Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen

Tingbok nr. I. A.f. 11, 1812-1825, for Hardanger

Året 1820

(1820: 232b)

Extrarets-Præliminærforhør

Aar 1820 den 4de Februar blev Extraret sat paa Gaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og de eedsorne Laugrettesmænd Endre Jensen Helleland og Iver Christensen Eidnes, for ifølge Amtets Ordre af 17de f: M: at optage et Forhør over Corporal Samson Jonsen Qvitne, som anklaget for Tyverie.

Hvor da! mødte for Retten Anklagede Corporal Samson Jonsen Qvitne \frie for Baand og Tvang/ samt bestiaalne Musketeer Lars Eriksen Sandstø eller Sandstøl. Forret-

1820: 233

ningsføreren oplæste bemeldte Amtets Ordre af 17de f: M: med vedlagde Skrivelse \fra/ Her: Obristelieutenant og Corpschef Dons \af 14de Janu:/ og en Anmeldelse af samme Dato fra Capitaine Bredahl, af hvilke de 2 sidstmeldte blive i sin Tid at vedhæfte denne Act; men Amtets Ordre indtages her saalydende ## Videre blev fremlagt en af Administrator under 31te f: M: udstyret Indkaldelse til dette Forhørs Foretagelse her idag, hvilken med dens Forkyndelsespaategninger blev oplæst og indtages her saalydende ##

Anklagede Corporal Samson Jonsen Qvitne, som havde anhørt foranførte oplæst, blev paamindet om at afgive en sandfærdig Bekiendelse, og ikke lægge nye Forbrydelse til den begangne, ved at fordølge eller lægge Skiul paa Sandheden: forklarede: han er nu 28 Aar gammel, fød af ægte Forældre: Gaardemand John Samsonsen Qvitne og \Hustrue/ Inger Knuds Dr:; har nydt en Christsømmelig Opdragelse, gik til Confirmation her i Præstegieldet i sit Alders 16 Aar og var bestandig hiemme hos sine Forældre indtil sit 15 Aars Alder; da han kom i Tieneste hos nu afdøde Tosten Danielsen Tocheim her i Præstegieldet, hvor han forblev i 2 Aar, kom derpaa hiem til sin Fader, som behøvede ham til sit Gaardebrug, men blev, saavidt han erindrer, inden 1 Aar udcommenderet i Krigstienesten til Bergen, som Underofficier. Har siden bestandig staaet i Tienesten som Corporal, og har tildeels opholdt sig i Garnisonen i Bergen og nu tilsidst en Tiid \hos/ hans Broder, forrige Sergeant Samson Jonsen Qvitne, den ældre, der boer paa og ejer Faderens Gaard Qvitne. Hans Forældre have været af middels ringe Formuetilstand, dog Selveiergaardemand \her i Præstegieldet/ og har givet ham og Sødskende en Christsømmelig Opdragelse og tilstrækkelig Underholdning; hans Moder er død, men hans Fader lever, som Kaarmand paa Gaarden. I Henseende paaklagede Tyverie, forklarede han, at nogle Uger for sidstleden Juul var han med en yngre Broder ved Navn John Johnsen reist til Bergen med en Løftings baad, de to alene. En Aften i Skumringen, medens han var i Bergen, faldt det ham ind i det han var nede for at see om sin Baad, at gaae ind om Bord paa Knud Johnsen Berves Baad, for at see om der var noget han kunde bortstiæle: han lukte op Vingedøren for hvilken ingen Laas var, og saae at der strax ved Døren stod en lille Bomme med Laas for; den tog Anklagede til sig, uden at vide hvad der var i den, da den var igienlukket og ingen Nøgel i Laaset, og satte den strax under Vingen paa sit eget Fartøi. Der blev den staaende \under Vinggulvet/ uden at Anklagede rørte den siden. Paa 3die Dag efter, reiste Anklagede med hans Broder fra Bergen og kom samme Dag til Kongshavn. Paa samme Tiid kom tillige fra Bergen Knud Johnsen Berve, Lars Sandstø og John Johannessen Aarhuus \samt Aamund Larsen Nedre Berven/ paa deres Fartøi der i Havnen, samt Erik Eriksen Oppedahl og Jens Larsen Oppedahl paa deres Fartøi; da de havde været der en Tiid, blev der talt om, at der var bleven frastiaalet Knud Johnsen Nedre Berven og Lars Sandstø en Bomme med Penge i af deres Baadeving og Aamund Larsen Berven sagde at de burde visitere paa bemeldte Fartøier om Bommen fandtes paa nogen af dem. De vare alle villige at der maatte undersøges hos dem; hvorpaa de strax begyndte at giøre Anstalter dertil, og da Angiældende mærkede dette, gik han til Knud Berven som da var \alene/ i sin Jagteving og tilstod for ham at have taget den Bomme

1820: 233b

de savnede; hvorpaa Knud sagde ”Gud velsigne Dig at du aabenbarer det selv.” {hvo} og derpaa fulgte \han/ med Anklagede fra sit Fartøi i en Baad til Angiældendes Fartøi, hvor Angiældende leverede ham Bommen som stod under Gulvet i Vingen lukket og {ulæst} \uoplæst/ ligesom han havde taget den; hvorpaa de begge reiste tilbage paa Knuds Fartøi, hvor Jens Larsen Oppedahl, Erik Eriksen Oppedahl og John Johannessen Aarhuus vare tilstæde, i hvis Overværelse Knud oplukkede Bommen med sin Nøgel og sagde at {ha} det var der alt, saa \han/ savnede intet. Han taalte!! (talte) ei Pengene som vare i, ei heller veed Angieldende hvor mange der vare. Angiældende Corporal Samson Johnsen Qvitne beklagede at han uden Nød og Tvang og uden selv at kunne forklare sig Aarsagen, havde fattet det uheldige Indfald at begaae denne Forbrydelse. Han har aldrig nogen sinde forhen begaaet nogen Misgierning og langt mindre \været/ dømt eller tiltalt for nogen Forbrydelse. Han har tient paa det 11te Aar som Corporal, og haaber at kunne nyde sine Foresattes Vidnesbyrd at have tient ærlig troe og ulastelig. Da Intet videre var at tilspørge ham, blev ham forelæst hans afgivne Forestaaende, som han vedstod rigtig tilført og traade derpaa tilside; hvorpaa fremstod Frastiaalne:

Lars Eriksen Sandstø, sagde sig 24 Aar gammel og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente forklarede: Paa den Baad, som han tilligemed Knud Johnsen Nedre Berven og Aamund Larsen Nedre Berven vare \reiste/ til Bergen paa, noget før Juul sidstleden, blev bortstiaalen af Vingen en lille Bomme Comparenten tilhørende, hvori der var 140 Spdr, der tilhørte Comparenten og Knud Johnsen Nedre Berven tilsammen; og da de laae saaledes ved Muren i Bergen, at der stedse enten af dem selv eller andre var Folk nærværende, ved Baaden, saa troede Comparenten og Kammerad{er} ikke, at nogen fremmet let havde vovet at tage Bommen, men at det maatte være nogen som var kiendt med dem og faldt Mistanken paa Anklagede; hvorover, da de kom paa Hiemveien til Kongshavn bestemte \de/ sig til at foreslaae; der skulde visiteres paa samtlige tilstædeværende Fartøier, her fra Nabobruget; da de havde besluttet dem dertil, saae Comparenten at Anklagede Corporal Samson Johnsen Qvitne reiste med Knud Johnsen Berven over til sit Fartøi; og kom tilbage med den bortstiaalne Bomme, som han da i Comparentens samt Erik Eriksen Oppedahl, Jens Larsen Oppedahl og John Johannessen Aarhuus Overvær, tilstod at have stiaalet, og da Medeieren Knud samme Tiid aabnede Bommen og tilligemed Comparenten saa at Pengene tilligemed en liden tom Flaske og nogle Regninger laae urørte, som de havde lagt dem, lukkede de Bommen uden da {da} at tælle dem; men siden talte de dem, og befandtes de da at være 140 Spdr. Da der vare nogle Skillemyndt, kan Comparenten ei gan-

1820: 234

ske erindre om der vare fulde 140 Spdr eller der manglede nogle Skillinger i {Summen} {\...?.../} \Summen/ Bommen anseer Comparenten værd 60 s og Flasken 6 s: andet eller mere var der ikke, og kan Comparenten med oprakte Fingre og Saligheds Eed bekræfte, at bemeldte Bomme frakom ham mod hans Vilie og Vidende. Da intet videre var at tilspørge {Vidnet} \Comparenten/, blev ham forelæst sit Afgivne , som han vedstod rigtig tilført.

Anklagede Corporal Samson Johnsen Qvitne fremstod og erklærede sig tilfreds med den af Eieren ansatte Værdie paa Bommen og Flasken og erklærede tillige at han saa at der vare baade blaae og hvide bankosedler da Knud, som foran forklaret aabnede Bommen, men om der tillige var Skillemyndt saa Anklagede ikke, ei heller veed hvormange Penge der var, da han aldrig havde aabnet Bommen og de ikke, enten dengang eller siden er bleven tælt i hans Overvær.

I Anledning af at Ingen af de øvrige her til Forhøret indkaldte nu mødte efter Paaraab, erklærede forbemeldte Lars Eriksen tilligemed Laugrettet at alle samtlige Indstevnte ere førend Indstevningen hertil, afreiste deels til Bergen og deels til Sildefiskeriet ved Havet 12 á 16 Mile herfra med forskiellige Fartøier; og kan ikke ventes at komme her tilbage paa 5 á 7 Ugers Tid. I hvilken Anledning Administrator saa sig nød til at Eragte: Dette Forhør udsættes paa ubestemt Tiid, og paalægges det herved Frastiaalne Lars Eriksen Sandstøe og Tilstædeværende Laugrette at tilmelde Administrator, naar de Fraværende Indstevnte ere komne tilbage fra deres reise, paa det de kan blive indkaldte til Afhørelse tilligemed den her under Forhøret af Anklagede benævnte Aamund Larsen Nedre Berven, der ligeledes nu skal være fraværende paa Reise. Denne Eragtning blev oplæst og Forhøret hermed for denne Gang sluttet.

A v W S Koren. Endre Jensen Helland. Iver Christensen Eidnes. (: begge med iholdt Pen :)

Februa{u}rii Maanedsthing 1820.

Aar 1820, den 7de Februarii blev Retten sadt paa det sædvanlige Thingstedet Helleland, til det sædvanlige Maanedsthings Afholdelse for Lehnets, Hardanger og Lyseklosters Gods. Retten betjent af Stædets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne Laugrettes mænd Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helland, Iver Christensen Eidnes og Tosten Heljesen Oppedal.

Hvorda! blev publiceret følgende Forordninger og Kongl: Kundgjørelse &c:

1. Kongelig Kundgjørelse om den Arveret, der i Norge tilkommer Undersaatterne af Kongeriget begge Cicilierne, dateret 27 Octobr: 1819.

2. Provisorisk Anordning angaaende Bygnings og Brandvæsenet i Christiania Bye og Forstæder, dateret 15de Novbr: 1819.

3. Do: som bestemmer de Afgivter, der ved Brændeveds Indførsel til og Maaling i Bergen Bye skulle erlægges, dateret 27 Decembr: 1819.

1820: 234b

4. Bekjendtgjørelse fra den Kongelige Norske Regjerings Marine-Departement om paa hvilke Steder Pesten hersker, dateret 3de Decembr: 1819.

5. Regjeringens Justits og Poletie Departements Circulaire af 8de Decembr: 1819, cominuseret!! (communiseret) af Amtet 20de s: M: angaaende Forholdsregler med Personers Klæder og Efterladenskaber efter Saadane der ere døde i smitsomme Sygdom/m/e.

6. Do: af 7de Decembr: 1819, cominuseret!! af Amtet bemeldte 20de s: M: angaaende at Formyndere ei maa udbetale nogen Arv, førind Vedkommende derfor meddeler lovligt Afkald.

7. Do: af {Do: Dato} 7de Januari 1820, angaaende Maanedsthingenes Ophævelse paa Rosendahl.

Herefter blev foretaget

Nye Sag:

Helie Olsen Bakken af Røldahl mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing med mundtlig Varsel at have indkaldet Haldor Haldorsen Oppedahl at see sig overbeviist og lide Dom med Sagens Omkostninger for skyldige til Citanten 40 Spdr samt et Aars Rente af 70 Spdr; saa fremlagde han og Attest ifra Forligelses-Commisionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Begge Documenter bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

Sagvolderen selv tilstæde, anhørte bemeldte Attester oplæse, vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Citanten havde videre at iretteføre.

Citanten forklarede: for omtrent et Aar siden, solgte Citanten til Sagvolderen en Part i Gaarden Grøve i Røldahl, for 290 Spdr, for hvilken Sum Sagvolderen forhen havde haft Pantebrev paa baade den solgte og nok en anden Part i samme Gaard; men af hvilken Pantesum Citanten havde afclareret og betalt 40 Spdr, saa at, der ikkun restede 250 Spdr den gang Sagvolderen kiøbte bemeldte Part, som Citanten da skyldte Sagvolderen. Citanten fik ved Salget ingen Penge, men den paa Gaardeparten hvilende Obligation blev aflyst, og Citanten, som var godtroende nok udstædte samme Tiid Revers for andre mellemværende Afgiørelser, hvorefter han skyldte til Sagvolderen 32 Spdr 48 s: {uden at faae} de fra Pantet {overskyden} paa Jordekiøbet overskydende 40 Spdr betalte dem Kiøberen mundtlig lovede at betale Citanten, naar han fik Gaarden solgt. Citanten, som troede ham v..tog(?) intet Beviis eller Vidner herpaa {men efter} uagtet det udstædte Skiøde lød paa fuld betaling og uagtet Citanten som anført gav Revers for hvad han skyldte Sagvolderen, Gaardekiøbet uvedkommende.

Sagvolderen Haldor tilstod at Citanten havde paa nogle Aar forud {afclareret} i Rigsbankpenge afclareret de 80 rd eller senere 80 Rbdr S: V: eller efter nuværende Regning 40 Spdr, men paastaaer at Kiøbesummen {ved} efter deres Accord og Afgiørelse blev clareret ved Skiødets Udstædelse, {saa} \og/ at han, Sagvolderen endog kom til gode hos Citanten 32 Spdr, hvorfor Sagvolderen samme Tiid fik Revers, saa at Sagvolderen aldeles benægter at skylde {det af} de her paasøgte 40 Spdr; men derimod paastod at have nu

1820: 235

til gode hos Citanten i alt 41 Spdr 48 s; til hvilken Gield at betale han har indstevnet Citanten Helje Olsen Grøve her paa dette Thing at lide Dom efter fremlagde Beviser, og i den Anledning fremlagde nu herom de beskikkede Stevnevidners Attest, samt Attest fra Forligelsescommisionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist, hvilke Stevninger, dem Citanten frivillig antog som Contrastevninger blev oplæst og indtages her saalydende ## Contracitanten fremlagde nu et af Citanten Helie Olsen Grøve, nu Bakken, under 2den Februari 1819 udstædt Revers til Sagvolderen Haldor stor 32 Spdr 48 s, hvilket blev oplæst og indtages her saalydende ## Contracitanten forklarede videre at han foruden bemeldte Revers’s Paalydende har til gode hos Hovedcitanten 12 Spdr, som, han nogle Dage efter Reversets Udstædelse betalte for Citanten til tredie Mand.

Hovedcitanten Helje tilstod at skylde bemeldte paasøgte 44 rd!! (Spdr) 48 s til Contracitanten Haldor, men paastod at deri bør qvittes de 40 Spdr, Citanten som anført kommer til gode paa Jordesalget.

Begge Parter declarerede at de ikke havde {ikk} videre at tilføre eller flere Beviser at tilveiebringe men indlod Sagen til Doms begge med Paastand at tildømmes det her paasøgte tilligemed Sagens Omkostninger og Renter fra Indstevningens Dato til Forligelsescomisionen samt erstattet for ubillig Søgsmaal Reiser og Møde, hvorhos Helje (: Hovedcitanten :) tilbød sig med Eed at stadfæste sit Krav eller og at Haldor (: Contracitanten :) maatte ipligtes veed Eed at fralægge sig, han ikke skylder de her paasøgte 40 Spdr for Kiøbesummen paa den ham af Helje tilskiødede Jordepart.

Citanten betalede Incamination 1 Spdr 28 s: Contracitanten betalede ligeledes Incamination 1 Spdr 28 s:

Retten eragtede: Sagen optages til Doms efter begge Parters Forlangende.

Da ingen meldte sig med videre blev Thinget udsat til i Morgen. A v W S Koren

Siur Samsonsen Helland, Endre Jensen Helland, Tosten Heljesen Oppedahl og Iver Christensen Eidnes (disse med iholdt Pen)

Næste Dag den 8de Februar 1820 blev Maanedsthinget for Hardanger Lehnet og Lysekloster Gods fortsat ved eedsoren Fuldmægtig J K Dahl paa Stedets Sorenskrivers Vegne ved og i Overvær af følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd Tosten Heljesen Oppedahl, Lars Jensen Oppedahl, Iver Christensen Eidnes og Siur Larsen Sæd

Hvor da. mødte Gunder Larsen Erdahl og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Helje Omundsen Sæbbe i Anledning skyldige til Citanten 35 Spdr derom at see sig overbeviist og ved Dom at vorde tilpligtet at betale ovenmeldte Sum tilligemed Processens Omkostninger i denne Sag. saa fremlagde han og Attest fra Forligelsescommisionen om at Sagen derfra til Rettergang er henviist; begge Documenter bleve oplæste og indtages her saalydende ##

{Citantenten} \Indstevnte/ mødte ei efter Paaraab, ei heller

1820: 235b

nogen paa hans Vegne.

Citanten forklarede Oprindelsen til denne her paastevnte Gield at være følgende: I {sidst forløbne} Aar\et/ {1819} \1818/ afkiøbte Indstevnte Helie Aamundsen Sebbe Citanten en Hest, for hvilken han blev ham skyldig En og tredive Speciedaler, hvortil kommer 5 Spdr 3 Ort hvilken Sum Indstevnte {har været} \blev/ skyldig Citanten for omtrent en 3 Aar siden ved at laane af ham paa en Reise de giorde tilfælleds til Kongsberg deels for Vare som Citanten efter Indstevntes Forlangende kiøbte for ham i Bergen; uagtet denne Sum beløber sig tilsammen mere end den her paastevnte vil han dog ei giøre Paastand paa mere end de paastevnte 35 Spdr. Citanten fremstillede dernæst som

1ste Vidne Johannes Iversen Erdahl angav sig 50 Aar gammel og forleden Høst 1819 at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løfte om at Vidne Sandhed og intet at fordølge eller fordreie forklarede: at i Foraaret 1818 var Indstevnte Helie Amundsen Sebbe paa Gaarden Erdahl hos Deponentens Svigersøn Citanten i nærværende Sag Gunder Larsen, for at afhente en Hest som han havde afkiøbt ham; da Citanten ei var tilstæde samme Tiid modsatte Vidnet sig at Hesten skulde bringes bort fra Gaarden førend Indstevnte havde afgiort det Fornødne med Hensyn til Betalingen; hvorpaa Indstevnte i Deponentens og Ole Olsen Erdahl samt Siur Olsen Erdahl deres samtliges Paahør \erklærede/ at han skyldte Citanten Gunder for den omhandlede Hest 31 Spdr 48 s; hvoraf det Halve skulde erlægges til næstpaafølgende Høstething 1818 og den anden Halvedeel til Kongsberger markedet 1819 og meddelte derom Deponenten et skriftlig Beviis, hvilket han /: Indstevnte :/ med Vidnerne Ole Olsen Erdahl og Siur Olsen Erdahl underskrev og var dette Beviis dateret den 6te Juli 1818. {Foruden} Da Deponenten vidste at Citanten havde en Fordring paa Indstevnte foruden den omhandlede Kiøbesum for Hesten, saa paalagde han ham ogsaa at afgiøre dette forinden han bortførte den omhandlede Hest, og vedstod Indstevnte da og underskrev en Beregning som Citanten havde giort over al tilgodekommende hos Indstævnte 147 Rbdr 3 mrk. hvilken Sum han skulde være bleven skyldig Citanten deels paa en Reise, de giorde sammen til Kongsberg deels for Vare som Citanten kiøbte for ham i Bergen. Ogsaa denne Beregning blev underskrevet foruden af Indstevnte ogsaa af Vitterligheds vidnerne Ole Olsen Erdahl og Siur Olsen Erdahl. Citanten havde intet videre at tilspørge Vidnet der blev forelæst sit her afgivne Vidnesbyrd som det vedstod rigtig tilført, afskediget.

2det Vidne Siur Olsen Erdahl aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed angav sig 27 Aar gammel og forleden Høst

1820: 236

at have nydt Alterens Sacramente, ubeslægtet og ubesvogret af begge Parter forklarede: at han som tilkaldet af Johannes {Johannessen} Erdahl tilligemed Ole Olsen Erdahl hørte den af 1ste Vidne omvidnede Tiid i Aaret 1818, her Indstevnte Helie Aamundsen Sebbe erklære, efter Opfordring af 1ste Deponent Johannes Erdahl, at han for en afkiøbt Hest skyldte Citanten Gunder Larsen 31 Spdr 48 s men kan ei erindre til hvad Tiid han lovede at betale dem. Efter Forlangende underskrev Deponenten tilligemed Ole Olsen Erdahl til Vitterlighed, en af Indstevnte forfattet Tilstaaelse om disse Penge. Ligeledes underskrev Vidnet en Tilstaalese om nogle andre Penge, som Indstevnte erklærede at skylde til Citanten; men hvormeget den lød paa kan Vidnet ei erindre at han hørte eller veed noget derom. Citanten havde intet videre at tilspørge Vidnet, der blev forelæst sit Vidnesbyrd som han vedstod rigtig afskediget.

3die Vidne Ole Olsen Erdahl aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed, angav sig 23 Aar gammel og forleden Høst at have nydt Alterens Sacramente; ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter, forklarede sig i et og alt overeensstemmende med forestaaende Vidne. afskediget.

Citanten erklærede, at Indstevnte vel \foruden de 31 Spdr 48 s for Hesten/ efter beregning skyldte ham fra Begyndelsen, efter deres Mellemværende paa Reisen til Kongsberg 87 Rbdr 3 mrk og for en Tynde Malt som han kiøbte for ham i Bergen 60 Rbdr alt i Navne Værdie hvilket alt udgiør den af første \Vidne/ omvidnede Sum 147 Rbdr 3 mrk men at Indstevnte siden han afgav den af bemeldte Vidne omvidnede Tilstaaelse har derpaa betalt 90 Rbdr N: V: eller 9 Spdr hvorfor Citanten nu under nærværende \Sag/ paasøger som resterende af dette Mellemværende 3 Spdr 72 s: hvilket tillagt den ovenmeldte Kiøbesum for Hesten 31 Spdr 48 s udgiør de her paasøgte 35 Spdr hvorom han nu nedlagde Paastand om at Citanten!! maatte blive ipligtet at betale ham, tilligemed Renter fra Indstevningen til Forligelsescommisionen samt at \ham/ maatte vorde tilkiendt denne Processes Omkostninger tilligemed billig Godtgiørelse for forgiæves Reiser og Tidsspilde efter Dommerens Skiøn. Hvornæst han indlod Sagen til Doms.

Retten eragtede: Sagen optages til Kiendelse eller Dom.

Citanten betalede Inc: 1 Spd 28 s for 3 Vidner 40 s.

J K Dahl Iver Christensen Eidnes, Jens Larsen Oppedahl, Tosten Heljesen Oppedahl, Siur Larsen Sæd.

Extrarets-Reasumtionssag mod Isak Ullensvang Fol: 222.

Aar 1820 den 8de Februar blev Extraret sat paa Gaarden Helland ved Stedets Sorenskriver og følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd Endre Jensen Helland, Iver Christensen Eidnes, Siur Samsonsen Helland og Tosten Heljesen Oppedahl.

1820: 236b

for at behandle den paa ubestemt Tid den 26de October sidstleden udsatte Reasumtion Sag mod Isak Larsen Ullensvang.

Hvor da! mødte for Retten Defensor Lehnsmand Christen Jonsen Haugse der fremlagde den ham som Lehnsmand fra Actor Herr Procurator Baade tilstillede Stevning, hvis Forkyndelsespaategning viser at Angiælde Isak ved Forkyndelsen {fr} var fraværende og ikke hastigen kan ventes tilbage, {efter} bemeldte Stevning blev oplæst og indtages her saalydende ##.

Angiældende Isak blev 3de Gange paaraabt men mødte ei.

Dommeren fandt fornødent her at anmærke at denne Sag efter Indstevningen skulle igaar være foretaget her, men da Actor Herr Procurator Baade ikke mødte blev med dens Foretagelse udsat til nu i Aften; men da Herr Procuratoren endnu ikke møder, hvortil Retten ikke kan skiønne Aarsagen da Veiret, uagtet stærkt Regn, her synes stille og fremkommeligt paa Søen, og Actor har alle Sagens Acter og Documenter hos sig til fornøden Afbetiening, for derefter at kunne indhente de fornødne og maglende Oplysninger fra vedkommende Militære, saa kan Retten nu for Tiden aldeles intet foretage til denne Sags Fremme; hvorhos Dommeren fandt det passende her at anmærke, at han ved at tilstille {Defensor} \Actor/ Udskrift af det sidst passerede i Sagen meldte ham under 6te November sidstleden at det aldeles overlades til ham at beramme denne Sag hvad Dag han selv saa istand til at tilbveiebringe det Fornødne førend den 10de D: M: efter hvilken Berammelse Dommeren ville ordne hans øvrige Embedsforretninger saa at intet skulde være til Hinder for denne Sags Foretagelse, hvilket skede for des hastigere at fremme denne Sags Tilendebringelse, da der er omtrent 14 Søemiles Afstand mellem Actor og Dommeren, der ville borttage Tid ved Brevvexling og er det ifølge heraf at Sagen af ham til igaar er berammet. Og troer Dommeren sig overbeviist om at der maa være særdelis Tilfælde som have hindret hans Møde.

Efter disse Omstændigheder blev af Retten Eragtet: Sagen udsættes atter paa ubestemt Tid og skal Actor strax imorgen blive tilmeldt denne Udsættelse og om nye Berammelse \og Indstevning/ gives Forslag. Hermed blev denne Sag for i Aften sluttet

Extrarets-Tyvssag mod Anna AsbiørnsDr: Hagen.

Samme Dag den 8de Februar \1820/ blev Extraret sat ved de i forestaaende Extraretssag benævnte Rettens Personer.

Hvor da! Lehnsmand Christen Jonsen Hause fremlagde en ham fra Procurator Baade tilsendt Stevning dateret 13 Debr: 1819, hvorved Anna Asbiørns Datter Hagen justitialiter er indstevnt til at see sig overbeviist og lide Dom til Straf og Undgieldelse for at have stiaalet

1820: 237

3 Par Leister med videre efter Stevningens Formæld, der med dens Forkyndelsespaategninger indtages her saalydende ##

Alle Indstevnte mødte undtagen John Arnesen og Mikkel Iversen Hildahl der af de Tilstædeværende sagdes at være fraværende paa Reise til Havfisket, hvorfra de ikke ventes at komme tilbage før om 3 til 5 Uger

Dommeren fandt fornødent at anmærke at denne Sag efter Indstevningen skulle igaar været foretaget her, men da Actor Procurator Baade ikke mødte, blev med dens Foretagelse udsat til nu i Aften, men da Her: Procurator Baade endnu ikke møder, hvortil Retten ikke kan skiønne Aarsagen da Veiret, uagtet stærkt Regn, her synes stille og fremkommeligt paa Søen, og Actor har al Sagens Actions Ordre, Acter og Documenter hos sig til fornøden Afbetiening saa kan Retten nu for Tiden aldeles intet foretage til denne Sags Fremme, hvorhos Dommeren fandt passende her at anmærke at han under 6te November sidstleden meldte Actor Her: Procurator Baade at det aldeles overlades til ham selv at beramme {denne Sag} \Justitssagen/ hvad Dag han selv saa sig istand til at foranstalte det Fornødne førend den 10de d: M: efter hvilken Berammelse Dommeren vilde ordne hans øvrige Embedsforretninger saa at intet skulde være til Hinder og for at fremme dens deshurtigere Foretagelse da der er omtrent 14 Mile Afstand Søevei mellem Actor og Dommeren, hvor ingen Post gaaer Sorenskriverens Gaard nærmere end 5 Mile; saa at Lang Tid vilde medgaa, hvis med Actor om Sagens Berammelse skulde brevvexles. Ifølge forestaaende Skrivelse er denne Sags Foretagelse af ham berammet hertil igaar, hvorom nu blev fremlagt Herr Procurator Baades Skrivelse til Dommeren af 25de December sidstleden, som herved indtages saalydende ## Strax efter dette Brevs Modtagelse meldte endog Dommeren at han v{entede}\ille/ indhente den omskrevne Attest og ventede Actors betimelige Ankomst.

Paa Grund af ovenanførte blev af Retten Eragtet: Sagen udsættes paa ubestemt Tiid, og skal Actor strax imorgen blive tilmeldt den passerede Udsættelse og opgives Tid til Sagens Foretagelse hastigst muelig. Denne Eragtning blev oplæst og hermed for denne Gang {ud}sluttet. A v W S Koren

Siur Samsonsen Helland, Tosten Heljesen Oppedahl, Endre Jensen Helland, Iver Christensen Eidnes. (alle med iholdt Pen)

Neste Dag, den 9de Februari \1820/, continuerede Maanedsthinget for Hardanger, Lehnets og Lyseklosters Gods ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som i Gaar.

Hvorda! blev publiceret følgende Dokumenter:

1. Thingsvidne eller Forlig angaaende 510 Spd i Gjeldsagen Halsten Endresen Garethun mod Sjur Larsen Sæd, indgaaet i Retten den 6 September 1819

2. Skjøde fra John Johnsen Skaars Arvinger Samson Tormodsen Rogne med fl: til hans Søn Gunder Johnsen paa 18 Mrkr Smør ¼ Hud med Bøgsel i Skaar i Gravens Skibr: dat: 8 Feb: 1820.

3. Do: fra Anfind {Larsen} Simondsen Opheim til Sønnen Simon Anfindsen, paa ¾ Løb

1820: 237b

Smør ¼ Hud ¼ Td Salt med Bygsel i Gaarden Opheim i Ulvig, dat: 1 Febr: 1820.

4. Skjøde fra Enken og Britta (Enken Britta?) Olsdr:, Formyndere og Creditor i Skiftet efter David Mikkelsen Hylde til Sønnen Ole Davidsen paa 1 Løb 1 Pd Sm: 1 Hud med Bygsel og Herlighed i Hylde i Gravens Skibrede, dat: 7 Febr: 1820.

5. Contract mellem Aslach Aslachsen Ourdal, {og} Halvor Pedersen Wambeim og Britta Olsdatter med hendes Forlovede Jens Pedersen Medaas, om Gaarden {Gaardens} Hyldes Brug og Bestyrelse, samt Børnenes Opdragelsem dat: 7 Febr: 1820.

6. Do: mellem Omund Olsen Djønne med fl: og Lars Sjovadsen og Trond Nielsen Rønnestrand angaaende Brugen af fælles Beitning i Fremsdalen i Fjeldet, dateret 22 Octobr: 1819.

7. Vilkaarkontract fra Simon Anfindsen Opheim til Forældrene Anfind Simondsen og Herborg Eliasdatter, paa Aarligt Levekaar af Gaarden Opheim, dateret den 7de Febr: 1820.

8. Panteobligation fra Aslach Aslachsen Ourdahl og Halvor Pedersen Wambeim, som Formynder for Myndtl: David Olsen Hylde til Myndtlingerne Lisbeth og Anna Davidsdr: stor 31 Spd 30 s, hver, mod 1ste Prioritets Pant i Hylde dat: 7 Febr: 1820.

9. Huusmandsseddel eller Fæsteseddel fra Omund Haldorsen Fylkedal til Arne Pedersen Fylkedalen paa et Plads Kulhaugen (Kalhaugen) kaldet, dateret 7 Januarii 1820. medfulgte Revers af samme Dato.

10. Pantebrev fra Ole Svendsen øvre Berge til Ole {Ol}\Haldor/sen Espes Børn, Ole Olsen og Jacob Olsen paa Capital stor 160 Spd mod 1ste Prioritets Pant i hans Gaard Berge af Skyld 9 Mrk Sm: samt 1/8 i Røldals Anex dat: 8de Febr: 1820.

11. Testamente mellem Ole Endresen Bue og hans efterlevende Hustrue Britta Knudsdatter, oprettet 28 Octobr: 1805, Kongl: confirmeret 31te Decbr: s: A:

12. Lodseddel fra Thomas Svendsen Berge, som Formynder for Britta Thomasdr: om at han indesidder med hendes Arv, dat: 7de Febr: 1820.

13. Mageskjøde fra Lars Johnsen Botnen til Knud Toresen Østerhagen paa 4 Mrk Smør med Bygsel i Gaarden Botnen i Røldal samt 2 Mrkr Smør i en underliggende Teig Schimedalen kaldet, dat: 8 Febr: 1820.

14. Do: fra Knud Toresen Østerhagen til Lars Johnsen Botnen paa 1 Pd 3 ½ Mrk Smør med Bygsel i Gaarden Østerhagen i Røldals Skibrede dateret 8 Febr: 1820.

15. Pantebrev fra Knud Toresen Østerhagen eller nu Botnen til Tobias Haldorsen Eidnes \paa/ Capital stor 78 Spd og Lars Olsen Espe paa Capital stor 176 Spd 44 s med 1ste Prioritets Panterettighed i hans eiende 6 Mrk Smør med Bygsel i Botnen, dat: 8de Febr: 1820.

16. Do: fra Lars Jonsen Østerhagen forhen Botnen til Lars Olsen Espe paa Capital stor 200 Spd med 1ste P:tets Pant [i] 1 Pd 3 ½ Mrk Smør i Østerhagen i Røldal, dat: 8de Febr: 1820.

17. Aflyst Obligation fra Svend Olsen Berge til {Knud} \Ole/ Haldorsen Espe paa det resterende af Capitalen 166 Rbd 19 s: S: V: nu 83 Spd 11 s. qvitteret 8de Febr: 1820.

18. Do: fra Knud Thoresen Østerhagen til Ole Haagensen Espe paa den resterende Deel af Capitalen 275 Rbd 3 mrk 4 s. S: V: qvitteret 8de Febr: 1820.

19. Afkald fra Ørjans Ørjansen \Sponheim/ med Curator, for hans Arv 24 Spd 38 ½ s dat: 8 Febr: 1820.

20. Do: fra Do: til Formynderne Hans Westrem og Sjur P: Sponheim for Arv 10 Rb 85 s og 29 Rbd 74 s N: V: dateret 7de Febr: 1820.

21. Do: fra Synneve Svendsdr: Berge for Arv 37 Rd 10 s DC: dat: 7 Febr: 1820.

22. Do: fra Britta Larsdatter Sexe for Arv 5 Rd 18 s DC: dat: Do: Dato

23. Do: fra Britta Magnusdr: Sexe for Arv 7 Spd 30 s. Do: Dato.

24. Do: fra Samson Samsonsen Isberg for Arv 16 Rd 23 s DC: dat: 6 Decbr: 1819

1820: 238

25. Afkald fra Myndtlingen Tosten Tvedts Arvinger til Formynderen Hellie Hansen Herreid for Arv 109 Rd 77 s. DC: dat: 7 febr: 1820.

26. Do: fra Ingebor Knudsdr: Ragdeberg til Overformynderiet for Arv 13 Rd 56 s DC: dat: 9de Febr: 1820.

Da Ingen efter de sædvanlige 3 Ganges Udraab meldte sig med videre ved Thinget at bestille, blev samme hævet, og Protokollen af Dommeren og Laugrettet underskrevet

Laugrettet blev betalt 2 Spd 4 Ort. A v W S Koren

Endre Helleland, Iver Eidnes, Tosten Oppedal, Sjur Sjursen Helleland alle med iholdt Pen

Aar 1820 den 11te Februarii blev Retten sadt paa Tingstædet Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd: Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Iver Christensen Eidnes og Tosten Heljesen Oppedal.

Hvor da

i Sagen Fol: 235 Helje Olsen Bakken mod Haldor Haldorsen Oppedal blev afsagt saadan

Dom

Da Citanten Helje ike har kunnet frembringe det aller ringeste Beviis for hans paasøgte Fordring 40 Spdlr, saa uagtet den mueligens kan være sand og rigtig efter den tillidsfulde Maade, som Skjøder ofte pleie at udstædes, og Penge Afgjørelser, at henstaae her i Bøygden mellem Bønder; saa trøster dog ike Dommeren sig til, tvert imod Lovens 1 Bogs 14 Kap: 5 Art: at tillade, at Sagen ved nogen af Parternes Eed afgjøres, men nødes at frifinde Haldor for bemeldte Citantens Fordring paa ham, og tvertimod, at paalægge Citanten Helje, at betale til Haldor, ifølge egen Tilstaaelse og det fremlagde Revers, de af Haldor, hos Citanten paasøgte 44 Spdlr 48 s thi Kjendes for Ret: Haldor Haldorsen Oppedal frifindes for Helje Olsen Bakkes Søgsmaal i denne Sag, hvorimod Helje Olsen Bakke ipligtes at betale til Haldor Haldorsen Oppedal de af denne her under Sagen paasøgte 44 Spdlr 48 s skrives fire og fyrretyve Speciedaler otte og fyrretyve Skilling, med Renter 4 ProCto fra 10de December 1819 til Betaling skeer. Processens Omkostninger ophæves Det idømte udredes under Exekutions Tvang inden femten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

I Sagen Fol: 336!! (236) Gunder Larsen Erdal mod Helje Ommundsen Sæbbe blev afsagt saadan

Dom

Kjendes for Ret: Lovlig stevnte Helje Ommundsen Sæbbe, som ike har mødt med Tilsvar i denne Sag, endten for Retten eller Forligelses Kommissionen, bør at betale de paasøgte og ved Vidner pligtig beviste 35 Spdlr skrives fem og tredive Speciedaler til Citanten Gunder Larsen Erdal, med Renter 4re ProCto fra 4de Junii 1819 til Betaling skeer, og 3 Spdlr skrives tre Speciedaler i denne Sags Omkostninger, samt end videre, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer, og endelig til Justits Kassen for hans Udeblivelse fra Forligelses Kommissionen og Retten, saa meget, som Dommen og Seglet koster Alt idømte udredes under Exekutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse. A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Iver Christensen Eidnes, Tosten Heljesen Oppedal alle 4re med paaholden Pen.

Marts Maanedsthing 1820.

Aar 1820 den 6te Marts blev Retten sadt paa Thingstædet Helleland til det sædvanlige Marts Maanedsthings Holdelse for Hardanger, Lehnets og Lyseklosters Gods, og betjent

1820: 238b

af Stædets Sorenskriver og følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd Tosten Heljesen Oppedahl, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland og Iver Christensen Eidnæs.

Hvorda! blev foretaget

Nye Sag.

Elling Nielsen Langesetter mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing, at have indkaldet Torkel Eliasen Langesetter, at anhøre Vidner, og see sig overbeviist om, at have overtraad og brudt en imellem dem indgaaet Foreening, og ikke at have efter Foreeningen stenget eller lukket for en Vei, derfor at lide Dom til Bøder og Undgjeldelse med Sags Omkostninger med videre efter Attestens Formæld, der blev oplæst og indtages her saalydende # Ligesaa fremlagde han Attest fra Forligelses Commission, som viser at Sagen er henvist til Rettergang, da Sagvolderen der ikke mødte.

Torkel Eliasen Langesetter selv tilstede, vedtog lovlig Varsel, men af uberettigede Stevnevidner, da han som beboer en Gaard under Lyseklosters Jurisdiction, ligesaavel som Citanten, troer at burde være indvarslet her til Thinget ved \Lehnsmand og/ Stevnevidnerne af Lyseklosters Gods, men ikke ved Lehnsmand for Lehnets Gods og dets Stevnevidne, hvorfore han anseer sig urigtig varslet og derfore paastaaer Sagen afviist til nye og lovlig Indstevning

Citanten deklarerede, at da Lehnsmanden for Lyseklosters Gods var fraværende paa Reise og Stevnevidnet {for} var{e} syge, saa havde han benyttet sig af Lehnsmand og Stevnevidne for Lehnets Gods, og troede, at samme kunne have Lov og gyldighed da de vare eedsorne Kalsmænd.

Retten eragtede: Da Lyseklosters Gods har sin særskildte Jurisdiction fra Lehnets, saa kan Dommeren ikke mod Sagvolderens Benægtelse antage denne Sags fremme, men maae ansee Sagvolderen ikke at have faaet lovlig Varsel og paa Grund heraf afvises Sagen til nye og lovlig Indstevning. Denne Eragtning blev for Parterne oplæst.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s og Sagvolderen 40 s.

Da Ingen meldte sig med flere Sager, blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen

A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland, Tosten Oppedahl, Endre Helleland, Iver Eidnes alle med iholdt Pen

Neste Dag, den 7de Marts Continuerede Maanedsthinget for Hardanger, ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som i Gaar

Hvorda!

Hr: Torbjørn Knudsen mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indkaldet Baar Aamundsen Sæbbe, at see sig overbevist og lide Dom at betale skyldige til Citanten 3 Spd 72 s, tilligemed {Sagens} alle foranledigede Sags Omkostninger, saa fremlagde han og 2 Attester fra Forligelses Commission, som viser at Sagen derfra til Rettergang er henvist, uagtet den der 2de Gange har været foretaget, nemlig baade den 4 Mai 1819 og 2de Febr: 1820, bemeldte Attester, bleve oplæste og her indtages saalydende #

Sagvolderen Baar Aamundsen Sæbbe blev paa sædvanlig Maade paaraabt, men mødte ikke ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten fremlagde nu Revers og skrivtlig Bevis dat: 22 August 1819, hvorved Sagvolderen tilstaaer at skylde Citanten 3 Spd 1 ort bemeldte Revers blev oplæst og indtages her saalydende # Citanten Hr: Knudsen deklarerede, at da han boer 2 ½ Mil fra Forligelses Commissions Stedet og Stevnevidnerne, saa har han været nød til, at lade andre møde for sig og besørge Indstev-!!

1820: 239

Indstevningen, hvorved Stevningen den ene Gang er kommet til at lyde paa 3 Spd og de andre 2 Gange paa 3 Spd 3 ort, uagtet han ikkun har at fordre de i Reversset anførde 3 Spd 24 s, men han formoder at hans Commissionair maae i de senere Stevninger have tillagt Stevneomkostningerne ved første Commission. Ifølge de her fremlagde Beviser indlod han nu Sagen til Doms med Paastand, at tilkjendes de bemeldte 3 Spd 24 s med Renter fra 24 Januari 1820 til Betaling skeer, samt i denne Sags Omkostninger 4 Spd, {da han har maattet,} paa Grund af de flere Indstevninger og møder for Forligelses Commission der alle have været bekostelige.

Sagvolderen Baar Sebbe blev nu atter paaraabt, men mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne, hvorpaa strax blev afsagt saadan

Dom.

Lovlig stevnte Baar Aamundsen Sæbbe, har ikke mødt med Indsigelse mod Søgsmaalet, og da Citanten ved fremlagt Revers har bevist hans Fordring, saa Kjendes for Ret: Baar Aamundsen Sæbbe, bør at betale til Hr: Torbjørn Knudsen de her paasøgte 3 Spd 24 s med Renter 4re ProCento Aarlig fra 24de Januari indeværende Aar 1820, indtil Betaling skeer og i denne Sags skadesløse Omkostninger 3 Spd skrives tre Spdl samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil Betaling skeer. Det idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse

Citanten betalede Incamination 74 s.

Ny Sag:

Hr: Torbjørn Knudsen mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing, at have indkaldet Ole Svendsen Sæbbe for skyldige til Citanten 3 ort 12 s derom at modtage Dom til sammes Betaling med skadesløse Sags Omkostninger, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist, da Sagvolderen ikke mødte. \bemeldte Attester bleve oplæste og her indtages saal: #/

Sagvolderen Ole Svendsen Sæbbe, som baade ved Sagens Foretagelse ved Protocollen og nu atter var bleven paaraabt mødte ikke ei heller nogen paa hans Vegne

Citanten paastod Dom efter Indstevningen, og da han har maattet bekoste Andre at møde for sig ved Forligelses Commissionen saasom han boer 2 ½ Mil derfra, saa paastod han sig tilkjendt 3 Spd i denne Sags skadesløse Omkostninger, og at Sagvolderen for hans Modvillighed og Udeblivelse baade fra Forligelses Commissionen og her for Retten, maae blive ipligtet Bøder til Justitskassen

Derpaa blev af Retten afsagt saadan

Dom

Lovlig stevnte Ole Svendsen Sæbbe har ikke mødt endten for Forligelses Commission eller her for Retten; thi Kjendes for Ret: Bemeldte Ole Svendsen Sæbbe, bør at betale til Citanten Hr: Torbjørn Knudsen de paasøgte 3 ort 12 s eller Fire og Otteti Skilling og i denne Sags Omkostninger 2 Spd 48 s og end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil Betaling skeer Endelig bør han og bøde \til Justits cassen/ saa meget som Dommen og Seglet koster fordi han ikke har mødt enten for Forligelses Commissionen eller her for Retten, Alt idømte udredes \inden/ 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd og Executions tvang efter Loven.

Citanten betalede Incammination 74 s.

1820: 239b

Da ingen idag mældte sig med flere Sager, blev Thinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren. Sjur Samsonsen Helleland, Tosten Oppedal, Iver Eidnes, Endre Helleland (alle 4re med iholdt Pen)

Næste Dag den 8de Marts continuerede Maanedsthinget for Hardanger paa Thingstedet Helleland ved og i Overvær af de den første Thingdag benævnte Rettens Personer.

Hvor da blev foretaget

Justits Extrarets Forhør:

Ifølge Amtets Ordre af 29de Januar sidstleden, har Sorenskriveren ladet indstevne Soldat Jørgen Jørgensen Frøsteen til Examination og at anhøre Vidner om, at han med en Kniv skal have tilføret Faurer (Fourer) Lars Larssen Ouse og Soldat Ole Olsen Ouse, Saar. Bemældte Stiftets Ordre med hoslagde paaberaabte Anmældelse af 3die samme Maaned og Herr Oberstlieutnant Donses Skrivelse til Amtet af 26de samme Maaned, hvilke bleve oplæste, indtages her saalydende: # Sorenskriveren fremlagde dernæst den af ham udstyrede skrivtlige Stevning af 10de Febr: sidstleden til alle Vedkommende at møde her i Dag, der med dens Forkyndelses Paategning blev oplæst og indtages her saalydende #

Efter Paaraab mødte anklagede Jørgen Jørgensen Frøsteens Fader Jørgen Erichsen Frøsteen, der forklarede, at hans Søn bemældte Jørgen ikke var hjemme den Gang Indvarslingen blev forkyndt, men afreist til Sildefiskeriet, hvorfra han endnu ikke er kommen tilbage og ikke med Sikkerhed kan ventes hjem førend om 4 á 5 Uger, da han formodentlig efter Sildefisket gjør en Reise til Stavanger Lehn for at kjøbe Korn, førend han kommer tilbage; han veed saaledes aldeles ikke af at dette Forhør mod ham skal foretages. Videre fremlagde Angjældendes Fader Stevnevidnernes Attest om at have i sin Søns Navn contra indstevnt Klagerne at anhøre {hans C} de af ham Indstevntes Contra-Forklaringer fra hans Side, i hvilken Anledning han begjerede, at i Tilfælde, som han formodede, intet nu ved Sagen blev foretaget, samtlige Indstevnte da maatte af Dommeren paalægges ved en Eragtning nu inden Retten at møde til en vis Tid, der nødvendig maa hensættes til efter Paaske, da han ikke med Sikkerhed kan tro sin Søn før den Tid at være kommen tilbage. Forommældte Stevneattest blev oplæst og indtages her saalydende #

Lars Larssen Ouse og Ole Olsen Ouse declarerede, at Ouse-Fjorden er nu belagt med tyk Iis, der ikke kan ventes at være bortgaaet førend Midt i April Maaned, og da det er umueligt at kunne komme frem til Lands, kan Forhøret ikke bestemmes foretaget førend man nogenledes sikkert kan tænke Isen er borte, i hvilken Anledning af Forretnings Føreren nu blev eragtet: Det intenderede Forhør, som her til i Dag er indstevnt, bliver herved udsat til Foretagelse her paa Gaarden Helleland Mandagen den 17de April førstkommende, i alle Indstevnte, som paa Angjældende nær alle ere tilstede, paalægges herved af Retten uden videre Indstevning at møde her bemældte Dag til Forhørets Fremme, hvorhos det tillige paalægges anklagede Jørgen Jørgensens Fader Jørgen Eriksen vidnesfast at underrette {hans} bemældte hans Søn om, at han er indvarslet at møde ifølge denne Rettens Eragtning her paa Helleland den 17de April førstkommende til omhandlede Forhørs Optagelse. Denne Eragtning blev for alle Tilstedeværende oplæst og Forretningen hermed for denne Gang sluttet.

Derefter blev thinglæst følgende Documenter:

1. Skiftebrev, sluttet 30te Decbr: 1819 efter Anna Olsdatter Drage af Jondal, hvorved 1 Løb Smør 1 Hud i Gaarden Drage er udlagt Enkemanden Lars Olsen og Børnene.

2. Do: sluttet 7 Decbr: 1819 efter Leilænding Ole Sjursen Prestegaard af Jondal, hvorved 1 Stavbur er udlagt paa Enken Gjøri Steengrimsdatter.

3. Do: sluttet 16de Octbr: 1819 efter Huusmandsenke Marita Larsdatter Skitneteigen i Jondal, hvorved nogle Huse ere udlagte paa Børnene.

4. Do: sluttet 7 Decbr: 1819 efter Brynnild Johnsen Viig, hvorved ½ Løb Smør i Viig i Jondals Skibrede er udlagt SterbboEnken og Børnene.

5. Mageskjøde fra Christoffer Nilssen til Aslak Thoresen Aasem paa 2 Pd. 6 Mrk. Smør ½ Hud i Vambeim No: 51 i Gravens Skibrede, dateret 7 Marts 1820.

6. Ditto fra Aslak Thoresen til Christoffer Nilssen Vambeim paa ½ Løb Smør ½ Hud samt underliggende Teig Andersteigen i Aasem No: 70 i Do: Skibrede, dateret Do: Dato.

7. Hjemmelsbrev af 7 Marts 1820, hvorved Ole Larssen Helleland junjor er tilhjemlet arved: 2 Pd. 10 Mrk. Smør 29/36 Hud i Helleland No: 1 i Kingservigs Skibrede.

1820: 240

8. Forpagtningscontract af 4de og 22 Octbr: 1819 mellem Forstanderskabet for Bergens lærde Skole og Christoffer Johannessen Sysen, hvorefter denne bruger 1 Pd. 3 Mrk. Smør ¼ Hud i Sysen No: 57 i Gravens Skibrede.

9. Ditto af 4de og 21 Octbr: 1819 mellem bemældte Forstanderskab og Anders Svendsen, hvorefter denne Bruger 2 Pd. Smør i Lilleberge i bemældte Skibrede.

10. Ditto af 2den og 27 Mai 1819 mellem bemældte Forstanderskab og Ole Iversen Sysen, hvor efter denne bruger ½ Løb Smør i Sysen No: 57 i Gravens Skibrede.

11. Ditto af 4 og 30 Junii 1819 mellem bemældte Forstanderskab og Lars Larssen Fixen, hvorefter denne bruger 14 Mrk. Smør i Fixen i Østensøe Skibrede.

12. Huusmandsfæsteseddel af 12 Januar 1820 fra Nils Nilssen Rogde til Niels Olsen Rogde paa Plads under Rogde i Kingservigs Skibrede. Medfulgte Reversal.

13. Do: af Do: Dato fra Ditto til Baar Østensen Aakre paa Husegrund og Slaatter paa Rogde Gaard. Medfulgte Reversal af samme Dato.

14. Kjøbecontract af 21 Febr: 1820 mellem Frue Ædel Sl: Møllerup og Tosten Dahl betræffende en Husebygning paa øvre Rønnestrand i Gravens Skibrede.

15. Arvs- og Gjelds-Fragaaelses Instrument af John Snjilstvedt(?) med Flere henseende Svend Aslaksen Ysteneses Huustro afdøde Mari Johnsdatters Sterbbo, dateret 29 Octbr: 1819.

16. Vilkaarbrev fra Niels Pedersen Ernes til sin Moder Herbor Endresdatter, hvorefter hun nyder Vilkaar af Gaarden Ernes, Lyseklosters Gods; dat: 6 Marts 1820.

17. Panteobligation af 6 Marts 1820 fra John Magnussen Møklethun til Magnus Johnsen Møklethun og Anve Iversen Hallanger stor 390 Spd. mod Pant i Møklethun i Eidfjord.

18. Afkald fra Johannes Olsen Legreid for Arv 10 Spd. 100 s. dateret 7 Marts 1820.

19. Do: fra Nils Torgersen Vedaaen som gift med Jorand Thorsdatter Aasem for 17 Spd. 26 ¼ s. dateret 7de Marts 1820.

20. Do: fra Kari og Marita Tobiasdatter Espe for Arv og Hjemmegift til hver 34 rbd 85 s. N: V: dateret 8 Febr: 1820.

Aflyst blev en Obligation fra Ole Halvorsen Reinsnaas til Lars Larssen Bleie stor 200 Rd. DC:, dateret 23de Octbr: 1805, qvitteret 6te Marts 1820.

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

Laugrettet blev betalt for 3 Dage ialt 2 Spd. 2 Ort.

A v W S Koren Sjur S. Helleland, Tosten Oppedal, Iver Eidnes, Endre J. Helleland. (alle 4re med iholden Pen)

Gammel Justits Sag Fol: 237 mod Anna Asbjørnsdatter Hagen.

Aar 1820 den 20de Marts blev Extraret sat paa Gaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd Endre Jenssen Helleland, Iver Christensen Eidnes, Tosten Helliesen Oppedal og Lars Jacobsen Hougstvedt, for at behandle en den 8de Februar sidstleden udsat Justits sag mod Anna Asbjørnsdatter Hagen.

Hvor da mødte Procurator Baade, som fremlagde en under 14de Februar sidstleden udstædt Continuationsstevning, forsynet med Attestation om lovlig Forkyndelse, i hvis Følge Anna Asbjørnsdatter Hage!! (Hagen), gift med Lars Olsen Hagen under Hildal, til i Dag er indkaldet at see Documenter irettelagde, stevnte og ustevnte Vidner at paahøre og Rettens Examination at være undergiven og Dom at lide til Undgjældelse for det af hende mod Groe Arnesdatter begangne Tyveri, alt efter Stevningens nærmere Formæld. Saa fremlagde han og en den 13de September forrige Aar her ved Retten afsagt Dom, hvorpaa er tegnet Amtets Ordre til nærværende Actions A\n/læg, saavelsom Beskikkelse for Lehnsmand Christen Jonsen House til som Defensor at tage Møde, dateret 12 Novbr: f: A: Endelig fremlagde Actor Attest fra Hr: Provst, Ridder og Sognepræst Hertzberg, dateret 2den Febr: d: A: angaaende Tiltaltes Alder og moralske Forhold.

Angjældende Anna Asbjørnsdatter Hagen mødte selv tilstede tilligemed hendes Egtefælle Lars Olsen Hagen og den for hende beskikkede Defensor Lehnsmand Christen Johnsen House, som anhørde forbemældte af Actor fremlagde Documenter oplæse, og hvoraf Stevningen indtages her med dens Paategning saalydende # den fremlagde Dom og Præsteattest bliver i sin Tid at vedhæfte denne Sags Act. Angjældende vedkjendte sig den fremlagde Dom og ligeledes den fremlagde, Hr: Provst og Ridder Hertzbergs Attest, som hende vedkommende.

Alle de i fremlagde Domsag af 13 Septb: f: A: afhørde Hoved- og Contravidner bleve nu en efter anden fremkaldte og forelæste deres deri afgivne Prov, som de hver for sig, under Forsikring

1820: 240b

om sandfærdigt Vidnesbyrd og i Kraft af deres forhen i bemældte Sag aflagde Lovens Eed, forsikrede at være nøiagtig rigtige og overeensstemmende med den rene Sandhed, hvorhos tillige alle Samtlige hver for sig paa Actors Tilspørgende erklærede: at den Bestjaalne, Groe Arnesdatter, dengang hun blev bestjaalen, var en fattig Tjenestepige, hvis Fader var død, og som intet havde arvet, og hun med Ægtefælle ere og nu for Tiden meget fattige Huusfolk. Anklagede Anna Asbjørnsdatter har aldrig forhen været justialiter tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse, Hendes og hendes Mands Kaar ere ikkun maadelige, da de ere Huusmændsfolk, som hidtil have kunntet!! (kunnet) forsørge dem selv, men nu ere hun for et Par Aar siden bleven halt og begge ældes, saa de herefter vanskelig vil kunne ernære sig. Vidnerne Angunna {Ols}\Tronds/datter, Angunna Olsdatter og Anna Hansdatter, alle af Hildal, tilligemed bestjaalne Groe Arnesdatter, erklærede at de bortkomne 3 Par Leister hang i et aabent Skjul eller Skuk, dengang de bleve bortstjaalne, for hvilket intet Laas eller Lukke var. Samtlige anhørte Vidner erklærede tillige, at de aldeles ikke veed, troe eller have Formodning om, at Anklagedes Egtefælle Lars Olsen Hagen eller Søn Lars Larssen har været Hælere eller Medvidere i det her paasøgte Tyveri. Actor havde intet videre at tilspørge bemældte Vidner, som sagde sig intet videre at vide til Oplysning, hvorfore de bleve afskedigede, under Forbeholdenhed at fremkaldes atter om fornødiges.

Derefter blev \som/ Vidne fremkaldet

Lars Jørgensen Hildal, der ikke forhen under den fremlagde Domsag har været afhørt, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, sagde sig i sit 34te Aars Alder og forrige Aars Høst have nydt Alterens Sacramente, og er aldeles ubeslægtet til Angjældende saavelsom den Bestjaalne, aflagde Lovens Eed med Løvte at vidne Sandhed og intet at fordølge eller fordreie, forklarede sig i Et og Alt aldeles overeensstemmende med det i fremlagde Domsact anførde Vidnesbyrd af første Hoved vidne Knud Jansen!! (Jonsen) Hildal, hvis Prov derefter blev ham forelæst, som han aldeles vedstod rigtigt og som sit Afgivende. afskediget.

Derefter blev fremkaldet som Vidne

Haldor Olsen Hagen, Huusmand paa Hagen under Hildal, sagde sig Broder \af/ Angjældendes Egtefælle Lars Olsen og at være omtrent 48 Aar gl: og nød sidstleden Høst Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at Høsten 1817 noget efter Michelsdag, medens han en Dag var ude i Skoven, var der bleven visiteret i hans Huus efter de her omhandlede 3 Par Leister. Dette er alt hvad han veed henseende den her omhandlede Sag, og kan derfor intet til Oplysning afgive, da han om det paasøgte Tyveri er aldeles uvidende, undtagen hvad han om det Passerede i Retten er bleven fortalt. afskediget

Britha Iversdatter Hildal, sagde sig 31 Aar gammel, gift med Haaver Samsonsen Freim eller Hildal og Søster til Michel Iversen Hildal, der som 1ste Contravidne er afhørte under den fremlagde Doms Sag, og som han beslægtet i 3die Led til bestjaalne Groe Arnesdatter nød Alterens Sacramente sidstleden Høst, blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen, paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed at ville vidne San\d/hed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: at hun saaledes som af første Hovedvidne Knud Johnsen Hildal er provet under den her i Retten fremlagde Doms Sag, mødte, de Mænd, som havde fundet de her omhandlede Leister den gang de kom med dem til Gaarden Hildal, bærende dem paa en Stang. Vidnet besaae da Leisterne, og kjendte dem, at de vare de samme Leister, som Vidnet vidste i en Begravelse noget forhen vare blevne frastjaalne Groe Arnesdatter, og som Vidnet havde seet hængende i en aaben Skuk paa Hildal, hvorfra de bleve borte vidste intet videre til Oplysning afskediget.

Lars Larssen Hagen, Angjældendes Søn, erklærede sig omtrent 20 Aar gammel og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed at vidne Sandhed og intet at fordølge eller fordreie, sagde, at han er den af første Hovedvidne Knud Johnsen Hildal i fremlagde Domsag ommældte Søn af Angjældende, og at han ikke veed videre, end at Vidnet saae de Mænd, som visiterede, havde Leisterne for sig, som de sagde, at de forefandt i hans Moders Kiste, men er i øvrigt uvidende om hvorvidt hans Moder har stjaalet bemældte Leister eller ikke. Da han intet vidste til Oplysning, blev han afskediget.

De omhandlede 3 Par Leister bleve nu inden Retten foreviiste Angjældende Anna Asbjørnsdatter Hagen, som declarerede, at hun aldeles ikke kan sige at {sige at} kjende de her foreviiste Leister om de ere de samme, som bleve tagne af hendes Kiste af de Mænd, som visiterede efter de Groe Arnesdatter frakomne Leister, da hun havde og eiede mange Par Leister i sin Kiste, dem hun ikke vidste andet end at have selv forfærdiget, kjøbt, eller faaet, og har aldrig enten stjaalet eller frataget Groe de her omhandlede Leister, men faaer at lade sig lide med Vidnernes Forklaring, da hun intet veed eller kan frembringe videre til sin Undskyldning, end at hun alene nægter at have begaaet noget Tyverie.

1820: 241

De forhen anførde Angunna Trondsdatter, Angunna Olsdatter, Anna Hansdatter, Brita Iversdatter og bestjaalne Groe Arnesdatter vedkjendte dem nu her inden Retten bestemt, at det var de samme Leister, som vare Groe Arnesdatter frakomne, og som de der havde visiteret kom tilbage med som fundne i Anklagedes Kiste.

Actor, som ikke havde flere Vidner og ikke saae sig istand til at tilveiebringe flere Oplysninger i Sagen, end nu skeet er, fremlagde skrivtligt Indlæg {og} og Doms Paastand af Dags Dato, hvortil han sig refererede, og med Forbeholdenhed til Stiftet at indsende Regning over Skyds og Diæt, indlod Sagen til Doms. Bemældte Indlæg blev oplæst {blev} og indtages her saalydende #

Angjældendes Defensor begjerede tilført, at han ikke fandt det troeligt at tiltalte for saa ubetydelig en Forbrydelse, som den her paatalte, kunde eller burde komme under Justitiens Tiltale, da vel faa Mennesker vil kunne \sige/ sig fri for større Forseelse end den af hende begangne, saa meget mere, som her intet egentligt Beviis er for, at hun virkelig har stjaalet de omhandlede 3de Par Leister, der meget let ved Feiltagelse kan være kommet ind iblandt hendes Tøi og saaledes der være fundne. Skulle store Ophævelser over saa smaa Ubetydeligheder stedse finde Sted, vilde enhver let være udsat for Action, Søgsmaal og Ruin og det Offentlige overvældes med store Byrder og Omkostninger, Defensor troer derfor ikke, at hun for saa ringe en Ting af i det høieste af 1 Spdlrs Værd, kan blive pligtig at lide mere end den Krænkelse, Besværlighed og Tidspilde hun allerede ved denne Sags Behandling har maattet udholde; paastaaer derfore, at hun maa blive frifunden for Straf og videre Søgsmaal, og at saavel Actor som han maa af det Offentlige tilkjendes Betaling for deres Bryderi i denne Sag, da Angjældende, om hun skulde dømmes til at udrede samme, {fr} langt fra ikke vil kunne tilveiebringe en Trediedeel af Omkostningerne, og hendes Egtefælle derved berøves al Hjælp og Eiendom, og blive for sin Levetid tilligemed sin Huustro det Offentlige til Byrde. Hermed indlod han Sagen til Doms fra sin Side, hvorhos han tillige fremlagde hans skrivtlige Regning over hans og Stevnevidnernes formente Tilkommende i denne Sag til Beløb 20 Spd., der blev oplæst og indtages her saalydende #

Da Ingen havde videre at tilføre, blev eragtet: Sagen optages til Doms.

Udsat Justits Tyvssag mod Isak Ullensvang Fol: 236.

Aar 1820 den 20de Marts blev Extraret sat paa Gaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd Endre Jenssen Helleland, Iver Christensen Eidnes, Tosten Helliesen Oppedal og Lars Jacobsen Hougstvedt, for at fortsætte Justitssagen mod Isak Ullensvang ifølge seneste Udsættelse af 8 Febr: sidstl:

Hvor da mødte Procurator Baade og fremlagde en under 14de Februari sidstleden udstædt Continuationsstevning i lovlig forkyndt Stand, ved hvilken Tiltalte Isak Larssen Ullensvang til i Dag er indkaldet at see Documenter irettelagte, med videre efter Stevningens Formæld. Saa er og hans beskikkede Defensor Lehnsmand Hause indkaldet for at iagttage Angjældendes Tarv. Dernæst Actor fremlagde en Skrivelse fra Stiftet af 18de December f: A:, med deri nævnte 3de Erklæringer, nemlig fra Capitaine Bredal af 4de Octbr: f: A:, fra Capitaine Lassen af 2den Novbr: f: A: og fra Capitaine Dahl af 24 Novbr: s: A:, hvilke Documenter Actor udbad sig læste og acterede, samt Angjældende med Defensor fra Retten paaraabt.

Angjældende Isak Larssen Ullensvang, nu Kariteigen, mødte selv tilstede tilligemed hans Defensor Lehnsmand Christen Johnsen Hause, for hvilke de af Actor fremlagde Documenter alle \5/ bleve {paa} oplæste og indtages her saalydende #

Actor, som ikke havde flere Documenter at fremlægge, ei heller saae sig istand til, efter det Fremkomne, at tilveiebringe yderligere Oplysning end nu er skeet, maatte begjære dette Extrarets-Forhør eller Thingsvidne hermed sluttet og Amtet fra Retsadministrator tilstillet, hvorhos Actor forbeholdt sig til Amtet at ind sende Regning over Skyds og Diæt, ligesom han haabede {i} Tillæg i Salariet ved Sagens endelige Paakjendelse for Stiftsretten.

Angjældende med Defensor erklærede at de intet havde at tilføre og vare fornøiede med at denne Forretning nu sluttedes, hvor hos Defensor forbeholdt sig til Amtet at indgive Regning over hans havte Bryderi i anledning dette Reasumtions Thingsvidne.

Rettens Administrator fremlagde en ham fra Lehnsmanden i Gravens Skibrede Anders Josephsen Lillegraven over hans og Stevnevidners formentlige Tilkommende for Stevning \i Hovedsagen og/ til dette Rea-

1820: 241b

sumtions Thingsvidne \med videre/ til hænde kommet Regning, dateret 12te denne Maaned, ialt til Beløb 6 Spd. 1 Ort, der blev oplæst og indtages her saalydende #

Da Ingen havde videre at tilføre {denne} blev eragtet:

Denne Forretning bliver herved sluttet og skal saa snart mueligt blive det høie Amt beskreven tilstillet. A v W S Koren

Endre Jenssen Helleland, Iver Christensen Eidnes, Tosten Helliesen Oppedal, Lars Jacobsen Hougstvedt (alle 4 med iholdt Pen)

Fortsættelse af Forhør over Corporal Samson Johnsen Qvitne Fol: 234.

Aar 1820 den 25de Marts blev Extraret sat paa Sorenskriverens Gaard Helleland af Stedets Sorenskriver og de 2de eedsorne Laugrettesmænd Endre Jenssen Helleland og Iver Christensen Eidnes, for saavidt muelig at fortsætte det under 4de Februar begyndte Forhør over Corporal Samson Johnsen Qvitne for begaaet Tyveri.

Hvor da Sorenskriveren fremlagde den ham tilstillede Attest fra Vedkommende Stevnevidner, at de med mundtlig Varsel har indkaldet angjældende Corporal at møde her til dette Forhør, ligesom Sorenskriveren og ved Mundbud har indkaldt de tvende {Præ} Personer Knud Johnsen Berven eller Bervenøstet og John Johannessen Aarhuus, som nylig ere hjemkomne af deres Reise, ligeledes at møde her i Dag til Forklarings Afgivelse under dette Forhør. Bemældte Attest blev oplæst og indtages her saalydende #

Angjældende Corporal Samson Johnsen Qvitne mødte for Retten fri for Baand og Tvang, for hvilken bemældte Attest blev oplæst. Saa var og tilstede Sergeant Svend Mæland og \Corporal/ Isak Knudsen Maage, for at paasee den Angjældendes Møde med videre. Frastjaalne Lars Erichsen Sandstøe var og tilstede.

Derpaa fremstod

Knud Johnsen Berve{n}, blev paamindet om at afgive sandfærdig Forklaring, sagde sig i 42de Aars Alder, Huusmand under Gaarden Berven her i Kingservigs Præstegjeld, nød Alterens Sacramente i Novbr: Maaned sidstleden, svarede til adskillige Spørsmaale saaledes: Da Deponenten nogle Uger for Jul sidstleden tillige med Lars Sandstøe og Omund Berven, vare til Bergen paa eet Fartøi sammen, blev der i Bergen af deres Baadeving bortstjaalet en Bomme, hvori Deponenten og Lars Sandstøe havde Penge liggende tilsammen 140 Spd., om det var aldeles nøie den Sum, eller der manglede nogle faa Skilling i den fulde Sum 140 Spd. kan Deponenten ei erindre; og da Deponenten har faaet Sit ubeskadiget igjen, har han ingen Erstatning at fordre, thi der var intet mere i Bommen for Deponenten end hans Penge. Baaden laae ved Mur-Almendingen, og da stedse var Folk tilstede ved Fartøiet, saa formodede Deponenten og Kammerader, at Tyveriet maatte være begaaet af nogen Bekjendt. Da de paa Hjemreisen kom til Kongshavn og endeel {her} Andre her fra Præstegjeldet ogsaa var kommne der paa Havn, faldt det Deponenten og Kammerader ind at foreslaae, at der skulde undersøges paa samtlige Fartøier, og da alle Tilstedeværende samtykte og tillod Undersøgelsen og samme var begyndt, da kom her Anklagede Corporal Samson Johnsen Qvitne til Deponenten i dennes Jægteving og for Deponenten under fire Øine tilstod, at have stjaalet Bommen. Da dette skeede, og Anklagede sagde ikke at have opbrudt Bommen eller rørt hvad i var, blev Deponenten glad og sagde: ”Gud velsigne Dig, at Du tilstaaer Gjerningen oprigtig.” hvorpaa Deponenten fulgte med Anklagede til hans Fartøi og der {p modto} i Deponentens Paasyn, tog Anklagede Bommen, som stod under Vingen, og fulgte Deponenten, havende Bommen med sig i en Sæk, tilbage til Deponentens Fartøi, hvor Bommen da i Anklagedes samt Lars Sandstøe, Omund Bervens {og} John Aarhuuses og Erich Erichsen Oppedals og Jens Larssen Oppedals Overvær, blev af Deponenten, som {Bommens} havde Nøgelen til Bommen, aabnet, og da alt forefandtes uforandret og urørt, bleve Pengene ikke talte, men alene beseet og igjenlæset, og modtog de alle Tilstedeværende da Anklagedes Tilstaaelse at have stjaalet Bommen, ligesom han her for Retten har tilstaaet samme. Deponenten veed intet videre i Henseende til dette Tyveri at forklare, og veed heller ikke at Tiltalte nogensinde forhen har været sagsøgt eller straffet for nogen Forbrydelse.

Derpaa fremstod.

Omund Larssen Berve{n}, blev paamindet om sandfærdig Forklaring, sagde sig omtrent 30 Aar og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han med forestaaende Deponent Knud Berven var som Kammerat paa samme Fartøi med ham, omforklarede Tid, til Bergen, og var vidende om, at der af Fartøiet var bleven bortstjaalet en Bomme med Penge i fra forbemældte Deponent og Lars Sandstøe, uden at nogen havde seet hvo der tog

1820: 242

Bommen, og da de temmelig nøie passede Fartøiet, og laae paa et Sted ved Muren i Bergen, hvor der idelig var Folk tilstede, faldt de paa den Tanke, at nogen af deres Bekjendtere her af Egnen, som uden at paapasses kunde passere fra og til Fartøiet, maatte have begaaet Tyveriet. Da de paa Tilbagereisen kom til Kongshavn, og der Fartøierne her fra samledes, faldt det dem ind at forlange Tilladelse at undersøge paa Fartøierne efter Bommen, hvilket af alle blev samtykket og tilstedet; og da Deponenten tilligemed John Aarhuus var begyndt at visitere, saae Deponenten at anklagede Corporal reiste hen til Knud Berve{n}s og \Deponentens/ Fartøi, hvorefter Knud og Corporalen fulgtes til Corporalens Baad og kom tilbage der fra med en Sæk. Da de kom tilbage med bemældte Sæk til Knuds og Deponentens Fartøi, kom Deponenten tilligemed John Johannessen Aarhuus, Jens Larssen Oppedal og Erik Eriksen Oppedal og der tilstede, og saae da, at Knud oplukte Bommen og declarerede at alt var urørt, og hørde anklagede Corporal Samson Qvitne tilstod, at han var den, som havde taget Bommen. Deponenten vidste intet videre om det begaaede Tyveri at forklare, ei heller veed eller har hørt, at Anklagede tilforn har været tiltalt eller dømt for nogen Forseelse eller Forbrydelse, afskediget.

Derpaa fremstod

John Johannessen Aarhuus, sagde sig i 33de Aars Alder, sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han var reist til Bergen {me} paa Fartøi med Jens Larssen Oppedal og Erich Erichsen Oppedal, hvor Deponenten var \før/ omforklarede Tid; men da Jens og Erik Oppedal vilde fra Bergen reise til Stavanger og Deponenten vilde hjem, forlod han dem i Bergen og fulgte med Lars {Knu} Sandstøe og Knud Berven paa deres Fartøi fra Bergen. Førend de forlod Bergen, fortalte Knud, at han var bleven frastjaalen en Bomme med Penge, og da de paa Hjemreisen vare komne til Kongshavn, blev, som af forestaaende Deponenter forklaret, overlagt, at der skulde visiteres paa samtlige Fartøier om Bommen der fandtes, hvorpaa Deponenten tilligemed \næst/ forestaaende Deponent, begyndte Undersøgelsen, og saae da Deponenten at Anklagede reiste hen til Knud Berves Fartøi, og var tilstede der, da han kom tilbage med Bommen i en Sæk, og saae og hørde da ligesom af forestaaende Deponent er forklaret, at Anklagede, Corporal Qvitne, tilstod at være den som havde stjaalet Bommen, og herom forklarede Deponenten sig aldeles overeensstemmende med næst forestaaende Deponent.

Samtlige Deponentere, som vare blevne forelæste deres Prov, vedstode samme rigtigt tilført.

Da de tvende under Sagen Paaberaabte, Jens Larssen og Erich Erichsen Oppedal endnu ikke ere tilbagekomne af deres Reise, saa seer Forretningsføreren sig nød til, end nu en Gang at udsætte dette Forhør paa ubestemt Tid, og blev eragtet: Dette Forhør udsættes paa ubestemt Tid og paalægges det herved frastjaalne Lars Sandstøe og Knud Berve tillige med Laugrettet at underrette Administrator strax de faar bemældte Fraværendes Hjemkomst at vide, paa det Forhøret da ligesom nu strax kan blive foretaget.

A v W S Koren. Endre Jenssen Helleland, Iver Christensen Eidnes. (begge med iholdt Pen)

Fortsættelse af næstforestaaende Forhør over Corporal Samson Qvitne.

Aar 1820 den 5te April blev Extraret sat paa Sorenskrivergaarden Helleland af Stedets!! Sorenskrivergaarden!! Helleland!! af Stedets Sorenskriver og de 2de eedsorne Laugrettes mænd og Vidner Endre Jenssen Helleland og Iver Christensen Eidnes, for at continuere det fra 25de f: M: udsatte Forhør over Corporal Samson Johnsen Qvitne for formeenlig begaaet Tyveri.

Hvor da mødte for Retten anklagede Samson Johnsen Qvitne, fri for Baand og Tvang, saa var og tilstede Sergeant Svend Mæland, for at paasee hans Møde, og frastjaalne Knud Johnsen Berve paa egne og Lars Erichsen Sandstøes Vegne.

Derpaa blev fremkaldet:

Jens Larssen Oppedal, der blev paamindet om sandfærdig Forklaring, sagde sig i 30de Aars Alder og nylig afvigte Langfredag at have nydt Alterens Sacramente, forklarede: at han med {Er} en anden ved Navn Erich Erichsen var til Bergen paa et Fartøi sammen, kort førend sidstleden Jul, der hørde Comparenten fortælle, at Knud Berve og Kammerat skulde af deres Fartøi være frastjaalet en Bomme med Penge i, men Gjerningsmanden vidste de ikke. Da de paa Tilbagereisen laae i Kongshavn tillige med det Fartøi, hvorpaa Knud Berve var og ligeledes et andet, hvorpaa Corporal Samson Qvitne var, blev der samtalt at der skulde!!, at der skulde visiteres om Bommen fandtes hos nogen, og saae da Deponenten, ligesom af Omund Larssen Berve forhen forklaret, at Corporal Samson Qvitne kom med noget i en Sæk, {som} til Knuds Fartøi, som Deponenten derpaa saae var den bortstjaalne Bomme, hvilken Corporalen tilstod at have stjaalet, det Comparenten hørde tilligemed de flere Omstaaende, Omund Berve, John Aarhuus og Erich Oppedal, der alle vare tilstede. Og da frastjaalne Knud lukte Bommen op, tilstod han at alt fandtes urørt. Deponenten vidste intet videre til Oplysning, afskediget.

Derpaa fremstod

Erich Erichsen Oppedal, sagde sig 33 Aar gammel, og sidstleden Langfredag at have nydt Alterens Sacramente, forklarede sig i Et og Alt overeens-

1820: 242b

stemmende med næst forestaaende Deponent Jens Larssen Oppedal, hvis Forklaring blev dem begge forelæst og hvilken de vedstode rigtig tilført. Og da Deponenten havde intet videre til Oplysning at afgive, blev han afskediget.

Da ikke Flere var at afhøre og de Tilstedeværende vidste intet videre til Oplysning, blev dette Forhør hermed sluttet, og skal saasnart mueligt beskreven udstædt blive Amtet tilstillet.

A v W S Koren. Endre Jenssen Helleland, Iver Christensen Eidens. (begge med iholdt Pen)

{I Justits Sagen Fol: 241 mod Anna Asbjørnsdatter Hagen for begaaet Tyverie blev}

Aar 1820 den 15 April blev Retten sadt paa Sorenskriverens Gaard Helleland af Stedets Sorenskriver og de eedsorne Laugrettesmænd Michel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland og Jørgen Larsen Helleland.

Hvor da I Justits Sagen Fol: 241 mod Anna Asbjørnsdatter Hagen for begaaet Tyverie blev afsagt saadan

Dom

Ved denne Sag er Anna Asbjørnsdatter Hildal eller Hagen, Huusmand Lars Olsen Hagens Hustrue, ifølge Amtets Ordre justitialiter tiltalt for begaaet Tyverie Ved den fremlagde Domsakt og de førte Vidner, er tiltalte overbevist om, at have stjaalet 3 Par Leister, af Værd 1 Spdlr, der ere Eiersken uskadt tilbageleverede, saa at ingen Erstatning finder Sted Af Actor og Defensor, som samme Tid tillige have mødt i en anden Sag, findes intet forsømt thi Kjendes for Ret: Anna Asbjørnsdatter Hagen bør, for det her overbeviste førstegang begaaede Tyverie, ifølge Forordningen af 20de Februarii 1789 dens 1ste §§ hensættes i Bergens Tugt og Forbedringshuus i 2 Maaneder skrives to Maaneder, samt desuden betale 6 Spdlr \skrives sex Spdlr/ i Sallarium til Actor Hr: Prokurator Baade, og 2 Spdlr skrives to Speciedaler i Sallarium til Defensor Lænsmand Christen Johnsen Hougse, og denne Sags øvrige Omkostninger, efter nermere af Amtet approberede Beregninger Det idømte efterkommes under Lovens Tvang og efter Øvrighedens Foranstaltning 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse. A v W S Koren

Michel Helleland, Endre Helleland, Sjur Helleland og Jørgen Larsen Helleland, alle med iholden Pen.

Aar 1820, den 17de April blev Extraret sat paa Sorenskrivergaarden Helleland af Stædets Sorenskriver og de 2de eedsorne Laugrettesmænd Tosten Heljesen Oppedahl og Iver Christensen Eidnes

Hvorda blev foretaget det fra 8de Marts sidstleden til i Dag udsadte Forhør over Jørgen Jørgensen Frøesteen, og mødte for Retten saavel Klageren Fourer Lars Larsen Ouse og Soldat Ole Olsen Ouse, som anklagede Soldat Jørgen Jørgensen Frøsteen, for hvilke forhen fremlagde Amtets Ordre til dette Forhør, tilligemed Klagen og Hr: Oberstlieutenant Donses Skrivelse til Amtet, er bleven oplæst Klagerne \Fourer/ Lars Larsen Ouse og Ole Olsen Ouse vedstod den oplæste Klage som deres, henholdt sig til den og bad at Retten ville afhøre de deri paaberaabte Vidner.

Derpaa blev fremkaldet som

1ste Deponent Aamund Aamundsen Ouse sagde sig i 39 Aars Alder, og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Sandfærdig Forklaring, og intet at fordølge og fordreie, forklarede: at 3die Juledags Aften sidstleden, vare endeel Gjester samlede hos Deponenten og der iblandt Klagerne Lars Larsen Ouse og Ole Olsen Ouse, samt Anders Olsen Ouse og Lars Ellingsen Ouse med flere. Da de!! (det) led hen imod Morgenen, gik Klagerne Lars og Ole bort, tilligemed Lars Ellingsen, og sagde de vilde {lede} \see/ efter her anklagede Jørgen Jørgensen Frøsteen. Bemeldte Jørgen Jørgensen var ikke med der i Selskab, men de havde hørt han havde været der i Nærheden. Noget efter, da alle var gaaet, undtagen Anders Olsen Ouse, der er Klageren Oles Broder, bad Deponenten Omund, Anders følge sig ned til Naboegaarden Sævertvedt. Da de kom ned mod Pladset Ekren der er paa Gaarden Ouses Grund paa Veien til Sævertvedt, kom Lars Ellingsen Ouse imod dem raabende til dem ”Gud skee lov jeg seer Folk, her er skeet stor Ulykke, Ole Olsen Ouse

1820: 243

er fordervet skaaren, og Faerbroder Lars Larsen Ouse ligger ned i Floren Gud veed enten han lever eller ikke!” Da Anders hørte dette, løb han i fuld Skrig ned til Fjøset paa bemeldte Plads Ekren, tilligemed Lars. Comparenten som blev forskrekket, gav sig lidet mere Tid, raabte til Lars, at han skulle gaae ind til Huusmanden Kjel og bringe ham Lys. Maanen var nedgaaet og Dagen lyste endnu ikke. Deponenten gik imidlertid ned til Fjøsdøren, hvor Anders Olsen, der var beskjænket, gjorde stor Skraal og Larm. Da Deponenten kom ned, saae han Ole med flere tilstede ved Fjøsdørren, og at Ole var blodig. Derpaa tog Deponenten anklagede Jørgen i Klæderne \og spurgte/ hvad han havde gjort, han svarede først intet, hvorpaa Deponenten sagde, at han skulle følge ham hjem. Bemeldte Jørgen samt Lars Larsen Ouse, Ole Olsen Ouse, Lars Ellingsen Ouse og Anders Olsen Ouse, der er broder til Klageren Ole, fulgtes med Comparenten til hans Hjem, og blev da Naboen Elling hentet tilstede Da Elling var kommen tilstede, spurgde Comparenten Jørgen, hvorledes alt var tilgaaet, hvortil Jørgen svarede, at Fourer Lars Larsen Ouse og Ole Olsen Ouse kom ind i Fjøset paa Ekren hvor han laa i Sængen hos en Pige, og trak ham af Sængen, hvorpaa jeg tog Kniven og brugte den Derpaa besaae Deponenten de beskadigede, at Ole Olsen var skaaren indtil i venstre Haand over 2 Fingere, alt indtil Benet og Lars var skaaret over Tyklæggen paa den høire Fod, igjenem Langbuxe og Strømpe \saa at Saaret gabte/ en Fingers bredde ind i Kjødet. Disse Saar tilstod Jørgen at have tilføiet dem, og da Deponenten spurgde Jørgen hvad Skade han havde at fremvise af dem, sagde han, han havde og faaet noget, skjøndt han ingen synlig Skade havde at fremvise, men at de trak ham af Sængen. Deponenten spurgde derpaa Jørgen, om han havde Tilladelse af Huuseieren at ligge i bemeldte Fjøs, hvortil han svarede, at han vel ikke \han/ havde Eierens men Pigens Lov. Dagen efter hørte han at Pigen sagde i hvis Sæng han havde lagt, at han ei havde hendes Tilladelse Deponenten vidste intet videre til Oplysning afskediget.

2den Deponent Elling Larsen Ouse, boesat paa Gaarden Ouse, ligesom foranførte Deponent, sagde sig 43 Aar gammel, og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han blev tilkaldt som af forestaaende Deponent anført, og hørde da i bemeldte Deponent Omunds Stue, den samme Tilstaaelse af Anklagede Jørgen, og saae de Klagerne tilføiede Saar, ligesom af forestaaende Vidne afskediget.

3de Deponent Pigen Magrethe Kielsdatter Ekren, sagde sig 23 Aar gammel og sidstleden Høst, at have nydt Alterens Sacramente, forklarede: at den omhandlede Nat til 4de Juledag sidstleden, kom her Anklagede Jørgen Jørgensen Frøsteen, tilligemed 2 Andre ind i Fjøset hvor Deponentinden havde sit sædvanlige Sængested og laa, hun laae i sine Gangklæder, og anklagede Jørgen tilligemed en af de andre toe, lagde sig i Klæderne op i Sængen til hende \den 3de blev staaende ved Sængen./ Deponentinden bad dem gaae, men \de/ vedblev i Spøg at ligge en Tid, men lovede at gaae der var mørkt i Fjøset, og Jørgen, saavelsom de andre forekom hende beskjænkede, især Jørgen. Noget efter ville de 2 gaae, men Jørgen bad dem bie, hvorpaa Deponentinden stod op af Sængen og fulgte {Deponentinden} med dem, nemlig de Tre, Anders Iversen Sævertvedt og Johannes Torbjørnsen Ouse, op til hendes Faders Stuedør, hvor de forlod hende, og hun gik ind, og forblev i Stuen nogen Tid, og derefter gik tilbage for at lægge sig i Tanke at de alle vare gaaede. Da Deponentinden kom tilbage laae Jørgen der endnu, hun bad ham gaae, hvortil han svarede, at han skulle gaae, men han var saa svag og beskjænket, at hun maatte tillade ham, at ligge lidt, hun gav ham ingen Tilladelse, men bad ham gaae og lagde sig ned i Sængen ved ham. Kort efter, førend Deponentinden var sovnet, kom 2de Personer saa stilt ind, at hun ikke vidste deres Ankomst eller Tilstedeværelse, forinden hun mærkede deres Hænder fremover Sængen, og af Hænderne mærkede, at de maatte være 2, de talte ikke og Deponentinden vidste ikke hvem det var, ei heller talte hun til dem. Deponentinden laae fremme, og Jørgen \bag/, og da de rak Hænderne {hen til ham} hen over Sængen

1820: 243b

sagde han: Gud hjelpe mig!, hvor til Deponentinden i Spøg svarede, der er nok en anden som hjelper Dig. De som var kommet ind talede ikke et Ord, men tog og trak ham frem af Sængen over Deponentinden, og imedens bad han om Fred. Deponentinden vidste ikke hvem de{t} var, da der var mørkt, og de ikke lod sit Mæle høre. Da han var fremtrækt, bad han atter om Fred, og sagde jeg beder for mig, jeg er saa svag. Derpaa blev en kort Tid stille, eller rettere mindre Tummel end medens de trak ham, hvorpaa Deponentinden hørde, Jørgen sige, begynder jeg til at reise paa mig, og har de taget Klæderne af mig, skal jeg: Fanden steike mig! tage baade Klæder og Krop af dere. Førend Jørgen sagde dette, hørde Deponentinden, en Lyd som, naar man sønderriver Klæder. Da Jørgen havde sagt forbemeldte Ord tumlede de alle 3 henad Døren, og hørde Vidnet at Jørgen talede i Vrede, men hvad han sagde hørde hun aldeles ikke. De andre Toe lod ikke sit Mæle høre; det forekom Deponentinden, at Jørgen og den ene af de som var ind kommen, gik ud af Døren, men at den Anden af de Indkomne gik op i en Baas ved Siden af Døren. Deponentinden veed ikke naar han gik ud, hun laae en gandske kort Tid, og hørde der var Tummel, Banding og Larm udenfor, hvorpaa hun stod op og gik ud, og hørde da \og saae/, at Personerne vare Klagerne Lars og Ole, at de bandte og turede for at Jørgen havde brugt Kniv, og hørde ogsaa da, at Jørgen tilbød Forlig, fordi han havde brugt Kniv, og var da kommen tilstede Anders Olsen, Lars Ellingsen \og/ Omund Omundsen Ouse og hørde da Deponentinden, en sagde de ikke skulle holde Rakkel paa ham (: alle være om ham :) Samme Tid saae Vidnet, at Jørgen stod imellem dem, og samme Tider saae hun ham laae for Fødderne deres, men der var saadan græsselig Tummel, at hun ikke kunne see om de slog ham eller ei, da det var temmelig mørkt og hun holdt sig et Stykke fra dem, da de tumlede ned over Ageren. De fulgtes siden med ham til første Deponent Omunds Huus, og veed intet videre hvorledes derefter tilgik Paa {Dommerens} \Rettens/ Tilspørgende, deklarerede Deponentinden, at hun tilligemed Ingebør Aslaksdatter førend denne Tildragelse skeede, talede sammen om her anklagede Jørgen Jørgensen i Klagerens Ole Olsens Overvær, og hørde Deponentinden Ole sige, hvem veed om han veed jeg har lovt ham Dængsla (: Stryg eller Pryl :) Deponentinden svarede derpaa til ham, det er ikke saa snart gjort som sagt, hvortil han sagde, det ikke en kan gjøre, det kan toe gjøre. Deponentinden vidste intet videre til Oplysning afskediget

4de Deponent Pigen {Marith} Ingebør Aslachsdatter sagde sig 30 Aar gammel, og sidstleden Høst, at have nydt Alterens Sacramente, forklarede at hun aldeles ikke har seet eller er vidende om den paaklagede Tildragelse, men har alene, som forestaaende Deponentinde har forklaret, at have hørt Klageren Ole Olsen Ouse, sige, at han havde lovet anklagede Jørgen Dængsla (: eller Pryl :) og var det noget efter Mikkelsdag sidstleden Høst, at Deponentinden tilligemed forestaaende Magrethe hørde Ole sige dette saaledes som af Magrethe er forklaret afskediget.

5. Deponent Kiel Johnsen, Huusmand paa Pladset Ekren under Gaarden Ouse, \sagde sig/ 56 Aar gammel, og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han var ikke vidende om, at der var {Fremmede} \Andre/ i Fjøset end hans Datter forestaaende 3de Deponent Magrethe, førend hun som af hende forklaret, kom op i Stuen og forblev der{h}en Stund. Kort efter hun var gaaen tilbage \til/ Fjøset, hørde Deponenten i sin Sæng i Stuen, at der maatte være flere Folk i Fjøset, da det dunkede og larmede, dog hørde han ingen Folkerøst. Efter en kort Larm ind i Fjøset, hørde Deponenten Folkelarm og Banden udenfor Fjøsdøren

1820: 244

hvorover Deponenten stod op, gik ud for Døren, og uden at gaae ned til dem, hørde, at der var endeel Folk, og at der blev bandet og skjændet fordi han havde brugt Kniv, og saae Deponenten, at Jørgen laae ved Fødderne af dem, og hørde han ankede og gav sig, men saae ikke at nogen slog ham, da der var slig en Stimmel og Tummel om ham, og tillige temmelig mørkt, saa at han ikke kunne skjælne hvorledes det tilgik. Deponenten hørde ham ikke tale eller sige noget; men hørde engang Lars Ellingsen Ouse sige, de maae ikke holde Rakkal (Rakkel) paa ham Videre hørde Deponenten Klageren Lars engang sige: ”mig kjender Dig Jørgen i Hagen, du er Skjælm, du har ikke faaet noget endnu, jeg veed vel at du er en Kongens Karl og jeg ogsaa.” Af Omund Ouse, hørde han og engang sige, de skal lade ham blive nu, de skal ikke kom/m/e mere til ham, derpaa reiste Jørgen sig eller blev opreist, hvilken af Delene kunne Deponenten ei see, og fulgte imellem de Tilstedeværende op ad til Gaarden Ouse afskediget

Deponentens Datter (: 3de Deponent :) Magrethe fremstod atter og deklarerede, at hun samme Tid som hendes Fader har forklaret, hørde Klageren Lars Larsen sige: vi kjænder Dig Jørgen i Hagen, du er en Skjælm, du har ikke faaet noget endnu, jeg veed du er en Kongens Karl, jeg ogsaa afskediget

6te Deponent: Lars Ellingsen Ouse, sagde sig 21 Aar gammel og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han var med blant Gjesterne hos Omund ommeldte Nat, og hørde, at Klagerne Lars og Ole sagde, at de ville ned og see om de fandt Jørgen. Deponenten fulgte dem da for Moroe, og i det de kom ned ved Fjøsset paa Ekre, hørde de nogen tale derinde. De gik da til Fjøsdøren og førend de gik ind, sagde Lars til Ole, ”han (: neml: Jørgen :) gjør os vel ikke noget om vi gaaer ind til ham, han har vel intet slags \Værge/, saa at han \kan/ gjøre os noget, jeg har intet Værge, hvorpaa Ole sagde jeg har heller ikke andet end Pungen min Ole sagde derpaa at de skulle tage og kaste ham frem af Sængen jeg skal tage ham fremme og Du i Benene, derpaa gik de ind uden at gaae usædvanlig stille. Deponenten fulgte dem ind om Døren, men de gik ind igjennem Gulvet [og lukkede} men Deponenten blev staaende ved Døren, han hørde da, at da de var kommen inderst ind [i] Fjøset, sagde Jørgen de maatte ikke røre ham han var saa syg. Deponenten hørde da de tumlede med ham, uden at sige hvem de vare eller lade deres Røst høre, men hørte aldeles ikke de slog ham, men strax efter hørde Jørgen sige, at han skulle traspe baade Krop og Klæder, hvorledes hans Ord videre faldt kan han intet erindre. Deponenten hørde og Pigen Magrethe strax foran sige, at de maatte ikke rive Sængen itu, i øvrigt kunde de tumle for hænde, som de vilde. Kort efter Jørgens Ord, kom Ole frem mod Døren, holdt over Fingrende, plystrede til tegn at de skulle gaae ud, og gik selv ud Deponenten fulgte strax efter, og efter ham kom Jørgen, og Lars blev tilbage Ole gik op om Huuset og Jørgen kom og op og bad dem bie Deponenten bad og Ole bie, og imidlertid sagde Jørgen, at de kunne komme en og en, saa skulde han vøle [dem]? (: tugte dem :). I det samme kom Omund Omundsen og Anders Olsen Ouse tilstede, dem Deponenten fortalte det passerede, og i det Deponenten ville gaae ned for at see efter Lars Larsen, bad Omund Deponenten at hente Lys hos Huusmanden, men da der ingen Ild eller Lys var at faae, sprang han tilbage \og/ nedenfor Fjøset traf Klageren Lars Larsen, som sagde at han {dog} vel var skaaret i Læggen, men dog ikke være!! (værre) faren end han kunne gaae. Deponenten saae ikke at de slog Jørgen, men at han laa et Par Ganger ved de Andres Fødder og at de bad ham reise sig op, hvorpaa de reiste ham op og de gik op i Omunds

1820: 244b

Stue, hvor Deponenten besaae Klagernes Saar, saaledes som af 1ste Deponent forklaret, og hørde Jørgen tilstod at have tilføiet dem samme. Afskediget.

Da de 2de Indkaldte Johannes Torbjørnsen Ouse og Anders Iversen Sævertvedt, havde Forhindring fra at kunne møde førend i Overmorgen, saa bliver Forhøret, hermed udsadt til ovenmeldte Tid, og for denne Gang hermed sluttet. A v W S Koren.

Tosten Oppedahl, Iver Eidnes, begge med iholdt Pen.

Extrarets-Forhør Fol: 244 over Jørgen Jørgensen Frøsteen.

Aar 1820 den 19de April blev Extraret sat paa Sorenskriverens Gaard Helleland i Hardanger af Stedets Sorenskriver og de 2 eedsorne Laugrettesmænd Tosten Helliesen Oppedal og Endre Jenssen Helleland, for at fortsætte det fra i Forgaars til i Dag udsatte Forhør over Jørgen Jørgensen Frøsteen

Hvor da mødte tilstede saavel begge Klagerne som Anklagede Jørgen Jørgensen Frøsteen, og blev da fremstillet som

7de Deponent Anders Iversen Sævertvedt eller Storeøen sagde sig i 18de Aars Alder og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at anklagede Jørgen er forlovet med Deponentens Søster. Aftenen til den Nat det her Omhandlede Passerede, var anklagede Jørgen i Deponentens {Forældres} \Moders/ Huus, og da det en Gang før har hendt sig, at Jørgen er bleven overfaldet og mishandlet i hans (: Deponentens :) {Faders} \Moders/ Huus \uden at de vidste af hvem det var/ saa bad Deponentens Moder, at de ville følge ham et andet Steds hen at ligge, da hun var bang at der skulde komme nogen og lede ham op og hun ikke skjøttede om de skulde vide at han gik til hendes Datter. De fulgtes da ud, Deponenten og Jørgen tilligemed en Tredie ved Navn Johannes og gik {ned} op i Fjøset paa Ækrene, hvor Jørgen og bemældte Johan/n/es lagde sig op i Sængen, hvor Huusmandens Datter laae, men Deponenten stod fremme for Sængen \en/ Tid, men da Jørgen, som var noget beskjænket og deraf svag, ikke vilde følge med dem, gik de derfra op til Ouse, hvor ommældte Johannes hører hjemme, og lagde sig begge i Johanneses Sæng. Nogen Tid efter mod Morgenen kom Jørgen op til dem og fortalte dem, at Lars Larssen Ouse og Ole Olsen Ouse var komne ind til ham, uden at tale eller lade sig forlyde med hvem de vare, og trak ham af Sængen, den ene trak ham efter Halskluden og den anden efter Fødderne, uagtet han bad om Fred, hvorover han havde taget sin Kniv for at overskjære Halskluden, og hvad enten det skeede da eller at Ole Olsen greb over Kniven, og det da skeede, at han skar ham over Fingerne ind i Haanden, veed han ikke, men han fik saa meget, at han formoder at han ikke skal kom/m/e til at sye (: skrædere :) forend Korsmisse. Den anden, som trak ham i Benene, gav \til/ Jørgen et Spænd for Brystet, og da skar han til ham med Kniven, saa at han fik et Snit over Læggen. Videre forklarede Deponenten, at endeel Uger foran fulgte Deponenten med Klageren Ole {til en} paa en Vei for at træffe Jørgen, men de fandt ham ikke, og da fortalde Ole til Deponenten, ved at vise ham en Nøgel, ”at denne skulde gjort godt, hvis jeg havde truffet ham” (: Jørgen :). En anden Gang foregav Ole, at Jørgen skulde have digtet paa ham at have beskadiget en Baad for Deponentens Moder, der \er/ Enke, hvilket dog ei var sandt, og da Deponenten og hans Moder selv havde seet Skaden og i den Anledning skjændt paa Ole, uden at Jørgen var Aarsag deri, sagde Ole engang til Deponenten, at hvis Jørgen en anden Gang beløi ham saaledes, skulde han have en Raad med ham, og er det Deponenten bekjendt, at Ole var vred paa Jørgen. Klagerne begjerede tilført, at den sande Aarsag til at Deponentens Moder ei vilde, at Jørgen skulde \forblive/ liggende der i Huset om Natten, var ei af Frygt for Overfald, men fordi han havde opført sig voldsomt og uskikkeligt i Huset, og blev derom siden af hende sagsøgt til Forligelses Commissionen. Anklagede benægtede alt u\be/viist Tilførde. Paa Klagernes Tilspørgende forklarede Deponenten, at han af hans Moder har hørt, at Jørgen skal have ved at stige frem af Sængen, faldt med Albuen ned paa hendes Bryst og knækket 2 Ribbeen, men at det skeede at Vanvare, hvilket skeede den omhandlede Aften eller Nat, da de fulgte ham {ned} op til Fjøset paa Ækren, og kan Deponenten ikke nægte, at han saae Jørgen kaste en Pæleflaske hen i Sængen, hvor Moderen og Jørgens Kjæreste laae, den han bad Kjæresten forvare, hvilken Flaske Moderen sagde traf hende. Paa Anklagedes Tilspørgende sagde Deponenten, at hans Moder ikke blev sængeliggende efter det Stød, hun troede at have {.. …..} knækkede 2de Ribbeen, men alene klagede sig ondt nogle Dage efter vidste intet videre til Oplysning, afskediget.

8de Deponent Johannes Torbjørnsen Ouse, sagde sig i 23de Aars Alder og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han fulgte med Jørgen til Fjøset den ommældte Nat og siden mod Morgenen hørte fortælle af denne, hvorledes til var gaaet om Natten, aldeles saaledes som af forestaaende 7de Deponent er forklaret. Iøvrigt havde Deponenten intet videre til Oplysning. Afskediget.

Begge Deponenter Anders Iversen og Johannes Torbjørnsen bleve atter fremkaldede, og paa \den/ Anklagedes Tilspørgende sagde eensstemmig, at Morgenen da han

1820: 245

fortalte dem det Passerede som anført, saae og kjendte de, at han havde Knuder i Hovedet, og hørde han sige, at da han kom ud af Fjøset, havde de mange været om ham og slaaet ham, ligesom de og saae at hans Vest var itu revet. Afskediget.

Klageren Fourer Lars Larssen Ouse declarerede, at der aldrig nogen sinde har været nogen Misforstaaelse imellem \ham/ og Jørgen, at han ikke vidste, at Ole og Jørgen vare Uvenner, at han fulgtes med Ole alene for at gjøre Spøg ved at tage ham af Sængen, hvis de fandt ham liggende hos Pigen sammesteds, og at han mindst formodede sig saadane Følger, som deraf udkom. Anklagede Jørgen declarerede, at der aldrig nogensinde har været ringeste Uvenskab imellem ham og Lars, men tvertimod saa meget Venskab, at hvis han alene havde talt, da de trak ham af Sængen, havde han troet sig sikker for al voldsom og ond Medfart, blot ved hans Nærværelse, men da {de ikke} ingen af dem talede, men vedblev at trække ham, uagtet han bad for sig, saa frygtede han det var nogen, som vilde gjøre ham ondt og skamslaae ham, og derfor værgede sig saa godt han kunde, hvilket han troede at have Ret til, om de end havde kommet til at ligge død paa Stedet, thi de laae da paa deres Gjerninger i et fremmet Huus. Det gjør ham ondt, at Lars paa uskyldig Maade, ved at følge Ole, har indviklet sig og ham i denne fortrædelige Sag; men i Henseende til Ole, da kan han ikke nægte, at han tiltroer ham onde Hensigter, og har levet og fremdeles vil komme til at leve i Frygt for ham, og troer sig derfor berettiget til under Sagen at paastaae ham enten holdt i Arrest af hans Frænder, eller og at stille Borgen og Sikkerhed, da han (: Jørgen :) vil kunne bevise Ole har lovet eller truet at angribe ham. Ole benægtede Rigtigheden af det her Anførde.

Da ingen enten Klagere eller Anklagede havde videre at tilføre, blev Forhøret hermed sluttet, og skal saasnart andre Forretninger tillader det, blive Amtet beskrevet tilstillet.

A v W S Koren

Tosten Helliesen Oppedal, Endre Jenssen Helleland (begge med iholdt Pen).

Sommerthing for Johndals Skibrede 1820.

Aar 1820 den 26de Mai blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til det almindelige Sommer-, Sage- og Skattething for Johndals Skibredes Almue. Retten betjent ved Stedets Sorenskriver tilligemed de 4 eedsorne Laugrettes mænd Christoffer Christoffersen Aase den ældre, Lars Torbjørnsen Aase, Torjer Torbjørnsen Hvidesteen og Lars Larssen Augestad. Tilstede ved Thinget Herr Foged Vidsteen, Skibredets Lehnsmand og endeel Almue.

Hvor da blev publiceret: Datum

1819

1. Convention imellem Kongen af Sverige og Norge og Norges Rige paa den

ene, samt Kongen af Danmark og det danske Rige paa den anden Side,

angaaende Bestemmelsen og Tilsvaret af Kongeriget Norges Andeel i det

forrige danske Monarkies fælles Statsgjeld. Indgaaet den 1ste September

1819 og ratificeret d: 2 og 12 sam/m/e Maaned 2/13 Septbr:

2. Placat angaaende Refusion for Skydsudgivter, som af Statscassen ere

udlagte i Anledning af Friskydsens Afskaffelse 5 Octbr:

3. Kongelig Kundgjørelse om den Arveret, der i Norge tilkommer

Undersaatterne af Kongeriget begge Sicilierne 27 Do:

4. Provisorisk Anordning angaaende Bygnings- og Brandvæsenet i

Christiania By og Forstæder 15 Novbr:

5. Bekjendtgjørelse fra Overstatholder-Embedet i Stokholm, hvorved nogle

Personer, som staar til Rest med Skatter til den Svenske Krone, efterlyses 8 Octbr:

6. Provisorisk Anordning, som bestemmer de Afgivter, der ved Brændeveeds

Indførsel til og Maaling i Bergens By skulle erlægges 27 Decbr:

7. Efterlysning efter Erik Olsen, der har gjort sig skyldig i Tyveri og

omstreifet i nedre Rommeriges Fogderi 24 Mart 1820

8. Do: efter Ole Tollefsen Blekkedalen, der er undveget fra Mandal 13 Do: Do:

9. Do: efter Arrestanten Jens Amundsen Faustad 20 Octbr: 1819

10. Do: efter Gunder Kjeldsen, der bortrømt fra Christiania Byes Tugthuus 29 Do: Do:

11. efter Pigen Ingebor Arentsdr:, der er tiltalt for Udgivelse af falske

Rigsbanksedler 6 Novbr: 1819

12. Do: efter en svensk Person ved Navn Ole Sundstrøm 27 Decbr: 1819

13. Do: efter Ole Larssen Erstadskampen og Thore Gundersdatter

fra Gusdal 3 Marts 1820

14. Do: efter svensk Glasmester, Siunggreen 14 April Do:

15. Do: efter Thomas Østensen Luraas fra Tellemarken Do: Do:

16. Do: efter \en/ Peter Petersen fra Sverrig 21 Do: Do:

17. Do: efter 3de fra Trondhjems Tugthuus undvegne Personer, sc:

Peder Hanssen, Benjamin Olsen og Mads Iversen 5 Mai Do:

18. Do: efter Anders Christiansen Haugsrud 17 Do: Do:

1820: 245b

No: 19. \Do:/!! Bestaldning for Hr: Byraachef og Revisor Ole Vidsteen herefter at være Foged over Sundhordlehns og Hardangers Fogderie dat: 8 Januar 1820

Ny Sag

Hr: Kaptein Tausan mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing ved mundtlig Varsel at have indkaldet Torbjørn Vigleiksen Traae og Anders Torkeldsen Svaasand at see dem overbeviste om og lide Dom at betale til Citanten, som Kirkeeier resterende Pligtige 8 skilling Aarlig derom at modtage Dom til bemeldte Afgift udredelse med den/n/e Sags skadesløse Omkostninger, saa fremlagde og Hr: Kapteinen Attest fra Forligelses Com/m/issionnen at Sagen derfra til Rettergang er henvist da ingen af de her indstevnte mødte Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Paa indstevnte Torbjørn Traaes Vegne mødte hans Søn Vigleik Torbjørnsen Traae. Paa indstevnte Anders Torkelsen Svaasands Vegne mødte Ingen tilstede efter Paaraab. Vigleik Traae, som havde Anhørt forbemeldte Attester oplæse vedtog lovlig Varsel og erklærede at hans Fader er saa Aldrende og Svag nu i sit 89 Aars Alder, at han ei formaaer selv at møde eller svare i Sagen men bemeldte mødende Vigleik benægtede nu aldeles paa hans Faders Vegne at betale den her paasøgte Afgift 8 s Aarlig til Kirken eller Kirkeeieren, da han troer at Vilkaarsfolk der ved enten at sælge eller opgive deres Brug forbeholde dem Aarlig indtægt eller Levekaar af Gaarden, maa ansees som Gaardebrugets Vedkom/m/ende og ingenlunde som inderster og derfor ei heller være Pligtig at betale de 8 s Aarlig til Kirken som Huusmænd og inderster efter Anordningerne ere pligtige og troer Sagvolderen det at \være/ aldeles indlysende \deraf/ at Vilkaarsmænd aldrig enten her i Jondals Sogn eller i Nabo Sognene have været enten fordrede eller have betalt Nogen saadan Afgift til Kirkeeierne undtagen, hvad nogle faae Vilkaarsfolk her i Jondals Sogn kan have {gj} mindelig gjort efter paafordring af Citanten nu i disse aller sidste Aar. Paa Anders Torkelsen Svaasands Vegne mødte Jon Christophersen Svaasand der meldte at indstevnte Anders er saa aldrende og svag at han ei formaaer at møde, men er villig at betale det paasøgte saafremt Retten finder det rigtig at Vilkaarsmænd bør som Huusmænd og Inderster erlægge den her paasøgte Afgift til Kirken.

Citanten Hr: Kaptain Tausan fremlagde nu Attest af Hardangers publicationsprotocol, som viser at sagsøgte Anders Torkelsen Svaasand blev Vilkaarsmand den 1 September 1806, fra hvilken Tid Citanten paastaar at tilkjendes af ham 8 s aarlig til Citantens eiende Jondals Kirke. Bemeldte Attest blev oplæst og indtages her saalydende #

Formedelst at Sorenskriveren ei har med sig her paa Thingstedet, saa gamle Jurisdictionens Protocoller at deraf kan erholdes Attest om hvad Tid den Anden Instemte!! nemlig Torbjørn Vigleiksen Traae er bleven Vilkaarsmand saa nødes han at forlange den/n/e Sag udsat til Høstethinget for da at kunde fremlægge den mangle\n/de Attest.

Sagvolderne samtykkede Udsættelsen.

Retten eragtede den forlangte Udsættelse bevilget.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s, Udsættelsen 12 s. Sagvolderne betalede Tilsvarspenge 40 s: A v W S Koren

Christoffer Christoffersen Aase, den ældre, Lars Torbjørnsen Aase, Torjer Torbjørnsen Videsteen, Lars Larssen Augestad. (alle 4re med iholdt Pen).

Næste Dag den 27de Mai continuerede Sommerthinget for Jondals Skibrede ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som i gaar.

Hvor da blev publiceret:

1. Amtets Constitution for Jens Skagen til som eedsoren Fuldmægtig at gaae Sorenskriveren tilhaande i hans Embedsforretninger, egentlige Dommerforretninger undtagen. Dat: 15 Mai 1820.

2. Skjøde fra Steengrim Iversen Guntvedt til Iver Steengrimsen paa 1 Pd. 6 Mrk. Smør ½ Hud i Gaarden Guntvedt, dateret 26de Mai 1820.

3. Ditto fra Aamund Larssen til Aamund Aamundsen paa Pladset Grimsdal under Gaarden Svaasand, dateret 26 Mai 1820.

4. Ditto fra Enke og Arvinger i Sterbboet efter Askild Sjursen Molven til ældste Barn Sønnen Sjur Askildsen paa 18 Mrk. Smør i Gaarden Molven, egne arvede 6 Mrk. incl:, dat: 26de Mai 1820.

5. Bygselbrev fra Herr Provst Kahrs til John Brynnildsen paa 1 Løb Smør i Gaarden Viig No: 11, dateret 26 Mai 1820 med Revers af samme Dato, og lovlig Landskyldbog.

6. Huusmandsfæsteseddel fra John Christoffersen Svaasand til Torjer Jacobsen paa Pladset Monnevig under Svaasand, med Revers af Dato som Originalen, sc: 26 Mai 1820.

7. Vilkaarbrev fra Aamund Aamundsen Grimsdal til Aamund Larssen og Anna Larsdr: paa Levekaar af Pladset Grimsdal, dateret 26de Mai 1820.

8. Ditto fra Daniel Jacobsen Thorsness eller øvre Traae til Lars Sjursen og Siri Olsdr:, paa aarligt Levekaar af hans Gaardebrug i øvre Traae, dateret 26 Mai 1820.

9. Ditto fra Sjur Askildsen Molven ved Formynder til Herbor Olsdr: og Endre Torbjørnsen, paa aarligt Levekaar af bemældte Brug 18 Mrk. Smør i Molven, dateret 26 Mai 1820.

1820: 246

10. Testamente, dateret 26 Mai 1820, af Endre Torbjørnsen Molven, til Fordeel for Huustro Herbor Olsdatter og Stedbørn.

11. Forlig i Retten, stadfæstet ved Dom, af 24 Septbr: 1819 mellem Gaarden Haugens Opsiddere Lars Samsonsen og Lars Larssen paa en Side og Iver Iversen Stranden paa den anden Side, i hvis Følge den sidste herefter ei skal fornærme de Første ved Beitning i Bakketeigen kaldet, med videre.

12. Afkald fra Ole Simonsen Gangdalen for Arv 28 rd 4 s. eller 10 Spd. 66 ¼ s., dateret 27 Mai 1820.

13. Ditto fra Brita Olsdr: Augestad ved Ægtefælle for Arv 12 Spd. 33 s., fra Iver Olsen Augestad for Arv 10 Rbd. 6 s. og fra Siri Olsdr: Augestad for 5 Rbd. 7 s., dateret 26 Mai 1820.

14. Ditto fra Lars Larssen store Fosse for Arv 10 Spd. 59 s:, dateret 27 Mai 1820.

15. Ditto fra Magdelie Olsdatter Sæverhagen for Arv 2 Spd. 69 s., dateret 26 Mai 1820.

16. Ditto fra Marita Iversdt: Bakke for Arv 2 Spd. 19 s., dateret 26 Mai 1820.

17. Ditto fra Christie Olsdatter Dæbrekke for Arv 22 Rbd. 60 s., dat: Do: Dato.

18. Ditto fra Marita og Kari Ingebrigtsdøttre Skitneteig for Arv til hver 13 Spd 63 s., af do: Dato.

19. Ditto fra Christie Svendsdatter Fladebøe for Arv 8 Spd. 75 s., dat: 26 Mai 1820.

20. Ditto fra Brita Erichsdr: Fladebøe for Arve 1 Spd. 62 s. og 3 Spd. 6 s: samt 38 rbd 71 s., dat: do: Dato.

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at forrette, blev samme hævet.

A v W S Koren. [Christoffer] Christoffersen Aase den ældre, Lars Torbjørnsen Aase,

Tojer!! (Torjer) Torbjørnsen Hvidsteen, Lars Larssen Augestad

(alle 4 med iholdt Pen).

Sommerthing for Østensøe Skibrede 1820.

Aar 1820 den 29de Mai blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til Sommer-, Sage og Skattethings Afholdelse for Østensøe Skibrede betjent af Stedets Sorenskriver med følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd sc: Hans Michelsen Lepse, Sjur Simonsen Kaldestad, Tosten Olsen Lepse og Arne Olsen Thole, hvoraf de 2 sidste, som nye Laugrettes mænd, nu aflagde den befalede Laugrettes eed, og betalede hver for Indskrivning 24 s: Spc. Ved Thinget var tilstede Herr Foged Vidsteen, Skibredets Lehnsmand og endeel Almue.

Hvor da blev publiceret de foran Folio 245 for Johndals Skibrede extraherede Publicationer fra No: 1 til 19 incl: samt No: 1 af Tinglæsningerne.

Da ingen meldte dem efter Paaraab mod Aftenen blev Tinget udsadt til i Morgen

A v W S Koren

Hans Mikkelsen Lepse, Sjur Simonsen Kaldestad, Arne Olsen Tole og Tosten Olsen Lepse (alle 4 med iholdt Pen).

Næste Dag den 30te Mai continuerede Sommerthinget for Østensøe Skibrede ved og i Overvær af samme Rettens Personer som igaar

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

1. Skiftebrev, sluttet 2den Novbr: 1819, efter Huusmandsenke Guro Iversdatter Saltkilen, hvorved nogle Huse paa Pladset Saltkilen under Gaarden Rykke er udlagt til Arvingerne Samson Henriksen Guntvedt med Flere.

2. Skjøde fra Ole Gundersen til Lars Olsen paa 2 Pd. 15 Mrk. i Gaarden Nesthuus, dateret 18 Octbr: 1819

3. Ditto fra Mons Tollachsen Netteland med Flere til Lars Brigtsen paa 1 Løb 5 Mrk. Smør ¼ Hud i Gaarden Nedreviig No: 40, dateret 19 Octbr: 1819.

4. Ditto fra Christoffer Valland med Flere til Gjermund Johannessen paa 1 Spand Smør med Bygsel og Overbygsel til andre 1 Spand (eller 18 Mrk.) Smør i Gaarden Ness No: 37 {for} dateret 29 Mai 1820.

5. Do: fra Ole Arnesen til Brigt Olsen paa 1 Pd. 7 ½ Mrk. Smør i Gaarden Birkeland (øvre) No: 14, dateret 30 Mai 1820.

6. Mageskjøde fra Brigt Olsen til Michel Olsen Moe paa 1 Løb Smør i øvre Birkeland, dateret 30 Mai 1820.

7. Do: fra Michel Olsen til Brigt Olsen Birkeland paa ½ Løb Smør 1 Hud i Gaarden Moe No: 12, dateret 30 Mai 1820.

8. Testamente, oprettet 29 Mai 1820 af Nils Hanssen Skaar.

9. Do: oprettet 30 Mai 1820, af Haagen Hanssen Lien og Huustro Ingegjer.

10. Lodseddel af Sønneve Eriksdatter Fixen dateret 29 Mai 1820, at hun indesidder med sin Datters Marita Thoresdatters Arveløsøre for 17 Spd. 69 s.

11. Panteobligation fra Ole Jansen Reistvedt til Peder Torjersen Sjusetter stor 150 Spd. mod Pant i Gaarden Reistvedt, dateret 26 Mai 1820.

1820: 246b

12. Fæsteseddel fra Tosten \Tollef/ (føydd til med annan skrift) Christoffersen Stene til Michel Christoffersen, paa Pladset Sundsteigen under Gaarden Stene, dateret 29 Mai 1820 med Reversalen.

13. Do: fra Proprietair Severin Andreas Heiberg til Hactor Sjursen paa Pladset Fræstad paa Qvamsøen, dateret med Reversalen den 29 Mai 1820.

14. Afkald fra Magdeli Olsdtr: Axnes ved Egtefælle for Arv 28 Spd 13 s. dat: 29 Mai 1820.

15. Do: af 29 Mai 1820 af Mari Larsdtr: Gjermundsness for 14 Spd. 45 s.

16. Do: af Do: Dato fra Synneve Tostensdtr: Stene formedelst Egtefælle, for adskillige Arve.

17. Do: af Do: Dato fra Nils Olsen Hagen for adskillige Arve

18. Do: af Do: Dato fra Mikel Sjursen Bergstøe for 36 Spd. 101 s. med videre.

19. Do: af Do: Dato fra Sjur Samsonsen {Fladebøe} Flaatvedt for 82 Spd. 43 s.

20. Do: af Do: Dato fra Lars Guttormsen Skeie for 33 Spd. 18 5/8 s:

21. Do: af Do: Dato fra Synneve Henriksdtr Færstad ved Egtefælle for 11 Spd. 67 7/8 s.

22. Do: af Do: Dato [fra] Sønneve Gjermundsdatter nedre Viig for 10 Spd. 103 s.

23. Do: af Do: Dato fra Guro Larsdtr: Moe ved Egtefælle for 16 Spd. 108 1/8 s.

24. Do: af Do: Dato fra Anna Mikelsdtr: Nesthuses Arvinger for hendes Arv 21 Spd 99 3/8 s.

25. Do: af Do: Dato fra Marita og Anna Tostensdtr: Noreim hver for 27 Rbd. 46 s.

26. Do: af Do: Dato fra Ole Haagensen Qvamøen for 15 Spd. 22 ½ s.

27. Do: af 30 Mai 1820 fra Anna Nilsdatter Salbustes Arving for 25 Rd. 83 s.

28. Do: af Do: Dato fra Marita og Brita Hactorsdtr: Vangdal for 21 Spd. til hver.

29. Do: af Do: Dato fra Ingegjer Brigtsdtr: øvre Birkeland ved Egtefælle for 272 Spd 111 s:

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

A v W S Koren. Hans Mikelsen Lepse, Sjur Simonsen Kaldestad, Arne Olsen Thole,

Tosten Olsen Lepse (alle Fire med iholdt Pen).

Som/m/erthing for Gravens Skibrede 1820.

Aar 1820 d: 1ste Juni blev Retten sat paa Thingstedet Kongsthun for Gravens Skibrede til det almindelige Som/m/er, Sage og Skatte-Thing og Retten betjent af Stedets Sorenskriver og følgende Laugrettes Mænd Paul Larsen Store Berge, Anders Svendsen Lille Berge, Nils Olsen Qvandal og Jert Iversen Borsem, hvilke alle 4re nu aflagde deres Laugrettes Eed og derfor betalede hver 24 s, tilstede Hr: Foged Vidsteen Lehnsmand Lillegraven og thingsøgende Almue.

Hvorda blev publiceret de sam/m/e kongelige Anordninger og øvrighede!! Foranstaltninger, som for Østensø Som/m/erthing er anført foran paa dette Folio.

Da ingen meldte dem med noget for Retten efter adskillige Paaraab blev Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren. Paul Larsen store Berge, Anders Svendsen lille Berge, Nils Olsen Qvandal og Jert Iversen Børsem.

Neste Dag den 2 Juni blev Som/m/erthinget fortsat for Gravens Skibrede ved de igaar benevnte Rættens Personer.

Hvorda mødte for Retten Aamund Pedersen Uhrreim og Peder Nilsen Sæbbe, som meldte at de i anledning af den under 26 Februar 1818 af Aamund Uhrreim hos Peder Sæbbe foretagne Execussions Forretning hvorved Aamund efter den over de Exeqverede Varer afholdte Auction endnu har til gode hos Debitor 19 Spd 109 s, samt end videre Renter 4re pro Cento af Hovedstolen 41 Spd 80 s, fra 22 Dec: 1817 indtil 12 Juli 1818 og fra 12 Juli 1818 indtil Betalning skeer af 11 Spd 109 s, som nu er den endelige Rest af Peders Debet til Aamund da der af de forhen som meldt resterende 19 Spd 109 s er bleven betalt 8 Spd saa er det at begge Mødende, {tilstaar} Peder og Aamund tilstaa!! at være i anligning!! dette Krav bleven mindelig forenet saaledes: at Peder Nilssen Sæbbe forpligter sig inden 12 Oct: førstkom/m/ende at betale ½ Delen af den resterende Capital med 5 Spd 115 s, samt ligeledes halvedelen af ovenanførte til Dags Dato resterende Renter, samt ligeledes inden 12 Oct: førstkom/m/ende Aar \1821/ den øvrige Capital Rest 5 Spd 115 s tilligemed Tillæg af 2de halve Deel af de til i Dag resterende Renter, hvorimod Debitor fra Dags Dato, skal være fritaget for at svare Renter videre end til i Dag som oven anført ligesom og fra at tage Deel i den/n/e Sags Gebyre her for Retten, hvorefter begge Parter begjærede dette Forlig til Execussions Kraft ved Rettens Dom stadfæstet i hvilken Anledning

1820: 247

strax blev afsagt saadan stadfæstelses

Dom

Ifølge Lovens 5 Bog 1 Capitel 1 Artik: bliver forestaaende Forlig herved stadfæstet til Execussions kraft at opfyldes de belaavede terminer under Lovens og efter at den/n/e Dom 15 Dage forud i det seneste er bleven forkyndt.

Aamund betalede Incam\m/ination 1 Spd 28 s og tilsvarspenge 40 s

Ny Sag

Johan/n/es Iversen Erdal mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indkaldet Lars Olsen Varberg i Anledning skyldige til Citanten 90 Spd derom at anhøre Sagvolderens tilhjemlings Eed ifølge deres Forening samt Vidner og Beviser, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Comissionen: At Sagen derfra til Rettergang er henviist, bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende # Citanten Johan/n/es Erdal tilstod sig \at stadfæste med Eed/ ifølge deres Forening at have tilgode de paasøgte 90 Spd Sagvolderen modsatte sig den tilbudne Eed med mindre Citanten vil under hans Eed stadfæste at alle de paa en Sæddel anførte Poster ere komne til Afregning mellem dem undtagen de sidstmeldte nemlig en Ridesadel for 80 rbd og et Lomuhr for 160 rbd N: V: bemeldte Sæddel blev oplæst og indtages her saal: # Johannes Erdal svarede hertil at han nu ikke kan erindre sig saanøie deres Sam/m/enregninger at han nu i henseende hver Post kan aflægge Nogen Eed, men henholder sig til deres sidst afgjorde mundtlige og mindelige Afregning hvorefter Sagvolderen Lars Olsen Varberg tilstod at samtlige Afregninger imellem dem skulde tilsidesættes som ubevislige og Sagvolderen være skyldig til Citanten 90 Spd naar den/n/e ved sin Eed for Retten ville stadfæste at tilkom/m/e saameget hos Sagvolderen efterat de hos Gunder Møklethun bekomne 250 rbd N: V: og de for \60/ Skind{e} bekomne 467 rbd 3 mrk vare komne til Afdrag. Sagvolderen benægtede dette og erklærede at den Gang det ommeldte Forlig blev indgaaet var Sagvolderen ør i Hovedet {da} efterat have Aftenen forud været meget bekjænket!! (beskjænket) i det Barselgilde Citanten og Sagvolderen vare i omhandlede Tid og paafølgende Morgen havde allerede nydt noget Brændeviin forend om/m/eldte Forlig blev indgaaet.

Citanten fremstillede nu som Vidner de 2de Mænd Aamund Baarsen Vig og Sjur Hagensen Legreid, som han bad afhørt om hvorvidt han og Sagvolderen omhandlede Tid bleve forenede om deres Mellemværende.

Bemeldte 2de Mænd Aamund Baarsen Vig og Sjur Hagensen Legrei fremstode nu, bleve paaminde om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed aflagde begge Lovens Eed med Løfte om at vilde Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie. Bemeldte 2de Vidner forklarede derpaa enstem/m/igen {at} \i Anledning/ det omhandlede Forlig mellem Citanten og Sagvolderen kan Vidnerne ikke nægte at Citanten Johan/n/es Erdal og Sagvolderen Lars Olsen Varberg havde begge Dagen før været i Barselgilde og drukket til langt ud paa Natten og at Lars forekom dem meget ør i Hovedet da de om Morgenen talede sam/m/en om deres Sam/m/enregninger, {men Vidnerne, som ofte for…} men begge Vidner, der vare valgte som Voldgivsmænd til at skjøn/n/e imellem dem om deres Sam/m/enregninger søgte at formaae dem til selv mindelig at opgjøre deres Mellemværende og blev da Citanten Johan/n/es Iversen Erdal og Lars Olsen Varberg efter nogen Samtale selv godvillig indbyrdes saaledes Forenede at alle Mellemregninger skulle være tilsidesatte og afgjorte naar Johan/n/es Erdal ville inden Retten med sin Eed stadfæste at kom/m/e til gode hos Sagvolderen Lars Olsen Varberg 90 Spd efterat de hos Gunder Møklethun bekomne 250 rbd og de for 60 Gedskind bekomne Penge vare {af}komne til Afdrag at Parterne fuldkomne og endeligen bleve saaledes forenede omhandlede Tid, som var nogle Uger efter sidstleden Nytaar bekræftede [de] aldeles under deres Eed. Sagvolderen Lars begjærede Vidnerne tilspurgt om {han} \de/ ikke den Gang omvidnede Forlig blev indgaaet forinden affordredve!! Citanten deres mellem værende Lister og Regninger? Svar: Vidnerne kan aldeles ikke erindre at de bleve fordrede ei heller havde Parterne dem den Gang tilstede for sig. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskedigede.

Sagvolderen Lars benægtede at Citanten maatte tilstedes den anbudne Eed, med mi\n/dre han vil under bemeldte Eed tillige stadfæste at alle de i fremlagde Liste anførde Sum/m/er, Ridesadlen og Lom/m/euhret undtagne hvorom ingen Tvist er, ere komne til Afdrag og at Citanten derefter endnu har tilgode de paasøgte 90 Spd vægrer Citanten dette, forlanger Sagvolderen Sagen udsat til Høstethinget, for da at contrabegjægne{d} Sagen og med Vidner bevise deres Mellemværende,

Citanten samtykkede Udsættelsen for i midlertid at kun/n/e overtæ…(?) en hver Post om han kan eller vil aflægge den forlangte Eed.

Retten eragtede: den forlangte Udsættelse bevilges.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s og for 2de Vidner at afhøre 32 s tilsamen 1 Spd 60 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s for contra qvæstioner til Vidnerne 16 s for Udsættelsen 12 s

1820: 247b

Ny Sag

Anve Tostensen Legrei mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indkaldet Sjur Hagensen Legrei at see sig overbevist og lide Dom med Omkostninger for skyldige til Citanten 21 Spd saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Com/m/issionen at [Sagen] derfra til Rettergang er henvist. Bebeldte!! (Bemeldte) 2de Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Sagvolderen Sjur Hagensen Legrei selv tilstede vedtog lovlig varsel og ville anhøre, hvad Citanten videre havde at iretteføre.

Citanten forklarede at hans Fordring paa Sagvolderen var 600 rbd N: V: eller 60 Spd derpaa er bleven betalt i Marts Maaned 1819 5 Spd den 27 Mai s: A: 12 Spd og i Oct: Maaned sam/m/e Aar 25 Spd i Alt 42 Spd saa at det egentlig er 18 Spd han nu paastaae sig tilkjændt hos Sagvolderen tilligemed den/n/e Sags Omkostninger efter Dom/m/erens Skjøn.

Sagvolderen tilstod efter endelig Afregning under visse Betingelser at have været skyldig de ommeldte 60 Spd men at derpaa Tid efter anden er bleven betalt i Alt 47 Spd altsaa 5 Spd mere end af Citanten tilstaaet til hvilket at bevise, Sagvolderen seer sig nød til at forlange den/n/e Sag udsat til Høstethinget.

Citanten nægtede Udsættelsen længere end til førstkom/m/ende Maanedsthing.

Retten eragtede: Sagvolderen bevilges Sagen udsat til førstkom/m/ende Septem: Maanedsthing, som holdes paa Helleland den 4 s: M:

Citanten betalede Incamination 1 Spd 28 s og Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s og for en Udsættelse 12 s.

Da ingen flere efter sædvanlige 3 Udraab meldte dem med noget mere blev for i Dag sluttet og Tinget udsat til i Morgen. A v W S Koren

Poul Larsen Store Berge, Anders Svendsen Lilleberge, Niels Olsen Qvandal, Jert Iversen Berge alle fire med paaholden Pen.

Næste Dag den 3de Junii 1820 blev det almindelige Sommer Ting for Gravens Skibrede ved de første Rettes Dag {forts} benævnte Rettens Personer fortsadt

Hvor da blev publiceret følgende Documenter

1. Skjøde fra Hans Iversen Nesheim til Iver Hansen paa en ½ Løb Smør og et ½ Gedskind i Gaarden Nesheim dateret 1 Juni 1820.

2. Vilkaarbrev fra Iver Hansen Nesheim til Forældre Hans Iversen og Hustro Torbjør Nilsdatter af Do: Dato

3. Skjøde af 1 Juni 1820 fra Lars Johan/n/es!! Undeland til Johan/n/es Larsen paa 9 Mrk Smør ¼ Deel Tønde Salt med videre i Gaarden Undeland.

4. Vilkaarbrev fra Johan/n/es Lars!! {Johan/n/es} Undeland til Forældrene Lars Johan/n/es!! og Anguna Magnusdatter dat: 1 Juni 1820.

5. Panteobligation af 1 Juni 1820 fra Lars Nilsen Haugse til Elling Langesetter stor Sytti Speciedaler.

6. Fæsteseddel af 1 Juni 1820 fra John Hansen Vestreim til Nils Mikkelsen paa Pladset Sletten med Reversal

7. Delebrev af Do: Dato hvorved 16 Mrk Smør 1/3 F\aar/skind 1/6 Kalveskind i Gaarden Haugsnes er tilhjemlet Elling Haaversens Enke An/n/a Tronsdatter og Børn.

8. Skjøde fra Elling Haaversens Enke og Arvinger til Iver Larsen paa sidstnævnte Jordskyld dat: Do: Dato.

9. Fæsteseddel fra Halver Pedersen Vambeim til Aamund Tronsen paa et Plads under Gaarden Vambeim dat: 2 Juni 1820 med Reversal af sam/m/e Dato.

10. Skjøde fra Lars Sjøvatsen Rønnestrand til Sjovat Larsen paa 1 Pd 12 Mrk Smør ½ Huud i Gaarden Røn/n/estrand dat: 2 Juni 1820.

11. Panteobligation fra Sjovat Larsen til hans Sødskende Nils Larsen med de øvrige stor 150 Specid: mod Pant i sidstnævnte Gjordskyld!! i Røn/n/estrand dat: 2 Juni 1820.

12. Vilkaarbrev fra bemeldte Sjovat Larsen Røn/n/estrand til Faderen Lars Sjovatsen og Stedmoder Brite Johsdatter!! dat: 2 Juni 1820.

13. Panteobligation fra Christopher{sen} Viknes til Ole Rikoldsen Viknæs og Peder Mælen stor 300 Spd dat: 2 Juni 1820.

14. Do: fra John Hansen Vestreim til Lars Knudsen Syse stor 199 Spd dat: Do: Dato.

15. Do: fra Endre Ellingsen Hamre til Aamund Haldorsen Fylkedal stor 19 Spd dat: Do: Dato

16. Skjøde fra Aamund Hallesen Traae til Iver Paulsen Traae paa 2 Pd. 1 ½ Mrk Smør og 1 Bukskind i Gaarden Traae dat: Do: Dato.

17. Panteobligation fra Iver Paulsen Traae til Aamund Traae og Jon Hovaas stor 442 Spd dat: Do: Dato.

18. Vilkaarbrev fra Iver Paulsen Traae til Aamund Hallesen og An/n/a Christophersdatter dat: Do: Dato

19. Contract mellem Søn/n/eve Sjursdatter Undeland og Lars Pedersen Ødven af Kjøb samt Vilkaar af Gaarden Undeland dat: Do: Dato.

20. Delebrev dat: Do: Dato hvorved 9 Mrk Smør 2 Løber Salt med videre i Gaarden Undeland er delt mellem Tollev

1820: 248

Olsens Enke og Arvinger.

21. Skjøde fra bemeldte Tollev Olsens Enke Søn/n/eve Sjursdat: til Lars Pedersen Ødven paa det halve af sidtom/m/eldte!! (sidst-) Gjordskyld!! i Undeland Dat: Do: Dato.

22. Vilkaarbrev af Do: Dato fra Lars Pedersen Undeland til Søn/n/eva Sjursdat:

23. Fæsteseddel fra David Larsen Qvandal til Mikkel Larssen paa Pladset Langeskaar under Gaarden Qvandal dat: 29 April 1820 med Reversal af same Dato.

24. Vilkaarbrev fra Mikkel Larsen Qvandal til Anders Andersen paa Levekaar af Pladset Langeskaar af Do: Dato.

25. Constitution for Sergeant Ole Holkesvig som Lehnsmand for Gravens Skibrede dat: 31 Mai 1820.

26. Panteobligation fra Halsten Hendriksen Evjen under Legreid til Johannes Iversen Erdal stor 64 Spd 48 s:, dat: 3 Juni 1820.

27. Caution af Ole Nielsen Haaim for de den constituerede Lensmand Ole Holkesvig anbetroende Oppebørsler, dat: 3 Junii 1820.

28. Afkald, dateret 29 April 1615!! (1815) fra Halvor Thobiasen Einæss for hans Hustroe Guro Olsdatters Arv 713 Rbd 92 s:

29. Ditto af 19 Juni 1620!! (1820) fra Lars Larsen Følkedal for adskillige Arver.

30. Ditto af Do: Dato fra Christie Larsdatter Folkedal, Ligeledes.

31. Dito af Do: Dato fra Guri Larsdatter Kjerland, Ligeledes

32. Dito af Do: Dato, fra Guri Nielsdatter Haugse, ved Egtefælle for 16 Spd 17 ½ s:

33. Do: af 2 Juni 1820 fra Anna Knudsdatter Sælland for 5 Spd 91 s:

34. Dito af Ditto Dato fra Marita Olsdatter Midhuus for Arv 12 Spd 33 ¾ s.

35. Dito af Dito Dato fra Anbjørn Johnsen Maabøe for 38 Spd 85 5/8 s:

36. Do: af Do: Dato fra Randi Knudsdatter Sælland for Arv 14 Spd 74 s:

37. Do: af 1 Juni 1820 fra Lars Knudsen Sælland for 29 Spd 54 s:

38. Do: af 22 October 1818 fra Brita Sølfæstdatter Torblaae ved Egtefælle for 27 Spd 44 s:

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

A v W S Koren. Poul Larssen Store Berge, Anders Svendsen Lilleberge, Nils Olsen Qvandal, Gjert Iversen Berge (alle 4re med iholdt Pen).

Sommerthing for Kingservigs og Røldals Skibr: 1820.

Aar 1820 den 5 Junii blev Retten sat paa Thingstedet Utne til Sommer-, Sage- og Skattethings Afholdelse for Kingservigs og Røldals Skibrede Retten betjent ved Stedets Sorenskriver med de 4re eedsorne Laugrettesmænd John Anfindsen Berven, Sjur Ølvessen Berven, Iver Mikelsen Berven og Jørgen Larssen nedre Berven, der nu alle aflagde den befalede Laugretteseed, og betalede for Indskrivning hver 24 s: Tilstede ved Thinget Herr Foged Vidsteen, Skibredets Lehnsmænd og endeel thingsøgende Almue.

Hvor da blev publiceret de samme Kongelige Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som for Østensøe Skibrede, samt Gravens. (vide Folio 246, 247.)

Ny Sag

Guttorm Johnsen, {Peder} Salamon Aamundsen, Johan/n/es Knudsen, og Hellie Olsen alle af Gaarden Jordal mødte paa egne og Peder Pedersen Jordals Vegne og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing ved mundtlig Stevning at have indkaldet Daniel Danielsen Jordal at see sig overbevist og lide Dom fordi han tvertimod et inden Forligelses Com/m/issionen indgaaet Forlig ikke har afskaffet hans Geder med videre efter Stevneattestens Formeld, der blev oplæst og indtages her saal: #

Paa indstevnte Daniel Danielsen Jordals Vegne mødte den/n/es Svigersøn Ole Ingebrigtsen Apoldo som erklærede at hans Svigerfader ikke har været indstevnt til Forligelses Com/m/issionen i anledning de her paastemte Bøder hvorfore han paastaaer Sagen fra Retten afvist.

Citanterne deklarerede at de ikke have havt indstævnte til Forligelses Com/m/issionen ihenseende de her paastemte og efter deres Formenende af ham forbrudte Bøder ifølge et forhen med ham inden Forligelses Com/m/issionen indgaaet Forlig om at han med de øvrige grander skulde afskaffe deres Gjeder.

Dom/m/eren eragtede Sagen afvises da Forlig ihenseende det paastemte ikke har været for Forligelses Com/m/issionen.

Citanten betalede Incam/m/ination 1 Spd 28 og Sagvolderen tilsvarspenge 40 s

1820: 248b

Ny Sag.

Hellie Aamundsen Buer og Svend Olsen Gjussendal mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting om at have indkaldet Gulleik Østen!! Hamre af Røldal at see sig overbevist og lide Dom at betale en Pligtig Obligations Gjeld stor 130 rbd 3 mrk S: V: eller 66 Spd 30 s tilligemed Renter 4 pro Cento fra Obligations Dato d: 31 Oct: 1813 indtil betalning skeer, samt den/n/e Sags skadesløse Omkostninger, saa fremlagde de og Attest fra Forligelses Com/m/issionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist, bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saal: # Videre fremlagde de den omstemte Obligation dat: 21 Oct: 1813 tilligemed lovlig forkyndt Opsigelse, hvilke begge Documenter blive i sin Tid at vedhæfte den/n/e Akt.

Sagvolderen Gulleik Hamre selv tilstede vedtog lovlig Varsel og erklærede at han ikke selv har underskrevet den her fremlagde og paastemte Obligation der nu blev ham forevist af Retten og aldrig har været vidende om at den lydede paa sølvværdie, han tilstaaer at det Aar at Pengeforandringen skede fra D: C: til Rigsbank skylde han Citanterne 800 rd D: C: mindre 1 rd eller 799 rd D: C:, for den/n/ne Sum overdrog Sagvolderen ved mundtlig Fuldmagt til en her ustemt Mand at lade hos Stedets Sorenskriver udstæde og paa Sagvolderens Vegne underskrive Panteobligation med Panteret i de {Ting} i ovenmeldte Obligation anførde Løsøre Effecter men ingenlunde tillod Sagvolderen ham at lade den forfatte paa Sølv Værdie men udtrykkelig sagde: at han skulde lade den forfatte paa Rigsbank Penge N: V: men bemeldte Mand skal ikke have underskrevet Sagvolderen (: Debitors :) Navn, men en anden, der aldrig derom er bleven anmodet ligesom vitterlighedsvidnerne, som paa Obligationen findes anførte ei heller skal være vidende om, at deres Navn der er underskrevet.

Citanterne deklarerede: at den Gang da Obligationen blev forfattet blev den ikke af bemeldte Sagvolderens mundtlige Befuldmægtigede underskrevet fordi Sorenskriveren og hans Contoir Betjent ville at Obligationen skulle underskrives af Sagvolderen (: Debitor{s} :) selv og derfore sendte Sagvolderen!! Svend Olsen Jyssendal den op til Debitor, som da opholdt sig i Sau Sogn med en her ustemt Mand og med sam/m/e Mand erholdt den underskrevet tilbage hvorefter de sendte den til Thinglysning

Sagvolderen deklarerede: at han ikke kan nægte at om/m/eldte Mand bragte ham Pantebrevet til Underskrivt men da Sagvolderen \selv/ ikke kan læse eller skrive, saa modtog han ikke Pantebrevet ei heller blev det ham forelæst eller befattede Sagvolderen sig videre dermed eller ved hvorledes det blev underskrevet, han nægter derfor at skylde eller udbetale mere end 132 Rigsbankdaler 48 s N: V: eller 13 Spd 30 s med Renter 4 pro Cento fra Obligations Dato. Sagvolderen Gulleik Hamre begjærede Sagen udsa{g}t til Høstethinget for da at kun/n/e for Retten afhøre den Mand, som han overdrog paa sine Vegne at lade forfatte og skrive Gjeldsbrev til Citanterne for de!! (den?) Gang skyldige til Citanterne 799 rd D: C:

Citanterne Gav hertil sit Samtykke.

Retten eragtede den forlangte Udsættelse bevilges.

Citanterne betalede Incam/m/ination 1 Spd 28 s Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s og for en Udsættelse 12 s. \NB Blev neste Dag meldt forligt udenfor Retten/

Da Ingen efter sædvanlig Udraab mældte dem med mere blev Thinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren Iver Mikkelsen Berven, Jørgen Larsen Berven, Sjur Ølversen Berven og John Anfindsen Berven alle med iholden Pen.

Neste Dag d: 6 Juni \1820/ blev Som/m/erthinget for Kingservigs og Røldals Skibrede fortsat ved de sam/m/e Rettens Personer som i Gaar.

Hvorda blev foretaget

Nyt Tingsvidne om Fjeldbeite Hansbulegre

Engel Nilssen Rogde, Gunder Halstensen Rogde, Elling Ellingsen Rogde, Nils Nilsen Rogde, Ole Jacobsen Rogde og Vigleik Sexe paa hans Søn Hans Vigleiksen Rogdes Vegne mødte for Retten og deklarerede at de paa Grund [af] at de til deres Jordebrug i Gaarden Rogde ikkun have farlige og utilstrækkelige Som/m/erbeite eller Græsgange for deres Cr\e/ature saa have de udseet dem et Sted i de imellem de øde Fjelde hen mod Grænserne af Christ\i/ania Stift omtrent 9 a 10 Mile fra deres paaboende Gaard Rogde, hvilket Sted kaldes Hansbulegre og som de formene er øde Almending og ikke forhen nogen tilhørende. Hvilket Sted de ønske at kun/n/e erholde til Sæterstøl og Som/m/ergræsgang i de faa Uger, som ikke kan blive længere end omtrent 6 a 7 Uger som Creature, der kan finde Næring formedelst dens høie Beliggenhed ind mellem Fjeldene og megen Snee og for ikke at anmasse sig, hvad andre kun/n/e tro sig nærmere berettigede til saa have de offentligen Bekjendtgjort dette deres Ønske og til et Thingsvidnes Erhvervelse fra Kirkebakkerne at indkalde alle og enhver, som maatte troe sig nogen Ret til eller i bemeldte Sted, her paa Tinget at fremkom/m/e og bevise deres bedre Ret, hvilken Indkaldelse eller Bekjendtgjørelse dat: 1 Mai 1820. De nu fremlagde, der med dens Forkyndelses Paategning {Hansbulegre; der med dens} blev oplæst og indtages her saalydende #.

I anledning heraf fremstod

1820: 249

de 4 Mænd Tollev Olsen Naae, Jarrand {Olsen} \Asbjørnsen/ Naae, Od Olsen Qvæstad og Berge Bergesen Qvæsta hvilke fremlagde et af dem under første Dec: 1807 optaget Tingsvidne om en Fjeldstrækning Kraagevashallen kaldet, hvilket den Gang blev anseet for øde almending og i hvilken de siden har havt Sæterbeite for deres Creature de benyttede først en Strækning deraf længere Vest, men flyttede siden deres Sælshuse noget mere Østlig, og der hvor de nu staae og deres Creature om Som/m/eren beite er paa den Østlige Side af selv sam/m/e Strækning som Citanterne af Gaarden Rogde ifølge {dette T} her attraaede Tings vidne ønske at faae til brug og benyttelse. Da Comparenterne havde flyttet deres Sælshuse som anført vare der 8 andre Gaardbrugere, som optog Støl i den vestre Kant af den af dem attraaede Strækning og da de saaledes af dem ere blevne indknebne paa vestre Kant og da Beitet fornem/m/elig bestaar i et Dalføre ikkun paa den ene Side af en i Dalen løbende stor Elv Kvedno kaldet og de som anført{e} paa vestre Side er indskrenket af de benevnte 8 Mænds mange Creature saa vilde de hvis de 6 Mænd af Rogde som nu attraae Sæterbeite for deres Creature paa Østre Side eller Kant af Comparenternes Sæterstøl saa vilde de \som/ beliggende midt imellem blive aldeles tilskade indskrænkede hvilke de ikke tro!! (troer) er rigtigt eller bør finde Sted da de som først optog Beitning og Benyttelse af disse forhen øde og ubenyttede Strækninger dog bør beholde fuldkom/m/en tilstrækkelig Beite for deres Creature saavel de som nu Vinterfores paa deres Jordebrug, som de der i Tiden ved bedre Opdyrkning kun/n/e vente at Vinterfødes unden!! (under) hvilket et saadant Sæterbeite der \er/ 8 a 9 Mile fra deres Jordebrug i de høieste Fjelde med nesten utilgjængelige Veie {h}ville i Tiden blive aldeles unyttige og da de ved deres Tjenere og dem som have været med Creaturene i omhandlede Strækninger vil kun/n/e bevise at deres Creature ofte i det ringeste en eller flere Gange de fleste Uger beite i de Strækninger som Citanterne ønske at benytte, saa ansee de det for alt for stor Tab og Indskrækning!! (Indskrænkning) for dem, hvis Citanterne skulde tillades Benyttelse af de af dem opgivne Strækninger der for største Delen er indenfor de Grændser og Strækninger som af Comparenternes Creature beites til hvilket at bevise de begjærede dette Tingsvidne udsat til Høstetinget for da at kun/n/e fremføre deres Vidner om det her fremførte.

Paa Dom/m/erens Tilspørgende svarede Laugrettet og den talrige forsamlede Almue at de ikke er vidende om Andet end at de her omhandlede Strækninger ere offentlige saakaldet bygde Almænding og at ingen deri har nogen særskildt Eiendom eller Brugsret uden for saavidt, som nysmeldte Opsiddere paa Naae og Qvæsta efter optaget Tingsvidne af 1 Dec: 1807 have benyttet en Strækning deraf samt ligeledes 8 Mænd af Aakre, Skaaltved og Rogdeberg der ligeledes have begyndt at benytte en anden Strækning deraf.

Citanterne deklarerede at fra det Sted hvor de nu her med Indsigelse mødende Naa og Qvæsta Mænd have deres Sæter indtil Christiania Stifts Grændser i omhandlede Dalføre er sikkert henved 1 ½ Miels Længde og da det allene er den Deel af Dalføret, der ligger nærmest med Christiania Stifts grændser, som Citanterne attraae til Beite for deres Creature, saa vil sam/m/e aldeles ikke kun/n/e blive til nogen bevislig Indskrænkning for de her mødende Naae og Qvæsta Mænd, hvilket ved uvillige Mænds Besigtelse vil kun/n/e godtgjøres og tro!! (troer?) Comparenterne efter Billighed berettigede til at nyde de attraaede Beiter for deres Creature saafremt det efter uvillige Mænds Skjøn vil befindes at Naae og Qvæsta Mænd have fuldkom/m/en og tilstrækkelige Beiter for deres Creature om Citanterne tillades at bygge Sæterhuse og nyde beiter til deres Creature nærmest mod Christiania Stifts Grændse eller i Hansbulegre. Iøvrigt har de ikke imod at bemeldte Naa og Qvæsta Mænd nyde den forlangte Udsættelse til Høstetinget.

Oftbe\me/ldte Naa og Qvæstad mænd begjærede at det fremlagde Thingsvidne af 1 Dec: 1807 maatte i sin Tid blive vedheftet den/n/e Agt til Oplysning om de af dem attraaede Beiter.

Ingen havde videre for nærværende, hvorpaa blev eragtet den af Naa og Qvæsta mænd forlangte Udsættelse til førstkom/m/ende Høsteting bevilges.

Citanmterne betalede Incamination 1 Spdlr 28 s og Naae og Qvæstad Mænd tilsammen Tilsvarspenge 40 s og for Udsættelsen 12 s.

Eed til Constitutionen

Af Røldals Sogn af Ullensvangs Sogn af Kingservigs Sogn

Ole Olsen Griiting Peder Asbjørnsen Aakre Ommund Nielsen Ystenes

Lars Tostensen Maachestad Jacob Iversen Ystenes

af Odde Sogn Engel Nielsen Rogde Ole Larsen Instenes

Lars Larsen Bakke Niels Nielsen Rogde Anders Haavarsen Røthe

John Odsen Eide Elling Pedersen Eidnes Greip Johannesen Utne

Ole Tollefsen Naae Joseph Johannesen Røen

fremstod forestaaende Mænd, og efter at være betydet Grundlovens Indhold, og Eedens Vigtighed, aflagde Lovens Eed til Constitutionen.

Da ingen meldte dem med videre efter 3 Udraab blev Tinget udsadt til i Morgen

A v W S Koren. Iver Michelsen Berven, Jørgen Larsen Berven, Sjur Ølversen Berven,

John Anfindsen Berven alle 4re med iholden Pen.

1820: 249b

Neste Dag den 7de Junii continuerede Sommerthinget for Kingservigs og Røldals Skibrede paa Thingstedet Utne ved de samme Rettens Personer som igaar.

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

1. Testamente oprettet af Nils Ellendsen Langesetter den 5te April 1820.

2. Ditto Ditto af Guro Olsdatter Langesetter den 21de Marti 1820.

3. Skjøde fra Haldor Haldorsen Espeland til Svend Olsen Jøssendal og John Ingebrigtsen Vetterhuus paa ½ i Espelands Bordsaug dat: 5 Junii 1820.

4. Ditto fra Aad Johnsen Eie til John Aadsen paa 2 Pd. 6 Mrk. Smør ½ Faarskind m: v: i Gaarden Eie No: 9, dateret 5 Junii 1820.

5. Ditto fra Ole Haldorsen Reinsnaas til Johannes Olsen Hildal paa 3 Mrkr Smør med Bygsel og Herlighed i Reinsnaas, dateret 6 Marts 1820.

6. Panteobligation fra Johannes Olsen Hildal til Lars Larssen Bleie stor 100 Spd. mod Pant i 3 Mrk. Smør i Reinsnaas samt noget Løsøre, dat: 6 Marts 1820.

7. Ditto fra Ole Aadsen Qvæstad til Jacob Haldorsen Mæland stor 100 Spd. dateret 6 Junii 1820.

8. Ditto fra Sjur Pedersen Jaastad til Kingservigs Præstegjelds Fattigvæsen, stor 100 Spd., dateret 6te Junii 1820.

9. Fæsteseddel fra Johannes Jøssendal til Aamund Tollevsen paa et Plads under Gaarden Jøssendal, dateret 14 Mai 1819, med Reversal.

10. Skjøde fra Torjer Berge med Flere til Thomas Svendsen paa 11 1/3 Mrk. Smør m: v: i Gaarden Berge, dateret 22 April 1820.

11. Ditto fra Tobias Ellingsen paa ½ Løb Smør i gaarden Huus, til Omund Omundsen, dateret 6 Junii 1820.

12. Vilkaarbrev fra Omund Omundsen Huus til Tobias Ellingsen og Huustro, dateret 6 Junii 1820.

13. Skjøde fra Johannes Larssen Qvæstad paa Brita Maakestads Vegne til Jarand Sjursen paa 18 Mrk. Smør 1/8 Hud ¼ Gjedskind i Gaarden Maakestad, dateret 6 Junii 1820.

14. Vilkaarbrev fra Jarand Sjursen Maakestad til Moderen Brita Olsdatter, dateret 6 Junii 1820.

15. Skjøde fra Hellie Helliesen Troness til Anfind Helliesen paa 1 Pd. 3 Mrk. Smør ¼ Hud i Gaarden Trones, dateret 6 Junii 1820.

16. Panteobligation fra Anfind Helliesen Troness til Torjuls Tjoflaat og Torjuls Qvale stor 200 Spd., dateret 6te Junii 1820.

17. Vilkaarbrev fra Anfind Helliesen Troness til Faderen Hellie og Huustro Anna Olsdt:, dateret 6te Junii 1820.

18. Skjøde fra Johannes Larssen Qvæstad til Johannes Johannessen paa 1 Pd. 16 ½ Mrk. Smør m: v: i gaarden Qvæstad, dateret 6te Decbr: 1819.

19. Vilkaarbrev fra Johannes Johannessen Qvæstad til Johannes Larssen og Huustro Marita Johnsdt:, dateret 6te Decbr: 1819.

20. Kjøbecontract mellem Seilmagermester Vestbye og Svend Arnesen Bleie paa Gaarden Hesthammer, dateret 3 Mai 1820.

21. Disposition af Ole Anderssen Luttrum mellem hans Sønner Anders Olsen og Ole Olsen angaaende Gaarden Luttrum, dateret 6 Junii 1820.

22. Skjøde fra Ditto til Ole Olsen paa 12 Mrk. Smør i Luttrum, dat: 7de Junii 1820.

23. Vilkaarbrev fra Ole Olsen Luttrum til Faderen Ole Anderssen og Huustro Marita Thoresdt:, dat: 7de Junii 1820.

24. Skiftebrev eftter Hellie Thomassen Jaastad, sluttet 4 Marts 1820, hvorved 2de Huse paa Arvetomten Jaastad ere udlagte til Enken Brita Johannesdt:

25. Afkald fra Brita Christoffersdt: Jelle ved Egtefælle for Arv 14 rd 88 s. DC: dateret 6 Junii 1820.

26. Ditto af Do: Dato fra Orm Olsen Gryting for Arv 31 Spd. 26 7/8 s:

1820: 250

27. Afkald af 2den Junii 1820 fra Barbra Anderdt: Langeskaar for Arv 2 rd 3 mrk. 13 s:

28. Do: af 1 Junii 1820 fra Nils og Tosten Anderssønner Qvandal for Arv til hver 5 rd 24 s.

29. Do: af 6 Junii 1820 \fra/ Anna Asbjørnsdt: Indstenes ved Egtefælle for Arv 27 rd 25 s.

30. Do: af Do: Dato fra Gurine (Gunne?) Helleichsdt: Rabbes Egtefælle for Arv 84 Spd. 27 s.

31. Do: af Do: Dato fra Brita Østensdt: Alsager for Arv 20 Rd. 79 s.

32. Do: af 5 Do: fra Jacob Alsager for sin Kones Søneve Larsdt: Lotes Arv 122 rd 10 s.

33. Do: af 19 April 1820, fra Lars Svendsen Hafnes for Arv 19 Spd. 89 s:

Aflyst

blev der næst Obligationen fra Sjur Osmundsen Horre til Ole Haldorsen Espe stor 400 Rd DC:, dat: 18 Junii 1811, omskreven 6te Marts 1813 til 140 Rbd S: V:, qvitteret 6 Junii 1820 for 70 Spd. med Renter.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

A v W S Koren Jørgen Larssen nedre Børven, Iver Michelsen øvre Berven, Sjur

Ølversen øvre Berven, John Anfindsen øvre Berven.

(alle 4re med iholdt Pen).

September Maanedsting 1820.

Aar 1820 den 4de September blev Retten sat til det almindelige Maanedstings Holdelse for Hardanger, Lehns og Lysekloster Gods paa Helleland. Retten betiendt af mig som Stedets Sorenskriver i Overvær [af] de 4re eedsorne Laugrettesmænd: Sjur Samson\sen/ Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Lars Arnesen Helleland og Lars Toresen Oppedahl

Hvor da! blev foretaget udsat Sag, Follio 247.

Andve Tostensen Legreide mod Sjur Haagensen Legreide.

Citanten Andve Tostensen Legreide mødte og edskede Sagen i Rette.

Sagvolderen Sjur Haagensen Legreide blev paaraabt men mødte ikke.

Citanten declarerede at han nu af den paastevnte Fordring ikkun paastoed Dom for 13 Spdr: samt denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn; hvormed han indlod Sagen til Doms.

Hvorpaa strax blev afsagt følgende:

Dom.

Indstevnte Sjur Haagensen Legreide som ikke har mødt efter den forundte Udsættelse, bør at betale de her paasøgte 13 Speciedaler, tilligemed Bøder til Justitz Cassen for forgiæves Udsættelse samt \at betale/ denne Sags Omkostninger. thi Kiendes for Ret! Sagsøgte Sjur Haagensen Legrejde bør at betale de her paasøgte 13 Speciedaler, og i denne Sags Omkostninger 4 Spdlr, og Renter af bemeldte 13 Spdr med 4 proCento \Aarlig/ fra 5te Maii 1818 indtil Betaling skeer, samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exiqvution!! og alt Fornødent intil Betaling skeer til Citanten Andve Tostensen Legrejde. Herforuden betaler Sagvolderen Sjur Haagensen Legrejde for ikke at have benyttet den givne Udsættelse til Justitz-Cassen saa meget som Dommen og Seglet koster, alt idømte udredes under Exiqvutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse.

Nye Tingsvidne Sag.

Wiglig Olsen Rejsætter mødte tilligemed Torgiels Knudsen Maagestad og Lars Larsen Maagestad og fremlagde en under 12de Julii sidl: udstædt Stevning med Forkyndelses Paategning hvormed de til dette Ting have indkaldet Petter Pedersen Brattebøe og Tosten Larssen Fladebøe at see dem overbeviist og lide Dom med Omkostninger for at have mishandlet Citanternes Creature

1820: 250b

hvorhos Citanterne declarerede at de frafaldt Doms Paastanden og begiærede kund Sagen som Tingsvidne Sag behandlet til nærmere Oplysning for Forligelses Com/m/ssionen hvortil Commissairen har henvidst den og hvorom nu blev fremlagt Attest fra Forligelses Commissionen der tilligemed Stevningen og dens Forkyndelses Paategning bleve oplæste og indtages her saalydende: ##

Sagvolderne begge tilstede ville anhøre hvad Citanterne videre havde at i Rette føre. Som

1ste og 2de Vidne Michel Johannessen Selsvig og Steen Ellevsen Selsvig, den første sagde sig i 22 Aars Alder og den anden ligesaa, og begge indeværende Aar at have nyt Alterens Sakramente, blev forelæst edens Forklaring af Lovbogen, og aflagde begge {deres corporlige} \Lovens/ Eed at vilde vidne {Vidne} Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede eenstemmigen at efter Forlangende af Sagvolderne Peder Pedersen Brattebøe og Tosten Larsen Fladebøe fuldte Vidnerne dem efter deres Forlangende forrige Aars Høst op paa Fieldet for at lede efter Sagvolderens Faar og samle dem. De traf dem paa Eggen af Fjeldet mod Rejsætter et Steds kaldet Rejsætterskaren i Foreening eller Samling med anden Smale som de formodede var Rejsætter Faarene. Da de der traf dem begiærede Sagvolderene Vidnerne vilde være behjelpelig i at jage den samtlige Smale derfra henover Fjeldet til Rejsætter Støele. Paa Vejen passerede de over en gange Broe og da Flokken bestoed af over 100 maaskee over 200 Faar, trænkte de hinanden paa Broen saa at et voxent Faar og et Lam faldt udover hvoraf Lammet blev bierget men Faaret ikke, {af} uagtet Sagvolderne som stoed paa hin Side af Broen, hvor Faarene kom over, raabte til Vidnerne at de skulde søge at Bjerge de som faldt ud{paa}over. Vidnerne vare af Sagvolderne anmodede om at drive Faarene over Broen og paasee at ingen vændte tilbage, og da Faarene nødig vilde over Broen tog den ene af Sagvolderne, Tosten, en Væder hentede den med Magt foran over Broen, Vidnerne bleve allene anmodede at drive dem over Broen og paasee at ingen vændte tilbage, men ej noget nævnt om at paasee de ej trængede for mange paa en Gang ind over Broen. Hvem der ejede det Faar som blev borte veed Vidnerne ikke, og hørte ej heller Sagvolderne sige om det var deres eller hvem (hvo?) det var. De drev Faarene videre indtil de fik dem drevet hen til Rejsætter Støl der ligger henad mod Sagvoldernes Hjem, og da Faarene ikke ere saa frygtsom/m/e for Fruentim/m/erne paa Sætre som for Sagvorderne!! og Vidnerne som fremmede for dem, saa anmodede Sagvolderne Pigerne paa Stølen at fraskille og udtage Sagvoldernes Faar fra de øvrige; efter {de Mær} Haanden som de tog dem ud bragte Sagvolderne dem need i en liden Fordybning tæt hos, hvor de samlede dem, hvormange veed Vidnerne ikke. Inden Sagvolderne tog dem derfra kom Drenge fra Rejsætter og Maagestad tilstæde paa

1820: 251

Stølen som oversaae de af Sagvolderne udtagne Faar, i hvilken Anledning der blev trætte om Eet Faar som blev udtaget og seet paa. Videre veed Vidnerne ikke, undtagen at Sagvolderne med Vidnerne drev de udtagne Faar til Sagvoldernes Hjemsættre. Paa Vejen som de drev dem toeg Vidnet Steen Ellevsen et Faar frem af Flaakken som Vidnet forevidste Sagvolderne at det ikke havde de samme Mærke som de øvrige, det havde vel samme Bogstaver paa Hornene, nemlig: T: L: som de andre, men ikke skrevet paa samme Maade. Hvad Sagvolderne sagde da Vidnet vi{d}ste dem bemeldte Faar kan Vidnet ej erindre{, men formoder det}. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne som veedstoed deres foran forelæste Prov rigtigt tilført Prottocollen. Afskediget. Som

3die og 4de Vidne fremstoed Mattias Mattiassen Qvæstad og Lars Knudsen Maagestad, den første sagde sig i 32 Aars Alder og den Anden i 36 Aars Alder og begge indeværende Aar at have nyt Alterens Sacramente, sidstmeldte, nemlig: Lars, sagde sig en Broder til Citanten Torgiers Knudsen Maagestad. Sagvolderne nedlagde Indsigelse mod dette Vidnes Eedfæstelse og Afhørelse. Citanterne paastoed det afhørt. Retten eragtede: det omhandlede Vidne bevilges Eedfæstet og Afhørt da det siden vil beroe paa Dommeren og Forligelses Commissionen hvorvidt det findes rigtig at Ansee eller tage Gyldig bemeldte Vidnes Prov. Begge Vidner som havde hørt Eedens Forklaring af Lovbogen bleve nu Eedfæstede, og forklarede eensstemmigen at de var i blant de forom Vidnede som kom tilstede paa Rejsætter Støel, den Gang Sagvoldernes Faar vare blevne fraskilde de øvrige, da saae og hørte de at Lars Larssen Maagestad den yngre, af bemeldte Faar udtog Eet, der var mærket L: T: paa Hornet, men paa en anden Maade end de øvrige, hvilket Faar bemeldte Lars Larsen sagde tilhørte hans Broder Lars Larsen Maagestad den ældre /: Citanten i denne Sag :/ og {hans} \dennes/ Medejer i en deel Faar, Torkild Aadsen Qvæstad, men da Sagvolderen Peder svarede: at dette Faar var det første Sagvolderens Fader mærkede om Foraaret, og mærkede det fejel!! (feil?), saa beholdt han Faaret med de øvrige. Vidnerne vidste ikke mere til Oplysning, blev afskediget.

Det indstevnte Vidne Peder Johannessen Brattebøe blev paaraabt men mødte ikke.

Sagvolderen Peder som er Vidnes Søn, erklærede: at hans Fader er syg og derfor ikke kan møde.

Citanterne begiærede Sagen udsat til {fø} næstkommende Maanedsting, og paastoed den udsat paa Sagvoldernes Bekostning og at Vidnet maa bevise at Sygdoms-tilfælde frahindrede ham her at møde.

Retten Eragtede: Tingsvidnet udsættes til Foretagelse paa førstkommende Høsteting for Jondahls Skibrede, og forelægges Vidnet under Faldsmaals Straf at Møde til bemeldte Ting, og ligeledes da at bevise sit lovlige Forfald ikke at kunne møde her for Retten i Dag. Denne Eragtning blev Parterne herved forelæst, og for denne Gang sluttet.

1820: 251b

Citanterne betalede Indcammination 1 Spd 28 s: for 4re Vidner at afhøre 48 s:, for Udsættelsen 12 s, tilsammen 1 Spd 88 s: {Citanterne} \Sagvolderne/ betalede {til} i Tilsvarspenge 40 s: og for en Eragtning 12 s tilsammen 52 s:

Nye Sag.

Torkel Eliassen Langesætter mødte for Retten og fremlagde de beskikkede stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet Ole Svendsen yttre Hagen at see sig overbeviist og lide Dom med Renter og Omkostninger at betale Citanten skyldige Obligations Gjeld Hovedcappital 150 Spdr, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Com/m/ssionen at Sagen derfra til Rettergang er henvi{d}st.

Paa Sagvolderens Vegne mødte Tobias Haldorsen Eidnæs og ville anhøre hvad Citanten videre havde at i retteføre.

Citanten fremlagde videre et at!! (af) Sagvolderen Ole Svendsen Hagen til her Mødende Tobias Hadorsen!! (Haldorsen) Eidnæs, og Sagvolderen,!! Torkiel Eliassen Langsætter under 10de Junii 1807 udstædt Pante Forskrivelse hvorefter Sagvolderen Ole skylder til Citanten Torkild 300 Rdr DC: der ved omskrivnings Paategning af 1ste Junii 1813 er Omskrevet til 300 Rbdr S: W:, saa fremlagde han og en skriftlig Opsigelse af 5te Februari sidstl: paa vedbørlig Stemplet Papiir om bemeldte Kappital som vedbørlig er forkyndt. Obligatjonen med dens Paa[teg]ninger begiærede han i Acten Indført, med Opsigelsen Vedhæftet.

Tobias paa Sagvolderens Vegne declarerede at der er betalt endeel af Sagvolderen, hvorom intet indes!! (findes) Paategnet Obligationen.

Citanten tilstoed at han engang har modtaget 100 Rdr D: C: efter at de vare nedslaaet, noget derefter 25 Rbdr N: W: og end derefter 50 Rbdr N: W:, men da han ej nøie kan opgive Tiden da de bleve modtagne førend han faaer tale med Sagvolderen som han haabede nu havde mødt; saa, er han begiærende Sagen udsat til førstkommende Høsteting for Kingservig og Røldahls Skibrede; hvilket Retten med Sagvolderens \samtykke/ bevilgede.

Citanten betalede for Incammination 1 Spd 28 s. og for Udsættelsen 12 s ialt 1 Spd 40 s: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s:

Nye Sag.

Tobias Haldorsen Eidnæs mødte for Retten og fremlagde de beskikkede stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Anders Olsen Wahrberg at see sig overbeviist og lide Dom at betale til Citanten skyldige 18 Spdr med Renter og skadesløs Sags Omkostninger. Saa frem lagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Retten er henviist. Videre fremlagde han Debitors Revers datt: 12de Novbr: 1817 Lydende paa 23 Spdr Gjeld til Citanten, men hvorpaa efter Qvittering er betalt 5 Spdr. Bemeldte Attester og Revers bleve læste og indtages her saalydende #

Sjur Samsonsen Helleland mødte paa Sagvolderen Vegne vedstoed Kravet og leverede nu inden Retten til Citanten

1820: 252

Hovedstolen 19 Spdr som var ham tilsendt fra Sagvolderen men declarerede ikke at have mere at kunde betale endten paa Renter eller Sags Omkostninger, men paastoed Debitor derfor fritaget da han nu betalede den paasøgte Hovedsum inden Retten.

Citanten modtog de 18 Daler Species men paastoed sig tilkiendt Renter 4re proCto aarlig fra Indstevningen til Forligelses Commissionen af de 18 Spd til Dato samt i denne Sags skadesløse Omkostninger 4 Spdr hvormed han indlo\e/d Sagen til Doms.

Da ingen havde videre at tilføre blev strax afsagt saadan

Dom.

Lovlig stevnte Anders Olsen Wahrberg, som ikke har mødt for Forligelses Commissionen og ikke førend nu her for Retten har betalt den paasøgte Hovedsum, kan ikke blive at fritage for Renters Svarelse fra Indstevningen eller Søgsmaalets Omkostninger som han har Foraarsaget. Thi Kiendes for Ret: Anders Olsen Wahrberg {fa} bør at betale til Tobias Eidnæs Renter 4re proCto Aarlig fra 30de April 1819 til Dags Dato den 4de September 1820 af de i Dag her inden Retten betalte 18 Spdr, og i denne Sags skadesløse Omkostninger 4 Spd, samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exeqvusion og alt fornødne indtil Betaling skeer, saa erlægger han og i Bøder til Justitz Cassen saa meget som Dommen og Seglet koster fordi han udeblev fra Forligelses Commissionen. Alt idømte udredes under Exiqvusions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, tilligemed tilsvars Penge til Dommeren med 40 s: skrives fyrgetyve Skilling Species.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s:

Hermed blev for i Aften sluttet og Tinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren. Sjur Samsonsen Helleland, Lars Arnesen Helleland, Sjur Erichsen

Lofthuus og Lars Toresen Oppedal. /: alle 4re med iholdt Pen :/

Næste Dag den 5te September 1820 continuerede Maanedsthinget for Hardanger, Lehnets og Lyseklosters Gods, ved og i Overvær af de igaar benævnte Rettens Personer.

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

1. Skiftebrev, sluttet 25 Julii 1820, efter Lars Olsen, hvorved 1 Løb Smør i Noreim i Østensøe Skibrede er udlagt til en Creditor, Enken og Børnene.

2. Ditto, sluttet 11te Marts 1820, efter Trond Anderssen, hvorved 18 ½ Mrk. Smør med Bygsel og 4 Mrk. Smør med Overbygsel i Gaarden Eide i Gravens Skibr: er udlagt Enken Cicilia Sjursdt: og Børnene.

3. Ditto, sluttet 25 Julii 1820, efter Ranvei Pedersdt: Saaqvitne, hvorved ½ Løb Smør i Saaqvitne i Gravens Skibrede er udlagt Enkemanden Brynnild Larssen og Børnene.

4. Ditto, sluttet 12te April 1820, efter Sidsilia Eliasdatter Ness, hvorved ½ Løb Smør i Gaarden Næss i Kingservigs Skibrede er udlagt Enkemanden Jacob Larssen og Arvingerne.

5. Ditto, sluttet 4 Julii 1820, hvorved en Røgstue paa Lønning i Odde er udlagt til den efterskiftende Gjertru Olsdatters Enkemand og Børn.

6. Ditto, sluttet 5 April 1820, efter Sjur Olssen Steensbøe, hvorved et Stavenøst med Helletag paa Steensbøe i Østensøe Skibrede er udlagt Sjur og Erich Hactorsønner.

7. Skjøde fra Peder Pedersen Bleie m: Fl: til hans Datter Birgitte Pedersdatter paa 1 Løb

1820: 252b

12 ½ Mrk. Smør med Bygsel og 23 ½ Mrk. med Overbygsel i Gaarden Bleie No: 17 i Kingservigs Skibrede, dateret 4de Septbr: 1820.

8. Udskiftningsforretning af 19de og 26de Mai 1820 paa Gaarden Sollesnes i Jondal.

9. Testamente af afdøde Abelu Olsdatter Espe, oplyst ved Thingsvidne af 7de Septbr: 1819, med Kongelig Confirmation af 3die Marts 1820.

10. Document af 5te Septbr: 1820, hvorved Sorenskriveren, Arnoldus v. W. S. Koren deponerer adskillige Statsobligationer til Beløb 1089 Spd. 27 s. i den almindelige norske Enkekasse og bestemmer at Renterne deraf skal udgjøre endeel af hans Huustroes, Magdalena Margarethe, fød Christie, hendes Enkepension i Tiden.

11. Obligation, dateret samme Dag, fra Ditto til Enkekassen, stor 389 Spd 34 s.

12. Ditto fra Elling Pedersen Eidnes til Elling Nilssen Langesetter, stor 90 Spd, mod 2den Prioritets Panteret i Gaarden Eidnes, dateret 4de Septbr: 1820.

Da intet videre var ved Thinget at forrette, efter lovligt Paaraab, blev Thinget sluttet.

A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland, Lars Arnesen Helleland, Sjur Erichsen Lofthuus, Lars Thoresen Oppedal (alle 4re med iholdt Pen)

Høstetinget for Jondals Skibrede.

Aar 1820, den 13de October blev Retten sat paa Tingstedet Wigør til det almindelige Høste- Sage- og Skattethings Afholdelse for Jondals Skibrede og betiendt af Stedets Sorenskriver med de 4re eedsorne Laugrettesmænd Knud Larsen Augestad, Niels Wilichsen Augestad, Lars Larsen Haugen og John Brynnildsen Wiig af hvilke de 2de sidste nu aflagde Lovlig Laugretteseed, og betalede hver for i Eedtagelse 24 s: Tilstede ved Thinget Herr Foged Widsteen, Skibredes Lensmand Tosten Halderager, og endeel tingsøgende Almue.

Hvorda: blev publiceret følgende:

1. Kundgiørelse fra den Kongelige Norske Regierings Justits- og

Poletie-Departement, angaaende Poletielovens Overholdelse 25de Maii 1820

2. Placat om Formue og Næringsskatten for 1820/1821 23de Junii ”

3. Bekiendtgiørelse fra Marine Departementet, angaaende de

Steder hvor Pæsten hersker 18de Juli ”

4. Amtets Skrivelse om, at de Mænd i Sundhordlehn og Hardanger,

som ere befriede for at svare Vejarbejde in natura fra 1820 Aars

Begyndelse, skal svare 12 s: aarlig til Vejcassen 19de April ”

5. Efterlysning om en Person ved Navn John Pedersen 10de Junii ”

6. Do: Do: Halvor Ingvaldsen 21de Do:

7. Do: Do: Tohre Endresen 31de Juli

8. Do: Do: Ole Omundsen 9de Aug:

9. Do: Do: Ole Johnsen Løfald 21de Do:

10. Do: Do: Marie Larsdr: 29de Juli

11. Do: Do: Knud Tollevsen 1ste Septbr:

12. Do: 3de Do:, nemlig Elias Elliassen,

Niels Anderssen og Andreas Pedersen Do: Do:

13. Amtets Communication af Justits Departementets Circulaire,

angaaende Forordning af Uniformen for adskillige civille Betiente Do: Do:

14. Amtets Lignings Beregning for Aaret 1820 28de Aug:

15. Reglement ang: Embedsrangen i Kongeriget Norge 26de Julii

16. Efterlysning om Slaverne Peder Knudsen Svorkemoe og

Ole Olsen Linseth 9de Septbr:

17. Ditto om en til Fæstningsarbejde hendømt Person Hellie

Larsen Nyetue(?) 9de Do:

1820: 253

18. Efterlysning om Slaverne Svend Olsen, Niels Tomassen,

Ole Olsen, Ole Ellingsen, Peder Olsen Giervan, Baar Pedersen,

Even Christiansen og Gustav Johansen Lindgren, datt: 30de Septbr: 1820.

Gam/m/el Sag. Folio 245.

Hr: Capitain Tausan mod Torbiørn Traae og Anders Svaasand.

Hr: Captain Tausan mødte og ædskede Sagen i Retten.

Sagvolderne bleve paaraabte. Paa Torbiørn Traaes Vegne mødte hans Søn Wiglich Torgersen Traae, men paa Anders Torkildsen Svaasans Vegne mødte ingen {af hv} \{paa}/ med videre Tilsvar end at Johannes Torbiørnsen Selsvig meldte at Anders Svaasan er saa gammel og svag at han ej formaaer at møde.

Citanten Hr: Captain Tausan fremlagde nu Attest af Dags Dato, som viser at Torbiørn Wiglichsen Traae solgte den sidste Deel af hans ejende Jordebrug i Gaarden Traae den 19de October 1798, og har fra den Tid af været Vilkaarsmand, hvilken Attest blev oplæst og indtages her saalydende: #

Hr: Captainen som troede at Anordningerne tilhiemler ham som Kirkeejer, Ret til 8 Skilling Aarlig for Stolesæde og Brød og Viins Holdelse af enhver som ikke er Gaardbruger eller dennes egentlige Tiener eller {Søn} \B..d../ og Husgesinde. Indlod Sagen til Doms med Paastand at tilkiendes 8 Skl: Aarling af de Sagsøgte, fra den Tid enhver af dem i følge de fremlagde Attester ere blevne Vilkaarmænd, samt desuden erstatter denne Sags Omkostninger skadesløs, der hidtil haver kostet ham som følger: Stevne Gebyhrer til Forligelses Commissionen og her for Retten, tilsammen 1 Spdr 8 s:, for 2de Attester 1 Spdr 92 s:, Sagens Incamination og en Udsættelse 1 Spdr 40 s:, for 2de Reiser, hver Gang, 2 Mile frem, og ligesaa tilbage her til Tingstedet, ialt 2 Spdr 80 s:, samt hvad videre denne Sag indtil endelig Betaling kan ansees at vil koste alt efter Dommerens Skjøn, i hvilket alt han vænter sig en Lovmedholdig Dom, hvortil han nu indgiver Sagen under Forbeholdenhed om videre Tilsvar om Fornødiges.

Wiglich Traae, der mødte paa hans Indstevnte Fader Torbiørn Wiglichsen Traaes Vegne og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om med mundtlig contra Varsel at have indkaldet Hr: Capitainen at anhøre Bevisligheder i den/n/e Sag m: v: efter Attestens Formeld der blev oplæst og indtages her saal: # Videre fremlagde han 2de Attester af Gaars Dato, fra de 2de Kirkeejere: Tron Lamland, ejer af Ous Kirke, og Lars Galtung, forhen Ejer af de 3 Sognekirker: Kingservigs, Aadde og Ullensvang, hvormed de begge bevidner aldrig at have fordret eller modtaget nogen Afgift eller Betaling til deres Kirker af Vilkaarfolk, \bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #/ hvorhos han foruden disse Attester begiærede afhørt de 3de Vidner: Knud Amundsen {Tvedten} \Eche/, Lars Guttormsen Sæverhagen og Niels Gundersen Fladebøe, angaaende at de Mænd som Vidnerne have erlagt Vilkaar til have aldrig i de Aar de nød Vilkaar erlagt nogen Afgift til Kirken, ej heller derom været paafordret. Bemeldte 3 Vidner fremstoed nu og aflagde Lovens Eed, og derefter hver for sig \under deres/ aflagde Eed afgav følgende Forklaring:

Knud Omundsen forklarede: at han som bruger af Gaarden Eche i over 20 Aar betalede aarligt Vilkaar til Arne Larsen Echen, som nu for omtrændt 5 Aar siden ved Døden afgik, men er fovisset!! (forvisset) om at denne Mand aldrig i al hans Levetid nogensinde af Citanten som Kirkeejer i al bemeldte Tid er bleven Krævet, og ej heller har betalt eller erlagt nogen Afgift

1820: 253b

til Kirken, hvilket Vidnet aldrig har hørt førend nu paakrævet hos nogen Vilkaartagende, af hvilke Vidnet kiender mange, med ved ingen der har betalt.

2det Vidne Lars Guttormsen Sæverhagen forklarede: at han og hans Moder som Gaardbrugende tilsammen, have erlagt Vilkaar i 9 Aar til nu syg og sængeliggende Johannes Larsen Sæverhagen, som over 20 Aar siden derfor fratraadde Gaarden, men denne Mand veed Vidnet med Sikkerhed aldrig har erlagt nogen Afgift til Kirken ej heller derom været krævet, og har Vidnet aldrig hørt at den her paasøgte Afgift har været krævet nogen Vilkaartagende førend nu i de seneste Aar.

3de Vidne Niels Gundersen Fladebøe forklarede: at Vidnes Fader som døde for 7 Aar siden, og var Vilkaarmand, blev aldrig krævet eller betalede nogen saadan Afgift i de omtrændt 8te Aar han levede af Vilkaar, ej heller Vidnes Moder som endnu er Vilkaartagende har nogensinde betalt saadan Afgift som den her paasøgte.

Da ingen havde videre at tilspørge Vidnerne, Bleve de afskediget.

Sagvolderen som nu troede at have beviist at aldrig saadan Afgift som her paasøgte har været endten fordret eller betalt førend nu, saa paastaaer han at den her paasøgte Fordring som ubillig og ugrundet maa kiendes urigtig og Sagvolderne frifindes for Sitantens Søgemaal, og tilkiendes erstattet Sagens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Citanten Hr: Kapitain Tausan frem lagde een ham af dette Steds Foged Hr: Vidsteen under 15de August sidstl: meddeelt Amtets Skrivelse til Fogden af 5te s: M: som han troer bestørker hans Ret til den paasøgte Fordring, og at Vilkaarsmænd i herom-handlede Tilfælde maa blive som Inderster at Ansee. Bemeldte Skrivelse blev oplæst og indtages her saal: #

I Anledning heraf declarerede Comparenten Wiglich Torbiørnsen Traae paa Sagvolderens Vegne, at han aldeles ikke troer at Vilkaarsmænd kan blive som Inderste at Ansee, eller saadan Kaldelse eller Benævnelse, thi Inderste er efter Comparentens Formening allene den som er tilleje i en Mands Huus eller har sit Ophold i et Huus paa hans Grund, uden at endten være i hans Brød, i hans Tieneste eller paa anden Maade have sit Ophold af ham, men Vilkaarmanden [som]? derimod har sit Ophold af Gaarden udgiør som oftest et Læm og Led af Gaardmandens Huusets Folk og Familie, og ofte enddog gaaer i dennes Brød og arbejde efter sin Vilkaarskontract, og kan saaledes aldeles ikke kaldes nogen Inderste, og det er kun Husmænd og Inderste som efter Anordningerne ere pligtige at erlægge 8 Skilling Aarlig Afgift til Kirken.

Begge Parter indlod hermed Sagen til Doms ifølge foran nedlagde Paastand.

Retten eragtede: Sagen optages til Doms.

Wiglich betalede Incamination for contra Stevningen 1 Spd 28 s: og for 3 Vidner at afhøre 40 Skilling, er 1 Spdr 68 s:

Da ingen meldte med videre for Retten, blev Tinget for

1820: 254

i Dag sluttet og udsat til i Morgen.

A v W S Koren Niels Wiglichsen Ouestad, Knud Larsen Ouestad, Lars Larsen Haugen,

John Brynnildsen Wiig /: alle 4re med iholdt Pen :/

Næste Dag den 14de October \1820/ blev Tinget for Johndals Skibrede fortsat ved de i Gaar benævnte Rettens Personer.

Hvorda blev foretaget

Tingsvidne Sag.

Wiglich Olsen Rejsætter mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Peder Pedersen Brattebøe, at anhøre stevne!! (stevnte) og ustevnte Vidners Forklaring i en mellem Citanten og dem for Retten verserende Sag om nogle Smaler. Saa fremlagde {han} og Citanten en Udskrift af Hardanger Justits Protocol, som indeholder en Rettens Eragtning hvormed her indstevnte Vidne Peder Johannessen Brattebøe er gived Rettens Forelæggelse at møde her til denne Ret som dets Værneting at afgive det her tilstevnte Vidnesbyrd, hvilken Udskrift med dens forkyndelses Paategning bliver i sin Tid at vedhæfte denne Act, hvorimod ovenmeldte Stevneattest indtages her saalydende: #

De indsatevnte Sagvoldere bleve paaraabte, men mødte ikke, ej heller nogen paa deres Vegne.

Citanten fremstillede det forelagde Vidne Peder Johannessen Brattebøe, som aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed, og indtet fordølge eller fordreie, sagde sig i 71 Aars Alder, og nylig i dette Aar at have nydt Alterens Sacramente, er en bekiendt boesiddende Mand her i Tinglauget og Fader til Sagvolderen Peder Pedersen Brattebøe, blev forelæst de i fremlagde Udskrift afgivne Vidne Forklaringer, i hvis Anledning og især i Anledning 3die og 4de Vidnes Prov. Nærværende Vidne forklarede: at Vidnet ikke selv personlig Foraaret 1819 /: saaledes som bemeldte \fremlagde/ Vidneforklaring siger, nærværende Vidnes Søn og Sagvolder i denne Sag Peder, skal have sagt :/ selv mærkede {saae} \deres/ Faar, men Vidnet var overværende tilstede i Faarehuuset da de bleve mærkede Foraaret 1819 af Tosten Larsen Fladebøe som med Peder er Sagvolder i denne Sag. Nærværende Vidne var ikkun nogen Tid tilstede medens Tosten som her forklaret mærkede Sagvoldernes kiøbte fælles Faar, Vidnet saae at Mærket T: L: blev indskaaret i det ene Horen!! (Horn) saal: /: TL :/, men om alle bleve saaledes mærkede veed Vidnet ikke, Videre forklarede Vidnet at det er vidende om, at Citanterne paa deres fællets Faars Horen!! (Horn) havde og T: L: indskaaret saal: /: TL :/ (merknad: her er TL føydd saman, slik at L’en inngår i hovedstammen i T’en). Endvidere forklarede Vidnet at Høsten 1819 den Gang en af Sitanternes Broder ved Navn Lars Larsen Maagestad kom til Brattebøe for at hændte en omtvistedt Væder, da sagde han, at han den Gang da han saae Væderne paa Rejsætter Støel og trættede om Væderen, vidste han ikke, skiøndt han havde kiøbt og var ejer af Væderen, om den var hans, som han ejede i fællig med Sitanten /: Broderen Lars Larsen :/ eller den tilhørte Tosten og Peder Fladebøe,!! men nu da han var paa Brattebøe, toeg han den \{Stevnt}/ omtvistede Væder, der var mærket paa Hornet: saal: /: TL :/ (på same måte som nevnt under merknaden ovanfor) som sin og bragte den med sig til Sitanterne.

Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet, der var bleven forelæst dets Prov som de!! (det) vedstoed Rigtig, fremstille!! (-stillede) Vidnet de 2de Mænd {og} \som er hans/ Naboer: Samson Tostensen Brattebøe og Lars Larsen Brattebøe

1820: 254b

der aflagde Lovens Eed og derefter indstemmig!! (enstemmig) forklarede: at det nu her foran afhørte Vidner!! (Vidne) Peder Johannessen Brattebøe har i hele nu afvigte Sommer klaget sig svaglig og ondt i Beenene, dog har han ikke været Sængeliggende; der er fra hans Hjem til Maanedstinget paa Helleland, hvortil han i nærværende Sag i sidstleden September Maanet, endten til Lands over Fieldene 2 Miil og derefter Søevej en goed Fiæring, eller og Landevej Dalen need først en Mil og derefter Søevej 3 ½ Mil. Forestaaende Vidnesbyrd erklærede Peder Johannessen at ville fritage ham fra alt Ansvar og Bøder, fordi han som indstevnt Vidne ikke mødte til Septbr: Maanedsting, hvorhos han nu her for Retten declarerede, at endskøndt han gik oppe hver Dag, var han dog saa Kraftesløs og svag at det var ham umuelig at møde. Blev afskediget.

Sitanten Wiglich declarerede: at den Gang da Sagvolderen Peder og Sitanten Lars Larsen Maagestads Broder, ved samme Navn Lars Larsen trættedes paa Stølen Rejsætter om her omvidne Væder, var det naturligt at uagtet mærket var hans og Broders, var han dog tvivlsom om Væderen tilhørte ham og Broder, eftersom Peder paastoed at hans /: Peders :/ Fader her nu afhørte Vidne Peder Johannessen havde mærket Væderen og med Fejeltagelse mærket Bogstaverne T: L: saaledes som Citanterne mærkede dem /: TL :/ (T og L i eitt, slik som merknaden ovanfor seier), men da han /: Lars Larsen den yngre :/ siden fik at vide af Peders Fader her afhørte Vidne Peder Johannessen, ikke havde mærket nogen Væder saaledes som af ham nu her for Retten er oplyst, saa hændtede bemeldte Lars Larsen Maagestad den yngre Væderen fra Brattebøe som sikker og overbeviist om at den var hans, og at Peder ved Hjelp af Usandhed maa have villet tilegne sig Væderen.

Da ingen havde videre at tilføre, blev dette Tingsvidne hermed sluttet.

Citanten betalede Incamination 1 Spd 28 s: og for et Vidne at afhøre 16 s:, ialt 1 Spdr 44 s:

Derefter blev publiceret:

1. Skjøde fra Formynderne for Myndtlingerne Wilhelm Frimann Sivertsen og Sivert Siversten til Gjestgiver Ole Larssen paa ½ i Husene paa Gjestgiverstedet Herrandsholmen, dat: 1ste Juni og 13 Octobr: 1820.

2. Hjemmelsbrev fra Sorenskriveren dateret 13 Octbr: 1820, hvorved Hellie Brynnildsen er tilhjemlet arvede 2 Pd. 16 Mrk. Sm: ½ Bukskind i Gaarden Bjerkeland.

3. Afkald fra Johannes Sædvedt for 38 Spd. 67 ½ s. dateret 13 Octbr: 1820.

Herr Fogden var begjerende at Almuens sandfærdige Svar maatte indhentes paa efterskrevne Poster til et Thingsvidnes Erhvervelse:

1. Om Stats Kassen dette Aar her i Skibredet er tilfalden noget arveløst Gods, 6te og 10de Penge eller andre slige uvisse Indkomster?

2. Om her i Skibredet findes nogen uskyldsatte Herligheder, saasom Rydningspladse, Laxe eller Fiskevaage, Skovteige eller andre slige Herligheder, som ikke tilforn under Gaardenes Jordskyld er lagte i Skat, men bør skyldsættes og skatlægges?

3. Om i Skibredet findes nogen Jorddrot eller Selveier, som dette Aar

1820: 255

under sin egen paaboende Gaard har brugt annen ham tilhørende Gaard eller Plads?

4. Om med Saugene i dette Skibrede er skeet nogen Forandring i Henseende til Forflyttelse?

5. Om her i Skibredet dette Aar har været nogen privelegeret Kræmmer, Gjestgiver eller Kroeholder, som bør svare Afgift til Statskassen?

6. Om det er Almuen bekjendt, at nogen i dette Skibrede er befunden i ulovlig Skovhugst?

7. Om det er Almuen bekjendt, at her i Skibredet er nogen Almending, og om nogen deri har ryddet eller bosat sig, samt der hugget i de Almendingerne tilliggende Skove, være sig Saugtømmer eller anden Trælast?

Efter saaledes at have fremsat og nøie forklaret enhver af de anførte Poster, blev af den tilstedeværende Almue paa enhver Post især svaret som følger:

Paa 1ste Post: Ingen af de i denne Post omspurgte Indkomster ere d: A: faldne.

” 2. Do: Ingen uskyldsatte Herligheder findes i dette Skibrede.

” 3. Do: Ingen af dette Skibredes Jorddrotter eller Jordeiere haver brugt andre end sin

egen paaboende Gaard.

” 4. Do: Med Saugene er ingen Forandring skeet i Henseende til Forflyttelse.

” 5. Do: I dette Skibrede ere ei flere af de omspurgte Personer end 2de Bønder-

Gjestgivere saasom Johannes Nilssen paa Jondalsøren og Ole Haldanger paa

Herrandsholm.

” 6. Do: Ulovlig Skovhugst vides ikke at være af nogen begaaet.

” 7. Do: I dette Skibrede findes ingen Almendinger.

Herr Fogden bad dernæst examineret hans forfattede Fortegnelse over Bordsaugene i Fogderiet, hvilken Fortegnelse for saavidt Jondals Skibrede angaaer blev examineret og rigtig befunden, med Tillæg, at Saugene alle eies og bruges af Bønder.

Da Ingen havde videre med Thinget at at!! bestille efter 3de Ganges Udraab, blev samme her med hævet.

A v W S Koren. Nils Vigliksen Augestad, Knud Larssen Augestad, John Brynnildsen

Viig, Lars Larssen Haugen (alle 4re med iholdt Pen)

Høstething for Østensøe Skibrede.

Aar 1820 den 16de Octbr: blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til det almindelige Høste-, Sage- og Skattethings Afholdelse for Østensøe Skibrede Retten betjent af Stedets Sorenskriver med de 4re eedsvorne Laugrettesmænd Gjermund Endresen Aalvigen, Tosten Pedersen Lepse, Lars Brigtsen Nedre Viig og Ole Aamundsen Raaen, der alle nu aflagde den befalede Laugrettes Eed og betalede hver for Indskrivning 24 s: Tilstede ved Thinget Hr: Foged Vidsteen, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.

Hvor da blev publiceret de foran Folio 252 og 53 extraherede Regjerings og Øvrigheds Foranstaltninger fra No: 1 til 18 inclusive

Nye Sag.

Ole Jansen Østensøe, Lars Michelsen Østensøe, Sjur Larsen Østensøe paa egne og Tore Olsen Østensøe, Ole Sjursen Østensøe, Tosten Johnsen Østensøe og Johannes Brigtsen Østensøe, alle {af} \Opsiddere paa/ Baroniet Rosendals Andel i Gaarden Østensøe deres Vegne, ligeledes mødte Ole Omundsen Østensøe, Hellie Olsen Østensøe, Og Gunder Arnesen Østensøe {af Selv ejere} \alle 3 Opsiddere/ paa bemeldte Gaard Østensøe, den Deel deraf som henhører til Lehnet og er Wigørs Præstebord Benificeret, hvilke samtlige frem lagde de beskikkede stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Ting at have indkaldet samtlige Opsiddere paa Gaarden Rykke, nemlig: Sjur Bjørnesen Rykken, Lars Sjursen Rykken, Jahn Omundsen Rykken og Niels Monsen Rykken, at see dem overbeviist om [og] lide Dom til Ungjeldelse for at have ulovligen hugget og bortført Brænde som tilhørte Citanterne fra Marken som tilhører Nystølen, kaldet, med videre efter Stevne Attestens Formeld; ligeledes fremlagde Sitanterne Attest fra

1820: 255b

Forligelses Commissionen at denne Sag derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte 2 Attester blev oplæst og indtages her saal: #

Samtlige Instevnte Sagvoldere mødte og fremlagde et Indlæg og Indsigelse mod denne Sags Behandling her paa Tinget af dags Dato, der blev oplæst og indtages her saal: # Hvorefter de paastoed Sagen herfra Retten til Aasted Afviist.

Sitanterne paastoed Sagen frem{vist}\met/.

Retten eragtede: da det ikke her paa Stedet kan skjønnes om den borttagne Brende laae paa Sagvolderens egen Grund efter Sagvoldernes Paastand eller paa Sitanternes Grund, men samme ved Syn og Grandskning og Vidnernes Anvisning paa Aastedet maa blive at erfare, saa bliver [Sagen] i følge Lovens 1ste Bogs 16 C: herfra Retten afviist, at foretages paa Aastedet efter Lovlig Indstevning. Denne Eragtning blev for begge Parter oplæst.

Sitanterne betalede Incammination 1 Spd. 28 s: Sagvolderne Tilsvarspenge 40 s: og for en Eragtning 12 s: er 52 s:

Eed til Constitutionen:

Følgende Mænd fremstode

Af Wigøers Sogn Af Østensøe Sogn

Amund Jansen Birkeland Hans Hansen Klyve

Mikkel Haagensen Steene Arne Arnesen Froestad

Johannes Erichsen Steene Niels Gjermundsen Skaar

Amund Arnesen Scheie Niels Hansen Skaare

Amund Endresen Røsseland Trond Endresen Wiig

Arne Svendsen Rosseland Haagen Sjursen Klyve

Sjur Simonsen Kaldestad Lars Sjursen Ryche

Torger Pedersen Aarhuus Niels Monsen Ryche

Gunder Tollefsen Aarhuus Gjermund Endresen Aalvigen

Jørgen Tostensen Nesthuus Tosten Pedersen Lepse

Sjur Larsen Noreim Ole Amundsen Røen

Lars Olsen Nesthuus Lars Brigtsen Wiig

Arne Kittelsen Sellesæter

Ole Larsen Reistvedt

Lars Olsen Noreim

Thore Tostensen Noreim

Hvilke alle bleve betydede Grundlovens Indhold og Eedens Vigtighed og derefter aflagde den befalede Eed til Grundloven.

Da ingen meldte sig med videre for Retten, blev Tinger udsat til i Morgen.

A v W S Koren Ole Omundsen Røe, Lars Brigtsen Wiig, Jermund Endresen Aalvig,

Tosten Pedersen Læpsøe. /: alle 4re med iholdt Pen :/

Næste Dag den 17de October continuerede Høstethinget for Østensøe Skibrede ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som igaar.

Hvor da blev publiceret:

1. Skjøde fra Marita Olsdatter til Johannes Torjersen paa 3 ¾ Mrk. Smør ½ Gjedskind i Gaarden Fladebøe, dateret 29de Mai 1820.

2. Do: fra Engel Olsen Soldal til Erich Erichsen paa 1 Pd. 10 ¾ Mrk. Smør ½ Bskd: ¼ Gdskd: med Bygsel og Overbygsel til 6 Mrk. Sm: i Rykke, dateret 17 Octbr: 1820.

3. Bygselbrev fra Hr: Pastor Irgens til Lars Larssen paa ½ Løb Smør i Birkeland, dateret 17de Octbr: 1820, med Revers og Landskyldbog.

4. Brugs- og Vilkaarcontract mellem Myndlingen Gjermund Johannessen Ness ved Formynder, og Moderen Christie Nilsdt: samt Stedfaderen Johannes Haagensen Ness, dateret 16de Octbr: 1820.

5. Fæsteseddel fra Isak Johannessen til John Brigtsen paa Pladset Solhaug under Gaarden Berven, dateret 17de Octbr: 1820 med Revers af samme Dato.

6. Do: fra Andreas Heiberg til Hans Kittelsen paa Pladset Storevigen under Qvamsøen,

1820: 256

dateret 29de Mai 1820 med Revers af samme Dato.

7. Fæsteseddel fra Hans Pedersen til Lars Nilssen paa Plads under Gaarden Aalvig, dateret 16 Octbr: 1820, med Revers.

8. Panteobligation fra Lars Brigtsen til Ole Stegsen Berven, stor 100 Spd. mod Pant i Gaarden Nedre Viig, dateret 17 Octbr: 1820.

9. Do: fra Erich Erichsen til Engel Olsen Soldal, stor 250 Spd., mod Pant i Gaarden Rykke, dateret 17de Octbr: 1820.

10. Do: fra Ole Sjursen Stenes Formyndere til Lars Sjurssen og Sjur Sjursen Stene stor 150 Spd. mod Pant i Gaarden Stene, dateret 17de Octbr: 1820.

11. Do: fra Tollev Christoffersen til Lehnsmand Halderager stor 150 Spd. mod Pant i Gaarden Stene, dateret 14de Octbr: 1820.

12. Vilkaarbrev fra Johannes Torjersen til Marita Olsdatter paa Aarligt Levekaar af Gaarden Fladebøe, dateret 16de Octbr: 1820.

13. Lodseddel fra Hans Hanssen Klyve for Myndlingen Ingebor Hansdatters Arv i Løsøre m: v: dateret 16de Octbr: 1820.

14. Do: fra Nils Hanssen Skare for John Vigliksen Skares Arv i Løsøre, af do: Dato.

15. Do: fra Arne A: Fraaestad for Marita Bjørnesdr: Fraastads Arv, af do: Dato.

16. Do: fra Asbjørn Melstvedt for Omund Asbjørnsens Arv af do: Dato.

17. {Do:} Afkald fra Christie og Herborg Hactorsdr: Kaldestad for 13 Spd. 104 s. til hver, dateret 16 Octbr: 1820.

18. Do: fra Lars Larssen Froestad for afdøde Brita Larsdr: Froestads Arv 11 Spd 7 ½ s. af do: Dato.

Aflyst Obligationer:

1. Obligation fra Tollev Christoffersen Stene til Lehnsmand Tosten Halderager stor det resterende 50 rd eller 25 Spd. dat: 1 Junii 1807, qvitteret 14 Octbr: 1820.

2. Do: fra Erich Brynnildsen Rykke til Engel Olsen Soldal, dateret 15 Octbr: 1811, qvitteret 17de Octbr: 1820, stor 600 rd eller 90 Spd.

3. Do: fra Do: til Do: Creditor dat: 1 Febr: 1814 stor 120 Rbd SV: eller 45 Spd. qvitteret 17de Octbr: 1820.

4. Do: fra Do: til Do: dateret 22de Mai 1816 stor 150 Rbd. S: V: eller nu 30 Spd., qvitteret 17de Octbr: 1820.

5. Do: fra Do: til Do: dateret 14 Mai 1817 stor 70 Spd., qvitteret 17 Octbr: 1820.

Hernæst Hr: Fogden gjentog det af ham for Jondals Skibrede tilførte 7 Poster med Begjer at samme maatte oplæses for derpaa at indhente Almuens sandfærdige Gjensvar til et Thingsvidnes Erhvervelse, hvor til, efter at Post for Post var forelæst og forklaret, eensstemmig blev svaret saaledes: Paa 1ste, 2den og 3die Post blev svaret Nei. Paa 4de Post: med Saugene er ingen Forandring skeet. Paa 5te, 6te og 7de Post blev svaret Nei.

Herr Fogden fremlagde ligeledes hans Fortegnelse over Bordsaugene i Fogderiet, der blev examineret og rigtig befunden saavidt dette Skibrede angaaer.

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hermed sluttet.

A v W S Koren. Ole Omundsen Røe, Lars Brigtsen Viig, Gjermund Endresen Aalvig,

Tosten Pedersen Lepsøe. (alle 4re med iholdt Pen).

Høstething for Gravens Skibrede 1820.

Aar 1820 den 19de Octbr: blev Retten sat paa Thingstedet Eide til det almindelige Høste-, Sage- og Skattethings Afholdelse for Gravens Skibrede Retten betjent ved Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsvorne Laugrettes mænd Johannes Olsen Haaeim, Halvor Pedersen Vambeim, Anve Danielsen Lisbrekke og Tollev Halstensen Bagne, der nu som nye, aflagde den befalede Laugrettes-Eed, og betalede hver 24 s. Tilstede ved Thinget Hr: Foged Vidsteen Skibredets constitueret Lehnsmand Sergeant Ole Holkesvig og endeel thingsøgende Almue.

Hvor da blev publiceret de samme Regjeringens og Øvrigheds Foranstaltninger m: v: fra No: 1 til 18 inclusive, som foran Fol: 252 og 253 findes extraherede for Jondals Skibrede.

Bjørne Tingsvidne.

Ole Knudsen Lione og Simund Andphinsen Lione mødte og foreviiste en af dem i Sommer i Opheims Mark i Ulvig skudt voxen Biørneskind, hvis højre Lab nu blev afskaaret.

1820: 256b

Da ingen meldte dem med videre, blev hermed sluttet for i Dag og Tinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren Johannes Olsen Haaeim, Halvor Pedersen Wambem, Andve Danielsen

Lisebræk og Tollev Halstensen Bagne. /: alle 4re med iholdt Pen :/

Næste Dag den 20de October 1820, blev Høstetinget for Gravens Tinglaug fortsat med de i Gaar benævnte Rettens Personner.

Edfæstet Taxation:

Hans Olsen Westrem mødte for Retten og fremstillede \de/ 2de Mænd Halgrim Torbiørnsen Windal og Knud Simondsen Seim, der som udnævnte Taxationsmænd have vurderet Iver Larsen Haugsnæses ejende Jordebrug i Gaarden Haugsnæs af Skyld 1 Bpd 8 Mrk Smør, 2/3 Faarskind 1/3 Kalvskind, Landskyld med Bygsel og Herlighed Matr: No: 24 i Gravens Skibrede.

Bemeldte 2de Mænd fremstode nu og aflagde Lovens Eed, og under deres Eeds Kraft bekræftede at de ansee bemeldte Gaardebrug Værd efter Gangbar Pris i Bøygden 250 Spdr skrives to Hundrede og femti Speciedaler, og at de ikke endten for Villje eller Venskab, Gundst eller Gave, have Taxeret den saaledes, men fordi de ansee den rettelig saaledes at være Værd.

Reqvirenten betalede Incamination 1 Spdr 28 s. for 2de Vidner at afhøre 32 s: Forretningens Udstedelse med Bekræftning 50 Sklilling og til Fogden for Mænds Opnævnelse 47 s: Tilsammen 2 Spd 37 s:

Gam/m/el Sag. Folio 247. Johannes Iversen Erdal mod Lars Olsen Warberg.

Begge Parter, saavel Johannes Iversen Erdal som Sagvolderen Lars Olsen Warberg mødte selv tilstede.

Citanten Johannes Iversen Erdal blev i følge Sagens seneste Behandling og da indgangne Foreening forelæst den under Sagen fremlagde Regning, hvorefter han med opragte Fingere og saligheds Eed bekræftede, at efter at, alle de i Regningen anførte Poster, Ridesadlelen!! (Ridesadlen) og Lommeuhret undtagen, ere komne under Beregning og Afdrag, saa tilkommer han /: Citanten :/ hos Sagvolderen 900 Rbdr N: Werdie, eller i nuværende Penge 90 Speciedlr og saaledes er denne Sag tilendebragt; hvorhos Citanten declarerede at han ingen Betaling har til gode endten for Ridesadelen eller Lommeuhret hos Sagvolderen, da samme forlængst mellem dem er afklareret.

Her med blev Thinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren Johannes Olsen Haaim, Halvor Pedersen Vambeim, Andve Danielsen

Lisebrekke, Tollef Halstensen Bagne.

Næste Dag den 21de October 1820 continuerede Høstethinget for Gravens Skibrede ved Rettespersoner som igaar.

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

1. Skjøde fra Sjur Trondsen Haugse til Sjur Sjursen paa 18 Mrk. Smør ¼ Hud ¼ Faarskind i Gaarden Haugse, dateret 19de Octbr: 1820.

2. Bestemmelse om Udskiftning af bemeldte Skyld, af Sjur Trondsen Haugse, af samme Dato.

3. Vilkaarbrev fra Sjur Sjursen Haugse til Forældrene, af samme Dato.

4. Panteobligation af Ditto til Lars Vindal stor 120 Spd, af samme Dato.

5. Skjøde fra Lars Davidsen Qvandal til David Larssen paa 1 Pd. 2 Mrk. Smør i {Haugse} Gaarden Qvandal, dateret 19 Octbr: 1820.

6. Do: fra Peder Nilssen til Nils Pedersen paa ½ Løb Smør i Haugen, af do: Dato.

7. Bestemmelse af Ditto om Udskiftning af sidstmældte Jordskyld, af samme Dato.

8. Afkald fra Ragna Torkelsdatter Opheim ved Egtefælle for 17 Spd 30 5/8 s. dat: do: Dato.

9. Do: fra Anna Davidsdt: {Vestreim} Sebbe ved Egtefælle for 22 Spd. 103 s., dat: do: Dato.

1820: 257

10. Afkald fra Anna, Marita og Sigri Johnsdt: Ystaas for 1 Spd 66 s. til hver, dat: 19 Octbr: 1820.

11. Do: fra Ragna Jensdt: Nestaas ved Egtefælle for 79 Spd. 92 s., af do: Dato.

12. Do: fra Lars Olsen Gjørdre for 19 Spd 96 s: dat: do: Dato.

13. Do: fra Guro og Ingebor Svendsdt: Berge for 3 Spd. 114 s. til hver, dat: do: Dato.

14. Panteobligation fra Iver Larssen Hougsnes til Myndlingen Gjertru Tostensdt: Møklethun stor 110 Spd. mod Pant i Hougsnes, dateret 19de Octbr: 1820.

15. Afkald fra Ingebor Poulsdt: Traae ved Egtefælle for 22 Spd. 23 ¾ s. dat: 20 Octbr: 1820.

16. Contract mellem Tveites Opsiddere og Iver Larssen Hougsnes, hvorefter den Sidste har Beitning indtil videre i Tveite Gaards Støls mark, dat: 20 Octbr: 1820.

17. Mageskjøde fra Ole Rikoldsen til John Hanssen Vestreim paa ½ Løb Smør 1 ½ Hud med Bygsel og Herlighed og 1 Løb Smør uden Bygsel i øvre Hagestad, dat: 20 Octbr: 1820.

18. Do: fra John Hanssen Vestreim til Ole Rikoldsen Hagestad paa 1 ½ Løb 3 Mrk Smør i Gaarden Vestreim, dateret samme Dato.

19. Skiftebrev efter Iver Haaversen Fylkedal, sluttet 8de Aug: 1820, hvorved 1 Stue paa Fylkedal er udlagt Sterbbo Enken, og Børnene.

20. Panteobligation fra Ole Davidsen Hyldes Formyndere til Moderen Brita Olsdatter og Stedfader Jens Pedersen Hylde for 175 Spd. mod Pant i Hylden, dat: 21de Octbr: 1820.

21. Fæsteseddel fra Anders Olsen Medhuus til Marita Olsdt: paa et Plads under Gaarden Medhuus i Eidfjord, med Revers, begge dateret 21de Octbr: 1820.

Aflyst

blev dernæst 29 rd 56 s. eller 14 Spd. 95 s: tilhørende Ragna Torkelsdatter udi Obligationen af Ole Jørgens: Opheim dateret 4 Junii 1799, følgelig Qvittering d: 20 Octb: 1820 af hendes Egtefælle David Anvesen Sævertvedt.

Herr Fogden gjentog de af ham for Jondals Skibrede tilførte 7 Poster, med Begjer at samme maatte oplæses for derpaa at indhente Almuens Sandfærdige Gjensvar til et Thingsvidnes Erhvervelse, hvortil, efter at Post for Post var forelæst og forklaret, eensstemmig blev svaret saaledes: Paa 1ste Spørgsmaal blev svaret Nei. Til 2det Do: I dette Skibrede findes ikke flere uskyldsatte Herligheder end de forhen allerede skyldsatte, som ikke taale høiere Afgivt. Til 3de Do: blev svaret nei. Til 4de Do: med Saugene i dette Skibrede er ingen Forandring skeet. Til 5te Do: Af de omspurgte Personer ere ei flere end Ricold Kongsthun, Gjestgiver i Eide og øvre Vasenden, og Niels Pettersen, Gjestgiver i Eidfjord. Paa 6te og 7de Post blev svaret Nei.

Derefter fremlagde Fogden til Examination hans Fortegnelse over Bordsaugene med Forklaringer, hvilket blev befundet rigtig, saavidt dette Skibrede angaaer, med Tillæg, at alle Saugene her i Skibredet eies og bruges af Bønder.

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev Retten og Thinget hævet.

A v W S Koren. Johannes O. Haaeim, Halvor P. Vambeim, Anve D. Lisebrekke, Tollef

Halstensen Bagne (alle 4re med iholdt Pen)

Høstething for Kingservigs og Røldals Skibrede 1820.

Aar 1820 den 23de Octobr: blev Retten sat paa Thingstedet Utne til det almindelige Høste-, Sage- og Skatte-Things Afholdelse for Kingservigs og Røldals Skibrede og betjent af Stedets Sorenskriver med de 4re eedsvorene Laugrettes mænd Ole Olsen Espe, Peder Samsonsen Fresvig, Elling Pedersen Eidnes og Torguls Johnsen øre!! (øvre) Qvale, som alle 4re nu aflagde deres LaugrettesEed, og erlagde hver 24 s: til Sorenskriveren saa var og tilstede Hr: Foged Vidsteen og begge Tinglaugets Lensmænd.

Hvorda blev publiceret de Folio 252 for Johndals Skibrede anførte Kongelige Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger

Gam/m/el Tingsvidne Sag Folio 248 og 249, om Fjeldbejdet Hans Bulægre.

Paa Sitanternes Veigne, mødte Wiglich Hansen Raagde, paa den anden Side mødte, Aad Olsen Qvæstad, Berge Bergesen Qvæstad, Jaren Asbjørnsen Naae, samt Ole Tollevsen Naae, der nu besidder hans

1820: 257b

afdøde Fader Tollev Olsens Brug i Gaarden Naae, hvilke 4re Mænd, declarerede; at de i nogle Aar med deres Creature have benyttet de Fjeldstrækninger som Sitanterne ønske at erholde til Benyttelse under navn Hans Bulægre, hvorom de nu bad Retten vilde afhøre endeel Vidner som de havde tilstede. Hvorefter de fremstillede

1ste Vidne, Ragnilde Magnildsdr: Skaartvedt, blev paamindet om Edens Vigtighed og Straf for Mened, lovede at vidne Sandhed med opragte Fingere og saligheds Eed, forklarede: at for to Aar siden var hun som Budeje en Som/m/er med Tollev Olsens Naaes Creature paa Stølen, Nedrekrogevandshaldet, og da bejtede bemeldte hendes Husbondes Creature meget ofte nedad Dalen, Langs med Elven Qvændno, kaldet, og over den første Tværbæk, til over midt imellem den og den anden Tværbæk som rinder ned ved Hansbulægre, og var Creaturene naar de gik paa den Kant oftest saa Langt ned at hun traf eller hentede dem mit imellem begge Elver, dog traf hun dem aldrig saa Langt ned eller Østlig som til den nederste Tverbæk. Wiglich Ronde!! (Rogde) anmærkede: at Vidnes Søster er gift med en Broder af Ole Tollevsen Naae. Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet. Blev afskediget.

2det Widne, Anne Olsdr: Naae, aflagde Lovens Eed at vilde vidne Sandhed, forklarede: Vidnet har i 3 Aar, nemlig Aarene 1817, 1819 og Indeværende Aar 1820, som Budeje eller Malkepige styret Jaran Naaes Creature paa Stølen Nedrekrogevandshaldet, og da hendtede hun ofte Creaturene midt imellem de af foranførte Vidne bemeldte Tverelver, men længere ned saae Vidnet dem ikke; og har det været Creaturens sedvanlige Bejter indtil ermeldte Strækning i de 3 Aar Vidnet har været paa bemeldte Støel, og har Vidnet hørt at bemeldte Sted hvor hun har truffen Creaturene Bejtende har været kaldet Hansbulægre. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blev afskediget.

3die Vidne, Guri Johnsdr: Wellure, aflagde Lovens Eed som de forrige efter foregaaende Formaning, laavede at vidne Sandhed og forklarede: 3 Aar herfor, var Vidnet som Budeje paa Stølen Nedrekrogevandshaldet i 8te Aar og i al den Tid hver Sommer bestyrede Berge Bergesens Qvæstads Creature; og saae hun ofte hans Creature at bejte neden for første Tværelv ned paa Hans bulægre indtil midt ned imod nædste Tverelv, og det enddog førend Sælhusene bleve nedflyttede paa det Sted i Nedrekrogevandshaldene hvor de nu staaer. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blev demitteret. Som

4de Widne, Anna Tollevsdr: Naae, sagde sig en Datter af nu afdøde Tollev Olsen Naae og Søster til Ole Tollevsen Naae, aflagde Lovens Eed, om at vilde vidne Sandhed, forklarede: at hun i de 3 sidste Aar som Budeje bestyret bemeldte hendes Fader og Broders Creaturer paa Stølen Nedrekrogevandshaldet, og da har hun ofte seet bemeldte Creature gaae og bejte imellem forbemeldte Tverelve, ned imod den lille Steenhytte som staaer paa Hansbulægre, men dog ej seet dem ligened til Hytten. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

Wiglich Rogde nedlagde Indsigelse mod dette og første Vidne Ragnildes Gyldighed som beslægtede til Vederparterne, saa og mod andet Vidne Anne Ols-

1820: 258

Datter Naas Gyldighed, der er en Broderdatter til Jarra!! (Jaren) Naaes Hustrue, det Jara!! (Jaren) nu tilstoed, men paastoed at hendes Vidnesbyrd ikke desmindre maatte staae til Troende da hun altid har været og er et troværdigt Menniske.

De mødende Naae og Qvæstads Mænd declarede: at de troer nu at have beviist at deres sædvanlige Støelsbejter strækker lige til det Sted hvor Sitanterne agte og ønske at bygge Sætterstøel, og at altsaa Sitanterne ville blive højligen fornærmet om saadan skulle blive bevilget, da Sitanternes Creaturer i Aaben Mark umuelig Stedse kunde drives eller holdes i Bejter allene til ene Side nedad Dalen, men vilde ofte komme op ad paa de Kanter hvor Naae og Qvæstad Creature nu bejte, hvorfore de paa det Kraftigste modsiger og anholde om at saadant ej maa bevilges.

Wiglich Rogde paa Sitanternes Vegne declarerede: at han troer sig forvisset om, at der i de omhandlede Strækninger er fuldkommen Bejte nok baade for Sitanternes og de her mødende Naae og Qvæstads mænds Creature, naar samme af uvillige Mænd besigtes og Skjønnes, hvilket Sitanterne forbeholder dem, hvormed han for denne Gang sluttede og forbeholdt sig at søge en Mindelig Overeenskomst med her mødende Naae og Qvæstads mænd hvorvidt den attraaede Sæterstøel endten paa selve Hansbulægre eller der i Nærheden kunde blive at optage og bebygge uden nogen følelig Skade eller Tab for oftmeldte Naae og Qvæstad mænds hidtil havde Bejtestrækning til Nedrekrogevandshaldet.

Hermed blev dette Tingsvidne sluttet.

Naae og Qvæstad mændene betalede Incamination efter Afdrag af Tilsvarspenge 108 s: og for 4 Vidner at afhøre 48 s: tilsammen 1 Spdl 36 sk:

Da ingen meldte dem med videre blev Tinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren

Ole Olsen Espe, Peder Samsonsen Fresvig, Torguls {Olsen} \Jonsen/ øver Qvale og Elling Pedersen Eidnæs /: alle 4re med iholdt Pen :/

Næste Dag den 24de October, blev det almindelige Høste Sage og Skatteting for Kingservigs og Røldals Skibreder fortsat ved de i Gaar benævnte Rettens Personer, saa var og tilstede Hr: Foged Widsteen, Skibredets 2de Lensmænd og en Deel tingsøgende Almue.

Da ingen endten Formiddag eller Eftermiddag meldte dem med noget for Retten, uagtet gjentagne paaraab, blev Tinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren

Ole Olsen Espe, Peder Samsonsen Fresvig, Torgjels {Olsen} \Jonsen/ Øvre Qvale, Elling Pedersen Eidnes, alle fire med iholden Pen.

Næste Dag den 25de October \1820/ blev det almindelige Høste Sage og Skatteting for Kingservigs og Røldals Skibrede ved de første Rettes Dag benævnte Personer Saa var og tilstæde Hr: Foged Widsteen og Lænsmand Hougse

Hvor da blev foretaget

Eed til Constitutionen

Af Odde Sogn Af Ullensvangs Sogn Kingservigs Sogn

Johannes Thomassen Reinsnaas Ole Isachsen Nedre Berve Elling Hansen Nøstvig

Aschild Wiglichsen Aakre

Peder Hansen Espe

Hvilke alle, efter at være betydet Grundlovens Indhold og Eedens Vigtighed aflagde Eed til Constitutionen eller Norges Grundlov.

1820: 258b

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

1. Skiftebrev efter Aagaate Hallesdatter Berven, sluttet 25 Septbr: 1820, hvorved 2 Pd. 5 Mrk. Smør 1 Faarskind i Gaarden øvre Berven er udlagt Enkemanden Peder Larssen og Børnene.

2. Skjøde fra Thore Ormsen til Orm Thoresen paa 1 Pd. 12 Mrk. Smør i Houge og 2 Mrk. i Skimmedal i Røldal, dateret 23 Octbr: 1820.

3. Vilkaarbrev fra Orm Thoresen til Thore Ormsen og Huustro paa Levekaar af bemældte Brug i Houge, dat: samme Dato.

4. Skjøde fra endeel Arvinger i Skiftet efter Paul Horre, til Thore Sjursen paa 10 ½ Mrk Smør i Horre, dateret 23 Octbr: 1820.

5. Ditto fra Thore Sjursen til Aad Osmundsen paa 4 Mrk. Smør i Horre, af do: Dato.

6. Ditto fra endeel Arvinger i Skifte efter Ole Knudsen Sem til Knud Olsen paa 5 16/40 Mrk. Smør i Gaarden Seim, dateret 23de Octbr: 1820.

7. Forpagtningscontract af 23 Octbr: 1820, hvorefter Trond Nilssen Følkedal i 10 Aar bruger Nils Torkildsens eiende 2 Pd. 6 Mrk. Smør ½ Hud i Gaarden Trones.

8. Vilkaarbrev fra Nils Torkildsen ved hans Fader til Nils Torbjørnsen Trones og Huustro paa aarligt Levekaar af bemældte Brug i Trones, dateret 23 Octbr: 1820.

9. Skjøde fra Jarand Asbjørnsen Store Naae til Asbjørn Larssen paa 2 Pd 16 ½ Mrk Smør m: v: i gaarden Store Naae, dateret 24de Octbr: 1820.

10. Vilkaarbrev af do: Dato fra Asbjørn Larssen til Jarand Asbjørnsen og Huustro paa aarligt Levekaar af bemældte Brug i Store Naae.

11. Skjøde fra Arvingerne i Skiftet efter Nils Helliesen Hamre til Knud Helliesen paa 18 ½ Mrk. Smør i Gaarden Hamre, dateret 24 Octbr: 1820.

12. Ditto brev fra Knud Helliesen Hamre til Gullich Olsen Hamre paa andre 18 ½ Mrk. Smør i Hamre, af samme Dato.

13. Panteobligation fra Ditto til Marita Helliesdatter for 21 Spd. 52 s. mod Pant i 18 ½ Mrk. i Hamre, af samme Dato.

14. Skjøde fra Nils Olsen Botnen til Nils Amundsen og Gro Svendsdatter paa 1 Mrk. Smør i Botnen og ½ Mrk. Smør i Skimmedal, dat: do: Dato.

15. Skjøde fra Johannes Nilssen Handeland til Marita Olsdatter paa 1 Mrk. Smør i Gaarden Bratteteig, dateret 3 Aug: 1820.

16. Afkald fra Ole Mansager til Elling Vasthun ved Formynder bytte for Myndlingen Mikel Mansagers Capital 21 Spd. 49 ¾ s., dat: 24 Octbr: 1820.

17. Do: fra Brita Iversdatter Hildals Egtefælle for 22 Spd. 77 s:, af do: Dato.

18. Do: fra Nils Olsen Seim for 54 Spd. 113 s. af do: Dato.

19. Do: fra Marita Helliesdatter Ystenesses Arvinger for 12 Spd 67 s. af do: Dato.

20. Do: fra Sigri Omundsdt: Hamres Egtefælle for 97 s:, dat: 3 Aug: 1820.

21. Do: fra Marita Anfindsdt: Sem for adskillige Arve, samt fra Arvingerne efter Brita Knudsdatter Odland 1 rd 38 s., dat: 3de Aug: 1820.

22. Do: fra Marita Monsdt: Bratteteigs Egtefælle for 11 Spd. 62 s., af do: Dato.

23. Do: fra Knud Helliesen Hamre for 84 Spd. 104 ¾ s:, af do: Dato.

24. Do: fra Anna Torbjørnsdt: Alsagers Egtefælle for hendes og hendes Søstere Sigri og Eli Torbjørnsdøttres Arve, dateret 25 Octbr: 1820.

25. Do: fra Brita Jacobsdt: Lothes Egtefælle for 41 Spd. 26 s., dat: Do: Dato.

26. Do: fra Elling Hanssen Nøstvig for 19 rd 57 s. dateret do: Dato.

Herr Fogden gjentog hernæst de af ham for Jondals Skibrede tilførte 7 Poster, hvor til end videre blev føiet som 8de Post: Om Sorenskriver Koren bruger og beboer nogen Gaard, og i saa fald af hvad Skyld? Med Begjær at samme maatte oplæses, for paa hver Post især at indhente Almuens sandfærdige Svar til et Thingsvidnes Erholdelse, hvorpaa efter at Post for Post var oplæst og forklaret, eensstemmig blev svaret saaledes: Paa 1ste, 2det og 3de Post blev svaret Nei. Paa 4de Post Do: Med

1820: 259

Saugene er ingen Forandring skeet. Paa 5te Post: Af de omspurgte Personer ere her ei flere end Johannes Svendsen, Gjestgiver paa Utne, og Lars Knudsen Bustethun, Kræmmer i Odde. Paa 6te og 7de Post blev svaret Nei. Paa 8de Post: Sorenskriver Koren eier, bruger og beboer 1 Bpd. 16 17/19 Mrk. Smør i Gaarden Helleland Matr: No: 1 2det Thun i Ullensvangs Sogn.

Ligeledes fremlagde Hr: Fogden til Examination hans Fortegnelse over Saugerne med Forklaringer, hvilken Fortegnelse hvad dette Skibredes Sauger angaaer, blev rigtig befunden.

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

A v W S Koren. Ole Olsen Espe, Peder Samsonsen Fresvig, Torjuls {Ols:} \Jonsen/ øvre

Qvale, Elling Pedersen Eidnes (alle 4re med iholdt Pen)

Aar 1820 den 4de November blev Retten sat paa Gaarden \Tingstædet/ Helleland, og betjent ved Stedets Sorenskriver i Overvær af de 4re Laugrettes mænd Endre Jenssen Helleland, Michel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Ole Haldorsen Helleland.

Hvor da i Sagen Folio 253 Hr: Capitaine Tausan mod Torbjørn Wigliksen Traae og Anders Torkelsen Svaasand blev afsagt saadan

Dom:

Ved denne Sag har Hr: Capitaine Tausan, som Kirke-Eier af Jondals Kirke, sagsøgt Vilkaarmændene Torbjørn Wigliksen Traae og Anders Torkildsen Svaasand, lige med Huusmænd, Inderster og Pebersvende at betale aarlig 8 s: til Kirken fra den Tid, de bleve Vilkaarsfolk, nemlig den Første fra 19de Octbr: 1799 \1798./ og den Anden fra 1ste September 1806. Sagvolderne derimod benægte at de ere enten Huusmænd, Inderster eller Pebersvende, eller som saadanne kan blive at anseee pligtige at betale den paasøgte Afgift, og har Sagvolderen Torbjørn Wigliksen Traae ved hans Søn contrastevnet Citanten og ved fremlagt Attest fra Kirke-Eiere beviist, at saadan Afgift, som den paasøgte, af Vilkaarfolk i Naboe-Sognene aldrig har været fordret eller ydet, og ved Vidner beviist, at saadan Afgivt heller aldrig før nu har været fordret eller ydet af Vilkaarfolk i Jondals Sogn. Begge Parter paastaar dem Sagens Omkostninger godtgjorte. Ved at paakjende en saadan Sag som nærværende troer Dommeren, at der ei alene maa hensees til Lovens Bogstav, men og til Lovens Aand, saaledes, at hvor Lovens Bogstav ei udtrykkelig afgjør og bestemmer det Omtvistede, der maa Lovens Aand følges; thi blot ved at følge Lovens Bogstav og ei dens Aand vilde de mest latter tvingende Tilfælde og Bestemmelser opstaae. Sees hen til Ordet Inderste, da findes dets Betydning ingensteds i vore Love nøie bestemt, skjøndt ofte nævnt, saasom i Lovens 2 B 21 C 33 Art og 22 C 12 Art; 3 – 21 – 4, 7, og 8 Art.; Forordningerne af 31 Decbr: 1700, af 13 August 1734, af 24 Decbr: 1760, af 22 Decbr: 1761, af 17de Januar og 7de Februar 1764 og af 14de Septbr: 1774, samt i Rescripterne af 29 Octbr: 1725, af 9de Mai 1738, af 26 Decbr: 1761 og af 30 Marts 1770, samt flere Lovsteder; saa findes dog ingensteds aldeles nøiagtig hvad Loven egentlig og udelukkende forstaaer ved Benævnelsen Inderste, men synes ifølge Lovens 3 B 21 C 4 Art og Rescriptet af 30 Marts 1770 alene at forstaae fattige og ringe Folk, som ere tilhuse hos Nogen, uden at være i Aarstjeneste og Brød eller have nogen egentlig Næringsvei og anden Benævnelse, saasom Møller, Haandtverksmand &c. Ligesaa lidet som hver Embeds mand, Pensionist, Capitalist, Haandtværker og mange andre, som enten eie Huus paa Landet, eller sammesteds logere eller ere tilhuse hos en Familie, uden at være i dens Brød, kan kaldes efter vore Love en Huusmand, en Inderste, eller en Pebersvend, ligesaa lidet, forekommer det Dommeren, at Vilkaarmænd kan enten kaldes eller ere efter Loven Huusmænd, om de eie og beboe særskildt Huus, eller Inderster, om de opholde dem i Huset hos Gaardmanden eller Andre; men de maae nærmest som Pensionister blive at ansee, der have deres Pension og Levebrød af det opgivne Gaardebrug. Men om Vilkaarfolk (: Kaarefolk, Undentagsfolk, Follougsfolk, som de efter Landets forskjellige Egne kaldes :), der have forbeholdt dem noget Vist til Livets Ophold af den Gaard, de enten have solgt, eller

1820: 259b

hvis Brug de have fratraad, bør som saadane, fordi de ei kan kaldes eller ere Inderster, være fritagne for at svare Afgivt til det Sogns Kirke, hvor de opholde dem, er et andet Spørgsmaal, som nærmere maa undersøges, før end denne Sag kan paadømmes. Seer man hen til Lovens 2 Bs: hele 22 Cap., sammenlignet med dets sidste Artikel, Rescripterne af 29de Octbr: 1725, 9de Mai 1738 og 26de Decbr: 1761, samt Forordningen af 13de Augusti 1734 dens 8de 9de og 10de §.§., som egentlig handle om den paasøgte Afgivt, da forekommer det Dommeren tydeligt, at Lovens Aand er, at enhver, som paa Landet bruger nogen Gaard eller Jordstykke, skal yde Tiende til Kirken, naar de ei derfor særdeles ere benaadede at Huusmænd (: som ei bruge Jord og altsaa ei tiende af Afgrøde :) samt Inderster og Pebersvende, skal give aarlig 8 s:, og at saavel Tienden som bemældte 8 s: aarlig skal erlægges familieviis, hvad enten Familien bestaaer af mange eller kun en enkel Person, og at enhver Person af Familien derfor nyder Stolestade eller Rum i Kirken, Vin og Brød ved Altergang, samt fri Begravelsessted paa Kirkegaarden. Ved første Øiekast skulde det vel heraf synes lige frem, overeensstemmende med Billighed, at enhver paa Landet boende eller sig opholdende Familie, om den ei var Inderste, naar den ikke erlagde Tiende, burde betale 8 s: aarlig til Kirken, og derfor nyde Stolestade, Viin og Brød, samt fri Begravelsessted; men seer man nøie hen til sidstmældte Anordnings 9de §., saa seer man, at den erkjender mange Familier, som der opregnes, saasom Møllere, Haandværkere, Borgere, Strandsiddere og Kromænd at kunne boe paa Landet, uden at betale Tiende eller de omhandlede 8 s: aarlig, thi de nævnes i Modsætning af Huusmænd, Inderster, Pebersvende og dem som betale Tiende; og da den udtrykkelig nævner, at de ikke give Tiende, uden at paabyde dem at betale 8 s: til Kirken, saa sees deraf, at Lovgiveren intet i henseende dem har villet bestemme i nogen aarlig Afgivt, da sammesteds udtrykkelig siges, at da de ingen Tiende yde, skal de ei, som de Tiendeydende, samt Huusmænd (: Inderster og Pebersvende :) nyde frit Begravelsessted, men betale samme efter den af Vice-Statholder Høegh satte Taxt, og synes Lovgiveren saaledes at have overladt til mindelig Overeenskomst mellem dem og Kirke-Eier om Stolestade og Viin og Brød. Den paafølgende 10de §., hvor Huusmændene sættes i Classe med de aldeles Fattige, synes at vise, at de omhandlede 8 s: aarlig er ingen Byrde, men en nedsat Betaling, for hvilken de, og alle de, der henhøre til deres Huus og Familie, samt Fattige, nyde Rettigheder, som Kirke-Eierne mod lige Betaling ei ere paalagde at skaffe Andre; thi kan Eieren ei skaffe dem Rum i Kirken med Bænk, mister han de 8 s:, og synes dog lige fuldt at bør holde dem Brød og Viin, og give dem frit Begravelsessted. Seer man hen til Vilkaarsfolk i Almindelighed, da vare de, især i de ældre Tider, og deels endnu kan være at ansee som Gaardebrugernes Huusgesinde og Tjenere de solgte eller afstode Brugen af deres Gaard oftest til et af deres Børn eller nærmeste Beslægtede for accorderet Betaling og mod noget Vist aarlig til Levekaar, saasom 1 á 2 Tønder Korn til hver, og al Afdrot af 1 Ko og 2 Faar, samt frit Huus, Lys, Varme med Røgt og Tilsyn for dem i deres Alderdom saaledes og nu de gik da oftest, og gaar endnu ofte, i Gaardebrugerens Brød, spise ved hans Bord, forrette hans Arbeide, uden at nyde andet end Livets Fornødenheder, saa at det i Contracten Stipulerede var og er ofte end nu ikkun til Redning, om Ueninghed opstaaer, naar den, til hvem de have aftraad eller solgt Gaarden, bortdøe, og de skulde være hos Fremmede; men deres Eiendom beholde de til fri Raadighed og efterlade den til deres Børn, hvis de ei bortgive den i levende Live. Uagtet det i de senere Tider her er blevet almindeligt, at de ikke forpligte dem til dagligt Arbeide efter Evne og Legems Kræfter for Kaaret hos den tiltrædende Jordbruger, og ofte nu holde egen Huusholdning i Jordbrugerens Huus, undertiden og andensteds; saa arbeide de dog ofte daglig til hans Nytte, uden andet Vederlag end det stipulerede Kaar eller Føden ved hans Bord, og saaledes have de været og endnu ofte blive anseede som et Familielem af den tiendeydende Gaardemands Huus, og sidde i Kirken i Gaardens Stoel, hvilket alt nok {og} kan have bidraget til, at Kaarfolk i disse og flere Egne ikke ere blevne affordrede nogen Afgivt til Kirken. De Sagsøgtes Vilkaars contracter ere ei fremlagde, ei heller noget

1820: 260

Beviis om de have gaaet i Jordebrugerens Brød, maaskee fordi Forholdet imellem Forældre og Børn i et Huus er vanskeligt at oplyse, hvorfore intet til Veiledning haves fra den Kant. At Kirke-Eiere ei bør nyde andet eller mere ifølge Tiendefordningen!! (-forordningen) af 31 Julii 1801, end han har nydt de sidste 20 Aar, synes en hazarderlig Sætning. Ihvorvel {omhand} de sagsøgte Vilkaarfolk efter Foranførte ei til Inderster kan henregnes, saa ere de dog som særskildte Familier at ansee, der ingen Tiende yde, og dog nyde Alterens Sacramente, hvortil Kirke-Eieren ifølge Lovens 2 B 21 C 49 Art maa bekoste Brød og Viin, for hvilket han synes at have Ret til at fordre Vederlag af enhver i Sognet sig opholdende Familie, der søger Gudsbord, og ingen Afgivt yder til Kirken.

Thi Kjendes for Ret: Sagsøgte Vilkaarfolk Torbjørn Wigliksen Traae og Anders Torkildsen Svaasand bør at betale de paasøgte 8 s: aarlig til Capitaine Tausan som Eier af Jondals Kirke, den Første fra 19de Octbr: 1798, og den Anden fra 1ste September 1806 indtil Betaling skeer. Processens Omkostninger ophæves. Det Idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Ole Haldorsen Helleland, Endre Jenssen Helleland. /: alle 4re med iholdt Pen :/

December Maanedsting 1820.

Aar 1820 den 4de December, blev det almindelige Maanedsting, saavel for Lehnets og Lysekloster Gods, sat paa Tingstedet Sorenskrivergaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd: Sjur Samsonsen Helleland, Tosten Helliesen Oppedahl, Endre Jenssen Helleland og Iver Christensen Eidnæs.

Hvorda blev bekiendtgiort:

No: 1. Sirculaire fra Justits og Poletiedepartementet om Bekjendtgjørelse af Doms Slutninger i Sager om Overtrædelse af Trykkefriheden, Sirculairet datt: 3de Juli 1820.

2. Sirkulaire fra Finands Handels og Told-Departementet, om endeel Steder som bør være Fritagne for 6te Penge naar Arv fra Norge did henføres, datteret 5de Juni 1820.

3. Den trygte Orden hvorefter Højerets!! (Høiesterets) Sager i anden Session indeværende Aar foretages, datt: 5de September sidl:

4. Bekiendtgjørelse fra Marine-Departementet datt: 13de Octbr: 1820, om de med Pæst besmittede eller derfor mistænkte Lande og Steder.

Nye Tingsvidne Sag.

Sjur Larsen Sæd og Lars Olsen Warberg mødte for Retten paa egne og efter Sigende paa flere af Ejfjords Sogns Almues Vegne og frem lagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting ved muntlig Varsel at have indkaldet Gjestgiveren i Ejfjords Sogn paa Wigegrund \Hr: Niels Pettersen/ at anhøre vidner om hvorledes han paa Søn- og Helligdage forholder sig med stærke drikke Vares Udskienkning og hvorledes han i andre Maader \ikke/ holder sig sit Privelegium Efterretlig, samt at anhøre hvilke skadelige Følger dette Gjestgiverie har havt og i Fremtiden vil have, paa det de i sin Tid og paa behørige Steder kan Anholde om at bemeldte Gjestgiverie maa ophøre naar Indkaldte nuværende Gjestgiver Niels Pedersen paa nogen som helst Maade fratræder samme. \Bemeldte Attest blev oplæst og indtages her saal: #/

Hr: Pedersen declarerede: at han ikke troer at have forholdt sig ulovligen eller om Søn- og Helligdage solgt uden yderste Nødvendighed og maaske tigget og tvunget af dem, der undertiden kan have faaet noget ganske lidet, men at han tvertimod har søgt i sin Tid at af{h}værge ulovlig Drukkenskab og hindret adskillige og naaske(?)

1820: 260b

Mængden af Almuen fra hver for sig i sit Huus at agere Gjestgiver og sælge Brendeviin til Fylderie, og dette formoder han er Aarsagen til denne Indstevning og at disse som uden her at have Fuldmagt eller Beviis for sig opkaste dem til Sognets Forstandere og agte at søge Vidner paa ham, vil betage hans lovlige kjøbte Ejendom, dens Værd, da de erfare at han, kied af at overvældes med Bønner om Brændeviin og siden sagsøges, nu har forsøgt at see sin Ejendom solgt ved Auction, for skadesløs at kunde komme fra et vanskeligt og uudholdeligt Levebrød og Sted. Er det dem meget og alvorligt om, og Mængden af Ejfjords Sogns Almues Ønske og Hensigt at faa Gjestgiveriet ophævet, der vel næppe med Nytte vil kunde lade sig Gjøre, da skal det staae dem frit for at faa Stedet og Gjestgiveriet for en billig Priis af 1000 Spdr som ikkun er 200 Spdr mere end hvad Stedet for omtrænt 2 a 3 Aar siden Eedelig inden Retten er Vurderet og efter hvilken Tid meget er repareret og paakostet. Imidlertid har han intet imod at de lader afhøre de Vidner de ønske, skjøndt de fleste nok er af dets Sogns Almue i hvis Navn eller paa hvis Vegne Citanterne udgive dem at Handle, i hvilken Anledning {Sagvolderen} \Sagsøgte/ forbeholder sig i sin Tid al lovlig Indsigelse.

Citanterne begiærede tilført at de aldeles ikke ved dette Tingsvidne agte nogen Sag Anlagt mod Indkaldte Gjestgiver Pedersen til at søge ham betaget hans Gjestgiver-Prevelegium saalænge ham selv vil bestyre det ej heller ham til nogen Tort eller Forkleinelse i nogen Maade, men alene for at see oplyst hvor meget tjenligere det vilde være for Bøgden og Sognet om ingen Gjestgiver var, paa det at Gjestgiveriet kunde indgaae naar han vilde forlade samme. At indgaae noget Kjøb af Gjestgiverstedet endten selv eller paa Almuens Vegne kan de nu ikke indlade dem i. De bad derpaa deres Vidner afhørte, og fremstillede som

1ste Vidne Klokker Arne Brynnildsen, Klokker for Gravens Præstegjeld hvoraf Ejfjord er et Sogn, boende paa Leqve i Ulviigs Sogn, henved 43 Aar gammel, ubeslægtet til begge Citantere, aflagde Lovens Eed, forklarede: Vidnet har paa hans Kirke Rejser særdeles forhen, saavel af de forrige Gjestgivere, som af nærværende Hr: Pedersen \seet/ at der paa omhandlede Gjestgiverie paa Søn- og Helligdage er bleven udskjenket Brændeviin, og at han har seet der bekienkede!! (beskienkede) Folk, dog meget mindre i sidstforløbne Aar {meget} end forhen, og har Vidnet hørt Hr: Pedersen undertiden nægte dem som have vildet havt, mere Brændeviin, at faae mere. Vidnet har hørt og seet at samme Steds paa Gjestgiveriet, dog ej inde i Huset men uden for tæt ved, har været Trætte og Slagsmaal paa Søn- og Helligdage, dog ej i det sidste Aar, {……} ej heller kan Vidnet med Vished sige om de som saaledes have Trættet have faaet deres {p} Brændeviin paa Gjestgiveriet skjøndt Vidnet maae formode det. Paa Spørgsmaal om Vidnet anseer {nærv} omhandlede Gjestgiverie skadelig for Bøgden, {hvorn} svarede Vidnet, ja! han kan ikke nægte at han jo anseer det skadeligt især {..} da det ikkun ligger nogle Børse skud fra Kirken. Vidnet som vedstod sit Prov rigtigt tilført blev afskediget.

2de Vidne Christopher Hansen Lægreid, Husmand under Gaarden Lægreid i Ejfjord, sagde sig 44 Aar gammel og for nogle Uger siden at have nyt Alterens Cacramente!!, blev paamindet om Eedens Vigtig-

1820: 261

hed og straf for Meneed, efter at være forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville Vidne Sandhed, og intet fordølge eller fordreie, sagde sig ikke at være beslægtet endten til Gjestgiver Pedersen eller nogen af de 2de navn Givne Citanter, forklarede: Vidnet har seet Hr: Pedersen udskienke Brændeviin om Søndagene, saavel forhen som i dette sidste Aar, men dog mindre nu i dette sidste Aar end forhen, at dette er skeet paa præ{..g..}\dikken/ Dage efter Prædikken, kan Vidnet under hans Eed bekræfte, men om saadant er skeet før eller under Prædikken derom er Vidnet uvidende, Vidnet har og seet at der paa Gjestgiveriet paa Søn-og Helligdags Eftermiddager af beskienkede Folk \har været/ Trætte og Slagsmaal uden for Gjestgive{ers}\rens/ Huse, men ind i Huserne har Vidnet ikke seet. Vidnet kan ikke nægte at han anseer Gjestgiveriet Skadeligt for Almuen, men kan ikke bedømme hvorvidt det ville være tienligt eller skadeligt i det Hele for Almuen at det aldeles blev ophævet. Ingen havde Videre at tilspørge Vidnet som vedstod dets af Protocollen forelæste Prov rigtig blev afskediget.

3de Vidne Ole Larssen Indstenes, boesat Gaardemand i Kingserviigs Præstegjeld og Sogn her i Hardanger, sagde sig i 28 Aars Alder, ubeslægtet saavel til forbemeldte Citantere som {Sags} Indstevnte Her: Pedersen, og indeværende Aars Høst at have nyt Alterens Sacramente, blev paamindet om Edens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte {af} om at indtet fordølge eller fordreie forklarede: at for to Aar siden kom Vidnet med flere rejsende herfra Kingserviigs Præstegjeld 2 ½ Mil til Ejfjord, kom Løverdags Aften indtil Gaarden Lægreide, næste Søndags Morgen som var en Prædikkedag, erholdt de kjøbt hos Gjestgiveren noget Brændeviin, hver to i det højeste tre Søpser(?), de gik derefter op til Kirken hvor Præsten da var ankommen, siden efter Prædikken gik Vidnet med Cammerater need til Gjestgiveriet. Vidnet kjøbte indtet Brændeviin, var ej heller inde, og saae ej heller Gjestgiver Pedersen eller nogen udskjænke Brændeviin, men saae beskienkede Folk ved Husene og saae en Mand af en Boutalie skjenke Brændeviin til en Pige ude ved Husvæggen, men om han havde kjøbt det hos Gjestgiveren kan Vidnet ej med Vished sige men formoder det. Paa contra Spørgsmaal af Hr: Pedersen, svarede Vidnet: at det kan ikke nægte at der jo paa Gjestgiveriet samme Dag var Barselgilde hos forrige Gjestgiver som endnu opholdt sig i et Huus gandske tæt ved, hvor Vidnet og selv blev tragteret baade med Øl og Brændeviin, og kom samme Tid to beskienkede til, som vilde tvinge sig ind i Barselgildet, men hvor de havde faaet det kan Vidnet ikke med Sikkerhed bevidne. Vedstod sit Prov rigtigt afskediget.

4de Vidne, Hellje Omundsen Sæbbe, Husmand under Gaarden Sæbbe i Ejfjord, sagde sig 33 Aar gammel, ubeslægtet saavel til de navngivne Citantere som Hr: Pedersen, {blev} nød indeværende Høst Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og straf for Meneed, aflagde Lovens Eed og forklarede: At Vidnet har baade seet og selv kjøbt Brændeviin hos Hr: Pedersen saavel paa de Søndager der har været Prædikken ved Ejfjords Kirke som paa andre Søndage, men paa Højtidsdage og medens Prædikken eller Gudstjeneste har været holdet i Ejfjord Kirke har Vidnet ikke seet solgt eller selv kjøpt Brændeviin. Der har og været mindre solgt Brændeviin i det sidste Aar end forhen og har Gjestgiveren om Søndagene nu i det sidste Tider ej villet tillade nogen at sidde og drikke hos sig om Søndagene, ligesom han og ellers naar Folk ere blevne beskjenkede har næg-

1820: 261b

tet at ville skienke eller sælge til dem mere Brændeviin. Vidnet kan ikke nægte at have seet flere end en Gang især forrige Aar Trætte og Slagsmaal paa Gjestgiveriet, dog ej inde i Huset kan Vidnet nøje erindre mere end en Gang af nogle Østmænd. Vidnet troer at det kunde være nyttig om Gjestgiveriet blev afskaffet saa at intet Brændeviin der var at erholde. Vidnet vedstod sit Prov afskediget.

5te Vidne Ole Olsen, Husmand paa Gaarden Lillethun i Ejfjords Sogn, sagde sig ubeslægtet saavel til de Navngivne Citantere som Hr: Pedersen, er 29 Aar gl: og har indeværende Høst nyt Alterens Cacramente!!, blev paamindet om Eedens Vigtighed og straf for Meneed, aflagde Lovens Eed, forklarede: at Vidnet har ofte seet Gjestgiver Pedersen skienke Brændeviin paa Søndage, men om det er skeet naar og medens Prædikken har været holdet i Ejfjord Kirke kan Vidnet ej med vished sige, undtagen sidstleden Prædikken, 8te Dage i Gaar siden, da sad Vidnet hos Pedersen en kort Tid og paa Forlangende fik Vidnet kjøbt en Sopirn(?), kort efter og saa godt som i det samme, kom {G} Een need fra Kirken som samme Tid havde gaaet til Alters førend Prædikken og uden at oppebie og anhøre Prædikken, kom ned, beklagede sig syg og paa Anmodning til Gjestgiveren erholdt to Drammer, ligesom og Vidnet selv paa gjentagen Anmodning og Begiæring erholdt atter den anden Dram af Gjestgiveren som erklærede at han ikke ejede mere Brændeviin end det som var paa Fladsken, det han nødigt vilde udskjenke, men lod dem dog faa det Forlangte, at dette sidste var medens Prædikken holdtes i Kirken tæt ved, tør Vidnet forsikkre. Vidnet saae flere som kom ind men de fik intet Brændeviin. Hr: Pedersen sagde han havde intet at sælge dem. Vidnet har ofte seet Trætter og Slagmaal!! (Slagsmaal) paa omhandlede Gjestgiverie, baade inde i og uden for Husene, dog intet siden Vinteren 1819. Vidnet maa og tilstaae at Gjestgiveren især i det senere Aar ofte har nægtet at skjænke til Overflod baade Vidnet og Andre. Sitanterne havde intet videre at tilspørge Vidnet som vedstod sit Prov rigtigt tilført og derhos declarerede: at han anseer Gjestgiveriet skadeligt da baade han og mange Andre fortære Penge der i Brændeviin. Afskediget.

Citanterne declarerede at de nu ingen flere Vidner havde at afhøre.

Hr: Pedersen begiærede Tingsvidnet udsat til Martz Maanets Ting anstundende Aar, for at kunde fra sin Side føre contra Vidner at han ikke uden Nødvændighed og saa godtsom nødtvungen har solgt Brændeviin til Bøgdens Folk og allermindst paa Søn- eller Helligdage og at hvis Gjestgiveriet i Tiden bliver ophævet vil mere Brændeviins Salg og større Brændeviinsdrik, dans, dur og ilobbel(?) finde Sted i Ejfjords Sogn, end nu skeer. Sitanterne Samtykkede denne Udsættelse.

Retten eragtede: den forlangte Udsættelse bevilges.

Citanterne betalede Incamination 1 Spd 28 s: og for 5 Vidner af afhøre 56 s: Tilsammen 1 Spdr 84 s: Indstevnte Hr: Pedersen betalte Tilsvarspenge 40 s: og for en Udsættelse 12 s:

Da ingen havde at melde mere ved Retten, blev Tinget udsat til i Morgen. A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland, Tosten Helliessen Oppedal, Endre Jenssen Helleland og Iver Christensen Ejdnæs. alle 4re med iholdt Pen.

1820: 262

Næste Dag den 5de December blev Tinget fortsat ved Stedets Sorenskriver og de i Gaar benævnte eedsorne Laugrettesmænd.

Hvorda blev foretaget

Eedfæstet Tingsvidne:

Michel Johnsen Tvedte mødte for Retten og fremstillede de 2de af Fogden udnævnte Mænd Ole Tostensen Kierland og Jahn Olsen Kjerland, hvilke declarerede at de efter Forlangende af Michel Johnsen Tvedte, der agter at tilforhandle sig, de 20 Marker Smør Skatteskyld, eller 1 Bukskind Landskyld i Gaarden Tvedte Mattr: No: 33 som nu ejes og bruges af hans Fader John Trohnsen Tvedte, have Taxeret bemeldte 20 Mrk Smør Skatteskyld og 1 Bukskind Landskyld med Bygsel og Herlighed for 130 Spdr skrives et hundrede og tredive Speciedaler, til Regel(?) for Laan af umyndiges Midler; hvilken deres Taxation de stadfæstede med Lovens Eed og bevidnede at den ikke er skeet endten for Gunst eller Gave, Had eller Avind, men fordi de troer samme saaledes Ret at være efter gangbar Priis i Bøgden og hvad de nu selv derfor vilde give.

Reqvirenten betalede Incammination 1 Spd 28 s: og for 2de Vidner at lade afhøre 32 s: Forretningens Udstædelse med stemplet Papiir og Bekræftning 50 Skilling, Tilsammen 1 Spdr 110 s: For Opnævnelse {har} til Fogden har Reqvirenten selv betalt ham.

Nye Sag.

Tomas Michelsen Skiæggedal mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Ole Larsen Indstenes at anhøre Vidner og Beviser, see sig overbeviist og lide Dom efter Lovene og erstatte dette Søgsmaals Omkostninger for at have talet ærerørig Snak paa Citanten, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: #

Citanten forklarede: at han tilligemed to Andre var i Bergen kort efter Nytaar indeværende Aar og der solgte for Cammeradskabet endeel Bunter, Tøndebaand dem han solgte {for} for 34 s: Bunten nogle og nogle faae for 32 s: og derefter giorde Regnskab for sine Cammerater; men Sagvolderen har sagt at Citanten har \for/ bemeldte Bunt bekommet Lige Priis med, hvad Citantens Broder Niels Indstenes bekom for den Bunt han solgte til samme Kjøbmand samme Dag, og da dette er Usandhed, der tillægger Citanten et bedrageligt Forhold imod hans Cammerater, saa troer han sig nødsaget til denne Sags Anlæg for at retfærdiggjøre sig for en saadan Beskyldning. Ommeldte Bunt blev solgt til Hr: Kjøbmand Hesselmann, fra hvilken Sitanten nu fremlagde hans Regning paa bemeldte til ham solgte Bundt, der blev oplæst og indtages her saalydende: # For at bevise forbemeldte Sagvolderens Paatale begjærede han nu hans Vidner afhørte.

Sagvolderen Ole Larssen Indstenes selv tilstæde vedtog Lovlig Varsel og erklærede at Hr: Kjøbmand Hesselmann omhandlede Tid i Bergen sagde til Sagvolderen, da denne paa {Gaden} Bryggen spurgte ham hvad han havde givet Citanten for Bundten af Tøndebaandene, svarede, at han havde givet det sam/m/e som han havde givet dem, nemlig Citantens Broder Niels og Sagvolderen, der som Cammerater sammen havde samme Dag solgt Bundt til ham.

Citanten fremstillede som

1ste Hovedvidne Sjur Olsen Indstenes, aflagde Lovens Eed, forklarede: i indeværende Aars Foraar var Sagvolderen Ole Larsen Indstenes i Vidnes Huus. Vidnet spurgte ham da om Prisene i Bergen, hvorpaa Ole i at opregne Prisene blant andet sagde: at for Bundten, Tøndebaad blev givet 36 s: eller {h}var {den} den i nedsigende, Ole Midnes fik ikke mere end 34 s: Bunten, men jeg traf Kjøbmanden og spurgte \om/ han havde kjøbt Bunten af Tomas, og sagde til ham ”maaske du haver givet ham mere for Bundten end os” hvortil Kjøbmanden svarede da: at han gav det samme som han havde givet dem /: Sagvoldere og Cammerater :/? det var alt hvad Sagvoderen!! (Sagvolderen) sagde, og yttrede og ingen Maade nogen Beskyldning mod Citanten eller Tiltroe at han havde Bedraget sine Cammerater. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet blev afskediget.

2det Vidne Ole Knudsen Midnæs, aflagde Lovens Eed, forklarede:

1820: 262b

i dette Aars Foraar talede Vidnet med Sagvolderen Ole Larssen Indstenes; blant andet blev der talt om hvad Vidnet fik for Bundten den Gang Vidnet ved sidstleden Nytaars tider var i Bergen med Citanten Tomas, Vidnet sagde da at han fik 34 s: pær Bunt, hvortil Sagvolderen svarede: fik du ikke mere, Kiøbmanden sagde dog til mig, at han gav samme Priis til Tomas /: Vidnets rejse Cammerater :/ som til os /: Sagvoldere og Cammerater :/ Videre sagde Sagvolderen ikke, ej heller yttrede at han troede Citanten havde bedraget sine Cammerater. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet blev afskediget.

Citanten som nu troede at have beviist at Sagvolderen har talt ham til Fornærmelse og kastet Skygge paa ham eller foranlediget Mistanke at skulde have bedraget sine Cammerater, hvorfore han paastaaer at Sagvolderen bør bevise at Kiøbmand Hesselmann har sagt til Sagvolderen at have givet til Citanten ligesaa meget for Tøndebaandene som han gav Sagvolderen, og kan han ikke dette da paastaaer han ham derfore dømt til Bøder og Undgjeldelse efter Loven at han har talt som Beviist til Fornærmelse for Citanten og at betale denne Sags skadesløse Omkostninger.

Sagvolderen declarerede at han aldeles ikke har sagt noget i Hensigt at fornærme eller forklejne Citantens Rygte da han troede at hans Cammerater som selv fulgte med ham til Bergen maatte selv nøie vide hvad han og de bekom for den Bunt de solgte, og da Kiøbmænds Tale og Regninger om kjøbte Vahrer ere forskillige, og den fremlagde Regning ej er stadfæstet med Eed saa troer Samvolderen!! (Sagvolderen) ikke at den kan ansees gyldig og da han veed med Sandhed at Kjøbmanden svarede ham som her tilstaaet, saa tilbyder han sig at bekræfte dette med sin Saligheds-Eed om Citanten nu vil tilstede ham samme.

Citanten benægtede nu at ham maatte tillades at bekræfte samme med sin Eed.

Sagvolderen declarerede at da han og Kjøbmanden ikkun alene traf hinanden den Gang Sagvolderen spurgte ham hvad Citanten havde faaet af Ham for Bundten vil det heller ikke være mueligt for ham ved noget Tingsvidne at kunde bevise Kjøbmandens Ord, hvorfore han seer sig nødt til ogsaa fra sin Side at indlade Sagen til Doms, og i den Anledning fremleverede hans skriftlige Indlæg i denne Sag, der blev oplæst og indtages her saal: #

Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes foreenede: Sagvolderen Ole Larsen Indstenes declarerede: at hvad han har sagt som her er Paasøgt har han sagt efter Kiøbmandens Udsigende, uden Mindste Tanke eller Hensigt dermed at fornærme Citanten Tomas Schieggedal, eller kaste mindste Mistanke paa ham at han skulde vilde havet for Fordelet(?) sine Cammerater, men Sagvolderen troer fuldkommen at han ikke har faaet mere for Bunten end af ham tilstaaet, hvorfor ham!! (han) /: Sagvolderen :/ herved tilbagekalder hans Ord at ikke maa komme Tomas Schieggedal til nogen Fornærmelse og da det vilde være bekosteligt at erværve Oplysning fra Kiøbmanden om hans Udsigende, saa for at undgaae dette erstatter han Citanten hans havde Omkostninger 3 Spdr 1 ort 12 s: hvormed Citanten nu erklærede sig fornøjet for frafald Søgsmaalet som venskabeligt Forligt.

Citanten betalede Incammination 1 Spd: 28 s: og for 2de Vidners Afhørelse 32 s. Sagvolderen Tilsvarspenge 40 s.

Nye Sag.

Johannes Tomassen Reinsnaas mødte paa egne og hans Broder Ole Tomassen Reinsnaas Vegne og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om at de til dette Ting har indkaldet Jacob Olsen Reinsnaas at anhøre Vidner og lide Dom med Sags Omkostninger for at have uden Tilladelse brugt Citanternes Qværn og hugget Løv i Johannes’s Skov. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang {h}er henvist. Bemeldte 2de Attester bleve oplæst og indtages her saal: ##

Citanten declarerede: at han {paa eg} frafald Sagens Udførelse her for denne

1820: 263

Ret i henseende til Skovhugsten da samme ikke her men paa Aastedet maa blive at behandle.

Sagvolderen Jacob Olsen Reinsnaas blev paaraabt, men mødte ikke ej heller nogle paa hans Vegne.

Sitanten fremstillede som

1ste Vidne Ole Larsen Reinsnaas, boesat Gaardmand paa bemeldte Gaard Reinsnaas, sagde sig i 36 Aars Alder, og i dette Aars Høst at have nyt Alterens Cacramente, er gift med Citantens Søskendebarn, i øvrigt ubeslægtet til begge Parter, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meneed aflagde Lovens Eed, forklarede: at her Indstevnte Jacob Olsen Reinsnaas har for Vidnet tilstaaet at han to Gange har været paa Citanternes Qværn \uden Tilladelse/ den første Gang sendte han sin Kone hen og begiærede Tilladelse men fik den ikke, men den anden Gang begiærede han ikke Tilladelse, men malede iligevel, hvormeget han hver Gang malede veed Vidnet ikke. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet blev afskediget.

2de Vidne Gyri OlsDatter Brække, sagde sig i 26 Aars Alder, og sidstledens Søndag at have nyt Alterens Cacramente, er Søskendebarn til Citanten i øvrigt begge Parter ubeslægtet, blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen, paamindet om Eedens Vigtighed og straf for Meneed, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed og intet at fordølge eller fordreje, forklarede: Vidnet var i Arbejde hos Sagvolderen i nu sidst afvigte Sommer, og da saae hun at han /: her sagsøgte Jacob Olsen Reisnaas :/ malede tre Gange paa Sitanterne[s] Qværn, den første Gang en halv Tønde Byg, nogle Uger derefter malede han 1 Skeppe Salt og omtrænt 2 {Skepper} \Kander/ Rug, og nogle Uger derefter igjen malede han to Skepper Rug og to Skepper Byg, videre har Vidnet ej seet ham male, hvorhvidt han havde Lov dertil kan Vidnet ej med Vished vide, men hun hørte ham adskillige Gange klage over at Citanterne vare uvillige til at tillade ham at Male paa deres Qværn, men om han des uagtet havde bekommet Tilladelse de Gange han malede kan Vidnet ej vist vide, men troer det ikke. Citanten havde intet videre at tilspørge Vidnet afskediget.

Citanten declarerede, at Sagvolderen aldeles ingen Tilladelse havde til at male nogen af de Gange som endten første eller andet \Vidne/ har omforklaret. Hvorfore Citanten som troede sig at have beviist Sigtelsen, indlod Sagen til Doms med Paastand at Sagvolderen maa ipligtes Bøder efter Dommerens Skjøn som han finder Passende for Sagvolderens ulovlige og egenraadige Framfærd og ligeledes erstatte denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Sagvolderen som nu atter blev paaraabt paa sædvanlig maade mødte ikke ej heller nogen paa hans Vegne med Indsigelse mod Søgemaalet, thi blev af Retten eragtet efter Citantens Paastand: Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s: og for 2de Vidners Afhørelse 32 s: er 1 Spdr 60 s:

Da ingen meldte dem med videre for Retten, blev Tinget udsat til i Morgen.

A v W S Koren

Tosten Hellessen Oppedal, Endre Jenssen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidnæs. /: Alle 4re med iholdt Pen :/

Næste Dag den 6 December 1820 blev Maanedstinget fortsat, ved Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd: Sjur Samsonsen Helleland, Tosten Heljesen Oppedal, Endre Jensen Helleland og Iver Christensen Eidnes.

Hvor da:

I foregaaende Sag, anlagt af Johannes og Ole Thomassønner Reinsaas mod Jacob Olsen

1820: 263b

Reinsaas eller Reinsnaas blev afsagt saadan

Dom.

Ved denne Sag, har Johannes og Ole Thomassønner Reinsaas sagsøgt Jacob Olsen Reinsaas eller Reinsnaas, fordi denne, deels uden, og deel imod deres ham tilkjendegivne Vilje, skal egenmægtig have brugt deres Qværn. Ved de førte Vidner har de beviist Søgsmaalet, og Sagvolderen har ike mødt for Retten med nogen Indsigelse mod Søgsmaalet, ei heller nogen paa hans Vegne. Ved den endelige Paastand, have Citanterne ei forlangt nogen Erstatning for Qværnens Brug, men alene paastaaet Sagvolderen dømt i Bøder efter Dommerens Skjøn og til at betale denne Sags Omkostninger.

thi Kjendes for Ret: Jacob Olsen Reinsaas bør for utilladt og ulovlig at have brugt Citanternes Qværn, at bøde til Kingservigs Sogns Fattigkasses Fond 6 Spdlr skrives sex Speciedaler, samt at betale denne Sags Omkostninger til Citanterne Johannes og Ole Thomassønner Reinsaas med 4 Spdlr skrives fire Speciedaler, og end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer Det idømte udredes under Exekutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

Derefter blev thinglæst følgende Documenter:

1. Skjøde fra Aad Aadsen Qvæstad den ældre til hans Søn Aad Aadsen paa 1 Bpd. 16 ½ Mrk. Smør ¼ Hud ¼ Løb Salt i Gaarden Qvæstad, dateret 5 Decbr: 1820.

2. Ditto fra Tosten Omundsen til Peder Tostensen paa 2 Bpd. 2 1/3 Mrk. Smør 1/3 Løb Salt 1/3 Hud i Gaarden øvre Sexe, dateret 4 Decbr: 1820.

3. Auctions skjøde af 21 Octbr: 1820 til Seilmagermester Johannes Westbye paa Gaarden Hesthammer No: 27 i Kingservigs Skibrede.

4. Skjøde fra Christoffer Olsen til Anders Olsen paa 6 ¾ Mrk. Smør 1/8 Hud i Gaarden Warberg, dateret 13 Novbr: 1820.

5. Ditto fra John Trondsen til Michel Johnsen paa 1 Bukskind i Gaarden Tvedte i Gravens Skibrede, dateret 5 Decbr: 1820.

6. Mageskjøde fra Aslak Thoresen til Christoffer Nilssen paa 2 Bpd. 6 Mrk. Smør ½ Hud i Gaarden Wambeim med ¼ i Wambeims Vandsaug, dateret 5 Decbr: 1820.

7. Ditto fra Christoffer Nilssen til Aslak Thoresen paa ½ Løb Smør ½ Hud i Gaarden Aasem, dateret 5 Decbr: 1820.

8. Bygselbrev fra Provst Hertzberg til Lars Sjursen paa 1 Bpd. Smør i Gaarden Gjertvedt, dateret 28 Junii 1820, med Reversal og Landskyldbog.

9. Ditto fra Ditto til Anders Olsen paa 1 Bpd. 14 ¼ Mrk. Smør i Varberg, dateret 4 Decbr: 1820, med Reversal og Landskyldbog.

10. Contract fra Tobias Eidnes og Omund Ureim til Mathias, Ole og John Frønes, hvorefter de sidste skal sommerbeite og støle i Eidnesses og Uhreims Stølsbeiter, dateret 4 Septbr: 1820.

11. Ditto mellem Aslak Thoresen Vambeim og Christoffer Nilssen Aasem angaaende deres Skoves Benyttelse m: v: indtil de efter Mageskjøderne bytte Gaardebrug, dateret 5 Decbr: 1820.

12. Testamente oprettet af Askild Pedersen Sexe og Huustro Guro Johannesdatter den 4 April 1820.

13. Ditto af Østen Ellendsen og Marita Haldorsdatter Mæland den 16 Debr: 1804, Kongelig confirmeret 30 April 1804.

14. Vilkaarbrev fra Aad Aadsen Qvæstad den yngre til Forældrene Aad Aadsen og Kari Olsdt: paa Levekaar af Qvæstad, dateret 5 Decbr: 1820.

15. Ditto fra Michel Johnsen og Brynnild Johnsen Tvedte til Forældrene John Trondsen og Marie Brynnildsdtr: paa Vilkaar af Gaarden Tvedte dateret 5 Decbr: 1820.

16. Panteobligation fra Ole Svendsen til Knud Oppedal og Haldor Espe for 300 Spd mod 1ste Prioritet i ytre Hagen i Røldal, dateret 9 Novbr: 1820.

17. Ditto fra Tosten Dahl til Torjuls og Mikel Tjoflaat stor 55 Spd. mod første Prioritet i hvad Debitor eier og eiende vorder, dateret 19 Octbr: 1820.

18. Ditto fra Johannes Thomassen Reinsnaas til Omund Sexe stor 100 Spdl. mod 1ste Prioritet i 3 Mrk. Smør i Reinsnaas, dateret 4 Decbr: 1820.

19. Ditto fra Jacob Larssen Buer til Lars Fresvig for 150 Spd. mod 1ste Prioritet

1820: 264

i 9 Mrk. Smør i Buer (: i Odde :) dateret 4 Decbr: 1920.

20. Panteobligation fra Mikel Johnsen Tvedte til Guro Gundersdt: Ourdal for 31 Spd. mod 1ste Prioritet i 4/11 Bukskind i Gaarden Tvedte, dateret 5 Decbr: 1820.

21. Ditto fra Knud Larssen Mæland for 200 Spd. mod 1ste Prioritet i hvad han eier og eiende vorder, til Hellie Trones, dateret 6te Decbr: 1820.

22. Afkald fra Sigri Olsdatter Aga ved Egtefælle for 25 Spd 63 s. dateret 4 Decbr: 1820.

23. Do: fra Knud Sjursen og Brita Sjursdatter Gjertvedt han for 11 Spd 93 s. og hun for 5 Spd. 107 s., dateret 4 Decbr: 1820.

24. Do: fra Ragnilde Sjursdt: Tvedt ved Egtefælle for 9 Spd 45 s. dateret 4 Decbr: 1820.

25. Do: fra Ragnilde Hansdt: Alsager ved Egtefælle for 9 rd 52 s. af do: Dato.

26. Do: fra Guri Gundersdt: Rogde for 7 Spd. 36 s. af do: Dato.

27. Do: fra Guro Johannesdt: Velures Egtefælle for 34 Spd. 17 s. af do: Dato.

28. Do: fra Cicilia Andersdt: Legreides Egtefælle for 3 rd 46 s. af do: Dato.

29. Do: fra Marita Arnesdt: Berven for 2 rd 94 s., dateret 5 Decbr: 1820.

30. Do: fra Gunilde Pedersdt: Fresvig for 9 Spd 105 s. af do: Dato.

31. Do: fra Sigri Christensdatter Eidnes for 9 Spd 84 s. af do: Dato.

32. Do: fra Jørgen Samsonsen Hildal for 4 rd 26 s. af do: Dato.

33. Do: fra Anna Christoffersdt: Vanges (Vaages) Arvinger for Arv 19 rd dateret 27 Novb: 1820.

Dernæst blev aflyst:

1. Pantebrevet fra Svend Olsen Hagen til Tobias Eidnes og Torkel Langesetter dateret 10de Junii 1807 stor 600 rd, qvitteret 25 Febr: 1811 og 9 Novbr: 1820.

2. Ditto fra Johannes Thomassen Reinsnaas til Jørgen Torgersen Sandve stor 350 Rbd. N: V: dateret 2 Marts 1815, qvitteret med 35 Spd. den 4 Decbr: 1820.

Da Ingen efter Udraab mældte sig at have mere ved Thinget at forrette, blev samme hævet.

A v W S Koren. Sjur Samsonsen Helleland, Tosten Helliesen Oppedal, Endre Jenssen

Helleland, Iver Christensen Eidnes (alle 4 med iholdt Pen)

Og så var året 1820 til ende.