Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen

Tingbok nr. I. A.f. 11, 1812-1825, for Hardanger

Året 1817

 

(1817: 132)

 

Continuation

af Extra-Rets Sagen mod Tyvsarrestanten Tord Endresen Bakken, see Folio 128.

Aar 1817, den 31de Januar  blev Extraret sat paa Gaarden Helleland \i Hardanger/ af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd, Lars Olsen Helleland, Mikkel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen Helleland  for i Fortsættelse af forhen passerede at behandle Tyvesagen mod Tord Endresen Bakken eller Sundemeier.

Hvorda!   Hr: Baade mødte og fremstillede Arrestanten Tord Endresen Bakken frie for Baand og Tvang.   Defensor Tobias Eidnes var og tilstæde og ville høre hvad Actor havde at irettesette. Baade fremlagde Stevning til denne Sags Foretagelse her idag, der blev oplæst og indtages her  saalydende  #   Saa fremlagde han og en Skrivelse fra søndre Bergenhuus Amt, dateret 9de Decembr: sidstleden, samt en Skrivelse fra Procurator Hass til Søndre Bergenhuus Amt, tilligemed deri paaberaabte 6 Bilager som alt nu inden Retten blev oplæst, og hvoraf {bemeldte} 6 {Skrivelser} Bilager bliver i sin Tid at vedhæfte denne Act, men de 2 bemeldte Skrivelser indtages her  saalydende  #

Angjeldende Tord, da han havde hørt alle nu her fremlagde Documenter og Acter oplæse  og ligeledes var bleven forelæst hans her under Hardangers Jurisdiction afgivne Forklaringer  der syntes at indholde Afvigelser eller modstridende Udsagn fra de i nu oplæste Documenter af ham afgivne, erklærede paa Rettens Examination, at forsaavidt som hans her under Retten afgivne Forklaringer ere noget

 

1817: 132b

 

forskjellige fra de i nu fremlagde Documenter afgivne nærmere Berigtigelser af hans Udsagn, da er det forhen her under Retten Afgivne, det sandfærdige rigtige, hvorhos han erklærede i Anledning 3de Deponent Ole Erichsens Forklaring i Acten ved Lands Underret  pag: 6, at han  /: Angjeldende :/  aldeles ikke kan erindre at han var med at opbrække noget Stavbur paa Pladsen Jettestuen ei heller stjal 2 Tørklæder der fra Beboeren Henrich Hansen.  Videre vedblev han haardnakket sin Paastand at de i Forhøret og Acten fra Biri sidstmeldte Sted  Fol. 6 omforklarede 100 rd, vare Penge han bekom for Arbeide og et Huus efter hans Forældre, og aldeles ikke af de Penge han stjal her i Hardanger fra Østen Berven eller Aasvigen.  Paa videre Examination erklærede han og, at han aldeles ikke kjender til den Mikkel Endresen som er nævnt i fremlagde Udskrivt af et Tingsvidne ved nordre Hedemarken Sorenskriveri af 31de Marti 1814, og har aldeles ingen Deel i eller begaaet det deri omhandlede Røveri paa Sæteret Stuevolden kaldet.  End videre deklarerede Angjeldende i Anledning her for Retten afhørde 5te Vidne Sjur Christensen Sexes Forklaring, at Angjeldende nu maae tilstaae at Vidnets Forklaring er rigtig, at Angjeldende aldrig hos ham har havt til gode, ei heller faaet 2 Skepper Poteter af Vidnet, men Angjeldende tilstod nu at samme var en opdigtet Udflugt og en usandfærdig Opgivelse af Angjeldende til Østen Aasvig eller Berven.  Paa nærmere Tilspørgende vedstod Angjeldende Rigtigheden af begge fra Hr: Pastor Helt om han!! (ham?) fremlagde Døbe-Attester, af 30de Julii 1816 og 29de Decembr: 1815.

Actor erklærede, at han for nærværende Tid ikke seer sig i Stand til nu videre at kunne fremme denne Sag eller tør driste sig til nu at indgive den under Rettens Dom, saasom derefter de fremlagde Acter end nu mangler den bestjaalne Christi Olsdatter Wiens Tilhjemlingseed samt Taxt  eller Forklaring om Kosterne er hende tilbageleverede  med samt flere agtende Oplysninger, hvorfore han nødes at anholde om denne Sag udsat indtil samme ankommer \øster/ fra Christians Amt.

Retten eragtede:  At i hvorvel nærværende Sag synes temmelig oplyst, og det er høist ubehageligt baade for Retten og Angjeldende at den nu ei kan sluttes, uagtet den \allerede/ længe her for Retten har været behandlet, saa seer Dommeren sig dog nød til efter Actors Forlangende at bevilge denne Sag udsat paa ubestemt Tid at foretages saa hastig som muelig, efter at de forventende Oplysninger østerfra er ankomne, og kan denne Sag nu ei bestemmes til nogen {h}vis Tid formedelst Actors lange Frastand fra Dommeren  af omtrent 15 Mil  og Arresthuuses Afstand 10 Mile borte, der alt ville foraarsage, alt for stor offentlige Byrder og Bekostning om forgjeves Møde for Retten nu blev bestemt.  Da af de feremlagde Acter sees at Angjeldende har, som Løsgjenger omstrippet uden Pas, og Procurator Hass har været beordret under Tyvsagen tillige at see ham tiltalt for Løsgjengeri, saa overlades til Actor hvorvidt han efter Sagens Omstendigheder finder passende at indstille til Søndre Bergenhuus Amt om Anklagede tillige her under Sagen bør tiltales for Løsgjengeri.

Denne Eragtning blev inden Retten oplæst, og Angjeldende derefter overleveret til Vagten.

                                                                                                                   A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Mikkel Endresen Helleland, Sjur Samsen!! (Samsonsen) Helleland og Endre Jensen Helleland,  alle med iholden Pen.

Laugrettet blev betalt enhver 24 Specie Skilling, tilsamen 96 Spskl

 

1817: 133

 

 

 

Februarii Maanedsting 1817.

Aar 1817 den 3die Februarii  blev Retten sat paa Thingstedet Helleland til Maanedsthings Holdelse for saavel Lehnets som Lysekloster Gods i Hardanger   Retten betjent af Stedets Sorenskriver, med de 4re eedsorne Laugrettesmænd  Omund Pedersen Lofthuus, Lars Toresen Oppedal, Sjur Samsonsen Helleland og Lars Olsen Helleland. Saa var og tilstæde Lensmanden Christen Jonsen Haugse og endeel Tingsøgende Almue.

 

Hvordaa   underdanigst blev publiceret

1.  Provisorisk Anordning, som bestemmer, hvorledes der med Borgerskabs Meddelelse til Handlende indtil Videre skal forholdes, dateret 24de Octbr: 1816.

2.  Kongelig Kundgjørelse angaaende Oprettelsen af den tvungne Bank, dateret 23de Decembr: 1816.

3.  Stiftets Skrivelse af 30te Decembr: 1816, hvorved communiceres Regjeringens 5te Departements Circulair-Skrivelse af 19de Decembr: 1816 angaaende Skydsvæsenet.

4.  Bekjendtgjørelse om en til at forskaffe Sølv til Banken sammentraad Committee i Bergen, dateret 30te December 1816.

 

Da Ingen meldte dem med videre blev for i Aften sluttet og Tinget udsat til i Morgen.

      A v W S Koren

Omund Pedersen Lofthuus, Lars Toresen Oppedal, Sjur Samsonsen Helleland, og Lars Olsen Helleland,  alle med iholdt Pen.

 

Neste Dag  den 4de Febreuar, blev Maanedsthinget for Lehnets og Lysekloster Gods, fortsat ved de i Gaar benævnte Personer.

 

Ny Sag:

Lars Olsen Sexe mødte for Retten og fremlagde Stevnevidners Attest om til dette Thing \ved mundtlig Varsel/ at have indkaldet Niels Hansen Sexe at anhøre Vidner og see sig overbevist om, samt lide Dom med Omkostninger til at efterkom/m/e en Vilkaar-Kontract, som han nægter at opfylde   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henvist, hvorhos Citanten anmærkede at til Forligelses Commissionen var Sagvolderen tillige indkaldt i Anledning et Gjerdestykke denne nægter at vedligeholde, hvorom de heller ikke for Commissionen bleve forligte, men herom er under denne Sag nu for Retten ikke paastevnt, men forbeholdes til anden Tid og Sted, da her nu for Retten allene om Vilkaaret er Sagsøgt   End videre fremlagde Citanten Attest fra Vedkommende Stevnevidner mundtlig at have indstevnt under Falsmaals Straf 2de Vidner i denne Sag   bemeldte 3 Attester bleve en efter anden oplæste og indtages her  saalydende #

Paa Indstevnte Sagvolders Vegne mødte dennes Søstermand Peder Pedersen Fresvig, som paa Sagvolderens Vegne vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten videre haver at iretteføre.

Citanten fremlagde nu Udskrift af Hardangers Sorenskriveries Publikations Protocoll  som indeholder det Vilkaarbrev, som er Grunden for denne Sag, udstæd af Lars Olsen og Niels Hansen Midt-Sexe til Sjur Christensen og Hustrue, dateret \26de Mai og/ 22de October 1812, hvilken Udskrift han bad inddraget her i Acten og blev oplæst  /: indtages her  saalydende :/

  Sagvolderen erklærede, at han nægter fuldelig at opfylde forestaaende Vilkaarcontract indtil han faaer fyldest Andeel af {dens} Gaarden og dens Huuser, og ville ikke modtage Vilkaartageren i Huus og Tilsyn saalænge Citanten her og benytter støre Andeel af Gaarden og dens Huuser end ham tilkommer.

Citanten benægtede at han ikke har mere Andeel af Gaarden eller dens Huuser i Brug end ham med Rette tilkommer og paastod at den Sag er den her anlagte aldeles uvedkommende.   Citanten fremstillede nu de 2de indstevnte Widner,

Askild Pedersen Sexe og Christi Johannesdatter Sexe, bleve forelæst Eedens Forklaring af Lov bogen, paamindet om dens Vigtighed og Straf for Meeneed  forklarede eenstemmigen, at Vilkaartageren Sjur Christensen Sexe og Hustrue have stedse  fra de indgik i Vilkaar, havt Huusly, Rygte og Tilsyn hos Citanten Lars Olsen Sexe  og ikke hos nogen Anden, om samme nu er i alt 4re eller 5 Aar, kand de ikke erindre eller sige, men det oprettede Vilkaarsbrev vil kunne vise Tiden.   Afskedige

Citanten  som nu troede at have oplyst sin Sag  indlod Sagen til Doms med Paastand at Sagvolderen maae ipligtes, under klækelig Bod, som af Dommeren bestemmes  for hver Uge han sidder Dommen overhørig, at modtage ovenmeldte Vilkaars Folk anstundende Lovens Fardag den 14de Mai dette Aar i sit Huus  og give dem Huus, Varme, Lys, Rygte og Tilsyn i ligesaa lang Tid, som Citanten nu har havt dem  nemlig 5 Aar og siden hvert andet Aar, samt desuden betale denne Sags Omkostninger til Citanten efter Dommerens Skjøn, hvorhos Citanten til nærmere Oplysning fremlagde sit Indlæg af Gaars Dato, der blev oplæst og her indtages  saalydende #

Sagvolderen henholdt sig til sit forhen tilførde  og troede at han ikke kunne ipligtes at svare fyldest Vilkaar førend han fik fyldest Anpart med Huus og Gaard, og hermed indlod Sagen til Doms.

Retten eragtede:  Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s.  For 2 Vidner at afhøre  32 s. Contra Citanten betalede Tilsvarspenge 40 Spsk.

 

Nye Sag:

Ole Haldorsen Helleland mødte for Omund Omundsen Rogdeberg og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at denne hertil Thinget idag har indkaldet Samson Hansen Gjele, at lide Dom med Omkost-

 

1817: 133b

 

ninger for skyldige en Tønde Korn.   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Kommissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henvist   bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

Sagvolderen Samson Hansen Gjele selv tilstæde  vedtog lovlig Varssel og anhørde forestaaende Attester oplæse, hvorhos han erklærede, at den omhandlende Tønde Korn tilstaaer han at skylde  og har han tilbud at Citanten Omund den imellem dem accorderede Pris  eller og Bygkorn i Natura  tilbage.

Begge Parter erklærede nu  at da Citanten Omund er fraværende, paa en Reise, saa ere de enige om at denne Sag udsættes indtil førstkommende Marts Maanedsthing, for at Omund da selv kan møde, og mindelig Foreening kan forsøges, da der ikke er Vidner om deres Accord og Foreening.

Dommeren eragtede:  den forlangte Udsættelse bevilges.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 25 s.  og af Contra Citanten Tilsvarspenge 40 s.

 

Præliminair-Forhør.

Berge Olsen Aga mødte for Retten og meldte, at for omtrent et Aar siden havde hans Kones Broder Ole Isaksen nedre Berve en Comparenten tilhørende sort Vadmels Vampe med sig her til Ullensvangs Kirke, for at levere Comparenten den som dens Eiermand. Det var en Søndag, og førend Gudstjenesten lagde han Vampen inden i en Sæk i et aabent Nøst ved Stranden, for efter Gudstjenesten at levere den til Comparenten eller hvem anden som han fandt nærværende fra Gaarden Aga, som kunde bringe Comparenten den. Ved Tilbagekomsten fra Kirken, som er ganske tet ved Nøstet, fandtes hverken Sækken eller Vampen, og ingen vidste hvem der havde stjaalet den, {førend} eller hvor den var bleven af, førend den blev seet paa en Person ved Navn Halgier Larssen Hougesund, hvis Opholdssted er tet ved bemeldte Nøst. Paa Grund heraf fremstillede han nu til Examination af Retten bemeldte Halgier, og forbeholdt sig derefter at fremkomme med nærmere Oplysninger.

For Retten blev fremkaldet anklagede Halgier Larssen Hougesund, sagde sig i sit 27de Aars Alder, fød paa Ullensvangs Præstegaard her tet hos paa et underliggende Huusmandsplads Hougesund kaldet, af Huusfolk Lars Isaksen Hougesund og Huustro Synneve Halgiersdr: Hans Fader død for 6 Aar siden, men Moder lever endnu  og hos hende er han hjemme og styrer Pladset. Af hans Forældre har han nydt en Christsømmelig Opdragelse, og blev confirmeret i sit 16de Aars Alder, har tjent hos Andre her i Bygden i fire Aar, forresten har han været hjemme i sine Forældres Huus og i de sidste 6 Aar gaaet sin fattige Moder tilhaande med Pladsets Bestyrelse   forklarede videre:  sidstleden Pindse aften, efter at han havde været borte i Dagleie-Arbeide omtrent i 4re Uger, kom han hjem, og saae da sin Søster Sigri Larsdr: gaae i en sort Vampe; han sagde da til sin Søster:  har du faaet dig en sort Vampe?  Hun svarede:  ja, min Moder har ladet mig faae den.  Inqvisiten sagde derpaa:  den er for stor til dig, det var bedre jeg fik den. Inqvisiten saae siden ikke Vampen førend det leed hen paa Sommeren; han var og den meste Tid ude af Huset i Arbeid hos Andre. Noget efter Sanctehans dag sidstleden saae han atter sin Søster gaae med den, og sagde da atter, at hun kunde lade ham faae den, hvortil hun svarede, at han skulde have Tilladelse at bruge den fælles med hænde. Inqvisiten paastod nu for Retten, at han den gang ikke andet formodede, end at hans Moder havde forfærdiget Vampen, og vidste ikke at hans lille Søster Guro skal have fundet Vampen  efter hans Moders Sigende. Inqvisiten gik derefter med Vampen adskillige Gange, og tænkte ikke paa noget Galt henseende Vampen, førend igaaer 3 Uger siden, da han gik med Vampen blev han af Hellie Sjursen Helleland fortalt, at den sorte Vampe, han gik i, sagdes at være Berge Olsens Brudgoms-Vampe. Inqvisiten blev da forundret, og sagde, at hans Moder havde forfærdiget den og givet hans Søster den, som har tilladt ham at gaae med den. Da Inqvisiten kom hjem fortalte han sin Moder og Søster dette, hvorpaa hans Moder og Søster sagde at de selv havde forfærdiget\2/ og virket\1/ Vampen. Inqvisiten troede dette, og blev ved at gaae i Vampen, og med Vampen paa sig tiltalede Anklageren Berge Olsen Aga og sagde at han havde hørt at han skulle være beskyldt for at have en Vampe, ham (: Berge :)  tilhørende, og bad Berge skrive til ham Kjendetegnene paa Vampen. Berge svarede hertil, at han rigtig nok havde mistet en Vampe, men brydede sig ikke videre om den, ei heller vilde skrive dens Kjendetegn. Dette passerede en Søndag ved Kirken for 2 Uger siden, og blev ei den gang videre derom talt imellem dem, end at Inqvisiten sagde, at hvis han hørde for meget tale om bemeldte Vampe, vilde han nærmere tale med ham om Vampen.  Anklagede declarerede, at han ommeldte Tid kjendte sin Vampe paa Inqvisiten, men da det var ved Kirken en Prædikendag, troede han at burde lade Inqvisiten Kirkefred, og derfor intet videre nævnte, end tilstod at have mistet en sort Vampe. {Otte Dage} Inqvisiten, paa nærmere Tilspørgende, forklarede, at 8te Dage efter Sidstmeldte

 

1817: 134

 

var passeret, igaar 8 Dage siden, kom Anklageren til Inqvisiten i hans Moders Huus og begjerede at see den sorte Vampe, Inqvisiten havde paa sig, da de sidst talede sammen ved Kirke. Den blev da Anklageren Berge foreviist, og var da \den røde/ Kanting{en} frasprettet om Halsen, samt den randede \løse/ Lomme indvendig paa Vampen, fordi hans Moder havde havt den i Sværte, da den var begyndt at blive brun. Anklageren Berge var i Førstningen usikker, da den var bleven noget omsyed, om det Var hans Vampe, men da Kantingen og Lommen siden blev frembragt, kjendte han den at være sin. Omhandlede Vampe blev nu inden Retten foreviist, og befandtes den røde Kanting frasprettet, og ligesaa den randede Lomme. Anklageren begjerede Vampen af Retten besigtiget og taxeret, hvorpaa Retten tog den i Øiesyn, og vurderede den ny at have været værd 4 Spdl., men nu ikkun at være værd 2 Spdl.  Bemeldte Vampe, tilligemed \den gamle udslidte/ Sæk{ken}; den havde lagt i, blev nu leveret til Anklageren og af ham modtaget. Anklageren declarerede, at den gang, som omhandles, Trøien eller Vampen blev ham foreviist, frembragte Inqvisitens Søster Sigrid en urigtig Kanting, der var meget for lang og ikke passede til Vampen, samt \Moderen/ en anden randet Lomme end den rette, hvorhos hun paastod at Vampen ikke var Anklagerens, men at den var virket  (: spunden og vævet :)  i hendes eget Huus, og ikke førend næste Dag derefter, da Anklageren atter samtalede med hende, frembragte den rette Kanting og Lomme, samt tilstod at hendes lille Datter Guro havde fundet Vampen i en Sæk ved Stranden. Anklagede sagde paa Dommerens Tilspørgende, at han aldeles er uskyldig i henseende den her omhandlede Vampe, den han aldeles ikke har stjaalet, men gik i, da han troede den paa lovlig Maade var kommen i hans Moders og Søsters Hænder. Han har aldrig nogensinde begaaet enten Tyveri eller anden Slags Forbydelse, og derfor beklager at han nu uskyldig er bleven angreben og ført for Retten, hvor han aldrig forhen har været tiltalt, declarerede videre, at han er Skarpskytter-Soldat her ved søndre Hardangerske Compagnie under No: 98, saavidt han veed.

Da nu var silde Aften, saa blev hermed sluttet og Forhørets Fortsættelse udsat til i Morgen.

A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Lars Toresen Oppedal, Omund Pedersen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland.  Alle 4re med iholdt Pen.

 

Neste Dag  den 5te Februar 1817  blev Maanedsthinget fortsat ved de igaar benævnte Rettens Personer.

Hvor da mødte Anklageren Berge Olsen Aga og anklagede Halgier Larssen Hougesund, hvilke begge erklærede at de vare fornøiede med den af Retten igaar satte Taxt paa Vampen, hvorhos Retten nu vurderede den gamle Sæk, hvori den laae, at være værd ikkun 4 Spskl. hvormed de og begge nu erklærede dem tilfredse, hvorhos Berge Aga erklærede, at baade Vampen og Sækken var bortkommen mod hans Villie og Vidende, dog var Sækken ikke hans, men fra{m}kom Ole Isaksen mod dennes Villie og Vidende.  Anklagede Halgier fremlagde nu tvende Attester fra sin Sjelesørger Herr Provst Hertzberg af Gaars Dato, der begge bleve oplæste og indtages her saalydende  #   Inqvisiten Halgier paastod nu at Anklageren havde sagt at Anklagede var vidende om, at hans Moder og Søster ei lovligen var kommen til Vampen, og at han derfor forbeholder sig sin Ret og Tiltale til ham.   Retten tilspurgde nu Anklagede, hvorledes han for hen ved 2 Aar siden havde bemægtiget sig et Par Færings aarer, Hr: Capitain Møllerup i Graven tilhørende? Svar:  Paa en Reise til Woss trak han sin Baad op i Graven og lagde 2 Par Aarer og øvrige Baadens Tilbehør op under en Stolpebod der paa Gaarden Rønnestrand. Da han {nogle} Dagen efter om Aftenen i Skumringen kom tilbage, tog han sammesteds 2 Par Aarer tilligemed det øvrige Baadens Tilbehør, uden at give nøie Agt paa Aare\r/ne, og roede dermed hjem. En Uges Tid efter kom En ved Navn Omund og spurgde efter Capitainens Aarer, til hvem Anklagede da leverede Aarerne og sagde, at han havde taget Feil. Anklagede roede omhandlede Gang fra Graven om Natten, og da han neste Morgen saae, at Aarerne vare feil og vare mærkede, satte han dem op ved sin Løe tet ved den alfare Vei, med Forsæt at bringe dem tilbage, naar Leilighed gaves. Han kan ikke erindre at han talede med Nogen herom, men han veed med sig selv at han er aldeles uskyldig for enten at have stjaalet Aarerne eller tænkt at beholde dem.

Derefter blev fremkaldet Anklagedes Moder Synneve Halgiersdr: Hougesund, Enke efter Huusmand Lars Isaksen Hougesund, sagde sig i sit 55de Aars Alder og at have boet paa Pladset Hougesund under Ullensvangs Præstegaard i 23 Aar, forklarede i henseende for omhandlede Vampe, at nylig for Paaske sidstleden kom hendes lille Datter Guro, nu fulde 9 Aar gammel, til hende og fortalte at der laae en Sæk nedfrossen mellem nogle Stene nede ved Stranden. Comparenten vilde da følge sin Datter ned, hvor den var, og da Datteren sagde den ikke kunde faaes op uden Øx, tog Comparenten en Øx med, gik ned til Stranden og forefandt en sammenlagt Sæk med Noget i fastfrossen, den hun da huggede løs, tog den med iværende op i sit Huus, lagde den ved Ovnen i Stuen for at faae den optinet og at kunne see hvad der var i den. Her Anklagede Halgier var den gang fraværende i Arbeide, men hendes Datter Sigri tilligemed forbemeldte lille Guro var hjemme og saae Comparentinden med Sækken. Da Sækken var optøed, tog Comparenten op af den hvad i var, som var en sort Vampe og intet andet, og da den var tør, hængte hun den ind i Kammeret ved Stuen. Comparenten og hendes tilstedevæ-

 

1817: 134b

 

rende Døttre undrede sig da over hvorledes bemeldte Vampe kunde være kommen der i Stranden, og talede derom, men siden blev den hængende og ingen \af dem/ nævnte videre om Vampen, ei heller talede nogen af dem derom med her anklagede Halgier, da han kom tilbage fra Arbeide. Comparentinden tilstaaer at hun ikke oplyste eller bekjendtgjorde at hun havde fundet omhandlede Vampe og Sæk, men lod den hænge  i Tanke at der vel kom Efterspørgsel om den. Da den havde hængt uefterspurgt indtil Pindsedags Tider, gav Comparentinden hendes Datter Sigrid Tilladelse at gaae med den, det hun af og til gjorde, og siden gik ogsaa her anklagede Halgier i den, men Comparentinden kom aldrig paa Tale med ham om at den var funden. For omtrent 3 Uger siden kom her anklagede  hendes Søn Halgier og spurgte Comparentinden hvorledes hun var kommen til her omhandlede Vampe, da han havde faaet Slængeord som om han havde stjaalet Vampen. Da Comparentinden hørde dette, blev hun frygtsom for at hun kunde blive mistænkt og anseet for at have stjaalet Vampen, og faldt da af Frygt paa det taablige Indfald at fordølge for hendes Søn at hun havde fundet den, men sagde at hun selv havde virket  (: spundet og vævet :)  den, og tog nogle Dage efter og forandrede den i Siden, sværtede den paany, og i den Anledning sprettede den røde Kanting om Halsen fra, samt den randede Lomme, og hun kan ikke nægte at da Anklageren Berge  samt Lars Larssen Gjertvedt og Mattias Iversen Aarhuus med ham indfandt dem hos Comparentinden for nogle Dage siden og forlangede at see Vampem  da blev først frembragt en urigtig Kanting og Lomme for at Vampen ei skulde blive kjendt, da hun frygtede at hun og hendes Søn kunde komme under Tiltale hvis Vampen blev kjendt  eftersom de havde brugt den. Dette var hendes daarlige Eenfoldighed, og hun \har/ aldrig nogensinde enten begaaet noget Tyveri eller anden Forbrydelse. Afskediget.

Derpaa blev fremkaldet Anklagedes Søster Sigri Larsdatter Hougesund, sagde sig i 18de Aars Alder og bestandig at have været hjemme i hendes Forældres og Moders Huus, blev confirmeret i sin Daabes Pagt for omtrent halv andet Aar siden  og har stedse nydt en christsømmelig Opdragelse, forklarede, at nylig for sidstleden Paaskehøitid saae Comparentinden at hendes Moder Synneve Halgiersdt: Hougesund kom ind i sin Stue med en tilfrossen Sæk, som hun sagde at Comparentens Søster \Guro/ havde fundet, og hun selv  (: Comparentens Moder :)  med Øx ophugget i Stranden;  da den havde lagt en Tid ved Ovnen at optines, befandtes en Vampe i Sækken, som, da den var tør, blev hængt ind i Kammeret. Komparenten og hendes Moder talede der om at bekjendtgjøre at den var funden, men sagde atter igjen indbyrdes at det ikke var fornøden, eftersom, naar noget fandtes, som blev borte der ved Stranden nedenfor Pladsets Huser, hvor Kirkefolket pleiede at lænde, blev det almindelig efterspurgt af Eieren om nogen havde fundet det  og de ansaae det betænkeligt og farligt at oplyse det, da Vampen muelig kunde være Tyvegods, da den fandtes noget afsides ligesom nedtrygt mellem nogle Stene,  den blev derpaa hængende uden at der blev bekjendtgjort eller talt om at den var funden, da Comparentinden med Moder troede det var sikkerst og rettest for dem ikke at nævne til Nogen om den fundne Vampe, førend de fik vide dens Eiermand, og da levere ham den. Comparentinden nævnte derfor aldrig til sin her anklagede Broder at Vampen var funden, men sagde at hun havde faaet den af sin Moder, da hun gik i den af og til fra Pindsedags Tider sidstleden, efter sin Moders Tilladelse. Comparentinden tilstod, at da Anklagede for omtrent 3 Uger siden sagde til hende at han havde hørt Udladelser som om han havde stjaalet Vampen, og spurgte om hvorledes de var komne til den, svarede hun at de havde selv virket Vampen, hun havde derfor ingen Sorg for hvad de vilde sige om Vampen. Dette gjorde hun efter sin Moders Ordre, som frygtede at kunne komme i Fortræd fordi Vampen var bleven brugt. Ligeledes tilstod hun at har hørt af hendes Moder \at hun/ nylig for nu afvigte Jul tog den røde Kanting om Halsen, som var paa den da den blev funden, og satte en anden rød paa, denne sidste sprettede Comparentinden fra \et par/ Dager forinden Anklageren kom til dem og forlangede at see Vampen, og foreviste da Comparentinden denne af hende afsprettede Kanting.

Comparentindens Moder Synneve blev nu atter fremkaldet  og nu tilstod at hun  som hendes Datter her har forklaret  nylig for Jul sidstleden sprettede fra Vampen den Kanting, som da var paa Vampen, og hvormed den blev funden  og satte en anden paa af nesten samme Couleur, men af et andet Slags Tøi, da den første Kanting var begyndt at blive noget slidt. Hun paastod at hun ikke gjorde det af anden Aarsag, end fordi den første Kanting var slidt, og ingenlunde den Gang for at gjøre Vampen ukjendelig.

Da ingen havde videre at tilspørge enten Moder eller Datter, bleve de afskedigede.

Derefter blev frem kaldet Anklagedes Søster Guro Larsdt:  9 Aar gammel, sagde at hun fandt omhandlede Sæk fastfrossen imellem nogle Stene, hvorlænge siden havde hun ei Forstand at forklare, men sagde

 

1817: 135

 

at da hun havde seet Sækken og ei formaaede at faae den op, gik hun strax til sin Moder, og sagde det, som da fulgte hende ned med en Øx og huggede den op, samt tog den hjem. Hun erindrer ikke om hendes her anklagede Broder Halgier og Søster Sigrid vare den Gang hjemme og tilstede, og hun kan ikke erindre at have hørt dem siden tale om Vampen.   Da ingen videre Oplysning var at erholde af dette Barn, blev hun afskediget.

derefter blev fremstillet som

1ste Deponent Sigri Iversdr: Aarhuus, sagde sig 40 Aar gammel og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede at hun adskillige Gange i afvigte Sommer og Høst har seet her anklagede Halgier at gaae med en sort Vadmels Vampe med saadan Kanting, som den her omhandlede og nu Vidnet foreviste Vampe; men samme finder Deponentinden nu noget forandret i Siden. Hun har ogsaa \seet/ Anklagedes Søster Sigri at gaae med den  og i sidstleden Høst  en Dag bemeldte Sigri og Deponentinden tog Poteter op af en Ager sammen, gik Sigri med Vampen, og da sagde Deponentinden til hende:  Du gaaer jo i Halgiers Vampe, hvortil hun svarede, ja  det er hans nu, men det har været min fra først af. Videre blev ikke talt om Vampen, da Deponentinden ikke vidste eller formodede at de gik ulovlig med den, men tænkte den var deres retmæssige Eiendom. Deponentinden vidste intet videre til Oplysning, afskediget.

2den Deponent Johannes Omundsen Aarhuus sagde sig 56 Aar og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han nu i afvigte Sommer og Høst, men aldrig forhen, har seet anklagede Halgier Larssen Hougesund at gaae i en saadan sort Vampe med rød Kanting om Halsen og randet Lomme, som den nu her inden Retten foreviste.   Dette er alt hvad Vidnet veed at forklare og kan ingen nærmere Oplysning {ved at} afgive afskediget.

3die Deponent Mattias Iversen Aarhuus, sagde sig 33 Aar og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at sidstleden Mandag 8te Dage  nemlig 27de Januarii sidstleden  fulgte Deponenten tilligemed Lars Larssen Gjertvedt  nu tjenende paa Ullensvang, efter Anmodning af Klageren Berge Olsen Aga  med denne til anklagede Halgiers Hjem, og hørde da at Berge Olsen forlangede at see den sorte Vampe, som Halgier havde gaaet i. Baade Halgier, hans Moder Synneve og hans Søster Sigri kom tilstede. Halgier bad da Moderen frembringe Vampen. Hun kom da frem med den {nu} i Retten foreviste Vampe, som Vidnet nu gjenkjendte, hvorhos hun sagde, at hun vilde gjøre sin Saligheds Eed paa at hun havde selv virket den, og at den ikke var Berge tilhørende. Hun viste og frem en anden Lomme og en anden Kanting end den rigtige, hvilken \sidste/ Anklagedes Søster Sigri frembragte. Berge vedkjendte sig ikke \Vampen eller/ Trøien, men paastod at de skulde frembringe en anden Kanting og Lomme. Halgier sagde til sin Moder og Søster Sigri at de skulle indestaae ham for Vampen  han var ingen Røisegraver efter Vamper.  Videre blev den Gang ikke forhandlet og Berge \tog/ ikke Vampen, men samme blev Berge siden Dagen efter leveret \tilbage/ i Ullensvangs Præstegaard i Overvær af \Hr: Provst Hertzberg/ [og] Tosten Oppedahl.   Deponenten vidste intet videre at oplyse,  afskediget.

4de Deponent Tosten Larssen Oppedal, sagde sig 52 Aar gammel, og afvigte Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede:  at han var tilstede paa Præstegaarden Ullensvang Tirsdagen den 28de Januar sidstleden og saae da at her anklagede Halgiers Moder Synneve i Vidnets samt Hr: Provst Hertzbergs Overvær overleverede til Anklageren Berge Olsen Aga den sorte Vampe tilligemed den røde Kanting og den randede Lomme  \som her i Retten er foreviist  og/ som Anklageren har vedkjendt sig at være den rette sig tilhørende, saavel Vampen som Kantingen og Lommen. Halgier var den Gang ikke tilstede, ei heller hans Søster Sigri.   Deponenten veed intet Videre at forklare til Oplysning,  afskediget.

5te Deponent Omund Anderssen Helleland, sagde sig henved 35 Aar gammel, og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede paa Rettens Tilspørgende:  at for 2 Aar siden  en Bededag fik Deponenten et Mundbud fra Hr: Capitain Møllerup i Graven, at denne var bleven frastjaalet et Par Færings aarer, og bad Deponenten undersøge uformærkt om ikke de fandtes hos {hos her anklagede Halgie} \en Gut paa Hougesund/, som han havde nogen Frygt for. Deponenten fik da En og Anden at eftersee hos her anklagede Halgier om de fandt nogen Færingsaarer med paabrændt Mærke:  N T M.  Omtrent 14 Dages Tid efter, Tiden kan Deponenten ei nøie erindre, da sagde Ole Haldorsen Helleland til Deponenten at have seet en Aare staaende ved her anklagede Halgiers Lade med bemældte Mærke. Nogle Dage efter gik Vidnet et andet Erende til her Anklagede, Halgier, og førend han gik ind i Stuen  besaae han sig om efter ermeldte Aarer  og fandt dem  saavidt Deponenten kan erindre  liggende inde i Anklagedes Moders Høelade. Halgier var ikke tilstede, men i Arbeide i Præstegaarden tet ved; der gik Deponenten til ham, kaldte ham tilside og sagde ham om de fundne Aarer, uden at nævne at han havde fundet dem eller vidste hvor de vare. Anklagede Halgier sagde dertil, at han hverken havde Aarer eller Baad, det var Prostens  (: Hertzbergs :)  Aarer og Baad han havde den Gang han

 

1817: 135b

 

sidst var i Graven og reiste til Woss; Deponenten kunde gaae i Præstens Nøst og der lede efter dem. Deponenten svarede her til:  jeg slipper at gaae i Præstens Nøst, jeg har seet dem i Din Moders Lade. Han skiftede derpaa Ansigtsfarve, men sagde strax at han ikke havde taget dem for at beholde dem, men hvis saa var skeet var det ved Feiltagelse. Deponenten sagde derpaa, hvis Du nu vil gaae efter Aarerne og levere mig dem, saa skal jeg søge at undskylde dig hos Capitainen. Deponenten syntes Synd i ham, da han just i de Dage var bleven udcommenderet til Armeen. Han bragte da Aarerne og {bragt} bad Deponenten undskylde sig hos Capitainen og sige at de vare tagne ved Feiltagelse. Deponenten bragte ikke Aarerne ind til Capitainen førend han selv reiste ind til Graven mod Høsten, og da bad Capitainen undskylde Halgier at han havde taget dem ved Feiltagelse, hvortil Capitainen svarede, de bleve tagne fra ham under en Bod, om han nævnte Stolpebod eller anden Bod kan Deponenten ei erindre, men kan erindre at Capitainen svarede, at siden Angjældende nu var udcom/m/enderet  fik det nu saa være, men ellers skulde jeg nu gjort ham ulykkelig for det.   Deponenten vidste intet videre til Oplysning, afskediget.

6te Deponent Ole Haldorsen Helleland, sagde sig 71 Aar gammel og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede:  at for noget over <2> {halv andet} Aar siden  ved Bededags Tider  sagde forestaaende Deponent til ham at have faaet Bud fra Capitain Møllerup i Graven at der var bortstjaalet fra Capitainen {og} et Par Færings aarer, og at han frygtede for her anklagede Halgier maatte have taget dem, da den der samme Tid var reist forbi, og opgav at der var brændt Mærke paa dem  N T M, bad Deponenten have Øie med sig naar han gik forbi Hougesund eller der i Nærheden  om han kunde blive dem vare. Nogle Uger efter, men hvormange Uger efter kan Vidnet ei nøie erindre, men veed sikkert at det var over 3 a 4 Uger  eller maaske længer derefter  at Deponenten kom gaaende forbi Høeladen paa Pladsen Hougesund og saae da en Aare med opgivne Mærke staae op til Løevæggen. Da Deponenten kom hjem  eller maaskee Dagen efter, fortalte Deponenten dette for forestaaende Deponent Omund, som da foresatte sig derom nærmere at undersøge.  Dette er alt hvad Deponenten veed at oplyse,  afskediget.

Da ingen havde videre at tilføre, blev dette Forhør hermed sluttet, og skal hastigst mueligt udstæd blive Amtet tilstillet.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

1.  Skiftebrev efter Anna Nielsdatter Rabbe  sluttet 18de Novembr: 1816, hvorved 2 Pd 6 Mrkr Smør i Rabbe med Teigen Naugelien  er udlagt til Sterboeenkemanden og Børnene.

2.  Ditto efter Guri Arnesdatter Lothe  sluttet 3die September 1816, hvorved en deel Huuser paa Arvetomten Lothe er udlagt Stervboeenkemanden og Børnene.

3.  Ditto efter Tore Toresen Fio?en  sluttet 30de Decembr: 1816, hvorved 1 Pd 9 ¾ Mrkr Smør  1 ¼ Løb Salt  uden Bøxel i Fio?en er udlagt Stervboeenken og Børnene.

4.  Ditto efter Huusmand Jacob Asgautsen  sluttet 12 Novbr: 1816, hvorved en deel Huuse paa Pladset Ystevigen under nedre Traae er udlagt til Børnene.

5.  Ditto efter Huusmand Omund Aslachsen  sluttet 10de Decembr: 1816  hvorved en deel Huuse paa Pladset Wigene under Samland er udlagt til Enken og Børnene.

6.  Ditto efter Ole Larsen Jørdre  sluttet 4de Decembr: 1816, hvorved 5 5/8 Mrkr Smør i Jørdre er udlagt Stervboeenken.

7.  Ditto efter Lars Larsen Brekke  sluttet 11te December 1816, hvorved 2 Pd 6 Mrkr Smør  1 ½ Gedskind i Brekke er udlagt Stervboeenken og Barn.

8.  Ditto efter Huusmand David Anvesen Stenlien  sluttet 29de Januar 1817  hvorved Boets Huuse er udlagt til Stervboeenken og Creditorene.

9.  Ditto efter Synneve Aslachsdatter Sæd, sluttet 30de Decembr: 1816 hvorved 1 Pd 3 Mrk Smør i Sæd er udlagt Stervboeenkemanden og Børnene.

10.  Ditto efter Knud Johannesen Torvigen  sluttet 13de Januar 1817  hvorved 17 ½ Mrkr Smør  3/8 Hud i Torvigen er udlagt paa Enken og Børnene.

11.  Skjøde fra Svend Olsen øvre Berge til Ole Svendsen paa 1/8 deel i Røldals Kirke  og 9 Mrkr Smør i den underliggende Gaard Berge  Matr: No: 7.  dateret 3de Februar 1817.

12.  Ditto fra Stervboeenkemand og Arvinger i Boet efter Anna Nilsdr:

 

1817: 136

 

Rabbe til Niels Helleksen paa 2 Pd 6 Mrkr Smør i Rabbe  med Skoveteigen Naugelien, dateret 24de Novembr: 1816.

13.  Skjøde fra Haaver Andersen Røten til Anders Haaversen paa 1 Pd 9 Mrkr Smør 1 5/6 Løb Salt i Røte   dateret 3de Februar 1817.

14.  Obligation fra Svend Olsen Jøssendal til Wiglich Olsen Røisætter stor 150 Spd  mod 1 Prioritet i 2 Pd 2 ½ Mrk Smør i Jøssendal  No: 5, dat: 3de Febr: 1817.

15.  Wilkaarbrev fra Anders Haaversen Røte til Haaver Andersen og Hustru paa Aarligt Levekaar, dateret 3de Februar 1817.

16.  Ditto af Niels Helleksen Rabbe paa Aarligt Levekaar til Hellek Larssen, dateret 24de Novembr: 1816.

17.  Afkald fra Anna Torkildsdatter Aase for hendes Arvemidler efter Faderen og Forfaderen  nu tilsam/m/en 8 Spd 46 s.  til Jon Ingebrigtsen Wetterhuus, dateret 28de Decembr: 1816.

18.  Aflyst Obligation fra Niels Olsen Bolstad til Elling Nielsen Langesetter stor 50 Rbd S: V:, dateret 5 Marti 1813 Qviteret 4de Febr: 1817.

19.  Ditto fra Ditto til Ditto  stor 200 DC:  omskreven til 150 Rbd S: V:, dateret 1ste Decembr: 1808, qvitteret den 4de Februar 1817.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte dem at have mere med Thinget at bestille, blev Thinget hævet. A v W S Koren

Lars Toresen Oppedal, Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus  (alle Fire med iholden Pen).

 

 

 

Aar 1817 den 6te Februarii  blev Retten sadt paa Tingstædet Helleland i Hardanger af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd  Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Lars Thoresen Oppedal og Ommund Pedersen Lofthuus.

 

Hvor da i Sagen Fol: 133  Lars Olsen Sexe mod Niels Hansen Sexe blev afsagt saadan

Dom

Under denne Sag, haver Lars Olsen Sexe sagsøgt Niels Hansen Sexe til, ved Dom at see sig ipligtet at opfylde en Vilkaar-Kontrakt, ved at tage Vilkaar-Tagerne i Huset lige lang Tid som Citanten, hvilket Sagvolderen hidtil har nægtet.   Ved den i Gjenpart fremlagde Vilkaarkontrakt, have Citanten og Sagvolderen blandt andet, forpligtet dem til, begge lige, at give Vilkaartagerne Sjur Christensen Sexe og Hustrue Kari Pedersdtr:, Huus, Lys, Varme, samt end videre Tilsyn og Opvartning i Sygdoms Tilfælde.   Ved de førte Vidner er beviist, at Vilkaartagerne, siden Foraaret 1812 have af Citanten Lars aleene, nydt forbemeldte Huuslye, og at derimod Indstævnte Niels har nægtet at yde dem samme, hvortil han dog ved Vilkaar Kontrakten har forpligtet sig.   Det her ubeviiste Foregivende af Sagvolderen:  at den/n/e ei skal faaet fyldest Andeel af Gaardebruget og dets Huuser, og at han derfor ei vil efterkomme Kontrakten  er noget denne Sag uvedkommende, og som ike her kan komme i Betragtning, men blive paa sin Tid og Sted at afgiøre,   thi bliver, ifølge Lovens 5 Bogs  1 Kap: 1 Art:  Kjendt for Ret:  Sagsøgte Niels Hansen Sexe ipligtes herved under 1 Spdlr  skrives en Speciesdaler  Bøder til Ullensvangs Sogns Fattigkasses Fond, for hver Uge han sidder denne Dom overhørig, fra førstkommende 14de Maj dette Aar, at tage Vilkaarfolkene Sjur Christensen Sexe og Hustrue i sit Huus, eller og paa anden Maade at forskaffe dem frit og forsvarlig, Huus, Lys, Varme, samt i Sygdoms Tilfælde Tilsyn og Opvartning, ligesaa lang Tid, som Citanten til da haver forskaffet dem samme, nemlig i 5 Aar efterhinanden, samt derefter hvertandet Aar saalænge de leve

I denne Sags Omkostninger betaler han til Citanten Lars 2 Spdlr 24 s  skrives toe Speciesdaler og fire og tyve Skilling, samt denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer og denne Dom er efterkommet  alt idømte efterkommes under Lovens Tvang inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne Termin.             A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Lars Thoresen Oppedal, Ommund Pedersen Lofthuus  alle med paaholden Pen.

 

 

 

Marts Maanedsting 1817.

Aar 1817 den 3die Marts  blev Retten sat paa Thingstedet Helleland til Maanedsthings Holdelse for saavel Lehnets som Lysekloster Gods i Hardanger. Retten betjent af Stedets Sorenskriver, i Overvær og Medbetjening af de 4 eedsorne Laugrettesmænd Tobias Haldorsen Eidnes, Omund Pedersen Lofthuus, Sjur Samsen!! (Samsonsen) Helleland, Lars Toresen Oppedal, saa var og tilstede Lensmand Haugse og en deel Tingsøgende Almue.

 

Hvor da blev underdanigst publiceret:

1.  Provisorisk Anordning, hvorved Brændeviins brænden i Kjøbstæderne og Ladestæderne i Norge indtil Udgangen af Junii Maaned 1817 forbydes, dateret 20de Januar 1817.

2.  Placat angaaende fra hvilken Tid stemplet Papiir kan bekommes til Vexler m: v:

 

1817: 136b

 

dateret 10de Januarii 1817.

3.  Regjeringens 5te Departements Skrivelse af 21de Januarii 1817 angaanede Thingskydsens Godtgjørelse af Statscassen, communiceret af Amtet 3die Februar 1817.

 

Ny Sag:

Lars Galthung mødte paa sine Svigersønner Hans Jacobsen Torsnes og Hans Knudsen Gaugsvig Vegne og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at De som Ejer af Kingservigs Kirke have ved mundtlig Varssel til dette Thing indkaldet Jacob Sjursen Alsager, Enken Magrethe Jonsdatter sammestæds, med Laugværge Christen Johnsen Haugse   Videre Lars Endresen Qvalvig, Torbjørn Olssen Lothe, og Peder Anfindsen Øvre Qvale, at anhøre Vidner, see dem overbevist, samt lide Dom til Skades Erstatning og Processens Omkostninger i Anledning den Skade, de skal have tilføiet den mindste Klokke i Kingservigs Kirke.   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Kommissionen, at mødende Lars Galthung tilligemed de Andre Kingservigs Kirkes Ejere have i denne Sag forsøgt mindelig Forlig med Jacob Sjurssen Alsager og Lars Endresen Qvalvigen, men at Sagen derfra til Rettergang er henvist   Bemeldte 2de Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

Alle Indstevnte mødte  undtagen Lars Endresen Qvalvigen, og Enken Magrethe Jonsdatter, paa hvis Vegne dog mødte hendes Laugværge Christen Johnsen Haugse. Alle Mødende vedtog lovlig Varssel og ville anhøre hvad Citanten videre havde at i retteføre, hvorhos alle de, som i denne Sag ikke have været indkaldte til Forligelses Kommissionen for der at forsøge mindelig Foreening, erklærede at det uagtet vare villige til at anhøre Citantens Vidner til et Thingsvidnes Ervervelse for derefter at søge mindelig Foreening med Forligelses Commissionen forinden Sagen til Doms behandles og undergives, for derved at bespare lange og Kostbare Reiser baade for dem selv og Vidner.

Citanten erklærede:  at den gang Sagen til Forligelses Commissionen blev ind varsslet, var han ikke vidende om hvor mange der vare deelagtige i den skede Beskadigelse, ligesom samme endnu ikke vides, men vil forhaabentlig under Vidneførelsen blive oplyst, hvorfore, ei heller flere til Forligelses Commissionen kunne indstevnes, end de, som den gang vi\d/stes.

Derefter blev fremstillet som.

1ste Widne:  Kirkesanger ved Kingservigs Kirke  Samson Larsen Haugse  blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meened  aflagde Lovens Eed, forklarede, at Søndagen den 17de Marts sidstleden var Gudstjeneste, og da blev ringet med den herom stevnede mindste Klokke, saavelsom med den Større, og da havde begge Klokkerne sin sædvanlige Lyd, og bemærkedes ingen Feil, men Løverdagen den 30de Marts, da atter var Gudstjeneste, befandtes den herom stevnede mindste Klokke, at have en aaben Reft fra ned og op ad {først}  som deler sig oppe i til toe Sider, og naar omtrent 2/3 Parter oppe i Klokken. Vidnet  som begyndte at Ringe bemeldte 30de Marts  hørde strax at den var beskadiget, tilligemed alle af Almuen Tilstedeværende, saae at den ikke kunne bruges. Imellem bemeldte Prædikkendage var Lig begjengelse fra Gaarden Yttre Alsager, og da skal bemeldte Klokke være bleven brugt af Ligføllet til at Ringe med for Liget; men hvorvidt den da blev beskadiget eller ikke, derom er Vidnet uvidende.  Vidnet vidste intet videre at forklare   afskediget.

2det Widne:  Lars Torbjørnsen Kingservig, aflagde Lovens Eed, med Løfte om at ville Vidne Sandhed og intet Fordølge, forklarede:  at han er den som hver Søndag efter Anmodning af Kirkesangeren (: forestaaende Vidne :)  er den som hver Prædikkendag pleier at Ringe med Kirkens Klokker, men naar Liig er, pleier Liigfølget selv, at Ringe. Vidnet ringte da Gudstjeneste var den 17de Marts sidstleden, og da erfarede han ikke i nogen Maade, at omhandlede mindste Klokke havde nogenslags Feil eller Brest, men den havde sin sædvanlige Lyd, det sidste som det første Slag. Vidnet  som boer tet ved Kirken, var ikke tilstede ved sit Huus den gang de begyndte at ringe for afdøde Sjur Iversen Alsager, og hørde ikke hvad Lyd omhandlede Klokke havde, da de begyndte at ringe for Liiget med den, men da de havde ringet en Tid og satte Liiget i Jorden, da kom Vidnet tilstede, og da hørde Vidnet at Klokken havde en forandret Lyd, og at den maatte være bleven beskadiget. Vidnet var den Sidste, som forlod Klokken, da den nest forrige Gang blev ringet med, nemlig for bemeldte 17 Marts sidstleden, og var den da, som ovenbevidnet i u{d}skad Stand.  Vidnet vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

 

1817: 137

 

Citanten frafaldt det indstevnte Vidne Hellie Johannesen Kingservig.

Førstmeldte Vidne  Kirkesanger Samson Larsen Haugse  fremstod nu atter og under sin aflagde Eeds Kraft bevidnede, at han  /: Vidnet :/ lukkede Kirkedøren før ommeldte Prædikkendag 17 Marts  og indleverede Kirkenøglen paa sit sædvanlige Sted, saa at Vidnet vitterligt [veed at]? Ingen har været i Kirken eller kommet til Klokkerne førend bemeldte Liigfølle, da Ingen kan komme til Klokkerne uden Kirkedøren aabnes.

Citanten erklærede, at han for nærværende Tid frafaldt øvrige indstevnte Vidner, som tildeels ere fraværende paa Reiser ind til han for Forligelses Commissionen for!! (faar) indkaldt, de af Sagvolderne, som dertil ikke har været indstevnt; og paa Grund heraf forlangte Sagen udsat til næste Thing, hvilket Retten bevilgede.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s.   For 2de Vidner at afhøre  32 s og for en Udsættelse 12 Spskil: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 Spskil.

 

Gammel Sag:  Ommund Ommundsen Rogdeberg mod Samson Hansen Gjele   Fol: 122

Citanten Ommund Ommundsen Rogdeberg samt Sagvolderen Samson Gjele mødte begge tilstæde.

Citanten fremstillede som

1ste Vidne Lars Johannesen Brandstvedt blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed  aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge forklarede:  at noget efter St: Hansdag sidstleden blev han leiet af Citanten at reise ind til Sagvolderen Samson, at hente en Tønde Byg, som skulde staae hos Sagvolderen  Citanten tilhørende. Da Vidnet kom til Samson stod der en deel tørret Byg korn paa Bordet, hvilket Samson sagde var den Tønde Korn Vidnet skulde hente   Samson sagde at han var i akort med Citanten om bemeldte Tønde Byg den Gang de havde været i Ullensvang og kom ud paa Oppedals Vigen, men da kom Ole Helleland og raabte Citanten fra ham, og da rak Sagvolderen saa langt ud paa Bugten fra Citanten at de lidet hørde hinandens Ord  men Citanten holdt Kornet i 32 Rbdlr for den Tønde, hvilket Sagvolderen den Gang syntes var for dyre  \og bød 30 Rbdlr/  men nu siden syntes han at see sig nød til at tage og beholde Kornet Kornet  sagde Samson  var i Tørringen bleven {en Skjep} meget indsvunden  saa at det var et ringe Korn   ingen havde videre at tilspørge Vidnet   afskediget.

2det Vidne Johannes Pedersen Aga aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed:  forklarede: at Sagvolderen Samson har for Vidnet fortalt:  at efterat Ole Helleland havde raabt paa Citanten paa Oppedals Bugten, og denne var reist fra sin Kammerat paa Fartøyet til Ole Haldorsen som raabte paa ham, da bleve de akorderede om Kornet  men Prisen de bleve Akorderede om kan Vidnet ike erindre han nævnte.   ingen havde videre at tilspørge Vidnet   afskediget.

Citanten bad Dommeren være Opmærksom paa at {Citanten} Sagvolderen har for det ene Vidne tilstaaet at han ike kom i Akort om Kornet, og til det andet sagt, at han med Citanten kom til endelig Akort om Kornet, hvilket altsaa viiser at Sagvolderen ei farer med Oprigtighed i sit Udsigende.

Begge Parter erklærede sig villig til at møde i denne Sag paa neste Ting, for at anhøre et Vidne Citanten havde at afhøre  men nu var fraværende, til hvilken Ende Citanten begjærede Udsættelse.

Retten eragtede   Sagen udsættes til neste Ting.

Citanten betalede for 2 Vidner at afhøre 32 s   og for Udsættelsen 12 s.

 

Nye Sag:

Lars Samsonsen og Samson Samsonsen Tocheim mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Enken Guro Bastiansdatter og hendes Svigersøn Asbjørn Larsen, at see dem overbeviist pligtige til  og at lide Dom med Omkostninger  til at fravige Huusmandspladset Askene førstkommende Lovens Fardag   ligesaa fremlagde de og Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist  da Sagvolderen ike mødte   hvilke 2 Attester bleve oplæste og \indtages her/  saalydende  # videre fremlagde Citanterne Attest fra Stevnevidnerne  at de mundtlig lovlig Tid have udsagt Sagvolderne at fravige Pladsen til anstundende Fardag, hvilken Attest blev oplæst og indtages her  saalydende  #

Som indstævnte Enkes Laugværge mødte Jørgen Nielsen Freim, saa mødte og indstævnte hendes Svigersøn Asbjørn Larsen, hvilke anhørde ermeldte Attester oplæse  vedtoge lovlig Varsel  og ville anhøre hvad Citanterne videre havde at iretteføre, hvorhos de declarerede: at Stormveir forhindrede dem at møde for Forligelses Commissionen da Sagen der skulle foretages  og fremstillede herom Forligelses Commissair Johannes Pedersen Aga, som nu for Retten declarerede at Sagvolderne kom til Gaarden Aga hvor han  (: Commissairen :)  boer men hverken han eller de saa dem istand til at kunne komme over Fjorden til Commissions Stedet, den Dag den her omhandlede Sag for Commissionen blev foretaget, saa at det ike var Modtvillighed at Sagvolderne udeblev, men Stormen gjorde

 

1817: 137b

 

det umuelig for dem at møde.

Citanterne fremlagde nu en inden Forligelses Commissionen imellem dem og indstævnte Enke Guro Bastiansdtr: indgaaet Forliig den 17de April 1816  der med dets Paategninger blev oplæst og indtages her  saalydende  #

Citanterne deklarerede i Anledning bemeldte Forlig, at de derved havde Samtykt og tilladt Indstevnte Enke Guro, at forblive paa Pladset sin Levetid saalænge hun bestyrede Pladset lovforsvarligt med Tjenere, men da bemeldte indstævnte  hendes Svigersøn og Datter, ei længere ere hendes Tjenere, men hun har overgivet til Dem, at de skal beholde alt hvad der er efter hende  og saaledes egenmyndigen gaaet ud fra og imod den indgangne Foreening, saa at de nu ikke kan agtes som hendes Tjenere, at Arbeide  hende til Nytte og Indtægt, men dem selv til Fordeel, og Citanterne saaledes ikke være pligtige at lade dem styre og benytte Pladsen til sin Fordeel, saa troer og paastaaer de at hun har overtraad Foreeningen og forbrudt sin Ret til at besidde Pladset.   Til Oplysning herom fremstillede de nu som

1ste og 2det Widne, Gutorm Jonsen Jordal og Od Christensen Eitrem, bleve paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge, forklarede eenstemmigen, at de sidst afvigte Foraar var begge tilstede paa Pladset Asken under Gaarden Tokheim, da anhørde de som tilkaldte Vidner, at Enken Guro Bastiansdatter med Jørgen Nielsen Freim, som hendes Laugværge blev saaledes foreenet med hendes Svigersøn Asbjørn Larsen og dennes Hustroe, hendes Datter Ingebør Tostensdatter, at de skulle  saalænge hun levede  forblive hos hende og tilsee hende og forsyne hende med alt fornødendt, og at de derfore skulle beholde alt hvad hun efterlod sig naar hun døde.   Denne Foreening blev indgaaet under den Forpligtelse at de stedse skulle sørge for hende  paa det hun ikke skulle komme til at betle sit Brød eller komme paa Lægd i sin Alderdom. Denne Mundtlige Foreening blev optegnet paa ustemplet Papir, men Vidnerne troer dem forvisset om, at der aldrig herom er bleven oprettet nogen lovlig Contract paa stemplet Papir  eller derom at det blev Ting læst.   Paa nærmere Tilspørgende sagde Vidnerne, at Foreeningen ikkun blev indgaaet, saaledes som ovenmeldt, og at samme Tid Pladsens Bestyrelse ikke blev nævnt  ei heller hvem des Indtægter skulle tilflyde, ei heller nævnt om de skulde være som Tjenere hos hende, om de skulle gaae i hendes Brød eller hun i deres.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne   afskediget.

Begge Parter forlangte Sagen udsat til Sommerthinget, for imidlertid at forsøge mindelig Foreening; hvilket Retten bevilgede.

Citanten betalede Inkamination 1 Spd 28 s.   for 2de Vidner \at/ afhøre  32 s. og for halveparten af en Udsættelse 6 s.   Contra Citanten betalede Tilsvarspenge 40 s   og halveparten af Udsættelsen  6 s.

 

Nye Sag:

Peder Sjursen Bue, som Laugværge for Enken Herborg Olsdatter Lillethun, mødte for Retten og meldte at han til dette Ting har indkaldet Peder Nilsen Sæbbe for skyldige 7 Spd 20 s, til Enken Herborg, derfor at lide Dom med Omkostninger, hvor om han fremlagde Stevnevidnernes Attest, ligesom han og fremlagde Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagvolderen der ikke har mødt bemeldte 2de Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende #

Sagvolderen blev paaraabt, og paa hans Vegne mødte hans Farbroder Lars Pedersen Legreid, som anhørde forbemeldte Attester oplæse, og erklærede, at Sagvolderen ikke kunne nægte at skylde de paasøgte Penge, at ham var lovet Fordrag og Credit indtil Kongsberg Market var forbi, hvor han nu just er henreist, og hvorfra han ventes tilbage om 3 á 4 Uger.

Citanten erklærede, at Høsten 1815 modtog Sagvolderen 71 Rbd 4 mrk  nu Species 7 Spd 20 s  fra 2de her ustevnte Mænd paa Kongsberg, for at bringe til Enken Herborg Lillethun, men han fortiede og ikke frembragte dem førend hun fra Andre fik vide, at han havde modtage dem. Da han herom blev tiltalt tilstod han, at have modtaget Pengene, men leverede dem ikke. Saaledes hengik Tiden indtil 14de November sidstleden, da Citanten og Enken sendte Bud til ham, at komme til Dem, da han boer tet hos, men han kom ikke, hvorpaa Citanten Dagen efter gik til ham, og omsider lovede ham, at hvis han strax ville tilstille ham eller Enken et lovligt Revers eller Bevis for Pengene, skulle han nyde Fordrag med Pengenes betaling ind til nu værende Kongsberg Marken, men han sendte intet Revers, uagtet det var ham sagt, at han i Mangel deraf blev Sagsøgt til første Forligelses Commision. Citanten saae sig derover nød til, da Beviset udeblev, at indkalde ham til Forligelses Commisionen, og da Indkaldelsen var ham forkyndt sendte han et ulovligt Bevis paa ustemplet Papir, men mødte ikke til Forligelses Commisionen. Citanten seer sig saaledes nød til at see Sagen fremmet ved Retten  og paastaaer ham dømt at betale  ei allene

 

1817: 138

 

de skyldige Penge med Renter fra Indvarslingen og Sagens Omkostninger skadesløs, med Kost, Tæring og Tidsspilde, men og en klækkelig Bod til de Fattige for hans uforsvarlige Fremgangsmaade.   Citanten deklarerede:  at de Vidner han har agtet at føre ere fraværende paa Reis, hvorover han nu ei kan fremstille dem, med det uagtet, da den for Sagvolderen mødende \ikke/ har kunnet nægte det tilførde, men har maattet tilstaae Kravet, saa indlader han Sagen til Doms efter nedlagde Paastand, under Forbeholdenhed af Vidneførelse og videre Fornødent eragtende i Tilfælde Sagvolderen skulle fremkomme med noget eller forlange Sagen udsadt.

Den for Sagvolderen mødende Lars Pedersen Legreid begjerede Sagen udsat til næste Thing, hvilket Retten bevilgede.

Citanten betalede Incammination 74 Spskil.   Sagvolderen betalede for en Udsættelse 20 s.  og {for en} Tilsvarspenge 6 s.

 

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsadt til i Morgen.                       A v W S Koren

Tobias Haldorsen Eidnes, Lars Toresen Oppedal, Omund Pedersen Lofthuus og Sjur Samsonsen Helleland,  alle med paaholden Pen.

 

Neste Dag, den 4de Marts  blev Maanedstinget fortsat ved Stædets Sorenskriver og de i Gaar benævnte Laugrettesmænd.

 

Eeds Sag.

Hvorda! mødte for Retten Haldor Haldorsen Oppedal og fremlagde en inden Forligelses Commissionen imellem ham og Ole Jensen Helleland indgaaen Foreening den 8de Febreuarii sidstleden, hvorved denne Sidste har forpligtet sig her inden Retten saadan Eed som Forliget udviser.

Ole Jensen Helleland  selv tilstede  blev forelæst bemeldte Forlig, som intages her  saalydende  # Ole Jensen Helleland, som blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meened  aflagde sin corporlige Eed med opragte Fingere efter Loven  og forsikrede, at han ikke havde lovet Indkalderen Haldor Oppedal for 5 Aar siden, at betale til ham for Halsten Oppedal 800 Dansk Courant, men ikkun lovet at betale til Haldor 500 rd DC.

Med denne Eeds Aflæggelse erklærede Haldor sig fornøiet, og Sagen blev hermed sluttet.

Haldor betalede Inkammination 1 Spd 28 s og Tilsvarspenge for Ole  40 s.

 

Eeds Sag:

Lars Jensen Oppedal, Tosten Larsen Oppedal, Arne Ellingsen ibidem, Marita Olsdatter Oppedal og Sigri Larsdatter ibidem, mødte for Retten uden Stevnemaal, og erklærede dem at ville aflægge \nu/ inden Retten deres Eed paa, at de ikke ere vidende hvor det 100 Rbd N: V: blev af eller henkom  som Jacob Larsen Næs formener sig at have tabt i førstmeldte Stue Mandagen førend sidstleden Nytaar.

Jacob Larssen Næs  selv tilstede  erklærede, at han langt fra ikke i mindste Maade har haft Mistanke paa at bemeldte Penge frakom ham ommeldte Tid paa nogen ulovlig Maade, men at samme maae have været et Tilfældigt Tab, som han ikke kan komme efter eller begribe paa hvad Maade tilgik  og derfor har han heller ikke enten Mistroet nogen af dem som var tilstede, ei heller forlangt deres Frifindelses Eed, men da de nu selv ønske og forlange at aflægge den, saa er han nu villig at anhøre samme

Bemeldte Lars Jensen, Tosten Larsen, Arne Ellingsen, Marita Olsdatter og Sigri Larsdatter  alle af Gaarden Oppedal, bleve forelæste Eedens Forklaring af Lovbogen og betydet dens Vigtighed og Straf for Meened, hvorefter de enhver for sig med opragte Fingere og Saligheds Eed forsikrede, at de aldeles ikke veed hvorledes tilgik med ommeldte Penge, hvorledes de bortkom eller hvor de blev af.

Dommeren modtog i alt 1 Spd 68 s

 

Derefter bleve følgende Documenter publicerede:

1.  Skiftebrev efter Gjestgiver Siver Sivertsen paa Herrandsholmen, sluttet 18de Novbr: 1816, hvorved endeel Huse paa Herrandsholmen ere udlagte paa Sterbboeenken og Børnene.

2.  Do: efter Inga Larsdt: Midnes, sluttet 20de Februar 1817, hvorved en Røgstue paa Midnes blev udlagt paa Skifteomkostninger.

3.  Commissionsforlig af 9de Marts 1813 mellem Opsidderne paa Gaarden Sexe betræffende Gaardens Gjerders Istandsættelse med videre.

4.  Forpagtnings Contract mellem Lars Baarsen Sebbe og Guttorm Olsen Wiig paa ½ Delen i den Førstes Eiendom i Gaarden Lilleaas, dateret 25de Februarii 1817.

5.  Vilkaarsbrev fra Samson Jonsen Qvitne til Jon Samsonsen paa aarligt Levekaar af Gaarden Qvitne, dateret 3die Marts 1817.

6.  Huusmandseddel fra Berge Olsen Aga til Gunder Østensen paa \en/ Plads{en} under Gaarden Aga, dateret 26de Februar 1817.  Medfulgte Reversal af samme Dato.

7.  Paategning paa et Vilkaarbrev dateret 2den December 1816, tinglæst neste Dag, fra Asbjørn

 

1817: 138b

 

{det mundtlig for dem at møde} Pedersen Ulsnes til Peder Endresen, Katla Endresdatter og Endre Pedersen.

8.  Afkald fra Omund Omundsen Jaastad  som gift med Marita Olsdt: Aga  for hendes Arv efter Torjuls Larssen Aga  stor 51 Rd. 5 s.  dateret 3die Marts 1817.

9.  Do: fra Berge Olsen Aga og Jorand Olsdt: Aga for deres Arve 1800 efter Anna Larsdt: Aga  tilsammen 6 Rd. 36 s., dateret 3die Marts 1817.

10.  Do: fra Lars Brynnildsen Røen  som gift med Margrete Eriksdatter Tjoflaat  for hendes Arv 12 Rd. 80 s. efter Marita Torjulsdt: Tjoflaat 1801, dateret 3die Marts 1817.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille blev samme hævet. A v W S Koren

Tobias Haldorsen Eidnes, Lars Toresen Oppedal, Endre Pedersen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland  (alle 4re med iholdt Pen).

 

 

 

Forhør.

Aar 1817 den 19de April  blev Retten sat paa Gaarden Nesthuus i Østensøe Skibrede, {for} i Overvær af de 2de Laugrettesmænd og Vidner Tosten Olsen Fosso og Od Olsen Fosso, for  ifølge Stiftets Ordre af 25de Marts sidstleden  at optage et Forhør i anledning af, at der ifølge en indsendt Besværing til Stiftet fra Opsidderne paa Nesthuus  skal være skudt ind igjennem deres Stuevinduer Natten til den 11te Marts sidstleden.

Hvorda   blev fremlagt bemeldte Stiftets Ordre  samt dermed fulgte Skrivelse fra Herr Pastor Irgens, dateret 17de Marts dette Aar, og den omhandlede Besværing og Andragende, datteret 16de Marts nestfor, hvilke 3de Documenter bleve oplæste, og hvoraf Stiftets Skrivelse her indtages  saalydende #   De tvende øvrige Documenter bliver dette Forhør i sin Tid at vedhæfte. Her anmærkes, at da Sorenskriveren modtog denne Stiftets Ordre, gav han derefter Lehnsmand Johannes Jørgensen øvre Wiig Beordring at indkalde hertil alle dem i Naboelavet af Gaarden Nesthuus, som kunne haves Formodning om at have seet og hørt noget til Oplysning om det ommeldte Nat Passerede.

Opsidderne paa Nesthuus  Ole Gundersen og Tosten Larssen  mødte for Retten, hørte deres Andragende til Stiftet oplæse, det de vedstod rigtig, og erklærede at de intet videre vidste at forklare, henseende Maaden, hvorpaa den Handling, hvorover de har besværet dem, foretoges, {eller af} og de vidste eller veed ikke, hvem der begik samme, eller kunne da erfare hvem det var, da Ole Gundersen, som gik ud efter at han hørde Skuddene, som bleve afskudte, det ene og første ind ad Oles Vindue, og det andet strax derefter indad Tostens Stuevindue, ikke kunne see nogen tydelig \da det var mørkt for Dag/  men saae at der løb Folk henad Veien, til Aarhuus, som ligger nærmere den Vei, som Folk reise op og ned igjennem Dalen Steensdalen kaldet.  Hermed bleve de dimiterede.

Dernest blev fremkaldet Gunder Tollevsen Aarhuus, Gaardmand paa nærmeste Naboegaard Aarhuus, blev formanet til at sige Sandhed, og intet fordølge eller fordreie, blev tilspurgt om han {han} havde seet eller hørt om nogen havde reist forbi Gaarden Aarhuus op eller ned ad Bøigdeveien den Nat, da der paa Nesthuus blev foretaget den omhandlede Voldsomhed, hvortil han svarede, at han derom er aldeles uvidende  og veed intet til denne Tildragelses Oplysning. Afskediget.

Jon Haagensen Sandve, Gaardemand paa Gaarden Sandve  et Stykke fra Gaarden Nesthuus  tet ved Søen, blev formanet at tale Sandhed og være sandru, forklarede, at han om Natten til den 11te Marts mod Dagningen kom tillands ved Gaarden Sandve med en Sildejægt, og paa samme Jægt var med Jan Larssen Reistvedt og Knud Arnesen Skeie, og gik han da strax hjem i sit Huus og lagde sig ned, saaat han er aldeles uvidende om hvad den Nat passerede paa Nesthuus, der ligger omtrent ½ Fjerding vei op fra hans Gaard og Søen, ei heller saae han Flere at komme ovenfra Bygden ned tilsøes  eller reise fra Søen opefter den Nat, end bemeldte Jan Reistvedt og Knud Skeie, som i Dagningen reiste opefter for at bringe Kundskab omkring i Gaarderne, at de havde Sild at sælge, om Nogen vilde komme tilsøes til deres Jægt at kjøbe. Videre havde Deponenten ei at forklare demiteret.

Lars Torbjørnsen Øfsthuus, og Jon Torbjørnsen Øfsthuus, den Første Gaardemand paa Gaarden Øfsthuus, og den anden hans Broder og Dreng, lovede at sige Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at de ere aldeles uvidende om hvad der passerede paa Naboegaarden Nesthuus Natten til sidstleden 11te Marts, da de laae hjemme og sov, og veed ei hvem der kunne været ude den Nat eller reist forbi Nesthuus; Men de have ikkun hørt siden hvad der Passerede, som Manden Ole Nesthuus fortalte dem om Morgenen.  Da de intet videre vidste til Oplysning bleve de afskedigede.

Derefter fremstod atter Opsidderne paa Nesthuus  Ole Gundersen og Tosten Larssen  og erklærede, at de har ommeldte Knud Arnesen Skeie havt mistænkt for at have været med at indskyde deres Vinduer, fordi de kan bevise  og det er vitterligt, at han tilforn har været med i Unge Karles Nattesværm og begaaet skadelige Fortrædeligheder og fornærmelige Optrin her i Bøigden. De formodede dette saameget mere  da de har hørt at bemeldte Knud eller hans Kammerat paa Reisen nedefter til Søes, Jan Reistvedt, havde 1 Gevær med dem, da de reiste ned efter Dagene for det Passerede, da Knud og Jan reiste imøde med Nogle de ventede fra Havet med Sild, for at hjælpe dem at roe Sildejægten hjem. Derfor begjerede Comparenterne at

 

1817: 139

 

bemeldte Knud Skeie i denne Anledning maatte fremkaldes til Examination.

Derefter blev fremkaldet bemeldte Knud Arnesen Skeie, sagde sig 23 Aar gammel og opholder sig hjemme hos sin Moder paa Skeie, og har altid været hjemme, hvor han har været christsømmelig opdraget, forklarede paa Tilspørgende, at han og Jan Reistvedt, saaledes som Deponenten Jon Haagensen Sandve har forklaret, reiste i Dagbrækningen den 11te Marts opefter fra Søen til sit Hjem, for derefter at bringe Sildebud, som det kaldes, omkring i Nabolavet. Han og hans Kammerat gik da ikke frem enten paa Nesthuus eller nær forbi samme, ei heller frem paa nogen anden Gaard, førend han kom til Skeie, men de gik ad Veien lige hjem, og de mødte eller saae ingen, ei heller hørte Skud, da de reiste, og det var da saa lyst af Dagen, da de reiste opefter forbi Nesthuus, at om Nogen havde været paafærde der ved Gaarden, saa havde de kunnet see dem fra Veien af. Han veed derfor aldeles intet om det den Nat paa Nesthuus Passerede  og er selv uskyldig deri. Han har ikke nogensinde her i Bygden gjort Spectakler i nogen Gaard om Nætterne eller uroliget nogen, mere han end andre Ungdomme, og ikke været Ophavsmand til noget saadant, fremfor dem, og ikke har nogen havt ham Noget paa at sige eller søgt ham for virkelige eller formentlige ulovlige Forhold, undtagen at han for omtrent 2 á 3 Aar siden blev kaldet til Forligelses Commissionen  for, i Forening med nogle Flere, \at have/ gaaet ind paa et Loft paa Gaarden Øfsthuus \til en Pige/ om Natten, og paa vredagtig voldsom Maade skadet hendes Helbred, men derom er han forliigt med Vedkommende, og det kan derfor ei komme, troer han, sig mere til Forkleinelse, eller gjøre ham mistænk\t/{elig} for det paa Nesthuus Passerede, og han synes tillige at det er ildetænkende af de Anklagende, at de mistroer \ham/ for samme,  om hans \Kammerat/ bar Gevær, da han reiste op ad Veien om Morgenen, hvilket han erklærer at \denne/ gjorde, men selv bar han ikke Gevær hverken ned eller op ad Veien, men kun hans Kammerat Jan Reistvedt.  Deponenten blev dernest dim/m/iteret, med Forbeholdenhed om fornødiges at fremkaldes.

Dernest blev fremkaldt Lars Arnesen Berven eller Noreim, Gaardemand paa Berven, blev formanet at sige Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at han var med paa Jægten den Nat mod Dagningen, da Knud Skeie og Jan Reistvedt reiste opefter, da han sadte dem iland af Jægten om Morgenen i Tusmørket eller Dagbrækningen. Der blev ikke talt om, paa hvilken Gaard de vilde først frem for at gjøre bekjendt Sildekjøb, men at de vilde bekjendtgjøre saadant alfares op igjennem Bygden. Han kan ikke erindre om bemeldte Jan og Knud havde Geværer med dem, og han mærkede intet af dem, der kan bestyrke den Mistanke mod dem, at de skulle være skyldige i det samme Nat paa Nesthuus Passerede, nemlig Skydning gjennem Vinduerne.  Videre havde Deponenten ei at forklare,  dim/m/iteret.

Dernest blev fremkaldet ommeldte Jan Larssen Reistvedt, Gaardemand Lars Reistvedts Søn  og Huusmand, 27 Aar gammel, lovede at sige Sandhed, forklarede, at han og Knud Arnesen Skeie om Morgen, saasnart de saae Dag den 11te Marts reiste af den Sildejægt, de da vare paa, og op igjennem Bygden hjem. Da de reiste forbi Gaarden Moe, var endnu ingen opstaaen, saavidt han mærkede, ei heller saae de nogen opstaaen paa Nesthuus eller nogen Gaard, før de kom hjem, og da de kom til Reistvedt var det lyst og i Soelbrækningen, og skildtes Knud da med ham og reiste til Skeie. Knud havde ikke Gevær med sig, men Deponenten, og Knud fulgte ham Veien lige frem uden Omveie, og hverken han eller Deponenten skjød eller gjorde nogenstæds Allarm, ligesom de ei heller hørte noget Skud eller saae Nogen paafærde den Nat, og de vare aldeles uvidende om, hvad den Nat skal have passeret paa Nesthuus.  Videre var ikke at erholde til Oplysning af Deponenten,  dim/m/iteret.

Da ingen Flere var at afhøre, som formodedes at vide noget til Oplysning, undtagen nogle Mænd, der vare med paa Jægten den Morgen eller Nat, som det Passerede paa Nesthuus foregik, men hvilke nu ei vare tilstæde, men som troes nærmere at kunne oplyse hvad Tid eller hvor tidlig Deponenterne Knud Skeie og Jan Reistvedt reiste af Jægten opad Landeveien hjem   saa blev Forhøret hermed udsat til Fortsættelse paa Wigørs Præstegaard 22de denne Maaned, til hvilken Tid og Sted Vedkommende ved Lehnsmanden bliver at indkalde.

Paa Sorenskriverens Vegne   J Skagen

Tosten Olsen Fosse, Od Olsen Fosse  (: begge med iholdt Pen :).

 

 

 

Præliminair-Forhør.

Aar 1817 den 21de April  blev Extraret sat paa Gaarden Drage i Jondals Skibrede  i Overvær af de 2de Laugrettesmænd og Vidner Lars Olsen Drage og Ingebrigt Larssen Eide, for efter Amtets Ordre af 25de Marts sidstleden at optage et Forhør i anledning et af Jacob Svendsen Tengsereide formeentlig begaaet Tyveri hos Gaardemand Lars Jacobsen Drage.

Hvorda   blev oplæst bemeldte Amtets Ordre tilligemed dermed fulgte Documenter, nemlig et ved Sundhordlehns Jurisdiction den 19de Marts 1817 optaget Forhør over bemeldte Jacob Svendsen Tengsereide, samt en Skrivelse fra Hr: Sorenskriver Bing af 20de Marts sidstleden, af hvilke 3de fremlagte og oplæste Documenter Amtets Ordre og Sorenskriver Bings Skrivelse her indtages saalydende  #   Det fremlagte Forhør bliver dette her optagende Forhør i sin Tid vedhæftet.  Her anmærkes, at da der er 10 Mile fra Sorenskriverens til Fogdens Bopæl, og 8 ½ Mil fra Sorenskrivergaarden til Halsnøe-Kloster-Arresthuus, hvor Angjældende sad i Arrest, saa har dette Forhør ikke førend i Dag kunnet foretages.

Arrestforvareren Lars Frantzen, efter Fogdens Ordre, havde nu tilstede Arrestanten Jacob Svendsen Tengsereid, som han fremstillede for Retten, fri for Baand og Tvang, og som nu blev tagen under Examination, og paa forskjellige Spørgsmaale forklarede:  at hans Navn er Jacob Svendsen Tengsereid, er fød af Svend Jacobsen og Huustro Anna Tostensdr: paa Gaarden Tengsereid i Egersund Præstegjeld, Jederns og Dalernes Fogderi, og er nu 26 Aar gammel, saaledes som han ved Paagribelsen 22de Februar sidstleden for Dybdal har opgivet  og ved det senere optagne

 

1817: 139b

 

Forhør gjentaget. Han gjenkjender nu Stedet, Gaarden Drage, at det var her han Natten før sin sidste Paagribelse  bemeldte 22de Februar  begik det Tyveri, som han har tilstaaet ved Paagribelsen og under det nu oplæste Forhør, og dette var det første Tyveri, han begik efter at han undveg var!! (fra) Bergens Arrest og tog Landeveien over hertil.  Da han kom her paa Gaarden Natten til bemeldte 22de Februar, gik han ind først i et Stavbur igjennem Vinduet  efter at han med Hænderne tog \ud/ nogle smaae Spigre og Trænagler for Vinduesrammen udvendig, og satte Vinduet ind i Staburet paa en Børre, hvorpaa han gik ind og tog omtrent 3 Blade Tobak i en liden Kiste eller Skrin, som, om han lukkede det op med Nøgel, som han troer stod i Laaset, eller det var aabent og utillæst, kan han ei erindre. Videre tog han i Stavburet noget Smør, omtrent 6 à 8 Mrk.  og 5 à 6 Lepser Fladbrød, hvilket Brød han siden maatte kaste paa Søen, fordi det blev vaadt i Baaden, som han reiste fra Land paa, og som han stjal paa Tvedt i Strandebarm. Videre tog han en Strylerrets Skjorte og en Strylerrets Dug. Mere stjal han ei i Stavburet, men gik derpaa ud og lod Vinduet staae aabent efter sig.  Dernest gik han ind i en Glasstue her paa Gaarden, hvor han gik ind paa samme Maade som i Stavburet, ved at tage ud Vinduet, da han stak ind imellem Rammen med en gammel Madkniv, som han nu erindrer at han tog paa Staburet tilligemed en Kistenøgel, han før glemte at opgive, og trak han da Vinduet ud, da Rammen var kun befæstet udvendig med Spigre, men idet han satte Vinduet ned paa Marken, stødte han det an i noget, saaat en Rude gik itu. Han gik da ind ad Vinduesgluggen og fandt inde i Stuen en blaae rød- og hvidroset Bomme, som stod Nøgel i Laaset for, og som han da lukkede op og fandt deri nogle Nøgle, men hvad mere der var i Bommen kastede han paa Gulvet, og med de fundne Nøgle lukkede han op 4 Kister i Stuen, og i disse Kister fandt han det stjaalne Sølvtøi med Mere, som han har opgivet, nemlig:  6 stemplede Sølvskeer,  1 Do: ustemplet,  en mindre Do:,  en rund Æske, hvori var 5 Ortestykker, 30 Stykker forskjellige 8 Skillinger, 3 Tiskillinger og endeel 4re Skillinger og Toskillinger, som han ikke tællede, ei heller de øvrige Penge, førend han saae at de bleve tællede af Dybdal efter Paagribelsen, men han veed at alle de Penge af Sølv, som da fandtes hos ham, havde han stjaalet her paa Gaarden i bemeldte Stue, saavelsom det øvrige hos ham fundne Sølv, nemlig  1 Sølvkjede forgyldt paa Pladen og ihængende Smykke, en forgyldt Ansigtssøllie,  1 forgyldt Fingerring,  en uforgyldt Sølvfingerring,  4 smaa forgyldte Søllier  og 1 Do: Ansigtssøllie,  2 uforgyldte Ditto  og 2 Par uforgyldte Sølv-Halsknapper,  samt et lidet Træ-Kridhuus.  Videre stjal han i Stuen  1 Linlerrets Skjorte,  1 Vendelerrets Ditto,  og en Fallekniv med Messing-Skaft,  og 8 Rbd. i Sedler, som laae i en liden Lommebog i Vinduet.  Med disse Koster gik han nu ud igjen, og lod Vinduet staae aabent, og mere end dette opgivne stjal han ikke der.  Han var ikke bekjendt her paa Gaarden, og da han kom her, hvor han ei før har været, bankede han paa Stuedørren, for at erfare om der var nogen inde, og da han mærkede at der i Stuen ei var Folk, gik han ind paa ommeldte Maade.  Da intet videre var at erindre at tilspørge Inqvisiten, lod Retten ham træde tilside.

Dernæst blev fremkaldet som

1ste og 2den Deponent  bestjaalne Lars Jacobsen Drage og hans Huustro \Herborg Larsdatter/  bleve formanede til Sandheds Udsigende, forklarede, at omtrent for 4 Uger siden eller Løverdagen nestefter sidstleden Fastlavnssøndag  om Morgenen saae de at Vinduet i deres Stabur var udtaget og sat ind i Stavburet, og befrygtede da at et Tyveri var begaaet. Ligesaa saae de da at i en Glasstue, de har paa Gaarden, var en Vinduesrude itu og Vinduesrammen løst indsat igjen i Gluggen. De gik da ind i Stavburet, og savnede der da Brød taget af en Fladbrødlade, men hvormeget eller hvormange Lepser kunde de ei vide,  og noget Smør, som der stod nogle Mærker paa et Stet;  en Nøgel med Rem i, som laae i Vinduet,  en Spisekniv,  1 Skjorte og en liden Strylerrets Dug;  af et Skrin, som Nøglen havde staaet i, savnede de omtrent ½ Mrk. Bladetobak, og Penge  nogle Rigsbankdaler over eller under 60 Rbd. N: V: i Sedler, men de tror det var 2 Rbd. mindre end 60  eller 58 Rbd. Dernæst gik de ind i Stuen, hvor 1 Bomme var borte, og 4 Kister stode aabne paa Gulvet, uden at Laasene vare skadede eller Nøgle stode i. Konen savnede da sin Sølvstads  og de savnede da alt det, som Inqvisiten nu tilstaaer at have stjaalet i Stuen, og endvidere  en Sølv forgyldt {Søllie} \Spende/ med \1 Løv/ {Skaaler}, og en Sølv forgyldt Fingerring med Løv eller Skaaleløv, og de gjenkjender alle forommeldte fra dem stjaalne Ting, som nu alle bleve foreviiste i Retten, undtagen Brødet og Tobakken.   De begjerede at Retten vilde taxere samme, og at det, som er i Behold, maa blive dem tilbageleveret.  Hvormange Sølvpenge de havde mistet, vidste de ikke bestemt.    Retten, som nu her har aabnet den stjaalne Bomme der blev fra Fogden fremsendt med forseglet Nøgel  tilligemed de øvrige hos Arrestanten fundne Koster, vurderede nu og forefandt følgende, som er forklaret at tilhøre de Bestjaalne:  Bommen med Laas og Nøgel  3 Spdl.,  6 stemplede Sølvskeer à 2 Spdl.  er 12 Spd. 1 ustemplet Do:  mærket paa Skaftet ENSRN, samt LES  2 Spdl.;  1 Do: mærket W92xTLD, 1 Spdl. 60 s.;  1 rund Æske  2 Spskilling,  1 Sølvbredkjede med forgyldt Plade med 3de forgyldte Sølv 8teskill.  og 3de Løv i hver 8teskilling  6 Spdl.;  1 forgyldt Sølv-Ansigtssøllie, 4 Ort,  1 forgyldt Sølv-Dragt eller Fingerring med 3de Løv  2 Ort.  1 Sølv Do: med et Løv  16 Spskill.; 4 smaa forgyldte Sølvsøllier med Løv 1 Spdl. 60 s.   1 liden forgyldt Ansigtssøllie  16 Sps.;  1 ugyldt Do: 1 Ort,  1 liden rund Do:  8 Sps. 2 Par Halsknapper  4 Ort.  1 Kridhuus 4 Sps.;  1 forgyldt stor Sølvfingerring med 6 smaa Skaaleløv  4 Ort   og 1 forgyldt Sølvtrøiespende  1 Ort; 1 Kridhuus  4 Sps.   1 Stykke \Smør/  som nu blev befundet at veie 6 ½ Mrk., 3 Ort,  1 Linlerrets Skjorte med syed Krave  72 Sps.;  2 saakaldte Vendelerrets Ditto  4 Ort; 1 Lerrets Dug  16 Sps.   1 gammel Spisekniv  2 Sps.; 1 Fallekniv med Messingskaft  1 Ort,  1 Kiste- eller Bommenøgel med Skindrem  8 Sps.    Disse her vurderede og i Behold værende T{h}ing, samt de forefundne i Hr: Dybdals Indberetning, vedhæftet det fremlagte Forhør, ommeldte Sølvpenge, samt 8 Rbd. i Sedler, bleve nu de Bestjaalne tilbageleveret, hvorhos Deponenterne erklærede dem tilfredse med Rettens Skjøn og Vurdering paa de tilbageleverede Ting.

Inqvisiten blev nu atter fremkaldet og tilspurgt, om han stjal de Penge, nemlig omtrent 60 Rbd. N: V: i Sedler, som de Bestjaalne savnede i 1 Skrin i Stavburet, hvortil han sva-

 

1817: 140

 

rede, at han aldeles ikke tog eller fandt Penge i Stavburet eller stjal flere Penge her paa Gaarden end de 8 Rbd., som han har forklaret han fandt i Stuen. Men han tilstod, saaledes som ved Forhøret den 19de Marts sidstleden, at han stjal her samme Gang som det øvrige han her for Retten har opgivet, den hos ham fundne Sølvfingerring og Trøiespende. Han erklærede at han ikke har noget imod den paa de stjaalne Koster skede Vurdering.

Deponenterne  bestjaalne Lars Jacobsen Drage og Huustro Herborg  bleve nu forelæste deres Forklaring  og dernæst med oprakte Fingre og Saligheds Eed, efter at Edens Vigtighed var dem betydet, bekræftede deres Forklarings Rigtighed, at ogsaa de vurderede  dem tilbageleverede Ting ere dem tilhørende, og at samme frakom dem mod deres Villie og Vidende.   Afskedigede.

De øvrige hos Arrestanten ved Paagribelsen fundne og nu for Retten foreviiste Ting  nemlig  en Hage og en Fiskesteen, samt 25 Rbd. i Rigsbanksedler  \samt Patentet/  bleve leverede Arrestforvaren!! (-forvareren)  for igjen at tilstilles Herr Foged Budtz.

Da intet Videre var at erindre ved dette Forhør, saa blev samme hermed sluttet, og Arrestanten Jacob Svendsen Tengsereide blev overleveret til Arrestforvarereren Lars Frantzen og medhavende Vagt til sikker Bevogtning og Tilbagebringelse i Arresten. J Skagen

Lars Olsen Drage, Ingebrigt Larssen Eide.

 

 

 

Continuation

af Forhøret foran Folio 138 – 139.

Aar 1817 den 22de April  continuerede dette Forhør efter Udsættelse fra 19de denne Maaned, i Overvær af de samme 2de Laugrettesmænd og Vidner  nemlig Tosten Olsen Fosse og Od Olsen Fosse.

Hvorda blev fremkaldet

Anders Olsen Noreim, tjener paa Noreim, er omtrent 35 Aar, blev formanet til Sandheds Udsigende og intet at fordølge eller fordreie, forklarede paa Tilspørgende, at han var med paa den for i Forhøret ommeldte Sildejægt Natten til den 11te Marts sidstleden, og at ingen af de {8te} Mænd, der vare paa Jægten, vare oppe i Gaarderne, førend om Morgenen, da Jan Reistvedt og Knud Skeie først reiste opefter fra Søen, da det var bleven lyst af Dagen, og reiste hjem for at gjøre bekjendt om Sildekjøb. Han var aldeles uvidende om, hvad der passerede paa Nesthuus samme Nat, som han siden hørte, at der var skudt ind ad Vinduerne, og han veed ikke, hvem der har været Skyld i denne Tildragelse, eller \er/ sammes Gjerningsmænd. Deponenten vidste intet videre til Oplysning,  afskediget.

Michel Haagensen Sandven, sagde sig 28 Aar gammel, blev fremkaldet, formanet til Sandheds Udsigende og intet fordølge eller fordreie, hvorefter han paa Spørsmaale forklarede sig eenstemmig med nestforestaaende Deponent Anders Noreim.   Afskediget.

Omund Arnesen Skeie, Gaardemand paa Skeie, blev dernest fremkaldet, formanet ligeledes at tale Sandhed, og forklarede sig eensstemmig med Deponenterne Anders Noreim og Mikel Sandven, og da han ei vidste mere til Oplysning   afskediget.     Dernæst blev fremkaldet:

Inga Isaksdatter Træbakke, Tjenestepige paa Skeie, og Magrete Arnesdr:, tjener sammesteds, bleve formanede til Sandheds Udsigende og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at Knud Arnesen Skeie kom hjem \11te Marts/ om Morgenen til Skeie  da det var lyst af Dagen, da de af Stuen hørte at han talte ude i Gaarden, men om han havde da været en Tid ude i Gaarden, før de hørte ham tale  veed de ikke. De vidste da ikke heller noget om den Skydning gjennem Vinduerne paa Nesthuus, som de siden har hørt skal have tildraget sig om Natten for. Deponentinderne, som intet vidste videre til Oplysning, bleve nu afskedigede.

Da ingen havde videre til Oplysning om det, hvorom dette Forhør er foretaget, blev samme hermed sluttet. J Skagen.

Tosten Olsen Fosse, Od Olsen Fosse,  begge med iholdt Pen.

 

 

 

Sommerthing for Jondals Skibrede.

Aar 1817 den 12te Mai  blev Retten sat paa Thingstedet Wigør til almindeligt Sommer- Skatte- og Sagething for Jondals Skibrede   betjent af mig  Sorenskriver Koren  med følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd  Sjur Amundsen Espeland, Nils Iversen Espeland, Johannes Amundsen Handegaard og Askild Sjursen Molven   \som alle forhen have aflagt Laugrettes Eed/.   Ved Thinget var tilstede paa Hr: Foged Budtz’s Vegne hans Fuldmægtig Hr: John Holm, Skibredets Lehnsmand Tosten Halderager og endeel thingsøgende Almue.

 

Hvor da underdanigst blev publiceret følgende Kongelige Anordninger og Foranstaltninger:

 Datum

1.  Provisorisk Anordning, angaaende Concumptions Væsenet                1816, Septb: 26de

2.  Stiftets Communication af en Kongelig Resolution af 12te Octbr:

1816, betræffende Betalingen for Bestallinger og Bevillinger                    1816, Novb: 7de

3.  Provisorisk Anordning, som bestemmer, hvorledes der med

Borgerskabs Meddelelse til Handlende indtil videre skal forholdes                       1816, Octb: 24de

4.  Fortegnelse over bestemte Betalinger, Medicinalvæsenet

vedkommende                                                                                                          1816, Novb: 20de

5.  Placat angaaende Norske Eenskillinger, som af Kobber udmyntes      1816, Decbr: 3de

6.  Kongelig Kundgjørelse angaaende Oprettelsen af den tvungne Bank 1816, Decbr: 23de

7.  Placat angaaende fra hvilken Tid stemplet Papier til

Vexler kan bekommes                                                                                  1817, Janv: 17de

8.  Provisorisk Anordning, hvorved Brændeviinsbrænden i Kjøb- og

Ladestæderne forbydes indtil Udgangen af Junii Maaned 1817                 1817, Janv: 20de

9.  Do:, hvorved Forordningerne af 16de November 1810 og 26de

Septbr: 1811 tildeels, og Placaten af 22de Marts 1813 aldeles ophæves     1817, Febr: 20de

10.  Fogdens Anmodning til Sorenskriverne at ville undersøge om ikke

Almuen har faaet godtgjort den af dem betalte Rigsbankrente                   1817, April 1ste

11.  Efterlysning om Slaverne Ole Mortensen og Berge Olsen Norem      1816, 14de Octobr:

12.  Do: om Slave Jacob Jacobsen Sund                                                    1816, 14de Novb:

13.  Do: om Jacob Hermundsen og Serine Olsdatter                                 1816, 28de Do:

14.  Do: om Slave Ingebrigt Nilssen                                                          1816, Do:

15.  Do: om Styrmand Andreas Atlachsen                                                1816, 5te Decbr:

 

1817: 140b

 

                                                                                                                               Datum

16.  Efterlysning om Matros Ole Madsen                                                  1816, 6te Decbr:

17.  Do: om Do: Andereas!! Sodeberg                                                       1816, 12te Do:

18.  Do: om Gjert Baarsen Sogndalsfjæren                                                1816, 23de Do:

19.  Do: om Nils Ottesen                                                                            1816, 27de Do:

20.  Do: om Johannes Olsen                                                                                   1816, Do:

21.  Do: om Ole Pedersen Høiland                                                            1816, 3de Janv:

22.  Do: om Arne Jørgensen og Christian Nilsen Sørum                            1816, 17de Do:

23.  Do: om Ole Wetlesen Dale                                                                  1816, 3de Do:

24.  Do: om Hans Knudsen Basnes                                                            1816, 31te Do:

25.  Do: om Michel Michelsen                                                                   1816, Do:

26.  Do: om Slave Lars Svartland                                                              1816, 8de Marts

27.  Do: om Peter Petersen, Gustav Lindgreen, og

Henrik Henriksen Strøm                                                                               1816, 27de Do:

 

Paa Fogdens tilspørgende:  erklærede alle tilstædeværende af Almuen, samt Lænsmanden, at enhver havde hos Fogden erholdt tilbage, hvad de til den engang anordnede Rigsbank Indskud og Renter til ham have erlagt, og mange af dem havde intet betalt  og altsaa heller intet at fordre tilbage.

 

Derefter blev thinglæst følgende Documenter:

1.  Skjøde fra Tomas Eriksen Apeldalen til Samson Toresen Prestegaard paa nogle Huse paa Pladsen Apeldalen under Gaarden Underhougen, dateret 12te Mai 1817.

2.  Fæsteseddel fra Johannes Johannessen Underhougen til Samson Toresen Prestegaard paa Pladsen Apeldalen, dateret 12te Mai 1817, med Reversal af samme Dato.

3.  Do: fra Wigleik Torbjørnsen nedre Traae til Pigen Cicilia Jacobsdatter paa Pladsen Ystevigen under Nedre Traae, dateret 12te Mai 1817, med Reversal af samme Dato.

4.  Afkald fra Jacob Sjursen til Johannes Svaasand for Arv 16 Spdl. 47 s., dateret 12te Mai 1817.

 

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille, blev Retten og Thinget hævet.                                                                              A v W S Koren

Sjur Amundsen Espeland, Nils Iversen Espeland, Johannes Amundsen Handegaard, Askild Sjursen Molven,  alle 4re med iholdt Pen.

 

 

 

Sommerthing for Østensøe Skibrede

Aar 1817 den 13de Mai  blev Retten sat paa Thingstædet Wigør til almindeligt Sommer- Skatte- og Sagething for Østensøe Skibrede   betjent af mig  Sorenskriver Koren  med de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  Tosten Olsen Fosse, Aad Olsen Fosse, Johannes Erichsen Steene, og Ole Tostensen Stene, hvoraf de 2 sidstmeldte nu aflagde Laugrettes Eed   saa var og tilstæde Fogdens Fuldmægtig Hr: Holm  Tinglaugets Lænsmand og tingsøgende Almue.

 

Hvor da blev publiceret de samme Anordninger og Bekjendtgjørelser, som foran paa dette Blad er anført for Johndals Skibrede, hvorhos Almuen og Lænsmanden erklærede at hvad der var leveret til Rigsbanken, have enhver rigtig bekommet tilbage af Fogden.

 

Stevnevidners i Eedtagelse

Arne Jacobsen Sandven og Torkild Michelsen Thole mødte og aflagde deres Eed som antagne Stevnevidner for Wigøers Sogn i nu fratrædende Knud Skaalem og Lars Sjursen Noreims Sted   den første som reserve og den anden som virkeligt Stevnevidne.

 

Da ingen meldte dem med videre efter Paaraab, blev med Tinget udsadt til i Morgen.

                                                                                                                    A v W S Koren

Tosten Olsen Fosse, Aad Olsen Fosse, Johannes Erichsen Steene, Ole Tostensen Steene, alle med paaholden Pen.

 

Neste Dag  den 14de Mai continuerede Sommerthinget for Østensøe Skibrede paa Wigør af samme Rettens Personer som i Gaar.

 

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

1.  Skjøde fra Marta Jansdatter Fosse til Tosten Olsen Fosse paa 6 ¾ Mrk Smør, ½ Løb Salt i Gaarden Fosse  No: 6, dateret 14de Mai 1817.

2.  Vilkaar af dette Brug fra Tosten Olsen Fosse til Marta Jansdatter, datteret 14de Mai 1817.

3.  Panteobligation fra Erik Brynnildsen Rykken til Engel Olsen Soldal stor 70 Spdl.  mod 4de Prioritet i 1 Pd. 10 ¾ Mrk. Smør  ½ Bukskind, ¼ Gjedskind, samt 6 Mrk. Smør med Bygsel  i Rykken  No: 85, dateret 14de Mai 1817.

4.  Fæsteseddel paa 5 Aar fra Isak Berven til Ole Skaar paa Pladsen Brekkene under Berven, dateret 14de Mai 1817, medfulgte Reversal af samme Dato.

5.  Afkald fra Ole Knudsen Skaalem til Knud Skaalem for 109 rd 20 s.  eller 54 Spdl. 72 ½ s., dateret 13de Mai 1817.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.                                                                                                    A v W S Koren

Tosten Olsen Fosse, Aad Olsen Fosse, Johannes Eriksen Stene, Ole Tostensen Stene, alle 4re med iholdt Pen.

 

1817: 141

 

 

 

Sommerthing for Gravens Skibrede.

Aar 1817, den 16de Mai  blev det Almindelige Sommer- Sage og Skattething for Gravens Skibrede sat paa sædvanlig Thingsted Eidegrund af Stedets Sorenskriver og følgende Laugrettesmænd Ole Knudsen Nesheim, Iver Hansen ibidem, Peder Hansen ibidem, \og/ Haaver Wikingsen øvre Seim, der alle nu aflagde sin Laugrettes Eed, og betalede hver for sig til Sorenskriveren 24 s. Specie. Saa var og tilstede Fogdens Fuldmægtig Hr: John Holm, Tinlaugets!! (Ting-) Lensmand  og en deel tingsøgende Almue.

 

Hvorda! blev publiceret de Fol: 140 for Jondahls Skibrede anførde Anordninger, hvorhos Almuen og Lensmanden erklærede at hvad de var leveret til Rigsbanken, haver enhver rigtig bekommet tilbage af Fogden.

 

Gammel Sag:  Peder Bue for Enken Herborg Lillethun  mod Peder Niels: Sæbe  Fol: 138.

Citanten mødte, men Sagvolderen ikke.   Citanten meldte, at da han stod i Afhandling om Forlig med Sagvolderen, saa vare de nu enige om, at forlange Rettens Anstand i Sagen, indtil næste Høstething, for imidlertid, at see Sagen om mueligt mindelig afgjort.

Retten eragtede,  Den forlangte Udsættelse bevilges.

Citanten betalede for Udsættelsen 12 Spskil.

 

Da Ingen meldte dem med videre, blev for i Aften sluttet. A v W S Koren

Ole Knudsen Nesheim, Iver Hansen ibiden, Peder Hansen ibidem  og Haaver Wikingsen øvre Seim,  alle med iholdt Pen.

 

Neste Dag, den 17de Mai, blev Sommerthinget for Gravens Skibrede fortsat ved Stædets Sorenskriver og følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd  Ole Knudsen Nesheim, Iver Hansen Nesheim, Haaver Wikingsen Seim, og i steden for Peder Hansen Nesheim, sad Gudmund Larsen Rønnestrand.

 

Følgende Documenter bleve da thinglæste:

1.  Skiftebrev efter Tormo Omundsen Varberg, sluttet 5te Marts 1817, hvorved endeel Huse paa Varberg ere udlagte paa Sterbboeenken og Børnene.

2.  Contract mellem Mikel Iversen Skaftedal som Formynder for Lars Larssen Brekke og Haldis Sjursdatter Brekke og Nils Sjursen Rønnestrand om Kjøb og Brug af Gaarden Brekke, dateret 16 Mai 1817.

3.  Fæstebrev fra Gunder Møklethun til Halsten Olsen paa en Plads under Møklethun, dateret 26de October 1816, med Reversal.

4.  Omskrivningspaategning, dateret 12te Julii 1813, paa en Obligation, udstæd 24de October 1806 af Lars Ljone til Ellev Hegle.

5.  Aflyst af samme Obligation 60 Rd. DC. efter Qvittering af 20de October 1810.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hermed hævet. A v W S Koren

Ole Knudsen Nesheim, Iver Hanssen Nesheim, Peder Hanssen Nesheim, Haaver Vikingsen øvre Seim,  alle med iholden Pen.

 

 

 

Sommerthing for Kingservigs og Røldals Skibrede.

Aar 1817 den 19de Mai  blev Retten sat paa Thingstedet Utne til almindeligt Sommer- Skatte- og Sagething for Kingservigs og Røldals Skibred   betjent af mig  Sorenskriver Koren  med de 4re eedsvorne Laugrettesmænd, nemlig  Knud Johannessen Digrenes, Ole Ingebrigtsen Apel, Nils Holgersen Berve og Tomas Larssen Alsager, der alle nu aflagde sin Laugretteseed, og betalede hver for sig til Sorenskriveren 24 Specieskill.   Saa var og tilstede Fogdens Fuldmægtig Hr: John Holm, Skibredets Lehnsmand Hougse og endeel Thingsøgende Almue.

 

Hvor da blev publiceret de Folio 140 for Jondals Skibrede anførde Anordninger, hvorhos Almuen og Lensmanden erklærede, at hvad der var leveret til Rigsbanken haver enhver rigtig bekommet tilbage af Fogden.

 

Derefter blev foretaget

Gammel Justits Extrarets Sag mod Tyvs Ar/r/estanten Tore Endresen Bakken  Folio 132.

Actor Procurator Baade  mødte og fremstillede Angjeldende Tord!! (Tore) Endresen Bakken fri for Baand og Tvang;   Saa mødte og Defensor Tobias Haldorsen Eidnes for at paasee hans Ret og Tarv.   Actor fremlagde skriftlig Stevning dateret 9de denne Maaned i lovlig forkyndt Stand ved hvilken Angjeldende til idag er indkaldet, at see Dokumenter i rettelagde, nøiere Examination at være undergiven, samt flere Vidner at paahøre og Dom at lide   alt efter Stevningens nærmere Formeld   Ligeledes fremlagde han en under sidstnævnte Dato udstæd Stevning, hvorved Tiltaltes Defensor Tobias Haldorsen Eidnes og den bestjaalne Østen Endresen Aasvig til idag er ind kaldet.   Dernæst Comparenten fremlagde følgende denne Sag vedkommende Documenter, nemlig, Stiftets Skrivelse af 21de Febr: dette Aar, som viser, at Angjeldende, ikke skal tiltales for Løsgjengerie,  Stiftets Skrivelse af 14de April sidstleden, hvormed fulgte, et i Hadeland og Lands Jurisdiction i Christians Amt den 21de Marts dette Aar, optaget Justits Tingsvidne.  Ligeledes Skrivelse fra Stiftet af 5te denne Maaned, ved hvilken fremsendes en Regning fra Lensmand Baae af 21de April dette Aar,  og endelig  en Comparenten overleveret Regning fra Lensmand Lillegraven

 

1817: 141b

 

af 14de Junii f: A:, hvilke Dokumenter Comparenten var begjerende læste og acterede, og forbeholdt sig i øvrigt alt lovligt.   Bemeldte Documenter bleve oplæste. Acten fra Land bliver i sin Tid at vedhæfte denne Act  de øvrige indtages her  saalydende #

Actor begjerede Angjeldende Tore tilspurgt og nærmere Examineret følgende:  Ifølge Acten ved Land af 26de Januar 1816, contiunveret(?) (continueret?) paafølgende 22de Febreuar  Pagna!! (Pagina) 8, skal Kirsti Olsdatter Wien paa Gjellestuen bleven frastjaalet 2 Tørklæder og 2 Asignations Beviser  hver paa 1 rd DC.  og har han der tilstaaet Rigtigheden deraf  og tilføiet, at de 2 Tørklæder fantes i Sækken, som fulgte Gulbrand  og de 2 rd DC. havde Gulbrand taget til sig. Den stjaalet Daase med Adskilligt, en Sløife,  en graae Buxe  og et Tørklæde  siger hand, sammestæds fantes i Sækken ved Anholdelsen paa Biri; men da Tingsvidnet fra Land af 28de Marts 1817, som idag er fremlagt, der Pag: 5 indeholder Fortegnelse over hvad i Sækken fantes, men efter Optegnelsen ikke findes nævnt de 2 Tørklæde, Daasen, Sløifen, ei heller den graae Buxe eller Tørklæden med Gryn, at være fundne i Sækken, i hvilken Anledning, Actor begjerede Arrestanten nøie Examineret, hvor bemeldte Ting er afbleven  da de ikke fantes i Sækken, efter hans forhen her for Retten afgiven Deklaration.   Svar: Angjeldende erklærede nu, at han ikke bedre vidste eller erindrede endnu end at bemeldte Ting var i Sækken, men kan ikke sige det med Vished  og veed ikke at oplyse hvor de er afblevne.   I Anledning af, at Arrestanten inden Retten paa Land, den 22de Febreuar 1816, Acten pag: 8, har tilstaaet, at han var med i Tyveriet paa Gjellestuen, men under 31te Januar 1817 her for Retten nægtet dette  eller sagde, at han ikke kan erindre, at han var med i bemeldte Tyveri, blev Angjeldende nu nøiere examineret og betydet hans forskjellige Forklaringer, i hvilken Anledning han deklarerede, at han nu ikke kan erindre, om han var med i bemeldte Tyveri, men at han dog mueligen, kan have deeltaget der i, og bedre erindret dette den 22de Febreuar 1816 inden Retten i Land  end han nu kan erindre sig.   Ligeledes blev Arrestanten foreholdt, at under Tingsvidnet paa Biri af 11 Juni 1816 Fol: 3.  siger Arrestanten, at paa Østersindet blev blant andet stjaalet 2 a 3 Hespler Garn, som blev solgt til Manden paa Gulsæt, men Manden paa Gulsæt, siger under Tingsvidnet paa Land af 21de Marts 1817, ikke at have kjøbt dem, og Mændene paa Østersindet sige, at Garnet ikke er dem frastjaalet.   I Anledning heraf erklærede Angjeldende, at han ikke, kan erindre bedre, end som han her for Retten forhen har forklaret, men at han mueligens kan erindre Feil, og at der ingen Hæspler Garn haver været iblandt de af ham solgte og stjaalne Koster, og at han altsaa kan erindre Feil baade i Henseende til de solgte Vahrer og Stedet de ere solgte.

  Actor havde intet videre at tilspørge Angjeldende  men var begjerende Sagens Anstand til i Morgen, for da, at kunne afgive sit Indlæg og slutte Sagen til Doms; men forinden begjerede han frastjaalne Østen Aasvig eller nedre Berven tilspurgt, ihenseende den Skade, som Arrestanten tilføiede ham ved at sønderhugge hans Kister under Tyveriet. Nærværende Østen Aasvig erklærede: at uagtet Skaden paa hans tvende Kister ikke var ubetydelig, saa frafalder han dog al Erstatning derfor, da det ikkun ville medføre Vidløftighed og Bryderi at see samme oplyst og bevi{d}st, uagtet han anseer Skaden for sig at beløbe til imellem 48 til 60 Specieskilling.

I Øvrigt havde Comparenten intet at tilføre,   Defensor saa{e} og Angjeldende  havde intet at erindre mod den forlangte Udsættelse.

Retten eragtede:  Sagen udsættes til i Morgen for at Actor fra sin Side kan slutte sit Indlæg og indgive Sagen til endelig Paakjendelse.

 

Justits Extrarets-Sag

mod Synneve Holgersdatter Hougesund under Ullensvang og Datter Sigri Larsdatter kan ikke i Dag foretages, da Stormveir har hindret Vedkommende fra at kunne møde.

 

Gammel Sag;  Lars Samsonsen og Samson Samsonsen Tokheim

mod Enken Guro Bastiansdatter Askene og Svigersøn, see Folio 137.

Ole Ingebrigtsen Apel mødte paa Citantens Vegne og meldte, at Sagen er bleven forligt, og blev det foran i Sagen fremleverede Forliig ham tilbeleveret.

 

Eed til Constitutionen.  se Fol: 61.

Følgende mødte nu og aflagde Eed til Troskap til Norges Constitution (Grundlov)

            Af Ullensvangs Sogn                                                            Af Odde Sogn.

Aga, Johannes Pedersen                                               Digrenes, Knud Johannessen

                                                                                                  Apold, Ole Ingebrigtsen

 

Da ingen meldte dem med videre, blev hermed for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen.                                                                                                      A v W S Koren

Knud Johannessen Digrenes, Ole Ingebrigtsen Apel, Nils Holgersen Berve, Tomas Larssen Alsager  (alle 4re med iholdt Pen).

 

1817: 142

 

 

Extrarets Sag mod Tore Endresen Bakken,  see Fol: 41.

Aar 1817, den 20de Mai, blev Extraret sat paa Tingstedet Utne, af Stædets Sorenskriver, og følgende Eedsorne Laugrettesmænd, Knud Johannesen Digrenæs og Ole Ingebrigtsen Apel  Niels Haljersen Berve og Thomas Larsen Alsager, for at behandle den fra i Gaar udsat Justitssag mod Tore Endresen Bakken

Hvorda!   Actor  Procurator Baade  mødte for Retten og fremstillede Angjeldende Tore Endresen Bakken fri for Baand og Tvang, hans Defensor Tobias Haldorsen Eidnes var tilstede for at paasee Angjeldendes Tarv,   Actor fremlagde bekræftet Udskrift af den mod Torkild Torkildsen Houland her ved Retten afsagde Dom, som viser, at han ingen Deel har haft eller er bleven dømt  før!! (for) de Tyverier, om hvilke her Angjeldende her for Retten har beskyldt ham for Deeltagelse.   Saa fremlagde han og skræftlig!! Indlæg og Doms Paastand af Dags Dato  med deri paaberaabte Regning, hvilke Documenter, nemlig de 2de sidste  indtages saalydende  men Udskriften bliver at vedhæfte denne udstædende Act;   Hvornæst Actor indlod Sagen til Doms, under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges,

Defensor begjerede tilført, at naar Dommeren tager i Betragtning, at han  \(: Angjeldende :)/  i sit 17de Aar forlod sine Forældre  og har siden vanket om i blant Fremmede  og som en Ungdom og uerfaren rimeligen har været underkastet mange Forførelser og Tillokkelser, og at han endnu er en uerfaren Ungdom af ikkun 22 Aars Alder, saa troede Defensor, at ingenlunde første Tyvs Straf for første Gang begaaet Tyveri for ham kan blive Anvendelig, men nedlægger Paastand, at han i Betragtning, af den langvarige Arrest han i lang Tid har maattet udholde  ikkun bliver ipligtet til Advarsel og Rettelse ¼ Aars Tugthuus Arbeide  og at han hermed  samt ved at erstatte, det stjaalne, vis mueligt for ham, og betale denne Sags Omkostninger, hvorunder til Defensor for hans Møder i denne Sag  5 Dage, samt i Sallarium for sit Bryderie, tilsammen 12 Spd \maa ansees straffet/  hvormed han ligeledes fra sin Side indlod Sagen til Doms.

Angjeldende Tore Endresen Bakken, erklærede, at han intet havde, at tilføre, uden at beklage, at han henrevet af Ungdoms Ufornuft og Lyst til at kunne være med i ethvert Lav uden at betænke hvor Udgifterne skulle komme fra, har været daarlig nok, at gribe til ulovlig Tyveri, men at han nu indseer sin Ufornuft, og sikkerlig, naar han har udstaaet sin Straf, vil beflitte sig paa, et ærligt og Arbeidsomt Levnet  og udbeder sig en mild Dom i Betragtning af hans allerede udstandne Lidelser i en Eensom langvarig og tung Arrest, der for ham, som en Ungdom har været næsten utaalelig at udholde.

Da Ingen havde videre at tilføre, blev Af Dom/m/eren eragtet:  Sagen optages til Doms.

 

Nye Justits Extrarets-Sag mod Synneve Holgersdatter Haugesund

under Ullensvang  og Datter Sigri Larsdatter,

Aar 1817, den 20de Mai, blev en Extraret{s-Sag} sat paa Tingstædet Utne af Stædets Sorenskriver og de 4re eedsorne Laugrettesmænd  Knud Johannesen Digrenes  Ole Ingebrigtsen Apel, Niels Haljersen Berve og Tomas Larsen Alsager, for  efter Amtets Ordre, at behandle en Justitssag mod Enken Synneve Holgersdatter Haugesund og hendes Datter Sigri Larsdatter.   Sagen skulle efter Indstævningen været foretaget her paa Stedet i Gaar, men stormende Veir hindrede Vedkommende  som alle havde Søevei  fra at kunne møde.

Hvorda!   mødte tilstede Angjeldende Enke Synneve Holgersdatter Haugesund  og hendes ligeledes Angjeldende Datter Sigri Larsdatter, fri for Baand og Tvang {Hvorda!} \Videre/ mødte Hr: Procurator Baade, som Actor  og Lensmand Haugse som Defensor, hvilke begge, fremlagde Amtets beskikkelse {dern} af 3de Marts sidstleden, der findes dette Sags Forhør paategnet.   Hvornæst Actor fremlagde en under 16de Marts sidstleden udtagen Stevning, forsynet med Dommerens Berammelse af 16de April sidstleden, saavelsom Attester fra Vedkommende Stevnevidner heenseende lovlig Forkyndelse for Vedkommende   Saa fremlagde han og et her ved Jurisdictionen den 4de og 5te Febr: dette Aar optaget Preliminair Forhør, hvilket har givet Anledning til nærværende Sags Anlæg   Stevning indrages her  saalydende #   men Forhøret bliver at vedhæfte den i sin Tid udstædende Act.

Actor fremstillede begge de Angjeldende, der som meldt ere fri for Baand og Tvang, hvem han begjerede forelæst deres i Forhøret afgivne Forklaring  og deres Svar Æsket, om de haver noget at forandre under Tillæg.  Anklagede

Synneve Halgjersdatter Haugesund, som nu var bleven forelæst hendes inden forbemeldte Forhør indgivne Forklaring, som hun aldeles vedstod

 

1817: 142b

 

regtigt og havde intet enten at fratage eller Tillægge.

Derefter fremstod Anklagede  hendes Datter

Sigri Larsdatter Haugesund, som ligeledes blev forelæst hendes i Forhøret afgivne Forklaring, som hun vedstod rigtig, og havde intet, hværken at fratage eller tillægge, i hvilken Anledning Comparentindens Moder  Anklagede Synneve  paa Tilspørgende nu tilstod, at hun  som af Datteren anført, gav hende Ordre at sige de selv havde virket Vampen.

Derefter blev fremkaldet Søster til forestaaende Sigri, nemlig Barnet

Guro Larsdatter, som ligeledes vedstod hendes under Forhøret afgivne, der blev hende forelæst, og var ingen nærmere Oplysning, uagtet adskillige Spørsmaale, at erholde.

Videre blev fremkaldet som

1ste Vidne:  Signe Iversdatter Aarhuus, blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen  paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed. Aflagde Lovens Eed med Løfte om at Vidne Sandhed og intet fordølge, blev forelæst sit under Forhøret pag: 11 afgivne Forklaring, som hun vedstod rigtig  og havde intet at tillægge, ei heller kunne paa Tilspørgende oplyse, om Vampen efter Foregivende var bleven funden  eller om den var stjaalet.   Afskediget under Forbeholdenhed, atter at kunne fremkaldes om fornødiges.

2det Vidne:  Johannes Aamundsen Aarhuus, blev ligesom forestaaende Vidne i Eedtaget og forelæst hans Forklaring under Forhøret pag: 12, som han vedstod rigtig og kunde ikke oplyse hvad enten Vampen er stjaalen eller funden af de Anklagede   Afskediget under Forbeholdenhed, atter at fremkaldes om fornødiges.

3de Vidne  Mathias Iversen Aarhuus, blev ligesom første Vidne i Eedtaget og forelæst hans Forklaring under Forhøret pag: 12, og kunde ikke oplyse hvad enten Vampen er stjaalen eller funden af de Anklagede.   Afskediget under Forbeholdenhed, atter at fremkaldes om fornødiges.

4de Vidne:  Tosten Larsen Oppedahl, blev ligesom første Vidne i Eedtaget og forelæst hans Forklaring under Forhøret pag: 13, som han vedstod i alle Deele regtig, og kunne ikke oplyse hvad enten omhandlende Vampe, af Angjeldende er funden eller stjaalen, men deklarerede paa Tilspørgende, at da her Anklagede Synneve leverede Vampen tilbage til Berge Olsen Aga, paa Ullensvangs Præstegaard den 28de Januari sidstleden i Hr: Provst Hertzbergs Overvær, tilgav Berge Olsen Aga hende for saavidt ham vedkom, men i henseende Justitiens Ret og Tiltalle  derom blev ikke nævnt   vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

5te Vidne  Helje Sjursen Helleland, blev ligesom 1ste Vidne i Eedtaget, sagde sig i sit 20de Aars Alder, og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sakramente, forklarede paa Tilspørgende, at han havde hørt som et Rygte, at den Vampe Holger Haugesund gik i  skulde være Berge Olsen Agas Brudgoms Vampe  og dette fortalgte Vidnet til Holger, saaledes som af Holger under Forhøret pag: 3 er forklaret   vidste ikke hvad enten den, omhandlende Vampe, var funden eller stjaalen af de Anklagede, og kunde ei heller i nogen Anden Maade vide mere til Oplysning afskediget.

6te Vidne  Lars Larsen Gjertvedt, blev som 1ste Vidne i Eedtaget, sagde sig \i sit/ 31te Aars Alder, og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sakramente, forklarede, sig overeenstende!! med 3de Vidne Mathias Aarhuuses Forklaring under Forhøret pag: 12   vidste intet om Vampen, er funden eller stjaalen af de Anklagede, og kunde intet videre til Oplysning,  afskediget.

7de Vidne  Hr: Provst og Ridder Hertzberg, Sognepræst til Kingservigs Kald, aflagde Lovens Eed, og forklarede, at han aldeles intet videre kan afgive til Oplysning, end hvad han i sin Attest af 5te Febreuar 1817, som findes indført i Forhøret pag: 6, har anførdt, og veed ikke hvad enten Vampen er af de Anklagede funden eller stjaalen.   Afskediget.

Derefter blev fremstillet de Anklagedes Søn og Broder, Holger Larsen Haugesund, der som de Anklagedes saa nær beslægtede, samt til dels indviklet i selve Sagen, men som Soldat ikke her under Sagen tiltalt, blev nu, uden at tages i Eed forelæst hans Afgivne Forklaringer under Forhøret  som han i alle Dele vedstod regtig, og kunde intet videre til Oplysning afgive. afskediget.

Derefter fremstod de bestjaalne Berge Olsen Aga og Ole Issaksen Nedre Berve, som med opragte Fingere og Saligheds-Eed bekræfte, den Første, at omhandlede Vampe, og den Anden  at Sækken  frakom dem mod {hans} \deres/ Villie og Vidende, og begge ere fornøiede med den under Forhøret, paa bemeldte Ting satte Taxt   afskediget

Paa Tilspørgende erklærede Defensor og de Angjeldende, at de ikke havde noget at erindre mod den paa bemeldte Ting satte Taxt.

Actor, som ikke havde flere Vidner at føre, og desuden var af den Formening at ingen videre Oplysning kan erhverves, maatte begjere Anstand

 

1817: 143

 

i Sagen i nogle Timer, for derefter at kunne slutte Sagen til Doms og fremlægge de fornødne Attester, hvilken Udsættelse blev bevilget.

 

Aar 1817 den 20de Mai  continuerede Sommerthinget for Kingservigs og Røldals Skibrede af de samme Rettes Personer som i gaar.

 

Ny Sag.

Jacob Pedersen House, og Ole Iversen House mødte paa egne og Brynnild Asbjørnsen Huses Vegne og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Ole Haldorsen Espe og Magdeli Johannesdatter Aga at see dem overbeviste om og lide Dom  Een for Begge og Begge for Een  til at betale med Sags Omkostninger og Renter, hvad Sagvolderne have modtaget, Citanternes Myndlinger tilhørende, ifølge det forhen inden Retten indgangne Forliig den 5te December {forrige} Aar \1815/.   Saa fremlagde de og Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henviist.   Bemeldte 2de Attester bleve oplæste og indtages her saalydende  #

  Sagvolderen, selv tilstede, vedtog lovlig Varsel, og vilde høre, hvad Sagsøgerne videre havde at iretteføre.

Citanterne fremlagde nu Udskrivt af et under 5te December 1815 inden Retten indgaaet Forliig i den her paastevnte Sag, hvorefter de paastode Dom  og bemeldte Forliig derved stadfæstet til Execution, samt denne Sags Omkostninger skadesløs erstattet.

Sagvolderen erklærede, at han ikke kan nægte at han inden Retten har indgaaet det fremlagde Forliig, men da ham derved er skeet Uret, saa forlanger han Sagen udsat, for at kunne bevise \det/ ham derved tilføiede Tab, hvis samme skulle staae ved Magt.

Citanterne nedlagde Indsigelse mod Udsættelsen, som en ubillig og ufornøden Udflugt; men hvis Dommeren skulde finde {fo} det rigtigt at udsætte Sagen, saa samtykke de, efter Citantens Ønske, den udsat til Høstethinget, hvis den ei efter deres Paastand nu kan blive paakjendt.

Retten eragtede:  Den forlangte Udsættelse bevilges til dette Aars Høstething paa Sagvolderens An- og Tilsvar, og forbeholder Dommeren sig ved den endelige Dom nærmere at ansee og paakjende, hvorvidt den forlangte Udsættelse er en ulovlig Forhaling og uhjemlet Rettens Spilde.

Citanterne betalede Incammination 1 Spdl. 28 s.   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge, og for en Udsættelse  52 Spskl.

 

Ny Sag.

Samson Sjursen Helleland mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Tosten Jarandsen Mæland at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger i anledning 60 Bundter Hasselbaand, som Tosten skal have solgt til Citanten, men ikke opfyldt Salget ved at levere Baandene.   Ligesaa fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henviist.   Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende  #

Sagvolderen Tosten Jarandsen Mæland, selv tilstede, vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad Citanten havde at iretteføre.

Citanten fremstillede som

1ste Vidne  Knud Hemmingsen Helleland, aflagde Lovens Eed, forklarede, at paa en Reise til Stavanger nylig for Jul sidstleden  hørde Vidnet, at Citanten og Sagvolderen ombord paa Fartøiet sluttede saadan Handel, at Citanten skulde have 60 Bundter Baand, som deels vare paa det Fartøi, de vare samlede paa, og deels paa et andet, som ogsaa var under Reise til Stavanger, mod at give derfor 6 Rbd. N: V: for hver Bundt. Dette var Alt, hvad der blev talt, hvormed de da toge hverandre i Haanden som en afgjort Handel og derom forenede.  Kort efter begyndte de at tale sammen, om Handelen, og da sagde Tosten, at strax han kom til Stavanger vilde han have Pengene for Bundten.  Citanten Samson{, derimod,} sagde derimod at saasnart han havde solgt Bundten, skulle han betale Pengene, Herom trættedes de noget, men Vidnet kan ikke bevidne at de tilsidst kom i Forening eller Afgjørelse om, naar Pengene skulle betales.  Citanten tilligemed den anden her ustevnt reiste nogle Dage efter første Handels Aftale fra Fartøiet paa en liden Baad  for paa Samtliges Regning paa Fartøiet at indkjøbe Meel- og Kornvare, og bad Vidnet besørge forommeldte kjøbte Bundt solgt paa hans Vegne, naar de kom til Stavanger; men Dagen efter deres Ankomst der  solgte Sagvolderen bemeldte Bundt, som Vidnet da forlangte sig leveret til Salg, men ikke erholdt.

2det Vidne  Tobias Tobiassen Eidnes  aflagde Lovens Eed, forklarede sig i Et og Alt ordlydende overeensstemmende med første Vidne, men lagde til, at den Aften de kom til Stavanger  hørde Vidnet at Sagvolderen Tosten spurgte, om nogen af Vidnerne havde Ordre at betale Bundten, hvortil forestaaende Vidne Knud sagde, at han ingen {\havde/} Ordre \havde/ til at betale den, men ikkun til at sælge den, og Vidnet selv  (: Tobias :) svarede, at Vidnet heller ingen Ordre havde at betale Bundten.  Første Vidne Knud erklærede nu, at han aldeles ikke kan erindre med Nogen Vished om hvad Citanten og han talede om Bundten den første Aften, de kom til Stavanger, men Morgenen efter  kan Vidnet erindre, at det trættedes med Sagvolderen Tosten  at Vidnet vilde tage, og sælge Bundten, men Tosten solgte den.

Ingen af Vidnerne vidste mere at forklare til Oplysning enten paa Citantens eller Sagvolderens forskjellige Spørsmaale   afskedigede.

Sagvolderen anmærkede, at Vidnet Knud er Sødskendebarn til Citanten, hvilket Citanten ikke kunde nægte. Sagvolderen troer og at Citanten og Knud havde Fællig i Handel sammen, hvorfore han troer Knuds Vidnesbyrd ikke bør komme i Betragtning.  Citanten og Knud erklærede, at de ikke havde Handel tilsammen paa Henreisen, men alene paa Tilbagereisen.  Sagvolderen forlangte Sagen udsat til Høstethinget, hvilket Citanten samtykkede og Retten bevilgede.

Citanten betalede Incamination 1 Spd. 28 s.  og for 2 Vidner 32 s.   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.,  for Contraspørsmaal til Vidnerne 16 s.,  for Udsættelse 12 Sps.

 

Ny Sag.

Tobias Haldorsen Eidnes mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indkaldet Thore Sjursen Grøve her for Retten at see sig overbeviist og lide Dom for skyldige 13 Spdl. 36 s. med Renter og Omkostninger.   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, som viser at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da Sagvolderen ikke mødte.   Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende  #

Sagvolderen, selv tilstede, vedtog lovlig Varsel, og erklærede

 

1817: 143b

 

at han var fraværende, den gang han blev stevnt til Forligelses Commissionen, og at han kom for silde hjem til at kunne møde.

Citanten tilstod, at han heri kunde være uskyldig, og frafaldt Paastand om Bøder i den Henseende.   Citanten fremlagde nu et Revers fra Sagvolderen Tore Sjursen Grøve, dateret 29de Mai sidstleden, hvorved denne tilstaaer at være skyldig til Citanten 133 1/3 Rbd. N: V:, som er den paasøgte Sum  med Overskud af 4 Sps., som er en Feil af Stevnevidnerne.   Ermeldte Fordring erklærede Citanten at have til gode hos Sagvolderen, og begjerede derfor Dom efter Indstævningen.

Sagvolderen erklærede at han ikke kunde nægte Kravet, men den store Pengetrang, som hersker, har hindret ham fra at kunne betale, som han ellers gjerne vilde.

Citanten leverede nu hans Regning over havte Omkostninger  foruden Rettens Gebyhr, og hermed indlod han Sagen til Doms.

Sagvolderen erklærede at vilde betale efter Haandskrivtens Lydende, men ei videre.

Dommeren eragtede:  Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s.   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 Spskl.

 

Gammel Sag.  Fol. 137.

Citanten Lars Galtung mødte og fremlagde Attest fra Forligelses Commissionen, som viser, at han nu har indkaldt Peder øvre Qvale, Torbjørn Olsen Lothe og Enken Margrete Jonsdatter Alsager i anledning at hans Kirkeklokke ved deres Ringning er bleven beskadet, men at de om den forlangte Skadeserstatning ikke ere blevne enige, men samme henviist til Rettergang.   Bemeldte Attest indtages her  saalydende  #

Bemeldte Sagvoldere mødte ingen af nu for Retten, og Citanten declarerede, at han heller ikke har indstevnt dem her til dette Ting.

\Af/ De Sagvoldere, som forhen har mødt i Sagen, Jacob Sjursen Alsager og Lars Endresen Qvalviig, mødte ikkun den Førstmeldte, nemlig Jacob, og vilde anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.    Som

3die Vidne  Hans Aslaksen Ulgenes  aflagde Lovens Eed, forklarede, at Vidnet kom gaaende, da de omhandlede Tid ringede anden Gang for det nedsatte Liig Sjur Alsager, og hørde da Vidnet, at Kingserviigs Kirkeklokke efter dens Lyd var brusten, og vendte sig derfor om til den, som gik med ham, nemlig Lars Torbjørnsen, og sagde:  ”Klokken er sønder, hører jeg”   Vidnet veed intet Videre, og hørde ikke, da de ringede første Gang for Liget, men det var, da de ringede anden Gang, idet de nedsatte Liget. Afskediget.

4de Vidne  Tomas Larssen Alsager  aflagde Lovens Eed, forklarede, at han var med, da de omhandlede Tid ringede for Liget. Vidnet saae eller mærkede ikke, at Kirkeklokken var itu, da de ringede første Gang for Liget, men da de ringede anden Gang for Liget, saae Vidnet, at den var brusten, hvilket En, ved Navn Lars Alsager, viste Vidnet. Vidnet var oppe ved Klokken, men ringede ikke selv, ei heller saae Vidnet at Nogen af de, som ringede, ringede uforsigtig stærkt eller ulovlig med Klokken. Askediget.

5te Vidne  Lars Larssen Alsager, aflagde Lovens Eed, erklærede, at han ikke mærkede eller gav Agt efter Kirkeklokkens Lyd, men da han gik op til Klokken, da de begyndte at ringe anden Gang for Liget, saae Vidnet, at Klokken var itu, men høre det  kunde Vidnet ikke  formedelst at der tillige blev ringet med den større Klokke, som ganske tog Lyden fra den mindre. Vidnet har ofte forhen ringet med Kirkeklokken, men saae ikke at de denne Gang ringede anderledes end sædvanlig og skikkelig.   Afskediget.

6te og 7de Vidne  Haaver Torbjørnsen Alsager og Svend Larssen Alsager, aflagde Lovens Eed, forklarede, at de begge vare oppe ved Klokkerne, da der første Gang omhandlede Tid blev ringet med Klokkerne for Liget; men Vidnerne saae eller mærkede den Gang ikke, nogen Skade eller Brist i nogen af Kirkeklokkerne, Vidnerne saae heller ikke, at Nogen ringede uforsvarlig eller haardt med den.   Askedigede.

  Citanten erklærede, at han ingen flere Vidner havde at afhøre, men indlod Sagen til Doms med Paastand, at de indstevnte Sagvoldere maae idømmes at sætte den beskadigede Klokke i god og vedbørlig Stand, imod Erstatning, som de bedst veed, vil og kan, af de flere, som med dem mueligens kan være deelagtig i den skeede skade, og at de ligeledes maae ipligtes at erstatte Citanten denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommeren, hvormed han indlod Sagen til Doms.

Den mødende Sagvolder paa egne og Lars’s Vegne erklærede, at da Almuen efter Anordningerne er berettiget at nyde den mindste Klokkes Ringen for deres Liig, og ingen af Kirkeeieren beskikket Ringer nogensinde har været, {heller} saa at Liigfølget bestandig selv har besørget Ringningen, og under Sagen ikke af Citanten er beviist at nogen skjødesløs eller ulovlig Ringning er foregaaet med den mindste Klokke, som er den, der er bleven beskadiget; saa, om den end mueligens under omhandlede Ringning kan have taget Skade, det Sagvolderne dog ei anser fuldkommen oplyst, saa troe de dog ingenlunde, at samme kunde komme dem til Ansvar, men paastaar dem paa disse Grunde aldeles frifunden for Citantens Søgsmaal, saavel som denne Sags Omkostninger, men dem derimod tilkjendt Erstatning for paaførte Søgemaal.

Begge Parter indlode Sagen til Doms.

Citanten betalede for 5 Vidner at afhøre 40 Spskl.

Dommeren eragtede:  Sagen optages til Doms.

 

Ny Sag.

Erik Asbjørnsen Rogde mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing ved mundtlig Varsel at have indkaldet Pigen Angunna Østensdatter med hendes fødde Værge Østen Olsen Aakre  at see dem overbeviste og lide Dom med Omkostninger, fordi bemeldte Pige Angunna skal

 

1817: 144

 

have lovet sig i Aars tjeneste hos Citanten, den hun nu nægter at tiltræde. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henviist.   Bemeldte Attester indtages her  saalydende  #

Paa indstevnte Piges Vegne mødte hendes Fader Østen Olsen Aakre, vedtog lovlig Varsel og erklærede, at han nægter ikke at hans indstevnte Datter fæstede sig i Tjeneste hos Citanten til nu sidstleden nys forløbne Fardag den 14de denne Maaned {til Ci}  og gav herom sit Løvte og modtog Fæstepenge for henved halvandet Aar siden, nemlig anden Nytaarsdag 1816, og det med hans  (: hendes Faders :)  Vidende og Samtykke.  Comparenten troede sig den Gang forvisset at skulle nu til dette Foraar faaet en anden Datter hjem, som længe havde været ude at tjene; men da denne  ham uafvidende  havde fæstet sig bort og ingenlunde var at formaa til at komme hjem til ham  som er fattig og svag Huusmand med en endnu ældre sygelig Kone, saa saae han sig nød til at beholde hans her indstevnte Datter hjemme, da han og Huustro uden Hjælp  formedels deres Alderdom og Svaghed  ikke kunde forsørge dem eller tilveiebringe Foder for deres faa Kreature. Paa Grund heraf opsagde hans Datter den her paasøgte Tjeneste og tilbagesendte Fæstepengene 14 Uger og 2 Dage førend sidstleden Fardag, nemlig 3de Februar sidstleden, hvilket Citanten ikke skal kunne nægte. Paa Grund heraf troer han at hans Datter har opsagt sin Tjeneste i lovbefalet Tid  og derfor ikke kan blive at ipligte nogen Straf  saa meget mere, da han, som Fader, og hendes Moder, som svage og aldrende er høist trængende til Hjælp af hende  og efter Naturens Ret nærmest dertil berettiget.  I Henseende hans hjælpeløse Tilstand og Svaghed, da begjerede han Laugrettet og Almuen tilspurgt, om de ansaae at han behøver en Datter hjemme?   Laugrettet og Almuen erklærede, at han  (: Østen Aakre :)  er en halt svag Mand, og hans Huustro, henved 70 Aar gammel, der ere svage Folk, som vist kan behøve en Datter tilstede, skjøndt de intet Huusmandsplads besidder, men ikkun et Huus, og 3 Faar, til hvilke de maae søge Foder op til Fjelds, hvor de kan faae Tilladelse, og ligeledes Brændefang hos hvem der vil tillade dem at samle Noget i Skoven.

Citanten erklærede, at han ikke kan nægte at hun opsagde sin Tjeneste som anført og sendte Fæstepengene tilbage, men han erklærede sig aldeles dermed misfornøiet og henholdt sig til det givne Løvte og indgangne Forpligtelse at komme i hans Tjeneste, og paastod samme opfyldt, ligesom han nu \her/ paastaaer det, samt at hun ikke alene maa ipligtes at træde i sin Tjeneste, men og at bøde efter Anordningerne  og at betale denne Sags Omkostninger skadesløs efter Dommerens Skjøn, da han som Gaardemand vilde lide et altfor stort Tab, hvis han ikke erholder hende i sin Tjeneste, saasom nu ingen Pige er at erholde i Tjeneste, da Alle ere bortfæstede.

Begge Parter indlod Sagen til Doms, hvortil den og af Retten blev optagen.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 Spskl.

 

Efter nogle Timers Forløb blev atter foretaget,  see Fol: 142.

Justits Extrarets-Sag  foran Fol: 142 og 143  mod Synneve Hougesund og Datter.

Alle Sagens Vedkommende vare tilstede.   Actor fremlagde Attest fra Sognepræsten  Hr: Provst og Ridder Hertzberg  angaaende Tiltaltes Alder og Wita, saavelsom en Regning fra Stevnevidnerne her i Sagen, og endelig Doms Paastand med deri nævnte Regning af Dags Dato, hvilke Documenter han udbad sig læste og acterede, samt under Forbeholdenhed af videre Fornødendt, indlod Sagen Dom.   Samtlige nu fremlagde Documenter bleve oplæste og her indtages  saalydende  #

Defensor begjerede tilført, at han ingenlunde troer, at efter Actors Paastand Tyvsstraf kan være anvendelig for den, som blot fordølger Hittegods, der er den høieste, som kan tillægges de Tiltalte, der iøvrigt stedse have vandret retsindigen. Hittegods har endog Finderen, efter vore Love, Eiendomsret i, og altsaa kan Fordølgelsen ikkun blive at ansee med en Pengebod efter Omstændighederne. Her til kommer under denne Sag det beviste Forliig og Overeenskomst i Hr: Provst Hertzbergs Overvær, hvorved Eieren af Vampen haver eftergivet al hans Ret til Tiltale mod Angjældende; og da Defensor troer, at Hittegodses Fordølgelse ingenlunde er en Creminel Forbrydelse, men noget, som alene kan afgjøres imellem Finder og Taber, da ikkun i Tilfælde Uovereensstemmelse Findelønnen ved Dom og Vurdering skal afgjøres, saa troer Defensor, at denne Sag, som aldeles privat, maa blive at ansee, og de Angjældende, paa Grund af den indgangne Forening med Vampens Eier, og da Sækken uden Modsigelse er bleven dens Eier tilbageleveret, paastaaer Defensor de Angjældende aldeles frifundne for Justitiens videre Tiltale  samt denne Sags Omkostninger.  Skulde de imidlertid kjendes mere eller mindre skyldige og ved Dom blive ipligtede at betale denne Sags Omkostninger, da troer og forlanger Defensor sig og medhavte Stevnevidne for 9 Personers Indvarsling paa 5 forskjellige Steder samt ialt ¾ Mils Reise  i det allermindste tilkjendt i alt 1 Spdl. 96 s., og i Salarium for havte Bryderi og Møde i denne Sag  5 Spdl.  og hermed {han} indlod han ligeledes Sagen til Doms.

Angjældende beklagede, at deres eenfoldige Tanke at det Fundne, som sædvanlig pleier at skee, blev efterspurgt der ved Kirken, hvor de boede, og at, naar det ei blev efterspurgt, tilhørte dem som Findere, og at de, da de allerede havde brugt Trøien, ved at høre af Andre, at de havde begaaet noget Utilladeligt derved, troede at redde

 

1817: 144b

 

sig for den befrygtede Straf derfor ved at forandre og lægge Skjul paa Vampen, og saaledes bragtes ubetænksom, ene af Frygt, uden hensigt enten til Skade eller Fordeel, til en utænkt Forbrydelse, som nu aldeles vil styrte dem i Armod og Ulykke, saa kan de ikke andet end beklage sin Skjebne og Uheld, og maa saaledes med Kummer indlade Sagen til en forventende mild Dom.

Da ingen havde videre at tilføre, blev eragtet:  Sagen optages til Dom.

 

Hermed blev for idag sluttet og Thinget udsat til i Morgen.                     A v W S Koren

Knud Johannessen Digrenes, Ole Ingebrigtsen Apold, Tomas Larssen Alsager, Nils Holgersen øvre Berve.

 

Aar 1817 neste Dag den 21de Mai continuerede Sommerthinget for Kingservigs og Røldals Skibrede paa Thingstedet Utne af Stedets Sorenskriver med de 4re eedsorne Laugrettesmænd Tomas Larssen Alsager, Christen Jonsen House, Ole Larssen Sandve, og Johannes Svendsen Wines.

 

Hvor da blev publiceret følgende Documenter  nemlig:

1.  Skjøde fra Enken Jorand Olsdatter Qvalviig ved Laugværge, og Ole Jonsen Qvalviig  til Gunder Jonsen paa 23 ¾ Mrk Smør  5/16 Løb Salt i Qvalviig for 160 Spdl., dateret 21de Mai 1817.

2.  Vilkaarbrev fra Gunder Jonsen Qvalviig til Jorand Olsdatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Qvalviig, dateret 27de Mai 1817.

3.  Contract mellem Haldor Haldorsen Oppedal og Vigleik Hanssen Sexe angaaende Brugen af Stølen Frisetter, dateret 4de Marts 1817.

4.  Paategning af Johannes Jøsendal paa et af ham udstæd Vilkaarbrev, dateret 30te August 1816, til Gjermund Svendsen og Huustro. Paategningen dateret 15de Mai 1817.

5.  Afkald fra Herborg Jacobsdt: Rogde til Johannes Pedersen Aga for 4 Spd. 98 s., dat: 31te Decbr: 1816.

6.  Do: fra Ole, Lars, Hellie og Lars den yngre Larssønner Maakestad for hvers Faderarv 5 r 46 s.  og for hvers Arv 2 rd 25 s. efter Angunna Rogdeberg, dateret 3die Mai 1817.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte dem at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet. A v W S Koren

Christen Jonsen Hougse, Johannes Svendsen Wines, Ole Larssen Sandve, Thomas Larssen Alsager.

 

 

 

Aar 1817 den 31te Maj  blev Retten sat i Sorenskriverens Huus paa Gaarden Helleland i Hardanger af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd  Michel Endresen Helleland, Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen Helleland.

 

Hvor da i Sagen anlagt af Justitien mod Thore Endresen Bakken for Tyveri blev afsagt saadan

Dom:

Ved mange inden Retterne under forskjellige Jurisdictioner førte Vidner er beviist, at justitialiter tiltalte Thore Endresen Bakken har paa forskjellige Tider og Steder begaaet mange  ei aldeles ubetydelige Tyverier  for det meste fra uformuende og fattige Folk, og at han har anvendt sin hele Ungdoms Tid til Lediggang og Tyverier  og selv kan forarbeide Diriker og Tyvenøgler, saa at han er en for Eiendoms Sikkerheden farlig Person, der maa blive at straffe noget nær med høieste Straf for første Gang begaaet Tyveri  eftersom han for de mange begaaede Tyverier hidtil har gaaet ustraffet, og at dette er første Gang at Justits-Dom overgaaer ham. Alle Tyverier ere begaaede efter opnaaet Lavalder, og efter fremlagde Døbeattest er han nu 22 Aar gammel. Til sin Undskyldning har han intet beviisligen kunnet frembringe, da han er et arbeidsført friskt Menniske, der vel kan ernære sig.   Paa Grund heraf bliver ifølge Forordningen af 20de Februar 1789 den 1 §  Kjendt for Ret:  Thore Endresen Bakken bør for de her paasøgte og ham overbeviste mange Tyverier at arbeide i Bergens Tugthuus 1 ½  skrives halvandet Aar, samt i Igjeld for saa mange af de stjaalne Koster, som de Bestjaalne ikke have faaet tilbage, at betale som følger:  til Halvor Olsen, Huusmand under Hougner i Torpen, 72 s. Spec., til Pigen Marta Nilsdr: Hougner 72 ½ s. Spec.   til Ole Eriksen, Huusmand under Gaarder paa Østersindet 102 s. Spc.,  til Pigen Kirsti Olsdatter  98 s. Spc.,  til Hans Henrichsen Møllerstuen  tet søndenfor Pladset Spegebakken  4 Spdl. 40 s.,  til Erik Larssen Sandstøe  1 Spdl., til Magnus Svendsen Sexe  16 s. Spc.,  til Østen Ellingsen Aasvigen eller Berven  45 Spdl. 76 s.   og til Osmund Jacobsen Aasvig  3 Spdl. 76 s.,  til Lars Omundsen Aasvig  1 Spdl. 32 s.,  samt desuden at betale alle ved hans Paagribelse, Varetægt, Transport og ved denne Sag foraarsagede Omkostninger efter nærmere af vedkommende Øvrighed approberede Beregninger, hvorunder befaldes Actor her for Retten  Hr: Procurator Baades Salarium med 30 Spdl. i Betragtning af Sagens Vidtløftighed og især hans lange og besværlige Reiser til Søes  hver Session 14 á 15 Mile frem  og ligesaa tilbage, og Defensor her for Retten  Tobias Haldorsen Eidneses Salarium med 4 Spdl.,  alt foruden den Skyds og Diæt.   Alt Idømte efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og Øvrighedens nærmere Foranstaltning, under Adfærd efter Loven. Her for Retten er af Actor eller Defensor intet forsømt   de have ikke mødt i andre Sager tilligemed denne, førend i sidste Session mødte Actor tillige i en anden Sag.

 

I Sagen Fol. 142  anlagt af Justitien mod Enken Synneve Holgersdatter Hougesund og hendes Datter  Pigen Sigri Larsdatter Hougesund, i anledning en Ole Isaksen nedre Berve frakommen Vadmels Vampe, der tilhørde Berge Olsen Aga, og en Sæk, der tilhørde ham selv, blev afsagt saadan

Dom:

Ved de under denne Sag førte Vidner og egen Tilstaaelse ere Enken Synneve Holgersdatter Hougesund

 

1817: 145

 

og hendes Datter  Pigen Sigri Larsdatter Hougesund  overbeviste om, i Forening at have fortiet og ikke oplyst en funden Vadmels Vampe samt en Sæk, hvori den laae, og at de have tildeels forandret og sværtet Vampen, samt at Sidstmeldte har gaaet i den;  paa Grund heraf maa de ifølge Lovens 5 Bogs  9 Kap:  2 Art: blive at straffe, som om de havde stjaalet samme, med den Straf, som Forordningen af 20de Februar 1789  dens 1ste §  bestemmer for første Gang begaaet simpelt Tyveri; men naar betragtes de fordulgte Tings ringe Værdi, den brugte eenfoldige Fremgangsmaade, og det gode Vidnesbyrd, som ellers gives de Tiltalte, saa troer Dommeren at den ringeste Tyvsstraf her maa blive at anvende;   thi Kjendes for Ret:  Justitialiter tiltalte Synneve Holgersdr: Hougesund og hendes Datter Sigri Larsdr: Hougesund bør for, ikke at have oplyst men fortiet og lagt Skjul paa, samt forandret og den Sidste tillige brugt en funden Vadmels Vampe  og fortiet den samme Tid fundne Sæk, begge at arbeide 2 Maaneder i Bergens Tugthuus, samt En for Begge og Begge for En at betale til Berge Olsen Aga 2 Spdl. for hans Vampes Forringelse, og ligesaa alle denne Sags Omkostninger efter nærmere af Amtet approberede Beregninger. Actors Salarium billiges med 10 Spdl.  og Defensors med 2 Spdl.   Det Idømte efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, for de Angjældende, og Øvrighedens nærmere Foranstaltning, under Lovens Adfærd.   Af Actor og Defensor findes intet forsømt. Actor mødte tillige i en anden Sag, og Defensor i hans Forretninger paa Thingstedet som Lehnsmand.

 

I Sagen Fol. 143 og 144  Erik Asbjørnsen Rogde mod Pigen Angunna Østensdatter Aakre blev afsagt saadan

Dom:

Under denne Sag har Erik Asbjørnsen Rogde sagsøgt Pigen Angunna Østensdr: Aakre til Straf og Undgjældelse  og til at opfylde hendes Forpligtelse til at tjene hos ham, hvortil hun var fæstet for omtrent halvandet Aar siden  og da havde modtaget Fæstepenge. Under Sagen er oplyst, at hun vel som anført har fæstet sig i Tjeneste og modtaget Fæstepenge den Gang med hendes Forældres Samtykke, men at hendes aldrende og svage Forældre ere siden blevne trængende til hendes Hjælp, og at hun derfor har over 3 Maaneder for Fardag  nemlig den 3die Februar \sidstleden/  opsagt den ovenmeldte antagne Tjeneste og tilbageleveret Fæstepengene. Da nu al Tjeneste paa Landet ifølge Forordningen af 9de August 1754 skal opsiges 3 Maaneder for Fløttetiden   Sagsøgeren altsaa her har nydt denne, og hendes egne Forældre ere de, som beviisligen trænger til Hjælp af hende,   saa Kjendes for Ret:  Sagsøgte Angunna Østensdatter Aakre frifindes for Citantens Søgsmaal i denne Sag; Processens Omkostninger ophæves.

 

I Sagen Fol. 143  Lars Galtung mod Jacob Sjursen Alsager med Flere  blev afsagt saadan

Dom:

Under denne Sag har Citanten Lars Galtung søgt Sagvolderne Jacob Sjursen Alsager med Flere at see dem overbeviste og lide Dom til at erstatte ham den Skade, han har lidt paa den mindste Kingservigs Kirkes Klokke, den de skal have beskadiget og sat Bræst i ved at ringe for et Liig   under Sagen er temmelig oplyst, at Klokken har faaet Bræst under Ringningen for Liget   men da Forordningen af 13de August 1734  Art: 11 bestemmer:  at de, som tiender, skal nyde den mindste Kirkeklokke frit ved deres Ligbegjængelse, og under Sagen ikke er beviist, at de har ringet uforsvarlig med den, ei heller at der er nogen af KirkeEieren beskikket Ringer, men at Ligfølget selv maa besørge Ringningen,   saa Kjendes for Ret:  Sagvolderne frifindes for Citantens Tiltale   Processens Omkostninger ophæves.

 

I Sagen Fol. 143  Tobias Haldorsen Eidnes mod Tore Sjursen Grøve blev afsagt saadan

Dom:

Kjendes for Ret:  Sjur Olsen Grøve, som ved fremlagde Revers er overbeviist om at skylde paasøgte 13 Spdl. 36 s., bør at betale til Tobias Haldorsen Eidnes de her paasøgte 13 Spdl. (tretten Speciedaler)  sex og tredive Skilling  med Renter 4 proCent fra 11te October 1816 indtil Betaling skeer, og i denne Sags Omkostninger 3 Spdl., samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer   Alt Idømte udredes under Executions Tvang inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

 

A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland,  alle med paaholden Pen.

 

 

 

Forhør.

Aar 1817 den 11te Julii  blev Retten sat paa Gaarden Egeland i Hardanger og Strandebarms Thinglaug  \Lysekloster Gods/  i Overvær af de 2de Laugrettesmænd og Vidner Ole Hanssen Egeland og Od Hanssen Hjorteland, for  ifølge Stiftets Ordre af 21de Junii sidstleden at optage et Forhør i anledning Pigen Brita Jensdatters Fødsel i Dølgsmaal af et uægte Barn.

Hvor da blev fremlagt bemeldte Stiftets Ordre, tilligemed deri benævnte Anmeldelse, af 11te Junii sidstleden, fra Hr: Sognepræst P. H. Hertzberg,   hvilke 2de Documenter bleve oplæste og her indtages  saalydende  #

Angjældende Qvindemenneske Brita Jensdatter blev nu fremkaldet for Retten til Examination som

1ste Deponent, forklarede:  Hun er fød her paa Gaarden Egeland af ægte Forældre, men blev opdragen og confirmeret i Ous Præstegjeld og Sogn  \hvor hun opholdt sig/ paa Gaarden Hjemdal, og har siden tjent her i Præstegjeldet paa Gaarden {Baldesheim} Egeland, hvor hun tjente hos Gaardemand Nils Ingebrigtsen paa 5te Aar, og tjener for Tiden paa Gaarden Tvedta i Haalandsdals Sogn  2 ½ Miil herfra Gaarden Egeland, og er nu omtrent 43 Aar gammel. Hun har hidtil forholdt sig saa, at hun venter det bedste Vidnesbyrd af dem, hun har tjent hos, og har havt godt Rygte saavel for sin Kydskhed som \i/ andre henseender, indtil for omtrent et Par Aars Tid, da hun lod sig forføre til ukydsk Omgang med sin Huusbonde  bemeldte Nils Egeland, eftersom han tru\e/de med at jage hende af Tjenesten, om hun ei føiede ham, og blev saaledes fristet til at føie ham nu og da; især havde han Omgang med hende ved Sancthans Tider forrige Aar, saa at hun blev besvangret, og hun fødte i dette Aars Marts Maaned ved Marie Bebudelses Dags Tider et dødfødt Barn, 8 Uger omtrent for hendes Tid var ude  efter hendes Regning. Hun laae i Stuen, og fødte Barnet i Sængen under Sængklæderne, saa at ingen saae Fosteret. Dette skede en Mandags Morgen i Lysningen, efterat \hun/ havde havt barselondt fra forrige Dag. Huusbonden  som

 

1817: 145b

 

er Barnefader, holdt hende med Trudsel strængt til at dølge Svangerskabet og Barnefødselen, og Søndags Morgen, førend hun fik barselondt, tog han hende ind i en Bod og gav hende ind nogle Draaber. Om Natten til Mandag sendte hendes Madmoder Cicilia Helliesdatter Egeland Bud til Konen Brita Ingebrigtsdatter Egeland, at hun maatte komme og see til Deponentinden, da hun var dødelig syg, medens Cicilia gik i Fjøset til Kreaturerne. Brita Ingebrigtsdr:, for hvem Deponentinden 4 Jevndøger tilforn havde bekjendt sit Svangerskab, kom da, og, da der den gang ei var flere end Deponentinden og hun i Stuen, saa gik denne hen til Sængen og spurgte Angjældende, Brita  om hendes Huusbonde Nils havde givet hende noget ind nu? hvortil hun svarede, ja. Brita Ingebrigtsdatter gik derefter ud, og Nils var da alene i Stuen med Deponentinden, som da sagde:  ”ja nu maa nogen komme, nu er det ikke ret fat med mig”  thi hun havde da allerede født, hvorpaa Nils Ingebrigtsen kom og tog Barnet fra hende, idet han sagde:  ”nu er Satan ikke langt borte”  og tog han da Barnet fra hende førend hun fik see det, svøbte det ind i nogle Klædertraver og bar det ud i Koven  (et Sængkammer til Stuen), og Dagen efter saae hun at han bar \det/ udigjen af Koven og ud gjennem Stuedørren, og siden veed hun ei hvor der blev af Fosteret.   Paa samme Tid som hun bekjendte sit Svangerskab for Brita Ingebrigtsdr:, bekjendte hun det og for Huusmandskonen Lisbet Willumsdatter Egeland.   Videre havde Deponentinden ei at forklare, men beklagede sin Ulykke og tunge Tildragelse i den tilstaaede Brøde, hvilken har været ledsaget af hendes megen Eenfoldighed, Frygt og Svaghed til at lade sig forføre.

2den Deponent  Nils Ingebrigtsen Egeland, omtrent 62 Aar gammel, blev fremkaldet, og forklarede, at nest forestaaende Deponentindes Forklaring med Hensyn til ham er aldeles usandfærdighed, med mindre, som han og siger tilforn at have sagt til hende  han var enten fuld eller gal saavel da han skulle have besvangret hende, som siden. Han saae rigtig nok at hans Tjenestepige  bemeldte Brita Jensdatter  havde et svangert Liv som en Kone, der er høist frugtsommelig, men troede at denne Hævelse havde sin Grund i en corperlig!! (corporlig) Sygdom. Videre havde han ei, Paa Tilspørgende at forklare, undtagen at han ivrer imod bemeldte Britas mod ham nedlagde ærerørige og løgnagtige Beskyldning.

3die Deponent  Brita Ingebrigtsdatter Egeland, Enke og Gaardekone her paa Gaarden, blev formanet at sige Sandhed, forklarede:  at i dette Aars Foraar  4 Jevndøgn før den Tid første Deponentinde har forklaret at føde, gik Deponentinden til Brita Jensdatter, som hun saae var meget svanger, og opfordrede hende til at tilstaae sit Svangerskab med mere, og tilstod Brita Jensdatter da, at være bleven besvangret af sin Huusbonde Nils Ingebrigtsen, hvorefter Deponentinden sagde til 1ste Deponentinde Brita Jensdatter: det hender saa mange, vor Herre hjælpe Dig kun, ligesom jeg formaner Dig, til, at ikke tænke ondt enten om Dig eller Barnet, men fare veent  (sædelig) ad og vaersomt dermed.

4de Deponent  Cicilia Helliesdatter, anden Deponents Huustro, forklarede, at hun spurgte angjældende Brita Jensdatter, et Par Dage for den af denne omforklarede Barnefødsels smerte, om hun var omhænde eller med Barn? hvortil Brita sagde:  ja  jeg tvivler for det, og bekjendte paa sin Huusbonde Nils at han var den, der besvangrede hende. Deponentinden havde adskillige Gange tilforn tilspurgt Brita herom, men havde ingen Tilstaaelse eller Bekjendelse kundet affordre hende. I henseende til den af Brita Jensdatter bekjendte Barnefødsel, veed Deponentinden ei mere, end at hun (Brita)  var meget syg, men mærkede ikke at noget Foster blev fød, eller var tilstede ved saadan Fødsel, men siden Brita stod op igjen af Fødselsleiet, som det er af hende kaldet, bekjendte Brita, at hun troede at have født, men at hun ei saae noget Foster. Deponentinden kan ei erindre om hun tillige bekjendte at hendes Huusbonde tog Fosteret fra hende, saa at hun desformedelst ei kom at see det.   Videre vidste Deponentinden ei at forklare.

Omhandlede Huusmandskone Lisbet Willumsdatter blev sagt at være paa Bygden at bede sit Brød, og da nu ei vides hvor hun er, kan ingen Forklaring nu af hende til Oplysning indhentes.

Da intet mere var at erindre, blev Forhørret hermed sluttet.

Paa Hr: Sorenskriverens Vegne   J Skagen.

Od H. Hjorteland.   Ole H. Egeland  (begge med iholdt Pen).

 

Continuation af forestaaende Forhør.

Aar 1817 den 14de Julii  blev Retten sat paa Sorenskrivergaarden Helleland, i Overvær af de 2de Laugrettesmænd og Vidner Lars Olsen Helleland og Michel Endresen Helleland  for at continuere forestaaende Forhør af 11te denne Maaned over Pigen Brita Jensdatter.

Hvor da blev fremkaldet for Retten den forhørte

2den Deponent Nils Ingebrigtsen Egeland, som uindkaldet mødte her tilstede, og afgav saadan Bekjendelse og Forklaring:  at efterat forestaaende Forhør var {sluttet} afholdt, blev han høist urolig i sin Samvittighed, saa han ikke kunde bestaae for Gud, sine Venner og Medmennesker med nogen uaabenbaret Tanke, angaaende denne Sag, og har derfor for Gud og sine Venner tilstaaet, hvad han her tilstaaer og bekjender, nemlig at han nu har kundet d..(?) til tydeligt Minde, at han, men ikke oftere end naar han var beskjænket, har havt legemlig Omgang med Pigen Brita Jensdatter, i Begyndelsen efter hans egen Tilskyndelse, men

 

1817: 146

 

siden efter Pigens forførende Tillokkelse, som hun overhang ham med, naar hun saae ham beskjænket. Han tilstaaer derfor at være Barnefader til det af Pigen Brita Jensdatter dødfødte Barn, og at han, saaledes som hun har forklaret, var tilstede ved Fødselen en liden Tid alene med hende i Stuen, tog Barnet fra hende og lagde det først under Hovedputen i Sængen, og tog det derfra til Koven eller Kammeret, hvor han gjemte det til næste Nat, da han tog det atter derfra og bar det ud og begrov det paa et sumpigt Sted ved hans Bøgjerde et Stykke ned fra Husene, men Stedet kan han nu ikke mere spore, da den sumpige Myr er noget vidtstrakt. Han havde ofte spurgt Pigen om hun var frugtsommelig, men hun nægtede dette, og sagde blot at hendes svangre Udseende havde en anden naturlig Aarsag, hvorefter han som Lægemiddel derimod gav hende Krud i sød Melk at drikke. Men da hendes Barselsmerte pludselig lod ham fornemme Svangerskabets Virkelighed, var det han i sin Forskrækkelse, der ikke lod ham Overlæg vorde mueligt, greb til det fortvivlede Foretagende at bidrage til Barnefødselens Fordølgelse, ved hemmelig at borttage og begrave det dødfødte Barn.   Deponenten vidste intet videre at forklare.

Hermed blev dette Forhør endelig sluttet, og skal snarest mueligt blive Amtet beskrevet tilstillet. Paa Hr: Sorenskriverens Vegne   J Skagen.

Lars O. Helleland, Michel E. Helleland.

 

 

 

September Maanedsthing 1817.

Aar 1817, den 1ste September  blev Retten sadt til Maanedsthings Holdelse for Hardanger,  Lenets og Lyseklosters Gods  paa sit sædvanlige Sted Helleland  af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd  Ole {Olsen} \Larsen/ Helleland, Lars Arnesen, Michel Endresen ibid: og Lars Tores: Oppedal

 

Hvor da!   underdanigst blev publiceret følgende Kongelige Anordninger

1.  Placat, som bestemmer Brandcontigentens Størelse for de Norske Kjøbstæder i Species, tilligemed Tiden, fra hvilken denne Beregning, skal tage sin Begyndelse  dateret 10de Mai 1817.

2.  Ditto, angaaende Præget af de Sølvmynter, som efter § 2. og 3. i Loven af 14de Junii 1816, Pengevæsenet, angaaende  skulle sættes i Omløb  dat. 3de Julii 1817.

  3.  Ditto som bestemmer den Skat paa Formue og Næring, som fra Skatteaaret fra 1ste Julii 1817 til 1ste Julii 1818 ved Lov af 14de Junii er paabuden til Afbetaling af det Laan, som den nye Bank har {fore} at forskyde Rigsbanken til Rigsbanksedlernes Indløsning, dateret 14de Julii 1817.

 

Nye Sag:

Tobias Haldorsen Eidnes mødte for Retten, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting paa Hr: Procurator Baades Vegne, at have indkaldet Niels Helliesen Rabbe og Torkild Omundsen Berge, at see dem overbevist og lide Dom til at betale 8 Speciedaler {96 s}, som skyldige Omkostninger i en <Gjeld> Sag, Hr: Procuratoren havde at udføre for Creditor Erich Erichsen Dagland, mod forbemeldte, som Debitorer, samt endvidere, at betale de nu her foraarsagede Omkostninger   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagvolderne i Hovedsagen har været indkaldet til Forligelses Commissionen   hvilket 2de Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

De Indstevnte bleve paaraabte, men mødte ikke  ei heller nogen paa deres Vegne.

Citanten indleverede nu hans skriftlige Indlæg af 15 forrige Maaned, med hos lagde Regning af samme Dato, hvortil han henholdt sig og var Dom begjerende   \hvilke 2de Documenter indtages her  saal:/

Sagvolderen!! bleve nu atter paaraabte, men da de ikke mødte  ei heller nogen paa deres Vegne, saa blev af Retten eragtet   Sagen optages til Doms

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s.

 

Nye Sag:

{Peder} Iver Larsen Bustetun mødte paa sin mindreaarige Søn Peder Iversen Eitrems Vegne, samt ligeledes paa de øvrige Citantere  Christen Odsen, Niels Iversen og Helje Halvorsens Vegne, alle af Gaarden Eitrem, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting, at have indkaldet Od Johnsen Eie med Søn Niels Odsen Eie, Lars Larsen Bakke og Søn Gutorm Larsen Bakke  samt Thor Thoresen Bustethun og dennes fader Thore Wikingsen Jøssendahl, at see dem overbeviist og lide Dom med Omkostninger og Bøders Udredelse for ulovlig Adfærd med en Baad, Citanterne tilhørende   Saa fremlagde de og 2de Attester fra Forligelses Commissionen, som viser, at Sagvolderne, der har været indkaldet men mødte ikke  hvorover Sagen derfra til Rettergang er henvist   bemeldte 3 Attester bleve oplæst og indtages her saalydende  #

 

1817: 146b

 

Af Sagvolderne mødte paa Guttorm Larsen Bakkes Vegne, dennes Broder Lars Larsen Bakke, der ligeledes mødte paa sin Faders Vegne af samme Navn, som Curator og fød Værge for bemeldte sin Søn og Sagvolder Guttorm.   Paa Sagvolderen Niels Odsen Eies og dennes Fader Od Jonsen Eies Vegne mødte Tobias Haldorsen Eidnes, hvilke begge ville anhøre hvad Citanterne videre \havde/ at iretteføre.

Citanten paa egne og øvriges Vegne forklarede Sagens Omstændigheder saaledes:  Sidstleden Santehansdags Aften vare Citanterne for deres Fornøielse ind paa Gaarden Bakke i Odde  og havde lagt deres Baad paa den saa kaldte Præstegaardens Grund ved Søestranden i Odde om Natten,  omtrent ved Midnats Tider, havde Sagvolderne, Citanterne uafvidende  taget disses Baad  bragt den omtrent 200 Skridt over Stranden  op i et lidet Kønd eller Pyt eller Dam  Rømbel kaldet, der taget Nøglen af Baaden og ladet den rende fuld af Vand, og saaledes laae den der, da de næste Morgen behøvede Baaden, og da de samme Morgenstund fandt Sagvolderne, bad de dem bringe Baaden paa det Sted, hvor de havde taget den, saa vilde de ei tale mere derom; men dette nægtede de, hvorver!! (hvorover) Citanterne siden ikke rørde Baaden, men gik Stranden til deres Hjem.   Citanterne visde endog den Eftergivenhed, den Gang de stevnte til Forligelses Commissionen, at hvis de god villig ville bringe Baaden uskad til Gaarden Eitrem, hvor den tilhørde, som var ½ Fjerding Vei fra omhandlede Stæd, da ville de frafalle al Paatale, men dette har de ei heller gjort, men allene bragt Baaden nu omsider til det Sted hvor de først tog den  hvor den længe har lagt med meget Vand ned paa Jorden, hvorover de nu seer dem nødsagede til for Retten at paaanke denne Fremfærd, og fremstillede nu som

1ste Vidne:  Samson Heljesen Eie  \aflagde Lovens Eed/  20 Aar gammel, nydt Alterens Sakramente dette Foraar, forklarede:  at samme Morgen, som omhandlede Baad var bleven bragt op i Rømbel Kønd\et/, hørde Vidnet, at Citanten Helje Halvorsen Eitrem bad Sagvolderen Guttorm, at han og Kammeradere skulle bringe omhandlede Baad tilbage hvor de havde taget den, men hvor til Guttorm svarede:  ”Vi bringer den ikke tilbage, hvor vrede de bliver”   I Øvrigt saae eller hørde Vidnet intet videre, eller noget af hvad forhen var passeret. Vidnet hørde kun, at Sagvolderen Guttorm ikke vægrede eller paastod at de {ikke} havde taget Baaden,  vidste intet videre   afskediget

2det og 3de Vidne:  Helje Heljesen Eitrem og Christen Jacobsen Eitrem, aflagde Lovens Eed og forklarede eenstemmigen, at da de som beskikkede Stevnevidner Dagen efter Tildragelsen indfandt dem hos Sagvolderrne, tilspurgte de dem fra Citanterne og tilbød dem, at vis de godvilligen ville bringe Baaden til Gaarden Eitrem, hvor den tilhørde, og komme med den lys Dag, og ikke om Natten, samt meldte det til Od Eitrem, naar de ankom med Baaden i uskad Stand, da ville Citanterne frafalde alt Søgsmaal, men Lars Bakke, vis Søn Guttorm ei var Hjemme  svarede, at dersom hans Krefter tillod, skulle han selv reise ud til Eitrem med Baaden, men han frygtede at hans Søn Guttorm var saa gjenstridig, at han ei kunne formaae ham til at gjøre det, da han havde hørt ham tilstaae, at han havde været med at tage den, men ikke at ville bringe den tilbage, og beklagede sig, at hans Søn, ofte saaledes havde været gjenstridig.

Paa Eide Gaard fandt Vidnerne ei heller Sagvolderen Niels, men dennes Fader Od Jonsen Eide, som svarede, at han og Søn gjerne ville \være med at/ bringe Baaden til Eitrem, hvortil Vidnerne svarede, at de er ikke pligtig at gjøre det allene, de bør være med de Andre og. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne   afskediget

Citanten erklærede, at da det indstevnte Vidne Torjuls Torjulsen Eie ere fraværende paa en Reise, af hvilken han formodede betimmeligen at være kommen tilbage, men er af Vind og Veir blive hindret, saa begjerede \han/ Sagen udsadt til næste Høstething, hvilket Retten bevilgede.

Citanten betalede Incammiation!! 1 Spd 28 s   for 3de Vidner 40 s   Udsættelsen 12 s.   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.  og for Contra Spørsmaal til 1ste Vidne  8 s.

 

Nye Sag:

Ole Torjulsen Bakken mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting, at have indkaldet Lars Knudsen Bustethun, at see sig overbevist og at lide Dom med Omkostninger  for uden Citantens Villie og Vidende, at have bortleiet et Fartøi, som Citanten eiede lige Deel i med Sagvolderen, og uden at have givet Citanten Gotgjørelse her for   Ligesaa fremlagde og Citanten Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist   Begge 2de Attester, bleve oplæst og indtages her  saalydende  #

Citanten forklarede Sagens Omstændigheder saaledes:  Noget før Juel forrige Aar fik Sagvolderen Tilladelse, at reise til Bergen med en liden Jægt eller Fartøi, som Citanten og Sagvolderen eiet tilsammen, hver det

 

1817: 147

 

halve i, og fik han Tilladelse, at reise med Fartøiet under den udtrykkelige Betingelse, at han maatte komme tilbage med det, til den Tid, at man reiste paa Hav sildefiske, hvor Citanten agtede sig at reise med Fartøiet, og Sagvolderen eller hvem han betroede, sin Andeel af Fartøiet til; men isteden for, at komme Hjem med Fartøiet, kom Sagvolderen allene Hjem over Land, og sagde, han havde leiet Fartøiet bort til Andre, til Sillefiske, men dog paa de Vilkaar, at Citanten kunde faa personlig tiltræde Fartøiet og selv benytte sin Andeel paa Sillefisket   I Tillid hertil reiste Citanten til Bergen med Sagvolderen, men da Citanten der ankom fik han ikke benytte Fartøiet med mindre han ville være fornøiet med ¼ Part, hvorover Citanten maatte reise tilbage uden at benytte Fartøiet, og har siden ingen Erstatning faaet eller benyttet Fartøiet.

Sagvolderen Lars Knudsen Bustethun selv tilstede, som havde hørt alt foran tilførte, erklærede, at han aldeles ikke nægtede Citanten, da han kom til Bergen, som anført, at faae benytte sin fulde halve Deel af ommeldte Fartøi, og at kunne selv reise med Fartøiet tilligemed de Sagvolderen havde overdraget sin halve Deel.

Citanten benægtede dette  og til Bevis om Rigtigheden af sit anførde, fremstillede, som

1ste Widne:  Samson Iversen Ragde, aflagde Lovens Eed, forklarede:  at sidstleden Vinter, sidst i Januari eller først i Februari Maaned, var Vidnet i Bergen, og hørde da Citanten og Sagvolderen tale sammen om her omhandlede Jægt  og hørde da, at Citanten vilde raade for sin halve Part, men at Sagvolderen nægtede ham dette og sagde, at han  (Sagvolderen) tog Fartøiet og vilde raade derfor. Hvad Reise her mentes  og hvor Fartøiet skulle hen, hørde Vidnet ikke nævne,   hørde ei videre herom eller veed noget videre at forklare til Oplysning i Sagen   afskediget

Da Forfald her hindret et godvillig mødende Vidne, at møde, saa nødes han, at begjere denne Sag udsadt til næste Høstehing, hvorimod Sagvolderen intet havde, at erindre.

Retten eragtede:  den forlangte Udsættelse bevilges.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s   for et Vidne 16 s.   og for en Udsættelse 12 s   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s. Specie.

 

Nye Sag:

Elling Nielssen Langesetter mødte for Retten paa Hr: Kjøbmand Johan Trumpyes Vegne og {meldte} fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indkaldet Ole Jacobsen Rogde for skyldige 639 Rbd. 1 mrk. 4 s. N: V:  eller 63 Spd. 110 ½ s., derfor at lide Dom til Gjeldens Betaling med Omkostninger. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende #

Paa Indstevntes Vegne mødte Christen Olsen Hovland og vilde anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.

Citanten fremlagde nu Udskrivt af sin Kjøbmandsbog, der blev oplæst og indtages her  saalydende  #   og var Dom begjerende efter bemeldte sin Udskrivt og Regning, samt Sagvolderen  ei alene ipligtet at betale den paasøgte Sum, men og denne Sags skadesløse Omkostninger med 8 Spd.

Christen Hovland, paa Sagvolderens Vegne, begjerede Sagen udsat, for at kunne contrastevne Citanten Hr: Trumpy og fremkomme med sin Contra-Regning paa hvad han har til gode hos Kjøbmanden.

Retten eragtede:  Sagen bevilges udsat til først kommende Høstething.

Citanten betalede:  Incammination 1 Spd. 28 s.,  Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.  og for Udsættelsen 12 s.

 

Nye Sag.

Jens Eriksen Rogde, nu Hovland, fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indkaldet Ole Jacobsen Rogde at see sig ovebeviist og lide Dom til at opfylde en Vilkaarskontrakt af 5te December 1810 og at betale denne Sags Omkostninger med videre efter Attestens Formeld.   Saa fremlagde han og Attest om, at denne Sag fra Forligelses Commissionen til Retten er henviist; hvilke 2de Attester bleve oplæste og her indtages saal: #

Paa Indstevntes Vegne mødte dennes Morbroder Christen Olsen Hovland, som vilde anhøre, hvad Citanten videre havde at iretteføre.

Citanten fremlagde en Udskrivt af Hardanger Justitsprotocol af et Forliig, indgaaet 5te December 1810, som viser hvad Føderaad eller Vilkaar, Citanten aarlig har at fordre af Sagvolderen, hvorhos Citanten declarerede, at han de sidste 3 Aar fra nu anstundende 15de December at regne, ikke har faaet det Ringeste af sit tilkommende Vilkaar mere end 2 Skjepper Byg, hvorfore han paastaaer sig ved Dom tilkjendt 5 Tønder og 6 Skjepper Byg, samt 1 ½ Tønde Poteter, og at Sagvolderen skal nu til anstundende Høst modtage

 

1817: 147b

 

Citantens Vilkaars Koe i Foster og Pleie, samt at han tilpligtes for Eftertiden at opfylde og efterkomme fremlagde Forening  og desuden at betale denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Christen Olsen Hovland paa Sagvolderens Vegne, deklarerede, at der skal være senere Foreninger imellem Citanten og Sagvolderen, hvilket han agter at oplyse og bevise, og til den Ende begjerede denne Sag udsat, for at føre Contra Vidner i denne Sag.

Retten eragtede:  den forlangte Udsættelse bevilges til førstkommende Høstething.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s.   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.  og for en Udsættelse 12 s. Sp.

 

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen.                        A v W S Koren

Ole Larssen Helleland, Lars Arnesen Helleland, Lars Thoresen Oppedal, Mikel Endresen Helleland  (alle 4re med iholdt Pen).

 

Neste Dag  den 2den September  blev Maanedsthing for Hardanger, Lehnets og Lysekloster Gods, fortsat paa Thingstedet Helleland af de samme Rettes Personer som igaar.

 

Hvor da blev afsagt følgende:

Dom

(: I Sagen  Fol. 146  Tobias Eidnes for Prokurator Baade som Sagfører

for Erich Dagsland, mod Niels Heljesen Rabbe og Torkild Ommundsen Berge :)

Ifølge vore Love, bør enhver at betale sin Gjeld skadesløs, og derfore i Rettergang tilstaaes altid Creditor, alle bevislige, lovligen udlagde Omkostninger for at faae sit Tilgodehavende.   Debitorerne i denne Sag har ike mødt enten for Forligelses Commissionen eller for Retten, men ikun sendt Creditors Sagfører omsider selve Gjeldens Beløb, og noget lidet paa Renterne fra Indstevningens Dato til Forligelses Commissionen  og paa {de andre} \Søgsmaalets/ Omkostninger, men langtfra fyldest for hafte lange Reiser og andre Omkostninger   paa Grund heraf  og Forordningen af 20de Januarii 1797  § 20 og Cancellie Skrivelse af 12 Januarii 1799  Kjendes for Ret:  Niels Heljesen  eller Helleichsen  Rabbe og Torkild Ommundsen Berge, en for begge og begge for en  ipligtes herved at betale til Hr: Prokurator Baade, som Sagfører for Erich Erichsen Dagsland, i her omhandlede Sags \Skadesløse/ Omkostninger  12 Speciedaler  skrives tolv Speciedaler, samt end videre denne Doms Udstædelse Forkyndelse  Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer, og end videre, for deres Udeblivelse, baade for Forligelses Kommissionen og Retten, hver for sig at bøde til JustitsKassen, saa meget som Dommen og Seglet Koster, alt at efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Exekutions Tvang.

 

Ny Sag.

Tobias Haldorsen Eidnes mødte for sin Svigersøn Omund Pedersen Ureim den ældre og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at bemeldte hans Svigersøn har til dette Thing indkaldet Peder Nielssen Sebbe at see sig overbeviist og lide Dom med Sagens skadesløse Omkostninger for skyldige til Citanten 41 Spd 84 s.   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da Sagvolderen ikke mødte.   Hvilke tvende Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

Sagvolderen Peder Nielssen Sebbe mødte ikke, efter Paaraab, ei heller Nogen paa hans Vegne.

Citanten fremstillede som

1ste og 2det Vidne  Mikel Ingebrigtsen Indstenes og Omund Pedersen Ureim den yngre, hvilke efter aflagde Eed forklarede eensstemmigen, at de vare overværende i Junii Maaned 1816  og hørde da her indstevnte Peder Nielssen Sebbe tilstod den gang at være skyldig til Citanten Omund Pedersen Ureim den ældre den Sum 1066 Rbd. 4 mrk. N: V:, som han lovede at betale til samme Aars Høst.   Dette er alt, hvad Vidnerne veed at forklare   afskedigede.

Sagføreren erklærede nu paa Citantens Vegne, at af den omvidnede Sum har Sagvolderen den 15de Januar sidstleden betalt til Citanten 650 Rbd., men ikke mere, og at altsaa rester 416 Rvd. 4 mrk. \N: V:/, som er den her paastevnte Sum 41 Spd. 84 s.  eller rigtigen, som han nu erfarer efter nøiere Overregning, 41 Spd. 80 s., hvilke han paastaaer Citanten tilkjendt tilligemed denne Sags skadesløse Omkostninger med 6 Spdl., i Betragtning af hans flere Reiser og Expresser til Eidfjord og Ulvig, samt Renter 4 proCento fra Indstevningens Datto til Forligelses Commissionen den 30te Mai sidstleden, og at endelig Sagvolderen, for hans Modvillighed ei at møde, maa blive ipligtet vedbørlige Bøder, hvormed han indlod Sagen til Doms.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s.  og for 2 Vidner 32 Sps.

 

1817: 148

 

Derefter blev strax afsagt følgende

Dom:

Lovlig sagsøgte Peder Nielssen Sebbe har ikke mødt enten for Forligelses Commissionen eller her for Retten med Indsigelse mod Søgsmaalet. Paa Grund heraf og Forordningen af 20de Januarii 1797, som Cancellieskrivelse af 12te Januari 1799,  Kjendes for Ret:  Peder Nielssen Sebbe ipligtes herved at betale til Citanten Omund Pedersen Ureim den ældre den her paasøgte Sum 41 Spd. 80 s.  samt Renter 4 pro Cento fra Indvarslingen til Forligelses Commissionen den 30te Mai indeværende Aar 1817, og i denne Sags skadesløse Omkostninger 4 Spdl., samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og Alt Fornødne, indtil Betaling skeer. Endelig ipligtes og Sagvolderen Peder Nielssen Sebbe for sin Udeblivelse baade fra Forligelses Commissionen og nu her fra Retten, at betale i Bøder til Justits-Kassen saa meget som Dommen og Seglet koster.   Alt Idømte udredes under Executions Tvang inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse {under Executions Tvang}

 

Derefter blev thinglæst følgende Documenter.

1.  Skjøde fra Knud Hermundsen Bakke til Tormo Amundsen Garen paa 6 Mrk Smør i Syssendal, dateret 4de November 1816.

2.  Do: fra Ole Olsen B..ken(?) (Bleken?) til Herborg Asbjørnsdr: Eidnes paa hans Ret i Gaarden Eidnes, dateret 2den April 1817.

3.  Bygselbrev fra Hr: Pastor Iver Munthe Daae til Jacob Sjursen paa 1 Pd. Smør i Ytre Alsager, dateret 29de Junii 1816.  Medfulgte Reversal af 3die Marts 1817, samt Landskyldbog

4.  Contract mellem Haldor Oppedal, Wigleik Hanssen Sexe og Lars Galtung om Brugen af Stølebeite i Frisetter i Eidfjord, dateret 4de Marts 1817.

5.  Commissionsforlig mellem Johannes Larssen Nesheim og Huusmand Torger Nielssen Weaaen om Pladset Veaaen, af 18de October 1816.

6.  Afkald fra Gjøri Sjovatsdt: til hendes Formynder Sjovat Bjotvedt for 11 rd 11 s., dateret 22de Mai 1817

7.  Do: fra Brita Eriksdt: Tjoflaats Mand til Hans Ellingsen Nøstvig for 6 Spd. 40 s., dateret 15de August 1817.

8.  Aflyst en Obligation fra Hattemager Jetle Bøe til Kjøbmand Svend Vines dateret 9de December 1814  stor 1000 Rbd. N: V:  mod Pant i Gjestgiveriet og dets Huse i Eidfjord, qvitteret 26de December 1816.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hermed hævet.    Dommeren betalede Laugrettet for 2 Dage  1 Spd. 3 ort

                                                            A v W S Koren

Ole Larssen Helleland, Lars Arnesen Helleland, Lars Thoresen Oppedal, Mikel Endresen Helleland  (alle 4 med paaholdt Pen).

 

 

 

Høstheting for Hardanger og Strandebarms Tinglaug 1817.

Lyseklosters Gods.

Aar 1817, den 13de October  blev Retten sadt paa Thingstedet Une!! (Utne), til almindelig Høste- Sage- og Skattething for Hardanger og Strandebarms Tinglaug, Lysekloster Gods Retten betjent af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettesmænd  Holger Holgersen Djønne, Sjur Engelsen Ringøen, Lars Nielsen Koltvedt og {Sjur} \Johannes/ Samsem!! (Samsonsen) Store-Fosse, der alle nu aflagde den befalede Laugrettes Eed  og betalede hver for sig 24 s Species   Saa var og tilstæde Lyseklostergodsets Forvalter Hr: Søevig, Thinglaugets Lensmand og endeel Tingsøgende Almue

 

Hvorda blev publiceret følgende Anordninger:

1.  Provisorisk Anordning, hvorved Brændeviinsbrænden i Kjøbstæderne og Ladestederne i Norge indtil Udgangen af Junii Maaned 1817, forbydes, dateret 20de Januari 1817.

2.  {Ditto} Reglement, som bestemmer de Høitideligheder, der i Anledning af det befalede Jubilæum for Reformationen skal finde Sted, dat: 14de April 1817.

3.  Placat, som bestemmer Brandcontingentens Størelse for de Norske Kjøbsteder i Species, tilligemed Tiden, fra hvilken denne Beregning skal tage sin Begyndelse, dateret 10de Mai 1817.

4.  Ditto angaaende Præget af de Sølvmynter, som efter § 2 og 3 i Loven af 14de Junii 1816, Pengevæsenet angaaende, skulle sættes i Omløb, dateret 3die Julii 1817.

 

1817: 148b

 

5.  Placat, som bestemmer den Skat paa Formue og Næring, som for Skatteaaret fra 1ste Juli 1817 til 1ste Juli 1818 ved Lov af 14de Junii 1816 er paabuden til Afbetaling af det Laan, som den nye Bank har at forskyde Rigsbanken til Rigsbanksedlernes Indløsning, dateret 14de Julii 1817.

6.  Stiftbrev, om at efterlyse Christian Frederichsen Granstuen af Toten, dat: 2 October 1817.

7.  Amtets Skrivelse med et Udkast, betræffende Udskiftningen i Norge. Amtets Skrivelse er dateret 12te September 1817.

8.  Ditto med en Circulaire fra Regjeringens 3de Departement, betræffende Foranstaltninger til at hæmme Løsgjengerie, Amtets Brev dateret 18de Julii 1817.  og Circulairet dateret 3die samme Maaned.

 

Eeds Aflæggelse til Constitutionen   see \Fol:/ 141.

Johannes Torbjørnsen Koltvedt af Strandebarms Sogn og Præstegjeld, Lyseklosters Gods  aflagde den befalede Eed til Norges Constitution.

 

Eeds Sag.

Lehnsmand Ole Svendsen Sexe mødte for Christen Olsen Hovland og Ole Helliesen ibidem og fremstillede {godvi} Omund Sjursen Sexe med Begjer at han maatte i Eed tages som Vidne ved et imellem Tosten Johannesen, Johannes Tostensen, Christen Olsen og Ole Helliesen, alle af Gaarden Hovland, indgaaet Forlig.

Bemeldte Omund Sjursen Sexe fremstod for Retten, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, hvorefter han fremlagde en af ham og en anden her ustevnt mand Ole Olsen Espe underskreven Optegnelse over et i Februari Maan\e/d sidstleden indgaaet Forliig imellem Opsidderne paa Gaarden Hovland om Udstening, der nu blev oplæst og indtages her  saalydende #   Mødende Omund Sjursen Sexe stadfæstede nu ved opragte Fingre og Saligheds Eed, at foranførte Forliig blev  saaledes som her anført  med fri Villie indgaaet imellem bemeldte Personer.

Da ingen havde videre at tilføre, blev hermed sluttet.

Citanten betalede Incammination 9 mrk 4 s. Sp.

 

Justits-Extrarets-Sag mod Pigen Brita Jensdatter Egeland og Nils Ingebrigtsen Egeland.

Hr: Lieutenant Christopher Stenersen Collin mødte for Lyseklostergodses Actorat og fremlagde en under 14de August sidstleden udstyret Justits stevning, hvorved Qvindemennesket, Brita Jensdt: Egeland og gift Mand Nils Ingebrigtsen Egeland ere indstevnte at see dem overbeviste og lide Dom til Straf og Sags Omkostninger for deres lovstridige Forhold  saavel med det af hende dulgte Svangerskab og Barnefødsel  som den med Fosteret brugte Fremgangsmaade; hvilken Stevning med Dommerens Paategning om Sagens Foretagelse her ved denne Extraret idag, samt Forkyndelses Paategningen blev oplæst, tilligemed Stiftets \eller Amtets/ Ordre, dateret 9de August sidstleden, der begge Dele blev oplæst og her indtages  saalydende #

Angjældende Brita Jensdr: Egeland og Nils Ingebrigtsen Egeland mødte begge tilstede for Retten, frie for Baand og Tvang. Saa mødte og Førstmeldtes Defensor Hr: Procurator Baade, og den Andens Defensor  Lehnsmand Ole Svendsen Sexe, \eller Trappetun/   hvilke alle anhørde forbemeldte Stevning og Amtets Ordre.

Actor fremlagde nu videre det i Actions Ordren ommeldte Forhør af 11te og 14de Julii sidstleden, der har foranlediget denne Sags Anlæg, til Afbetjening for Dommeren under Sagen. End videre fremlagde han skrivtlige Qvæstioner, saavel til de Angjældende som de indstævnte Vidner, hvorefter han begjerede dem afhørde.   Bemeldte Qvæstioner bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

Delinqventinden Brita Jensdatter blev forelæst hendes under Forhøret afgivne Forklaring, den hun vedstod rigtig, og tilføiede, at hendes Forældre  Jens Tomassen Egeland og Huustro Brita Larsdatter  beboede en Eiendomspart i Gaarden Egeland, Qvindherreds Præstegjeld, hvor Delinqventinden er fød, og forblev, indtil hun var 3 Aar gammel, da hendes Forældre, uddrevne af Odelsmanden, flyttede til Gaarden Hjemdal i Ous Sogn og Præstegjeld, hvor de beboede en Part, de kjøbte i denne Gaard, hvor Delinqventinden forblev hos dem indtil 21de Aar, da hendes Forældre døde, og nød hun af dem en christsømmelig Opdragelse  og confirmeret af nu afdøde Provst Sandberg i Ous Kirke i hendes Alders omtrent 16de Aar. Da hendes Forældre døde, forblev hun paa samme Gaard i Tjeneste hos hendes \eneste/ Broder Engel, der fik Gaardebruget efter Faderens Død,  da hun havde tjent hos ham i 2 Aar, tjente hun videre i Ous Præstegjeld  deels andre Steder og deels atter hos hendes Broder, indtil hun tog Tjeneste paa Femstenevigen og Baldesheim, samt endelig hos {nu} medskyldige Nils Ingebrigtsen Egeland, og \paa/ Tvedta, hvor

 

1817: 149

 

hun nu sidst opholdt sig. Hun har stedse ført et retskaffen og upaaklagelig Vandel, saa at hun aldrig forhen har været tiltalt eller sagsøgt for nogen Forbrydelse førend nu.

Delinqventinden blev derpaa tilspurgt efter de fremlagde Qvæstioner, hvorpaa hun svarede saaledes,  sc:!! (såsom) til

1ste Spørsmaal,   Svar:  4 à 5 Uger efter {sidstleden} \forrige Aars/ St. Hansdag mærkede hun, at hendes Maaneds-Renselse første Gang udeblev, og da befrygtede hun at være bleven svanger, men vidste det ikke vist førend hun nogle Dage efter alle Helgen (1te Novbr.); nøiere kan hun ei erindre Tiden  \da hun/ Første Gang bemærkede Rørelse, som hun bemærkede var levende Foster.

2det Spørsmaal,   Svar:  Nei, da hun end da ikke ventede sig, førend 9 à 10 Uger efter den Tid hun kom.

3die Spørsmaal,   Svar:  Jo  hun nægtede for Nils sit Svangerskab  og foregav et standset maanedlig Renselse var Aarsag i hendes Tykkelse  indtil da hun fik Barselondt, da hun bad ham gaae efter Folk, men hun formodede, at han troede hende svanger alligevel, siden han gav hende noget at drikke, endskjøndt han ikke sagde, hvorfor hun skulde drikke det, da hun ellers var frisk,  ikkun een Gang, omtrent \2 à/ 3 Uger før end hun fik Barselondt, da hun vægrede at drikke det han gav hende, sagde han;  ”du maa drikke det, eller vil du gjøre mig ulykkelig?”   hvorpaa hun drak det, og det smagte for hende at være Tjærelaug og Krud et Sopkenglas fuldt  omtrent ¼ Pæl, brunt af Udseende.

4de Spørsmaal,   Svar:  Hun veed ikke at have faaet Krud og Melk, men de sidste Dage førend hun fik Barselondt, omtrent 2 à 3 Uger foran, fik hun som anført, efter hendes Formening, Krud og Tjærelaug, det hun drak paa hans Forlangende  som anført, samt Søndags Morgenen, som hun blev forløst næste Mandags-Morgen, fik hun atter noget at drikke, hvilket Barnefaderen Nils gav hende, der smagte som Brændeviin og saae brunt ud, det han leverede hende, og bad hende drikke, uden at nævne videre; hvorpaa hun drak uden at nævne noget. Delinqventinden kan ikke erindre, at hun har faaet oftere noget Usædvanligt af ham at drikke.

5te Spørsmaal,   Svar:  Hun veed ingen anden Anledning end hun formoder han troede med de givne Drikke at fordrive Fosteret, skjøndt han ei sagde dette, men hun sluttede det af hans foranførte Ord, da han gav hende den første Drik, og hun maa tilstaae at hun og i denne Tanke drak det.

6te Spørsmaal,   Svar:  de givne Draaber saae ud og smagte som anført. Da hun havde nydt de sidstmeldte Draaber Søndags Morgen, af Mængde som første Gang, skjøndt af anden Smag, nemlig som Brændeviin, mærkede hun kort efter, at Barnets Rørelse og Liv aftog efterhaanden, saa at det fra Middagstider af, bemeldte Søndag, ikke bevægede sig eller gav Tegn til Liv, hvoraf hun troede, at det da var dødt, skjøndt hun iøvrigt ingen Forandring følede hos sig, førend Søndags Aftenen, da der kom Blod fra hende og hun begyndte at faae barselondt, hvilket hendes Madmoder Cicilia Helliesdatter saae, som og hendes medskyldige Barnefader Nils, hvorpaa Delinqventinden strax gik til Sængs i hendes Huusbonde og Madmoders Stue, hvor de og siden gik til Sængs  og forblev i Stuen liggende, hvor der brændte Lys den meste Tid af Natten.  Delinqventinden havde ondt den hele Nat, og undertiden stod hendes medskyldige Barnefader op af sin Sæng  og paa hendes Forlangende gav hende Møsseblande  (Vand og Myse), en Gang fik hun og Øl.  Hendes Madmoder kom ikke hen til hende, førend om Morgenen, da hendes Mand og hun var opstaaet af deres Sæng.  Da det begyndte at lysne, kom Brita Ingebrigtsdr: og ind i Stuen, og forblev i Stuen og kogte Grød medens Delinqventinden fødte sit Foster under Sængeklæderne, men Delinqventinden bad hende ikke komme til sig  eller sagde hvad som foregik, da hun skæmtes at bede hende om Hjælp. Da Delinqventinden jamrede sig af Fødselssmerte, saa {mødte h} maatte hun kunne høre og forstaae hendes Tilstand.  Barnefaderen Nils gik samme Tid af og til ud og ind  og var stundom henne hos hende, men hun sagde ikke at hun havde Fødsels-Rierne.

Hermed er tillige 7de Spørsmaal besvaret.

8de Spørsmaal,   Svar:  Veed aldeles ikke hans Tanke, eller hvad han meente med de Ord:  ”nu er Satan ikke langt borte”

9de Spørsmaal,   Svar:  Delinqventinden saae aldeles ikke Fosteret. Barnefaderen tog sin Haand under Sængeklæderne, svøbte det der ind i en gammel Klud tilligemed Efterløsningen, og lagde det alt indb\a/llet i Kluden under Delinqventindens Hovedpude, saa at hverken hun eller han saae Barnet.

Hermed er tillige 10de Spørsm: besvaret.

11te Spørsmaal,   Svar:  mærkede ikke ringeste Liv i Barnet, enten da hun fødte det, eller foran fra Søndags Middagen, ei heller i nogen Maade efter at det var født.

Hermed er tillige 12te og 13de Spørsmaale besvarede.

14de Spørsmaal,   Svar:  Neste Dag efter Barnefødselen, som hun erindrer, ikke var Marie-Bebudelses Dags Tider, som i Forhøret anført, men omtrent 14 Dage for Kyndelsmisse, altsaa i Januarii Maaned, tog Barnefaderen ved Middags Tider  en Tirsdag, da ingen var tilstede flere end Delinqventinden, Barnet fra Koven og bragte

 

1817: 149b

 

det ud, uden at enten Delinqventinden eller han løsde det af Knuderne, og saae det, ei heller veed Vidnet til nu, hvor han bragte det hen, og ei heller har spurgt ham derom.

15de Spørsmaal,   Svar:  Nei, Delinqventinden sagde ei at det var barselondt hun havde, men hendes Madmoder saae, at der gik Blod fra Delinqventinden førend Delinqventinden gik til Sængs.

16de Spørsmaal,   Svar:  fordi hun troede hendes Tilstaaelse skulde formilde hendes Straf

17de Spørsmaal,   Svar:  Nei, hun var da reist fra ham.

18de Spørsmaal,   Svar:  Hun forlod sin Tjeniste hos Barnefaderen ikke forinden Fardag, at hendes Tjenestetid var ude.   Paa nærmere Tilspørgende svarede Delinqventinden, at strax efter Fodsteret var født kom Efterbyrden, og da hun troede sig overbeviist om, at Barnet fra Middagen foran havde været dødt i hendes Liv indtil næste Morgen det blev født; saa bandt hun ikke for Navlestrængen, ei heller saae Barnet eller tog paa det med sine Hænder, men Barnefaderen tog det, som anført, strax efter Fødselen fra hende.  Da intet videre var at tilspørge hende dennegang, blev angjældende Nils Ingebrigtsen Egeland forelæst hans i Forhøret afgivne Forklaring, som han vedstod rigtig  og lagde til, at han nu kan erindre, at han gav hende een Gang Melk og Krud, een Gang Tjærelaug uden noget i, og sidste Gang Hamborger Brændeviin ligesom han havde kjøbt det fra Gjæstgiveren, uden at nogen Ting var kommet deri. Han gav hende disse Ting, fordi de skulde styrke hende og være hende tjenlig for hendes Bryst, da \hun/ forekom ham svag. Han pleier selv, som og mange andre, at drikke baade Krud og Melk  som og Tjærelaug for at styrke sit Bryst, Han vidste ikke at hun var frugtsommelig, da hun aldrig havde tilstaaet det for ham, og han gav hende aldeles ikke noget i Tanke at fordrive Foster fra hende.    Delinqventinden blev atter fremkaldet  og erklærede at hun ei saa nøie kan erindre om det var 2 eller 3 Gange hun fik noget af ham at drikke, men hun kan ikke erindre det, om hun nogen Gang fik Krud og Melk, men at hun een Gang fik Krud i Tjærelaug, paastaaer hun, ligesom han benægter at der var Krud i, men paastaaer at det var alene simpel Tjærelaug. Hun vedblev sin Paastand.    Til

19de Spørsmaal,   Svarede:  Han var den Gang saa bedrøvet, at han var ligesom for øret (forøret), saa han vidste lidet hvad han selv forklarede, men fortrød siden ved Eftertanke, at han ei havde givet den rigtige Forklaring.

20de Spørsmaal,   Svar:  Hun klagede sig ondt for Brystet, derfor gav han hende det Omspurgte.    Delinqventinden paastod nu, at hun ei var syg  eller foregav sig syg.    Han vedblev sin Paastand, at hun sagde sig syg.    Hun paastod nu, at da han gav hende Tjærelaug med Krud i  som anført, og hun vægrede at drikke, sagde han:  ”du maa drikke det, eller vil du gjøre mig ulykkelig?”    Han benægtede dette, og saaledes kunde Dommeren ved deres confrontation intet vist udbringe, da han benægtede hvad hun paastod;   Da de begge erklærede, at ingen var tilstede, da det Omspurgte skeede.

21de Spørsm:   Svar:  det var alene Hamborger-Brændeviin  som anført, der blev givet hende for at styrke hende.    Hun paastod nu, at det vel smagte som Brændeviin  men at hun derefter fra Middags Tider ingen videre Liv følede hos Barnet. Iøvrigt veed hun ikke hvad det var hun fik, skjøndt Smagen var blot som Brændeviin.    Han paastod, at det var alene Hamborger-Brændeviin, givet uden anden Hensigt, end for at styrke hende.

22de Spørsm:   Svar:  Det var ikke Draaber han gav hende, men simpelt Hamborger Brændeviin  som anført, hvilket han pleiede at kjøbe hos Gjestgiveren i Gjermundshavn.

23de Spørsmaal,   Svar:  Hun forlangte ikke at see Fodsteret  og kunde ei heller see det, da han under Aaklædet indsvøbte det i Klud  som anført. Men om hun siden saae det, efter at det var lagt under Hovedpuden, veed han ei. Men han saae det ikke. Han tog Barnet, med Efterbyrd og alt, og svøbte det, som anført, under Oversængen, og mærkede aldeles ikke ringeste Liv, ei heller hørde han ringeste Lyd af Barnet; det var ikke engang naturlig varmt, men føltes kjøligt. Han følte ei heller om der var Haar paa Hovedet eller Nægler paa Fingre eller Tæer, og veed ikke hvorvidt det var fuldbaaret eller ikke, da han ei heller saae det.

Hermed er tillige 24de, 25de og 26de Spørsmaale besvaret.

27de Spørsmaal,   Svar:  Nei.

Hermed blev for i Aften sluttet og Sagen udsat til i Morgen.                    A v W S Koren

Lars Nilsen Koltvedt, Johannes Samsonsen Fosse, Holger Holgersen Djønne, Sjur Engelsen Ringøen.

 

Neste Dag  den 14de October  blev Justitssagen mod Pigen Brita Jensdr: for Barnefødsel i Dølgsmaal og Barnefaderen Nils Egeland  fortsat ved i Gaar benævnte Rettens Personer

Hvorda begge de Tiltalte mødte for Retten frie for Baand og Tvang. Saa var og tilstede som Actor Hr: Lieutenant Collin og begge Defensores  Procurator Baade og Lehnsmand Trappethun

 

1817: 150

 

Anklagede Nils Ingebrigtsen Egeland blev nu af Dommeren tilspurgt om hans Forhold og Vandel førend han kom under nærværende Tiltale, i hvilken Anledning han forklarede, at han nu er i sit 55de Aars Alder, hvilket han ved nærmere Eftertanke og Overregning er kommet efter, og at han tog {tog} Feil ved at opgive sin Alder under Forhøret til omtrent 62 Aar. Han er fød af ægte Forældre paa Gaarden Kalven i Qvindherrets Præstegjeld under Baroniet; hans Forældre vare Ingebrigt Nilssen Kalven og dennes Huustro Guro Larsdatter, Leilændinger paa Gaarden Kalven, som begge for endeel Aar siden ere bortdøde. Han forblev hjemme hos dem og nød en christsømmelig Opdragelse  indtil han blev confirmeret i sit Alders 16de Aar, var siden stundom ude at tjene hos Andre, og stundom hjemme hos hans Forældre, indtil han omtrent i sit 28de Aars Alder kjøbte den Gaardepart i Egeland, som han nu paaboer {og for} som Bestyrer for sin Søn, til hvilken han for omtrent 10 Aar siden har solgt Jordebruget, saa at han nu intet er eiende  og befinder sig i en ikkun ringe Formues Tilstand. Omtrent i sit 28de Aars Alder blev han første Gang gift med Pigen Marita Johnsdt: Sundfjord, med hvilken han avlede 4 Børn, hvoraf 2 Sønner endnu leve. Efter denne hans Huustroes Død  og omtrent i sit 38te Aar, blev han anden Gang gift med sin nu levende Huustro Cicilia Helliesdatter, med hvilken han har avlet et Barn ved Navn Marita  nu paa 15de Aar gammel. Angjældende har aldrig forhen været tiltalt for nogen Slags Forbrydelse. Han kan ikke nægte, stedse at have havt Tilbøielighed til Drik, især i de senere Aar, der har fortæret hans Velfærd, dog har han aldrig begaaet nogen Forbrydelse i hans beskjænkede Tilstand.   Paa Tilspørgende af Dommeren, hvad han forstod ved de Ord: ”nu er Satan ikke langt borte”  da han tog Barnet, benægtede han aldeles, at han nogensinde har sagt disse Ord, enten da han tog Barnet eller anden Tid. Angjældende Brita Jensdatter vedblev nu sin Paastand for Retten,  han derimod Benægtelsen, saa at Dommeren intet vist herom kunde faae oplyst.   Da intet videre nu var at tilspørge ham, blev nu fremkaldet som

1ste Vidne  angjældende Nilses Huustro Cicilia Helliesdatter Egeland, blev forelæst Edens Forklaring af Lovbogen  og ellers paamindet om Edens Vigtighed og Straf for Meeneed, hvilket samme Tid skeede for alle øvrige indstevnte Vidner.   Bemeldte Cicilia aflagde nu Lovens Eed med Løvte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, sagde sig 57 Aar gammel, og nød tilligemed hendes Ægtefælle, Alterens Sacramente i dette Aars Foraar, blev forelæst hendes i Forhøret afgivne Forklaring, som hun paastod i alle Dele rigtig,  blev tilspurgt

28de Spørsmaal,   Svar:  Jo, hun ansaae det for sin Pligt at have Tilsyn med hende  (Brita), da hun havde tilstaaet sit Svangerskab; men Vidnet undersøgte hendes Bryster nogle Dage før hun fødde  og ikke fandt Melk i dem, saa troede Vidnet ikke sig fuldkommen forvisset om hun var svanger, og langt fra ikke at hun var nær Fødselen. Den Nat, som Anklagede fødde om Morgenen, laae Vidnet med sin Egtefælle i en Sæng i samme Stue som Angjældende, og da Vidnet Aftenen foran havde mærket paa Gulvet at der var kommet nogle Draaber Blod fra Angjældende Brita, saa formodede Vidnet, at hun havde ondt og derfore lod Lyset brænde om Natten; men da Angjældende ikkun lidet ankede sig, saa formodede ikke Vidnet, at hun havde virkelige Fødsels smerter, og da hendes Mand undertiden stod op og saae til hende  og tilstod at have havt Omgang med hende, saa faldt det Vidnet viderligt at gjøre noget videre, og troede heller ikke samme fornødent. Hun fødde heller ikke Fodsteret medens Vidnet var inde i Stuen, men efter at Vidnet var opstaaet og var gaaet ud for at give Kreaturerne Føde, og gik Vidnet først strax op til Naboekonen Brita Ingebrigtsdatter og bad hende komme ned for at see til anklagede Brita, da denne var syg; men Vidnet nævnte ikke hvad Sygdom det var hun havde, saasom hun vidste at Brita Ingebrigtsdatter vidste forhen hendes Svangerskab  og Vidnet ikke formodede at det var hendes Fødsels tid, da Frugtsommelige ofte have Svagheder og ligesom Fødsels-Rier under deres Svangerskab.

29de Spørsmaal,   Svar:  Hun spurgte hendes Mand om Omstændighederne ved Fødselen, hvortil han alene svarede, at Brita Jensdatter havde fødet et Barn i Sengen medens Vidnet var ude at røgte Kreaturerne om Morgenen, men nævnte ei hvor han gjorde af det, og Vidnet, bedrøvet, spurgte ei ham eller hende videre herom, før end samme Dags Aften spurgte Vidnet anklagede Brita Jensdatter om Barnet levede, da det blev født, hvortil hun svarede, nei  det var dødt førend det fødtes. Videre spurgte ikke Vidnet  eller veed om Omstændighederne ved Fødselen eller hvor Barnet blev hen bragt.

30te Spørsmaal,   Svar:  Vidnet mærkede aldrig nogen utugtig Omgang af hendes Mand med anklagede Brita Jensdatter, ei heller havde nogen Mistanke derom.   Paa nærmere Tilspørgende erklærede Vidnet, at hun aldeles ikke videre veed til Oplysning om den omspurgte Barnefødsel, end af Vidnet under Forhøret og har forklaret, og paa nærmere Tilspørgende forklarede, at hendes og hendes Mands Formues Tilstand er ikkun maadelig, da de ikkun eie lidet, men heller ikke skylde noget videre end Børnenes Arv efter første Kone. Hendes Mand har alletider opført sig skikkelig imod hende  og hans eneste Feil  hende vitterlig  har været Tilbøielighed til Drik, men har endog aldrig \i/ beskjænket Tilstand været uartig mod hende, hvorfore de og stedse have levet vel sammen, saa at hun elsker ham og tilgiver denne hans Forseelse og ingen Egteskabs-Skilsmisse forlanger eller

 

1817: 150b

 

ønsker. Anklagede Brita Jensdatter har Vidnet stedse kjendt som et stilfærdigt og flittigt Menneske, men derhos temmelig eenfoldig og lige frem i Omgang. Vidnet har aldrig erfaret noget uskikkeligt af noget Slags hos hende, og ei bemærket Løsagtigt Forhold af hende mod nogen, ei heller har hun erfaret eller bemærket at hendes Mand har havt løsagtig eller uanstandig!! Omgang med nogen, førend det nu om dem begge Opdagede.   Da Vidnet efter adskillige Spørsmaale intet videre \havde/ at forklare, blev hun afskediget.

2det Vidne  \Enken/ Brita Ingebrigtsdatter, sagde sig i sit 63de Aars Alder, og dette Aars Foraar at have nydt Alterens Sacramente, blev efter foregaaende Paamindelse i Eed tagen  og lovede at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, blev forelæst hendes i Forhøret afgivne Forklaring, som hun i alle Dele vedstod rigtig. Forklarede videre, at Mandags Morgen, som anklagede Brita Jensdatter skal have født, kom anklagede Nilses Huustroe Cicilia til Vidnet i hendes Stue og bad Vidnet {gaa} komme til hende og see til anklagede Brita Jensdatter, som laae syg i Stuen, medens hun  (Cicilia) gik til sine Kreature, Vidnet gik da ned i Nilses Stue og hen til Sengen, hvori Brita Jensdatter laae, og spurgde hende om hun var meget syg, saa at hun frygtede for Døden, hvortil Brita Jensdr: svarede, ja  hun frygter ret for Døden. Anklagede Nils, som og var tilstede, sagde, ja  hun har nu sagt os hvor Nøglene er til hendes Tøi. Vidnet gav hende Drikke, som hun forlangte, og saae at hun undertiden havde Smerter, men Vidnet befølte eller undersøgte hende ikke, men spurgte hende om hun bemærkede at Fosteret levede, hvortil Brita Jensdr: svarede, nei, det er dødt. Vidnet spurgte derpaa om hun havde taget noget ind?  hvortil Brita Jensdr: svarede, joe   Vidnet blev derpaa bedrøvet og ængstende  og sagde, ak!  du er en Stakker da. Vidnet nævnte ikke videre, flere \eller andre/ Ord blev ikke talt bemeldte Tid, men Vidnet vendte sig fra Sengen og gik tankefuld og bedrøvet bort, hvorpaa anklagede Nils i det samme sagde:  vil du ikke koge for os?  hvorpaa Vidnet i samme Stue foretog sig at koge Grød. Nils forblev i Stuen og gik vel og stundom ud, men Vidnet gav ikke videre Agt derpaa, kom ikke hen til Sengen og veed ikke hvad der passerede.   Da Vidnet havde kogt Grøden, kom Anklagedes Huustro Cicilia ind  og Vidnet gik tilbage til sit Huus. Vidnet saae aldeles ikke Barnet {eller}  men havde en Frygt for at Anklagede fødde medens Vidnet var inde, men var ikke vis derom, og var saa modløs og beængstet, at hun ikke havde Mod til at forfare hende eller undersøge i Sengen, da Nils stedse var tilstede, og har Vidnet siden forundret sig over og fortrødt sin Flauhed at hun ikke undersøgte hvorledes tilstod.   Anklagede Nils bad {Vidnet} aldrig Vidnet gaae bort, ei heller gik Vidnet bort, da hun kogte i Stuen hvor den syge laae. Medens Vidnet var i Stuen, var ingen flere tilstede end begge de her Anklagede, førend \da/ Cicilia kom tilbage.    Til

32te Spørsmaal,   Svar:  Vidnet spurgte ikke om han  (Nils) havde givet hende noget ind, men alene, om hun havde taget noget ind, hvilket faldt Vidnet ind at spørge om, uden at Vidnet nu er i Stand til at gjøre Rede for, af hvad Aarsag, undtagen Vidnet mueligen kunne have frygtet for eller faldt hende ind, at Anklagede Brita eller mueligen Barnefaderen  kunne have givet hende noget ind at fordrive Fodsteret med, noget, som des værre jævnligen kan befrygtes, og forekommer det nu Vidnet, dog med Usikkerhed, at erindre, at angjældende Brita nogle Dage for, da hun talte med hende om Svangerskabet, sagde hende, at hun havde taget noget ind, som hun var givet af ham.   Efter nærmere stræng Examination forklarede Vidnet, at Søndags Aften, som Angjældende fødte Fodsteret {Søndags} Mandags Morgen, talede Vidnet med anklagede Nilses Huustro om Britas Svangerskab, og da sagde Cicilia til Vidnet:  hun  (Brita) er et eenfoldigt Menneske, jeg tænker at det er hendes egne Tider, da jeg nyelig saae der kom Blod fra hende. Jeg har bedet hende {at} gaae at lægge sig. Du skal ikke sige det nogen  ikke heller til Børnene dine. Vidnet gik og ind i Stuen samme Tid, og saae da anklagede Brita laae i Sengen rolig og sov, hvorpaa Vidnet gik hjem, og mere blev ikke talt dem imellem bemeldte Tid. Anklagede Nils sad i Stuen og læste i en Bog, og hverken han eller nogen hørde hvad de talte.  Om Cicilia virkelig troede, at Britas Svaghed var ikkun standsede egne Tider, eller hun troede hende svanger og vilde skjule det, derom er Vidnet aldeles uvidende, og kan ikke enten herom eller de øvrige Omstændigheder med Barnefødselen, afgive nogen videre Forklaring, ei heller om Barnet var dødt, førend det kom til Verden, ei heller om det blev levende fød, ei heller har Vidnet seet Barnet, ei heller veed om nogen anden har seet og betragtet det.

Anklagedes Huustro Cicilia blev nu atter fremkaldet  og vedstod Rigtigheden af anførte Samtale, men paastod, at da hun ingen Melk bemærkede i Anklagedes Bryster  som anført, saa troede hun, at {det} hendes Svaghed ikkun var hendes

 

1817: 151

 

Renselses Standsning, hvilket hun troede sig end mere overbeviist om, da hun nylig havde seet Blod komme fra hende, og bad derfore Vidnet ikke gjøre noget Ord derom, da hun langt fra tænkte at hendes Fødselstid var nær.   Paa Tilspørgende sagde Cicilia, at den Gang hun undersøgte Britas Bryster, vare de To alene.    Til

33te Spørsmaal  Svarede Vidnet, Brita Ingebrigtsdr:, at det har hørt af angjældende Brita Jensdr:, at barnet er død født.    Derefter fremstod som

3die Vidne  Lisbet Ott\e/sdatter, der i Forhøret ved Feil er kaldet Villumsdatter, da hendes Stedfader hedte Willum, Huusmandskone paa Gaarden Egeland, sagde sig i 54de Aars Alder  og dette Aars Foraar at have nydt Alterens Sacramente, og efter foregaaende Formaning aflagde Eed med Løvte at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede, at 3 eller 4 Dage førend her anklagede Brita skal have født det omhandlede Fodster, saae Vidnet, at hun ({Vidnet} Brita Jensdr:)  stod og græd i Laden, og spurgde hende hvad der fattes hende, og da hun havde forekommet Vidnet tyk, spurgte Vidnet om hun lavede til Barsel, og hvem der var Barnefader, hvorpaa hun tilstod at hun var svanger, at hendes Huusbonde Nils var Barnefader. Vidnet spurgde hende ikke videre, enten hvor langt hun var henne i Svangerskab, eller noget andet, men beklagede hende og gik strax fra hende, og har aldrig siden talt med hende derom eller veed i mindste Maade noget om hendes Fødsel eller videre Passerede. Vidnet sagde videre, at der var ingen flere tilstede, men de To alene, da de talte sammen.   Angjældende Brita Jensdatter, som og Brita Ingebrigtsdr:, bleve nu fremkaldte, hvilke i anledning det Udtryk i Forhøret, at Anklagede paa samme Tid sagde det baade til Vidnet og Brita Ingebrigtsdr:, forklarede, at det ikke var samme Tid i Henseende til Timen, men det var i en af de samme Dage, og at de ikke alle Tre paa een og samme Tid hørde hendes Tilstaaelse, og skeede det her omhandlede omtrent 14 Dage for Kyndelsmisse  eller mod Slutningen af Januar Maaned, nærmere kunde de ei opgive Tiden. Vidste intet videre til Oplysning, uagtet mange givne Spørsmaale,   afskedigede.

4de Vidne  Ole Samsonsen Lie, sagde sig 45 Aar gl:  og nød dette Aars Foraar Alterens Sacramente, blev paamindet om Edens Vigtighed, aflagde Lovens Eed med Løvte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at han aldeles ikke andet eller mere er vidende om her omhandlede Barnefødsel, end at Vidnet i Overvær af Engel Larssen Femstenevigen, Engel Engelsen Baldesheim og Johannes Engelsen Baldesheim hørde her anklagede Brita Jensdatter tilstod i deres Overvær for Præsten i Qvindherred  Hr: Peder Hertzberg, at hun havde i Vinter fød et dødfødt Barn  og at Nils Egeland var Barnefader, og da Præsten nøie spurgde hende ud om ikke Barnet havde Liv, da hun fødde det, sagde hun, nei, og paastod at hun havde følt det var dødt fra Dagen før hun fødde, hvilket hun tydelig fornam deraf, at det ikke rørde sig det mindste fra bemeldte Tid. Hun sagde, at hun aldeles ikke saae Barnet, men at han tog det fra hende under Sængeklæderne, og hun vidste ikke hvor han bragte det hen efter at han tog det af Koven eller Kammeret. Hun tilstod, at da han tog det fra hende, lagde han det først under hendes Hovedpude, og siden efter, samme Dag, bragte det derfra i Koven eller Kammeret, og næste Dag tog han det fra Kammeret og bragte det ud, men hvor han gjorde af det, veed hun ikke. Hun sagde og {som} at Nils, da han tog Barnet fra hende under Aaklædet og lagde det under hendes Hovedpude, sagde han de Ord;  ”nu er Satan ikke langt borte”, men hun vidste ikke hvad han meente dermed. Vidnet veed \ei/ videre om den omspurgde Misgjerning, har aldrig seet Fodsteret, og ikke engang anklagede Brita Jensdr: selv, medens hun var svanger, saa at han i ingen Maade kan afgive mere Oplysning, undtagen at han nu erindrer, at anklagede Brita sagde til Præsten Hr: Hertzberg, at hun efter hendes Tanker kom omtrent 9 Uger fortidlig, saavidt hun kunde forstaae sig derpaa.    Som

5te, 6te og 7de Vidne fremstod Engel Larssen Femstenevigen, sagde sig i sit 57de Aars Alder,  Engel Engelsen Baldesheim, sagde sig 44 Aar gammel,  og Johannes Engelsen Baldesheim, sagde sig omtrent 48 Aar gl:, og at de alle Tre nød Alterens Sacramente dette Aars Foraar, forklarede sig efter aflagt Eed, aldeles overeenstemmende med forestaaende 4de Vidne Ole Samsonsen Lie, som alle tilstede paa een og samme Tid, da Angjældende gjorde Tilstaaelse for Præsten, hvorhos sidstmeldte Johannes Engelsen, videre forklarede, at han er anklagede Britas Formynder, og at hun har tjent hos ham i alt omtrent 8 Aar forhen i Tiden, at hun kom til ham nu sidstleden Paaskes Tider og tilstod for Vidnet ligesom hun tilstod for Præsten, at hun havde været besvangret og fød Barn, og at han derpaa strax formaaede bemeldte 4de, 5te og 6te Vidner at følge med ham og hende til Præsten Hr: Hertzberg, hvor hun da gjorde den her anførde Tilstaaelse.   Vidnet Engel Larssen paa Tilspørgende sagde, at anklagede Brita ogsaa har tjent hos ham et Aar for endeel Aar siden, og baade \han/ og Johannes Engelsen erklærede at Angjældende har de stedse kjendt og erfaret at være troværdig, arbeidssom og stilfærdig Fruentimmer, som ikke var henfalden til nogen Last førend denne Tildragelse, men var altid eenfoldig af ringe \Fornuft/ og ellers ikke vanvittig eller nogen Taabe. Videre vidste ingen af dem til Oplysning at afgive.   Derefter fremstod som

8de Vidne  Berge Haldorsen Tvedta, sagde sig 51 Aar

 

1817: 151b

 

gammel og nød Alterens Sacramente sidst leden Pintsedag, blev paamindet om Edens Vigtighed og stadfæstede med \Eed/ at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at her anklagede Brita Jensdr: kom i Tjeneste hos ham omtrent 14 Dage for Pintsetid sidstleden, og har opført sig hos ham stilfærdig, tro og arbeidsom, men synes at være af liden Forstand. Han veed aldeles intet om den passerede Misgjerning at forklare, da han boer langt fra, hvor samme Passerede, og har ikke talt med hende derom, og hørt ved Bygderygte endeel af det samme, som her nu inden Retten er bleven forklaret, saa Vidnet veed aldeles intet om den passerede Misgjerning at forklare eller oplyse.

For Kortheds Skyld anføres her under eet, at af foranførte Vidner erklærede andet Vidne Brita Ingebrigtsdr:, at hun er en Søster til anklagede Nils, og at begge de anklagede ere Sødskendebørn, og altsun!! (altsaa) hun et Sødskendebarn til Vidnet;  at 3de og 4de Vidne  {Cicilia og} Lisbet og Ole  ere begge de Anklagede aldeles ubeslægtede;  at 5te Vidne Engel Femstenevigen, samt 6te og 7de Vidne  Engel og Johannes Baldesheim  ere alle Tre Sødskendebørn til begge de Anklagede;  at 8de Vidne Berge er aldeles ubeslægtet dem begge, hvilket de forklarede under deres aflagde Eed.

Paa Tilspørgende erklærede Laugrettet og tilstedeværende Almue, at Bønderne ofte indtage Melk og Krud  og Brændeviin og Krud, for Mavepine især, men Tjærelaug sjelden, dog undertiden for Tandpine, da det som oftest kun holdes i Munden.

Videre anmærkes her, at Dommeren nøie spurgde ethvert Vidne  og især 1ste, 2det og 3die Vidne, om de ikke saae Barnet medens det laae i Koven eller Kammeret, men alle benægtede det, og kunde intet enten ved Confrontation eller ved anden Sammenligning af deres Forklaringer udfindes eller opdages om nogen havde seet Barnet, Navlestrængen eller Efterløsningen  enten medens det blev fød  eller siden efter medens det laae under Hovedgjerdet eller i Koven eller senere hen, og ikke heller om det var ved Livet da det fødtes  eller var {sidst} siden bleven voldsomt behandlet.

Anklagedes Kone Cicilia tilstod at hun ofte var i Koven den Tid Barnet skal have lagt der, men vidste ikke at det laae der  og blev det ikke vaer.

Anklagede Brita Jensdr:, som nu blev fremkaldet, og tilspurgt hvad Tid Barnefaderen  og paa hvad Maade han  som af hende i Forhøret forklaret, truede hende strængt til at dølge Svangerskabet og Barnefødselen,   svarede, førend \hun/ fødte Barnet bad han hende aldrig dølge Svangerskabet, men da hun havde født Barnet, bad han hende ofte, at hun ikke maatte sige det til Nogen, og dette er det hun i Forhøret har kaldet at han truede hende at dølge Svangerskabet og Barnefødselen, men han lovede hende ikke noget ondt om hun gjorde det.

Nils fremstod nu og erklærede, at han aldrig anmodede hende om, førend hun fødde Barnet, men da hun havde født det, bad han hende ofte indstændig om at fortie det, da Barnet kom for tidlig og var død født og kjendtes kaldt for ham  og han troede det rettest at skjule Syndernes Mangfoldighed, men han forbød hende ikke under Straf at sige det.

Actor fremlagde nu 2de ham indløbne Attester om de Angjældende, fra Sognepræsten til Qvindherreds Kald  Hr: Peder Hertzberg  dateret 8de October sidstleden, hvilke bleve oplæste og indtages her  saalydende #

I Anledning forbemeldte Attest henseende anklagede Brita Jensdr:  erklærede denne at hun sikkert er fød i Qvindherreds Præstegjeld paa Gaarden Egeland, men at hun stedse gik til Alters ved Strandvigs Kirke i Ous Præstegjeld siden hun forlod Hjemdal, og har stedse 2 Gange om Aaret nydt Alterens Sacramente, sidste Gang nu afvigte Foraar.

Da intet videre var at tilspørge Vidnerne, bleve de afskedigede.

Hr: Lieutenant Collin  som mødende for Actoratet, erklærede, At da han finder Sagen af den indviklede Beskaffenhed  især henseende Forholdet med Fodsteret, at han finder fornøden at lade indhente en Stadsphysikus’s videtur(?)  og de reqvirerede Præste attester ikke indeholder de fornødne Oplysninger i henseende til anklagede Brita Jensdatter, saa seer han sig nød til, paa Grund heraf og den lange Afstand imellem Actoratet, Defensorerne og Angjældende, at forlange denne Sag udsat paa ubestemt Tid, for imidlertid at tilveiebringe det fornødne og see Sagen bragt til endelig Afgjørelse.

Begge Defensores erklærede at de intet kunde indvende mod det Forlangte, som de indsaa Nødvendigheden af.

Retten eragtede:  Da alle Sagens Vedkommende bor saa langt adskildte fra hinanden, som Dommerens Berammelses Paategning paa Stevningen udviser, og det i Distrikter, hvor ingen Posttour gives, saa seer ikke Dommeren sig i Stand til at kunne bestemme nogen vis Tid til Sagens Foretagelse  {men den forlangte} da et Rettens Møde af saa langt fra hinanden boende Actores og Defensores let kunde forvolde St…(?) betydelige Skydsudgivter, hvorfor den forlangte Udsættelse paa ubestemt

 

1817: 152

 

Tid bevilges, med Forpligtelse fra Actor under hans An- og Tilsvar at see de fornødne Oplysninger indhentede  og Sagen saa hastig som muelig paa ny foretaget,   og blev Udskrivt af det Passerede, efter hans Forlangende, belovet ham udstædt saa hastig muelig.

Hermed blev for denne Gang sluttet, og de Tiltalte til Vagten overleverede.

A v W S Koren.

Holger Holgersen Djønne, Sjur Engelsen Ringøen, Johannes Samsonsen Fosse, Lars Nilssen Koltvedt  (alle 4re med iholdt Pen).

 

Den 14de October 1817 fortsattes Høstethinget for Hardanger og Strandebarms Thinglaug af samme Rettens Personer som igaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

1.  Bygselbrev fra Forvalter Søeviig til Johannes Torbjørnsen Koltvedt paa ½ Løb Smør  ½ Hud og af Hellestad 15 Mrk. Smør   i Gaarden Koltvedt  No: 71 dateret 22de Mai 1817, medfulgte Revers af 13de October 1817 og Landskyldbog.

2.  Vilkaarbrev fra Johannes Torbjørnsen Koltvedt til hans Svigerforældre Torbjørn Steensen og Brita Torbjørnadr: paa aarligt Levekaar af Koltvedt, dateret 14de Octbr: 1817.

3.  Afkald fra Kari Samsonsdatter Fosses Mand for hendes Faderarv og Jevnet ialt 16 Spd. 2 ¾ s., dateret 13de October 1817.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med Thinget at forrette, blev Thinget hermed sluttet. A v W S Koren

Holger Holgersen Djønne, Sjur Engelsen Ringøen, Johannes Samsonsen Fosse, Lars Nilssen Koltvedt  (alle 4 med iholdt Pen).

 

 

 

Høstething for {Østensøe} \Jondals/ Skibrede 1817.

Aar 1817 den 24de October  blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til Høstethings Holdelse for {Østensøe} \Jondals/ Skibrede   Retten betjent af Sorenskriver Koren og følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd, sc:  Lars Olsen Eide, Omund Larssen Eide, Iver Sjursen Brekke og Torkild Iversen Torvigen, hvoraf den Sidste nu som ny Laugrettesmand, aflagde den befalede Laugrettes-Eed, og betalede 24 Specieskilling. Ved Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand  og endeel thingsøgende Almue.

 

Hvor da blev læst inden Retten følgende Publicationer:

1.  Reglement, som bestemmer de Høitideligheder, der i anledning det befalede Jubilæum for Reformationen skal finde Sted, dateret 14de April 1817.

2.  Plakat, som bestemmer Brandkontingentens Størrelse for de norske Kjøbestæder i Species, tillige med Tiden, fra hvilken denne Beregning skal tage sin Begyndelse, dateret 10de Mai 1817.

3.  Plakat angaaende Præget af de Sylvmynter, som efter Loven om Pengevæsenet skulle sættes i Omløb, dateret 3die Julii 1817.

4.  Ditto, som bestemmer den Skat paa Formue og Næring, som for Skatteaaret fra 1ste Julii 1817 til 1ste Julii 1818 skal udredes til Rigsbanksedlernes Indløsning, dateret 14de Julii 1817.

5.  Efterlysning af    Abraham Aanonsøn, dateret 15de April 1817.

6.  Ditto            af     Gunder Arentzsen, dateret 25de Do: Do:

7.                               Carl Olsen og Lars Amundsen, dat: 30te Do: Do:

8.                              Nils Anderssen, dateret 9de Mai 1817.

9.                              Endre Tørresen Suvatten, dateret 13de Mai 1817.

10.                            Peder Olsen Gjerven, Nils Thomassen, Gustav Lindgreen, Henrich Henrichsen Strøm og Karen Samuelsdatter, dateret 21de Mai 1817.

11.                            Andreas Aslachsen, dateret 27de Mai 1817.

12.                            Vougrand  eller Vagrend, dateret 14de Junii 1817.

13.                            Mogens Dafinsen, dateret 21de Junii 1817.

14.                            Lorents Martinius Marcussen, dateret 28de Junii 1817.

15.                            Ole Olsen Bakken og Jan Halvorsen, dateret 2den Julii 1817.

16.                            Anders Jonsen, dateret 5te Julii 1817.

17.                            Ole Tollefsen Blokkedalen, dateret 16de Julii 1817.

18.                            Henrik Engebregtsen, dateret 12te August 1817.

14.                            Halvor Jonsen Skaarnes, dateret 23de Do: Do:

20.                            Christoffer Olsen Aasegg, dat: 8de Do: Do:

21.                            Nils Peter Strømberg, dateret 29de Do: Do:

22.                            Lorentz Eriksen, dateret 15de September 1817.

23.                            Carl Peter Johansen, dateret 15de Ditto Ditto.

24.                            Peder Johansen Ferm, dateret Do: Dato.

25.                            Ole Mortensen Sniig, dateret 22de Ditto.

 

1817: 152b

 

 

Ny Sag:

Torjuls Asbjørnsen Samland mødte for Retten paa hans Søn Lars Torjulsens Vegne og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, paa bemeldte sin Søns Vegne, at have indkaldet Od Larsen Augestad, at see sig overbevist om og lide Dom med skadesløse Omkostninger, til at opfylde et givet Løfte, at overlade det halve af hans paaboende Brug i Gaarden Augestad til bemeldte {Od Larsen} \Lars Torjulsen/, som han lovede denne, førend samme indgik Egteskab med bemeldte Sagvolder Od Larsens Datter.   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagvolderen Od ikke mødte, og Sagen derfor henvist til Rettergang.   Bemeldte 2de Attester bleve oplæste og indtages her saalydende:  #

Citanten fremstillede, som

1ste Widne  Lars Larsen Augestad, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede:  at 2de Pinsedag Aar 1814 var Vidnet tilligemed Ole Odsen Augestad og mange flere tilstede i den saa kaldte Præstestue i Jondahl, og Vidnet hørde da, at Torjuls Asbjørnsen, ikke ville samtykke, at hans Søn Lars, {ikke} egtede Sagvolderen Od Larsen Augestads datter, med mindre denne ville afstaae halve Gaarden til hans Søn Lars Torjulsen, og hørde {Vidnet at} her indstevnte Vidne, at Od Larsen Augestad da lovede at afstaae sin paaboende halve Gaardebrug til sin Datter og hendes tilkommende Egtefælle Lars Torjulsen, og vente sig i det samme, og sagde  ”her staaer toe af mine Grander, som hører derpaa.” Vidnet veed og, at samme Tid, blev hos Præsten forlangt Lysning for Ods Datter til Egteskab med Lars Torjulsen   Vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

2det Widne  Ole Odsen Augestad, aflagde Lovens Eed, forklarede sig i et og Alt aldeles overeenstemmende med forestaaende 1ste Vidne Lars, som tilstede paa samme Tid og Sted.   Afskediget.

3de Widne  Sjur Mikkelsen Samland, aflagde Lovens Eed, forklarede, Vidnet var tilstede samme Tid og Sted, som af forbemeldte Vidner er omforklaret, og hørde Vidnet da, at Od Larsen Augestad lovede, at afstaae sit halve Jordebrug til sin Datter og hendes tilkommende Mand Lars Torjulsen med de Ord:  ”at nu i Aar er Gaarden tilsaaet; men til Aars igjen skal de faae den halve Deel overladt.”  Der blev og talt om af Od Larsen, at hans Søn ikke brydde sig om Gaarden. Han har kun en Søn og en Datter.   Vidnet havde intet videre at forklare   afskediget.

Sagvolderen, som baade ved Sagens Inkammination og nu atter var bleven paaraabt, mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.

Citanten paastod Dom  og at Sagvolderen maae ipligtes, at fra træde det halve Gaardebrug efter sit Løfte til ham, til næste Lovens Faerdag  og betale denne Sags skadesløse Omkostninger med Kost, Tæring og Tidsspilde efter Dommerens Skjøn  og bøde for hans Overhørighed ved ikke at møde enten for Forligelses Commissionen eller her for Retten.

Derefter blev afsagt saadan

Dom:

I Følge Lovens 5 – 1 – 1 bør enhver at opfylde og holde hvad han har lovet og tilsagt Ved de førte Vidner er sagsøgte Od Larsen Augestad overbevist om, at have lovet og tilsagt, at fratræde halve-Delen af hans paaboende Gaardebrug i Augestad til sin Dattermand Lars Torjulsen Augestad, hvilket Løfte blev givet anden Pinsedag 1814, og 3de Vidne Sjur Mikkelsen har forklaret af!! (at) Fratrædelsen blev lovet til næste Foraar; men under Sagen er ikke blevet oplyst hvad enten Sagvolderen ere Eier eller Leier af hans paaboende Gaard, ei heller Vilkaarene  under hvilke Fratrædelsen skulle skee.  Skjøndt lovlig stevnt, har Sagvolderen ikke mødt enten for Forligelses Commissionen eller her for Retten.   Efter disse Omstændigheder Kjendes for Ret:  Sagsøgte Od Larsen Augestad bør til næste Lovens Faerdag 1818 fratræde og overdrage til sin Svigersøn Lars Torjulsen Augestad halvedelen af det Jordebrug, Sagvolderen nu beboer, mod det Væderlag og paa de Vilkaar han nærmere mindelig kan blive foreenet om med bemeldte sin Svigersøn. I Mangel af mindelig Overeenskomst bestemmes Prisen eller Vilkaarene ved uvillige Mænds Skjøn.  Hvis Gaardebruget ikke er Sagvolderens Eiendom, da forbeholdes Ejerens eller Binificants (Benefisiants)

 

1817: 153

 

Ret om han vil tilstaae Lars Torjulsen Bruget og benyttelsen af bemeldte halve Gaardebrug; men fra Sagvolderens Side maae ingen Hindring der i gjøres mod den her afsagde Dom, mod 1 Spd Bøder til \Sognets/ Fattigkasse for hver Uge han sidder Dommen overhørig.  I denne Sags Omkostninger betaler han til Citanten 2 Spd 60 s.  og for hans modvillig Udeblivelse fra Forligelses Commissionen og her for Retten, bøder han til Justitskassen saa meget som Dommen og Seglet koster.  Saa betaler han endvidere til Citanten denne Doms Udstedelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne til dens Opfyldelse   Alt at udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og efter foreskrevne Termin under Adfærd efter Loven.

 

Da Ingen meldte dem med videre  blev Thinget udsadt til i Morgen.            A v W S Koren

Aamund Larsen Eide, Lars Olsen Eide, Torkild Iversen Tørvigen og Iver Sjursen Brekke,  alle med iholden Pen.

 

Neste Dag  den 25de October  continuerede Høstethinget for Jondals Skibrede paa Thingstedet Wigør af samme Rettens Personer som igaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

1.  Skiftebrev efter Anders Larssen Halderager, sluttet 3de Julii 1817, hvorved ½ Løb Smør  ½ Hud Landskyld  uden Bygsel i Tørvigen er udlagt  tilligemed en Husebygning paa Halderager  er udlagt til Sterbboeenken og Børnene.

2.  Skjøde fra Iver Johannessen Wiig til Nils Sjursen Wiig paa 1 Pd 21 Mrk Smør i Wiig og Tvedtelien  No: 30, dateret 24de October 1817.

3.  Do: fra Johannes Traae til Marita Johannesdt: paa 5 Mrk. Smør i Sollesnes og 13 Mrk. Smør i Underhougen, dateret 24de October 1817.

4.  Do: fra Sterbboeenke og Arvinger i Skiftet efter Lars Larssen Hougen til Lars Larssen, paa 2 Pd. 1 1/11 Mrk Smør  30/44 Hud  for 9 Sp. 109 ¼ s., dateret 24 Octb: 1817.

  5.  Vilkaarbrev fra Lars Larssen Hougen til Moderen Marita Mikelsdatter paa Vilkaar af Gaarden Hougen, dateret 24de October 1817.

6.  Do: fra Nils Sjursen Wiig til Iver Johannessen og Torbjør Steengrimsdatter paa Levekaar af Wiig  No: 30, dateret 24de October 1817.

7.  Fæsteseddel fra Asbjørn Torjilsen Samland med Flere til Jacob Samsonsen paa Pladsen Fagertvedt under Samland, dateret 24de Octobr: 1817, med Revers.

 

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab havde med Thinget mere at bestille, blev Retten og Thinget hermed hævet. A v W S Koren

Aamund Larssen Eide, Lars Olsen Eide, Torkild Iversen Torvigen [og] Iver Sjursen Brekke  (alle 4re med iholdt Pen)

 

 

 

Høstething for Østensøe Skibrede.

Aar 1817 den 27de October  blev Retten sat paa Thingstedet Wigør til Høstethings Holdelse for Østensøe Skibrede   Retten betjent af Sorenskriver Koren med følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd  Ole Sjursen øvre Axnes, Lars Larssen Birkeland, Omund Knudsen Tvedt og Ole Larssen Kaldestad. Ved Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand  og endeel Thingsøgende Almue.

 

Hvor da blev publiceret de offentlige Anordninger &c. som for Jondals Skibrede, og som her foran findes ectraherede Foli 152.

 

Ny Sag:

Aamund Arnesen Skeje mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, Ved mundtlig Varssel til dette Thing, at have indkaldet Qvindemennesket {Synneve Brigtsdatter Bjørke, at see} Herborg Nielsdatter Sandven, at anhøre Vidner og see sig overbeviist om, usandfærdigen, at have angivet Citanten som Fader for et af hende, uden for Egteskab avlet Barn  som hun fødde i sidstleden Septembr: Maaned, samt derefter anhøre Citantens Frifindelses Eed, at han ikke er Fader til bemeldte Barn   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commission-

 

1817: 153b

 

nen, at Sagen derfra til Rettergang er henvist

Indstevnte Herborg Nielsdatter Sandven mødte selv tilstede  tilligemed hendes Fader og fødde Værge Niels Olsen Sandve, som vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten havde at i retteføre.   For anførte 2de Attester bleve oplæst og indtages her saalydende  #

Citanten fremlagde nu hans skriftelige Qvæstioner til de indstevnte Vidner  hvilke bleve oplæst og indtages her  saalydende  # Citanten fremstillede nu de 2de indstevnte Vidner

Peder Kjettelsen Sellesætter, og Synneve Brigtsdatter Bjørke, hvilke bleve forelæste Edens Forklaring af Lovbogen, og efter at være formanet, at sige Sandhed og paamindet om Straffen for Meeneed, aflagde begge Lovens Eed med Løvte at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie,   De bleve derpaa forelæst ovenmeldte Qvæstioner, hvorpaa Vidnet Peder Kittilsen Sellesætter svarede:  at den 13de Novembr: forrige Aar, saae Vidnet at en her ustevnt Mandsperson havde Legemlig Omgang og Samleie med Sagvolderinden  her indstevnte Herborg Nielsdatter Sandven. Vidnet har oftere baade før og siden, seet dem ligge i Sæng sammen; men ikke oftere end omvidnet seet dem have Legemlig Omgang og Samleie.   Vidnet Synneve Brigtsdatter Bjørke forklarede, at hun, baade før og efter den Tid forbemeldte Vidne her omforklaret, har seet her omvidnede Ustevnte Mandsperson, at have lagt i Sæng med Sagvolderinden Herborg Nielsdr: Sandven, men har aldrig truffen at see dem at have Legemlig Omgang og Samleie sammen.

Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne   afskedigede.

Citanten fremlagde nu sit skriftlige Indlæg, som her indtages  saalydende #   Citanten derefter tilbød sig at aflægge sin benægtelses Eed, at han ikke er Fader, for det af Sagvolderinden fødde Barn.

Sagvolderinden og Fader  selv tilstede, ville anhøre samme.

Citanten Aamund Arnesen Scheje blev derefter paa det alvorligste formanet til Eftertanke og Samvettighed og paa mindet om den baade tim/m/elig og evig Straff for Meeneed.   Citanten Aamund Arnesen Scheje aflagde nu Lovens Eed om, at han ikke er Fader for det af indstevnte Herborg {fø} i sidstleden Septembr: Maaned fødde Barn, og har ikke haft Legemlig Omgang med hende paa den Tid \at/ han kan være Fader for bemeldte Barn.

Hermed blev denne Forretning sluttet.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s   og for 2 Vidner at afhøre  32 s.

 

Ny Sag:

Lehnsmand Johannes Jørgensen Berven, fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have indkaldet Huusmand Hans Andersen Moe, at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger for skyldige til Citanten 13 Spd 40 s.   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henvist   bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

Sagvolderen Hans Andersen Moe, selv tilstede  vedtog lovlig Varsel, anhørde forbemeldte Atter!! (Attester) oplæse  og forklare Sagens Omstændigheder, saaledes: Citanten kjøbte 1 Koe af ham (Sagvolderen)  og en anden af hans Broder, som dog ogsaa tilhørtes Sagvolderen, begge Kjørene tilsammen for Summa 416 rbd 4 mrk   her paa blev betalt 100 rbd N: V:, som han laante \af/ her indstevnte Vidne Torbjørn Thole \i Sagvolderens Overvær/, men Lehnsmanden, paastaaer, at det var 200 rbd N: V: Citanten laante, og Sagvolderen modtog bemeldte Tid, og kjøbte Citanten samme Tid af Sagvolderen en Hoppe for Summa 350 rbd N: V:   Da nu saaledes Hoppen og de efter Citantens Paastand leverede 200 rbd beløber til 550 rbd og de kjøbte Kjør, ikkun beløber 416 rbd 4 mrk  saa fordrer nu Lehnsmanden 133 rbd 2 mrk; men da kun efter Sagvolderens Paastand, {ikkun} Citanten laante af Torbjørn Thole 100 rbd, som samme Tid strax blev leveret Sagvolderen, saa har Lensmanden ikkun at fordre 33 rbd 2 mrk  eller 3 Spd 40 s. isteden for de paasøgte 13 Spd 40 s.

  Lensmanden som Citant paastod, at han laante hos Torbjørn Thole i Sagvolderens Overvær, og samme Tid leverede denne  ikke et, men 200 rbd N: V:

 

1817: 154

 

hvorfore han nu kommer til gode de paasøgte 133 rbd 2 mrk  eller 13 Spd 40 s.   Citanten fremstillede nu som

1ste Widne  Torbjørn Thole, aflagde Lovens Eed, forklarede at omhandlede Tid laante Vidnet til Citanten  Lehnsmanden  200 rbd i Sagvolderens Overvær og til denne   Vidnet har og siden faaet bemeldte 200 rbd tilbage, som bleve sendte til Hr: Heiberg.    Som

2det Widne fremstod Hr: Heiberg, aflagde Lovens Eed, forklarede at det var virkelig 200 rbd som blev bragt til ham for at tilbagebetale Torbjørn Thole fra Lehnsmanden  (Citanten)

Sagvolderen paastod at han kun har bekommet 100 rbd N: V: af Citanten   Citanten paastod at han havde bekommet 200 rbd N: V:   Begge Parter indlod Sagen til Doms.

Derefter blev afsagt saadan

Dom:

Ved de 2de førte Vidner, synes at være saa megen Bevis tilveiebragt, at Eed ei bør tilstedes; thi Kjendes for Ret:  Hans Andersen Moe bør at betale til Lensmand Johannes Jørgensen Berven de her paasøge!! (paasøgte) 13 Spd 40 s   Procesens Omkostninger ophæves   Det idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s   for 2 Vidner 32 s.   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.

 

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen A v W S Koren

Ole Sjursen øvre Axnes, Lars Larssen Birkeland, Omund Knudsen Tvedt og Ole Larssen Kaldestad  (alle 4re med iholdt Pen)

 

Neste Dag  den 28de October 1817  continuerede Høstethinget for Østensøe Skibrede paa Thingstedet Vigør af de samme Rettens Personer som igaar.

 

Hvor da blev thinglæst følgende Documenter:

1.  Skiftebrev efter Elsebe Johannesdatter Djønne, sluttet 3die Julii 1817, hvorved 1 Pd 20 Mrk Smør i Djønne er udlagt til Enkemanden, Arvingerne og Creditorerne.

2.  Do: efter Kari Larsdatter øvre Birkeland, sluttet 8de Julii 1817, hvorved 1 Løb Smør i Gaarden Birkeland er udlagt til Enkemanden og eneste Datter.

3.  Do: efter Frial Arnesdatter Noreim, sluttet 28de Junii 1817, hvorved 2 Pd. 6 Mrk Smør  3/16 Løb Salt i Noreim er udlagt til Børnene.

4.  Do: efter Sjur Olsen Stene, sluttet 13de Junii 1817, hvorved 1 Løb 10 Mrk Smør, 1/3 Hud  1 1/3 Faarskind i Stene  No: 18 er udlagt til Sterbboeenken og Børnene.

5.  Do: efter Ole Gjermundsen Klyve, sluttet 16de Julii 1817, hvorved 2 Pd. 6 Mrk. Smør  ½ Tønde Salt i Klyve  No: 67 er udlagt til Enken og Børnene.

6.  Do: efter Lars Larssen Gjermundsnesset og Huustro Anna Christensdt:, sluttet 16de Junii 1817, hvorved nogle Huse ere udlagte  deels paa Skifteomkostningerne, deels paa Børnene.

7.  Do: efter Anders Knudsen Brekkene under Berven og Huustro Brita Arnesdatter, sluttet 22de Julii 1817, hvorved en Husebygning er udlagt til Datteren Guri Andersdatter.

8.  Skjøde fra Enken Ranvei Olsdatter Valland med Flere til Nils Christoffersen paa 18 Mrk. Smør Landskyld  uden Bygsel  i Aasheim Ødejord   og 16 ½ Mrk Smør  med Bygsel i Valland, dateret 7de November 1774.

9.  Do: fra Nils Christoffersen Valland paa samme Skyld til Christoffer Nilssen, dateret 28de October 1817.

10.  Do: fra Johannes Kittelsen Djønne med Flere til Mons Olsen paa 1 Pd. 20 Mrk. Smør i Djønne, dateret 28de October 1817.

11.  Do: fra Peder Trondsen Aalvigen og Ole Pedersen til Trond Pedersen paa 1 Pd. 12 Mrk. Smør, ¼ Hud, ¼ Gjedskind i Aalvigen  No: 72, dateret 27de October 1817.

12.  Delebrev af 27de October 1817, hvorved 1 Pd. 22 7/26 Mrk. Smør uden Bygsel  i Fixen  er tildeelt Brita Torbjørnsdatter og Sønnerne.

 

1817: 154b

 

13.  Skjøde fra Brita Tostensdatter Fixen og \Ole/ Olsen den yngre til Ole Olsen den ældre paa 1 Pd. 10 33/52(?) Mrk Smør i Fixen, dateret 27de October 1817.

14.  Panteobligation fra Ole Svendsen Skeie til Christoffer Christoffersen Aasseim  stor 50 Spd, dateret 28de October 1817, mod Pant i Skeie

15.  Ditto fra Tollef Christoffersen Stene til Lisbet, Anna, Christi og Ingeborg Tostensdøttre Halderager, stor 150 Spd.  mod Pant i Stene, dateret 25de October 1817.

16.  Do: fra Mons Olsen Djønne til Myndlingen Ingeborg Johannesdt: Svaasand stor 50 Spd. 12 s.  mod Pant i Djønne, dateret 28de October 1817.

17.  Do: fra Christoffer Christoffersen Jahrene til Ole Johnsen Myhrene stor 25 Spdl.  mod Pant i Teigen Jahrene, dateret 27de October 1817.

18.  Vilkaarbrev fra Ole Olsen Fixen til Brita Torbjørnsdatter paa Levekaar Livstid paa Fixen, dateret 27de October 1817.

19.  Ditto fra Ole Olsen Fixen til Nils Johnsen Fladebøe paa Vilkaar Levetid af Fladebøe, dateret 27de October 1817.

20. Bygselbrev fra Omund Larssen Aalvigen til Iver Anfindsen paa 3 Løber Salt i {Aalvigen} \Tvedta/  No: 79(?), dateret 28de October 1817, med Reversal af samme Dato, og medfulgte Landskyldbog.

21.  Fæstesel!! (Fæsteseddel) fra Ole Olsen Fladebøe eller Fixen til Ole Johnsen paa Pladsen Myren, dateret 27de October 1817, med Reversal af samme Dato.

22.  Fledføringskontrakt, dateret 28de October 1817, hæftende paa Gaarden Wiig, af Brigt Olsen Viig, og Nils Tostensen, hvilken fledførte sig til den Første.

23.  Afkald fra Johannes Iversen Djønne til Elling Lie og Lars Vangdal for 140 Spd. 60 s., dateret 27de October 1817.

24.  Do: fra Sigri Pedersdatter Lepse til Lars Mikelsen Østensøe for 1 Spd. 35 ½ s.  dateret 27de October 1817.

25.  Do: fra Ole Nilssen Fladebøe til Nils Johnsen Fladebøe for 59 Rbd 93 s. N: V:, dateret 20de October 1815.

26.  Aflyst Obligation fra Christoffer Jahrene til Engel Olsen Soldal, dateret 19de October 1813, qvitteret 20de October 1817, stor 40 Rbd. S: V:

 

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab havde mere med Thinget at bestille, blev Thinget og Retten hermed hævet.                                                                                   A v W S Koren

Ole Sjursen øvre Axnes, Lars Larssen Birkeland, Omund Knudsen Tvedt, Ole Larssen Kaldestad  (alle 4re med iholdt Pen).

 

 

 

Høstething for Gravens Skibrede.

Aar 1817 den 30te October  blev Retten sat paa Thingstedet Eide til Høstethings Holdelse for Gravens Skibrede   Retten betjent af mig  Sorenskriver Koren  med følgende 4re Laugrettesmænd,  sc: Elling Wigleiksen Traae, Torbjørn Larssen Holven, Poul Nilssen Dale og Ole Knudsen Espeland, som nu alle aflagde den befalede Laugretteseed, og betalede hver for sig 24 Spskl.   Ved Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand  og endeel thingsøgende Almue.

 

Hvorda blev publiceret de samme offentlige Anordninger &c. som Fol: 152 for Jondal.

 

Tingsvidne-Sag:

Ole Hansen Hagestad mødte paa egne og øvrige Opsidderes Vegne af Gaarden øvre Hagestad, og fremlagde udstyret skriftlig Indkaldelse dateret 13de Augusti sidstleden, hvorved han til dette Thing har indkaldet Christopher Hjeltnes med Værge Klokker Arne Brynnildsen,  Sjur Iversen øvre Leqve,  John Hansen Westrem,  Lars Galtung, og Hr: Foged Budtz, at anhøre Thingsvidne om, hvorvidt Citanternes Eiendom og Beitningsret strækker sig i en Fjeldstrækning Skruvlen

 

1817: 155

 

kaldet Saa fremlagde han og de beskikkede Stevnevidners Attest om, at Citanterne har indkaldet her til idag endeel Vidner til, under Falsmaals Straf at aflægge edelig Forklaring om forbemeldte Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende #

  Af de Indstevnte Sagvoldere mødte Klokker Arne Brynnildsen paa sin Myndtling Christopher Hjeltnes Vegne, saa og Hr: Foged Budtz  for saavidt den omhandlede Strækning maatte befindes at være Stattens!! (Statens) Almending.

Citanten fremstillede nu følgende Vidner,  Christi Sjursdatter Westrem, Anna Tollevsdatter Scheje, Lars Ellingsen Ljone og Lars Danjelsen Ljone, hvilke, efter aflagd Eed eenstemmigen forklarede: at i en Fjeldstrækning Skruvlen kaldet, ligger et Vand, Skruvelsvandet kaldet  paa den ene Side af Vandet har øvre Hagestads Kreaturer og Faar, og paa den anden Side Gaarden Ljones smaae og store Kreature bestandig fra umindelige Tider ene beitet, saalangt de har kunnet kommet, hver fra sin Side, saa at Ljones Kreaturer, ei har kunnet kommet længere en!! (end) til den saa kaldte Stien.

Vidnet Lars Danjelsen forklarede videre, at for nogle og Tyve Aar siden, den gang nu afdøde Christopher Hjeltnes med Flere, havde tamme Rensdyr i Fjeldene, havde bemeldte Dyrs Ejere \et til 2 Aar/ en liden Hytte og et Indlukke, at samle Dyrene i bemeldte Fjeldstrækning Skruvlen kaldet. Den ommeldte Hytte staaer endnu; men i ermeldte Fjeldstrækning Skruvlen har aldrig \nogen/ mere end som meldt et til 2 Aar havt nogen Slags Kreature der i Beite  undtagen Gaardene øvre Hagestads og Ljones Opsiddere, som anført.  Men afvigte Aars Sommer 1816 foretog en her ustevnt Mand sig at have Kreature, Faar og Kjør i her omhandlede Fjeldstrækning Skruvlen efter Sigende, iFølge Tilladelse af her indstevnte Christopher Hjeltnes med Værge.

Paa nærmere Tilspørgende forklarede Vidnerne, at hvor ofte og …emlig(?) øvre Hagestads Kreature beitede  og hvor langt ind i bemeldte Strækning Skruvlen, kan Vidnerne ei forklare, men at især Faarene hvert Aar af og til beitede saalagt de kunde komme, derom er Vidnerne forvissede, som selv undertiden have hentet og samlet Faarene derfra.

Citanterne fremstillede som

5te Widne  Signe Ellingsdatter Opheim, aflagde Lovens Eed, forklarede sig i et og alt overeenstemmende med forestaaende Vidner.

Sagvolderen Klokker Arne Brynnildsen paa sin Myndtling Christopher Hjelnes!! (Hjeltnes) Vegne, fremlagde En til dennes Fader Christopher Sjursen Hjeltnes med Flere under 25de Julii 1787 af da værende Foged her i Hardanger udstæd Fæste paa en Strækning i Fjeldene, inden hvilken her omhandlede Strækning Skruvlen er beliggende, men da han nu erfarer, at de afhørte Vidner har got gjort Gaarden øvre Hagestads Ejendomsret i bemeldte Strækning, saa frafalder han al anden Brug og Benyttelse for sin Myndtling Christopher Hjeltnes, end som til tamme Renstyr!! (Rensdyr), i Tilfælde af hans Myndtling i Tiden skulle forskaffe sig saadan.   Den fremlagde Festeseddel blev oplæst og her indtages  saalydende #

Citanten Ole Hagestad paa egne og øvrige Cintanteres Vegne, erklærede intet at have imod den attraaede Tilladelse for Christopher Christophersen Hjeltnes, at beite tamme Rensdyr i omhandlede Strækning Skruvlen.

Hermed blev dette Thingsvidne sluttet.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s.   for 5 Vidner at afhøre  56 s Sagvolder Kloker Brynildsen betalede Tilsvarspenge 40 s.

 

Nye Sag:

Sjur Olsen Rondestvedt mødte for Enken Ragnilde Olsdr: Wambevigen, som hendes Laugværge, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at Enken ved bemeldte hendes Laugværge, til dette Thing, har indkaldet hendes Jorddrot Halvor Pedersen Wambeim, at anhøre Vidner, see sig overbeviist og lide Dom for di han har frataget hende det Huusmandsplads Wambevigen kaldet, som hendes nu afdøde Mand og hun, har i mange Aar beboet og haft i Fæste paa Levetid, og ifølge, hvilken Fæste det tilkom hende at beholde Pladset;  for dette hans Forhold at lide Dom til, at see hende til

 

1817: 155b

 

kjendt Pladsets Benyttelse og Brug hendes Levetid, og ham ipligtet at erstatte Citantinden Savnet af Pladsens Benyttelse dette Aar  og at, erstatte denne Sags Omkostninger med videre.   Saa fremlagde og Citantinden Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist   Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende  #

Sagvolderen Halvor Pedersen Wambeim, selv tilstede  vedtog lovlig Varssel og ville anhøre hvad Citanten havde at i retteføre.

Citantinden fremlagde nu den af forrige Ejer Isak Sjovadsen Wambeim til hendes Mand under 31te Mai 1800 udstædde Fæstesæddel  der blev oplæst og indtages her  saalydende #

Sagvolderen erklærede:  at han fratog Citantinden Pladset indeværende Aars Foraar, paa Grund af at han  i de 4re Aar han har ejet og brugt Gaarden Wambeim, har han ikke bekommet det pligtige Arbeide til rette Tid; Ligesom hun og har hugget ulovlig i Skoven, hvorfore han udsagde hende føre Juul 1816, og da hun ei Godvillig fraveg Pladsen, foretog han sig selv at saa og høste den.   Sagvolderen fremlagde nu Attest fra Stevnevidnerne, at han ved dem mundtlig den 29de Novemr: 1816 lod hende udsige af Pladset, at fravige samme til dette Aars Fardag.

Citantinden  selv tilstæde  tilligemed hendes Laugværge, erklærede, at hun stedse har efterkommet hendes Pligter efter Fæstesæddelen  og saa snart muelig forrettet det pligtige Arbeide, og veed sig ikke skyldig i ulovlig at have hugget i Skoven  hvilket alt Sagvolderen har at bevise;  i manglende Fald paastaaer hun sig tilkjendt Pladsets besiddelse, erstattet dette Aars Afsavn efter uvillige Mænds Skjøn  og denne Sags skadesløse Omkostninger med videre efter Dommerens Skjøn.

Citantinden fremstillede nu forrige Ejer af Sagvolderens Brug i Wambeim  Isak Sjovadsen Wambeim, hvilke nu aflagde Lovens Eed, og blev forelæst den fremlagde Fæstesæddel, hvorefter han deklarerede, at den er aldeles rigtig  saaledes som han med Citantindens Afdøde Mand, blev mundtlig foreenet og indgik Fæste-Forpligtelse, og har Vidnet bestandig haft den i sin Forvar paa Grund af at Citantindens afdødes Egtefælle undertiden forbrød sig mod Vidnet, som hans Huusbond i adskillige Thing, til dels udenfor hans Fæste Contract, men da den nu af Citantinden og Laugværge under Trudsel af Stevning blev ham affordret, saa udleverede han den  og vedkjender sig den rigtig, uagtet han ei selv kan skrive, ikke erindrer sig om den med paaholden Pen af ham var blevet underskrevet.

Sagvolderen erklærede, at han efter Sagens Omstændigheder seer sig nød til at forlange denne Sag udsadt til næste Thing, hvilket Retten bevilgede.

Citantinden betalede Incammination 1 Spd 28 s   for et Vidne at afhøre  16 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s og for en Udsættelse  12 s

 

Hermed blev Thinget sluttet formedelst Reformationsfæsten  [og] udsadt til Løverdag.

                                                                   A v W S Koren

Paul Nielsen Dahle, Elling Wigleiksen Traae, Torbjørn Larsen Halven (Holven) og Ole Knudsen Espeland,  alle med iholdt Pen

 

Aar 1817, den 1ste November  blev Thinget for Gravens Skibrede fortsadt ved de første Rettens dag benævnte Rets-Personer.

 

Hvorda! blev foretaget

 

Bjørneskinds-Forevisning

Lars Larsen Ouse foreviste Skindet af en fuldvoxen Bjørn, som indeværende Aar er skudt i Ousedalen, af hvilket Skind den høire Forlab nu afskaaret.   Foreviseren betalte

 

Gammel Sag  Fol: 141.

Peder Bue for Enken Herborg Lillethun  mod Peder Nielsen Sebbe.

Ingen mødte efter Paaraab.   Lehnsmand Lillegraven meldte, at den skal være bleven Forligt, hvorfore da Ingen mødte  Sagen af Thinglisten udslettet.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

 

1817: 156

 

1. Bevilling for Richvold Kongsthun at holde Gjestgiveri paa øvre Vasenden, af 29 Julii 1817.

2.  Testamente mellem Hans Nilssen Hougsnes og Huustro Cicilia Svendsdatter, af 1ste Novbr: 1817.

3.  Skiftebrev efter Lars Snaresen Saaqvitne, sluttet 21de Julii 1817, hvorved 18 Mrk. Smør udi Saaqvitne er udlagt  deels paa Skifteomkostningerne, deels til Børnene.

4. Forpagtningscontract af Mikel Iversen Skaftedal til Styrkaar Larssen Saaqvitne paa Gaarden Holven, dateret 1ste November 1817.

5.  Bygselbrev af Provst Hertzberg til Hans Olsen Hagestad paa 21 Mrk. Smørs Skovbrug udi Gaarden Soelberg, dateret 20de October 1817.  Medfulgte Reversal af 1ste Novb: 1817 og Bog.

6.  Panteobligation af Omund Johnsen Ystaas til Jens Eriksen Nestaas og Anders Andersen Eide  stor 50 Spd. mod Pant i Ystaas, dateret 1ste November 1817.

7. Forligelses-Commissions-Forliig mellem Peder Larssen Istad og Sigri Iversdatter øvre Spilde Betræffende Brugen af øvre Spilde, indgaaet 2den November 1813.

8.  Afkald fra Lars Larssen Kløve til Sjur Midtfølkedal for 86 Rd. 1 s. eller 43 Spd 5/8 s.  dateret 1ste Novb: 1817.

9.  Ditto fra Domilde Iversdatter Windals Mand til Iver Vindal for 25 Spd. 65 s., dateret 30 Octbr: 1817.

10.  Ditto fra Sigri Ellingsdatter til Torbjørn Olsen Hougsnes for 19 Spd. 94 1/8 s., dateret 30te October 1817.

11.  Skjøde fra Hattemager Jetle Bøe til Nils Petersen paa Gjestgiverstedet Wigegrund, dateret 11te August 1817.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab havde mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.

A v W S Koren

Poul Nilssen Dahle, Elling Wigleiksen Traae, Torbjørn Larssen Holven, Ole Knudsen Espeland.  (Alle 4re med iholdt Pen).

 

 

 

Høstething for Kingservigs og Røldals Skibrede 1817.

Aar 1817 den 3die November  blev Retten sat paa Thingstedet Utne til Høstethings Holdelse for Kingservigs og Røldals Skibrede   Retten betjent af Stedets Sorenskriver, Koren, tilligemed med de 4re nye Laugrettesmænd  nemlig: Haldor Tobiassen Eidnes, Iver Christensen Eidnes, John Brynnildsen Vigene og Brynnils Aalvarsen Djønne, som nu alle aflagde den befalede Laugrettes-Eed, og betalede hver for sig 24 Spskl.  Ved Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand, og endeel thingsøgende Almue.

 

Hvorda blev publiceret de samme offentlige Anordninger &c. som foran Fol. 152 for Jondal.

 

Da Ingen meldte sig med videre, saa blev efter nogen Anstand, Thinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren

Haldor Tobiasen Eidnes, Iver Christophersen!! Eidnes, John Brynnildsen Vigene og Brynnild Aalvorsen Djøn/n/e,  alle med iholdt Pen.

 

Neste Dag, den 4de Novbr:  blev Thinget for Kingservig og Røldahls Skibrede fortsadt ved de samme Rettens Personer, som i Gaar.

 

Ny Sag:

Hans Larsen Thorsnes mødte for Retten, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing, at have indkaldet Ole Jacobsen Rogde, at see sig overbeviist om og lide Dom til at betale Citanten skyldige 60 Speciedaler 40 s.  med videre, samt denne Sags Omkostninger.   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at denne Sag til Rettergang er henviist   Begge Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

Sagvolderen, selv tilstede, anhørde bemeldte Attester oplæse, og ville høre hvad Citanten videre havde at iretteføre.

Citanten fremlagde et af Sagvolderen til ham under 20de Mai 1817 udstædde Revers, som han troer beviser fuldkommen hans Fordring, og hvorefter han paastaaer sig tilkjendt de deri benævnte 60 Spd 40 s.  samt videre deri anførte 10 Spd, som Gotgjørelse paa en Hæstehandel, i alt 70 Spd 40 s   saa og desuden denne Sags skadesløse Omkostninger, hvoriblandt Reiseomkostninger hertil Thinget  3 Miil frem og ligesaa tilbage, og 2 Dages Ophold her paa Thinget  i Gaar og i Dag  foruden Stevneomkostninger og videre efter Dommerens Skjøn   Be\me/ldte Revers blev oplæst og indtages her saalydende  #

Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes foreenede:  Citanten afslaaer eller fralder!! (frafalder) de paa Reverset anførde 10 Spd, som Gotgjørelse paa en Hæstehandel. Sagvolderen Ole Jacobsen Rogde derimod forpligter sig inden førstkommende Martzs Maaneds Udgang, anstundende Aar 1818, under Executions Tvang, at betale de i Reverset anførde 60 Spd 40 s  samt Renter 4re prCento af denne Sum fra 9de Augusti dette Aar 1817 indtil betaling skeer, og end videre i denne Sags Omkostninger til Dato 3 Spd, alt til Citanten Hans Larsen Torsnes, hvormed den her paasøgte Sag og Krav, skal ansees fuldkommen klareret og afgjort   Bemeldte Forlig blev forelæst Parterne, hvorefter de vedstod rigtig i denne Sag, og begjerede samme ved Rettens Dom stadfæstet, hvorpaa blev strax af Retten afsagt saadan

 

1817: 156b

 

Dom:

Forestaaende imellem myndige Mænd for Retten indgangne frivillig Forlig bliver ifølge Lovens 5te – 1 – 1 stadfæstet, at holdes og efterkommes i alle des Ord og Puncter, og de inførde Summer af Sagvolderen Ole Jacobsen Rogde, at betales anførde Termin, samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer   Alt under Adfærd efter Loven og inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og forbemeldte Termin, først anstundende Marts Maaneds Udgang.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.

 

Ny Sag:

Tobias Haldorsen Eidnes mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til dette Thing at have indkaldet Ole Ormsen Lilleteig i Røldahl, at see sig overbeviist, at lide Dom med Omkostninger for skyldige til Citanten 10 Speciedaler 100 s.   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen til Rettergang er henviist, da Sagvolderen ikke mødte   Begge Attester bleve oplæste og her indtages  saalydende  #

Sagvolderen, som baade strax ved Sagens Foretagelse, og nu atter var bleven paaraabt, mødte ikke  ei heller Nogen paa hans Vegne.

Citanten fremlagde nu, et til ham af Sagvolderen under 6te Novembr: 1816 udstædde Revers, som han troer beviser, at Sagvolderen skylder til ham, den her paasøgte Sum.   Paa Grund heraf, og da Sagvolderen ikke har mødt enten for Forligelses Commissionen eller her for Retten, {maae} \paastod han ham/ ipligtet at betale de her paasøgte 10 Spd 100 s.  med Renter fra 1ste Mai 1817, da han til Forligelses Commission blev indkaldet, samt denne Sags skadesløse Omkostninger med 6 Spd  da Citanten har maattet bekoste 2 Expresser til Røldahl, en med Varselseddel til Commissionen  og en med Forlangende til Stevnevidnerne, at indstevne til dette Thing, samt anvendt en Dag ved Forgjeves Møde til Forligelses Commissionen  og nu 2 Dage ved Møde her paa Thingstedet, en Mil fra sit Hjem, hvormed han indlod Sagen til Doms.

Dommeren eragtede:  Sagen optages til Doms.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s.

 

Gammel Sag:  Ole Torjulsen Bakken mod Lars Knuds: Bustetun  Folio 146 og 47.

Begge Parter mødte tilstede.   Citanten fremstillede, som

2de Widne:  Jacob Olsen Laathe, aflagde Lovens Eed, med Løvte om at Vidne Sandhed, forklarede sig i et og Alt overeenstemmende med foranførde Vidne Samson Iversen Ragde, med hvilket Vidne, her nu afhørde Vidne, paa en og samme Tid var tilstede i Bergen, og lagde dette Vidne til, at han hørde Citantens Agt var, ommeldte Tid, at reise til Havs med ommeldte Fartøi, og at Sagvolderen Lars, nægtede ham dette og sagde:  ”jeg tager Baaden, Du gjør mig ikke Umyndig”   Uden at nævne hvortil eller hvorhen han agtede at tage Baaden afskediget

Med Citantens Tilladelse fremlagde Contra Citanten sin Contra Steving!! (Stevning), samt Attest fra Forligelses Commission, om hans Contra Søgsmaal, der blev oplæst og her indtages saalydende  #

Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes foreenede:  Den af Citanten her paasøgte Erstatning for Sagvolderens brug af Fartøiet, dette Aars Vinter, frafaldes, imod at at!! Sagvolderen Lars Knudsen Bustethun inden anstundende Julehøitid betaler til Citanten 25 Spd.  og saaledes haandræktes Parterne som Venner og velforligte, og blev efter Parternes Forlangende afsagt saadan

Stadfestelse Dom:

I Følge Lovens 5 – 1 – 1 stadfæstes forestaaende Forlig i alle dets Ord og Puncter, saa at Lars Knudsen Bustethun, har at betale til Ole Torjulsen Bakken 25 Speciedaler inden førstkommende Julehøitid, samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse og Alt videre fra Dato fornødne indtil Betaling skeer. Det idømte udredes under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne Termin.

Citanten betalede for 1 Vidne 16 s Sagvolderen betalede 108 s.

 

1817: 157

 

 

Gammel Sag:  Jens Erichsen Rogde mod Ole Jacobsen Rogde  \see/ Fol: 147.

Begge Parter mødte selv tilstæde.   Citanten begjerede Dom efter Indstevningen og Sagens Omstændigheder efter Dommerens Skjøn.

Sagvolderen begjerede Udsettelse paa Grund af at han har været paa Reiser.

Citanten erklærede, at Sagvolderen har været hjemme den medste Tid, siden seneste Udsettelse, og paastod Dom.

Dommeren eragtede:  Da Sagvolderen engang har nødt Udsettelse, og ikke har beviest nogen lovlig Grund, saa trøster Dommeren sig ikke til, at tilstaae ham flere Udsettelser; men Sagen optages til Doms.

 

Gammel Sag:  Elling Langesætter for Kjøbmand Thromphi

mod Ole Jacobsen Rogde,  udsadt Folio 147.

Elling Langesætter mødte for Hr: Kjøbmand Thromphi og paastod Dom efter Indstevningen og fremlagde Udskrift af Kjøbmandsbogen.

Sagvolderen Ole Jacobsen Rogde, selv tilstede, benægtede Kravet forsaavidt, at han ikkun tilstod at skylde Hr: Kjømand Thromphy efter gammel Regning 500 rd DC:  nedlagde Indsigelse mod Ellings Møde her for Retten paa Kjøbmands Vegne  og begjerede Sagen udsadt til næste Thing – ja, længere end til næste Thing.

Elling paastod Dom efter Indstevningen, og Sagens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Dommeren eragtede:  Da Sagvolderen allerede har nødt \en/ Udsættelse, men intet frembragt fra sin Side til Oplysning, saa trøster Dommeren sig ikke \til/ mod Forordningens Bydende af 3de Junii 1796 om Rettens hurtige Pleie, at tilstaae flere Udsættelser, men Sagen optages til Doms.

 

Gammel Sag:  Iver Larsen Bustethun paa sin Søn og Fleres Vegne

mod Od Jonsen Eide og Søn med Flere   Folio 146.

Citanterne mødte alle selv tilstede.  Af Sagvolderne mødte selv tilstede Guttorm Larsen Bakke og Thor Thorsen Budstethun.  Paa Niels Odsen Eies Vegne mødte Tobias Haldorsen Eidnes, og paa Lars Larsen Bakkes Vegne, mødte Lars Bustethun, som ville anhøre hvad Citanterne havde at iretteføre.

Citanterne fremstillede, som

4de Widne  Torjuls Torjulsen Eide, der aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at Vidnet ikke saae hvem der tog den omhandlede Baad fra Citanterne, og drog den op i Rømbel Kjøndet, men Vidnet hørde at Nils Odsen Eie og Thor Thorsen Bustethun tilstode, at have taget Baaden, med flere, og bragte den op i Rømbelkjøndet, og hørde at de nægtede, at bringe den tilbage, da Citanterne Christen Odsen med flere forlangte, at de skulle bringe den tilbage til det Sted, den var taget fra. Vidnet saae den samme Tid, at den laae i Rømbelkjendet!! (-kjøndet). Om det var sidstleden St: \hans/ Dags aften eller Pinseaften, det her omhandlede passerede, kan Vidnet ei erindre.   Paa Contra Spørgsmaal svarede Vidnet, at det ikke veed hvem der tog Nøglen af Baaden, og at Vidnet veed, at den som bringer Baad til Land, ofte strax tager Nøglen af, naar han trækker Baaden op  for at det indkomne Vand kan løbe ud, men ofte ikke.   Afskediget.

Citanterne, som nu troede at have bevist deres Sag, indlod Sagen til Doms med Paastand, at Sagvolderne maae blive ipligtet klækkelige Bøder til Sognets Fattige efter Dommerens Skjøn, og at betale Sagens Omkostninger med videre efter Indstevningen, og forbeholdt sig videre Tilsvar om fornødiggjøres.

Sagvolderne erklærede, at de havde Kontrastevnet til dette Thing, men \det ene/ Stevnevidne{rne}; da de bleve betalte Varselsedlerne, havde leveret Budet Feil Varselsedler, der tilhørde {d}en anden Mand, som Budet  der ei {kunne læse Skrift} eftersaae hvad han fik  enfoldigen modtog, hvorved de nu er sadt i Forlegenhed og nødes for første Gang, at forlange Sagen udsadt til næste Thing, hvilken Udsettelse Retten bevilgede.

 

Gam/m/el Sag:  Samson Sjursen Helleland mod Tosten Jarandsen Mæland   Folio 143.

Begge Parter mødte for Retten, og mødte tillige Wiglich Hansen Sexe, som {dennes} \Tostens/ Sagfører

 

1817: 157b

 

ifølge Amtets Bevilling af 11te forrige Maaned   \der blev oplæst og indtages her  saalydende  #/

Sagvolderen fremlagde nu Stevnevidnernes Attest om, mundtlig at have Contrastevnet i denne Sag, hvilken Atteste blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Contra-Citanterne fremstillede som

1ste Contra-Widne  Lars Jacobsen Haugstvedt  aflagde Lovens Eed, forklarede, at dengang her omspurgte Handel imellem Parterne foregik, hørde Vidnet ikke selve Aftalen imellem Parterne, men Vidnet, var paa Jagten i Nærheden af Kobbervigen, og Parterne i en Baad. Da Vidnet bemærkede, at der blev sluttet en Handel imellem dem, gik Vidnet frem paa Bakken af Jægten og raabte ned til dem, som vare i begge Baaderne, der buxerede Jagten, hvad de havde for dem, hvorpaa Sagvolderen sagde, at han havde solgt de Bundter Baand han havde paa Jægten og dem han ventede efter med en anden Mand, til Citanten Samson, og skulde have 6 rbd N: V: for Bundten, og Pengene strax  (Contracitanen)  kom til Stavanger.   Citanten Samson, sagde ja, saaledes er Handelen sluttet.   Vidnet med Citanten reiste derefter foran til Stavanger og ind i Landet, og da Vidnet kom tilbage til Stavanger, og traf Vidnerne Knud og Tobias, og Contra-Citanten Tosten, fortalte de alle, at den Eftermiddag de med Jagten kom til Stavanger, havde Tosten spurgt Knud og Tobias, om de havde Citanten Samsons Ordre eller Fuldmagt til at betale og modtage Bundten, hvortil de da havde svaret nej; men Dagen efter havde Knud tilbuden sig at skaffe Pengene og modtage Bundten, men om Pengene virkelig blev forevist, veed Vidnet ikke. Paa nærmere Tilspørgende forklarede Vidnet, at da han var reist fra Jagten med Citanten, tilbød Vidnet sig, at tage Deel med Citanten i den kjøbte Bundt, \og da/ svarede Citanten:  ”Han kunde ikke dette, førend han fandt Knud[”]?, der som 1ste Hovedvidne er afhørt,  dersom denne ville, skulle Vidnet gjerne faae Deel i Handelen, men uden hans Samtykke, kunne Citanten ikke bestemme noget noget!!, fordi Knud var meddelagtig i bemeldte Handel.   Citanten deklarerede, at det her afhørte Vidne havde Deel i Handelsfortjenesten paa Bundten med Contra Citanten Tosten Mæland, hvorover Indsigelse mod dette Vidne, nedlægges.   Afskediget.

2det Contra Widne  Tobias Tobiasen Eidnes, der som andet Hovedvidne er afhørt, forklarede under sin forhen aflagde Eeds Kraft, at hans forhen aflagde Vidnesbyrd, forholder sig rigtig, at Contra-Citanten Tosten  strax efter Handelen var sluttet, i det de havde Haandræktes, forlangte Tosten  (Contracitant)  at strax han kom til Stavanger ville han have Pengene for Bundten, men dette modsagde Citanten Samson, og paastod ikke at ville betale Bundten før han havde faaet solgt den.   Under Handelen, {der} inden den blev sluttet, var ikke bleven talt imellem Parterne naar Pengene skulle erlægges, men herom blev først talt om bag efter. Paa nærmere Tilspørgende, forklarede Vidnet, at Vidnet, som af Citanten ingen Anmodning havde faaet, at drage Omsorg for Bundten, havde den Formodning, at Knud var delagtig med Citanten i Bundtehandelen, men vidste inte vist herom, og veed det ei endnu.   Paa Citantens Forlangende, forklarede Vidnet videre, at Dagen efter Ankomsten til Stavanger, sagde Vidnet til Tosten, at da Citanten er reist for at indkjøbe Vahrer til fælles bedste, saa tilbød Vidnet, at uagtet Citanten ingen Besked havde givet til Vidnet, ville Vidnet dog modtage paa Citantens Vegne og sælge Bundten, og derefter betale Sagvolderen, men Vidnet havde ingen Penge, og Tosten sagde, ikke at ville levere Bundten. Vidnet hørde af Tosten, at Knud samme Dag \sagde/ at ville skaffe Penge.   Videre forklarede Vidnet, at førend her omvidnede Handel blev indgaaet imellem Parterne, da sagde Lars, 1ste Contra Widne, at Bundten førdte han paa de Vilkaar, han skulle have 1 rbd N: V: for Umagen at sælge hver Bundt, men hvad han fik mere end 6 rbd for hver Bundt, deraf skulle han have en Anpart.

I Anledning heraf {erklære} nedlagde Citanten Indsigelse mod 1ste Contra Widne, Larses Gyldighed, som selv Part i Sagen.

 

Hermed blev for i Aften sluttet, og Thinget udsat til i Morgen. A v W S Koren

Haldor Tobiassen Eidnes, Iver Christensen Eidnes, John Brynnildsen Wigene og Brynnild Aalvorsen Djønne,  alle med iholdt Pen.

 

1817: 158

 

 

Neste Dag, den 5te Novbr:  blev Thinget fortsadt ved Stedets Sorenskriver og følgende Laugrettesmænd, John Brynnildsen Wigene, Brynnild Ølversen Djønne, Tobias Haldorsen Eidnes og Omund Pedersen Lofthuus.

 

Hvorda! blev foretaget den i Gaar udsadte Sag  Samson Sjursen Helleland mod Tosten Jarandsen Mæland.

Efter begge Parters Forlangende blev fremkaldet Vidnet Tobias Tobiasen Eidnes, forklarede paa nærmere Tilspørgende, at 2 a 3 Dage efter at de vare komne {vare} tilbage fra Landet, nemlig Citanten Samson og 1ste Contra Vidne Lars, hørde Vidnet, at Citanten Samson og Contra-Citanten Tosten trættede om Bundten, og da hørde Vidnet, at Tosten sagde at Samson intet skulle faae af Fordelen paa Bundten, om han saa end fik Dom derpaa. Videre forklarede Vidnet, at for Tøndebaands Bundt fik Vidnet omhandlede Tid 8 rbd for hver Bundt, hvoraf Vidnet solgte endeel Citanten tilhørende, som ikke var den her omtvistede, Hvad Skruebundten blev solgt for eller Galt, veed Vidnet ikke  ei heller hvad Halvtønde Bundten Galt. Vidnet hørdte  som forhen forklaret, at Citanten kjøbte af Sagvolderen 60 Bundter, og skulle give der for 6 rbd N: V: Bundten. Vidnet hørde og, at Tosten sagde under Handelen, at blandt Bundten var, saavidt Vidnet kan erindre Antalet, 16 Skruebundter. Disse ville Citanten i Førstningen ei give lige Priis for med Tøndebundten, men omsider samtykkede han dog, ogsaa at give 6 rbd for hver Skruebundt. Om Halvtønde-Bundt hørde Vidnet intet nævne.   Paa Contra Citantens Tilspørgende sagde Vidnet, at den Gang Citanten, som omforklaret, forlod Fartøiet paa Veien til Stavanger, bad Citanten Vidnet sælge for ham i Stavanger de 40 Bundter Citanten havde hjemmenfra, samt noget Smør; men nævnte ikke til Vidnet noget om den kjøbte Bundt. Vidnet forklarede videre, at efter omspurdte Handel var sluttet, talte Vidnet med Citanten om \at/ han havde vovet sig at kjøbe til saa høi Priis, hvortil Citanten svarede:  ”Jo jeg veed jeg for 7 rbd Bundten, jeg \har/ hørt \det/ af min Kammerad Knud, at jeg for igjen 7 rbd i Stavanger[”]. Vidnet forklarede  at efter Rygtet, steg Kornet og Melet, derfore vare, som anførdt, nogle af Kammeraderne reiste før{d} for at kjøbe Meel og Korn   Afskediget.

1ste Contra Widne Lars fremstod og under sin aflagde Eeds Kraft forklarede, at Vidnet blev fortalt af Citanten Samson, at førend han kjøbte Bundten  havde han  (Samson) hørt af Knud Helleland at Bundten galt i Stavanger 7 rbd til 8 rbd   afskediget

Fremstod nu for\hen/ afhørdte \1ste/ Hovedvidne Knud Hemingsen Helleland og under sin aflagde Eeds Kraft, forklarede, at Lars, der som 1ste Contra Widne er afhørt, skulle have 1 rbd for Umagen at sælge Bundten med Tosten, som denne havde, hvad enten de fik meget eller lidet forhen, men hvis de fik mere end 6 rbd for hver Bundt, skulle Lars deraf have en Andel med Tosten, men hvor stor Andel, blev ikke nævnt. Videre forklarede Vidnet, at han  (Vidnet) som havde hørt Røgte om, at Prisen i Stavanger paa Tøndebundten, fortalte dette til Citanten forinden han kjøbte Bundten, og bad Citanten kjøbe Bundten, men accorderte sig ingen Andel i den, og venter sig heller ingen, eller har forlang!! (forlangt) eller accordert sig det Ringeste, saa at Vidnet ingen Deel har i Handelen. Videre forklarede Vidnet, at Prisen paa Bundten omhandlede Tid var i Stavanger 8 rbd for Tøndebundten  og 6 rbd for Skruebundten   denne Priis fik Vidnet selv for hvad han solgte samme Tid. Videre forklarede Vidnet, at da Handelen om Bundten blev sluttet, blev nævnt den Bundt, som Tosten havde paa det og et andet Fartøi  60 Bundter i Alt, og at deriblandt var 16 Skruebundter, men hvad Slags Bundt det øvrige var, blev ei nævnt   Halvtønde Bundter blev ei nævnt, men Vidnet vidste at Sagvolderen Tosten havde nogle faae mindre Bundter end Tøndebundter, men hvormange, vidste Vidnet ikke, det medste var Tøndebundter   afskediget

Parterne havde ingen flere Vidner at afhøre.

Contra Citanten paastod sig friefunden, og Sags Omkostninger tilkjendt af Citanten efter Dommerens Skjøn, da han troer under Sagen bevidst, at Penge ei bleve forevidst og budne, da de vare ankomne til Stavanger  og altsaa Kjøbet ophævet  da det ikke kunne være Sælgerens Pligt, paa Forlangende Dagen efter at udlevere Vahrene uden Penge for!! (før) efter \at/ de vare solgte, at settes i Usikkerhed at faae dem, som meget mindre, som Korn og Melprisen steg daglig, og der var Tab ved at bie efter Pengene. Hvormed indlod han Sagen til Doms.

Citanten derimod troede sig at have bevidst at under Handelen ikke var accorderet Betaling, førend Bundten var solgt, og da Sagvolderen ikke paa Forlangende ville udlevere Bundten Dagen efter Ankomsten til Stavanger, og ikke tilbød sig mod contant Betaling, at udlevere Bundten, men aldeles nægtede samme, saa paastaaer Citanten at tilkjendes hos Contra-Citanten 2 Rbd N: V:, som denne ved Salget fortjente paa hver Tøndebundt, som  naaer 16 Skruebundt!! fragaaer de belovede 60  bliver for

 

1817: 158b

 

de øvrige 44 Bundter 88 rbd   Halvtøndebundter vare i Handelen ikke nævnt  og derfore om nogle af dem fandtes, kunne de ikke vedkomme ham, samt videre at tilkjendes Sagens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Contra Citanten deklarerede, at han troer bevidst, at under Kjøbet blev benævnt 60 Bundter Baand, som Sagvolderen havde paa det Fartøi han fulgte og et andet, som fulgte efter, uden at der blev nævnt hvad Slags Baand det var, undtagen 16 Bundter Skruebundt  og blant Tøndebundterne paa det Fartøi Parterne vare, var Sagvolderen Tosten tilhørende 4 Bundter Halvtøndebundter, saa maae disse og blive at indregne blant de 60 Bundter.

Citanten modsagde dette og alt ubevidst Contra Citanten ligesaa   Begge Parter indlod Sagen til Doms

Retten eragtede,  Sagen optages til Doms

Contra Citanten betalede Inkammination efter Fradrag af Tilsvarspenge  108 s.   for 2de Contra Vidner at afhøre  32 [s.] og for Contra Spørgsmaal til et Vidne 4 s.   Citanten betalede for Contra Spørgsmaal til 2 Vidner  8 s.

 

Gammel Sag  Folio 143

Jacob Pedersen Haugse med Flere mod Ole Haldorsen Espe og Magdeli Aga.

Citanterne Jacob Pedersen Haugse og Ole Iversen Ibidem mødte paa egne og Brynnild Asbjørnssen Huses Vegne og æskede Sagen i Rette.

Sagvolderen, selv tilstede paa egne og Magdelie Agas Vegne, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at have Contra Stevnet i denne Sag, samt at have indstevnet Ole Haldorsen Helleland til Vedermæle  med videre efter Attestens Formeld, der blev oplæst og her indtages  saalydende  #   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen  at det Omstevnte derfra til Rettergang er henvist,  hvilken Attest blev oplæst og her indtages  saalydende  #

Contra-Citanten forklarede, at den Gang det af Citanterne fremlagde Forlig blev indgaaet, blev samme indgaaet efter bedste Erindring, og da de ikke anderledes vidste at komme ud af Sagen, men da han nu er kommen til bedre og bevislig Kundskab om den sande Sammenhæng, og han ikke troer, at han kan blive ipligtet at ansvare mer end hvad han har modtaget, ei heller Enken Magdeli Aga mere end hvad hun har modtaget, men at det øvrige maae søges hos dem som have eller have modtaget det, saa begjerede han her afhørt, som

1ste Contra-Widne  Tobias Haldorsen Eidnes  aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at efter at Skifteforvalteren havde sluttet Skiftet efter Sagvolderinden Magdeli Agas da afdøde Egtefælle Torjuls Larsen Aga, vare alle Arvingerne og deres Formyndere, og navnligen  det Vidnet kan erindre, Citanterne Ole Iversen og Jacob Pedersen Haugse, samt Enken selv  Magdeli Aga  og hendes da værende Laugværge  Contracitanten Ole Haldorsen Espe, nogen Tid efter foramlede paa Gaarden Aga  for hver at modtage sin Arvelod  og kan Vidnet da erindre  at saasom Skifteforvalteren havde udlodnet til enhver Myndtling og Arving, at tage noget af deres Arv i alle og enhver af Boets Obligationer, og dette gav Vidløftighed for Arvinger og Formyndere, at tage noget paa hvert Sted, saa blev imellem Enken, Arvinger og Formyndere mindelig samtalt om, at Enken skulle modtage  \indfordre/ og beholde den Afdødes Obligation paa Rogde og Undeland; men da hun herved fik forlidet, saa skulle hun tage de manglende 13 daler og nogle Mark eller Skilling som Vidnet ei nøie kan erindre, hos Torjuls Tjoflaat og Vidnets Broder Ole Helleland.   Videre kan Vidnet ei fuldkommen erindre hvorledes blev aftalt eller hvem der skulle indfordre de øvrige Obligationer, dog forekommer det Vidnet, at nu afdøde Jacob Eitrem skulle indfordre Obligationen paa Svendskjer.   Videre kan Vidnet ei erindre, og kan ei heller vide hvorvidt bemeldte Regninger og Opgjørelser!! (Afgjørelser?) vare rigtige eller ei.   Dette passerede ikke mange Uger efter at Skiftet var sluttet, og optegnede Vidnet samme Tid paa en Seddel bemeldte Afgjørelse, hvilken Vidnet nu fremlagde i Retten, hvilken Optegnelse der blev oplæst og indtages her saalydende  #   Vidnet vidste intet mere   afskediget

2det Contra-Widne  Johannes Larsen Nesheim, aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede:  Vidnet var tilstede paa Gaarden Aga samme Tid, som første Vidne har omforklaret  og hørde da, at der imellem Arvingerne efter Torjuls Aga, blev afgjort og bestemt, hvor enhver Arving og Formynder skulle modtage deres Obligations og Penge-Udlæg, og kan Vidnet erindre at En-

 

1817: 159

 

ken Magdeli Aga, skulle beholde Obligationen paa Rogde paa nogle faae Daler nær, dem Vidnet ei kan erindre hvor mange, ei heller kan Vidnet i Øvrigt erindre til Vished, hvor Enken skulle tage det Øvrige, dog forekommer det Vidnet, at Enken skulle have det øvrige i Obligation paa Undeland, som {han} det forkommer Vidnet den gandske tilkom. Hvor de Andre skulle tage sit, veed Vidnet ikke, da han ei kan erindre det; men Vidnet kan erindre, at det var afgjort, hvor hver skulle hænte sin Lod  og kan erindre, at Vidnet derfor samme Tid sagde til Contra Citanten Ole, som da var Enkens Laugværge, at Vidnet ansaae det bedst, at der blev tilkaldt 2de uvedkommende Mænd til, at anhøre, som Vidner, hvorledes alt var afgjort og hvor hver skulle hente sit; men dette {dette} blev ikke gjort, da de fledste sagde, at det var ufornødent   afskediget

3de Contra-Widne  Samson Larsen Haugse, aflagde Lovens Eed, at ville vidne Sandhed og intet fordølge, forklarede:  at for omtrent 2 Aar siden, talte Vidnet og Contra Citanten sammen om hvem der havde modtaget de Penge paa Jeral, som afgangne Torjuls Agas Arvinger havde tilgode, og da sagde Contra Citanten Ole Espe, at det var saaledes engang aftalt og Legvideret, at Ole Haldorsen Helleland skulle modtage den, hvortil Vidnet svarede:  ”ja, det samme har ogsaa Jacob Haugse  (Citanten i den/n/e Sag)  sagt[”] og kan Vidnet her bevidne, at bemeldte Jacob har sagt dette; og at hver  (af Arvingerne)  skulle have sin Lod deraf   afskediget

Indkaldte Ole Haldorsen Helleland, selv tilstede, der havde anhørt alt foranførte, fremstod og vedkjendte sig, at den foran af 1ste Contra Vidne Tobias fremlagde af ham  \(Tobias)/  skrevne Seddel eller Optegnelse, den Gang Arvingerne vare forsamlede paa Aga, har bestandig lagt hos ham,  (: Comparenten \Ole/ :)  indtil i Foraaret, da Contra Citanten efterspurgte og forlangte den.

Contra Citanten Ole Espe deklarerede og tilbød sig med Eed at bekræfte, at han aldrig har modtaget de Obligationspenge paa Undeland, som Torjuls Agas Arvinger der havde at fordre.

Citanterne deklarerede at de ikke modtager hans Eed, da han skal have samtykket Obligationens Udsettelse om han \ei/ selv har modtaget Pengene, og hans egen Broder skal nu have Pengene, og altsaa han eller Enken  (Sagvolderinden)  derfor maae være ansvarlig.   Citanterne paastod Dom efter Indstevningen, det fremlagde Forlig, og at tilkjendes denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Contra Citanten deklarerede, at \han paa/ Enken Magdeli Agas og Skifteforvalterens Vegne modtog den hele Obligations Beløb paa Rogde  330 rd tilligemed Renter 40 rd  i alt 370 rd omtrent, samt videre paa Enkens Vegne af Obligation paa Svendschjer  50 rd DC. Mere har ikke Contra Citanten modtaget af alle Boets Obligationer, og da dette ikke engang er Enkens fulde Sum i Obligationerne  saa kan Contra Citanten ikke idømmes at ansvare noget, ligesaalidet, som det kan vedkomme ham  eller blive ham til Ansvar, om Enken, som uafvidende eller uden hans Samtykke har modtaget noget mere  eller antaget en anden Laugværge og handlet i Foreening med ham; paastaaer sig derfore friefunden for Citanternes Søgsmaal og tilkjendt Gotgjørelse for Sagens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Citanterne vedblev deres Paastand om Dom, og til Veiledning om deres havte Udgifter i denne Sag, {og} fremlagde deres Regning over de hafte Omkostninger i denne Sag, som blev oplæst og her indtages  saalydende #

Begge Parter indlod Sagen til Doms

Retten eragtede:  Sagen optages til Doms.

Citanterne betalede for Spørgsmaal til 3 Contra Vidner  20 s. Contra-Citanten betalede Incammination efter Fradrag af Tilsvarspenge  108 s for 3 Vidner at afhøre  40 s.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

1.  Skiftebrev efter Omund Knudsen Maage, sluttet 10de Junii 1817, hvorved 2 Pd. 18 Mrk. Smør  4/11 Hud, 1 4/11 Løb Salt udi Gaarden Maage udlagt til Enken og Børnene.

2.  Do: efter Sjur Sjursen Maakestad, sluttet 18de April 1817, hvorved ½ Løb Smør  ¼ Hud ¼ Gjedskind i Maagestad er udlagt til Sterbboeenken og Børnene.

3.  Do: efter Huusmand Ole Ormsen Runene, sluttet 14 August 1817, hvorved fire gamle Huse paa Pladsen Runene i Røldal ere udlagte paa Børnene.

4.  Mageskiftebrev  (in duplo) mellem Lars Knudsen Bustethun og Ole Gundersen Tungebrekken paa Pladsene Tungebrekken og Rømbel, dateret 4de November 1817.

5.  Bygselbrev af Provst Hertzberg til Svend Olsen Skare paa ½ Løb i Gaarden Skare, dateret

 

1817: 159b

 

3die Mai 1817.  Medfulgte Reversal af 4de November, og Landskyldbog.

6.  Panteobligation fra Svend Olsen Jøssendal til Wigleik Olsen Reisetter stor 150 Spd.  mod 2den Prioritet i 2 Pd. 2 ½ Mrk. Smør i Jøssendal, dateret 5te November 1817.

7.  Fæsteseddel fra Knud Larssen Mouge til Jacob Haldorsen Mæland paa Pladset Eikhamrene, dateret 28de Junii 1817, med Reversal af samme Dato.

8.  Ditto fra Provst Hertzberg til Wigleik Olsen paa Pladset Saltkleiv, dateret 3die Mai 1817.  Medfulgte Reversal af 3die November 1817.

9.  Afkald fra Gjertrud Iversdatter Reisetter til hendes Fader og Formynder Iver Olsen for Moderarv 13. 1. 8.  og Morfaderarv 5. 5. 1 s.  ialt 19 Rd 9 s.  eller 9 Spd. 5 5/8 s., dateret 5te November 1817.

10.  Ditto fra Søsteren Marita Iversdatter til Do:  af samme Størrelse og datum.

 

Aflyst blev dernæst

1.  Panteobligation af Sjur Pedersen Jaastad til Johannes Jørgensen øvre Viig eller Berven  stor 300 Rd. dateret 18de Junii 1806  mod Pant i Jaastad, qvitteret 7de Marts 1817.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab havde mere med Thinget at forrette  blev Retten og Thinget hermed hævet. A v W S Koren

Tobias Haldorsen Eidnes, Omund Pedersen Lofthuus, Brynnild Olversen Djønne, John Brynnildsen Wigene  (alle 4re med iholdt Pen)

 

 

 

Aar 1817 den 18de November  blev Retten sadt paa Tingstædet Helleland af Sorenskriveren og de 4re eedsorne Laugrettesmænd  Lars Olsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen Helleland

 

Hvor da:

I Sagen Fol: 157  Jens Erichsen Rogdo  nu Hovland mod Ole Jacobsen Rogdo  blev afsagt saadan

Dom

Sagvolderen har ikke benyttet den givne Udsættelse  og er ikke fremkom/m/en med paaberaabte Beviser fra sin Side,  Citanten har bevist hans Søgemaals Regtighed med fremlagde Udskrivt af Hardanger Justitzs-Protocol  som er et, for Retten den 5te December 1810 indgaaet Forlig imellem Citanten og Sagvolderen   thi Kjendes for Ret:  Sagsøgte Ole Jacobsen Rogde bør at betale til Citanten Jens Erichsen Rogde  nu Hovland  det her paasøgte restende Vilkaar {efter} \eller/ Føderaad med 5 Tdr 6 Skp:  skrives fem Tønder  sex Skepper godt Byg  og 1 ½  skrives halvanden  Tønde Poteter alt in natura  eller i Mangel heraf  med Penge efter fire uvillige Mænds Skjøn, samt strax modtage i Forster!! (Foster) og forsvarlig Pleie en Vilkaar-Koe fra Citanten Jens Erichsen  under 48 sk \dagl:/  skrives aatte og førretyve s: \Skilling/ Species Bøder til Ullensvangs Sogns Fattigcasse Fond, samt 24 s: sp:  skrives fire og tyve Skilling Species daglig Erstatning til Citanten for hver Dag Sagvolderen sidder denne Dom overhørig og ei modtager bemeldte Koe i vedtagelig Foder og Pleje, af hvilken Citanten nyder al Afdrotten; i øvrigt stadfæstes det fremlagde Forlig at bør fremdeles staae ved Magt.  I denne Sags Omkostninger betaler Ole Jacobsen Rogdo til Citanten 3 Spd  skrives tre Specie-Daler  samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og Alt fornødne indtil Betalning skeer, alt at efterkom/m/es under Exekutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse

 

I Sagen Fol: 157  Elling Langesæter for Kjøbmand Trumphi i Bergen  mod Ole Jacobsen Rogde, blev afsagt saadan

Dom!

Da Sagvolderen har nydt Udsættelse i denne Sag uden at benytte samme, og uden at fremkom/m/e med foregivne Contra-Bevis mod Kravet  som med Udskrivt af Kjøbe Bogen er godtgjort   saa Kjendes for Ræt:  Sagsøgte Ole Jacobsen Rogde bør at betale til Hr: Kjøbmand Trumphi i Bergen de her paasøgte 63 Spd 110 ½ s:  skrives tre og sexti Specie-Daler  et Hundre ti og en halv Skilling  og i denne Sags Omkostninger 3 Spd  skrives tre Speciedaler, samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og Alt fornødne indtil Betalning skeer. Det idømte udredes under Exekutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

 

I Sagen Fol: 156  Tobias Ejdnæss mod Ole Ormsen Lilleteig, blev afsagt saadan

Dom!

Ved fremlagde Reværs er Søgsmaalet bevist, men Sagvolderen, skjønt lovlig var-

 

1817: 160

 

slet  haver ikke mødt enten for Forligelses commissionen eller Retten,  thi Kjendes for Ræt:  Sagvolderen Ole Ormsen Lilleteig bør at betale de her paasøgte 10 Spd 100 s:  skrives tie Speciedaler  Hundrede Skilling  til Citanten Tobias Haldorsen Ejdnæss  med Renter 4 prCento: fra 1ste May indeværende Aar 1817 indtil Betalning skeer  og i denne Sags skadesløs Omkostninger 5 Spd: skrives fem Speciedaler  samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og Alt fornødne indtil betalning skeer, endelig bøder han og til Justitscassen saameget som Dommen og Seglet koster, nemlig 100 Sps:  skrives et Hundrede Skilling Species, alt idømte at efterkommes under Lovens Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

 

I Sagen Fol: 158  Samson Sjeursen Helleland mod Tosten Jarandsen Mæland blev afsagt saadan

Dom!

Under denne Sag har Citanten Samson Sjeursen Helleland bevist at have kjøbt 60 Bunter Træband af Contra-Citanten Tosten Jarandsen Mæland, og at denne fordi same ei blev leveret Betaling for Bondene (Bandene) strax ved Ankomsten til Stavanger  og ingen da var som ville modtage og betale dem paa den fraværende Citants Vegne bemeldte Dag Contra-Citanten paastaar de skulle betales, saa solgte Contra-Citanten Bandene til Andre næste Dag, saaat Citanten ingen Band fik  hvorover Citanten nu paastaar sig af Contra-Citanten godtgjort de ialt 88 rbd N: V: eller 8 Spd 96 s:  som Contra-Citanten ved Salget bekom mere for Bandene end ham var tilaccorderet.  Af de førte Vidner og al Sagens Sammenhæng synes det tydelig at Contra-Citantens Benægtelse Dagen efter Ankomsten til Stavanger  at udlevere Bandene til Citantens Kammerat  som forlangte dem og tilbød Penge, dem han dog ei optalte og lod see  grundede sig allene deri at Bandene galdt mere end den Pris han havde solgt dem for, og at Udleveringen ikke var bleven nægtet og Betalning forlangt hvis Bandenes Pris i Stavanger da havde været ringere end den Sum han havde solgt dem for; Paa Grund heraf  og især paa Grund af Lovens 4 Bogs 13 Kap: 1 Art:  som siger at al Betalning inden 8 Dage efter Forfalstiden skal agtes for god Betaling   saa Kjendes for Ræt:  Tosten Jarandsen Mæland ipligtes herved at betale til Samson Sjeursen Helleland for ovenmeldte tilbagesoldte urettelig solgte Træe-Band  8 Spd 96 s:  skrives otte Speciedaler 96 s:  Processens Omkostninger ophæves.  Det idømte udredes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

 

I Sagen Fol: 158 og 159  Jacob Pedersen Haugse med flere  mod Ole Espe og Enken Magdeli Aga, blev afsagt saadan

Dom!

Under denne Sag haver Jacob Pedersen Haugse, Ole Iversen Haugse og Brynild Asbjønsen!! Huuss for deres Myndtlinger Sigri, Britta og Kari Olsdøttre Mæland, sagsøgt Enken Magdeli Age og Ole Haldorsen Espe som hendes Laugværge  en for begge og begge for en  til at betale deres Myndtlinger hvad de ved Skifte efter bemeldte Enkes Egtefælle Torjels Aga  sluttet 22 October 1805  som Arv er blevne udlagde  og som af Enken {med} \eller/ Laugværge skal være oppebaaret, alt efter et inden Rætten den 5te Decemb: 1815 indgaaet Forlig   og at betale denne Sags Omkostninger.   Sagvolderne have contrastævnt  og paastaar at de ei bør udbetale det her paasøgte, da de ei have modtaget mere eller større Sum ialt end som dem tilsammen ved bemeldte Skifte var paalodnet.  Men da Citanterne have fremlagt et inden Rætten den 5te December 1815 indgaaet {Forlig} usvækket Forlig mellem Citanterne og Sagvolderne  som afgiør den her omtvistede Sag,  saa Kjendes for Ræt:  Sagsøgte Enke Magdeli Johanesd: Aga ipligtes herved at betale i følge oftemeldte Forlig af 5te December 1815 til Jacob Pedersen Mælands!! (Haugses?) Myndtling Sigri Olsdatter Mæland 17 rd 5 mrk 15 s: DC:   til Ole Iversen Haugses Myndtling Britta Olsdatter Mæland 17 rd 4 mrk 15 s: DC:   og til Brynild Asbiørnsen Huusses Myndtling Kari Olsdatter Mæland 17 rd 5 mrk 15 s: DC: tilsammen 53 rd 5 mrk 13 s DC: skrives tre og Femti \Rigs/ daler fem Mark og tretten Skilling Dansk Courant  samt Rænter 4 proCento deraf fra 22de October 1805, alt med Ræt til Omkrivning og Udbetalning efter Forordningen om Pengevesenet af 5te Januari 1813  dens Omskrivning og Rente-Tabel  ialt til Dato med Summa 36 Spd 39 s:  skrives sex og trædive Speciedaler  nie og trædive Skilling  til lige Deling imellem bemeldte tre Myndtlinger  samt vidre 4 proCento Renter af Hoved-Summen 26 Spd 117 s: fra Dags Dato til Udbetalning skeer, og i denne Sags Omkostninger 7 Spd skrives syv Speciedaler  samt end vidre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og Alt fornødne indtil Betalning skeer.   Sagvolderinden Magdeli

 

1817: 160b

 

Aga forbeholdes at søge Gjengjeld og Erstatning hos hvem hun best veed, vil og kan, da under denne Sag ikke fuldkommen har været at faae oplyst, hvor eller hos hvem forommeldte Penge ere beroende  eller hvem have oppebaaret samme, eller hvad og hvordan Mindelig Afgjørelse imellem Enken med Laugverge og hendes afdøde Mands Arvinger og deres Formyndere kan være bleven indgaaet og afgiort efterat Bemeldte Skifte var af Skifterætten sluttet og udstædt.  Det idømte udredes under Exekutions Tvang \inden/ 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse. A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland  Endre Jensen Helleland, Michel Endresen Helleland   alle med iholden Pen.

 

 

 

December Maanedsthing 1817.

Aar 1817 den 1ste December  blev Retten sat paa Thingstedet Helleland til Maanedsthings Holdelse for Hardanger, med de 4re eedsorne Laugrettesmænd  Omund Pedersen Lofthuus  Mikel Endresen Helleland  Sjur Samsonsen Helleland og Iver Christensen Eidness.

 

Hvor da blev for den thingsøgende Almue publiceret:

1.  Kundgjørelse angaaende en Committees Oprettelse, som skal føre det ved Forordningen af 15de Mai og Placat af 30te November 1810 bestemte Tilsyn med alle private Forsørgelses og Understøttelses Selskaber i Norge, dateret 19de Septb: 1817.

2.  Bekjendtgjørelse fra Regjeringens 5te Departement af 12te Augusti 1817 om de Steder som ansees smittet af Pest i og udenfor Europa.

3.  Ditto om det samme, dateret 30te September 1817.

 

Eed til Norges Constitution   see Fol: 148

Følgende mødte for Retten og aflagde Eed til Troskab til Norges Constitution.

af Ullensvangs Sogn:

Hellie Christoffersen Qvalness   Sjur Samsonsen Qvalness   Torgiuls Askelsen Mæland.

 

Thingsvidne Sag.

Lars Tobiassen Bue mødte for Retten og fremlagde skrivtlig udstyret Stevning af 15de October 1817 i lovlig forkyndt Stand, hvorved han til dette Thing har ladet indvarsle Hr: Kjøbmand Henrich Magnus i Bergen til at anhøre Things vidne til Overbeviisning, om at Kjøbmand Magnus i en Accord havde tilstaaet ham 16 Voger Hamp.   Bemeldte Stevning blev oplæst og indtages her  saalydende  #

Indstevnte Kjøbmand Magnus mødte ikke enten selv eller ved nogen i sit Sted.

Citanten fremlagde endvidere skriftlige Spørsmaale til de Vidner, han agtede at fremstille, hvilke for Vidnerne i Retten bleve oplæste og her indtages  saalydende  # Hernæst fremstillede han følgende godvillig mødende Vidner, nemlig som

1ste  2det og 3die Vidne  Gullach Johnsen Bue, Samson Larssen Hougse og Sjur Larssen Bue, som bleve formanede om Edens Vigtighed, aflagde samtlig Lovens Eed med Løvte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie  og forklarede da

a,  første Vidne  til 1ste Spørsmaal:  Vidnet var tilstede omspurgte Tid og hørte at Kjøbmand Magnus lovede Citanten 16 Voger Hamp til Erstatning for en Takkelage til \en/ Jægt, som Citanten havde kjøbt af ham.   Til 2det Spørsmaal svarede Vidnet:  at han saae Kjøbmand Magnus samme Tid skrev en Haandskrivt, som han baade da hørte oplæse og saae den, hvorved Hr: Kjøbmand Magnus blant andet forbandt sig at levere til Citanten de omnævnte 16 Voger Hamp.  Senere, omtrent ved Kyndelsmisse Tider dette Aar  var Vidnet tilstede i Bergen med Citanten og hørde at denne fordrede \en Rest af de/ 16 Voger Hamp af Kjøbmand Magnus, hvortil den Sidste sagde, at han skulde faae det som resterede, og de talte da om, at Citanten kun havde bekommet 10 Voger, men ikke  som han hørde  nævnte hvad der stod til Rest.

b,  andet Vidne  Samson Hougse, svarede til 1ste Spørsmaal:  Vidnet var ei tilstede ved St: Hans Dags Tider 1816, da den omnævnte Accord mellem Kjøbmand Magnus og Citanten blev indgaaet, og veed forsaavidt intet til Oplysning,   Til 2det Spørsmaal:  Vidnet har ei heller seet nogen Haandskrivt fra Magnus til Citanten, Men Vidnet fulgte med Citantens Broder Johannes Tobiassen, ved Michaelie Tider 1816 hen til Kjøbmand Magnus, og spurgte, efter at Johannes havde faaet 10 Voger Hamp, om de ikke ogsaa skulle faae det Øvrige  eller hvad der Resterede, hvortil Kjøbmand Magnus svarede:  ”jeg har ikke nægtet deres Fordring, men for denne Gang faaer I det ikke.”

c,  tredie Vidne  Sjur Bue forklarede til 1ste og 2det Spørsmaal: Vidnet var ei

 

1817: 161

 

tilstede ved Accorden, og har ei hørt eller læst Haandskrivten.   Til 3die og 4de Spørsmaal sagde Vidnet, at han var tilstede i Bergen med Citantens Broder Johannes Tobiassen i September Maaned 1816, hvor da Kjøbmand Magnus leverede Johannes et Qvantum Hamp og sagde, at det var den Hamp han skyldte Citanten, og krævede tilbage en Haandskrivt paa samme, hvorpaa Johannes leverede ham Haandskrivten. Johannes forlangte at Hampen skulde veies, og Magnus sagde da  ”jeg har veiet \den/  og hvis det ikke er rigtig  eller hvis der mangler, saa skal I komme til mig og faae Resten.”  Da Johannes havde ladet Hampen veie og befundet at det modtagne Qvantum Hamp veiede 10 Voger og 7 Mærker  gik han og Vidnet til Kjøbmand Magnus og sagde dette, og fordrede Resten, hvortil Magnus sagde, at de maatte bie efter Resten en Tid.

Da ingen af Vidnerne havde videre at forklare  og Citanten, som troede nu at have oplyst Sagen, ei havde videre at tilspørge dem, bleve de afskedigede og Thingsvidnet hermed sluttet.

Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s.   for 3 Vidner at afhøre  40 s.

 

Ny Sag.

Ole Olsen Hildal og Knud Johnsen Hildal mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest til dette Thing at have ved mundtlig Varsel indkaldet Johannes Helliesen Jøssendal, Svend Olsen Jøssendal, og Halvor Helgesen Selliestad at see dem ovebeviist og lide Dom med Sags Omkostninger  for, at Sagvolderne skal have brydet Laas og Leed for Citanternes Fæhave  og sat sine Heste der med videre;   saa fremlagde de og Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henviist.   Bemeldte 2de Attester bleve oplæste og her indtages saalydende  #

Efter Paaraab mødte af Sagvolderne paa egne og de øvriges Vegne Johannes Helliesen Jøssendal og vedtog lovlig Varsel og ville paa egne og deres Vegne anhøre hvad Citanterne havde at i retteføre.

De indstevnte Vidner mødte alle og vedtog lovlig Varsel  og anhørde Lovens Eed oplæse, bleve formanede til Sandheds Udsigende  og bekræftede samtlig med Eed at tale Sandhed og intet fordølge eller fordreie, hvorpaa fremstod som

1ste Vidne  Lars Svendsen Løining, sagde sig 61 Aar gammel, forklarede, at i August Maaned \sidstleden/ saae Vidnet at Sagvolderne kom en Løverdags da de skulle {fra} til Kirke, fra indre Hagen kaldet, som er en fælles Have for alle Hildals Opsiddere, og førte 2de Heste til Fæhaven Kjønnedal kaldet, og saae siden Hestkreaturene gik i Kjønnedal  og saae Sagvolderne gik fra dem der, men Vidnet saae ikke om de brækkede op det lukte Leed  eller hvor de kom igjennem. Vidnet formener, at de maae have faret igjennem det Led, som skal været brækket Laaset for, da intet andet Leed gives i Nærheden af dette, og ingen anden Vei. Vidnet har hørt, at enhver, som sætter Heste i denne Have, naar de reise der forbi, pleier at bede Eierne for det Meste om Tilladelse dertil.   Afskediget.

2det Vidne  Baar Larssen Berge, sagde sig omtrent 58 Aar gammel, forklarede under sin Eed sig aldeles overeenstemmende med næst forrige Vidne og vidste intet videre til Oplysning, afskediget.

3die Vidne  Hellie Mikelsen Hildal, sagde sig 27 Aar gammel,  og

4de Vidne  Asbjørn Iversen Hildal, sagde sig omtrent 20 Aar gammel forklarede under deres Eed eenstemmig, at 3 Uger efter dengang, de 2 første Vidner have omforklaret at Sagvolderne satte Heste i Kjønnedal, saae Vidnerne, at Halvor Selliestad og {Mikel Hild} Ole Skare kom til Gjerdet ved Kjønnedal en Løverdags Aften og brækkede op Ledet, som var Laas for  og satte hver deres Hest ind i Haven  og efterlod Hestene der efter sig, da de reiste til Kirke. Vidnerne gik da efter Sagsøgernes Forlangende hen til Ledet  og saae at en Jernhaspe var bøiet fra ved at løfte Ledet op af Gjængene eller Hængslerne og vredet det op, hvorpaa de gjorde Ledet og Laaset igjen i Stand og gik hjem. Næste Morgen  som var Søndag, saae Vidnerne at Johannes Jøssendal kom til Ledet med Hest  og lukkede eller brækkede det fra paa samme Maade og satte sin Hest ind i Haven og reiste til Kirke.  Vidnerne forklarede paa Tilspørgende, at den almindeligste Vei ligger paa den anden Side af Sandvesvand, og at det er sjeldenere nogen reiser omnævnte Vei til Kjønnesdal, og der er kun en Gangvei eller Fodstie, men ingen saa kaldet Bygdevei.   Vidnerne havde intet videre at forklare,  afskedigede.

5te Vidne  Ole Østensen Maage, sagde sig 39 Aar gammel, forklarede under sin Eed, at for omtrent 23 Aar siden tog han Tjeneste paa Gaarden Hildal  og tjente der i 7 Aar, og i al den Tid han tjente der, satte sjelden Nogen sine Kreature i Haven Kjønnedal, som reiste der forbi, men enhver gik til Eierne enten før eller efter, og enten bad om

 

1817: 161b

 

Tilladelse at slippe Heste der, eller  naar de tog sig det til, sagde det siden til Eierne, at de havde taget sig den Frihed.   Afskediget.

6te Vidne  Gier Olsdatter Hildal, Enke efter Arne Jonsen Hildal, sagde sig 52 Aar gammel, forklarede under sin aflagde Saligheds Eed, at i 32 Aar, som hun har boet og været paa Hildal, har det ikke været Brug at Nogen, som reiste der forbi, har uden Tilladelse  eller som en Rettighed  sat eller slippet sine Heste løse at gaae i Haven Kjønnedalen, men de Fleste have erholdt om Tilladelse hos Eierne, og kun Enkelte have uden Tilladelse tilsneget sig dette Beite.   Afskediget.

Sagvolderen Johannes Helliesen Jøssendal bad anmerket i Henseende til de 2de sidste Vidners Gyldighed, at Vidnet Ole Østensen Maage er en Brodersøn af Sagsøgeren Ole Hildal, og Gjerd Olsdatter er {en} Sagsøgeren Knud Hildals Broderkone.

Sagsøgerne, efter Stevningen og den Oplysning de have bragt til Veie i Sagen, paastod nu, at Sagvolderne maa ipligtes Bøder for deres lovstridige Fremfærd  og erstatte Sagsøgerne den lidte Skade paa Hagebeite  samt alle denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn, hvormed de indlod Sagen Dom, med Forbeholdenhed af nærmere Tilsvar, ifald Sagvolderne skulle faae Sagen udsat, og paastod endvidere, at de to af Sagvolderne, som ikke have mødt  maa ipligtes Bøder for deres Udeblivelse.  Videre, at om Sagen mod Formodning efter Sagvoldernes Begjering nyder Udsættelse, at den da kun bliver udsat til næste Thing, som er Februar Maanedsthing 1818, men ei længere.

Mødende Sagvolder Johannes Helliesen Jøssendal begjerede Sagen udsat til Marts Maanedsthing 1818 for at contrastevne i Sagen og frembringe Contra-Beviisligheder. Denne længere Udsættelse han begjerer  over Februar og til Marts Maanedsthing, er grundet derpaa, at det er vanskeligt i den haardeste Vintertid om alle Vedkommende kan komme tilstede for Uveir og Uføre, men skulle denne Udsættelse ikke tilstaaes ham, forlanger han samme til Februar Maanedsthing.

Retten eragtede:  Den forlangte Sagens Udsættesle bevilges til Februar Maanedsthing 1818.

Citanterne betalede Incammination 1 Spd. 28 s.   for 6 Vidners Afhørelse 64 s.   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s   og for en Eragtning 12 s. Species.

 

Hermed blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen.                              J Skagen.

Omund Pedersen Lofthuus, Iver Christensen Eidnes, Mikel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland.  Alle med iholdt Pen.

 

Neste Dag  den 2den December 1817  continuerede Maanedsthinget paa Helleland af de samme Rettens Personer som igaaer.

 

Hvor da blev foretaget

 

Gammel Sag  Fol. 155

Sjur Rondestvedt for Enken Ragnilde Vambevig mod Halvor Vambeim.

Halvor Pedersen Vambeim mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om at han til dette Thing mundtlig har contrastevnet Citantinden med Lavværge at anhøre Vidner og Beviisligheder om hvorledes hun har overtraad sin Pligt mod sin Huusbonde, forhugget Skoven og forholdet Afgivten af Pladsen med videre, og derefter Dom at lide til Sags Omkostninger med videre;  ligesaa indstevnet Vedermælet og Vidnet i denne Sag  Isak Sjovatsen Vambeim.

De Indstevnte mødte alle og vedtog lovlig varsel. Ommeldte Stevning blev oplæst og indtages her  saalydende  #

Contracitanten fremstillede nu som

1ste Contravidne  Svend Aslaksen Lindebrekke, sagde sig 46 Aar gammel, aflagde Lovens Eed med Løvte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at for omtrent 4 eller 5 Aar siden hørte Vidnet, at \Contra/ Citantens Moder, som den Gang var Enke, sagde til Citantinden Ragnilde Vambevig, at denne maatte komme til hende at arbeide sit Pligtarbeide, hvorpaa Citantinden sagde nei, hun kommer ikke, hvorpaa hendes Huusbondinde sagde,  ja  saa maa jeg gaae,  hvornæst Citantinden sagde til hende  (Sara Larsdatter)  ”ja reis du om du vil til Helvedes.” Contracitanten var den gang ei gift(?) eller bosat, men han styrede Gaarden med Moderen  bemeldte Sara Larsdatter,   Afskediget.   dog sagde Vidnet, at han nu erindrer sig bedre og veed bestemt, at Sara ei den gang var Enke, men hendes Mand  Contrasitantens Fader Peder Vambeim  levede og styrede Gaarden Børse samme Tid  og var Huusbond og Eier af Vambeim og styrede samme.

2det Contravidne  Barbra Martinsdatter Vestreim, tjener nu paa Vestreim, sagde sig 25 Aar gammel, aflagde Lovens Eed med Løvte at vidne Sandhed, forklarede, at om Høsten 1816  da hun tjente hos Contracitanten Halvor, blev hun sendt af ham hen til Citantinden for at tilsige hende i Arbeide hos hendes Huusbonde, nemlig at

 

1817: 162

 

skjære Potetesgræs paa Ageren Flaaten kaldet, som staaer i Fæsteseddelen at hun skal skjære, men Citantinden Ragnilde nægtede at komme  og bad Fanden skjære det  hun havde saa meget selv at slaae  (meie)  og havde ei Tid at arbeide hos Huusbonden. Vidnet veed, at Citantinden oftere har været tilsagt i Arbeide hos Contracitanten, men har ikke mødt den tilsagte Tid, men paa andre ubeqvemme Tider.

3die Contravidne  Isak Sjovatsen Vambeim, sagde sig 77 Aar gammel  aflagde Lovens Eed at vidne Sandhed, forklarede, at da Contracitantens Fader Peder Vambeim endda eiede og brugte Vambeim, leiede Citantinden en Karl at slaae Teigen Bue Træ kaldet, som hun var pligtig at slaae for Huusbonden, men den Leiede forlod Arbeidet og noget af Teigen stod igjen uslaaet, og da Huusbonden derfor var misfornøiet  og Citantinden beklagede sig at hun ei havde nogen til at slaae, saa syntes Vidnet ømt om hende, og tog sig til med nogen Andre at slaae Resten af Teigen, skjøndt dette skeede silde om Høsten. Vidnet hørte af Citantinden om Efteraaret 1816, at hun sagde at have skaaret hos sin Huusbonde samme Høst Ager istedet for Flaaten, men om hun havde skaaret dette, veed Vidnet ei.

4de og 5te Contravidne  Ole Iversen Børse, 40 Aar gammel  og Sjur Poulsen Sponheim, omtrent 35 Aar gammel, begge aflagde Lovens Eed med Løvte at vidne Sandhed, forklarede eenstemmig, at for 14 Dages Tid siden bleve de af Contracitanten formaaede at besee den Skov, som Citantinden skal have forhugget, og i Forening med Parterne, og de forefandt da, at Løvskov af Birk og Aarr i de Teiger hun havde hugget og brugt, var temmelig forhugget, især var Birkeskoven  endog smaa Træer  kollet eller hugget Toppen og Qvist af til Løvskjerv, og det ikke i teigeviis, men over alt  saavidt de saae Skoven, skjøndt de ikke allesteds gjennemgik den, og de skjønner at den Skov, naar den var styret rigtig som hos andre, kunne afgive aarlig omtrent 300 Kjærv Løv, men nu kan den ikke afgive saa meget  med mindre den i det mindste faaer 2 Aars Hvile, og de saae enkelte Træer tørre, formodentlig fordi de vare, som de saae, for meget afqvistede, ellers stod Skoven af Naturen i frisk og god Tilvext. Afskedigede.

Contracitanten paastod nu at Citantinden maa ipligtes at betale den Skade hun har tilføiet ham ved Hugst til Upligt i hans Skov efter uvillige Mænds Skjøn, og betale denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

Citantinden med Laugværge paastod, at det 1ste Vidne  Svend Lindebrækkes Vidnesbyrd ikke maa komme i Betragtning, da det angaaer blot Citantindens Forhold mod hendes forrige Huusbonde, og de sidste 2de Vidner troer hun at ikke maae ansees som upartiske Skjønsmænd og Vidner i Henseende til Skoven, da de begge ere Sødskendebørn til Contracitantens Huustroe, og paastod hans (Contracitantens)  Paastand om Skovens Erstatning, som er forhugget, som ubeviist ikke kan tilkjendes hende, og at Contracitantens Paastand og Tilførsel i det Hele maa ansees som ubeviist og urigtig, og hermed begjerede Sagen optagen til Doms efter den forhen nedlagde Paastand, med Tillæg, at Contracitanten for sin Egenraadighed maa ipligtes en Mulct, dog forbeholder hun sig videre Tilsvar om fornød\iges,

Contracitanten begjerede paa Grund her af Sagen udsat til næste Thing for at kunne tage sig en Sagfører, som efter Sagens Natur forstaaer at oplyse bedre den Sandhed, hvorpaa han har grundet sin Paastand, og begjerede Udskrivt af det Passerede i denne Sag.

Citantinden med Lavværge protesterede mod Sagens Udsættelse, da det er kun en unyttig Forhaling  og Contracitanten har desuden havt Tid nok at faae Sagen tilstrækkelig saavidt mueligt oplyst.

Retten eragtede:  Den forlangte Udsættelse bevilges til næste Thing eller Februar Maanedsthing 1818, og bliver det ved Sagens endelige Paadømmelse at paakjende, hvorvidt Contracitanten har brugt Udflugter og unyttig Forhaling i Sagen.

Contracitanten betalede Incammination med Afkortning af Tilsvarspenge  108 Spskl.,   for 5 Vidner at afhøre  56 s. for en Eragtning 12 s Species.

 

Ny Sag.

Helge Hanssen Herreid mødte personlig og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have ved mundtlig Varsel indkaldet Nils Halstensen Tveitene  eller Sæd at see sig overbeviist og lide Dom til at betale 50 Spdl. han skylder til Citanten, og at betale Sagens Omkostninger skadesløs  samt Bøder for Udeblivelse fra Forligelses Commissionen.   Videre fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen  at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da den Indkaldte ei mødte,  Hvilke 2de Attester bleve oplæste og her indtages  saalydende #

Sagvolderen mødte ikke, efter Paaraab.

Citanten fremstillede til Sagens Oplysning følgende godvillig mødende Vidner:

1ste Vidne  Tosten Anderssen Herreid, sagde sig 25 Aar gammel  og Sagsøgeren ubeslægtet, aflagde Lovens Eed med Løvte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at dette Aars Foraar ved Korsmisse Tider var Vidnet tilstede i Citantens Huus  og var skudt til Vidne paa, at Sagvolderen Nils Halstensen var skyldig til Citanten 50 Speciedaler.   Afskediget.

2det Vidne  Peder Olsen Herreid, sagde sig 29 Aar gammel  og Sagsøgeren ubeslægtet, aflagde Lovens Eed med Løvte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at den 8de October sidstleden var Vidnet tilstede paa Medhuus (Midhuus)  og

 

1817: 162b

 

hørte da at Sagvolderen tilstod at skylde til Citanten 50 Speciedaler. Afskediget.

Citanten, som troede nu at have oplyst og beviist sin Gjeldsfordring, begjerede Sagvolderen tilkjendt at betale ham samme  og erstatte Sagens skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn, saaledes som Stevningen lyder, dog frafalder han al Paastand om Bøder for hans Udeblivelse fra Forligelses Commissionen saavel \som/ fra Retten, hvormed han begjerede Sagen til Doms optaget, hvilket Retten besluttede.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s.,   for 2 Vidner 32 Sps.

 

Gammel Sag  Fol. 157.

Iver Bustethun for sin Søn  mod Aad Johnsen Eide og Søn med Flere.

Af Sagsøgerne mødte Aad Christensen Eitrem paa sine Sønner Christen og Samson Aadsønners Vegne, og Peder Iversen Bustethun, samt Hellie Halvorsen. Og Aad Christensen Eitrem mødte tillige for Nils Iversen Eitrem.   Af Sagvolderne mødte Guttorm Larssen \Bakke/

Sagsøgerne erklærede at være bleven forligte med den mødende Sagvolder, og begjerede at de øvrige Sagvoldere for deres Vedkommende maa blive ipligtede at \betale/ denne Sags skadesløse Omkostninger samt Bøder til Sognets Fattigcasse alt efter Dommerens Skjøn, samt endvidere erstatte den Skade som er tilføiet den tagne Baad efter uvillige Mænds Skjøn, hvormed de begjerede Sagen optaget til Doms.

Retten eragtede:  Sagen optages til Doms.

 

Hermed blev Thinget udsat til i Morgen.        J Skagen.

Omund Pedersen Lofthuus, Mikel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidness.  (alle 4re med iholdt Pen).

 

Neste Dag  den 3die December  continuerede Maanedsthinget af de samme Rettens Personer som de forrige Dage.

 

Nye Sag.

Gunder Olsen Tveito mødte og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have mundtlig indstevnt Svend Aslaksen Lindebrekke eller Jalle  at see sig overbeviist og lide Dom med Sags omkostninger til at betale Citanten skyldige 15 Speciedaler.   Saa fremlagde han og {de} Attest fra Forligelses Commissionen om at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da Indkaldte ikke mødte.  Bemeldte 2de Attester bleve oplæste og her indtages  saalydende  #

Sagvolderen mødte ikke efter Paaraab eller nogen paa hans Vegne.

Citanten fremstillede som

1ste Vidne  Peder Aslaksen Herreid, sagde sig omtrent 34 Aar, blev formanet til Sandheds Udsigende, aflagde Lovens \Eed/ med Løvte om at vidne Sandhed, forklarede, at sidst i sidstleden October Maaned var Vidnet tilstede paa Gaarden Lindebrekke i Hellie Tostensens Stue  og hørte at Citanten Gunder spurgte ham, om han ikke havde faaet 1 Tønde Korn af Citanten, hvortil Sagvolderen svarede jo.  Vidnet var med Citanten i April Maaned dette Ar og førte bemeldte Tønde Korn til Ødvens-Staae, hvor Sagvolderen skulde afhente den. Samme Dag talede Vidnet med Sagvolderen og denne sagde da at han havde faaet Bud fra Citanten Gunder at afhente den ommeldte Tønde Korn, men lod som han ikke vilde tage imod den før han saae om Kornet var godt. Men Vidnet hørte siden \ sam/m/e / Tid og Sted som oven er forklaret, at Sagvolderen Tilstod at have modtaget af Citanten omhandlede Tønde Korn.  Vidnet havde ei videre at forklare,  afskediget.

Citanten bad tilført, at da et andet Vidne, som havde lovet ham godvillig at møde, er udeblevet, og han nu ei har flere Vidner tilstede, saa seer han sig nød til at forlange Sagen udsat til næste Thing, hvilket blev bevilget.

Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s.,   et Vidne at afhøre  16 s.

 

Derefter blev thinglæst følgende Documenter:

1.  Skiftebrev efter Torkild Poulsen Lindebrekke, sluttet 5te October 1816, hvorved 1 ½ Spand Smør  1 ½ Gjedskind i Lindebrekke \er/ udlagt til Sterbboeenken og Arvingerne.

2.  Ditto efter Poul Osmundsen Horre, sluttet 29de November 1817, hvorved ½ Løb Smør i Horre er udlagt paa Enken og Arvingerne.

3.  Skjøde fra Arvingerne i Boet efter Torkild Poulsen Lindebrekke, Kiel Johnsen Ouse med Flere  til Hellie Tostensen Lindebrekke paa 132/640 Spand Smør og 132/640 Gjedskind i Lindebrekke, dateret 5te November 1817.

4.  Ditto fra Guri Mikelsdatter Hamre til Knud Helliesen Hamre paa 18 ½ Mrk

 

1817: 163

 

Smør i Gaarden Hamre i Røldal  No: 9, dateret 11te November 1817.

5.  Skjøde fra Lars Galtung til hans Søn Christoffer Galtung paa 9 Mrk Smør ½ Hud i Gaarden Vattetvedt  No: 87 i Gravens Skibrede, dateret 21de November 1817.

6.  Ditto fra Poul Sjursen til Søn Sjur Poulsen Sponheim paa 2 Pd. Smør  2 ½ Løb Salt  1/3 Hud  med Bygsel i Sponheim  No: 52 i Gravens Skibrede, dateret 1ste Decbr: 1817.

7.  Testamente af Lars Larssen Djønne til Børnene Lars Larssen og Helga Larsdatter dateret 21de October 1817.

8.  Pante obligation fra Nils Eidness til John Aarhuus  stor 100 Spd.  mod 1ste Prioritet i Gaarden Eidness, dateret 12te November 1817.

9.  Ditto fra Knud Helliesen Hamre til Gro Hamre og Omund Lofthuus  stor 170 Spd 108 s.  mod Pant i 18 ½ Mrk. Smør i Hamre, dateret 11 Novbr: 1817.

10.  Vilkaarbrev fra Peder Pedersen Bleie til {Lars Knudsen og} Gyri Bottolfsdatter paa aarligt Vilkaar af Gaarden Bleie, dateret 10de Mai 1817.

11.  Ditto fra Knud Helliesen Hamre til Gro Mikelsdatter paa aarligt Levekaar af Hamre, dateret 11te November 1817.

12.  Ditto fra Sjur Poulsen Sponheim til Poul Sjursen og Huustro paa aarligt Levekaar af Sponheim, dateret 1ste December 1817.

13.  Fledføringcontract af 5te November 1817, hvorved Magdeli Johannesdatter har fledføret sig til Omund Larssen Haldanger.

14.  Contract mellem Lars Galtung og Christoffer Hjeltnes paa en Side  og Opsidderne paa Sexe  om Brugen af Fjeldstølen Frisetter i Eidfjord, dateret 20de November 1817.

15.  Commissions Forlig mellem Provst Hertzberg og Ole Jacobsen Rogde om den Sidstes Gjeld 10 Spd. til Fattigcassen, af 12te Marts 1817.

16.  Fæsteseddel fra Kari Nilsdatter Horre med Flere  til Helge Knudsen Tufte paa et Plads under Horre, dateret 17de Julii 1817,  medfulgte Reversal Bygsel eller Fæsteseddel.

17.  Ditto fra Tosten Larssen Halderager til Johannes Sivertsen Halderager paa Pladsen Træhougen, dateret 25de October 1817.  Medfulgte Reversal.

18.  Afkald fra Anna Larsdatter Maakestad for Arv 15 Spd. 85 s., dateret 1ste December 1817, til John Pedersen Augeness.

19.  Ditto fra Erik Hanssen Nøstvig til Holger Haastabøe for 28 rbd 1 mrk 5 s.  eller 2 Spd. 4 Ort  2 5/8 s., dateret 2den December 1817.

20.  Ditto fra Ragnilde Sjursdatters Tvedts Mand Østen Luttre for 1 Spd. 22 ¾ s.  dateret 2den December 1817.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hæv\e/t.

Laugrettet blev betalt for 3 Dage hver 3 Ort  er ialt 2 Spd. 2 Ort.

J Skagen.

Omund Pedersen Lofthuus, Iver Christensen Eidnes, Mikel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland,  (alle 4re med iholdt Pen).

 

 

 

Aar 1817 den 17de December  blev Retten sadt paa Tingstædet Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd:  Lars Olsen Helleland, Michel Endresen Helleland, Endre Jensen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland.

 

Hvor da i Sagen  Fol. 162 Helje Hansen Hereide mod Niels Halstensen Tveitene, blev afsagt saadan

Dom

Helge Hansen Hereide har lovlig søgt Niels Halstens!! Tveitene  eller Sæd, at betale skyldige 50 Spdlr med Søgsmaalets Omkostninger.  Kravets Rigtighed er bevist ved de førte Vidner, og Debitor har ike mødt, endten for Forligelses Commissionen eller Retten   thi Kjendes for Ret:  Niels Halstensen Tveitene  eller Sæd, bør at betale til Helje Hansen Hereide de paasøgte 50 Spdlr  skrives femtie Speciedaler  og i denne Sags Omkostninger 3 Spdlr  skrives tre Speciedaler, samt denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer, saa bøder han og til Justits Kassen, for ike at have mødt endten for Forligelses Kommissionen eller Retten, saa meget som Dommen og Seglet Koster  nemlig 100 s skrives et hundrede Skilling Species, alt at udredes, inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Exekutions Tvang.

 

I Sagen Fol: 162.  Iver Larsen Bustethun paa sin Søns og Fleres Vegne, mod Aad Johnsen Eide og Søn Med Flere  blev afsagt saadan

Dom

Under denne Sag have Christen Aadsen, Niels Iversen, Peder Iversen og Helje Halvorsen, alle af Gaarden Eitrem, sagsøgt, Niels Aadsen Eide, Guttorm Larsen Bakke og Thore Thoresen Bustethun, at see dem overbeviste og lide Dom

 

1817: 163b

 

til Skades Erstatning, og Bøders Udredelse med Sagens Omkostninger, fordi de sidstmeldte, skal have frataget de førstmeldte en Baad, mod disses Vilje, og ike villet beqvemme dem at bringe den strax tilbage, ei heller senere hen bringe den til det Sted hvor den hørde hjemme.   Under Sagen er oplyst:  at Sagvolderne, uden Citanternes Vidende og Vilje have taget deres Baad natte Tider bragt den omtrent 200 Skrit Bort, hvor den fandtes ved et lidet Kjøn eller Pyt liggende med Vand i   at Sagvolderne strax nægtede at bringe den tilbage hvor de havde taget den   at de siden nægtede at bringe den der hvor den tilhørde, men først \en/ Tid efter bragte den der hen, hvor de tog den.   Saadant Foretagende og Forhold synes at gjøre Sagvolderne skyldige i Volds Bøder, hver 120 Lod Sølv ifølge Lovens 6 Bogs 14 Cap:  men naar betragtes at det paaklagede, var et, ei betydeligt skadende Ungdoms Foretagende mod anden Ungdom, som var i Leeg og Dands; saa kan det ansees mere for et ubetænksomt ulovligt Spøg, end en alvorlig skadelig Volds Gjerning   Den Omstændighed, at Sagvolderne har nægtet paa Forlangende, at ville bringe Baaden tilbage, skjerper Forseelsen, da den viser en strafskyldig Modvillighed, ei at ville godtgjøre en Forseelse, som i og for sig selv er en ulovlig strafskyldig Handling, da den berøver Eierens sikre og fredelige Besiddelse og Brug af dens Ting Ved dette Dobbelt ulovlige Forhold, have Sagvolderne gjort sig skyldige til en Arbitrair Straf og Undgjeldelse, foruden Skades Erstatning og Sags Omkostninger, og da de ike have mødt for Forligelses Commissionen, og brugt ulovlige Udflugter under Sagen, og ei benyttet den givne Udsættelse, saa nødes Dommeren, ifølge Forordningen af 3de Junii 1796 dens 10de §  at ipligte dem, ogsaa Bøder for dette deres Forhold.

Sagvolderen Guttorm Larsen Bakke er under Sagens Førelse bleven forligt med Citanterne, saa at ingen Dom kan overgaae ham i denne private Sag

efter disse Omstændigheder Kjendes for Ret:  Sagvolderne Niels Aadsen Eide og Thore Thoresen Bustethun bør, for ovenanførte deres lovstridige Forhold, en for begge og begge for en, at bøde til Odde Sogns Fattigkasses Fond 10 Spdlr  skrives tie Speciedaler, samt bringe den af dem borttagne Baad til Gaarden Eitrem  og ved lys Dag, overlevere den til Aad Eitrem ved hans Nøst, under 12 s  skrives tolv Specieskillings daglig Mulkt, til Odde Sogns Fattigkasses Fond, for hver Dag, de sidde denne Dom heri overhørig, videre bør de og, efter uvillige Mænds Skjøn, som Citanterne besørge, men Sagvolderne betale, erstatte Afsavnet af Baaden, samt hvad Skade Baaden, er tilføret, siden Sagvolderne tog den, hvis de ei anderledes om Afsavnet og Skades Erstatningen med Citanterne kan forenes   I Sagens Omkostninger betaler Sagvolderne 4 Spdlr  skrives fire Speciedaler  til Citanterne, samt end videre denne Doms Udstædelse  Forkyndelse Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer, endelig betale de og en Mulkt af 8 Spdlr  skrives otte Speciedaler  til Odde Sogns Fattigkasses Fond, for deres Udeblivelse for Forligelses Kommissionen  og især for deres brugte Udflugter og Sagens ubenyttede Udsættelse for Retten   Alt idømte udredes og efterkommes inden 15ten skrives femten  Dage, efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Michel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland   alle med paaholden Pen.

 

 

 

Justits-Forhør

Aar 1817 den 18de December  blev Retten sat paa Sorenskriverens Gaard Helleland af Stedets Sorenskriver og de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Olsen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland, for  efter Amtets Ordre af 29de f. M. at optage et Forhør til Undersøgelse af usædelig Adfærd, som af endeel unge Bønder drenge skal være begaaet.

Hvor da Sorenskriveren frem lagde bemeldte Amtets Ordre af 29de November sidstleden  tilligemed hoslagde Anmældelse fra Provst Hertzberg af 18de samme Maaned,  hvilke 2de Documenter bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

Herr Provst Hertzberg som Anmelder af den Usædelighed som her skal undersøges, var selv tilstede,  og blev nu fremkaldet som

1ste Deponent  Peder Iversen Aarhuus, Kirkesanger ved Ullensvangs Kirke, forklarede at han har hørt Tale om, at der baade paa Ullensvangs Præstegaard som og paa Gaarden Lofthuus og flere Steder, dem han dog ei veed at opgive, skal i dette Aar være begaaet endeel Uordener og Natters-Forstyrrelse ved Nattesværm og Omløb af unge Drenge, som han troer, men Deponenten har ikke selv seet eller hørt det Passerede, og kan altsaa derom intet Oplysende afgive.   Paa nærmere Tilspørgende forklarede Deponenten, at den i forbemeldte Provstens Klage ommeldte Mattias Iversen Aarhuus  er Deponentens Broder, logerer hos Deponenten, og har sit Sengeleie i samme Stue og Seng med Deponenten. Den Nat, som paaklagede Uorden passerede i Ullensvangs Præstegaard, var bemeldte Deponentens Broder Mattias fraværende en Tid om Natten   han kom først silde hjem, var hjemme en Tid, og gik derpaa ud  og kom ikke for!! (før) silde om Natten hjem og lagde sig, men hvad Klokken var da han gik eller kom, kan Deponenten ei opgive, da der intet Uhr er i Værelset, hvor de ligger.  Deponenten vidste intet videre til Oplysning,  afskediget.

2den Deponent  Sigri Iversdatter Aarhuus, sagde sig omtrent 40 Aar gammel og dette Aar at have nydt Alterens Sacramente, Søster til forestaaende Deponent, forklarede sig i Et og Alt overeensstemmende med hendes Broder  forestaaende Deponent, i hvis Huus hun er, og har sit Sengeleie i samme Huus.  Vidste intet videre til Oplysning,  afskediget.

3die Deponent  Marita Larsdatter Ullensvang, sagde sig i 18de Aars Alder

 

1817: 164

 

og nu afvigte Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede:  Søndags Aften den 9de November sidstleden gik Deponenten til Sengs paa hendes da sædvanlige Sovested  Odde-Loftet kaldet  paa Ullensvangs Præstegaard  tilligemed Pigen Ragnilde Johannesdt:   Noget efter kom Mattias Iversen Aarhuus, som er nævnt i Klagen, tog Nøgelen af Dørren ind med sig, satte sig først paa Sengestokken og lagde sig derpaa op i Sengen ved Siden af Ragnilde, efter at have sat Nøgelen i Dørren efter hendes Forlangende, da hun sagde, det var en Skam, om Præstens Skyds eller Nogen kom og vilde ind  og fandt Nøgelen af Dørren. Da han havde lagt nogen kort Tid frem ved Ragnilde, laae Mattias sig op til Væggen {op til} ved Deponentindens Side; imidlertid kom Præstens Huusbonds Dreng Nils ind, sad en kort Tid paa Sengestokken og talede med dem, gik derpaa ud, hvorpaa Mattias stod op og gik bort; kort efter kom forbemeldte Nils atter ind og spurgte om Mattias var gaaen, og da de sagde Mattias var gaaet, gik Nils strax ud igjen. Dette skede betimelig om Aftenen, men hvad Klokkeslet, veed hun ei at forklare. Nogen Tid efter kom Lars Sjursen Insteness, tjenende i Oppedal, og Sjovat Torfindsen Oppedal, Lars gik ind og satte Dørren aaben, Sjovat blev staaende udenfor i Gangen nogen Tid, men kom og siden ind, men lukkede ei Dørren, som blev staaende aaben. Lars lagde sig i Deponentindens Seng ved hendes Side, men Sjovat, da han kom, <ind,> blev staaende ved Sengen. Da disse havde været der en kort Tid, kom der nogle Andre, men hvem de vare  eller hvor mange  veed Deponentinden ikke, da de ikke talede, men hun troede hos sig selv at Mattias Iversen Aarhuus var een iblandt dem. Strax de kom, sprang Lars op af Sengen, hvorpaa der opstod Larm og Slagsmaal, og da Deponentinden spurgde Lars  efter at Slagsmaalet var forbie og de Sidstankomne vare gaaen ud, hvad de vilde gjøre ham, svarede han:  de vilde tage min Hat fra mig. Lars og Sjovat{sen} blev staaende nogen Tid paa Gulvet efter de Sidstankomne var gaaet ud. Imidlertid holdt Ragnilde paa Dørren for at hindre de ikke paanyt skulde komme ind igjen. Medens Slagsmaalet foregik, vilde Deponentinden gaaet ud, men da var {der nog} Dørren bleven lukket og Nogle udenfor holdt den til, saa at Deponentinden ei kunde slippe ud, og da Ragnilde, efter Slagsmaalet var forbi, holdt paa Dørren som anført, blev den med Magt, som hun ei kunde modstaae, oplukked og En trængte sig ind med Magt; Ragnilde bad ham ingen Opstuds eller Larm gjøre, men han svarede ikke; hun holdt i ham, men han gik til Sengen og ledte baade i den Seng Deponentinden havde lagt  og de øvrige Senge \i Værelset/  hvori ingen da laae. Imidlertid stod Lars og Sjovat en Tid stille frem ved Vinduet men lukkede derpaa Vinduet op og sprang ud gjennem samme  en Høide af \henved/ omtrent 4 Alen. Strax sprang den, som ledte, ud igjennem Dørren i største Hurtighed, og da Deponentinden strax sprang ud efter for at see hvo de var, saae hun at der ned for Trappen var flere, som sprang, men kunde ei see hvem de vare eller hvor mange, da det var mørkt.  Den, som ledte i Sengene, lugtede af Brændeviin. Deponentinden og Medsøster gik derpaa tilbage, tog Nøglen af Dørren, som de lukte til, lukkede Vinduet til og lagde dem ned.  Kort efter, førend de sovnede, kom Nogen, om een eller flere, veed Deponentinden ikke, bankede maadelig paa Dørren og bad at der skulle lukkes op. Deponentinden spurgde om det var Nils  (Huusbondsdrengen)  eller hvem det var?  der svaredes: Lars, men sagte. Deponentinden troede at høre paa Maalet, at det ikke var Lars Sjursen, lukkede ikke op Dørren, men gik tilbage i sin Seng og lagde sig, idetsamme hørte Deponentinden, at Dørren til Værelset tvertover Gangen, hvor Præstens Drenge laae, blev oplukket, og at Nogen sprang ud af Gangen, men [om] der var een eller flere, bemærkede Deponentinden ikke.  Nogen Tid derefter kom atter En  raabte ind at de skulde lukke op, hvis de ikke strax gjorde det, spændte han Dørren op. De spurgte hvem han var, men han sagde ei sit Navn, men ikkun de Ord:  lad kun op.  Da Deponentinden saae, at der skimtede Lys, sagde hun til Ragnilde, at hun nok kunde lukke ham ind, Ragnilde lukkede derpaa op, og kom da ind Tore Larssen Oppedal, som havde Lygte med tændt Lys i, han sagde, at han var gaaen op af sin Baad, som laae paa Havnen, og da han kom op i Veien, blev han kastet til Jorden af 3 Personer  saaat han næsten skamslog sig, de greb hans Hue og løb lige til Deponentinderne, hvorfore han nu med Lys vilde see om ikke hans Hue fandtes her nogensteds, hvorpaa Ragnilde tog Lygten og viste ham om i Værelsen at ingen Personer var tilstede, og i detsamme fandt hun en Hue i en af de tomme Senge, som han sagde var hun, tog og satte den paa sit Hoved og gik derpaa bort med Lygten.  Siden  eller den øvrige Deel af Natten  var roligt. Et Par dage efter kom Deponentinden paa tale med Mattias Iversen Aarhuus om det oven Passerede, og da sagde Mattias til Deponentinden;  Du var nok med at holde paa Dørren,  uden at hun nævnte om, at der var bleven holdt paa Dørren.   Deponentinden vidste intet videre at forklare,  afskediget.

4de Deponent  Ragnilde Johannesdatter  sagde sig i 23de Aars Alder  og nu afvigte Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede sig i Et og Alt ordlydende overeenstemmende med forestaaende 3die Deponent Marita Larsdatter, undtagen at nærværende Deponentinde sagde, at hun ingen Brændeviins Lugt fornam af nogen af de omforklarede Personer   vidste intet videre til Oplysning,  afskediget.

5te Deponent  Marita Nilsdatter Ullensvang, sagde sig i sit 35 Aars Alder og nød Alterens Sacramente nu afvigte Høst, forklarede, at hun veed Intet at forklare hvorledes den passerede Uorden foregik i Odde-Loftet paa Ullensvang Natten til 10de November sidstleden, da hun har sit Sovested i en anden Bygning, og veed heller intet om andensteds passerede Uordener, uden hvad Rygte har fortalt, hvorom hun intet Oplysende kan forklare.  Nogle Dage efter oven omforklarede var passeret, talede De-

 

1817: 164b

 

ponentinden med Mattias Iversen Aarhuus, som da sagde til hende, at han ikke var med blant dem, som gjorde Larm i Odde Loftet, men hvad han gik uden om  kommer hverken Provsten eller Andre ved, han var ikke noget Barn, han lod sig ikke true hvad Tid han skulle lægge sig; Havde Provsten kommet til ham paa en anden Maade, kunde han endnu vidst noget at sige. Han sagde, jeg saae to Lag gik forbi Elven den Vei til Ullensvang bemeldte Aften eller Nat.   Deponentinden vidste intet mere til Oplysning,   afskediget.

6te Deponent  Nils Anderssen, Huusbonds dræng paa Præstegaarden Ullensvang, sagde sig 23 Aar gammel  og næstafvigte Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at Søndags Aften, som omhandlede passerede, paafølgende Nat i Odde-Loftet, traf Deponenten Lars Sjursen Insteness paa Gaarden Oppedal, hvor han tjener, og sagde da Lars til Deponenten, at han vilde samme Aften komme ind til sin Jente  (Pige)  Marita Larsdatter, 3die Deponentinde; hvortil Deponenten svarede, det kan du gjerne gjøre, naar derved kun ingen Allarm gjøres.  Da det led paa Aften, og Pigerne Marita og Ragnilde havde lagt sig, gik Deponenten ind i deres Sovekammer, for at see om Lars var der, men Deponenten fandt ikke Lars der, men Mattias Iversen Aarhuus laae i Sengen ved Ragnildes Side, men da Deponenten kom, flyttede han sig til Væggen ved Siden af Marite, og Deponenten sad paa Sengestokken.  Kort efter bankede det paa Dørren; Deponenten gik da hen, og da han saae det var Lars Sjursen, sagde Deponenten \sagte/ til ham:  Mattis er her, hvortil Lars svarede:  jeg veed, og gik derpaa bort. Deponenten saae ham  (Lars)  [ei] mere den Aften eller Nat. Deponenten formoder Klokken da var omtrent 10 om Aften. Mattias gik derpaa strax bort, og Comparenten gik i sit Værelse og lagde sig ned.  Da Comparenten havde sovet en Tid, hvor længe veed han ei at opgive, vognede han af Larm, som hørtes i Odde-Loftet, hvor Pigerne laae. Deponenten, som frygtede det var Slagsmaal af de Dune, som hørtes, stod op i Bare Skjorte, gik til Døren, men kunde ei faae den op, da der var nogen udenfor, som holdt i den. Comparenten nævnte intet, gik tilbage fra Dørren, klædte paa sig, gik derpaa atter til Dørren, tog i den med Magt, sled den op, hvorpaa de, som holdt i Dørren, sprang ud af Gangen, uden at Deponenten kunde blive vaer hvor mange de vare. Deponenten lagde sig derefter til at sove en Tid, men da han havde sovet noget, uden at han veed hvorlænge, kom der atter nogle, som ruskede med Nøgelen i Dørren til Deponens!! (Deponentens) Kammer, hvorpaa Deponenten stod op  og i det han lukkede op, gik de ud af Gangen, men standsede lidt paa Trappen, hvorved han saae sikkert 3  og forekom ham at der var ialt 4. Deponenten gik derpaa og lagde sig  og hørde eller saae intet videre den Nat.  Den første Gang  som ommeldt  at Deponenten sled Dørren op, saae Deponenten, at en af de Personer, som da løb ud af Gangen, sprang til side af Trappen, og syntes at tabe nogen, da han i en Hast bukkede sig ned mod Jorden og følte om sig. Bemeldte Person syntes for Deponenten at være Mattias Iversen Aarhuus, men det var saa mørkt, at han ei saae det til Vished.   Deponenten vidste intet videre til Oplysning,   afskediget.

7de Deponent  Tosten Anderssen, tjenende i Præstegaarden Ullensvang, sagde sig i 28de Aars Alder  og sidstafvigte Høst at have nydt Alterens Sacramenter, forklarede, at han laae omhandlede Tid i Seng med forestaaende Deponent Nils  og hørde Larm i Pigernes Sovekammer Odde Loftet, og at Nils, da han engang forgjeves ikke fik Dørren op, kort efter  da han havde klædt sig, tog den op med Magt, og hørde at der nogle sprang ud af Gangen ned af Trappen.   Dette er alt hvad Deponenten veed at forklare,   afskediget.

8de Deponent  Mattias Iversen Aarhuus  sagde sig 33 Aar  og afvigte Sommer at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at omhandlede Aften Søndagsaften den 9de November sidstleden gik Deponenten ind til Odde-Loftet til Pigerne Marita [og] Ragnilde (3die og 4de Deponent),  hvor han sad paa Sengestokken en Tid  og da Huusbondsdrengen Nils kom derind, laae han sig op i Sengen ved Væggen, ved Siden af Marita. Nils gik kortefter ud, som han sagde for at see efter Lyset, og da han blev borte noget, stod Deponenten op og gik bort lige hjem. Paa Veien forefandt han lige i Veien 3 Aareskier, som han ansaae for et aftalt Mærke, gik derfore i Haven, hvor hans Hjem er, tet ved Bygdeveien  for at see om noget foregik. Efter nogen Tid kom 3 eller 4 Personer, hvor mange de vare kunde han ikke see, og gik til Ullensvang. Deponenten vovede sig ikke til at følge efter og see enten hvor de gik hen  eller hvor de vare, og Deponenten kan i sin Tid under Eed bevidne at han ikke enten selv var med  eller veed hvem de Personer vare, som afsted kom den omhandlede Larm. Comparenten blev gaaende en Tid i Haven  og i og ved Husene  for at see om de kom tilbage igjen.  Efter nogen Tid, hvorlænge  om

 

1817: 165

 

mere end 1 til 2 Timer, kan Vidnet ei vist sige, kom Tore Larssen Oppedal sagde han var bleven overfaldet og kast til Jorden af nogle, dem han ei navnlig vidste at opgive eller kunde kjende, der overfaldt ham idet han kom af sin Baad i Havnen, bad Deponenten om Lys og Lygt for at gaae ind til Odde-Loftet i Ullensvang  og der lede efter en Hue de havde taget fra ham, og han formodede der at finde, da han havde fulgt efter dem og seet at de der gik ind. Comparenten bød ham at slaae Ild og tænde Lyset, hvortil han svarede, det behøves ikke, jeg kan faae det tændt her oppe. Comparenten har siden hørt, at han fik det tændt hos en Mand ved Navn Johannes Aarhuus, som havde Lys og malede paa en Qværn strax ovenfor. Noget efter kom han  (Tore)  tilbage og leverede Lygten og Lyset  og fortalte at han havde fundet sin Hue i Odde-Loftet.  Comparenten forklarede nærmere, at Huusbonds drengen Nils ikke alene som forhen forklaret  sad en Tid paa Sengestokken, men og lagde sig en kort Tid ned tvende Gange ved Siden af Ragnilde Johannesdatter i Sengen.   Da Deponenten intet videre vidste til Oplysning, blev han afskediget.

9de Deponent  Johannes Omundsen Aarhuus, sagde sig 57 Aar gammel  og nys afvigte Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede at Natten til Mandag den 10de November sidstleden  strax efter Midnat  var Deponenten ved sin Qværn at male ved Ullensvangs Elven, og da blev to Gange \strax efter hinanden/  Stemmen nedslaaet og Qværnen standset. Deponenten gik ud for at see hvem der gjorde det, men kunde ingen see eller træffe, da det var mørkt, ei heller veed han, hvo der giorde det. Omtrent ½ Time derefter kom{men} Tore Larssen Oppedal med en Lygt  og begjerede sit Lys tændt  og sagde at han var paa sin Baad at pompe den læns, og da han gik op fra Baaden og kom op i Veien, blev han overfaldet af 3 eller 4, han veed ei tilvisse hvor mange de var, der kastede ham til Jorden, havde der været En eller To skulde han lønnet dem. Han fulgte efter dem, og saae at de gik ind i Ullensvangs-Loftet, han havde derfor laant sig Lygt og Lys for at gaae ind og see hvem de vare, om han saa skulde vække Præsten, Deponenten sagde, du maa ikke vække Folk nu. Han gik derpaa Veien hen til Ullensvang. Et godt Qvarters Tid eller ½ Time derefter gik Comparenten hjem for at hente Lys, og da kom bemeldte Tore tilbage Veien fra Ullensvang. Comparenten spurgde ham, om han havde seet hvem de vare, som overfaldt ham, hvortil han svarede, nei  jeg kom ikke til nogen Oplysning, han vilde nu bære Lygten tilbage. Videre blev ikke talt.  Da Deponenten gik tilbage med Lys til Qværnen, hørde Deponenten, at der gik Folk, om det var et eller 2 Mennesker kan han ikke vide, ved første Deponent Peder Iversens Huus. Deponenten vidste intet videre til Oplysning,   afskediget.

10de Deponent  Tore Larssen Oppedal, sagde [sig] omtrent 30 Aar gammel og for nogle Dage [siden] at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at Natten til den 10de November  eller maaskee Natten til 9de, sidstleden, det han ei nøie erindre, var han om Natten ned paa sit Fartøi for at eftersee at samme var sikkert fortøiet. Da han gik op fra Fartøiet og kom i Bygdeveien, kom der 3 eller 4 Karle, om de var mere end 3 saae han ei med Sikkerhed   de sprang til ham, kastede ham til Jorden, og da han samme Tid tabte Huen af Hovedet, skyndte han sig efter for at see hvor de gik hen, og da han saae de gik ind i det saakaldede Loft paa Ullensvang, gik han tilbage til Kirkesanger Peder Aarhuus, hvor han traf dennes Broder Mattias Iversen Aarhuus udenfor Dørren, bad ham om Lys og Lygt, det han fik, og da der ei var tændt Lys, sagde Deponenten at ville tænde det oppe i Qværnehuset hos Johannes Aarhuus  (9de Deponent)  hvor Deponenten fik det tændt, og gik derpaa ind til Odde-Loftet, hvor han bankede paa og blev indlukket, han tænkte der at have fundet dem, som havde overfaldet ham og var gaaet derind, men traf dem ikke, og da han frygtede at de kunne have lagt hans Hue der efter sig for at gjøre ham mistænkt, at han havde været der, saa ledte han der efter sin Hue, fandt den og, og gik derefter tilbage med Lygten, og traf Mattias sammesteds udenfor Huusdørren, som da Comparenten fik Lygten. Comparenten gik derpaa hjem i Oppedal og lagde sig.  Comparenten vil med Saligheds Eed bekræfte, at han blev overfaldet som anført, og at han aldeles \ikke/ veed enten hvem der overfaldt ham, eller hvem som samme Nat var blant dem, som forøvede Slagsmaal i Odde-Loftet.   Deponenten, som intet vidste at oplyse enten om dette eller anden Nattesværmerier, blev nu afskediget.

11te og 12te Deponent  Brita Halstensdatter, sagde sig 24 Aar,  og Gjertrud Iversdatter, sagde sig 22 Aar gammel, begge tjener paa Gaarden Oppedal  og sagde i sidstafvigte Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede eensstemmig, at de have deres Natteleie i samme Værelse som Arne Heinesen Bjotvedt, der tjener hos Haldor Oppedal, bemeldte Arne var hjemme om Aftenen den 9de November sidstleden, men da det led noget ud paa Aften gik han ud og kom ikke den Nat hjem førend hen mod Lysningen om Morgenen den 10de, De veed ikke hvor han var henne  eller hvad han foretog sig, og har hørt af hans Huusbond Haldor, at han ikke var nogensteds henne i dennes Erinde  eller at Huusbonden vidste at han var ude om

 

1817: 165b

 

Natten. De vidste intet videre til Oplysning afskedigede.

13de Deponent  Arne Heinesen Bjotvedt, tjenende hos Haldor Oppedal, sagde sig 20 Aar gammel  og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han ikke kan nægte at han var ude af sin Seng Natten til 10de November, men han har aldeles ingen Deel i den passerede Uorden paa Odde-Loftet i Ullensvangs Præstegaard eller veed hvem det var, som der forøvede Slagsmaal og forstyrrede Nattefred. Han saae silde Aften i Oppedal et Par Personer i Oppedal, som løb tilside, siden da Comparenten kom gaaende, og da Comparenten ikke fik see hvem de vare  og troede det var nogle, som gik paa Frierie til Pigerne, saa gik Comparenten hid og did imellem Husene om Natten for at see om han kunde opdage hvo de vare eller hvem de gik til. Comparenten var og undertiden oppe paa Loftet hos Jacob Oppedal samme Nat, hvor Sjovat Torfind!! (Torfindsen) og Knud Knudsen pleier at ligge, hvilken Sidste Comparenten traf der, men ikke den Første. Hvad Tid paa Natten Comparenten gik i sin Seng, kan han ei opgive, men kan erindre at han samme Aften og Nat var deels i Knud Gundersens Stue og deels i Haldors (hans Huusbondes)  Stue.  Comparenten forøvede intet Ulovligt  og veed ingen Oplysning at opgive,   afskediget.

14de Deponent  Lars Sjursen Insteness, tjenende hos Tosten Larssen Oppedal, sagde sig 22 Aar gammel  og for nogle [Dage siden]? at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at Søndags Aften den 9de November sidstleden gik Comparenten i Forening med Sjovat Torfindsen ind til Ullensvang  til Pigerne Marita og Ragnilde  hvor de havde deres Sengeleie. Comparenten gik for at frie til Marita Larsdr:, og efter Stedets Skik havde En med sig  nemlig Sjovat Torfindsen. Comparenten gik efter Landets Skik op i {Skik} Sængen og lagde sig ved Siden af Marita, men Sjovat stod ved Sengen. Kortefter de vare ankomne kom der nogle ind, da Dørren stod aaben. Comparenten sprang strax op af Sengen, den ene af dem, som vare indkomne, greb i Comparentens Hat, men Comparenten holdt den tilbage, saa at de ikke fik den. Der blev intet Slagsmaal forøvet, saavidt Comparenten bemærkede, idet mindste blev han ei videre angreben, men Comparenten, som frygtede de kunne ville gjøre ham noget ondt, da de forekom ham at være 3 eller 4 i Tallet, det han ei nøie kunde see, saasom det var meget mørkt, saa søgte Comparenten til Vinduet og sprang ud igjennem det og \op/ over Bakken hjem ad en Omvei op ad Dalen. Da han stod op af Sengen, som anført, i Odde Loftet, tog han sagte hen paa Hovedet af en af de, som vare indkomne, og fandt af Høiden at det var en Karl liden af vext, hvorover det faldt Comparenten ind at det var Mattias Iversen Aarhuus, men Comparenten var ingenlunde sikker der paa, da der var meget mørkt og ingen talede et eneste Ord den hele Tid.   Paa nærmere Tilspørgende sagde Comparenten at der var Brændeviinslugt af dem, som kom ind ommeldte Tid.   Comparenten vidste intet videre til Oplysning,   afskediget.

15de Deponent  Sjovat{sen} Torfindsen Oppedal, sagde sig i 19de Aars Alder, tjenende hos Haagen Olsen Oppedal, og sidstleden Søndag nød Alterens Sacramente, forklarede sig i Et og Alt overeenstemmende med forestaaende 14de Deponent Lars Sjursen, og at han ligesom denne sprang ud igjennem Vinduet af Frygt for at de, som ankom, kunne ville gjøre dem noget ondt, siden de traf dem der hos Pigerne. Da Comparenten kom hjem, fandt han ikke sin Sengekamerat Knud Knudsen Oppedal i Sengen, og denne kom ikke tilstede førend en Tid efter, men hvorlænge efter kan Comparenten ei oplyse, ei heller hvor han var henne.   Comparenten vidste intet videre til Oplysning,   afskediget.

  16de Deponent Ole Larssen Oppedal, sagde sig 24 Aar gammel  og sidstleden Søndag at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at Mandags Morgen den 10de November sidstleden, som det Omhandlede passerede i Ullensvang om Natten, talede Knud Knudsen med Comparenten og sagde, at han var syg, han havde drukket om Natten,  da Comparenten spurgte:  hvor? svarede han:  herinne, uden videre at ville nævne enten det var ind paa Præstegaarden eller andensteds  ei heller vilde han sige hvem der havde drukket med ham, hvor han havde faaet det eller om han eller flere havde været nogensteds henne videre end som oven anmeldt.   Vidste intet videre til Oplysning,   afskediget.

17de Deponent  Knud Knudsen Oppedal, sagde sig 20 Aar gammel  og sidstleden Søndag at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han aldeles ikke veed eller kan opgive hvem der var og forstyrrede Nattefred i Ullensvang omhandlede Tid, uden at han har hørt fortælle at Lars og Sjovat var der  og at der siden kom flere til, som forstyrrede Nattefred, men hvem de vare, veed Comparenten ikke. Comparenten tilstaaer, at han ikke gik i sin Seng førend silde hen paa Natten  efter at Sjovat var kommen fra Ullensvang. Comparenten opholdt sig deels i sin Huusbondes Stue, deels paa hans Loft, hvor Comparenten ligger, og deels gik Comparenten tilligemed Arne omkring imellem Husene, han trakterede

 

1817: 166

 

og Arne, saavidt han kan erindre, med et Glas Brændeviin  og fik og et Glas igjen hos ham, men han var ingensteds udenfor Oppedals Eiendom, ei heller indenfor samme.   Deponenten vidste intet til Oplysning,   afskediget.

 

Hermed blev for i Aften sluttet og Forhøret udsat til i Morgen.                      A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland.

 

Neste Dag  den 19de December 1817  blev forestaaende Forhør ved samme Rettens Personer som igaar

Hvorda fremstod som

18de Deponent  Haldor Haldorsen Oppedal, sagde sig 37 Aar gammel  og sidst afvigte Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at Onsdags aften  efter som foran omhandlede var passeret i Ullensvang Natten til Mandag foran var der en Mand hos Deponenten tillige med Mattias Iversen Aarhuus  (8de Deponent)   bemeldte Mattias gik ud af Boden hvor de sad, efter Forlangende af Knud Knudsen (17de Deponent), og da Mattias blev noget længe borte og ikke kom tilbage, saa spurgte forbemeldte Mand efter, hvor Mattias blev af?  Deponenten gik da ud for at lede efter ham og hente ham, det var just i Skumringen om Aften. Da Deponenten kom et Stykke bort imellem Husene, hørde han nogle tale bag ved en Væg, standsede lidt og hørde at de talede om hvad der var passeret i Ullensvang Natten til Mandags, og hørde Deponenten da tydelig, at En af dem sagde, ”at de skal ikke faae det ind paa os, hvordan de saa vil fare ad”   Hvem af de Talende der sagde dette, kan Deponenten ei med Sikkerhed sige. Deponenten gik i det samme ned om Hjørnet, og saae da, at de Personer, som talte sammen, og af hvilke En af dem havde sagt Foranførte, vare følgende 4 Personer: Mattias Iversen Aarhuus  (8de Deponent)   Tore Larssen Oppedal  (10de Deponent)   Knud Knudsen Oppedal  (17de Deponent)  og Arne Heinesen Bjotvedt  (13de Deponent), hvilke 4 Personer stod og talede sammen, og var ingen Flere der tilstede.   Paa Rettens nærmere Tilspørgende forklarede Deponenten, at foranmeldte Arne Heinesen (13de Deponent)  {ikke} som tjener hos Deponenten, ikke havde hans eller hans Huustroes Tilladelse at være ude af hans Seng eller Huus Natten til Mandagen den 10de November sidstleden, og maa Deponenten tilstaae, at bemeldte Arne, som nu tjent ham paa 4de Aar, har altid viist sig som en flittig, tro og vindskibelig Dreng, men han kan ikke nægte, at uagtet han det første Aar \ikke/ Deponenten vitterlig  var ude af hans Seng eller Huus nogen Nat, saa har han dog siden af og til begyndt at forlade sin Seng om Natten alt mere og mere, endskjøndt han i øvrigt har opført sig  ham vitterligt  i alle Maader skikkelig, hvorfore det og har gjort Deponenten ondt, da han frygter, at han af andre bliver forledet til hvad der ei er tjenligt.   Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning, afskediget.

Hr: Provst Hertzberg declarerede, at da der var endeel fraværende paa Reiser til Bergen og andensteds, som han troede at kunne give Oplysning om forøvet Nattesværmeri, saa begjerede han at dette Forhør maatte bevilges udsat paa ubestemt Tid, hvilket Retten bevilgede.

Sorenskriveren betalede Laugrettet for halvanden Dag  hver 36 Spskl.

               A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland.

 

 

 

Og her endtes året 1817