Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen
(1823: 337)
Februari
Maanedsthing 1823.
Aar 1823
den 3de Februari blev Retten sat
til Maanedsthingets Afholdelse for Hardanger, saavel Lenehts!! som Lyseklosters
Gods, paa Thingstedet Helleland, ved Sorenskriveren i Overvær af de 4re eedsorne Laugrette sc:!! (så som) Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen
Eidnes, Endre Jenssen Helleland, John Endresen Frønes
Hvorda blev publiceret:
under No: 1. Lov af 15de November
1822, indeholdende Regler, hvorefter den norske Banks Sedler kunne erholdes
ombyttede mod rede Sølv. See videre
Folio 338.
Ny Sag.
Knud Haldorsen Oppedal mødte for Retten
og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til
dette Thing at have indkaldet Tormo Aslaksen Selliestad at anhøre Vidner og
Beviser, see sig overbeviist og lide Dom at betale med Sagens Omkostninger
skyldige 8 Spd. Saa fremlagde han og
Attest
1823: 337b
fra vedkommende
Forligelsescommission at Sagen derfra
til Rettergang er henviist. Bemældte
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende ##
Sagvolderen Tormo Aslaksen Selliestad
selv tilstede declarerede, at de
her paasøgte 8 Spd. forlængst ere betalte, undtagen hvad Indstevnings
Omkostninger kan beløbe, samt Renter fra Indstevningen til
Forligelsescommissionen.
Citanten fremlagde nu et af Sagvolderen under 8 December 1821 til
ham (: Citanten :) udstædt Revers, hvorved Sagvolderen tilstaaer
at skylde 34 Spd., som skal betales til 20de Februar 1822, hvorpaa er tegnet,
at Debitor har betalt engang 18 Spd. og
en anden Gang 8 Spd. Bemeldte Revers
blev oplæst og indtages her saalydende: #
Citanten declarerede, at det var de efter bemældte Reverses lydende
tilbagestaaende eller endnu ikke betalte 8 Spd.
som han nu her paasøgte, og troede nu at have beviist sit Kravs
Rigtighed.
Sagvolderen Tormo declarerede, at Citanten havde faaet en Hest hos ham,
for hvilken han paastod 24 Spd., men som i deres Mellemværende ikkun var
afskreven for 18 Spd.
Efter nogen Samtale mellem Parterne bleve de saaledes forenede: at det tillades Sagvolderen Tormod Aslaksen
Selliestad nu her i denne Sag inden Retten ved Eed at bekræfte, ikke at kan
erindre at have solgt den omtalte Hest til Citanten Knud for 18 {S} eller 20
Spd:; aflægger han denne Eed, da
ipligtes han kun at betale 4 Spd: og det
Halve af denne Sags Omkostninger her inden Retten.
Sagvolderen Tormod fremstod nu og med oprakte Fingre og Saligheds Eed
bekræftede, ikke for nogen Vis Priis at have solgt til Citanten den omtalte
Hest.
Hvor paa strax af Retten blev afsagt saadan
Dom:
Paa Grund af oven aflagde Eed og
indgangne Forlig, samt Lovens 5 – 1 – 1
Kjendes for Ret: Tormo Aslaksen
Selliestad betaler til Knud Haldorsen Oppedal 4
(: fire :) Speciedaler tilligemed det Halve af Retsgebyrerne nu her
idag, saa betaler han og denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt
Fornødne indtil Betaling skeer. Det Idømte udredes inden 15 Dage efter denne
Doms lovlige Forkyndelse under Lovens Tvang.
Citanten betalede Incammination 74 s
og Sagvolderen Tilsvarspenge.
Hermed blev Thinget udsat til i Morgen.
A v W S Koren Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnes, Endre
Jenssen
Helleland,
John Endresen Frønes. (: alle 4 med
iholdt Pen :).
Næste Dag den 4de Februari 1823, continuerede
Maanedsthinget ved de Rettens Personer som i gaar.
Hvorda:
blev publiceret følgende Documenter:
No: 1. Udskiftnings Forretning af
8de August 1822 af Gaarden Reinsaases Hjemmebøe m: v: imellem Ole Larssen Reinsaas
og Johannes Olsen Hildal, Bemeldte
Forretning udstædt og thinglæst in dublo.
2. Skifte sluttet 1ste Novbr: 1822 efter Gaardemand Hellie Olsen Reisæter,
hvorved 2 Bpd 6 Mrk S: ½ Hud og 4 Mrk S: i Bø.eteig(?) med B: og H: {for} \i/ Gaarden Reisæter, er
udlagt Enken Sigri Lars D: det Halve for 175 Spd og det andet ½ til ældste Søn Ole Helliesen,
hvis taxerede Værd 175 Spd. er udlagt til hans Broder Johannes 58 Spd. 14 s,
Søsteren Ingebor 29 Spd 7 s og Søsteren Marita ligesaa.
3. Ditto sluttet 21de Novbr: 1822 efter Gaardebruger Johannes Larssen
Qvæstad hvorved Boets et Nøst med
Helletag for 100 Spd. er udlagt til Enken Marta Johns D: og et Floerhuus for 15 Spd. til Sønnen Lars
Johannessen.
4. Ditto, sluttet 23de November
1822 efter Gaardemandskone Brita
Tollachs D: Stene hvorved Boets eiende
Jordegods i Stene 1 Bpd 17 ¼ Mrk S: 1 ¾ Faarskind
¼ Kalvskind med B: og H: og Overbygsel til 6 Mrk Smør, er udlagt
Enkemanden Erich Johannessen det Halve for Taxationssum 130 Spd hvoraf han svarer til Myndl: Sigri og Marita
1823: 338
Tallachs Døttre Aarhuus for Obl: Krav 33
Spd., Sønnen Tollach Erichsen 31 Spd. 4 O: 2 s og Datteren Frea Erichsd: 40 Spd.
det andet ½ udlagt til ældste Søn Johannes Erichsen for den anden ½
Taxationssum 130 Spd, hvilken han svarer til hans Søskende Tallach, Marita,
Cicilia, Christi og Brita som er udlagt
samme.
5. Skifte sluttet 26de Novb: 1822 efter H:Kone Cicilia Salemons D: Eiken,
hvorved Boets en Røgstue for 8 Spd, er udlagt, til Sønnesøn Jacob Sjursen \for/
2 Spd 1 O: 1 s. Sønnedatter Cicilia
Sjurs D: 4 Ort 1 s: Sønnen
Jacob Jacobsen 3 Spd. 1 O: og Sønnen Erich 1. 3. 22.
6. Ditto, sluttet 29de Novb: efter Huusmandskone Elsebøe Sjurs D: Høivigen
under Froestad, hvorved Boets eiende 1 Røgstue for 5 Spd., 1 Stavbur for 2 Spd., 1 Hølade for 6 Spd og 1 Nøst for 4 Spd., er udlagt: til Arvingerne efter Henrich Kramer i
Bergen Røgstue for 5 Spd, Creditor
Lars Traa Stavburet 2 Spd, Ditto
Hans Klyve Nøstet 4 Spd. og
Høladen for 6 Spd. til Enkemd: Askild Olsen Høivigen, Søn/n/en Sjur og Ole,
Datteren Anne og Synneva.
7. Ditto, sluttet 30de November
1822 efter Gaardemandskone Brita Ivers
D:, {er} \hvorved/ Sterbboets eiende Jordegods i Fladebøe 1 Bpd 11 Mrk S: 7/18 Bukskd
7/18 Gjedskd med B: og H: for Taxationssum 200 Spd. \er/ udlagt det ½ til SterbboEnkemanden Lars
Johannessen Fladebøe og det andet ½ til
ældste Søn Iver Larssen.
8. Ditto, sluttet 6te Decbr:
1822 efter Huusmandskone Guro Lars D:
Baadestøe i Jondal {er} \hvorved/ Boets
eiende 1 Løe med Floer og Smalhuus for 5 Spd,
1 Stavbur med Nævertag for 3 Spd,
1 gl: Nøst med Hunetag for 1 Spd 60 s:
er udlagt til eneste Datter Sigri Sjurs D:
9. Ditto, sluttet 10de Decbr:
1822, efter Gaardemand Aad Olsen Qvæstad, {er} \hvorved/ Boet[s] eiende 1 Løb 1
Bpd 14 ½ Mrk S: el:!! (eller) 1 løb 9
Mrk S: 1 Løb Salt ½ Hud med B: og H:
i Qvæstad for Taxationssum 425 Spd
\er/ udlagt: SterbboEnken det
½ og ældste Søn \Ole Aadsen/ det andet
½, hvoraf han af Taxationssummen udbetaler til hans Søskende Tosten, Lars,
Anne, Torbjør og Kari 165 Spd 1 Ort 9 s.
10. Ditto, sluttet Ditto Dato,
efter Ungkarl Johannes Samsonsen Birkeland, hvorved Boets 1 Stolpebod paa
Arvetomten for 6 Spd er udlagt Brodersønnen Samson Nielsen Sætvedt.
11. Ditto, sluttet 11de Ditto
Dato efter Gaardemand Anders Sjursen
Hjelmo, hvorved Boets eiende 9 Mrk S: ¼
Bukskd: med B: og H: i Hjelmo for Taxationssum 180 Spd er udlagt til eneste Arving den Afdødes Halvsøster Mari Sjurs D:, og af
Taxationssummen {betaler} \udlagt/ til Skifteforvalteren for \Skifte/
Omkostningerne m: v: 39 Spd. 100 s: og til Creditorerne Ole og Halsteen
Endressønner Lillethun samt Herborg Ols
D:, for Obl: Krav 22 Spd 51 s.
12. Ditto, sluttet 16de Decbr:
1822, efter Sigri Ols D: Wasthun, hvorved Boets ejende Jordegods i Wasthun 3/8 Løb S:
½ Bukskd med B: og H: for Taxationssum 200 Spd. er {alt} udlagt \alt/ til Enkemanden Elling
Hanssen Wasthun, men af Taxationssummen udlagt til hans ældste datter Brita for
Obl: Krav 100 Spd.
13. Obligation, datt: 3de
Februari 1823 fra Knud Arnesen Botnen
til Tobias Haldorsen Eidnes paa 60 Spd.
mod Pant i 12 Mrk S: med B: og
H: i Botnen.
14. Skjøde af Ditto Dato, fra
Provst N: Hertzberg til Huusmand Lars Arnesen, paa en Røgstue staaende paa
Pladset Bøen under Ullensvangs Præstegaard.
15. Huusmands Contract af 25de
Januari 1823 fra Ole Arnesen Grønsdal til Hellie Michelsen paa et
Huusmandsplads under Gaarden Grønsdal, med Reversals Forpligtelse af s: Dato.
16. Afkald af 3de Februari 1823
fra Magnus Larsen Syse til hans Formynder Omund Johannessen Bue, for {…} Arv 53
Spd 3 O: 17 s: efter Magnuses Fader Lars Syse,
for Arv 1 Spd. 2 O: 23 s: efter hans Faster Cicilia Johannes Datter
Bue og for Arv 6 Spd. 3 Ort 1 s efter hans
Farmoder Kari Lars Dtr: Bue.
17. Ditto af Ditto Dato fra Svend
Asbjørnsen Sexe for hans Kone Marita Omunds D:s Arv og Hjemmegift ialt 48 Spd. 60 s: efter hendes Fader Aamund Larssen Ringøen.
Hermed blev Thinget udsat til i Morgen,
da ingen meldte sig med Noget inden Retten.
A v W S Koren. Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, John
Endresen
Frøines,
Iver Christensen Eidnes (: alle 4re med
iholdt Pen :)
1823: 338b
Neste Dag den 5te Februar 1823 continuerede Maanedsthinget paa Thingstedet
Helleland ved og i Overvær af de samme
Rettens Personer som igaar, undtagen John Frønes, i hvis Sted sad Elling
Pedersen Eidnes.
Hvor da blev publiceret continuitiv (: fra No: 1
Folio 337 :), under No:
2. Orden for Høiesteretssagers
Foretagelse i første Session 1823.
Da ingen mældte sig med videre ved
Thinget, for saavidt Lehnets Gods angaaer, blev det hermed sluttet, men hvad
Lyseklosters Gods angaaer, see Justits protocollen for samme.
A v W S Koren. Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Iver
Christensen
Eidnes,
Elling Pedersen Eidnes (: Alle 4 med
iholdt Pen :).
Martz
Maanedsthing for Hardanger
begyndt
den 3die Martz
Aar 1823
den 3die Martz blev Retten sat
til Maanedsthingets Afholdelse, {saavel} for Hardanger saavel Lehnets som Lyseklosters Gods paa Thingstedet Helleland af Stedets
Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd sc:
Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Iver Christensen
Eidnes og Elling Pedersen Eidnes.
Hvorda blev foretaget:
Stevnevidnes
Indsættelse:
Lars Johannesen Age mødte for Retten og
blev forklaret hans Pligter som Stevnevidne, hvorefter han blev beskikket som
Stevnevidne for hele Kingservigs Præstegjeld \og Skibrede/, Lehnets Gods og med oprakte Fingre og Saligheds \Eed/ bekræftede
at ville forrette dette hans Ombud oprigtigen efter Pligt.
Efter Paaraab mødte Ingen for Retten med
Sager, {hvor} men formedelst Documenters Udstædelse og Thinglysning, samt
endeel Sager, som i Morgen falder i Rette, blev Thinget hermed udsat til i
Morgen.
A v W S Koren Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Iver
Christensen
Eidnes,
Elling Pedersen Eidnes. (: alle 4 m: p:
P: :).
Næste Dag den 4de Marts 1823 continuerede Maanedsthinget paa Thingstedet
Helleland for Hardanger, og betjent ved og i Overvær af de samme Rettens
Personer som igaar.
Ny Sag.
Viglik Hanssen Sexe mødte for Retten og
mældte, at han ved mundtlig Varsel til dette Thing har indkaldet Brita
Olsdatter Sexe med (ved?) Egtefælle Asbjørn Johannessen Sexe til at anhøre
Vidner, see sig overbeviist og lide Dom fordi hun har gjort ulovlige
Beskyldninger mod Citantens Huustro Christie Haldorsdatter og hans \Sted/Datter
Guri Vigliksdatter, og ærerørigen bagtalt dem.
Paa Indstevntes Vegne mødte deres Søn Svend Asbjørnsen Sexe.
Efter nogen Samtale, bleve Parterne saaledes forenede: Svend Asbjørnsen declarerede paa hans Moders
Vegne, at hvis hun har talt noget paa nogen Maade til Ærefornærmelse eller Beskyldning for nogenslags ulovlig Handling
at skulle være begaaet, enten af forbemældte {\St/} Citantens Huustro eller
hans \Sted/Datter, da tilbagekalder indstevnte
Comparentens Moder ethvert Ord og
Udladelse, som usagt, dødt og magtesløst, og ikke at bør komme Citantens Huustro
eller Steddatter til Æresforkleinelse i nogen Maade, og til Beviis om, at hun
ikke har Grund til at paasige dem nogen Last, er hun villig til og herved forpligter sig at erstatte Citanten alle paa denne Sag havte
Penge udgivter, og endvidere erlægge til Kingservigs Præstegjelds Fattigcasse 1
Spd skrives en Speciedaler. Dette Forlig blev af Protocollen fore-
1823: 339
læst begge tilstedeværende Parter og af
dem vedstaaet rigtig tilført, og lovede de hinanden, for Eftertiden, ikke at
skulle forekaste hinanden, det her Passerede, hvorefter de haandraktes, som
Venner og vel forligte.
Sorenskriveren modtog Incammination 1 Spd 28 s., Tilsvarspenge 40 s:!
Derefter blev Extraheret følgende
Documenter
No: 1. Skifte sluttet 30de Novb: 1822 efter Samson Larssen Samland, hvorved Boets
ejende Jordegods 1 Bpd 3 Mrk Smør med
Bygsel og 14 8/11 Mrk S: og 1 Gjedskind
uden Buxel!! (Bygsel) samt 2 Mrk S: i
underliggende Plads Fagertvedt, i Gaarden og Arvetomten Samland er udlagt Enken Anne Lars D: det Halve af
Jorde Godset for Taxationssum 125 Spd.
og det andet ½ til Datteren Guro Samsons D: for Taxationssum 125
Spd. hvoraf hun erlægger til hendes
Moder ovenmeldte Anne Lars D: 41 Spd 3 O: 8 s:
2. Skifte sluttet 7de Decbr: 1822 efter Ingeborg Ols D: Østerhagen, hvorved
Boets Jordegods 1 Bpd {1 Bpd} 1 ½ Mrk
S: med B: og H: for 260 Spd.
er udlagt Enkemanden Lars Johannessen 12 ¼ Mrk S:, og af Taxations
summen 16 Spd. 38 s:, det øvrige udlagt
til Oblig: Creditor m: f:, og Sønnen Ole
Larssen de andre 12 ¼ Mrk S: for Taxationssum 130 Spd. hvoraf han fralægger sig til Pantecreditor m:
f: 122 Spd 100 s:
3. Testamente af 3de Marts 1823,
hvorved Brita Jacobs D: Nes har indsat hendes Steddatter Guro Jacobs D: Alsager
til eneste Arving efter hende, undtagen forbeholdt sig Gangklæderne.
4. {Forpagtningscontract}
\Wilkaarbrev/ fra Jacob Larssen Nes til hans Huustro Brita Jacobs D: paa
Levetid for hende efter hans Død, datt: 3 Marts 1823.
5. Forpagtnings Contract af 16de
Decb: 1822 {fra} \mellem/ David Anvesen Qvale og Omund Brynildsen Ødven,
hvorved David forpagter til Omund hans Brug i Qvale i 15 Aar, imod alle
Udredsler.
6. PanteObligation af 3de Marts
1823 fra Hellie Omundsen Bue til Jacob Haldorsen Maage paa 100 Spd. mod Pant i 4 ½ Mrk S: med B: og H:
i Jordal eller Bue.
7. Ditto, af 3de Marts 1823 fra
Tosten Hanssen Herøe til Anve Iversen Haldanger 75 Spd. og til Torjuls Michelsen Tjoflaat 75
Spd. er 150 Spd. mod Pant i Herøe
8. Afkald af 18de Decb: 1822 fra
Jørgen Torbjørnsen yttre Tveite, til Poul Torkildsen Leque for Myndtlingen Guro
Gunders D: Ourdal for hendes Arv efter Faderen
i Species 87 Spd 38 1/8 s, efter
Farfaderen 92 Spd. 85 3/8 s: og efter Moderen
39 Spd. 111 s.
9. Ditto \af 3de Marts 1823/ fra
Arne Larssen Sexe for Arv efter Faderen, stor
i Species 5 Spd. 1 O: 1 s
10. Ditto fra Ingeborg Aslachs D:
Hereid for Arv efter Faderen i Species
12 Spd 110 s: og efter Moderen Guro
Peders D: Qvamme 2 Spd 41 s: datt: 3
Marts 1823.
11. Ditto af 3 Marts 1823 fra
Brita Jacobs D: Huus for Arv efter hendes Fader
4 Spd. 56 s: og Hjemmegift 18
Spd. 2 O:, og efter hendes Moder 8 Spd.
46 s
12. Ditto af Ditto Dato fra Brita
Lars D: Haldanger for Arv efter Faderen Lars Haldanger i Species 15 Spd. 95 s
13. Ditto af 4de Ditto fra
Sølfest Asbjørnsen Haugstvedt for Arv til hans Kone Boel Lars D: Traae efter
afdøde Brita Sølfest D: Sollesnesset, ifølge Testamente, stor i Species 156 Spd. 114 ¾ s:
14. Ditto af Ditto Dato fra
Ragnilde Niels D: Skaar for hendes Arv efter Katla Ols D: Skaar stor i
Species 14 Spd. 58 s: og efter hendes
Broder Anve Arv i Species 1 Spd. 26 s.
Efter 3de Ganges Udraab meldte sig ingen
flere med noget for Retten, hvorfor Tinget hermed blev sluttet.
A v W S Koren Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Iver
Christensen
Eidnes, Elling Pedersen Eidnes (: alle 4re med iholdt Pen :)
1823: 339b
Sommerthing
for Johndals Skibrede den 9de og 10de Mai 1823.
Aar 1823
den 9de Mai blev Retten sat paa
Thingstedet Vigør, til Sommer- Sage- og Skattethings Afholdelse for Johnsdals
Skibrede, Retten betjent ved Sorenskriveren
i Overvær af de 4re eedsorne Laugrettesmænd sc:
Asbjørn Torjulsen Samland, Ole Olsen Qvale, Iver Steengrimsen Guntvedt,
Mikkel Sjursen Samland, hvilke tre sidste nu aflagde den befalede Laugrettes
Eed, \og 3 sidste hver {og} derfor betalede 24 Skilling/ saa var og tilstede Hr: Foged Vidsteen, samt
Lehnsmanden og en Deel thingsøgende
Almue.
Hvorda blev publiceret følgende
Documenter:
No: 1. Capituls-Taxt for Bergens
Stift i Aaret 1822, datteret 20 November 1822.
2. Lov indeholdende Regler, hvorefter den norske
Banks Sedler kunde erholdes ombyttede mod rede Sølv, datteret 15de November
1822.
3. Circulaire fra Directionen for
Norges Bank, Betræffende Udbetalingen af Udbytte til 1821 Aars Udgang for gjorde
Bankindskude, dat: 20 Sept: 1822
4. Placat angaaende Refution af
Skyds Udgifter, som af Statscassen ere Udbetalte i Anledning af Friskydsens
Afskaffelse, 24 August 1822.
5. Bekjendtgjørelse angaaende nye
etableret Postgang fra Gaarden Tofte i Christansands Amt, igjennem Lesøe og
Romsdalen til Molde og Christiansund, datt: 17 August 1822.
6. Indbydelse til Participantskab
i et Forsøg paa Opdagelsen!! (Optagelsen?) af Aardals Kobberværk, 11 Juni 1922.
7. Finants Departementets
Circulaire, der indskjerper Overholdelsen af 11 § i Loven af 13 August 1818,
angaaende Udstædelsen af de saakaldte Kjøbmandssedler, 29 Januar 1823.
8. Efterlysning paa endeel, hos
Procurator Henscheen paa Gaarden Hare (Hane) i Egers Præstegjeld bortstjaalne
Sager, 8 Octobr: 1822.
9. Ditto, om en Toldcasserer
Holst fra Helsingøer, 7 Februar 1823.
10. Do:, om Jens Jensen
Kjøsland 4de Januar 1823.
11. Do:, om Gjest Baarsen
Sogndalsfjæren 14 Desembr: 1822.
12. Do:, om Christian Olsen
Aaseg, 7de Desembr: 1822.
13. Ditto, om Elen Bergitte
Larsdatter Moe 12 Desember 1822.
14. Ditto, om en Person ved Navn
Knubbeknud eller Kubbeknud 9 Novemb:
1822.
15. Ditto, om Edvard Mathias
Madsen og Daniel Jentoft Balken 19
October 1822.
16. Ditto, om Ole Johannesen 17de October 1822.
17. Ditto, om Ole Olsen
Prøys 14 September!! 14 Septemb: 1822.
18. Ditto, om Hans Rasmussen 14de September 1822.
19. Amtets Skrivelse om at
residerende Capelan Stub er constitueret til, indtil videre at forestaae Postaabneriet
paa Fusse, 31de Martz 1823.
20. Foged Vidsteens Anmodning til
Sorenskriveren, om at efterlyse Stork (Størk) Hermundsen Færrevog, 5te April 1823.
21. Amtets Skrivelse, angaaende
nye Budstikker, 10 Martz 1823.
22. Efterlysning om Gjest
Baarsen 8de April 1823.
Da ingen meldte dem med noget videre,
saa blev Tinget udsadt til i Morgen.
A v W S Koren. Iver Stengrimsen Guntvedt, Ole {Johnsen} \Olsen/ Qvale,
Asbiørn
{Torbiørnsen}
\Torjelsen/ Samland, Mikkel Siursen Samland.
alle
med iholdt Pen.
1823: 340
Neste Dag den 10de Mai
blev Sommertinget for Johnsdals Skibrede fordtsat paa det sedvanlige
Tingsted Wiigør af stedets Sorenskriver og de i gaar benevnte Rettens Personer
Stevnevidners Eed
Constitueret Lehnsmand Niels Siursen Wiig
og Johannes Toresøn Prestgaard mødte for Retten og aflagde den befalede Eed som
stevnevidner for Johndals Skibrede.
Præliminair
Forhør
Fogd Widsteen mødte og anmeldte at til
ham var ind løbet en skriftlig Klage fra Tron Ingebrigtsen Samland, angaaende
at Gjesgiver!! Ole Larsen Herralsholmen!! skal have foretaget ulovlig
Brendeviins Udskjenken hvorved skienden(?)
er fororsagen, hvilken Klage han nu fremlagde, og sagde at have indkaldt de
dernevnte Personer.
Saavel Klageren Tron Ingebrigtsen Samland, som anklagede Gjedsgiver!!
Ole Herrandsholmen var tilstede i Retten og anhørde bemeldte Klage datteret 11 October forrige Aar med dens Paategninger oplæse hvilken her indtages {her} saalydende
##
Derpaa blev fremstillet som
1ste Deponent Jakob Ingebrigtsen
Svaasand sagde sig i 29de Aars
Alder og for 14 Dage siden at have nødt
Alterens Sakramente forklarede: at kort for Mekaelidag sidstleden Høst kom
Deponenten reisende et Ærende en Ørkendag!! (virkesdag) til Gesgiverstedet!!
Herrandsholmen hvor Deponenten opholdt
sig omtrent en Time og saa Deponenten Da
at den i Klagen benevnte Amund Johannesen Samland var i Slagsmaal med en her
Ustevnt Person og at Amund var især beskjenket men den anden og noget. Deponenten var ikke
ind i Stuen hvor de slost, men stod i Kjøkkenet og saa ind i Stuen en liden
Stund igjennem den Aabenstaaende Dør. Deponenten saa ikke at, enten Amund eller
nogen Anden blev skjenkket!! Brendeviin elle!! anden sterk Drik enten af
Paaklagede Gjesgiver!! Ole Herraldsholmen!! eller nogen af hans Folk. Hvorvit
bemeldte Gjesgiver!! lader Folk sidde hos sig og selge dem Brendeviin eller
anden sterk Drik til Fylderie eller ulovlig Kroehaald er noget Deponenten ei har seet, eller kan
bevidne, men vel, som løst Rygte at skal skee.
Deponenten, som havde hørt foranførte Klage oplæse Vidste intet videre til Forklaring.
2. Deponent Od Odsen
Sæverhagen sagde sig 30 Aar gammel og sidstleden Høst at have nødt Alterens
Sakramente forklarede at 8te Dage for sidstleden Mekaeli kom
Deponente{r}n{e} reisende og omtrent 1/8
Miil saa Deponenten een Mand der er
Skomager liggende ene i en Baad, der rak
løs paa Søen. Bemeldte Skomager var saa beskjenket at han neppe kunde svare
Deponenten, og ikke enten Roe eller styre Baaden. Deponenten biergede ham op
til her Anklagede Gjesgiver!! Ole Herraldsholmen!!. Deponenten, som formodede at den Bjergede hos
Gjesgiveren!! var bleven beskjenket
bebreide Gjesgiveren!! at han saaledes havde ladet ham blive saaledes
beskjenkket!! hvortil Gjesgiveren!! svarede
at han ikkun havde nødt Ganske lidet hos ham
men havde kjøpt en Butellie Brendeviin med sig; Dog saa Deponenten ingen
saadan i Baaden ei heller undersøgte han
nøie derom. Deponenten har i øvrigt ei seet eller kan
1823: 340b
bevidne at anklagede Gjesgiver!! har
skjenket Folk hos sig til Fylderie men
har vel hørt som Rygte fortelle at saadant undertiden skal skee. Vidste intet videre til Oplysning Afskediget.
3die og 4de Deponent Amund
Iversen Tvedten og godvillig Mødende
Lars Samsonsen Haugen forklarede
eenstemmigen at noget efter sidstleden Mekaeli Dag fulgte de Klageren Tron
Samland efter dennes Forlangende til her anklagede Gjesgiver!! Ole
Herransholmen og da hørde de at Tron
Samland bebreidede Gjesgiveren!! at denne lod Trons Svigersøn Am/m/und sidde
hos ham og Drikke sig beskjenket og
forbød Gesgiveren!! at lade ham faae Brendeviin
hvortil Gjesgiveren!! svarede at Tron skulde passe paa de Andre der lod ham faae saa meget Brendeviin at han
bar det i Ankere om Gaarden. Han \ (:
Gjesgiveren :) / nektet ikke at have
solgt ham Ammund Brendeviin
og at selge herefter til ham men
hvormeget ved han ikke. Deponenterne har ikke seet Gjesgiveren!! at skjenke{t}
Folk til Fylderie, eller ved saadant er skeet
kun har de ofte seet Amund komme beskjenket hiem men horfra!! (hvorfra) han har faaet det ved de ikke.
Afskediget
5te Deponent Tron Nielsen
Traa sagde sig i 27de Aars Alder og sidstleden Høst at have nydt Alterens
Sakramente, forklarede at kort efter
Nytaar avvigte Aar 1822 fulgte
Deponenten med den i Klagen benevnte Amund Johannesen Samland en Hverkens!!
(virkes) Dag hen til Herralsholmen!! og
saa da Deponenten at Ammund fik kjøbt hos her Paaklagede Gjesgiver!! een Pæl
Brendeviin, som han skjenkede eller trakterede af til Deponenten og adskillige
Andre hvor af nogle vare af Bygdens
Folk og een Deel vare reisende Folk som
med deres Fartøier lander paa Havnen men
det var egentlig kun dem af Bøgden han trakterede. Deponenten, gik derefter ud
af Stuen og saa ikke om han fik mere
kjøbt men formodet det paa Grund af at
da Deponenten efter at have været borte
af Stuen een Tid var han (: Ammund :) temmelig Beskjenket og havde i et halvt Pælle Maal noget
Brendeviin hvor af han da atter
skjenkede Deponenten, som derpaa fulgte ham Hjem. Han {da} (: Amund :)
{..} var da temmelig beskienket efter et Ophold paa
gjesgiverstedet.!! Om de Andre
Tilstædeværende skjenkede og gav ham noget af hvad han havde Drukket eller han kjøbte det alt selv, kan Deponenten
ei vide eftersom Deponenten ei var meget
ind i Stuen. {Af} Til Stedet havde
bemeldt Ommund en Tom Krukke med sig paa
hvilken var omtrent 4re á 5 Potter Brendeviin da han reiste tilbage, men om han
havde kjøbt Brendevinet af Gjesgiveren!! eller nogen Anden af de Andre der tilstedeværende kan Deponenten ei vide. At Ommund ofte er kommet beskjenket hiem har Vidnet seet men om han har faaet det hos Gjesgiveren!!
eller ande!! (andet) Steds derom er
Deponenten Uvidende, ei heller har Deponenten seet eller kan bevidne at: paaklagede Gjesgiver!! har udskjenket
Brendeviin til Fylderie videre end som hvis foran forklarede dertil kan
henregnes. Afskediget.
Efter nogen Samtale blev{e} Klageren Tron Samland og anklagede
Gjesgiver!! Ole Herraldsholmen!! saaledes forenede: Gjesgiveren!! forpligtede sig til aldrig for
Eftertiden at selge til den i Klagen ommeldte Amund Johannesen Samland
Brendeviin, enten
1823: 341
lidet eller meget {Brende} eller tillade ham at sidde i hans Gjesgiverens!! Huus og blive trakteret af Andre med sterk
Drik. Imod dette Løfte frafaldt Tron
Samland den for inførte Klage og
Gjesgiveren!! forpligtede sig at betale denne Sags Omkostninger og at under skrive Protokollen til Beviis om
den her ind gangne Forpligtelse.
Hrr: Foged Widsteen Declarerede at han bifaldt bemeldte Forlig.
Derefter blev af Gjesgiveren!! betalt Indcammination 1 Spd 28 s og for 5 Vidner at afhøre 56 s
og dette Forlig af Gjesgiveren!! underskreven Tron Samland betalede Tilsvarspenge 40 s.
Ole Larssøn Holmen (sign.)
Derefter blev publiceret følgende
Documenter:
No: 1. Skjøde datteret 9de Mai 1823 fra Ingeborg Tostensdtr: Dægebrekke til
hendes Søn Ole Aadsen paa 15 Mrk Smør i Dægebrekke.
2. Ditto fra Lars Larssen Svaasand, til hans
Steddatter Myntlingen Guro Helliesdatter,
paa 18 Marker Smør ¼ Hud i Svaasand datteret 9de Mai 1823.
3. Festeseddel af 9de Mai 1823,
fra Asbjørn Torjulsen, Lars Larssen, Lars Christophersen Samland og Nils
Vigliksen Augestad, til Iver Johannesen Underhaugen, paa et Plads Sagestvedt kaldet under Garden!! Samland, paa hans og Kones
Levetid, med Revers af Ditto Dato.
4. Do: af Ditto Dato, fra Ole
Aadsen Dægebrekke, til Sjur Aadsen paa nogle Stykker Mark paa Gaarden
Degebrekke, paa hans og Kones Levetid,
med Revers af Ditto Dato.
5. Do: af Ditto Dato, fra Elling Christophersen
Svaasand og Hellie Aadsen Sæverhagen, som Formynder for Guro Helliesdatter til Lars Olsen Herøen paa Pladset Herøen
kaldet, under Svaasand med Revers af
Ditto Dato.
6. Vilkaarbrev fra Ole Aadsen
Dægebrekke til hans Moder Ingebor Tostensdatter paa Levetid datteret 9de Mai 1823.
7. Brugs- og Vilkaarsbrev, fra
Myntlingen Guro Helliesdatter Svaasand, til hendes Stedfader Lars Larssen
Svaasand, og Huustro Eli paa Levetid
datteret 9de Mai 1823.
8. Obligation fra Hellie Olsen
Molven til Sjur Larssen Handegaard paa 140 Spdlr, mod Pant i Molven datteret 9de Mai 1823.
9. Afkald, fra Iver Iversen
Stranden paa egne og øvrige myndige Arvingers \Vegne/ for deres Arv efter Anne
Ivers dtr:, som hun tilfaldt efter Brita Sølfestdatter Sollesnæs, 8 Spd 94 ½
s. datteret 9de Mai 1823.
10.
Ditto fra Lars Olsen Berge som
gift med Marita Johnsdatter Berge for
hendes Faderarv 315 Spdlr 76 s., af Ditto Dato.
11. Ditto fra Lars Larssen
Samland som Curator for Samson Larssen Haugen, og Tilsynsværge for Britha
Larsdtr: Haugen, for deres Arv efter Faderen Lars Larssen Haugen af Ditto Dato.
12. Ditto fra Lars Larssen
Samland for Guro Samsonsdtr: Samland for hendes Arv efter Broderen, Samson
Samsonsen Samland, af Ditto Dato.
13. Ditto fra Samson Nilsen
Sætvedt for Arv efter Faderen Nils Samsonsen Sætvedt og Farbroderen Johannes Samsonsen
Birkeland af Ditto Dato.
1823: 341b
14. Afkald fra {Aad Aad} \Aad
{Ole}/ Aadsen Degebrekke for hans Arv efter Faderen Aad Olsen Degebrekke datteret 9de Mai 1823.
15. Ditto fra Aad\sen/\2/
Ol{s}e{n}\1/ Degebrekke (dvs. Ole Aadsen) og Viglik Tostensen Fladebøe, for
Guro Nilsdatter, for hendes Arv efter Broderen John Nilsen Baggegaard af Ditto Dato.
16. Ditto fra Ole Helliesen
Østensøe og Isak Helliesen Noreim for deres Arv efter Britha Helliesdtr:, som
hun tilfaldt efter sin Søster Christi Helliesdtr: Noreim stor 22 Spd 50 s. af 10de Mai 1823, {henhøre}
til Østensøe /: see Folio
17. Lodseddel fra Lars Johannesen
Fladebøe der indesidder med sine
umyndige Børns Løsøre efter Britha Iversdtr: Fladebøe datteret 5te Mai 1823.
18. Ditto fra Lars Larssen
Samland, der indesidder med {hans Datter} Guro Samsonsdatters Løsøre efter
Samson Larssen Samland af Ditto Dato.
19. Ditto fra Endre Torbjørnsen
Molven der indesidder med Anna
Ascheldsdatters Løsøre og Bankindskud efter Askild Larssen Molven af Ditto Dato.
Efter 3 Ganges Udraab melde sig ingen
flere for Retten, hvorfor dette Thing herved blev sluttet.
A v W S Koren Iver Stengrimsen Gundtvedt, Ole Olsen Qvale, Asbjørn
Torjelsen
Samland, Michel Sjursen Samland (: alle 4 med iholdt Pen :)
Østensøe
Skibrede.
Aar 1823
den 12de Mai blev Retten sat paa
Thingstedet Vigør ved Stedets Sorenskriver
til Sommer- Sage- og Skattethings Afholdelse for Østensøe Skibrede; som Laugrettesmænd, Lars Jansen Reistvedt,
Brigt Olsen Moe, Arne Gundersen Østensøe og Niels Knudsen nedre Axnes, hvilke 2
sidste aflagde den befalede Laugretteseed
og derfor betalede hver 24 s. Saa
var og Hr: Foged Vidsten, Lensmanden og
endeel Thingsøgende Almue tilstede.
Hvorda.
blev publiceret de paa Folio 339, bekjendtgjorde Love og Anordninger, m:
v: fra No: 1 til 22 incl:
Extraret
Sag
Aar 1823
den 12te Mai blev \en/ Extraret
sat paa Tingstedet Wigøer i Hardanger af Stedets Sorenskriver og de 2de
Eedsorne Laugrettesmend Niels Knudsen Axnes, og Arne Gundersen Ostensøe
(Østensøe) for efter Amtets Ordre at
optage et Justits Tingsvidne til Oplysning i Tyvs Sagen mod Brødrene Ole
Iversen Frøines og Matias Iversen Aarhuus.
Hvor da: mødte {paa Lehn} Actor
Hrr: Procurator Baade \og/ paa Defensor Lehnsmand Niels Nielsen Sioes
Vegne i hans Sygdoms forfald mødte Lehnsmand Johannes Pedersen Aga, saa mødte og de tiltalte Ole Iversen Frøines
og Matias Iversen Aarhuus fri for Baand og tvang
Hrr: Procurator Baade fremlagde den af ham til dette Tingsvidnes
Ervervelse \udstyrede Stevning/ datteret
22de Februari sidstleden, som med dens Paategninger blev oplæst og indtages
her saalydende ## Videre
fremlagde \han/ og en Stevning af 6te denne Maaned til Forkyndelse for begge
Angieldende i Lovlig forkyndt Stand der
ligeledes blev Læst og {…...} \Acteres/
1823: 342
saalydende ##
hvornest Actor maatte anmerke at en ligelydende Stevning med den
fremlagde af 22 Februari dette Aar, var udsted og med Posten afsent til Forkyndelse saavel for de
angjeldende paa Lehnsmands Gaarden Sæxe i Hardanger som de øvrige i Stevningen nevnte
Personer hvorefter Tingsvidnet skulde
vær\et/ optaget den 28de April dette Aar paa Sorenskriverens Gaard Helleland,
men formedelst Arestanternes Forfløttelse uden Actors Vidende, fra
Lehnsmandsgaarden Sexe i Hardanger til Halsnøe Kloster Aresthuus i
Syndhordlen omtrent 10 Mile fra Sexe, og
som indtraf paa den Tid Actor var paa Reisen til Sorenskriver gaarden
Helleland, kunde Tingsvidnet den gang ikke blive optaget, saa meget mindre som
fornevnte Stevning var til bagesendt men
ikke Actor tilhendekommet og
Arestanterne ikke formedelst
Forfløttelse var tilstede da Actor
indfandt sig paa Sorenskrivergaarden Helleland.
Actor fremlagde til Afbenyttelse under Tingsvidnet a) Et
Forhør optaget under Hardanger Jurisdiction den 6te og 7de December forrige Aar. b) Et
den 28de Juli 1819 i Sundhorlen optaget Forhør med vedheftigt Bilag, hvilke{t} Actor, Comparenten udbad sig tilbageleveret til Brug under
Hovedsagen, ligesom han begierede de indstevnte paaraabt for at komme i
Erfaring om de møde eller ei.
Samtlige Indstevnte bleve paaraabte og mødte tilstede undtagen tiltalte Ole Iversen Frøineses
Hustrue Kari Olsdtr: som nu ved Døden er
afgaaen og Knud Einess Hustru Christie
Jonsdtr: der endnu ikke er Frisk efter
hendes Barselseng for 13 á 14 Dage siden.
Anklagede Ole Iversen Frøines fremstod og blev nøie examineret og
tilspurgt, samt formanet sandferdigen at opgive hvorledes hvar!! (var) tilgaaet
med det begaaede Tyverie paa Torsnes som
og ihenseende de andre Tyverier og hvem
der med samme havde været ham behielpelig,
og forestelledes ham, at under Sagen vilde blive oplyst om han nu viste
modvillighed for Retten og forherdede sit Hjerte ved at afvige fra Sandhed, men
efter mange Spørgsmaale vedblev han den Paastand nu ikke at kun/n/e erindre
hvorledes ved Tyverierne tilgik og
heller ikke hvad han forhen for Retten havde forklaret men at hvad der af ham forhen er
forklaret er det sande og rigtige, og da saaledes intet af ham var at udbringe blev ham forelæst hans under Forhøret af 6te
December forrige Aar afgivne Forklaring
som han erklærede at han ei andet tror end at bemeldte hans Forklaring
under Forhøret er rigtigt. Ligeledes blev han nu forelæst de af ham givne Svar
inden Retten i Syndhordlen den 17de Februari sidstleden under Hovedsagens
Behandling hvorom Actor fremlagde
Protukol Udskrift. Efter nøieste Examination paastod angjeldende at hans \der/
afgivne Svar og Forklaringer vare sandferdige og Rigtige og da ingen anden og nøiere Forklaring af ham
var at erholde traade han tilside, og
blev derpaa fremkaldt den anden Paagjeldende
Matias Iversen {Frøines} Aarhuus
der efter alvorlig Formaning om at bekjende Sandhed negtede aldeles at have nogen Deel i de af
hans Broder forøvede Tyverier eller
derom at være vidende foren{dt}!! (før end) Indkaldelsen til Retten ei heller at være vidende om noget Tyverie
paa noget Telthuus eller seet Feltkjele
naar han var paa Reisen med hans Broder, ei heller skjønner han hvorledes
Feltkjele seer ud. I øvrigt var hans
Forklaring overeensstemmende med hans i Forhøret af 6te December og under Sagen
den 17de og 18de afgivne Forklaringer, som derefter blev ham forelæst og af ham
vedstaaet rigtigt og \da/ ingen videre
oplysning var at erholde {blev} \traade/
han tilside,
Derefter blev fremkaldt den i Forhøret af 6te December som andet
Deponent anførde
John Johannesen Aarhus som efter at være paamindet om Edens Vigtighed og
Straf for Men Eed, {og} derefter med opragte Fingre og
1823: 342b
Saligheds Eed bekreftede: at de i Forhøret af ham opgivne 2 Holker Smør
og 5 Gamleoste fra kom ham mod hans Villie og Vidende, i øvrigt ved deponenten
ikke \at/ afgive noget til Oplysning om andre eller flere Tyverier af de
Anklagede. De {hos} Comparenten frastaalne Varer har han erholdt tilbage in
natura og har altsaa ingen Ting at fordre
af de Anklagede. Efter nermere overveielse
af de givne Spørgsma\a/le Declarerede Deponenten under hans aflagde Eed nu at
erindre fulkomen nøie at den Aften
anklagede Ole Frøines bragte tilbage til Deponenten det stiaalne Smør og Ost,
tilstod Ole, at hans Broder Matias var med ham i det forøvede Tyverie men da ingen flere var tilstæde hvor de stod
eller sad sammen og talede \om Tyveriet/
var der ingen flere, som hørde bemeldte Oles Tilstaaelse Anklagede Ole Frøines Declarerede
hertil at hvis han sagde ommeldte Tid at
hans Broder havde været med delagtig i at stiæle Smørret og Ostene havde han Løiet paa sin Broder. Ved at afgive
dette Svar var angjeldende Ole meget Vaklende
og deels lenge Declarerede ikke at kunne erindre om han havde sagt at
Broderen var deelagtig i Tyveriet og
dels søgte lenge at undgaae at afgive noget bestemt Svar paa, om han havde
Løyet paa sin Broder hvis han havde sagt, han som meddeelagtig. Efter lang Konfroetation var ingen nøyere
Overensstemmelse eller Tilstaaelse af de Angjeldende at erholde: og begjærede Angjeldende \Mathias/ Deponenten
John tilspurgt, om denne har seet eller hørt Angjeldende Mathias at skal have
begaaet noget Tyverie eller anden Forbrydelse
Svar: nei Deponenten har ikke endten seet eller hørt at
han (: angjeldende Mathias :) skal have begaaet nogenslags Forbrydelse
forend hans Broder Ole fortalte ovenanførte.
Det her forklarede blev oplæst og vedstaaet rigtigt Afskediget
Fremkaldet
Mads Larsen Eidnes og Johannes Johannesen Aarhuus bleve Paamindede om Eedens Vigtighed og Straf
for Meeneed vedstod deres i Forhøret,
som 11te og 12te Deponent afgivne Forklaring
der nu blev dem forelæst
fuldkommen rigt!! (rigtigt) og
derhos bevidnede at de ommeldte dem tilhørende Varer frakom dem mod deres
Villie og Vidende. Hvorhos de Declarerede
at \de/ intet mer til Oplysning i henseende de omspurgte Tyverier og paa Angeldende Matiass Spørgsmaal at de ikke ved eller har hørt at han forhen
skal have begaaet noget Tyverie eller andre Forbrydelser. De Angjeldende vedblev deres Benektelse og da intet videre var at uudbringe!! Afskedigedes Deponenterne, som vedstod deres
Prov rigtigt tilført Afskediget
Derpaa fremstod som
1ste Vidne Torkil Mikkelsen
Oppedal blev paamindet om Eedens
Vigtighed og Straf for Mened \aflagde
Lovens Eed/ forlæst!! (forelæst) hans i
Forhøret, som 5te Deponent afgivne Forklaring, som han i alle Dele vedstod
rigtigt og paa forskillige Spørgsmaale
intet videre vidste til Oplysning og in
specie Declarerede paa Angjeldende Matias tilspørgende at Vidnet ikke ved at Matias har begaaet
nogen slags Forbrydelse, men har hørt, som Løst Rygte at han var mistenkt for
Tyverier uden at Vidnet kan opgive nogen
Sagesmand vidste intet videre til
Oplysning. Afskediget.
2det Vidne Tormod Eriksen
Oppedal aflagde Lovens Eed med Løfte at
ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, blev forelæst hans, som
6te Deponent i Forhøret afgivne Forklaring tilligemed forestaaende Vidnes,
samme Steds hvilket alt han vedstod
rigtigt og vidste intet videre til
Oplysning end at han pa Actors tilspørgende Declarerede at han
den gang han var paa Frøines som omforklaret i Forhøret saa han 8 á 10 Geværer
1823: 343
i anklagede Oles Stolpebod, hvoraf nogle
lignede Soldater Geværer men om de vare
det kan Vidnet ei oplyse, andet saa Vidnet ikke der <som> kunde
være Telthuussager uden de tagne Kjele
e: c: som {i} Vidnet har forklaret Afskediget
3die og 4de Vidne Magnus Larsen
Oppedahl og Ole Monsen Oppedal bleve
paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meened og ved Oprakte Fingre og Saligheds Eed Lovede
at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie blev forelæst deres i Forhøret, som 7de og
8de Deponent, tilligemed forestaaende 2de Vidners der afgivne Forklarede, som
de alt vedstod rigtigt og lagde \de/
til at den gang de var paa Frøines, som
forklaret og Ole den Anklagede
tilstod at hans Broder Matias var meddelagtig i Tyveriet paa Torsnes,
bad Ole Vidnerne tillige at foreholde Matias dette og da han kjendte ham at holde noget hart paa ham derom for at
bringe ham, at tilstaa det. Dette gjorde
Vidnerne og da de {for} samme Dag
foreholdt Matias, at han var delagtig i bemeldte Tyveri, og at hans egen Broder
Ole havde tilstaaet det, svarede Matias intet synderlig der paa men vilde ei heller tilstaae det, hans Ord og
Svar kan Vidnerne ikke erindre ordviis.
Videre forklarede Vidnerne paa Tilspørgende at omhandlede Tid saa de i Ole Frøineses
Huser nogle Geværer, men hvor mange eller af hvad Slags kan de ingenlunde opgive. Vidste intet videre til Oplysning. Afskedigede
5te Vidne Ingebor Johannesdtr:
Aarhuus blev paamindet om Eedens
Vigtighed og Straf for Mened. Aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Vedstod Rigtigheden af hendes som 9de
Deponent i Forhøret afgivne Forklaring,
blev forelagt adskillige Spørgsmaale
men Declarerede intet mere at vide til Oplysning om de her omhandlede
Tyverier og blev der paa Afskediget
6te Vidne Kirkesanger Peder
Iversen Aarhuus afhørt, som 10de
Deponent under det fremlagde Forhør. Han blev formanet ved sandheds udsigende det han Lovede og aflagde Co\r/porlig Eed. Blev forelæst
hans {som} i Forhøret afgivne Forklaring
{og} som han vedstod i alle Dele rigtigt
og derhos Declarerede under hans aflagde Eed at han aldeles ikke er vidende hvorvit hans
her anklagede Broder er Skyldig i de Tyverier
hvorfore de nu ere tiltalte
videre end hvad Ole selv har tilstaaet.
I Henseende det omforklarede Skruested eller Smeddested, sagde Vidnet
paa nermere tilspørgende at det forekom
ham at det var omtrent for 3 Aar siden han saa det, men har siden ei seet
det og ved ei om Matias var Eier
deraf og om han endnu har samme eller
ikke. Angjeldende Matias blev nu
tilspurgt; hvor han havde faaet bemeldte Skrue eller Smeddested og om han end nu havde det; svar:
han har aldrig Eiet noget Smede eller Skruested, men hvis han har haft
noget saadant i sin Kiste eller Verge
formoder han det maae have været et Skruested, som hans Broder her tiltalte Ole Lod gjøre fra nyt af hos en Smed i
Ulviig saavit erindres \hed han/ Endre
Nilsen Bagnsnøstet, for omtrent 4re Aar siden, og, som han i Forening med Ole
var behielpelig at forferdige hos bemeldte Smed
og som de førde med dem da de reiste hiem og mueligens kan være bleven oplagt hos
ham Matias nogen Tid, førend Ole tog det til sig; og forekommer det Matias at han
havde det nogen Tid hos sig men hvor
lenge kan han ei erindre, men kan erindre at Skruestedet blev gjort med Bolt
elle!! (eller) Sveiv, som det kaldes.
Vidnet Peder Iversen Declarerede paa Tilspørgende i anledning
forestaaende angeldende Matiass Forklaring
at det ikke kan erindre hvad enten omhandlede Skruested var forsynet med
Sveiv eller ikke
1823: 343b
men at det omforklarede han saae hvad enten det var Skrue eller Smede
Sted syntes for Vidnet at være nyt. Da ingen videre Oplysning var at
erholde blev Vidnet som vedstod det tilførte Prov rigtigt Afskediget.
7de Vidne Matias Matiasen
Frøines efter foregaaende Formaning
Aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller
fordreie vedstod hans i Forhøret, som
13de Deponent afgivne og nu forelæste Forklaring i alle dele rigtig og forklarede paa nermere Tilspørgende at han
ved og har seet at <her> angeldende Ole {hos} \har havt/ adskillige
laante Geværer for at forsøge deres Godhed
og ofte havde mange samlede hos sig paa een gang, men hvor vit nogle af
dem kan have været stiaalne derom er
Vidnet uvidende, ligesom han heller ikke ved eller kan give nogen anden
Oplysning eller Veiledning om de her omhandlede Tyverier end af ham i Forhøret
forklarede Afskediget
8de Vidne Ole Olsen
Ulensvang aflagde efter Paamindelse
Lovens [Eed] med Løfte at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Vedstod hans under
Forhøret som 14de Deponent afgivne Forklaring at være rigtigt. Vidste intet videre til Oplysning Afskediget.
9de Vidne Tosten Nielsen Oppedal,
sagde sig 27 Aar gammel, og sidstleden Høst at have nødt Alterens
Sakramente blev paamindet om Edens Vigtighed
og Straf for Mened aflagde Lovens Eed
med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Forklarede
paa adskillige Spørgsmaale at han efter
Forlangende af frastiaalne John Aarhuus
fulgte ham ind til det ene af Nøstene paa Frøines og sad de begge Vagt der den Nat her
anklagede Ole Frøines blev Greben med Kosterne, som de sad om Natten hørde de at i neste
Nøst blev udtaget en Baad hvori blev
Roet fra Land det var omtrent Klokken
4re om Natten. Da de var rod noget bort
gik de stilt i Baad og roede men
kunde formedelst Mørkhed ei see hvor den var
og traf den ikke men fik nogen
Tid efter da det var bleven Lyst at vide At Ole var bleven paagreben med en
del af Tyvekosterne saaledes som af for
afhørde Vidner er Forklaret. Vidste intet
videre i nogen Maade til Oplysning.
Afskediget
10de Vidne, Ommund Johannesen Aarhus
40 Aar gammel og sidstleden Høst
at have nydt Alterens Sakramente blev
paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Mened Aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville Vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Forklarede at han var tilstæde
sam/m/e Tid, som hans Søster Ingebor Johannesdtr: Aarhuus (: 5te Vidne :) har som 9de Deponent i Forhøret
forklaret og saae paa at her tiltalte
Ole Iversen Frøines leverede til Lars Hansen Torsnes 3 Siorter 2 Skaut
og et Kabs(?) men Ordene {Vidnet}
\Ole/ sagde kan Vidnet ei erindre. Videre forklarede Vidnet under hans aflagde
Eed at de 2de Holker Smør 5 Gamleoster
½ Tønde Salt og 1 Anker Korn
Brændeviin som laae i Vidnes Nøst blev derfra borttaget mod Vidnets Villie og
Vidende og er det samme hvorfore de
sagsøgte her {er}!! tiltalte Vidnet
vidste ingen anden Oplysning at afgive om de Tiltalt!! har begaaet Tyverier paa
Torsnes i Telthuset paa Ous eller anden Steds. Afskediget
11te Vidne Knud Knudsen Eidnes,
sagde sig 36 Aar gammel, og indeværende Aar at have nødt Alterens Sakramente,
aflagde Lovens Eed efter foregaaende Paamindelse og forklarede at han aldeles ikke er vidende
om eller kjender noget til de under denne Sag Omhandlede Tyverier og hvorvit de tiltalte have begaaet
samme ei heller har Vidnet seet eller
erfaret noget videre end at for omtrent
et Aar siden blev af her tiltalte Ole Frøines en Aften leveret til Vidnets
Hustru Christie Johnsdtr: nogle Lindklæder
5 Stykker i Tallet og forekommer
det Vidnet at samme var en Mandskjorte 2
Fruentimmer skjorter og et Kaps(?) og et Forklæde hvoraf Mandskjorten var gam/m/el
1823: 344
og ligesaa den ene Fruentimmerskjorte.
Vidnet laae i Sengen da han leverede det
og sagde at det var til afdrag for Arbeidsløn han skyldte Vidnet. Vidnet
sagde da at han kunde behøve saadant til hans Kone og Børn hvortil han svarede at han havde saadant til
dem. En Tid derefter nu i sidstleden
Høst kom angjeldende Ole med en
Fieldkjedel (: saadan Kjedel som pleier
at Koges Mad i paa Sætrene og ofte
bruges fortinnede :) og ligeledes
leverede den til Vidnet til Afdrag paa Arbeidsløn, som Ole skyldtte!!
Vidnet for di!! (fordi) denne havde
Byget en Hestestal en Smie og muret en Skorsteen for ham med mere. Da {Vidnet} \anklagede Ole/ kom med Kjedlen var
det silde Aften og Vidnet betraktede den
ikke men siden efter saa Vidnet at
Jær\e/nringen ovenom Kjedelen var rostet
og da Vidnet derom {….} \talte/ med angjeldende Ole sagde denne at Vidnet kunde tage Jernringen
af og sette en Kant paa Kjedelen hvor
ved Kjedelen blev større Denne Samtale
skede i Vidnets Stue men om Vidnets
Hustrue var nerværende eller siden der
om talte med hende kan Vidnet ei
erindre; men da kort efter, hørtes løst Rygte om at der frygtedes \for at/ Ole
Frønes havde begaaet Tyverier, saa ville Vidnet ikke forandre Kjedelen. Vidnet Vidste intet videre til
Oplysning. Afskediget efter at have vedstaaet sit Prov rigtigt
tilført.
12te Widne Lars Siursen forpagter paa Ullensvangs Præstegaard sagde sig 57te Aar og sidstleden Høst at have nødt Alterens
Sakramente, Alagde!! (Aflagde) Lovens Eed efter Paamindelse og lovede at Vidne sandhed og intet fordølge
eller fordreie forklarede at her anklagede Matias Iversen {Frøi}
Aarhuus, har tient hos Vidnet saavit
denne erindre i 5 Aar, og forlod Vidnet for 6 Aar \eller lengere/ siden i den Tid, han tienede hos Vidnet merkede Vidnet aldeles ingen Utroskab eller
andre udyder af ham ei heller har Vidnet
senere hørt eller erfaret at han skulde have begaaet Tyveri førend han nu kom under tiltale i denne
Sag og er Vidnet aldeles Uvidende om,
hvor vit han eller Broder Ole har begaaet de her omspurgte Tyverier videre end
hvad Vidnet har hørt at de Afhørte Vidner har forklaret. Vidste intet videre til Oplysning Afskediget.
Da Dagen hermed {er} til silde Aften {var} \er/ forløben saa blev {de} med denne Sag udsat til i
Morgen.
A v W S
Koren
Niels Knudsen Axnes, Arne Gunnersen
Østensøe med iholdt Pen.
Neste Dag den 13de Mai 1823 blev det fra i Gaar udsatte Extrarets
Tingsvidne Sag mod Ole Iversen Frøines og Broder Matias fortsat ved samme
Rettens Personer som i Gaar:
Hvor da mødte tilstæde Actor og Defensor, saa fremstod og angjeldende Ole Frøines og
Matias Aarhuus fri for Baand og Tvang.
Actor fremstillede frastiaalne Inga Stensdtr: Torsnes fra
Sundhorlen med Andmodning om at hendes
Forklaring maatte blive modtaget saavel
henseende det hende frastiaalne paa Torsnes, som hvad \hun/ ellers maatte være
vidende til Oplysning i Sagen. I samme
Andledning blev ogsaa fremstillet Lars Hansen Torsnes. Af fornevnte Personer fremstod
Inga Steensdtr: Torsnes er 63 Aar
gammel \gik/ sidst til Guds Bord for 14
Dage siden, hun blev formanet til Sandheds Udsigende det hun lovede og forklarede at under det for omvidnede
Tyveri paa Torsnes blev hende frastiaalet 3
(: tre :) Skaut 2de Linlerrets Forklæder, 4re Kaps(?)
2de Linlærrets Fruentimmer Skjorter
og 1 Haanklæde. Af disse Ting
fandtes
1823: 344b
blant de i Retten indleverede Koster
følgende, som hun vedkjendte sig at være hende tilhørende nemlig 2 Skaut som Laugrettet nu taxerede for 60 s 1 Lindlerrets Forklæde vurderet 72 s 1 Skiorte
aldeles udslit vurderet 4 s og et Haanklæde vurderet 16 s. Hun fornam altsaa, som tabt 1 Skaut
som hun ansaa i ringeste Verd 16 s
et Forklæde værd 36 s 4re Kaps(?) vurderet 60 s en Fruentimmer Skjorter!! 72 s.
Imod den satte Taxt havde ingen af de angjeldende ei heller deres Defensor ei heller Actor noget at erindre. Angjeldende Ole Frøines erklærede at de i
Retten nu foreviste og Taxerede Varer ere stiaalne paa Torsnes, og af dem som
fantes i hans Verge. Tiltalte Matias
negtede at kjende de fornevnte Varer.
Den bestiaalne Inga Stensdatter blev nu forelæst Edens Forklaring af
Lovbogen og betydet Straf{den} for Meened
hvor efter hun med Copporlig!! (Corporlig) Eed bekræftede, at samtlige
hende frastiaalne forommeldte Varer ere hende frakomne mod hendes Villie og
Vidende \og/ at hun nøie igjenkjender de
her i Retten foreviste og taxerede Varer, samt at den Taxt hun har sat paa de
savnede Varer er efter bedste
Overbeviisning og bedste Skjøn bestemt.
De i Retten fremviste og vedkjendte Varer blev den bestiaalne
tilbageleverede. Paa Tilspørgende
erklærede den bestaalne ikke at vide det aller ringeste til Oplysning i Sagen,
blev derfor Afskediget
Dernest Fremstod bestiaalne
Lars Hansen Torsnes \der/ forhen
baade under Hovedsagen og Forhøret har afgivet Forklaring, blev foreviist de
{i} Retten overleverede Varer hvor af
han igjenkjendte sig en Halskrave, som ham tilhørende og frakom ham mod hans Villie og
Vidende, Hals Kraven blev af Laugrettet
Taxeret for 12 s han savner altsaa en
\nye/ Klaverdugs Mandskjorte, som han andsaa Verd 1 Spd. 2de Strylerrets Mandskjorter den ene nye og den anden udslit, ansaaes af
Verdi 1 Spd 24 s 2de Netteldugs
Halstørklæder tilsammen værd 48 s. Angjeldende Ole Frøines erklærede at den
foreviste Hals Krave er af de paa Torsnes stiaalne Varer og hos ham forefunden.
Imod den satte Taxt havde verken de
angjeldende deres Defensor eller Actor
noget at erindre. Den bestiaalne
bekreftede med Lovens Eed at de ham frakomne forannevnte Varer, ere ham
frastiaalne mod hans Villie og Vidende
at han vedkjender sig som sin den foreviste Halskrave der nu blev ham af Retten Overleveret, samt
at den satte Taxt er skeed efter den bedste overbevisning og saa billig at han efter sin Samvittighed
ikke \har/ forurettet de Tiltalte Paa
given Andledning forklarede Deponenten at den Tid han var paa Frøines for at
efter søge de paa Torsnes stiaalne Kaaster
hvorom han forhen den 6te Denne Maaned under Sundhordlens Jurisdiction
har afgivet Forklaring bemerkede
Deponenten at paa Anklagede Oles Stolpebod fantes 10 á 12 Geværer hvor af 3 Stykker syntes Forand{erlige}\rede/
og gjort ukjendelige hvilket forekom
Vidnet der er Soldat at have været Soldater Geværer og hvoraf det ene især var overskaaret baade
\Jern/Pibe og Stok og hvortil et stykke
af Kolven fandtes et andet Sted liggende paa samme Bod men om nogen af dem vare Geverer af Ous
Telthus ved Vidnet ikke og kunde ikke kjende da de vare saa forhuggede og beskadigede de
han faldt i tvivl om at han ikke kunde
see om de havde haft No: eller Merke.
Vidste intet videre til Oplysning.
Afskediget.
1823: 345
Actor declarerede at han nu for Tiden ingen flere Vidner i denne Sag
under Hardanger Jurisdiction har at kan fremstille til Afhørelse og da Pinsefesten nu stunder til og
Hardangertingene strax efter fortsettes og vedvare indtil 30te Denne
Maaned Actor selv nødes at møde Mandagen
den 26de D: M: ved Fanøe 12 Mile fra de
flere Vidner han nødes at indstevne til Afhørelse her under Jurisdictionen, saa
er hans Begjering at denne Tingsvidne Sag maa bevilges udsat til Foretagelse
paa Helleland {den} Løverdagen den 31te Denne Maaned for da at kunde faae indkaldt Knud Eidness \nu/
i Barselseng svage Hustrue og Endre
Nielsen Bagnsnøstet, som skal have forferdiget et Skruested i Forening med de
Anklagede hvilken Udsettelse Retten
bevilgede.
Hermed blev for denne Gang sluttet
og begge de Anklagede som Arestantere til Vagten overleverede.
A v W S Koren Niels Knudsen Axnes, Arne Gundersen
Osten-søe!! (Østensøe) med
iholdt Pen.
Justits
Extrarets Sag
Aar 1823
den 13de Mai blev Extraret sat
paa Tingstedet Wigøer af Stedets Sorenskriver
i Overvær af de 2 edsorne Laugrettesmend Niels Knudsen Axnes, Arne
Gundersen Østensøe, for efter Amtes!! (Amtets) Ordre at optage et Justits Tingsvidne i anledning
Tyvsarestant Knud Andersen Mølster i Bergen
Hvorda Actor Hr: Procurator Baade
møtte og fremlagde a)
skriftlig Stevning af 2den De: M: i forkyndt Stand b)
Amtets Ordre i nerværende Tigsvidnes!! (Tingsvidnes) optagelse af 29de
April sidstleden der tillige indeholder
beskikkelse til Defensor Johannes Aga som angjeldendes Defensor, c) en
Skrivelse af 27de April sidstleden, fra Kommandantskabet i Bergen til Søndre
Bergenhuus Amt, d) En Reqvisition og Qvedstioner til de
indstevnte af 27 April 1823. e) En Extragt af Krigsforhørene i TyveSagen mod
Landeværen Knud Andersen Molster (Mølster)
der tillige indiholdte!! (indeholdt) Extraxt!! af Poletie Forhør i sam!!
(samme?) optaget 19de Martie 4de og 9de April sidstleden. Disse Documenter nemlig de 4re Førstnevnte udbad Actor sig læst og Acterede men Extraxten!! vedheftet det i sin Tid
udstedende Tingsvidne, ligesom han udbad sig at de indstevnte matte!! (maatte)
for Retten blive paaraabt og fremstillede til Besvarelse paa de Fremlagde
Qvestioner. De fremlagde Documenter
bleve oplæste og indtages her
saalydende # undtagen Extraxten!! der bliver at vedhefte i denne Sags Act ##
Defensor Johannes Aga var tilstede og vilde iagttage den angjeldendes
Tarv.
Hellie Salemonsen Strømmestenen mødte og leverede i Retten en Skin eller
saakaldet Læder Lommebog og derhos under
hans forhen under Hovedsagen i Bergen aflagde Eed forsikkrede at denne Lommebog er den samme
som i Bergen blev ham frastiaalen og igjen ham tilbageleveret paa Poletikameret
i Bergen og som der er formodning om at
Knud Andersen Mølster har frastiaalet ham efter fremlagde Krigs og Poleti rets
Forhør.
Fremstod som
1ste og 2det Widne Lars Wasenden
og Jørgen Larsen Trædahlen den første
sagde sig 74 Aar gammel og sidstleden
Høst at have nødt Alterens Sakramente,
og den anden 36 Aar gammel og
ligeledes sidstleden Høst at have nødt Alterens Sakramente \aflagde Lovens Eed/ blev forelæste de dem i Brigade Auditør
Skjives Reqvisition til dem anførde Spørgsmaale
hvortil de svarede eenstemmigen at de begge kjende her angjeldende Knud
Andersen Mølster, men have aldrig hos ham seet den dem nu her i Retten
foreviste Tegnebog og ved ikke om han
nogen sinde har haft eller eiet den ei
heller om han nogen sinde har stiaalet den. Hermed er begge Spørgsmåle!!(?)
(Spørgsma\a/le) besvarede. Vidste intet
videre til Oplysning. Afskediget.
3die 4de og 5te Widne
fremstod Haaver Torbiørnsen, Gunder
Johnsen og Ommund Johnsen, alle tre boesiddende paa gaarden indre Qvalvigen den førte!! (første) sagde sig 30 Aar den anden 36 Aar og den tredie 50te Aar Gammel og alle at have nødt alterens Sakramente
sidstleden Høst aflagde Lovens Eed at
ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Blev Forelæst det dem i
Brigade Auditørens Reqvisition forelagde
samt anklagedes Svar paa 3die Spørgsmaal i Krigsforhøret hvortil Haaver svarede at han var fraværende
den gang anklagede Knud Andersen Mølster var paa Gaarden Qvalvigen saa at han ingen Penge erholdt hos
Vidnet eller fortiente i hans Huus. Gunner svarede at anklagede Knud Mølster var
paa Gaarden Qvalvigen i 5 Dage noget efter sidstleden Nyt{t}aar henimod Kyndelsmysse Tider. Han erholdt da hos
Vidnet foruden Kosten 16ten s i Penge fordi han forferdigede en
Tønde for Vidnet flere Penger fik han
ikke i Vidnets Huus saa vit Vidnet troer
og Ved. Ommund svarede at de 5 Dage han
var paa Gaarden Qvalvigen forferdigede
Angjeldende Knud for Vidnet en liden Kagge
og sat en nye Stav i en {Kagge} Anker.
1823: 345b
For Kaggens Forferdigelse betalede
Vidnet ham 4 s, men for Arbeidet med Ankeret vilde han intet have da han nød adskillige Moltider Mad i Vidnets
Hus. Vidnet leverede ham ingen flere Penge
og ved ei eller troer at han fik flere i Vidnets Huus. Begge sidstnevnte Vidner Declarerede videre
at omhandlede Knud Mølster ommelte Tid declarerede for dem at han agtede sig
til Havs og reiste fra Gaarden alene i
en Færing hvori han kom til Gaarden og siglede ud ad fiorden som bringer til
Havs. Vidste intet videre til
Oplysning; Afskediget.
Den i Stevningen omnevnte Ole Tollevsen Jostad blev paaraabt men mødte
ikke i hvilken anledning Actor fremlagde
en Copie Stevning ham nu tilhendekommet
hvis forkyndelses Paategning viser at der ingen gives med dette
Navn men at den tilsigtede Person maae
være en ved navn Ole Helliesen Jaastad. Denne Paategning bliver at inddrage i
Acten og blev nu op{aa}læst og
indtages saalydende ## I
anledning denne Paategning Declarerede tilstedeværende Helge Salemonsen
Strømmestenen at han ingen kjender ved navn Ole Tollevsen Jaastad.
Actor Paa grund af det sidst
tilførte var nødsaget til at udbede sig
Tingsvidnet udsat for at indkalde Ole Helliesen Jaastad, der formodes at være
den Person, som skal ind kaldes til Besvarelse paa de fremlagde Qvestioner.
Paa grund \af/ foranførte og da
Sommertingene for Hardanger uafbrut videre end hvad Pindsehelligdagene gjør
fornøden vedvare indtil 30te denne Maaned inclusive saa eragtes:
dette Tingsvidne udsettes til Foretagelse paa Tingstedet Helleland den
sidste Dag i denne Maaned nemlig den
31te Mai {18} førstkommende
A v W S Koren Niels Knudsen Axnes Arne Gunnersen Østensøe begge med iholdt Pen
Aar 1823
den 13de Mai blev Sommertinget
fortsat ved stedets Sorenskriver og samme 4re Laugrettesmænd som i Gaar:
Horda!! (Hvorda) blev foretaget
Nye Sag
{Johannes} Christoper{sen} Johannesen Fiksen
mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Atest om ved Muntlig
Varsel til dette Ting at have indkaldet Mons Nielsen Botnen at see sig
overbeviist og lide Dom til at betale Citanten skyldige 30 Spd tilligemed denne Sags Skadesløse Omkostninger. Saa fremlagde han og Atest fra Forligelses
Kommitionen at Sagen derfra til
Rettergang er henvist. Bemeldte 2
Atester blev oplæst og indtages her
saalydende ##
Sagsøgte Mons Nielsen Botnen selv
tilstede vedtog lovlig Varsel men nektede at skylde mere end 16 Spd af de
her paasøgte 30ve.
Eefter!! nogen anstand som blev
Parterne undt mødte Citanten for Retten
og Dlarerede!! (Declarerede) at denne Sag uden for Retten [er forligt]?
saaledes at Sagsøgte Mons har forpligtet
sig til inden 3 Uger forpligtet!! sig!! i Vidners Overvær fra førstkommende
Pinsedag at betale til Citanten 19 Spd 72 s
hvormed all deres Mellemværende skulde være Klareret og afgjort hvorfore Citanten nu frafaldt denne Sags
videre udfør.
Citanten betalede Indcammination 1 Spd 28 s og for Sagvolderen tilsvarspenge 40 s.
Hvorda blev publiceret følgende
Documenter:
No: 1. Skjøde datteret 12 Mai 1823, fra Arvinger og
Formyndere i Skiftet efter Ole Svendsen Stene til Odelsmanden Ole Tostensen Stene paa et
Brug i Stene.
2. Hjemmelsbrev fra Skifte
forvalteren til Hendrik Larssen Stene
paa et Brug i Moe datteret 13de Mai
1823.
3. Bygselbrev fra Mons Tollaksen
Netteland, til Lars Omundsen Øsensøe!! (Østensøe) paa et Brug i Gaarden
Netteland datteret 12 Mai, med Revers af Ditto Dato og Landskyldsbog.
4. Ditto fra Ditto til Endre
Johannesen Melstvedt, paa et Brug i Netteland
af Ditto Dato, med Reversal af 12
Mai 1823 og Landskyldsbog.
5. Fæsteseddel fra Hans Omundsen
og Brigt Nilsen Soldal, til Sjur Sjursen paa Pladset Gjerde under Soldal datteret {Datt} 13 Ditto med Revers af Ditto Dato.
6. Kjøbecontract, datteret 12 mai
1823, hvorved Arne Larssen Hillestvedt, overdrager til hans Sønnesøn Arne
Brigtsen Hillestvedt {paa} et Brug i Hillestvedt, mod {60 Spdlr.} 60 Spdlr.
1823: 346
7. Brugs- og Wilkaarsbrev fra
Hendrik Larssen Stene til Enken Randi Olsdatter Moe paa hendes Levetid med
videre datteret 13de Mai 1823.
8. Wilkaarbrev fra Lars Omundsen
Netteland og Endre Johannesen Netteland, til Mons Tollaksen Netteland og
Huustro paa Levetid, datteret 12te Mai 1823.
9. Ditto fra Hans Hansen Klyve
junjor til hans Stedmoder Gjertrud Johnsdatter paa Levetid, datteret 13de Mai
1823.
10. Panteobligation fra Omund
Endresen Røsseland til Michel Olsen Steenstøe paa 65 Spdlr mod Pant i Røsseland, datteret 12te Mai 1823.
11. Ditto af Ditto Dato fra Ole
Tostensen Stene til endeel Umyndige m: f:
stor 217 Spd 91 s. mod Pant i
Stene.
12. Ditto fra Brigt Olsen Moe,
til Lars Birkeland, Gunder ibidem, og Ole Gundersen Tvedt paa 100 Spdlr til
hver mod Pant i Moe 13de Mai 1823.
13. Ditto fra Johannes Larssen
øvre Wiig til John Larssen Holmen mod
Pant i øvre Wiig for 60 Spdlr af Ditto
Dato.
14. Lodseddel fra Hans Bjørnesen
Telstøe, der indesidder med Myntlingen Ingeborg Thoresdatters Løsøre 17 Spd 70
s. datteret 12 Mai 1823.
15. Ditto fra Engel Olsen Soldal,
som Laugværge for Enken Synneve Erichsdatter Fixen, der indesidder med det
Løsøre som tilfaldt Myntlingen Jorand Toresdatter stor 17 Spd 69 s. af Ditto Dato.
16. Ditto fra Nils Monsen
Rykken der indsidder med Myntlingen
Ingebor Toresdatters tilfalden Løsøre
til Beløb 17 Spd 70 s., datteret Ditto Dato.
17. Ditto fra Jahn (John)
Endresen Lie, der indesidder med det Løsøre der tilfaldt hans Stedbørn, Lars
Ellingsen, Christie og Kari Ellings Døttre, til hver af Døttrene 9 Spd 73
s. Indgjeld 1 Spd 80 s. og Bankindskud 1 Spd 60 s. og til Stedsønnen Løsøre 19 Spd 24 s., Indgjeld 3 Spd 24 s. og Bankindskud datteret Do: Dato.
18.
Ditto fra Ole Haagensen Netteland, der indesidder med sin{e} Søster Gyri
Haagensdatters Løsøre for 17 Spd 104 s.
datteret Ditto Dato.
19. Ditto fra Michel Haagensen
Stene, der indesidder med det Løsøre og Bankindskud som tilfaldt hans Stedbørn
Ole, Lars og Sjur Sjursønner ialt til
Beløb 55 Spd 96 s. datteret Ditto Dato.
20. Ditto fra Anders Olsen Norem,
der indesidder med det Løsøre og Bankindskud som tilfaldt hans 5 Steddøttre,
ialt til Beløb 55 Spd 94 s. af Ditto
Dato.
21. Afkald fra Ole Helliesen
Østensøe og Isak Helliesen Norem for deres Arv efter Britha Helliesdatter, som
hun \hun/(?) tilfaldt efter Christie Helliesdatter til Beløb 22 Spd 50 s. datteret 10de Mai 1823.
22. Ditto fra Gjermund Endresen
Aalvigen, for hans Kone Ingeleiv (Ingebor?) Larsdatters Arv til Beløb 120 Spd 71 s. datteret 12 Mai 1823.
23. Ditto fra \Sjur/ Simonsen
Kaldestad for hans Kone Ingejær Sjovatsdatter og Pigen Blanceflor Sjovatsdtr:s
Arv 6 Rd D:C: efter Ingebor Kaldestad
Ditto Dato.
24. Ditto fra Johannes Kittelsen
Sellesæter for hans Kone Guro Arnesdtr: Brækkens Arv stor 73 Spd 103 s. af Ditto Dato.
25. Ditto fra Michel Guttormsen
Skjee med Curator Brigt Olsen Wiig for sin tilfalden Arv {i Løsøre} 17 Spd
18(?) 5/8 s. efter sin Fader Guttorm Larssen.
af Ditto Dato.
26. Ditto fra Omund Isaksen
Træbakken, for sin Kone Guro Omundsdatters Arv
stor 23 Spd 65 s. af Ditto Dato.
27. Ditto fra Herborg Tostensdtr:
Sandven med Tilsynsværge Gunder Tostensen Birkeland for hendes Arv 7 Spd 14 s. af Ditto Dato.
1823: 346b
28. Afkald fra Johannes Tostensen
Stene med Curator Tosten Olsen Sandven for tilfaldte Arve tilsammen ialt 62 Spd 27 ½ s. datteret 12 Mai 1823.
29. Ditto fra Brita Larsdatter
Fixen med Tilsynsværge Christopher Johannesen Fixen, for hendes Arv stor 11 Spd 22 s: af Ditto Dato.
30. Ditto fra Endre Pedersen
store Aas for hans Kone Brita Jonsdatters Arv
stor 17 Spd 2 ½ s. af {Ditto}
13de Mai 1823.
Derefter blev aflyst følgende:
No: 1. Transport fra Andreas
Severin Heiberg til hans Søn Severin Andreas Heiberg paa indbemelte Obligations
Sum stor 370 Rd D:C: datteret 29de Mai 1821, med Qvittering paa
bemelte Capital af 12 Mai 1823.
2. Obligation fra Brigt Olsen
øvre Birkeland til Ole Christopher!! Lepse paa 200 Rd D:C: datteret 18de October 1802, med Qvittering af
12te Mai 1823.
3. Ditto fra Brigt Olsen
Birkeland til Micel Olsen Steenstøe paa 100 Spdlr datteret 22de Mai 1819 med Qvittering paa bemelte Capital af 12 Mai
1823.
Protest.
Lensmand Johannes Jørgensen Berven mødte
for Retten og nedlagde Indsigelse mod den Kjøbecontract, datt: 12 Mai 1823 som her inden Retten nu blev thinglæst, og
som udstædt mellem Arne Larssen Heldestvedt og dennes Sønnesøn Arne Brigtsen
paa et Brug i Hildestvedt, at den ikke maatte ansees gyldig, og forbeholdt paa
Arne Torsen Fixe og Tosten Olsen Lepses Vegne, disses Ret og nærmere
Tiltale. For denne Protest blev betalt
2 Ort, siger to Ort.
Efter 3 Ganges Udraab mødte ingen med
videre for Retten, hvorfor Thinget hermed blev sluttet.
A v W S Koren Lars Jansen Reistvedt, Brigt Olsen Moe, Arne Gunnersen
Østensøe,
Niels
Knudsen nedre Axnes (: alle 4 med
iholdt Pen :)
Sommerthing
for Gravens Skibrede
Aar 1823
den 22 Mai blev Retten sat paa
Thingstedet Eide i Graven til det sedvanlige Sommer- Sage- og Skattethings
Afholde!! (Afholdelse) for Gravens Skibrede.
Retten betjent af Stedets Sorenskriver
i Overvær af de 4re eedsorne Laugrettesmænd, sc:
Niels Sjursen Brække, Sjur Trondsen Haugenes, Niels Olsen Neshem og
Johannes Iversen Nesheim, hvilke aflagde den befalede Laugretteseed og derfor betalede hver 24 s. Tilstede Hr: Foged Vidsteen, Skibredets
Lensmand og endeel thingsøgende Almue.
Hvorda:
blev publiceret de fra No: 1 til 22 incl: paa foranstaaende Folio 339
indførte Love, Anordninger og Stiftsbreve m: v:
Nye Sag
Elling Jensen Nedre Folkedal mødte for
Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Atest om ved mundtlig Varsel
til dette Ting, at have indkaldet Ommund Haldorsen Nedre Følkedalen at see sig
overbeviist og lide Dom til at betale til Citanten skyldige 115 Spd 78 s med Omkostninger saa fremlagde han og Atest fra Forligelses
Kommitionen at Sagen derfra til
Rettergang er henviist hvilke 2 Atester
bleve oplæste og indtages her
saalydende ##
1823: 347
Paa indstevnte Ommunds Vegne mødte dennes Broder Lars Haldorsen
Spaanheim og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.
Citanten Declarerede at han tilkom hos Sagvolderen følgende for
halvedelen i en Øg 166 Rbd 4 Mark, for
halvedelen i noget Husetømmer 25
Rbd for halve Delen i en Slibesteen 65 Rbd
og for halvedelen i Jordegodset
1200 Rbd tilsammen i alt 1456 Rbd
4 Mrk i følge afregning af 13de Mai
1816.
Sagvolderens Broder Lars fremlagde nu en Qvittering fra Elling Jensen
Nedredal!! (Nedre Folkedal) som er
Citanten i denne Sag Datteret 16de
Januar 1817 hvorefter Citanten paa
Sagvolderen Ommunds Vegne, skal have modtage 40 Spd som paastaaes at bør komme til Afdrag i den
her paastevnte Sum.
Sitanten benektede aldeles at bemeldte modtagne Penge vedkom de her
paasøgte det Sagvolderen fik at bevise,
men paastod at bemeldte Penge, var for noget Brendeved og andre Varer som
Ommund (: Sagvolderen :) havde ført til Bergen at selge for
Citanten. Den ommeldte Qvittering blev
oplest og indtages her saalydende #
Citanten fremstillede som
1ste og 2det Widne Endre Hoversen
Følkedalen og John Andersen Følkedalen
der efter foregaaende Paamindelse
aflagde Lovens Eed med Løfte at ville
vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede eenstemmigen at
under en Skifteforening, som blev indgaaet den 13de Mai 1816 imellem Citanten
og Sagvolderen blev omtrent saadan
Regning, som foran af Citanten \er/ anført, mellem den!! (dem) opgjort. Om
Summerne vare nøiagtig {og} saaledes som foran anført, kan de ei sikkert
erindre, men det forekom dem saa.
Derimod troer de med Sikkerhed at kunne erindre at {de} Citanten og
Sagvolderen bleve saaledes forenede, at Sagvolderen skulde betale Pengene til
først pa\a/følgen Paaske. Hvor vit siden noget er blevet betalt eller ikke derom er vidnerne uvidende. Vidste intet videre til Oplysning. Afskedigede.
Citanten, som nu \troede at/ have beviist sit Krav indlod Sagen til Doms efter Stevningen, samt
Renter fra indstevningen fra Forligelseskommitionen.
Sagvolderens Broder begjerede Sagen udsat til førstkommende Ting da Sagvolderen selv er fraværende i Bergen
Retten eragtede Sagen udsettes til førstkommende Maanesting.
Citanten betalede Indcaminationen 1 Spd 28 s \og/ for 2 Vidner at afhøre 32 s.
Sagvolderen betalede tilsvarspenge 40 s.
Nye Sag:
Iver Paulsen Øvre Hagestad med Curator
Ammund Torbiørnsen Opheim, mødte for Retten og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om, ved muntlig Varsel til dette Ting, at have indkaldet
John Hansen Hagestad at se sig overbeviist og lide Dom med Renter og
Omkostninger for skyldige til Citanten 90 Spd
saa fremlagdes og Atest fra Forligelseskommitionen at sagen derfra til Rettergang er
henvist. Bemeldte 2 Atester bleve
oplæste og indtages her saalydende ##
Sagvolderen Jon Hansen Øvre Hagestad
selv tilstede anhørde bemelte
Atester oplæse og ville anhøre hvad
Citanten videre havde at i rette føre.
Citanten fremstillede som
1ste Widne John Iversen Hieltnes,
sagde sig 33 Aar gammel blev paamindet
om Eedens Vigtighed og Straf for meeneed
aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge
eller Fordreie \Forklarede/ at For omtrent halv tredie Aar siden, hvad
Datto kan Vidnet ei nøie erindre, var Vidnet tilstede, tilligemed mange
flere og hørde de, at her sagsøgte John
Hansen Øvre Hagestad den gang boende paa
Westrem, kjøbte den foromhandlede Halvedel i en Røgstue paa Gaarden øvre
Hagestad tilligemed Halvedelen i dens
underværende Grund og Kjelder, hvorimod en tilbygget saakaldet Kleve ikke
skulde være indbegrebet i Købet. I henseende til {Forgangen} Døren paa
Stuen kan Vidnet erindre at der sagdes
Ole havde bekostet den men om noget
særskildt i den hensende!! (henseende) blev vurderet og afgjort kan Vidnet ei erindre. At Kjøbet blev afgjort
og sluttet saaledes at Sagvolderen John skulde give 90 Specidaler og Stuen
1823: 347b
{modtages} betales naar selgeren Citanten Iver Paulsen og Moder fløttede ud af
Stuen og blev samme Tid da Kjøbsluttningen som anført var
afgjort derom haandrekt imellem
Citantens Formynder {og} nuværende
Curator Ommund Opheim og Sagvolderen
John. Vidnet vidste intet videre til
Oplysning, men Erklærede nu efter nøiere betenkning ikke vidst at kunne erindre om de Haandrektes
eller ikke. Vedstod sit Prov rigtigt
afskediget.
2det Vidne Paul Torkelsen Nedre
Læqve aflagde Lovens Eed \med Løfte/ at ville vidne Sandhed og intet
fordølge eller fordreie forklarede at han var tilstede paa Gaarden Hagestad
samme Tid som foranførte Vidne har om forklaret
og hørde de at sagsøgte John Hansen
nu Hagestad ved fuldkommen
mundtlig Afgjørelse købte af Ommund Torbiørnsen Opheim, som Formynder for
Citanten Iver Paulsen den her omstevnte
Halvedel i en Røgstue paa Gaarden Hagestad
tilligemed tilhørende halve Grund og halve Kjelder, men at den tilbygde
Klæve ei fulgte med, og skulde Kjøberen give derfor 90 Spd, der ikke skulde
betales førend Iver og Moder fløttede uud!! af Huset og Stuen saaledes blev ganske til hans
Raadighed som forhen eiede den anden
Halvedel af bemeldte Stue og Grund.
Havde intet videre til Oplysning
end at for omtrent 1 Aar siden
eller noget lengere skrev Vidnet
et Brev i forening med her mødende Curator Ommund Opheim og fordrede Betalning
ifølge bemeldte Kjøbsslutning. Vidnet
vedstod sit Prov rigtigt tilført.
Afskediget.
3die og 4de Widne Ole Tollevsen
Hagestad og Ole Hansen Hagestad, aflagde begge Lovens Eed, forklarede
eenstemmigen at fra Høsten 1821, har Citanten Iver Paulsen {og} Øvre Hagestad
og hans Moder ikke haft deres tilhold i {b} omhandlede Stue men har været baade {nærvær}ende!! og forrige
Vinter i Vidnernes Huus. {Citanten}
\Vidnerne/ havde intet videre til Oplysning
Afskedigede.
Sagvolderen Declarerede at da han
ikke er bleven lovligen tilsagt at modtage Stuen, som Ryddiggjort til ham, saa
ansaa han sig ikke \nød/ til efter mundtlig Samtale at vedstaa nogen Handel om
fast Eiendom, Huus og Grund og modsiger
Vidnebyrdenes Gyldighed som ført om Ord og Aftale efter halvtrede Aars forløb,
da de efter Sagvolderens Formenende ei har Gyldighed lengere end til Aar og dag
efter Samtale. Negter saaledes Søgsmaalet
paastaar sig frikiendt saavel for Søgsmaalet som Sagens Omkostninger og saaledes indlod han Sagen til Doms fra sin
Side.
Citanten paastod Dom efter indstevningen
og betalede Incamination 1 Spd 28 s;
for 4re Vidner at afhøre 48
s Sagvolderen betalede tilsvarspenge 40
s.
Retten eragtede Sagen optages
til Doms.
Hermed blev for i Aften sluttet og
Tinget udsat til i {Aften} Morgen.
A v W S Koren. Sieur Trondsen Hauchenes, Niels Olsen Nesheim, Niels
Sieursen
Bræke, Johans Iversen Nesheim de tre sidste med iholdt Pen
Neste Dag den 23de Mai 1823 blev Retten sat ved Stedets Sorenskriver og
de samme Laugrettes mend som i Gaar for
at fortsette sommertinget for Gravens Skibrede
Nye Sag
Siur Siursen Alsager mødte paa hans
Fader Siur Alsagers Vegne, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Atest om at
bemeldte hans Fader har ved muntlig Varsel til dette Ting ladet indkalde Baar
Ommundsen Sæbbe at see sig overbevist og lide Dom at betale
1823: 348
Citanten Skyldige 16 Spd samt denne Sags skadesløse Omkostninger saa fremlagde han og Atest fra
Forligelseskommitionen at Sagen derfra til
Rettergang er henviist. Bemeldte 2 Atester
bleve Oplæste og indtages her
saalydende ##
Sagvolderen Baar Amundsen Sæbbe
selv tilstede Anhørde bemeldte
Atester oplæse men nektede at skylde saa
meget som paasøgt
Citanten derefter forestillede, som godvillig mødende Vidne Lehnsmand
Ole Ørjansen Holkesvig, som aflagde Lovens Eed og derefter forklarede, at for
omtret!! (omtrent) 2de Maaneder siden hørde Vidnet her indstevnte Baar Amundsen
Sæbbe tilstaae at skylde 16 Spd til Citanten Siur Arnesen Alsager. Vidste intet videre til Oplysning. Afskediget.
Citanten Declarerede at da
Sagvolderen bestandig forhen har tilstaaet gjelden men alene beklaget sig for mangel paa Penge,
saa for at spare ham Omkostninger, har
Citanten ikke indstevnt fornødne Vidner i denne Sag, men da Citanten mod Formodning
nu maae erfare at han nekter søgsmaalet, saa nødes Citanten for at erholde fuldt Vidnesbyrd at forlange Sagen udsat til førstkommende
Maanesting for til den Tid at see
Søgsmaalet ved Vidner beviist.
Sagvolderen begierede Sagen udsat til Høstetinget
Retten eragtede efter Citantens
Forlangende bevilges denne Sag udsat til førstkommende September Maanesting paa
Gaarden Helleland. Denne Eragtning blev
Parterne forelæst.
Citanten betalede Incamination 1 Spd 28 s for 1 Vidne af afhøre 16 s
og for udsettelsen 12 s.
Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.
Nye Sag.
Ole Tostensen Sæd mødte for Retten og
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette
Ting at have indkaldet {hans} Hans Jacobsen Tvedt at see sig overbevist og lide
Dom med Omkostninger for Skyldige til Citanten 16 Spd Saa fremlagde han og Attest fra vedkommende
Forligelseskommition at Sagen derfra til
Rettergang er henviist. Bemeldte 2
Atester bleve Oplæste og indtages her
saalydende ## I
anledning sidstmeldte Attest til Forligelseskommitionen anmerkede Citanten at deri
er paastevt!! (paastevnt) 18 Spd ved Feiltagelse af Budet til
Stevnevidnerne men at han Citanten
aldrig enten for
Forligelseskommitionen eller nogensinde
har paafordret mere end 16 Spd og Sagens Omkostninger.
Sagvolderen Hans Jacobsen Tvedt anhørde Bemeldte Attester oplæse og diclarerede at Gjelden alene har sin Grund
i Kjøbesummen for 1 Renshud, som Sagvolderen kjøbte af Citanten og derfore skulde give 16 Rbd S: W: og ikke 16 Spd som indstevnt; til med var
Sagvolderen den gang mindreaarig og ingen Curator tilstede.
Citanten Declarerede at
sidstleden Høst opgjorde han og Sagvolderen deres Sammenregning og da tilstod Sagvolderen at skyde!! (skylde)
til Citanten de her paasøgte 16 Spd.
Herom fremstillede Citanten som
1te Widne fremstod Svennung
Ommundsen Sæbbe aflagde Lovens Eed,
forklarede at sidstleden Høst 1 Dag var Vidnet tilstede tilligemed Anna Hansdatter
Sæd og Sagvolderen Hans Jacobsen Tvedt
og hørde Vidnet da at bemeldte Sagvolder Hans Jacobsen Tvedt tilstod \at
skylde/ Citanten Ole Tostensen Sæd 16 Spd
og lovede at betale de 5 deraf inden paafølgende Ting og de øvrige 11 i det se-
1823: 348b
neste inden Vintermarkedet. Vidste intet Videre til Oplysning Afskediget.
2. Vidne Anna Hansdatter Sæd aflagde Lovens Eed forklarede at hun var tilstede samme Tid, som
foranførte Vidne har omforklaret og
hørde da at der blev talt imellem Sagvolderen Hans og Citanten Ole at Hans tilstod at skylde til Ole 16ten
Specidaler men videre deres Samtale kan
Vidnet ei erindre med Sikkerhed at opgive.
Citanten havde intet mere at tilspørge Vidnet Afskediget.
Citanten som nu troede at have
beviist Kravet indlod Sagen til Doms
efter Indstevningen.
Sag Volderen begjerede Sagen udsat til Høstetinget. Citanten modsat sig Udsettelsen lengere end
til Maanestinget
Retten eragtede denne Sag
bevilges udsat til førstkommende September Maanesting paa Helleland
Citanten betalede Indcamination 1 Spd 29 s og for 2 Vidner 32 s. Sagvolderen betalede tilsvarspenge og for
Udsettelsen tilsammen 52 s.
Hermed blev for i Aften slutte!!
(sluttet) og Tinget udsat til i Morgen.
A v W S Koren
Sieur Trondsen Hauchenes, Niels Sieursen
Brække, Niels Olsen Nesheim, Johans Iversen Nesheim de tre sidste med Holden Pænd
Næste Dag den 24de Maj 1823 blev det almindelige Sommer Sage og Skatte Ting for Gravens Skibrede
fortsadt paa Tingstædet Eide ved de samme Rettens Personer som i Gaar, i
Overvær af Hr: Foged Vidsteen Lænsmand
Holkesvig og tingsøgende Almue
Hvor da:
I Sagen
\Fol:/ 347. Iver Poulsen Øvre
Hagestad med Curator mod John Hansen
Hagestad blev afsagt saadan
Dom
Ved de førte Vidner er det paastævnt
Kjøb beviist, og ligesaa; at den omhandlede halve Stuebygning forlængst er
bleven forladt af Citanten og Moder, og overladt til Sagvolderens frie
Raadighed, der forhen eiede den anden Halvedel
At Kjøbslutningen var mundtlig, og først derom ført Vidner efter længere
Tid, end Aar og Dags Forløb; kan ikke betage Vidnernes Gyldighed i deres
Udsagn, eller Forpligtelsens Gyldighed paa begge Sider, til sammes Opfyldelse
ved lovligt Skjøde, da Lovens Bydende, i 1ste Bogs 13 Kap: 22 og 23 Art:
ikkun angaaer Skjeldsord, som Aarsag til skadelige og hadefulde Trætter,
men ingenlunde lovlige Forpligtelser, der til enhver Tid maae kunne oplyses,
saavel ved Vidner, som ved Skriftlige Document, thi Kjendes for Ret: Sagsøgte John Hansen Hagestad bør, inden
dette Aars Høstetings Slutning for Gravens Skibrede, og efterat denne Dom i det
ringeste 4re Uger foran er bleven ham lovlig forkyndt, at betale til Iver
Poulsen Øvre Hagestad og Curator Omund Torbjørnsen Opheim de her paasøgte
90 (: nitie :) Speciedaler, imod at erholde samme Tid af
ermeldte Iver og Curator, ved Pengenes Erlæggelse, lovligt Skjøde paa
heromhandlede halve Stuehus med Anpart Grund og Kjelder, hvilket Skjøde Iver
bekoster Udstædt men John besørger og
bekoster tinglæst. Processens
Omkostninger ophæves Det idømte
efterkommes forbemeldte Terminer, under Lovens Tvang.
Derefter blev publiceret følgende
Documenter:
1. Skjøde dat: 29 Marti 1823 fra Peder Johnsen og Asbjørn Nilsen Maursæter
til Lars Olsen Skaar, Torkild Olsen Hotle og Lars Tostensen Skaar paa en
Støel Hause-Viglien kaldet forhen under Gaarden Maursæter.
2. Ditto fra Paul Øriansen
Sandvigen til hans Brødre Simon Øriansen Holkesvig og Lehnsmand Ole Holkesvig
paa en \ ½ / Jagt med Tilbehør 30
Desember 1822.
3. Ditto af 23de Mai 1823 [fra]
Gjerdt Hansen Lindebrække til Gunder Larssen Erdal paa \en/ Andel i Stølen
Fræsæter og Pladset Vivelien førend
under Gaarden Legreid.
4. Ditto fra Sjur Olsen Næsheim
til Ole Nilsen Næsbøen paa 1 Bpd 3 Mrk Smør
¾ Gedskind i Gaarden Næsheim, datteret 24de Mai 1823.
5. Bevilling datteret 14 September 1821 for Ole Hansen Westrem paa et Gjestgiverie paa
Stedet Vigegrund i Hardanger Fogderie.
1823: 349
6. Testamente datteret 15de Junii 1811 imellem Nils Sjursen øvre Spilde og Huustro
Sigri Iversdatter, med Kongelig Conformation datteret 31 Desember 1822.
7. Huusmandscontract 4de August
1821 fra Nils Olsen Nesheim til hans Broder Johannes Olsen Nesheim, paa nogle
Jordeiendomme under Nesheim med Revers
af 23de Mai 1823.
8. Do: datteret 18de October 1822 fra Lars Sjursen, Ole Tostensen den ældre,
Anders Olsen og Ole Tostensen den yngre
til Nils Halstensen, paa et stykke Udmark, Em….brædden(?) under Gaarden
Sed, med Reversal af Ditto Dato.
9. Ditto {fra} datteret 22de Mai 1823 fra Sjur Iversen øvre Leqve til Ole Johnsen
fra Sverrig paa et Stykke Mark eller
Teig Halderhu under Gaarden Leqve, med Reversal af Dags Dato.
10. Protest fra Haldor Tobiassen
Eidnes og Olmo Nilsen Garethun, mod et Skjøde udstædt af Gjert Hansen Legreid
til Gunder Larssen Erdal paa en Støl kaldet Frærsæter under Gaarden
Legreid datteret 22de Mai 1823.
11. Kjøbecontract datteret 4de April 1823 oprettet mellem Ole Larssen Warberg og Sjur
Sjursen Ringøen om en Deel Creature.
12. Leiecontract af 24de April
1823, fra Nils Olsen og Johannes Sjursen Qvandal, {som} \med/ Formynder {for}
David Olsen Bue, til John Aadsen Qvandal paa en Husetomt under Gaarden Qvandal.
13.. Commissions-Forlig datteret
14de Februar 1823, hvorved Ragnilde Thomasdtr: Qvammen med Laugværgers Samtykke
har overdraget til Anve Iversen Qvam/m/e, sin Brugs Rettighed i Pladset Qvammen
paa hendes Levetid.
14. Ditto af 28de April 1823,
mellem Isak Sjovatsen og Haldor Pedersen Wambehm!! (Wambeim?) angaaende et
Vilkaar.
15. Panteobligation datteret 22de Mai 1823, fra Lars Olsen Holven
til Lars Larssen yttre Alsager, stor 250 Spdlr
imod 1ste Prioritet i Holven.
16. Ditto datteret 23de Mai 1823, fra Torkild Larssen
Sysen til Lars Knudsen Sysen paa 50 Spdlr
mod 1ste Prioritet i Sysen.
17. Ditto af Ditto Dato fra
Magnus Olsen Medhuus til Faderen Ole Johnsen Medhuus paa 150 Spdlr mod 1ste Prioritet i Gaarden Medhuus.
18. Ditto af Ditto Dato, fra Lars
Pedersen midt Fylkedal med Curator \Torfind/ Tostensen {Torfindsen} Sæd til John Endresen nedre Fylkedal paa 150
Spdlr, mod 1ste Prioritet i Gaarden midt Fylkedal
19. Ditto datteret 24de Mai 1823, fra David Halstensen
Espeland, til Anders Trondsen Eie, paa 100 Spdlr mod 1ste Prioritet i Gaarden Espeland.
20. Ditto af Ditto Dato fra
Asbjørn Johnsen Maabøe til hans Søster Catharine Johnsdatter Maursæter paa
Arvecapital 17 Spd 60 s mod 1ste
Prioritet i Gaarden Maabøe.
21. Transport af 22de Mai 1823,
hvorved Iver Hansen Westrem, transporterer til Myntlingen Gjertrud Iversdatter
Nesheim 19 Spd 34 s. af 60 Speciedaler{, som} i Obligation udstædt af Johannes
Iversen Næsheim.
22. Lodseddel af 22de Mai 1823
fra Peder Omundsen Skaar der indesidder
med det Løsøre \og Bankindskud/ som tilfaldt, hans Søster Kari Omundsdatter
Saaqvitne efter hendes Moder stor 13 Spd
88 s.
23. Ditto af Ditto Dato hvorved Lars Larssen Ouse tilstaaer at
indesidde med det Løsøre som tilfaldt Sigri, Synneve og Guro Larsdøttre, efter
Deres Moder, tilsammen for alle 69 Rd 8s s.
24. Ditto af Ditto Dato, hvorved
Lars Sjovatsen Rønnestrand tilstaaer at indesidde med det Løsøre, som tilfaldt
hans Børn efter Sygni Nilsdtr: Rønnestrand
til{sammen} hver af Døttrene 77 Rbd 65 s. og til Sønnen \for/ 141 Rbd 34 s. N: V:
25. Ditto af Ditto Dato, hvorved
Iver Hansen Nesheim, tilstaaer at indesidde med det Løsøre og Bankindskud, som
tilfaldt Gjertrud Iversdatter efter Iver Johannessen Nesheim og Huustro
Ragna(?) Nilsdtr: tilsammen for 47 Spd
79 s.
26. Ditto af Ditto Dato, hvorved
{hans} Hans Sjursen Koldsgaard, tilstaaer at indesidde med det Løsøre som
tilfaldt Brita Nilsdtr: nedre Spilde efter Faderen Nils {And} Larsen nedre
Spilde for 20 Spd 34 s.
27. Ditto af Do: Dato, hvorved
Ole Tostensen Sæd, tilstaaer at indesidde med det Løsøre der tilfaldt Anna
Olsdtr: Sæd efter Synneve Aslaksdtr: Sæd for 16 Spd 29 s.
1823: 349b
28. Afkald datteret 22de Mai 1823 fra Anna Erichsdtr: Nestaas med
Tilsynsværge for hendes Arv i Skifte
sluttet 4de April 1791, stor 10 Spd 60 s.
29.
Ditto af Ditto Dato fra Isak Pedersen Børsem for Arv efter hans Fader
Peder Halvorsen Børsem stor 30 Spd 55 s.
30. Ditto af Ditto Dato fra Nils
Pedersen Børsem for sin Kones Arv efter Faderen Torkel Iversen Leqve stor 65 Spd 75 s.
31. Ditto af Ditto Dato fra Omund
Brynildsen Saaqvitne, for Moderarv stor
53 Spd 112 s.
32. Ditto af Ditto Dato fra Ole
Olsen Jørdre for Arv efter Skifte slutte!! (sluttet) 4de Desember 1816 efter
Faderen Ole Larssen Jørdre stor 19 Spd
95 s. og i Skifte sluttet 5de August
1817 efter Christopher Johannesen Ystaas
stor 1 Spd 74 s.
33. Ditto af Ditto Dato fra Ole
Nilsen Kjerland for Myntlingen Sigri Throndsdatter for Arv efter Mads Trondsen
Kjerland stor 28 Spd 41 s.
34. Ditto af 23de Mai 1823, fra
Brynild Pedersen Medaas, for Arv efter Faderen Peder Iversen Medaas stor 6 Rbd 64 s. N: V:
35. Ditto af 22de Mai 1823, fra
Christie Larsdatter Klyve for Arv efter Eli Nilsdtr: Fylkedalen stor 10 Rd 79 s. D: C:
36. Ditto af Ditto Dato, fra
Brynild Torjulsen Espeland for hans Kones Arve:
ved Skifte 9de August 1813 efter Peder Iversen Medaas stor 24 Rbd 87 s. N: V: og ved Skifte sluttet 7de Desember 1818 efter
Ingebor Iversdtr: Kløve stor 2 Spd 39 s.
37. Ditto af Ditto Dato fra Knud
Knudtsen Selleland for Arv efter Faderen Knud Jacobsen Selleland, stor 5 Spd
109 3/8 s.
38. Ditto af Ditto Dato, fra
Haaver Larssen øvre Fylkedal for Arve: i
Skifte efter Moderen Eli Haaverdtr: Fylkedal
stor 21 Spd 80 5/8 s. og i Skifte
efter Svend Haaversen øvre Folkedal stor
87 Skilling Species og efter Guro
Arnesdtr: Folkedal stor {2}1 Spd 21 s.
39. Ditto fra Knud Aslaksen Skeie
for Myntlingen Anne Sjursdatter for Arv efter Faderen Sjur Olsen Sponheim stor 33 Spd 18 ¾ s.
40. Ditto af 23de Mai 1823 fra
Iver Paulsen Hagestad for sin Arv efter Faderen Paul Iversen Hagestad stor 47 Spd 38 1/8 s.
41. Ditto af Ditto Dato, fra Ole
Torbjørnsen Kaland, for sin Kones Arv efter hendes Moder Sigri Olsdtr:
Ouse stor 22 Spd 69 3/8 s.
42. Ditto af Ditto Dato fra
Tosten Olsen Sæd for Arv efter sin Moder Synneve Aslaksdatter Sæd stor 114 Spd 80 Skilling.
43. Ditto af Ditto Dato fra Ole
Endresen Lillethun for Arv efter sin Fader Endre Halstensen Lillethun stor 118 Spd 100 s. i Skifte efter hans Søster Anna Endresdtr:
Lillethun stor 6 Spd 68 s. og for Appendix-Skifte efter for ommelte hans
Fader 43 Skilling
44. Ditto af Ditto Dato fra Arne
Nils!! Skafledal for sin Kones Arv efter Johannes Iversen nedre Spilde stor 4 Rd 51 s. D: C:
*) (sjå nedanfor)
Derefter blev aflyst følgende:
1. Obligation af 14de Junii 1805
fra John Olsen Kjerland til Engel Olsen Bjotvedt paa 100 {Spdlr} \Rd/ hvilke ere aflyste ved Qvittering af 24de
October 1822, af Creditor.
2. Ditto af 26de Mai 1819,
udstædt af David Halstensen Espeland til Anders Andersen Eee!! paa 70 Spdlr,
hvilke er aflyste mod Qvittering af 24de Mai 1823.
3. Ditto af 27de Ditto Dato fra
Lars Olsen Holven til Elling Nilsen Langesæter paa 80 Spdlr aflyst ved Qvittering af 22de Mai 1823 fra Creditor.
*)
Lodsedler af 23 Maii 1823, hvorved John Tollevsen Ourdahl tilstaaer at
indesidde med det Løsøre og Bankindskud som tilfaldt mine \Sønner/ Gunder og
Sjur efter Kari Wigliksdatter Ourdahl
tilsammen for 88 Sp: 20 s.
Do: af Ditto Dato hvorved Enke
Angun/n/a Magnusdatter Syssen tilstaaer, at indesidde med det Løsøre som
tilfaldt hendes Børn efter Faderen Lars Johannesen Syssen tilsam/m/en for 56 Sp 9 s.
Do: af Ditto Dato hvorved Nils
Sjursen Brekke tilstaaer at indesidde med det Løsøre som tilfaldt hans!!
{Søn}!! Lars Larsen efter Lars Larsen Brekke
til beløb 14 Sp: 2 ½ s.
Efter 3 Ganges Udraab, meldte sig ingen
flere med noget for Retten, hvorfor hermed blev sluttet.
A v W S Koren. Sjur Trondsen Hauknes, Niels Sjursen Brække, Niels Olsen
Nessem,
Johannes Iversen Nesem (: alle med iholdt Pen :)
1823: 350
Sommerthing
for Kingservig og Røldal 1823.
Aar 1823
den 26 Mai blev Retten sat \paa/
Thingstedet Utne ved Sorenskriveren til
det almindelige Sommer- Sage- og Skattething for Kingservigs- og Røldals
Skibreder. Som Laugrettes mænd tilstede
i Retten de 4re eedsorne Mænd sc: Hellie Jakobsen Mæland, Torjuls Askielsen
Mæland John Larsen Maakestad, Ole
Mikkelsen Aga, hvilke alle 4 nu aflagde Laugrettes Eed, saa var og tilstede {endeel} Hr: Fogd
Widsten, Lensmanden Johannes Age \og Ole Hamer/
samt endeel Tingsøgende Almue.
Laugrettesmendene fremlagde nu hver 24 s.
Hvor da underdanig blev Publiceret de
samme Love og Øvrigheds foranstaltninger som for {Gravens} \Jondals/ Skibrede
Folio 339 er anført
Opbydelse.
Een deel Umyndiges Penge er at hen laant
i Hardanger Overformynderie.
Nye Sag
Tosten Jarensen Mæland mødte for Retten
og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til
dette Ting paa Sjur Øtensen!! (Østensen) Nes af Saus \eller/ Søvde Sogn [hans
Vegne]? at have indkaldet Halvor
Helliesen Selliestad at see sig overbeviist og lide Dom med Sags Omkostninger,
og skyldige til Citantens Fader Afdøde
Østen Nesses Boe skyldige 26ve Spd. Saa
fremlagde han og Attest fra Forligelseskommitionen at sagen derfra til Rettergang er henviist. Videre fremlagde han Amtets Bevilgning af
2den April sidstleden at gaa i Rette i denne Sag. Bemeldte 3 Documenter blev oplæste og
indtages her saalydende #
Sagvolderen Halvor Helliesen Selliestad
selv tilstede declarerede at han
vel for lengst har skyldet til den afdøde Østen Nes i Søvde Sogn de her
paasøgte 26 Spd men at den afdøde har
taget Ole Ormsen Kroehaugen god for bemeldte 26 Spd, som denne skulle betalt
den afdøde, og den afdøde skal end og have taget Renter for Pengene af Ole da de ansaaes, som et Laan han betroede
Ole; det at bevise forbeholder
Sagvolderen sig.
Citantens Sagfører benektede at afdøde Creditor har taget nogen anden
god for Pengene end selve Sagvolderen, og begjerede nu afhørt, som
1te Widne Torger Tollevsen Aartun blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen,
aflagde Lovens Eed at ville Vidne Sandhed, forklarede: at for omtrent 2 Aar siden leiede nu afdøde
Creditor Østen Nes Vidnet at reise til Sagvolderen og fordre de her paasøgte 26
Spd det Vidnet gjorde og tilstod da Sagvolderen Halver Selliestad
de bemeldte 26 Spd og lovede at betale
dem saasnart mueligt. Forige Aars
Sommer noget over Waarvinnen anmodede Creditor Østen Nes Vidnet om at
følge ham til her indstevnte Debitor for at kræve de her paasøgte 26
Specidaler, og da Veiret blev ondt og Vidnet ei vilde følge ham græd han af Mismod og 14 Dage derefter Døde han. Som Rykte har Vidnet hørt at afdøde skal
have taget Ole Ormsen Krouhaugen nu
Syn/n/ohavn god for Pengene og modtaget af ham til Afdrag paa Renter og
Capital 1 Stud, men hvorvit samme forholder sig rigtig ved Vidnet ikke; Een gang Vidnet sagde dette til \nu/ Afdøde
Østen, svarede denne at han riktignok havde kjøbt en Stud af bemeldte Ole
Ormsen men at han Østen
skulde have hos bemeldte Ole Penge
der ikke vedkom ermelte Østens Fordring, hos Sagvolderen. Citanten havde intet videre at tilspørge
Vidnet. Afskediget.
Citanten Declarerede at da
Sagvolderen mod Formodning nekter Søgsmaalet
saa nødes han i Ryfylke Sorenskriverie at optage Tingsvidne, og til den
Ende begjerede Sagen udsat til Høstetinget her paa dette Ting, hvilket
Sagvolderen samtykkede
Retten eragtede den forlangte
Udsettelse bevilget.
Citanten betalede Incamina-
1823: 350b
tion 1 Spd 28 s for et Vidne 16 s og for udsettelsen 12 s Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.
Da ingen efter Paaraab meldte dem med
videre, saa blev Tinget udsadt til i Morgen.
A v W S Koren Hellie Jacobsen Mæland, John Larsen Maakestad, Ole
Mikkelsen Aga,
Torguls
Askielsen Mæland alle med iholdt Pen.
Næste Dag den 24de Mai \1823/ blev Sommertinget fordtsat for Kingservig og
Røldals Skibrede ved de i gaar benevnte Rettens Personer
Hvor da blev foretaget
Prillimineir
Forhør
Lehnsmand Johannes Pedersen Aga mødte
for Retten og fremstillede en af Haldor Haldorsen Oppedal boende paa Lyseklosters Gods paagreben Person ved navn Søren
Didrichsen Bødkersvend der sidstleden Fredag den 23de Denne Maaned
blev Comparenten tilbragt til Forvaring fordi han fra bemeldte Haldor Oppedal skal
have staalet nogle Penge.
Bemeldte Søren Didriksen fremstod nu for Retten fri for Baand og tvang,
sagde sig i 23de Aas!! (Aars) Alder fød
i Kors Kirkens Sogn i Bergen hans
Fader ved Navn Didrik Nilsen var Bødker Arbeidsmand og hans Hustrue Comparentens Moder Anna Monsdtr: var fra hans Børnaar bestandig hiemme hos
hans Forældre der vare selvhiulpne Folk fri for yderlig Fattigdom hos hvilke han nød en Cristsømmelig
Opdragelse og blev i Korskirken
Confirmeret i hans Daabes Pakt i hans 15de Aars Alder og kom samme Aar i Bødkerlære som Dreng hos
Bødkermester Mons Matisen i Korskirken [Sogn]?
og forblev i Lære hos ham indtil hans 19de Aar da han {\var/} blev{en} Sven og forblev de 2 følgende Aar som Svend hos
ham, har siden, som Svend arbeidet hos
Kopger (Køpger) Ole Eide i Dreggen og Hans Lohe i Bergen har derefter det sidste Aars Tid reist om paa
Landet og Arbeidet Bødkerarbeide hos hvem der har havt saadant fornødent. \Men stedse nødt Alterens Sakramente i
Korskirken i Bergen og sidst den 18
April dette Aar/ han har aldrig nogen
sinde forhen begaaet \Tyverie/ eller været under nogen Tiltale. Med Bedrøvelse maa han tilstaae at 3die
Pinsedag var han noget beskjenket inde i Haldor Oppedals Huus og saa Haldor laa en 5 Spdaler seddel fra sig
paa en Hylde, han fik i det samme det
ulykkelige Infald og Forsæt hvis
Lignende aldrig forhen havde oprundet hos ham
at bemektige sig og stæle bemeldte Sæddel den Comparenten tog i et beleiligt Øieblik medens
Haldor var tilstede uden at denne saa
det. Comparenten tog nogen Tid efter
Afsked fra Haldor og gik ud til Gaarden Tvedt
hvor Comparenten forblev hos Johannes Siursen Tvedt i Arbeide, indtil
paafølgende Fredag da kom frastiaalne
Haldor Oppedal til Comparenten og i enerum tillagde ham Tyveriet det han strax tilstod og tilbageleverede han
den frastiaalne 5 Specidaler sæddel og
ligeledes tilstod samme i de strax derpaa tilkadte!! (tilkaldte) 2 Vidner Johannes Siursen \Tvedt/ og Ommund Pedersen
Urheims Overvær som blev foreviist
Bankosedlen. Han fortred stax!! (strax)
og fortryder Hiertelig et saa daarligt og ubesindigt foretagende der for stedse vil blive en anstødsteen for
hans Lykke hvor Retsindigen han for
Eftertiden ifølge sit Forset vil søge sin Livsbane. han kan nu ei andet end beklage sin
Stilling og maa med Taalmodighed hengive
sig under Landets Love. Har i øvrigt
\intet/ videre at tilføre. Traadde nu tilside.
Derefter blev fremkaldet som
1te Deponent Johannes Siursen
Tvedt Gaardemand her i Kinservigs
Skibrede sagde sig i 46de Aars
Alder og sidstleden Høst at have nødt
Alterens Sakramente forklarede at her omhandlede Bødkersvend Søren
Didrichsen kom i Arbeide til Deponenten nogle Dage for sidstleden Pinstie og forlev!! (forblev) hos {Comparenten}
\Deponenten/ Pinsehelligdagene og Følgende Dage indtil Fredagen. Bemeldte Dag
kom Haldor Oppedal og talede med
1823: 351
Angjeldende Søren Didriksen først i ene Rum og derefter kom de stax!! (strax) begge til
Deponenten og tilstedeværende Ommund Pedersen Uhreim og foreviste da Haldor en Fem Spd seddel som
han sagde at var bleven ham frastiaalen af angjeldende Søren Didriksen
Tirsdagen forhen hvilket tilstædeværende
Søren Didriksen og tilstod at være riktig
og beklagede hans Ubesindighed i at have gjort denne Forbydelse. Vidste intet videre til Oplysning Afskediget.
Derpaa fremstod som
2det!! (2den) Deponent Ommund
Pedersen Uhrheim Gaarde Mand {p} i
Kinservigs Sogn sagde sig 43 Aar
Gammel og indeværende Aars Foraar at
have nødt Alterens Sakramente forklarede
sig i et og alt ordviis overenstemmende med forestaaende Deponent som nu atter fremtraade hvor efter de begge eenstemmig Declarerede at
de aldrig forhen har erfaret eller hørt nogen utroskab eller uskikkelig
fremferd af her omhandlede Paagrebne Søren Didriksen. Vidste intet videre til Oplysning Afskediget.
Lensmand Johannes Pedersen Aga Declarerede at da bestiaalne Haldor Oppedal er fraværende
paa en Reise til Stavanger omtrent {for}
18 Mile som han tiltraade samme Dag han lod angjeldende Aristere saa har han ikke kunnet blivet indkaldet at
møde ved dette Forhør og da Tyveriet er
begaaet paa Lyseklosters Gods saa var
Lehnsmanden begjerende at han maa befries fra at bevogte angjeldende men at samme maa overdrages i Forvaring af
Lyseklosters Godses Lehnsmand.
Retten eragtede: paa grund af de
oplyste Omstendigheder, da det oplyste Tyverie er begaaet paa Lysekloster
Gods saa bliver den forventende
Justidssag at behandle under Lyseklosters Godses Jurisdiction og anklagede Søren Didriksen at bringes til
Lehnsmanden for Lyseklosters Gods der
har at tage ham under Wogt (Wagt) og Bevaring som Tyvs arestant
det paserede hermed\2/ bliver\1/ sluttet
og skal som Forhør, saasnart Tingene ved denne Uges udgang sluttes blive{r} Amtet tilstillet til videre
Foranstaltning. Arestanten blev til
Vagten overleveret.
Nye Tingsvidne Sag
Johannes Siursen Tvedt mødte for Retten
og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attes!! (Attest) om ved mindelig
varsel til dette Ting at have indkaldet Hans Hansen Storedale og Gabriel
Gabrielsen Præsthuus af Qvinherres Præstegæld
at anhøre Beviser til et Tings Vidne om hvad Skade de forsetligviis ved
skamsegling have tilføiet Citantens Fartøi i Februari Maaned forrige Aar med vide\re/ efter Attestens Anmeld videre fremlagde han Attest \om/, som Vidner
i denne Sag at have indkaldet Torger Gundersen Welure, John Larsen Bleie, John
Larsen Maakestad og Ole Helliesen Trones.
Endelig fremlagde han Attest fra Forligelseskommitionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist Da de Angjeldende ikke mødte Bemeldte 3 Attester bleve oplæste og
indtages her saalyde!! #
De indstevnte bleve paaraabte paa sedvanlig Maade men mødte ikke.
Citanten fremstillede de indstevnte Vidner, som foran ere nevnede hvilke bleve formanede til sandheds
Udsigelse blev forelæst Eedens Vigtighed
af Lovbogen og betydet Straffen for Meneed. Hvorefter de samtlige hver for sig
med oprakte Fingre og saligheds Eed lovede at ville vidne sandhed og intet
fordølge eller Fordreie
1te Widne: Torger Gundersen
Welure sagde sig 27 Aar gammel forklarede under hans aflagde Eeds Kraft at
han \som/ leiet Medfølger var paa Citanten Johannes Siursen Tvedts Jægt den
gang denne i Februari Maaned forrige Aar blev paaseglet og beskadiget i
Lopøeousen af Hans Hansen store Dale og Gabriel Gabrielsen Præsthuus eller den Jagt de førdte Vidnet saa da at Citanten Johannes Tvedt, da
Hans og Gabriels Fartøi kom dem i Møde
var i vendingen og i det
Cantens!! (Citantens) Fartøi skulde begynde at skyde Fart skjød Sagvoldernes Fartøi ind paa dem, under
fulde Segl. Citanten Johannes stod selv ved Rouret!! (Roret), laa Roret i Læe,
og faldt af i Læe saa meget han kunde, men Sagvolderens Fartøi, der kom i {Luf}
imod for fulde Segl, holdt op i Vinden \uden at fire Segl/ og faldt ikke af uagtet de havde Rum for dem og kunde meget
godt faldt af Ja endog vendt
om de havde villet men i den Sted
søgte i Luf!! (Lo?) at gaa foran om Citantens Fartøi men da han det ikke kunde stak han noget paa Skjødet for at gaae under
{Sagvolderens} \Citantens/ Buksprud!! (Baugspyd) eller udlægger, men da dette
overmodige Støkke ei lykkedes ham, Greb Sagvoldernes Udlægger ind i Citantens
Klyverf og rev ved indviklingen \i tue/
saavel Fokken som storSeglet \aldeles/
og endeel
1823: 351b
Takkel
\løbende Tauverk/ og alle vandt
paa den ene Side, saa blev og samme Tid 2 Klør afrevet Stordreggen, samt
Skansdækket to Pollerter Limingerne og Limingsstøtterne med Øxen huggede Sagvolderne eller deres
Mandskab \Citantens/ Dirik af, der var indviklet i Sagvolderens Buksprud hvorved han kom løs, men {Sagvolderen i hans}
\Citanten Johannes Fartøi i dets/ Fordervede tilstand maatte {ræke} \drive/
under Vinden til Kongshavn, uden at kunne føre Segl. Da Dirikken, som anført blev afhugget faldt Bommen ned lige tet ved Citanten
Johannes og kunde nær have slaaet ham
i{h}æl.!! (ihjel) Vidnet blev forelæst
dets her afgivne Pro{u}v som det vedstod
rigtigt tilført Afskediget.
2det Widne Ole Helliesen Troenes,
sagde sig 25 Aar gammel forklarede under
hans aflagde Eeds Kraft ord viis overeenstemmende med forestaaende Vidne, hvis
Vidnesbyrd nu blev forelæst det, der vedstod det rigtigt som sit og lagde til at Vidnet stod freme!! (fremme)
i {Vidnets} \Citantens/ Fartøie i det
Vidnet havde fastgjort Klyveren efter Vendingen
og da vinkede de fra Sagvolderens Fartøi at Citanten{s} skulde lægge
mere under med sit Fartøi, men han havde alt lagt og laae under med deres i Læhe saa meget han kunde, men de
paa sagvolderens Fartøi heldt (holdt) hardt med fulde Segl førend de stak paa
storskjødet for at gaae under Udlæggerten paa {Sagvolderens} Citantens
Fartøi og var det saaledes ene og alene
Sagvoldernes Skyld at fartøierne stødte, da Sagvolderne meget godt kunde holdt
af eller vendt, hvilket ingen af Delene vare mueligt for Citanten. Vidnet declarerede at han var som
Pasager og eiede ikke hverken han eller
forestaaende \Vidne/ Citantens Fartøi
Afskediget.
3die og 4de Widne John Larsen
Bleie og John Larsen Maakestad
forklarede eenstemmigen at de
seglede kort fra Citantens Fartøi den gang den for omvidnede Skade skede og saa de de!! (da), at Citantens Fartøi
formedelst Vending laae nesten stille efter Vendingen da den foromvidnede Skade skede og laae saa høit i Vinden at han ikke kunde
undvige men Sagvolderens Fartøi som kom i fuld Fart meget godt kunnet faldet af og undgaaet eller \endog/ vendt om han havde villet men i den Sted holdt han med fulde Segl saa
høit op som mueligt. Ingen havde mere
at tilspørge Vidnerne som vedstod deres
Prov rigtigt tilførdt. Afskediget
Citanten begjærede det her Paserede i Tingsvidneform beskreven
meddelt hvilket Retten bevilgede. Retten modtog Indcamination 1 Spd 28 for 4re Vidner at afhøre 48 s.
Nye Sag
Knud Haldorsen Oppedal mødte for Retten
og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til
dette Ting at have indkaldet Ole Jacobsen Rogde at see sig overbeviist om at
være eendeel Penge skyldig til Citanten
og lide Dom til at betale det skyldige
tilligemed Sagens Omkostninger,
saa fremlagde han og Attest fra Forligelseskommitionen at Sagen derfra til Rettergang er
henviist. Bemeldte 2de Attester bleve
oplæste og indtages her saalydende #
Sagvolderen Ole Jacobsen Rogde
selv tilstede anhørde bemeldte
Attester oplæse og ville anhøre hvad
Citanten videre havde at iretteføre.
Citanten Declarerede at foruden
hvad Citanten med flere har til gode hos Sagvolderen ifølge Pante
Obligation der ei vedkommer denne Sag eller
1823: 352
hvad han agter at fordre ved dette
Søgsmaal, har han endvidere at fordre 250 Spd
som er den Sum han ved dette Søgsmaal fordrer og paastaaer sig
til{s}kendt. Citanten fremlagde nu en
af Debitor under 26de Februari forrige Aar udsted Revers paa ustemplet
Papir hvorved Sagvolderen har tilstaaet
at skylde Citanten 250 Spd, paa hvilken Sum han nu paastod Dom med B\e/gering at hvis Retten som finder fornøden den da til Regjeringen vil indsende ermeldte
Revers til Stempling da samme er skrevet
paa en Tid Sorenskriveren ei var hiemme og stemplet Papiir ei var at erholde.
Sagvolderen nektede at skylde Reverset[s] paalydende og paastod at siden den Tid en Deel er bleven
afbetalt der bør komme til Afdrag.
Citanten Declarerede at hvis
noget smaat siden bemeldte Reverses udstedelse har været handlet imellem
Sagvolderen og ham og Sagvolderen derved
skulde komme noget til gode da bliver
det en Sag her uvedkommende og skal
{blive ham} blive ham godtgjort eller Betalt naar han beviser samme men
til at bevise det her fordrede Krav efter Reverset, fremstillede nu til
Afhørelse de tvende Vidner
Hr: Nicolai Christian Bing og Hellie Johnsen Hamre hvilke begge aflagde Lovens Eed og bekreftede
at de som Vitterlighedsvidner have underskrevet det foran fremlagde Revers af 23de
Februari forrige Aar, som nu blev dem foreviist
og at de anhørde sagsøgte Ole Jacobsen Rogde tilstod at skylde de i
Reverset indbemeldte 250 Spd Vidnerne
havde intet videre at tilføre
Afskediget. som
3die Widne Jens Larsen
Oppedal aflagde Lovens Eed, forklarede at forrige Aars {Forraar} \Vinter/ var Vidnet
tilkaldt for at opgjøre regning efter Sagvolderen Oles forlangende imellem ham
og Citanten Knud Oppedal, og optegnede da Vidnet hvad enhver tilstod hinanden
at være riktigt og efter endelig
opgjørelse befandtes det da at Sagvolderen Ole Rogde skyldte til Citanten Knud
248 Spd og nogle Skilling; Skillingernes Antal kan vidnet ei erindre, men
erindre nøie at Knud sagde at Sagvolderen Ole Rogde skulde erholde noget
stemplet Papiir og Penge men hvormeget
kan Vidnet ei erindre. Vidnet
Declarerede videre at saavel Sagvolderen
som Citanten og Vidnet var den gang Ædrue.
Vidnet vidste intet videre til Oplysning afskediget.
Citanten declarerede at de omvidnede Penge og stemplet Papiir som sidste
vidne{t} har ommeldt var en Spd to Ort
og nitten Skilling i Penge, som samme Dag blev leveret Sagvolderen og blev Reverset som forhen er fremlagt skrevet samme Dag. Citanten paastod Dom med Renter fra
indstevningen til Commitionen samt denne
sags skadesløse \Omkostninger/ efter Dommerens Skjøn alt under forbeholdenhed af alt fornødent
\agtende/.
Sagvolderen begjærede denne Sag udsat til Høstetinget. Citanten benektede samme;
Retten eragtede Sagen udsettes
til førstkommende September Maanetsting;
hvilken eragtning \blev Parterne forelæst/
{Retten bevilgede. Sagvolderen}
\Citanten/ betalede Indcamination 1 Spd 28 s
og for 3 Vidner af afhøre 40
s Sagvolderen betalede tilsvarspenge og
for en Udsettelse 52 s.
Nye Sag
Tron Ingebrigtsen Samland mødte for
Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel
til dette Ting at have indkaldet Tore Knudsen Diønne at see sig overbeviist og
lide Dom med Omkostninger for skyldige til Citanten 10 Spd saa fremlagde han og Attest fra
Forligelseskommitionen at sagen derfra
til Rettergang er henviist. Begge
Attester bleve Oplæste og indtages her
saalydende #
Sagsøgte Tore Diønne selv
tilstede anhørde bemeldte Attester og ville afvarte hvad Citanten videre havde
at iretteføre.
Citanten forklarede Sagens Sammenheng saaledes: Citanten kjøbte af Sagvolderen nogle anviste
{Penge} Trærer!! (Træer) i Skoven hos Sagvolderen og betalte dem med 150 Rbd N: W: under
1823: 352b
det Vilkaar at Træerne kom ubeskadigede
til Søes hvis ikke skulde Sagvolderen
godtgjøre Citanten deres Beskadigelse eller Forringelse. Da nu bemeldte Træer
blev beskadiget for 100 Rbd saa er det
at Citanten nu søger sig erstattet denne Godtgjørelse som Sagvolderen efter lange Udflugter nu
omsider aldeles nekter. Som Vidner
fremstod
1te og 2det Widne Lars Engelsen
Diønne og Mikkel Olsen Diøne hvilke
begge aflagde Lovens Eed og forklarede at Aaret 1815 vare begge Vidnerne
tilkalte for at anhøre hans Samtale med Sagvolderen i Anledning de af ham
bekomne Træer; Vidnerne hørde da at Tron
Samland tilbød Sagvolderen Tore Knudsen Diønne enten denne vilde tilbagebetale
alle Pengene og beholde alle Træerne
eller og betale eller godtgjøre Citanten 100 Rbd for Beskadigelsen {for
Pengene} \paa Træerne/ naar Trohn beholdt dem. Hertil svarede Sagvolderen intet
hverken mere eller mindre end hvad skal
jeg nu gjøre med Træerne og da derom
intet mere bestemt blev afgjort, saa gik Vidnerne uden at vide enten Kjøbesummens Beløb eller see og Vurdere Træernes Beskadigelse. Vidnerne Vidste intet videre til
Oplysning. Afskedigede.
3die Widne David Olsen Bue,
aflagde Lovens Eed og forklarede at saavidt Vidnet kan erindre var Citanten
Trohn Samland med Vidnets daværende Huusbond
Sagvolderen Tore Diønne, som Vidnet da tiente hos ude i denne Skov som der sagdes siden for at see sig ud nogle Træer. Da Vidnets
Huusbond kom hiem saa Vidnet at hans
Huusbond havde erholdt Rigsbanksedler
som var første gang Vidnet saae den Slags Penge men hvormange Træer der var solgt og hvad der var givet for dem vidste Vidnet ikke eller veed end nu videre end at der senere
hen blev hugget 13 Træer, som Vidnet formoder at Citanten Trohn bekom. Vidste intet til Oplysning Afskediget.
Citanten Declarerede ingen flere Vidner at have at lade afhøre eller andre eller flere Beviser i Sagen men tror ved de førte Vidner at have beviist
saa meget at han maae blive tilkjendt og
derfor under Forbeholdenhed af videre Tilsvar, indlader Sagen til Doms med
Paastand at tilkjendes den paasøgte Sum samt Renter og Sagsomkostninger efter
Dommerens Skjøn.
Sagvolderen begjærede Sagen udsat til Høstetinget hvilket Citanten samtykkede
Retten eragtede denne Sag udsat
til Høstetinget.
Citanten betalede Indcamination 1 Spd 28 s for tre Vidner at afhøre 40 s
Sagvolderen betalede tilsvarspenge og for Udsettelsen 52 s.
Nye Sag
Indstevnt{e} af Tiærand Waagen mod
Wiking Toresen Jøssendal blev paaraabt
men da ingen mødte blev denne Sag udslæt af Sagelisten.
Eed til
Constitutionen
Af Kindserviigs Sogn mødte Af Ullensvangs Sogn
Aslak Gundersen Biotvedt John Larsen
Maagestad
Berge Heinesen Biotvedt Asgjeld Wigliksen
Aakre og
Ole
Mikkelsen Age
Jøren
Larsen Jaastad
hvilke alle nu aflagde Eed til Norges
Constitution eller Grundlov og at
efterleve og forsvare samme.
Hermed blev for i Aften sluttet og
Tinget udsat til i Morgen. A v W S Koren
Hellie Jacobsen Mæland, John Larsen
Maagestad, Ole Mikkelsen Aga, Torgiels Adskieldsen Mæland, alle med iholdt Pen.
Næste Dag den 28de Mai 1823 blev Retten fortsat af de samme Rettens
Personer som i gaar.
Derefter blev extraheret følgende
Documenter:
No: 1. Samfrænde skifte efter
Frue Provstinde Marie Elisabet Hertzberg, hvorved Sterbboets eiende
Husebygninger ialt for 325 Spdlr er
udlagt Sønnen Peder Hertzberg Halvedelen
og de øvrige Enkemanden med flere
afholdt 28de Novembr: 1822.
2. Skjøde af 26de Mai 1823 fra
Omund Svendsen Tverberg til Nils Helliesen Øverland paa et Plads Tverberg
kaldet m: v: forhen under Gaarden Hagen.
1823: 353
No: 3. Skjøde fra Lehnsmand
Christen Johnsen Haugse til hans Søn Johannes Christensen paa 1 Bpd 18 ¾ Mrk
Smør 3/8 Hud 3/8 Bukskind {sa} med Bygsel og Overbygsel til 1 1/8 Mrk Smør 3/24 Faarskind i Haugse, datteret 27de Mai 1823.
4. Ditto fra Aad Johnsen Jøsendal
til hans Søn John Aadsen paa 3 Mrk Smør i Gaarden Øyna af do: Dato.
5. Mageskjøde {fra} hvorved Tobias Haldorsen Eidnes overdraget
til sin Søn Haldor Tobiassen ¼ i Fjeldstølen Gravdal imod at Tobias erholder i Eidness og Lofthuus
Fjelstøl Fagerdal en Andeel(?)
P.isebotten(?) kaldet datteret
5te Martz 1821.
6. Skjøde fra Knud Olsen Tvedt
til Samson Iversen Tvedt og Hustro paa Gaarden Strand i Odde datteret 28de Mai 1823.
7. Do: fra Sjur Sjursen Grøve til
Nils Olsen Botnen paa 6 Mrk Smør i Grøve
af Ditto Dato.
8. Do: fra Svend Aslaksen
Yst(aa)s(?), Johannes Brigtsen Rykken, Ole Larssen Noreim(?) og Lars Larssen
Bleie, til Samson Johnsen Qitne paa en Bordsaug
Qvitne kaldet, staaende paa Qvitne Grund 27de Mai 1823.
9. Do: fra Omund Johnsen Qvalvig
til Haaver Torbjørnsen Qvalvigen og Huustro paa 12 ¼ Mrk Smør 1 3/16 Løb Salt i Qvalvigen datteret 28de Mai 1823.
10. Disposition fra Knud Olsen
Tvedt, hvorved Samson Iversen Tvedt, skal eie Gaarden {Strand} Strand og Johannes Nilsen Vinterthun halvedelen af
hans Brug i Tvedt og den øvrige
halvedeel i Tvedt til en af hans 4re yngste Døttre datteret 27de Mai 1823
11. Kjøbekontrakt mellem Peder
Jacobsen Hause, Torjuls Jansen Øvre Qvale og Nils Steffendsen Bakke hvorved Jacob Pedersen Hause øverdrager til
\de/ øvrige 2de hans Eiende Brug i Hause for Pengesum 75 Spd grov corant og 74 Spd Skil: m: og paa Conditioner ditto Dato.
12. Fledføringscontract hvor{h}ved John Christensen Hause indgaar som
Fledføring i Huus hos hans ældre Broder Johannes Christensen Hause imod at eie
førstnevntes Eiendel dattu som oven
13. LeieContragt hvor ved Niels Hellaksen Rabbe overdrager til
Ole Odsen Qvæstad, Haagen Iversen Naae, Enken Anna Christens dtr: Naae og Od
Odsen Qvæstad Stølen Middalen og
Trodshovedalen paa 10 Aar med v: af
ditto Dato.
14. Forening mellem Wastuun,
Mansager og Gjelles Eiere paa den ene Side
og Bustetun, Opheim og Præstegaards Eiere paa den anden Side i andledning en Skouv i Syvsæterdalen hvor af Syvsæterstøls Eiere skal ei!! (eie)
en 3die Del og Haavaases støls Eiere de
2de tredie Dele datteret 7de August
1822.
15. Over.sag(?) i andledning en
fornermelig Beitning paa en Strekning ved Stølen Haavaas tilhørende Wastun, Mandsager og Jelles Eiere
m: v: 5te Aug: 1822
16. Wilkaarbre[v] fra
Johannes{en} Christensen Hause til hans Fader
Lehnsmand Christen Hause og Huustrue paa Levetid datteret 27de Mai 1823.
17. Do: fra {Aad Jonsen} \John
Aadsen/ Jøsendal til hans Fader Od Jonsen og Huustrue paa Levetid datteret do: Dato.
18. Do: fra Lars Larsen Alsager
som Formyder!! for hans Broder Peder Stensen Lote til dennes Forældre Sten Larsen Lote og
Hustrue af 4de Februar 1822.
19. Do: fra Niels Olsen
Botnen nu Grøve til Siur Siursen Grøve og Hustrue af 28de Mai 1823.
20. Do: fra Hover Tobiørnsen!!
Qvalvig til Ommund Jonsen Qvalvig og Hustrue
af do: Dato.
21. Forening og Udskiftning paa
Gaarden Løining imellem Svend Larsen Torekoven og Ommund Ommundsen Løining af 27de Juli 1822.
22. Panteobligation fra Ole
Gundersen Bustetun til Knud Haldorsen Oppedal paa 30 Spd mod Pant i Løsøre Datt: 20 Mai 1823.
23. Do: fra Nils Larsen Biotvedt
til Knud Haldorsen Oppedal paa 40 Spd
mod Pant i Løsøre datteret 5te
April 1823
1823: 353b
24. Obligation fra Anfin
Johannesen Ullenes til Niels Ellingsen Langesæter paa 120 Spd mod Pant i Ullenes datter: 26de Mai 1823.
25. Do: fra Knud Knudsen Lie
\til/ Tobias Haldorsen Eidnes paa {100} \120/ Spd mod Pant i Teigen Lien kaldet
\forhen/ under Gaarden Østerhagen
af do: Dato.
26. Do: fra Berge Olsen Aga til
Knud {Knudsen} \Jonsen/ Berven paa 300 Spd
mod Pant i Gaarden Aga af ditto
Dato.
27. Do: fra Svend Olsen Mid Sexe
til Knud Jonsen Berven paa 141 Spd mod
Pant i Gaarden Sexe af ditto Dato.
28. Do: fra Gunder Olsen Mæland
til Niels Ellingsen Langesæter paa 400 Spd
mod Pant i Mæland af Do: Dato.
29. Do: fra Niels Helliesen
Tverberg til Lars Olsen Mæland paa 40 Spd
mod Pant i Pladset Tverberg
fohen!! (forhen) under Gaarden yttre Hage i Røldal af do: Dato.
30. Do: fra Tormod Aslaksen
Selliestad til Ommund Osen!! (Olsen) Lønning paa 200 Spd mod Pant i Gaarden Selliestad datteret den 27de Mai 1823.
31. Do: fra Niels Olsen Botnen
{med} nu Grøve til Lars Baarsen Berge paa 100 Spd mod Pant i Grøve datteret 28de Mai 1823.
32. Do: fra Anders Olsen Lutro
til Jacob Tostensen Hovland paa 210 Spd
mod Pant i Luttro datteret 27de
Maji 1823.
33. Do: fra Torger Halsteensen
Tvedte til Myndtlingen Torbiør Dags dtr: Aakre paa ArveCapital 66 Spd 1 Ort 10
s mod Pant i Tvedte dito Dato.
34. Do: fra Sanson!! (Samson)
Iversen Tvedte til Myndtlingen Bergitte Olsdtr: Age for ArveCapital 30 Spd og til Knud Haldorsen Oppedal 34 Spd mod Pant i hele Gaarden Strand datteret 28de Mai 1823.
35. Afkald fra John Pedersen
Aukenes for hans Kone Siggi!! (Sigri) Olsdtr: Hellelands Arv efter Knud Odsen
Helleland dat: 26de Mai 1823.
36. Do: fra Gunder Jonsen
Wintertun for hans Arve efter Kari Johannesdtr: Wintertun Angunna Olsdtr: ibd: og Johannes Johannesen ibd: do: Dato.
37. Do: fra Ole Helliesen Hamre
for Arve efter Hellie Nielsen Hamre
Niels Helliesen Hamre Nils
Helliesen Hamre den yngre og Marita
Hamre datteret 13de August 1822.
38. Do: fra Ranvei Larsdtr:
Qvitne for hendes Arv efter Kari Halliersdtr: Qvitne datteret 26de Mai 1823.
39. Do: fra Elling Arnesen Gjelle
for hans Arv efter Ingebor Siursdtr: Hielle
af do: Dato.
40. Do: fra Ole Johannesen
Hildahl for hans Arv efter Kari Mikkelsdtr: Hildahl dito Dato.
41. Do: fra Jørgen Iversen
Hildahl for hans Arv efter Iver Ommundsen Hildal af do: Dato.
42. Do: fra Johannes Christensen
Haugse for hans Broder Christen\sen/\2/ Joh{anesen}n\1/ som han har taget i Fledføring \for/ dennes
Arve efter hans Moder i Skifte af 27de November 1800 og efter Torgjuls Johannesen Haugse, den 27de
Mai 1823.
43. Do: fra Osmund Olsen
Præstegaarden for hans Stebørn Torjus Evendsen, Magrete Evensdtr: og Gunne
Evensdtr:s Arv efter Even Torjulsen Medhuus
af do: Dato.
44. Do: fra Johannes Larsen Bleie
og Haldor Olsen Helleland for deres Arve efter Guro Larsdtr: indre Bleie af do: Dato.
45. Do: fra Lars Helliesen
Lote som gift med Guro Gundersdtr:
Laate for hendes Arve efter Gunder Olsen
Lote og Ole(?) Sams: Lote do: Dato 6te
1823: 354
46. Afkald fra Lars Svendsen øvre
Berven for hans Arv efter Anna Aslaksdtr: Berven \og/ for hans Kone Sigri Torbiørnsdtr: Winess
Arve efter Svend Jacobsen Wines og Torbiørn Tomasen Wines datteret
27de Mai 1823.
47. Do: fra Od Johannesen
Instenes, som gift med Elsebøe Svendsdtr:
\og Svend Sandvigen gift med Torbjør/ for deres Arv efter Siggri Jons dtr: Ystenes do:
Dato.
48. Do: fra Ranvei Brynnelsdtr:
Wikene for hendes Arv{e} efter Brynnild Jonsen Wigene den
28de Mai 1823.
49. Do: fra Hellie Nielsen Sæxe
for hans Arve efter Niels Sæxe og Marita Pedersdtr: nedre Sexe den
27de Mai 1828.!! (1823?)
50. Do: fra Jacob Torbiørnsen
Wines for hans Arve efter Torbiørn Tormodsen Wines og Svend Jacobsen Wines datr:
28de Mai 1823.
51. Do: fra Ole Jansen Qvalvigen
for hans Arv efter Jahn Gundersen Qvalvigen do:
Dato.
52. Do: fra Ole Isaksen Nedre
Berven for hans Søster Britha Isaksdtr:s Arv efter Anna Olsdtr: Nedre Berven dateret
27de Mai 1823.
Derefter blev aflyst følgende
Documenter:
1. Obligation fra Jørgen Pedersen
Espe til Tobias Haldorsen Eidnes paa 464 Rbd N: W: mod Qvittering af 3de Martz 1823
2. Do: fra Elling Svendsen
{Skjeldaas} \Skjelde/ til Niels Ellingsen Langesæter paa 198 Spd mod Qvittering af 26de Mai 1823.
3. Do: fra Halsteen Torgersen
Tvedt til Lehnsmand Chresten Hause paa 50 Spd
mod Qvittering af 21de October 1821.
(Loddsedler)
1. Lodsedeler hvorved Guttorm Siursen Alsager tilstaaer at
indesidde med de Creature som tilhører Marita Siursdtr: den 27de Mai 1823.
2. Do: Siur Siursen Jaastad tilstaar at indesidde
med Løsøre som tilhører myndtlingen hans
Søn Johannes Helliesen af do: Dato.
3. Do: John Johannesen Welure tilstaar at indesidde
med det Løsøre og Bankindskud som tilhører hans Sønner Johannes, John, og Ole Jonsønner Welure for
11(?) Spd m: v: do: Dato.
4. Do: fra Iver Pedersen
Eittremsnesset [der] tilstaaer at
indesidde med det Løsøre som tilhører hans Søn Daniel Jo...ssen(?) stor 29 Spd 45 s. datteret 26de Mai 1823.
5. Ditto fra Ole Omundsen Velure der tilstaaer at indesidde med det Løsøre som
tilfaldt hans Søn Omund Olsen stor 19
Spd 98 s. af Ditto dato.
6. Ditto fra Samson Samsonsen
Jisberg der tilstaaer at indesidde med
det Løsøre som tilfaldt hans Datter Anne Samsonsdatter Jisberg stor 44 Spd 60 s. af Ditto Dato.
7. Ditto fra Samson Johnsen
Qvitne der tilstaaer at indesidde med
det Løsøre som tilfaldt hans Datter Aase Knudsdatter stor 17 Spd 5 s. af Ditto Dato.
8. Ditto fra Hellie Kingservig,
der tilstaaer at indesidde med det Løsøre som tilfaldt hans Datter Ingebor
Hellies datter for 69 Spd 90 s. datteret
27de Mai 1823.
9. Ditto fra Johannes Olsen
Hildal der tilstaaer at indesidde med
det Løsøre som tilfaldt hans Søn Mikkel Johannes!! (Johannesen) stor 36 Spd 49 s. af 26de Mai 1823.
10. Ditto fra Elling Hansen
Wasthun, der tilstaaer at indesidde med det Løsøre som tilfaldt hans Datter
Britha Ellingsdtr: (……?) stor 157 Rd 91
s. D: C: samt det Løsøre som tilfaldt
hans Børn: Hans, Torbjør, Britha junjor
og Magrethe til Hans 51 Spd 50, og til Døtterne Torbjør 26 Spd 41 s og til de 2de sidst nævnte 26 Spd 12 s
af Do: Dato.
11. Ditto fra Marita Endresdatter
Lussand med Laugværge der tilstaaer at
indesidde med det Løsøre som tilfaldt hendes Børn Mikkel og Endre
Endresønner stor 25 Spd 116 s. til
hver af Ditto Dato.
12. Ditto fra Lars Larsen
Lofthuus der tilstaaer at indesidde med
det Løsøre som tilfaldt hans Børn John og Lars Larssønner i Skifte 1 October
1813 til hver 24 Rbd 43 s. og i Skifte 7de April 1821 til hver 15 Spd 100 s. og Bankindskud hver 72 s.
af Ditto Dato.
13. Ditto fra Gunder Brynildsen Haus der tilstaaer at indesidde med sin Søn
\Brynild Gundersens/ Løsøre stor 189 Rd
11 s. D: C: af Ditto Dato.
14. Ditto fra Knud Johannesen Digrenes(?) der tilstaaer at indesidde med det Løsøre som
tilfaldt hans Sønner Johannes og Østen Knudsønner hver 89 Rbd 8 s. af Ditto Dato.
15. Ditto fra Peder Larsen Berven der tilstaaer at indesidde med det Løsøre og
Bankindskud som tilfaldt hans Børn
Elling, Anna, Bergitte, Ragna og Sigri Pedersbøren til ham Løsøre for 35 Spd 66 og Bankindskud 1
Spd 60 s og til hver af Døttrene i
Løsøre 17 Spd 93 s. og Bankindskud 90 s.
datteret Ditto dato.
1823: 354b
No: 16. Lodseddel fra Lars
Ingebrigtsen Djønne der tilstaaer at
indesidde med det Løsøre og Bankindskud som tilfaldt hans Søn Lars Larssen stor i
Løsøre 27 Spd 108 s. og Bankindskud 4
Spd datteret 27 Mai 1823.
No: 17. Do: fra Wiglik Jacobsen
Bleie der tilstaaer at indesidde med det
Løsøre som tilfaldt hans Børn Jacob,
Anne og Ingebor til ham 53 Spd 111 s. og til hver af Døttrene for 26 Spd 116
s. af Ditto Dato.
Efter 3de ganges Udraab mødte ingen hvorfore Thinget blev sluttet.
A v W S Koren Hellie Jacobsen Mæland, John Larssen Maakestad, Ole
Mikkelsen Aga
og
Torjuls Aslaksen Mæland (: alle 4re med
iholdt Pen :).
Extrarets
Tingsvidne mod Knud Andersen Mølster
Folio 345.
Aar 1823
den 31te Mai blev Extraret sat
paa Tingstedet Helleland af Stedets Sorenskriver og de 2de Eedsorne
Laugrettesmænd Endre Jensen Helleland og Siur Samsonsen Helleland for at behandle og fortsette en Justitsvidne
Sag mod Knud Andersen Mølster, som den 13de denne Maaned blev udsat til i Dag.
Hvor da mødte Actor Hr:
Procurator Baade, ligesaa og Defensor Johannes Age.
Actor
fremlagde en Continuations Stevning af 13de D: M: i lovlig forkyndt Stand,
Hvorefter han udbad sig at indstevnte Ole Helliesen Jaastad fra (for?) Retten
maatte blive {indstevnte} paaraabt og forelagt til Besvarelse i de forhen i
Tingsvidnet fremlagt af Brigade Auditør Skive forfattede Qvæstioner til Ole
{Tollevsen} \Helliesen/ Jostad. Den
fremlagde Continuationsstevning bleb!! (blev) oplæst og indtages her saalydende
#
Indstevnte Ole Helliesen Jaastad fremstod som:
6te Widne Ole Helliesen
Jaastad sagde i sit 21de Aars Alder og sidstleden Høst at have nødt Alterens
Sakramente sagde sig aldeles ubeslægtet
til angjeldende Knud Andersen Mølster
blev alvorlig formanet at sige Sandhed og intet fordølge eller
fordreie og paamindet om Eedens
Vigtighed og Straf for meneed, blev forelæst de af Brigade Auditør Schive til Ole
Tollevsen Jaastad fremsatte Spørgsmaale:
svarede til 1ste Spørgsmaal: Vidnet var i Bergen med hans Jagt over 8
Dage og laae den hele Tid i den Gaard
hvor Hrr: Kjøbmand Elker bor men ikke i
den hvor Hrr: Kjøbmand Dahl boer. Vidnet reiste med sin Jagt fra Bergen sidst i
den Uge som er foran Palmesøndag var
altsaa i Bergen den 16de {og} \til/ 19de Martz sidstleden. Til 2det Spørgsmål!! Svar
medens Vidnet, som anført var i
Bergen havde han en Person ved Navn Knud
Seim en Dag, men hvad Dag eller Dato kan Vidnet aldeles ikke erindre, i Arbeide
hos sig i Jagten som Bordarbeidsmand
Bemeldte Knud Seim var Vidnet bekiendt
saavit at han nogle Gange forhen havde seet og talt med ham og vidste at han Boede i Gravens Sogn her i
Hardanger og at han var fra Wos men fra hvad Gaard og om hans Fader hed
Anders saa at hans Navn er eller har
været Knud Andersen Mølster derom var
Vidnet aldeles uvidende der ikkun har
kjendt ham under Navn Knud Seim.
Bemeldt[e] Knud Seim eller Mølster laae ikkun 2 Nætter paa Vidnets Jagt,
som var første og anden Nat efter at han havde forrettet den ommeldte ene Dags
Arbeide. Den Dag han Arbeidede for
Vidnet holdt han op med Arbeidet da det blev mørkt fik derpaa Aftensmad og sagde han var kommen
fra Fidske-Reise havde intet Logi og
ville derfor komme Igjen og ligge ombord paa Vidnets Jagt. Dette samtykkede
Vidnet han Knud
gik derpaa sin vei bort i Byen
hvad Æren og hvor hen veed Vidnet ikke. Vidnet gik ligeledes udi Byen
{d}et Ærende, kom omtrent Klok: 9 til 10 om Aftenen tilbage og laa sig i sin
Jegteveng og nogen Tid derefter kom
omspurgte Knud Seim og lagde sig og
forlev!! (forblev) liggende \til/ hen paa Morgenen, hvad Tid paa Natten om det var en
to eller tre Timer efterat Vidnet havde lagt sig at Knud kom og lagde sig ved Vidnet aldeles ikke at bestemme dog troer Vidnet sikkert at det ikke var
efter Midnat. Morgenen derpaa stod bemeldte Knud [op]? og gik bort da Vidnet ei behøvede ham i Arbeide og kom neste Aften og lagde sig i Jagte
Vingen men hvad Tid paa Aften kan Vidnet
aldeles ikke erindre og saavit Vidnet
Ved forblev han rolig hele Natten indtil han om Morgenen derpaa forlod
Vidnet og talede om at han Maaske kom
paafølgende Aften for atter at benytte samme Leie men han kom ikke Vidnet saae ham siden og talte med ham men kan ikke erindre hvor hen \han/ sagde at
have faaet Logi han bragte aldeles
ingen Kiste ombord i Vidnets Jagt og
\Vidnet/ ved aldeles ikke om noget af bemeldte Knud forøvet Tyverier og har aldeles ikke faaet i Kommition at
bringe nogen Kiste eller noget andet til Hardanger eller anden Steds {for} \af
her/ omhandlede Knud Seim og Ved aldeles
intet mer til Oplysning. Hermed er
samtlige 8te Spørgsmaale til dette Vidne besvarede. Paa nermere Tilspørgende af Actor forklarede
Vidnet at han ikke kjender eller Ved at der er nogen Person ved Navn Ole Tollevsen
Jaastad og heller ikke at omspurgte Knud
Seim nogen sinde har ladet bringe noge!! (nogen) Kiste fra \Bergen til/
Hardanger eller anmodet nogen
derom. Vidste intet videre til
Oplysning Afskediget efter at han nu var
1823: 355
bleven forelæst af Protukollen hans her
afgivne Prov som han vedstod i alle dele
rigtigt og stadfæstede samme ved oprakte
Fingre og saligheds Eed.
Actor som ikke havde flere Vidner
at føre ei heller kunde til veiebringe
flere Oplysninger maatte begjere dette
Tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt til nermere foranstaltning ligesaa forbeholdt Actor sig at fremsende
Regninger over Skyds og Diet og haabede
han under Hovedsagen at blive tilkendt passende Salarium med hensyn til hans
lange og besværlige Reiser til tvende Møder
hans Reise til det ene 9 Mile, og
til det andet 12 Mile.
Defensor forbeholder sig ligeledes under Hovedsagen at tilkjendes
Salarium og indgive Regning for hans
Møder til dette Tingvidne.
Retten eragtede det passerede
skal saasnart mueligt i Tings vidne Form blive Actor meddelt.
A v W S Koren. Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen
Helleland begge med iholdt Pen.
Justits
Extrarets-Tingsvidne
mod
Tyvsarestantere Ole Frøines og Matias Iversen Aarhus 341.
Aar 1823
den 31te Mai blev Extraret sat
paa Tingstedet Helleland af Stedets Sorenskriver og de 2de Laugrettesmend Endre
Jensen Helleland Siur Samsonsen
Helleland {og} \for/ ifølge seneste
udsættelse at fortsætte dette Tings vidne.
Hvor da Actor Hr: Procurator Baade \mødte/ og fremlagde 2
skriftlige continuations stevninger
datterede 13de og 17de denne M:
den ene til Arestanterne og den anden til de indstevnte Vidner begge i lovlig forkyndt Stand hvilke Documenter han udbad sig læste og
Acterede ligesom han fremstillede for
Retten begge Arestanterne fri for Baand og Tvang. Den for de Angjeldende beskikkede
Defensor Lehnsmand Niels Nielsen Sioe
mødte Personlig for at iagtage de Angjeldendes Tarv. De fremlagde Stevninger bleve oplæste og
indtages her saalydende #
Forretningsføreren anmerkede her at han som Skifteforvalter efter
anklagede Ole Frøinesses Hustrue Kari Olsdtr: \har/ ladet optage Registering i
tiltalte Oles Boe hvor da blev undersøgt
om alt hvad som kunne troes at have henhørt til Telthuussager i hvilken Anledning Skifteforvaleren
fremleverede samtlige i bemeldte Boe forefundne Geverer nemlig
1 Beenrifle med Laas 6 sletpibede
Geværer med Laas en slet Geværpibe, som
tiltaltes Søn Iver Olsen, sagde at være ham tilhørende og at have tilbyttet sig den af hans Fader
mod et af de foranførte Gevære, videre fantes 3 søndre!! (sønder?)
Geværstokker hvilket alt nu blev
forseglet \og/ overleveret Actor for
nermere af vedkommende paa Telthuset paa Ous at kunne Undersøges om er samme
tilhørende fere!! (flere) Ting fantes
ikke i Boet, som kan tvivles om mueligens kan være stiaalne aller \have/
tilhørt bemeldte Telthuus undtagen 16
Geværflinter \et Geværlaas og et stykke
af et Beslag/ i en Æske, som nu ligeledes blev Actor tilleveret.
Actor fremstillede nu, som
13de Widne Endre Nielsen
Bagne\s/nøstet sagde i 70de Aars
Alder og indeværende Maanet at have nødt
Alterens Sakramente blev paamindet om
Eedens Vigtighed og Straf for Meened
aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge
eller fordreie forklarede at for omtrent 4re á 5 Aar siden nøie erindrer Vidnet ei Tiden kom begge her tiltalte ind i Ulvig hvor Vidnet boer og havde med sig noget stang-jern og noget
andet firkantet Jern og bad Ole at
Vidnet vilde deraf forferdige ham et Skruested
hvilket Vidnet strax gjorde og
forblev begge Angjeldende hos Vidnet og hialp ham med Arbeidet indtil det var
ferdigt, og de fik det med dem. Det Jern
de havde med sig kan Vidnet ikke erindre om det forhen havde været
forarbeidet og var det saa, saa maae det
firkantede Stykke have været et Stykke af en Jernstør eller Brækstang. Vidnet har ellers aldrig forferdiget noget for
de Tiltalte ei heller seet noget
mistenkeligt hos dem som enten kunne være stiaalet paa et Telthuus eller andet
Steds. Vidste intet videre til
Oplysning. Afskediget.
14de Widne Christie Jonsdatter
Eidnes her for afhørte 11te Vidne Knud
Knudsen Eidness Hustrue, sagde sig i sit 33 Aars Alder og indeværende Aar{s} A\t/{lder} have nødt
Alterens Sakramente. Aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og
intet fordølge eller fordreie. Forklarede paa forskillelige!! Spørgsmaale at
baade hendes Ægtefelle havde Penger til gode hos her Anklagede Ole Frøines Vidnet ligesaa for at have spundet traad til
Liner og syet en Trøie. I anledning heraf kom her tiltalte Ole Frøines en Aften
og leverede en sønder Mandskjorte 2
Fruentimmerskjorter hvoraf den ene var
meget slidt 1 godt Kaps og et gammeldt Fruentimmer Forklæde til
Afdrag paa hans Gjeld. Dette Forekommer Vidnet at være et Par Aar siden dog erindrer hun ei tiden nøie
1823: 355b
eller Vist ligeledes leverede han sidstleden Høst 1
fortinnet Kobber Field eller Sæterkedel til Vidnet og hendes Ægtefelle i Afrag
paa hvad han skyldte. Han nevnte da ved leverelsen intet om nogen Forandring
paa Kjedelen men senere hen i anledning af at han havde lovet dem en
større Gryde talede han med hendes Mand
om at hendes Mand kunde tage ud den Jernring som laae op i Kanten af Kedelen og
opbrekke Kanten saa blev Kjedelen
større dette var Meningen af deres
Samtale den hun ei nøie hørde eller gav
agt paa. Baade Kjedelen og den bedste
Fruentimmerskjorten og Kapset som det
eneste der var gavn i af det modtagne
leverede Vidnet tilbage da Røgtet
sagde at tyveriet var opdaget. Kedelen leverede Vidnet til Torkel Oppedal 5te Deponent i Forhøret, men Skjorten og
Kapset leverede Vidnet til Anklagede Ole selv. Den gamle Mandskjorte Fruentimmerskjorte og Forklædet ere aldeles
udslitte og ei mere til. Vidnet
erklærede intet at vide til Oplysning om de af Anklagede forøvede Tyverier og ikke at have entet!! (enten) seet eller
hørt noget. Afskediget. Anklagede Ole Vedstod urigtigheden af
forestaaende Vidnes Forklaring.
Actor derefter Fremstillede som:
15de Widne De Anklagedes Sødster
Sigri Iversdtr: Frøines sagde sig 50 Aar
Gammel og sidstleden Høst at have nødt
Alterens Sakramente blev forelæst Eedens
Forklaring af Lovbogen og desuden
paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Mened Aflagde Lovens Eed om at vilde Vidne Sandhed
og intet fordølge eller Fordreie, Forklarede; at hun for 8te Aar siden tiente i
7 Aar hos her anklagede hendes Broder Ole Iversen Frøines men har aldrig enten da eller nu senere seet noget, hos nogen af de tiltalte som hun
Frygtede for at kunne være TyvKoster ei
heller hørt eller seet noget af de \af/ dem begaaede Tyverier. Vidste intet til Oplysning. Afskediget.
16de Widne Anklagedes Sødster
Randi Iversdtr: Aarhuus sagde sig {i
sit} 48 Aar Gammel og sidstleden Høst at
have nødt Alterens Sakramente blev
forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen
og efter Paamindelse aflagde Lovens Eed om at ville Vidne Sandhed og
intet Fordølge eller Fordreie
Forklarede: at hun i 9 Aar har
tient hos hendes her tiltalte Broder Ole Frøines de nu sidstforløbne 6 Aar har hun været i
Huset hos hendes Broder Kirkesanger
Peder Iversen Aarhuus hvor hendes
tiltalte Broder Matias de sidste Aar ogsaa har opholdt sig, men Vidnet har
aldrig seet eller vidst om noget af de her anklagede begaaet Tyverie eller haft Formodning der om forend det nu Opdagedes Vidste intet til Oplysning Afskediget.
17de Widne Iver Olsen
Frøines søn til her anklagede Ole
Frøines sagde \sig/ i sit 21de Aars
Alder og sidstleden Høst at have nødt
Alterens Sakramente blev forelæst Eedens
Forklaring af Lovbogen og Alvorlig paamindet om edens Vigtighed og Straf for
Mened Forklarede: Vidnet saae ofte adskilligt som var hiembragt
i hans Faders Huus som forekom Vidnet Mistenkeligt, da han vidste hans Fader
var en uformuende Mand. Naar Vidnet spurgte ham hvorfra han havde faaet samme,
svarede han undertiden at have byttet
sig dem til undertiden at han var bleven
dem Foræret og oftest at det kom ei
Vidnet ved. Det Vidnet saae var for det
meste Ting af ubetydelig Verd saasom Færingssegl,
Geværerer!!, Aarer, Qvitler, Aaklæder, Fidskeredskaber, samt de i Retten
fremleverede Kobberkjedle Geværflinter
og adskilligt smaat som vidnet ei alt kan erindre at opregne, men Linned eller
Linnet Klæder saasom de han skal have
staalet paa Torsnes saae Vidnet aldrig,
{men} \og/ aldrig noget \andet/ af nogen Verdie
undtagen adskillige Geværer som
han idelig handlede med og baade kjøbte og solgte, samt forbemeldte Kobberkjedle som Vidnet ei kan erindre at have seet flere
end fire eller fem af, endelig erindrer
Vidnet og nu at have seet 2de Sølvskeer hos hans Fader som han sagde at have kjøbt i Bergen; hvor de
nu er ved Vidnet ikke og forekommer det Vidnet at det er omtrent
for 2 Aar siden, og saae en af dem efter nyaar i dette Aar. I Øvrigt var og er Vidnet aldeles Uvidende Om
hvorvit hans Fader havde stiaalet hvad Vidnet saae saaledes Tid efter anden var
kommet i hans Faders Huus, ei heller er Vidnet vidende om de af hans Fader
begaaede Tyverier eller kan derom
vidne ei heller har Vidnet seet eller
ved noget hvorvit hans farbroder Mattias har begaaet Tyverier. Vidste intet til Oplysning Afskediget.
Actor Declarerede ingen flere Vidner at have til Afhørelse ei heller saae sig istand til for Tiden her
under Jurisdictionen at tilveiebringe flere Oplysning hvorfor han udbad sig det paserede som
Tingsvidne sluttet og sig
1823: 356
beskreven meddelt til Brug under Hoved
Sagen hvilket Retten bevilgede
A v W S Koren Endre Jensen Helleland, Siur Samsonsen
Helleland \begge/ med iholdt Pen.
Taxation
paa Gaarden Skeje.
Aar 1823
den 17 Juni blev Retten sat paa
Gaarden Skeje i Østensøe Skibrede og
betjent paa Sorenskriverens Vegne ved N: C: Bing med de 4re eedsorne
Laugrettes- og Taxationsmænd Lars Larsen
Moe, Brigt Olsen Moe, Lars Tostensen Midhuus og Tollev Christophersen Stene,
for efter Lov af 26 Juni 1821 at afholde en Lovlig Taxations Forretning over et
Sterbboet!! efter Svend Sjursen Skeje tilhørende Gaardebrug her i
Aastedet. Saa mødte og Lensmand Johannes
Berven.
Hvorda: mødte, Enkens Laugværge,
Tosten Olsen Sandven samt bemeldte Enke
Inger Steensgrims D: Skeje, Formynderen,
for ældste Søn Ole Svendsen, der er vanvittig, Lars Michelsen Stene, Formynderen, for anden {Søn} og svagelige Søn
{Ole} \Siur/ Svendsen, Torjer Pedersen Aarhuus
som tillige gift med yngste \og anden/ Datter Marite Svends D:, og Omund Tostensen Skeje, der er gift med
ældste Datter Guro Svends Datter og
anhørte Opnævnelsen af Laugrettet til denne Forretning, hvilken tilligemed
Berammelsen indtages saalydende ##
Hvornæst Comparenterne foreviste et Skjøde af 12 Juni 1795 thingl: 13 nædstl:, hvorefter Boet er eiende
1 Bpd 18 Mrk Smør og 1/6 Hud med Bygsel og Herlighed i Gaarden Skeje \No: 20/ i Østensøe Skibrede. Bemeldte Document blev efter Afbenyttelsen
tilbageleveret med Paategning
Retten derefter blev anviist dette Gaardebrugs Huse, Ager, Engbund, Skov
og Mark og efter de forefundne
Omstændigheder blev Gaardebruget med Huse og Tilliggelser taxeret foruden Skoven 370 Spd
og desuden Skoven, der kun giver den fornødne Brændeveed 30 Spd, tilsammen 400 Spd skrives fire Hundrede Speciedaler.
Denne Taxation blev Comparenterne forelæst, og da for Tiden intet videre
var at erindre angaaende Taxationen, blev Forretningen hermed sluttet med
følgende Beregning over Omkostningerne:
Incammination 1 Spd 28 s.
Berammelse med stempl: P: 1 Spd
82 s, Dagens Forretning med Diæt 3 Spd. 24 s.
Skyds underveis efter Anpart 1
Spd. 54 s. Forretningens Udstedelse,
stempl: P: og Bekræftning 50 s. Opnævnelsen 63 s. Laugrettet
hver 24 s. er 96 s. tilsammen, indberegnet Lensmanden for Møde 48 s.,
9 Spd 85 s. skrives ni
Speciedaler, 85 skilling.
N: C: Bing Lars Larssen Moe, Brigt Olsen Moe, Lars Tostensen Midthuus,
Tollev
Christophersen
Stene (: 4 samtlige iholdt Pen :)
Taxation
paa Gaarden Bakke.
Aar 1823
den 18 Juni blev Retten sat paa
Gaarden Bakke i Jondals Skibrede og
betjendt paa Sorenskriverens Vegne af N: C: Bing med de 4re eedsorne
Laugrettes- og Taxationsmænd sc: Johannes Johannessen Underhougen, Tosten
Iversen Samland, Johannes Tores: Præstegaard og \Asbjørn Torjersen Samland,/
for efter Lov af 26 Juni 1821 at afholde en Lovlig Taxations Forretning over et
Sterb-
1823: 356b
boet!! efter Guro Iversdatter Rabbe!! tilhørende
Gaardebrug her i Aastedet.
Hvorda mødte SterbboEnkemanden Ole Iversen Bakke og anhørte Opnævnelsen
af Laugrettet, samt Berammelsen til denne Forretning, hvilke 2 Documenter her
indtages saal: ##
Hvornæst Comparenten foreviste et Skjøde af 1 Decbr: 1808, thingl: 2den
Decbr: s: A: hvorefter Boet er eiende 1
Bpd 16 Mrk Smør, 3/8 Løb Salt, ¼ Gjedskind, ¼ Faarskind i Gaarden Bakke med
Bygsel og Herlighed samt de paa Bruget
staaende Huse. Bemeldte Skjøde blev
efter Afbenyttelsen tilbageleveret med Paategning.
Retten derefter foretog sig at beskue Gaardens Herligheder og efter at den var erkyndiget Gaardens
Beskaffenheder, efter dens bedste Skjøn ansaae Gaardebruget at være Værd, da
Husene var i maadelig Forfatning og {Go}
Eng og Mark maadelig, Pengesum 150 Spd
og Skoven desforuden, der er ubetydelig og ikke giver fornøden
Brændeveed, 10 Spd, tilsammen 160 Spd
skrives et hundrede og sexti Speciedaler.
Denne Taxation blev Comparenten forelæst. Over Denne Taxation blev forfattet følgende
Beregning: Incammination 1 Spd. 28
s. Berammelse med stemplet Papiir 1 Spd. 82 s.
Dagens Forretning med Diæt 3 Spd
24 s. Forretningens Udstædelse med
stemplet P: 50 s. Opnævnelsen 63 s. Laugrettet
hver 24 s. og Skyds de 2 Mænd for
1 Mil hver, er 24 s. tilsammen til
Laugrettet 1 Spd 24 s., ialt denne Forretnings Omkostninger 8 Spd 31 s.
N: C: Bing Johannes Johannessen Underhaugen, Tosten Iversen Samland,
Johannes
Toresen Præstegaard, Asbjørn Torjersen Samland (: alle 4 med iholdt Pen :)
Justits
Tingsvidne Sag.
Aar 1823
den 30te Augusti blev Extraret
sadt paa Tingstædet Helleland af mig Sorenskriver Koren og de eedsorne
Laugrettesmænd Sjur Eriksen Lofthuus og Mikkel Endresen Helleland.
Hvorda! Rettens Administrator
fremlagde en af Hr: Procurator Baade under 19de Junij sidstleden som befalet
Actor udstyret Stevning til et Tingsvidnes Erhvervelse Bemeldte Stevning blev oplæst og indtages
her saalydende #
Den
beskikkede Defensor Lensmand Ole Øriansen
Holkesvig \mødte/ og forsikkrede under hans aflagdte Ombudseed, som Lensmand og
Stevnevidne, at den Indstevnte Magnus Christophersen Gjeltnæss, som i
Stevningen kaldes Magnus Christophersen Frieman fra Gjeltnæss aldeles ikke i de sidste omtrent 2 Aar har
været {eller} og end mindre haft sit
Ophold nogensteds i Gravens Præstegjeld; men siges bestandig at vanke om fornemmelig med Hestehandel, saa at der ikke
vides hvor han er at finde eller opholder sig, og til end yddermere
Stadfæstelse herom fremstillede Lensmanden de 2de Personer Knud Knudsen Syse sagde sig 38 Aar gammel Hans Askildsen Wambeim omtrent 30 Aar gammel begge bekjendte agtværdige Personer af Gravens Præstegjeld,
hvilke begge eenstemmigen {afl} med oprakte Fingre og Salighedseed bekræftede
at bemeldte her indstævnte Magnus Christophersen Gjeltnæss ikke er eller har
været i Gravens Præstegjeld paa omtrent 2 Aar fra nu af og at der ikke vides, saavidt dem
bekjendt der boer i Nærheden af Gjeltnæss hvor bemeldte Person opholder sig eller er at
finde. Demitteret.
Da Indstevnte, som Stevnevidneres Paategning af Stevningen udviser ikke var tilstæde da Stevningen forkyndtes
paa Gjeltnæss og heller ikke
1823: 357
vides hvor han opholder sig og om han som …ankende(?) nogen sinde kommer
tilbage til Gravens Præstegjeld eller andensteds under denne Jurisdiction, saa
fandt Rettens Administrator intet ved det Tilsigtede Tingsvidne at kunde gjøre;
men Eragtede: denne Forretning bliver
herved sluttet og skal snarest mueligt
blive Amtet tilstillet.
A v W S Koren. Sjur Eriksen Lofthuus, Mikkel Endresen
Helland begge med iholdt Pen
Maanedsthing
for Hardanger 1823 i September begyndt
den 1ste
Aar 1823
den 1ste September, blev Maanedsthinget sadt paa Gaarden Helleland, den
befalede Tid af Stedets
Sorenskriver i Overvær af de 4re
eedsorne Laugrettesmænd Omund Pedersen
Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland, Sjur Eriksen Lofthuus og Endre Jensen
Helleland.
Hvorda Retten afvartede en Tid for nogen
meldte sig med Sager.
Derefter blev foretaget
Nye Sag.
Paa Hr: Kjøbmand Scharffenbergs Vegne i
Bergen, mødte Johannes Pedersen Aga og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing paa bemelte Hr: Kjøbmand
Scherffenbergs Vegne, at have indkaldet Samson Iversen Tvedt, at see sig
overbeviist og lide Dom til at betale Hr: Scherffenberg skyldige 23 Spdlr, samt
denne Sags Omkostninger; saa fremlagde
han og Attest fra Forligelsescommissionen, som viser at Sagen derfra til
Rettergang er henvist. Bemelte 2
Attester blev oplæst og indtages her saalydende ##
Indstevnte Samson Iversen Tvedt, selv tilstede anhørde bemelte Attester oplæse, {og} vedtog
lovlig Varsel og forklarede at hans Navn forhen var Samson Iversen Ragde og under dette Navn førend han kom til Gaarden Tvedt, stod han i
Handel med {nu} afdøde Kjøbmand Alexander Juul i Bergen, og var ham skyldig 23
Spdlr, disse 23 Spdlr betalte Sagsøgte til bemelte Hr: Juul eller rettere
til hans Dreng i Hr: Juuls eget Paasyn og Overvær, som modtog Pengene
samme Tid af bemelte hans Dreng eller Gesæl
hvis Navn Sagvolderen ikke veed. Saavidt Sagvolderen erindrer var det
Foraaret 1819 at han betalede ermeldte Gjeld, og det med rede Penge \om/ Specidalersedler \eller Rigsbanksedler
kan ei erindres/ Sagvolderen nægter
ikke at Hr: Scherffenberg kan have kjøbt bemelte Hr: Juuls Huus- og
Handelsbøger og at mueligens Hr:
Kjøbmand Juul kan have forglemt, at afskrive bemelte betalte Fordring i hans
Kjøbmands Bog, og at paa denne Grund Hr: Kjøbmand Scherffenberg nu kan troe at
have Ret, til at, fordre disse Penge hos Sagvolderen, men Sagvolderen kan og tilbyder sig med hans Eed at bekræfte, at han selv
betalede Pengene, som foran anført, at Hr: Kjøbmand Alexander Juul, samme Tid
var i Skjenderie med hans Dreng eller Gesæhl, som Sagvolderen leverede Pengene, at som Pengene vare leverede gik baade Kjøbmand Juul hans Dreng eller Gesæhl og et Par andre ind paa et lidet
Contoirværelse nede paa Pakboderne, hvor Betalingen strax indenfor Værelset
blev leveret og kort efter kom bemelte
Dreng eller Gesæhl, ud og leverede Sagvolderen en lille Seddel, datteret 28de
Martz 1819, som Sagvolderen nu fremlagde, hvilken Sagvolderen ansaae for
Qvittering og modtog uden at give{t} Agt
paa at den ei var forsynet med Navns Underskrift, da Sagvolderen den Tid,
næsten aldeles ikke kunde læse Skrift, det han endnu lidet kan. Sagvolderen
som troed sig sikker for alt Efterkrav
forvarede efter Hjemkomsten bemelte Seddel blant hans andre
Qvitteringer, uden at give Agt efter dens Mangler, og har ikke det ringeste
været Fordret førend i forrige Aars Vinter af Hr: Scherffenberg. Bemelte Seddel bliver i sin Tid at vedhæfte
denne Sags Act. Sagvolderen derefter
benægtede aldeles Kravet og paastod sig frikjendt for Søgsmaalet.
Citanten paa Grund af de anførte
Omstændigheder og paa Grund af den
fremlagde Seddels Dato, saa sig nød til, at forlange Sagen udsadt til næste
Thing, for imidlertid at faae oplyst hvad Tid Hr: Kjøbmand Alexander Juul døde.
Retten eragtede Sagen udsættes
til første Thing.
Citanten betalede Incam/m/ination 1 Spd 28 s. og for en Udsættelse 12 Skilling. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40
Skilling.
1823: 357b
Nye Sag.
Lars Haldorsen Sponheim mødte for Retten
og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til
dette Thing at have ladet indkalde Svend Aslaksen Jallen nu Sponheim, at see sig overbeviist og lide
Dom til at betale Citanten skyldige 11 Spdlr
med Sagens Omkostninger og Bøder for Udeblivelse fra Forligelses
Commissionen, saa fremlagde han og
Attest fra Forligelsescommissionen at
Sagen derfra til Rettergang er henviist, da Sagvolderen ikke mødte. Bemelte 2 Attester blev oplæst og indtages
her saalydende ##.
Sagvolderen selv tilstede anhørde bemelte Attester oplæse, og
declarerede Sagens Omstændigheder saaledes:
At Sagvolderen kjøbte et Svin for 9 Spdlr, at betale til en vis Tid og hvis ikke Pengene bleve betalte den
foreskrevne Tid skulde Sagvolderen give
10 Spd for Svinet, dette tilstaaer Sagvolderen at være skyldig. Af denne Gjeld
har Citanten erholdt betalt 1 Spdlr til Afdrag, saa at han egentlig kun skylder
9 Spdlr paa bemelte Sviin, iøvrigt er
der andre Sammenregninger imellem dem, hvorved Sagvolderen troer at komme til
gode, hvilket han i sin Tid agter at bevise.
For de skyldige 9 Spdlr har Sagvolderen leveret Citanten som haanfaaet!!
(haandfaaet) Pant for 5 Spdlr en
Sølvkjede og iøvrigt givet ham mundtlig
Forsikring, om Pant i et Sølvstøb og i en Gryde, der er i Sagvolderens Værge.
Citanten tilstod Rigtigheden i henseende til Pantsættelsen, men iøvrigt
henholdt sig til de Vidner har {agter at} agter at føre, og til den Ende
fremstillede som
1ste og 2det Vidne Isak Larssen
Hagestad og Hustrue Sigri Eillefsdatter, aflagde efter Paamindelse Lovens Eed,
forklarede begge eensstemmigen at noget for Paaske sidstleden anhørde de, som
tilkaldte Vidnere at Sagvolderen Svend
Aslaksen Jallen nu Sponheim, tilstod at
være skyldig til Citanten Lars Haldorsen Sponheim 12 Spdlr og derfore pantsatte ham 1 Sølvkjede, 1
Sølvstøb og en Gryde hvori han skulde
have Pant for 3 Spdlr, og blev videre bestemt og foreenet mellem Parterne, at
hvis ikke Pengene bleve betalte inden paafølgende Paasker!!, skulde Citanten
have Ret til, at beholde Pantet, dog ikke Gryden, den Sagvolderen skulde have
Ret at løse mod 3 Spdlr, og saasom Sagvolderen ventede Penge med en Mand som
var fraværende til Bergen, saa hvis
denne Mand, ei kom tilbage forind Paaske
skulde Citanten give Fordrag nogle Dage med Pengene indtil hans
Ankomst. Hvorvidt denne Gjeld var al
deres Mellemværende, og hvorom den egentlig angik, kan Vidnerne ei under deres
Eed bevidne, dog kan de ei nægte at Sagvolderen Svend, samme Tid forlangte
Afregning om nogen Arbeidsløn, hvorom, de ei kom til Afgjørelse, og hvorom der
blev samtalt, at den i Bergen fraværende, skulde give nærmere Oplysning. Videre blev samme Tid tilstaaet, af
Sagvolderen at være pligtig for den engang erholdte Betaling at istandsætte en
Mangel eller Beskadigelse, paa en af Sagvolderen for Citanten opbygget
Høelade. Videre blev der og talt og
tilstaaet at Citanten havde betalt for ham
(: Sagvolderen :) 21 Rigdlr!!
Dansk Courant, men om bemelte Penge vare iberegnede de 12 Spdlr eller ikke derom er \Vidnerne/ uvidende. Ingen havde videre at tilspørge dem, efter
at deres Prov var for dem oplæst, den de vedstod rigtig tilført og blev derefter afskediget.
Citanten declarerede: \at/ af
bemelte {12} omvidnede 12 Spdlr, har han modtaget til Afdrag 1 Spdlr, hvorfore
det ikkun er 11 Spdlr, han fordrer, og indlader Sagen til Doms efter Indstevningen og at tilkjendes Sags Omkostninger med 6
Spdlr, da det nu er den kostbare Høstens Tid, og Reisen hertil har for Citanten
været 2 ½ Miil frem og ligesaa tilbage.
Sagvolderen begjerede Sagen udsat til førstkommende Høstething for Gravens
Skibrede, for at contrabegjegne med Vidner, Beviser og Contrasøgsmaal.
Retten eragtede: Sagvolderen
forundes den forlangte Udsættelse til førstkommende Høstething for Gravens
Skibrede.
Citanten betale!! Incammination 1 Spd 28 s. og for 2 Vidner 32 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40
s, og for Udsættelsen 12 s.
Nye Sag.
Chrisstopher Ingebrigtsen Samlenæs,
mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, med
mundtlig Varsel til dette Thing, at have indkaldet Huusmand Sjur Halstensen
Samland, at anhøre Vidner og Beviser, om ulovlig at have opført et Gjerde, ved
Samland Ejendom til Hinder for Citantens
Creaturer at kunne komme til deres sædvanlige Beite, samt derom at anhøre Dom
til at nedrive bemelte Gjerde samt
betale Sagens Omkostinger med videre, efter Attestens Formæld, saa fremlagde
1823: 358
han og Attest fra Forligelses
commissionen, som viser, at Sagen der fra til Granskning er bleven henvist til
Aastedet. Bemelte 2 Attester bleve
oplæste og indtages saalydende ##
Indstevnte
Sjur Halstensen Samland selv tilstede,
anhørde bemelte Attester oplæse, vedtog lovlig Varsel, men gjorde Indsigelse
mod Vidners Afhørelse her paa Thinget, hvor de ikke kan paavise, hvorom de
Vidner og Retten ei skjønne eller for
samme gjøres tydelig Sagens Omstændigheder og Beskaffenheder.
Retten eragtede: Da Sagen efter
dets Natur er af dets Slags som 1ste Bogs 16de Capittel befaler at skal
behandles paa Aastedet, hvortil den og af Forligelses Commissionen er henvist,
saa bliver denne Sag herved afvist til Behandling paa Aastedet, efter nærmere
af Citanten forlangende Berammelse og Indstevningen.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40
s. og for en Eragtning 12 s. tilsammen 52 s.
Nye Sag
Torkel Elliassen Langesæter, mødte for
Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel,
til dette Thing, at have indkaldet Elling Nilsen Langesæter, at see sig
overbeviist og lide Dom, til at erstatte den Skade som en Koe og en Studt ham
tilhørende, har gjort paa nogle Frugttræer, {Sagvolderen} \Citanten/
tilhørende, samt i denne Sag at erstatte Sagens Omkostninger, med videre efter
Attestens Formæld. Saa fremlagde han og
Attest fra Forligelses Commissionen at
Sagen derfra til Rettergang er henvist.
Bemelte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende
##.
Sagvolderen Elling Langesæter, selv tilstede, anhørde bemelte 2 Attester
oplæse og ville anhøre hvad Citanten
videre havde at i retteføre.
Citanten fremstillede som
1ste Vidne Cicelia Halversdtr:
Langesæter Sagvolderens Hustrue, der med
de øvrige Indstevnte Vidner blev forelæst Edens Forklaring af Lovbogen og efter at have aflagt Lovens \Eed/ med
Løfte at ville vidne Sandhed
forklarede: at Vidnet har aldrig
seet nogen af hendes og hendes Ægtefælles Koer nogensinde at have gnavet Bark
af Træerne, enten paa Frugttræer eller Andre, men da hendes Naboe Citanten Torkel ofte, overskjeldede hende og hendes Mand for,
at en Koe dem tilhørende Hovrei
\kaldet/ skulde have gjort Skade paa
Frugttræer for ham, saa for at stille
Freed og Rolighed paa Gaarden om saae
skulde være at den gjorde Skade, det hun ikke veed sig overbeviist om, eller
har seet saa bad hun en ved Navn Ole
Tobiassen Langesæter, at forderve hendes Fremtænder, saa at hun ikke skulde
kunne skave Bark af Træer. Vidnet har
heller aldrig seet hendes og hendes Mands Studt, at have gjort Skade i Torkels
Ager. At den kom hjem af Marken undertiden
kan hun ikke negte, men der sagdes at den kom om den Fløergaar som
Citanten skulde holdt vedlige. Vidste
intet videre til Oplysning. afskediget.
2det Vidne Herborg Ellingsdatter
Langesæter Sagvolderens Datter aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne
Sandhed forklarede: Vidnet har aldrig seet nogen af hendes Faders
Nødscreaturer nogensinde har skavet Bark{en} af, enten Citantens eller Andres Frugttræer,
ei heller har Vidnet seet hendes Faders Studt, at gjøre Skade paa Citantens
Ager, men hun har hørt Citanten {Elling} Torkel, hans Børn og Huusfolk at have paastaaet
det og Klaget derover. Stundom saae hun Studen{t} at den var hjem kommet paa
Gaarden, men hvad Vei han var gaaet fra Udmarken veed Vidnet ikke; der sagdes og af Torkels Folk at Studen
skulle have kommet om Gjerdet eller Fløegaren. Vidnet hørde og, at som oftest
troedes af Citantens Folk at en hendes Faders {Huus} Koe ved Navn Hovrei skulde
være den som gjorde Skade paa Barken af Frugtræerne, men undertiden sagde de at
de formodede det var en anden Koe Fagelie.
Vidste intet videre til Oplysning
afskediget.
3de Widne Guri Ellefsdatter
Langesæter, aflagde Lovens Eed, med Løfte om at vidne Sandhed forklarede:
Vidnet har to Gange seet Ellings Studt om Sommeren ind paa Bøen, den ene
Gang kom Citanten Torkels Børn og jagede ham ud af deres Faders Ager, og den
anden Gang stod han strax ind om Bøeledet
og Vidnet lukkede han udom. Paa
Sagvolderens Tilspørgende forklarede Vidnet at hun et Par Gange har seet
Citanten Torkels Faar udi Sagvolderen Ellings Agre at gaae og græsse Foraaret
efterat Ageren var opvundet. Paa
Tilspørgende forklarede Vidnet at fra den Tid at Tænderne bleve tagne borte af
Koen Hovreis Mund, har hun ikke hørt at der har været klaget paa nogen Skade
paa Frugttræerne. Førend \om/meldte Koes Tænder bleve borttagne, hørde Vidnet
at der var Mistanke om en anden Koe mueligens
1823: 358b
var den som gjorde Skade paa Torkilds
Frugttræer. Dog har hun ikke seet nogen Koe gjøre Skade. Vidste intet videre til Oplysning afskediget.
{S……} Citanten frafaldt indstevnte Vidne Frederik Olsen, da samme ei er
confirmeret.
4de Widne Ole Tobiassen
Langesæter, aflagde Lovens Eed, med Løfte om at ville vidne Sandhed forklarede:
at nu for 2 Aar siden kom Sagvolderens Hustrue og sagde til Vidnet at
hun havde en Koe, som der klagedes paa, at den skulde skave Træer, bad derfor
Vidnet at komme hen og tage af Fortænderne, hvilket Vidnet gjorde. Vidnet har aldrig seet enten den, eller nogen
anden Elling!! Koe, at skave Bark af Træer, men fra den Tid, da Tænderne bleve
aftagne af ommeldte Koe, har Vidnet ikke hørt, at der har været klaget over
nogen Skavning af Torkels eller Andre.
Afskediget.
5te Widne Johns Johnsen Mæland,
aflagde Lovens Eed, med Løfte om, at ville vidne Sandhed forklarede:
At for omtrent 2 Aar siden, spurgde Vidnet Sagvolderen Elling Langesæter
om denne ikke havde lyst til, at bytte en Koe med Vidnet, hertil svarede
Elling, han havde en Koe, som der siges skal skave Æbletræer, den kunde jeg
ville skille meg med men jeg vil sælge
den, jeg vil{le} ikke bytte den, oppe hos Dig er ingen Æbletræer, der kan den
ingen Skade gjøre. Vidste intet videre
til Oplysning afskediget.
6te Widne Frederik Nilsen Haugse,
aflagde Lovens Eed, men Løfte at ville vidne Sandhed forklarede:
At for omtrent 2 Aar siden
Santehans dags Tider, saae Vidnet en Studt gaae i Torkilds Ager, den
Vidnet javede derfra og udi Udmarken. En
anden Gang saae Vidnet samme Studt gaae paa Bøen tet ved Ageren og saae nogle Børn, som han formoder var
Torkilds, der kom og javede den til Udmarken
og har Vidnet siden hørt Citanten Torkild at han sagde, det var Ellings Studt, men
Vidnet veed ikke vidst om det var Ellings Studt. Vidste intet videre til Oplysning afskediget.
7de Widne Eleas Torkildsen
Langesæter Søn til Citanten aflagde Lovens Eed forklarede:
at Vidnet saae den Koe, Elling tilhørende, som blev taget Tænderne
af at den forind Tænderne bleve afbrudte, skov Bark af
et Vidnets Faders Æbletræe, som staaer neden for Laaden ved en stor Røis, og en
anden Gang, at den skovede paa et Æbletræe hans Fader tilhørende, der staaer under
Laggeren paa et Sted kaldes Gravene, hun
brød ind ned paa Træet og skavede op igjennem Stammen. Vidste intet videre til Oplysning end at han hørde hans smaae Sødskende
fortalte at de havde javet Ellings Studt af {hans} deres Faders Ager og
Eng. afskediget. Sagvolderen nedlagde Indsigelse mod dette
Vidnes Gyldighed, da samme er en Søn af Citanten.
Citanten fremstillede de 4re Mænd
Gunder Olsen Mæland, Hellie Helliesen Thrones, Jacob Larssen Næs og John
Johnsen Mæland, hvilke alle 4re aflagde Lovens Eed og forklarede: at den 3de Juni sidstleden bleve de af
Citanten anviste endeel Æbletræer, som han sagde var ham tilhørende og som det viste, at de forhen var bleven
beskadiget ved Skavning som syntes af
Nøds Creaturer, men som allerede var noget tilgroet, de vare mange i
Tallet og efter samtlige 4res Sidste
Skjønnende besaae de efter Forlangende af Citanten og taxerede den skeede Skade, den de efter
deres Indsigt og Samvittighed ansaae at beløbe ialt til en Skade af Værdie 15
Spdlr. Hvorvidt Træerne i Tiden kan forvinde Skaden eller nogle ganske bortdøe er det vanskeligt for dem at {bevise} vide,
hvorved Værdien kunde blive enten større eller mindre, men det var fornemmelig
Sinkelse af Frugtbarheden de toge i Betragtning. Endelig declarerede og Gunder at han ikke er
saa nøie Kjender af Frugttræers Vext og Forringelser ved Beskadigelser, at han
kan forsikre Rigtigheden af hans Skjøn hvorvidt Tæerne!! (Træerne) i Tiden mere
eller mindre eller ganske aldeles
overvunder Skaden, men hans Værdsættelse sadt(?) efter bedste Skjøn, hvilken Declaration de andre 3 og tiltrodde
for sin Deel, hvorfor de declarerede at forend de foretog deres Bedømmelse om
Skaden \udbad/ {…..} 2 av dem
Sagvolderen Elling at, være tilstede ved deres Oversyn og taxation, men han
svarede, naar Torkel kan overbevise at det er hans (: Ellings :) Creaturer, der har gjort
Skaden, er han (: Elling :) fornøiet med
deres Skjøn og Værdsættelse. Da de
havde værdsat Skaden lod de ham vide at
den var værdsat femten Speciedaler, hvortil han
(: Elling :) loe, og sagde,
førend han vilde betale 15 Spdlr for Skaden
vil han betale {….} femten Ganger tyve. Sagvolderen nedlagde Indsigelse mod
1823: 359
John Johnsen Mælands Gyldighed som
Taxationsmand, da han ei har sadt Retten som Laugrettetsmand og aflagt
Laugrettets Eed, og Jacob Larssen Næs,
ansaae han ikke at bør tages Hensyn til, da hans forrige Hustrue var Citantens
Søster. Ingen havde videre at tilspørge
bemelte 4re Vidner og Taxationsmænd, der vedstod deres Forklaring og blev derefter afskediget.
Citanten som nu troede at have
beviist, den ham skeede Skade ved Sagvolderens Creaturer, indlod Sagen til Doms
med Paastand om Erstatning efter den nu laveste Verd og denne Sags Omkostninger efter Dommerens
Skjøn, hvorhos han forbeholdt sig videre Tilsvar og alt Fornødent agtende.
Sagvolderen begjerede tilført: at
han ikke troer sig pligtig at holde Gjerde om Citantens Træer i den aabne Bøe,
ei heller troer han at her er beviist at Skaden er skeed ved hans
Creaturer og paastaaer Sagen udsat for
ved Overskjøn ved dobbelte Mænd at bevise hvor urimelig den ansatte
Beskadigelse er vurderet.
Citanten nedlagde Indsigelse mod den attraaede Overtaxation paa Grund af
{hans} Sagvolderens givne Declaration at han vilde betale Skaden, naar det blev
bevist, at det var hans Creaturer, som har foraarsaget Skaden.
Sagvolderen vedblev sin Paastand om Overtaxation,
Retten eragtede At uagtet mon!!
(man?) er villig at anhøre en Taxation, kan man dog ikke nægte den Angjeldende
Overtaxation, hvorfore Sagen bevilges udsat til førstkommende Høste thing for
at Sagvolderen imidlertid kan besørge Overtaxation i Tilfælde han anseer samme
tjenlig. Hermed blev for denne Gang
sluttet. NB: see Fol: 360
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. for 11 Personer at afhøre 104 s.
Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 Skilling og for en Eragtning 12 s.
Hermed blev for i Aften sluttet og
Thinget udsadt til i Morgen.
A v W S Koren Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Sjur
Eriksen
Lofthuus og Omund Pedersen Lofthuus Alle med iholdt Pen.
Næste Dag den 2den September 1823, continuerede
Maanedsthinget for Hardanger, ved de i Gaar benævnte Rettens Personer
Hvorda blev foretaget:
Gammel
Sag Folio 352 Knud Haldorsen Oppedahl mod Ole Jacobsen
Rogde.
Citanten Knud Oppedahl mødte og eskede
Sagen i Retten. Sagvolderen blev
paaraabt men mødte ikke ei heller nogen
paa hans Vegne. Paa Citantens Anmodning
fandt Rettens Administrator fornøden her at declarere og tilføre Protocollen,
at samme har til Amtet og Regjeringen indsendt, det fremlagde Originale Revers
med Ansøgning om sammes Stempling.
Citanten begjerede derefter tilført
at da hans Fordring er bevist med de afhørte Vidner, saa troer han det
ikke fornøden, at afvarte Reversets Stempling, da han uden samme, ville kunne
have, ventet en medholdig Dom, og da Stempling desuden om den nægtes, ikke ville kunne til intet
gjøre hans Fordring, som med Lovgyldige Vidner er beviist, saa er han begjerende
og paastaaer Sagen til Doms optaget og paakjendt da Sagvolderen ikke møder.
Just da saavidt var passeret mødte Sagvolderen Ole Jacobsen Rogdes Kones
Broder Nils Larssen Maakestad paa Sagvolderens Vegne og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om, at Sagvolderen Ole Jacobsen Rogde, ved mundtlig
Varsel, til dette Thing, contra har indstevnet Citanten Knudt Haldorsen
Oppedahl, at høre Vidner og Beviser om, at Kravet grunder sig paa
Feilregning samt derefter at lide Dom
med Sags Omkostninger, alt efter Attestens Formæld, der blev oplæst og indtages
her saalydende #
Hvorefter Citanten fremstillede nu det indstevnte som:
1823: 359b
1ste Contravidne Jens Larssen
Oppedahl, der forhen i denne Sag har aflagt Eed og er afhørt som 3die Hovedvidne,
efter foregaaende Paamindelse og under hans forhen aflagde Eeds Kraft
forklarede: At efter at foromvidnede
Sammenregning var opgjort mellem Citanten og Sagvolderen, hvorefter Citanten
fik til gode som foran forklaret 248 Spdlr og nogle Skilling; blev samme Dag af
Citanten kort efter kjøbt en Koe hos Sagvolderen Ole Rogde, for hvilken
Citanten Knudt skulde give Ole 13 Spdlr. Da Vidnet havde 10 Spdlr at fordre hos
Sælgeren Ole, saa krævede Vidnet ham og
med hans Samtykke betalte Knudt til
Vidnet, da strax de 10 Spdlr paa Ole Vegne, de øvrige 3 Spdlr for Koen,
blev saavidt Vidnet saae ikke betalt til Ole bemelte Tid af Knud, men
om han siden har betalt dem, eller endnu skylder dem, derom er Vidnet
uvidende. Vidste intet videre til
Oplysning afskediget.
Citanten Knud Oppedahl declarerede nu, at de omvidnede 3 Spdlr for Koen
skylder han endnu til Sagvolderen Ole Rogde
forsaavidt at de ikke ere betalte ham, men de vedkomme ikke denne Sag,
da der er adskillige andre Mellemregninger og Pengeafgjørelser mellem Citanten
og Sagvolderen, uden for denne Sag.
Den for Contracitanten Mødende declarerede at der var 2 Vidner men hvis Navne den Mødende ei veed, som
Contracitanten sagde at han nødvendig i denne Sag maatte have afhørt, men da de
ikke have været hjemme, men fraværende paa Reiser hvorover han ikke har kunnet faae dem
indstevnt hertil i Dag, og derfore nødes at begjere Sagen udsadt til
førstkommende Høstething for da at kunne
faae dem indstevnt og afhørt.
Citanten benægtede Rigtigheden af Contracitantens Foregivende og paastod
Dom.
Den paa Contracitanten Mødende vedblev Paastand om Udsættelse.
Retten eragtede Da det ikke er
mueligt for Retten nu at kunne bedømme hvorvidt det af Contracitanten foregivne
er Sandhed eller kun en Løinagtig Udflugt, saa finder ikke Retten for denne
Gang at bør nægte den forlangte Udsættelse, men Sagen bevilges udsat til
førstkommende Høste thing for Kingservigs Skibrede paa Contracitantens An- og
Tilsvar og forbeholder Retten sig, ved
den endelige Dom at paakjende hvorvidt den foregivne Umuelighed nu at have
Vidnerne tilstede er sand eller
falsk og efter Omstændighederne hvis samme befindes falsk, da at ipligte
Contracitanten Bøder og Citanten
Erstatning for brugte ulovmedholdige
Udflugtere Denne Eragtning blev
Parterne forelæst.
Contracitanten betalede Incammination efter Afdrag af Tilsvarspenge 88 s,
for et Vidne at afhøre 16 s. og for en Eragtning 12 s.
tilsammen 116 s. Citanten
betalede Tilsvarspenge 40 s.
Gammel
Sag Folio 129 i Lysekloster
Justitsprotocol
Elling
Nilsen Langesæter mod Torkel Eliassen Langesæter om en Birkestok!
Begge Parter mødte for Retten.
Sagvolderen Torkel Elliassen Langesæter mødte for Retten og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om \contra/ ved mundtlig Varsel til dette Thing
contra at have indstevnt Citanten i denne Sag
Elling Nilsen Langesæter at
anhøre Vidner og see sig overbeviist om, at den omhandlede Birkestok er Torkel
tilhørende og see sig ved Dom ipligtet
at betale denne Sags Omkostninger og at Stokken
er Sagvolderen tilhørende, m: v: efter Attestens Formæld, der blev oplæst og
indtages her saalydende #
Contracitanten fremstillede som
1ste Contravidne John Johnsen
Øvreqvale forklarede under hans forhen
aflagde Eed og efter foregaaende Paamindelse
at han ikke nøiere kan bestemme eller veed, den omtvistede Birkestoks
Længde. Vidnet maalede den med den Øxe og Øxeskaft, Vidnet havde hos sig og da befandtes den at indeholde syv Ganger
Øxeskaftes Længde mindre omtrent en Haandbred, og da sædvanlig næsten altid et
her brugeligt Øxeskaft er en Sellands Alen langt, saa uagtet han ei med justeret Alen malede!!
(maalede) Øxeskaftet saa synes han dog
at være forvisset at Stokken var omtrent 7 Alen lang, hvilket Vidnet forhen har
vidnet. Vidste intet videre til Oplysning Afskediget.
Retten fandt fornøden her at anmærke, at forestaaende 1ste Contravidne
er den samme
1823: 360
Person, der som 4de Hovedvidne i denne
Sag har aflagt Vidnesbyrd under Navn af John Johnsen Lilletvedt.
2det Contravidne John Pedersen
Rogde, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed forklarede:
at for omtrent 4 Aar siden da
Vidnet tjente hos Contracitanten Torkel, blev der hugget Birkestokker, som blev
flekket Barken af og bragt ned i gjennem Bjergjuvet og den Bæk hvor her omtvistede Stok skal have lagt.
Vidnet veed ikke eller hørte tale om, at
Citanten Elling havde nogen Birkestok lignende afhugget i eller ved bemelte
Bæk. Viste intet videre til
Oplysning afskediget.
3die Contravidne godvillig
mødende Hendrik Jørgensen Roshagen (Roehagen), aflagde Lovens Eed forklarede:
Vidnet har tjent hos Contracitanten Torkel forhen, og er nu Huusmand paa
Gaarden, kan derfor herved bevidne at bemelte Torkel ofte lader hugge og har forhen i Tiden ladet hugge
Vedestokker, som veltes ned i Juvet og siden følger bemelte Bæk, og ved
Sneskreder \og Vand/ bringes nedad bemelte Bæk, hvor det bliver liggende paa
forskjellige Steder. Iøvrigt veed
Vidnet ikke hvem den omspurgte Stok tilhørte.
afskediget.
Contracitanten declarerede ingen flere Contravidner at have at lade
afhøre, begjerede nu Citanten tilspurgt om den omhandlede Stok var forsynet med
Citantens Mærke? Citanten Elling
svarede hertil: ”At den omhandle!! Stok
ikke var forsynet med noget Mærke og ligesaa
lidet som de Stokker ham tilhørende der
pleier at ligge ved samme Bæk.”
Contracitanten declarerede ingen flere Vidner at have at lade
afhøre men indlod Sagen til Doms med
Paastand om at frifindes for Citantens Søgsmaal
og at tilkjendes klækkelig Erstatning for paaførte ubillige Søgsmaal.
Citanten indlod ligeledes Sagen til Doms under forhen nedlagde Paastand.
Retten eragtede Sagen optages
til Doms.
Contracitanten betalede Incammination efter Afdrag af Tilsvarspenge 88 s. og
for 3 Contravidner at afhøre 40 s. tilsammen 1 Spd 8 s. {Citant}
Udsadt
Sag Folio 358, mellem Torkel og Elling
Langesæter
om
Beskadigelse af Frugttræer.
Torkel Elliassen Langesæter og Elling
Nilsen Langesæter, mødte begge for Retten og begjerede at Retten ville
foretage, den imellem dem værende Sag om Gotgjørelse for Beskadigelse paa
Frugttræer og Ager efter Torkilds
Formeenende, ved Ellings Nøde creatur, hvilken Sag ved Rettens Eragtning i
Gaar, blev l…iget(?)(bevilget?) udsat til Høstethinget. Retten bevilgede dette deres Forlangende og
foretog Sagen.
Sagvolderen Elling Nilsen Langesæter declarerede, at han nu frafaldt den
paastaaende Overtaxation og indlod Sagen
til Doms efter de fremkomne Beviser og
med Paastand om at han maa frifindes for Citantens Søgsmaal, da der ikke er
Beviis at det var Sagvolderens Ellings Creaturer der gjorde, den paaklagede
Skade, men mueligens kan ligesaasnart være skeed ved Torkels egne Creaturer.
Citanten Torkel indlod ligeledes Sagen til Doms med Paastand at han
tilkjendes af Elling at nyde ei allene
den taxerede Skade for Træerne, men {d}og desuden 10 Spdlr for den Skade som
Sagvolderen Ellings Studt foraarsagede Citanten i hans Ager, eller og i dens
Sted 2 Tønder Byg.
Retten eragtede Sagen optages
til Doms.
Gam/m/el
Sag Folio 348 imellem Ole Tostensen Sæd mod \Hans/ Jacobsen
Tvedt.
Paa Citanten Ole Tostensen Sæds Vegne
mødte Tobias Haldorsen Eidnes og begjerede denne Sag paadømt, da Sagvolderen
Hans Jacobsen Tvedt ikke har Contrastevnt eller nu møder efter seneste
Udsættelse.
Bemelte Sagvolder Hans Jacobsen Tvedt blev paaraabt paa sædvanlig Maade,
men mødte ikke ei heller nogen paa hans
Vegne.
thi blev eragtet efter Citantens
Paastand Sagen optages til Doms.
Derefter blev thinglæst følgende
Documenter:
No: 1. Skifte, sluttet 9de August
1823 efter Guro LarsD: Helleland,
hvorved SterbboEnkemanden Haldor Olsen og Datteren Guro Haldors D:
1823: 360b
er udlagt Boets Jordegods ½ Løb
Smør ½ Hud, 3 Løber Salt for 240 Spd. m:
v: /: see Publ: Prol: Folio 197 :/
2. Skifte, sluttet 18 Juni 1823,
efter Husmand Hellie Gundersen Baarha..(?), hvorved endeel Huse er udlagt Boets
Arvinger /: see Publ: Pl: Folio 197 :/
3. Udskiftning paa Gaarden
Mæland, afholdt 15 September 1817, mellem Ejerne af bemeldte Gaard, Pigen Guro
Ols D: Espe og Gunder Olsen Mæland.
4. Skjøde, af 1ste September
1823, fra Sjur Samsonsen Qvalnes til Søn Iver Sjursen Qvalnes, paa ½ Løb
Smør ½ Hud i Helleland, for 150 Spd
5. Ditto, af 18de December 1822,
fra Lars Endresen Teigen til Endre Larssen paa en Skaugteig, kaldet Teigen for 30 Spd
6.
Pante Obl: datt: 31 Januar 1820,
fra Gunder Olsen Tveiten til Hr: Sorenskriver Koren for 100 Spd mod Pant i 1 ½ Spand Smør med B: og H: i Tveite.
7. Ditto, 18de Debr: 1822, fra
Endre Larssen Teigen til Torjuls Michelsen og Michel Torjulsen Tjoflaat, til
hver 62 Spd. 2 O: 12 s., mod Pant i Skovteigen
Teigen kaldet i Graven.
8. Vilkaarbrev, datt: 1ste
Septbr: 1823, fra Torbjørn Johannessen Mauge til sine Forældre, Johannes
Halvorsen og Huustro paa Levetid, m: v:
9. Ditto, 16 August 1823, fra
Endre Larssen Teigen til Faderen Lars Endresen og Huustro Gundvor Lars D: paa
Levetid
10. Testamente, af 17de Juli
1823, mellem Egtefolkene Svend A: Hesthammer og Kone Sicilia Botolfsdatter.
11.
Ditto, af 1ste September 1823, mellem Egtefolkene Jørgen Tormodsen Maage
og Huustro Anne Anves D:
12. Ditto, af 26 Juni 1823, {fr}
mellem Niels Anvesen Maage og Huustro Guro Johns D:
13. Ditto af 26 Juni 1823,
{mellem} \fra/ Anne Johns D: til hendes Mand Lars Eliassen Rømbel under Gaarden
Qvitne
14. Paategning, af 2den April
1823, paa Testamente mellem Egtefolk Aad Helliesen Qvæstad og Huustro Magrethe
Berges D:
15. Fæsteseddel af 2de Decbr:
1822 fra Præstor!! P: Hertzberg til Ungkarl Haldor Tomassen, paa et Plads under
Bjotvedt, med Revers af 1ste September
1823.
16. Udskiftning af 16de April
1823, mellem Ystenes Gaards Opsiddere af Udmarken.
17. Voldgiftsdom af 1ste April
1823, mellem Ole Osmundsen og Lars Helliesen Sæland paa den ene Side og Michel Knudsen og Niels Jahnsen Lone paa
den anden Side, af Røldal, om Udmarken
Sællandsdalen kaldet.
18. Afkald af 1ste September
1823, fra Peder Asbjørnsen Aakre som
gift med Kari Ols D: Rønnestrand, for hendes Moder arv 11 Spd. 101 7/8 s. og i Skifte af 6 Juni 1815 efter John Aakre,
Arv 5 Spd. 84 s.
19. Ditto, 28 Februar 1823, fra
Arvingerne efter Wrol Osmundsen Selland for dennes Arv 37 Rbd. 49 s. efter
Osmund V: Selland.
20. Ditto, af 15 Juli 1823, fra
Elias Nielsen Kolevog med Curator, for hans
1823: 361
Arv 15 Rd. 49 s. efter Tore Elias D:
Teigen.
21. Afkald, af 1ste September
1823, fra Jacob Vikingsen Bleie for {hans} \dennes/ Arv til hørende hans Kone Guro Johannes D: Mauge,
efter hendes Moder, stor 45 Rbd. 18 s.,
efter hendes Morfader, ?8 Rbd. 29 s.,
efter hendes Bedstemoder, 45 Rbd 8 s.
Efter 3de Ganges Udraab meldte sig ingen
med videre for Retten, hvorfor Thinget hermed blev hævet.
A v W S Koren Omund Pedersen Lofthuus, Sjur Erichsen ibidem, Sjur
Samsonsen
Helleland,
Endre Jenssen ibidem (: alle 4re med
iholdt Pen :)
Aar 1823
den 13 September blev Retten sadt
paa Tingstædet Helleland af Stædets Sorenskriver, og de eedsorne
Laugrettesmænd Ole Haldorsen Helleland,
Endre Jensen Helleland, Michel Endresen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland
Hvor da
i Sagen
Fol: 360 Ole Tostensen Sæd mod
Hans Jacobsen Tvedt, blev afsagt saadan
Dom
Ved de førte Vidner er Kravet beviist,
og da Sagvolderen ei har benyttet den givne Udsættelse, saa viser dette, at
hans Indsigelser have været Udflugter, for at forhale Sagen, imod Forordningens
Bydende af 3de Junii 1796 om Rettens hurtige Pleie, thi Kiendes for Ret: Hans Jacobsen Tvedt, bør at betale til Ole
Tostensen Sæd, de her paasøgte 16 (:
sexten :) Speciedaler, og i denne Sags
Omkostninger 3 (: tre :) Speciedaler, saa betaler han og for unødig
Trette til Justitskassen saa meget som Dommen og Seglet koster, og end videre,
denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil Betaling
Skeer. Alt idømte udredes under
Executions Tvang, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
I Sagen
Elling Nielsen Langesæter mod Torkild Eliassen Langesæter om en
Birkestok /: see Fol: 359 :/ blev afsagt saadan
Dom
Under denne Sag er bevist, at
Sagvolderen Torkild Eliassen Langesæter, har bemægtiget sig den omtvistede
Stok, eller Brændeveden af den, men det er kun halvt, og ei til fulde bevist,
at bemeldte Stok tilhørde Citanten Elling Nielsen Langesæter, thi Kjendes for Ret: det tillades Elling Nielsen Langesæter, inden
første eller i det seneste det andet
Ting, efterat denne Dom, i det ringeste 4re Uger forud er bleven ham forkyndt,
og efter forud lovlig at have indstævnt Torkild Eliassen Langesæter, at anhøre
Eeden, for hans Værneting med Lovens Eed at stadfæste, at den her omtvistede
Stok var ham (: Citanten Elling :) tilhørende
Aflægger han denne Eed, da bør Torkild Eliassen Langesæter, at betale og
erstatte til Elling Nielsen Langesæter, hvad, og saa meget i Penge, som 2
uvillige Mænd fastsætte Aflægger han
ikke denne Eed, da fritages Sagvolderen Torkild, for Citanten Ellings Tiltale i
denne Sag, og paa Grund af Sagens tvivlsomme Omstændigheder, ophæves dens
Omkostninger i alle Tilfælde. Det
idømte efterkommes under Lovens Tvang, inden 15ten Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse og de foreskrevne Terminer.
I Sagen
Fol: 360. Torkild Eliassen
Langesæter mod Elling Nielsen Langesæter
blev afsagt saadan
Dom
Ved de førte Vidner er bevist, den
paaklagede Skade paa Citanten Torkilds Frugttræer, og sammes Værd, da
Sagvolderen Elling har frafaldt Overtaxation, men derimod er ei bevist den
paaklagede Skade af Studen i Ageren, eller dens Værd, ei heller er fyldest
beviist at Skaden paa Frugttræerne er skeet ved Ellings Kreature, dog om
sidstmeldte tilveiebragt ..rm.det(?) Formodning, og halv Beviis, thi bliver ifølge Lovbogens 1 Bogs 14 Kap: 6
Art: Kjendt for Ret: det tillades
Sagvolderen Elling Nielsen Langesæter, inden {4re Uger} første eller andet
1823: 361b
Ting, efter at denne Dom, i det ringeste
4re Uger førend er bleven ham forkyndt, og efter lovlig at have indstævnt
Torkild Eliassen Langesæter, at anhøre Eeden, inden hans Værneting, at aflægge
Lovens Eed, og bekræfte; at det ikke har været nogen af hans, Sagvolderen
Elling Nielsen Langesæters Kreature, der har foraarsaget den beviste Skade paa
Citanten Torkilds Frugttræer Trøster
Elling sig til, at aflægge denne Eed, inden foreskrevne Tid, da frifindes han
for dette Søgsmaal, og Sagens Omkostninger ophæves, men aflægger han ikke denne
Eed, da betaler han (: Elling Nielsen
Langesæter :) til Torkild Eliassen
Langesæter, for den paaankede Skade 15 Spdlr, og desuden 4re (: fire :)
Speciedaler i denne Sags Omkostninger
alt idømte efterkommes og udredes under Lovens Tvang, inden 15ten (: femten :)
Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og de foreskrevne Terminer.
A v W S Koren. Ole Haldorsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Endre
Jensen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland alle 4re med paaholden Pen
Høstething
for Johndals Skibrede 1823.
Aar 1823
den 10 October blev Retten sadt
paa Thingstedet Vigør til Høstethingets Afholdelse for Johndals Skibrede, Retten betjent ved C: H: H: Lund som eedsoren
Fuldmægtig paa Sorenskriverens Vegne i
Overvær af de 4re eedsorne Laugrettesmænd
sc: Ole Iversen Samland, Lars
Christoffersen Samland, Endre Larsen Eiken og Ole Odsen Dregebrekke hvilke tre sidste nu aflagde deres
LaugrettesEed og betalede hver 24 s.
Hvorda blev publiceret følgende
Anordninger og Øvrigheds Breve
No: 1. Placat, som bestemmer
Skatten paa Formue og Næring til Rigsbanksedlernes Indløsning for Aaret fra
1ste Julii 1823 til 1ste Julii 1824, datteret 13de April 1823.
2. Bekjendtgjørelse fra Finants
Departementet om at Breve ikke maae forsendes paa andre Maade end med Posten,
datteret 9de April 1823.
3. Circulaire fra Justits- og
Poletie Departementet, angaaende Forbryderes gjensidige Udlevering imellem
Kongerigerne Norge og Dannemark, datteret Mai 1823.
4. Skrivelse fra Norges Bank,
hvorved fremsendes Ufbytte af Bankindskud 1822 m: v: datteret 27de Mai 1823
5. Kongelig Kundgjørelse,
angaaende Hans Kongelige Høihed Krondprinsens Formæling datteret 28de Junii 1823
6. Amtets Skrivelse, hvorved
Anordningerne angaaende Værnepligten, forsaavidt unge Mandskaber der uden
vedkommendes Tilladelse maatte indtræde i Haandværkslære vedkom/m/er, bringes i
Erindring, datteret 18 Julii 1823
7. Circulaire fra Norges Bank,
angaaende Udbetaling af Udbytte for Aaret 1822, til de Ejere af Bankindskud som
for samme ei have erholdt Actiebreve
datteret 19de Julii 1823.
8. Amtets Skrivelse, hvorved
communiceres en Skrivelse fra Finants Departementet angaaende endeel(?) aarlig
indgivende Fortegnelser over unge Mandskaber fra 22 til 27 Aars Alder, af 24 Mai 1823
9. Circulaire fra Justits- og
Poletie Departementet angaaende Braatebrænden i Norge datteret 12te Julii 1823
10. Efterlysning om Andreas
Antoniusen Brun eller Schjefstad, datteret 3de Mai 1823.
11. Do: om Ole Knudsen datteret 3de Mai 1823.
12. Ditto om Jens Amundsen
Fenstad, datteret 14de Mai 1823.
13. Ditto om Inger Bendstdatter,
datteret 23de Mai 1823.
14. Ditto om Ole Pedersen
Høiland, datteret 30te Mai 1823.
15. Ditto om Kittel Steensen datteret 24de mai 1823.
16. Ditto om Torjusen datteret 27de Junii 1823.
17. Ditto om Anders Olsen Brekke,
Hans Rasmussen Kalvkipkjernen og Hans
Iversen eller Hans Iver Tollevsen, datteret 28de Junii 1823.
18. Ditto om Bertha El{s}isabeth
Olsdatter, datteret 28de Junii 1823.
19. Ditto om Fuldmægtig ved
Zahlkassen Fjeldberg og Herredsfoged
Selmer fra Dannemark, datteret 12te Julii 1823.
20. Placat angaaende Refusion for
Skydsudgifter som af Statscassen ere udlagte i Anl: Friskydsens Afskaffelse af
4de Aug: 1823
21. Efterlysning om Gjest Baarsen
{Baarsen} Sogndalsfjeren \af/ 2de
September 1823.
22. Do: om Ole Larssen datteret 29de August 1823.
23. Ditto om Slave Knud Mortensen
Singsaas, datteret 30 August 1823.
24. Placat angaaende Deliqvent-
og andre Udgifter, datteret 16de August 1823.
1823: 362
Da ingen meldte sig med noget fler hermed for i Aften sluttet og underskrevet.
C H H Lund Ole Odsen Dregebrække, Endre Larsen Eken, Lars
Christoffersen
Samland,
Ole Iversen Samland alle 4re Laugrette
med iholdt Pen.
Næste Dag den 11 October, blev Retten sadt paa Vigør
ved de i Gaar benævnte Rettens Personer for Johnsdals Skibrede til Høstthingets
Afholdelse.
Hvorda!
blev publiceret følgende Documenter:
No: 1. Skjøde af 10de October
1823, fra Lars Torbjørnsen Aases Arvinger, til hans Søn Torbjørn Larssen, paa
et Brug i Aase.
No: 2. Ditto af 11te October
1823, fra Sjur Omundsen Espeland til hans Søn Omund Sjursen paa et Brug i
Espeland.
3. \...?/ Wilkaarbrev af 10de
October 1823, fra Endre Torbjørnsen Molven, som Formynder \for/ Torbjørn
Larssen Aase til dennes Moder Marta
Torkildsdtr: og Stedfader Nils Gundersen Aase.
4. Ditto Ditto fra Omund Sjursen
Espeland, til hans Forældre Sjur Omundsen Espeland og Hustrue Anna
Brynildsdatter, dattert 11te October 1823.
5. Obligation datteret 10de Octobr: 1823, fra Endre
Torbjørnsen Molven, som Formynder for Torbjørn Larssen Aase til Myndtlingerne Lars Larssen Aase og Ole
Larssen Aase hver 22 Spd 4 O: 6 6/7 s., og til Brita Larsdtr: Aase 11 Spd 3 O: 3 3/7
s mod Pant i Aase.
6. Afkald datteret Do: Dato fra Sjur Askildsen Molven for hans Arv 44 Spd
22 s. efter Faderen.
7. Ditto af Ditto Dato fra Siri
Torbjørnsdtr: Aase for hendes Arv 6 Spd 79 s. efter Torbjørn L:s Aase.
8. Ditto af Ditto Dato fra Sjur
Aadsen Degrebrekke for hans Kone Guro Larsdatters Arv og Hjemmegift 19 Spd 116
s. efter Lars Brynildsen Fladebøe
9. Lodseddel Ditto Dato
hvorved Guro Johnsdatter indesidder med det Løsøre der tilfaldt Christie
Larsdatter Tørvigen, efter Moderen.
10. Ditto af Ditto Dato, hvorved
Lars Olsen Eide indesidder med det Løsøre der tilfaldt Johanne Blansiflor
Olsdatter efter Christie Olsdatter Teigebøen.
Efter 3 Ganges Udraab meldte sig ingen
for Retten, hvorfor Thinget blev hævet for dette Skibrede.
C H H Lund Ole Iversen Samland, Lars Christophersen Samland,
Endre Larssen
Eiken, Ole Aadsen Dægrebrække. (: alle 4 med iholdt Pen :)
Høstething
for Østensøe Skibrede 1823.
Aar 1823
den 13de October blev Retten sadt
paa Thingstedet Vigør, til Høstethingets Afholdelse for Østensøe Skibrede, Retten betjent ved Lund som eedsoren
Fuldmægtig i Overvær af de 4re
Laugrettesmænd sc: Hans Jacobsen øvre Wiig, Brigt Olsen nedre
Wiig, Endre Johannesen Netteland og {Ole Haaversen Thole} \Rasmus Larsen
Norem/, hvilke 2de sidste aflagde den befalede Laugrettes Eed og derfor betalede 24 Skilling.
Hvorda!
blev publiceret de under Folio 361, for Johndals Skibrede, anførte
Publicationer, fra No: 1 til 24 inclusive.
Efter nogen Tid mødte den tilsagde
La\u/grettesmand Ole Haaversen Tole og
blev for sin Udeblivelse uden at kunne
beviisliggjøre Lovligt Forfald idømt at
betale den Lovens 1 Bogs 7de C: 3 A: befalede Mulct 3 Spd Sølv til
Stadskassen hvilke han strax inden
Retten leverede til Fogden med 1 (: en
:) Speciedaler 60 Skilling.
C H H Lund Hans Jacobsen Øvre Viig, Brigt Olsen Nedre Wiig, Endre
Johannesen
Nætteland, Rasmus Larsen Norem alle fire med iholdt Pen.
1823: 362b
Næste Dag den 14de October continuerede Høstetinget for Østensøe
Skibre{n}de i Overvær af de samme Rettens Personer som i gaar.
Hvor da! blev foretaget følgende Sager:
Justits
Tingsvidne Sag mod Knud Mølster
Hvorda:
møtte Hrr: Procurator Baade som befalet Actor, og fremlagde \No: 1/
skiftlig!! Stevning af 14de September sidstleden forsynet med Berammelses og Forkyndelses
Paategninger i hvis Følge Hellie
Salemonsen og Salemon Torbiørnsen Strømmestenen til i Dag ere indkaldte at
afgive Forklaring betreffende {Tyverie} \et/ forøvet Tyverie af Knud Mølster i
Bergen. Der næst Comparenten fremlagde
følgende ved dette Tingsvidne vedkommende Documenter No:
2 Amtets Ordre af 16de August d: A: der tillige indeholder beskikkelser for
Lehnsmand Johannes Pedersen Age, som Defensor under Tingsvidnet No: 3
den i Amtets Ordre nevnte Skrivelse af den Bergenske Brigade af 15de
August d: A: No: 4 Det i Fornevnte Ordre ommeldte Andragende fra
over Auditør Skive af 14 August sidstleden
med vedheftet Politikammerforhør begyndt 19 Martz dette Aar; Disse Documenter bad Comparenten læst og
Acteret nemlig No: 1 2
3 men No: 4 at blive vedheftet
det i sin Tid udstædte Tingsvidne; hvor
næst Comparenten under Forbeholdenhed af
alt videre fornødent udbad sig at de
indstevnte for Retten maatte blive Paaraabt
for at komme i Erfaring om de tage Møde
Da den for tiltalte Knud Mølster beskikkede Defensor Lehnsmand Age
blev formedelst Stormende Veir \hindret paa at møde/ hvilket var saa stærkt at han ikke efter
Laugrettets Skjøn uden Livs Fare kunne møde her tilstede møtte paa hans Vegne Lehnsmand Johannes
Jørgensen Berven for som Defensor under
nærværende Tingsvidne at i iagttage tiltaltes Tarv.
Tiltalte blev lovlig paaraabt men møtte ikke, Hvorimod bestiaalne Helie Salemonsen
Strømmestenen var personlig tilstæde i Retten.
De af Actor fremlagde Documenter No: 1 – 2 – 3, bliver at intage
her saalydende #
hvorimod No: 4 bliver i sin Tid at vedhefte denne Act.
Actor fremstillede den paa \de i/ Stevningen anførte \Vidne/ Salemon
Torbiørnsen Strøm/m/estenen hvem han bad
forelæst de af Auditør Skive fordre Oplysninger
og Vidnes svar inhentet og i den
Anledning foreviste Actor, den i Amtes Ordre ommeldte Skin Lommebog; De indstevnte vedtog lovlig Varsel. Det indstevnte Vidne
Salemon Strømmesteen aflagde efter given Formaning Lovens Eed og forklarede sig 62 Aar gammel, og Fader til
bestiaalne Helie Salemonsen hvorimod han
er aldeles ubeslægtet og ubesvogret til tiltalte Knud Mølster og svarede til de af over Auditør Skive i
Skrivelse til den Bergenske Brigade opgivne Qvæstioner saaledes: til 1ste Qvæstion Ja, han gjenkender godt den ham nu i Retten
foreviste Skin Lommebog og ved at
den før det ommeldte Tyverie Skeede {havde} var i bestiaalne Hillie Salemonsen
Strømmestenens Eiendom samt at
bestiaalne paa sin Reise til Bergen i sidst afvigte Foraar havde bemældte
Lommebog med sig Til anden
Qvæstion Jo, Vidnet ved bestemt at der i
den omhandlede Kiste indeholdtes Madvarer
og var selv nærværende da disse bleve nedlagde, Qvantiteten da Tyveriet skede ved Vidnet ingen Besked om, med!! (men) ved
Afreisen var der saavel Smør som Kjød, Flæsk og Brød; om der var nedlagt Penge
i Kisten er Vidnet uvidende om; Til 3die Qvæstion den {han} af Hrr: Pastor Hertzberg stevne
Sæddel gjenkjender Vidnet, da den er skrevet til ham selv og laa bemeldte Sæddel i den omforklarede
Lommebog da Bestiaalne reiste hjemmefra, Den fra Uhrmager Hæss Skrevne sæddel
kjendte Vidnet ikke noget til ved ei
heller om den var i Lommebogen. Efter
gjven!! (given) Anledning forklarede Vidnet at hans Søn reiste alene til
Byen samt at det var {her} det umueligt
at bestemme nogen Taxt paa de staalne Madvarer, da det ikke kunde vide om hvor
meget der var i Behold da Tyveriet skede.
1823: 363
Vidnet vidste ei mer til Oplysning blev Afskediget.
Bestiaalne Helie Salemonsen Strømmestenen erklærede at han ingen flere
Vidner havde at føre, som kunde give Oplysning i denne Sag.
Actor paa Grund af foranførte
erklæring fra den bestiaalne maatte
begjære Tingsvidnet sluttet og sig beskreven meddeelt med videre foranstaltende
Brug under Hovedsagen ligesom han
haabede under Hovedsagens Paadømmelse blive tilkjendt er Passende Salarium med
Hensyn til hans lange og besværlige Reise over 9 Mile Søevers og desuden Skyds og Diæt efter Fremsendt
Regninger.
Defensor der ei havde videre at
anføre til den tiltaltes Forsvar udbad
sig ligeledes tilkjendt under Hovedsagen et Pasende Salarium efter Dommerens
Skjøn. Den ommeldte Skin Lommebog blev
inden Retten forseglet \og Actor tilbageleveret/ Tingsvidnet bliver hermed sluttet da hverken Actor eller Defensor havde videre
at anføre til denne sags Oplysning.
Nye Sag
Ole Gundersen Grimestad eller Fiksen
møtte og fremlagde Attest fra vedkommende Stevnevidner i hvis Følge Samson Olsen Fiksen, Samson
Tostensen Stranden og Lars Trondsen Biørke ved Curatorer Tron Tostensen
Stranden og Tron Halsteensen Biørke til
dette Ting ere inkaldte at see Documenter i Rettelagde Stevnte og ustevnte Vidner at paahøre, samt Dom
at lide til ungjeldelse for udøvet nattesvermerie og in Specie
fornermelser imod Ole Gundersen Fiksen ved at indrage et Aadsel og ved
natte Tider at nedlægge samme i Comparentens Kiste med videre efter Stevneatestens nermere
Formæld; Comparenten Fremlagde ogsaa en
Attest fra Forligelses Kommitionen
datteret 26de Maji dette Aar, som viser at Sagen forgjæves har været paa
mindelig Afgjørelse, samt at tvende af de instevnte ikke have taget Møde ved
Forligelses-Kommitionen, Endelig fremlagde
han Skriftlige Qvæstioner til Vidnerne
af Dags Dato med Anmodning om at
Documenterne motte!! blive læst og acteret
samt de Indstævnte af Retten paaraabte
saavel Parter som Vidner de
første for at afgive deres Tilsvar og de
sidste til Vidnesbyrds aflæggelse
forbeholdende sig i øvrigt alt lovligt.
De af Citanten fremlagde Documenter bleve oplæste og intages her saalydende
#
De indstevnte Sagvoldere saavelsom Vidner vare alle tilstæde untagen Niels Toresen Fiksen og Ingeri
Torbiørnsdatter Lundenes, de øvrige vedtog
alle lovlig Varsel. Sagvolderne der som mældt var ved Retten nærværende ville afvarte hvad videre Sagsøgerne!! mod
dem havde at iretteføre.
Citanten Fremstillede samtlige mødende Vidner til Eeds Aflæggelse for derefter Vidnesbyrd hver for sig at
opgive. Samtlige Vidner Aflagde efter at den i Lovbogen over Vidners Eed
anførte Forklaring hvad!! (var) dem Forelæst
den i Loven befalede Eed: som
første
1. Widne fremstod Siur Olsen Fiksen
der efter Aflagt Eed forklarede sig omtrent 30 Aar gammel Broder til indstevnte Samson Olsen Fiksen og svarede til de af Sagsøgerne!! fremlagde
Spørgsmaale \saaledes:/ {svarede} til
1ste Qvestion nej, til anden Qvæstion Nei
til 3die Qvæstion nei. Vidnet forklarede at han
saavit det var ham muelig at forstaae
at en Døvstum Person havde tilkendegivet ham at det skulde være en anden
end de her indstevnte, som havde lagt Aadselet i Citanten Ole Gundersen
Grimestads Kiste; men dette skulde være gjort af en Person ved Navn Niels
Trondsen Biørke. Vidnet vidste ei
videre til Oplysning og blev Afskediget
2det Widne Niels Trondsen
Biørke forklarede ifølge sin aflagde Eed
at han omtrent er 20 Aar Gammel, Parterne ubeslægtet og ubesvogret svarede til de fremlagde Qvæstioner
saledes.!! til 1ste Qvæstion nei
til 2den Qvæstion Vidnet hørte
vel tale om, som løst Rygte at der til
den omspurgte Tid skulle være lagt et Aadsel i Citantens Kiste men ved ikke \hvem/ af dem det var til tredie Qvæstion Vidnet
tilligemed endeel Piger laae i
Buen paa den Tid da dette Aadsel efter Rygtet skulde være inlagt. En Aften omtrent fiorten Dage for Korsmyse da Vidnet \om/ Aftenen gik ind for at lægge
sig fulgte til samme Tid med ham de her
indstevnte Samson Olsen Fiksen, Samson Tostensen Stranden og Lars Trondsen
Biørke og begyndte da {de} Samson
Tostensen Stranden der er Døv at tale om Aadselet hvortil de andre lagde til hver sidt Ord
til og erindrer Vidnet ikke rettere end
Resultatet af deres Samtale var
1823: 363b
at det vilde være moroesomt om {de
kunde} bemældte Aadsel kunne blive nedlagt i Citantens Huus om de talede om Buen eller Kisten kan Vidnet ikke vidst erindre. Efter given Anledning forklarede Vidnet at
de her omforklarede Personer samtalede med hverandre om der kunde være Tobak i
Kjsten!! (Kisten) og fløttede den da fra
Gulvet af, og hen til Sengen og
erindrede Vidnet at den samme Aften da
de her instevnte Personer vare ind i Buen hos ham gik nogle af dem ud et øieblik men kom strax tilbage, om de vare alle tre,
eller hvem af dem det var, der var ude
erindrer ikke Vidnet. Vidnet
vidste ei mere til Oplysning og blev
Demiteret
3die Vidne Synneve Arnesdatter
Fiksen der ifølge sin forhen aflagde Eed
forklarede sig omtrent 20 Aar Gammel; ubeslægtet til Parterne, svarede til 1ste
Qvæstion Vidnet var med og laae i Buen
til den af Anden foregaaende Vidne omforklarede Tid og hørte til de af ham omforklarede Personer
vare inde i Buen vidste forøvrigt ikke
hvem der havde nedlagt Aadselet i Citantens Kiste til 2den Qvæstion Vidnet vidste at det var omtrent 14 Dage for
Korsmisse at det her omhandlede Aadsel fantes i Citantens Kiste Til 3die Qvæstion Vidnet vidste ikke noget derom; til 4de Qvæstion der var mørkt i Buen den Tid da de af 2det
Vidne omtalte Personer vare inde i Buen
uagtet at hun vel ikke saae at de medbragte noget Aadsel saa hørte hun dem dog tale om at der var
uryddigt i Huset og at de maatte rydde
af Veien da der snart vilde komme en
fremmed ind, Vidnet hørte tillige at de ommeldte Personer gik ud af Buen et
Øieblik og kom strax derpaa tilbage, og
hørte Vidnet da at de førte noget med sig
og strax derpaa hørte Vidnet at den omhandlede Kiste blev Aabnet og sagde da Vidnet {de} at de ikke motte
gjøre noget ildt (: Skjelmstøkke :) hvortil de svarede det vedkommer ikke dig eller
du har ikke noget derom at resonere
hvilket af disse Udtrøk der blev brugt
ved ikke Vidnet Efter given
Anledning forklarede Vidnet at hun om Morgenen
efter at de ohandlede!! (om-) og indstevnte Personer havde om Aftenen
været inde i Buen saa hun at Aadselet
var nedlagt og end nu laae i Citantens Kiste. Aarsagen hvorfor Vidnet saae i
Kisten var fordi at hun om Aftenen
fattede Mistanke om at de havde Begaaet Mistanke; Vidnet forklarede videre at de indstevnte
imellem sig selv samtalede, om der kunde være Tobak i Kisten, hvorpaa de straxt
selv svarede jo der var Tobak; 5te Qvæstion frafaldtes som allerede
besvaret under \det/ foregaaende,
Vidnet vidste ei videre til Sagens Oplysning. Afskediget. som
4de Widne fremstod Jorond
Arnesdtr: Fiksen der i følge sin forhen
aflagde Eed forklarede sig omtrent 17 Aar
og blev Confirmeret for over et Aar siden; Parterne ubeslægtet og Søster
til foregaaende Vidne forklarede at hun til den af 3die Vidne omforklarede Tid
var nærværende i samme Bue, som det (: 3
Vidne :) og var hun i et og alt
overenstemmende med forestaaende 3die Vidne
med tillæg af at hun mærkede at det var Samson Olsen Fixen der Aabnede
Kisten uagtet der var noget Mørkt og ei
heller saa videre efter, saa kunde hun dog slutte at det var ham da han alene stod hen ved Kisten hvor imod de andre stod et Stykke derfra,
ligeledes gjenkjendte hun den første paa Mælet,
Vidnet merkede ei hellere at de førte noget med sig ind og saae Vidnet om morgenen da hun i Forening med Sødsteren Aabnede
Kisten at Aadselet laae ovenfor Kisten. Vidnet vidste intet videre til
Oplysning Afskediget
5te Vidne fremstod Anna
Tronsdatter Stranden der ifølge hendes
forhen aflagde Eed forklarede sig omtrent 54 Aar gl: Moder til Indstevnte Samson Tosten!!
(Tostensen) Stranden de øvrige Parter
ubeslægtede. Svarede til 1ste
Qvæstion at hendes Søn Samson
Tostensen der forresten er døv har fortalt hende at Indstevnte Samson Olsen
Fixen skal have nedlagt det ommeldte Aadsel i Citantens Kiste. Til 2den Qvæst: Vidste Intet derom. 3die, 4de, 5te Qvæstion frafastes!!
(frafaltes). Vidnet vidste intet mere
til Sagens Oplysning, Demitteret.
6. Vidne fremstod Maritha
Eriksdatter Botnen der ifølge sin forhen
aflagte Eed, forklarede sig omtrent 25 Aar gl:
og Parterne ubeslægtet og ubesvogret.
Svarede til 1ste Qvæst: har hørt
fortælle at Samson Tostensen skal have engang, Vidnet veed ei naar, baaret paa
det omtalte Aadsel og lagt det ned paa en Baadstuuge uden for {Bod} den
omvidnede Bodør!! (Boddør). De øvrige
Qvæstioner frafaldtes. Videre har
Vidnet hørt af Lars Tronsen Bjerke at Samson Olsen Fixen skal have taget
Aadselet fra Baadstuugen og lagt det paa Buedørstokken. Vidnet vidste ei videre til Sagens
Oplysning, blev afskediget.
1823: 364
7de Vidne fremstod Marite
Thorsdatter Fixen der ifølge sin forhen
aflagde Eed, forklarede sig omtrent 22 Aar dl:
og Parterne ubeslægtet. Svarede
til 1ste Qvæstion Vidnet veed ei andet
end det har hørt Samson Olsen Fixen fortælle at Indstevnte Samson Tostensen
Stranden skal have baaret Aadselet hen paa den af 6te Vidne omforklarede
Baadstuuge. Vidnet forklarede efter
given Anledning, at Samson Olsen Fixen havde fortalt hende at de her Indstevnte
havde lyst til at gjøre noget ved!! (med?) Aadselet, uden videre at forklare, hvori
dette skulde bestaae. Vidnet vidste ei
videre til Oplysning, afskediget.
8de Vidne fremstod Sjur Thorsen
Fixen der ifølge sin forhen aflagde Eed forklarede
sig omtrent 31 Aar gl: og Parterne {og}
ubesvogret og ubeslægtet, samt at han havde hørt Samson Olsen Fixen sige, at
det skulde være Fornøielse i at trække Aadselet op i det omvidnede
Buehuus. Videre forklarede Vidnet at
Samson Tostensen Stranden havde fortalt det, at de 2de her indstevnte Personer
tilligemed Nils Tronsen Bjerke skulle
have baaret Aadselet og lagt det paa den forhen omforklarede Baadstuuge. Vidnet vidste ei videre til Sagens
OpLysning, blev derfor afskediget.
Det forhen ommeldte og som udeblivende anmeldte {Ing} Vidne Ingerie
Torbjørnsdatter Lundenæss mødte nu tilstede og fremstod som
9de Vidne aflagde den i Loven
befalede Eed efterat have hørt dens
Forklaring omlæse!! (oplæse) af Lovbogen
samt betydet Lovens Straf for Meeneed, forklarede sig omtrent 30 Aar
gl:, og Parterne ubeslægtet, og svarede
til 1ste Qvæstion: Vidnet veed ei videre
end at {hun har hørt} for omtrent \8 á 14/ Dage {her efter} \for/ Korsmisse fortalte
den her indstevnte Samson Olsen Fixen for Vidnet, at han i Forening med de 2de
Andre her under Sagen indstevnte havde
baaret Aadselet op i den her under Sagen omhandlede Bod og lagt det der. Vidnet forklarede videre {at} efter given
Anledning at Samson Olsen Fixen havde fortalt det at han i Forening med de
øvrige Indstevnte havde isinde at opbære Aadselet i den ofteomtalte Boed og siden
efterat dette var skeet fortalte
han og selv Vidnet dette som ovenanført er forklaret. Vidnet vidste ei videre til Oplysning blev afskediget.
Citanten frafaldt det mødende og indstevnte Vidne Halsteen Tronsen
Bjerke, og erklærede ikke for Tiden at have flere Vidner, men og fordrede
samtlige Indstevnte at give sit Tilsvar, enten benægtende eller tilstaaende.
De Indstevnte Samson Olsen Fixen, Samson Tostensen Stranden og Lars
Tronsen Bjerke fremstode og benægtede at have begaaet den paastevnte
Forbrydelse; og da de agtede ved Contravidner at oplyse og godtgjøre deres
Uskyldighed, forlangte derfor Sagen udsat til førstkommende Sommerthing.
Citanten havde intet at erindre imod den forlangte Anstand, end
forbeholdt sig om fornødiges at føre flere Vidner.
Den forlangte Udsættelse bevilges.
Sagsøgeren betalede for Incammination 1 Spdlr 28 s for 9 Vidner at afhøre 88 s Skilling!!
Nye Odelsag {paa} i Anledning Gaarden {Sele} Klyve
Haagen Gjermundsen Klyve som Fader og Formynder for den
Odelsberetigede Ole Haagensen mødte \for
Retten/ og fremlagde \ved/ skriftlig Stevning af 20de September dette Aar i hvis Følge Gjermund Olsen Klyve til dette
Ting er inkaldet at see Documenter i Rettelagde, stevnte og ustevnte Vidner
1823: 364b
at anhøre og Dom at lide at fravige og for
Odelsprætendenten {og} \at/ ryddig gjøre hans i Gaarden Klyve No: 67 i Østensøe Skibrede eiende 1 Bpd 3 Mrk Smør ¼ Tønde Salts Jordskyld imod at erholde den ved lovlig Taxation
bestemte Løsningssum. No: 2 Attest fra Forligelses Kommitionen som viser at Sagen har været Prøvet til
mindelig Forening men i Mangel af Forlig
henviist til Retten No: 3 En Attest af 9de Januar dette Aar som viser at indstevnte den 4de September
forrige Aar er lovlig udsagt No: 4 en Ratificeret Udskrift af en den 25de Juli
dette Aar afholdt Taxations Forretning
hvorved Gaardeparten er Taxeret for 500 Spd, {Disse} \De 3 forestaaende/ Documenter udbad
Comparenten sig at maatte blive Læst og Acterede, samt de Indstevnte Paaraabt
for at see Løsnings summen optælt til Modtagelse imod lovlig Skjødes
Udstedelse. De fremlagde Documenter
bleve oplæst og indtages her
saalydende \og Udskriften i sin
Tid vedhæftet Acten/ ####
Indstevnte Gjermund Olsen Klyve var i Retten tilstæde fremlagde en under 29de September sidstleden
styrede Contra Stevning hvorved han
inkalder og Contrastevner Haagen Siursen!! Klyve til at anhøre Vidner og see
Documenter i rettelagde samt lide Dom hvor ved han
Contracitanten agter at see sig
frifunden fra Hoved Citantens Tiltale i denne Sag, 2.
Fremlagde han Amtets Tilladelse for John Hansen Hagestad til som Sagfører for ham at udføre nærværende Sag Disse Documenter bleve for Parterne oplæste
og indtages her saalydende ## For øvrigt ville de anhøre hvad videre Hoved
Citanten havde at iretteføre;
Hoved Citanten dernæst i Retten fremlagde til Optælling den ved
Taxations Forretningen bestemte Løsningssum 500 Spd med Anmodning om at samme af Retten maatte
tilbydes Contracitanten til modtagelse imod at han paa den omtvistede Gaardepart
udstæder lovligt Skjøde hvilket
Comparenten saa meget mere haabede, som ingen over taxation har været forlangt
eller berammet. De i Taxations
Forretningen ommeldte fem hundrede Spdaler blev i Retten optalte men Contracitanten erklærede sig uvillig til
at modtage denne Løsnings-Sum hvorimod
han anmerkede at han hos Sorenskriveren inden den i Loven af 26 Juni 1821
befalede Tid har forlangt en over taxations Forretning afholdt hvilken sandsynligvis ikke kan foretages
førend til Foraaret.
Videre benægtede Contracitantens Sagfører at udsigelselsen!! ikke var
sked paa lovlig Maade fordi at den af
Stevnevidnerne var bleven dem mundtlig Forkyndt efter skriftlig \Løs/
{Stevning} Sæddel, videre anmerkede han at
der ei heller efter opsigelsen var bestemt nogen Tid inden hvilket Godset skulde fraviges.
Contra Citanten formente at Gaardens Løsningssum ifølge Odelslovens 23 §
burde være foreviist ved Stevningens Forkyndelse og ansaae de nu at være for silde nu ved
Sagens afhengiggjørelse ved Retten. Contra
Citanten havde for nærværende intet videre at anføre men forbeholdt sig sin Lovlige Ret og videre
Tilsvar om fornødiges.
Hoved Citanten som fandt de af
Contra Citanten gjorte {Opsig} indsigelser ugrundede og i sig selv næsten usvar værdige motte dog modsige den paaberaabte Reqvesition
om Over Taxation, som aldeles ubeviist. Den Beskyldning, som er nedlagt om
Udsigelsens Rigtighed er en Privat Sag
imellem Contracitanten og udsigelsesVidnerne
imidlertid er Udsigelsens Lovlighed beviist ved den fremlagde Attest.
Hvad Løsnings Summen[s] anbydelse angaaer
da maae Comparenten henvise Contra Citantens Sagfører til Odelslovens 23
§ den han selv har paaberaabt sig men formodentlig enten aldeles glemt eller
aldeles misforstaaet, Comparenten troer og synes forvisset om at have iagtaget
Lovens Bydende, men da Contra citanten har nægtet Løsnings summens
Modtagelse saa fandt han sig beføiet til
at udbede sig de indstevnte Odels {berettigede} \Vidner/ inkaldte og forelagt
til Besvarelse de fremlagde Qvæstioner.
De herved fremlæggende Qvæstioner bliver at intages her salydende!!
#
Contra Citanten fremleverede som Beviis for at over Taxation er fra
deres Side forlangt en fra Kontoir
Betient Hr: Bing udstædt Attest i hvis
Følge de udbad sig Sagen udsadt intil Overtaxation var bleven afholdt
Efterat saavit var Paseret bleve
begge Parter enigen om at de indstevnte
saavel Hoved- som Contra-Vidner skulde afhøres som
1ste Hovedvidne fremstod Hans Hansen Klyve den ældre der efter given Formaning forklarede sig 64
Aar gammel og Parterne ubeslættet!!
(ubeslægtet) og ubesvogret, svarede til
1ste Qvæstion jo det omspurgte er ham bekjendt og har Britta Siursdatter beboet og eiet
Gaarden i omtrent 30 Aar, Til anden
Qvæstion Jo, det omspurgte forholder sig
rigtigt; Til 3die Qvæstion jo,
Aflagde Eed og blev Dimiteret.
2. Hoved Vidne Jan Eriksen
Skaar der efter given Formaning om
Sandheds Udsigelse forklarede sig omtrent 60 Aar gammel og ubeslægtet med Parterne, svarede til 1ste Qvæstion enig med forestaaende Vidne Til 2den Qvæstion ligeledes overenstemmende med 1ste Vidne Til tredie Qvæstion forklarede sig ligeledes overestemmende!! med
1ste Vidne. Aflagde derpaa Lovens
Eed, blev Demiteret.
Hoved Citanten erklærede ikke for Tiden at have flere Vidner.
Contra Citanten fremlagde nu sine skriftlig forfattede Contra Qvæstioner
1823: 365
hvilke han bad de tilstædeværende Vidner
forelagt til Besvarelse og deres
Eedelige Forklaring afgivet
Qvæstionerne er saaledes # som første
1ste
Contra Widne fremstod Hans Hansen
Klyve der tillige som 1ste Hovedvidne
har aflagt Eed i Sagen; svar!! til 1ste
Qvæstion Jo, til 2den Qvæstion derom uvidende til 3de Qvæstion jo, hun er end nu i live; til 4 Qvæstion, der er omtrent 20 Aar siden skjøndt Vidnet ved det ikke vist Afskediget.
2det Contravidne Jan Eriksen
Skaar der ligeledes er anført som 2det
Hovedvidne, forklarede sig i et og alt overenstemmende med 1ste Contra Widne.
3. Contra Widne Engel Olsen
Soldahl forklarede efter given Formaning
56 Aar, og Parterne ubeslægtet, svarede
til 1ste Qvæstion var uvidende om at der
var nogen der havde Skjøde paa Godset,
til 2den Qvæstion jo, Vidnet ved
at der var ingaaet et saadant Forlig og
var selv med og forfattede det til 3
Qvæstion Ja, til 4de Qvæstion det var omtrent 17 á 18 Aar siden dog ved Vidnet ikke \det/ bestemt, Aflagde Lovens Eed Afskediget. som
4de Contravidne fremstod Johannes
Brigtsen Rykke der efter given Formaning
forklarede sig i sit 38te Aar, svarede
til 1ste Qvæstion enig med Forestaaende
3die Vidne Til Anden Qvæstion ening!! med 3. Vidne til 3 Qvæstion Ja,
til 4de Qvæstion, han har omtrent brugt det over tyve Aar siden, Aflagde Lovens Eed og blev Demiteret.
Contra Citanten begjerede Vidnes Førselen for denne gang sluttet.
Hoved Citanten benægtede aldeles alt ubeviste fra Contra Citantens Side,
og forbeholdt sig med Documenter saavel
Skjøder som paserede Forlig inden Forligelses Kommitionen at bevise at odels Prætendenten er
lov{l}mæssig Løsnings berettiget til den omtvistede Gaardepart og paastod at saafremt Contracitanten ikke
paa lovlig Maade godt gjør at han ikke alene har forlangt men ogsaa virkelig iværksadt en lovlig
Overtaxations Forretning saa betimelig at lovlig Varsel fra over taxationens
Afholdelse til Sommertinget for Østensøe Skibrede næste Aar kan haves,
forventer Comparenten at indløse Godset efter den 1ste Taxation og derfor motte udbede Sagen udsadt i bægge
Tilfælder til Østensøe Skibredes Sommerting næste Aar.
Contra Citanten vedtog at gjøre alt hvad der stod i hans Magt for at
over Taxation kan blive Afholdt saa betimelig at Sagen kan paastevnes og
behandles til endelig Paadømmelse paa førstkommende Sommerting for Østensøe
Skibrede og motte derfor [i]øvrigt komme
an paa de allerede berammede Forretninger om Dommeren kan foretage Overtaxation
saa betimelig at Sagen kan indstevnes til Behandling paa førstkommende
Sommerting
Eragtet: den af begge Parter
forlangte udsættelse bevilges til førstkommende Sommerting for Østensøe
Skibrede.
Hoved Citanten betalede inkamination 1 Spd 28 s for 2de Vidner at afhøre 32 s
Eragtningen 12 s. Contra
Citanten betalede Tilsvars Penge 48 s og
for fire Vidner at afhøre 48 s For Bekreftet Udskrift 83 s
Derefter blev publiceret følgende
Documenter:
No: 1. Skjøde af 13de Octobr:
1823, fra Erik Johannesen Stene, til hans Søn Johannes Eriksen, paa et Brug i
Stene.
2. Ditto af 14de Octobr: 1823,
fra Torbjørn Stegesen (Stigesen) Berven, til Datteren Anna Torbjørnsdtr: paa 12
Mrk Smør i Berven.
3. Ditto af Ditto Dato, fra
Arvingerne efter Lars Larssen Fixen, til hans Søn Lars Larssen, paa 16 Mrk
Smør 1 5/12 Løb Salt i Fixe.
4. Ditto af Ditto Dato fra Engel
Olsen Soldahl, som Laugværge for Enken Synneve Eriksdatter Fixe, paa et Brug i
Fixe, til hendes Søn Sjur Thorsen.
5. Leiecontract af 13de Octobr:
1823, mellem Opsidderne paa Gaarden Stene og Lie, og Opsidderne paa Gaarden
Soldahl, angaaende et Fjeldbejte i Sotebotten.
6. Obligation af Ditto Dato, fra
Johannes Eriksen Stene, til Johannes Torbjørnsen Koltvedt, paa 250 Spd mod 1ste Prioritet i Stene.
7. Ditto af Ditto Dato fra Mikkel
Olsen Birkeland til Knud Larssen Augestad paa 200 Spdlr mod 1ste Prioritet i Birkeland.
8. Skifteextract af 13de August
1823, efter Sjur Throndsen Torpe, hvorved er udlagt et ..derhuus(?) for 12
Spdlr til Sterboe Enken Herbor Johannesdatter.
9. Afkald af 13 Octobr: 1823, fra
Herlaug Brigtsen nedre Wiig og Lalm!! (Lars) Brigtsen nedre Wig for deres Arv
efter Faderen Brigt Larssen nedre Wiig.
10. Ditto af Ditto Dato fra Knud
Samsonsen Flaatvedt, for hans Arv efter Moderen Guro Mikkelsdatter Flaatvedt.
1823: 365b
No: 11. Afkald af 13de Octobr:
1823, fra Ole Tostensen Stene til Formynderen Lars Haaversen Thole for Guro
Tostensdtr: Stenes Arv efter Faderen og Moderen.
12. Lodseddel af Ditto Dato fra
Baar Olsen Moe, hvorved han indesidder med det Løsøre som tilhører Myndtlingen
Marita Olsdatter.
13. Ditto af Ditto Dato, fra
Mikkel Olsen Birkeland, for Arve-Løsøre (Arv og? Løsøre) der tilfaldt Anne
Tostensdatter efter hendes Moder.
{14.} Derefter blev aflyst under
No: 1. Obligation 13de Mai 1822,
fra Johannes Eriksen Stene, til Lars Nilsen Koltvedt 50 Spd
og Johannes Torbjørnsen Koltvedt
100 Spdlr ved Qvittering af 13
Octobr: 1823.
Derefter fremsatte Fogden de 7
Spørgsmaale til et Skattethingsvidnes Erhvervlese som foran Folio 254 og 255 for 1820 ere
anførte og hvilke af Almuen bleve
besvaret Ord til Andet som der er anført.
Hr: Fogden bad dernæst hans forfattede Fortegnelser over Bordsaugene og
Skjørsels Afgifter i Fogderiet examinerede, hvilke Fortegnelser saavidt
Østensøe Skibrede angaaer bleve examinerede og rigtig befundne.
Efter 3 ganges Udraab meldte sig ingen
med noget Andragende for Retten, hvorfor Thinget herved blev {hæfte} hævet for
Østensøe.
C H H Lund Hans Jacobsen øvre Vig, Brigt Olsen nedre Vig, Endre
Johannesen
Netteland,
Rasmus Larssen Norem (: alle 4 med
iholdt Pen :)
Høstetinget
for Gravens Skibrede
Aar 1823
den 16de October blev Retten sadt
til det almindelige Sage og Skattetings Afholdelse afbetient ved Sorenskriverens Fuldmægtig C:
Lund og følgende Eedsorne
Laugrettesmænd nemlig Niels Omundsen Haaeim Gjert Hansen Lindebreke Hans Tollevsen Haaeim og Simon Anfindsen
Lione hilke!! (hvilke) alle aflagde den
i Loven befalede Eed hvorfor de hver
betalede 24 s Da Almuen ei før var
tilstæde blev Retten ei før sadt for
(før) Klokken 11 om Formiddagen.
Tilstæde Lehnsmand Holkesvig og
endeel Tingsøgende Almue
Hvor da! blev publiceret Følgende Forordninger og
Stifts breve:
No: ? Placat der bestemmer Skatten paa Formue og Næring
ec: (etc?) og de øvrige er anført under
Folio 361.
C H H Lund Niels Amundsen Haaeim, Gjert Hansen Lindebrække, Hans
Tollevsen Haaeim og Simon Anfindsen Lione
alle med iholdt Pen.
Næste Dag den 17de October continuerede Høstetinget for Gravens Skibrede
i overværelse af de samme Rettens Personer som i Gaar.
Hvor da!
møtte for Retten Simon Anfindsen Lione
eller Opheim og foreviste Huden af en Voxen Biørn som af ham i sidst avigte
Sommer blev skudt, hvorfor han var begjærende de ham derfor ved Loven Hjemlede
Skudt Penge hviket!! (hvilket) strax af
Hrr: Fogden blev udbetalt Herfor betalt
32 s.
Gammel
Sag Folio 357.
Lars
Haldorsen Spaanheim contra Svend Aslaksen Jalen
nu Spaanheim
paa Svend Aslaksen Jallens Vegne mødte
hans Søn Ole Svendsen og anmeldte at hans Fader omtrent en Maaned før Mekeli
foretog en Reise til Bergen og da han ei
troede
1823: 366
at denne Reise skulde have medtaget en
saa lang Tid saa havde han opsagt {et}
contrastevnens Udstædelse intil hans tilbagekomst men da denne end nu ikke er ske\e/t og Contra Stevning {ei} saaledes ei have
kunnet været udtaget saa var han
Begjærende Sagen udsadt til førstkommende December Maanesting dette Aar for da at kunne Contra Bejne!! (Begjegne)
Sagen.
Citanten Lars Haldorsen Spaanheim var ved Retten tilstæde og formente at
da Sagvolderen ei havde afbenyttet den ham allerede forundte udsættelse og ei engang udtaget Contrastevning hvortil der dog havde været Tid Nok, saa
troede han sig ei forpligtet til at invilge den fra Sagvolderens Side Forlangte
Udsættelse men paastod Sagen til Doms
optagen.
Retten Eragtet at da Sagvolderen
Svend Aslaksen Jallen hverken selv eller ved Fuldmægtig har afbenyttet den fra
sidste September Maanesting {ha.. afb} ham bevilgede Udsættelse til Contra
Stevnings Udtagelse bliver Sagen optaget
til Doms
Nye Sag
Hans Olsen Westrem contra Halvor
Pedersen Wambeim blev Paaraabt men bad Sagen
udsadt til i Morgen for om mueligen at
kunne blive forente.
Nye Sag
John Hansen Hagestad møtte for Retten og
fremlagde Attest fra de beskikkede Stevnevidner om ved muntlig Varsel til dette
Ting at have indstevnet Levor Torbiørnsen Ouse for skyldige til Citanten 14
Spd og tilligemed den største Juletap i
Ouse Stampe Mølle for derfor at lide Dom
og anhøre Vidners Prov samt til
Skadesløse Prosesses Omkostninger.
Derefter fremlagde han Attest fra vedkommende Forligelses Kommition datteret 25de September dette Aar der viser at Sagen der til Behandling har
været indstevnt men som uforligt
henviist til Rettergang. Documenterne
bleve for Parterne oplæste og indtages her
saalydende ##
Sagvolderen Leor!! (Levor) Torbiørnsen Aause møtte selv for Retten og
æskede Sagens fremme
Efter Rettens Skjøn ansaaes Citanten John Hagestad at være i saadan
beskjenket Tilstand at han ikke med Rets virkning kunne udprosedere {i} denne
Sag hvorfor samme bliver at udsætte til
i Morgen. siden meldt forligt udenfor
Retten
C H H Lund Niels Amundsen Haaeim, Gjert Hansen Lindebrække, Hans
Tollevsen
Haaeim og Simon Anfinsen Lione alle med iholdt Pen
Næste Dag den 18de October continuerede Høstetinget for Gravens Skibrede
ved de samme Rettens Personer som i Gaar.
Hvorda:
{møtt} blev foretaget den fra i Gaar
udsadte Sag Jon Hansen Hagestad contra
Levor Torbiørnsen Ouse;
Citanten John Hansen Hagestad møtte For Retten og anmeldtte at den af
ham mod Leor!! (Levor) Torbiørns: Ouse anlagde Sag nu{e} var Forligt og afgjort og betalede Citanten 1 Spd 28 s og Sagvolderen betalte tilsvars Penge 40 s.
Nye Sag
Siur Olsen Torblaae møtte for Retten og
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved muntlig Varsel til dette
Ting at have indstevnt Ole Nielsen Haaeim til at betale sig de i anledning en
Kjøbsslutnings Opslag omacCorderede 50 Spd
samt til herom at anhøre stevnte og Ustevnte Vidner og lide Dom for bemældte Sum saavelsom til at betale Sagsøgeren i
anledning denne Proses i førte Omkostninger
med videre efter Attestens Formæld.
Videre fremlagde han en fra Gravens Præstegjelds Forligelses Kommition
under 27de Decem: dette Aar udstæd Attest om at Sagen der har været
behandlet men som ubeviist henviist til
Rettergang Disse Documenter blev for
Parterne Oplæste og intages her
saalydende ##
Indstevnte Ole Nielsen Haaeim vedtog lovlig Varsel og var selv i Retten tilstæde for at afvarte
hvad Sagsøgeren videre imod ham havde at i Retteføre:
Citanten Siur Olsen Torblaae fremstillede nu sine i Stevneattesten anførte
4re Vidner hvilke alle ved-
1823: 366b
toge lovlig Varsel, og efter given
Formaning om intet at fordølge eller fordreie
aflagde den i Loven for Vidner befalede Eed som
1te Vidne Fremstod Lehnsmand Ole
Ørjensen Holkesviig der ifølge sin Aflagde
Eed forklarede sig omtrent 42 Aar Gammel
og besvogret med Sagvolderen
Forklarede at for omtrent 3 Uger
efter Juul saa nøie erindrer just Vidnet
ikke, var Sagsøgeren i Forening med Sagvolderen her under Sagen [samt]? instevnte Vidne, Ole Asguldtsen
Wambem inde i Vidnets (1ste Vidnes?)
Huus og blev der da talt om og efter endeel Ventilationer besluttet at
Sagvolderen skulde afkøge(?) (afkøpe?) Sagsøgeren hans Eiende og Paaboende Brug
i Gaarden øvre Torblaae og blev da
Videre bestemt at dersom Sagvolderen fragik
eller som det her kaldes opsagde
Kjøber skulde han betale til Citanten i
Kaupfang eller opslag 50 Spd. dersom
Citanten derimod ville fragaae Kjøbet, skulle han i modsættning heraf blot
betale eller Arbeide for Sagvolderen 3 Dage
og var det især Sagvolderen som propunerede dette Kaupfank!! (Kaupfang) uden at Sagsøgeren {videre Samt} hverken
bekreftede eller benægtede dette {da}
Vidnet vidste ei videre til Oplysning
og blev Afskediget. som
2det Vidne fremstod Ole Askuldsen
Wambem der ifølge sin Aflagde Eed
forklarede sig 26 Aar gammel og
Sødskendebarn til Sagvolderen forklarede
sig i et og alt enig med første Vidne
vidste ei heller mere til Oplysning
Afskediget.
3die Widne David Nielsen
Qvale der ifølge sin aflagde Eed
forklarede sig omtrent 60 Aar Gammel og
besægtet!! (beslægtet) til Parterne i 3de Led
og forklarede at i sidst afvigte Foraar, saa nøie kan vidnet ei erindre
Tiden dog troer han at det bestemt var
før Sædetiden, kom Citanten til Vidnet og bad det gaae med til Ole Nielsen
Haaeim, sigende videre: at ligesaavel
som Kjøbslutningen var ingaaet vidnesfast
saa skulde ogsaa Opslaget {og som Opslaget} være Vidnesfast hvorpaa Vidnet gik med Citanten {og} ned til
Almindingsveien der er grendsen mellem
Vidnets Eiendom og Torblaae, hvor de da møtte Sagvolderen Ole Nielsen Haaeim
tillige med det under Sagen indstevnte Vidne Rikold Larsen Torblaae paa hvilket Stæd i følge foregaaende Sked Aftale det skulde afgjøres om Handelen skulde staae
ved Magt eller Opslag skulde finde
Stæd. Da nu foran nevnte Personer paa
ovennenvte Stæd vare forsamlede
tilspurgte Citanten (: Siur Olsen
Torblaae :) Sagvolderen om Handelen
skulde staae ved Magt eller om den
skulde pslaaes!! (opslaaes) der i de forsamlede Vidners Paahør, hvorpaa
Indstevnte Ole Nielsen Haaeim svarede at
det vilde være overflødig her at opslaae Handelen da det allerede lenge tilforn \var/
gjort hvorpaa Citanten svarede aldeles ikke kunde erindre at handelen
tilfaaren!! (tilforne) var opslaaet; hvor paa Citanten sagde at han vilde saae
til Gaarden hvis {den} Sagvolderen Vidnesfast havde frasagt sig den hvorpaa denne svarede: saae du den til i guds navn, Vidnet vidste ei videre til Oplysning og blev Afskediget efterat have vedstaaet sidt Prov rigtigt
tilført.
4de Widne Rikkold Larsen
Torblaae der ifølge sin forhen aflagde
Eed sagde sig omtrent 42 Aar Gammel og
Sødskende Barn til Sagvolderen, forklarede sig i et og alt enig med 3.
Vidne, Vidste ei videre til
Oplysning og blev efter at have vedstaaet sit Prov Rigtigt,
Afskediget.
Citanten erklærede ingen \fler/ Vidner for nærværende Tid at føre og bad saaledes Vidneførselen sluttet under
Forbeholdenhed af sin lovlige Ret og vider tilsvar om fornødiges.
Sagvolderen Ole Nielsen Haaeim begjærede Sagen udsadt til førstkommende
December Maanesting for til den Tid at
kunne indstevne Contravidner og saaledes
Contrabegægne Sagen.
Citanten Protisterede mod den Forlangte Udsættelse og paastod Sagen til
Doms optagen
Retten eragtet den fra Sagvolderens
Side forlangte Udsættelse bevilges til førstkommende December Maanets Ting.
Citanten betalede Iincamination!! 1 Spd 28 [s.] og for 4re Vidner at afhøre tilsammen 48 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40
\Sk:/ samt for \en/ eragtning 12 Skilling.
Herved blev sluttet.
1823: 367
Derefter blev publiceret følgende
Documenter:
No: 1. Hjemmels brev af 16de
Octobr: 1823, hvorved Hans Nilsen Haugsnes og Hustrue er tilhjemlet et Brug i
Haugsnæs.
2. Ditto af 17de Ditto Dato,
hvorved Enken Christie Torkildsdatter og Torkel Danielsen, er tilhjemlet hver
halvedelen af Daniel Tollevsens Brug i Hjelmevold.
3. Ditto af Ditto Dato, hvorved
Enkemanden Ørians Knudtsen og Sønnen Knud Øriansen er tilhjemlet hver Halvedelen
af Gjertru Østensdatters hele Brug i Gaarden Syse.
4. Skjøde af Ditto Dato, fra
Ørians Knudtsen Sysen til Søn Knudt Øriansen paa hans Brug i Syse.
5. Ditto af Ditto Dato fra Enken
Christie Torkildsdatter Hjelmevold til Søn Torkel Danielsen paa hendes Brug i
Hjelmevold.
6.
Ditto af Ditto Dato, fra Lars Larssen Ouse til Sønnen Elling Larssen,
paa hans hele Brug i Gaarden Ouse.
7. Ditto af 18de October, fra
Iver Torkildelsen!! (Torkildsen) Leqve til Elling Torkeldsen Leqve paa 3 Mrk
Smør i Sigriteigen.
8. Aaværkssag afholdt 9de Junii
1817, mellem Paul Nilsen Hallanger og Omund Nilsen Hallanger med Paul Andersen
Wallandvig, see videre Publ: Protocollen
Folio 209.
9. Disposition af 17de Octobr:
1823, fra Sjur Johannesen Frøsten paa hans Brug i Frøsten, til lige Deling
imellem hans 2 Sønner Johannes og Iver.
10. Forlig af 2de Mai 1823,
oprettet mellem John Hansen Westreim og hans Kone i Anledning Skilsmise.
11. Wilkaarbrev af 17 Octobr:
1823, fra Knud Øriansen Sysen til hans Fader Ørian Knudtsen paa Levetid.
12. \Brugs/ Ditto af Ditto Dato fra Torkild
Danielsen Hjelmevold til hans Moder Christie Torkildsdtr: paa Levetid.
13. Brug Ditto af Ditto Dato fra
Elling Larssen Ouse til hans Fader Lars Larssen Ouse paa Levetid.
14. Obligation af 11 Octobr:
1823, fra Sjur Christophersen Viknes til Myndtlingen Helga Iversdatter paa 150
Spdlr og Svend Aslaksen Ystenes 100 Spd, mod Pant i Viknes.
15. Ditto af 16de Octobr: 1823,
fra Paul Pedersen nedre Spilde, til sin Myndtling Christie Pedersdtr: paa 12
Spd 2 O: 12 s. mod Pant i nedre Spilde.
16. Ditto af 17de Octobr: 1823,
fra Nils Mikkelsen Skeie, til sin Myndtling Lars Mikkelsen Solberg paa 81 Spd,
mod Pant i Skeie.
17. Ditto af Ditto Dato, fra Iver
Torkildsen Leqve, til Lars Knudtsen Holmen, {med P} paa 200 Spdlr mod Pant i Leqve.
18. Ditto af 18de Octobr: 1823,
fra Gjert Hansen Lindebrekke til Baron Hoff Rosenkrone paa 250 Spdlr, mod Pant
i Lindebrekke.
19. Afkald af 23 Mai 1823, fra
Anna Tostensdtr: Møklethuns Mand for hendes {Forældres} Fædernearv og
Hjemmegift.
20. Ditto af 16 Octobr: 1823, fra
Guri Iversdtr: Skaftedals Mand for hendes Faderarv og Hjemmegift.
21. Ditto af {Ditto} \17/ Dato
fra Christian Baarsen Tvedt med Curator, for hans Faderarv.
22. Ditto af Ditto [Dato] fra
John Anvesen Tvedt med Curator for hans
Arv efter Anve Anvesen Tvedt.
23. Ditto af Ditto Dato fra
Sølfest Halstensen Bagne, og Augunna Halstensdtr: Bagne, for deres Faderarv.
24. Lodseddel af 16de Octobr:
[1823], hvorved Paul Pedersen nedre Spilde indesidder med Christie Pedersdtr:s
ArveLøsøre efter Moderen.
25. Ditto af Ditto Dato, hvorved
Enken Siri Sjursdtr: Gjerdre indesidder med Sjur Olsens Løsøre efter hans
Fader.
26. Ditto af 17de Octobr: 1823,
hvorved Johannes Iversen Erdal indesidder med det ArveLøsøre som tilfaldt
Catharine Hansdtr: Herreid i Skifte af 2de Mai 1804.
Derefter blev Aflyst følgende
Documenter:
No: 1. Obligation af 2 Juni 1820
fra John Hansen Westrem til Lars Knudtsen Syse paa 199 Spd. Qvitteret 2 Septbr: 1823.
No: 2. Ditto af 13de Juni 1809,
fra Christopher C: Gjeltnæs til Lars J: Gal….(?)(Galtung?) paa 990 Rd D:
C: qvitteret 11 Octbr: 1823 for 297 Spd.
1823: 367b
Derefter fremsatte Fogden de 7de
Spørgsmaale til et Things vidnes Erhvervelse
som foran Folio 254 for 1820 ere anførte
og hvilke bleve af Laugrettet og Almuen Ord for andet besvaret som der
er anført.
Ligesaa Hr: Fogdens Fortegnelser over Bordsaugene og Skjørsels Afgifter
i Fogderiet, examineret og rigtig befundne for Gravens Skibrede.
John Hanssen Hagestad mødte for Retten
og declarerede at han som Barnefader til \et/ uden for Egteskab, avlet Pigebarn
ved navn Anne Johnsdatter, med Qvindemennesket Kari Michelsdatter Hylde, var
forlangende {bemeldte} bemeldte Pigebarn lyst i Kuld og Kjøn i Medholdt af \Loven
af/ 26de Juni 1821. Herfor blev af
Comparenten betalt 1 Spd 28s.
Efter 3 ganges Udraab meldte sig ingen
Flere med noget for Retten, hvorfor Thinget hermed blev sluttet
C H H Lund Niels Amundsen Haaeim, Gjert Hanssen Lindebrække, Hans
Tollevsen
Haaeim,
Simon Anfindsen Haaeim, (: alle 4re med
iholdt Pen :)
Høstetinget
for Kingservig og Røldahl
Aar 1823
den 20de October {1823} blev
Retten sadt \paa Thingstedet Utne/ til det almindelige Sage og Skattetings
Afholdelse for Kingservigs og Røldals Skibrede af Stædets Sorenskriver og
følgende Laugrettesmænd Berge Heinesen
Biotvedt Engel Larsen Diønne, John
Johnsen Mæland og Guttorm Knudsen Rogdeberg
hvilke alle nu aflagde den befalede Laugrettesmænd Eed og betalede hver 24 s. Retten blev ei sadt før Klokken 12 om
Middagen, da \ingen af/ Almuen ei før var kommen.
Hvorefter blev Publiceret de samme
Forordninger og Stifts breve, som for Gravens Skibrede.
Nyel!!
(Nye) Tingsvidne om et Fieldbeite mellem Qvenno og Biørnevans Ousen.
Johannes Haldorsen Mouge møtte paa hans Søn
Torbiørn Johannesen Mauges Vegne og Knud
Larsen Mauge møtte paa egnes Vegne og
fremlagde en Skriftlig Indkaldelse af 1ste September sidstleden i Forkyndt
Stand hvorved de af Odde Ullensvangs og Kingservigs Kirkebakker have
indkaldet alle og enhver at melde dem her paa Tinget i Dag, under et Tingvidne,
som de mødende agter at optage for at bevise at en Strækning Øst i Feldene!!
(Fieldene) fra Ousen i nederste Bjørnevand til Elven Qvenno og optil Hovland og
Qvalneses Stølsbeiter i Biørnebotnen er
Statens Almending; hvilken Strækning Reqvirenterne søge at erholde Tilladelse
at benytte til Beitning og Støl for deres Gaards Creature, hvorfore enhver nu
indkaldes at møde her for at anmelde og bevise om de mueligens have nogen
Eiendom eller BrugsRet til bemælte Strækning.
Bemælte Inkaldelse b{e}lev oplæst og intages her med dens
Paategning saalydende #
Efter Paaraab \meldte sig ingen/ om!! (som) tilegner sig Eiendom eller
Rettighed i omhandlede Strækning.
Samtlige tilstædeværende Laugrette og Almue erklærede at de {i}ikke ved
nogen at have nogen Eiendom eller Rettighed til Brug af bemeldte Strækning, men
Jakob Tostensen Yttre Bleie erklærede at
da den omhandlede Strækning er af liden Vidde, beliggende mellem de Strækninger
som benytes paa den ene side af Gaarden Bleies Opsideres Creature og paa den anden Side af Gaardene Hovland og
Qvalnes Opsiddere og for Mesten
indesluttes mellem de tve\n/de Elve Biorno og Qveno, saa frygter han at
Reqvirenternes nemlig Maage Gaards
Creature ville komme til at intrenge og gjøre Skade paa bemældte tilstødende
Beite-Strækninger; i hvilken Anledning Jakob Bleie forbeholdt alle vedkommende
1823: 368
tilstødende Ret og Tiltale, samt Straf
af Bøder af Mauges Eiere, saafremt deres Creature skulle komme til at fornerme
de tilgrendsende i deres BrugsRet.
Reqvirenterne Mauge Mænd lovede at afholde deres Creature fra at
fornerme de Tilgrendsende og ventede
lige Gjengjeld om de beholdt bemælte Strækning i Brug.
ingen meldte dem efter Paaraab med mere.
Desuagtet fremstillede Reqvirenterne de tvende Mænd Tollok (Tollak) Olsen Oppedal og Matias
Matiasen Frøines hvilke med opragte
Fingre og Saligheds Eed bekræftede at de begge vare tilstede og i Forening med
Qvalnes og Hovlands Opsiddere \i forrige Sommer/ nedsadte Markestene og Mærke
hvor langt ned Hovland og Qvalnes Opsiddere tilegne sig beite Ret mod den her
omhandlede og Attraaede Strækning.
Ingen havde videre at tilføre
hvorfor dette Tingsvidne blev sluttet.
Reqvirenterne betalede Incamination 1 Spd 28 [s] og for tvende Vidners Afhørelse 32 s.
Gammel
Sag Folio 357.
Lehnsmand
Aga for Kjøbmand Skjaffenberg mod Samson Iversen Tvedt
Hvor da
Begge Parter møtte. {og}
Lehnsmand
Aga møtte og fremlagde Attest fra Toldprokuroer Rogge som viser at Allexsander
Juuls Boe blev taget under Skiftebehandling den 2den October 1818 hvilken Attest blev Oplæst og indtages
her saalydende #
Lehnsmanden Declarerede at bemælte Attest efter hans Formenende noksom
beviser at den af Sagvolderen fremlagde og paaberaabte Seddel, som han anseer
for Qvittering maae være Falsk og derfor Paastaaer at Sagsøgte maae ipligtes
at betale den Paasøgte Gjeld uden at
tillades at benægte Kravets rigtighed med Eed, og {at} ipligtes at betale denne
Sags Skadesløse Omkostninger 5 Spd samt
Renter fra Invarslingen til Forligelses Kommitionen og desuden at lide Straf for Falsk
Qvittering.
Sagvolderen svarede hertil at han kunde ikke fragaae hvad han forhen har
tilført i Sagen, som han ikke {forhen har} andet kan erindre end at samme er
rigtig og ved med Sandhed at den
paasøgte Gjeld er betalt.
Ingen havde videre at tilføre
hvorfor af Retten blev Eragtet
Sagen optages til Doms.
Følgende fremstode og aflagde den i
Grundlovens 51 § til Norges Constitution befalede Eed af
Røldahls Sogn Odde Sogn Ullensvangs
Sogn
Ingen John
Guttormsen Jordahl Christopher
Ingebrigtsen Qvalnæss
Lars
Helgesen Laate Peder Pedersen
Bleie
Ommund
Iversen Hildahl Torsten Torstensen
Hovland
Tormo
Aslaksen Seljestad Svend Johannessen
Schieldaas
Lars
Pedersen Stane Jacob
Wiklingsen!! Bleie
Ole
Larsen Rensn{æ}\aa/s Tormo Anvesen
Bleie
Samson
Iversen Stranden Haldor Olsen
Helleland
Torjus
Isaumsen(?) Opheim
Samson
Mathissen Stanen
John
Jørgensen Digrenæss
Kingservigs
Sogn
Svend Arnesen Hesthammer, Engel Larsen Dhønne, John Johnsen Mæland
A V W S Koren Berge Heinesen Biotvedt, Engel Larsen Diønne, John Johnsen
Mæland
og
Guttorm Knudsen Rogdeberg alle med
iholdt Pen
Næste Dag den 21de October 1823 continuerede Høstetinget for Kingserviig og
Røldahl af de samme Rettens Personer, som i Gaar.
Hvorda!
følgende mødte og for Retten fremstode,
samt aflagde den i Grundlovens 51 § til Norges Constitution befalede Eed.
Ullensvangs
Sogn Kingservigs
Sogn
Peder
Iversen Frøinæss Torjen!!
(Torjer) Jacobsen Vinæss
Aad
Aadsen Qvæstad Anders
Svendsen Huus
Tollev
Mikkelsen Kragevig Haavar
Torbjørnsen Qvalvigen
Johannes
Christensen Hause
NB See videre neste Side alle.. ………(?)
Da ingen indfandt sig der havde vider
ved Retten at bestille blev hermed for i
…… sluttet
A v W S Koren. John Johnsen Mæland, Engel Larsen Diønne, Berje Heinesen
Biotved,
Guttorm
Knudsen Rogdeberg.
1823: 368b
Næste Dag den 22de October Continuerede Høstetinget for Kingserviig og
Røldahls Skibrede, og Retten betjent af de samme Rettens Personer som i Gaar.
[Nye Sag]
Hvorda:
møtte for Retten Peder Johnsen Rogde og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest, om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet
Haldor Haldorsen Oppedal for der at anhøre Vidners eedelige Forklaring, samt
overvære et {af Citanten} \mod/ ham anlagt Tings Vidnes optagelse i anledning
af en Qvige, som Indstevnte skal have bekommet af Ommund Qvambæk for endeel
Citanten tilhørende Penge, hvilken Attest han begjerede oplæst og indtaget i
Acten. Attesten intages her saalydende
#
Indstevnt Haldor Haldorsen Oppedal blev lovlig paaraab!! men mødte ikke.
Citanten fremstillede der næst, som Vidner Ole Helliesen Trones og Ole Jacobsen
Rogde hvilken første vedtog lovlig
Varsel og den sidste mældtte!! sig som
godvillig mødende Vidne hvilke begge
aflagde efter given Formaning til sandheds udsigende den i Loven for Vidner
befalede Eed
1ste Widne Ole Helliesen
Trones der under sin Aflagde Eed
forklarede sig omtrent 26 Aar gammel og
Parterne ubeslægtet og ubesvogret, samt at han i Forrige Sommer 1822 reiste
sammen med indstevnte Haldor Haldorsen Oppedal til Østlandet for at kjøbe
Creature, Paa Gaarden Hadland i Raulands
Sogn overleverede Vidnet til indstevnte Haldor den her omhandlede Qvige, som
Vidnet modtog paa Gaarden Qvambæk i Ommostads Sogn af Ommund eller {A…}
\Aanund/ Qvambæk af hv{ilken}\em/ Haldor
selv havde kjøbt {af} Qvigen. Efter
given Anledning forklarede Vidnet videre at nu i sidstafvigte Sommer da han igjen talede med Aanen Qvambæk,
fortalgte denne at Citanten Peder Jonsen Rogde havde været hos ham og affordret
ham endeel Penge, som han skyldte til Peder Rogde, hvilket dog ikke bleve
betalte da bemeldte Aanund forklarede
for Vidnet at han havde overladt Qvigen til indstevnte Haldor Oppedahl paa de
Conditioner at denne skulde betale til Citanten Peder Johnsen Rogde til Afdrag
paa deres Mellemværende den for Qvigen omaccordrede Sum 6 Spd. efter at Vidnet havde anhørt det Protocollen
tilførte oplæse vedstod det sidt Prov
rigtigt tilført og vidste ei videre til
Oplysning Afskediget.
2det Widne Ole Jacobsen Rogde,
forklarede sig under sin forhen aflagde Eed omtrent 39 Aar gammel Parterne ubeslægtet og ubesvogret, samt at
han nu i sidstafvigte Sommer omtrent for
5 Ugers Tid siden paa en Reise fra Kongsberg kom til Gaarden Qvambæk hvor han stødtte paa den forhen omtalte
Aanund, hvor de da kom paa tale om den af Aanund til Haldor Oppedal solgte
Qvige, og fortalgte da Aanund iblandt andet at han havde overleveret Qvigen til
første Vidne for af dette igjen at
levere til Haldor Oppedahl paa de Conditioner at denne igjen skulde betale til
Citanten Peder Rogde den for Qvigen omaccordrede Sum, hvor meget det var blev ikke
fortalgt Vidnet, men Aanund fortalgte ogsaa Vidnet om at han og Citanten havde
Mellemregning sammen og skulde altsaa
disse Penge for Qvigen leveres, af Haldor til Citanten, som Afdrag paa denne
Mellemregning. Vidnet blev fore{s}læst
sid!! Prov, som det vedstod rigtigt
Afskediget.
Citanten erklærede nu ingen flere Vidner at have og ansaae tillige tilstrækkelig Oplyst ved de
allerede førte Vidner, at han hos Indstevnte Haldor Haldors: Oppedal tilgodekom
den for Qvigen omaccorderede Kjøbesum og
bad saaledes Tingsvidnet sluttet og beskreven meddelt.
Citanten betalede Incamination 1 Spd 28 s for 2de Vidner at afhøre 32 s
og paa Beskrivelsen 70 s
Gammel
Sag Folio 352.
Trond Ingebrigtsen Samland møtte for
Retten og begjærede den af ham mod Tore Knudsen Diønne anlagde Sag optaget til
Doms uagtet Sagvolderen Tore Knudsen
Diøn/n/e vel til dette Ting havde faaet Sagen udsadt for at contra begegne den,
men \da/ denne hverken har udtaget contrastevning til dette Ting, ei heller
møder eller møde lader saa paastod han
Sagen i dens nærværende Forfatning afgjort ved Rettens Dom.
Retten eragtet: Sagen optages
til Doms.
Derefter fremstod Mikkel Halsteensen
Loftuus for at aflægge den i Grundlovens 51 § befalede Eed til Norges
Constitution
Gammel
Sag Tosten Jarandsen Mæland contra
\Halvor/ Heliesen Selliestad
efter lovlig Paaraab møtte ingen af
Parterne hvor for Sagen udstaaer til
December Manesting!! (Maanedsting) dette Aar
1823: 369
Derefter blev thinglæst følgende
Documenter:
No: 1. Skjøde Datteret 1ste Februari 1822 fra Creditorene Peder Larsen Staen og Lars
Larsen Fresviig til Lars Torstensen
Selliestad for deres i Skift!! (Skiftet) af 16de Februari 1814 udlagde Eiendom
i Gaarden Selliestad.
No: 2. Hiemmelsbrev Datteret 1ste September 1823 fra Jacob Wigleiksen Bleie med flere til Johannes Haldorsen Mauge paa et Bpd 15 52/63
Mrk Smør i Gaarden Mauge
3. Skjøde af Do: Datto!! fra
Johannes Haldorsen Mouge til hans Søn Torbjørn Johannesen paa ovenbenevnte Brug
i Mouge.
4. Ditto af 21de October 1823 fra
Hendrik Eliasen til sin Søn Elias Hendriksen paa hans Brug i Gjelle.
5. Ditto af Ditto Dato fra Knud
Olsen Sem til hans Broder Niels Olsen Semb paa 1 Mrk Smør i Gaarden Sem{b} i
Røldahl.
6. Ditto af Ditto Datto!! fra
Niels Eriksen Selliestad til sin Stedsøn Lars Tostensen Selliestad paa en Deel
i Gaarden Selliestad.
7. Do: af Ditto Dato fra
Formynderne for Myndtlingerne Isak Dagsen og Torbiør Dags Datter paa 1 Løb 4
Mrk Smør i Berven.
8. Tæstamente mellem Lars Olsen
Mæland og Hustru Kari Jarandsdatter
datteret 13de Octobr: 1823.
9. Brugs og Wilkaarbrev fra Peder
Larsen Staen, som Formynder for Lars Tostensen Selliestad til dennes Stedfader Niels Eriksen Selliestad
og Hustru Ingeri Gundersdatter paa Levetid
datteret 21de Octobr: 1823.
10. Do: Do: af Ditto Dato fra Torbiørn Larsen
Reisæter til hans Fader Lars Torbjørnsen og Moder Torbiør Johnsdatter paa
Levetid.
11. Wilkaarbrev af Ditto Dato fra
Elias Hendriksen Jelle til hans Forældre paa Levetid.
12. Commitions Forliig af 14de
October 1823 mellem Kjøbmand Hans Dahl i Bergen og Ommund Siursen Tvedt om et
hundrede ni og førgetyve Spd 4 Ort og 4 s
som sidstmeldtte Skylder til oven nevnte.
13. Skyldsætning af 12te August
1822, hvorved af Knud Olsens Brug i Seim er særskildt Skyldsadt 1 Mrk Smør.
14. Obligation af 21de October
1823 fra Lars Tostensen Selliestad til hans hafte Formynder Peder Larsen Staen
paa 50 Spd mod Pant i Selliestad.
15. Ditto af Ditto Dato fra Berge
Ommundsen indre Jaastad til Torbiørn Nielsen Haugse paa 250 Spd mod Pant i indre Jaaestad.
16. Ditto af Ditto Dato fra Ole
Olsen Audland til Lars Olsen Mæland paa 70 Spd
mod Pant i Ødland i Røldahl.
17. Ditto af Ditto Dato fra Elias
Hendriksen Jelle til Lars Larsen Fresviig paa 160 Spd mod Pant i Jelle.
18. Ditto af Ditto Dato fra Svend
Olsen Sexe til Myndtlingen Torbiør Dags Dater!! paa 268 Spd 11 s mod Pant i Berve.
19. Afkald af 20de October 1823
fra Marita Nielsdater Sexe for hendes Fader arv 8 Spd 90 s og Arv efter Marita Pedersdatter ? Spd 4 s
20. Ditto af 20de October 1823
fra Jorand {Pedersdater} Hoversdatter for hendes Arv efter Forældrene og efter Gjertru Olsdat: Løining.
21. Ditto Ditto Dato fra Halsteen Olsen Skare for hans
Moder Arv.
22. Ditto af Ditto Datto!! fra
Cicelia Matiasdatter Staens Mand for hendes Moderarv.
23. Lodsedel fra Lars Larsen
indre Alsager for hans Sebørns!! (Stebørns) Arveløsøre
24. Ditto af Ditto Ditto!! (Dato)
af Ditto for hans Do: Do:
Derefter blev Aflyst følgende:
No: 1. Obligation fra Elias
Hendriksen Jelle til Lars Larsen Fre{d}sviig paa 150 Rd D: C: datteret 27de October 1797; Qvitteret
1823: 369b
20de October 1823.
No: 2. Obligation fra Kystaav
Iversen Ekkeviig til Hellie Tostensen Skare paa 193 Rd D: C: Datteret 23de October 1810. Qvittere!! 20de Octo: 1823
Derefter fremsatte Fogden de 7
Spørgsmaale til et Skatte thingsvidnes Erhvervelse for dette Aar, hvilke blev
besvaret saaledes som anført for Østensøe og Gravens Skibreder.
Ligesaa blev examineret Fogdens Fortegnelser over Bordsaugene og
Skjørsels Afgifter{ne} i Fogderiet, der rigtig blev befundne for Kingservigs og
Røldals Skibreder.
Da ingen efter 3 Ganges Udraab meldte
sig med noget for Retten blev Thinget
hermed sluttet.
A v W S Koren John Johnsen Mæland, Engel Larssen Djønne, Berie Heinesen
Bjotvedt,
Guttorm Knudsen Rogdeberg (: alle 4re med iholdt Pen :)
Aar 1823
den 23 October blev Retten sadt
paa Tingstædet Utne af Stædets Sorenskriver og de eedsorne Laugrettesmænd,
Johannes Svendsen Utne, Iver Olsen Utne, Ole Jacobsen Rogde og Peder Johnsen
Rogde, af hvilke de 2 sidstmeldte nu aflagde Laugrettes Eed og derfor erlagde hver 24 s.
Hvor da
i Sagen
Fol: 366 Lars Haldorsen Sponheim
mod Svend Aslachsen Jallen blev afsagt saadan
Dom
Ved de førte Vidner er Kravet bevist, og
da Sagvolderen ikke har mødt for Forligelses Kommissionen og ei benyttet den af Retten forundte
Udsættelse, saa Kjendes for Ret: Svend
Aslachsen Jallen ipligtes herved, at betale til Lars Haldorsen Sponheim, de
paasøgte 11 (: elleve :) Speciedaler, og
i denne Sags Omkostninger 4 Spdlr, samt end videre, denne Doms Udstædelse,
Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer, saa betaler og
bemeldte Svend Aslachsen Jallen til Justitskassen, saa meget som Dommen og
Seglet koster Alt idømte udredes under
Exekutions Tvang, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse
I Sagen
Fol: 368 Trond Ingebrigtsen
Samland, mod Thore Knudsen Djønne blev afsagt saadan
Dom
Da Sagvolderen ikke har benyttet den
givne Udsættelse, maae Søgsmaalet, ved de førte Vidner ansees beviist, thi Kjendes for Ret: Thore Knudsen Djønne ipligtes herved, at
betale til Trond Ingebrigtsen Samland de paasøgte 10 (: tie :) Spdlr med Renter fire (: 4 :)
ProCto fra 2den April sidstleden, indtil Betaling skeer, og i denne Sags
Omkostninger 4 (: fire :) Speciedaler, samt end videre, denne Doms
Udstædelse Forkyndelse, Exekution, og
alt fornødne indtil Betaling skeer Alt
idømte udredes under Exekutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige
Forkyndelse.
I Sagen
Fol: 368 Lænsmand Aga for Hr:
Kjøbmand Scharfenberg blev afsagt mod Samson Iversen Tvedt følgende
Dom
Ved at betragte den, som Qvittering
fremlagde lille Seddel, synes samme, heller at bære Præg af et Bonde Produkt,
end en Kjøbmandkarls, eller Drængs udstædte Qvittering, og hvis den skulle
kunne nogenlede passere for Qvittering, maae der ikke læses (: betalt til afgangne {Alexander} Juul
:) men
betalt til Alegsander Juul men
at læse den saaledes, er tvunget, formedelst en klattet Rettelse paa
Seddelen ligesom det synes besynderligt,
at der staaer g: istædet for x. Det kan
og tænkes: at Gjelden, uden Qvittering
kan være bleven betalt, og at Eenfoldighed kan have forledet Sagvolderen til,
paa et gammelt Stykke Papiir, at forfatte den fremlagde Sæddel, i Tanke, dermed
at bestyrke hans Paastand, at Gjelden er betalt Men om saa var, som ei er bevist, at
Sæddelen af Sagvolderen er forfattet, saa, da den mangler Navns {Navns}
Underskrift, saa er den i sig selv et intet, og Producenten kan ikke blive at
straffe som Falskner Paa Grund heraf,
og da Tiden Gjelden siges betalt, saavelsom Seddelens Dato ikke stemmer med Mueligheden af rigtigt
Opgivende om Betalingen, saasom Hr: Alexander Juuls Boe den Tid, allerede,
efter fremlagde Curator Bonorum Hr: Toldprokureur Rogges fremlagde Attest, var
taget under
1823: 370
Skiftebehandling, og Sagsøgte tilstaaer
at have skyldet Alexander Juul de paasøgte Penge 23 Spdlr men ei kan bevise at de ere betalte, saa kan
Sagvolderen efter slige Omstændigheder imod Lovens 1 Bogs 14 Kap: 5 Artikel
ikke tillades at befrie sig for Kravet med hans Eed, og end mindre aldeles
frikiendes for Søgsmaalet, men maae ipligtes at betale samme thi Kjendes for Ret: Samson Iversen Tvedt i Odde Sogn ipligtes herved
at betale til Hr: Kjøbmand Scharfenberg i Bergen de her paasøgte 23 (: tre og tyve :) Speciedaler, med Renter 4re ProCto fra 4de
Junii sidstleden, indtil Betaling skeer, og desuden i denne Sags Omkostninger
4 (: fire :) Spdlr, samt end videre, denne Doms
Udstædelse, For{for}kyndelse, Exekution, og alt fornødne indtil Betaling
skeer Alt idømte udredes under
Exekutions Tvang, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
A v W S Koren. Johannes Iversen Utne, Iver Olsen Utne, Ole Jacobsen Rogde,
Peder
Johnsen
Rogde, alle fire med paaholden Pen.
Prelimineir
Forhør!
Aar 1823
den 24de October blev Extraret
sadt paa Tingstædet Utne af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne
Laugrettesmænd Haalgaar Ellevsen
Bæggeviig, Johan Siursen Mæle, Hover Hoversen Utne og Anve Johnsen Hildal for at optage et Prilimineir Forhør over
{ank} Tosten Halstensen Stavenes og Hustrue Sygni Johnsdatter for begaaet
Tyverie.
Hvor da: Lehnsmand for Gravens
Skibrede Ole Ørjensen Holkesvig møtte og fremstillede for Retten fri for
Baand og Tvang Tosten Halsteensen Stavenes
som den 13de Denne Maaned var bleven bragt ham til Forvaring i Arest
fordi han skal have begaaet en Deel Tyverier, hvorhos han fremlagde den af Sorenskriverens
Fuldmægtig Hrr: Lund under 18de Denne Maaned \udstæd inkaldelse/ til et Forhørs
Optagelse her i Dag i Anledning bemældte Tyverier hvilken Inkaldelse med dens Forkyndelses
Paategninger blev oplæst og intages her saalydende
##
Sorenskriveren fremlagde dernæst Hrr: Fogden Widsteens Skrivelse til ham
af 18de denne Maaned tilligemed deri
Paaberaabte Skrivelse fra Ommund Baarsen Wiig med flere hvilke Documenter blev oplæst og intages her
saalydende #
Anklagede Tosten Halsteensen Stavenæs blev der efter taget i
Examination og Paa adskillige
Spørgsmaale af Rettens Administrator svarede som følger; Anklagede
(: Tosten Stavenes :) sagde sig
henved 40 Aar gammel boesadt Huusmand
under Tosten Hansen Hæreids Gaardebrug eller Jordebrug i Eidfiords Sogn, har
omtrent i 12 Aar været gift med hans nuværende Hustrue Sygni Johnsdatter og har med hende avlet 3 Børn som endu leve.
Anklagede er fød i Eidfiords Sogn af ægte Forældre Halsten{s} Tostensen og hans
Hustrue Anne Nielsdatter der vare
Huusfolk under Gaarden Sæd i Eifiord og
levede i fattige Omstændigheder; han nød
af dem en Crestelig Opdragelse, og blev formanet til retsindig Vandel og efter vedbørlig Underviisning i
Crestendommen \blev/ han Confirmeret i sin Daabes Pagt i hans 16de Aars
Alder, kom derpaa næste Aar i Tieneste
hos den Mand hvor hans Fader var Huusmand
nemlig Ole Tostensen, hvor Comparenten blev et Aar. Aaret derefter tiente han et andet Stæds hver
anden Uge eller halvt som det kaldes, og var forresten da \og de
følgende Aar/ paa egen Haand og nærede sig med Dagløn i nogle faae Aar, hvor
mange kan Comparenten ei erindre intil
han blev taget til Soldat og tiente i 10 Aar udkommanderet
dels til Bergen dels tvende gange
i Østerpaa blev i midlertid Gift og derefter Huusmand hvor han nu boer. Comparenten declarerede aldrig forhen at
have enten i hans Militeire Tieneste
eller andre Tider været tiltalt eller
straffet for nogen Forbrydelse. Han kan
ikke nægte Rigtigheden af den oplæste Klage
og at han har staalet de deri anførte smaae ting; Tid efter anden,
saavit han erindrer i de 2 á 3 sidste Aar
før den Tid kan han ikke erindre at have staalet noget. Hans Vilkaar ere vel ringe men hans Fattigdom ei dog saae stor at han af
yderlig nød har taget det Staalne men
ved at see et og andet, som han syntes at være ham nødvendig eller nyttig og som han ei saae sig Penge oftest at Kjøbe,
har Attraae til at have dem, forledet ham til at bemægtige sig saadant noget,
som han ansaae for Ubetydeligheder, men har aldrig nogensinde staalet noget af
{U}betydenhed eller noget som laae under
Laas og Lukke men alene hvad der laae
Aabenlyst og tilgjengelig for alle og enhver, og kan ikke erindre at have
staalet noget andet eller mere end i Klagen findes Anført untagen at han for om-
1823: 370b
trent 3 Aar siden stjal fra Endre
Nielsen Bagnsnøstet en 2 Vågerpunder!! som tilhørte ham og en stor Fiil, som siges at tilhøre hans
Søn Niels Endresen. Angjeldende svarede
paa videre Tilspørgende at han kan ikke nægte at jo hans Hustrue ikke alene har
været mædhæler og vidende om de begaaede Tyverier men og selv tilstede ved udøvelsen af de
fleste men nøie af hvilke kan han ikke erindre. Indeværende Foraar nød Comparenten og hans
Hustrue Alteren[s] Sakramente. Alt
Forestaaende blev Comparenten forelæst og af ham vedstaaet som rigtigt hvor efter han {af} \fra/ Retten blev
udviist og i hans Sted fremtraadde hans
ligeledes Anklagede Kone
Sygni Johnsdatter \46 Aar
Gam/m/el / der paa forskillige af Retten
hende forelagde Spørgsmaale svarede som følger:
Hun er fød paa Gaarden Tveito i Eidfiord af ægte Forældre John Olsen og
Elsebet Mikkelsdatter begge Huusfolk paa
Ole Østenses!! (Østensens) Brug under Gaarden Tveito og opholdt tiltalte sig hiemme hos sine
Forældre intil hun var omtrent 20 Aar gammel
og i den Tid nød en Cestsømmelig!! (Crest-) Opdragelse efter hendes
Forældres Formue og Leilighed, samt blev i sit 16de Aar Confirmeret, og efterat
hun som mældt i omtrent 20 Aar havde opholdt sig hos sine Forældre kom hun i Tieneste hos sin ældre Broder Ole
Jonsen boende paa Gaarden Meehuus hvor hun forblev i Tieneste i omtrent 4 á 5
Aar intil hun paanye \strax efter/ tog
tieneste hos Ommund Hansen Tvedt i hvis
Tieneste hun forblev i et Aar, hvorefter hun forlod denne og atter igjen tog
Tieneste hos Farbroderen Tore Olsen Sæbbe
hvor hun opholdt sig i 4re Aar, derfra kom hun i Tieneste til Lars
Knudsen Lund og efter 2de Aars forløb
forlod hun hans Tieneste, og {kom} tiente atter 2de Aar paa samme Gaard hos
Knud Endresen og efter denne Tids Forløb
kom hun atter i tieneste hos Jacob Olsen Tvedt
hvor hun forblev i et Aar. Derefter reiste hun tilbage til sin Broder
Ole Johnsen hvor hun underholdt sig selv
uden at være i Tieneste i 4 á 5 Aar.
Efter denne Tids forløb blev hun gift med her tiltalte Tosten Halsteensen
Stavenes og har de i dette Ægteskab
sammen avlet 3 Børn og er det omtret 12
Aar siden de intraatte i Ægteskabet. Ved Ægteskabets Begyndelse opholdt de sig
først i omtrent ½ Aar hos hendes Broder
fornevnte Ole Jonsen paa Gaarden Midhuus. Derfra reiste de til Gaarden
Sæbbe hvor de brugte et Huusmandsplads
tilhørende Lars Baarsens Brug derfra kom
det!! (de) til Gaarden Sæd i Eidfiord og styrede Torfind Tostensens Brug i
denne Gaard omtrent 1 Aar og endelig kom
de til deres nærværende Boepæl paa {Gaarden} \Pladset/ Stavenes under Gaarden
Herøe. Tiltalte Vedstod Rigtigheden af
at hav!! (have) i Forening med hendes her tiltalte Mand Tid efter anden i de 2
sidste Aar bemægtiget sig og sadt sig i besiddelse af de i den fremlagde Klage
omforklarede Ting og tillagde hun at Fattigdom i forening med utilladelig
Begjærighed efter at komme i Besiddelse af saadanne Ting havde været den egentlige Motiv der egentlig
havde bestemt dem til at begaae Tyveriet.
Om den af hendes Mand forklarede 2 Punds Vægt og en Fil, vidste hun
ingen besked enten den var stiaalen eller ikke
hvorimod hun tilstod at hun engang i forrige Høst {at} havde Mælket
endeel Geder, som gik der paa Pladsets Udmark, hvem de var tilhørende var hun uvidende om og anmerkede tillige at hun aldrig har malket
nogen andre Creature som var Andre tilhørende, ligesaalidt som hun før eller
siden har Malket Geder der har tilhørt andre.
Tiltalte forklarede videre hun aldrig havde deeltaget i noget andet
Tyverie, samt de af hende i Forening med hendes Mand Staalne Ting vare beroende
under Aaben Himmel den Tid de af dem bleve Staalne. Tiltalte vedstod at hendes Af Protokollen
oplæst Forklaring var rigtigt tilført, og blev fra Retten Dimeteret.
Der efter fremstod de til dette Forhør indkaldte Deponenter: undtagen Omund Baarsen Vig der ved lovlig Forfald var forhindret, da han
som Valgmand i Morgen skulde reise til Bergen.
Første Deponent Konrad Sjursen
Legreid, der efter given Formaning {s}om Sandheds Udsigende forklarede sig
omtrent 62 Aar gammel og \de/ Tiltalte
ubeslægtet, samt at han sidste afvigte Søndag nød Alterens Sacramente for øvrigt henholdt han sig i et og Alt til
den i Retten frem leverede og af ham underskreven Klage, den han vedstod som
rigtig, og viiste iøvrigt
1823: 371
intet videre til denne Sags Oplysning,
ei heller har han været Ai..viden(?) til at de i Dag for Retten tiltalte
Personer har stjaalet det i Klagen omhandlede Koster, men kuns hørt Tiltalte
Tosten Halsteensen Stavnes selv tilstaae at have stjaalet dem viiste ei videre til Oplysning og vedstod sit Procollen!! tilførte Prov
rigtig Dimeteret.
Anden Depunent Peder Olsen
Hereidd efter given Formaning om
Sandhed-Udsigelse forklarede sig 35 Aar gammel, og sidste afvigte Vaar at have
nydt Alterens Sacramente, samt at han tjente som Soldat paa samme Tid som
Tiltalte Tosten Halstensen, han
forklarede end ydermere at han medenst
han stod i Krigstjenesten ofte havde
Logeret sam/m/en med Tiltalte, og mærket i den Tid aldrig andet end godt til
ham, og {han} \var/ hans Rygte for øvrigt i det hele i oven meldte Tid godt og
aldeles upaaklageligt, i den senere Tid der imod har det været misligt og har Depunenten hørt sige skjøndt aldrig selv erfaret, at Tiltalte
skulle være hengiven til Tyverie. For
øv\r/igt henholdt Depunenten sig til den i Dag i Retten indlevere!! (indleverede)
og af ham selv underskreven Klage, den han ellers i Et og Alt vedstod som
rigtig. Depunenten viiste ei videre til
Oplysning, vedstod sit Prov rigtig Protucollen tilført og blev Demiteret.
Trejdie Depunent Tosten Hansen
Hereid efter given Formaning om
Sandhed-Udsigelse, forklarede sig {f} 24 Aar{g} gammel, og sidste Vaar at have
nydt Alterens Sacramente, samt at han vel aldrig selv har seet noget Ondt til
de Tiltalte, men deres Rygte har for øvrigt just ikke altid været det
bedste. Depunenten vedstod den i Retten
indlevere!! og {og} af ham underskreven Klage at være rigtig, viiste for øvrigt intet videre til
Oplysning, vedstod sit til Protucollen tilførte Prov rigtig Demiteret.
Fjerde Depunent Helje Hansen
Legr{eid}\eid/ efter given Formaning om
Sandhed-Udsigelse forklarede sig 51 Aar gammel, de Tiltalte ubeslægtet, samt
han i sidste afvigte Søndag nød Alterens Sacramente. Var ei nærværende da
Tiltalte tilstod at stjaalet de i Klagen omhandlede Koster, og har kun hørt at
de af Tiltalte skulle være stjaalne,
efter given Anledning forklarede Depunenten at hans Naboer paa Gaarden
Hereid, under hvilken Gaard det Plads er beliggende som af de Tiltalte for
nærværende Tid beboer, ofte Klagede sig for at deres Geder var malkede af
Fremmede, og uagtet de vel ikke saae at de Tiltalte gjorde dette, saa haver de
Dem dog mistænkt for denne Gjerning, hvorfor Tiltalte efter Depunentens Naboers
Forlangende af ham blev udsagt af Pladsen, og har de Tiltaltes Rygte i de
sidste Aar været slet, vidste ei videre
til Oplysning, vedstod sit Protucollen tilførte Prov rigtigt, og blev
demiteret.
Femte Depunent fremstod Lars
Olsen Vigegrund efter given Formaning om
Sandheds-Udsigelse forklarede sig omtrent 55 Aar gammel, og sidste afvigte
Sommer at have nydt Alterens Sacramente, og havde han været med i Tiltaltes
Huus i Forening med Helje Tostensen Legreid og tog tilbage den fra Endre
Nielsen Bangne {eide} {..}\ei/ende og af
Tiltalte selv her i Retten i Dag omforklarede Jernvægt samt et hugge-Jern og Spiggerbaar, og høre
hugge-Jernet Depunenten selv til. Depunenten
har ei selv seet nogen Ustykker af Tiltalte, men deres Rygte har været
misligt, viiste ei videre til
Oplysning, vedstod sit til Protucollen anførte Prov rigtig, dimiteret.
Sjete!! Depunent Helje Tosensen!!
(Tostensen) Legreid forklarede efter
given Formaning om Sandhed Udsigelse at han er 47 Aar gam/m/el og sidste afvigte Foraar at have nydt
Alterens Sacramente er i øvrigt i Et og
Alt overeensstemmende {fo} med foranstaaende Depunent, viiste ei videre til Oplysning og blev
efter at have vedstaaet sit Protucollen tilførte Prov rigtigt dimiteret.
Syvende Depunent Tosten Torkelsen
Tvet uden Varsel
1823: 371b
mødt godvillig i Retten forklarede sig efter given Formaning om
Sandheds-Udsigelse at være 38 Aar gammel, og sidste afvigte Søndag at have nydt
Alterens Sacramente, samt at han for omtrent 4 á 5 Aar siden savvnede!! af sit
Eie, een Hammer een Tang og Fi\i/l, og
disse fandt Depunenten igjen hos Tiltalte, og foregav Tiltalte da at han havde
kjøbt disse Ting af langt fra værende Person som han ikke kjender, viiste ei videre til Oplysning, andet end
Tiltaltes Rygte er slet, ved sit Prov Protucollen rigtigt tilført dimiteret.
Rettens Administrator der ansaae
{tilstrækk} Tyveriet at være oplyst [af]? saavel de Tiltaltes egen Tilstaaelse,
som Deponenternes afgivne Forklaringer, sluttede Forhøret for saa hastig som mueligt i sin Tid informa
beskreven at tilstillie!! Amtet
Arestanten Tosten Halsteensen Stavnes blev til Arestforvareren Lænsmand Ole Øriansen Holskesvig overleveret,
hvorimod , \skjønt/ det vel ikke kan negtes at Tiltaltes Hustrue Sygni Jons
Datter vel ved at deeltage med sin Mand
i de forøvede Tyverier med Grund kunne
arristeres, saa skjønner dog ikke Rettens Administrator at dette er nødvendigt da hun som bosadt her og har tre smaae Børn,
neppe vil falde paa at undvige, og hendes Arest saaledes ville blive en
unødvendigt Udgivt for det offentlige.
Forhøret blev hermed slutte.!! (sluttet)
A v W S Koren. Med paaholden Pen Holger Elevsen Beggevig. Johannes Sjursen Melem. Anved Johnsen Hildahl. Haavar Haavarsen Utne
Justits
Tingsvidne i Tyvssagen mod Ole J: Frøynæss og Mattias J: Aahrhuus.
Aar 1823
den 28de November, blev Extraret sadt paa Tingstædet Helleland af
Stædets Sorenskriver og de eedsaarne Laugrettesmænd Iver Christensen Eidnæss og
Elling Pedersen Ejdnæss for efter Forlangende af Hr: Procurator Baade, som
Actor i Justits Tyvssagen mod Ole Iversen Frøynæss og Mathias Iversen Aarhuus,
at optage et Tingsvidne til Afbenyttelse under bemeldte Sag.
Hvorda! mødte Actor Hr:
Procurator Baade og fremstillede de Tiltalte Ole Iversen Frøinæss og Mathias
Iversen Aarhuus begge frie for Baand og
Tvang, saa mødte og deres beskikkede
Defensor Lensmand Nils Nilsen Sjoe for
at iagttage deres Tarv. Actor foreløpig
anmærkede at da den udstyrede Stevning til dette Tingsvidnes foretagelse ikke
er ham tilbage kommen, saa kunde han heller ikke fremlægge samme og vilde medtage mere Tid om Vedkommende med
Aftags Varsel skulde Indkaldes, saa haabede han at Forretningen bliver fremmet,
da alle Vedkommende tager Møde og
formodentlig tager Varsel. Til den Ende fremlagde han skriftlige Qvæstioner til
Vidnerne og udbad sig Vidnet Kirkesanger Peder Iversen Aarhuus paaraabt
til Qvæstionernes Besvarelse og den
nøiere Forklaring samme maatte foranledige.
Samtlige Vedkommende vedtog lovlig Varsel.
Bemeldte Kirkesanger blev nu fremkaldet
nemlig Peder Iversen Aarhuus, der forhen er afhørt som 6te Vidne under
et Tingsvidne af 12te Maii sidstleden i denne samme Sag og i Følge deraf blev nu af Retten paamindet
om, at han nu blev tilspurgt og maatte
afgive en sandfærdig Forklaring under Forpligtelse af den forhen i denne Sag
aflagde Eed hvorfore han nu ikke atter
igjen blev i Eedtagen Han blev forelæst
forbemeldte af Actor fremlagde skriftlige Spørgsmaale af Dags Dato; hvilke her
indtages saalydende #
1823: 372
Til disse Spørgsmaale, der bleve Vidnet
nøie forklarede afgav han følgende
Svar. Til 1ste Spørgsmaal, er aldeles uvidende om hvor omspurgte
KobberKjedel enten nu er beroende eller
hvor de vare ved den Tid da de Tiltalte
(: Vidnets Broder :) bleve
paagreben. Til 2den Qvæstion! Nei!
ved ei af flere end de 2de omspurgte Kjedler og ved ei heller hvor de nu er og om \ingen/
ikkun en eller begge ere komne i
Rettens Hænder. Til 3die
Spørgsmaal, Ved ikke eller har hørt det
omspurgte, forsikkrede i øvrigt paa
nærmere Tilspørgende; at han ikke var vidende om hvorvidt hans Broder Mathias
var skyldig og delagtig i de forøvede Tyverier som Justitssagen angaar eller andre Tyverier og ved intet videre at oplyse end af ham
under Forhøret og Tingsvidnet af 12te Maii sidstl: har forklaret. Efter nu foretagen Confrontation imellem
Vidnet og hans tiltalte Broder Mathias Iversen Aarhuus declarerede Mathias at han aldeles ikke kan
erindre {til} \af/ hvem han {solgte} har haft bemeldte 2de Kjedeler til Laans og naar eller til hvem de bleve tilbage
leverte, og da hver af bemeldte Brødre
vedblev deres Forklaring saaledes som her anført, saa fandt Actor intet videre
at tilspørge dem. Kirkesanger Peder Aarhuus blev derpaa afskediget efterat have vedstaaet sit Prov rigtig
tilført.
Derefter blev fremkaldet forestaaende Vidnes Huustroe Ingebor Eriksdtr:
Aarhuus sagde sig i sit 27de Aars
Alder og i forrige Maaned at have nydt
Alterets Sachramente blev paamindet om
Edens Vigtighed og Straf for Meeneed og
af Lovbogen forelæst Edens Forklaring:
Aflagde derpaa Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sadhed!! (Sandhed)
og intet fordølge eller fordreie
forklarede til 1ste og 2det af de fremlagde Spørgsmaale at her er kuns lidet over Aar siden hun blev
gift med forestaaende Vidne Kirkesanger
Peder Iversen Aarhuus og siden den Tid
hun kom i Huset til hendes Mand har hun
ikke seet at omspurgte hendes Mands Broder Mathias Iversen Aarhuus har haft 2de
KobberKjedler som hans Eiendom enten
store eller smaa og ved intet om dem at
forklare. Til 3die Spørgsmaal, har aldrig af hendes Mand eller hans Brødre
Mathias og Ole nogensinde hørt at Ole skulde have paataget sig Skylden for de
Tyverier de tiltales for paa det Mathias
kunde gaa frie; men som et Bøgde Rygte kan hun ikke nægte at have hørt saadant
fortælle uden at hun kan give nogen
nærmere Oplysning derom. Vidnet vedstod
hendes Forklaring rigtig tilført, og da Actor intet videre havde at tilspørge
hende om blev hun afskediget.
Paa Actors Tilspørgende declarerede de nu i Retten tilstædeværende
Laugrettesmænd, at de 3de her under Hardanger Jurisdiction frastjaalne
Personer John Johannessen Aarhuus Johans Johannessen Aarhus og Mads Larsen
Eidnæss ere alle Bønderkarle, som ere
selvhjulpne, der have noget lidet imellem Hænderne og kan altsaa hverken kaldes fattige eller velhavende.
De Tiltaltes Kaar nemlig Ole og
Mathiasses ere ikkun ringe især er Ole en ydderlig fattig Gaardmand, der
ikkun eier nogen \liden/ Landskyld i den Gaard, han beboer som Bygselmand.
Actor, som intet videre havde at forhandle denne Gang, begjærede
Forretningen sluttet og det passerede snarest muligt beskreven meddelt; hvilket
Retten bevilgede
NB Sorenskriveren betalede
Laugrettet hver 24 s.
A v W S Koren. Iver Christensen Eidnæs Elling Pedersen Eidnæss begge med iholdt Pen.
1823: 372b
Desember
Maanedsthing, begyndt 1ste sluttet 3
December 1823.
Aar 1823
den 1ste Desember blev
Maanedsthinget for Hardanger, Lehnets og Lyseklosters Gods sadt, paa
Thingstedet Gaarden Helleland, af Stedets Sorenskriver og de
Laugrettesmænd sc: Iver Christensen Eidnes, Elling Pedersen
Eidnes, Endre Jensen Helleland \og/ Sjur Samsonsen Helleland. Retten blev ei sadt førend Klokken hen ved 11
formedelst det onde Veir og ingen føre var tilstede.
Hvorda blev foretaget:
Nye Sag.
Thore Knudtsen Gjødne eller Djønne,
møtte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig
Varsel til dette Thing at have indkaldet Trond Ingebrigtsen Samland at see sig
overbevist og lide Dom til at betale Citanten skyldige 500 Rd D: C: tilligemed denne Sags skadesløse
Omkostninger; videre fremlagde han
Attest fra vedkommende Forligelsescommission, at Sagen derfra til Rettergang er
henvist, endelig fremlagde han og
Stevnevidnernes Attest, at have i denne Sag indstevnt til Vidner Christopher Olsen,
Ole Christophersen, Sjur Ellefsen alle
af Gaarden Djønne. Bemelte 3 Attester
bleve oplæste og indtages her saalydende ###.
Indstevnte Trond Ingebrigtsen Samland, blev paaraabt paa sædvanlig
Maade, men mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.
Citanten fremstillede som
1ste og 2det Vidne Christopher
Olsen Djønne og Ole Christophersen Djønne, hvilke efter foregaaende Paamindelse
om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed og forklarede
eenstemmigen: at for omtrent 8 Aar siden
vare de tilstede for at hjelpe til at nedløbe noget Tømmer, som Indstevnte
Trond Ingebrigtsen Samland havde kjøbt af Citanten Thore Knudsen Djønne og paa hvilket Tømmer efter begge bemeltes
frivillige Tilstaaelse og Samtale \den Gang/ resterede 500 Rd D: C: af den
accorderede Kjøbesum; der blev og tilstaaet at Trond Ingebrigtsen Samland
skulde have skaffet Toug og Takkel, til [at] fire Tømmeret eller Spirene ned
med. Da Tømmeret bemelte Tid var bragt til Løbestedet sagde Citanten Thore at Trond maatte skaffe
Toug, for at fire Spirene ned med, at de ei skulde tage Skade, men Trond sagde
til Vidnerne og de Arbeidende, at de skulde slippe Tømmeret og lade det gaae
paa Løbet. Thore sagde da, ja! naar du
betaler mig de resterende 500 Rd D: C: kan Du lade det løbe som det vil; hertil
svarede Trond Samland, Du {….} kan lade mig faae de betalte 1500 Rd D: C:
tilbage, saa kan Du beholde Dit Tømmer, hertil svarede Thore, dette skulde Du
have sagt før, nu er det for sent, nu skal Træerne blive ligende til Du skaffer
Touge, hertil svarede Sagvolderen Trond:
Lad gaae, lad gaae, der bliver dog Svovelstikker tilbage. Da den første
Stok var nedløbet, saae Vidnerne, at der drev en Splint af Stokken, hvilket en
{gjorde} af Arbeiderne gjorde Trond opmærksom paa, og at Tømmeret vilde \tage
Skade/; hvortil han atter svarede: lad
kun gaae, der bliver dog Svovelstikker tilbage, hvorpaa Tømmeret af Arbeiderne
bleve efter haanden veltet ud og sluppet løst paa Løbet. Ingen havde videre at tilspørge
Vidnerne som vedstod deres Prov rigtig
tilført afskediget.
Citanten som nu troede fuldkommen
at have bevist Søgsmaalet, frafaldt det indstevnte Vidne Sjur Ellefsen
Djønne og indlod Sagen til Doms med
Paastand efter Indstevningen.
Da Trond Ingebrigtsen Samland, som nu atter blev paaraabt, ikke mødte
eller lod møde, saa blev efter Citantens Paastand Eragtet: Sagen optages til Doms.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. for 2 Vidner at afhøre 32 s.
er 1 Spd 60 s.
Gammel
Sag. Peder Johnsen Rogde mod Haldor
Haldorsen Oppedal,
see
Lysekloster Justitsprotocol F: 13(?)
Begge Parter mødte for Retten Sagvolderen Haldor Oppedahl, erklærede at da
de fra hvilke han skal have Oplysning i
denne Sag er boende i Christiania Stift over
20 Mile herfra, og samme vanskeligen nu Vinters Tid kan erholdes formedelst
Ufremkommelighed over Fjeldene, saa begjerede han Sagen udsadt til næste Aars
September Maanedsthing, for imidlertid at kunne tilveiebringe de fornødne
Oplysninger.
Citanten benegtede længere Udsættelse end til Sommerthinget.
Retten eragtede. Den forlangte
Udsætte!! bevilges til førstkommende Sommerthing for Lysekloster Gods. Denne Eragtning blev for Parterne
forelæst, Sagvolderen betalede for
Udsættelsen 12 Skilling.
Nye Sag.
Lars Knudtsen Sysen eller Holmen mødte
for Retten og fremladt!! (fremlagde) de beskikkede Stevnevidners Attest om ved
mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Johannes Olsen Haaeim at see
sig overbeviist og lide Dom til at betale Citanten skyldige 30 Tylter Bord,
tilligemed denne Sags Omkostninger skadesløs,
saa fremlagde han og Attest fra Forligelses commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist.
Paa Indstevnte Johannes Olsen Haaeims Vegne, mødte dennes Svigerfader
Sjur Larssen Sæd, der vedtog lovlig Varsel paa Indstevntes Vegne, og anhørde
bemelte Attester oplæse, hvilke begge indtages her saalydende:
## Vilde derefter fornemme hvad
Citanten videre havde at iretteføre.
1823: 373
Citanten fremstillede som
1ste Widne Anfin Olsen
Haaeim sagde sig Broder til Sagvolderen
Johannes, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge
eller fordreie, forklarede: at Vidnet af
hans Broder Sagvolderen Johannes Olsen Haaeim,
som og af dennes Hustrue har hørt, at han for endeel Aar siden havde faaet
Penger tillaans hos Citanten Lars Sysen, men hvor mange veed Vidnet ikke, ei
heller om alt eller hvormeget deraf er betalt, ei heller om Sagvolderen skylder
til Citanten de omstevnte 30 Tylter Bord.
Vidnet vidste intet videre til Oplysning
vedstod sit Prov rigtig
afskediget.
2det Widne Gjertrud Sjursdatter
Haaeim, blev paaraabt men mødte ikke, i hvilken Anledning de 2de Mænd Lehnsmand Ole Øriansen Holkesvig og Ole
Nilsen Haaeim bevidnede at bemelte
Gjertrud Sjursdtr: der er Sagvolderens
Hustrue, har et \lidet over/ Aars
gammelt Barn, som hun giver Die, at hendes Mand
(: Sagvolderen :) er fraværende
paa Reise og at Veiret igaaer var
ustødig med Blæst og Byeregn, hvorfore de troer hende undskyldt fra at kunne
møde \over 2 Mil hertil/ Citanten
paastod hende ipligtet Faldsmaalsbøder.
Mødende Sjur Larssen Sæd hvis
Datter hun er, paastod hende fritaget for Faldsmaalsbøder paa Grund af de
beviste Omstændigheder. Retten
eragtede. Paa Grund af de oplyste
Omstændigheder fritages indstevnte og udeblivende Gjertrud Sjursdatter Haaeim
for Faldsmaalsbøder, men forelægges herved under Faldsmaals Straf at møde
førstkommende Februari Maanedsthing, for Hardanger for at aflægge Vidnesbyrd i denne Sag. Denne Eragtning blev Parterne forelæst.
Citanten paa Grund af
foranførte begjærede Sagen udsat til
førstkommende Februari Maanedsthing.
hvilket Retten Eragtede
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. for et Vidne at afhøre 16 s.
for Udsættelsen 12 Skilling og
for en Eragtning 12 s. samt for
Eragtningens Udstedelse med stemplet Papiir og Bekræftning 47 s.
er 2 Spd 15 s. Sagvolderen
betalede Tilsvarspenge 40 s.
Ny Thingsvidne Sag.
Johannes Johannesen Qvæstad, mødte for
Retten og forklarede at i August Maaned 1822, modtog han paa Kongsberg af en
der boende Kjøbmand til Vinterforing en uskaaren
Hestefaale af Coleur mørkeblak, med sort Man og Rumpe, 8 Qvarteer og 1 Stolpe
høi, med Aal over Ryggen, mærket ESI, paa venstre Forben og af Alder 2 Aar og 2 Maaneder, samt en
liden Hoppefole 7 ½ Qvarter høi brun/n/en
med sort Hængeman og sort Rumpe, hvid Prik i Panden og hvid Hov paa
høire Bagbeen, 14 Maaneder gammel, hvilke 2de Creature Comparenten førde med
sig fra Kongsberg og satte dem paa et Sted her hjemme i Fjeldene der har været et gammelt Stølsbeite, ved Navn
Rippene eller Maalkleiv, for der at være i godt Beite indtil Comparenten agtede
om nogle faae Dage at tage dem med sine egne Creaturer hjem. Bemelte 2
Creaturer, vare de eeneste, som han modtog paa Østlandet og bragte tilbage med
sig ommelte Tid foruden de 3 han og
de der var i Selskab med og havde havt Øster over med sig og havde
Kløv tilbage paa. Bemelte 2 modtagne
Creaturer omkom inden 3 á 4 Dage efterat vær!! (været) sat i Beite paa bemelte
Sted, formedelst en uventet overhænds Vanflod.
At dette forholder sig saaledes, derom var han begjerende at Retten
vilde afhøre følgende Personer som han har formaaet at møde her for Retten for derom at afgive deres eedelige
Vidnesbyrd, i hvilken Anledning han fremstillede som
1ste og 2de Widne Tosten
Tollevsen Naae og Ole Tollevsen Kraagevig,
{den første sagde sig} begge sagde sig omtrent 29 Aar gammel, og
Comparenten Johannes Qvæstad i 3de Leed beslægtet, og indeværende Aar at have
nydt Alterens Sacramente, bleve begge alvorlig paamindede om Edens Vigtighed og
Straf for Meeneed, hvorefter, de aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: at de vare begge i Selskab med Comparenten
Johannes Qvæsted paa hans Reise Øster over i August Maaned 1822, og var
tilstede da han modtog af en Kjøbmand paa Kongsberg, hvis Navn de meget vel
veed, men som Ustevnt her maae være unevnt, {….} ermelte 2 Creaturer 1 Hestføl og et Hoppeføl, og veed og kan
bevidne at Comparenten Johannes ingen flere saadanne modtog eller førde med sig
Østerfra ommelte Tid, der ei vare hans egne end bemelte to, og fulgte Vidnerne
med ham hjemad og saae at han sadt dem begge uskad i Beite paa et Sted her i
Hardanger Fjeldene, der kaldes Rippene eller Molkleiv, og hørde Vidnerne kort
efter {at de kort efter} \de/ vare omkomne, ved at svømme over en Elv, som
sædvanlig er meget liden, saa at den undertiden springes over paa Stene, af
Folk men som da var opsvulmet og rivende
af en stærk Vandflom. Bemelte Creature bleve satte i Beite en Mandag, og næste
Dag begyndte Vandskyllet, som vedvarede i over 8 Dage, og {sadt} allevegne sadt
Folkets Creature i Fare, som da overalt var paa Fjeldstølene. De bleve modtagne en Søndag paa
Kongsberg og anden Mandag nemlig 8de Dagen derefter var det bemelte Creature bleve sadte i ommelte
Beite. Vidnet Tosten Tollevsen Naae, har i
indeværende Sommer, seet Levningerne af bemelte Creature, efter al rimelig
Formodning, da ingen andre Creaturer vides der eller i Nærheden at være
omkomne. Levningerne af den ene befindes neppe meget over et Rifle Skud fra der
hvor de bleve sadte, men Levninger af den Anden 3 á 4 Gange saa langt derfra.
Og er Stedet ikke farligt, eller vides forhen at være {….} saadant skeed. Comparenten havde intet videre at tilspørge
Vidnerne som vedstod deres forelæste
Prov rigtig tilført – og bleve afskedigede.
1823: 373b
Vidnet Tosten Tollevsen fremstod atter og under hans aflagde Eeds Kraft
bevidnede, at han saae Huderne af {ommelte} omvidnede 2 Følier hos Comparenten
Johannes Qvæstad, kort efter de vare opkomne!! (omkomne?), og Vidnet kjendte at
Huderne vare af bemelte 2 Creaturer.
Vidste intet videre til Oplysning,
afskediget.
3de og 4de Widne Osmund Jacobsen
Berven, og Knud Johnsen Børve, den
første sagde sig 26 Aar gl: den anden 47
Aar gammel, {og} begge i dette Aars Høst
at have nydt Alterens Sacramente, og at være Comparenten Johannes Qvæstad
aldeles ubeslægtet, begge bleve
formanede til Sandheds Udsigende, og betydet {….. Meeneed} Vigtighed samt Straf
for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet
fordølge eller fordreie, forklarede: at
de fulgtes ad paa deres Reise til \deres/ Stølen paafølgende Torsdag efter at Comparenten Johannes Qvæstad Mandagen
forhen havde sadt omspurgte Følier paa Stedet Rippene kaldet. Veiret var haardt
med Snee, Vind og Regn; i det de kom til
bemelte Sted forefandt de en Hestfolie
af Coleur og Mærke som her foran af Comparenten er opgivet, liggende Død, tet
ved Vandtremmen hvor det viste sig at
den længe havde arbeidet for at komme op ad et lidet Slieberg af Vandet, og en
Hopfølie af Coleur, som af Comparenten foran anført at staae opover Helstføljen!! (Hestefolen?) i
en [R…dig} \meget/ svag Tilstand, nesten død.
Vidnet Osmund havde hørt at Comparenten Johannes Qvæstad havde modtaget
Østerpaa 2 Føljer og sadte dem i Beite paa bemelte Sted, hvorover de sluttede
sig til at det var bemelte Creaturer. De gjorde sig Flid for at faae
Hoppeføllet med sig, men hun var af at have arbeidet sig op ad Vandet og af det haarde \og kolde/ Veir saa usselt
at de ikke var istand til at bringe hende frem mere end nogle Skrit hen paa
Stølen, og maatte der forlade hende. Neste Dag kom Vidnet Osmund Jacobsen i
Følge med 2 Andre paa deres Tilbagevei samme Sted, og da flaaede han Huden af
Hestefølien og bragte den hjem med sig til Comparenten Johannes Qvæstad, og
betragtede da tillige de indsvedne ovenmeldte Bogstaver paa venstre Forbeen paa
dens Hov og eftersaae tillige at dens
Alder var paa 3 Aar. Hoppefolen var endnu
Liv i, derfor flaaede han ikke den.
Vidnet Knud bad Børve Opsiddere, da de {vare} vare mange at de skulde bringe det endnu levende
Hoppeføl hjem med sig, Dagen efter, men de vare ei istand der til, og havde
endog Ondt til at bærge sig selv, formedelst det haarde og stormende Veir og Sneedrev. Vidnet Osmund, forklarede paa {nærværende}
nærmere Tilspørgende at det faldt ham
ikke ind at tage den mærkede Hov, hjem tilligemed
Huden, hvorover Comparenten Johannes Qvæstad \bad/ at vis han
(: Vidnet :) reiste der
forbi denne da vilde tage Hoven hjem,
men Vidnet kom ei den Vei førend dette Aars Sommer, og da ledte han efter
Hoven men da fandt han den ikke. Vidnet Knud forklarede videre at det var i Vidnes Huus, {Vidnet at Osmund
leverede} at Comparenten Johannes Qvæstad modtog Huden af omhandlede Hestefølje
\tilligemed hestens 4 skoe(?)/, og forblev Huden fra samme Tid i Vidnet Knuds
Huus og Forvaring, indtil Comparenten Johannes i denne Sommer modtog den og
bragte den Øster over til Kongsberg. Da
intet videre var at tilspørge Vidnerne
bleve de afskedigede efter at
have tilstaaet deres tilførte Prov rigtig.
5te og 6te Widne Berie Berie!!
(Beriesen) Qvæstad Jacob Arnesen
Naae, den første bosat Gaardemand her i
Districtet 57 Aar gammel, og den anden Tjeneste dreng 22 Aar gammel, sagde dem {u}begge ubeslægtet
til Comparenten Johannes Qvæstad; bleve paamindede om Edens Vigtighed og Straf
for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet
fordølge eller fordreie, forklarede eenstemmigen at en Onsdag, først i
September Maaned, f: A: Datoen erindrer
de ei, sagde Comparenten Johannes Qvæstad til dem, at han havde hørt at den
Hoppefølje han Østerpaa havde modtaget i Fodster, var kræperet paa Reppene af
det haarde Veier, og bad dem derfore, at de vilde flaae Huden af den og bringe
den til ham, da de reiste der forbi. Da
de kom til Rippene, fandt Hoppeføljet af Udseende saaledes som foran af
Comparenten anført liggende Død samme
Steds, hvilket de da flaaede Huden af og bragte den Dagen efter til bemelte
Johannes Qvæstad; hvilken samme Hud begge Vidnerne i Sommer saae at Comparenten
Johannes Qvæstad havde med sig paa hans Reise Østerover. Vidste intet videre til Oplysning afskediget.
Comparenten Johannes Qvæstad declarerede at han ingen flere Vidner havde
at lade afhøre, men begjerede det her Passerede i Thingsvidne form beskreven
meddelt, hvilket Retten bevilgede.
Johannes Qvæstad betalede Incammination 1 Spd 28 s. for 6 Vidner at afhøre 64 s.
tilsammen 1 Spd 92 s.
Da det nu var silde Aften Klokken 7,
blev Thinget udsadt til i Morgen.
A v W S Koren Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver
Christensen
Eidnes,
Elling Pedersen Eidnes. (: Alle med
iholdt Pen :).
1823: 374
Næste Dag den 2 Desember 1823, continuerede
Maanedsthinget for Hardanger, ved de i Gaar benævnte Rettens Personer.
Hvorda!
blev foretaget
Nye Sag
Ole Knudtsen Ljone, mødte som Laugværge
for Enken Guri Larsdatter Lione og fremlagde {de} lovlig forkyndt Stevning,
hvorved til dette Thing er indstevnt Simon Anfindsen Ljone at see sig
overbevist og lide Dom, med Sags Omkostninger at betale og erlægge hende et
ifølge Vilkaarcontract af 5te Junii 1807, pligtigt Levekaar, som han i mange
Aar har erlagt men nu negter at
udrede, saa fremlagde han og Attest fra
Forligelsescommissionen at Sagen derfra
til Rettergang er henvist. Bemelte 2
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende ##.
Indstevnte Simon Anfindsen Lione, selv tilstede, anhørde forbemelte
Documenter oplæse, og fremlagde nu hans Contrastevning i denne Sag af 14de f:
M: der blev oplæst og indtages her saalydende
#.
Citanten fremlagde nu den i {Haard} Stevningen paaberaabte
Vilkaarcontract, datteret 5 Junii 1807.
thinglæst 3de Desember s: A:
hvilken han troer beviser Citantinden
Endre Simonsen Liones \Enkes/ Ret til det paasøgte Levekaar hos
Indstevnte Simon Anfindsen Ljone, hvilket han paastaaer han til.i.dt(?) efter
Vilkaarbrevets Lydende, under Executions tvang, naar det ei til rette Tider
erlagtes samt at han ipligtes nu strax
at modtage i Fodster hendes Vilkaarcreaturer
og at betale denne Sags Omkostninger skadesløs efter Dommerens Skjøn,
hvormed han indlod Sagen til Doms fra Enkens Side under Forbeholdenhed af videre
Tilsvar og alt fornødent Agtende i Anledning Contracitantens Anbringende. Den fremlagde Vilkaarscontract blev nu inden
Retten oplæst og skal i sin Tid blive
vedhæftet denne Sag.
Contracitanten indgav sit Indlæg i denne Sag af 26de f: M:, der
indeholder hans Grunde, hvorfore han benægter det paasøgte Levekaar og den fremlagde Contracts Ugyldighed. Bemelte Indlæg blev oplæst og indtages
her saalydende #.
Citanten derefter [indkaldte]? som Godvillig mødende
Hovedvidne Paul Torkel!!
(Torkelsen) nedre Leqve, der har underskrevet til Vitterlighed paa den
fremlagde Vilkaarcontract. Han aflagde nu Lovens Eed, med Løvte at ville vidne
Sandhed forklarede: at saavit Vidnet kan erindre, nu efter den
lange Tids Forløb fra Aaret 1807, kom Sagvolderens Fader Anfin Simonsen Opheim,
en Aftenstund ned til Vidnet og havde
med sig den her fremlagde Vilkaarcontract underskrevet af Sønnen Simon
Anfindsen Ljone. Han havde sit Signet med, der blev sadt under Sønnens Navn,
hvorpaa Vidnet og hosskrevne Torkel Iversen Leqve underskrev til Vitterlighed,
og var Vidnet den som skrev baade sit eget og Torkels Navn, hvorefter de hver
satte sit Signet under. Dette er alt
hvad Vidnet ihenseende til denne Contracts Underskrift kan oplyse. Iøvrigt
forklarede Vidnet at førend denne
Contracts Oprettelse talte Endre
Simonsen Ljone om, at han havde Tanke om at overdrage begge hans eiende Gaarde,
da han og Huustro nu begyndt at ældes, og raadførede sig med Vidnet om hvilke
af hans Forsæt han skulde udføre enten
sælge begge hans Gaarde, for hvad han havde givet [for]? den der var tilfaldet ham fra hans egen Familie
til hans Slægt, og den fra hans Kones Familie til hendes Slægt og tage Vilkaar {af} for sig af den ene og til hende af den anden, eller han for at erholde nogle flere Penge mellem
Hænderne skulde lægge alt Vilkaaret til sig og Hustrue, paa den Gaard, som var
kom/m/et fra hans Familie og tage 6 á
tre hundrede Daler mere for den Gaard der havde tilhørt hans Kones Slægt, end
den var ham tilfalden for, men hvad Vidnet raadede ham deri, kan Vidnet ei
erindre, men ved den fremlagde Contracts Underskrift til Vitterlighed saae Vidnet at han havde lagt Vilkaaret baade
til sig og Hustrue paa hans Families Gaard. Iøvrigt er Vidnet uvidende saavidt han kan erindre om de indgangne Skjøder og Forpligter ved
Bemelte Gaarders Salg. Vidnet vidste
intet videre til Oplysning afskediget.
Contracitanten Simon Anfinsen Ljone declarerede at da han nu ved det
førte Vidne har erholdt Oplysninger om den fremlagde Vilkaarcontract, som han
forhen ei var vidende om saa erklærer
han sig nu villig til at opfylde samme efter dens Paalydende, hvorfore han
haaber at han som den der villig retter
for sig ei overgaaer Dom, og er han
villig at betale de af Citanten paastaaede denne Sags Omkostninger med 3
Spdlr, hermed erklæred Citanten sig
tilfreds og frafaldt Sagen som forligt.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 [s.] og for et Vidne. Contracitanten betalede Incammination 1 Spd
28 s. Vilkaarcontracten blev Ole
Knudtsen Ljone tilbageleveret.
Ny Sag.
Lehnsmand Ole Øriansen Holkesvig og
Gaardmand Ole Knudtsen Ljone, mødte for Retten og declarerede at der paa Grund
af afdøde Endre Simonsen Liones Udsigende er Formodning om at Anfin Simonsen
Opheim skylder til nu afdøde Endres Boe
en Jernharv en Plov med Behør,
samt ialt 20 Spdlr i Penge, hvoraf bemelte Anfin ikkun tilstaar at skylde
Endres Boe 11 Spd i Penge, da Harven og Ploven siges betalt. I denne Anledning
begjerede de at bemelte Anfin Simonsen Opheim og Søn Simon Anfinsen Ljones
Benægtelses Eed og Forklaring maae blive modtaget, da de nu fremstillede dem
for Retten og ere villige til at aflægge Eed.
Fremstod nu bemelte Anfin Simonsen Opheim, der efter paa foregaaende
Paamindelse
1823: 374b
aflagde Lovens Eed, med Løfte at
forklare Sandhed og intet fordølge bevidnede
derefter under hans aflagde Eeds Kraft at
saavidt han kan erindre, veed og troer er
den omhandlede Jernharv og Plov med Behør forlængst betalt, og at Comparenten
ikke skylder til afdøde Endre Simonsen Ljones eller hans Boe mere end 11 Spdlr,
hvorom {Vidnet} Comparenten formoder at sammes Søn Simon Anfinsen som her er tilstede og som paa Comparentens Vegne har opgjort
Regnskab med afdøde Endre om Comparentens Gjeld, end nøiere vil kunde forklare
og bevidne.
Fremstod nu bemelte Comparentens Søn Simon Anfinsen Ljone der efter aflagdt Lovens Eed forklarede at efter de Regnskaber han paa sin Fader
Anfin Simonsen Opheims Vegne opgjorde mod (med) nu afdøde Endre Simonsen Ljone,
skylder hans Fader Anfin til Endres Boe
Comparenten vitterlig, efter hvad samme nu kan erindre ikke mere end 11 Spdlr.
Da ingen havde [mere]? at tilspørge de Fremstillende, begjerede
Lehnsmanden, og Ole Ljone dem det her Passerede beskreven meddelt i Udskrift af
Protocollen, hvilket Retten bevilgede.
Reqvirenterne betalede paa Endre Simonsen Ljones Boes Vegne
Incammination 1 Spd 28 s. for 2 Personer
at afhøre 32 s. og for Udskriften med stemplet Papiir og
Bekræftning 47 s.
Brand Thingsvidne.
Anfin Simonsen Opheim mødte for Retten
paa egne Vegne som og for de øvrige
Opsiddere paa Gaarden Opheim i Ulvigs Sogn
sc: Omund Torbjørnsen og Ole
Olsen og beklagede at Samtlige deres
Gaardebrugs Huse alle ved Vaadesild bleve lagte i Aske sidstleden Junii
Maaned paa 3 ubetydelige Huser
\nær/ og fik de ikkun saare ubetydeligt
reddet, formedelst den hastig paakommende Vaadeild, og var begjerende at Retten
herom vilde anhøre nogle Mænds eedfæstede Vidnesbyrd hvilke desuden samtlige omboende talrige
Almue om fornødiges nærmere vil kunne oplyses og bevise Sandheden
af. Han fremstillede nu:
Ole Knudtsen Ljone og Ole Nilsen Haaeim
hvilke aflagde Lovens Eed efter
at være paamindet om Edens Vigtighed og Straf for Meeneed og derefter forklarede at sidst i afvigte Junii Maaned opkom om
Eftermiddagen en Vaadesild paa Gaarden Opheim i Ulvigs Sogn, der formedelst den
stærke Storm i en Hast lagde i Aske alle Gaardens Vaanings og hjemmeværende
Udhuser der tilhørde de 3 paa Gaarden
boende Ejere og Opsiddere nemlig Anfin
Simonsen, Omund Torbjørnsen og Ole Olsen, og blev allene reddet fra Ilden for Anfin
dennes Floer og Høelade \i en Bygning/,
samt for Omund, dennes Høelade,
og for Ole dennes \Flor og/
Høelade, der ligeledes er en Bygning; saa at alle Vaaningshuse bleve lagte i
Aske tilligemed endel Creatur- og
Fæhuse, ialt 13 Bygninger, og blev tillige meget Indboe opbrendt. Da intet videre var at tilføre blev de{nne} afskedigedt, efter at være
forelæst af Protocollen deres før afgivne Prov, som de vedstode rigtig tilført.
Reqvirenten Anfin Simonsen begjerede det her Passerede i Thingsvidne
form beskreven meddelt hvilket Retten
bevilgede.
Ny Thingsvidne Sag.
Peder Svendsen Sexe mødte for Retten og
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette
Thing at have indkaldet Ole Asbjørnsen med Curator Asbjørn Johannesen, at
anhøre Vidner og Beviser til et Thingsvidnes Erhvervelse om, hvorledes bemelte
Ole Asbjørnsen efter egen Tilstaaelse skal have opspendt Citanten Peder
Svendsen Sexes Buedøer med videre efter
Attestens Formæld, saa fremlagde han og
de beskikkede Stevnevidners Attest om som Vidne i denne Sag at have indstevnt
Nils Mikkelsen Age, foruden de i første Attest ommelte Vidner. Bemelte Attester bleve oplæste og indtages
her saalydende ##
Indstevnte Ole Asbjørnsen tilligemed hans Broder Svend Asbjørnsen mødte
for Retten anhørde bemelte Attester
oplæse og nedlagde Indsigelse mod dette
Thingsvidnes Fremme paa Grund af at i denne samme Sag hvorom Thingsvidnet angaaer eller
tilsigter er afsagt Dom her for denne
Ret, hvilken Dom Sagvolderen har indanket til Stiftsoverretten og derfore benægter ethvert Vidnes Førelse om
samme som en afgjort Sag, med mindre Bevilling dertil erhverves, saameget mere
som han Ole Asbjørnsen har overdraget hans Sags Afgjørelse ved
Stiftsretten til en Procurator hvis Navn
han ei vil opgive.
Citanten tilstod Rigtigheden af at den {om} her omhandlede Sag er af Ole
ind anket til Stiftsretten men dette
troer han ikke kan forhindre ham end yderlig at faae nye Vidner ført til nøiere
Oplysning uden at have erholdt Bevilling
til sammes Førelse, da han troede det nok at han førend de fremlægges for Stiftsretten ansøger Bevilling til sammes Fremlæggelse.
Retten eragtede: Da det her
omhandlede hvortil Thingsvidnet
sigter er en her for Retten resju(?)
dicata eller allerede endelig paakjendt
Sag, saa finder ikke Retten mod den gjorde Indsigelse at kan tilstede yderlig
Vidneførelse foruden Bevilling dertil forevises Retten. Denne Eragtning blev Parterne forelæst.
Citanten begjerede at faae Thingsvidnet {fremmet} udsadt til
førstkommende Februari Maanedsthing for!! for Hardanger, hvilken Udsættelse
Retten bevilgede, der blev forelæst begge Parter.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. og!! og for en Eragtning og Udsættelse 24 s.
er 1 Spd 52 s. Ole Asbjørnsen betalede Tilsvarspenge 40 s.
1823: 375
Ny Sag.
Sjur Eilevsen Djønne mødte for hans
Moder Enken Sigri Sjursdtr: Djønne, som
til dette Thing have ved mundtlig Stevning {her} ladet indkalde Haldor
Haldorsen Oppedal at see sig overbevist at have leiet en Ko af bemeldte Enke,
solgt den uden Tilladelse og ingen Pene!! (Penge) leveret for den, derfor \at/
lide Dom at betale Skaden, tilligemed en Mulct og denne Sags Omkostninger med videre efter Attestens Formæld; der blev
oplæst tilligemed en Attest fra
Forligelses Commissionen som viser at
Sagvolderen ikke har mødt og Sagen derfra til Retten er henvist. Bemelte 2 Attester indtages her saalydende
##
Sagvolderen Haldor Oppedahl, mødte for Retten, vedtog lovlig Varsel og
vilde anhøre hvad Citanten videre havde at irette føre.
Citanten fremstillede som {1ste og 2det}
1ste og 2det Hovedvidne Sigri
Nilsdtr: Djønne og Guro Nilsdatter Djønne, Citantinden Enken Sigries Datter Døttre, bleve af
Lovbogen paamindede om Edens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed
med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede eenstemmigen, at for omtrent 9 Aar
siden om Foraaret erholdt Sagvolderen i Leie af deres Mormoder
til Sommerfragt eller Afdrot en Koe, hvilken Koe hun ikke fik tilbage uden at Vidnerne veed om Haldor (: Sagvolderen :) var givet Tilladelse at beholde eller sælge
Koen. Samme Aars Høst bekom hun {1 Ko}
Citantinden Sigri en Koe i Leie
af Sagvolderen Haldor, men hvor længe hun beholdt den kan Vidnerne ei erindre, men veed at den
omsider blev taget fra hende af Haldor, eller i det ringeste blev bragt tilbage
til ham. Vidnerne vidste intet til
Oplysning videre, men bleve afskedigede.
Citanten declarerede at den Koe Enken fik i Stedet for den egenmægtig
solgte tog Sagvolderen eller blev ham leveret, da Creaturernes Værd
var steget til noget betydeligt, uden at Sagvolderen enten erstattede hvad han
havde faaet for den solgte Koe ei heller
hvar!! (hvad) den tilbageleverede Koe var Værd, og saaledes har Enken ingen
Betaling faaet for den solgte Koe.
hvorover han indlader Sagen til Doms efter Stevningen, og under
Forbeholdenhed af videre Tilsvar.
Sagvolderen begjerede Sagen udsadt til Februari Maanedsthing for at kunne Contrabegjegne Sagen for!!
(fra?) hans Side hvilken Udsættelse
Retten bevilgede.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. og for 2 Vidner af afhøre 32 s
er 1 Spd 60 s. Sagvolderen
betalede Tilsvarspenge 40 s og for en
Udsættelse 12 s. er 52 s.
Da ingen meldte dem videre, blev Thinget
udsadt til i Morgen.
A v W S Koren Sjur Samsen!! (Samsonsen) Helleland, Endre Jensen
Helleland, \Iver/
Christensen
Eidnes, Elling Pedersen Eidnes alle med
iholdt Pen.
Næste Dag den 3 Desember 1823, continuerede
Maanedsthinget ved de i Gaar benævnte Rettens Personer.
Hvorda!
blev foretaget:
Preleminair
Forhør!
De tvende Gaardemænd i Eidfjords Sogn af
Gravens Præstegjeld her i Hardanger Ole
Larssen Warberg og Knud Larssen Lund, mødte for Retten og declarerede, at da de
nu nyelig ved deres Hjemkomst blev underrettet om at de var bleven indstevnt at
møde til sidstleden Høste thing for at afgive Forklaring i Anledning de dem
inden Bradsberg Amt i indeværende Aars Foraar fratagne Varer, saa er det at de
nu uden at være indkaldet indfinde dem her til dette Maanedsthing, for
at afgive hvad Forklaring om foranførte Retten maatte paafordre.
Sorenskriveren fremlagde nu en ham den 4de October sidstleden fra Søndre
Bergenhuus Amt tilstillet Skrivelse af 22 September sidstleden, tilligemed en
vedlagd Forretning angaaende nogle den 2de Mai D: A: ved Lehnsmand Peter Mamott(?)
(Manntt?) inden Bradsberg Amt bemelte Personer fratagne Varer, hvilke begge
Documenter blev oplæst og bliver at vedhæfte dette Forhør.
I Anledning den oplæste Fortegnelse af 2de Mai sidstleden over de
anholdte Varer forklarede Ole Larssen
Warberg at han er omtrent 30 Aar gammel
boende paa hans selveiende Gaardepart af Warberg i Eidfjords Sogn at han i Selskab med hans Sødskendebarn Knud
Larssen Lund reiste i sidstleden April Maaned øster over til Tellemarken for der at indkjøbe Fæe, og hvad andre
Landets Producter de kunne finde billig Priis paa deels til Handel og deels til egne Fornødenheder
i deres Huus. Da Smaapenger manglede tog
de med dem nogle saadanne gangbare Smaa varer
som de troede at kunne yde deels
som Smaapenge at give i Stedet for Penge
og deels derfore at tilbytte sig Mad og andre Fornødenheder Underveis,
hvoraf meget var
1823: 375b
saadanne Ting som her i Norges Lander
forfærdigede, men nogle fra Udlandet. Saaledes er efter Comparentens
Overbevisning de 35 Dusin Metalknapper, forfærdigede i Nommedal, dem han forrige
Aars Høst i Anledningen Hestesalg, modtog i Betaling i Rollougs Sogn i Nommedal
for endel af Kjøbesum/m/en da Penger ei
kunde erholdes, saavit Comparenten erindrer var det af en Mand ved navn Tosten
Brumsdalen, nu boende paa Fitje han
modtog dem, men hvormange Dusin flere end de her anholdte {…} Comparenten
modtog i Betaling kan denne ikke
erindre. Det ene Par messing Lysestager er ligeledes Indenlandsk Arbeide
forfærdiget paa Toten {hvor Co} den
Comparenten ligeledes har taget i Betaling af Ole Paalgaer i Hallingdal. De 4
Stykker Folleknive ere forfærdigede her i Eidfjord. Comparenten troer saaledes ikke at have
begaaet nogen Forbrydelse imod Loven enten
ved hans Omreise eller ved den Handel han har drevet, da han formeener og stedse har staaet i den Tanke at Handel med Fæe og allehaande Indenlandske
Varer i Bøygderne var enhver tilladt
uden hvilket nesten al Neringsdrift og Jorddyrkning vilde {st} gjøres
besværlig og næsten standse om hver Mand for sig skulde nødes at reise til
Kjøbstederne, med hvad han havde at sælge
og igjen hente hvad han behøvede.
Mangelen paa Smaasedler og Mynt har hidtil gjort det fornødent for enhver
der vilde reise nogen lang Vei især om
han skulde drive Handel, at have med sig i Stedet for Smaapenge som ei kan faaes saadanne gangbare Smaating, som enhver kunde,
modtage til Vederlag i Stedet for Smaamynt.
I Henseende til at han og Kammerat har reist uden Pas, da er der til ham
fra dette Steds Foged omtrent 9 Mile haard Søevei, hvor det ikke er let hastig
at kunne hente noget Pas, naar Rygte eller Haab om Lave Priser hastig lokker
den Handelsløsne til at forsøge sin Lykke ved Handel, eller egne Creatuers Tab,
gjør Indkjøbet fornøden; hvorfore og de fleste saadanne Reisende som kjendte i
deres eget Fædreland nesten stedse reise
uden lovformeligt Pas, og da saadan Passes Anskaffelse vilde blive formedelst den lange Vei meget bekosteligt, saa forsynede Comparenten
og Kammerat dem med deres Sognepræst Hr: Røttings Attest af 2de Juni sidstleden
den Gang de efter de omhandlede Varers
Anholdelse atter afreiste for at hente det {…} under foregaaende Reise
indkjøbte Qvæg, bemelte Attest blev nu
fremlagt og bliver at vedhæfte dette Forhør.
Knud Larssen Lund sagde sig i 26de Aars Alder deels Selvejer og deels Bøxler af hans
paaboende Anpart i Gaarden Lund i Eidfjord \Sogn/, henholdt sig i et og alt til
det af forestaaende hans medhandlende Kammerat anførde og i Henseende til de Comparenten fratagne
Varer, anmærkede at de 4re Par udsyede Vanter ere indelandsk Arbeide.
Derefter declarerede begge de Mødende
baade Ole og Knud at forommeldte
anholdte Varer ere dem tilhørende som deres Ejendom, og da de ikke troer at de
ved deres Forhol har forseet dem, enten mod Guds eller Landets Love, saa haabe
de og herved anmode om at erholde tilbage bemeldte anholdte Vare, og at de maae
blive fritaget for al Sags Anlæg og Søgsmaal
der vil blive dem til megen Tidsspilde
om ei ander Bekostning; hvorhos de nu fremlagde et skriftlig Indlæg, som
de bade in Originali maatte blive vedhæftet dette Forhør, det er datteret 28 f: M: og indeholder at de underkaster dem Søndre
Bergenhuus Amts Kjendelse, og erklærede derhos at de troer dem overbevist om at
søndre Bergenhuus Amt kjender Eidfjords Sogns Tilstand og Beliggenhed, og at
Gaardbrugene der er saa smaae, at næsten ingen kan leve allene af deres
Jordebrug, men maae tillige ernære sig ved Handelsdrift, mellem Øst og Vestlandet. Bemelte Indlæg blev oplæst og skal blive
vedhæftet dette Forhør.
Eter!! (Efter) Comparenternes Forlangende bleve nærværende Laugrette
tilspurgt om de som reise her fra
Bøygderne østerover til Christiania Stift for at handle Fæecreaturer eller i andre Anledninger pleier at forsyne dem med Pas? hertil svarede Laugrettet
eensstemmigen: ”at det er dem vitterligt
at enhver her inden Bøygdes fra Hardanger som reiser østerover eller anden
Steds i Landet aldrig pleie at forsyne
dem med Pas, endog ikke om de reise lige til i{n} Nærheden af Sverigs Grændse,
og have selv et Par af Laugrettet reist og handlet i Christiania Stift uden at
være forsynet med Pas, der ville være en stor Besværlighed og Bekostning,
enhver Gang, at see sig forsynet med”.
Da ingen havde videre at tilføre
blev dette Forhør hermed sluttet, og skal saa snart mueligt blive søndre
Bergenhuus Amt tilstillet.
Derefter blev Tinglæst følgende
Documenter
No: 1. Skiftebrev efter
Husmandskone Britta Larsdater Rønnestrand
for saavit som Husebygningerne betræffer
begyndt 12te September og sluttet 7de Novembr: 1823
No: [2.] Ditto efter
Huusmandskone Ingebor Olsdater Læbsenesset
begyndt 6 Juni og sluttet 8de November 1823 angaaende Sterbboets Huse.
1823: 376
No: 3. Skiftebrev efter Peder
Pedersen Gaasdalen begyndt 4de Juni og
sluttet 10de October 1823. betræffende en Qværn.
No: 4. Do: efter Mons Tollaksen
Nætteland begyndt den 9de September sluttet 22de November 1823, betræffende Boets
Jordegods og Huse.
No: 5. Do: efter Huusmand Jacob
Hansen Fagetthvedt(?) begyndt 6te Mai og
sluttet 17 September 1823
6. Skjøde fra Arvingerne i Skifte
efter Mons Tollaksen Nætteland til Torbjørn Tolaksen Tole paa 2 Bpd 3 Mrk
Smør 17/36 Hud for 200 Sp
datteret 20 October 1823
7. Do: Datteret 3 December 1822 fra Lars Hoversen Tole til Broderen Ole
{Broderen Ole Hoversen} \Hoversen/ Tole paa endeel Eng og Skovstykker under
Gaarden Tole.
8. Do: datteret 5te Marts 1819 fra Tobias Haldorsen Eidnes til Sønnen Haldor
Tobiasen paa en (: 1 :) Løb 6 Mrk Smør 2/3 Huud i Gaarden Eidnes for 300 Spd
9. Do: datteret 1ste December 1823 fra Ole Siursen Indstenes til Lars Siursen
Indstenes paa sin Odelsret i Gaarden Indstenes for 31 Spd
10. Wilkaarbrev datteret 21 November 1823 fra Iver Paulsen Torblaae til Moderen Mari
Iversdatter Taarblaae
11. Obligation datteret 22de November 1823 fra Niels Ormsen Lione til Ole Haldorsen
Helleland, stor 43 Spd mod 1ste
Prioritets Panteret i 9 Mrk Smør i Gaarden Lione.
12. Ditto datteret 1ste December 1823 fra Hellie Tostensen Lægreid til Johannes
Iversen Erdahl og Jacob Nielsen Herreid
mod 1ste Prioritets Panteret i 2 Bpd 1 ½ [Mrk?] Smør 5/8 Hud i Gaarden Lægreid, stor 300 Spd
13. Do: datteret 2den December 1823 fra Ole Iversen Ragde til Jacob Jørgensen
Hildal stor 150 Spd mod 1ste Prioritets Panteret i ½ Løb
Smør 2 Løber Salt i Gaarden Ragde.
14. Do: datteret 2 December 1823 fra Johannes Larsen Bue, til Peder Johnsen
Lindeviig og Østen Pedersen Augenes 58
Spd 4 Ort 17 s mod 2 Prioritets Panteret
i 1 Bpd 16 1/8 Mrk Smør i Gaarden Bue.
15. Do: datteret 2de December 1823 fra Torbjørn Tollaksen Tole til {Ole}
\Johannes/ Olsen Steenstøe stor 200
Spd mod 1ste Prioritets Panteret i 2 Bpd
3 Mrk Smør 17/36 Huud i Gaarden
Nætteland.
16. Exicutions Forretning datteret 19 Martz 1823 hvorved er ifølge Reqvisition fra Ommund
Olsen Opheim af Conrad Siursen for skyldige 53 Spd 14 s gior!! (giør/giort?)
Udlæg i dennes Huus og en deel Effecter.
17. Afkald datteret 1ste December 1823 fra John Larsen Lofthuus til Overformynderiet
og hans hafte Formynder for Arv efter hendes!! Moder og Bedstemoder.
18. Do: datteret 1ste December 1823 fra Torkel Danielsen Hielmevold til
Overformynderiet og {han} Formynderen for hans Kones Ingebor Engesdatters!!
Faderarv.
19. Do: datteret 2 December 1823 fra David Gundersen Sæbbe til
Overformynderiet og {hende} Formynderen for hans Moder Arv.
20. Do: datteret 2 December 1823 fra Elling Tostensen Maakestad som gift med Marta Johannesdatter
Qvæstad for hendes Faderarv.
21. Do: datteret 1ste December 1823 fra Brødrene Hemming Jonssen og Torkel Jonsen
Luttroe for deres tilkomne Fader Arv.
22. Lodsæddel datteret 2 Decem: 1823 \fra Elling Pedersen Eidnes/ hvorved han tilstaaer at indesidde med Kari
Asbiørnsdatter Eidness Løsøre, der tilfaldt hende efter Moderen.
23. Do: datteret 2 December 1823 fra Ommund Siursen Sexe til Ole Odsen
Qvæstads Løsøre og fra Johannes
Johannessens{} Qvæstad til Tosten Odsen for deres ved Skifte efter Faderen
arvede Løsøre.
24. Do: datteret 2 December 1823 fra Berge Qvæstad til Kari Odsdater Qvæstad i
Skifte efter Faderen Od Olsen Qvæstad for hendes Arvede Løsøre.
25. Do: datteret 2 Decem: 1823 fra Knud Endresen Lund til Katrina Jonsdater
for hendes efter Faderen Arvede Løsøre.
26. Do: datteret 2 Decem: 1823 fra Asgild Wigligsen Aakre for Od Larsen
Qvæstads Løsøre og Ole Isaksen Berve for
Torbjør Olsdatters Løsøre hvilket de
begge arvede efter deres Fader
27. Besigtelse over en deel
Gaarde tilhørende Lyseklosters Gods
datteret 27 Juni 1822.
28. Tingsvidne datteret 25 Octob: 1822 hvorved Tormoe Anvesen Bleie har indkaldet
alle af Kingservigs Præstegjeld som maatte formene sig nogen Ret til
Field{slotter}strekningen Briskelægeret
for
1823: 376b
da at bevise samme.
29. Thingsvidne af 20 October
1823, hvorved Johannes Haldorsen Mauge paa sin Søn Torbjørn Johannessen Mauges
Vægne og Knud Larssen Maage, har
indkaldt Almuen af Odde, Ullensvangs og Kingservigs Sogner, for under et
Thingsvidne at bevise at den Strækning øst i Fjeldet fra Osen i nederste Bjørne
Vand til Elven Qven/n/o og op til Hovland og Qvalneses Stølsbeiter i
Bjørnedalen er Statens Almending{…}
Efter 3de Ganges Udraab mødte ingen
inden Retten med noget videre, hvorfor Thinget hermed blev sluttet.
A v W S Koren. Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Iver
Christensen
Eidnes,
Elling Pedersen Eidnes (: alle 4 med
iholdt Pen :)
Aar 1823
d: 19de December blev Retten sadt
paa Tingstædet Helleland af Stædets Sorenskriver og de eedsorne Laugrettesmænd,
Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnes,
Elling Pedersen Eidnes.
Hvor da
I Sagen
Fol: 372. Thore Knudsen Djønne
mod Trond Ingebrigtsen Samland, blev afsagt saadan
Dom
Kravet
500 rd D: C: for kjøbt Tømmer er
bevist ved de førte Vidner, og da Indstævnte ikke har mødt med Indsigelse mod
Kravet, saa Kjendes for Ret: Sagsøgte
Trond Ingebrigtsen Samland, ipligtes herved, at betale til Citanten Thore
Knudsen Djønne de her paasøgte 500 rd D: C: med 8 Spdlr 40 s skrives otte Speciedaler firetie Skilling, og
i denne Sags Omkostninger 4 (: fire :)
Spdlr, samt end videre, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt
fornødne indtil Betaling skeer alt idømte
udredes under Exekutions Tvang, inden 15
(: femten :) Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
A v W S Koren
Endre Jenssen Helleland, Sjur Samsonsen
Helleland, Iver Christensen Eidnes, Elling Pedersen Eidnes (: alle 4re med iholdt Pen :)
Året 1823 til endes her