Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen

Tingbok nr. I. A.f. 11, 1812-1825, for Hardanger

Året 1821

(1821: 264)

 

Februar Maanedsting 1821.

Aar 1821, den 5de Februar  blev Retten sat paa Sorenskriver gaarden Helleland, til det almindelige Maanedsthings Afholdelse saavelsom for Lehns {og} \som/ Lysekloster Gods af Stedets Sorenskriver  i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettesmænd  sc:!! (så som)  Sjur Samsonsen Helleland, Lars Arnesen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus og Lars Tohresen Oppedal.

 

Hvorda:  blev bekjendt gjort:

  No: 1. Placat, angaaende Refution for Skyds udgifter, som af Statscassen ere udlagde i Anledning af Friskydsens Afskaffelse, datt: 27de Debr: 1820.

  No: 2. Marine Departementets Bekjendtgjørelse af 2de Januar 1821 om Pæstsmittede eller derfor mistænke!! (mistænkte) Stæder.

 

Nye Thingsvidne Sag.

Ole Haldorsen Helleland mødte for hans Svigersøn Lars Olsen Aga, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest i Bergen, om, til dette Thing at have indkaldet Hr: Kjøbmand Severin Hejberg at anhøre Vidner og Beviser om at have fornærmet Sitanten Lars Olsen Aga ved at slaae ham til Blods og true ham, hvis han ej tiede, at kløve Hovedet paa ham, m: v:, ligesaa fremlagde han de beskikkede Stevnevidners Attest for Kingservigs Skibrede, til dette Thing at have indkaldet ved muntlig Varsel Elling Pedersen Eidnæs og Lars Olsen Espe, at afgive Vidnesbyrd i bemeldte Sag,   endelig fremlagte han og Attest fra Forligelses Commissionen i Bergen  at Sagen derfra til Rettergang er henviist. bemeldte 3de Documenter, bleve oplæst og indtages her  saalydende ##

  {Citanten} \Sagvolderen/  Hr: Kjøbmand Severin Hejberg, som lovlig var bleven

 

1821: 264b

 

paaraabt  mødte ikke ej heller nogen paa hans Vegne.

  Mødende Ole Haldorsen Helleland fremstillede paa Citanten Lars Olsen Agas Vegne, som {som}

  1ste og 2de Widne, Elling Pedersen Eidnes og Omund Pedersen Uhrem den yngre, begge bekiendte boesatte Bondemænd her i Kingservigs Præstegjeld,  den første Sagde sig omtrændt 31  og den Anden 36 Aar gl:  og begge {forrige} sist afvigte Aar at have nyt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed efter Paamindelse, og lovede at vilde vidne Sandhed uden at fordølge eller fordreje, forklarede eensstemmig:  at de vare begge i Bergens Bye i Novbr: Maaned sidstafvigte Aar  og som de stoede strax udenfor Hr: Kjøbmand S: Hejbergs Boddør, kom bemeldte Hr: Kjøbmand Hejberg udaf hans Stuedøer tilligemed Lars Olsen Aga, og hørte de da at de vare i Samtale om nogle Skillinger som Kjøbmanden ej vilde tilstaae Lars Aga, paa nogen Talg, og saae de at Hr: Kjøbmand Hejberg trev Lars Olsen Aga i Brystet  \kaldte ham Svinehund/  trak ham nedefter til Søeboden og sagde  ”han kunde komme ned og tage sin Talg tilbage,”  hvortil Lars Aga svarede  ”hvor kan jeg tage Talgen tilbage, nu jeg ligger udfærdig paa min Hjemrejse, jeg havde kunnet faaet den accorderede Priis før, Jeg tænkte Du var for brav Mand til at ville snyde mig for de faae Skilling”   i det de kom ned til Søboddøren, saae Vidnet Omund at Hr: Kjøbmand Hejberg slog til Lars Aga med et Tinmaal han havde i haanden  og traf ham lige for Munden.   Vidnet Elling saae ikke, at han slog til ham, men saae at blodet sprullet!! (spruttet?) af Lars Agas Mund, og hørte at Hr: Hejberg sagde i Øjeblikket foran  ”at Du var værd at jeg skulle lægge til Dig med dette.”  I det samme Lars derpaa svarede  ”ja  Du har saa gjort,”  vændte Vidnet Elling sig og saae da som Anført Lars at bløde.   {Og da} Videre forklarede Vidnerne eensstemmig:  at da Lars Aga endnu vedblev at tale om, at han blev skammelig behandlet, sagde bemeldte Hr: Kjøbmand Hejberg, i det han gik op fra ham,  ”at hvis han /: Citanten Lars :/  ikke nu tiede Stille, ville han Gudforbande ham  /: saa var hans Ord :/  komme ned og kløve Slaalten!! (Skaalten) paa ham.   Videre forklarede Vidnet Elling:  at da Vidnet et par Dage efter talede med Hr: Kjøbmand Hejberg om det her omvidnede, svoer Hr: Hejberg paa , at han skulde hævne sig paa Lars Olsen Aga, hans Børn og hans Brødre {og}   Vidnerne bleve forelæst deres Prov, som de vedstod rigtig, og da ingen havde videre at tilspørge dem, bleve de afskediget.

  Derpaa blev fremstillet som

  3die og 4de Vidne, Knud Haldorsen Oppedal og Lars Olsen Espe, begge her af Kingservigs Præstegjeld,  den første sagde sig 38 Aar gl:  og den anden 33 Aar gl:  og sidstafvigte Aar at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed om at vilde vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede eensstemmig: at samme Dag som det \før/ omvidnede var Passeret, sad Vidnerne om Aft{ningen}\enen/ i Indstevnte Hr: Severin Hejbergs Stue og talede vist over 1 Time venskabelig med ham om Adskilligt, uden at kunne mærke, at han

 

1821: 265

 

i mindste Maade var vred. Da de omsid{d}er spurgte ham om at han var bleven stevnet, saae de han blev strax forandret, og fortalte ham dem at han havde revet den itue, og da Vidnerne under Samtalen foreholdt ham at han burde forlige Sagen, svarede Hejberg  ”at det var ikke andet end at Lars fik for lidet, om han havde slaaet Armer og Been af ham, saa skulde han forsvare det,”  og da Vidnerne bad  ”Gud behave ham  han maatte betænke sig,”  svarede han ”han havde gjort et Løfte ligesaa vist som han havde laavet sin Hustroe Egteskab  at han skulde hævne sig paa ham  /: Citanten Lars Aga :/  og kunde han ikke naae ham, skulde han hævne sig paa hans Børn eller hans Brødre.” Vidnet Knud gik derpaa \strax/ ud, men Vidnet Lars Olsen Espe, blev tilbage over en Time, og talede om Adskilligt andet, da Talen om Forestaaende strax blev afbrudt ved Knuds Bordgang!! (Bortgang).   I det Vidnet gik fra ham om Aft{ningen}\enen/, sagde Vidnet til Hr: Kjøbmand Hejberg  ”At han maatte betænke sig og ikke havde!! (have) de stygge Tanker han havde yttret og bede Gud bevare sig derfor.” Hvorpaa han laag Hænderne Sammen og sagde  ”Gud bevare mig, jeg tænker at Gud hjelper mig at forlade ham og \at/ afstaae fra mine Tanker,”  Vidnet gik derpaa fra ham.   Vidnerne vidste intet videre til Oplysning at afgive, bleve forelæst deres tilførte Prov som de vedstod rigtig  og afskediget.

  Ole Haldorsen Helleland erklærede at han for nærværende Tid ingen flere Vidner havde at afhøre, men begiærede sig det her Passerede {ved} \i/ Thingsvidne Form beskreven meddelt, hvilket Retten bevilgede.

  Citanten betalede Incam/m/ination 1 Spd 28 s;   og for 4re Vidner af afhøre  48 s: er 1 Spdr 76 s:,  {og} for Thingsvidnes Udstædelse med stempl: Papiir 50 s:  er ialt 2 Spdr 6 s:

 

Hermed blev for i Aften sluttet og underskrevet.                                      A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland, Lars Arnesen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus og Lars Tohresen Oppedal,  /: alle med iholdt Pen :/

 

Næste Dag  den 5te!! (6te) Februar {1820} \1821/, blev Maanedsthinget fortsat, ved Stedets Sorenskriver og de samme Laugrette som i Gaar tilstæde  undtagen i stæden for Lars Toresen Oppedal, Ole Haldorsen Helleland.

 

Hvorda:

Nye Thingsvidne om Fjeldstrækningen Leirebaatten.

Lars Tostensen Skaar og Torfind Olsen Hotle samt Lars Olsen Skaar, mødte paa egne  samt \paa/ Gunder Jahnsen Skaars, Lars Omundsen Skaars og Arne Knudsen Hotles Vegne, og fremlagde det beskikkede Stevnevidnes Attest om, ved Forkyndelse fra Kirkebakken til dette Thing, Tid og Sted at have indkaldet samtlige Beboere af Ejfiords Sogn  og enhver Anden der maatte ansee sig ejer eller paa nogen Maade berettiget til en Fjeldsstrækning Leirebaatten kaldet, da Indkalderne agte at søge at erholde samme til Bejte for deres Gaarders Creature, hvortil de ere trængende  og hvortil de troer at kunne benytte den i Indkaldelsen ommeldte Strækning  hvis Grændser de der have Anført  og som de formene er Landets eller Bøygdens Almending  og ingen enkelt Mand tilhørende.   Bemeldte Indkaldelse blev inden Retten oplæst og indtages her saalydende  #   Videre fremlagde Citanterne en Declaration fra adskillige Gaardejere og Opsiddere i bemeldte Ejfjords Sogn, som de troe bevise deres Trang til den attraaede Bejtestrækning  og at intet vides deri til Hinder.   Bemældte Declaration blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Citanterne vare derefter begiærende Laugrettet og til-

 

1821: 265b

 

stædeværende Almue tilspurgt, om de ikke kjende og ansaa ommeldte Fjeldstrækning Leirebaatten at være endeel af den offentlige Almending og anmod\e/de at Enhver som troede sig at have nogen Ejendom eller Ret samme Steds  ville nu fremkomme og beviise samme.   Hertil svarede Laugrettet, at de som ikke ere beboere af Ejfjords Sogn, men heller ikke kjendere af den omspurgte Fjeldstrækning og kan der for ej heller afgive nogen Forklaring henseende det Omspurgte, men af Ejfjords Sogns Almue, hvoraf nogle vare tilstede, fremstod Niels Andersen \øvre/ Tvedt og declarerede paa egne og samtlige 12 bosatte Gaardmænds Vegne i Dalstrækningen Simedal kaldet, at de anseer den her omhandlede Fjeldstrækning Leirebaatten kaldet at henhøre til deres Gaarders Bejtestrækning, hvorom de agter i sin Tid at tilvejebringe Beviiser.

  Citanterne fremstillede de 4re Mænd,  sc: Halsten Pedersen Legreid, Lars Pedersen Legreid, Torkild Tostensen Tvedt og Sjur Larsen Sæd, hvilke efter Paamindelse aflagde Lovens Eed, og derefter forklarede:

  1ste Vidne Lars Pedersen Legreid, sagde sig 72 Aar gl:  at være opfødt paa Gaarden Garen i Syssendal  hvor han har boet i mange Aar  og som er beliggende nærmest mod omhandlede Fjeldstrækning Leirebaatten. Han kjender nøje bemeldte Fjeldstrækning, men har aldrig hørt eller veed at den tilhører visse Gaardebrug, men at det som en Almending Strækning af og til har været benyttet af forskillige til derpaa at bejte Slagtefæe, uden at de som have benyttet det, Vidnet vitterligt, derom have anholdt nogens Tilladelse.   Vidnet declarerede {pa} videre paa Tilspørgende af {Vid} Niels Andersen Tvedt, at saavidt Vidnet veed har de fleste som have benyttet bemeldte Strækning undertiden til græsning for Slagtefæe, {h} været deels boesatte Mænd og deels Ledige Handelskarle af Simendal og Syssendal, men Vidnet veed og at andre endogsaa fra andre Sogne og Bygder have \der/ ligeledes havt Slagtefæe i Græsning som i en fri Almending.

  2det Widne, Halsteen Pedersen Legreid, sagde sig 70 Aar gl:, Broder til forestaaende Vidne og ligeledes at have boet paa Gaarden Garen i Syssendal, forklarede sig aldeles overeensstemmende med forestaaende Vidne  og lagde til, at da han boede paa \Gaarden/ Garen i Syssendal  havde Vidnet et par Gange Slagtefæe gaaende i Græsning i omhandlede Strækning Leirebaatten  som en Aaben offentlig Almending  uden at høre nogen Paanke!! (påanke) derom af Syssendals beboere. Vidnet byggede der og en Skytteboed  og veidede der ofte. Vidnet har og efter den Tid det kom til Legreid at boe, havt Slagtefæe samme Steds.

  3die Widne, Torkild Tostensen Tvedt  sagde sig 65 Aar gl:, fød og opdraget paa Tvedt  hvor Vidnet har boet  og endnu opholder sig samme Steds som Vilkaarsmand, bemeldte Gaard Tvedt er øverste Gaard i Simedal, men Vidnet  som dens Ejer veed aldrig at endten han eller de øvrige beboere i Simedal have udelukkende tilegnet dem den her omhandlede Fjeldstrækning Leirebaatten, men veed at adskillige af Simedal og Syssendal have af og til  og mere end andre  benyttet omhandlede Strækning til Bejte for Slagtefæe og GjeldCreature  som og …g.t(?) lagt der paa Skytterie, fornemmelig efter Reensdyr.   Paa Tilspørgende af Niels Andersen øvre Tvedt, declarerede Vidnet at en Ledig Carl som opholdt sig paa Gaarden Sæd i Simedal

 

1821: 266

 

bad Vidnet og Flere af Simedals beboere om Tilladelse at have Slagtefæe i Græsning i oftmeldte Leirebaatten, hvilket ingen nægtede ham.

  4de Widne Sjur Larsen Sæd, sagde \sig/ 61 Aar gl: fød og opdragen paa Gaarden Sæd hvor han nu som Vilkaarsmand opholder sig, og hvilken Gaard han forhen har ejet og brugt; {hvilken Gaard} \og {er}/ er beliggende nederst i Simedal, forklarede:  at omhandlede Fjeldstrækning Leirebaatten er privat mands Ejendom eller visse Gaarde tilhørende, derom er Vidnet uvidende og har aldrig hørt eller vidst, men kan bevidne at det ofte  og idelig især til Bejtning for Slagtefæe og Gjeldcreature  har været benyttet jevnligen af forskillige af Simedals og Syssendals Beboere naar de have fundet samme tjenligt for dem, ligesom de og have bejtet deres Hæste der naar de have lagt der paa Skytterie. Omhandlede Leirebaatten ligger i samme Fjeldstrækning som Syssendal og Simendal, inden for alle bemeldte Gaarders Bejtestrækninger  indunder Jukulen eller Sneefonden. De som nu attraaer samme til Brug boer aldeles uden for bemeldte Fjeldstrækning  og kan ikkun i den bedste Aarets Tid og ved godt Vejer komme der til uden at passere igjennem den beboede Deel af Simedal.   Citanterne anmærkede at de haabe at Alfar Veje staae enhver Aaben saavel igjennem Simedalen som anden Steds.   Vidnet declarerede hertil at han under sin Eed kan bevidne at i al Vidnes Tid er ikke af Creature der have passeret igjennem Simedal  været gjort saa megen Skade paa Ager og Eng som de to sidste forløbne Aar ved Skaars og Hotles Opsidderes Creature.

  5te Widne, Johannes Iversen Erdal, sagde sig 53 Aar gl:,  bodsat paa Gaarden Eredal!! (Erdal), boende ved Søen ¾ Mil fra Dalen Simedals Udløb, aflagde Lovens Eed og forklarede:  at han har havt Slagtefæe, nogle forskillige Sommere, gaaende i omhandlede Fjeldstrækning Leirebaatten  uden at Vidnet vist kan erindre derom at have begjært Tilladelse hos nogen, men anseet det som et Sted enhver sat Creature der Lystede, Vidnet har heller ikke hørt Paatale af nogen derfor.

  Vidnerne bleve samtlige hver for sig forelæst deres her tilførte Prov, som de vedstod rigtig og derefter afskediget.

  Niels Andersen øvre Tvedt begiærede Sagen udsat til Sommerthinget  for da at kunde fremføre Beviser om Simedalingenes brugsret til Omhandlede Fjeldstrækning.

  Citanterne benægtede Udsættelsen længere end til førstkommende Martz Maanedsthing.

  Retten eragtede:  den Forlagte!! (Forlangte) Udsættelse bevilges, men ikke længere end til førstkommende Martz Maanedsthing.   H\v/ilken Eragtning blev Parterne forelæst.

  Citanterne betalede Incamination 1 Spd 28 s:   for 5 Vidner at afhøre  56 s:  er 1 Spd 84 s:   Mødende Niels Andersen Tvedt betalede Tilsvarspenge 40 s:  og for en Udsættelse 12 s:  samt for contra Qvæstioner til 2de Vidner  16 s:  er ialt 68 s:

 

Nye Sag.

Sjur Olsen Rondestvedt mødte for Retten paa Peder Torgesen Siusætter og Enken efter John Michelsen store Fosse  ved Navn Ingeri SjursDr:  og hendes Laugværge  deres Vegne, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, paa ermeldtes Vegne til dette Thing at have indkaldet Peder Nielsen Sæbbe at see sig overbeviist om og lide Dom til at betale skyldig Obligations Gjeld 160 Spd  ifølge Obligation til dem  datt: 4de Februar 1811,   saa fremlagde han og

 

1821: 266b

 

Bevilling fra Amtet  datt: 20de October sidstl:  til at gaae i Rette for dem,   videre fremlagde han lovlig forkyndt Opsigelse for Debitor af Ermeldte Obligation, endelig fremlagde han og Attest fra Vedkommende Forligelses Commission  at Sagen derfra til Rettergang er henviist.   Hvilke 4re Documenter bleve oplæste og indtages her  saal:  # Citanten forevidste og fremlagde nu den paaberaabte Obligation  datt: 4de Februar 1811  den han bejærede i sin Tid denne Act vedhæftet.

  Sagvolderen selv tilstede  declarerede:  at han ikke kunne nægte den paafordrede Gjeld, men havde desvære ikke Penge nu strax at kunne betale dem, men ville søge at klarere sin Gjeld saa sikrest mueligt.

  Efter nogen Samtale med Parterne, fremstillede Debitor Velagte Norman Johannes Iversen Erdal  der i Forening med Debitor Peder Nielsen Sæbbe indgik med Citanten følgende Foreening: Johannes Iversen Erdal og Peder Nielsen Sæbbe forpligte dem under Exicutions Tvang at udrede og betale den her paasøgte Obligations Fordring med 160 Spdr  samt Renter af bemeldte Obligation indtil 11de Dcbr: 1820 med 32 Spdr 94 s:  samt videre Renter indtil Betaling skeer  og endvidere i denne Sags Omkostninger til Dato 4 Spdr 40 s:  samt videre hvad lovlige Omkostninger her efterdags lovlig maatte medgaae til betalings Erholdelse.   Alt at udredes inden dette Aars Høstethings Slutning for Gravens Skibrede.   Forestaaende Forliig blev for samtlige Parter oplæst, hvorefter de vedstod samme rigtig tilført  og begiærede samme ved Rettens Dom stadfæstet.

  Hvorpaa Retten strax afgav saadan

Dom.

I Følge Lovens 5te Bogs, 1ste Cp: 1 Art: bliver \i følge/ forestaaende Forlig, indgaaet imellem myndige Mænd, saaledes kjendt for Ret! Johannes Iversen Erdal og Peder Nielsen Sæbbe bør  en for begge og begge for en  at betale den her paasøgte Obligations Gjeld til Creditorerne Peder Torgersen Siursæter og John Michelsen store Fosses Enke Ingri Sjursdr:  eller Ordre  med 160 Spdr samt Renter  først til 11de Dcbr: 1820 med 32 Spdr 94 s:  samt videre Renter 4 proCento af Hovedstolen 160 Spdr indtil betaling skeer, samt i denne Sags Omkostninger 4 Spdr 40 s:, samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exicution og alt fornødne indtil Betaling skeer, som alt bør at udredes inden dette Aars Høstethings slutning for Gravens Thinglaug under Exicutions Tvang  efter at denne Stadfæstelses Dom i det ringeste 15 Dage forud er bleven Debitorerne lovlig forkyndt.

  Citanten betalede Incammination 1 Spdr 28 s:   Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:

 

Da ingen havde videre for Retten i Dag  saa blev Retten hermed for i Dag sluttet og underskreven                                                    A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Lars Arnesen Helleland og Ole Haldorsen Helleland   /: alle med iholdt Pen :/

 

Næste Dag  den 7de Februari  continuerede Maanedsthinget ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som igaar.

 

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

 

1821: 267

 

  1. Skifte efter Nils Vigliksen Skeie, sluttet 11 Dcbr: 1820, hvorved 13 ½ Mrk.  1/8 Hud i Gaarden Skeie er udlagt Enken Ragnilde Johannesdatter og Børnene.

  2. Ditto efter Ole Haagensen Tvedt, sluttet 20 Julii 1820, hvorved, {hvorved} nogle Huse paa Gaarden Tvedt er udlagt Sterbboe-Enken Brita Bertelsdatter og Børnene.

  3. Ditto efter Huusmand Sjur Sjursen Hammeren under Vangdal, sluttet 25 Septbr: 1820, hvorved nogle Huse paa Hammeren ere udlagte Børnene og en Creditor

  4. Ditto efter Ole Olsen Stene, sluttet 15 Octbr: 1820, hvorved nogle Huse ere Arvingerne udlagte

  5. Ditto efter Gjestgiver Johannes Nilssen sluttet 4 Novbr: 1820, hvorved nogle Huse paa Jondalsøren ere udlagte Sterbbo Enken Henrike Henriksdatter og Børnene.

  6. Ditto efter Ole Evensen Vadsel, sluttet 10 Novbr: 1820, hvorved 1 Pd. Smør  1 ½ Løb Salt i Gaarden Vadsel er udlagt Enken Boel Nilsdatter og Børnene.

  7.  Ditto efter Anna Olsdtr: nedre Berven, sluttet 25 Septbr: 1820, hvorved 1 Løb 18 Mrkr Smør i nedre Berven er udlagt Enkemanden Isak Olsen og Børnene.

  8. Skjøde fra Lars Johannessen til Magnus Larssen paa 4 ½ Mrk Smør  1/8 Hud i Gaarden Syssen, dateret 20 Octbr: 1820.

  9. Ditto fra Sjur Ellevsen til Hellie Tostensen paa 9 Mrk. Smør  ¼ Tønde Salt med Bygsel  og 3 Mrk. Smør  ¼ Faarskind med Overbygsel  i Gaarden Undeland, dateret 13de December 1820.  Herimod blev fremsat den her efter anførte Protest.

  10.  Ditto fra Tosten Iversen til Ole Tostensen paa 1 Pd. 7 ½ Mrk. Smør  ½ Hud  uden Bygsel i Gaarden Tokheim, dateret 5 Febr: 1821.

  11. Bygselbrev fra Guri Olsdatter Espe til Sigri Christensdatter Eidnes paa 2 Pd. 3 Mrk. Smør i Mæland  dateret 5 Febr: 1821,  med Reversal og Landskyldbog.

  12. Testamente af Asbjørn indre Bue og Huustro Christie Gundersdatter, dateret 10 Octbr: 1816,  confirmeret 10de Febr: 1817.

  13. Ditto, oprettet 2 Decbr: 1820 af Ole Odsen Qvæstad og Huustro Marita Olsdatter.

  14.  Ditto af Lars Tostensen Skaar, dateret 6 Februar 1821.

  15. Fæsteseddel fra Omund Pedersen Ureim til Ole Olsen Haugstevdt paa et Plads under Ureim, dateret i Januar 1821, med Reversal.

  16. Commissionsforlig af 8de August 1820 mellem Haldor Johannessen og Gjermund Endresen yttre Aalvig.

  17. Vilkaarbrev fra Magnus Larsen Sysse ved Formynder  til Angun/n/a Magnus Dr:, dateret 15de Februar 1821.

  18. Ditto fra Ole Aadsen Qvæstad til hans Hustro Maritha Ols Datter  datt: 2de Decbr: 1820.

  19. Ditto fra Elling Hansen Varthun(?) (Vasthun?) til Sigri Ols Dr: Jordal  datt: 5te Februar 1821.

  20. Obligation fra Omund Omundsen Thorekoven til Kingservigs Fattig og Skolecasse  stor 150 Spd  dat: 10de Januar 1821.

  21. Ditto fra Lars Haldorsen Sponheim til Sivert Sivertsen Hermendsholmen  stor 150 Spd, dat: 13de Januar 1821.

  22. Ditto fra Østen Jacobsen Welure til Tobias Haldorsen Eidnæs  stor 34 Spd 83 s:  datt: 22de Decbr: 1820.

  23. Ditto fra Jacob Tormodsen Freim til Knud Haldorsen Oppedal  stor 75 Spd, datt: 9de Januar 1821.

  24. Ditto fra Ole Osmundsen Wosvig til Knud Haldorsen Oppedahl  stor 200 Spd, datt: 15de Januar 1821.

  25. Afkald fra Elling Nielsen Haaeim for Arv 64 Spd 23 ¾ s:  datt: 5de Febr: 21!! (1821).

  26. Ditto for Halvor Pedersen Uhrem med fleres Arv efter Kari Tobiasdr: Jaastad  datt: 6te Februar 1821.

  27. Ditto fra Anne Ols Dr: Espe for 3 Spd 48 s:  datt: 4de Decbr: 1820.

  28. Ditto fra Britha Ols Dr: Runene ved Egtefælle for 3 Spd 83 s:  datt: 20de Januar 21.

  29. Ditto fra Gunnilde og Christi Ols Døttre Runene for Arv 3 Spd 83 s: til hver  s: D:

  30. Ditto fra Lisebet, Karine og Giertru Larssine fra Rødne paa Wos for 52 ½ s: til hver, datt: 29de Decbr: 1820.

  31. Ditto fra Anne Torkilds Dr: Segeljer for 7 Spd 71 s:  datt: 5de Februar 1821

  32. Do: fra Davit(?) Olsen indre Bue  som indsat Formynder for Johannes Qvandal i stædet for Peder Bue  for 18 Spd 115 s:  d: 6te Febr: 21.

 

1821: 267b

 

Aflyst blev dernest:

  No: 1. Obligation af 24de October 1808 fra Arne Ellingsen Gjelle til Lars Jenssen og Lars Iversen Oppedal  stor 49 rd 56 s. DC:  Qvitteret 3de Januar 1821.

  2. Ditto af 5de Februar 1810 fra Jacob Freim til Knud Haldorsen Espe  stor 100 Rbd DC:  qvitt: 9de Januar 1821.

  3. Ditto af 13de Junii 1818 fra Ole Osmundsen Wosvig til Knud Haldorsen Oppedal  stor {1}80 Spdr,  qvitteret 15de Januar 1821.

 

I anledning Document No: 9  nemlig  Skjødet fra Sjur Ellevsen Djønne til Angunna Askildsdatter og Hellie Tostensen Lindebrekke, fremstod Hellie Johnsen Hamre paa Nils Paulsen Sponheims Vegne, og protesterede i kraftigste Maade mod dette Skjødes Thinglæsning og Gyldighed, indtil den af bemeldte Nils Paulsen anlagde Odelssag mod Sælgeren i Hensigt at indløse dette Gods som sin Kones Odel, har faaet sit Udfald ved Retten. Hvad Ret bemældte Nils Paulsen maatte saaledes have, maa ham herved vorde reserveret. For at protocollere denne Protest betalt 96 s:

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, bleve samme hævet.

A v W S Koren          Ole Haldorsen Helleland, Lars Arnesen Helleland, Sjur Eriksen

                                   Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland   (alle 4re med iholdt Pen)

 

 

 

Martzii Maanedsthing 1821.

Aar 1821, Mandagen den 5te Martz, blev Retten sat til det almindelige Maanedsthings Afholdelse for Hardanger, Lehns og Lysekloster Gods paa Helleland. Retten betjendt af mig som Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne Laugrettesmænd, nemlig:  Sjur Samsonsen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus, Sjur Erichsen Lofthuus og Iver Christensen Eidnæs.

 

Thingsvidne om Fjeldbejdet øverste Bjørnebotten.

Johannes Haldorsen Maage og Knud Larsen Maage mødte for Retten og fremlagde en af dem udstædt Indkaldelse af 16de Januar sidstleden, bekjendtgjort paa samtlige Kingservigs Præstegjelds Kirkebakker hvorefter de har indkaldet her at møde og bevisliggjøre deres Ejendom eller anden Rettighed som de maatte troe dem at have, til en efter Citanternes Formenende i Stadens offentlige Almending beliggende Fjeldstrækning  øverste Bjørnebotten kaldet, som de ønske at benytte til Støel og Sæterbejte for deres Creature.   Grændselinien om bemeldte Strækning som de ønske dem  begynder ved Bjørneosen mellem øvre og nedre Bjørnevand, gaaer omtrænt sydost til Urenuten, hvor Digrenesses Stølsbejter støde til, derfra omtrændt i Syd til Sandvigenuten, og drejer derfra af i Sydvest til Hellevasbuenuten, derfra omtrænt i Vest til øvre Bjørnebøtten, derfra i Nord til Kortmarksfljoen og derfra omtænt!! (omtrænt) øst nordost til Sigriskarskaarene og lige til Tuevandene, derfra øst til Sigriskar, og fra Sigriskar til forbemeldte Bjørneosen eller øvre Bjørn\e/osen kaldet. Alt efter Indkaldelsens Formeld{t}, der blev oplæst og indtages her  saal: #

 

1821: 268

 

  Citanten fremstillede som Vidner de

  3de Mænd Klokker Peder Iversen Aarhuus, Ole Iversen Frøjnæs og Tallach Olsen Oppedal, hvilke aflagde Lovens Eed, forklarede eenstemmig:  at de alle 3 som Barnefød her i Ullensvangs Sogn  og Dyreskyttere, er kjendt paa omhandlede Fjeldstrækning  og troer dem overbeviist om at her ommeldte Fjeldstrækning ikke tilhører nogen privat Mand  men er Stadens Almending paa de øde Fjelde, hvorvidt denne Strækning endten gandske eller for en Deel  ligger indenfor den Grændsestrækning som Gaardene Hovland og Qvalnæsses Opsiddere for omtrændt 12 til 15 Aar siden ved en lige Indkaldelse søgde at erholde til Sæter og Bejte for deres Gaarders Creature  under Navn af Bjørnebotten, er Vidnerne ej nøje vidende om, men kan bevidne at ingen af Grændselinierne for den her attraaede Bejtestrækning kommer bemeldte Hovland og Qvalnæs Gaardes Sæelshuse  som de have opbygget paa den af dem under Navn af Bjørnebotten hidtil benyttede Bejtestrækning  end imellem ½ til 1en heel Fjerdingdeel Miil  og at de troer dem overbeviist om at ved uvillige Mænds Skjøn vil erfares at der i den af bemeldte Hovlands og Qvalnæs Opsiddere hidtil benyttede Fjeldstrækning i Bjørnebotten  tilligemed den af Citanterne attraaede, hvad endten den til Deels eller Gandske ligger indenfor den af Hovland og Qvalnæs Opsiddere som forbemeldt omsøgte Strækning eller ikke  vil fuldkommen gives tilstrækkelig Bejter saavel for de 2de Mænd  /: Citanterne Johannes og Knud Maages :/ Gaarders Creature, som for Gaardene Hovland og Qvalnæses  som og for hvad slagte Creature de kunde tiltrænge at kjøbe og der sommerhave til Fredning for deres Husholdninger.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne  som vedstod deres forelæste Prov rigtig tilført, afskediget.

  Paa Tilspørgende declarerede Laugrettet og tilstedeværende Almue at de ikke nøje kjende omhandlede Fjeldstrækning, men saavidt de veed og troer ansee de den for Stadens Almending, men have hørt at Hovlands og Qvalnæsses Opsiddere skal have opbygget Sæelshuuse og havt Creature i Sommerbejte og Sæter paa eller tæt ved heromhandlede Strækning.

  Christen Hovland mødte paa egne samt øvrige Hovlands og Qvalvæs Mænds Vegne og nedlagde Indsigelse mod Tallach Oppedals her afgivne Vidnesbyrd  da de troer ham kun lide kjendt i de her omhandlede Fjeldstrækninger  og at han ikke nogensinde har været der paa de aars Tider naar Hovlands og Qvalnæs Creature der have gaaet i Bejte.   I øvrigt var han begiærende paa egne og øvrige Hovlands og Qvalnæs Mænds Vegne dette Thingsvidne udsat til førstkommende Sommerthing  for da at kunde fremkomme med deres Fornødne fra sin Side.

  Hvilken Udsættelse Retten bevilgede.    NB see videre Fol: Fol:!! 281.

  Citanterne betalede Incammination 1 Spd 28 s:,  og tre Vidner  40 s: Hovland og Qvalnæs Mænd betalede tilsammen Tilsvarspenge 40 s:  og for en Udsættelse 12 s:

 

Gam/m/el Thingsvidne om Fjeldstrækningen Leirebotten   F: 266.

Paa egne og øvrige Citanteres Vegne mødte Torfind Olsen Hotle og Lars Tostensen Skaar, paa samtlige Simedals Opsidderes Vegne mødte Torfind Tostensen Sæd og Ole Johnsen Medhuus  og declarerede:  at den her omvidnede Leierbotten  der ligger paa Nordre Side af Elven Holskae

 

1821: 268b

 

kan de ikke undvære  da de der stedse have bejtet deres Creature, men paa søndre Side af Elven ligger en Fjeldstrækningen Kieldedalen kaldet, hvis Citanterne dermed kan finde sig hiulpen, have de intet imod at de benytte samme  og uagtet at det bliver dem  /: Simedølingene :/  til nogen Bryderie og Usikkerhed at Citanterne til bemeldte Sted maae drive deres Creature frem og tilbage igjennem deres Ejendom, saa  naar de følge Vejen og vogte Creaturene fra at gjøre dem Skade samtykke de at Citanterne maae benytte bemeldte Kieldedalen  den endsikkre er Stadens Almenning  end omhandlede Lejrebotten  der oftest af {Syssing}\Sime/dølingene ere bleven brugt  om ej just stedse og Aarevis.

  Citanterne declarerede:  at saafremt ingen Hindringer lægges dem ivejen for at faae benytte til Bejtning ommeldte Kieldalen  saa have de intet imod at erholde bemeldte Kieldalen til Bejter for deres Creature i Steden for førstomhandlede Leirebotten.

  Paa Syssendalingenes Vegne mødte Peder Jahnsen Myhrsæter  der fremlagde deres skriftlige Indlæg til Retten  datt: 1ste d: M:  der blev oplæst og indtages her  saalydende:  # Mødende Peder Johnsen Myhrsæter declarerede derhos:  at da det vilde være lige saa stor Skade for dem  /: Syssendølingene :/  i Henseende til deres Skytterie om Citanterne oprettede Sæterstøl i Kieldahlen  som om den blev i Leerbotten  da Skytterier er deres fornemste Næring  saa som de intet Korn kan avle, saa nødes han at vedblive den forlangte Sagens Udsættelse til Sommerthinget for at kunde bevise hvad Skade de kom at lide derved.

  Citanterne fremlagde en Attest fra Johannes Erdal og Gunder Møglethun  paategnet af Ole Hansen Westreim i Ulvigs Sogn  og John Pedersen Øugenæs  boende i Kingservigs Sogn, hvilken Attest blev oplæst og indtages her  saalydende: #   Citanterne paastod at hvis Syssendølingene havde noget at tilføre i Sagen, maae \de/ nu fremkomme med samme  da Citanterne i andet Fald paastaaer Thingsvidnet Sluttet  da de troer dem at have beviist at den attraaede {Bejte} \Fjeld/ strækning  saavel Lejrebotten som Kieldalen  er Stadens Almending.

  Peder Johnsen Moursæter vedblev sin Paastand om Udsættelsen.

  Retten eragtede:  da Thingsvidnet nu ligesaameget Angaaer Fjeldstrækningen Kjeldalen  hvorom forhen ikke har været handlet  som Fjeldstrækningen Leierbotten, saa bevilges den forlangte Udsættelse til førstkommende Sommething!! for Graaens!! (Gravens) Skibrede, da Syssingdølene har at fremkomme med hvad de fra deres Side finder fornøden at see oplyst.

  Sagvolderne betalede for Udsættelse 12 s   og den paakjendte Eragtning 12 s:  er 24 s:

                                                       A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnes, Ommund Pedersen Lofthuus, Sjur Erichsen Lofthuus

 

Næste Dag  den 6te Martii  continuerede Maanedsthinget ved Stedets Sorenskriver og samme Laugrette som i Gaar var tilstæde:

 

Gammel Thingsvidne Sag Folio 261.

Citanterne Sjur Sæd og Lars O: Worberg mødte og æ{d}skede deres Sag i Rette.

  Sagvolderen Hr: Gjestgiver Pedersen  fremlagde 2de Attester fra de beskikkede Stevnevidner at have ved muntlig Varsel contra indstevnet {Sagvolderne} \Citanterne/ at anhøre Vid-

 

1821: 269

 

ner fra hans Side i denne Sag.   Bemeldte toe Attester bleve oplæste og indtages her saalydende:  ##

  Fremtraadde som {for}

  1ste contra Vidne  Hr: Pastor Røtting, Sognepræst for Gravens Kald, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede:  at han paa hans Kirkerejser naar Prædikken gives i Ejdfjord plejer at komme dertil  undertiden Løverdags Eftermiddag og undertiden Søndags Formiddag, og plejer at opholde sig hos Hr: Pedersen, naar han som anført har været hos ham  har han ikke erfaret nogen usømmelig Skjenken eller Drik  men ofte hørt ham nægte at skienke dem af Almuen som haver forlangt Brendeviin  og hørt enkelte af dem  deels ved Velsignelser og deels ved ubeqvems Ord og Udladelser  at have søgt at overtale ham til at lade dem faae Brendeviin det han da undertiden ligesom nødtvungen har ladet dem faae noget af, men hans Velærværdighed har aldrig seet ham at skjænke dem til Beruselse i den Tid medens han der har opholdt sig, om de siden kan have faaet til Overflod  kan hans Velærværdighed ikke vide, han har nok hørt at der for nogle faae Aar siden skal undertiden have været mere end anstændig Drik og Tummel paa omhandlede Gjestgiverie, men saadant har han ikke hørt til i de seneste Aar, men om de have faaet deres Brendeviin af Gjestgiveren  eller havt det med dem selv  kan han ikke vide. For omtrænt 2 Aar siden hørte hans Velærværdighed  en Søndag som han nylig var kommen af Kirke, at en {Mand} Person i Hr: Pedersens Kjøkken fordrede Brendeviin  og da Hr: Pedersen nægtede ham  brugte han graave Udladelser, {som} Banden, Sværden og Tummel, hans Velærværdighed som hørte dette, gik af Stuen i Kjøkkenet og takkede Hr: Pedersen for hans Fasthed i ikke at lade ham faae Brendeviin, hvortil bemeldte Person sagde til hans Velærværdighed,  ”naar Du staaer paa Dit Sted  da taler Du vel nok, men her har Du intet at sige, naar jeg paa et Gjestgiversted haver Penge og forlanger Brendeviin  maae det ikke nægtes mig.”  Hans Velærværdighed var i Tanke at hændte Tvende Mænd til Vidne om hans Forhold, men medens hans Velærværdighed var ud efter dem  gik han bort. En anden Gang  og omtrænt for vel to Aar siden  en Mandags Morgen tidlig  kom En med en Boutalie i Haanden, larmede længe paa Gang døren  og da hans Velærværdighed omsidder stod op, aabne Døren, sagde han at ville have Brendeviin, og da hans Velærværdighed svarede at Folket endnu ej var opstaaet  skjød han hans Velærværdighed til Side og trænkte sig ind. Om han var beskjænket veed hans Velærværdighed ikke, men veed at han Dagen før havde været i Barselgilde. Hans Velærværdighed  for at undgaae hans Graavheder  gik af Gangen ind i Kjøkkenet, lukte Krogen paa for sig hvorpaa han, efter at have Brameret en Tid i Gangen, gik bort. I nu sidstafvigte Faaraar fulgtes en Mand paa Baad med hans Velærværdighed  da de om Søndags Eftermiddagen skulde rejse tilbage, kom han beskjenket  og var nær  efter Ordstrid  kommet i Slagsmaal med en anden ædrue Mand, hvilket dog blev forhindret, men hvor han havde faaet det hvoraf han var beskjænket  derom var hans Velærværdighed uvidende.   Hr: Pedersen anmærkede:  at den Søndag det her sidstomvidnede Passerede  var han i Bergen, 13 Mile fra sit Huus, kan altsaa ikke vide om han

 

1821: 269b

 

havde faaet noget  hvoraf han var beskjænket  i hans Huus.   Paa nærmere Tilspørgende af Hr: Pedersen, erklærede hans Velærværdighed at han aldrig har hørt at Hr: Pedersen har andet end søgt at afhindre Drik til Overflod i sit Huus  og la\n/gt fra aldrig med egen frie Villje skjænket til Overflod  men tværtimod søgt at undgaae saadant til en hver Tid, hvilket dog ofte kan være ham vanskeligt.   Citanterne erklærede at de ikke kan paaklage at Hr: Pedersen nogensinde opmundre nogen til at drikke hos sig, men at de ansee {de} det bedre for Bøgden at intet Gjestgiverie haves i Sognet  og at det naar ophøre naar han forlader det da  saalænge Gjestgiveren der gives  vel ikke for nogen al overflødig Drik gandske kan hæmmes  og skulde end Gjestgiver efter ham komme af anden Tænkemaade, ansee Citanterne det meget farlig og skadeligt for Bøgden.   Paa Citanternes Forlangende blev hans Velærværdighed tilspurgt om der ingen \gives/  hvis Pligt det er og paaligger at have Indseende med og paatale al Uorden saavel Drik, Dus, Dobbel, Slagsmaal som anden Uorden.  Svar,  Vidnet paaligger det som Præst at have den Moralske Tilsyn og Opsigt med saadanne og alle haande Uorden og Tu..dlag(?), derom gjøre Forestillinger og foreholde Vedkommende deres Christensdoms Pligt naar det af Medhjelperne eller Andre bliver ham oplyst  eller han selv erfare det, forsaavidt saadant Forhold kan Offentlig paatales  at sige naar de overgaar til saadanne Forbrydelser  som det vedkommer Øvrigheden Justitialiter at afstraffe, da formener hans Velærværdighed at saadant maae være Fogdens og Lensmandens Pligt  da han ingen anden exicutive Poletiebetjendte kjende paa Landet. Paa Spørgsmaal om hans Velærværdighed har seet Hr: Pedersen eller hans Folk at udskjenke paa Søn- og Helligdage. Svar,  engang i sidstleden Sommer saae hans Velærværdighed Hr: Pedersens Kone skjænke Brendeviin en Søndag til nogle af Almuen, men oftere \have/ hans Velærværdighed ikke seet i det seneste \forløbne/ Aar, men forhen har han ofte seet det  dog ej til Overdaed(?) (Overdåd?) eller Beskienkelse  saavidt han har seet.   Paa Spørgsmaal om hans Velærværdighed anseer det skadeligt for Bøgden og den Kirkesøgende Almue at Omhandlede Gjestgiverie vedbliver  da det kun er et par 1000 Skridt fra Kirken.   Svar:  hvis man kunde være sikker paa at Folket i Ejfjord  som i Almindelighed at regne er meget hengiven til Stræk!! (Stærk) Drik  ikke mange hver i sit Huus holder Skjenkehuus om Gjestgiveriet blev afskaffet  og at Drik derved blev Hæmmet, anseer hans Velærværdighed det sikkert tienligt om Gjestgiveriet blev afskaffet, men da saadant læt kunde blive Følgen at mange isteden for En kom at sælge Brændeviin  og Øvrigheden nok vanskeligere ville kunne Hæmme dette  end en enkelt Gjestgiver der paaseer sit Privelegiums Rettigheder  og der gives et traffiqerede Sted særdeles af Handelskarle fra og til Østlandet  for hvilke et Gjestgiverie synes Nødvændig, saa er det umuelig for hans Velærværdighed at kunne bestemme hvorvidt det i det Hele kan ansees nyttigt eller skadeligt om Gjestgiveriet blev Afsk{ediget}\affet/   Paa Spørgsmaal om nogen Rejsende uden for Bondestanden har Logeret hos Hr: Pedersen naar hans Velærværdighed har været \der/,   Svar:  paa samme Tid som Vidnet har været hos Hr: Pedersen, har ikkun engang en

 

1821: 270

 

Kjøbmand fra Østlandet  og engang Sorenskriverens Betjendt logeret der.   Da ingen havde videre at tilspørge hans Velærværdighed, blev ham forelæst af Protocollen sit Afgivne, som han vedstod rigtig Afskediget.

  2de contra Vidne  Ole Poulsen Sponheim, Forpagter paa Gaarden Legreid, blev Paamindet om Eedens Vigtighed og straf for Meeneed  aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet at fordølge eller fordreje, blev tilspurgt om Vidnet har seet at Bøgdefolk har havt Brendeviin paa Boutelier med dem selv og deraf skjenket andre  deels ved Gjestgiverens Huse og deels endog i hans Huus,   Svar:  Vidnet har et par forskillige Gange seet nogen med eget Brændeviin paa omhandlede Gjestgiversted uden for Gjestgiverens Huuser at skjenke deres Venner med Brendeviin og en Gang saae Vidnet i Gjestgiverens Kjøkken En at tage sin Fladske frem for at skjenke en Anden, men Hr: Pedersen forhindrede det  da han kom og tog Fladsken fra ham.   Paa nærmere Tilspørgende sagde Vidnet at det adskillige  saavel Helligdage som andre Dage  har hørt at Gjestgiver Pedersen har nægtet Folk at faae Brændeviin  og hørt dem baade tigge og skiende dem det til og endog seet En ligge paa Kne og tigge om at faae Brændeviin kjøbt  og ofte seet Folk komme beskienket til Gjestgiverstedet. Vidnet veed ikke at Gjestgiveren har nægtet Folk at faae Brændeviin kiøbt som kom til ham med Boutelie for derpaa at erholde Brendeviin til deres Huus  men har seet at de  istæden for at gaae hjem  dermed har sadt sig bag ved Huser og Træer og skjenket sig selv og andre dermed.   Paa nærmere Tilspørgende forklarede Vidnet at Vidnet kan ikke nægte han jo veed at der paa Naboe Gaardene om Gjestgiveriet har været so\l/gt Brændeviin  men ej betydeligt  saavidt Vidnet veed, men at de har sat!! (seet) flere samlede et og andet Sted paa Gaardene og drukket dem beskienket  maae Vidnet under sin Eed Tilstaae  men om de har betalt Brændevinen  veed Vidnet ikke  og formoder ej.   Paa contra Spørgsmaal erklærede Vidnet at have veed Gjestgiver Husene  \men/ ej inde  seet beskjenkede Folk Staae  men om de have kjøbt eller drukket Brændevin paa Gjestgiveriet  derom er Vidnet uvidende, thi han saae aldeles ikke at de enten kjøbte eller fik Brændeviin hos Gjestgiveren, men formoder at de vel der fik det  da det var Folk som ikke boede i Nærheden deraf.   Paa nærmere Tilspørgende sagde Vidnet at han vel har hørt Rejsende Handelskarle fra Østlandet sige at de have forlangt  men ikke faaet  Logie hos hr: Gjestgiver Pedersen, men Vidnet har selv aldrig hørt nogen forlange Logie og været bleven det nægtet, tvert imod har Vidnet selv engang kjørt en beskienket bondekarl deraf Bøgden til Gjestgiveren en Aften og fik Huus til ham strax paa Forlangende;   efter Vidnets Formenende troer han det mere tienlig for Bøgden om Gjestgiveriet blev afskaffet  end om det vedbliver  paa Grund af at naar et Selskab i en Mands Huus har fortæret det Brændeviin som der haves, er altid mere at faae kjøbt hos Gjestgiveren  der ikke veed hvortil det Brændeviin som hændtes skal anvændes, men dette bortfald naar intet Gjestgiverie var.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet  som vedstod sit Prov rigtig tilført   afskediget.

  3de contra Vidne, Ricold Hansen Evie  Husmand {mandsplads} under Gaarden Legreid i Ejfjord, aflagde Lovens Eed efter forestaaende Paamindelse, forklarede:  at Vidnet kan

 

1821: 270b

 

med Sandhed sige at have seet at Hr: Pedersen har nægtet Folk  især om de vare noget beskjenkede  at faae Brendeviin, har og seet Folk som kom beskjenkede til Gjestgiverstedet  fordi de bleve nægtede Brendeviin at bruge trudsler og Grovheder  for derved at tiltvinge sig samme  og endog slaae saa hart i Bordet at samme gik itue, men det uagtet har Hr: Pedersen dog ej vildet lade dem faae Brendeviin fordi de havde forhen mere end de behøvede; Vidnet har og hørt dem komme beskjenkede om Aftenen  komme Larmende og spændende paa Døren og ville ind for at faae Brændeviin  men er bleven dem nægtede. Vidnet har og paa Prædikkendag seet beskjenkede Folk komme til Gjestgiveren for at vilde have Brendeviin, hvilket han har nægtet dem. Videre forklarede Vidnet at han kan ikke nægte at have seet Folk sidde paa Naboegaardene af Gjestgiveriet og holdet Drikkegilde, veed og at paa nogle Gaarde under Tiden har været so\l/gt Brændeviin.   Endvidere forklarede Vidnet paa contra Tilspørgsel af Citanterne  at han ofte har seet Folk paa Gjestgiveriet faae Brendeviin saa meget at de have været noget beskjenkede, men har seet at de ikke har kunnet faae saameget de ville have og at de ofte ere blevne nægtede naar de have vilde havt altformeget. Vidnet har hørt paa at Handelskarle {fra Østlandet} \af Sognets Folk/ har \hos Hr: Pedersen/ forlangt Herberge og Natteleje det han har sagt de kunde faae, men det uagtet har de dog gaaet til Naboe Gaardene, formedentlig for der at beværtes frit. Vidnet har aldrig hørt Hr: Pedersen nægte Natteherberge til Nogen. Da Hr: Pedersen sidst var fraværende et par Maaneders Tid, {blev} med sit hele Huus, overdrog han en Naboe at besørge Gjestgiveriet, men om da skeede ulovlig Udsalg vide Vidnet ej at forklare. Videre sagde Vidnet  at en Søndag Vidnet havde gaaet til Alders!! (Alters)  blev Vidnet syg saa at det maatte forlade Kirken og gik ned til Gjestgiveren hvor det forlangte og erholdt paa Opgivende om sin Tilstand {to} en Dram, /: at det var mere end En kan Vidnet ej erindre :/  og saae ligeledes samme Tid at Ole Olsen Lillethun  der som 5te Hovedvidne er afhørt  ligeledes samme Tid erholdt en Dram, hvorpaa Vidnet  som var syg  gik hjem og laae sig ned.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blev afskediget.

  4de contra Vidne  Hans Omundsen Tvedt af Ejfjord, aflagde Lovens Eed efter foregaaende Paamindelse, forklarede:  at han kan bevidne at der paa Naboe Gaardene ved Gjestgiveriet har været solgt Brændeviin og har Vidnet hørt at beskienkede som Gjestgiveren have nægtet Brændeviin, have Lang Tid Larmet og spendt paa Dørene for at komme ind og faae Brændeviin, hvilket de dog ikke har faaet. Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blev det afskediget.

  5te og 6te contra Vidne, Knud Endresen Lund og Hellie Omundsen Sæbbe  begge af Ejfjords Sogn, bleve paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed, aflagde Lovens Eed, forklarede indstemmigen!! (en-) at de have hørt Folk af Ejfjords Sogn forlange Brændeviin hos Hr: Gjestgiver Pedersen, og da denne ej ville Nattetider skjenke Brændeviin, blev trudsler

 

1821: 271

 

udstødt og Længe Larmet  og Lovet Hr: Pedersen ingen Roe at skulle faae føren han vilde skjenke efter Forlangende.   Paa nærmere Tilspørgende erklærede Vidnerne at de kan bevidne at Hr: Pedersen ikke søger at formaae Folk at drikke Brændeviin hos sig, men tvertimod stedse søgt og tilraadet enhver Maadehold  og nægtet dem at faae mere som have ville drikke til Overflod.   Paa Tilspørgsel af Citanterne sagde Vidnerne at de troer det er gavnligt at Gjestgiveriet Indgik, hvis Øvrigheden kan hæmme at da ej af Gaardemænd og Husmænd {ej} blev solgt Brændeviin.   Da ingen havde videre at tilspørge Vidnerne, bleve de afskediget,   og anmærkes her, at Vidnet Hellie Omundsen Sæbbe har forhen aflagt Vidnesbyrd i denne Sag som 4de Hovedvidne.

  Derpaa blev fremkaldt Ole Olsen Lillethun  i Anledning hvilken Hr: Pedersen anmærkede:  at ved Fejeltagelse af Stevnevidnerne er han bleven indkaldt som contra Vidne, men dette var ikke Hr: Pedersens Hensigt  men at han skulle anhøre at Hr: Pedersen nedlagde Indsigelse mod hans Vidnesbyrds Gyldighed paa Grund af at han har været dømt for Tyverie og ellers forholdt sig uvenskabelig mod Sagvolderen; til hvilket at bevise, han nu fremlagde en Udskrift af Hardanger Justitz Protocol  som viser at bemeldte Ole Olsen  som den Gang var paa Møglethun under navn af Ole Olsen Møglethun  er den 14de September 1815 overgaaet Dom for Tyverie og ligeledes en Attest fra Forligelses Commissairen Hr: Røtting  som viser at bemeldte Ole Olsen  som den Gang opholdt sig paa Sebbe  i Følge Forliig i Aaret 1818  formedelst ubeske\d/ne Udladelser mod Hr: Pedersen og Hustroe  har forpligtet sig at bøde 2 Spd til Ejfjords Sogns Fattige.  Hvilken Udskrift og Attest i sin Tid bliver at vedhæfte denne Act, og nedlagde Hr: Pedersen Indsigelse mod dette Vidnes Gyldighed paa Grund af Forbemeldte. Videre fremlagde Hr: Pedersen en Attest fra Forligelses Commissairen Hr: Røtting  som viser at Citanten Lars Olsen Worberg  formedelst Overfald paa Hr: Pedersen  har i Aaret 1818 forpligtet sig at betale 10 Spd til Gravens Præstegjelds Fattig Casse, hvilken Attest han bad vedhæftet denne Tingsvidne Act  og i Anledning hvilken han paastod at have beviist at Citanten Lars Olsen Worberg efterstræber ham  og at Hensigten ved hans Thingsvidne er at søge Sagvolderen Skade under Maske af Bøgdens {Skam} \Gavn/.

  Hermed ærklærede Hr: Pedersen dette Thingsvidne sluttet fra hans Side  under Forbeholdenhed af videre omfornødiges.

  Citanterne sluttede ligeledes Thingsvidnet fra deres Side  under Indsigelse af alt ulovligt og ugyldigt eller ubeviist Tilført. Hvorhos de declarerede at de forlange Thingsvidnet beskreven meddelt. I øvrigt frafalder de paa egne og øvrige Almuens Vegne al videre Paa-

 

1821: 271b

 

stand om Sags Udførelse, men agte alene at indsende Thingsvidnet til Stedets Foged.

  Citanterne betalede for contra Spørgsmaal til 5 contra Vidner  28 s:   Sagvolderen betalede In{d}camination efter Afdrag af Tilsvarspenge  108 s:   og for 6 Vidner at afhøre  64 s: er 1 Spd. 52 s:

 

Nye Sag.

Svend Arnesen Hesthammer mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indkaldet Niels Helliesen Hagen at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger for skyldige til Citanten 15 Spdr 2 o: 12 s:,   saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henvist, da Sagvolderen ikke mødte.   Bemeldte 2 Attester blev oplæst og indtages her  saalydende:

  Sagvolderen selv tilstede  vedstod Kravet, men beklagede at han ikke for nærværende Tid havde Penge at kunne betale med, hvorhos han forklarede at han gav Fuldmagt til Forligelses Commissionen at møde paa sine Vegne  i Tanke at samme var Lovligt og gyldigt, men da dette ikke blev Antaget  ansaaes han ikke at møde, men da han har betalt 5 Spd i Renter  der er for meget mod Lovligt Rente, hvilket han agter at bevise, saa nødes han at begiære Sagen udsat til førstkommende Sommerthing for at bevise at bemeldte 5 Spd er betalt, hvilke bør af komme til Afdrag i de her paasøgte 15 Spd 2 o: 12 s:

  Citanten paastod Dom efter {Citantens} \Sagvolderens/ Tilstaaelse  først under Sagen at tilkjendes de paasøgte 14 Spd 2 o: 12 s:

  Retten eragtede:  den Forlangte Udsættelse bevilges.

  Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s:   Og Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s:   og {Tilsvarspenge} \Udsættelsen 12 s:

 

Nye Sag.

Svend Arnesen Hesthammer mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indkaldet Knud Toresen Østerhaven at see sig overbeviist og lide Dom til at betale Citanten en voxen Gjed og to Aars Leje for den med 4re Marker Smør  samt denne Sags skadesløse Omkostninger,   saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Da Sagvolderen ikke mødte.   bemeldte to Attester bleve oplæst og indtages her saalydende  #

  Paa Sagvolderens Vegne mødte Tobias Haldorsen Eidnæs, som vedstod Kravet og tilbød paa Sagvolderens Vegne at betale for Gjeden med Lejen indbefattet  2 Spd, og for Citantens havde Stevne Omkostninger 48 s:

  Citanten declarerede at han alene for Gjeden ikke kan eller vil modtage mindre end 2 Spd, samt desuden for Lejen i det mindste 24 s:  for begge de fremlagde Stevne Attester  de ham derfor udlagde Penge \vare/ 2 ort 12 s:  \og/ for at formaae Halvor Sælliestad at Møde ved Forligelses Commissionen  en Vej af 5 Mile  1 Spdr, skulde Citanten selv have mødt  havde Vejen fra hans Boepæl til Forligelses Commissionen bleven 13 Mile  og altsaa meget mere, hvis {Ci-} Sag-

 

1821: 272

 

{tanten} \volderen/ nu godvillig vil betale ham for bemeldte, samt endvidere for denne Dags Møde her ved Retten  henved 2 Mile fra Citantens Hjem  2 ort  foruden hvad nu her i Retten skal erlægges, saa er Citanten villig at frafalde denne Sag, hvis ikke paastaaer han sig ved Dom tilkjendt efter foranført hans Paastand samt videre denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

  Sagvolderens befuldmægtigede erklærede at han ikke turde samtykke eller tilbyde mere end foran Tilført, men nødes at overlade Sagen til Dommerens Paakjendelse, med Anmodning at Sagvolderen  som en Aldrende og enfoldig Mand, hvis Navn Rettelig nu er Knud Toresen Østerhagen den ældre, maae blive forskaanet for at ipligtes Bøder fordi han ej mødte ved Forligelses Commissionen.

  Citanten frafaldt al Paastand om Bøder, men begjærede at Laugrettes Formenende maatte indhændtes  om de anseer hans Paastand om to Specd: for en voxen Gjed han sidstleden Michaili skulde have havt  er for meget og om en Ort i Leie af den for to Aar ikke ligeledes er en billig Paastand.   Laugrettet Declarerede at de fandt hans Paastand i begge Henseende aldeles Passende og billig.   Citanten derefter indlod Sagen til Dom efter foran gjorde Paastand.

  Citanten betalede Incammination {1 Spd} 74 s:   Og Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 20 s:

 

Da Dagen var til Ende  blev Retten udsat til i Morgen.

A v W S Koren.         Sjur Samsonsen Hilleland, Iver Christensen Eidnæs, Sjur Erichsen og

Omund Pedersen {ibd} Lofthuus   /: alle fire med iholdt Pen :/

 

Næste Dag  den 7de Martz 1821  blev Maanedsthinget fortsat paa Gaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og samme Laugrette som første Rettesdag.

 

Nye Sag.

Michel Iversen Hildal mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indkaldet Qvindemennesket Synneva Tomasdr: Reinsaas, at anhøre Vidnet!! (Vidner?) at det af hende fødde {Dren} \Barn/ er avlet ved andre end Citanten  og at modtage Dom med Omkostninger til hans Frifindelse  eller at hun skal aflægge sin Eed paa at han er rette Barnefader og at hun ikke har havt kjødelig Omgang med nogen anden Mandsperson end ham,   saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henviist,   bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende;  #

  Indstevnte Synneva Tomasdr: Reinsaas mødte selv tilstede  tilligemed hendes Broder Johannes Tomassen Reinsaas som hendes Værge og vedtog lovlig Varsel, samt fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest contra at have Indstevnt Citanten i denne Sag,   hvilken Attest blev oplæst og indtages her  saalydende:  #

  Citanten vedtog Lovlig stevne Varsel.   Citanten declarerede;  at han aldeles ikke har havt Legemlig Omgang med hende siden en Maaned før Michailidag 1819, og at han altsaa ikke kan være Fader til det af hende fødde Barn  Sigri kaldet, der er fød 3de August 1820, hvorom han nu fremlagde Attest fra Kirkesanger Peder Iversen,   hvilken Attest blev oplæst og indtages her saalydende:  #   Citanten frem-

 

1821: 272b

 

stillede derpaa som

  1ste Hovedvidne  Konen Torbjør Hans Datter Svensgjer  blev forelæst Edens Forklaring af Lovbogen, paamindet om Edens Vigtighed og Straf for Meneed, aflagde Lovens Eed {me} \om/ at ville \vidne/ Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede:  at i en af Julehelligdagene 1819 hørte Vidnet at Citanten Michel Iversen Hildals Moder, hos hvem Sagvolderinden Synneva Tomasdatter Reinsaas den Gang tjenede, tiltalede bemeldte Synneva for den Omgang hun havde bemærket imellem hende og hendes Søn  Citanten, da hørte Vidnet at Synneva benægtede at have havt Omgang med ham siden {paa} deres Samvær paa Stølen  hvilket Vidnet veed var 4re Uger førend Michailidag s: A:  og lagde Synneva til de Ord:  at hun skulde gjærne aflægge sin Eed herpaa om det var den Dag hun gik til Alters,  hvortil en Broder af Citanten som var tilstede  sagde til hende  om hun vidste hvad en Eed betydede.   Paa nærmere Tilspørgende, sagde Vidnet:  at det kan have hørt Adskilligt fortælle  men Vidnet har ikke seet eller hørt af Synneva selv sige At hun skal have havt Legemlig Omgang med andre Personer end Citanten.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet,   blev afskediget.

  2det Hovedvidne  Ole Arnesen Hildal, aflagde Lovens Eed, hvorpaa han forklarede sig aldeles Overeensstemmende med forestaaende Vidne  da dette Vidne var tilstede samme Tid som forestaaende Vidne har omforklaret, og lagde dette Vidne til  at Synneva sagde bemeldte Tid, ikke alene at hun ingen Omgang havde havt med Citanten Michel siden paa Stølen, og skulde ej heller have nogen Omgang med ham for Eftertiden.   Videre forklarede Vidnet at senere hen paa Vinteren saae Vidnet en Anden søge Sæng med hende  ligesom Vidnet og saae bemeldte Person baade før og efter Juel at søge Sæng med hende, men om de havde Legemlig Omgang nogensinde  derom kan Vidnet intet forklare, og saae Vidnet at Sagsøgte Synneva en Gang om Høsten 1819, men hvad Tid efter Michailidag, kan Vidnet ej erindre, at hun gjemte bemeldte Person af i en Lade  og nægtede hans Tilstædeværelse da Nogen af hans Familie spurgte efter ham, han har og enGang fortalgt Vidnet at hun  Natten for han Rejste til Havfisket  var hun gaaet af Sængen fra den Pige hun laae med  og kom og stod frem for den Sæng hvor han laae i samme Huus og Værelse; saavidt Vidnet veed Rejste han paa Fiske omtrændt Hellig tre Konge Tider 1820.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet   afskediget. Som

  {Som} 3die Hovedvidne blev paaraabt Anne Salemons Dr: Skare  fra hvilken blev fremlagt en skriftlig Declaration datteret 3de d: M:  der blev oplæst og indtages her  saalydende: #   Citanten declarerede at {de} \han/ ikke kunde være fornøjet med hendes deri afgivne Vidnesbyrd  men finder sig nødsaget til at indstevne hende at Møde til Vidnesbyrds Aflæg næste Thing da hun nu formedelst Sygdom ej kan Møde.    Som

  4de Hovedvidne  Aase Knuds Dr: Hildal, aflagde Lovens Eed og forklarede:  at en Nat nylig før Juel  omtrændt 3 a 4re Dage før Juel \1819/  laae Vidnet tilligemed Sagsøgte Synneva og en Anden Pige i en Sæng i Citantens Moders Fjøs. Vidnet kom noget silde om Natten for at lægge sig, da hun kom laae

 

1821: 273

 

en Mandsperson imellem Synneva og den anden Pige i Sængen. Vidnet laae sig ned paa Siden af Synneva  saa langt fra hun kunde, men hun blev den gandske Nat foruroliget \af/ den Urolighed de holdt  og erfarede hun {da}  skjøndt der var mørkt og han ikke talede eller loe, at det ikke var Citanten Michel da han var meget større af Vægst end Michel  og havde desuden Sølier i Buxe{laarene}\selerne/  hvilket Michel ikke plejede at have, skjøndt Vidnet ikke saae ham, da han gik førend hun vognede, saa troer hun dog at vide hvem det var, hvorfore hun og  da dens!! (denne?) Persons Søster spurgte Vidnet om hendes Broder havde været der om Natten, svarede ja   En Gang foran!! (for?) nogle Uger omtrænt laae samme Person ligeledes en Nat i Sæng med Synneva, og saae Vidnet ham om Morgenen staae foran ved Sængen. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blef afskediget.

  Citanten declarerede  at formedelst det syve!! (syge) Vidnes fravær nødes han at begiære Sagen udsat til førstkommende Sommer thing naar contra Citanten har fremført hvad han!! (hun) fra sin Side finder fornødent.

  Contra Citantinden Synneva Tomasdatter Reinsaas declarerede  at hun ikke veed sig nogen anden at være Barnefader end Michel Iversen Hildal, det er vitterligt at Bønder, Piger og Drenge sædvanlig Søge Sæng med hinanden og ligge tilsammen flere i en Sæng  uden derfor at begaae ulovligt Samleje  og at de kan være urolige og spøgen er ikke Beviis for noget ulovligt. Hun begiærede nu afhørt som

  1ste og 2det contra Vidne, Jøri Samsonsdatter Ragde og Ingeborg Sjursdatter Thaagheim, aflagde Lovens Eed og forklarede indstemmig!! (en-):  at de vare hendes Fødselshjelpere  og formanede hende ofte at bekjende Sandhed hvem der var den rette Barnefader, men hun bekjendte stedse paa Citanten Michel Iversen Hildal, og under hendes hardeste Fødselssmærter endog bad til Gud at han saasant vilde hjelpe hende som bemeldte Michel var Fader til Barnet.   Videre veed Vidnet ikke at forklare, blef afskediget.

  3die og 4de contra Vidne, Samson Olsen Sandven og Johannes Nielsen Winterthun, aflagde begge Lovens Eed, forklarede ensstemmigen:  omtrænt 3 Uger efter Michels Dag 1819, gik Vidnerne en Søndags Aften ind i en Lade paa Hildal for at lægge sig  og forefandt de da Citanten Michel tilligemed Synneva liggende i Laden tillige med en anden Mandsperson, og laae Michel tilligemed en anden Mandsperson paa hver sin Side af Synneva der laae mit imellem dem, hvorpaa Vidnet Johannes laae sig ned ved Siden af Michel, men Vidnet Samson laae sig ved to af Michels Brødre  som laae i samme Lade et lidet stykke derfra. Vidnerne kan ikke nægte at de have hørt at Michel havde samlaug og Kiærlighed for Synneva  og efterspurgte førend de laae dem  hvor de kunde vændte at træffe dem,   afskediget.

  5te og 6te contra Vidne, Omund og Asbiørn Iversønner {af} Hildal  Brødre til Citanten, avlagde Lovens Eed og forklarede eensstemmigen:  at naar undtages den ene Nat som forestaaende 3die og 4de contra Vidne har omforklaret, laae deres Broder Michel fra Michailidag til Juel hver Nat  saalænge han var hjemme  i Sæng med dem fra Aften til Morgen  og saae de ham ikke mere end bemeldte Nat i bemeldte Lade  samt de 2de Højtids Nætter i Julen  da han ligeledes inde i deres Moders Stue  hvor der brændte Lys hele Natten, laae alle tilsammen paa Gulvet, Citanten nærmest Synneva, og laae deres Moder i Samme Stue bemeldte Nætter der laae og andre flere i Stuen i bemeldte Tid, men de saae ingentid noget ulovligt eller usømmeligt

 

1821: 273b

 

at passere imellem deres Broder Michel og Synneva.   Videre forklarede Vidnet Asbjørn, at det var ham der sagde til Synneva at hun vidste ikke hvad en Eed betydede den Gang hun svarede hans Moder  som 1ste Hovedvidne har forklaret  at hun vilde med Eed forsikkre ikke at have havt Omgang med hans Broder siden de var paa Stølen sammen, da Vidnet troede hendes Udsigende kunde være usikker  skjøndt Vidnet ikke efter den Tid havde seet noget usømmelig.   Ingen havde videre at tilspørge dem, blev afskediget.

  7de Contra Vidne  Lars Larsen Hildal, aflagde Lovens Eed, forklarede:  at en Nat ved Jueletider 1819 laae Vidnet tilligemed Citanten Michel i Citantens Moders Fjøs  hver paa sin Side af Sagvolderinden \Synneva/ den hele Nat, Vidnet bemærkede intet uanstændigt imellem Citanten og Sagvolderinden, han hørte kun at de talede meget imellem hinanden  uden at Vidnet hørte noget enest Ord af hvad de talede, videre end at Michel en Gang svarede ham,  ”nej ikke denne Gang,”  og at hun en Gang sagde at Vidnet sov.   Ingen havde videre at Tilspørge Vidnet, der blev afsked:

  Contra Citantinden declarerede for nærværende Tid ingen flere Vidner have at afhøre.

  Citanten begjærede Sagen udsat til førstkommende Sommerthing, hvilket Retten bevilgede.

  Citanten betalede Incamination 1 Spd 28 s:   og for 4re Hovedvidner at afhøre  48 s:,  og en Udsættelse  12 s:, er 1 Spd 88 s:   Sagvolderinden betalede Indkammination 1 Spd 28 s:   og for 6 contra Vidner at afhøre  64 s:  ialt 1 Spd 92 s:

 

Justitz \Extrarets/ Sag mod Svend Aslachsen Jalen.

Efter Paaraab mødte for Retten Svend Aslachsen Jalen og Qvindemennesket Torgunna Olsdatter Wiig  tilligemed Lensmand Ole Ørjandsen Holkesvig som {hendes} beskikket Defentsor, for hvilke Sorenskriveren oplæste en ham Af Actor  Hr: Procurator Baade \tilstillet/ under 6te Januarii sidstleden udstyret Justits Stevning til Sags Anlæg og Doms Ærværvelse over Svend Aslachsen Jalen af Gravens Præstegjeld  fordi han som gift Mand skal være Fader til det af bemeldte Torgunna født Drengebarn, hvilket han benægter,   bemeldte Stevning med Forkyndelses Paategning blev oplæst og indtages her \under No: 1./  saalydende: #

  Indstevnte Svend Aslachsen Jalen benægtede aldeles at have havt legemlig Omgang med nærværende Qvindemenneske Torgunna Ols Dr: Wiig  og aldeles ikke at være Fader til det af hende Sommeren 1819 fødde Drengebarn ved Navn Ole, og at hun skammelig beløy ham  hvorfore hun burde straffes.   Hun derimod paastod at han havde havt Legemlig Omgang med hende fra hendes Ungdom  saa at hun aldrig har kunnet været i Roe for hans Anmodninger og Paatræ\n/g{ning}, og at han og ingen Anden er Fader til bemeldte hendes Barn.

  Sorenskriveren  som Rettens Administrator  fremlagde nu en ham af Actor  Hr: Procurator Baade  under 28de f: M: tilstillet Skrivelse, hvori han anfører de Grunde der gjør det umueligt for ham at kunne Møde her i Dag og fremme denne Sag, men nødes til at begiære den udsat til en for Retten og ham belejlig{t} Tid, ligeledes blev fremlagt den ham fra Amtet under 16de December f: A: tilstillede Ordre{r} om denne Sags Anlæg, samt en Attest

 

1821: 274

 

fra Hr: Røtting om Angjeldende {Act} Svends Moralske Forhold og Alder, samt forbemeldte Torgunna Ols Dr: Wiigs Alder og hvad Tid forbemeldte Drengebarn Ole er født, hvilke to Skrivelser og bemeldte Attest under No: 2, 3 og 4re bleve oplæste og indtages her  saalydende: ###

  Da Actor Hr: Procurator Baade  ikke møder, saa kan for nærværende Tid intet videre foretages ved denne Sag, men det maae paalægges alle Vedkommende at møde til \Torsdagen/ den 15te denne Maaned  som er den Tid Dommeren har med Expressen tilbagemeldt Actor at Sagen atter her paa Helleland kan foretages, i hvilken Anledning nu blev afgivet følgende Eragtning: denne Sag udsættes til Foretagelse her paa Gaarden Helleland Torsdagen den 15de d: M:  til hvilken Tid det paalægges Angjeldende Svend Jallen at møde  under Tvang at hændtes med Magt paa egen Bekostning om han udebliver. De øvrige Sagens Vedkommende har at Møde under vedbørlig Mulct, og de indstevnte Vidner, som ere tilstæde, under Falds Maals Bøder uden nye og anden Forkyndelse end den Eragtning som nu blev alle Vedkommende Forelæst.

  Hermed blev for denne Gang sluttet.

 

Hermed blev for i Dag sluttet og Retten udsat til i Morgen.

A v W S Koren.         Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnæs, Omund Pedersen

                                   Lofthuus og Sjur Erichsen Lofthuus.   /: Alle med iholdt Pen :/

 

Næste Dag  den 8de Martii 1821  blev Maanedstinget for Hardanger  saavel Lehnets som Lyseklosters Gods  fortsadt ved Stædets Sorenskriver, og den første Tingdag benævnte Laugrettesmænd.

 

Hvor da i Sagen  Fol: 272  \mod/ Knud Thoresen Østerhagen blev afsagt saadan

Dom

Da Sagsøgte Knud Thoresen Østerhagen den ældere, ike har kunnet modsige det paasøgte Krav, saa Kiendes for Ret: bemeldte Knud Thoresen Østerhagen bør at betale til Svend Arnesen Hesthammer, for den paasøgte Ged, og 2 Aars Leie  2 Spdr 24 s og i denne Sags foraarsagede Omkostninger 2 Spdlr 48 s  altsaa tilsammen fire Speciedaler tre Ort, samt end videre, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer  Alt at udredes under Exekutions Tvang, inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

  1. Skjøde fra Enkemanden Isak Olsen og Arvinger efter Anna Olsdatter nedre Berve  til Ole Isaksen den ældre paa 1 Løb 18 Mrk. Smør i nedre Berve i Kingservigs Skibrede, dat: 5 Marts 1821.

  2. Ditto fra Christoffer Christoffersen Hjeltnes til Sjur Christoffersen paa 1 Bpd. 21 Mrk. Smør  ½ Hud  ½ Løb Salt i Gaarden Wiknes  Matr: No: 85 i Gravens Skibrede, dateret 24 Febr: 1821.

  3. Ditto fra Christoffer Nilssen til Omund Christoffersen paa 2 Bpd. 6 Mrk. Smør  ½ Hud i Gaarden Wambeim  Matr: No: 51 i Ulvig,  og ¼ i Vambeims Vandsaug, dateret 6 Marts 1821.

  4. Ditto fra Torjuls Mikelsen til Haldor Torjulsen paa 20 80/181 Mrk. Smør  3/8 Løb Salt  ¼ Hud ¾ Faarskind  med Bygsel og Herlighed  og Overbygsel til 4 102/181 Mrk. Smør  1 Faarskind  (: Matr: No: 21 :)  i Gaarden Hamre i Gravens Skibrede, dateret 6 Marts 1821.

  5. Ditto fra Ditto til Mikel Torjulsen paa 22 ½ Mrk. Smør  3/8 Hud ¼ Faarskind i Gaarden Tjoflaat No: 1 i Kingservigs Sogn, dateret 6 Marts 1821.

  6. Ditto fra Peder Nilssen Sæbøe til Torjuls Helliesen {Sæbøe} \Jaastad/ paa en Støl kaldet Bjoredalen under hans Brug i Sæbøe i Eidfjord  dateret 7 Marts 1821.

  7. Ditto fra Haldor Olsen og Guri Olsdatter Espe paa 18 Mrk. Smør i Gaarden Nes, til Jacob Larssen Nes, dateret 5 Marts 1821.

 

1821: 274b

 

  8. Bygselbrev fra Provst Hertzberg til Knud Larsen paa 2 Bpd 2 ¼ Mrk Smør i Gaarden Lunde i Ejfjord, datt: 14de December 1820.  Medfulgt Revers og Landskyldsbog.

  9. Ditto fra Ditto til Jørgen Nielsen paa 15 20/99 Mrk Smør i Gaarden Freim i Odde  dat: 5te Martz 1821,  med medfulgte Reversal og Landskyldsbog.

  10. Fæstesæddel fra Svend Arnesen Hesthammer til Lars Knudsen Maagestad paa et Plads under Gaarden Hesthammer  datt: 6te Novbr: 1820.

  11. Ditto fra Peder Johnsen Maursæt til Lars Sjursen Maabøe paa et Plads under Maursæt i Ejfjord, datt: 6te Martii 1821.

  12. Wilkaarsbrev fra Knud Larsen Lund til Lars Knudsen og Katrine Baars Dr:, datteret 5te Martz 1821.

  13. Ditto fra Ole Isachsen Berven den ældre til Britha Isachsdatter og Isach Olsen, datteret 5te Martz 1821.

  14. Ditto fra Jørgen Pedersen Freim til Niels Olsen og Anne Christens Dr:, samme Dato.

  15. Ditto fra Michel Torjuldsen Tioflod til Toriuls Michelsen og Guro Haldors Dr:, datt: 6te Martii 1821.

  16. Commissions Forlig mellem John Olsen Aga og Sjur Erichsen Lofthuus, datt: 18de October 1805, angaaende den sidstes Afstaaelse af sit Gaardebrug mod Vilkaar

  17. Pante Obligation af 6te Martz 1821, fra Tosten Torkildsen Tvedte i Ejfjord til Peder Sjursen Bue, stor 160 Spd.

  18. Ditto af Ditto Dato, fra Ole Toresen Jøsendal til Johannes Svendsen Schieldaas, stor 80 Spd.

  19. Ditto af Ditto Dato, fra Aslach Toresen Aasem til Elling Nielsen Langesæter, stor 125 Spd.

  20. Afkald fra Salemon Olsen Skare for 7 Spd 32 s:  d: 5te Martz 1821

  21. Ditto for Herborg og Anne Christoffers Døttre Wasbeims!! (Wambeims) adskillige Arve, datteret 6te Martz 1821.

  22. Ditto fra Niels Christoffersen Wambeim for 3 Rd 20 s: DC:  og 14 Spd 35 s:  datteret s: Dato.

Derefter blev aflyst:

  1. Obligation Af 14de Junii 1811 fra Tosten Tvedt til Sjur Sæd, stor 600 Rd DC:, nu 105 Spd, qvitteret 6te Martz 1821.

  2. Obligation af 1ste Februar 1814 fra Ole Toresen Jøsendal til Christen Hovland  stor 200 Rbd N: W:, qvitteret 2de Februar 1821.

  3. Ditto af 23de October 1807 fra Aslach Toresen Aaseim til Torkild Langesæter, stor 100 Rd DC:, nu 47 ½ Spd, qvitt: 5te Martz 1821.

  4. Ditto af 18de October 1809 fra Rasmus Davidsen Uhrem til David Qvale  stor 17 Rd 60 s: DC:  nu 5 Spd 34 3/8 s:  qvitt: 6te Martz 1821.

 

Da ingen efter Paaraab meldte dem med videre  blev Tinget hermed sluttet.

A v W S Koren.         Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnes, Sjur Erichsen

Lofthuus, Omund Pedersen Lofthuus   (: alle 4 med iholdt Pen :).

 

 

 

Justitz Sag  Folio 274,  mod Svend Alslachsen!! (Aslachsen) Jallen.

Aar 1821, den 15te Martii, blev Extraret sat paa Gaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og de eedsorne Laugrettesmænd: Sjur Samsonsen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Omund Pedersen Lofthuus og Iver Christensen Eidnæs, for efter Udsættelse fra 7de d: M: at foretage Justitz Sagen mod Svend Aslachsen Jallen for formeentlig begaaet Hoer:

  Hvorda: mødte for Retten Actor  Hr: Procurator Baade  og Angjeldende Svend Aslachsen Jallen med Defensor constituerede Lensmand Ole Holkesviig, saa mødte og Qvindemennesket Torgunna Olsdatter Wiig.

  Actor fremlagde en Attest af 10de Februar sidstl: fra Sognepræsten

 

1821: 275

 

Hr: Røtting, betræffende \at/ Angjeldende \ike er i/ Slægt eller Svogerskab med Pigen Torgunna Ols Dr: Wiig, saavel som at han \ej/ tilforen har gjort sig skyldig i \Leiermaal eller/ Hoer. Attesten blev oplæst og indtages her \under No: 5/  saal: #

  Actor fremstillede Qvindemennesket Torgunna Ols Dr: Wiig, som blev paamindet om at afgive en sandfærdig Tilstaaelse, hvorefter hun declarerede:  at det af hende Sommeren 1819 fødde Børn!! (Barn) er her Tiltalte Svend Aslachsen Jallen Fader til  og aldeles ingen Anden, det hun stedse har tilstaaet  og nu her for Retten vedbliver denne hendes Declaration. Paa Tilspørgende af Defentsor, om hun forhen har født Børn uden for Egteskab  og om her tiltalte Svend Aslachsen Jallen har været Fader \for/ Dem? Svar:  Hun har kun en Gang før, for lidet over 7 Aar siden, født et Barn, ligeledes uden for Egteskab, hvortil Faderen var en fra Østlandet eller Christiania Stift  ved Navn Henrich, men ikke her Angjeldende Svend, som er Fader til det som meldt sist af hende fødte Barn \Ole/.   Paa nærmere Tilspørgende sagde Torgunna:  at hun saavidt hun veed, er nu i sit 32 Aars Alder, og aldeles ikke i Slægtskab med her tiltalte hendes Barnefader Svend Aslachsen Jallen   afskediget.

  Derpaa blev fremstillet som

  1ste Hovedvidne  Synneva Hans Dr: Evie, under Legreid, Marthin Hanssen Legreids Hustroe, sagde sig i 37 Aars Alder, og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed, forklarede:  at adskillige Gange har Torgunna Ols Dr: Wiig  førend hun gjorde Barsel, tilstaaet for Vidnet at være Svanger  og at Svend Aslachsen Jallen var Fader til det Foster hun gik med. Vidnet var og hos hende, da hun gjorde Barsel med det heromhandlede Barn, og da i hendes Fødselssmærter  saavelsom ellers  angav hun ingen Anden at være Fader til Barnet, end bemeldte her Tiltalte Svend Aslachsen Jallen.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, som vedstod dets tilførte Prov rigtig, og blev afskediget.

  2det Hovedvidne, Marthe Johanne Anders Dr:, Enke efter nylig her afdøde Hattemager Bøe, aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, sagde sig 36 (30?) Aar gl:, og forrige Aars Sommer at have nydt Alterens Sacramente, forklarede sig i Et og Alt overeensstemmende med forestaaende Vidne, og at bemeldte Torgunna for hende ligeledes  saavel førend Barselsængen som medens hendes Fødselssmærter  opgav for Vidnet, der var hos hende i Fødselstiden, at her Tiltalte Svend Aslachsen Jallen var Fader til omhandlede Barn  og ingen Anden.   Vidnet vedstod sit Prov rigtig tilført,   afskediget.

  Torgunna begiærede afhørt nogle Vidner, dem hun havde indstevnt  og hvorom hun fremlagde Stevne Attest,   der blev oplæst og indtages her \under No: 6/ saal:  #

  Actor og Defen{t}sor  saavelsom Angjeldende Svend  erklærede dem villige til \at anhøre/ hvad Vidner, saavel Stevnte som ustevnte, hun maatte finde for godt fra sin Side at lade afhøre,   derpaa fremstod

  1ste contra Vidne, Christi Halsteens Dr: Sæbbe, Enke efter Carl Olsen Herei (Herie), sagde sig i omtrænt 47 Aar gl:, og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens \Eed/ om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede:  at hun aldeles ikke er vidende hvorvidt Tiltalte Svend Aslachsen Jallen er Fader til det omhandlede Barn.   Paa Torgunnas nærmere Tilspørgende forklarede

 

1821: 275b

 

Vidnet:  at for 4 a 5 Aar siden, medens Vidnet boede som Enke paa Pladset Stavenes under Gaarden Herreid i Ejfjord, opholdt forbemeldte Torgunna Ols Dr: Wiig sig i Vidnes Huus; her Tiltalte Svend Aslachsen kom da en Gang der til rejsende og forblev der to Nætter. Vidnet redede Sæng til ham paa Gulvet hvor Torgunna laae, og sadte en Kiste imellem begges Liggestæd. Vidnet laae i sin Sæng i samme Stue. Uagtet der var Mørkt  saa troede hun dog at skimte om Natten at han var kommen hen i hendes  \Torgunnas/  Sængested, men saae intet uanstændigt Foretage. Efter at det var bleven Dag om Morgenen efter anden Nat, klagede han, at have slaget sig i Hovedet mod Kisten, hvortil Torgunna svarede:  ”at han kunne lagt i Rolighed og ikke søgt efter hende, saa havde han undgaaet saadant,” videre blev den Gang ikke talt af nogen af dem, men den første Aften han kom, sagde Torgunna til Vidnet;  ”Gud trøste mig, nu er Svend kommen her.”  da Vidnet sagde at derved var jo ingen Fare, udlod Torgunna sig under Spøg,  ”at han søgte efter hende, hun fik vel ingen Fred for ham,”  dog hendes Ord kan Vidnet ei nøie erindre. I Anledning af denne Torgunnas Udladelse, smilede Vidnet da hun lagde Halm ind paa Gulvet til Sæng for ham. Da Vidnet derpaa gik ud af Stuen, hørte Vidnet at her Anklagede Svend for\e/holdt hende  /: Torgunna :/  om hun havde talt noget hvoraf Vidnet kunne forstaae noget dem imellem, og forbød hende det. Og efter at han var bortrejst, da anden Nat var forbi, Græd Torgunna for Vidnet og beklagede sig at hun hverken kunde faae Samvittigheds Freed eller anden Freed, da han altid trak sig efter hende, hvortil Vidnet sagde:  at hun skulde jage ham fra sig, men Torgunna svarede  han brød sig ikke om at han blev jaget. Han  /: Svend :/ kom \bemeldte Tid/ til Vidnet paa en Rejse til Simmedahl. Torgunna skulde Anden Dag roet ham ind, men traf hart Vejer og kom tilbage, da de traf nogen Blæst, dog ikke stærkere end at Vidnet troer hun selvanden vel skulle rejst Vejen frem, men de kom tilbage. Og paa {tilbage} hen Vejen saae Vidnet at de lagde til Lands  og han bar hende af Baaden, hvorpaa de kort efter kom tilbage, uden at rejse længer, hvorpaa han blev den anden Nat som omforklaret. Da Torgunna efter hans Bortrejse beklagede sig som Anført, {beklagede sig} over hans Paatrængenhed, sagde hun og at han havde havt Legemlig Omgang med hende, da han havde baaret hende i Land som anført. Alt dette passerede som anført for 4re a 5 Aar siden.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, som vedstod dets forelæste foranførte Prov rigtig Protocollen tilført,   afskediget.

  2det og 3die contra Vidner, Halsteen Henrichsen Evie under Legreid  og Hustroe Jorand Ols Dr:,  den første sagde sig omtrændt 33  og den anden omtrænt 26 Aar gl:, og begge sidstleden Høst at have

 

1821: 276

 

nydt Alterens Sacramente, aflagde begge Lovens Eed, med Løfte at vilde \vidne/ Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede eensstemmig:  at Høsten 1818, omtrænt 4re Uger efter Michels Dag, opholdt oftmeldte Torgunna Ols Dr: Wiig sig i Vidnerners Huus i en Lade, af Mangel paa andet Herberge. Sagsøgte Svend Aslachsen var samme Tid i Arbejde paa nærmeste Naboegaarde tæt ved; han kom da ofte til Vidnerne  med hvilke han var kjendt, uden nogen videre Anledning eller Aarsag, men de saae aldeles ikke nogen Samqvæm eller Omgang imellem ham og hende, langt mindre noget uanstændigt, kun saae Vidnet Halsteen at han  /: Svend :/  en Morgen kom ud af ommeldte Lade, men den Nat veed Vidnet bestemt at hun ikke var i Laden, og Vidnet  /: Jorand :/ ved at tage nogle Sængeklæder af bemeldte Lade, og da finde nogle Æbler, {i hvilken} \tog/ Anledning {Vidnet} at fixere{de} Torgunna, som dertil intet svarede  uden slog det hen i Spøg   men hendes den Gang omtrænt 6 Aars gamle Datter sagde,  ”at hendes Moder havde faaet dem om Natten af Manden.”  Barnet nævnte ikke Mandens Navn, ej heller spurgte Vidnet derom, men Vidnet troede at Manden var her Tiltalte Svend Aslachsen Jallen  og fixerede Torgunna derfor, som ikkun {laae} \loe/ og slog det hen i Spøg  uden at tilstaae eller benægte, dette gjorde Vidnet paa Grund af det havde hørt fortælle som Rygte i Bøgden at nogen Ungdom en Nat paa Gaarden Wiig skulle have seet her Tiltalte Svend Aslachsen Jallen at udrive en Bordklædnings Fiæl for at komme ind i en Lade hvor Torgunna laae indenfor. Samme Høst  noget efter  hørte Vidnet Jorand fortælle af en Kone, at her Sagsøgte Svend Jallen kom til hende en Morgen \tidlig/ og spurgte hvor Torgunna laae, der samme Tid opholdt sig hos hende, og sagde at han vilde faae hende til at føre sig over Elveosen Konen anviste ham da, at hun laae i en Lade paa Wiig, som hun opgave Vidnet  som herom siden talede med Torgunna {herom} og fixerede hende derfor, svarede da  ”at hun den Gang havde gjemt sig og Barnet saavel ned i Høet op paa Høestaalet  at han den Gang maatte gaae forgiæves med uforrettet Ærende   han var ikke bang for at søge hende om det var Dag, hun var Kied af ham   hun fik aldrig Roe for ham.   Ingen havde videre at tilspørge Vidne{t}\rne/, som vedstod\e/ {sit} \deres/ Prov rigtigt tilført   afskediget.

  Anklagede Svend Aslachsen Jallens Hustroe, Marie Christians Datter fremstod og declarerede:  at hun aldeles er uvidende om hvorvidt hendes Egtefælle  \med hvilken hun har levet i \kiærligt/ Egteskab i 26 Aar/  kan være skyldig i den Forbrydelse han her tiltales for. Hun maae med Sandhed sige at de havet stedse levet vel sammen  og at han aldrig mod hende nogensinde har forholdt sig uskikkelig  men har stedse forholdt sig som en god Egtefælle {og} mod hende  og god Fader og forsørger for deris i altsammen alvelede!! (avlede) 8 Børn, der alle leve  saa at hun aldeles ikke paa ham har at klage i nogen Maade. Havde intet videre at tilføre, blev afskediget.

 

1821: 276b

 

  Anklagede Svend Aslachsen Jallen fremstod nu og igjentog sin første afgivne Declaration at han aldeles ikke er Fader til omhandlede af Torgunna fødte Barn  og tilbyder sig at aflægge sin Saligheds Eed \der/ paa, som og at han aldrig nogensinde har havt legemlig \eller utugtig/ Omgang med førbemeldte Torgunna  men at hendes Angivelse er en skammelig Løgn.

  Oftmeldte Torgunna Ols Dr: vedblev hendes Paastand  at anklagede er Fader til omhandlede af hende fødte Barn, og {s} paastod at han ei maatte tilstedes at befri sig med Eed  endskjøndt hun ikke vidste at tilveiebringe andre eller flere Beviser end de i Sagen fremkomne, da hun troer Dommeren vil see sig overbeviist om at næppe nogensinde fuldkomment Vidnesbyrd i saadan Sag kan haves.

  Actor begiærede Anstand til i Morgen \for \at/ indgive sit Indlæg,/  hvilket blev bevilget, og saaledes blev sluttet her i Dag. A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Omund Pedersen Lofthuus og Iver Christensen Eidnæs   /: alle med iholdt Pen :/

 

Næste Dag  den 16de Martii 1821, blev Justitz Sagen mod Svend Aslachsen Jallen {de} ved de i Gaar benævnte Rettens Personer fortsat.

  Hvorda: mødte alle Sagens Parter og vedkommende.

  Actor som ikke havde flere Vidner  og heller ikke paa Grund af det forhen passerede seer sig i Stand til at tilvejebringe flere Beviser end skeet er, saa meget mindre som Pigen Torgunna Ols Dr: Wiig har erklæret at hun ikke kan opgive flere end de foran førte Vidner, fandt sig beføiet at slutte Sagen til Doms  og i saa Henseende fremlagde skriftlig Paastand af Dags Dato, hvortil han sig referrerede  og indlod Sagen til Doms.   bemeldte Indlæg blev oplæst og indtages her saalydende under No: 7  #

  Defentsor begiærede tilført:  at da her under Sagen er Beviis  og {Angieldende} \Sagvolderidnen/ Torgunna Ols Dr: Wiigs egen Tilstaaelse at hun forhen har været besvangret, saa kan hun ikke ansees som et uberygtet Fruentimmer og hendes Udsigende ej heller være af nogen Gyldighed. Det er ingen Kundst for et forslagen Fruentimmer at kaste skygge paa en Mand for at kunde have en anden desmere skiult, og det vil være umueligt for nogen at kunde saaledes und gaae et hvert Fruentimmers Omgang at hun ei skulde kunne give samme et tvetydig Udseende. Ved de førte Vidner har hun vel tilveiebragt noget (nogen) udseende af Formodning om at {han} \Angjeldende Svend Aslachsen Jallen/ skulde have søgt mere end almindelig Omgang med hende, men ikke derpaa kundet skaffe noget tilstrækkelig Beviis, langt mindre at denne hans Omgang har været usømmelig eller ulovlig. Defentsor paastaaer ham derfor aldeles frikjendt, eller  hvis dette ei bifaldes  han da efter sit Tilbud tillades ved Eed at befrie sig  og da tillige at frifindes for alle denne Sags Omkostninger i alle Maader og selv at nyde Erstatning for havde Reiser og Tidsspilde og den ved nærværende Sag ubeføiede Tilførte Tort og Forkleinelse efter Dommerens Skjøn  hermed og med Kaast  end for Defentsor  foruden Skyds og Diet at nyde 6 Spd i Sallarium for hans ved denne Sag havde Bryderie, indlod han Sagen.

 

1821: 277

 

  Actor i Anledning Defentsors Tilførsel svarede:  den af Pigen Torgunna Ols Dr: Wiig inden Retten gjorde Tilstaaelse om, at have tilforn været besvangret og født et Pigebarn  kan aldeles ikke medføre at hun desaarsag skal ansees som et berygtet Fruentimmer, hvilket heller ikke er beviist  og mueligens var denne Besvangrelse skeet under Egteskabs Løfte  som i dette Tilfælde vanskelig kan bevises af {Angjeldende} \hende/, imidlertid har den under Sagen tiltalte Svend Aslachsen Jallen ved sin Defentsor ladet tilføre at hun nemlig:  Torgunna  skulle ansees som et berygtet Fruentimmer  og saaledes undgaae den Benægtelses-Eed som Lovens 6te Bog  13 – {1}5, befaler.   Var end førnævnte Torgunna et berygtet Fruentimmer  saa maatte saadant saa meget mere være en Advarsel for Tiltalte til \ikke/ at søge hendes Omgang  som han derved ikke kunne undgaae grundet Mistanke imod sig  om end Lovens Straf ikke kunne ramme ham. Pigen Torgunna Ols Dr:s {..} blotte Udsagn  endog uden Beviis, forpligter den beskyldte efter nysnævnte Lovs Artikkel at befrie sig med sin Benægtelses Eed  og da hun ikke er Overbeviist om at være berygtet Fruentimmer, saa kunne Actor ikke andet end vedblive sit forhen nedlagde Paastand.

  Defentsor vedblev ligeledes sin Paastand  \og/ indlod Sagen til Doms.

  Angjeldende Svend  saavelsom Torgunna  erklærede, indtet videre at have at tilføre, hvorpaa af Retten blev Eragtet:  Sagen optages til Doms.

A v W S Koren.         Sjur Samsonsen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Omund Pedersen

Lofthuus, Iver Christensen Eidnes   (: alle 4 med iholdt Pen :).

 

Næste Dag  den 17de Marts 1821  blev Retten sat paa Thingstedet Gaarden Helleland af Sorenskriveren og følgende eedsorene Laugrettesmænd  Sjur Samsonsen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Omund Pedersen Lofthuus og Iver Christensen Eidnes.

  Hvor da i Sagen  Folio 277, anlagt af Justitien mod Svend Aslaksen Jallen for formeentlig begaaet Hoer, blev afsagt saadan

Dom:

Ved de førte Vidner \er/ paa den ene Side beviist: at Qvindemennesket Torgunna Olsdatter Wiig, saavel førinden og under Fødselssmerterne, som siden stedse, og her for Retten, har opgivet her sagsøgte gift Mand Svend Aslaksen Jallen og ingen anden som Fader til det af hende Sommeren 1819 fødde Barn, kaldet Ole;  at bemældte Svend ofte synes at have søgt Anledninger til at komme i eensom Omgang med hende og været alene med hende;  at hun har til forskjellige Tider yttret for andre, at han søgte og nød legemlig Omgang med hende, og at hun ei kunde blive ham qvit.   Paa den anden Side er oplyst, at bemældte Torgunna har forhen været besvangret ved en Anden, og hun har intet Beviis kundet frembringe, at hendes Udsigende om legemlig Samleie med Svend er Sandhed, men paastaaer det kun; hvorimod han aldeles benægter saadant  og paastaaer derom at ville aflægge Frifindelses-Eed.   Det synes efter disse Om{kost}stændigheder, at hvorvel der, efter det oplyste, falder grundet Mistanke mod Tiltalte at han kan være skyldig; saa kan han dog ikke paa blotte Formodninger og hendes Udsigende blive at fælde, men han maa ifølge Lovens 6 B: 13 C: 5 Art: befrie sig med Eed.   Da dette Søgsmaal ei alene angaaer hvorvidt han er Fader til ommældte Barn, men fornemmelig hvorvidt han er skyldig i at have bedrevet Hoer med Torgunna; saa maa han ved sin Eed frifinde sig for, at han ei alene veed sig sikker for, ikke at være Fader til det ommældte Barn, men og, at han ingen legemlig Omgang nogensinde har havt med oftmældte Torgunna medens hans nu iværende Egteskab;   thi bliver ifølge ovenmældte

 

1821: 277b

 

Lovsted og Lovens 6 B: 13 C: 1 Art:  samt Forordningen af 6 Decbr: 1743   Kjendt for Ret:  Det tillades Svend Aslaksen Jallen at indstevne Torgunna Olsdatter Wiig til at høre hans Eed  og da for hans Værnething paa første eller andet Thing at aflægge hans corporlige Lovens Eed paa, ikke at være Fader til det af hende Sommeren 1819 fødte Barn kaldet Ole, og aldrig, medens han har levet i Egteskab med hans nu levende Huustro, at have nogensinde havt naturlig legemlig Omgang med bemældte Torgunna. Aflægger han denne Eed inden hans Værnething  i det seneste inden September Maanedsthings Slutning indeværende Aar  efter lovlig at have indkaldet Torgunna at anhøre Eeden, frifindes han derved for Actors videre Tiltale i alle Henseender.  Men aflægger han ikke bemældte Eed inden foreskrevne Tid, bliver han at ansee for bemældte Barns Fader, og at bør straffes paa yderste Formue  og desuden betale dobbelte Leiermaals bøder med 24 Spd. og videre alle denne Sags Omkostninger, hvoriblandt Actors Salarium med 10 Spd.  og {Deffe} Defensors med 3 Spd., og det Øvrige efter nærmere af Amtet approberede Beregninger.   Alt Idømte efterkommes og udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de foreskrevne Terminer under Adfærd efter Loven og Øvrighedens nærmere Foranstaltning.

  Actor og Defensor findes intet forsømt.                                   NB:  Eed aflagt Fol: 280.

                                           A v W S Koren.

Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnes, Sjur Erichsen Lofthuus, Ommund Pedersen Lofthuus   alle med paaholden Pen.

 

 

 

Extrarets Forklaring af Hr: Skibscapitain Brandt

Aar 1821  den 11 April  blev Extraret sat paa Thingstedet Helleland i Hardanger, søndre Bergenhuus Amt i Norge, af \mig/  Stedets Sorenskriver  og følgende eedsorne Laugrettesmænd:  Endre Jenssen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland.

  Hvor da Herr Skibscapitain Isaac Brandt mødte for Retten og mældte, at han som Skipper, førende Brigskibet Archipelagus, formedelst Søeskade, i Aaret 1810 saae sig nød til at anløbe Gottenborg, for der at reparere Skibet, som havde engelske Varer inden Borde, ham uafvidende. Medens han der laae under Reparation, blev Krig erklæret imellem Sverrig og England, i hvilken Anledning den indehavende Ladning med Skibet mod al Formodning blev priisdømt, dog Skibet derefter ved Kongelig Naade frigivet, hvorved alle Byrder faldt paa Skibet uden Deeltagelse af Lasten; men da Skibets hele Værdie, eftersom Lasten ingen Deel tog deri, ikke strak til at erstatte Haverie- og Reparations omkostningerne, saa har fra den Tid lige indtil nu en Proces lagt under Behandling, angaaende hvorvidt Skibsfolkets Hyre og Løn af Skibets Værdie forretlig skulde udredes.   I anledning heraf, og til Oplysning under bemældte Sag, da Herr Capitainen siger sig ikke at være i Besiddelse af eller kan tilveiebringe andre Beviser, var han begjerende, at Retten vilde modtage hans nu her {for Re} afgivende Forklaring tillige med hans Eedfæstelse om sammes sande Rigtighed.   Han afgav derpaa til Retten følgende Forklaring:  ”Da jeg  Brandt erfarer, at Herr Ole Beckmann & Compagnie i Gottenborg paastaaer, at jeg, som Skibets Eier ei tilkommer Maanedspenge, saa paastaaer jeg derimod, at om jeg virkelig var Eier af Skibet og ei førde Skibet selv, da maatte jeg holde en Skipper paa det og betale ham sin Løn, men er jeg istand til at føre mit Skib selv, da fortjener og tilkommer mig Skippers Løn, eftersom Skibet og ei dets Eier i Anholdelses Tilfelde bør udrede Skipperens og Folkets Løn.   Men dette uagtet forholder Sagen sig anderledes og i Sandhed saaledes:  at bemældte \af/ mig førde Brigskib Archipelagus kaldet, tilhørde eiendommelig ene og alene Ziby Cohen & Stephano Paleologo, Kjøbmænd boende i Amsterdam, uden at jeg havde nogen ringeste Eiendomsret eller Deel deri; men som Holland var i Krig med Storbritanien i Aaret 1810, var det umueligt at komme i Søen med et Skib, hjemmehørende i Holland, og eftersom Holland trængte til Søefart, saa fandt ovenmældte Kjøbmænd forgodt pro Forma at overdrage ovenmældte

 

1821: 278

 

Brig Archipelagus paa mit Navn, for at jeg skulde føre den som Navne-Eier under Papenburger Flag. Da jeg havde det Uheld med Skade paa Skib og Ladning at \maatte/ søge Gottenborgs Havn, til Reparation, var jeg saaledes kun Eier af Navn, men ovenbemældte Kjøbmænd i Amsterdam vare og bleve de rette Eiere af bemældte Brig. At dette forholder sig saaledes, {har} har været Hr: Ole Beckmann & Compagnie fra første Tid af bekjendt, og har han holdt Correspondance med bemældte Kjøbmænd i Amsterdam angaaende denne af mig førde Brig, ligeledes Westenholtz  hans Compagnon, der endog selv har talt med dem derom i Amsterdam, men som jeg var i Papirerne anført som Eier, blev det nødvendigt, at den Skades erstatning, som endnu søges af Lasten hos Hans Majestæt Kongen af Sverrig, maatte søges ligeledes i mit Navn, hvilken Sag endnu udføres af Herr Paleologo \paa/ ProCuratie eller Fuldmagt af mig, {hvilken Sag udføres af} og besørges af Gustav Melin & Compagnie i Gottenborg.   Saaledes, og paa bemældte sandfærdige Grund, forklarer jeg under Bekræftelse af min Saligheds Eed, at jeg aldrig har været sandfærdig Eier eller havet een eneste Pennings Eiendom eller Resico i bemældte Brig Archipelagus, men alene været Navne-Eier, og at Briggen ene og alene har tilhørt fornævnte Ziby Cohen & Stephano Paleologo i Amsterdam, og at jeg var ene og alene Skibets Fører som Skipper, og altsaa des vissere formeentlig retfærdeligen tilkommer min Løn eller betingede Maanedspenge som Skipper, efter Loven, af Skibets solgte Værd, eftersom jeg ei haver andet Underpant for mig, saavelsom for mine to andre Søemænd for vores fortjente Løn, end Skibet.”

  Herr Brandt var derpaa begjerende, at Retten vilde modtage hans Eedfæstelse paa foranførde hans gjorde Declaration.   Forbemældte af ham til Protocollen givne Declaration blev nu nøiagtig og tydelig af Rettens Protocol ham forelæst, hvorefter han, paamindet om Eedens Vigtighed, med opragte Fingre og Saligheds Eed efter Lovens Forskrivt forsikrede; {at} forbemældte hans Declaration i alle Dele indeholder Sandhed og er fuldkommen rigtig.

  Da ingen havde videre at tilføre Protocollen, blev Forretningen hermed sluttet.

  Hr: Brandt betalede denne Forretnings Omkostninger saaledes:  For Extrarettens Berammelse  1 Spd. 72 s.   Incammination  1 Spd. 28 s. For Dagens Forretning med Diæt  4 Spd.   til Laugrettes mændene for deres Møde  48 s:   og Forretningens Udstædelse med stemplet Papiir og Bekræftning  50 s:  tilsammen ialt 7 Spd. 78 s:  skrives syv Speciedaler, otte og syvti Skillinger.

A v W S Koren         Endre Jenssen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland

(: Begge med iholdt Pen :)

 

 

 

Sommerthing for Jondals Skibrede den 28de Maii 1821.

Aar 1821  den 28de Maii  blev Retten sat paa Thingstedet Wigør til Sommerthings Afholdelse for Jondals Skibrede og betjendt ved Stedets Sorenskriver med følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd sc:  Ole Aadsen Ougestad, Torier Endresen Ougestad, Lars Olsen Drage og Lars Jacobsen Drage.  Møde tilstede paa Thinget Stedets Foged, Skibredets Lensmand  og endeel Thingsøgende Almue.

 

Hvorda blev publiceret følgende

  No: 1. Placat angaaende Refution for Skydsudgifter som af Statscassen ere udlagte i Anledning af Friskydsens Afskaffelse datt: 27de Decbr: 1820.

  2. Amtets Skrivelse angaaende at Stadens Andeel af Fisketiende i Bergen, fra 1ste Januar 1821 og indtil 31de Debr: 1823  er bortforpagtet til Kjøbmand Jens A: Berle  datteret 16te Januar 1821.

  3. Capituls Taxten for Aaret 1820 datt: 20de Novbr: 1820.

  4. Bekjendtgjørelse fra Marine Departementet, angaaende de Steder hvor Pesten hærsker, datt: 13de Octobr: 1820.

  5. Skrivelse fra Bankadministrationen i Bergen, angaaende at Banken i Thronheim indkjøber de Bankindskuder som ere mindre end 5 Spdr, datt: 26de Martii 1821.

  6. Lov, angaaende Oplysning af Hittegods fra Kirkebakkerne, dat: 12de April 1821.

  7. Lov, angaaende Ophævelse af de i Følge Loven af 14de August 1818 i Stifts stæderne nedsatte Commissioner, datt: 12de April 1821.

  8. Lov, som bestemmer Rettens betienters Diæter paa deres Reiser til og fra, samt under Opholdet ved Vinterfiskeriet i Lofoden, datteret 12de Apriil 1821.

 

1821: 278b

 

  9. Convention for Norges Bank, datt: 10de October 1820.

  10. Efterlysning om Slaverne Ole Ottesen, Ole Ellingsen, Baard Pettersen, Even Christiansen, og Gustav Johansen Lindgren, datt: 30de Septbr: 1820.

  11. Ditto om Omund Aslachsen Lofthuus datt: 11de Novbr: 1820.

  12. Ditto       Lars Jensen Granseie  datt: 10de Novbr: 1820.

  13. Ditto       Bryngel Johannessen og Johan Gustav Brun, datt: 14de Octbr: 1820.

  14. Ditto       Ole Ingebrigtsen Ostheim, datt: 26de Octbr: 1820.

  15. Ditto       Svend Salmenius, datt: 18de Novbr: 1820.

  16.  Ditto       Thore Endresen Bakken, Lars Smidt og Niels Steensen, datt: 18de Decbr: 1820.

  17. Ditto       Christine  Anders Dr: Funden, datt: 23de Martii 1821.

  18.  {Ditto} Amtets Skrivelse, Angaaende Postaabneriets Forslyttelse!! (Forflyttelse) til Wahlen, datt: 4de April 1821.

  19. Stiftets Skrivelse angaaende at Markedet ved Walle Præstegaard i Raabygdelauget for Fremtiden vil finde Sted, dat: 11de April 1821

  20. Efterlysning om Barbro Knuds Dr: Odden og Peder Knudsen Svorkemoe, dat: 12de Do: Dato.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter og Almues breve:

  1. Skifte sluttet 2 November 1820 efter Lars Evensen Eken, hvorved Boets Huse paa Pladset Eken er udlagt hans Enke Cecilia Johannesdatter og Arvinger.

  2. Ditto sluttet 6 Novembr: 1820, efter Samson Samsonsen Samland, hvorved 21 ½ Mrk. Smør i Gaarden Brekke er udlagt Enken Christie Johannesdatter og Arvingerne.

  3. Skjøde fra Tosten Larssen Halderager til sin Søn Lars Tostensen paa 2 Pd. 6 Mrk. Smør i Gaarden Halderager, dateret 14 Octbr: 1820.

  4. Ditto fra Enke og Arvinger efter Samson Samland til Tosten Samsonsen paa 21 ½ Mrk. Smør i Gaarden Brekke, dateret 28de Mai 1821.

  5. Bevilling for Ole Larssen Haldanger til at holde Gjestgiveri paa Herrandsholmen, af 12 September 1820.

  6. Bygselbrev fra Provst Kahrs til Ole Olsen paa ½ Løb Smør  ¼ Hud i Gaarden Qvale, dateret 28 Mai 1821,  med Reversal af samme Dato  og Landskyldbog.

  7. Testamente oprettet 28de Mai 1821 af Egtefolk Nils Thorsen og Sella Jacobsdatter Ystevigen.

  8. Fæsteseddel fra Iver Steengrimsen Guntvedt til Lars Sverksen paa et Plads under Guntvedt, dateret 28de Mai 1821, med Reversal.

  9. Lodseddel af Lars Olsen Drage, dateret 28 Mai 1821, for hans Datter Annas Arv i Løsøre, Jordegods og Bankindskud 83 Spd 101 s.

  10. Afkald for Cecilia, \Siri/ og Christie Jacobsdøttre Traae for Arv 9 Spd 89 s. til hver, dateret 28 Mai 1821.

  11. Ditto for Herborg Baarsdatter Herrestvedts Arv 9 Spd. 22 ½ s., dateret 28 Mai 1821.

  12.  Ditto for Marita Baarsdatter Herrestvedts Arv ligesaa 9 Spd. 22 ½ s., af do: Dato.

  13. Ditto for Elisabet Baarsdatter Herrestvedts Arv ligeledes.

  14. Ditto for Siselle Larsdatter Samlands Arve  9 Spd. 74 s. og 5 Spd. 110 s., af do: Dato.

  15. Ditto for Ranvei Baarsdatter Herrestvedts Arv 9 Spd. 22 ½ s., af do: Dato.

  16. Ditto for Brita Gjertsdatter Bakkes Arv og Jevnet 23 Spd 42 s., af do: Dato.

  17. Ditto for Guro Gjertsdatter Bakkes Arv og Jevnet ligesaa     ligesaa.

  18. Ditto for Boel Gjertsdatter Bakkes Arv og Jevnet ligesaa 23 Spd 42 s.  af do: Dato.

Dernæst blev aflyst:

  Obligation af Ole Baarsen Herrestvedt til Ranvei, Herborg og Marita Baarsdøttre stor 45 Spd., ifølge Qvittering af 28de Mai 1821, for alt.

 

Da Ingen efter 3de ganges Udraab mældte sig at have mere ved Thinget at bestille, blev samme hævet.

A v W S Koren.         Ole Aadsen Augestad, Torjer Endresen Augestad, Lars Olsen Drage,

Lars Jacobsen Drage   (: alle 4re med iholdt Pen :).

 

 

 

Sommerthing for Østensøe.

Aar 1821  den 29de Mai  blev Retten sat paa Thingstedet Wigør til det almindelige Sommer-, Sage- og Skattethings Afholdelse for Østensøe Skibredes Almue   Retten betjent ved Stedets Sorenskriver  med de 4re eedsorne Laugrettes mænd  John Haagen-

 

1821: 279

 

sen Sandve, Arne Jacobsen Sandve, Sjovat Sjursen Bjotvedt og Ole Hactorsen Kaldestad, hvilke tvende sidste som nye nu aflagde den befalede Laugretteseed  og betalede hver 24 s: for Eedtagelse og Indskrivning.  Tilstede ved Thinget Herr Foged Vidsteen, Skibredets Lehnsmand  og endeel thingsøgende Almue.

 

Hvor da blev publiceret de paa forrige Folio, 278, for Jondals Skibrede extraherede Love, Anordninger og offentlige Foranstaltninger fra No: 1 til 20 inclusive.

 

Da ingen meldte dem med noget, blev Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren          Sjovat Sjursen Bjotvedt, John Haagensen Sandve, Arne Jacobsen

Sandve og Ole Hactorsen Kaldestad,  alle med iholdt Pen.

 

Næste Dag  den 30de Maii 1821, blev Retten sat til Sommerthings Afholdelse paa Wigør for Østensøe Skibrede.  Retten betjendt af de samme Rettens Personer som i Gaar, undtagen Sjovat Sjursen Bjotvedt, for hvem mødte tilstede Tosten Olsen Fosse, og sad i Retten.

 

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

  1. Skiftebrev efter Ole Svendsen Stene, sluttet 14de April 1821, hvorved 1 Bpd. 11 ¼ Mrk. Smør  ¾ Gjedskind  1/8 Bukskind med Bygsel og Herlighed  og Overbygsel til 6 Mrk. Smør i Stene  er udlagt hans Børn og Børnebørn.

  2. Skjøde fra Hr: Andreas Sverin!! (Severin) Heiberg til hans Søn Christopher Pritzier Heiberg [paa] 2 Bpd. 15 Mrk. Smør i Qvamsøe, dateret 29de Mai 1821.

  3. Ditto fra Ditto til Ditto paa 2 Bpd. 16 Mrk. Smør i Thole, af do: Dato.

  4. Ditto fra Ragnilde Johannesdatter Skeie med Flere til Wiglik Nilssen paa 1 Pd. 3 Mrk. Smør  ¼ Hud i Gaarden Skeie, dateret 29de Mai 1821.

  5. Ditto fra Hans Hanssen Klyve den ældre med flere til Hans Hanssen den yngre paa Pladset Skaatet under Gaarden Klyve, dateret 18de Octbr: 1820.

  6. Ditto fra Helga Hansdatter Soldal til Hans Asmundsen paa 18 Mrk.r Smør  ¼ Hud i Soldal, dateret 29de Mai 1821.

  7. Ditto fra Guro Svendsdatter Noreim og Anders Olsen Noreim med Flere til Ole Larssen paa 1 Løb Smør i Noreim, af 30 Mai 1821.

  8. PanteObligation fra Wiglik Nilssen Skeie ved Formyndere  til til!! hans Sødskende Arne, Størk, Nils, Christi og Marita, stor 72 Spd., dateret 29de Mai 1821.

  9. Ditto fra Ole Larssen Noreim ved Formynder  til Anders Olsen Noreim og Debitors Søstre  Kari, Gyri, Marita, Kari junjor og Ingeborg Larsdøttre  stor ialt 300 Spd., dateret 30 Mai 1821.

  10. Ditto fra Sjovat Sjursen Bjotvedt eller Bjugtvedt  til Lars Sjursen Traae, stor 200 Spd., dateret 30 Mai 1821.

  11. Vilkaarscontract fra Wiglik Nilssen Skeie ved Formynder  til Ragnilde Johannesdatter, om Vilkaar af Skeie \&c./, dateret 30 Mai 1821.

  12. Ditto fra Hans Asmundsen Soldal til Helga Hansdatter paa Levekaar af Soldal, dateret 29de Mai 1821.

  13. Ditto fra Ole Larssen Noreim ved Værger til Guro Svendsdatter om Vilkaar af Noreim &c., dateret 30te Mai 1821,

  14. Testamente af Simon Ellefsen Herrestvedt og Huustro Siri Johannesdatter, oprettet 29de Mai 1821.

  15. Ditto af Jacob Jacobsen Kalhagen og Huustro Begga Larsdatter, oprettet samme Dato.

  16. Commissionsforlig mellem Berges og Rykkes angaaende Tilsvarelse af muelige Reiseomkostninger i anledning nogen Sag, som maatte angaae deres Fjeld beiter, indgaaet 2 Octbr: 1820.

  17. Fæsteseddel fra Nils Gjertsen Aalvigen til John Aslaksen paa Pladset Græsvigen under Aalvig, dateret 29 Mai 1821, med Reversal af samme Dato.

  18. Afkald for Dordei Olsdatter øvre Axnesses Arvemidler, date-

 

1821: 279b

 

ret 29de Mai 1821.

  19. Afkald fra \nu værende Formynder/ Hans Hanssen Klyve, til forrige Formynder, for Ingeborg Hansdatter Klyve, dateret 29de Mai 1821.

  20. Ditto for Guro Olsdatter Lepses Arv 31 Rbd. 11 s., af do: Dato.

  21. Ditto fra Sjur Axnes for sin Kone Damilde Knudsdatter Skaalems Arvemidler, af Ditto Dato.

  22. Ditto fra Torjer Olsen Wiig for sin Kone Anna Arnesdatter Herrestvedts Arvemidler 9 Spd. 15 s., af 29 Mai 1821.

  23. Ditto fra Hans Kittelsen Sellesætter for sin Kone Ingeborg Iversdatter Qvamsøens Arvemidler, dateret 30 Mai 1821.

  24. Ditto fra Marita Arnesdatter Herrestvedt for 9 Spd. 15 s.  af 29de Mai 1821.

  25. Ditto fra Anna Olsdatter Lepse for 31 Rbd. 11 s., af do: Dato.

  26. Ditto fra Mikel Olsen Birkeland til forrige Formynder for Anna Tostensdatter Stene, som han nu istedet er Formynder for; dateret 30te Mai 1821.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

A v W S Koren.         Tosten Olsen Fosse, John Haagensen Sandve, Arne Jacobsen Sandve,

Ole Hactorsen Kaldestad     (: alle 4re med iholdt Pen :).

 

 

 

Sommerthing for Gravens Skibrede.

Aar 1821  den 1ste Junii \1821/  blev Retten sat paa Thingstedet Eide {og} til det almindelige Sommerthings Afholdelse for Gravens Skibrede   Retten betjent af Stedets Sorenskriver og følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd:  Colben Askoutsen Torblaae, Magnus Aadsen Torblaae, Iver Poulsen ibidem og Sjur Olsen ibidem  (: Torblaa :)  der nu alle aflagde den befalede Laugretteseed  og betalede hver 24 s: for Eedtagelse og Indskrivning.  Tilstede ved Thinget Herr Foged Vidsteen, Skibredets constituerede Lehnsmand Holkesvig  og endeel thingsøgende Almue.

 

Hvor da blev publiceret de foran Folio 278 extraherede Anordninger og offentlige Foranstaltninger fra No: 1 til 20 inclusive.

 

Nye Sag.

Siur Poulsen(?) Sponheim møtte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Atest om til dette Thing at have indkaldet ved muntlig Warsel Siur Halsteensen Sponheim at see sig overbeviist og lide Dom med og!! Omkostninger for at have uden tilladelse hugget i {De}Citantents Skov saa fremlagde han og Atest fra vedkomne Forligelseskomition  at Sagen der{for} til Rettergang er henviist.

  Sagvolderen Sjur Hasteensen!! (Halsteensen) Sponheim  selv tilstede  deklare\re/de{re} at han ikke troer Sagen bør eller kan behandles herved Thinget  da den er af de Sager som Vidnerne paa Stedet bør afhøres og gjøre Anvisninger i til Retten  i hvilken anledning han nu frem lagde sin skriftlige Paastand om denne Sags Avvisning her fra Retten til nye og Lovlig Indtevning!! (Indstevning) hvilken Paastand og Indleg blev oplæst og indtaget her  saa Lydende tillige med de af Citanten frem lagde Atester om Indstevningen og Hen {Citanten} \visning til Retten/

  Citanten declarerede:  at han for at bespare Sagvolderen fra de store Omkostninger som Sagens Behandling paa Aastædet vil paaføre ham ved den endelige Dom, og i Haab om naar han saa sig overbevist ved Vidnernes Udsigende vilde mindelig rette for sig, har indstævnt denne Sag her til Retten, hvorover han  \(: Citanten :)/  maae forundre sig over at Sagvolderen saaledes staaer i Lyset og skygger sig selv.

  Retten eragtede:  Denne Sag afvises her fra Retten til nye og lovlig Indstævning at

 

1821: 280

 

foretages og behandles paa Aastædet.   Denne Eragtning blev Parterne forelæst, og Citanten tilbage leveret den fremlagde Attest fra Forligelses Kommissionen.

  Citanten betalede Incamination 1 Spd 28 s   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s   og for Eragtningen 12 s.

 

Da ingen meldte dem med videre  blev hermed sluttet og Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren.         Colben Asgoutsen Torblaae, Magnus Aadsen Torblaae, Iver Poulsen

Torblaae, Sjur Olsen Torblaae   alle med paaholden Pen.

 

Neste Dag  den 2den Junii 1821  blev Sommertinget fortsadt ved de i Gaar benævnte Laugrettes Mænd  (: for Gravens Skibrede :)

 

Hvor da blev foretaget

Nye Sag

Aslach Sjursen Hjelmoe mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Helje Ommundsen Sæbbe, at see sig overbevist og lide Dom til at betale Citanten skyldige 17 Spdlr med Renter og Omkostninger, alt efter Attestens Formeld, der tilligemed Attest fra vedkommende Forligelses Kommission  at Sagen derfra til Rettergang er henvist, blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Sagvolderen selv tilstæde  deklarerede at da Sagen ike er bleven forfulgt til første Ting efterat den er afvist fra Forligelses Kommissionen til Retten, saa forlanger han den afvist fra Retten.

  Citanten paastod Sagen fremmet.

  Retten eragtede:  Da Retten ingen Anordning kjender \som/ paalægger en Creditor at udføre sin Sag for Retten første Ting efter at Sagen fra Forligelses Kommissionen til Retten er henvist, saaledes som ved gjorde Forbud eller Arrest Forretninger, saa bevilges herved denne Sags Fremme nu her for Retten efter Indstævningen   denne Eragtning blev Parterne forelæst

  Citanten fremlagde en Liste over hans Tilkommende hos Sagvolderen  uden Dato, hvorefter Citanten paastaaer at have til gode 17 Spdlr 3 Ort 10 s, endskjøndt der, ved Feiltagelse, ikun er bleven paastævnt de 17 Spdlr.

  Sagvolderen benægtede aldeles at skylde noget til Citanten.

  Citanten, til Beviis om hans Fordrings Rigtighed, fremstillede som

  1ste Vidne Lars Knudsen Lund, aflagde Lovens Eed med Løfte om at Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: at for omtrent 5 a 6 Aar siden, forfattede Vidnet efter begge Parters Forlangende i deres Overvær, og efter deres indbyrdes Opgivende, en skriftlig Regning imellem dem  og da kom Citanten til gode hos Sagvolderen nogle tusinde Rigsdaler Dansk Kourant  men hvor mange, kan vidnet ei nu erindre   men nyeligen i denne Uge hørde Vidnet, at Sagvolderen  /: Helje Sebbe :/  tilstod den her i Retten af Citanten fremlagde Listes Rigtighed, undtagen at der ike var paakommet alt hvad Sagvolderen havde betalt endten Selv eller ved andre, og at Helje tilbød sig at betale alt hvad han ike kunde bevise var bleven betalt til Afdrag paa den fordrede Sum  den han troede fyldest var bleven betalt.   Videre vidste Vidnet ei at forklare til Oplysning.

  som 2det og 3de Vidne fremstod Lars Sjursen Sæd og John Magnussen Møchlethun  aflagde begge Lovens Eed med Løfte som første Vidne, forklarede eenstemmigen:  at begge tilstæde paa een og samme Tid hørde de i Gaar, da de søgte at bringe Parterne til Forlig, at Sagvolderen tilstod, at den her i Retten fremlagde Liste var rigtig, undtagen, at der ei var anført alt hvad Citanten var bleven afbetalt  og at Helje sagde at han var villig at betale hvad han ike kunde bevise at der var bleven afbetalt mere end derpaa anført, men paastod at alt var bleven betalt, og det vilde han bevise.

  Citanten som troede nu at have bevist Søgsmaalet paastod Dom efter indstevningen, med Renter af den paasøgte Kapital fra 6 Decbr: 1820, samt skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

  Sagvolderen begjærede Sagen Udsadt til førstkommende Høsteting, hvortil Citanten efter nogen Samtale gav sit Samtyke, da han indsaae at han ike kunde nægte Udsættelse til {Høsteting} \Maanedstinget/  der for dem begge blev en ubeleilig Tid i Indhøstningens Tid

  Retten eragtede   Sagen bevilges udsadt til førstkommende Høsteting for Gravens Skibrede, hvilken Eragtning blev Parterne forelæst.

  Citanten betalede Incam: 1 Spdlr 28 s   for 3 Vidner 40 s   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge  40 s   for 2 Eragtninger  24 s.

 

Gammel Sag  Fol: 268  om Fjeldstrækningen Leirebotten.

Paa samtlige Simedølingernes Vegne mødte Sjur Larsen Sæd, og af Citanterne Torfind Olsen Hotle og Peder Larsen Garen, hvilke samtlige erklærede:  at alle i dette Tingsvidne forhen mødende ere nu blevne saaledes forenede:  at Hotle og Skaars Opsiddere, skal ubehindrede af Simedølingerne og Sysendølingerne beite deres Kreature imellem det Sted kaldet Kieldo og Stedet Holsnoe kaldet indtil Stedet Leiro  hvor begge Elvene kommer sammen, samt øst igjennem Kjeldalen   Hotle og Skaars Opsiddere skal ligeledes ubehindrede paa bemeldte Strækning hvor Elvene kommer sammen  kunne opsætte dem Sælshuse som om det var paa deres Eiendom, men maae ike lade deres Kreature af noget Slags komme over nogen af Elvene at beite, til Hinder for Simedølingerne eller Syssendølingerne  eller der hugge Brænde  under 1 Spdlr Bøder til Sognets Fattigkasses Fond af hver Mand  og siden dobbelt for hver gang af hver Mand hvis Folk eller Kreature have gjort dem skyldige i saadan Fornermelse, og desuden betale Skaden Simedølingerne og Syssendølingerne maae bruge fremdeles som hidtil Leirebotten ubehindret af Hotle og Skaars Mænd.   Dette Forlig blev for samtlige

 

1821: 280b

 

Tilstædeværende af Prottokollen oplæst og vedstaaet rigtig tilført, og da ingen meldte dem med noget videre  blev Tingsvidnet hermed sluttet.

 

Nye Sag

Lars Olsen Warberg mødte for Retten og fremlagde Stevne Attest og Forligelses Commissions Attest  hvorefter han til dette Ting har indkaldet Anders Larsen Hereide for resterende 6 Spr!! (Skjepper?) 4 Kander Korn og 25 s i Penge til Eifiord Kirke alt efter Stevningens Formæld der blev oplæst og indtages her saalydende  #

  Anders Larsen {Warberg} \Hereid/  selv tilstæde tilbød sig med Eed at bevidne ike at være vidende at restere nogen Tiende eller skylde \noget/ til Eifiord Kirke.

  Citanten erklærede sig tilfreds med denne Eed, hvorpaa bemeldte Anders Larsen Hereide aflagde Lovens Eed og med oprakte Fingre og Saligheds Eed forsikrede at han aldeles troer sig ike at skylde noget Korn til Eifjord Kirke, men de paasøgte 25 s kan han ei sikert erindre om ere betalte  og derfore herved hellere tilstaaer og forpligte sig inden førstkommende St: Hans Dag at betale til Citanten bemeldte 25 s  skrives fem og tyve Skilling

  Ingen af Parterne havde videre at tilføre.

  Cit: betalede 74 s   og Sagvolderen 20 s

 

Nye Sag

Lars Olsen Warberg meldte til dette Ting at have indkaldet Tosten Andersen Hereide at lide Dom for resterende Kirketiende til Eifiord Kirke i 5 Aar  nemlig Aarene 1814 til 1818 inclusive

  bemeldte Tosten Andersen Hereide tilstod at skylde for bemeldte Aar 2 Spdlr 1 Ort 7 s dem han lovede at betale til førstkommende Michels Dag, og i denne Sags Omkostninger 1 Spdlr 30 s, hvormed Citanten var fornøyet, og begjærede Forliget med Dom stadfæstet  hvorpaa strax blev afsagt saadan

Dom

Paa Grund af forestaaende Forlig Kiendes for Ret Tosten Andersen Hereide ipligtes herved at betale til Lars Olsen Warberg inden førstkommende Michels Dag 2 Spd 31 s som resterende Rettigheder til Eifjord Kirke for Aarene 1814, 1815, 1816, 1817 og 1818, og i denne Sags Omkostninger 1 Spdlr 30 s, samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling sker det idømte efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse og forbemeldte Termin under Exekutions Tvang.

  Citanten betalede Incam: 74 s  og Sagvolderen Tilsvarspenge 20 s

 

Eeds Sag:

Svend Aslachsen Jallen mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Qvindemennisket Torgunna Olsdatter Wiig at anhøre hans Frifindelses Eed, i Anledning at hun har angivet ham som Fader til et af hende født Barn

  bemeldte Torgunna Olsdatter Wiig blev paaraabt paa sædvanlig Maade  men mødte ike, ei heller nogen paa hendes Vegne

  Citanten foreviste en ham den 17 Marts overgaaet Underrets Dom, hvorved han er ipligtet, at aflægge den omstævnte Eed, hvorpaa han efter foregaaende alvorlig Formaning af Dommeren, med oprakte Fingre og Saligheds Eed efter Dommens bydende, som nu inden Retten blev ham forelæst, bekræftede og forsikrede at han ike er Fader til det af Torgunna Olsdatter Wiig Sommeren 1819 fødte Barn kaldet Ole, og aldrig medens han har levet i Ægteskab med hans nulevende Hustrue, at have nogensinde haft naturlig legemlig Omgang med bemeldte Torgunna.

  Da ingen havde videre at tilføre  blev hermed sluttet

  Citanten betalede Incammination 1 Spdlr 28 s

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

  1. Udskiftnings forretning af 1ste Septb: 1820 af Gaarden Unneland i Ulvig mellem Sjur Ellefsen og Lars Ellingsen.

  2. Afkald fra Sigri Paulsdatter Spilde for 3 Arve til Beløb 10 Spd. 64 s., dat: 1 Junii 1821.

  3.  Do: fra Guri Johannesdtr: Brekke for 76 s:, af do: Dato.

  4.  Do: fra Kari Paulsdt: Spilde for 3 Arves Beløb 10 Spd. 64 s., af do: Dato.

  5.  Do: fra Guro Larsdt: Følkedal for 3 Arves Beløb 11 Spd. 104 5/8 s., af do: Dato.

  6.  Do: fra Anna Nilsdt: Haugen for 4 Spd. 26 s., af do: Dato.

  7.  Do: fra Guro Tormodsdatter Varbergs Egtefælle for hendes Faderarv 31 Spd 107 s.  af do: Dato.

  8.  Do: fra Anve Anvesen Tvedt for 11 Spd. 1 7/8 s., af 2 Junii 1821.

  9.  Do: fra Ole Askautsen Wambeim for 5 rd 14 s., af do: Dato.

  10. Contract mellem Enken Cecilia Sjursdatter Eide og Formynderne for Anders og Sjur Trondsønner Eide angaaende Besiddelse, Vilkaar &c. vedkommende 18 ½ Mrk. Smør i Eide.

  11. Skjøde fra Ole Knudsen til Nils Olsen paa 2 Bpd 15 Mrk Smør i Nesheim, dateret 1 Junii 1821.

  12. Vilkaarbrev fra Nils Olsen Nesheim til Ole Knudsen og Huustro Synneve Johannesdatter, dateret 1 Junii 1821.

  13. Panteobligation fra Brynild Torjersen Espeland til Lars Knudsen Syse  stor 100 Spd., dateret 1ste Junii 1821.

  14. Ditto fra Jacob Tostensen Espeland til Heine Nilssen Hallanger  stor 100 Spd., dateret 1 Junii 1820.

  15. Skjøde fra John Christophersen til Peder Ellingsen paa 1 Pd. 6 Mrk. Smør  ½ Bukskind i Gaarden Ystaas, dateret 1 Junii 1821.

  16. Vilkaarbrev fra Peder Ellingsen Ystaas til John Christophersen og Huustro

 

1821: 281

 

Sigri Nilsdatter, dateret 1 Junii 1821.

  17. Skjøde fra Hans Olsen til Ole Hanssen paa 18 Mrk. Smør i Skaar, af do: Dato.

  18. Vilkaarbrev fra Ole Hanssen Skaar til Hans Olsen og Ragnilde Pedersdatter, af 1 Junii 1821.

  19.  Panteobligation fra Sjur Olsen Nesheim til Ole Nilssen Nesbøe for 100 Spd., af do: Dato.

  20. Skjøde fra Nils Pettersen til Ole Hanssen Vestreim paa Gjestgiverstedet Vigegrund i Eidfjord, dateret 13 April 1821.

  21. Huusmandsfæsteseddel fra Svend Knudsen Fedt til Bottolph Johnsen og Huustro paa et Plads i Eidfjord, dateret 2 Junii 1821  med Revers af samme Dato.

  22. Panteobligation fra Christopher Christophersen Hjeltnes ved Formynder  til Omund Torbjørnsen Opheim, stor 200 Spd.  mod Pant i Ulvigs Kirke, dateret 2den Junii 1821.

  23. Skjøde fra Torfind Tostensen til Ole Tostensen paa 1 Bpd. 3 Mrk. Smør i Gaarden Sæd, dateret 2 Junii 1821.

  24. Vilkaarbrev fra Ole Tostensen til Torfind Tostensen og Huustro Sara Larsdatter paa Levekaar af Sæd, dateret 2den Junii 1821.

  25. Fæsteseddel fra Herborg Olsdatter Lillethun til Ole Olsen Møklethun paa et Plads under Lillethun, dateret 26 Januar 1821  med Reversal af 2den Junii 1821.

  26. Leiecontract af 2 Junii 1821 fra Brynnild og Mikel Tveite til Lars Nilssen paa Betning i Tveites Støls Mark.

  27. Panteobligation fra David Halstensen Espeland til Anders Anderssen Eide  stor 30 Spd., dateret 2 Junii 1821.

  28. Skjøde fra Hans Jacobsen og Hans Knudsen Gaugsvig til Hellie Hanssen Herreid paa 2 Bpd. 1 ½ Mrk. Smør  5/8 Hud i Gaarden Legreid, dateret 6 Marts 1821.

  29. Panteobligation fra Hellie Hanssen Herreid til Hans Torsnes og Hans Gaugsvig  stor 248 Spd.  mod 1 Prioritet i Legreid, dateret 6 Marts 1821.

  30. Dirro fra Ditto til de samme, stor 198 Spd:  mod 2den Prioritet i bemeldte Pant, dateret 2 Junii 1821.

  31. Vilkaarbrev fra Hellie Hanssen Herreid til Lars Pedersen og Huustro Anna Ølversdatter paa Levekaar af Legreid, dateret 2 Junii 1821.

  32. Skifte sluttet 31 Octbr: 1820 efter Huuskone Kari Pedersdatter Qvammen, hvorved et Stuehuus for 15 Spd. er udlagt Sterbbo Enkemanden Johannes Nilssen.

Dernæst blev aflyst:

  en Obligation fra David Anvesen Tvedt til Lars Anvesen Vindal  dateret 20 Mai 1814  stor 200 Rbd. N: V:  nu 20 Spd. qvitteret 4 Octbr: 1820. medfulgte lovlig Opsigelse.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

A v W S Koren          Colben Asgautsen Torblaae, Magnus Aadsen Torblaae, Iver Paulsen

Torblaae, Sjur Olsen Torblaae   (: alle 4 med iholdt Pen :)

 

 

 

Sommerthing for Kingservig og Røldals Skibrede 4de  5. og 6te Junii 1821.

Aar 1821  den 4de Junii  blev Retten sat paa Tingstedet Utne til det almindelige Sommerthings Afholdelse for Kingservig og Røldals Skibreder;  Retten betjendt af Stedets Sorenskriver og følgende 4re Laugrettesmænd:  Hellie Tostensen Skare, Svend Olsen Skare, Torgier Haldsteensen Tvedt og Tormoe Aslachsen Selliestad  der nu alle aflagde den befalede Laugretteseed  og betalede hver 24 s: for Eedtagelse og Indskrivning. Tilstede ved Thinget Hr: Foged Widsteen, Skibredernes Lensmænd, og endeel thingsøgende Almue.

 

Hvorda blev publiceret de foran Folio 278 extraherede Anordninger og offentlige Foranstaltninger fra No: 1 til 20 inclusive.

 

Nye Sag.

Ole Svendsen Hagen for hans Broder Osmund Svendsen Juve i Røldal, mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners

 

1821: 281b

 

Attest om, at bemeldte Osmund til denne Thing har indkaldet Nils Helliesen Hagen at see sig overbeviist og Lide Dom til at fravige det Jordstykke som han har tilhandlet sig og havt i Besiddelse af Gaarden Hagen, samt at betale denne Sags Omkostninger skadesløs efter nærmere Paastand. Videre fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henviist   Endelig fremlagde han og Stevnevidnernes Attest om, at de paa Citantens Vegne have den 9de December sidstleden muntlig udsagt Sagvolderen til at fravige ommeldte Plads eller Jordstykke til dette Aars Fardag. Bemeldte 3 Attester bleve oplæste og indtages her  saalynde ###.

  Sagvolderen Niels Helliesen Hagen, selv tilstede, anhørte bemeldte Attester oplæse, og declarerede:  at han af Citanten for omtrændt 4 Aar siden kjøbte et Jordstykke af Gaarden Hagen, med hvilket skulde følge {en} \fierde/deel i en Bod, samt Timmer, bestaaende af 28 Stokker til et Stuehuus, imod at Sagvolderen derfor skulle give 100 Spdr og to Kjør, hvorefter Skjøde skulde erholdes. Af Kjøbesummen er betalt 2 Kjør og 50 Spdr i Penge, men det øvrige har Sagvolderen tilbageholdt indtil Sælgeren skaffer ham fyldest det belovede Timmer, hvoraf Sagvolderen hidtil ikkun har bekommet det Halve, og troer Sagvolderen sig ikke pligtig at udbetale den fyldest Kjøbesum, førend han faaer fyldest det ham acorderede, langt mindre derfor at bør fravige Ejendommen, saameget mindre som afsavnet af Husetimmeret var ham et vigtigt Afsavn til Møje og Tab.

  Citanten declarerede:  at det paaklagede Hustimmer er Sagvolderen leveret;  den Gang Kjøbet sluttedes, var endeel Stokker bortlaant til forskillige Mænd, som Citanten er forsikkret om, har leveret dem tilbage paa Pladsen, og af Sagvolderen modtaget, ligesom han og modtog strax den Deel som laae paa Pladsen, han har saaledes ingen Stokker at fordre, men bør idømmes at fravige Ejendommen, som den der ikke har opfyldt Contracten ved at betale hvad han har kjøbt og modtaget, eller og i det ringeste dømmes strax at betale de paa Kjøbesummen resterende Penge, men da Citanten mindst formodede at Sagvolderen vilde nægte hvad han har modtaget, saa nødes han til at begjære Sagen udsat til HøsteThinget for at bevise hvad Timmer der er leveret.

  Sagvolderen samtykkede denne Udsættelse.

  Retten eragtede:  den forlangte Udsættelse bevilges.

  Citanten betalede Incamination 1 Spd. 28 s:   for en Udsættelse 12 s:   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s:

 

Gam/m/el Thingsvidne Sag \Fol: 268./  om Fjeldbejdet ørve!! (øvre) Bjørnebotnen.

Samtlige Parter mødte og begjærede denne Sag udsat til Høstethinget, for imidlertid fællets forenede at kunne paa Aastedet i Fjeldet undersøge og betragte med hinanden de omhandlede Bejtestrækninger, naar Sneen efter en Maaneds Forløb eller længere er saaledes bortsmæltet, at Græsset er begyndt at spire  saa at de kan see et hvert Steds Godhed; hvilken Udsættelse Retten bevilghede.

  Citanterne betalede tilsammen 12 s:

 

Gam/m/el Sag  Folio 271.  Svend Hestham/m/er mod Niels Helliesen Hagen.

Paa Citantens Vegne mødte hans Broder Arne Arnesen Bleie.   Sagvolderen Niels Helliesen Hagen tilligemed hans Fader Hellie Aarmsen Øverland mødte ligeledes.

  Parterne bleve saaledes forenede:  Niels Helliesen Hagen forpligter sig inden førstkommende 1ste August at betale til Citanten Svend Hesthammer de her paasøgte 15 Spd 2 O: 12 s:  tilligemed alle bevisligen paa denne Sag havde Omkostninger, hvilke nu ei vides eller kan bestemmes, saavel som de herefter nødvændige Paaløbende indtil Betaling skeer.   Sagvolderens Fader Hellie Aarmsen Øverland forpligter sig som Cautionist at betale forbemeldte, saafremt det ikke hos Sønnen ved Exiqution er \at/ bekomme{t}. Mødende Arne modtog paa hans Broders Vegne dette Tilbud, og begge Parter begjærede samme ved Rettens Dom stadfæstet hvorpaa strax blev afsagt saadan

 

1821: 282

 

Dom:

Forestaaende mellem Myndige Mænd ingangne Forliig bør at efterkommes ifølge Lovens 5te Bogs 1ste Capt: 1ste Art: under Exicutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne Termin.

 

Da ingen meldte dem med videre  saa blev Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren          Tormoe Aslaksen Seljestad, Hellie Tostensen Skaare, Torger

Halsteensen Tvedt, Sven Olsen Ska{a}re.   alle fire med paaholdt Pen

 

Næste Dag  den 5te Junii 1821  blev det almindelige Sommer  Sage og Skatteting forsadt for Kingservigs og Røldals Skibreder ved de i Gaar benævnte Rettens Personer

 

Gammel Sag:  Synneve Thomasdatter Reinsaas mod Michel Iversersen!! Hildal  Fol: 273.

Begge Parter mødte tilstæde

  {Contra} Citanten fremstillede {som}

  {3de Contra} \Forhen afhørde 3de Hoved/ Vidne Anna Salmsdatter!! (Salemons-) Skare aflagde Lovens Eed  forklarede:  at Aar 1819 otte Dage før Juul, laae en her ustevnt Mands Person i Sæng med \Contra/ Citantinden Synneva Tomas Datter Reinsaas og Flere, saaledes som af hende hørt forklaret i denne Sag, og atter  omtrændt 14 Dage efter paafølgende Nytaar  saae Vidnet, at bemeldte Syneva stod op af Sængen hvor Vidnet \laae/  og blev en Tid borte  og hørde Vidnet at hun, medens hun var borte, hostede  og at Lyden af hendes Hoste, kom fra det Sted hvor Vidnet vidste at førbemeldte her unævnte Mandsperson havde lagt sig til Hvile bemeldte Nat som dette skeede.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, som vedstod at være i \2det og/ 3die Leed beslægtet til Citanten Michel  hvis Moder er Vidnets Søskendebarn.   Afskediget.    Som

  5te Hovedvidne fremstod Jørgen Samsonsen Hildal, aflagde Lovens Eed, forklarede: at under Samtale som Cammerat med en her ustevnt Mandsperson om, at han ansaaes mistænkt for, at være Fader til det af Sagvolderinden Syneva fødde Barn, svarede denne  /: han :/  ”at han gjorde sig saa ondt deraf, at han ikke fik sove derfor.”  Videre nævnte han ikke, eller i nogen Maade udlod sig, hvorvidt han ansaae sig for Fader eller ikke.   Ingen havde mere at tilspørge Vidnet   afskediget.

  Begge Parter erklærede at de ingen flere Vidner havde at afhøre, og at de indlod Sagen til Doms efter Indstevningerne, og enhver af dem at tilkjendes Sagens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

  Retten eragtede:  Sagen optages til Doms.

  Citanten betalede for 2de Vidner 16 Skilling.

 

Nye Sag:

Lars Iversen Bustethun mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing ved muntlig Varsel at have indkaldet Halvor Tobiassen Mansager at see sig overbeviist og lide Dom for skyldige til Citanten 2 Spdr  og for ærerørige Udladelser imod ham  med videre efter Attestens Formeld,   saa fremlagde og Citanten Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagvolderen der ikke mødte.   Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her  saal:  ##

  Paa Sagvolderens Vegne mødte hans Broder Henrich Tobiassen Mansager, som declarerede: at naar Citanten inden Retten vil aflægge sin Eed paa at tilkommer og har leveret Halvor de her paastevnte to Spdr, da er Sagvolderen Halvor villig til at betale ham dem. I henseende de paastevnte ærerørige Ord, da nævnte Comparentens Broder intet derom.

  Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes forenede. Citanten stadfæster nu \her/ inden Retten at han virkelig leverede Sagvolderen Mansager de her paasøgte 2 Spd. Gjør Citanten dette  da skal Halvor Mansager betale Citanten bemeldte 2 Spdr, samt denne Sags Omkostninger efter Citantens Opgivende og Dommerens Skjøn i hans Stadfæstelses Dom paa dette Forlig. I Henseende de paastevnte Ærerørige Ord frafaldt Citanten for nærværende Tid sammes Forfølgelse nu for Retten  i Haab om, venskabelig

 

1821: 282b

 

Overeenskomst, men forbeholder sig, om han saa skulle finde fornøden at paatale samme ved Rettergang og Dom efter nærmere Søgsmaal inden Aar og Dag fra den Tid de bleve udtalte. I Henseende til Sagens Omkostninger erklærede Citanten at han har udbetalt {de} 1 Spdr i Stevnepenge, og gjort tvende Personlige Møder, det Ene to Mil fra sit Hjem til Forligelses Commissionen, og det Andet nu hertil Thinget  2 ½ Mil fra sit Hjem. Til Retten har han nu betalt 1 Spd 28 s:

  I Følge dette Forlig fremstod nu Citanten Lars Iversen Bustethun og med opragte Findre!! (Fingre) og Saligheds Eed bekræftede at have leveret til Halvor Mansager de her paasøgte 2 Spdr.

  Da denne Eed var aflagt, blev af Retten strax afsagt saadan

Dom:

I Følge forestaaende Forlig og aflagde Eed Kiendes for Ret:  at Halvor Tobiassen Mansager bør at betale til Lars Iversen Bustethun, de her paasøgte 2 Spdr  og i denne Sags Omkostninger 3 Spdr 82 sk:, samt endvidere denne Doms Udstedelse, Forkyndelse, Exicution og alt Fornødne indtil Betalning skeer.  I Henseende de paasøgte Ærerørige Ord, forbeholdes Citanten hans nærmere Ret og Paatale til Sagvolderen efter nye Indstevning om han saa finder for godt.   Det Idømte udredes under Exicutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse.

  Citanten betalede Incamination 1 Spd 28 s:   Sagvolderen betalede i Tilsvarspenge 40 s:

 

Da ingen meldte med videre, saa blev Thinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren          Tormo Aslachsen Selliestad, Hellie Tostensen Sk{a}are, Torger

Halsteensen Tvedt og Svend Olsen Ska{a}re.   (: alle 4re med iholdt Pen :)

 

Næste Dag  den 6te Junii 1821, continuerede det almindelige Sommer- Sage- og Skatte Thing for Kingservigs og Røldals Skibrede, paa Thingstedet Utne, ved de samme Rettens Personer som i Gaar.

 

Hvorda:   blev publiceret følgende Documenter:

  1. {Skiøde fra} Mageskiøde fra Niels Omundsen Botnen til Anfind Josepsen Seim paa 1 Mrk Smør i Gaarden Botnen  No: 33  og ½ Mrk Smør i Teigen Skiemmedal i Røldal, datt: 5te Junii 1821.

  2. Ditto fra Anfind Josepsen Seim til Niels Omundsen Botnen paa 3 Mrk Smør med B: og H: i Gaarden Seim  (: eller Toft med Seim og Øfsthuus  No: 16 og 17 :)  i Røldal, datteret 5te Junii 1821.

  3. Skiøde fra Knud Knudsen Seim til Hellie Ormsen Øveland, paa 1 Mrk Smør med B: og H: i Gaarden Østerhagens Anpart i Stølen Svandalsflaaten  No: 2 i Røldals Skibrede, datteret 5te Junii 1821.

  4.  Ditto fra Ellend Svendsen Skieldaas til sin Brodersøn Svend Johannessen Skieldaas, paa 12 Mrk Smør  ½ Gjedskind med B: og H: i Gaarden Skjeldaas  No: 36 i Kingservigs Skibrede, datt: 5te Junii 1821.

  5. Ditto fra Johannes Westbye Segilmager i Bergen  til Svend Arnesen Bleje paa 2 Løber 2 Bpd 3 Mrk Smør i Gaarden Hesthammer  No: 27 i Kingservigs Skibrede, datt: 23de Junii 1820.

  6. Ditto fra Lars Omundsen indre Alsager til sin Søn Omund Larsen paa 1 Bpd 6 Mrk Smør  ½ Hud, ½ Løb Salt i gaarden indre Alsager  No: 30 i Kingservigs Skibrede, datt: 5te Junii 1821.

  7. Ditto \fra/ Lars Ingebrigtsen Djønne {til} som Formynder for Arvingen Lars Larsen Djønne  paa 18 Mrk Smør  1 Løb Salt i Gaarden Djønne  No: 5, datt: 5te Junii 1821.

 

1821: 283

 

  8. Skjøde fra Lars Engelsen Djønne til sin Søn Engel Larsen paa ¼ Løb Smør  ½ Hud i Djønne  No: 5, datt: 5te Junii 1821.

  9. Gavebrev, fra Elling Nielsen Langesæter til sin Søn Niels Ellingsen paa 22 ½ Mrk Smør  3/8 Hud  ¼ Faarskind i Gaarden Tjoflaat  No: 1, datt: 5te Junii 1821.

  10. Skiøde fra John Olsen Age til sin Søn Ole Johnsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Age  No: 24, datteret 6te Junii 1821.

  11. Bygselbrev fra Niels Hertzberg, Provst, til Jørgen Johannessen Feim!! (Freim) paa 15 20/99 Mrk Smør i Gaarden Freim, datt: 26de April 1821,  med Reversal datt: 5te Junii 1821, og Landskyldsbog.

  12. Huusmands Contract fra Torger Halsteensen Tvedt til Omund Omundsen Tvedt paa et Husmandsplads under Gaarden Tvedt, datt: 28de Februar 1821,  med Reversal af samme Dato.

  13. Huusmands Festesæddel fra Niels Ellingsen Tioflaat til Aslach Jonsen paa et Huusmandsplads kaldet Nøstbrækken, under min Gaard Tjoflaad, datt: 6te Junii 1821.  med Reversal af samme Dato.

  14. Panteobligation fra Anfind Josepsen Botnen til Knud Johnsen Børven for 78 Spd  mod Pant i Botnen m: v:  datt: 5te Junii 1821.

  15. Ditto fra Torger Tomassen, Husmand under Berge  til Tobias Haldorsen Eidnes for 49 Spd.  mod Pant i Løsøre m: v:  datt: 10de Decbr: 1820.

  16. Ditto fra Ole Ingebrigtsen Apel til Myntlingen Britha Omunds Dr: Mouge og Myntli\n/gen Ingeborg Omunds Dr: Mouge \for/ hver 60 Spd  mod Pant i Apel, datt: 25de April 1821.

  17. Ditto fra Torjus Sundovsen Medthuus til Ole Haldorsen Helleland for 200 Spd  mod Pant i Midthuus; datt: 4de Junii 1821.

  18. Ditto fra Johannes Brigtsen Østensøe til Elling Nilsen Langesæter for 300 Spd  mod Pant i Haugse, datt: 4de Junii 1821.

  19. Ditto fra Hellie Ormsen Øveland til Omund Pedersen Lofthuus for 100 Spd.  mod Pant i Grøve og Fjeldstølen Svandalflaaten, d: 5de Junii 1821.

  20. Ditto fra Svend Arnesen Bleie til H: Johannes Westbye for 2000 Spd  mod Pant i Hesthammer, datt: Bergen 23de Junii 1820.

  21. Commissions-Forliig mellem Opsidderne paa Gaarden Bleie Angaaende Skiftegjærders Istandholdelse, datt: 10de August 1818.

  22. Declaration eller Løfte af John Olsen Age at sælge ½ Løb Smør i Age til ingen anden end sin Søn Ole Johnsen, datt: 6te [Junii?] 1821.

  23. Wilkaarsbrev fra Svend Johannessen Skieldaas til sin Farbroder Elling Svendsen Skjeldaas, datt: 5te Junii 1821.

  24. Contract imellem Lars Ellingsen Djønne og Søn Engel Larsen Djønne med Curator, at bemeldte Lars Ellingsen og Hustrue bruger og beboe deres Søn {Lars} Engel Larsens Gaardepard i Djønne saalænge de lyster, og ved Fratrædelsen svarer \Sønnen/ dem aarligt Vilkaar, datteret 5te Junii 1821.

  25. Wilkaarsbrev fra Niels Ellingsen Tjoflaat til sine Forældre Elling Nielsen Langesæter og Hustrue, datt: 5te Junii 1821.

Dernæst blev aflyst:

  en Obligation fra Niels Olsen Botnen til Svend Arnesen Bleie  datt: 5te November 1816  stor 160 Spd, qvitteret 3de October 1820  {medfulgte lovlige Opsigelse.}

 

Da ingen efter Udraab mældte sig at have mere ved Thinget at bestille, blev samme hævet.

A v W S Koren          Tormo Aslaksen Selliestad, Hellie Tostensen Skare, Torger Halstensen

Tvedt, Svend Olsen Skare    (: alle 4re med iholdt Pen :)

 

1821: 283b

 

 

Aar 1821  den 27de Junii  blev retten sadt paa det sædvanlige Tingsted Helleland af Stedets Sorenskriver og de eedsorne Laugrettesmænd  Knud Knudsen Sem, Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Jørgen Larsen Helleland

 

Hvor da

i Sagen  Fol: 282  Michel Iversen Hildal mod Qvindemennesket Synneve Thomasdtr: Reinsaas  blev afsagt saadan

Dom

Under denne Sag har Michel Iversen sagsøgt Qvindemennesket, Synneve Thomasdatter Reinsaas, at see sig overbeviist, at ike han, men en anden, er Fader, til et af hende den 3de Augusti 1820 født Barn, og at modtage Dom med Omkostninger til hans Frifindelse, eller og, at hun skal med hendes Eed stadfæste:  at han /: Citanten :/  er den rette Barnefader   Hun derimod har Contrastevnet ham, at see sig overbeviist; at han er den rette Barnefader under Ægteskabs Løfte; derom, og for hans Beskyldning, at hun skal have haft legemlig Omgang, med andre end ham, at lide og modtage Dom med Omkostninger

  Ved Citantens Vidner er beviist:  at Contracitantinden for Citantens Moder skal have forsikret at kunne aflægge Eed paa, ike at have haft Omgang med Citanten, efter den Tid de havde sidst været paa Stølen, som var omtrent 4 Uger for Michelsdag 1819   At hun baade noget efter Michels Dags og Juule Tider 1819 skal have lagt i Sæng med Andre Mandspersoner, men dog er ike beviist nogen legemlig Omgang.

  Ved Contra Citantindens Vidner er beviist:  at Contra Citantinden, under hendes Fødsels Smerter, stedse bekjendte Citanten og ingen anden som Barnefader   at hun Omtrent 3 Uger efter Mikelsdag 1819 er seet at ligge i en Lade, i Sæng sammen med Citanten og en anden Mandsperson   At Citanten og Contra Citantinden laae sammen i Sæng nærmest hinanden de 2 Høytids Juulenætter tilligemed flere i en Stue hvor der brændte bestandig Lys   endelig har og 7de Contravidne forklaret:  at Citanten og Vidnet, laae i Sæng sammen med Contra Citantinden en heel Nat ved Juule Tider 1819  og at Citanten den Nat talede meget sammen med Contra Citantinden   Endelig har Citanten Selv ike nægtet, at have haft Legemlig Omgang med Contra Citantinden, men benægter at have haft den senere, end omtrent en Maaned for Michelsdag 1819, og paa den Grund nægter at være Barnefader.

  Seer man hen til de førte Hovedvidner, da er derved ike beviist, at Contra Citantinden har haft Legemlig Omgang med nogen anden end ham, paa saadan Tid, at den kunde være Fader til det af hende fødte Barn, og om end dette var beviist, var derved dog ike bevist, at samme  og ike Citanten  var Fader, men kun Formodning tilvejebragt, ligesom Contra Citantinden ved de af hende førte Vidner, der have beviist; at Citanten fra Michelsdag 1819 ike aldeles haver fraholdt sig al Omgang med Contra Citantinden, men endog lige til Juul 1819 stundom søgt Seng med hende, ikun bestyrker Formodning om, at hendes Angivelse kan være rigtig, men ingenlunde giver fuldt Beviis.

  Paa Grund foranførte Omstændigheder, og da Lovens 6 Bogs 13 Kap: 5 Art:  og Reskript af 29de October 1768 befaler:  at enhver som sigtes for Barnefader og nægter samme, bør med Eed fralægge sig samme, saa Kjendes for Ret:  Contra Citantinden Synneve Thomasdatter Reinsaas frifindes for Citanten Michel Iversen Hildals Tiltale i denne Sag, hvis Omkostninger ophæves;  hvorimod det tillades ham, efter lovlig at have indkaldt Contra Citantinden til at anhøre hans Eed, at aflægge Lovens Eed inden Retten, i det seneste inden førstkommende Høstetings Slutning for Kingservig og Røldals Tinglaug, om, at han ike er Fader til det af hende fødte her i Sagen omhandlede Barn;  aflægger han denne Eed, inden foreskrevne Tid, da fritages han for at ansees som Barnefader, men aflægger han ike bemeldte Eed inden foreskrevne Tid; bliver han som Barnefader at ansee, og følgelig kommer at biedrage til Barnets Opfostring efter Øvrighedens \Bestemmelse og/ Foranstaltning   Det idømte efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse af Citanten for Contra Citantinden og foreskrevne Terminer, under Adfærd efter Loven.                  A v W S Koren

Knud Knudsen Sem, Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Jørgen Larsen Helleland   alle med paaholden Pen.

 

 

 

September Maanedsthing:

Aar 1821  den 3de September, blev det {almindelige} overordentlige Maanedsthing saavel for Lenets som Lysekloster Gods afholdt paa Sorenskrivergaarden Helleland, og Ret-

 

1821: 284

 

ten betjendt ved Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne Laugrettesmænd,  sc:  Endre Jensen Helleland, Michel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Sjur Erichsen Lofthuus.

 

Hvorda:   blev publiseret følgende Love m: v:

  No: 1. Lov af 2de Junii 1821 angaaende et Tillæg til Grundlovens {Pag:} \§/ 50. Litr: B:

  2.  Do: Datto!!, angaaende UnderholdningsPenge for Criminelle Arrestantere

  3. Bekjendtgjørelse fra Marine Departementet af 12de Junii 1821 angaaende Pæstsmittede Lande og Steder.

  4.  Lov af 26de Junii 1821, angaaende Odelsretten og Aasædesretten.

  5. Bekjendtgjørelse af 31de Juli 1821 fra Finnands  Handels og Told Departementet, angaaende hvorledes Pengebreve der afhendes med Posterne skulle vær!! forseglede.

  6.  Lov af 1ste Augusti 1821 angaaende Vaartorskefiskeriet i Borgenfjorden paa Sønmør.

  7.  Lov af Ditto Dato, angaaende de Nordlandske Kirkers Salg

  8.  Lov af Ditto Dato, angaaende Modificationer og nærmere Bestemmelser af den Norske Odels Rettighed

  9. Ditto, af Ditto Dato, angaaende Fiskeriet ved Skudesnæs

  10. Ditto af Ditto Dato, indeholdende Forbud mod Brug af Torskegarn paa Fiskegrunden Kaur-Raasen.

  11. Ditto af Ditto Dato, angaaende Ophævelsen af § 4 i Placaten af 1ste Maii 1810.

  12. Ditto af Ditto Dato, om det Bergenske Bødkerlaugs Pligter og Rettigheder.

  13. Ditto af Ditto Dato, angaaende UnderholdningsPenge for Børn som endten ere Avlede uden for Egteskab  eller hvis Forældre ere separerede.

 

Justits Things vidne.

Hr: Procurator Baade, som befalet Actor mødte for Retten og fremlagde en under 5te f: M: udstædt Justits Thingsvidne Stevning, forsynet med berammelses og forkyndelses Paategninger, i hvis Følge Niels Sjursen Bajte eller Tveite med flere {fle} til i Dag ere indkaldte at aflægge Vidnesbyrd sigtende til endeel Oplysninger under en mod Daniel Pedersen Handeland og Abraham Larssen i Bergen anlagt Justits Sag;  saa fremlagde Comparenten ogsaa Amtets Ordre af 28de Juli d: A: til nærværende Thingsvidnes Erhvervelse, der tillige indeholder Ordre til constituerede Lensmand Holkesvig at møde som Defentsor for Angjeldende;  dernæst blev fremlagt den i Hovedsagen beskikkede Actor A{s}sessor Lassens Skrivelse til Stiftet af 24de Juli sidstl:  samt dermed fulgte Udskrift af Bergens Poletikammer Protocol, for saavidt betræffer der optagne Forhør imellem 19de Decbr: f: A: og 8de Januar d: A:;  af hvilke Documenter Comparenten udbad sig de 3de første læste og acterede, men det sidste det i sin Tid udstædende Thingsvidne vedhæftet.   De fremlagte Documenter bleve oplæste  og nærværende Defentsor  Lensmand Holkesvig ville under i Agtagelse af Angjeldendes Tarv, anhøre hvad Actor videre havde at iretteføre.   \Førstmeldte 3 Documenter indtages  saal: og Udskriften i sin Tid {Acten Thingsvidnet} \Acten/ vedhæftet./

  Actor fremstillede de 2de indstevnte Vidner  Niclas Svendsen Erdal og Niels Sjursen Bajte eller Tvedte, for hvem han begjærede fremsat til Besvarelse de i fremlagde Skrivelse fra Hovedsagens Actor ommeldte Qvæstioner, forbeholdende sig i øvrigt alt videre Lovligt.

  Derpaa fremstod som

  1ste Widne, Niclas Svendsen Erdal, sagde sig i 41 Aars Alder, Husmand, boende paa Gaarden Erdal af Gravens Præstegjeld her i Hardanger, har indeværende Aar nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Mened, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed, blev forelæst den fremlagde Udskrift af Bergens Poletikammer Protocol, tilligemed de af Hr: Asessor Lassen fremsadte Qvæstioner, dem han nu besvarede

 

1821: 284b

 

alle under et saaledes:  da han var i Bergen paa et Fartøj tilligemed Niels Sjursen Bajte eller Tveite, ved Juletider sidstleden, hvad Dag kort før Juleaften, kan Vidnet ei erindre, men en Dag mod Aftenen de med Fartøjet var beliggende ved Langebryggen  og ingen flere vare ombord end Vidnet og hans Cammerat Niels Sjursen, kom Een ombord til dem, som Vidnet ei kjendte, han havde intet med sig, men gik med Vidnets Cammerat noget tilside paa Fartøjet og talede med ham en liden Tid  og derpaa forlod Fartøjet uden at tale med Vidnet; da han var gaaet bort, fortalte Vidnets Cammerat Niels Sjursen, at bemeldte Person var en han kjendte fra forhen  og som bød ham noget Segeldug og Klaverdug tilkjøbs, videre blev ikke omtalt. Vidnet kjender ikke bemeldte Handeland, eller hvorvidt, han endten er kommen i Besiddelse af bemeldte Vare  endten Lovlig eller ulovlig, eller om han har faldbuden nogen anden eller flere {eller} \end/ bemeldte hans Cammerat, ei heller veed han hvorvidt bemeldte Daniel Pedersen Handeland kan have begaaet noget Tyverie eller anden Forbrydelse;   hermed er alle fremsadte Qvæstioner besvarede, hvorhos Vidnet lagde til, at hverken han  \ /: Vidnet :/ /  eller hans Cammerat kjøbte noget af bemeldte Handeland  enten af de Vare han faldbød eller andet,   afskediget.

  2det Widne, fremstod Niels Sjursen Bajte eller Tvejte, af Gravens Præstegjeld, sagde sig i 31 Aars Alder  og indeværende Aar at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje, blev forelæst hans i hoslagde Udskrift for Poletiretten i Bergen den 20de Decbr: f: A: i denne Sag forhen afgivne Forklaring, som han vedstod i alle dele rigtig, forklarede sig i øvrigt aldeles overeenstemmende med forestaaende Vidne, og paa de af Hr: Asessor Lassen fremsatte Qvæstioner svarede saaledes: til 1ste Qvæstion,  Svar:  omspurgte Handeland havde nogen Vare med sig.   Til 2den Qvæstion:  Vidnet saae eller hørte ikke at omhandlede Handeland tilbød nogen Anden end Vidnet omspurgte Varer.   Til 3die Qvæstion:  ommeldte Handeland nævnede ikke hvorfra han havde de Vare han tilbød, om de vare hans egne eller de tilhørede Andre, han nævnde kuns at han havde dem til at sælge, ei heller spurgde Vidnet noget herom. Til 4de Qvæstion:  der var paa omhandlede Tid ingen Flere tilstede paa Fartøjet end Vidnets Cammerad  forestaaende Vidnet, der ikke hørde deres Samtale, da de stode noget tilsides paa Fartøjet fra første Vidne og talede sagte med hinanden, og veed Vidnet ikke, om bemeldte Handeland har budet bemeldte Vare tilfalds til nogen Anden end Vidnet  og veed ikke at opgive nogen Oplysning enten hvorvidt bemeldte Vare vare stiaalne af ommeldte Handeland  eller veed nogen Anden eller Flere som derom kunne give Oplysning.   Paa nærmere Tilspørgende forklarede Vidnet, at da Vidnet for nogle Aar siden laae i Bergen som in\d/commanderet Soldat  var omspurgte Handeland ligeledes i Bergen som Soldat, hvor Vidnet da lærde at kjende ham af Person  som enhver anden af hans Cammerater, og hørte da tale om, at han var mistænkt og skulle endog have sadt Arresteret for Tyverie, men hvorom Vidnet ei vidste videre end efter Rygte, men paa Grund af dette Rygte, ville Vidnet ikke indlade sig med ham eller kjøbe noget af ham, da han, som foran omvidnet  tilbød Vidnet en Paqve Segledug og de 50 Alen Klaverdug; og

 

1821: 285

 

paa Grund af, at bemeldte Handeland  da Vidnet ei vilde indlade sig om nogen Handel med ham, bad Vidnet tie med det gjorde Tilbud, foraarsagede dette, at Vidnet frygtede for at han maaskee ei paa rigtig Maade var kommen i Besiddelse af de Vare han tilbød, og derfor Dagen efter fortælte til Kjøbmand Trompye at Handeland havde tilbudet ham omhandlede Vare.   Vidste intet videre til Oplysning, enten om bemeldte Handelands Person eller omspurgte Vare, blev forelæst hans her Afgivne, som han vedstod rigtigt tilført,   afskediget.

  Actor, som paa Grund af Forestaaende ikke havde flere Vidner at fremstille, begjærede det Passerede som Thingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt til fornøden Brug under HovedSagen, ligesom han under Sagens Paadømme haabede sig tilkjendt et passende Salarium, med Hensyn til hans lange og besværlige Rejse som ere over 12 Norske Mil frem og ligesaa tilbage  samt Skyds og Diæt efter nærmere af Amtet aproberede Regninger.

  Defensor Lensmand Holkesvig forbeholdt sig ligeledes under Hovedsagen at tilkjendes billigt Salarium  Skyds og Diæt i Anledning hans Rejse 2 ½ \Mil/ hertil, samt til sig og Stevnevidner for Indvarsling.

  Hermed blev dette Thingsvidne sluttet  og skal strax blive Actor meddelt.

 

Nye Sag:

Johannes Tostensen Hovland mødte paa egne og samtlige Opsidderes Vegne paa Gaardene Hovland og Qvalnæs, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing, Tid og Sted at have indkaldet Johannes Haldorsen og Knud Larsen Maage, at see dem overbevist og lide Dom med Bøder og Omkostninger for tvertimod lovligt Forbud og indgaaet Forlig inden Retten i en Anden Sag, at have bygget og bejtet Citanterne til Fornærmelse i en Fjeldstrækning Bjørnebotten kaldet, samt at see og anhøre det gjorde Forbud ved endelig Dom stadfæstet m: v: efter Attestens Formeld, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at denne Sag derfra til Rettergang er henvist; endelig fremlagde han og den paaberaabte forbuds Forretning, ratificeret udstædt af Hr: Foged Vidsteen den 28de Juli sidstl:;   hvilke tre Documenter efter Citantens Forlangende bleve oplæste og indtages her saalydende:  ###

  Indstevnte Sagvoldere Johannes Haldorsen Maage og Knud Larssen Maage mødte Personlig for Retten, vedstod lovlig Varsel og declarerede:  at de uagtet det gjorde Forbud har bygget og opsat Sælshuse i Fjeldet, men ikke inden den Strækning som Forbudet benævner, nemlig:  inden Grændserne af, en af Citanterne forhen i den offentlige Almending optaget Sæterbejte, de har saaledes  saavidt dem vitterligen er bekjendt, ikke ved deres Sælshuses Opførelse, endten fornærmet Citanterne eller handlet mod Forbudet, kan Citanterne bevise dette, da vil de i sin Tid være underkastet den Tiltale og Straf som Lovene tilsige, men de formoder og haabe at ved Sagens nærmere Oplysning, vil Citanterne aldrig kunne bevise at være blevne fornærmede  og at den Strækning de tilegne dem ikke vedkomme de af Sagvolderne tilsigtede og attraaede bejte Strækninger

  Citanterne fremlagde nu et af dem den 1ste Februar begyndt og 30te Maii 1808 sluttet Thingsvidne, hvorefter de paastaaer at Grændserne for den Fjeldstrækning de have attraaet til Bejte for deres Creature og taget i Brug og Benyttelse, begynder fra øverste Bjørnebotten og nordover til Tue-Vandet, hvorhos de paastod at Sagvolderne have bygget inden for denne Grændse ind paa den Strækning som de ved bemeldte Thingsvidne har

 

1821: 285b

 

søgt at faae til Bejte for deres Creature  og derved handlet egenmægtigen lige mod det gjorde Forbud, hvilket de nu agter at bevise, og til den Ende fremstillede de

  2de Widner, Jørgen Erichsen Espe og Tosten Nielsen Espe, hvilke aflagde Lovens Eed og forklarede eenstemmig, at der hvor Sagvolderne Johannes og Knud Maage have opført de paaklagede Selshuse mod det gjorde Forbud  er noget ned i en Strækning ved et Vand  og noget nedenfor et Sted, Vidnerne veed og ofte har hørt at kaldes øverste Bjørneba\a/tten, og efter det at regne have Sagvolderne bygget inden om Citanternes i fremlagde Thingsvidne opgivne Grændsestrækning. I øvrigt kan de ikke afgive nærmere nøjagtig Bestemmelse hvorvidt eller hvorlangt inden for Citanternes paaberaabte Grændselinje \de/ paaklagede Sælshuse ere byggede, da de ikke nøiagtig her kan opgive eller veed den omhandlede Grændselinje, men at Husene staae inden for Citanternes opgivne Grændslinje og indpaa den af dem ved fremlagde Thingsvidne attraaede Strækning  kan Vidnerne med Sikkerhed og under deres Eed bevidne. Citanten \havde/ intet videre at tilspørge Vidnerne, som bleve afskedigede.

  Citanterne som nu troede at have bevist at Sagvolderne have overtraadt et Lovligt gjort Forbud, indlod Sagen til Doms under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges, og med Paastand at Forbudet som i alle Dele lovligt, maae kjendes ved Magt  og Sagvolderne ipligtede Bøder efter Loven for at have overtrædet Forbudet, og at svare denne Sags Omkostninger med 10 Spdr.

  Sagvolderne begjærede tilført at de troer dem overbevist om at de ikke ved de opsatte og paaklagede Sælshuse have fornærmet Citanterne  og end ikke handlet mod Forbudet, hvilket de haabe ved Paavisning og Vidneførelse paa Aastedet vil kunne bevises.   Paa disse Grunde  og for at kunne contra begegne Sagen fra deres Side  nødes de at forlange Sagen udsat paa ubestemt Tid, for at den kan blive foretaget paa Aastedet enten under et eller ifølge med en Anden her for Retten værserende og til Høstethinget udsat Thingsvidne Sag  med hvilken denne staaer i nøje Sammenhæng.

  Citanterne vedblev deres Paastand om Dom.

  Sagvolderne deris om Udsættelse.

  Retten eragtede:  ved det af Citanterne fremlagde Thingsvidne er vel godtgjord at de har søgt at erholde til Brug en Bejtestrækning i Fjeldet, hvis Grændser der ere opgivne og at Sagvolderne mod et Forkyndt Forbud have ifølge Vidne Forklaringen her under Sagen opbygget Sælshuse inden for ommeldte Strækning, men da Citanterne ikke haver bevist at den i fremlagde Thingsvidne ommeldte Strækning er dem udelukkende overdraget, det heller ikke kan nægtes Sagvolderne fra deres Side at see Sagen oplyst, saa finder Retten ikke at kan nægte dem den forlangte Udsættelse paa ubestemt Tid, hvilken herved bevilges dem, dog saaledes at Sagen maae være fræmmet fra Sagvoldernes Side i det seneste inden førstkommende Aars Høstething  og er saa lang Udsættelse fornøden, paa Grund af at Besigtelse paa Aastedet, formedelst dets høje Beliggenhed, \ei/ forinden i Augst Maaned næste Aar \kan foretages/.   Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

  Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s:   for to Vidner at afhøre  32 s: og for en Eragtning  12 s:  tilsammen 1 Spd 72 s:   Sagvolderne betalede Tilsvarspenge 40 s:   og for Udsættelsen 12 s:  tilsammen 52 Skilling.

 

1821: 286

 

 

Nye Sag.

Tomas Michelsen Skjæggedal mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indkaldet Knud Olsen Tvedt at anhøre Vidner og Beviser og see sig overbevist om eller og enten at anhøre Citantens Eed eller selv aflægge Eeden hvorvidt han skylder til Citanten de paastevnte 16 Spd 2 ort 12 s:  eller derom at lide Dom med Sagens Omkostninger, samt Bøder for ikke at have mødt ved Forligelses Commissionen;    saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen der indstevnt, angaaende 17 Spd  er henvist til Retten, da Sagvolderen der ikke har mødt.   Hvilke \2/ Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende:  ##

  I Anledning af at Citanten til Forligelses Commissionen har stevnt Sagvolderen for 17 Spd, men her til Retten kun for 16 Spd 2 o: 12 s:  forklarede Citanten at have sin Grund deri, at siden Sagens Behandling for Forligelses Commissionen  har Sagvolderen benægtet at betale en halv Speciedaler for en 3die Mand til Citanten som han forhen havde lovet, hvorfor Citanten ved Indstevningen her for Retten har udeladt samme.

  Sagvolderen selv tilstede  vedtog lovlig Varsel og vedstod at have modtaget hos Citanten i Penge 10 Spd, i Meel for 4 Spd  og forpligtede sig at betale for en 3die Mand 3 Spd, ialt 17 Spd, men herpaa har Citanten faaet til Afdrag 4 Bpd 9 Mrk Talg  som bør komme til Afregning med 8 Skilling Marken  som var den accorderede Pris.

  Citanten declarerede at det forholder sig saaledes som af Sagvolderen anført, undtagen at for Talgen skulle Citanten ikkun give 7 ½ s: Marken  og desuden skal Citanten have hos Sagvolderen 2 skilling Marken for 16 Bpd Smør, dem Sagvolderen havde solgt til Citanten, men ikke tilvejebragte, men i dens Sted tilstod Citanten 2 Skilling pr: Mark som savnet Fordeel, {disse} hvilke tilsammen udgjør 6 Spd 48 s:, der bliver at afkorte paa forbemeldte leverede Talg.

  Sagvolderen benægtede nogensinde at have tilstaaet Citanten forommeldte Fordeel paa Smør, 2 s: pr: Mark, og benægtede Rigtigheden i Henseende Citantens derfor fordrede 6 Spd 48 s:, tilgesom!! (ligesom) han og paastod at for Talgen havde Citanten forpligtet sig at give fulde 8te Skilling Marken.

  Citanten declarerede at han ikke har Vidnesbyrd i henseende den tilstaaede Fordeel paa Smørret, hvorfor han nu tilbyder sig med Eed at stadfæste samme.

  Sagvolderen benægtede dette hans Tilbud, ligesom Sagvolderen og benægtede fra sin Side at aflægge Eed, uagtet Citanten tilbød ham at kunde gjøre dette.

  Begge Parter indlod {Sa} nu Sagen til Doms, da ingen havde Beviser at kunne fremlægge.

  Retten eragtede  at Sagen optages til Doms.

  Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s:   Tilsvarspenge 40 Skilling.

 

Da ingen meldte med videre, saa blev Thinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren.         Michel Endresen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Endre Jensen

Helleland og Sjur Samsonsen Helleland.   /: alle med iholdt Pen :/

 

Næste Dag  den 4de September  continuerede Maanedsthinget paa Thingstedet Helleland ved de samme Rettens Personer som igaar

 

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

  1. Skifte sluttet 5 Februar 1821 efter Brita Mikelsdatter Wasthun, hvorved ¾ Løb Smør  1 Bukskind i Gaarden Wasthun i Odde Sogn er udlagt Sterbboe Enkemanden Elling Hanssen og Børnene.

  2. Ditto, sluttet 27de April 1821 efter Halsten Torjelsen Tvedt, hvorved 1 Bpd. 12 ½ Mrk. Smør

 

1821: 286b

 

i Gaarden Tvedt i Odde er udlagt Sterbboe Enken Angjer Samsonsdatter og Børnene.

  3. Skifte, sluttet 6 April 1821 efter Marita Sjursdatter Kingservig, hvorved nogle Huse paa Kingservigs Almending ere udlagde Skifteforvalteren, Sterbboe Enkemanden Hellie Johannessen m: Fl:

  4. Ditto, sluttet 25de April 1821 efter Samson Hanssen Gjelen, hvorved Halvedelen af Pladset Gjelet er udlagt Creditor Rikold Kongsthun.

  5. Ditto, sluttet 12 April 1821 efter Marita Sjursdatter Mansager, hvorved 1 Bpd. 3 Mrk. Smør  uden Bygsel  i Gaarden Mansager i Odde Sogn er udlagt SterbboEnkemanden Lars Halvorsen og Arvingerne.

  6. Ditto, sluttet 28 Junii 1821 efter Jørgen Pedersen Espe, hvorved 1 Bpd. 3 Mrk. Smør  ¼ Tønde Salt  med Bygsel og Herlighed  i Gaarden Espe i Kingservigs Skibrede er udlagt Sterbbo Enken Brita Knudsdatter og Børne!! (Børnene), med paahæftende Obligationsgjeld.

  7. Ditto, sluttet 14de August 1821 efter Kari Wigliksdatter Ourdal, hvorved 1/8 Deel i en Bordsaug paa Gaarden Ourdal i Ulvig er udlagt SterbboEnkemanden John Tollefsen og Børnene.

  8. Skjøde fra Enken Ragnilde Mathiasdatter Legreide til {Asbjørn Adamsen Legreid} Lars Amundsen Legreid paa 4 Huse paa Legreids Grund i Eidfjord, dateret 6 Julii 1821.

  9. Ditto fra Ole Olsen Laate til Lars Helliesen Apold og Guri Gundersdatter paa 18 Mrk. Smør  1 Gjedskind i Gaarden Laate i Odde, dateret 3 Septbr: 1821.

  10. Ditto fra Hellie Tostensen Lindebrekke til Nils Paulsen Sponheim paa Halvedelen af Gaarden Undeland i Ulvig, 9 Mrk. Smør med videre, dateret 13 Junii 1821.

  11. Contract af 6 Julii 1821 fra Lars Amundsen Legreid til Ragnilde Mathiasdatter  hvorefter han svarer hende Huus og Opvartning med videre.

  12. Vilkaarcontract af 3 Septbr: 1821 fra Lars Helliesen Laate til Ole Olsen Laate og Huustro Cecilia Larsdt: paa aarligt Levekaar af Laate i Odde Sogn.

  13. Afkald fra Anders Johannessen Skjelde for hans Kone Sønneva Andersdatters og Svigersøstre Kari og Stenvor Andersdøttres Arve 2 Rd. 60 s: til hver  efter deres Moder Kari Ullensvang eller Langeskaar, dateret 12 Februar 1821.

  14. Ditto fra Steen Meldal Wolff for Faderarv 90 Spd. 51 s., dateret 18de Aug: 1821.

Aflyst blev dernæst

  Obligationen af 5 Mai 1818 fra Torjus Sundovsen Medhuus til Ole Haldorsen Helleland stor 100 Spd., ifølge Qvittering for alt, dateret 4 Hunii 1821.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme hermed sluttet.

A v W S Koren          Mikel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen

Helleland, Sjur Eriksen Lofthuus.   (: alle 4 med iholdt Pen :).

 

 

 

Justitz Forhør, angaaende Steener Vrenner paa Kongsberg.

Aar 1821, den 5te Septebr:  blev Retten sat paa Thingstedet Helleland i Hardanger og søndre Bergenhuus Amt, af Stedets Sorenskriver og de tvende eedsorne Laugrettesmænd  sc: Sjur Samsonsen Helleland og Sjur Erichsen Lofthuus  for efter Amtets Ordre af 26de Junii sidl: at optage et Justitz Forhør til Oplysning om et af Steener Torsen Wrenner formentlig begaaet Drab paa hans Broder Elling.

  Hvorda: Sorenskriveren fremlagde bemeldte Amtets Ordre af 26de Junii sidl:  tilligemed deri paaberaabte Bilage, hvilken Ordre tilligemed Hr: Procurator Henscheins Skrivelse af 16de Junii d: A: bleve oplæste og indtages her  saalydende:  ##    I Anledning forbemeldte Ordre har Sorenskriveren ved Indvarsling datt: 11te August sidl:, ladet indkalde de i bemeldte Hr: Procurator Henschiens Skrivelse ommeldte Personer at møde her i Dag, hvorom han nu fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, der blev oplæst og indtages  saalydende: #   Uagtet den ene af de Indkaldte, nemlig Knud Mæland  endnu ikke er hjemme og tilstede  saa har dog ikke Sorenskriveren villet udsætte længere med dette Forhør, for at modtage deres Forklaring som ere hjemkomne og tilstede og allerede ladet bemeldte Knud Mæland atter indkalde for at møde til førstkommende Løverdag, til hvilken Tid han formodes at komme hjem.

  Fremstod som

  1ste Deponent, Johannes Johannessen Qvæstad, bekjendt Gaardejer her i Hardanger, omtrændt i 36 Aars {gl:} \Alder/, lovede at forklare

 

1821: 287

 

Sandhed, forklarede sig overeensstemmende med hans forhen under et Forhør paa Kongsberg den 17de Martz sidl: afgivne Forklaring der nu blev ham forelæst  og som han vedstod i alle dele rigtigt, undtagen at han den Gang, erindre\n/de fejel, opgav sin Alder omtrændt 1 ½ Aar yngere end han virkelig var; hvorhos han paa nærmere Spørgsmaal forklarede at det var i August Maaned 1819 han,  /: Deponenten :/  som i bemeldte Forhør af 17de Martz forklaret  fulgtes over Fjeldet i Selskab med omhandlede Stener Wrenner  samt Lars Larsen Maagestad {og}  Tosten Tollevsen Naae og Johannes Olsen Qvæstad, hvorda bemeldte Steener Wrenner skildtes fra Deponenten og de øvrige med Sigende at han vilde gaae til sit Hjem, som han sagde laae 2 Mile til en anden Kandt mere østlig end den \Vei/ Deponenten med de 3 Øvrige fortsatte.  Undervejs  medens de gik, fortalte omhandlede Stener Wrenner \til Deponenten/  i det de gik alene i Samtale noget fra de Andre, at der var Uenighed imellem hans Broder Elling og ham, at Elling var aldeles henfalden til Drik, og var saa Ondskabsfuld at han maatte gaae i Frygt i henseende sit Liv for ham, da Elling endog havde været efter ham med Liaae for at dræbe eller beskadige ham, og i det bemeldte Wrenner skildtes fra Deponenten og de øvrige, fulgte Deponenten ham lidt til Side paa hans Vei fra de Andre  og da sagde Stener Wrenner til Deponenten at der var en  /: hvis Navn han dog ei nævnte :/  der havde bedet ham indstændig at kjøbe en Rifle til ham, men da han ingen havde kunnet faae kjøbt, havde han laant den han bar, som Deponenten saae var en Rifle med \sort/ Læderhylster over  og saae Deponenten han tillige havde Krudthorn og Rifleform!! (Kugle-?), hvilket Gevær bemeldte Wrenner sagde at have laant af Ole Frøjnæs til forbemeldte Mand, hvorhos han bad Deponenten, at hvis bemeldte Mand ei behøvede eller ville have ermeldte Rifle, saa vilde han  /: Wrenner :/  {aflevere} bringe den til en Støl og Hvilested kaldet Rust, omtrændt 2 Mile længer sydost end der hvor de skildtes  og aflevere den der, Deponenten da vilde paa Tilbagevejen efterspørge der om Riflen og hvis den var der, tage den med sig tilbage til Ole Frøjnæs og erholde hvad han havde sadt i Pant for den, indtil han samme Høst kom tilbage til Deponenten. Paa Tilbagerejsen spurgte Deponenten efter Geveret paa Stølen Rust, men der var intet Gevær der ankommen; Og veed iøvrigt inte videre om Geværet.   Deponenten sagde videre paa Tilspørgende, at medens omspurgte Stener Wrenner var i Hardanger  var han sit Navn bekjendt og navngav sig ikkun med sit rette Navn, men sagde han var ugift, hvilket dog ei skal have forholdet sig rigtigt.   Deponenten var ikke af de 3 Mænd som i Justits Sags Acten Pag: 43 til 45 ommeldes at Steener Wrenner skal have været i Selskab med paa Haugsund  ei heller havde Deponenten været i Selskab med ham \paa/ Breisæter.   Deponenten vidste intet videre til Oplysning  eller som kuund!! (kunde) lede til Oplysning hvorvidt oftmeldte Stener Wrenner har begaaet det Mord paa Broderen Elling, hvorfore han er mistænkt   Afskediget.

  2den Deponent, Ole Iversen Frøjnæs, \bekjendt/ bosat Gaardemand her i Hardanger, sagde sig 51 Aar gl:  forklarede paa adskillige Spørgsmaale:  at nogle Uger efter Santehandsdag 1819  nøjere kan Deponenten ei erindre Tiden, kom heromhandlede Stener Wrenner, som Deponenten ei kjendte videre end at have hørt han nogen Tid havde været i Arbejde paa Gaarden Qvæstad  og sagde at han ønskede laant en Børse, da han havde foresat sig at følge med Gaardens Qvæstads Folk naar de rejste til

 

1821: 287b

 

Kongsberg  til et Sted i Fjeldet, kaldet K{aa}\ro/gevandshaldet, for der at skyde Rensdyr  som han havde lyst til, hvorefter han, naar Qvæstads Folk kom tilbage, ville følge dem hjem til Qvæstad, og skulle da Deponenten om 3 eller 4 Uger i det seneste faae Geveret tilbage. Deponenten  som ikke kjendte ham, forlangede Pant for Geveret, hvilket Deponenten bekom ved at bemeldte Wrenner leverede ham 2 Sølvsøljer i Pant. Deponenten hørte siden ikke til ham eller Geveret, førend hen i November Maaned s: A: da kom han selv og tilbageleverede Børsen og bekom sit Pant tilbage.   Bemeldte Børse var en Rifle, hvis Træstok paa over ¼ Alen nær  ikke naaede saa langt ud som Børsepiben, der bemeldte et godt Qvarter stod nøgen fremmen om Træstokken  hvorpaa bemeldte Gevær var meget kjendelig fra de fledste andre, men nu er Træstokken paa ermeldte Gevær, som Deponenten endnu har, blevet {sk} paaskjødt, saa at den nu rækker lige langt ud med selve Geværpiben.  Bemeldte Gevær, da han fik det, var forsynet med et sort Læderhylster  og fik han tillige samme Tid Kugleform til Geværet samt Krudthorn og fem Geværet tilhørende støbte Blykuler, af hvilke Kuler Deponenten ingen fik tilbage, da Wrenner ved Geværets Tilbagelevering, i det Deponenten spurgte ham, om han havde faaet nogen Rensdyr, svarede:  at en Kugle havde han skudt igjennem en Simle, men den rejste bort, saa han ikke fik gavn af den, de{n} andre Kugler havde han kastet bort. Deponenten sagde til ham  ”hvor i Verden kunde det have sig, at Du ikke fik Gavn af Simlen, holdt Du kun Geværet stødt, er jeg sikker det gik vist”  \hvortil/ svarede han  ”ja Gud den gik vist, det var just Piben som gik vist.”  Deponenten eftertænkte da ikke disse Ord, men har siden erindret dem som besynderlige Ord, da han fik vide den heromhandlede Mistanke mod Stener Wrenner, og fik siden at vide at han ikke blev tilbage paa Fjeldet, da han fulgte forestaaende Deponent, men rejste til sit Hjem med Børsen, hvilket forestaaende Deponent har fortalt  saaledes som af ham foran forklaret og {her} tilført.   Videre forklarede Deponenten, at hvis han fik see den \eller de/ Kugler, hvormed Elling Wrenner skal være skudt ihjel {med}  og samme ei er altfor fladtrygt eller beskadiget, formoder Deponenten at skulle kunne kjende og sige med Vished om de ere udskudte af ommeldte Gevær. Deponenten har aldrig seet eller talt med omhandlede Stener Wrenner oftere end den Gang som forklaret han laante  og siden  da han tilbageleverede bemeldte Gevær og Tilbehør,  veed aldrig  eller har hørt  at han skal have givet sig et fremmet Navn, og veed i øvrigt intet videre som kunne tjene til Oplysning i denne Sag. Vedstod sit Ovenafgivne rigtig tilført i Protocollen, og afskediget.

  Formedelst indkaldte Knud Mælands Fravær, som nu atter er indkaldet at møde her Løverdagen den 15de d: M:, bliver dette Forhør herved til bemeldte Tid og Sted udsat.

A v W S Koren     Sjur Erichsen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland  /: alle med iholdt Pen :/

 

 

 

Aar 1821  den 21 September  blev Retten sat paa Thingstedet Helleland ved Stedets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettesmænd  Hellie Helliesen Trones, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Arne Larssen Helleland.

 

Hvorda

I Sagen  Folio 286  anlagt af Thomas Michelsen Skieggedal mod Knud Olsen Tvedt, blev afsagt saadan

Dom

Under denne Sag har Thomas Michelsen Skieggedal sagsøgt Knud Olsen Tvedt at betale sig skyldige 16 Spdlr 60 s:   Sagvolderen paastaaer efter opgiven Sammenregning, ikkun at skylde 8 Speciedlr   ingen af dem have Vidner, men under Sagen er af begge tilstaaet at de have havt Sammen-

 

1821: 288

 

regning  hvorom de tildeels ere enige og til dels Uovereensstemmende   paa disse Grunde  og da ingen Beviser haves, om deres Sammenregnings sande Sammenhæng, saa Kjendes for Ret:  det tillades Knud Olsen Tvedt, inden {første} første  eller idet seneste inden andet Thing efter \at/ denne Dom af Citanten er bleven ham forkyndt  og efter lovlig at have indvarslet Citanten Thomas Michelsen Skieggedal at anhøre Eeden, for sit Vernething inden Retten, med Lovens Eed at bestemme hvad og hvormeget han skylder Citanten af de her paasøgte Penge. Aflægger han denne Eed inden Foreskrevne Tid, da betaler han allene Citanten den ved Eeden bestemte Sum, samt 2 Spdlr: af denne Sags Omkostninger  og til Justits Kassen saa meget som Dommen og Seglet koster, for ei at have mødt ved Forligelseskommissionen  i øvrigt frifindes han for Citantens videre Søgsmaal i denne Sag   men aflægger han ikke foreskrevne Eed inden oven bestemste!! Tid, da ipligtes han at betale til Citanten Thomes Mikelsen Skieggedal, den heele paastævnte Sum  sexten og en halv Speciedaler, samt 4 Spdlr i denne Sags Omkostninger  {samt} \og/ end videre denne Doms Udstedelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil Betaling skeer, samt {end videre} til Justits Kassen saa meget som Dommen og Seglet koster.   Alt idømte efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne Terminer, under Adfærd efter Loven.

A v W S Koren          Hellie Helliesen Trones, Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen

Helleland, Arne Larssen Helleland   (: alle 4 med iholdt Pen :)

 

 

Fortsættelse af Justits-Forhøret angaaende Stener

Wrenne{r} paa Kongsberg, vide foran Folio 287.

Aar 1821  den 21de September  blev Extraret sat paa Thingstedet Helleland i Hardanger af Stedets Sorenskriver i Overvær af de 2de eedsorne Laugrettesmænd  Sjur Erichsen Lofthuus og Sjur Samsonsen Helleland, for at fortsætte med Justits-Forhøret til Oplysning om et af Stener Torsen Wrenne{r} formodentlig begaaet Drab paa hans Broder Elling;

  Hvor da Sorenskriveren anmærkede, at dette Forhør var vel bestemt til Foretagelse sidstleden Løverdag den 15de denne Maaned, men da indstevnte Knud Mæland dengang endda ikke var Hjemkommen af hans Reise  saa kunde da intet foretages, men strax ved hans Hjemkomst blev han indkaldt til at møde her til i Dag, hvilket sees af Stevnevidnernes Attest om Indkaldelsen, der nu blev fremlagt og indtages her  saalydende:  #

  Indstevnte Knud Mæland mødte for Retten og sagde, at han fra hans Reise kom tilbage Natten til Søndagen den 16de denne Maaned, sagde sig i sit 33te Aars Alder, bosat Gaardemand her i Kingservigs Præstegjeld paa Gaarden Mæland, forklaret til adskillige af Sorenskriveren givne Spørgsmaale, at han, som handlende med Heste, ofte har gjort Reiser østerover til Nummedal, Kongsberg, Bragnæs, Toten, Hedemarken og flere Steder, men har aldrig været i Tinds Præstegjeld. Han har aldrig under bemældte hans Reiser vitterlig truffet omspurgde Stener Toresen Wrenne{r}  og aldrig kjendt eller talt med ham, men hans Broder Elling Toresen Wrenner har Deponenten {kjendt} truffet og kjendt for nogle Aar siden, men ikke seet eller talt med ham i de sidste 5 a 6 Aar. Deponenten var rigtig nok som snarest inde om Døren hos en Mand paa Gaarden Haugsund i October Maaned 1819, men hvad Dag kan Deponenten ei erindre, ei heller Mandens Navn, hos hvem han var inde, eller hvem han der traf. Deponenten fortsatte derfra sin Reise over Modum og Ringerige for at kjøbe Humle  og aftalede aldeles ikke med nogen, som vilde følge nordover til Hardanger, at samles enten paa Sandboe Sæter under Opdal  eller noget andet Sted, og veed {alde} ikke nogensinde at have talt med angjeldende Stener Wrenner  eller at han der samme Tid var tilstede, og veed heller aldrig nogensinde at have solgt Teriak (Norsk Hist. Leksikon: et legemiddel). Deponenten kom ikke paa hans Tilbagereise til Sæteret Breiset  og har ingenlunde truffet Angjældende Stener nogensinde paa ermældte Sted Breiset, da Deponenten tog Veien tilbage over Walders og Filefjeldet, saa at det er aldeles urigtigt hvad Angjældende Stener Wrenner i Forhøret Pag. 43 har anført om Samvær med Deponenten, hvilket Sted i Forhøret nu blev Deponenten forelæst  efter at han havde afgivet forestaaende besvarelse paa adskillige ham gjorde Spørgsmaale.   Deponenten forklarede videre, at han er aldeles uvidende om hvorvidt Stener Wrenner har dræbt sin Broder, ei heller

 

1821: 288b

 

veed han noget om det Gevær Stener skal have laant af Ole Frøines  eller iøvrigt noget, som kan tjene til Oplysning om den formentlig begangne Forbrydelse.   Da intet videre var at tilspørge Deponenten, blev dette Forhør her med sluttet  og skal snarest mueligt blive Amtet tilstillet.

A v W S Koren.       Sjur Erichsen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland   (: begge med iholdt Pen :)

 

 

 

Høstething for Jondals Skibrede 1821.

Aar 1821  den 12te October  blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til det almindelige Høste-, Sage- og Skatte things Afholdelse for Jondals Skibrede   Retten betjent af Stedets Sorenskriver  og de 4re eedsorne Laugrettesmænd  Johannes Jacobsen Torvigen, Arne Iversen Tørvigen, Torger Heljesen Torvigen og Torkild Larsen Torvigen, hvoraf den sidstmeldte nu aflagde hans Laugrettes Eed og for Indskrivningen og Eedfæstelsen betalede 24 s   Saa var og tilstæde  Hr: Foged Widsteen, Thinglaugets Lænsmand Halderager  og tingsøgende Almue.

 

Hvor da blev publiceret følgende Love med videre:                                               Datum

  1.  Lov angaaende et Tillæg til Grundlovens §. 50 Litr: b                        2 Junii 1821.

  2.  Do: ang: Underholdningspenge for criminelle Arrestanter                   Do:  do:

  3.  Do: ang: Procuratorers Ansættelse                                                        Do:  do:

  4.  Do: ang: Odelsretten og Aasædesretten                                                           26 Junii 1821.

  5.  Do: ang: Underholdningspenge for Børn, som enten ere avlede

              udenfor Ægteskab, eller hvis Forældre ere separerede                   1ste August 1821.

  6.  Do: ang: Fiskeriet ved Skudesnæs                                                        Do:   Do:

  7.  Do: om det Bergenske Bødker laugs Pligter og Rettigheder                Do:   Do:

  8.  Do: ang: Ophævelsen af §. 4 i Placaten af 1ste Mai 1810                    Do:   Do:

  9.  Do: ang: Vaartorskefiskeriet i Borgenfjorden paa Sundmøer               Do:   Do:

  10. Do: ang: Modificationer og nærmere Bestemmelser af den Norske

                Odels Rettigheder                                                                        Do: Do:

  11. Do: ang: de Nordlandske Kirkers Salg                                                           Do:   Do.

  12. Do:, indeholdende Forbud mod Brug af Torskegarn paa

                 Fiskegrunden Kaur-Raasen                                                         Do:   Do:

  13. Do:, ang: Jords og Skovs Udskiftning af Fælledsskab                                   17 August 1821.

  14. Do:, indeholdende nærmere Bestemmelser i Skydsloven

                 af 6te Junii 1816                                                                          Do:   Do:

  15. Do:, ang: Tvedestrands og Lillesands Handels-Rettigheder               Do:   Do:

  16. Do: ang: efter hvilke Regler Pensioner af den norske Afdeling af

                den almindelige Enkecasse skulle udredes                                   Do:   Do:

  17. Do: om den Enkerne efter entledigede Præster tilkommende

                Pension af Kaldet, samt Brug af Enkesæde                                 20 August 1821.

  18. Do:  indeholdende nærmere Bestemmelser for Matriculeringen         Do:   Do:

  19. Do: ang: Godtgjørelse for Reiseredskaber til Storthings-

                Repræsentanter, samt Diætpenge til Valgmænd                          Do:   Do:

  20. Do: ang: den fremtidige Udmyntning af Skillemynt, som

                Udstædelse af Sedler mindre end een Specie                              Do:   Do:

  21. Do: ang: Kongeriget Norges Skattevæsen fra 1 Julii 1821

                til 1ste Julii 1824  med særskildte Lister over

                Brændeviinsafgivten og Landskatten                                          Do:   Do:

  22. Storthingets Fordeling af Formue- og Nærings-Skatten                     Do:   Do:

  23. Provisorisk Anordning, angaaende Told og Consumtionsvæsenet     25 August 1821.

  24. Kongelig Kundgjørelse angaaende en Postgang over

                Frederiksværn og Frederikshavn                                                  28 April 1821.

  25. Bekjendtgjørelse fra Finantsdepartementet, angaaende hvorledes

                Pengebreve, der afsendes med Posterne, skulle være forseglede.31 Julii 1821.

  26. Amtets Repartitionsplacat for 1821                                                    20 Aug: 1821.

  27. Efterlysning om Knud Pedersen Lillesæter og

                                    Peder Knudsen Nordmyhren                                               19 Mai 1821.

  28. Ditto om             Ole Hanssen Moen                                                   11 Do:   Do:

  29. Ditto om             Qvindemsket!! Anna Marie Olsdatter                     9 Julii 1821.

  30. Ditto om             Ole Halvorsen fra Nedenæs                                     23 Do:   Do:

  31. Ditto om             Peder Halsettrøen                                                    11 August 1821.

  32. Ditto om             en ved Navn Poul Pedersen Teige eller Tauge         9 Do:   Do:

  33. Ditto om             Nils Pedersen Aarberg og Ole Arntsen                    17 Do:   Do:

  34. Ditto om             Thore Endresen                                                        25 Do:   Do:

  35. Ditto om             Ole Jensen og Anders Johnsen                                1 Septb: 1821.

NB:  Flere Anordningers Bekjendtgjørelse  see neste Side

 

1821: 289

 

 

Da ingen mældte sig med Sager, blev Thinget hermed udsat til i Morgen.

A v W S Koren          Arne Iversen Tørvigen, Torger Heljesen Torvigen, Johannes Jacobsen

Tørvigen, Torkild Larsen Torvigen   alle 4re med paaholden Pen

 

Neste Dag  den 13de October 1821  blev det almindelige Høste  Sage og Skatteting for Johndals Skibrede fortsadt paa Tingstædet Wigøer, ved de i gaar benævnte Rettens Personer

 

Hvor da blev publiceret de i Dag Morges Sorenskriveren tilhendekomne Anordninger  nemlig

  No: 36. Lov angaaende det benificerede Gods dateret 20 Augusti 1821.

  37. Lov om Paalæg af Formue og Næringsskat fra 1ste Julii 1821 til dito Dato 1824  dateret 20 Augusti 1821.

  38. Bekjendtgjørelse fra Marine Departementet om de Pestsmittede og derfor mistænkte Lande og Steder  dat: 8 Septbr: 1821.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

  1. Skjøde fra Brita Sjursdatter Molven med flere  til Hellie Olsen paa 18 Mrk Smør i Gaarden Molven, datteret 12de October 1821.

  2. Ditto fra Niels Gjertsen Bakke til Engel Gjertsen paa 1 Bpd 3 Mrk Smør  3/8 Hud  ¼ Giedskind i Gaarden Bakke, datt: 12de October 1821.

  3. Fæstesæddel fra Eli Ols Dr: Svaasand og Formynderen for Guro Hellies Dr:  til Berge Wigligsen paa Pladset Skitneteigen under Gaarden Svaasand datt: 13de October 1821  med Reversal.

  4. Fledførings Contract mellem Lars Olsen Berge og Niels Iversen, hvorefter den sidste nyder Levebrød paa Gaarden Berge m: v:   d: 12de Octbr: 1821.

  5. Wilkaarsbrev fra Hellje Olsen Molven til Britha Sjurs Dr:, datt: 12de October 1821.

  6. Ditto fra Engel Gjertsen Bakke til Niels Gjertsen og Hustro Boel Johns Dr:  datteret 12de October 1821

  7. Afkald fra Lars Andersen Halderager til {Anders} \Tosten/ Larsen Hallerager for Arv 53 Spdr 65 s:, datteret 13de October 1821.

Aflyst blev derefter

  Obligationen af 30de Maii 1807 fra Ole Helliesen Molven til Johannes Stokke og Johannes Handegaard, stoer 150 Rdr, nu 75 Spd, qvitteret 12de October 1821.

 

Derefter fremsatte Fogden til Almuens Besvarelse de 7 Spørgsmaale til Skattethingsvidnets Erhvervelse, som foran Folio 254 og 255 er anførde, hvilke bleve examinerede og besvaresvarede!! Ord til andet saaledes som der anført forrige Aar 1820.

  Hr: Fogden bad dernæst examinerede hans forfattede Fortegnelser over Bordsaugene i Fogderiet, hvilke Fortegnelser, saavidt Jondals Skibrede angaaer, bleve examinerede og rigtige befundne, med Tillæg, at Saugene alle eies og bruges af Bønder.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme hævet.

A v W S Koren.         Arne I. Torvigen, Torger H. Torvigen, Johannes J. Torvigen, Torkel

Larssen Torvigen.   (: Disse 4 med iholdt Pen :)

 

 

 

Høstethinget for Østensøe Skibrede 1821

Aar 1821, den 15de October  blev Retten sat paa Thingstedet Wigør til det almindelige Sommer-!! (Høste-) Sage- og Skattethings,  *)\  /: Retten betjendt/ ved Stedets Sorenskriver :/  {til} Afholdelse for Østensøe Skibredes Almue;  *)   Overværende de 4re eedsorne opnævnte Laugrettesmænd  sc:  Lars Larsen Moe, Tosten Olsen Sandven, Ole Olsen Berven og Lars Arnesen Berven   saa var og tilstede ved Thinget Hr: Foged Vidsteen, Skibredets Lensmand  oh endeel thingsøgende Almue.

 

Hvorda blev publiceret de paa forrige Folio 288 for Jondals Skibrede extraherede Love, Anordninger og offentlige Foranstaltninger fra No: 1 til 38 incl:

 

Da ingen efter Paaraab, inden silde Aften indfandt dem med noget for Retten, saa blev Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren.         Lars Larsen Moe, Tosten Olsen Sandven, Ole Olsen Berven, Lars

Arnesen Berven   alle 4re med paaholden Pen.

 

Neste Dag  den 16de October 1821, blev det almindelige Høsteting for Østensøe Skibrede fortsadt ved de i Gaar benævnte Rettens Personer.

 

Stevnevidnes Eedfæstelse

Lars Olsen Berve mødte for Retten og blev forklaret et Stevnevidnes Pligter  hvorefter han med Lovens Eed forpligtede sig at opfylde og efterleve  og blev beskiket til Stevnevidne for Østesøe!! (Østensøe) Sogn i fratrædende Ole Olsen Berves Sted.

 

1821: 289b

 

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

  N: 1. Skjøde fra Jan Endresen Lie til Omund Ellingsen paa 1 Bpd 6 Mrk Smør  ½ Løb Salt i Gaarden Lie, datt: 16de October 1821.

  2. Bygselbrev fra Hr: Pastor Irgens til Hans Christensen paa 2 Bpd 6 Mrk Smør i Gaarden Stue, datt: 16de October 1821, med Reversal af s: Dato  og Landsk: Bog

  3. Testamente af Egtefolk Niels Tostensen Walland og Maritha Ols D:  oprettet 13de October 1821.

  4. Fæsteseddel, fra Gaardene Stenes og {Ber} Lies Ejere til Evend Knudsen Kleivene paa Pladset Blombotten, dat; 15de October 1821  med Reversal.

  5. Wilkaarsbrev, fra Omund Ellingsen Lie til sin Moder Anne Lars D: og Stedfader Jan Endresen Lie, datt: 16de October 1821.

  6. Contract af {15de O} 29de Maii og 15de October 1821 mellem Niels Gjermundsen Skaar {og} samt Klyves Opsiddere og Engel Olsen Soldal, hvorefter den Sidste mod Afgift sætrer i Fjeldbejtet Kasdal m: f: Stede.

  7.  Afkald fra Elsebet Gjermunds D: Nes til Johannes Olsen Skaaleim for Arv 9 Spd 9 s: datt: 15de October 1821.

  8. Ditto fra Anne Lars D: Berven til sin Formynder for Arv 3 Spd 62 s:  datteret 15de October 1821.

  9.  Ditto fra Maritha og Anne Sjurs D: Hamrene under Wangdal  til deres Formyndere for Arv  hver 4 Spd 48 s:  datt: 15de October 1821.

  10. Ditto fra Ole Olsen øvre Axnes til sin Formynder for Arv 13 Spd 21 ¼ s:  dat: 15de Octbr: 1821.

  11. Ditto fra Johannes Monsen Botten til sin Formynder for Arv 38 Spd 74 s:  Ditto Dato

  12. Ditto fra Knud Arnesen Skeje til sin Formynder for Arv 9 Spdr 117 s:  dat: Ditto Dato

  13. Ditto fra Gunder Tostensen Leite til Torger Johannessen Fladebøe for Arv 29 Spd. 6 s:, Ditto Do:

  14. Ditto fra John Olsen Botten paa egne og Omund Olsen Fosses Vegne til deres Koners Formyndere for Arv  hver 16 Rbd 44 s:, datt: 15de October 1821.

  15. Ditto fra Tore Tostensen Norem til hans Kones Formynder for Arv 41 Spd 82 s:  Ditto Do:

  16. Ditto fra Iver Arnesen Aalvigen m: f: for Arv efter Lars Guldbrandsen Fixen  til deres Formyndere, datteret 15de October 1821.

  17. Ditto fra Erich Erichsen Rykken til sin Formynder for Arv 6 Spd 4 s:  Ditto Dato

  18. Ditto fra Christi Haagens D: Qvamsøen til sin Formynder for Arv 15 Spd 23 s:  datt: 16de Do: Do:

  19. Ditto fra Begga Svends D: Stekke under Sch\e/je  til Formynderen til!! (for) Arv 6 Spd 107 ½ s:  Ditto Dato.

  20. Ditto fra Anne Hans D: Tvedelien til Hr: Pastor Irgens for Arv 3 Spd. 49 s:  Ditto Dato.

 

Hernæst Hr: Fogden gjentog de af ham for Jondals Skibrede tilførte 7 Poster, med Begjer, at samme maatte oplæses, for derpaa at indhente Almuens sandfærdige Gjensvar til et Thingsvidnes Erhvervelse, hvortil  efter at Post for Post var forelæst og forklaret, eensstemmig blev svaret saaledes: Paa 1ste, 2den og 3die Post blev svaret Nei.   4de Post: Med Saugene er ingen Forandring skeet. Paa 5te, 6te og 7de Post blev svaret Nei.

  Hr: Fogden fremlagde dernæst hans Fortegnelser over Vandsaugene i Fogderiet udi dette Aar, hvilke bleve examinerede {og} saavidt dette Skibrede angaaer og befunden rigtige.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme hermed hævet.

A v W S Koren          Lars Larssen Moe, Tosten Olsen Sandven, Ole Olsen Berven, Lars

Arnesen Berven   (: alle 4re med iholdt Pen :)

 

 

 

Høstething for Gravens Skibrede.

Aar 1821  den 18de October  blev Retten sat paa Thingstedet Eide til det almindelige Høste-, Sage- og Skattethings Afholdelse for Gravens Skibrede   Retten betjent af Stedets Sorenskriver og følgende 4re Laugrettesmænd  nemlig:  Iver Torkelsen nedre Leqve, Sjur Hanssen øvre Leqve, Levor Torbjørnsen Ouse og David Anvesen Sævertvedt, der nu alle aflagde den lovbefalede Laugrettes-Eed  og betalede hver 24 s: Species.  Tilstede ved Thinget Stedets Foged Hr: Vidsteen, Skibredets Lehnsmand  og endeel Almue.

 

Hvor da blev publiceret de samme Love, Anordninger og offentlige Foranstaltninger som for Jondals Skibrede ere anførte paa Fol: 288 og 289 fra No: 1 til 38 inclusive.

 

Stevnevidnes Eedfæstelse

Ole Nielsen Haaeim mødte for Retten og aflagde Lovens Eed om at ville forrette med Troeskab hans Ombuds

 

1821: 290

 

Pligter som Stevnevidne for Ulvigs Sogn.

 

Da ingen meldte dem med noget  blev Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren.         David Anvesen Sævertvedt, Iver Torkildsen nedre Leqve, Sjur Hansen

øvre Leqve, Ledvor Torbjørne!! Ouse.   alle 4re med paaholden Pen

 

Næste Dag  den 19de October 1821  blev det almindelige Høste  Sage og Skatteting fortsadt med de i Gaar benævnte Rettens Personer, for Graven Tinglaug.

 

Gammel Sag  Fol: 280  Aslach Sjursen Hjelmoe mod Helje Ommundsen Sæbbe

begge Parter begjærede Sagen udsadt til førstkommende Februarii Maanedsting  hvilken Udsættelse Retten bevilgede.   for Udsættelsen blev betalt 12 s.

 

Bjørne Tingsvidne

Simon Anfindsen Opheim og Niels Olsen Spilde foreviste hver en fuldvoxen Bjørnehud, hvor af den ene er skudt paa Gaarden Opheim, og den anden paa Gaarden Lillegraven her i Gravens Præstegjeld nu afvigte Foraar, hvilket Laugrettet bevidnede at være Sandhed. Høyre Fremlab blev afskaaret.

 

Da ingen meldte dem med videre efter Udraab, blev Tinget udsadt til i Morgen

A v W S Koren          David Anvesen Sævertvedt, Iver Torkildsen Nedre Leqve, Sjur Hansen

Øvre Leqve, Ledvor Torbjørnsen Ouse   alle 4re med paaholden Pen

 

Næste Dag  den 20de October 1821  continuerede Høstethinget for Gravens Skibrede ved mig  Jens Hagen  som eedsoren Fuldmægtig  og de i gaar benævnte Laugrettesmænd.

 

Hvor da Hr: Foged Vidsteen mødte og anmældte, at i det ham af hans Formand for 2 Aar siden overleverede Skatte-Oppebørsel-Register for Hardangers Fogderi og Gravens Skibrede findes anført et Huusmandsplads under Navn af Teigen med een Beboer ved Navn Hans Olsen. Dette Plads, der er taxeret til Jordafgivt for 50 Rd. Dansk Courant, har hverken Comparenten eller hans Formand i Embedet, uagtet al anvendt Umage, været istand til at opspørge at være til i Virkelighed, hvorfor den af det ommældte Plads beregnede Landskat og Brændeviins-Afgivt fra 1ste Julii 1815 til Dato ikke har været at indfordre eller erholde. Han udbad i denne Anledning et Thingsvidne optaget og derunder Lehnsmandens, Laugrettets og Almuens Svar indhentet, om der i Gravens Skibrede har været eller nu for Tiden gives noget Plads under Navn af Teigen, og en Beboer derpaa af Navn Hans Olsen, eller om der gives noget andet Plads i Gravens Skibrede, som de maatte have Formodning om at være det omspurgte.

  Paa Tilspørgende svarede Skibredets Lehnsmand, Laugrettet og tilstedeværende Thingalmue, at her i Gravens Skibrede vel gives 2de Pladse, det ene under Navn \af/ Kirketeigen, og som har været beboet af Nils Svendsen, og er beliggende i Gravens Sogn; det andet under Navn af Teigen, som beboes af Tosten Pedersen, og er beliggende i Eidfjords Sogn, men derimod gives der intet Plads af Navn Teigen, som har været beboet af nogen Hans Olsen, ei heller \har/ givets nogen Pladsmand ved navn Hans Olsen, der har beboet noget Plads, hvis Navn kan {have} \være/ blevet forvexlet med det omspurgte.

  Hr: Fogden anmærkede, at de af Laugrettet og Almuen opgivne tvende Pladse findes anførte i Oppebørsels Registeret, for uden det omspurgte Plads Teigen.

  Hr: Fogden bad sig det Passerede beskrevet meddeelt.

 

Hvorefter blev publiceret følgende Documenter:

  No: 1. Skjøde fra Magnus Jenssen Søgnestvedt til Sjur Sjursen Ringøen paa 19 Mrk Smør  ¼ Hud i Gaarden Søgnestvedt, datteret 19de October 1821.

  No: 2. Ditto, fra Ole Larssen Nedre Seim til Lars Olsen paa 1 Bpd 14 ½ Mrk Smør i Gaarden Seim, datteret Ditto Dato.

  3. Ditto, fra John Josephsen Lillegraven til Joseph Johnsen paa 1 Løb Smør  ½ Hud i Gaarden Lillegraven, datteret 19de October 1821.

 

1821: 290b

 

  No: 4. Skjøde fra Anders Tronsen Eide til Omund Andersen paa en Skoveteig Eskeflaaten imellem Gaardene Midtfølkedal og Hauskenes, datteret 19de October 1821

  5. Ditto fra Tormo Omundsen Sysendal til Peder Larsen Sysendal paa 3 Mrk Smør i Gaarden Sysendal, datteret 19de October 1821.

  6. Ditto fra Enken Eeli Torbjørns D: med Laugværge og Elling Olsen Kjerland paa egne og øvrige Arvingers Vegne i Stervboet efter Ole Jørgen!! Opheim, til Torbjørn Torkildsen Opheim, paa 1 Løb 1 Bpd 11 ¾ Mrk Smør i Gaarden Opheim, datteret 20de October 1821.

  7. Ditto fra Lars Brynildsen Saaqvitne til Lars Larsen Saaqvitne, paa et Stuehuus med Kjelder og Grund, Ovn &c: datteret 20de October 1821.

  8. Ditto fra Paul Torkildsen Leqve paa Anve Torkildsen øvre Leqves Vegne til Simon Torkildsen Børseim, paa ½ Løb Smør, ½ Tønde Salt, ½ Faarskind og 1 ½ Kalvskind i Gaarden øvre Leqve, datteret 20de October 1821.

  9. Ditto fra Niels Svendsen Espeland til Svend Nielsen paa 11 ¼ Mrk Smør  1/8 Gjedskind i Gaarden Espeland, datteret 20de October 1821.

  10. Fæsteseddel fra Herborg Lillethun til Jcob!! (Jacob) Olsen Warberg paa Pladset Ormshusene under Lillethun i Eifjord, datt: 19de October 1821  med Reversal

  11. Contract mellem Niels Olsen Qvandal og Ole J\a/cobsen Nøstflaat, hvorefter den sidste paa Aaremaal støler i Beitet Halstøe (Holstøe) til Gaarden Qvandal, datt: 19de October 1821.

  12. Contract mellem Ole Larsen og Søn Lars Olsen Seim, hvorefter den Første bruger den Sidstes Brug i Seim  og siden nyder Vilkaar deraf for sig og Hustro, datt: 19de October 1821.

  13. Ditto af Ditto Dato mellem Jon Jsephsen!! (Josephsen) og Søn Jseph!! (Joseph) Johnsen, om Brug og Vilkaar af Gaarden Lillegraven.

  14. Ditto af {D} 20de Do: Dato mellem Anve Torkildsen øvre Leqve og Simon Torkildsen ligeledes, angaaende Brug og Vilkaar af øvre Leqve.

  15. Wilkaarbrev fra Sjur Sjursen Ringøen til Magnus Jensen Sygnestvedt og Huustro, paa Wilkaar af Sjurs Brug i Sygnestvedt, datt: 19de Octbr: 1821

  16. Ditto af 20de October 1821 fra Torbjørn Torkildsen Opheim til Eli Torbjørns D:

  17. Ditto af Ditto Dato fra Svend Nielsen Espeland til Forældrene.

  18. Testamente af 5te April 1821 mellem Proprietair Møldrup paa Rønnestrand og Huustro, med Kongelig Conformation af 20de Julii s: A:

  19. Panteobligation af 19de Octbr: 1821 fra Hellje Lindebrække til Anve Legreid og Johannes Erdal, stor 588 Spd.

  20. Ditto af Ditto Dato fra Ole Larsen Warberg til Sigri Endres D:, Tore Endresen og Herborg Ols D: Lillethun, stor 195 Spd

  21. Ditto af Ditto Dato fra Anders Sjursen Hjelmo til Ole og Halsteen Endres Sønner og deres Moder Herborg Ols D: Lillethun, stor 150 Spd

  22. Ditto af 16de October 1821 fra Gunder Larsen Bue til Ludvig Olsen Rørvig, stor 30 Spd

  23. Ditto af 19de October 1821 fra Lars Olsen nedre Seim til Christoffer Gjørdre  stor 120 Spd

  24.  Ditto af Ditto Dato fra Magne Larsen Windal til Lars Anvesen Windal, stor 150 Spd

  25. {Ditto} Afkald fra Britha og Sigri Ols D: Haugsnes for Arv  hver 2 Spd 85 s:, datt: 19de Octbr: 1821

  26. Ditto af 1ste Octbr: 1816 fra Svend Knudsen Tvedt eller Feed, for hans Huustro Britha Olsdatter Tvedtes Moderarv 95 Rbd 34 s: S: V:

Derefter blev aflyst:

  1. Obligationen af 9de Junii 1814, stor 100 Rbd. N: W:, fra Aslach Iversen Windal til Knud Iversen ibdem, efter Qvittering af 23de Maii 1821.

  2. Obligationen af 4de Junii 1812, for 900 Rd DC:  fra Lars Olsen Warberg til Sjur Sæd, efter Qvittering af 13de October 1821.

  3. Obligationen af 4de Junii 1799 fra Ole Jørgensen Opheim til Torbjørn Torkildsen Opheim, stor 118 Rd 46 s: DC:, ifølge Qvittering af 20de October 1821 for den endelige Rest.

 

Hernæst Herr Fogden gjentog de af ham for Johndals Skibrede tilførte 7 Poster  med Begjer at samme maatte oplæses  for derpaa at indhente Almuens sandfærdige Gjensvar til et Thingsvidnes Erhvervelse, hvortil, efter at Post for Post var forelæst og forklaret, eensstemmig blev svaret saaledes:  (: NB: blev besvaret ordviis til hver Post især saaledes som forrige Aar for dette Skibrede er anført Folio 258 :)

  Videre fremlagde Fogden til Examination hans \2de/ Fortegnelser over Vandsaugene her i Fogderiet, hvilke bleve gjennemgaaede og examinerede saavidt dette Skibrede vedkommer og rigtig befundne, undtagen Laugrettet og Almuen anmærkede, at en ny Saug nu er opbygget paa Gaarden Ourdal i Ulvig, der endnu

 

1821: 291

 

ei er taxeret til Afgivts Svarelse  i øvrigt formene de, at den er af de Sauge, {som} hvortil ei udfordres Kongelig Bevilling; men flere Sauge gives ikke, som ei ere anførte paa de examinerede Fortegnelser.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme hævet.

A v W S Koren

David Anvesen Sævertvedt, Iver Torkelsen nedre Leqve, Sjur Hanssen øvre Leqve, Levor Torbjørnsen Ouse   (: alle 4 med iholdt Pen :).

 

 

 

Høstething for Kingservigs og Røldals Skibrede.

Aar 1821  den 22de October  blev Retten sat paa Thingstedet Utne til det almindelige Høste-, Sage- og Skattethings Afholdelse for Kingservigs og Røldals Skibreder   Retten [betjendt] af Stedets Sorenskriver og følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd, Johannes Johannessen Age, Berge Olsen Age, Anders Svendsen Huus og Ole Tostensen Huus, der nu alle aflagde den befalede Laugretteseed  og betalede hver 24 Skilling Species. Tilstede ved Thinget Hr: Foged Vidsteen, Skibredernes Lehnsmænd Christen Hause og Ole Hamre, samt endeel thingsøgende Almue.

 

Hvor da blev publiceret de samme Love med videre, fra No: 1 til 38 inclusive, som for Jondals Skibrede, vide Folio 288 og 289.

 

Da ingen efter Paaraab meldte dem med noget inden silde Aften, saa blev Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren          Johannes Johannesen Aga, Berge Olsen Aga, Anders Svendsen Huus,

Ole Tostensen Huus   alle fire med paaholden Pen

 

Næste Dag  den 23de October 1821  blev Høstetinget for Kingservig og Røldals Skibrede fortsadt ved de i Gaar benævnte Rettens Personer.

 

Hvor da blev foretaget

Bjørne Tingsvidne:

Knud Heljesen Skieggedalen foreviste Skindet af en Fuldvoxen Bjørn, som er skudt i Gaarden Skieggedals Mark i nu afvigte Sommer, og blev den høyre Forlab inden Retten afskaaret.    Knud betalte 32 s.

 

Gammel Sag  Fol: 281  Tingsvidne Sag om Fjeldstrækningen Øvre Bjørnebotten

Christen Olsen Hovland paa egne, samt øvrige Hovlands og Qvalnes Gaards Opsidderes Vegne som Sagvoldere, mødte og æskede Sagen i Rette efter seneste Udsættelse   Ole Haldorsen Espe mødte paa Citanternes Johannes Haldorsen Mouges og Knud Larsen Mouges Vegne   som deklarerede at da Citanterne mod et af Sagvolderne Hovlands og Qvalnes Mænd udvirket Forbud have bygget Sælshuse, som Sagvolderne paastaar er opsadte inden den dem overdragne Strækning, og i den Anledning Sag Anlagt mod Citanterne til Straf og Undgjeldelse fordi de have overtraaet Forbudet, hvilket Citanterne benægte hvorover Sagen er henvist til Foretagelse paa Aastædet inden neste Aars Høsteting, saa er han begjærende paa Citanterne bemeldte Mouge Mænds Vegne, at denne \Tingsvidne/ Sag maa blive henvist til Behandling og Afgjørelse paa Aastædet omhandlede Fjeldstrækning  i Forening og underet med forbemeldte Sag om bemeldte overtraaede Forbud, hvilken Henvisning og Sagernes Forening Retten Bevilgede.

 

Nye Sag.

Lars Knudsen Bustethuun mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Haldor Haldorsen Espeland og Ole Osmundsen Wosvigen (Vasvigen), Een for begge og begge for Een, at anhøre Vidner og Beviser og lide Dom med Sagens Omkostninger for skyldige til Citanten 5 Bpd 18 Mrk Smør.   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist.

  De indstevnte Sagvoldere, Haldor Espeland og Ole Wosvigen (Vasvigen) mødte selv tilstede, vedtog lovlig Varsel og Anhørde bemeldte Attester oplæse, hvilke begge her indtages  saalydende: ##

  Sagvolderne derefter fremlagde 2de Attester fra de beskikkede Stevnevidner fra Odde Sogn, den Ene fra Hellie Helljesen Eitrem og Christen Jacobsen Eitrem hvorved de have contrastevnet Citanten, i denne Sag,  og den Anden fra Stevnevidnerne, Knud Olsen Tvedt og Torger Halsteensen Tvedt, hvorved de have indstevnet nogle Vidner at aflægge Vidnesbyrd i denne Sag. Bemeldte 2 Attester bleve ligeledes Oplæste og indtages her  saalydende: ##

  Citanten fremmede intet videre i sin Sag, men forlangte den Udsat for at antage Procurator, da han ei forstaaer at udføre den.

 

1821: 291b

 

  Contra Citanterne benægtede Udsættelsen.

  Efter nogen Samtale mellem Parterne, bleve de saaledes forenede,   Haldor Haldorsen Espeland leverede nu inden Retten 2 Spd og tilstod at 2 Spd som Citanten Lars Bustethun skyldte ham, {her} skulle være qvitteret  og derved Sagen aldeles forenet og afgjort; hvorefter Parterne skildtes ad som Venner og vel forligte.

  Retten tog ingen Betaling af Parterne

 

Nye Sag.

Lars Knudsen Busstethun!! (Bustethun) mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing ved muntlig Varsel at have indkaldet Lars Larsen Bakke, Arne Knudsen Opheim, Isach Torgersen Opheim, Joen Larsen Bustethun, Aad Johnsen Eide, Ole Haaversen Præstegaard, at lide Dom til at taale Citanten at erholde hans Andeel i Bohaven udskiftet;   saa fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henviist; hvilke med deres Paategninger bleve oplæste og indtages her  saal:  ##

  Af den!! (de) Indstevnte mødte Lars Larsen Bakke, Arne Knudsen Opheim, Isach Torgersen Opheim, Og Ole Haaversen Præstegaarden, hvilken Sidste mødte tillige {for} paa Sognepræsten Hr: Hertzbergs Vegne, hvilke anhørde bemeldte Attester oplæse.

  Citanten declarerede at ved Forretning af 1ste Septb: 1760. er hans Ejendom i Bohaven, hvor de indstevntes Creature gaaer Horn mod Horn, aldeles udskiftet fra de Indstevntes Ejendom i Bohaven, men da der efter bemeldte Udskiftning ingen Gjerder bleve opførte, have Citantens og samtlige Indstevntes Creature gaaet om hinanden; hans Hensigt med denne Sag er derfor ikke nogen Udskiftning, da Udskiftning forlængst er skeet, men Hensigten med denne Sag er ene og alene at see de Indstevnte ipligtet efter Lovens Forskrift at opføre vedbørligt Gjærde efter de satte Mærkeskiæl, og at saaledes i Stevningen, ved Fejeltagelse, er paasøgt Udskiftning, istedet for Gjærders Opførelse eller Hegn.

  Sagvolderne declarerede, at da de alene ere indstevnte i Henseende Udskiftning, hvilken de ikke skal eller vil nægte Citanten, naar han derom indkalder dem {derom} til Aastedet, men ikke i henseende Gjerders Opførelse i Bohaven efter den gamle Udskiftnings Forretning af 1ste Septb: 1760, saa paastaar de denne Sag her fra Retten afviist til nye og lovlig Indstevning, først til Forligelses Commissionen og siden til Retten  og efter deres Formening til Aastedet.

  Citanten paastod Sagen fremmet.

  Retten eragtede:  da ved denne Sag aldeles ikke er stevnet paa, hvad Citanten vil have paakjendt  ei heller fremlagt Attest fra Forligelses Commissionen, at vedkommende har dertil været indstevnet for at forsøge mindelig Forening om Gjærdets Opførelse, saa finder ikke Retten at kan fremme denne Sag i henseende Gjærders Opførelse, men samme afvises.

  Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s:,  {og for en}   Sagvolderne betalede Tilsvarspenge 40 s,  og for en Udsættelse 12 s.

 

Da ingen meldte med videre, blev Thinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren.         Johannes Johannessen Aga, Berie Olsen Aga, Anders Svendsen Huus

og Ole Tostensen Huus   (: alle 4re med iholdt Pen :)

 

Næste Dag  den 24de October 1821, blev det almindelige Høste- Sage- og Skattething fortsat ved de første Rettes Dag benævnte Personer.

 

Nye Sag:

{Wichl} Ole Jacobsen Ragde mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indstevnt Wiglig Olsen Rejsæter til ved Dom at ipligtes at betale Citanten en modtaget Hoppe;   saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henvist.   Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende:  ##

  Sagvolderen Wiglig Olsen Reisæter, selv tilstede, anhørde bemeldte Attester oplæse, og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre,

 

1821: 292

 

og fremlagde Attest om, contra i denne Sag at have indstevnt Citanten Ole Jacobsen Ragde, hvilken Attest blev oplæst og indtages her  saal: #

  Citanten Ole Ragde, forklarede denne Sags Omstændigheder saaledes:  Foraaret 1815 kjøbte Citanten 2 HesteCreature af her indstevnte Sagvolder Wiglich Rejsæter, og skulde derfor give efter deres Accord 1400 Rdr D: C:  eller efter da gjeldende Penge  233 Rbdr \32 s/ Navne Værdie, deraf blev strax betalt, førend de modtager (modtages) 60 Rbdr. Samme Aar bekom Citanten af Sagvolderen et Aars gammel Hoppeføl, hvorfor han skulle give 20 Spdr, men deraf skulle qvittes for et Vinterfoster, som Citanten ansætter til 4 Spd efter daværende Priis, følgelig bliv!! (bliver) det 16 Spdr Citanten havde at betale for bemeldte Hoppeføl, hvilke 16 Spdr, tilligemed foran resterende 173 Rbdr 32 s: N: W:, eller 17 Spd 40 s:,  beløb ialt 33 Spdr 40 s:, hvilke Citanten kom til at skylde Sagvolderen, til Afdrag herpaa, bekom Sagvolderen Wiglich samme Aar af Citanten et Hoppeføl, paa 2det Aar gammel, der var 7 Stolper større end det Hoppeføl Citanten bekom af Sagvolderen og skulle som anført betale med 20 Spd  hvorover Citanten anseer bemeldte Føl, som Sagvolderen bekom af ham, af Værd i det ringeste 25 Spd.  Foruden bemeldte 25 Spd, har Citanten ifølge Forliig, inden Forligelses Commissionen af 11te Maii 1819, betalt Sagvolderen 30 Spd  foruden Executions og andre Omkostninger, som her ei vedkommer, hvorom Citanten fremlagde bemeldte Forliig og Paategnede Execution, hvilket i sin Tid bliver at vedhæfte denne Act;   følgelig har Citanten betalt til Sagvolderen 21 Spd 80 s:, hvilket er den Sum han troer at komme til gode og ved dette Søgsmaal paastaar sig tilkjendt hos Sagvolderen, med Sagens Omkostninger

  Citanten fremstillede som Vidner

  Lars Larsen Bleje, den ældre, og hans \ældste/ Søn Lars Larsen Bleje den yngre, hvilke aflagde Lovens Eed, og forklarede \eenstemmigen/ at i August Maaned 1815, kjøbte Citanten Ole Jacobsen Rogde af Vidnet Lars Larsen Bleje den ældre, et Hoppeføl, hvorfore han gav efter deres Accord 850 Rd D: C:  eller i da gjeldende Penge 141 Rbd 64 s: Navne Wærd, hvilket Hoppeføl Vidnerne veed med Sikkerhed, at Citanten solgte eller overlod til Sagvolderen Wiglich Olsen Rejsæter, men hvad denne skulle give, eller hvorledes deres Accord var, derom var begge Vidnerne uvidende.   Vidste intet videre til Oplysning. Afskedigede.

  Citanten som nu troede at have beviist at have til gode hos {Citanten} \Sagvolderen/ 21 Spd 80 s:, indlod Sagen til Doms med paastand at tilkjendes denne Sum tilligemed Sagens Omkostninger efter Dommerens Skjøn; hvorhos han forbeholder sig videre Tilsvar og Alt Fornødent.

  Sagvolderen Wiglich Rejsæter, declarerede, at istedet for 60 Rbdr N: W:, modtog Sagvolderen ikkun 60 Rd D: C:, med 10 Rbdr til Afdrag paa de førstmeldte 2 Føl som Citanten kjøbte,  for den 3die Hoppeføl, som Citanten kjøbte af Sagvolderen, skulle Citanten betale 1300 Rdr D: C:  eller efter da gjeldende Penge  216 Rbd 64 s: N: W:, og var aldeles ikke {der} accorderet, at deri skulle afgaae nogen Fosterløn;  i henseende det Hoppeføl som Sagvolderen bekom af Sitanten, da var accorden, at Sagvolderen skulle erholde den, for samme Pengesum, som han havde kjøbt den for af Lars Bleje, som efter Citantens Vidners Sigende rigtig var 850 Rdr D: C: eller efter daværende Penge 141 Rbdr 64 s: N: W:, alt dette deres Mellemværende blev opgjort og afklareret ved endelig opgjort Regning, og derefter udstædt Revers af Citanten, til Sagvolderen, og derefter inden Forligelses Commissionen indgaaet Forliig  som ved Execution siden blev betalt, hvilken sidste, {af} Citanten, selv har fremlagt i denne Sag. Saaledes forholder Sagen sig rigtigen;  vil Citanten nægte dette, da faaer han at bevise Rigtigheden af hans foran Tilførte, og med Vidner og Beviser godtgjøre hvad han har at fordre, da Sagvolderen benægter Rigtigheden af alt hans Tilførte for saavidt det modstrider Sagvolderens nu Tilførte.   At {de} all deres Mellemregning ved det givne Revers og den gjorde Execution, var endelig afklaret og afgjort, derom fremstillede nu Sagvolderen som

  1ste og 2det contra Vidne, Guro Ols Datter Børven og Britha Ols Datter Børven, for hvilke Eedens Forklaring af Lovbogen blev oplæst  og efter at de vare paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed, aflagde de begge Lovens Eed, med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet {føl} fordølge eller fordreje  forklarede eenstemmigen, at de vare begge tilstede indeværende Aars Foraar, paa Gaarden Rejsæter, hvor de da hørte at Citanten Ole Jacobsen Ragde og Sagvolderen Wiglich Olsen Rejsæter i denne sidstnævntes Stue, vare i Samtale om deres Mellemværende Regninger og Hestekjøb. Citanten Ole, bad Vidnet Guro komme ind  og Vidnet Britha var førhen inde i Stuen, og da de begge vare inde, {sagde eller} declarerede baade Citanten Ole Rogde og Sagvolderen Wiglich Rejsæter,  ”at de vare udgredede eller af-

 

1821: 292b

 

klarerede fra hinanden”  andet eller mere hørte de ikke, og veed ei heller  eller hørte, hvorledes deres Regning blev opgjort, de hørte kun at der foran blev talet om Hesteføl, men veed intet videre. Afskedigede.

  Citanten declarerede  af!! (at?) Meningen af hans Sigende og Declaration  som Vidnerne har forklaret, angik alene det udstædte Revers og Forlig samt gjorde Execution, men ikke deres andre{s} Mellemværende.

  Sagvolderen declarerede at han haaber Retten indseer Urimeligheden i dette Sitantens Udsigende, da alt deres Mellemværende, som anført derved var afgjort. Hvorhos Sagvolderen nu indleverede hans skriftlige Indlæg i denne Sag:  datt: 18de d: M:, hvormed han indlod Sagen til Doms, under Forbeholdenhed at!! (af?) videre Tilsvar.   Bemeldte Indtages her  saalydende:

  Citanten declarerede, at han ingen flere Vidner eller Beviser havde at kunne frembringe, da deres Mellemhandler vare skeede i Eenrum, hvorfore han nødes at indlade Sagen til Doms, efter forhen nedlagde Paastand.

  Retten eragtede   Sagen optages til Doms.

  Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s:   og for Vidner 32 s:   Sagvolderen som contra Stevning med Vidner ligesaa 1 Spd 60 s:

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

  1. Skjøde fra Brita Osmundsdatter til Hellie Olsen paa 4 ½ Mrk. Smør i Grøve eller Bakke, dateret 4de August 1820.

  2. Ditto fra Magrete Siursdatter Mansagers Arvinger til hendes Enkemand Lars Halvorsen paa 13 ½ Mrk. Smør  uden Bygsel  i Gaarden Mansager, dateret 4 Junii 1821.

  3. Udskiftnings og Skyldsætningsforretning af 4de August 1820 paa Gaarden Grøve mellem Sjur Sjursen og Hellie Olsen, approberet af Amtet 4 August 1821.

  4. Panteobligation fra Hellie Olsen Bakken til Brita Osmundsdatter Grøve for 75 Spd.  mod 1ste Prioritet i 6 Mrk. Smør i Bakke af Grøve, dateret 23 Octbr: 1821.

  5. Ditto fra Ole Ormsen Grønsdal til Sophie Hedevig Nilsdatter Kysnæs og Johannes Pedersen Age, stor 190 Spd., dateret 23 Octbr: 1821.

  6. Ditto fra Lars Halvorsen Mansager til Halvor Tobiassen Mansager, stor 100 Spd., dateret 5 Junii 1821.

  7. Vilkaarbrev fra Torgiuls Johnsen øvre Qvale til Torbjørn Tostensen og Torbjør Pedersdatter, dateret 23de Octobr: 1821.

  8. Ditto fra Halvor Omundsen Utne til Guro Trondsdatter {paa}  dateret 24 Octbr: 1821.

  9. Afkald fra Magrete Ormsdatter Grønsdal til Ole Ormsen Grønsdal for Arv og Jevnet  43 Spd. 63 s., dateret 22 Octbr: 1821.

  10. Ditto fra Aagaate Ormsdatter Grønsdal til Ole Grønsdal for Arv og Jevnet  43 Spd. 63 s., af samme Dato.

  11. Ditto fra Haaver Haaversen  som gift med Baarnie Larsdatter Utne, til Amund Utne for 36 Spd. 82 ½ s., dateret 24 October 1821.

  12. Mortifications beviis af Ole Wraalsen Gryting, dateret 1ste August 1821, hvorved Aflyst:  Obligation af 9de November 1809 fra Anfind Josephsen Seim, stor 230 Rd. 3 Mrk. DC:, til bemældte Ole Wraalsen Gryting.

Videre blev aflyst:

  Obligationen af 28 Mai 1816 fra Hellie Olsen Grøve til Thore Sjursen Grøve  stor 533 Rbd. 2 Mrk. S: V:, ifølge paategnet Qvittering af 24 Octbr: 1820 for samme Beløb i Species  106 Spd. 80 s:

 

Derefter bleve de sædvanlige Spørgsmaale fremsatte og besvarede ordviis saaledes som forrige Aar for dette Skibrede, som er tilført Folio 258 og 259.

  Videre blev examineret Fogdens Fortegnelser over Vandsaugene, saavidt dette Skibrede angaaer, og bleve rigtige befundne.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme sluttet.

A v W S Koren          Johannes Johannessen Age, Berge Olsen Age, Anders Svendsen Huus,

Ole Tostensen Huus   (: alle 4 med iholdt Pen :).

 

1821: 293

 

 

 

Aar 1821  den 3de November  blev Retten sadt paa Tingstædet  Sorenskriverens Gaard Helleland  af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd  Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Lars Iversen Oppedal og Knud Haldorsen Oppedal,

 

Hvor da

i Sagen  Fol: 291 og 292  Ole Jacobsen Rogde mod Wiglich Olsen Reisæter  blev afsagt saadan

Dom

Under denne Sag, har Ole Jacobsen Rogde, sagsøgt Viglich Olsen Reisæter, at betale ham en Hoppe som denne skal have kjøbt af Ole, men ei betalt ham, eller godtgjort ham i deres Mellemregning  og hvorfor Citanten paastaaer sig tilkjendt 21 Spdlr 80 s  samt Sagens Omkostninger.   Ved Parternes Tilstaaelse, og de førte Vidner er oplyst; at Citanten og Sagvolderen have kjøbt adskillige Hoppeføl af hinanden   at de have opgjort Regning indbyrdes, og at samme efter Forlig og Exekution er bleven betalt   Men da ingen Vidner have været tilstæde endten ved de afslutte[de] Handeler eller Akorter om Føllene, ei heller under Afregningens Opgjørelse   ikun Vidner have hørt Parterne tilstaae at Regning var afgjort, men ei om den angik alle Føllene eller ikun nogle af dem, og Parterne inden Retten ike ere enige i deres Regnings Opgivende   saa har Dommeren ingen Beviser, hvorefter han kan dømme, men denne Sag maae med en af Parternes Eed blive at afgjøre,   thi Kjendes for Ret:  Inden første eller andet Ting, efterat denne Dom 15ten Dage forud er bleven lovlig forkyndt for Wiglich Olsen Reisæter, bør han, efter forud lovlig at have stevnet Ole Jacobsen Rogde, at anhøre Eeden, med Lovens Eed, inden hans Verneting, bekræfte; at det her i Sagen omstævnte Føls Akorderede Værd, var indbefattet i den, under denne Sag omforklarede Afregning mellem Parterne Aflægger Wiglich denne Eed, frifindes han for Citantens Søgsmaal  og tilkjendes hos Ole Rogde, i den her paaførte Sags og Eeds Omkostninger 6 Spdlr skrives sex Speciedaler, men trøster han sig ei til at aflægge denne Eed  da tillades det ham, ved Eed at bestemme, hvor meget han i alt troer at skylde til Ole Jacobsen Rogde af det her paasøgte og paastaaede i Anledning alle her under Sagen ommeldte Mellemhandeler  hvilken Sum da udredes, under Exekutions Tvang  og Processens Omkostninger i alle deele ophæves,   men aflægge Viglich ingen Eed, inden foreskrevne Tid, da betaler han til Citanten Ole Jacobsen Rogde de paastaaede 21 Spdlr 80 s skrives en og tyve Speciedaler otteti Skilling, og 4re  (: fire :)  Speciedaler i Sags Omkostninger, samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil betaling skeer   Alt idømte efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne Terminer eller aflagt Eed, under Lovens Tvang.

A v W S Koren          Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Lars Iversen

Oppedal den ældre, Knud Haldorsen Oppedal,  alle 4re med paaholden Pen

 

 

 

{Februari} \December/ Maanedsthing 1821.

Aar 1821  den 3de December, blev Retten sat \paa Helleland/ til det sædvanlige Maanedsthing for Hardanger og Lyseklosters Sorenskriverie ved Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne Laugrette, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus og Iver Christensen Eidnes.

 

Hvorda blev publiceret

  No: 1. Bekjendtgjørelse fra Marine Departementet om pæstsmittede Steder, udstædt 8de November 1821.

  2. Bekjendtgjørelse af de paa Storthinget 1821 fremsatte Constitutions Forslag til Afgjørelse paa næste Storthing 1824 datteret 18de August 1821,

 

Nye Thingsvidne Sag.

Peder Helliesen Age mødte for Retten og meldte at hans Farbroder  Huusmand Lars Pedersen Age, her, af Ullensvangs Sogn i Hardanger  der ingen Børn eller Livsarvinger har efterladt sig, ved døden afgik den 18de October sidstleden  og tre Dage før\ud/ lod kalde til sig \de/ 2de Mænd  {og i deres Overvær} Johannes Pedersen Age og Lars Johannessen Age  og i deres Overværelse indsat Comparenten til eneste Arving af hans ubetydelige Efterladenskaber, hvilken Bestemmelse blev i Pennen forfattet og af den Afdøde med paaholden Pen Underskrevet. Hvilket Document han nu i Retten fremlagde  og begjærede at de tvende ovenmeldte Mænd Johannes Pedersen

 

1821: 293b

 

Ages og Lars Johannessen Ages eedelige Vidnesbyrd om hvorledes dermed tilgik, maa blive eedfæstet modtaget.   Bemeldte Document  eller sidste Villie  blev nu inden Retten oplæst og indtages her  saalydende:  #

  Fremstod som

  1ste Widne Johannes Pedersen Age, Forligelses Commissair, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, blev forelæst og foreviist forbemeldte Document, i hvilken Anledning han forklarede, at Mandagen den 15de October sidstleden  da han var henne hos hans da syge og sengeliggende Huusmand Lars Pedersen Age for at see til ham, sagde denne  som da var ved sin fulde Samling, at han ønskede at hans Brodersøn Peder Helliesen Age skulde erholde og arve alt hvad han  /: Lars \Pedersen;/ :/  efterlod sig og bad nærværende Vidne ville opsætte dette i Pennen, hvilket Vidnet efter hans Forlangende og Opgivende gik til sit Hjem og gjorde, saaledes som det her er fremlagt, og da \han/ gik tilbage til den syge, anmodede han Lars Johannessen Age til at følge sig til den syge, da denne havde anmodet ham at bringe et Vidne med sig. Da de kom til den Syge, læste Vidnet for {ham} \denne/ det her fremlagde Document og forfattede sidste Villie, hvilket den {han} \Syge/ da med fuld Fornuft og sinds Samling underskrev saaledes som det befindes med paaholden Pen, hvorpaa de begge ligeledes som sees  underskrev det til Bekræftelse, og kan Vidnet tillige bekræfte at den Afdødes Bestemmelse skeede med fuldkommen fri Villie og beraad Hue og at endog den Afdødes nu igjenlevende Huustro erklærede sig tilfreds med bemeldte hendes Mands Bestemmelse  og er Boet saa ringe at den indsatte universelle Arving  om forestaaende sidste Villie naadigst Confirmeres  vil derved næppe erholde for 30 Spdr Værd.   Forestaaende Prov blev Vidnet forelæst  og af ham vedstaaet rigtigt.   Afskediget.

  2det Widne, Lars Johannessen Age, sagde sig 21 Aar gl:, og i Gaar at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed om, at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at han Mandagen den 15de October sidstleden, efter Anmodning af Forligelses Commissair  forestaaende Vidne Johannes Pedersen Age, fulgte med denne til da syg og sengeliggende nu afdøde Lars Pedersen Age  og hørde da at foranførte her i Retten oplæste Document og sidste Villie blev den syge forelæst af Johannes Age  og at den Syge, der fuldkommen var med Sands og Samling, erklærede at det var aldeles efter hans Villie og Meening forfattet saaledes som han ønskede det  og derpaa underskrev det med paaholden Pen, ligesom Vidnet og forestaaende Vidne, underskrev det til Bekræftelse eller Vitterlighed  og den Syges Huustro  som var nærværende, erklærede sig ligeledes tilfreds med foranførte hendes Mands sidste Villie og Bestemmelse.

  Videre forklarede nærværende og forestaaende Vidne, at formedelst Sorenskriveren med Betjendte vare fraværende paa Høstethinge bemeldte 15de October sidstleden, kunde foranførte sidste Villie ikke blive forfattet paa vedbørlig stemplet Papiir.   Vidnet vedstod sit forelæste Prov rigtigt, og da ingen havde videre at tilspørge dem bleve de afskedigede.

  Peder Helliesen Age begjærede det her Passerede i Thingsvidne form beskreven meddelt, for der efter at kunde ansøge Kongelig Confirmation paa foranførte sidste Villie, hvilket Retten bevilgede.

  Comparenten betalede Incammination 1 Spd 28 s:   og til Thingsvidnets Udstædelse  50 s:

 

1821: 294

 

 

Nye Sag.

Sjur {Helliesen} \Ellefsen/ Djønne mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Hellie Tostensen Lindebrække, at see sig overbeviist og lide Dom med Sagens Omkostninger at frasige sig det nye Stue huus paa Gaarden Undeland  som af Citanten Sjur er bleven bekostet opsat den Tid han havde bemeldte Gaardepart i Eje og brug m: v: efter Attestens Formeld.   Videre fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen  at denne Sag derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende ##

  Sagvolderen Hellie Tostensen Lindebrække  selv tilstede, vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.

  Citanten declarerede, at han forhen har eiet Gaarden Undeland  og opbyggede der et nyt Stuehuus, hvilken han forbeholdt sig til sin Ejendom den Gang han forrige Aars Høst solgte og tilskjødede Sagvolderen Hellie Tostensen Lindebrække bemeldte Gaard, men nu vil Hellie tilegne sig bemeldte Stue  og ikke fravige den eller tillade Citanten at flytte den bort af Tomten, hvilket sidste er Citantens Ønske og Paastand.   At Citanten forbeholdt sig bemældte Stuehuus  /: en Røgstue :/  ved Gaardens Salg til Sagvolderen, derom bad han at Retten ville afhøre hans Vidner, og fremstillede nu som

  1ste Widne, Johannes Iversen Erdal, aflagde Lovens Eed om, at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at nogle faa Dage førend Skjødet blev skrevet; hørte Vidnet, at Hellie Tostensen og Sjur Eilevsen bleve saaledes accorderede  at Tosten\sen/ \2/ Hellie{sen} \1/ skulle give 300 Spdr for {G} Citantens Gaardepart i Undeland  imod at Sjur skulle beholde den nye Stue han havde bygget  og Kjøberen ikkun havde den Gaardeparten forhen tilhørende Huse. Vidnet vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

  2det Widne, Peder Sjursen Bue, Citantens Moerbroder, aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie  forklarede, at den Gang Citanten og Sagvolderen reiste til Sorenskriveren for at lade forfatte Skjødet imellem dem i henseende Gaarden Undeland forrige Aars silde Høst eller Vinter, kom de op til Vidnet og tog Natteherberg, og da fortalte baade Citanten og Sagvolderen at den første havde solgt Gaarden Undeland til den sidste. Da Vidnet derpaa spurgte for hvad Priis, svarede Sjur ”300 Spd.”  Vidnet sagde derpaa, ”skal den nye Stue følge med”  hvortil Sjur svarede  ”nei  den skal jeg beholde,”  hvortil Sagvolderen Hellie Tostensen svarede  ” nei gudbedre mig  jeg faaer at tage den  /: Gaarden :/ i den Tilstand som Sjur imodtog den”, og under senere Samtale tilstod Hellie at han desuden fik være fornøiet.   Vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

  3die Widne, Christoffer Endresen Bue, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, i indeværende Sommer var Vidnet tilstede med Citanten Sjur, Sagvolderen Hellie og nok en 3die, her ustevnt Mand, hvilken sidste sagde til Sjur  ”beholder Du Stuen,”  hvortil Sjur svarede,  ”io, jeg mener det.”  I det samme sagde Sjur til Hellie,  ”eller hvorledes solgte Du  Hellie” /: Hellie havde da allerede solgt Gaarden Undeland :/  hvortil da Hellie svarede  ”jeg solgte som jeg kjøbte, ingen Stue kjøbte jeg og ingen Stue solgte jeg, tag Du Din Stue naar Du vil.”   Dette var alt hvad Vidnet hørte og herom veed at forklare   Afskediget.

  4de Widne, Conrad Asskildsen Undeland, aflagde Lovens Eed og forklarede sig i et og alt overeensstemmende med forestaaende Vidne Christoffer Endresen, med hvilken dette Vidne bemeldte Tid var tilstede og hørde de samme Ord mellem Parterne.   Vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

  Citanten troede nu at have beviist, at ved Salget af hans

 

1821: 294b

 

Anpart i Gaarden Undeland har han forbeholdt sig den af ham af nye opbyggede Røgstue Bygning, paastaaer derfor sig kiendt berettiget til sammes Eiendom  og Sagvolderen Hellie ipligtet at fravige og ryddiggjøre den strax  paa det Citanten ubehindret kan nedrive og bortflytte den, samt at Sagvolderen erstatter Citanten denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

  Sagvolderen modsagde Rigtigheden af Citantens Tilførte og de aflagde Vidnesbyrd  og declarerede, at han ved Vidner haaber at kunne bevise Citantens Tilstaaelse for at han ved Gaardepartens Salg i Undeland tillige solgte omhandlede Stuehuus, hvilket han og troer det udstædte Skjøde, beviser  da deri indtet Stuehuus er undtaget ved Kjøbet.   Sagvolderen fremlagde nu bemeldte Skjøde, datt: 13de December 1820, hvilket han begjærede i sin Tid inddraget i denne Sags Act.   Bemeldte Skjøde blev oplæst og indtages her saalydende  #

  Sagvolderen begjærede derefter Sagen udsat til næste Thing  for da at kunde contra begægne den fra sin Side.

  Hvilken Udsættelse Retten bevilgede.

  Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s:   og for 4re Vidner at afhøre  48 s:, er 1 Spd 76 s.   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s   og for en Udsættelse 12 s:

 

Nye Sag.

Sjur Eilefsen Djønne mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om med mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Hellie Tostensen Lindebrække at see sig Overbeviist om at have modtaghet en Vadmels Væv af Citanten  og ved Dom at ipligtes at tilbagelevere Citanten den  samt at betale denne Sags Omkostninger m: v: efter Attestens Formeld.   Saa fremlagde og Citanten Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist.  Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  ##

  Sagvolderen selv tilstede, anhørde bemeldte Attester oplæse  vedtog lovlig Varsel og declarerede at han aledes!! (aldeles) ikke veed eller kan erindre at have modtaget nogen Vadmels Væv af Citanten.

  Citanten fremstillede som

  1ste Widne, Ole Michelsen Maagestad, aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, noget for St: Hands Dag indeværende Aar, fulgte Vidnet paa Baad med begge denne Sags Parter. Citanten Sjur steg af Baaden ved Bolstad, men Vidnet og Sagvolderen fulgtes til Køjlen, og da saae Vidnet underveis at paa Baaden  som eller!! (ellers) var lastet med Bord og Jægte Matterialier, befandtes en Vadmels Væv, men om Citanten Sjur havde anmodet Sagvolderen Hellie at have den i Tilsyn eller bringe den nogensteds hen og aflevere den, derom er Vidnet uvidende, thi Vidnet og Sagvolderen, da de havde bragt Baaden med dens Last til Køilen, overleverede de den, uden at laaese den, til Citantens der værende Arbeidsfolk, hvorpaa begge  /: Vidnet og Sagvolderen :/  forlod Baaden og reiste i Land.   Vidnet vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

  Citanten declarerede videre, at han maa beklage at han ingen flere Vidner har til Oplysning i sin Sag, men at han er villig til for Retten at aflægge hans Eed om, at Sagvolderen lovede at bringe bemeldte Væv til Stamperen Iver Undeland og at Sagvolderen 2 a 3 Dage derefter sagde til Citanten  som derom spurgte, at have leveret Væven til bemeldte Iver Undeland.

  Sagvolderen declarerede at han aldeles ikke kan erindre

 

1821: 295

 

enten at have modtaget bemeldte Væv  eller lovet at bringe den til Stamping, ei heller at han nogle Dage derefter skulle have sagt at have afleveret den, og saaledes i et og alt benægter Citantens Foregivende og Paastand  og at han faaer at bevise sin Sigtelse   Ligesaae og Sagvolderen tilbød sig med Eed at bevidne han aldeles ei kan erindre enten at have modtaget Væven eller sagt at have bragt den til Stamperen  og paastaaer sig frifunden for denne Sags Omkostninger.

  Citanten declarerede  at da Vævens Ejer havde Lovet mindelig, uden Indstevning for at stadfæste med hans Eed Vævens Længde Værdie, men nu ikke møder, saa seer han sig nød til at begjære denne Sag udsat til førstkommende Maanedsthing  for da \at/ see Vævens Værd oplyst.

  Sagvolderen samtykkede Udsættelsen.

  Retten eragtede,  Sagen udsættes til førstkommende Maanedsthing.

  Citanten betalede Incammination 74 s   og for et Vidne at afhøre  8 s: er {1 Spd} 82 s   og for en Udsættelse 6 s   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 20 s.

 

Da ingen meldte med videre, saa blev Thinget udsat til i Mergen.

A v W S Koren          Sjur Erichsen Lofthuus, Iver Christensen Eidnes, Endre Jensen

Helleland, Sjur Samsonsen ibid:   alle 4re med iholdt Pen.

 

Næste Dag  den 4de December 1821  continuerede Maanedsthinget ved de samme Rettens Personer som igaar.

 

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

  1. Skifte, sluttet 18de August 1821, hvorved 1 Bpd. 12 Mrk. Smør  ½ Hud i Aase i Jondal efter Lars Torbjørnsen  er udlagt, tillige med et Nøst, til hans Enke Brita Torkelsdatter og Børnene.

  2. Skjøde fra Endre Aslaksen til Nils Mikelsen paa 18 Mrk. Smør  ½ Bukskind i Gaarden Skeie, dateret 3die December 1821.

  3. Ditto fra Haaver Hallanger med flere til Aamund Larssen paa 9 Mrk. Smør  1 Løb Salt i Gaarden Hallanger, dateret 23de og 24de Octbr: 1821.

  4. Ditto fra Anna Nilsdatter Selland til Sønnen John Knudsen paa 3 Mark. Smør i Teigen Steengrims teig, dateret 4 Decembr: 1821.

  5. Ditto fra Lars Gundersen Bue til Sjur Larssen Bue paa 18 Mrk. Smør  1 Løb Salt i Gaarden Djønne, dateret 4 Decembr: 1821.

  6. Vilkaarbrev fra Nils Mikelsen Skeie til Endre Aslaksen og Anna Tollefsdatter, dateret 3 Decbr: 1821.

  7. Ditto fra Sjur Larssen Bue til Lars Gundersen Bue og Huustro Ragnilde Sjursdatter paa endeel Levekaar af Djønne, dateret 4 Decbr: 1821.

  8. Panteobligation fra Knud Thoresen Østerhagen  (: den ældre :)  til {Knud Haldorsen Oppedal} til Haldor Olsen Espe, dateret 31 Octbr: 1821  stor 120 Spd.

  9. Ditto fra Ole Gundersen Rømbel til Knud Haldorsen Oppedal, stor 80 Spdl., dateret 3die November 1821.

  10. Ditto fra John Larssen Sandven i Odde til Sjur Larssen Oppedal  stor 100 Spd., dateret 22de November 1821.

  11. Ditto fra Gjermund Gundersen Bremnæs til fraværende Ole Olsen Djønne og til Peder Bue  stor ialt 100 Spd., dateret 4 Decembr: 1821.

  12. Afkald fra Anna og Ragna Endresdøttre Skeie for 11 Spd. 30 s. hver, dateret 3de Decembr: 1821.

  13. Ditto for Guro Sjursdatter for Sønnen Jacob Olsens Farfaderarv 94 Rbd. 28 s N: V:, dateret 3die December 1821.

  14. Ditto fra Lars Larssen Fresvig for Arv 11 Rd. 29 s:, dateret 3 Decbr: 1821.

  15. Ditto for Cicilia Olsdatter Jaastads og Brita Johnsdatter Jaastads Arve efter Ingeri Johnsdatter Jaastad, dateret 4 Decbr: 1821.

 

1821: 295b

 

  16. Afkald fra Guttorm Knudsen og Ingebjør Knudsdatter Rogdeberg for deres Arve efter Broderen Knud Rogdeberg, dateret 4 Decbr: 1821.

  17. Ditto for Anna Aslaksdatter Nottens Arvemidler 29 Spd. 100 ¼ s., dateret do: Dato.

Dernæst blev aflyst:

  1. Obligationen af 29de Mai 1818 fra Endre Aslaksen Skeie til Knud Knudsen Nernes  stor 45 Spd., efter Qvittering paa Obligationen.

  2. Ditto af 16 April 1816 fra Svend Olsen Jøsendal til Torgiuls Jaastad, stor 416 Rbd. 4 Mrk. N: V:, efter paategnet Qvittering af 23de Octbr: 1821.  Lovlig Opsigelse foreviist.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med videre ved Thinget, blev samme hævet.

A v W S Koren          Sjur Eriksen Lofthuus, Iver Christensen Eidnes, Endre Jenssen

Helleland, Sjur Samsonsen Helleland   (: alle 4 med iholdt Pen :).

 

 

 

Og så var 1821 til ende.