Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen
(1821:
264)
Februar Maanedsting 1821.
Aar
1821, den 5de Februar blev Retten sat
paa Sorenskriver gaarden Helleland, til det almindelige Maanedsthings
Afholdelse saavelsom for Lehns {og} \som/ Lysekloster Gods af Stedets
Sorenskriver i Overværelse af de 4re
eedsorne Laugrettesmænd sc:!! (så
som) Sjur Samsonsen Helleland, Lars
Arnesen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus og Lars Tohresen Oppedal.
Hvorda: blev bekjendt gjort:
No: 1.
Placat, angaaende Refution for Skyds udgifter, som af Statscassen ere
udlagde i Anledning af Friskydsens Afskaffelse, datt: 27de Debr: 1820.
No: 2.
Marine Departementets Bekjendtgjørelse af 2de Januar 1821 om
Pæstsmittede eller derfor mistænke!! (mistænkte) Stæder.
Nye
Thingsvidne Sag.
Ole
Haldorsen Helleland mødte for hans Svigersøn Lars Olsen Aga, og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest i Bergen, om, til dette Thing at have indkaldet
Hr: Kjøbmand Severin Hejberg at anhøre Vidner og Beviser om at have fornærmet
Sitanten Lars Olsen Aga ved at slaae ham til Blods og true ham, hvis han ej
tiede, at kløve Hovedet paa ham, m: v:,
ligesaa fremlagde han de beskikkede Stevnevidners Attest for Kingservigs
Skibrede, til dette Thing at have indkaldet ved muntlig Varsel Elling Pedersen
Eidnæs og Lars Olsen Espe, at afgive Vidnesbyrd i bemeldte Sag, endelig fremlagte han og Attest fra
Forligelses Commissionen i Bergen at
Sagen derfra til Rettergang er henviist.
bemeldte 3de Documenter, bleve oplæst og indtages her saalydende
##
{Citanten} \Sagvolderen/ Hr: Kjøbmand Severin Hejberg, som lovlig var
bleven
1821:
264b
paaraabt mødte ikke
ej heller nogen paa hans Vegne.
Mødende Ole Haldorsen Helleland fremstillede
paa Citanten Lars Olsen Agas Vegne, som {som}
1ste og 2de Widne, Elling Pedersen Eidnes og
Omund Pedersen Uhrem den yngre, begge bekiendte boesatte Bondemænd her i
Kingservigs Præstegjeld, den første
Sagde sig omtrændt 31 og den Anden 36
Aar gl: og begge {forrige} sist afvigte
Aar at have nyt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed efter Paamindelse, og
lovede at vilde vidne Sandhed uden at fordølge eller fordreje, forklarede
eensstemmig: at de vare begge i Bergens
Bye i Novbr: Maaned sidstafvigte Aar og
som de stoede strax udenfor Hr: Kjøbmand S: Hejbergs Boddør, kom bemeldte Hr:
Kjøbmand Hejberg udaf hans Stuedøer tilligemed Lars Olsen Aga, og hørte de da
at de vare i Samtale om nogle Skillinger som Kjøbmanden ej vilde tilstaae Lars
Aga, paa nogen Talg, og saae de at Hr: Kjøbmand Hejberg trev Lars Olsen Aga i
Brystet \kaldte ham Svinehund/ trak ham nedefter til Søeboden og sagde ”han kunde komme ned og tage sin Talg
tilbage,” hvortil Lars Aga svarede ”hvor kan jeg tage Talgen tilbage, nu jeg
ligger udfærdig paa min Hjemrejse, jeg havde kunnet faaet den accorderede Priis
før, Jeg tænkte Du var for brav Mand til at ville snyde mig for de faae
Skilling” i det de kom ned til
Søboddøren, saae Vidnet Omund at Hr: Kjøbmand Hejberg slog til Lars Aga med et
Tinmaal han havde i haanden og traf ham
lige for Munden. Vidnet Elling saae
ikke, at han slog til ham, men saae at blodet sprullet!! (spruttet?) af Lars
Agas Mund, og hørte at Hr: Hejberg sagde i Øjeblikket foran ”at Du var værd at jeg skulle lægge til Dig
med dette.” I det samme Lars derpaa
svarede ”ja Du har saa gjort,” vændte Vidnet Elling sig og saae da som
Anført Lars at bløde. {Og da} Videre
forklarede Vidnerne eensstemmig: at da
Lars Aga endnu vedblev at tale om, at han blev skammelig behandlet, sagde
bemeldte Hr: Kjøbmand Hejberg, i det han gik op fra ham, ”at hvis han
/: Citanten Lars :/ ikke nu tiede
Stille, ville han Gudforbande ham /: saa
var hans Ord :/ komme ned og kløve
Slaalten!! (Skaalten) paa ham. Videre
forklarede Vidnet Elling: at da Vidnet
et par Dage efter talede med Hr: Kjøbmand Hejberg om det her omvidnede, svoer
Hr: Hejberg paa , at han skulde hævne sig paa Lars Olsen Aga, hans Børn og hans
Brødre {og} Vidnerne bleve forelæst
deres Prov, som de vedstod rigtig, og da ingen havde videre at tilspørge dem,
bleve de afskediget.
Derpaa blev fremstillet som
3die og 4de Vidne, Knud Haldorsen Oppedal og
Lars Olsen Espe, begge her af Kingservigs Præstegjeld, den første sagde sig 38 Aar gl: og den anden 33 Aar gl: og sidstafvigte Aar at have nydt Alterens
Sacramente, aflagde Lovens Eed om at vilde vidne Sandhed og intet fordølge
eller fordreie, forklarede eensstemmig:
at samme Dag som det \før/ omvidnede var Passeret, sad Vidnerne om
Aft{ningen}\enen/ i Indstevnte Hr: Severin Hejbergs Stue og talede vist over 1
Time venskabelig med ham om Adskilligt, uden at kunne mærke, at han
1821:
265
i
mindste Maade var vred. Da de omsid{d}er spurgte ham om at han var bleven
stevnet, saae de han blev strax forandret, og fortalte ham dem at han havde
revet den itue, og da Vidnerne under Samtalen foreholdt ham at han burde
forlige Sagen, svarede Hejberg ”at det
var ikke andet end at Lars fik for lidet, om han havde slaaet Armer og Been af
ham, saa skulde han forsvare det,” og da
Vidnerne bad ”Gud behave ham han maatte betænke sig,” svarede han
”han havde gjort et Løfte ligesaa vist som han havde laavet sin Hustroe
Egteskab at han skulde hævne sig paa
ham /: Citanten Lars Aga :/ og kunde han ikke naae ham, skulde han hævne
sig paa hans Børn eller hans Brødre.”
Vidnet Knud gik derpaa \strax/ ud, men Vidnet Lars Olsen Espe, blev
tilbage over en Time, og talede om Adskilligt andet, da Talen om Forestaaende
strax blev afbrudt ved Knuds Bordgang!! (Bortgang). I det Vidnet gik fra ham om
Aft{ningen}\enen/, sagde Vidnet til Hr: Kjøbmand Hejberg ”At han maatte betænke sig og ikke havde!!
(have) de stygge Tanker han havde yttret
og bede Gud bevare sig derfor.”
Hvorpaa han laag Hænderne Sammen og sagde ”Gud bevare mig, jeg tænker at Gud hjelper
mig at forlade ham og \at/ afstaae fra mine Tanker,” Vidnet gik derpaa fra ham. Vidnerne vidste intet videre til Oplysning
at afgive, bleve forelæst deres tilførte Prov
som de vedstod rigtig og
afskediget.
Ole Haldorsen Helleland erklærede at han for
nærværende Tid ingen flere Vidner havde at afhøre, men begiærede sig det her
Passerede {ved} \i/ Thingsvidne Form beskreven meddelt, hvilket Retten
bevilgede.
Citanten betalede Incam/m/ination 1 Spd 28
s; og for 4re Vidner af afhøre 48 s:
er 1 Spdr 76 s:, {og} for
Thingsvidnes Udstædelse med stempl: Papiir
50 s: er ialt 2 Spdr 6 s:
Hermed
blev for i Aften sluttet og underskrevet. A v W S
Koren
Sjur
Samsonsen Helleland, Lars Arnesen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus og Lars
Tohresen Oppedal, /: alle med iholdt Pen
:/
Næste
Dag den 5te!! (6te) Februar {1820}
\1821/, blev Maanedsthinget fortsat, ved Stedets Sorenskriver og de samme
Laugrette som i Gaar tilstæde undtagen i
stæden for Lars Toresen Oppedal, Ole Haldorsen Helleland.
Hvorda:
Nye Thingsvidne om Fjeldstrækningen Leirebaatten.
Lars
Tostensen Skaar og Torfind Olsen Hotle samt Lars Olsen Skaar, mødte paa
egne samt \paa/ Gunder Jahnsen Skaars,
Lars Omundsen Skaars og Arne Knudsen Hotles Vegne, og fremlagde det beskikkede
Stevnevidnes Attest om, ved Forkyndelse fra Kirkebakken til dette Thing, Tid og
Sted at have indkaldet samtlige Beboere af Ejfiords Sogn og enhver Anden der maatte ansee sig ejer
eller paa nogen Maade berettiget til en Fjeldsstrækning Leirebaatten kaldet, da
Indkalderne agte at søge at erholde samme til Bejte for deres Gaarders
Creature, hvortil de ere trængende og
hvortil de troer at kunne benytte den i Indkaldelsen ommeldte Strækning hvis Grændser de der have Anført og som de formene er Landets eller Bøygdens
Almending og ingen enkelt Mand
tilhørende. Bemeldte Indkaldelse blev
inden Retten oplæst og indtages her
saalydende # Videre fremlagde Citanterne en Declaration
fra adskillige Gaardejere og Opsiddere i bemeldte Ejfjords Sogn, som de troe
bevise deres Trang til den attraaede Bejtestrækning og at intet vides deri til Hinder. Bemældte Declaration blev oplæst og indtages
her saalydende #
Citanterne vare derefter begiærende
Laugrettet og til-
1821:
265b
stædeværende
Almue tilspurgt, om de ikke kjende og ansaa ommeldte Fjeldstrækning Leirebaatten
at være endeel af den offentlige Almending
og anmod\e/de at Enhver som troede sig at have nogen Ejendom eller Ret
samme Steds ville nu fremkomme og
beviise samme. Hertil svarede
Laugrettet, at de som ikke ere beboere af Ejfjords Sogn, men heller ikke
kjendere af den omspurgte Fjeldstrækning
og kan der for ej heller afgive nogen Forklaring henseende det Omspurgte,
men af Ejfjords Sogns Almue, hvoraf nogle vare tilstede, fremstod Niels
Andersen \øvre/ Tvedt og declarerede paa egne og samtlige 12 bosatte Gaardmænds
Vegne i Dalstrækningen Simedal kaldet, at de anseer den her omhandlede
Fjeldstrækning Leirebaatten kaldet at henhøre til deres Gaarders
Bejtestrækning, hvorom de agter i sin Tid at tilvejebringe Beviiser.
Citanterne fremstillede de 4re Mænd, sc:
Halsten Pedersen Legreid, Lars Pedersen Legreid, Torkild Tostensen Tvedt
og Sjur Larsen Sæd, hvilke efter Paamindelse aflagde Lovens Eed, og derefter
forklarede:
1ste Vidne
Lars Pedersen Legreid, sagde sig 72 Aar gl: at være opfødt paa Gaarden Garen i
Syssendal hvor han har boet i mange
Aar og som er beliggende nærmest mod
omhandlede Fjeldstrækning Leirebaatten. Han kjender nøje bemeldte
Fjeldstrækning, men har aldrig hørt eller veed at den tilhører visse
Gaardebrug, men at det som en Almending Strækning af og til har været benyttet
af forskillige til derpaa at bejte Slagtefæe, uden at de som have benyttet det,
Vidnet vitterligt, derom have anholdt nogens Tilladelse. Vidnet declarerede {pa} videre paa
Tilspørgende af {Vid} Niels Andersen Tvedt, at saavidt Vidnet veed har de
fleste som have benyttet bemeldte Strækning undertiden til græsning for
Slagtefæe, {h} været deels boesatte Mænd og deels Ledige Handelskarle af
Simendal og Syssendal, men Vidnet veed og at andre endogsaa fra andre Sogne og
Bygder have \der/ ligeledes havt Slagtefæe i Græsning som i en fri Almending.
2det Widne, Halsteen Pedersen Legreid, sagde
sig 70 Aar gl:, Broder til forestaaende Vidne
og ligeledes at have boet paa Gaarden Garen i Syssendal, forklarede sig
aldeles overeensstemmende med forestaaende Vidne og lagde til, at da han boede paa \Gaarden/
Garen i Syssendal havde Vidnet et par
Gange Slagtefæe gaaende i Græsning i omhandlede Strækning Leirebaatten som en Aaben offentlig Almending uden at høre nogen Paanke!! (påanke) derom af
Syssendals beboere. Vidnet byggede der og en Skytteboed og veidede der ofte. Vidnet har og efter den
Tid det kom til Legreid at boe, havt Slagtefæe samme Steds.
3die Widne, Torkild Tostensen Tvedt sagde sig 65 Aar gl:, fød og opdraget paa
Tvedt hvor Vidnet har boet og endnu opholder sig samme Steds som
Vilkaarsmand, bemeldte Gaard Tvedt er øverste Gaard i Simedal, men Vidnet som dens Ejer
veed aldrig at endten han eller de øvrige beboere i Simedal have
udelukkende tilegnet dem den her omhandlede Fjeldstrækning Leirebaatten, men
veed at adskillige af Simedal og Syssendal have af og til og mere end andre benyttet omhandlede Strækning til Bejte for
Slagtefæe og GjeldCreature som og
…g.t(?) lagt der paa Skytterie, fornemmelig efter Reensdyr. Paa Tilspørgende af Niels Andersen øvre
Tvedt, declarerede Vidnet at en Ledig Carl som opholdt sig paa Gaarden Sæd i
Simedal
1821:
266
bad
Vidnet og Flere af Simedals beboere om Tilladelse at have Slagtefæe i Græsning
i oftmeldte Leirebaatten, hvilket ingen nægtede ham.
4de Widne
Sjur Larsen Sæd, sagde \sig/ 61 Aar gl:
fød og opdragen paa Gaarden Sæd
hvor han nu som Vilkaarsmand opholder sig, og hvilken Gaard han forhen
har ejet og brugt; {hvilken Gaard} \og {er}/ er beliggende nederst i Simedal,
forklarede: at omhandlede Fjeldstrækning
Leirebaatten er privat mands Ejendom eller visse Gaarde tilhørende, derom er
Vidnet uvidende og har aldrig hørt eller vidst, men kan bevidne at det
ofte og idelig især til Bejtning for
Slagtefæe og Gjeldcreature har været
benyttet jevnligen af forskillige af Simedals og Syssendals Beboere naar de
have fundet samme tjenligt for dem, ligesom de og have bejtet deres Hæste der
naar de have lagt der paa Skytterie. Omhandlede Leirebaatten ligger i samme
Fjeldstrækning som Syssendal og Simendal, inden for alle bemeldte Gaarders
Bejtestrækninger indunder Jukulen eller
Sneefonden. De som nu attraaer samme til Brug
boer aldeles uden for bemeldte Fjeldstrækning og kan ikkun i den bedste Aarets Tid og ved
godt Vejer komme der til uden at passere igjennem den beboede Deel af
Simedal. Citanterne anmærkede at de
haabe at Alfar Veje staae enhver Aaben saavel igjennem Simedalen som anden
Steds. Vidnet declarerede hertil at han
under sin Eed kan bevidne at i al Vidnes Tid er ikke af Creature der have
passeret igjennem Simedal været gjort
saa megen Skade paa Ager og Eng som de to sidste forløbne Aar ved Skaars og
Hotles Opsidderes Creature.
5te Widne, Johannes Iversen Erdal, sagde sig
53 Aar gl:, bodsat paa Gaarden Eredal!!
(Erdal), boende ved Søen ¾ Mil fra Dalen Simedals Udløb, aflagde Lovens Eed og
forklarede: at han har havt Slagtefæe,
nogle forskillige Sommere, gaaende i omhandlede Fjeldstrækning Leirebaatten uden at Vidnet vist kan erindre derom at have
begjært Tilladelse hos nogen, men anseet det som et Sted enhver sat Creature
der Lystede, Vidnet har heller ikke hørt Paatale af nogen derfor.
Vidnerne bleve samtlige hver for sig forelæst
deres her tilførte Prov, som de vedstod rigtig
og derefter afskediget.
Niels Andersen øvre Tvedt begiærede Sagen
udsat til Sommerthinget for da at kunde
fremføre Beviser om Simedalingenes brugsret til Omhandlede Fjeldstrækning.
Citanterne benægtede Udsættelsen længere end
til førstkommende Martz Maanedsthing.
Retten eragtede: den Forlagte!! (Forlangte) Udsættelse
bevilges, men ikke længere end til førstkommende Martz Maanedsthing. H\v/ilken Eragtning blev Parterne forelæst.
Citanterne betalede Incamination 1 Spd 28
s: for 5 Vidner at afhøre 56 s: er
1 Spd 84 s: Mødende Niels Andersen
Tvedt betalede Tilsvarspenge 40 s: og
for en Udsættelse 12 s: samt for contra
Qvæstioner til 2de Vidner 16 s: er ialt 68 s:
Nye
Sag.
Sjur
Olsen Rondestvedt mødte for Retten paa Peder Torgesen Siusætter og Enken efter
John Michelsen store Fosse ved Navn
Ingeri SjursDr: og hendes Laugværge deres Vegne, og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om, paa ermeldtes Vegne til dette Thing at have indkaldet
Peder Nielsen Sæbbe at see sig overbeviist om og lide Dom til at betale skyldig
Obligations Gjeld 160 Spd ifølge
Obligation til dem datt: 4de Februar
1811, saa fremlagde han og
1821:
266b
Bevilling
fra Amtet datt: 20de October
sidstl: til at gaae i Rette for dem, videre fremlagde han lovlig forkyndt Opsigelse
for Debitor af Ermeldte Obligation,
endelig fremlagde han og Attest fra Vedkommende Forligelses
Commission at Sagen derfra til
Rettergang er henviist. Hvilke 4re Documenter
bleve oplæste og indtages her saal: #
Citanten forevidste og fremlagde nu den paaberaabte Obligation datt: 4de Februar 1811 den han bejærede i sin Tid denne Act
vedhæftet.
Sagvolderen
selv tilstede declarerede: at han ikke kunne nægte den paafordrede
Gjeld, men havde desvære ikke Penge nu strax at kunne betale dem, men ville
søge at klarere sin Gjeld saa sikrest mueligt.
Efter nogen Samtale med Parterne,
fremstillede Debitor Velagte Norman Johannes Iversen Erdal der i Forening med Debitor Peder Nielsen
Sæbbe indgik med Citanten følgende Foreening:
Johannes Iversen Erdal og Peder Nielsen Sæbbe forpligte dem under
Exicutions Tvang at udrede og betale den her paasøgte Obligations Fordring med
160 Spdr samt Renter af bemeldte
Obligation indtil 11de Dcbr: 1820 med 32 Spdr 94 s: samt videre Renter indtil Betaling skeer og endvidere i denne Sags Omkostninger til
Dato 4 Spdr 40 s: samt videre hvad
lovlige Omkostninger her efterdags lovlig maatte medgaae til betalings
Erholdelse. Alt at udredes inden dette
Aars Høstethings Slutning for Gravens Skibrede. Forestaaende Forliig blev for samtlige
Parter oplæst, hvorefter de vedstod samme rigtig tilført og begiærede samme ved Rettens Dom
stadfæstet.
Hvorpaa Retten strax afgav saadan
Dom.
I
Følge Lovens 5te Bogs, 1ste Cp: 1 Art: bliver \i følge/ forestaaende Forlig, indgaaet
imellem myndige Mænd, saaledes kjendt for Ret!
Johannes Iversen Erdal og Peder Nielsen Sæbbe bør en for begge og begge for en at betale den her paasøgte Obligations Gjeld
til Creditorerne Peder Torgersen Siursæter og John Michelsen store Fosses Enke
Ingri Sjursdr: eller Ordre med 160 Spdr
samt Renter først til 11de Dcbr:
1820 med 32 Spdr 94 s: samt videre
Renter 4 proCento af Hovedstolen 160 Spdr indtil betaling skeer, samt i denne
Sags Omkostninger 4 Spdr 40 s:, samt endvidere denne Doms Udstædelse,
Forkyndelse, Exicution og alt fornødne indtil Betaling skeer, som alt bør at
udredes inden dette Aars Høstethings slutning for Gravens Thinglaug under
Exicutions Tvang efter at denne
Stadfæstelses Dom i det ringeste 15 Dage forud er bleven Debitorerne lovlig
forkyndt.
Citanten betalede Incammination 1 Spdr 28
s: Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:
Da
ingen havde videre for Retten i Dag saa
blev Retten hermed for i Dag sluttet og underskreven
A
v W S Koren
Sjur
Samsonsen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Lars Arnesen Helleland og Ole
Haldorsen Helleland /: alle med iholdt
Pen :/
Næste
Dag den 7de Februari continuerede Maanedsthinget ved og i Overvær
af de samme Rettens Personer som igaar.
Hvor
da blev publiceret følgende Documenter:
1821:
267
1.
Skifte efter Nils Vigliksen Skeie, sluttet 11 Dcbr: 1820, hvorved 13 ½
Mrk. 1/8 Hud i Gaarden Skeie er udlagt
Enken Ragnilde Johannesdatter og Børnene.
2.
Ditto efter Ole Haagensen Tvedt, sluttet 20 Julii 1820, hvorved,
{hvorved} nogle Huse paa Gaarden Tvedt er udlagt Sterbboe-Enken Brita
Bertelsdatter og Børnene.
3.
Ditto efter Huusmand Sjur Sjursen Hammeren under Vangdal, sluttet 25 Septbr:
1820, hvorved nogle Huse paa Hammeren ere udlagte Børnene og en Creditor
4.
Ditto efter Ole Olsen Stene, sluttet 15 Octbr: 1820, hvorved nogle Huse
ere Arvingerne udlagte
5.
Ditto efter Gjestgiver Johannes Nilssen
sluttet 4 Novbr: 1820, hvorved nogle Huse paa Jondalsøren ere udlagte
Sterbbo Enken Henrike Henriksdatter og Børnene.
6.
Ditto efter Ole Evensen Vadsel, sluttet 10 Novbr: 1820, hvorved 1 Pd.
Smør 1 ½ Løb Salt i Gaarden Vadsel er
udlagt Enken Boel Nilsdatter og Børnene.
7. Ditto
efter Anna Olsdtr: nedre Berven, sluttet 25 Septbr: 1820, hvorved 1 Løb 18 Mrkr
Smør i nedre Berven er udlagt Enkemanden Isak Olsen og Børnene.
8.
Skjøde fra Lars Johannessen til Magnus Larssen paa 4 ½ Mrk Smør 1/8 Hud i Gaarden Syssen, dateret 20 Octbr:
1820.
9.
Ditto fra Sjur Ellevsen til Hellie Tostensen paa 9 Mrk. Smør ¼ Tønde Salt med Bygsel og 3 Mrk. Smør ¼ Faarskind med Overbygsel i Gaarden Undeland, dateret 13de December
1820. Herimod blev fremsat den her efter
anførte Protest.
10. Ditto fra Tosten Iversen til Ole Tostensen paa
1 Pd. 7 ½ Mrk. Smør ½ Hud uden Bygsel
i Gaarden Tokheim, dateret 5 Febr: 1821.
11.
Bygselbrev fra Guri Olsdatter Espe til Sigri Christensdatter Eidnes paa
2 Pd. 3 Mrk. Smør i Mæland dateret 5
Febr: 1821, med Reversal og
Landskyldbog.
12.
Testamente af Asbjørn indre Bue og Huustro Christie Gundersdatter,
dateret 10 Octbr: 1816, confirmeret 10de
Febr: 1817.
13.
Ditto, oprettet 2 Decbr: 1820 af Ole Odsen Qvæstad og Huustro Marita
Olsdatter.
14. Ditto
af Lars Tostensen Skaar, dateret 6 Februar 1821.
15.
Fæsteseddel fra Omund Pedersen Ureim til Ole Olsen Haugstevdt paa et
Plads under Ureim, dateret i Januar 1821,
med Reversal.
16.
Commissionsforlig af 8de August 1820 mellem Haldor Johannessen og
Gjermund Endresen yttre Aalvig.
17.
Vilkaarbrev fra Magnus Larsen Sysse ved Formynder til Angun/n/a Magnus Dr:, dateret 15de
Februar 1821.
18.
Ditto fra Ole Aadsen Qvæstad til hans Hustro Maritha Ols Datter datt: 2de Decbr: 1820.
19.
Ditto fra Elling Hansen Varthun(?) (Vasthun?) til Sigri Ols Dr:
Jordal datt: 5te Februar 1821.
20.
Obligation fra Omund Omundsen Thorekoven til Kingservigs Fattig og
Skolecasse stor 150 Spd dat: 10de Januar 1821.
21.
Ditto fra Lars Haldorsen Sponheim til Sivert Sivertsen Hermendsholmen stor 150 Spd, dat: 13de Januar 1821.
22.
Ditto fra Østen Jacobsen Welure til Tobias Haldorsen Eidnæs stor 34 Spd 83 s: datt: 22de Decbr: 1820.
23.
Ditto fra Jacob Tormodsen Freim til Knud Haldorsen Oppedal stor 75 Spd, datt: 9de Januar 1821.
24.
Ditto fra Ole Osmundsen Wosvig til Knud Haldorsen Oppedahl stor 200 Spd, datt: 15de Januar 1821.
25.
Afkald fra Elling Nielsen Haaeim for Arv 64 Spd 23 ¾ s: datt: 5de Febr: 21!! (1821).
26.
Ditto for Halvor Pedersen Uhrem med fleres Arv efter Kari Tobiasdr:
Jaastad datt: 6te Februar 1821.
27.
Ditto fra Anne Ols Dr: Espe for 3 Spd 48 s: datt: 4de Decbr: 1820.
28.
Ditto fra Britha Ols Dr: Runene ved Egtefælle for 3 Spd 83 s: datt: 20de Januar 21.
29.
Ditto fra Gunnilde og Christi Ols Døttre Runene for Arv 3 Spd 83 s: til
hver s: D:
30.
Ditto fra Lisebet, Karine og Giertru Larssine fra Rødne paa Wos for 52 ½
s: til hver, datt: 29de Decbr: 1820.
31.
Ditto fra Anne Torkilds Dr: Segeljer for 7 Spd 71 s: datt: 5de Februar 1821
32.
Do: fra Davit(?) Olsen indre Bue som
indsat Formynder for Johannes Qvandal i stædet for Peder Bue for 18 Spd 115 s: d: 6te Febr: 21.
1821:
267b
Aflyst
blev dernest:
No: 1.
Obligation af 24de October 1808 fra Arne Ellingsen Gjelle til Lars
Jenssen og Lars Iversen Oppedal stor 49
rd 56 s. DC: Qvitteret 3de Januar 1821.
2.
Ditto af 5de Februar 1810 fra Jacob Freim til Knud Haldorsen Espe stor 100 Rbd DC: qvitt: 9de Januar 1821.
3.
Ditto af 13de Junii 1818 fra Ole Osmundsen Wosvig til Knud Haldorsen
Oppedal stor {1}80 Spdr, qvitteret 15de Januar 1821.
I
anledning Document No: 9 nemlig Skjødet fra Sjur Ellevsen Djønne til Angunna
Askildsdatter og Hellie Tostensen Lindebrekke, fremstod Hellie Johnsen Hamre
paa Nils Paulsen Sponheims Vegne, og protesterede i kraftigste Maade mod dette
Skjødes Thinglæsning og Gyldighed, indtil den af bemeldte Nils Paulsen anlagde
Odelssag mod Sælgeren i Hensigt at indløse dette Gods som sin Kones Odel, har
faaet sit Udfald ved Retten. Hvad Ret bemældte Nils Paulsen maatte saaledes
have, maa ham herved vorde reserveret.
For at protocollere denne Protest
betalt 96 s:
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille,
bleve samme hævet.
A
v W S Koren Ole Haldorsen
Helleland, Lars Arnesen Helleland, Sjur Eriksen
Lofthuus,
Sjur Samsonsen Helleland (alle 4re med
iholdt Pen)
Martzii Maanedsthing 1821.
Aar
1821, Mandagen den 5te Martz, blev Retten sat til det almindelige Maanedsthings
Afholdelse for Hardanger, Lehns og Lysekloster Gods paa Helleland. Retten
betjendt af mig som Stedets Sorenskriver
i Overvær af de 4re eedsorne Laugrettesmænd, nemlig: Sjur Samsonsen Helleland, Omund Pedersen
Lofthuus, Sjur Erichsen Lofthuus og Iver Christensen Eidnæs.
Thingsvidne om Fjeldbejdet øverste Bjørnebotten.
Johannes
Haldorsen Maage og Knud Larsen Maage mødte for Retten og fremlagde en af dem
udstædt Indkaldelse af 16de Januar sidstleden, bekjendtgjort paa samtlige
Kingservigs Præstegjelds Kirkebakker
hvorefter de har indkaldet her at møde og bevisliggjøre deres Ejendom
eller anden Rettighed som de maatte troe dem at have, til en efter Citanternes
Formenende i Stadens offentlige Almending beliggende Fjeldstrækning øverste Bjørnebotten kaldet, som de ønske at
benytte til Støel og Sæterbejte for deres Creature. Grændselinien om bemeldte Strækning som de
ønske dem begynder ved Bjørneosen mellem
øvre og nedre Bjørnevand, gaaer omtrænt sydost til Urenuten, hvor Digrenesses
Stølsbejter støde til, derfra omtrændt i Syd til Sandvigenuten, og drejer
derfra af i Sydvest til Hellevasbuenuten, derfra omtrænt i Vest til øvre
Bjørnebøtten, derfra i Nord til Kortmarksfljoen
og derfra omtænt!! (omtrænt) øst nordost til Sigriskarskaarene og lige
til Tuevandene, derfra øst til Sigriskar, og fra Sigriskar til forbemeldte
Bjørneosen eller øvre Bjørn\e/osen kaldet.
Alt efter Indkaldelsens Formeld{t}, der blev oplæst og indtages her saal:
#
1821:
268
Citanten fremstillede som Vidner de
3de Mænd
Klokker Peder Iversen Aarhuus, Ole Iversen Frøjnæs og Tallach Olsen
Oppedal, hvilke aflagde Lovens Eed, forklarede eenstemmig: at de alle 3 som Barnefød her i Ullensvangs
Sogn og Dyreskyttere, er kjendt paa
omhandlede Fjeldstrækning og troer dem
overbeviist om at her ommeldte Fjeldstrækning ikke tilhører nogen privat
Mand men er Stadens Almending paa de øde
Fjelde, hvorvidt denne Strækning endten gandske
eller for en Deel ligger indenfor
den Grændsestrækning som Gaardene Hovland og Qvalnæsses Opsiddere for omtrændt
12 til 15 Aar siden ved en lige Indkaldelse søgde at erholde til Sæter og Bejte
for deres Gaarders Creature under Navn
af Bjørnebotten, er Vidnerne ej nøje vidende om, men kan bevidne at ingen af
Grændselinierne for den her attraaede Bejtestrækning kommer bemeldte Hovland og
Qvalnæs Gaardes Sæelshuse som de have
opbygget paa den af dem under Navn af Bjørnebotten hidtil benyttede
Bejtestrækning end imellem ½ til 1en
heel Fjerdingdeel Miil og at de troer
dem overbeviist om at ved uvillige Mænds Skjøn vil erfares at der i den af
bemeldte Hovlands og Qvalnæs Opsiddere hidtil benyttede Fjeldstrækning i
Bjørnebotten tilligemed den af
Citanterne attraaede, hvad endten den til Deels eller Gandske ligger indenfor
den af Hovland og Qvalnæs Opsiddere som forbemeldt omsøgte Strækning eller
ikke vil fuldkommen gives tilstrækkelig
Bejter saavel for de 2de Mænd /: Citanterne
Johannes og Knud Maages :/ Gaarders Creature, som for Gaardene Hovland og
Qvalnæses som og for hvad slagte
Creature de kunde tiltrænge at kjøbe og der sommerhave til Fredning for deres
Husholdninger. Ingen havde videre at
tilspørge Vidnerne som vedstod deres
forelæste Prov rigtig tilført,
afskediget.
Paa Tilspørgende declarerede Laugrettet og
tilstedeværende Almue at de ikke nøje kjende omhandlede Fjeldstrækning, men
saavidt de veed og troer ansee de den for Stadens Almending, men have hørt at
Hovlands og Qvalnæsses Opsiddere skal have opbygget Sæelshuuse og havt Creature
i Sommerbejte og Sæter paa eller tæt ved heromhandlede Strækning.
Christen Hovland mødte paa egne samt øvrige
Hovlands og Qvalvæs Mænds Vegne og nedlagde Indsigelse mod Tallach Oppedals her
afgivne Vidnesbyrd da de troer ham kun
lide kjendt i de her omhandlede Fjeldstrækninger og at han ikke nogensinde har været der paa
de aars Tider naar Hovlands og Qvalnæs Creature der have gaaet i Bejte. I øvrigt var han begiærende paa egne og
øvrige Hovlands og Qvalnæs Mænds Vegne dette Thingsvidne udsat til
førstkommende Sommerthing for da at
kunde fremkomme med deres Fornødne fra sin Side.
Hvilken Udsættelse Retten bevilgede. NB
see videre Fol: Fol:!! 281.
Citanterne betalede Incammination 1 Spd 28
s:, og tre Vidner 40 s:
Hovland og Qvalnæs Mænd betalede tilsammen Tilsvarspenge 40 s: og for en Udsættelse 12 s:
Gam/m/el Thingsvidne om Fjeldstrækningen Leirebotten F: 266.
Paa
egne og øvrige Citanteres Vegne mødte Torfind Olsen Hotle og Lars Tostensen
Skaar, paa samtlige Simedals Opsidderes Vegne mødte Torfind Tostensen Sæd og
Ole Johnsen Medhuus og declarerede: at den her omvidnede Leierbotten der ligger paa Nordre Side af Elven Holskae
1821:
268b
kan
de ikke undvære da de der stedse have
bejtet deres Creature, men paa søndre Side af Elven ligger en Fjeldstrækningen
Kieldedalen kaldet, hvis Citanterne dermed kan finde sig hiulpen, have de intet
imod at de benytte samme og uagtet at
det bliver dem /: Simedølingene :/ til nogen Bryderie og Usikkerhed at
Citanterne til bemeldte Sted maae drive deres Creature frem og tilbage igjennem
deres Ejendom, saa naar de følge Vejen
og vogte Creaturene fra at gjøre dem Skade
samtykke de at Citanterne maae benytte bemeldte Kieldedalen den endsikkre er Stadens Almenning end omhandlede Lejrebotten der oftest af {Syssing}\Sime/dølingene ere
bleven brugt om ej just stedse og
Aarevis.
Citanterne declarerede: at saafremt ingen Hindringer lægges dem
ivejen for at faae benytte til Bejtning ommeldte Kieldalen saa have de intet imod at erholde bemeldte
Kieldalen til Bejter for deres Creature i Steden for førstomhandlede
Leirebotten.
Paa Syssendalingenes Vegne mødte Peder
Jahnsen Myhrsæter der fremlagde deres
skriftlige Indlæg til Retten datt: 1ste
d: M: der blev oplæst og indtages
her saalydende: #
Mødende Peder Johnsen Myhrsæter declarerede derhos: at da det vilde være lige saa stor Skade for
dem /: Syssendølingene :/ i Henseende til deres Skytterie om Citanterne
oprettede Sæterstøl i Kieldahlen som om
den blev i Leerbotten da Skytterier er
deres fornemste Næring saa som de intet
Korn kan avle, saa nødes han at vedblive den forlangte Sagens Udsættelse til
Sommerthinget for at kunde bevise hvad Skade de kom at lide derved.
Citanterne fremlagde en Attest fra Johannes
Erdal og Gunder Møglethun paategnet af
Ole Hansen Westreim i Ulvigs Sogn og
John Pedersen Øugenæs boende i
Kingservigs Sogn, hvilken Attest blev oplæst og indtages her saalydende:
# Citanterne paastod at hvis
Syssendølingene havde noget at tilføre i Sagen, maae \de/ nu fremkomme med samme da Citanterne i andet Fald paastaaer
Thingsvidnet Sluttet da de troer dem at
have beviist at den attraaede {Bejte} \Fjeld/ strækning saavel Lejrebotten som Kieldalen er Stadens Almending.
Peder Johnsen Moursæter vedblev sin Paastand
om Udsættelsen.
Retten eragtede: da Thingsvidnet nu ligesaameget Angaaer
Fjeldstrækningen Kjeldalen hvorom forhen
ikke har været handlet som
Fjeldstrækningen Leierbotten, saa bevilges den forlangte Udsættelse til
førstkommende Sommething!! for Graaens!! (Gravens) Skibrede, da Syssingdølene
har at fremkomme med hvad de fra deres Side finder fornøden at see oplyst.
Sagvolderne betalede for Udsættelse 12 s og den paakjendte Eragtning 12 s: er 24 s:
A
v W S Koren
Sjur
Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnes, Ommund Pedersen Lofthuus, Sjur
Erichsen Lofthuus
Næste
Dag den 6te Martii continuerede Maanedsthinget ved Stedets
Sorenskriver og samme Laugrette som i Gaar var tilstæde:
Gammel Thingsvidne Sag
Folio 261.
Citanterne
Sjur Sæd og Lars O: Worberg mødte og æ{d}skede deres Sag i Rette.
Sagvolderen
Hr: Gjestgiver Pedersen fremlagde
2de Attester fra de beskikkede Stevnevidner at have ved muntlig Varsel contra
indstevnet {Sagvolderne} \Citanterne/ at anhøre Vid-
1821:
269
ner
fra hans Side i denne Sag. Bemeldte toe
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende: ##
Fremtraadde som {for}
1ste contra Vidne Hr: Pastor Røtting, Sognepræst for Gravens
Kald, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed og intet fordølge eller
fordreje, forklarede: at han paa hans
Kirkerejser naar Prædikken gives i Ejdfjord
plejer at komme dertil undertiden
Løverdags Eftermiddag og undertiden Søndags Formiddag, og plejer at opholde sig
hos Hr: Pedersen, naar han som anført har været hos ham har han ikke erfaret nogen usømmelig Skjenken
eller Drik men ofte hørt ham nægte at
skienke dem af Almuen som haver forlangt Brendeviin og hørt enkelte af dem deels ved Velsignelser og deels ved ubeqvems
Ord og Udladelser at have søgt at
overtale ham til at lade dem faae Brendeviin
det han da undertiden ligesom nødtvungen har ladet dem faae noget af,
men hans Velærværdighed har aldrig seet ham at skjænke dem til Beruselse i den
Tid medens han der har opholdt sig, om de siden kan have faaet til
Overflod kan hans Velærværdighed ikke
vide, han har nok hørt at der for nogle faae Aar siden skal undertiden have
været mere end anstændig Drik og Tummel paa omhandlede Gjestgiverie, men
saadant har han ikke hørt til i de seneste Aar, men om de have faaet deres
Brendeviin af Gjestgiveren eller havt
det med dem selv kan han ikke vide. For
omtrænt 2 Aar siden hørte hans Velærværdighed en Søndag som han nylig var kommen af Kirke,
at en {Mand} Person i Hr: Pedersens Kjøkken fordrede Brendeviin og da Hr: Pedersen nægtede ham brugte han graave Udladelser, {som} Banden,
Sværden og Tummel, hans Velærværdighed som hørte dette, gik af Stuen i
Kjøkkenet og takkede Hr: Pedersen for hans Fasthed i ikke at lade ham faae
Brendeviin, hvortil bemeldte Person sagde til hans Velærværdighed, ”naar Du staaer paa Dit Sted da taler Du vel nok, men her har Du intet at
sige, naar jeg paa et Gjestgiversted haver Penge og forlanger Brendeviin maae det ikke nægtes mig.” Hans Velærværdighed var i Tanke at hændte
Tvende Mænd til Vidne om hans Forhold, men medens hans Velærværdighed var ud
efter dem gik han bort. En anden
Gang og omtrænt for vel to Aar
siden en Mandags Morgen tidlig kom En med en Boutalie i Haanden, larmede
længe paa Gang døren og da hans
Velærværdighed omsidder stod op, aabne Døren, sagde han at ville have
Brendeviin, og da hans Velærværdighed svarede at Folket endnu ej var opstaaet skjød han hans Velærværdighed til Side og
trænkte sig ind. Om han var beskjænket
veed hans Velærværdighed ikke, men veed at han Dagen før havde været i
Barselgilde. Hans Velærværdighed for at
undgaae hans Graavheder gik af Gangen
ind i Kjøkkenet, lukte Krogen paa for sig
hvorpaa han, efter at have Brameret en Tid i Gangen, gik bort. I nu
sidstafvigte Faaraar fulgtes en Mand paa Baad med hans Velærværdighed da de om Søndags Eftermiddagen skulde rejse
tilbage, kom han beskjenket og var
nær efter Ordstrid kommet i Slagsmaal med en anden ædrue Mand,
hvilket dog blev forhindret, men hvor han havde faaet det hvoraf han var
beskjænket derom var hans Velærværdighed
uvidende. Hr: Pedersen anmærkede: at den Søndag det her sidstomvidnede
Passerede var han i Bergen, 13 Mile fra
sit Huus, kan altsaa ikke vide om han
1821:
269b
havde
faaet noget hvoraf han var
beskjænket i hans Huus. Paa nærmere Tilspørgende af Hr: Pedersen,
erklærede hans Velærværdighed at han aldrig har hørt at Hr: Pedersen har andet
end søgt at afhindre Drik til Overflod i sit Huus og la\n/gt fra aldrig med egen frie Villje
skjænket til Overflod men tværtimod søgt
at undgaae saadant til en hver Tid, hvilket dog ofte kan være ham vanskeligt. Citanterne erklærede at de ikke kan paaklage
at Hr: Pedersen nogensinde opmundre nogen til at drikke hos sig, men at de
ansee {de} det bedre for Bøgden at intet Gjestgiverie haves i Sognet og at det
naar ophøre naar han forlader det
da saalænge Gjestgiveren der
gives vel ikke for nogen al overflødig
Drik gandske kan hæmmes og skulde end
Gjestgiver efter ham komme af anden Tænkemaade, ansee Citanterne det meget
farlig og skadeligt for Bøgden. Paa
Citanternes Forlangende blev hans Velærværdighed tilspurgt om der ingen \gives/
hvis Pligt det er og paaligger at have
Indseende med og paatale al Uorden
saavel Drik, Dus, Dobbel, Slagsmaal
som anden Uorden. Svar, Vidnet paaligger det som Præst at have den
Moralske Tilsyn og Opsigt med saadanne og alle haande Uorden og Tu..dlag(?),
derom gjøre Forestillinger og foreholde Vedkommende deres Christensdoms Pligt
naar det af Medhjelperne eller Andre bliver ham oplyst eller han selv erfare det, forsaavidt saadant
Forhold kan Offentlig paatales at sige
naar de overgaar til saadanne Forbrydelser som det vedkommer Øvrigheden Justitialiter at
afstraffe, da formener hans Velærværdighed at saadant maae være Fogdens og
Lensmandens Pligt da han ingen anden
exicutive Poletiebetjendte kjende paa Landet.
Paa Spørgsmaal om hans Velærværdighed har seet Hr: Pedersen eller hans
Folk at udskjenke paa Søn- og Helligdage.
Svar, engang i sidstleden Sommer
saae hans Velærværdighed Hr: Pedersens Kone skjænke Brendeviin en Søndag til
nogle af Almuen, men oftere \have/ hans Velærværdighed ikke seet i det seneste
\forløbne/ Aar, men forhen har han ofte seet det dog ej til Overdaed(?) (Overdåd?) eller
Beskienkelse saavidt han har seet. Paa Spørgsmaal om hans Velærværdighed anseer
det skadeligt for Bøgden og den Kirkesøgende Almue at Omhandlede Gjestgiverie
vedbliver da det kun er et par 1000
Skridt fra Kirken. Svar: hvis man kunde være sikker paa at Folket i
Ejfjord som i Almindelighed at regne er
meget hengiven til Stræk!! (Stærk) Drik ikke
mange hver i sit Huus holder Skjenkehuus om Gjestgiveriet blev afskaffet og at Drik derved blev Hæmmet, anseer hans
Velærværdighed det sikkert tienligt om Gjestgiveriet blev afskaffet, men da
saadant læt kunde blive Følgen at mange isteden for En kom at sælge
Brændeviin og Øvrigheden nok
vanskeligere ville kunne Hæmme dette end
en enkelt Gjestgiver der paaseer sit Privelegiums Rettigheder og der gives et traffiqerede Sted særdeles af
Handelskarle fra og til Østlandet for
hvilke et Gjestgiverie synes Nødvændig, saa er det umuelig for hans
Velærværdighed at kunne bestemme hvorvidt det i det Hele kan ansees nyttigt
eller skadeligt om Gjestgiveriet blev Afsk{ediget}\affet/ Paa Spørgsmaal om nogen Rejsende uden for
Bondestanden har Logeret hos Hr: Pedersen naar hans Velærværdighed har været
\der/, Svar: paa samme Tid som Vidnet har været hos Hr:
Pedersen, har ikkun engang en
1821:
270
Kjøbmand
fra Østlandet og engang Sorenskriverens
Betjendt logeret der. Da ingen havde
videre at tilspørge hans Velærværdighed, blev ham forelæst af Protocollen sit
Afgivne, som han vedstod rigtig
Afskediget.
2de contra Vidne Ole Poulsen Sponheim, Forpagter paa Gaarden
Legreid, blev Paamindet om Eedens Vigtighed og straf for Meeneed aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne
Sandhed og intet at fordølge eller fordreje, blev tilspurgt om Vidnet har seet
at Bøgdefolk har havt Brendeviin paa Boutelier med dem selv og deraf skjenket
andre deels ved Gjestgiverens Huse og
deels endog i hans Huus, Svar: Vidnet har et par forskillige Gange seet
nogen med eget Brændeviin paa omhandlede Gjestgiversted uden for Gjestgiverens
Huuser at skjenke deres Venner med Brendeviin
og en Gang saae Vidnet i Gjestgiverens Kjøkken En at tage sin Fladske
frem for at skjenke en Anden, men Hr: Pedersen forhindrede det da han kom og tog Fladsken fra ham. Paa nærmere Tilspørgende sagde Vidnet at det
adskillige saavel Helligdage som andre
Dage har hørt at Gjestgiver Pedersen har
nægtet Folk at faae Brændeviin og hørt
dem baade tigge og skiende dem det til
og endog seet En ligge paa Kne og tigge om at faae Brændeviin kjøbt og ofte seet Folk komme beskienket til
Gjestgiverstedet. Vidnet veed ikke at Gjestgiveren har nægtet Folk at faae
Brændeviin kiøbt som kom til ham med Boutelie
for derpaa at erholde Brendeviin til deres Huus men har seet at de istæden for at gaae hjem dermed har sadt sig bag ved Huser og Træer og
skjenket sig selv og andre dermed. Paa
nærmere Tilspørgende forklarede Vidnet
at Vidnet kan ikke nægte han jo veed at der paa Naboe Gaardene om Gjestgiveriet
har været so\l/gt Brændeviin men ej
betydeligt saavidt Vidnet veed, men at
de har sat!! (seet) flere samlede et og andet Sted paa Gaardene og drukket dem
beskienket maae Vidnet under sin Eed
Tilstaae men om de har betalt
Brændevinen veed Vidnet ikke og formoder ej. Paa contra Spørgsmaal erklærede Vidnet at
have veed Gjestgiver Husene \men/ ej
inde seet beskjenkede Folk Staae men om de have kjøbt eller drukket Brændevin
paa Gjestgiveriet derom er Vidnet
uvidende, thi han saae aldeles ikke at de enten kjøbte eller fik Brændeviin hos
Gjestgiveren, men formoder at de vel der fik det da det var Folk som ikke boede i Nærheden
deraf. Paa nærmere Tilspørgende sagde
Vidnet at han vel har hørt Rejsende Handelskarle fra Østlandet sige at de have
forlangt men ikke faaet Logie hos hr: Gjestgiver Pedersen, men Vidnet
har selv aldrig hørt nogen forlange Logie og været bleven det nægtet, tvert
imod har Vidnet selv engang kjørt en beskienket bondekarl deraf Bøgden til
Gjestgiveren en Aften og fik Huus til ham strax paa Forlangende; efter Vidnets Formenende troer han det mere
tienlig for Bøgden om Gjestgiveriet blev afskaffet end om det vedbliver paa Grund af at naar et Selskab i en Mands
Huus har fortæret det Brændeviin som der haves, er altid mere at faae kjøbt hos
Gjestgiveren der ikke veed hvortil det
Brændeviin som hændtes skal anvændes, men dette bortfald naar intet
Gjestgiverie var. Ingen havde videre at
tilspørge Vidnet som vedstod sit Prov
rigtig tilført afskediget.
3de contra Vidne, Ricold Hansen Evie Husmand {mandsplads} under Gaarden Legreid i
Ejfjord, aflagde Lovens Eed efter forestaaende Paamindelse, forklarede: at Vidnet kan
1821:
270b
med
Sandhed sige at have seet at Hr: Pedersen har nægtet Folk især om de vare noget beskjenkede at faae Brendeviin, har og seet Folk som kom
beskjenkede til Gjestgiverstedet fordi
de bleve nægtede Brendeviin at bruge trudsler og Grovheder for derved at tiltvinge sig samme og endog slaae saa hart i Bordet at samme gik
itue, men det uagtet har Hr: Pedersen dog ej vildet lade dem faae Brendeviin
fordi de havde forhen mere end de behøvede; Vidnet har og hørt dem komme
beskjenkede om Aftenen komme Larmende og
spændende paa Døren og ville ind for at faae Brændeviin men er bleven dem nægtede. Vidnet har og paa
Prædikkendag seet beskjenkede Folk komme til Gjestgiveren for at vilde have
Brendeviin, hvilket han har nægtet dem.
Videre forklarede Vidnet at han kan ikke nægte at have seet Folk sidde
paa Naboegaardene af Gjestgiveriet og holdet Drikkegilde, veed og at paa nogle
Gaarde under Tiden har været so\l/gt Brændeviin. Endvidere forklarede Vidnet paa contra
Tilspørgsel af Citanterne at han ofte
har seet Folk paa Gjestgiveriet faae Brendeviin
saa meget at de have været noget beskjenkede, men har seet at de ikke
har kunnet faae saameget de ville have
og at de ofte ere blevne nægtede naar de have vilde havt altformeget.
Vidnet har hørt paa at Handelskarle {fra Østlandet} \af Sognets Folk/ har \hos
Hr: Pedersen/ forlangt Herberge og Natteleje
det han har sagt de kunde faae, men det uagtet har de dog gaaet til Naboe
Gaardene, formedentlig for der at beværtes frit. Vidnet har aldrig hørt Hr:
Pedersen nægte Natteherberge til Nogen. Da Hr: Pedersen sidst var fraværende et
par Maaneders Tid, {blev} med sit hele Huus, overdrog han en Naboe at besørge
Gjestgiveriet, men om da skeede ulovlig Udsalg
vide Vidnet ej at forklare. Videre sagde Vidnet at en Søndag Vidnet havde gaaet til Alders!!
(Alters) blev Vidnet syg saa at det
maatte forlade Kirken og gik ned til Gjestgiveren hvor det forlangte og erholdt
paa Opgivende om sin Tilstand {to} en Dram,
/: at det var mere end En kan Vidnet ej erindre :/ og saae ligeledes samme Tid at Ole Olsen
Lillethun der som 5te Hovedvidne er
afhørt ligeledes samme Tid erholdt en
Dram, hvorpaa Vidnet som var syg gik hjem og laae sig ned. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blev
afskediget.
4de contra Vidne Hans Omundsen Tvedt af Ejfjord, aflagde
Lovens Eed efter foregaaende Paamindelse, forklarede: at han kan bevidne at der paa Naboe Gaardene
ved Gjestgiveriet har været solgt Brændeviin
og har Vidnet hørt at beskienkede som Gjestgiveren have nægtet
Brændeviin, have Lang Tid Larmet og spendt paa Dørene for at komme ind og faae
Brændeviin, hvilket de dog ikke har faaet.
Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blev det afskediget.
5te og 6te contra Vidne, Knud Endresen Lund
og Hellie Omundsen Sæbbe begge af
Ejfjords Sogn, bleve paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed,
aflagde Lovens Eed, forklarede indstemmigen!! (en-) at de have hørt Folk af
Ejfjords Sogn forlange Brændeviin hos Hr: Gjestgiver Pedersen, og da denne ej
ville Nattetider skjenke Brændeviin, blev trudsler
1821:
271
udstødt
og Længe Larmet og Lovet Hr: Pedersen
ingen Roe at skulle faae føren han vilde skjenke efter Forlangende. Paa nærmere Tilspørgende erklærede Vidnerne
at de kan bevidne at Hr: Pedersen ikke søger at formaae Folk at drikke
Brændeviin hos sig, men tvertimod stedse søgt og tilraadet enhver
Maadehold og nægtet dem at faae mere som
have ville drikke til Overflod. Paa
Tilspørgsel af Citanterne sagde Vidnerne at de troer det er gavnligt at
Gjestgiveriet Indgik, hvis Øvrigheden kan hæmme at da ej af Gaardemænd og
Husmænd {ej} blev solgt Brændeviin. Da
ingen havde videre at tilspørge Vidnerne, bleve de afskediget, og anmærkes her, at Vidnet Hellie Omundsen
Sæbbe har forhen aflagt Vidnesbyrd i denne Sag som 4de Hovedvidne.
Derpaa blev fremkaldt Ole Olsen
Lillethun i Anledning hvilken Hr:
Pedersen anmærkede: at ved Fejeltagelse
af Stevnevidnerne er han bleven indkaldt som contra Vidne, men dette var ikke
Hr: Pedersens Hensigt men at han skulle
anhøre at Hr: Pedersen nedlagde Indsigelse mod hans Vidnesbyrds Gyldighed paa
Grund af at han har været dømt for Tyverie
og ellers forholdt sig uvenskabelig mod Sagvolderen; til hvilket at
bevise, han nu fremlagde en Udskrift af Hardanger Justitz Protocol som viser at bemeldte Ole Olsen som den Gang var paa Møglethun under navn af
Ole Olsen Møglethun er den 14de
September 1815 overgaaet Dom for Tyverie
og ligeledes en Attest fra Forligelses Commissairen Hr: Røtting som viser at bemeldte Ole Olsen som den Gang opholdt sig paa Sebbe i Følge Forliig i Aaret 1818 formedelst ubeske\d/ne Udladelser mod Hr:
Pedersen og Hustroe har forpligtet sig
at bøde 2 Spd til Ejfjords Sogns Fattige.
Hvilken Udskrift og Attest i sin
Tid bliver at vedhæfte denne Act, og nedlagde Hr: Pedersen Indsigelse mod dette
Vidnes Gyldighed paa Grund af Forbemeldte.
Videre fremlagde Hr: Pedersen en Attest fra Forligelses Commissairen Hr:
Røtting som viser at Citanten Lars Olsen
Worberg formedelst Overfald paa Hr:
Pedersen har i Aaret 1818 forpligtet sig
at betale 10 Spd til Gravens Præstegjelds Fattig Casse, hvilken Attest han bad
vedhæftet denne Tingsvidne Act og i
Anledning hvilken han paastod at have beviist at Citanten Lars Olsen Worberg
efterstræber ham og at Hensigten ved
hans Thingsvidne er at søge Sagvolderen Skade under Maske af Bøgdens {Skam}
\Gavn/.
Hermed ærklærede Hr: Pedersen dette
Thingsvidne sluttet fra hans Side under
Forbeholdenhed af videre omfornødiges.
Citanterne sluttede ligeledes Thingsvidnet
fra deres Side under Indsigelse af alt
ulovligt og ugyldigt eller ubeviist Tilført.
Hvorhos de declarerede at de forlange Thingsvidnet beskreven meddelt. I
øvrigt frafalder de paa egne og øvrige Almuens Vegne al videre Paa-
1821:
271b
stand
om Sags Udførelse, men agte alene at indsende Thingsvidnet til Stedets Foged.
Citanterne betalede for contra Spørgsmaal til
5 contra Vidner 28 s: Sagvolderen betalede In{d}camination efter
Afdrag af Tilsvarspenge 108 s: og for 6 Vidner at afhøre 64 s:
er 1 Spd. 52 s:
Nye
Sag.
Svend
Arnesen Hesthammer mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om til dette Thing at have indkaldet Niels Helliesen Hagen at see sig
overbeviist og lide Dom med Omkostninger for skyldige til Citanten 15 Spdr 2 o:
12 s:, saa fremlagde han og Attest fra
Forligelses Commissionen at Sagen derfra
til Rettergang er henvist, da Sagvolderen ikke mødte. Bemeldte 2 Attester blev oplæst og indtages
her saalydende:
Sagvolderen
selv tilstede vedstod Kravet, men
beklagede at han ikke for nærværende Tid havde Penge at kunne betale med,
hvorhos han forklarede at han gav Fuldmagt til Forligelses Commissionen at møde
paa sine Vegne i Tanke at samme var
Lovligt og gyldigt, men da dette ikke blev Antaget ansaaes han ikke at møde, men da han har
betalt 5 Spd i Renter der er for meget
mod Lovligt Rente, hvilket han agter at bevise, saa nødes han at begiære Sagen
udsat til førstkommende Sommerthing for at bevise at bemeldte 5 Spd er betalt,
hvilke bør af komme til Afdrag i de her paasøgte 15 Spd 2 o: 12 s:
Citanten paastod Dom efter {Citantens}
\Sagvolderens/ Tilstaaelse først under
Sagen at tilkjendes de paasøgte 14 Spd 2 o: 12 s:
Retten eragtede: den Forlangte Udsættelse bevilges.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28
s: Og Sagvolderen Tilsvarspenge 40
s: og {Tilsvarspenge} \Udsættelsen 12
s:
Nye
Sag.
Svend
Arnesen Hesthammer mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om, til dette Thing at have indkaldet Knud Toresen Østerhaven at see sig
overbeviist og lide Dom til at betale Citanten en voxen Gjed og to Aars Leje
for den med 4re Marker Smør samt denne
Sags skadesløse Omkostninger, saa
fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist.
Da Sagvolderen ikke mødte. bemeldte to
Attester bleve oplæst og indtages her
saalydende #
Paa Sagvolderens Vegne mødte Tobias Haldorsen
Eidnæs, som vedstod Kravet og tilbød paa Sagvolderens Vegne at betale for
Gjeden med Lejen indbefattet 2 Spd, og
for Citantens havde Stevne Omkostninger
48 s:
Citanten declarerede at han alene for Gjeden ikke
kan eller vil modtage mindre end 2 Spd, samt desuden for Lejen i det mindste 24
s: for begge de fremlagde Stevne
Attester de ham derfor udlagde Penge
\vare/ 2 ort 12 s: \og/ for at formaae
Halvor Sælliestad at Møde ved Forligelses Commissionen en Vej af 5 Mile 1 Spdr, skulde Citanten selv have mødt havde Vejen fra hans Boepæl til Forligelses
Commissionen bleven 13 Mile og altsaa meget
mere, hvis {Ci-} Sag-
1821:
272
{tanten}
\volderen/ nu godvillig vil betale ham for bemeldte, samt endvidere for denne
Dags Møde her ved Retten henved 2 Mile
fra Citantens Hjem 2 ort foruden hvad nu her i Retten skal erlægges,
saa er Citanten villig at frafalde denne Sag, hvis ikke paastaaer han sig ved
Dom tilkjendt efter foranført hans Paastand
samt videre denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
Sagvolderens befuldmægtigede erklærede at han
ikke turde samtykke eller tilbyde mere end foran Tilført, men nødes at overlade
Sagen til Dommerens Paakjendelse, med Anmodning at Sagvolderen som en Aldrende og enfoldig Mand, hvis Navn
Rettelig nu er Knud Toresen Østerhagen den ældre, maae blive forskaanet for at
ipligtes Bøder fordi han ej mødte ved Forligelses Commissionen.
Citanten frafaldt al Paastand om Bøder, men
begjærede at Laugrettes Formenende maatte indhændtes om de anseer hans Paastand om to Specd: for en
voxen Gjed han sidstleden Michaili skulde have havt er for meget
og om en Ort i Leie af den for to Aar ikke ligeledes er en billig
Paastand. Laugrettet Declarerede at de
fandt hans Paastand i begge Henseende aldeles Passende og billig. Citanten derefter indlod Sagen til Dom efter
foran gjorde Paastand.
Citanten betalede Incammination {1 Spd} 74
s: Og Sagvolderen betalede
Tilsvarspenge 20 s:
Da
Dagen var til Ende blev Retten udsat til
i Morgen.
A
v W S Koren. Sjur Samsonsen
Hilleland, Iver Christensen Eidnæs, Sjur Erichsen og
Omund Pedersen {ibd}
Lofthuus /: alle fire med iholdt Pen :/
Næste
Dag den 7de Martz 1821 blev Maanedsthinget fortsat paa Gaarden
Helleland af Stedets Sorenskriver og samme Laugrette som første Rettesdag.
Nye
Sag.
Michel
Iversen Hildal mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest
om, til dette Thing at have indkaldet Qvindemennesket Synneva Tomasdr:
Reinsaas, at anhøre Vidnet!! (Vidner?)
at det af hende fødde {Dren} \Barn/ er avlet ved andre end Citanten og at modtage Dom med Omkostninger til hans
Frifindelse eller at hun skal aflægge
sin Eed paa at han er rette Barnefader
og at hun ikke har havt kjødelig Omgang med nogen anden Mandsperson end
ham, saa fremlagde han og Attest fra
Forligelses Commissionen at Sagen derfra
til Rettergang er henviist, bemeldte
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende; #
Indstevnte Synneva Tomasdr: Reinsaas mødte
selv tilstede tilligemed hendes Broder
Johannes Tomassen Reinsaas som hendes Værge
og vedtog lovlig Varsel, samt fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest contra at have Indstevnt Citanten i denne Sag, hvilken Attest blev oplæst og indtages
her saalydende: #
Citanten vedtog Lovlig stevne Varsel. Citanten declarerede; at han aldeles ikke har havt Legemlig Omgang
med hende siden en Maaned før Michailidag 1819, og at han altsaa ikke kan være
Fader til det af hende fødde Barn Sigri
kaldet, der er fød 3de August 1820, hvorom han nu fremlagde Attest fra
Kirkesanger Peder Iversen, hvilken
Attest blev oplæst og indtages her
saalydende: # Citanten frem-
1821:
272b
stillede
derpaa som
1ste Hovedvidne Konen Torbjør Hans Datter Svensgjer blev forelæst Edens Forklaring af Lovbogen,
paamindet om Edens Vigtighed og Straf for Meneed, aflagde Lovens Eed {me} \om/
at ville \vidne/ Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede: at i en af Julehelligdagene 1819 hørte Vidnet
at Citanten Michel Iversen Hildals Moder, hos hvem Sagvolderinden Synneva
Tomasdatter Reinsaas den Gang tjenede, tiltalede bemeldte Synneva for den
Omgang hun havde bemærket imellem hende og hendes Søn Citanten, da hørte Vidnet at Synneva
benægtede at have havt Omgang med ham siden {paa} deres Samvær paa Stølen hvilket Vidnet veed var 4re Uger førend
Michailidag s: A: og lagde Synneva til
de Ord: at hun skulde gjærne aflægge sin
Eed herpaa om det var den Dag hun gik til Alters, hvortil en Broder af Citanten som var
tilstede sagde til hende om hun vidste hvad en Eed betydede. Paa nærmere Tilspørgende, sagde Vidnet: at det kan have hørt Adskilligt fortælle men Vidnet har ikke seet eller hørt af
Synneva selv sige At hun skal have havt Legemlig Omgang med andre Personer end
Citanten. Ingen havde videre at
tilspørge Vidnet, blev afskediget.
2det Hovedvidne Ole Arnesen Hildal, aflagde Lovens Eed,
hvorpaa han forklarede sig aldeles Overeensstemmende med forestaaende
Vidne da dette Vidne var tilstede samme
Tid som forestaaende Vidne har omforklaret, og lagde dette Vidne til at Synneva sagde bemeldte Tid, ikke alene at
hun ingen Omgang havde havt med Citanten Michel siden paa Stølen, og skulde ej
heller have nogen Omgang med ham for Eftertiden. Videre forklarede Vidnet at senere hen paa
Vinteren saae Vidnet en Anden søge Sæng med hende ligesom Vidnet og saae bemeldte Person baade
før og efter Juel at søge Sæng med hende, men om de havde Legemlig Omgang
nogensinde derom kan Vidnet intet
forklare, og saae Vidnet at Sagsøgte Synneva en Gang om Høsten 1819, men hvad
Tid efter Michailidag, kan Vidnet ej erindre, at hun gjemte bemeldte Person af
i en Lade og nægtede hans
Tilstædeværelse da Nogen af hans Familie spurgte efter ham, han har og enGang
fortalgt Vidnet at hun Natten for han
Rejste til Havfisket var hun gaaet af
Sængen fra den Pige hun laae med og kom
og stod frem for den Sæng hvor han laae i samme Huus og Værelse; saavidt Vidnet
veed Rejste han paa Fiske omtrændt Hellig tre Konge Tider 1820. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget.
Som
{Som} 3die Hovedvidne blev paaraabt Anne
Salemons Dr: Skare fra hvilken blev
fremlagt en skriftlig Declaration datteret 3de d: M: der blev oplæst og indtages her saalydende:
# Citanten declarerede at {de}
\han/ ikke kunde være fornøjet med hendes deri afgivne Vidnesbyrd men finder sig nødsaget til at indstevne
hende at Møde til Vidnesbyrds Aflæg næste Thing
da hun nu formedelst Sygdom ej kan Møde. Som
4de Hovedvidne Aase Knuds Dr: Hildal, aflagde Lovens Eed og
forklarede: at en Nat nylig før
Juel omtrændt 3 a 4re Dage før Juel
\1819/ laae Vidnet tilligemed Sagsøgte
Synneva og en Anden Pige i en Sæng i Citantens Moders Fjøs. Vidnet kom noget silde
om Natten for at lægge sig, da hun kom laae
1821:
273
en
Mandsperson imellem Synneva og den anden Pige i Sængen. Vidnet laae sig ned paa
Siden af Synneva saa langt fra hun
kunde, men hun blev den gandske Nat foruroliget \af/ den Urolighed de
holdt og erfarede hun {da} skjøndt der var mørkt og han ikke talede
eller loe, at det ikke var Citanten Michel
da han var meget større af Vægst end Michel og havde desuden Sølier i
Buxe{laarene}\selerne/ hvilket Michel
ikke plejede at have, skjøndt Vidnet ikke saae ham, da han gik førend hun
vognede, saa troer hun dog at vide hvem det var, hvorfore hun og da dens!! (denne?) Persons Søster spurgte
Vidnet om hendes Broder havde været der om Natten, svarede ja En
Gang foran!! (for?) nogle Uger omtrænt
laae samme Person ligeledes en Nat i Sæng med Synneva, og saae Vidnet
ham om Morgenen staae foran ved Sængen.
Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blef afskediget.
Citanten declarerede at formedelst det syve!! (syge) Vidnes fravær
nødes han at begiære Sagen udsat til førstkommende Sommer thing naar contra
Citanten har fremført hvad han!! (hun) fra sin Side finder fornødent.
Contra Citantinden Synneva Tomasdatter
Reinsaas declarerede at hun ikke veed
sig nogen anden at være Barnefader end Michel Iversen Hildal, det er vitterligt
at Bønder, Piger og Drenge sædvanlig Søge Sæng med hinanden og ligge tilsammen
flere i en Sæng uden derfor at begaae
ulovligt Samleje og at de kan være
urolige og spøgen er ikke Beviis for noget ulovligt. Hun begiærede nu afhørt
som
1ste og 2det contra Vidne, Jøri Samsonsdatter
Ragde og Ingeborg Sjursdatter Thaagheim, aflagde Lovens Eed og forklarede
indstemmig!! (en-): at de vare hendes
Fødselshjelpere og formanede hende ofte
at bekjende Sandhed hvem der var den rette Barnefader, men hun bekjendte stedse
paa Citanten Michel Iversen Hildal, og under hendes hardeste Fødselssmærter
endog bad til Gud at han saasant vilde hjelpe hende som bemeldte Michel var
Fader til Barnet. Videre veed Vidnet
ikke at forklare, blef afskediget.
3die og 4de contra Vidne, Samson Olsen
Sandven og Johannes Nielsen Winterthun, aflagde begge Lovens Eed, forklarede
ensstemmigen: omtrænt 3 Uger efter
Michels Dag 1819, gik Vidnerne en Søndags Aften ind i en Lade paa Hildal for at
lægge sig og forefandt de da Citanten
Michel tilligemed Synneva liggende i Laden
tillige med en anden Mandsperson, og laae Michel tilligemed en anden
Mandsperson paa hver sin Side af Synneva
der laae mit imellem dem, hvorpaa Vidnet Johannes laae sig ned ved Siden
af Michel, men Vidnet Samson laae sig ved to af Michels Brødre som laae i samme Lade et lidet stykke derfra.
Vidnerne kan ikke nægte at de have hørt at Michel havde samlaug og Kiærlighed
for Synneva og efterspurgte førend de
laae dem hvor de kunde vændte at træffe
dem, afskediget.
5te og 6te contra Vidne, Omund og Asbiørn
Iversønner {af} Hildal Brødre til
Citanten, avlagde Lovens Eed og forklarede eensstemmigen: at naar undtages den ene Nat som forestaaende
3die og 4de contra Vidne har omforklaret, laae deres Broder Michel fra
Michailidag til Juel hver Nat saalænge
han var hjemme i Sæng med dem fra Aften
til Morgen og saae de ham ikke mere end
bemeldte Nat i bemeldte Lade samt de 2de
Højtids Nætter i Julen da han ligeledes
inde i deres Moders Stue hvor der brændte
Lys hele Natten, laae alle tilsammen paa Gulvet, Citanten nærmest Synneva, og
laae deres Moder i Samme Stue bemeldte Nætter
der laae og andre flere i Stuen i bemeldte Tid, men de saae ingentid
noget ulovligt eller usømmeligt
1821:
273b
at
passere imellem deres Broder Michel og Synneva. Videre forklarede Vidnet Asbjørn, at det var
ham der sagde til Synneva at hun vidste ikke hvad en Eed betydede den Gang hun
svarede hans Moder som 1ste Hovedvidne
har forklaret at hun vilde med Eed
forsikkre ikke at have havt Omgang med hans Broder siden de var paa Stølen
sammen, da Vidnet troede hendes Udsigende kunde være usikker skjøndt Vidnet ikke efter den Tid havde seet
noget usømmelig. Ingen havde videre at
tilspørge dem, blev afskediget.
7de Contra Vidne Lars Larsen Hildal, aflagde Lovens Eed,
forklarede: at en Nat ved Jueletider
1819 laae Vidnet tilligemed Citanten Michel i Citantens Moders Fjøs hver paa sin Side af Sagvolderinden \Synneva/
den hele Nat, Vidnet bemærkede intet uanstændigt imellem Citanten og
Sagvolderinden, han hørte kun at de talede meget imellem hinanden uden at Vidnet hørte noget enest Ord af hvad
de talede, videre end at Michel en Gang svarede ham, ”nej
ikke denne Gang,” og at hun en
Gang sagde at Vidnet sov. Ingen havde
videre at Tilspørge Vidnet, der blev afsked:
Contra Citantinden declarerede for nærværende
Tid ingen flere Vidner have at afhøre.
Citanten begjærede Sagen udsat til
førstkommende Sommerthing, hvilket Retten bevilgede.
Citanten betalede Incamination 1 Spd 28
s: og for 4re Hovedvidner at
afhøre 48 s:, og en Udsættelse 12 s:,
er 1 Spd 88 s: Sagvolderinden
betalede Indkammination 1 Spd 28 s: og
for 6 contra Vidner at afhøre 64 s: ialt 1 Spd 92 s:
Justitz \Extrarets/ Sag mod Svend Aslachsen Jalen.
Efter
Paaraab mødte for Retten Svend Aslachsen Jalen og Qvindemennesket Torgunna
Olsdatter Wiig tilligemed Lensmand Ole
Ørjandsen Holkesvig som {hendes} beskikket Defentsor, for hvilke Sorenskriveren
oplæste en ham Af Actor Hr: Procurator
Baade \tilstillet/ under 6te Januarii sidstleden udstyret Justits Stevning til
Sags Anlæg og Doms Ærværvelse over Svend Aslachsen Jalen af Gravens
Præstegjeld fordi han som gift Mand skal
være Fader til det af bemeldte Torgunna født Drengebarn, hvilket han
benægter, bemeldte Stevning med
Forkyndelses Paategning blev oplæst og indtages her \under No: 1./ saalydende:
#
Indstevnte Svend Aslachsen Jalen benægtede
aldeles at have havt legemlig Omgang med nærværende Qvindemenneske Torgunna Ols
Dr: Wiig og aldeles ikke at være Fader
til det af hende Sommeren 1819 fødde Drengebarn ved Navn Ole, og at hun
skammelig beløy ham hvorfore hun burde
straffes. Hun derimod paastod at han
havde havt Legemlig Omgang med hende fra hendes Ungdom saa at hun aldrig har kunnet været i Roe for
hans Anmodninger og Paatræ\n/g{ning}, og at han og ingen Anden er Fader til
bemeldte hendes Barn.
Sorenskriveren som Rettens Administrator fremlagde nu en ham af Actor Hr: Procurator Baade under 28de f: M: tilstillet Skrivelse, hvori
han anfører de Grunde der gjør det umueligt for ham at kunne Møde her i Dag og
fremme denne Sag, men nødes til at begiære den udsat til en for Retten og ham
belejlig{t} Tid, ligeledes blev fremlagt den ham fra Amtet under 16de December
f: A: tilstillede Ordre{r} om denne Sags Anlæg, samt en Attest
1821:
274
fra
Hr: Røtting om Angjeldende {Act} Svends Moralske Forhold og Alder, samt
forbemeldte Torgunna Ols Dr: Wiigs Alder
og hvad Tid forbemeldte Drengebarn Ole er født, hvilke to Skrivelser og
bemeldte Attest under No: 2, 3 og 4re bleve oplæste og indtages her saalydende:
###
Da Actor
Hr: Procurator Baade ikke møder,
saa kan for nærværende Tid intet videre foretages ved denne Sag, men det maae
paalægges alle Vedkommende at møde til \Torsdagen/ den 15te denne Maaned som er den Tid Dommeren har med Expressen
tilbagemeldt Actor at Sagen atter her paa Helleland kan foretages, i hvilken
Anledning nu blev afgivet følgende Eragtning:
denne Sag udsættes til Foretagelse her paa Gaarden Helleland Torsdagen
den 15de d: M: til hvilken Tid det
paalægges Angjeldende Svend Jallen at møde under Tvang at hændtes med Magt paa egen
Bekostning om han udebliver. De øvrige Sagens Vedkommende har at Møde under
vedbørlig Mulct, og de indstevnte Vidner, som ere tilstæde, under Falds Maals
Bøder uden nye og anden Forkyndelse end den Eragtning som nu blev alle Vedkommende
Forelæst.
Hermed blev for denne Gang sluttet.
Hermed
blev for i Dag sluttet og Retten udsat til i Morgen.
A
v W S Koren. Sjur Samsonsen
Helleland, Iver Christensen Eidnæs, Omund Pedersen
Lofthuus og
Sjur Erichsen Lofthuus. /: Alle med iholdt
Pen :/
Næste
Dag den 8de Martii 1821 blev Maanedstinget for Hardanger saavel Lehnets som Lyseklosters Gods fortsadt ved Stædets Sorenskriver, og den
første Tingdag benævnte Laugrettesmænd.
Hvor
da i Sagen Fol: 272 \mod/ Knud Thoresen Østerhagen blev afsagt
saadan
Dom
Da
Sagsøgte Knud Thoresen Østerhagen den ældere, ike har kunnet modsige det
paasøgte Krav, saa Kiendes for Ret:
bemeldte Knud Thoresen Østerhagen bør at betale til Svend Arnesen
Hesthammer, for den paasøgte Ged, og 2 Aars Leie 2 Spdr 24 s
og i denne Sags foraarsagede Omkostninger 2 Spdlr 48 s altsaa tilsammen fire Speciedaler tre Ort,
samt end videre, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne
indtil Betaling skeer Alt at udredes
under Exekutions Tvang, inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
Derefter
blev publiceret følgende Documenter:
1.
Skjøde fra Enkemanden Isak Olsen og Arvinger efter Anna Olsdatter nedre
Berve til Ole Isaksen den ældre paa 1
Løb 18 Mrk. Smør i nedre Berve i Kingservigs Skibrede, dat: 5 Marts 1821.
2.
Ditto fra Christoffer Christoffersen Hjeltnes til Sjur Christoffersen
paa 1 Bpd. 21 Mrk. Smør ½ Hud ½ Løb Salt i Gaarden Wiknes Matr: No: 85 i Gravens Skibrede, dateret 24
Febr: 1821.
3.
Ditto fra Christoffer Nilssen til Omund Christoffersen paa 2 Bpd. 6 Mrk.
Smør ½ Hud i Gaarden Wambeim Matr: No: 51 i Ulvig, og ¼ i Vambeims Vandsaug, dateret 6 Marts
1821.
4.
Ditto fra Torjuls Mikelsen til Haldor Torjulsen paa 20 80/181 Mrk.
Smør 3/8 Løb Salt ¼ Hud
¾ Faarskind med Bygsel og
Herlighed og Overbygsel til
4 102/181 Mrk. Smør 1
Faarskind (: Matr: No: 21 :) i Gaarden Hamre i Gravens Skibrede, dateret 6
Marts 1821.
5.
Ditto fra Ditto til Mikel Torjulsen paa 22 ½ Mrk. Smør 3/8 Hud
¼ Faarskind i Gaarden Tjoflaat
No: 1 i Kingservigs Sogn, dateret 6 Marts 1821.
6.
Ditto fra Peder Nilssen Sæbøe til Torjuls Helliesen {Sæbøe} \Jaastad/
paa en Støl kaldet Bjoredalen under hans Brug i Sæbøe i Eidfjord dateret 7 Marts 1821.
7.
Ditto fra Haldor Olsen og Guri Olsdatter Espe paa 18 Mrk. Smør i Gaarden
Nes, til Jacob Larssen Nes, dateret 5 Marts 1821.
1821:
274b
8.
Bygselbrev fra Provst Hertzberg til Knud Larsen paa 2 Bpd 2 ¼ Mrk Smør i
Gaarden Lunde i Ejfjord, datt: 14de December 1820. Medfulgt Revers og Landskyldsbog.
9.
Ditto fra Ditto til Jørgen Nielsen paa 15 20/99 Mrk Smør i Gaarden Freim
i Odde dat: 5te Martz 1821, med medfulgte Reversal og Landskyldsbog.
10.
Fæstesæddel fra Svend Arnesen Hesthammer til Lars Knudsen Maagestad paa
et Plads under Gaarden Hesthammer datt:
6te Novbr: 1820.
11.
Ditto fra Peder Johnsen Maursæt til Lars Sjursen Maabøe paa et Plads
under Maursæt i Ejfjord, datt: 6te Martii 1821.
12.
Wilkaarsbrev fra Knud Larsen Lund til Lars Knudsen og Katrine Baars Dr:,
datteret 5te Martz 1821.
13.
Ditto fra Ole Isachsen Berven den ældre til Britha Isachsdatter og Isach
Olsen, datteret 5te Martz 1821.
14.
Ditto fra Jørgen Pedersen Freim til Niels Olsen og Anne Christens Dr:,
samme Dato.
15.
Ditto fra Michel Torjuldsen Tioflod til Toriuls Michelsen og Guro
Haldors Dr:, datt: 6te Martii 1821.
16.
Commissions Forlig mellem John Olsen Aga og Sjur Erichsen Lofthuus,
datt: 18de October 1805, angaaende den sidstes Afstaaelse af sit Gaardebrug mod
Vilkaar
17.
Pante Obligation af 6te Martz 1821, fra Tosten Torkildsen Tvedte i
Ejfjord til Peder Sjursen Bue, stor 160 Spd.
18.
Ditto af Ditto Dato, fra Ole Toresen Jøsendal til Johannes Svendsen
Schieldaas, stor 80 Spd.
19.
Ditto af Ditto Dato, fra Aslach Toresen Aasem til Elling Nielsen
Langesæter, stor 125 Spd.
20.
Afkald fra Salemon Olsen Skare for 7 Spd 32 s: d: 5te Martz 1821
21.
Ditto for Herborg og Anne Christoffers Døttre Wasbeims!! (Wambeims)
adskillige Arve, datteret 6te Martz 1821.
22.
Ditto fra Niels Christoffersen Wambeim for 3 Rd 20 s: DC: og 14 Spd 35 s: datteret s: Dato.
Derefter
blev aflyst:
1.
Obligation Af 14de Junii 1811 fra Tosten Tvedt til Sjur Sæd, stor 600 Rd
DC:, nu 105 Spd, qvitteret 6te Martz 1821.
2.
Obligation af 1ste Februar 1814 fra Ole Toresen Jøsendal til Christen
Hovland stor 200 Rbd N: W:, qvitteret
2de Februar 1821.
3.
Ditto af 23de October 1807 fra Aslach Toresen Aaseim til Torkild
Langesæter, stor 100 Rd DC:, nu 47 ½ Spd, qvitt: 5te Martz 1821.
4.
Ditto af 18de October 1809 fra Rasmus Davidsen Uhrem til David
Qvale stor 17 Rd 60 s: DC: nu 5 Spd 34 3/8 s: qvitt: 6te Martz 1821.
Da
ingen efter Paaraab meldte dem med videre blev Tinget hermed sluttet.
A
v W S Koren. Sjur Samsonsen
Helleland, Iver Christensen Eidnes, Sjur Erichsen
Lofthuus, Omund
Pedersen Lofthuus (: alle 4 med iholdt
Pen :).
Justitz Sag Folio
274, mod Svend Alslachsen!! (Aslachsen)
Jallen.
Aar
1821, den 15te Martii, blev Extraret sat paa Gaarden Helleland af Stedets
Sorenskriver og de eedsorne Laugrettesmænd:
Sjur Samsonsen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Omund Pedersen
Lofthuus og Iver Christensen Eidnæs, for efter Udsættelse fra 7de d: M: at
foretage Justitz Sagen mod Svend Aslachsen Jallen for formeentlig begaaet Hoer:
Hvorda:
mødte for Retten Actor Hr:
Procurator Baade og Angjeldende Svend
Aslachsen Jallen med Defensor
constituerede Lensmand Ole Holkesviig,
saa mødte og Qvindemennesket Torgunna Olsdatter Wiig.
Actor fremlagde en Attest af 10de Februar
sidstl: fra Sognepræsten
1821:
275
Hr:
Røtting, betræffende \at/ Angjeldende \ike er i/ Slægt eller Svogerskab med
Pigen Torgunna Ols Dr: Wiig, saavel som at han \ej/ tilforen har gjort sig
skyldig i \Leiermaal eller/ Hoer.
Attesten blev oplæst og indtages her \under No: 5/ saal:
#
Actor fremstillede Qvindemennesket Torgunna
Ols Dr: Wiig, som blev paamindet om at afgive en sandfærdig Tilstaaelse,
hvorefter hun declarerede: at det af
hende Sommeren 1819 fødde Børn!! (Barn) er her Tiltalte Svend Aslachsen Jallen
Fader til og aldeles ingen Anden, det
hun stedse har tilstaaet og nu her for
Retten vedbliver denne hendes Declaration.
Paa Tilspørgende af Defentsor, om hun forhen har født Børn uden for
Egteskab og om her tiltalte Svend
Aslachsen Jallen har været Fader \for/ Dem?
Svar: Hun har kun en Gang før,
for lidet over 7 Aar siden, født et Barn, ligeledes uden for Egteskab, hvortil
Faderen var en fra Østlandet eller Christiania Stift ved Navn Henrich, men ikke her Angjeldende
Svend, som er Fader til det som meldt sist af hende fødte Barn \Ole/. Paa nærmere Tilspørgende sagde Torgunna: at hun
saavidt hun veed, er nu i sit 32 Aars Alder, og aldeles ikke i Slægtskab
med her tiltalte hendes Barnefader Svend Aslachsen Jallen afskediget.
Derpaa blev fremstillet som
1ste Hovedvidne Synneva Hans Dr: Evie, under Legreid, Marthin
Hanssen Legreids Hustroe, sagde sig i 37 Aars Alder, og sidstleden Høst at have
nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed, forklarede: at adskillige Gange har Torgunna Ols Dr: Wiig
førend hun gjorde Barsel, tilstaaet for
Vidnet at være Svanger og at Svend
Aslachsen Jallen var Fader til det Foster hun gik med. Vidnet var og hos hende,
da hun gjorde Barsel med det heromhandlede Barn, og da i hendes
Fødselssmærter saavelsom ellers angav hun ingen Anden at være Fader til Barnet,
end bemeldte her Tiltalte Svend Aslachsen Jallen. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, som
vedstod dets tilførte Prov rigtig, og blev afskediget.
2det Hovedvidne, Marthe Johanne Anders Dr:,
Enke efter nylig her afdøde Hattemager Bøe, aflagde Lovens Eed om at vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreie, sagde sig 36 (30?) Aar gl:, og
forrige Aars Sommer at have nydt Alterens Sacramente, forklarede sig i Et og
Alt overeensstemmende med forestaaende Vidne, og at bemeldte Torgunna for hende
ligeledes saavel førend Barselsængen som
medens hendes Fødselssmærter opgav for
Vidnet, der var hos hende i Fødselstiden, at her Tiltalte Svend Aslachsen
Jallen var Fader til omhandlede Barn og
ingen Anden. Vidnet vedstod sit Prov
rigtig tilført, afskediget.
Torgunna begiærede afhørt nogle Vidner, dem
hun havde indstevnt og hvorom hun
fremlagde Stevne Attest, der blev
oplæst og indtages her \under No: 6/
saal: #
Actor og Defen{t}sor saavelsom Angjeldende Svend erklærede dem villige til \at anhøre/ hvad
Vidner, saavel Stevnte som ustevnte, hun maatte finde for godt fra sin Side at
lade afhøre, derpaa fremstod
1ste contra Vidne, Christi Halsteens Dr:
Sæbbe, Enke efter Carl Olsen Herei (Herie), sagde sig i omtrænt 47 Aar gl:, og
sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens \Eed/ om at
ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede: at hun aldeles ikke er vidende hvorvidt
Tiltalte Svend Aslachsen Jallen er Fader til det omhandlede Barn. Paa Torgunnas nærmere Tilspørgende
forklarede
1821:
275b
Vidnet: at for 4 a 5 Aar siden, medens Vidnet boede
som Enke paa Pladset Stavenes under Gaarden Herreid i Ejfjord, opholdt
forbemeldte Torgunna Ols Dr: Wiig sig i Vidnes Huus; her Tiltalte Svend Aslachsen
kom da en Gang der til rejsende og forblev der to Nætter. Vidnet redede Sæng
til ham paa Gulvet hvor Torgunna laae, og sadte en Kiste imellem begges
Liggestæd. Vidnet laae i sin Sæng i samme Stue. Uagtet der var Mørkt saa troede hun dog at skimte om Natten at han
var kommen hen i hendes \Torgunnas/ Sængested, men saae intet uanstændigt
Foretage. Efter at det var bleven Dag om Morgenen efter anden Nat, klagede han,
at have slaget sig i Hovedet mod Kisten, hvortil Torgunna svarede: ”at han kunne lagt i Rolighed og ikke søgt
efter hende, saa havde han undgaaet saadant,”
videre blev den Gang ikke talt af nogen af dem, men den første Aften han
kom, sagde Torgunna til Vidnet; ”Gud
trøste mig, nu er Svend kommen her.” da
Vidnet sagde at derved var jo ingen Fare, udlod Torgunna sig under Spøg, ”at han søgte efter hende, hun fik vel ingen
Fred for ham,” dog hendes Ord kan Vidnet
ei nøie erindre. I Anledning af denne Torgunnas Udladelse, smilede Vidnet da
hun lagde Halm ind paa Gulvet til Sæng for ham. Da Vidnet derpaa gik ud af
Stuen, hørte Vidnet at her Anklagede Svend for\e/holdt hende /: Torgunna :/ om hun havde talt noget hvoraf Vidnet kunne
forstaae noget dem imellem, og forbød hende det. Og efter at han var bortrejst,
da anden Nat var forbi, Græd Torgunna for Vidnet og beklagede sig at hun
hverken kunde faae Samvittigheds Freed eller anden Freed, da han altid trak sig
efter hende, hvortil Vidnet sagde: at
hun skulde jage ham fra sig, men Torgunna svarede han brød sig ikke om at han blev jaget. Han /: Svend :/
kom \bemeldte Tid/ til Vidnet paa en Rejse til Simmedahl. Torgunna
skulde Anden Dag roet ham ind, men traf hart Vejer og kom tilbage, da de traf
nogen Blæst, dog ikke stærkere end at Vidnet troer hun selvanden vel skulle
rejst Vejen frem, men de kom tilbage. Og paa {tilbage} hen Vejen saae Vidnet at
de lagde til Lands og han bar hende af
Baaden, hvorpaa de kort efter kom tilbage, uden at rejse længer, hvorpaa han
blev den anden Nat som omforklaret. Da Torgunna efter hans Bortrejse beklagede
sig som Anført, {beklagede sig} over hans Paatrængenhed, sagde hun og at han
havde havt Legemlig Omgang med hende, da han havde baaret hende i Land som
anført. Alt dette passerede som anført for 4re a 5 Aar siden. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, som
vedstod dets forelæste foranførte Prov rigtig Protocollen tilført, afskediget.
2det og 3die contra Vidner, Halsteen
Henrichsen Evie under Legreid og Hustroe
Jorand Ols Dr:, den første sagde sig
omtrændt 33 og den anden omtrænt 26 Aar
gl:, og begge sidstleden Høst at have
1821:
276
nydt
Alterens Sacramente, aflagde begge Lovens Eed, med Løfte at vilde \vidne/
Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede eensstemmig: at Høsten 1818, omtrænt 4re Uger efter
Michels Dag, opholdt oftmeldte Torgunna Ols Dr: Wiig sig i Vidnerners Huus i en
Lade, af Mangel paa andet Herberge. Sagsøgte Svend Aslachsen var samme Tid i
Arbejde paa nærmeste Naboegaarde tæt ved; han kom da ofte til Vidnerne med hvilke han var kjendt, uden nogen videre
Anledning eller Aarsag, men de saae aldeles ikke nogen Samqvæm eller Omgang
imellem ham og hende, langt mindre noget uanstændigt, kun saae Vidnet Halsteen
at han /: Svend :/ en Morgen kom ud af ommeldte Lade, men den
Nat veed Vidnet bestemt at hun ikke var i Laden, og Vidnet /: Jorand :/
ved at tage nogle Sængeklæder af bemeldte Lade, og da finde nogle Æbler,
{i hvilken} \tog/ Anledning {Vidnet} at fixere{de} Torgunna, som dertil intet svarede uden slog det hen i Spøg men hendes den Gang omtrænt 6 Aars gamle Datter
sagde, ”at hendes Moder havde faaet dem
om Natten af Manden.” Barnet nævnte ikke
Mandens Navn, ej heller spurgte Vidnet derom, men Vidnet troede at Manden var
her Tiltalte Svend Aslachsen Jallen og
fixerede Torgunna derfor, som ikkun {laae} \loe/ og slog det hen i Spøg uden at tilstaae eller benægte, dette gjorde
Vidnet paa Grund af det havde hørt fortælle som Rygte i Bøgden at nogen Ungdom
en Nat paa Gaarden Wiig skulle have seet her Tiltalte Svend Aslachsen Jallen at
udrive en Bordklædnings Fiæl for at komme ind i en Lade hvor Torgunna laae
indenfor. Samme Høst noget efter hørte Vidnet Jorand fortælle af en Kone, at
her Sagsøgte Svend Jallen kom til hende en Morgen \tidlig/ og spurgte hvor
Torgunna laae, der samme Tid opholdt sig hos hende, og sagde at han vilde faae
hende til at føre sig over Elveosen
Konen anviste ham da, at hun laae i en Lade paa Wiig, som hun opgave
Vidnet som herom siden talede med
Torgunna {herom} og fixerede hende derfor,
svarede da ”at hun den Gang havde
gjemt sig og Barnet saavel ned i Høet op paa Høestaalet at han den Gang maatte gaae forgiæves med
uforrettet Ærende han var ikke bang for
at søge hende om det var Dag, hun var Kied af ham hun fik aldrig Roe for ham. Ingen havde videre at tilspørge Vidne{t}\rne/,
som vedstod\e/ {sit} \deres/ Prov rigtigt tilført afskediget.
Anklagede Svend Aslachsen Jallens Hustroe,
Marie Christians Datter fremstod og declarerede: at hun aldeles er uvidende om hvorvidt hendes
Egtefælle \med hvilken hun har levet i
\kiærligt/ Egteskab i 26 Aar/ kan være
skyldig i den Forbrydelse han her tiltales for. Hun maae med Sandhed sige at de
havet stedse levet vel sammen og at han
aldrig mod hende nogensinde har forholdt sig uskikkelig men har stedse forholdt sig som en god
Egtefælle {og} mod hende og god Fader og
forsørger for deris i altsammen alvelede!! (avlede) 8 Børn, der alle leve saa at hun aldeles ikke paa ham har at klage
i nogen Maade. Havde intet videre at tilføre, blev afskediget.
1821:
276b
Anklagede Svend Aslachsen Jallen fremstod nu
og igjentog sin første afgivne Declaration
at han aldeles ikke er Fader til omhandlede af Torgunna fødte Barn og tilbyder sig at aflægge sin Saligheds Eed
\der/ paa, som og at han aldrig nogensinde har havt legemlig \eller utugtig/
Omgang med førbemeldte Torgunna men at
hendes Angivelse er en skammelig Løgn.
Oftmeldte Torgunna Ols Dr: vedblev hendes
Paastand at anklagede er Fader til
omhandlede af hende fødte Barn, og {s} paastod at han ei maatte tilstedes at
befri sig med Eed endskjøndt hun ikke
vidste at tilveiebringe andre eller flere Beviser end de i Sagen fremkomne, da
hun troer Dommeren vil see sig overbeviist om at næppe nogensinde fuldkomment
Vidnesbyrd i saadan Sag kan haves.
Actor begiærede Anstand til i Morgen \for
\at/ indgive sit Indlæg,/ hvilket blev
bevilget, og saaledes blev sluttet her i Dag.
A v W S Koren
Sjur
Samsonsen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Omund Pedersen Lofthuus og Iver
Christensen Eidnæs /: alle med iholdt
Pen :/
Næste
Dag den 16de Martii 1821, blev Justitz
Sagen mod Svend Aslachsen Jallen {de} ved de i Gaar benævnte Rettens Personer
fortsat.
Hvorda:
mødte alle Sagens Parter og vedkommende.
Actor
som ikke havde flere Vidner og
heller ikke paa Grund af det forhen passerede seer sig i Stand til at
tilvejebringe flere Beviser end skeet er, saa meget mindre som Pigen Torgunna
Ols Dr: Wiig har erklæret at hun ikke kan opgive flere end de foran førte
Vidner, fandt sig beføiet at slutte Sagen til Doms og i saa Henseende fremlagde skriftlig
Paastand af Dags Dato, hvortil han sig referrerede og indlod Sagen til Doms. bemeldte Indlæg blev oplæst og indtages her
saalydende under No: 7 #
Defentsor begiærede tilført: at da her under Sagen er Beviis og {Angieldende} \Sagvolderidnen/ Torgunna
Ols Dr: Wiigs egen Tilstaaelse at hun forhen har været besvangret, saa kan hun
ikke ansees som et uberygtet Fruentimmer
og hendes Udsigende ej heller være af nogen Gyldighed. Det er ingen
Kundst for et forslagen Fruentimmer at kaste skygge paa en Mand for at kunde
have en anden desmere skiult, og det vil være umueligt for nogen at kunde
saaledes und gaae et hvert Fruentimmers Omgang at hun ei skulde kunne give samme
et tvetydig Udseende. Ved de førte Vidner har hun vel tilveiebragt noget
(nogen) udseende af Formodning om at {han} \Angjeldende Svend Aslachsen Jallen/
skulde have søgt mere end almindelig Omgang med hende, men ikke derpaa kundet
skaffe noget tilstrækkelig Beviis, langt mindre at denne hans Omgang har været
usømmelig eller ulovlig. Defentsor paastaaer ham derfor aldeles frikjendt,
eller hvis dette ei bifaldes han da efter sit Tilbud tillades ved Eed at
befrie sig og da tillige at frifindes
for alle denne Sags Omkostninger i alle Maader
og selv at nyde Erstatning for havde Reiser og Tidsspilde og den ved
nærværende Sag ubeføiede Tilførte Tort og Forkleinelse efter Dommerens Skjøn hermed og med Kaast end for Defentsor foruden Skyds og Diet at nyde 6 Spd i
Sallarium for hans ved denne Sag havde Bryderie, indlod han Sagen.
1821:
277
Actor
i Anledning Defentsors Tilførsel
svarede: den af Pigen Torgunna
Ols Dr: Wiig inden Retten gjorde Tilstaaelse om, at have tilforn været
besvangret og født et Pigebarn kan
aldeles ikke medføre at hun desaarsag skal ansees som et berygtet Fruentimmer,
hvilket heller ikke er beviist og
mueligens var denne Besvangrelse skeet under Egteskabs Løfte som i dette Tilfælde vanskelig kan bevises af
{Angjeldende} \hende/, imidlertid har den under Sagen tiltalte Svend Aslachsen
Jallen ved sin Defentsor ladet tilføre at hun
nemlig: Torgunna skulle ansees som et berygtet
Fruentimmer og saaledes undgaae den
Benægtelses-Eed som Lovens 6te Bog 13 –
{1}5, befaler. Var end førnævnte
Torgunna et berygtet Fruentimmer saa
maatte saadant saa meget mere være en Advarsel for Tiltalte til \ikke/ at søge
hendes Omgang som han derved ikke kunne
undgaae grundet Mistanke imod sig om end
Lovens Straf ikke kunne ramme ham.
Pigen Torgunna Ols Dr:s {..} blotte Udsagn endog uden Beviis, forpligter den beskyldte
efter nysnævnte Lovs Artikkel at befrie sig med sin Benægtelses Eed og da hun ikke er Overbeviist om at være
berygtet Fruentimmer, saa kunne Actor ikke andet end vedblive sit forhen
nedlagde Paastand.
Defentsor vedblev ligeledes sin Paastand \og/ indlod Sagen til Doms.
Angjeldende Svend saavelsom Torgunna erklærede, indtet videre at have at tilføre,
hvorpaa af Retten blev Eragtet: Sagen
optages til Doms.
A
v W S Koren. Sjur Samsonsen
Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Omund Pedersen
Lofthuus, Iver
Christensen Eidnes (: alle 4 med iholdt
Pen :).
Næste
Dag den 17de Marts 1821 blev Retten sat paa Thingstedet Gaarden
Helleland af Sorenskriveren og følgende eedsorene Laugrettesmænd Sjur Samsonsen Helleland, Sjur Erichsen
Lofthuus, Omund Pedersen Lofthuus og Iver Christensen Eidnes.
Hvor da i Sagen Folio 277, anlagt af Justitien mod Svend
Aslaksen Jallen for formeentlig begaaet Hoer, blev afsagt saadan
Dom:
Ved
de førte Vidner \er/ paa den ene Side beviist:
at Qvindemennesket Torgunna Olsdatter Wiig, saavel førinden og under
Fødselssmerterne, som siden stedse, og her for Retten, har opgivet her sagsøgte
gift Mand Svend Aslaksen Jallen og ingen anden som Fader til det af hende
Sommeren 1819 fødde Barn, kaldet Ole; at
bemældte Svend ofte synes at have søgt Anledninger til at komme i eensom Omgang
med hende og været alene med hende; at
hun har til forskjellige Tider yttret for andre, at han søgte og nød legemlig
Omgang med hende, og at hun ei kunde blive ham qvit. Paa den anden Side er oplyst, at bemældte
Torgunna har forhen været besvangret ved en Anden, og hun har intet Beviis
kundet frembringe, at hendes Udsigende om legemlig Samleie med Svend er
Sandhed, men paastaaer det kun; hvorimod han aldeles benægter saadant og paastaaer derom at ville aflægge
Frifindelses-Eed. Det synes efter disse
Om{kost}stændigheder, at hvorvel der, efter det oplyste, falder grundet
Mistanke mod Tiltalte at han kan være skyldig; saa kan han dog ikke paa blotte
Formodninger og hendes Udsigende blive at fælde, men han maa ifølge Lovens 6 B:
13 C: 5 Art: befrie sig med Eed. Da
dette Søgsmaal ei alene angaaer hvorvidt han er Fader til ommældte Barn, men
fornemmelig hvorvidt han er skyldig i at have bedrevet Hoer med Torgunna; saa
maa han ved sin Eed frifinde sig for, at han ei alene veed sig sikker for, ikke
at være Fader til det ommældte Barn, men og, at han ingen legemlig Omgang
nogensinde har havt med oftmældte Torgunna medens hans nu iværende
Egteskab; thi bliver ifølge ovenmældte
1821:
277b
Lovsted
og Lovens 6 B: 13 C: 1 Art: samt
Forordningen af 6 Decbr: 1743 Kjendt
for Ret: Det tillades Svend Aslaksen
Jallen at indstevne Torgunna Olsdatter Wiig til at høre hans Eed og da for hans Værnething paa første eller
andet Thing at aflægge hans corporlige Lovens Eed paa, ikke at være Fader til
det af hende Sommeren 1819 fødte Barn kaldet Ole, og aldrig, medens han har
levet i Egteskab med hans nu levende Huustro, at have nogensinde havt naturlig
legemlig Omgang med bemældte Torgunna.
Aflægger han denne Eed inden hans Værnething i det seneste inden September Maanedsthings
Slutning indeværende Aar efter lovlig at
have indkaldet Torgunna at anhøre Eeden,
frifindes han derved for Actors videre Tiltale i alle Henseender. Men aflægger han ikke bemældte Eed inden
foreskrevne Tid, bliver han at ansee for bemældte Barns Fader, og at bør
straffes paa yderste Formue og desuden
betale dobbelte Leiermaals bøder med 24 Spd.
og videre alle denne Sags Omkostninger, hvoriblandt Actors Salarium med
10 Spd. og {Deffe} Defensors med 3 Spd.,
og det Øvrige efter nærmere af Amtet approberede Beregninger. Alt Idømte efterkommes og udredes inden 15
Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de foreskrevne Terminer under
Adfærd efter Loven og Øvrighedens nærmere Foranstaltning.
Actor og Defensor findes intet forsømt. NB: Eed aflagt Fol: 280.
A v
W S Koren.
Sjur
Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnes, Sjur Erichsen Lofthuus, Ommund
Pedersen Lofthuus alle med paaholden
Pen.
Extrarets Forklaring af Hr: Skibscapitain Brandt
Aar
1821 den 11 April blev Extraret sat paa Thingstedet Helleland i
Hardanger, søndre Bergenhuus Amt i Norge, af \mig/ Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd: Endre Jenssen Helleland og Sjur Samsonsen
Helleland.
Hvor da Herr Skibscapitain Isaac Brandt mødte
for Retten og mældte, at han som Skipper, førende Brigskibet Archipelagus,
formedelst Søeskade, i Aaret 1810 saae sig nød til at anløbe Gottenborg, for
der at reparere Skibet, som havde engelske Varer inden Borde, ham uafvidende.
Medens han der laae under Reparation, blev Krig erklæret imellem Sverrig og
England, i hvilken Anledning den indehavende Ladning med Skibet mod al
Formodning blev priisdømt, dog Skibet derefter ved Kongelig Naade frigivet,
hvorved alle Byrder faldt paa Skibet uden Deeltagelse af Lasten; men da Skibets
hele Værdie, eftersom Lasten ingen Deel tog deri, ikke strak til at erstatte
Haverie- og Reparations omkostningerne, saa har fra den Tid lige indtil nu en
Proces lagt under Behandling, angaaende hvorvidt Skibsfolkets Hyre og Løn af
Skibets Værdie forretlig skulde udredes. I anledning heraf, og til Oplysning under
bemældte Sag, da Herr Capitainen siger sig ikke at være i Besiddelse af eller
kan tilveiebringe andre Beviser, var han begjerende, at Retten vilde modtage
hans nu her {for Re} afgivende Forklaring
tillige med hans Eedfæstelse om sammes sande Rigtighed. Han afgav derpaa til Retten følgende
Forklaring: ”Da jeg Brandt
erfarer, at Herr Ole Beckmann & Compagnie i Gottenborg paastaaer, at
jeg, som Skibets Eier ei tilkommer Maanedspenge, saa paastaaer jeg derimod, at
om jeg virkelig var Eier af Skibet og ei førde Skibet selv, da maatte jeg holde
en Skipper paa det og betale ham sin Løn, men er jeg istand til at føre mit
Skib selv, da fortjener og tilkommer mig Skippers Løn, eftersom Skibet og ei
dets Eier i Anholdelses Tilfelde bør udrede Skipperens og Folkets Løn. Men dette uagtet forholder Sagen sig
anderledes og i Sandhed saaledes: at
bemældte \af/ mig førde Brigskib Archipelagus kaldet, tilhørde eiendommelig ene
og alene Ziby Cohen & Stephano Paleologo, Kjøbmænd boende i Amsterdam, uden
at jeg havde nogen ringeste Eiendomsret eller Deel deri; men som Holland var i
Krig med Storbritanien i Aaret 1810, var det umueligt at komme i Søen med et
Skib, hjemmehørende i Holland, og eftersom Holland trængte til Søefart, saa
fandt ovenmældte Kjøbmænd forgodt pro Forma at overdrage ovenmældte
1821:
278
Brig
Archipelagus paa mit Navn, for at jeg skulde føre den som Navne-Eier under
Papenburger Flag. Da jeg havde det Uheld med Skade paa Skib og Ladning at
\maatte/ søge Gottenborgs Havn, til Reparation, var jeg saaledes kun Eier af
Navn, men ovenbemældte Kjøbmænd i Amsterdam vare og bleve de rette Eiere af
bemældte Brig. At dette forholder sig saaledes, {har} har været Hr: Ole Beckmann
& Compagnie fra første Tid af bekjendt, og har han holdt Correspondance med
bemældte Kjøbmænd i Amsterdam angaaende denne af mig førde Brig, ligeledes
Westenholtz hans Compagnon, der endog
selv har talt med dem derom i Amsterdam, men som jeg var i Papirerne anført som
Eier, blev det nødvendigt, at den Skades erstatning, som endnu søges af Lasten
hos Hans Majestæt Kongen af Sverrig, maatte søges ligeledes i mit Navn, hvilken
Sag endnu udføres af Herr Paleologo \paa/ ProCuratie eller Fuldmagt af mig, {hvilken
Sag udføres af} og besørges af Gustav Melin & Compagnie i Gottenborg. Saaledes, og paa bemældte sandfærdige Grund,
forklarer jeg under Bekræftelse af min Saligheds Eed, at jeg aldrig har været
sandfærdig Eier eller havet een eneste Pennings Eiendom eller Resico i bemældte
Brig Archipelagus, men alene været Navne-Eier, og at Briggen ene og alene har
tilhørt fornævnte Ziby Cohen & Stephano Paleologo i Amsterdam, og at jeg
var ene og alene Skibets Fører som Skipper, og altsaa des vissere formeentlig retfærdeligen
tilkommer min Løn eller betingede Maanedspenge som Skipper, efter Loven, af
Skibets solgte Værd, eftersom jeg ei haver andet Underpant for mig, saavelsom
for mine to andre Søemænd for vores fortjente Løn, end Skibet.”
Herr Brandt var derpaa begjerende, at Retten
vilde modtage hans Eedfæstelse paa foranførde hans gjorde Declaration. Forbemældte af ham til Protocollen givne
Declaration blev nu nøiagtig og tydelig af Rettens Protocol ham forelæst,
hvorefter han, paamindet om Eedens Vigtighed, med opragte Fingre og Saligheds
Eed efter Lovens Forskrivt forsikrede; {at} forbemældte hans Declaration i alle
Dele indeholder Sandhed og er fuldkommen rigtig.
Da ingen havde videre at tilføre Protocollen,
blev Forretningen hermed sluttet.
Hr: Brandt betalede denne Forretnings
Omkostninger saaledes: For Extrarettens
Berammelse 1 Spd. 72 s. Incammination 1 Spd. 28 s.
For Dagens Forretning med Diæt 4
Spd. til Laugrettes mændene for deres
Møde 48 s: og Forretningens Udstædelse med stemplet Papiir
og Bekræftning 50 s: tilsammen ialt 7 Spd. 78 s: skrives syv Speciedaler, otte og syvti
Skillinger.
A
v W S Koren Endre Jenssen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland
(: Begge med iholdt Pen :)
Sommerthing for Jondals Skibrede den 28de Maii 1821.
Aar
1821 den 28de Maii blev Retten sat paa Thingstedet Wigør til
Sommerthings Afholdelse for Jondals Skibrede
og betjendt ved Stedets Sorenskriver
med følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd
sc: Ole Aadsen Ougestad, Torier
Endresen Ougestad, Lars Olsen Drage og Lars Jacobsen Drage. Møde tilstede paa Thinget Stedets Foged,
Skibredets Lensmand og endeel
Thingsøgende Almue.
Hvorda
blev publiceret følgende
No: 1.
Placat angaaende Refution for Skydsudgifter som af Statscassen ere
udlagte i Anledning af Friskydsens Afskaffelse
datt: 27de Decbr: 1820.
2.
Amtets Skrivelse angaaende at Stadens Andeel af Fisketiende i Bergen,
fra 1ste Januar 1821 og indtil 31de Debr: 1823 er bortforpagtet til Kjøbmand Jens A:
Berle datteret 16te Januar 1821.
3.
Capituls Taxten for Aaret 1820
datt: 20de Novbr: 1820.
4.
Bekjendtgjørelse fra Marine Departementet, angaaende de Steder hvor
Pesten hærsker, datt: 13de Octobr: 1820.
5.
Skrivelse fra Bankadministrationen i Bergen, angaaende at Banken i
Thronheim indkjøber de Bankindskuder som ere mindre end 5 Spdr, datt: 26de
Martii 1821.
6.
Lov, angaaende Oplysning af Hittegods fra Kirkebakkerne, dat: 12de April
1821.
7.
Lov, angaaende Ophævelse af de i Følge Loven af 14de August 1818 i
Stifts stæderne nedsatte Commissioner, datt: 12de April 1821.
8.
Lov, som bestemmer Rettens betienters Diæter paa deres Reiser til og
fra, samt under Opholdet ved Vinterfiskeriet i Lofoden, datteret 12de Apriil
1821.
1821:
278b
9.
Convention for Norges Bank, datt: 10de October 1820.
10.
Efterlysning om Slaverne Ole Ottesen, Ole Ellingsen, Baard Pettersen,
Even Christiansen, og Gustav Johansen Lindgren, datt: 30de Septbr: 1820.
11.
Ditto om Omund Aslachsen Lofthuus
datt: 11de Novbr: 1820.
12.
Ditto Lars Jensen Granseie datt: 10de Novbr: 1820.
13.
Ditto Bryngel Johannessen og
Johan Gustav Brun, datt: 14de Octbr: 1820.
14.
Ditto Ole Ingebrigtsen
Ostheim, datt: 26de Octbr: 1820.
15.
Ditto Svend Salmenius, datt:
18de Novbr: 1820.
16. Ditto Thore Endresen Bakken, Lars Smidt og
Niels Steensen, datt: 18de Decbr: 1820.
17.
Ditto Christine Anders Dr: Funden, datt: 23de Martii 1821.
18. {Ditto}
Amtets Skrivelse, Angaaende Postaabneriets Forslyttelse!! (Forflyttelse) til
Wahlen, datt: 4de April 1821.
19.
Stiftets Skrivelse angaaende at Markedet ved Walle Præstegaard i
Raabygdelauget for Fremtiden vil finde Sted, dat: 11de April 1821
20.
Efterlysning om Barbro Knuds Dr: Odden og Peder Knudsen Svorkemoe, dat:
12de Do: Dato.
Derefter
blev publiceret følgende Documenter og Almues breve:
1.
Skifte sluttet 2 November 1820 efter Lars Evensen Eken, hvorved Boets
Huse paa Pladset Eken er udlagt hans Enke Cecilia Johannesdatter og Arvinger.
2.
Ditto sluttet 6 Novembr: 1820, efter Samson Samsonsen Samland, hvorved
21 ½ Mrk. Smør i Gaarden Brekke er udlagt Enken Christie Johannesdatter og
Arvingerne.
3.
Skjøde fra Tosten Larssen Halderager til sin Søn Lars Tostensen paa 2
Pd. 6 Mrk. Smør i Gaarden Halderager, dateret 14 Octbr: 1820.
4.
Ditto fra Enke og Arvinger efter Samson Samland til Tosten Samsonsen paa
21 ½ Mrk. Smør i Gaarden Brekke, dateret 28de Mai 1821.
5.
Bevilling for Ole Larssen Haldanger til at holde Gjestgiveri paa Herrandsholmen,
af 12 September 1820.
6.
Bygselbrev fra Provst Kahrs til Ole Olsen paa ½ Løb Smør ¼ Hud i Gaarden Qvale, dateret 28 Mai
1821, med Reversal af samme Dato og Landskyldbog.
7.
Testamente oprettet 28de Mai 1821 af Egtefolk Nils Thorsen og Sella
Jacobsdatter Ystevigen.
8.
Fæsteseddel fra Iver Steengrimsen Guntvedt til Lars Sverksen paa et
Plads under Guntvedt, dateret 28de Mai 1821,
med Reversal.
9.
Lodseddel af Lars Olsen Drage, dateret 28 Mai 1821, for hans Datter
Annas Arv i Løsøre, Jordegods og Bankindskud
83 Spd 101 s.
10.
Afkald for Cecilia, \Siri/ og Christie Jacobsdøttre Traae for Arv 9 Spd
89 s. til hver, dateret 28 Mai 1821.
11.
Ditto for Herborg Baarsdatter Herrestvedts Arv 9 Spd. 22 ½ s., dateret
28 Mai 1821.
12. Ditto
for Marita Baarsdatter Herrestvedts Arv ligesaa 9 Spd. 22 ½ s., af do: Dato.
13.
Ditto for Elisabet Baarsdatter Herrestvedts Arv ligeledes.
14.
Ditto for Siselle Larsdatter Samlands Arve 9 Spd. 74 s. og 5 Spd. 110 s., af do: Dato.
15.
Ditto for Ranvei Baarsdatter Herrestvedts Arv 9 Spd. 22 ½ s., af do:
Dato.
16.
Ditto for Brita Gjertsdatter Bakkes Arv og Jevnet 23 Spd 42 s., af do:
Dato.
17.
Ditto for Guro Gjertsdatter Bakkes Arv og Jevnet ligesaa ligesaa.
18.
Ditto for Boel Gjertsdatter Bakkes Arv og Jevnet ligesaa 23 Spd 42
s. af do: Dato.
Dernæst
blev aflyst:
Obligation af Ole Baarsen Herrestvedt til
Ranvei, Herborg og Marita Baarsdøttre
stor 45 Spd., ifølge Qvittering af 28de Mai 1821, for alt.
Da
Ingen efter 3de ganges Udraab mældte sig at have mere ved Thinget at bestille,
blev samme hævet.
A
v W S Koren. Ole Aadsen Augestad,
Torjer Endresen Augestad, Lars Olsen Drage,
Lars Jacobsen
Drage (: alle 4re med iholdt Pen :).
Sommerthing for Østensøe.
Aar
1821 den 29de Mai blev Retten sat paa Thingstedet Wigør til det
almindelige Sommer-, Sage- og Skattethings Afholdelse for Østensøe Skibredes
Almue Retten betjent ved Stedets
Sorenskriver med de 4re eedsorne
Laugrettes mænd John Haagen-
1821:
279
sen
Sandve, Arne Jacobsen Sandve, Sjovat Sjursen Bjotvedt og Ole Hactorsen
Kaldestad, hvilke tvende sidste som nye nu aflagde den befalede
Laugretteseed og betalede hver 24 s: for
Eedtagelse og Indskrivning. Tilstede ved
Thinget Herr Foged Vidsteen, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.
Hvor
da blev publiceret de paa forrige Folio, 278, for Jondals Skibrede extraherede
Love, Anordninger og offentlige Foranstaltninger fra No: 1 til 20 inclusive.
Da
ingen meldte dem med noget, blev Tinget udsadt til i Morgen.
A
v W S Koren Sjovat Sjursen
Bjotvedt, John Haagensen Sandve, Arne Jacobsen
Sandve og Ole
Hactorsen Kaldestad, alle med iholdt
Pen.
Næste
Dag den 30de Maii 1821, blev Retten sat
til Sommerthings Afholdelse paa Wigør for Østensøe Skibrede. Retten betjendt af de samme Rettens Personer
som i Gaar, undtagen Sjovat Sjursen Bjotvedt, for hvem mødte tilstede Tosten
Olsen Fosse, og sad i Retten.
Hvor
da blev publiceret følgende Documenter:
1.
Skiftebrev efter Ole Svendsen Stene, sluttet 14de April 1821, hvorved 1
Bpd. 11 ¼ Mrk. Smør ¾ Gjedskind 1/8 Bukskind
med Bygsel og Herlighed og Overbygsel
til 6 Mrk. Smør i Stene er udlagt hans
Børn og Børnebørn.
2.
Skjøde fra Hr: Andreas Sverin!! (Severin) Heiberg til hans Søn
Christopher Pritzier Heiberg [paa] 2 Bpd. 15 Mrk. Smør i Qvamsøe, dateret 29de
Mai 1821.
3.
Ditto fra Ditto til Ditto paa 2 Bpd. 16 Mrk. Smør i Thole, af do: Dato.
4.
Ditto fra Ragnilde Johannesdatter Skeie med Flere til Wiglik Nilssen paa
1 Pd. 3 Mrk. Smør ¼ Hud i Gaarden Skeie,
dateret 29de Mai 1821.
5.
Ditto fra Hans Hanssen Klyve den ældre med flere til Hans Hanssen den
yngre paa Pladset Skaatet under Gaarden Klyve, dateret 18de Octbr: 1820.
6.
Ditto fra Helga Hansdatter Soldal til Hans Asmundsen paa 18 Mrk.r
Smør ¼ Hud i Soldal, dateret 29de Mai
1821.
7.
Ditto fra Guro Svendsdatter Noreim og Anders Olsen Noreim med Flere til
Ole Larssen paa 1 Løb Smør i Noreim, af 30 Mai 1821.
8.
PanteObligation fra Wiglik Nilssen Skeie ved Formyndere til til!! hans Sødskende Arne, Størk, Nils,
Christi og Marita, stor 72 Spd., dateret 29de Mai 1821.
9.
Ditto fra Ole Larssen Noreim ved Formynder til Anders Olsen Noreim og Debitors
Søstre Kari, Gyri, Marita, Kari junjor
og Ingeborg Larsdøttre stor ialt 300
Spd., dateret 30 Mai 1821.
10.
Ditto fra Sjovat Sjursen Bjotvedt eller Bjugtvedt til Lars Sjursen Traae, stor 200 Spd.,
dateret 30 Mai 1821.
11.
Vilkaarscontract fra Wiglik Nilssen Skeie ved Formynder til Ragnilde Johannesdatter, om Vilkaar af
Skeie \&c./, dateret 30 Mai 1821.
12.
Ditto fra Hans Asmundsen Soldal til Helga Hansdatter paa Levekaar af Soldal,
dateret 29de Mai 1821.
13.
Ditto fra Ole Larssen Noreim ved Værger
til Guro Svendsdatter om Vilkaar af Noreim &c., dateret 30te Mai
1821,
14.
Testamente af Simon Ellefsen Herrestvedt og Huustro Siri Johannesdatter,
oprettet 29de Mai 1821.
15.
Ditto af Jacob Jacobsen Kalhagen og Huustro Begga Larsdatter, oprettet
samme Dato.
16.
Commissionsforlig mellem Berges og Rykkes angaaende Tilsvarelse af
muelige Reiseomkostninger i anledning nogen Sag, som maatte angaae deres Fjeld
beiter, indgaaet 2 Octbr: 1820.
17.
Fæsteseddel fra Nils Gjertsen Aalvigen til John Aslaksen paa Pladset
Græsvigen under Aalvig, dateret 29 Mai 1821,
med Reversal af samme Dato.
18.
Afkald for Dordei Olsdatter øvre Axnesses Arvemidler, date-
1821:
279b
ret
29de Mai 1821.
19.
Afkald fra \nu værende Formynder/ Hans Hanssen Klyve, til forrige
Formynder, for Ingeborg Hansdatter Klyve, dateret 29de Mai 1821.
20.
Ditto for Guro Olsdatter Lepses Arv 31 Rbd. 11 s., af do: Dato.
21.
Ditto fra Sjur Axnes for sin Kone Damilde Knudsdatter Skaalems
Arvemidler, af Ditto Dato.
22.
Ditto fra Torjer Olsen Wiig for sin Kone Anna Arnesdatter Herrestvedts
Arvemidler 9 Spd. 15 s., af 29 Mai 1821.
23.
Ditto fra Hans Kittelsen Sellesætter for sin Kone Ingeborg Iversdatter
Qvamsøens Arvemidler, dateret 30 Mai 1821.
24.
Ditto fra Marita Arnesdatter Herrestvedt for 9 Spd. 15 s. af 29de Mai 1821.
25.
Ditto fra Anna Olsdatter Lepse for 31 Rbd. 11 s., af do: Dato.
26.
Ditto fra Mikel Olsen Birkeland til forrige Formynder for Anna
Tostensdatter Stene, som han nu istedet er Formynder for; dateret 30te Mai
1821.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille,
blev samme hævet.
A
v W S Koren. Tosten Olsen Fosse,
John Haagensen Sandve, Arne Jacobsen Sandve,
Ole Hactorsen
Kaldestad (: alle 4re med iholdt Pen
:).
Sommerthing for Gravens Skibrede.
Aar
1821 den 1ste Junii \1821/ blev Retten sat paa Thingstedet Eide {og} til
det almindelige Sommerthings Afholdelse for Gravens Skibrede Retten betjent af Stedets Sorenskriver og følgende
4re eedsorne Laugrettesmænd: Colben
Askoutsen Torblaae, Magnus Aadsen Torblaae, Iver Poulsen ibidem og Sjur Olsen
ibidem (: Torblaa :) der nu alle aflagde den befalede
Laugretteseed og betalede hver 24 s: for
Eedtagelse og Indskrivning. Tilstede ved
Thinget Herr Foged Vidsteen, Skibredets constituerede Lehnsmand Holkesvig og endeel thingsøgende Almue.
Hvor
da blev publiceret de foran Folio 278 extraherede Anordninger og offentlige
Foranstaltninger fra No: 1 til 20 inclusive.
Nye
Sag.
Siur
Poulsen(?) Sponheim møtte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Atest om til dette Thing at have indkaldet ved muntlig Warsel Siur Halsteensen
Sponheim at see sig overbeviist og lide Dom med og!! Omkostninger for at have
uden tilladelse hugget i {De}Citantents Skov
saa fremlagde han og Atest fra vedkomne Forligelseskomition at Sagen der{for} til Rettergang er henviist.
Sagvolderen Sjur Hasteensen!! (Halsteensen)
Sponheim selv tilstede deklare\re/de{re} at han ikke troer Sagen bør
eller kan behandles herved Thinget da
den er af de Sager som Vidnerne paa Stedet bør afhøres og gjøre Anvisninger i
til Retten i hvilken anledning han nu
frem lagde sin skriftlige Paastand om denne Sags Avvisning her fra Retten til
nye og Lovlig Indtevning!! (Indstevning)
hvilken Paastand og Indleg blev oplæst og indtaget her saa Lydende
tillige med de af Citanten frem lagde Atester om Indstevningen og Hen
{Citanten} \visning til Retten/
Citanten declarerede: at han
for at bespare Sagvolderen fra de store Omkostninger som Sagens
Behandling paa Aastædet vil paaføre ham ved den endelige Dom, og i Haab om naar
han saa sig overbevist ved Vidnernes Udsigende
vilde mindelig rette for sig, har indstævnt denne Sag her til Retten,
hvorover han \(: Citanten :)/ maae forundre sig over at Sagvolderen
saaledes staaer i Lyset og skygger sig selv.
Retten eragtede: Denne Sag afvises her fra Retten til nye og
lovlig Indstævning at
1821:
280
foretages
og behandles paa Aastædet. Denne
Eragtning blev Parterne forelæst, og Citanten tilbage leveret den fremlagde
Attest fra Forligelses Kommissionen.
Citanten betalede Incamination 1 Spd 28
s Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40
s og for Eragtningen 12 s.
Da
ingen meldte dem med videre blev hermed
sluttet og Tinget udsadt til i Morgen.
A
v W S Koren. Colben Asgoutsen
Torblaae, Magnus Aadsen Torblaae, Iver Poulsen
Torblaae, Sjur Olsen
Torblaae alle med paaholden Pen.
Neste
Dag den 2den Junii 1821 blev Sommertinget fortsadt ved de i Gaar
benævnte Laugrettes Mænd (: for Gravens
Skibrede :)
Hvor
da blev foretaget
Nye
Sag
Aslach
Sjursen Hjelmoe mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest
om til dette Ting at have indkaldet Helje Ommundsen Sæbbe, at see sig
overbevist og lide Dom til at betale Citanten skyldige 17 Spdlr med Renter og
Omkostninger, alt efter Attestens Formeld, der tilligemed Attest fra vedkommende
Forligelses Kommission at Sagen derfra
til Rettergang er henvist, blev oplæst og indtages her saalydende
#
Sagvolderen
selv tilstæde deklarerede at da
Sagen ike er bleven forfulgt til første Ting efterat den er afvist fra
Forligelses Kommissionen til Retten, saa forlanger han den afvist fra Retten.
Citanten paastod Sagen fremmet.
Retten eragtede: Da Retten ingen Anordning kjender \som/
paalægger en Creditor at udføre sin Sag for Retten første Ting efter at Sagen
fra Forligelses Kommissionen til Retten er henvist, saaledes som ved gjorde
Forbud eller Arrest Forretninger, saa bevilges herved denne Sags Fremme nu her
for Retten efter Indstævningen denne
Eragtning blev Parterne forelæst
Citanten fremlagde en Liste over hans
Tilkommende hos Sagvolderen uden Dato,
hvorefter Citanten paastaaer at have til gode 17 Spdlr 3 Ort 10 s, endskjøndt
der, ved Feiltagelse, ikun er bleven paastævnt de 17 Spdlr.
Sagvolderen benægtede aldeles at skylde noget
til Citanten.
Citanten, til Beviis om hans Fordrings
Rigtighed, fremstillede som
1ste Vidne
Lars Knudsen Lund, aflagde Lovens Eed med Løfte om at Vidne Sandhed og
intet fordølge eller fordreie, forklarede:
at for omtrent 5 a 6 Aar siden, forfattede Vidnet efter begge Parters
Forlangende i deres Overvær, og efter deres indbyrdes Opgivende, en skriftlig
Regning imellem dem og da kom Citanten
til gode hos Sagvolderen nogle tusinde Rigsdaler Dansk Kourant men hvor mange, kan vidnet ei nu erindre men nyeligen i denne Uge hørde Vidnet, at
Sagvolderen /: Helje Sebbe :/ tilstod den her i Retten af Citanten
fremlagde Listes Rigtighed, undtagen at der ike var paakommet alt hvad
Sagvolderen havde betalt endten Selv eller ved andre, og at Helje tilbød sig at
betale alt hvad han ike kunde bevise var bleven betalt til Afdrag paa den
fordrede Sum den han troede fyldest var
bleven betalt. Videre vidste Vidnet ei
at forklare til Oplysning.
som 2det og 3de Vidne fremstod Lars Sjursen
Sæd og John Magnussen Møchlethun aflagde
begge Lovens Eed med Løfte som første Vidne, forklarede eenstemmigen: at begge tilstæde paa een og samme Tid hørde
de i Gaar, da de søgte at bringe Parterne til Forlig, at Sagvolderen tilstod,
at den her i Retten fremlagde Liste var rigtig, undtagen, at der ei var anført
alt hvad Citanten var bleven afbetalt og
at Helje sagde at han var villig at betale hvad han ike kunde bevise at der var
bleven afbetalt mere end derpaa anført, men paastod at alt var bleven betalt,
og det vilde han bevise.
Citanten
som troede nu at have bevist Søgsmaalet
paastod Dom efter indstevningen, med Renter af den paasøgte Kapital fra 6
Decbr: 1820, samt skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
Sagvolderen begjærede Sagen Udsadt til
førstkommende Høsteting, hvortil Citanten efter nogen Samtale gav sit Samtyke,
da han indsaae at han ike kunde nægte Udsættelse til {Høsteting} \Maanedstinget/ der for dem begge blev en ubeleilig Tid i
Indhøstningens Tid
Retten eragtede Sagen bevilges udsadt til førstkommende
Høsteting for Gravens Skibrede, hvilken Eragtning blev Parterne forelæst.
Citanten betalede Incam: 1 Spdlr 28 s for 3 Vidner
40 s Sagvolderen betalede
Tilsvarspenge 40 s for 2 Eragtninger 24 s.
Gammel Sag Fol:
268 om Fjeldstrækningen Leirebotten.
Paa
samtlige Simedølingernes Vegne mødte Sjur Larsen Sæd, og af Citanterne Torfind
Olsen Hotle og Peder Larsen Garen, hvilke samtlige erklærede: at alle i dette Tingsvidne forhen mødende ere
nu blevne saaledes forenede: at Hotle og
Skaars Opsiddere, skal ubehindrede af Simedølingerne og Sysendølingerne beite
deres Kreature imellem det Sted kaldet Kieldo og Stedet Holsnoe kaldet indtil
Stedet Leiro hvor begge Elvene kommer
sammen, samt øst igjennem Kjeldalen Hotle og Skaars Opsiddere skal ligeledes
ubehindrede paa bemeldte Strækning hvor Elvene kommer sammen kunne opsætte dem Sælshuse som om det var paa
deres Eiendom, men maae ike lade deres Kreature af noget Slags komme over nogen
af Elvene at beite, til Hinder for Simedølingerne eller Syssendølingerne eller der hugge Brænde under 1 Spdlr Bøder til Sognets Fattigkasses
Fond af hver Mand og siden dobbelt for
hver gang af hver Mand hvis Folk eller Kreature have gjort dem skyldige i
saadan Fornermelse, og desuden betale Skaden
Simedølingerne og Syssendølingerne maae bruge fremdeles som hidtil
Leirebotten ubehindret af Hotle og Skaars Mænd. Dette Forlig blev for samtlige
1821:
280b
Tilstædeværende
af Prottokollen oplæst og vedstaaet rigtig tilført, og da ingen meldte dem med
noget videre blev Tingsvidnet hermed
sluttet.
Nye
Sag
Lars
Olsen Warberg mødte for Retten og fremlagde Stevne Attest og Forligelses Commissions
Attest hvorefter han til dette Ting har
indkaldet Anders Larsen Hereide for resterende 6 Spr!! (Skjepper?) 4 Kander
Korn og 25 s i Penge til Eifiord Kirke
alt efter Stevningens Formæld
der blev oplæst og indtages her
saalydende #
Anders Larsen {Warberg} \Hereid/ selv tilstæde
tilbød sig med Eed at bevidne ike at være vidende at restere nogen
Tiende eller skylde \noget/ til Eifiord Kirke.
Citanten erklærede sig tilfreds med denne
Eed, hvorpaa bemeldte Anders Larsen Hereide aflagde Lovens Eed og med oprakte
Fingre og Saligheds Eed forsikrede at han aldeles troer sig ike at skylde noget
Korn til Eifjord Kirke, men de paasøgte 25 s kan han ei sikert erindre om ere
betalte og derfore herved hellere
tilstaaer og forpligte sig inden førstkommende St: Hans Dag at betale til
Citanten bemeldte 25 s skrives fem og
tyve Skilling
Ingen af Parterne havde videre at tilføre.
Cit: betalede 74 s og Sagvolderen 20 s
Nye
Sag
Lars
Olsen Warberg meldte til dette Ting at have indkaldet Tosten Andersen Hereide
at lide Dom for resterende Kirketiende til Eifiord Kirke i 5 Aar nemlig Aarene 1814 til 1818 inclusive
bemeldte Tosten Andersen Hereide tilstod at
skylde for bemeldte Aar 2 Spdlr 1 Ort 7 s
dem han lovede at betale til førstkommende Michels Dag, og i denne Sags
Omkostninger 1 Spdlr 30 s, hvormed Citanten var fornøyet, og begjærede Forliget
med Dom stadfæstet hvorpaa strax blev
afsagt saadan
Dom
Paa
Grund af forestaaende Forlig Kiendes for Ret
Tosten Andersen Hereide ipligtes herved at betale til Lars Olsen Warberg
inden førstkommende Michels Dag 2 Spd 31 s som resterende Rettigheder til
Eifjord Kirke for Aarene 1814, 1815, 1816, 1817 og 1818, og i denne Sags
Omkostninger 1 Spdlr 30 s, samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse,
Exekution og alt fornødne indtil Betaling sker
det idømte efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige
Forkyndelse og forbemeldte Termin under Exekutions Tvang.
Citanten betalede Incam: 74 s og Sagvolderen Tilsvarspenge 20 s
Eeds
Sag:
Svend
Aslachsen Jallen mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners
Attest om, til dette Ting at have indkaldet Qvindemennisket Torgunna Olsdatter
Wiig at anhøre hans Frifindelses Eed, i Anledning at hun har angivet ham som
Fader til et af hende født Barn
bemeldte Torgunna Olsdatter Wiig blev
paaraabt paa sædvanlig Maade men mødte
ike, ei heller nogen paa hendes Vegne
Citanten foreviste en ham den 17 Marts
overgaaet Underrets Dom, hvorved han er ipligtet, at aflægge den omstævnte Eed,
hvorpaa han efter foregaaende alvorlig Formaning af Dommeren, med oprakte
Fingre og Saligheds Eed efter Dommens bydende, som nu inden Retten blev ham
forelæst, bekræftede og forsikrede at han ike er Fader til det af Torgunna
Olsdatter Wiig Sommeren 1819 fødte Barn kaldet Ole, og aldrig medens han har
levet i Ægteskab med hans nulevende Hustrue, at have nogensinde haft naturlig
legemlig Omgang med bemeldte Torgunna.
Da ingen havde videre at tilføre blev hermed sluttet
Citanten betalede Incammination 1 Spdlr 28 s
Derefter
blev publiceret følgende Documenter:
1.
Udskiftnings forretning af 1ste Septb: 1820 af Gaarden Unneland i Ulvig
mellem Sjur Ellefsen og Lars Ellingsen.
2.
Afkald fra Sigri Paulsdatter Spilde for 3 Arve til Beløb 10 Spd. 64 s.,
dat: 1 Junii 1821.
3. Do:
fra Guri Johannesdtr: Brekke for 76 s:, af do: Dato.
4. Do:
fra Kari Paulsdt: Spilde for 3 Arves Beløb 10 Spd. 64 s., af do: Dato.
5. Do:
fra Guro Larsdt: Følkedal for 3 Arves Beløb 11 Spd. 104 5/8 s., af do: Dato.
6. Do:
fra Anna Nilsdt: Haugen for 4 Spd. 26 s., af do: Dato.
7. Do:
fra Guro Tormodsdatter Varbergs Egtefælle for hendes Faderarv 31 Spd 107
s. af do: Dato.
8. Do:
fra Anve Anvesen Tvedt for 11 Spd. 1 7/8 s., af 2 Junii 1821.
9. Do:
fra Ole Askautsen Wambeim for 5 rd 14 s., af do: Dato.
10.
Contract mellem Enken Cecilia Sjursdatter Eide og Formynderne for Anders
og Sjur Trondsønner Eide angaaende Besiddelse, Vilkaar &c. vedkommende 18 ½
Mrk. Smør i Eide.
11.
Skjøde fra Ole Knudsen til Nils Olsen paa 2 Bpd 15 Mrk Smør i Nesheim,
dateret 1 Junii 1821.
12.
Vilkaarbrev fra Nils Olsen Nesheim til Ole Knudsen og Huustro Synneve
Johannesdatter, dateret 1 Junii 1821.
13.
Panteobligation fra Brynild Torjersen Espeland til Lars Knudsen
Syse stor 100 Spd., dateret 1ste Junii
1821.
14.
Ditto fra Jacob Tostensen Espeland til Heine Nilssen Hallanger stor 100 Spd., dateret 1 Junii 1820.
15.
Skjøde fra John Christophersen til Peder Ellingsen paa 1 Pd. 6 Mrk.
Smør ½ Bukskind i Gaarden Ystaas, dateret
1 Junii 1821.
16.
Vilkaarbrev fra Peder Ellingsen Ystaas til John Christophersen og
Huustro
1821:
281
Sigri
Nilsdatter, dateret 1 Junii 1821.
17.
Skjøde fra Hans Olsen til Ole Hanssen paa 18 Mrk. Smør i Skaar, af do:
Dato.
18.
Vilkaarbrev fra Ole Hanssen Skaar til Hans Olsen og Ragnilde
Pedersdatter, af 1 Junii 1821.
19. Panteobligation
fra Sjur Olsen Nesheim til Ole Nilssen Nesbøe for 100 Spd., af do: Dato.
20.
Skjøde fra Nils Pettersen til Ole Hanssen Vestreim paa Gjestgiverstedet
Vigegrund i Eidfjord, dateret 13 April 1821.
21.
Huusmandsfæsteseddel fra Svend Knudsen Fedt til Bottolph Johnsen og
Huustro paa et Plads i Eidfjord, dateret 2 Junii 1821 med Revers af samme Dato.
22.
Panteobligation fra Christopher Christophersen Hjeltnes ved Formynder til Omund Torbjørnsen Opheim, stor 200
Spd. mod Pant i Ulvigs Kirke, dateret
2den Junii 1821.
23.
Skjøde fra Torfind Tostensen til Ole Tostensen paa 1 Bpd. 3 Mrk. Smør i
Gaarden Sæd, dateret 2 Junii 1821.
24.
Vilkaarbrev fra Ole Tostensen til Torfind Tostensen og Huustro Sara
Larsdatter paa Levekaar af Sæd, dateret 2den Junii 1821.
25.
Fæsteseddel fra Herborg Olsdatter Lillethun til Ole Olsen Møklethun paa
et Plads under Lillethun, dateret 26 Januar 1821 med Reversal af 2den Junii 1821.
26.
Leiecontract af 2 Junii 1821 fra Brynnild og Mikel Tveite til Lars
Nilssen paa Betning i Tveites Støls Mark.
27.
Panteobligation fra David Halstensen Espeland til Anders Anderssen
Eide stor 30 Spd., dateret 2 Junii 1821.
28.
Skjøde fra Hans Jacobsen og Hans Knudsen Gaugsvig til Hellie Hanssen
Herreid paa 2 Bpd. 1 ½ Mrk. Smør 5/8 Hud
i Gaarden Legreid, dateret 6 Marts 1821.
29.
Panteobligation fra Hellie Hanssen Herreid til Hans Torsnes og Hans
Gaugsvig stor 248 Spd. mod 1 Prioritet i Legreid, dateret 6 Marts
1821.
30.
Dirro fra Ditto til de samme, stor 198 Spd: mod 2den Prioritet i bemeldte Pant, dateret 2
Junii 1821.
31.
Vilkaarbrev fra Hellie Hanssen Herreid til Lars Pedersen og Huustro Anna
Ølversdatter paa Levekaar af Legreid, dateret 2 Junii 1821.
32.
Skifte sluttet 31 Octbr: 1820 efter Huuskone Kari Pedersdatter Qvammen,
hvorved et Stuehuus for 15 Spd. er udlagt Sterbbo Enkemanden Johannes Nilssen.
Dernæst
blev aflyst:
en Obligation fra David Anvesen Tvedt til
Lars Anvesen Vindal dateret 20 Mai 1814 stor 200 Rbd. N: V: nu 20 Spd.
qvitteret 4 Octbr: 1820.
medfulgte lovlig Opsigelse.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille,
blev samme hævet.
A
v W S Koren Colben Asgautsen
Torblaae, Magnus Aadsen Torblaae, Iver Paulsen
Torblaae, Sjur Olsen
Torblaae (: alle 4 med iholdt Pen :)
Sommerthing for Kingservig og Røldals Skibrede 4de 5. og 6te Junii 1821.
Aar
1821 den 4de Junii blev Retten sat paa Tingstedet Utne til det
almindelige Sommerthings Afholdelse for Kingservig og Røldals Skibreder; Retten betjendt af Stedets Sorenskriver og
følgende 4re Laugrettesmænd: Hellie
Tostensen Skare, Svend Olsen Skare, Torgier Haldsteensen Tvedt og Tormoe
Aslachsen Selliestad der nu alle aflagde
den befalede Laugretteseed og betalede
hver 24 s: for Eedtagelse og Indskrivning.
Tilstede ved Thinget Hr: Foged Widsteen, Skibredernes Lensmænd, og
endeel thingsøgende Almue.
Hvorda
blev publiceret de foran Folio 278 extraherede Anordninger og offentlige
Foranstaltninger fra No: 1 til 20 inclusive.
Nye
Sag.
Ole
Svendsen Hagen for hans Broder Osmund Svendsen Juve i Røldal, mødte og
fremlagde de beskikkede Stevnevidners
1821:
281b
Attest
om, at bemeldte Osmund til denne Thing har indkaldet Nils Helliesen Hagen at
see sig overbeviist og Lide Dom til at fravige det Jordstykke som han har
tilhandlet sig og havt i Besiddelse af Gaarden Hagen, samt at betale denne Sags
Omkostninger skadesløs efter nærmere Paastand.
Videre fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er
henviist Endelig fremlagde han og
Stevnevidnernes Attest om, at de paa Citantens Vegne have den 9de December
sidstleden muntlig udsagt Sagvolderen til at fravige ommeldte Plads eller
Jordstykke til dette Aars Fardag.
Bemeldte 3 Attester bleve oplæste og indtages her saalynde
###.
Sagvolderen Niels Helliesen Hagen, selv
tilstede, anhørte bemeldte Attester oplæse, og declarerede: at han af Citanten for omtrændt 4 Aar siden
kjøbte et Jordstykke af Gaarden Hagen, med hvilket skulde følge {en}
\fierde/deel i en Bod, samt Timmer, bestaaende af 28 Stokker til et Stuehuus,
imod at Sagvolderen derfor skulle give 100 Spdr og to Kjør, hvorefter Skjøde
skulde erholdes. Af Kjøbesummen er betalt 2 Kjør og 50 Spdr i Penge, men det
øvrige har Sagvolderen tilbageholdt indtil Sælgeren skaffer ham fyldest det
belovede Timmer, hvoraf Sagvolderen hidtil ikkun har bekommet det Halve, og
troer Sagvolderen sig ikke pligtig at udbetale den fyldest Kjøbesum, førend han
faaer fyldest det ham acorderede, langt mindre derfor at bør fravige
Ejendommen, saameget mindre som afsavnet af Husetimmeret var ham et vigtigt
Afsavn til Møje og Tab.
Citanten declarerede: at det paaklagede Hustimmer er Sagvolderen
leveret; den Gang Kjøbet sluttedes, var
endeel Stokker bortlaant til forskillige Mænd, som Citanten er forsikkret om,
har leveret dem tilbage paa Pladsen, og af Sagvolderen modtaget, ligesom han og
modtog strax den Deel som laae paa Pladsen, han har saaledes ingen Stokker at
fordre, men bør idømmes at fravige Ejendommen, som den der ikke har opfyldt
Contracten ved at betale hvad han har kjøbt og modtaget, eller og i det
ringeste dømmes strax at betale de paa Kjøbesummen resterende Penge, men da
Citanten mindst formodede at Sagvolderen vilde nægte hvad han har modtaget, saa
nødes han til at begjære Sagen udsat til HøsteThinget for at bevise hvad Timmer
der er leveret.
Sagvolderen samtykkede denne Udsættelse.
Retten eragtede: den forlangte Udsættelse bevilges.
Citanten betalede Incamination 1 Spd. 28
s: for en Udsættelse 12 s: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s:
Gam/m/el Thingsvidne Sag
\Fol: 268./ om Fjeldbejdet ørve!!
(øvre) Bjørnebotnen.
Samtlige
Parter mødte og begjærede denne Sag udsat til Høstethinget, for imidlertid
fællets forenede at kunne paa Aastedet i Fjeldet undersøge og betragte med
hinanden de omhandlede Bejtestrækninger, naar Sneen efter en Maaneds Forløb
eller længere er saaledes bortsmæltet, at Græsset er begyndt at spire saa at de kan see et hvert Steds Godhed;
hvilken Udsættelse Retten bevilghede.
Citanterne betalede tilsammen 12 s:
Gam/m/el Sag Folio
271. Svend Hestham/m/er mod Niels
Helliesen Hagen.
Paa
Citantens Vegne mødte hans Broder Arne Arnesen Bleie. Sagvolderen Niels Helliesen Hagen tilligemed
hans Fader Hellie Aarmsen Øverland mødte ligeledes.
Parterne bleve saaledes forenede: Niels Helliesen Hagen forpligter sig inden
førstkommende 1ste August at betale til Citanten Svend Hesthammer de her
paasøgte 15 Spd 2 O: 12 s: tilligemed
alle bevisligen paa denne Sag havde Omkostninger, hvilke nu ei vides eller kan
bestemmes, saavel som de herefter nødvændige Paaløbende indtil Betaling
skeer. Sagvolderens Fader Hellie Aarmsen
Øverland forpligter sig som Cautionist at betale forbemeldte, saafremt det ikke
hos Sønnen ved Exiqution er \at/ bekomme{t}.
Mødende Arne modtog paa hans Broders Vegne dette Tilbud, og begge Parter
begjærede samme ved Rettens Dom stadfæstet
hvorpaa strax blev afsagt saadan
1821:
282
Dom:
Forestaaende
mellem Myndige Mænd ingangne Forliig bør at efterkommes ifølge Lovens 5te Bogs
1ste Capt: 1ste Art: under Exicutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse og foreskrevne Termin.
Da
ingen meldte dem med videre saa blev
Tinget udsadt til i Morgen.
A
v W S Koren Tormoe Aslaksen
Seljestad, Hellie Tostensen Skaare, Torger
Halsteensen Tvedt,
Sven Olsen Ska{a}re. alle fire med
paaholdt Pen
Næste
Dag den 5te Junii 1821 blev det almindelige Sommer Sage og Skatteting forsadt for Kingservigs og
Røldals Skibreder ved de i Gaar benævnte Rettens Personer
Gammel Sag: Synneve
Thomasdatter Reinsaas mod Michel Iversersen!! Hildal Fol: 273.
Begge
Parter mødte tilstæde
{Contra} Citanten fremstillede {som}
{3de Contra} \Forhen afhørde 3de Hoved/ Vidne
Anna Salmsdatter!! (Salemons-) Skare
aflagde Lovens Eed forklarede: at Aar 1819
otte Dage før Juul, laae en her ustevnt Mands Person i Sæng med \Contra/
Citantinden Synneva Tomas Datter Reinsaas og Flere, saaledes som af hende hørt
forklaret i denne Sag, og atter omtrændt
14 Dage efter paafølgende Nytaar saae
Vidnet, at bemeldte Syneva stod op af Sængen hvor Vidnet \laae/ og blev en Tid borte og hørde Vidnet at hun, medens hun var borte,
hostede og at Lyden af hendes Hoste, kom
fra det Sted hvor Vidnet vidste at førbemeldte her unævnte Mandsperson havde
lagt sig til Hvile bemeldte Nat som dette skeede. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, som
vedstod at være i \2det og/ 3die Leed beslægtet til Citanten Michel hvis Moder er Vidnets Søskendebarn. Afskediget. Som
5te Hovedvidne fremstod Jørgen Samsonsen
Hildal, aflagde Lovens Eed, forklarede:
at under Samtale som Cammerat med en her ustevnt Mandsperson om, at han
ansaaes mistænkt for, at være Fader til det af Sagvolderinden Syneva fødde
Barn, svarede denne /: han :/ ”at han gjorde sig saa ondt deraf, at han
ikke fik sove derfor.” Videre nævnte han
ikke, eller i nogen Maade udlod sig, hvorvidt han ansaae sig for Fader eller
ikke. Ingen havde mere at tilspørge
Vidnet afskediget.
Begge Parter erklærede at de ingen flere
Vidner havde at afhøre, og at de indlod Sagen til Doms efter Indstevningerne,
og enhver af dem at tilkjendes Sagens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
Retten eragtede: Sagen optages til Doms.
Citanten betalede for 2de Vidner 16 Skilling.
Nye
Sag:
Lars
Iversen Bustethun mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om, til dette Thing ved muntlig Varsel at have indkaldet Halvor Tobiassen
Mansager at see sig overbeviist og lide Dom for skyldige til Citanten 2
Spdr og for ærerørige Udladelser imod
ham med videre efter Attestens Formeld, saa fremlagde og Citanten Attest fra
Forligelses Commissionen at Sagvolderen
der ikke mødte. Bemeldte 2 Attester
bleve oplæste og indtages her saal: ##
Paa Sagvolderens Vegne mødte hans Broder
Henrich Tobiassen Mansager, som declarerede:
at naar Citanten inden Retten vil aflægge sin Eed paa at tilkommer og
har leveret Halvor de her paastevnte to Spdr, da er Sagvolderen Halvor villig
til at betale ham dem. I henseende de paastevnte ærerørige Ord, da nævnte
Comparentens Broder intet derom.
Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes
forenede. Citanten stadfæster nu \her/ inden Retten at han virkelig leverede
Sagvolderen Mansager de her paasøgte 2 Spd. Gjør Citanten dette da skal Halvor Mansager betale Citanten
bemeldte 2 Spdr, samt denne Sags Omkostninger efter Citantens Opgivende og
Dommerens Skjøn i hans Stadfæstelses Dom paa dette Forlig. I Henseende de
paastevnte Ærerørige Ord frafaldt Citanten for nærværende Tid sammes
Forfølgelse nu for Retten i Haab om,
venskabelig
1821:
282b
Overeenskomst,
men forbeholder sig, om han saa skulle finde fornøden at paatale samme ved
Rettergang og Dom efter nærmere Søgsmaal inden Aar og Dag fra den Tid de bleve
udtalte. I Henseende til Sagens Omkostninger erklærede Citanten at han har
udbetalt {de} 1 Spdr i Stevnepenge, og gjort tvende Personlige Møder, det Ene
to Mil fra sit Hjem til Forligelses Commissionen, og det Andet nu hertil
Thinget 2 ½ Mil fra sit Hjem. Til Retten
har han nu betalt 1 Spd 28 s:
I Følge dette Forlig fremstod nu Citanten
Lars Iversen Bustethun og med opragte Findre!! (Fingre) og Saligheds Eed
bekræftede at have leveret til Halvor Mansager de her paasøgte 2 Spdr.
Da denne Eed var aflagt, blev af Retten strax
afsagt saadan
Dom:
I
Følge forestaaende Forlig og aflagde Eed Kiendes for Ret: at Halvor Tobiassen Mansager bør at betale
til Lars Iversen Bustethun, de her paasøgte 2 Spdr og i denne Sags Omkostninger 3 Spdr 82 sk:,
samt endvidere denne Doms Udstedelse, Forkyndelse, Exicution og alt Fornødne
indtil Betalning skeer. I Henseende de
paasøgte Ærerørige Ord, forbeholdes Citanten hans nærmere Ret og Paatale til
Sagvolderen efter nye Indstevning om han saa finder for godt. Det Idømte udredes under Exicutions Tvang
inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse.
Citanten betalede Incamination 1 Spd 28
s: Sagvolderen betalede i Tilsvarspenge
40 s:
Da
ingen meldte med videre, saa blev Thinget udsat til i Morgen.
A
v W S Koren Tormo Aslachsen
Selliestad, Hellie Tostensen Sk{a}are, Torger
Halsteensen Tvedt og
Svend Olsen Ska{a}re. (: alle 4re med
iholdt Pen :)
Næste
Dag den 6te Junii 1821, continuerede det
almindelige Sommer- Sage- og Skatte Thing for Kingservigs og Røldals Skibrede,
paa Thingstedet Utne, ved de samme Rettens Personer som i Gaar.
Hvorda: blev publiceret følgende Documenter:
1.
{Skiøde fra} Mageskiøde fra Niels Omundsen Botnen til Anfind Josepsen
Seim paa 1 Mrk Smør i Gaarden Botnen No:
33 og ½ Mrk Smør i Teigen Skiemmedal i
Røldal, datt: 5te Junii 1821.
2.
Ditto fra Anfind Josepsen Seim til Niels Omundsen Botnen paa 3 Mrk Smør
med B: og H: i Gaarden Seim (: eller
Toft med Seim og Øfsthuus No: 16 og 17
:) i Røldal, datteret 5te Junii 1821.
3.
Skiøde fra Knud Knudsen Seim til Hellie Ormsen Øveland, paa 1 Mrk Smør
med B: og H: i Gaarden Østerhagens Anpart i Stølen Svandalsflaaten No: 2 i Røldals Skibrede, datteret 5te Junii
1821.
4. Ditto
fra Ellend Svendsen Skieldaas til sin Brodersøn Svend Johannessen Skieldaas,
paa 12 Mrk Smør ½ Gjedskind med B: og H:
i Gaarden Skjeldaas No: 36 i Kingservigs
Skibrede, datt: 5te Junii 1821.
5.
Ditto fra Johannes Westbye
Segilmager i Bergen til Svend
Arnesen Bleje paa 2 Løber 2 Bpd 3 Mrk Smør i Gaarden Hesthammer No: 27 i Kingservigs Skibrede, datt: 23de
Junii 1820.
6.
Ditto fra Lars Omundsen indre Alsager til sin Søn Omund Larsen paa 1 Bpd
6 Mrk Smør ½ Hud, ½ Løb Salt i gaarden
indre Alsager No: 30 i Kingservigs
Skibrede, datt: 5te Junii 1821.
7.
Ditto \fra/ Lars Ingebrigtsen Djønne {til} som Formynder for Arvingen
Lars Larsen Djønne paa 18 Mrk Smør 1 Løb Salt i Gaarden Djønne No: 5, datt: 5te Junii 1821.
1821:
283
8.
Skjøde fra Lars Engelsen Djønne til sin Søn Engel Larsen paa ¼ Løb
Smør ½ Hud i Djønne No: 5, datt: 5te Junii 1821.
9.
Gavebrev, fra Elling Nielsen Langesæter til sin Søn Niels Ellingsen paa
22 ½ Mrk Smør 3/8 Hud ¼ Faarskind i Gaarden Tjoflaat No: 1, datt: 5te Junii 1821.
10.
Skiøde fra John Olsen Age til sin Søn Ole Johnsen paa ½ Løb Smør i
Gaarden Age No: 24, datteret 6te Junii
1821.
11.
Bygselbrev fra Niels Hertzberg, Provst, til Jørgen Johannessen Feim!!
(Freim) paa 15 20/99 Mrk Smør i Gaarden Freim, datt: 26de April 1821, med Reversal datt: 5te Junii 1821, og
Landskyldsbog.
12.
Huusmands Contract fra Torger Halsteensen Tvedt til Omund Omundsen Tvedt
paa et Husmandsplads under Gaarden Tvedt, datt: 28de Februar 1821, med Reversal af samme Dato.
13.
Huusmands Festesæddel fra Niels Ellingsen Tioflaat til Aslach Jonsen paa
et Huusmandsplads kaldet Nøstbrækken, under min Gaard Tjoflaad, datt: 6te Junii
1821. med Reversal af samme Dato.
14.
Panteobligation fra Anfind Josepsen Botnen til Knud Johnsen Børven for
78 Spd mod Pant i Botnen m: v: datt: 5te Junii 1821.
15.
Ditto fra Torger Tomassen, Husmand under Berge til Tobias Haldorsen Eidnes for 49 Spd. mod Pant i Løsøre m: v: datt: 10de Decbr: 1820.
16.
Ditto fra Ole Ingebrigtsen Apel til Myntlingen Britha Omunds Dr: Mouge
og Myntli\n/gen Ingeborg Omunds Dr: Mouge
\for/ hver 60 Spd mod Pant i
Apel, datt: 25de April 1821.
17.
Ditto fra Torjus Sundovsen Medthuus til Ole Haldorsen Helleland for 200
Spd mod Pant i Midthuus; datt: 4de Junii
1821.
18.
Ditto fra Johannes Brigtsen Østensøe til Elling Nilsen Langesæter for
300 Spd mod Pant i Haugse, datt: 4de
Junii 1821.
19.
Ditto fra Hellie Ormsen Øveland til Omund Pedersen Lofthuus for 100
Spd. mod Pant i Grøve og Fjeldstølen
Svandalflaaten, d: 5de Junii 1821.
20.
Ditto fra Svend Arnesen Bleie til H: Johannes Westbye for 2000 Spd mod Pant i Hesthammer, datt: Bergen 23de
Junii 1820.
21.
Commissions-Forliig mellem Opsidderne paa Gaarden Bleie Angaaende
Skiftegjærders Istandholdelse, datt: 10de August 1818.
22.
Declaration eller Løfte af John Olsen Age at sælge ½ Løb Smør i Age til
ingen anden end sin Søn Ole Johnsen, datt: 6te [Junii?] 1821.
23.
Wilkaarsbrev fra Svend Johannessen Skieldaas til sin Farbroder Elling
Svendsen Skjeldaas, datt: 5te Junii 1821.
24.
Contract imellem Lars Ellingsen Djønne og Søn Engel Larsen Djønne med
Curator, at bemeldte Lars Ellingsen og Hustrue bruger og beboe deres Søn {Lars}
Engel Larsens Gaardepard i Djønne saalænge de lyster, og ved Fratrædelsen
svarer \Sønnen/ dem aarligt Vilkaar, datteret 5te Junii 1821.
25.
Wilkaarsbrev fra Niels Ellingsen Tjoflaat til sine Forældre Elling
Nielsen Langesæter og Hustrue, datt: 5te Junii 1821.
Dernæst
blev aflyst:
en Obligation fra Niels Olsen Botnen til
Svend Arnesen Bleie datt: 5te November
1816 stor 160 Spd, qvitteret 3de October
1820 {medfulgte lovlige Opsigelse.}
Da
ingen efter Udraab mældte sig at have mere ved Thinget at bestille, blev samme
hævet.
A
v W S Koren Tormo Aslaksen
Selliestad, Hellie Tostensen Skare, Torger Halstensen
Tvedt, Svend Olsen
Skare (: alle 4re med iholdt Pen :)
1821:
283b
Aar
1821 den 27de Junii blev retten sadt paa det sædvanlige Tingsted
Helleland af Stedets Sorenskriver og de eedsorne Laugrettesmænd Knud Knudsen Sem, Endre Jensen Helleland,
Sjur Samsonsen Helleland, Jørgen Larsen Helleland
Hvor
da
i
Sagen Fol: 282 Michel Iversen Hildal mod Qvindemennesket
Synneve Thomasdtr: Reinsaas blev afsagt
saadan
Dom
Under
denne Sag har Michel Iversen sagsøgt Qvindemennesket, Synneve Thomasdatter
Reinsaas, at see sig overbeviist, at ike han, men en anden, er Fader, til et af
hende den 3de Augusti 1820 født Barn, og at modtage Dom med Omkostninger til
hans Frifindelse, eller og, at hun skal med hendes Eed stadfæste: at han
/: Citanten :/ er den rette
Barnefader Hun derimod har
Contrastevnet ham, at see sig overbeviist; at han er den rette Barnefader under
Ægteskabs Løfte; derom, og for hans Beskyldning, at hun skal have haft legemlig
Omgang, med andre end ham, at lide og modtage Dom med Omkostninger
Ved Citantens Vidner er beviist: at Contracitantinden for Citantens Moder skal
have forsikret at kunne aflægge Eed paa, ike at have haft Omgang med Citanten,
efter den Tid de havde sidst været paa Stølen, som var omtrent 4 Uger for
Michelsdag 1819 At hun baade noget
efter Michels Dags og Juule Tider 1819 skal have lagt i Sæng med Andre
Mandspersoner, men dog er ike beviist nogen legemlig Omgang.
Ved Contra Citantindens Vidner er
beviist: at Contra Citantinden, under
hendes Fødsels Smerter, stedse bekjendte Citanten og ingen anden som
Barnefader at hun Omtrent 3 Uger efter
Mikelsdag 1819 er seet at ligge i en Lade, i Sæng sammen med Citanten og en
anden Mandsperson At Citanten og Contra
Citantinden laae sammen i Sæng nærmest hinanden de 2 Høytids Juulenætter
tilligemed flere i en Stue hvor der brændte bestandig Lys endelig har og 7de Contravidne
forklaret: at Citanten og Vidnet, laae i
Sæng sammen med Contra Citantinden en heel Nat ved Juule Tider 1819 og at Citanten den Nat talede meget sammen
med Contra Citantinden Endelig har
Citanten Selv ike nægtet, at have haft Legemlig Omgang med Contra Citantinden,
men benægter at have haft den senere, end omtrent en Maaned for Michelsdag
1819, og paa den Grund nægter at være Barnefader.
Seer man hen til de førte Hovedvidner, da er
derved ike beviist, at Contra Citantinden har haft Legemlig Omgang med nogen
anden end ham, paa saadan Tid, at den kunde være Fader til det af hende fødte
Barn, og om end dette var beviist, var derved dog ike bevist, at samme og ike Citanten var Fader, men kun Formodning tilvejebragt,
ligesom Contra Citantinden ved de af hende førte Vidner, der have beviist; at
Citanten fra Michelsdag 1819 ike aldeles haver fraholdt sig al Omgang med
Contra Citantinden, men endog lige til Juul 1819 stundom søgt Seng med hende,
ikun bestyrker Formodning om, at hendes Angivelse kan være rigtig, men
ingenlunde giver fuldt Beviis.
Paa Grund foranførte Omstændigheder, og da
Lovens 6 Bogs 13 Kap: 5 Art: og Reskript
af 29de October 1768 befaler: at enhver
som sigtes for Barnefader og nægter samme, bør med Eed fralægge sig samme, saa
Kjendes for Ret: Contra Citantinden
Synneve Thomasdatter Reinsaas frifindes for Citanten Michel Iversen Hildals
Tiltale i denne Sag, hvis Omkostninger ophæves; hvorimod det tillades ham, efter lovlig at
have indkaldt Contra Citantinden til at anhøre hans Eed, at aflægge Lovens Eed
inden Retten, i det seneste inden førstkommende Høstetings Slutning for
Kingservig og Røldals Tinglaug, om, at han ike er Fader til det af hende fødte
her i Sagen omhandlede Barn; aflægger
han denne Eed, inden foreskrevne Tid, da fritages han for at ansees som
Barnefader, men aflægger han ike bemeldte Eed inden foreskrevne Tid; bliver han
som Barnefader at ansee, og følgelig kommer at biedrage til Barnets Opfostring
efter Øvrighedens \Bestemmelse og/ Foranstaltning Det idømte efterkommes inden 15 Dage efter
denne Doms lovlige Forkyndelse af Citanten for Contra Citantinden og
foreskrevne Terminer, under Adfærd efter Loven. A v W S Koren
Knud
Knudsen Sem, Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Jørgen Larsen
Helleland alle med paaholden Pen.
September Maanedsthing:
Aar
1821 den 3de September, blev det
{almindelige} overordentlige Maanedsthing saavel for Lenets som Lysekloster
Gods afholdt paa Sorenskrivergaarden Helleland, og Ret-
1821:
284
ten
betjendt ved Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne
Laugrettesmænd, sc: Endre Jensen Helleland, Michel Endresen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Sjur Erichsen Lofthuus.
Hvorda: blev publiseret følgende Love m: v:
No: 1.
Lov af 2de Junii 1821 angaaende et Tillæg til Grundlovens {Pag:} \§/ 50.
Litr: B:
2. Do:
Datto!!, angaaende UnderholdningsPenge for Criminelle Arrestantere
3.
Bekjendtgjørelse fra Marine Departementet af 12de Junii 1821 angaaende
Pæstsmittede Lande og Steder.
4. Lov
af 26de Junii 1821, angaaende Odelsretten og Aasædesretten.
5.
Bekjendtgjørelse af 31de Juli 1821 fra Finnands Handels og Told Departementet, angaaende
hvorledes Pengebreve der afhendes med Posterne
skulle vær!! forseglede.
6. Lov
af 1ste Augusti 1821 angaaende Vaartorskefiskeriet i Borgenfjorden paa Sønmør.
7. Lov
af Ditto Dato, angaaende de Nordlandske Kirkers Salg
8. Lov
af Ditto Dato, angaaende Modificationer og nærmere Bestemmelser af den Norske
Odels Rettighed
9.
Ditto, af Ditto Dato, angaaende Fiskeriet ved Skudesnæs
10.
Ditto af Ditto Dato, indeholdende Forbud mod Brug af Torskegarn paa
Fiskegrunden Kaur-Raasen.
11.
Ditto af Ditto Dato, angaaende Ophævelsen af § 4 i Placaten af 1ste Maii
1810.
12.
Ditto af Ditto Dato, om det Bergenske Bødkerlaugs Pligter og
Rettigheder.
13.
Ditto af Ditto Dato, angaaende UnderholdningsPenge for Børn som endten
ere Avlede uden for Egteskab eller hvis
Forældre ere separerede.
Justits Things vidne.
Hr:
Procurator Baade, som befalet Actor mødte for Retten og fremlagde en under 5te
f: M: udstædt Justits Thingsvidne Stevning, forsynet med berammelses og
forkyndelses Paategninger, i hvis Følge Niels Sjursen Bajte eller Tveite med flere
{fle} til i Dag ere indkaldte at aflægge Vidnesbyrd sigtende til endeel
Oplysninger under en mod Daniel Pedersen Handeland og Abraham Larssen i Bergen
anlagt Justits Sag; saa fremlagde
Comparenten ogsaa Amtets Ordre af 28de Juli d: A: til nærværende Thingsvidnes
Erhvervelse, der tillige indeholder Ordre til constituerede Lensmand Holkesvig
at møde som Defentsor for Angjeldende; dernæst
blev fremlagt den i Hovedsagen beskikkede Actor
A{s}sessor Lassens Skrivelse til Stiftet af 24de Juli sidstl: samt dermed fulgte Udskrift af Bergens
Poletikammer Protocol, for saavidt betræffer der optagne Forhør imellem 19de
Decbr: f: A: og 8de Januar d: A:; af
hvilke Documenter Comparenten udbad sig de 3de første læste og acterede, men
det sidste det i sin Tid udstædende Thingsvidne vedhæftet. De fremlagte Documenter bleve oplæste og nærværende Defentsor Lensmand Holkesvig ville under i Agtagelse af
Angjeldendes Tarv, anhøre hvad Actor videre havde at iretteføre. \Førstmeldte 3 Documenter indtages saal:
og Udskriften i sin Tid {Acten Thingsvidnet} \Acten/ vedhæftet./
Actor fremstillede de 2de indstevnte Vidner Niclas Svendsen Erdal og Niels Sjursen Bajte
eller Tvedte, for hvem han begjærede fremsat til Besvarelse de i fremlagde
Skrivelse fra Hovedsagens Actor ommeldte Qvæstioner, forbeholdende sig i øvrigt
alt videre Lovligt.
Derpaa fremstod som
1ste Widne,
Niclas Svendsen Erdal, sagde sig i 41 Aars Alder, Husmand, boende paa
Gaarden Erdal af Gravens Præstegjeld her i Hardanger, har indeværende Aar nydt
Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Mened,
aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed, blev forelæst den
fremlagde Udskrift af Bergens Poletikammer Protocol, tilligemed de af Hr: Asessor
Lassen fremsadte Qvæstioner, dem han nu besvarede
1821:
284b
alle
under et saaledes: da han var i Bergen
paa et Fartøj tilligemed Niels Sjursen Bajte eller Tveite, ved Juletider
sidstleden, hvad Dag kort før Juleaften, kan Vidnet ei erindre, men en Dag mod
Aftenen de med Fartøjet var beliggende ved Langebryggen og ingen flere vare ombord end Vidnet og hans
Cammerat Niels Sjursen, kom Een ombord til dem, som Vidnet ei kjendte, han
havde intet med sig, men gik med Vidnets Cammerat noget tilside paa Fartøjet og
talede med ham en liden Tid og derpaa
forlod Fartøjet uden at tale med Vidnet; da han var gaaet bort, fortalte
Vidnets Cammerat Niels Sjursen, at bemeldte Person var en han kjendte fra
forhen og som bød ham noget Segeldug og
Klaverdug tilkjøbs, videre blev ikke omtalt. Vidnet kjender ikke bemeldte
Handeland, eller hvorvidt, han endten er kommen i Besiddelse af bemeldte
Vare endten Lovlig eller ulovlig, eller
om han har faldbuden nogen anden eller flere {eller} \end/ bemeldte hans
Cammerat, ei heller veed han hvorvidt bemeldte Daniel Pedersen Handeland kan
have begaaet noget Tyverie eller anden Forbrydelse; hermed er alle fremsadte Qvæstioner
besvarede, hvorhos Vidnet lagde til, at hverken han \ /: Vidnet :/ / eller hans Cammerat kjøbte noget af bemeldte
Handeland enten af de Vare han faldbød
eller andet, afskediget.
2det Widne, fremstod Niels Sjursen Bajte
eller Tvejte, af Gravens Præstegjeld, sagde sig i 31 Aars Alder og indeværende Aar at have nydt Alterens
Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet
fordølge eller fordreje, blev forelæst hans i hoslagde Udskrift for
Poletiretten i Bergen den 20de Decbr: f: A: i denne Sag forhen afgivne
Forklaring, som han vedstod i alle dele rigtig, forklarede sig i øvrigt aldeles
overeenstemmende med forestaaende Vidne, og paa de af Hr: Asessor Lassen
fremsatte Qvæstioner svarede saaledes:
til 1ste Qvæstion, Svar: omspurgte Handeland havde nogen Vare med
sig. Til 2den Qvæstion: Vidnet saae eller hørte ikke at omhandlede
Handeland tilbød nogen Anden end Vidnet omspurgte Varer. Til 3die Qvæstion: ommeldte Handeland nævnede ikke hvorfra han
havde de Vare han tilbød, om de vare hans egne
eller de tilhørede Andre, han nævnde kuns at han havde dem til at sælge,
ei heller spurgde Vidnet noget herom.
Til 4de Qvæstion: der var paa
omhandlede Tid ingen Flere tilstede paa Fartøjet end Vidnets Cammerad forestaaende Vidnet, der ikke hørde deres
Samtale, da de stode noget tilsides paa Fartøjet fra første Vidne og talede
sagte med hinanden, og veed Vidnet ikke, om bemeldte Handeland har budet
bemeldte Vare tilfalds til nogen Anden end Vidnet og veed ikke at opgive nogen Oplysning enten
hvorvidt bemeldte Vare vare stiaalne af ommeldte Handeland eller veed nogen Anden eller Flere som derom
kunne give Oplysning. Paa nærmere
Tilspørgende forklarede Vidnet, at da Vidnet for nogle Aar siden laae i Bergen
som in\d/commanderet Soldat var
omspurgte Handeland ligeledes i Bergen som Soldat, hvor Vidnet da lærde at
kjende ham af Person som enhver anden af
hans Cammerater, og hørte da tale om, at han var mistænkt og skulle endog have
sadt Arresteret for Tyverie, men hvorom Vidnet ei vidste videre end efter
Rygte, men paa Grund af dette Rygte, ville Vidnet ikke indlade sig med ham
eller kjøbe noget af ham, da han, som foran omvidnet tilbød Vidnet en Paqve Segledug og de 50 Alen
Klaverdug; og
1821:
285
paa
Grund af, at bemeldte Handeland da
Vidnet ei vilde indlade sig om nogen Handel med ham, bad Vidnet tie med det
gjorde Tilbud, foraarsagede dette, at Vidnet frygtede for at han maaskee ei paa
rigtig Maade var kommen i Besiddelse af de Vare han tilbød, og derfor Dagen
efter fortælte til Kjøbmand Trompye at Handeland havde tilbudet ham omhandlede
Vare. Vidste intet videre til
Oplysning, enten om bemeldte Handelands Person eller omspurgte Vare, blev
forelæst hans her Afgivne, som han vedstod rigtigt tilført, afskediget.
Actor, som paa Grund af Forestaaende ikke
havde flere Vidner at fremstille, begjærede det Passerede som Thingsvidne
sluttet og sig beskreven meddelt til fornøden Brug under HovedSagen, ligesom
han under Sagens Paadømme haabede sig tilkjendt et passende Salarium, med
Hensyn til hans lange og besværlige Rejse
som ere over 12 Norske Mil frem og ligesaa tilbage samt Skyds og Diæt efter nærmere af Amtet
aproberede Regninger.
Defensor
Lensmand Holkesvig forbeholdt sig ligeledes under Hovedsagen at tilkjendes
billigt Salarium Skyds og Diæt i
Anledning hans Rejse 2 ½ \Mil/ hertil, samt til sig og Stevnevidner for
Indvarsling.
Hermed blev dette Thingsvidne sluttet og skal strax blive Actor meddelt.
Nye
Sag:
Johannes
Tostensen Hovland mødte paa egne og samtlige Opsidderes Vegne paa Gaardene
Hovland og Qvalnæs, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til
dette Thing, Tid og Sted at have indkaldet Johannes Haldorsen og Knud Larsen
Maage, at see dem overbevist og lide Dom med Bøder og Omkostninger for
tvertimod lovligt Forbud og indgaaet Forlig inden Retten i en Anden Sag, at
have bygget og bejtet Citanterne til Fornærmelse i en Fjeldstrækning
Bjørnebotten kaldet, samt at see og anhøre det gjorde Forbud ved endelig Dom
stadfæstet m: v: efter Attestens Formeld,
saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at denne Sag
derfra til Rettergang er henvist;
endelig fremlagde han og den paaberaabte forbuds Forretning, ratificeret
udstædt af Hr: Foged Vidsteen den 28de Juli sidstl:; hvilke tre Documenter efter Citantens
Forlangende bleve oplæste og indtages her
saalydende: ###
Indstevnte Sagvoldere Johannes Haldorsen
Maage og Knud Larssen Maage mødte Personlig for Retten, vedstod lovlig Varsel
og declarerede: at de uagtet det gjorde
Forbud har bygget og opsat Sælshuse i Fjeldet, men ikke inden den Strækning som
Forbudet benævner, nemlig: inden
Grændserne af, en af Citanterne forhen i den offentlige Almending optaget
Sæterbejte, de har saaledes saavidt dem
vitterligen er bekjendt, ikke ved deres Sælshuses Opførelse, endten fornærmet
Citanterne eller handlet mod Forbudet, kan Citanterne bevise dette, da vil de i
sin Tid være underkastet den Tiltale og Straf som Lovene tilsige, men de
formoder og haabe at ved Sagens nærmere Oplysning, vil Citanterne aldrig kunne
bevise at være blevne fornærmede og at
den Strækning de tilegne dem ikke vedkomme de af Sagvolderne tilsigtede og
attraaede bejte Strækninger
Citanterne fremlagde nu et af dem den 1ste
Februar begyndt og 30te Maii 1808 sluttet Thingsvidne, hvorefter de paastaaer
at Grændserne for den Fjeldstrækning de have attraaet til Bejte for deres
Creature og taget i Brug og Benyttelse, begynder fra øverste Bjørnebotten og
nordover til Tue-Vandet, hvorhos de paastod at Sagvolderne have bygget inden
for denne Grændse ind paa den Strækning som de ved bemeldte Thingsvidne har
1821:
285b
søgt
at faae til Bejte for deres Creature og
derved handlet egenmægtigen lige mod det gjorde Forbud, hvilket de nu agter at
bevise, og til den Ende fremstillede de
2de Widner, Jørgen Erichsen Espe og Tosten
Nielsen Espe, hvilke aflagde Lovens Eed og forklarede eenstemmig, at der hvor
Sagvolderne Johannes og Knud Maage have opført de paaklagede Selshuse mod det
gjorde Forbud er noget ned i en
Strækning ved et Vand og noget nedenfor
et Sted, Vidnerne veed og ofte har hørt at kaldes øverste Bjørneba\a/tten, og
efter det at regne have Sagvolderne bygget inden om Citanternes i fremlagde
Thingsvidne opgivne Grændsestrækning. I øvrigt kan de ikke afgive nærmere nøjagtig
Bestemmelse hvorvidt eller hvorlangt inden for Citanternes paaberaabte
Grændselinje \de/ paaklagede Sælshuse ere byggede, da de ikke nøiagtig her kan
opgive eller veed den omhandlede Grændselinje, men at Husene staae inden for
Citanternes opgivne Grændslinje og indpaa den af dem ved fremlagde Thingsvidne
attraaede Strækning kan Vidnerne med
Sikkerhed og under deres Eed bevidne.
Citanten \havde/ intet videre at tilspørge Vidnerne, som bleve
afskedigede.
Citanterne
som nu troede at have bevist at Sagvolderne have overtraadt et Lovligt
gjort Forbud, indlod Sagen til Doms under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om
fornødiges, og med Paastand at Forbudet
som i alle Dele lovligt, maae kjendes ved Magt og Sagvolderne ipligtede Bøder efter Loven
for at have overtrædet Forbudet, og at svare denne Sags Omkostninger med 10
Spdr.
Sagvolderne begjærede tilført at de troer dem
overbevist om at de ikke ved de opsatte og paaklagede Sælshuse have fornærmet
Citanterne og end ikke handlet mod
Forbudet, hvilket de haabe ved Paavisning og Vidneførelse paa Aastedet vil
kunne bevises. Paa disse Grunde og for at kunne contra begegne Sagen fra deres
Side nødes de at forlange Sagen udsat
paa ubestemt Tid, for at den kan blive foretaget paa Aastedet enten under et
eller ifølge med en Anden her for Retten værserende og til Høstethinget udsat
Thingsvidne Sag med hvilken denne staaer
i nøje Sammenhæng.
Citanterne vedblev deres Paastand om Dom.
Sagvolderne deris om Udsættelse.
Retten eragtede: ved det af Citanterne fremlagde Thingsvidne
er vel godtgjord at de har søgt at erholde til Brug en Bejtestrækning i
Fjeldet, hvis Grændser der ere opgivne
og at Sagvolderne mod et Forkyndt Forbud have ifølge Vidne Forklaringen
her under Sagen opbygget Sælshuse inden for ommeldte Strækning, men da
Citanterne ikke haver bevist at den i fremlagde Thingsvidne ommeldte Strækning
er dem udelukkende overdraget, det heller ikke kan nægtes Sagvolderne fra deres
Side at see Sagen oplyst, saa finder Retten ikke at kan nægte dem den forlangte
Udsættelse paa ubestemt Tid, hvilken herved bevilges dem, dog saaledes at Sagen
maae være fræmmet fra Sagvoldernes Side i det seneste inden førstkommende Aars
Høstething og er saa lang Udsættelse
fornøden, paa Grund af at Besigtelse paa Aastedet, formedelst dets høje
Beliggenhed, \ei/ forinden i Augst Maaned næste Aar \kan foretages/. Denne Eragtning blev Parterne forelæst.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28
s: for to Vidner at afhøre 32 s:
og for en Eragtning 12 s: tilsammen 1 Spd 72 s: Sagvolderne betalede Tilsvarspenge 40
s: og for Udsættelsen 12 s: tilsammen 52 Skilling.
1821:
286
Nye
Sag.
Tomas
Michelsen Skjæggedal mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om, til dette Thing at have indkaldet Knud Olsen Tvedt at anhøre Vidner
og Beviser og see sig overbevist om
eller og enten at anhøre Citantens Eed eller selv aflægge Eeden hvorvidt
han skylder til Citanten de paastevnte 16 Spd 2 ort 12 s: eller derom at lide Dom med Sagens
Omkostninger, samt Bøder for ikke at have mødt ved Forligelses
Commissionen; saa fremlagde han og
Attest fra Forligelses Commissionen at
Sagen der indstevnt, angaaende 17 Spd er
henvist til Retten, da Sagvolderen der ikke har mødt. Hvilke \2/ Attester bleve oplæste og indtages
her saalydende: ##
I Anledning af at Citanten til Forligelses
Commissionen har stevnt Sagvolderen for 17 Spd, men her til Retten kun for 16
Spd 2 o: 12 s: forklarede Citanten at
have sin Grund deri, at siden Sagens Behandling for Forligelses Commissionen har Sagvolderen benægtet at betale en halv
Speciedaler for en 3die Mand til Citanten
som han forhen havde lovet, hvorfor Citanten ved Indstevningen her for
Retten har udeladt samme.
Sagvolderen
selv tilstede vedtog lovlig Varsel
og vedstod at have modtaget hos Citanten i Penge 10 Spd, i Meel for 4 Spd og forpligtede sig at betale for en 3die Mand
3 Spd, ialt 17 Spd, men herpaa har Citanten faaet til Afdrag 4 Bpd 9 Mrk
Talg som bør komme til Afregning med 8
Skilling Marken som var den accorderede
Pris.
Citanten declarerede at det forholder sig
saaledes som af Sagvolderen anført, undtagen at for Talgen skulle Citanten
ikkun give 7 ½ s: Marken og desuden skal
Citanten have hos Sagvolderen 2 skilling Marken for 16 Bpd Smør, dem Sagvolderen
havde solgt til Citanten, men ikke tilvejebragte, men i dens Sted tilstod
Citanten 2 Skilling pr: Mark som savnet Fordeel, {disse} hvilke tilsammen
udgjør 6 Spd 48 s:, der bliver at afkorte paa forbemeldte leverede Talg.
Sagvolderen benægtede nogensinde at have
tilstaaet Citanten forommeldte Fordeel paa Smør, 2 s: pr: Mark, og benægtede
Rigtigheden i Henseende Citantens derfor fordrede 6 Spd 48 s:, tilgesom!!
(ligesom) han og paastod at for Talgen havde Citanten forpligtet sig at give
fulde 8te Skilling Marken.
Citanten declarerede at han ikke har
Vidnesbyrd i henseende den tilstaaede Fordeel paa Smørret, hvorfor han nu
tilbyder sig med Eed at stadfæste samme.
Sagvolderen benægtede dette hans Tilbud,
ligesom Sagvolderen og benægtede fra sin Side at aflægge Eed, uagtet Citanten
tilbød ham at kunde gjøre dette.
Begge Parter indlod {Sa} nu Sagen til Doms,
da ingen havde Beviser at kunne fremlægge.
Retten eragtede at Sagen optages til Doms.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28
s: Tilsvarspenge 40 Skilling.
Da
ingen meldte med videre, saa blev Thinget udsat til i Morgen.
A
v W S Koren. Michel Endresen
Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Endre Jensen
Helleland og Sjur
Samsonsen Helleland. /: alle med iholdt
Pen :/
Næste
Dag den 4de September continuerede Maanedsthinget paa Thingstedet
Helleland ved de samme Rettens Personer som igaar
Hvor
da blev publiceret følgende Documenter:
1.
Skifte sluttet 5 Februar 1821 efter Brita Mikelsdatter Wasthun, hvorved
¾ Løb Smør 1 Bukskind i Gaarden Wasthun
i Odde Sogn er udlagt Sterbboe Enkemanden Elling Hanssen og Børnene.
2.
Ditto, sluttet 27de April 1821 efter Halsten Torjelsen Tvedt, hvorved 1
Bpd. 12 ½ Mrk. Smør
1821:
286b
i
Gaarden Tvedt i Odde er udlagt Sterbboe Enken Angjer Samsonsdatter og Børnene.
3.
Skifte, sluttet 6 April 1821 efter Marita Sjursdatter Kingservig,
hvorved nogle Huse paa Kingservigs Almending ere udlagde Skifteforvalteren,
Sterbboe Enkemanden Hellie Johannessen m: Fl:
4.
Ditto, sluttet 25de April 1821 efter Samson Hanssen Gjelen, hvorved
Halvedelen af Pladset Gjelet er udlagt Creditor Rikold Kongsthun.
5.
Ditto, sluttet 12 April 1821 efter Marita Sjursdatter Mansager, hvorved
1 Bpd. 3 Mrk. Smør uden Bygsel i Gaarden Mansager i Odde Sogn er udlagt
SterbboEnkemanden Lars Halvorsen og Arvingerne.
6.
Ditto, sluttet 28 Junii 1821 efter Jørgen Pedersen Espe, hvorved 1 Bpd.
3 Mrk. Smør ¼ Tønde Salt med Bygsel og Herlighed i Gaarden Espe i Kingservigs Skibrede er
udlagt Sterbbo Enken Brita Knudsdatter og Børne!! (Børnene), med paahæftende
Obligationsgjeld.
7.
Ditto, sluttet 14de August 1821 efter Kari Wigliksdatter Ourdal, hvorved
1/8 Deel i en Bordsaug paa Gaarden Ourdal i Ulvig er udlagt SterbboEnkemanden
John Tollefsen og Børnene.
8.
Skjøde fra Enken Ragnilde Mathiasdatter Legreide til {Asbjørn Adamsen
Legreid} Lars Amundsen Legreid paa 4 Huse paa Legreids Grund i Eidfjord,
dateret 6 Julii 1821.
9.
Ditto fra Ole Olsen Laate til Lars Helliesen Apold og Guri Gundersdatter
paa 18 Mrk. Smør 1 Gjedskind i Gaarden
Laate i Odde, dateret 3 Septbr: 1821.
10.
Ditto fra Hellie Tostensen Lindebrekke til Nils Paulsen Sponheim paa
Halvedelen af Gaarden Undeland i Ulvig, 9 Mrk. Smør med videre, dateret 13 Junii
1821.
11.
Contract af 6 Julii 1821 fra Lars Amundsen Legreid til Ragnilde
Mathiasdatter hvorefter han svarer hende
Huus og Opvartning med videre.
12.
Vilkaarcontract af 3 Septbr: 1821 fra Lars Helliesen Laate til Ole Olsen
Laate og Huustro Cecilia Larsdt: paa aarligt Levekaar af Laate i Odde Sogn.
13.
Afkald fra Anders Johannessen Skjelde for hans Kone Sønneva
Andersdatters og Svigersøstre Kari og Stenvor Andersdøttres Arve 2 Rd. 60 s:
til hver efter deres Moder Kari
Ullensvang eller Langeskaar, dateret 12 Februar 1821.
14.
Ditto fra Steen Meldal Wolff for Faderarv 90 Spd. 51 s., dateret 18de
Aug: 1821.
Aflyst
blev dernæst
Obligationen af 5 Mai 1818 fra Torjus
Sundovsen Medhuus til Ole Haldorsen Helleland
stor 100 Spd., ifølge Qvittering for alt, dateret 4 Hunii 1821.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme
hermed sluttet.
A
v W S Koren Mikel Endresen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen
Helleland, Sjur
Eriksen Lofthuus. (: alle 4 med iholdt
Pen :).
Justitz Forhør, angaaende Steener Vrenner paa Kongsberg.
Aar
1821, den 5te Septebr: blev Retten sat
paa Thingstedet Helleland i Hardanger og søndre Bergenhuus Amt, af Stedets
Sorenskriver og de tvende eedsorne Laugrettesmænd sc:
Sjur Samsonsen Helleland og Sjur Erichsen Lofthuus for efter Amtets Ordre af 26de Junii sidl: at
optage et Justitz Forhør til Oplysning om et af Steener Torsen Wrenner
formentlig begaaet Drab paa hans Broder Elling.
Hvorda:
Sorenskriveren fremlagde bemeldte Amtets Ordre af 26de Junii sidl: tilligemed deri paaberaabte Bilage, hvilken
Ordre tilligemed Hr: Procurator Henscheins Skrivelse af 16de Junii d: A: bleve
oplæste og indtages her saalydende: ## I
Anledning forbemeldte Ordre har Sorenskriveren ved Indvarsling datt: 11te
August sidl:, ladet indkalde de i bemeldte Hr: Procurator Henschiens Skrivelse
ommeldte Personer at møde her i Dag, hvorom han nu fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest, der blev oplæst og indtages saalydende:
# Uagtet den ene af de
Indkaldte, nemlig Knud Mæland endnu ikke
er hjemme og tilstede saa har dog ikke
Sorenskriveren villet udsætte længere med dette Forhør, for at modtage deres
Forklaring som ere hjemkomne og tilstede
og allerede ladet bemeldte Knud Mæland atter indkalde for at møde til
førstkommende Løverdag, til hvilken Tid han formodes at komme hjem.
Fremstod som
1ste Deponent, Johannes Johannessen Qvæstad,
bekjendt Gaardejer her i Hardanger, omtrændt i 36 Aars {gl:} \Alder/, lovede at
forklare
1821:
287
Sandhed,
forklarede sig overeensstemmende med hans forhen under et Forhør paa Kongsberg
den 17de Martz sidl: afgivne Forklaring
der nu blev ham forelæst og som
han vedstod i alle dele rigtigt, undtagen at han den Gang, erindre\n/de fejel,
opgav sin Alder omtrændt 1 ½ Aar yngere end han virkelig var; hvorhos han paa
nærmere Spørgsmaal forklarede at det var i August Maaned 1819 han, /: Deponenten :/ som i bemeldte Forhør af 17de Martz
forklaret fulgtes over Fjeldet i Selskab
med omhandlede Stener Wrenner samt Lars
Larsen Maagestad {og} Tosten Tollevsen
Naae og Johannes Olsen Qvæstad, hvorda bemeldte Steener Wrenner skildtes fra
Deponenten og de øvrige med Sigende at han vilde gaae til sit Hjem, som han
sagde laae 2 Mile til en anden Kandt mere østlig end den \Vei/ Deponenten med
de 3 Øvrige fortsatte. Undervejs medens de gik, fortalte omhandlede Stener
Wrenner \til Deponenten/ i det de gik
alene i Samtale noget fra de Andre, at der var Uenighed imellem hans Broder
Elling og ham, at Elling var aldeles henfalden til Drik, og var saa Ondskabsfuld
at han maatte gaae i Frygt i henseende sit Liv for ham, da Elling endog havde
været efter ham med Liaae for at dræbe eller beskadige ham, og i det bemeldte
Wrenner skildtes fra Deponenten og de øvrige, fulgte Deponenten ham lidt til
Side paa hans Vei fra de Andre og da
sagde Stener Wrenner til Deponenten at der var en /: hvis Navn han dog ei nævnte :/ der havde bedet ham indstændig at kjøbe en
Rifle til ham, men da han ingen havde kunnet faae kjøbt, havde han laant den
han bar, som Deponenten saae var en Rifle med \sort/ Læderhylster over og saae Deponenten han tillige havde
Krudthorn og Rifleform!! (Kugle-?), hvilket Gevær bemeldte Wrenner sagde at
have laant af Ole Frøjnæs til forbemeldte Mand, hvorhos han bad Deponenten, at
hvis bemeldte Mand ei behøvede eller ville have ermeldte Rifle, saa vilde
han /: Wrenner :/ {aflevere} bringe den til en Støl og Hvilested
kaldet Rust, omtrændt 2 Mile længer sydost end der hvor de skildtes og aflevere den der, Deponenten da vilde paa
Tilbagevejen efterspørge der om Riflen
og hvis den var der, tage den med sig tilbage til Ole Frøjnæs og erholde
hvad han havde sadt i Pant for den, indtil han samme Høst kom tilbage til
Deponenten. Paa Tilbagerejsen spurgte Deponenten efter Geveret paa Stølen Rust,
men der var intet Gevær der ankommen; Og veed iøvrigt inte videre om
Geværet. Deponenten sagde videre paa
Tilspørgende, at medens omspurgte Stener Wrenner var i Hardanger var han sit Navn bekjendt og navngav sig
ikkun med sit rette Navn, men sagde han var ugift, hvilket dog ei skal have
forholdet sig rigtigt. Deponenten var
ikke af de 3 Mænd som i Justits Sags Acten Pag: 43 til 45 ommeldes at Steener
Wrenner skal have været i Selskab med paa Haugsund ei heller havde Deponenten været i Selskab
med ham \paa/ Breisæter. Deponenten
vidste intet videre til Oplysning eller
som kuund!! (kunde) lede til Oplysning hvorvidt oftmeldte Stener Wrenner har
begaaet det Mord paa Broderen Elling, hvorfore han er mistænkt Afskediget.
2den Deponent, Ole Iversen Frøjnæs,
\bekjendt/ bosat Gaardemand her i Hardanger, sagde sig 51 Aar gl: forklarede paa adskillige Spørgsmaale: at nogle Uger efter Santehandsdag 1819 nøjere kan Deponenten ei erindre Tiden, kom
heromhandlede Stener Wrenner, som Deponenten ei kjendte videre end at have hørt
han nogen Tid havde været i Arbejde paa Gaarden Qvæstad og sagde at han ønskede laant en Børse, da
han havde foresat sig at følge med Gaardens Qvæstads Folk naar de rejste til
1821:
287b
Kongsberg til et Sted i Fjeldet, kaldet
K{aa}\ro/gevandshaldet, for der at skyde Rensdyr som han havde lyst til, hvorefter han, naar
Qvæstads Folk kom tilbage, ville følge dem hjem til Qvæstad, og skulle da
Deponenten om 3 eller 4 Uger i det seneste faae Geveret tilbage.
Deponenten som ikke kjendte ham,
forlangede Pant for Geveret, hvilket Deponenten bekom ved at bemeldte Wrenner
leverede ham 2 Sølvsøljer i Pant. Deponenten hørte siden ikke til ham eller
Geveret, førend hen i November Maaned s: A:
da kom han selv og tilbageleverede Børsen og bekom sit Pant
tilbage. Bemeldte Børse var en Rifle,
hvis Træstok paa over ¼ Alen nær ikke
naaede saa langt ud som Børsepiben, der bemeldte et godt Qvarter stod nøgen
fremmen om Træstokken hvorpaa bemeldte
Gevær var meget kjendelig fra de fledste andre, men nu er Træstokken paa
ermeldte Gevær, som Deponenten endnu har, blevet {sk} paaskjødt, saa at den nu
rækker lige langt ud med selve Geværpiben. Bemeldte Gevær, da han fik det, var forsynet
med et sort Læderhylster og fik han
tillige samme Tid Kugleform til Geværet samt Krudthorn og fem Geværet
tilhørende støbte Blykuler, af hvilke Kuler Deponenten ingen fik tilbage, da
Wrenner ved Geværets Tilbagelevering, i det Deponenten spurgte ham, om han
havde faaet nogen Rensdyr, svarede: at
en Kugle havde han skudt igjennem en Simle, men den rejste bort, saa han ikke
fik gavn af den, de{n} andre Kugler havde han kastet bort. Deponenten sagde til
ham ”hvor i Verden kunde det have sig,
at Du ikke fik Gavn af Simlen, holdt Du kun Geværet stødt, er jeg sikker det
gik vist” \hvortil/ svarede han ”ja Gud
den gik vist, det var just Piben som gik vist.” Deponenten eftertænkte da ikke disse Ord, men
har siden erindret dem som besynderlige Ord, da han fik vide den heromhandlede
Mistanke mod Stener Wrenner, og fik siden at vide at han ikke blev tilbage paa
Fjeldet, da han fulgte forestaaende Deponent, men rejste til sit Hjem med
Børsen, hvilket forestaaende Deponent har fortalt saaledes som af ham foran forklaret og {her}
tilført. Videre forklarede Deponenten,
at hvis han fik see den \eller de/ Kugler, hvormed Elling Wrenner skal være
skudt ihjel {med} og samme ei er altfor
fladtrygt eller beskadiget, formoder Deponenten at skulle kunne kjende og sige
med Vished om de ere udskudte af ommeldte Gevær. Deponenten har aldrig seet
eller talt med omhandlede Stener Wrenner oftere end den Gang som forklaret han
laante og siden da han tilbageleverede bemeldte Gevær og
Tilbehør, veed aldrig eller har hørt at han skal have givet sig et fremmet Navn, og
veed i øvrigt intet videre som kunne tjene til Oplysning i denne Sag. Vedstod
sit Ovenafgivne rigtig tilført i Protocollen, og afskediget.
Formedelst indkaldte Knud Mælands Fravær, som
nu atter er indkaldet at møde her Løverdagen den 15de d: M:, bliver dette
Forhør herved til bemeldte Tid og Sted udsat.
A
v W S Koren Sjur Erichsen Lofthuus,
Sjur Samsonsen Helleland /: alle med
iholdt Pen :/
Aar
1821 den 21 September blev Retten sat paa Thingstedet Helleland ved
Stedets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettesmænd Hellie Helliesen Trones, Sjur Samsonsen
Helleland, Michel Endresen Helleland, Arne Larssen Helleland.
Hvorda
I
Sagen Folio 286 anlagt af Thomas Michelsen Skieggedal mod
Knud Olsen Tvedt, blev afsagt saadan
Dom
Under
denne Sag har Thomas Michelsen Skieggedal sagsøgt Knud Olsen Tvedt at betale
sig skyldige 16 Spdlr 60 s: Sagvolderen
paastaaer efter opgiven Sammenregning, ikkun at skylde 8 Speciedlr ingen af dem have Vidner, men under Sagen er
af begge tilstaaet at de have havt Sammen-
1821:
288
regning hvorom de tildeels ere enige og til dels
Uovereensstemmende paa disse
Grunde og da ingen Beviser haves, om
deres Sammenregnings sande Sammenhæng, saa Kjendes for Ret: det tillades Knud Olsen Tvedt, inden {første}
første eller idet seneste inden andet
Thing efter \at/ denne Dom af Citanten er bleven ham forkyndt og efter lovlig at have indvarslet Citanten
Thomas Michelsen Skieggedal at anhøre Eeden, for sit Vernething inden Retten,
med Lovens Eed at bestemme hvad og hvormeget han skylder Citanten af de her
paasøgte Penge. Aflægger han denne Eed inden Foreskrevne Tid, da betaler han
allene Citanten den ved Eeden bestemte Sum, samt 2 Spdlr: af denne Sags
Omkostninger og til Justits Kassen saa
meget som Dommen og Seglet koster, for ei at have mødt ved Forligelseskommissionen i øvrigt frifindes han for Citantens videre
Søgsmaal i denne Sag men aflægger han
ikke foreskrevne Eed inden oven bestemste!! Tid, da ipligtes han at betale til
Citanten Thomes Mikelsen Skieggedal, den heele paastævnte Sum sexten og en halv Speciedaler, samt 4 Spdlr i
denne Sags Omkostninger {samt} \og/ end
videre denne Doms Udstedelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil
Betaling skeer, samt {end videre} til Justits Kassen saa meget som Dommen og
Seglet koster. Alt idømte efterkommes
15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne Terminer, under
Adfærd efter Loven.
A
v W S Koren Hellie Helliesen
Trones, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen
Helleland, Arne
Larssen Helleland (: alle 4 med iholdt
Pen :)
Fortsættelse af Justits-Forhøret angaaende Stener
Wrenne{r} paa Kongsberg,
vide foran Folio 287.
Aar
1821 den 21de September blev Extraret sat paa Thingstedet Helleland i
Hardanger af Stedets Sorenskriver i Overvær af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Sjur Erichsen Lofthuus og Sjur Samsonsen
Helleland, for at fortsætte med Justits-Forhøret til Oplysning om et af Stener
Torsen Wrenne{r} formodentlig begaaet Drab paa hans Broder Elling;
Hvor da Sorenskriveren anmærkede, at dette
Forhør var vel bestemt til Foretagelse sidstleden Løverdag den 15de denne
Maaned, men da indstevnte Knud Mæland dengang endda ikke var Hjemkommen af hans
Reise saa kunde da intet foretages, men
strax ved hans Hjemkomst blev han indkaldt til at møde her til i Dag, hvilket
sees af Stevnevidnernes Attest om Indkaldelsen, der nu blev fremlagt og
indtages her saalydende: #
Indstevnte Knud Mæland mødte for Retten og
sagde, at han fra hans Reise kom tilbage Natten til Søndagen den 16de denne
Maaned, sagde sig i sit 33te Aars Alder, bosat Gaardemand her i Kingservigs
Præstegjeld paa Gaarden Mæland, forklaret til adskillige af Sorenskriveren
givne Spørgsmaale, at han, som handlende med Heste, ofte har gjort Reiser
østerover til Nummedal, Kongsberg, Bragnæs, Toten, Hedemarken og flere Steder,
men har aldrig været i Tinds Præstegjeld. Han har aldrig under bemældte hans
Reiser vitterlig truffet omspurgde Stener Toresen Wrenne{r} og aldrig kjendt eller talt med ham, men hans
Broder Elling Toresen Wrenner har Deponenten {kjendt} truffet og kjendt for
nogle Aar siden, men ikke seet eller talt med ham i de sidste 5 a 6 Aar.
Deponenten var rigtig nok som snarest inde om Døren hos en Mand paa Gaarden
Haugsund i October Maaned 1819, men hvad Dag kan Deponenten ei erindre, ei
heller Mandens Navn, hos hvem han var inde, eller hvem han der traf. Deponenten
fortsatte derfra sin Reise over Modum og Ringerige for at kjøbe Humle og aftalede aldeles ikke med nogen, som vilde
følge nordover til Hardanger, at samles enten paa Sandboe Sæter under
Opdal eller noget andet Sted, og veed
{alde} ikke nogensinde at have talt med angjeldende Stener Wrenner eller at han der samme Tid var tilstede, og
veed heller aldrig nogensinde at have solgt Teriak (Norsk Hist. Leksikon: et
legemiddel). Deponenten kom ikke paa hans Tilbagereise til Sæteret Breiset og har ingenlunde truffet Angjældende Stener
nogensinde paa ermældte Sted Breiset, da Deponenten tog Veien tilbage over
Walders og Filefjeldet, saa at det er aldeles urigtigt hvad Angjældende Stener
Wrenner i Forhøret Pag. 43 har anført om Samvær med Deponenten, hvilket Sted i
Forhøret nu blev Deponenten forelæst efter
at han havde afgivet forestaaende besvarelse paa adskillige ham gjorde
Spørgsmaale. Deponenten forklarede
videre, at han er aldeles uvidende om hvorvidt Stener Wrenner har dræbt sin
Broder, ei heller
1821:
288b
veed
han noget om det Gevær Stener skal have laant af Ole Frøines eller iøvrigt noget, som kan tjene til
Oplysning om den formentlig begangne Forbrydelse. Da intet videre var at tilspørge Deponenten,
blev dette Forhør her med sluttet og
skal snarest mueligt blive Amtet tilstillet.
A
v W S Koren. Sjur Erichsen
Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland (:
begge med iholdt Pen :)
Høstething for Jondals Skibrede 1821.
Aar
1821 den 12te October blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til det
almindelige Høste-, Sage- og Skatte things Afholdelse for Jondals Skibrede Retten betjent af Stedets Sorenskriver og de 4re eedsorne Laugrettesmænd Johannes Jacobsen Torvigen, Arne Iversen
Tørvigen, Torger Heljesen Torvigen og Torkild Larsen Torvigen, hvoraf den
sidstmeldte nu aflagde hans Laugrettes Eed
og for Indskrivningen og Eedfæstelsen betalede 24 s Saa var og tilstæde Hr: Foged Widsteen, Thinglaugets Lænsmand
Halderager og tingsøgende Almue.
Hvor
da blev publiceret følgende Love med videre: Datum
1. Lov
angaaende et Tillæg til Grundlovens §. 50
Litr: b 2
Junii 1821.
2. Do:
ang: Underholdningspenge for criminelle Arrestanter Do: do:
3. Do:
ang: Procuratorers Ansættelse Do: do:
4. Do:
ang: Odelsretten og Aasædesretten 26
Junii 1821.
5. Do:
ang: Underholdningspenge for Børn, som enten ere avlede
udenfor Ægteskab, eller hvis
Forældre ere separerede 1ste
August 1821.
6. Do:
ang: Fiskeriet ved Skudesnæs Do: Do:
7. Do:
om det Bergenske Bødker laugs Pligter og Rettigheder Do: Do:
8. Do:
ang: Ophævelsen af §. 4 i Placaten af 1ste Mai 1810 Do: Do:
9. Do:
ang: Vaartorskefiskeriet i Borgenfjorden paa Sundmøer Do: Do:
10.
Do: ang: Modificationer og nærmere Bestemmelser af den Norske
Odels Rettigheder Do:
Do:
11.
Do: ang: de Nordlandske Kirkers Salg Do: Do.
12.
Do:, indeholdende Forbud mod Brug af Torskegarn paa
Fiskegrunden Kaur-Raasen Do: Do:
13.
Do:, ang: Jords og Skovs Udskiftning af Fælledsskab 17 August 1821.
14.
Do:, indeholdende nærmere Bestemmelser i Skydsloven
af 6te Junii 1816 Do: Do:
15.
Do:, ang: Tvedestrands og Lillesands Handels-Rettigheder Do: Do:
16.
Do: ang: efter hvilke Regler Pensioner af den norske Afdeling af
den almindelige Enkecasse
skulle udredes Do: Do:
17.
Do: om den Enkerne efter entledigede Præster tilkommende
Pension af Kaldet, samt Brug af
Enkesæde 20
August 1821.
18.
Do: indeholdende nærmere
Bestemmelser for Matriculeringen Do: Do:
19.
Do: ang: Godtgjørelse for Reiseredskaber til Storthings-
Repræsentanter, samt Diætpenge
til Valgmænd Do: Do:
20.
Do: ang: den fremtidige Udmyntning af Skillemynt, som
Udstædelse af Sedler mindre end
een Specie Do: Do:
21.
Do: ang: Kongeriget Norges Skattevæsen fra 1 Julii 1821
til 1ste Julii 1824 med særskildte Lister over
Brændeviinsafgivten og
Landskatten Do: Do:
22.
Storthingets Fordeling af Formue- og Nærings-Skatten Do: Do:
23.
Provisorisk Anordning, angaaende Told og Consumtionsvæsenet 25 August 1821.
24.
Kongelig Kundgjørelse angaaende en Postgang over
Frederiksværn og Frederikshavn 28
April 1821.
25.
Bekjendtgjørelse fra Finantsdepartementet, angaaende hvorledes
Pengebreve, der afsendes med
Posterne, skulle være forseglede.31 Julii 1821.
26.
Amtets Repartitionsplacat for 1821 20
Aug: 1821.
27.
Efterlysning om Knud Pedersen Lillesæter og
Peder
Knudsen Nordmyhren 19
Mai 1821.
28.
Ditto om Ole Hanssen
Moen 11
Do: Do:
29.
Ditto om Qvindemsket!!
Anna Marie Olsdatter 9
Julii 1821.
30.
Ditto om Ole Halvorsen
fra Nedenæs 23
Do: Do:
31.
Ditto om Peder
Halsettrøen 11
August 1821.
32.
Ditto om en ved Navn
Poul Pedersen Teige eller Tauge 9
Do: Do:
33.
Ditto om Nils Pedersen Aarberg og Ole Arntsen 17 Do: Do:
34.
Ditto om Thore
Endresen 25
Do: Do:
35.
Ditto om Ole Jensen og
Anders Johnsen 1
Septb: 1821.
NB: Flere Anordningers Bekjendtgjørelse see neste Side
1821:
289
Da
ingen mældte sig med Sager, blev Thinget hermed udsat til i Morgen.
A
v W S Koren Arne Iversen
Tørvigen, Torger Heljesen Torvigen, Johannes Jacobsen
Tørvigen, Torkild
Larsen Torvigen alle 4re med paaholden
Pen
Neste
Dag den 13de October 1821 blev det almindelige Høste Sage og Skatteting for Johndals Skibrede
fortsadt paa Tingstædet Wigøer, ved de i gaar benævnte Rettens Personer
Hvor
da blev publiceret de i Dag Morges Sorenskriveren tilhendekomne
Anordninger nemlig
No: 36.
Lov angaaende det benificerede Gods
dateret 20 Augusti 1821.
37.
Lov om Paalæg af Formue og Næringsskat fra 1ste Julii 1821 til dito Dato
1824 dateret 20 Augusti 1821.
38.
Bekjendtgjørelse fra Marine Departementet om de Pestsmittede og derfor
mistænkte Lande og Steder dat: 8 Septbr:
1821.
Derefter
blev publiceret følgende Documenter:
1.
Skjøde fra Brita Sjursdatter Molven med flere til Hellie Olsen paa 18 Mrk Smør i Gaarden
Molven, datteret 12de October 1821.
2.
Ditto fra Niels Gjertsen Bakke til Engel Gjertsen paa 1 Bpd 3 Mrk
Smør 3/8 Hud ¼ Giedskind i Gaarden Bakke, datt: 12de
October 1821.
3.
Fæstesæddel fra Eli Ols Dr: Svaasand og Formynderen for Guro Hellies
Dr: til Berge Wigligsen paa Pladset
Skitneteigen under Gaarden Svaasand
datt: 13de October 1821 med Reversal.
4.
Fledførings Contract mellem Lars Olsen Berge og Niels Iversen, hvorefter
den sidste nyder Levebrød paa Gaarden Berge m: v: d: 12de Octbr: 1821.
5.
Wilkaarsbrev fra Hellje Olsen Molven til Britha Sjurs Dr:, datt: 12de
October 1821.
6.
Ditto fra Engel Gjertsen Bakke til Niels Gjertsen og Hustro Boel Johns
Dr: datteret 12de October 1821
7.
Afkald fra Lars Andersen Halderager til {Anders} \Tosten/ Larsen
Hallerager for Arv 53 Spdr 65 s:, datteret 13de October 1821.
Aflyst
blev derefter
Obligationen af 30de Maii 1807 fra Ole
Helliesen Molven til Johannes Stokke og Johannes Handegaard, stoer 150 Rdr, nu
75 Spd, qvitteret 12de October 1821.
Derefter
fremsatte Fogden til Almuens Besvarelse de 7 Spørgsmaale til
Skattethingsvidnets Erhvervelse, som foran Folio 254 og 255 er anførde, hvilke
bleve examinerede og besvaresvarede!! Ord til andet saaledes som der anført
forrige Aar 1820.
Hr: Fogden bad dernæst examinerede hans
forfattede Fortegnelser over Bordsaugene i Fogderiet, hvilke Fortegnelser, saavidt
Jondals Skibrede angaaer, bleve examinerede og rigtige befundne, med Tillæg, at
Saugene alle eies og bruges af Bønder.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme
hævet.
A
v W S Koren. Arne I. Torvigen,
Torger H. Torvigen, Johannes J. Torvigen, Torkel
Larssen
Torvigen. (: Disse 4 med iholdt Pen :)
Høstethinget for Østensøe Skibrede 1821
Aar
1821, den 15de October blev Retten sat
paa Thingstedet Wigør til det almindelige Sommer-!! (Høste-) Sage- og
Skattethings, *)\ /: Retten betjendt/ ved Stedets Sorenskriver
:/ {til} Afholdelse for Østensøe
Skibredes Almue; *) Overværende de 4re eedsorne opnævnte
Laugrettesmænd sc: Lars Larsen Moe, Tosten Olsen Sandven, Ole
Olsen Berven og Lars Arnesen Berven saa var og tilstede ved Thinget Hr: Foged
Vidsteen, Skibredets Lensmand oh endeel
thingsøgende Almue.
Hvorda
blev publiceret de paa forrige Folio 288 for Jondals Skibrede extraherede Love,
Anordninger og offentlige Foranstaltninger fra No: 1 til 38 incl:
Da
ingen efter Paaraab, inden silde Aften indfandt dem med noget for Retten, saa
blev Tinget udsadt til i Morgen.
A
v W S Koren. Lars Larsen Moe,
Tosten Olsen Sandven, Ole Olsen Berven, Lars
Arnesen Berven alle 4re med paaholden Pen.
Neste
Dag den 16de October 1821, blev det
almindelige Høsteting for Østensøe Skibrede fortsadt ved de i Gaar benævnte
Rettens Personer.
Stevnevidnes
Eedfæstelse
Lars
Olsen Berve mødte for Retten og blev forklaret et Stevnevidnes Pligter hvorefter han med Lovens Eed forpligtede sig
at opfylde og efterleve og blev beskiket
til Stevnevidne for Østesøe!! (Østensøe) Sogn i fratrædende Ole Olsen Berves
Sted.
1821:
289b
Derefter
blev publiceret følgende Documenter:
N: 1.
Skjøde fra Jan Endresen Lie til Omund Ellingsen paa 1 Bpd 6 Mrk
Smør ½ Løb Salt i Gaarden Lie, datt:
16de October 1821.
2.
Bygselbrev fra Hr: Pastor Irgens til Hans Christensen paa 2 Bpd 6 Mrk
Smør i Gaarden Stue, datt: 16de October 1821,
med Reversal af s: Dato og
Landsk: Bog
3.
Testamente af Egtefolk Niels Tostensen Walland og Maritha Ols D: oprettet 13de October 1821.
4.
Fæsteseddel, fra Gaardene Stenes og {Ber} Lies Ejere til Evend Knudsen
Kleivene paa Pladset Blombotten, dat; 15de October 1821 med Reversal.
5.
Wilkaarsbrev, fra Omund Ellingsen Lie til sin Moder Anne Lars D: og
Stedfader Jan Endresen Lie, datt: 16de October 1821.
6.
Contract af {15de O} 29de Maii og 15de October 1821 mellem Niels
Gjermundsen Skaar {og} samt Klyves Opsiddere og Engel Olsen Soldal, hvorefter
den Sidste mod Afgift sætrer i Fjeldbejtet Kasdal m: f: Stede.
7. Afkald fra Elsebet Gjermunds D: Nes til
Johannes Olsen Skaaleim for Arv 9 Spd 9 s:
datt: 15de October 1821.
8.
Ditto fra Anne Lars D: Berven til sin Formynder for Arv 3 Spd 62 s: datteret 15de October 1821.
9. Ditto
fra Maritha og Anne Sjurs D: Hamrene under Wangdal til deres Formyndere for Arv hver 4 Spd 48 s: datt: 15de October 1821.
10.
Ditto fra Ole Olsen øvre Axnes til sin Formynder for Arv 13 Spd 21 ¼
s: dat: 15de Octbr: 1821.
11.
Ditto fra Johannes Monsen Botten til sin Formynder for Arv 38 Spd 74
s: Ditto Dato
12.
Ditto fra Knud Arnesen Skeje til sin Formynder for Arv 9 Spdr 117
s: dat: Ditto Dato
13.
Ditto fra Gunder Tostensen Leite til Torger Johannessen Fladebøe for Arv
29 Spd. 6 s:, Ditto Do:
14.
Ditto fra John Olsen Botten paa egne og Omund Olsen Fosses Vegne til
deres Koners Formyndere for Arv hver 16
Rbd 44 s:, datt: 15de October 1821.
15.
Ditto fra Tore Tostensen Norem til hans Kones Formynder for Arv 41 Spd
82 s: Ditto Do:
16.
Ditto fra Iver Arnesen Aalvigen m: f: for Arv efter Lars Guldbrandsen
Fixen til deres Formyndere, datteret
15de October 1821.
17.
Ditto fra Erich Erichsen Rykken til sin Formynder for Arv 6 Spd 4
s: Ditto Dato
18.
Ditto fra Christi Haagens D: Qvamsøen til sin Formynder for Arv 15 Spd
23 s: datt: 16de Do: Do:
19.
Ditto fra Begga Svends D: Stekke under Sch\e/je til Formynderen til!! (for) Arv 6 Spd 107 ½
s: Ditto Dato.
20.
Ditto fra Anne Hans D: Tvedelien til Hr: Pastor Irgens for Arv 3 Spd. 49
s: Ditto Dato.
Hernæst
Hr: Fogden gjentog de af ham for Jondals Skibrede tilførte 7 Poster, med
Begjer, at samme maatte oplæses, for derpaa at indhente Almuens sandfærdige
Gjensvar til et Thingsvidnes Erhvervelse, hvortil efter at Post for Post var forelæst og
forklaret, eensstemmig blev svaret saaledes:
Paa 1ste, 2den og 3die Post blev svaret Nei. 4de Post:
Med Saugene er ingen Forandring skeet.
Paa 5te, 6te og 7de Post blev svaret Nei.
Hr: Fogden fremlagde dernæst hans
Fortegnelser over Vandsaugene i Fogderiet udi dette Aar, hvilke bleve
examinerede {og} saavidt dette Skibrede angaaer og befunden rigtige.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme
hermed hævet.
A
v W S Koren Lars Larssen Moe,
Tosten Olsen Sandven, Ole Olsen Berven, Lars
Arnesen Berven (: alle 4re med iholdt Pen :)
Høstething for Gravens Skibrede.
Aar
1821 den 18de October blev Retten sat paa Thingstedet Eide til det
almindelige Høste-, Sage- og Skattethings Afholdelse for Gravens Skibrede Retten betjent af Stedets Sorenskriver og
følgende 4re Laugrettesmænd nemlig: Iver Torkelsen nedre Leqve, Sjur Hanssen øvre
Leqve, Levor Torbjørnsen Ouse og David Anvesen Sævertvedt, der nu alle aflagde
den lovbefalede Laugrettes-Eed og
betalede hver 24 s: Species. Tilstede
ved Thinget Stedets Foged Hr: Vidsteen, Skibredets Lehnsmand og endeel Almue.
Hvor
da blev publiceret de samme Love, Anordninger og offentlige Foranstaltninger
som for Jondals Skibrede ere anførte paa Fol: 288 og 289 fra No: 1 til 38
inclusive.
Stevnevidnes
Eedfæstelse
Ole
Nielsen Haaeim mødte for Retten og aflagde Lovens Eed om at ville forrette med
Troeskab hans Ombuds
1821:
290
Pligter
som Stevnevidne for Ulvigs Sogn.
Da
ingen meldte dem med noget blev Tinget
udsadt til i Morgen.
A
v W S Koren. David Anvesen
Sævertvedt, Iver Torkildsen nedre Leqve, Sjur Hansen
øvre Leqve, Ledvor
Torbjørne!! Ouse. alle 4re med
paaholden Pen
Næste
Dag den 19de October 1821 blev det almindelige Høste Sage og Skatteting fortsadt med de i Gaar
benævnte Rettens Personer, for Graven Tinglaug.
Gammel Sag Fol:
280 Aslach Sjursen Hjelmoe mod Helje
Ommundsen Sæbbe
begge
Parter begjærede Sagen udsadt til førstkommende Februarii Maanedsting hvilken Udsættelse Retten bevilgede. for Udsættelsen blev betalt 12 s.
Bjørne
Tingsvidne
Simon
Anfindsen Opheim og Niels Olsen Spilde foreviste hver en fuldvoxen Bjørnehud,
hvor af den ene er skudt paa Gaarden Opheim, og den anden paa Gaarden
Lillegraven her i Gravens Præstegjeld nu afvigte Foraar, hvilket Laugrettet
bevidnede at være Sandhed. Høyre Fremlab blev afskaaret.
Da
ingen meldte dem med videre efter Udraab, blev Tinget udsadt til i Morgen
A
v W S Koren David Anvesen
Sævertvedt, Iver Torkildsen Nedre Leqve, Sjur Hansen
Øvre Leqve, Ledvor
Torbjørnsen Ouse alle 4re med paaholden
Pen
Næste
Dag den 20de October 1821 continuerede Høstethinget for Gravens
Skibrede ved mig Jens Hagen som eedsoren Fuldmægtig og de i gaar benævnte Laugrettesmænd.
Hvor
da Hr: Foged Vidsteen mødte og anmældte, at i det ham af hans Formand for 2 Aar
siden overleverede Skatte-Oppebørsel-Register for Hardangers Fogderi og Gravens
Skibrede findes anført et Huusmandsplads under Navn af Teigen med een Beboer ved
Navn Hans Olsen. Dette Plads, der er taxeret til Jordafgivt for 50 Rd. Dansk
Courant, har hverken Comparenten eller hans Formand i Embedet, uagtet al
anvendt Umage, været istand til at opspørge at være til i Virkelighed, hvorfor
den af det ommældte Plads beregnede Landskat og Brændeviins-Afgivt fra 1ste
Julii 1815 til Dato ikke har været at indfordre eller erholde. Han udbad i
denne Anledning et Thingsvidne optaget
og derunder Lehnsmandens, Laugrettets og Almuens Svar indhentet, om der
i Gravens Skibrede har været eller nu for Tiden gives noget Plads under Navn af
Teigen, og en Beboer derpaa af Navn Hans Olsen, eller om der gives noget andet
Plads i Gravens Skibrede, som de maatte have Formodning om at være det
omspurgte.
Paa Tilspørgende svarede Skibredets
Lehnsmand, Laugrettet og tilstedeværende Thingalmue, at her i Gravens Skibrede
vel gives 2de Pladse, det ene under Navn \af/ Kirketeigen, og som har været
beboet af Nils Svendsen, og er beliggende i Gravens Sogn; det andet under Navn
af Teigen, som beboes af Tosten Pedersen, og er beliggende i Eidfjords Sogn,
men derimod gives der intet Plads af Navn Teigen, som har været beboet af nogen
Hans Olsen, ei heller \har/ givets nogen Pladsmand ved navn Hans Olsen, der har
beboet noget Plads, hvis Navn kan {have} \være/ blevet forvexlet med det
omspurgte.
Hr: Fogden anmærkede, at de af Laugrettet og
Almuen opgivne tvende Pladse findes anførte i Oppebørsels Registeret, for uden
det omspurgte Plads Teigen.
Hr: Fogden bad sig det Passerede beskrevet
meddeelt.
Hvorefter
blev publiceret følgende Documenter:
No: 1.
Skjøde fra Magnus Jenssen Søgnestvedt til Sjur Sjursen Ringøen paa 19
Mrk Smør ¼ Hud i Gaarden Søgnestvedt,
datteret 19de October 1821.
No: 2.
Ditto, fra Ole Larssen Nedre Seim til Lars Olsen paa 1 Bpd 14 ½ Mrk Smør
i Gaarden Seim, datteret Ditto Dato.
3.
Ditto, fra John Josephsen Lillegraven til Joseph Johnsen paa 1 Løb
Smør ½ Hud i Gaarden Lillegraven,
datteret 19de October 1821.
1821:
290b
No: 4.
Skjøde fra Anders Tronsen Eide til Omund Andersen paa en Skoveteig
Eskeflaaten imellem Gaardene Midtfølkedal og Hauskenes, datteret 19de October
1821
5.
Ditto fra Tormo Omundsen Sysendal til Peder Larsen Sysendal paa 3 Mrk
Smør i Gaarden Sysendal, datteret 19de October 1821.
6.
Ditto fra Enken Eeli Torbjørns D: med Laugværge og Elling Olsen Kjerland
paa egne og øvrige Arvingers Vegne i Stervboet efter Ole Jørgen!! Opheim, til
Torbjørn Torkildsen Opheim, paa 1 Løb 1 Bpd 11 ¾ Mrk Smør i Gaarden Opheim,
datteret 20de October 1821.
7.
Ditto fra Lars Brynildsen Saaqvitne til Lars Larsen Saaqvitne, paa et Stuehuus
med Kjelder og Grund, Ovn &c:
datteret 20de October 1821.
8.
Ditto fra Paul Torkildsen Leqve paa Anve Torkildsen øvre Leqves Vegne
til Simon Torkildsen Børseim, paa ½ Løb Smør, ½ Tønde Salt, ½ Faarskind og 1 ½
Kalvskind i Gaarden øvre Leqve, datteret 20de October 1821.
9.
Ditto fra Niels Svendsen Espeland til Svend Nielsen paa 11 ¼ Mrk
Smør 1/8 Gjedskind i Gaarden Espeland,
datteret 20de October 1821.
10.
Fæsteseddel fra Herborg Lillethun til Jcob!! (Jacob) Olsen Warberg paa
Pladset Ormshusene under Lillethun i Eifjord, datt: 19de October 1821 med Reversal
11.
Contract mellem Niels Olsen Qvandal og Ole J\a/cobsen Nøstflaat,
hvorefter den sidste paa Aaremaal støler i Beitet Halstøe (Holstøe) til Gaarden
Qvandal, datt: 19de October 1821.
12.
Contract mellem Ole Larsen og Søn Lars Olsen Seim, hvorefter den Første
bruger den Sidstes Brug i Seim og siden
nyder Vilkaar deraf for sig og Hustro, datt: 19de October 1821.
13.
Ditto af Ditto Dato mellem Jon Jsephsen!! (Josephsen) og Søn Jseph!!
(Joseph) Johnsen, om Brug og Vilkaar af Gaarden Lillegraven.
14.
Ditto af {D} 20de Do: Dato mellem Anve Torkildsen øvre Leqve og Simon
Torkildsen ligeledes, angaaende Brug og Vilkaar af øvre Leqve.
15.
Wilkaarbrev fra Sjur Sjursen Ringøen til Magnus Jensen Sygnestvedt og
Huustro, paa Wilkaar af Sjurs Brug i Sygnestvedt, datt: 19de Octbr: 1821
16.
Ditto af 20de October 1821 fra Torbjørn Torkildsen Opheim til Eli
Torbjørns D:
17.
Ditto af Ditto Dato fra Svend Nielsen Espeland til Forældrene.
18.
Testamente af 5te April 1821 mellem Proprietair Møldrup paa Rønnestrand
og Huustro, med Kongelig Conformation af 20de Julii s: A:
19.
Panteobligation af 19de Octbr: 1821 fra Hellje Lindebrække til Anve
Legreid og Johannes Erdal, stor 588 Spd.
20.
Ditto af Ditto Dato fra Ole Larsen Warberg til Sigri Endres D:, Tore
Endresen og Herborg Ols D: Lillethun, stor 195 Spd
21.
Ditto af Ditto Dato fra Anders Sjursen Hjelmo til Ole og Halsteen Endres
Sønner og deres Moder Herborg Ols D: Lillethun, stor 150 Spd
22.
Ditto af 16de October 1821 fra Gunder Larsen Bue til Ludvig Olsen
Rørvig, stor 30 Spd
23.
Ditto af 19de October 1821 fra Lars Olsen nedre Seim til Christoffer
Gjørdre stor 120 Spd
24. Ditto af Ditto Dato fra Magne Larsen Windal
til Lars Anvesen Windal, stor 150 Spd
25.
{Ditto} Afkald fra Britha og Sigri Ols D: Haugsnes for Arv hver 2 Spd 85 s:, datt: 19de Octbr: 1821
26.
Ditto af 1ste Octbr: 1816 fra Svend Knudsen Tvedt eller Feed, for hans
Huustro Britha Olsdatter Tvedtes Moderarv 95 Rbd 34 s: S: V:
Derefter
blev aflyst:
1.
Obligationen af 9de Junii 1814, stor 100 Rbd. N: W:, fra Aslach Iversen
Windal til Knud Iversen ibdem, efter Qvittering af 23de Maii 1821.
2.
Obligationen af 4de Junii 1812, for 900 Rd DC: fra Lars Olsen Warberg til Sjur Sæd, efter
Qvittering af 13de October 1821.
3.
Obligationen af 4de Junii 1799 fra Ole Jørgensen Opheim til Torbjørn
Torkildsen Opheim, stor 118 Rd 46 s: DC:, ifølge Qvittering af 20de October
1821 for den endelige Rest.
Hernæst
Herr Fogden gjentog de af ham for Johndals Skibrede tilførte 7 Poster med Begjer at samme maatte oplæses for derpaa at indhente Almuens sandfærdige
Gjensvar til et Thingsvidnes Erhvervelse, hvortil, efter at Post for Post var
forelæst og forklaret, eensstemmig blev svaret saaledes: (: NB:
blev besvaret ordviis til hver Post især saaledes som forrige Aar for
dette Skibrede er anført Folio 258 :)
Videre fremlagde Fogden til Examination hans
\2de/ Fortegnelser over Vandsaugene her i Fogderiet, hvilke bleve gjennemgaaede
og examinerede saavidt dette Skibrede vedkommer og rigtig befundne, undtagen
Laugrettet og Almuen anmærkede, at en ny Saug nu er opbygget paa Gaarden Ourdal
i Ulvig, der endnu
1821:
291
ei
er taxeret til Afgivts Svarelse i øvrigt
formene de, at den er af de Sauge, {som} hvortil ei udfordres Kongelig
Bevilling; men flere Sauge gives ikke, som ei ere anførte paa de examinerede
Fortegnelser.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme
hævet.
A v W S Koren
David
Anvesen Sævertvedt, Iver Torkelsen nedre Leqve, Sjur Hanssen øvre Leqve, Levor
Torbjørnsen Ouse (: alle 4 med iholdt
Pen :).
Høstething for Kingservigs og Røldals Skibrede.
Aar
1821 den 22de October blev Retten sat paa Thingstedet Utne til det
almindelige Høste-, Sage- og Skattethings Afholdelse for Kingservigs og Røldals
Skibreder Retten [betjendt] af Stedets
Sorenskriver og følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd, Johannes Johannessen Age,
Berge Olsen Age, Anders Svendsen Huus og Ole Tostensen Huus, der nu alle
aflagde den befalede Laugretteseed og
betalede hver 24 Skilling Species.
Tilstede ved Thinget Hr: Foged Vidsteen, Skibredernes Lehnsmænd Christen
Hause og Ole Hamre, samt endeel thingsøgende Almue.
Hvor
da blev publiceret de samme Love med videre, fra No: 1 til 38 inclusive, som
for Jondals Skibrede, vide Folio 288 og 289.
Da
ingen efter Paaraab meldte dem med noget inden silde Aften, saa blev Tinget
udsadt til i Morgen.
A
v W S Koren Johannes Johannesen
Aga, Berge Olsen Aga, Anders Svendsen Huus,
Ole Tostensen
Huus alle fire med paaholden Pen
Næste
Dag den 23de October 1821 blev Høstetinget for Kingservig og Røldals
Skibrede fortsadt ved de i Gaar benævnte Rettens Personer.
Hvor
da blev foretaget
Bjørne
Tingsvidne:
Knud
Heljesen Skieggedalen foreviste Skindet af en Fuldvoxen Bjørn, som er skudt i
Gaarden Skieggedals Mark i nu afvigte Sommer, og blev den høyre Forlab inden
Retten afskaaret. Knud betalte 32 s.
Gammel Sag Fol:
281 Tingsvidne Sag om Fjeldstrækningen
Øvre Bjørnebotten
Christen
Olsen Hovland paa egne, samt øvrige Hovlands og Qvalnes Gaards Opsidderes Vegne
som Sagvoldere, mødte og æskede Sagen i Rette efter seneste Udsættelse Ole Haldorsen Espe mødte paa Citanternes
Johannes Haldorsen Mouges og Knud Larsen Mouges Vegne som deklarerede at da Citanterne mod et af
Sagvolderne Hovlands og Qvalnes Mænd udvirket Forbud have bygget Sælshuse, som
Sagvolderne paastaar er opsadte inden den dem overdragne Strækning, og i den
Anledning Sag Anlagt mod Citanterne til Straf og Undgjeldelse fordi de have
overtraaet Forbudet, hvilket Citanterne benægte
hvorover Sagen er henvist til Foretagelse paa Aastædet inden neste Aars
Høsteting, saa er han begjærende paa Citanterne
bemeldte Mouge Mænds Vegne, at denne \Tingsvidne/ Sag maa blive henvist
til Behandling og Afgjørelse paa Aastædet
omhandlede Fjeldstrækning i
Forening og underet med forbemeldte Sag om bemeldte overtraaede Forbud, hvilken
Henvisning og Sagernes Forening Retten Bevilgede.
Nye
Sag.
Lars
Knudsen Bustethuun mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Haldor Haldorsen
Espeland og Ole Osmundsen Wosvigen (Vasvigen), Een for begge og begge for Een,
at anhøre Vidner og Beviser og lide Dom med Sagens Omkostninger for skyldige
til Citanten 5 Bpd 18 Mrk Smør. Saa fremlagde
han og Attest fra Forligelses Commissionen
at Sagen derfra til Rettergang er henviist.
De indstevnte Sagvoldere, Haldor Espeland og
Ole Wosvigen (Vasvigen) mødte selv tilstede, vedtog lovlig Varsel og Anhørde
bemeldte Attester oplæse, hvilke begge her indtages saalydende:
##
Sagvolderne derefter fremlagde 2de Attester
fra de beskikkede Stevnevidner fra Odde Sogn, den Ene fra Hellie Helljesen
Eitrem og Christen Jacobsen Eitrem
hvorved de have contrastevnet Citanten, i denne Sag, og den Anden fra Stevnevidnerne, Knud Olsen
Tvedt og Torger Halsteensen Tvedt, hvorved de have indstevnet nogle Vidner at
aflægge Vidnesbyrd i denne Sag.
Bemeldte 2 Attester bleve ligeledes Oplæste og indtages her saalydende:
##
Citanten fremmede intet videre i sin Sag, men
forlangte den Udsat for at antage Procurator, da han ei forstaaer at udføre
den.
1821:
291b
Contra Citanterne benægtede Udsættelsen.
Efter nogen Samtale mellem Parterne, bleve de
saaledes forenede, Haldor Haldorsen
Espeland leverede nu inden Retten 2 Spd
og tilstod at 2 Spd som Citanten Lars Bustethun skyldte ham, {her}
skulle være qvitteret og derved Sagen
aldeles forenet og afgjort; hvorefter Parterne skildtes ad som Venner og vel
forligte.
Retten tog ingen Betaling af Parterne
Nye
Sag.
Lars
Knudsen Busstethun!! (Bustethun) mødte for Retten og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om til dette Thing ved muntlig Varsel at have indkaldet
Lars Larsen Bakke, Arne Knudsen Opheim, Isach Torgersen Opheim, Joen Larsen
Bustethun, Aad Johnsen Eide, Ole Haaversen Præstegaard, at lide Dom til at
taale Citanten at erholde hans Andeel i Bohaven udskiftet; saa fremlagde han Attest fra Forligelses
Commissionen at Sagen derfra til
Rettergang er henviist; hvilke med deres Paategninger bleve oplæste og indtages
her saal: ##
Af den!! (de) Indstevnte mødte Lars Larsen
Bakke, Arne Knudsen Opheim, Isach Torgersen Opheim, Og Ole Haaversen
Præstegaarden, hvilken Sidste mødte tillige {for} paa Sognepræsten Hr:
Hertzbergs Vegne, hvilke anhørde bemeldte Attester oplæse.
Citanten declarerede at ved Forretning af
1ste Septb: 1760. er hans Ejendom i Bohaven, hvor de indstevntes Creature gaaer
Horn mod Horn, aldeles udskiftet fra de Indstevntes Ejendom i Bohaven, men da
der efter bemeldte Udskiftning ingen Gjerder bleve opførte, have Citantens og
samtlige Indstevntes Creature gaaet om hinanden; hans Hensigt med denne Sag er
derfor ikke nogen Udskiftning, da Udskiftning forlængst er skeet, men Hensigten
med denne Sag er ene og alene at see de Indstevnte ipligtet efter Lovens
Forskrift at opføre vedbørligt Gjærde efter de satte Mærkeskiæl, og at saaledes
i Stevningen, ved Fejeltagelse, er paasøgt Udskiftning, istedet for Gjærders
Opførelse eller Hegn.
Sagvolderne declarerede, at da de alene ere
indstevnte i Henseende Udskiftning, hvilken de ikke skal eller vil nægte
Citanten, naar han derom indkalder dem {derom} til Aastedet, men ikke i
henseende Gjerders Opførelse i Bohaven efter den gamle Udskiftnings Forretning
af 1ste Septb: 1760, saa paastaar de denne Sag her fra Retten afviist til nye
og lovlig Indstevning, først til Forligelses Commissionen og siden til
Retten og efter deres Formening til
Aastedet.
Citanten paastod Sagen fremmet.
Retten eragtede: da ved denne Sag aldeles ikke er stevnet paa,
hvad Citanten vil have paakjendt ei
heller fremlagt Attest fra Forligelses Commissionen, at vedkommende har dertil
været indstevnet for at forsøge mindelig Forening om Gjærdets Opførelse, saa
finder ikke Retten at kan fremme denne Sag i henseende Gjærders Opførelse, men
samme afvises.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28
s:, {og for en} Sagvolderne betalede Tilsvarspenge 40
s, og for en Udsættelse 12 s.
Da
ingen meldte med videre, blev Thinget udsat til i Morgen.
A
v W S Koren. Johannes Johannessen
Aga, Berie Olsen Aga, Anders Svendsen Huus
og Ole Tostensen Huus (: alle 4re med iholdt Pen :)
Næste
Dag den 24de October 1821, blev det
almindelige Høste- Sage- og Skattething fortsat ved de første Rettes Dag
benævnte Personer.
Nye
Sag:
{Wichl}
Ole Jacobsen Ragde mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om til dette Thing at have indstevnt Wiglig Olsen Rejsæter til ved Dom
at ipligtes at betale Citanten en modtaget Hoppe; saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Commissionen at Sagen derfra til
Rettergang er henvist. Bemeldte
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende: ##
Sagvolderen Wiglig Olsen Reisæter, selv
tilstede, anhørde bemeldte Attester oplæse, og ville anhøre hvad Citanten
videre havde at iretteføre,
1821:
292
og
fremlagde Attest om, contra i denne Sag at have indstevnt Citanten Ole Jacobsen
Ragde, hvilken Attest blev oplæst og indtages her saal:
#
Citanten Ole Ragde, forklarede denne Sags
Omstændigheder saaledes: Foraaret 1815
kjøbte Citanten 2 HesteCreature af her indstevnte Sagvolder Wiglich Rejsæter,
og skulde derfor give efter deres Accord 1400 Rdr D: C: eller efter da gjeldende Penge 233 Rbdr \32 s/ Navne Værdie, deraf blev
strax betalt, førend de modtager (modtages)
60 Rbdr. Samme Aar bekom Citanten af Sagvolderen et Aars gammel
Hoppeføl, hvorfor han skulle give 20 Spdr, men deraf skulle qvittes for et
Vinterfoster, som Citanten ansætter til 4 Spd efter daværende Priis, følgelig
bliv!! (bliver) det 16 Spdr Citanten havde at betale for bemeldte Hoppeføl,
hvilke 16 Spdr, tilligemed foran resterende 173 Rbdr 32 s: N: W:, eller 17 Spd
40 s:, beløb ialt 33 Spdr 40 s:, hvilke
Citanten kom til at skylde Sagvolderen,
til Afdrag herpaa, bekom Sagvolderen Wiglich samme Aar af Citanten et
Hoppeføl, paa 2det Aar gammel, der var 7 Stolper større end det Hoppeføl
Citanten bekom af Sagvolderen og skulle som anført betale med 20 Spd hvorover Citanten anseer bemeldte Føl, som
Sagvolderen bekom af ham, af Værd i det ringeste 25 Spd. Foruden bemeldte 25 Spd, har Citanten ifølge
Forliig, inden Forligelses Commissionen af 11te Maii 1819, betalt Sagvolderen
30 Spd foruden Executions og andre
Omkostninger, som her ei vedkommer, hvorom Citanten fremlagde bemeldte Forliig
og Paategnede Execution, hvilket i sin Tid bliver at vedhæfte denne Act; følgelig har Citanten betalt til Sagvolderen
21 Spd 80 s:, hvilket er den Sum han troer at komme til gode og ved dette Søgsmaal
paastaar sig tilkjendt hos Sagvolderen, med Sagens Omkostninger
Citanten fremstillede som Vidner
Lars Larsen Bleje, den ældre, og hans
\ældste/ Søn Lars Larsen Bleje den yngre, hvilke aflagde Lovens Eed, og
forklarede \eenstemmigen/ at i August Maaned 1815, kjøbte Citanten Ole Jacobsen
Rogde af Vidnet Lars Larsen Bleje den ældre, et Hoppeføl, hvorfore han gav
efter deres Accord 850 Rd D: C: eller i
da gjeldende Penge 141 Rbd 64 s: Navne Wærd, hvilket Hoppeføl Vidnerne veed med
Sikkerhed, at Citanten solgte eller overlod til Sagvolderen Wiglich Olsen
Rejsæter, men hvad denne skulle give, eller hvorledes deres Accord var, derom
var begge Vidnerne uvidende. Vidste
intet videre til Oplysning.
Afskedigede.
Citanten
som nu troede at have beviist at have til gode hos {Citanten}
\Sagvolderen/ 21 Spd 80 s:, indlod Sagen til Doms med paastand at tilkjendes
denne Sum tilligemed Sagens Omkostninger efter Dommerens Skjøn; hvorhos han
forbeholder sig videre Tilsvar og Alt Fornødent.
Sagvolderen Wiglich Rejsæter, declarerede, at
istedet for 60 Rbdr N: W:, modtog Sagvolderen ikkun 60 Rd D: C:, med 10 Rbdr
til Afdrag paa de førstmeldte 2 Føl som Citanten kjøbte, for den 3die Hoppeføl, som Citanten kjøbte af
Sagvolderen, skulle Citanten betale 1300 Rdr D: C: eller efter da gjeldende Penge 216 Rbd 64 s: N: W:, og var aldeles ikke
{der} accorderet, at deri skulle afgaae nogen Fosterløn; i henseende det Hoppeføl som Sagvolderen
bekom af Sitanten, da var accorden, at Sagvolderen skulle erholde den, for
samme Pengesum, som han havde kjøbt den for af Lars Bleje, som efter Citantens
Vidners Sigende rigtig var 850 Rdr D: C:
eller efter daværende Penge 141 Rbdr 64 s: N: W:, alt dette deres
Mellemværende blev opgjort og afklareret ved endelig opgjort Regning, og
derefter udstædt Revers af Citanten, til Sagvolderen, og derefter inden Forligelses
Commissionen indgaaet Forliig som ved
Execution siden blev betalt, hvilken sidste, {af} Citanten, selv har fremlagt i
denne Sag. Saaledes forholder Sagen sig rigtigen; vil Citanten nægte dette, da faaer han at
bevise Rigtigheden af hans foran Tilførte, og med Vidner og Beviser godtgjøre
hvad han har at fordre, da Sagvolderen benægter Rigtigheden af alt hans
Tilførte for saavidt det modstrider Sagvolderens nu Tilførte. At {de} all deres Mellemregning ved det
givne Revers og den gjorde Execution, var endelig afklaret og afgjort, derom
fremstillede nu Sagvolderen som
1ste og 2det contra Vidne, Guro Ols Datter
Børven og Britha Ols Datter Børven, for hvilke Eedens Forklaring af Lovbogen
blev oplæst og efter at de vare
paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed, aflagde de begge Lovens
Eed, med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet {føl} fordølge eller
fordreje forklarede eenstemmigen, at de
vare begge tilstede indeværende Aars Foraar, paa Gaarden Rejsæter, hvor de da
hørte at Citanten Ole Jacobsen Ragde og Sagvolderen Wiglich Olsen Rejsæter i
denne sidstnævntes Stue, vare i Samtale om deres Mellemværende Regninger og
Hestekjøb. Citanten Ole, bad Vidnet Guro komme ind og Vidnet Britha var førhen inde i Stuen, og
da de begge vare inde, {sagde eller} declarerede baade Citanten Ole Rogde og
Sagvolderen Wiglich Rejsæter, ”at de
vare udgredede eller af-
1821:
292b
klarerede
fra hinanden” andet eller mere hørte de
ikke, og veed ei heller eller hørte,
hvorledes deres Regning blev opgjort, de hørte kun at der foran blev talet om
Hesteføl, men veed intet videre.
Afskedigede.
Citanten declarerede af!! (at?) Meningen af hans Sigende og
Declaration som Vidnerne har forklaret,
angik alene det udstædte Revers og Forlig samt gjorde Execution, men ikke deres
andre{s} Mellemværende.
Sagvolderen declarerede at han haaber Retten
indseer Urimeligheden i dette Sitantens Udsigende, da alt deres Mellemværende,
som anført derved var afgjort. Hvorhos Sagvolderen nu indleverede hans
skriftlige Indlæg i denne Sag: datt:
18de d: M:, hvormed han indlod Sagen til Doms, under Forbeholdenhed at!! (af?)
videre Tilsvar. Bemeldte Indtages
her saalydende:
Citanten declarerede, at han ingen flere
Vidner eller Beviser havde at kunne frembringe, da deres Mellemhandler vare
skeede i Eenrum, hvorfore han nødes at indlade Sagen til Doms, efter forhen
nedlagde Paastand.
Retten eragtede Sagen optages til Doms.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28
s: og for Vidner 32 s: Sagvolderen som contra Stevning med Vidner
ligesaa 1 Spd 60 s:
Derefter
blev publiceret følgende Documenter:
1.
Skjøde fra Brita Osmundsdatter til Hellie Olsen paa 4 ½ Mrk. Smør i Grøve
eller Bakke, dateret 4de August 1820.
2.
Ditto fra Magrete Siursdatter Mansagers Arvinger til hendes Enkemand
Lars Halvorsen paa 13 ½ Mrk. Smør uden
Bygsel i Gaarden Mansager, dateret 4
Junii 1821.
3.
Udskiftnings og Skyldsætningsforretning af 4de August 1820 paa Gaarden
Grøve mellem Sjur Sjursen og Hellie Olsen, approberet af Amtet 4 August 1821.
4.
Panteobligation fra Hellie Olsen Bakken til Brita Osmundsdatter Grøve
for 75 Spd. mod 1ste Prioritet i 6 Mrk.
Smør i Bakke af Grøve, dateret 23 Octbr: 1821.
5.
Ditto fra Ole Ormsen Grønsdal til Sophie Hedevig Nilsdatter Kysnæs og
Johannes Pedersen Age, stor 190 Spd., dateret 23 Octbr: 1821.
6.
Ditto fra Lars Halvorsen Mansager til Halvor Tobiassen Mansager, stor
100 Spd., dateret 5 Junii 1821.
7.
Vilkaarbrev fra Torgiuls Johnsen øvre Qvale til Torbjørn Tostensen og
Torbjør Pedersdatter, dateret 23de Octobr: 1821.
8.
Ditto fra Halvor Omundsen Utne til Guro Trondsdatter {paa} dateret 24 Octbr: 1821.
9.
Afkald fra Magrete Ormsdatter Grønsdal til Ole Ormsen Grønsdal for Arv
og Jevnet 43 Spd. 63 s., dateret 22
Octbr: 1821.
10.
Ditto fra Aagaate Ormsdatter Grønsdal til Ole Grønsdal for Arv og
Jevnet 43 Spd. 63 s., af samme Dato.
11.
Ditto fra Haaver Haaversen som
gift med Baarnie Larsdatter Utne, til Amund Utne for 36 Spd. 82 ½ s., dateret
24 October 1821.
12.
Mortifications beviis af Ole Wraalsen Gryting, dateret 1ste August 1821,
hvorved Aflyst: Obligation af 9de
November 1809 fra Anfind Josephsen Seim, stor 230 Rd. 3 Mrk. DC:, til bemældte
Ole Wraalsen Gryting.
Videre
blev aflyst:
Obligationen af 28 Mai 1816 fra Hellie Olsen Grøve
til Thore Sjursen Grøve stor 533 Rbd. 2
Mrk. S: V:, ifølge paategnet Qvittering af 24 Octbr: 1820 for samme Beløb i
Species 106 Spd. 80 s:
Derefter
bleve de sædvanlige Spørgsmaale fremsatte
og besvarede ordviis saaledes som forrige Aar for dette Skibrede, som er
tilført Folio 258 og 259.
Videre blev examineret Fogdens Fortegnelser
over Vandsaugene, saavidt dette Skibrede angaaer, og bleve rigtige befundne.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme
sluttet.
A
v W S Koren Johannes Johannessen
Age, Berge Olsen Age, Anders Svendsen Huus,
Ole Tostensen
Huus (: alle 4 med iholdt Pen :).
1821:
293
Aar
1821 den 3de November blev Retten sadt paa Tingstædet Sorenskriverens Gaard Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne
Laugrettesmænd Endre Jensen Helleland,
Sjur Samsonsen Helleland, Lars Iversen Oppedal og Knud Haldorsen Oppedal,
Hvor
da
i
Sagen Fol: 291 og 292 Ole Jacobsen Rogde mod Wiglich Olsen
Reisæter blev afsagt saadan
Dom
Under
denne Sag, har Ole Jacobsen Rogde, sagsøgt Viglich Olsen Reisæter, at betale
ham en Hoppe som denne skal have kjøbt af Ole, men ei betalt ham, eller
godtgjort ham i deres Mellemregning og
hvorfor Citanten paastaaer sig tilkjendt 21 Spdlr 80 s samt Sagens Omkostninger. Ved Parternes Tilstaaelse, og de førte
Vidner er oplyst; at Citanten og Sagvolderen have kjøbt adskillige Hoppeføl af
hinanden at de have opgjort Regning
indbyrdes, og at samme efter Forlig og Exekution er bleven betalt Men da ingen Vidner have været tilstæde
endten ved de afslutte[de] Handeler eller Akorter om Føllene, ei heller under
Afregningens Opgjørelse ikun Vidner
have hørt Parterne tilstaae at Regning var afgjort, men ei om den angik alle
Føllene eller ikun nogle af dem, og Parterne inden Retten ike ere enige i deres
Regnings Opgivende saa har Dommeren
ingen Beviser, hvorefter han kan dømme, men denne Sag maae med en af Parternes
Eed blive at afgjøre, thi Kjendes for
Ret: Inden første eller andet Ting,
efterat denne Dom 15ten Dage forud er bleven lovlig forkyndt for Wiglich Olsen
Reisæter, bør han, efter forud lovlig at have stevnet Ole Jacobsen Rogde, at
anhøre Eeden, med Lovens Eed, inden hans Verneting, bekræfte; at det her i
Sagen omstævnte Føls Akorderede Værd, var indbefattet i den, under denne Sag
omforklarede Afregning mellem Parterne
Aflægger Wiglich denne Eed, frifindes han for Citantens Søgsmaal og tilkjendes hos Ole Rogde, i den her
paaførte Sags og Eeds Omkostninger 6 Spdlr
skrives sex Speciedaler, men trøster han sig ei til at aflægge denne
Eed da tillades det ham, ved Eed at
bestemme, hvor meget han i alt troer at skylde til Ole Jacobsen Rogde af det
her paasøgte og paastaaede i Anledning alle her under Sagen ommeldte
Mellemhandeler hvilken Sum da udredes,
under Exekutions Tvang og Processens
Omkostninger i alle deele ophæves, men
aflægge Viglich ingen Eed, inden foreskrevne Tid, da betaler han til Citanten
Ole Jacobsen Rogde de paastaaede 21 Spdlr 80 s
skrives en og tyve Speciedaler
otteti Skilling, og 4re (: fire
:) Speciedaler i Sags Omkostninger, samt
end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil
betaling skeer Alt idømte efterkommes
inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne Terminer
eller aflagt Eed, under Lovens Tvang.
A
v W S Koren Endre Jensen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Lars Iversen
Oppedal den ældre,
Knud Haldorsen Oppedal, alle 4re med
paaholden Pen
{Februari} \December/ Maanedsthing 1821.
Aar
1821 den 3de December, blev Retten sat
\paa Helleland/ til det sædvanlige Maanedsthing for Hardanger og Lyseklosters
Sorenskriverie ved Stedets Sorenskriver
i Overvær af de 4re eedsorne Laugrette, Sjur Samsonsen Helleland, Endre
Jensen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus og Iver Christensen Eidnes.
Hvorda
blev publiceret
No: 1.
Bekjendtgjørelse fra Marine Departementet om pæstsmittede Steder,
udstædt 8de November 1821.
2.
Bekjendtgjørelse af de paa Storthinget 1821 fremsatte Constitutions
Forslag til Afgjørelse paa næste Storthing 1824
datteret 18de August 1821,
Nye Thingsvidne Sag.
Peder
Helliesen Age mødte for Retten og meldte at hans Farbroder Huusmand Lars Pedersen Age, her, af
Ullensvangs Sogn i Hardanger der ingen
Børn eller Livsarvinger har efterladt sig, ved døden afgik den 18de October
sidstleden og tre Dage før\ud/ lod kalde
til sig \de/ 2de Mænd {og i deres
Overvær} Johannes Pedersen Age og Lars Johannessen Age og i deres Overværelse indsat Comparenten til
eneste Arving af hans ubetydelige Efterladenskaber, hvilken Bestemmelse blev i
Pennen forfattet og af den Afdøde med paaholden Pen Underskrevet. Hvilket
Document han nu i Retten fremlagde og
begjærede at de tvende ovenmeldte Mænd Johannes Pedersen
1821:
293b
Ages
og Lars Johannessen Ages eedelige Vidnesbyrd om hvorledes dermed tilgik, maa
blive eedfæstet modtaget. Bemeldte
Document eller sidste Villie blev nu inden Retten oplæst og indtages
her saalydende: #
Fremstod som
1ste Widne
Johannes Pedersen Age, Forligelses Commissair, blev paamindet om Eedens
Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreie, blev forelæst og foreviist forbemeldte
Document, i hvilken Anledning han forklarede, at Mandagen den 15de October
sidstleden da han var henne hos hans da
syge og sengeliggende Huusmand Lars Pedersen Age for at see til ham, sagde
denne som da var ved sin fulde Samling,
at han ønskede at hans Brodersøn Peder Helliesen Age skulde erholde og arve alt
hvad han /: Lars \Pedersen;/ :/ efterlod sig
og bad nærværende Vidne ville opsætte dette i Pennen, hvilket Vidnet
efter hans Forlangende og Opgivende gik til sit Hjem og gjorde, saaledes som det
her er fremlagt, og da \han/ gik tilbage til den syge, anmodede han Lars
Johannessen Age til at følge sig til den syge, da denne havde anmodet ham at
bringe et Vidne med sig. Da de kom til den Syge, læste Vidnet for {ham} \denne/
det her fremlagde Document og forfattede sidste Villie, hvilket den {han}
\Syge/ da med fuld Fornuft og sinds Samling underskrev saaledes som det
befindes med paaholden Pen, hvorpaa de begge
ligeledes som sees underskrev det
til Bekræftelse, og kan Vidnet tillige bekræfte at den Afdødes Bestemmelse
skeede med fuldkommen fri Villie og beraad Hue
og at endog den Afdødes nu igjenlevende Huustro erklærede sig tilfreds
med bemeldte hendes Mands Bestemmelse og
er Boet saa ringe at den indsatte universelle Arving om forestaaende sidste Villie naadigst
Confirmeres vil derved næppe erholde for
30 Spdr Værd. Forestaaende Prov blev
Vidnet forelæst og af ham vedstaaet rigtigt. Afskediget.
2det Widne, Lars Johannessen Age, sagde sig
21 Aar gl:, og i Gaar at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om
Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed om, at ville vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at han Mandagen den 15de
October sidstleden, efter Anmodning af Forligelses Commissair forestaaende Vidne Johannes Pedersen Age,
fulgte med denne til da syg og sengeliggende nu afdøde Lars Pedersen Age og hørde da at foranførte her i Retten
oplæste Document og sidste Villie blev den syge forelæst af Johannes Age og at den Syge, der fuldkommen var med Sands
og Samling, erklærede at det var aldeles efter hans Villie og Meening forfattet
saaledes som han ønskede det og derpaa
underskrev det med paaholden Pen, ligesom Vidnet og forestaaende Vidne,
underskrev det til Bekræftelse eller Vitterlighed og den Syges Huustro som var nærværende, erklærede sig ligeledes
tilfreds med foranførte hendes Mands sidste Villie og Bestemmelse.
Videre forklarede nærværende og forestaaende
Vidne, at formedelst Sorenskriveren med Betjendte vare fraværende paa
Høstethinge bemeldte 15de October sidstleden, kunde foranførte sidste Villie
ikke blive forfattet paa vedbørlig stemplet Papiir. Vidnet vedstod sit forelæste Prov rigtigt,
og da ingen havde videre at tilspørge dem
bleve de afskedigede.
Peder Helliesen Age begjærede det her
Passerede i Thingsvidne form beskreven meddelt, for der efter at kunde ansøge
Kongelig Confirmation paa foranførte sidste Villie, hvilket Retten bevilgede.
Comparenten betalede Incammination 1 Spd 28
s: og til Thingsvidnets Udstædelse 50 s:
1821:
294
Nye
Sag.
Sjur
{Helliesen} \Ellefsen/ Djønne mødte for Retten og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet
Hellie Tostensen Lindebrække, at see sig overbeviist og lide Dom med Sagens
Omkostninger at frasige sig det nye Stue huus paa Gaarden Undeland som af Citanten Sjur er bleven bekostet opsat
den Tid han havde bemeldte Gaardepart i Eje og brug m: v: efter Attestens
Formeld. Videre fremlagde han Attest
fra Forligelses Commissionen at denne
Sag derfra til Rettergang er henviist.
Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende
##
Sagvolderen Hellie Tostensen Lindebrække selv tilstede, vedtog lovlig Varsel og ville
anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.
Citanten declarerede, at han forhen har eiet
Gaarden Undeland og opbyggede der et nyt
Stuehuus, hvilken han forbeholdt sig til sin Ejendom den Gang han forrige Aars
Høst solgte og tilskjødede Sagvolderen Hellie Tostensen Lindebrække bemeldte
Gaard, men nu vil Hellie tilegne sig bemeldte Stue og ikke fravige den eller tillade Citanten at
flytte den bort af Tomten, hvilket sidste er Citantens Ønske og Paastand. At Citanten forbeholdt sig bemældte
Stuehuus /: en Røgstue :/ ved Gaardens Salg til Sagvolderen, derom bad
han at Retten ville afhøre hans Vidner, og fremstillede nu som
1ste Widne, Johannes Iversen Erdal, aflagde
Lovens Eed om, at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie,
forklarede, at nogle faa Dage førend Skjødet blev skrevet; hørte Vidnet, at
Hellie Tostensen og Sjur Eilevsen bleve saaledes accorderede at Tosten\sen/ \2/ Hellie{sen} \1/ skulle
give 300 Spdr for {G} Citantens Gaardepart i Undeland imod at Sjur skulle beholde den nye Stue han
havde bygget og Kjøberen ikkun havde den
Gaardeparten forhen tilhørende Huse.
Vidnet vidste intet videre til Oplysning afskediget.
2det Widne, Peder Sjursen Bue, Citantens
Moerbroder, aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller
fordreie forklarede, at den Gang Citanten
og Sagvolderen reiste til Sorenskriveren for at lade forfatte Skjødet imellem
dem i henseende Gaarden Undeland forrige Aars silde Høst eller Vinter, kom de
op til Vidnet og tog Natteherberg, og da fortalte baade Citanten og Sagvolderen
at den første havde solgt Gaarden Undeland til den sidste. Da Vidnet derpaa
spurgte for hvad Priis, svarede Sjur
”300 Spd.” Vidnet sagde derpaa,
”skal den nye Stue følge med” hvortil
Sjur svarede ”nei den skal jeg beholde,” hvortil Sagvolderen Hellie Tostensen svarede ” nei gudbedre mig jeg faaer at tage den /: Gaarden :/
i den Tilstand som Sjur imodtog den”,
og under senere Samtale tilstod Hellie at han desuden fik være
fornøiet. Vidste intet videre til
Oplysning afskediget.
3die Widne, Christoffer Endresen Bue, aflagde
Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie,
forklarede, i indeværende Sommer var Vidnet tilstede med Citanten Sjur,
Sagvolderen Hellie og nok en 3die, her ustevnt Mand, hvilken sidste sagde til
Sjur ”beholder Du Stuen,” hvortil Sjur svarede, ”io, jeg mener det.” I det samme sagde Sjur til Hellie, ”eller hvorledes solgte Du Hellie”
/: Hellie havde da allerede solgt Gaarden Undeland :/ hvortil da Hellie svarede ”jeg solgte som jeg kjøbte, ingen Stue kjøbte
jeg og ingen Stue solgte jeg, tag Du Din Stue naar Du vil.” Dette var alt hvad Vidnet hørte og herom
veed at forklare Afskediget.
4de Widne, Conrad Asskildsen Undeland,
aflagde Lovens Eed og forklarede sig i et og alt overeensstemmende med
forestaaende Vidne Christoffer Endresen, med hvilken dette Vidne bemeldte Tid
var tilstede og hørde de samme Ord mellem Parterne. Vidste intet videre til Oplysning afskediget.
Citanten troede nu at have beviist, at ved
Salget af hans
1821:
294b
Anpart
i Gaarden Undeland har han forbeholdt sig den af ham af nye opbyggede Røgstue
Bygning, paastaaer derfor sig kiendt berettiget til sammes Eiendom og Sagvolderen Hellie ipligtet at fravige og
ryddiggjøre den strax paa det Citanten
ubehindret kan nedrive og bortflytte den, samt at Sagvolderen erstatter
Citanten denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
Sagvolderen modsagde Rigtigheden af Citantens
Tilførte og de aflagde Vidnesbyrd og
declarerede, at han ved Vidner haaber at kunne bevise Citantens Tilstaaelse for
at han ved Gaardepartens Salg i Undeland tillige solgte omhandlede Stuehuus,
hvilket han og troer det udstædte Skjøde, beviser da deri indtet Stuehuus er undtaget ved
Kjøbet. Sagvolderen fremlagde nu
bemeldte Skjøde, datt: 13de December 1820, hvilket han begjærede i sin Tid
inddraget i denne Sags Act. Bemeldte
Skjøde blev oplæst og indtages her
saalydende #
Sagvolderen begjærede derefter Sagen udsat
til næste Thing for da at kunde contra
begægne den fra sin Side.
Hvilken Udsættelse Retten bevilgede.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28
s: og for 4re Vidner at afhøre 48 s:,
er 1 Spd 76 s. Sagvolderen
betalede Tilsvarspenge 40 s og for en
Udsættelse 12 s:
Nye
Sag.
Sjur
Eilefsen Djønne mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om med mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Hellie
Tostensen Lindebrække at see sig Overbeviist om at have modtaghet en Vadmels
Væv af Citanten og ved Dom at ipligtes
at tilbagelevere Citanten den samt at
betale denne Sags Omkostninger m: v: efter Attestens Formeld. Saa fremlagde og Citanten Attest fra
Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages
her saalydende ##
Sagvolderen
selv tilstede, anhørde bemeldte Attester oplæse vedtog lovlig Varsel og declarerede at han
aledes!! (aldeles) ikke veed eller kan erindre at have modtaget nogen Vadmels
Væv af Citanten.
Citanten fremstillede som
1ste Widne, Ole Michelsen Maagestad, aflagde
Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede,
noget for St: Hands Dag indeværende Aar, fulgte Vidnet paa Baad med begge denne
Sags Parter. Citanten Sjur steg af Baaden ved Bolstad, men Vidnet og
Sagvolderen fulgtes til Køjlen, og da saae Vidnet underveis at paa Baaden som eller!! (ellers) var lastet med Bord og
Jægte Matterialier, befandtes en Vadmels Væv, men om Citanten Sjur havde
anmodet Sagvolderen Hellie at have den i Tilsyn
eller bringe den nogensteds hen og aflevere den, derom er Vidnet
uvidende, thi Vidnet og Sagvolderen, da de havde bragt Baaden med dens Last til
Køilen, overleverede de den, uden at laaese den, til Citantens der værende
Arbeidsfolk, hvorpaa begge /: Vidnet og
Sagvolderen :/ forlod Baaden og reiste i
Land. Vidnet vidste intet videre til
Oplysning afskediget.
Citanten declarerede videre, at han maa
beklage at han ingen flere Vidner har til Oplysning i sin Sag, men at han er
villig til for Retten at aflægge hans Eed om, at Sagvolderen lovede at bringe
bemeldte Væv til Stamperen Iver Undeland
og at Sagvolderen 2 a 3 Dage derefter sagde til Citanten som derom spurgte, at have leveret Væven til
bemeldte Iver Undeland.
Sagvolderen declarerede at han aldeles ikke
kan erindre
1821:
295
enten
at have modtaget bemeldte Væv eller
lovet at bringe den til Stamping, ei heller at han nogle Dage derefter skulle
have sagt at have afleveret den, og saaledes i et og alt benægter Citantens
Foregivende og Paastand og at han faaer
at bevise sin Sigtelse Ligesaae og
Sagvolderen tilbød sig med Eed at bevidne han aldeles ei kan erindre enten at
have modtaget Væven eller sagt at have bragt den til Stamperen og paastaaer sig frifunden for denne Sags
Omkostninger.
Citanten declarerede at da Vævens Ejer havde Lovet mindelig, uden
Indstevning for at stadfæste med hans Eed Vævens Længde Værdie, men nu ikke
møder, saa seer han sig nød til at begjære denne Sag udsat til førstkommende
Maanedsthing for da \at/ see Vævens Værd
oplyst.
Sagvolderen samtykkede Udsættelsen.
Retten eragtede, Sagen udsættes til førstkommende
Maanedsthing.
Citanten betalede Incammination 74 s og for et Vidne at afhøre 8 s:
er {1 Spd} 82 s og for en
Udsættelse 6 s Sagvolderen betalede
Tilsvarspenge 20 s.
Da
ingen meldte med videre, saa blev Thinget udsat til i Mergen.
A
v W S Koren Sjur Erichsen
Lofthuus, Iver Christensen Eidnes, Endre Jensen
Helleland, Sjur
Samsonsen ibid: alle 4re med iholdt
Pen.
Næste
Dag den 4de December 1821 continuerede Maanedsthinget ved de samme
Rettens Personer som igaar.
Hvor
da blev publiceret følgende Documenter:
1.
Skifte, sluttet 18de August 1821, hvorved 1 Bpd. 12 Mrk. Smør ½ Hud i Aase i Jondal efter Lars Torbjørnsen er udlagt, tillige med et Nøst, til hans Enke
Brita Torkelsdatter og Børnene.
2.
Skjøde fra Endre Aslaksen til Nils Mikelsen paa 18 Mrk. Smør ½ Bukskind i Gaarden Skeie, dateret 3die
December 1821.
3.
Ditto fra Haaver Hallanger med flere til Aamund Larssen paa 9 Mrk.
Smør 1 Løb Salt i Gaarden Hallanger,
dateret 23de og 24de Octbr: 1821.
4.
Ditto fra Anna Nilsdatter Selland til Sønnen John Knudsen paa 3 Mark.
Smør i Teigen Steengrims teig, dateret 4 Decembr: 1821.
5.
Ditto fra Lars Gundersen Bue til Sjur Larssen Bue paa 18 Mrk. Smør 1 Løb Salt i Gaarden Djønne, dateret 4
Decembr: 1821.
6.
Vilkaarbrev fra Nils Mikelsen Skeie til Endre Aslaksen og Anna
Tollefsdatter, dateret 3 Decbr: 1821.
7.
Ditto fra Sjur Larssen Bue til Lars Gundersen Bue og Huustro Ragnilde
Sjursdatter paa endeel Levekaar af Djønne, dateret 4 Decbr: 1821.
8.
Panteobligation fra Knud Thoresen Østerhagen (: den ældre :) til {Knud Haldorsen Oppedal} til Haldor Olsen
Espe, dateret 31 Octbr: 1821 stor 120
Spd.
9.
Ditto fra Ole Gundersen Rømbel til Knud Haldorsen Oppedal, stor 80
Spdl., dateret 3die November 1821.
10.
Ditto fra John Larssen Sandven i Odde til Sjur Larssen Oppedal stor 100 Spd., dateret 22de November 1821.
11.
Ditto fra Gjermund Gundersen Bremnæs til fraværende Ole Olsen Djønne og
til Peder Bue stor ialt 100 Spd.,
dateret 4 Decembr: 1821.
12.
Afkald fra Anna og Ragna Endresdøttre Skeie for 11 Spd. 30 s. hver,
dateret 3de Decembr: 1821.
13.
Ditto for Guro Sjursdatter for Sønnen Jacob Olsens Farfaderarv 94 Rbd.
28 s N: V:, dateret 3die December 1821.
14.
Ditto fra Lars Larssen Fresvig for Arv 11 Rd. 29 s:, dateret 3 Decbr:
1821.
15.
Ditto for Cicilia Olsdatter Jaastads og Brita Johnsdatter Jaastads Arve
efter Ingeri Johnsdatter Jaastad, dateret 4 Decbr: 1821.
1821:
295b
16.
Afkald fra Guttorm Knudsen og Ingebjør Knudsdatter Rogdeberg for deres
Arve efter Broderen Knud Rogdeberg, dateret 4 Decbr: 1821.
17.
Ditto for Anna Aslaksdatter Nottens Arvemidler 29 Spd. 100 ¼ s., dateret
do: Dato.
Dernæst
blev aflyst:
1.
Obligationen af 29de Mai 1818 fra Endre Aslaksen Skeie til Knud Knudsen
Nernes stor 45 Spd., efter Qvittering
paa Obligationen.
2.
Ditto af 16 April 1816 fra Svend Olsen Jøsendal til Torgiuls Jaastad,
stor 416 Rbd. 4 Mrk. N: V:, efter paategnet Qvittering af 23de Octbr: 1821. Lovlig Opsigelse foreviist.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme
hævet.
A
v W S Koren Sjur Eriksen
Lofthuus, Iver Christensen Eidnes, Endre Jenssen
Helleland, Sjur
Samsonsen Helleland (: alle 4 med
iholdt Pen :).
Og
så var 1821 til ende.