Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen

Tingbok nr. I. A.f. 11, 1812-1825, for Hardanger

Året 1822

(1822: 295b)

Februari Maanedsthing 1822.

Aar 1822 den 4de Februari, blev det sædvanlige Februari Maanedsthing afholdt for saavel Lenets som Lyseklosters Gods i Hardanger afholdt paa Thingstedet Helleland og Retten sadt med Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne Laugrette Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen ibidem, Endre Jensen ibid: og Jens Christensen Eidnes.

Hvorda blev publiceret følgende Anordninger m: v:

1. Orden!! (Ordre?), hvorefter de for Høiesteret indankede Sager, 1822 bliver foretaget.

2. Provisorisk Anordning, angaaende {Silderiet} \Sildefiskeriet ved/ Bergen, datt: 24de Novbr: 1821.

3. Ditto, angaaende Sildefiskeriet ved Bergen, ditto dato /: den sam/m/e som oven :/

4. Ditto, angaaende Consulatpenges Erlæggelse i Helsingøer, datt: 24de Novbr: 1821.

5. {Ditto,} Bekjendtgjørelse fra Marine Departement, datt: 22de Novbr: 1821, om pæstsmittede Steder og derfor mistænkte Steder Udenriges.

6. Placat datt: 31de October 1821, som bestemmer Skatten paa Formue og Næring til Rigsbanksædlernes Indløsning for Aaret, {1822} fra 1ste Juli 1821 til 1ste Juli 1822.

7. Bekjendtgjørelse fra Marine Departementet, datt: 4de Decbr: 1821, om pæstsmittede Steder og derfor mistænkte Udenriges.

8. Ditto fra Marine Departement, datt: 6te Decbr: 1821 om pæstsmittede Steder og {deslige} \derfor/ Steder mistænkede Udenriges.

Eeds Sag.

Wiglich Olsen Rejsæter mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Ole Jacobsen Rogde at anhøre hans /: Wigliks :/ Eed ifølge Dom af 3de Novbr: sidstl:; Bemeldte Attest blev oplæst og indtages her saal: #

Ole Jacobsen Rogde blev paa sædvanlig Maade 3 Gange paaraabt, men mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.

Wiglig Olsen Reisæter foreviste nu inden Retten bemeldte ergangne Dom af 3de Novbr: sidstl:, hvorefter han blev forelæst bemeldte Dom og betydet Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, han aflagde derpaa Lovens Eed og under bemeldte hans Eeds Kraft bekræftede og forsikkrede at det i bemeldte Sag omstevnte Føls akkorderede Værd var indbefattet i den under bemeldte Sag omforklarede Afregning mellem Parterne.

Citanten betalede derefter Incammination 1 Spd 28 s.

1822: 296

Gammel Sag Folio 294, Sjur Ellevsen Djønne mod Hellie Tostensen Lindebrække.

Efter nogen Samtale mellem Parterne, bleve de saaledes {erindret:} \forenede:/ at Sagvolderen aflægger hans benægtelses Eed hvormed denne Sag skal ansees sluttet og afgjord.

Sagvolderen Hellie Tostensen Lindebrække aflagde derpaa efter foregaaende Paamindelse Lovens Eed og forsikkrede at han ikke efter sit Vidende og Erindring nogensinde har modtaget den/n/e omhandlede Vadmels Væv eller lovet at bringe den til Stampning eller at have nogen Omsorg for den.

Gammel Sag, Folio 294, Sjur Ellevsen Djønne mod Hellie Tostensen Lindebrække.

Hellie Tostensen Lindebrække mødte for Retten og fremlagde hans contra Stevning i denne Sag, der blev oplæst og indtages her saalydende #

Hovedcitanten Sjur Ellevsen Djønne der saavel ved Contrastevningens Indcammination som nu atter var blevet paaraabt, mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.

Contracitanten declarerede, at den Gang det her omhandlede Gaardekjøb blev sluttet, var deres Accord saaledes: Sjur ville endelig have 300 Spd for Gaarden og beholde det omtvistede Huus, men dette vilde Contracitanten aldeles ikke indgaae, men bød ikkun 250 Spd, men da Sjur Ellevsen absolut vilde have 300 Spd, declarerede Contracitanten Hellie at han vilde give de forlangte 300 Spd, naar han fik Stuen med og overlod Sjur at vælge, endten han vilde lade Stuen følge med og erholde 300 Spd, eller han vilde undtage Stuen og ikkun modtage 250 Spdr; da nu Skjødet blev udstædt paa fulde 300 Spd, og Contracitanten aldrig havde samtykket at give 300 Spd, med mindre Stuen fulgte med, saa ansaae han sig ved Skjødets Udstædelse og efter dets Lydende betrygget for at Stuen fulgte Kjøbet.

Contracitanten fremstillede som

1ste Contravidne Sjur Paulsen Sponheim, som efter Paamindelse aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: at noget efter at Contracitanten havde solgt Gaarden Undeland til Vidnets Broder Nils Paulsen, talede Vidnet med Hovedcitanten Sjur Ellevsen Djønne, som da spurgte Vidnet hvorledes Hellie havde {sagt} solgt Gaarden, om den nye Stue skulle følge Gaarden, hvortil Vidnet svarede ”ja, han {tog} /: Hellie :/ forbeholdt {tog} sig indet under,” hvad han svarede kan Vidnet ei saa nøie erindre, men veed med Sikkerhed at han ikke paaklagede at Hellie havde solgt Stuen som noget han ikke eiede, og kan kun nøie erindre, at han sagde: at han skulde skaffe lovligt Beviis, at hvis Stuen var solgt med, skulde [han]? /: Sjur :/ hav{de}e hos Hellie 50 Spd mere end Gaardevær\d/et, men Vidnet kan ikke erindre at han nævnte hvad Gaardeværdet \var/ i Pengesum. Veed intet videre til Oplysning afskediget.

2det Contravidne Nils Paulsen Sponheim nu boende paa Undeland, blev paamindet om Eedens Vigtighed, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: at nogle Dage efter at Vidnet havde kjøbt Gaarden Undeland af Hellie, traf Vidnet Sjur, og spurgte da Sjur om Vidnet havde kjøbt den nye Stue med Gaardebruget, Vidnet svarede dertil, ”at han havde kjøbt den med de andre Gaardens Huse, ikke andet Vidnet vidste, han /: Sjur :/ fik derfor nok ikke røre Stuen” hertil svarede Sjur ”han bryde sig ikke om Stuen, han havde Beviis paa 50 Spd for Stuen”

1822: 296b

hvilket han svarede i Anledning af at Vidnet udlod sig med at han undrede sig over at han /: Sjur :/ ikke havde forbeholdt sig Stuen i Skjødet, naar han vilde tilegne sig den, og sagde Sjur videre, at han kunde kjøbe sig bedre Stue igjen for 40 Spd, Vidnet vidste intet videre til Oplysning afskediget.

Contracitanten declarerede, at da de her afhørte Vidner have oplyst at Sjur efter hans sigende skal have Beviis paa 50 Spd for Stuen, saa opfordrer han nu Hovedcitanten at fremkomme med saadant Beviis.

Hovedcitanten Sjur Ellevsen Djønne ankom nu tilstede i Retten og blev forelæst alt her idag foran tilførte, hvorpaa han declarerede: at hans Udladelse om at have Beviis for Stuen var kun et blodt Foregivende af Løs Mund, thi han havde end ikke fyldest Beviis for Gaardepengene efter Skjødet da han troede Kjøberen vel han erholdt kuns Beviis for 100 Spd og paa Gaarden hæftede Panteobligation for 150 Spd, men for de øvrige 50 Spd havde Hovedcitanten intet Lovgyldigt Beviis paa Stemplet Papiir, og hvad Huset angaaer, da ansaae Citanten sig som eier deraf, da det aldrig af ham var bleven solgt med Gaarden, paa Grund af de nu af Contracitanten førte Vidner saa Citanten sig nød til at forlange denne Sag udsat til førstkommende Martz Maanedsthing hvilken Udsættelse Retten bevilgede.

Contracitanten betalede Incammination efter Afdrag af Tilsvarspenge, 88 s: og for 2 Vidner at Afhøre 32 s: Citanten betalede for Udsættelsen 12 s.

Nye Sag.

Halsteen Pedersen Maage mødte for Retten og fremlagde {og fremlagde} de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indkaldet Knud Olsen Tvedt at anhøre Vidner og Beviser og lide Dom med Sags Omkostninger og Bøder til at underskrive en med Citanten oprettet Levecontract og opfylde sammes Indhold. Videre fremlagde Citanten de beskikkede Stevnevidners Attest \om/ at have indkaldet Lars Larsen Bleje den ældre og Haagen Haagensen Bratespe som Vidner i denne Sag. Videre fremlagde Citanten Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist da Sagvolderen ikke mødte endelig fremlagde han og den omstevnte Contract paa 60 s: stemplet Papiir af forrige Aar; hvilke samtlige Documenter bleve oplæste og indtages her saalydende: ####

Sagvolderen Knud Olsen Tvedt som baade strax ved Sagens Foretagelse og nu atter var bleven paaraabt mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten forklarede, at han havde af indstevnte Knud Tvedt tilaccorderet sig Gaarden {Strand} Strand, men forinden Skjødet blev udstædt fortrød han paa Salget, hvorover de kom i ny Accord saaat Citanten frafaldt Kjøbet imod at nyde saadant Vilkaar som fremlagde Contract indeholder og fulgte Sagvolderen selv med Citanten til sidstleden September Maanedsthing hvor Contracten blev skrevet med hans Samtykke og ham forelæst, men derpaa af ham benægtet underskrevet, hvorfore Citanten nu ved Søgsmaal og Dom seer sig nød til at see ham tvungen dertil. Til Beviis om det Anførte, fremstillede Citanten som

1822: 297

1ste og 2det Hovedvidne, Lars Larsen Bleje den ældste og Haagen Haagensen Bratespe, blev paamindet om Eedens Vigtighed aflagde Lovens Eed og forklarede eensstemmigen; at sidstleden Aars Foraar fulgte de med Citanten til her indstevnte Knud Olsen Strand eller Tvedt, hvor Citanten da tilbød Knud Tvedt at modtage de for Gaarden Strand accorderede 400 Spd, efter deres forhen sluttede Accord. Disse Penge nægtede Knud at ville modtage da han og især hans Huustro fortrød Salget, men efter nogen Samtale imellem Citanten Halsteen Maage [og Sagvolderen]?, bleve de saaledes forenede, at Halsteen frafaldt Kjøbet imod at nyde det Vilkaar og svare den Halvedeel til et nyt Stuehuus, saaledes som foran fremlagde og for Vidnerne oplæste skriftlige Contract lyder, men samme blev da ikke skrevet, men efter hans og Knud Tvedts samt dennes Huustroes {samt} \og/ Svigersøns Samtykke som ialt med Knud var ening!! (enig) og tilfreds, skulde den skrives paa førstkommende da forestaaende Sommerthing. Paafølgende Høst paa September Maanedsthing var \begge/ Vidnerne tilstede og hørde da at den her fremlagde Contract {saa} den selvsamme som her i Retten er fremlagt, blev af Sorenskriverens Contoirbetjendt oplæst for Citanten og Sagvolderen Knud Tvedt. Da den var oplæst, sagde Knud Tvedt at den var ordlydende efter deres Accord, han kunde ikke klage derpaa, men han underskrev den ikke i Aften; Og da Vidnet Lars Bleje sagde til ham, ”er det bedre imorgen,” svarede han, ”jeg lover det ikke imorgen heller.” Og da Vidnet Lars derpaa erindrede ham om, at han ikke skulle føre sig i uleilighed ved at nægte Underskrivningen, svarede han, ” det var ikke Vidnets Sag, det fik staa sin Prøve.” Vidnerne erklærede at de vidste intet videre til Oplysning, blev deres Prov forelæst som de vedstod rigtig tilført, undtagen at de kan ikke erindre, at der blev nævnt en nye Stue at opbygge saaledes som anført i Contracten, men ikkun nævnt Gaardens Stue at istandsætte den Gang de bleve forenede {paa Gaar} saaledes som foran forklaret og Citanten bød Kjøbesummen. Ingen af Vidnerne vidste videre til Oplysning at afgive afskedigede.

Citanten declarerede: at Aarsagen hvorfore omhandlede Contract ikke blev skrevet førend paa September Maanedsthing var efter flættets \senere/ Overenskomst som den beleiligste Tid. Hvorefter han indlod Sagen til Doms med Paastand at Sagvolderen ved Dom maa ipligtes under en klækkelig Mulct at underskrive den fremlagde Contract til Efterlevelse og Opfyldelse da Citanten strax naar paafordres erklære sig villig til fra sin Side at underskrive, samt at Sagvolderen maa ipligtes at erstatte ham denne Sags Omkostninger skadesløs med Kost, Tæring og Tidsspilde efter Dommerens Skjøn.

Da ingen havde videre at tilføre blev eragtet: Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s: for 2 Vidner 32 s: {Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.}

Da det var silde Aften, blev {Sagen} Thinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren. Iver Christen!! (Christensen) Eidnes, Michel Endresen Helleland, Endre

Jensen ibidm og Sjur Samsonsen ibidem. (: alle 4re med iholdt Pen :)

1822: 297b

Næste Dag den 5de Februar 1822, blev Retten sat paa Helleland til Maanedsthingets Afholdelse for Hardanger og Lysekloster og betjendt af samme Rettens Personer som igaar undtagen Ole Haldorsen Helleland istedet for Michel Helleland.

Nye Thingsvidne Sag.

Lars Olsen Aga mødte for Retten og fremlagde skriftlig Retsstevning hvorved han til dette Thing har indkaldet Hr: Kjøbmand Severin Hejberg at anhøre Vidner og Beviser om, at bemeldte Hejberg sidst i Aaret 1820 har slaget og skuet ham m: v: efter Stevningens Formeld, der blev oplæst og indtages her med dens forkyndelses Paategninger saalydende: #

Hr: Kjøbmand Hejberg blev paaraabt paa sædvanlig Maade 3 Gange, men mødte ikke ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten fremstillede som

1ste Widne, Nils Asbjørnsen Eidnes, sagde sig 32 Aar gl: og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: Vidnet var i Bergen nogle Uger før Juul Aaret 1820; i det Vidnet kom gaaende fra Gaden ned ad den Gaard hvor Sagvolderen Hr: Kjøbmand Severin Hejberg boer, saae Vidnet, at Hr: Hejberg og Citanten i denne Sag Lars Aga kom gaaende ud af Hejbergs Gangdør og hørde Hr: Hejberg sige til Lars, ”Du kan komme ned og tage igjen Talgen Din helvedes Band jeg bryder mig ikke om Din Talg,” og tog i det samme Lars i Trøien op med Halsen og trak ham med sig ned efter til første Budør, der blev de staaende og trættedes noget, uden at Vidnet kan egentlig erindre deres Ord videre end at han kan erindre Hr: Hejberg brugde trudseler, men hørde ikke at Lars brugde trudseler igjen, men alene benægtede at tage Talgen tilbage. Vidnet saae at Hejberg stod med et halv eller hell Kandemaal i Haanden og nogle Gange løftede det op, men om han dermed slog Lars saae Vidnet egentlig ikke, men saae i det samme at Lars blødede og var blodig i Munden og havde et blødende nyt Saar paa Læben og i det samme hørde Vidnet at Hr: Hejberg sagde enten de Ord, ”Du var værd at jeg skulde slaae til Dig saa at det ikke spand i Dig” /: var tegn til Liv :/ eller de Ord, ”jeg fortryder jeg ikke slog til Dig saa at det ikke spand i Dig” hvilke af Ordene enten de førstmeldte eller de sidstmeldte, kan Vidnet ei nøie erindre, men en af Delene var det han sagde, det erindrer Vidnet nøie. Paa nærmere Tilspørgende forklarede Vidnet, at han aldeles ikke saae Hr: Hejbergs Naboe, Jagteskipper Andreas Rasmussen der tilstede samme Tid. Hvad Arbeidsmand eller Daglønner Iver {Andreassen} \Endresen/ angaaer, da kan han nok have været tilstede da der var adskillige Nærværende og Vidnet ei kjender bemeldte Iver Endresen, men Jagteskipper Andreas Rasmussen kjender Vidnet nøie og troer vist han havde seet ham hvis han omhandlede Tid der havde været tilstede. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, som blev forelæst dets foran førte Vidnesbyrd, som det vedstod rigtigt, og vidste intet videre til Oplysning at afgive, undtagen at han angav sig at være Sødskendebarn til Citanten Lars Aga. {Paa nærmere Til} Afskediget.

Derefter fremstod

2det Widne, Haaver Pedersen Uhrem nu Indstenes \sagde sig/ 25 Aar gl: og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løfte at vilde vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Begge Parter ubeslægtet, forklarede: Vidnet var i Byen omhandlede Tid, men ei tilstede den Gang Hr: Kjøbmand Severin Hejberg omhandlede Tid skal have slaget Citanten Lars Olsen Age, men da Vidnet kom gaaende ned i Gaarden, saae Vidnet Lars Age blodig i og om Munden og at han havde faaet et Slag i Overleben som {blø} blødede og hørde Vidnet af omstaaende Folk at Hr: Kjøbmand Severin Hejberg skulde have givet ham /: Lars :/ bemeldte

1822: 298

Slag og Saar med en Tinkande. Vidnet traf og bemeldte Hr: Hejberg komme gaaende med en Tinkande i Haanden, da Vidnet kom ned ad Gaarden {Gaarden} Gaaende førend han hørde det omvidnede Passerede, eller saae det {af} Saar Lars havde bekommet. Saaret var ikke aldeles ubetydeligt da Vidnet har siden seet at Lars bærer Ar deraf endnu i Læben. Vidnet talede et Par Dage efter med Hr: Hejberg og hørde da {her} Hejberg sige, at han vilde hævne sig ikke alene paa Lars men og paa hans Børn og Brødre. Vidnet vedstod sit Prov rigtigt, afskediget.

Atter fremstod som

3die Widne, Ole Larsen Helleland, Gaardebruger her paa Helleland, sagde sig 23 Aar gl: og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, Begge Parter ubeslægtet, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte om at vilde vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: Vidnet var i Byen omhandlede Tid og kom gaaende ned i den Gaard hvor Hejberg boer kort efter det her Omhandlede mellem Citanten Lars og Hr: Hejberg var passeret. Vidnet saae da Citanten Lars blødede af et Slag eller Saar han havde faaet i Overlæben af Munden og hørte af Elling {Eid} Pedersen Eidnes og Omund Pedersen Uhrem at Kjøbmand Hejberg havde med en Tinkande slaget Lars bemældte Saar i Munden. Siden efter hørde Vidnet, men \erindrer ikke/ om det var samme Dag eller Dagen efter, at Hr: Hejberg sagde, at han vilde hævne sig paa Lars og hans Folk. Vidste intet videre til Oplysning, afskediget.

Citanten declarerede at han ingen flere Vidner havde at anføre og begjærede sig det her Passerede i Thingsvidne Form beskrevet.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s for 3 Vidner at afhøre 40 s, og for Thingsvidnets Udstædelse med stempl: Papiir 50 s

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

1. Skifte sluttet 15de August 1821 efter Kari Mikelsdatter Hildal, hvorved 3 Mrk. Smør i Reinsnaas ere udlagte Creditorerne Lars Bleie og Ole Reinsnaas.

2. Ditto, sluttet 1ste September 1821, efter Hellie Wigliksen, hvorved ½ Løb Smør ½ Hud i Svaasand ere udlagt hans Enke Eli Olsdatter og Datteren Guro Helliesdatter.

3. Ditto, sluttet 3die December 1821, efter Eli Ingebrigtsdatter Wigesøen, hvorved nogle Huse paa Pladset Wigesøen ere udlagte Christopher Samlenesset med flere.

4. Ditto, sluttet 6 Decembr: 1821, efter Anne Arnesdt: Midnes, hvorved 2 Bpd. 6 Mrk. Smør, ½ Hud, 1 Gjedskind i Midnes uden Bygsel er udlagt Enkemanden Gunder Haldsen, en Creditor og Børnene.

5. Skjøde fra Steen Larssen til Sønnen Peder{se} Steensen Lothe paa 2 Bpd. 19 Mrk. Smør 1 ½ Løb Salt ½ Faarskind i Gaarden Lothe, dateret 4de Februar 1822.

6. Bygselbrev fra Hr: Provst Hertzberg til Enken Ragnilde Nilsdatter paa 1 Bpd. 15 Mrk. Smør 1 Gjedskind i Gaarden Solberg, dateret 5 Febr: 1822, med Reversal af samme Dato og Landskyldbog.

7. Testamente, oprettet 15de April 1809 af Tobias Ellingsen Huus og Huustro Kari Sjursdatter, med Kongelig Conformation af 20de Mai 1811.

8. Udskiftningsforretning af 16de Juni 1821 mellem Opsidderne paa gaarden Lofthuus.

9. Voldgivtsdom af 28de April 1821 mellem Opsidderne paa Lofthuus, angaaende et Bekkeløb m: v:, afsagt af Voldgivtsmænd Christen Hovland og Ole Haldorsen Helleland.

10. Desposition, dateret 4de December 1821 af Johannes Iversen Erdal angaaende Gaarden Erdals Adskillelse i 2 Brug, hvoraf ethvert skal tilhøre hver hans tvende ældste Døttre.

11. Panteobligation fra Svend Arnesen Hesthammer til Jacob Haldorsen Eikhamrene stor 100 Spd. mod Pant endeel Creature, dateret 5 Februar 1822.

12. Afkald fra Brita og Guro Olsdøttre Berve for Arv og Hjemmegivte 25 Spd. til hver, dateret 28 Januar 1822.

13. Ditto fra Ragna Larsdatter Alsager for Faderarv og Moderarv tilsam-

1822: 298b

men i Species 9 Spdl. 6 s., dateret 4de Februar 1822.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med noget videre ved Thinget, blev samme hermed sluttet.

A v W S Koren. Iver Christensen Eidnes, Ole Haldorsen Helleland, Endre Jenssen

Helleland, Sjur Samsonsen Helleland (: alle 4re med iholdt Pen :).

Aar 1822 d: 15 Februarii blev Retten sadt, paa Tingstædet Helleland, af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd, Michel Endresen Helleland, Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen {Helleland} Eidnes.

Hvor da

i Sagen Fol: 296, Halsten Pedersen Maage mod Knud Olsen Strand eller Tvedt blev afsagt saadan

Dom

Ved de under Sagen førte Vidner er beviist: at Sagvolderen Knud Olsen Strand eller Tvedt har først forpligtet sig til, at svare til \Citanten/ Halsten Pedersen Maage, det Levekaar, som den under Sagen fremlagde Kontrakt med bemeldte Halsteen Pedersen Maage indeholder, men at han siden har nægtet at underskrive og opfylde den Paa Grund heraf, og Norges Lovs 5 Bogs 1 Kap: 1ste 2de og 8de Art Kiendes for Ret: Knud Olsen Strand eller Tvedt ipligtes herved, at underskrive bemeldte, inden Retten i denne Sag fremlagde Kontrakt, til fuldkommen Lovgyldighed og Efterlevelse, i det seneste inden Slutningen af det første eller andet Ting, som holdes for Kingservigs Skibrede, efterat denne Dom er bleven ham lovlig forkyndt, og under Mulct af 1 Spdlr skrives en Speciedaler til Kingservigs Præstegjelds Fattigkasses Fond, for hver Uge, han derefter undlader at underskrive Kontrakten, og forbliver denne Dom overhørig I denne Sags Omkostninger betaler han til Halsteen Pedersen Maage 3, siger tre Speciedaler, samt ende{lig}\videre/ denne Dom!! (Doms) Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer, endelig betaler han og, for unødig Trætte, og for ei at have mødt endten ved Forligelses Kommissionen eller her for Retten, til Justitskassen 4re er fire Speciedaler, alt at udredes og efterkommes, under Lovens Tvang, 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne Terminer.

A v W S Koren.

Michel Endresen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnes. (: Alle 4re med iholdt Pen :).

Maanedsthing for Hardanger m: v:, i Martz 1822.

Aar 1822 den 4de Martz, blev Retten sat paa Thingstedet Sorenskrivergaarden Helleland til det sædvanlige Maanedsthings Afholdelse for saavel Lenets som Lyseklosters Gods i Hardanger. Retten betjendt af Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne Laugrette: Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Endre Jensen Helleland og Iver Christensen Eidnes.

Hvorda blev publiseret følgende:

1. Bekjendtgjørelse fra Marine Departementet, datteret 22de Novbr: 1821, angaaende Pæstsmittede og derfor mistænkte Steder Udenriges.

2. Justitsdepartementets Circulaire af 25de Januari 1822 af høieste Resolution af 4de samme Maaned, angaaende Forhold med Speciesedler og Aparater til disse efter Afbenyttelse i desangaaende Justitssager; communiseret ved Amtets Skrivelse af 11te Februari 1822.

3. Ditto Ditto af 19de Januari 1822, angaaende at Rettens Betjendter skulle give særskildte Regninger over dem tilkommende Gebyrer og Salarier, og over Skydsgodtgjørelse i Justits Sager, communiseret ved Amtets Skrivelse af 13de Februari 1822.

1822: 299

Gammel Sag: Folio 296 Sjur Ellingsen!! Djønne mod Hellie Tostensen Lindebrække

Citanten Sjur Ellevsen Djønne mødte og æskede hans Sag i rette, samt fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Continuations Stevning at have indkaldet hans Vederpart i denne Sag her til Thinget hvilken Attest blev oplæst og indtages her saal: #

Sagvolderen Hellie Tostensen Lindebrække, selv tilstede, anhørde bemeldte Attest oplæse, vedtog Lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.

Citanten fremstillede nu som

5te Hovedvidne Dannebrogsmand, Michel Halsteensen Lofthuus, aflagde Lovens Eed om \at vidne Sandhed/ med Løfte intet at ville fordølge eller fordreie, forklarede: at i September Maaned sidstleden, noget først i Maaneden, men hvad Dato kan Vidnet ei erindre, var Vidnet inde i Ulvig i Præstens Nøst tilligemed Sagvolderen i denne Sag, Hellie Tostensen Lindebrække, og Gunder Larsen Erdal. Vidnet talede da med Hellie om et Forlig imellem ham og Citanten i denne Sag Sjur Djønne, som bemeldte Sjur havde bedet Vidnet at besørge indført i Forligelses Protocollen. I Anledning bemeldte Forlig, kom Vidnet i Tale med Hellie om Gaardekjøbet, i Anledning hvilket Hellie sagde at komme til gode noget for tillagt Bord og Jern, hvilket sidste han sagde var bleven anvendt til Kjelderdøren i den nye Stuebygning. Da Vidnet hørte han /: Hellie :/ fordrede Vederlag eller Betaling for noget til den nye Stue anvændte, spurgte Vidnet han /: Hellie :/ om ikke den nye Stue fulgte i Kjøbet med Gaarden da han kjøbte den? hvortil Hellie svarede, nei den blev undtaget og fulgte ikke med. Vidnet spurgte derpaa, ”tog Du den igjen under da Du solgte Gaarden,” hvortil Hellie da svarede {”Da} ”ja jeg kunde ikke sælge den da jeg ikke havde kjøbt den;” det forekom strax efter [for]? Vidnet som om {Sjur} \Hellie/ syndtes forlegen med sig selv over hvad han havde sagt henseende til at Stuen var bleven undtaget i Kjøbet og Salget af hans Brug i Gaarden Undeland; og siden efter traf Vidnet ham paa en Ager samme Dag og da sagde Hellie til Vidnet noget som forekom Vidnet som om han ville forandre hans forrige Udsigende om Stuehuset, men hans Ord kan Vidnet ei erindre og gav ei heller Agt derpaa, og ligesaa senere hen uden at Vidnet kan erindre hans Ord, Vidste intet videre til Oplysning afskediget.

6te Hovedvidne, Gunder Larsen Erdal, aflagde Lovens Eed og forklarede: at han var tilstede i Præstens Nøst i Ulviig med Hellie Tostensen Lindebrække og Dannebrogsmand Michel Halsteensen Lofthuus samme Tid som bemeldte forestaaende 5te Hovedvidne Michel har omforklaret, hvilket var Onsdagen den 5te September sidstleden, hvilken Dag der i Præstegaarden holdtes Forligelses Commission, og hørde da Vidnet de samme Ord imellem Hellie Tostensen og Michel Halsteensen som forestaaende Vidne Michel selv har forklaret og kan deri intet enten tage fra eller lægge til; men hvad Hellie og Michel paa Ageren eller anden Steds uden for Nøstet har talt sammen, derom er Vidnet {erindr} uvidende. Vidnet blev forelæst sit og forestaaende Vidnes Prov som han vedstod rigtig. Vidste intet videre til Oplysning afskediget.

Citanten som nu troede at have beviist at omhandlede Stuebygning var undtaget i Jordekjøbet, om det end ikke blev{en} erindret nøie at anføres i det ustætte!! (udstædte) Skjøde, paastaaer at Huset qvæstiones maa blive ham tilkjendt og at han maa nyde erstattet denne Sags Omkost-

1822: 299b

ninger med Kost, Tæring og Tidsspilde skadesløs efter Dommerens Skjøn, alt under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges.

Sagvolderen som Contracitant, declarerede, at da Stuen ikke er undtaget i Skjødet ei heller {Sagvolderen} \Citanten/ har kundet bevise at Stuen derefter er bleven ham tilaccorderet, ei heller at han med Skjødet var misfornøiet da det blev skrevet, saa paastaaer Sagvolderen Hellie at Huset er ham tilhørende og at ikke løs Snak kan eller bør gjelde mod lovgyldig Documenter, og at han maa erholde tilkjendt sig denne ubillig paaførte Sags Omkostninger skadesløs.

Da ingen af Parterne havde videre at tilføre, blev eragtet: Sagen er optaget til Doms.

Nye Sag.

Paa Sjur Sjursen indre Alsagers Vegne mødte dennes Broder Aad, som fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at bemeldte Sjur til dette Thing har indkaldet Johannes Larsen yttre Alsager, at see sig overbeviist og lide [Dom] til at udlevere en Jegt ifølge {et} \en/ foregaaende Accord imellem dem om at bytte Jegter eller og at betale til Citanten for mislig Foreningsholdelse 100 Spdl, samt videre denne Sags skadesløse Omkostninger; videre fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages saal: ##

Paa indstevnte Johannes Larsen yttre Alsagers Vegne, mødte dennes Fader Lars Tormossen yttre Alsager, der anhørde bemeldte Attester oplæse, vedtog lovlig Varsel paa hans Søns Vegne.

Aad Sjursen forklarede denne Sags Sammenhæng saaledes: at noget efter sidst{e}leden Juul, laa Citanten Sjur Sjursen indre Alsager tilligemed Sagvolderen Johannes Larsen yttre Alsager paa en Reise, hver med deres Jegt i en Havn, Sild kaldet, der sluttede de og fuldkommen indgik den mundtlige Accord, at naar de kom hjem skulde Sjur erholde Sagvolderen Johannesses Jegt og denne igjen Sjurs Jegt, hver med dens tilhørende, uden noget Mellemlæg, og {saal} uden Undtagelse af hvad enhver Jegt tilhørte af Seil, Takkel, og Toug ubeskadiget, og under de Vilkaar at hvis nogen af dem svigtede i Opfyldelsen heraf, skulle han betale den anden 100 Spdl i Opslag eller Vederlag, men da Johannes ikke har villet opfylde bemeldte Handel, saa har Sjur nu seet sig nød til at sagsøge ham og at bevise forommeldte.

Citanten fremstillede nu som

1ste Hovedvidne Johannes Endresen Svortvedt, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed om at han intet ville fordølge eller fordreie, forklarede: at noget efter sidstleden Juul var Vidnet i en Havn som kaldes Sild, og hørde da tilligemed Torger Torgersen Alsager og mange flere Tilstedeværende, at Citanten Sjur Sjursen indre Alsager og Sagvolderen Johannes Larsen yttre Alsager fuldkommen indgik og afgjorde, at naar de kom hjem, skulle den ene erholde den andens Jegt med alt Tilhørende skadesløst, uden noget Andet Vederlag eller Mellemlæg, saaledes blev Jegtebyttet mellem dem fuldkommen indgaaet og Afgjort, dog uden nogen skriftlig Contract, men dog alt mundtligt nøiagtigt Afgjort, og blev tillige bestemt og afgjort, at vis nogen af dem ikke opfyldte denne Forpligtelse, skulle den som svigtede erstatte den anden 100 Spdl, og skulle Ombyt-

1822: 300

ningen foregaae naar paafordredes af en af Parterne. Vidnet vidste intet videre til Oplysning, vedstod dets forelæste Prov rigtigt afskediget.

2det Hovedvidne Torger Torgersen yttre Alsager, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed med Løfte intet at ville fordølge eller fordreie, forklarede sig i et og alt Ordvis overeensstemmende med forestaaende Vidne, hvis Prov derefter blev dette Vidne forelæst og vedstaaet rigtigt; og da ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blev afskediget.

Citanten declarerede: at da Vidnet {Dag} Hellie Dagsen Lothe er fraværende ved Sildefisket, ligesom og de der kan bevidne om at Citanten Sjur har tilbudet Johannes at fuldføre Ombytningen af Jegterne, saa nødes han at begjære Sagen udsat til næste Thing førstkommende Sommerthing for da at kunde indkalde de fornødne Vidner.

Hvilken Udsættelse Retten bevilgede.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s, for 2de Vidner 32 s og for en Udsættelse 12 s: er 1 Spd 72 Skilling Tilsvarspenge af Sagvolderen 40 s.

Stevnevidners i Eedtagelse:

Ole Samsonsen Skare og Hellie Tostensen Skare fremstod og efter foregaaende Paamindelse og Veiledning, aflagde deres Eed som udnævnte Stevnevidner for Odde Sogn og Kingservigs Skibrede.

Nye Sag.

Lars Knudsen Bustethun og Asbjørn Knudsen Jøssendal, mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at de, paa deres Myndling Peder Jørgensen Espes Vegne have ved mundtlig Varsel til dette Thing indkaldet Peder Hansen Espe i følge Dom af 24de October f: A:, at anhøre deres corporlige Eed om at de agte at løse det Jordebrug Peder Hansen Espe nu eier til Odel og Eiendom for deres Myndling Peder Jørgensen Espe og ikke til nogen anden. Bemeldte Attest blev oplæst og indtages her saalydende: #

Peder Hansen Espe blev paaraabt paa sædvanlig Maade, men mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanterne foreviste nu paaberaabte ergangne Dom af 24de October sidstleden informa; saa foreviste de og Skifterets Stevning \af 1ste Februar sidstl:/ i forkyndt Stand, hvorefter bemeldte Dom er indanket til Forandring og Underkjendelse af Bergens Skifteret i følge hvilken de vare begjærende at med den tilstevnte Eed maatte {beg….} bevilges dem Udsættelse indtil ved endelig Doms!! (Dom) Afgjøres af høiere Retter hvorvidt bemeldte Underretsdom af 24de October sidstleden kommer at staa ved Magt eller lider Forandring.

I Anledning heraf og da ingen Indsigelse mod det Forlangte i Retten fremkom, blev eragtet: den ved Dom af 24de October 1821 Formynderne Lars Knudsen Bustethun og Asbjørn Knudsen Gjøsendal paalagde Forpligtelse at aflægge deres Eed paa at de indsøge Peder Hansen Espes Andeel i Gaarden Espe til Odel og Ejendom for deres Myndling Peder Jørgensen Espe og ikke til nogen anden, bliver herved ifølge den gjorde Indstevning til høiere Ret bevilget udsat indtil af Ergangne eller forvændtende høiere eller høieste Rets Dom erfares om bemeldte Eed bør at aflægges eller ikke. Denne Eragtning \blev/ inden Retten oplæst og Citanterne \tilbageleverede/ foreviiste Doms Act og SkifteretsStevning med Rettens Paategning.

Citanterne betalede Incammination 1 Spd 28 s.

Nye Sag.

Wiglig Olsen Reisæter mødte for

1822: 300b

Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indkaldet Ole Jacobsen Ragde at anhøre Vidner og Beviser og lide Dom efter nærmere Paastand for at have talt ærerørige Ord og Beskyldninger mod Citanten. Videre fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist, Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

Paa indstevnte Ole Jacobsen Ragdes Vegne mødte Knud Haldorsen Oppedal som anhørte foranførte Attester oplæse og erklærede at Sagvolderen er fraværende paa en for ham nødvændig Reise til Kongsberg, og bad Comparenten at møde for ham her i Retten, men gav ingen skriftlig Fuldmagt dertil eller forskaffede Amtets Tilladelse.

Citanten declarerede at han ikke kunde ansee Knuds Møde for gyldig eller at ville agte paa hvad han maatte ville tilføre paa Sagvolderens Vegne.

Citanten derefter fremstillede som

1ste Hovedvidne, Omund Johannessen Aarhuus, sagde sig henved 40 Aar gl: og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed, og aflagde Lovens Eed med Løfte om intet at vilde fordølge eller fordreie, forklarede: at sidstleden Høst efter Mikkelsdag, en Dag der var Forligelses Commission paa Ullensvangs Præstegaard, stod Citanten i denne Sag, Wiglig Reisæter og Sagvolderen Ole Ragde i Trætte og Ordstrid ud paa Borgegaarden samme Steds. Vidnet tilligemed Torkild Oppedal kom i det samme gaaende tæt forbi og stod Omund Lofthuus ogsaa der i Nærheden, og hørde da Vidnet at Ole Jacobsen Ragde sagde til Citanten Wiglict Olsen Rejsæter de Ord ”det var at Leite eller stiæle sig ind paa ham ligesom en Skielm,” Da Wiglig i det samme skjød dem til Vidne paa hans Ord, sagde Ole Ragde de Ord ”ia i Handel,” det forekom da Vidnet som om Ole derved ville {tilba} formilde eller tilbagekalde hans alt for harde Udtryk. De vare begge i Vrede og hvad der videre blev talt eller hvad Ord der faldt dem imellem kan Vidnet ei erindre eller hørde, da \de/ derefter strax skildtes. Vidnet vedstod sit Prov rigtigt, afskediget.

2de Hovedvidne, Torkild Michelsen Oppedal, sagde sig omtrændt 50 Aar gl: og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed med Løfte om intet at ville fordølge eller fordreie, forklarede sig i et og alt Ordlydende med forestaaende Vidne og kunne indtet mere eller nøiere afgive. Blev forelæst dets Prov som det vedstod som sit afskediget.

3die Vidne, Omund Pedersen Lofthuus, sagde sig i 74 Aars Alder, og nød sidstleden Høst Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: at foromvidnede Tid stod Vidnet en Tid ikke langt fra Citanten og Sagvolderen og saae og hørte at de vare i Vrede og Ordstrid, men Vidnet gav ikke agt paa deres Ord mod hinanden og kan kun erindre at Ole Ragde sagde de af 1ste Vidne omforklarede

1822: 301

Ord saaledes som af bemeldte Vidne Omund forklaret. Ved det at Wiglig skjød til Vidnesbyrd om bemeldte Ord; saa kan og Vidnet erindre, at Ole Ragde nylig foran sagde de Ord til Wiglig Rejsæter, ”der var og et Belte Du havde hag paa, men Du fik det ikke.” Videre deres, Oles eller Wigligs, Ord kan Vidnet ikke erindre. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

4de Widne, Berge Olsen Age, sagde sig 30 Aar gl: og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede: at sidstleden Høst paa Utne, medens Thinget holdtes hørde Vidnet, som sadt Laugrette, at her sagsøgte Ole Jacobsen Rogde sagde inden Retten til Wiglig de Ord ”Du Lyver, {Du lyver det Du siger,} Du lyver alt det Du siger, Du lyver iavnt;” hvorom Wiglig da bad Laugrettet drage til Minde; men Ole tilbagekaldte ikke han!! (hans) Ord. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget.

5te Widne, Christen Olsen Hovland, sagde sig omtrændt 68 Aar gl: og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Sandhed om at intet fordølge eller fordreie, forklarede: at han vel var tilstede paa Utne Thing sidstleden Høst da Ole Ragde og Wiglig Reisæter havde Sag for Retten sammen, men Vidnet gik stundom ind og stundom ud af Thingstuen og hørde aldeles ikke saavidt Vidnet kan erindre noget fornærmeligt Ord af Ole Ragde mod Wiglig Reisæter, og har ei heller andre Tider hørt Ole at bruge eller udtale ærerørige Ord om eller mod Wiglig Reisæter. Vidste intet til Oplysning afskediget.

6te Widne, Wiglig Hansen Sexe, sagde sig 52 Aar gl: og indeværende Vinter at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at Vidnet var tilstede paa Utne sidstleden Høstething og hørde da at Sagvolderen i denne Sag Ole Jacobsen Ragde sagde inden Retten til Wiglig Olsen Reisæter at han /: Wiglig :/ løy, men hvorledes Ordene faldt, kan Vidnet ei erindre sig, men at Ole sagde til Wiglig at denne Løy kan Vidnet med Vished erindre som anført. Vidnet kan intet videre oplyse afskediget.

Citanten declarerede at han nu troede han har beviist at Sagvolderen har æreskjendt ham og derfore nu indlader Sagen til Doms med Paastand at han vel ikke paastaaer Ole efter Fortjeneste dømt paa hans Ord, men at han i dens Sted maa blive ipligtet en ret følelig Bod til de Fattige efter Dommerens Skjøn og at erstatte Citanten fuldkommen skadesløs, med Kost, Tæring og Tidsspilde, denne for ham nødtvungne Proces, ligeledes efter Dommerens Skjøn og at hans Ord maa af Dommeren kjendes uskikkelige, uefterrettelige samt død og magtesløse og ikke at maa komme Citanten til nogen Æres forkleinelse i nogen Maade. Endelig forbeholder Citanten sig hvis Tilsvar i Sagen gives eller Udsættelse bevilges, da at kunne fremkomme med alt fornødent Agtende og yderligere Paastand efter Omstændighederne.

1822: 301b

Knud Oppedal som mødende efter Indstevntes Sagvolders mundtlige Forlangende, begjærede paa hans Vegne Sagen udsat til førstkommende Sommerthing for da at kunde give Tilsvar i Sagen og fremkomme med det fornødne Agtende,

Citanten nedlagde Indsigelse mod den Forlangte Udsættelse paa Grund af at Knud som møder ei kan forevise nogen lovlig Fuldmagt ei heller Amtets Bevilling.

Knud vedblev hans Paastand om Udsættelsen.

Retten eragtede: da ikke enhver her paa Landet forstaaer at forfatte Lovlig Fuldmagt ei heller har det stemplede Papiir tilstede, saa finder ikke Retten billigt at bør nægte denne første Udsættelse, dog da intet Beviis haves hvorvidt samme virkelig skeer efter Sagvolderens Ønske og Forlangende, saa bevilges Udsættelsen paa Mødende Knud Haldorsen Oppedals egen An- og Tilsvar.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s, og for 6 Vidner at Afhøre 64 s:, tilsammen 1 Spd 92 s. Sagvolderen for Tilsvarspenge 40 s og for en Udsættelse 12 s:

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren. Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Endre Jensen

Helleland og Iver Christensen Eidnes /: med iholdt Pen :/

Næste Dag den 5te Martj 1822 blev Retten og Maanedsthinget fortsat af de samme Rettens Personer som igaar.

Nye Sag.

For Jørgen Torgersen Sandven mødte Tobias Haldorsen Eidnes og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at bemældte Jørgen Sandven har til dette Thing indkaldet Samson Iversen Tvedt at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger og Bøder for Udeblivelse fra Forligelses Commissionen i Anledning skyldige til Citanten 30 Spd. Videre fremlagde mødende Tobias Eidnes Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist da Sagvolderen ikke mødte. Bemeldte 2de Attester bleve oplæste og indtages her saal: ##

Indstevnte Samson Iversen Tvedt som baade ved Sagens Foretagelse her for Retten og nu atter var bleven paaraabt, mødte ikke ei heller nogen paa hans Vegne.

{Tobb} Tobias Eidnes declarerede, at Sagvolderen hverken har nægtet eller kan nægte Fordringen, hvilket hans Udeblivelse ikke alene fra Forligelses Commissionen men ogsaa nu her beviser, hvorfore han nedlægger Paastand om Dom efter Indstevningen med Renter af Hovedstolen fra Indvarslingen til Forligelses Commissionen den 9de November sidstl:

Da ingen havde videre at tilføre efter Paaraab, blev af Retten eragtet: Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s

Hvorefter blev publiceret følgende Documenter:

1. Skifte sluttet 30te Desember 1816 efter Leilænding Knud Knudtsen Mæland, hvorved Boets Huse er udlag!! (udlagt) til Creditor Ole Haldorsen Espe og Datteren Aase Knudtsdatter alt for 22 Spd 8 s:

2. Ditto sluttet 11te Desember 1821 efter Vilkaarsmand Tosten Nilsen Willand hvorved Boets eiende {hal} ½ i et Nøst for 4 Ort er udlagt til Sønnen Niels Tostensen Willand.

3. Ditto sluttet 4de Juni 1821 efter Huusmandskone Ingebor

1822: 302

Omundsdatter Ekke, hvorved Boets eiende 4 Huser er udlagt til Sterboenkemanden Helie Knudtsen og Børn.

4. Skifte sluttet 5te November 1821 efter Gaardemand Ole Jørgensen Opheim hvorved Sterbboets nye Stuebygning [er] udlagt paa Sterbo Enken og Arvingerne.

5. Ditto sluttet 4de Desember 1821 efter Huusmandskone Guri Ellingsdatter Rønnestrand hvorved Boets Stuebygning med Loft og en gammel Lade er udlagt til Sterbboenke{n}m\anden Trond Helliesen/ og Creditrix Pigen Ragnilde Thundal.

6. Ditto sluttet 4de Junii 1821 efter Lars Monsen Undebakke, hvorved Boets Stuebygning \paa Hamre/ er udlagt til Skifteomkostningerne, Sterbo Enken \Gjertru Ormsdatter/ og Børnene.

7. Do: sluttet 28de Desember 1821 efter Vilkaarmand Hans Olsen Lægreid; hvorved Boets Ejende gamle Røgstue er udlagt til Skifteforvalteren og Sterbo-Enken Gjer!! Martensdatter.

8. Ditto sluttet 13 Desember 1821 efter Huusmandskone Gjertrud Johnsdtr: Nerheim; hvorved Boets Ejende En Lemstue og en Lade bygning er udlagt, til Skifteforvalteren, Sterboenke{n}m\anden Sjur Olsen/ og Børnene.

9. Ditto sluttet 1ste Junii 1821 efter Huusmandskone Ingebor Tørr\e/sdatter(?) Qvammen; hvorved Boets eyende en Røgstue er udlagt til Gravens Fattigcasse.

10. Skjøde fra Johannes Iversen Erdal til Sjur Larssen Bue og Huustro Madeli Johannesdatter paa 1 Bpd 18 Mrk Smør ½ Hud med Bygsel og Herlighed i Gaarden Erdal No: 106 i Graven datteret 4de Martz 1822.

11. Ditto fra Vedkommende i Sterboskifte efter Halsten Torgersen Tvedt til dennes Søn Torger Halstensen paa 1 Bpd 12 ¼ Mrk Smør med Bygsel og Herlighed i Gaarden Tvedt No: 7 i Kingservigs Skibrede datteret 4de Desember 1821.

12. Bygselbrev fra Provst Nils Hertzberg til Morten Abselonsen Warberg paa 1 ½ Spand eller 1 Bpd 3 Mrk Skyld i Warberg, datteret 4de Matz!! (Martz) 1822 med Reversal af Do: Dato {end} og Landskyldsbog.

13. Festeseddel fra Omund Tormodsen Warberg, til Lars Olsen Warberg junjor paa et Plads under Gaarden Warberg datteret 5te Matzi!! (Martz) 1822 med Reversal af Ditto Dato.

14. Wilkaarbrev fra Ole Hansen Røtten til hans Moder Eli Tormodsdatter Røtte datteret 4de Martz 1822.

15. Ditto fra Sjur Larssen Bue til Johannes Iversen Erdal og Huustro Kari Gjertsdatter paa Levekaar af Gaarden Erdal som de indtil videre bruge datteret 4de Martz 1822.

16. Ditto fra Morten Abselonsen Warberg til hans Forældre Abselon Mortenssen og Randi Gjermundsdatter Warberg datteret 4de Martz 1822.

17. Ditto fra Tørjer!! (Torger) Halstensen Tvedt til hans Stedmoder Anper(?) Samsonsdatter Tvedt datteret 4de Desember 1821.

1822: 302b

18. Fledføringscontract mellem Christie Johannesdatter Traae og Arne Omundsen øvre Traae samt Asbjørn Torjulsen Samland; hvorefter de 2de sidstnævnte forskaffe hende fornøden Livsophold etc datteret 4de Martz 1822.

19. Panteobligation fra \Omund/ Christophersen Wambeim til Johannes Nilsen Tjoflaat og David Nilsen Qvale mod Sikkerhed i Gaarden Wambeim for Capital 415 Spd 22 s: datteret 4de Martz 1822.

20. Afkald fra Anders Olsen Bordarbeidsmand i Bergen {paa} \for/ sin Huustro Christie Larsdatters Arv efter Lars Larssen Torblaae stor 9 Spd 85 s: datteret 2de Julii 1821.

21. Skifte sluttet 27de April 1821 efter Johannes Nesheim og Huustro Søgni Johannesdatter, hvorved nogle smaae Huse ere udlagde Børne!! (Børnene) {Joh} Lars Johannessen og Dordei Johannesdatter.

Derefter blev aflyst følgende:

1. Obligation datteret 2de Julii 1813 fra Torger Halstensen Tvedt til Niels Hansen Sexe stor 100 Rbd S: V: efter Qvittering datteret 5te Martz 1822.

2. Ditto fra Christopher Nilsen Wambeim til Myntling Herborg Johannesdtr: stor 150 Rd, til Johannes Nilsen Tjoflaat og til David Nilsen Qvale 300 Rd datteret 2de Martz 1808, efter Qvittering paa Obligation.

3. Ditto fra Gjermund Gundersen Bremnæs til Elling Nilsen Langesetter stor 190 Rbd S: V: dattert 1ste Martz 1813 efter Qvittering datteret 4de Desember 1821.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme hævet.

A v W S Koren Mikel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen

Helleland, Iver Christensen Eidnes (: alle 4re med iholdt Pen :).

Aar 1822 den 25de Marts blev Retten sat paa Thingstedet Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd: Michel Endresen Helleland, Sjur Samson!! ibidem, Endre Jensen ibidem og Iver Christensen Eidnes.

Hvor da i Sagen Folio 299 Sjur Ellefsen Djønne mod Hellie Tostensen Lindebrekke blev afsagt saadan

Dom:

Ved denne Sag har Sjur Ellefsen Djønne sagsøgt Hellie Tostensen Lindebrekke at fravige en Stuebygning paa Gaarden Undeland, som Sjur paastaaer, ikke at have solgt eller at være fulgt i Kjøbet af det Gaardebrug i bemældte Undeland, som Citanten har solgt til Hellie. Vel burde, hvad der skal være undtaget fra et Gaardekjøb, samme nøiagtigen at være anført i Skjødet, og hvad som ikke i Skjødet er undtaget, bør at følge Gaarden; men sammenligner man nøie de førte Vidner og Contravidners Udsigende med det til Sagvoderen!! (-volderen) Hellie og hans Egtefælle Angunna udstædte og her fremlagde Skjøde{, der indeholder} af 13de December 1820, der indeholder, at Gaardebruget sælges med den Eiendomsret og de Rettigheder og Herligheder, som Sælgeren i ethvert mueligt Tilfælde da havde og har havt efter det deri paaberaabte Skjøde og Udskiftning med videre, og at det omtvi-

1822: 303

stede Huus skal være en fra ny opbygget Stue foruden den, som forhen var paa Gaardebruget, førend det blev deelt saa er der, om ei Beviis, saa dog Grund til Formodning om, at ved bemældte Clausul i Skjødet, da Gaardebruget ei efter sædvanlig lydende er solgt med alle paastaaende Husebygninger og tilhørende Herligheder og Rettigheder, at Sælgeren har troet og anseet, at derved nu omtvistede Huus maatte være undtaget. Paa disse Grunde

Kjendes for Ret: Det tillades Citanten Sjur Ellefsen Djønne, 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og i det seneste inden førstkommende Høstething dette Aar, samt efter lovlig at have indstevnt Hellie at anhøre Eeden, at aflægge inden hans (: Sjurs :) Wærnething hans corporlige Eed paa, at her omtvistede Stuebygning var undtaget i Kjøbet og ei skulde følge Gaarden ved Salget til Hellie Tostensen Lindebrekke, hvorefter forbemældte Skjøde af 13 December 1820 blev udstædt til Angunna og Hellie, og at han (: Sjur :), uagtet Stuen var undtaget, skulde have fulde 300 Spd. for Gaardebruget. Aflægger han denne Eed inden foreskrevne Tid, da beholder han Stuen, den Hellie under Udkastelses Tvang skal være pligtig at fravige og ryddiggjøre inden Fardag den 14de April 1823, og Sjur være pligtig at have ført den af Tomten inden det paafølgende Aars Fardag den 14de April 1824, med mindre de anderledes kan forenes; men drister Sjur sig ei til at aflægge denne Eed, beholder Hellie Stuebygningen som en hans Gaard tilhørende Eiendom. Processens Omkostninger ophæves i alle Tilfælde. Det Idømte efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne Termin under Lovens Tvang.

I Sagen Folio 301, Jørgen Torgersen Sandven mod Samson Iversen Tvedt blev afsagt saadan

Dom:

Da lovlig stevnte Samson Iversen Tvedt ikke har mødt enten for Forligelses-Commissionen eller for Retten med Indsigelse mod Kravet, saa

Kjendes for Ret: Samson Iversen Tvedt ipligtes herved at betale til Jørgen Torgersen Sandven de paasøgte 30 (: tredive :) Speciedaler med Renter 4 pro Cento \aarlig/ fra 9de November 1821 indtil Betaling skeer, og i denne Sags Omkostninger 3 Spd., samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer, og endelig til Justitscassen for ei at have mødt for Forligelses-Commissionen eller Retten, saa meget som Dommen og Seglet koster. Alt Idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

A v W S Koren. Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Endre Jenssen

ibidem og Iver Christensen Eidnes, (: alle 4re iholdt Pennen :)

Aar 1822 den 25de Marts blev extraret sat paa Thingstedet Helleland \i Hardanger, søndre Bergenhuus Amt,/ af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen ibidm, Michel Endresen ibidem og Iver Christensen Eidnes, for efter Amtets Ordre til Hr: Procurator Baade, af 10de Decembr: sidstleden at optage et Thingsvidne i Anledning et af en Steener Toresen Vrenner i Nummedalen formentlig begaaet Mord paa hans Broder Elling Toresen Vrenner.

1822: 303b

Hvorda paa Actors \Hr: Procurator Baades/ Vegne mødte Lensmand Ole Svendsen Sexe der fremstillede angjeldende Arrestant Stener Toresen Vrenner her for Retten fri for Baand og Tvang.

Den beskikkede Defensor Lensmand Christen Johnsen Hause mødte og ville iagtage hvad der kan tjene til den Anklagedes Forsvar og paasee hans Ret.

Sorenskriveren fandt fornødent her at anmærke: at denne Sags Foretagelse her var berammet til i Dag 8te Dage, Ma\n/dagen den 18de denne Maaned, men det græsselig stormende Vejer som har raset, nædsten bestandigt i hele dette Aar \og hvorved flere 100 Mennisker her af Districterne ere omkomne paa Søen/ hindrede, \saa/ at Arrestanten ikke ankom fra Arresthuset \paa/ Halsnøe Kloster Gaard, lidet over 8te Mil herfra, førend sidstleden Torsdag den 21de denne Maaned og modtog Sorenskriveren da et Brev fra Actor Hr: Procurator Baade af 17de sædstforan!!, som viser hvad der hindrede ham fra at kunde møde her til bestemt Tid. Bemeldte Skrivelse blev nu oplæst og indtages her saalydende: #

I Anledning denne Skrivelse har Sorenskriveren formaaet Lensmand Ole Svendsen Sexe at paatage sig Actor Hr: Procurator Baades Forretning i denne Sag, og blev Sagen strax foranstaltet til Foretagelse her i Dag.

Bemeldte Ole Svendsen Sexe fremlagde nu paa Actors Vegne \formeldte/ Amtets Ordre af 10de December sidstl: samt en Ditto Amtets Skrivelse af 19de Januar sidstl: tilligemed den Amtet fra Budskeruds Amt tilstillede Skrivelse af 17de Novbr: forrige Aar, der alle indeholde Anmodning \til/ det her tilsigtede Thingsvidnes Optagelse. Bemeldte 3 Amts skrivelser bleve oplæste og indtages her saal: ###. Videre fremlagde Actor den under 23de Januar sidstleden udstyrede Stevning til det her tilsigtede Thingsvidnes Erhvervelse med dets Berammelses Paategning og Forkyndelses Paategninger til Foretagelse først den 18de denne Maaned og senest efter for anførte Aarsdag til {den 25} i Dag den 25de. Bemeldte Stevning med dens Paategninger bleve oplæste og indtages her saal: #

Angjeldende Stener Toresen Vrenner blev af Sorenskriveren foreholdt hans Pligt som en god Christen at tilstaae hvad Forbrydelse han har begaaet imod hans Broder og ved at tjene andre til Exembel at søge at godtgjøre den begangne Forbrydelse ved at afskrække andre ligesindede fra Misgjærninger og ved sin alvorlige A\n/ger og Fortrydelse at erholde Haab om Tilgivelse af den algode Gud der ikkun ynder og vil det Gode blant Menniskene. Angjeldende Stener Vrenner declarerede herpaa at bortdøde hans Broder Elling Toresen Vrenner, var stedse et haart og ont Menniske, hans Forældre ulydig, der ofte slog hans Fader og ikke kunde leve i Fred uden med gandske faae, hvorover hans Fader som ikke saae det muelig for sig hos ham at tage sit Livs Ophold gjorde Delings brev og Bestemmelse at her Angjeldende Stener skulde have det Halve af hans Gaard og agtede hos denne at tage sit Ophold. Angjeldende Steners Broder som altid var ond, blev fra den Tid mod Angjeldende langt verre og en dag Angjeldende kom gaaende med en Hødaat til Fjøset hvor bemeldte Elling og Angjeldendes Huustro vare inde, slog Elling til Angjeldende med en Bøtte mod Panden saa at Angjeldende faldt om og forevidste nu Retten en Beenhævelse ved venstre Øjenbryn mod Nesen som han sagde at have deraf. Videre forklarede han: at en Nat en Tid efter hvorlænge erindre han ikke, som Angjeldende laae i den Seng han pleiede at ligge i hans Faders Stue, hvor hans \afdøde/ Broder ligeledes pleiede at ligge i en anden Seng, kom han silde Aften da ingen var inde, uden at Angjeldende veed hvor fra, og stak Angjel-

1822: 304

dende som laae og sov indvændig i hans høire Arm, hvoraf han nu foreviiste Retten et Ar i Armen, og ligeledes en liden Avstrime paa K\n/oglen af venstre Armled, med Kjende, at hans /: Angjeldende Comparentens :/ Haand laae den Gang paa Brystet hen mod høire Arm og ved at Knivs spidsen maa have glidet paa Haandledk\n/oglen traf den hen i Armen i stedet for at gaae ind imellem Brystrebberne som maa formodes at være tilsigtet. {Da Sorens} Nok En Anden Gang overfaldt bemeldte Elling Angjeldende i hans Seng i samme Stue hvor han laae med sin Huustro, og da blev han reddet af 2de som laae i nærmeste Kammer, nemlig: Webjørn Knudsen og Lars Tommessen. Nok en anden Gang skuede han Angjeldende ud i Vandet i Norefjorden, hvilket Ole Torriersen Heggelie eller Luro eller Upserei, {og} Knud Qvamsskaare og Knud Søndstrue(?) vare nærværende og saae og saae tillige at da han /: Angjeldende :/ var reddet af Vandet, slog hans Broder ham med en Aare. Disse og mange andre Livsfarer har han været udsat for af hans Broder. Da Sorenskriveren i Anledning heraf spurgte om bemeldte hans Broders Forhold havde tvunget ham til at dræbe Broderen, nægtede han aldeles at have begaaet den omspurgte Misgjerning og klagede over at de mange Slag han havde faaet af Broderen især i Hovedet havde saaledes forvirret hans Sandser at han lidet kunde erindre sig uden saadanne særdeles Tildragelser. Paa Tilspørgende sagde Angjeldende at han aldeles ikke veed {hvor} eller kan erindre hvor han var den Dag eller Tid hans Broder skal være blevet dræbt. Fra den Tid af at Præsten Meldal og hans Medhjelpere tiltalte Angjelde!! (Angjeldende) som Vanvittig, har han ikke kunnet erindre sig uden meget enkelte faae Ting, da han formedelst Livs angest af Frygt for Broderen blev stedse mer og mer sløv af Begreb og svækket af Sandser saa at det end og undertiden syndtes ham som om at Vandene stod paa enda op imod ham og Fjeldene vilde falde ud over ham og idelig svævede store Stykker forbi Øjerne.

Actor fremstillede nu som

1ste Widne, Ole Iversen Frøines, som sagde sig sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, har som anden Deponent afgivet Forklaring inden det den 5te og 21de September sidstleden her for Retten optagne Forhør i Anledning denne Sag, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede paa Tilspørgende: at nærværende Inqvisit som selv sagde at hede Stener Toresen Vrenne, forekommer Vidnet at være den samme Person som den Vidnet laante den i bemeldte Forhør omforklarede Børse med samt Kugleform, Kruthorn og Hylster, men da Vidnet kuns saae ham 2 Gange kortelig, ….(?) han ikke under sin Eed forsikkre at nærværende Inqvicit som fik og tilbageleverede bemeldte Børse, \er den samme Person/ endskjøndt Vidnet synes at gjenkjende ham. Inqvicitten Steen Vrenner declarerede at han ikke kan erindre om han har været her i Hardanger nogensinde og kan heller ikke erindre enten at kjende nærværende Vidne Ole Frøines eller af ham at have laant den nu foreviste Børse, som Inqvicitten nægtede ikke at kjende eller erindre at have seet og langt mindre med den at have skudt eller dræbt hans Broder da Inqvisitten aldrig kan erindre at have gjort noget ont mod noget Menniske. Vidnet Ole Frøines blev nu forelæst dets som 2den Deponent i bemeldte For-

1822: 304b

hør afgivne Forklaring som det vedstod rigtig i alle Dele, Inqvicitten nægtede aldeles at kunne erindre at have faaet enten omhandlede Gevær eller Kugler eller at have kastet Kugler bort eller have sagt at han traf en Simle eller at Geværet gik vist eller noget andet af alt hvad Vidnets Forklaring indeholder, men at være uvidende om det alt. Vidnet erklærede sig paa Tilspørgende villig at omhandlede Gevæhr tilligemed Læderhylster, Kugleform og Krudthorn, der alt er det samme som Inqvicitten formendtlig efter foranført erholdt tillaans, maa følge Inqvicitten som Laan til Buskeruds Amt imod at Vidnet uden Bekostning og ubeskadiget erholder \alt/ sammen tilbageleveret eller i Mangel deraf erstattes med Penge i det allerringeste 10 Spd, og i Tilfælde noget tilbageleveres beskadiget da samme erstattet af det Offentlige efter uvillige Mænds Skjøn, og imod at nyde billig Erstatning for Afsavnet hvis den ikke erholdes tilbage inden Maii Maaneds Udgang, da dette Gevær er meget hans Næringsredskab. Vidnet kunde ingen videre Oplysning give blev atter forelæst dets Prov som det vedstod rigtig tilført afskediget.

Actor declarerede, at de to øvrige Deponenter i bemeldte Forhør af 5te og 21de September sidstleden, nemlig: Johannes Johannessen Qvæstad og Knud Larsen Mæland, kan han nu ikke fremstille da den Første længe har været og endnu er fraværende paa Kongsberg og Østlandet og den anden har været syg alt siden Juletider og endnu ligger meget syg.

2det Widne, Berge Bergesen Qvæstad, bosat, bekjendt Mand her i Præstegjeldet, sagde sig 56 Aar gl: og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede paa adskillige ham mundtlig give!! (givne) Spørgsmaale: Vidnet gjenkjender Inqvicitten at han er den samme som under hans nu opgivne Navn kom til Vidnet omtrænt St Handsdags Tider Aaret 1819 og tilbød sig i Arbeide hos Vidnet, og sagde da at hans Navn var som anført Stener Toresen Vrenne {Vidnet} at han var fra Nore Sogn i Nummedal og da Vidnet er noget kjendt i Nummedalen fra hans Ungdoms Tid, {saa antog} og erindrede at have hørt Gaardnavnet Wrenne, saa antog Vidnet ham i Arbeide. Han sagde sig da til Vidnet at være Ungkarl og ugift og yttrede Lyst til at kunne {til at} bosætte sig her Han forblev i Arbeide hos Vidnet omtrænt 3 Ugers Tid og forholdt sig i al den Tid arbeidsom, velvillig og skikkelig, og syndtes \i alle dele forstandig, men/ at have noget at gruble paa og talede undertiden om at der Øster hvor han var fra, var et Egtepar, hvis Navn Vidnet ei kan erindre, skjøndt han ofte nævnte det, hvis Mand var saa uskyldig som Barn i Moers Liv, men hvis Kone havde ulovlig Omgang med en anden som var rej og gjorde hvad han vilde da Øvrigheden holdt med ham fordi de fik Gaver af ham Men Navnene han opgav kan Vidnet ingenlunde erindre ei heller kan Vidnet erindre at Inqvicitten nogensinde nævnte hans Broder eller at der var nogen Uenighed imellem dem dog forekommer det Vidnet nu at erindre, at han en Gang sagde, at hans ældste Broder havde deres Faders Gaard og selv eiede han Penge i en Gaard, men nævnte ikke at Faderen havde deelt Gaarden imellem dem, ei heller

1822: 305

at der var nogen Uenighed, langt mindre at han selv var gift men sagde sig selv at være Ungkarl og ugift. Inqvicitten sagde at han aldeles ikke kjender Vidnet igjen eller kan erindre at have været i Arbeide hos ham, uagtet Vidnet erindrede ham om adskillige særskildte Arbeider især nogle store Lindestubber tilligemed flere Arbeider, men Inqvicitten sagde at han i de sidste 2 a 3 Aar har været saa forvirret i Begrebet at han aldeles intet veed eller kan erindre af alt Passerede i bemeldte Tid. Vidnet sagde aldeles ikke enten af Inqvicitten eller nogen anden at have hørt eller været Vidende om noget som kan give Oplysning om det af Inqvicitten formentlig begaaede Mord. Blev forelæst dets Prov, som han vedstod rigtigt, afskediget.

3die Vidne Tosten Larsen Maagestad, sagde sig 74 Aar gl: og bekjendt boesat Gaardemand her i Præstegjeldet og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed, med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede paa adskillige mundtlige Spørgsmaale; at Vidnet gjenkjender Inqvicitten at han er den samme som var i Arbeide hos Vidnet 3 & 4 a 5 Dage nogle Uger efter St Hansdag Aaret 1819, sagde sig at hede Stener, de øvrige Navne han nævnte kan Vidnet ei erindre, men at han sagde sig at være Ungkarl. Vidnet kan og erindre at han engang spurgte hvem her var den bedste Børsemand og sagde at ville have sig en Børse men kan ikke erindre om han nævnte noget om nogen Uenighed imellem ham og Broder. I de faae Dage han var hos Vidnet opførte han sig skikkelig og kunde Vidnet ikke skjønne andet end at Inqvicitten havde fuldkommen hans Forstand, Vidnet hørde ikke af ham eller anden Steds fra veed noget som kan give Oplysning om det her omhandlede Mord. Inqvicitten nægtede at kjende Vidnet eller erindre at have været i Arbeide hos ham nogensinde, Vidnet blev forelæst dets Prov som det vedstod rigtig, afskediget.

4de Widne Jørgen Erichsen Reisæter, sagde sig 59 Aar gl:, bekjendt bosat Mand her i Kingservigs Præstegjeld, og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet at ville fordølge eller fordreie, forklarede, at Sommeren 1819 var Stener Toresen Wrenner {to} 2 ½ Dag i Arbeide hos Vidnet, der synes at igjenkjende, at det er Inqvicitten, dog kan Vidnet ei sikkert stadfæste det under sin Eed. Inqvicitten opførte sig skikkelig og \syntes/ at have fuldkommen Forstands brug, men dog at anke eller gruble paa noget og beklagede at hans Broder Elling var uskikkelig imod hans Fader, men {vær} nævnte ikke om nogen Uenighed imellem ham /: Inqvicitten :/ og Broderen. Han sagde at have lovet en af hans Beslægtede en Børseresle!! og reiste fra Vidnet efter Sigende til Børsesmeden Ole Ullensvang og fulgte første eller 2den Dag efter med Johannes Johannessen Qvæstad, Johannes Olsen Qvæstad, nu boende paa Gaarden Haaland i Skjolds Præstegjeld i Ryfylke Fogderie i Stavanger Amt, Lars Larsen Maakestad og Tosten Tollevsen Naae, øster over Fjeldet den Vei til Nummedal. Vidnet lod ham \ /: Inqvicitten :/ / faae Brød til Reisen og da Vidnet sagde at han nok ikke behøvede saameget som han forlangte sagde Inqvicitten, at det kunde nok hende at \han/ ikke kom hjem førend hand havde været i Christiania. Imedens han var hos Vidnet sagde han at være ugift og Ungkarl. Vidnet har ikke hørt enten af ham eller andre eller selv veed noget som kan give Oplysning om det formentlig begaaede Brodermord.

1822: 305b

Inqvicitten nægtede aldeles at kjende Vidnet eller erindre at have været i Arbeide hos ham. Vidnet blev forelæst dets Prov som det vedstod rigtigt tilført og da ingen Oplysning var at erholde blev afskediget.

5te Widne, Børsesmed Ole Olsen Ullensvang, 61 Aar gl: og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, Huusmand {hos} paa Præstegaarden Ullensvang her i Præstegjeldet, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed aflagde Lovens Eed med Løfte at ville Vidne Sandhed og intet at fordølge {og} eller fordreie, forklarede: at en Dag i Slaattens Tid \i Aaret/ 1819 nærmere kan Vidnet ei erindre Dag eller Dato, kom en Østlending, hvis Navn Vidnet ei efterspurgte og som det forekommer Vidnet at være den samme som nu for Retten værende Inqvicit Stener Toresen Vrenner, hvilket Vidnet dog ei under hans Eed med Sikkerhed kan bevidne, han sagde at komme fra Jørgen Erichsen Reisæter hos hvem og andre der i Bøgden han havde været i Arbeide hos og begjærede faa laant hos Vidnet en Børse /: Rifle :/ da han ønskede at forsøge sin Lykke i Dyrefjeldet, han nævnte ikke til Vidnet at han ville reise tilbage hjem igjen. Vidnet sagde, at hvis han ville kjøbe en Børse og betale dem!! (den) med rede Penge skulle han faa den, men laane nogen Børse ville Vidnet ikke, uagtet han bød Pant til Sikkerhed for Laanet, men kjøbe ville han ikke hvorpaa han forlod Vidnet. Inqvicitten nægtede at kjende Vidnet eller at have forlangt nogen Børse enten tilkjøbs eller \til/ Laans af ham saavidt han kan erindre. Vidnet vedstod dets Prov rigtigt tilført og sagde aldeles intet at have hørt eller været vidende til Oplysning om det omhandlede formentlig begaaede Brodermord afskediget.

Paa Actors Vegne begjærede Lensmand Ole Svendsen Sexe at Retten ville udnævne tvende {af herværende} Laugrettesmænd til at modtage den syge og sengeliggende Knud Larsen Mælands eedelige Stadfæstelse af hans under Forhøret den 21de September f: A: afgivne Forklaring, der bliver ham at forelæse. I hvilken Anledning Retten udnævnte de 2de Mænd Ørians Ølversen Sexe og Peder Svendsen Sexe til at modtage bemeldte Vidnesbyrd og derefter møde og afhjemle samme her for Retten nædste Gang dette Thingsvidne foretages til endelig Slutning.

Videre declarerede Actor at da Johannes Johannessen Qvæstad, og Lars Larsen Maakestad ere fraværende paa en Reise til Kongsberg og Østlandet, hvorfra de maaskee ikke komme tilbage førend om {om} 14 Dage eller derover, samt Tosten Tollevsen Naae som er fraværende paa Sildefisket ved Havet 12 a 14 Mile herfra og ikke kan vides naar han hjemkommer endskjøndt han er vændtendes hver Dag, saa seer han sig nød til at begjære dette Thingsvidne udsat til ubestemt Tid indtil bemeldte Personers Tilbagekomst.

Defensor erklærede at han intet kunde have imod det Af Actor Forlangte.

Retten eragtede, det paalægges Actor saasnart ermeldte fraværende Personer hjemkomme, da at indstevne dem til at møde snarest muelig her paa Helleland uden nærmere Brevvexling {med} eller Berammelse af Sorenskriveren

1822: 306

der skal foretage Thingsvidnet naar og saasnart Vidner og Parter med Angjeldende møde paa en saadan Tid som Rettergang kan og maa foretages, da Sorenskriveren ikke for nærværende Tid har Forretninger Berammet uden for dette Destrict førend over 8te Dage efter Paaske, inden hvilken Tid de Fraværende forhaabentlig ere komne tilbage.

Hermed blev for denne Gang sluttet og Angjeldende Inqvicit til Vagten overleveret.

Laugrettet blev af Sorenskriveren betalt hver 1 Ort for denne Dags Møde.

A v W S Koren. Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endre!! ibdm, Endre Jensen ibidem

og Iver Christensen Eidnes, /: alle med iholdt Pen :/

Fortsættelse af Thingsvidnet mod Stener Thorsen Wrenne (: see strax foran :)

Aar 1822 den 11 April blev Extraret sat paa Thingstedet Helleland i Hardanger, af Stedets Sorenskriver og de eedsorne Laugrettesmænd Sjur Samsonsen Helleland, Mikel Endresen Helleland, Elling Pedersen Eidnes og Haldor Tobiassen Eidnes, for ifølge seneste Udsættelse af 25de forrige Maaned at fortsætte Thingsvidnet til Oplysning om et af Stener Thoresen Wrenne af Nummedal formeentlig begaaet Broder mord.

Hvor da paa Actors Vegne mødte Lehnsmand Ole Svendsen Sexe for at fremme Thingsvidnet, hvorhos han declarerede, at da Angjældende Stener Thoresen Wrenne har fundet Leilighed at undvige af Arresten \siden/ seneste denne Sags Behandling, saa seer han sig ikke istand til at fremstille Angjældende for Retten, men de dengang fraværende Vidner nu medens Paaskehøitiden ere hjemkomne af deres Reiser, saa har han besørget dem indkaldte her til idag, og i den Anledning begjerede Thingsvidnet fremmet.

Defensor Lehnsmand Christen Johnsen Hougse mødte og tilstede og vilde iagttage den fraværende Tiltaltes Tarv.

Actor declarerede, at han i nu undvegne Angjældende Stener Wrennes Nærværelse har ved de af Retten udnævnte 2de Laugrettesmænd Ørjans Ølversen Sexe og Peder Svendsen Sexe ladet edelig afhøre det syge og sængeliggende Vidne Knud Larssen Mæland, i hvilken Anledning han nu fremstillede bemældte 2de Mænd.

Fremstod nu {som} bemældte 2de Mænd Ørjans Ølversen Sexe og Peder Svendsen Sexe, den Første sagde sig 40 Aar og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente og den Anden 44 Aar og samme Tid nød Alterens Sacramente, hvilke declarerede, at de begge paa een og samme Tid, nemlig den 26de Marts sidstleden indfandt dem tilligemed Lehnsmand Sexe paa Actors Vegne, samt tiltalte Stener Thoresen Wrenne {hos K} paa Gaarden Mæland hos Knud Larssen Mæland og efter Rettens Ordre modtog hans Forklaring, som

6te Vidne, tilligemed hans Eedfæstelse og Declaration at hans Forklaring var sandfærdig. De declarerede videre, at bemældte Knud Mæland ermældte Tid befandtes svag og sængeliggende, men ved fuldkomne Sjels Kræfter. Han var af Alder 34 Aar og nød Alterens Sacramente sidstleden Høst. Han blev af bemældte Mænd forelæst hans inden Retten her i Hardanger under Forhøret af 5te og 21de September forrige Aar sidstmældte Dato afgivne Forklaring, den han i Angjældendes Paahør vedstod i alle Dele at være rigtig og stadfæstede samme med oprakte Fingre og Saligheds Eed efter Lovens Forskrivt {at være} hvorhos han tillige declarerede, at han aldeles ikke kjendte angjældende da nærværende Stener Wrenne. At saaledes er passeret bemældte Tid, blev nu her inden Retten af ermældte Ørjans Ølvorsen Sexe og Peder Svendsen Sexe stadfæstet med oprakte Fingre og Saligheds Eed.

Derefter fremstod som

7de Vidne Johannes Johannessen Qvæstad, sagde sidstleden Juletider at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, blev forelæst hans under Forhøret paa Kongsberg den 17de Marts forrige Aar som og hans under Forhøret her for Retten den 5te Septb: forrige Aar afgivne Forklaring som første Deponent, hvilke begge hans Forklaringer han {ved} under hans aflagde Eed vedstod rigtig i alle Maader, da hans Alder i sidstmældte berigtiges, og vidste til adskillige Spørgsmaale ingen nærmere Oplysning at afgive, ligesom han og declarerede, at han ikke gav saa nøie Agt paa det omvid-

1822: 306b

nede Gevær, han saae hos anklagede Stener Wrenne paa Fjeldet, at han kan bevidne hvor vidt det var det samme, som det Vidnet nu under Retten \blev/ foreviist, og saae Vidnet det ikke dengang uden i sit Hylster og gav ei saa nøie Agt paa Hylsteret, at han tiltroer sig at kjende samme, ei heller Krudhornet og Kugleformen. Da Vidnet intet vidste til Oplysning, og vedstod sit forelæste Prov rigtig, blev han afskediget.

8de Vidne Lars Larssen Maakestad sagde sig 30 Aar gammel og sidstleden Jule-Tider at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at i August Maaned 1819, nøiere {Dagen} hvad Dage kan Vidnet ei erindre, fulgtes her anklagede Stener Wrenne med Vidnet samt \Johannes Olsen Qvæstad/ Tosten Tollefsen Naae og foran afhørde 7de Vidne Johannes Qvæstad i Selskab sammen her fra Hardanger over Fjeldet til Nummedal. Bemældte Stener Wrenne havde da med sig en Børse med Hylster, som han sagde at have laant af Ole Frøines og sagde at ville have at skyde Dyr med. Han talede ikke med Vidnet om nogen Misforstaaelse eller Uenighed mellem ham og hans Broder, ei heller har Vidnet paa andre Maader hørt eller seet noget, som kunde give Oplysning i denne Sag. Underveis opførte han sig fornuftig og skikkelig, og da de vare komne paa Weglie-Fjeldet, Nummedal nær paa omtrent et Par Miil, tog han Afskeed med Vidnet og de øvrige og gik mere østlig over, for at komme til sit Hjem i Nummedalen, og havde han da Børsen med sig. Siden har Vidnet ikke seet ham, og den nu af Retten foreviiste Børse, som skal være den han havde laant af Ole Frøines, kan Vidnet aldeles ikke bevidne hvorvidt den er den samme som han dengang havde med sig, da Vidnet ikke besaae eller gav Agt paa den. Vidnet vidste aldeles intet til Oplysning, afskediget, efter at have anhørt og vedstaaet sit Prov som rigtig tilført.

9de Vidne Tosten Tollefsen Naae, sagde sig i 28de Aars Alder og sidstleden Juletider at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede sig i et og alt overeensstemmende med forestaaende Vidne Lars Larssen Maakestad, hvis Prov derefter blev ham forelæst, det han vedstod som sit rigtig og kunde ingen videre Oplysning afgive afskediget.

I Henseende til den i Stevningen paaberaabte Johannes Olsen Qvæstad, da som han forlængst er flyttet her fra Districtet og nu bosat Mand paa en Gaard kaldet Haaland i Schjolds Sogn under Stavanger Amt, omtrent 12 Mile herfra, saa kan han ikke her blive at afhøre, men det vil beroe paa Vedkommendes nærmere Bestemmelse, hvor vidt hans Vidnesbyrd ansees fornøden.

Lehnsmand Sexe erklærede nu paa Actors Vegne, ikke at vide flere Vidner at kunne afhøre, hvorfore han nu begjerede dette Thingsvidne sluttet og forbeholdt sig nærmere at afgive Regning over hans og Actors formeentlig Tilkommende, hvorhos han nu afleverede følgende, den undvegne Arrestant vedkommende Papirer, som han begjærede maatte vedhæftes og følge Acten, nemlig: A, aaben Ordre af 24 Novbr: 1821 om Arrestantens Transport hertil; B, Fortegnelse over de ham fulgte Klæder; C, Foged Vidsteens Ordre af 24de December sidstleden om hans Bevogtning eller Henbringelse til Fogderiets Arresthuus.

Defensor forbeholdt sig ligeledes at afgive nærmere Regning over Indstevninger og hans formeentlig Tilkommende.

Forretningsføreren, som {ved} var bleven underrettet om, at her Angjældende Stener Thorsen Wrenne var undveget fra Lehnsmand Ole Svendsen Sexe, der havde ham under Opsyn og Arrest, har her til idag ladet indkalde dem, som kunde troes at vide Beskeed om og kunde give Oplysning om hvorledes han fik undvige, og fremstod nu

Lehnsmand Ole Svendsen Sexe og declarerede, at da her i Præstegjeldet er tvende Lehnsmand!! (Lehnsmænd), nemlig han for Lyseklosters Godses Eiendom her i Hardanger og Christen Johnsen Hause, der er Lehnsmand for det øvrige af Præstegjeldet eller saakaldet Lehnets Gods, og Lehnsmand Haugse havde allerede havt Arrestanten saalænge, at den pligtige Vagt maatte hentes meget langt fra og Arrestanten var fra et fremmed District og Vidnerne i det mindste hvad Ole Frøines angaaer af Lyseklosters Gods, saa saae han sig nød og forpligtet til, efter Lehnsmand Haugses Paastand, at modtage Arrestanten i Forvaring indtil Thingsvidnet kunde sluttes, da han i den korte Mellemtid ei kunde bringes til Fogderiets Arresthuus 9 Mile herfra, og Lehnsmand Haugse allerede førend hans første Transport til Arresthuset havde en Tid været bebyrdet med ham. Videre forklarede

1822: 307

Lehnsmand Sexe, at alt mens han var hos ham, var bestandig 2 Mand Vagt tilstede, da han ingen andensteds havde at forvare ham end i hans egen Stue og Loftet oven over. Søndagen den 31 Marts var han syg, spiste ikkun meget lidet og kastede op det lidet han nød, hvilket Comparenten saae tilligemed hans Kone og Børn. Næste Dag, som var Mandagen den 1ste April, forblev han paa Lemmen over Stuen nød ingen Mad, drak alene en Mængde tynd Mælkeblande og kastede ofte op, undertiden ude paa Lemmen, og nogle Gange lukte Lehnsmandens Datter og Søn op for ham og fulgte ham ud at han kastede op ude. Saavidt kan begribes, maa han vidst uformærkt at give {Haspen} \Krogen/ udenfor Døren et Knæk, saa at {Va} uagtet Krogen udenfor var paalukket {Haspen} og han ingen Magt kunde have at bryde paa Dørren, der gik ind i Værelset, saa havde han dog alle ubemærket faaet Døren aabnet og undveeg noget efter {F} Middag sidstmældte Dag. Jernene fandtes strax nedenfor Husene. Uagtet hans Undvigelse strax blev bemærket og henved 60 Mennesker strax ledte efter ham, saa har han dog hidindtil ingensteds været \at/ træffe, og formodes at han ved at tage en Baad etsteds har reist ud igjennem Fjorden til Havet. Deponenten kunde ingen videre Oplysning om hans Undvigelse afgive.

Derpaa fremstod Deponentens Huustro Marita Christensdatter, forklarede sig aldeles overeensstemmende med hendes Mand forestaaende Deponent, og forklarede hun videre, at da hun om Morgenen gik op med Mad til ham, vinkede han mod hende med Hænderne at hun maatte gaae med den, han var saa syg han taalte ikke Lugten af den, men Drikke maatte han have. Han drak meget og kastede op. Hun havde været oppe med Drikke til ham noget efter Middag, og omtrent en Time derefter gik hun op for at see til ham, og da forefandt Døren aaben og Arrestanten borte, hvorpaa hun strax løb ned i Stuen til hendes Mand, og sagde ham tilligemed deres Søn, at han var undvegen. De gjorde strax Alarm og foranstaltede Eftersøgning, men han var ikke at finde. Ved nærmere Eftersyn, befandtes Krogen at være lidt rettet eller udstrækt, hvilket han, uagtet der stedse nogen fulgte ham, maa have fundet Leilighed til med hans stærke Fingre, ubemærket at rette saa meget idet han gik forbi, at den villigen gled op af Haspen. De som havde sadt Vagt, vare just reiste hjem paa Formiddagen for at tilsige andre at møde i deres Sted, og troede de dem sikre, at han aldeles ikke ved høi lys Dag medens de flere Mennesker sad i Stuen skulde kunde undvige uden at de maatte høre det, allerhelst da der var stærk Krog og Haspe, som lukkedes udentil og Døren selv gik indad. Da \hun/ ingen videre Forklaring kunde afgive afskediget.

Ole Olsen Sexe, Søn af Lehnsmand Ole Svendsen Sexe, sagde sig 17 Aar gammel, forklarede, at han laae syg i Stuen under, hvor Arrestanten var ovenover, men hørde aldeles ikke eller mærkede at han undveg, men hørde ham nogle Gange foran raabe efter Drikke, som da blev opbaaret til ham. Vidste intet videre til Oplysning, afskediget.

Derpaa blev fremkaldet

Lehnsmandens Datter Ingebjør Olsdatter, {paa} 15 Aar gammel, uconfirmeret, forklarede, at hun paa Arrestantens Anraab og Begjering 2 Gange den Formiddag, som han Eftermiddagen undveg, gik op {til} og lukkede Krogen op for ham og fulgte ham ned i Gaarden for at han kunde brække sig, og fulgte egentlig hendes Broder Svend, som nu er syg, den Arresterede, hen hvor han vilde paa Naturens Vegne. Naar han kom tilbage, lukte hun Døren igjen for ham, men bemærkede aldeles ikke at han enten tog i Krogen eller rettede den ud. Kunde ingen nærmere Oplysning afgive, afskediget.

Da ingen videre Oplysning var at erholde, blev herved sluttet, og skal Thingsvidnet snarest mueligt blive beskrevet udstædt og efter Actors Forlangende Amtet tilstillet.

A v W S Koren. Samson Sjursen Helleland, Mikel Endresen Helleland, Elling Pedersen

Eidnes, Haldor Tobiassen Eidnes. (: Alle 4 med iholdt Pen :)

Sommerthing for Johndal 1822.

Aar 1822 den 13de Maii blev Retten sat paa Thingstedet Wigøer af Stedets Sorenskriver til at afholde det sædvanlige Sommer, Sage og Skattething for Johndals Skibrede, i Overvær af 4re eedsorne Laugrette: Samson Johannessen Tofte, Peder Nielsen Torvigen, Ole Johnsen Berve og Lars Olsen Berve, hvilken Sidstnævnte nu aflagde den befalede Laugrettes-Eed og betalede derfor 24 s: Tilstede ved Thinget Stedets Foged Hr: Widsteen, Skibredets {adjungerende} \forrettende/ Lensmand Niels Sjursen Wiig og endeel Almue.

1822: 307b

Hvorda blev publiceret følgende {Document} \Love/ og Anordninger:

1. Amtets Skrivelse, betræffende Skatterestancernes hurtige Inddrivelse, dat: ?de Mai 1820.

2. Efterlysning om en Person ved [Navn] Peder Larsen dat. 12te Mai 1821

3. Ditto om Anders Hansen Hejde 12te Do: Do:

4. Ditto om Johan Granlun og Svend Pedersen 12te Do: Do:

5. Ditto om Maria Walgreen, Carl Frederik Carlsteen, Peder Johsannessen,

Anders Pedersen og Ingebrigt Henrichsen eller Lars Jensen Gran 12te Do: Do:

6. Ditto om Ole Olsen Skarholmen 19de Sepbr: Do:

7. Ditto om Johan Falk 13de Do: Do:

8. Bekjendtgjørelse af de paa det ordentlige Storthing i Aaret 1821

fremsatte Constitutions Forslag der ere udsatte Afgjørelse paa

det ordentlige Storthing som skal holdes i Aaret 1824 18de Aug: 1821

9. Efterlysning om en Person ved Navn Pletinkx 6te Novb: Do:

10. Ditto om Johanna Anders Dr: Smaage 10de Do: Do:

11. Capittelstaxt for Bergen 1821 20de Do: Do:

12. Placat som bestemmer Skatten paa Formue og Næring til

Rigsbanksædlerne Indløsning for Aaret fra 1ste Juli 1821 til

1ste Juli 1822 31te Octbr: Do:

13. Efterlysning om Thor Halvorsen 3de Debr: Do:

14. Amtets Skrivelse om at Sognepræst Jacob von der Lippe er udnævnt

til 12 Forl: Commiss: for Skonevigs Præstegjeld 1ste Do: Do:

15. Ditto Ditto angaaende Postaabnerriets Forflyttelse fra Wallen

til Skonevig 3de Do: Do:

16. Efterlysning om Thomas Henrichsen og Marit Johns Dr: 17de Do: Do:

17. Provisorisk Anordning angaaende Consullat Penges Erlæggelse

i Helsingøer 24de Novb: Do:

18. Ditto, angaaende Sildefiskeriet i Bergen 24de Do: Do:

19. Placat, angaaende Refution for Skyds udgifter som af Statscassen

ere udlagte i Anledning Friskydsens Afskaffelse 8de Debr: Do:

20. Stiftets Skrivelse angaaende Udbetalingen af Pentsioner paa den

norske eller svenske Statscasse 14de Marts 1822

21. Ditto, Ditto om at Beboerne ved Udhavnene og Skibsleden ikke maa

foretage sig at opføre Udbygning over eller at gjøre Udlægning af

Grunden, hvor der er Havn for Skibe og mine(?) Fartøier uden

Havnevæsenets Tilladelse 16de Do: Do:

22. Efterlysning om Tyvsarrestanten Ole Pedersen Høyland 8de April Do:

23. Ditto om Stener Toresen Wrenne 8de Do: Do:

24. Marine Departementet Bekjendtgjørelse af 20de Marts 1822 angaaende Pæstsmittede

eller derfor mistænkte Lande og Steder.

25. Placat der bestemmer Præget af den Kobberskillemynt som i følge Loven af 20de

August 1821 sættes i Omløb datteret 23de Martz Do:

26. Amtets Skrivelse, hvorved den under 15 Maii 1820 Jens Skagen

meddelte Constitution som eedsorn Fuldmægtig hos Sorenskriver og Birkedommer

Koren er extenderet 12te Do: Do:

No: 27. Beskikkelse datteret 35te!! April sidstleden for Nils Sjursen Wiig indtil videre at

forrette Lehnsmands Ombudet for Johndals Skibrede udstæd af Hr: Foged Vidsteen.

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

1. Skjøde datt: 13de Mai 1822 fra Ellef Nielsen Sellevig til Søn Steen Ellefsen paa ½ Løb Smør 1 Gjedskind i Gaarden Sellevig.

2. Vilkaarsbrev datt: Ditto Do: fra Lars Larsen Ougestad som Formynder for sin Brodersøn Lars Tostensen Halderager til dennes Moder Christi Jacobsdr: Halderager.

3. Brugs og Vilkaars Contract {fra} \af/ Ditto Dato fra Steen Ellevsen Sellevig med Curator til sin Fader Ellef Nielsen, at denne skal bruge Gaarden saalænge han ønsker og dernæst Levekaar sin Livstid.

1822: 308

4. Obligation datt: 13de Maii 1822, fra John Christoffersen Svaasand til Lars Michelsen Kopren 400 Spd og til Engel Christoffersen Svaasand 92 Rd(?) 76 s tilhørende dennes Myndling Anne Aslaksd: Wigen.

5. Afkald fra Lars Knudsen Torvigen til Formynderen, for Arv 35 Spd 15 s: datteret 13de Maii 1822.

6. Ditto fra Ingeborg Torbjørnsd: nedre Traae til sin Formynder for Arv 15 Spd 59 3/8 s: datt: 13de Maii 1822.

Dernæst blev aflyst

Obligation fra John Christoffersen Svaasand til Myndl: {Ingebor Johannesdr: for 100 Rd 3 (?) og til} Siri Johannesd: for 250 Rd datteret 2de Marts 1815, med qvittering af 13de Maii 1822.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab havde mere at melde ved dette Thing, saa blev samme herved sluttet.

A v W S Koren. Samson Johannessen Tofte, Peder Nielsen Torvigen, Lars Olsen Berge,

Ole Johnsen Berge, /: alle 4re med iholdt Pen :/

Sommerthing for Østensøe Skibrede 1822.

Aar 1822 den 14de Maii blev Retten [sat] til almindelige Sommer- Sage- og Skatte- og Sagethings Afholdelse paa Wigøer, Retten betjendt af Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne Laugrette: Baar Olsen Moe, Sjur Halgorsen!! (Holgersen) Moe, Hans Christensen Stue og Omund Ellingsen Lie, de 2de sidste aflagde nu den befalede Laugretteseed og derfor hver betalte 24 s: Tilstede ved Thinget Stedets Foged Hr: Widsteen, Skibredets Lensmand Johannes Jørgensen Berve og endeel Almue.

Hvorda: blev publiceret de paa forrige {og dette} Folio 307 {og 308} for Jondals Skibrede extraherede Love, Anordninger og offentlige Foranstaltninger fra No: 1 til 27 incl: samt videre

No: 28. Amtets Skrivelse af 25de April 1822 som indeholder Finants Departementets Skrivelse af 10de samme Maaned til Amtet anlangende at, de myndige Arvinger som ikke i det seneste inden et Aar efter dødsfaldet afgive den ved Forordningen af 12te September 1792 pragraf!! (paragraf) 9 befalede Afmeldelse (Opmeldelse) om Beløbet af den afdødes Efterladenskaber bør Justitsialitert tiltales og at Skifteforvalteren skal inberette saadan Forsømmelse for \at/ Amtet kan beordre Auction.

Nye Sag

Torger Johannesen Fladebøe mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indstevnt Ole Christophersen Jarene og Peder Nilsen Fladebøe med Curator at møde til dette Thing at anhøre Vidner see dem overbeviist og lide Dom til Strafs undgjeldelse og Sagens Omkostninger for at have udøvet Nattesverm og ulovlig Fremfær i Citantens Huus mod hans Tjeneste-Pige Kari Scheldalen som de tillige skal have unsagt paa Live; saa fremlagde han og Attest fra Forligelsescommissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist bemelte 2de Attester bleve oplæste og indtages her saa lydende ##.

Indstevnte Ole Christophersen Jarne mødte selv tilstede saa og mindreaarige Peder Nilsen Fladebøe tillige med hans Curator, vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Citanten videre havde at i Retteføre.

Citanten fremstillede som {1ste W}

1ste Widne Christen Monsen Botten blev paamindet om Edens Vigtighed og Straf for Meenhed!! (Meeneed) sagde sig i 23de Aars Alder og sidstleden

1822: 308b

Søndagen at have nydt Alterens Sacramente aflagde Lovens Eed at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede paa tilspørgende at forrige Aars Sommer mod Høsten var Vidnet en Nat tilstede i Tørger Johannesen Fladebøes Huus paa et Loft hvor Vidnet pleiede at ligge hver anden Uge naar han tjenede hos Tørger den Uge var han {ikke} i tjeneste hos Tørger og laae paa bemelte Loft hvor tillige laae Pigen Kari Scheldalen som var i Arbeide hos Tørger. Om Aftenen kom indstevnte Ole Christophersen Jarne og blev liggende der med Widnet om Natten, Vidnet hørde eller saae ikke at bemelte Ole i nogen Maade fornærmede bemelte Kari ei heller at han truede eller unsagde hende; ikke heller \har Vidnet/ hørt seet eller veed at han nogen anden Tid har enten fornærmet eller undsagt hende, ei heller har Vidnet hørt eller seet at indstevnte mindreaarige Peder Nilsen Fladebøe skal have fornærmet eller undsagt bemelte Pige at Ole Christophersen Jarerne nogle Dage forhen en Aften kastede bemelte Piges Stak eller Sjørt med Spøg udigjennem Gluggen paa Loftet ned paa Marken og at Vidnet ligeledes samme Tid kastede hendes Forklæde udigjennem Gluggen paa Marken, hvilke begge Dele laae paa Bordet ansee Vidnet ikke for nogen Fornærmelse mod hende. Vidnet vidste intet videre til Oplysning Afskediget

2det Widne Halsten Brigtsen Fladebøe aflagde Lovens Eed med Løfte at vilde vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede at en anden Aften og Nat sidstleden Høst end som af forestaaende Vidne er omforklaret laae Vidnet som tjenede hos Citanten Tørger paa afmeldte Loft hvor tillige laae ommeldte Pige Kari Scheldalen tillige med indstevnte Pige Ragna Brigtsdtr: Fladebøe der er Vidnets Søster, en stund efter Vidnet var nedlagt da det var Mørkt kom her indstevnte Sagvoldere Ole Christophersen Jarene og Peder Nilsen Fladebøe som begge talede med Vidnet, noget efter kom nogle flere tilstede der ikke talede. Om de gjorde Kari noget Fortræd kan Vidnet ei med vished sige da der var mørkt men at de larmede og tomlede paa den Kant af Loftet hvor ommelte Kari Scheldalen havde sit Natteleie det hørde Vidnet {ikke} men Vidnet hørde ikke at Kari talede et Ord eller bad dem lade hende være, ikke heller talede de noget hvover!! (hvorover) Vidnet ei kunde høre eller veed hvem de vare videre end Indstevnte Ole Christophersen Jarerne har sagt at det skal have været Johannes Djønne med 2 andre, Vidnet hørde at bemelte Kari sprang fra dem ned ad Loftet og skede alt som anført i Mørkne og uden at der blev enten af hende eller dem talt et Ord Vidnet har aldrig hørt at de Indstevnte Sagvoldere enten Ole eller Peder skal have nogen Sinde truet hende paa Livet, ei heller veed Vidnet at de skal have trukket Klæderne af hende. Vidnet vidste intet videre til Oplysning. Afskediget.

3de Widne Ragna Brigtsdatter Fladebøe Søster til forestaaende Vidne aflagde Lovens Eed med Løfte at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede: at den Aften forestaaende

1822: 309

Vidne hendes Broder har omforklaret laae Vidnet paa ommelte Loft i Sæng med Pigen Kari Scheldalen. Da det var bleven mørkt kom her Sagsøgte Ole Christophersen Jarerne og Peder Nilsen Fladebøe ind paa Loftet Ole gik strax til hendes Broders Seng men Peder kom hen til hende og bad hende gaae hen {til} og lægge sig i hendes Broders Sæng i det samme kom flere tilstede hvor over hun strax stod op og gik hen til hendes Broders Sæng, hun hørde da at de som kom tomlede og bragede dervor!! (der hvor) Kari laae men Vidnet hørde ikke at Kari beklagede sig, og da de en Tid efter var gaaet {en Tid} bort gik Vidnet tilbage for at lægge sig i sin Seng og da var Kari bortgaaet og ikke tilstede i Sengen, men hvad Tid hun gik enten det var føre eller efter de andres bortgang hørde {ikke} eller ved ikke Vidnet da Vidnet kom tilbage til Sengen fantes nogle af Sænge Klæderne frem paa Gulvet og endeel laae kastet opi Sengen. Vidnet har aldrig hørt eller ved at nogen af Sagvolderne enten Ole eller Peder nogen sinde har undsagt bemelte Kari eller gjort hende nogen Fortreed eller fornærmeligt Spøg. Vidnet vidste intet videre til Oplysning Afskediget.

Citanten declarerede at han ingen flere Vidner havde at afhøre, eller flere Beviser at fremføre, men troer at have beviist at de Indstevnte Sagvoldere ere Nattetider komne i hans Huus og da der bøer være Nattefred som han troer dermed forstyrret saa troer han dem skyldig til Bøder efter Loven og at bør erstatte ham denne Sags Omkostninger med hvilken Paastand han herved indlader Sagen til Doms.

Sagvolderne declarerede at de kom fredelig i hans Huus hvor Ingangen ikke blev dem forbuden og hvor de talede med hans tjenere uden i minste Maade at gjøre nogen Larm eller forstyrre nogens Nattefred hvorfore de paastaaer dem aldeles frifundne for dette ubillige Søgsmaal og erstatte denne paaførte Sags Omkostningerne skadesløs efter Dommerens Skjøn hvorved de og fra deres Side indlod Sagen til Doms

Retten eragtede Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s: og for 3 Widner at afhør\re/ {1 Spdlr 68 s:} 40 s: tilsammen 1 Spdlr 68 s: Sagvolderne betalede Tilsvarspenge tilsammen 40 s:

Da ingen meldte med videre blev Thinget sluttet for i Aften og udsat til i Morgen.

A v W S Koren Hans Christensen Stue, Omund Ellingsen Lie, Sjur Haljersen Moe og

Baar Olsen Moe (: alle med iholdt Pen :).

Næste Dag den 15de Mai 1822 continuerede Sommerthinget for Østensøe Skibrede paa Thingstedet Wigør ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som igaar.

Hvor da blev publiceret:

1. Skjøde fra Nils Johannessen Berven til Brita Larsdatter og Torger Haagensen paa 1 Løb 10 ½ Mrk: Smør ¾ Hud, 3/32 Løb Salt, 3/16 Kalvskind i Gaarden Berven, dateret 14de Mai 1822.

2. Ditto fra Ole Larssen til Ole Hactorsen paa 13 ½ Mrk: Smør 3/16 Hud i Gaarden Kallestad, dateret 14 Mai 1822.

3. Skifte sluttet 20de Marts 1822 efter Kari Hansdatter Stue, hvorved 1 Løb Salt uden Bygsel i Gaarden Stue er udlagt til Sønnen Hans Christensen.

1822: 309b

4. Skifte sluttet 16de Marts 1822 efter Magrete Hansdatter Klyve, hvorved endeel Huusmandshuse ere udlagte til Hans Hanssen med Flere.

5. Vilkaarsbrev fra Torgen!! (Torger) Haagensen og Brita Larsd: til Niels Johannessen og Aase Erichsdatter paa aarligt Levekaar af et Brug i Berven dat: 14de Mai 1822.

6. Ditto fra Ole Hactorsen Kaldestad til Ole Larsen og Ragna Olsd: datt: 14de Maii 1822.

7. Fæstesæddel fra Sjur Haagensen Berven til Aad Sjursen paa Pladset Havnen under Gaarden Berven datt: 14de Maii 1822. med Reversal af s: D:

8. Ditto fra Sjovat Sjursen Biotvedt til Jacob Jacobsen paa Pladset Kalhagen under Bjotvedt datt: 30te Maii 1821 og Reversal 16de October 1821

9. Paategning af 14de Maii 1822 paa Fæstesæddelen af 19de October 1818 fra Mons Netteland til Ole Haagensen paa Pladset Lillehagen paa et Tillæg til dette Plads

10. Desposition af Tron Tronsen Tvedt den ældre til Deling af hans Brug i Tvedt mellem hans Sønner Tron og Thore, datt: 14de Maii 1822.

11. Panteobligation af 13de Maii 1822 fra Johannes Erichsen Stene til Lars Coltvedt og Johannes Koltvedt, stor 150 Spd

12. Ditto af 14de Do: Do: fra Lars Arnesen Saltkilen til Wigørs Fattigkasse stor 60 Spd

13. Ditto af Ditto Dato fra Tore Tostensen Norem til Michel Sjursen Berve stor 150 Spd

14. Ditto af Ditto Dato fra Brigt Olsen nedre Wig til Haagen Sandve og Ole nedre Wig for 200 Spd

15. Ditto af Do: Do: fra Jan Larsen Reistvedt til Ludvig Rørvig og Lars Moe stor 172 Spd

16. Ditto af 16de October 1821 fra Omund Arnesen Skeje til Torbjørn Tole for 200 Spd

17. Ditto af 15de Maii 1822 fra Sjur Larsen Skutleberg til Peder Torgersen Sjursæter for 200 Spd

18. Causion fra Lars Larsen Berven og Johannes Larsen øvre Wiig for Lensmand Johannes Jørgensen Berven angaaende Oppebørseler {for} Fogderiet Vedkom/m/ende datteret 14de Maii 1822.

19. Afkald datt: 14de Maii 1822 fra Tosten Pedersen Lepse for 3 Arve.

20. Ditto af Ditto Dato fra Omund Olsen nedre Wiig for Faderarv {og …} \og/ Moder Arv.

21. Ditto af Ditto Dato fra Brita Wikings D: med Tilsynsværge for Faderarv.

22. Ditto af Ditto Dato fra John Olsen Klyve for Faderav!! (Faderarv) og Hemmegift!! (Hjemmegifte) ialt 159 Spd. 44 s

23. Ditto af 15de Ditto fra Jomf: Steen og Præsten Irgens for hendes Arv 260 Rbd 23 23/48 s: N: W:

Derefter blev aflyst

1 Panteobligation fra Hans Pedersen yttre Aalvig til Endre Samsonsen Grønning og Brita Lars D: Rise, stor 70 Spd, efter Qvittering paa bemeldte 70 Spd. af 14de Maii 1822.

Derefter blev i Sagen, foran paa dette Blad optaget til Doms Torger Johannessen Fladebøe mod Ole Christoffersen Jarene og Peder Nielsen Fladebøe, afsagt saadan

Dom:

Vel har har!! Torger Johannessen Fladebøe sagsøgt Ole Christoffersen Jarene og Peder Nielsen Fladebøe til Undgjeldelse fordi de skal have forstyrret Natteroen i Citantens Huus men da der ved de førte Vidner ikkun er beviist at de have været i Citantens Huus og hos hans Tjenere, uden Modsigelse eller Udvisning af dem eller nogen anden og ingen Beviser at de men vel mueligens andre har foruroligen hans Pige Kari, saa finder ikke Dommeren at kan ipligte dem nogen Straf eller Bøder men da det er beviist at den ene af dem, da han kom, bad en anden Pige forlade hendes Sæng, saa maa deraf formodes at han vidste at andre flere ville komme efter og forurolige Kari, hvorover de ikke kan blive at tildømme nogen Prosces!! Omkostninger; thi Kjendes for Ret: Ole Christoffersen Jarene og Peder Nielsen Fladebøe frifindes for bemeldte mod dem anlagte Søgsmaal; Processens Omkostninger ophæves.

Da ingen havde mere ved Thinget at bestille, efter 3de Ganges Udraab, blev Thinget hermed sluttet.

A v W S Koren Hans Christensen Stue, Omund Ellingsen Lie, Sjur Holgersen Moe,

Baar Olsen Moe (: alle 4re med iholdt Pen :).

1822: 310

Sommerthing for Gravens Skibrede 1822.

Aar 1822 den 17de Maii blev Retten sat paa Thingstedet Eide til det almindelige Sommer- Sage- og Skattething for Gravens Skibrede ved Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne Laugrette sc: Ole Larsen Warberg eller Katle, Anders Olsen Warberg, Omund Tormundsen Warberg og Peder Nielsen Sæbbe, der nu alle aflagde den befalede Laugretteseed og betalede hver 24 s: for Eedfæstelse og Indskrivning. Tilstede ved Thinget Hr: Foged Widsteen, Skibredets constituerede Lensmand Holkesvig og endeel thingsøgende Almue.

Hvorda blev publiceret de paa Folio 307 for Jondals Skibrede extraherede Love, Anordninger og offentlige Foranstaltninger fra No: 1 til 27 inclusive, samt videre under No: 28 paa Folio 308 for Østensøe Skibrede og end videre under

No: 29. Bestaltning fra Stiftamtmand Christie til at {Lensma} \Ole Øriansen Holkesvig, for Gravens Skibrede bliver udnævnt som Lensmand, datteret 3de Decbr: 1821.

Nye Sag.

Michel Andersen Rønnestrand mødte for Retten og fremlagde skriftlig Stevning med forkyndelses Paategning, hvorved han til dette Thing har indkaldet samtlige Arvinger efter Niels Larsen Haugsnes at see dem overbeviste om at 1/12 i en Sildenod, Rønnestrands Sildenod kaldet, var hans Ejendom og ham givet af den Afdøde, den de har solgt ved Auction efter bemeldte Afdøde mod hans Indsigelser, derom at høre Vidner og Beviser og lide Dom til at forskaffe ham bemeldte Andeel i ermeldte Nod, og at erstatte ham alle forvoldte Omkostninger skadesløs, med videre, efter Stevningens Formeld, hvilken blev oplæst med dens Paategninger saalydende # Videre fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da ikkun nogle faae benævnte af de Indstevnte mødte, hvilken Attest blev oplæst og indtages her saalydende: #

Samtlige Indstevnte myndige, samt de Umyndiges Værger mødte tilstede i Retten, saa mødte og Niels Sjursen Tesdal, der fremlagde Amtets Bevilling af 11te d: M: at gaae i Rette for de Indstevnte, {der nu fremlagde} i denne Sag, hvilken Bevilling blev oplæst og indtages her saalydende: #

Bemeldte Sagfører fremlagde nu de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel og!! (at) have contrastevnet i denne Sag; hvilken Attest blev oplæst og indtages her saal: #

Af de indstevnte Sagvoldere fremstod Gudmund Larsen Rønnestrand og declarerede: at han som Arving efter hans Afdøde Broder Niels Larsen Haugsnes ikke tilkjender sig eller Medarvinger eller bemeldte Niels Larsen Haugsnæs Boe nogen Ejendom i ermeldte eller omtvistede Nod da han er vidende og overbeviist om at den Afdøde havde bortgivet sin Andeel til Citanten og derfor frasiger sig al Andeel som Sagvolder i denne Sag og dens Omkostninger.

Citanten forklarede at i Citantens Bryllup for omtrændt 9 Aar siden var det at bemeldte Afdøde Niels Haugsnes først egentlig gav Citanten hans ejende her omtvistede Nodepart paa de Vilkaar at saalænge han levede ville han nyde Indtægten af Noden hvortil han var trængende, men i øvrigt skulle Noden tilhøre Citanten og være alene hans efter bemeldte Nielses Død. Bemeldte Gave Declaration har Afdøde ofte derefter i Vidners Overvær igjentaget og fortalt og har Citanten siden bestandig baade bestyret og istandsat Noden for sin Andeel uden noget Vederlag af den Afdøde fra han blev saa svag at han ikke selv kunne reparere noget, som har været de 4re sidste Aar og dog har Citanten efter Giverens Bestemmelse og Villie ladet den nu Afdøde beholde Indtægten af ermeldte Nodepart, hvortil han var trængende; en saadan Gave af en Børneløs Mand {til} endog til hans eget Vel, haaber Citanten at finde Rettens Medhold og at ham ved endelig Dom tilkjendes bemeldte Nodepart; til Beviis om hans Udsigendes Rigtighed, fremstillede Citanten nu som

1ste Widne, og 2det, Torbjørn Johnsen Haugsnes og Huustroe Gunilde Olsdatter, blev paamindet om Eedens Vigtighed og aflagde Lo-

1822: 310b

vens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet at fordølge eller fordreie, forklarede eensstemmigen, at da nu afdøde Niels Larsen Haugsnes for omtrænt 9 Aar siden kom tilbage af Citantens Bryllup fortalte han begge Vidnerne at han i Brylluppet havde givet Citanten Niels!! (Michel) Andersen hans /: Niels :/ Anpart i Rønnestrands Sildenod, under de Vilkaar at han vilde selv nyde Indtægten og Fordelen af den imedens han levede og har Vidnerne ofte adskillige [Gange] hørt bemeldte Niels at fortælle og tale om at han havde gjort Citanten Michel denne Gave, og veed Vidnerne at Citanten Michel har bestyret ermeldte Anpart af Noden sikkerligen i de sidste 3, 4 á 5 Aar, og ved de aldring!! (aldrig) eller har hørt at den Afdøde yttrede Misfornøielse med denne hans Gave, men at han altid fortalte samme at han undte ham det vel. Vidnerne vidste intet videre til Oplysning. Afskedigede.

3die og 4de Widne, Iver Larsen Haugsnes og Huustro Eli Ellings D: aflagde Lovens Eed, forklarede, at afdøde Niels Larsen Haugsnes var som Vilkaarmand hos dem i deres Huus, og hørte de begge ofte af ham at han declarerede at have givet Citanten Michel Andersen Rønnestrand hans Andeel i den saakaldte Rønnestrands Sildenod, og at han svarede og sagde det samme {som} til en og Anden som troede han eiede Andeel i bemeldte Nod og ønskede at kjøbe samme hos ham med Tillæg ”at han kunde ikke sælge hvad han havde bortgivet” Vidnerne ere og vidende: at Giveren nød Indtægten af Noden, men at Citanten bestyrede den og var med ved Fiskeriet som dens Ejer fra den Tid Giveren var svag og aldrende han selv ei formaaede at forrette Fiskeriet. Vidnerne forklarede videre, at bemeldte Niels sagde af!! (at) det var i Citanten Michels Bryllup han først gav ham Noden, og hørte Vidnerne ofte {at} bemeldte Niels gjentagne!! (gjentage) og fortælle at Michel var givet af ham den Andeel han eiede i Noden Videre forklarede Vidnet Eli Ellings D:, at hun hørde og veed at Afdøde Niels paa Skiftet efter hans Huustro Eli for omtrændt 8 á 9 Aar siden begjærede at hans Andeel i bemeldte Rønnestrands Nod maatte blive ham som Enkemand paalodnet, da han havde lovet og skjænket den bort til Michel, Citanten i denne Sag. Vidnerne vidste intet videre til Oplysning Afskedigede.

Citanten som nu troede at have beviist den omstævnte Gave provocerede Contracitanterne med hvad de maatte have at fremføre og bevise fra {sin} \deres/ Side, og forbeholdt sig saavel nærmere Tilsvar og Paastand som Vidneførelse og alt Fornødent.

Contracitanternes Sagfører Niels Tesdal fremstillede som

1ste Contravidne, Tron Helliesen Rønnestrand, som aflagde Lovens Eed, forklarede: at for nogle Aar siden omtrændt 5 a 6 Aar, nøiere kan Vidnet ei erindre {det} \Tiden/, mødte Vidnet omhandlede nu Afdøde Niels Larsen Haugsnes en Høstaften der var bleven {st} kastet med Noden. Niels som var gammel og skrøbelig, sagde ”jeg kommer for silde.” Vidnet svarede ham dertil ”Du kommer ikke forsilde, Du har Mand i Dit Sted, Michel gaaer i Dit Plads jeg hører der siges Du skal have givet ham Din Andeel i Noden,” hvortil han da svarede, ”jeg har ingen Nod givet ham, jeg vil beholden min Nod saalænge jeg lever, siden kan de tage den hvem som vil for mig” videre blev ikke talt, men hver gik sin Vei og var ingen flere tilstede samme Tid. Vidnet har aldrig hørt af Niels at han havde givet sin Andeel i Rønnestrands Nod til Citanten. Vidnet var tilstede i Citanten Michels Bryllup, men hørte ikke at Niels den Gang gjorde den her omstævnte Gave, eller declarerede at Niels!! (Michel) skulde have hans Nodepart. {Vid} Ingen havde

1822: 311

videre at tilspørge Vidnet, der vedstod sit Prov rigtigt afskediget.

Contracitanternes Sagfører foreviiste Skifteforretning efter omhandlede Giver Niels Larsen Haugsnæses Huustro Eli Trons D:, begyndt 12te Juni 1813 og sluttet 13de September s: A:, som viser at her omhandlede Nodepart er bleven udlagt Enkemanden bemeldte Niels Larsen Haugsnes paa hans Boeslod i bemeldte Skifte \for 8 Rdlr 2 s DC:/, hvilket beviser at den Gang blev bemeldte Nodepart anseet som hans Ejendom og var var!! dette Skifte efter Citantens Bryllup i hvilket Gaven skal være foregaaet, thi Citantens Bryllup var i Fasten 1813, men Giverens Huustroes Død ikke forinden længere hen i Maii Maaned og Registeringen efter hende som anført ikke foretaget førend 12te Junii, følgelig var den foregivne Gave i!! (ei?/ikke) {h}virkelig Gave, da dertil hører Overleverelseog at den ei mere tilhører forrige Ejer og som Testamentarisk Gave kan den ei heller ansees, da dertil udfordrer Lovgyldigt Document eller Testamente; paa disse Grunde paastaaer Contracitanterne den paastaaede Gave kjendt ugyldig og Contracitanterne tilkjendt Sags Omkostninger med Estatning!! (Erstatning) for Kost, Tæring og Tidsspilde i Anledning denne ulovlige paaførte Sag, alt efter Dommerens Skjøn; hvorhos al videre Tilsvar forbeholdes.

Citanten declarerede at forend videre at bevise at omhandlede Nodepart blev af nu afdøde Niels givet Citanten Michel i dennes Bryllup, saa fremstillede han nu som

5te og 6te Hoved Widne, Gudmund Larsen Rønnestrand og Anders Tronsen Eide, hvoraf den Første er Fader til Citantens Huustro og den Anden til Citanten selv, hvilke efter aflagde Eed forklarede {at} eenstemmigen, at i Citantens Bryllup medens de sadt ved Bryllupsbordet, bortskjænkede nu afdøde Niels Larsen Haugsnes til Brudgommen og Bruden hans /: \Giveren/ Nielses :/ Andeel i Rønnestrands Nod som han declarerede at de skulle have efter hans Død, og for hvilken Gave Vidnerne saavelsom Brudeparret takkede ham. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskedigede.

Citanten declarerede, at da Giveren havde forbeholdt sig Indtægten af Noden medens han levede og ikke havde overleveret den til Citanten førend de sidste Aar forinden han døde saa er det naturligt at Noden ansees som hans Ejendom og ved hans Kones Død kort efter blev taget til Indtægt da ingen Overleverelse den Gang var skeet, men ved 4de Vidne er oplyst at han under bemeldte Skifte han forlangt omhandlede Nodepart som i sig selv er en Ubetydelighed den Gang ikkun vurderet 8 Rd. 2 s D: C:, udlagt paa sin Boetslod for at hans Gave kunde staae ved Magt. Videre forklarede Citanten at da han nu erfarer at Sagvolderne uagtet de tilveiebragte Oplysninger ikke godvilligen vil tilstaa ham hvad den Afdøde har baade skjænket og overleveret ham, saa nødes han at forlange Sagen udsat til næstkommende September Maanedsthing for at bevise at bemeldte Nodepart er ved Auction efter oftmeldte Giver Niels solgt for 21 ½ Spdlr saavidt Citanten erindrer og under de Vilkaar at Kjøberen ei kan tilegne sig samme førend nærmere Afgjørelse om bemeldte Nodepart skal tilhøre Boet eller Citanten.

Contracitanternes Sagfører declarerede at han troer Retten vil indsee at Contracitanterne især de der ere Formyndere ikke kan bortgive hvad der synes at tilhøre den Afdødes Boe

1822: 311b

med mindre de der vil tilegne sig noget tilveiebringer lovligt Beviis for at de har Ret for deres Paastand; iøvrigt haves intet imod den forlangte Udsættelse.

Retten eragtede: den forlangte Udsættelse til førstkommende September Maanedsthing bevilges. NB See videre her nedenfor paa denne Side

Da Citanten er en meget fattig Huusmand saa blev Rettens Gebyr ham eftergivet.

Sagvolderen betaler Incammination 1 Spd. 28 s: og for 1 Vidne 16 s:, tilsammen 1 Spd 44 s:

Nye Sag.

Elling Torkildsen nedre Hagestad mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Brita Ellings D: med Laugværge Paul Torkildsen Leqve, Toer Torkildsen nedre Leqve, Brita Torkilds D: Leqve med Formynder Lars Ellingsen Lione, for der at see Documenter og Bevisligheder irettelagde og hørd Vidner om Citantens Odel og Ret til et Stykke Jord af Skyld 1 Spand eller 18 Mrk, Sigriteigen kaldet og see dem ved Dom ipligtet at frafalde deres formentlige Ret til ermeldte Jordstykke, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saal: ##

Sagvolderne selv tilstede ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.

Da denne Sag i dens Natur er en Odelssag og ingen Udsigelse eller Taxation var foregaaet, saa kan sammes Behandling her for Retten ei videre fortsættes, thi eragtes: Sagen afviises.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s og Sagvolderne Tilsvarspenge 40 s:

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren Ole Larsen Warberg, Anders Olsen Warberg, Peder Nielsen Sæbbe,

Omund Tormundsen Warberg /: alle 4re med iholdt Pen :/

Næste Dag den 18de Maii \1822/ continuerede det almindelige Sommerthing for Gravens Skibrede af samme Rettens Personer som i Gaar.

Hvorda blev foretaget den i Gaar udsatte Sag

Michel Andersen Rønnestrand mod Niels Larsen Haugsnesses Arvinger.

Citantanten!! Michel mødte for Retten, saa mødte og af de Indstevnte Sjur Larsen Fylkedalen og Lars Siovatsen nedre Rønnestrand, hvilke begjærede Protocollen tilført at de for deres Andeel tilstod Citanten Ret til at beholde den omtvistede Nodepart, da de nu vare overbeviste om at afdøde Niels havde givet ham bemeldte Nodepart og ønskede og vilde han /: nemlig Michel :/ skulle eie og beholde den efter hans Død. I Anledning heraf declarerede Citanten Michel at han for sin Deel frafald al Paastand om Sags Omkostninger af bemeldte hans Vederparter som herved haver frafald Sagen ved at tilstaae ham den paastaaede Eiendom. Forestaaende Forening blev Parterne forelæst og af dem vedstaaet rigtig tilført. I øvrigt henviler Sagen henseende de Sagvoldere som ikke have tilstaaet Citanten Ret at beholde den omtvistede Nodepart til førstkommende Septbr: Maanedsthing i følge den i Gaar givne Udsættelse.

Nye Sag.

Ole Nielsen Haaeim mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Aslach Sjursen Hielmo at lide Dom til at betale ham skyldige 20 Spd.

1822: 312

tilligemed denne Sags skadesløse Omkostninger efter nærmere Paastand, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da Sagvolderen ikke mødte eller lod møde. Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saal: ##

Sagvolderen blev paaraabt 3 Gange paa sædvanlig Maade, men mødte ikke ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten fremstillede de 2de

Widner, Lensmand Ole Ørjandsen Halkesvig og Ole Knudsen Lione, hvilke begge efter aflagde Eed eensstemmigen forklarede: at for omtrænt 1 Aar siden anhørde de her indstevnte Aslach Sjursen Hielmo tilstod at skylde Citanten Ole Nielsen Haaeim 44 Spd. 36 s: og desuden blev talet om nogle Stevnepenge som Citanten havde at betale Stevnevidnerne for Sagvolderens Indstevning til Forligelses Commissionen, dem Sagvolderen lovede at betale, men hvor meget \Beløb/ kan Vidnerne ei erindre. Videre forklarede Lensmanden at han er vidende at Aslach af bemeldte \omvidnede/ Penge har betalt 25 Spd. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskedigede.

Citanten declarerede at han af bemeldte omvidnede Penge 44 Spd 36 s: har modtaget af Sagvolderen Aslach 25 Spd. 36 s., følgelig kommer ham til gode af bemeldte Gjeld 19 Spd, saa har han og desuden udlagt til Stevnevidnerne for Indstevningen til Forligelses Commissionen Skydsen iberegnet 1 Spd, som det efter Foreningen tilkom Sagvolderen Aslach at betale eller godtgjøre Citanten, hvorover dennes retmessige Fordring hos Sagvolderen er 20 Spd, dem han nu paastaaer sig ved Rettens Dom tilkjendt til med Renter efter Loven fra Indstevningen til Forligelses Commissionen, samt denne Sags skadesløse Omkostninger, efter Dommerens Skjøn, hvormed han indlod Sagen til Doms.

Sagvolderen blev atter paaraabt, men da han ikke mødte blev strax afsagt saadan

Dom:

Lovlige stevnte Aslach Sjursen Hjelmo har ikke mødt enten for Forligelses Commissionen eller her for Retten, thi Kjendes for Ret: Aslach Sjursen Hjelmo, bør, ifølge fremkomne Beviis ved de førte Vidner, at betale til Citanten Ole Nielsen Haaeim de paasøgte 20 Spd, skrives tyve Speciedaler med Renter 4re pro Cent fra 6te Februari sidstl:, {og i den} indtil Betaling skeer, og i denne Sags skadesløse Omkostninger 3 Spd 60 s:, samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer; saa betaler han og til Justits Cassen, saa meget som Dommen og Seglet koster da han ikke har mødt enten for Forligelses Commissionen eller her for Retten. Alt Idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s: og for 2 Vidne 32 s

Nye Sag.

Hr: Kjøbmand Pedersen i Bergen mødte for Retten og declarerede at han til dette Thing har ladet indstevne Ole Hansen Westreim at lide Dom paa dette Thing for skyldige til Citanten 525 Spdr: tilligemed Renter.

Sagvolderen Ole Hansen Westreim mødte og tilstede.

Begge Parter declarerede eensstemmigen, at de vare blevne saaledes forenede: at Sagvolderen Ole Hansen Westreim tilstod at skylde Citanten Hr: Kjøbmand Pedersen de paasøgte 525 Spd, med Renter 4 pro Cent fra 13de April 1821 indtil Betaling skeer, dog at der i Renterne qvittes 10 Spd. som paa samme er betalt. Bemeldte Capital med Renter forpliger Sagvolderen Ole Hansen Westreim sig at betale til Creditor Hr: Pedersen inden 4 Maaneder fra Dato. Dette Forlig blev Parterne af Protocollen forelæst og af dem vedstaaet rigtigt tilført og gav de hinanden deres Hænder som velforligte for Retten; hvorpaa de

1822: 312b

begjærede dette deres Forliig ved Rettens Dom stadfæstet, hvorpaa strax af Retten blev saasagt!! (afsagt) saadan

Stadfæstelses-Dom:

Forestaaende mellem Myndige Mænd \indgangne Forlig/ stadfæstes herved i alle dets Ord, Clausuler og Puncter, og kjendes for Ret: at bemeldte Forliig bør at efterkommes og opfyldes inden 4re {Uger} \Maaneder/ fra Dato \inden/ 15 Dage efter denne Stadfæstelses Doms lovlige Forkyndelse, under executions Tvang.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s: og Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s.

Extrarets-Sag.

Foged Widsteen mødte og meldte at han efter Amtets Ordre af 26de Novbr: f: A: havde ladet indkalde Ungt mandskab Lars Larsen Saaqvitne til at modtage Dom til Udredelse af 64 s i Mulct for Udeblivelsen fra Mandskabstegningen for det Wossisske Compagnie i Aaret 1820, samt til Udredelse af Sagens Omkostninger, da bemeldte Unge Mandskab ikke i Mindelighed har villet udrede Mulcten. Fogden fremlagde bemeldte Amtets Ordre og Stevnevidnernes Attest, samt foreviiste \en/ af Cheffen for det Wossiske Compagnie Capitain Dankel under 10de Juli 1820 forfattet Liste over \de/ fra Mandskabstegningen 1820 udeblevne Mandskaber, paa hvilken Liste førnævnte unge Mandskab findes ansat i Mulct med 64 s: Bemeldte Amtets Ordre og Stevneattesten indtages her saal: ##

Indstevnte Lars Larsen Saaqvitne mødte tilstede og declarerede at Anmeldelsen om hans Fravær fra {Ma} den \seneste/ melitaire Mandskabstegning 1820 maae grunde sig i en Feiltagelse da han virkelig baade var tilstede ved Mandskabstegningen og blev maalt; til Beviis herom fremlagde han en Attest fra det Compagnies Commandeur Sergiant hvortil Comparenten som Ungtmandskab henhører; hvilken Attest datt: 10de Juli 1820 undertegnet af John Lie, Commandeur Sergeant, blev oplæst og indtages her saal: #

Hvorefter Comparenten til end ydermere Beviis fremstillede

Lars Brynnildsen Saaqvitne og Erich Iversen Seim, begge sagde sig Ungt Mandskab ved det Wossisske Compagnie, den Første sagde sig 21 Aar gl: og den Anden 25 Aar gl:, som begge eensstemmigen declarerede at de saae {Comparenten} Sagsøgte Lars Larsen Saaqvitne var tilstede {ved ved!!} \her/ paa Eide Grund da Mandskabstegningen sidste Gang holdtes for det Wossiske Compagnie i Aaret 1820 og saae {de beg} tillige at ermeldte Lars blev maalt som de Andre. Hvilken deres Forklaring de tilbød med deres Eed at stadfæste om paafordres.

Hr: Fogden paa Grund af Foranførte forlangte denne Sag indtil videre stillet i beroe og Udskrift af Protocollen meddelt, for at afgive nærmere Indberetning til Amtet.

Paa Grund heraf blev af Retten eragtet: Sagen udsættes efter Hr: Fogdens Forlangende til ubestent Tid og den forlangte Udskrift skal blive Hr: Fogden saasnart muelig beskreven meddelt.

Nye Thingsag.

Lensmand Mathias Gotskalksen Ringheim mødte for Retten tilligemed Peder Nielsen Sæbbe, {der} \som/ begge begjærede følgende imellem dem indgangne Forening Protocollen tilført og ved Rettens Dom stadfæstet.

Peder Nielsen Sæbbe declarerede at han ifølge Commissions

1822: 313

Forlig af 8de Novbr: 1817 og senere paakomne Udlæg og Omkostninger skylder til bemeldte Lensmand Mathias Gotskalksen Ringheim paa Wos ialt 36 Spd. 96 s dem han /: Peder :/ forpligter sig at betale til bemeldte Lensmand Ringheim inden 1ste Thingdag paa førstkommende Høstething her for Gravens Skibrede tilligemed Renter af bemeldte Sum 4 pro Cent fra 1ste April d: A: til Betaling skeer.

Hermed erklærede Lensmanden sig fornøiet og tilfreds; hvorpaa strax af Retten blev afsagt saadan

Stadfæstelses Dom:

Kjendes for Ret: forestaaende mellem myndige Mænd indgangne Forlig bør ifølge norske Lovs 5te Bogs, 1ste Cap: 1ste Art: efterkommes og opfyldes i alle dets Ord og Puncter, og det Pligtige at udredes under Executions Tvang den foreskrevne Tid efter denne Doms lovlige Forkyndelse i det ringeste 15 Dage forud, og paaligger det Debitor Peder Nilsen Sæbbe desuden at betale denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer.

Lensmanden betalede Incammination 1 Spd 28 s: og Peder Sæbbe Tilsvarspenge 40 s.

Hvorefter blev {af} publiceret følgende Documenter:

1. Extract: {af} \Ved/ Skifte, sluttet 5te Novbr: 1821 efter Gdmd: Ole Jørgensen Opheim af Gravens Skibrede er Sterbboets eiende nye Stuebygning for 60 Spd til Enken Eli Torbjørns D: med Arvinger hver sin Andeel udlagt.

2. Skifte efter Huusmd: Anve Andersen Medthuus sluttet 10de Decbr: 1821, hvorved en Ladebygning paa Pladset for 1 Spd 2 o 12 s er udlagt til Afdødes Broder Anders Olsen.

3. Skjøde af 17de Maii 1822 fra Ole Johnsen til Magnus Johnsen paa 12 Mrk Smør i Gd: Medthuus.

4. Ditto af Ditto Ditto fra Snare (Snore) og Ole Lars Sønner til Lars Larsen paa 12 Mrk Smør i Saaqvitne,

5. Ditto af Do: Do: fra Lars Larsen til Lars Larsen den yngre paa 1 Løb Smør i Saaqvitne

6. Ditto af Do: Do: fra John Larsen til Sjur Thronsen [paa] 2 Bpd 6 Mrk Smør 3 Faarskd: i Haugenes.

7. Ditto af Do: Do: fra John Endresen til Sjur Larsen Oppedal paa 2 Bpd 9 ¾ Mrk Smør i Gd: nedre Fylkedal

8. Mageskjøde af 18de Do: fra Gjert Hansen til Hellie Tostensen paa 2 Bpd 1 ½ Mrk S: 5/8 Hud i Legreid.

9. Ditto af Do: Do: {fra} \derimod/ fra Hellie Tostensen til Gjert Hansen paa 1 Bpd 3 Mrk S: 1 ½ Gjedskd: i Lindebrække

10. Caution af Do: Do: fra Ole Nielsen Haaeim for de Lensmand Holkesvig anbetroende Skatte Oppebørseler.

11. Forpagtnings Contract af 12te Juni 1821 {f} mellem Capt: Brim og Niels Madsen samt David Larsen paa Chefs Gaarden store Graven.

12. Brugs og Wilkaarbrev fra Magnus Olsen!! (Johnsen?) til Ole Johnsen, hvorefter denne Bruger indtil videre Halvedelen og derefter for sig og Huustro Levekaar af 12 Mrk S: i Medhus datteret 17de Maii 1822.

13. Ditto Ditto fra Lars Larsen den yngre til Faderen Lars Larsen, hvorefter den Sidste indtil videre bruger Halvedelen af 1 Løb Smør i Saaqvitne, dernæst for sig og Huustro nyder Levekaar paa Levetid datt: Ditto Dato.

14. Wilkaarbrev af Ditto Dato fra Sjur Tronsen til John Larsen og Huustro paa Levekaar af Hauchenes.

15. Ditto af Ditto Do: fra Sjur Larsen Oppedal til John Endresen paa Levekaar af nedre Fylkedal

16. Panteobligation af Ditto Dato fra Niels Olsen til Toriuls Michelsen Tioflaat for 50 Spd. Pant i Nestun

17. Ditto af Ditto Dato fra Omund Johnsen til Abselon Fylkedalen for 150 Spd mod Pant i Ystaas.

18. Ditto af Do: Do: fra Simon Torkildsen til Lars Syse for 100 Spd, Pant i øvre Leqve

19. Ditto af Do: Do: fra Ledvor Torbjørnsen til Omund Opheim for 225 Spd. derfor Pant i Ose.

20. Ditto af Do: Do: fra Sjur Larsen Oppedal til John Endresen Fylkedal for 300 Spd. mod Pant i nedre Fylkedal.

21. Ditto af 18de Maii 1822 fra Lars Nilsen til Elling Langsæter for 250 Spd, mod Pant i Haugse.

22. Ditto af Do: Do: fra Michel Johnsen til Johnsen!! (John) Tronsen for 49 Spd, mod Pant i Tvete.

23. Afkald fra Elling Torbjørnsen Lindebrække for 176 Spd 74 ½ s: {med} datt: 17de Maii 1822.

24. Ditto af Ditto Do: fra Anve Olsen Opheim for 4 Spd 103 s

25. Ditto af Ditto Do: fra Siri og Lisbet Arnes D: Holven for 3 Rd 24 s

Derefter blev aflyst:

1. Obligation af 28de Maii 1818 fra Lars Saaqvitne til Toriuls Tioflat!! (Tioflaat) stor 80 Spd efter Qvittering af 17de Maii 1822 for Alt.

2. Ditto af 14de Juni 1811 fra Levor Ose til Ole Rondestvedt stor 800 Rd, nu

1822: 313b

140 Spd, ifølge Qvittering af 15de Maii 1822 for Alt.

3. Obligation af 28de Maii 1818 fra Lars Haugse til Elling Langesæter stor 50 Spd ifølge Qvittering af 18de Mai 1822 for Alt.

4. Ditto af 1ste Juni 1820 fra Lars Haugse til Elling Langesæter stor 70 Spd, ifølge Qvittering af 18de Maii 1822 for Alt.

5. Caution datt: 3de Juni 1820 af Ole Nielsen Haaeim for de da constituerede Lensmand Halkesvig anbetroende Skatte oppebørseler, ifølge Fogdens Qvittering af 18de Maii 1822.

Da ingen efter 3de ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme hævet.

A v W S Koren Ole Larssen Warberg, Anders Olsen Warberg, Omund Tormodsen

Warberg (: med iholdt Pen :) Peder Nilssen Sæbøe (Sæbbe) (: med iholdt Pen :)

Sommerthing for Kingservig og Røldal 1822.

Aar 1822 den 20de Maii blev Retten sat til det sædvanlige Sommer- Sage og Skattething for Kingservigs og Røldals Skibreder paa Thingstedet Utne ved Stedets Sorenskriver og de 4re eedsorene Laugrettesmænd: John Aadsen Aakre, Ole Aadsen Qvæstad, Isach Iversen Skaaltvedt og Tollev Tollevsen Skaaltvedt, hvilke 4re aflagde den befalede Laugretteseed og betalede hver 24 s: for Eedfæstelse og Indskrivning. Tilstede ved Thinget Hr: Foged Vidsteen, Lensmand C: J: Haugse og Lensmand Ole O: Hamre samt endeel Thingsøgende Almue.

Hvorda: blev publiceret de paa Folio 307 for Jondals Skibrede fra No: 1 til 27 incl: og paa Folio 308 for Østensøe Skibrede under No: 28, extraherede Love, Anordninger og offentlige Foranstaltninger.

Nye Sag:

Lænsmand Ole Ommundsen Hamre, mødte for Retten \paa/ forrige Lænsmand og Forvalter for Røldals Magazin, Brynild Nielsen Horre hans Vegne, og meldte, at bemeldte Magazins Forvalter, har til dette Ting indkaldet følgende Debitorer, at lide Dom til at betale hvad de have laant af bemeldte Røldals Magazinskorn, tilligemed det befalede Overmaal ½ Skieppe aarlig paa hver laant Tønde Korn saa foreviiste han og Attest fra Forligelses Kommissionen for hver især, at deres Sag derfra til {Forligelses Kommissionen} \Retten/ er henviist De indstævnte og hvad Fordring der søges er følgende: \hos/ Ole Osmundsen Selland for i Aaret 1812 laante 4 Tdr Blandingskorn der tilbagefordres med det befalede aarlige Overmaal ½ Skjeppe pr Tønde indtil Betaling skeer dog at deri fragaar 1 Td 5 Sppr (Skjepper) 2 Kander, som til Afdrag blev betalt {i} \for/ afvigte Aar 1820. hos Helje Ormsen Øverland for Aaret 1812 laante 3 Tønder Blandings Korn der tilbage fordres med det befalede aarlige Overmaal ½ Sp: (Skjeppe) pr Tønde indtil Betaling skeer. hos Erich Ormsen Lilleteig, for i Aaret 1812 laante 1 Tønde 2 Spr Blandingskorn, som tilbagefordres med bemeldte aarlige Overmaal. Hos Ole Svendsen Yttre Hagen for fra Aaret 1818 skyldige 1 Tønde 2 Spr rent Byg, og 2 ½ Tønde Blandingskorn {med} som tilbagefordres med oftmeldte Overmaal, dog at der fradrages 2de Tønder Blandingskorn betalte 1820. Hos Thore Sjursen Horre for fra Aaret 1812 skyldige 2 ½ Tøn[de] Byg samt forbemeldte Overmaal, dog at fradrages 1 Tønde Byg og 1 Tønde Blandingskorn betalt Aaret 1820. Hos Sjur Sjursen Grøve for i Aaret 1812 laante 3 Tønder Byg med samt Overmaal dertil Hos Anfind Josephsen Botnen for i Aaret 1800 laante 1 Tønde Blandingskorn samt hertil det befalede Overmaal fra Laanets Modtagelse indtil Betaling skeer ligesom alle forestaaende. Ihenseende hvad mere Citanten troer at have tilgode hos bemeldte Anfind forbeholdes hans Ret ved nermere Søgsmaal at indtale Hos Ole Ormsen Præstegaarden for i Aaret 1812 laante 3 Tønder 6 Spr Blandingskorn samt Overmaal indtil Betaling skeer Hos Orm Olsen Præstegaard for i Aaret 1812 laante 6 Spr Byg, samt Overmaal indtil Betaling skeer

Alle bemeldte Debitorer mødte Selv tilstæde, undtagen at for Helje Ormsen Øverland mødte hans Søn Orm Heljesen, og Ole Ormsen Præstegaarden, mødte baade for sig Selv og hans Fader Orm Olsen Præstegaard, og blev af alle samtlige paa egne og deres Vegne som de mødte for indgaaet med Citanten saadant Forlig samtlige ovenmeldte Debitorer tilstode at skylde hvad foran er anført det de alle nu forpligtede dem at betale til Citanten forrige Magazin Forvalter og Lænsmand Bry-

1822: 314

nild Nielsen Horre hver for sig den halve Deel inden dette Aars Juul og den anden Halvedeel inden Juulen nestkommende Aar 1823, med hvilket Tilbud Citantens Befuldmægtigede Lænsmand Ole Ommundsen Hamre paa Citanten Brynild Horres Vegne erklærede sig tilfreds, og samtlige erklærede Sagen hermed forligt, og begjærede dette for dem oplæste og rigtig tilstaaede Forlig, med Rettens Dom, til Executions Kraft stadfæstet Ihenseende \Sagens/ Omkostninger vedstod Debitorerne at erstatte til Citanten saaledes: Anfind Josephsen Botten 1 Spdlr 12 s, Ole Osmundsen Selland 1 Spdlr 40 s og hver af de andre 60 s foruden Tilsvarspenge her i Retten som hver for sig selv betaler, hvormed Citanten erklærede sig tilfreds

thi blev strax af Retten afsagt saadan

Stadfæstelses Dom

Ifølge NL: 5 Bogs 1 Kap: 1 Artikel Kiendes for Ret forestaaende mellem myndige Mænd indgaaede Forlig bliver herved stadfæstet at bør efterkommes i alle dets Ord Klausuler og Pukter!! (Punkter) og det pligtige at udredes de foreskrevne Terminer under Executions Tvang 15ten dage efter denne Doms foregaaende lovlige {Opsigelse} \Forkyndelse/ og ansees de benævnte Sagens Omkostninger at være forfaldne til Betaling førstmeldte Termin, saa betaler og Debitorene hver for sig desuden, denne Doms Udstedelse Execution\3/ Forkyndelse\2/ og alt fornødne indtil Betaling skeer. Citanten betalede Incam: 1 Spd 28 s Sagvolderne betalede hver for sig 40 s, undtagen Orm Præstegaarden som kun betalede 20 s

Nye Sag:

\Forrige/ Lænsmand Brynild Nielsen Horre paa hans Vegne mødte nuværende Lænsmand for Røldal Ole Ommundsen Hamre og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om at bemeldte Brynild som Magazin Forvalter for Røldals Magazin har til dette Ting indkaldet Ole Olsen Enerhaug for skyldige til Magazinet Aaret 1812 den Sum 6 Skjepper, derfor at lide Dom at betale de 1812 skyldige bemeldte 6 Spr med Sagens Omkostninger skadesløs saa fremlagde han og Attest om at Sagen til Rettergang er henvist, hvilke begge Attester bleve oplæste og indtages her saalydende:

Sagvolderen Ole Olsen Enerhoug og Hustrue Kari Osmundsdtr: mødte og vedtog lovlig Varsel men nedlagde Indsigelse mod Kravets Gyldighed, og paastod dem frifundne for Kravet paa Grund af, at ingen af dem veed noget om Kravets Rigtighed, der skal grunde sig i, at Sagvolderens Hustrues første Ægtefælle Ommund Knudsen {Enerhoug} \Bruleite/, siges at skal af Røldals Magazin have faaet til Laans i Aaret 1800 en halvtønde Blandingskorn, som Magazinsforvalteren Aaret 1812 med Tillæg af det befalede Overmaal har beregnet til de paasøgte 6 Spr, men da Citanten Brynild Horre, der som Lænsmand selv har Registeret efter ermeldte Ommund Bruleite hvis Skifte er sluttet Aaret 1805 ike har fordret ermeldte Laan i hans Boe, saa maae den troes betalt, og en Feiltagelse at samme ei af Magazinets Optegnelser er udslættet, og hvis han \ (: Citanten :) / skulle have forsømt at fordre Erstattet af Boet ermeldte Laan paastaaer Sagvolderen, at Citanten maae tage Skade for Hiemgield og Sagvolderen frikjendes for dette Søgsmaal, og være fri for alt Paakrav for Gjeld som ike er meldt i Boet efter hans Formand i Ægteskabet da en Enke ei kan kjendes pligtig at svare til hendes Mands Gjeld hvorover hun er uvidende og det mange Aar efter hendes Mands Død

Citantens Sagfører Ole Hamre declarerede at han ike kunne nægte at Kravet har sin Grund saaledes som af Sagvolderen anført og er forsømt at fordres paa hans Formands Skifte, men da han er forvisset om at Laanet aldrig er bleven betalt, saa paastaaer han Citanten Kravet tilkjendt med Sagens Omkostninger, og at han ike bør tabe en retfærdig Fordring, fordi han viste den Eftergivenhed, at ike kræve samme i afdøde Ommunds Boe. Skifteforretningen efter ermeldte Ommund Bruleite blev Retten forevist

Begge Parter indlod Sagen Dom, hvorpaa strax blev afsagt saadan

Dom

Da foreviste Skifteforretning efter Ommund Bruleite sluttet 10de Augusti 1805, viser at samtlige Creditorer i Boet have været indkaldte ved lovligt Proklama til at melde deres Fordringer og at Citanten Brynild Nilsen Horre dengang {boende} har som Lænsmand selv bekiendtgjort Indkaldelsen, saa har [han] sig selv at take!! (takke) for hans Efterladenhed i ike at melde Magazinets Fordring som dets Forvalter og at maae tage Skade derved da enhver Enke og eftermand i Ægteskabet efter mere end 15ten Aars Forløb bør være siker og fri for ethvert Krav, som ike efter lovlig bekjendtgjort Skiftebehandling er {bekjendt} bleven fordret i Boet, thi Kjendes for Ret Sagvolderen Ole Olsen Enerhoug frifindes for Citantens Søgsmaal i denne Sag Omkostningerne ophæves Citanten betalede Incam: 74 s og Sagvolderen Tilsvarspenge 20 s

Nye Sag:

\Forrige/ Lænsmand Brynild Nielsen Horre paa hans Vegne mødte Lænsmand Ole Hamre og fremlagde de beskikede stevnevidners Attest om at bemeldte Brynild som forrige Forvalter for Røldals \Korn/ Magazin til dette Ting har indstævnt Niels Osmundsen Tvedt for skyldige til Magazinet 1 Tønde Blandings Korn laante Aaret 1800, derom at see sig overbeviist og at lide Dom til at betale ermeldte 1 Tønde Blandings Korn med befalede Overmaal og denne Sags Omkostninger, saa fremlagde han og Attest [fra Forligelses Kommissionen] om at Sagen derfra til Rettergang er henvist Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

1822: 314b

Paa Sagvolderens Vegne mødte dennes Søn Vrol Nielsen Tvedt og tilbød sig at betale ½ Tønde Blandkorn med aarligt Overmaal ¼ Skjeppe fra Aaret 1800 indtil Betaling skeer, og i denne Sags Omkostninger 1 Spdlr, hvilket Tilbud Citantens Sagfører modtog, og erklærede begge Parter Sagen hermed forligt, og blev ermeldte en Speciedaler strax inden Retten til Citantens Sagfører betalt, samt efter Parternes Forlangende, strax afsagt saadan

Dom

Paa Grund af forestaaende Forlig, Kiendes for Ret: Sagsøgte Niels Osmundsen Tveito eller Tvedt i Røldal ipligtes herved, inden førstkommende Juul, og 15 Dage efter denne Doms foregaaende lovlige Forkyndelse under Exekutions Tvang, at betale til Brynild Nielsen Horre som Røldals Korn Magazins forrige Forvalter En halv Tønde Blandingskorn, samt i Overmaal eller Rente ¼ skrives en Fjerdendel Skjeppe for hvert Aar fra Aaret 1800 indtil Betaling skeer, saa betaler og Niels denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer

Hermed blev for i Aften sluttet og Tinget udsadt til i Morgen

A v W S Koren Ole Aadsen Qvæstad, Tollef Tollefsen Skaaltvedt, Isach Iversen

Skaaltvedt, John Aadsen Aakre.

Næste Dag den 21de Maj blev Sommertinget for Kingservig og Røldals Skibrede fortsadt ved de i Gaar benævnte Rettens Personer

Hvor da blev foretaget:

Ny Sag:

Paa forrige Lænsmand og Magazin Forvalter i Røldal, Brynild Nielsen Horres Vegne mødte nuværende Lænsmand Ole Hamre og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om at bemeldte Brynild til dette Ting har indstævnt Knud Heljesen Lone at lide Dom til at betale skyldige til Røldals Magazin 5 Skjepper Blandings Korn tilligemed Overmaal for hvert Aar indtil Betaling skeer, samt denne Sags Omkostninger, tillige fremlagde han Attest, at Sagen til Rettergang er henvist, hvilke tvende Attester blev oplæste og indtages her saalydende #

Sagvolderen vedtog lovlig Varsel men benægtede Søgsmaalet, og sagde: at han aldeles ingen Gjeld er pligtig til Magazinet, da han aldrig har laant eller modtaget Korn af Magazinet og tilbød sig at fri sig med Eed, hvilket Tilbud Citantens Sagfører modtog Sagvolderen Knud Heljesen Lone blev derpaa erindret om Eedens Vigtighed og nøye at betænke sig om han med Sikerhed erindrer og er forvisset om at han intet Laan har faaet af Magazinet og intet skylder dertil, hvorpaa han efter at være forelagt Eedens Forklaring af Lovbogen, med oprakte Fingre og Saligheds Eed bekræftede: at han aldrig har laant Korn af Røldals Magazin, og aldeles intet skylder af den her paasøgte Gjeld.

Citanten betalede 74 s: for Incammination, og Sagvolderen eftergives.

Nye Sag.

Ole Haldorsen Espe og Lars Olsen Espe mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indkaldet Omund Knudsen Reisæter til Oplysning og Doms Lidelse, i Anledning Mellemværende Regninger; saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saal: ##

Sagvolderen selv tilstede vedtog lovlig Varsel.

Citanten fremlagde en Regning uden Navn og Underskrift, med Declaration, at det er i Henseende den deri anførte Sum som beløber 2695 Rd D: C:, som der er Tvivl om dens Rigtighed, men da Sagvolderen nu her inden Retten tilbyder sig med Eed at stadfæste at bemeldte Sum er rigtig anført, ligesom de øvrige Summer og ere rigtige, saa erklærede de dem villige at modtage bemeldte Stadfæstelse, hvormed Sagen bortfalder.

Sagvolderen Omund Knudsen Reisæter blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, samt nøie at bekænke!! (betænke) sin Sjæls Vel og ikke aflægge Eed med mindre han sikkert erindrer og veed Rigtigheden af hvad han med Eed bekræfter, hvorefter han med opragte Fingre og Saligheds Eed bekræftede at ommeldte i fremlagde Regning anførte Sum 2695 Rdr D: C: blev den anførte Tid af ham betalt med rede Penge, og at den hele Regning iøvrigt saavidt han veed og kan erindre er fuldkommen rigtig.

Hermed blev denne Sag sluttet.

1822: 315

Citanterne betalede Incammination 1 Spd 28 s:, og Sagvolderen 40 s.

Nye Sag:

Peder Iversen Bustethun mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Lars Knudsen Bustethun at anhøre Vidner og Beviser og lide Dom med Bøder og Omkostninger, samt for ikke at have mødt eller ladet møde ved Forligelses Commissionen efter Indstevning, i Anledning brugte ærerørige Udladelser mod Citanten; saa fremlagde han /: Citanten :/ og Attest {at} fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da Sagvolderen ikke mødte. Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saal: ##

Sagvolderen Lars Knudsen Bustethun mødte for Retten, vedtog Lovlig Varsel, men nedlagde Indsigelse mod denne Sags Fremme og paastod den Afviist her for Retten til nye Foretagelse for Forligelses Commissionen, da Citanten ei selv Personlig mødte for Forligelses Commissionen, men lod en anden møde paa sine Vegne, hvor over Citanten, som vidste han selv ei mødte, ei heller troede sig forpligtet at møde.

Citanten declarerede: At en upaatænkt Reise som hans Medpartpartere!! fandt fornødent, gjorde det uomgjængelig fornødent for ham at foretage Reisen {…} \med/ dem, hvorfore han bemyndigede en Anden at møde paa hans Vegne, hvilket han troede at have Tilladelse til og at være fuldkommen rigtigt.

Sagvolderen troe hans Reise at var ufornøden og at han ikke havde Ret til som Citant at udeblive og at beskikke en anden at møde paa sine Vegne.

Citanten fremstillede som

1ste Widne, Michel Iversen Hildal, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed, forklarede, at han /: Vidnet :/ tilligemed Citanten Peder Iversen Bustethun, havde forpligtet dem som Cammerater at bringe noget Sild hjem fra Havet for en Mand ved Navn Svend Olsen Jøssendal, og havde de og selv noget Sild liggende paa samme Sted. Efter at Citanten havde indstevnt Lars Bustethun til Forligelses Commissionen i nærværende Sag, forlangte bemeldte Svend Olsen Jøssendal at de skulle opfylde deres Forpligtelse og afhændte Silden som ellers tog Skade, hvilket de da vare forpligtede at opfylde, ligesom de og selv havde Sild liggende ude ved Havet som de frygtede tog Skade, og som endog allerede havde taget Skade, hvilket nødede dem uopsættelig at reise. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget. Efter at Vidnet var afskediget, blev det atter fremkaldt og forklarede at da Reisen kom hastigt paa, saa kom Vidnet /: Michel :/ ikke selv at reise, men Citanten fik en Anden med sig afskediget.

2det Widne, Svend Olsen Jøssendal, aflagde Lovens Eed, forklarede: at Citanten med flere, havde lovet at bringe noget Sild hjem for ham fra Havet, hvilket de igjen havde overdraget til nogle andre, der omkom i en Storm, hvorover Vidnet henholdt sig til Citanten at han og Cammeratere strax maatte hændte Silden som ellers tog Skade, hvilken Paafordring Vidnet gjorde ved sin Broder Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget.

Citanten ved at henholde sig til bemeldte førte Vidner, paastod Sagen fremmet.

Retten eragtede: Sagen nyder Fremme efter Indstevningen.

Derefter fremstillede Citanten som

3die og 4de Widne, Hellie Holgersen Præstegaarden og Iver Pedersen Eittrem, aflagde Lovens Eed, og forklarede eensstemmigen, at de begge paa en og samme Tid vare tilstede og hørte at Sagvolderen Lars Knudsen Bustethun og Citanten Peder Iversen Bustethun i Vrede trættede sammen ude paa Marken ind i Odde paa Gaarden Bustethun, 3die Juledag sidstleden. Vidnerne hørte ikke hvad det var

1822: 315b

de trættede om, videre end at de tydelig hørte Sagvolderen Lars Knudsen Bustethun sagde til Citanten Peder de Ord: ”at han /: Peder :/ ikke kunde forsvare det han havde stiaalet” dette var alt hvad Vidnerne hørte og kan oplyse. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskedigede.

Citanten som troede at have beviist Sagvolderens fornærmelige Ord mod ham, indlod Sagen til Doms med Paastand at han for hans ærerørige Skjeldsord maae blive ipligtet Bøder, hans Ord mortificerede og ham ipligtet at betale alle Sagens Omkostninger skadesløs, samt at Bøde for ikke at have mødt for Forligelses Commissionen, alt efter Dommerens Skjøn, hvorhos han forbeholdt sig videre Tilsvar og alt Fornødne om noget fra Sagvolderens Side videre skulle fremkomme.

Sagvolderen begjærede Sagen udsat til Høstethinget førstkommende, hvortil Citanten gav sit Samtykke;

thi blev af Retten eragtet: den forlangte Udsættelse bevilges.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s: og for 4re Vidners Afhør 48 s: tilsammen 1 Spd 76 s: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s:, for en Eragtning 12 s: og en Udsættelse 12 s: tilsammen 64 s.

Nye Sag.

Lars Haldorsen Sponheim mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Michel Pedersen Lothe og Hellie Dagsen Lothe, at see dem overbeviste og lide Dom til Een for begge og Begge [for] een at gjøre Rede og Rigtighed til Citanten for et af dem i Egersund solgt Fartøi for nogle Aar siden, og at erstatte ham saavel hans Tilkommende for Fartøiet som denne Sags Omkostninger skadesløs med videre efter Attestens Formeld; videre fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

Af Sagvolderne mødte Hellie Dagsen Lothe paa egne og Michel[s] Vegne, vedtog Lovlig Varsel, og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.

Citanten forklarede Sagens Omstændigheder saaledes: Citanten ejede i Forening med de Indstevnte, en Jagt, hvori {en}hver eiede 1/3 Part, altsaa alle ligemeget; denne Jagt solgte Sagvolderne, efter Samtykke af Citanten, i Egersund for omtrænt 3 Aar siden og skulde have 450 Spd for Jagten, men da de ikke kunde bekomme rede Penge modtog de Varer for det Medste af Kiøbesummen om ei for den hele Sum. Af bemeldte Vare, har Citanten modtaget hvad nærværende Liste indeholder, underskrevet af Sagvolderne, men hvor vidt de have modtaget de deri anførte Vare for den der ansatte Priis, troer Citanten sig ikke sikker om, og rede Penge som og formodes for endeel at være modtagen i Betaling har han ingen bekommet. Ermeldte Liste blev nu oplæst og indtages her saal: # Videre fremlagde Citanten en Skrivelse af 10de Novbr: 1821 fra Kittel Aarstad {der} \i/ Egersund, der paa Kjøberens Vegne udbetalte Jagten til Sagvolderne. Bemeldte Brev blev oplæst og indtages her saal: # Da bemeldte Brev indeholder at Sagvolderne have i Betaling bekommet baade Vare og Penge og de ikkun have ydet Vare til Citanten, saa har han Grund til Formodning om at han ikke er gjort vedbørlig Rigtighed for hans Andeel i Jagten. Foruden de i Brevet benævnte 300 Spd, veed Citanten at de Aaret førend havde bekommet 50 Spd i rede Penge og en anden Gang 100 Spd, men om i Penge eller Vare er Citanten uvidende. De i Brevet be-

1822: 316

nævnte 25 Spd, sees der {da} at de og skal have bekommet for deres Reise at kræve Betalingen, men hvorom de intet forhen til Citanten har forklaret, men hos ham taget sig betalt for Reisen og gjort saadan Afkortning at de for hans 1/3 Part ikkun har villet tilstaae ham hvad foran fremlagde Regning udviser at han har modtaget, og hvori tillige sees at han er ført til Udgift for deres Reisebryderie 13 Spd 3 ort 8 s.

Sagvolderne fremlagde nu en Skrivelse fra forbemeldte Kittel Aarstad af 16de Juli f: A:, som viser hvad de have bekommet for de 300 Spd af Jagtens Værd og at de have faaet 25 Spd for deres Reise, samt hvori der ere betalte. Bemeldte Skrivelse blev oplæst og indtages her saal: # Videre declarerede Sagvolderne, at ved Jagtens Salg modtog de strax 50 Spd i Penge og Aaret efter skulle de have 100 Spd i Penge, hvilke de ikke bekom, i Penge, men gav en Mand, de { /: Citanten :/ } /: Sagvolderne :/ skyldte Penge til, Anvisning paa endeel af dem, og nogle de kjøbte Meel hos Anvisning paa den øvrige Rest. Dette er den sande Sagens Beskaffenhed, men hvad angaaer de{t} først modtagne 50 Spd da have de godtgjort og erlagt Citanten Lars Sponheim for længe siden hans Andeel eller 1/3 Part af bemeldte 50 Spd, uvedkommende den af ham her foran i Sagen fra dem fremlagde Regning, der altsaa maae tillægges det efter bemeldte Regning af Citanten bekomne med 16 Spd 3 ort 8 s:

Citanten benægtede aldeles enten selv eller ved andre at have modtaget bemeldte 16 Spd 3 ort 8 s: enten directe eller indirecte. Videre declarerede Citanten at Diferancen paa den i Regningen anførte Værdie af Rugen og Grynene mod den i Kittel Aarstads Brev anførte Værd, frafaldt Citanten godtgjørelse for, men de paa Brændevinet formeget anførte 2 s pr Potte, paastaaer han sig erstattet med 114 s:, da Brændeviinet, saadant som det hjemkom, blev deelt i 3 lige Dele, hvilke 114 s: maae fragaae oftmeldte Regning, tilligemed \8 Spdlr 40 s af/ de paa Regningen anførte 13 Spd 3 ort 8 s: for deres Bryderie, eller og som bliver det samme de bekomne 25 Spd, tillægges Jagtens Værd og ham tillægges 1/3 deraf.

Sagvolderne declarerede, at de ansaae bemeldte 25 Spd, en alt for ringe og utilstrækkelig Betaling for deres Reise, naar de ikke tillige beregne sig nogen Godtgjørelse hos deres Medeier der ingen Reise eller Besværlighed havde for at indfordre Kravet.

Citanten declarerede: at Sagvolderne paastod for Reisen at nyde godtgjort af den fællets Ejendom 40 Spd, men efter mundtlig Voldgivelse blev bestemt 30 Spd, hvoraf Citanten som ei reiste her efter den oftmeldte fremlagde Regnings Udviis godtgjort dem de 10 Spd, hvilke indeholdes i de der til Udgift {eller} for Citanten anførte 13 Spd. 3 ort 8 s, thi de 10 Spd deraf er Godtgjørelse for deres Bryderie, og de 3 Spd 3 o: 8 s: er Fragt for noget de førte hjem for Citanten.

Sagvolderen Hellie Dagsen erklærerede!!, at ermeldte Betaling var alt for ringe, saa han derfor ikke kunde reise, med mindre de der reiste fik beholde hvad Skylderen godtgjorde for Reisen.

Citanten til nærmere Oplysning fremstillede som

1ste \og 2det/ Widne, Sjur Svendsen Lothe og Michel Olsen Lothe, hvilke begge aflagde Lovens Eed og forklarede, at de begge vare tilstede for omtrændt 1 Aar siden og hørte da at Sagvolderne tilstode at de havde modtaget Betalingen for den solgte her omhandlede Jagt og gjorde Rede og Regning for 400 Spd deraf, saaledes

1822: 316b

\som/ den fremlagde Regning udviser, hvorhos de declarerede at de skulle nærmere tilveiebringe Regninger og Beviser for de modtagne Varers Værd og være ansvarlig om nogen Fejl i de ansatte Varers Værd skulle være indløben da de ingen Regning havde, men skulle nærmere skaffe. De declarerede: at Debitor ingen Betaling eller Erstatning \gav dem/ for deres Reise, og derfor paastod dem godtgjort samme af Jagtens Værd med 40 Spd, men efter Forening blev det ved Voldgift af Vidnerne bestemt til 30 Spd, og altsaa 10 Spd paa Citantens Part. De fordulgte altsaa de nu oplyste bekomne 25 Spd for Reisen. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskedigede.

Citanten som nu troede at have oplyst hvad han paa sin Part tilkommer mere end af ham modtaget, paastaaer sig samme efter Dommerens nærmere Skjøn og Beregning efter de fremkomne Oplysninger tilkjendt tilligemed denne Sags Omkostninger skadesløs, hvormed han indlod Sagen til Doms, under Forbeholdenhed af alt Fornødne.

Sagvolderen declarerede, at han seer sig nød til at begjære denne Sag udsat til December Maanedsthing, da han som en yderlig fattig Mand nødvændig maae benytte Sommeren til Reiser for at erhværve sit Brød for sig og sine.

Citanten benægtede aldeles længere Udsættelse at tilstædes end til næste Ret, i hvilken Anledning Retten eragtede: uagtet Sagvolderens Fattigdom og Dommerens Ønske at kunde læmpe sig efter hans trange Kaar, saa kan han dog ikke mod Citantens Paastand ifølge Lovens Bud om Rettens hurtige Pleie bevilge denne Sag udsat længere end til førstkommende September Maanedsthing, hvortil den herved udsættes.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s. og for 2 Vidners Afhør 32 s, er 1 Spd 60 s. Sagvolderen betalte Tilsvarspenge 40 s: og for en Udsættelse 12 s:

Nye Sag.

Omund Omundsen Løining mødte for Retten med hans beskikkede Curator Tormo Aslaksen Selliestad og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indkaldet Citanten Omunds forhen havde Formynder Daniel Danielsen Jordal, at gjøre Rede og Rigtighed for hans Bestyrelse som Formynder og urigtige Forhold i Henseende Citantens Odelsgaard Løining, og de i Gaarden staaende laante Penge, derom at lide Dom og betale Sagens Omkostninger efter nærmere Paastand; saa fremlagde de og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

Videre fremlagde Citanten den af Sorenskriveren under 4de Junii f: A: udstædte Beskikkelse for nærværende Tormo Aslachsen Selliestad at være Curator for Citanten Omund Omundsen Liøning hvilken blev oplæst og indtages her saal: #

Sagvolderen Daniel Danielsen Jordal selv tilstede vedstod Lovlig Varsel.

Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes forenede: Indstevnte forrige Formynder Daniel Danielsen Jordal fritager Citanten Omund for al Paafordring paa hans Gaard Løining indtil dette Aars Fardag, 14de April, hvorimod bemeldte Omund Løining med Curator, tilstaaer at være skyldig til Haldor Haldorsen Espeland fra bemeldte 14de April 25 Spd, og til Omund Olsen Løining 3 Spd, hvormed

1822: 317

al Sammenregning og Krav paa ermeldte Daniel som Formynder er sluttet og afgjort, og saaledes declarerede begge Parter dem indbyrdes forligte og denne Sag mindelig afgjort.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s: Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s.

Hermed blev for i Aften sluttet og Udsat til i Morgen.

A v W S Koren John Aadsen Aakre, Ole Aadsen Qvæstad, Tollev Tollevsen Skaaltvedt,

Isak Iversen Skaaltvedt, /: alle 4 iholdt Pen :/

Næste Dag den 22de Mai blev Sommerthinget for Kingservigs og Røldals Skibrede fortsat ved de i gaaer benævnte Rettens Personer

Hvorda blev foretaget:

Nye Sag.

Hellie Aslachsen Lønning mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved muntlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Knud Olsen Tvedt at anhøre Vidner see sig overbeviist og lide Dom for at have frakommet Citanten imod hans Villie en Bordug samt til at betale denne Sags Omkostninger og Bøder, for Udeblivelse fra Forligelses commissionen, videre fremlagde han Stevnevidnernes Attest at have indstevnet Samson Iversen Tvedt som Vidne i denne Sag, endelig fremlagde og Citanten Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist di!! (fordi) Sagvolderen ikke mødte hvilke 3 Attester blev oplæst og indtages her saalydende ###

Indstævnte Knud Olsen Tvedt selv tilstede vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Citanten videre havde at iRetteføre.

Citanten fremstillede som

1ste Widne Samson Iversen Tvedt sagde sig omtrent 30 Aar gammel og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente gift med Sagvolderens Datter blev alvorlig formanet til Sandferdig Vidnesbyrd forelæst Edens Forklaring af Lovbogen i de øvrige Vidners Overvær og paamindet om Straf for MeenEed aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: at han har aldrig seet, hørt eller veed at her indstevnte hans Svigerfader Knud Olsen Tvedt nogen sinde har enten forkommet stjaalet eller Benyttet sig af nogen Bordug eller noget slags Annet Stykke Citanten Helje Lønning tilhørende, en Gang spurgte Vidnet hans Svigerfader Sagvolderen Knud Tvedt hvad han vilde gjøre i Anledning den beskyldning at han skulde have forkommet eller benyttet sig af en Bordug som var frakommet Helje Lønning hvortil Vidnets Svigerfader svarede, at han havde hørt Røgtet og Beskyldningen han havde ingen Borddug eller noget andet taget fra Helje Lønning eller benyttet sig af ham tilhørende men vilde Helje ikke Stevne ham, saa agtede han at stevne Helje for Beskyldningen dette er alt hvad hvad!! Vidnet derom har talt med hans Svigerfader derom, eller af ham hørt om den Sag, Røgtet om Beskyldningen har Vidnet ofte hørt men veed aldeles ikke at hans Svigerfader er skyldig eller kan give ringeste Oplysning i denne Sag. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet blev Afskediget.

2det godvillig Mødende Widne Omund Olsen Lønning sagde sig omtrent 39 Aar gammel, sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente og i 2det (3de?) Leed Beslægtet til Citantens Huustroe der er Søskendebarn til Vidnets Fader, til Sagvolderen \er Vidnet/ aldeles ubeslægtet, aflagde Lovens Eed efter foregaaende formaning med Løfte om at vilde vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede: At for noget over 2 Aar siden talede Vidnet med her Indstevnte Sagvolder Knud Olsen Tvedt som kom hjem af Skoven de vare begge Edrue og alene tilstede sammen i et Ildhuus. Vidnet tilspurgte ham da om han var skyldig i at have taget fra Helje Lønning en Bordug saa maatte han i Guds Navn tilstaade for ham (: Vidnet :) Knud svarede hertil han havde alt for meget taget den men den var ikke kommen til hans Huus han havde formaaet Johannes Nilsen Winterthun da han reiste til Bergen at gaae til en Seeer Kone eller Kone som kunde vise igjen som det kaldes for at skaffe

1822: 317b

ham at vide hvor den, (: Bordugen :) og et Lommeuhr var blevet af, Bordugen var aldrig kommet til hans Huus, bad derpaa Vidnet ikke at opdage denne hans tilstaaelse men bie indtil bemelte Johannes Nilsen Winterthun kom tilbage fra Bergen. Videre forklarede Vidnet at Sagvolderen adskillige flere Gange har tilstaaet at have taget bemelte Bordug men at den aldrig kom til hans Huus eller \til/ nogen nytte for ham, saa at han i ingen Maade havde havt nogen <Gavn> af den. Disse Tilstaaelser skeede stedse i Eenrum til Vidnet under andres eller fleres Overvær. Vidnet som vedstod sit ovenforelæste Prov rigtig blev Afskediget, da ingen havde videre at tilspørge det og det erklærede intet videre til Oplysning i denne Sag at være Vidende.

3die godvillig mødende Widne Wiking Thoresen Jøssendal sagde sig omtrent 32 Aar gammel og sidsteleden!! Høst at have nydt Alterens Sacramente aflagde Lovens Eed at vilde vidne Sandhed sagde sig ikke at være {bes} nærmere beslegtet \til/ nogen af Parterne end at Vidnet er halv Sødskende-Barn til Citantens Huustro forklarede: At Vidnet veed aldeles ikke eller kan give Oplysning om hvorvidt Sagvolderen Knud Tvedt har taget eller forkommet nogen Borddug for Citanten. Vidnet kan kun bevidne at kort efter at Citanten havde Indstevnt Sagvolderen Knud til Forligelses-Commissionen saae Vidnet og læste en Seddel underskrevet af Sagvolderen Knud hvis Haand Vidnet kjender, hvori stod skrevet at Citanten ikke havde fornøden at møde ved Forligelses-Commissionen i den indstevnte Sag mod ham, (: men hvis Indhold dog ei var benevnt :) da de nok naar de fantes, skulde komme overeens, dette var Seddelens Indhold. Citantens Broder Tormo Aslachsen Seljestad var den som viste Vidnet Seddelen og sagde at han havde modtaget den af Helje Skare for at bringe den til Citanten hvad Dag dette passerede i sidstleden Martzi!! eller først i sidstleden April Maaned d: A: kan Vidnet ej nøye erindre men at det var nogle Dage efter Indstevning i denne Sag til Forligelses-commissionen var foregaaet veed Vidnet med Vished. Vidste intet videre til Oplysning Afskediget.

4de godvillig Mødende Widne Omund Omundsen Steneberg sagde sig i 36de Aars Alder og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente er begge Parter ubeslægtet, aflagde Lovens Eed at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede: et par Dage førend her omhandlede Sag skulde foretaget!! (-es) for Forligelses-Commissionen kom Citantens [Broder] Tormo Aslachsen Selliestad, til Vidnet leverede Vidnet Varselseddelen til Commissionen tillige med en Seddel som Vidnet læste og var skrevet med Sagvolderen Knud Tvets Haand den Vidnet kjender, men om hans Navn stod underskrevet kan Vidnet ei erindre. Seddelen indeholt at Citanten ikke havde fornøden at møde ved Forligelses-Commissionen i den mod Sagvolderen indstevnte Sag da de nok skulde komme til Forening. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet som intet videre vidste til Oplysning Afskediget.

Sagvolderen declarerede at han tilstod at have skrevet en saadan Seddel som omvidnet men han haabber og paastaaer at det ikke kan eller bøer tages til noget Bevis mod ham at han tilbyder sin Vederpart Forlig, benægter aldeles enten at have taget eller forkommet nogen Bordug fra Citanten, og paastaaer sig aldeles fri funden for det ulovlige Søgsmaal og tilkjendt paaførte Sags Omkostninger og nedlegger Kraftigst Indsigelse med 2det Vidne Omund Olsen Lønnings Udsigende da Sagvolderen aldrig for ham har gjort den Tilstaaelse som Vidnet har omforklaret paastaaer at Vidnet bøer bevise dets Udsigende og at Vidnet som et Sankevidne ei ved den endelige Dom maae tages Hensyn til.

Citanten declarerede at han anseer det fornødne efter nu erholdte Oplysning at faae som Vidne indstevnt Johannes Nilsen Winterthun og til den Ende begjærede denne Sag udsat til førstkommende Høstething hvortil Sagvolderen gav sit samtykke.

Retten eragtede den forlangte Udsættelse bevilges.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s: og for 4re Vidner af afhøre 48 s: og for en Udsættelse 12 s: tilsammen 1 Spdlr 88 s. Sagvolderen declarerede at han aldeles ingen Penge havde, i hvilken Anledning Retten forbeholdt sig ved den Endelige Dom at tilkjende sig sit tilkommende.

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

No: 1. Mageskjøde fra Omund Omundsen til Lars Larsen!! paa 6 Mrk Smør i Torekoven datteret 21de Mai 1822.

2. Ditto fra Lars Svendsen!! til Omund Omundsen paa 2 Mrk Smør i Steneberg, Ditto Dato

1822: 318

3. Skjøde fra Lars Svendsen til Svend Larsen paa de 6 Mrk Smør i Torekoven, 21de Mai 1822.

4. Ditto fra Sigri Michels D: til Michel Iversen paa 19 7/8 Mrk S: i Hildal, Ditto Dato.

5. Ditto fra Ditto med flere til Omund Iversen paa 2 Bpd 1 33/40 Mrk: S: i Hildal, Do: Do:

6. Ditto fra Johannes Svendsen Vines til Søn Johan Johanness: Vines paa Gjestgiveriets Huse paa Utne, datt: 22de Maii 1822.

7. Mageskjøde fra Omund Omundsen til Vikings Toresen paa en Slotte Maaltemyren kaldet under Steneberg, datteret Do: Do:

8. Ditto fra Wiking Toresen til Omund Omundsen Steneberg paa 1 Slaatte i Steneberg under {Lars} Jøssendal Do: Do:

9. Bygselbrev fra Jacob Iversen til Svend Jacobsen paa 16 Mrk S: med v: i Ystenes, datteret 21de Mai 1822 med Reversal af s: Dato og Landskyldsbog

10. Brugs og Wilkaarscontract fra Omund Iversen og Michel Iversen Hildal til Sigri Michels D:, datteret Do: Do:

11. Fæstesæddel fra Haldor Haldorsen Espeland til Omund Omundsen paa en Udslaatte i Steneberg og Reversal, begge Dito Dato.

12. Huusmandsfæstesæddel fra Omund og Michel Iverssøn/n/er Hildal til Haaver(?) Samsonsen paa et Plads under Hildal, med Revers: begge Do: Do:

13. Contract af 20de Maii 1822 mellem Knud Olsen Strand ell: Tvedt og Halsteen Pedersen Maage om Vilkaar til den Sidste m: v: af Strand.

14. Wilkaarbrev af 21de Maii 1822 fra Svend Larsen til Lars Svendsen og Huustro Marita Lars D: paa Levekaar af Torekoven.

15. Ditto af Ditto Do: fra Svend Jacobsen Ystenes til Iver Jacobsen og Huustro Guro Elias D:

16. Ditto af Do: Do: fra Guttrom!! (Guttorm) Torjulssen Svartvedt til Torjuls Gutormsen.

17. Panteobligation fra Knud Olsen Robbe (Rabbe) til Erich Oppedal for 99 Spd, datt: 20de Mai 1822

18. Ditto fra Orm Helliesen Øverland til Ole Haldorsen Espe for 100 Spd af 21de Mai 1822

19. Ditto fra Hans Helliesen Hause til Elling Langsæter for 350 Spd. Do: Do:

20. Ditto fra Omund Iversen Hildal til Jørgen og Iver Iverssønner samt Ranvei Ivers D: ialt for 82 ½ Spd af Ditto Dato

21. Ditto fra Sjur Pedersen Jaastad til Svend Asbjørns: Haugstvedt for 125 Spd datteret 22de Maii 1822

22. Afkald fra Omund Grebsen Maagestad paa egne og Medarvingers Vegne for Arv efter Faderen, datteret 1ste April 1822.

23. Ditto fra Marta Johannes D: Sal: Bøes til hendes Børns Formyndere for disses {Arve} /: Børnenes :/ Arve efter Faderen til deres Fornødenhed, datteret 20de April 1822.

24. Ditto fra Ingeborg Torbjørns D: Vines for Arve 2 Spd. 40 s og 12 Spd. 83 s:, datt: 20de Mai 1822.

25. Ditto fra Guttorm Larsen Alsager for Arv 7 Spd 85 5/8 (3/8?) s:, Ditto Dato.

26. Ditto fra Omund Omundsen Lønning for Arv 12 Spd. 38 ½ s: af 21de Mai 1822.

27. Ditto fra Brita Berges D: Bjotvedt for Arv 17 Spd 113 ¾ s: datt: 20de Mai 1822.

derefter blev aflyst følgende:

1. Obligation fra Hans Helliesen Hause til Elling N: Langsæter stor 500 Rd, datt: 5te Junii 1810 efter Qvittering af 21 Maii 1922

2. Ditto fra Ditto til Elling Langsæter datt: 2de Juni 1818 stor 70 Spd, efter Qvittering af 21de Maii 1822.

Da ingen efter Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme hævet.

A v W S Koren John Aadsen Aakre, Ole Aadsen Qvæstad, Tollef Tollefsen Skaaltvedt,

Isak Iversen Skaaltvedt. (: alle 4 med iholdt Pen :)

Septembers Maanes!! Ting 1922

Aar 1822 den 2den September blev retten sat paa det sædvanlige Tingstæd Helleland af Stædet[s] Sorenskriver og følgende Edsorne Laugrettesmend

1822: 318b

Ole Haldorsen Helleland, Siur Erigsen Lofthus, Endre Jensen Helleland og Siur Samsonsen Helleland for at afholde September Maanesting for Hardanger saavel Lenets som Lyseklosters Gods

Hvorda Underdanigst blev Publiceret

No: 1. Provesorisk Anordning dateret 15de Juni 1822 som bestemmer de Afgifter der ved Brendeveds indførsel til og Maaling i Stiftstæderne.

No: 2. Departemangs Skrivelse af 16de April 1822 som indSkjerper Krenselie!! (Kansellie?) Skrivelsen af 15de Septemb: 1804 at ingen maa nyde godt af en bevildning med mindre den er forevist vedkommende Øvrighed eller Ret

No: 3. Finans Departementetz Skrivelse af 10de April 1822 at myndige Arvinger som ei opgive Arvebeløbet i det seneste inden et Aar bør paa indberetning af Stædet[s] Skjiftforvalter Justitsialiter tiltales

Eds Sag.

Ole Haldorsen Helleland mødte for Tomas Mikkelsen Sjæggedal og foreviste en den 21de September forige Aar ervervet Dom over Knud Olsen Tved hvor ved denne er ipligtet med Lovens Eed inden Retten at bestemme hvad og hvor meget han Skylder Citanten bemelte Tomas Sjæggedal hvor hos Ole Helleland som dertil befulmegtiget erklærer sig villig at anhøre Knuds Eed

bemelte Knud Olsen Tved møtte nu for Retten blev forelæst ermelte Dom. hvor efter han!! (ham) paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for MenEd hvorhos han med Opragte Fingre og Saligheds Eed bekræftede, at han aldeles ikke paa nogen Maade Skylder til Tomas Mikkelsen Sjæggedal mere end 8te Specidaaler 48 s Skrives otte Specidaler og otte og tyve s.

Da ingen herved havde mer at tilføre blev det herved Sluttet.

Citanten betalede i Incammination 1 Spd 28 s og Ole Helleland paa Tomas Vegne tilsvarspenge 40 s

Nye Sag. Tingsvidne

Ole Olsen Husmand paa gaarden Jøssendal i Odde Sogn møtte for Retten og melte at hans Hustru Sicelia Salemonsdatter som ved Døden afgik i Barselseng i sist leden Maj Maaned uden at blive forløst 3 dage for hendes Død afgav i tilkalte Vidners overvær hendes muntlige siste Villie og Testamente hvorved hun bestemte at Comparenten hendes Ægtefelde Skulde beholde hvad der blev efter hende om hun døde undtagen nogle Vrise!! (Visse?) ting hun sagde at hendes Søskende skulde have. Formedelst Comparenten boede 4re Mile fra Sorenskriveren kunde under da værende Omstendigheder {kunde} intet formeligt Testamente paa vedbørligt papiir blive oprettet men hun nødedes alene i Vidners Overver muntlig at forkynde hendes Villie, i Haab om, at bemelte hendes Muntlige bestem/m/else bliver anseet ligesaa gyldigt som et Lov formeligt Testamente og efter underdanigst {under} \an/søgning nyder Kongelig Comfer-

1822: 319

mation da de Myndige Arvinger efter den afdøde forhobentlig intet have derimod men kan ei bort give de Umyndiges Ret.

Paa disse Grunde har Comparenten ved Muntlig Varsel hertil i Dag indkalt bemelte hans Hustrues Myndige Arvinger og umyndiges Verger at anhøre ved Tings vidne oplyst og bevist opmelte hans Hustrues siste Villie og Bestemmelse hvorom han nu fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest der blev oplest og indtages her Saalydende #

Den indstevnte Ole Salemonsen Skare, møte selv paa Jørgen Nilsen Freims Vegne møtte Knud Olsen Tved saa møtte og den Afdøde[s] Søstermand Torger Halstensen Tvet, som ustevnt og godvillig mødende hvilke ville anhøre de vidner Citanten havde at iretteføre.

Citanten fremstillede nu de tvende Gaardemend Johannes Helliesen Jøssendahl og Asbiørn Knudsen Jøssendahl, hvilke efter paamindelse om Eedens Vigtighed med Opragte Fingre og Saligheds Eed lovede at vidne Sanhed og intet fordølge eller fordreie Hvorefter

Vidnet Johannes Helliesen Jøssendahl forklarede at strax efter Middag den 11te Mai sistleden kom vidnets Hustru tilbage fra Comparentens Hustru Cicilia Salemonsdatter som da var i Barensnød og som hun som naboe Kone havde været henne at see til med et Budskab fra den Syge at hun bad Vidnet faa en Mand med sig og komme til hende uden at Vidnet kan erindre at hans Hustrue nevnte til hvad hensigt. Men da Vidnet Dryede en liden Tid førend Vidnet gik hen for at hente nogen at følge sig sagde Vidnet[s] Hustrue at han maatte ike bie længere hun (: den svage :) bad hende bede han ikke drye længe førend han kom da hun i værende Omstændigheder \ei kunde vide hendes Tab/. Vidnet gik derfra strax hen til det andet her mødende Vidne Asbiøn!! (Asbiørn) Knudsen Jøssendal fik ham med sig hvorpaa de fulgtes til oftmelte Secelie Salemonsdatter. Da de kom til hende takkede hun dem fordi de vilde have uleilighed med at komme til hende efter hendes forlangende. Hvor paa hun sagde at hun havde kalt Dem \hid/ for at de skulle Anhøre og Være Vidner til hendes Siste Villie og bestemmelse hvorpaa hun Declarerede for dem begge i hendes Moders og Søsters Overvær at hendes villie og bestemmelse var at hendes Ægtefælle Ole Olsen Jyssendal skulle eie og Beholde alt hvad der var efter hende dog skulde han give en Gangverge (: fulkommen Paaklædning :) til hendes Søster Synneve Salemonsdatter Tvet og til hendes Søster \Anna/ en blaa Stak og en Sølv Sølie og til hendes Moder Sicelia Olsdatter Skare en Siorte. Dette var hendes nøiagtige Declaration den hun afgav med fulkommen Sans og Samling den hun bestandig beholdt lige til nogle faa minut {indtil} førend hun døde paa 3die Dagen derefter nemlig den 13de samme Maaned. Videre forklarede dette Vidne at samme Dag som hun døde bad hendes Søster Anna hende give{n} \en/ fattig kone et Skjørt hvortil hun svarede hun havde nu intet at give, hun havde allerede givet bort alt hvad hun havde. Hvilket Vidnet troer

1822: 319b

Beviser at forbemelte bestæmmelse var hendes stadige forsæt.

Andet Widne Asbiørn Knudsen Jøssendal forklarede under hans aflagde Eed[s] kraft at han fulgte med foranførte Vidne Johannes hen til nu afdøde Cilia (Cecilia) Salemonsdatter og hørde tilligemed forestaaende Vidne hendes siste Villie og bestemmelse Ord til andet saaledes, som af forestaaende Vidne forklaret og var hun ved fulkommen sands og samling.

De mødende Arvinger af afdøde Siselia Salemonsdatter begjærede tilført at i hvor vel de ikke kan negte Rigtigheden af de førde Vidnesbyrd saa er det dog mod deres ønske og Villie hvad den afdøde har bestemt og maa ikke have været hendes Tanke nogle Dage forhen da her ustevnte Torgier Halstensen Tveds Hustrue Synneve der er en Søster til den afdøde talede med nu afdøde Torsdagen forhen nemlig den 9de Mai Sistleden sagde hun den nu afdøde at hendes Arvinger ei mote (maatte) være for nærseende med hendes Ægtefelde om hun skulde ved døden afgaa det samme sagde hun og samme Dag til hendes nu her mødende Broder indstevnte Ole Salemondsen Skare hvilket de (: Arvingerne :) troer Beviser at hun den gang ei agtede at give alt til hendes Mand. I Øvrigt kan de ikke modsette sig dersom hans Majestæt finder forgodt at stadfeste hendes bestemmelse.

Enke Manden Ole Olsen Jøssendal Declarerede at han aldeles ikke anmodede hans Hustrue om at gjøre den her omvidnede bestemmelse men at hun gjorde den af egen bestemmelse og at det er meget mueligt at hun intet derom nevnte til hendes Slægt førnd!! (førend) hun Declarerede den vidnesfast for ei at høre bebreidelser.

Da ingen efter tilspørgende havde noget mere at tilspørge Vidnerne bleve de af Protokollen forelest deres Prov, som de vedstod rigtig tilført. Afskedigede.

Citanten begjærede det her passerede i Tingsvidne form beskreven meddelt hvilket Retten bevilgede.

Nye Sag

Ellev Mikkelsen Rogde møtte for Retten og fremlagde de beskikede stævnevidners Atest om ved muntlig Varsel her til idag at have indkaldet Lars Larsen Reisæter at see sig overbevist og lide Dom til at betale Citanten et Aar[s] Tieneste Løn med denne Sags omkostninger alt efter nermere paastand saa fremlagde han og Atest fra forligelseskommitionen at sagen derfra til Rettergang er henvist bemelte to Atester bleve Opleste og indtages her Saalydende. #

Sagvolderen Lars Larsen Reisæter som baade ved Sagens Foretagelse og nu atter var bleven paarobt møtte ikke ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten Declarerede at han har tient som gaards Dræng et Aar nemlig fra foraaret 1821 til indeværende Aars Foraar 1822. Da han kom

1822: 320

i Tieneste var ingen Acord gjort om hvad han skulde have i Løn og siden har Citanten ikke kunnet komme Overeens med Sagvolderen han ser sig derfor nød at indlade denne Sag til Doms med paastand at tilkjendes et Aars Tienesteløn efter 2 Uvillige Mends Skjøn hos Sagvolderen Lars Larsen Reisæter samt denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Retten eragtede Sagen Optagen til Doms.

Nye Sag

Nils Gjertsen Olvigen møtte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Atest om ved muntlig Va\r/sel til dette Ting at have indkaldet Siur Olsen Nesheim at see sig overbevist og lide Dom til at betale Skyldig Jeld med resterende Renter ifølge Obligation af 16de October 1812 samt denne Sags Omkostninger saa fremlagde han og Atest fra forligelseskommitionen at sagen derfra til Rettergang \er/ henvist \bemelte 2 Attester indtages saalydende ##/

Sagvolderen Siur Olsen Nesheim selv tilstede vedtog lovlig Varsel

Citanten fremlagde nu en af Sagvolderen Siur Olsen Nesheim under 16de October 1812 udstæt Panteobligation stor 16 Hundrede Rigs Daler D: C: den 3die Martse 1813 omskrevet til 400 Rbd: S: V: til Citantens Fader \afdøde/ Jert Olsen Olvigen efter hvem Citanten siger at have arvet den Obligation. Videre Declarerede Citanten at foruden de paa Obligationen som betalt anførte Renter 28 Rbd 2 Mark N: V: er end videre betalt 10 Spd som Renter men ingen flere Renter betalte fra Obligationens Dato til nu. Endelig foreviste han og Skriftlig Opsigelse paa vedbørlig stæmplet pappir Sagvolderen forkyndt den 1ste April dette Aar.

Sagvolderen tilstod Kravet men beklagede at den Almindelige pengemangel gjør at han ikke har været eller er istand til at betale den her paasøgte Gjeld.

Citanten indlod Sagen til Doms med paastand at tilkjendes de paasøgte 200 Spd med Resterende Renter indtil betaling skjer og denne Sags Omkostninger med Skadesløs med Opsigelse Tidsspilde og Alt.

Da ingen havde videre at tilføre saa blev eragtet Sagen Optages til Doms.

Citanten betalede incamination 1 Spd 28 s

Nye Sag

John Hansen Wesstreim som formynder for Ole Andersen Lilletun møtte tillige for Olmo Nilsen Garetun, John Magnusen Møgletuun, og Jacob Svensen Røiso og fremlagde de beskikede stevnevidners Atest hvor efter de til dette Ting have indkaldet Johannes Pedersen Aga, Lars Larsen Bleie Senior, Christen Olsen Hovland og Lensmand Ole Svensen Sexe eller Trappetun at see sig ved Dom stadfestet et af Citanterne gjort lovligt forbud for Sagvolderne at byge Huse og lade beite med Kræaturer paa inkaldernes Støl Hatleskar. bemelte Atest blev oplæst og indtages her saalydende #

af de indstævnte Sagvoldere møtte tilstæde Johannes Pedersen Aga, Cristen Olsen Hovland, hvilke vedtoge at være lovli-

1822: 320b

ge Varslede hertil i Dag men negtede denne Sags behandling paa grund af at den ei fra forligelseskommitionen er henvist til Retten og at nerværende Dommer ifølge en inden Retten afgivne eragtning som medeier og Brugs beretige i Stølen Hatleskar formenes uberettiget at paakjende det omstevnte.

John Vestreim fremlagde nu Atest fra Forligelseskommitionen dateret 13de for\r/ige Maaned hvorefter Forligelseskommitionen, som Selv Sagvolder ikke tror sig berettiget til at kunde henvise denne Sag til Retten. Bemelte Atest blev Oplest og indtages her Saalydende #

John Vestreim begjærede anmerket at indstevnte Lars Bleie møtte ikke for Forligelseskommitionen ei heller her for Retten. De mødende Sagvoldere declarerede at de møde tillige paa Lars Bleies Vegne.

Citanterne fremlagde det her paastævnte af Lensmand Christen Jonsen Haause under 9de Juli dette Aar foretagne Forbud informa af Her foged Vidsten under 13de samme Maaned ratifiseret {forbud} udsæd!! (udstæd?) hvilket han begjærede denne sags agt vedheftet hvorefter han paastod Dom ifølge indstævningen.

Sagvolderne paastod Sagen afvist paa foranførte {Vegne} Grunde.

Retten Er\a/gtede da ingen Sag, som er Privat maa foretages af Retten uden dertil fra forligelseskommitionen [henvist]? saa bliver denne Sag herved henvist til nye og lovlig behandling for vedkommende Forligelseskommition. Denne Eragtning blev Parternes!! forelæst.

Citanterne betalede Incamination til sammen 1 Spd 28 s Sagvolderne betalede tilsammen tilsvarspenge 40 s.

Gammel Sag Folio 316 Lars Spaanheim mod Hellie og Mikkel Late!! (Lote)

Citanten Lars Spaanheim møtte og eskede Dom i Sagen

Sagvolderen Hellie Dagsen møtte paa egne og Mikkel Pedersens Vegne hvilken siste nu og selv kom tilstæde i Retten Hellie Declarerede at foruden foran i Sagen anførte har Citanten Lars hos ham (: Hellie Dagsen :) bekommet een Tynde Byg der kommer til afdrag i den paastævnte Sum.

Citanten tilstod at have modtaget bemelte 1 Tynde Byg men da den var kjøbt for hans egne her paasøgte Penge, saa kan han ikke tilstaae mere for den end for det øvrige efter fremlagde Regning bekomne Korn nemlig 2 Daler og 3 Ort.

Sagvolderen paastod sig godtgjort fulde 3 Spd.

Citanten negtede at give mere for den end for de andre efter fremlagde Regning. Citanten paastod Dom efter for indgivne, og at Sagvolderen maa

1822: 321

ipligtes under vedbørlig Mult at skaffe ham qvittering fra Houge i Egersund for de 8te Spd: 24 s Sagvolderne skal have udbetalt ham paa Citantens Vegne.

Ingen havde mere {de} at tilføre blev eragtet Sagen optages til Doms.

da det nu var Silde Aften blev {det} herved Sluttet og Tinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren. Ole Haldorsen Helleland, Siur Erigsen Lofthuus, Siur Samsonsen Helleland, Endre Jansen!! (Jensen) Helleland.

Neste Dag den 3die September 1822 for\d/tsates ved de igaar benevnte Rettenss!! Personer

hvor da blev foretaget

Nye Sag

Torbiørn Larsen Reisæter møtte for Retten paa egne og Ommund Larsen Indre Alsagers Vegne og fremlagde de beskikkede stevnevidners Atest om at de ved mundtlig varsel til dette Ting {at} have indkaldet Lars Sjursen Lofthus nu Instenes her til dette Ting at anhøre Stevnte og ustevnte Vidner om hvorledes tilgik med en Baad der Nattetider blev dem frataget og Sønderslaget alt til et lovligt Tingsvidnes ervervelse. Saa fremlagde han og Atest ifra Forligelseskommitionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist.

Indstævnte Lars Siursen Instenes selv tilstæde vedtog lovlig Varsel og ville Anhøre hvad Citanterne videre ville have at i Retteføre.

Citanten fremstillede som

1ste Vidne Knud Knudsen Eidnes blev paamindet om Edens vigtighed og straf for Meneed og aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Forklarede at en Nat kort efter sistleden Juul hvad Nat (: kan Vidnet ei Nøie erindre :) kom her indstævnte Lars’s Broder Ole og Bankede paa Vidnets Dør. Vidnets Vermoder Sigrie Isaksdatter gik ud til ham han spurgde da om det var hendes Baad den Lille Baad med Tysnes Stavn sægl og Aarer, som laae ned ved Tobias Eidneses Nøst; hun svarede: Nej det var ikke hendes, hendes er den Større Bredere Baad som ligger der! hvortil han /: Ole :/ Svarede det er nok den (: den første :) jeg vil ud paa Stranden med den. Vidnets Vermoder kom da ind og fortalgte ham anførte og han (: Ole :) gik uden at komme {igjen} \ind/. Vidnet som viste at Frierbaade undertiden bortstjeles og forderves af uforstandige Niddinger og viste at Den Baad med Tysnes stavn var hans Broders Baad og at hans Broder samme Tid \var paa Frieri/ blev bange at de kunde tage den, han sprang strax op af Sengen kastet Klæder paa sig og løb til Søs, da var bemelte Baad der tilhørte hans Broder kommet af Landet ud paa søen og da Vidnet kjendte dem dem!! som var i Baaden nemlig her indstævnte Lars hans Broder Ole og Tosten Tostensen Oppedal saa Robte vidnet \til/ dem {ved} at han kjente dem og at de skulde komme tilbage med Baaden hvortil een af dem svarede at de gav Fanden om og Roede Bort og forekommer det Vidnet at det var her indstevnte Lars som svarede. Vidnet som herover blev forte\r/den(?) gik(?) ind ad Prestegaarden fik Halger Haugesund med sig hvorpaa de som roede vente tilbage hvorfor Halger Haugesund gik n\e/d ud til Elvosen for om de der skulde lende og Vidnet til Aarhus Nøsterne hvor Vidnet

1822: 321b

paa Bakken traf her indstevnte Lars og Tosten Tostensen Oppedal som vare tagne iland Ved Elvosen. De tilstode da at have taget feil Baad og at Ole roede den tilbage og lovede at trække den op hvor den laae og tilstode de at have knækket en Aare, hvorefter de spurgte Vidnet om han ikke vidste hvor Alsager Baaden laae, hvortil Vidnet svarede: ”at han dertil var uvidende.” Hertil svarede de, ”at de skulle have fat paa Alsager Baaden /: Citanternes Baad :/ hvor Fanden de saa skulle finde den,” hvorpaa de fulgtes med Vidnet et Stykke Vei da Vidnet gik hjem og lagde sig. Senere hen i et Værskab nogle Dage efter sagde en af de Brødre, her indstevnte Lars eller hans Broder Ole, hvem af dem kan Vidnet ikke nøie erindre, at han vilde give Vidnet noget Brændeviin, om det var 2 Potter eller 1 Kande kan Vidnet ei erindre, hvis Vidnet ville skjære Stavnen af her omhandlede Alsager Baad som laae i Lars Lofthuses Nøst. Vidnet veed i øvrigt ikke hvorvidt Indstevnte {senere} \for/hen har taget og fordærvet omhandlede Baad, men den Gang den laae i Lofthuus Nøstet var den alerede beskadiget og da ønskedes den end mere bedærvet ved at afsave Stavnen. Vidnet vidste intet videre til Oplysning blev forelæst dets Prov som det vedstod rigtig tilført, og paa nærmere Tilspørgende forklarede, at Vidnet hørte fortælle at her omhandlede Citanternes saakaldte Alsager Baad var blevet borttaget samme Nat som Vidnets Broders Baad blev som forklaret taget og tilbagebragt. Vidste intet videre til Oplysning. Indstevnte Lars Sjursen Indstenes begjærede tilført at foranførte Vidne Knud har for Tyverie været dømt 4re Maaneder til Tugthuusstraf som han har udstaaet, hvorfore Indstevnte paastod at hans Vidnesbyrd ei bør tages til Troende eller Følge. Vidnet declarerede at han vel ved et ubesindig Skrit havde forvoldt sig den anførte Straf, men at han haabede hans senere Vandel og Fremfærd har viist at han har fordrødt!! (fortrødt?) sin Feieltagelse og ved sin retskafne Forhold nu i 8te Aar siden har fortjent Tiltroe. Afskediget.

2det Widne Marie Andersdatter Oppedal, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: at en Søndags Aften noget silde kort efter sidstleden Juul som det forekommer hende var det!! (den) første Søndag efter Nytaar, og erindre hun at her samme Dag havde været Prædikken i Ullensvangs Kirke, da kom her indstevnte Larses Broder Ole Sjursen \nu paa/ Lofthuus og spurgte Vidnet i hendes Stue om han kunne faa hendes Søn ned at vise sig om den Baad som laae ned Ved hendes Mands store Baad var hendes Værbroder tilhørende da han var bang han kunde tage feiel af den i stedet for den Baad han ville have; han sagde at den Baad han vilde have skulle ligge der et steds, men han var bange han kunne tage feiel. Vidnet fulgte ham ned og da hun kom ned saae hun den Baad som laae der og viiste Ole hende en af de Aarer som laae ned ved Baaden og saae hun da at det ikke var hendes Værbroders Baad, men en anden fremmet Baad den hun ikke kjendte hvem den tilhørte, hvilket hun sagde til ham og derpaa gik hun tilbage, hvorpaa ham!! (han) i det samme sagde til Vidnet, ”at hun ikke skulle læst gaae det” /: nævne noget om det Passerede til nogen :/, hun gik derpaa hjem og lagde sig. Hvad Baad det var han ledte efter og vilde have nævnte han ikke ei heller saae Vidnet eller veed om han tog bemeldte Baad. Vidnet forekommer det at der stode Boemærke paa den Aare hun saae og at samme var en stræget Firkandt med nogle flere Stræger til, hvil-

1822: 322

ket alt hun dog ei nøie kan erindre. Vidste intet videre til Oplysning. Afskediget.

3die Widne Tosten Tostensen Oppedal, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: under hans aflagde Eeds Kraft at han aldeles ikke har seet eller veed hvem der har borttaget eller fordærvet den omstævnte Baad eller hvor den laae da den blev taget og vidste aldeles intet til Oplysning Afskediget.

4de Widne Ole Sjursen Lofthuus \Broder til indstevnte Lars/ blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at den Nat han spurgte 1ste Widne Knud paa Bøens Svigermoder som forklaret hvis Baad som laae ved Stranden, var det Haldor Eidnesses Baad der har Tysnæs Stavn han vilde have at roe et Ærende paa og da han spurgte 2det Widne Marie Oppedal om den Baad som laae ved Søen var det Lars Lofthuses Baad, han ønskede at tage, da han ei fandt Haldor Eidnesses, saasom han vidste at ingen af dem fortrød paa at han tog deres Baad og roede et Stykke Vei paa, det var een og samme Aften at han spurgte om begge Baade og gik han fra Marie Oppedal til Knud Eidnes. Vidnet veed aldeles ikke naar, [af]? hvem eller hvorledes den omstevnte Baad er bleven taget og beskadiget eller hvem der have gjort det eller hvo derom kan være vidende. Vidste intet til Oplysning afskediget.

Citanten declarerede ingen flere Vidner at have at lade afhøre hvorfore Thingsvidnet hermed blev sluttet.

Citanten betalede 1 Spd 28 s i Incammination og for 4re Vidner 48 s:, er 1 Spd 76 s. Sagvolderen Tilsvarspenge 40 Skilling.

Gammel Sag see Lysekloster Justis Protokol Folio 111. Johannes Johannesen

Qvestad for Kjøbmand Heide paa Kongsberg mod Haldor Haldorsen Oppedal.

Johannes Johannesen Qvestad møtte og Æskede Sagen {af} \i/ Retten foretaget.

Sagvolderen Haldor Haldorsen Oppedal blev paaraabt men møtte ikke ei heller nogen paa hans Vegne.

Johannes Qvestad fremlagde nu Amtets ham givne fuldmagt at gaae i Rette i denne Sag for Citanten Kjøbmand Heide Hvilken bevildning datteret 12 Juli Sistleden indtages her saalydende # Johannes \Qvestad/ Paastod Dom efter Indstævningen og forhen nedlagde Paastand med yderligere tillæg at han tilkjendes i denne Sags Omkostninger i det aller ringeste 10 Specidaler paa Grund af Citantens havte mange Omkostninger ved at lade Sagen føre 30ve Mile fra sit Hiem, erhverve Amtets Bevildning for Comparenten at møde i denne Sag og endelig hans mange Reiser til Forligelseskommitionen og Retten, samt Sagvolderends ubenyttede udsættelse.

Sagvolderen blev atter Paaraabt \men mødte ike/ hvorfore, da det nu var hen paa Dagen siste Tingdag og Citanten paastod Dom blev eragtet Sagen optages til Doms.

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

1. Skifteextract, Med sluttet Skifte 4de Junii 1822 efter Huusmandskone Guro Torfinds D: Erdal er Sterboets [eiende]? en gl: Røgstue for 5 Spd 2 ort 12 s, udlagt til Creditor Niels Sjursen Erdal.

2. Skifte sluttet 8de Junii 1822 efter Vilkaarkone Kari Peders D: øvre Sexe, hvorved en Stolpebod for 10 Spd er udlagt SterbboeEnkemanden Sjur Christoffersen øvre Sexe.

1822: 322b

3. Skifte sluttet 17de August 1822 efter Leilænding Knud Larsen Midnes, hvorved en Stuebygning paa Midnes er udlagt til Sorenskriveren paa Skifteomkostningerne for 6 Spdlr

4. en Udskiftnings og skyldsætnings Forretning {datt} afholdt den 2de og 3de August 1820 af Stedets Sorenskriver paa Gaarden Horre i Røldal, over bemeldte Gaard, med Amtets {Pe} Aprobation af 4de August 1821.

5. Udskiftnings Forretning {Forretning} paa Gd: Helleland {mel} \over/ at Sorenskriver Gaarden \er/ særskildt fra det øvrige Gods i Helleland, datt: 29de Octbr: 1821, med vedhæftet Udskrift af Forligelses Commissions Protocollen datt: 28de Juli 1821 betræffende samme Udskiftning, samt med Stifts Directionen og Biscoppens Aprobation af 30de April 1822.

6. Skjøns Forretning \af 12te Octbr: 1816/ af 4re Mænd over et Stykke Skov i Oppedals Udmark kaldet Tælmyrene, hvorved Arne Ellingsen Oppedal skal have det Halve og Tallach Olsen, {og} Magnus Larsen og Enken Sophie Johns D: Oppedal det andet Halve, Aproberet af Godsets Ejer Hans Nagel ved Paategning 24/6 22.

7. Delings Desposition fra Ole Ormsen nedre Berve, hvorved hans Ældste Søn Orm Olsen skal eje 14 Mrk S: med B: og H: i nedre Berve og hans Anden Søn Omund Olsen 10 Mrk S: med B: og H: i samme Gaa\r/d, datt: 10de August 1822

8. Skjøde, datt: 13de August 1822 fra Sjur Sjursen til Wraal Nielsen paa 6 Mrk Smør i Grøve i Røldal.

9. Ditto fra Arne Svendsen til Dannebrogsmand Mikel H: Lofthuus paa 1 Bpd 12 Mrk S: med B: og H: i Gd: Ystenes, datt: 2de Septbr: 1822.

10. Wilkaarsbrev fra Mikel H: Lofthuus til Arne Svendsen Ystenes paa Levetid, datt: 2de September 1822.

11. Ditto fra Hans Viglichsen Ragde til hans Fader Wiglich Sexe paa levetid, datteret 2de September 1822.

12. Panteobligation fra Wraal Nilsen Grøve til Haldor Haldorsen Oppedal og Niels Ellingsen Langesæter, stor 300 Spd mod 1ste Prioritet i 6 Mrk Smør i Grøve, datt: 13de August 1822.

13. Afkald, datt: 26de Junii 1822 fra Marita Omunds D: for hendes Morbroder Arv

14. Ditto datt: 10de August 1822 fra Knud Svendsen Berge for hans \Kones/ Fader Arv.

15. Ditto, datt: 12te Do: Do: fra Ingebrigt Johnsen Lone for hans Fader Arv

16. Ditto datt: 2de Septbr: 1822 fra Hans Wiglichsen Ragde for hans Moder Arv stor 349 Spd 77 ½ s:

17. Ditto af Ditto Dato fra Hellie Tostenssen Lofthuus for hans Kones Forældre Arve.

18. Ditto af Do: Do: fra Ole Helliesen Jaastad for hans Faderarv.

19. Ditto af Do: Do: fra Brita Gunders D: Langesæter for hendes Faderarv og en Arv efter Marita Anfinds D: Kingservig

20. Ditto af 3de Do: Do: fra Peder Larssen Berve for hans Kones Arve efter hendes Forældre Tosten Baarsen Møklethun og Huustro.

21. Ditto af Do: Do: fra Niels Indstenes og Ole Indstenes for deres Koners Arve efter {de} disses Moder Anne Aslachs D: Berve.

Aflyst

Obligation datt: 17de Marts 1813 fra Johannes Trondsen Indstenes til Hardanger, Wos og Lysekloster Overformynderie, stor 116 Rbd 4 s S: V: imod Pant 1ste Prioritet i Gaarden Indstenes af Skyld 19 ¼ Mrk S: 15/32 Hud med B: og H:, efter Qvittering paa bemeldte 116 Rbd 4 s S: V: eller i Species 58 Spd 40 s: af 2de September 1822.

Efter foregaaende 3de Udraab mødte ingen som havde noget at andrage ved Thinget, hvormed det {herved} blev sluttet og underskrevet af Ole Haldorsen Helleland, Sjur Eriksen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen Helleland /: Alle 4re med iholdt Pen :/

A v W S Koren

1822: 323

Aar 1822 den 5te September blev Retten sat paa Thingstedet Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd, sc: Ole Haldorsen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jenssen Helleland.

Hvorda

i Sagen Folio 319 og 320, Ellev Michelsen Ragde (Rogde) contra Lars Larssen Reisæter blev afsagt saadan

Dom:

Da ingen Indsigelse mod Kravet er nedlagt, saa Kjendes for Ret: Lars Larssen Reisæter, bør at betale den her paasøgte et Aars Tjenesteløn til Ellev Michelsen Ragde, efter 2 uvillige Mænds Skjøn, dem Ellev besørger af Hr: Fogden udnævnte lovlig og tilkalde Sagvolderen Lars Reisæter at overvære og anhøre Skjønnet, som derefter lovlig forkyndes ham, alt paa Larsses Bekostning. I denne Sags Omkostninger betaler Lars til Ellev 3, /: tre ./ Speciedaler, samt endvidere Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer tilligemed Skjøns Forretningen som anført. Alt Idømte udredes under Executions Tvang og Lovens Adfærd inden 15 Dage efter denne Doms og forbemeldte Skjønsforretnings Forkyndelse.

I Sagen Folio 320, Niels Gjertsen Aalvigen mod Sjur Olsen Næsheim blev afsagt saadan

Dom:

Lovlig sagsøgte Sjur Olsen Næsheim har tilstaaet det paasøgte Krav, thi Kjendes for Ret: Sjur Olsen Næsheim bør at betale til Niels Gjertsen Aalvigen den her paasøgte Obligations Gjeld med 200 Spdlr, skrives to hundrede Speciedaler, samt lovlig Rente 3 pro Cento aarlig efter Forordningen om Pængevæsenet, af 5te Januari 1813 og senere Anordninger, fra fremlagde Obligations Dato den 16de October 1812 af 1600 Rd D: C:, siden 400 Rbd S: V:, og nu 200 Spdlr, indtil den 7de August sidstleden, og fra den Tid 4re proCto aarlig af 200 Spdlr indtil Betaling skeer, dog at qvittes af Renterne de betalte 28 Rbdr 32 s., skrives otte og tyve Rigsbankdaler, to og tredive Skilling Navne Værdie, samt 10, skrives ti Speciedaler. I denne Sags Omkostninger med Opsigelsen iberegnet betaler Sjur til Niels 4 Spdlr, samt endvidere denne Doms Udstedelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer. Alt Idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

I Sagen Folio 321, Lars Haldorsen Sponheim mod Hellie Dagsen og Michel Pedersen Lothe blev afsagt saadan

Dom:

Under denne Sag er deels ved de fremlagde Documenter beviist og deels uimodsagt, at Sagvolderne Hellie Dagsen Lothe og Michel Pedersen Lothe have efter Samtykke solgt en Jagt, hvori Citanten Lars Haldorsen Sponheim eiede en Tredepart, og at de have erholdt for bemeldte Jagt 450 Spdlr, deels i Vare og deels i Penge, samt for Bryderie at hente Betalingen end videre 25 Spd, der maae blive at tillægge Jagtens Værd, eftersom de hos Citanten have erholdt betalt eller ført ham til Regning, hvad de efter indbyrdes Accord forlangte af hans Part for at afhente Betalingen. At de nu siden anseer den accorderede Betaling alt for ringe, kan ei komme i Betragtning, eller berettige dem til at beholde hvad de bekom af Kjøberen, hvilket de da maatte have forbeholdt dem under Accorden med Citanten om Afhentelsen. Videre er under Sagen oplyst, at Citanten har erlagt de 10 Spdlr som paakom hans 1/3 Part af Betalingens Afhentnings Omkostninger da de ere førte ham til Udgift i Regningen, stor 122 Spd 92 s:, hvoraf alene bør afgaae 114 s: som Brændevinet er ført for dyrt til Regning, saa

1822: 323b

at af Regningens Beløb ikkun maae ansees bekommet 121 Spdlr 98 s:, samt endvidere en Tønde Byg for 2 Spd 72 s:, altsaa ialt bekommet 124 Spd. 50 s: Vel paastaar Sagvolderne at Citanten desuden skal have bekommet af de i Penge for Jagten først bekomne 50 Spd hans Andeel med 16 Spd 80 s:, men dette er ikke beviist eller tilstaaet og da Citanten efter forbemeldte tilkomne 1/3 Part saavel af Jagtens Værd som de for Betalingens Afhentelse bekomne 25 Spd, ialt af den Sum 475 Spd, saa Kjendes for Ret: Hellie Dagsen Lothe og Michel Pedersen Lothe ipligtes herved, een for begge, og begge for een, at betale til Lars Haldorsen Sponheim 33 Spdr 110 s:, skrives tre og tredive Spd, et hundrede og ti Skilling, og i denne Sags Omkostninger 4 Spd, samt endvidere denne Doms Udstedelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer. Saa bør de og een for begge og begge for een inden et Aar fra denne Doms Forkyndelse, at forskaffe Citanten Lars Sponheim enten Qvittering fra Hauge i Egersund eller Arvinger om han er død for de 8 Spd 24 s: de for Citanten efter fremlagde Regning skal have betalt, eller og saadan Caution som Citanten seer sig betrygget ved for Paakrav, alt under Tvang af 16 s: Maanedlig Bøder hver til Kingservigs Sogns Fattigcasses Fond, som!! (om) de sidde denne Dom overhørig. Alt Idømte efterkommes og udredes under Executions Tvang inden 15 dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse og foreskrevne Terminer.

I Sagen Folio 322, Hr: Jørgen Heide mod Haldor Oppedal blev afsagt saadan

Dom:

Uagtet de førte Vidner ei stemme overeens, saa sees dog at Sagsøgte Haldor Haldorsen Oppedal skylder til Kjøbmand Jørgen Heide paa Kongsberg, {for} fra flere Aar siden, i det ringeste 18 Mrk hvid engelsk Uld, thi Kjendes for Ret: Haldor Haldorsen Oppedal ipligtes at betale til Hr: Jørgen Heide paa Kongsberg 18, /: atten :/ Marker forsvarlig god, fin, hvid, engelsk Uld, og i denne Sags Omkostninger i Betragtning den lange Afstand og havde Besværligheder ved Søgsmamalet tildeels formedelst Sagvolderens Udflugter og ubenyttede Udsættelse 6, /: sex :/ Speciedaler, samt endvidere denne Doms Udstedelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer. Alt Idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

A v W S Koren Ole Haldorsen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Sjur Samsonsen

Helleland, Endre Jenssen Helleland (: alle 4re iholdt Pen :)

Extrarets Justits Sag.

Aar 1822 den 5te September blev Retten sat paa Thingstedet Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd sc: Ole Haldorsen Helleland, Sjur Eriksen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jenssen Helleland

Hvorda: Hr: Isach Brandt mødte paa Hr: Procurator Baades Vegne og fremlagde en af Hr: Procuratoren som Justits Actor under 5te Junii sidstl: udstyret Justits Stevning hvorved han her til idag har indkaldet Samson Bagne at see sig overbeviist og lide Dom til Bøders Udredelse fordi han ikke efter Forordningen af 12te Septbr: 1792 har angivet paa egne og øvrige myndige Arvingers Vegne hvad dem tilfaldt i Arv efter afdøde John Johnsen Skaar, samt til for Skifteretten at afgive vedbørlig Anmeldelse, m: v:, alt efter Stevningens Formeldt!! der blev oplæst og indtages her saal: # Videre fremlagde Hr: Brandt Amtets Ordre til denne Sags Anlæg datteret 25de April sidstleden med paaberaabte 2de Bilage, hvil-

1822: 324

ke 3 Documenter ligeledes bleve oplæste og indtages her saalydende: ###

Indstevnte Samson Bagne, selv tilstede vedtog lovlig Varsel og declarerede at han ikke kunne nægte at være paamindet om som myndig Arving at opgive Arvebeløbet efter Afdøde John Johnsen Skaar, men da den store Uheld traf ham nogen Tid efter John Johnsen Skaars Dødsfald at {alle} \hans/ Gaardshuse ved Ildsvaade afbrendte hvorved han blev bragt i Kummer og Anstrængelse for at see Huserne igjen opbyggede, saa var han ikke agtpaagiven nok til at opfylde den givne Paamindelse og var eenfoldig nok til at troe at den givne Underretning om Dødsfaldet til Skifteretten var nok og at den givne Paamindelse var en Fejeltagelse og Forglemmelse af at Dødsfaldet var anmeldt da han ikke var vidende om at myndige Arvinger som selv kunde skifte dem imellem havde nogen Afgift at erlægge, men da han nu erfarer Urigtigheden af denne hans Formenende og tilstaaer at han efter den givne Paamindelse burde have indfundet sig {for} hos Rettens Middel eller Skifteforvalter for at høre hvad Indkaldelsen egentlig havde til Hensigt, hvilket han ei forstod, saa tilbyder han sig at erlægge en Bod af 20 Spd til Ulvigs Sogns Fattig Kasses Fond, hvormed han haaber at hans af Uvidenhed skeede Efterladenhed maa blive Afsonet i Betragtning af den ham skeede Uheld og derved foraarsagede nedbøiede Sindsstemning og Overvættes Arbeide der gjorde det besværligt for ham og meget afhindrede ham at reise til Skifteforvalteren. Til Beviis om at den ommeldte Uheld af vaades Ild var hendt ham, bad han {Retten} \Dommeren/ ville tilspørge Laugrettet og nærværende som Vidne i denne Sag indkaldte Lensmand Holkesvig. Paa Tilspørgende, erklærede Laugrettet og tilstedeværende Lensmand Holkesvig at Ildsvaade overgik her tiltalte Samson Bagnes Husebygninger for omtrænt 2 a 3 Aar siden, og declarerede Lensmand Holkesvig, at han var i færde med igjen at opbygge de afbrændte Huse den Gang Lensmanden forkyndte ham fremlagde Paamindelse af 16de Junii 1821 om at afgive den befalede Anmeldelse. Anklagede Samson Bagne var begjærende at denne Sag maatte bevilges ham udsat til Høstethinget for Gravens Skibrede som er berammet at holdes paa Eide Grund den 17de 18de og 19de næste Maaned, for imidlertid at indgaae med Ansøgning til Amtet om at denne Sag maa bortfalde imod at han erlægger de oventilbudne Bøder 20 Spd, og de ved denne Sags Anlæg hidtil foraarsagede Bekostninger. \Den befalede Angivelse skal han idag afgive, og erlægge den befalede Afgift til Rigscassen./

Hr: Brandt paa Actors Vegne declarerede at da han paa Actors Vegne {i} aligevel efter dennes Forlangende havde seet sig nød til at begjære Sagen udsat formedelst at intet Indlæg eller Deduction i Sagen kunne give!! (gives?) da han \ /: Actor Selv :/ / ei nu kunne møde formedelst han er bleven beskikket til i denne Tid som Mattricullerings Commissair at bivære {i} Mattricullerings Commissionen for Ryfylke Fogderie, saa har han fra sin Side intet imod den forlangte Udsættelse.

Retten eragtede: den forlangte Udsættelse bevilges, og har Parterne at møde i denne Sag paa førstkommende Høstething for Gravens Skibrede uden videre Indkaldelse.

Hermed blev for denne Gang sluttet da Ingen havde videre at tilføre.

A v W S Koren. Ole Haldorsen Helleland, Sjur Eriksen Lofthuus, Sjur Samsonsen

Helleland, Endre Jenssen Helleland (: alle 4re med iholdt Pen :)

Høstething for Johndals Skibrede.

Aar 1822 den 11de October blev Retten sat paa Thingstedet Wigør til det almindelige Høst- Sage- og Skattething for Johndals Skibrede. Retten betjent paa Hr: Sorenskriver Korens Vegne i hans Forfald af Jens Skagen, eedsorn Fuldmægtig med de 4re eedsorne Laugrettesmænd, nemlig:

1822: 324b

Ingebrigt Nielsen Herrandstvedt, Lars Johannessen Fladebøe, Johannes Viersen Baggegaard og Iver Olsen Underhaugen, de{r nu alle} \3 sidste/ aflagde \nu/ den befalede Laugretteseed og betalede hver 24 s: for Eedfæstelse og Indskrivning. Tilstede ved Thinget Hr: Foged Vidsteen, den constituerede Lensmand Niels Sjursen Wiig og endeel Thingsøgende Almue.

Hvorda blev publiceret følgende Love, Anordninger etc: Datum

No: 1. Placat, der bestemmer Præget af den Kobberskillemynt, som ifølge

Loven af 20de August 1821, sættes i Omløb 23 Marts 1822

2. Ditto, som bestemmer Skatten paa Formue og Næring til Rigsbanksedlernes

Indløsning for Aaret fra 1ste Juli 1822 til 1ste Juli 1823 13de April Do:

3. Kongelig Kundgjørelse, om Udnævnelse af en General Procureur 28 Mai Do:

4. Ditto, angaaende Sammenkaldelse af et overordentlig Storthing 1822 8 Juli Do:

5. Provisorisk Anordning som bestemmer de Afgifter, der ved Brændeveds

Indførsel til og Maaling i Stiftstederne skulle erlægges 15de Juni Do:

6. Bekjendtgjørelse ang: Oprettelsen af en Postgang imellem Alten i

Finmarken og Haparanda i Westerbotten 29de Do: Do:

7. Kongelig Kundgjørelse angaaende Oprettelsen af et Revisions

Departement under den Kongelige Norske Regjering 23 Juli Do:

8. Amtets Skrivelse, indeholdende en Bekjendtgjørelse fra Finants

Departementet, om at de norske Skibe ikke som de svenske Skibe, ere

udelukkende fra den Rettighed at indføre fremmede Landes Producter

til de forenede Nordarmenikanske Stater 7de Juni Do:

9. Skrivelse fra Bankadministrationen i Bergen, indeholdende et Circulaire

fra Norges Bank i Tronheim, angaaende en forhøiet Betaling for de

indkjøbende Bankindskude 27de Mai Do:

10. Finants Departementets Skrivelse, angaaende Skatternes hurtige

Inddrivelse 24de Do: Do:

11. Amtets Skrivelse, angaaende Ditto Ditto 11 Juni Do:

12. Ditto Ditto, indeholdende en Kongelig Resolution, som bestemmer

hvorledes skal forholdes med de Staten tilhørende Bygselledige

Almendingspladser 3de August Do:

13. Efterlysning om 2de unge Mandskaber af det Ryfylkse Com:

nemlig Peder Johnsen og Michel Knudsen 1ste Mai Do:

14. Ditto om Livslaven Ole Guldbrandsen 18de April Do:

15. Ditto om Qvindemennesket Anne Ols D: 20de Do: Do:

16. Ditto om Johan Henrik Michelsen 8de Do: Do:

17. Ditto om Daniel Pedersen Handeland 28de Mai Do:

18. Ditto om Lars Torjulsen Natvig og Johan Wilhelm Klepzig(?) 21 Do: Do:

19. Ditto om Gjest Baarsen Sogndalsfjæren og Svend Olsen Brækkene 25 Do: Do:

20. Ditto om Knud Pedersen lille Sæter 29de Do: Do:

21. Ditto om Lage Poulsen 7de Juni Do:

22. Ditto om Lars Torjussen Natvig og Søren Olsen Nævisdal 15 August Do:

23. Ditto om Magne(?) Anderssen Sognsta og Amund Olsen Stokholm 3de Do: Do:

24. Ditto om Ole Guldbrandsen 5 Juli Do:

25. Ditto om Torjuis (Torjuls) Broge (Brage), bortrømt fra et

Fængsel i Dannemark 24de Mai Do:

26. Ditto om Ole Guldbrandsen 30te August Do:

27. Bekjendtgjørelse fra Finants Departementet, angaaende en nye

Postgang imellem Karesuanda og Tromsøe 13de Do: Do:

28. Beregning over Delingqvent, Broe og andre Udgifter for 1822 26de Do: Do:

29. Indbydelse til Participantskab i et Forsøg paa Optagelsen af

Aardals Kobberværk 11 Juni Do:

See videre Fol: 326 for Graven

Justits Thingsvidne

Paa Hr: Procurator Baades Vegne mødte Hr: Halvor Ellingsen og fremlagde Amtets Ordre af 28de Septbr: sidst leden til her ved Jurisdictionen at erhverve

1822: 325

et Thingsvidne til Oplysning i en ved Ryfølke Jurisdiction verserende Justitssag mod Tyvsarrestant Aad Torjussen \Sørhaug/ og Kone, hvilken Ordre der beskikker Lehnsmand Ole Knudtsen Tvedt til de Tiltaltes Defensor ved Thingsvidnet, tilligemed deri paaberobte Bilage, en Skrivelse af 19de Septbr: fra Amtmand Krogh og en Ditto {a}fra Procurator Engelskjøn af 16de s: M:, som Comparenten tillige fremlagde, han bad oplæst og indraget i sin Tid i denne Thingsvidne Act. Bemelte Documenter indtages her saalydende ## Han foreviste derefter en under 4de D: M: af Actor udstyret Justitsstevning lovlig forkyndt, \saalydende #/ hvorved Aad Olsen, og John Nilsen Augestad, lovlig er indstevnte til et Justits thingsvidne i bemelte Sag til her i Dag, at afgive eedelig Forklaring angaaende 2de Sølvskeer Angjeldende skal have solgt dem.

Paa defensor Lehnsmand Tvedts vegne var tilstede constitueret Lehnsmand Nils Sjursen Wiig for at iagttage det fornødne.

Actors Fuldmægtig maatte erklære dernæst at da han er underrettet om at Indstevnte Aad og Joh!! (John) Augestad allerede ved Stevningens Forkyndelse den 8de Dennes vare afreiste paa en Reise til Stavanger og altsaa ikke nu eller maaskee paa lang Tid kan faaes tilstede og fremstilles til at afgive Forklaring, seer \han/ sig ei ei!! istand til nu at fremme Thingsvidnet men maatte begjere samme udsat paa ubestemt Tid, og at Dommeren paa det at Tid kan undes(?) og Sagen saa hastig muelig atter kan foretages uden at forjeves møde vilde finde Sted, maatte paalegge Skibredets Lehnsmand hvor de Indstevnte Boe at underrette sig om deres Tilbagekomst og derefter paategne den nu fremlagde Stevning Sagens nærmere Berammelse, og sig samme derpaa tilstillet for at besørges paa nye forkyndt.

Dommeren eragtede: nærværende Thingsvidne Sag udsættes paa ubestemt Tid, og paalegges det herved tilstedeværende Lehnsmand Nils Sjursen Wiig uopholdelig at inberette Dommeren, Aad og John Augestads Tilbagekomst af deres Reise, paa det at Sagen snarest mueligt atter kan berammes og fremmes.

Derefter fremsatte Fogden de 7 Spørgsmaale til et Skatte thingsvidnes Erhvervlese som foran Folio 254 og 255 for 1820 er anførte og hvilke af Almuen blev besvaret Ord til Andet som der er anført.

Hr: Fogden bad dernæst hans forfattede Fortegnelser over Bordsaugene og Skjørsels Afgifter i Fogderiet examinerede, hvilke Fortegnelser saavidt Johndal Skibrede angaaer blev examinerede og rigtig befundne, med tillæg at Saugene alle eies og Bruges af Bønder.

Da ingen melte sig med videre for i Dag blev Thinget udsat til i Morgen.

J: Skagen. Johannes Wiersen Baggegaard, Ingebrigt Nilsen Herrandstvedt, Lars

Johannesen Fladebøe og Iver Olsen Underhaugen (: alle med iholdt Pen :).

Næste dag 1822 den 12te October blev Retten fortsat til Høst- Sage- og Skattethings Afholdelse paa Thingstedet Wigøer ved de samme Rettens Personer som i Gaar tilstede.

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

1. Afkald fra Iver Pedersen Fladebøe for hans afdøde Datter Siri Iversdatter Fladebøes Arv efter hendes Moder, datt: 11de Octob: 1822

2. Ditto fra Guri Aadsdatter Nordbøen for hendes Arv efter Faderen Aad Nordbøen, datteret 12te October 1822.

3. Ditto fra Hellie Olsen Molven for hans Kone Boel Olsdatters Arve efter hendes Farbroder Lars Evensen Eken og for hendes Arv efter hendes Fader Ole Evensen Wadsel, datteret 11te October 1822.

1822: 325b

4. Afkald datt: 11de October 1822 fra Madila Olsdatter Eken og Siri Evensdatter deres Arv efter Lars Evensen Eken, og for Førstnævntes Arv efter hendes Fader.

5. Ditto fra Anne og Brita Thores Datter Præstegaard for deres Arv efter deres Moder Elsebe Johannesdatter Præstegaard, datt: 11de Octb: 1822.

6. Lodseddel fra Johannes Jacobsen Torvigen for hans Søn Jacob Johannessens Arv efter hans Moder Dordi Knuds Datter Torvig, stor 185 Rbd. 74 s: N: V:, datteret 11de October 1822.

Efter 3de Ganges Udraab meldte sig ingen med noget for Retten, {f} hvorfor hermed blev sluttet.

J Skagen. Ingebrigt Nielsen Herandstvedt, Lars Johannessen Fladebøe, Johannes Wiersen

Baggegaard, Iver Olsen Underhaugen (: alle 4re med iholdt Pen :)

Høstething for Østensøe Skibrede.

Aar 1822 den 14de October blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til Høstethings Afholdelse for Østensøe Skibrede, og Retten betjent paa Sorenskriverens Vegne ved eedsoren Fuldmægtig Jens Skagen med de 4 eedsorne Laugrettesmænd Lars Ellingsen Moe, Johannes Larsen øvre Vig, Nils Arnesen øvre Vig og Torjer Haaversen Berve, hvoraf den Sidste nu aflagde Laugrettes-Eed, og erlagde 24 s: Tilstede i Thinget Hr: Foged Vidsteen, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.

Hvorda blev publiceret de foran Folio 324 extraherede Anordninger og Øvrighedsbreve fra No: 1 til 29 inclusive.

Da ingen idag mældte sig med Sager, blev Thinget \hermed/ udsat til i Morgen

J Skagen. Lars Ellingsen Moe, Johannes Larssen Øvrevig, Nils Arnesen Øvrevig, Torjer

Haaversen Berve (: alle 4 med paaholdt Pen :).

Næste Dag den 15de October 1822 continuerede Høstethinget for Østensøe Skibrede paa Thingstedet Wigør, ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som i gaar undtagen Torjer Berven i hvis Sted nu sad Nils Johannesen Berven

Hvor da Hr: Fogden gjentog de af ham for Johndals Skibredz tilførte 7 Poster med Begjær at samme maatte oplæses for derpaa at indhænte Almuens Sandfærdige Gjensvar til et Thingsvidnes Erhvervelse, hvortil efterat Post for Post var forelæst og forklaret, enstemmig blev svaret saaledes: Paa 1ste 2de og 3de Spørgsmaal blev svaret nei, Paa 4de Post ved Saugene ere ingen forandring skeet, Paa 5te 6te og 7de Post blev svaret nei.

Herefter blev examineret Hr: Fogdens Fortegnelser over Wandsaugene; med Beregning over skjørsels Afgiften, hvilke bleve rigtige befundne, undtagen Almuen erindrede at der ei nu mere gives nogen Saug paa yttre Aalvig da den er for flere Aar siden forflyttet til Klyve og eies af Hans Hansen Klyve med flere, hvorhos de lagde til at Saugene allene eies og bruges allene af Bønder.

Nye Sag

Ole Johnsen Bottnen, Erich Johnsen ved sin Søn Holger Erichsen Botnen og Mons Nilsen Botnen ved sin Søn Torbjørn Monsen Botnen mødte for Retten og frem lagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing ved mundtlig Varsel at have indstevnt Brigt Arnesen Hellestvedt til at lide Dom at fravige Stølen og Stølsbeiterne der tilhører Gaarden Botnen og betale Sagens Omkostninger, saa fremlagde de og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Retten er henviist, hvilke 2de Documenter bleve oplæste og indtages her saalydende: ##.

Indstevnte mødte og vedtog lovlig Varsel, men formente at denne Sag ei borte(?) (burde)

1822: 326

fremmes herved Thingretten, da Citanterne ere Leilændinger paa Beneficeret Gods og Beneficiarius ei har taget Deel i Sagen.

Dommeren eragtede Da Indstevnte ei er stevnte til at anhøre Vidner eller see Beviisligheder, om at have forøvet utillat Beitning i Citanternes Stølsbeiter og det ikke her for Retten kan Oplyses den!! (dens) Ejendoms Grænser og Beliggenhed hvorpaa Frnærmelse!! (Fornærmelse) skal være skeet og Retten ei kan vide hvad han burde fravige og Sagen saaledes qvalificere sig til Rets Behandling paa Aastædet, saa bliver Sagen som ei lovligen fremmet, herfra Thingretten afvist til lovlig indstevning og behandling paa Aastedet. Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

Citanterne [betalede] Incammination 1 Spd 28 s: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 Skilling

Derefter blev publiceret følgende Documenter

1. Skjøde datt: 14de October fra Formynderne for Myndtlingerne i Skifte sluttet 30de Decbr: 1818 efter Elling Omundsen Lie til Omund Ellingsen paa 20 Mrk Smør 1/3(?) Løb Salt i Lie.

2. Ditto datt: Ditto Dato fra Kittel Arnesen Sellessæter til Arne Kittelsen paa 1 ½ Løb Salt ½ Gjedskind med B: og H: i Sellessætter.

3. Ditto af Ditto Dato fra Knud Nielsen Axnes til Niels Knudsen paa ½ Løb Smør ½ Hud i Axnes for Kjøbesum 54 Spd.

4. Bygselbrev fra Pastor Irgens til Arne Gundersen paa ½ Løb Smør, ¼ Tønde Salt Wigørs Præstebord beneficeret med B: og H: og 9 Mrk S:, ¼ Bukskind med Overbygsel og Kirken tilhørende i Gaarden Østensøe, datt: 14de Mai 1822, med Reversal af Ditto Dato og Landskyldsbog.

5. Wilkaarbrev datt: 14de October 1822 fra Arne Kittelsen Sellessæter til Kittel Arnesen Sellessæter og Hustro paa Levetid.

6. Obligation fra Hans Pedersen yttre Aalvig til Wigøers Præstegjelds Fattig Casse, stor 150 Spd. mod 1ste P: Pant i 1 Løb S: ½ Hud ½ Gjedskind med B: og H: i Gd: yttre Aalvig, datt: 14de October 1822.

7. Ditto af Ditto Dato fra Henrich Larsen Stene til Lars Larsen Stene, paa 200 Spd mod Pant i Gaarden Stene.

8. Ditto af Ditto Dato fra Arne Kittelsen Sellessæter til Simon Simonsen Fondeland, stor 100 Spd. mod Pant i Sællessæter.

9. Ditto af Ditto Dato fra Omund Ellingsen Lie med Curator til Formynderne for Myndtlingerne i Skifte sluttet 30de Decbr: 1818 efter Elling Omundsen Lie, stor 167 Spd. mod Pant 1ste Prioritet i Lie.

10. Afkald af 14de October 1822 fra Lars Endresen Røseland for hans Arv efter hans Fader.

11. Ditto af Ditto Dato fra Christie Michels D: Berge hendes Arv efter hendes Moster Guro Olsdatter yttre Aalvigen.

12. Ditto af Ditto Dato fra Synneva Stengrims D: Skeje for hendes Arv efter Faderen

13. Ditto af Ditto Dato fra Ragna Johns D: Fundeland for hendes Arv efter Faderen

14. Ditto af Ditto Dato fra Siri og Ingegjer Haavers Datter Thole for deres Arv efter deres Fader.

15. Ditto af Ditto Dato fra Johannes Arnesen Herrestvedt for Arv efter hans Fader

16. Ditto af Ditto Dato fra Siri Tollefs D: Aarhuus for hendes Arv efter Faderen

17. Ditto af Ditto Dato fra Anne, Brita og Guri Haagens Døttre Fosse for deres Broder Aad Haagensen Fosse, efter ham faldne Arv.

18. Ditto af Ditto Dato {efter} \fra/ Sjur Olsen Axnes for hans Kones Arv efter hendes og Ingjer samt Anne Sjurs Døttres Arv efter Donulde Bertels D: Skaalem.

19. Ditto af Ditto Dato fra Hans, Johannes og Peder Peders sønner Lepse for deres Arv efter Faderen.

20. Ditto af Ditto Dato fra Cicilia Haljers D: Moe for Arv efter hendes Fader.

21. Ditto af Ditto Dato fra Ole Larsen Noreim for Arv efter hans Fader

22. Ditto af Ditto Dato fra Inga og Eli Tostens datter Walland {e}for Arv efter deres Fader.

1822: 326b

23. Afkald af 14de October 1822 fra Lars Torbjørnsen Øfsthuus for hans {Fa}Arv efter hans Fader.

24. Ditto af Ditto 15de 1822 fra Christi Arnes D: Saltkilen for Arv efter hendes Fader.

25. Ditto af Ditto Dato fra Holve Erichsen Botten for hans Kone Anne Olsdatter nedre Wiigs Arve efter hendes Forældre.

26. Ditto af Ditto Dato fra Anna Peders D: Øghagen(?) for hendes Arv efter Moderen

27. Ditto af 1ste Decbr: 1820 fra Omund Brigtsen Wiig for hans Kone Christi Ols Datter Moes Arv og Hjemmegift efter hendes Moder

28. Wilkaarscontract fra Forligelses Commissionen i Wigøer datt: 7de October 1822, fra Lars Larssen Tægland til Enken Brita Olsdatter Tægland paa Levetid.

Derefter blev Aflyst:

Obligation fra Kittel Arnesen Sellessæter til Lensmand Johannes Jørgensen Øvrevig, datteret 18de October 1803 stor 170 Rd D: C: med Qvittering paa bemeldte Sum af 13de October 1822.

Efter 3 Ganges Udraab, meldte sig ingen med mere for Retten, hvorfor Thinget hermed blev sluttet.

J Skagen. Niels Johannessen Berve, John Omundsen Rykken i Johannes Larssen øvre

Wiigs Sted, Lars Ellingsen Moe, Niels Arnesen øvre Wiig (: alle 4re med iholdt Pen :)

Høstethinget for Gravens Skibrede.

Aar 1822 den 17de October blev Retten sat paa Thingstedet Eide i Graven til det almindelige Sommer-!! (Høst-) Sage- og Skattethings Afholdelse for Gravens Skibrede Retten betjendt af Sorenskriver Koren og de 4re eedsorne Laugrettesmænd sc: Niels Tronsen Eide, John Andersen Eide, Sjur Larssen Erdal og {Tosten Olsen Kjerland} \Endre Tormosen Sæbbe/ der nu alle aflagde den befalede Laugrettes Eed og betale[de] hver 24 s: for Eedfæstning og Indskrivning. Tilstede ved Thinget Hr: Foged Vidsteen og endeel Thingsøgende Almue, samt Lensmand Ole Holkesvig.

Hvorda blev publiceret de foran Folio 324 extraherede Anordninger og Øvrighedsbreve fra No: 1 til 29 incl:

No: 30. Orden hvorefter Høyesterets Sager anden Session Aaret 1822 skal foretages. Dateret 3 September 1822.

Nye Sag

Lars Knudtsen Sysen eller Holmen mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved muntlig Varsel til dette Thing at have indkaldet John Hansen Westreim eller Hagestad at anhøre Vidner og Beviser og at lide Dom at betale Citanten skyldige efter Obligation af 2den Junii 1820 den Sum 199 Spd, samt resterende Renter og denne Sags skadesløse Omkostninger, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist,

Sagvolderen John Hansen Westreim selv tilstede anhørde forbemelte Attester oplæse vedtog lovlig Varsel, og declarerede nu begge Parter at de ønskede Sagen udsat indtil i {Aften} \Morgen/ for imidlertid at forsøge at opgjøre deres Mellemregning og indgaae mindelig Foreening; hvorhos enhver af dem forbeholder dem deres Ret og Indsigelser i Tilfelde af intet Forlig kunde opnaaes, i hvilken Anledning Retten Eragtede Den forlangte Udsettelse til i Morgen bevilges.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. og for Udsættelsen 12 s:, Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.

Efter nogen kort Samtale mellem Parterne declarerede de begge eensstemmigen at de havde adskillige andre Pengeregninger imellem dem og efter aldeles opgjort Sammenregning declarerede de nu, at \al/ deres Sammen-

1822: 327

Regning og indbyrdes Fordringer er saaledes opgjort at Sagvolderen John Hansen Westreim skylder til Citanten ialt hans paasøgte Obligations Gjeld, iberegnet den Sum 236 Speciedlr, hvilke tohundrede sex og tredive Speciedaler han forpligter sig at betale inden Slutningen af førstkommende Aars Sommer thing her for Graven 1823, uden Re\n/ters Svarelse indtil bemelte Tid, men i Tilfælde, betalning da udebliver betales 4re pro Cento Renter fra ermeldte Things Slutnings Dato indtil Betalning skeer, dette deres Forlig begjerede begge Parter med Rettens Dom stadfæstet og deres Sag dermed Forligt, hvorpaa strax af Retten blev afsagt saadan

Dom:

Ifølge Forestaaende imellem myndige Mænd indgangne Forlig og norske Lovs 5te Bogs 1ste Capittels 1ste Artikkel Kjendes for Rett: John Hansen Westreim eller Hagestad ipligtes herved at betale til Lars Knudtsen Sysen eller Holmen 236 Spdlr skrives to hundrede sex og tredive Speciedaler inden Sommerthingets Slutning for Gravens Skibrede førstkommende Aar 1823, alt under Executions Tvang 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og betaler John Hansen Hagestad endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne med Renter 4 pro Cento fra ermeldte Betalnings Termiin, indtil Betalning skeer.

Gammel Justitssag Folio 324 mod Samson Bagne.

Paa Actor Hr: Procurator Baades Vegne mødte Hr: Ellingsen og eskede Sagen af Retten foretaget.

Angjeldende Samson Bagne mødte selv tilstede.

Hr: Ellingsen fremlagde Actors Indleg og endelige Paastand i denne Sag af Dags Dato der blev oplæst og indtages her saalydende: #

Angjeldende Samson Bagne fremlagde nu en Attest af 6te D: M: som viser at den omstevnte Anmeldelse nu er afgivet og at ingen Arveafgift har været at erlægge, hvilken Attest blev oplæst og indtages her saalydende: # Videre beklagede Angjeldende sig at han er bleven tilmeldt at Amtet ikke har villet bevilget at denne Sag bortfaldt hvorfore, han nødes at gaae sin Skjebne i Møde og modtage endelig Dom, men haaber at Dommeren [er]? overbeviist om, at ikke Modvillighed men Ukjyndighed og mislig Stilling ved ulykkes Tilfælde har ene {h}været Aarsag i den begaaende Forsømmelse, og derfor haaber og paastaaer at han ikke kan dømmes efter Lovens Strenghed men kun i en arbitrer Bot efter Dommerens Skjøn, hvormed han indlod Sagen til Doms.

Hr: Ellingsen paa Actors Vegne vedblev hans endelige {Desision} \decuction/ og Paastand og ligeledes indlod Sagen til Doms.

Retten eragtede: Sagen optages til Doms.

Nye Sag

Johannes Larssen Nesheim fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved muntlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Torger Nilsen Weaaen at anhøre Vidner og Beviser om, at han som Citantens Huusmand har uden dennes Samtykke taget fremmede ind paa Pladset tilladt dem at gjøre Anlæg til Husebygning, og at indstevnte holder Gjeder til Skade for Citantens Skov, derom at lide Dom efter nærmere Paastand; saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen der fra til Rettergang er henviist, bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende ##

Indstevnte Torger Nilsen Weaaen selv tilstede anhørde bemelte Attester \og/ vedtog lovlig Varsel og fremlagde \en/ inden Forligelses Commissionen den 7de October 1816 mellem Parterne ingaaet Foreening der viser under hvilke Vilkaar Sagvolderen sidder som

1822: 327b

Huusmand paa Citantens Ejendom.

Citanten fremstillede som

1ste Widne Lars Jørgensen Vangen aflagde Lovens Eed forklarede: at for omtrent 2 Aar siden hørde Vidnet at Citanten tiltalede Sagvolderen i denne Sag fordi han havde gifte Børn i Huset som han ei havde Tilladelse til; hvortil Sagvolderen svarede: at han selv var Misfornøiet med det at de vare saa mange og lovede at gjøre sit bedste at faae dem bort saa snart de kunne faae noget Ophold et andet Sted{t}, videre forklarede Vidnet: at {sidstled} forrige Aars Vinter saa Vidnet at Citantens Høe var fordervet af Gjeder eller Faar, og at der laae Høe, fra Citantens Lade paa Sandvigen ligetil Wedaaen men om det var som kan formodes ved Sagvolderens Gjeder ved Vidnet ei at forklare. Citanten har selv ingen Gjeder, men allene Sagvolderen hans Huusmand. Videre forklarede Vidnet at Sagvolderen har bestandig havt og har endnu 3 Børn gjemme!! (hjemme), hvoraf den ene er gift og den yngste en Søn er paa 13de Aar gammel, de andre Børn have af og til snart været hjemme snart borte, saa at nu er 4re hjemme. Sagvolderen declarerede at ikkun {af} de 3 bestandig i sit Brød de øvrige ere kun til Huse hos ham. Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet Afskediget.

2det Widne Lars Ingebrigtsen Aase aflagde Lovens Eed forklarede: at Vidnet hørde ligesom forestaaende Vidne at Sagvolderen lovede af faae hans gifte Børn af Huset. Videre forklarede Vidnet at han er vidende at Citanten ingen Gjeder holder men at hans Huusmand Sagvolderen holder Gjeder. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet. Afskediget.

3de Widne Samson Olsen Hallanger aflagde Lovens Eed forklarede at forrige Aars Vinter saae Vidnet at Citantens Høe i hans Lade paa Sandvigen var aldeles bleven fordervet af Gjeds Creaturer eller Faar, og at der laae Høe lige fra Laden til Weedaaen hvor Sagvolderen boer men hvis Creaturer der havde gjort Skaden, eller hvem der havde trækt Høet er Vidnet uvidende om, ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget.

Citanten frafaldt flere Vidners Afhørelse og indlod Sagen til Doms med Paastand at Sagvolderen maae ved Dom ipligtes under en daglig klækkelig Mulct fra anstundende Aars Fardag ikke have i sit Huus andre eller flere end dem som tjener ham for Kost og Løn eller gaaer til hans Dug og Disk samt ikke holde Gjeder der komme i Citantens Ejendom, samt endelig at erstatte denne Sags forvolte Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Sagvolderen declarerede at han paa det ham overdragne Huusmandsplads lider Skade ved andres Gjeder og vil lide dobbelt Skade om han afskaffer dem han har, saa at hvis han dømmes at afskaffe Gjederne paastaaer han Huusponden!! (Huusbonden) ipligtet at holde han fri for Skade ved andres Gjeder, i henseende Børnene som ere i hans Huus da er det tungt for ham som Fader at {g}jave!! (jage) dem af Huset, naar de ere Huusvilde, men hans Ønske og Bestrebelse er at de kunde faae et andet Ophold. Ingen havde videre at tilføre, end at Sagvolderen declarerede at han nødes at forlange denne Sag udsat for at kunne Contrabegjegne den fra hans Side, og da han er hen ved 70 Aar gl: paastod han den udsat til næstkommende Aars Sommerthing.

Citanten nedlagde Indsigelse mod lengere Udsettelse end til førstkommende Maanedsthing.

Retten eragtede Sagvolderen forundes Sagen udsat men ikke længere end til førstkommende December Maanedsthing. Denne Eragtning blev Parterne forelæst, og blev hermed for i Aften sluttet.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s: og for 3 Vidner 40 s: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s: og Udsettelsen 12 s.

1822: 328

Hermed blev Tinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren.

Sjur Larssen Erdal, Nils Throndsen Eide, Endre Tormodsen Sæbbe og John Andersen Eide (: alle 4re med iholdt Pen :).

Næste Dag den 18de October 1822 continuerede Høstethinget for Gravens Skibrede, ved de i Gaar benævnte Rettens Personer.

Hvorda blev foretaget.

Nye Sag

Johannes Larssen Nesheim mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved muntlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Nils Torgersen Wedaaen at anhøre Vidner og Beviser og lide Dom med Bøder og Omkostninger for udøvede Fornærmelser imod Citanten, saa fremlagde han og Attest, fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemelte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

Sagvolderen Nils Torgersen Wedaaen selv tilstede anhørde bemelte Attester vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Citanten videre havde [at] i retteføre.

Efter nogen Samtale mellem Parterne bleve de saaledes forenede: Sagvolderen skal have Citantens Tilladelse at opbygge den \paabegyndte/ Stuebygning paa Citantens Grund og give Taget saa megen udbygning til en Veedskul som Sagvolderen anseer fornøden og tjenlig, og skal han have Tilladelse at have denne Bygning staaende der og at beboe den med Kone og Børn i 3 Aar fra førstkommende Fardag nemlig indtil Lovens Fardag 1826, til hvilken Fardag Sagvolderen bemelte Nils Torgersen Wedaaen skal have bortflyttet af Tomten bemelte hans eiende Stuebygning af Citantens Grund, for den gravede Kjeller nyder han ingen Gotgjørelse men skal efterlade samme med den Steenmuuere der tilhører Grunden, som Citanten eier, i bemelte 3 Aar indtil Sagvolderen med {og} Familie bortflytter skal han være befriet fra at betale nogen Grundeleie, men ingen Rettighed have enten til at tage Brændefang i Citantens Skov eller paa nogen Maade benytte Jordveien, videre end fri opgang og nedgang til og fra Søen. Og da bemelte Bygning er begyndt at opføres \paa/ Sagvolderens Faders Huusmandsplads saae fremstod nu Sagvolderens Fader Torger Nilsen Wedaaen og declarerede at han for sin Deel ikke havde imod den hans Søn her givne Tilladelse.

Hermed declarerede Citanten og Sagvolderen at alle deres Tvistigheder er forligt og afgjort, og lovede Sagvolderen herefter ikke i nogen Maade at fornærme ham eller denne ham. Dette deres Forlig som blev dem forelæst af Protocollen vedstod de rigtig tilført og begjerede samme ved Rettens Dom stadfæstet, og at Huset skal være bortflyttet til den foreskrevne Tid under udkastelses Tvang hvorpaa strax af Retten blev afsagt saadan

Dom:

Forestaaende imellem myndige Mænd indgangne Forlig stadfæstet herved ifølge Lovens 5te Bogs 1ste Capittel 1ste Artikkel i alle dets Ord og Puncter, og bør Sagvolderen Nils Torgersen Wedaaen under udkastelses Tvang selv med Familie bortflytte og have hans ommelte Huus bortflyttet fra Citantens Grund inden Fardag tilstundende Aar 1826.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s: og Sagvolderen Tilsvarspenge 40 Skilling.

Nye Sag

Erich Erichsen øvre Waseneden!! (Wasenden) mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Ole Christiansen Kollenes, at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger for skyldige til Citanten 100 Spdlr samt desuden 10 Aars skyldige Renter af andre skyldige 150 Spdlr til Citanten efter Obligation videre fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist Bemelte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

Sagvolderen Ole

1822: 328b

Christiansen Kollisnes mødte og vedtog lovlig Varsel, og tilstod at skylde til Citanten de her paasøgte 100 Spdlr i Anledning en af Citanten til Sagvolderen solgt Skovteig, samt desuden Renter af Sagvolderens Obligations Gjeld til Citanten ifølge Obligation datteret 1ste December 1812 stor efter Omskrivning 150 Spdlr med den Sum 43 Spd 42 s: hvorved Renterne af bemelte Obligation blive betalte indtil første Junii indeværende Aar 1822, Bemelte ialt 143 Spd 42 s: tilligemed denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn, declarerede Sagvolderen sig villig at betale under Executionstvang naar Citanten vil give ham Udsettelse med Betalningen til bemelte Tid,

Citanten samtykkede heri og begge vare begjerende Rettens Dom, thi blev strax afsagt saadan

Dom:

Ifølge forestaaende Tilstaaelse Kjendes for Ret: Sagsøgte Ole Christiansen Kollenæs ipligtes herved at betale til Erich Erichsen øvre Wasenden de her paasøgte ialt 143 Spdlr 42 s: samt i denne Sags Omkostninger 4 Spdlr, samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betalning skeer. Alt idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse \og/ efter anstundende Nyt aars dag 1823.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 Skilling.

Nye Sag

Ole Sjursen Nesheim med Fader Sjur Olsen Nesheim mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indkaldet Qvindemennesket Jorand Peders Dtr: Haugen med Fader Peder Nilsen Haugen, at anhøre Vidner og Beviser og lide Dom til hans Frifindelse og erstatte Sagens Omkostninger i Anledning af at hun paa en urigtig og uforsvarlig Maade skal have opgivet ham som Fader til et af hende fød Drenge Barn hvilket han benægter saafremt hun ei kan bevise sig fri ikke at have havt med andre Mandspersoner at beskaffe, hvilket han agter at bevise, dernæst fremlagde han Attest fra Forligelses-Commissionen som viser at han dertil har indstevnt Citantinden for ærerørige Beskyldninger, hvilken Sag er henviist til Retten. Bemelte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

Indstevnte Jorand Pedersdtr: Haugen eller Nesheim selv tilstede vedtog lovlig Varsel og anhørde Attesterne oplæse.

Sorenskriveren affordrede Citanten P\r/æsteattest om at Sagvolderinden havde anmeldt Citanten som Barnefader for det efter Stevningen af hende fødde Barn? han svarede hertil at han ingen saadan Attest havde men at han haabede Indstevnte nu for Retten tilstod at have opgivet ham til Præsten som Barnefader, hertil svarede Sagvolderinden ja hun havde opgivet ham som Barnefader, hvilket han og er.

Citanten fremstillede som

1ste Widne Ingjer Endresdtr: Bøe aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed forklarede: at sidstleden Juledags Aften laae Vidnet allene paa en \Fjøs/ Lem, \da/ kom et Mandfolk som ikke var Citanten i denne Sag ind paa Lemmen tilligemed Sagvolderinden, hun sagde da til ham du skal nu komme ihue hvad jeg har sagt til Dig, hvortil han svarede han kunde ei erindre, hvorpaa hun Jorand, sagde noget sagte til ham som Vidnet ei kunde høre, hvortil han svarede, jeg tager det ikke paa mig, jeg har ikke fornærmet dig paa nogen Maade, siger Du paa mig skal du aldrig have været saa ilde ude, hun (: Jorand :) sagde derpaa vi skal snakke mere, dertil svarede han han havde talt det han vilde, han havde ikke mere at snakke med hende om, hvorpaa han gik bort. Vidnet som forhen havde tiet stille sagde nu Jorand er du der, hvortil Jorand tiede stille men strax efter sagde Vidnet vil du ikke kom/m/e at legge dig

1822: 329

(: thi de pleiede der at ligge sammen :) svarede hun jeg spaar det bliver det bedste Raad, hvorpaa hun kom og lagde sig hos Vidnet uden at de talte videre sammen. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet som vedstod sit Prov rigtig tilført afskediget.

2det Widne Iver Hansen Nesheim aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed forklarede: at Sagvolderinden og en her ustevnt Mandsperson som ei er Citanten, have begge for Vidnet tilstaaet at de noget silde ud paa Aftenen sidstleden Juledags aften vare tilsammen indpaa Vidnets Lem, men de tilstod ikke at have forøvet noget uanstændigt. Paa nærmere Tilspørgende forklarede Vidnet at det var den samme Lem, hvorom forestaaende Vidne har forklaret. Vidnet vidste intet videre til Oplysning, og kan ei erindre om de sagde at de lukkede Krogen paa Døren eller ikke. Afskediget.

3de Widne Torbjør Nilsdtr: Næsheim aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed forklarede: at hun har hørt Sagvolderinden Jorand og en her ustevnt Mandperson tilstaae at de vare sammen sidstleden Juledagsaften silde ind paa Iver Hansen Nesheims Fjøslem, hvor Jorand pleiede at ligge, og nægtede hun at hun ikke vidste om Krogen inden for Døren var paalukket medens de vare inde og hun declarerede at hun ikke kunde erindre om hun lukkede Krogen paa eller ikke. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget.

4de Vidne Nils Olsen Næsheim aflagde Lovens Eed forklarede: at engang i Vinter hørde Vidnet en Samtale og Trætte imellem Citanten og Sagvolderinden i denne Sag, han spurgde hende da om hun ikke havde stænkt sig inde, med en anden her ustevnt Mandsperson, {som han} hvortil hun svarede, at hun kunde ikke hjelpe at en hvis Navn hun nævnte skjød hende ind paa Iver Hansen Nesheims Flor. Længere hen i Samtalen hørde Vidnet at hun (: Jorand :) sagde at bemelte Mandsperson som hun havde nævnt \med [Navn]/ havde søgt efter hende saaledes var Meeningen af hendes Ord, …d(?) dem Vidnet ei nøie kan erindre. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet Afskediget.

5te Widne Johannes Olsen Næsheim aflagde Lovens Eed forklarede: at han har hørt af Sagvolderinden hendes Tilstaaelse om, at hun Juledagsaften silde, var inde paa Iver Hansen Næsheims Fiøslem, med en her ustevnt Mandsperson, som hun tilstod havde søgt efter hende og forgaaet hende i Skov og Mark. Vidnet kan ikke erindre at hun (: Jorand :) tilstod at Krogen blev ilugt for Døren medens hun var, med ommelte Mands person, paa forbemelte Fiøslem. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet Afskediget.

6te Widne Ole Torbjørnsen Tageskilde aflagde Lovens Eed forklarede: at sidst i Julii Maaned var Vidnet paa Stølen Griotsdal, tilligemed en deel andre den saakaldte Olsokkeaften. Vidnet gik da om Natten ind i et Sæel paa bemelte Støl for at legge sig, da Vidnet kom ind saae han at Sagvolderinden Jorand laae i Sengen tilligemed 2 her ustevnte Mandspersoner der laae i deres Klæder, da Vidnet saae at der ei var Rum for ham gik han bort en Tid og legede med de andre Kammerater, da det leed mod Morgenen gik han atter hen til samme Sehl og traf da de samme 3 Personer hvoraf den ene i det samme var stegen op af Sengen og kom Vidnet i møde, med de Ord at nu skulde han (: Vidnet :) faae legge sig ned og komme til hvile hvorpaa Vidnet gik ind og lagde sig i bemelte Seng i hans Klæder, hvor Sagvolderinden Jorand og den anden Mandsperson laae saae at de atter blev 3 i Sengen, da de havde lagt nogen Tid alle 3 stod Jorand først op og gik bort og siden de andre en Tid efter. Paa videre Tilspørgende forklarede Vidnet at sidstleden Juledagsnat saae Vidnet at Sagvolderinden Jorand og en her ustevnt Mands-

1822: 329b

person fulgte hinanden og gik ind paa Iver Hansen Nesheims Fiøslem Vidnet gik efter og forsøgte at gaae ind men fandt Døren lukket saa at Vidnet ei steg ind ei heller en Kammerat som fulgte ham. Det!! (Den) Mandsperson som fulgte hende kom kort efter tilbage udfra bemelte Fiøslem. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet Afskediget.

7de Widne Haaver Andersen Næsheim aflagde Lovens Eed forklarede Olsokkeaften forrige Aar var Vidnet paa Griotstøl med mange andre {paa} Vidnet laae der om Natten i et Sæhl i Seng med Sagvolderinden og et her ustevnt Mandsperson. Mod Morgenen stod Vidnet op og gik ud at lege med de andre, men om nogen da kom samme Tid og lagde sig i Vidnets Sted i Sengen og om dette var forestaaende Vidne Ole kan nærværende Vidne aldeles ikke erindre, og enten modsige eller stadfæste, da han ei lagde samme paa sin Hukommelse eller har siden tængt derpaa. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet Afskediget.

8de Widne Sjur Sjursen Nesheim aflagde Lovens Eed at vidne Sandhed forklarede: at Vidnet er den Person som sidstleden Juledagsnat var med Sagvolderinden ind paa Iver Hansen Nesheims Fiøs Lem som foromvidnet men han forsikrer her godvillig og utvungen at han hverken da eller nogen sinde har havt legemlig Omgang med Sagvolderinden Jorand og altsaa er aldeles uskyldig og fri for at være Fader, for det af hende fødde Barn. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget.

Citanten declarerede at han nu ikke har flere Vidner at afhøre, og da Sagvolderinden har Contrastevnt saa vil han nu anhøre hvad hun har at i retteføre.

Sagvolderinden Jorand Pedersdtr: Haugen fremlagde nu de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved muntlig Varsel, contra at have indstevnt Ole Sjursen Nesheim og Fader Sjur Olsen Nesheim at anhøre Vidner og Beviser om, at Citanten Ole sælv har tilstaaet at have havt legemlig Omgang med hende, og paataget sig at være Fader for det af hende fødde Barn, samt at lide Dom til som Barnefader at bidrage til Barnets Opfostring og at erstatte hende den her paaførte Sags Omkostninger, hvilken Attest blev oplæst og indtages her saalydende: #

Contracitantinden fremstillede som:

1ste Contravidne Anne Larsdtr: Næsheim Citantens Moder aflagde Lovens Eed forklarede: at noget efter sidstleden Nytaar tilstod Contracitantinden for Vidnet at hun var frugtsommelig ved Vidnets Søn Ole Citanten i denne Sag og declarerede at hun ventede sin Nedkomst ved Korsmisse Tider. Vidnets Søn Ole sagde hertil hverken ja eller nei og tiede stille. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget.

2det Contravidne Anna Nilsdtr: Haugen, aflagde Lovens Eed forklarede: at hun er Fader Søster til Contracitantindens Fader, og var tilstede den Gang Jorand som af forestaaende Contravidne forklaret tilstod at være frugtsommelig ved Citanten Ole og at hun ventede sig i Barselseng ved paafølgende Korsmisse Tider. Citanten Ole tiede da stille og hverken tilstod eller Benægtede at være Barnefader. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget.

3de og 4de \contra/Widne Knud Simonsen Seim og Iver Hansen Nesheim den sidstmeldte har foran aflagt Vidnesbyrd som 2de Hovedvidne, den først meldte aflagde nu Lovens Eed at ville vidne Sandhed, den sidstmeldte har foran Aflagt

1822: 330

Eed i denne Sag de forklarede begge eenstemmigen under deres aflagde Eeds Kraft at de som tilkaldte Vidner var tilstede den Gang Contracitantinden Jorands Broder meldte for Citanten at hun var frugtsommelig ved ham og tilspurge!! (tilspurgte) ham om han nægtede at være Fader, hvortil han svarede, at han fragik det ikke, og vilde naar den Tid kom svare efter Loven hvad han som Fader burde bidrage til Barnet. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne, afskedigede.

5te og 6te Contravidne Anders Haaversen Næsheim, \og/ Johannes Iversen Næsheim aflagde Lovens Eed forklarede eenstemmigen: at de bleve tilkaldte den Gang Contracitantinden var i Barns Nød med det her omhandlede af hende udenfor Egteskab første {Gang} fødde Barn, og hørde at hun da i hendes Nød bekjendte at Citanten Ole Sjursen Nesheim var Fader til hendes Barn, og at hun ikke begjerede at blive forløst hvis hun ikke sagde sant i, at han er Fader til Barnet. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskedigede.

Contracitantinden som nu declarerede ingen flere Vidner at have, at lade afhøre, paastod at Citanten maae som Barnefader at bidrage til hendes Barns Opfostring, og at hun frifindes for Citantens ubeføiede Søgsmaal, samt tilkjendes denne ubillig og ufornødne paaførte Sags Omkostninger skadesløs efter Dommerens Skjøn

Citanten Ole Sjursen Nesheim declarerede at han vel ikke kan nægte at have havt legemlig Omgang med Contracitantinden, men da hun kom i Barselseng 3 Uger for tidlig eller ikkun 37 Uger efter den Tid han havde havt Omgang med hende saa benægter han at være Fader og paastaaer sig frikjendt, hvorhos han dog erklærer at han ikke vil aflægge Lovens Eed paa, at han ei er Barnefader til dette af Contracitantinden fødde Barn, men ikkun tilbyder sig at aflægge Eed om at hun gjorde Barsel, saaledes at hun kom 3 Uger for tidlig efter hans Omgang med hende, og at han paa Grund heraf maae ei allene frifindes som Barnefader og at erstatte hende denne Sags Omkostninger, men endog at tilkjendes denne her havte Sags Omkostninger hos Contracitantinden, hvormed han indlod Sagen til Doms,

og da Parterne ei var at bringe til mindelig Foreening blev eragtet: Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. for 8 Vidner at afhøre 80 Skilling. Contracitantinden betalede Incammination 1 Spd 28 s: og for 6 contra Widner at afhøre 64 Skilling.

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren. Sjur Larssen Erdal, Nils Throndsen Eide, John Andersen Eide og Endre

Tormodsen Sæbbe (: alle 4re med iholdt Pen :).

Næste Dag den 19de Octbr: 1822 blev Høstethinget for Gravens Skibrede fortsat ved de 1ste Thingdag benævnte Rettens Personer.

Hvorda blev foretaget:

Nye Stævnevidnes Indsettelse

Ricold Larssen Torblaae mødte for Retten og blev forklaret hans Pligter som Stevnevidne hvorefter han med opragte Fingre og Saligheds Eed bekræftede oprittingen!! (opriktigen) at ville forrette dette Ombud for Ulvigs Sogn, hvortil han nu blev beskikket.

Derefter blev publiceret følgende Documenter

1. {Sp} Skjøde fra Niels Paulsen Sponheim til Ole Paulsen Sponheim paa 9 Mrk Smør ¼ Td Salt med Bygsel og Herlighed samt Overbygsel til 3 Mrk Smør ¼ Faarskind i Undeland, datteret 17de October 1822.

2. Ditto fra Ole Richoldsen Wiknes til Tormo Omundsen Syssendal paa 2 Bpd 1 ½ Mrk Smør, 5/8 Hud med B: og H: i Legreid, datt: 18de October 1822.

1822: 330b

3. {Sp} Skjøde datt: 19de October 1822 fra Hellie Hansen Herøe til Tosten Hanssen paa 2 Bpd Smør 2/9 Td Salt i Herøe med Bygsel og H:

4. Wilkaarbrev af Ditto Dato fra Tosten Hanssen Herøe til hans Moder Synneva Iversd:

5. Fæsteseddel fra {Lars Sjursen} Johannes Paulsen Spilde til Lars Larssen Seim paa et Plads under Gaarden nedre Spilde, datt: 16de October 1822 med Reversal af 17de October 1822.

6. Obligation datt: 18de October 1822 fra Torbjørn Torkildsen Opheim med Tilsynsværge til Christopher Pedersen Gjørde for 160 Spd mod Pant i Gaarden Opheim.

7. Ditto af Ditto Dato fra Tosten Hanssen Herøe til Anve Tostensen Legreid paa 200 Spd. og til Johannes Iversen Erdal paa 100 Spd mod Pant i Gaarden Herøe.

8. Lodseddel fra Niels Olsen nedre Spilde for Myndlingen hans Steddatter Christie Nielsdatter nedre Spildes Fader Arv 20 Spd 34 s: datteret 18de October 1822.

9. Afkald datt: 17de October 1822 fra Jens Iversen Fylkedal for hans Kone Ragnilde Endresdatters Arv efter hendes Moder.

10. Ditto af Ditto Dato fra Endre Michelsen Fylkedal for hans Arv efter Marite Omunds Datter og ligeledes efter Endre Michelsen

11. Ditto af Ditto Dato fra Johannes Larssen Nesheim som Tilsvg: for Myndl: Torbjør Lars D: Erdal for hendes Arv efter hendes Moder.

12. Ditto af 18de Ditto fra Ole Olsen Erdal som gift med Jorand Aslachs D: Hereid for hendes Arv efter hendes Forældre.

13. Ditto af 19de Ditto fra Endre Tormodsen Warberg {til} \for/ hendes!! (hans?) Arv efter Faderen

14. Ditto af Ditto Dato fra Jorand Erichs D: Nestaas for Arv efter Forældrene

Derefter {af} blev aflyst følgende:

1. Obligation datt: 20de Maii 1814 fra Peder Larssen Syssendal til Isach Sivatsen!! (Siovatsen?) Wambeim stor 116 2/3 Rbd. N: W: Qvitteret for bemeldte Capital 18de October 1822.

2. Ditto af 1ste Junii 1818 fra Peder Nielsen Sæbøe til Hr: Jens Skagen paa 30 Spd med Qvittering for bemeldte Capital af 6te Februar 1821 og fremlagt lovlig Opsigelse.

Videre blev thinglæst under No:

15. Skifte sluttet 9de Septb: 1822 efter Tore Olsen Sæbøe, hvorved Sterbboets Jordegods 1 Bpd 16 ½ Mrk Smør ½ Hud ½ Faarskind med B: og H: i Gaarden Sæbøe No: 108 er udlagt StervboeEnken og Søn Ole Thoresen og Datteren Guro udlagt i Penge 71 Spd 80 [s].

Dernæst Hr: Fogden gjentog de af ham for Johndals Skibrede tilførte 7 Poster, hvorpaa han begjærede Almuens Svar paa enhver Post især indhændtet, og efter at Post for Post var forelæst og forklaret blev samme eensstemmigen besvaret saaledes. Til 1ste 2de {og} 3die og 4de Post nei, til 5te Post, her er ei flere Gjestgivere end Ricold Kongsthun i Eide og øvre Wasenden, og Ole Westreim i Eidfjord, til 6te og 7de Post, nei.

Dernæst blev fremlagt Fogdens Fortegnelser over Vandsugene og Skjørsels Afgift, hvilke saavidt dette Skibrede Angaaer bleve examinerede og rigtig befundne.

Endelig Androg Hr: Fogden at een Person ved Navn Magnus Christoffersen Jeltnes der burde have erlagt ham paalignet Formue og Nærings Skat paa Sommerthinget 1821 for Skatteaaret fra 1ste Juli 1820 til 1ste Juli 1821 ei siden har været at finde, saa at bemeldte Skat ei har været at indbringe, i hvilken Anledning han begjærede Laugrettet og Almuen tilspurgt hvor be-

1822: 331

meldte Persons egentlig Opholds- eller Hjemsted er og hvad Tid han forlod samme, samt om han sammesteds her i Districtet har efterladt nogen Ejendom? Laugrettet og Almuen svarede at bemeldte Person der er Hestehandler, sidst opholdt sig paa Jeltnes Gaard i Ulvig men har siden førend {end} Sommerthinget 1821 ei opholdt sig her i Skibredet eller saavidt de vide har efterladt sig nogen Ejendom Ei heller vide de at han anden Steds i Fogderiet eller uden for samme har noget fast Opholdssted, da han idelig reiser om paa Handel. Fogden begjærede det Passerede sig beskreven meddelt.

Efter 3de Ganges Udraab, meldte sig ingen med videre for Retten, hvormed Thinget blev sluttet.

A v W S Koren Sjur Larssen Erdal, Niels Thronsen Eide, John Andersen Eide, Endre

Tormodsen Sæbe, alle 4re iholdt Pen

Høstething for Kingservig og Røldals Skibrede 1822.

Aar 1822 den 21de October blev Retten sat paa Thingstedet Utne til det almindelige {Sommer-} \Høste-/ Sage- og Skattethings Afholdelse for Kingservig og Røldals Skibrede, Retten betjendt af Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne Laugrette sc: Lars Larssen Bleje, John Michelsen Maakestad, John Olsen Jaastad og Berge Omundsen Jaastad, der \nu/ alle 4re aflagde den befalede Laugretteseed, og betalede hver for Eedfæstelse og Indskrivning 24 s: Tilstede Hr: Foged Widsteen, Skibredets Lensmand C: J: Hause og endeel thingsøgende Almue.

Hvorda: blev publiceret de foran Folio 324 extraherede Anordninger og Øvrigheds breve fra No: 1 til 29 incl:, samt Folio 326 under No: 30 tilførte Orden hvorefter Høiesterets Sager 1822 skal foretages:

Stevnevidnes Indsettelse:

Christen Aadsen \Eitrem/ og Samson Helliesen Eittrem hvilke bleve underrettet om deres Pligter som Stevnevidner og begge aflagde Eed at ville efterkomme samme som beskikkede reserve Stevne vidner for Odde Sogn.

Da ingen melte med videre saa blev herved sluttet og Thinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren Lars Larssen Bleie, John Michelsen Maakestad, Berge Omundsen

Jaastad og John Olsen Jaastad (: alle 4re med iholdt Pen :)

Næste Dag den 22de October continuerede Høstethinget for Kingservigs og Røldals Skibreder ved de i Gaar benævnte Rettens Personer

Hvorda blev foretaget:

Eeds Aflæggelse til Constitutionen:

Af Ullensvangs Sogn Af Odde Sogn

Haldor Olsen Espe og Lars Helliesen Laate

John Olsen Jaastad.

hvilke alle 3 bleve betydet Norges Grundlov og derefter med opragte Fingre og Saligheds Eed aflagde den befalede Eed til Constitutionen.

Nye Sag

\Lænsmand/ Ole Omundsen Hamre mødte for Retten og fremlagde de beskikkede

1822: 331b

Stevnevidners Attest om ved muntlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Nils Olsen Aadland at anhøre Vidner og Beviser, om et indgaaet Forlig eller Foreening og lide Dom med Omkostninger til at fuldføre samme ved lovlig skriftlig Contract og Document, videre fremlagde han Attest fra Forligelses-Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist. Bemelte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

Indstevnte Nils Olsen Aadland selv tilstede anhørde forbemelte Attester oplæse vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.

Citanten forklarede den her paasøgte Sags Omstendigheder saaledes: For omtrent 5 Aar siden indgik Citanten med Sagvolderen i Vidners Overvær den muntlige Foreening at Sagvolderen Nils Olsen Aadland skulde have Tilladelse og være berettiget til \at/ lade hans Gaardebrugs Faar eller Smaler aarlig Beite i den saakaldte Aadlands skar i den saakaldte Gjerebergteigen ligesom hans Formænd paa hans eiende Gaardebrug i Aadland forhen havde brugt, hvorimod Citanten Ole Omundsen {H….e} Hamre skulde være berettiget til at slaae og indhøste hvad Høe han i bemelte Skaar kunde finde, efterat Sagvolderens Faar vare komne hjem af Sommerstølen Dette var hele Forligets Indhold, og er ommelte Teig og Skaar Citantens Ejendom, men Skaaren har været benyttet af Sagvolderens Formænd til deres Faars Beitning undertiden om Sommeren, men aldrig af andre Creaturer. Derfore indgik Citanten bemelte Forlig, men da Sagvolderen nu har begyndt at rydde Vei til bemelte Skaar og der lade tillige hans andre større Creatur gaae i Beite saae!! (saa) har Citanten nu seet sig nød til at indstevne Sagvolderen til at see sig overbeviist om bemelte indgangne Forlig og at see samme ved lovlig skriftlig Contract stadfæstet og beviisligt for derefter at have et fuldkommet og lovgyldigt Beviis om han skulde ansee sig nødsaget eller fornøden at stevne ham for ulovlig Beitning. Citanten fremstillede som

1ste Widne Hellie Ormsen Øverland aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed forklarede: at i Julii Maaned 1817 havde Citanten i denne Sag indstevnt nærværende Sagvolder med Flere, for ulovlig Beitning i her omhandlede Skaare og Gjereberg teigen, og hørde da Vidnet af her indstevnte Sagvolder Nils Olsen Aadland og Citanten Ole Omundsen Hamre at de vare saaledes foreenede: at Sagvolderen i denne Sag skulde nyde Beitning i Skaare ligesom hans Formænd havde brugt men ikke slaae Høe der, fandtes der noget at slaae skulde Citanten Ole Omundsen Hamre dertil være berettiget, dette deres Forlig fortalte de Vidnet begge paa en og samme Tid tilstede. Vidnet hørde ikke at der blev nævnt hvad Slags Creaturer Sagvolderen maatte lade beite i Skaaren ei heller om Tiden hvor længe, men det var Vidnet bekjendt at der til den Tid allene var bleven beitet af Gjeder og Faar som under et Navn kaldes Smaler. Vidnet vidste intet videre til Oplynsing Afskediget.

2det Widne Østen Olsen Uhren eller Tufte aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed forklarede sig i et og alt overeensstemmende med 1ste Vidne Afskediget.

Citanten som nu troede at have beviist det paastevnte Forlig paastod at Sagvolderen Nils Olsen Aadland maae ved endelig Dom tilpligtes at opfylde og holde sig efterrettelig det af ham nu ved 2 eenstemmige Vidner beviste Forlig og at betale Citanten denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Sagvolderen Nils Olsen Aadland declarerede at uagtet han var mindreaarig den Gang han indgik omvidnede Forlig, saa nægter han dog ikke og har aldrig nægtet at ville opfylde og efterkomme samme saaledes: som af Vidnerne forklaret, men da Citanten har fordret skriftlig Contract om andet og mere end bemelte Forlig indeholder saa har han været nød til at nægte dette og lade det gaae til Rettergang, som og at contrastevne i denne Sag for at kunne bevise dette \og/ for at kunne frikjendes for dette ubeføiede Søgsmaal. Han fremlagde nu Attest om contra Varsel i denne Sag der blev oplæst og indtages her saalydende: # Contracitanten fremstillede derefter som

1ste Contravidne Gunder Gundersen Aadland aflagde Lovens Eed forklarede: Vidnet var tilstede den Gang det her omhandlede Forlig blev indgaaet imellem Parterne, og hørde da Vidnet at Foreeningen blev indgaaet saaledes at Sagvolderen skulde have ret til fremdeles at beite i Skaare ligesom hans Formænd paa hans Brug havde gjort, og Citanten Ole Hamre have Ret at slaae efter at Sagvolderen var flyttet hjem af Sommerstølen, og skulde Citanten selv bevogte eller tage Skaden om det Høe han slog, der blev opspist eller beskadiget, hvad slags Creaturer Sagvolderen maatte beite blev ikke nævnt, men det var vitterligt at ikkun Smaler der sedvanlig blev beitet, ei heller blev samme Tid nævnt om Beitningen længer ned i samme Teig Gjerebergteig kaldet. Saaledes blev foreeningen indgaaet siden efter har Citanten affordret Vidnet at indgaae og underskrive en Foreenings Contract saaledes lydende som en udkast til samme datteret 7de Junii 1818, den Citanten nu fremlagde indeholder der blev oplæst og indtages her saalydende: # Citanten tilstod at have forlangt af Citanten saadan Contract oprettet og troer den overeensstemmende med forliget da den ommelte Skaar

1822: 332

er beliggende i den Teig som kaldes Gjerbergteigen.

Sagvolderen declarerede at ved de førte Vidner er beviist at forliget ikkun angik Beitningen op i Skaaren men den af Citanten paastaaede og forlangte Contract efter den fremlagde \Udkast/ indeholder tillige Beitningen ved Gjerbergteigen, hvor til Contracitanten troer sig berettiget og derfor ikke kunde opfylde Citantens forlangende, men maatte lade Sagen gaae til Rettergang og paastaaer sig ei allene frifunden, men i dets Sted tilkjendt skadesløse Omkostninger, da han ikke {har} modstaaer eller har modstaaet at opfylde sin Forpligtelse.

Hovedcitanten troede ikke ved bemelte Document {troede ikk} at have fordret mere end Forliget indeholdt \og/ paastaaer derfor Dom efter hans forhen nedlagde Paastand.

Da ingen af Parterne havde videre at tilføre men indlod Sagen til Doms, blev eragtet Sagen optages til Doms.

\Hoved/ Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s: og for 2 Vidner 32 Skilling Contracitanten betalede Incammination 1 Spd 28 [s] og for 1 Vidne 16 Skilling.

Dernæst blev publiceret:

1. Forslag til en ny Fundation for Røldals Kornmagasin, paategnet af Amtet den 3die August 1822 om den naadigst givne Confirmation.

2. Constitution for Forligelsescommissair Johannes Pedersen Age til at forestaae Lehnsmands Ombudet for Kingservigs Skibrede for det første i 1 Aar, dateret 2den October 1822.

3. Skyldsætnings- og Udskiftningsforretning af 3die August 1820, approberet af Amtet 4de August 1821, angaaende 1 Mrk. Smør i Gaarden Bratteteig i Røldal, tilhørende Mons Thoresen.

Nye Sag

Knud Haldorsen Oppedahl mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved muntlig Varsel at have indkaldet Samson Iversen Tvedt at see sig overbeviist og lide Dom for skyldige til Citanten 28 Spdlr med Renter, Sags Omkostninger og Bøder for ikke at have mødt for Forligelses Commissionen, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist da Sagvolderen ikke mødte. Bemelte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

Indstevnte Samson Iversen Tvedt blev paarobt men mødte ikke.

Citanten fremlagde nu et af Sagvolderen under 27de Junii 1820 udstædt Revers hvorved han tilstaaer at skylde Citanten 56 Spd, hvorpaa er tegnet at Citanten den 7de Novembr: næst efter kjøbte en Baad af Debitor for 28 Spdlr, hvilke 28 Spdlr Citanten declarerede at afgaae af Reversets paalydende som betalte ved Baaden hvorfore han ikkun her har paastevnt de øvrige resterende 28 Spdlr. Bemelte Revers med dets Paategning blev oplæst og indtages her saalydende: # Citanten indlod Sagen til Doms efter Indstevningen.

Sagvolderen blev atter paaraabt men mødte ikke hvorfor strax blev afsagt saadan

Dom:

Det paasøgte Krav er beviist ved fremlagde Revers og da Sagvolderen ikke har mødt enten for Forligelses Commissionen eller her for Retten saa Kjendes for Ret: Lovlig Stevnte Samson Iversen Tvedt ipligtes herved at betale de paasøgte 28 Spdlr skrives Otte og tyve Spdlr med Renter 4 pro Cento fra 5te Novembr: 1821 indtil Betalning skeer til Knud Haldorsen Oppedahl, samt endvidere denne Sags Omkostninger 3 Spdlr, og {endvidere} denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil Betalning skeer, saa betaler han og til Justitscassen saa meget som Dommen og Seglet koster. Alt idømte udredes under Executions tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s:

Nye Sag

Tobias Haldorsen Eidnes mødte for Retten for Østen Jacobsen Velure og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at bemelte Østen Velure ved muntlig Varsel til dette Thing har indkaldet Gullich Osmundsen Tufte at see sig overbeviist og lide Dom at betale til Citanten skyldige 4 Spdlr med Renter fra Indstevningen til Forligelses Commissionen og denne Sags skadesløse Omkostninger samt Bøder for Udeblivelse fra Forligelses Commissionen, videre blev fremlagt Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemelte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

1822: 332b

Paa Indstevntes Vegne mødte Hellie Olsen Øverland der anhørde bemelte Attester oplæse og declarerede paa Indstevnte Gullichs Vegne der forhen har boet paa Horrenæs men nu boer paa Tufte, at bemelte Gullich aldeles nægter at skylde de her paasøgte 4 Spdlr men tilstaaer ikkun at skylde til Citanten 1 Bpd Tørfisk.

Citantens Sagfører Tobias Eidnes declarerede at han troer at Sagvolderens Udeblivelse fra Forligelses Commissionen og at han nu her for Retten ei selv møder men lader møde ved en anden noksom beviser at han finder sig skyldig i det paasøgte, men da han nu har ladet gjøre Indsigelse mod Kravet det Citanten ei ventede og Citanten for at spare ham Omkostninger ei har indstevnt Vidner i denne Sag saa nødes han at forlange Sagen udsat til førstkommende Thing, hvorimod han som møtte for Sagvolderen intet havde at erindre.

Retten eragtede denne Sag bevilges udsat til førstkommende Decembr: Maanedsthing for Kingservig og Røldals Skibreder, hvilken eragtning Parterne blev forelæst.

Citanten betalede Incammination 74 Skilling og for en Udsettelse 6 Skilling Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 20 Skilling.

Da Dagen med det passerede var forløben blev Thinget udsat til i Morgen.

Berge Omundsen Jaastad, John Olsen Jaastad, John Mikkelsen Maakestad og Lars Larssen Bleie alle 4re med iholdt Pen.

Næste Dag den 23de October 1822 continuerede Høstethinget for Kingservigs og Røldals Skibrede ved og i Overvær af de i gaar benævnte Rettens Personer.

Hvor da Hr: Fogden gjentog de af ham for Jondals Skibrede tilførte 7 Poster hvortil endvidere blev føiet som 8de Post: om Sorenskriver Koren eier og bruger nogen Gaard, og i saa Fald af hvad Skyld? med Begjer at samme maatte oplæses, for paa hver Post især at indhente Almuens sandfærdige Svar til et Thingsvidnes Erholdelse, hvorpaa, efter at Post for Post var oplæst og forklaret, eenstemmigen blev svaret saaledes: Til 1ste, 2den og 3die Post nei. Til 4de Post ligesaa. Til 6te!! (5te) Post: ingen flere end Johannes Svendsen, Gjestgiver paa Utne, og Lars Knudsen Bustethun, Kræmmer i Odde. Til 6te og 7de Post nei. Paa 8de Post: Sorenskriver Koren eier, bruger og beboer 1 Bpd. 16 17/19 Mrk. Smør i Gaarden Helleland Matr: No: 1, 2det Thun i Ullensvang Sogn.

Dernæst blev examineret saavidt dette Skibrede angaaer, Fogdens Fortegnelser over Saugene, hvilke bleve rigtige befundne.

Stevnevidnes Indsættelse

Johannes Johannesen Aga mødte og blev betydet et Stevnevidnes Pligter og derefter aflagde Lovens Eed om at ville efterkomme og opfylde hans Pligter, som nu antaget og indsadt Stevnevidne for Ullensvangs og øvrige Sogne i Kingservigs Skibrede

Gammel Sag Fol: 317 Hellie Aslaksen Løining mod Knud Olsen Tvedt.

Denne Sag blev paaraabt, men da ingen af Parterne mødte her paa Thinget, og nu ei heller efter Paaraab, da det er sidste Thingdags Eftermiddag, saa eragtedes: denne Sag udslettes af Thinglisten som forladt og frafaldet af Parterne.

Gammel Sag Folio 315, Peder Iversen Bustethun mod Lars Knudsen Bustethun.

Citanten blev paaraabt, men mødte ikke. Sagvolderen Lars Knudsen Bustethun mødte og declarerede, at Sagen var forligt udenfor Retten, hvorfore blev eragtet: Denne Sag udslettes af Thinglisten som frafaldet og forligt.

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

1. Skiftebrev sluttet 16de Sept: 1822 efter Isach Pedersen Aakre, hvorved Stervbboets ejende 1 Bpd 14 Mrk Smør med B: og H: i øvre Berve for 300 Spd. er udlagt det halve til Stedsønesøn Isach Dagsen Aakre og det andet Halve {paa} til Stedsønedatter Torbjør Dags Datter Aakre

2. Skjøde, af 21de October 1822 fra Knud Toresen Østerhagen til Knud Knudsen Lie paa en Teig kaldet Lien af Skyld med B: og H: 3 Mrk Smør, under Gaarden Østerhagen.

3. Ditto af 22de Ditto fra Torbjørn Olsen Berve til hans Søn Ole Torbjørnsen paa

1822: 333

1 Løb, 18 Mrk Smør, ½ Hud, ½ Gdsk, ½ Fskd i øvre Berve

4. Skjøde af 22de October 1822 fra Guttorm Johnsen Jordal til hans Søn John Guttormsen, paa 1 Løb Smør 1 Bukskind i Jordal.

5. Ditto af 23de Ditto fra Sjur Svendsen Lothe til hans Søn Svend Sjursen, paa 1 Løb Smør med B: og H: i Lothe.

6. Testamente af 30de September 1820, imellem Egtefolk Jacob Helliesen Tufte og Ingeri Olsdatter, {paa} deres Ejendele.

7. Bestemmelse af 6te Septb: 1822, hvorefter Ole Isachsen Midneses Huustro Agothe Paulsdatter om hun overlever ham skal beboe en dem tilhørende gl: Røgstue saalænge hun lever. Samtykket af bemeldte hendes Mand og Børn.

8. Forlig, datt: 19de Juli 1817, betræffende en Udskiftning mellem Niels Olsen, Ole Olsen og Gunder Gundersen Odlands deres fælles Vaarhage, indført i Kingservigs Forligelses Commissions Protcol.

9. Fæstesæddel af 23de October 1822, fra Svend Sjursen Lothe til hans Broder Aslach Svendsen paa en Husetuft paa Lothe, til {Brug} Beboelse saalænge han lever.

10. Wilkaarbrev af 22de October 1822 fra John Guttormsen Jordal til hans Forældre, Guttorm Johnsen og Huustro Jøa Haagens D:

11. Ditto af {Ditto} \23de/ Ditto fra Svend Sjursen Lothe til hans Forældre, Sjur Svendsen og Huustro Else Aslachsdatter paa levetid.

12. Obligation af 21de October 1822 fra Omund Omundsen Steneberg eller Jøssendal til Niels Larssen Fresvig paa 140 Spd. mod 1ste P: i Steneberg m: v:

13. Ditto af 22de October 1822 fra Johannes Knudsen Jordal til Knud Knudsen Bustethun, paa 250 Spd, mod 1ste P: i Gaarden Jordal.

14. Ditto af Ditto Dato fra Gullich Svendsen Berge til Torjuls Michelsen Tjoflaat paa 75 Spd, og til Lars Knudsen Bustethun paa 75 Spd., mod 1ste P: i Berge i Røldal, {med} og ellers hvad han ejer og ejendes vorder.

15. Ditto af Ditto Dato fra Svend Olsen Jøssendal til Wiglich Olsen Reisæter paa 300 Spd. mod 3die P: i Jøsendal.

16. Ditto af Ditto Dato fra John Gutormsen Jordal til Guttorm Johnsen Jordal paa 200 Spd og til Guttorm Guttormsen Jordal paa 220 Spd., mod 1ste P: i Gaarden Jordal.

17. Afkald af Ditto Dato fra Kari Anfinds D: Aadland i Røldal for hendes Arv efter Niels Pedersen Aadland og ligesaa efter Kari Ols D: ibidem

Derefter blev aflyst.

Obligation datt: 8de Februar 1820 fra Knud Toresen Østerhagen til Tobias Haldorsen Eidnes og Lars Olsen Espe, hvorved Tobias Eidneses \Andeel 78 Spd/ Aflyses ved foregaaende Qvittering af ham paa Obligationen.

Efter 3 Udraab, melde sig ingen med mere for Retten, hvor med Thinget blev sluttet.

A v W S Koren Lars Larssen Bleje, John Michelsen Maakestad, John Olsen Jaastad,

Berge Omundsen Jaastad (: alle 4 med iholdt Pen :)

Aar 1822 den 31te Octobr: blev Retten sat paa Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd sc: Ole Svendsen Sexe, Holger Nielsen Børve, Knud Knudsen Maachestad og Lars Olsen Sexe.

Hvor da:

I Sagen Fol: 330 Ole Sjursen Næsheim mod Jorand Pedersdtr: Haugen blev afsagt saadan

Dom:

Da Citanten Ole Sjursen Næsheim under denne Sag har erklæret, at han ikke vil aflægge Lovens Eed paa at han ei er Fader til det af Contracitantinden Jorand Pedersdtr: Haugen i indeværende Aar fødde Barn, hvortil hun har angivet ham som Fader, men ikkun aflægge \Eed/ om, at hun kom 3 Uger for tidlig i Barselseng nemlig 37 Uger efterat han havde havt legemlig Omgang

1822: 333b

med hende maae han følglig som Barnefader blive at ansee ifølge N: L: 6 Bogs 13 Capittel 5 Artik: og bør ifølge Rescriptet af 29de Octbr: 1768 og Lov af 1ste August 1821 at bidrage til Barnets Underholdning og Opfostring thi Kjendes for Ret: Ole Sjursen Næsheim bør, som Fader til det af Jorand Pedersdtr: Haugen fødte Barn, at bidrage til sammes Underholdning og Opfostring, efter Amtets nærmere Bestemmelse {og}saa bør han og for dette ubeføiede Søgsmaal at betale Contracitantinden Jorand Pedersdtr: Haugen, som frifindes for videre Tiltale af ham i denne Sag, denne Sags Omkostninger med 3 Spdlr samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer. Alt idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efterat denne Dom af Contracitantinden Jorand Pedersdtr: Haugen, er besørget lovlig forkyndt for Citanten Ole Sjursen Næsheim, samt Amtets nærmere Bestemmelse i henseende Opfostrings Bidraget.

I Sagen Fol: 332 Ole Omundsen Hamre mod Nils Olsen Odland blev afsagt saadan

Dom:

Den af Citanten Lehnsmand Ole Omundsen Hamre fremlagde Udkast til en Foreening, er ikke aldeles eens med den muntlige Foreening, som Vidnerne have oplyst at Citanten for omtrent 5 Aar siden indgik med Contracitanten Nils Olsen Odland og som Nils inden Retten har vedkjendt sig pligtig at efterleve da det fremlagde Udkast indeholder mere end den muntlige Foreening thi Kjendes for Ret: I følge her beviste indgangne Foreening er det herefter tilladt for Contracitanten Nils Olsen Odland fremdeles, ligesom hans Formænd paa hans eiende Andeel af Gaarden Odland i Røldal have brugt, at lade beite ubehindret enhver Sommer med hans Smaler (: Faar og Gjeder :) men ei med andre Creaturer i den Deel af Gjerbergteigen som kaldes Skaaren, og Citanten Lehnsmand Ole Omundsen Hamre at slaae Høe der, naar Contracitanten Nils Odland er flyttet hjem af hans Sommerstøl, men Citanten Lehnsmand Ole Hamre skal selv vagte (vogte) Høet for at opspises eller Bederves af Creaturer I henseende Beitningen længere ned i bemelte Gjerberg Teig, samt Lehnsmandens formentlige Ejendoms Ret til den hele Teig forbeholdes Parterne Ret og Tiltale til hinanden og da Contracitanten ei har negtet at opfylde, hvad han her er overbevist og ipligtet, men andet og mere er paasøgt saa bør Citanten Lehnsmand Ole Omundsen Hamre at betale til Contracitanten i denne ham paaførte Sags Omkostninger 3 Spdlr samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer. Det idømte efterkommes under Executions Tvang {og alt fornødne indtil Betaling skeer} inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

I Justits Sagen Fol: 327 mod Samson Johnsen Bagne blev afsagt saadan

Dom:

Ved denne Sag er Bonden Samson Johnsen Bagne Justitialiter tiltaldt for modvillig Udeblivelse med den ved Forordningen af 12 Septbr: 1792 befalede Arve-Anmeldelse Ved fremlagde Documenter og egen Tilstaaelse er han overbeviist om, i mere end 3 Aar, og efterat være paamindet, over et halvt Aar, at have efterladt at afgive \Anmeldelse/ til Fogden eller Skifteretten om hvad hans afdøde Svigerfader John Johnsen Skaar efterlod sig til Arv, hans Udeblivelse maae altsaa ansees strafværdig, og hans paaberaabte Ukyndighed om Anmeldelsens Unødvendighed og at han troede den givne Dødsanmeldelse var nok, samt at Uheld ved Ildsvaade der bortog!! (borttog) hans Gaardehuse bidrog til at han forglemte sin Pligt kan ikke undskylde ham. Seer man hen til Lovens Bydende i bemeldte Forordning af 12 Septbr: 1792 § 8 og Skatte Loven af 1ste Julii 1816 dens 5 § samt Pengevæsens Loven af 14de Junii 1816 dens 26de og 32te § da er det egentlig for udeblivelse af Anmeldelse af Dødsfaldet at der er sadt den høye Bod af 80 Spdlr forhen til Frelserens Kirke, men nu til Rigskassen men derimod findes Straffen \ei/ fastsat for Udeblivelse af Anmeldelse om Arvens Størrelse, men vel for dens urigtige Angivelse Den af Actor paastaaede Bod 80 Spdlr forekommer derfor ikke Dommeren her anvendelig da det synes: rimeligt at den høye Bod for Dødsfaldets Fortielse er bestemt paa Grund af at Rigskassen dermed aldeles ville kunne unddrages dens Arve-Indtægter, men naar Dødsfaldet en Gang er anmeldt gives der let Muelighed for Vedkommende Embedsmænd at paasee Arve Anmeldelsen og Afgiftens Erlæggelse hvis nogen blev at svare. Straffen for sammes Udeblivelse maae derfor være anseet ringere, og ei at være bestemt men overladt til Dommeren at bestemme efter fore{gaaende}\kommende/ Omstendigheder Den Omstendighed at uagtet paamindet og tilsagt, har Angjeldende dog ikke efterkommet Lovens Bud, maae ansees at forøge hans Strafskyldighed og at han maae blive at ipligte en noget klækkelig arbitrair Bod og at bør betale denne Sags Omkostninger Da under Sagen er oplyst at den paaankede Arve anmeldelse er afgivet medens Sagen stod under Rettens Behandling saa bortfalder Actors Paastand at han bør ipligtes under daglig Bod at afgive den manglende Arve-Anmeldelse Den Omstendigthed, at efter afgivne Arve Anmeldelse ingen Arve Afgift har været at erlægge, synes ikke her at kan komme i Betragtning til Straffens Formildelse paa Grund af at Anmeldelsen maae ansees fornøden for at sikre og bevise om noget eller intet tilfalder Rigskassen Paa disse Grunde og da intet af Actor under Sagens Førelse findes forsømt Kjendes for Ret: Samson Johnsen Bagne, som uagtet paamindet og tilsagt, dog ikke inden denne Sags Anlæg, har afgivet den ved Loven befalede Anmeldelse ipligtes herved at bøde til Ulvigs Sogns Fattigcasses Fond 25 Spdlr (: fem og tyve

1822: 334

Speciedaler :), til Actor Hr: Procurator Baade, Sallarium 10 (: skrives ti Speciedaler :) samt denne Sags øvrige Omkostninger efter nermere af Amtet approberede Beregninger det idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og Amtets Approbation paa Regningerne.

A v W S Koren. Ole Svends: Sexen Knudt Knudtsen Maakestad Lars Olssen

Sekse Holgjer Niels: Berven

December Maanedsthing 1822.

Aar 1822 den 2den December blev Retten sat paa Thingstedet Helleland til Maanedsthings Afholdelse for Hardanger, saavel Lehnets som Lyseklosters Gods, og Retten betjent i Sorenskriverens Forfald ved Jens Skagen som eedsoren Fuldmægtig, i Overvær af de 4 eedsorne Laugrettesmænd Omund Pedersen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen Helleland og Iver Christensen Eidnes.

Hvorda blev publiceret:

1. Finantsdepartementets Bekjendtgjørelse angaaende en etableret ugentlig Postgang fra Tofte i Christians Amt, gjennem L.ssa.(?) og Romsdalen til Molde og Christiansund og tilbage, dateret 17de Aug: 1822.

2. Placat angaaende Refusion af Skydsudgivter, som af Statscassen ere udlagte i anledning af Friskydsens Afskaffelse, dat: 24de Aug: 1822.

3. Justitsdepartementets Circulaire af 2 Septbr: 1822, communiceret af Amtet 21de s: M: angaaende Papiret til Skjøder paa beneficeret Gods.

4. Marinedepartementets Bekjendtgjørelse af 4 Septbr: 1822 angaaende pestsmittede Steder.

5. Orden, hvorefter Høiesteretssager i 2den Session 1822 foretages.

Laugrettes Eedtagelse:

Ricold Larssen Torblaae fremstillede sig for Retten og aflagde Eed som Laugrettesmand efter Loven. For Indskrivningen betalt 24 Skilling.

Gammel Sag Folio 327 Johannes Larssen Næsheim mod Torger Nilsen Wedaaen.

Citanten mødte personlig.

Paa Sagvolderens Vegne mødte Christopher Christophersen Syse, samt Sagvolderens Huustrue Kari Nilsdatter Wedaaen og paa Sagvolderens Vegne som Contracitant fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om ved muntlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Citanten til at høre Contravidner i denne Sag, bemeldte Stevning blev oplæst og indtages her saalydende: #

Citanten vilde anhøre Contravidnerne

1ste Contravidne Rasmus Davidsen Uhren, Huusmand under Gaarden Jeltnes aflagde Lovens Eed at vidne Sandhed forklarede paa Tilspørgende at i en Tid af 25 Aar, som Vidnet har boet paa Uren, der grændser til Wedaaen har Contracitanten for det meeste bestandig, om just ikke hvert enkelt Aar, det Vidnet ei saa nøie veed, havt Gjeder paa sit Plads, og havt dem gaaende i Citantens Udmark, uden at Vidnet har hørt, at det har været ham formeent af Huus bonden, førend i de senere Aar, Citanten derom har yttret Klage, da Citanten selv i de senere Aar har afødet!! (affødet) Gjeder. Vidnet paa Tilspørgende forklarede videre at det anseer Gjeders Afskaffelse for et stort Savn for Contracitanten da Gjeder ere de Creaturer, som han efter sit Pladsets Beskaffenhed, have bedst Gavn af, og at til Creaturernes Vogtning, og Pladsets Drift, Contracitanten behøver Tjenere, endelig troer og anseer Vidnet at bemelte Udmark og Stæder kunde være Beite for Gjeder uden den betydeligste Skade. Vidnet som ei vidste videre til Oplysning blev afskediget.

1822: 334b

2det Contravidne Aslak Toresen Aasem aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed forklarede: at Contracitanten Torger saalænge han har været Huusmand paa Wedaaen, i 20 á 30 Aar har næsten bestandig og meest i førstningen havt Gjeder i Næsheims [Udmark], og at hans forrige Huusbonde Ole Næsheim samtykkede det, hvorimod hans nærværende Huusbonde Citanten der nu i!! selv har Gjeder, ei har villet taale at Huusmanden skulle have Gjeder hvis Afskaffelse Vidnet skjønner, ville været stort Savn for Contracitanten. Vidnet skjønner at Huusmanden Torger allene med sin Kone uden videre Folkehjelp eller Tjenere, ikke kan drive Pladset og ernære sig paa samme, skjøndt Huusmanden har været arbeidssom paa Pladsets Forbedring. afskediget.

3de Contravidne Gaardemand Gunder Christiansen Boldstad aflagde Eed at vidne Sandhed forklarede: at Contracitanten Torger har havt Gjeder paa sit Plads baade medens hans forrige Huusbonde levede og nu, men Vidnet som boer paa den anden Side af Fiorden, er ei saa nøie bekjendt med, om han bestandig aarlig, har havt Gjeder, eller veed om han havde Tilladelse at have dem paa Huusbondens Ejendomme i Udmarken. Da ei var at Tilspørge Vidnet undtagen om Huusmanden Torger ikke har opryddet og meget forbedret Pladset, hvilket Vidnet bekræftede, blev det afskediget.

Parterne efter nogen Samtale declarerede derefter, at have truffet Foreening i denne Sag som de begjerede Protocollen tilført saaledes: Contracitantens Huustrue [og]? den {de} paa hans Vegne mødende Christopher Syse, vedgik at han /: Torger :/ skal til anstundende Foraar aføde sine Gjeder og ingen Gjeder paa Pladset Wedaaen for Eftertiden have, hvorimod Citanten /: Johannes :/ forpligter sig til, til næste Aar, at lade sin Ejendom Fredlyse for fremmede Gjeder og Creauture!!, hvorefter de kan optage saadanne Creaturer som fornærmer dem, saavel Huusbonden som Huusmanden. Til Erstatning for Gjedernes Afskaffelse, overlader Johannes til Torger en liden Slaatte som han selv før har brugt, østen for Bækken tet ved Pladset Wedaaen, hvor Skoven ikke maae voxe over mere end nu, og skal Torger end og om han vil oprydde og udlægge Ager i Slaatten, dog ei udhugge eller forringe Skoven. I særskildt Afgift af denne Slaatte skal Torger svare aarlig at skjære et Maal Ager, naar han tilsiges, men paa Huusbondens Kost. Huusmanden Torger beholder desuden sit Plads, og sine Rettigheder for øvrigt, saasom til Brændeveeds Benyttelse efter sit gamle Brug og overeensstemmende med Fæsteseddelen. Endvidere skal Huusmanden Torger og hans Enke efter ham, have Tilladelse til sin Hjelp og Pladsets Drift at have hjemme hos sig i Huset 2de Arbeidsføre af sine Børn enten gifte eller ugifte, og enten de ere i hans Brød eller ei saalænge de ei fornærme Husbonden og desuden maae han have \af/ sine øvrige Børn i Huset hos sig, det eller de som maatte paakomme nogen Skrøbelighed eller Sygdom, og saaledes formedelst {det} \et/ eller andet Tilfælde være Nødtrængende til Huuslye for nogen Tid. Huusmanden Torger skal reise{t} til Støls paa samme Tid som hans Huusbonde og være der saalænge som han, og overlader Johannes til Torger et gammelt Huus paa Stølen, samt af sin Skov fra de beqvemmeste Stæder, videre Træmaterialier som behøves hvor af Huusmanden Torger skal opbygge sig Stølshuus, nemlig Floer og Sæhl, hvilket Huus naar Fæstetiden er ude skal tilfalde, og uden Erstatning for Opbyggelsen tilhøre Huusbonden. Huusbonden beholder al Gjødningen af Huusmandens Chreaturer. Dette Forlig blev Parterne forelæst og af dem vedstaaet rigtig tilført hvorefter

1822: 335

de Haandrekkedes som Venner og vel forligte og erklærede Sagen {er} hermed aldeles afgjort og bilagt. Det i Sagen fremlagte Commissions Forlig blev efter Forlangende tilbageleveret.

Contracitanten betalede Incammination efter Fradrag af Tilsvarspenge 108 Skilling og for 3 Vidner 40 Skilling.

Gammel Sag Fol: 332, Østen Jacobsen Velure mod Gullich Osmundsen Tufte.

Citanten Østen Velure mødte selv tilstede, men paa Sagvolderen Gullichs Vegne mødte hans Broder Aslak Osmundsen Seim, der meldte Forlig i Sagen saaledes: Sagvolderen betaler til Citanten de paasøgte 4 Spdlr og i Sags Omkostninger 3 Spdlr tilsammen 7 Spdlr (: syv Speciedaler :) inden Sommerthinget for Kingservigs og Røldals Skibreder næste Aar 1823. Dette Forlig blev dem forelæst og vedstaaet rigtigt tilført, hvornæst de begjerede samme til Executions-Rets Kraft ved Dom stadfæstet;

thi blev af Retten strax afsagt saadan Stadfæstelses

Dom: Kjendes for Ret:

Forestaaende af myndige Parter indgaaet Forlig, bøer i alle Dele ifølge Lovens 5te Bogs 1ste Capittel 1ste Artikkel at efterkommes og opfyldes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Stadfæstelses Doms lovlige Forkyndelse, og den omforeenede Termiin tilligemed Udstældsen!! (Udstædelsen), Forkyndelse, Execution, og videre til Betaling skeer, fornødne Omkostninger at udrede.

Nye Sag

Wiglik Hansen Sexe mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om ved muntlig Varsel, at have til denne Ret Tid og Stæd, indstevnt Sundre Odsen Edland af Vinje Præstegjeld Christiansand Stift at see sig overbeviist og lide Dom til at betale Citanten, skyldige 23 Spdlr 34 s: samt {Renter} Sagens Omkostninger saa fremlagde han og Attest fra Kingservigs Forligelses Commission at Sagen dertil har været indstevnt og til Retten henviist, i mangel af Sagvolderens Møde. Bemelte 2de Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

Indstevnte Sagvolder Sundre Olsen Edland blev paa lovlig Maade paaraabt men mødte ei, ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten fremlagde fremdeles Revers af 28de Martz 1820, hvorefter Sagvolderen Sunder!! (Sundre) Edland har forpligtet sig til at betale til Kongsbergmarket 1821, skyldige til Citanten Wiglik 63 Spdlr 34 s:, og fraskrevet sig Værnething, men derimod vedtaget at Sagsøget ved Kingservigs Forligelses Commission og Domstol, efter foregaaende Varsel og Stevning for Omund Sjursen Trappethuns Dør, hvorhos Citanten erklærede at efter at Sagen var henviist fra Forligelses-Commissionen har han modtaget, til Afdrag paa bemelte Sum ifølge sin Qvittering paa Reverset 40 Spdlr, bemelte Revers blev med den paategnede Qvittering oplæst, og indtages her saalydende: # Citanten som hermed ansaae Søgsmaalets Lovlighed og den paastevnte Gjeld tilstrækkelig beviist indlod Sagen til Doms med Paastand at tilkjendes de paasøgte 23 Spdlr 34 s: tilligemed Renter af samme 4 pro Cent fra Sagens indvarsling til Commissionen til Betaling skeer, samt Prosessens Omkostninger erstattet, efter Dommerens Skjøn, {Retten eragtede} hvoriblandt 8 Spdlr, for deres Reiser, som han har sendt for sig, forskjellige Gange, og for sine egne Reiser

1822: 335b

til Sagvolderen for at kræve Gjelden da disse Reiser har været forgjeves.

Retten eragtede: Sagen optages til Kjendelse eller Dom.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s:

Herefter blev publiceret

No: 1. Et Skiftebrev sluttet 12te September 1822 efter Madame Silla Møllerup fød Schnabell, hvorved Sterboe Enkemanden Ulrik Fredrik Møllerup er udlagt og eiende Boets Jordegods 2 ½ Mrk Smør 1 Hud 1 Gjedskind og 1 Faarskind, med Bygsel og Herlighed i Gaarden Rønnestrand.

Da ingen meelte!! sig med Sager blev Thinget hermed udsat til i Morgen. J Skagen.

Omund Pedersen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen ibidem og Iver Christensen Eidnes. (: alle 4re med iholdt Pen :).

Næste Dag den 3die December 1822 continuerede Maanedsthinget paa Helleland, ved Stedets Sorenskriver i Overvær af de igaar bisiddende 4re Laugrettesmænd.

Hvor da

i Sagen foran paa dette Folio, Wiglich Hanssen Sexe mod Sundre Aadsen Edland blev afsagt saadan

Dom:

Kravet er beviist ved fremlagde Revers, og Debitor har forpligtet sig her at lide Dom, thi Kjendes for Ret: Sundre Aadsen Edland i Vinje Præstegjeld ipligtes at betale til Wiglich Hanssen Sexe til Rest skyldige 23 Spd. 34 s. skrives tre og tyve Speciedaler, fire og tredive Skilling, med Renter 4 pro Cent aarlig fra 8de Februar 1822 til Betaling skeer, og i denne Sags Omkostninger 5 (: fem :) Speciedaler, samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil Betaling skeer. Alt Idømte udredes under Executions Tvang inden 15 (: femten :) Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

Da ingen meldte dem efter Paaraab, blev formedelst Documenternes Tinglæsning Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren. Omund Pedersen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen

Helleland, Iver Christensen Eidnes. (: Alle 4 m: p: P: :)

Henhører til 4de December næstneden: disse to No: 1 og 2.

1. Skiftebrev, sluttet 20de Maii 1822 efter Leilænding Torbjørn Iversen Utne, hvorved Boets eiende 1 Bod er udlagt Creditor Haldor Aalvigen for 20 Spd. og et Nøst \for 3 Spd/ til Sønnen Sjur T: Utne for Krav. Henhører til 4de December næstneden

2. Ditto sluttet 12de August 1822 efter Gaardmand Sjur Michelsen Hjelmo, hvorved Stervboets eiende 1 Bpd 3 Mrk Smør, ¾ Bukskind med B: og H: \for 600 Spd/ er udlagt til Enken Brita 13 ½ Mrk Smør 3/8 Bskd og af Taxationssummen 6 Spd. 60 s:, til Sønnen Aslak Sjursen 13 ½ Mrk S: 3/8 Bskd, og intet af Taxationssummen, derimod udlagt resterende Taxations Sum 593 ½ Spd. til de øvrige Børn og Creditorer. Henhører til 4de Decbr:

Aar 1822, den 4de Decbr: continuerede Retten paa Helleland til Maanedsthingets Afholdelse, ved Sorenskriveren i Overvær af de 4re Laugrettesmænd som tilstede i Retten i Gaar.

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

No: 1 og 2. see næstovenstaaende Skiftebreve.

3. Skiftebrev, sluttet 11de September 1822 efter Gdkone!! (Gaardkone) Kari Johannesdatter Stene, hvorved Boets eiende 2 Bpd 12 Mrk S: 1/3 Hud med B: og H: for 270 Sps.

1822: 336

er udlagt Enked:!! (Enkemanden) Ole Olsen Stene det Halve 1 Bpd 6 Mrk S: 1/6 Hud for 135 Spd og Sønnen Ole Olsen det andet Halve tog af Beløbet 33 Spd 3 [?] 18 s, af hvilken sidste Part Jordegods hans Søskende, sc: Johannes, Guri, Astri, Synneve og Elsebe udlægges de øvrige Penge.

4. Testamente, af 22de October 1822, oprettet mellem Egtefolk Johannes Qvæstad og Kone Anne Tollevsdatter.

5. Ditto af 3de December 1822, fra Helga Engels Datter \Bolstad/ til hendes Stedbørn.

6. Skjøde af 19de Novbr: 1822 fra Arvingerne i Skifte sluttet 18/9 1812 efter Torkel Iversen nedre Leqve, til Elling Torkildsen paa 15 Mrk S: med B: og H: i Gaarden Sigriteig.

7. Ditto af 3de Decbr: 1822 fra Isach Torjulsen til Torjuls Isachsen paa 1 Bpd 1 ½ Mrk Smør ½ Hud med B: og H: i Oppeim og 9 ¾ Mrk S: i Bustethun.

8. Ditto af Ditto Dato fra Ole Olsen Odland til Sønnen Ole Olsen, paa et Underbrug af Odland, Bøen kaldet, af Skyld 9 Mrk Smør.

9. Bygselbrev af 14de October 1822 fra Daniel Jacobsen øvre Traae til Johannes Johannessen Svaasand paa 3 Spand eller 2 Bpd 6 Mrk Smør med B: og H: i Gaarden øvre Traae, med Reversal af s: D: og Landskyldsbog.

10. Forpagtnings Contract fra Hr: Pastor Røting til Omund Endresen paa 18 Mrk Smør og 1 Bukskinds Landskyld i Gd: Brække, datt: 16de Juli 1822 og af Amtet Aproberet 28de Septbr: 1822.

11. Leiecontract fra Sjur Olsen, Peder Hanssen og Sjur Sjursen Nesheim til Lars Hermundsen Bjørge paa et Stølsbrug Watnedalen kaldet.

12. Forlig af Kingservigs F: Prot: mellem Hr: Isach Brant og Lars Iversen Oppedal om Ærerørige Ord mod førstnævnte, d: 9de Juli 1822.

13. Fledførings Contract af 29de October 1822, fra Samson Olsen Laate til Lars Helliesen Laate, hvorved førstævnte!! (førstnævnte) indgaaer i Fledføring hos sidstnævnte mod at denne tilfalder og tilhører førstnævntes Ejendom.

14. Wilkaarbrev af 14de October 1822 fra Johannes Johannessen Svaasand til hans fader Johannes Salomonsen Svaasand.

15. Ditto af 3de Decbr: 1822, fra Torjuls Isachsen Op{pedal}\heim/ til hans Forældre, Isach Torjulsen og Huustro Elen.

16. Panteobligation af 18de October 1822 fra Peder Nielsen Sæbøe til Johannes Iversen Erdal paa 100 Spd. og til Anve Tostensen Legreid 100 Sps mod 1ste P: Pant i 1 Bpd 3 Mrk S:, ¼ Hud i Sæbøe.

17. Ditto af Ditto Dato fra Peder Larsen Sysendal til Johannes Iversen Erdal paa 100 Spd. mod 1ste P: Pant i 9 Mrk S: med B: og H: i Sysendal.

18. Ditto af 2den Decbr: 1822 fra Wiking Toresen Jøsendal til Ungkarl Jacob Jørgensen Hildal paa 150 Spd. mod 1ste P: Pant i 1 Bpd ¼ Mrk S: med B: og H: i Gaarden Jøsendal.

19. Ditto af Ditto Dato fra Sjur Olsen Indstenes til Tomes Mikelsen Skjeggedal for 220 Spd. mod 1ste Pant i 1 Bpd 2 ¼ Mrk Smør 7/24 Hud i Indstenes.

20. Ditto af 3de Ditto fra Ole Olsen Aadland {til} den yngre, til Knud Knudsen Bustethun for 250 Spd. mod 1ste P: Pant i 1 Underbrug af Aadland, Bøen kaldet af Skyld 9 Mrk Smør og ellers hvad han eier og eiende vorder.

21. Afkald af 29de Novbr: 1822 fra Ole Endresen Lussand for hans Fader Arv 31 Spd. 26 s:

22. Ditto af 2den Decb: 1822 fra Lars Larsen Bakke for hans Kone Anne Jacobsdatters Arv 39 Rbd. 15 s: og Hjemmegift 158 Rbd. 94 s: N: V: efter hendes Moder Gjøa Omunds D: Eitrem.

23. Ditto af Ditto Dato fra Ingeborg Michels D: Hylden {til} for hendes Fader-Arv 25 Spd. 64 ¾ s efter Faderen Michel Davidsen Hylden.

24. Ditto af 3de Ditto fra Omund Torbjørnsen Djønne og hans Kone Syneva Johannes D: Djønnes Arv 3 Spd. 58 s: {efter}

1822: 336b

Derefter blev aflyst følgende.

1. Obligation, datt: 4de Juni 1807 fra Bottolf Mausæter eller Sysendal til Hellie Hereid og Johannes Erdal, stor 632 Rd. D: C:, Qvitteret for alt 28de November 1822

2. Ditto, af 12de Septbr: 1808, fra Lars Sysendal til Johannes Erdal stor 450 Rd D: C:, Qvitteret 12de November 1822.

3. Dito af 6te Marts 1810, fra Sjur Indstenes til Svend Berven, stor 400 Rd D: C:, Qvitteret 2den Decbr: 1822.

4. Ditto, af 4de Februar 1811, fra Peder Nielsen Sæbbe til John Fosse og Peder Sjursæter stor 800 Rd D: C:, Qvitteret for alt

5. Ditto, af 19de October 1821, fra Hellie Lindebrække til Andve Legreid og Johannes Erdal, stor 588 Spd, qvitteret for alt.

Efter 3de Ganges Udraab mødte ingen med noget Andragende, hvorfore Thinget hermed er sluttet.

A v W S Koren Omund Pedersen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen

ibidem, Iver Christensen Eidnes (: alle 4re med iholdt Pen :)

Extrarets Justits-Thingsvidne Folio 325.

Aar 1822 den 18de December blev Extraret sat paa Thingstedet Helleland i Hardanger af Stedets Sorenskriver og de eedsorne Laugrettesmænd Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jenssen Helleland, for at behandle et den 11te October sidstleden udsat Justitsthingsvidne, i Anledning et af Aad Torjussen Sørhaug og Huustro i Ryfølke begaaet Tyverie.

Hvorda paa Actor Hr: Procurator Baades Vegne mødte Tobias Haldorsen Eidnes, der fremlagde den foran irettelagde Stevning, hvis senere Paategninger her blive at inddrage saalydende # Saa fremlagde han og 2de Skrivelser fra Lehnsmanden for Jondals Skibrede, det ene af 2den November og det andet af 5te December sidstleden, der vise de uovervindelige Hindringer for at Thingsvidnet før nu har kunnet foretages; hvilke Skrivelser med Paategninger indtages her saalydende: ##

Defensor Lehnsmand Tvedt mødte tilstede og vilde iagttage de Tiltaltes Tarv.

Actor fremstillede nu de tvende Indstevnte, Aad Olsen og John Nilssen Augestad, som i Hr: Procurator Engelschiøns Skrivelse feilagtigen ere kaldte Hougestad. De bleve nu forelæste de forrige Session og nu fremlagde Documenter. Derefter fremstod som

1ste \Vidne/ Aad Olsen Augestad, sagde sig i 34te Aars Alder og indeværende Aars Høst at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: Vidnet var i Stavanger forrige Aars Stavangers Marked, paa en Jagt i Selskab med her indstevnte Joe eller John Nilssen Augestad; omspurgte Aad Torjussen Sørhaug kom da en Dag alene ned paa Fartøiet, hvor Vidnet var tillige med her indstevnte John, og tilbød da Vidnet først om denne ville kjøbe 2 Sølvskeer og derfor give ham 5 Spd. Vidnet foreviiste nu Skeerne i Retten, dem han bleve budne. Vidnet sagde da, at det var for dyr en Priis, han vilde ikke give saa meget. Aad Sørhaug, der er Vidnet noget lidet beslægtet og fød og opdraget paa samme Gaard som Vidnet, nemlig Augestad, og derfor vel kjendt med Vidnet, sagde til Vidnet, at han havde maattet tage dem i Betaling for Arbeide, og at Vidnet kunde bedre taale at give 5 Spd. for dem, end han at afslaae noget paa Prisen. \Vidnet/ Vilde ikke give saa meget for dem, gik derpaa strax af Fartøiet op i Byen, {hvor} \men/ bemældte Aad \Sørhaug/ blev tilbage tilligemed det andet indstevnte Vidne John, som var tilstede under bemældte Samtale. Da Vidnet nogen Tid efter kom tilbage paa Fartøiet, fortalte John at han havde kjøbt Skeerne for 4 Spd. og viste

1822: 337

Vidnet dem. Vidnet sagde videre, at han, som vel kjendt med Aad Sørhaug, har stedse kjendt ham som en ærlig Mand og langt fra ikke kunde have mindste Formodning om, at Skeerne vare stjaalne, hvorfore han heller ikke havde taget i Betænkning, hvis han med Sælgeren havde kommet overeens om Prisen, at kjøbe dem, og maa forundre sig over, nu at høre at de skal være stjaalne. Odd Sørhaugs Kone kjender Vidnet ikkun lidet til. Vidste intet videre til Oplysning at forklare, blev forelæst sit Prov, som han vedstod rigtig, afskediget.

2det Vidne John Nilssen Augestad, sagde sig 23 Aar gammel og indeværende Aars Høst at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede sig i et og alt overeensstemmende med forestaaende Vidne, kun med den lille Forandring \at Vidnet/ ei er beslægtet med omhandlede Aad Sørhaug, men at bemældte Aad Sørhaug er opdraget i Vidnets Morfaders Huus, der er det samme, hvor Vidnet selv er opfød. Forklarede Videre, at da forestaaende Vidne Aad Augestad var gaaet af Fartøiet op i Byen, kom Vidnet omsider i Accord med omhandlede Aad Sørhaug og kjøbte af ham de her i Retten fremlagde 2 (: to :) Sølvskeer og betalt dem med 4 (: fire :) Speciedaler, hvilket Vidnet syntes var fuld Værd for dem. Vidnet faldt ingenlunde paa at Skeerne vare stjaalne, og kunde dertil ingen Anledning have. Videre forklarede Vidnet, at paa Skaftet af Skeerne stode nogle Bogstaver, dem Vidnet ei erindrer hvilke, og da Skeerne vare meget sorte, saa lod Vidnet dem ved sin Nærværelse i Bergen oppudse og afslibe bemældte Bogstaver, da han ikke vilde have fremmede Bogstaver paa hans egne Skeer, og gav han derfor 12 Skilling. Vidnet leverede nu omhandlede Skeer at følge denne Thingsvidne-Act, men begjerede og paastod, at erholde dem tilbage eller og hans udlagde Penge 4 Spd: 12 s: Vidnet vidste intet mere til Oplysning, blev forelæst dets eget og forestaaende Vidnes Prov, som det alt vedstod som sit og rigtig tilført. Afskediget.

Actor declarerede, ingen flere Vidner at have at lade afhøre, og paastod sig hans Reise godtgjort efter nærmere indgivende Regning og under Sagens Paakjendelse tilkjendt et billigt Salarium, og den Skyldige at betale Stevneomkostninger med Expresser.

Defensor Lehnsmand Tvedt havde intet videre at tilføre, end han fremlagde Regning af Dags Dato over hans Tilkommende, som han paastod sig tilkjendt, hvilken Regning her indtages saalydende #

Da ingen enten Actor, Defensor eller Vidnerne havde mere at tilføre, saa blev dette Thingsvidne hermed sluttet og skal saa hastig mueligt blive Amtet tilstillet.

A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland Endre Jenssen Helleland

m: p: P: m: p: P:

Året 1822 til endes