse, ogsaa maae antages beviist, saa at han vil blive ipligtet Betalingen af det hele paasøgte saavelsom Processens Omkostninger; {og} \men/ Bøder for unødig Trætte, kan han ikke blive ipligtet saasom den ene af de fremlagde Attester fra Forligelses Commisionen udviser at han engang har mødt, og ingen af Attesterne viser om Sagen har været behandlet under et eller i 2de Dele til Commisionen; thi Kjendes for Ret: Svend Aslaksen Lindebrekke bør at betale til Helje Tostensen Lindebrekke de her paasøgte 15 Spd 72 s og en siger En Tønde Korn enten in Natura eller med Penge efter uvillige Mænds Skjøn, paa den Tid Betalingen skeer paa hans egen Bekostning, samt udi denne Sags Omkostninger 3 Spd 60 s tilsammen i Penge 19 Spd 12 s. siger Nitten Speciedaler og Tolv Skilling og ommeldte Tønde Korn, foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer, at efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Derefter blev udi Sagen Flio 162 og 167, Gunder Olsen Tveito, contra Svend Aslaksen Lindebrekke eller Jaellen for Gjeld 15 Spd afsagt saadan

Dom:

Under nærværende Sag har Citanten Gunder Tveito vel ikke tilfulde oplyst det paasøgte Krav 15 Spd hos citerede Svend Aslaksen Lindebrekke eller Jaellen, men da denne ikke har mødt hverken \for/ Forligelses Commisionen eller for Retten, kan \han ikke/ ifølge Loven og Forordninger af 3de Junii 1796 undgaae ifølge Citantens Paastand efter de fremkomne Oplysning, at blive ipligtet det paasøgtes Udredelse samt Bøder for unødig Trætte. Thi Kjendes for Ret: Bemeldte Svend Aslaksen Lindebrekke bør at betale til Gunder Olsen Tveito de her paasøgte 15 Spd og udi denne Sags Omkostninger 2 Spd 60 s. tilsammen 18 Spd 60 s. siger Atten Speciedaler og sexti Skilling, foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer At efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlig Forkyndelse under Executions Tvang og Adfærd efter Loven.

Ny Sag:

Gjermund Gundersen Bremnæs og Ole Jørgensen Opheim mødte for Retten og androg, at de til dette Thing er indstevnet af John Hansen Westrem og har mødt forgjeves baade i Gaar og i Dag, uden at John har incammineret Stevningen, uagtet han er tilstede i Dag og enda ikke vil incaminere Stevningen, hvorfor de paastod sig tilkjendt Kost og Tæring, da Laugrettet bevidnede at Comparenterne er stevnt

Dommeren, som baade i Gaar og i Dag har paaraabt denne Sag lod atter paaraabe John Hansen Westrem, men da han ikke

1818: 168b

ville møde, saa Kjendes for Ret: John Hansen Westrem bør at betale til hver af Comparenterne Gjermund Bremnæs og Ole Opheim 1 Spd er tilsammen 2 Spd siger toe Specier 15 dage efter denne Kjendelses lovlige Forkyndelse under Executions Tvang, og det tillades ham ikke at gaae i rette med denne Sag paa dette Thing, da Thinget maae sluttes.

Derefter blev følgende Documenter publiceret

No: 1. Skjøde fra Bjørn Sjursen Fraaestad og Thore Sjursen Fixe til Johannes Gjermundsen Næss paa 9 Mrkr Smør med Bygsel og 9 Mrkr Smør med Overbøxel i Næss No: 37 i Østensøe samt 9 Mrkr Smør i Underbruget Aasemødet, datteret 6te Decembr: 1817 og 9de Febr: 1818.

2. Ditto fra Hans Olsen Westreim til Ole Hansen Westreim paa en halvedeel i Schejes Bordsag i Ulvig, dateret 22de Decembr: 1817.

3. Do: fra Torfind Johannesen Wattetvedt til Sjur Olsen paa 18 Mrkr Smør ½ Bukskind i Torblaae i Ulvig No: 62 dateret 9de Febr: 1818.

4. Skiftebrev af 14de Octobr: 1796 efter Ingebor Nilsdr: Næss, hvorved 18 Mrkr Smør med Bygsel og 18 Mrkr Smør med Overbygsel i Næss, samt 18 Mrkr Smør i Aasemøde er udlagt til Enkemanden Johannes Gjermundsen og Børnene.

5. Ditto efter Britha Nilsdr: Storefosse, sluttet 29de Decembr: 1817, hvorved 1 Nøst paa Storefosse, Lyseklostergods, er udlagt til Sønnen Nils Samsonsen.

6. Panteobligation fra Nils Petersen til Overformynderne i Bergen Skanke og Harrje for 525 Spd mod Pant i Gjestgiverstedet Wigegrund dateret 9de Februar 1818.

7. Ditto fra Sjur Olsen Torblaae til Johannes Olsen Wolden for 210 Spd mod Pant i Torblaae dateret 9de Febr: 1818.

8. Do: fra Ole Olsen Odland, til Tobias Eidnes og Tosten Oppedahl for 114 Spd mod Pant i Pladset Røen, dateret 26de Januar 1818.

9. Do: fra Johannes Gjermundsen Næss til Magdeli Johannesdr: for 61 Spd 48 s. mod Pant i Næss No: 37, i Østensøe, dat: 10de Febr: 1818.

10. Testamente af 7de Julii 1817 oprettet af {Lars} Od Heljesen Qvæstad og Hustroe.

11. Bygselbrev fra Lars Noreim og Johannes Rykke til Thomas Mikkelsen paa 3 Mrkr Smør i Schieggedahl, dateret 27de Octobr: 1817 hvormed fulgte Reversal og Landskyldsbog.

12. Fæstesæddel fra Lars Rønnestrand til Torfind Gudmundsen paa et Plads under Rønnestrand dateret 27de Decembr: 1817, medfulgte Reversal.

13. Paategning eller Omskrivning paa en Contract af Ricold Kongsthun til Erich Wasenden dateret 14de Junii 1811, Omskrivningspaategningen dat: 2de Novbr: 1813.

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have videre med Thinget og Retten at bestille, blev samme hævet. C: Nannestad

Gudmund Larssen Rønnestrand, Halgrim Torbjørnsen Vindal, Erik Rikoldsen Eide, Jon Anderssen Lillegraven. Alle 4 med iholdt Pen.

Extraret.

Aar 1818 den 11te Februari blev en Extraret sat paa Thingstedet Eide i Graven og betjent ved constitueret Sorenskriver Nannestad i Hr: Korens fraværelse paa Storthinget, tilligemed efterskrevne 4 Laugrettes- og Meddoms mænd sc: (så som) Halgrim Torbjørnsen Vindal, John Anderssen Lillegraven, Gudmund Larssen Rønnestrand og {Rir} Erik Rikoldsen Eide, for videre at behandle den paa ubestemt Tid udsatte Justitssag mod Arrestanterne Brita Jensdatter Egeland og Nils Ingebrigtsen Egeland {for} \om/ Barnefødsel i Dølgsmaal;

Hvor da! var tilstede ved Retten bemeldte angjældende Brita Jensdatter og Nils Ingebrigtsen, frie for Baand og Tvang. Saa mødte og for Lieutenant Collin paa Actoratets Vegne Vigleik Hanssen Sexe, der i Retten producerede følgende skrivtlig Stevning af 14de {dennes} \f: M:/ i lovlig forkyndt Stand; 2, det af Actoratet i denne Sag erhvervede Stadsphysicus Hr: Doctor Monrads videtur af 12te Novembr:

1818: 169

forrige Aar, hvilke bleve oplæste i Paahør af Rikold Kongsthun som mødende for Defensor Hr: Procurator Baade, samt Omund Sjursen Sexe som mødende for Defensor Ole Trappetun. Bemeldte Documenter acteres saalydende # I anledning disse Documenter fremkaldtes

angjældende Brita Jensdatter, som, efter den strængeste Examination og paa forskjellig Maade fremsatte Spørgsmaale til hende om hvad Tid hun fødde det omhandlede Barn, gjentog og forsikrede, at hun nøiagtigen mindes, at hun fødte omhandlede Barn omtrent 14 Dage for Kyndelsmisse 1817.

Angjældende Nils Ingebrigtsen blev ogsaa paa lige Maade strængest examineret om denne Barnefødsel, hvortil han svarede, at han bestemt ikke nøiagtig erindrede hvad Tid Brita Jensdatters Barnefødsel foregik, og kan derom aldeles ingen anden Forklaring, end forhen er skeet, afgive.

Der paa blev fremkaldt indstævnte og foranførte

1ste, 2det og 3die Vidne Cicilia Helliesdatter Egeland, Brita Ingebrigtsdatter og Lisbet Ottesdatter ibidem, som paa den nøiagtigste Examination og Tilspørgende om hvad Tid angjældende Brita Jensdatter fødde det her omhandlede Barn? vidnede og forklarede under deres i denne Sag forhen aflagde Eed, at de, som forhen forklaret, bestemt og tilfulde mindes og vide, at Brita Jensdatter fødte titmeldte omhandlede Barn en 14 Dage for Kyndelsmisse 1817; de forklarede og eenstemmigen, at der ikke var nogen anden Person hjemme paa Gaarden Egeland hos de Tiltalte end Vidnerne, da ommeldte Barnefødsel foregik eller kort der for eller siden, der kunde give nogen Oplysning om det Omspurgte, ligesom de ei heller nogen Tid har hørt Tale om, at nogen anden skulde vide nogen Beskeed herom, videre end forhen i denne Sag af dem og andre er forklaret. Dette forklarede de paa særskildt Tilspørgende til enhver og hver for sig, og da ingen anden Forklaring var af Vidnerne at erholde, bleve de forelæst deres Forklaring, som de vedstode rigtig tilført, Demmiteret.

Viglik Sexe paa Actoratets Vegne, fremlagde dernæst følgende: Sognepræsten Hr: Hertzbergs Attest om Nils Ingebrigtsen Egelands Confirmation, samt 2de Attester om Brita Jensdatters Daab og Confirmation.

Dommeren fremlagde, i anledning Sagens Foretagelse nu, den \til/ ham fra Lieutenant Collin med Stevningen fulgte Skrivelse af 14de forrige Maaned; Viglik Sexe under No: 5 Actoratets skrivtlige Indlæg af 17de Novembr: f: A: hvorved Sagen fra Actoratets Side indlades til Doms. Sidstbemeldte 3de(?) (5?) Documenter indtages her et efter andet saalydende #

Rikold Kongsthun fremlagde paa Procurator Baades Vegne skrivtlig Regning over hans tilkommende Skyds og Diæt 30 Spd. 4 Ort, og paastaaet Salarium 35 Spd., samt skrivtlig Defensions-Indlæg for Brita Jensdt: Egeland. Regningen findes denne Act vedhæftet, Indlægget indtages her saal: #

Omund Sjursen Sexe fremlagde paa Lehnsmand Trappethuns Vegne dennes Regning over tilkommende Skyds og Diæt som Defensor 5 Spd. 3 Ort, og Salarium 8 Spd., dernæst Lehnsmand Trappethuns skrivtlige Defensions-Indlæg for Nils Ingebrigtsen af Gaars Dato. Regningen findes denne Act vedhæftet, Indlægget \blev oplæst og/ indtages her saalydende #

Paa Tilspørgende, vidste Angjældende ikke videre, end anført er, til deres Undskyldning, og da ingen havde videre at tilføre, blev eragtet: Sagen optages til Kjendelse eller Dom.

Samme Dags Eftermiddag foretog den samlede Ret sig at igjennemgaae og overveie alt det Passerede udi denne Justitssag mod Brita Jensdatter og Nils Ingebrigtsen Egeland, og blev saaledes af Sorenskriveren og Laugrettet som Meddomsmænd udi denne Sag eenstemmigen afsagt og af Sorenskriveren oplæst saadan

Dom:

Ifølge Amtets Ordre af 9de August forrige Aar, er under nærværende Sag af Lyseklosters Jurisdictions Actorat Pigen Brita Jensdatter Egeland og gift Mand Nils Ingebrigtsen ibidem sat under Justitiens Tiltale, den Første for formeentlig begaaet Barnefødsel i Dølgsmaal, og den Sidste som Barnefader for Deeltagelse deri og videre hans lovstridige Fremgangs maade i denne Begivenhed, hvorfor Actoratet, ved Indlæg af 17de Novembr: 1817, har nedlagt Paastand om, at angjældende Brita Jensdatter bliver straffet efter N. L. 6 B 6 C og 7de og 8de Art med at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes paa en Stage, og at Nils Ingebrigtsen dømmes fra Livet, samt at de begge for een og een for Begge tilpligtes at udrede alle af deres Arrest og videre af Sagens lovlig flydende Omkostninger med videre. Defensor for Brita Jensdatter Hr: Procurator Baade har derimod, ved Indlæg af 14de December 1817, for hendes Vedkommende indstillet, at hun, ifølge det Oplyste under Sagen, bliver anseet med en arbitrair Straf ved at arbeide en kort Tid i nærmeste Tugthuus. Nils Ingebrigtsens Defensor Lehnsmand Trappethun har ligeledes ved Indlæg af 10de Februar 1818, for Nils’es Vedkommende indstillet, at hvis han ei kan frifindes for Actors videre

1818: 169b

Tiltale, han da alene maatte ansees med en passende taalelig Pengebod. Ved de Angjældendes egen Tilstaaelse, de førte Vidner og øvrige Sagens Omstændigheder, er Sagens Sammenhæng med Hensyn til det paatalte Factum saaledes oplyst og beviist: Angjældende Brita Jensdatter Egeland har, efter utilladelig Legemlig Omgængelse, især ved Sancthans Tider 1816 med sin Huusbonde medtiltalte gift Mand Nils Ingebrigtsen Egeland, fød et dødfødt Barn i Januari Maaned 1817. Dette hendes Svangerskab har hun ei alene fortiet saavel for Barnefaderen som for hans Huustro, der var hendes Madmoder, og for Andre, indtil kort for hendes Forløsning, og ikke, førend hun fik barselondt, bekjendt det for Barnefaderen; men hun har endog indtaget adskillige Drikke, Barnefaderen rakte hende, i den Hensigt, at fordrive Fodsteret. Under Fødselssmerterne og selve Fødselen har hun for de tilstedeværende 1ste og 2det Vidne, som, naar de vare blevne rigtig underrettede, baade kunde have kommet hende til Hjælp og forekommet den af Barnefaderen, efter hendes Formodning og med hendes Vidende, intenderte og siden udførte lovstridige og umor\al/ske Fremfærd med Fodsteret, efter Barnefaderens Tilskyndelse fordulgt baade hvad Smerter hun følte, og at have født et Barn. Hun tillod derimod Barnefaderen ligeledes efter hans Begjering, baade paa hemmelig Maade, med at holde sig skjult under Oversængen medens hun fødte, at han alene var hende behjælpelig under Fødselen, og at han siden tog Barnet hemmelig bort og begrov det ude paa Marken; hendes foregivne Blyfærdighed som Aarsag hertil kan, efter det Foranførte, saa meget mindre komme i Betragtning, som det endog syntes at have været mere overeenstemmende med sand qvindelig Blyfærdighed om hun hellere havde bedet tilstedeværende 1ste Vidne Brita Ingebrigtsdatter som et Fruentimmer at gaae hende tilhaande ved denne Leilighed. Endelig har Angjældende hverken betænkt sig paa Barneklæder eller Andet. Det er heraf noksom klart, at Delinqventinden Brita Jensdatter maa, som et letfærdigt Qvindfolk, der med sin Barnefødsel har omgaaets i Dølgsmaal, og saaledes endog været Med-Aarsag til, at hendes Barn er bleven borte, saa det ikke har været at oplyse om det var levende fød eller ikke, bliver at ansee efter N. L. 6 – 6 – 8 med den Straf, som næst foregaaende 6 – 6 – 7 bestemmer, og bliver det da ogsaa en Selvfølge, at hun med sin Med-Tiltalte udreder alle af hendes Arrest og øvrige af Sagen flydende Omkostninger, samt alene et passende Salarium til sin Defensor her for Retten; thi hendes beviste Eenfoldighed i Forening med hendes rimelige Frygt og Undseelse over at være besvangret af sin Huusbonde, der des uden er hendes Sødskende barn, som Aarsager, der rimeligen kan have forledet hende til en saadan lovstridig Handling, samt at hun ei tilforn har været besvangret, men tvertimod havt det bedste Rygte henseende sin Ærbarhed og Kydskhed, ere Grunde, som, fremførte for Tranen!!, kunde bevirke Benaadning, men som Retten ikke dristede sig til at ansee som gyldige for en mildere Strafs Anvendelse af Domstolene. Hvad angaaer den anden Tiltalte, Nils Ingebrigtsen Egeland, da har han ikke alene begaaet Hoer, men han har endog forført sin Tjener, for hvem han var fød Værge, og mod hvem han havde saa meget større Pligter, til et letfærdigt og liderligt Levnet, ja! han har endog truet eller overtalt hende til at begaae en af de groveste Forbrydelser, og at han har havt til Hensigt at fordrive eller dræbe det Fodster han vidste at være Fader til, endog førend Moderens Forløsning, synes temmelig klart af hans Fremgangsmaade med Delinqventinden Brita Jensdatter ved at give hende adskillige drivende Ting at drikke, skjøndt de efter Statsphysicuses videtur vel ikke har kunnet bevirke saadant, saa meget mere som Delinqventinden indtog dem ogsaa i denne Hensigt, og han, efter at Barnet var fød, borttog det hemmeligen, og ligesaa hemmelig nedsynkede det i en sumpig Morads, hvor det umueligt kunde findes, for ved dets Obduction at give det tilbørlige Lys i Sagen. Det synes saaledes at være temmelig Grund for, at han har gjort sig skyldig til Straf efter 6 – 6 – 10 og 22; men da her desuagtet mangler det fuldstændigste juridiske Beviis, saa finder nærværende Ret sig ikke beføiet til at paalægge Arrestanten Nils Ingebrigtsen Egeland Straf efter disse Artikler, \men til at anvende en arbitrair corporlig Straf/ som herved passeligst bestemmes til 6 Aars Fæstnings Arbeide, hvorhos han tillige vil blive pligtig, med Brita Jensdatter at udrede alle af Sagen flydende Omkostninger, og alene et passende Salarium og Diæt til sin Defensor her for Retten. Begge de Tiltalte ere langt over den criminelle Lavalder, og have tilforn ei været tiltalte eller straffede for nogen Forbrydelse eller Forseelse. At denne Sag paadømmes, uden at corpus delicti

1818: 170

er fremkommet eller Obductions forretning paa samme foretaget, var her en Nødvendighed, saasom det omhandlende Fodster allerede fra Januari Maaned forrige Aar havde lagt nedgravet i en sumpig Morads indtil 11 Julii f: A:, da Forhøret blev optaget, hvorfor det af Actor ei med nogen Nytte kunde opsøges.

Det anmærkes og bevidnes derhos, at Actor og Defensor ikke har havt andre enten offentlige eller private Sager til Udførelse her for Retten medens denne Sag har staaet under Behandling, at Sagførelsen har været lovmæssig og forsvarlig, saa at Vedkommende ikke derfor bør drages til noget Ansvar.

Thi Kjendes for Ret: Tiltalte Brita Jensdatter Egeland bør at miste sin Hals og hendes Hoved sættes paa en Stage, saa bør hun og at betale til hendes Defensor Hr: Procurator Baade et billig Salarium, som billiges med 16 Spd. Tiltalte Nils Ingebrigtsen Egeland bør hensættes til Arbeide i Bergenhuus Fæstning udi 6 siger sex Aar, og at betale til sin Defensor LehnsmandTrappethun et passende Salarium med 4 Spd. Forøvrigt bør de En for Begge og Begge for En at betale alle af deres Paagribelse, Varetægt, Forflegning, Transport og øvrige af Actionen lovlig flydende Omkostninger, alt efter enhvers lovlig indgivende og af Amtet approberende Beregninger. At efterkommes i den Orden og Maade, som Anordningerne byder, efter Øvrighedens nærmere Foranstaltning.

Begge Angjældende, som i deres Frihed tilstede for Retten anhørde denne Dom oplæse, begjerede samme indstevnt for høiere Ret. Hvorefter de blev overleverede Vagten til Forvaring hos Lehnsmanden.

Derefter blev, inden forbemeldte Extraret, udi Sagen Fol. 167 Ragnilde Olsdatter Vambevig contra Halvor Pedersen Vambeim, af Sorenskriveren afsagt saadan

Dom:

Under nærværende Sag har Enken Ragnilde Olsdatter Vambevigen sagsøgt sin Huusbonde og Jorddrot Halvor Pedersen Vambeim at see hende kjendt berettiget til Brugen og Bestyrelsen af det Plads Vambevigen under Gaarden Vambeim for hendes Levetid, som hun med sin afdøde Mand var tilfæstet af Gaarden Vambeims forrige Eier, samt at erstatte hende Afsavnet af Pladsets Brug og Bestyrelse i Aaret 1817 efter uvillige Mænds Skjøn, da han formeentlig uretteligen har frataget hende samme dette Aar, at udrede Bøder for denne egenraadige Handling, og at erstatte hende denne Sags Omkostninger skadesløs efter Dommerens Skjøn. Ved u{n}dtagen Contrastevnemaal og Saggivelse, har Contra-Citanten Halvor Pedersen paastaaet sig deels frifunden for Hovedsøgsmaalet, saaledes at Hovedcitantinden frakjendes Pladsets Brug og Bestyrelse for Fremtiden og at erstatte ham saavel den formeentlige Skade hun har tilføiet Pladset, som Sagens Omkostninger, hvorhos han og in subsidium har paastaaet, at hvis hun skulde tilkjendes Pladset Vambevigens Brug og Bestyrelse, hun da bliver tilpligtet en nøiagtig Opfyldelse af de hende ved den under Sagen fremlagde Fæsteseddel paalagte Pligter, og at stille Caution for disses nøiagtige Opfyldelse. Under Sagen er beviist, at Hovedcitantinden og nu afdøde Mand Ole Svendsen er under 31te Mai 1800 ved en skreven Fæsteseddel, udstædt af daværende Eier Isak Sjovatsen Vambeim, tilfæstet bemeldte Huusmandsplads Vambevigen under Gaarden Vambeim paa deres Levetid, mod aarlig at svare 2 Rd. 2 mrk. D: C: i Penge, samt aarlig udføre følgende Arbeide: at skjære Agerne Gillieforskaadet og Flaaten, at slaae Teigen Kalhagen, gamle Butræet og Nylænden. Denne Fæsteseddel er ikke thinglæst og har {iik} dens Udstæder Isak Vambeim holdt den hemmelig for sine Eftermænd paa Gaarden, og tildeels for Huusmanden, den er heller ikke underskrevet af Huusmanden, i hvis Følge den heller ikke kan ansees som forbindende for ham som Fæstecontract betragtet, men alene i Forening med det ellers Oplyste under Sagen, Hine til Veiledning om hvad Huusmanden hidtil har faaet af Pladset, samt om hans øvrige Pligter og Rettigheder, allermindst kan nærværende Eier af Vambeim, Contracitanten i denne Sag drage sig nogen Fordeel af denne Contract, da han paa Grund af at Contracten var ham ubekjendt, maa ansees at have ladet Huusmanden vedblive at bruge Pladset uden Contract for hvad han har hørt Huusmanden svarede hans Formænd. Da nu Forordningen af 29de Junii 1792 udtrykkeligen bestemmer, at naar Huusbonden eller Jorddrotten ikke opretter en nøiagtig skrivtlig Contract med sin Huusmand, saa skal han ansees at have fæstet Huusmanden Pladset paa sin og Kones Levetid, for den Leie, som hidtil har været svaret,

1818: 170b

saa har Contracitanten Halvor Vambeim været ubeføiet til at fratage Hovedcitantinden det omhandlede Plads Vambevigen, og vil blive pligtig at erstatte hende Afsavnet af Pladsen i Aaret 1817 efter uvillige Mænds Skjøn. Hovedcitantinden vil saaledes blive tilkjendt omhandlede Pladses Brug og Bestyrelse sin Levetid, mod at svare foranførte Afgivt, hvoraf dog maa bortfalde Forpligtelsen til at slaae Nylænden, hvilket hun, efter det Oplyste under Sagen, har været fritagen for, siden hun blev Enke, og at Afgivten i Penge overgaaer til 4/5 Spc. med 1 Spdl. 104 s., bliver en Følge af Loven om Pengevæsenet af 14de Junii 1816 §. 26. At Hovedcitantinden stiller sin Huusbonde en saadan Caution for Opfyldelsen af sine Pligter, som uvillige Mænd skjønner, er vel ikke beviist at henhøre til den om dette Plads indgaaede Forening, men da den ikke er uden al Hjemmel i Loven, finder nærværende Ret saa meget mere Føie til at paalægge Hovedcitantinden den, som hun nu er Enke og bliver aldrende, saa det er høist billigt at Huusbonden har mere Sikkerhed for sit, da Halvor Vambeim endog paa en voldsom Maade, som det synes, har givet Hovedcitantinden Anledning til denne Sags Anlæg, maa han ogsaa blive pligtig at udrede alle Sagens Omkostninger til hende, hvorimod han vil blive fri for Bøders Udredelse efterdi intet beviist Forbud eller nogen Lovfæstelse har fundet Sted fra Hovedcitantindens Side mod Contra-Citantens ellers ubeføiede Handling at tilstaae og bruge omhandlede Plads 1817.

Thi Kjendes for Ret: Ragnilde Olsdatter Vambevigen bør være berettiget til dette Aar og fremdeles sin Levetid at bruge og bestyre det omhandlede Huusmandsplads Vambevigen under Halvor Pedersens Brug i Gaarden Vambeim, mod deraf, overeenstemmende med den under Sagen fremlagde Fæsteseddel af 31te Mai 1800, aarlig at svare sin Jorddrot Halvor Pedersen og Eftermænd paa Vambeim følgende Afgivt, nemlig: i Penge 1 Spd. 104 s. samt aarlig i rette Tid efter betimelig Tilsigelse forsvarligt enten selv eller ved et dertil leiet arbeidsført Menneske skjærer Gillieforskaadet og Flaaten, samt paa lige Maade slaar Teigen Kalhagen og gamle Butræet, alt under sit Fæstes Fortabelse. Henseende Pladsets Huse, bør bemeldte Contract være en ufravigelig Regel, og bør hun inden Sanctehansdag dette Aar stille Halvor Pedersen en tilstrækkelig Selvskyldner Caution for nøiagtig Opfyldelse af dette Arbeide og Pengenes Betaling, saaledes som uvillige Mænd paa hendes Bekostning bestemmer, i Tilfælde af Uenighed imellem Parterne om denne Caution, og iøvrigt opfører hun sig som Loven tilholder mod sin Huusbonde. Halvor Pedersen Vambeim bør at betale til Ragnilde Olsdatter saa meget for Afsavnet af Pladset Vambevigen i Aaret 1817, som uvillige Mænd paa Halvors Bekostning skjønner og taxerer, samt udi denne Sags Omkostninger 5 Spd. siger fem Speciedaler foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre Fornødent, indtil alt er betalt og opfyldt, alt Idømte udredes og fuldbyrdes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de fastsatte Terminer under Executions Tvang og Adfærd efter Loven.

C: Nannestad

Halgrim Torbiørnsen Windal, John Andersen Lillegraven, Gudmund Larsen Rønnestrand og E Richoldsen Ejde, med iholden Pen.

Marts Maanedsthing 1818.

Aar 1818 den 2den Marts blev Retten sat paa Thingstedet Helleland til Maanedsthings Holdelse for Lehnets og Lyseklosters Gods i Hardanger og betjent ved constitueret Sorenskriver Nannestad med de 4 eedsorne Laugrettesmænd Lars Toresen Oppedal, Lars Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland.

Hvor da blev underdanigst publiceret:

1. Hans Kongl. Mjts Kong Carl Johans naadigste Bekjendtgjørelse om Høistsammes Thronbestigelse, dateret 5te Febr: 1818.

2. Høistsammes Rescript i samme Anledning, dateret 11te Febr: 1818.

3. Kongelig naadigst Rescript, angaaende Ringning med Klokkerne i Rigets Kirker, i Anledning af Hans Majestæts, Sverriges og Norges Konge, Carl den 13des dødelige Afgang, dateret 11 Februar 1818.

1818: 171

4. Hans Kongelige Majestæts Kong Carl Johans naadigste Rescript angaaende Eeds Aflæggelse i Overeensstemmelse med Grundlovens § 21, dateret 11 Febr: 1818.

5. Stiftets Skrivelse af 12te Februar 1818, at der for Røldals Sogn er oprettet en egen Forligelses Commission.

6. Skrivelse fra 2det Departement, hvorved er bevilget Delation med Hardanger, Vos og Lyseklosters Overformynder Regnskabs Aflæggelse for 1816 og 1817 til Foraaret 1819, dateret 18de Februar 1818.

Gammel Sag Folio 161 og 166.

Ole Olsen Hildahl og Knud Hildahl mod Johannes Heljesen Jøsendahl med flere, blev paaraabt, hvori mødte Sagvolderen Johannes Heljesen Jøsendahl, paa egne og øvrige Sagvolderes Vegne, som androg, at ved en Feiltagelse var nærværende Maanedsthings Holdelse bekjendtgjort ved Odde Annex Kirke, at skulle være den 9de Marts i Steden for den 2den af hvilken Aarsag han blev forledet til ei at stevne i rette Tid til dette Thing, hvilken Feillysning hidrørte fra Lensmanden eller hans befuldmægtigede, hvorfore han begjerede Sagens Anstand til førstkommende Sommerthing for Kingservigs Skibrede.

Efter Paaraab mødte Citanterne og protesterede mod den forlangte Anstand, og i Tilfælde at den skulle tilstedes, da at bevise \dette sit Paaskud/.

Sagvolderen vedblev sit.

Dommeren eragtede: Den forlangte Anstand bevilges, hvorhos Dommeren forbeholdt sig at \ansee og/ paakjende {med} Sagvolderen med Mulct, hvis Anstand har været ugrundet. Denne Eragtning blev oplæst og Sagvolderen betalede 12 s. Specie.

Da Ingen meldte sig med videre blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.

C Nannestad

Lars Olsen Helleland, Lars Toresen Oppedahl, Endre Helleland og Sjur Helleland alle med iholdt Pen.

Neste Dag den 3de Martii, continuerede Maanedsthinget for Hardanger ved og i Overvær, af de samme Rettens Personer, som i Gaar.

Ny Sag:

Amund Iversen Hildahl mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om ved mundtlig Varsel til dette Thing, at have indstevnet sin Huusmand Lars Olsen Hagen, at see sig ved Vidner, med mere bevist om, at have forbrut sit Fæste paa Pladset Hagen under Gaarden Hildal og Dom at lide til Pladsets Fratrædelse Fardag dette Aar med videre Saa fremlagde han og Attest fra vedkommende Forligelses Commision om at Sagen der, den 13 Janv dette Aar har været foretaget til Mægling og henviist til Rettergang Bemeldte Attester indtages saalydende #

Efter Paaraab mødte paa Indstevntes Vegne, dennes Søn Ole Larsen Rensnaas, som paa sin Faders Vegne vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten havde at iretteføre.

Citanten fremstillede de 2de indstevnte, som

1ste og 2det Vidne, Ole Olsen Hildahl og Einer Olsen Eitrem, der tilligemed flere af Citantens Vidner, blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen og derhos paamindet at vidne Sandhed, hvorpaa de med opragte Fingere og Salligheds Eed lovede at vidne Sandhed i denne Sag, angav sig den Første 64, og den Anden 42 Aar gl: begge ubeslægtet og ubesvogret med begge Parter, og have begge gaaet til Alters forleden Aars Høst. Paa videre Tilspørgende forklarede Vidnerne eenstemmigen saaledes: at for en 20 Aars tid siden, omtrent, saavidt de mindes, vare de hos Citantens Fader paa Hildahl, som da Ejer af Citantens Brug i bemeldte Gaard, hvor Citantens Fader og indstevnte Lars Olsen, hvilken Sidste i nogle Aar tilforn havde brugt Huusmandspladset Hagen under Hildahl uden nogen skriftlig Contract, da bleve eenige om at oprette en skriftlig Contract, om Betingelserne hvorefter Indstevnte for Fremtiden skulle bruge Pladset Hagen. Disse Betingelser vare, saavidt Vidnerne nu mindes, først, at indstevnte Lars Olsen skulle bruge Pladset sin og Kones Levetid, imod Aarlig, deraf til Huusbonden at svare Arbeide, ved at skjære 8 Maal Ager for Huusbonden, samt arbeide en!! (et) Par Dage om Vaaren; men om disse 2 Dages Arbeide var for Pladset eller for at have andeel i Huusbondens Smie, eller noget Andet, det erindrer Vidnerne ikke. For det 2det, hvis indstevnte Huusmand, enten i Ord eller Gjerninger forsaae sig mod Huusbonden eller Naboerne, skulle han fravige Pladset. Vidnet Einar

1818: 171b

opsatte foran omforklarede Poster skriftlig, som en slags Fæstesæddel der blev underskrevet af Huusbonden og Vidnerne, men ikke af indstevnte Huusmand; ligesom heller intet Revers blev udstæd af Huusmanden til Huusbonden, og kan Vidnet Ole, ikke erindre, om foromforklarede Post No: 2 blev indført i den skrevne Contract, skjønt det blev omtalt. Vidnet Einar synes, at erindre det indførdt, men ikke vist. Vidnet Einar synes og erindre det blev omtalt, at hvis Huusbonden trængte om Pladset selv, skulle Huusmanden vige. Vidnet Ole kan ikke erindre noget herom. Paa nøiere Tilspørgende forklarede Vidnet Ole, at indstevnte Huusmand, siden efter og fornylig har sagt ham, at den under No: 2 anførte Betingelse havde [han]? godvillig indgaaet med Huusbonden. Da intet videre var at tilspørge Vidnerne blev deres Forklaring oplæst, som de vedstod rigtigt afskediget.

3die Vidne Knud Johnsen Hildahl, angav sig 45 Aar gam/m/el, Naboe til Citanten, men ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter, han aflagde Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, og paa Tilspørgende forklarede, at for 8 Dage siden, tilspurgte indstevnte Huusmand ham og forestaaende indstevnte Vidne Ole, om han (: Huusmanden :) havde forseet sig mod dem, hvorhos han tilstod, at have forbundet sig saaledes til Huusbonden, at hvis han forsaae sig i Ord eller Gjerninger mod Naboere, skulle han vige Pladset. Videre!! (Vidnet) vidste intet videre til Oplysning afskediget.

4de og 5te Vidne Mikkel Halsten!! (Halstensen) Lofthuus og Elling Hansen Wasthun aflagde begge Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed, angav sig gift og boesatte Mænd, og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente, forklarede eenstemmigen paa Tilspørgende, at for en 3 Ugers Tid siden indfadt!! (indfandt) de sig paa Forlangende af Citanten hos indstevnte Huusmand og der tilspurgte ham, om han ikke havde foran Omforklarede Huusmands Contract i sit Værge, hvilket han med Eeder og Forbandelser benægtede, hvorefter Vidnerne tilspurgte ham, om han ikke vidste eller erindrede Contractens Indhold, hvortil han svarede Nei; men da Vidnerne spurgte ham om han ei erindrede det staaer i Contracten, at hvis han forseer sig mod Grand og Naboeskab, skulle han fravige Pladset, da svarede Indstevnte: ”jo det erindrer han,” men Vidnerne har hørt fortælle, at for 3 Uger siden, Søndagen for den omvidnede Tid, skulle den Indstevnte have vidst Contracten ved Kirken. Vidnerne blev forelæst sin Forklaring, som de vedstod rigtigt, demiteret.

Citanten maatte begjære Sagens Anstand til førstkommende Sommerthing for Kingservigs Skibrede, for med flere Vidner at oplyse baade om Contracten og Huusmandens Forseelse mod Samme.

Sagvolderen protesterede mod Anstanden.

Dommeren eragtede: Den forlangte Anstand bevilges.

Citanten betalede for Incammination, Vidneførelsen og Udsættelsen 1 Spd 96 s. Indstevnte betalede Tilsvarspenge 40 s.

Ny Sag:

Paa Erich Ormsen Lilleteigs Vegne mødte Broderen Ole Ormsen, som androg at bemeldte hans Broder, som Lehnsmandens Stevnelse udviser, var stevnet af Tobias Eidnes til dette Thing for Gjeld; men da Citanten Tobias Eidnes, uagtet Sagen, flere Gange baade i Gaar og i Dag, af Dom/m/eren har været paaraabt, dog ikke har mødt, saa maatte Comparenten i Følge Forordningen af 3de Junii 1796 paastaae Sagen for denne Sinde afvist fra Retten, da han ei kunne bie længere forgjeves, hvorhos han dog ikke paastod Kost og Tæring.

Efter at Tobias Eidnes var paaraabt, men ikke mødte eragtede Dommeren: Da Tobias Haldorsen Eidnes ikke har mødt og æsket Sagen i Rette mod Erich Ormsen Lilleteig for Gjeld, saa afvises samme fra Retten til ny og lovlig Indstevning fra Tobiases Side, om han sig dertil trøster. Denne Eragtning blev oplæst.

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til imorgen.

C Nannestad

Lars Olsen Helleland, Lars Thoresen Oppedahl, Endre Jensen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland, alle med iholden [Pen].

1818: 172

Neste Dag den 4de Marts continuerede Maanedsthinget af samme Rettens Personer som de forrige Dage.

Hvor da blev publiceret.

1. Skiftebrev efter Peder Halstensen Sæbøe, sluttet 13de Novbr: 1817, hvorved 1 Pd. 3 Mrk. Smør ¼ Hud i Sæbøe er udlagt til Enken og Arvingerne.

2. Skjøde fra Guro Tostensdt: Sæbøe med Flere til Sjur Larssen Sæd paa 1 Pd. 3 Mrk. Smør ¼ Hud i Sæbøe, dateret 3die Marts 1818.

3. Do: fra Ole Ormsen Præstegaarden til Hellie Helliesen Juve paa 1/3 Mrk. Smør i Braastølfladten i Røldal, dateret 2den Marts 1818.

4. Do: fra Brita Ellingsdatters Formynder Ole Tostensen Tokheim til Elling Hanssen Vasthun paa 3/8 Løb Smør ½ Bukskind i Vasthun No: 18, dateret 2den Marts 1818.

5. Panteobligation fra {Jacob Olsen Tufte} \til/ Knud Haldorsen Oppedahl paa Summa 100 Spd mod 1ste Prioritet i et Pund Smør med Bygsel og Herlighed i Gaarden Tufte i Røldahls Skibrede, samt 1/8 i Røldahls Annex Kirke, dateret 2de Marts 1818.

6. Do: fra Elling Hanssen Vasthun til Brita Elling!! (Ellingsdatter?) Vasthun stor 100 Spd. mod Pant i Vasthun dateret 2den Marts 1818.

7. Do: fra Sjur Sjursen Grøve til Omund Pedersen Lofthuus stor 7 Spd. 64 s. mod Pant i en ny Stue paa Gaarden Grøve, dateret 3die Marts 1818.

8. Fæsteseddel fra Erik Jørgensen Reisetter til Erik Asbjørnsen Naae paa et Plads under Gaarden Haaeim. Revers medfulgte. Begge dateret 25de Febr: 1818.

9. Forligelses Commissions Forlig mellem Gunder Olsen Tveite med Flere og Torbjørn Nilsen Høel med Flere angaaende Skovhugst og Beitning i Citanternes Stølsmark med mere, sluttet 8de Novbr: 1817.

10. Afkald fra Ole Larssen Helleland for hans Moderarv 87 Spd. 116 s., dateret 3 Marts 1818.

11. Do: fra Brita Pedersdatter Skaars Mand for Arv 7 Spd. 27 s., dateret Do: Dato.

12. Do: fra Arvingerne og Enken efter Peder Halstensen Sæbøe for dennes Arv 43 Spd. 117 s., dateret 4de Marts 1818.

13. Vilkaarbrev fra Sjur Larssen Sæd til Enken Guro Tostensdatter Sæbøe paa Vilkaar af Gaarden Sæbøe, dateret 3die Marts 1818.

14. Aflyst en Obligation dateret 21 Octbr: 1813 fra Knud Arnesen Hatle (Halle) til Sjur Larssen Sæd stor 26 Rbd. 4 mrk S: V:, nu 13 Spd. 40 s., qvitteret 4de Marts 1818.

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med \Retten/ Thinget at bestille, blev samme hævet.

C Nannestad

Lars Olsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland \og/ Lars Toresen Oppedahl, alle med iholden Pen

Laugrettet blev betalt for 3 Dage, hver Dag 24 s. Specie, er tilsammen 2 Spd 2 Ort.

Extraret.

Aar 1818, den 4de Martii, blev en Extraret sadt paa Helleland i Hardanger og betjent ved constitueret Sorenskriver Nannestad i Overvær af de 2de Laugrettesmænd, som Vidner Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen Helleland, for i Følge Amtets Ordre af 11te f: M: at optage et Forhør til Oplysning om at Smeddesvend Iver Axnes eller Arnesen i Wigørs Præstegjeld skal forarbeide nye Pundere, som han forestemplede i Bergen.

Hvorda! Administrator oplæste bemeldte Amtets Ordre og sin, til dette Forhør udstyrede Indkaldelse af 13de f: M: i lovlig forkyndt Stand, for bemeldte Iver Axnæs, Berthel og Amund Scheje, som alle i sin Frihed var tilstede for Retten. Bemeldte Documenter indtages her saalydende # Administrator fremlagde dernæst det med Amtets Ordre fulgte Bergens Politirets Forhør af 4de og 5te Decembr: forrige Aar, tilligemed dermed fulgte Skrivelse fra Politimester Frik af 27de Decembr: f: A: samt fra Bergens Byes Magistrat af 10de Januari dette Aar, som, hvilken samtlige vil findes dette Forhør vedhæftet.

Derpaa fremstod som

1ste Deponent Iver Knudsen Axnæs, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende, forklarede, at han er 23 Aar, har været i Smeddelære i Aaret 1813 hos Smeddemester Peder Guldbrandsen Flor i Bergen, og siden ernæret sig med Smedarbeide paa Landet i sin Fødebøygd, Wigørs Præstegjeld. Deponenten blev derefter forelæst, hvad der om ham i bemeldte Politirets

1818: 172b

Forhør er forklaret, hvorefter han paa Tilspørgende svarede, at han rigtig nok i bemeldte sin Fødebøygd, har forfærdiget en Punder eller Bismervægt til sine Forældre og en anden til en anden Mand. Dette er alle de Pundere han har forfærdigede, og disse ere ikke engang saaledes gjorte, at de efter hans Meening kunne blive justerede, da Loddene ere af Jern med ind i rent Blye, og disse Vægter bliver af Ejerne kuns benyttede til Huusbrug i deres Bondehuusholdning. Han har saaledes aldrig forfærdiget rigtige Pundere til Salgs, og endnu mindre sendt nogen til Byen for at justeres, og troer han ikke ved de 2de forarbeide Vægter har forseet sig i nogen Maade. Sluttelig anmærkede han, at hans Navn er Iver Knudsen Axnæs og ikke Iver Arnesen Axnæs, samt at der ikke er nogen anden Smeddedræng i Wigørs Præstegjeld end han, som har Navnet Iver, ei heller er han Svend, da han ei har vært \fuldt/ et Aar i Lære. Forresten kan han ikke forstaae hvorledes det i Politikammerforhøret omforklarede Usandfærdige Rygte, kunde om ham være udspræd, uden det skulle være, at Smeddemester Flor eller hans Folk, af Had til Deponenten fordi han reiste fra Læren, skulle have udspræd dette Rygte som vidst aldrig kan bevises. Da Ingen videre Forklaring var af Deponenten, at erholde, blev han forelæst sin Forklaring som han vedstod rigtigt tilført demiteret.

2den og 3die Deponent Bertel Sjursen Scheje og Amund Arnesen Scheje, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende, angav sig boesatte Gaardemænd i Wigørs Præstegjeld, samt ubeslægtet og ubesvogret med forestaaende 1ste Deponent, de bleve forelæste det Passerede under PolitikammerForhør, og paa Tilspørgende erklærede, at de intet, kunne hverken til eller fralægge sine deraf givne Forklaringer, og at de ikke vidste nogen anden Besked om denne Sag, end der er forklaret, dog lagde de til paa nærmere Examination, at da Smeddedrængene hos Flor flere Gange spurgte op igjen om paa hvad Maade 1ste Deponent Iver Axnæs faaer sine Pundere rigtige, erindrer nu Deponenten Amund, at han engang sagde, han vidste ikke dette, men sluttede sig til, at 1ste Deponent Iver maatte sende Punderne til Byen for at faae dem justerede, uden at nogen af Deponenterne hverken den gang vidste eller nu ved om 1ste Deponent Iver har sendt enten Pundere eller anden Vægt til Byen for at justeres, ligesom Deponenterne hverken veed eller har seet om 1ste Deponent har forarbeidet flære eller færere Punder eller Vægter, end de af ham opgivne og veed som sagt ikke andet end som et løst Rygte har sagt dem om hvad de har forklaret, og kan de ikke andet skjønne end en aabenbar Misforstaaelse af deres Udeladelser har givet Anledning til den urigtige Forklaring, som Smeddemester Flors Drænge, om dem i Politikammerforhøret, har afgivet.

Da ingen videre Forklaring af Deponenterne var at erholde, blev de afskedigede, hvormed Forhøret blev sluttet, og skal snarest mueligt blive beskrevet og tilstillet Amtet.

C: Nannestad.

Sjur Samson!! (Samsonsen) Helleland og Endre Jensen Helleland, begge med iholdt Pen.

Fortsættelse af Politiforhøret Folio 163.

Aar 1818, den 6te Marts blev en Extraret sadt paa Helland i Hardanger og betjent ved Constitueret Sorenskriver Nannestad i Overvær af de 2de Laugrettes mænd Lars Thoresen Oppedahl og Lars Olsen Helleland, for videre at behandle det fra 18de Decembr: f: A: udsadte Politiforhør, angaaende Nattesværmere i Kingservigs Præstegjeld.

Hvorda! mødte hans Velærværdighed Hr: Provst og Ridder Hetzberg!! (Hertzberg), som androg, at have tilstede endeel Vidner der formentligen kunne afgive nogen Oplysning i denne Sag, og fremstod da, som

1818: 173

19de og 20de Deponentere Knud Haldorsen Oppedahl og Knud Gundersen ibidem, som efter at være paamindet om at vidne Sandhed, angav sig boesatte Gaardemænd i Sognet og at have gaaet til Alters i Høst, paa given Anledning, forklarede Deponenterne eenstemmigen, at de vide, som er noksom bekjendt blant Almuen, at bemeldte Hr: Provst Hertzberg har anvendt den yderste Flid saavel ved Paamindelse fra Prædikestolen som ved alle andre Leiligheder med at paaminde og advare Ungdommen i Præstegjeldet mod det nu for nogen Tid af Ungdommen overhaandtagende Nattesværmerie med andre usædelige Handlinger, men det har hidtil været forgjeves. Deponenterne have selv nogle Gange havt Uleiligheder af saadant Nattesværmeri ved at der deels er bleven opbrækket deres Baadnøste, udtaget Baade, som de have roet væk med og siden slængt dem hen i Stranden, og engang have saadanne Nattesværmere borttaget en Baad fra Deponenten Knud Gundersen, hvilken de have draget op i Marken i Hellelandshagen og fordervet; saa have og endeel saadanne Ungdomme deels paa Deponenternes Fartøier, deels paa andre Steder opslaaet fornærmelige Skandskrifter, men Deponenterne kunde desværre ikke bestemt opgive hvilke Personer der have forøvet disse skammelige Gjerninger, skjøndt der efter deres Formening hviler en Mistanke paa foranførte Personer, som have været inde i Odde-Loftet i Præstegaarden og gjort Oprøer eller Allarm. Deponenten Knud Haldorsen forklarede videre, at der ogsaa af saadanne Nattesværmere Nattetider tit og ofte har været banket og larmet paa Dørrer og Vægge hos ham. Paa flere Tilspørgende vidste Deponenterne intet for Tiden til nærmere Oplysning at forklare, afskedigede.

21de, 22de og 23de Deponenter Tobias Haldorsen Lofthuus, Lars Larssen og Sjur Eriksen ibidem, alle bosatte Gaardemænd og have gaaet til Alters sidstleden Høst, som paa given Anledning forklarede eenstemmigen overeens stemmende med forestaaende 19de og 20de Deponenter med Hensyn til, at Provst Hertzberg har gjort alt Sit til at hemme den nu paa nogen Tid overhaandtagende Nattesværmerie og andre Usædeligheder af Ungdommen. Deponenterne Tobias og Sjur sagde videre, at hos dem forskjellige Gange er passeret Uordener om Natten ved Banken og Larme paa Dørre og Vægge, men de vide ikke hvem der har gjort det. Tobias sagde derpaa alene, at Høsten 1816 en Søndags-Aften blev Dørren til det Huus, hvor hans Børn og Tjenere laae, indspændt saa den hang efter Laas og Hængsler i 2de Stykker. Deponenten var den Tid ikke hjemme, men efter hvad han har kundet mærke paa sine Børn, saa skulde det være Drengen Tobias Tobiassen Eidnes den ene blant de Tre eller Fire, som udførte dette, men noget Bestemtere kunde Deponenten ikke herom forklare. Videre forklarede Tobias, at ved St. Hanstider sidstleden, da der var Bryllup paa Naboegaarden Helleland, kom 3de Personer, hvoraf de To vare Hellie Tostensen og Ole Larssen Oppedal, der vare udklædte i for Bønderne usædvanlige Klæder. De havde efter Deponentens Formodning, været i Bryllupet paa Helleland og der gjort Spøg som sædvanligt er ved saadanne Leiligheder, men da de Kom paa Deponentens Gaard, væltede de et Kar paa omtrent 2 Tønder, Deponenten tilhørende, hvor af ved denne Leilighed nogle Baand og Staver sprang ud saa at Karret deraf blev fordærvet. Ligeledes {for} er hos Deponenten sidstleden Bededag om Aftenen af nogle Nattesværmere væltet en stor Steen ned i Deponentens Møddingedam, Deponenten til Hinder og Fortræd. Hvem der har gjort dette, veed Deponenten ikke, men Manden Haldor Tobiassen Eidnes har sagt til Deponenten, at de vare ikke af Præstegjeldet, som dette havde gjort. Videre vidste Deponenterne ikke til Oplysning, afskedigede.

24de og 25de Deponenter Haagen Olsen Oppedal og Tosten Larssen Oppedal, bleve formanede til at vidne Sandhed som de lovede, begge bosatte Gaardemænd og have nydt Alterens Sacrament sidstleden Høst. Paa given Anledning forklarede Haagen at en Løverdags aften Høsten 1816, da der var Dands og Ungdoms forsamling hos ham, for at dandse ind en ny Stue, da kom om Natten, efter at Deponenten var nedlagt, ind til ham Knud Hemmingsen Helleland, Samson Sjursen ibidem og Peder Østensen Oppedal, hvilke havde Brændeviin med sig og skjænkte Deponenten med, samt bar sig skikkelig og fredelig ad, som hele Laget var; men siden efter om Natten kom en Person ind i Mørket, men Deponenten saae ikke hvad han foretog, men erfore siden Dagen efter af Deponenten Tosten, at en af Depo-

1818: 173b

nentens (Haagens) \Mælkekoller/ var kommen ind i Deponenten Tostens’es Huus og at der formeentligen af denne Mælkekolle var slaaet Mælk over Tostens’es Datter og hendes Kjæreste, som laae og sov sammen, hvilket Deponenten Tosten og nu for Retten forklarede. Deponenterne vide ikke egentlig hvem der har forøvet dette Ustykke, men Tosten har en Formodning om at bemeldte Peder Østensen Oppedal var Gjernings manden, siden han baade som anført af en af de Tre, der var inde hos Haagen i Førstningen om Aftenen, og Hellie Ellingsen Oppedal engang i en Ordstrid med bemeldte Peder Østensen beskyldte Peder for at han havde taget Mælk engang. Endvidere udlod forbemeldte tre Personer eller en af dem, da de vare inde hos Haagen, at de ogsaa vilde ind at nøre, det er: skjænke med Brændeviin: bemeldte Tostens Datter og Kjereste, hvorhos de dog siden sagde, at de ikke vilde udføre det, af Frygt for at det skulde ilde optages. Deponenten Tosten forklarede videre, at for et Par Aars Tid siden blev der ogsaa af Nattesværmere slaaet Ureenighed over bemeldte Tostens Datter og Kjereste. Videre forklarede Deponenterne sig overeens stemmende med 19de og 20de Deponenter med Hensyn til det nu overhaandtagende Nattesværmerie, samt Provstens Flid og Formaninger mod samme. Deponenten Tosten sagde videre, at han for omtrent 3 Aar siden blev en Morgen indestængt i sit eget Huus, og var det Ole Anfindsen, nu tjenende paa Hesthammer, en af dem, som gjorde dette, saa at Deponenten maatte gaae ud af Vinduet. Videre sagde Tosten, at Sjur Sjursen Helleland da han gik for Præsten, engang tog bemeldte hans Svigersøns Skoe, stak dem ned i et Privietet!! (Privet? = do, avtrede) Videre Forklaring var ikke af disse Deponentere at erholde, afskedigede.

26de. Gunder Knudsen Oppedal, som efter at være paamindet at vidne Sandhed, forklarede, at han er Skolemester her i Bygden. Paa videre Tilspørgende forklarede Deponenten, at kort efter Jul sidstleden talede Deponenten med 16de Deponent Ole Larssen Oppedal, som da sagde til nærværende Deponent det 17de Deponent Knud Knudsen Oppedal havde fortalt 16de Deponent, at han 17de Deponent, havde været med at gjøre Usnilde i Odde-Loftet den foromhandlede Nat, men 16de Deponent vilde ikke sige nærværende Deponent noget Udførligere om hvad 17de Deponent havde fortalt om hvor mange eller hvilke der vare med i Odde-Loftet omhandlede Nat, skjøndt han (16de Deponent) dog lagde til, at naar han blev krævet til Eed og nøiere Forklaring, saa skulde han nok gjøre Rede for hvad Knud havde sagt ham. Videre veed Deponenten ikke til Oplysning afskedigede.

27de og 28de Deponenter Ole Haldorsen Helleland og Omund Anderssen ibidem, efter at være paamindet om at vidne Sandhed angav, den Første at være bosat Gaardemand paa Helleland og den anden til Huse hos ham, og begge at have gaaet til Alters i Høst, paa given Anledning forklarede de sig overeensstemmende med 19de og 20de Deponentere med Hensyn til det her i Bygden overhaandtagende Usædeligheder af Ungdommen, samt Provstens Formaninger derimod, da de i deres Huse har erfaret det samme. Deponenten Omund forklarede derpaa alene, at han tit og ofte er bleven forstyrret i sin Natteroe af omsværmende unge Drenge, som deels chicanerer ham fordi han ei tager Deel i deres Udand og desuden i andre Maader fortørned ham, sidstleden Paaskehøitid blev han især udskjændt af tre saadane Karle flere Nætter efter hinanden, da han alvorligen paalagde dem at være fra ham, men da de deels forandrer sit Mæle og deels kommer i Mørke, saa veed han sjelden hvem det er; men denne Sidste Gang havde han Mistanke paa Samson Hemmingsen og Samson Sjursen Helleland, samt Tosten Tostensen Oppedal, hvilken Mistanke eller Formodning han siden tilkjendegav for bemeldte Tobias Tobiassen Eidnes, som sagde ham, at det bestemt var disse tre Personer, og at disse Tre samme Nat havde været hos 21de Deponent

1818: 174

Tobias Lofthuus og der spændt Dørren ind, men hvorvidt det forholder sig saa eller ikke, veed Deponenten ikke. Deponenten Ole sagde videre, at blant flere Gange han er bleven forstyrret i sin Natteroe, var det for 3 Aar siden, som han selv saae, Knud Hemmingsen Helleland, Halgjer Larssen Haugesund og Sjur Larssen Oppedal, som stode udenfor deres Dørre, trampede og støiede. Videre vidste Deponenterne ikke at forklare, afskedigede.

Provst Hertzberg maatte forlange dette Forhør end videre udsat paa bestemt Tid, for deels at faae de idag opgivne Personer afhørte, deels og andre Flere, der nu var paa Reise, hvilke Administrator bevilgede, og hvormed for denne Sinde blev sluttet.

C Nannestad

Lars Olsen Helleland, Lars Toresen Oppedal, begge med iholdt Pen.

Extraret.

Aar 1818 den 27de Marts blev en Extraret sat paa Thingstedet Eide i Graven og betjent af constitueret Sorenskriver Nannestad i Overvær af de 2de eedsorne Laugrettes mænd som Vidner: Gudmund Larssen Rønnestrand og Anders Trondsen Eide, for ifølge Amtets Ordre af 4de d: M: at optage et Præliminair forhør til Undersøgelse om et paa det søndre Hardangerske Compagnies Telthuus begaaet Tyverie.

Hvor da Administrator oplæste bemeldte Amtets Ordre samt derved fulgte Skrivelse fra Capitaine Bredahl af 16de f: M: og fra Sergeant Mæland af 28de Januar d: A: samt fra Fogden Budtz af 24de f: M:, i hvis Følge Administrator ved de faste Stevnevidner i Kingservigs, Østensøe og Gravens Skibrede ved mundtlig Varsel til idag har ladet indkalde de i Sergeant Mælands Skrivelse opgivne Personer, tilligemed hvad flere Sergeanten for Stevnevidnerne har opgivet. Bemeldte Skrivelse indtages her saalydende: #

Derpaa fremstod som

1ste Deponent anklagede Isak Larssen Ullensvang, frie for Baand og Tvang, som paa Tilspørgende vedgik hans Navn er rigtig som anført og paa Tilspørgende om hans vita forklarede, at han er fød paa Ullensvangs Præstegaard af Forældre Lars Isaksen og Huustro Synneve Holgersdatter, Huusmandsfolk paa Ullensvangs Præstegaard, hans Fader er død for omtrent 7 Aar siden og hans Moder lever og styrer Pladset. Han er døbt og confirmeret i Ullensvangs Kirke, har været hjemme hos sine Forældre til han var 15 Aar gammel, siden tjent først hos Mattis Frøines 2 Aar, derpaa tjent hos Forpagteren i Ullensvang Præstegaard Lars Sjursen og siden hos Lars Olsen Age indtil han for 1 ½ Aar siden blev gift med Sigri Ellefsdatter Djønne og nu boer paa et Huusmandsplads under Gaarden Hallanger i Ulvig. Han har aldrig staaet i Kongens Tjeneste. Paa Tilspørgende om det paaklagede Tyverie, benægtede han aldeles at have taget Krud fra noget Telthuus, men hvad Krud han har havt at sælge, har hans Broder Halgier skaffet ham kjøbt fra Bergen. Paa Tilspørgende om han ikke har havt skarpe Patroner? benægtede han dette, og da ingen videre Forklaring af ham paa denne Tid var at erholde, traadte han indtil videre tilside.

2den Deponent Lars Olsen Aga, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende forklarede, at han er 43 Aar gammel, og ubeslægtet til Isak Ullensvang. Det forholder sig rigtig, at anklagede Isak Larssen Ullensvang har tjent hos ham i Aarene 1812, 13, 14 og 1815; mod Deponenten opførte han sig for saavidt Vel, naar undtages, at i Aaret 1815, da der var Bryllup hos ham, stjal bemeldte Isak Larssen Ullensvang fra Hellie Helliesen Jaastad en 50 Rbdseddel og nogle faae Smaasedler, hvor mange erindrer Deponenten ikke, men saasnart de foreholdt ham Tyveriet, tilstod han samme og leverede Pengene tilbage til sin Eiermand. Videre forklarede Deponenten, at et Aar eller to efter at Isak var kommen i Tjeneste hos ham, kjøbte han rigtig nok 2 Marker Krud af ham, hvilket var sammenbunden i en Pose. Han saae endeel Krud i hans Kiste ved samme Leilighed, hvoriblandt ogsaa nogle Patroner, 7 til 8 saavidt Deponenten mindes, sammenbundne og ordnede som de Patroner Soldaterne pleier have; men om de vare skarpe med Kugler i, bemærkede Deponenten ikke, saasom han ikke undersøgte dem saa nøie.

1818: 174b

Paa Tilspørgende om Deponenten ikke spurgte Isak hvor han havde faaet dette Krud? svarede Deponenten: Jo, og Isaks Svar var, han havde faaet det kjøbt \ved/ sin Broder bemeldte Halgier; Paa videre Tilspørgende, at han og bemærkede saavel hos Isak som hos den anden Dreng, han paa den Tid havde, Halsten Halstensen Aga, endeel Bly sammensmeltet, men hele Kugler eller deslige har Deponenten ikke seet. Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning, demmitteret.

Angjældende Isak Ullensvang blev i anledning denne Deponents Forklaring atter foreholdt, hvor han havde faaet dette Blye og Krud, hvortil han svarede, at han havde faaet det alt hos bemeldte sin Broder, som da var udcommanderet som Soldat til Bergen, og end nu er Soldat.

3die Deponent Halsten Halstensen Aga, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende, angav sig 21 Aar og ubeslægtet til bemeldte Isak Ullensvang, og videre forklarede, at han tjente i Lag med bemeldte Isak hos Lars Aga i 1814 og 1815, samt at han i den Tid saae en heel Deel Krud hos Isak og kjøbte 2 Mrk. Krud og 3 Mrk. Blye hos ham; Kruddet var i Poser, og Blyet var opstøbt og udhugget fire kantigt. Videre saae han en heel Deel Krud hos ham, men ingen hele Patroner, ligesom han heller ikke saae hele Kugler hos ham. Han bød ham ligeledes Krud, og spurgte om han kunde faae mere om det var ½ Vog, og sagde, at han kunde vide at skaffe det, ellers kunde han ikke sælge det, han havde, da hans Broder Halgier eiede samme; noget havde han ogsaa i Odde hos sin Morbroder Helge Holgersen Præstegaarden i Odde. Siden efter spurgte Deponenten Isaks Broder Halgier om Isaks Krud, og da sagde Halgier, at han vidste ikke om noget hans Broders Krud, han eiede ikke noget af det. Deponenten har videre seet hos bemeldte Isak endeel Blyknapper, saadanne, som ere i de gamle Munderingskjoler, samt saadant uldent Foer, som findes i samme, saavelsom Lerredsfoer, han havde sat til Ryg i en Vest af saadant Lerred, som er i de Sekke, der findes paa Telthuset; men da Deponenten den Gang ingen Mistanke havde om Isak, spurgte eller hørte han ikke hvor han havde faaet det. Paa videre Tilspørgende forklarede Deponenten, at han af Biritte Olsdatter Torekoven, som da tjente med Deponenten paa Aga, at hun havde hørt, at bemeldte Isak havde været inde paa Telthuset med Lys om Natten, men hvor hun havde hørt det, veed Deponenten ikke. Videre vidste Deponenten ikke denne Sinde til Oplysning. demitteret.

Derpaa blev atter fremkaldt anklagede Isak Larssen Ullensvang, som efter alvorlig Paamindelse og nøie Examination gjorde saadan frivillig Bekjendelse: Saavidt han mindes, var det i Aaret 1813, medens han tjente paa Aga som anført, at han fandt paa den uheldige Indfald at borttage Krud fra søndre Hardangerske eller nu Kingservigs Compagnies Telthuus, for at drive Handel dermed. Tyveriet begik han saaledes: om Høsten en Nat brækkede han op Vinduet, som stod temmelig løst, paa Telthuset, gik derpaa ind og der borttog endeel skarpe Patroner med Krud og Blye, men hvor meget Krud og Blye det var ialt, kan han ikke nu saa nøie erindre, men da han har udsolgt det alt i Bygden, formoder han at de indstevnte Vidner kan forklare hvad enhver især har kjøbt, hvorefter det vil udkomme hvor meget det var ialt, som han dog ikke formoder vil overstige en 18 Mrk Krud. Han erindrer, at Kruddet han tog, stod paa Telthuset i en Halvtønde og at det var 15 Patroner i hvert sammenbundet Bundt, men hvor mange Bundter han tog, erindrer han ikke, Han vedstod derhos, at det var urigtigt angivet af ham, at han har faaet Krud hos sin Broder Halgier saasom han intet andet Krud har havt, end det han har stjaalet paa Telthuset. Videre vedgik Inqvisiten, at han havde ned-

1818: 175

lagt hos sin Morbroder Hellie Holgersen Præstegaarden i Odde endeel, dog ubetydelig Mængde Krud til Forhandling, men hvoraf han ikke har solgt mere end en Mark, og fik han Resten tilbage. Foruden til nogle af de her indstevnte Personer, har han og solgt Krud til Iver Anfindsen Aalvigen, ellers husker han ikke flere, undtagen Ingebrigt Anfindsen Kolgroven under Ullensvang, saa har maaskee ogsaa hans Broder Halgier faaet en Mrk. Krud og maaskee ogsaa en Mrk. Blye af ham. Videre bekjendte Inqvisiten og, at han paa samme Tid som han tog Kruddet paa Telthuset, ogsaa sam/m/esteds borttog en gammel rød Soldaterkjole med Blyknapper i, samt en Mulepose af Strielerret. Paa Tilspørgende, om der har været nogen med Inqvisiten eller deelagtig deri? svarede Inqvisiten: nei, der har ikke været nogen med ham, han har været alene. Videre tilstod han og at have stjaalet paa den af anden Deponent omforklarede Tid 51 Rbd. fra bemeldte Hellie Helliesen Jaastad, som denne strax fik tilbage. Atter fremstod 2den og 3die Deponent, som nøiere forklarede: af de 2 Mrkr Krud, anden Deponent kjøbte, var den ene Mrk. af de 2 Mrk, som 3die Deponent havde kjøbt, altsaa var det ialt 3 Mrk. Krud, Inqvisiten havde solgt til disse 2de Deponenter.

4de Deponent Peder Helliesen Aga, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende angav sig 24 Aar gammel og ubeslægtet og ubesvogret til Inqvisiten Isak. Paa videre Tilspørgende, forklarede Deponenten, at i 1814 om Høsten, da han engang vilde reise til Odde, bad Inqvisiten Isak Larssen ham hente endeel Krud hos sin Morbroder Hellie Holgiersen Præstegaarden, hvilket Deponenten gjorde, og modtog han da af bemeldte Hellie en liden Kiste ½ Alen lang og halvanden Qvarteer høi, hvilken var fyldt med Krud, naar undtages 13 a 14 Mrk. Blye, afdeelt i 3 Stykker. Efter hvad han kan slutte, indeholdt Kisten 12 Mrk. Krud, dette synes han være sikker om, skjøndt han den gang ikke gjorde sig nogen Tanke om hvor meget Krud der skulle være. Videre veed Deponenten ikke hvad Krud Inqvisiten har havt, men han har hørt af Lars Johannessen Age og Ole Jonsen Aga, at de have kjøbt noget lidet Krud af Inqvisiten, men hvor meget veed Deponenten ikke. Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning, demmitteret.

5te Deponent Hellie Nilssen Aga, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende angav sig i 20de Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret til Inqvisiten Isak. Paa videre Tilspørgende, forklarede Deponenten, at om Høsten 1814 var han hos Inqvisiten og saae at han havde noget Krud i en liden Kiste, formeentlig den samme, som 4de Deponent har omforklaret, men hvor meget der var i Kisten, kunde Deponenten ikke skjønne. Paa samme Tid solgte Inqvisiten 1 Mrk. Krud til her indkaldte Ole Isaksen Berven. Videre hørte han, at 3die Deponente havde hjulpet Inqvisiten med at hugge itu noget opsmeltet Blye paa Laen, men hvor meget veed Deponenten ikke. Videre vidste Deponenten ei til Oplysning, afskediget.

6te Deponent Ole Isaksen Berven, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende angav sig 19 Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret til Inqvisiten Isak Larssen. Paa videre Tilspørgende forklarede Deponenten, at han var i Høsten 1814 i Loftet hos Inqvisiten og der kjøbte en Mrk. Krud af ham, saa kjøbte og Iver Anfindsen Aalvigen 1 Mrk. Krud. Kruddet havde han i en liden Kiste indholdende omtrent ½ Bpd., saa saae han og nogle sammensmeltede Blyestykker samme Tid hos Deponenten. For Deponenten angav Inqvisiten den Tid, at han havde taget dette Krud for Gjeld eller paa Pant for laante Penge, og saaledes syntes at være bange for at sælge noget deraf. Videre veed Deponenten ikke til Oplysning, afskediget.

7de Deponent Gunder Olsen Mæland, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende angav sig 28 Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret til Inqvisiten Isak, og videre forklarede, at i Aaret 1813 saa vidt han mindes, eller maaskee 1814, hvad Tid paa Aaret erindrer han slet ikke, var han hos Inqvisiten Isak {I} enten for at kræve Penge eller faae Penge til Laans, og da sagde Inqvisiten, at han ikke havde Penge fordi han havde kjøbt Krud af sin Broder Halgier for over 200 rd D: C: Dette er alt hvad Deponenten veed til Oplysning, og har aldrig seet eller hørt noget Mistænkeligt om Inqvisiten, afskediget.

1818: 175b

8de Deponent Ole Nilssen Aga, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende, angav \sig/ 24 Aar gammel, og videre forklarede, at om Høsten 1814 kjøbte han omtrent 1 ½ Mrk. Krud af Inqvisiten, som denne havde i en liden Kiste, hvori der kunde være omtrent en 10 Mrkr Krud. Inqvisiten angav da at have faaet dette Krud af sin Broder bemeldte Halgier, og da Deponenten ikke drog nogen Mistanke om dette Krud, spurgte han ikke videre derom, skjøndt han havde hørt, at der skulde være stjaalet Krud paa Telthuset i Ullensvang. Videre vidste Deponenten ei at forklare, afskediget.

9de Deponent Mattis Iversen Aarhuus, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende angav sig 34 Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret til Isak Larssen. Videre forklarede Deponenten, at han vel har hørt Rygte om, at der skal være stjaalet Krud af forbemeldte Telthuus i Ullensvang, og at Inqvisiten derfor skulle være mistænkt, men Deponenten har ikke hverken seet Krud hos ham, ei heller kjøbt Krud af ham, men hos hans Broder Halgier, som er Soldat, har han engang {kjøbt} laant Krud. Dette er al den Oplysning, Deponenten kan afgive, afskediget.

10de Deponent Lars Olsen Helleland, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende, angav sig 54 Aar gammel. Videre forklarede han, at han vel har hørt Rygte om at der skal være stjaalet paa Telthuset i Ullensvang, og at Inqvisiten Isak skulle være mistænkt derfor, men han har aldrig hverken kjøbt Krud af ham, ei heller seet Krud hos ham; derimod har han hørt, at endeel af foregaaende afhørte Deponentere har kjøbt Krud hver sin Mark eller 2 Mrk. af Inqvisiten, derimod har han aldrig hørt, at nogen skulle have kjøbt 30 Patroner eller i Patron-Viis, og dette er al den Oplysning, Deponenten kan afgive, afskediget.

11te Deponent Berge Olsen Age, som efter at være formanet til Sandheds Udsagn, angav sig 28 Aar gammel, forklarede videre, at han hverken har seet Krud hos Inqvisiten, ei heller kjøbt Krud af ham, skjøndt han har hørt Inqvisiten skulde være mistænkt for Tyveriet paa Telthuset. Men derimod har hans Svoger Ole Isaksen Berve den ældre og Ole Henrichsen Berven kjøbt Krud og Bly hos Inqvisitens Broder Halgier, men hvormeget veed Deponenten ikke. Videre veed han ikke, afskediget.

12te Deponent Peder Johannessen Age, som efter at være formanet til Sandheds Udsagn, angav sig 20 Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret til Inqvisiten, forklarede videre, at han har kjøbt 17 Mrk. Bly hos Inqvisiten, opstøbt i en Klump, men Krud har han hverken seet eller kjøbt hos Inqvisiten, ligesom han heller ikke veed at {Deponenten} \Inqvisiten/ har solgt Krud til andre end de forrige Deponenter. Blyet sagde Inqvisiten at have kjøbt, men hvor, veed Deponenten ikke. Videre vidste Deponenten ikke at forklare, afskediget.

13de Deponent Halgier Larssen Ullensvang, som blev paamindet om at afgive en sandfærdig Bekjendelse og Forklaring, angav sig 27 Aar gammel, Broder til Inqvisiten Isak Larssen, Soldat ved det søndre Hardangerske eller nu Kingservigs Compagnie. Han benægtede aldeles at have hverken været med sin Broder i det paaklagede Tyverie, ei heller at have havt nogen Samhandel med Krud hos ham. At han har, som af de forrige Deponenter forklaret, solgt endeel Blye og Krud, er rigtig nok, men Kruddet haver han kjøbt i Byen, og Blyet har han kjøbt hos Haldor Olsen Helleland, og da ingen Forklaring videre var af ham at erholde, blev han afskediget.

14de Deponent Svend Olsen Mæland, Sergeant ved det Kingservigske Compagnie, forklarede, at han rigtig som anført har indgivet den frem-

1818: 176

lagte Indberetning til Capitain Bredahl, da han ved sin Hjemkomst fra Udcommandoen paa Østlandet har bemærket, at der var bortstjaalet Krud paa Telthuset, hvorfor man havde Inqvisiten Isak mistænkt. Det Vindue, som Inqvisiten havde gaaet ind ad, var kun indsat eller befæstet med smaa Stifter uden Kroger eller Jernsprinkler indenfor. Forresten veed Deponenten ikke videre til Oplysning, end forrige Deponenter har eller kan opgive, afskediget.

De i Sergeantens Indberetning an{d}givne Iver Anfindsen Aalvigen og Helge Halgiersen Præstegaard vare fraværende paa Reise, saa at de ikke hertil kunde indkaldes denne Sinde; og da der desuden ere flere at indkalde til Oplysning, blev eragtet: Forhøret udsættes til videre Foretagelse og de Uafhørtes Indkaldelse den 3die Thingdag for Kingservigs og Røldals Skibrede paa Utne ved anstundende Sommer thing.

C Nannestad.

Gudmund Larssen Rønnestrand, Anders Trondsen Eide. (begge med iholdt Pen).

Laugrettet blev betalt hver med 24 Spskl.

Justits Thingsvidne

Aar 1818 den 22de April blev \Extra-/Retten sat paa Thingstedet Helleland med de 2de eedsorne Laugrettes mænd Lars Olsen Helleland og Endre Jenssen Helleland til et Justits-Thingsvidnes Optagelse i anledning Slaven Jacob Svendsen Tengereids Forklaring under et Politie\kammer/Forhør i Bergen den 6te Mai 1816 at han samme Aar i Mai Maaned havde solgt et Toug for 20 Rbd. til en Mand fra Gaarden Herrei i Hardanger.

Hvor da mødte i den Anledning Hr: Procurator Baade som Actor og fremlagde Stiftets Skrivelse til ham af 5te Januari 1818, hvorved han er beordret til at {optage} \forhverve/ et Justits Thingsvidne til Brug under en mod Slaven Jacob Svendsen Tengereide i Stavanger anlagt Justits action. I denne Skrivelse er Lehnsmand Nils Nilssen Sjo beskikket som Angjældendes Defensor. Dernæst Actor fremlagde en under 11te Marts dette Aar udstæd Stevning, forsynet med Berammelses Paategning saavelsom Attestation om lovlig Forkyndelse for samtlige Vedkommende. Saa fremlagde han og den forhen til dette Justits-Thingsvidne den 21de Januar d: A: udstædde i forbemeldte Stevning angivne og lovlig forkyndte Stevning, efter hvilke Sagen skulde været foretaget den 6te Marts sidstleden, men blev forhindret formedelst de Omstændigheder, som i {St} sidste Stevning ere angivne og nærmere skal blive oplyst. Han fremlagde ogsaa Skrivelse fra Amtet i Stavanger til Stiftet i Bergen af 25de September f: A:, samt deri nævnte Brev fra Hr: Procurator Hansen af 22de December samme Aar, I Anledning nærværende Thingsvidnes Optagelse. Endelig fremlagde \han/ det i sidstnævnte Skrivelse nævnte Politiekammerforhør af 6te Mai 1816 med vedhæftede Acter efter samme Skrivelse. Hvilke Documenter Actor udbad sig læste og deels acterede, deels vedhæftede denne udstædende Act. De benævnte Stevninger indtages her saalydende # De øvrige fremlagte Documenter vedhæftes denne Act i sin Tid.

Defensor mødte og forbeholdt sig alt Lovligt.

De i Stevningen nævnte Personer mødte og bleve formanede til Sandheds Udsigende, hvortil de sig forpligtede, og fremstod som

1ste Deponent Hellie Hanssen Herreid, sagde sig 47 Aar gammel, og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løvte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at han ikke har været i Bergen i de sidste 7 Aar, og ikke enten selv afkjøbt bemeldte Slave Jacob Svendsen Tengereide det omnævnte Toug, ei heller vidste nogen Anden, der kunde have afkjøbt ham det. Han kjender ikke det Allerringeste til Angjældende Jacob Tengereide, og efter at være forelæst dennes Opgivende i Politiekammerforhøret 6te Mai 1816 pag: 12, vedblev som før ikke at vide noget til Oplysning i omhandlede Tilfælde, og da \han/ efter adskillige givne Spørsmaale, intet kunde afgive til Oplysning, blev han af Retten demiteret.

2den Deponent Tosten Anderssen, sagde sig 26 Aar gammel og boende paa Herreid, i sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han ikke engang af Navn har kjendt bemeldte Slave Jacob Tengsereide, ei heller har været i Bergen paa den Tid, da forberørte Toug skal være solgt. Han blev forelæst Angjældendes Forklaring i Politiekammerforhøret pag: 12, og blev paa det nøieste examineret om han enten selv har tilhandlet sig ommældte Toug eller veed eller har Formodning om at nogen Anden fra Gaarden Herreid har kjøbt samme, samt om flere Mænd eller Tjenere boe eller opholde sig paa titnævnte Gaard Herreid, som om det Omspurgte kunde være vidende eller paa nogen Maade indladt sig i Handel med Tengsereide, men da han om alt saadant forklarede at være aldeles uvidende, blev han afskediget indtil videre.

3die Deponent Ole Olsen, 26 Aar gammel, 4de Deponent Tosten Hanssen, 69 Aar 5te Deponent Anders Tostensen, 45 Aar, 6te Deponent Anved Nilssen, 7de Deponent Jacob Nilssen 38 Aar, 8de Deponent Anders Larssen, 63 Aar, 9de Deponent Tosten Hanssen den yngre, 19 Aar, 10de Do: Ole Pedersen 61 Aar, 11te Do: Nils Knudsen 76 Aar gl: og 12te Do: Erik Knudsen, 46 Aar gl:, alle fra Gaarden Herreid og samtlig sagde at have nydt Alterens Sacramente sidstleden Høst, {forklarede} fremstode først sam-

1818: 176b

lede og bleve forelæste Angjældendes Forklaring i Politiekammerforhøret pag: 12 og siden separerede qvæstioneret, ligesom 2den Deponent, med hvilken de i alle Dele forklarede sig overeensstemmende og benægtede aldeles enten selv at have kjøbt eller at vide nogen anden, som kan have af Tengsereide tilforhandlet sig omspurgte Toug eller noget saadant. De aflagde derpaa tilligemed 2den Deponent deres corporlige Eed og bleve demiterede, efter at have paa Tilspørgende forklaret, at det ikke er dem bekjendt nogen anden Gaard i Hardanger, som kaldes Herrei.

I anledning af, at Sagen ikke her til efter første Stevning blev foretaget, førend i Dag begjerede Actor fremkaldet de 2de Mænd Anfind Baarsen Halsnøekloster og Jacob Jonsen Nøstvig, hvem han begjerede tilspurgt, om de veed, at Comparenten den 3de Marts sidstleden ankom til Tærøen i Hensigt at reise her til Helleland for at optage et Justits-Thingsvidne mod Jacob Svendsen Tengereide, men at stormende Veir hindrede Reisens Fortsættelse lige indtil Løverdagen den 7de Marts, da Comparenten reiste tilbage fra Terøen? Disse 2de Personer forklarede, at da de som Skydsfolk med Lehnsmand Sjo kom til Terøen for at reise her til Helleland den 3die Marts sidstleden om Aftenen, erfarede de, at Hr: Procurator Baade omtrent 1 ½ Time derefter ankom til samme Sted Terøen for at reise ind til Hardanger i anledning en Justitssag, men at han saavelsom Lehnsmand Sjo blev hindret fra at fortsætte Reisen formedelst stormende Veir, og maatte opholde sig paa Tærøen indtil Løverdagen den 7de Marts. Denne deres Forklaring vare de villige til naar paafordres med Eed at bekræfte.

Actor dernæst paastod sig i Salarium tilkjendt for denne Sag 12 Spd., da han ikke havde andre Sager end nærværende at Udføre, og forbeholdt sig at indgive Regning over Skyds og Diæt i sin Tid, saasom denne Regning ikke kunde sluttes forinden Tilbagereisen var til endebragt. Han begjerede \det passerede/ som Things vidne sluttet og beskrevet meddeelt.

Defensor paastod i Salarium 10 Spd. for uden Skyds og Diæt, hvorover Regning vil blive indgivet.

Eragtet: Det passerede blev sluttet og skal saa hastig mueligt blive beskrevet meddeelt.

Paa Sorenskriverens Vegne J Skagen.

Lars Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland (begge med iholdt Pen).

Sommerthinget for Jondahls Skibrede

Aar 1818, den 22de Mai blev Retten sadt paa Thingstedet Wigør til Sommerthings Holdelse for Johndahls Skibrede. Retten betjent af mig C: S: Nannestad, som constitueret Sorenskriver, og følgende eedsorne Laugrettesmænd, Johannes Thoresen Præstegaarden, Ole Sjursen Præstegaard, Omund Sjursen Gundtvedt og Samson Henrichsen Gundtvedt, hvilke 2de sidste aflagde nu den befalede Laugrettes Eed og betalede hver for sig 24 Spskl. Ved Thinget var tilstede Hr: constitueret Foged Holm, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.

Hvorda! blev publiceret følgende Anordninger:

1. Kongelig Kundgjørelse angaaende en Committees Oprettelse, som skal have Tilsyn med alle private Forsørgelses og Understøttelses Anstalter i Riget, dat: 19de Septbr: (1817)

2. Provisorisk Anordning angaaende fra hvilke Stæder Indførselen af Druebrændeviin til Norge fremdeles maae være tilladt. dat: 27de Octobr: 1817.

3. Placat, ang: en Forhøielse i Brand Contingenten i den almindelige Brand Kasse under 31te December 1801 forsikkrede Huse og Gaarde, dateret 27de October 1817.

4. Kongelig Kundgjørelse angaaende at Rigsbanksedlerne fremdeles vedbliver at Circulere som tvunget Betalingsmiddel indtil den endelige Termin for Seddelmassens Indløsning af Rigsbankens Direction kan fastsættes, dat: 4de Debr: 1817.

5. Stiftets Communication af Regjeringens Resolution af 29de Decbr: 1817 betreffende at 6te og 10de Penge ikke kan beregnes af de Midler som føres til Sverrig. Dat: 8de Jan: 1818.

6. Kong Carl Johans naadige Bekjendtgjørelse om Høisammes Thronbestigelse, dat: 5 Febr: 1818.

1818: 177

7. Kongelig naadigst Reskript angaaende Ringing med Klokkerne i Rigets Kirker i Anledning af Hans Maistæt Kong Carl den 13des dødelige Afgang, dat: 11 Febr: 1818.

8. Kong Carl Johans naadigste Reskript i Anledning af Høisammes Thronbestigelse. Dateret 11 Febr: 1818.

9. Do: Do: naadigste Reskript angaaende Eeds Aflæggelse i Overensstemmelse med Grundlovens § 21, dat: 11te Febr: 1818.

10. Kongelig naadigst Reskript angaaende Ophævelsen af Rescriptet betræffende Ringing med Klokkerne i Rigets Kirker m: v: dat: 24de Marts 1818.

11. Efterlysning af Christian Frederichsen Granstuen, dateret: 2de Octobr: 1818.

12. Do: Anders Pedersen Saugstadeier, dat: 11 Octobr: 1818.

13. Do: Jakob Tellevsen Tinderholdt, dat: 14de Do:

14. Do: Peder Olsen dat: 24de Do:

15. Do: Halvor Svinksen Do: Do:

16. Do: Peder Nilsen Do: 27de Fo:

17. Do: Anders Carlsen Do: 29de Do:

18. Do: Agnetha Olsdatter, Elen Larsdr: Moe og Anna Olsdatter Gaugstad,

dateret 24de November 1817.

19. Do: Nils Brønlund Blok Maltzau, dateret 24de Novbr: 1817.

20. Do: Anders Oleifson fra Gunthorp, dateret 5 Januari 1818.

21. Do: Baar Olsen, dat: 8de Do:

22. Do: af Harald Knudsen dat: 4de Febr: 1818.

23. Do: Jacob {Olsen} Engebretsøn Kjelle, dat: 28de Do:

24. Kjøbmændene Mussmann og Schwedler fra Aarhuus, dat: 7de Martz

1818.

25. Nils Olsen Lilliedahl og Andreas Erssøn dat; 27de Marts 1818.

26. Elen Larsdr: Moe, Arnt Olsen og Even Christiansen, 3de April 1818.

27. Ole Aamundsen dat: 15de Do:

28. Christen A: Mælin, Svend Olsen og Knud Muhelsøn 18de Do: Do:

29. Kongeligt naadigst Rescript angaaende Norske og Svenske Embedsmænds umiddelbare Korrespondence med hverandre i Embedsforretninger dateret 14de April 1818.

30. 3die Departements Circulaire angaaende at der skal optages Forhør over den ovenfornævnte undvegne Nils Olsen Lilliedahl, hvis han antræffes, dateret 18de April 1818.

31. Stiftets Skrivelse der meddeler nærmere Oplysning til Afbenyttelse ved Efterlysningen af Even Christiansen og Elen Larsdr: dat: 23de April 1818.

32. Efterlysning af Knud Erichsen, dateret 23de April 1818.

33. Bertel Hæstskjærer dat: 23de April 1818.

34. Marthea Jensdatter Do: Dato.

35. Amtets Constitution for Hr: John Holm til at fungere som Foged over Sundhorlehn og Hardangers Fogderie, i Hr: Foged Budtz Fraværelse paa Storthinget, dat: 4de Marts 1818.

Hermed blev Thinget udsat til i Morgen. C Nannestad

Johannes Præstegaard, Ole Sjursen ibidem, Samson Henrichsen Gundtvedt og Omund S: Gundtvedt alle med iholden Pen.

Neste Dag den 23de Mai continuerede Sommerthinget for Jondals Skibrede paa Thingstedet Vigør af samme Rettes Personer som igaar.

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

1. Bygselbrev fra Østen Gundersen Vigene til Iver Olsen Underhoug paa 1 Pd. 2 Mrk. Smør i Gaarden Underhoug No: 28, dateret 22de Mai 1818. Medfulgte Reversal og Landskyldbog.

2. Ditto fra Trond Ingebrigtsen Samland til Omund Johannessen paa 2 Pd. 6 Mrk Smør ½ Hud med Bygsel og Landskyld og 1 Pd. med Overbygsel i Gaarden Samland, dateret 22de Mai 1818. Medfulgte Reversalbrev og Landskyldbog.

3. Fæsteseddel fra Iver Omundsen Tvet til Ole Larssen paa Pladset Herrands-

1818: 177b

holm under Tvet, dateret 22 Mai 1818, med Reversalbrev.

4. Fæsteseddel fra Wigleik nedre Traae til Nils Toresen paa Pladset Ystevig under Gaarden nedre Traae, dat: 23 Mai 1818, med Reversalbrev.

5. Vilkaarbrev fra Iver Olsen Underhoug til Forældre Ole Iversen og Huustroe paa aarligt Levekaar af Underhoug, dat: 22 Mai 1818.

6. Afkald fra Brita Nilsdr: Sætvedt for Faderarv 46 rd 7 s. eller 7 Spd. 71 s. dateret 22 Mai 1818.

7. Ditto fra Iver Olsen Nordbøen for Fædenearv(?) (Fædrenearv) 5 Spd. 2 Ort 2 s., dat: 22 Mai 1818.

Da Ingen efter 3de Gangs Udraab havde mere med Thinget at forrette blev Retten og Thinget hermed hævet. C Nannestad

Johannes Præstegaard, Ole ibidem, Samson Gundtvedt og Omund ibidem, alle med ih: Pen.

Sommerthing for Østensøe Skibrede 1818.

Aar 1818 den 25de Mai blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til Sommerthings Holdelse for Østensøe Skibrede. Retten betjent af mig Christiern Styhr Nannestad som constitueret Sorenskriver, med de 4re Laugrettes mænd: Mons Olsen Djønne, Ole Pedersen ytre Aalvigen, John Pedersen ibidem og Iver Anfindsen Lille-Tvedt, som alle nu aflagde Laugretteseed og betalede 24 Sps. hver. Tilstede ved Thinget constitueret Foged Hr: Holm, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almues mænd.

Hvor da blev oplæst de samme Publicationer som for Jondals Skibrede, hvilke foran Fol: 176-77 ere extraherede, fra No: 1 til 35 inclusive.

Fremstod for Retten Konen Christi Nilsdr: Ness af Wigørs Præstegjeld, Østensøe Skibrede, Hardangers Fogderie, der androg, at hendes Mand Johannes Gjermundsen der er 76 Aar og dertil svag baade paa Sjel og Legeme saa at han for det meste maa holde ved Sængen og derhos aldeles ikke har Samling til at bestyre sine Affrier!! (Affærer?/forretninger?), da de nu eier og bruger Gaarden Ness anseer Comparentinden det for høist nødvendigt, at erholde en Tilsynsværge der kan bista(?) (bistaa?) med hende Gaardens Bestyrelse med mere. Paa Grund heraf var hun begjerende, at bemeldte hendes Mand maatte blive for sadt!! (forsadt) i Umyndigets Tilstand og ham beskikket en Formynder hvortil hun ønskede den Velagte Mand Lars Aamundsen Kaldestad.

Hans Velærværdigehd Hr: Pastor Irgens {b}var selv nærværende i Retten, og tilligemed Laugrettet og Almue bevidnede og bekræftede Rigtigheden af Konen Christi Nilsdr:s Andragende, samt anbefalede samme til Opfyldelse, da de ansaae det høist nødvendigt og tjenligt for dette Egtepar.

Paa Grund af det anførte og de bevidnede Omstændigheder blev af Sorenskriveren eragtet: Ovenanførdte Johannes Gjermundsen Ness bliver herved {..b} forsadt i Umyndigheds Tilstand og som Værge for ham beskikkes Velagte Mand Lars Aamundsen Kaldestad, som i Foreening med den Umyndiges Kone Christi Nilsdatter haver at bestyre hans Gods, saaledes som han det efter Loven vil forsvare, dog bliver dette her Passerede tilligemed denne Eragtning, beskreven at indsende til Amtets nærmere Approbation.

Den indsadte Formynder Lars Kaldestad var tilstede, og anhørde det Passerede.

Comparenten betalede Incammination og Forretningens Udstædelse 1 Spd 78 s.

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen. C Nannestad

Trond!! (John?) Pedersen Yttre Oldvigen, Iver Anfindsen Lille Tvedten, Mons Olsen Djønne og Ole Pedersen Yttre Oldvigen, alle med iholden Pen.

Neste Dag, den 26de Mai, continerede!! Sommerthinget for Østensøe Skibrede paa Thingstedet Wigør, af de samme Rettens Personer som i Gaar.

Hvorda! blev publiceret følgende Dokumenter.

1818: 178

No: 1. Skjøde fra Stervboeenken og Arvingerne i Skiftet efter Ole Gjermundsen Klyve, til Pigen Guri Olsdatter Klyve, paa 2 Pd 6 Mrk Smør ½ Td Salt i Gaarden Klyve i Østensøe Skibred for Kjøbesum 600 Spd dateret 25de Mai 1818.

2. Ditto fra Lars Jansen Reistvedt til Sønnen Jan Larsen, paa 1 Pd 15 Mrkr Smør i Reistvedt for Kjøbesum 100 Spd, dateret 6te Marts 1818.

3. Do: fra Lars Jansen Reistvedt til Søn/n/en Ole Larsen paa 1 Pd 15 Mrkr Sm: i Reistvedt for Summa 200 Spd, dat: 6 Marts 1818.

4. Do: fra Engel Soldahl og Brigt Johannesen Østensøe, som Formyndere for Guri Olsdr: Klyve, til Gjermund Olsen, paa 1 Pd 3 Mrk S: ¼ Td Salt i Klyve for Kjøbesum 300 Spd, dat: 25 Mai 1818.

5. Do: fra Ditto, til Haagen Sjursen Klyve 1 Pd 3 Mrk Smør ¼ Td Salt i Klyve for Kjøbesum 300 Spd dat: 25 Mai 1818.

6. Do: fra Enke og Arvinger i Skiftet efter Tosten Thoresen Noreim til Thore Thostensen 1 Pd 21 Mrk Smør 5/32 Løb Salt for Kjøbesum 166 Spd 80 s i Noreim, dateret 25 Mai 1818.

7. Do: fra Enke og Arvinger i Skiftet efter Sjur Olsen Stene til Sønnen Ole Sjursen 2 Pd 17 3/5 Mrk Smør 7/30 Hd 1 1/15 Fskd for 400 Spd, dat: 25 Mai 1818.

8. Do: fra Arne Nilsen Øvreviig til Sønnen Nils Arnesen paa 2 Pd 15 Mrkr Smør ¼ Faarskind ¼ Gdskd i Wiig for 250 Spd dat: 25 Mai 1818.

9. Do: fra Christi Hansdr: Kamnikeberg med Laugværge til Sønnen Sjur Larsen paa ½ Løb Smør med Bygsel i Kamnikeberg for Kjøbesum 150 Spd, dat: 26de Mai 1818.

10. {Ditto} \Wilkaarbrev/ fra Jan Larsen Reistvedt til Forældrene Lars Jansen og Ingegjer Olsdatter, paa aarligt Vilkaar af Gaarden, dateret 6te Marts 1818.

11. Wilkaarbrev fra Ole Larsen Reistvedt til Forældrene Lars Jansen og Ingegjer Olsdatter, paa aarligt Vilkaar af Gaarden, dat: 25 Mai 1818.

12. Ditto fra Thore Tostensen Noreim til Moderen Marita Arnesdr: paa aarligt Levekaar af Gaarden Noreim, dat: 25 Mai 1818.

13. Ditto fra Sjur Larsen Kamnikeberg til Moderen Christi Hansdr: paa aarligt Levekaar i Kamnikeberg, dat: 26 Mai 1818.

14. Ditto fra Nils Arnesen Øvreviig til Forældrene Arne Nilsen og Maritha Johannesdatter, paa aarligt Levekaar af Øvrevig d: 25 Mai 1818.

15. Panteobligation, fra Nils Gjermundsen Skaar til Isak Johannesen Melstvedt paa Summa 80 Spd mod 1ste Prioritets Pant i Skaar, dateret 26de Mai 1818.

16. Ditto fra Mons Olsen Djønne til Arne Olsen Thole og Mikkel Sjursen Berge paa Summa 100 Spd mod 2den Prioritets Pant i Gaarden Djønne, dateret 26de Mai 1818.

17. Ditto fra Thore Thostensen Noreim til Myndtlingen Ole Tostensen paa Summa 33 Spd 40 s. mod 1ste Prioritets Pant i Noreim, dateret 25 Mai 1818.

18. Bygselseddel fra Lars Baarsen Stene og Lars Larsen Birkeland som Formyndere for Ole Sjursen Stene, til Mikkel Haagensen Stene, og hans Hustrue Helga Larsdr: paa 1 Pd 10 Mrkr Smør 1/3 Hud 1 1/3 Fskd med Bygsel og Herlighed i Stene, som de skal bruge først i 15 Aar indtil Eieren er myndig, og derefter i 22 Aar, dat: 25 Mai 1818. Hermed fulgte Reversal og Landskyldbog.

19. Fæsteseddel fra Johannes Gjermundsen Nes til Bjørne Sjursen paa Pladset Bakken under Gaarden Nes, dat: 25 Mai 1818. med Revers.

20. Afkald fra Synneve Brigtsdr: Bjørke til Ole Olsen Stene for Arv 7 Spd 33 s. dateret 25 Mai 1818.

21. Do: fra Brita og Ingeri Torbjørnsdøttre Lindenes for Moderarv 3 Spd 36 s. dat: 26de Mai 1818.

22. Do: fra Ole Olsen Nedre Wiig for Faderarv 8 Spd 36 s. dat: 26de Mai 1818.

1818: 178b

23. Afkald fra Ole Knudsen Axnes som gift med Christi Olsdr: Hagen for hendes Arvemidler 16 Spd 2 ½ s., dateret 25 Mai 1818.

24. Extract-Skifte efter Huusmand Haagen Olsen \Nettelands/Hagen sluttet 14 Mai 1818, hvorved samtlige Boets eiende Huuse er udlagt paa Enken og Børnene.

25. Skjøde fra Arvingerne i Skiftet efter Frial Arnesdatter Noreim til Sønnen Lars Olsen paa 13 ½ Mrk Smør 3 3/64 Løb Salt for Kjøbesum 137 Spd 60 s. dateret 26de Mai 1818.

26. Panteobligation fra Lars Olsen Noreim til Myndtl: Helga Olsdr: og Sjur Sjursen Axnæs, paa Summa 98 Spd 90 s. paa 1ste Prioritets Pant i 2 Pd 6 Mrk Smør 3/16 Løb Salt i Noreim, dat: 26de Mai 1818.

Da Ingen meldte sig med nogen Sager, eller videre at have med Thinget mere at forrette, blev efter 3de Gangs Udraab, Retten og Thinget hævet. C Nannestad

Mons Olsen Djønne, Ole Pedersen Aalvigen, Trond Pedersen Oldvigen, og Iver Anfindsen Tvedte, alle med iholdt Pen.

Sommerthing for Gravens Skibrede.

Aar 1818 den 28de Mai blev Retten sat paa Thingstedet Eidegrund til Sommerthings Holdelse for Gravens Skibrede Retten betjent af constitueret Sorenskriver Nannestad med følgende 4re eedsorne Laugrettes mænd: Hans Nilssen Hougsnes, Lars Johannessen Velken, Lars Nilssen Vindal, og Jacob Tostensen Espeland, hvilke nu alle aflagde Laugretteseed og betalede hver 24 Spskl. Ved Thinget var tilstede constitueret Foged Hr: Holm, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.

Hvor da blev oplæst de Folio 176-77 fra 1 til 35 incl. extraherede Publicationer.

Ny Sag.

Elling Endresen nedre Fylkedalen fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Gjermund Eriksen Medaas for Overfald og Skjeldsord, derom at høre Vidner og lide Dom. Saa fremlagde han og Attest fra vedkommende Forligelses-Commission om at Sagen der den 7de April sidstleden er foretaget og henviist til Rettergang. Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Efter Paaraab mødte indstevnte Gjermund Medaas selv, vedtog lovlig Varsel og vilde afvarte hvad Citanten videre havde at iretteføre, forbeholdende det Fornødne.

Citanten fremstillede de indstevnte Vidner

Gundbjør Larsdr: Medaas og Lars Gjermundsen Traae, der, efter at være forelæste Eedens Forklaring af Lovbogen, og paamindede om at vidne Sandhed, aflagde Lovens Eed med Løvte at vidne Sandhed og intet at fordølge, angav sig den Første 54 Aar og indstevnte Gjermund Medaas’es Kone, den Sidste i sit 28de Aar og indstevnte Gjermund Medaas’es Søn. Paa videre Tilspørgende forklarede Vidnerne eenstemmigen, at Kyndelsmisse Tider sidstleden Aftenen efter at indstevnte Gjermund Medaas’es Datter var kommen i Barselsæng med et Barn, avlet udenfor Egteskab ved Citanten Elling Fylkedal, kom denne ind i {Citantens} Sagvolderens Stue, hvor Vidnerne vare tilstede. Citanten begyndte der at tiltale Pigen, som var kommen i Barselseng, med Trudsler, at hun skulde udlægge en anden som Barnefader end Citanten, hvilket hun benægtede sigende, at hun ikke vidste nogen Anden end ham. Citanten bandede og stormede, at han ikke vilde være Barnefader, hvorved han satte alle Tilstedeværende men især Barselqvinden i Forskrækkelse. Indstevnte Gjermund Medaas foreholdt Citanten det Urigtige heri, samt bad ham forlade Huset, saasom den syge Barselqvinde ei kunde taale saadan Larm. Hertil svarede Citanten, at han haver Mund at tale med, og skal nu og bruge Kjæften dygtig, hvorpaa Indstevnte, for at forskaane den Syge, gik hen til Citanten, stødte ham under Hagen ved at gribe ham i Brystet og kastede ham paa Dør. Citanten vilde ind igjen, men da de holdt paa Døren, kom han ikke, og forlod dem saaledes. Paa Tilspørgende af Citanten, om han ikke bad de skulde gaae efter Folk, da han kom ind? svarede Vidnerne: jo, han gjorde det, hvortil Indstevnte svarede, han kunde gaae selv, saa som Indstevnte ei kunde komme fra sit svage Huus; og da Indstevnte kastede Citanten paa Dør, sagde han: Du skal ud din Hundsvot. Videre vidste Vidnerne ikke til Oplysning, demiterede.

Citanten indlod Sagen til Doms med Paastand efter Stevnemaalet.

Indstevnte med Benægtelse af alt ubeviislig Fremførte fra Citantens Side, indlod ogsaa Sagen til Doms med Paastand, at da han formente, ikke at have behandlet Citanten anderledes end som han efter Loven, der tillader ham Nødværge, havde

1818: 179

Rettighed til at gjøre, saa paastod han at blive frifunden for Citantens ubeføiede Tiltale i denne Sag og sig godtgjort Processens Omkostninger skadesløs.

Citanten henholdt sig til sit Forrige.

Dommeren eragtede: Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Indcammination og for 2 Vidner 1 Spd. 60 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 Spskl.

Ny Sag.

Nils Olsen Bolstad fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Samson Tormodsen Bagne for ulovlig Skovhugst paa hans Eiendom samt ærerørige Ord. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, om at Sagen der den 6te Mai {sidst} \1817/ har været foretagen og henviist til Rettergang. Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages saalydende #

Indstevnte mødte selv, vedtog at være lovlig stevnt, men maatte paastaae Sagen afviist, saasom der deels i Retsstevningen er paastevnt 2de Sager undereet!! (under eet), deels at der er paastevnt om Skovhugst som Aaværk, der formeentligen ikke bør kunne oplyses her for denne Ret.

Citanten maatte paastaae Sagens Fremme, da der formeentlig ikke er nogenslags Tvist om Eiendommen eller Mærkeskillet, hvorpaa Aaværket er skeet.

Sagvolderen vedblev Sit.

Dommeren eragtede: Det synes som om denne Sag aldeles burde afvises, saasom der undereet er paastevnet 2de heterogene Sager; men da den ene med Hensyn til de paastevnte ærerørige Ord her for Retten særskildt kan ageres, saa bliver Sagen for saavidt at fremme, men derimod afvises til Aastedet for saavidt angaaer det paastevnte Aaværk ved Skovhugst. Denne Eragtning blev oplæst.

Parterne frafaldt Sagen for saavidt den var tilkjendt Fremme, hvor samme for saavidt bortfalder.

Citanten betalede Indcammination 1 Spd. 28 s. og for en Eragtning 12 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s: Spc.

Da Ingen meldte sig med videre blev Thinget udsadt til i Morgen. C Nannestad

Hans Nilsen Haugsnes, Lars Johannesen Velken, Lars Nilsen Windahl og Jacob Tostensen Espeland, allle med iholden Pen.

Aar 1818, den 29de Mai, continuerede Sommerthinget for Gravens Skibrede, i Overvær af de samme Rettens Personer, som i Gaar.

Hvorda! udi Sagen \Fol:/ 178 Elling Endresen nedre Fylkedahlen, contra Gjermund Erichsen Medaas, om Overfald og Skjeldsord, blev af Sorenskriveren og Laugrettet, som Medomsmænd eenstemmigen afsagt, saadan

Dom:

Under nærværende Sag har Elling Endresen Fylkedahlen, sagsøgt Gjermund Erichsen Medaas for Overfald og Skjeldsord og derfor paastaaet Gjermund ipligtet Bøder efter Loven og Processens Omkostninger. Den Citerede Gjermund Medaas har uden Contra-Stevnemaal paastaaet sig frifunden for Citantens formentlig ubeføiede Søgsmaal i denne Sag og sig gotgjort Processens Omkostninger. Ved førte Vidner er Sagens Omstendigheder saaledes Oplyst: at Citanten Elling Fylkedahlen ikke allene er udlagt som Barnefader for Et af Citeredes Datter uden for Egteskab avlede Barn, men ogsaa Aftningen!! (Aftenen) efter at Pigen havde født dette Barn, og altsaa vare i en høist svagelig Forfatning, har Citanten kommet ind i Citeredes Huus og der udøst Forbandelser og Grovheder, saa vel mod Sagvolderen og hans Huus som Børn hvorfore Sagvolderen, efter at have bedet Citanten Godvillig forlade Huuset, kastet ham paa ud. Det er heraf klart ifølge Lovens 6te Bogs 9de – 2 at Citanten har brudt den Sagvolderen tilkommende Husfred, hvorfor den Sidste ifølge Lovens 6te – 12 har været Beføiet at anvende den ham efter Loven hjemlede Nødværge ved at kaste Citanten ud af Huset. Sagvolderen vil paa Grund heraf, blive aldeles at frifinde for Citantens ubeføiede Tiltale i denne Sag, men da han ikke har Contra Stevnet, kan han ikke blive tilkjendt Sags Omkostninger,

thi Kjendes for Ret: Gjermund Erichsen Medaas bør for Citanten Elling Endresen Nedre Fylkedahlens ubeføiede Søgsmaal og Tiltale i denne Sag, aldeles fri at være. Processens Omkostninger ophæves At efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Afdærd efter Loven.

Hermed blev Thinget udsat til i Morgen. C Nannestad

Hans Nilssen Hougsnes, Lars Johannessen Velken, Lars Nilssen Vindal, Jacob Tostensen Espeland (alle 4re med iholdt Pen).

1818: 179b

Neste Dag den 30te Mai continuerede Sommerthinget for Gravens Skibrede paa Thingstedet Eide af samme Rettes Personer som de 2de forrige Dage, undtagen Jacob Tostensen Espeland, paa hvis Vegne sad i Retten Erik Rikoldsen Eide.

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

1. Panteobligation fra Lars Larssen Saaqvitne til Torjuls Mikelsen Tjoflaat for 80 Spd. mod 1ste Prioritet i Saaqvitne, dateret 28 Mai 1818.

2. Ditto fra Lars Nilssen Hougse til Elling Nilssen Langesetter for 50 Spd. mod Pant i Gaarden Hougse, dateret 28de Mai 1818.

3. Ditto fra Endre Aslaksen Skeie til Knud Knudsen Nernes for 45 Spd. mod Pant i Gaarden Skeie, dateret 29de Mai 1818.

4. Ditto fra Omund Johnsen Ystaas til Anders Anderssen Eide for 45 Spd. mod Pant i Gaarden Ystaas, dateret 29de Mai 1818.

5. Afkald fra Hildegunna Ellingsdatter Hamre for Arv 5 Spd. 16 ¼ s., dat: 28 Mai 1818.

6. Reqvisition til Overformynderen om at Svend Storkaarsen (Størkaarsen) Nesheim maatte beskikkes til Værge for sin vanvittige Broder Sjur Storkaarsen Moe, hvilket er skeet ved Paategning paa samme, alt under 28de Mai 1818.

7. Bygselbrev fra Nils Pedersen Borseim (Børseim) til Simon Torkelsen øvre Leqve 2 Pd. Smør 1 Bukskd 1 1/3 Løb Salt i Gaarden Børseim, dat: 9de Mai 1818.

8. Aflyst Obligation fra Omund Johnsen Ystaas til Jens Erichsen Nestaas og Anders Andersen Eide \paa/ stor Capital 50 Spd, det halve med 25 Spd, dat: 30te Mai 1818.

Derefter fremstod paa Forlangende Lehnsmand Lillegraven, dennes Søn John Andersen, hvem Lehnsmanden ønskede til Stevnevidne her i Skibredet, da Stevnevidnet Gudmund Torfindsen er saa gam/m/el og svaglig at han sjelden kan forrette dette.

Bemeldte John Andersen blev betydet de ham som Stevnevidne paaliggende Pligter, hvis Efterkommelse han med Lovens Eed bekræftede i hvis Følge han for Eftertiden er Stevnevidne i Gravens Skibrede.

Dernæst fremstod i Retten Erik Rikoldsen Eide, paa Elling Olsen Kjerlands Vegne som og for de øvrige Formyndere for Nils Børseims umyndige Sødskende, og erklærede, at han i kraftigste Maade maa nedlægge Protest mod forestaaende af bemeldte Nils Børseim udstædte Bygselbrevs Thinglæsning og at samme ei maa ansees gyldigt eller af nogen Kraft førend Udstæderen har udklareret de Umyndiges Midler (: tilhørende hans umyndige Sødskende :) med hvilke han indesidder.

For denne Protest betalt 64 s:

Da ingen efter 3de Ganges Udraab sagde sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet. C Nannestad

Erik Rikoldsen Eide, Hans Nilssen Hougsnæs, Lars Johannessen Velken, Lars Nilssen Vindal (alle 4re med iholdt Pen).

[Sommerthing for Kingservigs og Røldahls Skibreder 1818.]

Aar 1818, den 1ste Junii blev Retten sadt paa Thingstedet Utne, til Som/m/erthings Afholdelse for Kingservigs og Røldahls Skibreder og betjent [af] mig C: S: Nannestad, som constitueret Sorenskriver og følgende 4 Laugrettes mænd: Samson Johnsen Qvitne, Ingebrict Torkildsen Aase, Guttorm Torjulsen Svartvedt og Mikkel Olsen Lothe, hvilke alle nu aflagde den befalede Laugrettes Eed, og betalede hver for sig 24 s. Specie. Ved Thinget var tilstede Hr: constitueret Foged Holm, Skibredets Lensmænd og endel Thingsøgende Almue.

Hvorda, blev oplæst de Folio 176-77 fra 1 til 35 incl: extraherede Publikationer.

Derpaa fremstod Lehnsmand Hause, som anddrog at han manglede et Stevnevidne i Kingservigs Skibrede, og dertil fremstillede Gaardemand Ole Johannesen Haugse, som dertil fandtes villig og derpaa foreholdt de Pligter som paaligger et Stevnevidne, dem han bekræftede med Lovens Eed og altsaa nu er Stevnevidne i Kingservigs Skibrede.

Nye Sag.

Nils Helliesen Rabbe fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om ved mundtlig Varsel paa Pigen Marita Olsdatter Sæms Vegne til dette Thing at have indstevnet Nils

1818: 180

Ormsen Lione til at erstatte Pigen Arbeidsløn for en Sommers Arbeide m: v: derom at høre Vidner og lide Dom. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen om at Sagen der den 11 April sidstleden er foretaget og henvist til Rettergang Bemeldte Attester blev oplæst og indtages her saalydende #

Efter Paaraab mødte Indstevnte Nils Ormsen Lione med Curator Knud Knudsen Sæm, som vedtog lovlig Varsel og ville afvarte hvad Citanten videre havde [at] i retteføre.

Citanten fremstillede \de/ indstevnte Vidner Anders Osmundsen Heggeland og Thore Knudsen Horrenæs, der bleve formanede til at vidne Sandhed, som de lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig den første 60 Aar og den Anden 34 Aar, begge ubeslægtet til begge Parter, forklarede eenstemmigen, at sidstleden Sommer 1817 en 8te Dage forinden St Hansdag hørte de i Vidnet Thores Huus at Sagvolderen var forenet med Citantinden Marte Olsdatter, om at hun fra den Tid af skulle forblive hos ham, da han ville have hende til Ægte. Hun fløttede da til ham medhavende en Koe, som malkede og blev stiet og Afbenyttet med Sagvolderens Kreature tilfælles, medens Citantinden var hos Sagvolderen, neml: til 3 Uger før Mechelitider, da Sagvolderen skikkede Pigen fra sig, saasom han ikke ville have hende og ikke heller betalte hende for den Tid hun havde været der. Videre var ikke at spørge Vidnerne som blev forelæst sit Prov, som de vedstod rigtig tilført demiteret

Citanten indlod Sagen til Doms med Paastand efter Stevnemaalet og med Forbeholdenhed af alt lovligt.

Efter nogen Samtale blev Parterne saaledes forenede: at Nils Ormsen Lione med Curator forpligtede sig til at overlade Citantinden Marthe Olsdr: Sæm i denne Sommer en lige saa god Koe til Brug og Afbenyttelse, som den han havde fra hende i Fjor i lige saa lang Tid, samt inden dette Aars Udgang betaler og leverer hende et Aars fulde Klæder efter Bøygde Skik, samt et Par Skoe, alt efter uvillige Mænds Skjøn, dem Nils bekoster, om de ei kom overens, og 2 Spd 60 s. i Sags Omkostninger. For Alt Cautionerede tilstedeværende Thore Knudsen Horrenæs, som Selvskyldner.

Efter Forlangende blev til Stadfæstelse afsagt saadan

Dom

Ovenstaaende Forlig, bør ifølge Norske Lovs 5 Bogs 1 – 1 at efterkommes i alle des Ord Clausuler og Puncter under Executionstvang til de fastsatte Terminer.

Citanten betalede for Incammination og 2de Vidners Afhørelse i alt 1 Spd 60 s. Sagvolderen betalede 40 Spskil:

Nye Sag:

Tormo Aslaksen Seljestad mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing, at have indstevnt Mikkel Monsen Horre for Gjeld 16 Spd 24 s. derom at høre Vidner og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen, om at Sagen der den 13de Januari sidstleden har været foretaget og henvist til Rettergang Bemeldte Attester blev oplæste og indtages her saal: #

Efter Paaraab mødte paa Indstevntes Vegne Erich Ormsen Grøve som vedtog lovlig Varsel og ville afvarte hvad Citanten havde at i retteføre.

Citanten fremstillede de

2de Widner, Nils Ingebrictsen og Halvor Helliesen Seljestad, der bleve formanede til at vidne Sandhed, som de lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig den 1ste 52 Aar og den 2den 42 Aar gam/m/el, begge ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter. Vidnerne forklarede eenstemmigen, at de i Vinter vare Vidner til, at Sagvolderen Mikkel Monsen Horre, tilstod for Citanten at skylde ham 16 Spd 24 s. som de ikke vide at være betalte, og vare det i Anledning en Hæstehandel, Gjelden reiste sig. Da intet videre var at tilspørge Vidnerne afskediget.

Citanten indlod Sagen til Doms med Paastand efter Stevnemaalet.

Den for Sagvolderen mødende havde intet andet at tilføre, end at han tilbød Citanten Creaturer for Pengene, men Citanten svarede at han ikke var tjent dermed, og henholdt sig til sit Forrige.

Dom/m/eren eragtede: Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incammination og Vidneførelsen med 1 Spd 60 s

hvorefter strax udi denne Sag blev afsagt saadan

Dom:

Ved de før{s}te Vidner i denne Sag, er bevist, at Mikkel Monsen Horre skylder

1818: 180b

Citanten Tormo Aslaksen Seljestad de her paasøgte 16 Spd 24 s. hvorfor han vil blive ipligtet, at udrede samme tilligemed Sagens Omkostninger og Bøder til Justits Cassen for unødig Trætte, saasom han ei har mødt ved Forligelses Commissionen;

thi Kjendes for Ret: Mikkel Monsen Horre bør at betale til Tormo Aslaksen Seljestad de her paasøgte 16 Spd 24 s. og udi denne Sags Omkostninger 2 Spd 60 s. tilsammen 18 Spd 84 s. samt Bøder til Justitskassen for unødig Trætte, saameget som Dom og Segl koster foruden til Citanten denne Doms Udstædelse Forkyndelse Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer. At efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Executions Tvang og Adfærd efter Loven.

Tinglyst

En Executions og Indførselsforretning for Ole Amundsen Wangen paa Woss hos Ole Jacobsen Rogde udi 1 Pd Smør med Bygsel og Herlighed i hans Gaard Rogde for 49 Spd 10 s. dateret 26de Januari 1818.

Gammel Sag: Folio 161 – 66. og 71.

Ole Olsen og Knud Olsen Hildahl Contra Halvor Heljesen Seljestad, Svend Olsen Jøsendahl og Johannes Heljesen ibidem blev paaraabt, hvori mødte samtlige Parter

Citanterne var begjerende Sagen afvist her for Retten for paa Aastædet ved Syn og Grandskning at optage og oplyse Sagen, da hverken de eller Sagvolderne her for Retten kan udføre saadant, ifølge hvilket Sagen vil bortfalde her for Retten.

Sagvolderne maatte derimod protestere{de} mod Sagens Afvisning, da de agtede her for Retten, at oplyse baade deres Ejendoms og Beitningsret i de omhandlede Hæstehavne.

Citanterne vedblev sit.

Dom/m/eren eragtede: Dels paa Grund af Citanternes Forlangende, og dels paa Grund af at Sagen her for Retten ei tilbørligen kan ageres, afvises denne Sag her fra Retten for efter ny og lovlig Indstævning at foretages paa Aastædet fra Citanternes Side. Denne Eragtning blev oplæst.

Citanterne betalede for 1 Eragtning 12 Specie[skl]

Gammel Sag: Folio 171,

Aamund Iversen Hildahl, Contra Huusmand Lars Olsen Hagen, blev paaraabt, hvori mødte Citanten, der paa Grund af mislig Omgang med Stevningen, maatte begjere Sagens Henstand til September Maanedsthing dette Aar.

Eragted: Den forlangte Henstand bevilges.

Citanten betalede for Udsættelsen 12 Spskil:

Nye Sag:

Torjuls Eliasen Eie mødte for Retten og fremlagde 2de Attester fra de beskikkede Stevnevidner, om til dette Thing at have indstevnet Wiglik Olsen Reisætter angaaende en Baad han har laant og forkommet, derom at høre Vidner og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen om at Sagen der den 14de April sidstleden har været foretaget og henvist til Rettergang Bemeldte Attester blev oplæst og indtages saalydende #

Efter Paaraab mødte Contra Citanten selv og ville afvarte hvad Citanten havde at i retteføre.

Citanten fremstillede som

1ste Widne Helje Torjulsen Eie, der blev formanet til at vidne Sandhed, som han lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig 32 Aar og er en Søn af Citanten, forklarede, at et Aar i Høst var siden, kom Indstevnte Wiglik Reisætter, samt det indstevnte Vidne Samson Olsen Freim til Citanten og bad ham laane sig sin Baad op over Vandet i Odde og lovede Sagvolderen at Baaden skulle komme ned igjen enten samme Aften eller Dagen efter da han \ved en anden Mand/ havde Brug for den nedefter. Samson Freim ville ikke paa Baaden nedefter, men ville gaae Stranden. Denne Baad blev om Natten sønderslagen, saasom hverken Sagvolderen eller nogen Anden bragte den tilbage, og følgelig har Sagvolderen forkommet Baaden for Citanten. Da intet videre vart!! (var) at adspørge Vidnet afskediget.

Citanten Værdsatte bemeldte ham frakomne Baad til 5 Spd, ellers

1818: 181

ere de 2de Mænd Elling Hansen Wasthun og Od Jonsen Eide, nøie bekjendte med Baaden og kunne vurdere den i paakommende Tilfælde. Citanten ville dernæst afvarte hvad Sagvolderen havde at replicere \om han forlangte Sagens Anstand/ eller ikke {om han forlanger Sagen udsadt}, da han i saa Tilfæl[de] maatte forbeholde sig et Continuations Stevnemaal for at føre et Vidne, som [til]? dette Thing ei kunne møde.

Sagvolderen maatte begjere Sagens Henstand til Høstethinget for, saavel at contrastevne Citanten, som at stevne Samson Olsen Freim som Part i Sagen, da han formente denne bør deltage i Baadens Erstatning, dette at oplyse og bevise med Vidner, agtede han.

Citanten havde intet mod Udsættelsen, dog at den ei bliver længere end til Septembr: Maanedsthing dette Aar, og henholdt sig i øvrigt til sit forhen Tilførte.

Eragtet: Sagen udsættes til førstkommende September Maanedsthing.

Citanten betalede Incammination med og for 1 Vidne at afhøre i alt 80 Spskl. og Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 20 s. Specie.

Da Ingen meldte sig med videre blev Thinget udsadt til i Morgen. C Nannestad

Mikkel Olsen Lothe, Guttorm Torjulsen Svartvedt, Ingebrigt Torkildsen Aase og Samson Johnsen Qvitne, alle med iholdt Pen.

Neste Dag den 2de Juni, continuerede Sommerthinget for Kingservig og Røldahls Skibreder i Overvær af de samme Rettens Personer som i Gaar.

Ny Sag:

Johannes Larsen Qvæstad mødte paa egne og Lars Johannesens Vegne fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnt Jørgen Pedersen Espe for Gjeld 4 Spd 60 s derom at lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen, at Sagen der den 14de April sidstleden har været foretaget og henvist til Rettergang Bemeldte Attester indtages saalydende #

Efter Paaraab, hverken mødte eller lod møde den indstevnte Jørgen Espe.

Citanten begjerede Dom, hvortil han indlod Sagen efter Stevnemaalet:

Eragtet Sagen optages, hvorefter strax udi denne Sag blev afsagt saadan

Dom.

Lovlig stevnte \men/ saavel fra Forligelses Commisionen, som Retten udeblevne Jørgen Pedersen Espe, maae efter det fremlagde Stevnemaal Ansees at skylde de her paasøgte 4 Spd 60 s, og da han ei har mødt for Forligelses Commisionen vil han tillige blive ipligtet Sags Omkostninger og Bøder for unødig Trætte: thi Kjendes for Ret: Jørgen Pedersen Espe, bør at betale til Johannes Larsen og Lars Johannesen Qvæstad de her paasøgte 4 Spd 60 s og udi Sags Omkostninger 2 Spd 60 s tilsammen syv Spd, samt Bøder til Justits kassen for unødig Trætte, saa meget som Dom og Segl koster, saavel \som/ til Citanterne denne Doms Udstædelse, Forkyndelse Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer At efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Executions Tvang og Adfærd efter Loven

Citanten betalede Incammination 74 s. Specie.

Ny Sag:

Wiglik Hansen Sexe mødte, fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing, at have indstevnet Ole Haldorsen Helleland for Gjeld til Enken Magdeli Johannesdatter Aga, derom at høre Vidner og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen, om at Sagen der den 13de f: M: har været foretaget og henvist til Rettergang Bemeldte Attester blev oplæst og indtages her saalydende #

Efter Paaraab mødte indstevnte Ole Helleland selv, vedtog lovlig Varsel og ville afvarte hvad Citanten videre havde at i retteføre, forbeholdende det Fornødne.

Citanten fremlagde et Skiftebrev efter Citantinden Magdeli Johannesdatter Agas afdøde Mand Torjuls Larsen Aga, sluttet 22de October 1805, som formentligen udviser at Enken er udlagt en Andel af Boets Obligation hos Ole Nilsen Svendschier med 106 rd 2 mrk Ditto hos Svend Larsen Jerald en Andel med 89 rd 13 s. DC: hvilke Penge Citanten paastaaer Ole Haldorsen Helleland har modtaget, men ei gjort Regning for og tilsvare med 97 Spd 87 s. hvorfra dog afgaaer, som Enken i sin Tid har modtaget 50 rd i gode Penge, som nu er 25 Spd, altsaa igjen

1818: 181b

som Enken fordrer hos Ole Helleland 72 Specier 87 s med Renter fra bemeldte Skiftets Slutning.

Sagvolderen Ole Helleland herpaa replicerede, at han rigtig har modtaget bemeldte Obligationers Summer paa Svendschier og Jerald med de anførte Summer i Skiftebrevet, dog der fradraget de af Citanten anførte 50 rd men han har og ligesaa rigtigen afklareret disse Sum/m/er til bemeldte Enke paa Aga, saa at alt er afgjort ved Dom og Forlig, saaledes at han for!! (har?) til gode hos Enken, hvilket alt han agtet ved disse Domme og Forlig at bevise, og i den Hensigt begjerede Sagen udsadt til Høstethinget.

Citanten benægtede \Sagvolderens Tilførte/ Sagens Anstand længere end til førstkommende Maanedsthing for Hardanger.

Sagvolderen vedblev sin Paastand

Dommeren eragtede: Sagen udsættes til førstkommende Høstething for Kingservigs Skibrede.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. for Udsætteslen 12 s. Sagvolderen betalede 40 s. Specie.

Ny Sag:

Ole Ormsen Lilleteig mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Nils Olsen Odland til at erstatte sig en Hæst, han har leiet af Citanten og som er bortkommet, derom at høre Vidner og lide Dom, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commision om at Sagen der den 15 Novbr: sidstleden har været foretaget og henvist til Rettergang Bemeldte Attester indtages saalydende #

Efter Paaraab mødte Nils Odland selv, vedtog lovlig Varsel og ville afvarte Citantens videre Andragende.

Citanten forklarede Sagens Sammnehæng saaledes: I forrige Aars Foraar leiede Sagvolderen en Øg eller Hæst af ham i Pløieaanden efter at Vinden var forbi, lod Sagvolderen Hæsten gaae i sin Have, hvor den ved et Vandfald blev siddende Fast og Omkom, uden at Sagvolderen i Forveien havde frasagt sig Ansvaret.

Sagvolderen maatte benægte Citantens Tilførte indtil han beviser det.

Citanten vedblev sit og indlod Sagen til Doms efter Stevnemaalet.

Sagvolderen indlod og Sagen til Doms med Paastand om at frifindes.

Eragtet Sagen optages,

Citanten betalede Incam: 1 Spd 28 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s. Specie.

Derefter blev udi denne Sag, strax afsagt saadan

Dom.

Da Citanten Ole Ormsen Lilletheig aldeles ikke har tilveiebragt end og formodning om sin Paastands Rigtighed i denne Sag, endnu mindre noget Bevis, saa vil Sagvolderen blive at frifinde for hans Søgsmaal; thi Kjendes for Ret: Nils Olsen Odland, bør for Citanten Ole Ormsen Lilletheigs Søgsmaal og Tiltale i denne Sag, aldeles fri at være. Processens Omkostninger ophæves at efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen. C Nannestad

Mikel Olsen Lothe, Guttorm Torjulsen Svartvedt, Ingebrigt Torkelsen Aase, Samson Johnsen Qvitne (alle 4re med iholdt Pen).

Neste Dag den 3die Junii continuerede Sommerthinget for Kingservigs og Røldals Skibrede af samme Rettes Personer som de forrige Dage, undtagen at for Guttorm Torjulsen Svartvedt sad Johannes Svendsen Vines.

Ny Sag.

Johannes Helliesen Jøssendal fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing at være indstevnet af Ole Olsen Hildal i en mod ham anlagt Sag, i hvis Følge Comparenten har mødt her og været tilstede siden 1ste Thingdag, og ventet paa at Citanten skulde incamminere sin Stevning og fremkomme med sin endelige Paastand, hvilket dog ikke er skeet, hvorfor han paastod sig, i Betragtning af at han har en 5 Mile hertil, at han af Ole Hildal maatte tilkjendes billig Kost og Tæring samt for Tidspilde efter Dommerens Skjøn. \Stevningen indtages her saalydende #/

Ole Olsen Hildal blev derefter paaraabt, men hverken mødte eller lod møde, hvorfor Dommeren afgav saadan

Kjendelse: Kjendes for Ret: Ole Olsen Hildal bør at betale til Comparenten Johannes Helliesen Jøssendal udi Kost og Tæring samt for forgjeves Møde i anledning irettelagde Stevning og denne Sags Indcammination udi

1818: 182

alt 4 Spd. skrives firre norske Speciedaler, foruden denne Kjendelses Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre Fornødent indtil Betaling skeer. At efterkommes 15ten Dage efter denne Kjendelses lovlige Forkyndelse under Executions Tvang og Adfærd efter Loven.

Comparenten betalede Incammination med 74 Sps.

Fortsættelse af Justits forhøret Fol. 174-176,

om Isak Larsen Hougesunds Tyveri paa Kingservigs Telthuus.

Hvor da Lehnsmanden fremstillede angjældende Isak Larssen Hougesund løs og ledig for Retten. Hvorefter fremstod som

15te Deponent Hellie Holgersen Præstegaard i Odde, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende angav sig 53 Aar og Morbroder til angjældende Isak Hougesund, forklarede videre, at mod Foraaret 1814 modtog han af angjældende sin Søstersøn et lidet Skrin, hvori kunde være en 10 Mrkr Krud saavidt Deponenten skjønnede, uagtet han ikke hverken veiet eller maalte det, samt nogle faa Stykker sammensmeltet Blye, hvilket Angjældende bad ham sælge for sig. Deponenten faldt ikke paa, at Angjældende paa nogen urigtig Maade havde kommet til dette Krud og Blye, og derfor hverken spurgte videre om samme eller fik nogen Beskeed derom. Af Blyet solgte han 8 Mærker for 12 Rd. DC:, som han tilligemed Krudtet \og alt/ leverede Angjældende tilbage nogen Tid derefter, og har ikke hørt noget siden kort efter Paaske sidstleden, da han hørte at Angjældende skulde have stjaalet det paa Telthuset. Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning, afskediget.

16de Deponent Iver Anfindsen Aalvigen blev formanet til at vidne Sandhed, som han lovede, angav sig 24 Aar gammel og ubeslægtet til Angjældende, forklarede, at Vinteren 1814 kjøbte han 1 Mrk. Krud af angjældende Isak Larssen Hougesund, og saae, at han havde mere i et Skrin, men hvor meget det kunde være, gjorde han \sig/ ikke Tanke om, lige saa lidt som om noget sammen støbt Blye, han samme Tid saae hos Angjældende. Saavidt Deponenten erindrer, sagde Angjældende, at han havde dette Krud og Bly til Forhandling fra En i Odde, uden at nævne hvem. Videre vidste Deponenten ei til Oplysning, afskediget.

17de Deponent Synneve Holgersdr: Hougesund, Angjældendes Moder, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende forklarede, at i April Maaned 1814 kom hendes ældste Søn Halgjer hjem fra Byen, hvor han havde været som Soldat, og havde med sig noget lidet Krud, men hvor meget eller hvor han havde faaet det, veed Deponentinden ikke. Hos den anden hendes Søn angjældende Isak har hun aldrig seet Krud eller Bly, og veed aldeles intet om hans Tyveri. Videre vidste hun ikke til Oplysning, afskediget.

18de og 19de Deponentere Mattias Mattiassen Frøines og Lars Sjursen Ullensvang, som efter at være formanet til Sandhed, angav sig bosatte og gifte Mænd og ubeslægtede til Angjældende, eenstemmigen forklarede de videre, at Angjældende Isak Hougesund har tjent hos dem, som af ham selv anført, og havde de da intet at udsætte paa ham, de veed for Resten aldeles intet om hans Tyverier eller noget videre til Oplysning, afskediget.

20de Deponent Beriette Olsdr: Torekoven, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende, angav sig 30 Aar og ubeslægtet til Angjældende Isak, forklarede, at hun har tjent i Lag med Angjældende paa Aga i Aarene 1812, 13, 14 og 15. I Aaret 1814 saae hun hos Angjældende endeel Krud og Blye, deels løst Krud og deels afdeelt i skarpe Patroner, men hvor meget det kunde være, gjorde hun sig ingen Tanke om. Af Sjur Knudsen Maage har hun hørt, at Angjældende og hans Broder Halgier skulde have været inde paa forommeldte Telthuus om Høsten 1813 med Lys, og der bortstjaalet endeel Krud og Bly. Deponenten har og hos Angjældende seet Stykker af en rød Munderings Kjole og Vest, samt en Lerrets Pose saadan som findes paa Telthuse, denne sattes til Ryg i en Vest. Videre vidste Deponentinden \ikke/ til Oplysning, afskediget.

21de Deponent Sjur Knudsen Maage, som efter at være formanet til Sandhed, angav sig henved 24 Aar og Sødskendebarn til angjældende Isak, forklarede, at han ikke kan erindre at have sagt til forestaaende Deponentinde, at angjældende Isak og hans Broder skal have været inde paa Telthuset med Lys, og veed intet derom, ligesom han heller ikke har seet noget Krud hos Angjældende, men kuns det foromvidnede Skrin, som kom fra Odde, og veed saaledes ikke viidere, end at han har kjøpt en halv Mark Krud hos Isak, som han bekom hos forbenævnte Peder Helliesen Aga. Forestaaende 20de Deponentinde blev atter fremkaldt og vedblev sin Forklaring; saa

1818: 182b

gjorde og 21de Deponent, og da ingen videre Oplysning var af ham at erholde, afskediget.

22de Deponent Ingebrigt Anfindsen Kaalgræven, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende, angav sig over 25 Aar og ubeslægtet til Angjældende, forklarede, at han om Vinteren 1814 kjøbte ½ Mrk. Krud af Angjældende, men saae ikke mere hos ham; lige saa kjøpte han noget lidet Bly; men for et Par Aars Tid [siden] saae han et Skrin med omtrent 1 Mrk. Krud i, {men om de} hos Halgjer, men om det var Isaks eller Halgjers, veed han ikke, afskediget.

23de \og 24de/ Deponent Lars Johannessen Aga \og Ole Jonsen ibidem,/ som efter Formaning til Sandheds Udsigende, angav sig \den Første/ 18 Aar og ubeslægtet til Angjældende, og den 2den 19 Aar, og ligeledes ubeslægtet til Angjældende, forklarede, at for en 6 Aars Tid siden kjøbte den Første 7 eller 8 Skud, der var omtrent 1/8 Mrk., den Anden 15 Skud, omtrent ¼ Mrk. Krud, men de troede ikke, at Angjældende havde stjaalet dette Krud, men ærlig faaet det. Videre vidste de ikke til Oplysning, afskediget.

25de og 26de Deponenter Ole Isaksen Berven den ældre og Ole Henriksen ibidem, som efter Paamindelse at vidne Sandhed angav sig den Første 25 Aar, den Anden ligesaa, begge ubeslægtede til Angjældende. Videre forklarede den Første, at han har kjøbt 9 Mrk. sammenstøbt Bly af Angjældendes Broder Halgier, som denne sagde at have kjøbt inde i Vigebygd, men ikke af hvem, men Ole Henriksen har ikke kjøbt hverken af den ene eller den anden. Videre vide de ikke til Oplysning, afskedigede.

27de Deponent Haldor Olsen Helleland, efter Formaning til Sandheds Udsigende, angav sig 26 Aar, ubeslægtet til Angjældende, forklarede, at han rigtig nok, som af Deponenten Halgier er forklaret, for en 5 eller 6 Aar siden har solgt ham en 18 Mrk. Bly. Han har aldrig hverken kjøbt eller seet Bly og Krud hos angjældende Isak eller Halgier, og veed saaledes intet videre til Oplysning, afskediget.

28de og 29de Deponentere Ole Olsen Ullensvang den ældre og Ole Olsen Ullensvang den yngre, som efter Formaning til Sandheds Udsigende, angav sig, den Første 58 Aar, og den Anden 22 Aar, begge ubeslægtede til Angjældende. Paa Tilspørgende forklarede de, at de ikke veed videre til Oplysning, end at Rygtet har beskyldt angjældende for det paaklagede Tyverie, men de have hverken seet Krud hos Angjældende eller hans Broder, ei heller kjøbt Krud hos dem. Afskedigede.

30te Deponent Nils Anderssen Ullensvang, som efter Formaning til Sandheds Udsigende, angav sig 23 Aar gl:, forklarede videre, at han ikke veed videre til Oplysning, end at han hos Angjældendes Broder Halgier har seet 1 Mrk. Krud, men veed ikke hvor han havde faaet den, afskediget.

31te Deponent Anfind Ingebrigtsen Ullensvang, efter Formaning til Sandhed angav sig 56 Aar, ubeslægtet til Angjældende. Han veed ikke videre til Oplysning, end at han har kjøbt og betalt en Mark Krud hos Angjældende i Aaret 1814, forresten har han hverken seet Krud eller Bly hos Angjældende eller hans Broder afskediget.

Da Administrator ikke vidste Flere at fremkalde til Oplysning, blev Forhøret sluttet og skal saasnart Tiden tillader det formedelst Thin[g]forretningerne, blive beskrevet tilstillet Amtet, og da Angjældende Isak Larssen er gift og bosat, ansaae Administrator det ikke nødvendigt at forkynde ham Arrest for det Første.

Derefter blev thinglæst følgende Documenter:

No: 2. Skiftebrev efter Siri Jonsdatter Ystenes, sluttet 9 Decbr: 1817, hvorved 2 Pd. Smør 5/8 Løb Salt ¼ Hud ½ Gjedskind, ½ Faarskind, ½ Kalvskind er udlagt (i Gaarden Ystenes) til Enkemanden Svend Aslaksen og Børnene.

3. Do: efter Lars Olsen Eikhamrene, sluttet 27 Septbr:, hvorved nogle Huse paa Pladsen Eikhamrene under Gaarden Maage ere udlagte Enken og Børnene.

4. Testamente af Isak Pedersen Aakre til Isak Dagsen og Torbjør Dagsdatter, dateret 25 April 1818.

5. Skjøde fra Jacob Torbjørnsen til Torbjørn Larssen paa 2 Pd. 2 7/8 Mrk. Smør med Bygsel, og Overbygsel til til!! 2 Pd. 6 Mrk. Sm: i Lothe, dateret 25de Marts 1818.

6. Do: fra Enke Creditor og Arvinger efter Tomas Brandtstvedt til Tore Thomassen paa 1 Pd. 12 Mrk. Smør ½ Hud i Brandtstvedt, dateret 1ste Junii 1818.

7. Panteobligation af Thore Tomassen Brandtstvedt til Aad Daurung med Flere for 122 Spd., dateret 1ste Junii 1818.

8. Ditto fra Hans Helliesen House til Elling Nilssen Langesetter for 70 Spd., date-

1818: 183

ret 2den Junii 1818.

9. Panteobligation fra Ellend Svendsen Schjeldaas til Nils Ellingsen Langesetter for 198 Spd. dateret 1ste Junii 1818.

10. Ditto af Ole Osmundsen Vasvig til Knud Haldorsen Oppedal for 80 Spd., dat: 1ste Junii 1818.

11. Ditto fra Torjus Sundorsen Medhuus til Ole Haldorsen Helleland for 100 Spd., dat: 5 Mai 1818.

12. Ditto fra Knud Arnesen Djønne til Omund Pedersen Lofthuus for 23 1/3 Spd., dat: 2den Junii 1818.

13. Fæsteseddel af Nils Ellingsen Tjoflaat til Sjur Olsen, paa Pladset Kalhagen, dat: 1ste Junii 1818. medfulgte Reversal af samme Dato.

14. Afkald fra Myndlingen No: 1871 Thore Thomassen for 59 rd 14 s. dat: 1ste Junii 1818.

15. Ditto fra Myndl: No: 1250 Marita Anfindsdr: øvre Qvale for 23 rd 35 s., af Ditto Dato.

16. Do: fra Do: No: 1867 Marita Samsonsdatters Mand for 173 rd 41 s., af Ditto Dato.

17. Do: fra Nils Iversen Rogde for 13 rd 42 s., dateret 2den Junii 1818.

18. Do: fra Iver Iversen Ragde for 13 rd 42 s., dateret 1ste Junii 1818.

19. Do: fra Elling Olsen Jordal for 18 rd 62 s., af Ditto Dato.

Aflyst Panteobligation dateret 23de Octbr: 1805, fra Tomas Thoresen Brandtstvedt til Aad Thoresen Daurung 374 Rd. omskreven til 374 Rbd. S: V: (187 Spd.) qvitteret 1ste Juni 1818.

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab havde mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

C Nannestad.

Johannes Svendsen Vines, Samson Johnsen Qvitne, Mikel Olsen Lothe, Ingebrigtsen!! (Ingebrigt) Torkelsen Aase (alle 4re med iholdt Pen).

Extraret.

Aar 1818 den 30te Julii blev en Extraret sat paa Vigørs Præstegaard og betjent af constitueret Sorenskriver C Nannestad i Overvær af de 2de Vidner Ole Olsen Fosse og Nils Sjursen Skaalheim for at optage et Continuations Forhør i anledning nogle af Iver Axnes forfærdigede Pundere,

Hvor da Administrator fremlagde og oplæste Amtets Ordre af 16de f: M:, som indtages her saalydende: # Administrator maatte i anledning heraf anmærke, at denne Skrivelse først ihændekom ham ved hans Hjemkomst fra Forretninger den 25de f: M:, og da han siden uophørlig har havt berammede Forretninger, kunde dette Forhør \ikke/ før end nu foretages. Administrator fremlagde dernæst \det/ af ham under 4de Marts d: A: \optagne Forhør/ med vedhæftede Documenter, der vedhæftes denne Act i sin Tid.

Ved Retten mødte angjældende Iver Knudsen Axnes, saa var og tilstede efter mundtlig Indkaldelse af Administrator de i det under 4de Marts sidstleden optagne Forhør benævnte Personer, til hvem Angjældende skal have forfærdiget Pundere eller Bismer vægter der fremstod for Retten som

4de og 5te Deponenter Knud Nilssen Axnes og Lars Sjursen Skaaleim eller Vigør, som efter at være formanede til Sandheds Udsigende, angav sig den Første Fader til angjældende Iver Axnes, den \Anden/ 28 Aar og ubeslægtet og ubesvogret til angjældende Iver Axnes. De forklarede Begge paa given Anledning og nøiere Tilspørgende, at for en 3 til 4 Aar siden, saavidt de mindes, var angjældende Iver Axnes hos dem og forarbeidede til hver af dem en saakaldet Punder eller Bismervægt, hvilke de have brugt i sit Huus til Huusbrug for sine Fruentimmer ved Ulds og Spindings Veining eller deslige. Disse Vægter vare aldelis ikke forsynede med noget slags Stempel hverken af Iver Axnes eller nogen anden, ligesom de heller ikke vide eller have hørt enten at bemældte Iver Axnes har forfærdiget flere Pundere eller Vægter, ei heller at han har ladet nogen stemple enten i Bergen eller andre Steder, og vide saaledes intet til Oplysning om det Paaklagede afskedigede, efter at de bleve forelæste deres Prov, som de vedstod rigtig.

Deponenterne bleve atter fremkaldte, og foreviste de til dem af Iver forfærdigede Vægter, hvilke befandtes saaledes som af Iver og Deponenterne omforklaret, {undtaget} \uden noget/ Slags Stempel eller Kjendemærke dertil.

Angjældende Iver Axnes blev fremkaldt for Retten, og paa flere Tilspørgender, vedblev sin forhen afgivne Forklaring, og da Administrator ikke vidste flere at indkalde til Oplysning i denne Sag, blev eragtet: Forhøret er hermed sluttet, og skal snarest mueligt blive Amtet tilstillet. C Nannestad.

Ole Olsen Fosse, Nils Sjursen Skaalheim.

September Maanedsthing 1818.

Aar 1818 den 7de September blev Retten sat paa Thingstedet Helleland til Maanedsthings Holdelse for Lehnets og Lyseklosters Gods i Hardanger Retten betjent af constitueret Sorenskriver C Nannestad i Overvær af følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd: Omund Pedersen Lofthuus, Ole Haldorsen Helleland, Lars Olsen Helleland og Lars Toresen Oppedal.

Hvorda blev publiceret følgende Love med videre

1. Lov angaaende Borgerskabs Meddelelse til Handlende, dateret 8 Junii 1818.

2. Ditto angaaende Saugbrugsvæsenet, dateret Ditto Dato.

3. Ditto angaaende Elsdyr-Jagten i Norge, dateret 22de Junii 1818.

4. Ditto angaaende Tiden, paa hvilken Overbirkeretterne i Grevskaberne skulle afholdes, dateret 9de Junii 1818.

5. Ditto angaaende nærmere Bestemmelser for Bank og Pengevæsenet, dat: 13 August 1818.

1818: 183b

6. Kongelig naadigst Reskript angaaende Ringning med Klokkerne i Rigets Kirker, i anledning Hendes Majestæt Enkedronningens dødelige Afgang, dateret 27de Junii 1818.

7. Kundgjørelse angaaende Rigets Bestyrelse i Tilfælde af Hans Majestæts Kongens Sygdom, dateret 8de Junii 1818.

8. Kongelig naadigst Rescript, angaaende Ophævelsen af Rescriptet, dateret 27de Junii 1818, betræffende Ringning med Klokkerne i Rigets Kirker m: v:, dateret 1ste August 1818.

9. Placat, som nærmere bestemmer Præget af de Sølv- og Kobbermynter, som efter §§ 2 og 3 i Loven af 14de Junii 1816, Pengevæsenet angaaende, skulde sættes i Omløb, dateret 13de August 1818.

10. Bekjendtgjørelse af 8de August 1818 fra Regjeringens 3die Departement, angaaende de Steder i og udenfor Europa, som ere eller mistænkes for at være smittede af Pest.

Gl: Sag: Folio 171 og 180.

Amund Iversen Hildahl, Contra Husmand Lars Olsen Hagen om et Huusmandsplads, blev paaraabt og mødte paa Parternes Vegne Aslak Ingebrichtsen Brekke der meldte at denne Sag nu er forligt og bortfalder.

Eragtet: Denne Sag bliver paa Grund heraf, som ei lovlig forfulgt: udslættet.

Gammel Sag Folio 180.

Torjuls Eliasen Eie, contra Wiglich Olsen Reisætter, hvori mødte begge Parter.

Wiglich Reisætter fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing, at have contrastevnet Hovedcitanten, at lide Dom til hans Frifindelse med videre. Bemeldte Attest indtages saal: #

Hovedcitanten vedtog lovlig Varssel og ville afvarte hvad Contra Citanten havde at i retteføre, hvorhos han maatte anmærke, at da Contra Citanten nu har stevnt det Vidne han savnede paa sidste Thing, forbeholdt han sig at fremsætte for Vidnet de fornødne Spørgsmaale.

Contra Citanten fremstillede som

1ste og 2det Contra-Vidne: Jørgen Olsen Præstegaarden og Helje Torjulssen Eie, den Sidste afhørdt som Hovedvidne, og altsaa aflagt Eed i denne Sag \blev paamindet/ at vidne Sandhed, det han nu lovede i Kraft af sin aflagde Eed. Jørgen blev formanet til at vidne Sandhed, som han lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig snart 18 Aar og Comfirmeret, ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter; Han forklarede derpaa alene, at i sidstleden Høst, den Tid som af 1ste Hovedvidne er forklaret, begjerede Contra Citanten og fik i Foreening med Samson Freim tillaans af Hovedcitanten den af 1ste Vidne omforklarede Baad op over Odde Vandet. Contra-Citanten lovede at bringe Baaden ned igjen med en anden Mand, men Samson Freim, sagde at han ville gaae Stranden nedefter med en Ko. Paa Tilspørgende af Hoved-Citanten sagde Vidnet, at den Baad ei efter Løfte blev nedbragt og derformedelst kom paa Rek og blev sønderslagen. Vidnet Helje forklarede sig eenstemmigen med Jørgen, og henholdt sig i øvrigt til sit forhen afgivne Vidnesbyrd. Ingen af dem kom!! (kan) bestemt erindre om Contra Citanten lovede, at bringe Baaden tilbage samme Aften eller Dagen efter. Videre var ikke at spørge Vidnerne, afskediget.

3de og 4de Contra Vidne Ole Haaversen Præstegaarden og Aslach Ingebrigtsen Brekke, de bleve paamindet om, at vidne Sandhed og intet fordølge, det de lovede og bekræftede med Lovens Eed, hvorefter den Første angav sig 45 Aar og den Sidste 40 Aar, begge ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter. Aslak forklarede at i sidstleden Høst, bad Contra Citanten ham bringe ned efter Vandet til Hovedcitanten den af forrige Vidner omforklarede Baad; det var sendt paa Aftenen, hvorfor Vidnet lovede at udføre det Dagen efter; men da han kom havde en stærk Vandflod om Natten allerede bortaget Baaden. Vidnet Ole sagde aldeles ikke at vide nogen Oplysning i denne Sag. Videre var ikke at spørge Vidnerne afskediget.

Contra Citanten ville afvarte Hovedcitantens videre Andragende.

Hovedcitanten med Benægtelse af alt ubevisligt, indlod Sagen til Doms med Paastand, at Contra Citanten ipligtes at betale ham den omhandlede Baads Værdi \med 5 Spd eller/ efter de af ham opgivne Mænds eedelige Taxation efter den Pris Baadene var forrige Aar, samt at erstatte ham denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn med Forbeholdenhed af lovligt Tilsvar.

Contra Citanten fremlagde skriftlig Indlæg af 5te denne Maaned hvorefter han indlod Sagen til Doms fra sin Side.

Hovedcitanten henholdt sig til sit Forrige, saa gjorde og Contra Citanten.

Dom/m/eren eragtede: Sagen optages til Doms.

Contra Citan!! (Citanten) betalede Incammination og Vidneførelsen 1 Spd 76 s.

Ny Sag:

Hr: Provst og Ridder Hertzberg fremstod fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varssel til dette Thing at have indstevnet Enken Christi Nilsdatter Eidnes med Laugværge,

1818: 184

der skal have beskyldt ham for at have sagt, at John Johannesen Aarhuus er behæftet med ulægelig Sygdom, derom at høre Vidner og lide Dom med videre efter Stevneattestens Indhold. Dernest fremlagde han 2de Attester, om at have indstevnet som Vidner i denne Sag Amund Johannesen Aarhuus og David Nilsen Qvale endelig Attest fra Forligelses Commisionen om at denne Sag der den 11te August sidstleden har været foretaget til Mægling, men henvist til Rettergang. Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages saalydende #

Efter Paaraab mødte, som Vædermæle uden Stevning bemeldte John Johannesen Aarhuus og vedtog Sagens Fremme forsaavidt hans Navn under Sagen kunne blive at berøre, forbeholdende det fornødne. Enken Christi Nilsdatter Eidnes blev paaraabt, men mødte ikke, derimod mødte Tobias Haldorsen Lofthuus, som sagde at han ikke er Laugværge, men hun har antaget Tobias Haldorsen Eidnes, som mødte paa Enkens Vegne og vedtog lovlig Varsel, forbeholdende det fornødne.

Citanten fremstillede som

1ste Vidne David Nilsen Qvale, som blev paamindet om at vidne Sandhed, det han lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig 56 Aar og Broder til Sagvolderinden Christi Eidnes. Da dette var tilført mødte Enken Christi Eidnes. Vidnet forklarede, at tidlig i Vaar var han tilligemed sin Søster Sagvolderinden paa Gaarden Aarhuus i Anledning af, at Sagvolderindens Datter var forlovet med bemeldte John Johannesen Aarhuus. Sagvolder{en}\inden/ yttrede da i Vidnets og det andet indstevnte Vidnes Paahør, at hun var bleven tvilraadig og vidste ikke om hun skulle tillade dette Parti med sin Datter, efterdi der var et Rygte om bemeldte John Aarhuus, at han skulle være befængt med spedalsk Sygdom. Vidnet bad Gud bevare hende for at tro saadant, hvortil hun svarede, at hun maatte vel tro det efterdi Citanten Provst Hertzberg har talt det. Vidnet veed at bemeldte Giftermaal gik overstyr formedelst dette slemme Rygte, saa meget meer, som Pigen var for det, men Familien, paa Grund af dette Rygte, afværgede Forbindelsen. Paa Tilspørgende af Sagvolderinden om ikke Vidnet har hørt af Andre, forinden han hørte det af Sagvolderinden, det Citanten skulle have udlat sig om John Aarhuuses spedalske Sygdom? Svar: Nei! han har Aldrig hørt det af Andre. Da intet videre var at tilspørge Vidnet, som blev forelæst sit Prov, det han vedstod rigtigt, Demiteret.

Citanten anmærkede, at det andet indstevnte Vidne Amund Aarhuus, var paa en Byreise og var han vidende at Modvind havde hindret ham fra at komme til i Dag, dog var han vidende at Vidnet var ventendes til i Morgen; han var derfor begjerede!! (begjerende) Sagens Anstand til i Morgen hvad Tid Dommeren paaraaber Sagen for om mueligt, enten at faae afhørdt dette Vidne, eller i Mangel deraf, at faae Sagen udsadt til Høstethinget. Sagvolderen havde intet mod Anstanden.

Eragtet: den forlangte Anstand bevilges.

Derefter blev tinglyst

Obligation fra Peder Nilsen Sæbbe til Jens Skagen stor 30 Spd dat: 1 Julii 1818. Pant i et Pd 3 Mrkr Smør ½ Hud i Gaarden Sæbbe.

Ny Sag.

John Johannesen Aarhuus mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om med mundtlig Varsel til dette Thing, at have indstevnet Enken Christi Nilsdatter Eidnes med Laugværge angaaende ærerørige Beskyldninger m: v: efter Stevneattestens Formeld. Saa fremlagde han og Attest fra vedkommende Forligelses Commision om at Sagen der den 19de f: M: har været foretaget og henvist til Rettergang Bemeldte Attester bleve oplæst og indtages her saal: #

Efter Paaraab mødte indstevnte Christi Eidnes med Laugværge Tobias Haldorsen Eidnes, der vedtog lovlig Varssel forbeholdende det fornødne.

Citanten fremstillede

1ste 2det og 3de Vidne, Elling Nilsen Langesætter, Tobias Haldorsen Lofthuus og David Nilsen Qvale, de bleve paamindet om at vidne Sandhed, som de lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig alle gifte og bosatte Gaardemænd, den Første og Sidste Broder til Sagvolderinden. Tobias derimod ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter. De 2 Første forklarede eenstemmigen, at sidstleden Bededag, anmodede Sagvolderinden dem om, at gaae hen til Citanten for at forkynde ham, at han ei kunde

1818: 184b

faae hendes Datter, fordi hun havde hørt, og derved erfaret, \at/ han havde den ulægelige Sygdom, Spedalskhed, hvilket hun havde hørt af en her ustevnt Person, der havde fortalt hende, at han havde været med Citanten paa en Reise til Bergen, hvorhen, af Lægerne der blev advaret for, ikke hverken at ligge med Citanten eller at spise i Lag med ham efterdi han var spedalsk, og dette Udsagn havde hun saa mange Vidner paa, at hun ei frygtede for at gjøre det bekjendt. Vidnet David forklarede, at have hørt af Sagvolderinden til andre Tider de samme Udladelser om Citanten som første og 2de Vidne har forklaret. Paa Videre Tilspørgende sagde Vidnerne, at de troede ikke at Sagvolderinden har gjort noget hemmeligt Udsagn af dette, ligesom de ikke heller har holdt det hemmelig formedelst hendes sikkre Udsagn, saa det er bleven almindelig bekjendt. Vidnet David forklarede paa videre Tilspørgende alene, at kort efter sidstleden Bededag var han efter Forlangende af Citanten hos {Citant)\Sagvolder/inden hans Søster, hvor han dels af egen Drift og dels efter Citantens Forlangende, søgte at formaae hende til at opsætte Skilsmissen mellem Citanten og hendes Datter, indtil Citanten havde været i Byen, hvorhen han da ville begive sig, hvor han ville forlange Attest der skulle vise enten han var befængt med nogen spedalsk Sygdom eller ikke. Sagvolderinden svarede Vidnet derpaa, at hun brydde sig ikke om nogen Attest efterdi hun var saa forvisset om at Citanten var spedalsk, baade efter foromvidnede og andre{de} troværdige Mænds Relationer, og derfor ville ophæve Forbindelsen strax uden at spørge videre, saa meget mere, som Citanten mueligens kunde kjøbe sig en fordelagtig Atest, hvis Mulighed troværdige Folk har forsikkret hende. Paa Tilspørgende af Sagvolderinden, svarede 1ste og 2de Vidne, at de for nogle Aar siden have hørt, som et løseligt Rygte om, at man ei troede Citanten sikker for ommældte Sygdom. Paa Tilspørgende af Sagvolderinden, om ikke Tobias Lofthuus har fraraad hende at haste med Forbindelsen mellem hendes Datter og Citanten formedelst omvidnede Rygte? Svar: Han kan erindre, at det første han hørte Citanten friede til Sagvolderindens Datter, da har han nok sagt til Sagvolderinden, at hun ei skulle overile sig i en saa vigtig {en} Sag, men med Hensyn til det omforklarede Rygte, kan han ikke erindre sig at have talt. Videre var ikke at spørge Vidnerne afskediget.

Citanten fremlagde en Attest af 3de Mai dette Aar fra Stads Physicus Doctor Monrad i Bergen hvorved bevidnes: at han (: Citanten :) ikke er behæftet med nogen spedalsk Sygdom, hvilken han til Dommerens Efterretning og Oplysning i Sagen, {han} var begjerende oplæst og Acteret Bemeldte Attest blev oplæst og lyder saaledes # Citanten indlod Sagen til Doms fra sin Side med Paastand at indstevnte Christi Nilsdr: Eidnes, maae blive ipligtet at uderede Bøder efter Lov og Anordninger for ovenmeldte bevidste hendes Løgnagtige og beskjæmmende Udladelser, hun om Citanten har udspræd, at udrede Bøder for unødig Trætte, som den der ei har mødt ved Forligelses Commision og at erstatte ham denne Sags Omkostninger med Tidsspilde, skadesløs efter Dom/m/erens Skjøn. Alt med Forbeholdenhed af videre Tilsvar og alt lovligt om fornødiges.

Sagvolderen maatte begjere Sagens Henstand til December Maanedsthing dette Aar, for med Vidner baade af Lehnets og Lyseklosters Gods, at bevise det hun ikke har udspræd det omprovede Rygte, der var almindelig bekjendt længe førend hun i hendes vigtige Sag udlod sig derom.

Citanten benægtede Udsættelsen længer end til Høstethinget. Sagvolderen vedblev sit

Dommeren eragtede: Den forlangte Anstand bevilges.

Citanten betalede Incammination og for 3 Vidners Afhørelse 1 Spd 72 s. Sagvolderinden betalede Tilsvarspengene og Udsætteslen med 52 s. Specie

Da Dagen var forløben blev Thinget udsadt til i Morgen. C Nannestad

Lars Olsen Helleland, Ole ibidem, Omund Lofthuus, Lars Thoresen Oppedahl med iholden Pen.

1818: 185

Neste Dag den 8de Septembr:, continuerede Maanedsthinget for Hardanger, paa Thingstedet Helleland, ved og i Overvær af de samme Rettens Personer, som i Gaar,

hvorda! blev foretaget den fra i Gaar udsatte Sag Provst og Ridder Hertzberg, contra Christi Nilsdr: Eidnes hvor i mødte begge Parter.

Citanten fremstillede nu som

2de Vidne Aamund Johannesen Aarhuus, der blev paamindet om at vidne Sandhed, som \han/ lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig 36 Aar, ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter. Han forklarede sig eenstemmigen med 1ste Vidne, undtagen at han ei kan erindre om Sagvolderinden just bestemt sagde spedalsk Sygdom, men erindrer bestemt at hun sagde en farlig Sygdom, saa at Folk maatte være red for ham. Da ikke videre var at spørge Vidnet, blev han forelæst sin med første Vidnets Forklaring, som han vedstod rigtigt tilført afskediget.

Citanten formente tilfulde at have oplyst og bevidst det Paasøgte, indlod nu Sagen til Doms med Paastand, at Sagvolderinden for sin bevidste Lungagtige!! (Løgn-) Beskyldning, bliver ipligtet Bøder efter Lovens 6 – 21 – 3 – 7 samt foruden at bøde for unødig Trætte, at betale ham denne paatvungne Proces skadesløs \Omkostninger/ med Tidspilde, alt efter Dommerens Skjøn, alt med Forbeholdenhed af videre Tilsvar om alt lovligt.

Sagvolderinden med Laugværge maatte begjere Sagens Anstand til Decbr: Maanedsthing dette Aar for ved Vidner at bevise, at Citanten i sit eget \Huus/ skal have udlat sig om, at John Aarhuus var spedalsk, eller \havde/ farlig Sygdom, hvilket han agtede at bevise med Provstens egen Tjenere, og med Andre der har hørt det efter dem.

Citanten protesterede mod Udsættelsen, men vis den mod Formodning skulle tilstedes, da maatte han paastaae Sagvolderinden klækkelig multeret efter Forordningen af 3de Junii 1796 hvis Udsættelsen ved Sagens endelige Paakjendelse enten skulle befindes ufornøden eller uafbenyttet, og i det han henholdt sig til sit forrige, forbeholdt han sig alt lovligt. Sagvolderen vedblev sit.

Dommeren eragtede Den forlangte Anstand bevilges.

Citanten betalede Incammination, \Udsættelsen/ og 2 Vidners Aførelse med 1 Spd 72 s: Sagvolderen betale Tilsvarspenge, og for Contra Qvæstioner og Udsættelse 68 s. Specie.

Da Ingen meldte sig med flere Sager, blev følgende Documenter tinglæste

2. Skiftebrev efter Gaardemand Jens Erichsen Nestaas, sluttet 14de Mai 1818, hvorved 2 Pd 6 Mrkr Smør ½ Bskd. 1 ½ Fskd. 1 Kalvskind \med Bøgsel og Her:/ for 400 Spd i Gaarden Nestaas i Gravens Skibrede, er udlagt paa Enken og Børnene.

3. Ditto efter Myndtling Peder Omundsen Maage, hvorved 11 Mrkr Smør 2/33 Hud 5/24 Løb Salt \med Bøgsel/ i Gaarden Maage udlagt paa Arvingerne Skiftet sluttet 7 Marts 1818.

4. Do: efter Leilænding Lars Larsen Fixen, sluttet 13de Junii 1818, hvorved 1 Pd 8 Mrkr Smør 2 5/6 Løb Salt uden Bygsel i Gaarden Fixe i Qvam for 37 Spd 4 ort udlagt paa Enken og Børnene.

5. Do: efter Gaardemand Iver Johannesen og Hustro, sluttet 29de Mai 1818, hvorved 1 Løb 18 Mrkr Smør i Nesheim er udlagt til Børnene.

6. Do: efter Torbjør Asbjørnsdr: Aakre skuttet 3de Junii 1818, hvorved 1 Løb 4 Mrkr Sm: med Bøgsel i øvre Berve i Kingservigs Skibrede, er udlagt til Enkemanden og Børnene.

7. Do: efter Iver Aamundsen sluttet 2 Junii 1818 hvorved 1 Løb 18 Mrkr Smør i Hildal er udlagt til Enken og Børnene.

8. Do: efter Christi Olsdr: Tegsbøen, sluttet 29 Aug: 1818 hvorved endeel Huuse paa Pladset Tegsbøen i Jondahl er udlagt til Enkemanden og Børnene.

9. Do: efter Methe Dorthea Lorsen (Larsen) fød Dahl, sluttet 22de April 1818 hvorved halvedelen i Gjestgiveriets Huuse paa Herrandsholmen, er udlagt til Enkemanden.

10. Skjøde fra Arvingerne efter Aamund Knudsen Maage, dat: 18de Marts 1818, til Knud Omundsen hvorved denne eier 1 Pd 9 Mrkr Smør 2/11 Hud 5/8 Løb Salt i Maage i Kingservigs Skibrede.

11. Wilkaarbrev, dat: 18 Marts 1818 fra bemeldte Knud Omundsen til hans Moder Britha Pedersdatter og Lars Larsen Berve paa Levekaar af Gaarden Maage.

12. Forligelses Commisions Forlig, indgaaet 7de April 1818 mellem Hans Dahl ved Hans

1818: 185b

Westrem og Peder Nilsen Sæbbe angaaende den Sidstes Gjeld 129 Spd. 84 s.

13. Afkald fra Peder Wikingsen Kambestad for Arv 30 rb 44 2/3 s. S: V: eller 15 Spd 28 s. datteret 8de Septembr: 1818.

14. Do: fra Guro Wikingsdatter Kambestad af Do: Datto paa 7 Spd 74 s.

15. Do: fra Cicilia Larsdr: Aga af Do: Dato for Faderarv 41 rd 59 s. eller 5 Spd 24 s

16. Do: fra Tosten Tostensen Bleie for Faderarv 36 rd 4 s eller 12 Spd 74 s. dat: 7 Septbr: 1818.

17. Aflyst Exciuitions!! (Excutions) Forretning af 1ste Junii 1818 udi 1 Pd Smør i Oles Brug i Gaarden Rogde for Gjeld til Ole Wangen paa Woss, qvitteret 25 Junii 1818.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille blev samme hermed sluttet.

Laugrettet betalt for 2 Dage hver 48 Sps. C Nannestad

Lars Toresen Oppedal, Omund Pedersen Lofthuus, Lars Olsen Helleland, Ole Haldorsen Helleland (alle med iholdt Pen).

Aar 1818, den 9 Septbr:!!, blev Retten atter holdt paa Thingstedet Helleland, og betjent ved constitueret Sorenskriver Nannestad i Overvær af de 2de Vidner Jens Skagen og Torbjørn Knudsen.

Hvorda udi Sagen Folio 180 og 183 Torjuls Eliasen Eide, contra Wiglik Olsen Reisætter angaaende en Baad, blev afsagt og oplæst saadan

Dom:

Under nærværende Sag har Torjuls Eliasen Eie sagsøgt Wiglik Olsen Reisætter til at erstatte ham Værdien af en Baad, har har laant og forkom/m/et for ham sidstleden Høst, med 5 Spd. \samt Processens Omkost:/ Wiglik Reisetter har ved contra Stevnemaal og Saggivelse paastaaet sig frifunden for at betale mere end det halve af disse 5 Spd efterdi han formentligen ikke har laant Baaden alene, saasom Samson Freim var med ham og afbenyttet Baaden. Ved de førte Vidner er det fuldkom/m/en oplyst og bevist, at Contra Citanten Wiglik Reisætter sidstleden Høst fik til Laans af Hovedcitanten en Baad op over Vandet i Odde, hvilken han i Foreening med Samson Freim afbenyttede Contra Citanten lovede at bringe Baaden tilbage, men gjorde det ikke, hvorover den blev sønderslagen og forkom. Hvorvidt Contra Citanten, kunne fordre{, at} hans Kammerad Samson Freim til at erstatte det halve af denne Baad, kan her ikke paakjendes, da Samson dertil ikke er stevnet, og saa meget mindre som Vidnernes Forklaring ingen Anledning giver til at Samson bør erstatte noget efter di Contra Citanten ane!! (allene) paatog sig at bringe Baaden tilbage, hvorfor det synes retteligst af Hoved Citanten at han har holdt sig til Wiglich om Baadens Erstatning. Wiglik Reisætter vil saaledes ifølge Lovens 5 Bogs – 8 – 1 blive pligtig at erstatte Hoved Citanten denne Baads Værdi, hvilken Hovedcitanten har angivet til 5 Spd, og \da/ Contra Citanten ved at tilbyde sig, at betale 2 Spd 60 s. for halve Delen af Baadens Værdi, har antaget, at hele Baaden var værd 5 Spd, vil denne Taxt blive at følge, hvorhos Wiglich vil blive ipligtet Processens Omkostninger {4 Spd} iberegnet Citantens Tidsspilde, med 4 Spd thi Kjendes for Ret: Wiglich Olsen Reisætter bør at betale til Torjuls Eliasen Eie 5 Specier {for} i Erstatning for den bortkomne Baad, og udi denne Sags Omkostninger 4 Spd, tilsammen 9 Spd siger Ni Speciedaler Norsk, foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer. Alt efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven. C: Nannestad. J Skagen. T: Knudsen

Aar 1818 den 16de {September} October, blev Retten sadt paa Thingstedet Wigør til Høstethings Afholdelse for Jondahls Skibrede af mig constitueret Sorenskriver Nannestad og følgende Laugrettesmænd Johannes Johannessen Underhoug, Ole Larssen Underhoug, Ole Iversen Underhoug og Arne Johannessen Sætvedt. Ved Thinget var tilstede den constituerede Foged Hr: Holm, Skibredes Lehnsmand og endel thingsøgende Almue.

Hvorda, blev publiceret følgende Love og Anordninger.

1818: 186

1. Lov angaaende vedkom/m/ende{s} Menigheders Forpligtelse til i visse Tilfælde at overtage og forsvarligen at vedligeholdelse!! deres Sognekirker, dat: 24 Apr: 1818.

2. Do: hvorved de norske Kirkers Afgift til den Lutherske Kirke i London ophæves dateret 25 Maii 1818.

3. Do: angaaende Borgeskabs Meddelse til Handlende, dat: 8de Junii 1818.

4. Do: angaaende Saugbrugsvæsenet, ditto Datto.

5. Kundgjørelse angaaende Rigets Bestyrelse i Tilfælde H: Majestæts Sygdom dateret 8de Junii 1818.

6. Kongelig naadigst Rescript angaanede Ringen med Klokkerne i Rigets Kirker, i Anledning hendes Majestæts Enkedronningens Død, dat: 27 Junii 1818.

7. Lov angaaende Elsdyr Jagten i Norge, dat: 22de Junii 1818.

8. Do: angaaende Tiden paa hvilken Overbirkeretterne i Grevskaberne skulle afholdes, dat: 9de Julii 1818.

9. Ditto Kongelig naadigst Rescript ang: Ophævelsen af Reskriptet af 27de Junii 1818, betræffende Ringen med Klokkerne i Rigets Kirker, dat: 1ste Aug: 1818.

10. Bekjendtgjørelse fra Bankderichtionen i Trondhjem angaaende at de af Bankens Sedler hvis Vandmærker enten ved Paablistring (Paaklistring?) eller paa anden Maade ere blevne ukjendelige, ikke ved Banken blive modtagne til Ombytning, dat: 18 Juli 1818.

11. Lov, indeholdende nærmere Bestemmelse for Bank- og Pengevæsenet, dat: 13 August 1818.

12. Placat, som nærmere bestemmer Præget paa de Sølv- og Kobber Myndter, som efter §.§. 2 og 3 i Loven af 14 Junii 1816, Pengevæsenet angaaende, skulle sættes i Omløb, dat: do: Dato.

13. Lov, angaaende Udredelsen af Udgivterne ved Ligninger til Bankindskuddet og til Skat paa Formue og Næring, dat: 14de August 1818.

14. Ditto, betræffende Anvendelsen af den 16 §. i Loven af 14 Junii 1816 angaaende Skatten til Rigsbanksedlernes Indløsning, dat: Do: Dato.

15. Stiftets Communication af en Høieste Befaling, betræffende at 6te og 10de Penge ikke kunde beregnes af de Midler, som føres til Danmark, dat: 5te Septb: 1818.

16. Efterlysning af Peder Sverchesen Stølen, dat: 20de Mai 1818.

17. . . . . . . Anne Hansdt: Husebye, dat: 29de Ditto.

18. . . . . . . Ole Pedersen Høiland, dat: 1ste Julii 1818.

19. . . . . . . Magne Anderssen Sognstad, Christian Hermandsen og Knud Frederik

Falmer, dat: 14de Julii 1818.

20. . . . . . . Hans Carlsen Vang, dat: 10de August 1818.

21. . . . . . . Evert Andreas Anderssen Dyrstad, dat: 12te Ditto.

22. . . . . . . Anders Pedersen Saugstadstuen, dat: 22de Ditto.

23. . . . . . . Ole Gocsen Loftstuen og Lars Larssen Dal, dat: 31 Ditto.

24. . . . . . . Carl Frederik Lowitz og Thomas Hanssen, dat: Do: Dato.

25. Lov, angaaende Anmeldelse af de ved Armee-Reductionen overtallig-blevne Chefsgaarde, dat: 14de August 1818.

26. Do:, angaaende Vragning af Tørfisk, dateret do: Dato.

27. Do:, angaaende Bestemmelsen af Holmestrands Grændse Jurisdiction, dat: do: Dato.

28. Kongl: Kundgjørelse, angaaende Hans Majestæt Kongens Kroning, dat: do: Dato.

29. Efterlysning af Baar Pedersen, dat: 12 Septbr: 1818.

30. . . . . . . Ole Gocsen Loftstuen, dat: 14 Do:

31. Lov angaaende Commissioner i Stiftsstederne til at paakjende paa hvilket af flere Steder, hvor nogen er paalignet Indskud til Norges Bank, det Paalignede skal erlægges, dat: 14 August 1818.

32. Do: angaaende en ny Matricul i Norge, dat: 17de Ditto.

33. Bekjendtgjørelse fra 5te Departement, hvorved Eierne af adskillige Gjeldsforskrivelser, henhørende til det forrige dansk-norske Monarchies Statsgjeld indkaldes, dat: 5te Septb: 1818.

34. Efterlysning om Claus Hanssen, dat: 17de Ditto.

35. Kongl: Kundgjørelse angaaende at enhver Forstyrrer af den offentlige Rolighed vil bringes for Domstolene til vedbørlig Undgjeldelse efter Rigets Love, dat: 15 Septb: 1818.

36. Efterlysning af Sara Jonsdt:, dat: 23 Ditto.

37. . . . . . . Christen Olsen, 25 Ditto.

38. Lov angaaende Artilleri og Cavalleri Qvarter-Udrederes Pligter og Rettigheder, dat: dat:!! 8de Ditto.

1818: 186b

39. Lov angaaende Kongeriget Norges Skattevæsen, dateret 12te Septb: 1818.

40. Do: angaaende Ligning og Udredelse fra 1 Julii 1818 til 11!! (1ste) Julii 1821 af Skatten paa Formue og Næring, dat: Ditto dato.

Justits Sag mod Isak Larssen Ullensvang.

Procurator Baade mødte og fremlagde en under 4de August sidstleden udstædt Stevning, forsynet med Dommerens Paategning om Sagens Berammelse til idag, saavelsom Paategning og Attestationer om lovlig Forkyndelse, i hvis Følge Isak Larssen Ullensvang er indkaldet i anledning begangne Tyverier, at see Documenter irettelagte, Rettens Examination at være undergiven, stevnte og ustevnte Vidner at paahøre, samt Dom at lide til vedbørlig Undgjeldelse efter Loven og Processens Omkostninger at erstatte efter nærmere Paastand. Han fremlagde ogsaa et her ved Jurisdictionen under 27de Marts og 3de Junii dette Aar optaget Præliminair-Forhør, hvornæst han, under Forbeholdenhed af alt lovligt, udbad sig Stevningen læst og acteret, men Forhøret, hvorpaa er tegnet Stiftets Ordre til Sagens Anlæg saavelsom Beskikkelse til Lehnsmand Hougse som Defensor for Angjældende, den i sin Tid udstædende Act vedhæftet.

Angjældende Isak Larssen Ullensvang var tilstede i Retten, fri for Baand og Tvang; saa mødte og hans Defensor bemeldte Lehnsmand Hougse, for hvem den irettelagde Stevning blev oplæst, der indtages her saalydende # Defensor Hougse forbeholdt det Fornødne. Angjældende blev derefter forelæst sine under bemældte Præliminairforhør afgivne Forklaringer, som han, efter at være formanet til Sandheds Udsigende, vedstod at være rigtige, og derhos efter Tilspørgende sagde, at han ei tilforn har været tiltalt for nogen Forseelse eller Forbrydelse. Paa Tilspørgende i anledning 20de og 21de Deponenteres Forklaring i Forhøret, benægtede Angjældende aldeles nogensinde at have havt sin Broder Holgier i Følge med sig paa Telthuset, ei heller der havt Lys med sig.

Actor bad Vidnerne afhørte, og fremstod som

1ste Vidne Lars Olsen Aga, anført som 2den Deponent under Forhøret, han blev formanet til Sandheds Udsigende, som han lovede og bekræftede med Lovens Eed, blev forelæst sin under Forhøret afgivne Forklaring, den han under sin aflagde Eed vedstod at være rigtig og med Sandhed. Videre var ikke at tilspørge Vidnet afskediget.

2det Vidne Halsten Halstensen Aga, som {eft} blev formanet til at vidne Sandhed, det han lovede og bekræftede med Lovens Eed, og der efter forelæst sin under Forhøret som 3die Deponent afgivne Forklaring, den han under sin aflagde Eed vedstod rigtig tilført og at være med Sandhed. Paa Tilspørgende i andledning 5te Deponents om ham afgivne Forklaring, svarede han: jo han har rigtig hjulpet Angjældende at sønderhugge noget Bly, og var dette iblandt det af ham forhen Omforklarede, han har seet hos Angjældende. Vidnet tillagde sin Forklaring, at han og hos Angjældendes Broder bemældte Halger har seet en rød Trøie, arbeidet af saadant Tøi, som er i de paa Telthuset værende gamle Munderingskjoler. Han hørte og, i den Tid, han som mældt tjente med Angjældende, at denne havde kjøbt saadant rødt Tøi af Munderingskjoler af bemældte sin Broder Halgier, men veed ikke videre herom. I anledning heraf blev Angjældende fremkaldet, men benægtede enten at have seet hos sin Broder eller kjøbt af ham noget saadant Tøi, der har været i gamle Munderingskjoler. Vidnet afskediget efter at have vedstaaet sin afgivne Forklaring.

Actor begjerede dernæst fremkaldt de under Forhøret afhørte 4de, 5te, 6te, 7de, 8de, 9de, 10de, 11te, 12te, {14de,} 15de, 16de, {17de,} 18de, og 19de Deponentere og dem forelæst sine Forklaringer og eedfæstede; hvorpaa fremstod disse Deponentere, navnlig: Peder Helliesen Age, Hellie Nilssen Age, Ole Isaksen Berven, Gunder Olsen Mæland, Ole Nilssen Age, Mattis Iversen Aarhuus, Lars Olsen Helleland, Berge Olsen Age, Peder Johannessen Age, Hellie Holgersen Præstegaarden, Iver Anfindsen Aalvigen, Mattias Mattiassen Frøines, og Lars Sjursen Ullensvang, der bleve forelæste hver for sig sine under Forhøret afgivne Forklaringer, hvorefter de bleve formanede til at vidne Sandhed, det de lovede og bekræftede med Lovens Eed,

1818: 187

samt vedstod under denne sin aflagde Eeds Kraft, at deres afgivne Forklaringer ere rigtige og med Sandhed i alle Dele. Paa Tilspørgende forklarede Vidnet 7de Deponent Gunder Olsen Mæland, at han var med i Brylluppet paa Age 1815 og var den Første, som da fik Angjældende til at tilstaae han der havde stjaalet de 51 rbd, som 2den Deponent har omforklaret, hvilke Penge Vidnet fandt i Angjældendes Tegnebog, og bleve de Eieren Hellie Helliesen Jaastad strax tilbageleverede. Videre var ikke at spørge Vidnerne, afskedigede.

16de Vidne Peder Omundsen Age, som blev formanet at vidne Sandhed, det han lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig 30 Aar og Sødskendebarn til angjældende Isak Ullensvang, men ubeslægtet til bestjaalne Hellie Helliesen Jaastad, som paa Tilspørgende med Hensyn til {af} 7de Deponent Gunder Mælands Forklaring om det af Angjældende hos Hellie Helliesen Jaastad begaaede Tyveri, forklarede sig aldeles overeenstemmende med bemældte Gunder Mæland. Paa videre Tilspørgende forklarede Vidnet videre tilligemed forestaaende Gunder Mæland, med hensyn til bestjaalne Hellie Helliesen Jaastads Formues-Tilstand at den er god. Vidnet Peder forklarede videre alene, at i Aaret 1814 eller 15 kjøbte han af Angjældende 2de røde Munderingskjoler uden Foer for 5 Rbd. N: V:, hvilke Kjoler Angjældende sagde at have faaet af sin Broder Halgier. I anledning heraf blev Angjældende fremkaldt og nu tilstod, at han ialt havde stjaalet trende Munderingskjoler paa Telthuset, samt sagde, at han blot som et Paaskud har foregivet for Vidnet og Flere, at han havde faaet disse Kjoler af sin Broder Halgier, hvilket dog ikke var Tilfældet. Paa Opfordring forklarede Vidnet Peder, at omhandlede Kjoler vare gamle og saa godt som udslidte, saa at, da der ikke var Foer i dem, kunde de ikke være værd mere end han gav for dem. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning, vedstod sit Vidnesbyrds Rigtighed, afskediget.

Efter Forlangende af Actor fremstod den Bestjaalne Helje Heljesen Jaastad og under Lovens Eed bekræftede at de ommeldte 51 Rbd N: V: som Angjældende Isak Ullensvang her har bekjendt at have stjaalet er ham mod hans Vidende og Villie frakom/m/et og har han modtaget samme tilbage saaledes som Vidnerne har forklaret, afskediget.

17de Vidne Ingebrigt Anfindsen Kolgræven, som blev formanet til at vidne Sandhed, det han lovede og bekræftede med Lovens Eed, blev forelæst sin som 22. Deponent under bem:te Forhør afgivne Forklaring, som han under sin Eed bekræftede at være rigtig og med Sandhed, og vidste paa Tilspørgende intet videre til Oplysning, afskediget.

18. og 19. Vidner Lars Johannessen og Ole Jonsen Aga, der bleve formanede til at vidne Sandhed, det de lovede og bekræftede med Lovens Eed, bleve forelæste deres under Forhøret som 23. og 24de Deponentere afgivne Forklaringer, dem de vedstode rigtig tilføre!! (tilførte) og at være Sandhed og vide de intet videre til Oplysning, afskedigede.

20de og 21de Vidne Ole Isaksen og Ole Henriksen Berven, der bleve formanede til at vidne Sandhed, det de lovede og bekræftede med Lovens Eed, bleve forelæste deres under Forhøret som 25de og 26. Deponentere afgivne Forklaringer, dem de nu erklærede rigtig tilførte og at være Sandhed, samt at de ikke vide mere til Sagens Oplysning i nogen Maade, afskedigede.

22de Vidne Haldor Olsen Helleland, som efter Formaning aflagde Eed med Løfte at vidne Sandhed, blev forelæst sin \under Forhøret/ som 27. Deponent afgivne Forklaring, den han under sin aflagde Eed vedstod rigtig at være med Sandhed i alle Dele, og paa videre Tilspørgende vidste aldeles intet mere til Oplysning, afskedigede

23de og 24. Vidne Ole Olsen Ullensvang den ældre og Ole Olsen Ullensvang den yngre, der bleve formanede til at vidne Sandhed, det de lovede og bekræftede med Lovens Eed, bleve forelæste deres under Forhøret afgivne Forklaring, den de vedstod at være rigtig og da intet videre var at spørge, afskedigede.

25de Vidne Niels Andersen Ullensvang, som blev formanet til at vidne Sandhed, det han lovede og bekræftede med Lovens Eed, blev forelæst sin som 30te Deponent under Forhøret afgivne Forklaring, den han vedstod rigtig tilført og veed intet videre til Oplysning, afskediget.

26de Vidne Anfind Ingebrigtsen Ullensvang, der blev formanet at vidne Sandhed, det han lovede og bekræftede med Lovens Eed, blev forelæst sin som 31te Deponent under Forhøret afgivne Forklaring, som han vedstod rigtig tilført og at være med Sandhed, med Tillæg at han omtrent samme Tid kjøbte 2 eller 3 Marker Blye hos Angjældendes Broder Halgier, videre veed han ikke til Oplysning, afskediget.

27de Vidne Bergitte Olsdatter Torekoven, som blev formanet til at vidne Sandhed, det hun lovede og bekræftede med Lovens Eed, blev forelæst sin under bem:te Forhør som 20. Deponent afgivne Forklaring, den hun vedstod rigtig tilført, undtagen at hun ei med Vished kan sige om de omforklarede Patroner vare skarpe eller ikke, saasom hun ikke havde dem i Hænde. Actor bad Vidnet tilspurgt, hvad Tid hun hørte af 21. Deponent

1818: 187b

at Angjældende og hans Broder vare med Lys i Telthuset, og om der var Flere nærværende paa samme Tid, det blev sagt; Svar: det var omtrent for 3 Aar siden hun hørte det Omspurgte af Sjur Maage, men der var ingen andre end hun tilstæde da det blev sagt, videre vidste hun ikke til Oplysning, afskediget.

28de Vidne Sjur Knudsen Maage, der blev formanet til at vidne Sandhed, det han lovede og bekræftede med Lovens Eed, blev forelæst sin under bem:te Forhør som 21de Deponent afgivne Forklaring, den han vedstod rigtig tilført og vedblev under sin aflagde Eed at forsikre at han ikke kan erindre at have sagt til forestaaende Vidne, hvad om ham af hende er forklaret, og veed saaledes intet videre til Oplysning, {afskediget.} 27de Vidne blev atter fremkaldet og begge disse Vidner confronteret, men enhver af dem vedblev sin Forklaring uden Forandring, afskedigede.

Derefter blev fremkaldt den under Forhøret som 13de Deponent afhørt Halgjer Larsen Ullensvang, der blev forelæst sin under Forhøret afgivne Forklaring den han vedblev at være rigtig samt til Beviis om at han har staaet i Samhandel og kjøbt Krudt til sin Broder fremlagde han et Brev af 5te April 1814 fra Angjeldende sin Broder, som blev oplæst og indtages her saalydende ##. Angjeldende Isak blev forevist Brevet og vedstod at det var fra ham og Halgjer vedblev fremdeles at benægte at have havt Deel i Angjeldendes Tyverier.

Actor maatte paa Grund af at han ansaae Halgier impliceret i Sagen frafalde hans eedelige Vidnesbyrd, og da Dagen ere forløben, begjerede Sagens Anstand til i Morgen tidlige.

Da ingen meldte sig med videre blev Thinget {sluttet} udsadt til i Morgen.

C Nannestad

Johannes Johannessen Underhougen, Ole Larsen Underhougen, Ole Iversen Underhougen, Aadne Johanssen Sædtvedt alle 4re med iholdt Pen.

Neste Dag den 17de October continuerede Høstethinget for Jondahls Skibrede med og i Overværelse af de sam/m/e Rettens Personer som i Gaar.

Hvorda! blev foretaget den fra i Gaar udsadte Justitssag, Actor Procurator Baade, Contra Isak Larsen Ullensvang. Tilstede ved Retten Angjeldende fri for Baand og Tvang, samt hans Defensor Lehnsmand Haugse.

Actor maatte anmærke at den i Forhøret anførte 17de Deponent Synneve Holgersdr: Haugesund samt indstevnte Angjeldendes Kone havde Sygdoms Forfald, og des formedelst ei kunne møde.

Derpaa fremstod indstevnte Sergeant Svend Olsen Mæland, der blev forelæst sin som 14. Deponent under Forhøret afgivne Forklaring, den han vedstod rigtig tilført. Paa videre Tilspørgende erklærede Comparenten, at hvad angaaer de Munderings Stykker, som Angjeldende har forklaret, at have stjaalet af bemeldte Telthuus foruden Krud og Bly, kan der upaatvivleligen hverken fra den nærværende Cheff ei heller de foregaaende Cheffer for det Kingservigske Compani, gives nogen Oplysning om hvad der af disse Munderings Stykker har været eller skulle befindes paa bemeldte Thelthuus før dette Tyverie var begaaet, efterdi disse gamle røde Kjoler, dels vare henlagte som kasserede og dels af og til blev taget af og til og sendt som Munderings Stykker til Landeværnet i Bergen under Krigen, saa at de ved afleverings Commisioner ikke saa nøie ere blevne optalt og efterseede. Ligesaa maatte han bemærke, at det vanskeligen og kan opgives hvor meget Krud der i 1813, 1814 og 1815 fandtes paa bemeldte Telthuus efterdi Tropperne da for det meste vare udkommanderede og Chefferne desformedelst neppe har kunne været paa Telthuset. Videre vidste Comparenten \ikke/ til Oplysning afskediget.

Actor i Anledning af de udeblevne Vidne, fandt det nødvendig at begjere Udsættelse i Sagen, og da han under 4de Aug: sidstleden igjennem Stiftet har forlangt Oplysning denne Sag vedkommende, som fra det militaire bliver at tilveiebringe, hvilket endnu ikke er indløbet, saa maatte Comparenten især med Hensyn hertil udbede sig Anstand paa ubestent Tid, ligesaa at det her for Retten i Gaar og i Dag passerede; maatte blive ham beskrevet meddelt, og de fremlagte Documenter udlaante til Afbetjening.

Defensor maatte forbeholde det Fornødne og i Tide at blive underrettet om Sagens videre Fremme.

Eragtet: Sagen udsættes paa ubestemt Tid og blev det fremlagde Præliminar Forhør Actor udleveret.

Ny Sag:

Lars Samsonsen og Lars Larsen Haugen mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Huusmand Iver Iversen Stranden til at see Dokumenter og høre Vidner om at han ulovligen har hidset Hunde paa Citantenes Creaturer og saaledes forjaget dem af sine Græsgange. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen om at Sagen der den 3de Aug: sidstleden har været foretaget og henviist til et lovligt Thingsvidnes Ervervelse. Bemeldte Documenter indtages saalydende #

1818: 188

Efter Paaraab mødte paa Indstevntes Vegne, hans Huusbønder Ole Olsen og Jacob Gundersen Bakke der vedtog lovlig Varssel, og ville afvarte hvad Citanten havde at i retteføre.

Citanten fremstillede som

1ste og 2det Vidne Ole Nilsen Herøien og Brynild Johnsen Wiig der bleve formanede til at vidne Sandhed det de lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig den Første 72 Aar og den Anden 62 Aar, begge ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter. De forklarede eenstemmigen, at den Indstevnte har sit Huusmandsplads beliggende i Citanternes Fæhouge, de have ikke seet at han har forøvet det Paaklagede, men derimod har de hørt han har sagt, det han i Sommer en Gang har jaget Citanternes Kreature ved Hunde og Skrald. Videre vidste de ikke afskediget.

3de 4. og 5te Vidne, Lars Olsen Herøen, John Olsen Herøen og Siri Jacobsdatter Samlenæset, de bleve formanede til at vidne Sandhed, som de lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig den Første 33 Aar, den 2den 20 Aar og den 3de 50 Aar gammel, \og/ alle ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter. De forklarede eenstemmigen, at de nogle Gange i Som/m/er har seet Sagvolderens Hund jage og forjage Citanternes Geder fra deres rette Beiter; den Første har endog seet Sagvolderens Folk været med denne Hund paa denne Jagt. Videre vidste de ikke til Oplysning afskedigede.

6te Vidne Ole Olsen Qvale, han blev formanet til at vidne Sandhed, som han bekræftede med Lovens Eed, angav sig 28 Aar gam/m/el ubeslægtet til begge Parter, han forklarede: at en Gang i Sommer kom han roende forbi Citanternes Hjemmehage, og da saae han at Sagvolderens Hund, tilligemed hans Datter forjagede endeel Gjeder opi bemeldte Hage, men hvem Gjederne tilhørte, kunne han ikke oplyse. Videre vidste han ikke afskediget.

Citanten begjerede Thingsvidnet sluttet og sig i Thingsvidne Form beskrevet.

Eragtet: Thingsvidnet er sluttet og skal saa snart {tillader} Forretninger tillader det, vorde beskrevet meddelt.

Citanterne betalede Incamination og Vidneførelsen 1 Spd 92 s. og den Indstevnte betalede Tilsvarspenge 40 s. Specie.

Stevnevidnets Eedtagelse.

Lehnsmand Halderager mødte og fremstillede den Velagte mand Lars Larsen Augestad, den han begjerede eedtaget som Stevnevidne i Jondahls Skibrede. Bemeldte Lars Larsen, aflagde derpaa den befalede Eed, og er altsaa fra nu af Stevnevidne i Jondahls Skibrede.

Derefter blev thinglæst følgende Documenter:

1. Skiftebrev efter John Iversen Berge, sluttet 17de Septbr: 1818, hvorved 1 Pd. 21 Mrk. Smør 1 ½ Tønde Salt i Berge er udlagt Sterbboeenken og en Datter.

2. Skjøde fra Lars Samsonsen Baggegaard til Johannes Viersen paa 1 Pd. Smør 1/3 Bukskind i Gaarden Baggegaard No: 19, for 100 Spd., dateret 16de Octb: 1818.

3. Skjøde fra Anders Torbjørnsen Rørvig med Flere til Torkel Larssen paa 1 Pd. 11 Mrk. Smør ¾ Hud i Gaarden Torvig, dateret 16de Octbr: 1818.

4. Ditto fra Arne Haagensen Tjosaas med Flere til Ole Baarsen paa 1 Pd. 12 Mrk. Smør 1 ½ Gjedskind i Gaarden Herrestvedt, dat: 17de Octbr: 1818.

5. Bygselbrev fra Provst Kahrs til Salomon Larssen paa 1 Løb Smør i Gaarden Wiig, dateret 15de Octbr: 1818. Medfulgte Reversal af 17de Octbr: 1818 og Landskyldbog.

6. Panteobligation fra Ole Baarsen Herrestvedt til Myndlingene Ranvei, Herborg og Marita Baarsdatter for 45 Spd. mod 1ste Prioritet i Gaarden Herrestvedt dateret 17de Octbr: 1818.

7. Vilkaarbrev fra Johannes Viersen til Lars Samsonsen og Huustro Eddi Pedersdr: paa aarlig Levekaar af Gaarden Baggegaard, dateret 16de Octbr: 1818.

8. Ditto fra Torkel Larssen Torvig til Guro Jonsdatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Tor\v/ig, dateret 16de Octbr: 1818.

1818: 188b

9. Afkald fra Iver Iversen Berge for sin Huustro Cicilia Johannesdatter for Arv 67 Spd: (Rd?) 54 s. eller 33 Spd. 93 ¾ s:, dateret 17 Octbr: 1818.

10. Ditto fra Marita og Guro Eriksdt: Fladebøe for hvers Arv 7 Spd. 90 s., dateret 17de Octbr: 1818.

11. Ditto fra Anna og Ingeborg Eriksdøttre Fladebøe for hvers Arv 7 Spd. 90 s., dateret 17de Octbr: 1818.

12. Ditto fra Torkil Larssen Torvig for Arv 49 Spd. 65 s., dateret 16de Octbr: 1818.

13. Ditto fra Ditto for Arv 8 Spd. 109 3/8 s:, dateret 16de Octbr: 1818.

14. Ditto fra Aad Olsen Qvale for Arv 7 Spd. 38 ¾ s., dateret 17de Octb: 1818.

Paa Tilspørgende erklærede Laugrettet og Almuen, at denne her i Skibredet er bleven godtgjort af Hr: Fogden de Veipenge, som de for Aarene 1813, 1814 og første Halvaar 1815 have betalt til Veicassen.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Retten at bestille, blev Thinget hermed sluttet. C Nannestad.

Ole Iversen Underhougen, Arne Johannessen Sætvedt, Johannes Johannessen Underhoug, Ole Larssen Underhougen (alle 4re med iholdt Pen).

[Høstething for Østensøe Skibrede 1818.]

Aar 1818, den 19de October blev Retten sadt til det almindelige Høste- Sage og Skattething for Østensøe Skibrede paa Thingstedet Wigøer og betjent af mig Nannestad, som constitueret Sorenskriver i Overvær af de 4re Laugrettesmænd Ole Larsen Reistvedt, Lars Olsen Noreim, Tore Tostensen Noreim og Haagen Sjursen Klyve, der alle aflagde den befalede Laugrettes Eed, og betalede hver for sig 24 Specieskilling. Ved Thinget var tilstede Hr: constitueret Foged Holm, Skibredes Lehnsmand og endel thingsøgende Almue.

Hvorda! først underdanigst blev publiceret de Love og Anordninger, som for Jondahls Skibrede Folio 185 ere blevne publicerede.

Stevnevidnes Eedtagelse.

Lehnsmanden Johannes Jørgensen Berven mødte og androg, at Stevnevidnet Endre Trondsen Nedre Wiig er saa gam/m/el, at han ei kan forestaae sit Ombud, som Stevnevidne her i Thinglauget, hvorfor han begjerede ham forlo..vet(?), og i hans Sted indsadt Ole Olsen Berven, der har de fornødne Egenskaber dertil. Bemeldte Ole Olsen Berven mødte og aflagde den befalede Eed, som Stevnevidne, hvorfor han blev ansadt, som Stevnevidne i Østensøe Skibrede i den Aftrædendes Sted.

Da Ingen meldte sig med videre, blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.

C Nannestad

Ole Larsen Reistvedt, Lars Olsen Noreim, Thor Tostensen Sandve!! (Noreim?) og Haagen Sjursen Klyve, alle 4re med iholden Pen.

Neste Dag, den 20de October, continuerede Høstethinget for Østensøe Skibrede ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som i Gaar.

Hvorda! blev publiceret følgende Documenter.

1. Skjøde fra Hans Hansen Klyve til Hans Hansen den yngre paa 2 Pd 6 Mrkr Smør ½ Tønde Salt i Gaarden Klyve dateret 19de Octobr: 1818.

2. Do: fra Aamund Larsen til Ole Aamundsen paa 18 Mrkr Smør 1 Faarskd i Gaarden Røen dat: 19 October 1818.

3. Do: fra Christoffer Christoffersen til Maritha Christophersdatter paa Pladset Jarene dat: 20de Octobr: 1818.

4. Skiftebrev efter Ingejer Erichsdatter Rykken sluttet 8de Septembr: 1818, hvorved 1 Pd 10 ¾ Mrkr Smør ½ Bskd ¼ Gdskd i Gaarden Rykke er udlagt paa Creditor Engel Olsen Soldahl.

5. Panteobligation fra Jon Larsen til Ludvig Olsen Rørvig stor 100 Spd mod Pant i Reistvedt dateret 19de October 1818.

1818: 189

6. Panteobligation fra Haagen Sjursen Klyve til John, Britha, Maritha og Anna Olsdøttre Klyve, stor 187 Spd 60 s mod Pant i Klyve dateret 19de October 1818.

7. Ditto fra Maritha Christoffersdatter til Engel Soldahl, stor 28 Spd mod Pant i Pladset Jarene, dateret 20de October 1818.

8. Udskiftnings Forretning af 29de Julii 1818, hvorved 1 Løb Smør ½ Hud ½ Gdskd i Gaarden Aalvig er udskiftet i 2de lige Dele mellem Trond og Ole Pedersen.

9. Ditto af 31 Julii 1818 hvorved 1 Løb 6 Mrkr Smør i Reistvedt er udskiftet i 2de lige Dele mellem Jan (Jon) og Ole Larsønner.

10. Fæstesed/d/el fra Hr: Pastor Irgen til Christen Larsen paa Pladset Gjermundsnæs dateret 20de October 1818 medfulgt Reversal.

11. Ditto fra Mons Tøllevsen Hetteland til Ole Haagensen paa Pladset Lillehagen dateret 19de Octobr: medfulgte Reversal.

12. Afkald fra Anna Pedersdatter Lilleaas for Arv 5 Spd 105 5/8 s. dat: 19 Octobr: 1818

13. Ditto fra Ingejer Larsdr: Froestad for Arv 11 Spd 7 ½ s dateret 19 Octobr: 1818

14. Ditto fra Ditto for 11 Spd 82 s datteret Do: Dato

15. Ditto fra Siri Torbjørnsdatter Øfthuus for 4 Spd 93 s. dat: Dito Dato.

16. Ditto fra Anna Baarsdatter Stene for 5 Spd 40 s. dat: 20de Ditto

17. Ditto fra Hans Bjørnesen Telstøe som gift med Guri Aamundsdatter Berge for Arv 6 Spd 96 s dateret Ditto Dato

18. Ditto fra Hans Klyve den yngre for sin Hustro Christi Larsdatter Noreims Arv nu 47 Spd 81 7/8 s dateret 20 Ditto

19. Ditto fra Inga og Eli Tostensdøttre Walland for hvers Arv 10 Spd 18 ¾ s. dateret Ditto Dato

20. Ditto fra Ingejer Osmundsdatter Berge for Arve 9 Spd 41 s dat: Do: Dato

21. Aflyst Obligation fra Christoffer Jarene til Ole Johnsen Myhrene stor 25 Spd dateret 27 October 1817 qviteret 19de October 1818

Paa Tilspørgende om Veipenges Godtgjørelse af Fogden til Almuen, blev svaret af Laugrettet og Almuen ligesom anført paa forrige Folio for Jondal.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Retten og Thinget at bestille, blev samme hævet. C Nannestad

Haagen Sjursen Klyve, Lars Olsen Noreim, Tore Tostensen Noreim, Ole Larssen Reistvedt. (alle 4re med iholdt Pen).

Høstething for Gravens Skibrede 1818.

Aar 1818 den 22de Octbr: blev Retten sat paa Thingstedet Eide til Høste- Skatte og Sagething for Gravens Skibrede Retten betjent af constitueret Sorenskriver Nannestad i Overvær af de 4re Laugrettesmænd Nils Larssen Bilde, Jacob Knudsen Selland, Omund Johnsen Ystaas og Peder Ellingsen Ystaas, som nu alle aflagde den befalede Laugretteseed og betalede hver 24 Sps. Saa var og tilstede paa Thinget Hr: constitueret Foged Holm, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.

Hvor da blev publiceret de samme Love med videre som for Jondals Skibrede, og som foran Folio 186 findes extraherede.

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen. C Nannestad

Nils Larsen Bilde, Jacob Knudsen Selland, Omund Johnsen Ystaas og Peder Ellingsen Ystaas alle med iholden Pen.

Neste Dag, den 23de October, continuerede Høstethinget for Gravens Skibrede ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som i Gaar.

Nye Sag:

Paul Torkildsen Leqve mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varssel til dette Thing, at have indstevnet Ole Tostensen Sæd

1818: 189b

for Auctionspenge Gjelden Summa 12 rb 1 mrk 4 s. hvorhos han maatte bemærke, at der skulle egentlig kun være stevnet paa 9 rb 4 mrk 4 s Navneværdi eller Species 116 ½ s, som han skylder for kjøbte Vahrer paa Auctionen efter David Ørjansen Tvedt den 1ste Novembr: 1813, derom at see Documenter og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen om at Sagen der den 16de Januarii sidstleden har været foretaget og henvist til Rettergang. Bemeldte Attester indtages her saalydende #

Efter Paaraab mødte ikke den Indstevnte ei heller nogen paa hans Vegne.

Comparenten maatte anmærke, at han er overdraget Incassationen ved bemeldte Auction af Hr: Bredahl som er bortreist, og at Indstevnte har betalt undtagen her som paastevnt han fremlagde og bemeldte Auctions Forretning vedhæftet et Skiftebrev, hvilke findes denne Act vedhæftet. Comparenten indlod Sagen til Doms med Paastand, at Indstevnte ipligtes at betale den paastevnte Gjeld 116 ½ s. samt Processens Omkostninger efter Dommerens Skjøn og Bøder for unødig Trette.

Eragtet Sagen optages.

Derpaa blev strax i denne Sag afsagt saadan

Dom:

Ole Tostensen Sæd, der hverken har mødt for Forligelses Commision eller her for Retten, vil efter de af Citanten fremlagde Bevisligheder blive ipligtet at betale det Paasøgte tillige med Processens Omkostninger og Bøder for unødig Trette; thi Kjendes for Ret: Ole Tostensen Sæd bør at betale til Poul Torkildsen Leqve de her paasøgte 116 ½ s. Species, og udi Sagens Omkostninger 1 Spd 60 s. foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt videre indtil Betaling skeer, samt Bøder til Justitskassen for unødig Trette, saa meget som Dom og Segl koster. At efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Citanten betalede Incammination 74 s.

Nye Sag:

Poul Torkildsen Leqve mødte paa Ole Storeføre af Carmsund og Hesby, hans Vegne og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om ved mundtlig Varssel paa Ole Storeføres Vegne, til dette Thing at have indstevnet Christopher Nilsen Wambeim for Gjeld 17 Specier 84 s. samt Bord til 3 Kister, derom at see Bevisligheder og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra vedkom/m/ende Forligelses Commision om \at/ Sagen der den 6te dennes har været foretaget og henvist til Rettergang. Bemeldte Attester indtages saalydende # Comparenten ville fornemme om Indstevnte mødte, samt om han kan benægte det Paastevnte.

Efter Paaraab mødte Indstevnte Christopher Nilsen Wambeim selv vedtog lovlig Varssel, men maatte med Hensyn til det Paastevnte anmærke, at han ikke kunne tilstaae det Paastevnte saasom han havde adskillige Mellemregninger med Citanten, men naar Citanten til førstkommende Marts Maanedsthing ville fremkomme med sine Regninger, og Sagen kunne udsættes, saa vilde han afgjøre Alt.

Citanten begjerede Sagens Anstand til December Maanedsthing for videre at fremme Sagen og føre Bevisligheder.

Indstevnte maatte vedblive at forlange Sagens Anstand til Marts Maanedsthing.

Dommeren eragtede: Sagen udsættes til førstkommende Feberuarii Maanedsthing for Hardanger 1819.

Citanten betalede Incamination 1 Spd 28 s Indstevnte betalede Tilsvarspenge 40 s.

Nye Sag:

Ole Paulsen Sponheim mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varssel til dette Thing, at have indstevnet Anders Olsen Ouse for Gjeld 6 Specier, derom at høre Vidner og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commision om at Sagen derfra til Rettergang er henvist {til Rettergang} bemeldte Attester indtages saalydende ##

Indstevnte blev paaraabt men mødte ikke ei heller Nogen paa hans Vegne.

Citanten fremstillede som

1ste Vidne Sjur Sjursen Nedre Leqve der blev paamindet om at vidne Sandhed som han lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig 38 Aar gammel og Søskendebarn til Citanten, men ubeslægtet til Sagvolderen, han forklarede derpaa at et Aar i Vaar siden, handlede Parterne Hæster i Vidnets Huus, hvortil han og hans Kone vare Vidner. Sagvolderen kjøbte Halvedelen af en Hæst af Citanten for 36 Spd. de 30 Spd skulle Citanten tage hos sin Broder, og de 6 Specier skulle Sagvolderen selv betale til Kongsbergs Vintermarken 1818, som Vidnet ei veed til denne Tid er betalt. Vidnet maatte anmærke at hans Kone var syg og derfor ei kunne møde afskediget

Citanten indlod Sagen til Doms.

Eragtet Sagen optages:

Derpaa blev i denne Sag

1818: 190

strax afsagt saadan

Dom:

Anders Olsen Ouse, der ei har mødt med Indsigelse for det Paastevnte, vil efter Citantens Bevisligheder, blive pligtig at udrede sam/m/e tilligemed Processens Omkostninger; thi Kjendes for Ret: Anders Olsen Ouse, bør at betale til Ole Paulsen Sponheim de her Paasøgte 6 Spd \med Renter fra 1ste Septbr: 1818/ og udi denne Sags Omkostninger 2 Specier og 60 s. tilsammen 8 Specier og 60 s. foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer. At efterkommes 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Citanten betalede Incammination og Vidneførelsen 89 s.

Hermed Thinget blev udsat til i Morgen. C Nannestad

Jacob Knudsen Selland, Nils Larssen Bilden, Omund Johnsen Ystaas, Peder Ellingsen Ystaas, alle 4re med iholdt Pen)

Neste Dag den 24de Octbr: continuerede Høstethinget for Gravens Skibrede ved samme Rettens Personer som de igaar og forgaars.

Ny Sag.

Torbjørn Knudsen mødte, fremlagde \de/ beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Helge Omundsen Sebbe for skyldige Auctionspenge ved Auctionen efter Aslak og Magnus Knudsønner Lund den 19de Novbr: 1817, den Summa 7 Spd. 70 s., derom at see Beviisligheder og lide Dom, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen om at Sagen derfra den 7de Julii sidstleden er henviist til Rettergang. Bemældte Attester indtages saalydende #

Indstevnte blev paaraabt, men mødte ikke, ei heller mødte nogen paa hans Vegne.

Comparenten fremlagde dernæst bemeldte Auctions Forretning til Beviis om det Paasøgte, som findes denne Act vedhæftet, hvorefter han indlod Sagen til Doms med Paastand efter Stevnemaalet.

Eragtet: Sagen optages.

Hvor efter i denne Sag strax blev afsagt saadan {Dom:}

Dom:

Ved den fremlagde Auctions forretning har Citanten Hr: Knudsen beviist, at Hellie Omundsen Sebbe skylder ham de paasøgte 7 Spd. 70 s., og at Betalingstermin er forlængst er udløben, hvorfor Hellie vil blive idømt at betale samme tilligemed Sagens Omkostninger; Thi Kjendes for Ret: Hellie Omundsen Sebbe bør at betale til Hr: Torbjørn Knudsen paa Helleland 7 Spd. 70 s. og udi denne Sags Omkostninger 2 Spd tilsammen 9 Spd. 70 s., foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre Fornødent, indtil Betaling skeer. At efterkommes 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Citanten betalede Incammination 73 s:

Ny Sag.

Torbjørn Knudsen mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Asbjørn Nilssen Maurset for skyldige Auctionspenge til ham som Incassator 3 Spd. 91 s:, derom at see Documenter og lide Dom; saa fremlagde han og Attest [fra Forligelses Commissionen] om at Sagen derfra den 7de Julii sidstleden er henvist til Rettergang. Bemældte Attester indtages saalydende #

Indstevnte blev paaraabt, men mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.

Comparenten fremlagde dernæst en Auctions forretning, afholdt den 19de Novbr: 1817 efter Aslak og Magnus Knudsønner Lund, som Beviis for det Paasøgte, hvilken findes denne Act vedhæftet. Comparenten indlod Sagen til Doms med Paastand at Indstevnte bliver ipligtet at betale det Paasøgte og Processens Omkostning efter Rettens Skjøn.

Eragtet: Sagen optages.

Hvorefter i denne Sag blev strax afsagt saadan {Dom.}

Dom:

Ved den fremlagde Auctions forretning er det Paasøgte beviist, hvorfor Asbjørn Nilsen Maursetter vil blive pligtig at betale samme til Hr: Knudsen tillige med Sags Omkostninger. Thi Kjendes for Ret: Asbjørn Nilssen Maursetter bør at betale til Hr: Torbjørn Knudsen paa Helleland 3 Spd. 91 s. og udi denne Sags Omkostninger 2 Spd. tilsammen 5 Spd. 91 s. foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre Fornødent indtil Betaling skeer. At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Citanten betalede Incammination 72 Sps:

1818: 190b

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

1. Skjøde [fra] Iver Hanssen for Guri og Gjertrud Iversdøttre Nesheim til Johannes Iversen paa 1 Løb 18 Mrk Smør i Nesheim, dateret 23 Octbr: 1818.

2. Do: fra Enke og Arvinger efter Jens Eriksen Nestaas, dateret 23de Octbr: 1818, hvorved Erik Jenssen eier ialt 2 Pd. 6 Mrk. Smør ½ Bukskind 1 ½ Faarskind 1 Kalvskind i Gaarden Nestaas.

3. Pantebrev fra Erik Jenssen til Ragna og Marita Jensdøttre Nestaas stor 100 Spd., dateret 23de Octbr: 1818, med!! (mod) 1ste Prioritet i 2 Pd. 6 Mrk. Smør med videre i Nestaas.

4. Ditto fra Johannes Iversen Nesheim til Gjertrud Iversdatter og Iver Nesheim stor 199 Spd. mod 1ste Prioritet i 1 Løb 18 Mrk Smør i Nesheim, dateret 23 Octbr: 1818

5. Vilkaarbrev fra Erik Jenssen Nestaas til Randi Omundsdatter paa aarligt Levekaar af Nestaas, dateret 23de Octbr: 1818.

6. Fæsteseddel fra fra!! John Sjursen Vestreim til Lars Mortensen ibidem paa Pladset Stetten, dateret 14de April 1818, og Reversal, dateret 23de Octbr: 1818.

7. Afkald fra Johannes Arnesen Tvedt for 6 Spd. 107 s., dateret 22de Octbr: 1818.

8. Ditto fra Lars Larssen Kløve for 10 Spd. 98 ¾ s., dateret Ditto Dato.

9. Ditto fra Synneve Larsdr: Hallanger for 15 Spd. 95 s., dateret Ditto Dato.

10. Ditto fra Marita Larsdr: Jørdre for 2 Spd. 52 s:, af Ditto Dato.

11. Ditto fra Samson Olsen Sponheim for 41 Spd. 16 ¼ s: af Ditto Dato.

12. Ditto fra Tollef Anderssen Opheim for 56 Spd. 96 5/8 s., af Ditto dato.

13. Ditto fra Hans Anderssen Vallandvig for 19 Spd. 70 s., dat: ditto Dato.

14. Ditto fra Ragna Tostensdatter Kjerlands Mand for 15 Spd. 67 s: af 23 Octbr: 1818.

15. Ditto fra Sjovat Larssen Rønnestrand for 57 Spd. 82 s., dateret do: Dato.

16. Ditto fra Anna Ellingsdatter Hamre for 6 Spd. 101 s., dat: 24 Ditto.

17. Ditto fra Nils Iversen Dale for 68 Spd. 48 s., dateret 22de Octbr: 1818.

18. Ditto fra Arvingerne efter Tore og Asbjørn Høl for den Førstes Arv 21 Spd. 3 s., dateret 2den Octbr: 1818.

Paa Tilspørgende om Godtgjørelse af betalte Veipenge for 1813, 1814 og første Halvaar 1815, erklærede Laugrettet og Almuen, at deslige Veipenge i disse Aar ei har været betalte i dette Skibrede af Almuen, hvorfor ingen Godtgjørelse har kundet finde Sted.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet. C Nannestad

Jacob Knudsen Selland, Nils Larssen Bilden, Omund Jonsen Ystaas, Peder Ellingsen Ystaas (alle 4re med iholdt Pen)

[Høstething for Kingservig og Røldahls Skibreder 1818.]

Aar 1818, den 26 October, blev Retten sat paa Thingstedet Utne til Høstethingets Afholdelse for Kingservig og Røldahls Skibreder Retten betjent af constitueret Sorenskriver Nannestad i Overvær af de 4re \Laugrettesmænd/ Christen Jacobsen Eitrem, Christen Odsen ibidem, Sjur Horgersen!! (Halgiersen) Haastadbøe og Anfind Johannesen Tveisme, der nu alle aflagde den befalede Laugretteseed og betalede hver for sig 24 Specieskilling. Ved Thinget var tilstede Hr: constitueret Foged Holm, Skibrede\t/s Lehnsmand og en del Thingsøgende Almue.

Hvorda! blev publiceret de Love med videre, som for Johndahls Skibrede Folio 189, findes extraheret.

Derefter blev vedtaget følgende Stemmeberettigede

af Røldahls Skibrede Odde Sogn.

Botnen Nils Olsen Wintherthun Johannes Nilsen

Berge Gullik Svendsen Berge Lars Baarsen

af Kingservigs Skibrede Odde Sogn

Jøssendahl Wiking Thoresen Mansager Ole Mikkelsen

Skare Helje Tostensen Ettreim Christen Jacobsen

Ettreim Christen Odsen

1818: 191

Nye Sag:

Hellie Olsen Torenæs mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om ved mundtlig Varssel til dette Thing at have indstevnet Anders Osmundsen Hæggerland for nogle Lam, derom at høre Vidner og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Vedkommende Forligelses Commision, om at Sagen der den 29de Junii sidstleden har været foretaget og henvist til Rettergang Bemeldte Attester indtages her saalydende #

Efter Paaraab mødte Indstevnte selv, vedtog lovlig Varssel, ville afvarte Citantens videre Andragende og forbeholdt det fornødne.

Citanten fremstillede da

2de Widner: Ole Nilsen og Nils Ormsen Lione, der bleve paamindede om at vidne Sandhed, det de lovede og bekræftede med Lovens Eed angav sig den Første 50 Aar og den 2den 21 Aar, begge ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter, forklarede eenstemmigen, at forleden Sommer 1817 saae de Indstevntes Søn vogte sin Faders Smaler ind om Byttet paa Torenæs, og have de hørt som et Rygte om, at der skulle have fulgt 4re af Citantens Lam med Sagvolderens Smaler, samt at Sagvolderen skulle have underrettet Citanten derom, som dog ikke, desuagtet, hentet sine Lam, hvorover de skal være bortkomne, og det er alt hvad de vide til Oplysning om disse Lam og denne Sags Gjenstand afskediget.

Citanten maatte bemærke, at han havde ventet endel godvillig mødende Vidner hertil, som formedelst Forfald ei kunne komme, af hvilken Aarsag han maatte forlange Sagen udsadt til Sommerthinget for dette Skibrede næste Aar.

Indstevnte havde intet mod Udsættelsen, men forbeholdt sig til den Tid at contrastevne og føre Vidner, om fornødiggjøres;

eragtet: den forlangte Anstand bevilges.

Citanten betalede Incammination, Vidneførelsen, Udsættelsen iAlt med 72 s. Contra Citanten betalede Tilsvarspenge 40 s.

Da Ingen mældte sig med videre, blev Thinget hermed udsat til i Morgen. C Nannestad

Christen Jacobsen Eitrem, Anfind Johannessen Ulsness!! (Tveisme?), Sjur Halgiersen Haastabøe, Christen Aadsen Eitrem.

Neste Dag den 27de Octbr: continuerede Høste-, Skatte- og Sagethinget for Kingservigs Skibrede ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som igaar.

Hvorda fremstod følgende af Ullensvangs Sogn, der aflagde den befalede Troskabs og Lydigheds Eed til Norges Grundlov paa lovbefalet Maade:

Fresvig Peder Samsonsen Midt-Sexe Svend Olsen

Berven Omund Tostensen Rogdeberg Guttorm Knudsen

Skaaltvedt Isak Iversen Nedre Børve Ole Henrichsen

Tollev Tollevsen Aakre John Odsen

Aga Berge Olsen

Af Kingservigs Sogn

Tveisme Asbjørn Olai Iversen

Tjoflaat Mikkel Torjulsen

Tveisme Tomas Sjursen

Ny Sag.

Mons Torgersen Bakkethun fra Voss mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Peder Johnsen og Ole Jacobsen Rogde en for begge og begge for en for Gjeld 31 Spd. 60 s: derom at høre Vidner og lide Dom; saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen om at Sagen der den 13de Januari sidstleden har været foretaget og henviist til Rettergang. Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Efter Paaraab mødte Ole Jacobsen, vedtog lovlig Varsel, og erklærede, at han ikke kan benægte det Paasøgte, da det forholder sig rigtig, at han og Peder Johnsen Rogde tilsammen har kjøbt en Hest af Citanten og derfor blev skyldig ham 31 Spd. 60 s:; men da Peder har klareret ham, nemlig Ole, sin Andeel, saa vedtager han, at betale Citanten det Hele, uden at der føres Vidner over en saa reen og klar Gjeld, den han nu tilstaaer; men da han venter Peder i Eftermiddag, og troer, at kunne klarere det Paasøgte eller blive derom forenet, begjerede han Sagens Anstand til i Eftermiddag.

Citanten, der haver mødt her forgjeves igaar, og ikke kunde opholde sig længere for at faae Afgjørelse paa en saa reen og klar Gjeldsag, maatte begjere Sagen fremmet nu og sine Vidner afhørt til Beviis om, at begge de indstevnte en for begge og begge for en skal klarere ham det Paasøgte.

Sagvolderen Ole begjerede Sagens Anstand blot een Time, for at see om Peder kom.

Citanten henholdt sig til sit Forrige.

Dommeren eragtede: den sidst forlangte Anstand af een Time bevilges.

Gammel Sag. Folio 181.

Ole Haldorsen Espe og Wiglik Hansen Sexe paa Enken Magdelie Agas Vegne – Contra Ole Haldorsen Helleland, blev paaraabt, hvori mødte begge Parter.

Citanterne begjerede Dom i Sagen, saasom Sagvolderen ei har benyttet den givne Anstand.

Sagvolderen replicerede, at han ei endnu har faaet de fornødne Beviser og Documenter, hvorfore han ikke har seet sig i Stand til videre at fremme Sagen paa dette Thing og maatte derfor begjere Sagens

1818: 191b

Anstand til December Maanedsthing, for baade at føre Vidner og fremlægge Documenter til sin Sags Tarv.

Citanterne henholdt sig til sit Forrige.

Dommeren eragtede: For sidste Gang bevilges denne Anstand.

Sagvolderen betalede Udsættelsen 12 s.

Nye Sag.

Jens Larsen Oppedahl mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varssel til dette Thing at have indstevnet Ole Odsen Qvæstad for Ærerørige Ord og fornærmelige Beskyldninger, derom at høre Vidner og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen om at Sagen derfra den 14de Juli sidstleden er henvist til Rettergang Bemeldte Attester blev oplæst og indtages saalydende.

Efter Paaraab mødte Indstevnte selv, vedtog lovlig Varssel og ville afvarte Citantens videre Andragende.

Citanten fremstillede, som

1ste Widne: Od Odsen Qvæstad, der blev formanet til Sandheds Udsigende, som han lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig 29 Aar og Broder til Indstevnte han forklarede paa flere Tilspørgende, at han aldeles intet veed til Oplysning i denne Sag eftersom han ingensinde har hørt eller erfaret, at Sagvolderen hans Broder, har udladt sig med Ærerørige eller beskjemmende Tale om Citanten. Videre var ikke at spørge afskediget

Citanten maatte anmærke, at da det andet indstevnte Vidne Knud Helleland var fraværende paa en Reise, og altsaa ikke kunne møde her \for/ dette Thing, samt da han endnu ikke har faaet udfærdiget Thingsvidne, han har forlangt, i Carsund til Oplysning i denne Sag, saa var han begjerende Sagen udsadt til førstkommende Febreuari Maanedsthing 1819.

Indstevnte protesterede mod Sagens Udsættelse. Citanten vedblev Sit

Dom/m/eren eragtede: Den forlangte Anstand bevilges.

Citanten betalede Incammination og Vidneførelse 1 Spd. 44 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.

Derefter blev foretaget den fra i Formiddag udsatte Sag Mons Bakkethun Contra Ole og Peder Rogde. Tillige mødte Knud Haldorsen Oppedahl.

Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes foreenede: Bemeldte Knud Haldorsen Oppedahl forpligtede sig til paa Sagvolderen Ole Rogdes Vegne, som Selvskyldner, at betale til Citanten Mons Bakkethun paa Woss inden et Aar fra Dags Dato den her paasøgte Gjeld tilligemed Omkostninger i alt 39 Spd, siger Ni og Tredive Specier tilligemed Renter 4re proCento af de 31 Spd 60 s. fra 8de Januarii 1818 {og} af den hele Summa fra Dags Dato indtil Betaling skeer. Hvorimod Mons betalte Incamminations penge og Tilsvarspenge.

Ovenstaaende Forlig blev for Parterne oplæst, som de vedstod rigtig tilført og blev efter Forlangende stadfæstet med saadan

Dom:

Ovenstaaende Forlig indgaaet af myndige Mænd, bør ifølge Norske Lovs 5 – 1 – 1 at efterkommes i alle dets Ord Clausuller og Puncter under Executions Tvang til den i Forliget fastsatte Termin under Adfærd efter Loven.

Citanten betalede Incamminations og Tilsvarspenge 1 Spd 68 s.

Da Ingen meldte sig med videre, blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen

C Nannestad

Anfind Johannesen Ulsnes, Christen Jacobsen Eitrem, Sjur Haljersen Haastabøe og Christen Olsen Eitrem, alle med iholden Pen

Neste Dag den 28de October, continuerede Høste- Sage- og Skattethinget for Kingservig og Røldahls Skibrede ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som i Gaar.

Hvorda, fremstod følgende Personer af Kingservigs Sogn, der aflagde den befalede Troskabs og Lydigheds Eed til Norges Grundlov, paa lovbefalet Maade.

Ulsnes Anfind Johannesen Luthro Mikkel Johnsen.

Derefter blev thinglæst følgende Documenter:

1. Skiftebrev efter Kari Johnsdatter Velure, sluttet 8de Septbr: 1818, hvorved 1 Pd. 9 Mrk. Smør i Velure og ½ Løb Smør i Iisberg er udlagt paa Enkemanden \Jon/ Johannessen og Børnene.

2. Ditto efter Kari Helliesdatter Rømbel, sluttet do: Dato, hvorved nogen Huse paa Pladset Rømbel under Qvitne er udlagt paa Enkemanden og Børnene.

3. Pantebrev fra Sjur Sjursen Grøve til Hr: Pastor Hjorthøy stor 25 ½ Spd. mod 1ste Prioritet i et Stuehuus paa Grøve, dateret 27de Octobr: 1818.

1818: 192

4. Pantebrev fra Ole Jacobsen Rogde til Knud Oppedal med Flere stor 400 Spd. mod 1ste Prioritet i Rogde og alt hvad Debitor er og bliver eiende, dat: 27de Octbr: 1818.

5. Ditto fra Halsten Torgiersen Tvedt til Lehnsmand Hougse stor 50 Spd. mod 1ste Prioritet i Tvedt, dateret 27de Octbr: 1818.

6. Ditto fra Peder Johnsen Rogde til Tobias Haldorsen Eidness stor 244 Spd. mod 1ste Prioritet i 1 Pd. 7 ½ Mrk. Smør 1/6 Hud i Rogde og 1 Bomseilerbaad, dat: 7 Octbr: 1818.

7. Voldgifts dom af 27de Mai 1817 mellem Opsidderne paa Sexe om {Beite} Skovhugst

8. Commissions Forlig af 21 Octbr: 1816 mellem Opsidderne paa Rogde om Udskiftning af Beiter {eller Skov}

9. Fæsteseddel fra Gullik Svendsen Berge paa ½ ?? i Pladset {Hage} Juve til Knud Olsen, dat: 27de Octbr: 1818, med Revers af samme Dato.

10. Ditto fra Torgiuls Tjoflaat et Søn til John Endresen paa Pladset Hagen, dat: 27de Octbr: 1818, med Revers af samme Dato.

11. Ditto fra Ingebrigt Johnsen Lone til Knud Ingebrigtsen paa Pladset Qvamme, dateret 26de Octbr: 1818, med Revers af samme Dato.

12. Pantebrev fra Sjur Grøve til Omund Lofthuus stor 5 1/5 Spd. dat: 27de Octbr: 1818

13. Afkald fra Henriksen!! Berven for 74 Spd. 12 ½ d., dateret Ditto Dato.

14. Ditto fra Lars Sjursen Gjertvedt for 11 Spd. 76 s. af Ditto Dato.

15. Ditto fra Lars Asbjørnsen Age for 88 Spd. 4 s. af Ditto Dato.

16. Do: fra Torbjørn Brynildsen Vigene for 7 Spd. 14 s. af Ditto Dato.

Aflyst en Obligation fra Sjur Grøve til Omund Lofthuus stor 7 Spd. 64 s: dateret 3 Marts 1818, qvitteret 27de Octbr: 1818.

Paa Tilspørgende om Almuen er af Fogden godtgjort Veipenge for 1813, 14 og første Halvaar 1815, erklærede Laugrettet og Almuen, jo.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet. C Nannestad

Anfind Johannessen Ulsness, Christen Jacobsen Eitrem, Sjur Haljersen Haastabøe, Christen Odsen Eitrem, (alle 4re med iholdt Pen).

December Maanedsthing 1818.

Aar 1818 den 1ste december blev Retten sat paa Thingstedet Helleland til Decembr: Maanedsthings Afholdelse for Lehnets som og Lyseklosters Gods i Hardanger Retten betjent af mig Sorenskriver Koren i Overvær af de 4 eedsorne Laugrettesmænd Tosten Helliesen Oppedal, Jon Larssen Eidness, Endre Jenssen Helleland og Iver Christensen Eidness.

Hvor da blev publiceret følgende nye Love med videre, sc: (så som)

Dato.

1. Lov indeholdende Bestemmelser for Overformynderi-Regnskabers

Afleggelse 8 Septb: 1818

2. Do: angaaende Mægleres Ansættelse, deres Pligter og Rettigheder Do: Dato

3. Do: angaaende Oprettelsen af en Børs i Christiania Do: Dato

4. Do: angaaende midlertidig Bortforpagtning af det beneficerede og

offentlige, der er bygselledigt i Følge Rescriptet af 19 Mai 1809 og

Kundgjørelsen af 23de Mai 1814 Do: Dato

5. Do: angaaende Foranstaltninger til at anholde og tiltale Personer,

som efter at have begaaet Forbydelse i et af de forenede Riger,

Norge og Sverrige, undvige til det andet. 11 Ditto

6. Do: angaaende Handelen paa Kræmmerleierne i Sejens og

Tromsøe Fogderie Do: Dato

7. Do: angaaende Vexler, Anfordringssedler og Anviisninger Do: Dato

8. Do: angaaende Tjenestetyendes Flytning fra Sogn til andet 12 Ditto

9. Do: angaaende Indqvarteringen paa Fredsfod af Garnisons

Officerer og Mellemstabs-Betjente. Do: Dato

10. Lov angaaende Consumtionsvæsenet Do: Dato

11. Do: indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende

Indførsel af Druebrændeviin, Vine og Rom. 12 Ditto

1818: 192b

Dato 1818

12. Lov angaaende Vexelsagers Behandling ved Retterne 12 Septbr:

13. Do: angaaende Kongeriget Norges Høiesteret 12 Do:

14. Reglement for de Høitideligheder, der bør finde Sted ved

Kirkers og Kirkegaarders Indvielse i Riget Norge. 10de Octbr:

15. Placat, der bestemmer Skatten paa Formue og Næring, som for

Skatteaaret fra 1ste Julii 1818 til 1ste Julii 1819 er ved Lov af

14de Junii 1816 paabuden til Rigsbanksedlernes Indløsning 22 Do:

16. 3die Regjeringens Departements Kundgjørelse angaaende

norske Maal for Saltvarer med videre. 30 Septbr:

17. Storthingets Beslutning om Fordelingen af Skatten paa Formue

og Næring for Aarene fra 1ste Julii 1818 til 1 Julii 1821 14 Septbr:

18. Circulairskrivelse fra Regjeringens 5te Departement af

10 Septb: 1818, betræffende Udlaan af en Sum af H:s Majestæts

egne Midler til trængende Almuesmænd. Communiceret af Amtet 23 Septbr:

19. Amtets Skrivelse af 17de Octbr: 1818 med vedfølgende 2 Lister

over Brændeviins afgivtens og Landskattens Fordeling paa

Landdistricterne i Norge, efter Lov af 12 Septb: 1818 §. 2.

20. Stiftets Skrivelse, hvorved communiceret 4de Departements

Circulairskrivelse af 3 Novbr: 1818, angaaende af!! (at) Cautionsbreve

af Hovedcassere paa ustemplet Papiir bør tages til Thinglæsning 14 Novbr:

21. Dittos Ditto, hvorved communiceret 3die Departements Skrivelse

af 27de Octbr: 1818 om Forandring i Bekjendtgjørelsen af

8 August 1818 om pestsmittede Steder 6 Novbr:

22. Dittos Ditto, hvorved er communiceret 2det Departements

Skrivelse af 31te August 1818, at naar nogen Forføining foretages

fra den civile Øvrigheds Side med!! (mod) Militaire Personer eller

Eiendomme, der kan have Indflydelse [i] Militair-Etatens

Interesse, at samme da bliver anmeldt for vedkommende

Militaire Authoriteter. 12 Septb:

23. Dittos Ditto, hvorved er communiceret 2det Departements

Skrivelse af 8de August 1818 om at Sorenskrivere ere

uberettigede til Skydsgodtgjørelse til Skifter og Auctioner. 28 Octbr:

Da ingen mældte sig med Sager idag, blev Thinget udsat til i Morgen

A v W S Koren

Tosten Oppedal, John Eidness, Iver Eidness, Endre J. Helleland.

Neste Dag den 2den December continuerede Maanedsthinget for Hardanger ved de i Gaar benævnte Rettens Personer.

Hvor da blev foretaget

Gammel Sag Fol: 185:

Hr: Provst Hertzberg mod Enken Christie Nilsdatter Eidness med Lavværge.

Hr: Provsten æskede Sagen i Rette og paastod Dom efter hans forhen Afgivne.

Sagvolderinden Christie Nilsdatter Eidness selv tilstede med hendes nu antagne Laugværge Gunder Olsen Mæland i Tobias Eidnesses Sted, der nu er fraværende paa en Reise til Bergen, begge mødende, erklærede de, at de Vidner de havde agtet at føre paa dette Thing, ere ved Feiltagelse ikke blevne indstevnte at møde førend den 7de denne Maaned, {hvor} og da de saaledes nu ikke ere tilstede, saa haabe de, at Vederparten ikke benytter sig af den strænge Ret, men viser den Føielighed at samtykke Sagen udsat til næste Thing for at Sagvolderinden da ved rigtig Indstevning kan faae afhørt hendes Vidner og tilveiebringe alt hvad hun troer tjenligt til Oplysning fra sin Side.

Citanten erklærede, at under Forbeholdenhed at nyde godtgjort hans ufornødne Møder her for Retten, samtykker han [i] Udsættelsen til næste Thing, uagtet han er contrastevnet til at møde samme urigtige Tid som Vidnerne, alt for at overbevise Retten og hans Vederpart, at han ikkun ønsker og søger Sagens sande og fuldkomne Oplysning. Iøvrigt forbeholder han sig al lovlig Tilførsel og Paastand.

Dommeren eragtede: Sagen bevilges udsat til førstkommende Februar Maanedsthing.

Sagvolderinden betalede Udsættelsen 12 s.

1818: 193

Gammel Sag Fol: 184:

John Johannessen Aarhuus mod Enken Christi Nilsdatter Eidness.

Sagvolderinden Enken Christie Nilsdatter Eidness mødte med nu antagne Laugværge Gunder Olsen Mæland i Tobias Eidnesses Sted, som nu er fraværende under en Reise til Bergen. Hun fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing ved mundtlig Varsel contra at have indkaldet Citanten John Johannessen Aarhuus at anhøre Vidner stevnte og ustevnte til hendes Frifindelse og Sags Omkostninger at erholde, da hun ikke er den, som har udbredt bemældte Rygte, med videre efter Attestens Formæld, der blev oplæst og indtages her saalydende #

Citanten John Johannessen Aarhuus selv tilstede vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Contracitantinden havde at iretteføre.

Contracitantinden fremstillede som

1ste Vidne Johannes Omundsen Aarhuus aflagde Lovens Eed, sagde sig Fader til Citanten i denne Sag John Aarhuus, forklarede, at han ikke nogensinde har beklaget sig for nogen ei heller frygtet for, at bemældte hans Søn John skulde være angreben af den {smit} spedalske Syge. Contracitantinden havde intet videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

2det Vidne Tosten Larssen Oppedal aflagde Lovens Eed at vidne Sandhed, sagde sig ubeslægtet til begge Parter, forklarede: at for omtrent 7 Aar siden, nærmere kan Vidnet ei erindre Tiden, var Vidnet i Citantens Fader Johannes Aarhuuses Huus, og blev da i Overvær af Tobias Eidness og Lars Lofthuus skrevet en Attest om at Citanten John Aarhuus var formedelst Svaghed ikke tjenlig til militair Tjeneste, men at der blev nævnt spedalsk Sygdom, kan Vidnet ikke erindre, ei heller kan Vidnet erindre hvad Svaghed der blev nævnt, men det forekommer Vidnet, at Tobias Eidness skrev Attesten enten alene eller i Forening med Citantens Broder Omund, og at Vidnet tilligemed Lars Lofthuus og Tobias Eidness tilsidst underskrev Attesten. Det forekommer og Vidnet, at Citantens Fader Johannes sagde samme Tid, at han maatte tage heromhandlede hans Søn hjem af Tjeneste fordi han var svag, men om han nævnte, at han ei kunde taale alslags Mad, eller at han havde Skade i den ene Arm, kan Vidnet ei erindre. Paa Contra-Tilspørgende, forklarede Vidnet, at han ofte har været i Selskab med Citanten John og fulgtes med ham paa Stølsreiser, men har ikke mærket noget, hvor af han skulle kunne befrygte at Citanten er behæftet med nogen spedalsk Svaghed. Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blev det afskediget.

3die Vidne Knud Hemmingsen Helleland, aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at han ofte har hørt som et Rygte tale om at {Cit} der frygtedes for at Citanten Jon Aarhuus var behæftet med spedalsk Svaghed, og at Vidnet hørde dette, førend han hørde noget Rygte, at Citanten friede til Sagvolderindens Datter; men naar og hvor Vidnet først hørte dette Rygte, kan Vidnet ei nærmere erindre. Vidnet kan heller ikke nægte, at paa Reiser med Citanten har der været Spøg om, hvem der skulde ligge i Seng med Citanten, ligesom der og har forekommet Vidnet undertiden nogen modbydelig Lugt af Citantens Hovedhaar; Dog har Vidnet ingen Frygt havt at ligge i Seng med ham. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

Contracitantinden erklærede, at endeel, som havde lovet, godvillig at møde som Vidner, er fraværende paa en Reise, hvorfore de nu ikke her kan møde, var derfor begjerende, at Vederparten vilde vise hende den Føielighed at samtykke Sagen udsat til en for dem begge mest passelig Tid, som hun formener bliver Marts Maanedsthing,

Citanten erklærede, at i hvor vel han havde Ret til nu at modsætte sig flere Udsættelser og at paastaae Dom, saa vilde han vise sin Vederpart, der er en Enke, som skal sætte sin Lid til Andres {Lid} Hjælp, al den Føielighed, som kan ansees billig, og derfor nu giver sit Samtykke at Sagen maa udsættes til Marts Maanedsthing, dog under den udtrykkelige Betingelse, at hvis Contracitantinden da ei opfylder Lovens Bydende, bør hun {lide} derfor at mulcteres efter Forordningen af 3 Junii 1796.

Dommeren eragtede: Ifølge Parternes Forening, udsættes denne Sag til Marts Maanedsthing 1819.

Contracitantinden betalede Incammination efter Afdrag af Tilsvarspenge 108 s:, for 3 Vidner 40 s: for en Udsættesle 12 s: Citanten betalede for Contraspørgsmaal 8 Sps:

1818: 193b

Eeds Aflæggelse til Norges Grundlov.

Kingservigs Sogn.

Mæland Gunder Olsen, aflagde nu den befalede Troskabs og Lydigheds Eed mod Norges Grundlov.

Gammel Sag Fol: 191:

Ole Haldorsen Espe og Viglik Hanssen Sexe mod Ole Haldorsen Helleland.

Citanterne mødte og æskede Sagen i Rette.

Sagvolderen blev paaraabt paa sædvanlig Maade, men mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanterne, som troede at have beviist Rigtigheden af deres Søgsmaal ved Sagvolderens egen Tilstaaelse at have modtaget den paastevnte Sum, uden siden efter sit Løfte at have kunnet tilveiebringe noget Beviis at bemældte Sum tilkom ham, paastod nu Dom, uden længere Udsættelse, og at paasøgte Capital med Renter efter Stevningen samt denne Sags skadesløse Omkostninger, Kost, Tæring og Tidspilde alt efter Dommerens Skjøn \maae blive Enken tilkjendt/ hvormed de indlod Sagen til Doms under Indsigelse af al længere Udsættelse, da Sagvolderen allerede har nydt to Udsættesler uden at fremkomme med noget i Sagen.

Sagvolderen blev nu atter paaraabt, men mødte ikke.

Dommeren eragtede: Sagen optages til Doms.

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen. A v W S Koren

Endre Helleland, Iver Eidness, Tosten Oppedal, John Eidness. (Alle 4 med iholdt Pen).

Neste Dag den 3die December continuerede Maanedsthinget ved og i Overvær af samme Rettens Personer som i Gaar.

Hvor da blev thinglæst:

1. Skifte efter Ragnilde Olsdatter øvre Leqve, sluttet 18 Septbr: 1818, hvorved 1 Pd. 12 Mrk. Smør ½ Td. Salt ½ Faarskind 1 ½ Kalvskind i Leqve er udlagt Enkemanden, Børn og Creditorer.

2. Fledføringscontract mellem Myndling Gyri Hansdatter Leqve og Sjur Hanssen Leqve, af 4 Aug: 1818

3. Testamente mellem Thore Sjursen Horre og Huustro Kari Nilsdatter, dateret 17 Novbr: 1818.

4. Afkald fra Sjovat Torfindsen Oppedal til Sjur Hougse for 4 Spd. 18 s., dateret 2den Decembr: 1818.

5. Ditto fra Anna Asbjørnsdatter Age til Jacob Ness for 2 Spd., dateret Ditto Dato.

6. Vilkaarbrev fra Johannes Johnsen Berge til John Johannessen og Huustro paa aarlig Vilkaar af Pladset Berge i Kingservigs Skibrede, dateret 28de Octobr: 1818.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet. Laugrettet blev betalt for 3 Dage hver 72 Sps: A v W S Koren

Endre Helleland, Iver Eidness, Tosten Oppedal, John Eidness (alle 4 med iholden Pen)

Aar 1818 den 5te December blev Retten sadt paa det sædvanlige Tingsted Gaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd Michel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland og Lars Olsen Helleland

Hvor da: I Sagen Fol: 193 Ole Haldorsen Espe og Wiglich Hansen Sexe mod Ole Haldorsen Helleland blev afsagt saadan

Dom

Ved denne Sag, har Wiglich Hansen Sexe paa Enken Magdeli Johannesdatter Ages eller Hallangers Vegne som hendes Laugværge, indkaldt for Retten Ole Haldorsen Helleland til Regnskabs Aflæg, og at lide Dom til at betale nogle af ham oppebaarne Obligations Fordringer med Renter fra Skiftebrevets Slutnings Dato efter hendes afdøde Mand den 22 October 1805, og Sags Omkostninger Under Sagens Førelse har Sagvolderen Ole Haldorsen Helleland tilstaaet at have oppebaaret 72 Spdlr 87 s og lovet at tilveiebringe Beviis for, at have giort Rede og Rigtighed, og at alt er afgiort ved Dom og Forlig men uagtet han har nødt 2 Udsættelser i Sagen er han dog ike fremkommet med de belovede Beviser Efter disse Omstændigheder Kjendes for Ret: Ole Haldorsen Helleland ipligtes at betale til Enken Magdeli Johannesdtr: Aga eller Hallanger 72 Spd 87 s skrives toe og syvti Speciesdaler syv og ottetie Skilling, med Renter 4re ProCto fra 22 October 1805 indtil Betaling skeer og i denne Sags Omkostninger med Kost Tæring og Tidsspilde til Citanten 2 Spdlr skrives toe Speciedaler, samt

1818: 194

end videre: denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer Det idømte efterkommes under Exekutions [Tvang] 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse. A v W S Koren

Endre Jensen Helleland, Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen Helleland, alle 4re med paaholden Pen.

Og hermed er 1818 til endes.