Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen
(1818:
166)
Februari Maanedsthing 1818.
Aar
1818 den 9de Februari blev Retten sat paa Thingstedet Eide til
Maanedsthings Holdelse for Hardanger, Lehnets og Lysekloster Gods, Retten
betjent at Christiern Styhr Nannestad som constitueret Sorenskriver i
Sorenskriver Korens Fraværelse, med følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd: John Anderssen Lillegraven, Halgrim
Torbjørnsen Vindal, Erik Rikoldsen Eide, og Gudmund Larssen Rønnestrand.
Hvor
da blev publiceret
1.
Provisorisk Anordning, angaaende fra hvilke Stæder Indførselen af
Druebrændeviin til Kongeriget Norge fremdeles maa være tilladt, dateret 27de
October 1817.
2.
Placat, angaaende en Forhøielse i Brandcontingenten af de i den almindelige
Brandcasse under 31te December 1817 forsikrede Huse og Gaarde, dateret 27de
October 1817.
3.
Kongelig Kundgjørelse, angaaende at Rigsbanksedlerne fremdeles vedbliver
at circulere som tvunget Betalingsmiddel indtil den endelige Termin for
Seddelmassens Indløsning af Rigsbankens Direction kan fastsættes, dateret 4de
Decbr. 1817.
4.
Regjeringens 5te Departements Skrivelse af 29de December 1817, angaaende
hvorvidt 6te og 10de Penge kunne beregnes af Midler, som føres til Sverrig,
comminceret!! ved Stiftets Skrivelse af 8de Januar 1818.
Derefter
blev foretaget
Gammel
Sag Fol: 161.
Ole
Olsen Hildahl og Knud Hildahl, Contra Johannes Hjelsen Jøsendahl med flere, om
Hæstebeitet Kjøndahl med videre, blev
paaraabte hvori paa samtlige Parters
Vegne mødte Knud Haldorsen Oppedahl, som androg, at Parterne formedelst Uføre
og andre Hindringer ei kunde frem/m/e Sagen paa dette Thing efter den erholdte
Anstand, og begjerede saaledes Sagen udsadt til førstkommende Marts
Maanedsthing for Hardanger Fogderie.
Eragtet,
den forlangte Anstand bevilges.
Comparenten betalede paa Parternes Vegne for
Udsettelsen 12 s.
1818:
166b
Gammel Sag Folio 155
og 161
Ragnilde Olsdr: Wambevigen, contra Halvor Peders: Wambeim.
Contra-Citanten
Halvor Pedersen mødte, fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved
mundtlig Varsel til dette Thing, i Continuation af sin forrige Contra-Stevning,
at have indstevnet Hoved citantinden Ragnilde Olsdatter for videre at høre
Vidner og Bevisligheder, samt anhøre endelig i Rettesætelse og Paastand til
Doms Lidelse i denne Sag.
Efter Paaraab mødte Hovedcitantindens Laugværge
Sjur Olsen Rondestvedt, der vedtog lovlig Varsel, efter at have anhørt
Stevneattesten, som indtages saalydende
#
Contra-Citanten begjerede sine Vidner afhørt,
og fremstod da som
6te og 7de Contra Widne; John Iversen Westrem
og David Halstensen Sponheim som efter at være formanet til Sandheds
Udsigende, det de lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig den Første 28
Aar, og Søskende Barn til Contra Citantens {Søster} \Huustrue/ den Anden 31 Aar ubeslægtet og ubesvogret til begge
Parter. Paa given Anledning og
Tilspørgende \forklarede/ at den Første tjente hos Contra Citanten i 1815 og den Sidste i 1814 i hvilke Aaringer Contra Citanten selv
styrede Gaarden Wambeim, og i disse Aaringer erfarede Vidnerne, hver i sin Tid,
at Hovedcitantinden ikke slog eller indhøstede den i den fremlagde Contract
ommeldte Teig Nylænden, {hvilke Aar i den senere Tid} Vidnet David erfaer det samme i 1816, i
hvilke Aaringer Hovedcitanten selv slog og høstede Teigen; men det har aldrig
været Vidnerne før bekjendt, at Hovedcitantinden var pligtig at slaae
omhandlede Teig, ligesom de aldrig har hørt at hun var tilsagt at forrette
dette Arbeide. Vidnerne har ogsaa i
Fortiden tjendt hos Contra Citantens Fader i den Tid han eiede og brugte
Wambeim, og blev i den Tid Hovedcitantinden hverken tilsagt saavidt de vide, ei heller slog hun i den
Tid, nogen Tid omvidnede Slaatteteig.
Videre forklarede Vidnerne, at de bemærkede, at det gik sent for
Hovedcitantinden med hendes Arbeide, naar hun udførte saadant for sin Huusbonde
paa Wambeim; men om hun arbeidede mindre end hendes Kræfter og Evne tillode,
derom kan Vidnerne ikke døm/m/e; og hente det hende \engang/ i Hovedcitanten \hans/ Faders Tid, at Huusbonden maatte tage
sig til at hjelpe hende med Afmeidningen med en Ager, som blev forstaen, men
hvorvidt hun gjorde Gotgjørelse for dette Arbeide, er Vidnerne ubekjendt, og
syntes David i sin Tid, at hun skar noget uligtlig. Vidnerne blev forelæst sit Prov som de tilstod rigtig tilført Demiteret
Sjur Rondestvedt maatte i Anledning disse
Vidners Forklaring anmærke, at siden Hoved Citantinden blev Enke, har hun været
befriet fra at slaae den omvidnede Teig Nylænden baade hos forrige og nu
værende Ejer, og har hun betalt Grundleige efter Ejerens Forlangende, heel
forskelligt eftersom Pengene har været til, og efter som Huusbonden har syntes
at burde have efter Summen i Contracten, i gjeldende Penge.
Contra-Citanten maatte i Anledning det
Passerede, ytre det han troer tilfulde,
at have oplyst Hovedcitantindens Trodsighed og ukontract messige Adfærd, saavel
mod ham, som forrige Huusbonder; de nedlagde Protester mod hans Vidner, maatte
han paastaae underkjendte, saasom han troede de vare Lovfaste Vidner om hvad de
har forklaret. Med Benægtelse af alt
ubevist fremførte fra Hovedcitantindens Side i denne Sag, indlod Comparenten
Sagen til Doms fra sin Side, med Paastand, om Friefindelse for
Hovedcitantindens formentlig ubeføiede Tiltale i det Heele, saalades at hun bliver
fradømt Pladsets Brug og Besiddelse, samt tilpligtet at erstatte ham den
forøvede Skade paa sam/m/e efter Uvillige Mænds Skjøn, samt Prosessens
Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
In..bcidio(?) maatte han paastaae, at hvis Hoved Citaninden!!
(Citantinden) mod Formodning, skulle blive tilkjendt Brug og Benyttelse af
Pladset fremdeles, hun da tillige bliver tilpligtet nøiagtig at opfylde den i
rettelagde Contract fra sin Tid i alle sine Puncter under sin Fæstes Fortabelse og at stille Caution for Opfyldelsen af sine
Pligter, hvorhos han forbeholdt sig videre Tilsvar om fornødiges.
Sjur Rondestvedt paa Hoved citantindens
Vegne, med Benægtelse om alt ubevist fra Contra Citantens Side, indlod ogsaa
Sagen til Doms fra sin Side med Paastand og i Rettesættelse som forhen er
nedlagt, hvorhos han formente, at burde have Tillæg i denne Sags Omkostninger
for dets lange Ophold og forgjeves Møde.
Contra
Citante{r}n{e} vedblev sit.
Dommeren
eragtede: Sagen optages til Doms.
Contra Citanten betalede Incammination og 2
Vidner 1 Spd 44 s.
1818:
167
Nye
Sag:
Ole
Larsen Holve fremstod for Retten paa sin Broder Wiglik Larsen Midtbleies Vegne
og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om at bemeldte hans Broder,
ved mundtlig Varsel til dette Thing har indstevnet Nils Pedersen Børsheim for
Gjeld 8 Spd 60 s. derom at see
Bevisligheder og lide Dom. Saa
fremlagde og han Attest fra Forligelses Commisionen om at Sagen der den 8de
Novb: f: A: har været foretaget til Mægling og henvist til Rettergang, som blev
oplæst og indtages her saalydende #
Indstevnte Nils Pedersen Børse, blev
paaraabt, men mødte ikke ei heller lod
møde.
Comparenten fremlagde et Brev fra Indstevnte
af 21de Junii forrige Aar, hvor\v/ed han troede det Paasøgte beviist bemeldte Brev indtages saalydende
# Comparenten indlod Sagen til
Doms med Paastand efter Stevnemaalet, saasom den Indstevnte ei møder:
Eragtet:
Sagen optages til Doms
Comparenten betalte Incammination med 74 s.
Eeds-Sag:
De
2de Laugrettesmænd Conrad Sjursen nedre Legreid og Omund Baarsen Wig fremstod
for Retten, og fremlagde en af dem under 7de denne Maaned foretaget Skjøns og
Taxations Forretning over Gjestgiveren Nils Petersens eiende Huuse og
Gjestgiverie med videre i Eifjord, som de har ansadt af Værdi 800 Specier,
hvilken Taxt de paa lovbefalet Maade inden Retten bekræftede med opragte
Fingere og Saligheds Eed. Bemeldte
Forretning blev Hr: Petersen med Paategning tilbageleveret.
Ny
Sag:
Helje
Tostensen Lindebrekke fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing, at have indstevnet
Svend Aslaksen Lindebrekke for Gjeld 15 Spd 72 s og en Tønde Korn, derom at høre Vidner og
lide Dom, saa fremlagde han og 2de Attester fra vedkommende Forligelses Commision
om at denne Sag der har været foretaget til Mægling den 5te August 1817 og 6te
Janv 1818 og henviist til Rettergang
bemeldte Attester indtages her
saalydende #
Indstevnte Svend Aslaksen Lindebrekke blev paaraabt
men mødte ikke, ei heller lod møde.
Citanten fremstillede som
1ste og 2de Widne, Ole Poulsen Sponheim og
Ørjans Ørjansen Sponheim, som efter at
være formanet til Sandheds Udsigende, {som de} aflagde Lovens Eed at ville
vidne Sandhed, angav sig den Første {Aar} i sit 24de Aar, den Anden i 17de Aar og
Comfirmeret \begge/ ubeslægtet og ubesvogret til begge
Parter. Paa nærmere Tilspørgende
forklarede begge Vidner eenstemmig, at sidstleden Løverdag hørte de paa at
Svend Aslaksen Lindebrekke eller Jaeln tilstod at være skyldig Citanten de paasøgte
15 Spd 72 s. Videre forklarte de, at de
vel har hørt Tale om at Indstevnte Svend Lindebrekke skal have optaget en Tønde
Korn i Bergen paa Citantens Regning, som Citanten har betalt for ham, men
Vidnerne har ikke hørt nogen Samtale eller Tilstaaelse af Sagvolderen da intet videre var at tilføre, blev
Vidnerne forelæst deres Prov, som de vedstod rigtigt tilførdt Demiteret.
Citanten indlod Sagen til Doms med Paastand
efter Stevnemaalet, da han frafaldt de øvrige indstevnte Vidner.
Eragtet:
Sagen optages til Doms.
Citanten betalede for Incamination og 2de
Vidner 1 Spd 44 s.
Gam/m/el
Sag. Folio 162
Gunder
Olsen Tveito mod Svend Aslaksen Lindebrekke for Gjeld 15 Spd, hvori mødte
Citanten Gunder Olsen, som indlod Sagen til Doms efter de fremførte Beviser med
Paastand efter Stevnemaalet.
Svend Lindebrekke blev paaraabt, men mødte
ikke ei heller lod møde.
Dommeren eragtede: Sagen optages til Doms.
Nye
Sag:
Knud
Haldorsen Oppedahl fremstod for Retten paa Hr: Skagens Vegne og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have
indstevnet Peder Nilsen Sæbbe for Auctionspenge Gjeld den Summa 24 Spd 3 Ort 5
s. derom at see Bevisligheder og lide
Dom Saa fremlagde han og Attest om
Sagens Henvisning til Rettergang hvilke
Documenter indtages saalydende #
Efter Paaraab mødte indstevnte
1818:
167b
Peder
Nilsen Sæbbe, som efter nogen Samtale
med Citanten blev saaledes forenet:
Peder Nilsen Sæbbe forpligtede sig til, at betale til Hr: Skagen paa
Helleland til førstkommende Paaske dette Aar, den her paasøgte Summa 24 Spd 3
Ort 5 s. samt udi Omkostninger 3 Spd 4
s. tilsammen 27 Spd 3 Ort 9 s. siger og skriver, syv og Tyve
Speciedaler tre Ort og ni Skilling, alt
under Executions Tvang. Parterne vare
begjerende dette Forliig stadfæstet med Dom, hvorfore til Stadfæstelse blev
saaledes afsagt og
Dømt:
Ovenstaaende
Forliig indgaaet af myndige Mænd, bør ifølge Norske Lovs 5 – 1 – 1 at
efterkommes i alle dets Ord Clausuler og
Puncter, i hvis Følge Peder Nilsen Sæbbe bør at betale til Hr: Jens Skagen paa
Helleland den omforligte Summa 27 Spd 3 Ort 9 s. til Paaske dette Aar under
Executions Tvang og Adfær efter Loven.
Knud Oppedahl betalte Incammination 1 Sps 28
s Indstevnte betalte Tilsvarspenge 40
s.
Ny
Sag:
Knud
Haldorsen Oppedahl fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om at Hr: Jens Skagen ved mundtlig Varsel til dette Thing har indstævnet
Anders Larsen Herreid for Gjeld 1 Spd 2 Ort 9 s. for Kjøbe Vahrer den 30te
Junii 1817 paa Auctionen efter Magnus Adamsen Legreid, derom at see
Bevisligheder og lide Dom Saa fremlagde
han og Attest fra Forligelses Commision, at Sagen til Rettergang er henviist,
hvilke Documenter indtages saalydende
#
Indstevnte Anders Herreid, blev paaraabt, men
mødte ikke, ei heller lod møde
Citanten fremlagde forbemeldte Auctions
Forretning \som vedhæftes denne Act/,
hvorved han troede det paasøgte beviist, og indlod saaledes Sagen til Doms med Paastand
efter Stevnemaalet om Gjeldens Betaling og Processens Omkostninger, det Sidste
efter Dom/m/erens Skjøn
Eragtet:
Sagen optages, hvorefter strax i denne Sag blev afsagt saadan
Dom:
Ved
den fremlagde Auctions Forretning af 30te Junii forrige Aar, er beviist, at
Anders Larsen Herreid skylder de her paasøgte Auctionspenge 1 Spd 2 Ort 9 s til
Hr: Jens Skagen, hvorfor han vil blive ipligtet sammes Betaling, tilligemed
Omkostningers Udredelse; thi Kjendes for
Ret: Anders Larsen Herreid bør at betale
til Hr: Jens Skagen paa Helleland, de her paasøgte 1 Spd 2 Ort 9 s. og udi denne Sags Omkostninger 1 Spd 74 s foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse,
Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer, at efterkommes 15 Dage
efter denne Doms lovlig Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Citanten betalede Incammination 74 s.
Da
Ingen meldte sig med videre blev for i
Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.
C Nannestad
Halgrim
Torbjørnsen Windahl, John Lillegraven, Erich Eide og Gudmund Rønnestrand alle med iholden Pen.
Dagen
næst efter, den 10de Febr: 1818, continuerede Maanedsthinget for Hardangers
Sorenskriverie, ved, og i Overvær af de samme Rettens Personer som igaar.
Hvorda! udi Sagen
Fol: 167, Wiglich Larsen Beleie!!
(Bleie), contra Nils Pedersen Børsem, af Sorenskriveren blev afsagt saadan
Dom:
Ved
den fremlagde Skrivelse af 21de Junii forrige Aar, maae det overeenstemmende med Citanten Wiglik Midbleies
Paastand ansees, som beviist, at Nils
Pedersen Børsem
1818:
168
skylder
Citanten de her paasøgte 8 Spd 60 s.
efterdi han hverken har mødt ved Commisionen eller her for Retten med
nogen Slags Indsigelse mod dette Krav. Han vil altsaa blive at ipligtes
Gjeldens Betaling med Sagens Omkostninger og Bøder for unødig Trætte; thi Kjendes for Ret: Nils Pedersen Børsheim, bør at betale til
Wiglik Larsen Midtbleie de her paasøgte 8 Spd 60 s. og udi denne Sags Omkostninger 2 Spd 60
s. tilsammen 11 Spd foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse,
Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer, saa bør han og at bøde til
Justitskassen for unødig Trette saa meget som Dom og Segl koster At efterkom/m/es inden 15 Dage efter denne
Doms lovlig Forkyndelse, under Executions Tvang og Adfærd efter Loven.
Derefter
blev udi Sagen Folio 167, Helje Tostensen Lindebrekke, contra Svend
Aslaksen Lindebrekke for Gjeld, afsagt saadan
Dom:
Ved
de førte Vidner i denne Sag er det tilfulde beviist, at Svend Aslaksen skylder
til Citanten Helje Tostensen de paasøgte Penge 15 Spd 72 s. og desforuden \er der/ til Veiebragt temmelig
Grad af Oplysning om, at han ogsaa skylder den paasøgte Tønde Korn, som da han ei har mødt med nogen Indsigelse, ogsaa
maae antages beviist, saa at han vil blive ipligtet Betalingen af det hele
paasøgte saavelsom Processens
Omkostninger; {og} \men/ Bøder for unødig Trætte, kan han ikke blive
ipligtet saasom den ene af de fremlagde
Attester fra Forligelses Commisionen udviser at han engang har mødt, og ingen
af Attesterne viser om Sagen har været behandlet under et eller i 2de Dele til
Commisionen; thi Kjendes for Ret: Svend Aslaksen Lindebrekke bør at betale til
Helje Tostensen Lindebrekke de her paasøgte 15 Spd 72 s og en
siger En Tønde Korn enten in
Natura eller med Penge efter uvillige
Mænds Skjøn, paa den Tid Betalingen skeer paa hans egen Bekostning, samt udi denne Sags
Omkostninger 3 Spd 60 s tilsammen i
Penge 19 Spd 12 s. siger Nitten
Speciedaler og Tolv Skilling og ommeldte
Tønde Korn, foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre
fornødent indtil Betaling skeer, at efterkommes 15 Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Derefter
blev udi Sagen Flio 162 og 167, Gunder Olsen Tveito, contra Svend Aslaksen
Lindebrekke eller Jaellen for Gjeld 15 Spd afsagt saadan
Dom:
Under
nærværende Sag har Citanten Gunder Tveito vel ikke tilfulde oplyst det paasøgte
Krav 15 Spd hos citerede Svend Aslaksen Lindebrekke eller Jaellen, men da denne ikke har mødt
hverken \for/ Forligelses Commisionen eller for Retten, kan \han ikke/ ifølge
Loven og Forordninger af 3de Junii 1796 undgaae ifølge Citantens Paastand efter
de fremkomne Oplysning, at blive ipligtet det paasøgtes Udredelse samt Bøder for unødig Trætte. Thi Kjendes for Ret: Bemeldte Svend Aslaksen Lindebrekke bør at
betale til Gunder Olsen Tveito de her paasøgte 15 Spd og udi denne Sags Omkostninger 2 Spd 60 s. tilsammen 18 Spd 60 s. siger Atten Speciedaler og sexti Skilling,
foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre fornødent
indtil Betaling skeer At efterkommes 15
Dage efter denne Doms lovlig Forkyndelse under Executions Tvang og Adfærd efter
Loven.
Ny
Sag:
Gjermund
Gundersen Bremnæs og Ole Jørgensen Opheim mødte for Retten og androg, at de til
dette Thing er indstevnet af John Hansen Westrem og har mødt forgjeves baade i Gaar og i Dag,
uden at John har incammineret Stevningen, uagtet han er tilstede i Dag og enda
ikke vil incaminere Stevningen, hvorfor de paastod sig tilkjendt Kost og
Tæring, da Laugrettet bevidnede at Comparenterne er stevnt
Dommeren, som baade i Gaar og i Dag har
paaraabt denne Sag lod atter paaraabe
John Hansen Westrem, men da han ikke
1818:
168b
ville
møde, saa Kjendes for Ret: John Hansen
Westrem bør at betale til hver af Comparenterne Gjermund Bremnæs og Ole Opheim
1 Spd er tilsammen 2 Spd siger toe Specier 15 dage efter denne Kjendelses lovlige
Forkyndelse under Executions Tvang, og det tillades ham ikke at gaae i rette
med denne Sag paa dette Thing, da Thinget maae sluttes.
Derefter
blev følgende Documenter publiceret
No: 1.
Skjøde fra Bjørn Sjursen Fraaestad og Thore Sjursen Fixe til Johannes
Gjermundsen Næss paa 9 Mrkr Smør med Bygsel
og 9 Mrkr Smør med Overbøxel i
Næss No: 37 i Østensøe samt 9 Mrkr Smør i Underbruget Aasemødet,
datteret 6te Decembr: 1817 og 9de Febr: 1818.
2.
Ditto fra Hans Olsen Westreim til Ole Hansen Westreim paa en halvedeel i
Schejes Bordsag i Ulvig, dateret 22de Decembr: 1817.
3. Do:
fra Torfind Johannesen Wattetvedt til Sjur Olsen paa 18 Mrkr Smør ½ Bukskind i Torblaae i Ulvig No: 62
dateret 9de Febr: 1818.
4.
Skiftebrev af 14de Octobr: 1796 efter Ingebor Nilsdr: Næss, hvorved 18
Mrkr Smør med Bygsel og 18 Mrkr Smør med
Overbygsel i Næss, samt 18 Mrkr Smør i
Aasemøde er udlagt til Enkemanden
Johannes Gjermundsen og Børnene.
5.
Ditto efter Britha Nilsdr: Storefosse, sluttet 29de Decembr: 1817,
hvorved 1 Nøst paa Storefosse, Lyseklostergods, er udlagt til Sønnen Nils
Samsonsen.
6.
Panteobligation fra Nils Petersen til Overformynderne i Bergen Skanke og Harrje for 525 Spd
mod Pant i Gjestgiverstedet Wigegrund
dateret 9de Februar 1818.
7.
Ditto fra Sjur Olsen Torblaae til Johannes Olsen Wolden for 210 Spd mod Pant i Torblaae dateret 9de Febr: 1818.
8. Do:
fra Ole Olsen Odland, til Tobias Eidnes og Tosten Oppedahl for 114 Spd mod Pant i Pladset Røen, dateret 26de Januar
1818.
9. Do:
fra Johannes Gjermundsen Næss til Magdeli Johannesdr: for 61 Spd 48 s. mod Pant i Næss No: 37, i Østensøe, dat: 10de Febr: 1818.
10.
Testamente af 7de Julii 1817
oprettet af {Lars} Od Heljesen Qvæstad og Hustroe.
11.
Bygselbrev fra Lars Noreim og Johannes Rykke til Thomas Mikkelsen paa 3
Mrkr Smør i Schieggedahl, dateret 27de Octobr: 1817 hvormed fulgte Reversal og Landskyldsbog.
12.
Fæstesæddel fra Lars Rønnestrand til Torfind Gudmundsen paa et Plads
under Rønnestrand dateret 27de Decembr:
1817, medfulgte Reversal.
13.
Paategning eller Omskrivning paa en Contract af Ricold Kongsthun til
Erich Wasenden dateret 14de Junii 1811,
Omskrivningspaategningen dat: 2de Novbr: 1813.
Da
Ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have videre med Thinget og Retten
at bestille, blev samme hævet.
C: Nannestad
Gudmund
Larssen Rønnestrand, Halgrim Torbjørnsen Vindal, Erik Rikoldsen Eide, Jon
Anderssen Lillegraven. Alle 4 med iholdt
Pen.
Extraret.
Aar
1818 den 11te Februari blev en Extraret sat paa Thingstedet Eide i
Graven og betjent ved constitueret
Sorenskriver Nannestad i Hr: Korens fraværelse paa Storthinget, tilligemed
efterskrevne 4 Laugrettes- og Meddoms mænd
sc: (så som) Halgrim Torbjørnsen
Vindal, John Anderssen Lillegraven, Gudmund Larssen Rønnestrand og {Rir} Erik
Rikoldsen Eide, for videre at behandle den paa ubestemt Tid udsatte Justitssag
mod Arrestanterne Brita Jensdatter Egeland og Nils Ingebrigtsen Egeland {for}
\om/ Barnefødsel i Dølgsmaal;
Hvor da!
var tilstede ved Retten bemeldte angjældende Brita Jensdatter og Nils
Ingebrigtsen, frie for Baand og Tvang.
Saa mødte og for Lieutenant Collin paa Actoratets Vegne Vigleik Hanssen
Sexe, der i Retten producerede følgende skrivtlig Stevning af 14de {dennes} \f:
M:/ i lovlig forkyndt Stand; 2, det af Actoratet i denne Sag erhvervede Stadsphysicus
Hr: Doctor Monrads videtur af 12te Novembr:
1818:
169
forrige
Aar, hvilke bleve oplæste i Paahør af Rikold Kongsthun som mødende for Defensor
Hr: Procurator Baade, samt Omund Sjursen Sexe som mødende for Defensor Ole
Trappetun. Bemeldte Documenter
acteres saalydende # I
anledning disse Documenter fremkaldtes
angjældende Brita Jensdatter, som, efter den
strængeste Examination og paa forskjellig Maade fremsatte Spørgsmaale til hende
om hvad Tid hun fødde det omhandlede Barn, gjentog og forsikrede, at hun
nøiagtigen mindes, at hun fødte omhandlede Barn omtrent 14 Dage for
Kyndelsmisse 1817.
Angjældende Nils Ingebrigtsen blev ogsaa paa
lige Maade strængest examineret om denne Barnefødsel, hvortil han svarede, at
han bestemt ikke nøiagtig erindrede hvad Tid Brita Jensdatters Barnefødsel
foregik, og kan derom aldeles ingen anden Forklaring, end forhen er skeet,
afgive.
Der paa blev fremkaldt indstævnte og
foranførte
1ste, 2det og 3die Vidne Cicilia Helliesdatter Egeland, Brita
Ingebrigtsdatter og Lisbet Ottesdatter ibidem, som paa den nøiagtigste
Examination og Tilspørgende om hvad Tid angjældende Brita Jensdatter fødde det
her omhandlede Barn? vidnede og
forklarede under deres i denne Sag forhen aflagde Eed, at de, som forhen
forklaret, bestemt og tilfulde mindes og vide, at Brita Jensdatter fødte
titmeldte omhandlede Barn en 14 Dage for Kyndelsmisse 1817; de forklarede og
eenstemmigen, at der ikke var nogen anden Person hjemme paa Gaarden Egeland hos
de Tiltalte end Vidnerne, da ommeldte Barnefødsel foregik eller kort der for eller siden, der kunde
give nogen Oplysning om det Omspurgte, ligesom de ei heller nogen Tid har hørt
Tale om, at nogen anden skulde vide nogen Beskeed herom, videre end forhen i
denne Sag af dem og andre er forklaret.
Dette forklarede de paa særskildt Tilspørgende til enhver og hver for
sig, og da ingen anden Forklaring var af Vidnerne at erholde, bleve de forelæst
deres Forklaring, som de vedstode rigtig tilført, Demmiteret.
Viglik Sexe paa Actoratets Vegne, fremlagde
dernæst følgende: Sognepræsten Hr: Hertzbergs Attest om Nils Ingebrigtsen
Egelands Confirmation, samt 2de Attester om Brita Jensdatters Daab og
Confirmation.
Dommeren fremlagde, i anledning Sagens
Foretagelse nu, den \til/ ham fra Lieutenant Collin med Stevningen fulgte
Skrivelse af 14de forrige Maaned; Viglik
Sexe under No: 5 Actoratets skrivtlige
Indlæg af 17de Novembr: f: A: hvorved
Sagen fra Actoratets Side indlades til Doms.
Sidstbemeldte 3de(?) (5?) Documenter indtages her et efter andet saalydende
#
Rikold Kongsthun fremlagde paa Procurator
Baades Vegne skrivtlig Regning over hans tilkommende Skyds og Diæt 30 Spd. 4 Ort, og paastaaet Salarium 35 Spd.,
samt skrivtlig Defensions-Indlæg for Brita Jensdt: Egeland. Regningen findes denne Act vedhæftet,
Indlægget indtages her saal: #
Omund Sjursen Sexe fremlagde paa Lehnsmand
Trappethuns Vegne dennes Regning over tilkommende Skyds og Diæt som
Defensor 5 Spd. 3 Ort, og Salarium 8
Spd., dernæst Lehnsmand Trappethuns skrivtlige Defensions-Indlæg for Nils
Ingebrigtsen af Gaars Dato. Regningen
findes denne Act vedhæftet, Indlægget \blev oplæst og/ indtages her saalydende
#
Paa Tilspørgende, vidste Angjældende ikke
videre, end anført er, til deres Undskyldning, og da ingen havde videre at
tilføre, blev eragtet: Sagen optages til
Kjendelse eller Dom.
Samme Dags Eftermiddag foretog den samlede
Ret sig at igjennemgaae og overveie alt det Passerede udi denne Justitssag mod
Brita Jensdatter og Nils Ingebrigtsen Egeland, og blev saaledes af
Sorenskriveren og Laugrettet som Meddomsmænd udi denne Sag eenstemmigen afsagt
og af Sorenskriveren oplæst saadan
Dom:
Ifølge
Amtets Ordre af 9de August forrige Aar, er under nærværende Sag af Lyseklosters
Jurisdictions Actorat Pigen Brita Jensdatter Egeland og gift Mand Nils
Ingebrigtsen ibidem sat under Justitiens Tiltale, den Første for formeentlig
begaaet Barnefødsel i Dølgsmaal, og den Sidste som Barnefader for Deeltagelse
deri og videre hans lovstridige Fremgangs maade i denne
Begivenhed, hvorfor Actoratet, ved Indlæg af 17de Novembr: 1817, har nedlagt
Paastand om, at angjældende Brita Jensdatter bliver straffet efter N. L. 6
B 6 C
og 7de og 8de Art med at miste
sin Hals og hendes Hoved at sættes paa
en Stage, og at Nils Ingebrigtsen dømmes fra Livet, samt at de begge for een og
een for Begge tilpligtes at udrede alle af deres Arrest og videre af Sagens
lovlig flydende Omkostninger med videre.
Defensor for Brita Jensdatter Hr:
Procurator Baade har derimod, ved Indlæg
af 14de December 1817, for hendes Vedkommende indstillet, at hun, ifølge det
Oplyste under Sagen, bliver anseet med en arbitrair Straf ved at arbeide en
kort Tid i nærmeste Tugthuus. Nils
Ingebrigtsens Defensor Lehnsmand
Trappethun har ligeledes ved Indlæg af
10de Februar 1818, for Nils’es Vedkommende indstillet, at hvis han ei kan
frifindes for Actors videre
1818:
169b
Tiltale,
han da alene maatte ansees med en passende taalelig Pengebod. Ved de Angjældendes egen Tilstaaelse, de
førte Vidner og øvrige Sagens Omstændigheder, er Sagens Sammenhæng med Hensyn
til det paatalte Factum saaledes oplyst og beviist: Angjældende Brita Jensdatter Egeland har,
efter utilladelig Legemlig Omgængelse, især ved Sancthans Tider 1816 med sin Huusbonde medtiltalte gift Mand Nils Ingebrigtsen Egeland,
fød et dødfødt Barn i Januari Maaned 1817. Dette hendes Svangerskab har hun ei
alene fortiet saavel for Barnefaderen som for hans Huustro, der var hendes
Madmoder, og for Andre, indtil kort for hendes Forløsning, og ikke, førend hun
fik barselondt, bekjendt det for Barnefaderen; men hun har endog indtaget
adskillige Drikke, Barnefaderen rakte hende, i den Hensigt, at fordrive
Fodsteret. Under Fødselssmerterne og selve Fødselen har hun for de
tilstedeværende 1ste og 2det Vidne, som, naar de vare blevne rigtig
underrettede, baade kunde have kommet hende til Hjælp og forekommet den af Barnefaderen, efter
hendes Formodning og med hendes Vidende, intenderte og siden udførte
lovstridige og umor\al/ske Fremfærd med Fodsteret, efter Barnefaderens
Tilskyndelse fordulgt baade hvad Smerter hun følte, og at have født et Barn.
Hun tillod derimod Barnefaderen ligeledes efter hans Begjering, baade paa
hemmelig Maade, med at holde sig skjult under Oversængen medens hun fødte, at
han alene var hende behjælpelig under Fødselen, og at han siden tog Barnet
hemmelig bort og begrov det ude paa Marken; hendes foregivne Blyfærdighed som
Aarsag hertil kan, efter det Foranførte,
saa meget mindre komme i Betragtning, som det endog syntes at have været mere
overeenstemmende med sand qvindelig Blyfærdighed om hun hellere havde bedet
tilstedeværende 1ste Vidne Brita Ingebrigtsdatter som et Fruentimmer at gaae
hende tilhaande ved denne Leilighed. Endelig har Angjældende hverken betænkt
sig paa Barneklæder eller Andet. Det er heraf noksom klart, at Delinqventinden
Brita Jensdatter maa, som et letfærdigt Qvindfolk, der med sin Barnefødsel har
omgaaets i Dølgsmaal, og saaledes endog været Med-Aarsag til, at hendes Barn er
bleven borte, saa det ikke har været at oplyse om det var levende fød eller
ikke, bliver at ansee efter N. L. 6 – 6 – 8 med den Straf, som næst foregaaende 6 – 6 – 7
bestemmer, og bliver det da ogsaa en Selvfølge, at hun med sin Med-Tiltalte
udreder alle af hendes Arrest og øvrige af Sagen flydende Omkostninger, samt
alene et passende Salarium til sin Defensor her for Retten; thi hendes beviste
Eenfoldighed i Forening med hendes rimelige Frygt og Undseelse over at være
besvangret af sin Huusbonde, der des uden er hendes Sødskende barn, som
Aarsager, der rimeligen kan have forledet hende til en saadan lovstridig
Handling, samt at hun ei tilforn har været besvangret, men tvertimod havt det
bedste Rygte henseende sin Ærbarhed og Kydskhed, ere Grunde, som, fremførte for
Tranen!!, kunde bevirke Benaadning, men som Retten ikke dristede sig til at
ansee som gyldige for en mildere Strafs Anvendelse af Domstolene. Hvad angaaer den anden Tiltalte, Nils
Ingebrigtsen Egeland, da har han ikke alene begaaet Hoer, men han har endog
forført sin Tjener, for hvem han var fød Værge, og mod hvem han havde saa meget
større Pligter, til et letfærdigt og liderligt Levnet, ja! han har endog truet eller overtalt hende til
at begaae en af de groveste Forbrydelser, og at han har havt til Hensigt at
fordrive eller dræbe det Fodster han vidste at være Fader til, endog førend
Moderens Forløsning, synes temmelig klart af hans Fremgangsmaade med
Delinqventinden Brita Jensdatter ved at give hende adskillige drivende Ting at
drikke, skjøndt de efter Statsphysicuses videtur vel ikke har kunnet bevirke
saadant, saa meget mere som Delinqventinden indtog dem ogsaa i denne Hensigt,
og han, efter at Barnet var fød, borttog det hemmeligen, og ligesaa hemmelig
nedsynkede det i en sumpig Morads, hvor det umueligt kunde findes, for ved dets
Obduction at give det tilbørlige Lys i Sagen.
Det synes saaledes at være temmelig Grund for, at han har gjort sig skyldig
til Straf efter 6 – 6 – 10 og 22; men da her desuagtet mangler det fuldstændigste
juridiske Beviis, saa finder nærværende Ret sig ikke beføiet til at paalægge
Arrestanten Nils Ingebrigtsen Egeland Straf efter disse Artikler, \men til at
anvende en arbitrair corporlig Straf/ som
herved passeligst bestemmes til 6 Aars Fæstnings Arbeide, hvorhos han tillige
vil blive pligtig, med Brita Jensdatter at udrede alle af Sagen flydende
Omkostninger, og alene et passende Salarium og Diæt til sin Defensor her for
Retten. Begge de Tiltalte ere langt
over den criminelle Lavalder, og have tilforn ei været tiltalte eller straffede
for nogen Forbrydelse eller Forseelse.
At denne Sag paadømmes, uden at corpus delicti
1818:
170
er
fremkommet eller Obductions forretning
paa samme foretaget, var her en Nødvendighed, saasom det omhandlende Fodster
allerede fra Januari Maaned forrige Aar havde lagt nedgravet i en sumpig Morads
indtil 11 Julii f: A:, da Forhøret blev optaget, hvorfor det af Actor ei med
nogen Nytte kunde opsøges.
Det anmærkes og bevidnes derhos, at Actor og
Defensor ikke har havt andre enten offentlige eller private Sager til Udførelse
her for Retten medens denne Sag har staaet under Behandling, at Sagførelsen har
været lovmæssig og forsvarlig, saa at Vedkommende ikke derfor bør drages til
noget Ansvar.
Thi Kjendes for Ret: Tiltalte Brita Jensdatter Egeland bør at
miste sin Hals og hendes Hoved sættes
paa en Stage, saa bør hun og at betale til hendes Defensor Hr: Procurator Baade et billig Salarium, som
billiges med 16 Spd. Tiltalte Nils
Ingebrigtsen Egeland bør hensættes til Arbeide i Bergenhuus Fæstning udi 6 siger sex Aar, og at betale til sin Defensor LehnsmandTrappethun et passende Salarium med
4 Spd. Forøvrigt bør de En for Begge og
Begge for En at betale alle af deres Paagribelse, Varetægt, Forflegning,
Transport og øvrige af Actionen lovlig flydende Omkostninger, alt efter enhvers
lovlig indgivende og af Amtet approberende Beregninger. At efterkommes i den
Orden og Maade, som Anordningerne byder, efter Øvrighedens nærmere
Foranstaltning.
Begge Angjældende, som i deres Frihed
tilstede for Retten anhørde denne Dom oplæse, begjerede samme indstevnt for
høiere Ret. Hvorefter de blev
overleverede Vagten til Forvaring hos Lehnsmanden.
Derefter
blev, inden forbemeldte Extraret, udi Sagen
Fol. 167 Ragnilde Olsdatter
Vambevig contra Halvor Pedersen Vambeim, af Sorenskriveren afsagt saadan
Dom:
Under
nærværende Sag har Enken Ragnilde Olsdatter Vambevigen sagsøgt sin Huusbonde og
Jorddrot Halvor Pedersen Vambeim at see hende kjendt berettiget til Brugen og Bestyrelsen
af det Plads Vambevigen under Gaarden Vambeim for hendes Levetid, som hun med
sin afdøde Mand var tilfæstet af Gaarden Vambeims forrige Eier, samt at
erstatte hende Afsavnet af Pladsets Brug og Bestyrelse i Aaret 1817 efter
uvillige Mænds Skjøn, da han formeentlig uretteligen har frataget hende samme
dette Aar, at udrede Bøder for denne egenraadige Handling, og at erstatte hende
denne Sags Omkostninger skadesløs efter Dommerens Skjøn. Ved u{n}dtagen Contrastevnemaal og
Saggivelse, har Contra-Citanten Halvor Pedersen paastaaet sig deels frifunden
for Hovedsøgsmaalet, saaledes at Hovedcitantinden frakjendes Pladsets Brug og
Bestyrelse for Fremtiden og at erstatte
ham saavel den formeentlige Skade hun har tilføiet Pladset, som Sagens
Omkostninger, hvorhos han og in subsidium har paastaaet, at hvis hun skulde
tilkjendes Pladset Vambevigens Brug og Bestyrelse, hun da bliver tilpligtet en
nøiagtig Opfyldelse af de hende ved den under Sagen fremlagde Fæsteseddel
paalagte Pligter, og at stille Caution for disses nøiagtige Opfyldelse. Under
Sagen er beviist, at Hovedcitantinden og nu afdøde Mand Ole Svendsen er under
31te Mai 1800 ved en skreven Fæsteseddel, udstædt af daværende Eier Isak
Sjovatsen Vambeim, tilfæstet bemeldte Huusmandsplads Vambevigen under Gaarden Vambeim
paa deres Levetid, mod aarlig at svare 2 Rd. 2 mrk. D: C: i Penge, samt aarlig
udføre følgende Arbeide: at skjære
Agerne Gillieforskaadet og Flaaten, at slaae Teigen Kalhagen, gamle Butræet og
Nylænden. Denne Fæsteseddel er ikke thinglæst
og har {iik} dens Udstæder Isak Vambeim holdt den hemmelig for sine
Eftermænd paa Gaarden, og tildeels for Huusmanden, den er heller ikke underskrevet
af Huusmanden, i hvis Følge den heller ikke kan ansees som forbindende for ham
som Fæstecontract betragtet, men alene i Forening med det ellers Oplyste under
Sagen, Hine til Veiledning om hvad Huusmanden hidtil har faaet af Pladset, samt
om hans øvrige Pligter og Rettigheder, allermindst kan nærværende Eier af
Vambeim, Contracitanten i denne Sag
drage sig nogen Fordeel af denne Contract, da han paa Grund af at
Contracten var ham ubekjendt, maa ansees at have ladet Huusmanden vedblive at
bruge Pladset uden Contract for hvad han har hørt Huusmanden svarede hans
Formænd. Da nu Forordningen af 29de
Junii 1792 udtrykkeligen bestemmer, at naar Huusbonden eller Jorddrotten ikke
opretter en nøiagtig skrivtlig Contract med sin Huusmand, saa skal han ansees
at have fæstet Huusmanden Pladset paa sin og Kones Levetid, for den Leie, som
hidtil har været svaret,
1818:
170b
saa
har Contracitanten Halvor Vambeim været ubeføiet til at fratage
Hovedcitantinden det omhandlede Plads Vambevigen, og vil blive pligtig at
erstatte hende Afsavnet af Pladsen i Aaret 1817 efter uvillige Mænds Skjøn.
Hovedcitantinden vil saaledes blive tilkjendt omhandlede Pladses Brug og
Bestyrelse sin Levetid, mod at svare foranførte Afgivt, hvoraf dog maa
bortfalde Forpligtelsen til at slaae Nylænden, hvilket hun, efter det Oplyste
under Sagen, har været fritagen for, siden hun blev Enke, og at Afgivten i
Penge overgaaer til 4/5 Spc. med 1 Spdl. 104 s., bliver en Følge af Loven om
Pengevæsenet af 14de Junii 1816 §. 26.
At Hovedcitantinden stiller sin Huusbonde en saadan Caution for Opfyldelsen af
sine Pligter, som uvillige Mænd skjønner, er vel ikke beviist at henhøre til
den om dette Plads indgaaede Forening, men da den ikke er uden al Hjemmel i
Loven, finder nærværende Ret saa meget mere Føie til at paalægge
Hovedcitantinden den, som hun nu er Enke og bliver aldrende, saa det er høist
billigt at Huusbonden har mere Sikkerhed for sit, da Halvor Vambeim endog paa
en voldsom Maade, som det synes, har givet Hovedcitantinden Anledning til denne
Sags Anlæg, maa han ogsaa blive pligtig at udrede alle Sagens Omkostninger til
hende, hvorimod han vil blive fri for Bøders Udredelse efterdi intet beviist
Forbud eller nogen Lovfæstelse har fundet Sted fra Hovedcitantindens Side mod
Contra-Citantens ellers ubeføiede Handling at tilstaae og bruge omhandlede
Plads 1817.
Thi Kjendes for Ret: Ragnilde Olsdatter Vambevigen bør være
berettiget til dette Aar og fremdeles
sin Levetid at bruge og bestyre det
omhandlede Huusmandsplads Vambevigen under Halvor Pedersens Brug i Gaarden
Vambeim, mod deraf, overeenstemmende med den under Sagen fremlagde Fæsteseddel
af 31te Mai 1800, aarlig at svare sin Jorddrot Halvor Pedersen og Eftermænd paa
Vambeim følgende Afgivt, nemlig: i Penge
1 Spd. 104 s. samt aarlig i rette Tid
efter betimelig Tilsigelse forsvarligt
enten selv eller ved et dertil leiet arbeidsført Menneske skjærer Gillieforskaadet og Flaaten, samt paa
lige Maade slaar Teigen Kalhagen og gamle Butræet, alt under sit Fæstes
Fortabelse. Henseende Pladsets Huse, bør bemeldte Contract være en ufravigelig
Regel, og bør hun inden Sanctehansdag dette Aar stille Halvor Pedersen en
tilstrækkelig Selvskyldner Caution for nøiagtig Opfyldelse af dette Arbeide og
Pengenes Betaling, saaledes som uvillige Mænd paa hendes Bekostning bestemmer,
i Tilfælde af Uenighed imellem Parterne om denne Caution, og iøvrigt opfører
hun sig som Loven tilholder mod sin Huusbonde.
Halvor Pedersen Vambeim bør at betale til Ragnilde Olsdatter saa meget
for Afsavnet af Pladset Vambevigen i Aaret 1817, som uvillige Mænd paa Halvors
Bekostning skjønner og taxerer, samt udi denne Sags Omkostninger 5 Spd. siger fem Speciedaler foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse,
Execution og videre Fornødent, indtil alt er betalt og opfyldt, alt Idømte udredes og fuldbyrdes 15 Dage efter
denne Doms lovlige Forkyndelse og de fastsatte Terminer under Executions Tvang
og Adfærd efter Loven.
C: Nannestad
Halgrim
Torbiørnsen Windal, John Andersen Lillegraven, Gudmund Larsen Rønnestrand og E
Richoldsen Ejde, med iholden Pen.
Marts Maanedsthing 1818.
Aar
1818 den 2den Marts blev Retten sat paa Thingstedet Helleland til
Maanedsthings Holdelse for Lehnets og Lyseklosters Gods i Hardanger og betjent ved constitueret Sorenskriver
Nannestad med de 4 eedsorne Laugrettesmænd
Lars Toresen Oppedal, Lars Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland og
Sjur Samsonsen Helleland.
Hvor
da blev underdanigst publiceret:
1.
Hans Kongl. Mjts Kong Carl Johans naadigste Bekjendtgjørelse om
Høistsammes Thronbestigelse, dateret 5te Febr: 1818.
2. Høistsammes
Rescript i samme Anledning, dateret 11te Febr: 1818.
3.
Kongelig naadigst Rescript, angaaende Ringning med Klokkerne i Rigets
Kirker, i Anledning af Hans Majestæts, Sverriges og Norges Konge, Carl den
13des dødelige Afgang, dateret 11 Februar 1818.
1818:
171
4.
Hans Kongelige Majestæts Kong Carl Johans naadigste Rescript angaaende
Eeds Aflæggelse i Overeensstemmelse med Grundlovens § 21, dateret 11 Febr:
1818.
5.
Stiftets Skrivelse af 12te Februar 1818, at der for Røldals Sogn er
oprettet en egen Forligelses Commission.
6.
Skrivelse fra 2det Departement, hvorved er bevilget Delation med
Hardanger, Vos og Lyseklosters Overformynder Regnskabs Aflæggelse for 1816 og
1817 til Foraaret 1819, dateret 18de Februar 1818.
Gammel
Sag Folio 161 og 166.
Ole
Olsen Hildahl og Knud Hildahl mod Johannes Heljesen Jøsendahl med flere, blev
paaraabt, hvori mødte Sagvolderen Johannes Heljesen Jøsendahl, paa egne og
øvrige Sagvolderes Vegne, som androg, at ved en Feiltagelse var nærværende
Maanedsthings Holdelse bekjendtgjort ved Odde Annex Kirke, at skulle være den
9de Marts i Steden for den 2den af hvilken
Aarsag han blev forledet til ei at stevne i rette Tid til dette Thing, hvilken
Feillysning hidrørte fra Lensmanden eller hans befuldmægtigede, hvorfore han
begjerede Sagens Anstand til førstkommende Sommerthing for Kingservigs
Skibrede.
Efter Paaraab mødte Citanterne og
protesterede mod den forlangte Anstand, og i Tilfælde at den skulle tilstedes,
da at bevise \dette sit Paaskud/.
Sagvolderen vedblev sit.
Dommeren eragtede: Den forlangte Anstand bevilges, hvorhos
Dommeren forbeholdt sig at \ansee og/ paakjende {med} Sagvolderen med Mulct,
hvis Anstand har været ugrundet. Denne
Eragtning blev oplæst og Sagvolderen
betalede 12 s. Specie.
Da
Ingen meldte sig med videre blev for i
Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.
C Nannestad
Lars
Olsen Helleland, Lars Toresen Oppedahl, Endre Helleland og Sjur Helleland alle med iholdt Pen.
Neste
Dag den 3de Martii, continuerede
Maanedsthinget for Hardanger ved og i Overvær, af de samme Rettens Personer,
som i Gaar.
Ny
Sag:
Amund
Iversen Hildahl mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest, om ved mundtlig Varsel til dette Thing, at have indstevnet sin Huusmand
Lars Olsen Hagen, at see sig ved Vidner, med mere bevist om, at have forbrut
sit Fæste paa Pladset Hagen under Gaarden Hildal og Dom at lide til Pladsets Fratrædelse
Fardag dette Aar med videre Saa fremlagde han og Attest fra vedkommende
Forligelses Commision om at Sagen der, den 13 Janv dette Aar har været
foretaget til Mægling og henviist til Rettergang Bemeldte Attester indtages saalydende
#
Efter Paaraab mødte paa Indstevntes Vegne,
dennes Søn Ole Larsen Rensnaas, som paa sin Faders Vegne vedtog lovlig Varsel
og ville anhøre hvad Citanten havde at iretteføre.
Citanten fremstillede de 2de indstevnte, som
1ste og 2det Vidne, Ole Olsen Hildahl og
Einer Olsen Eitrem, der tilligemed flere af Citantens Vidner, blev forelæst
Eedens Forklaring af Lovbogen og derhos
paamindet at vidne Sandhed, hvorpaa de med opragte Fingere og Salligheds Eed
lovede at vidne Sandhed i denne Sag, angav sig den Første 64, og den Anden 42
Aar gl: begge ubeslægtet og ubesvogret
med begge Parter, og have begge gaaet til Alters forleden Aars Høst. Paa videre Tilspørgende forklarede Vidnerne
eenstemmigen saaledes: at for en 20 Aars
tid siden, omtrent, saavidt de mindes, vare de hos Citantens Fader paa Hildahl,
som da Ejer af Citantens Brug i bemeldte Gaard, hvor Citantens Fader og
indstevnte Lars Olsen, hvilken Sidste i nogle Aar tilforn havde brugt
Huusmandspladset Hagen under Hildahl uden nogen skriftlig Contract, da bleve
eenige om at oprette en skriftlig Contract, om Betingelserne hvorefter Indstevnte
for Fremtiden skulle bruge Pladset Hagen. Disse Betingelser vare, saavidt
Vidnerne nu mindes, først, at indstevnte Lars Olsen skulle bruge Pladset sin og
Kones Levetid, imod Aarlig, deraf til Huusbonden at svare Arbeide, ved at
skjære 8 Maal Ager for Huusbonden, samt arbeide en!! (et) Par Dage om Vaaren;
men om disse 2 Dages Arbeide var for Pladset eller for at have andeel i Huusbondens Smie,
eller noget Andet, det erindrer Vidnerne ikke.
For det 2det, hvis indstevnte Huusmand, enten i Ord eller Gjerninger
forsaae sig mod Huusbonden eller Naboerne, skulle han fravige Pladset. Vidnet Einar
1818:
171b
opsatte
foran omforklarede Poster skriftlig, som en slags Fæstesæddel der blev underskrevet af Huusbonden og
Vidnerne, men ikke af indstevnte Huusmand; ligesom heller intet Revers blev
udstæd af Huusmanden til Huusbonden, og kan Vidnet Ole, ikke erindre, om
foromforklarede Post No: 2 blev indført i den skrevne Contract, skjønt det blev
omtalt. Vidnet Einar synes, at erindre
det indførdt, men ikke vist. Vidnet Einar synes og erindre det blev omtalt, at
hvis Huusbonden trængte om Pladset selv, skulle Huusmanden vige. Vidnet Ole kan ikke erindre noget
herom. Paa nøiere Tilspørgende
forklarede Vidnet Ole, at indstevnte Huusmand, siden efter og fornylig har sagt
ham, at den under No: 2 anførte Betingelse havde [han]? godvillig indgaaet med Huusbonden. Da intet videre var at tilspørge
Vidnerne blev deres Forklaring oplæst,
som de vedstod rigtigt afskediget.
3die Vidne
Knud Johnsen Hildahl, angav sig 45 Aar gam/m/el, Naboe til Citanten, men
ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter, han aflagde Eed med Løfte at ville
vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, og paa Tilspørgende forklarede,
at for 8 Dage siden, tilspurgte indstevnte Huusmand ham og forestaaende
indstevnte Vidne Ole, om han (: Huusmanden
:) havde forseet sig mod dem, hvorhos
han tilstod, at have forbundet sig saaledes til Huusbonden, at hvis han forsaae
sig i Ord eller Gjerninger mod Naboere, skulle han vige Pladset. Videre!! (Vidnet) vidste intet videre til
Oplysning afskediget.
4de og 5te Vidne Mikkel Halsten!! (Halstensen) Lofthuus og
Elling Hansen Wasthun aflagde begge
Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed, angav sig gift og boesatte Mænd, og
sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente, forklarede eenstemmigen paa
Tilspørgende, at for en 3 Ugers Tid siden indfadt!! (indfandt) de sig paa
Forlangende af Citanten hos indstevnte Huusmand
og der tilspurgte ham, om han ikke havde foran Omforklarede Huusmands Contract
i sit Værge, hvilket han med Eeder og Forbandelser benægtede, hvorefter
Vidnerne tilspurgte ham, om han ikke vidste eller erindrede Contractens
Indhold, hvortil han svarede Nei; men da Vidnerne spurgte ham om han ei
erindrede det staaer i Contracten, at hvis han forseer sig mod Grand og
Naboeskab, skulle han fravige Pladset, da svarede Indstevnte: ”jo
det erindrer han,” men Vidnerne
har hørt fortælle, at for 3 Uger siden, Søndagen for den omvidnede Tid, skulle
den Indstevnte have vidst Contracten ved Kirken. Vidnerne blev forelæst sin Forklaring, som
de vedstod rigtigt, demiteret.
Citanten maatte begjære Sagens Anstand til
førstkommende Sommerthing for Kingservigs Skibrede, for med flere Vidner at
oplyse baade om Contracten og Huusmandens Forseelse mod Samme.
Sagvolderen protesterede mod Anstanden.
Dommeren eragtede: Den forlangte Anstand bevilges.
Citanten betalede for Incammination,
Vidneførelsen og Udsættelsen 1 Spd 96 s.
Indstevnte betalede Tilsvarspenge 40 s.
Ny
Sag:
Paa
Erich Ormsen Lilleteigs Vegne mødte Broderen Ole Ormsen, som androg at bemeldte
hans Broder, som Lehnsmandens Stevnelse udviser, var stevnet af Tobias Eidnes
til dette Thing for Gjeld; men da Citanten Tobias Eidnes, uagtet Sagen, flere
Gange baade i Gaar og i Dag, af Dom/m/eren har været paaraabt, dog ikke har
mødt, saa maatte Comparenten i Følge Forordningen af 3de Junii 1796 paastaae
Sagen for denne Sinde afvist fra Retten, da han ei kunne bie længere forgjeves,
hvorhos han dog ikke paastod Kost og Tæring.
Efter at Tobias Eidnes var paaraabt, men ikke
mødte eragtede Dommeren: Da Tobias Haldorsen Eidnes ikke har mødt og
æsket Sagen i Rette mod Erich Ormsen Lilleteig for Gjeld, saa afvises samme fra
Retten til ny og lovlig Indstevning fra Tobiases Side, om han sig dertil
trøster. Denne Eragtning blev oplæst.
Hermed
blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til imorgen.
C Nannestad
Lars
Olsen Helleland, Lars Thoresen Oppedahl, Endre Jensen Helleland og Sjur
Samsonsen Helleland, alle med iholden
[Pen].
1818:
172
Neste
Dag den 4de Marts continuerede Maanedsthinget af samme Rettens
Personer som de forrige Dage.
Hvor
da blev publiceret.
1.
Skiftebrev efter Peder Halstensen Sæbøe, sluttet 13de Novbr: 1817,
hvorved 1 Pd. 3 Mrk. Smør ¼ Hud i Sæbøe
er udlagt til Enken og Arvingerne.
2.
Skjøde fra Guro Tostensdt: Sæbøe med Flere til Sjur Larssen Sæd paa 1
Pd. 3 Mrk. Smør ¼ Hud i Sæbøe, dateret
3die Marts 1818.
3. Do:
fra Ole Ormsen Præstegaarden til Hellie Helliesen Juve paa 1/3 Mrk. Smør i
Braastølfladten i Røldal, dateret 2den Marts 1818.
4. Do:
fra Brita Ellingsdatters Formynder Ole Tostensen Tokheim til Elling Hanssen
Vasthun paa 3/8 Løb Smør ½ Bukskind i
Vasthun No: 18, dateret 2den Marts 1818.
5.
Panteobligation fra {Jacob Olsen Tufte} \til/ Knud Haldorsen Oppedahl
paa Summa 100 Spd mod 1ste Prioritet i et Pund Smør med Bygsel og Herlighed i
Gaarden Tufte i Røldahls Skibrede, samt
1/8 i Røldahls Annex Kirke, dateret 2de Marts 1818.
6. Do:
fra Elling Hanssen Vasthun til Brita Elling!! (Ellingsdatter?) Vasthun stor 100 Spd.
mod Pant i Vasthun dateret 2den
Marts 1818.
7. Do:
fra Sjur Sjursen Grøve til Omund Pedersen Lofthuus stor 7 Spd. 64 s. mod Pant i en ny Stue paa Gaarden Grøve,
dateret 3die Marts 1818.
8.
Fæsteseddel fra Erik Jørgensen Reisetter til Erik Asbjørnsen Naae paa et
Plads under Gaarden Haaeim. Revers
medfulgte. Begge dateret 25de Febr: 1818.
9.
Forligelses Commissions Forlig mellem Gunder Olsen Tveite med Flere og
Torbjørn Nilsen Høel med Flere angaaende Skovhugst og Beitning i Citanternes
Stølsmark med mere, sluttet 8de Novbr: 1817.
10.
Afkald fra Ole Larssen Helleland for hans Moderarv 87 Spd. 116 s.,
dateret 3 Marts 1818.
11.
Do: fra Brita Pedersdatter Skaars Mand for Arv 7 Spd. 27 s., dateret Do:
Dato.
12.
Do: fra Arvingerne og Enken efter Peder Halstensen Sæbøe for dennes Arv
43 Spd. 117 s., dateret 4de Marts 1818.
13. Vilkaarbrev
fra Sjur Larssen Sæd til Enken Guro Tostensdatter Sæbøe paa Vilkaar af Gaarden
Sæbøe, dateret 3die Marts 1818.
14.
Aflyst en Obligation dateret 21 Octbr: 1813 fra Knud Arnesen Hatle
(Halle) til Sjur Larssen Sæd stor 26
Rbd. 4 mrk S: V:, nu 13 Spd. 40 s.,
qvitteret 4de Marts 1818.
Da
Ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med \Retten/ Thinget at
bestille, blev samme hævet.
C Nannestad
Lars
Olsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland \og/ Lars
Toresen Oppedahl, alle med iholden Pen
Laugrettet blev betalt for 3 Dage, hver Dag
24 s. Specie, er tilsammen 2 Spd 2 Ort.
Extraret.
Aar
1818, den 4de Martii, blev en Extraret sadt paa Helleland i Hardanger og betjent ved constitueret Sorenskriver
Nannestad i Overvær af de 2de Laugrettesmænd, som Vidner Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen
Helleland, for i Følge Amtets Ordre af
11te f: M: at optage et Forhør til Oplysning om at Smeddesvend Iver Axnes eller
Arnesen i Wigørs Præstegjeld skal forarbeide nye Pundere, som han forestemplede
i Bergen.
Hvorda!
Administrator oplæste bemeldte Amtets Ordre og sin, til dette Forhør udstyrede Indkaldelse
af 13de f: M: i lovlig forkyndt Stand,
for bemeldte Iver Axnæs, Berthel og Amund Scheje, som alle i sin Frihed var
tilstede for Retten. Bemeldte
Documenter indtages her saalydende #
Administrator fremlagde dernæst det med Amtets Ordre fulgte Bergens
Politirets Forhør af 4de og 5te Decembr: forrige Aar, tilligemed dermed fulgte
Skrivelse fra Politimester Frik af 27de Decembr: f: A: samt fra Bergens Byes Magistrat af 10de
Januari dette Aar, som, hvilken samtlige vil findes dette Forhør vedhæftet.
Derpaa fremstod som
1ste Deponent
Iver Knudsen Axnæs, som efter at
være formanet til Sandheds Udsigende, forklarede, at han er 23 Aar, har været i
Smeddelære i Aaret 1813 hos Smeddemester Peder Guldbrandsen Flor i Bergen, og
siden ernæret sig med Smedarbeide paa Landet i sin Fødebøygd, Wigørs
Præstegjeld. Deponenten blev derefter
forelæst, hvad der om ham i bemeldte Politirets
1818:
172b
Forhør
er forklaret, hvorefter han paa Tilspørgende svarede, at han rigtig nok i
bemeldte sin Fødebøygd, har forfærdiget en Punder eller Bismervægt til sine
Forældre og en anden til en anden Mand.
Dette er alle de Pundere han har forfærdigede, og disse ere ikke engang
saaledes gjorte, at de efter hans Meening kunne blive justerede, da Loddene ere
af Jern med ind i rent Blye, og disse Vægter bliver af Ejerne kuns benyttede
til Huusbrug i deres Bondehuusholdning. Han har saaledes aldrig forfærdiget
rigtige Pundere til Salgs, og endnu mindre sendt nogen til Byen for at
justeres, og troer han ikke ved de 2de forarbeide Vægter har forseet sig i
nogen Maade. Sluttelig anmærkede han, at hans Navn er Iver Knudsen Axnæs og ikke Iver Arnesen Axnæs, samt at der ikke
er nogen anden Smeddedræng i Wigørs Præstegjeld end han, som har Navnet Iver,
ei heller er han Svend, da han ei har vært \fuldt/ et Aar i Lære. Forresten kan
han ikke forstaae hvorledes det i Politikammerforhøret omforklarede
Usandfærdige Rygte, kunde om ham være udspræd, uden det skulle være, at
Smeddemester Flor eller hans Folk, af Had til Deponenten fordi han reiste fra
Læren, skulle have udspræd dette Rygte
som vidst aldrig kan bevises. Da
Ingen videre Forklaring var af Deponenten, at erholde, blev han forelæst sin
Forklaring som han vedstod rigtigt
tilført demiteret.
2den og 3die Deponent Bertel Sjursen Scheje og Amund Arnesen
Scheje, som efter at være formanet til
Sandheds Udsigende, angav sig boesatte Gaardemænd i Wigørs Præstegjeld, samt
ubeslægtet og ubesvogret med forestaaende 1ste Deponent, de bleve forelæste det
Passerede under PolitikammerForhør, og paa Tilspørgende erklærede, at de intet,
kunne hverken til eller fralægge sine deraf givne Forklaringer, og at de ikke
vidste nogen anden Besked om denne Sag, end der er forklaret, dog lagde de til
paa nærmere Examination, at da Smeddedrængene hos Flor flere Gange spurgte op
igjen om paa hvad Maade 1ste Deponent Iver Axnæs faaer sine Pundere rigtige,
erindrer nu Deponenten Amund, at han engang sagde, han vidste ikke dette, men
sluttede sig til, at 1ste Deponent Iver maatte sende Punderne til Byen for at
faae dem justerede, uden at nogen af Deponenterne hverken den gang vidste eller nu ved
om 1ste Deponent Iver har sendt enten Pundere eller anden Vægt til Byen
for at justeres, ligesom Deponenterne hverken veed eller har seet om 1ste
Deponent har forarbeidet flære eller færere Punder eller Vægter, end de af ham
opgivne og veed som sagt ikke andet end
som et løst Rygte har sagt dem om hvad de har forklaret, og kan de ikke andet
skjønne end en aabenbar Misforstaaelse af deres Udeladelser har givet Anledning
til den urigtige Forklaring, som Smeddemester Flors Drænge, om dem i
Politikammerforhøret, har afgivet.
Da ingen videre Forklaring af Deponenterne
var at erholde, blev de afskedigede, hvormed Forhøret blev sluttet, og skal
snarest mueligt blive beskrevet og tilstillet Amtet.
C: Nannestad.
Sjur
Samson!! (Samsonsen) Helleland og Endre Jensen Helleland, begge med iholdt Pen.
Fortsættelse af Politiforhøret Folio 163.
Aar
1818, den 6te Marts blev en Extraret
sadt paa Helland i Hardanger og betjent
ved Constitueret Sorenskriver Nannestad i Overvær af de 2de Laugrettes mænd
Lars Thoresen Oppedahl og Lars Olsen Helleland, for videre at behandle det fra
18de Decembr: f: A: udsadte Politiforhør, angaaende Nattesværmere i Kingservigs
Præstegjeld.
Hvorda!
mødte hans Velærværdighed Hr: Provst og Ridder Hetzberg!! (Hertzberg),
som androg, at have tilstede endeel Vidner der formentligen kunne afgive nogen
Oplysning i denne Sag, og fremstod da, som
1818:
173
19de og 20de Deponentere Knud Haldorsen Oppedahl og Knud Gundersen
ibidem, som efter at være paamindet om
at vidne Sandhed, angav sig boesatte Gaardemænd i Sognet og at have gaaet til Alters i Høst, paa given Anledning, forklarede Deponenterne
eenstemmigen, at de vide, som er noksom bekjendt blant Almuen, at bemeldte Hr:
Provst Hertzberg har anvendt den yderste Flid saavel ved Paamindelse fra
Prædikestolen som ved alle andre Leiligheder med at paaminde og advare
Ungdommen i Præstegjeldet mod det nu for nogen Tid af Ungdommen
overhaandtagende Nattesværmerie med andre usædelige Handlinger, men det har
hidtil været forgjeves. Deponenterne have selv nogle Gange havt Uleiligheder af
saadant Nattesværmeri ved at der deels er bleven opbrækket deres Baadnøste,
udtaget Baade, som de have roet væk med og siden slængt dem hen i Stranden, og
engang have saadanne Nattesværmere borttaget en Baad fra Deponenten Knud
Gundersen, hvilken de have draget op i Marken i Hellelandshagen og fordervet;
saa have og endeel saadanne Ungdomme deels
paa Deponenternes Fartøier, deels paa andre Steder opslaaet fornærmelige
Skandskrifter, men Deponenterne kunde desværre ikke bestemt opgive hvilke
Personer der have forøvet disse skammelige Gjerninger, skjøndt der efter deres
Formening hviler en Mistanke paa foranførte Personer, som have været inde i
Odde-Loftet i Præstegaarden og gjort Oprøer eller Allarm. Deponenten Knud
Haldorsen forklarede videre, at der ogsaa af saadanne Nattesværmere Nattetider
tit og ofte har været banket og larmet paa Dørrer og Vægge hos ham. Paa flere Tilspørgende vidste Deponenterne
intet for Tiden til nærmere Oplysning at forklare, afskedigede.
21de, 22de og 23de Deponenter Tobias Haldorsen Lofthuus, Lars Larssen og
Sjur Eriksen ibidem, alle bosatte Gaardemænd
og have gaaet til Alters sidstleden Høst, som paa given Anledning
forklarede eenstemmigen overeens stemmende med forestaaende 19de og 20de
Deponenter med Hensyn til, at Provst Hertzberg har gjort alt Sit til at hemme
den nu paa nogen Tid overhaandtagende Nattesværmerie og andre Usædeligheder af
Ungdommen. Deponenterne Tobias og Sjur
sagde videre, at hos dem forskjellige Gange er passeret Uordener om Natten ved
Banken og Larme paa Dørre og Vægge, men de vide ikke hvem der har gjort
det. Tobias sagde derpaa alene, at
Høsten 1816 en Søndags-Aften blev Dørren til det Huus, hvor hans Børn og
Tjenere laae, indspændt saa den hang efter Laas og Hængsler i 2de Stykker.
Deponenten var den Tid ikke hjemme, men efter hvad han har kundet mærke paa
sine Børn, saa skulde det være Drengen Tobias Tobiassen Eidnes den ene blant de Tre eller Fire, som udførte
dette, men noget Bestemtere kunde Deponenten ikke herom forklare. Videre
forklarede Tobias, at ved St. Hanstider sidstleden, da der var Bryllup paa
Naboegaarden Helleland, kom 3de Personer, hvoraf de To vare Hellie Tostensen og
Ole Larssen Oppedal, der vare udklædte i for Bønderne usædvanlige Klæder. De
havde efter Deponentens Formodning, været i Bryllupet paa Helleland og der
gjort Spøg som sædvanligt er ved
saadanne Leiligheder, men da de Kom paa Deponentens Gaard, væltede de et Kar
paa omtrent 2 Tønder, Deponenten tilhørende, hvor af ved denne Leilighed nogle
Baand og Staver sprang ud saa at Karret
deraf blev fordærvet. Ligeledes {for} er hos Deponenten sidstleden Bededag om Aftenen
af nogle Nattesværmere væltet en stor Steen ned i Deponentens
Møddingedam, Deponenten til Hinder og Fortræd. Hvem der har gjort dette, veed
Deponenten ikke, men Manden Haldor Tobiassen Eidnes har sagt til Deponenten, at
de vare ikke af Præstegjeldet, som dette havde gjort. Videre vidste Deponenterne ikke til
Oplysning, afskedigede.
24de og 25de Deponenter Haagen Olsen Oppedal og Tosten Larssen
Oppedal, bleve formanede til at vidne Sandhed
som de lovede, begge bosatte Gaardemænd
og have nydt Alterens Sacrament sidstleden Høst. Paa given Anledning forklarede Haagen at en
Løverdags aften Høsten 1816, da der var Dands og Ungdoms forsamling hos ham,
for at dandse ind en ny Stue, da kom om Natten, efter at Deponenten var
nedlagt, ind til ham Knud Hemmingsen Helleland, Samson Sjursen ibidem og Peder
Østensen Oppedal, hvilke havde Brændeviin med sig og skjænkte Deponenten med,
samt bar sig skikkelig og fredelig ad, som hele Laget var; men siden efter om
Natten kom en Person ind i Mørket, men Deponenten saae ikke hvad han foretog,
men erfore siden Dagen efter af Deponenten Tosten, at en af Depo-
1818:
173b
nentens (Haagens)
\Mælkekoller/ var kommen ind i Deponenten Tostens’es Huus og at der formeentligen af denne Mælkekolle
var slaaet Mælk over Tostens’es Datter og hendes Kjæreste, som laae og sov
sammen, hvilket Deponenten Tosten og nu for Retten forklarede. Deponenterne vide ikke egentlig hvem der har
forøvet dette Ustykke, men Tosten har en Formodning om at bemeldte Peder
Østensen Oppedal var Gjernings manden, siden han baade som anført af en af de Tre, der var inde
hos Haagen i Førstningen om Aftenen, og Hellie Ellingsen Oppedal engang i en Ordstrid med bemeldte Peder
Østensen beskyldte Peder for at han havde taget Mælk engang. Endvidere udlod
forbemeldte tre Personer eller en af
dem, da de vare inde hos Haagen, at de ogsaa vilde ind at nøre, det er:
skjænke med Brændeviin: bemeldte
Tostens Datter og Kjereste, hvorhos de dog siden sagde, at de ikke vilde udføre
det, af Frygt for at det skulde ilde optages. Deponenten Tosten forklarede
videre, at for et Par Aars Tid siden blev der ogsaa af Nattesværmere slaaet
Ureenighed over bemeldte Tostens Datter og Kjereste. Videre forklarede Deponenterne sig overeens
stemmende med 19de og 20de Deponenter med Hensyn til det nu overhaandtagende
Nattesværmerie, samt Provstens Flid og Formaninger mod samme. Deponenten Tosten sagde videre, at han for
omtrent 3 Aar siden blev en Morgen indestængt i sit eget Huus, og var det Ole
Anfindsen, nu tjenende paa Hesthammer, en af dem, som gjorde dette, saa at
Deponenten maatte gaae ud af Vinduet. Videre sagde Tosten, at Sjur Sjursen
Helleland da han gik for Præsten, engang
tog bemeldte hans Svigersøns Skoe, stak dem ned i et Privietet!! (Privet? = do,
avtrede) Videre Forklaring var ikke af
disse Deponentere at erholde,
afskedigede.
26de.
Gunder Knudsen Oppedal, som efter
at være paamindet at vidne Sandhed, forklarede, at han er Skolemester her i
Bygden. Paa videre Tilspørgende
forklarede Deponenten, at kort efter Jul sidstleden talede Deponenten med 16de
Deponent Ole Larssen Oppedal, som da sagde til nærværende Deponent det 17de Deponent
Knud Knudsen Oppedal havde fortalt 16de Deponent, at han 17de Deponent, havde været med at gjøre
Usnilde i Odde-Loftet den foromhandlede Nat, men 16de Deponent vilde ikke sige
nærværende Deponent noget Udførligere om hvad 17de Deponent havde fortalt om
hvor mange eller hvilke der vare med i Odde-Loftet omhandlede Nat, skjøndt
han (16de Deponent) dog lagde til, at naar han blev krævet til
Eed og nøiere Forklaring, saa skulde han nok gjøre Rede for hvad Knud havde
sagt ham. Videre veed Deponenten ikke
til Oplysning afskedigede.
27de og 28de Deponenter Ole Haldorsen Helleland og Omund Anderssen
ibidem, efter at være paamindet om at vidne Sandhed angav, den Første at være bosat Gaardemand
paa Helleland og den anden til Huse hos
ham, og begge at have gaaet til Alters i Høst, paa given Anledning forklarede de sig
overeensstemmende med 19de og 20de Deponentere med Hensyn til det her i Bygden
overhaandtagende Usædeligheder af Ungdommen, samt Provstens Formaninger
derimod, da de i deres Huse har erfaret det samme. Deponenten Omund forklarede derpaa alene, at
han tit og ofte er bleven forstyrret i sin Natteroe af omsværmende unge Drenge,
som deels chicanerer ham fordi han ei tager Deel i deres Udand og desuden i andre Maader fortørned ham,
sidstleden Paaskehøitid blev han især udskjændt af tre saadane Karle flere
Nætter efter hinanden, da han alvorligen paalagde dem at være fra ham, men da
de deels forandrer sit Mæle og deels
kommer i Mørke, saa veed han sjelden hvem det er; men denne Sidste Gang havde
han Mistanke paa Samson Hemmingsen og Samson Sjursen Helleland, samt Tosten
Tostensen Oppedal, hvilken Mistanke eller Formodning han siden tilkjendegav for
bemeldte Tobias Tobiassen Eidnes, som sagde ham, at det bestemt var disse tre
Personer, og at disse Tre samme Nat havde været hos 21de Deponent
1818:
174
Tobias
Lofthuus og der spændt Dørren ind, men hvorvidt det forholder sig saa eller
ikke, veed Deponenten ikke. Deponenten
Ole sagde videre, at blant flere Gange han er bleven forstyrret i sin Natteroe,
var det for 3 Aar siden, som han selv saae, Knud Hemmingsen Helleland, Halgjer
Larssen Haugesund og Sjur Larssen Oppedal, som stode udenfor deres Dørre,
trampede og støiede. Videre vidste Deponenterne
ikke at forklare, afskedigede.
Provst Hertzberg maatte forlange dette Forhør
end videre udsat paa bestemt Tid, for deels at faae de idag opgivne Personer afhørte,
deels og andre Flere, der nu var paa Reise, hvilke Administrator bevilgede, og
hvormed for denne Sinde blev sluttet.
C Nannestad
Lars
Olsen Helleland, Lars Toresen Oppedal,
begge med iholdt Pen.
Extraret.
Aar
1818 den 27de Marts blev en Extraret sat paa Thingstedet Eide i
Graven og betjent af constitueret
Sorenskriver Nannestad i Overvær af de 2de eedsorne Laugrettes mænd som
Vidner: Gudmund Larssen Rønnestrand og
Anders Trondsen Eide, for ifølge Amtets
Ordre af 4de d: M: at optage et Præliminair forhør til Undersøgelse om et paa
det søndre Hardangerske Compagnies Telthuus begaaet Tyverie.
Hvor da
Administrator oplæste bemeldte Amtets Ordre samt derved fulgte Skrivelse fra Capitaine
Bredahl af 16de f: M: og fra Sergeant
Mæland af 28de Januar d: A: samt fra
Fogden Budtz af 24de f: M:, i hvis Følge Administrator ved de faste
Stevnevidner i Kingservigs, Østensøe og Gravens Skibrede ved mundtlig Varsel
til idag har ladet indkalde de i Sergeant Mælands Skrivelse opgivne Personer,
tilligemed hvad flere Sergeanten for Stevnevidnerne har opgivet. Bemeldte Skrivelse indtages her saalydende:
#
Derpaa fremstod som
1ste Deponent
anklagede Isak Larssen Ullensvang, frie for Baand og Tvang, som paa
Tilspørgende vedgik hans Navn er rigtig som anført og paa Tilspørgende om hans vita forklarede,
at han er fød paa Ullensvangs Præstegaard af Forældre Lars Isaksen og Huustro
Synneve Holgersdatter, Huusmandsfolk paa Ullensvangs Præstegaard, hans Fader er
død for omtrent 7 Aar siden og hans
Moder lever og styrer Pladset. Han er døbt og confirmeret i Ullensvangs Kirke,
har været hjemme hos sine Forældre til han var 15 Aar gammel, siden tjent først hos Mattis Frøines 2 Aar, derpaa tjent
hos Forpagteren i Ullensvang Præstegaard Lars Sjursen og siden hos Lars Olsen Age indtil han for 1 ½ Aar siden blev gift med
Sigri Ellefsdatter Djønne og nu boer paa
et Huusmandsplads under Gaarden Hallanger i Ulvig. Han har aldrig staaet i
Kongens Tjeneste. Paa Tilspørgende om
det paaklagede Tyverie, benægtede han aldeles at have taget Krud fra noget
Telthuus, men hvad Krud han har havt at sælge, har hans Broder Halgier skaffet
ham kjøbt fra Bergen. Paa Tilspørgende
om han ikke har havt skarpe Patroner?
benægtede han dette, og da ingen
videre Forklaring af ham paa denne Tid var at erholde, traadte han indtil videre
tilside.
2den Deponent
Lars Olsen Aga, som efter at være
formanet til Sandheds Udsigende
forklarede, at han er 43 Aar gammel, og ubeslægtet til Isak Ullensvang.
Det forholder sig rigtig, at anklagede Isak Larssen Ullensvang har tjent hos
ham i Aarene 1812, 13, 14 og 1815; mod Deponenten opførte han sig for saavidt
Vel, naar undtages, at i Aaret 1815, da der var Bryllup hos ham, stjal bemeldte
Isak Larssen Ullensvang fra Hellie Helliesen Jaastad en 50 Rbdseddel og nogle
faae Smaasedler, hvor mange erindrer Deponenten ikke, men saasnart de foreholdt
ham Tyveriet, tilstod han samme og leverede Pengene tilbage til sin Eiermand.
Videre forklarede Deponenten, at et Aar eller to efter at Isak var kommen i
Tjeneste hos ham, kjøbte han rigtig nok 2 Marker Krud af ham, hvilket var
sammenbunden i en Pose. Han saae endeel Krud i hans Kiste ved samme Leilighed,
hvoriblandt ogsaa nogle Patroner, 7 til 8
saavidt Deponenten mindes, sammenbundne og ordnede som de Patroner
Soldaterne pleier have; men om de vare skarpe med Kugler i, bemærkede Deponenten
ikke, saasom han ikke undersøgte dem saa nøie.
1818:
174b
Paa
Tilspørgende om Deponenten ikke spurgte Isak hvor han havde faaet dette
Krud? svarede Deponenten: Jo, og
Isaks Svar var, han havde faaet det kjøbt \ved/ sin Broder bemeldte Halgier; Paa videre Tilspørgende, at han og bemærkede
saavel hos Isak som hos den anden Dreng, han paa den Tid havde, Halsten
Halstensen Aga, endeel Bly sammensmeltet, men hele Kugler eller deslige har
Deponenten ikke seet. Videre vidste
Deponenten ikke til Oplysning,
demmitteret.
Angjældende Isak Ullensvang blev i anledning
denne Deponents Forklaring atter foreholdt, hvor han havde faaet dette Blye og
Krud, hvortil han svarede, at han havde faaet det alt hos bemeldte sin Broder,
som da var udcommanderet som Soldat til Bergen, og end nu er Soldat.
3die Deponent
Halsten Halstensen Aga, som efter
at være formanet til Sandheds Udsigende, angav sig 21 Aar og ubeslægtet til bemeldte Isak Ullensvang,
og videre forklarede, at han tjente i Lag med bemeldte Isak hos Lars Aga i 1814
og 1815, samt at han i den Tid saae en heel Deel Krud hos Isak og kjøbte 2 Mrk. Krud og 3 Mrk. Blye hos ham;
Kruddet var i Poser, og Blyet var opstøbt og udhugget fire kantigt. Videre saae
han en heel Deel Krud hos ham, men ingen hele Patroner, ligesom han heller ikke
saae hele Kugler hos ham. Han bød ham ligeledes Krud, og spurgte om han kunde
faae mere om det var ½ Vog, og sagde, at
han kunde vide at skaffe det, ellers kunde han ikke sælge det, han havde, da
hans Broder Halgier eiede samme; noget havde han ogsaa i Odde hos sin Morbroder
Helge Holgersen Præstegaarden i Odde. Siden efter spurgte Deponenten Isaks
Broder Halgier om Isaks Krud, og da sagde Halgier, at han vidste ikke om noget
hans Broders Krud, han eiede ikke noget af det. Deponenten har videre seet hos
bemeldte Isak endeel Blyknapper, saadanne, som ere i de gamle Munderingskjoler,
samt saadant uldent Foer, som findes i samme, saavelsom Lerredsfoer, han havde
sat til Ryg i en Vest af saadant Lerred, som er i de Sekke, der findes paa
Telthuset; men da Deponenten den Gang ingen Mistanke havde om Isak, spurgte
eller hørte han ikke hvor han havde faaet det.
Paa videre Tilspørgende forklarede Deponenten, at han af Biritte
Olsdatter Torekoven, som da tjente med Deponenten paa Aga, at hun havde hørt,
at bemeldte Isak havde været inde paa Telthuset med Lys om Natten, men hvor hun
havde hørt det, veed Deponenten ikke.
Videre vidste Deponenten ikke denne Sinde til Oplysning. demitteret.
Derpaa blev atter fremkaldt anklagede Isak
Larssen Ullensvang, som efter alvorlig
Paamindelse og nøie Examination gjorde saadan frivillig Bekjendelse: Saavidt han mindes, var det i Aaret 1813,
medens han tjente paa Aga som anført, at
han fandt paa den uheldige Indfald at borttage Krud fra søndre Hardangerske eller nu Kingservigs Compagnies Telthuus, for
at drive Handel dermed. Tyveriet begik han saaledes: om Høsten en Nat brækkede han op Vinduet, som
stod temmelig løst, paa Telthuset, gik derpaa ind og der borttog endeel skarpe Patroner med
Krud og Blye, men hvor meget Krud og Blye det var ialt, kan han ikke nu saa
nøie erindre, men da han har udsolgt det alt i Bygden, formoder han at de
indstevnte Vidner kan forklare hvad enhver især har kjøbt, hvorefter det vil
udkomme hvor meget det var ialt, som han dog ikke formoder vil overstige en 18
Mrk Krud. Han erindrer, at Kruddet han tog, stod paa Telthuset i en
Halvtønde og at det var 15 Patroner i
hvert sammenbundet Bundt, men hvor mange Bundter han tog, erindrer han ikke,
Han vedstod derhos, at det var urigtigt angivet af ham, at han har faaet Krud
hos sin Broder Halgier saasom han intet
andet Krud har havt, end det han har stjaalet paa Telthuset. Videre vedgik
Inqvisiten, at han havde ned-
1818:
175
lagt
hos sin Morbroder Hellie Holgersen Præstegaarden i Odde endeel, dog ubetydelig
Mængde Krud til Forhandling, men hvoraf han ikke har solgt mere end en Mark, og
fik han Resten tilbage. Foruden til nogle af de her indstevnte Personer, har
han og solgt Krud til Iver Anfindsen Aalvigen, ellers husker han ikke flere,
undtagen Ingebrigt Anfindsen Kolgroven under Ullensvang, saa har maaskee ogsaa
hans Broder Halgier faaet en Mrk. Krud
og maaskee ogsaa en Mrk. Blye af ham. Videre bekjendte Inqvisiten og, at
han paa samme Tid som han tog Kruddet paa Telthuset, ogsaa sam/m/esteds borttog
en gammel rød Soldaterkjole med Blyknapper i, samt en Mulepose af
Strielerret. Paa Tilspørgende, om der
har været nogen med Inqvisiten eller deelagtig deri? svarede Inqvisiten: nei, der har ikke været nogen med ham, han
har været alene. Videre tilstod han og
at have stjaalet paa den af anden Deponent omforklarede Tid 51 Rbd. fra
bemeldte Hellie Helliesen Jaastad, som denne strax fik tilbage. Atter fremstod 2den og 3die Deponent, som
nøiere forklarede: af de 2 Mrkr Krud,
anden Deponent kjøbte, var den ene Mrk. af de 2 Mrk, som 3die Deponent havde
kjøbt, altsaa var det ialt 3 Mrk. Krud, Inqvisiten havde solgt til disse 2de
Deponenter.
4de Deponent
Peder Helliesen Aga, som efter at
være formanet til Sandheds Udsigende
angav sig 24 Aar gammel og
ubeslægtet og ubesvogret til Inqvisiten Isak.
Paa videre Tilspørgende, forklarede Deponenten, at i 1814 om Høsten, da han engang vilde reise til
Odde, bad Inqvisiten Isak Larssen ham hente endeel Krud hos sin Morbroder
Hellie Holgiersen Præstegaarden, hvilket Deponenten gjorde, og modtog han da af
bemeldte Hellie en liden Kiste ½ Alen
lang og halvanden Qvarteer høi, hvilken var fyldt med Krud, naar undtages 13 a
14 Mrk. Blye, afdeelt i 3 Stykker. Efter hvad han kan slutte, indeholdt Kisten
12 Mrk. Krud, dette synes han være sikker om, skjøndt han den gang ikke gjorde
sig nogen Tanke om hvor meget Krud der skulle være. Videre veed Deponenten ikke
hvad Krud Inqvisiten har havt, men han har hørt af Lars Johannessen Age og Ole
Jonsen Aga, at de have kjøbt noget lidet Krud af Inqvisiten, men hvor meget
veed Deponenten ikke. Videre vidste
Deponenten ikke til Oplysning,
demmitteret.
5te Deponent
Hellie Nilssen Aga, som efter at
være formanet til Sandheds Udsigende
angav sig i 20de Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret til Inqvisiten
Isak. Paa videre Tilspørgende,
forklarede Deponenten, at om Høsten 1814 var han hos Inqvisiten og saae at han havde noget Krud i en liden
Kiste, formeentlig den samme, som 4de Deponent har omforklaret, men hvor meget
der var i Kisten, kunde Deponenten ikke skjønne. Paa samme Tid solgte
Inqvisiten 1 Mrk. Krud til her indkaldte Ole Isaksen Berven. Videre hørte han,
at 3die Deponente havde hjulpet Inqvisiten med at hugge itu noget opsmeltet
Blye paa Laen, men hvor meget veed Deponenten ikke. Videre vidste Deponenten ei til
Oplysning, afskediget.
6te Deponent
Ole Isaksen Berven, som efter at
være formanet til Sandheds Udsigende
angav sig 19 Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret til Inqvisiten Isak
Larssen. Paa videre Tilspørgende
forklarede Deponenten, at han var i Høsten 1814 i Loftet hos Inqvisiten og der kjøbte en Mrk. Krud af ham, saa kjøbte
og Iver Anfindsen Aalvigen 1 Mrk. Krud. Kruddet havde han i en liden Kiste indholdende omtrent ½ Bpd., saa saae han og
nogle sammensmeltede Blyestykker samme Tid hos Deponenten. For Deponenten angav
Inqvisiten den Tid, at han havde taget dette Krud for Gjeld eller paa Pant for
laante Penge, og saaledes syntes at være bange for at sælge noget deraf. Videre veed Deponenten ikke til
Oplysning, afskediget.
7de Deponent
Gunder Olsen Mæland, som efter at
være formanet til Sandheds Udsigende
angav sig 28 Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret til Inqvisiten Isak,
og videre forklarede, at i Aaret 1813
saa vidt han mindes, eller maaskee 1814, hvad Tid paa Aaret erindrer han
slet ikke, var han hos Inqvisiten Isak {I} enten for at kræve Penge eller faae
Penge til Laans, og da sagde Inqvisiten, at han ikke havde Penge fordi han
havde kjøbt Krud af sin Broder Halgier for over 200 rd D: C: Dette er alt hvad Deponenten veed til
Oplysning, og har aldrig seet eller hørt noget Mistænkeligt om Inqvisiten, afskediget.
1818:
175b
8de Deponent
Ole Nilssen Aga, som efter at
være formanet til Sandheds Udsigende, angav \sig/ 24 Aar gammel, og videre
forklarede, at om Høsten 1814 kjøbte han omtrent 1 ½ Mrk. Krud af Inqvisiten,
som denne havde i en liden Kiste, hvori der kunde være omtrent en 10 Mrkr Krud.
Inqvisiten angav da at have faaet dette Krud af sin Broder bemeldte Halgier, og da Deponenten ikke drog
nogen Mistanke om dette Krud, spurgte han ikke videre derom, skjøndt han havde
hørt, at der skulde være stjaalet Krud paa Telthuset i Ullensvang. Videre vidste Deponenten ei at forklare, afskediget.
9de Deponent
Mattis Iversen Aarhuus, som efter
at være formanet til Sandheds Udsigende
angav sig 34 Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret til Isak Larssen. Videre forklarede Deponenten, at han vel har
hørt Rygte om, at der skal være stjaalet Krud af forbemeldte Telthuus i
Ullensvang, og at Inqvisiten derfor skulle være mistænkt, men Deponenten har
ikke hverken seet Krud hos ham, ei heller kjøbt Krud af ham, men hos hans
Broder Halgier, som er Soldat, har han engang {kjøbt} laant Krud. Dette er al den Oplysning, Deponenten kan
afgive, afskediget.
10de Deponent
Lars Olsen Helleland, som efter
at være formanet til Sandheds Udsigende, angav sig 54 Aar gammel. Videre forklarede han, at han vel har hørt
Rygte om at der skal være stjaalet paa Telthuset i Ullensvang, og at Inqvisiten
Isak skulle være mistænkt derfor, men han har aldrig hverken kjøbt Krud af ham,
ei heller seet Krud hos ham; derimod har han hørt, at endeel af foregaaende
afhørte Deponentere har kjøbt Krud hver
sin Mark eller 2 Mrk. af Inqvisiten, derimod har han aldrig hørt, at nogen
skulle have kjøbt 30 Patroner eller i Patron-Viis, og dette er al den Oplysning, Deponenten kan
afgive, afskediget.
11te Deponent
Berge Olsen Age, som efter at
være formanet til Sandheds Udsagn, angav sig 28 Aar gammel, forklarede videre,
at han hverken har seet Krud hos Inqvisiten, ei heller kjøbt Krud af ham,
skjøndt han har hørt Inqvisiten skulde være mistænkt for Tyveriet paa Telthuset.
Men derimod har hans Svoger Ole Isaksen Berve den ældre og Ole Henrichsen Berven kjøbt Krud og Bly hos Inqvisitens Broder
Halgier, men hvormeget veed Deponenten ikke.
Videre veed han ikke,
afskediget.
12te Deponent
Peder Johannessen Age, som efter
at være formanet til Sandheds Udsagn, angav sig 20 Aar gammel, ubeslægtet og
ubesvogret til Inqvisiten, forklarede videre, at han har kjøbt 17 Mrk. Bly hos
Inqvisiten, opstøbt i en Klump, men Krud har han hverken seet eller kjøbt hos
Inqvisiten, ligesom han heller ikke veed at {Deponenten} \Inqvisiten/ har solgt
Krud til andre end de forrige Deponenter. Blyet sagde Inqvisiten at have kjøbt,
men hvor, veed Deponenten ikke. Videre
vidste Deponenten ikke at forklare,
afskediget.
13de Deponent
Halgier Larssen Ullensvang, som blev paamindet om at afgive en
sandfærdig Bekjendelse og Forklaring, angav sig 27 Aar gammel, Broder til
Inqvisiten Isak Larssen, Soldat ved det søndre Hardangerske eller nu Kingservigs Compagnie. Han benægtede
aldeles at have hverken været med sin Broder i det paaklagede Tyverie, ei
heller at have havt nogen Samhandel med Krud hos ham. At han har, som af de
forrige Deponenter forklaret, solgt endeel Blye og Krud, er rigtig nok, men
Kruddet haver han kjøbt i Byen, og Blyet har han kjøbt hos Haldor Olsen
Helleland, og da ingen Forklaring
videre var af ham at erholde, blev han afskediget.
14de Deponent
Svend Olsen Mæland, Sergeant ved det Kingservigske Compagnie,
forklarede, at han rigtig som anført har indgivet den frem-
1818:
176
lagte
Indberetning til Capitain Bredahl, da han ved sin Hjemkomst fra Udcommandoen
paa Østlandet har bemærket, at der var bortstjaalet Krud paa Telthuset, hvorfor
man havde Inqvisiten Isak mistænkt. Det Vindue, som Inqvisiten havde gaaet ind
ad, var kun indsat eller befæstet med smaa Stifter uden Kroger eller
Jernsprinkler indenfor. Forresten veed
Deponenten ikke videre til Oplysning, end forrige Deponenter har eller kan
opgive, afskediget.
De i Sergeantens Indberetning an{d}givne Iver
Anfindsen Aalvigen og Helge Halgiersen Præstegaard vare fraværende paa Reise,
saa at de ikke hertil kunde indkaldes denne Sinde; og da der desuden ere flere
at indkalde til Oplysning, blev eragtet:
Forhøret udsættes til videre Foretagelse og de Uafhørtes Indkaldelse den
3die Thingdag for Kingservigs og Røldals Skibrede paa Utne ved anstundende
Sommer thing.
C Nannestad.
Gudmund
Larssen Rønnestrand, Anders Trondsen Eide.
(begge med iholdt Pen).
Laugrettet blev betalt hver med 24 Spskl.
Justits Thingsvidne
Aar
1818 den 22de April blev \Extra-/Retten sat paa Thingstedet
Helleland med de 2de eedsorne Laugrettes mænd Lars Olsen Helleland og Endre
Jenssen Helleland til et Justits-Thingsvidnes Optagelse i anledning Slaven
Jacob Svendsen Tengereids Forklaring under et Politie\kammer/Forhør i Bergen
den 6te Mai 1816 at han samme Aar i Mai
Maaned havde solgt et Toug for 20 Rbd. til en Mand fra Gaarden Herrei i
Hardanger.
Hvor da mødte i den Anledning Hr: Procurator
Baade som Actor og fremlagde Stiftets Skrivelse til ham af 5te Januari 1818,
hvorved han er beordret til at {optage} \forhverve/ et Justits Thingsvidne til
Brug under en mod Slaven Jacob Svendsen Tengereide i Stavanger anlagt Justits
action. I denne Skrivelse er Lehnsmand Nils Nilssen Sjo beskikket som
Angjældendes Defensor. Dernæst Actor
fremlagde en under 11te Marts dette Aar udstæd Stevning, forsynet med
Berammelses Paategning saavelsom Attestation om lovlig Forkyndelse for samtlige
Vedkommende. Saa fremlagde han og den
forhen til dette Justits-Thingsvidne den 21de Januar d: A: udstædde i
forbemeldte Stevning angivne og lovlig forkyndte Stevning, efter hvilke Sagen
skulde været foretaget den 6te Marts sidstleden, men blev forhindret formedelst
de Omstændigheder, som i {St} sidste Stevning ere angivne og nærmere skal blive
oplyst. Han fremlagde ogsaa Skrivelse
fra Amtet i Stavanger til Stiftet i Bergen af 25de September f: A:, samt deri
nævnte Brev fra Hr: Procurator Hansen af 22de December samme Aar, I Anledning
nærværende Thingsvidnes Optagelse.
Endelig fremlagde \han/ det i sidstnævnte Skrivelse nævnte
Politiekammerforhør af 6te Mai 1816 med
vedhæftede Acter efter samme Skrivelse. Hvilke Documenter Actor udbad sig læste
og deels acterede, deels vedhæftede denne udstædende Act. De benævnte Stevninger indtages her saalydende
# De øvrige fremlagte Documenter
vedhæftes denne Act i sin Tid.
Defensor mødte og forbeholdt sig alt Lovligt.
De i Stevningen nævnte Personer mødte og
bleve formanede til Sandheds Udsigende, hvortil de sig forpligtede, og fremstod
som
1ste Deponent
Hellie Hanssen Herreid, sagde sig 47 Aar gammel, og sidstleden Høst at
have nydt Alterens Sacramente, aflagde Lovens Eed med Løvte at ville vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at han ikke har været i
Bergen i de sidste 7 Aar, og ikke enten selv afkjøbt bemeldte Slave Jacob
Svendsen Tengereide det omnævnte Toug, ei heller vidste nogen Anden, der kunde
have afkjøbt ham det. Han kjender ikke det Allerringeste til Angjældende Jacob
Tengereide, og efter at være forelæst
dennes Opgivende i Politiekammerforhøret 6te Mai 1816 pag: 12, vedblev som før ikke at vide noget
til Oplysning i omhandlede Tilfælde, og da \han/ efter adskillige givne
Spørsmaale, intet kunde afgive til Oplysning, blev han af Retten demiteret.
2den Deponent
Tosten Anderssen, sagde sig 26 Aar gammel og boende paa Herreid, i sidstleden Høst at
have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han ikke engang af Navn har
kjendt bemeldte Slave Jacob Tengsereide, ei heller har været i Bergen paa den
Tid, da forberørte Toug skal være solgt. Han blev forelæst Angjældendes
Forklaring i Politiekammerforhøret pag: 12, og blev paa det nøieste examineret
om han enten selv har tilhandlet sig ommældte Toug eller veed eller har Formodning om at nogen
Anden fra Gaarden Herreid har kjøbt samme, samt om flere Mænd eller Tjenere boe
eller opholde sig paa titnævnte Gaard Herreid, som om det Omspurgte kunde være
vidende eller paa nogen Maade indladt
sig i Handel med Tengsereide, men da han om alt saadant forklarede at være
aldeles uvidende, blev han afskediget indtil videre.
3die Deponent
Ole Olsen, 26 Aar gammel, 4de
Deponent Tosten Hanssen, 69 Aar 5te Deponent
Anders Tostensen, 45 Aar, 6te
Deponent Anved Nilssen, 7de Deponent
Jacob Nilssen 38 Aar, 8de Deponent
Anders Larssen, 63 Aar, 9de
Deponent Tosten Hanssen den yngre, 19
Aar, 10de Do: Ole Pedersen
61 Aar, 11te Do: Nils Knudsen
76 Aar gl: og 12te Do: Erik Knudsen, 46 Aar gl:, alle fra Gaarden
Herreid og samtlig sagde at have nydt
Alterens Sacramente sidstleden Høst, {forklarede} fremstode først sam-
1818:
176b
lede
og bleve forelæste Angjældendes Forklaring i Politiekammerforhøret pag: 12 og siden separerede qvæstioneret, ligesom
2den Deponent, med hvilken de i alle Dele forklarede sig overeensstemmende og benægtede aldeles enten selv at have
kjøbt eller at vide nogen anden, som kan
have af Tengsereide tilforhandlet sig omspurgte Toug eller noget saadant. De aflagde derpaa tilligemed 2den Deponent
deres corporlige Eed og bleve
demiterede, efter at have paa Tilspørgende forklaret, at det ikke er dem bekjendt
nogen anden Gaard i Hardanger, som kaldes Herrei.
I anledning af, at Sagen ikke her til efter
første Stevning blev foretaget, førend i Dag
begjerede Actor fremkaldet de 2de Mænd Anfind Baarsen Halsnøekloster og
Jacob Jonsen Nøstvig, hvem han begjerede tilspurgt, om de veed, at Comparenten
den 3de Marts sidstleden ankom til Tærøen i Hensigt at reise her til Helleland
for at optage et Justits-Thingsvidne mod Jacob Svendsen Tengereide, men at
stormende Veir hindrede Reisens Fortsættelse lige indtil Løverdagen den 7de
Marts, da Comparenten reiste tilbage fra Terøen? Disse 2de Personer forklarede, at da de som
Skydsfolk med Lehnsmand Sjo kom til Terøen for at reise her til Helleland den
3die Marts sidstleden om Aftenen, erfarede de, at Hr: Procurator Baade omtrent
1 ½ Time derefter ankom til samme Sted Terøen for at reise ind til Hardanger i
anledning en Justitssag, men at han saavelsom Lehnsmand Sjo blev hindret fra at
fortsætte Reisen formedelst stormende Veir, og maatte opholde sig paa Tærøen
indtil Løverdagen den 7de Marts. Denne
deres Forklaring vare de villige til
naar paafordres med Eed at
bekræfte.
Actor dernæst paastod sig i Salarium
tilkjendt for denne Sag 12 Spd., da han ikke havde andre Sager end nærværende
at Udføre, og forbeholdt sig at indgive Regning over Skyds og Diæt i sin Tid,
saasom denne Regning ikke kunde sluttes forinden Tilbagereisen var til
endebragt. Han begjerede \det
passerede/ som Things vidne sluttet og beskrevet meddeelt.
Defensor paastod i Salarium 10 Spd. for uden Skyds og Diæt, hvorover Regning vil
blive indgivet.
Eragtet:
Det passerede blev sluttet og
skal saa hastig mueligt blive beskrevet meddeelt.
Paa Sorenskriverens Vegne
J Skagen.
Lars
Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland
(begge med iholdt Pen).
Sommerthinget for Jondahls Skibrede
Aar
1818, den 22de Mai blev Retten sadt paa
Thingstedet Wigør til Sommerthings Holdelse for Johndahls Skibrede. Retten
betjent af mig C: S: Nannestad, som
constitueret Sorenskriver, og følgende eedsorne Laugrettesmænd, Johannes
Thoresen Præstegaarden, Ole Sjursen Præstegaard, Omund Sjursen Gundtvedt og
Samson Henrichsen Gundtvedt, hvilke 2de sidste aflagde nu den befalede
Laugrettes Eed og betalede hver for sig
24 Spskl. Ved Thinget var tilstede Hr:
constitueret Foged Holm, Skibredets Lehnsmand
og endeel thingsøgende Almue.
Hvorda! blev publiceret følgende Anordninger:
1.
Kongelig Kundgjørelse angaaende en Committees Oprettelse, som skal have
Tilsyn med alle private Forsørgelses og Understøttelses Anstalter i Riget, dat:
19de Septbr: (1817)
2.
Provisorisk Anordning angaaende fra hvilke Stæder Indførselen af
Druebrændeviin til Norge fremdeles maae være tilladt. dat: 27de Octobr: 1817.
3.
Placat, ang: en Forhøielse i Brand Contingenten i den almindelige Brand
Kasse under 31te December 1801 forsikkrede Huse og Gaarde, dateret 27de October
1817.
4.
Kongelig Kundgjørelse angaaende at Rigsbanksedlerne fremdeles vedbliver
at Circulere som tvunget Betalingsmiddel indtil den endelige Termin for Seddelmassens
Indløsning af Rigsbankens Direction kan fastsættes, dat: 4de Debr: 1817.
5.
Stiftets Communication af Regjeringens Resolution af 29de Decbr:
1817 betreffende at 6te og 10de Penge
ikke kan beregnes af de Midler som føres til Sverrig. Dat: 8de Jan: 1818.
6.
Kong Carl Johans naadige Bekjendtgjørelse om Høisammes Thronbestigelse,
dat: 5 Febr: 1818.
1818:
177
7.
Kongelig naadigst Reskript angaaende Ringing med Klokkerne i Rigets
Kirker i Anledning af Hans Maistæt Kong Carl den 13des dødelige Afgang, dat: 11
Febr: 1818.
8.
Kong Carl Johans naadigste Reskript i Anledning af Høisammes
Thronbestigelse. Dateret 11 Febr: 1818.
9. Do:
Do: naadigste Reskript angaaende Eeds Aflæggelse i Overensstemmelse med
Grundlovens § 21, dat: 11te Febr: 1818.
10.
Kongelig naadigst Reskript angaaende Ophævelsen af Rescriptet
betræffende Ringing med Klokkerne i Rigets Kirker m: v: dat: 24de Marts 1818.
11.
Efterlysning af Christian Frederichsen Granstuen, dateret: 2de Octobr:
1818.
12.
Do: Anders
Pedersen Saugstadeier, dat: 11 Octobr: 1818.
13.
Do: Jakob
Tellevsen Tinderholdt, dat: 14de Do:
14.
Do: Peder
Olsen dat:
24de Do:
15.
Do: Halvor
Svinksen Do: Do:
16.
Do: Peder
Nilsen Do: 27de Fo:
17.
Do: Anders Carlsen Do: 29de Do:
18.
Do: Agnetha
Olsdatter, Elen Larsdr: Moe og Anna Olsdatter Gaugstad,
dateret 24de
November 1817.
19.
Do: Nils
Brønlund Blok Maltzau, dateret 24de Novbr: 1817.
20.
Do: Anders
Oleifson fra Gunthorp, dateret 5 Januari 1818.
21.
Do: Baar
Olsen, dat: 8de
Do:
22. Do: af Harald Knudsen dat: 4de Febr: 1818.
23.
Do: Jacob
{Olsen} Engebretsøn Kjelle, dat: 28de Do:
24. Kjøbmændene
Mussmann og Schwedler fra Aarhuus, dat: 7de Martz
1818.
25. Nils Olsen
Lilliedahl og Andreas Erssøn dat; 27de
Marts 1818.
26. Elen Larsdr: Moe,
Arnt Olsen og Even Christiansen, 3de April 1818.
27. Ole Aamundsen
dat: 15de Do:
28. Christen A: Mælin,
Svend Olsen og Knud Muhelsøn 18de Do:
Do:
29.
Kongeligt naadigst Rescript angaaende Norske og Svenske Embedsmænds
umiddelbare Korrespondence med hverandre i Embedsforretninger dateret 14de April 1818.
30.
3die Departements Circulaire angaaende at der skal optages Forhør over
den ovenfornævnte undvegne Nils Olsen Lilliedahl, hvis han antræffes, dateret
18de April 1818.
31.
Stiftets Skrivelse der meddeler
nærmere Oplysning til Afbenyttelse ved Efterlysningen af Even Christiansen og
Elen Larsdr: dat: 23de April 1818.
32.
Efterlysning af Knud Erichsen, dateret 23de April 1818.
33. Bertel Hæstskjærer dat: 23de April 1818.
34. Marthea
Jensdatter Do: Dato.
35.
Amtets Constitution for Hr: John Holm til at fungere som Foged over
Sundhorlehn og Hardangers Fogderie, i Hr: Foged Budtz Fraværelse paa
Storthinget, dat: 4de Marts 1818.
Hermed
blev Thinget udsat til i Morgen.
C Nannestad
Johannes
Præstegaard, Ole Sjursen ibidem, Samson Henrichsen Gundtvedt og Omund S:
Gundtvedt alle med iholden Pen.
Neste
Dag den 23de Mai continuerede Sommerthinget for Jondals
Skibrede paa Thingstedet Vigør af samme Rettes Personer som igaar.
Hvor
da blev publiceret følgende Documenter:
1.
Bygselbrev fra Østen Gundersen Vigene til Iver Olsen Underhoug paa 1 Pd.
2 Mrk. Smør i Gaarden Underhoug No: 28,
dateret 22de Mai 1818. Medfulgte
Reversal og Landskyldbog.
2.
Ditto fra Trond Ingebrigtsen Samland til Omund Johannessen paa 2 Pd. 6
Mrk Smør ½ Hud med Bygsel og Landskyld og 1 Pd. med Overbygsel i Gaarden Samland, dateret 22de Mai
1818. Medfulgte Reversalbrev og
Landskyldbog.
3.
Fæsteseddel fra Iver Omundsen Tvet til Ole Larssen paa Pladset Herrands-
1818:
177b
holm
under Tvet, dateret 22 Mai 1818, med
Reversalbrev.
4.
Fæsteseddel fra Wigleik nedre Traae til Nils Toresen paa Pladset Ystevig
under Gaarden nedre Traae, dat: 23 Mai 1818, med Reversalbrev.
5.
Vilkaarbrev fra Iver Olsen Underhoug til Forældre Ole Iversen og
Huustroe paa aarligt Levekaar af Underhoug, dat: 22 Mai 1818.
6.
Afkald fra Brita Nilsdr: Sætvedt for Faderarv 46 rd 7 s. eller 7 Spd. 71 s. dateret 22 Mai 1818.
7.
Ditto fra Iver Olsen Nordbøen for Fædenearv(?) (Fædrenearv) 5 Spd. 2 Ort
2 s., dat: 22 Mai 1818.
Da
Ingen efter 3de Gangs Udraab havde mere med Thinget at forrette blev Retten og Thinget hermed hævet.
C Nannestad
Johannes
Præstegaard, Ole ibidem, Samson Gundtvedt og Omund ibidem, alle med ih: Pen.
Sommerthing for Østensøe Skibrede 1818.
Aar
1818 den 25de Mai blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til
Sommerthings Holdelse for Østensøe Skibrede. Retten betjent af mig Christiern Styhr Nannestad som constitueret
Sorenskriver, med de 4re Laugrettes mænd:
Mons Olsen Djønne, Ole Pedersen ytre Aalvigen, John Pedersen ibidem og
Iver Anfindsen Lille-Tvedt, som alle nu aflagde Laugretteseed og betalede 24 Sps. hver. Tilstede ved Thinget constitueret Foged Hr:
Holm, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende
Almues mænd.
Hvor
da blev oplæst de samme Publicationer som for Jondals Skibrede, hvilke foran
Fol: 176-77 ere extraherede, fra No: 1 til 35 inclusive.
Fremstod
for Retten Konen Christi Nilsdr: Ness af Wigørs Præstegjeld, Østensøe Skibrede,
Hardangers Fogderie, der androg, at hendes Mand Johannes Gjermundsen der er 76 Aar
og dertil svag baade paa Sjel og Legeme
saa at han for det meste maa holde ved Sængen og derhos aldeles ikke har Samling til at
bestyre sine Affrier!! (Affærer?/forretninger?), da de nu eier og bruger
Gaarden Ness anseer Comparentinden det
for høist nødvendigt, at erholde en Tilsynsværge der kan bista(?) (bistaa?) med
hende Gaardens Bestyrelse med mere. Paa
Grund heraf var hun begjerende, at bemeldte hendes Mand maatte blive for sadt!!
(forsadt) i Umyndigets Tilstand og ham beskikket en Formynder hvortil hun ønskede den Velagte Mand Lars
Aamundsen Kaldestad.
Hans Velærværdigehd Hr: Pastor Irgens {b}var
selv nærværende i Retten, og tilligemed Laugrettet og Almue bevidnede og
bekræftede Rigtigheden af Konen Christi Nilsdr:s Andragende, samt anbefalede
samme til Opfyldelse, da de ansaae det høist nødvendigt og tjenligt for dette
Egtepar.
Paa Grund af det anførte og de bevidnede
Omstændigheder blev af Sorenskriveren eragtet:
Ovenanførdte Johannes Gjermundsen Ness bliver herved {..b} forsadt i
Umyndigheds Tilstand og som Værge for
ham beskikkes Velagte Mand Lars Aamundsen Kaldestad, som i Foreening med den
Umyndiges Kone Christi Nilsdatter haver at bestyre hans Gods, saaledes som han
det efter Loven vil forsvare, dog bliver dette her Passerede tilligemed denne
Eragtning, beskreven at indsende til Amtets nærmere Approbation.
Den indsadte Formynder Lars Kaldestad var
tilstede, og anhørde det Passerede.
Comparenten betalede Incammination og
Forretningens Udstædelse 1 Spd 78 s.
Hermed
blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen. C Nannestad
Trond!!
(John?) Pedersen Yttre Oldvigen, Iver Anfindsen Lille Tvedten, Mons Olsen
Djønne og Ole Pedersen Yttre Oldvigen,
alle med iholden Pen.
Neste
Dag, den 26de Mai, continerede!! Sommerthinget for Østensøe Skibrede paa
Thingstedet Wigør, af de samme Rettens Personer som i Gaar.
Hvorda! blev publiceret følgende Dokumenter.
1818:
178
No: 1.
Skjøde fra Stervboeenken og Arvingerne i Skiftet efter Ole Gjermundsen
Klyve, til Pigen Guri Olsdatter Klyve, paa 2 Pd 6 Mrk Smør ½ Td Salt i Gaarden Klyve i Østensøe Skibred for Kjøbesum 600 Spd dateret 25de Mai 1818.
2.
Ditto fra Lars Jansen Reistvedt til Sønnen Jan Larsen, paa 1 Pd 15 Mrkr
Smør i Reistvedt for Kjøbesum 100 Spd, dateret 6te Marts 1818.
3. Do:
fra Lars Jansen Reistvedt til Søn/n/en Ole Larsen paa 1 Pd 15 Mrkr Sm: i
Reistvedt for Summa 200 Spd, dat: 6 Marts 1818.
4. Do:
fra Engel Soldahl og Brigt Johannesen Østensøe, som Formyndere for Guri Olsdr:
Klyve, til Gjermund Olsen, paa 1 Pd 3 Mrk S:
¼ Td Salt i Klyve for Kjøbesum
300 Spd, dat: 25 Mai 1818.
5. Do:
fra Ditto, til Haagen Sjursen Klyve 1 Pd
3 Mrk Smør ¼ Td Salt i Klyve for Kjøbesum 300 Spd dat: 25 Mai 1818.
6. Do:
fra Enke og Arvinger i Skiftet efter Tosten Thoresen Noreim til Thore
Thostensen 1 Pd 21 Mrk Smør 5/32 Løb Salt
for Kjøbesum 166 Spd 80 s i
Noreim, dateret 25 Mai 1818.
7. Do:
fra Enke og Arvinger i Skiftet efter Sjur Olsen Stene til Sønnen Ole
Sjursen 2 Pd 17 3/5 Mrk Smør 7/30 Hd
1 1/15 Fskd for 400 Spd, dat: 25
Mai 1818.
8. Do:
fra Arne Nilsen Øvreviig til Sønnen Nils Arnesen paa 2 Pd 15 Mrkr Smør ¼ Faarskind
¼ Gdskd i Wiig for 250 Spd dat:
25 Mai 1818.
9. Do:
fra Christi Hansdr: Kamnikeberg med Laugværge
til Sønnen Sjur Larsen paa ½ Løb Smør med Bygsel i Kamnikeberg for Kjøbesum 150 Spd, dat: 26de
Mai 1818.
10.
{Ditto} \Wilkaarbrev/ fra Jan Larsen Reistvedt til Forældrene Lars
Jansen og Ingegjer Olsdatter, paa aarligt Vilkaar af Gaarden, dateret 6te Marts
1818.
11.
Wilkaarbrev fra Ole Larsen Reistvedt til Forældrene Lars Jansen og
Ingegjer Olsdatter, paa aarligt Vilkaar af Gaarden, dat: 25 Mai 1818.
12.
Ditto fra Thore Tostensen Noreim til Moderen Marita Arnesdr: paa aarligt
Levekaar af Gaarden Noreim, dat: 25 Mai 1818.
13.
Ditto fra Sjur Larsen Kamnikeberg til Moderen Christi Hansdr: paa
aarligt Levekaar i Kamnikeberg, dat: 26 Mai 1818.
14.
Ditto fra Nils Arnesen Øvreviig til Forældrene Arne Nilsen og Maritha
Johannesdatter, paa aarligt Levekaar af Øvrevig d: 25 Mai 1818.
15.
Panteobligation, fra Nils Gjermundsen Skaar til Isak Johannesen
Melstvedt paa Summa 80 Spd mod 1ste
Prioritets Pant i Skaar, dateret 26de Mai 1818.
16.
Ditto fra Mons Olsen Djønne til Arne Olsen Thole og Mikkel Sjursen Berge
paa Summa 100 Spd mod 2den Prioritets
Pant i Gaarden Djønne, dateret 26de Mai 1818.
17.
Ditto fra Thore Thostensen Noreim til Myndtlingen Ole Tostensen paa
Summa 33 Spd 40 s. mod 1ste Prioritets
Pant i Noreim, dateret 25 Mai 1818.
18.
Bygselseddel fra Lars Baarsen Stene og Lars Larsen Birkeland som
Formyndere for Ole Sjursen Stene, til Mikkel Haagensen Stene, og hans Hustrue
Helga Larsdr: paa 1 Pd 10 Mrkr Smør 1/3
Hud 1 1/3 Fskd med Bygsel og Herlighed i Stene, som de skal bruge først i 15 Aar indtil
Eieren er myndig, og derefter i 22 Aar, dat: 25 Mai 1818. Hermed fulgte Reversal og Landskyldbog.
19.
Fæsteseddel fra Johannes Gjermundsen Nes til Bjørne Sjursen paa Pladset
Bakken under Gaarden Nes, dat: 25 Mai 1818.
med Revers.
20.
Afkald fra Synneve Brigtsdr: Bjørke til Ole Olsen Stene for Arv 7 Spd 33
s. dateret 25 Mai 1818.
21.
Do: fra Brita og Ingeri Torbjørnsdøttre Lindenes for Moderarv 3 Spd 36
s. dat: 26de Mai 1818.
22.
Do: fra Ole Olsen Nedre Wiig for Faderarv 8 Spd 36 s. dat: 26de Mai 1818.
1818:
178b
23.
Afkald fra Ole Knudsen Axnes som
gift med Christi Olsdr: Hagen for hendes
Arvemidler 16 Spd 2 ½ s., dateret 25 Mai 1818.
24.
Extract-Skifte efter Huusmand Haagen Olsen \Nettelands/Hagen sluttet 14 Mai 1818, hvorved samtlige Boets
eiende Huuse er udlagt paa Enken og Børnene.
25.
Skjøde fra Arvingerne i Skiftet efter Frial Arnesdatter Noreim til
Sønnen Lars Olsen paa 13 ½ Mrk Smør 3
3/64 Løb Salt for Kjøbesum 137 Spd 60 s.
dateret 26de Mai 1818.
26.
Panteobligation fra Lars Olsen Noreim til Myndtl: Helga Olsdr: og Sjur
Sjursen Axnæs, paa Summa 98 Spd 90 s.
paa 1ste Prioritets Pant i 2 Pd 6 Mrk Smør 3/16 Løb Salt i Noreim, dat: 26de Mai 1818.
Da
Ingen meldte sig med nogen Sager, eller videre at have med Thinget mere at
forrette, blev efter 3de Gangs Udraab, Retten og Thinget hævet. C Nannestad
Mons
Olsen Djønne, Ole Pedersen Aalvigen, Trond Pedersen Oldvigen, og Iver Anfindsen
Tvedte, alle med iholdt Pen.
Sommerthing for Gravens Skibrede.
Aar
1818 den 28de Mai blev Retten sat paa Thingstedet Eidegrund til
Sommerthings Holdelse for Gravens Skibrede
Retten betjent af constitueret Sorenskriver Nannestad med følgende 4re eedsorne Laugrettes
mænd: Hans Nilssen Hougsnes, Lars
Johannessen Velken, Lars Nilssen Vindal, og Jacob Tostensen Espeland, hvilke nu
alle aflagde Laugretteseed og betalede
hver 24 Spskl. Ved Thinget var tilstede
constitueret Foged Hr: Holm, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.
Hvor
da blev oplæst de Folio 176-77 fra 1 til
35 incl. extraherede Publicationer.
Ny
Sag.
Elling
Endresen nedre Fylkedalen fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet
Gjermund Eriksen Medaas for Overfald og Skjeldsord, derom at høre Vidner og
lide Dom. Saa fremlagde han og Attest
fra vedkommende Forligelses-Commission om at Sagen der den 7de April sidstleden
er foretaget og henviist til Rettergang.
Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende
#
Efter Paaraab mødte indstevnte Gjermund Medaas
selv, vedtog lovlig Varsel og vilde afvarte hvad Citanten videre havde at
iretteføre, forbeholdende det Fornødne.
Citanten fremstillede de indstevnte Vidner
Gundbjør Larsdr: Medaas og Lars Gjermundsen
Traae, der, efter at være forelæste Eedens Forklaring af Lovbogen, og
paamindede om at vidne Sandhed, aflagde Lovens Eed med Løvte at vidne Sandhed
og intet at fordølge, angav sig den Første 54 Aar og indstevnte Gjermund
Medaas’es Kone, den Sidste i sit 28de
Aar og indstevnte Gjermund Medaas’es Søn.
Paa videre Tilspørgende forklarede Vidnerne eenstemmigen, at
Kyndelsmisse Tider sidstleden Aftenen
efter at indstevnte Gjermund Medaas’es Datter var kommen i Barselsæng med et
Barn, avlet udenfor Egteskab ved Citanten Elling Fylkedal, kom denne ind i
{Citantens} Sagvolderens Stue, hvor Vidnerne vare tilstede. Citanten begyndte
der at tiltale Pigen, som var kommen i Barselseng, med Trudsler, at hun skulde
udlægge en anden som Barnefader end Citanten, hvilket hun benægtede sigende, at hun ikke vidste nogen Anden end
ham. Citanten bandede og stormede, at han ikke vilde være Barnefader, hvorved
han satte alle Tilstedeværende men især
Barselqvinden i Forskrækkelse.
Indstevnte Gjermund Medaas foreholdt Citanten det Urigtige heri, samt bad ham
forlade Huset, saasom den syge Barselqvinde ei kunde taale saadan Larm. Hertil
svarede Citanten, at han haver Mund at tale med, og skal nu og bruge Kjæften
dygtig, hvorpaa Indstevnte, for at forskaane den Syge, gik hen til Citanten,
stødte ham under Hagen ved at gribe ham i Brystet og kastede ham paa Dør.
Citanten vilde ind igjen, men da de holdt paa Døren, kom han ikke, og forlod
dem saaledes. Paa Tilspørgende af
Citanten, om han ikke bad de skulde gaae efter Folk, da han kom ind? svarede Vidnerne: jo, han gjorde det, hvortil Indstevnte svarede, han kunde gaae
selv, saa som Indstevnte ei kunde komme fra sit svage Huus; og da Indstevnte
kastede Citanten paa Dør, sagde han: Du
skal ud din Hundsvot. Videre vidste Vidnerne ikke til
Oplysning, demiterede.
Citanten indlod Sagen til Doms med Paastand
efter Stevnemaalet.
Indstevnte med Benægtelse af alt ubeviislig Fremførte fra
Citantens Side, indlod ogsaa Sagen til Doms med Paastand, at da han formente,
ikke at have behandlet Citanten anderledes end som han efter Loven, der
tillader ham Nødværge, havde
1818:
179
Rettighed
til at gjøre, saa paastod han at blive frifunden for Citantens ubeføiede
Tiltale i denne Sag og sig godtgjort
Processens Omkostninger skadesløs.
Citanten henholdt sig til sit Forrige.
Dommeren eragtede: Sagen optages til Doms.
Citanten betalede Indcammination og for 2
Vidner 1 Spd. 60 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 Spskl.
Ny
Sag.
Nils
Olsen Bolstad fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Samson
Tormodsen Bagne for ulovlig Skovhugst paa hans Eiendom samt ærerørige Ord. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen,
om at Sagen der den 6te Mai {sidst} \1817/ har været foretagen og henviist til
Rettergang. Bemeldte Attester bleve
oplæste og indtages saalydende #
Indstevnte mødte selv, vedtog at være lovlig
stevnt, men maatte paastaae Sagen afviist, saasom der deels i Retsstevningen er
paastevnt 2de Sager undereet!! (under eet), deels at der er paastevnt om
Skovhugst som Aaværk, der formeentligen ikke bør kunne oplyses her for denne
Ret.
Citanten maatte paastaae Sagens Fremme, da
der formeentlig ikke er nogenslags Tvist om Eiendommen eller Mærkeskillet,
hvorpaa Aaværket er skeet.
Sagvolderen vedblev Sit.
Dommeren eragtede: Det synes som om denne Sag aldeles burde
afvises, saasom der undereet er paastevnet 2de heterogene Sager; men da den ene
med Hensyn til de paastevnte ærerørige Ord her for Retten særskildt kan ageres,
saa bliver Sagen for saavidt at fremme, men derimod afvises til Aastedet for
saavidt angaaer det paastevnte Aaværk ved Skovhugst. Denne Eragtning blev oplæst.
Parterne frafaldt Sagen for saavidt den var
tilkjendt Fremme, hvor samme for saavidt bortfalder.
Citanten betalede Indcammination 1 Spd. 28
s. og for en Eragtning 12 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s:
Spc.
Da
Ingen meldte sig med videre blev Thinget
udsadt til i Morgen. C
Nannestad
Hans
Nilsen Haugsnes, Lars Johannesen Velken, Lars Nilsen Windahl og Jacob Tostensen
Espeland, allle med iholden Pen.
Aar
1818, den 29de Mai, continuerede Sommerthinget for Gravens Skibrede, i Overvær
af de samme Rettens Personer, som i Gaar.
Hvorda! udi Sagen
\Fol:/ 178 Elling Endresen nedre
Fylkedahlen, contra Gjermund Erichsen Medaas, om Overfald og Skjeldsord, blev
af Sorenskriveren og Laugrettet, som Medomsmænd eenstemmigen afsagt, saadan
Dom:
Under
nærværende Sag har Elling Endresen Fylkedahlen, sagsøgt Gjermund Erichsen
Medaas for Overfald og Skjeldsord og
derfor paastaaet Gjermund ipligtet Bøder efter Loven og Processens
Omkostninger. Den Citerede Gjermund
Medaas har uden Contra-Stevnemaal paastaaet sig frifunden for Citantens
formentlig ubeføiede Søgsmaal i denne Sag
og sig gotgjort Processens Omkostninger. Ved førte Vidner er Sagens Omstendigheder
saaledes Oplyst: at Citanten Elling
Fylkedahlen ikke allene er udlagt som Barnefader for Et af Citeredes Datter
uden for Egteskab avlede Barn, men ogsaa
Aftningen!! (Aftenen) efter at Pigen havde født dette Barn, og altsaa
vare i en høist svagelig Forfatning, har Citanten kommet ind i Citeredes Huus
og der udøst Forbandelser og Grovheder, saa vel mod Sagvolderen og hans Huus
som Børn hvorfore Sagvolderen, efter at
have bedet Citanten Godvillig forlade Huuset, kastet ham paa ud. Det er heraf klart ifølge Lovens 6te
Bogs 9de – 2 at Citanten har brudt den Sagvolderen
tilkommende Husfred, hvorfor den Sidste
ifølge Lovens 6te – 12 har været
Beføiet at anvende den ham efter Loven hjemlede Nødværge ved at kaste Citanten
ud af Huset. Sagvolderen vil paa Grund
heraf, blive aldeles at frifinde for Citantens ubeføiede Tiltale i denne Sag,
men da han ikke har Contra Stevnet, kan han ikke blive tilkjendt Sags
Omkostninger,
thi Kjendes for Ret: Gjermund Erichsen Medaas bør for Citanten
Elling Endresen Nedre Fylkedahlens ubeføiede Søgsmaal og Tiltale i denne Sag,
aldeles fri at være. Processens
Omkostninger ophæves At efterkommes 15
Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Afdærd efter Loven.
Hermed
blev Thinget udsat til i Morgen.
C Nannestad
Hans
Nilssen Hougsnes, Lars Johannessen Velken, Lars Nilssen Vindal, Jacob Tostensen
Espeland (alle 4re med iholdt Pen).
1818:
179b
Neste
Dag den 30te Mai continuerede Sommerthinget for Gravens
Skibrede paa Thingstedet Eide af samme Rettes Personer som de 2de forrige Dage,
undtagen Jacob Tostensen Espeland, paa hvis Vegne sad i Retten Erik Rikoldsen
Eide.
Hvor
da blev publiceret følgende Documenter:
1.
Panteobligation fra Lars Larssen Saaqvitne til Torjuls Mikelsen Tjoflaat
for 80 Spd. mod 1ste Prioritet i
Saaqvitne, dateret 28 Mai 1818.
2.
Ditto fra Lars Nilssen Hougse til Elling Nilssen Langesetter for 50
Spd. mod Pant i Gaarden Hougse, dateret
28de Mai 1818.
3.
Ditto fra Endre Aslaksen Skeie til Knud Knudsen Nernes for 45 Spd. mod Pant i Gaarden Skeie, dateret 29de Mai
1818.
4.
Ditto fra Omund Johnsen Ystaas til Anders Anderssen Eide for 45
Spd. mod Pant i Gaarden Ystaas, dateret
29de Mai 1818.
5.
Afkald fra Hildegunna Ellingsdatter Hamre for Arv 5 Spd. 16 ¼ s., dat:
28 Mai 1818.
6.
Reqvisition til Overformynderen om at Svend Storkaarsen (Størkaarsen)
Nesheim maatte beskikkes til Værge for sin vanvittige Broder Sjur Storkaarsen
Moe, hvilket er skeet ved Paategning paa samme, alt under 28de Mai 1818.
7.
Bygselbrev fra Nils Pedersen Borseim (Børseim) til Simon Torkelsen øvre
Leqve 2 Pd. Smør 1 Bukskd
1 1/3 Løb Salt i Gaarden Børseim, dat: 9de Mai 1818.
8.
Aflyst Obligation fra Omund Johnsen Ystaas til Jens Erichsen Nestaas og
Anders Andersen Eide \paa/ stor Capital
50 Spd, det halve med 25 Spd, dat: 30te Mai 1818.
Derefter
fremstod paa Forlangende Lehnsmand Lillegraven, dennes Søn John Andersen, hvem
Lehnsmanden ønskede til Stevnevidne her i Skibredet, da Stevnevidnet Gudmund
Torfindsen er saa gam/m/el og svaglig at han sjelden kan forrette dette.
Bemeldte John Andersen blev betydet de ham
som Stevnevidne paaliggende Pligter, hvis Efterkommelse han med Lovens Eed bekræftede i hvis Følge han for Eftertiden er
Stevnevidne i Gravens Skibrede.
Dernæst
fremstod i Retten Erik Rikoldsen Eide, paa Elling Olsen Kjerlands Vegne som og for de øvrige Formyndere for Nils
Børseims umyndige Sødskende, og erklærede, at han i kraftigste Maade maa
nedlægge Protest mod forestaaende af bemeldte Nils Børseim udstædte Bygselbrevs
Thinglæsning og at samme ei maa ansees
gyldigt eller af nogen Kraft førend Udstæderen har udklareret de Umyndiges
Midler (: tilhørende hans umyndige
Sødskende :) med hvilke han indesidder.
For denne Protest betalt 64 s:
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab sagde sig at have mere med Thinget at bestille,
blev samme hævet.
C Nannestad
Erik
Rikoldsen Eide, Hans Nilssen Hougsnæs, Lars Johannessen Velken, Lars Nilssen
Vindal (alle 4re med iholdt Pen).
[Sommerthing for Kingservigs og Røldahls Skibreder 1818.]
Aar
1818, den 1ste Junii blev Retten sadt
paa Thingstedet Utne, til Som/m/erthings Afholdelse for Kingservigs og Røldahls
Skibreder og betjent [af] mig C: S: Nannestad, som constitueret
Sorenskriver og følgende 4 Laugrettes
mænd: Samson Johnsen Qvitne, Ingebrict
Torkildsen Aase, Guttorm Torjulsen Svartvedt og Mikkel Olsen Lothe, hvilke alle
nu aflagde den befalede Laugrettes Eed, og betalede hver for sig 24 s.
Specie. Ved Thinget var tilstede Hr:
constitueret Foged Holm, Skibredets Lensmænd
og endel Thingsøgende Almue.
Hvorda,
blev oplæst de Folio 176-77 fra 1 til 35
incl: extraherede Publikationer.
Derpaa
fremstod Lehnsmand Hause, som anddrog at han manglede et Stevnevidne i
Kingservigs Skibrede, og dertil fremstillede Gaardemand Ole Johannesen Haugse,
som dertil fandtes villig og derpaa foreholdt
de Pligter som paaligger et Stevnevidne, dem han bekræftede med Lovens Eed og altsaa nu er Stevnevidne i Kingservigs
Skibrede.
Nye
Sag.
Nils
Helliesen Rabbe fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest, om ved mundtlig Varsel paa Pigen Marita Olsdatter Sæms Vegne til dette
Thing at have indstevnet Nils
1818:
180
Ormsen
Lione til at erstatte Pigen Arbeidsløn for en Sommers Arbeide m: v: derom at høre Vidner og lide Dom. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Commisionen om at Sagen der den 11 April sidstleden er foretaget og henvist til
Rettergang Bemeldte Attester blev
oplæst og indtages her saalydende #
Efter Paaraab mødte Indstevnte Nils Ormsen
Lione med Curator Knud Knudsen Sæm, som vedtog lovlig Varsel og ville afvarte
hvad Citanten videre havde [at] i retteføre.
Citanten fremstillede \de/ indstevnte Vidner
Anders Osmundsen Heggeland og Thore Knudsen Horrenæs, der bleve formanede til
at vidne Sandhed, som de lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig den
første 60 Aar og den Anden 34 Aar, begge
ubeslægtet til begge Parter, forklarede eenstemmigen, at sidstleden Sommer
1817 en 8te Dage forinden St Hansdag hørte de i Vidnet Thores Huus at Sagvolderen
var forenet med Citantinden Marte Olsdatter, om at hun fra den Tid af skulle
forblive hos ham, da han ville have hende til Ægte. Hun fløttede da til
ham medhavende en Koe, som malkede og
blev stiet og Afbenyttet med Sagvolderens Kreature tilfælles, medens Citantinden var hos Sagvolderen, neml:
til 3 Uger før Mechelitider, da Sagvolderen skikkede Pigen fra sig, saasom han
ikke ville have hende og ikke heller
betalte hende for den Tid hun havde været der.
Videre var ikke at spørge Vidnerne
som blev forelæst sit Prov, som de vedstod rigtig tilført demiteret
Citanten indlod Sagen til Doms med Paastand
efter Stevnemaalet og med Forbeholdenhed
af alt lovligt.
Efter nogen Samtale blev Parterne saaledes
forenede: at Nils Ormsen Lione med
Curator forpligtede sig til at overlade Citantinden Marthe Olsdr: Sæm i denne
Sommer en lige saa god Koe til Brug og Afbenyttelse, som den han havde fra
hende i Fjor i lige saa lang Tid, samt inden dette Aars Udgang betaler og
leverer hende et Aars fulde Klæder efter Bøygde Skik, samt et Par Skoe, alt
efter uvillige Mænds Skjøn, dem Nils bekoster, om de ei kom overens, og 2 Spd
60 s. i Sags Omkostninger. For Alt
Cautionerede tilstedeværende Thore Knudsen Horrenæs, som Selvskyldner.
Efter Forlangende blev til Stadfæstelse
afsagt saadan
Dom
Ovenstaaende
Forlig, bør ifølge Norske Lovs 5 Bogs 1
– 1 at efterkommes i alle des Ord Clausuler og Puncter under Executionstvang
til de fastsatte Terminer.
Citanten betalede for Incammination og 2de
Vidners Afhørelse i alt 1 Spd 60 s. Sagvolderen betalede 40 Spskil:
Nye
Sag:
Tormo
Aslaksen Seljestad mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved
mundtlig Varsel til dette Thing, at have indstevnt Mikkel Monsen Horre for
Gjeld 16 Spd 24 s. derom at høre Vidner
og lide Dom Saa fremlagde han og Attest
fra Forligelses Commisionen, om at Sagen der den 13de Januari sidstleden har
været foretaget og henvist til Rettergang
Bemeldte Attester blev oplæste og indtages her saal:
#
Efter Paaraab mødte paa Indstevntes Vegne
Erich Ormsen Grøve som vedtog lovlig Varsel
og ville afvarte hvad Citanten havde at i retteføre.
Citanten fremstillede de
2de Widner, Nils Ingebrictsen og Halvor
Helliesen Seljestad, der bleve formanede til at vidne Sandhed, som de lovede og
bekræftede med Lovens Eed, angav sig den 1ste 52 Aar og den 2den 42 Aar gam/m/el, begge ubeslægtet
og ubesvogret til begge Parter. Vidnerne forklarede eenstemmigen, at de i
Vinter vare Vidner til, at Sagvolderen Mikkel Monsen Horre, tilstod for
Citanten at skylde ham 16 Spd 24 s. som
de ikke vide at være betalte, og vare det i Anledning en Hæstehandel, Gjelden
reiste sig. Da intet videre var at
tilspørge Vidnerne afskediget.
Citanten indlod Sagen til Doms med Paastand
efter Stevnemaalet.
Den for Sagvolderen mødende havde intet andet
at tilføre, end at han tilbød Citanten Creaturer for Pengene, men Citanten
svarede at han ikke var tjent dermed, og henholdt sig til sit Forrige.
Dom/m/eren eragtede: Sagen optages til Doms.
Citanten betalede Incammination og
Vidneførelsen med 1 Spd 60 s
hvorefter strax udi denne Sag blev afsagt
saadan
Dom:
Ved
de før{s}te Vidner i denne Sag, er bevist, at Mikkel Monsen Horre skylder
1818:
180b
Citanten
Tormo Aslaksen Seljestad de her paasøgte 16 Spd 24 s. hvorfor han vil blive ipligtet, at udrede
samme tilligemed Sagens Omkostninger og
Bøder til Justits Cassen for unødig Trætte, saasom han ei har mødt ved
Forligelses Commissionen;
thi Kjendes for Ret: Mikkel Monsen Horre bør at betale til Tormo
Aslaksen Seljestad de her paasøgte 16 Spd 24 s.
og udi denne Sags Omkostninger 2 Spd 60 s. tilsammen 18 Spd 84 s. samt Bøder til Justitskassen for unødig Trætte,
saameget som Dom og Segl koster foruden
til Citanten denne Doms Udstædelse
Forkyndelse Execution og videre
fornødent indtil Betaling skeer. At efterkommes
15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Executions Tvang og Adfærd
efter Loven.
Tinglyst
En
Executions og Indførselsforretning for Ole Amundsen Wangen paa Woss hos Ole
Jacobsen Rogde udi 1 Pd Smør med Bygsel og Herlighed i hans Gaard Rogde for 49
Spd 10 s. dateret 26de Januari 1818.
Gammel
Sag: Folio 161 – 66. og 71.
Ole
Olsen og Knud Olsen Hildahl Contra Halvor Heljesen Seljestad, Svend Olsen
Jøsendahl og Johannes Heljesen ibidem
blev paaraabt, hvori mødte samtlige Parter
Citanterne var begjerende Sagen afvist her
for Retten for paa Aastædet ved Syn og
Grandskning at optage og oplyse Sagen, da hverken de eller Sagvolderne her for
Retten kan udføre saadant, ifølge hvilket Sagen vil bortfalde her for Retten.
Sagvolderne maatte derimod protestere{de} mod
Sagens Afvisning, da de agtede her for Retten, at oplyse baade deres Ejendoms
og Beitningsret i de omhandlede Hæstehavne.
Citanterne vedblev sit.
Dom/m/eren eragtede: Dels paa Grund af Citanternes Forlangende, og
dels paa Grund af at Sagen her for Retten ei tilbørligen kan ageres, afvises
denne Sag her fra Retten for efter ny og
lovlig Indstævning at foretages paa Aastædet fra Citanternes Side. Denne Eragtning blev oplæst.
Citanterne betalede for 1 Eragtning 12
Specie[skl]
Gammel
Sag: Folio 171,
Aamund
Iversen Hildahl, Contra Huusmand Lars Olsen Hagen, blev paaraabt, hvori mødte
Citanten, der paa Grund af mislig Omgang med Stevningen, maatte begjere Sagens
Henstand til September Maanedsthing dette Aar.
Eragted:
Den forlangte Henstand bevilges.
Citanten betalede for Udsættelsen 12 Spskil:
Nye
Sag:
Torjuls
Eliasen Eie mødte for Retten og fremlagde 2de Attester fra de beskikkede
Stevnevidner, om til dette Thing at have indstevnet Wiglik Olsen Reisætter
angaaende en Baad han har laant og forkommet, derom at høre Vidner og lide
Dom Saa fremlagde han og Attest fra
Forligelses Commisionen om at Sagen der den 14de April sidstleden har været foretaget
og henvist til Rettergang Bemeldte Attester
blev oplæst og indtages saalydende #
Efter Paaraab mødte Contra Citanten selv og
ville afvarte hvad Citanten havde at i retteføre.
Citanten fremstillede som
1ste Widne
Helje Torjulsen Eie, der blev formanet til at vidne Sandhed, som han
lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig 32 Aar og er en Søn af Citanten, forklarede, at et
Aar i Høst var siden, kom Indstevnte Wiglik Reisætter, samt det indstevnte
Vidne Samson Olsen Freim til Citanten og bad ham laane sig sin Baad op over
Vandet i Odde og lovede Sagvolderen at
Baaden skulle komme ned igjen enten samme Aften eller Dagen efter da han \ved en anden Mand/ havde Brug for den
nedefter. Samson Freim ville ikke paa Baaden nedefter, men ville gaae Stranden.
Denne Baad blev om Natten sønderslagen, saasom hverken Sagvolderen eller nogen
Anden bragte den tilbage, og følgelig har Sagvolderen forkommet Baaden for
Citanten. Da intet videre vart!! (var)
at adspørge Vidnet afskediget.
Citanten Værdsatte bemeldte ham frakomne Baad
til 5 Spd, ellers
1818:
181
ere
de 2de Mænd Elling Hansen Wasthun og Od Jonsen Eide, nøie bekjendte med Baaden og kunne vurdere den i paakommende Tilfælde.
Citanten ville dernæst afvarte hvad Sagvolderen havde at replicere \om han forlangte Sagens Anstand/ eller ikke
{om han forlanger Sagen udsadt}, da han i saa Tilfæl[de] maatte forbeholde sig
et Continuations Stevnemaal for at føre et Vidne, som [til]? dette Thing ei
kunne møde.
Sagvolderen maatte begjere Sagens Henstand
til Høstethinget for, saavel at
contrastevne Citanten, som at stevne Samson Olsen Freim som Part i Sagen, da
han formente denne bør deltage i Baadens Erstatning, dette at oplyse og bevise
med Vidner, agtede han.
Citanten havde intet mod Udsættelsen, dog at
den ei bliver længere end til Septembr: Maanedsthing dette Aar, og henholdt sig
i øvrigt til sit forhen Tilførte.
Eragtet:
Sagen udsættes til førstkommende September Maanedsthing.
Citanten betalede Incammination med og for 1
Vidne at afhøre i alt 80 Spskl. og Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 20 s.
Specie.
Da
Ingen meldte sig med videre blev Thinget
udsadt til i Morgen. C
Nannestad
Mikkel
Olsen Lothe, Guttorm Torjulsen Svartvedt, Ingebrigt Torkildsen Aase og Samson
Johnsen Qvitne, alle med iholdt Pen.
Neste
Dag den 2de Juni, continuerede
Sommerthinget for Kingservig og Røldahls Skibreder i Overvær af de samme
Rettens Personer som i Gaar.
Ny
Sag:
Johannes
Larsen Qvæstad mødte paa egne og Lars Johannesens Vegne fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest,
om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnt Jørgen Pedersen Espe
for Gjeld 4 Spd 60 s derom at lide
Dom Saa fremlagde han og Attest fra
Forligelses Commisionen, at Sagen der den 14de April sidstleden har været
foretaget og henvist til Rettergang
Bemeldte Attester indtages
saalydende #
Efter Paaraab, hverken mødte eller lod møde
den indstevnte Jørgen Espe.
Citanten begjerede Dom, hvortil han indlod
Sagen efter Stevnemaalet:
Eragtet
Sagen optages, hvorefter strax udi denne Sag blev afsagt saadan
Dom.
Lovlig
stevnte \men/ saavel fra Forligelses
Commisionen, som Retten udeblevne Jørgen Pedersen Espe, maae efter det
fremlagde Stevnemaal Ansees at skylde de her paasøgte 4 Spd 60 s, og da han ei
har mødt for Forligelses Commisionen vil
han tillige blive ipligtet Sags Omkostninger og Bøder for unødig Trætte: thi Kjendes for Ret: Jørgen Pedersen Espe, bør at betale til
Johannes Larsen og Lars Johannesen Qvæstad de her paasøgte 4 Spd 60 s og udi Sags Omkostninger 2 Spd 60 s tilsammen syv Spd, samt Bøder til Justits
kassen for unødig Trætte, saa meget som Dom og Segl koster, saavel \som/ til
Citanterne denne Doms Udstædelse, Forkyndelse
Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer At efterkommes 15 Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse, under Executions Tvang og Adfærd efter Loven
Citanten betalede Incammination 74 s. Specie.
Ny
Sag:
Wiglik
Hansen Sexe mødte, fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig
Varsel til dette Thing, at have indstevnet Ole Haldorsen Helleland for Gjeld
til Enken Magdeli Johannesdatter Aga, derom at høre Vidner og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Commisionen, om at Sagen der den 13de f: M: har været foretaget og henvist til
Rettergang Bemeldte Attester blev
oplæst og indtages her saalydende #
Efter Paaraab mødte indstevnte Ole Helleland
selv, vedtog lovlig Varsel og ville afvarte hvad Citanten videre havde at i
retteføre, forbeholdende det Fornødne.
Citanten fremlagde et Skiftebrev efter
Citantinden Magdeli Johannesdatter Agas afdøde Mand Torjuls Larsen Aga, sluttet
22de October 1805, som formentligen udviser at Enken er udlagt en Andel af
Boets Obligation hos Ole Nilsen Svendschier med 106 rd 2 mrk Ditto hos Svend Larsen Jerald en Andel med
89 rd 13 s. DC: hvilke Penge Citanten
paastaaer Ole Haldorsen Helleland har modtaget, men ei gjort Regning for og
tilsvare med 97 Spd 87 s. hvorfra dog
afgaaer, som Enken i sin Tid har modtaget 50 rd i gode Penge, som nu er 25 Spd,
altsaa igjen
1818:
181b
som
Enken fordrer hos Ole Helleland 72 Specier 87 s
med Renter fra bemeldte Skiftets Slutning.
Sagvolderen Ole Helleland herpaa replicerede,
at han rigtig har modtaget bemeldte Obligationers Summer paa Svendschier og
Jerald med de anførte Summer i Skiftebrevet, dog der fradraget de af Citanten
anførte 50 rd men han har og ligesaa
rigtigen afklareret disse Sum/m/er til bemeldte Enke paa Aga, saa at alt er
afgjort ved Dom og Forlig, saaledes at han for!! (har?) til gode hos Enken,
hvilket alt han agtet ved disse Domme og Forlig at bevise, og i den Hensigt
begjerede Sagen udsadt til Høstethinget.
Citanten benægtede \Sagvolderens Tilførte/
Sagens Anstand længere end til førstkommende Maanedsthing for Hardanger.
Sagvolderen vedblev sin Paastand
Dommeren eragtede: Sagen udsættes til førstkommende Høstething
for Kingservigs Skibrede.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28
s. for Udsætteslen 12 s. Sagvolderen betalede 40 s. Specie.
Ny
Sag:
Ole
Ormsen Lilleteig mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved
mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Nils Olsen Odland til at
erstatte sig en Hæst, han har leiet af Citanten
og som er bortkommet, derom at høre Vidner og lide Dom, saa fremlagde
han og Attest fra Forligelses Commision om at Sagen der den 15 Novbr:
sidstleden har været foretaget og henvist til Rettergang Bemeldte Attester indtages saalydende
#
Efter Paaraab mødte Nils Odland selv, vedtog
lovlig Varsel og ville afvarte Citantens videre Andragende.
Citanten forklarede Sagens Sammnehæng
saaledes: I forrige Aars Foraar leiede
Sagvolderen en Øg eller Hæst af ham i Pløieaanden efter
at Vinden var forbi, lod Sagvolderen Hæsten gaae i sin Have, hvor den ved et
Vandfald blev siddende Fast og Omkom, uden at Sagvolderen i Forveien havde
frasagt sig Ansvaret.
Sagvolderen maatte benægte Citantens Tilførte
indtil han beviser det.
Citanten vedblev sit og indlod Sagen til Doms
efter Stevnemaalet.
Sagvolderen indlod og Sagen til Doms med
Paastand om at frifindes.
Eragtet
Sagen optages,
Citanten betalede Incam: 1 Spd 28 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.
Specie.
Derefter blev udi denne Sag, strax afsagt
saadan
Dom.
Da
Citanten Ole Ormsen Lilletheig aldeles ikke har tilveiebragt end og formodning om sin Paastands Rigtighed i denne Sag, endnu mindre
noget Bevis, saa vil Sagvolderen blive at frifinde for hans Søgsmaal; thi Kjendes for Ret: Nils Olsen Odland, bør for Citanten Ole
Ormsen Lilletheigs Søgsmaal og Tiltale i denne Sag, aldeles fri at være. Processens Omkostninger ophæves at efterkommes 15 Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Hermed
blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen. C Nannestad
Mikel
Olsen Lothe, Guttorm Torjulsen Svartvedt, Ingebrigt Torkelsen Aase, Samson
Johnsen Qvitne (alle 4re med iholdt
Pen).
Neste
Dag den 3die Junii continuerede Sommerthinget for Kingservigs og
Røldals Skibrede af samme Rettes Personer som de forrige Dage, undtagen at for
Guttorm Torjulsen Svartvedt sad Johannes Svendsen Vines.
Ny
Sag.
Johannes
Helliesen Jøssendal fremstod for Retten og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing at være indstevnet
af Ole Olsen Hildal i en mod ham anlagt Sag, i hvis Følge Comparenten har mødt
her og været tilstede siden 1ste Thingdag, og ventet paa at Citanten skulde
incamminere sin Stevning og fremkomme med sin endelige Paastand, hvilket dog
ikke er skeet, hvorfor han paastod sig, i Betragtning af at han har en 5 Mile
hertil, at han af Ole Hildal maatte tilkjendes
billig Kost og Tæring samt for Tidspilde
efter Dommerens Skjøn. \Stevningen
indtages her saalydende #/
Ole Olsen Hildal blev derefter paaraabt, men
hverken mødte eller lod møde, hvorfor Dommeren afgav saadan
Kjendelse:
Kjendes for Ret: Ole Olsen Hildal
bør at betale til Comparenten Johannes Helliesen Jøssendal udi Kost og
Tæring samt for forgjeves Møde i
anledning irettelagde Stevning og denne Sags Indcammination udi
1818:
182
alt
4 Spd. skrives firre norske Speciedaler,
foruden denne Kjendelses Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre Fornødent
indtil Betaling skeer. At efterkommes
15ten Dage efter denne Kjendelses lovlige Forkyndelse under Executions Tvang og
Adfærd efter Loven.
Comparenten betalede Incammination med 74 Sps.
Fortsættelse af Justits forhøret Fol. 174-176,
om Isak Larsen Hougesunds Tyveri paa Kingservigs Telthuus.
Hvor
da Lehnsmanden fremstillede angjældende Isak Larssen Hougesund løs og ledig for
Retten. Hvorefter fremstod som
15te Deponent
Hellie Holgersen Præstegaard i Odde, som
efter at være formanet til Sandheds Udsigende angav sig 53 Aar og Morbroder til angjældende Isak Hougesund,
forklarede videre, at mod Foraaret 1814 modtog han af angjældende sin Søstersøn
et lidet Skrin, hvori kunde være en 10 Mrkr Krud saavidt Deponenten skjønnede, uagtet han ikke
hverken veiet eller maalte det, samt nogle faa Stykker sammensmeltet Blye,
hvilket Angjældende bad ham sælge for sig. Deponenten faldt ikke paa, at
Angjældende paa nogen urigtig Maade havde kommet til dette Krud og Blye, og
derfor hverken spurgte videre om samme
eller fik nogen Beskeed derom. Af Blyet solgte han 8 Mærker for 12 Rd.
DC:, som han tilligemed Krudtet \og alt/ leverede Angjældende tilbage nogen Tid
derefter, og har ikke hørt noget siden kort efter Paaske sidstleden, da han
hørte at Angjældende skulde have stjaalet det paa Telthuset. Videre vidste Deponenten ikke til
Oplysning, afskediget.
16de Deponent
Iver Anfindsen Aalvigen blev
formanet til at vidne Sandhed, som han lovede, angav sig 24 Aar gammel og ubeslægtet til Angjældende, forklarede, at
Vinteren 1814 kjøbte han 1 Mrk. Krud af angjældende Isak Larssen Hougesund, og
saae, at han havde mere i et Skrin, men hvor meget det kunde være, gjorde han
\sig/ ikke Tanke om, lige saa lidt som om noget sammen støbt Blye, han samme
Tid saae hos Angjældende. Saavidt Deponenten erindrer, sagde Angjældende, at
han havde dette Krud og Bly til Forhandling fra En i Odde, uden at nævne
hvem. Videre vidste Deponenten ei til
Oplysning, afskediget.
17de Deponent
Synneve Holgersdr: Hougesund, Angjældendes Moder, som efter at være formanet til Sandheds Udsigende forklarede, at i April Maaned 1814 kom hendes
ældste Søn Halgjer hjem fra Byen, hvor han havde været som Soldat, og havde med
sig noget lidet Krud, men hvor meget
eller hvor han havde faaet det, veed Deponentinden ikke. Hos den anden
hendes Søn angjældende Isak har hun aldrig seet Krud eller Bly, og veed
aldeles intet om hans Tyveri. Videre
vidste hun ikke til Oplysning,
afskediget.
18de og 19de Deponentere Mattias Mattiassen Frøines og Lars Sjursen
Ullensvang, som efter at være formanet
til Sandhed, angav sig bosatte og gifte Mænd
og ubeslægtede til Angjældende, eenstemmigen forklarede de videre, at
Angjældende Isak Hougesund har tjent hos dem, som af ham selv anført, og havde
de da intet at udsætte paa ham, de veed for Resten aldeles intet om hans
Tyverier eller noget videre til
Oplysning, afskediget.
20de Deponent
Beriette Olsdr: Torekoven, som
efter at være formanet til Sandheds Udsigende, angav sig 30 Aar og ubeslægtet til Angjældende Isak,
forklarede, at hun har tjent i Lag med Angjældende paa Aga i Aarene 1812, 13,
14 og 15. I Aaret 1814 saae hun hos Angjældende endeel Krud og Blye, deels løst
Krud og deels afdeelt i skarpe Patroner,
men hvor meget det kunde være, gjorde hun sig ingen Tanke om. Af Sjur Knudsen
Maage har hun hørt, at Angjældende og hans Broder Halgier skulde have været
inde paa forommeldte Telthuus om Høsten 1813 med Lys, og der bortstjaalet
endeel Krud og Bly. Deponenten har og hos Angjældende seet Stykker af en rød
Munderings Kjole og Vest, samt en Lerrets Pose
saadan som findes paa Telthuse, denne sattes til Ryg i en Vest. Videre
vidste Deponentinden \ikke/ til Oplysning,
afskediget.
21de Deponent
Sjur Knudsen Maage, som efter at
være formanet til Sandhed, angav sig henved 24 Aar og Sødskendebarn til angjældende Isak,
forklarede, at han ikke kan erindre at have sagt til forestaaende Deponentinde,
at angjældende Isak og hans Broder skal have været inde paa Telthuset med Lys,
og veed intet derom, ligesom han heller ikke har seet noget Krud hos
Angjældende, men kuns det foromvidnede Skrin, som kom fra Odde, og veed saaledes
ikke viidere, end at han har kjøpt en halv Mark Krud hos Isak, som han bekom
hos forbenævnte Peder Helliesen Aga.
Forestaaende 20de Deponentinde blev atter fremkaldt og vedblev sin
Forklaring; saa
1818:
182b
gjorde
og 21de Deponent, og da ingen videre
Oplysning var af ham at erholde,
afskediget.
22de Deponent
Ingebrigt Anfindsen Kaalgræven, som
efter at være formanet til Sandheds Udsigende, angav sig over 25 Aar og ubeslægtet til Angjældende, forklarede, at
han om Vinteren 1814 kjøbte ½ Mrk. Krud af Angjældende, men saae ikke mere hos
ham; lige saa kjøpte han noget lidet Bly; men for et Par Aars Tid [siden] saae
han et Skrin med omtrent 1 Mrk. Krud i, {men om de} hos Halgjer, men om det var
Isaks eller Halgjers, veed han ikke,
afskediget.
23de \og 24de/ Deponent Lars Johannessen Aga \og Ole Jonsen ibidem,/
som efter Formaning til Sandheds
Udsigende, angav sig \den Første/ 18 Aar og ubeslægtet til Angjældende, og den 2den 19 Aar, og ligeledes ubeslægtet
til Angjældende, forklarede, at for en 6 Aars Tid siden kjøbte den Første 7
eller 8 Skud, der var omtrent 1/8 Mrk., den Anden 15 Skud, omtrent ¼ Mrk. Krud,
men de troede ikke, at Angjældende havde stjaalet dette Krud, men ærlig faaet
det. Videre vidste de ikke til
Oplysning, afskediget.
25de og
26de Deponenter Ole Isaksen Berven den
ældre og Ole Henriksen ibidem, som efter Paamindelse at vidne Sandhed angav sig den Første 25 Aar, den Anden ligesaa, begge ubeslægtede til
Angjældende. Videre forklarede den Første, at han har kjøbt 9 Mrk. sammenstøbt
Bly af Angjældendes Broder Halgier, som denne sagde at have kjøbt inde i
Vigebygd, men ikke af hvem, men Ole Henriksen har ikke kjøbt hverken af den ene
eller den anden. Videre vide de ikke til
Oplysning, afskedigede.
27de Deponent
Haldor Olsen Helleland, efter Formaning til Sandheds Udsigende, angav
sig 26 Aar, ubeslægtet til Angjældende, forklarede, at han rigtig nok, som af
Deponenten Halgier er forklaret, for en 5 eller 6 Aar siden har solgt ham en 18
Mrk. Bly. Han har aldrig hverken kjøbt eller seet Bly og Krud hos angjældende
Isak eller Halgier, og veed saaledes
intet videre til Oplysning, afskediget.
28de og 29de Deponentere Ole Olsen Ullensvang den ældre og Ole Olsen Ullensvang den yngre, som efter Formaning til Sandheds Udsigende, angav
sig, den Første 58 Aar, og den Anden 22
Aar, begge ubeslægtede til Angjældende. Paa Tilspørgende forklarede de, at de
ikke veed videre til Oplysning, end at Rygtet har beskyldt angjældende for det
paaklagede Tyverie, men de have hverken seet Krud hos Angjældende eller hans
Broder, ei heller kjøbt Krud hos dem.
Afskedigede.
30te Deponent
Nils Anderssen Ullensvang, som
efter Formaning til Sandheds Udsigende, angav sig 23 Aar gl:, forklarede
videre, at han ikke veed videre til Oplysning, end at han hos Angjældendes
Broder Halgier har seet 1 Mrk. Krud, men veed ikke hvor han havde faaet
den, afskediget.
31te Deponent
Anfind Ingebrigtsen Ullensvang, efter Formaning til Sandhed angav sig 56
Aar, ubeslægtet til Angjældende. Han veed ikke videre til Oplysning, end at han
har kjøbt og betalt en Mark Krud hos Angjældende i Aaret 1814, forresten har
han hverken seet Krud eller Bly hos Angjældende eller hans Broder afskediget.
Da Administrator ikke vidste Flere at
fremkalde til Oplysning, blev Forhøret sluttet
og skal saasnart Tiden tillader det formedelst Thin[g]forretningerne,
blive beskrevet tilstillet Amtet, og da Angjældende Isak Larssen er gift og
bosat, ansaae Administrator det ikke nødvendigt at forkynde ham Arrest for det
Første.
Derefter
blev thinglæst følgende Documenter:
No: 2.
Skiftebrev efter Siri Jonsdatter Ystenes, sluttet 9 Decbr: 1817, hvorved
2 Pd. Smør 5/8 Løb Salt ¼ Hud
½ Gjedskind, ½ Faarskind, ½ Kalvskind er udlagt (i Gaarden Ystenes) til Enkemanden Svend Aslaksen og Børnene.
3. Do:
efter Lars Olsen Eikhamrene, sluttet 27 Septbr:, hvorved nogle Huse paa Pladsen
Eikhamrene under Gaarden Maage ere udlagte Enken og Børnene.
4. Testamente
af Isak Pedersen Aakre til Isak Dagsen og Torbjør Dagsdatter, dateret 25 April
1818.
5.
Skjøde fra Jacob Torbjørnsen til Torbjørn Larssen paa 2 Pd. 2 7/8 Mrk.
Smør med Bygsel, og Overbygsel til til!! 2 Pd. 6 Mrk. Sm: i Lothe, dateret 25de Marts 1818.
6. Do:
fra Enke Creditor og Arvinger efter
Tomas Brandtstvedt til Tore Thomassen paa 1 Pd. 12 Mrk. Smør ½ Hud i Brandtstvedt, dateret 1ste Junii
1818.
7.
Panteobligation af Thore Tomassen Brandtstvedt til Aad Daurung med Flere
for 122 Spd., dateret 1ste Junii 1818.
8.
Ditto fra Hans Helliesen House til Elling Nilssen Langesetter for 70
Spd., date-
1818:
183
ret
2den Junii 1818.
9.
Panteobligation fra Ellend Svendsen Schjeldaas til Nils Ellingsen
Langesetter for 198 Spd. dateret 1ste
Junii 1818.
10.
Ditto af Ole Osmundsen Vasvig til Knud Haldorsen Oppedal for 80 Spd.,
dat: 1ste Junii 1818.
11.
Ditto fra Torjus Sundorsen Medhuus til Ole Haldorsen Helleland for 100
Spd., dat: 5 Mai 1818.
12.
Ditto fra Knud Arnesen Djønne til Omund Pedersen Lofthuus for 23 1/3
Spd., dat: 2den Junii 1818.
13.
Fæsteseddel af Nils Ellingsen Tjoflaat til Sjur Olsen, paa Pladset
Kalhagen, dat: 1ste Junii 1818.
medfulgte Reversal af samme Dato.
14.
Afkald fra Myndlingen No: 1871 Thore Thomassen for 59 rd 14 s. dat: 1ste Junii 1818.
15.
Ditto fra Myndl: No: 1250 Marita Anfindsdr: øvre Qvale for 23 rd 35 s.,
af Ditto Dato.
16.
Do: fra Do: No: 1867 Marita Samsonsdatters Mand for 173 rd 41 s., af
Ditto Dato.
17.
Do: fra Nils Iversen Rogde for 13 rd 42 s., dateret 2den Junii 1818.
18.
Do: fra Iver Iversen Ragde for 13 rd 42 s., dateret 1ste Junii 1818.
19.
Do: fra Elling Olsen Jordal for 18 rd 62 s., af Ditto Dato.
Aflyst Panteobligation dateret 23de Octbr:
1805, fra Tomas Thoresen Brandtstvedt til Aad Thoresen Daurung 374 Rd.
omskreven til 374 Rbd. S: V: (187
Spd.) qvitteret 1ste Juni 1818.
Da
Ingen efter 3de Ganges Udraab havde mere med Thinget at bestille, blev samme
hævet.
C
Nannestad.
Johannes
Svendsen Vines, Samson Johnsen Qvitne, Mikel Olsen Lothe, Ingebrigtsen!!
(Ingebrigt) Torkelsen Aase (alle 4re med
iholdt Pen).
Extraret.
Aar
1818 den 30te Julii blev en Extraret sat paa Vigørs
Præstegaard og betjent af constitueret
Sorenskriver C Nannestad i Overvær af de 2de Vidner Ole Olsen Fosse og Nils
Sjursen Skaalheim for at optage et
Continuations Forhør i anledning nogle af Iver Axnes forfærdigede Pundere,
Hvor da Administrator fremlagde og oplæste
Amtets Ordre af 16de f: M:, som indtages her
saalydende: # Administrator maatte i anledning heraf
anmærke, at denne Skrivelse først ihændekom ham ved hans Hjemkomst fra
Forretninger den 25de f: M:, og da han siden uophørlig har havt berammede
Forretninger, kunde dette Forhør \ikke/ før end nu foretages. Administrator fremlagde dernæst \det/ af ham
under 4de Marts d: A: \optagne Forhør/ med vedhæftede Documenter, der vedhæftes
denne Act i sin Tid.
Ved Retten mødte angjældende Iver Knudsen
Axnes, saa var og tilstede efter mundtlig Indkaldelse af Administrator de i det
under 4de Marts sidstleden optagne Forhør benævnte Personer, til hvem
Angjældende skal have forfærdiget Pundere eller Bismer vægter der fremstod for Retten som
4de og 5te Deponenter Knud Nilssen Axnes og Lars Sjursen Skaaleim
eller Vigør, som efter at være formanede
til Sandheds Udsigende, angav sig den Første Fader til angjældende Iver
Axnes, den \Anden/ 28 Aar og ubeslægtet
og ubesvogret til angjældende Iver Axnes. De forklarede Begge paa given
Anledning og nøiere Tilspørgende, at for en 3 til 4 Aar siden, saavidt de
mindes, var angjældende Iver Axnes hos dem og forarbeidede til hver af dem en
saakaldet Punder eller Bismervægt, hvilke de have brugt i sit Huus til Huusbrug
for sine Fruentimmer ved Ulds og Spindings Veining eller deslige. Disse Vægter
vare aldelis ikke forsynede med noget slags Stempel hverken af Iver Axnes eller
nogen anden, ligesom de heller ikke vide eller have hørt enten at bemældte Iver
Axnes har forfærdiget flere Pundere eller Vægter, ei heller at han har ladet
nogen stemple enten i Bergen eller andre Steder, og vide saaledes intet til
Oplysning om det Paaklagede afskedigede,
efter at de bleve forelæste deres Prov, som de vedstod rigtig.
Deponenterne bleve atter fremkaldte, og
foreviste de til dem af Iver forfærdigede Vægter, hvilke befandtes saaledes som
af Iver og Deponenterne omforklaret, {undtaget} \uden noget/ Slags Stempel
eller Kjendemærke dertil.
Angjældende Iver Axnes blev fremkaldt for
Retten, og paa flere Tilspørgender, vedblev sin forhen afgivne Forklaring, og
da Administrator ikke vidste flere at indkalde til Oplysning i denne Sag, blev
eragtet: Forhøret er hermed sluttet, og
skal snarest mueligt blive Amtet tilstillet.
C Nannestad.
Ole
Olsen Fosse, Nils Sjursen Skaalheim.
September Maanedsthing 1818.
Aar
1818 den 7de September blev Retten sat paa Thingstedet Helleland til
Maanedsthings Holdelse for Lehnets og Lyseklosters Gods i Hardanger Retten betjent af constitueret Sorenskriver
C Nannestad i Overvær af følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd: Omund Pedersen Lofthuus, Ole Haldorsen Helleland,
Lars Olsen Helleland og Lars Toresen Oppedal.
Hvorda
blev publiceret følgende Love med videre
1. Lov
angaaende Borgerskabs Meddelelse til Handlende, dateret 8 Junii 1818.
2.
Ditto angaaende Saugbrugsvæsenet, dateret Ditto Dato.
3.
Ditto angaaende Elsdyr-Jagten i Norge, dateret 22de Junii 1818.
4.
Ditto angaaende Tiden, paa hvilken Overbirkeretterne i Grevskaberne
skulle afholdes, dateret 9de Junii 1818.
5.
Ditto angaaende nærmere Bestemmelser for Bank og Pengevæsenet, dat: 13
August 1818.
1818:
183b
6.
Kongelig naadigst Reskript angaaende Ringning med Klokkerne i Rigets
Kirker, i anledning Hendes Majestæt Enkedronningens dødelige Afgang, dateret
27de Junii 1818.
7.
Kundgjørelse angaaende Rigets Bestyrelse i Tilfælde af Hans Majestæts
Kongens Sygdom, dateret 8de Junii 1818.
8.
Kongelig naadigst Rescript, angaaende Ophævelsen af Rescriptet, dateret
27de Junii 1818, betræffende Ringning med Klokkerne i Rigets Kirker m: v:,
dateret 1ste August 1818.
9.
Placat, som nærmere bestemmer Præget af de Sølv- og Kobbermynter, som
efter §§ 2 og 3 i Loven af 14de Junii 1816, Pengevæsenet angaaende, skulde
sættes i Omløb, dateret 13de August 1818.
10.
Bekjendtgjørelse af 8de August 1818 fra Regjeringens 3die Departement,
angaaende de Steder i og udenfor Europa, som ere eller mistænkes for at være
smittede af Pest.
Gl:
Sag: Folio 171 og 180.
Amund
Iversen Hildahl, Contra Husmand Lars Olsen Hagen om et Huusmandsplads, blev
paaraabt og mødte paa Parternes Vegne
Aslak Ingebrichtsen Brekke der meldte at
denne Sag nu er forligt og bortfalder.
Eragtet:
Denne Sag bliver paa Grund heraf, som ei lovlig forfulgt: udslættet.
Gammel
Sag Folio 180.
Torjuls
Eliasen Eie, contra Wiglich Olsen Reisætter, hvori mødte begge Parter.
Wiglich Reisætter fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing, at have
contrastevnet Hovedcitanten, at lide Dom til hans Frifindelse med videre. Bemeldte Attest indtages saal:
#
Hovedcitanten vedtog lovlig Varssel og ville
afvarte hvad Contra Citanten havde at i retteføre, hvorhos han maatte anmærke,
at da Contra Citanten nu har stevnt det Vidne han savnede paa sidste Thing,
forbeholdt han sig at fremsætte for Vidnet de fornødne Spørgsmaale.
Contra Citanten fremstillede som
1ste og 2det Contra-Vidne: Jørgen Olsen Præstegaarden og Helje
Torjulssen Eie, den Sidste afhørdt som Hovedvidne, og altsaa aflagt Eed i denne
Sag \blev paamindet/ at vidne Sandhed,
det han nu lovede i Kraft af sin aflagde Eed.
Jørgen blev formanet til at vidne Sandhed, som han lovede og bekræftede
med Lovens Eed, angav sig snart 18 Aar og Comfirmeret, ubeslægtet og ubesvogret
til begge Parter; Han forklarede derpaa alene, at i sidstleden Høst, den Tid
som af 1ste Hovedvidne er forklaret, begjerede Contra Citanten og fik i Foreening med Samson Freim tillaans
af Hovedcitanten den af 1ste Vidne omforklarede Baad op over Odde Vandet.
Contra-Citanten lovede at bringe Baaden ned igjen med en anden Mand, men Samson
Freim, sagde at han ville gaae Stranden nedefter med en Ko. Paa Tilspørgende af Hoved-Citanten sagde
Vidnet, at den Baad ei efter Løfte blev nedbragt og derformedelst kom paa Rek og blev
sønderslagen. Vidnet Helje forklarede
sig eenstemmigen med Jørgen, og henholdt sig i øvrigt til sit forhen afgivne
Vidnesbyrd. Ingen af dem kom!! (kan)
bestemt erindre om Contra Citanten lovede, at bringe Baaden tilbage samme Aften
eller Dagen efter. Videre var ikke at
spørge Vidnerne, afskediget.
3de og 4de Contra Vidne Ole Haaversen Præstegaarden og Aslach
Ingebrigtsen Brekke, de bleve paamindet om, at vidne Sandhed og intet fordølge,
det de lovede og bekræftede med Lovens Eed, hvorefter den Første angav sig 45
Aar og den Sidste 40 Aar, begge ubeslægtet
og ubesvogret til begge Parter. Aslak
forklarede at i sidstleden Høst, bad Contra Citanten ham bringe ned efter
Vandet til Hovedcitanten den af forrige Vidner omforklarede Baad; det var sendt
paa Aftenen, hvorfor Vidnet lovede at udføre det Dagen efter; men da han kom
havde en stærk Vandflod om Natten allerede bortaget Baaden. Vidnet Ole sagde aldeles ikke at vide nogen
Oplysning i denne Sag. Videre var ikke
at spørge Vidnerne afskediget.
Contra Citanten ville afvarte Hovedcitantens
videre Andragende.
Hovedcitanten
med Benægtelse af alt ubevisligt, indlod Sagen til Doms med Paastand, at
Contra Citanten ipligtes at betale ham den omhandlede Baads Værdi \med 5
Spd eller/ efter de af ham opgivne Mænds
eedelige Taxation efter den Pris Baadene var forrige Aar, samt at erstatte ham
denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn
med Forbeholdenhed af lovligt Tilsvar.
Contra Citanten fremlagde skriftlig Indlæg af
5te denne Maaned hvorefter han indlod
Sagen til Doms fra sin Side.
Hovedcitanten henholdt sig til sit
Forrige, saa gjorde og Contra Citanten.
Dom/m/eren eragtede: Sagen optages til Doms.
Contra Citan!! (Citanten) betalede
Incammination og Vidneførelsen 1 Spd 76
s.
Ny
Sag:
Hr:
Provst og Ridder Hertzberg fremstod
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig Varssel til
dette Thing at have indstevnet Enken Christi Nilsdatter Eidnes med Laugværge,
1818:
184
der
skal have beskyldt ham for at have sagt, at John Johannesen Aarhuus er behæftet
med ulægelig Sygdom, derom at høre Vidner og lide Dom med videre efter Stevneattestens
Indhold. Dernest fremlagde han 2de
Attester, om at have indstevnet som Vidner i denne Sag Amund Johannesen Aarhuus
og David Nilsen Qvale endelig Attest
fra Forligelses Commisionen om at denne Sag der den 11te August sidstleden har
været foretaget til Mægling, men henvist til Rettergang. Bemeldte Attester bleve oplæste og
indtages saalydende #
Efter Paaraab mødte, som Vædermæle uden
Stevning bemeldte John Johannesen Aarhuus og vedtog Sagens Fremme forsaavidt hans Navn under Sagen kunne blive
at berøre, forbeholdende det fornødne.
Enken Christi Nilsdatter Eidnes blev paaraabt, men mødte ikke, derimod mødte Tobias Haldorsen Lofthuus, som
sagde at han ikke er Laugværge, men hun har antaget Tobias Haldorsen Eidnes,
som mødte paa Enkens Vegne og vedtog lovlig Varsel, forbeholdende det fornødne.
Citanten fremstillede som
1ste Vidne
David Nilsen Qvale, som blev paamindet om at vidne Sandhed, det han
lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig 56 Aar og Broder til Sagvolderinden Christi
Eidnes. Da dette var tilført mødte
Enken Christi Eidnes. Vidnet
forklarede, at tidlig i Vaar var han tilligemed sin Søster Sagvolderinden paa Gaarden Aarhuus i Anledning af, at
Sagvolderindens Datter var forlovet med bemeldte John Johannesen Aarhuus. Sagvolder{en}\inden/
yttrede da i Vidnets og det andet indstevnte Vidnes Paahør, at hun var bleven
tvilraadig og vidste ikke om hun skulle tillade dette Parti med sin Datter,
efterdi der var et Rygte om bemeldte John Aarhuus, at han skulle være befængt
med spedalsk Sygdom. Vidnet bad Gud bevare hende for at tro saadant, hvortil
hun svarede, at hun maatte vel tro det
efterdi Citanten Provst Hertzberg har talt det. Vidnet veed at bemeldte
Giftermaal gik overstyr formedelst dette slemme Rygte, saa meget meer, som
Pigen var for det, men Familien, paa Grund af dette Rygte, afværgede
Forbindelsen. Paa Tilspørgende af
Sagvolderinden om ikke Vidnet har hørt af Andre, forinden han hørte det af
Sagvolderinden, det Citanten skulle have udlat sig om John Aarhuuses spedalske
Sygdom? Svar: Nei!
han har Aldrig hørt det af Andre.
Da intet videre var at tilspørge Vidnet, som blev forelæst sit Prov, det
han vedstod rigtigt, Demiteret.
Citanten anmærkede, at det andet indstevnte
Vidne Amund Aarhuus, var paa en Byreise
og var han vidende at Modvind havde hindret ham fra at komme til i Dag,
dog var han vidende at Vidnet var ventendes til i Morgen; han var derfor
begjerede!! (begjerende) Sagens Anstand til i Morgen hvad Tid Dommeren paaraaber Sagen for om mueligt, enten at faae afhørdt dette
Vidne, eller i Mangel deraf, at faae
Sagen udsadt til Høstethinget.
Sagvolderen havde intet mod Anstanden.
Eragtet:
den forlangte Anstand bevilges.
Derefter
blev tinglyst
Obligation fra Peder Nilsen Sæbbe til Jens
Skagen stor 30 Spd dat: 1 Julii 1818. Pant i et Pd 3 Mrkr Smør ½ Hud i Gaarden Sæbbe.
Ny
Sag.
John
Johannesen Aarhuus mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om med
mundtlig Varsel til dette Thing, at have indstevnet Enken Christi Nilsdatter
Eidnes med Laugværge angaaende ærerørige Beskyldninger m: v: efter
Stevneattestens Formeld. Saa fremlagde
han og Attest fra vedkommende Forligelses Commision om at Sagen der den 19de f:
M: har været foretaget og henvist til Rettergang Bemeldte Attester bleve oplæst og indtages
her saal: #
Efter Paaraab mødte indstevnte Christi Eidnes
med Laugværge Tobias Haldorsen Eidnes, der vedtog lovlig Varssel forbeholdende det fornødne.
Citanten fremstillede
1ste
2det og 3de Vidne, Elling Nilsen Langesætter, Tobias Haldorsen Lofthuus
og David Nilsen Qvale, de bleve paamindet om at vidne Sandhed, som de lovede og
bekræftede med Lovens Eed, angav sig alle gifte og bosatte Gaardemænd, den Første og Sidste Broder til
Sagvolderinden. Tobias derimod
ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter.
De 2 Første forklarede eenstemmigen, at sidstleden Bededag, anmodede
Sagvolderinden dem om, at gaae hen til Citanten for at forkynde ham, at han ei
kunde
1818:
184b
faae
hendes Datter, fordi hun havde hørt, og derved erfaret, \at/ han havde den
ulægelige Sygdom, Spedalskhed, hvilket hun havde hørt af en her ustevnt Person,
der havde fortalt hende, at han havde været med Citanten paa en Reise til
Bergen, hvorhen, af Lægerne der blev advaret for, ikke hverken at ligge med
Citanten eller at spise i Lag med
ham efterdi han var spedalsk, og dette
Udsagn havde hun saa mange Vidner paa, at hun ei frygtede for at gjøre det
bekjendt. Vidnet David forklarede, at have hørt af Sagvolderinden
til andre Tider de samme Udladelser om Citanten som første og 2de Vidne har
forklaret. Paa Videre Tilspørgende
sagde Vidnerne, at de troede ikke at Sagvolderinden har gjort noget hemmeligt
Udsagn af dette, ligesom de ikke heller har holdt det hemmelig formedelst
hendes sikkre Udsagn, saa det er bleven almindelig bekjendt. Vidnet David forklarede paa videre
Tilspørgende alene, at kort efter sidstleden Bededag var han efter Forlangende af Citanten hos {Citant)\Sagvolder/inden hans Søster, hvor han dels af egen Drift og dels efter Citantens
Forlangende, søgte at formaae hende til at opsætte Skilsmissen mellem Citanten
og hendes Datter, indtil Citanten havde været i Byen, hvorhen han da ville
begive sig, hvor han ville forlange Attest der skulle vise enten han var
befængt med nogen spedalsk Sygdom eller ikke. Sagvolderinden svarede Vidnet
derpaa, at hun brydde sig ikke om nogen Attest efterdi hun var saa forvisset om at Citanten
var spedalsk, baade efter foromvidnede og andre{de} troværdige Mænds
Relationer, og derfor ville ophæve Forbindelsen strax uden at spørge videre, saa meget mere, som
Citanten mueligens kunde kjøbe sig en fordelagtig Atest, hvis Mulighed
troværdige Folk har forsikkret hende.
Paa Tilspørgende af Sagvolderinden, svarede 1ste og 2de Vidne, at de for
nogle Aar siden have hørt, som et løseligt Rygte om, at man ei troede Citanten
sikker for ommældte Sygdom. Paa
Tilspørgende af Sagvolderinden, om ikke Tobias Lofthuus har fraraad hende at haste
med Forbindelsen mellem hendes Datter og Citanten formedelst omvidnede
Rygte? Svar: Han kan erindre, at det første han hørte
Citanten friede til Sagvolderindens Datter, da har han nok sagt til
Sagvolderinden, at hun ei skulle overile sig i en saa vigtig {en} Sag, men med
Hensyn til det omforklarede Rygte, kan han ikke erindre sig at have talt. Videre var ikke at spørge Vidnerne afskediget.
Citanten fremlagde en Attest af 3de Mai dette
Aar fra Stads Physicus Doctor Monrad i Bergen
hvorved bevidnes: at han (: Citanten :) ikke er behæftet med nogen spedalsk Sygdom,
hvilken han til Dommerens Efterretning og Oplysning i Sagen, {han} var
begjerende oplæst og Acteret Bemeldte
Attest blev oplæst og lyder saaledes
# Citanten indlod Sagen til
Doms fra sin Side med Paastand at indstevnte Christi Nilsdr: Eidnes, maae blive
ipligtet at uderede Bøder efter Lov og Anordninger for ovenmeldte bevidste
hendes Løgnagtige og beskjæmmende Udladelser, hun om Citanten har udspræd, at
udrede Bøder for unødig Trætte, som den der ei har mødt ved Forligelses
Commision og at erstatte ham denne Sags
Omkostninger med Tidsspilde, skadesløs efter Dom/m/erens Skjøn. Alt med
Forbeholdenhed af videre Tilsvar og alt lovligt om fornødiges.
Sagvolderen maatte begjere Sagens Henstand
til December Maanedsthing dette Aar, for med Vidner baade af Lehnets og
Lyseklosters Gods, at bevise det hun ikke har udspræd det omprovede Rygte, der
var almindelig bekjendt længe førend hun i hendes vigtige Sag udlod sig derom.
Citanten benægtede Udsættelsen længer end til
Høstethinget. Sagvolderen vedblev sit
Dommeren eragtede: Den forlangte Anstand bevilges.
Citanten betalede Incammination og for 3
Vidners Afhørelse 1 Spd 72 s. Sagvolderinden betalede Tilsvarspengene og
Udsætteslen med 52 s. Specie
Da
Dagen var forløben blev Thinget udsadt til i Morgen. C Nannestad
Lars
Olsen Helleland, Ole ibidem, Omund Lofthuus, Lars Thoresen Oppedahl med iholden Pen.
1818:
185
Neste
Dag den 8de Septembr:, continuerede
Maanedsthinget for Hardanger, paa Thingstedet Helleland, ved og i Overvær af de
samme Rettens Personer, som i Gaar,
hvorda! blev foretaget den fra i Gaar udsatte
Sag Provst og Ridder Hertzberg, contra
Christi Nilsdr: Eidnes hvor i mødte
begge Parter.
Citanten fremstillede nu som
2de Vidne
Aamund Johannesen Aarhuus, der blev paamindet om at vidne Sandhed, som
\han/ lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav sig 36 Aar, ubeslægtet og
ubesvogret til begge Parter. Han forklarede sig eenstemmigen med 1ste Vidne,
undtagen at han ei kan erindre om Sagvolderinden just bestemt sagde spedalsk
Sygdom, men erindrer bestemt at hun sagde en farlig Sygdom, saa at Folk maatte
være red for ham. Da ikke videre var at
spørge Vidnet, blev han forelæst sin med første Vidnets Forklaring, som han
vedstod rigtigt tilført afskediget.
Citanten formente tilfulde at have oplyst og
bevidst det Paasøgte, indlod nu Sagen til Doms med Paastand, at Sagvolderinden
for sin bevidste Lungagtige!! (Løgn-) Beskyldning, bliver ipligtet Bøder efter
Lovens 6 – 21 – 3 – 7 samt foruden at
bøde for unødig Trætte, at betale ham denne paatvungne Proces skadesløs
\Omkostninger/ med Tidspilde, alt efter Dommerens Skjøn, alt med Forbeholdenhed
af videre Tilsvar om alt lovligt.
Sagvolderinden med Laugværge maatte begjere
Sagens Anstand til Decbr: Maanedsthing dette Aar for ved Vidner at bevise, at Citanten i sit
eget \Huus/ skal have udlat sig om, at John Aarhuus var spedalsk, eller \havde/
farlig Sygdom, hvilket han agtede at bevise med Provstens egen Tjenere, og med
Andre der har hørt det efter dem.
Citanten protesterede mod Udsættelsen, men
vis den mod Formodning skulle tilstedes, da maatte han paastaae Sagvolderinden
klækkelig multeret efter Forordningen af 3de Junii 1796 hvis Udsættelsen ved
Sagens endelige Paakjendelse enten skulle befindes ufornøden eller uafbenyttet,
og i det han henholdt sig til sit forrige, forbeholdt han sig alt lovligt. Sagvolderen vedblev sit.
Dommeren eragtede Den forlangte Anstand bevilges.
Citanten betalede Incammination,
\Udsættelsen/ og 2 Vidners Aførelse med 1 Spd 72 s: Sagvolderen betale Tilsvarspenge, og for
Contra Qvæstioner og Udsættelse 68 s.
Specie.
Da
Ingen meldte sig med flere Sager, blev følgende Documenter tinglæste
2.
Skiftebrev efter Gaardemand Jens Erichsen Nestaas, sluttet 14de Mai
1818, hvorved 2 Pd 6 Mrkr Smør ½
Bskd. 1 ½ Fskd. 1 Kalvskind
\med Bøgsel og Her:/ for 400 Spd
i Gaarden Nestaas i Gravens Skibrede, er udlagt paa Enken og Børnene.
3.
Ditto efter Myndtling Peder Omundsen Maage, hvorved 11 Mrkr Smør 2/33 Hud
5/24 Løb Salt \med Bøgsel/ i Gaarden Maage udlagt paa Arvingerne Skiftet sluttet 7 Marts 1818.
4. Do:
efter Leilænding Lars Larsen Fixen, sluttet 13de Junii 1818, hvorved 1 Pd 8
Mrkr Smør 2 5/6 Løb Salt uden Bygsel
i Gaarden Fixe i Qvam for 37 Spd
4 ort udlagt paa Enken og Børnene.
5. Do:
efter Gaardemand Iver Johannesen og Hustro, sluttet 29de Mai 1818, hvorved 1 Løb
18 Mrkr Smør i Nesheim er udlagt til Børnene.
6. Do:
efter Torbjør Asbjørnsdr: Aakre skuttet
3de Junii 1818, hvorved 1 Løb 4 Mrkr Sm: med Bøgsel i øvre Berve i Kingservigs Skibrede, er
udlagt til Enkemanden og Børnene.
7. Do:
efter Iver Aamundsen sluttet 2 Junii
1818 hvorved 1 Løb 18 Mrkr Smør i Hildal
er udlagt til Enken og Børnene.
8. Do:
efter Christi Olsdr: Tegsbøen, sluttet 29 Aug: 1818 hvorved endeel Huuse paa Pladset Tegsbøen i
Jondahl er udlagt til Enkemanden og Børnene.
9. Do:
efter Methe Dorthea Lorsen (Larsen) fød
Dahl, sluttet 22de April 1818 hvorved
halvedelen i Gjestgiveriets Huuse paa Herrandsholmen, er udlagt til Enkemanden.
10.
Skjøde fra Arvingerne efter Aamund Knudsen Maage, dat: 18de Marts 1818,
til Knud Omundsen hvorved denne eier 1
Pd 9 Mrkr Smør 2/11 Hud 5/8 Løb Salt i Maage i Kingservigs Skibrede.
11.
Wilkaarbrev, dat: 18 Marts 1818 fra bemeldte Knud Omundsen til hans
Moder Britha Pedersdatter og Lars Larsen Berve paa Levekaar af Gaarden Maage.
12.
Forligelses Commisions Forlig, indgaaet 7de April 1818 mellem Hans Dahl
ved Hans
1818:
185b
Westrem
og Peder Nilsen Sæbbe angaaende den Sidstes Gjeld 129 Spd. 84 s.
13.
Afkald fra Peder Wikingsen Kambestad for Arv 30 rb 44 2/3 s. S: V: eller 15 Spd 28 s. datteret 8de Septembr: 1818.
14.
Do: fra Guro Wikingsdatter Kambestad af Do: Datto paa 7 Spd 74 s.
15.
Do: fra Cicilia Larsdr: Aga af Do: Dato for Faderarv 41 rd 59 s. eller 5 Spd 24 s
16.
Do: fra Tosten Tostensen Bleie for Faderarv 36 rd 4 s eller 12 Spd 74 s. dat: 7 Septbr: 1818.
17.
Aflyst Exciuitions!! (Excutions) Forretning af 1ste Junii 1818 udi 1 Pd
Smør i Oles Brug i Gaarden Rogde for Gjeld til Ole Wangen paa Woss, qvitteret
25 Junii 1818.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at
bestille blev samme hermed sluttet.
Laugrettet betalt for 2 Dage hver 48 Sps.
C Nannestad
Lars
Toresen Oppedal, Omund Pedersen Lofthuus, Lars Olsen Helleland, Ole Haldorsen
Helleland (alle med iholdt Pen).
Aar
1818, den 9 Septbr:!!, blev Retten atter holdt paa Thingstedet Helleland, og
betjent ved constitueret Sorenskriver Nannestad i Overvær af de 2de Vidner Jens
Skagen og Torbjørn Knudsen.
Hvorda udi Sagen Folio 180 og 183 Torjuls Eliasen Eide, contra Wiglik Olsen
Reisætter angaaende en Baad, blev afsagt og oplæst saadan
Dom:
Under
nærværende Sag har Torjuls Eliasen Eie sagsøgt Wiglik Olsen Reisætter til at
erstatte ham Værdien af en Baad, har har laant og forkom/m/et for ham
sidstleden Høst, med 5 Spd. \samt
Processens Omkost:/ Wiglik Reisetter
har ved contra Stevnemaal og Saggivelse paastaaet sig frifunden for at betale
mere end det halve af disse 5 Spd
efterdi han formentligen ikke har laant Baaden alene, saasom Samson
Freim var med ham og afbenyttet Baaden.
Ved de førte Vidner er det fuldkom/m/en oplyst og bevist, at Contra
Citanten Wiglik Reisætter sidstleden Høst fik til Laans af Hovedcitanten en
Baad op over Vandet i Odde, hvilken han i Foreening med Samson Freim
afbenyttede Contra Citanten lovede at
bringe Baaden tilbage, men gjorde det ikke, hvorover den blev sønderslagen og
forkom. Hvorvidt Contra Citanten, kunne
fordre{, at} hans Kammerad Samson Freim til at erstatte det halve af denne
Baad, kan her ikke paakjendes, da Samson dertil ikke er stevnet, og saa meget
mindre som Vidnernes Forklaring ingen Anledning giver til at Samson bør
erstatte noget efter di Contra Citanten
ane!! (allene) paatog sig at bringe Baaden tilbage, hvorfor det synes
retteligst af Hoved Citanten at han har holdt sig til Wiglich om Baadens
Erstatning. Wiglik Reisætter vil
saaledes ifølge Lovens 5 Bogs – 8 – 1
blive pligtig at erstatte Hoved Citanten denne Baads Værdi, hvilken
Hovedcitanten har angivet til 5 Spd, og \da/ Contra Citanten ved at tilbyde sig, at betale 2 Spd 60 s. for
halve Delen af Baadens Værdi, har antaget, at hele Baaden var værd 5 Spd, vil
denne Taxt blive at følge, hvorhos Wiglich vil blive ipligtet Processens
Omkostninger {4 Spd} iberegnet Citantens
Tidsspilde, med 4 Spd thi Kjendes for
Ret: Wiglich Olsen Reisætter bør at
betale til Torjuls Eliasen Eie 5 Specier {for} i Erstatning for den bortkomne
Baad, og udi denne Sags Omkostninger 4 Spd, tilsammen 9 Spd siger Ni Speciedaler Norsk, foruden denne
Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre fornødent indtil Betaling
skeer. Alt efterkommes 15 Dage efter
denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven. C: Nannestad. J Skagen. T: Knudsen
Aar
1818 den 16de {September} October, blev
Retten sadt paa Thingstedet Wigør til Høstethings Afholdelse for Jondahls
Skibrede af mig constitueret
Sorenskriver Nannestad og følgende
Laugrettesmænd Johannes Johannessen
Underhoug, Ole Larssen Underhoug, Ole Iversen Underhoug og Arne Johannessen
Sætvedt. Ved Thinget var tilstede den
constituerede Foged Hr: Holm, Skibredes Lehnsmand og endel thingsøgende Almue.
Hvorda,
blev publiceret følgende Love og Anordninger.
1818:
186
1. Lov
angaaende vedkom/m/ende{s} Menigheders Forpligtelse til i visse Tilfælde at
overtage og forsvarligen at vedligeholdelse!! deres Sognekirker, dat: 24 Apr:
1818.
2.
Do: hvorved de norske Kirkers
Afgift til den Lutherske Kirke i London ophæves dateret 25 Maii 1818.
3. Do:
angaaende Borgeskabs Meddelse til Handlende, dat: 8de Junii 1818.
4. Do:
angaaende Saugbrugsvæsenet, ditto Datto.
5.
Kundgjørelse angaaende Rigets Bestyrelse i Tilfælde H: Majestæts
Sygdom dateret 8de Junii 1818.
6.
Kongelig naadigst Rescript angaanede Ringen med Klokkerne i Rigets
Kirker, i Anledning hendes Majestæts Enkedronningens Død, dat: 27 Junii 1818.
7. Lov
angaaende Elsdyr Jagten i Norge, dat: 22de Junii 1818.
8. Do:
angaaende Tiden paa hvilken
Overbirkeretterne i Grevskaberne skulle afholdes, dat: 9de Julii 1818.
9.
Ditto Kongelig naadigst Rescript ang: Ophævelsen af Reskriptet af 27de
Junii 1818, betræffende Ringen med Klokkerne i Rigets Kirker, dat: 1ste Aug:
1818.
10.
Bekjendtgjørelse fra Bankderichtionen i Trondhjem angaaende at de af
Bankens Sedler hvis Vandmærker enten ved
Paablistring (Paaklistring?) eller paa anden Maade ere blevne ukjendelige, ikke
ved Banken blive modtagne til Ombytning, dat: 18 Juli 1818.
11.
Lov, indeholdende nærmere Bestemmelse for Bank- og Pengevæsenet, dat: 13
August 1818.
12.
Placat, som nærmere bestemmer Præget paa de Sølv- og Kobber Myndter, som
efter §.§. 2 og 3 i Loven af 14 Junii 1816, Pengevæsenet angaaende, skulle
sættes i Omløb, dat: do: Dato.
13.
Lov, angaaende Udredelsen af Udgivterne ved Ligninger til Bankindskuddet
og til Skat paa Formue og Næring, dat: 14de August 1818.
14.
Ditto, betræffende Anvendelsen af den 16 §. i Loven af 14 Junii 1816
angaaende Skatten til Rigsbanksedlernes Indløsning, dat: Do: Dato.
15.
Stiftets Communication af en Høieste Befaling, betræffende at 6te og
10de Penge ikke kunde beregnes af de Midler, som føres til Danmark, dat: 5te
Septb: 1818.
16.
Efterlysning af Peder Sverchesen Stølen, dat: 20de Mai 1818.
17.
. . . .
. . Anne Hansdt: Husebye, dat: 29de Ditto.
18.
. . .
. . .
Ole Pedersen Høiland, dat: 1ste Julii 1818.
19.
. . .
. . .
Magne Anderssen Sognstad, Christian Hermandsen og Knud Frederik
Falmer, dat:
14de Julii 1818.
20.
. . .
. . .
Hans Carlsen Vang, dat: 10de August 1818.
21.
. . .
. . .
Evert Andreas Anderssen Dyrstad, dat: 12te Ditto.
22.
. . .
. . .
Anders Pedersen Saugstadstuen, dat: 22de Ditto.
23.
. . .
. . .
Ole Gocsen Loftstuen og Lars Larssen Dal, dat: 31 Ditto.
24.
. . .
. . .
Carl Frederik Lowitz og Thomas Hanssen, dat: Do: Dato.
25.
Lov, angaaende Anmeldelse af de ved Armee-Reductionen overtallig-blevne
Chefsgaarde, dat: 14de August 1818.
26.
Do:, angaaende Vragning af Tørfisk, dateret do: Dato.
27.
Do:, angaaende Bestemmelsen af Holmestrands Grændse Jurisdiction, dat:
do: Dato.
28.
Kongl: Kundgjørelse, angaaende Hans Majestæt Kongens Kroning, dat: do:
Dato.
29.
Efterlysning af Baar Pedersen, dat: 12 Septbr: 1818.
30.
. . .
. . .
Ole Gocsen Loftstuen, dat: 14 Do:
31.
Lov angaaende Commissioner i Stiftsstederne til at paakjende paa hvilket
af flere Steder, hvor nogen er paalignet Indskud til Norges Bank, det
Paalignede skal erlægges, dat: 14 August 1818.
32.
Do: angaaende en ny Matricul i Norge, dat: 17de Ditto.
33.
Bekjendtgjørelse fra 5te Departement, hvorved Eierne af adskillige
Gjeldsforskrivelser, henhørende til det forrige dansk-norske Monarchies
Statsgjeld indkaldes, dat: 5te Septb:
1818.
34.
Efterlysning om Claus Hanssen, dat: 17de Ditto.
35.
Kongl: Kundgjørelse angaaende at enhver Forstyrrer af den offentlige
Rolighed vil bringes for Domstolene til vedbørlig Undgjeldelse efter Rigets
Love, dat: 15 Septb: 1818.
36.
Efterlysning af Sara Jonsdt:, dat: 23 Ditto.
37.
. . .
. . .
Christen Olsen, 25 Ditto.
38.
Lov angaaende Artilleri og Cavalleri Qvarter-Udrederes Pligter og
Rettigheder, dat: dat:!! 8de Ditto.
1818:
186b
39.
Lov angaaende Kongeriget Norges Skattevæsen, dateret 12te Septb: 1818.
40.
Do: angaaende Ligning og Udredelse fra 1 Julii 1818 til 11!! (1ste)
Julii 1821 af Skatten paa Formue og Næring, dat: Ditto dato.
Justits Sag mod Isak Larssen Ullensvang.
Procurator
Baade mødte og fremlagde en under 4de August sidstleden udstædt Stevning,
forsynet med Dommerens Paategning om Sagens Berammelse til idag, saavelsom
Paategning og Attestationer om lovlig Forkyndelse, i hvis Følge Isak Larssen
Ullensvang er indkaldet i anledning begangne Tyverier, at see Documenter
irettelagte, Rettens Examination at være undergiven, stevnte og ustevnte Vidner
at paahøre, samt Dom at lide til vedbørlig Undgjeldelse efter Loven og Processens Omkostninger at erstatte efter
nærmere Paastand. Han fremlagde ogsaa et her ved Jurisdictionen under 27de
Marts og 3de Junii dette Aar optaget Præliminair-Forhør, hvornæst han, under Forbeholdenhed
af alt lovligt, udbad sig Stevningen læst og acteret, men Forhøret, hvorpaa er
tegnet Stiftets Ordre til Sagens Anlæg
saavelsom Beskikkelse til Lehnsmand Hougse som Defensor for Angjældende,
den i sin Tid udstædende Act vedhæftet.
Angjældende Isak Larssen Ullensvang var
tilstede i Retten, fri for Baand og Tvang; saa mødte og hans Defensor bemeldte Lehnsmand Hougse, for hvem den
irettelagde Stevning blev oplæst, der indtages her saalydende
# Defensor Hougse forbeholdt
det Fornødne. Angjældende blev derefter
forelæst sine under bemældte Præliminairforhør afgivne Forklaringer, som han,
efter at være formanet til Sandheds Udsigende, vedstod at være rigtige, og
derhos efter Tilspørgende sagde, at han ei tilforn har været tiltalt for nogen
Forseelse eller Forbrydelse. Paa
Tilspørgende i anledning 20de og 21de Deponenteres Forklaring i Forhøret,
benægtede Angjældende aldeles nogensinde at have havt sin Broder Holgier i
Følge med sig paa Telthuset, ei heller der havt Lys med sig.
Actor bad Vidnerne afhørte, og fremstod som
1ste Vidne
Lars Olsen Aga, anført som 2den Deponent under Forhøret, han blev
formanet til Sandheds Udsigende, som han lovede og bekræftede med Lovens Eed,
blev forelæst sin under Forhøret afgivne Forklaring, den han under sin aflagde
Eed vedstod at være rigtig og med Sandhed.
Videre var ikke at tilspørge Vidnet
afskediget.
2det Vidne
Halsten Halstensen Aga, som {eft} blev formanet til at vidne Sandhed,
det han lovede og bekræftede med Lovens Eed, og der efter forelæst sin under
Forhøret som 3die Deponent afgivne Forklaring, den han under sin aflagde Eed
vedstod rigtig tilført og at være med Sandhed.
Paa Tilspørgende i andledning 5te Deponents om ham afgivne Forklaring,
svarede han: jo han har rigtig hjulpet Angjældende at
sønderhugge noget Bly, og var dette iblandt det af ham forhen Omforklarede, han
har seet hos Angjældende. Vidnet tillagde sin Forklaring, at han og hos
Angjældendes Broder bemældte Halger har seet en rød Trøie, arbeidet af saadant
Tøi, som er i de paa Telthuset værende gamle Munderingskjoler. Han hørte og, i
den Tid, han som mældt tjente med Angjældende, at denne havde kjøbt saadant
rødt Tøi af Munderingskjoler af bemældte sin Broder Halgier, men veed ikke
videre herom. I anledning heraf blev
Angjældende fremkaldet, men benægtede enten at have seet hos sin Broder eller
kjøbt af ham noget saadant Tøi, der har været i gamle Munderingskjoler. Vidnet afskediget efter at have vedstaaet sin afgivne
Forklaring.
Actor begjerede dernæst fremkaldt de under
Forhøret afhørte 4de, 5te, 6te, 7de, 8de, 9de, 10de, 11te, 12te, {14de,} 15de,
16de, {17de,} 18de, og 19de Deponentere
og dem forelæst sine Forklaringer og eedfæstede; hvorpaa fremstod disse
Deponentere, navnlig: Peder Helliesen
Age, Hellie Nilssen Age, Ole Isaksen Berven, Gunder Olsen Mæland, Ole Nilssen
Age, Mattis Iversen Aarhuus, Lars Olsen Helleland, Berge Olsen Age, Peder
Johannessen Age, Hellie Holgersen Præstegaarden, Iver Anfindsen Aalvigen,
Mattias Mattiassen Frøines, og Lars Sjursen Ullensvang, der bleve forelæste
hver for sig sine under Forhøret afgivne Forklaringer, hvorefter de bleve
formanede til at vidne Sandhed, det de lovede og bekræftede med Lovens Eed,
1818:
187
samt
vedstod under denne sin aflagde Eeds Kraft, at deres afgivne Forklaringer ere
rigtige og med Sandhed i alle Dele. Paa
Tilspørgende forklarede Vidnet 7de
Deponent Gunder Olsen Mæland, at han var
med i Brylluppet paa Age 1815 og var den
Første, som da fik Angjældende til at tilstaae han der havde stjaalet de 51
rbd, som 2den Deponent har omforklaret, hvilke Penge Vidnet fandt i
Angjældendes Tegnebog, og bleve de Eieren Hellie Helliesen Jaastad strax
tilbageleverede. Videre var ikke at
spørge Vidnerne, afskedigede.
16de Vidne
Peder Omundsen Age, som blev formanet at vidne Sandhed, det han lovede
og bekræftede med Lovens Eed, angav sig 30 Aar
og Sødskendebarn til angjældende Isak Ullensvang, men ubeslægtet til
bestjaalne Hellie Helliesen Jaastad, som paa Tilspørgende med Hensyn til {af}
7de Deponent Gunder Mælands Forklaring
om det af Angjældende hos Hellie Helliesen Jaastad begaaede Tyveri, forklarede
sig aldeles overeenstemmende med bemældte Gunder Mæland. Paa videre Tilspørgende forklarede Vidnet
videre tilligemed forestaaende Gunder
Mæland, med hensyn til bestjaalne Hellie Helliesen Jaastads
Formues-Tilstand at den er god. Vidnet Peder forklarede videre alene, at i
Aaret 1814 eller 15 kjøbte han af Angjældende 2de røde Munderingskjoler uden
Foer for 5 Rbd. N: V:, hvilke Kjoler Angjældende sagde at have faaet af sin
Broder Halgier. I anledning heraf blev
Angjældende fremkaldt og nu tilstod, at han ialt havde stjaalet trende
Munderingskjoler paa Telthuset, samt sagde, at han blot som et Paaskud har
foregivet for Vidnet og Flere, at han havde faaet disse Kjoler af sin Broder
Halgier, hvilket dog ikke var Tilfældet.
Paa Opfordring forklarede Vidnet Peder, at omhandlede Kjoler vare gamle
og saa godt som udslidte, saa at, da der ikke var Foer i dem, kunde de ikke
være værd mere end han gav for dem.
Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning, vedstod sit Vidnesbyrds
Rigtighed, afskediget.
Efter Forlangende af Actor fremstod den
Bestjaalne Helje Heljesen Jaastad og
under Lovens Eed bekræftede at de ommeldte 51 Rbd N: V: som Angjældende Isak
Ullensvang her har bekjendt at have stjaalet
er ham mod hans Vidende og Villie frakom/m/et og har han modtaget samme tilbage saaledes
som Vidnerne har forklaret, afskediget.
17de Vidne
Ingebrigt Anfindsen Kolgræven, som blev formanet til at vidne Sandhed,
det han lovede og bekræftede med Lovens Eed, blev forelæst sin som 22. Deponent
under bem:te Forhør afgivne Forklaring, som han under sin Eed bekræftede at
være rigtig og med Sandhed, og vidste
paa Tilspørgende intet videre til Oplysning,
afskediget.
18. og
19. Vidner Lars Johannessen og Ole
Jonsen Aga, der bleve formanede til at vidne Sandhed, det de lovede og
bekræftede med Lovens Eed, bleve forelæste deres under Forhøret som 23. og 24de
Deponentere afgivne Forklaringer, dem de vedstode rigtig tilføre!! (tilførte)
og at være Sandhed og vide de intet
videre til Oplysning, afskedigede.
20de og 21de Vidne Ole Isaksen og Ole Henriksen Berven, der
bleve formanede til at vidne Sandhed, det de lovede og bekræftede med Lovens
Eed, bleve forelæste deres under Forhøret som 25de og 26. Deponentere afgivne
Forklaringer, dem de nu erklærede rigtig tilførte og at være Sandhed, samt at
de ikke vide mere til Sagens Oplysning i nogen Maade, afskedigede.
22de Vidne
Haldor Olsen Helleland, som efter Formaning aflagde Eed med Løfte at
vidne Sandhed, blev forelæst sin \under Forhøret/ som 27. Deponent afgivne
Forklaring, den han under sin aflagde Eed vedstod rigtig at være med Sandhed i
alle Dele, og paa videre Tilspørgende vidste aldeles intet mere til Oplysning, afskedigede
23de og 24. Vidne Ole Olsen Ullensvang den ældre og Ole Olsen
Ullensvang den yngre, der bleve formanede til at vidne Sandhed, det de lovede
og bekræftede med Lovens Eed, bleve forelæste deres under Forhøret afgivne
Forklaring, den de vedstod at være rigtig
og da intet videre var at spørge,
afskedigede.
25de Vidne
Niels Andersen Ullensvang, som blev formanet til at vidne Sandhed, det
han lovede og bekræftede med Lovens Eed, blev forelæst sin som 30te Deponent
under Forhøret afgivne Forklaring, den han vedstod rigtig tilført og veed intet videre til Oplysning, afskediget.
26de Vidne
Anfind Ingebrigtsen Ullensvang, der blev formanet at vidne Sandhed, det
han lovede og bekræftede med Lovens Eed, blev forelæst sin som 31te Deponent
under Forhøret afgivne Forklaring, som han vedstod rigtig tilført og at være
med Sandhed, med Tillæg at han omtrent
samme Tid kjøbte 2 eller 3 Marker Blye hos Angjældendes Broder Halgier, videre veed han ikke til Oplysning, afskediget.
27de Vidne Bergitte Olsdatter Torekoven, som blev
formanet til at vidne Sandhed, det hun lovede og bekræftede med Lovens Eed,
blev forelæst sin under bem:te Forhør som 20. Deponent afgivne Forklaring, den
hun vedstod rigtig tilført, undtagen at hun ei med Vished kan sige om de
omforklarede Patroner vare skarpe eller ikke, saasom hun ikke havde dem i
Hænde. Actor bad Vidnet tilspurgt, hvad
Tid hun hørte af 21. Deponent
1818:
187b
at
Angjældende og hans Broder vare med Lys i Telthuset, og om der var Flere
nærværende paa samme Tid, det blev sagt;
Svar: det var omtrent for 3 Aar
siden hun hørte det Omspurgte af Sjur Maage, men der var ingen andre end hun
tilstæde da det blev sagt, videre vidste
hun ikke til Oplysning, afskediget.
28de Vidne
Sjur Knudsen Maage, der blev formanet til at vidne Sandhed, det han
lovede og bekræftede med Lovens Eed, blev forelæst sin under bem:te Forhør som
21de Deponent afgivne Forklaring, den han vedstod rigtig tilført og vedblev under sin aflagde Eed at forsikre
at han ikke kan erindre at have sagt til forestaaende Vidne, hvad om ham af
hende er forklaret, og veed saaledes
intet videre til Oplysning,
{afskediget.} 27de Vidne blev
atter fremkaldet og begge disse Vidner
confronteret, men enhver af dem vedblev sin Forklaring uden Forandring, afskedigede.
Derefter blev fremkaldt den under Forhøret
som 13de Deponent afhørt Halgjer Larsen Ullensvang, der blev forelæst sin under
Forhøret afgivne Forklaring den han
vedblev at være rigtig samt til Beviis
om at han har staaet i Samhandel og kjøbt Krudt til sin Broder fremlagde han et Brev af 5te April 1814 fra
Angjeldende sin Broder, som blev oplæst og indtages her saalydende
##. Angjeldende Isak blev
forevist Brevet og vedstod at det var fra ham
og Halgjer vedblev fremdeles at benægte at have havt Deel i Angjeldendes
Tyverier.
Actor maatte
paa Grund af at han ansaae Halgier impliceret i Sagen frafalde hans eedelige Vidnesbyrd, og da
Dagen ere forløben, begjerede Sagens Anstand til i Morgen tidlige.
Da
ingen meldte sig med videre blev Thinget
{sluttet} udsadt til i Morgen.
C Nannestad
Johannes
Johannessen Underhougen, Ole Larsen Underhougen, Ole Iversen Underhougen, Aadne
Johanssen Sædtvedt alle 4re med iholdt
Pen.
Neste
Dag den 17de October continuerede Høstethinget for Jondahls
Skibrede med og i Overværelse af de
sam/m/e Rettens Personer som i Gaar.
Hvorda! blev foretaget den fra i Gaar udsadte
Justitssag, Actor Procurator Baade,
Contra Isak Larsen Ullensvang. Tilstede
ved Retten Angjeldende fri for Baand og Tvang, samt hans Defensor Lehnsmand
Haugse.
Actor maatte anmærke at den i Forhøret
anførte 17de Deponent Synneve Holgersdr:
Haugesund samt indstevnte Angjeldendes
Kone havde Sygdoms Forfald, og des
formedelst ei kunne møde.
Derpaa fremstod indstevnte Sergeant Svend
Olsen Mæland, der blev forelæst sin som 14. Deponent under Forhøret afgivne
Forklaring, den han vedstod rigtig tilført.
Paa videre Tilspørgende erklærede Comparenten, at hvad angaaer de Munderings
Stykker, som Angjeldende har forklaret, at have stjaalet af bemeldte
Telthuus foruden Krud og Bly, kan der
upaatvivleligen hverken fra den nærværende Cheff ei heller de foregaaende Cheffer for det
Kingservigske Compani, gives nogen Oplysning om hvad der af disse Munderings
Stykker har været eller skulle befindes paa bemeldte Thelthuus før dette
Tyverie var begaaet, efterdi disse gamle røde Kjoler, dels vare henlagte som
kasserede og dels af og til blev taget
af og til og sendt som Munderings Stykker til Landeværnet i Bergen under
Krigen, saa at de ved afleverings Commisioner ikke saa nøie ere blevne optalt
og efterseede. Ligesaa maatte han bemærke, at det vanskeligen og kan opgives
hvor meget Krud der i 1813, 1814 og 1815 fandtes paa bemeldte Telthuus efterdi Tropperne da for det meste vare
udkommanderede og Chefferne
desformedelst neppe har kunne været paa Telthuset. Videre vidste Comparenten \ikke/ til
Oplysning afskediget.
Actor
i Anledning af de udeblevne Vidne, fandt det nødvendig at begjere
Udsættelse i Sagen, og da han under 4de Aug: sidstleden igjennem Stiftet har
forlangt Oplysning denne Sag vedkommende, som fra det militaire bliver at
tilveiebringe, hvilket endnu ikke er indløbet, saa maatte Comparenten især med Hensyn hertil udbede sig Anstand paa ubestent Tid, ligesaa
at det her for Retten i Gaar og i Dag passerede; maatte blive ham beskrevet
meddelt, og de fremlagte Documenter udlaante til Afbetjening.
Defensor maatte forbeholde det Fornødne og i Tide at blive underrettet om Sagens
videre Fremme.
Eragtet:
Sagen udsættes paa ubestemt Tid
og blev det fremlagde Præliminar Forhør Actor udleveret.
Ny
Sag:
Lars
Samsonsen og Lars Larsen Haugen mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Huusmand Iver
Iversen Stranden til at see Dokumenter og høre Vidner om at han ulovligen har
hidset Hunde paa Citantenes Creaturer og
saaledes forjaget dem af sine Græsgange.
Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen om at Sagen der
den 3de Aug: sidstleden har været foretaget og henviist til et lovligt
Thingsvidnes Ervervelse. Bemeldte
Documenter indtages saalydende #
1818:
188
Efter Paaraab mødte paa Indstevntes Vegne,
hans Huusbønder Ole Olsen og Jacob Gundersen Bakke der vedtog lovlig Varssel, og ville afvarte
hvad Citanten havde at i retteføre.
Citanten fremstillede som
1ste og 2det Vidne Ole Nilsen Herøien og Brynild Johnsen
Wiig der bleve formanede til at vidne
Sandhed det de lovede og bekræftede med
Lovens Eed, angav sig den Første 72
Aar og den Anden 62 Aar, begge
ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter.
De forklarede eenstemmigen, at den Indstevnte har sit Huusmandsplads
beliggende i Citanternes Fæhouge, de have ikke seet at han har forøvet det
Paaklagede, men derimod har de hørt han har sagt, det han i Sommer en Gang har
jaget Citanternes Kreature ved Hunde og Skrald. Videre vidste de ikke afskediget.
3de 4.
og 5te Vidne, Lars Olsen Herøen, John Olsen Herøen og Siri Jacobsdatter
Samlenæset, de bleve formanede til at vidne Sandhed, som de lovede og
bekræftede med Lovens Eed, angav sig den
Første 33 Aar, den 2den 20 Aar og den 3de 50 Aar gammel, \og/ alle
ubeslægtet og ubesvogret til begge Parter.
De forklarede eenstemmigen, at de nogle Gange i Som/m/er har seet
Sagvolderens Hund jage og forjage Citanternes Geder fra deres rette
Beiter; den Første har endog seet
Sagvolderens Folk været med denne Hund paa denne Jagt. Videre vidste de ikke til Oplysning afskedigede.
6te Vidne
Ole Olsen Qvale, han blev formanet til at vidne Sandhed, som han
bekræftede med Lovens Eed, angav sig 28 Aar gam/m/el ubeslægtet til begge Parter, han forklarede: at en Gang i Sommer kom han roende forbi
Citanternes Hjemmehage, og da saae han at Sagvolderens Hund, tilligemed hans
Datter forjagede endeel Gjeder opi bemeldte Hage, men hvem Gjederne tilhørte,
kunne han ikke oplyse. Videre vidste
han ikke afskediget.
Citanten begjerede Thingsvidnet sluttet og
sig i Thingsvidne Form beskrevet.
Eragtet:
Thingsvidnet er sluttet og skal
saa snart {tillader} Forretninger tillader det, vorde beskrevet meddelt.
Citanterne betalede Incamination og
Vidneførelsen 1 Spd 92 s. og den Indstevnte betalede Tilsvarspenge 40
s. Specie.
Stevnevidnets Eedtagelse.
Lehnsmand
Halderager mødte og fremstillede den Velagte mand Lars Larsen Augestad, den han
begjerede eedtaget som Stevnevidne i Jondahls Skibrede. Bemeldte Lars Larsen, aflagde derpaa den
befalede Eed, og er altsaa fra nu af Stevnevidne i Jondahls Skibrede.
Derefter
blev thinglæst følgende Documenter:
1.
Skiftebrev efter John Iversen Berge, sluttet 17de Septbr: 1818, hvorved
1 Pd. 21 Mrk. Smør 1 ½ Tønde Salt i
Berge er udlagt Sterbboeenken og en Datter.
2.
Skjøde fra Lars Samsonsen Baggegaard til Johannes Viersen paa 1 Pd.
Smør 1/3 Bukskind i Gaarden
Baggegaard No: 19, for 100 Spd., dateret
16de Octb: 1818.
3.
Skjøde fra Anders Torbjørnsen Rørvig med Flere til Torkel Larssen paa 1
Pd. 11 Mrk. Smør ¾ Hud i Gaarden Torvig,
dateret 16de Octbr: 1818.
4.
Ditto fra Arne Haagensen Tjosaas med Flere til Ole Baarsen paa 1 Pd. 12
Mrk. Smør 1 ½ Gjedskind i Gaarden
Herrestvedt, dat: 17de Octbr: 1818.
5.
Bygselbrev fra Provst Kahrs til Salomon Larssen paa 1 Løb Smør i Gaarden
Wiig, dateret 15de Octbr: 1818.
Medfulgte Reversal af 17de Octbr: 1818
og Landskyldbog.
6.
Panteobligation fra Ole Baarsen Herrestvedt til Myndlingene Ranvei,
Herborg og Marita Baarsdatter for 45 Spd.
mod 1ste Prioritet i Gaarden Herrestvedt
dateret 17de Octbr: 1818.
7.
Vilkaarbrev fra Johannes Viersen til Lars Samsonsen og Huustro Eddi
Pedersdr: paa aarlig Levekaar af Gaarden Baggegaard, dateret 16de Octbr: 1818.
8.
Ditto fra Torkel Larssen Torvig til Guro Jonsdatter paa aarligt Levekaar
af Gaarden Tor\v/ig, dateret 16de Octbr: 1818.
1818:
188b
9.
Afkald fra Iver Iversen Berge for sin Huustro Cicilia Johannesdatter for
Arv 67 Spd: (Rd?) 54 s. eller 33 Spd. 93
¾ s:, dateret 17 Octbr: 1818.
10.
Ditto fra Marita og Guro Eriksdt: Fladebøe for hvers Arv 7 Spd. 90 s.,
dateret 17de Octbr: 1818.
11.
Ditto fra Anna og Ingeborg Eriksdøttre Fladebøe for hvers Arv 7 Spd. 90
s., dateret 17de Octbr: 1818.
12.
Ditto fra Torkil Larssen Torvig for Arv 49 Spd. 65 s., dateret 16de
Octbr: 1818.
13.
Ditto fra Ditto for Arv 8 Spd. 109 3/8 s:, dateret 16de Octbr: 1818.
14.
Ditto fra Aad Olsen Qvale for Arv 7 Spd. 38 ¾ s., dateret 17de Octb:
1818.
Paa
Tilspørgende erklærede Laugrettet og Almuen, at denne her i Skibredet er bleven
godtgjort af Hr: Fogden de Veipenge, som de for Aarene 1813, 1814 og første
Halvaar 1815 have betalt til Veicassen.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Retten at bestille,
blev Thinget hermed sluttet.
C Nannestad.
Ole
Iversen Underhougen, Arne Johannessen Sætvedt, Johannes Johannessen Underhoug,
Ole Larssen Underhougen (alle 4re med
iholdt Pen).
[Høstething for Østensøe Skibrede 1818.]
Aar
1818, den 19de October blev Retten sadt
til det almindelige Høste- Sage og Skattething for Østensøe Skibrede paa
Thingstedet Wigøer og betjent af mig Nannestad, som constitueret Sorenskriver i Overvær af de 4re Laugrettesmænd Ole Larsen Reistvedt, Lars Olsen Noreim, Tore
Tostensen Noreim og Haagen Sjursen Klyve, der alle aflagde den befalede
Laugrettes Eed, og betalede hver for sig 24 Specieskilling. Ved Thinget var tilstede Hr: constitueret
Foged Holm, Skibredes Lehnsmand og endel
thingsøgende Almue.
Hvorda! først underdanigst blev publiceret de Love
og Anordninger, som for Jondahls Skibrede Folio 185 ere blevne publicerede.
Stevnevidnes Eedtagelse.
Lehnsmanden
Johannes Jørgensen Berven mødte og androg, at Stevnevidnet Endre Trondsen Nedre
Wiig er saa gam/m/el, at han ei kan forestaae sit Ombud, som Stevnevidne her i
Thinglauget, hvorfor han begjerede ham forlo..vet(?), og i hans Sted indsadt
Ole Olsen Berven, der har de fornødne Egenskaber dertil. Bemeldte Ole Olsen Berven mødte og aflagde
den befalede Eed, som Stevnevidne, hvorfor han blev ansadt, som Stevnevidne i
Østensøe Skibrede i den Aftrædendes Sted.
Da
Ingen meldte sig med videre, blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i
Morgen.
C
Nannestad
Ole
Larsen Reistvedt, Lars Olsen Noreim, Thor Tostensen Sandve!! (Noreim?) og
Haagen Sjursen Klyve, alle 4re med
iholden Pen.
Neste
Dag, den 20de October, continuerede Høstethinget for Østensøe Skibrede ved og i Overvær af de samme Rettens Personer
som i Gaar.
Hvorda! blev publiceret følgende Documenter.
1.
Skjøde fra Hans Hansen Klyve til Hans Hansen den yngre paa 2 Pd 6 Mrkr
Smør ½ Tønde Salt i Gaarden Klyve dateret 19de Octobr: 1818.
2. Do:
fra Aamund Larsen til Ole Aamundsen paa 18 Mrkr Smør 1 Faarskd i Gaarden Røen dat: 19 October 1818.
3. Do:
fra Christoffer Christoffersen til Maritha Christophersdatter paa Pladset
Jarene dat: 20de Octobr: 1818.
4.
Skiftebrev efter Ingejer Erichsdatter Rykken sluttet 8de Septembr: 1818, hvorved 1 Pd 10 ¾
Mrkr Smør ½ Bskd ¼ Gdskd i Gaarden Rykke er udlagt paa
Creditor Engel Olsen Soldahl.
5.
Panteobligation fra Jon Larsen til Ludvig Olsen Rørvig stor 100 Spd
mod Pant i Reistvedt dateret 19de
October 1818.
1818:
189
6.
Panteobligation fra Haagen Sjursen Klyve til John, Britha, Maritha og
Anna Olsdøttre Klyve, stor 187 Spd 60 s
mod Pant i Klyve dateret 19de
October 1818.
7. Ditto
fra Maritha Christoffersdatter til Engel Soldahl, stor 28 Spd mod Pant i Pladset Jarene, dateret 20de
October 1818.
8.
Udskiftnings Forretning af 29de Julii 1818, hvorved 1 Løb Smør ½ Hud
½ Gdskd i Gaarden Aalvig er udskiftet i 2de lige Dele mellem Trond og
Ole Pedersen.
9.
Ditto af 31 Julii 1818 hvorved 1
Løb 6 Mrkr Smør i Reistvedt er udskiftet i 2de lige Dele mellem Jan (Jon) og
Ole Larsønner.
10.
Fæstesed/d/el fra Hr: Pastor Irgen til Christen Larsen paa Pladset
Gjermundsnæs dateret 20de October
1818 medfulgt Reversal.
11.
Ditto fra Mons Tøllevsen Hetteland til Ole Haagensen paa Pladset
Lillehagen dateret 19de Octobr: medfulgte Reversal.
12.
Afkald fra Anna Pedersdatter Lilleaas for Arv 5 Spd 105 5/8 s. dat: 19 Octobr: 1818
13.
Ditto fra Ingejer Larsdr: Froestad for Arv 11 Spd 7 ½ s dateret 19 Octobr: 1818
14.
Ditto fra Ditto for 11 Spd 82 s
datteret Do: Dato
15.
Ditto fra Siri Torbjørnsdatter Øfthuus for 4 Spd 93 s. dat: Dito Dato.
16.
Ditto fra Anna Baarsdatter Stene for 5 Spd 40 s. dat: 20de Ditto
17.
Ditto fra Hans Bjørnesen Telstøe
som gift med Guri Aamundsdatter Berge
for Arv 6 Spd 96 s dateret Ditto
Dato
18.
Ditto fra Hans Klyve den yngre for sin Hustro Christi Larsdatter Noreims
Arv nu 47 Spd 81 7/8 s dateret 20 Ditto
19.
Ditto fra Inga og Eli Tostensdøttre Walland for hvers Arv 10 Spd 18 ¾
s. dateret Ditto Dato
20.
Ditto fra Ingejer Osmundsdatter Berge for Arve 9 Spd 41 s dat: Do: Dato
21.
Aflyst Obligation fra Christoffer Jarene til Ole Johnsen Myhrene stor 25 Spd
dateret 27 October 1817 qviteret
19de October 1818
Paa
Tilspørgende om Veipenges Godtgjørelse af Fogden til Almuen, blev svaret af
Laugrettet og Almuen ligesom anført paa forrige Folio for Jondal.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Retten og Thinget at
bestille, blev samme hævet.
C Nannestad
Haagen
Sjursen Klyve, Lars Olsen Noreim, Tore Tostensen Noreim, Ole Larssen
Reistvedt. (alle 4re med iholdt Pen).
Høstething for Gravens Skibrede 1818.
Aar
1818 den 22de Octbr: blev Retten sat paa Thingstedet Eide til
Høste- Skatte og Sagething for Gravens Skibrede Retten betjent af constitueret Sorenskriver Nannestad i Overvær af de 4re Laugrettesmænd Nils
Larssen Bilde, Jacob Knudsen Selland, Omund Johnsen Ystaas og Peder Ellingsen
Ystaas, som nu alle aflagde den befalede Laugretteseed og betalede hver 24 Sps. Saa var og tilstede paa Thinget Hr: constitueret
Foged Holm, Skibredets Lehnsmand og
endeel thingsøgende Almue.
Hvor
da blev publiceret de samme Love med videre som for Jondals Skibrede, og som
foran Folio 186 findes extraherede.
Hermed
blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen. C Nannestad
Nils
Larsen Bilde, Jacob Knudsen Selland, Omund Johnsen Ystaas og Peder Ellingsen
Ystaas alle med iholden Pen.
Neste
Dag, den 23de October, continuerede Høstethinget for Gravens Skibrede ved og i Overvær af de samme Rettens Personer
som i Gaar.
Nye
Sag:
Paul
Torkildsen Leqve mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved
mundtlig Varssel til dette Thing, at have indstevnet Ole Tostensen Sæd
1818:
189b
for
Auctionspenge Gjelden Summa 12 rb 1 mrk
4 s. hvorhos han maatte bemærke, at der
skulle egentlig kun være stevnet paa 9 rb 4 mrk 4 s Navneværdi eller Species 116 ½ s, som han skylder for
kjøbte Vahrer paa Auctionen efter David Ørjansen Tvedt den 1ste Novembr: 1813,
derom at see Documenter og lide Dom Saa
fremlagde han og Attest fra Forligelses Commisionen om at Sagen der den 16de
Januarii sidstleden har været foretaget og henvist til Rettergang. Bemeldte Attester indtages her saalydende
#
Efter Paaraab mødte ikke den Indstevnte ei heller nogen paa hans Vegne.
Comparenten maatte anmærke, at han er
overdraget Incassationen ved bemeldte Auction af Hr: Bredahl som er bortreist, og at Indstevnte har betalt undtagen her som paastevnt han fremlagde og bemeldte Auctions
Forretning vedhæftet et Skiftebrev, hvilke findes denne Act vedhæftet.
Comparenten indlod Sagen til Doms med Paastand, at Indstevnte ipligtes at
betale den paastevnte Gjeld 116 ½ s.
samt Processens Omkostninger efter Dommerens Skjøn og Bøder for unødig Trette.
Eragtet
Sagen optages.
Derpaa blev strax i denne Sag afsagt saadan
Dom:
Ole
Tostensen Sæd, der hverken har mødt for Forligelses Commision eller her for
Retten, vil efter de af Citanten fremlagde Bevisligheder blive ipligtet at
betale det Paasøgte tillige med
Processens Omkostninger og Bøder for unødig Trette; thi Kjendes for Ret: Ole Tostensen Sæd bør at betale til Poul
Torkildsen Leqve de her paasøgte 116 ½ s. Species, og udi Sagens Omkostninger 1
Spd 60 s. foruden denne Doms Udstædelse,
Forkyndelse, Execution og alt videre indtil Betaling skeer, samt Bøder til
Justitskassen for unødig Trette, saa meget som Dom og Segl koster. At efterkommes 15 Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Citanten betalede Incammination 74 s.
Nye
Sag:
Poul
Torkildsen Leqve mødte paa Ole Storeføre af Carmsund og Hesby, hans Vegne og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest, om ved mundtlig Varssel paa Ole Storeføres Vegne, til dette Thing at
have indstevnet Christopher Nilsen Wambeim for Gjeld 17 Specier 84 s. samt Bord til 3 Kister, derom at see
Bevisligheder og lide Dom Saa fremlagde
han og Attest fra vedkom/m/ende Forligelses Commision om \at/ Sagen der den 6te
dennes har været foretaget og henvist til Rettergang. Bemeldte Attester indtages saalydende
# Comparenten ville fornemme om
Indstevnte mødte, samt om han kan benægte det Paastevnte.
Efter Paaraab mødte Indstevnte Christopher
Nilsen Wambeim selv vedtog lovlig
Varssel, men maatte med Hensyn til det Paastevnte anmærke, at han ikke kunne
tilstaae det Paastevnte saasom han havde
adskillige Mellemregninger med Citanten, men naar Citanten til førstkommende
Marts Maanedsthing ville fremkomme med sine Regninger, og Sagen kunne udsættes,
saa vilde han afgjøre Alt.
Citanten begjerede Sagens Anstand til
December Maanedsthing for videre at
fremme Sagen og føre Bevisligheder.
Indstevnte maatte vedblive at forlange Sagens
Anstand til Marts Maanedsthing.
Dommeren eragtede: Sagen udsættes til førstkommende Feberuarii
Maanedsthing for Hardanger 1819.
Citanten betalede Incamination 1 Spd 28
s Indstevnte betalede Tilsvarspenge 40
s.
Nye
Sag:
Ole
Paulsen Sponheim mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved
mundtlig Varssel til dette Thing, at have indstevnet Anders Olsen Ouse for
Gjeld 6 Specier, derom at høre Vidner og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Commision om at Sagen derfra til Rettergang er henvist {til Rettergang} bemeldte Attester indtages saalydende
##
Indstevnte blev paaraabt men mødte ikke ei heller Nogen paa hans Vegne.
Citanten fremstillede som
1ste Vidne
Sjur Sjursen Nedre Leqve der blev
paamindet om at vidne Sandhed som han
lovede og bekræftede med Lovens Eed,
angav sig 38 Aar gammel og
Søskendebarn til Citanten, men ubeslægtet til Sagvolderen, han forklarede derpaa at et Aar i Vaar siden,
handlede Parterne Hæster i Vidnets Huus, hvortil han og hans Kone vare Vidner.
Sagvolderen kjøbte Halvedelen af en Hæst af Citanten for 36 Spd. de 30 Spd skulle Citanten tage hos sin
Broder, og de 6 Specier skulle Sagvolderen selv betale til Kongsbergs
Vintermarken 1818, som Vidnet ei veed til denne Tid er betalt. Vidnet maatte anmærke at hans Kone var syg
og derfor ei kunne møde afskediget
Citanten indlod Sagen til Doms.
Eragtet
Sagen optages:
Derpaa blev i denne Sag
1818:
190
strax
afsagt saadan
Dom:
Anders
Olsen Ouse, der ei har mødt med Indsigelse for det Paastevnte, vil efter
Citantens Bevisligheder, blive pligtig at udrede sam/m/e tilligemed Processens Omkostninger; thi Kjendes for Ret: Anders Olsen Ouse, bør at betale til Ole
Paulsen Sponheim de her Paasøgte 6 Spd
\med Renter fra 1ste Septbr: 1818/
og udi denne Sags Omkostninger 2 Specier og 60 s. tilsammen 8 Specier og 60 s. foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse,
Execution og videre fornødent indtil Betaling skeer. At efterkommes 15ten Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Citanten betalede Incammination og
Vidneførelsen 89 s.
Hermed
Thinget blev udsat til i Morgen.
C Nannestad
Jacob
Knudsen Selland, Nils Larssen Bilden, Omund Johnsen Ystaas, Peder Ellingsen
Ystaas, alle 4re med iholdt Pen)
Neste
Dag den 24de Octbr: continuerede Høstethinget for Gravens
Skibrede ved samme Rettens Personer som de igaar og forgaars.
Ny
Sag.
Torbjørn
Knudsen mødte, fremlagde \de/ beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig
Varsel til dette Thing at have indstevnet Helge Omundsen Sebbe for skyldige
Auctionspenge ved Auctionen efter Aslak og Magnus Knudsønner Lund den 19de
Novbr: 1817, den Summa 7 Spd. 70 s., derom at see Beviisligheder og lide
Dom, saa fremlagde han og Attest fra
Forligelses Commissionen om at Sagen derfra den 7de Julii sidstleden er henviist
til Rettergang. Bemældte Attester
indtages saalydende #
Indstevnte blev paaraabt, men mødte ikke, ei
heller mødte nogen paa hans Vegne.
Comparenten fremlagde dernæst bemeldte
Auctions Forretning til Beviis om det Paasøgte, som findes denne Act vedhæftet,
hvorefter han indlod Sagen til Doms med Paastand efter Stevnemaalet.
Eragtet:
Sagen optages.
Hvor efter i denne Sag strax blev afsagt
saadan {Dom:}
Dom:
Ved
den fremlagde Auctions forretning har Citanten Hr: Knudsen beviist, at Hellie
Omundsen Sebbe skylder ham de paasøgte 7 Spd. 70 s., og at Betalingstermin er
forlængst er udløben, hvorfor Hellie vil blive idømt at betale samme tilligemed Sagens Omkostninger; Thi Kjendes for Ret: Hellie Omundsen Sebbe bør at betale til Hr:
Torbjørn Knudsen paa Helleland 7 Spd. 70 s.
og udi denne Sags Omkostninger 2 Spd
tilsammen 9 Spd. 70 s., foruden denne Doms Udstædelse, Forkyndelse,
Execution og videre Fornødent, indtil Betaling skeer. At efterkommes 15ten Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Citanten betalede Incammination 73 s:
Ny
Sag.
Torbjørn
Knudsen mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved mundtlig
Varsel til dette Thing at have indstevnet Asbjørn Nilssen Maurset for skyldige
Auctionspenge til ham som Incassator 3
Spd. 91 s:, derom at see Documenter og lide Dom; saa fremlagde han og Attest [fra Forligelses
Commissionen] om at Sagen derfra den 7de Julii sidstleden er henvist til
Rettergang. Bemældte Attester
indtages saalydende #
Indstevnte blev paaraabt, men mødte ikke, ei
heller nogen paa hans Vegne.
Comparenten fremlagde dernæst en Auctions
forretning, afholdt den 19de Novbr: 1817 efter Aslak og Magnus Knudsønner Lund,
som Beviis for det Paasøgte, hvilken findes denne Act vedhæftet. Comparenten indlod Sagen til Doms med
Paastand at Indstevnte bliver ipligtet at betale det Paasøgte og Processens Omkostning efter Rettens Skjøn.
Eragtet:
Sagen optages.
Hvorefter i denne Sag blev strax afsagt
saadan {Dom.}
Dom:
Ved
den fremlagde Auctions forretning er det Paasøgte beviist, hvorfor Asbjørn
Nilsen Maursetter vil blive pligtig at betale samme til Hr: Knudsen tillige med Sags Omkostninger. Thi Kjendes for Ret: Asbjørn Nilssen Maursetter bør at betale til
Hr: Torbjørn Knudsen paa Helleland 3 Spd. 91 s.
og udi denne Sags Omkostninger 2 Spd.
tilsammen 5 Spd. 91 s. foruden
denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og videre Fornødent indtil
Betaling skeer. At efterkommes inden 15
Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Citanten betalede Incammination 72 Sps:
1818:
190b
Derefter
blev publiceret følgende Documenter:
1.
Skjøde [fra] Iver Hanssen for Guri og Gjertrud Iversdøttre Nesheim til
Johannes Iversen paa 1 Løb 18 Mrk Smør i Nesheim, dateret 23 Octbr: 1818.
2. Do:
fra Enke og Arvinger efter Jens Eriksen Nestaas, dateret 23de Octbr: 1818,
hvorved Erik Jenssen eier ialt 2 Pd. 6 Mrk. Smør ½ Bukskind
1 ½ Faarskind 1 Kalvskind i
Gaarden Nestaas.
3.
Pantebrev fra Erik Jenssen til Ragna og Marita Jensdøttre Nestaas stor 100 Spd., dateret 23de Octbr: 1818,
med!! (mod) 1ste Prioritet i 2 Pd. 6 Mrk. Smør med videre i Nestaas.
4.
Ditto fra Johannes Iversen Nesheim til Gjertrud Iversdatter og Iver Nesheim stor 199 Spd.
mod 1ste Prioritet i 1 Løb 18 Mrk Smør i Nesheim, dateret 23 Octbr: 1818
5.
Vilkaarbrev fra Erik Jenssen Nestaas til Randi Omundsdatter paa aarligt
Levekaar af Nestaas, dateret 23de Octbr: 1818.
6.
Fæsteseddel fra fra!! John Sjursen Vestreim til Lars Mortensen ibidem
paa Pladset Stetten, dateret 14de April 1818,
og Reversal, dateret 23de Octbr: 1818.
7.
Afkald fra Johannes Arnesen Tvedt for 6 Spd. 107 s., dateret 22de Octbr:
1818.
8.
Ditto fra Lars Larssen Kløve for 10 Spd. 98 ¾ s., dateret Ditto Dato.
9.
Ditto fra Synneve Larsdr: Hallanger for 15 Spd. 95 s., dateret Ditto
Dato.
10.
Ditto fra Marita Larsdr: Jørdre for 2 Spd. 52 s:, af Ditto Dato.
11.
Ditto fra Samson Olsen Sponheim for 41 Spd. 16 ¼ s: af Ditto Dato.
12.
Ditto fra Tollef Anderssen Opheim for 56 Spd. 96 5/8 s., af Ditto dato.
13.
Ditto fra Hans Anderssen Vallandvig for 19 Spd. 70 s., dat: ditto Dato.
14.
Ditto fra Ragna Tostensdatter Kjerlands Mand for 15 Spd. 67 s: af 23 Octbr: 1818.
15.
Ditto fra Sjovat Larssen Rønnestrand for 57 Spd. 82 s., dateret do:
Dato.
16.
Ditto fra Anna Ellingsdatter Hamre for 6 Spd. 101 s., dat: 24 Ditto.
17.
Ditto fra Nils Iversen Dale for 68 Spd. 48 s., dateret 22de Octbr: 1818.
18.
Ditto fra Arvingerne efter Tore og Asbjørn Høl for den Førstes Arv 21
Spd. 3 s., dateret 2den Octbr: 1818.
Paa
Tilspørgende om Godtgjørelse af betalte Veipenge for 1813, 1814 og første
Halvaar 1815, erklærede Laugrettet og Almuen, at deslige Veipenge i disse Aar
ei har været betalte i dette Skibrede af Almuen, hvorfor ingen Godtgjørelse har
kundet finde Sted.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille,
blev samme hævet.
C Nannestad
Jacob
Knudsen Selland, Nils Larssen Bilden, Omund Jonsen Ystaas, Peder Ellingsen
Ystaas (alle 4re med iholdt Pen)
[Høstething for Kingservig og Røldahls Skibreder 1818.]
Aar
1818, den 26 October, blev Retten sat paa Thingstedet Utne til Høstethingets
Afholdelse for Kingservig og Røldahls Skibreder Retten betjent af constitueret Sorenskriver
Nannestad i Overvær af de 4re
\Laugrettesmænd/ Christen Jacobsen
Eitrem, Christen Odsen ibidem, Sjur Horgersen!! (Halgiersen) Haastadbøe og
Anfind Johannesen Tveisme, der nu alle aflagde den befalede Laugretteseed og betalede hver for sig 24
Specieskilling. Ved Thinget var tilstede
Hr: constitueret Foged Holm, Skibrede\t/s Lehnsmand og en del Thingsøgende Almue.
Hvorda! blev publiceret de Love med videre, som for
Johndahls Skibrede Folio 189, findes
extraheret.
Derefter
blev vedtaget følgende Stemmeberettigede
af Røldahls
Skibrede Odde Sogn.
Botnen Nils Olsen Wintherthun Johannes Nilsen
Berge Gullik Svendsen Berge Lars Baarsen
af Kingservigs Skibrede
Odde Sogn
Jøssendahl Wiking Thoresen Mansager Ole Mikkelsen
Skare Helje Tostensen Ettreim Christen Jacobsen
Ettreim Christen Odsen
1818:
191
Nye
Sag:
Hellie
Olsen Torenæs mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om ved
mundtlig Varssel til dette Thing at have indstevnet Anders Osmundsen Hæggerland
for nogle Lam, derom at høre Vidner og lide Dom Saa fremlagde han og Attest fra Vedkommende
Forligelses Commision, om at Sagen der den 29de Junii sidstleden har været
foretaget og henvist til Rettergang
Bemeldte Attester indtages her
saalydende #
Efter Paaraab mødte Indstevnte selv, vedtog
lovlig Varssel, ville afvarte Citantens videre Andragende og forbeholdt det
fornødne.
Citanten fremstillede da
2de Widner:
Ole Nilsen og Nils Ormsen Lione, der bleve paamindede om at vidne
Sandhed, det de lovede og bekræftede med Lovens Eed angav sig den Første 50 Aar og den 2den 21 Aar, begge ubeslægtet og
ubesvogret til begge Parter, forklarede
eenstemmigen, at forleden Sommer 1817 saae de Indstevntes Søn vogte sin Faders
Smaler ind om Byttet paa Torenæs, og have de hørt som et Rygte om, at der
skulle have fulgt 4re af Citantens Lam med Sagvolderens Smaler, samt at
Sagvolderen skulle have underrettet Citanten derom, som dog ikke, desuagtet,
hentet sine Lam, hvorover de skal være bortkomne, og det er alt hvad de vide
til Oplysning om disse Lam og denne Sags Gjenstand afskediget.
Citanten maatte bemærke, at han havde ventet
endel godvillig mødende Vidner hertil, som formedelst Forfald ei kunne komme,
af hvilken Aarsag han maatte forlange Sagen udsadt til Sommerthinget for dette
Skibrede næste Aar.
Indstevnte havde intet mod Udsættelsen, men
forbeholdt sig til den Tid at contrastevne og føre Vidner, om fornødiggjøres;
eragtet:
den forlangte Anstand bevilges.
Citanten betalede Incammination,
Vidneførelsen, Udsættelsen iAlt med 72
s. Contra Citanten betalede
Tilsvarspenge 40 s.
Da
Ingen mældte sig med videre, blev Thinget hermed udsat til i Morgen. C Nannestad
Christen
Jacobsen Eitrem, Anfind Johannessen Ulsness!! (Tveisme?), Sjur Halgiersen
Haastabøe, Christen Aadsen Eitrem.
Neste
Dag den 27de Octbr: continuerede Høste-, Skatte- og Sagethinget
for Kingservigs Skibrede ved og i
Overvær af de samme Rettens Personer som igaar.
Hvorda
fremstod følgende af Ullensvangs Sogn, der aflagde den befalede Troskabs og
Lydigheds Eed til Norges Grundlov paa lovbefalet Maade:
Fresvig Peder Samsonsen Midt-Sexe Svend Olsen
Berven Omund Tostensen Rogdeberg Guttorm Knudsen
Skaaltvedt Isak Iversen Nedre Børve Ole Henrichsen
Tollev Tollevsen Aakre John Odsen
Aga Berge Olsen
Af
Kingservigs Sogn
Tveisme Asbjørn Olai Iversen
Tjoflaat Mikkel Torjulsen
Tveisme Tomas Sjursen
Ny
Sag.
Mons
Torgersen Bakkethun fra Voss mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indstevnet Peder Johnsen
og Ole Jacobsen Rogde en for begge og
begge for en for Gjeld 31 Spd. 60
s: derom at høre Vidner og lide
Dom; saa fremlagde han og Attest fra
Forligelses Commissionen om at Sagen der den 13de Januari sidstleden har været
foretaget og henviist til Rettergang.
Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende
#
Efter Paaraab mødte Ole Jacobsen, vedtog
lovlig Varsel, og erklærede, at han ikke kan benægte det Paasøgte, da det
forholder sig rigtig, at han og Peder Johnsen Rogde tilsammen har kjøbt en Hest
af Citanten og derfor blev skyldig ham
31 Spd. 60 s:; men da Peder har klareret ham, nemlig Ole, sin Andeel, saa
vedtager han, at betale Citanten det Hele, uden at der føres Vidner over en saa
reen og klar Gjeld, den han nu tilstaaer; men da han venter Peder i
Eftermiddag, og troer, at kunne klarere det Paasøgte eller blive derom forenet,
begjerede han Sagens Anstand til i Eftermiddag.
Citanten, der haver mødt her forgjeves igaar,
og ikke kunde opholde sig længere for at faae Afgjørelse paa en saa reen og
klar Gjeldsag, maatte begjere Sagen fremmet nu
og sine Vidner afhørt til Beviis om, at begge de indstevnte en for begge og begge for en skal klarere ham det Paasøgte.
Sagvolderen Ole begjerede Sagens Anstand blot
een Time, for at see om Peder kom.
Citanten henholdt sig til sit Forrige.
Dommeren eragtede: den sidst forlangte Anstand af een Time
bevilges.
Gammel
Sag. Folio 181.
Ole
Haldorsen Espe og Wiglik Hansen Sexe paa Enken Magdelie Agas Vegne – Contra Ole
Haldorsen Helleland, blev paaraabt, hvori mødte begge Parter.
Citanterne begjerede Dom i Sagen, saasom
Sagvolderen ei har benyttet den givne Anstand.
Sagvolderen replicerede, at han ei endnu har
faaet de fornødne Beviser og Documenter, hvorfore han ikke har seet sig i Stand
til videre at fremme Sagen paa dette Thing
og maatte derfor begjere Sagens
1818:
191b
Anstand
til December Maanedsthing, for baade at føre Vidner og fremlægge Documenter til
sin Sags Tarv.
Citanterne henholdt sig til sit Forrige.
Dommeren eragtede: For sidste Gang bevilges denne Anstand.
Sagvolderen betalede Udsættelsen 12 s.
Nye
Sag.
Jens
Larsen Oppedahl mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved
mundtlig Varssel til dette Thing at have indstevnet Ole Odsen Qvæstad for
Ærerørige Ord og fornærmelige Beskyldninger, derom at høre Vidner og lide
Dom Saa fremlagde han og Attest fra
Forligelses Commisionen om at Sagen derfra den 14de Juli sidstleden er henvist
til Rettergang Bemeldte Attester blev
oplæst og indtages saalydende.
Efter Paaraab mødte Indstevnte selv, vedtog
lovlig Varssel og ville afvarte Citantens videre Andragende.
Citanten fremstillede, som
1ste Widne:
Od Odsen Qvæstad, der blev formanet til Sandheds Udsigende, som han
lovede og bekræftede med Lovens Eed, angav
sig 29 Aar og Broder til Indstevnte han forklarede paa flere Tilspørgende, at
han aldeles intet veed til Oplysning i denne Sag eftersom han ingensinde har hørt eller
erfaret, at Sagvolderen hans Broder, har
udladt sig med Ærerørige eller beskjemmende Tale om Citanten. Videre var ikke at spørge afskediget
Citanten maatte anmærke, at da det andet
indstevnte Vidne Knud Helleland var fraværende paa en Reise, og altsaa ikke
kunne møde her \for/ dette Thing, samt
da han endnu ikke har faaet udfærdiget Thingsvidne, han har forlangt, i
Carsund til Oplysning i denne Sag, saa var han begjerende Sagen udsadt til
førstkommende Febreuari Maanedsthing 1819.
Indstevnte protesterede mod Sagens
Udsættelse. Citanten vedblev Sit
Dom/m/eren eragtede: Den forlangte Anstand bevilges.
Citanten betalede Incammination og
Vidneførelse 1 Spd. 44 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.
Derefter
blev foretaget den fra i Formiddag udsatte Sag
Mons Bakkethun Contra Ole og Peder Rogde. Tillige mødte Knud Haldorsen Oppedahl.
Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes
foreenede: Bemeldte Knud Haldorsen
Oppedahl forpligtede sig til paa Sagvolderen Ole Rogdes Vegne, som
Selvskyldner, at betale til Citanten Mons Bakkethun paa Woss inden et Aar fra
Dags Dato den her paasøgte Gjeld
tilligemed Omkostninger i alt 39
Spd, siger Ni og Tredive Specier
tilligemed Renter 4re proCento af de 31 Spd 60 s. fra 8de Januarii
1818 {og} af den hele Summa fra Dags
Dato indtil Betaling skeer. Hvorimod
Mons betalte Incamminations penge og Tilsvarspenge.
Ovenstaaende Forlig blev for Parterne oplæst,
som de vedstod rigtig tilført og blev
efter Forlangende stadfæstet med saadan
Dom:
Ovenstaaende
Forlig indgaaet af myndige Mænd, bør
ifølge Norske Lovs 5 – 1 – 1 at
efterkommes i alle dets Ord Clausuller
og Puncter under Executions Tvang til den i Forliget fastsatte Termin under
Adfærd efter Loven.
Citanten betalede Incamminations og
Tilsvarspenge 1 Spd 68 s.
Da
Ingen meldte sig med videre, blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i
Morgen
C Nannestad
Anfind
Johannesen Ulsnes, Christen Jacobsen Eitrem, Sjur Haljersen Haastabøe og
Christen Olsen Eitrem, alle med iholden
Pen
Neste
Dag den 28de October, continuerede
Høste- Sage- og Skattethinget for Kingservig og Røldahls Skibrede ved og i Overvær af de samme Rettens Personer
som i Gaar.
Hvorda,
fremstod følgende Personer af Kingservigs Sogn, der aflagde den befalede
Troskabs og Lydigheds Eed til Norges Grundlov, paa lovbefalet Maade.
Ulsnes Anfind Johannesen Luthro
Mikkel Johnsen.
Derefter
blev thinglæst følgende Documenter:
1.
Skiftebrev efter Kari Johnsdatter Velure, sluttet 8de Septbr: 1818,
hvorved 1 Pd. 9 Mrk. Smør i Velure og ½
Løb Smør i Iisberg er udlagt paa
Enkemanden \Jon/ Johannessen og Børnene.
2.
Ditto efter Kari Helliesdatter Rømbel, sluttet do: Dato, hvorved nogen
Huse paa Pladset Rømbel under Qvitne er udlagt paa Enkemanden og Børnene.
3.
Pantebrev fra Sjur Sjursen Grøve til Hr: Pastor Hjorthøy stor 25 ½ Spd. mod 1ste Prioritet i et Stuehuus paa Grøve,
dateret 27de Octobr: 1818.
1818:
192
4.
Pantebrev fra Ole Jacobsen Rogde til Knud Oppedal med Flere stor 400 Spd.
mod 1ste Prioritet i Rogde og alt
hvad Debitor er og bliver eiende, dat: 27de Octbr: 1818.
5.
Ditto fra Halsten Torgiersen Tvedt til Lehnsmand Hougse stor 50 Spd.
mod 1ste Prioritet i Tvedt, dateret 27de Octbr: 1818.
6.
Ditto fra Peder Johnsen Rogde til Tobias Haldorsen Eidness stor 244 Spd.
mod 1ste Prioritet i 1 Pd. 7 ½ Mrk. Smør
1/6 Hud i Rogde og 1
Bomseilerbaad, dat: 7 Octbr: 1818.
7.
Voldgifts dom af 27de Mai 1817 mellem Opsidderne paa Sexe om {Beite}
Skovhugst
8.
Commissions Forlig af 21 Octbr: 1816 mellem Opsidderne paa Rogde om
Udskiftning af Beiter {eller Skov}
9.
Fæsteseddel fra Gullik Svendsen Berge paa ½ ?? i Pladset {Hage}
Juve til Knud Olsen, dat: 27de Octbr:
1818, med Revers af samme Dato.
10.
Ditto fra Torgiuls Tjoflaat et Søn til John Endresen paa Pladset Hagen,
dat: 27de Octbr: 1818, med Revers af
samme Dato.
11.
Ditto fra Ingebrigt Johnsen Lone til Knud Ingebrigtsen paa Pladset
Qvamme, dateret 26de Octbr: 1818, med
Revers af samme Dato.
12.
Pantebrev fra Sjur Grøve til Omund Lofthuus stor 5 1/5 Spd. dat: 27de Octbr: 1818
13.
Afkald fra Henriksen!! Berven for 74 Spd. 12 ½ d., dateret Ditto Dato.
14.
Ditto fra Lars Sjursen Gjertvedt for 11 Spd. 76 s. af Ditto Dato.
15.
Ditto fra Lars Asbjørnsen Age for 88 Spd. 4 s. af Ditto Dato.
16.
Do: fra Torbjørn Brynildsen Vigene for 7 Spd. 14 s. af Ditto Dato.
Aflyst en Obligation fra Sjur Grøve til Omund
Lofthuus stor 7 Spd. 64 s: dateret 3 Marts 1818, qvitteret 27de Octbr:
1818.
Paa
Tilspørgende om Almuen er af Fogden godtgjort Veipenge for 1813, 14 og første
Halvaar 1815, erklærede Laugrettet og Almuen, jo.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille,
blev samme hævet.
C Nannestad
Anfind
Johannessen Ulsness, Christen Jacobsen Eitrem, Sjur Haljersen Haastabøe,
Christen Odsen Eitrem, (alle 4re med
iholdt Pen).
December Maanedsthing 1818.
Aar
1818 den 1ste december blev Retten sat paa Thingstedet Helleland til
Decembr: Maanedsthings Afholdelse for Lehnets
som og Lyseklosters Gods i Hardanger
Retten betjent af mig
Sorenskriver Koren i Overvær af
de 4 eedsorne Laugrettesmænd Tosten
Helliesen Oppedal, Jon Larssen Eidness, Endre Jenssen Helleland og Iver
Christensen Eidness.
Hvor
da blev publiceret følgende nye Love med videre, sc: (så som)
Dato.
1. Lov
indeholdende Bestemmelser for Overformynderi-Regnskabers
Afleggelse 8 Septb: 1818
2. Do:
angaaende Mægleres Ansættelse, deres Pligter og Rettigheder Do: Dato
3. Do:
angaaende Oprettelsen af en Børs i Christiania Do:
Dato
4. Do:
angaaende midlertidig Bortforpagtning af det beneficerede og
offentlige, der er bygselledigt i Følge
Rescriptet af 19 Mai 1809 og
Kundgjørelsen af 23de Mai 1814 Do:
Dato
5. Do:
angaaende Foranstaltninger til at anholde og tiltale Personer,
som
efter at have begaaet Forbydelse i et af de forenede Riger,
Norge og Sverrige, undvige til det
andet. 11
Ditto
6. Do:
angaaende Handelen paa Kræmmerleierne i Sejens og
Tromsøe Fogderie Do:
Dato
7. Do:
angaaende Vexler, Anfordringssedler og Anviisninger Do: Dato
8. Do:
angaaende Tjenestetyendes Flytning fra Sogn til andet 12 Ditto
9. Do:
angaaende Indqvarteringen paa Fredsfod af Garnisons
Officerer og Mellemstabs-Betjente. Do:
Dato
10.
Lov angaaende Consumtionsvæsenet Do:
Dato
11.
Do: indeholdende nærmere
Bestemmelser angaaende
Indførsel af Druebrændeviin, Vine og
Rom. 12
Ditto
1818:
192b
Dato 1818
12.
Lov angaaende Vexelsagers Behandling ved Retterne 12 Septbr:
13.
Do: angaaende Kongeriget Norges Høiesteret 12 Do:
14.
Reglement for de Høitideligheder, der bør finde Sted ved
Kirkers og Kirkegaarders Indvielse i Riget
Norge. 10de
Octbr:
15.
Placat, der bestemmer Skatten paa Formue og Næring, som for
Skatteaaret fra 1ste Julii 1818 til
1ste Julii 1819 er ved Lov af
14de Junii 1816 paabuden til
Rigsbanksedlernes Indløsning 22
Do:
16.
3die Regjeringens Departements Kundgjørelse angaaende
norske Maal for Saltvarer med videre. 30
Septbr:
17.
Storthingets Beslutning om Fordelingen af Skatten paa Formue
og Næring for Aarene fra 1ste Julii
1818 til 1 Julii 1821 14
Septbr:
18.
Circulairskrivelse fra Regjeringens 5te Departement af
10 Septb: 1818, betræffende Udlaan af
en Sum af H:s Majestæts
egne Midler til trængende Almuesmænd.
Communiceret af Amtet 23 Septbr:
19.
Amtets Skrivelse af 17de Octbr: 1818 med vedfølgende 2 Lister
over Brændeviins afgivtens og
Landskattens Fordeling paa
Landdistricterne i Norge, efter Lov af
12 Septb: 1818 §. 2.
20.
Stiftets Skrivelse, hvorved communiceret 4de Departements
Circulairskrivelse af 3 Novbr: 1818,
angaaende af!! (at) Cautionsbreve
af Hovedcassere paa ustemplet Papiir
bør tages til Thinglæsning 14 Novbr:
21.
Dittos Ditto, hvorved communiceret 3die Departements Skrivelse
af 27de Octbr: 1818 om Forandring i
Bekjendtgjørelsen af
8 August 1818 om pestsmittede Steder 6
Novbr:
22.
Dittos Ditto, hvorved er communiceret 2det Departements
Skrivelse af 31te August 1818, at naar
nogen Forføining foretages
fra den civile Øvrigheds Side med!! (mod)
Militaire Personer eller
Eiendomme, der kan have Indflydelse
[i] Militair-Etatens
Interesse, at samme da bliver anmeldt
for vedkommende
Militaire Authoriteter. 12
Septb:
23.
Dittos Ditto, hvorved er communiceret 2det Departements
Skrivelse af 8de August 1818 om at Sorenskrivere ere
uberettigede til Skydsgodtgjørelse til
Skifter og Auctioner. 28
Octbr:
Da
ingen mældte sig med Sager idag, blev Thinget udsat til i Morgen
A v W S Koren
Tosten
Oppedal, John Eidness, Iver Eidness, Endre J. Helleland.
Neste
Dag den 2den December continuerede Maanedsthinget for Hardanger ved
de i Gaar benævnte Rettens Personer.
Hvor
da blev foretaget
Gammel
Sag Fol: 185:
Hr: Provst Hertzberg mod Enken Christie Nilsdatter Eidness
med Lavværge.
Hr:
Provsten æskede Sagen i Rette og paastod Dom efter hans forhen Afgivne.
Sagvolderinden Christie Nilsdatter
Eidness selv tilstede med hendes nu
antagne Laugværge Gunder Olsen Mæland i Tobias Eidnesses Sted, der nu er
fraværende paa en Reise til Bergen, begge mødende, erklærede de, at de Vidner
de havde agtet at føre paa dette Thing, ere ved Feiltagelse ikke blevne
indstevnte at møde førend den 7de denne Maaned, {hvor} og da de saaledes nu
ikke ere tilstede, saa haabe de, at Vederparten ikke benytter sig af den
strænge Ret, men viser den Føielighed at samtykke Sagen udsat til næste
Thing for at Sagvolderinden da ved
rigtig Indstevning kan faae afhørt hendes Vidner og tilveiebringe alt hvad hun troer tjenligt
til Oplysning fra sin Side.
Citanten erklærede, at under Forbeholdenhed
at nyde godtgjort hans ufornødne Møder her for Retten, samtykker han [i]
Udsættelsen til næste Thing, uagtet han er contrastevnet til at møde samme
urigtige Tid som Vidnerne, alt for at overbevise Retten og hans Vederpart, at
han ikkun ønsker og søger Sagens sande og fuldkomne Oplysning. Iøvrigt forbeholder
han sig al lovlig Tilførsel og Paastand.
Dommeren eragtede: Sagen bevilges udsat til førstkommende
Februar Maanedsthing.
Sagvolderinden betalede Udsættelsen 12 s.
1818:
193
Gammel
Sag Fol: 184:
John Johannessen Aarhuus mod Enken Christi Nilsdatter
Eidness.
Sagvolderinden Enken Christie Nilsdatter Eidness mødte med
nu antagne Laugværge Gunder Olsen Mæland i Tobias Eidnesses Sted, som nu er
fraværende under en Reise til Bergen. Hun fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om til dette Thing ved mundtlig Varsel contra at have indkaldet Citanten
John Johannessen Aarhuus at anhøre Vidner
stevnte og ustevnte til hendes
Frifindelse og Sags Omkostninger at
erholde, da hun ikke er den, som har udbredt bemældte Rygte, med videre efter
Attestens Formæld, der blev oplæst og indtages her saalydende
#
Citanten John Johannessen Aarhuus selv tilstede
vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Contracitantinden havde at
iretteføre.
Contracitantinden fremstillede som
1ste Vidne
Johannes Omundsen Aarhuus aflagde
Lovens Eed, sagde sig Fader til Citanten i denne Sag John Aarhuus,
forklarede, at han ikke nogensinde har beklaget sig for nogen ei heller frygtet for, at bemældte hans Søn
John skulde være angreben af den {smit} spedalske Syge. Contracitantinden havde intet videre at
tilspørge Vidnet, afskediget.
2det Vidne
Tosten Larssen Oppedal aflagde
Lovens Eed at vidne Sandhed, sagde sig ubeslægtet til begge Parter, forklarede: at for omtrent 7 Aar siden, nærmere kan
Vidnet ei erindre Tiden, var Vidnet i Citantens Fader Johannes Aarhuuses Huus,
og blev da i Overvær af Tobias Eidness og Lars Lofthuus skrevet en Attest om at
Citanten John Aarhuus var formedelst Svaghed ikke tjenlig til militair
Tjeneste, men at der blev nævnt spedalsk Sygdom, kan Vidnet ikke erindre, ei
heller kan Vidnet erindre hvad Svaghed der blev nævnt, men det forekommer
Vidnet, at Tobias Eidness skrev Attesten
enten alene eller i Forening med Citantens Broder Omund, og at Vidnet
tilligemed Lars Lofthuus og Tobias Eidness tilsidst underskrev Attesten. Det
forekommer og Vidnet, at Citantens Fader Johannes sagde samme Tid, at han
maatte tage heromhandlede hans Søn hjem af Tjeneste fordi han var svag, men om
han nævnte, at han ei kunde taale alslags Mad, eller at han havde Skade i den
ene Arm, kan Vidnet ei erindre. Paa
Contra-Tilspørgende, forklarede Vidnet, at han ofte har været i Selskab med
Citanten John og fulgtes med ham paa Stølsreiser, men har ikke mærket noget,
hvor af han skulle kunne befrygte at Citanten er behæftet med nogen spedalsk
Svaghed. Da ingen havde videre at
tilspørge Vidnet, blev det afskediget.
3die Vidne
Knud Hemmingsen Helleland, aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed og
intet fordølge eller fordreie, forklarede, at han ofte har hørt som et Rygte
tale om at {Cit} der frygtedes for at Citanten Jon Aarhuus var behæftet med
spedalsk Svaghed, og at Vidnet hørde dette, førend han hørde noget Rygte, at
Citanten friede til Sagvolderindens Datter; men naar og hvor Vidnet først hørte
dette Rygte, kan Vidnet ei nærmere erindre. Vidnet kan heller ikke nægte, at
paa Reiser med Citanten har der været Spøg om, hvem der skulde ligge i Seng med
Citanten, ligesom der og har forekommet Vidnet undertiden nogen modbydelig Lugt
af Citantens Hovedhaar; Dog har Vidnet ingen Frygt havt at ligge i Seng med
ham. Ingen havde videre at tilspørge
Vidnet, afskediget.
Contracitantinden erklærede, at endeel, som
havde lovet, godvillig at møde som Vidner, er fraværende paa en Reise, hvorfore
de nu ikke her kan møde, var derfor begjerende, at Vederparten vilde vise hende
den Føielighed at samtykke Sagen udsat til en for dem begge mest passelig Tid,
som hun formener bliver Marts Maanedsthing,
Citanten erklærede, at i hvor vel han havde
Ret til nu at modsætte sig flere Udsættelser og at paastaae Dom, saa vilde han
vise sin Vederpart, der er en Enke, som skal sætte sin Lid til Andres {Lid}
Hjælp, al den Føielighed, som kan ansees billig, og derfor nu giver sit
Samtykke at Sagen maa udsættes til Marts Maanedsthing, dog under den
udtrykkelige Betingelse, at hvis Contracitantinden da ei opfylder Lovens
Bydende, bør hun {lide} derfor at mulcteres efter Forordningen af 3 Junii 1796.
Dommeren eragtede: Ifølge Parternes Forening, udsættes denne Sag
til Marts Maanedsthing 1819.
Contracitantinden betalede Incammination
efter Afdrag af Tilsvarspenge 108
s:, for 3 Vidner 40 s:
for en Udsættesle 12 s: Citanten betalede for Contraspørgsmaal 8
Sps:
1818:
193b
Eeds Aflæggelse til Norges Grundlov.
Kingservigs Sogn.
Mæland Gunder Olsen,
aflagde nu den befalede Troskabs og Lydigheds Eed mod Norges Grundlov.
Gammel
Sag Fol: 191:
Ole Haldorsen Espe og Viglik Hanssen Sexe mod Ole Haldorsen
Helleland.
Citanterne
mødte og æskede Sagen i Rette.
Sagvolderen blev paaraabt paa sædvanlig
Maade, men mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.
Citanterne, som troede at have beviist
Rigtigheden af deres Søgsmaal ved Sagvolderens egen Tilstaaelse at have
modtaget den paastevnte Sum, uden siden efter sit Løfte at have kunnet
tilveiebringe noget Beviis at bemældte Sum tilkom ham, paastod nu Dom, uden længere
Udsættelse, og at paasøgte Capital med Renter efter Stevningen samt denne Sags skadesløse Omkostninger,
Kost, Tæring og Tidspilde alt efter
Dommerens Skjøn \maae blive Enken
tilkjendt/ hvormed de indlod Sagen til
Doms under Indsigelse af al længere Udsættelse, da Sagvolderen allerede har
nydt to Udsættesler uden at fremkomme med noget i Sagen.
Sagvolderen blev nu atter paaraabt, men mødte
ikke.
Dommeren eragtede: Sagen optages til Doms.
Hermed
blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen. A v W S Koren
Endre
Helleland, Iver Eidness, Tosten Oppedal, John Eidness. (Alle 4 med iholdt Pen).
Neste
Dag den 3die December continuerede Maanedsthinget ved og i Overvær
af samme Rettens Personer som i Gaar.
Hvor
da blev thinglæst:
1.
Skifte efter Ragnilde Olsdatter øvre Leqve, sluttet 18 Septbr: 1818,
hvorved 1 Pd. 12 Mrk. Smør ½ Td. Salt ½ Faarskind
1 ½ Kalvskind i Leqve er udlagt Enkemanden, Børn og Creditorer.
2.
Fledføringscontract mellem Myndling Gyri Hansdatter Leqve og Sjur
Hanssen Leqve, af 4 Aug: 1818
3.
Testamente mellem Thore Sjursen Horre og Huustro Kari Nilsdatter,
dateret 17 Novbr: 1818.
4.
Afkald fra Sjovat Torfindsen Oppedal til Sjur Hougse for 4 Spd. 18 s.,
dateret 2den Decembr: 1818.
5. Ditto fra Anna Asbjørnsdatter Age til Jacob Ness
for 2 Spd., dateret Ditto Dato.
6.
Vilkaarbrev fra Johannes Johnsen Berge til John Johannessen og Huustro
paa aarlig Vilkaar af Pladset Berge i Kingservigs Skibrede, dateret 28de
Octobr: 1818.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab mældte sig at have mere med Thinget at bestille,
blev samme hævet. Laugrettet blev
betalt for 3 Dage hver 72 Sps: A v W S Koren
Endre
Helleland, Iver Eidness, Tosten Oppedal, John Eidness (alle 4 med iholden Pen)
Aar
1818 den 5te December blev Retten sadt paa det sædvanlige Tingsted Gaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne
Laugrettesmænd Michel Endresen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland og Lars Olsen Helleland
Hvor
da: I Sagen Fol: 193
Ole Haldorsen Espe og Wiglich Hansen Sexe mod Ole Haldorsen
Helleland blev afsagt saadan
Dom
Ved
denne Sag, har Wiglich Hansen Sexe paa Enken Magdeli Johannesdatter Ages eller
Hallangers Vegne som hendes Laugværge, indkaldt for Retten Ole Haldorsen
Helleland til Regnskabs Aflæg, og at lide Dom til at betale nogle af ham
oppebaarne Obligations Fordringer med Renter fra Skiftebrevets Slutnings
Dato efter hendes afdøde Mand den 22 October 1805, og Sags
Omkostninger Under Sagens Førelse har
Sagvolderen Ole Haldorsen Helleland tilstaaet at have oppebaaret 72 Spdlr 87
s og lovet at tilveiebringe Beviis for,
at have giort Rede og Rigtighed, og at alt er afgiort ved Dom og Forlig men uagtet han har nødt 2 Udsættelser i Sagen er han dog ike fremkommet med de belovede
Beviser Efter disse Omstændigheder
Kjendes for Ret: Ole Haldorsen Helleland
ipligtes at betale til Enken Magdeli Johannesdtr: Aga eller Hallanger 72 Spd 87
s skrives toe og syvti Speciesdaler syv og ottetie Skilling, med Renter 4re
ProCto fra 22 October 1805 indtil Betaling skeer og i denne Sags Omkostninger med Kost Tæring og Tidsspilde til Citanten 2 Spdlr
skrives toe Speciedaler, samt
1818:
194
end
videre: denne Doms Udstædelse,
Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer Det idømte efterkommes under Exekutions
[Tvang] 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
A v W S Koren
Endre
Jensen Helleland, Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel
Endresen Helleland, alle 4re med
paaholden Pen.
Og
hermed er 1818 til endes.