Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen

Tingbok nr. I. A.f. 11, 1812-1825, for Hardanger

Året 1819

(1819: 194)

Fortsættelse af Justitssagen mod Isak Larssen Ullensvang, Fol: 187.

Aar 1819 den 30te Januar blev en Extraret sat paa Gaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd Lars Olsen \Helleland,/ Mikel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jenssen Helleland, for om mueligt til Doms at behandle Justitssagen mod Isak Larssen Ullensvang for begaaet Tyveri.

Hvor da angjeldende Isak Larssen Ullensvang mødte for Retten, fri for Baand og Tvang. Paa Actors Vegne mødte Mikel Halstensen, Defensor Lehnsmand Christen Johnsen Hause mødte selv tilstede, og vilde anhøre hvad Actor havde at iretteføre.

Actor fremlagde hans \Continuations/ Stevning af 17de November forrige Aar med Dommerens Berammelse til denne Sags Foretagelse her idag, hvilken Stevning blev oplæst og indtages her med sine Forkyndelses Paategninger saalydende #

Actor fremstillede til {A} nærmere Afhørelse og Examination Hellie Holgersen Præstegaarden der forhen er afhørt som 12te Vidne og 15de Deponent i Forhøret, blev paamindet om hans forhen aflagde Eed og vedblev hans under Forhøret afgivne Forklaring, og declarerede, at han aldeles intet solgte af det ham leverede Krud, men sendte Angjældende Isak Ullensvang det tilbage, saa at det er aldeles urigtigt hvad angjældende Isak har forklaret at Deponenten skulde have solgt 1 Mrk. af Krudet. Det Bly han solgte var 8 Mrk. som anført, men hvormeget \Bly/ han leverede Isak tilbage, kan han ei erindre sig, men veed sikkert, at det ikke var over 16 Mrk, og Krudet omtrent 9 Mrk. Angjældende Isak Larssen Ullensvang blev nu fremkaldet, og declarerede, at det er en feil Angivelse af ham under Forhøret, {der skul} at hans Morbroder forestaaende Vidne skulle have solgt 1 Mrk. af Krudet førend Angjældende fik det tilbage, men han har siden selv solgt det alt, og er det samme Krud, som under Sagen er oplyst til forskillige, og paastod Angjældende, at han ikke havde stjaalet eller havde mere Krud end bemældte omtrent 10 Mrk. Til hvormegen Vægt Blyet beløb, som han stjal, kan han aldeles ikke opgive. Da intet videre var at tilspørge forestaaende Vidne Hellie Holgersen, blev hans Forklaring ham forelæst, som han vedstod rigtig tilført, afskediget. Som

29de Vidne Synneve Holgersdatter Ullensvang eller Haugesund, angjældende Isaks Moder, sagde sig 57 Aar gammel og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, har som 17de Deponent afgivet Forklaring under Forhøret, aflagde nu Lovens Eed med Løvte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede sig aldeles overeenstemmende med hendes under Forhøret Afgivne, vidste aldeles intet til Oplysning at afgive paa adskillige hende givne Spørgsmaale, afskediget. Som

30te Vidne blev paaraabt indstevnte Sigrid Ellefsdatter Djønne, nu Kariteigen under Haldanger, angjældende Isaks Huustro, men mødte ikke. Angjældende Isak erklærede, at hun er høist frugtsommelig saa at hun venter sig hver Dag, og da de boe {halvanden} \ 1 ¾ / Miil herfra, og hun maatte reise over en stor Fjord for at komme her til, saa tør og kan hun ikke møde. Defensor declarerede, at det er rigtig hvad Angjældende har anført, og at det ikke var muelig for hende at møde.

Paa Grund heraf eragtede Dommeren: De tvende nærværende Laugrettes mænd Endre Jenssen Helleland og Mikel Endresen Helleland har at begive sig snarest mueligt til forestaaende Vidne Sigrid Ellefsdatter i hendes Huus og Bopæl og efter at have modtaget hendes Eed efter Loven og forelæst hende Eedens Forklaring af Lovbogen og \modtaget hendes/ {med} Løvte at ville vidne Sandhed og intet fordølge, afforddre!! hendes Svar og Vidnesbyrd 1, om hun veed at hendes Mand har stjaalet Krudt og Bly, Klæder med mere af søndre Hardangerske, nu Kingservigske Compagnies Telthuus \og hvor meget/ 2, om hun har seet Krudt, Bly, Soldaterklæder eller andet af de stjaalne Koster 3, om hun {ha} veed hvor han har solgt bemældte Koster, har havt Medbroder eller Medhæler i Tyveriet, og om hun ve\e/d i nogen anden Maade at give Oplysning om bemældte af hendes Mand eller andre begaaet Tyveri af bemældte Telthuus.

Da intet videre med Sagen kan foretages, førend bemældte Vidnesbyrd er indhentet, saa bliver hermed for denne Gang sluttet, og \Sagen/ udsat til Foretagelse paa anstundende Febr: Maanedsthing, som begynder i Overmorgen Mandagen den 1ste Februar her paa Gaarden Helleland, til hvilken Tid og Sted alle Sagens Vedkommende have at møde uden videre Indkaldelse. A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Mikel E: Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jenssen Helleland (alle 4 med iholdt Pen)

Laugrettet blev betalt hver 24 Sps. ialt 96 s.

1819: 194b

Feb{e}ruari Maanedsthing 1819.

Aar 1819, den 1ste Februar blev efter sædvanlig Bekjendtgjørelse Februari Maanedsthing for Hardanger, Lehnets og Lyseklosters Gods sadt paa det sædvanlige Thingsted Helleland, af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd, Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Sjur Olsen Tveisme og John Larsen Eidnes

Hvorda! blev publiceret:

1. Placat angaaende Refusion for Skydsudgifter, dateret 26 Octobr: 1818.

2. Kongelig Kundgjørelse, angaaende en Forandring i hidtil hafte Fordeling af Regjerings Anliggenderne under vedkom/m/ende Departementer dateret den 17 Novembr: 1818.

3. Circulaire fra Regjeringens Departement af Hans Majestæts Reselution!! indeværende Aar, anlangende Civile Feltte.gn(?), militaire Portepee, samt Cacarde (Cocarde) for Embedsmænd.

4. Ditto fra Regjeringens 3 Departement, hvorved indskjerpes til i Agttagelse det Danske Cancelliets Circulaire af 4de Febr: 1804, at Laugrettesmænd til Syn og Taxation over den Skade nogen lider paa deres Jord, ved at den udlægges til offentlige Veie, skal udnævnes af et andet Sogn, end det hvori den Skadelidende boer.

5. Bekjendtgjørelse dateret 14 Septbr: 1818 af de paa det ordentlige Storthing i Aaret 1818, fremsatte Constitutions Forslag, der paa næste ordentlige Storthing Aaret 1821, skal afgjøres.

6. Order hvorefter de til Høieste Ret indankede Civilie Sager i 1ste Session indeværende Aar 1819, blive at foretage

7. Circulaire af Kongelig Resolution under 27de October 1818 der tillader, at de Cautionsbreve som Havne-Kassererne udstæde paa ustemplet Papir for de dem anbetroede Oppebørsler, maae paa saadant Papir Thinglæses

Derefter blev foretaget

Fortsættelse af Justits Tyvsagen mod Isak Larsen Ullensvang

/: See foran paa dette Blad :/

Angjeldende Isach Larsen Ullensvang mødte selv tilstede fri for Baand og Tvang. Paa Actors Vegne mødte Michel Halstensen Lofthuus. Defensor Lehnsmand Christen Johnsen Haugse mødte og tilstede for at iagttage den Angjeldendes Tarv.

Actor fremstillede de 2de Laugrettesmænd: Mikkel Endresen og Endre Jensen Helleland, der under Sagens Behandling i Forgaars Løverdagen den 30te Januar blev beordret at modtage, det svage Vidne, Angjeldendes Hustrue Sigri Ellefsdatters Vidnesbyrd og Forklaring i denne Sag. Bemeldte 2de Mænd aflagde Lovens Eed og forklarede at de, efter Dommerens Ordre have indfundet dem hos Angjeldendes Hustrue Sigri Ellefsdatter i hendes Huus paa Pladset Kariteigen, og der affordret hendes Svar og Vidnesbyrd paa de af Dommeren i Forgaars opgivne og dem skriftlige meddelte 3de Spørgsmaale til hende. Hun blev af Vidnerne forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen og paamindet om at vidne Sandhed og intet at fordølge. Hun svarede til et hvert af Spørgsmaalene, at hun aldeles ikke har seet, hørt af ham eller Andre, om {de} noget Tyveri af hendes Mand paa søndre Hardangerske Companiets Telthuus enten for eller efter deres indgaaede Ægteskab, førend nu efter denne Sags Anlæg, ei heller har han, for hende, bekjendt eller fortalt noget om dette Tyverie. Hun vidste saaledes intet til Oplysning at afgive paa nogen af de fremsatte Spørgsmaale. Videre forklarede Vidnerne, at hun var høilig Frugtsommelig{hed}, saa at hun ikke kunne møde her for Retten. Afskediget.

Actor, som ingen flere Vidner havde at afhøre, var begjerende

1819: 195

at Laugrettet maatte afgive det Skjøn, hvad de ansaae de stjaalne Koster, Krudet og Blyet pr Mark, at være Værd i Penge, samt hvad de ansaae Stykket af de stjaalne Munderingskjoler, samt Muleposen at være værd efter nærværende Tids Priser. Laugrettet erklærede eenstemmigen, at de ansaae det stjaalne Krudt efter nærværende Tids Priser at være værd 48 Specieskilling pr Mark og Blyet 8 Specieskilling pr Mark. I henseende til de gamle Munderingskjoler, der som de ikke har været at tilveiebringe her for Retten til Besigtelse og de ikke kan vide hvor udslidt og uduelige de vare, saa kan de ikke andet end henholde dem til 16de Vidne Peder Omundsen Agas Forklaring i denne Sag, og ansætte dem af Værd for 30 Specieskilling Stykket. I Henseende til Muleposen, da gjelder det samme, at de ikke haver seet den, men anser den i det høi\e/ste at være værd 12 Specieskilling. Paa Tilspørgende deklarerede Angjeldende, at der var et gammelt udslidt Foer i den ene af Kjolerne som han stjal paa Thelthuuset men de andre 2, vare gamle udslidne uden Foer. Muleposen var og gammel, men ei aldeles forslidt, og blev anvendt af Angjeldende til Rygfoer i en ham tilhørende Væst. I øvrigt kunde han ikke modsige de paa Kosterne, nu af Laugrettet, ansatte Vurderinger, men paastod derhos at 6 eller 7 Mærker Krudt kjøbte han af sin Broder Haljer, tilligemed endel Blye, men hvor meget kan Angjeldende ikke erindre, og disse 6 eller 7 Marker Krudt maae afgaae fra det han her er overbeviist om at have solgt, da samme ikke er stjaalet, men ærlig kjøbt.

Actor fremlagde nu Amtets Skrivelse af 24de Octobr: sidstleden tilligemed hoslagde 3de Bilage, en Skrivelse \16 Octobr: 1818/ fra Boe-Cheffs Dons og 2de Ditto fra Capitain Bredahl 20de Septembr: 1818 og 14de Octobr: 1818, anlangende den paa {Thelt} søndre Hardangers Companiets Thelthuus befundne Mangel Ligesaa fremlagde han Attest fra Angjeldendes Sognepræst Hr: Hertzberg, dateret 3de November forrige Aar, angaaende hans Alder og Levnet Bemeldte 4re Documenter bleve oplæst og indtages her saalydende # Endelig fremlagde Actor sit Indlæg af Dags Dato, tilligemed 2de Regninger, den ene fra Actor af Dags Dato, og den Anden fra Lehnsmand Lillegraven, dateret 23de Janv: sidstleden, hvilke bleve oplæst og indtages her saalydende #

Defensor deklarerede, at vel kan han ikke nægte, at Angjeldende har forøvet Tyverie paa forrige søndre Hardangerske Companiets Telthuus, men af alle oplyste Omstændigheder, er det klart at samme ikkun har været ubetydeligt og Thing af ringe Værd. De 3de Munderingskjoler vare gamle og udslidte, Muleposen gammel og af ringe Værd, og at Kruddet og Blyet ikkun har været et ubetydeligt lidet Qvantum, erfares af de ubetydelige Qvantiteter han til Enhver har solgt, der ikkun beløber til nogle faae Marker, og hvor fra maae Drages de 6 Mrkr Angjeldende kjøbte hos hans Broder. De 51 Rbd N: V: Angjeldende i et Bryllup, og altsaa formodentlig i en beskjænket Tilstand, havde {stjaalet} frataget Helje Heljesen Jaastad, {skede rent} tilstod han strax godvilligen, hvilket beviser, at samme var en ubesindighed og at han er et Menneske der ikke har ande!! (andre) Forsæt og langt mindre Haardnakkenhed til at fordølge og forsvare sine Forseelser, Paa disse Grunde haaber Defensor, at Dommeren vil finde Actors Paastand høist upassende, og paastaaer, at Angjeldende ikke kan blive at ipligte mere end en Maaneds Thugthuus straf, samt at betale denne Sags Omkostninger, hvoriblandt til Defensor for uden Skyds og Diæt efter nærmere af Amtet aproberede Beregninger, i Sallarium for hafte Brydderie 6 Speciedaler, hvormed han ligeledes indlader Sagen til Doms.

Retten eragtede: Sagen optages til Doms, der bliver at afsige, saa snart Thingforretningerne er til ende

Dommeren betalede de 2 Laugrettesmænd for deres Reise 1 ¾ Mil med en 4re Aaret Baad og Segl for at modtage og for Retten aflægge, Angjeldendes Hustrues Vidnesbyrd tilsammen 84 s Specie

Gammel Sag: Folio 192 ½ Hr: Provst Hertzberg mod Christi Eidnes

Citanten Hr: Provst Hertzberg mødte og æskede Sagen i Rette og paastod Dom efter sit forhen tilførde.

Paa Sagvolderindens Vegne mødte hendes Laugværge Tobias Haldorsen Eidnes, som fremleverede de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing contra at have indstevnet Citanten Hr: Provst Hertzberg

1819: 195b

at anhøre Vidner og modtage Dom til Sagvolderindens Frifindelse og at erstatte denne Sags Omkostninger. Bemeldte Attest blev oplæst og her indtages saalydende #. Ligesaa fremlagde han Attest fra Stevnevidnerne i Gravens Sogn om at have indkaldet til dette Thing, Stenvor Andersdatter Fylkedahlen, at anhøre stevnte og ustevnte Vidners eedelige Provemaal, angaaende de Ord, Hr: Provst Hertzberg skal have talt angaaende John Aarhuuses Sundhed med videre, samt at modtage deres lovlige Procedure og Paastand desangaaende. Denne Attest blev oplæst og indtages her saalydende #

Efter Paaraab mødte bemeldte indkaldte Stenvors Egtefælle Lars Larsen Fylkedahlen, som deklarerede, at indstevnte hans Hustrue er Frugtsommelig saa hun ikke vel kan møde, men desuden nedlægger han Indsigelse mod al Vidneførelse om hende eller hendes Udsagn, da hun ei derom for Forligelses Commision har været indkaldt, og paastaaer sig tilkjendt Kost og Tæring for dette ham aftvungne Møde paa sin Hustrues Vegne

Contra Citantinden \ved sin Laugværge/ fremstillede nu til Afhørelse de

3de Vidner Haldor Tobiasen Eidnes, dennes Hustrue Guro Olsdatter, samt Maritha Jonsdatter Eidnes der er oftmeldte Laugværge Tobias Eidneses Hustrue, ligesom de 2de forbemeldte ere hans Søn og Sønnekone De bleve forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen med Paamindelse om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, hvilket de under deres nu aflagde Eed lovede. Laugværgen Tobias Eidnes, paa Enken Contracitantindens Vegne, begjerede Vidnerne tilspurgt, om de have hørt af Nogen og i Besynderlighed af her indstevnte Stenvor Andersdatter, da hun tjente hos Citanten Hr: Provst Hertzberg, fortælle, at Hr: Provst Hertzberg skal have sagt det, at John Aarhuus skulle være befængt med spedalsk eller ulægelig Sygdom. Citanten Hr: Provst Hertzberg nedlagde Indsigelse mod saadan Vidneførelse, og ikke samtykkede at Vidnerne tilspørges om andet end om de have selv hørt ham /: Provsten :/ sige at John Aarhuus var behæftet med spedalskhed eller ulægelig Sygdom, da han ikke til andet her er indkaldet.

Dommeren afgav nu Eragtning under et {saa Er:} baade i Henseende foran af Lars Fylkedahlen og Citanten nedlagde Indsigelse mod den tilsigtede Vidneførelse. Contracitantinden tillades at afhøre de fremstillede Vidner i Henseende det Omspurgde, dog uden, at anføre Nogens Navn, af hvilke de maatte have hørt det Omspurgte, da Anførssel af Navn leder til Beskyldning hvorom de ikke til Forligelses Commision er indkaldte og Inqvisition ei her finder Sted. I Henseende til den af Lars Fylkedahlen paastaaede Erstatning for Mødet og denne Eragtnings Omkostninger, forbeholder Retten sig ved endelig Dom at paakjende Denne Eragtning blev Parterne forelæst

1ste \Contra/ Widne Haldor, under sin aflagde Eed, forklarede, at noget efter Juel \sidst:/ Aret 1817 eller først i Aaret 1818, nærmere kan Vidnet ei erindre Tiden, hørde Vidnet, tilligemed hans Hustrue som og var tilstede, af et troværdigt Menneske, hvis Navn ei her bør nævnes, at Provsten Hertzberg, Citant i denne Sag, havde sagt at \hos/ John Aarhuus ville udbryde den farlige Sygdom, naar han blev gift, saa var Ordene og Udtrykkene Der blev samme Tid foran talt om at man frygtede, han /: John Aarhuus :/ var befængt med spedalsk Sygdom. Vidnet sagde ellers at have hørt længe derfor som Rygte, at John Aarhuus skulle være befængt med Spedalskhed men ei at Prost Hertzberg skulle have sagt det Vidnet har heller ikke selv nogensinde hørt Provsten sige det.

2det Contra Vidne Guro Olsdatter forklarede aldeles eenstemmig med foranførte hendes Mand første Contra Vidnets Udsigende

3de Contra-Vidne: Maritha Johnsdatter, forklarede under hendes Aflagde Eeds Forpligtelse, at hun silde Høst 1817 noget før Juel, hørde af samme troværdige Person, som foranførte Vidner, skjøndt paa en anden Tid, sige, at Provsten Hertzberg havde sagt, at John Aarhuus var befængt med spaedalsk Syge der ville komme til at bryde ud naar han blev gift. Vidnet har ellers

1819: 196

forhen hørt, som Rygte, at bemeldte John, skulle være behæftet med spedalsk Sygdom, men ikke om Provsten skulle have sagt det, ei heller har Vidnet nogensinde hørt det af hans egen Mund. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskediget.

Contra-Citantindens Laugværge erklærede, at han nu ikke havde flere Vidner at afhøre, men begjerede Sagen udsadt til i overmorgen, for i midlertid at tale med Sagvolderinden og Citanten om Sagen i milertid!! kunne ved Forlig blive afgjort.

Citanten samtykkede denne Udsættelse, dog under de Vilkaar, at han nu nedlægger sin Paastand om Sagens Optagelse da til endelig Dom, efter hans her nedlagde Paastand, samt med Indsigelse mod de nu førte Vidners Gyldighed, da den ene er Sagvolderindens Laugværges Hustrue og de andre to hans Søn og Sønnekone. Denne Paastand nedlagde han nu, som endelig Deduction i Sagen for at kunne undgaae Bryderi at møde her i Retten, om Sagen ei mindelig bliver afgjort I øvrigt forbeholdt han sig alt lovligt.

Tobias Eidnes forbeholdt ligeledes alt lovligt til bemeldte Tid.

Dommeren eragtede: I Følge Parternes Foreening bevilges denne Sag udsadt til i Overmorgen.

Contra Citantinden betalede for en Contra Stevnings Incammination efter Frad!! (Fradrag) af Tilsvarspenge 108 s: og for 3de Contra Vidner at afhøre 40 s: og for en Udsættelse 12 s. Provsten og Lars Larsen Fylkedahlen betalede hver for en Eragtning 12 s.

Thingsvidne Sag om ny Bordsaugs Opførelse.

Lars Baarsen Stene \og/ Lars Omundsen Kaldestad \mødte paa egne/ og Lars Larsen Birkelands Vegne og deklarerede, at der i hele Vigørs Kirkesogn ikke findes en eneste Bordsaug ei heller i Nabosognet Østensøe førend inderst i Fiosesundet(?), hvorover Almuen har meget vanskeligt ved at faae skjære fornødne Tømmer Bjelker og Breder til Huusbehov, da mange maae føre Tømmeret Søevis!! (Søeveis) fra en ½ Mil til over en Miil, tildels over en stor og haard Fjord foruden at kjøre det langt Landveien. Der gives ingensteds paa selv Eiendoms Grund beqvem Plads og Vandfald til en Bordsaugs Opførelse, undtagen paa Wigøhrs Præstegaard, hvor Comparenterne med Sognepræstens Tilladelse agter at opføre Sag, hvis samme af Øvrigheden eller om fornøden, af Regjeringen tillades dem. Der gives ingen Skov af Betydenhed i bemeldte Sogne, saa at aldeles intet agttes!! Skaaren til Udførsel, men allene til Bøygdebrug, hvortil om denne Saug tillades opført, kan blive benyttet, Birk, Aasp, Or, Ask, og andre Træsorter, som nu lidet kan benyttes tilligemed Furuen. At dette forholder sig rigtig, derom bad \de/ at de 2de Mænd Ellev Ellevsen Axnæs og Brigt Olsen Birkeland maatte tilstedes at afgive edeligt Vidnetsbyrd.

Bemeldte 2de Mænd bleve nu fremstillede, paamindende om Eedens Vigtighed og Straf for Meened. Den første sagde sig 43 Aar, Gaardmand boende paa Nedre Axnæs i Wigørs Sogn, den anden sagde sig 49 Aar, Gaardmand boende paa øvre Birkeland i Wigørs Sogn begge aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed, hvorefter de, under deres aflagde Eeds Forpligtelse, bekræftede Regtigheden af alt Forestaaende og at de ansaae det nyttigt for Bøygden om bemeldte Saug blev opbygget

Da Ingen havde videre at tilføre blev dette Thingsvidne hermed sluttet.

Comparenterne betalede Incm!! (Incammination) 1 Spd 28 s for 3de Vidner at afhøre 32 s.

Nye Sag:

Lehnsmand Christen Johnsen Haugse mødte \i Retten/ for Kjøbmand Johan Thrumphi i Bergen, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om til dette Thing ved mundtlig Varssel at have indkaldet Torbjørn Iversen Utne, at see sig overbeviist og lide Dom for skyldige 19 Specier og 60 s. med Sags Omkostninger Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen, at Sagen der ikke er bleven forligt. Bemeldte 2de Attester bleve oplæst og indtages her saalydende #

Sagvolderen Torbjørn Iversen Utne mødte, vedtog lovlig Varssel og ville anhøre hvad

1819: 196b

Citanten havde at iretteføre.

Sagføreren fremlagde nu Regning fra Citanten Tromphi, datteret Bergen den 18de August 1817, hvorefter han fordrer Sagvolderen for bekomne Vahrer Tid efter anden fra 11 Junii 1794, til 14de Junii 1805, begge inclusive 39 rd 4 mrk 2 s. som han nu paastaaer sig udbetalt med 195 rbd eller 19 ½ Specie.

Sagvolderen deklarerede, at han aldrig nogensinde har handlet med Hr: Kjøbmand Thromphi, men kan ikke nægte at have handlet med en Kjøbmand Jacob Wesenberg, der gik Fallit, og hvis Tilgodehavende Fordringer og Huus bemeldte Thrumphi skal have kjøbt. Comparenten kan ikke nægte, at have skyldet bemeldte Jacob Wesenberg endel Penge, men om det beløb til den i Regningen anførde Sum 39 rd 4 mrk 2 s. DC: den gang Dansk curante, kan Comparenten ikke erindre; men den Sum han skylder bemeldte Jacob Wesenberg blev førend hans Fallit omtrent for 13 Aar siden klareret og afgjort, derved, at bemeldte Wesenberg talede fornærmelige Ord om og mod Sagvolderen, hvorover Wesenberg frafaldt al Fordring paa Sagvolderen mod at den/n/e ikke Sagsøgte ham, men Sagvolderen var ikke saa forsigtig at tage Qvittering eller Bevis for Afgjørelsen. Paa Grund heraf tilbyder Sagvolderen at han nu vil betale godvillig den Sum 6 Rbd 4 mrk eller 80 Specieskilling tilligemed Renter heraf fra Indvarslingen til Forligelses Commisionen den 2 Octobr: 1817 med 4re proCento, hvorhos Sagvolderen erklærede at da han ikke havde Forstand paa hvad Kjøbmanden tilkom efter Penge forandringen, hindrede dette ham fra at kunne indgaae Forlig for Forligelses Commisionen, da han ansaa det fornøden at spørge sig fore hos en Prokurator, og her Ingen saadan gives nærmere end i Bergen 12 Mile fra Sagvolderens Bopæl.

Sagføren!! (Sagføreren) erklærede at han ikke kunne modtage dette Tilbud, men var Dom begjerende efter Indstevningen og den fremlagde Regning.

Sagvolderen erklærede, at da han her i Retten har tilbuden strax at betale hvad Citanten tilkom, men som den/n/e ikke vil modtage sam/m/e, saa indlader han og Sagen til Doms med Paastand at frifindes for alle Omkostninger.

Retten eragtede: Sagen optages til Doms.

Sagføreren betalede Incammination 1 Spd 28 s: og Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Sjur Helleland, John Eidnæs og Sjur Olsen Tveisme med iholden Pen

Neste Dag, den 2den Februari 1819 blev Maanedsthinget forsat paa Gaarden Helleland ved Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd Michel Endresen Helleland, Endre Jensen Helleland, John Larsen Eidnæs og Sjur Olsen Tveisme.

Thingsvidne Sag:

Ole Haldorsen Helleland mødte for Retten og fremlagde Attest fra de beskikkede Stevnevidner paa Woss, at have ved mundtlig Varssel til dette Thing indkaldet Ole Nilsen Mæringen, at anhøre Vidner og see sig overbeviist om at skylde til Citanten endeel Næver Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen, at Sag med Indstevnte om skyldige 116 rbd til Citanten der har været foretaget og henviist til Oplysning ved Thingsvidne Bemeldte Attester blev oplæst og indtages her saalydende #

Citanten forklarede Sagens Sammenhæng saaledes: For omtrent 3 á 4re Aar siden overlod Citanten noget Blaafarve til her Indstevnte Ole Nilsen Mæringen. Senere hen fik han 4re Marker Uld for deraf at forfærdige 2de Hatter End senere hen, for omtrent {af} 1 ½ Aar siden fik han fra Citanten 1 Tønde Meel for den Sum 90 rbd hvorom han havde sendt Bud med Ole Jensen Helleland. Paa Blaafarven fik Citanten til gode hos Indstevnte 32 Voger (Næ)ver a{f} 8 rbd {prits og} hvoraf de 30deve siden er bleven leveret og betalt, men 2 Vo-

1819: 197

ger a{f} 8 rbd Vogen, rester end nu ubetalt. De 4re Mærker Uld har Citanten siden erholdt in Natura tilbage. Melet for 90 rbd N: V: nægter Indstevnte ikke at have bekommet, men de 2 Voger Næver nægter han at reste. For Melet og bemeldte 2 Voger Næver, beløber {til} den Sum Citanten har til gode hos her Indstevnte, til de ved Forligelses Commissionen paasøgte 116 rbd naar Ulden af 2 rb 3 mrk tillægges som den Gang ei var tilbageleveret.

Efter Paaraab baade ved Sagens Foretagelse og nu atter, mødte ikke Indstevnte Ole Nilsen Mæringen ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten fremstillede som

1ste Vidne Ole Jensen Helleland aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at for omtrent 2 á 3 Aar siden, nøiere kan Vidnet ei erindre Tiden, anhørde Vidnet en Samtale og Afgjørelse imellem her indstevnte Ole Nielsen Mæringen og Citanten Ole Haldorsen Helleland, og da hørde Vidnet, at Ole Mæringen tilstod at skylde til Ole Haldorsen Helleland 32 Voger Næver, som han lovte ham sendt til Graven samme Vinter. Vidnet har siden hørt som Rygte, at Ole Haldorsen Helleland skulle af bemeldte Næver have bekommet 30 Voger, og at der restede ubetalt 2 Voger. Videre veed Vidnet ikke herom. For omtrent 1 ½ Aar siden eller noget meer, var Vidnet paa Woss og kom da her indstevnte Ole Mæringen til Vidnet og beklagede sig, at Citanten Ole Haldorsen Helleland havde lovet ham en Tønde Meel, men sat ham nu i Forlegenhed ved ikke at sende den, bad Vidnet, som er Nabo til Citanten, at anmode Citanten om, strax at sende Melet, hvorhos han tillige bad Vidnet, at hvis Citanten ei ville sende ham det, Vidnet da vilde sende ham en Tønde paa Credit Vidnet frembragte det givne Bud til Citanten Ole Helleland, hvorpaa bemeldte Ole Helleland, kor!! (kort) efter, sendte den belovede Tønde Meel til Sagvolderen Ole Mæringen. Vidnet har aldrig enten da, eller nogensinde, solgt eller sendt Meel til Ole Mæringen, og har intet hos ham at kræve for Korn eller Meel. Videre var ikke at tilspørge Vidnet afskediget.

2det Vidne Iver Thormosen Lofthuus aflagde Lovens Eed, med Løfte at vidne Sandhed, og intet at fordølge, forklarede, at han ikke veed noget i Henseende den omspurgte Næver, men for omtrent 1 ¾ Aar siden modtog Vidnet fra Citanten Ole Haldorsen Helleland en Tønde Meel, som skulle bringes til her indstevnte Ole Nilsen Mæringen, hvilken Tønde Mel han afleverede til en Mand i Fylkedahlen. Paa Tøndens Bund stod skrevet Sagvolderens Navn Citanten havde intet videre at tilspørge Vidnet afskediget.

3de Vidne Arne Johannesen Fylkedahlen, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed, forklarede, at han veed intet i Henseende den omspurgte Næver, men for noget over halvandet Aar siden, modtog Vidnet ved forestaaende Vidne Iver Tormosen Lofthuus en Tønde Meel med Bud fra Ole Haldorsen Helleland, at bringe den ind til Thron Rønnestrand, fordi den skulle til Ole Nilsen Mæringen, hvis Navn og stod skrevet paa Tøndens Bund vidste intet videre afskediget

4de Vidne Thron Nilsen Rønnestrand, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed, forklarede, at for noget over 1 ½ Aar siden modtog Vidnet en Tønde Meel {fra} \ved/ Arne Fylkedahlen, som kom fra Ole Haldorsen Helleland og skulle til Ole Nilsen Mæringen, hvis Navn og stod paa Tøndens Bund. Denne Tønde Meel blev nogen Tid efter afhæntet ved et Bud fra Ole Mæringen. Nogen Tid derefter modtog Vidnet fra Ole Mæringen endeel Næver, som skulle til Ole Haldorsen Helleland omtrent 30 Voger, men hvor meget veed Vidnet ikke nøie, da han ikke veiede den Dette er alt hvad Vidnet veed at forklare om Ole Haldorsens og Ole Mæringens Mellemværende afskediget.

Citanten begjerede det her Passerede i Thingsvidne form beskrevet meddelt, hvilket Retten bevilgede.

Citanten betalede Inkammination 1 Spd 28 s. og for 4re Vidners Afhørelse 48 s Species.

Nye Sag:

Ole Christophersen Warberg mødte for Retten for sin Datter Chatharine Olsdatter som hendes fødde Værge, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners

1819: 197b

Attest om, til dette Thing, at have indkaldet John Magnusen Møklethun, at see sig overbeviist \om og lide Dom/ til enten at ægte hans Datter Chatharine Olsdatter, eller give hende Erstatning og lide Straf og Bøder, tilligemed denne Sags Omkostninger fordi han har besvangret hende, lovet hende Ægteskab og nu ei vil opfylde sit Ægteskabs-Løfte Saa fremlagde han og Attest at denne Sag fra Forligelses-Commision til Retten er henviist Bemeldte 2de Attester blev oplæst og indtages her saalydende #

Indstevnte John Magnussen Møklethun blev paaraabt men mødte ikke selv, men Ole Haldorsen Helleland mødte paa hans Vegne.

Citanten nedlagde Indsigelse mod Ole Haldorsens Møde for Indstevnte med mindre han kan fremvise Fuldmagt dertil eller Amtets Bevilling. Citanten troer at det havde været Indstevntes Pligt, at respectere Retten, men hverken Indstevnte eller hans Fader mødte.

Ole Haldorsen Helleland erklærede, at da Indstevnte er hans Kones Søstersøn, saa troede han uden Amtsbevilling og uden skriftlig Fuldmagt fra Indstevnte, at kunne tale hans Sag i Retten blot efter mundtlig Anmodning Citanten benægtede dette

Dommeren tilspurgte Ole Helleland om han kun/n/e bevise den af ham paaberaabte mundtlige Fuldmagt her at møde for Indstevnte. Ole Helleland deklarerede at af John Magnussen Møklethun selv er han ikke anmodet at møde her i Retten for ham, men fra Paul Torkildsen Leqve der mødte med Fuldmagt fra Indstevnte, for Forligelses Commissionen, er Comparenten anmodet at møde og fra ham tilstillet {endl} en Attest fra 1ste Forligelses Commisair Hr: Ratting, den han begjerede oplæst og indtaget i Acten Bemeldte Attest blev oplæst og indtaget her saalydende #

Citanten vedblev sin Paastand at uden Amtets Bevilgelse, maatte Ole ei tilstedes at møde og udføre Sag for Indstevnte.

Dommeren eragtede: Da mødende Ole Haldorsen Helleland ikkun er besvogret langt ud med Indstevnte \og/ ei er nogen beskikket Prucurator!!, ei heller har Amtets Bevilling, at gaae i Rette for Indstevnte, og end ikke, kan bevise dennes egen Forlangende herom, ei heller har frembragt nogen Oplysning og Beviis om lovlig Hinder for Indstevnte selv, at kunne møde her i Retten, saa kan han ei mod Citantens Indsigelser af Dommeren antages som Sagfører for Indstevnte i denne Sag nu for Retten. Denne Eragtning blev i Retten oplæst.

Ole Haldorsen betalede Tilsvarspenge 40 Specieskilling.

Citanten fremstillede som

1ste og 2det Vidne, Gunder Olsen Tveito og Gunder Tostensen Møklethun, aflagde begge Lovens Eed, med Løfte at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: at efter Forlangende af Jahn (John) Magnussen Møklethun, Sagvolderen i denne Sag, fulgtes de med ham og den Besvangreedes Broder Anders Warberg, hen til hendes Fader omtrent henved ¼ Aar førend hun kom i Barselsæng, for som Beilemænd, at være med ham, at begjere bemeldte Chatharine Warberg til Ægte af hendes Fader Ole Warberg. Vidnerne fulgte ham hen til hendes Fader Ole Warberg, og hørde da at han begjerede hende /: Chatharina :/ til Ægte, fik Faderens og hendes Samtykke dertil, og saae at hun og han, i hendes Faders Over!! (Overvær) gav hinanden deres Haand, som indbyrdes Forlovede, hvorefter hun, som Skik og Brug er i Bøygden, samme Tid, forærede Vidnerne, som Beilemænd med Frieren hvert sit Par Læster, ligesom Frieren og selv efter Skik, fik et Par. Vidnerne hørde og, at Ole Warberg, samme Tid sagde, at han ville ønske det ikke var Johns Forældre mere imod end ham, hvilket han frygtede for, og John tilstod. Bemeldte John er Gaardeier og var dengang over 25 Aar gammel Det her Passerede skede for omtrent et Aar siden. Vidnet Gunder Olsen Tveito forklarede videre, at nogle Dage før det her Passerede, talede omhandlende Sagvolder John i Enrum med Vidnet, og da beklagede John sig, at hans Forældre især hans Fader, var meget imod hans Egteskab med Chatharina, men at han dog Agtede at ægte hende. Den Aften han begjerede hende til Ægte, var Vidnet Gunder Tveito i Arbeide hos den Indstevntes Fader, i Johns Stue. Catharinas Broder kom ind til Vidnet og bad Vidnet komme ud, \og/ da Vidnet kom ud for Døren, stod Sagvolderen John der, som da selv tilligemed Anders bad Vidnet følge hen til hans Nabo \Vidnet/ Gunder Tostensen, for med denne, at følge

1819: 198

med ham, at følges hen til Ole Warberg, for at begjere Catharina til Ægte som anført; de gik da hen til Vidnet Gunder Tostensen Møklethun og derfra til Ole Warberg, hvor John forlangte hende til Ægte, som anførdt Vidnerne har siden {ikke hørt} efter at han havde forlangt Lysning hørt af ham, at han har forandret sine Tanker. Videre forklarede Vidnerne at den Gang han forlangte Catharina til Ægte, erklærede han, at han havde maattet love sine Forældre ikke at ægte hende, forinden hun var kommen i Barselssæng, og han saae at hendes Nedkomsttid svarede til hans Omgang med hende, hvorhos han tillige talede om, omløbende Rygter, men derhos erklærede han ingenlunde tvivlede om, at han jo var Fader til det Barn hun var svanger med Vidnerne vidste intet videre afskediget

3de Widne, Hans Olsen Westrem aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed, forklarede: at i sidstleden Mai Maaned, kom Catharines Broder ChristofferWarberg fra Hagestads Præstegaard i Ulvig op til Vidnets Bopæl og begjerede at Vidnet ville følge med ham ned til Præstegaarden, for efter hans Broders og Sagvolderen i denne Sag John Magnussen Møklethuns Forlangende, som mere kjendt med Sognepræsten end de, at følge John og dem ind for hos Præsten, at begjere Lysning til Egteskab for bemeldte John Magnusen Møklethun og Catharine Warberg. Da Vidnet kom ned i Præstegaarden, og John havde erklæret at ville forlange Lysning, tog Vidnet ham til Side og i Alvorlighed spurgde ham, om det skeede efter fuldkommen Overlæg og fri Villie og uden nogen Tvang at han ville ægte hende og forlange Lysning, og da han forsikrede at det var efter hans fri Villie og Overlæg at han ville ægte hende, og at han aldrig havde haft anden Hensigt eller Tanke mod hende, foreholdt Vidnet ham, at det ikke syntes aldeles anstendigt, at han havde udsadt saadant til nu hun var kommen i Barselsæng, hvortil han svarede, at han havde maattet gjøre dette for at føie sine Forældre og for efter deres Forlangende og for at see om hendes Nedkomst Tid svarede til den Tid, han først havde haft Omgang med hende. I Anledning heraf, spurgde Vidnet ham, om han havde havt nogen Frygt i saa henseende, hvortil han svarede, at man kan høre mangt sladre, men sagde derhos, at han aldrig havde havt nogen Frygt eller Mistanke derfor. Vidnet formanede ham atter, at betænke sig nøie og ikke lade sig lede af nogen slags Tvang eller Trudsel i nogen Maade, og at han maatte betænke, at uden Kjerlighed og fri Villie, ville det kun blive et slet Ægteskab, men han forsikrede, at ingen Tvang eller Trudsel bestemte ham, men at det var og havde alletider været hans Tanke at ægte hende. Disse Formanelser gjentog Vidnet for ham, da de var gaaen tilbage til Catharines Brødre, eller rettere, disse vare komne hen til Dem, og stemmede de ligeledes i, at han maatte ikke lade sig true eller lokke, men aldeles handle efter sin frie Villie. Vidnet gik derpaa alene ind til Præsten, for først alene at tale med ham derom, \og/ da Vidnet kom ind sagde Præsten, at de alerede havde været inde hos ham, for at forlange Lysning, men at han ikke kunne for Tiden opfylde deres Forlangende, forinden han fik tale med Johns Fader om han havde derimod, da han havde hørt Adskilligt fortælle herom af brave Mænd. Vidnet gik derpaa ud til John og Catharinas Brødre, og sagde dem hvad Præsten havde svaret, hvorpaa Præsten kom ud og gjentog dette hans Svar til John og dem alle. Strax derefter kom Sagvolderens Fader med 2de andre Mænd til Præsten, hvorpaa Sagvolderen John blev indkaldet til Præsten igjen og noget derefter blev Vidnet ogsaa indkaldet til Præsten. Da Vidnet kom ind, sagde Præsten i Johns Overvær, som stod alene i Stuen hos ham: ” nu har jeg maattet bruge al min Alvorlighed for at faae Sandhed af John at vide;” længe har John forklaret det samme for mig som nylig for Dig, men nu er det da kommen saavidt at han har tilstaaet Sandheden, at han af Frygt for hendes Brødre havde sagt, at han ville ægte hende, hvilket ikke var hans Villie og Ønske, hvorhos han dog fritog hendes 2 ældste Brødre, som da var nærværende for at have truet ham.” Dette var

1819: 198b

Præstens Ord. John sad paa en Bænk tæt hos og hørde derpaa, og lagde sine Hænder paa Fanget og hældede Hovedet mod dem, uden at nævne et Ord. Vidnet sagde derpaa til John ”Gud! bevare mig, er det nu kommen saa vidt, hvorfor sagde Du mig ikke det nylig” hertil svarede han heller ikke et Ord, men blev siddende i samme Stilling. Vidnet sagde derpaa til ham ”Saa er det da nu vel saa som Præsten har forklaret” dertil svare han alene de Ord, ”ja, desvær!” Videre blev ikke talt med ham derom, og Vidnet gik end!! (en) Tid derefter ud til Catharinas Brødre og sagde dem, at han havde forandret sine Tanker og der altsaa for den Gang ikke blev antagen nogen Lysning for John og deres Søster Citanten havde intet mere at tilspørge Vidnet, som blev forelæst sit Prov, som han vedstod rigtigt tilført afskediget

Citanten, som nu troede at have beviist, at hans Datter Catharine, som er besvangret af John, er bleven beskjæmmet under Egteskabsløfte, og at hun er paa ordentlig og høitidelig Maade efter Bøygdens Skik af ham forlangt til Ægte af hendes Forældre, som dertil have givet deres Samtykke, men at han nu mod al Lov og Ret vil svige sit Løfte og efterlade hende beskjæmmet, der er imod al Lov og Ret, saa paastaaer Citanten, at han ved Dom ipligtes enten at ægte hende eller at give hende en hæderlig Hjemmegifte efter hans Vilkaar og Formue, samt noget Klækkeligt aarligt til Barnets Opdragelse \fra dets Fødsel/ og endelig denne Sags skadesløse Omkostninger, alt efter Dommerens Skjøn, og hermed indlod han Sagen til Doms under Forbeholdenhed af alt videre fornødent agtende.

Ole Haldorsen Helleland fremtraadde atter paa Indstevntes Vegne og begjerede, at Dommeren ville bevilge denne Sag udsadt til næste Thing, i Betragtning af, at Sagvolderen ikke andet viste, end at hans Moster Mand Paul Leqve der mødte for ham for Forligelses Commissionen, ligeledes havde mødt her for Retten og iagttaget hans Tarv, samt at Stevning hertil Retten saa silde blev Sagvolderen forkyndt, at han ikke kunne contrastevne i Sagen.

Citanten nedlagde Indsigelse mod al Udsættelse og paastod Dom, da \den/ fremtrædende ikke er berettiget at gaae i rette for Sagvolderen, som intet Forfald har beviist, ligesom den Mødende ei heller har efter Forordningens Bydende af 3 Junii 1796 har opgivet hvortil Hensigten var med Udsættelsen og hvad han da agtede at bevise.

Ole \Helleland/ deklarerede at Hensigten af Udsættelsen er, at Sagvolderen kan Contrastevne og bevise Rigtigheden og Gyldigheden af de Grunde der har bestemt ham til at nægte Egteskab.

Citanten vedblev sin Indsigelse.

Dommeren eragtede: Den forlangte Udsættelse bevilges, paa mødende Ole Haldorsen Hellelands eget An og Tilsvar i Tilfælde Dommeren ved den endelige Sagens Paakjendelse, skulle finde at samme ikkun sigtede til Sagens Forhaling og ufornødne Bekostninger, til førstkommende Martz Maanedsthing.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s for 3 Vidner af afhøre 40 s. og for en Eragtning 12 s. Ole Helleland betalede for Udsættelsen 12 s.

Ny Sag.

Torbjørn Knudsen mødte for Retten og mældte at han som Auctions-Indcassator har til dette Thing indkaldet Lars Olsen Sæd for skyldige 10 Spd. 4 ort 2 s. og Omund Olsen Varberg for ligeledes skyldige 11 Spd. 6 s.

Bemældte Lars Olsen Sæd mødte selv tilstede, og paa Omund Olsen Varbergs Vegne mødte dennes Fader Ole Christoffersen Varberg. Lars Olsen Sæd tilstod at skylde bemældte 10 Spd. 4 ort 2 s. og nu med Citanten indgik det Forlig, at betale ermældte 10 Spd. 98 s. samt i denne Sags Omkostninger 1 Spd. 44 s: tilsammen ialt 12 Spd. 22 s:, dem han forpligter sig at betale under Executions Tvang inden 16de April førstkommende. Ole Christoffersen Varberg indgik ligeledes paa sin Søn Omunds vegne det Forlig, at betale de skyldige 11 Spd. 6 s. samt denne Sags Omkostninger 1 Spd. 44 s: tilsammen 12 Spd. 50 s. Halvedelen heraf inden 16de April førstkommende, og den anden Halvedel Sommerthingets Slutning for Gravens Skibrede indeværende Aar, alt under Executions Tvang og forpligtede Comparenten sig tilligemed sin Søn Omund een for begge og begge for een; hvorefter samtlige Parter vare begjerende dette deres Forlig ved Ret-

1819: 199

tens Dom stadfæstet.

Hvorpaa Dommeren afsagde saadan Stadfæstelses

Dom:

Ifølge Lovens 5 – 1 – 1 bliver forestaaende Forlig herved stadfæstet i alle dets Ord og Puncter; thi Kjendes for Ret: Lars Olsen Sæd bør at betale til Indcassator Hr: Torbjørn Knudsen skyldige 12 Spd. 22 s: inden førstkommende 16de April dette Aar, og Omund Olsen Varberg og Fader Ole Christoffersen Varberg een for begge og begge for een bør at betale til bemældte Hr: Torbjørn Knudsen de af Omund skyldige 12 Spd. 50 s:, af hvilke tolv Speciedaler, femti Skilling det Halve betales inden 16de April indeværende Aar, og den anden Halvedeel inden førstkommende Sommerthings Slutning for Gravens Thinglaug, samt desuden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer. Alt at efterkommes de foreskrevne Terminer under Executions Tvang 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

Ny Sag.

Jørgen Jørgensen Frøsted af Ulvigs Sogn fremlagde de beskikkede Stevnevidner i Bergen, deres Attest paa et Brev til Bergens Forligelses Commission, hvori Citanten har bedet at Pigen Anna Askildsdatter Undeland af Gravens Præstegjeld Ulvigs Sogn, der for Tiden tjener i Bergen, maa indkaldes at møde her til dette Ting og Sted at møde ham for den paaførte falske Beskyldning, at han skal være Barnefader til et af hende udenfor Ægteskab avlet Barn. Paa Tilspørgende om han havde Attest fra Forligelses Commissionen i Bergen at Sagen der har været til Forlig foretaget? svarede han hertil nei, han har ikke indkaldt hende til Forligelses Commissionen og har intet andet end bemældte Brev, der blev oplæst og indtages her saalydende: # Citanten erklærede, at han aldeles uskyldig er bleven beskyldt af Indstevnte for Barnefader, det han endog vil kunne bevise; men da han nu erfarer at have stevnet urigtigen, saa begjerer han Sagen udsat til førstkommende Sommer thing for Gravens Thing laug, for imidlertid at kunne see det Fornødne i Sagen tilveiebragt.

Dommeren eragtede: den forlangte Udsættelse kan ikke bevilges, men Sagen afvises fra Retten som ulovlig stevnt, da nærværende Thing ikke er Pigens Værnething og ingen Sag maa indstevnes til Thinge førend efter den har været foretaget til Mægling for vedkommende Forligelses Commission.

Comparenten betalede Indcammination 1 Spd. 28 s. og for Afviisnings Kjendelsen som Eragtning 12 s.

Gammel Sag Fol: 191. Jens Larssen Oppedal mod Ole Odsen Qvæstad.

Citantens Farbroder Endre Jenssen Helleland mødte for Retten og mældte fra begge Parter i Sagen, at de vare forenede om at udsætte den til førstkommende Sommerthing, da de begge nu vare paa en Reise, og det agtende Thingsvidne ei heller var erhvervet, hvilken Udsættelse Dommeren bevilgede paa Anmælderens An- og Tilsvar.

Anmelderen betalede for Udsættelsen 12 s.

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen A v W S Koren

Endre Helleland, Michel Helleland, John Eidnes, Sjur Tveirme, alle \med/ iholdt Pen

Neste Dag den 3de Febr: 1819, blev Maanedsthinget fortsadt ved de i Gaar benævnte Rettens Personer.

Eeds-Sag:

Hans Olsen Westrem og Søn John Hansen Westrem mødte og fremlagde en paa vedbørlig stemplet Papir indgaaet skriftlig Foreening dateret Eide den 24de Octobr: 1818, hvorved Comparenten Hans Olsen Westrem har besvaret 6 deri anførde Spørgsmaale, hvilke han nu efter deres Foreening agter at stadfæste med Lovens Eed John var villig at anhøre den tilbudne Eedfæstelse Bemeldte Spørgsmaale tillige med deres Besvarelse blev hver især Hans Olsen Westrem forelæste, hvorpaa han tilbød sig ved hans saligheds Eed at bekræfte, at de af ham afgivne og i bemeldte Document givne Besvarelse, forholder sig fuldkommen rigtige, undtagen i Henseende til Besvarelsen af 4de Spørgsmaal, da har Comparenten ved nærmere Undersøgelse og Eftertanke erholdt Vished om, og nu kan erindre, at omspurgte Bord i Stuen vare af ham gjort og forfærdiget førend hans Søn John kjøbte Gaarden. Comparenten John frafaldt at Faderen stadfæstede med Eed efter hans Tilbud, da han uden Eeds Aflæg af sin Fader, antog de givne Besvarelser og nu gjorde Tilbud inden Retten at bekræfte det med Eed, ligesaa gyldig til Bestemmelse for Voldgiftsmændene i den mellem Comparenterne værende Voldgiftssag, som om Besvarelsen med Lovens Eed vare bekræftede. Efter nærmere Samtale deklarerede Hans Westrem at han ved Gaarden Westrems Salg til sin Søn John, ikke havde undtaget noget af hvad Gaarden tilhørte hvilket Skjødet udviser, men at der paa Gaarden og i Huserne vare mange Møbler og Løsøre ham som Sælger tilhørende der ikke kunne vedkomme Kjøbet men forblev fremdeles hans

1819: 199b

Ejendom, da ikkun Gaarden og hvad den tilhørte, blev solgt. Det fremlagde Document blev med Paategning, efter Forlangende, tilbageleveret.

Hans Westrem bet: Incam: 1 Spd. 28 s. og John betalede Tilsvarspenge 40 s.

Gammel Sag Folio 195 Hr: Provst Hertzberg mod Enken Christi Nilsdatter Eidnes

Hr: Provsten mødte og meldte, at han nu frafaldt Sagen, da den uden for Retten er bleven Forligt. Enkens Laugværge Tobias Eidnes selv tilstede, vedstod Rigtigheden heraf.

Thingsvidne om Fjeldbeite.

Sjur Pedersen Jaastad mødte paa egne og Knud Larsen Mælands Vegne og meldte at de ere høilig trængende til Sommerfæbeite for deres Gaarde, hvorover de have udseet dem et Plads i de{t saa} øde Fjelde, som de tro og formene er Landets Almending, hvilken Strækning, de agte at ansøge Regjeringens Tilladelse om, at maae bruge og benytte til Sæter og Stølsbeite for deres Kreaturer, men for at forvisses om, derved ikke at fornærme Nogen, saa have de til dette Thing, ved offentlig Kundgjørelse af samtlige Kirkebakker, her i Præstegjeldet, indkaldet alle og enhver, som formene dem at have nogen Ret eller Adgang til den udseede Strækning, at møde og bevisliggjøre deres Ret Bemeldte Indkaldelse bleve oplæst og indtages her saalydende #

Efter Paaraab mødte Ingen andre med Indsigelse mod Thingsvidnet, end Johannes Hovland og Sjur Qvalsnæs paa egne og Øvrige Opsidderes Vegne af Gaardene Qvalsnæs og Hovland, der meldte at de for omtrent 11 Aar siden efter da optaget Thingsvidne, har paa nærmere forventende Aprobation taget i Brug og Benyttelse end!! (en) Fjeldstrækning Bjørnebotten kaldet med Omegn, og da de af de her opgivne Grændser ikke kan andet skjønne end at endel af den Strækning Citanterne ønsker dem til Beiter, gaae ind over og afskjære end Deel af de Strækninger, som de have taget i Brug i de øde Fjelde, saa ere de begjerende at dette Thingsvidne maae bevilges udsadt indtil dette Aars Høstething for Kingservigs Skibrede for imidlertid i Julii eller Augusti Maaneder, naar Sneen er gaaet bort af de høie Fjelde, hvor omhandlede Strækning ligger, da at kunne i Foreening med Citanterne eftersee og betragte hvorvidt det af Citanterne attraaede Beite kan blive Comparenterne til Fornærmelse.

Citanten samtykkede den forlangte Udsættelse

Retten eragtede. Den forlangte Udsættelse bevilges

Citanten betalede Incam: 1 Spd. 28 s. Johannes Hovland betalede Tilsvarspenge og 12 s for Udsættelsen

Ny Sag.

Hr: Torbjørn Knudsen mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indkaldet Ole Olsen Garethun at see sig overbeviist og lide Dom for skyldige til Citanten som Indcassator i Auction efter Aslak Knudsen og Magnus Knudsen Lund Auctionspenge 2 ort 18 s. Spc. eller 66 s: tilligemed denne Sags paatvungne Omkostninger skadesløs; saa fremlagde han og Attest fra Forligelses-Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da Sagvolderen der ikke mødte. Bemældte 2de Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Indstevnte Ole Olsen Garethun blev paaraabt paa sædvanlig Maade, men mødte ikke.

Citanten foreviiste nu \bemældte/ Auctions Forretning af 19de Novbr: 1817, hvor her Indstævnte befandtes at have kjøbt en Gjedeklave med Bjelde for de her paasøgte 2 ort 18 s: Citanten paastod Dom tilligemed denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn, hvormed han indlod Sagen.

Retten eragtede: Sagen optages til Doms.

Citanten betalede halv Indcammination 74 Sps.

Gammel Sag Fol: 189. Ole Storeføre mod Christoffer Vambeim.

Johannes Tostensen Hovland mødte for Ole Storeføre, og begjerede Sagens Anstand til Sommerthinget, for at kunne tilveiebringe de fornødne Beviser, som han maa have fra andre langt fra liggende Jurisdictioner.

Sjur Olsen Tvesme mødte paa Sagvolderens Vegne og samtykkede den forlangte Udsættelse.

Retten eragtede: Sagen bevilges udsat til Sommerthinget for Gravens Skibrede indeværende Aar.

Johannes Hovland betalte for Udsættelsen 12 s:

Hermed blev for i Aften sluttet og [Thinget] udsat til i Morgen. A v W S Koren

Endre Helleland, John Eidness, Mikel Helleland, Sjur Tvesme.

Neste Dag den 4de Februar 1819 blev Maanedsthinget fortsat ved Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettes mænd Endre Jenssen Helleland, John Eidness, Mikel Sjursen Helleland og Lars Olsen Helleland.

1819: 200

Hvor da i Justitssagen mod Isak Larssen Ullensvang Fol: 195 blev afsagt saadan

Dom:

Under denne Sag er Isak Larssen Ullensvang eller Hougesund, nu boende paa Pladset Kariteigen under Gaarden Hallanger, justitialiter tiltalt for første gang begaaet Tyveri. Ved de førte Vidner Lars Olsen Aga, Gunder Mæland, Peder Omundsen Aga og frastjaalne Hellie Helliesen Jaastad, er Tiltalte overbeviist om at have stjaalet 51 Rbd. eller 5 Spd. 12 s:, som den {stjaal} Frastjaalne strax fik tilbage, og efter Lars Olsen Agas, Halsten Halstensen Agas, Ole Isaksen Bervens, Ole Nilssen Agas, Peder Johannessen Agas, Hellie Holgersen Præstegaardens, Iver Anfindsen Aalvigens, Sjur Knudsen Maages, Ingebrigt Anfindsen Kolgrovens, Lars Johannessen Agaes, Ole Jonsen Agaes og Anfind Ingebrigtsen Ullensvangs Forklaringer, har han solgt til dem i alt 8 7/8 Mrk. Krud og 28 Mrk. Bly, og efter bemældte Peder Omundsen Agaes Forklaring, har denne kjøbt hos Tiltalte to gamle Munderingskjoler, og Vidnet Berte Olsdatter Torekoven siger at have seet hos ham Stykker af Munderings Kjole og Vest, samt af saadan Lerrets Pose, som haves paa Telthusene seet noget sat til Foer under en af Angjældendes Vester. Naar hertil tages i Overveielse, at adskillige af Vidnerne forklare, at de have seet meget mere Krud og Bly hos Angjældende end som det Solgte beløber At Angjældende under den hele Sag har været vaklende i sit Udsagn og søgt at lægge Skjul paa hvor meget han har stjaalet af Telthuset og solgt eller paa andre Maader forbrugt, og at \han/ dog inden Retten har tilstaaet at have stjaalet af Telthuset efter hans Sigende tre gamle Munderings-Kjoler, een Mulepose, ei over 18 Mrk. Krud, som han tog i skarpe Patroner, tilstaaer sig at have stjaalet Bly, men paastaaer han ei veed hvor meget Naar hertil betragtes adskillige af Vidnernes Udsigende om hvad Bly de have seet hos ham, saa uagtet de end ikke nogenlunde have kundet opgive Qvantiteten eller Vægten paa det Bly de have seet, og de Militaire ei heller have kunnet opgive hvormeget af hvert Slags af Telthuset er bleven bortstjaalet, saa sees dog af alt, at Tyveriet har været større end Tiltalte har villet tilstaae. Dommeren troer derfor, ingenlunde at gjøre ham uret ved at ipligte ham at erstatte det Militaire de af ham først tilstaaede 18 Mrk. Krud, dem han dog siden har villet fragaae og forringe de {solgte 2} beviisligen solgte 28 Mrk. Bly, de 3 Munderings-Kjoler \og en Mulepose/ han har tilstaaet at have stjaalet, alt med den af Laugrettet derpaa satte Taxt og at arbeide i Bergens Byes Tugthuus for bemældte af ham første Gang begaaede Tyveri 8 Maaneder, ifølge Forordningen af 20de Febr: 1789 dens 1ste §. Ved fremlagde Præsteattest er gotgjordt, at Sagsøgte var over Lavalder da han begik Tyverierne. Under Sagens Behandling findes intet af Actor eller Defensor forsømt. Paa Grund af bemældte og øvrige under Sagen oplyste Omstændigheder

Kjendes for Ret: Lovlig tiltale!! (tiltalte) og overbeviiste Isak Larssen Ullensvang, nu Kariteigen, ipligtes for første Gang begaaet simpelt Tyveri at arbeide i Bergens Byes Tugthuus 8 Maaneder og at erstatte de af søndre Hardangerske nu Kingservigske Compagnies Telthuus bortstjaalne 18 Mrk. Krud med 48 s. pr: Mrk. 28 Mrk. Bly med 8 s. pr: Mrk., 3 Munderings Kjoler med 30 s pr: Stykket og en Mulepose med 12 s: tilsammen alle de stjaalne og ei tilbageleverede Koster at erstatte til bemældte Compagnies Chef Hr: Capitain Bredal med Summa Penge 9 Spd. 110 s. skrives ni Speciedaler, ethundrede og ti Skilling, saa bør han og at betale alle ved denne Sag foraarsagede Omkostninger, hvoriblandt Salarium til Actor Hr: Procurator Baade, der i Betragtning af hans lange Reise billiges med 18 Spd., og til Defensor Lehnsmand Christen Jonsen House i Salarium 5 Spd. samt til Dommeren den af ham udlagde Skyds 84 s. til 2 Laugrettesmænd for at afhente Angjeldendes svage og frugtsommelige Huustroes Vidnes byrd i hendes eget Huus med Sagens øvrige Omkostninger alt efter nærmere af Amtet approberede Beregninger, hvilket efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven og Øvrighedens nærmere Foranstaltning.

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

1. Skjøde fra Lars Galtung til Christoffer Galtung paa 15 Mrk. Sm: 1/8 Hud i Langesetter dateret 2den Febr: 1819.

2. Do: fra Torbjørn Johnsen til Lars Nilssen og Huustro paa 1 Pd. 8 Mrk. Smør 2/3 Faarskind 1/3 Kalvskind i Haarden Hougsness No: 35 i Graven, dat: 1ste Febr: 1819.

3. Do: fra Hans Larssen til Johannes Poulsen paa 1 Pd. 3 Mrk. Sm: 1 ½ Faarskind i Gaarden Kaalskaar No: 8 i Graven, dat: 1ste Febr: 1819.

4. Do: fra Hellie Olsen Grøve til Haldor Haldorsen Oppedal paa endeel (omtrent

1819: 200b

9 Mrk. Smør) af Hovedbruget i Grøve, dateret 2den Febr: 1819.

5. Skifte efter Elling Omundsen Lie af Østensøe, sluttet 30te Decbr: 1818, hvorved 2 Pd. 12 Mrk. Smør, 1 Løb Salt i Lie er udlagt Sterbboeenken og Børnene.

6. Do: efter Inger Aslaksdatter Qvammen i Røldal, sluttet 31 Decbr: 1818, hvorved nogle Huse paa Pladset Qvammen ere udlagte Enkemandens og den Afdødes Børn.

7. Samfrændeskifte efter Guro Larsdt: Bleie af 12te og 16de Decbr: 1817, hvorved 1 ½ Løb Smør i Bleie, 2 Pd. 18 Mrk. Smør ½ Hud i Hause, 6 Mrk. Smør i Skjeggedal, samt 1/12 i Qvitnes eller Rømbels Saug er udlagt Enkemanden og Børnene.

8. Bygselbrev fra Johannes Tostensen til Tosten Tostensen paa 2 Pd. 6 Mrk. Smør i Gaarden Hovland, dateret 15de Septb: 1817. Medfulgte Reversal af 1ste Febr: 1819 og Landskyldbog.

9. Do: fra Hr: Provst Hertzberg til Ole Ormsen paa 14 7/12 Mrk Smør i Grønsdal, dateret 29de Januar 1819. Medfulgte Reversal af 1ste Febr: 1819, og Landskyldbog.

10. Fæsteseddel fra Lars Galtung m. Fl. til Lars Knudsen paa et Plads i Vivelie under Legreide, dat: 1ste Febr: 1819, Reversal af samme Dato.

11. Do: fra David Larssen til Tosten Anderssen paa Laangeskaar under Qvandal, dateret 1ste Septb: 1818, med Reversal af samme Dato.

12. Do: fra Knud Eriksen Mouge til Jacob Haldorsen paa Jordstykket Klæverhagen under Mouge (Maage), dateret 15de Octbr: 1818. Reversal af samme Dato.

13. Brugscontract fra Johannes Poulsen til Hans Larssen om Gaarden Kaalskaar, d: 1 Febr: 1819.

14. Vilkaarbrev fra Lars Nilssen Haugstvedt!! (Haugsness) til Torbjørn Johnsen og Huustro, d: Do: Dato.

15. Do: fra Lars Knudsen Vivelie til Magnus Christoffersen Vivelie, dat: Do: Dato.

16. Do: fra Ole Ormsen Grønsdal til Pigen Agate Ormsdatter, dat: Do: Dato.

17. Udskiftningsforretning af 15de Octbr: 1818, hvorved 2 Pd. 6 Mrk. Smør 4/8 Tønde Salt i Klyve i Østensøe er deelt mellem Haagen Sjursen og Gjermund Olsen.

18. Afkald fra Gyri Jonsdr: Rogdes Mand for Arv 3 Spd. 18 s., dat: 1ste Febr: 1819.

19. Do: fra Gunnilde Ellingsdt: Lilleberge for 10 Spd. 75 5/8 s., dat: 26de Januar 1819.

20. Do: fra Lars Svendsen Berve for 87 s. og Sigri Ellingsdt: Lilleberge for 98 s., dat: 2den Febr: 1819.

21. Do: fra Tosten Hanssen Herreid No: 1117 for 41 Spd. 100 5/8 s., dat: 3die Febr: 1819.

Aflyst Resten nemlig 99 Rbd. 3 mrk. S: V: af Obligationen fra Tore Olsen Sæbøe til til!! Ole Amundsen Djønne af 7de Marts 1803, qvitteret uden Dato.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab havde mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

A v W S Koren

Endre Jenssen Helleland, John Larssen Eidness, Mikel Sjursen Helleland, Lars Olsen Helleland (alle 4re med iholdt Pen)

Laugrettet blev betalt for 4 Dage hver 96 Sps.

Aar 1819 den 5te Februarii blev Retten sadt paa Tingstædet Gaarden Helleland af Stædets Sorenskriver med følgende eedsorne Laugrettesmænd, Lars Olsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Michel Endresen Helleland og John Larsen Eidnes.

Hvor da

I Sagen Fol: 191 Lænsmand C: J: Hougse for Hr: Kjøbmand Trumphi mod Torbjørn Iversen Utne, blev afsagt saadan

Dom

Under denne Sag, har Hr: Kjøbmand Trumphi i Bergen, sagsøgt Torbjørn Iversen Utne for Boggjeld til Citanten 39 rd 66 s Dansk Kourant, paadragne for Vahre Sagvolderen har bekommet fra 11 Junii 1794 Tid efter anden indtil 14 Junii 1805, dem Citanten nu fordrer med 19 ½ Spdler. Debitor har ike kunnet nægte den oprindelige Gjelds Rigtighed, men paastaaer den eftergivet, paa Grund af nogle mod Sagvolderen udtalte formentlige Skjeldsord hvilken Eftergivelse Debitor dog ei har kunnet bevise, og altsaa kan denne Indsigelse ei heller komme i Betragtning I henseende hvorvidt Creditor fordrer en større Sum i Specie, end ham efter Anordningerne kan tilkomme, hvilket Debitor formener, bliver her at undersøge, for at bestemme hvad Debitor bør betale. Forordningen om Pængevæsenet af 5 Januarii 1813 bestemmer udtrykelig i dens 31te § at al \daværende/ Regnings Gjeld og Boggjeld, som efter bemeldte Forordning udkom, ike betales inden 4re Uger efter at den er krævet, skal dens Ælde regnes fra den Tid den fordres, følgelig betales som Dansk Courant Gjeld yngere end 10 December 1812 efter Omskrivnings Forholdet med 20 Rbd Sølv verdie eller 10 Spdlr for hver 100 rd DC: oprindelig Gjeld, som for de her paasøgte 39 rd 66 s DC: bliver 3 Spdlr 116 ¼ s thi Kjendes for Ret: Torbjørn Iversen Utne, bør at betale den her

1819: 201

paasøgte Gjeld til Hr: Kjøbmand Trumphi i Bergen med 3 Spdlr 116 ¼ s skrives tre Specie Daler et hundrede og sexten en Fjerdendeel Skilling og i denne Sags Omkostninger 1 ½ skrives halvanden Speciedaler, samt end videre, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil betaling skeer Det idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

I Sagen Fol: 199 Hr: Inkassator Torbjørn Knudsen mod Ole Olsen Garethun blev afsagt saadan

Dom:

Kjendes for Ret: Sagsøgte og lovlig overbeviste Ole Olsen Garethun, som ike har mødt, endten for Forligelses Kommissionen eller her for Retten med Indsigelse mod Søgemaalet, ipligtes at betale til Incassator Hr: Torbjørn Knudsen de paasøgte skyldige Auktionspenge 66 s Specie skrives sex og sexti Skilling Specie, og i denne Sags Omkostninger halvanden Speciedaler, samt til Justitskassen at bøde saa meget som Dommen og Seglet koster, fordi han ei har respecteret Retten og mødt endten for Forligelses Kommissionen eller Tinget, og endelig denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil betaling skeer alt at udredes inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Executions Tvang og lovbefalet Adfærd.

A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Mikel Endresen Helleland, John Larssen Eidnes (alle 4re med iholdt Pen).

Forhør.

Aar 1819 den 13de Februar blev Retten sat paa Gaarden Thole i Vigørs Præstegjeld, i Overvær af de 2de Laugrettes mænd og Vidner Torkel Mikelsen Thole og Lars Haaversen Thole, for \efter/ Amtets Ordre af 20de Januar 1819 at optage et Forhør til Oplysning om \en/ i Vigørs Præstegjeld i sin Tid ombragt Stemplings Seddel med videre.

Hvor da blev fremlagt bemældte Amtets Ordre tillige med derved følgende Documenter, nemlig en Skrivelse af 19de Januar 1819 fra Hr: Raadmand Leganger tilligemed en Gjenpart af Sagførernes Qvæstioner til Vidnerne i den Commissions Sag, hvorved skal undersøges og paakjendes den i Bergen den 25de og 26de Julii 1814 foregaaede Tumult {i Bergen} i Hensigt at nedtvinge de da høie Kornpriser; videre det ved Hardanger Jurisdiction den 1ste Aug: 1814 optagne Forhør med vedhæftede Politiekammerforhør af 20de Julii 1814 og forbemældte Stemplings Seddel; hvilke Documenter vil følge dette Forhør vedhæftede.

Derefter, ifølge skeet mundtlig Indkaldelse ved Lehnsmanden, mødte og fremstod som:

1ste Deponent Hr: Proprietair Forligelses Commissair Heiberg og forklarede, at have modtaget forbemældte Stemplings Seddel, hvilken han nu gjenkjendte at være den han anholdt og pr: Expresse tilstillede Stiftet, af gammel Vilkaarsmand John Rasmussen fra Naboegaarden Noreim, som bad Deponenten læse Seddelen og sige hvad den indeholdt, da han ei selv kunde læse Skrivt, hvorhos han bad at Seddelen uopholdelig maatte befordres videre. Bemeldte John Rasmussen er nu ved Døden afgaaen, og den Tid han leverede Seddelen til Comparenten, sagde han ikke af hvem han havde modtaget den, hvorom Comparenten just ikke heller spurgte. Paa adskillige Spørgsmaale vidste Comparenten intet videre til Oplysning at afgive, afskediget.

2den Deponent Rasmus Larssen Noreim, efter Formaning lovede at sige Sandhed, angav sig 47 Aar gammel og bosat paa Noreim, og i hvis Huus forbemældte John Rasmussen opholdt sig, forklarede at have hørt af bemældte afdøde Mand, at han havde leveret ommældte Seddel til Hr: Heiberg paa Thole, og da ingen \i/ hans Huus kunde læse Skrivt eller vidste Seddelens Hensigt, spurgte han ikke om hvorfra eller fra hvem Seddelen var kommen, hvilket Comparenten eller hans Huusfolk ei endnu veed.

3die Deponent Nils Vigliksen Skeie, blev formanet at sige Sandhed, det han lovede, angav sig 40 Aar og bosat paa Skeie, forklarede at han erindrede at hans {\da levende/} Kone Ingeborg Arnesdatter, {men} som nu er død, viste ham \for nogle Aar siden/ omspurgte Seddel, som han nu synes at gjenkjende, og synes tillige at erindre hun sagde at have modtaget den af nogle Børn, som bragte den fra Gaarden Stene, men hvem bemældte hans afdøde Huustro siden sendte Seddelen til eller afsendte den med fra sig, veed Comparenten ei, ikke heller har han befordret den ved hende eller gjorde sig den gang nogen Tanke om dens ulovlige Hensigt, men ansaae den som noget {for} sig uvedkommende og ligegyldig.

4de Deponent Ole Olsen Stene, paa Formaning lovede at sige Sandhed, angav sig 55 Aar og bosat paa Gaarden Stene, forklarede at han ikkun dunkelt erindrer at han for nogle Aar siden modtog en Seddel af en ham Ubekjendt, der kom reisende derigjennem fra Pladset Teigen, som bad ham afsende samme for at gaae fra Mand til Mand, og hvorfor han sendte den fra sig, men {fr} med hvem eller til hvem, det erindrer han aldeles ikke, ligesom han var ubekjendt med Seddelens Indhold, hvor om \han/ aldeles ikke bekymrede sig, da han ikke faldt paa nogen Mistanke om sammes ulovlige Hensigt, som han nu erfarer.

Samtlige Deponenter erklærede, at de ingen Flere \Sedler,/ saadane som \den/ omforklarede, {Seddel} har hørt at være omsendte her i Bygden i Aaret 1814 eller til andre Tider, og at her i Præstegjældet tilvisse ingen Ophavsmand har været til eller Udgiver af saadane Stemplings Sedler eftersom de aldrig har hørt nogen her yttre det mindste Ønske om at saadan Stempling maatte befordres eller nogen Folkesammenkaldelse skee til bevirke paa den Tid de høie Kornprisers Nedsættelse som forbemældt Afskedigede, efter at have anhørt deres Forklaringer, som de vedstod rigtig tilført.

Lehnsmand Ole Jansen Østensøe paa Baroniet fremstod og erklærede, at han vel var tillagt Ordre fra Sorenskriveren som Birkedommer paa Rosendal at indkalde hertil Christoffer

1819: 201b

Teigens Huustro af Baroniets Gods \for/ {s}om mueligt {kunne have} \at/ give{t} nogen Oplysning i denne Sag, men at det var ham umueligt formedelst megen Snee og overordentlig Uføre tilfjelds, hvor henved 2 Mile herfra Pladset Teigen er beliggende, at komme frem, og endnu mindre at den gamle Kone kunne komme hertil til den berammede Tid. Han maatte derhos gjøre opmærksom paa, at bemældte Kone tilforn, i Aaret 1814, til at give Oplysning om den her omhandlede Seddel, har været under Forhør paa Baroniet Rosendal, hvor Comparenten anhørde hun forklarede at have modtaget Seddelen af Mons Høisetters Søn, ved Navn Sjur saavidt hun erindrer, som boer i Samnanger under Sundhordlehns Jurisdiction, hvorfor han formeente det vilde ansees ufornøden atter hertil at indkalde hende.

Da intet videre {var} af Comparenterne, \af hvilke enhver især blev tilspurgt de fremlagde Spørgsmaale, var/ til Oplysning at erholde, blev Forhøret hermed sluttet.

J Skagen. Torkel Mikelsen Thole. Lars Haaversen Thole. begge med iholdt Pen.

Martz Maanedsthing 1819.

Aar 1819, den 1ste Marts blev Retten sadt paa Thingstædet Helleland til Maanedsthings Afholdelse for Hardanger, Lehnets og Lyseklosters Gods, og betjent af mig som Stædets Sorenskriver tilligemed de 4re eedsorne Laugrettes mænd Sjur Samsonsen Helleland, Tosten Heljesen Oppedahl, Iver Christensen Eidnes og Endre Jensen Helleland.

Hvorda! blev foretaget gammel Sag 198. Ole Warberg for hans Datter Chatarina mod John Magnussen Møklethun.

Begge Parter, Ole Warberg med Datter Chatharina og John Magnusen Møklethun, mødte tilstede.

John Magnusen Møklethun mødte selv for Retten fremlagde nu 2de Stevninger hvorved han contra har indvarslet Ole Warberg og Datter Chatharina at see dem overbeviist og at anhøre, stevnte og ustevnte Vidners Forklaring om usømmeligt Forhold af Citantinden Chatharina hvorefter han venter sig frikjendt for hendes Tiltale i denne Sag i Anledning den paasøgte Trolovelse, samt Sagens Omkostninger med videre efter Stevneattesternes Formæld der blev oplæst og indtages her saal: # John fremstillede som

1ste Contravidne Anders Olsen Warberg, Broder til Citantinden Chatharina aflagde Lovens Eed, og forklarede, at han aldrig har hørt eller veed, at nogen har truet eller tvunget Contra-Citanten John Møklethun, at give hans Søster Citantinden Chatharina noget Egteskabs Løfte, men den første Gang hendes Besvangrelse opkom, talte Vidnet med John i hendes Faders Fæhuus, og da deklarerede bemeldte Contra-Citant John, frivilligen at han ville ægte hende, og bad Vidnet og dens Broder, som var tilstæde, at de ikke ville være derimod, og ønskede til Gud at hendes Forældre og hans Forældre især ville ogsaa dertil give deres Samtykke, da skulle han \aldrig/ gaae gladere ud af nogens Huus, end nu af det. Disse vare hans Ord og Udtryk, hvorpaa han gav hende /: Chatharina :/ sin Haand og Løfte derpaa. Da Vidnet derpaa sagde, men hvad synes Du om det Frierie i Erdahl, svarede han dertil, at det har aldrig været hans Tilbøielighed dertil, men hans Folk har alene deri været Aarsag. Vidnet veed ikke nogen usømmelig Omgang af hans Søster Chatharina, enten i Ord eller Gjerninger med nogen Andre, end Contra Citanten John. I øvrigt forklarede Vidnet sig overeenstemmende med 1ste og 2det Hoved Vidne Gunder Olsen Tveito og Gunder Tostensen Møklethun, og at Contra-Citanten John godvilligen og utvungen fulgtes med Vidnet og dets Broder Christopher til Præsten og selv begjerede Lysning af Prædikkestolen til Egteskab med Chatharina, men siden samme Dag og Time tilbagekaldte samme efter at hans Fader og Mænd var komne tilstæde saaledes som 3de Hoved vidne Hans Westrem havde forklaret. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget.

2det Contravidne Torbjør Baarsdatter, Chatharines Stedmoder, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed, forklarede paa Tilspørgende at hun aldeles ikke veed eller har hørt, at hendes Steddatter Chatharina har haft usømmelig Omgang eller Samlag med nogen Andre, end Contra Citanten John. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget

3de Contravidne Ole Halstensen Hjelmo, ubeslægtet til begge Parter tjenende hos Citanten Ole Warberg, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed, forklarede, at han aldeles ikke veed eller har hørt at Citantinden Chatharina har haft usømmelig Omgang eller Samlag med Andre end Contra Citanten John. Afskediget.

4de Contravidne Lars Gundersen Sæbbe, blev frafaldt. Ligesaa og Gunder

1819: 202

Olsen Tveito, Ligesaa Gunder Møklethun og Britha Christiansdatter Røiso. Som

4de Contravidne Anders Tostensen Sæd, aflagde Lovens Eed og forklarede at han aldrig har hørt eller seet nogen usømmelig Omgang eller Samlag af Citantinden Chatharina med Nogen. afskediget.

5te Contravidne Hans Jacobsen Tvedt, aflagde Lovens Eed og forklarede at han aldrig har seet {eller hørt} noget Usømmeligt af Citantinden Chatharina, undtagen hendes uden for Egteskab avlede Søn med Contra-Citanten, og ikkun engang hørt af forestaaende Vidne Anders fortælle at hun skulle have havt usømmelig Omgang, med en her ustevnt Person. Forestaaende Vidne Anders blev nu atter fremkaldet, vedblev sit forrige Udsigende, og erklærede, at det ikke vedkom her, eller vil indlade sig i hvad han udenfor Retten kan have sagt eller talt. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskediget.

6te Contra-Widne: Svend Olsen Herreid, begge Parter ubeslægtet, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed og intet fordølge, forklarede: at 3de Juledags Aften 1817, efterat Vidnet med nogle Andre havde drukket endeel i Selskab med Contra-Citanten John Møklethun, var Vidnet tilligemed Contra Citanten John i Kjelderen under Johns og \hans/ Faders Huus, og var da tillige tilstede Tjenestepigen hos Johns Fader. Den Gang var ikke Chatharinas Svangerskab bekjendt. John begyndte da uden Anledning af sig selv, at græde og sagde: ”mange troer ham at være i god Stand og at kunne leve vel, men der vidste ingen hans Omstændigheder hans Skræppe og Korde eller Sabel og noget Mad, var alt hvad han tænktes at tage af sin Faders Gaard.” Vidnet spurgte ham, hvad ham fattedes, men han ville ei bekjende det, bad Vidnet blive hos sig den Nat, sagde at han skulle fortælle Vidnet det førend han reiste bort. Noget derefter fulgte Vidnet med ham ned i hans eget Fæhuus, der begyndte han atter at græde og sagde, han kunne have været den Mand, at han kunne eie og beholde dette Fæhuus, men han for gaae der ifra. Derefter gik Vidnet med ham op i en Sængebod og lagde dem, og da de havde lagt lidet hørde Vidnet at der gik Folk frem og tilbage, og kom da Een og spændte paa Døren. Vidnet ville lukke op, men John bad ham ikke gjøre det; men da den som spændte vedblev at spænde haart og kaldte paa Johns Navn, stod Vidnet op og lukkede op Dørren. Det led da noget hen paa Natten, saa at Folk i Almindelighed vare lagde, nærmere veed Vidnet ei Tiden. Chatharines Broder Aamund Warberg, var den som spændte paa Dørren og kom ind, han bad John komme frem af Sængen, da John sagde Nei, sagde Aamund: ”Du skal frem om jeg skal kaste dig frem og spurgte derpaa: kommer Du nu?” John steg derpaa frem af Sængen, bad Vidnet følge sig, og fulgte med Aamund og Vidnet udi Thunet. Da de kom der, tilbød Aamund John at fangtages med sig, og da John nægtede dette, sagde Aamund: ”Du har taget mig før. Det var skam at Du toges med mig, jeg var den Gang fordrukken, men forsøg at tage mig i Aften.” John nægtede det og der blev intet af. Derpaa bad Aamund dem at følge sig hjem, hvilket de jorde!! (gjorde), efter lang Begjær af ham, men da de kom til hans Hjem, var alle der gaaet til Sængs hvorfore de ikke ville gaae ind. Aamund fulgtes da med dem et Stykke paa Veien tilbage og anmodede John, at fangtages med sig, men denne nægtede det, og sagde: Du veed selv jeg blev nød til at tages med Dig da jeg gjorde det. Derpaa skildtes de uden noget Uvenskab, og Vidnet med John gik tilbage til Sængeboden og lagde sig, hvor de sov rolig til næste Dag. Nogle Dage efter da Chatharinas Svangerskab var bleven bekjendt, var Vidnet med John alene i hans Smidde og spurgte da Vidnet, om han /: John :/ ville reise nogenstæds bort, som han havde udeladt sig om hvortil John da svarede: ”Det nytter mig ikke at reise, de ere saa mange Chatharines Brødre, at de henter mig tilbage igjen, han nøddes til at tage hende til Ægte,” og da Vidnet dertil svarede at han kunne leve ligesaavel med hende om hun er ringe af Formue, svarede han, ja! naar det ikke var noget andet, men han udlod sig intet videre med noget, hvad det ville sige hvorfore han var nød at tage hende, ei heller hvad han mente med det Ord: ”Noget Andet,” hvorom ei heller Vidnet spurgde ham, uagtet han bad

1819: 202b

Vidnet ei udlade sig for Nogen om hans Ord, at han var nød at tage hende. Længe derefter, nemlig nu i sidstleden Mai Maaned gik Vidnet forbi Contra-Citantens Stuedør og saae ham og hans Moder staae i Stuen. Vidnet gik da ind, og Johns Moder gik ud. John sagde da, da han var alene, til Vidnet: ”Gud! lade ikke nogens Skjæbne være saa tung som hans jeg ville ikke ønske min hverste Uven at forsøge, hvad jeg har forsøgt.” Derpaa bad John Vidnet at gaae bort; thi ellers ville Chatharines Brødre fatte Had til Vidnet. Vidnet gik derpaa, og samme Dag, kort efter, reiste John med Chatharinas Brødre for at begjere Lysning, som omvindnet af Hovedcitantens Vidner. Paa Hovedcitantens Tilspørgende forklarede Vidnet, at nogle faae Dage foran, sagde en af Chatharinas Brødre til Vidnet, at Vidnet nok kunne erindre hvad det havde sagt et og andet Stæds i Bøygden, og da Vidnet spurgte hvad det skulle have sagt, blev alene Svaret, at det vidste Vidnet selv, at han virkelig havde talt til Fornærmelse, og at Vidnet nok skulle faae sin Løn derfor. Paa nærmere tilspørgende sagde Vidnet, at det siden ikke, enten er bleven tiltalt eller i mindste Maade fornærmet af Citantindens Brødre. Afskediget.

Contra Citanten deklarerede, at han u!! (nu) ikke havde flere Vidner at lade afhøre denne Gang da de 2de indstevnte Vidner Gunder Olsen Warberg og Ole Larsen Warberg vare fraværende paa en Reise den Gang de blev indkaldt hertil og endnu ikke ere tilbagekomne, saa seer han sig nødsaget, at forlange Sagen udsadt til næste Thing, som er Sommerthinget, for at faae bemeldte Vidner afhøre

Citanten nedlagde Indsigelse mod Udsættelsen, da han med de førte Vidner intet har oplyst, saa at det kan sees, at alt ikkun sigter til Sagens Forhaling.

Dommeren eragtede: Da Hovedcitanten ikke kan nægte eller Modsige Rigtigheden af de indstevnte Vidners Fraværelse, saa bevilges den forlangte Udsættelse til førstkommende Sommerthing for Gravens Skibrede, og forbeholder Retten \sig/ ved den endelige Dom, at paakjende hvorvidt den forlangte Udsættesle kun har tilsigtet Sagens ulovlige Forhaling. Denne Eragtning blev for Parterne oplæst.

Contra-Citanten betalede Incammination efter Fradrag af Tilsvarspenge 108 s for 6 Vidners Afhørelse 64 s. og for Udsættelsen 12 s. tilsammen 184 s. Hoved-Citanten betalede for et Contra Spørgsmaal 4 s.

Nye Thingsvidne Sag om Fjeldbeitet, nederste Bjørnebotten, kaldet.

Samson Johnsen Qitne (Qvitne) og Ingebrigt Torchildsen Aase mødte paa egne og følgende Mænds Vegne: Arne Aamundsen Digrenæs, Lars Eliasen Rømbel, Peder Heljesen Aase, Knud Johannesen Digrenæs og John Jørgensen Digrenæs, og deklarerede at da de alle ere trængende til Sæterstøl om Sommeren, da deres Jordebruge have altfor snævre og utilstrækkelige Beiter, saa have de udseet en Strækning i de øde Fjelde, nedre Bjørnebotten kaldet, som de troede dem overbeviist om er af Statens Almænding og ikke nogen privat Mand tilhørende, den de agter at erholde \leiet/ til Sæterstøl og Sommerbeite for deres Kreaturer, men paa det, at de kan være des sikkrere, at ingen derved fornærmes, saa have de til dette Thing ved Kundgjørelse af Kingservigs Præstegjelds Kirkebakker indkaldet enhver at møde paa dette Thing, som formene dem, at have nogen Ejendom eller Rettighed til bemeldte Strækning nedre Bjørnebotten, samme her at anmelde, da Citanterne i andet Fald, agte at ansøge Tilladelse at benytte samme til deres Jordebrug. Bemeldte Indkaldelse blev oplæst og indtages her saalydende # Citanterne fremstillede nu de 4re Mænd

Lars Olsen Helleland, Tollach Olsen Oppedahl den ældere, Knud Heljesen Aase nu Sjeggedal og Klokker Peder Iversen Aarhuus, hvilke alle 4re aflagde Lovens Eed og forklarede, at de alle ere Mænd der ere vel kjendt i de øde Fjelde, som ansees at {tilhøre eller} ligge indenfor Kingservigs Præstegjelds Grændser, og saa vidt Vidnerne bekjendt, er der Ingen privat, som har ringeste Ejendom eller Rettighed i den her omspurgte Fjeldstrækning, som begrændses i mod Syd af Bjørnevandet, mod vest af Urevandene, mod nord af Bjørneva{n}det og mod øst af Halmelege og Brasfeldt Nuten, hvorfore de anser intet der kan være til Hinder for den attraaede Sæterstøls Oprettelse.

Paa Tilspørgende deklarerede Laugrettet og

1819: 203

tilstedeværende Almue, at det attraaede ikke kan vides at være nogen til Hinder Da Ingen havde videre at tilføre, blev{e} det Passerede oplæst og de fremstillede Vidner afskediget, hvorefter Citanterne begjerede det Passerede i Thingsvidneform beskreven meddelt, hvilket blev bevilget.

Citanterne betalede Incam: 1 Spd 28 s. og for 4 Vidner at afhøre 48 s:

Da Ingen meldte dem med videre blev Thinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren

Tosten Oppedahl, Iver Eidnes, Endre Helleland og Sjur Samsonsen Helleland alle med iholden Pen.

Neste Dag, den 2den Marts, continuerede Maanedsthinget for Hardanger, Lehnets og Lyseklosters Gods, paa Thingstædet Helleland, ved og i Overvær af de samme Rettens Personer, som i Gaar.

Gammel Sag: Folio 193, John J: Aarhuus mod Enken Christie Nilsdr: Eidnes.

Citaten!! (Citanten) John Aarhuuses Fader Johannes Aarhuus mødte paa Citantens Vegne.

Paa Sagvolderindens Vegne mødte hendes Laugværge Tobias Haldorsen Eidnes som fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at Sagvolderinden Christie Eidnes har ved mundtlig Varsel ladet contra indstevne Citanten, at anhøre Vidner og Beviser, at hun ikke har opdigtet noget Rygte om Citanten, at han skal være behæftet med ulægelig eller spedalsk Svaghed at lide Dom til hendes Befrielse, og at betale hende Processens Omkostninger, og en passelig Mulct for sin Trættekjærhed. Bemeldte Attest blev oplæst og indtages her saalydende #

Contra-Citanten fremstillede som

4de Contra-Widne Kirkesager!! (Kirkesanger) Samson Larsen Haugse, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed, og intet at fordølge eller fordreie, forklarede, at han for 4re á 5 Aar siden og senere adskillige Gange har hørt Tale om som et Rygte, at der frygtedes for, at Citanten John Aarhuus, var behæftet med Spedalsk Svaghed. Af Contra Citantinden har Vidnet ikke hørt det, det veed han med Sikkerhed, da han veed neppe mere end et Par Gange, kortelig at have talt med hende, Uagtet Vidnet har hørt dette Rygte mere end en Gang baade for 4re á 5 Aar siden og nyeligere, og paa mange Stæder, saa er han dog ikke i Stand til, at erindre sig af hvem han hørde det, enten første Gang eller siden førend efter dette Søgsmaal var begyndt, da har Vidnet \skønt det/ af mange han kunne opgive ved Navn. Citantens Fader Johannes Aarhuus erklærede at da Vidnet ei kan opgive en eneste af de flere han for nogle Aar siden hørde det omvidnede Rygte \af/ saa anseer Comparenten hans Vidnesbyrd for et Intet, om et Bøygde Snak han ei kan oplyse eller bevise Sandheden om Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget Som

5det, 6de og 7de Contra-Widne blev fremkaldet, Mathias Iversen Aarhuus, Lars Larsen Lofthuus og Tosten Larsen Oppedahl, hvilken sidste som 2de Contravidne forhen er afhørt. De bleve alle 3 paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde enhver for sig Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed. Vidnet Mathias forklarede, at for nogle Aar siden, altsaa længe førend \Contra/ Citantinden udlod sig om, at Hr: Provst Hertzberg skulle have sagt, at Citanten John var behæftet med Spedalskhed, havde Vidnet hørt det Rygte at John Aarhuus var behæftet med Spedalskhed, og talte Vidnet selv med ham for nogle Aar siden under 4re Øien, og fortalte ham bemeldte Rygte. Derefter forklarede alle 3de Vidnerne eenstemmig, at de alle tre for omtrent 6 á 8 Aar siden underskrev de en Attest om, at Citanten John var svaglig, ei vel kunne taale al slags Mad, og derfor maatte forlade sin Tjeneste, hvilken Attest Citanten agtede at fremlægge ved forestaaende Udskrivning til Soldat. I Attesten stod ikke nævnt enten Spedalskhed eller nogen anden slags vis Sygdom, da Vidnerne ei havde Forstand til at bedømme Aarsagen til hans Svaglighed. Videre forklarede de 2 sidstmeldte Vidner, at de og, allerede for nogle Aar siden, har hørt Rygte om, at Citanten John, skulle være behæftet med Spedalsk Svaghed. Samtlige Vidner erklærede at de aldeles ikke har seet eller bemærket noget hos Citanten, som har givet dem Anledning til at befrygte bemeldte Rygte skulle være sandt, men befunden ham i den senere Tid Frisk som enhver Anden. Med Contra Citantinden Christie Eidnes har Vidnerne aldrig talt om, heromspurgte Citantens formendtlige Svaghed. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne, afskediget

Contra-Citantindens Laugværge erklærede for Tiden ingen flere Vidner at \lade/ afhøre, og indlod Sagen fra sin Side til Doms efter Stevneattesten, under Forbehold af videre Tilsvar om fornødiges.

Citanten fremlagde nu 2de Attester

1819: 203b

den ene fra Chierurg Teuscher dateret 7de Junii 1811 og den Anden fra Overkrigskommisair Tenchildsen (Terchildsen) af 17de Septbr: 1818, som viser at Citanten formedelst Svaghed i en Arm er bleven afskediget fra Krigstjenesten Bemeldte Attester blev oplæst og her indtages saalydende # Citanten fremlagde nu hans skriftlige Indlæg, uden Dato der blev oplæst og indtages saalydende # hvormed han indlod Sagen til Doms.

Contra Citantindens Laugværge deklarerede at han ansaae det fremlagde Indlæg som en Bænkeskrift der ikke af ham selv er forfattet eller skreven ei heller underskrevet af nogen Procurator, som Forfatter, nedlægger Indsigelse mod alt ubeviist som et Nul og intet og saaledes indlodes Sagen til Doms.

Retten eragtede: Sagen optages til Doms

Contra-Citantindens Laugværge betalede for 4re Vidners Afhørelse 32 s, og Citanten betalede for contra Qvæstioner 16 s Spc.

Derefter blev thinglæst følgende Documenter:

1. Skiftebrev efter Askild Sjursen, sluttet 28de Decbr: 1818, hvorved 18 Mrk. Smør med Bygsel og Herlighed i Molve i Jondal er udlagt Enken og Børnene.

2. Bygselbrev fra Hr: Provst Hertzberg til Askild Vigleiksen paa 2 Pd. 3 Mrk. Sm: i Aakre og 2 Mrk. Smør i Ødegaarden Engesætro, dat: 21de Febr: 1819, medfulgte Reversalbrev af 1ste Marts 1819, og Landskyldbog.

3. Thingsvidne af 1ste Decbr: 1807, optaget af Mælands og Bratespes Opsiddere om Fjeldbeite i Strækningen Lilleaashallen.

4. Forligelses Commissions Forlig indgaaet 18de Mai 1803 \af Hovlands og Qvalnesses Opsiddere/ om Beitning, Mærkesgjerdes Holdelse med videre. Bekræftet udstæd den 24de Febr: 1819.

5. Do: mellem Johannes Erdal og Halsten Halstensen Legreid om den Sidstes Gjeld til den Første 85 Spd., indgaaet 6 Octbr: 1818, udstæd 15de Febr: 1819.

6. Panteobligation af Formynderne for de umyndige Eiere af Lyseklosters Gods til Bankadministrationen i Bergen stor 3000 Spd. mod Pant i alt Godset, dat: 21de Januar 1819.

7. Ditto fra Arne Knudsen Hotle til Lars Larssen Age stor 60 Spd: mod Pant i Hotle, dat: 1ste Marts (1819?)

8. Afkald fra Lars Tostensen Oppedal for Arvemidler 105 Spd. 116 3/8 s. dat: 5 Febr: 1819.

9. Ditto fra Berge Qvæstad til Lars Helleland i anledning Formynderbytte for Peter Larssen, dateret 1ste Mai 1819.

10. Ditto fra Christie Tostensdatter Oppedals Mand for 2 Spd. 16 ½ s., dateret 27de Febr: 1819.

11. Ditto fra Dittos Do: for 50 Spd. 52 s., af samme Dato.

12. Ditto fra Jørgen Instenes til Johannes Digrenes i anledning Formynderbytte for Sigri Hemmingsdatter Helleland, dat: 1ste Marts 1819.

13. Ditto fra Mikel Jørgensen Digrenes til Jørgen ibidem for 21 Spd. 50 s., dat: do: Dato.

14. Ditto fra Agothe Larsdatter Helleland for Arv 5 Spd. 99 ½ s. og Jevnet 11 Spd. 83 s., dat: 2den Ditto

15. Pantebrev fra Peder Nilssen Sebøe til Hr: Kjøbmand Hans Dahl junior stor 130 Spd. dateret 2den Marts 1819, mod 3die Prioritet i 1 Pd. 3 Mrk. Smør ¼ Hud i Sæbøe og 1ste Prioritet i alt øvrigt Debitor eier eller eiende vorder. Ved denne Obligations Thinglæsning fremstod Tobias Haldorsen Eidness paa Omund Pedersen Uhreims \Vegne/ og gjorde kraftig Indsigelse mod sammes Gyldighed indtil den Sidste som Domhaver enten mindelig eller ved Execution er fyldestgjort endnu resterende Gjeldsfordring 19 Spd. 109 s. Comparenten betalede Protesten med 80 Sps.

16. Contract af Tollef Olsen Naae, Jarand Naae, Aad Qvæstad og Berge Qvæstad dateret 1ste Marts 1819, hvorved de samtykker at Aakres, Skaaltvedts og Rogdebergs Opsiddere maae beite i Almindingen Krogevashadlene i den Strækning, som ligger østenfor Skibergsluget o. s. v. Ved denne Contracts Thinglæsning fremstod Iver Christensen Eidness paa Haagen Haagensen Bratespes og samtlige Mælands Opsidderes Vegne og protesterede mod samme for saavidt som Beitningen {ikke bør} \kunne/ skee ind over de Grændser, som er angivet under det af dem den 1ste December 1807 optagne Thingsvidne til Sæterstøls Erhvervelse i Fjeldstrækningen Lilleaashallene. For Protesten betalt 64 s:

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

Laugrettet blev betalt for 2 Dage 1 Spd. 72 s:

A v W S Koren

Endre Jenssen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Tosten Helliesen Oppedal, Iver Christensen Eidness.

Notarial-Forretning.

Aar 1819, den 19de Martz, comparerede for mig \paa Gaarden Helleland/ som Stædets Notarius Publicus

1819: 204

og tilkaldte Notarial Vidne Hr: Torbjørn Knudsen, den Gaardebruger Anders Svendsen Lille-Berge og meldte, at for 2 Aar siden afstod hans Fader Svend Ellingsen halve Delen af det Jordebrug i Gaarden Lilleberge i Ulvigs Sogn beliggende, Semenarium Fredrericianum i Bergen forhen benificeret, som samme til den Tid havde havt i Bøgsel, og for omtrent et Aar siden, nemlig den 28de Mai forrige Aar, opsagde han det øvrige halve Brug til Comparenten, som i nu afvigte Aar saaledes brugte og bestyrede bemeldte hele Gaardebrug. At dette forholder sig rigtigt, derom kunne han fremstille for Retten mange Vidner; men da bemeldte Vidners eedelige Afhørelse ikke lader sig gjøre uden at tilkalde Comparentens Fader, som samme Anrørende og Vedkommende, og bemeldte Comparentens Fader nu er paa en Reise hvorfra han ei hastig kommer tilbage, og Comparenten har et Anliggende som hastes med som ei kan opsættes indtil hans Fader kommer tilbage og hvor det er ham af Vigtighed at skaffe oplyst Rigtigheden af forestaaende hans Andragende, saa var han begjerende, at Stædets Notarius Publicus ville modtage og Protocollen tilføre 4re af hans Med-Sognemænd og Naboers Forklaring om Sandheden af ovenmeldte hans Andragende, saaledes som de trøste dem om og naar forlanges med Lovens Eed at bekræfte. Han fremstillede nu de 4re Mænd

{Christopher} Aslach Aslaksen Ourdahl, Johannes Larsen Midtberge, Lars Gundersen Storberge og Christopher Johannesen Syse, hvilke alle 4re ere bekjendte Agtværdige Gaardebrugende Mænd i Ulvigs Sogn. De 2de førstmeldte forklarede, at de begge paa en og samme Tid som tilkaldte Vidner var tilstede Foraaret 1817 og anhørde at Comparentens Fader Svend Ellingsen Lilleberge opsagde sit Gaardebrugs halve Del til Sønnen Anders Svendsen Lilleberge og forbeholdt sig fremdeles indtil videre, at vedblive Brugen af den øvrige halve Deel og kan de tillige bevidne, at bemeldte Anders Svendsen samme Aar overtog {og}, brugte og bestyrede \før/ bemeldte halve Jordebrug og har til Dato fremdeles vedblevet den. De 2de sidstmeldte nemlig Lars Gundersen Storeberge og Christopher Johannesen Syse forklarede, at de som tilkaldte af Svend Ellingsen vare tilstede paa een og samme Tid i Mai Maaned forrige Aar i Svend Ellingsens Huus og anhørde da at bemeldte Svend Ellingsen frasagde sig Bruget og Bestyrelsen af den sidste, til den Tid \tilbage/ havte Halvedeel af hans havte Bøgselbrug i Gaarden Lilleberge til sin Søn Anders Svendsen, saafremt han kunde faae Gaarden af dens Foresatte i Forpagtning eller Bestyrelse saa at de ikke begge kom fra Gaarden, hvorhos han forbeholdt sig et Aarligt Levekaar af Gaarden, hvorom Faderen og Sønnen \blev/ samme Tid eenige, og bestod i 3 Tønder Korn, 2 Tønder Poteter, en Koes og 4re Smalers Foster med Rygte og Tilsyn, samt frit Huus, Lys, Varme og paa hans Alderdom fornøden {Rygt} \Pleie/ og Tilsyn \for hans Person/. End videre forklarede alle 4re eenstemmig, at Comparenten Anders Svendsen fra bemeldte Tid af har aldeles bestyret, brugt og benyttet bemeldte hele Jordebrug, Gaarden Lilleberge, hvilket, med samt alt øvrige af deres Forklaring, de deklarerede, at være sandfærdig og rigtigt saaledes som det her er tilført og for dem oplæst, hvorhos de tilbød dem inden deres Værnething, at stadfæste samme med Lovens Eed, naar samme maatte forlanges. Ingen havde videre at tilføre.

Forretningen blev derfor sluttet og det Passerede Anders Svendsen Lilleberge beskreven meddelt.

For denne Forretning blev betalt 1 Spd 48 s og for Papiret 30 s.

A v W S Koren Som Notarialvidne T Knudsen

Aar 1819 den 2den April blev Retten sat paa Thingstedet Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettes mænd: Mikel Endresen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Sjur Olsen Instenes.

Hvorda i Sagen Fol. 203 John Johannessen Aarhuus mod Christie Nilsdt: Eidnes blev af mig og forbemeldte Laugrettes- og Meddomsmænd eenstemmigen afsagt saadan

Dom:

John Johannessen Aarhuus har ved mundtlig Stevning sagsøgt Enken Christie Nilsdatter Eidness med Laugværge {med Laugværge} at see sig overbeviist og lide Dom for at have sagt at Citanten skal være behæftet med en ulægelig Sygdom (Spedalskhed) og

1819: 204b

paastaaet, at hun bør betale Bøder og Sagens Omkostninger for bemældte hendes beskæmmende Udladelser og for at hun ikke har mødt for Forligelsescommissionen. Sagvolderinden har contrastevnt Citanten at lide Dom ei alene til hendes Frifindelse, men og til at betale hende de forvoldte Sags Omkostninger og at bøde for unødig Trætte. Ved Citantens Hovedvidner er beviist, at Contracitantinden har sagt om Citanten, at han var behæftet med spedalsk Sygdom, og ved fremlagde Doctor-Attest er beviist, at bemældte Udsigende er usandfærdigt, men paa den anden Side er, ved Contracitantindens Vidner beviist, at længe førend hun derom udlod sig, ja nogle Aar førinden, har det allerede været et almindeligt Rygte i Bygden at Citanten var behæftet med den spedalske Syge, eller at der frygtes for at han var behæftet dermed. Hun er altsaa ikke den, som haver paadigtet ham denne Svaghed, men alene af moderlig Kjerlighed for sin Datter, til hvem Citanten friede, modsatte sig Foreningen af Frygt for \Rygtets/ Rigtighed, som \hun/ altsaa nævnede og paaberaabte sig. Hun kan følgelig ikke herfor blive at straffe, saa meget mindre som Paasagnet ikke indeholder nogen, Personen tilregnelig moralsk Feil, men en Sygdom, som ei vitterlig vides at nogensinde kan paadrages ved nogen ulovlig Handling Hun maa altsaa blive at frifinde for Citantens Søgsmaal, da hun ikke er bleven overbeviist at have villet paadigte ham nogen Feil. Dette uagtet kan hun dog ikke undgaae at erstatte ham Sagens Omkostninger for denne Ret, da hun efter Forligelsescommissionens Attest hverken har mødt for Commissionen eller givet sin Laugværge Fuldmagt til at kunne indgaae Forlig paa hendes Vegne.

Thi Kjendes for Ret: Enken Christie Nilsdatter Eidness frifindes for videre Tiltale af John Johannessen Aarhuus i denne Sag, imod at betale til ham i denne Sags Omkostninger 3 Spd. skrives tre Speciesdaler, samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer, Alt under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse. A v W S Koren

Mikel Endresen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Sjur Olsen Instenes. (alle 4 med iholden Pen).

Sommerthing for Jondals Skibrede 1819.

Aar 1819 den 21de Mai blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til Sommerthings Afholdelse for Jondals Skibrede. Retten betjent af Sorenskriver Koren i Overvær af de 4 eedsorne Laugrettes mænd Aamund Pedersen Sætvedt, Elev Torbjørnsen Sætvedt, Erich Samsonsen Brekke og Iver Johannessen Sætvedt, hvilken Sidste nu aflagde den befalede Laugretteseed og betalte derfor 24 s Spc. Tilstede ved Thinget Høivelbaarne Herr Stiftamtmand Christie, Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.

Hvorda blev publiceret følgende Lover med videre:

Datum

1. Lov angaaende Handelen paa Kræmmerleierne i Senjens og

Tromsøe Fogderi 11 Septb: 1818

2. Lov angaaende Vexler, Anfordringssedler og Anviisninger Do: Ditto

3. Lov angaaende Foranstaltninger til at anholde og tiltale Personer,

som, efter at have {for} begaaet Forbrydelser i et af de forenede

Riger Norrige eller Sverige, undvige til det andet Do: Do:

4. Lov angaaende Kongeriget Norges Høiesteret 12te Do:

5. Lov angaaende Vexelsagers Behandling ved Retterne Do: Do:

6. Lov angaaende Tjenestetyendes Flytning fra Sogn til andet Do: Do:

7. Kundgjørelse angaaende det norske Maal for Saltvarer 30te Do:

8. Lov indeholdende Bestemmelse for Overformynderi-Regnskabers

Aflæggelse 8de Do:

9. Lov indeholdende nærmere Bestemmelse angaaende Indførsel af

Druebrændeviin og Rom 12te Do:

10. Placat, der bestemmer Skatten paa Formue og Næring for

Skatteaaret fra 1ste Julii 1818 til 1 Julii 1819 22 Octb: 1818

11. Lov angaaende Vægteres Ansættelse, deres Pligter og Rettigheder 9 Septb: Do

12. Lov angaaende en midlertidig Bortforpagtning af det

beneficerede og offentlige Jordegods Do: Do:

13. Lov angaaende Indqvartering paa Fredsfod af Garnisonsofficerrer

og Mellemstabs Betjente 12te Do:

14. Lov angaaende Consumtionsvæsenet 12te Do:

15. Placat angaaende Refusion for Skydsudgivter, som af Statscassen

ere udlagte i anledning af Friskydsens Afskaffelse 26de Octbr:

16. Lov angaaende Oprettelsen af en Børs i Christiania 9 Septb:

17. Rescript indeholdende yderligere Forskrivter for de geistlige

Overøvrigheders Pligter ved og i anledning af de lobefalede Kirkebesøg 26 Octb:

18. Kongl: Kundgjørelse angaaende en Forandring i den ved Kundgjørelsen

af 30 Novbr: 1814 og 31 Marts 1815 fastsatte Fordeling af

Regjerings-Anliggender under ved-

1819: 205

kommende Regjerings-Departementer 17 Novb:

19. Lov angaaende Røraas Kobberværk 12 Septb: 1818

20. Placat angaaende Porto for Brev til Russland og Finland 9 Janua 1819

21. Provisorisk Anordning angaaende Told- og Consumtionsvæsenet 7 Decbr: 1818

22. Do: Do: angaaende en temporair Nedsættelse i den ved provisorisk

Anordning af Dags Dato bestemte Indførselstold af Kornvarer og Meel Do: Do:

23. Efterlysning om Peder Knudsen Svorkmoe 15 Octb:

24. Do: Haagen Trondsen 24 Do:

25. Do: Mussmann og Schvedler Do: Do:

26. Do: Lars Guldbrandsen 3 Novb:

27. Do: Anders Sivertsen Fogstad, Ole Olsen Lindsoth,

Berge Noren, Lars Svartland og Tosten Tingvald 7 Do: Do:

28. Do: Peter Fimcke 11 Do: Do:

29. Do: Christen Andreas Mæhlen Do: Do:

30. Do: Guldbrand Olsen 30 Do:

31. Do: Hans Nilssen og Harald Knudsen 31 Octbr: Do:

32. Do: Ole Olsen Storla 23 Decbr: Do:

33. Do: Lieutenant og suspenderet Byfoged Normann 2 Janua 1819

34. Do: Ole Nilssen Porter 23 Do: Do:

35. Do: Christian Hanssen 30 Janv Do:

36. Do: Anna Olsdt:, Peder Knudsen Svorkmoe og Sara Jansdt: 9 Febr: Do:

37. Do: W: K: Hviid 11 Do: Do:

38. Do: Jacob Hanssen Aarføret 15 Do: Do:

39. Do: Anders Svenske 27de Do: Do:

40. Do: Halvor Knudsen og Ole Guldbrandsen 12 Marts Do:

41. Do: Jacob Svendsen Tengsereid 5 April Do:

Derefter blev thinglæst følgende Almuesbreve:

1. Afkald fra Anna Larsdatter Birkelands Mand Samson Larssen for hendes Arvemidlar til Beløb 9 Spd. 94 ½ s. foruden Hjemmegivte, dateret 21 Mai 1819.

2. Do: fra Boel og Herborg Iversdr: Fladebøe til Nils Espeland og Lars Brattebøe for 10 rd 80 s. hver, dateret 21 Mai 1819.

3. Do: fra Sigrid Iversdt: Fladebøe for Arvemidler 14 rbd 69 s. N: V:, dat: 21 Mai 1819.

4. Do: fra Even Olsen, gift med Guro Sjursdt: Viig, for 126 Spd. 66 s:, dat: do: Dato.

5. Fæsteseddel fra Lars Haugen qua!! (i egenskap av, som) Formynder for Nils Sjursen Viig, til Hellie Torgiersen, paa Pladset Nordbøe under Viig, med Reversalforpligtelse, begge dateret 21 Mai 1819.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mødte og mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev Thinget for dette Skibrede hævet. A v W S Koren

Aamund Pedersen Sætvedt, Ellev Torbjørnsen Sætvedt, Erik Samsons: Brekke og Iver Johannessen Sætvedt. (alle 4 med iholdt Pen)

Sommerthing for Østensøe Skibrede 1819.

Aar 1819 den 22de Mai blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til det almindelige Sommer- Skatte- og Sagething for Østensøe Skibrede Retten betjent af Stedets Sorenskriver i Overvær af følgende 4 eedsorne nye Laugrettes mænd sc:!! (så som) Jan Larssen Reistvedt, Nils Monssen Rykken, Nils Arnesen Øvreviig og Hans Hanssen Klyve, der nu alle {betale} aflagde den befalede Laugretteseed og betalede hver 24 Spcs. Tilstede ved Thinget Høivelbaarne Herr Stiftamtmand Christie, Stedets Foged, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almues mænd.

Hvor da blev publiceret de foran Folio 204 og nærværende Folio extraherede Love etc.

Da Ingen meldte sig med Sager, blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren

Jan Larsen Reistvedt, Nils Monsen Rykken, Nils Arnesen Øvreviig og Hans Hansen Klyve, alle med iholdt Pen.

Aar 1819 den 24de Mai continuerede Sommerthinget for Østensøe Skibrede ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som i Gaar

Hvorda blev thinglæst følgende Documenter:

1. Bygselbrev fra Sognepræst Johannes Irgens til Trond Sjursen paa ½ Løb Smør ½ Bskind i Gaarden {Traae} \Torpe/ i Østensøe Skibrede, datteret 24 Mai 1819. medfulgt Reversal og Landskyldsbog.

2. Ditto fra Ditto til Hans Michelsen Lepsøe paa 2 ½ Spand Smør i Lepsøe i Østensøe Skibrede dat: 2 Marts 1819, medfulgt Reversal og Landskyldsbog.

1819: 205b

3. Bygselbrev fra Sognepræst J. Irgens til Helje Olsen paa ½ Løb Smør ¼ Td Salt og 9 Mrk Smør ¼ Bskd i Overbygsel i Gaarden Østensøe, dat: 22 Mai 1819 medfulgt Reversal og Landskyldsbog.

4. Do: fra Sognepræst J: Irgens til Tosten Persen Lepsøe paa ½ Løb Smør 1 ½ Løb Salt og ¼ Hud i Lepsøe i Østensøe Skibrede, dat: 4 Marts 1819. medfulgt Reversal og Landskyldsbog.

5. Skjøde fra Torbiørn Haagensen Lillaas til Haagen Torbiørnsen paa 1 pd (lispund) 21 Mrk Smør ½ Hud og ½ Gedeskind i Lillaas med Bygsel og Herligheder for 300 Spes: dat: 22 Mai 1819.

6. Do: fra Lars Olsen Olvig til Datteren Ingelei Larsdr: paa 1 Løb Smør, ½ Hud i Yttre Olvig for 300 Spes: dat: 22 Mai 1819.

7. Do: Fra Ingeborg Eliasdr: Thole til Arne Olsen [paa] 44 Mrk Smør Skatskyld for 100 Sp: dat: 22 Mai 1819.

8. Obligation fra Haagen Torbiørnsen Lilleaas til Tosten Iversen Samland, Lars Christophersen og Tosten Christophersen Samland, paa Capital stor 202 Sp: mod Pant i Lillaas 1ste Prioritet, i 1 pd (lispund) 21 Mrk Smør ½ Hud ½ Gedeskind i Bygsel etc: dat: 22 Mai 1819.

9. Do: fra Hans Persen Yttre-Olvig til Endre Samsonsen Gronning og Brithe Larsdatter Rise, Capital stor 70 Sp: mod Pant 1ste Prioritet i 1 Løb Smør ½ Hud ½ Gedeskind med Bygsel i Yttre Olvig, dat: 24 Mai 1819.

10. Do: fra Brigt Olsen Birkeland til Michel Olsen Stenstøe paa Capital 100 Sp: mod Pant i 20 Mrk Smør i Birkeland med Bygsel etc: dat: 22 Mai 1819.

11. Do: fra Gjermund Tostensen øvre Birkeland til Ingebor Eliasdatter Thole paa Capital stor 40 Spd mod 2de Prioritets Pant i 1 Løb Smør med Bygsel i øvre Birkeland, dateret 24de Mai 1819.

12. Afkald fra Tron Brigtsen og Omund Brigtsen, samt Gjertrud Brigtsdr: Nedre Wiig for deres Arv til Beløb 3 Spd 20 s for hver af de Første og 1 Spd 70 s for den Sidste, dateret 22 Mai 1819.

13. Do: fra Ole Brigtsen Bjørke for hans Arve 12 Spd 51 7/8 s. 12 rd 12 s DC: 9 Rbd 76 s. N: V:, dateret 24 Mai 1819.

14. Do: fra Jan Tollevsen Aarhuus for hans Arv 19 Spd 113 ½ s dat: 24 Mai 1819.

15. Do: fra Britha Heljesdatter Noreim for hendes Arv 3 Spd 80 s. dat: 24 Mai 1819.

16. Do: fra Tosten Christoffersen Samland for Arv 55 Spd 98 s dat: 22 Mai 1819.

17. Do: fra Christi Tostensdr: Soldahl, Siri Tostensdr: ibidem for deres Arv 11 Spd 72 ½ s paa hver, dat: 22 Mai 1819.

18. Aflysning: Obligation fra Torbjørn Haagensen Lilleaas til Christoffer Larssen Samland stor 300 Rd. mod Pant i Lilleaas No: 80, dateret 15 Octbr: 1805, qvitteret 22de Mai 1819.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet. A v W S Koren

Nils Monssen Rykken, Nils Arnesen Viig, Paa Jan Reistvedts Vegne Lars Baarsen Stene, Paa Hans Hanssen Klyves Vegne Sjur Larssen Noreim (alle 4 med iholdt Pen)

Sommerthing for Gravens Skibrede 1819.

Aar 1819 den 26de Mai blev Retten sat paa Thingstedet Eidegrund til det almindelige Sommer- Skatte- og Sagething for Gravens Skibredes Almue Retten betjent af Stedets Sorenskriver {Nannest} Koren, i Overvær af følgende eedsorne nye Laugrettesmænd: Ole Nilssen Kjerland, Johannes Larssen Kjerland, Rikold Eriksen Eide

1819: 206

og Trond Anderssen Eide, der nu alle aflagde den befalede Laugretteseed og betalte derfor hver 24 Sps: Tilstede ved Thinget Høivelbaarne Hr: Stiftamtmand Christie, Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.

Hvor da blev publiceret de Folio 204 og 205 extraherede Love med videre.

Da Ingen meldte sig med Sager, blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren

Ole Nilsen Kjerland, Johannes Larsen Kjærland, Ricold Erichsen Eide og Thron Andersen Eide, alle med iholdt Pen.

Den næste Dag den 27de Mai continuerede Sommerthinget for Gravens Skibrede og Retten betjent af Sorenskriver Nannestad i Overvær af de sam/m/e Laugrettesmænd, som i Gaar.

Hvorda, Lehnsmand Lillegraven mødte og androg at Stevnevidnet i Eifjord Lars Pedersen Legreid er saa svagelig, at han ikke længere kan være Stevnevidne, hvorfor han begjærede i hans Stæd indsadt Knud Endresen Lund af Eifjord, som mødte og var villig at paatage sig dette Ombud, hvorfor han nu inden Retten blev betydet sine Pligter som Stevne vidne, dem han paa Lovbefalet Maade med Eed bekræftede, og saaledes nu blev indsadt som Stevnevidne i bemeldte Eifjords Sogn.

Nye Sag:

Paa Kjøbmand Svings i Bergen hans Vegne, mødte Lars Knudsen Lysen og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om at bemeldte Kjøbmand til dette Thing ved mundtlig Varssel har indstevnet Jørgen Erichsen Froested for Gjeld 7 Spd 66 s, derom at høre Vidner og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Vedkommende Forligelses Commision, om at Sagen der den 1ste Decbr: sidstl: har været foretaget og henviist til Rettergang bemeldte Attester indtages saalydende #

Indstevnte mødte Personlig, men benægtede det paastevnte, men derimod fremstillede han sin Søn Jørgen Jørgensen Frøesteen, som sagde at han og ikke Faderen har modtaget Varer af Citanten for den paasøgte Summa, men hvoraf han har betalt dels ved Fragt, dels Contant og dels ved at levere Brændeveed i alt 3 Spd 104 s: de resterende 4 Spd 82 s tilbød han sig at betale mod Qvittering for alt paasøgte, men indstevnte Jørgen Erichsen benægtede aldeles.

Citantens Fuldmægtig benægtede Jørgen Jørgensens Tilførsel, og da han ikke mod Formodning var bleven forsynet med de tilstrækkeligste Beviser mod de Indstevnte, maatte han begjære Sagens Anstand til førstkommende Maanedsthing, for da ved Continuations Stevning at fremme Sagen og oplyse den tilstrækkelig.

Sagvolderen maatte forbeholde sig de fornødne Paastande om Frifindelse og Sags Omkostninger med videre.

Eragtet; Den forlangte Anstand bevilges.

Citanten betalede Incammination og Udsættelse {1 Spd} 86 s og Sagvolderen betalede 40 s

Derefter blev thinglæst følgende Almuesbreve:

1. Skjøde fra Elling Haaversen Hougsnes til Eli Ellingsdatter paa 16 Mrk. Sm: 1/3 Faarskind 1/6 Kalvskind i Gaarden Hougsnes, dateret 1ste Febr: 1819.

2. Do: fra Christoffer Christoffersen Hjeltnes til Gjert Hanssen Vestreim paa 2 Pd. 1 ½ Mrk. Smør 5/8 Hud i Gaarden Legreid No: 104, dateret 26 Mai 1819.

3. Do: fra Anders Josephsen Lillegraven og Anders Josephsen Fylkedalen til Anve Anderssen Lillegraven paa 1/5 Løb Salt 1/10 Hud i Gaarden Lillegraven, dateret 27 Mai 1819.

4. Do: fra Christoffer Christoffersen Hjeltnes til Sønnen Christoffer Viknes paa 1 Løb Smør 3 ½ Løb Salt med Bygsel og Overbygsel til 1 Løb Salt i Viknes, dat: 26 Mai 1819.

5. Do: fra Vedkommende i Skifte efter Ragnilde Olsdr: Leqve til Enkemanden Sjur Hanssen Leqve paa 31 ½ Mrk. Smør med videre i Leqve, dateret 27 Mai 1819.

6. Do: fra Ole Larssen Holve til Lars Olsen paa ¾ Løb Smør, med videre, i gaarden Holven No: 16, dateret 27de Mai 1819.

7. Do: fra Johannes Iversen Erdal til Gunder Larssen Bue paa 1 Pd. 18 Mrk. Smør ½ Hud

1819: 206b

i Gaarden Erdal No: 106, dateret 27 Mai 1819.

8. Skjøde fra Ole Hanssen Vestreim til John Hanssen paa ½ i Skeies Bordsaug i Ulvig, dateret 27de Mai 1819.

9. Skjøde fra Halsten Davidsen Espeland til David Halstensen paa 22 ½ Mrk. Smør ¼ Gjedskind i Espeland No: 30, dateret 26de Mai 1819.

10. Ditto fra Jan Arnesen Oppeland qva!! (som) Formynder for Jan Jansen Hougsnes paa 1 Pd. 7 ¾ Mrk. Smør i Gaarden Bue til Tosten Olsen og David Olsen, dat: 16 April 1819.

11. Panteobligation fra Sjur Hanssen øvre Leqve til Torjuls Mikelsen Tjoflaat og Johannes Nilssen Tjoflaat stor 150 Spd. mod Pant i Leqve, dateret 27 Mai 1819.

12. Ditto fra Rikold Larssen Torblaae til Elling Nilssen Langesetter stor 40 Spd. mod Pant i Torblaae, dateret 27de Mai 1819.

13. Ditto fra Lars Olsen Holven til Elling Nilssen Langesetter stor 80 Spd. mod Pant i Holven, dateret 27de Mai 1819.

14. Ditto fra John Olsen Kjerlandshagen til Endre Tostensen Haavigen stor 70 Spd. mod Pant i Kjerlandshagen, dateret 27 Mai 1819.

15. Ditto fra Omund Johnsen Ystaas til Absalon Iversen Fylkedalen stor 100 Spd. mod Pant i Ystaas, dateret 26 Mai 1819.

16. Ditto fra John Hanssen Vestreim til Ole Hanssen Vestreim stor 150 Spd. mod Pant i Gaarden Vestreim, dateret 27de Mai 1819.

17. Ditto fra David Halstensen Espeland til Anders Anderssen Eie stor 70 Spd. mod Pant i Gaarden Espeland, dateret 26de Mai 1819.

18. Contract mellem Sjur Larssen Fylkedalen og Lars Pedersen Børseim angaaende Vilkaar til den Første, af Fylkedalen med videre, dateret 27 Mai 1819.

19. Vilkaarbrev fra David Halstensen Espeland til hans Forældre af Espeland, dateret 26de Mai 1819.

20. Ditto fra Anve Anderssen Lillegraven til Joseph Anderssen paa Levekaar af Lillegraven, dateret 27 Mai 1819.

21. Ditto fra Gunder Larssen Bue til Johannes Erdal og Huustro af Erdal, dat: 27 Mai 1819.

22. Ditto fra Lars Olsen Holve til hans Forældre af Holve, dateret 27 Mai 1819.

23. Ditto fra Anders Josephsen Fylkedalen til Ole Vikingsen af Fylkedal, dat: 27 Mai 1819.

24. Byxelbrev fra Elling Haaversen Hougsnes til Iver Larssen paa 16 Mrk. Smør 1/3 Faarskind, 1/6 Kalvskind i Gaarden Hougsnes, dateret 26 Mai 1819. Medfulgte Reversalbrev af samme Dato, og Landskyldbog.

25. Do: fra Ole Vikingsen øvre Fylkedalen til Anders Josephsen paa 1 Pd. 21 Mrk Smør i Gaarden øvre Fylkedal, dateret 27de Mai 1819. Medfylgte Reversal af samme Dato og Landskyldbog.

26. Afkald fra Anders Josephsen Fylkedal for 75 Spd. 3 ¾ s., dat: 26 Mai 1819.

27. Ditto fra Ingeborg Pedersdatter Børsems Mand for 15 Spd. 27 ¼ d., dat: 26 Mai 1819.

28. Ditto fra Lars Pedersen Børsem for 30 Spd. 55 s., dateret 26de Mai 1819.

29. Ditto fra Marita Larsdatter Ouses Mand for 22 Spd. 69 s., dat: 27 Mai 1819.

30. Ditto fra Simon Leqve, gift med Britha Pedersdatter Børseim, for 15 Spd. 27 ¼ s., dat: 27 Mai 1819.

31. Ditto fra Ragnilde Poulsdr: Torblaaes Mand for 10 rd 82 s., dateret 27 Mai 1819.

32. Ditto fra Barbra Mortensdatter Stettens(?) Mand for 32 Spd. 2 s., dateret 27 Mai 1819.

33. Revers fra Tosten Olsen og David Olsen Qvandal med Cautionist og Selvskyldner Jacob Asbjørnsen Nøstflaat, sam!! (samt?) Jan Arnesen Oppeland til John Jansen paa 360 Spd., dateret 27 Mai 1819.

Aflyst:

a. Obligation fra John Olsen Kjerlandshagen til John Hovaas stor 100 rbd N: V: dateret 1ste Junii 1815, qvitteret 26 Mai 1819.

b. Ditto fra Omund Johnsen Ystaas til Jens Eriksen Nestaas og Anders Anderssen Eie stor 50 Spd., dateret 1 Novbr: 1817, qvitteret 18 April 1819.

c. Ditto fra Ditto til Anders Anderssen Eide stor 45 Spd., dateret 29 Mai 1818, qvitteret 18 April 1819.

d. Ditto fra Christoffer Christoffersen Hjeltnes til Lars Galtung stor 500 Rbd SV:

1819: 207

dateret 5 Marts 1813, qvitteret 25 og 26 Mai 1819.

e. Panteobligation fra Christoffer Christoffersen Hjeltnes til Trond Trondsen Samland og Peder Pedersen Mele(?) stor 600 rd, dateret 2 Marts 1807, qvitteret 24 Mai 1819.

Ved Skjødets Thinglæsning No: 10 fra Jan Oppeland til Tosten og David Olsønner Qvandal fremstod Ole Endresen Bue, og, som Eier tilforn af det solgte Brug i Bue, {og} protesterede i kraftigste Maade mod Skjødets Gyldighed, eftersom Godset er solgt til fremmede og uvedkommende, og han selv anseer sig langt nærmere til at kunne atter komme i Besiddelse af Eiendommen. For denne Protest blev betalt 1 Spd. 30 s:

Da ingen efter 3de ganges Udraab mældte sig at have mere med Retten at bestille, blev Thinget og Retten hævet. C Nannestad.

Ole Nilssen Kjerland, Paa Johannes Kjerlands Vegne Anders Anderssen Eie, Rikold Eriksen Eide, Trond Eriksen Eide. (alle 4 med iholdt Pen)

Denne Protocol er af mig gjennemseet d: 1ste Junii 1819. Christie

Amtmand.

Sommerthing for Kingservigs og Røldals Skibreder 1819.

Aar 1819 den 3die Junii blev Retten sat paa Thingstedet Utne til almindeligt Sommer- Skatte- og Sagething for Kingservigs og Røldals Skibrede betjent af Stedets Sorenskriver Koren, i Overvær af de 4 nye Laugrettesmænd Omund Knudsen Reisetter, Ole Olsen Langesetter, Lars Jacobsen Hougstvedt og Michel Larssen Tvesme, der nu alle aflagde den befalede Laugrettes-Eed, og betalede hver 24 s. Sps. Tilstede ved Thinget Høivelbaarne Herr Stiftamtmand Christie som Amtmand over søndre Bergenhuus Amt; Stedets Foged Hr: Budtz, Skibredernes Lehnsmænd og endeel thingsøgende Almue.

Hvorda blev publiceret de foran Fol: 204 og 205 extraherede Love med videre

Eeds Aflæggelse til Norges Grundlov.

Kingservigs Sogn

Michel Larssen Tvesme, John Brynnildsen Vigene, Brynnild Ølversen Djønne, aflagde nu Troskabs og Lydigheds Eed til Norges Grundlov.

Fortsættelse af Politie-Forhøret om Nattesværm Folio 174.

Aar 1819 den 3die Junii blev Extraret sat paa Thingstedet Utne under det da værende Sommerthing, af Stedets Sorenskriver, og da (de) i Retten siddende Laugrettesmænd Omund Knudsen Reisetter, Ole Olsen Langesætter, Lars Jacobsen Haugstvedt og Mikel Larssen Tvesme, for at fremme det befalede Forhør i anledning Nattesværm, udsat den 6 Marts forrige Aar.

Hvor da blev fremkaldet som

29de Deponent Hellie Tostensen Oppedal, sagde sig i 29de Aars Alder og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om at forklare Sandhed, afgav paa adskillige Spørgsmaale, at han ikke har seet eller veed at oplyse noget om begaaet Nattesværm her i Kingservigs Præstegjeld enten ved at larmbanke og opbryde Dørre eller Nøste, eller at bederve Baade eller skrive Skandskrivter eller paa anden Maade at forurolige Folkets Huusfred eller Nattefred, ei heller at beskadige Træer, Kar eller andet enten af Kaadhed eller Ondskab. Da Deponenten saaledes efter adskillige Spørgsmaale intet vidste til Oplysning, blev han afskediget.

Ole Larssen Oppedal, forhen afhørt som 16de Deponent, blev nu atter fremkaldt, forklarede paa Tilspørgende, at han aldeles ikke har seet eller veed nogen Uorden at være begaaet paa Ullensvangs-Loftet, ei heller veed Deponenten at der har været banket paa Folkes Dørre, opbrudt Dørre eller Nøster, eller paa anden Maade gjort Nattelarm og forstyrret Folkes Nattero og Huusfred, ei heller veed Vidnet hvem der har skrevet Skandskrivter eller paa andre Maader begaaet Uordener her i Kingservigs Præstegjeld i Deponentens Tid, vidste intet til Oplysning, afskediget.

30te Deponent Haldor Tobiassen Eidnes, sagde sig i sit 30te Aars Alder, og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om at afgive sandfærdig{t} Forklaring og intet fordølge, sagde, at han har hørt, at der skal være begaaet Nattesværm af Ungdom baade her fra Bygden og fra Aga, men at han [ei]? veed eller kan opgive deres Navne eller hvem de har været, ei heller hvorvidt de har forstyrret Orden og Rolighed; veed saaledes ikke at opgive hvem der har enten banket paa Folkes Dørre om Natten, opbrudt Dørre eller Nøster, hvo der har fordervet Baade, skrevet Skandskrivter eller i andre Maader forøvet Uordener. I Anledning af at 21. Deponent Tobias Haldorsen Lofthuus eengang viiste herværende Deponent, at der var veltet Steen i hans Mødding og siden derom kom paa Tale med Deponenten og yttrede, at han troede Deponentens Faders Dreng nok var den Skyldige, der haver veltet Stenen i Møddingen, sagde Deponenten, at han

1819: 207b

troede hans Faders Dreng var fri der for, han maatte ingen bestemt tillægge det, det kunde lige saa snart være gjort af Folk fra andre Præstegjeld, som af ham eller nogen her af Bygden. Dette var Deponentens Ord, saavidt han nu kan erindre; men Deponenten sagde ingenlunde med Bestemthed, at det var gjort af Folk udenfor Bygden, da Deponenten aldeles ikke veed af hvem det var gjort, ei heller veed han i andre Henseender at give nogen Oplysning om de her omspurgte Uordener og Nattesværm. Afskediget.

31te Deponent Knud Hemmingsen Helleland sagde sig 27 Aar gammel og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente, blev paamindet om at vidne Sandhed, forklarede, at han aldeles ikke kan opgive eller veed hvem der har begaaet den omspurgte Nattesværm og Uordener, ved enten at banke paa Dørre, opbryde Dør eller Nøst, udtage eller bedærve Baade, velte Stene i Møddingen, skrive Skandskrifter, eller hvad der paa andre Maade har forstøret Folkets Natteroe og Huusfred her i Bøygden, og veed saaledes aldeles intet til Oplysning, hvo der har begaaet de vitterlige Uordener og paaklagede Forbrydelser. Afskediget.

32. Deponent Samson Sjursen Helleland, 24 Aar gammel og have i dette Foraar nødt Alterens Sacramente, blev paamindet at forklare Sandhed og intet fordølge, afgav sit Prov aldeles overeenstemmende med forestaaende 31. Deponent og da ingen Oplysning af ham var at erholde, blev han afskediget.

33. Deponent, Peder Østensen Oppedal, sagde sig 28 Aar gammel og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente, blev paamindet om, at sige Sandhed og intet fordølge, forklarede: Deponenten har aldeles ikke slaaet Mælk over nogen, og er aldeles uskyldig i hvad 24de og 25. Deponenter har omforklaret, da Deponenten vel blev anmodet om af Haagen, at bære Mælk hen til Ole Børve, men Deponenten gjorde det ikke og veed heller ikke af hvem det siden blev gjort og om Mælken med frie Villie eller Vandvare blev slaaet udover Tosten Oppedahls Datter. Vidnet veed ikke om det skede, men har alene hørt det fortælle. Deponenten har aldeles ikke enten selv begaaet nogen Nattesværm og Uorden eller veed hvo der har begaaet den, og kan saaledes ikke Navngive hvem der har begaaet noget af de omspurgte Uordener afskediget.

34. Deponent Helje Ellingsen Oppedahl, sagde sig i sit 51 Aar gammel og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente, forklarede sig aldeles overeenstemmende med 29. Deponent Helje Tostensen Oppedahl afskeediget efter at han tillige havde benægtet at have indestængt Tosten Oppedahl see 25. Deponents Forklaring.

35. Deponent Ole Anfindsen Hesthammer, sagde sig i sit 22 Aars Alder og sidstleden Christihimmelfartsdag, at have nødt Alterens Sacramente, forklarede sig ligeledes overeenstemmende med 29. Deponent Helje Tostensen Oppedal, og vidste aldeles intet til Oplysning Afskediget.

36. Deponent Sjur Sjursen Helleland, sagde sig i 19de Aars Alder og sidstleden Høst, at have nødt Alterens Sacramente, forklarede paa mange Spørgsmaale ligesom 29de Deponent Helje Tostensen Oppedahl Afskediget efter tillige at have benægtet 25. Deponents Forklaring.

37. Deponent, Samson Hemmingsen Helleland, sagde sig i sit 25 Aars Alder og i sidstleden Høst, at have nødt Alterens Sacramente, kunne aldeles ingen Oplysning afgive om hvem der har begaaet de omspurgte Uordener og erklærede at han selv aldeles ingen har begaaet Afskediget.

38. Deponent Tosten Tostensen Oppedahl, sagde sig i sit 21 Aars Alder og sidstleden Høst, at have nødt Alterens Sacramente, forklarede sig aldeles overeenstemmende med forestaaende 37. Deponent Afskediget.

39. Deponent Haljer Larsen Haugesund, sagde sig i sit 29 Aars Alder og sidstleden Høst, at have nødt Alterens Sakramente, forklarede sig aldeles overeenstemmende med 37. Deponent. Afskediget.

40. Deponent Sjur Larsen Oppedahl, sagde sig i sit 33 Aars Alder og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente, forklarede at han vidste aldeles intet til Oplysning, henseende det Omspurgte afskediget.

Da alle de nu er afhørte, som kunne troes, ifølge foregaaende Undersøgelse og mundtlige

1819: 208

Opgivender uden og inden Retten, at vide noget til Oplysning, henseende de begangne Uordner og Nattesværm, og Hans Velærværdighed Hr: Provst Hertzberg ei heller vidste flere at opgive, saa blev Forhøret sluttet og skal saa snart mueligt vorde beskrevet og Amtet tilstillet

Da Ingen meldte sig med videre blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren

Michel Larsen Tvesme, Lars Jacobsen Haugstvedt, Omund Knudsen Reisætter og Ole Olsen Langesætter, alle med iholden Pen.

Neste Dag, den 4de Junii 1819, blev Sommerthinget for Kingservigs og Røldals Skibreder fortsadt ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som i Gaar.

Gammel Sag Folio 191: Helje Olsen Thornæs mod Anders Osmundsen Hægerland

Begge Parter mødte tilstede. Citanten fremstillede, som

3de Vidne Britha Wiglichsdatter, tjenende hos Citanten, beslægtet i 3de Leed med Citanten, sagde sig 55 Aar gammel \aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og/ forklarede: Sommeren 1817, noget efter Santhehandsdags-Tider, var hun i sin Husbunds Mark og huggede Løv, da saae hun Sagvolderens Faar, at være kommen ind over Grændserne paa sin Husbonds Ejendom og i hans Slaatter i Udmarken. Hendes Huusbonds lille Jetlegut eller Faarevogter, var med hende for at hjelpe hende at løve og Sag!! Sagvolderens lille Jetledræng var og kommen ned til dem for sin Fornøielse. Vidnet sagde til sin Huusbonds Jetledræng, at han skulle gaae op og see om alle hans Huusbonds Lam var tilstede op i Marken, han gik da tilligemed Sagvolderens Søn der var Jetledræng hos sin Fader. Da de kom tilbage til Vidnet, sagde de, at alle Citantens Lam var tilstede Kort efter var det, at Vidnet saae Sagvolderens Faar, kom indløbende over Grændsen og gik der op i hendes Huusbonds Mark, hvor undertiden slaaes Høe. Siden efter saae Vidnet Sagvolderens Faar at gaae tilbage over Grændsen ind paa Sagvolderens Ejendom. Nogen Tid efter, da de gik hjem og Sagvolderens Søn forlod Dem, bad de ham at Hue /: Raabe :/ til et Tegn for Vidnet, hvis nogen af hendes Huusbondes Lam, var kommen iblandt hans Faders Faar. Vidnet hørte siden, at 7 Lam vare komne iblandt Sagvolderens Faar, men at de vare løbt saa langt at Sagvolderens Søn ikke naaede dem den Dag; hvor de tre vare komne hen, veed Vidnet ikke. Vidnet og Jetledrængen Lars Olsen nævnede intet herom til hendes Huusbond, da de ventede at Lam/m/ene af dem selv vare komne tilbage i hendes Huusbonds Mark, eller drævne tilbage af Sagvolderens Søn; men da de ikke saae dem mere, nævnte Vidnet 3de Dagen efter{, at de nu i 3} til hendes Husbond, at de nu i 3 Dage ikke havde seet Lammene, og at hun frygtede at de havde fulgt Naboen, Sagvolderen Anders Hægerlands Faar ind i hans Mark. Vidnet fik da Ordre, at efterspørge hos Sagvolderen om Lammene, hvilket Vidnet gjorde, og lovede da Sagvolderens Hustrue, samme Dags Aften, at sætte hendes Huusbonds-Lam ind, som fulgte hendes Faar; hun havde seet 7 at følge, de 3 havde hun seet at følge hendes Kjør, der gik hvor de ville i Marken Nat og Dag, men Faarene bliver hver Aften indlukket i Grinder. Neste Morgen gik Vidnet til Sagvolderen og modtog da 7 Lam, de 3 som manglede sagde Sagvolderens Hustrue, at de havde gaaet med Kjørerne op i Marken, og bad Vidnet gaae den Vei hvor Kjørerne formodedes at være, som hun sagde dem. De traf og Kjørerne, som da mælkedes da det var tidlig om Morgen, men saae ei de 3 Lam uagtet de ledte [efter] dem. Omtrent 3 Uger derefter, sendte Sagvolderen Bud med Vidnets Søster til Vidnets Huusbond, at nu var de 3 Lam tilstede nede ved en Broe, om han nu ville lade dem afhænte. Vidnet tilbød da Citantens Søn som styrer Gaarden, at ville hente Faarene og det 2de Gange efter hinanden, men han forbød hende det Vidnet vidste ei videre til Oplysning afskediget

4de Vidne Lars Olsen pa 16 Aar gammel, end nu ei Confirmeret, men dog oplyst i sin Daabes Pagt, forklarede sig aldeles overeenstende!! (overeenstemmende) med forestaaende Vidne.

1819: 208b

5te Vidne Lars Andersen Hægerland, Sagvolderens Søn, aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie: forklarede: at han aldrig har seet de omstævnte 10 Lam iblandt hans Faders Faar, men har hørt derom af hans Forældre og Sødskende, at de skal have gaaet i hans Faders Mark, og at hans Forældre skal have underrettet Citanten om at de gik der, og at han lod hænte nogle tilbage som vare indsadte vidste intet videre afskediget

6. Vidne Osmund Andersen Hægerland, Sagvolderens Søn, aflagde Lovens Eed: forklarede: at en Dag Vidnet arbeidede i sin Faders Skov, og saavidt han erindrer troer han det var Løverdagen foran som, en Aften nemlig Søndags Aften de 7 Lam bleve indsadt, som fulgte hans Faders Faar og neste Morgen bleve afhæntede af Citantens Bud at Vidnet kom gaaende hiem ad, og da han hørde nogle Faar bræge op i Lien i hans Faders Mark, troede han det var hans Faders Faar, og kaldte derfor paa dem da de kom ned saae Vidnet at det var 3 fremmede Lam, hvorover han lod dem gaae, og fulgte de da et kort Styke efter Vidnet indtil hvor hans Faders Kjør vare paa Stølen, der standsede de hos Kjørene og har Vidnet hørt at de var de 3 her paasøgte Lam der tilhørte Citanten. Noget efter sendte Vidnets Forældre Bud til Citanten og hans Folk, at bemeldte hans Lam gik i Sagvolderens Mark, og blev saadant Bud sendt 3 forskjellige Gange med Underretning om hvor de var seet. Da Citanten intet videre havde at tilspørge afskediget.

Citanten havde ingen flere Vidner at lade afhøre indlod Sagen til Doms med Paastand, at Sagvolderen, hvis Faar har været ind paa hans Ejendom og altsaa været Aarsag i, at Citantens Faar eller Lam fulgte ind paa Sagvolderens Ejendom, hvorved 2de tabtes og blev borte for Citanten, maae ipligtes at erstatte Citanten de 2 tabte Lam efter uvillige Mænds Skjøn og betale denne Sags skades løsse Omkostninger med samt for Reiser, Kost, Tæring og Tidspilde for di han ikke bragte Lammene tilbage til Citanten, da han dog saae dem i sin Mark og med sine Kreature.

Sagvolderen begjerede tilførdt, at da der intet Mærkesgjerde er imellem Sagvolderens og Citantens Mark der støder sammen, kan det meget være mueligt, at hans Faaer kan være kommen ind paa hans Naboes Mark, ligesom han har seet hans Naboe Citantens at være kommen ind paa hans (: Sagvolderens :); men om Citantens Lam er bleven forlokket af hans Faar eller disse af hine, derom er han aldeles uvidende, men det veed han, at han har gjort alt hvad han kunne og burde for at hans Nabo, kunne faa sine Lam tilbage da han indsadte de 7 som fulgte hans Faar hjem, og underrettede ham om de 3 Andre vor!! (hvor) de vare i Marken, naar hans Folk der saae dem. At lade nogen gaae efter dem, lede dem op og bringe dem hjem, troede han sig ikke pligtig, men at det var Ejerens egen Sag, og at det var nok at han som Naboe taalede at de gik i hans Mark og lod Ejeren vide at de gik der, paastaaer sig derfore ei alene frifunden for Citantens ubeføiede Tiltale men og tilkjendt Erstatning for paaførte Sags Omkostninger, samt Kost, Tæring og Tidsspilde for 2de Gange 9 Miles Reiser fra hans Hjem hertil Thingstedet, hvormed han fra sin Side indlod Sagen til Doms.

Derefter blev strax af Dommeren afsagt saadan

Dom.

Denne Sag, angaaer ikke Skades Erstatning for hvad Sagvolderen eller Citantens Faar eller Lam have beitet paa dens andens Ejendom, men Citanten paastaaer at Sagvolderens Faar ved at komme ind paa hans Ejendom har forlokket Citantens Lam med sig, hvilket dog ei er beviist og paa denne Grund troer Citanten Sagvolderen pligtig at burde forvaret Citantens Lam og bragt ham dem tilbage, naar han saae dem i sin Mark, og da han dette ikke have gjort med dem alle bør han at erstatte Citanten de 2 for ham bortkomne tilligemed denne Sags Omkostninger. Skuer vi hen til vore Love, da findes ikke, at den som seer andens Qvæg eller Faar i sin Ejendom, er pligtig til, men vel tilladt, at tage det op og i Forvaring og da naar han gjør det, er han først pligtig til, at sende Ejeren Bud, at han bør komme og modtage det, og da enhver Ejer bør drage Omsorg for sin Ejendom, maae han endog tage Skade for hjemgjelt om han ikke inden 5 Dage indfinder sig og afhenter sit Qvæg i Følge 3 Bogs 12 – 21 og flere Lovsteder. Paa Grund heraf, og da Sagvolderen endog flere Gange som got Naboskab udfordrer, har ladet Citanten og hans Huusfolk vide, at hans Faar gik i Sagvolderens Mark, men denne ikke har villet

1819: 209

efterlede og afhendte dem, saa faaer han at have Skade for hjemgjelt og Sagvolderen bør at være Angerløs; men da Sagvolderen ikke kan nægte at hans Faar har været ind paa Citantens Ejendom førend dennes Lam blev seet paa hans Ejendom, saa er der megen Rimelighed for, at denne hans eller Vogteren hans Søns Uagtsomhed rimelig kan være Aarsag i, at den Andens Lam ere komne i hans Mark. Paa Grund heraf og da ei paa Sags Omkostninger er Contrastevnt saa

Kjendes for Ret: Sagvolderen Anders Osmundsen Hægerland frifindes for Citantens Søgsmaal i denne Sag Processens Omkostninger ophæves Alt efterkommes under Lovens Tvang inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

Citanten betalede for 4re Vidners Afhørelse 32 s.

Nye Tingsvid!! (Tingsvidne) Sag:

Nils Helleichsen Rabbe fremlagde \Attest fra/ de beskikkede Stevne Vidner for Winje Præstegjeld, ved mundtlig Varssel at have indkaldet Gunder Aslesen Kilen af bemeldte Præstegjeld her for Retten at anhøre stevnte og ustevnte Vidner til et Thingsvidnes Ervervelse, hvilken Attest blev oplæst og her indtages saalydende #

Indstevnte Gunder Aslasen!! (Aslesen) Kilen blev paaraabt paa sædvanlig Maade inden og udenfor Thingdøren, men mødte ikke ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten Nils Rabbe forklarede, at han i Winje har indstevnt Sagvolderen Gunder Aslesen Kilen for skyldige til Citanten 11 Speciedaler, hvor om Sag der er værserende og udsadt til Thingsvidnes Erværvelse her for Retten, at Sagen har været for Forligelses Commisionen og derfra henviist til Retten, derom fremlagde han Attest saalydende # Citanten fremstillede som

1ste Vidne Ole Olsen Hildal den Ældere, boesiddende Gaardemand her i Thinglauget, sagde sig 66 Aar gammel og indeværende Aar at have nødt Alterens Sacramente, aldes!! (aldeles) upartisk og ubeslægtet \og ubesvogret/ saa vel til Citanten Nils Rabbe, som til Sagvolderen Gunder Kilen, aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: at for omtrent 4re Aar siden, solgte Vidnet halvedelen i en Hæst til her indstevnte Gunder Aslesen Kilen og en Anden her ustevnt Mand for den Sum 700 rd DC: eller 116 rbd 4 mrk N: V: under de Vilkaar, at bemeldte Gunder skulle være Ansvarlig for Betalingen til næste Vinter. Vidnet blev siden underrettet om, at Nils Rabbe ville udbetale Penger for Hæsten paa Gunders Vegne, og paa Anfordring til Citanten Nils Rabbe, fik Vidnet af ham Aaret efter Hæsten var solgt 500 rd DC: eller 83 rbd 2 mrk N: V: som efter nuværende Penge er 8 Spd 40 s. til Afdrag paa Kjøbesummen for bemeldte halve Hæst. Vidnet har siden ved en Anden Mand modtaget den resterende Kjøbesum, saa at Citanten ikkun paa Gunder Kilens Vegne har betalt Vidnet bemeldte 83 rbd 2 mrk N: V: eller nu 8 Spd 40 s. Citanten havde intet videre, at tilspørge afskediget

2de Vidne, Ole Olsen Hildal den yngre forestaaende Vidnes Søn sagde sig 27 Aar gammel og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente begge Parter ubeslægtet og ubesvogret, samt upartisk, aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed, og intet fordølge, forklarede: Vidnet var overværende og saae paa at Citanten Nils Helleichsen Rabbe paa \her/ indstevnte Gunder Aslesen Kilens Vegne, udbetalede til Vidnets Fader 500 rd DC: eller 83 rbd 2 mrk. N: V: til Afdrag paa den halve Hæst, som Vidnets Fader havde solgt til bemeldte Gunder. Noget efter var Vidnet i Winje Præstegjeld og talede med her indstevnte Gunder Kilen og paa sin Faders Vegne krævede de for den halve Hæst resterende 200 rd DC: og da svarede Gunder til Vidnet, at Pengene skulle hans Fader tage hos Nils Rabbe og yttrede Gunder Vrede over, at Nils Rabbe ikke havde lagt dem ud eller betalt dem, hvormed og Vidnet den Gang lod sig nøie. Vidnet

1819: 209b

vidste ei videre til Oplysning, afskediget.

Citanten havde intet videre at tilføre; men begjerede det her passerede i Thingsvidne Form meddelt, som Retten bevilgede.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s og for 2de Vidners Afhørelse 32 s.

Nye Sag:

Anna Asbjørnsdatter Hagen mødte for Retten tilligemed hendes Egtefælle Lars Olsen Hagen og meldte at hun ved mundtlig Varssel til dette Thing, har indkaldet Magrethe Arnesdatter Hagen, at see sig overbeviist og lide Dom for at have frataget Citantinden et Skaut med videre Saa fremlagde hun og Attest fra Forligelses Commisionen, at Sagen derfra til Retten er henviist Bemeldte Attester blev oplæst og indtages her saalydende #

Sagvolderinden Magrethe og hendes Egtefælle Haldor Olsen Hagen mødte selv tilstede og ville afvarte hvad Citantinden havde at i rette føre.

Citantinden fremstillede som

1ste Vidne Johannes Helliesen Jøssendahl ubeslægtet til begge Parter, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed, forklarede, at i Marts Maaned sidstleden, kom Vidnet ind til Citantinden i hendes Huus og fortalte denne da til Vidnet, at Magrethe Arnesdatter Hagen havde med Magt taget et Skaut lige af Hovedet paa hende, og spurgde derhos Vidnet om ikke denne Sag var strafværdig, hvortil Vidnet svarede Jo, men da hun fortalte, at Magrethe paastod det var hendes Skaut, raadede Vidnet, at de skulle forlige sig derom, hvorpaa Vidnet tilligemed Citantinden gik hen til Magrethe og talede der med hinanden. Undertiden talede de roligen sammen og undertiden i Vrede, og hørde Vidnet, at Magrethe paastod, at Citantinden nogle Aar for…(?) \havde/ stjaalet Skaute fra hende, og sagde at hun derfor havde taget det som sit tilbage af Annas Hoved. Tilsidst foreslog hendes /: Sagvolderindens :/ Mand, at begge de tvistende Koner skulle give i Foreening Skautet bort til en Fattig, men da den ene ville give det til en, og den anden til den anden, kom de ei heller herover overeens Vidnet vidste intet mere til Oplysning afskediget.

2de Vidne Haldor Haldorsen Hagen, Sagvolderindens Søn sagde sig i 20de Aars Alder, blev paamindet om Eedens Vigtighed og aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge, forklarede paa Tilspørgende, at han har hørt af hans Moder Sagvolderinden Magrete mere end een Gang fortælle, at hun tog det her omtvistede Skaut (: Hovedtørklæde :) af Citantindens Hoved, fordi hun havde stjaalet det fra Sagvolderinden og det hørte hende til. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

Citantindens \Ægtefælle/ som nu troede at have beviist Sagvolderindens ulovlige og fornærmelige Voldsgjerning, paastod, at hun maa blive ipligtet Volds Bøder og denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn, samt at hun maa dømmes at levere Skautet til Præsten for at gives en Fattig, da han ikke agter at hans Kone skal benytte et Klædnings stykke, der har givet Anledning til saa megen Ubehagelighed.

Sagvolderinden Magrete erklærede, at hun har contra indstevnet Citantinden og agter ei alene at bevise, at hun \(: Citantinden :)/ har stjaalet, det Skaut, som Sagvolderinden tilstaaer at have taget af hendes Hoved, men og at hun som Hevn, da hun ei kunde finde det omhandlede Skaut, tog et andet Skaut fra Contracitantinden samt endeel Klæder med videre, at hun herfor bør lide Dom til Straf og Undgjældelse. Herom fremlagde hun nu Stevneattest om mundtlig Contravarsel, samt Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist, hvilke Attester indtages her saalydende # Contracitantinden fremstillede som

1ste Contravidne Ranvei Torgersdr: Tvedt, begge Parter ubeslægtet, aflagde Lovens Eed, forklarede, at det Skaut, som Contracitantinden havde faaet af Vidnet, beklagede hun sig at have mistet og at det var hende frastjaalet. Efter 3 a 4 Aars Forløb kom Contracitantinden til Vidnet og sagde, hun havde fundet sit Skaut igjen, hun havde seet det paa Citantinden Annas Hoved og tog det fra hende, og viiste Vidnet Skautet. Bemældte Skaut blev nu inden Retten foreviist af Vidnet tilligemed et Stykke af samme Væv, hvoraf det var taget dengang hun gav Vidnet det, hvorhos Vidnet forsikrede, at hun kjendte Skautet og under hendes Eed kan bekræfte at det her foreviiste Skaut er det samme som hun havde givet Contracitantinden, og denne sagde at have mistet, atter gjenfundet og taget af Citantindens Hoved. Baandene i Skautet vare ombyttede og andre satte istedenfor efter Sigende, men derom kan hun intet Vist sige, da hun gav det usyet og uden Baand. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

Citantinden Anna, som blev foreviist Skautet,

1819: 210

paastod, at det her foreviiste Skaut ikke er det samme, som det Sagvolderinden fratog hende.

2det Contravidne Angunna Olsdatter Hildal aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed, forklarede, at hun har hørt et her ustevnt lovgyldigt Menneske sige, at hun har seet Citantinden Anna have de Baand i et andet Skaut og gaaet dermed, som nu ere i det her foreviiste, og hende fratagne. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

3die Contravidne Lars Larssen Hagen, Hovedcitantindens Søn, aflagde Lovens Eed, forklarede: at samme Dag, som Sagvolderinden tog Skautet af hans Moders Hoved, var Vidnet tilligemed hans Fader og Moder i Sagvolderindens Stue, og talede med hende om det Skaut hun havde taget fra Citantinden, og saae da Vidnet, at hans Moder Citantinden tilligemed Sagvolderinden og hendes Mand holdt hver deres Haand i Sagvolderindens Skaut, og hørde at Sagvolderinden Magrete sagde: hun kunde beholde det saalænge indtil videre. Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

4de Contravidne Lars Olsen Hagen, Hovedcitantindens Egtefælle, aflagde Lovens Eed forklarede, at han kom ind, da hans Huustro i Magretes Stue trættedes om et Skaut, de havde imellem dem, men saae eller hørde ei videre, da hans Kone i det samme gik ud. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

5te Contravidne Ole Olsen Hildal den yngre aflagde Lovens Eed, forklarede, at sidstleden Paaskedag, da Vidnet sagde til Citantinden, at hun burde forlige sig, svarede hun ja, hun troer det og, da hun var saa syndig (: havde forgrebet sig ved :) at tage Klæder fra Magrete. Hun tilstod saaledes at have taget Klæder fra Magrete til Vederlag fordi Magrete havde taget Skautet fra hende.

6te Contravidne Knud Johnsen Hildal aflagde Lovens Eed, forklarede, at Citantinden Anna under Samtale med Vidnet for nogle Dage siden, sagde, at hun havde tilbageleveret hvad hun havde taget fra Sagvolderinden Magrete, men Magrete ikke hvad hun havde taget fra hende.

Contracitantinden erklærede, at hun ingen flere Vidner havde at lade afhøre, men indlod Sagen til Doms med Paastand om at tilkjendes det foreviiste Skaut som hendes lovlige Eiendom, at frifindes for Citantindens Tiltale i denne Sag, og at Citantinden maa blive straffet efter Loven saavel for at have stjaalet det her i Retten foreviiste Skaut, som og for at have taget et andet Skaut samt Klæder fra Contracitantinden, uagtet hun siden har leveret dem tilbage, saa og erstatte Contracitantinden alle denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Citantinden nedlagde Benægtelse mod alt Ubeviist og vedblev sin forrige Paastand.

Retten Eragtede: Sagen optages til Doms.

Citantinden betalede Incammination 1 Spd. 28 s. og for 2 Vidner 32 s. Contracitantinden betalede intet, i Betragtning af hendes Fattigdom.

Ny Sag.

Ole Olsen Hildal mødte for sin Svigersøn Viking Thoresen Jøssendal og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing ved mundtlig Varsel at have indkaldet Samson Iversen Tvedt at lide Dom med Omkostninger for skyldige 4 Spd. og 1 Bismerpund Smør, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemældte Attester indtages her saalydende #

Sagvolderen vedtog lovlig Varsel og vedstod, at han havde {har} byttet et Føl med Citanten Viking Jøssendal paa de Vilkaar, at Viking skulde levere en Qvige, som han forpligtede sig at skulle have Bur, og skulde,!! og skulde Sagvolderen levere i Mellemlag {foruden} 40 Rbd. i Penge og 1 Bpd. Smør, foruden Følet, men da Qvigen ikke havde Bur, saae Sagvolderen sig nød til at sælge den til Slagt og maatte kjøbe en anden Koe, hvor ved han blev fixeret og derfor ikke troer sig pligtig at bør betale Mellemlaget, da Citanten ei opfyldte sin Forpligtelse. Dette er alt hvad Sagvolderen nu kan oplyse, da han ingen Vidner har paa den sluttede Handel.

Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes forenede: Sagvolderen Samson Iversen Tvedt forpligtede sig inden førstkommende Høstething for Kingservigs Skibrede at betale de paasøgte 4 Spd. og 1 Pund Smør samt i denne Sags Omkostninger 1 ½ Spd., hvilket deres Forlig de begjerede stadfæstet ved Rettens Dom.

Thi blev strax af Dommeren afsagt saadan

Dom:

Kjendes for Ret: Ifølge Lovens 5 B: 1 C: 1 Art: stadfæstes herved forestaaende Forlig, ifølge hvilket Samson Iversen Tvedt inden førstkommende Høstething for Kingservigs Skibrede dette Aar bør at betale til Viking Toresen Jøssendal 4 Spd. og 1 \B:/ Pund Smør samt i denne Sags Omkostninger 1 ½ Spd. samt endvidere, i Tilfælde han ei inden foreskrevne Tid {ei} opfylder denne Dom, bør han at betale denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødent indtil Betaling skeer. Det Idømte udredes under Lovens Tvang inden 15 Dage efter foreskrevne Termin og denne Doms lovlige Forkyndelse.

Citanten betalede Incammination 74 Specieskilling. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 20 Specieskilling.

Ny Sag.

Anna Asbjørnsdr: Hagen mødte for Retten tilligemed hendes Egtefælle Lars Olsen Hagen og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indkaldet Magrete Arnesdatter Hagen at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger for at have frataget Citantinden en Væv, saa fremlagde hun og Indvarslingen til Forligelses Commissionen; men da samme ikke var paategnet at Sagen fra Forligelses Commissionen er henviist, saa kunde Dommeren ikke

1819: 210b

fremme Sagen, men eragtede: Denne Sag afvises.

Citantinden betalede Incammination 1 Spd. 28 s:

Ny Sag.

Anna Asbjørnsdatter Hagen mødte for Retten med hendes Egtefælle Lars Olsen Hagen, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indkaldet Hellie Michelsen Mansager at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger fordi han skal have taget 3 Par Leister af Citantindens Kiste, saa fremlagde hun og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemældte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Sagvolderen Hellie Michelsen Mansager selv tilstede vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Citantinden havde at iretteføre.

Citantinden fremstillede som

1ste Hovedvidne Knud Johnsen Hildal, aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed, forklarede, at Høsten 1817 14 Dage efter Michelsdag, var Vidnet tilstede i et Begravelses Selskab \paa Gaarden Hildal/ hvor der blev borte 3 Par Leister, da alle paa Gaarden syntes dette var skammeligt, saa bleve de enige om at foretage Undersøglese om hvo der havde stjaalet Leisterne. Omtrent 6 Uger derefter {forenedes Vidnet til} anmodede Sagvolderen Hellie Vidnet tilligemed Mikel Iversen Hildal, John Arnesen Hildal og Lars Jørgensen Hildal at følge med ham og undersøge overalt paa Gaarden om bemældte Leister fandtes i nogens Gjemme. De visiterede da først hos alle Gaardemændene paa Gaarden, der strax vare villige og allevegne lukkede op for dem. Derefter roede de over Elven til Huusmandspladsene, hvor de og uden Modsigelse visiterede hos en Huusmand ved Navn Haldor, og der var Citantindens Mand, som sagde, at de nu kunde følge ham hjem og visitere hos ham. Vidnet forblev hos Haldor, men Mikel Iversen Hildal og Lars Jørgensen fulgte ham til sit Hjem. En Stund efter gik Vidnet og derhen. Da Vidnet kom til Citantindens Huus, kom Lars Jørgensen ud i Gaarden og sagde til Vidnet, at de formenedes at visitere der af Konen (: Citantinden :), og fortalte han, at hun først samtykkede, men da hun gik ind ad sin Buedør, vilde hun lukke sin Buedør, men han fulgte hende, hvor paa hun oplukkede sin Kiste, men holdt sit Skjørt ud over og putlede eller ragede ned i Kisten, men derpaa lukkede den igjen og gik ud og lukkede Buedørren igjen og gik hen i Ildhuset og satte sig til at bage. I det samme han havde sagt dette, fulgte Vidnet med ham hen i Ildhuset og satte sig ned at tale med Citantinden; hun sagde da, at hun vilde hente Folk til at visitere, hvortil de svarede, at de kunde intet sige derom, var der noget blevet borte for hende, havde hun Frihed dertil. Vidnet sagde blant andet, at hvis der hos hende ikke fandtes hvad der var blevet borte, blev der intet hende frataget, og fortalde hende, at der var visiteret hos de andre paa Gaarden. Imidlertid kom hendes Mand til, som sagde, at de kunde følge ham, saa skulde han lukke op. De fulgte alle Fire, nemlig Vidnet og John Arnesen, Michel Iversen og Lars Jørgensen, med Citantindens Mand, der lukkede dem ind i Boden, og lukkede han da op baade hans egen og hans Søn Larses Kiste, som de da eftersaae, men fandt ingen af de bortkomne Leister der. Derpaa kommen Citantindens Søn med Nøglen til hendes Kiste, hvorpaa de undersøgte i Kisten og underst fandt de de 3 Par Leister, som i Begravelsen vare bortkomne, og havde de da andre Leister med sig af samme Slags, med hvilke de sammenlignede og eftersaae om det virkelig var de bortkomne Leister. De lagde derpaa de fundne Leister op paa Kiste Laaget, lukkede Buedørren igjen og sendte Bud efter Leisternes Eiermand, for at han skulde see om han kjendtes ved dem. Han kom kort efter, kjendte sig ved Leisterne, men erklærede, at han vidste ikke om han havde Rettighed til at tage dem. Derpaa besluttede {besluttede} samtlige de Visiterende, at forevise Citantinden Leisterne og sagde hende, at de toge dem med sig for nærmere at erkyndige sig om hvorledes skulle forholdes, da de kom tilbage til Gaarden Hildal {til G} med Leisterne, mødte dem {Brite} Angunna Trondsdatter, Angunna Olsdatter og Brita Iversdatter, alle af Gaarden Hildal, som alle kjendte Leisterne, og Brita opgav endnu at der var en Feilstrikning i den ene Leiste, hvilken og fandtes. Videre forklarede og Vidnet, at den Prøve eller de Leister de havde med sig af samme Slags, vare ikkun halv færdig strikkede og indeholdt ikkun Mønsteret, som de bortkomne skulle have. Da de fundne Leister vare betragtede af alle Tilstedeværende paa Gaarden Hildal, bleve de overleverede til deres Eier Gro Arnesdatter. Citantinden havde intet videre at tilspørge Vidnet afskediget.

2det Hovedvidne John Arnesen Hildal, aflagde Lovens Eed, forklarede sig i Et og Alt ordviis overeensstemmende med forestaaende Vidne, og paa gjentagne Spørsmaal forklarede, at Leisterne bleve bragte fra Pladset, hvor de fandtes, hen til Gaarden paa en Stang, og kjendte alle 3 bemældte Piger, at bemældte fundne Leister vare de samme, som vare bortkomne eller stjaalne i Begravelsen.

Citanten havde ingen flere Vidner at lade afhøre, paastod, at indstevnte Hellie Michelsen maa blive ipligtet Straf eller Bøder og denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn, fordi han som nu bevist

1819: 211

har taget bemældte 3 Par Leister af hendes Kiste, og at han maa ipligtes at betale hende dem efter uvillige Mænds Skjøn, da hun ikke har faaet Leisterne tilbage, som vare hendes Eiendom. Iøvrigt forbeholdt han sig alt Fornødent, i Tilfælde Sagvolderen skulle fremkomme med noget fra sin Side.

{Citanten} Sagvolderen Hellie Michelsen Mansager fremlagde nu de beskikkede Stevnevidners Attest om mundtlig at have contrastevnet Citantinden at see sig overbeviist og lide Dom for at have stjaalet 3 Par Leister fra Contracitantens Huustro Gro medens hun var Pige, hvilket Contracitanten forklarede at det skeede førend hun blev gift med ham. Bemældte Stevneattest blev oplæst og indtages her saalydende #

Dommeren tilspurgde Citantinden, om hun, som nu under Contrastevningen beskyldt og sagsøgt for Tyveri, ønskede Sagen indberettet til Overøvrigheden og Sagen ikkun som Forhør behandlet, for at hun kunde erholde beskikket en Defensor hvortil hun var berettiget, eller hun og hendes Mand ønskede Sagen fremmet til Doms, uden at erholde nogen af Øvrigheden beskikket Defensor til at paasee hendes Tarv og Ret under Sagen? {Contra} Citantinden Anna Asbjørnsdatter Hagen og hendes Egtefælle Lars Olsen Hagen erklærer eenstemmigen, at de ingen Defensor forlange eller vil have, der ikkun ville foraarsage Sagens Forhaling og flere forskjellige Ganger Foretagelse med besværlige Reiser, Tidspilde og Omkostninger, og der for samtykkede og forlangte Sagens Udfør og Fremme her ved Retten og hastigst muelig, da hun troer sig forvisset om, at hun skeer ligesaa fuldkommen Ret som om Defensor for hende var beskikket.

Contracitanten paastod Sagen fremmet efter hans Contrastevning

Dommeren eragtede: Sagens Fremme bevilges efter begge Parters Ønske.

1ste Contravidne Michel Iversen Hildal \aflagde Lovens Eed/ sagde sig i sit 24de Aars Alder og i dette Foraar at havde!! (have) nydt Alterens Sacramente, sagde sig i 3die Led beslægtet til Contracitantindens!! (-citantens) Huustro Gro, i øvrigt begge Parter ubeslægtet og ubesvogret, forklarede sig i Et og Alt overeensstemmende med 1ste Hovedvidne, og lagde til, at det forholdt sig aldeles saaledes, som 1ste Vidne har forklaret, da Vidnet samme Tid var tilstede, og nægtede Citantinden Anna Vidnet og Lars Jørgensen at levere dem Nøgelen til Boden eller at tillade dem at komme i hendes Bod eller at visitere, men at det derefter gik som af 1ste Hovedvidne anført, og at de bortstjaalne 3 Par Leister fandtes i hendes Kiste. Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet, blev det forelæst sit Prov, som det vedstod rigtig, afskediget.

2det Contravidne Angunna Trondsdatter Hildal, sagde sig 28 Aar gammel og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen, blev paamindet om Edens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, sagde, at hun ikke er beslægtet til nogen af Parterne, forklarede, at hun er een af de 3 Piger, som 1ste Hovedvidne har omforklaret, der mødte de, der havde {und} eftersøgt de bortstjaalne Leister, da de kom tilbage fra Pladset Hagen og sagde at have fundet dem i Anna Asbjørnsdatters Kiste. Vidnet saae da bemældte 3 Par Leister og kjendte {dem} alle 3 Par at de vare de samme, som vare blevne bortstjaalne medens Begravelsen nogle Uger forhen \fra Pigen Groe Arnesdatter Hildal, nu gift med Hellie Mansager/ Vidnet havde selv strikket det ene Par, og seet de andre saa nøie, at hun vidste de Feil, som ved Strikningen vare indløbne og nøie kjendte dem, saa at hun under sin aflagde Eed kan bevidne, at de ere de selv samme som medens Begravelsen bortkom. Vidnet foreviiste nu inden Retten bemældte 3 Par Leister, der syntes nye og meget lidet eller slet ikke gaaet med. Laugrettet besaae nu Leisterne, og vurderede dem at være værd tilsammen 1 Spd. Sagsøgte Anna erklærede at hun ansaae den paasatte Værdi at være dyre, men Laugrettet og de Fleste af tilstedeværende Almue {at den} erklærede, at den ansatte Værd ikke var dyrere end at enhver gjerne vilde give den for dem. Citantinden Anna begjerede Vidnet tilspurgt, om hun har seet eller kan bevidne, at hun, Citantinden Anna, har stjaalet Leisterne? Sv: Vidnet veed, at de hang i en Skuk medens Begravelsen, at de derfra bleve borte mod Eierens Villie og Vidende. Vidnet saae, at de kom tilbage med dem fra Pladset Hagen, der vare udgangne for at efterlede dem, og at de sagde de vare fundne i Citantinden Anna Asbjørnsdatters Kiste; men Vidnet saae ikke hvem der stjal eller tog dem fra Skukken. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

3die Contravidne Angunna Olsdatter Hildal, sagde sig i sit 22de Aars Alder og dette Foraar at have nydt Alterens Sacramente, ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter, aflagde Lovens Eed med Løvte at vidne Sandhed og intet fordølge,

1819: 211b

forklarede: Vidnet var i ommældte Begravelse, \og/ saae de her i Retten foreviiste Leister, der tilhørte Pigen Gro, hænge i en Skuk paa Gaarden Hildal, og at de derfra bleve borte, men saae ei hvem der tog dem, men saae, da de 4 Mænd, som nogle Uger efter undersøgte efter dem, kom tilbage med dem paa en Stang og sagde at have fundet dem i Citantinden Anna Asbjørnsdatter Hagens Kiste. Vidnet kjender dem nøie at det er de samme Leister, som tilhørde Pigen Gro og frakom hende. Vidnet har havt det ene Par til at strikke efter, og kjendte dem alle 3 Par nøie, saa at hun under hendes Eed kan bevidne at det er de samme Leister, som har tilhørt Gro, som nu er Hellie Mansagers Huustro. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

4de Contravidne Anna Hansdatter Hildal, sagde sig i sit 36te Aars Alders og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, sagde sig ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, blev foreviist de omhandlede i Retten foreviiste 3 Par Leister, dem Vidnet bekræftede under hendes Eed at være de samme som forhen har tilhørt Hellie Mansagers Huustro Gro, og har Vidnet ofte beseet dem især medens de bleve spittede og betragtede de smaa Feil, som under Strikningen indløb, saa at Vidnet skulde kunne kjende dem igjen om de vare imellem 100 Par Leister. Hun foreviiste og Retten de smaae Feil i Mønsteret og Couleurerne, hvorved de nøie kunde kjendes fra alle andre. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet, afskediget.

Contracitanten Hellie Michelsen Mansager erklærede, at han nu for Tiden ingen flere Vidner havde at lade afhøre, men da han af Dommeren var bleven underrettet om, at det vil være fornødent at hans Huustro Gro møder for Retten og vedkjender sig Leisterne og at de mod hende!! (hendes) Villie og Vidende var hende frakomne, saa seer han sig nødsaget at forlange Sagen udsat til næste Thing.

Dommeren eragtede: Sagen bevilges udsat indtil førstkommende September Maanedsthing. Denne Eragtning blev for Parterne oplæst.

Citantinden betalede Incammination 1 Spd. 28 s:, for 2 Hovedvidner at afhøre 32 s: Contracitanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s. og fire Vidner 48 s. og for en Udsættelse 12 s.

Hermed blev Thinget udsat til i Morgen. A v W S Koren

Michel Larssen Tvesme, Lars Jacobsen Hougstvedt, Omund Knudsen Reisetter, Ole Olsen Langesetter (alle 4 med iholdt Pen).

Neste Dag den 5te Junii 1819 blev Sommerthinget for Kingservig og Røldal fortsat paa Utne ved de første Dag benævnte Rettens Personer.

Ny Sag.

Nils Hanssen Sexe mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indkaldet ved mundtlig Varsel {at see sig} Tobias Haldorsen Eidnes at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger for skyldige til Citanten 25 Spd. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen [at Sagen derfra] til Rettergang er henviist. Bemældte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Sagvolderen Tobias Haldorsen Eidnes selv tilstede vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Citanten havde at iretteføre.

Citanten fremlagde en af Sagvolderen underskrevet Mellemregning, hvorved denne den 2den Novbr: 1816 tilstaaer at skylde Citanten 354 rd D: C:, videre findes anført, at nogle Heste kostede 1650 rd DC: og at de bleve solgte for 3600 rd DC: I Henseende bemældte Heste forklarede Citanten, at bemældte Capital 1650 rd D: C:, som Hestenes Indkjøb kostede, bleve alene udlagde af Sagvolderen, og vare ham tilhørende, men da Citanten havde {alt} \meste/ Bryderiet ved Indkjøbet og bekostede Baaden til deres Transport med videre, saa var bestemt mellem dem, at Fortjenesten paa Hestene skulle deles ligt imellem dem. Naar altsa Hovedstolen bemældte 1650 Rd. DC: fradrages de 3600 rd DC:, Hestene bleve solgte for, saa udkommer en Gevinst af 1950 rd eller 325 rbd N: V:, følgelig paa Citantens Lod 162 rbd 3 mrk. N: V:, hvilken Fortjeneste Citanten har anført paa den anden eller bageste Side. Videre forklarede Citanten, at ham tilkommer \hos Sagvolderen/ end videre de paa bemældte Side for Korn anførde 59 rbd og ligeledes de for en Øig eller Hoppe anførde 33 rbd 2 mrk., tilsammen de der anførde 254 rbd 5 mrk. eller 25 Spd. 58 s:, som er den her paastevnte ungefærlige Sum, som Citanten paastaaer at have til gode hos Sagvolderen, foruden noget mere, som her ei er paastevnt.

Sagvolderen declarerede, at han forbeholdt sig længer hen under Sagen at gotgjøre Rigtigheden og Urigtigheden af her fremlagde Regning,

Citanten fremstillede som

1ste Vidne Haldor Tobiassen Eidnes, Sagvolderens Søn, sagde sig bosat Mand i 30te Aars Alder, forklarede i Henseende den paa Regningen anførte Øik eller Hoppe, efter aflagt Eed, at Vidnet veed at Citanten eiede bemældte Hoppe i Samhandel enten med Vidnets Fader Sagvolderen Tobias Haldorsen Eidnes alene eller tillige med Vidnets Broder Tobias Tobiassen, der den Gang var hjemme i Huset hos hans og Vidnets

1819: 212

Fader, at Sagvolderen eiede den halve Deel, veed Vidnet, da Vidnet selv kjøbte Citantens Halvedeel i omhandlede Hoppe og betalede samme til Citanten, men om hans {Fad} (: Vidnets :) Fader alene eller tillige Vidnets Broder eiede den anden Halvepart af Hoppen, veed Vidnet ikke, men Hoppen forblev i Vidnets Faders Huus og hos Vidnet, som Bruger og bestyrer en Part af Gaarden med sin Fader, men blev svag og ubrugbar, saa den om Høsten maatte skydes ihjel. Hoppen blev indkjøbt paa Credit for 400 rd D: C:, men hvorvidt Citanten har siden betalt den hele Kjøbesum eller ikke, derom er Vidnet uvidende. For nærværende Tid havde ingen videre at tilspørge Vidnet, afskediget under Forbeholdenhed videre at kunne fremkaldes.

Citanten declarerede, at han har betalt Indkjøbssummen \400 rd DC:/ for omvidnede Øk eller Hoppe, og at han følgelig tilkommer hos Sagvolderen dens halve Indkjøbspriis 200 rd DC: eller 3 Spd. 40 s., da {Citanten} \Sagvolderen/ og hans Børn i hans Huus beholdt Hoppen indtil de skjød den ihjel. Citanten erklærede, at da han nu troer at have beviist at have til gode hos Sagvolderen 25 Spd. 58 s., saa indlader han Sagen til Doms med Paastand, at Sagvolderen ipligtes at betale ham ermældte 25 Spd. 58 s. og denne Sags Omkostninger skadesløs efter Dommerens Skjøn i det allerringeste med 2 Spd., alt under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges.

Sagvolderen erklærede, at han finder fornøden at begjere Sagen udsat til næste Thing for at kunne iagttage det fornødne til hans Modbeviser og Frifindelse i denne Sag.

Dommeren eragtede: Sagen bevilges udsat efter Sagvolderens Forlangende, til førstkommende September Maanedsthing, hvilken Eragtning blev Parterne forelæst.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s. og for et Vidne 16 s: Sagvolderen betalede Tilsvars penge 40 s og for Udsættelsen 12 s:

Derefter blev thinglæst følgende Documenter:

1. Skjøde fra Jacob Asbjørnsen til Ole Jacobsen paa 18 Mrk Smør 1 ½ Faarskind, 1 Kalvskind i Gaarden Nøstflaat No: 2 i Kingservigs Skibrede, dateret 4 Junii 1819.

2. Do: fra Helge Thomassen Jaastad til Torgiuls Helgesen paa 2 Spand 12 Mrk Smør i Gaarden Jaastad No: 27, dateret 8 Marts 1819.

3. Do: fra Knud Larssen Mæland til Lars Larssen Maage paa 1/3 i Jægten Marte Christine kaldet, dateret 10 Mai 1819.

4. Pantebrev fra Peder Johnsen Rogde til Hellie Helliesen Jaastad for 150 Spd. mod 1ste Prioritet i 1 Pund 7 ½ Mrk. [Smør] 1/6 Hud i Gaarden Rogde, dateret 4de Junii 1819.

5. Ditto fra Knud Larssen Mæland til A. Busches Enkefrue i Bergen stor 122 Spd. 40 s: mod 1ste Prioritet i 1/3 i Jægten Marte Christine kaldet, dateret 9de Febr: 1819.

6. Ditto fra Torgier Halstensen Tvedte til Kingservigs Fattigcasse stor 25 Spd. mod 3die Prioritet i 1 Pd. 5 ½ Mrk. Smør ¾ Gjedskind i Gaarden Tvedte, dateret 3 Junii 1819.

7. Ditto fra Osmund Nilssen Tveite til Lars Olsen Espe for 200 Spd. mod Pant i 1 Pd: Smør i Gaarden Tveten No: 14 i Røldal, dateret 14 Mai 1819.

8. Bygselbrev fra Hr: Provst Hertzberg til Elling Jacobsen paa 14 Mrk. Smør i Gaarden Velure, dateret 4 April 1819, medfulgte Reversal af 4de Junii 1819 og Landskyldbog.

9. Vilkaarbrev fra Ole Ingebrigtsen Apel til hans Moder Kari Michelsdatter paa 2 ½ Td Korn, 2 Td Potates ¼ i Frugten, Foder til 1 Ko 8 Smaler de dat: 3 Junii 1819.

10. Ditto fra Aschild Wiglichsen Ragde til Christi Haldorsdr: Sexe, dat: 15de Mai 1819.

11. Ditto fra Torgiuls Helgesen Jaastad til Britha Johannesdr: dat: 3 Junii 1819.

12. Ditto fra Haldor Olsen Espen til Ole Olsen, datteret 15 Mai 1819.

13. Contract mellem Nils Hellichsen Rabbe og Agas Opsiddere om Stølsbeiterne Vivarsdalen, Gronhellerdalen!! (Grøn-?) og Midtdalen, dat: 3 Junii 1819.

14. Commisions Forlig mellem Kjøbmand Adolph Fischer i Bergen og Lars Knudsen Bustethun angaaende 70 Spd 2 ort 22 s. Gjeld som Lars skylder til Fischer dateret 11 Mai 1819.

15. Afkald fra Magretha og Synneve Torbjørnsdøttre Alsager for Arvemidler 3 Rd 51 s. hver af dem, tilsammen 7 rd 6 s, dat: 4 Junii 1819.

16. Do: fra Svend Olsen Sexe som gift med Myndtlingen Ragnilde Henrichsdr: Berven for hendes Arvemidler 101 Rbd. 15 ½ s. N: V: med Renter 122 Rbd 3 mrk N: V: som i Species er 12 Spd 30 s. dat: 8de Decemb: 1818.

17. Do: fra Ole Haaversen Præstegaard som gift med Sigri Tobiasdr: Espe for hendes Arvemidler 34 rbd 26 s. N: V: dateret 3 Junii 1819.

18. Aflyst Obligation fra Daniel Danielsen Jordahl til Omund Sjursen Sexes Myndtl: Omund Omundsen Lønning paa Capital stor 264 rbd 3 mrk 12 s. N: V: dat: 1 Novbr: 1818, qvit: 1819.

1819: 212b

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget og Retten at bestille, blev samme hævet. A v W S Koren

Michel Larssen Tvesme, Lars Jacobsen Hougstvedt, Ole Olsen Langesetter og Omund Knudssen Reisetter (alle 4 med iholdt Pen)

Aar 1819 d: 19de Junii blev Retten sadt paa Tingstædet Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd Ole Haldorsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Michel Endresen Helleland og Jørgen Larsen Helleland.

Hvor da blev afsagt i Sagen Fol: 209 Anna Asbjørnsdt: Hagen mod Magrethe Arnesdt: Hagen saadan

Dom.

Ved dette Søgsmaal har Citantinden Anna Asbjørnsdatter Hagen, sagsøgt Magrethe Arnesdt: Hagen til Undgjeldelse fordi hun skal have frataget Citantinden, lige af hendes Hoved, et Hoved-Klæde, Skaut kaldet, under Foregivende; at det var Sagvolderindens, og at Citantinden havde stjaalet det Sagvolderinden har derimod contrastevnet Citantinden, at see sig overbeviist om, at Skautet var og er Sagvolderindens, og til …(?) og Undgjeldelse for at have frataget Sagvolderinden en Deel Klæder, til vederlag {til vederlag} for Skautet uagtet hun siden tilbageleverede dem Sammenligner man de førte Vidners Udsigende, er der megen Sandsynlighed, om ei fuldkommen Beviis for: at det Skaut, som Contra Citantinden har taget af Citantens Hoved, er det her i Retten foreviste, og at dets rette Eier er Sagvolderinden, hvilket især 1ste og 2de Contravidne stadfæster At Sagvolderinden har taget sig selv til Rette, er ligesaa feilagtig, som at Citantind!! har til Gjengield taget Klæder fra Sagvolderinden de have saaledes begge villet tage dem selv til Rette, saa at deres Tiltale til hinanden i saa henseende synes derved Liqvideret Paa disse Grunde Kjendes for Ret: {Sagsøgte Magrethe Arnesdtr: Hagen bør,} efter 4re skrives fire Uger forud at være \lovlig/ forkyndt denne Dom det Citantinden besørger, bør sagsøgte Magrethe Arnesdtr: Hagen lovlig at indstevne Citantinden Anna Asbjørnsdtr: Hagen og hendes Egtefælle Lars Olsen Hagen at høre Sagvolderindens Magrethes Eed, for hendes Værneting, førstkommende September Maanedsting, eller i det seneste paa førstkommende Høsteting, med Lovens Eed bekræfte: at det under denne Sag i Retten foreviste Skaut, er det samme, som hun tog af Citantindens Hoved og var Sagvolderinden tilhørende og hende frakommet mod hendes Vidende og Vilje Aflægger hun denne Eed, er hun derved frifunden for Citantindens Tiltale, mod hvem Justitiens Tiltale da forbeholdes, og bør Citantinden at betale til hende i nogen Erstatning for \Omkostningerne ved/ Eedens Aflæggelse 3 skrives tre Speciedaler i øvrigt ophæves Sagens Omkostninger, og begge Parter frifindes for hinandens videre Tiltale indbyrdes i henseende alt paastevnte men trøster Magrethe sig ike, til at aflægge denne Tilhjemlings Eed, da bør hun for hendes ulovlige Fremfærd, ved egenmægtig og ubeføyet at tage Skautet af Citantindens Hoved og tilegne sig samme, at bøde til Odde Sogns Fattigkasses Fond 10 Spdlr skrives ti Speciedaler og at betale til Citantinden Anna 5 siger fem Speciedaler i denne Sags skadesløse Omkostninger, samt tilbagelevere hende det i Retten foreviste Skaut som hendes Alt idømte efterkommes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de foreskrevne Terminer, under Executions Tvang og Lovbefalet Adfærd. A v W S Koren

Ole Haldorsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Endre Jensen Helleland og Jørgen Larsen Helleland, alle med iholden Pen.

September Maanedsthing 1819.

Aar 1819, den 6te September blev Retten sadt til Maanedsthingets Afholdelse for Hardanger, Lehnets og Lyseklosters Gods, paa Helleland og betjent af mig Sorenskriver Koren i Overvær af de 4re eedsorne Laugrettesmænd Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland og Lars Olsen Helleland, samt Sjur Erichsen Lofthuus

Hvorda underdanigst blev publiceret følgende Anordninger:

1. Forordning, angaaende Brandcontingentens Størelse af de i den Almindelige Brandkasse den 30de Junii 1819 forsikrede Huse og Gaarde.

2. Circulaire, dat: 11 Junii 1819, angaaende Oprettelsen af et norsk Hæderstegn for udmærket Flid og Duelighed ved Forligelses Væsenet &c

Nye Sag:

{Lars Nielsen} \Sjur Trondsen/ Hougse mødte paa hans Hustrue {Jorand Asbjørns}\Ragnilde Sjurs/datters Vegne og Skoleholder Lars Torbjørnsen Tageskilde paa egne Vegne og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om, til

1819: 213

dette Ting at have indkaldet Lars Nielsen Hougse den Ældere og Hustrue Jorand Torbjørnsdatter, at see sig overbevist og lide Dom til Straf og Bøders Udredelse med Sags Omkostninger for at have tillagt Citanterne ærerørende Beskyldninger, og at anhøre dem frifundne for saadan deres fornermelige Paasagn og Omtale saa fremlagde de og Attest fra Forligelses Commissionen som viser at Sagen derfra til Rettergang er henvist begge Attester bleve oplæste og indtages her saalydende: #

Indstevnte Lars Nielsen Hougse mødte paa \egne og/ hans Hustrues Vegne vedtog lovlig Varsel, og da han havde hørt foranførte Attester oplæse ville han afvarte hvad Citanten videre havde at iretteføre.

Citanterne fremstillede som

1ste Vidne Halgrim Torbjørnsen Windal boesadt Gaardmand i Gravens Sogn blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie: forklarede: Vidnet har aldrig hørt at Lars Nielsen Hougse den Ældere eller Hustrue Jorand have talt noget til Fornermelse eller om nogen Ulovlig Omgang imellem Skoleholderen og Sjur Trondsen Hougses Hustrue Ragnilde Sjursdtr: en gang i afvigte Vinter hvad Tid kan Vidnet ei erindre, hørde Vidnet indstævnte Lars Hougses Hustrue Jorand Torbjørnsdatter sige i hendes egen Stue: at man kunne see naar Skoleholderen (: Lars Torbjørnsen Tageskilde :) var hos Sjur Trondsen Hougse, paa Hans Hustrue og {Tjen} Tøser (: Fruentimmerne i Huset 2de Døttre og en Tjeneste Pige :) som da gaar pænere Klæd, dette er alt hvad Vidnet haver hørt i henseende det omspurgte, om samme kan ansees Fornærmeligt, vil beroe paa Dommerens Skjøn videre hørde Vidnet senere hen af Citanten Sjur Trondsen, at denne havde hørt af Sagvoldernes Tjenere her indstevnte Vidner, Niels Michelsen Tveito, og Sigri Aslachsdtr:, som begge da tjenede hos Sagvolderne, at Sagvolderne skulle have talt fornærmelig om Skoleholderen Lars \og/ Citantens Hustrue. blev forelæst hans Prov og da ingen havde videre at tilspørge ham (: Vidnet :) blev han afskediget.

2de Vidne Guro Nielsdtr: forestaaende første Vidne Halgrims Hustrue blev paamindet og aflagde Eed om at Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede: Vidnet som er Sagvolderen Lars{es} \Hougses/ Søster kan med Sandhed forsikre at hun hverken af hendes Broder Sagvolderen Lars \Hougse/ eller dennes Hustrue Jorand Torbjørnsdatter, har nogensinde hørt at de have talt om, at bemeldte Ragnilde og Skoleholderen Lars Torbjørnsen Tageskilde, skulle have haft nogen usømmelig eller ulovlig Omgang sammen, men Ragnilde har selv fortalt og beklaget sig for Vidnet, at saadant Rygte og Bagtalelse om hende og Skoleholderen gaaer om i Bygden og har flere end en Gang spurgt Vidnet om Denne ike har hørt det, hvortil Vidnet sagde nei, hvorpaa Ragnilde sagde at hun havde af Lars Nielsen Hougses og Hustrues Tjenere Niels Tveito og Sigri Aslachsdtr: hørt at Lars Nielsen Hougse og Hustrue Jorand Torbjørnsdtr:, skal have sagt saadant om hende og Skoleholderen Lars Tageskilde. vedstod sit tilførde Prov afskediget. Citanten forbeholdt sig nermere at bevise at forestaaende Vidne skal have udladt sig for andre om det her omvidnede anderledes end her nu forklaret.

3de Vidne Torbjørn Johnsen Hougsnes Fader til Sagvolderinden Jorand, blev formanet og aflagde Eed som forestaaende Vidner, forklarede: at han aldrig har hørt endten af hans Svigersøn Lars Nielsen Hougse eller sin Datter Jorand at de have tillagt eller fortalt om Sjur Trondsen Hougses Hustrue Ragnilde og Skoleholderen Lars Tageskilde at de skulde have usømmelig Omgang sammen, men noget efter Kyndelsmisse sidstleden beklagede først Lars Nielsen Hougse og siden hans Hustrue Jorand sig for Vidnet, at Sjur Trondsen Hougse og Hustrue Ragnilde, samt Skoleholderen Lars Tageskilde, skal have tillagt dem (: Lars Nielsen Hougse og Hustrue :) at have talt fornermeligt om Ragnilde og Skoleholderen Lars Tageskilde, og sagt at de skulle haft ulovlig Omgang sammen, og benægtede, samt svor paa at de aldrig havde sagt saadant. Vidnets Hustrue var samme Tid tilstæde og hørde det samme som af Vidnet oven forklaret. afskediget.

4de Vidne Gunilde Olsdatter forestaaende Vidnes Hustrue og Moder til Sagvolderinden Jorand blev paamindet og aflagde Lovens Eed forklarede sig i et og alt overeenstemmende med hendes Mand forestaaende 3de Vidne Torbjørn Hougsnes afskediget.

5te Vidne Niels Michelsen Tveite sagde sig i syttende Aars Alder og i dette Foraar at have nødt Alterens Sakramente, blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen og alvorlig paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed Aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie Forklarede: At nogen Tid efter sidstleden Nytaar omtrent Kyndelsmisse Tider sidstleden, sad Vidnet tilligemed Pigen Sigrid Aslachsdatter Windal, som begge tjenede hos Lars Nielsen Hougse, med bemeldte deres Husbonde og hans Hustrue Jorand Torbjørnsdatter i deres Stue en Aften flere var den gang ei tilstæde undtagen Larses Fader Niels der er nesten aldeles Døv og hørde da Vidnet at hans Madmoder Jorand sagde: at Ragnilde Sjursdatter i foregaaende Sommer hver Helligdags Aften ville Selv reise til deres Støl, fordi hun ventede Skolemesteren til sig og siges der at Folk skal have seet ham gaae paa Stølen og have seet ham i en Lade sammesteds med Ragnilde, hvorpaa hun Jorand lagde til de Ord: om jeg var en Jente (: Pige :) nei saa pinedød om jeg ville have Slig en Karl som Skolemesteren, slige helvedes stygge Ord som han har paa sig videre sagde hun, jeg undres paa hun Ragnilde det gamle Trold, at hun skal synes Mon i sligt tvi Fandens Skin i Skammen, Videre sagde hun Folk vidste

1819: 213b

hvad hun en Tid \var/ syg af, hun foer ilde (: Aborterede :) og \det/ skulle Skolemesteren have gjort Af ommeldte Jorands Ægtefælle Lars Nielsen Hougse, har Vidnet intet hørt sige eller tale herom, kun spurgte han Vidnets Medtjener Sigri Aslachsdtr: samme Tid, om hun havde seet Skolemesteren paa Stølen, hvortil hun svarede ja han har været 2 a 3 Gange hos mig paa Stølen, hvilket hun sagde for Spøg hvortil Jorand svarte det var godt naar det ike var til Konerne. Senere hen i dette Aars Foraar sagde Jorand en Gang: at {Lars Nielsen} \Sjur Trondsen/ Hougse og Hustrue Ragnilde Sjursdatter, er vel glad ved at tie stille og ike paatale det Rygte som gaaer om hende, hun veed for vel at hun er skyldig Vidnet har selv intet uanstændigt hørt eller seet af omhandlede Ragnilde og Skolemesteren Lars Torbjørnsen Tageskilde, saa at han aldeles ike kan afgive noget Vidnesbyrd om hvorvidt hans bemeldte \forrige/ Madmoders Udsigende er Sandhed vedstod sit forelæste Prov afskediget.

6. Vidne Pigen Sigri Aslachsdtr: Windal sagde sig 28 Aar gammel og indeværende Aars Foraar at have nødt Alterens Sakramente blev formanet og forelæst Eedens Forklaring Aflagde Lovens Eed og forklarede sig i et og alt ordlydende som forestaaende 5te Vidne Niels Tveite, hvis Prov hun derpaa blev forelæst det hun vedstod rigtigt som sit afskediget

Sagvolderen fremlagde nu et skriftligt Indlæg i denne Sag hvorved han nedlægger Indsigelse mod sidstførte 2 Vidner Niels Michelsen Tveito og Pigen Sigri Aslachsdatter Windals Gyldighed som Vidner da de vidne om det som deres Husbonde og Madmoder troskyldigen i deres Huus alene i Deres Tjeneres Overvær have talt sammen bemeldte Indlæg blev oplæst og indtages her saalydende #

Citanterne erklærede at de ansee det fornøden at lade afhøre end flere Vidner, for at see det paasøgte end tilstrækeligere oplyst og udbad sig til den Ende Sagen udsadt til førstkommende Høsteting for Gravens Skibrede, hvortil Sagvolderen gav sit Samtyke.

Retten eragtede den forlangte Udsættelse bevilges.

Citanterne betalede Berammelse 1 Spdlr 28 s for 5 Vidner 64 s og for en Udsættelse 12 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.

Nye Sag:

John Hansen Westrem mødte for Halsteen Endresen Garethun og fremlagde Amtets Tilladelse at gaae i Rette for bemeldte Halsteen i denne Sag saa fremlagde han og de beskikede Stevnevidners Attest at bemeldte Halsteen til dette Ting har indstævnt Sjur Larsen Sæd at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger at betale Citanten skyldige 510 Spdlr paa et Gaardekjøb med videre efter Attestens Formeld, end videre fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist bemeldte 3 Documenter bleve alle oplæste og indtages her saalydende #

Sagvolderen Sjur Larsen Sæd vedtog lovlig Varsel anhørde bemeldte Documenter og ville afvarte hvad Citanten videre havde at iretteføre.

Citanten fremstillede som

1ste Vidne Gunner Larsen Erdal forhen Bue aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede: den 5te Februarii 1818 blev Vidnet tilligemed Olmoe Nielsen Garethun af Citanten Halsteen Garethun samt Sagvolderen Sjur L: Sæd tilkaldte for at anhøre som Vidner en Mundtlig Akord og Kjøbslutning imellem dem om en Gaard, og hørde da Vidnet at Halsteen Endresen Garethun solgte til Sagvolderen Sjur Larsen Sæd et Gaardebrug i Sæbbe i Eifiord som Peder Halsteensen Sæbbe et Aar har bestyret, og bleve de saaledes mundtlig forenede: at Sjur skulde give 600de Spdlr og betale noget efterhaanden saa at alt skulle være betalt inden 3 Aar, og Skjødet skulle Sjur erholde paa forestaaende Martii Maanedsting Om der skulle betales noget vist Aarlig og om Renter skulle betales derom kan Vidnet intet vist erindre ingen havde videre at tilspørge vidnet som blev forelæst dets Prov, som det vedstod rigtigt afskediget.

2det Vidne Aalmoe Nielsen Garethun aflagde Lovens Eed forklarede sig i et og alt overensstemmende med forestaaende første Vidne, hvorhos dette Vidne lagde til at det kan erindre der foruden Kjøbesummen 600 Spdlr blev talt om Renter, men hvor mange og om de skulle betales aarlig, kan Vidnet ei erindre, men kan nøye erindre at der blev bestemt og vedtaget at inden 3 Aar skulle baade Capital og Renter være betalte, men hvor store Renter kan vidnet som sagt ei erindre. afskediget.

3de Vidne Ommund Johannesen Yttre Bue aflagde Lovens Eed forklarede: At Vidnet tilligemed Ole Torbjørnsen Yttre Bue blev den 2den Martii 1818 altsaa omtrent en Maaned efter den Tid forestaaende Vidner har omforklaret, tilkaldte af Halsteen Endresen Garethun og Sjur Larsen Sæd, som Vidne at høre paa at Sjur Larsen Sæd i Anledning en Gaardepart i Sæbbe, var skyldig til Halsteen Endresen Garethun 510 Spdlr hvoraf Sjur skulle svare til Halsteen 4 ProCto Renter aarlig, og hvoraf noget paa Capitalen efterhaanden skulle betales, saa at baade Capital og Renter inden 3 Aar blev betalt, men der blev ingen anden vis Tid foresadt eller bestemt om naar eller hvormeget aarlig skulle betales, og blev samme Tid forfattet 2 Reverser og af Sjur overleveret nogle Obligationer til Sikerhed, og blev bestemt at hvis Sjur ei udbetalte Pengene inden den foreskrevne Tid af 3 Aar, skulle bemeldte Obligationer transporteres til Halsteen og Sjur erstatte hvis Obligationerne ei rak til, samt erholde tilbage, hvis de beløb mere end bemeldte Sum ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget.

4de Vidne Ole Torbjørnsen Yttre Bue aflagde Lovens Eed forklarede sig i et og alt overenstemmende med fore-

1819: 214

staaende Vidne Ommund Yttre Bue afskediget.

Sagvolderen Sjur Larsen Sæd tilstod nu at han som af sidstmeldte Vidner forklaret skylder til Halsteen Endresen Garethun 510 Spdlr skrives fem hundrede og tie Speciedaler med Renter 4re ProCto fra 2den Martii 1818 hvilken Capital med Renter af bemeldte Sjur skal blive betalt inden 2den Martii 1821, til Halsteen, som da er pligtig at modtage i Betaling til sig transporteret de ham overleverede Obligationer for saa langt de stræke og Penge for øvrigt, men videre Sikerhed end de overleverede 3 Obligationer, vil Sjur nu ike udstæde eller afgive dog forpligter Sagvolderen sig herved, til 2de Martii førstkommende at betale til Halsteen 50 Spdlr skrives femtie Speciedaler til Afdrag paa bemeldte Capital og Renter Citanten antog dette Sagvolderens Tilbud og begge Parter erklærede Sagen hermed venskabelig forligt.

Citanten betalede Inc: 1 Spdlr 28 s og for 4re Vidner 48 s Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s i hvilke Omkostninger begge Parter toge lige Deel.

Gammel Sag: Fol: 91 i Lysekloster Justits Prottokol

Sjur Olsen Instenes mod Torkild Eliassen Langesæter

Begge Parter mødte tilstæde.

Sagvolderen Torchel Eliasen Langesæter fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varssel, contra at have indstevnt Sjur Olsen Instenæs i denne Sag, her for Retten, at anhøre stevnte og ustevnte Vidner, hvorvidt han har gjort forsvarlig det Arbeide, hvorfore han ved denne Sag har fordret en overdreven Løn, uagtet han forhen er betalt hvad lovpligt er, samt {at betale} lide Dom til at betale hvad Skade og Tab han har foraarsage Contra Citanten ved sit uforsvarlige Arbeide, samt erstatte denne Sags Omkostninger med videre efter Attestens Formæld der blev oplæst og her indtages saalydende #

Hoved-Citanten Sjur Instenæs indgav sin skrivlige!! Indsigelse dateret 2de d: M: mod Sagvolderens contra Stevning, som Sagen {n}uvedkommende, da den fremlagde Voldgiftsdom har afgjort og paakjendt, om den fordrede Dagløn er for høi og hvad han for Arbeidet skal have, og i Henseende til den Sagvolderen forvoldte Skade ved uforsvarligt Arbeide, er samme noget denne Sag uvedkommende, og maae blive en Anden Sag, der for Forligelses Commissionen søges forligt forinden den for Retten kan behandles.

Citanten paastod hans Stevning fremmed og Vidnerne afhørdt.

Retten eragtede: For saavidt Contra-Stevningen tilsigter Vidneforhør om den Skade Sagvolderen formener sig tilføiet ved at \Citanten/ haver gjort uforsvarligt Arbeide og sammes Erstatning, da kan denne Deel af Stevningen ikke fremmes eller Vidner derom afhøres, da intet derom for Forligelses Commissionen er bleven forhandlet. For saa vidt Contra Stevningen angaaer Vidnes Afhørelse om hvorvidt den af Citanten fordrede Aarsløn er ubillig, da tilstedes Contra Citanten i denne Henseende Vidne Forhør. Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

Derefter blev fremstillet som

1ste Contra Vidne Torchel Torchelsen Holve, aflagde Lovens Eed og forklarede, at Vidnet byggede paa den Lade, som er Grunden til her omhandlede Sag, tilligemed Sjur Instenæs der forestod Bygningen som Mæster, og var Vidnet ikkun akoderet!! (akkorderet) og erholdt 48 Spskil. i Dagløn afskediget.

2det Contra Vidne Michel Larsen Holve, aflagde Lovens Eed og forklarede: Vidnet arbeidede om Sommeren og Høsten paa omhandlede Lade med Citanten Sjur Instenæs og de øvrige, og var Vidnet accorderet og bekom 48 s: om Sommerdagene og 24 s om Høsten efter Michelsdag, hvilken Løn Vidnet og erholdt af Andre samme Aar. Afskediget.

3de Contra Vidne Rasmus Torgjersen Holve, aflagde Lovens Eed, og forklarede, at Vidnet og arbeidede samme Tid paa omhandlede Lade, og bekom ligeledes 48 s. Daglig Arbeidsløn om Sommeren, hvilken Betalning Vidnet og erholdt af andre samme Sommer I Øvrigt forklarede dette Vidne som de Andre, at Vidnet kan ikke vide om samme Tid blev betalt mere eller mindre for andre Tømmerarbeide afskediget.

4de Contra Vidne Thore Monsen Røen aflagde Lovens Eed og forklarede, at han og samme Tid arbeidede nogle Dage paa omhandlede Lade, og erholdt om Sommeren 36 s. Daglig, og om Høsten efter Michelie 24 s. Daglig Afskediget

1819: 214b

5te Contra Vidne Sjur Iversen Haugstevdt, aflagde Lovens Eed og forklarede, at han som Tømmerarbeidsmand erholdt i Dagløn Aaret 1817 om Foraaret 36 s. Daglig, Midtsommers 48 s. og om Høsten 30 s. Afskediget.

6te Contra Vidne Erich Arnesen Tvedt, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed, forklarede, at Sommeren 1817 bekom Vidnet, som Tømmer Arbeidsmand i Dagløn 36 s. om Foraaret, 48 s. om Sommeren og 30 s. om Høsten, mere tog og forlangte Vidnet ikke men Vidnet har hørt at nogle Personner fik 60 s. Daglig for Tømmerarbeide om Sommeren. Afskediget

7de Contra Vidne Johannes Sjursen Tvedt, aflagde Lovens Eed og forklarede, at da Vidnet var i Byen /: Bergen :/ imellem Pinssefæsten og Santhehansdag 1817 kjøbte Vidnet intet Korn, men hørde at Prisen var 80 rbd eller 8 Spd og at der var en forskjæl á ½ til en heel Speciedaler og derover, naar man betalte med rede Penge, fremfor naar man tog den paa Credit afskediget.

Contra-Citanten som nu ingen flere Vidner havde at afhøre, erklærede, at han nu har bevist hvor Dags lønnen var Sommeren 1817, da Citanten arbeidede hos ham, og paastaaer derfore at Citanten ikke maae tilkjændes mere end den høieste Dagløn 48 s om Sommeren og 30 s om Høsten efter Michelsdag, og Sønnen, som ikkun var en uøvet Arbeider 36 s om Sommeren og 24 s om Høsten, som bevisligen er betalt en deel af de øvrige Arbeidere, samt desuden Citanten den belovede halv Tønde rent Korn. Iøvrigt paastaaer Contra Citanten sig frifunden for {Contra} Citantens Søgsmaal, og at Citanten ipligtes at betale til Contra-Citanten \4 Spd 52 s. eller/ efter Dommerens Skjøn, da Voldgivtsdommen maae ansees som Nul og intet, da den ei paa vedbørlig stemplet Papir er bleven udstæd.

Citanten indlod ligeledes Sagen til Doms med Paastand, at erholde Betaling hos Sagvolderen Torchel Langesæter efter Indstevningen og den ergangne Voldgiftsdom, og at erholde denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn, iberegnet denne Dags Kost og Tæring.

Eragtet Sagen optages til Doms.

Contra Citanten betalede Incammination efter Fradrag af Tilsvarspenge 108 s. \54 s/ for 7 Vidner at afhøre 72 s. \36/ Citanten betalede for en Eragtning 12 s. NB blev tilbageleveret i Retten 60 s og senere hen 36 s da ikkun halv Betaling bør tages

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren

Endre Jensen Helleland, Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Sjur Endresen Lofthuus alle med iholdt Pen.

Næste Dag den 7de September blev Maanedstinget for Hardanger Lehnet og Lyseklosters Gods fortsadt ved de samme Rettens Personer som i gaar, og blev da foretaget:

Gammel Sag: Anna Asbjørnsdtr: Hagen mod

{Magrethe Hagen} \Helje Michelsen Mansager/ Fol: 210.

Contra Citanten Helje Michelsen Mansager mødte ifølge seneste Udsættelse {og Sagvoldernden} Citantinden Anna Asbjørnsdtr: Hagen mødte og tilstæde

Helje fremstillede hans Hustrue Gro Arnesdtr: Mansager, som blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, hvorhos hun med opragte Fingre og Saligheds Eed efter Loven forsikrede at de under Sagen omvidnede 3 Par Leister, som nu inden Retten blev hende foreviiste bleve omvidnede Tid i Begravelsen efter Iver Hildal hende frastjaalne imod hendes Vidende og Villie. da ingen havde videre at tilspørge Vidnet blev det afskediget

Begge Parter erklærede at de intet videre havde at tilføre men indlod Sagen til Doms efter Indstævningerne og paastod dem begge hos hinanden tilkjendt Sagens Omkostninger

Retten eragtede: Sagen optages til Doms efter Parternes Forlangende.

Gammel Sag Fol: 206. Kjøbmand Svings i Bergen mod Jørgen Erichsen Frøsteen.

Lars Knudsen Sysen mødte for Hr: Kjøbmand Svings i Bergen og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have ved mundtlig Varsel til dette Ting indkaldet paa bemeldte Kjøbmands Vegne, {ved mundtlig} Jørgen Eriksen og Jørgen Jørgensen Frøsteen en for begge og begge for en til at betale Kjøbmanden efter nermere fremlæggende Beviis og Sags Omkostning og videre efter Paastand, hvilken Attest blev oplæst og indtages her saalydende # videre fremlagde Citanten Notarial Afskrift af hans Kjøbmandsbog, hvorefter Jørgen Jørgensen Frøsteen har bekommet Varer for i alt 7 Spdlr 2 Ort og 18 s og skylder!!, hvilken Attest dateret 16 Julii 1819 blev oplæst og indtages her saalydende #

Begge indstævnte mødte selv tilstæde Jørgen Erichsen \Frøsteen/ erklærede: at han aldrig har bekommet Vare fra bemeldte Kjøbmand endten Selv eller ved sin Søn Jørgen Jørgensen Frøesteen, og anmerkede: at den fremlagde Attest af Kjøbmandens Bog viser selv at hans Søn Jørgen Jørgensen er den rette Debitor, og Sagen ham Jørgen Erichsen uvedkommende, hvorfore han paastaaer denne Sag mod ham som

1819: 215

Ulovlig afvist

Citantens Sagfører frafaldt paa Citantens Vegne det her anlagde Søgsmaal mod Jørgen Erichsen paa Grund af foranførte, men forbeholdt sig Sags Udførelse eller nyt Søgsmaals Anlæg mod Jørgen Jørgensen Frøsteen.

Jørgen Jørgens!! Frøesteen mødte Selv tilstæde og vedstod at han paa egne Vegne har selv modtaget af Hr: Kjøbmand Friderich H: Schvings de paa fremlagde Notarial Attest anførde Vare til Beløb 7 Spdlr 2 Ort 18 s men at han /: Debitor Jørgen Jørgensen Frøesteen :/ har til Afdrag paa bemeldte Sum \..?../ .?..st i Vinteren 1818 Kyndelmisse Tider 4re Rbdlr eller 48 s \Sp:/ i Kjøbmandens Familjes og David \N:/ Qvales Overvær dernest samme Tid en Slump Brændeved for 8 Rbdlr eller 96 s Sp: Dernest tilkom Debitor Jørgen Jørgensen samme Tid omtrent hos bemeldte Kjøbmand 26 Rbdlr 4 mrk eller 2 Spdlr 80 s i Fragt som sin Andeel 2/3 Deele for den bragte Saltladning for Kjøbmanden til Møgster, hvilke Jørgen Jørgensen ei bekom, men lod Kjøbmanden beholde til Afdrag paa forberørte Gjeld Naar foranførte tilsammen 3 Spdlr 104 s fradrages Fordringen 7 Spdlr 66 s saa bliver Jørgen Jørgensens Debit 3 Spdlr 82 s dem han nu tilbød Citantens Sagfører at modtage og tilskrive Kjøbmanden den her anhørde Regning og tilstille Jørgen Qvittering for Kravet fr!! (fra) Citanten

Citantens Sagfører Lars Knudsen Sysen modtog bemeldte 3 Spdlr 82 s dem han lovede at tilstille Hr: Kjøbmand Schvings, men forbeholdt Hr: Kjøbmanden Lovlig Søgsmaal mod Jørgen Jørgensen Frøesteen og nu for Tiden frafaldt denne Sag da bemeldte Jørgen nedlægger Indsigelse mod dette Søgsmaal paa Grund af han ei har været indkaldet for Forligelses Commissionen.

Nye Tingsvidne Sag:

Lars Tobiassen Espe mødte for Retten og meldte, at hans Hustrue Abelu Olsdatter ved Døden afgik Onsdagen den 16de Junii sidstleden efter 14ten Dage forud at have fød en Søn. Løverdagen forend hun Døde kaldte hun Vidner tilstæde for at høre paa hendes sidste Vilje og testamentariske Bestemmelse, da hun var svaglig, frygtede for at det kunde blive hendes Død, og intet stempled Papiir havde tilstæde og ingen var tilstæde som forstod {at} i Pennen \at/ anføre hendes Vilje og Bestemmelse og blev da samme Tid ligeledes af Comparenten efter hendes Forlangende fra hans Side ligeledes gjort hans mundtlige Bestemmelse og sidste Vilje, saa at de indbyrdes oprettede med hinanden mundtligen i Vidners Overvær et resiprogve Testamen!! til hinanden, om hvilket alt han var begjærende at Retten ville anhøre og modtage eedelig Forklaring af følgende 2 som med flere vare tilkaldte og tilstæde da bemeldte mundtlinge!! Bestemmelse blev gjort. derefter fremstod som

1ste Vidne Ole Olsen Espe boesadt Gaardmand her i Ullensvangs Sogn, sagde sig 37 Aar gammel indeværende Aars Foraar at have nødt Alteren!! Sakramente og at være aldeles ubeslægtet saavel til Lars Tobiassen Espe, som hans afdøde Hustrue Abelu Olsdtr:, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed om, at ville vidne Sandhed og intet fordølge, forklarede, at Løverdagen den 12te Junii sidstleden, blev Vidnet tilkaldt af Lars Tobiasen Espe, at anhøre hans og Kones mundtlige sidste Villie og Bestemmelse. Vidnet gik da ind i Lars Stue, hvor hans Hustrue Abielu Olsdr: laae syg efter Barselsængen, men dog saavidt Vidnet kunne skjønne, med fuldkommen Sands og Samling. Vidnet, som tilkaldt, saae og anhørde da, at bemeldte Abelu Olsdr: og hendes Egtefælle Lars Tobiasen Espe, tog hinanden i Haanden og begge eenstemmigen deklarerede, at deres sidste Villie og nu gjorde Bestemmelse skulle være, at den Længstlevende af dem, i hvem det blev, skulle arve og beholde hvad den Først afdøde efterlod, {hv} og at i Tilfælde den Længstlevende døde uden Livsarvinger da skulde dens Efterladenskaber deles mellem begge deres Arvinger, hvorpaa hun \bestemmede at/ ta..endes(?) Skjorte med Silkesøm /: saadan, som Fruentimmerne her i Bygden pleier at bruge til Stas :/ at (og?) skulle i Tilfælde hendes Død, gives hendes Tjenestpige Gunilde Johannesdr: ligeledes en af hendes Stakker /: Skjørt :/ til Huusmandskonen Aase Eliasdr:, og et Haandplag \Tørklæde/ med Silkesøm her saa kaldet Handeplag, til hendes Mands Søster Maritha Tobiasdr:, tilsidst bad hun sin Mand give hver af hendes Søstre og hendes Moder, et af hændes Klædningsstykker, hvis han saa fandt forgodt, Dette var deres fælles heele og tydelige Bestemmelse, som baade hun Abelu Olsdr: og han Lars Tobiasen Espe, høitidelig ved Haandrækning mundtlig deklarerede og afgav i Vidnets Overvær, samt tillige samme Tid i Overvær af 5 andre tilstedeværende. Vidnet blev forelæst dets Prov, som de!! (det) vedstod rigtig tilført, og afskediget, da intet mere var at tilspørge det.

2de Vidne Gunilde Johannesdatter, sagde sig 27 Aar gl: og indeværende Sommer at have nødt Alterens Sakramente, tjener hos Reqvirenten af dette Thingsvidne Lars Tobiasen Espe, og er aldeles ubeslægtet baade til ham og hans Afdøde Hustrue Abelu Olsdatter blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen, og efter foregaaende Paamindelse, aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at hun var tilstede i Stuen, hvor hendes Madmoder Abelu Olsdr: laae syg, men dog var ved fuldkommen Sands og Samling, og hørde da, samme Tid, som af forbemeldte Vidne forklaret nemlig Løverdagen den 12. Junii sidstleden, at bemeldte hendes Madmoder Abelu Olsdatter og hendes Mand Lars Tobiasen Espe mundtlig testamenterede hinanden deres Efterla-

1819: 215b

denskaber, saaledes, som af forestaaende Vidne forklaret, hvormed hun forklarede aldeles \ordvis/ overeenstemmende. Bemeldte 1ste Vidnes Forklaring blev hende Deponentinden forelæst af Procollen, det hun vedstod nøiagtigen rigtig og Ordlydende med hendes Vidnesbyrd og Forklaring. Da Ingen havde videre at tilspørge afskeediget.

Reqvirenten af dette Thingsvidne, begjerede det her Passerede beskrevet i Thingsvidne Form, meddelt, hvilket Retten bevilgede.

Citanten betalede Incam: 1 Spd 28 s og for 2 Vidner at afhøre 32 s.

Gammel Sag Fol: 211 Niels Hansen Sexe mod Tobias Haldorsen Eidnes

Sagvolderen Tobias Haldorsen Eidnes mødte for Retten og fremlagde Attest fra de beskikede Stevnevidner, mundtlig at have contrastevnet Citanten Niels Hansen Sexe i denne Sag at anhøre stevnte og ustevnte Vidner angaaende at Sagvolderen ei skylder Citanten Penge men at Citanten ikun tilkommer \en Andeel/ i Fortjenesten ved 2 Heste med mere som bestaaer i noget Korn, derom at modtage Dom og at betale denne Sags Omkostninger med videre efter Attestens Formeld der blev oplæst og indtages her saalydende #

Citanten Niels Hansen Sexe Selv tilstæde, ville anhøre hvad Contra-Citanten haver at iretteføre

Contra Citanten Tobias Eidnes fremstillede nu som

1ste Contra Vidne Ole Sjursen Instenes nu tjenende hos Contra Citanten, aflagde Lovens Eed forklarede at forrige Aars Høst en Dag kom Citanten Niels Hansen Sexe gaaende forbie hvor Vidnet og hans Husbonde Tobias Eidnes stode, og da hørde Vidnet at Tobias sagde til Citanten Niels Hansen Sexe om denne ike ville følge ham hiem og dele de Creature de havde tilsammen, hvortil Niels sagde at han ike kunne afgive noget Svar herom forend nestfølgende Søndag naar han kom til Kirke hermed var Tobias tilfreds videre hørde ike Vidnet, eller veed at forklare i denne Sag afskediget

2de Contra-Vidne Elling Pedersen Eidnes aflagde Lovens Eed forklarede at paafølgende Søndag som forestaaende Vidne har omforklaret traf Vidnet {ved} Citanten Niels Hansen Sexe ved Kirken og sagde da Niels at han ike brydde sig om de Creature han havde ifællig med Tobias Eidnes han Tobias skulle faae styre dem fremdeles eller sælge dem som han ville, han forlangte kun sin Halvpart af Fordelen og lagde til at Vidnet som har haft Bryderie med Creaturerne bør have sin betaling afskediget

Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes forenede at Tobias Eidnes inden førstkommende Høstetings Slutning for Kingservigs Skibrede dette Aar betaler til Citanten Niels Hansen Sexe 20 Spdlr skrives tyve Speciedaler hvorved al Mellemværende og alle Fordringer imellem Citanten og Sagvolderen til dato, saavel de her paasøgte, som alle andre dem mellemværende er klarerede og afgjorte, saa ingen har noget hos den anden at fordre, og betaler Tobias desuden til Helje Olsen Hovland hvad denne maatte forlange for 2de nye tomme Smørholker. Dette Forlig blev Parterne forelæst og vedstaaet rigtig hvorefter de skildtes som Venner og vel forligte.

Contra-Citanten betalede Incam: for Contra Stevningen efter afdrag af Tilsvarspenge 108 s og for 2 Vidner at afhøre 32 s.

Nye Sag

Helje Heljesen Jaastad mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om {til dette Ting} at have mundtlig til dette Ting indkaldet Ole Christophersen Warberg at see sig overbevist og lide Dom med Omkostninger til at betale til Citanten skyldige 12 Spdlr 48 s saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Sagvolderen som baade strax ved Sagens Foretagelse her i Rette og nu atter var bleven paaraabt mødte ike ei heller nogen paa hans vegne

Citanten declarerede at de her paasøgte 12 Spdlr 48 [s] havde Citanten til gode hos Sagvolderen Ole C: Warberg for en Tønde Havremeel og en Halvtønde Havre Sagvolderen kjøbte hos Citanten i Aaret 1817 og fremstillede til Afhørelse herom som Vidne

Lars Olsen Aga der aflagde Lovens Eed forklarede: at forrige Aars Høst var Vidnet tilligemed Citanten inde i Eifjord, og da hørde Vidnet at Citanten Helje krævede Sagvolderen Ole Christophersen Warberg, Penge for noget Meel og Korn, og hørde at Ole beklagede sig at han ike havde Penger men lovede at skaffe Penge at betale med saasnart ham mueligt men hvormeget Korn og Meel eller hvor mange Penge, kan Vidnet ike erindre Vidnet vidste intet videre til Oplysning afskediget

Citanten indlod Sagen til Doms med Paastand at Sagvolder ipligtes at betale de paasøgte 12 Spdlr 48 s samt for Citantens Reiser, Tidsspilde og Omkostninger 4 Spdlr, hvormed han ville være fornøyet.

Retten eragtede: Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incam: 1 Spdlr 28 s og for et Vidne 16 s.

Hermed blev for i Aften sluttet, og Thinget udsadt til i Morgen A v W S Koren

Endre Jensen Helleland, Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Sjur Endresen Lofthuus med iholden Pen.

1819: 216

Neste Dag den 8de September, blev Maanedsthinget for Hardanger Lehnets og Lyseklosters Gods, fortsadt, med og i Overvær af de samme Rettens Personer, som i Gaar. Da Ingen meldte sig med flere Sager, blev publiceret følgende Documenter

1. Skjøde fra Lars Torbjørnsen Reisæter til Sønnen Torbjørn Larsen paa 1 Bpd 20 Mrk Smør 2 Gjedeskind med Bygsel og Herlighed i Gaarden Reisætter No: 34 dat: 17 Julii 1819.

2. Ditto fra Aamund Johnsen Qvalvig til Datteren Ingelin Aamundsdr: og Mand Haaver Torbjørnsen Alsager, paa 16 ¼ Mrkr Smør 1/16 Løb Salt med Bygl: og Herl: dat: 6 Septbr: 1819.

2. Testamente mellem Egtefolk Samson Samsonsen Tocheim og Hustrue Ingebor Sivertsdatter om at den Længstlevende skal beholde det hele Boe uden Skifte dat: 3 Julii 1819.

4. Afkald fra Kittil Johannesen af Suldahl som gift med Myndtlingen Kari Gundersdatter Tvedte for hendes Arv 107 rd 1 s efter Tosten Lars: Aga og efter Torgils Aga 255 – 26 s samt Renter 9 – 42, tilsam: 180 Spd 108 s dat: 16 Junii 1819.

5. Huusmands Fæsteseddel fra Knud Larsen og Johannes Haldors: Mauge til Ole Olsen Windal paa Pladset Mauge dat: 19de April 1819. hermed Reversal.

6. Bygselseddel fra Provst Niels Hertzberg til Torgils Asbjørnsen Qvalnæs paa 3 Spand 2 ¼ Mrkr Smør i Qvalnæs dat: 5 Julii 1819, hermed fulgte Revers dat: 6 Septbr: 1819

7. Vilkaarbrev fra Torgils Asbjørnsen Qvalnæs til Helje Christophersen og Hustrue Britha Pedersdatter dat: 6te Septembr: 1819.

8. Do: fra Haaver Torbjørnsen Alsager til Aamund Johnsen Qvalvig og Hustrue Gjøri Olsdtr: paa Aarligt Levekaar, dat: 6te Septembr: 1819.

9. Obligation fra Gunder Tostensen Møchlethun til Lehnsmand Christen J: Haugse paa Capital stor 150 Spd, mod \1ste Prioritet/ Pant 2 Pd 6 Mrk Smør 1 Hud i Møchlethun dat: 10de Junii 1819.

10. Ditto fra Tosten Olsen og David Olsen Qvandal til Ped!! (Peder) Pedersen Bleie paa 130 Spd mod 1ste Prioritets Pant i 1 Pd 7 ¾ Mrkr Smør i Gaarden Bue dat: 16 April 1819.

11. Ditto fra Haaver Torbjørnsen Qvalvigen til Lars Larsen Alsager paa Capital 167 Spd mod Pant med 1ste Prioritet i 16 ¼ Mrkr Sm: 1/16 Løb Salt, dat: 6te Septbr: 1819.

12. Ditto fra Jørgen Pedersen Espen til Jacob Haldors: Maage paa 240 Spd mod 1ste Prioritet Pant i 1 Bpd 3 Mrkr Sm: ¼ Td Salt med Bygsel i Espe, dat: 7 Septbr: 1819

13. Voldgiftsdom dat: 27 Januari 1818, hvorved Herborg Asbjørnsdr: er tilkjendt Gaarden Eidnes af {Skyld} det af Niels Asbjørns: solgte Brug, {dat}

14. Vilkaarbrev fra Elling Pedersen Ureim til Niels Asbjørnsen Eidnes paa Aarligt Levekaar af Gaaarden efter Moderen Christis død, dat: 7de Septembr: 1819

15. Aflyst Obligation fra Ole Endresen Bue til Peder Pedersen Bleie paa Capital stor 130 Spd ifølge Qvittering dat: 16 April 1819.

16. Skiftebrev efter Huusmandskone Ingebor Halvorsdr: Segeljær, sluttet 5 Junii 1819 hvorved Sterboets Huuse er udlagt paa Enkemand Iver Gunders: og Børnene

17. Do: efter Huusmandskone Maritha Jørgensdr: Saltkleiv sluttet 9 Junii 1819 hvorved Stervboets Huuse taxeret for 12 Spd er udlagt paa Enkemanden og Børnene

18. Do: efter Christi Nilsdr: Noreim sluttet 1 April 1819, hvorved Boets eiende Jordegods 1 Løb 1 Pd 10 2/3 Mrkr Sm: 3/8 Løb Salt er udl: paa Enkem: Rasmus Larsen og Barbra Isachsdr:

19. Ditto efter Huusmandskone Ingejer Hansdr: Lundenæs i Østensøe Skibr: sluttet 12 Junii 1819 hvorved Boets ejende Huuse er udlagt paa Enkemanden og Børnene.

20. Do: efter David Michelsen Hylde, sluttet 12 Junii 1819 hvorved Boets ejende Jordegods 1 Løb Smør 1 Hud verd: 300 Spd er udlagt paa Enken og Børnene

21. Do: efter Johannes Gjermundsen Næss sluttet 14de Mai er dette Boes eiende Jordegods 1 Spand Smør med Bøgsel og 1 Spd do med Overbøxel, udl: paa Enken Creditorene og Børnene

22. Thingsvidne optaget under 1 Marts 1819 af Samson Johnsen Qvitne med flere angaaende Fjeldbeitning i Bjørnebotten.

Da Ingen efter 3de Gangs Udraab meldte sig med at have mere med

1819: 216b

Thinget at bestille, blev samme hævet. Laugrettet blev betalt for 3 Dage 2 Spd 2.

A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Sjur Endresen Lofthuus og Sjur Samsonsen Helleland alle med iholden Pen.

Aar 1819 den 13de September blev Retten sat paa Sorenskriver Gaarden Helleland og betient ved Sorenskriveren og og!! følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd Lars Olsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Siur Samsonsen Helleland og Siur Endresen Lofthuus.

Hvor da

I Sagen Fol: 215 Helie Heliesen Jaastad mod

Ole Christophersen Varberg blev afsagt saadan

Dom:

Kiendes for Ret: Lovlig stevnte men udeblevne Ole Christophersen Varberg som ikke har mødt for Retten eller mødet lade med Indsigelse mod Kravet ipligtes herved at betale til Citanten Helje Heljesen Jaastad de paasøgte 12 Spdr 48 s skrives Tolv Speciedaler otte og fyrgetyve Skilling; og i denne Sags Omkostninger 3 Spdr: skrives tre Speciedaler; samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil Betaling sker; Alt idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse.

I Sagen Fol: 214 Siur Olsen Instenes mod

Torkild Eliassen Langesæter blev afsagt saadan

Dom:

Da det under Sagen er oplyst at Sagvolderen ved mundtlig afgiven Voldgifts Dom er Lovligen bleven ipligtet at betale den paasøgte en halv Tønde Byg og 96 s i Penge, saa trøster Retten sig ikke til at forandre samme om den end i sin Grund skulde være ubillig, det den ikke er beviist at være, især naar man betragter at Citanten var bygmester og forestod Bygningen, paa disse Grunde Kiendes for Ret: Sagvolderen Torkild Eliassen Langesæter ipligtes at betale til Siur Olsen Instenes den her paasøgte halv Tønde Byg og sex og niti Skilling i Penge, og i denne Sags Omkostninger 3 Spdr: skrives Tre Speciedaler; samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil {betaling} Betaling skeer. Alt idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse.

I Sagen Fol: 215 Anna Anbiørns Datter Hagen mod

Helie Mikkelsen Mansager blev afsagt saadan:

Dom:

Under denne Sag har Anna Anbiørns Datter Hagen sagsøgt Helie Mansager til Straf og Undgieldelse, for at han skal have taget 3 Par Leister fra Citantinden af hendes Kiste. Sagvolderen har contrastevnet Citantinden til Straf og Undgieldelse som Tyv for at have stiaalet bemeldte 3 Par Leister fra Contracitantens Hustrue Gro. Under Sagen er oplyst at noget efter Mikelsdag 1817 frakom Contracitantens Hustrue Gro, som den gang endnu ei var bleven gift med Contracitanten de her omstævnte 3 Par Leister i en Begravelse paa Gaarden Hildahl, hvor de bleve stiaalne af en Skuk hvor de hang. Omtrent 6 Uger efter formaaede Contracitanten nogle Mænd til med sig at eftersøge og inqverere paa Gaarden Hildahl om Leisterne fandtes hos nogen der, og ved Undersøgelse

1819: 217

fandtes de i Citantindens Kiste. Hun maa følgelig som Tyv blive at ansee og straffe efter de under Sagen oplyste Omstændigheder; men da Contracitanten ikke under Sagen har fremlagt Præste Attest om Citantindens Alder, ei heller beviist hendes foregaaende Vandel, Opdragelse Formuestilstand med mere, som Forordningen af 20de Febr: 1789 befaler, forinden Tyvedom kan overgaae nogen, saa kan Dommeren under denne Sag ei ipligte hende Tyvs Straff; men maae forbeholde Justitien dens Tiltale til hende i sin Tid, hvis den finder saa forgodt til Tyvs Straff og Undgiældelse og Retten kan ikkun ipligte hende at erstatte Contracitanten det ham ved denne Sag paaførde ubeføiede Søgsmaal

Thi Kiendes for Ret: Contracitanten Helie Mikelsen Mansager frifindes for det her af Citantinden Anna AsbiørnsDatter Hagen anlagde ubillige Søgsmaal og hun Anna Hagen ipligtes at betale i denne Sags skadesløse Omkostninger med Kost, Tæring og Tidsspilde 5 Spdr: skrives fem Speciedaler til Contra Citanten Helje Michelsen Mansager, samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil Betaling skeer. Justitien forbeholdes dens Ret og Tiltale til Citantinden til corporlig Straff og Undgiældelse for det her under Sagen opdagede Tyverie De idømte Fem Speciedaler udredes under Executions Tvang inden femten Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse.

A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Siur Samsonsen Helleland, Siur Endresen Lofthuus, de sidste med iholden Pen.

Høstethinget for Johndahls Skibrede den 15de og 16 October 1819.

Aar 1819, den 15de October, blev Retten sadt paa Thingstedet Wigør, til de almindelige Høste- Sage og Skattething for Johndahls [Skibrede], og betjent paa Stædets Sorenskrivers Vegne, ved hans eedsorne Fuldmægtig Candidatus Juris Johan Koren Dahl i Overvær af de 4re eedsorne Laugrettesmænd Østen Gundersen Wigene, Salomon Iversen indre Wigene, Endre Wiglichsen Eide og Ingebrigt Larsen Eide. Ved Thinget var tilstede Stedets Foged Hr: Budtz, Skibredets Lehnsmand og endeel Thingsøgende Almue.

Hvor da! blev underdanigst publiceret følgende Kongelige Forordninger &c:

1. Kongelig Kundgjørelse angaaende Sjettepenge af Arv, som føres ud af Riget dat: 15 Mai 1819

2. Bekjendtgjørelse, fra Finantz Departementet betræffende Renters Anviisning af de til Ombytning endnu ikke indkomne Statsobligationer dat: 12 Junii 1819.

3. Ditto fra Bank Derictionen i Trondhjem, der indeholder Forbud mod Speciesedlers Klistring &c dateret 14 Mai 1819.

4. Beregning over Lignings Udgivter pro 1819, dateret 24de August 1819.

5. Placat angaaende Brandcontigentens Størelse af de i den almindelige Brandkasse den 30de Junii 1819 forsikrede Huse og Gaarde dat: 31de Mai 1819.

6. Efterlysning om Lars Knudsen Hovland, dat: 8 Mai 1819.

7. - - Lars Knudsen Kalsog - 24 Do:

8. - - Osmund Aslachsen Lofthuus - 31 Do:

9. - - Torbiørg Knudsdr: Heien - 7de Junii 1819

10. - - Johannes Halgrunsen og Ole Olsen Holm - 14de Do:

11. - - Anders Olsen - 3de Julii 1819

12. - - Johanne Marja Hansdr: Ferstad - 5 Do:

1819: 217b

13. Efterlysning Hans Pedersen dateret 16de Julii 1819.

14. - - Ole Andreasøn dat: 28de Do:

15. - - en forlist Matros 28de Do:

16. - - Johan v. Ahnen og Benjamin Bergendahl, dateret 30 August 1819

17. - - Gulbrand hansen dat: 3 Septemb: 1819.

18. - - Magrit Pedersdatter - Do: Do:

19. - - Jacob Hansen Aarføret - Do: Do:

20. - - Jacob Svendsen Tingsereide - Do: Do:

21. Placat som bestemmer Skatten paa Formue og Næring pro 1819/20 dateret 7de Julii 1819.

22. Provisorisk Anordning angaaende Modification i den til den provisoriske Anordning af 7de Decbr: 1818 angaanede Told og Consumtionsvæsenet, henhørende Tarif Litr: E for Lastepengenes Beregning dat: 5 August 1819.

23. Efterlysning om Christian Hansen dateret 15de September 1819.

24. - - Hans Haraldsen Marterudtangen dat: 15 Septembr: 1819.

25. - - en unavngiven Person, der skal have begaaet Tyverier i Skje og Valders

Sogn, dateret 4de October 1819.

26. - - Find Halvorsøn nedre Qvammen dat: 24de Septembr: 1819.

Hr: Fogden fremlagde følgende Spørgsmaal, som han efter Amtets Ordre af 25 August 1819 bad Almuen forelagt og dens Svar derpaa indhæntet; om de Gaardbrugere som hidentil have været frietagene for Arbeide in Natura paa de store Alfar og Postveie for Eftertiden ønsker at betale 12 s Aarlig for hver Gaardbruger eller at ville forrette Veiarbeide i Natura? hvortil eenstem/m/igen blev svaret, at de helst ønsker at fritages for det ommeldte Veiarbeide og derimod at betale 12 s Aarlig hver Gaardbruger.

Herr Fogden begjerede dernæst Almuens sandfærdige Svar maatte indhentes paa følgende Poster til et Thingsvidnes Erhvervelse: # hvilke bleve besvarede af tilstedeværende Almue og især af de 2de Mænd Jacob Gundersen Bakke og Lars Jacobsen Drage saaledes: Til 1ste, 2det, 3die og 4de Post: Nei. Til 5te Post: i dette Skibrede er ei flere af de omspurgte paa Herrandsholmen. Til 6te og 7de Post: nei.

Endelig blev til Examination fremlagt Fortegnelse over de Sauge, der ere beliggende i Jondals Skibrede, saalydende: # hvilken Fortegnelse over samtlige Sauge i Jondals Skibrede blev af Laugrettet og den tilstedeværende Almue rigtig befunden med Tillæg, at disse Sauge alle eies og bruges af Bønder

Hermed blev Thinget udsat til i Morgen.

J: K: Dahl. Østen Gundersen Vigene, Salomon Iversen indre Vigene, Endre Vigliksen Eide, Ingebrigt Larssen Eide (alle med iholden Pen).

Næste Dag den 16de October \1819/ continuerede Høstethinget for Jondals Skibrede paa Thingstedet Vigør ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som i Gaar.

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

1. Constitution for Candidatus juris Johan Koren Dahl som indtil videre eedsoren Fuldmægtig hos Sorenskriver Koren over Hardanger Voss og Lysekloster, Birkedommer til Rosendal, dateret 17 Julii 1819.

2. Skjøde fra Iver Pedersen Fladebøe til Lars Johannessen og hans Huustro, paa 1 Pd. 11 Mrk. Smør 7/18 Bukskind, 7/18 Gjedskind i Gaarden Fladebøe, dateret 15 October 1819.

3. Ditto fra Siri Larsdatter Berge til Lars Olsen paa 22 ½ Mrk. Smør ¼ Tønde Salt i Gaarden Berge, dateret 15de Octbr: 1819.

4. Bygselbrev fra Hr: Provst Kahrs til Michel Sjursen paa 1 Løb 10 Mrk Smør i Gaarden Samland af 19de Mai 1819 med Reversal af 15de Octobr: 1819 og Landskyldbog.

5. Fæsteseddel fra Samson og Nils Espeland til Iver Christoffersen paa Pladset Slettebakken, af 15de Octobr: 1819 med Reversal af samme Dato.

6. Vilkaarbrev fra Lars Johannessen Fladebøe til Iver Pedersen Fladebøe af 15de Octobr: 1819.

7. Ditto fra Michel Sjursen Samland til Sjur Michelsen og Anna Sjovatsdr: Samland af do: Dato

8. Ditto fra Iver Christoffersen Slettebakken til Magdeli Aadsdatter Slettebakken af 16de October 1819.

9. Ditto fra Lars Olsen Berge til Siri Larsdatter Berge af 15 October.

10. Afkald fra Ole Knudsen Torvigen til Lars Larssen Augestad af 15 Octbr: 1819.

1819: 218

11. Afkald fra Nils Sjursen Vig til Lars Samsonsen Houge af 15 Octbr: 1819.

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

J: K: Dahl. Østen Gundersen Vigene, Salomon Iversen indre Vigene, Endre Vigleiksen

Eide, Ingebrigt Larssen Eide (alle 4 med iholden Pen).

Høstething for Østensøe Skibrede.

Aar 1819 den 18de October blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til almindeligt Høste- Skatte- og Sage-Thing for Østensøe Skibrede Retten betjent af eedsorne Fuldmægtig Johan Koren Dahl tilligemed efterfølgende 4 nye Laugrettes mænd Sjur Larssen Kalveberg, Hellie Olsen Østensøe, Trond Sjursen Torpe og Gjermund Paulsen Klyve, der alle nu aflagde den befalede Laugrettes eed, og betalte hver 24 s: Specier for Indskrivning. Tilstede ved Thinget Hr: Sorenskriver Budtz samt forrettende Foged, samt Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.

Hvor da blev publiceret de samme Kongelige Anordninger og offentlige Kundgjørelser med videre som for Jondals Skibrede, og som foran Folio 217 findes extraherede.

Hr: Fogden fremsatte for Almuen det samme Spørgsmaal angaaende Valget mellem Veiarbeide in natura \og at erlægge 12 s i Penge/ som Folio 217 blev fremsat for Almuen af Jondals Skibrede, hvortil eenstemmigen blev svaret, at denne Almue ligeledes ønskede at fritages for Veiarbeide in natura mod at betale de befalede 12 s.

Lehnsmand Berven erklærede, at da det forrige Stevnevidne Knud Knudsen Berven er ved Døden afgaaen forleden Sommer, saa maatte han udbede sig et nyt Stevnevidne indsat i dens Sted, og fremstillede der paa Lars Arnesen Berven, der for Retten aflagde den befalede Stevnevidners Eed, og er altsaa nu at ansee som Stevnevidne for Østensøe Sogn.

Da Ingen meldte sig med Sager eller andet for Retten blev Thinget udsadt til i Morgen.

J: K: Dahl. Sjur Larsen Kalveberg \Kannikeberg/ (ser ut som dette er tilføydd seinare, og med anna skrift), Helje Olsen Østensøe, Trond Sjursen Torpe og Gjermund Paulsen \Olsen/ (same merknad som ovanfor) Klyve alle med iholden Pen.

Aar 1819, den 19de Octbr: blev Høstethinget for Østensøe Skibrede fortsadt ved og i Overvær af de samme Rettens Personer, som i Gaar.

Da Ingen meldte sig med Sager eller noget \andet/ for Retten, blev publiceret følgende Documenter

1. Skjøde fra Tollev Gundersen Aarhuusets!! Enke og Arvinger til Gunder Tollevsen paa 2 Pd 6 Mrkr Smør i Aarhuus dat: 18de Octbr: 1819

2. Do: (fra) Lars Olsen Herrestvedt med flere til Johannes Arnesen paa 1 Pd 2 ½ Mrkr Smør m: v: i Gaarden Herrestvedt af 18de Octbr: 1819.

3. Obligation fra Sjur Larsen Skutleberg til Peder Torjersen Sjursætter af 25 Mai 1819 stor 100 Spd.

4. Do: fra Jan Larsen Reistvedt til Ludvig Olsen Rørvig af 19 Octobr: 1819 stor 50 Spd.

5. Do: (fra) Sjur Larsen Karnnekkeberg til Ole Olsen Fixe stor den Sum 80 Spd, dat: 18de Octobr: 1819.

6. Do: fra John Simonsen Axnæs til Myndtl: Aad Arnesen og Hans Arnesen stor 83 Spd 40 s. mod 1ste Prioritets Pant i Herrestvedt, dateret 18de Octobr: 1819.

7. Do: fra Erich Johannesen Stene til Siri Haldorsdr: og Maritha Tollevsdr: Aarhuus stor 33 Spd 40 s. dat: 19 Octobr: 1819.

8. Vilkaarbrev fra Gunder Tollevsen Aarhuus til sin Moder Helga Johnsdr: paa Aarligt Levekaar af Gaarden, dat: 18de Octobr: 1819.

9. Do: fra John Simonsen Axnæs som Formynder for Johannes Arnesen Herrestvedt til Brita Odsdr: dat: 18de Octobr: 1819.

10. Dispensation fra Gjermund Olsen Fleten, dateret 19de Octobr: 1819.

11. Afkald fra Anna og Ragna Sjursdøttre Lepse for deres Arve efter Lars Larssen Lepsenæs, dateret 19de October 1819.

1819: 218b

12. Afkald fra Ole Olsen nedre Axnæs til sin {Fader og Formynder Ole} Formynder Nils Olsen Herrestvedt, dateret 18de Octbr: 1819.

13. Ditto fra Magrete Arnesdatter Skeie til Bertil Sjursen Skeie, dateret 18de Octbr: 1819.

14. Ditto fra Rasmus Larssen Noreim som gift med Ragnilde Omundsdatter Melstvedt til Asbjørn Omundsen Melstvedt, dateret 18 Octbr: 1819.

15. Ditto fra Ole Olsen Berven som gift med Magdelie Larsdatter Noreim til Lars Sjursen Noreim, dateret 19de Octbr: 1819.

16. Ditto fra Guro Vikingsdatter Skare til Ole Nilssen Froestad, af 19de Octbr: 1819.

17. Ditto fra Guro Omundsdatter Melstvedt til Lars Mikelsen Berge, af Ditto Dato.

18. Ditto fra Brita Svendsdatter Skeie til Michel Olsen Moe, af Ditto Dato.

19. Ditto fra Ole Larssen Noreim til Lars Sjursen Noreim, af Ditto Dato.

20. Ditto fra Hans Hanssen Storeaas som gift med Ingebor Larsdatter Storeaas til Michel Lothe, dateret 19de Octbr: 1819.

21. Ditto fra Lars Olsen Noreim som Formynder for Helga Olsdatter, til forrige Formynder John Haagensen Sandven, dateret 19de Octbr: 1819.

22. Ditto fra Hans Hanssen Klyve som gift med Herborg Samsonsdatter Flaatvedt til Samson Sjursen Flaatvedt, dateret 19de Octbr: 1819.

23. Ditto fra Sjur Hansen Birkeland til Mons Tollaksen Netteland, af Ditto Dato.

24. Skiftebrev efter Tollef Gundersen Aarhuus, sluttet 1ste August 1814, hvorved 2 Pd. 6 Mrk. Smør i Aarhuus er udlagt Enken og Børnene.

25. Constitution for Candidatus juris Johan Koren Dahl som indtil videre eedsoren Fuldmægtig hos Sorenskriver Koren over Hardanger, Voss og Lysekloster, Birkedommer til Rosendal, dateret 17de Julii 1819.

Aflyst en Obligation, dateret 10de Februar 1818 af Johannes Gjermundsen Ness til Magdelie Johannesdatter Ness stor 61 Spd. 48 s:, qvitteret 26de Mai 1819.

Herr Fogden gjentog de af ham for Johndals Skibrede tilførte 7 Poster med Begjær at samme maatte oplæses for derpaa at indhente Almuens Svar til et Thingsvidnes Erhvervelse. Efter at Post for Post var oplæst og forklaret, blev af den tilstedeværende Almue og i Særdeleshed af de 2 Mænd Erik Johannessen Stene og Mons Tollachsen Netteland, eensstemmigen svaret: Til 1ste, 2den og 3die Post nei. Til 4de Post: nei med Saugene er ingen Forandring skeet. Til 5te, 6te og 7de Post nei.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig med noget mere for Retten, blev Thinget hævet.

J: K: Dahl Sjur Larssen Kannikeberg, Hellie Olsen Østensøe, Gjermund Olsen Klyve, Trond Sjursen Torpe (alle 4re med iholden Pen).

Høstethinget for Gravens Skibrede 1819.

Aar 1819, den 21de Octobr: blev Retten sadt paa Thingstedet Eide i Graven, til almindeligt Høste Sage og Skattething for Gravens Skibrede og betjent ved eedsorne Fuldmægtig Johan Koren Dahl, tilligemed efterfølgende 4re nye Laugrettesmænd Iver Larsen Haugsnæs, Wiking Johnsen Havaas, John Endresen Fylkedalen og Iver Johannesen Brekke der alle nu aflagde den befalede Laugrettes Eed og betalede hver for sig 24 s. Tilstede ved Thinget Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand og endeel Thingsøgende Almue.

Hvorda, blev publiceret de samme Anordninger og Kongelige Kundgjørelse, som Folio 217 findes extraherede

I Følge Amtets Ordre af 25 Aug: 1819, blev Almuen af Fogden tilspurgt om de Gaardbrugere, som hidentil have været fritagede for Arbeide i Natura paa de store Alfare og Postveie, for Eftertiden ønske at betale 12 s Aarlig for hver Gaardbruger eller at ville forrette Veiarbeide in Natura? hvortil eenstemmigen blev svaret at de helst ønske at fritages for det ommeldte Veiarbeide og derimod at betale 12 s Aarlig hver Gaardbruger.

1819: 219

Derefter fremstillede sig følgende Mænd af Gravens Skibrede der i øvrigt for de i Norges Grundlov bestemte Egenskaber til at være stemmeberettigede Borgere og aflagde \nu/ den befalede Troeskabs \Eed/ til Norges Constitution;

Siur Siursen Hause

Johannes Larsen Kierland

Hr: Fogden gientog de af ham for Jondahls Skibrede tilførte 7 Poster med Begiær at samme maatte oplæses for derpaa at indhente Almuens Svar til Thingsvidnes Erhvervelse. Efterat enhver at de ommeldte Poster var oplæst og forklaret, blev af den tilstædeværende Almue eenstemmigen svaret. Paa 1ste Post nei. Paa 2den Post I dette Skibrede findes ikke flere uskyldsatte Herligheder end de forhen allerede Skyldsatte, som ikke taaler høiere Afgift. Paa 3de og 4de Post Nei. Paa 5te Post Af de omspurgte Personer er ei flere end Riccold Kongstuen og Nils Petersen Giestgiver i Eifiord. Paa 6te og 7de Post nei.

Gammel Sag: Fol: 212.

Siur Trondsen Hause mødte paa egne og Skoleholder Lars Torbiørnsen Tageskildes Vegne og meldte den af dem mod Lars Nielsen Hause og Hustrue anlagde Sag ved Forliig i Mindelighed er afgiort hvorfor de nu i et og alt frafaldt sin her i Retten ind{lagde}\caminerede/ Stefning mod bemeldte Lars Nielsen og Hustrue.

Da Ingen meldte sig med videre for Retten, blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen. J: K: Dahl

Iver Larsen Haugsnæs, Wiking Johnsen Hovaas, John Endresen Fylkedalen og Iver Johannesen Brekke, alle med iholdt Pen.

Neste Dag, den 22de October continuerede Høstethinget for Gravens Skibrede, ved og i Overværelse af de samme Rettens Personer som i Gaar.

Tingsvidne Sag.

Hvorda, paa Hr: Procurator Baades Vegne mødte Contoirrist Knudsen og fremlagde Amtets Ordre af 12 Junii 1819, hvorved bemeldte Hr: Baade tilfølge en under 28de Mai 1819 ved Bergens Stifts {Lignings} Commission falden Kjændelse, er tillagt Ordre at tilveiebringe Oplysning om, hvor John Erichsen Haaeim der er paalignet Bankindskud paa 2de Stæder, nemlig i Gravens Skibrede og ved Rosendals Baronie havde sit ordentlige Værnething i Junii Maaned 1816. Videre fremlagde han Skrivelse fra Procurator Rogge i Bergen af 4de Junii 1819, hvorved han paa Grund af ovenmeldte Kjændelse, anmoder om, at nærværende Thingsvidne maatte foranstaltes optaget Endelig fremlagde han Stevning af 10de August dette Aar, hvorved Angjeldende John Erichsen Haaeim er indkaldt at anhøre et lovlig Thingsvidne optaget angaaende hans Værnething i Junii Maaned 1816 fremdeles fremlagde han {ove} en Udskrivt af Bergens Stift Commissions Protcol, forsaavidt angaaer denne her paaberaabte Kjendelse af 28de Mai sidstleden. De fremlagde Documenter bleve oplæste og paa Udskrivten nær der vil findes denne Act vedhæftet, indtages alle her saalydende #

John Erichsen Haaeim mødte selv tilstede og var villig til at anhøre det paastevnte Thingsvidne, og fremlagde følgende Documenter, en Attest fra Hr: Baron Hoff Rosenkrone om, at Angjeldende John Erichsen Haaeim siden Aaret 1807 her har brugt 1 Bpd 18 Mrkr Smørs Landskyld i Gaarden Haaeim i Hardangers Fogderie Gravens Skibrede, der uden Bygsel henhører under Baroniet Rosendals Jurisdiction, samt at han dertil har svaret de Kongelige Skatter og andre paaliggende Udgivter m: m: For det 2det Qvittering fra S. T. Hr: Foged Budtz for at Angjeldende John Erichsen Haaeim har erlagt det ham

1819: 219b

under Lehnets Gods paalignede Bankindskud, Begge disse Documenter bleve oplæste og indtages her saalydende #

Paa Gravens Skibredes Lignings Commissions Vegne mødte i Følge forbemeldte Amtets Ordre Lehnsmand Lillegraven og som Sagfører for Baroniet Rosendahls Thinglaug, Lehnsmand Ole Jansen Østensøe, begge selv tilstede og vedtog lovlig Varssel. {Lehnsmand Lillegraven}

Hr: Knudsen fremstillede dernæst, som godvillig mødende Vidner følgende:

1ste Vidne Paul Torkelsen Leqve, der aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet at fordølge eller fordreie, forklarede at det er ham som Bosadt Gaardemand i Gravens Skibrede og Ulvigs Kirkesogn, Naboe til Angjeldende John Erichsen, bekjendt, at han i omtrent 15 Aar har bestandig og uafbrudt {\har/} været bosadt paa Gaarden Haaeim i Gravens Skibrede og Ulvigs Sogn beliggende, hvoraf endeel er Baroniet Rosendals Gods tilhørende, \forsaavidt Landskylden angaaer/ hvilket af ham er brugt i 13 Aar, den Anden halve Deel af hans Gaard er derimod Lehnets Gods, {dog saaledes at} \og/ Overbygselen af Baroniets Gods{ets} er Ulvigs Præsteboel benificeret, dog saaledes at Gaardens Huuse ere beliggende paa Lehnets Gods. Det er ham ligeledes bekjendt, at Angjeldende har sat som Laugrettesmand allerede for 4re á 5 Aar siden ved de ordinaire Thinge for Gravens Skibrede, og at han saavel den omspurgte Tid, som ellers har søgt Thing og Ret ved Gravens Skibredes Jurisdiction demmitteret.

2de Vidne Sjur Olsen Rondestvedt, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed, angav sig bosadt Gaardemand i Ulvigs Sogn og ligeledes Naboe til Angjeldende, forklarede sig i et og alt overeenstemmende med forestaaende Vidne demitteret.

Angjeldende John Erichsen Haaeim foreviste dernæst i Retten sin Skatte og Landskyldbog, der viser at han fra Aaret 1806 til nærværende Tid har erlagt Skat og Landskyld til Fogden over Sundhordlehn og Hardanger denne blev ham med Paategning tilbageleveret.

Hr: Knudsen paa Hr: Procurator Baades Vegne, erklærede, at han fandt det ufornødent at afhøre flere Vidner i denne Sag, hvorfore han maatte begjære Thingsvidnet sluttet og saasnart muelig beskrevet til fornøden Afbenyttelse.

Da Ingen havde videre for Retten at andrage, blev eragtet: Thingsvidnet er hermed sluttet, og skal saasnart muelig blive beskrevet og Hr: Knudsen tilstillet.

Nye Sag:

Sjur Sjursen Ringøen mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest for, til dette Thing mundtligen at have indstevnet Christopher Olsen Warberg, at anhøre hans retmæssige Fordring 2 Spd 24 s, derpaa at lide Dom med Omkostninger Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen der den 3de August 1819 har været foretaget til Mægling, men da Indstævnte ei mødte til Retten henviist begge Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #.

Indstevnte mødte ikke efter Paaraab ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten erklærede, at da han fandt det fornøden, nærmere at oplyse Sagen med Vidner, maatte han udbede sig Sagen udsadt til Februar Maanedsthing for Hardanger 1820.

Retten eragtede: den forlangte Udsættelse bevilges.

Citanten betalede Incam 1 Spd 28 s. for Udsættelsen 12 s.

Hvor da {Derefter} blev publiceret følgende Documenter.

1. Constitution for Candidatus juris Johan Koren Dahl som indtil videre eedsoren Fuldmægtig for Sorenskriver Koren over Hardanger &c., dateret 17 Julii 1819.

2. Skjøde fra Ole Tostensen Kjerland til Tosten Olsen paa 18 Mrk. Smør 2 Løber Salt uden Bygsel i Gaarden Kjerland No: 46, dateret 21de Octbr: 1819.

3. Ditto fra John Sjursen Brekke til Lars Nilssen paa 2 Pd. 6 Mrk. Smør 1 ½ Gjedskind med

1819: 220

Bygsel og Herlighed i Gaarden Brekke, dateret 21de Octbr: 1819.

4. Skjøde fra Christoffer Johannessen Sysen til Herr Pastor Røtting paa 18 Mrk. Smør og 1 Gjedskind uden Bygsel i Gaarden Hylden, dateret 22de Octbr: 1819.

5. Ditto fra Nils Larssen House til Lars Nilssen paa 9 Mrk. Smør 5/24 Hud ¼ Faarskind i Gaarden House, dateret 22de Octbr: 1819.

6. Ditto fra Trond Nilssen Rønnestrand til Nils Trondsen paa 1 Pd. 12 Mrk. Smør ½ Hud i Gaarden Rønnestrand, dateret 22de Octbr: 1819.

7. Ditto fra Lars Ellingsen Undeland til Sjur Ellevsen Djønne paa 9 Mrk. Smør ¼ Tønde Salt med Bygsel og Overbygsel til 3 Mrk. Smør ¼ Faarskind i Gaarden Undeland, af 23 Octbr: 1819.

8. Ditto fra Sorenskriver Koren og Snare Larssen Saaqvitne til Lars Larssen paa 7 1/5 Mrkr. Smør i Saaqvitne, dateret 23de Octbr: 1819.

9. Vilkaarbrev af 21de Octbr: 1819 fra Tosten Olsen Kjerland til Forældrene.

10. Ditto af Ditto Dato fra Lars Nilssen til John Sjursen paa Vilkaar af Gaarden Brekke.

11. Ditto af 22de Ditto fra Lars Nilssen House til Faderen Nils Larssen.

12. Ditto af Ditto Dato fra Nils Trondsen Rønnestrand til Forældrene.

13. {Ditto af 23de Ditto fra} Panteobligation fra Sjur Ellevsen Djønne til Ole Ellingsen Berge stor 150 Spd. mod Pant i Undeland, dateret 23 Octbr: 1819.

14. Afkald fra Brita og Marita Tostensdøttre Kjerland til Ole Tostensen Kjerland og John Trondsen Tveite, dateret 22de Octbr: 1819.

15. Ditto fra Ole Ellefsen Sævertvedt til Elling Larssen Ouse, dateret 22 Octbr: 1819.

16. Ditto fra Svend Olsen, gift med Barbru Aslaksdr: Hereid, til Anve Tostensen Legreid, dateret 22de Octbr: 1819.

17. Ditto fra Ole Olsen Møklethun, gift med Catrine Tostensdatter Møklethun til Conrad Sjursen Legreid, dateret 22de Octbr: 1819.

Aflyst bleve der efter:

1. efter Qvittering af 23de October 1819 98 Spd. paa Obligationen fra Brita Askildsdatter Undeland ved Formynder til Ole Ellingsen Berge, stor 592 Rd., dateret 1 Junii 1810.

2. Kjøbecontract af 20de Mai 1814 mellem John Sjursen Brekke og Sjur Larssen Tongeland angaaende Gaarden Brekke.

3. efter Qvittering af 22de Octbr: 1819 47 Spd. 20 5/8 s. paa Obligationen fra Ole Tostensen Kjerland til Brita, Marita, Kari og Ragna Tostensdøttre Kjerland, stor 129 rd 4 mrk. 13 s: dateret 7 Junii 1796.

Da efter 3de Ganges Udraab ingen mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

J K Dahl Iver Larssen Hougsnæs, John Endresen Fylkedal, Viking Johnsen Hovaas, Paa Iver Johannessen Brekkes Vegne Rikold Eriksen Eide. (alle 4 med iholdt Pen)

Høstething for Kingservigs og Røldals Skibrede 1819.

Aar 1819 den 25de October blev Retten sat paa Thingstedet Utne til almindeligt Høste- Skatte- og Sagething for Kingservigs og Røldals Skibrede Retten betjent af Sorenskriver Koren med de 4re nye Laugrettesmænd Peder Larssen øvre Berve, Iver Sjursen øvre Berve, Omund Tostensen øvre Berve og Ole Svendsen øvre Berve, som nu alle aflagde den befalede Laugrettes Eed, og betalede hver 24 s: Specie for Indskrivning. Tilstede ved Thinget Herr Sorenskriver Budtz som forrettende Foged, Lehnsmand House og endeel thingsøgende Almue.

Hvor da blev publiceret de samme Anordninger, offentlige Foranstaltninger og Kundgjørelser med videre som for Johndals Skibrede, og som foran Folio 218 findes extraherede.

Almuen \blev/ af Fogden tilspurgt det samme Spørgsmaal angaaende Veiarbeide in Natura som for Gravens Skibrede Fol: 218 findes anført, hvortil af samtlige tilstædeværende Almue blev svaret saaledes som ved ovenmeldte Sted findes anført.

Extrarets Reasumtions Tyvssag mod Isak Larsen Ullensvang.

Herr John Holm mødte paa Actor Herr Procurator Baades Vegne, der ved et Fald har forvredet sin Arm og saaledes selv er forhindret fra at møde i denne Sag og fremlagde en bemeldte Herr Procurator Baade under 8de Juli sidstleden fra Sorenskriveren ham tilstillet Skrivelse fra Stiftsoverretten i Bergen af 3de samme Maaned tilligemed deri paaberaabte Udskrift af en Stiftsoverrettens Kiendelse af 28de Juni sidstleden, den han nu ligeledes fremlagde tilligemed paaberaabte Underretsact i den til Stiftsretten indankede Justits-Tyvssag mod Isak Larsen Ullensvang, hvilke 3de Documenter i sin Tid bliver

1819: 220b

at vedhæfte denne Act. Videre fremlagde han den i Anledning heraf Udstyrede Stevning af 14de August til denne Sags Foretagelse her idag, der med dens Forkyndelsespaategning blev oplæst og indtages her saalydende ##.

Indstevnte Angiældende Isak Larsen Haugesund, som hidtil ikke har været Arrest underkastet, mødte nu her for Retten frie for Baand og Tvang tilligemed den for ham beskikkede Defensor Lensmand Christen Jonsen Hause, hvilke anhørde forbemeldte Documenter oplæse og vilde afvarte hvad Actor videre havde at iretteføre.

Actor fremstillede nu til Afhørelse Sergeant Svend Olsen Mæland, der er nævnt under No: 6 i foranførte Reasumtions Kiendelse der blev forelæst de til ham deri forelagde Spørgsmaale, dem han efter at være formanet til Sandheds Udsigende besvarede saaledes: til Litr: a:? Sv: Comparenten kom tilbage fra Udkom/m/andoen paa Østlandet her til Hardanger i August Maaned 1814, men hvad Dag i Maaneden kan han ei erindre, dog troer han at det var over midt hen i Maaneden. Til Litr: b? Sv: Comparenten kom ikke paa omhandlede Telthuus, førend omtrent 3 Uger efter foranførte hans Hjemkomst, og da bemærkede han, at 2de Fustager, hvoraf det ene førend {Udcommandoen} \han/ blev udcommanderet, Foraaret 1813, var fuldt og det andet ikkun halvt af skarpe Patroner, nu kun fandtes, ved hans Tilbagekomst, {kun} at have omtrent 200 \skarpe/ Patroner tilbage i dem begge, efter et løsligt Øyesyn, da han ikke talte de tilbageværende Patroners Antal. Ethvert af saadanne Foustager fuldt af skarpe Patroner pleier at indeholde 1 Centner. Hvad Dato eller Maaned Foraaret 1813, Comparenten afreiste, som Udkommanderet, kan han ei erindre, men samme Dag Afreisen skeede, var han paa Telthuset og saa bemeldte Foustager som anført. Til Litr: c:? Sv: Da Comparenten efter Tilbagekomsten fra Udkommandoen erfarede, som anført, at en stor Deel Patroner manglede, efterspurgde han, om Nogen havde solgt Krudt, Kugler eller Blye, for om mueligt at opdage Tyveriet, og fik da af en del af de her under Sagen afhørte Vidner vide, at her Angjeldende Isak Larsen Ullensvang, havde solgt Krudt og Blye; hvilket gav Comparenten Anledning til at mistænke ham og er alt hvad Comparenten fik at vide ved hans mundtlige Undersøgelser og Efterspørgsel forhen forklaret. \Til/ Litr: d: Sv: Comparenten kan ikke med Sikkerhed erindre om Telthuusvinduet ved hans Afreise {til} som Udkommanderet var heelt og ubeskadiget, men ved Tilbagekomsten erfarede han at der var et Stykke, over Halvedeelen af en Rude, borte af Blyrammen og vilde saadan Rude af omtrent 6 Tommers Høide og 4 Tommers Bredde, ikke nu kunne erholdes under 12 S. I Øvrigt erfarede Comparenten ingen vidne!! (videre) Skade enten paa Telthuset eller dets Vindue; og kan Comparenten ikke oplyse eller veed hvorvidt bemeldte Skade er foraarsaget af Anklagede Isak Haugesund eller Ullensvang. Angiældende Isak Haugesund i Anledning af Dommerens Tilspørgende benægtede at have beskadiget omforklarede Telthuusrude, og at han ikke havde udstaget!! (udtaget) den for at komme ind, da der ingen Hængsler eller Vindueskroger vare; men Vinduet ikkun fæstet med et Par Spigrer udentil, dem Anklagede udtrak, og ved saaledes at tage Vinduet ned, gik ind igiennem Vinduesaabningen, uden at beskadige nogen Rude, og kan Angiældende ikke erindre, om Ruden var heel eller itu den gang han udtog Vinduet. Comparenten Svend Mæland erklærede at det forholdt sig rigtig som af Angiældende Isak forklaret, at omhandlede Telthuusvindue ikkun er fæstet til Karmen med Spiger og ei forsynet enten med Hængsler eller Krog. Paa nærmere Tilspørgende sagde Angiældende Isak Haugesund at han ikke har imod den af Sergant Mæland paa Ruden anførte Værdie 12 s; den \han/ anseer sig uvedkommende; da han ei har været Aarsag i dens Beskadigelse. Til Litr: e: svarede Comparenten Sergeant Mæland at omhandlede Telthuus staar eenligt, dog ikke noget over 50 á 60 Alen fra hvor en Huusmand boer og daglig

1819: 221

opholder sig med Familie. Paa nærmere Tilspørgende erklærede Sergeanten, at saavidt han veed var Herr Capitaine Marcus Hartvig Lassen, {\den/} der var Compagniechef for Søndre Hardangerske \nu Kingservigske/ Compagnie medens de var udcommanderet og de savnede Patroner bleve nortstiaalne, den, der havde bemeldte Telthuus under Inspection og Ansvar. Comparenten blev efter hans Forlangende af Dommeren tilladt og derpaa med oprakte Fingre og Saligheds \Eed/ bekræftede: at de før omhandlede, af ham savnede Patroner bortkom af Telthuuset ommeldte Tied uden hans Vilie og Vidende. Da intet videre var at tilspørge Comparenten blev han afskediget. Derpaa fremstod

Ingebrit Anfindsen Kaalgroven, den forhen som 14de Vidne har været afhørt, blev forelæst det ham i Reasumtionskiendelsen \under No: 7/ forelagde Spørgsmaale, det han efter foregaaende Paamindelse om Edens Vigtighed, under sin forhen aflagde Eeds Kraft, besvarede saaledes: Vidnet kan ei nøie erindre hvormeget Blye han har kiøbt af anklagede Isak, men det forekommer ham at det var omtrent 2 Mrkr, dog ikke over. afskediget.

Anklagede Isak Larsen Ullensvang blev nu forelæst og afæsket Svar paa de ham under No: 8 i Reasumtionskiendelsen tillagde Spørgsmaale; i hvilken Anledning han tilstod at den fremlagde Præsteattest dateret 3die November 1818 er ham angiældende; og at han er fød deri ommeldte Tid 31 Maij 1794, og at han altsaa er nu i sit 26de Aars Alder. Videre svarede han til Spørgsmaalet Litr: a: at han aldeles ikke stial af Telthuset mere end engang, een Nat; og stial han da 4 eller 5 Bunter skarpe Patroner; om det var 4 eller 5 Bunter kan han ei erindre; men mere end 5 var det ikke; og var der 15 Patroner i hver Bunt. Til Litr: b? Sv: Den Nat han stial, bragte han det Stiaalne i Forvaring i en \St…?/ Ur(?) \paa Ullensvangs Præstegaard/ og roede derpaa hiem, hvor han tienede paa Aga; og omtrent 3 Uger derefter en Nat, hentede det hiem til Aga, og forvarede det i sin Kiste. Han var aldeles eene baade da han stial, og da han bragte det hiem. Til Litr: c: Sv: Angiældende bragte selv, i et lidet Skriin han eiede, det Krut \og Blye/ ind til Odde og bevarede Morbroderen det at sælge for sig; saavidt Angiældende erindrer \var det/ 3 á 4 Mrk Krud og et lidet Stykke Blye; men hvormeget, enten i Størrelse eller Vægt, kan han aldeles ikke erindre. Det var alt Blyet sammensmeltet af de Kugler der tilhørde det Krud han havde i Skrinet. Hvad Tid han bragte Krudet ind til Morbroderen eller hvor længe efter, han havde stiaalet det, kan han aldeles ikke erindre.

Til Litr: d: Sv: Han havde intet Krud eller Blye solgt til nogen, førend han bragte bemeldte Krudt og Blye til sin Morbroder. Til Litr: e: Sv: Han havde ikke stiaalet mere Krudt, end det han sendte til sin Morbroder til Odde og havde intet Krudt solgt førend han fik det tilbage, da han havde bemeldte Skriin staaende op i hans Klædes Kiste, efterat han fik det tilbage. Til Litr: f:? Sv: Angiældende forlangte Krudtet og Blyet tilbage af Morbroderen, fordi denne ei fik det Solgt. Til Litr: g: Sv: Han har \selv/ brugt ganske lidet af Krudet og Blyet, vist ikke en fuld Mark, af hver Sort. Han giorde Hagl af Blyet ved at banke Kuglerne ud og skiære dem over. Til Litr: h: Sv: der var Ingen som hialp ham at tage Blyet og Krudet ud af Patronerne. Han giorde{de} det selv alene, een Nat; hvorlænge efter at han havde stiaalet det, kan han ei erindre. Til Litr: i: Sv: Han sammensmeltede Blyet en Aften i en Smidie, hvor han tienede, fordi det faldt ham bedre i et Stykke end i mange Kugler; hvor længe efter han havde staalet \det/ eller hvad Tiid paa Aaret kan han ei erindre. Til Litr: k:? Sv: nei aldeles ikke. Til Litr: l: Sv: Han havde {kun Krudt} \de stiaalne Patroner/ i en Pose, {hvoraf han solgte} \en Tied/ og den tog \han/ paa Telthuuset samme Tid

1819: 221b

han stial de omforklarede Patronbunter. Posen var en Mulepose; men Krudtet hvoraf han solgte, havde han aldrig i Pose, men i et Skriin, som anført, og deraf leverede han til Lars Olsen Aga og Halsteen Halsteensen Aga; til den Eene een, og til den Anden 2 Mrkr:; til hvo en Papierpose. Til Litr: m: Sv: Han kan aldeles ikke erindre naar, eller til hvem, han, enten først eller sidst solgte Krudt eller Blye. afskediget.

Haalger Larsen Ullensvang afhørt som 13de Deponent fremstod og blev forelæst de ham ved Reasumtionskiendelsen under No: 9 tillagde Spørgsmaale, dem han efter Paamindelsen om at sige Sandhed, besvarede saaledes. Til Litr: a: Sv: Som dengang fremmed i Bergen veed han ikke at opgive enten hos hvem eller hvor han kiøbte det omspurgde Krud, det forekommer ham som Stedet{s} kaldes Marken og var inden for Torget; nøiere veed han ei at opgive det. Til Litr: b: Sv: Ved Samhandel forstod Deponenten Fælledskab i Handel med Tiltalte hans Broder; men at han har haft og solgt Blye og Krud, har Deponenten aldrig nægtet, ei heller at han har overladt Krud til sin Broder; at ved Samhandel forstodes Fælledskab i Handel viser Ordet ”hos” i hans Forklaring i Forhøret. Pag: 8. afskediget.

Sigrid Ellefs Datter, Tiltaltes Huustroe sagde sig i sit 28de Aars Alder og dette Aars Foraar at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straff for Meeneed. Lovede at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, blev forelæst hendes i Acten Pag: 20 tilførde for de 2de Laugrettesmænd Michel Endresen og Endre Jensen Helleland den 30te Januar sidstleden afgivne Vidnesbyrd og Forklaring, den hun stadfæstede at være rigtig med oprakte Fingre og Saligheds Eed og forsikkrede at hun aldeles ikke veed noget om, eller kiender til det Tyverie, hvorfor hendes Ægtefælle her tiltales. afskediget.

Hermed blev for i Aften sluttet og Sagen udsat til i Morgen tidlig. A v W S Koren

Iver Siursen Berven, Aamund Tostensen Berven, Ole Svendsen Berven, Peder Larsen Berven alle med iholden Pen.

Næste Dag den 26de October 1819 blev det almindelige Høste- Sage- og Skattething for Kingservigs og Røldahls Skibrede fortsat ved Stædets Sorenskriver og de 4re eedsorne Laugrettesmænd Johannes Svendsen Utne, Aamund Tostensen Berven, Ellef Svendsen Berven og Iver Siursen Berven. Nærværende ved Thinget Hr: Foged Buts, Lehnsmanden og en Deel Almue.

Hvor da! blev foretaget den fra igaar udsatte Extrarets Reasumtions Tyverisag mod Isak Larsen Kariteigen eller Ullensvang.

Paa Actor Herr Procurator Baades Vegne mødte Her: John Holm. Ligesaa mødte Angiældende Isak Larsen Ullensvang tilligemed hans beskikkede Defensor Lehnsmand Christen Johnsen Hause.

Actor meldte at i Anledning af Forretningsføreren Sorenskriver Koren strax ved Modtagelsen af denne oven fremlagde Stiftsrettens Reasumtionskiendelse havde privatim tilmeldet Her: Capitainen for Søndre Hardangerske nu Kingservigske Compagnie \Bredahl/ de Oplysninger i denne Sag Stiftsretten forlangte, for at Her: Capitainen des snarere uden Ophold for Sagen, kunde see samme tilvejebragte, har Her: Bredahl, under 17de d: M: tilstillet Sorenskriver Koren hans Svar paa de 5 første Poster af Reasumtionskiendelsen, hvilken Capitainens Skrivelse nu blev oplæst og indtages her saalydende ##. Actor declarerede at han strax ved Reasumtionskiendelsens Modtagelse ved Skrivelse til Amtet, anmodede det om at udvirke giennem det Militaire de ved Reasumtionskiendelsen

1819: 222

derfra fordrede Oplysninger, men da samme derfra ikke er indløben ham indtil denne Tid, og den af Her: Capitaine Bredahl til Dommeren afgivne ikke er tilstrekkelig, da han i 3de Post henviser til forrige Compagnieschef /: Herr Lassen :/ eller forrige Bergenhuusiske Skarpskytterbataillon, saa nødes han at forlange denne Sag udsat paa ubestemt Tid, Paa Grund af hans \Boepæls/ lange Afstand af 13 til 14 Søemile, hvor ingen Post gaaer, da han, strax det Fornødne indløber ham, skal tilskrive Dommeren og reqvirere Sagen foretaget. Angiældende med Defensor havde intet at erindre mod det Tilførte.

Dommeren eragtede. Den forlangte Udsættelse paa ubestemt Tid bevilges, som uundgaaelig nødvendig og paalægges det Actor strax han modtager de forlangte Oplysning fra det Militaire at tilmelde Dommeren samme og paasee Sagen atter ved Extraret foretaget.

Sauge Tingsvidne.

Haldor Haldorsen Espeland mødte for Retten og declarerede, at han som Ejer af Espelands Saug Vandsaug, der staaer paa hans Odels og \paaboende/ Ejendoms {Saug} Gaard Espelands Grund, forpligter sig til alene at benytte bemeldte Saug til eget Brug og aldrig enten skiære til Salg, eller lade Andre skiære paa Saugen mod Betaling. Og i Anledning heraf fremstillede han de tvende af Herr Foged Butz opnævnte eedsorne Laugrettes og Besigtelsesmænd Ole Ormsen Grønsdahl, Samson Iversen Tvedt, hvilke have besigtiget og kiendt bemeldte Saug.

Bemeldte 2de Mænd fremstode nu bleve paamindede om Eedens Hellighed og Straff for Meeneed og aflagde Lovens Eed og afgav følgende: Espelands Vandsaug er en Flomsaug, som gaaer med et eneste Saugblad og ikke har Vand til at kunde drives uden ved meget Regnveir og naar Sneen smelter, omtrent 3 á 4 Uger tilsammen hele Aaret; den staaer høit til Fields og kan der ikkun skiæres 1 á 2 Tylter Tømmer i det høieste aarlig. Da Reqvirenten intet videre havde at oplyse bleve bemeldte Syns og Taxationsmænd forelæst bemeldte deres afgivne Skiøn, som de vedstod rigtig tilført, og derefter demitterede.

Reqvirenten begiærede det her Passerede in forma beskrevet meddeelt, som Retten bevilgede.

Reqvirenten betalede Incammination 1 Spdlr 28 s: for de 2de Taxationsmænd at afhøre 32 s. Fogden for Opnævnelse med stemplet Papiir 47 s.

Eedsag.

Margaretha Arnes Datter Hagen mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing ved mundtlig Varsel at have indkaldet Anna Asbiørns Datter Hagen og hendes Ægtefælle Lars Olsen til at anhøre hendes Tilhiemlings Eed at det Skout (Skaut) hun /: Margaretha :/ tog af hendes /: Annas :/ Hoved var det samme, som hun Margaretha i Retten har foreviist og var hende tilhørende og imod hendes Vidende og Vilie hende frakommet. Bemeldte Attest blev oplæst og indtages her saalydende.

Indstevnte Anna Asbiørns Datter Hagen mødte vedtog lovlig Varsel, men nedlagde Indsigelse mod at Citantinden ei maatte tilstædes den tilsigtede Eed, da hun ikke har skaffet Beviiser for, at det Skout hun har foreviist i Retten er det samme, som det Citantinden tog af Indstevntes Hoved.

Citantinden fremlagde een under 19de Juni sidstleden ergangen Underrets Dom, {hvorved} med Forkyndelsespaategning, hvorved hun, Citantinden, er ipligtet at aflægge den her tilsigtede Eed, hvilken Dom hun nu, in forma beskreven fremlagde, der bliver at vedhæfte denne Forretning og hvoraf Doms Afsigten end \blev/ oplæst. Citantinden paastod at tilstædes den idømte Eed og afæskede Indstevnte Attest fra Vedkommende eller selve Stevning, som viser at hun har indanket bemeldte ergangne Dom til StiftsRetten.

Indstevnte erklærede at hun ingen Attest har eller Indankning har foretaget men paastaaer alene, at Citantinden med Vidner skal bevise sin Sag og at Skoutet hun tog af Indstevntes Hoved var hende tilhørende, og maa ikke med sin Eed selv bevidne samme.

Citantinden vedblev sin Paastand.

Dommeren eragtede: Da Indstevnte ikke har foreviist Appellations Stevning eller Attest, for at have villet indanke bemeldte ergangne Dom saa tilstædes Citantinden den tilstevnte Eed ifølge fremlagde Dom, hvilken Eragtning for Parterne blev oplæst.

Citantinden Margretha Ar-!!

1819: 222b

Arnes Datter Hagen blev nu paamindet om Edens Hellighed og Straff for Meeneed, hvorpaa hun med oprakte Fingre og Saligheds Eed bekræftede at det Skout, som i Retten blev foreviist under Sagens Førelse, i hvis Følge den her fremlagde Dom af 19de Junii sidstleden er bleven afsagt, er det samme, som hun tog af nu Indstevnte Anna Asbiørns Datter Hagens Hoved, og at dette Skout var hende /: Citantinden Margrethe :/ tilhørende og hende frakommet mod hendes Vidende og Vilie.

Citantinden betalede Incammination 1 Spdr 28 s.

Nye Sag!!!

Christopher Ingebritsen Qvalnes mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Samson Hansen Giele at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger og videre for skyldige til Citanten 20 Spdr: i Anledning af et Hestekiøb; saa fremlagde han og Attest fra Forligelsescomisionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist; bemeldte 2de Attester bleve oplæste og indtages her saalydende.

Sagvolderen Samson Hansen Giele, som baade ved Sagens Foretagelse her for Retten og nu atter blev paaraabt, \mødte ikke/ ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten fremstillede nu som:

1ste Vidne Eli Østens Datter Aakre, sagde sig omtrent 30 Aar gammel og dette Ars Foraar at have nydt Alterens Sacramente, begge Parter ubeslægtet, blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen, paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed og aflagde dernæst Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed; forklarede: forrige Aars Høst var Vidnet tilstæde og hørde at her Indstevnte Samson Hansen Giele kiøbte af Citanten Christopher Ingebritsen Qvalnes en Hest, for hvilken Kiøberen Samson forpligtede sig at betale Kiøbesummen 200 Rbdr: nu 20 Spdr: inden paafølgende nu sidstleden Kyndelsmesse; og modtog Samson samme Dag Hesten paa disse Vilkaar og reiste bort med den. Og var samme Tiid tilstæde Citantens Fader og Citantens Huustrue og sagde Samson at der behøvedes ei flere til Vitterlighed om bemeldte deres Handel, da han var fornøiet med dem som vare tilstæde i Huuset; hans egen Samvittighed skulde være den sikkreste Borgen. Vidnet blev forelæst dets Prov, som det vedstod rigtig tilført afskediget.

2det Vidne Ingebrit Christophersen Qvalnes sagde sig 66 Aar gammel; for nogle faae Dage siden at have nydt Alterens Sacramente, og Fader til Citanten, blev alvorlig paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed; og forklarede sig i et og alt overeensstemmende med forestaaende Vidne, afskediget.

Citanten indlod Sagen til Doms med Paastand: at Indstevnte Samson Giele maa ipligtes at betale ham de her paasøgte 20 Spdr:, med Renter fra 1ste Juni sidstleden, samt denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skiøn.

Retten eragtede Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incamination 1 Spd 28 s for 2de Vidner 32 s.

Nye Sag!

Niels Ormsen Lione med Curator Knud Knudsen Sæm mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing, at have indkaldet Citantens forhen havte Formynder Kjøstov Iversen Ekevigen, at betale til Citanten hvad ham som Myndtling tilkom i Arv, og hvorfore Sagvolderen var Værge, dertil at lide Dom med denne Sags skadesløse Omkostninger Saa fremlagde han og Attest fra Vedkommende Forligelses Commission, at Sagen derfra til

1819: 223

Rettergang er henviist Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Indstevnte Kjøstov Iversen Ekevigen, som baade strax ved Sagens Foretagelse her for Retten, og nu atter var bleven paaraabt, mødte ikke ei heller Nogen paa hans Vegne.

Citanten fremlagde nu Formynder Regning over den ham tilkommende Arvepart, som ham tilkommer og Indstevnte bør at gjøre Rede for, hvilken Regning blev oplæst og indtages her saalydende # Citanten deklarerede, at {Alt} Jordegodset er i behold, men at han frygter, at Alt eller dog det meste af Løsøret er solgt, hvorfor han paastaaer sig, tilkjendt den hele Arv, Jordegodset undtagen, i Penge erstattet i Tilfælde samtlige Løsørething ei kan erholdes, tillige med Renter og denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn, hvormed han indlod Sagen til Doms.

Retten eragtede Sagen optages til Doms

Citanten betalede Incammination {1 Spd} 84 s.

Nye Sag!!!!

Niels Gullichsen Uhren mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing, at have indkaldet Torkel Amundsen Saltvold, at see sig overbeviist og lide Dom til at betale Citanten de skyldige et Aars Tjenesteløn tilligemed denne Sags skadesløse Omkostninger; saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commission, at Sagen derfra til Rettergang er henvist Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Indstevnte Torkild Aamundsen Saltvold mødte ikke selv; men paa hans Vegne Knud Knudsen Sæm, der efter nogen Samtale med Citanten blev forenet saaledes: Knud Knudsen Sem udbetalede paa Indstevnte Torchild Amundsen Saltvolds Vegne nu inden Retten til Citanten 9 Spdr: hvorved det paastevnte et Aars Tieneste Løn og denne Sags Omkostninger er betalt, og hvorefter Citanten erklærede den her paastevnte Sag frafaldt og afgiort.

Citanten betalede Incamination 74 s og Knud Sem Tilsvarspenge 20 s:

Nye Sag!!

Ole Haldorsen Helleland mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Gullich Aasmundsen Botten, for skyldige 3 Spdr: 66 s: at lide Dom at betale ham dem med Sagens Omkostninger, saa fremlagde han og Attest fra Forligelsescommisionen, at Sagen der ikke er bleven forligt. Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende ##.

Indstevnte mødte ikke da han blev paaraabt ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten erklærede at det ikkun er 3 Spdr: 36 s, som han hos Citanten efter nøieste Overveielse har at fordre, dem han nu paastaaer sig tilkjendt, da Indstevnte ikke mødte, tilligemed denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skiøn. Hvormed han indlod Sagen til Doms.

Retten eragtede: Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incamination 74 s:

Nye Sag!

Ole Haldorsen Helleland mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Ole Aslaksen Dalen for skyldige 3 Spdr: at lide Dom med Omkostninger; saa fremlagde han og Attest fra Forligelsescom-

1819: 223b

misionen om at Sagen derfra til Retten er henviist. Disse Documenter bleve oplæste og indtages her saalydende ##

Indstevnte mødte ei efter Paaraab, ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten paastod Dom efter Indstevningen og Sagens Omkostninger efter Dommerens Skiøn.

Retten eragtede: Sagen optages til Doms.

Da Dagen hermed var forløben blev Thinget udsat til i Morgen. A v W S Koren

Johannes Svendsen Utne, Iver Siursen Berven, Ole Svendsen Berven, Aamund Tostensen Berven alle med iholden Pen.

Næste Dag den 27de October blev det almindelige Høste- Sage og Skattething for Røldahls og Kingservigs Skibreder ved Sorenskriveren og følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd: Iver Siursen Berven, Ole Svendsen Berven, Aamund Tostensen Berven, Ole Haldorsen Helland.

Hvor da!

Lars Olsen Helland mødte {og} for Pigen Herborg Peders Datter Ernæs og fremlagde som Formynder de beskikkede Stevnevidners Attest om at hun til dette Thing haver indkaldet Arne Aamundsen Lutro med Courator Faderen Aamund Arnesen Lutro at see sig overbeviist og lide Dom for udstødte ærerørige Beskyldninger mod Citantinden, samt at betale Sagens Omkostninger skadesløs. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelsescommisionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist. begge Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Paa Indstevnte Sagvolder Arnes Vegne mødte dennes Fader og Courator Aamund Arnesen Lutro, som vedtog Lovlig Varsel paa egen og Søns Vegne, men deklarerede at denne Sag uden for Forligelsescommisionen, efter dens Foretagelse der, er bleven forligt mellem Parterne.

Citanten benægtede at lovligt Forliig er indgaaet og fremstillede de indstevnte Vidner til Afhørelse:

1ste Vidne Johannes Siursen Tvedt aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed, forklarede: at han tilligemed Torbiørn Gundersen Ystenæs og flere var tilstæde paa Gaarden Lutro omtrent 14 Dage for sidstleden St. Hans Dag i en Bygning paa Gaarden Lutro, de da just havde istandsat til et Bryllupsgilde og Brudehuus. Her indstevnte Arne Aamundsen kom da ind, og da de{t var almindelig bekiendt} \havde hørt Rygte om/ at han skulle have fridd til Citantinden i denne Sag Herborg Peders Datter og først faaet hendes Ja og Samtykke, men siden være bleven afsagt, sagde Torbiørn Gundersen Ystenes i Skiemt til ham ”du kunde haft dig Een du og; her havde kundet være Rum for Eder begge her.” Da han intet dertil svarede, sagde Vidnet Johannes, uden at der nogen sinde blev nævnt Herborgs Navn, skiøndt det var Herborg meent, ligeledes i Skiemt ”havde du taget hende et Tag, havde hun holdt støere (større?) med dig” dertil svarede han indstevnte Sagvolder Arne Aamundsen Lutro: ”havde du saamange Specie Sedler, som jeg har taget hende Tag til, saa kunde du beklæde den hele Huusvæg.” Paa nærmere Tilspørgende forklarede Vidnet at ved det Ord ”Tag” forstod han i sit Spørgsmaal Legemlig Samleie efter almindelig Bygdetalebrug. Nogle faae Dage efter hørde Vidnet at Sagvolderen Arne, da man i et Bryllupslag brydde ham for at have været bortviist af sin Pige og om han med hende havde nedlagt Græset et Steds paa Marken, og om samme var første Tag han havde med hende, svarede han: ”nei, den gang var han frie,

1819: 224

men siden har han taget hende syv og atter syv Tag.” om Citantindens Navn blev nævnt, kan Vidnet ei erindre; men hos Vidnet var hun meent, da der intet Rygte var om at han skulde have nogen anden afskediget.

2det Vidne Torbiørn Gundersen Ystenes aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed, og intet at fordølge eller fordreie; forklarede: at han var tilstæde i det nye indrede Huus, hvorom første Vidne har forklaret, samme Tiid, og hørde lige som første Vidne har forklaret; hvormed han!! (hans) Vidnesbyrd i et og alt er overeensstemmende, der nu blev ham forelæst og af ham vedstaaet rigtig. I omvidnede Bryllup var han ei og hørte altsaa ikke hvad der passerede. Afskediget.

3die Vidne Mikkel Østensen Lutro og 4de Vidne Arne Knudsen Lutro: aflagde Lovens Eed, med Løfte om at vidne Sandhed og intet at fordølge; forklarede \eenstemmigen/: at omtrent 14 Dage efter sidstleden St Hans dag, blev begge Vidner af Citantindens Morbroder Niels Endresen Ernes tilkaldte til Aamund Arnesen Lutro’s Huus, for at anhøre et Forliig, som denne Sags Parter agtede at indgaae; da de ankom til Aamunds Huus traff de der uden for Døren Sagvolderen Arne og hans Broder Gunder, samt Citantinden Herborgs Morbroder Niels Ernes, der paa Herborgs Vegne søgte at see denne Sag forliigt. Da Arne under Samtalen ikke vilde frietage Herborg fra at have haft Legemlig Omgang med ham, sagde Broderen Gunder Aamundsen til ham ”Veed du dig sikker for hende, da bør du tage dine Ord tilbage og bede om Tilgivelse, men har {h..} \du/ giort, hvad du paastaaer, bør hun bære Skammen med dig;” hvortil {h} Arne da svarede: at han havde haft Omgang med hende, hvilket han og ofte før havde søgt. Vidnet Arne svarede derpaa tilsidst ”ja naar vi høre du har bedrevet de Gierninger, du paastaaer, saa nytter det os ikke længere;” hvorpaa Vidnet gik, uden at gaae ind i Stuen, da de allerrede havde staaet en heel Tiid og hørde han ei vilde frafalde sin Paastand. Vidnet Arne forklarede videre, at han noget forhen i samme Bryllup, som førstmeldte Vidne har ommeldt, men paa en anden Tiid, end af førstmeldte Vidne omvidnet hørde at Sagvolderen Arne blev i Skiemt tilspurgt om han og hans Pige havde {n.d.} haft Legemlig Omgang hvor Græsset var nedlagt paa Marken, hvortil han svarede ”Nei hun var frie den Nat, men jeg har mange Gange baade før og siden;” uden at nævne videre. At det omhandlede Gang med Ordet ”Pigen” var meent Citantinden Herborg, forstod Vidnet og alle Tilstædeværende, skiøndt Vidnet ei {udtrykkelig} kan erindre om hendes Navn udtrykkelig blev nævnt. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskedige

5te Vidne Ole Olsen Lutro aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed og intet fordølge; forklarede: at han var tilstæde i samme Bryllup, som første og fjerde Vidne har omforklaret og hørde, at {da} Een da spurgde Sagvolderen Arne, ”om at hans Pige fik noget, den Nat han og hans Jente /: Pige :/ nedlagde Græsset paa Marken,” svarede han ”nei ikke da, men mange Gange baade før og siden.” Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget

Citanten, som nu troede at have beviist Søgsmaalet, indlod Sagen til Doms under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornøden ansees og med

1819: 224b

Paastand: At Sagvolderen Arne Aamundsen Lutro’s Ord og Udsagn mod Citantinden Herborg blive kiendt døde og magtesløse, og ikke at bør komme hende til Æres forkleinelse i nogen Maade, og at han for hans Bagvaskelse og Ærefornærmelige Paatale bør ipligtes en klækkelig Mulct til Kingservigs Sogns Fattigkasses Fond og denne Sags skadesløse Omkostninger alt efter Dommerens Skiøn.

Aamund Lutro paa Sagvolderens Vegne forlangede denne Sag udsat til næste Thing, for da at kunne contrabegegne samme.

Retten eragtede: Denne Sag bevilges udsat til førstkommende December Maaneds thing for Hardanger.

Citanten betalede Incamination 1 Spd 28 s for 5 Vidners Afhørelse 56 s. Indstevnte betalede Tilsvarspenge 40 s. for Udsættelse 12 s.

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

1. Skifte efter Sigri Olsdatter Tokheim, sluttet 19de Junii 1819, hvorved 1 Pd. 7 ½ Mrk. Smør ½ Hud i Tokheim er udlagt Enkemanden Tosten Iversen og Børn.

2. Ditto efter Ingebor Sjursdatter Jelle, sluttet 19 Junii 1819, hvor ved 1 Pd. 12 Mrk. Smør i Jelle er udlagt Enkemanden Arne Ellingsen med Flere.

3. Skjøde fra Lars Engelsen til Engel Larssen paa ¼ Løb Smør ½ Hud i Gaarden Djønne, dateret 26de Octbr: 1819.

4. Ditto fra Nils Asbjørnsen Eidnes til Herborg Asbjørnsdatter og Mand Elling Pedersen, paa ½ Løb Smør ½ Hud i Gaarden Eidnæs, dateret 20de Septbr: 1819.

5. Ditto fra Daniel Danielsen til Østen Danielsen paa 2 Pd. 8 Mrk. Smør i Jordal, dateret 26de Octbr: 1819.

6. Kjøbecontract fra Lars Engelsen til Engel Larssen paa ¼ Løb Smør ½ Hud i Gaarden Djønne for 200 Spd., dateret 26de Octbr: 1819.

7. Panteobligation fra Aslak Osmundsen Seim til Helleik Larssen Rabbe for 40 Spd. mod Pant i Seim, dateret 26de Octbr: 1819.

8. Ditto fra Elling Pedersen Eidnæs til Elling Nilssen Langesetter stor 160 Spd. mod Pant i Eidnæs, dateret 20de Septbr: 1819.

9. Ditto fra Michel Pedersen Lothe til Knud Breum og Iver Oma stor 100 Spd. mod Pant i Lothe, dateret 27de Octbr: 1819.

10. Vilkaarbrev fra Engel Larssen Djønne til Forældrene, dateret 26 Octbr: 1819.

11. Ditto fra Ole Jacobsen Nøstflaat til Forældrene, dateret Ditto Dato.

12. Ditto fra Torgier Jacobsen Vinæs til Moderen, dateret 27de Octbr: 1819.

Videre blev publiceret:

Constitution for Candidatus juris Johan Koren Dahl som indtil videre eedsoren Fuldmægtig hos Sorenskriver Koren over Hardanger, Voss og Lysekloster, Birkedommer til Rosendal, dateret 17 Julii 1819.

Herr Fogden gjentog de af ham for Jondals Skibrede tilførte 7 Poster, hvortil end videre blev føiet som 8de: Om Sorenskriver Koren bruger og beboer nogen Gaard, og i saa fand!! (fall?) af hvad Skyld? Hvilke Poster han begjerede oplæste, for derpaa at indhente Almuens sandfærdige Svar til et Things vidnes Erhvervelse. Efter at Post for Post var oplæst og forklaret, blev af den tilstedeværende Almue eenstemmig svaret: Paa 1ste, 2den, 3die og 4de Post: Nei. Paa 5te Post: Af de omspurgte Personer er ei flere end Johannes Svendsen, Gjestgiver paa Utne, og Lars Knudsen Bustethun, Kræmmer i Odde. Paa 6te og 7de Post: Nei. Paa 8de Post: Sorenskriver Koren eier, bruger og beboer 1 Bpd. 16 17/19 Mrk. Smør i Gaarden Helleland Matr: No: 1, 2det Thun i Ullensvangs Sogn.

Da ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

A v W S Koren. Iver Sjursen Berven, Ole Svendsen Berven, Omundsen!! (Omund) Tosten!! (Tostensen) Berven, Ole Haldorsen Helleland. (alle 4re med iholdt Pen)

1819: 225

December Maanedsthing 1819.

Aar 1819, den 6te December blev Retten sadt til det almindelige Maanedsthings Holdelse for Hardanger, Lehnets og Lyseklosters God!! (Gods) paa Helleland. Retten betjent af mig som Stædets Sorenskriver i Overvær af de 4re eedsorne Laugrettes mænd Ole Haldorsen Helleland, Arne Knudsen Lutro, Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen Helleland.

Hvorda! blev publiceret førlgende Anordninger &c:

No: 1. Ordre hvorefter de for Norges Høiesteret indankede Sager i 2den Session for Aaret 1819, der blive at foretage dat: 1819.

2. Circulaire fra den Kongelige norske Regjærings Justits og Politie Departementet af 11 Junii 1819, om et Norsk Hædertegns Oprettelse for udmærket Flid og Duelighed ved Forligelsesvæsenet &c:

3. Do: fra Stiftet af 8 Novbr: 1819, angaaende at 6te Penge ikke maae beregnes af Arv, som tilfalde udenrigs Indvaanere.

Derefter blev i Sagen Folio 222, Christopher Ingebrigtsen Qvalnes

mod Samson Hansen Jelet afsagt saadan

Dom.

Citanten Christopher Ingebrigtsen Qvalnes har for Retten beviist at Sagvolderen Samson Hansen Jelet, som ikke har mødt endten for Forligelses Commissionen eller for Retten er skyldig de paasøgte 20 Spdr:; thi Kjendes for Rett: Samson Hansen Jelet ipligtes herved at betale til Christopher Ingebrigtsen Qvalnes de ved dette Søgsmaal fordrede 20 Spdl skrives Tyve Speciedalere med Renter 4re ProCento {fra Forlig} \aarlig/ fra 1 Junii 1819 indtil Betaling skeer, og i denne Sags Omkostninger 3 Spd skrives Tre Spdl samt for unødig Trætte til Justitskassen saa meget som Dom og Segl koster, og endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exsekution og alt fornødent indtil alt er betalt. Det idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse

I Sagen Folio 223. Ole Haldorsen Helleland mod

Gullich Asmundsen {Berge} Botnen, blev afsagt saadan

Dom.

Lovlig stevnte, men for Retten udeblivende Gullich Asmundsen Botnen, har ifølge Paategning paa Varselseddelen tilstaaet at skylde Citanten; thi Kjendes for Ret: Gullich Amundsen Botnen ipligtes under Exsekutions Tvang inden 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, at betale til Citanten Ole Haldorsen Helleland efter hans Paastand 3 Spd 36 s. skrives Tre Spd sex og Tredive Skilling, og i denne Sags Omkostninger 1 ½ skrives halvanden Spdl: samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødent indtil betaling skeer.

I Sagen Folio 223. Nils Ormsen Lione med Curator Knud Knudsen Sem mod

Citantens forhen havte Formynder Kjøstov Iversen Elkevigen!! (Ekevigen),

blev afsagt saadan

Dom.

Under denne Sag har Mindreaarige Niels Ormsen Lione med Curator sagsøgt hans forhen hafte Formynder Kjøstov Iversen Elkevig!! (Ekevig) til at betale ham hans Arvemidler med Interesse. Ved fremlagt Formynder Regning fra Overformynderen, som er bleven uimodsagt af Sagvolderen, der hverken har mødt selv eller ved Nogen paa sine Vegne for Retten er {Overbeløbet} \Arvebeløbet/ bevist;

1819: 225b

thi Kjendes for Ret: Kjøstov Iversen Elkevig har at betale til Niels Ormsen Lione med Curator Knud Knudsen Sem den Arv bemeldte Niels Ormsen Ljone tilfaldt efter hans Fader Orm Nielsen ved Skifte sluttet 4de Julii 1806, foruden Jordegodset det Myndtlingen selv har modtaget, endvidere for Indgjelden og Andeel i Løsøhre Thing med Renter til 25 Octobr: 1819 den Sum 4 Spdl: 89 ¼ s skrives Fire Specier ni og otteti Skilling, samt endvidere alle ifølge bemeldte Skifte heelt udlagde Løsøhre Effecter in Natura, eller i det Sted Penge 1 Spdl. 105 s. skrives en Spdl. 105 s. samt Renter deraf til bemeldte 25 October sidstleden den Sum 43 s. og end videre af alt hvad i Penge som Haved skal efter foranførte erlægges Renter 4 ProCto aarlig fra bemeldte 25 Octobr: sidstleden indtil Betaling skeer og desuden i denne Sags Omkostninger 3 Spd. samt denne Doms Udstædelse, \Forkyndelse,/ Exsecution og alt fornødent indtil fuldkommen betalt \er/ det idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

I Sagen Folio 223 Ole Haldorsen Helleland

mod Ole Aslachsen Dalen i Røldahl, blev afsagt saadan

Dom.

Kjendes for Ret: Lovlig stevnte Ole Aslachsen Dalen i Røldal, som ikke har mødt eller ladet møde for Retten med Indsigelse mod Søgsmaalet tilpligtes herved at betale de paasøgte 3 Spd skrives tre Speciedaler til Citanten Ole Haldorsen Helleland, og i denne Sags Omkostninger 1 ½ Spdl. skrives halvanden Spdl. samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer, hvilket alt udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

Nye Sag:

Sjur Halstensen Sponheim mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing, at have indkaldet Aslach Larsen Hylden med hans Curator Faderen Lars Aslachsen Hylden, at see sig overbeviist, Nattetider uden Citantens Vidende eller Tilladelse, at have taget Citantens Hoppe og benyttet eller redet den til Skade, derfor at lide Dom til Straf og Bøders Udredelse efter Anordningerne, samt Skades Erstatning og denne Sags Omkostninger under Forbeholdenhed af nærmere Paastand Saa fremlagde og Citanten Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Sagvolderen Aslach Larsen Hylde selv tilstede, vedtog lovlig Varssel, og da han havde anhørt forbemeldte Attester oplæse, vedstod han, at han i Tillid til Got Bekjendtskab og Venskab med Citanten, havde en Nat taget Citantens {Hest} \Hoppe/ og red paa den for at reise et Ærend op til en Gaard Opheim, men blev efterjaget af nogle Andre som han ikke ville skulle kjænde ham, og derfore red nogle Krogveie afsides. Hoppen tog han paa en Ager eller Bakke nedenfor Sponheims Huuser.

Citanten fremstillede derpaa som

1ste Vidne Anve Olsen Opheim sagde sig 25 Aar gammel og i dette Aars Høst at have nydt Alterens Sakramente, aflagde Lovens Eed og forklarede: Vidnet saae Sagvolderen ride paa Citantens Hoppe omhandlede Nat, først paa Gaarden Opheim, derefter nedover nogle Agere og saa op paa en Flade, hvor Vidnet modtog Hoppen og bragte den ned til Opheim, hvor Hoppen blev beskuet, og saae Vidnet, ved Hjelp af Lys, tilligemed flere og her indstevnte Vine!! (Vidne) Tollev Andersen og ligeldes!! (ligeledes) her indstevnte Vidne Ole Olsen Opheim, at Hoppen var overmaade sved og uforsvarlige reden, dog kunne Vidnet ikke see om {Vidnet} Hoppen var sprængt eller beskadiget afskediget

2det Vidne Tollev Andersen Opheim, 22 Aar gammel og i dette Aars Høst at have nydt Alterens Sakramente, aflagde Lovens Eed og forklarede: at han samme Tid, som forestaaende Vidne og i Selskab med bemeldte Vidne, saae Sagvolderen ride paa Citantens Hoppe og forklarede sig saavel derom, som om Hoppens Udseende, da den blev besigtet, \strax/ efter at den af Sagvolderen var modtaget, aldeles ordlydende overeensstemmende med forestaaende Vidne. Paa nærmere Tilspørgende forklarede dette Vidne, at fra Gaarden Sponheim til Gaarden Opheim er efter Vidnets Skjøn en knap halv Fjæring, og det var paa Gaarden Opheim Vidnet først saae

1819: 226

Sagvolderen ride. 1ste Vidne Anve blev nu fremkaldet atter, og ligeledes under sin aflagde Eed forklarede, at der fra Sponheim til Opheim, hvor Vidnet først saae Sagvolderen ride paa Citantens Hoppe er en Afstand af omtrent ½ Fjering Vei. Paa Sagvolderens Tilspørgende forklarede begge Vidner, at da de havde modtaget og besigtiget Hoppen, leverede de Hoppen, i Sagvolderens Overvær, til Ole Olsen Opheim, at forvares i en Stald, hvor Vidnerne sat Laasfælde paa den, og leverede Ole Nøglen til Stalden; men imidlertid var ikke Sagvolderen med. Videre sagde Vidnerne, at de ikke kan erindre om Sagvolderen samme Tid frasagde alt Ansvar for Hesten eller Hoppen. begge afskediget.

3de Vidne Ole Olsen Opheim, 43 Aar gammel, og i dette Aars Høst at have nødt Alterens Sakramente, aflagde Lovens Eed og forklarede: at omhandlede Tid, en Nat i sidst afvigte Høst, kom de her afhørte Vidner Anve og Tollev tilligemed Sagvolderen og endel Flere til Vidnets Stue, og da Vidnet gik ud af sin Stuedør, hørde Vidnet at forbemeldte Vidner nægtede Sagvolderen at beholde eller ride længer paa omvidnede Hoppe, hvorpaa Vidnet sagde, at har du nu taget Hoppen skal den nu besigtes hvorledes den seer ud, hvorpaa Vidnet tændte Lys og da det bleste, blev Hoppen bragt ind paa Stuegulvet og besigtiget af forbemeldte Vidner, samt Comparenten selv med Flere, og befandtes da, at Hoppen [var]? ilde behandlet og redet saa stærkt at den var overmaade vaad og sved. Førend de besaae Hoppen var Sagvolderen bortgaaet. Paa nærmere Tilspørgende sagde dette Vidne at fra Sponheim til Opheim, er en Knap halv Fjæring Vei. Videre var ikke at tilspørge Vidnerne afskediget.

Citanten begjærede tilført, at da det ikke førend til Foraaret lader sig skjønne hvorvidt Hoppen af den uforsvarlige riden af Sagvolderen har taget Skade eller bleven sprængt, saa nødes han at begjære denne Sag udsadt til førstkommende Sommerthing for Gravens Skibrede 1820 for paa anstundende Foraar at lade Hoppen besigtige ved dertil af Fogden udnævnte Mænd og bevise den paa Hoppen lidte Skade.

Paa Tilspørgende af Dommeren deklarerede Laugrettet eenstemmigen, at Beskadigelse paa Hopper eller Heste ved for stærkt brug angaaer for saavidt, at de ere sprængte, som det kaldes, eller at de kevser(?) Vommen, da kan samme ikke strax \om Høsten/ sees eller bemærkes, uden den er meget betydelig, førend paa Foraaret, da sees den om den ikkun er ubetydelig.

Paa Grund heraf eragtede Dommeren: da Sagvolderen derimod intet havde at invende blev Sagen udsadt til førskommende Sommerting for Gravens Skibrede 1820.

Citanten betalede Incam 1 Spd 28 s og for 3 Vidner at afhøre 40 s. og for Udsættelsen 12 s. Sagvolderen betalede Tilsvars Penge 40 s og for contra Qvestioner til samtlige Vidner 28 s.

Justits-Forhør.

Sorenskriveren fremlagde en ham fra Søndre Bergenhuus Amt tilstillet Ordre dateret 6te forrige Maaned til et Forhørs Optagelse til Oplysning om en paa Fjeldet mellem Winje og Sulledahl eller Soledahl omkommen Dræng ved Navn Hans Svendungsen. Videre fremlagde Sorenskriveren den af ham i Anledning deraf under 11te næst efter udstyrede Stevning, hvilket 2de Dokumenter bleve oplæste og indtages her saalydende #

Indstevnte Aamund Tallaksen, der sagde at han efter Daglig Tale kaldes Aanund Tollaksen mødte selv tilstæde og anhørde forbemeldte Dokumenter oplæse sagde at være fød i Landvigs Sogn tet ved Arendahl, hvor hans Fader den Gang var Huusmand, men nu opholder sig paa et Plads kaldet Kaasa i Winje Sogn i øvre Tellemarken. Hvad Pladsen

1819: 226b

hedde hvor Comparenten er fød, veed han ikke, {da hans Moder} han er fød af Egteforældre, Faderen Tallak Aslachsen Gundveljord og Hustrue Randvei. Comparentens Moder døde, da Comparenten var 2 Aar gammel, og kort efter maatte han, som betlende Barn søge sin Føde og Næring hos Fremmede i bemeldte Landvigs Sogn, hvor han og har tjent i nogle Aar indtil han for 1 ½ Aar siden kom til Røldahl, hvor han ibemeldte 1 ½ Aar har tjent hos Niels Rabbe, hvor han endnu tjener. Comparenten er nu 18 Aar gammel, endnu ikke comfirmeret, kan ei heller læse i Bog eller har læst noget af Religionen, videre end Fadervor. Paa Tilspørgende \af Administrator/ gav den tilstedeværende og Thingsøgende Almue, hvoraf mange var fra Røldal, Comparenten det Vidnesbyrd, at han var en oprigtig, ærlig og troværdig Dræng, som stedse havde skikket sig meget got i den Tid han havde været i Røldahl, og langtfra ikke endten Vanvettig eller uforstandig, men af almindelig sund Menneskeforstand, derhos troskyldig og god. Administrator tilspurgte Comparenten Aanund Tollachsen, om han nogensinde paa Fjeldet mellem Winje og Sulledal har truffet eller seet en Dræng ved Navn Hans Svendungsen og i hvad Tilstand. Svar: den 9de 10de eller 11 April sidstleden, nøiere kan Comparenten ei erindre Tiden, kom han gaaende fra Suldal i Selskab med 2 Tindalinger, som sagde sig at være fra Raulandsstranden, dem kom!! Comparenten ikke kjendte ei heller hørde eller veed deres Navn, fulgte han med dem for at gaae til Haukelie i Winje Sogn. Midfjelds mellem Suldal og Winje, et Stæds kaldet Dyreskar, blev Comparenten der gik noget foran de andre toe Medreisende ved at see sig tilbage efter dem, vaer og bemærkede, at der gik en liden Dræng op i en Bakke noget fra Veien, samme Strøg, som de gik. Comparenten gik da til ham, spurgde ham hvor han var fra og hvor han ville hen, han svarede intet om hvem han var, men sagde at han ville til Suldal. Imidlertid kom de øvrige som var med Comparenten og tilstede, han fortalte da, at han havde været i Lag med 7 Andre, men de vare {reist} gaaet foran fra ham. Compartenten og og!! Kameratere, sagde da til ham, at han gik en feil Vei, at han ikke kunne vente at naae til Suldal, men maatte følge dem til Flaatøl. De kunne ikke formaae ham at følge med dem, men han sagde at han ville komme efter. Comparenten bød han Mad, men han ville intet have, han var vel klæd, dog havde han ingen Vanter paa Hænderne. Han forekom Comparenten i alle Maader frisk og vel og talede raskt og muntert. Da de havde forladt ham og gaaet noget hen, saae Comparenten tilbage og da kom \ham/ efter dem gaaende dette var ved Middagstider stille og got Veir, men om Morgenen samme Dag havde det blest kalt og haart. Comparenten og hans Følge {havde} forsatte deres Gang til Flaatøl i Winje Sogn, hvor de kom Nonstider (: Klokken mellem 2 á 3 Eftermiddag :) og da de kom der fortalte Comparenten og Kammeradere, at de havde seet bemeldte Dræng paa Fjeldet og bad Folk der, som ville til Fjelds næste Dag, gaae op og see efter ham, den ene af dem nemlig Knud Strømstøl var villig og ville gaae, men kunne ei faae sin Kammerad,en Skomager, at følge \med/, hvis navn Comparenten ikke veed, hvorover ingen af dem kom at gaae. Comparenten har aldrig siden seet bemeldte Dræng eller vidst hans Navn førend Stevningen her til dette Forhør blev ham forkyndt, men hørt fortælle at han Dagen efter skal være bleven \funden/ død paa Fjeldet, ikkun 1 Miil fra Flaatøl, altsaa en Miil nærmere mod Flaatøl da man fandt ham død, end da Comparenten og Kammeradere traf han. Dette er al den Oplysning Comparenten veed at afgive i Henseende til omspurgte Dræng. Det inden øvre Tellemarkens

1819: 227

Sorenskriveriets Jurisdiction under 8de Octobr: sidstleden i Anledning bemeldte Drænge optagne Forhør, blev nu Comparenten forelæst, i hvilken Anledning han, paa Administrators Tilspørgende forklarede, at han aldeles ikke kan bedre erindre end det som af ham forklaret, vare i April Maaned sidstleden han traf omforklarede Dræng paa Fjeldet og ikke i Martz Maaned sidstleden, som det efter første Comparents Forklaring i bemeldte Forhør, synes at skulle have været.

Da intet videre var at tilspørge Comparenten, som blev forelæst hans afgivne Forklaring, \hvilket han/ vedstod rigtig tilført Protocollen, blev dette Forhør sluttet og skal saa snart mueligt blive Amtet beskreven tilstillet, og ommeldte under Tellemarkens Jurisdition optagne Forhør, vedhæftet.

Hermed blev for i Aften sluttet, og Thinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren

Arne Knudsen Lutro, Endre Michelsen Helleland, Ole Haldorsen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland, alle med iholdt Pen.

Neste Dag, den 7de December \1819/, continuerede Maanedsthingene for Hardanger, Lehnets og Lyseklosters Gods, ved og i Overvær af de samme Rettens Personer, som i Gaar.

Nye \Tingsvidne/ Sag.

Aamund Pedersen Uhreim, Jacob Haaversen Ureim, Lars Jacobsen Haugstvedt mødte paa egne Vegne, {Michel Larsen Tvesme mødte paa sin Broder} og Erich Arnesen Tvedt paa hans Broder Sjur Arnesen Tvedts Vegne, hvilke fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indkaldet Asbjørn Larsen Tveisme at anhøre Vidner og Beviser om at der blev slaget Vand over Citanterne for nogen Tid siden da de laae om Natten og sov i et Bryllup paa Gaarden Bjotvedt Saa fremlagde de og en anden Stevne Attest, hvorved de har indstevnt endel Vidner i denne Sag. Endelig fremlagde de og Attest fra vedkommende Forligelses Commission, at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte 3 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Paa Indstevnte Asbjørn Larsen Tveismes Vegne mødte dennes Broder Michel Larsen Tvesme, som anhørde bemeldte Attester oplæse, vedtog lovlig Varssel og ville anhøre hvad Citanterne havde at i retteføre

Citanterne fremstillede som

1ste Vidne Niels Simondsen Huus, sagde sig 30 Aar gammel og i dette Aars Høst at have nydt Alterens Sakramente, aflagde Lovens Eed, og forklarede: at han omspurgte Nat var paa Gaarden Bjotvedt tilligemed Johannes Sjursen Ringøen, Andreas Larsen Ringøen og Asbjørn Larsen Tveisme, og Vidnet hverken saae eller hørde, at der blev slaaet Vand paa Nogen bemeldte Nat, og vidste intet derom førend han hørde det fortelle Dagen efter, at det skulle være skeet. Da intet videre var at tilspørge dette Vidne, blev han afskediget.

2de Vidne Anfind Johannesen Ulsnes, 34 Aar gam/m/el og i dette Aars Høst at have nydt Alterens Sakramente, aflagde Lovens Eed, og forklarede: Vidnet var ikke tilstede paa Gaarden Bjotvedt omspurgte Nat, men hjæmme i sit Huus paa Gaarden Ulsnes, da Vidnet Morgenen efter gik til Gaarden Tvisme, traf Vidnet der indstevnte Asbjørn Larsen Tvisme, der fortalte {han} Vidnet, at paa \begge/ Bjotvedt \Gaarde/ var om Natten slaaet Vand paa Bryllups Gjesterne, men han nævnte ikke {enten} hvem det var der havde gjort det om han selv havde seet eller gjort det, eller om Andre havde fortalgt det til ham, dog erindrer Vidnet nu, at Asbjørn sagde, at han bemeldte Nat \var/ paa Gaarden Bjotvedt for at besee Bryllupslaget. Noget efter, om

1819: 227b

det var samme Dag eller en Anden, kan Vidnet ei erindre, sagde omvidnede Asbjørn til Vidnet, at dette ikke skulle fortælle det passerede paa Bjotvedt. Vidnet har og hørt det {siden} Passerede, siden af Andre, men veed aldeles ikke hvem der har gjort det. Vidnet vidste intet videre afskediget.

3de Vidne Thomas Sjursen Tvesme, sagde sig 30 Aar gammel og i dette Aars Høst at have nydt Alterens Sakramente, aflagde Lovens Eed og forklarede sig aldeles overeenstemmende med forestaaende Vidne Anfind, dog med den Forandring, at Vidnet hørde Asbjørn sige, at det var Svortevand, som var bleven slagen paa Folket, og at Asbjørn siden ikke bad dette Vidne tie med hvad han havde fortalgt, demmitteret. Vidnet fremtraade atter, og sagde, at han samme Dag hørte fortælle af Andre i Huset, hvad Asbjørn nylig forhen havde sagt ham demit:

4de Vidne Andreas Larsen Ringøen, sagde sig omtrent 23 Aar gammel, og i dette Aars Høst at have nydt Alterens Sakramente, aflagde Lovens Eed og forklarede: Vidnet tilligemed Johannes Ringøen, Niels Simondsen Huse, der som første Vidne er afhørt, og her sagsøgte Asbjørn Larsen Tveisme fulgtes sammen, omspurgte Nat til Gaarden Bjotvedt, for at see paa det der værende Bryllupslag, de var der en Tid, undertiden samlede og undertiden adskildte fra hver Andre, men Vidnet saae eller hørde aldeles ikke, at nogen af dem eller Nogen Anden slog Vand over Bryllups Gjesterne ei heller veed Vidnet hvem der gjorde det afskediget.

5te Vidne Johannes Sjursen Ringøen blev fremstillet, paamindet om Eedens Vigtighed og affordret Lovens Eed, den han nægtede at aflægge og benægtede aldeles at aflægge Vidnesbyrd, paa Grund af at han var med her sagsøgte Asbjørn Larsen Tveisme, den omspurgde Nat, baade til \begge/ Bjotvedt Gaardene den hele Tid medens de vare der, og siden tilbage igjen, saa at denne Sag er ligesaa meget her fremkaldte Vidne vedkommende, som indstevnte Asbjørn, da Vidnet deklarer!! sig ligesaa skyldig som han i den her paastevnte Sag, og derfor nægter at aflægge Vidnesbyrd i sin egen Sag. Citanterne deklarerede, at da de efter foranførte Johannes Sjursen Ringøens Deklaration efter deres Formenende har hans Tilstaaelse for, at han er i det mindste en af Gjerningsmændene til det Paaankede, saa frafalder de for nærværende Tid hans Afhørelse som Vidne, og forbeholder dem nærmere under Sagens Behandling endten at fremkalde ham som Vidne, eller sagsøge ham som skyldig.

6te Vidne Sjur Sjursen Ringøen \sagde sig/ 30 Aar gammel og i dette Ars Sommer, at have nydt Alterens Sakramente, aflagde Lovens Eed og forklarede, at han var Gjest i omhandlede Bryllup paa Gaarden Bjotvedt, og saae han, at adskillige af Bryllups Gjesterne var bleven overstænket med Svertevand og deraf plettede paa Klæderne, men hvem der havde gjort det, ved han aldeles ikke afskediget.

7de Vidne Asbjørn Pedersen Ulsnes, 22 Aar gammel og i dette Aars Høst at have nydt Alterens Sakramente, aflagde Lovens Eed og forklarede sig aldeles overeenstemmende med forestaaende Vidne Sjur afskediget

8de Vidne Engel Olsen Bjotvedt, 63 ½ Aar gammel, sagde at have nydt Alterens Sakramente dette Aars Høst, aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed, forklarede, at han, som Naboe til Brudefolket var omspurgte Nat gaaet hjem til sit eget Huus paa Gaarden Ytre Bjotvedt og efter Brudefolkets Forlangende taget med sig {end} hjem endel af Gjesterne, til Her-

1819: 228

berge og Sængeleie om Natten. Som Gjesterne laae op paa Loftet af Buen, og Vidnet neden under, hørde Vidnet Larm og Tummel hastigen paa Loftet, og fornam Vand komme ned fra Loftet. Vidnet sprang da snart ud og op paa Loftet, og saae da en Vandbøtte og en Kalveask, den Første laae ude paa Gangen paa Loftet og den Anden ind paa Loftet. Vidnet troede, at Nogen af Gjesterne var Aarsag deri, men fik høre, af Lars Haugstvedt at Andre havde slaaet Vand over dem, og at de ikke vidste hvem det var. Dette skede da det om Morgenen var begyndt at lysne. Det var rent Vand, som var bleven overslaaet dem Senere hen paa Dagen, da Vidnet kom hen til selve Bryllups huuset fik han at vide at der i Gunders Lrde!! (Lade) var bleven stenket Svartevand paa endeel Bryllups Gjester, som der laae og sov i deres Klæder og var Vidnets egen Søn bleven over stænket og hans hvide Trøie tilligemed Underklæder, bedervedes saa at Trøien maatte sværtes. Senere hen i Brylluppet fortalte Sjur Sjursen Ringøen (: 6te Vidne :) til Vidnet, under Samtale med ham, at han Sjur Sjursen, vidste hvem det var som havde slaaet Vand paa Folket, og skulle kunne nævne de paa Navn, men han nævnte ikke hvem det var, og Vidnet kan ei heller vide om han sagde det blot for Spøg eller han virkelig vidste det. hans Ord faldt saaledes: Da Vidnet til hans Deklaration svarede, det er got nogen er vidende \om/ hvem der gjorde \det/ svarede han strax, du maae nu ikke søge paa det, og da Vidnet dertil sagde, du skal ikke være sikker derpaa, svarede han jeg vil ikke være Vidne. Vidnet veed i øvrigt ikke hvem der gjorde det her Paasøgte. Paa Sagsøgtes Tilspørgende svarede Vidnet, at han paa Grund af at det skede, at der var slaget Vand i hans Huus, havde først foreenet sig med Citanterne om at anlægge Sag for Retten i Anledning det Passerede, men da han hørde, at hans Naboers Børn, Johannes Sjursen Ringøen, Niels Simondsen og Anders Larsen Ringøen, vare seede bemeldte Nat paa Bryllups Gaarden, frygtede Vidnet, at nogen af dem kun/n/e være den skyldige, og derfore, for godt Naboskab skyld, aldeles frafaldt at paaanke eller tage Nogen Deel i denne Sags Førelse eller Omkostninger, og alene lovede Citanterne, som Stevnevidne, ingen Betalning at tage for sin Umage at stevne, forsaavidt ham vedkom Afskeediget

9de Vidne Ole Engelsen Bjotvedt, sagde sig 22 Aar gammel, aflagde Lovens Eed og forklarede, at han var som Gjest i omhandlede Bryllup, og hørde og saae, at der om Natten var bleven slaaet Vand paa endeel af Gjesterne, men Vidnet veed aldeles ikke hvem der gjorde det afskeediget.

10de Vidne Haldor Thomasen Tvesme, 21 Aar gammel, aflagde Lovens Eed og forklarede sig, at han som Bryllups-Gjest var tilstede paa Bjotvedt og laae i Laden den Gang der blev slaget Sortevand ind paa Gjesterne som laae og sov, men Vidnet der sov, og i det samme hørde Larmen, saae dog ikke hvem der gjorde det eller ved at forklare hvem der var Aarsag eller Medhjelper dertil. Da Vidnet ikke vidste videre til Oplysning afskediget.

1819: 228b

11te Vidne: Sjur Østensen Tvedt, 32 Aar gammel, aflagde Lovens Eed og forklarede sig aldeles overeenstemmende med forestaaende 10de Vidne og lagde til, at han saae baade {hos} Gjesten Sjur Arnesen Tvedts Vampe, Trøie og Skjorte, samt Strømper og Leister vare aldeles overstænket og farvet af Svertevandet, saa at det aldeles var ubrugbart, og flere, hvis Klæder mere og mindre vare saaledes blevne beskadigede, men hvem der gjorde det, veed Vidnet aldeles ikke afskediget.

12te Vidne John Svendsen Ystenæs, sagde sig 25 Aar gammel, aflagde Lovens Eed, og forklarede, at han laae i omhandlede Lade og saae en komme ind med en Bøtte, og sloe noget Vaadt henover hvor Vidnet og de øvrige laae, og trillede Bøtten derefter hen ad hvor de laae, men da, det endnu ikke var bleven lyst kunne Vidnet ikke see eller kjænde hvem det var, uagtet Vidnet {strax} \kort efter/ sprang op og løb ud, og var saavel Folket der laa i deres Klæder, som Aaklæderne og Qvitlerne de laa i, overstenkede med Svertevand de vare i Alt 4re som laae der. Vidnet veed ikke hvem det var der stenkede Vandet. Afskediget.

13de Widne Svend Jacobsen Huus, sagde sig 36 Aar gammel, aflagde Lovens Eed og forklarede: Vidnet laa som Bryllups Gjest paa Engel Bjotvedts Loft og sov med flere, omvidnede Nat, men blev vekket af, at der mod Lysningen om Morgenen blev slaaet Vand udover Vidnet og flere som der laa. Det som blev slaaet paa dem, var rent Vand, og efter Mængden at dømme en heel Bøtte fuld eller mere, og fandtes der om Morgenen udfor Døren ved Nedgangen, en tom Skeppebøtte og en Kalveask, omtrent paa en \Par/ Karders Størelse, laa inde paa Loftsgulvet, der var bleven kastet med Magt og Vand i ind mod den Sæng hvor Vidnet laae, hvor den traf Sængestokken, hvilket skeede strax i det samme, som Vandet af Bøtten var slaaet indover dem. Vidnet veed aldeles ikke hvem der gjorde bemeldte Gjerning, afskediget

14de Widne Anders Haaversen Røthe sagde sig i sit 30 Aars Alder, aflagde Lovens Eed og forklarede sig i et og alt overeensstemmende med forestaaende 13. Vidne, og vidste intet videre til Oplysning afskediget.

1ste Vidne Niels Simondsen Huus, blev atter fremkaldet, og under sin aflagde Eed forklarede, at da Vidnet reiste her til Thingstedet i Gaar kom Vidnet i Samtale med {en} hans Medkammerader paa Baaden, nemlig Andreas Larsen Ringøen, 4de Vidne, Johannes Sjursen Ringøen, 5. Vidne og Sjur Sjursen, 6. Vidne, om, at {det} da de alle havde fulgtes ad med indstevnte Asbjørn Larsen Tveisme til Bryllups Gaarden, ville de alle ansees for mistænkte at have slaaet Vand over Bryllups Gjesterne, og at de paa Grund deraf \ei/ burde for Retten aflægge noget Vidnesbyrd under deres Eed, men da Vidnet af Dommeren blev oplyst, at han alene som Vidne, men ikke som skyldig var indkaldt, og at han, om endog medskyldig, dog burde sige hvad han vidste om det Tilspurgde, og!! (om?) han vidste sig med sin Samvettighed frie for at have taget Deel i den paasøgte Fornærmelse, saa afgav han uden videre Modsigelse, sit tilførte Vidnesbyrd. afskediget

1819: 229

Citanterne erklærede, at de ikke havde flere Vidner for nærværende Tid at afhøre, men bad sig det her passerede i Thingsvidne Form beskreven meddelt.

Michel Larsen Tveisme, der begjerede tilført paa hans Broder Sagvolderen Asbjørn Larsen Tveismes Vegne, at denne som Landeværn henskyder sig under den militaire Ret og paastaaer sig der sagsøgt og tiltalt, i Tilfælde Citanterne agte at anlægge Søgsmaal imod ham, i Anledning det her Omvidnede.

Citanterne henholdt sig til deres Tilførde, og forbeholdt dem alt fornødne i sin Tid.

Dommeren eragtede: Thingsvidnet er hermed sluttet og skal saa hastig Tiden tillader, blive Citanterne efter Forlangende meddelt.

Citanterne betalede Incammination 1 Spd 28 s for 14 Vidner at afhøre 1 Spd 8 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s og for et Contra Spørgsmaal 8 s.

Nye Sag:

Peder Johnsen Ragde mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Tobias Haldorsen Eidnes, at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger for skyldige til Citanten 65 Spdlr Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen at Sagen derfra til Rettergang er bleven henviist Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saal: #

Sagvolderen Tobias Eidnes, som havde anhørt forbemeldte Documenter oplæse, vedtog lovlig Varssel og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.

Citante{r}n{e} forklarede, at paa Høstethinget 1818 udstædde Citanten et Pantebrev til Sagvolderen for Summa 244 Spdl. deraf var 179 Spdl. forskjellige Afregningers Opgjørelse, men de øvrige 65 Spdl, lovede Creditor Tobias Eidnes at udbetale til hans Broder Ole Haldorsen, hvilket Debitor skyldte. Dette gjorde ikke Tobias, men ville afqvitte dem i en Hest, som Citanten og en anden her ustevnt Mand havde østerover at sælge for bemeldte {Aar} Tobias for 2 Aar siden og blev solgt for 65 Spdl, hvilke Citanten troer, det tilkom Tobias selv at indfordre, da det blev meldt ham hvad Hesten var solgt for og hvem til, da de kom tilbage, og at den var solgt paa Credit for endel mere end han havde ventet at faae for den, hvormed han og den Gang var fornøiet. Citanten har siden maattet kontant udbetale bemeldte Pantebrevs hele paalydendes Sum 244 Spdl med Renter, og derfore nu paasøger de 65 Spdl han ikke har bekommet hverken selv eller Ole Helleland paa hans Vegne.

Sagvolderen benægtede at have lovet at udbetale til sin Broder Ole Haldorsen Helleland de 65 Spdl, men \Debitor/ ønskede selv, at Pengene for Hesten maatte indbefattes i Pantebrevet da han trængte til at faae Pengene for Hesten til dermed at afklare{de} han{s}m Gjeld\en/. \Sagvolderen sagde/ Det har alle Tider været en \sæd/vanlig Pligt efter Bøygdeskik, at den som sælger Hest eller noget for en Anden, maae indestaae for, at skaffe Ejeren Pengene og indfordre dem til ham, thi ellers kunde han skjødesløs sælge til den Første Uvæderhæftige han traf.

Paa Tilspørgende erklærede Laugrettet, at Bøygdens Skik stedse har været

1819: 229b

at Sælgeren har maattet indkræve og tilsvare Kjøbesummen, hvad endten han har solgt paa Borg eller Contant.

Citanten deklarerede, at han har ingen Vidner at kan dermed bevise Rigtigheden af sit Tilførde, men veed med sin Samvittighed at det er sandt, og derfor paastaaer, at endten han eller Sagvolderen maae ipligtes Eed, hvormed han indlod Sagen til Doms fra sin Side efter Stevningen under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges.

Sagvolderen begjærede Sagen udsadt til nærmere Besvarelse til i Morgen, hvilken Udsættelse Retten bevilgede.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s og Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s og for Udsættelsen 12 s.

Da Dagen hermed var forløben, blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren

Arne Lutro, Endre Helleland, Ole Haldorsen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland, alle med iholdt Pen.

Neste Dag, den 8de December \1819/, continuerede Maanedsthingene for Hardanger etc: ved og i Overvær af de samme Rettens Personer, som i Gaar.

Nye Sag:

Michel Halstensen Lofthuus, Dannebrogsmand mødte for Retten paa Kidel Aastads Vegne, Handelsmand i Egersund, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing ved mundtlig Varssel, at have indkaldet Ole Paulsen Sponheim og Johannes Sjursen Frostæd, at lide Dom til at betale med Omkostninger skyldige 54 ½ Spdl. ifølge Revers af 18de Marts sidstleden Saa fremlagde han og Attest at de Indstevnte ikke mødte efter den givne Udsættelse for Forligelses Commission Bemeldte 2de Attester bleve oplæste og indtages her saalydende #

Paa de Indstevntes Vegne, mødte Sjur Paulsen Sponheim, en Broder af Sagvolderen Ole Paulsen og anhørde bemeldte Attester oplæse og deklarerede, at han ikke kunne antage mødende Michel Halstensen Lofthuus, som Sagfører eller berettiget at udføre denne Sag, da han ei er beskikket Prokurator ei heller kan forevise Amtets Tilladelse at gaae irette for Citanten Kidel Aastad, paastod paa Grund heraf Sagen afviist

Michel Halstensen Lofthuus, som mødende paa Citantens Vegne, deklarerede, at da Sagvolderen, ved \at/ nægte ham at udføre Sagen, ikkun udsætter den for betydelige Bekostninger, som de, i saa ren og klar Gjelsag som denne maae komme til at betale, ved at nøde ham, at antage en lovformelig beskikket Procurator, endten fra Bergen eller andensteds fra, da her i Sorenskriveriet ingen findes; men da de saaledes staar i Lyset og skygger dem selv, saa nødes han at forlange Sagen udsadt til næste Thing for imidlertid, endten at indhente Amtets Tilladelse at udføre denne Sag, eller og overlade Citanten ved Kongelig beskikket Procurator, at udføre samme.

Dommeren eragtede: den forlangte Udsættelse bevilges til førstkommende Febr: Maanedsthing den 7de Febr: 1820, hvilken Eragtning

1819: 230

blev for Parterne oplæst.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. og Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.

Sagen meldt forligt indenfor Retten.

Udsat Sag fra i Gaar Folio 229. Peder Rogde mod Tobias Eidnes.

Sagvolderen Tobias Eidnes deklarerede at da Citanten i Gaaer uden for Retten deklarerede, at Haldor Oppedahl skulle have været overdraget tilligemed Citanten, at sælge den omnævnte Hest for Sagvolderen, og dette ikke forholder sig saaledes, saa fremstillede han nu bemeldte Haldor Oppedahl, for at hans Deklaration kunde modtages hvorvidt saadant var bleven ham overdraget Citanten benægtede at lade afhøre eller modtage bemeldte Haldors Deklaration, hvorover Sagvolderen frafaldt sammes Afhørelse og indlod Sagen til Doms med Paastand ei alene at frifindes for dette ubillige Søgsmaal, men og at tilkendes denne Sags skadesløse Omkostninger med Kost, Tæring og Tidsspilde i det ringeste den Sum 2 Spdl.

Citanten indlod ligeledes Sagen til Doms med Paastand, at Tobias maatte ipligtes med Eed at bevidne, at han ved Obligationens Forfatning aldeles ikke lovede at udbetale de her paasøgte 65 Spdl til hans Broder Ole Haldorsen Helleland.

Sagvolderen Tobias erklærede, at da Citanten udbetalte den hele Obligations Sum, gjorde han dette uden nogen Paastand at Sagvolderen skulde have udbetalt noget til sin Broder Ole Haldorsen Helleland, men alene paastod, at Sagvolderen ikke maatte tage Renter af 65 Spdl for Hesten

Citanten \sagde at han/ paastod den Gang Obligationen blev betalt, at erholde gotgjort de 65 Spdl. for Hesten og at Tobias selv kunde indfordre bemeldte Penge, hvormed han nu indlader Sagen til Doms efter sin forhen nedlagde Paastand og at Sagvolderen ipligtes at betale denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Dommeren eragtede Sagen optages til Doms.

Gammel Sag. Folio 224. Arne Aamundsen Lutro med

Curator mod Pigen Herborg Pedersdatter Ernæs.

Sagvolderen Arne Aamundsen Lutro med hans nu beskikkede Curator John Olsen Kjærlandshagen mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing, contra at have indstevnet Herborg Pedersdatter Ernæs med forhen havte Formynder Lars Olsen Helleland, at anhøre Vidner og Beviser om, at Arne har været forlovet med Pigen Herborg, og at han er forligt med hende i Henseende hvad fornærmelige Ord han kan have talet, hvorefter forventer sig frifunden for det her mod ham anlagde Søgsmaal med videre efter Attestens Formæld, der blev oplæst og indtages her saalydende #

Hoved-Citantinden Herborg Pedersdatter Ernæs, blev paaraabt og mødte for hende Tobias Haldorsen Eidnes i hendes nu Sængeliggende og svage \Formynder/ Lars Olsen Hellelands Sted ifølge given Fuldmagt, dateret 6te d: M: der blev oplæst og indtages her saalydende # hvorefter han nedlagde Indsigelse mod den Deel af Contra-Stevningen, som angaaer, at Pigen Herborg, skal have givet Contra Citanten Egteskabs Løfte, da derom ikke har været afhandlet ved Forligelses Commissionen saaledes i Henseende, at den her paasøgte Sag om ærerige!! (ærerørige) Skjeldsord, skal være bleven forligt, hvorom Komparenten heller ikke troer noget derom her bør fremkomme førend samme har været for Forligelses Commissionen

1819: 230b

og derom til Vidneførelse eller Rettergang henviist.

Contra Citanten deklarerede, at hvad Egteskabs Løftet angaaer, da er det ham ligemeget hvad enten Vidneførelse derom tilstedes eller ikke, men i Henseende at denne Sag om ærerige!! (ærerørige) Ord, der fra Forligelses Commissionen til Retten er henviist, er senere bleven forligt, paastaaer Contra Citanten, at bør tillades at bevise, da det er en og samme Sag forsaavidt, naar samme bevises, denne derved er hævet.

Hovedcitantinden med hendes Sagfører vedblev den nedlagde Indsigelse.

Dommeren eragtede Den Post af Contra Stevningen, der angaaer Egteskabsløfte synes ikke at vedkomme denne Sag og derfor afvises al Vidneførelse derom. I Henseende den anden Post, hvorvidt her anlagde Hovedsag bør ansees, som forligt, da tilstedes Vidnesbyrd derom at fremmes.

Contra Citanten fremstillede nu som

1ste Contra Vidne Niels Endresen Ernæss aflagde Lovens Eed, sagde sig omtrent 62 Aar gammel, Citantinden Herborgs Moerbroder. Contra Citanten fremlagde nu hans skrivtlige Qvestioner til Vidnerne, dateret 6 Decembr:, der blev oplæst og indtages her saalydende # Af disse Spørgsmaale begjærede han Vidnet tilspurgt de 4re første, dem Vidnet under sin Eeds Kraft besvarede saaledes: Til 1ste Spørgsmaal Svar: Vidnet vidste, at der blev handlet om Forlig i denne Sag imellem Lars Olsen Helleland og Contra Citantens Fader Aamund Arnesen Lutru De gik noget hen paa Bakken alene og noget efter kom tilbage, og sagde, at Sagen nu var forligt, og det saaledes, at end ikke deres egne Koner skulle blive det fortalt, hvorhos de tillige sagde, at hervefter!! (herefter) skulle saavel Contra Citanten og hans Familie, som Pigen Herborg og hendes Familie være gode Venner og Ingen herefter tale Noget til en andens Fornærmelse, og hvis Nogen af dem brød dette Forlig, skulle de betale en Mulct af 4 Speciedalere. Dette skede \i/ indeværende Aars Høst, noget efter at Sagen ved Forligelses Commissionen havde været forhandlet, og foregik paa Gaarden Ernæs, og var saavel Pigen Herborg, som Arne Omundsen tilstæde paa samme Gaard, men ei nærværende med dem, som afhandlede Forliget. Vidnet tilligemed Contra Citanten Arne, reiste Morgenen efter til Lehnsmanden og afsagde paa Formynderen Lars Olsen Hellelandz Vegne, den af ham forlangte Sags Indstevning. Hermed er under et, samtlige 4re Spørgsmaale besvaret Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget. Vidnet blev atter fremkaldt og paa Citantens Tilspørgende, sagde, at Lars Helleland og Aamund Lutru, da de forkyndte Forliget sluttet, sagde tillige, at hvis Nogen brød Forliget, da skulle Sagen staae ligt aaben foruden de 4 Spd som oven er vidnet, at skulle erlægges i Bøder Vidste intet videre afskediget.

2de Contra Vidne Herborg Endresdatter Ernæss, Moder til Citantinden Herborg Pedersdatter, sagde sig i sit 58 Aars Alder, og dette Aars Høst at have nydt Alterens Sakramente, aflagde Lovens Eed og forklarede sig i et og Alt overeensstemmende med

1819: 231

forestaaende Vidne, og lagde til, at Forliget skede om Aftenen og da hendes Datter Citantinden Herborg Pedersdatter, allerede var gaaet til Sængs da Forliget sluttedes, saa fik hun først vide Forliget næste Morgen, og da yttrede hun sig misfornøiet med Forliget fordi der Ingen var Vidne ved Forliget, hvorvidt hun blev fritaget for hans gjorde Beskyldning eller ikke. Vidnet vidste intet videre til Oplysning afskediget

3de Contra Vidne Helje Sjursen Helleland aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed, sagde sig 23 Aar gammel og dette Aars Høst at have nydt Alterens Sakramente forklarede: Morgenen efter det foromvidnede Forlig var indgaaet, hørde Vidnet af Citantinden Pigen Herborgs Pedersdatters Moder, 2de Contra Vidne, fortælle, at Sagen imellem hendes Datter og Arne Omundsen Lutro var bleven forligt, og at bemeldte Arne Omundsen og Niels Endresen Ernæss vare reiste til Lehnsmanden for at tilbagekalde den hos ham forlangte Sagens Indstevning til Rettergang, Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget

4de Contra Vidne Jorand Ellingsdatter Ernæs aflagde Lovens Eed, sagde sig 28 Aar gammel, og i dette Aars Høst at have nydt Alterens Sakramente, blev tilspurgt om hun ikke har seet eller hørt Citantinden Herborg Pedersdatter tilstaae at have havt Legemlig Omgang med Sagvolderen Arne Aamundsen Lutro? Svar: Nej, Vidnet har aldrig enten seet eller hørt, at bemeldte Herborg og Arne, skal have havt ulovlig Legemlig Omgang med hinanden. Vidste intet videre afskediget.

5te Contra Vidne Samson Johnsen Lutru, aflagde Lovens Eed, og forklarede, at dette ikke har seet noget Uanstendigt mellem Herborg og Arne Aamundsen. Afskediget.

Efter nogen Samtale bleve Parterne, nemlig: Tobias Haldorsen Eidnes paa Pigen Herborg Pedersdatter Ernæsses Vegne og Arne Aamundsen Lutro med Curator John Olsen Kjærlandshagen saaledes foreenede: Jeg Arne Aamundsen Lutro med Curator erklærer at de Ord, som her er paasøgt og af mig talt om Pigen Herborg Pedersdatter Erns!! (Ernæs), ere udtalte uden noget Alvor og uden Hensigt til at fornærme hendes Ære, men blot af ubetænksomt Spøg, som ei skal være hende til mindste Æres Krænkelse og forpligter jeg mig herved, for denne min Uforsigtighed, at tale hende til Fornærmelse, at erlægge i denne Sags Omkostninger til hende eller Formynder 4 Spd, ogsaa Bøder til Kingservigs Sogns Fattigkasses Fond 8 Spdl. hermed erklærede Tobias Haldorsen Eidnæs sig fornøiet paa Pigen Herborg Pedersdatters Vegne, som og hendes Moder Herborg Endresdatter, hendes Broder Niels Pedersen Ernæs og hendes 3de Moerbrødre Niels Endresen Ernæs, Michel Endresen Helleland og John Endresen Frøynes, der alle vare tilstede og erklærede hermed denne Sag, venskabelig forligt, og skal alt hidtil Passerede mellem Parterne, være aldeles dødt, magtesløs

1819: 231b

og forglemt og Venskab for Eftertiden at søges baade i Ord og Gjerninger. Skulle derimod for Eftertiden Nogen af de som her nu have indgaaet dette Forlig, være sig endten Pigen Herborg Pedersdatter, eller Sagsøgte Arne Aamundsen, eller Nogen af de Andre i Forliget benævnte, endten i Ord eller Gjerninger fornærme hinanden, da skal de foruden Lovens Straf, end videre bøde 5 Spd til den Forbrydendes Sogns Fattigkasse. Dette deres Forlig begjærede Parterne ved Rettens Dom stadfæstet og blev da strax afsagt saadan

Stadfestelses-Dom.

I Følge Lovens 5 – 1 – 1 kjendes for Ret: Forestaaende Forlig bør at efterkommes i alle dets Ord og Puncter og de bemeldte 4 Spdl i denne Sags Omkostninger til Pigen Herborg Pedersdatter Ernæs og 8 Spd til Kingservigs Sogns Fattigkasses Fond, tilsammen i Alt 12 Spd, skrives Tolv Speciedalere, at udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven. Denne Stadfestelses Dom blev for Parterne oplæst.

Contra Citanten betalede Incammination efter Fradrag af Tilsvarspenge 108 s. for 5 Vidner at afhøre 56 s. Citanten betalede for en Eragtning 24 s.

Da Ingen meldte dem med videre blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen

A v W S Koren Arne Lutro, Endre Helleland, Ole Helleland, Sjur Helleland

alle med paaholden Pen

Neste Dag, den 9de December \1819/, blev Maanedsthingene for Hardanger fortsadt ved og i Overvær af de samme Rettens Personer som de forrige Dage.

Hvorda!

udi Sagen Folio 229, Peder Johnsen Rogde mod Tobias Eidnes blev afsagt saadan

Dom.

Da Citanten Peder Johnsen Rogde ikke har frembragt det allerringeste Bevis for, eller grundet Formodning om, at Sagvolderen Tobias Haldorsen Eidnes skal have forpligtet sig til at udbetale de her paasøgte 65 Spd til Sagvolderens Broder, men tvertimod tilstaaet og beviist under Sagen, at Sagvolderen kom den paasøgte eller lige Sum til gode hos Citanten for en Hest denne skal have solgt for ham, saa kan Dommeren ikke tilstede Citanten, ei heller paalægge Sagvolderen Eed, men han maae blive aldeles at frifindes for dette Søgsmaal og blive tilkjendt Sags Omkostninger; thi Kjendes for Rett: Tobias Haldorsen Eidnes frifindes for Citantens Søgsmaal i denne Sag og Citanten Peder Johnsen Rogde (Ragde) ipligtes at betale ham denne Sags paatvungne Omkostninger 1 Spd skrives En Speciedaler, som udredes under Executions Tvang 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil Betaling skeer.

Da Ingen meldte sig med flere Sager, blev læst følgende Documenter

1. Skiftebrev efter Leilænding Asbjørn Endresen Tvisme sluttet 17 Januar 1797. hvorved Boets eiende Huuse er udlagt paa Enken og Arvingerne.

2. Do: efter Myndtl: No: 1929 Anna Endresdr: Lillethun sluttet 11 Junii 1819, er Boets eiende Jordegods 5 5/8 Mrk Sm: 1/16 Hud 1/16 Gdskind med Bygs: og Herl: i Garethun vurderet 13 Spd

1819: 232

4 Ort 11 s udlagt paa Moderen Herborg Olsdatter Garethun

3. Skiftebrev efter Huusmand Hans Niels: Qvittenæs, sluttet 11 Juni 1819. Stervboets Huuse er udlagt paa Creditorerne

4. Skjøde fra Haldor Haldorsen Oppedahl til Sjur Sjursen Grøve paa en Jordepart i Grøve i Røldahl, af Skyld 9 Mrk Smør for 250 Spd dateret 6 Decembr: 1819.

5. Delebrev af 7de Decembr: 1819, hvorved Gunder Halstensen er tilhjemlet Overbygslen til 10 2/3 Mrk Smør i Rogde No: 24.

5!!. Skjøde af 7de Decembr: 1819, fra Niels Andersen Tveisme til Asbjørn Olai Iversen paa nogle Huuse paa Tvesme

6. Do: af Do: Dato fra Johannes og Synneve Sjurs Børn Maagestad til Jarand Sjursen paa 18 Mrkr Smør 1/8 Hd 1/8 Gdsk: i Maagestad

7. Forpagtningskontract af 27 Octobr: og 6 Novbr: 1819 mellem Biskop Pavels og Sjur Arnesen Alsager som Forpagter paa 22 ½ Mrk Smør ¼ Hud i Gaarden Alsager No: 30

8. Bygselbrev af 27 Octobr: 1819 fra Torjuls Michelsen Tjoflaat til Johannes Tobiasen Bue paa 20 180/181 Mrk Smør m: v: i Hamre medfulgte Reversal og Landskyldsbog

9. Do: af 7 Decembr: 1819 fra Provst Hertzberg til Thomas Sjursen paa ½ Løb Smør i Tveisme, medfulgt Reversal og Landskyldbog.

10. Do: af 22de Septembr: 1818 fra Prov!! (Provst) Hertzberg til Jacob Sjursen paa et og et halvt [??] Smør i Warberg, medf: Reversal og Landsk:bog

11. Fæsteseddel fra Christopher Iversen Wambeim til David Halstensen Sponheim paa et nyt Huusmandsplads under Gaarden Wambeim med Reversal, begge datteret 7 Debr: 1819

12. Dom af 6 Decembr: 1819 i Sagen Christopher Ingebrigtsen Qvalnæs mod Samson Hansen Gjelet, hvorved den Sidste er tilpligtet at udrede paasøgt Gjeld 20 Spd med Renter og Omkostninger

13. Panteobligation fra Peder Johnsen Rogde til Ole Haldorsen Helleland, stor 80 Spd, dateret 8 Decbr: 1819

14. Do: fra Sjur Sjursen Grøve til Haldor Oppedal stor 300 Spd dateret den 6te Decembr: 1819

15. Do: fra Jarand Sjursen Maagestad til Johannes Sjursen og Synneve Sjursdatter stor 81 Spdl dat: 7 Decbr: 1819.

16. Vilkaarbrev af Gunder Halstensen Rogde til Moderen Anna Larsdatter dateret 7 Decembr: 1819.

17. Do: fra Johannes Tobiasen Hamre til Maritha Michelsdatter datteret 27 Octobr: 1819.

18. Do: fra Østen Danjelsen Jordahl til Forældrene, dateret 6te Decembr: 1819

19. Afkald fra Anna Haldorsdatter Mæland for 31 Spd 59 s dat: 6 Decbr: 1819.

20. Do: fra Magreta Haldorsdatter Mæland for 31 Spd 59 s af Do: Dato.

21. Do: fra Elling Wasthun gift med Brita Michelsdr: Hildahl dateret 6te Decembr: 1819

22. Do: fra Jacob Iversen Naae for 42 Spd 103 s dat: 6 Decbr: 1819.

23. Do: fra Ole Samsonsen Freim gift med Gjøri Michelsdr: Hildal for hendes Moderarv, dateret 6 Debr: 1819.

24. Do: fra Kari Michelsdr: for Arv 9 Spd 85 s dat: 6 Debr: 1819.

25. Do: fra Randvei Pedersdr: Fresvig {for Arv} til Formy: Peer Fresvig dat: 6te Dbr: 1819

1819: 232b

26. Afkald fra Thore Baarsen Tvedt for Arv 27 Spd 56 s. dat: 6 Dbr: 1819

27. Do: fra Anna Pedersdatter Fresvig, dat: 6 Decbr: 1819.

28. Do: fra Ole Larsen Espe gift med Gunilde Wiglichsdr: Midtbleie for hendes Moder!! (Moderarv?) stor 9 rd 69 s DC: dateret 6 Debr: 1819.

29. Do: [fra] Anders Olsen Lutru, gift med Randi Mathiasdr: Frøynes for hendes Moderarv og Hjemmegifte dat: 6 Debr: 1819.

30. Do: [fra] Magdeli Magnusdr: Sexe for Arv 7 Spd 30 s dat: 7 Decbr: 1819.

31. Do: [fra] Svend Larsen Steneberg gift med Anna Olsdatter Skare for Arvemidler i Alt 31 Spd 44 3/8 s dat: 7 Novbr: 1817.

32. Do: fra Haldor Wiglichsen Sexe til John Olsen Brandstvedt

for 164 Spd 83 ¾ s. dateret 7 Debr: 1819.

33. Do: fra Ingebor Larsdr: Oppedahl for Arve 7 Do: 1819

34. Do: fra Niels Pedersen Ernæs gift med Jorand Ellingsdr:

Oppedal for 8 Spd 66 s dateret 7 Do: Do:

35. Do: fra Iver Havland (Hovland), gift med Aase Endresdr:

Ernæs for hendes Moderarv 18 rd 32 s dat: 7 Do: Do:

36. Do: fra Guro og Brita Michelsdr: Oppedahl for hver deres

Faderarv 9 Spd 86 s. 7 Do: Do:

37. Do: fra Aase Michelsdr: Oppedal for Arv 4 Spd 85 s 6 Do: 1819

38. Do: fra Sigri Iversdr: Aarhuus for Faderarv 14 Spd 74 s 7 Do: Do:

39. Do: fra Randi Iversdr: Aarhuus for 14 Spd 74 Do: Dato

40. Do: fra Østen Jacobsen Wilure for Arv 21 Rbd 4 mrk 4 s 7 Do: Do:

41. Do: fra Lars Wiglichsen Midtbleie for Arv 19 rd 42 s 7 Do: Do:

42. Do: fra Wiglich Wiglichsen Midtbleie for 19 rd 42 s Do: Dato

43. Do: fra Marta Larsdr: Bleie for Arv 4 Spd 119 s Do: Dato

44. Do: fra Brita Gundersdr: Ragde for 6 Spd 72 s Do: Do:

45. Do: fra Jørgen Maage gift med Anna Anvesdr: Lindvig

for Arv 2 rd 5 s 8 Do: Do:

46. Do: fra Jorand Anvesdr: Lindvig for 2 rd 5 s Do: Dato

47. Do: fra Herborg Wiglichsdr: Midtbleie for 9 rd 69 s. Do: Do:

48. Aflyst Obligation af Peder Johnsen Rogde til Tobias Eidnes stor 244 Spd af 7 Octb: 1818 ifølge Qvittering af 6te Junii 1819.

Da Ingen efter de \sædvanlige/ 3de Ganges Udraab meldte sig med videre blev Maanedthinget hermed sluttet. A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helland, Ole Haldorsen Helland, Endre Jensen Helland og Arne Knudsen Lutro; disse 4re med iholdt Pen.

Året 1819 til endes her.