Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen
(1817: 132)
Continuation
af
Extra-Rets Sagen mod Tyvsarrestanten Tord Endresen Bakken, see Folio 128.
Aar 1817, den 31de Januar blev Extraret sat paa Gaarden Helleland \i
Hardanger/ af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd, Lars
Olsen Helleland, Mikkel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Endre
Jensen Helleland for i Fortsættelse af
forhen passerede at behandle Tyvesagen mod Tord Endresen Bakken eller
Sundemeier.
Hvorda! Hr: Baade mødte og
fremstillede Arrestanten Tord Endresen Bakken frie for Baand og Tvang. Defensor Tobias Eidnes var og tilstæde og
ville høre hvad Actor havde at irettesette.
Baade fremlagde Stevning til denne Sags Foretagelse her idag, der blev
oplæst og indtages her saalydende # Saa
fremlagde han og en Skrivelse fra søndre Bergenhuus Amt, dateret 9de Decembr:
sidstleden, samt en Skrivelse fra Procurator Hass til Søndre Bergenhuus Amt,
tilligemed deri paaberaabte 6 Bilager
som alt nu inden Retten blev oplæst, og hvoraf {bemeldte} 6 {Skrivelser}
Bilager bliver i sin Tid at vedhæfte denne Act, men de 2 bemeldte Skrivelser
indtages her saalydende #
Angjeldende Tord, da han havde hørt alle nu her fremlagde Documenter og
Acter oplæse og ligeledes var bleven
forelæst hans her under Hardangers Jurisdiction afgivne Forklaringer der syntes at indholde Afvigelser eller
modstridende Udsagn fra de i nu oplæste Documenter af ham afgivne, erklærede
paa Rettens Examination, at forsaavidt som hans her under Retten afgivne
Forklaringer ere noget
1817: 132b
forskjellige fra de i nu fremlagde
Documenter afgivne nærmere Berigtigelser af hans Udsagn, da er det forhen her
under Retten Afgivne, det sandfærdige rigtige, hvorhos han erklærede i Anledning
3de Deponent Ole Erichsens Forklaring i Acten ved Lands Underret pag: 6, at han /: Angjeldende :/ aldeles ikke kan erindre at han var med at
opbrække noget Stavbur paa Pladsen Jettestuen
ei heller stjal 2 Tørklæder der fra Beboeren Henrich Hansen. Videre vedblev han haardnakket sin Paastand
at de i Forhøret og Acten fra Biri sidstmeldte Sted Fol. 6
omforklarede 100 rd, vare Penge han bekom for Arbeide og et Huus efter
hans Forældre, og aldeles ikke af de Penge han stjal her i Hardanger fra Østen
Berven eller Aasvigen. Paa videre
Examination erklærede han og, at han aldeles ikke kjender til den Mikkel
Endresen som er nævnt i fremlagde Udskrivt af et Tingsvidne ved nordre
Hedemarken Sorenskriveri af 31de Marti 1814, og har aldeles ingen Deel i eller
begaaet det deri omhandlede Røveri paa Sæteret Stuevolden kaldet. End videre deklarerede Angjeldende i
Anledning her for Retten afhørde 5te Vidne Sjur Christensen Sexes Forklaring,
at Angjeldende nu maae tilstaae at Vidnets Forklaring er rigtig, at Angjeldende
aldrig hos ham har havt til gode, ei heller faaet 2 Skepper Poteter af Vidnet,
men Angjeldende tilstod nu at samme var en opdigtet Udflugt og en usandfærdig
Opgivelse af Angjeldende til Østen Aasvig eller Berven. Paa nærmere Tilspørgende vedstod Angjeldende
Rigtigheden af begge fra Hr: Pastor Helt om han!! (ham?) fremlagde
Døbe-Attester, af 30de Julii 1816 og 29de Decembr: 1815.
Actor erklærede, at han for nærværende Tid ikke seer sig i Stand til nu
videre at kunne fremme denne Sag eller tør driste sig til nu at indgive den
under Rettens Dom, saasom derefter de fremlagde Acter end nu mangler den
bestjaalne Christi Olsdatter Wiens Tilhjemlingseed samt Taxt eller Forklaring om Kosterne er hende
tilbageleverede med samt flere agtende
Oplysninger, hvorfore han nødes at anholde om denne Sag udsat indtil samme
ankommer \øster/ fra Christians Amt.
Retten eragtede: At i hvorvel
nærværende Sag synes temmelig oplyst, og det er høist ubehageligt baade for
Retten og Angjeldende at den nu ei kan sluttes, uagtet den \allerede/ længe her
for Retten har været behandlet, saa seer Dommeren sig dog nød til efter Actors
Forlangende at bevilge denne Sag udsat paa ubestemt Tid at foretages saa hastig
som muelig, efter at de forventende Oplysninger østerfra er ankomne, og kan
denne Sag nu ei bestemmes til nogen {h}vis Tid formedelst Actors lange Frastand
fra Dommeren af omtrent 15 Mil og Arresthuuses Afstand 10 Mile borte, der
alt ville foraarsage, alt for stor offentlige Byrder og Bekostning om forgjeves
Møde for Retten nu blev bestemt. Da af
de feremlagde Acter sees at Angjeldende har, som Løsgjenger omstrippet uden
Pas, og Procurator Hass har været beordret under Tyvsagen tillige at see ham
tiltalt for Løsgjengeri, saa overlades til Actor hvorvidt han efter Sagens
Omstendigheder finder passende at indstille til Søndre Bergenhuus Amt om
Anklagede tillige her under Sagen bør tiltales for Løsgjengeri.
Denne Eragtning blev inden Retten oplæst, og Angjeldende derefter
overleveret til Vagten.
A
v W S Koren
Lars Olsen Helleland, Mikkel Endresen
Helleland, Sjur Samsen!! (Samsonsen) Helleland og Endre Jensen Helleland, alle med iholden Pen.
Laugrettet blev betalt enhver 24 Specie Skilling, tilsamen 96 Spskl
1817: 133
Februarii
Maanedsting 1817.
Aar 1817
den 3die Februarii blev Retten
sat paa Thingstedet Helleland til Maanedsthings Holdelse for saavel Lehnets som
Lysekloster Gods i Hardanger Retten betjent
af Stedets Sorenskriver, med de 4re eedsorne Laugrettesmænd Omund Pedersen Lofthuus, Lars Toresen
Oppedal, Sjur Samsonsen Helleland og Lars Olsen Helleland. Saa var og tilstæde
Lensmanden Christen Jonsen Haugse og endeel Tingsøgende Almue.
Hvordaa underdanigst blev publiceret
1. Provisorisk Anordning, som
bestemmer, hvorledes der med Borgerskabs Meddelelse til Handlende indtil Videre
skal forholdes, dateret 24de Octbr: 1816.
2. Kongelig Kundgjørelse
angaaende Oprettelsen af den tvungne Bank, dateret 23de Decembr: 1816.
3. Stiftets Skrivelse af 30te
Decembr: 1816, hvorved communiceres Regjeringens 5te Departements
Circulair-Skrivelse af 19de Decembr: 1816 angaaende Skydsvæsenet.
4. Bekjendtgjørelse om en til at
forskaffe Sølv til Banken sammentraad Committee i Bergen, dateret 30te December
1816.
Da Ingen meldte dem med videre blev for
i Aften sluttet og Tinget udsat til i Morgen.
A v W S Koren
Omund Pedersen Lofthuus, Lars Toresen
Oppedal, Sjur Samsonsen Helleland, og Lars Olsen Helleland, alle med iholdt Pen.
Neste Dag den 4de Febreuar, blev Maanedsthinget for
Lehnets og Lysekloster Gods, fortsat ved de i Gaar benævnte Personer.
Ny Sag:
Lars Olsen Sexe mødte for Retten og
fremlagde Stevnevidners Attest om til dette Thing \ved mundtlig Varsel/ at have
indkaldet Niels Hansen Sexe at anhøre Vidner og see sig overbevist om, samt
lide Dom med Omkostninger til at efterkom/m/e en Vilkaar-Kontract, som han
nægter at opfylde Saa fremlagde han og
Attest fra Forligelses Commissionen at
Sagen derfra til Rettergang er henvist, hvorhos Citanten anmærkede at til
Forligelses Commissionen var Sagvolderen tillige indkaldt i Anledning et Gjerdestykke
denne nægter at vedligeholde, hvorom de heller ikke for Commissionen bleve
forligte, men herom er under denne Sag nu for Retten ikke paastevnt, men
forbeholdes til anden Tid og Sted, da her nu for Retten allene om Vilkaaret er
Sagsøgt End videre fremlagde Citanten
Attest fra Vedkommende Stevnevidner mundtlig at have indstevnt under Falsmaals
Straf 2de Vidner i denne Sag bemeldte 3
Attester bleve en efter anden oplæste og indtages her saalydende
#
Paa Indstevnte Sagvolders Vegne mødte dennes Søstermand Peder Pedersen
Fresvig, som paa Sagvolderens Vegne vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad
Citanten videre haver at iretteføre.
Citanten fremlagde nu Udskrift af Hardangers Sorenskriveries
Publikations Protocoll som indeholder
det Vilkaarbrev, som er Grunden for denne Sag, udstæd af Lars Olsen og Niels
Hansen Midt-Sexe til Sjur Christensen og Hustrue, dateret \26de Mai og/ 22de October
1812, hvilken Udskrift han bad inddraget her i Acten og blev oplæst /: indtages her saalydende :/
Sagvolderen
erklærede, at han nægter fuldelig at opfylde forestaaende Vilkaarcontract
indtil han faaer fyldest Andeel af {dens} Gaarden og dens Huuser, og ville ikke
modtage Vilkaartageren i Huus og Tilsyn saalænge Citanten her og benytter støre
Andeel af Gaarden og dens Huuser end ham tilkommer.
Citanten benægtede at han ikke har mere Andeel af Gaarden eller dens
Huuser i Brug end ham med Rette tilkommer
og paastod at den Sag er den her anlagte aldeles uvedkommende. Citanten fremstillede nu de 2de indstevnte
Widner,
Askild Pedersen Sexe og Christi Johannesdatter Sexe, bleve forelæst
Eedens Forklaring af Lov bogen, paamindet om dens Vigtighed og Straf for
Meeneed forklarede eenstemmigen, at
Vilkaartageren Sjur Christensen Sexe og Hustrue have stedse fra de indgik i Vilkaar, havt Huusly, Rygte og
Tilsyn hos Citanten Lars Olsen Sexe og
ikke hos nogen Anden, om samme nu er i alt 4re eller 5 Aar, kand de ikke
erindre eller sige, men det oprettede Vilkaarsbrev vil kunne vise Tiden. Afskedige
Citanten som nu troede at have
oplyst sin Sag indlod Sagen til Doms med
Paastand at Sagvolderen maae ipligtes, under
klækelig Bod, som af Dommeren bestemmes for hver Uge han sidder Dommen overhørig, at
modtage ovenmeldte Vilkaars Folk anstundende Lovens Fardag den 14de Mai dette
Aar i sit Huus og give dem Huus, Varme,
Lys, Rygte og Tilsyn i ligesaa lang Tid, som Citanten nu har havt dem nemlig 5 Aar
og siden hvert andet Aar, samt desuden betale denne Sags Omkostninger
til Citanten efter Dommerens Skjøn, hvorhos Citanten til nærmere Oplysning
fremlagde sit Indlæg af Gaars Dato, der blev oplæst og her indtages saalydende
#
Sagvolderen henholdt sig til sit forhen tilførde og troede at han ikke kunne ipligtes at svare
fyldest Vilkaar førend han fik fyldest Anpart med Huus og Gaard, og hermed
indlod Sagen til Doms.
Retten eragtede: Sagen optages
til Doms.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. For 2 Vidner at afhøre 32 s.
Contra Citanten betalede Tilsvarspenge 40 Spsk.
Nye Sag:
Ole Haldorsen Helleland mødte for Omund
Omundsen Rogdeberg og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at denne
hertil Thinget idag har indkaldet Samson Hansen Gjele, at lide Dom med Omkost-
1817: 133b
ninger for skyldige en Tønde Korn. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Kommissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henvist bemeldte 2 Attester bleve oplæste og
indtages her saalydende #
Sagvolderen Samson Hansen Gjele
selv tilstæde vedtog lovlig
Varssel og anhørde forestaaende Attester oplæse, hvorhos han erklærede, at den
omhandlende Tønde Korn tilstaaer han at skylde og har han tilbud at Citanten Omund den
imellem dem accorderede Pris eller og
Bygkorn i Natura tilbage.
Begge Parter erklærede nu at da
Citanten Omund er fraværende, paa en Reise, saa ere de enige om at denne Sag
udsættes indtil førstkommende Marts Maanedsthing, for at Omund da selv kan
møde, og mindelig Foreening kan forsøges, da der ikke er Vidner om deres Accord
og Foreening.
Dommeren eragtede: den forlangte
Udsættelse bevilges.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 25 s. og af Contra Citanten Tilsvarspenge 40 s.
Præliminair-Forhør.
Berge Olsen Aga mødte for Retten og
meldte, at for omtrent et Aar siden havde hans Kones Broder Ole Isaksen nedre
Berve en Comparenten tilhørende sort Vadmels Vampe med sig her til Ullensvangs
Kirke, for at levere Comparenten den som dens Eiermand. Det var en Søndag, og
førend Gudstjenesten lagde han Vampen inden i en Sæk i et aabent Nøst ved
Stranden, for efter Gudstjenesten at levere den til Comparenten eller hvem
anden som han fandt nærværende fra Gaarden Aga, som kunde bringe Comparenten
den. Ved Tilbagekomsten fra Kirken, som er ganske tet ved Nøstet, fandtes
hverken Sækken eller Vampen, og ingen vidste hvem der havde stjaalet den, {førend}
eller hvor den var bleven af, førend den blev seet paa en Person ved Navn
Halgier Larssen Hougesund, hvis Opholdssted er tet ved bemeldte Nøst. Paa Grund
heraf fremstillede han nu til Examination af Retten bemeldte Halgier, og
forbeholdt sig derefter at fremkomme med nærmere Oplysninger.
For Retten blev fremkaldet anklagede Halgier Larssen Hougesund, sagde sig
i sit 27de Aars Alder, fød paa Ullensvangs Præstegaard her tet hos paa et
underliggende Huusmandsplads Hougesund kaldet, af Huusfolk Lars Isaksen
Hougesund og Huustro Synneve Halgiersdr:
Hans Fader død for 6 Aar siden, men Moder lever endnu og hos hende er han hjemme og styrer Pladset.
Af hans Forældre har han nydt en Christsømmelig Opdragelse, og blev confirmeret
i sit 16de Aars Alder, har tjent hos Andre her i Bygden i fire Aar, forresten
har han været hjemme i sine Forældres Huus
og i de sidste 6 Aar gaaet sin fattige Moder tilhaande med Pladsets
Bestyrelse forklarede videre: sidstleden Pindse aften, efter at han havde
været borte i Dagleie-Arbeide omtrent i 4re Uger, kom han hjem, og saae da sin
Søster Sigri Larsdr: gaae i en sort Vampe;
han sagde da til sin Søster: har
du faaet dig en sort Vampe? Hun
svarede: ja, min Moder har ladet mig
faae den. Inqvisiten sagde derpaa: den er for stor til dig, det var bedre jeg
fik den. Inqvisiten saae siden ikke Vampen førend det leed hen paa Sommeren;
han var og den meste Tid ude af Huset i Arbeid hos Andre. Noget efter
Sanctehans dag sidstleden saae han atter sin Søster gaae med den, og sagde da
atter, at hun kunde lade ham faae den, hvortil hun svarede, at han skulde have
Tilladelse at bruge den fælles med hænde. Inqvisiten paastod nu for Retten, at
han den gang ikke andet formodede, end at hans Moder havde forfærdiget Vampen,
og vidste ikke at hans lille Søster Guro skal have fundet Vampen efter hans Moders Sigende. Inqvisiten gik
derefter med Vampen adskillige Gange, og tænkte ikke paa noget Galt henseende
Vampen, førend igaaer 3 Uger siden, da han gik med Vampen blev han af Hellie
Sjursen Helleland fortalt, at den sorte Vampe, han gik i, sagdes at være Berge
Olsens Brudgoms-Vampe. Inqvisiten blev da forundret, og sagde, at hans Moder
havde forfærdiget den og givet hans Søster den, som har tilladt ham at gaae med
den. Da Inqvisiten kom hjem fortalte han sin Moder og Søster dette, hvorpaa
hans Moder og Søster sagde at de selv havde forfærdiget\2/ og virket\1/ Vampen.
Inqvisiten troede dette, og blev ved at gaae i Vampen, og med Vampen paa sig
tiltalede Anklageren Berge Olsen Aga og sagde at han havde hørt at han skulle
være beskyldt for at have en Vampe, ham
(: Berge :) tilhørende, og bad
Berge skrive til ham Kjendetegnene paa Vampen.
Berge svarede hertil, at han rigtig nok havde mistet en Vampe, men
brydede sig ikke videre om den, ei heller vilde skrive dens Kjendetegn. Dette
passerede en Søndag ved Kirken for 2 Uger siden, og blev ei den gang videre
derom talt imellem dem, end at Inqvisiten sagde, at hvis han hørde for meget
tale om bemeldte Vampe, vilde han nærmere tale med ham om Vampen. Anklagede declarerede, at han ommeldte Tid
kjendte sin Vampe paa Inqvisiten, men da det var ved Kirken en Prædikendag,
troede han at burde lade Inqvisiten Kirkefred, og derfor intet videre nævnte,
end tilstod at have mistet en sort Vampe.
{Otte Dage} Inqvisiten, paa nærmere Tilspørgende, forklarede, at 8te
Dage efter Sidstmeldte
1817: 134
var passeret, igaar 8 Dage siden, kom
Anklageren til Inqvisiten i hans Moders Huus og begjerede at see den sorte
Vampe, Inqvisiten havde paa sig, da de sidst talede sammen ved Kirke. Den blev
da Anklageren Berge foreviist, og var da \den røde/ Kanting{en} frasprettet om
Halsen, samt den randede \løse/ Lomme indvendig paa Vampen, fordi hans Moder
havde havt den i Sværte, da den var begyndt at blive brun. Anklageren Berge var
i Førstningen usikker, da den var bleven noget omsyed, om det Var hans Vampe,
men da Kantingen og Lommen siden blev frembragt, kjendte han den at være sin. Omhandlede
Vampe blev nu inden Retten foreviist, og befandtes den røde Kanting
frasprettet, og ligesaa den randede Lomme. Anklageren begjerede Vampen af
Retten besigtiget og taxeret, hvorpaa Retten tog den i Øiesyn, og vurderede den
ny at have været værd 4 Spdl., men nu ikkun at være værd 2 Spdl. Bemeldte Vampe, tilligemed \den gamle
udslidte/ Sæk{ken}; den havde lagt i, blev nu leveret til Anklageren og af ham
modtaget. Anklageren declarerede, at den gang, som omhandles, Trøien eller
Vampen blev ham foreviist, frembragte Inqvisitens Søster Sigrid en urigtig
Kanting, der var meget for lang og ikke passede til Vampen, samt \Moderen/ en
anden randet Lomme end den rette, hvorhos hun paastod at Vampen ikke var
Anklagerens, men at den var virket (:
spunden og vævet :) i hendes eget Huus,
og ikke førend næste Dag derefter, da Anklageren atter samtalede med hende,
frembragte den rette Kanting og Lomme, samt tilstod at hendes lille Datter Guro
havde fundet Vampen i en Sæk ved Stranden.
Anklagede sagde paa Dommerens Tilspørgende, at han aldeles er uskyldig i
henseende den her omhandlede Vampe, den han aldeles ikke har stjaalet, men gik
i, da han troede den paa lovlig Maade var kommen i hans Moders og Søsters
Hænder. Han har aldrig nogensinde begaaet enten Tyveri eller anden Slags
Forbydelse, og derfor beklager at han nu uskyldig er bleven angreben og ført for
Retten, hvor han aldrig forhen har været tiltalt, declarerede videre, at han er
Skarpskytter-Soldat her ved søndre Hardangerske Compagnie under No: 98, saavidt
han veed.
Da nu var silde Aften, saa blev hermed sluttet og Forhørets Fortsættelse
udsat til i Morgen.
A v W S Koren
Lars Olsen Helleland, Lars Toresen
Oppedal, Omund Pedersen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland. Alle 4re med iholdt Pen.
Neste Dag den 5te Februar 1817 blev Maanedsthinget fortsat ved de igaar
benævnte Rettens Personer.
Hvor da mødte Anklageren Berge Olsen Aga og anklagede Halgier Larssen
Hougesund, hvilke begge erklærede at de vare fornøiede med den af Retten igaar
satte Taxt paa Vampen, hvorhos Retten nu vurderede den gamle Sæk, hvori den
laae, at være værd ikkun 4 Spskl.
hvormed de og begge nu erklærede dem tilfredse, hvorhos Berge Aga
erklærede, at baade Vampen og Sækken var bortkommen mod hans Villie og Vidende,
dog var Sækken ikke hans, men fra{m}kom Ole Isaksen mod dennes Villie og
Vidende. Anklagede Halgier fremlagde nu
tvende Attester fra sin Sjelesørger Herr Provst Hertzberg af Gaars Dato, der
begge bleve oplæste og indtages her
saalydende # Inqvisiten Halgier paastod nu at Anklageren
havde sagt at Anklagede var vidende om, at hans Moder og Søster ei lovligen var
kommen til Vampen, og at han derfor forbeholder sig sin Ret og Tiltale til
ham. Retten tilspurgde nu Anklagede, hvorledes han
for hen ved 2 Aar siden havde bemægtiget sig et Par Færings aarer, Hr: Capitain
Møllerup i Graven tilhørende?
Svar: Paa en Reise til Woss trak
han sin Baad op i Graven og lagde 2 Par Aarer og øvrige Baadens Tilbehør op
under en Stolpebod der paa Gaarden Rønnestrand. Da han {nogle} Dagen efter om
Aftenen i Skumringen kom tilbage, tog han sammesteds 2 Par Aarer tilligemed det
øvrige Baadens Tilbehør, uden at give nøie Agt paa Aare\r/ne, og roede dermed
hjem. En Uges Tid efter kom En ved Navn Omund og spurgde efter Capitainens
Aarer, til hvem Anklagede da leverede Aarerne og sagde, at han havde taget
Feil. Anklagede roede omhandlede Gang fra Graven om Natten, og da han neste
Morgen saae, at Aarerne vare feil og vare mærkede, satte han dem op ved sin Løe
tet ved den alfare Vei, med Forsæt at bringe dem tilbage, naar Leilighed gaves.
Han kan ikke erindre at han talede med Nogen herom, men han veed med sig selv
at han er aldeles uskyldig for enten at have stjaalet Aarerne eller tænkt at
beholde dem.
Derefter blev fremkaldet Anklagedes Moder Synneve Halgiersdr: Hougesund,
Enke efter Huusmand Lars Isaksen Hougesund, sagde sig i sit 55de Aars Alder og
at have boet paa Pladset Hougesund under Ullensvangs Præstegaard i 23 Aar,
forklarede i henseende for omhandlede Vampe, at nylig for Paaske sidstleden kom
hendes lille Datter Guro, nu fulde 9 Aar gammel, til hende og fortalte at der
laae en Sæk nedfrossen mellem nogle Stene nede ved Stranden. Comparenten vilde
da følge sin Datter ned, hvor den var, og da Datteren sagde den ikke kunde
faaes op uden Øx, tog Comparenten en Øx med, gik ned til Stranden og forefandt
en sammenlagt Sæk med Noget i fastfrossen, den hun da huggede løs, tog den med
iværende op i sit Huus, lagde den ved Ovnen i Stuen for at faae den optinet og
at kunne see hvad der var i den. Her Anklagede Halgier var den gang fraværende
i Arbeide, men hendes Datter Sigri tilligemed forbemeldte lille Guro var hjemme
og saae Comparentinden med Sækken. Da Sækken var optøed, tog Comparenten op af
den hvad i var, som var en sort Vampe og intet andet, og da den var tør, hængte
hun den ind i Kammeret ved Stuen. Comparenten og hendes tilstedevæ-
1817: 134b
rende Døttre undrede sig da over
hvorledes bemeldte Vampe kunde være kommen der i Stranden, og talede derom, men
siden blev den hængende og ingen \af dem/ nævnte videre om Vampen, ei heller
talede nogen af dem derom med her anklagede Halgier, da han kom tilbage fra
Arbeide. Comparentinden tilstaaer at hun ikke oplyste eller bekjendtgjorde at
hun havde fundet omhandlede Vampe og Sæk, men lod den hænge i Tanke at der vel kom Efterspørgsel om den.
Da den havde hængt uefterspurgt indtil Pindsedags Tider, gav Comparentinden
hendes Datter Sigrid Tilladelse at gaae med den, det hun af og til gjorde, og
siden gik ogsaa her anklagede Halgier i den, men Comparentinden kom aldrig paa
Tale med ham om at den var funden. For omtrent 3 Uger siden kom her anklagede hendes Søn
Halgier og spurgte Comparentinden hvorledes hun var kommen til her
omhandlede Vampe, da han havde faaet Slængeord som om han havde stjaalet
Vampen. Da Comparentinden hørde dette, blev hun frygtsom for at hun kunde blive
mistænkt og anseet for at have stjaalet Vampen, og faldt da af Frygt paa det
taablige Indfald at fordølge for hendes Søn at hun havde fundet den, men sagde
at hun selv havde virket (: spundet og
vævet :) den, og tog nogle Dage efter og
forandrede den i Siden, sværtede den paany, og i den Anledning sprettede den
røde Kanting om Halsen fra, samt den randede Lomme, og hun kan ikke nægte at da
Anklageren Berge samt Lars Larssen
Gjertvedt og Mattias Iversen Aarhuus med ham indfandt dem hos Comparentinden
for nogle Dage siden og forlangede at see Vampem da blev først frembragt en urigtig Kanting og
Lomme for at Vampen ei skulde blive kjendt, da hun frygtede at hun og hendes
Søn kunde komme under Tiltale hvis Vampen blev kjendt eftersom de havde brugt den. Dette var hendes
daarlige Eenfoldighed, og hun \har/ aldrig nogensinde enten begaaet noget
Tyveri eller anden Forbrydelse.
Afskediget.
Derpaa blev fremkaldet Anklagedes Søster Sigri Larsdatter Hougesund,
sagde sig i 18de Aars Alder og bestandig at have været hjemme i hendes
Forældres og Moders Huus, blev confirmeret i sin Daabes Pagt for omtrent halv
andet Aar siden og har stedse nydt en
christsømmelig Opdragelse, forklarede, at nylig for sidstleden Paaskehøitid
saae Comparentinden at hendes Moder Synneve Halgiersdt: Hougesund kom ind i sin
Stue med en tilfrossen Sæk, som hun sagde at Comparentens Søster \Guro/ havde
fundet, og hun selv (: Comparentens Moder
:) med Øx ophugget i Stranden; da den havde lagt en Tid ved Ovnen at
optines, befandtes en Vampe i Sækken, som, da den var tør, blev hængt ind i
Kammeret. Komparenten og hendes Moder talede der om at bekjendtgjøre at den var
funden, men sagde atter igjen indbyrdes at det ikke var fornøden, eftersom,
naar noget fandtes, som blev borte der ved Stranden nedenfor Pladsets Huser,
hvor Kirkefolket pleiede at lænde, blev det almindelig efterspurgt af Eieren om
nogen havde fundet det og de ansaae det
betænkeligt og farligt at oplyse det, da Vampen muelig kunde være Tyvegods, da
den fandtes noget afsides ligesom nedtrygt mellem nogle Stene, den blev derpaa hængende uden at der blev
bekjendtgjort eller talt om at den var funden, da Comparentinden med Moder troede
det var sikkerst og rettest for dem ikke at nævne til Nogen om den fundne
Vampe, førend de fik vide dens Eiermand, og da levere ham den. Comparentinden
nævnte derfor aldrig til sin her anklagede Broder at Vampen var funden, men
sagde at hun havde faaet den af sin Moder, da hun gik i den af og til fra
Pindsedags Tider sidstleden, efter sin Moders Tilladelse. Comparentinden
tilstod, at da Anklagede for omtrent 3 Uger siden sagde til hende at han havde
hørt Udladelser som om han havde stjaalet Vampen, og spurgte om hvorledes de
var komne til den, svarede hun at de havde selv virket Vampen, hun havde derfor
ingen Sorg for hvad de vilde sige om Vampen. Dette gjorde hun efter sin Moders
Ordre, som frygtede at kunne komme i Fortræd fordi Vampen var bleven brugt.
Ligeledes tilstod hun at har hørt af hendes Moder \at hun/ nylig for nu afvigte
Jul tog den røde Kanting om Halsen, som var paa den da den blev funden, og
satte en anden rød paa, denne sidste sprettede Comparentinden fra \et par/
Dager forinden Anklageren kom til dem og forlangede at see Vampen, og foreviste
da Comparentinden denne af hende afsprettede Kanting.
Comparentindens Moder Synneve blev nu atter fremkaldet og nu tilstod at hun som hendes Datter her har forklaret nylig for Jul sidstleden sprettede fra Vampen
den Kanting, som da var paa Vampen, og hvormed den blev funden og satte en anden paa af nesten samme
Couleur, men af et andet Slags Tøi, da den første Kanting var begyndt at blive
noget slidt. Hun paastod at hun ikke gjorde det af anden Aarsag, end fordi den
første Kanting var slidt, og ingenlunde den Gang for at gjøre Vampen ukjendelig.
Da ingen havde videre at tilspørge enten Moder eller Datter, bleve de
afskedigede.
Derefter blev frem kaldet Anklagedes Søster Guro Larsdt: 9 Aar gammel, sagde at hun fandt omhandlede
Sæk fastfrossen imellem nogle Stene, hvorlænge siden havde hun ei Forstand at
forklare, men sagde
1817: 135
at da hun havde seet Sækken og ei
formaaede at faae den op, gik hun strax til sin Moder, og sagde det, som da fulgte
hende ned med en Øx og huggede den op, samt tog den hjem. Hun erindrer ikke om
hendes her anklagede Broder Halgier og Søster Sigrid vare den Gang hjemme og
tilstede, og hun kan ikke erindre at have hørt dem siden tale om Vampen. Da ingen videre Oplysning var at erholde af
dette Barn, blev hun afskediget.
derefter blev fremstillet som
1ste Deponent Sigri Iversdr: Aarhuus, sagde sig 40 Aar gammel og
sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede at hun adskillige
Gange i afvigte Sommer og Høst har seet her anklagede Halgier at gaae med en
sort Vadmels Vampe med saadan Kanting, som den her omhandlede og nu Vidnet
foreviste Vampe; men samme finder Deponentinden nu noget forandret i Siden. Hun
har ogsaa \seet/ Anklagedes Søster Sigri at gaae med den og i sidstleden Høst en Dag bemeldte Sigri og Deponentinden tog
Poteter op af en Ager sammen, gik Sigri med Vampen, og da sagde Deponentinden
til hende: Du gaaer jo i Halgiers Vampe,
hvortil hun svarede, ja det er hans nu,
men det har været min fra først af. Videre blev ikke talt om Vampen, da
Deponentinden ikke vidste eller formodede at de gik ulovlig med den, men tænkte
den var deres retmæssige Eiendom.
Deponentinden vidste intet videre til Oplysning, afskediget.
2den Deponent Johannes Omundsen Aarhuus
sagde sig 56 Aar og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente,
forklarede, at han nu i afvigte Sommer og Høst, men aldrig forhen, har seet
anklagede Halgier Larssen Hougesund at gaae i en saadan sort Vampe med rød
Kanting om Halsen og randet Lomme, som den nu her inden Retten foreviste. Dette er alt hvad Vidnet veed at forklare og
kan ingen nærmere Oplysning {ved at} afgive
afskediget.
3die Deponent Mattias Iversen Aarhuus, sagde sig 33 Aar og sidstleden
Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at sidstleden Mandag 8te
Dage nemlig 27de Januarii
sidstleden fulgte Deponenten tilligemed
Lars Larssen Gjertvedt nu tjenende paa
Ullensvang, efter Anmodning af Klageren Berge Olsen Aga med denne til anklagede Halgiers Hjem, og
hørde da at Berge Olsen forlangede at see den sorte Vampe, som Halgier havde
gaaet i. Baade Halgier, hans Moder Synneve og hans Søster Sigri kom tilstede.
Halgier bad da Moderen frembringe Vampen. Hun kom da frem med den {nu} i Retten
foreviste Vampe, som Vidnet nu gjenkjendte, hvorhos hun sagde, at hun vilde
gjøre sin Saligheds Eed paa at hun havde selv virket den, og at den ikke var
Berge tilhørende. Hun viste og frem en anden Lomme og en anden Kanting end den
rigtige, hvilken \sidste/ Anklagedes Søster Sigri frembragte. Berge vedkjendte
sig ikke \Vampen eller/ Trøien, men paastod at de skulde frembringe en anden
Kanting og Lomme. Halgier sagde til sin Moder og Søster Sigri at de skulle
indestaae ham for Vampen han var ingen
Røisegraver efter Vamper. Videre blev
den Gang ikke forhandlet og Berge \tog/ ikke Vampen, men samme blev Berge siden
Dagen efter leveret \tilbage/ i Ullensvangs Præstegaard i Overvær af \Hr:
Provst Hertzberg/ [og] Tosten Oppedahl. Deponenten vidste intet videre at oplyse, afskediget.
4de Deponent Tosten Larssen Oppedal, sagde sig 52 Aar gammel, og afvigte
Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede: at han var tilstede paa Præstegaarden
Ullensvang Tirsdagen den 28de Januar sidstleden
og saae da at her anklagede Halgiers Moder Synneve i Vidnets samt Hr:
Provst Hertzbergs Overvær overleverede til Anklageren Berge Olsen Aga den sorte
Vampe tilligemed den røde Kanting og den randede Lomme \som her i Retten er foreviist og/ som Anklageren har vedkjendt sig at være
den rette sig tilhørende, saavel Vampen som Kantingen og Lommen. Halgier var den
Gang ikke tilstede, ei heller hans Søster Sigri. Deponenten veed intet Videre at forklare til
Oplysning, afskediget.
5te Deponent Omund Anderssen Helleland, sagde sig henved 35 Aar gammel,
og sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede paa Rettens
Tilspørgende: at for 2 Aar siden en Bededag
fik Deponenten et Mundbud fra Hr: Capitain Møllerup i Graven, at denne
var bleven frastjaalet et Par Færings aarer, og bad Deponenten undersøge
uformærkt om ikke de fandtes hos {hos her anklagede Halgie} \en Gut paa
Hougesund/, som han havde nogen Frygt for. Deponenten fik da En og Anden at
eftersee hos her anklagede Halgier om de fandt nogen Færingsaarer med paabrændt
Mærke: N T M. Omtrent 14 Dages Tid efter, Tiden kan
Deponenten ei nøie erindre, da sagde Ole Haldorsen Helleland til Deponenten at
have seet en Aare staaende ved her anklagede Halgiers Lade med bemældte Mærke.
Nogle Dage efter gik Vidnet et andet Erende til her Anklagede, Halgier, og
førend han gik ind i Stuen besaae han
sig om efter ermeldte Aarer og fandt
dem saavidt Deponenten kan erindre liggende inde i Anklagedes Moders Høelade.
Halgier var ikke tilstede, men i Arbeide i Præstegaarden tet ved; der gik
Deponenten til ham, kaldte ham tilside og sagde ham om de fundne Aarer, uden at
nævne at han havde fundet dem eller vidste hvor de vare. Anklagede Halgier
sagde dertil, at han hverken havde Aarer eller Baad, det var Prostens (: Hertzbergs :) Aarer og Baad han havde den Gang han
1817: 135b
sidst var i Graven og reiste til Woss;
Deponenten kunde gaae i Præstens Nøst og der lede efter dem. Deponenten svarede
her til: jeg slipper at gaae i Præstens
Nøst, jeg har seet dem i Din Moders Lade. Han skiftede derpaa Ansigtsfarve, men
sagde strax at han ikke havde taget dem for at beholde dem, men hvis saa var
skeet var det ved Feiltagelse. Deponenten sagde derpaa, hvis Du nu vil gaae
efter Aarerne og levere mig dem, saa skal jeg søge at undskylde dig hos Capitainen.
Deponenten syntes Synd i ham, da han just i de Dage var bleven udcommenderet
til Armeen. Han bragte da Aarerne og {bragt} bad Deponenten undskylde sig hos
Capitainen og sige at de vare tagne ved Feiltagelse. Deponenten bragte ikke
Aarerne ind til Capitainen førend han selv reiste ind til Graven mod Høsten, og
da bad Capitainen undskylde Halgier at han havde taget dem ved Feiltagelse,
hvortil Capitainen svarede, de bleve tagne fra ham under en Bod, om han nævnte
Stolpebod eller anden Bod kan Deponenten ei erindre, men kan erindre at
Capitainen svarede, at siden Angjældende nu var udcom/m/enderet fik det nu saa være, men ellers skulde jeg nu
gjort ham ulykkelig for det. Deponenten
vidste intet videre til Oplysning,
afskediget.
6te Deponent Ole Haldorsen Helleland, sagde sig 71 Aar gammel og
sidstleden Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede: at for noget over <2> {halv andet} Aar
siden ved Bededags Tider sagde forestaaende Deponent til ham at have
faaet Bud fra Capitain Møllerup i Graven at der var bortstjaalet fra Capitainen
{og} et Par Færings aarer, og at han frygtede for her anklagede Halgier maatte
have taget dem, da den der samme Tid var reist forbi, og opgav at der var
brændt Mærke paa dem N T M, bad
Deponenten have Øie med sig naar han gik forbi Hougesund eller der i
Nærheden om han kunde blive dem vare.
Nogle Uger efter, men hvormange Uger efter kan Vidnet ei nøie erindre, men veed
sikkert at det var over 3 a 4 Uger eller
maaske længer derefter at Deponenten kom
gaaende forbi Høeladen paa Pladsen Hougesund
og saae da en Aare med opgivne Mærke staae op til Løevæggen. Da
Deponenten kom hjem eller maaskee Dagen
efter, fortalte Deponenten dette for forestaaende Deponent Omund, som da
foresatte sig derom nærmere at undersøge.
Dette er alt hvad Deponenten veed
at oplyse, afskediget.
Da ingen havde videre at tilføre, blev dette Forhør hermed sluttet, og
skal hastigst mueligt udstæd blive Amtet tilstillet.
Derefter blev publiceret følgende
Documenter:
1. Skiftebrev efter Anna
Nielsdatter Rabbe sluttet 18de Novembr:
1816, hvorved 2 Pd 6 Mrkr Smør i Rabbe
med Teigen Naugelien er udlagt
til Sterboeenkemanden og Børnene.
2. Ditto efter Guri Arnesdatter
Lothe sluttet 3die September 1816,
hvorved en deel Huuser paa Arvetomten Lothe er udlagt Stervboeenkemanden og
Børnene.
3. Ditto efter Tore Toresen Fio?en sluttet 30de Decembr: 1816, hvorved 1 Pd 9 ¾
Mrkr Smør 1 ¼ Løb Salt uden Bøxel
i Fio?en er udlagt Stervboeenken og Børnene.
4. Ditto efter Huusmand Jacob
Asgautsen sluttet 12 Novbr: 1816,
hvorved en deel Huuse paa Pladset Ystevigen under nedre Traae er udlagt til
Børnene.
5. Ditto efter Huusmand Omund
Aslachsen sluttet 10de Decembr:
1816 hvorved en deel Huuse paa Pladset
Wigene under Samland er udlagt til Enken og Børnene.
6. Ditto efter Ole Larsen
Jørdre sluttet 4de Decembr: 1816,
hvorved 5 5/8 Mrkr Smør i Jørdre er udlagt Stervboeenken.
7. Ditto efter Lars Larsen
Brekke sluttet 11te December 1816,
hvorved 2 Pd 6 Mrkr Smør 1 ½ Gedskind i
Brekke er udlagt Stervboeenken og Barn.
8. Ditto efter Huusmand David
Anvesen Stenlien sluttet 29de Januar
1817 hvorved Boets Huuse er udlagt til
Stervboeenken og Creditorene.
9. Ditto efter Synneve
Aslachsdatter Sæd, sluttet 30de Decembr: 1816
hvorved 1 Pd 3 Mrk Smør i Sæd er udlagt Stervboeenkemanden og Børnene.
10. Ditto efter Knud Johannesen
Torvigen sluttet 13de Januar 1817 hvorved 17 ½ Mrkr Smør 3/8 Hud i Torvigen er udlagt paa Enken og
Børnene.
11. Skjøde fra Svend Olsen øvre
Berge til Ole Svendsen paa 1/8 deel i Røldals Kirke og 9 Mrkr Smør i den underliggende Gaard
Berge Matr: No: 7. dateret 3de Februar 1817.
12. Ditto fra Stervboeenkemand og
Arvinger i Boet efter Anna Nilsdr:
1817: 136
Rabbe til Niels Helleksen paa 2 Pd 6
Mrkr Smør i Rabbe med Skoveteigen
Naugelien, dateret 24de Novembr: 1816.
13. Skjøde fra Haaver Andersen
Røten til Anders Haaversen paa 1 Pd 9 Mrkr Smør
1 5/6 Løb Salt i Røte dateret
3de Februar 1817.
14. Obligation fra Svend Olsen
Jøssendal til Wiglich Olsen Røisætter
stor 150 Spd mod 1 Prioritet i 2
Pd 2 ½ Mrk Smør i Jøssendal No: 5, dat:
3de Febr: 1817.
15. Wilkaarbrev fra Anders
Haaversen Røte til Haaver Andersen og Hustru paa Aarligt Levekaar, dateret 3de
Februar 1817.
16. Ditto af Niels Helleksen
Rabbe paa Aarligt Levekaar til Hellek Larssen, dateret 24de Novembr: 1816.
17. Afkald fra Anna
Torkildsdatter Aase for hendes Arvemidler efter Faderen og Forfaderen nu tilsam/m/en 8 Spd 46 s. til Jon Ingebrigtsen Wetterhuus, dateret 28de
Decembr: 1816.
18. Aflyst Obligation fra Niels
Olsen Bolstad til Elling Nielsen Langesetter
stor 50 Rbd S: V:, dateret 5 Marti 1813
Qviteret 4de Febr: 1817.
19. Ditto fra Ditto til
Ditto stor 200 DC: omskreven til 150 Rbd S: V:, dateret 1ste
Decembr: 1808, qvitteret den 4de Februar 1817.
Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte
dem at have mere med Thinget at bestille, blev Thinget hævet.
A v W S Koren
Lars Toresen Oppedal, Lars Olsen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus (alle Fire med iholden Pen).
Aar 1817
den 6te Februarii blev Retten
sadt paa Tingstædet Helleland i Hardanger af Stædets Sorenskriver og følgende
eedsorne Laugrettesmænd Lars Olsen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Lars Thoresen Oppedal og Ommund Pedersen
Lofthuus.
Hvor da
i Sagen Fol: 133 Lars Olsen Sexe
mod Niels Hansen Sexe blev afsagt saadan
Dom
Under denne Sag, haver Lars Olsen Sexe
sagsøgt Niels Hansen Sexe til, ved Dom at see sig ipligtet at opfylde en
Vilkaar-Kontrakt, ved at tage Vilkaar-Tagerne i Huset lige lang Tid som
Citanten, hvilket Sagvolderen hidtil har nægtet. Ved den i Gjenpart fremlagde
Vilkaarkontrakt, have Citanten og Sagvolderen blandt andet, forpligtet dem til,
begge lige, at give Vilkaartagerne Sjur Christensen Sexe og Hustrue Kari
Pedersdtr:, Huus, Lys, Varme, samt end videre Tilsyn og Opvartning i Sygdoms
Tilfælde. Ved de førte Vidner er beviist,
at Vilkaartagerne, siden Foraaret 1812 have af Citanten Lars aleene, nydt
forbemeldte Huuslye, og at derimod Indstævnte Niels har nægtet at yde dem
samme, hvortil han dog ved Vilkaar Kontrakten har forpligtet sig. Det her ubeviiste Foregivende af Sagvolderen: at den/n/e ei skal faaet fyldest Andeel af
Gaardebruget og dets Huuser, og at han derfor ei vil efterkomme Kontrakten er noget denne Sag uvedkommende, og som ike
her kan komme i Betragtning, men blive paa sin Tid og Sted at afgiøre, thi bliver, ifølge Lovens 5 Bogs 1 Kap:
1 Art: Kjendt for Ret: Sagsøgte Niels Hansen Sexe ipligtes herved
under 1 Spdlr skrives en Speciesdaler Bøder til Ullensvangs Sogns Fattigkasses Fond,
for hver Uge han sidder denne Dom overhørig, fra førstkommende 14de Maj dette
Aar, at tage Vilkaarfolkene Sjur Christensen Sexe og Hustrue i sit Huus, eller
og paa anden Maade at forskaffe dem frit og forsvarlig, Huus, Lys, Varme, samt
i Sygdoms Tilfælde Tilsyn og Opvartning, ligesaa lang Tid, som Citanten til da
haver forskaffet dem samme, nemlig i 5 Aar efterhinanden, samt derefter
hvertandet Aar saalænge de leve
I denne Sags Omkostninger betaler han til Citanten Lars 2 Spdlr 24
s skrives toe Speciesdaler og fire og
tyve Skilling, samt denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt
fornødne indtil Betaling skeer og denne Dom er efterkommet alt idømte efterkommes under Lovens Tvang
inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne
Termin.
A v W S Koren
Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen
Helleland, Lars Thoresen Oppedal, Ommund Pedersen Lofthuus alle med paaholden Pen.
Marts
Maanedsting 1817.
Aar 1817
den 3die Marts blev Retten sat
paa Thingstedet Helleland til Maanedsthings Holdelse for saavel Lehnets som
Lysekloster Gods i Hardanger. Retten betjent af Stedets Sorenskriver, i Overvær
og Medbetjening af de 4 eedsorne Laugrettesmænd
Tobias Haldorsen Eidnes, Omund Pedersen Lofthuus, Sjur Samsen!!
(Samsonsen) Helleland, Lars Toresen Oppedal, saa var og tilstede Lensmand
Haugse og en deel Tingsøgende Almue.
Hvor da
blev underdanigst publiceret:
1. Provisorisk Anordning, hvorved
Brændeviins brænden i Kjøbstæderne og Ladestæderne i Norge indtil Udgangen af
Junii Maaned 1817 forbydes, dateret 20de Januar 1817.
2. Placat angaaende fra hvilken
Tid stemplet Papiir kan bekommes til Vexler m: v:
1817: 136b
dateret 10de Januarii 1817.
3. Regjeringens 5te Departements
Skrivelse af 21de Januarii 1817 angaanede Thingskydsens Godtgjørelse af
Statscassen, communiceret af Amtet 3die Februar 1817.
Ny Sag:
Lars Galthung mødte paa sine
Svigersønner Hans Jacobsen Torsnes og Hans Knudsen Gaugsvig Vegne og fremlagde
de beskikkede Stevnevidners Attest om, at De som Ejer af Kingservigs Kirke have
ved mundtlig Varssel til dette Thing indkaldet Jacob Sjursen Alsager, Enken
Magrethe Jonsdatter sammestæds, med Laugværge Christen Johnsen Haugse Videre Lars Endresen Qvalvig, Torbjørn
Olssen Lothe, og Peder Anfindsen Øvre Qvale, at anhøre Vidner, see dem
overbevist, samt lide Dom til Skades Erstatning og Processens Omkostninger i
Anledning den Skade, de skal have tilføiet den mindste Klokke i Kingservigs
Kirke. Saa fremlagde han og Attest fra
Forligelses Kommissionen, at mødende Lars Galthung tilligemed de Andre
Kingservigs Kirkes Ejere have i denne Sag forsøgt mindelig Forlig med Jacob
Sjurssen Alsager og Lars Endresen Qvalvigen, men at Sagen derfra til Rettergang
er henvist Bemeldte 2de Attester bleve
oplæste og indtages her saalydende #
Alle Indstevnte mødte undtagen
Lars Endresen Qvalvigen, og Enken Magrethe Jonsdatter, paa hvis Vegne dog mødte
hendes Laugværge Christen Johnsen Haugse. Alle Mødende vedtog lovlig Varssel og
ville anhøre hvad Citanten videre havde at i retteføre, hvorhos alle de, som i
denne Sag ikke have været indkaldte til Forligelses Kommissionen for der at
forsøge mindelig Foreening, erklærede at det uagtet vare villige til at anhøre
Citantens Vidner til et Thingsvidnes Ervervelse
for derefter at søge mindelig Foreening med Forligelses Commissionen
forinden Sagen til Doms behandles og undergives, for derved at bespare lange og
Kostbare Reiser baade for dem selv og Vidner.
Citanten erklærede: at den gang
Sagen til Forligelses Commissionen blev ind varsslet, var han ikke vidende om
hvor mange der vare deelagtige i den skede Beskadigelse, ligesom samme endnu
ikke vides, men vil forhaabentlig under Vidneførelsen blive oplyst, hvorfore,
ei heller flere til Forligelses Commissionen kunne indstevnes, end de, som den
gang vi\d/stes.
Derefter blev fremstillet som.
1ste Widne: Kirkesanger ved
Kingservigs Kirke Samson Larsen
Haugse blev paamindet om Eedens
Vigtighed og Straf for Meened aflagde
Lovens Eed, forklarede, at Søndagen den 17de Marts sidstleden var Gudstjeneste,
og da blev ringet med den herom stevnede mindste Klokke, saavelsom med den
Større, og da havde begge Klokkerne sin sædvanlige Lyd, og bemærkedes ingen
Feil, men Løverdagen den 30de Marts, da atter var Gudstjeneste, befandtes den
herom stevnede mindste Klokke, at have en aaben Reft fra ned og op ad
{først} som deler sig oppe i til toe
Sider, og naar omtrent 2/3 Parter oppe i Klokken. Vidnet som begyndte at Ringe bemeldte 30de
Marts hørde strax at den var beskadiget,
tilligemed alle af Almuen Tilstedeværende, saae at den ikke kunne bruges.
Imellem bemeldte Prædikkendage var Lig begjengelse fra Gaarden Yttre Alsager,
og da skal bemeldte Klokke være bleven brugt af Ligføllet til at Ringe med for
Liget; men hvorvidt den da blev beskadiget eller ikke, derom er Vidnet
uvidende. Vidnet vidste intet videre at
forklare afskediget.
2det Widne: Lars Torbjørnsen
Kingservig, aflagde Lovens Eed, med Løfte om at ville Vidne Sandhed og intet
Fordølge, forklarede: at han er den som
hver Søndag efter Anmodning af Kirkesangeren
(: forestaaende Vidne :) er den
som hver Prædikkendag pleier at Ringe med Kirkens Klokker, men naar Liig er,
pleier Liigfølget selv, at Ringe. Vidnet ringte da Gudstjeneste var den 17de
Marts sidstleden, og da erfarede han ikke i nogen Maade, at omhandlede mindste
Klokke havde nogenslags Feil eller Brest, men den havde sin sædvanlige Lyd, det
sidste som det første Slag. Vidnet som
boer tet ved Kirken, var ikke tilstede ved sit Huus den gang de begyndte at
ringe for afdøde Sjur Iversen Alsager, og hørde ikke hvad Lyd omhandlede Klokke
havde, da de begyndte at ringe for Liiget med den, men da de havde ringet en
Tid og satte Liiget i Jorden, da kom Vidnet tilstede, og da hørde Vidnet at
Klokken havde en forandret Lyd, og at den maatte være bleven beskadiget. Vidnet
var den Sidste, som forlod Klokken, da den nest forrige Gang blev ringet med,
nemlig for bemeldte 17 Marts sidstleden, og var den da, som ovenbevidnet i
u{d}skad Stand. Vidnet vidste intet videre
til Oplysning afskediget.
1817: 137
Citanten frafaldt det indstevnte Vidne Hellie Johannesen Kingservig.
Førstmeldte Vidne Kirkesanger
Samson Larsen Haugse fremstod nu atter
og under sin aflagde Eeds Kraft bevidnede, at han /: Vidnet :/
lukkede Kirkedøren før ommeldte Prædikkendag 17 Marts og indleverede Kirkenøglen paa sit sædvanlige
Sted, saa at Vidnet vitterligt [veed at]? Ingen har været i Kirken eller kommet
til Klokkerne førend bemeldte Liigfølle, da Ingen kan komme til Klokkerne uden
Kirkedøren aabnes.
Citanten erklærede, at han for nærværende Tid frafaldt øvrige indstevnte
Vidner, som tildeels ere fraværende paa Reiser
ind til han for Forligelses Commissionen for!! (faar) indkaldt, de af
Sagvolderne, som dertil ikke har været indstevnt; og paa Grund heraf forlangte
Sagen udsat til næste Thing, hvilket Retten bevilgede.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. For 2de Vidner at afhøre 32 s
og for en Udsættelse 12 Spskil:
Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 Spskil.
Gammel
Sag: Ommund Ommundsen Rogdeberg mod
Samson Hansen Gjele Fol: 122
Citanten Ommund Ommundsen Rogdeberg samt
Sagvolderen Samson Gjele mødte begge tilstæde.
Citanten fremstillede som
1ste Vidne Lars Johannesen Brandstvedt
blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne
Sandhed og intet fordølge
forklarede: at noget efter St:
Hansdag sidstleden blev han leiet af Citanten at reise ind til Sagvolderen
Samson, at hente en Tønde Byg, som skulde staae hos Sagvolderen Citanten tilhørende. Da Vidnet kom til Samson
stod der en deel tørret Byg korn paa Bordet, hvilket Samson sagde var den Tønde
Korn Vidnet skulde hente Samson sagde
at han var i akort med Citanten om bemeldte Tønde Byg den Gang de havde været i
Ullensvang og kom ud paa Oppedals Vigen, men da kom Ole Helleland og raabte
Citanten fra ham, og da rak Sagvolderen saa langt ud paa Bugten fra Citanten at
de lidet hørde hinandens Ord men
Citanten holdt Kornet i 32 Rbdlr for den Tønde, hvilket Sagvolderen den Gang
syntes var for dyre \og bød 30
Rbdlr/ men nu siden syntes han at see
sig nød til at tage og beholde Kornet
Kornet sagde Samson var i Tørringen bleven {en Skjep} meget
indsvunden saa at det var et ringe
Korn ingen havde videre at tilspørge
Vidnet afskediget.
2det Vidne Johannes Pedersen Aga
aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed: forklarede:
at Sagvolderen Samson har for Vidnet fortalt: at efterat Ole Helleland havde raabt paa
Citanten paa Oppedals Bugten, og denne var reist fra sin Kammerat paa Fartøyet
til Ole Haldorsen som raabte paa ham, da bleve de akorderede om Kornet men Prisen de bleve Akorderede om kan Vidnet
ike erindre han nævnte. ingen havde
videre at tilspørge Vidnet afskediget.
Citanten bad Dommeren være Opmærksom paa at {Citanten} Sagvolderen har
for det ene Vidne tilstaaet at han ike kom i Akort om Kornet, og til det andet
sagt, at han med Citanten kom til endelig Akort om Kornet, hvilket altsaa
viiser at Sagvolderen ei farer med Oprigtighed i sit Udsigende.
Begge Parter erklærede sig villig til at møde i denne Sag paa neste
Ting, for at anhøre et Vidne Citanten havde at afhøre men nu var fraværende, til hvilken Ende
Citanten begjærede Udsættelse.
Retten eragtede Sagen udsættes
til neste Ting.
Citanten betalede for 2 Vidner at afhøre
32 s og for Udsættelsen 12 s.
Nye Sag:
Lars Samsonsen og Samson Samsonsen
Tocheim mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om, til
dette Ting at have indkaldet Enken Guro Bastiansdatter og hendes Svigersøn
Asbjørn Larsen, at see dem overbeviist
pligtige til og at lide Dom med
Omkostninger til at fravige
Huusmandspladset Askene førstkommende Lovens Fardag ligesaa fremlagde de og Attest fra
Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist da Sagvolderen ike mødte hvilke 2 Attester bleve oplæste og \indtages
her/ saalydende #
videre fremlagde Citanterne Attest fra Stevnevidnerne at de mundtlig lovlig Tid have udsagt
Sagvolderne at fravige Pladsen til anstundende Fardag, hvilken Attest blev oplæst
og indtages her saalydende #
Som indstævnte Enkes Laugværge mødte Jørgen Nielsen Freim, saa mødte og
indstævnte hendes Svigersøn Asbjørn Larsen, hvilke anhørde ermeldte Attester
oplæse vedtoge lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanterne videre havde
at iretteføre, hvorhos de declarerede:
at Stormveir forhindrede dem at møde for Forligelses Commissionen da
Sagen der skulle foretages og
fremstillede herom Forligelses Commissair Johannes Pedersen Aga, som nu for
Retten declarerede at Sagvolderne kom til Gaarden Aga hvor han (: Commissairen :) boer
men hverken han eller de saa dem istand til at kunne komme over Fjorden
til Commissions Stedet, den Dag den her omhandlede Sag for Commissionen blev
foretaget, saa at det ike var Modtvillighed at Sagvolderne udeblev, men Stormen
gjorde
1817: 137b
det umuelig for dem at møde.
Citanterne fremlagde nu en inden Forligelses Commissionen imellem dem og
indstævnte Enke Guro Bastiansdtr: indgaaet Forliig den 17de April 1816 der med dets Paategninger blev oplæst og
indtages her saalydende #
Citanterne deklarerede i Anledning bemeldte Forlig, at de derved havde
Samtykt og tilladt Indstevnte Enke Guro, at forblive paa Pladset sin Levetid
saalænge hun bestyrede Pladset lovforsvarligt med Tjenere, men da bemeldte
indstævnte hendes Svigersøn og Datter,
ei længere ere hendes Tjenere, men hun har overgivet til Dem, at de skal
beholde alt hvad der er efter hende og
saaledes egenmyndigen gaaet ud fra og imod den indgangne Foreening, saa at de
nu ikke kan agtes som hendes Tjenere, at Arbeide hende til Nytte og Indtægt, men dem selv til
Fordeel, og Citanterne saaledes ikke være pligtige at lade dem styre og benytte
Pladsen til sin Fordeel, saa troer og paastaaer de at hun har overtraad
Foreeningen og forbrudt sin Ret til at besidde Pladset. Til Oplysning herom fremstillede de nu som
1ste og 2det Widne, Gutorm Jonsen Jordal og Od Christensen Eitrem, bleve
paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed med
Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge, forklarede eenstemmigen, at de
sidst afvigte Foraar var begge tilstede paa Pladset Asken under Gaarden
Tokheim, da anhørde de som tilkaldte Vidner, at Enken Guro Bastiansdatter med
Jørgen Nielsen Freim, som hendes Laugværge
blev saaledes foreenet med hendes Svigersøn Asbjørn Larsen og dennes
Hustroe, hendes Datter Ingebør Tostensdatter, at de skulle saalænge hun levede forblive hos hende og tilsee hende og forsyne
hende med alt fornødendt, og at de derfore skulle beholde alt hvad hun efterlod
sig naar hun døde. Denne Foreening blev
indgaaet under den Forpligtelse at de stedse skulle sørge for hende paa det hun ikke skulle komme til at betle
sit Brød eller komme paa Lægd i sin Alderdom. Denne Mundtlige Foreening blev
optegnet paa ustemplet Papir, men Vidnerne troer dem forvisset om, at der
aldrig herom er bleven oprettet nogen lovlig Contract paa stemplet Papir eller derom at det blev Ting læst. Paa nærmere Tilspørgende sagde Vidnerne, at
Foreeningen ikkun blev indgaaet, saaledes som ovenmeldt, og at samme Tid
Pladsens Bestyrelse ikke blev nævnt ei
heller hvem des Indtægter skulle tilflyde, ei heller nævnt om de skulde være
som Tjenere hos hende, om de skulle gaae i hendes Brød eller hun i deres. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskediget.
Begge Parter forlangte Sagen udsat til Sommerthinget, for imidlertid at
forsøge mindelig Foreening; hvilket Retten bevilgede.
Citanten betalede Inkamination 1 Spd 28 s. for 2de Vidner \at/ afhøre 32 s.
og for halveparten af en Udsættelse
6 s. Contra Citanten betalede
Tilsvarspenge 40 s og halveparten af
Udsættelsen 6 s.
Nye Sag:
Peder Sjursen Bue, som Laugværge for
Enken Herborg Olsdatter Lillethun, mødte for Retten og meldte at han til dette
Ting har indkaldet Peder Nilsen Sæbbe for skyldige 7 Spd 20 s, til Enken
Herborg, derfor at lide Dom med Omkostninger, hvor om han fremlagde
Stevnevidnernes Attest, ligesom han og fremlagde Attest fra Forligelses
Commissionen, at Sagvolderen der ikke har mødt
bemeldte 2de Attester bleve oplæste og indtages her saalydende
#
Sagvolderen blev paaraabt, og paa hans Vegne mødte hans Farbroder Lars
Pedersen Legreid, som anhørde forbemeldte Attester oplæse, og erklærede, at
Sagvolderen ikke kunne nægte at skylde de paasøgte Penge, at ham var lovet
Fordrag og Credit indtil Kongsberg Market var forbi, hvor han nu just er
henreist, og hvorfra han ventes tilbage om 3 á 4 Uger.
Citanten erklærede, at Høsten 1815 modtog Sagvolderen 71 Rbd 4 mrk nu Species 7 Spd 20 s fra 2de her ustevnte Mænd paa Kongsberg, for
at bringe til Enken Herborg Lillethun, men han fortiede og ikke frembragte dem
førend hun fra Andre fik vide, at han havde modtage dem. Da han herom blev
tiltalt tilstod han, at have modtaget Pengene, men leverede dem ikke. Saaledes
hengik Tiden indtil 14de November sidstleden, da Citanten og Enken sendte Bud
til ham, at komme til Dem, da han boer tet hos, men han kom ikke, hvorpaa
Citanten Dagen efter gik til ham, og omsider lovede ham, at hvis han strax
ville tilstille ham eller Enken et lovligt Revers eller Bevis for Pengene,
skulle han nyde Fordrag med Pengenes betaling ind til nu værende Kongsberg
Marken, men han sendte intet Revers, uagtet det var ham sagt, at han i Mangel
deraf blev Sagsøgt til første Forligelses Commision. Citanten saae sig derover
nød til, da Beviset udeblev, at indkalde ham til Forligelses Commisionen, og da
Indkaldelsen var ham forkyndt sendte han et ulovligt Bevis paa ustemplet Papir,
men mødte ikke til Forligelses Commisionen. Citanten seer sig saaledes nød til
at see Sagen fremmet ved Retten og
paastaaer ham dømt at betale ei allene
1817: 138
de skyldige Penge med Renter fra
Indvarslingen og Sagens Omkostninger skadesløs, med Kost, Tæring og Tidsspilde,
men og en klækkelig Bod til de Fattige for hans uforsvarlige
Fremgangsmaade. Citanten
deklarerede: at de Vidner han har agtet
at føre ere fraværende paa Reis, hvorover han nu ei kan fremstille dem, med det
uagtet, da den for Sagvolderen mødende \ikke/ har kunnet nægte det tilførde,
men har maattet tilstaae Kravet, saa indlader han Sagen til Doms efter nedlagde
Paastand, under Forbeholdenhed af Vidneførelse og videre Fornødent eragtende i
Tilfælde Sagvolderen skulle fremkomme med noget
eller forlange Sagen udsadt.
Den for Sagvolderen mødende Lars Pedersen Legreid begjerede Sagen udsat
til næste Thing, hvilket Retten bevilgede.
Citanten betalede Incammination 74 Spskil. Sagvolderen betalede for en Udsættelse 20
s. og {for en} Tilsvarspenge 6 s.
Hermed blev for i Aften sluttet og
Thinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren
Tobias Haldorsen Eidnes, Lars Toresen
Oppedal, Omund Pedersen Lofthuus og Sjur Samsonsen Helleland, alle med paaholden Pen.
Neste Dag, den 4de Marts blev Maanedstinget fortsat ved Stædets
Sorenskriver og de i Gaar benævnte Laugrettesmænd.
Eeds Sag.
Hvorda!
mødte for Retten Haldor Haldorsen Oppedal og fremlagde en inden
Forligelses Commissionen imellem ham og Ole Jensen Helleland indgaaen Foreening
den 8de Febreuarii sidstleden, hvorved denne Sidste har forpligtet sig her
inden Retten saadan Eed som Forliget udviser.
Ole Jensen Helleland selv
tilstede blev forelæst bemeldte Forlig,
som intages her saalydende #
Ole Jensen Helleland, som blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf
for Meened aflagde sin corporlige Eed
med opragte Fingere efter Loven og
forsikrede, at han ikke havde lovet Indkalderen Haldor Oppedal for 5 Aar siden,
at betale til ham for Halsten Oppedal 800 Dansk Courant, men ikkun lovet at
betale til Haldor 500 rd DC.
Med denne Eeds Aflæggelse erklærede Haldor sig fornøiet, og Sagen blev
hermed sluttet.
Haldor betalede Inkammination 1 Spd 28 s
og Tilsvarspenge for Ole 40 s.
Eeds Sag:
Lars Jensen Oppedal, Tosten Larsen Oppedal,
Arne Ellingsen ibidem, Marita Olsdatter Oppedal og Sigri Larsdatter ibidem,
mødte for Retten uden Stevnemaal, og erklærede dem at ville aflægge \nu/ inden
Retten deres Eed paa, at de ikke ere vidende hvor det 100 Rbd N: V: blev af
eller henkom som Jacob Larsen Næs formener
sig at have tabt i førstmeldte Stue Mandagen førend sidstleden Nytaar.
Jacob Larssen Næs selv
tilstede erklærede, at han langt fra
ikke i mindste Maade har haft Mistanke paa at bemeldte Penge frakom ham ommeldte
Tid paa nogen ulovlig Maade, men at samme maae have været et Tilfældigt Tab,
som han ikke kan komme efter eller begribe paa hvad Maade tilgik og derfor har han heller ikke enten Mistroet
nogen af dem som var tilstede, ei heller forlangt deres Frifindelses Eed, men
da de nu selv ønske og forlange at aflægge den, saa er han nu villig at anhøre
samme
Bemeldte Lars Jensen, Tosten Larsen, Arne Ellingsen, Marita Olsdatter og
Sigri Larsdatter alle af Gaarden
Oppedal, bleve forelæste Eedens Forklaring af Lovbogen og betydet dens
Vigtighed og Straf for Meened, hvorefter de enhver for sig med opragte Fingere
og Saligheds Eed forsikrede, at de aldeles ikke veed hvorledes tilgik med
ommeldte Penge, hvorledes de bortkom eller hvor de blev af.
Dommeren modtog i alt 1 Spd 68 s
Derefter bleve følgende Documenter
publicerede:
1. Skiftebrev efter Gjestgiver
Siver Sivertsen paa Herrandsholmen, sluttet 18de Novbr: 1816, hvorved endeel
Huse paa Herrandsholmen ere udlagte paa Sterbboeenken og Børnene.
2. Do: efter Inga Larsdt: Midnes,
sluttet 20de Februar 1817, hvorved en Røgstue paa Midnes blev udlagt paa
Skifteomkostninger.
3. Commissionsforlig af 9de Marts
1813 mellem Opsidderne paa Gaarden Sexe betræffende Gaardens Gjerders
Istandsættelse med videre.
4. Forpagtnings Contract mellem
Lars Baarsen Sebbe og Guttorm Olsen Wiig paa ½ Delen i den Førstes Eiendom i
Gaarden Lilleaas, dateret 25de Februarii 1817.
5. Vilkaarsbrev fra Samson Jonsen
Qvitne til Jon Samsonsen paa aarligt Levekaar af Gaarden Qvitne, dateret 3die
Marts 1817.
6. Huusmandseddel fra Berge Olsen
Aga til Gunder Østensen paa \en/ Plads{en} under Gaarden Aga, dateret 26de
Februar 1817. Medfulgte Reversal af
samme Dato.
7. Paategning paa et Vilkaarbrev
dateret 2den December 1816, tinglæst neste Dag, fra Asbjørn
1817: 138b
{det mundtlig for dem at møde} Pedersen Ulsnes
til Peder Endresen, Katla Endresdatter og Endre Pedersen.
8. Afkald fra Omund Omundsen
Jaastad som gift med Marita Olsdt:
Aga for hendes Arv efter Torjuls Larssen
Aga stor 51 Rd. 5 s. dateret 3die Marts 1817.
9. Do: fra Berge Olsen Aga og Jorand
Olsdt: Aga for deres Arve 1800 efter Anna Larsdt: Aga tilsammen 6 Rd. 36 s., dateret 3die Marts
1817.
10. Do: fra Lars Brynnildsen
Røen som gift med Margrete Eriksdatter
Tjoflaat for hendes Arv 12 Rd. 80 s.
efter Marita Torjulsdt: Tjoflaat 1801, dateret 3die Marts 1817.
Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte
sig at have mere med Thinget at bestille
blev samme hævet.
A v W S Koren
Tobias Haldorsen Eidnes, Lars Toresen
Oppedal, Endre Pedersen Lofthuus, Sjur Samsonsen Helleland (alle 4re med iholdt Pen).
Forhør.
Aar 1817
den 19de April blev Retten sat
paa Gaarden Nesthuus i Østensøe Skibrede, {for} i Overvær af de 2de
Laugrettesmænd og Vidner Tosten Olsen Fosso og Od Olsen Fosso, for ifølge Stiftets Ordre af 25de Marts
sidstleden at optage et Forhør i
anledning af, at der ifølge en indsendt Besværing til Stiftet fra Opsidderne paa
Nesthuus skal være skudt ind igjennem
deres Stuevinduer Natten til den 11te Marts sidstleden.
Hvorda blev fremlagt bemeldte
Stiftets Ordre samt dermed fulgte
Skrivelse fra Herr Pastor Irgens, dateret 17de Marts dette Aar, og den
omhandlede Besværing og Andragende, datteret 16de Marts nestfor, hvilke 3de
Documenter bleve oplæste, og hvoraf Stiftets Skrivelse her indtages saalydende
# De tvende øvrige Documenter
bliver dette Forhør i sin Tid at vedhæfte.
Her anmærkes, at da Sorenskriveren modtog denne Stiftets Ordre, gav han
derefter Lehnsmand Johannes Jørgensen øvre Wiig Beordring at indkalde hertil
alle dem i Naboelavet af Gaarden Nesthuus, som kunne haves Formodning om at
have seet og hørt noget til Oplysning om det ommeldte Nat Passerede.
Opsidderne paa Nesthuus Ole
Gundersen og Tosten Larssen mødte for
Retten, hørte deres Andragende til Stiftet oplæse, det de vedstod rigtig, og
erklærede at de intet videre vidste at forklare, henseende Maaden, hvorpaa den
Handling, hvorover de har besværet dem, foretoges, {eller af} og de vidste
eller veed ikke, hvem der begik samme, eller kunne da erfare hvem det var, da
Ole Gundersen, som gik ud efter at han hørde Skuddene, som bleve afskudte, det
ene og første ind ad Oles Vindue, og det andet strax derefter indad Tostens
Stuevindue, ikke kunne see nogen tydelig
\da det var mørkt for Dag/ men
saae at der løb Folk henad Veien, til Aarhuus, som ligger nærmere den Vei, som
Folk reise op og ned igjennem Dalen
Steensdalen kaldet. Hermed bleve
de dimiterede.
Dernest blev fremkaldet Gunder Tollevsen Aarhuus, Gaardmand paa nærmeste
Naboegaard Aarhuus, blev formanet til at sige Sandhed, og intet fordølge eller
fordreie, blev tilspurgt om han {han} havde seet eller hørt om nogen havde
reist forbi Gaarden Aarhuus op eller ned ad Bøigdeveien den Nat, da der paa
Nesthuus blev foretaget den omhandlede Voldsomhed, hvortil han svarede, at han
derom er aldeles uvidende og veed intet
til denne Tildragelses Oplysning.
Afskediget.
Jon Haagensen Sandve, Gaardemand paa Gaarden Sandve et Stykke fra Gaarden Nesthuus tet ved Søen, blev formanet at tale Sandhed
og være sandru, forklarede, at han om Natten til den 11te Marts mod Dagningen
kom tillands ved Gaarden Sandve med en Sildejægt, og paa samme Jægt var med Jan
Larssen Reistvedt og Knud Arnesen Skeie, og gik han da strax hjem i sit Huus og
lagde sig ned, saaat han er aldeles uvidende om hvad den Nat passerede paa
Nesthuus, der ligger omtrent ½ Fjerding vei op fra hans Gaard og Søen, ei
heller saae han Flere at komme ovenfra Bygden ned tilsøes eller reise fra Søen opefter den Nat, end
bemeldte Jan Reistvedt og Knud Skeie, som i Dagningen reiste opefter for at
bringe Kundskab omkring i Gaarderne, at de havde Sild at sælge, om Nogen vilde
komme tilsøes til deres Jægt at kjøbe.
Videre havde Deponenten ei at forklare
demiteret.
Lars Torbjørnsen Øfsthuus, og Jon Torbjørnsen Øfsthuus, den Første
Gaardemand paa Gaarden Øfsthuus, og den anden hans Broder og Dreng, lovede at
sige Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at de ere aldeles
uvidende om hvad der passerede paa Naboegaarden Nesthuus Natten til sidstleden
11te Marts, da de laae hjemme og sov, og veed ei hvem der kunne været ude den
Nat eller reist forbi Nesthuus; Men de have ikkun hørt siden hvad der
Passerede, som Manden Ole Nesthuus fortalte dem om Morgenen. Da de intet videre vidste til Oplysning bleve
de afskedigede.
Derefter fremstod atter Opsidderne paa Nesthuus Ole Gundersen og Tosten Larssen og erklærede, at de har ommeldte Knud Arnesen
Skeie havt mistænkt for at have været med at indskyde deres Vinduer, fordi de
kan bevise og det er vitterligt, at han
tilforn har været med i Unge Karles Nattesværm og begaaet skadelige
Fortrædeligheder og fornærmelige Optrin her i Bøigden. De formodede dette
saameget mere da de har hørt at bemeldte
Knud eller hans Kammerat paa Reisen nedefter til Søes, Jan Reistvedt, havde 1
Gevær med dem, da de reiste ned efter Dagene for det Passerede, da Knud og Jan
reiste imøde med Nogle de ventede fra Havet med Sild, for at hjælpe dem at roe
Sildejægten hjem. Derfor begjerede Comparenterne at
1817: 139
bemeldte Knud Skeie i denne Anledning
maatte fremkaldes til Examination.
Derefter blev fremkaldet bemeldte Knud Arnesen Skeie, sagde sig 23 Aar
gammel og opholder sig hjemme hos sin Moder paa Skeie, og har altid været
hjemme, hvor han har været christsømmelig opdraget, forklarede paa
Tilspørgende, at han og Jan Reistvedt, saaledes som Deponenten Jon Haagensen
Sandve har forklaret, reiste i Dagbrækningen den 11te Marts opefter fra Søen
til sit Hjem, for derefter at bringe Sildebud, som det kaldes, omkring i
Nabolavet. Han og hans Kammerat gik da ikke frem enten paa Nesthuus eller nær
forbi samme, ei heller frem paa nogen anden Gaard, førend han kom til Skeie,
men de gik ad Veien lige hjem, og de mødte eller saae ingen, ei heller hørte
Skud, da de reiste, og det var da saa lyst af Dagen, da de reiste opefter forbi
Nesthuus, at om Nogen havde været paafærde der ved Gaarden, saa havde de kunnet
see dem fra Veien af. Han veed derfor aldeles intet om det den Nat paa Nesthuus
Passerede og er selv uskyldig deri. Han
har ikke nogensinde her i Bygden gjort Spectakler i nogen Gaard om Nætterne
eller uroliget nogen, mere han end andre Ungdomme, og ikke været Ophavsmand til
noget saadant, fremfor dem, og ikke har nogen havt ham Noget paa at sige eller
søgt ham for virkelige eller formentlige ulovlige Forhold, undtagen at han for
omtrent 2 á 3 Aar siden blev kaldet til Forligelses Commissionen for, i Forening med nogle Flere, \at have/
gaaet ind paa et Loft paa Gaarden Øfsthuus \til en Pige/ om Natten, og paa
vredagtig voldsom Maade skadet hendes Helbred, men derom er han forliigt med
Vedkommende, og det kan derfor ei komme, troer han, sig mere til Forkleinelse,
eller gjøre ham mistænk\t/{elig} for det paa Nesthuus Passerede, og han synes
tillige at det er ildetænkende af de Anklagende, at de mistroer \ham/ for
samme, om hans \Kammerat/ bar Gevær, da
han reiste op ad Veien om Morgenen, hvilket han erklærer at \denne/ gjorde, men
selv bar han ikke Gevær hverken ned eller op ad Veien, men kun hans Kammerat
Jan Reistvedt. Deponenten blev dernest
dim/m/iteret, med Forbeholdenhed om fornødiges at fremkaldes.
Dernest blev fremkaldt Lars Arnesen Berven eller Noreim, Gaardemand paa
Berven, blev formanet at sige Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede,
at han var med paa Jægten den Nat mod Dagningen, da Knud Skeie og Jan Reistvedt
reiste opefter, da han sadte dem iland af Jægten om Morgenen i Tusmørket eller
Dagbrækningen. Der blev ikke talt om, paa hvilken Gaard de vilde først frem for
at gjøre bekjendt Sildekjøb, men at de vilde bekjendtgjøre saadant alfares op
igjennem Bygden. Han kan ikke erindre om bemeldte Jan og Knud havde Geværer med
dem, og han mærkede intet af dem, der kan bestyrke den Mistanke mod dem, at de
skulle være skyldige i det samme Nat paa Nesthuus Passerede, nemlig Skydning
gjennem Vinduerne. Videre havde
Deponenten ei at forklare, dim/m/iteret.
Dernest blev fremkaldet ommeldte Jan Larssen Reistvedt, Gaardemand Lars
Reistvedts Søn og Huusmand, 27 Aar
gammel, lovede at sige Sandhed, forklarede, at han og Knud Arnesen Skeie om
Morgen, saasnart de saae Dag den 11te Marts
reiste af den Sildejægt, de da vare paa, og op igjennem Bygden hjem. Da
de reiste forbi Gaarden Moe, var endnu ingen opstaaen, saavidt han mærkede, ei
heller saae de nogen opstaaen paa Nesthuus eller nogen Gaard, før de kom hjem,
og da de kom til Reistvedt var det lyst og i Soelbrækningen, og skildtes Knud
da med ham og reiste til Skeie. Knud havde ikke Gevær med sig, men Deponenten,
og Knud fulgte ham Veien lige frem uden Omveie, og hverken han eller Deponenten
skjød eller gjorde nogenstæds Allarm, ligesom de ei heller hørte noget Skud
eller saae Nogen paafærde den Nat, og de vare aldeles uvidende om, hvad den Nat
skal have passeret paa Nesthuus. Videre
var ikke at erholde til Oplysning af Deponenten, dim/m/iteret.
Da ingen Flere var at afhøre, som formodedes at vide noget til
Oplysning, undtagen nogle Mænd, der vare med paa Jægten den Morgen eller Nat,
som det Passerede paa Nesthuus foregik, men hvilke nu ei vare tilstæde, men som
troes nærmere at kunne oplyse hvad Tid eller hvor tidlig Deponenterne Knud
Skeie og Jan Reistvedt reiste af Jægten opad Landeveien hjem saa blev Forhøret hermed udsat til
Fortsættelse paa Wigørs Præstegaard 22de denne Maaned, til hvilken Tid og Sted
Vedkommende ved Lehnsmanden bliver at indkalde.
Paa Sorenskriverens Vegne J
Skagen
Tosten Olsen Fosse, Od Olsen Fosse (: begge med iholdt Pen :).
Præliminair-Forhør.
Aar 1817
den 21de April blev Extraret sat
paa Gaarden Drage i Jondals Skibrede i
Overvær af de 2de Laugrettesmænd og Vidner Lars Olsen Drage og Ingebrigt
Larssen Eide, for efter Amtets Ordre af 25de Marts sidstleden at optage et Forhør
i anledning et af Jacob Svendsen Tengsereide formeentlig begaaet Tyveri hos
Gaardemand Lars Jacobsen Drage.
Hvorda blev oplæst bemeldte
Amtets Ordre tilligemed dermed fulgte Documenter, nemlig et ved Sundhordlehns
Jurisdiction den 19de Marts 1817 optaget Forhør over bemeldte Jacob Svendsen
Tengsereide, samt en Skrivelse fra Hr: Sorenskriver Bing af 20de Marts
sidstleden, af hvilke 3de fremlagte og oplæste Documenter Amtets Ordre og
Sorenskriver Bings Skrivelse her indtages
saalydende # Det fremlagte Forhør bliver dette her
optagende Forhør i sin Tid vedhæftet. Her
anmærkes, at da der er 10 Mile fra Sorenskriverens til Fogdens Bopæl, og 8 ½
Mil fra Sorenskrivergaarden til Halsnøe-Kloster-Arresthuus, hvor Angjældende
sad i Arrest, saa har dette Forhør ikke førend i Dag kunnet foretages.
Arrestforvareren Lars Frantzen, efter Fogdens Ordre, havde nu tilstede
Arrestanten Jacob Svendsen Tengsereid, som han fremstillede for Retten, fri for
Baand og Tvang, og som nu blev tagen under Examination, og paa forskjellige
Spørgsmaale forklarede: at hans Navn er
Jacob Svendsen Tengsereid, er fød af Svend Jacobsen og Huustro Anna Tostensdr:
paa Gaarden Tengsereid i Egersund Præstegjeld, Jederns og Dalernes Fogderi, og
er nu 26 Aar gammel, saaledes som han ved Paagribelsen 22de Februar sidstleden
for Dybdal har opgivet og ved det senere
optagne
1817: 139b
Forhør gjentaget. Han gjenkjender nu
Stedet, Gaarden Drage, at det var her han Natten før sin sidste Paagribelse bemeldte 22de Februar begik det Tyveri, som han har tilstaaet ved
Paagribelsen og under det nu oplæste Forhør, og dette var det første Tyveri,
han begik efter at han undveg var!! (fra) Bergens Arrest og tog Landeveien over
hertil. Da han kom her paa Gaarden
Natten til bemeldte 22de Februar, gik han ind først i et Stavbur igjennem
Vinduet efter at han med Hænderne tog
\ud/ nogle smaae Spigre og Trænagler for Vinduesrammen udvendig, og satte
Vinduet ind i Staburet paa en Børre, hvorpaa han gik ind og tog omtrent 3 Blade
Tobak i en liden Kiste eller Skrin, som, om han lukkede det op med Nøgel, som
han troer stod i Laaset, eller det var aabent og utillæst, kan han ei erindre.
Videre tog han i Stavburet noget Smør, omtrent 6 à 8 Mrk. og 5 à 6 Lepser Fladbrød, hvilket Brød han
siden maatte kaste paa Søen, fordi det blev vaadt i Baaden, som han reiste fra
Land paa, og som han stjal paa Tvedt i Strandebarm. Videre tog han en
Strylerrets Skjorte og en Strylerrets Dug. Mere stjal han ei i Stavburet, men
gik derpaa ud og lod Vinduet staae aabent efter sig. Dernest gik han ind i en Glasstue her paa
Gaarden, hvor han gik ind paa samme Maade som i Stavburet, ved at tage ud
Vinduet, da han stak ind imellem Rammen med en gammel Madkniv, som han nu
erindrer at han tog paa Staburet tilligemed en Kistenøgel, han før glemte at
opgive, og trak han da Vinduet ud, da Rammen var kun befæstet udvendig med
Spigre, men idet han satte Vinduet ned paa Marken, stødte han det an i noget,
saaat en Rude gik itu. Han gik da ind ad Vinduesgluggen og fandt inde i Stuen
en blaae rød- og hvidroset Bomme, som stod Nøgel i Laaset for, og som han da
lukkede op og fandt deri nogle Nøgle, men hvad mere der var i Bommen kastede
han paa Gulvet, og med de fundne Nøgle lukkede han op 4 Kister i Stuen, og i
disse Kister fandt han det stjaalne Sølvtøi med Mere, som han har opgivet,
nemlig: 6 stemplede Sølvskeer, 1 Do: ustemplet, en mindre Do:, en rund Æske, hvori var 5 Ortestykker, 30
Stykker forskjellige 8 Skillinger, 3 Tiskillinger og endeel 4re Skillinger og
Toskillinger, som han ikke tællede, ei heller de øvrige Penge, førend han saae
at de bleve tællede af Dybdal efter Paagribelsen, men han veed at alle de Penge
af Sølv, som da fandtes hos ham, havde han stjaalet her paa Gaarden i bemeldte
Stue, saavelsom det øvrige hos ham fundne Sølv, nemlig 1 Sølvkjede
forgyldt paa Pladen og ihængende Smykke,
en forgyldt Ansigtssøllie, 1
forgyldt Fingerring, en uforgyldt
Sølvfingerring, 4 smaa forgyldte
Søllier og 1 Do: Ansigtssøllie, 2 uforgyldte Ditto og 2 Par uforgyldte Sølv-Halsknapper, samt et lidet Træ-Kridhuus. Videre stjal han i Stuen 1 Linlerrets Skjorte, 1 Vendelerrets Ditto, og en Fallekniv med Messing-Skaft, og 8 Rbd. i Sedler, som laae i en liden
Lommebog i Vinduet. Med disse Koster gik
han nu ud igjen, og lod Vinduet staae aabent, og mere end dette opgivne stjal
han ikke der. Han var ikke bekjendt her
paa Gaarden, og da han kom her, hvor han ei før har været, bankede han paa
Stuedørren, for at erfare om der var nogen inde, og da han mærkede at der i
Stuen ei var Folk, gik han ind paa ommeldte Maade. Da intet videre var at erindre at tilspørge
Inqvisiten, lod Retten ham træde tilside.
Dernæst blev fremkaldet som
1ste og 2den Deponent bestjaalne
Lars Jacobsen Drage og hans Huustro \Herborg Larsdatter/ bleve formanede til Sandheds Udsigende,
forklarede, at omtrent for 4 Uger siden
eller Løverdagen nestefter sidstleden Fastlavnssøndag om Morgenen
saae de at Vinduet i deres Stabur var udtaget og sat ind i Stavburet, og
befrygtede da at et Tyveri var begaaet. Ligesaa saae de da at i en Glasstue, de
har paa Gaarden, var en Vinduesrude itu og Vinduesrammen løst indsat igjen i
Gluggen. De gik da ind i Stavburet, og savnede der da Brød taget af en
Fladbrødlade, men hvormeget eller hvormange Lepser kunde de ei vide, og noget Smør, som der stod nogle Mærker paa
et Stet; en Nøgel med Rem i, som laae i
Vinduet, en Spisekniv, 1 Skjorte
og en liden Strylerrets Dug; af
et Skrin, som Nøglen havde staaet i, savnede de omtrent ½ Mrk. Bladetobak, og
Penge nogle Rigsbankdaler over eller
under 60 Rbd. N: V: i Sedler, men de tror det var 2 Rbd. mindre end 60 eller 58 Rbd.
Dernæst gik de ind i Stuen, hvor 1 Bomme var borte, og 4 Kister stode
aabne paa Gulvet, uden at Laasene vare skadede eller Nøgle stode i. Konen
savnede da sin Sølvstads og de savnede
da alt det, som Inqvisiten nu tilstaaer at have stjaalet i Stuen, og endvidere en Sølv forgyldt {Søllie} \Spende/ med \1 Løv/
{Skaaler}, og en Sølv forgyldt Fingerring med Løv eller Skaaleløv, og de
gjenkjender alle forommeldte fra dem stjaalne Ting, som nu alle bleve
foreviiste i Retten, undtagen Brødet og Tobakken. De begjerede at Retten vilde taxere samme,
og at det, som er i Behold, maa blive dem tilbageleveret. Hvormange Sølvpenge de havde mistet, vidste
de ikke bestemt. Retten, som nu her
har aabnet den stjaalne Bomme der blev fra Fogden fremsendt med forseglet
Nøgel tilligemed de øvrige hos
Arrestanten fundne Koster, vurderede nu og forefandt følgende, som er forklaret
at tilhøre de Bestjaalne: Bommen med
Laas og Nøgel 3 Spdl., 6 stemplede Sølvskeer à 2 Spdl. er 12 Spd.
1 ustemplet Do: mærket paa
Skaftet ENSRN, samt LES 2 Spdl.; 1 Do:
mærket W92xTLD, 1 Spdl. 60 s.; 1
rund Æske 2 Spskilling, 1 Sølvbredkjede med forgyldt Plade med 3de
forgyldte Sølv 8teskill. og 3de Løv i
hver 8teskilling 6 Spdl.; 1 forgyldt Sølv-Ansigtssøllie, 4 Ort, 1 forgyldt Sølv-Dragt eller Fingerring med
3de Løv 2 Ort. 1 Sølv Do: med et Løv 16 Spskill.;
4 smaa forgyldte Sølvsøllier med Løv
1 Spdl. 60 s. 1 liden forgyldt
Ansigtssøllie 16 Sps.; 1 ugyldt Do:
1 Ort, 1 liden rund Do: 8 Sps.
2 Par Halsknapper 4 Ort. 1 Kridhuus
4 Sps.; 1 forgyldt stor
Sølvfingerring med 6 smaa Skaaleløv 4
Ort og 1 forgyldt Sølvtrøiespende 1 Ort;
1 Kridhuus 4 Sps. 1 Stykke \Smør/ som nu blev befundet at veie 6 ½ Mrk., 3
Ort, 1 Linlerrets Skjorte med syed
Krave 72 Sps.; 2 saakaldte Vendelerrets Ditto 4 Ort;
1 Lerrets Dug 16 Sps. 1 gammel Spisekniv 2 Sps.;
1 Fallekniv med Messingskaft 1
Ort, 1 Kiste- eller Bommenøgel med
Skindrem 8 Sps. Disse her vurderede og i Behold værende T{h}ing,
samt de forefundne i Hr: Dybdals Indberetning, vedhæftet det fremlagte Forhør,
ommeldte Sølvpenge, samt 8 Rbd. i Sedler, bleve nu de Bestjaalne
tilbageleveret, hvorhos Deponenterne erklærede dem tilfredse med Rettens Skjøn
og Vurdering paa de tilbageleverede Ting.
Inqvisiten blev nu atter fremkaldet og tilspurgt, om han stjal de Penge,
nemlig omtrent 60 Rbd. N: V: i Sedler, som de Bestjaalne savnede i 1 Skrin i
Stavburet, hvortil han sva-
1817: 140
rede, at han aldeles ikke tog eller
fandt Penge i Stavburet eller stjal flere Penge her paa Gaarden end de 8 Rbd.,
som han har forklaret han fandt i Stuen. Men han tilstod, saaledes som ved
Forhøret den 19de Marts sidstleden, at han stjal her samme Gang som det øvrige
han her for Retten har opgivet, den hos ham fundne Sølvfingerring og
Trøiespende. Han erklærede at han ikke har noget imod den paa de stjaalne
Koster skede Vurdering.
Deponenterne bestjaalne Lars
Jacobsen Drage og Huustro Herborg bleve nu
forelæste deres Forklaring og dernæst
med oprakte Fingre og Saligheds Eed, efter at Edens Vigtighed var dem betydet,
bekræftede deres Forklarings Rigtighed, at ogsaa de vurderede dem tilbageleverede Ting ere dem tilhørende,
og at samme frakom dem mod deres Villie og Vidende. Afskedigede.
De øvrige hos Arrestanten ved Paagribelsen fundne og nu for Retten
foreviiste Ting nemlig en Hage og en Fiskesteen, samt 25 Rbd. i
Rigsbanksedler \samt Patentet/ bleve leverede Arrestforvaren!!
(-forvareren) for igjen at tilstilles
Herr Foged Budtz.
Da intet Videre var at erindre ved dette Forhør, saa blev samme hermed
sluttet, og Arrestanten Jacob Svendsen Tengsereide blev overleveret til
Arrestforvarereren Lars Frantzen og medhavende Vagt til sikker Bevogtning og
Tilbagebringelse i Arresten.
J Skagen
Lars Olsen Drage, Ingebrigt Larssen
Eide.
Continuation
af
Forhøret foran Folio 138 – 139.
Aar 1817
den 22de April continuerede dette
Forhør efter Udsættelse fra 19de denne Maaned, i Overvær af de samme 2de
Laugrettesmænd og Vidner nemlig Tosten
Olsen Fosse og Od Olsen Fosse.
Hvorda blev fremkaldet
Anders Olsen Noreim, tjener paa Noreim, er omtrent 35 Aar, blev formanet
til Sandheds Udsigende og intet at fordølge eller fordreie, forklarede paa
Tilspørgende, at han var med paa den for i Forhøret ommeldte Sildejægt Natten
til den 11te Marts sidstleden, og at ingen af de {8te} Mænd, der vare paa
Jægten, vare oppe i Gaarderne, førend om Morgenen, da Jan Reistvedt og Knud
Skeie først reiste opefter fra Søen, da det var bleven lyst af Dagen, og reiste
hjem for at gjøre bekjendt om Sildekjøb. Han var aldeles uvidende om, hvad der
passerede paa Nesthuus samme Nat, som han siden hørte, at der var skudt ind ad
Vinduerne, og han veed ikke, hvem der har været Skyld i denne Tildragelse,
eller \er/ sammes Gjerningsmænd.
Deponenten vidste intet videre til Oplysning, afskediget.
Michel Haagensen Sandven, sagde sig 28 Aar gammel, blev fremkaldet,
formanet til Sandheds Udsigende og intet fordølge eller fordreie, hvorefter han
paa Spørsmaale forklarede sig eenstemmig med nestforestaaende Deponent Anders
Noreim. Afskediget.
Omund Arnesen Skeie, Gaardemand paa Skeie, blev dernest fremkaldet,
formanet ligeledes at tale Sandhed, og forklarede sig eensstemmig med
Deponenterne Anders Noreim og Mikel Sandven, og da han ei vidste mere til
Oplysning afskediget. Dernæst blev fremkaldet:
Inga Isaksdatter Træbakke, Tjenestepige paa Skeie, og Magrete Arnesdr:,
tjener sammesteds, bleve formanede til Sandheds Udsigende og intet fordølge
eller fordreie, forklarede, at Knud Arnesen Skeie kom hjem \11te Marts/ om
Morgenen til Skeie da det var lyst af
Dagen, da de af Stuen hørte at han talte ude i Gaarden, men om han havde da
været en Tid ude i Gaarden, før de hørte ham tale veed de ikke. De vidste da ikke heller noget
om den Skydning gjennem Vinduerne paa Nesthuus, som de siden har hørt skal have
tildraget sig om Natten for.
Deponentinderne, som intet vidste videre til Oplysning, bleve nu
afskedigede.
Da ingen havde videre til Oplysning om det, hvorom dette Forhør er
foretaget, blev samme hermed sluttet.
J Skagen.
Tosten Olsen Fosse, Od Olsen Fosse, begge med iholdt Pen.
Sommerthing
for Jondals Skibrede.
Aar 1817
den 12te Mai blev Retten sat paa
Thingstedet Wigør til almindeligt Sommer- Skatte- og Sagething for Jondals
Skibrede betjent af mig Sorenskriver Koren med følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd Sjur Amundsen Espeland, Nils Iversen
Espeland, Johannes Amundsen Handegaard og Askild Sjursen Molven \som alle forhen have aflagt Laugrettes
Eed/. Ved Thinget var tilstede paa Hr:
Foged Budtz’s Vegne hans Fuldmægtig Hr: John Holm, Skibredets Lehnsmand Tosten
Halderager og endeel thingsøgende Almue.
Hvor da underdanigst blev publiceret
følgende Kongelige Anordninger og Foranstaltninger:
Datum
1. Provisorisk Anordning,
angaaende Concumptions Væsenet 1816,
Septb: 26de
2. Stiftets Communication af en
Kongelig Resolution af 12te Octbr:
1816, betræffende Betalingen for
Bestallinger og Bevillinger 1816,
Novb: 7de
3. Provisorisk Anordning, som
bestemmer, hvorledes der med
Borgerskabs Meddelelse til Handlende
indtil videre skal forholdes 1816,
Octb: 24de
4. Fortegnelse over bestemte
Betalinger, Medicinalvæsenet
vedkommende 1816,
Novb: 20de
5. Placat angaaende Norske Eenskillinger,
som af Kobber udmyntes 1816, Decbr:
3de
6. Kongelig Kundgjørelse
angaaende Oprettelsen af den tvungne Bank 1816,
Decbr: 23de
7. Placat angaaende fra hvilken
Tid stemplet Papier til
Vexler kan bekommes 1817,
Janv: 17de
8. Provisorisk Anordning, hvorved
Brændeviinsbrænden i Kjøb- og
Ladestæderne forbydes indtil Udgangen af
Junii Maaned 1817 1817,
Janv: 20de
9. Do:, hvorved Forordningerne af
16de November 1810 og 26de
Septbr: 1811 tildeels, og Placaten af
22de Marts 1813 aldeles ophæves 1817,
Febr: 20de
10. Fogdens Anmodning til
Sorenskriverne at ville undersøge om ikke
Almuen har faaet godtgjort den af dem
betalte Rigsbankrente 1817,
April 1ste
11. Efterlysning om Slaverne Ole
Mortensen og Berge Olsen Norem 1816,
14de Octobr:
12. Do: om Slave Jacob Jacobsen
Sund 1816,
14de Novb:
13. Do: om Jacob Hermundsen og
Serine Olsdatter 1816,
28de Do:
14. Do: om Slave Ingebrigt
Nilssen 1816,
Do:
15. Do: om Styrmand Andreas
Atlachsen 1816,
5te Decbr:
1817: 140b
Datum
16. Efterlysning om Matros Ole
Madsen 1816,
6te Decbr:
17. Do: om Do: Andereas!!
Sodeberg 1816,
12te Do:
18. Do: om Gjert Baarsen
Sogndalsfjæren 1816,
23de Do:
19. Do: om Nils Ottesen 1816,
27de Do:
20. Do: om Johannes Olsen 1816,
Do:
21. Do: om Ole Pedersen Høiland 1816,
3de Janv:
22. Do: om Arne Jørgensen og
Christian Nilsen Sørum 1816,
17de Do:
23. Do: om Ole Wetlesen Dale 1816,
3de Do:
24. Do: om Hans Knudsen Basnes 1816,
31te Do:
25. Do: om Michel Michelsen 1816,
Do:
26. Do: om Slave Lars Svartland 1816,
8de Marts
27. Do: om Peter Petersen, Gustav
Lindgreen, og
Henrik Henriksen Strøm 1816,
27de Do:
Paa Fogdens tilspørgende: erklærede alle tilstædeværende af Almuen,
samt Lænsmanden, at enhver havde hos Fogden erholdt tilbage, hvad de til den
engang anordnede Rigsbank Indskud og Renter til ham have erlagt, og mange af
dem havde intet betalt og altsaa heller
intet at fordre tilbage.
Derefter blev thinglæst følgende
Documenter:
1. Skjøde fra Tomas Eriksen
Apeldalen til Samson Toresen Prestegaard paa nogle Huse paa Pladsen Apeldalen
under Gaarden Underhougen, dateret 12te Mai 1817.
2. Fæsteseddel fra Johannes
Johannessen Underhougen til Samson Toresen Prestegaard paa Pladsen Apeldalen,
dateret 12te Mai 1817, med Reversal af samme Dato.
3. Do: fra Wigleik Torbjørnsen
nedre Traae til Pigen Cicilia Jacobsdatter paa Pladsen Ystevigen under Nedre
Traae, dateret 12te Mai 1817, med Reversal af samme Dato.
4. Afkald fra Jacob Sjursen til
Johannes Svaasand for Arv 16 Spdl. 47 s., dateret 12te Mai 1817.
Da Ingen efter 3de Ganges Udraab meldte
sig at have mere med Thinget at bestille, blev Retten og Thinget hævet. A
v W S Koren
Sjur Amundsen Espeland, Nils Iversen
Espeland, Johannes Amundsen Handegaard, Askild Sjursen Molven, alle 4re med iholdt Pen.
Sommerthing
for Østensøe Skibrede
Aar 1817
den 13de Mai blev Retten sat paa
Thingstædet Wigør til almindeligt Sommer- Skatte- og Sagething for Østensøe
Skibrede betjent af mig Sorenskriver Koren med de 4re eedsvorne Laugrettesmænd Tosten Olsen Fosse, Aad Olsen Fosse, Johannes
Erichsen Steene, og Ole Tostensen Stene, hvoraf de 2 sidstmeldte nu aflagde
Laugrettes Eed saa var og tilstæde
Fogdens Fuldmægtig Hr: Holm Tinglaugets
Lænsmand og tingsøgende Almue.
Hvor da blev publiceret de samme
Anordninger og Bekjendtgjørelser, som foran paa dette Blad er anført for Johndals
Skibrede, hvorhos Almuen og Lænsmanden erklærede at hvad der var leveret til
Rigsbanken, have enhver rigtig bekommet tilbage af Fogden.
Stevnevidners
i Eedtagelse
Arne Jacobsen Sandven og Torkild
Michelsen Thole mødte og aflagde deres Eed som antagne Stevnevidner for Wigøers
Sogn i nu fratrædende Knud Skaalem og Lars Sjursen Noreims Sted den første som reserve og den anden som
virkeligt Stevnevidne.
Da ingen meldte dem med videre efter
Paaraab, blev med Tinget udsadt til i Morgen.
A
v W S Koren
Tosten Olsen Fosse, Aad Olsen Fosse,
Johannes Erichsen Steene, Ole Tostensen Steene,
alle med paaholden Pen.
Neste Dag den 14de Mai
continuerede Sommerthinget for Østensøe Skibrede paa Wigør af samme
Rettens Personer som i Gaar.
Hvor da blev publiceret følgende
Documenter:
1. Skjøde fra Marta Jansdatter
Fosse til Tosten Olsen Fosse paa 6 ¾ Mrk Smør, ½ Løb Salt i Gaarden Fosse No: 6, dateret 14de Mai 1817.
2. Vilkaar af dette Brug fra
Tosten Olsen Fosse til Marta Jansdatter, datteret 14de Mai 1817.
3. Panteobligation fra Erik
Brynnildsen Rykken til Engel Olsen Soldal
stor 70 Spdl. mod 4de Prioritet i
1 Pd. 10 ¾ Mrk. Smør ½ Bukskind, ¼
Gjedskind, samt 6 Mrk. Smør med Bygsel i
Rykken No: 85, dateret 14de Mai 1817.
4. Fæsteseddel paa 5 Aar fra Isak
Berven til Ole Skaar paa Pladsen Brekkene under Berven, dateret 14de Mai 1817,
medfulgte Reversal af samme Dato.
5. Afkald fra Ole Knudsen Skaalem
til Knud Skaalem for 109 rd 20 s. eller
54 Spdl. 72 ½ s., dateret 13de Mai 1817.
Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte
sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet. A
v W S Koren
Tosten Olsen Fosse, Aad Olsen Fosse,
Johannes Eriksen Stene, Ole Tostensen Stene,
alle 4re med iholdt Pen.
1817: 141
Sommerthing
for Gravens Skibrede.
Aar 1817, den 16de Mai blev det Almindelige Sommer- Sage og
Skattething for Gravens Skibrede sat paa sædvanlig Thingsted Eidegrund af
Stedets Sorenskriver og følgende Laugrettesmænd
Ole Knudsen Nesheim, Iver Hansen ibidem, Peder Hansen ibidem, \og/
Haaver Wikingsen øvre Seim, der alle nu aflagde sin Laugrettes Eed, og betalede
hver for sig til Sorenskriveren 24 s. Specie.
Saa var og tilstede Fogdens Fuldmægtig Hr: John Holm, Tinlaugets!!
(Ting-) Lensmand og en deel tingsøgende
Almue.
Hvorda!
blev publiceret de Fol: 140 for Jondahls Skibrede anførde Anordninger,
hvorhos Almuen og Lensmanden erklærede at hvad de var leveret til Rigsbanken,
haver enhver rigtig bekommet tilbage af Fogden.
Gammel
Sag: Peder Bue for Enken Herborg
Lillethun mod Peder Niels: Sæbe Fol: 138.
Citanten mødte, men Sagvolderen
ikke. Citanten meldte, at da han stod i
Afhandling om Forlig med Sagvolderen, saa vare de nu enige om, at forlange
Rettens Anstand i Sagen, indtil næste Høstething, for imidlertid, at see Sagen
om mueligt mindelig afgjort.
Retten eragtede, Den forlangte
Udsættelse bevilges.
Citanten betalede for Udsættelsen 12 Spskil.
Da Ingen meldte dem med videre, blev for
i Aften sluttet.
A v W S Koren
Ole Knudsen Nesheim, Iver Hansen ibiden,
Peder Hansen ibidem og Haaver Wikingsen
øvre Seim, alle med iholdt Pen.
Neste Dag, den 17de Mai, blev
Sommerthinget for Gravens Skibrede fortsat ved Stædets Sorenskriver og følgende
4re eedsorne Laugrettesmænd Ole Knudsen
Nesheim, Iver Hansen Nesheim, Haaver Wikingsen Seim, og i steden for Peder
Hansen Nesheim, sad Gudmund Larsen Rønnestrand.
Følgende Documenter bleve da thinglæste:
1. Skiftebrev efter Tormo
Omundsen Varberg, sluttet 5te Marts 1817, hvorved endeel Huse paa Varberg ere
udlagte paa Sterbboeenken og Børnene.
2. Contract mellem Mikel Iversen
Skaftedal som Formynder for Lars Larssen Brekke og Haldis Sjursdatter Brekke og
Nils Sjursen Rønnestrand om Kjøb og Brug af Gaarden Brekke, dateret 16 Mai
1817.
3. Fæstebrev fra Gunder Møklethun
til Halsten Olsen paa en Plads under Møklethun, dateret 26de October 1816, med
Reversal.
4. Omskrivningspaategning,
dateret 12te Julii 1813, paa en Obligation, udstæd 24de October 1806 af Lars
Ljone til Ellev Hegle.
5. Aflyst af samme Obligation 60
Rd. DC. efter Qvittering af 20de October 1810.
Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte
sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hermed hævet.
A v W S Koren
Ole Knudsen Nesheim, Iver Hanssen
Nesheim, Peder Hanssen Nesheim, Haaver Vikingsen øvre Seim, alle med iholden Pen.
Sommerthing
for Kingservigs og Røldals Skibrede.
Aar 1817
den 19de Mai blev Retten sat paa
Thingstedet Utne til almindeligt Sommer- Skatte- og Sagething for Kingservigs
og Røldals Skibred betjent af mig Sorenskriver Koren med de 4re eedsvorne Laugrettesmænd, nemlig Knud Johannessen Digrenes, Ole Ingebrigtsen
Apel, Nils Holgersen Berve og Tomas Larssen Alsager, der alle nu aflagde sin
Laugretteseed, og betalede hver for sig til Sorenskriveren 24 Specieskill. Saa var og tilstede Fogdens Fuldmægtig Hr:
John Holm, Skibredets Lehnsmand Hougse
og endeel Thingsøgende Almue.
Hvor da blev publiceret de Folio 140 for
Jondals Skibrede anførde Anordninger, hvorhos Almuen og Lensmanden erklærede,
at hvad der var leveret til Rigsbanken haver enhver rigtig bekommet tilbage af
Fogden.
Derefter blev foretaget
Gammel
Justits Extrarets Sag mod Tyvs Ar/r/estanten Tore Endresen Bakken Folio 132.
Actor
Procurator Baade mødte og
fremstillede Angjeldende Tord!! (Tore) Endresen Bakken fri for Baand og
Tvang; Saa mødte og Defensor Tobias
Haldorsen Eidnes for at paasee hans Ret og Tarv. Actor fremlagde skriftlig Stevning dateret
9de denne Maaned i lovlig forkyndt Stand
ved hvilken Angjeldende til idag er indkaldet, at see Dokumenter i
rettelagde, nøiere Examination at være undergiven, samt flere Vidner at paahøre
og Dom at lide alt efter Stevningens
nærmere Formeld Ligeledes fremlagde han
en under sidstnævnte Dato udstæd Stevning, hvorved Tiltaltes Defensor Tobias
Haldorsen Eidnes og den bestjaalne Østen Endresen Aasvig til idag er ind
kaldet. Dernæst Comparenten fremlagde
følgende denne Sag vedkommende Documenter, nemlig, Stiftets Skrivelse af 21de
Febr: dette Aar, som viser, at Angjeldende, ikke skal tiltales for
Løsgjengerie, Stiftets Skrivelse af 14de
April sidstleden, hvormed fulgte, et i Hadeland og Lands Jurisdiction i
Christians Amt den 21de Marts dette Aar, optaget Justits Tingsvidne. Ligeledes Skrivelse fra Stiftet af 5te denne
Maaned, ved hvilken fremsendes en Regning fra Lensmand Baae af 21de April dette
Aar, og endelig en Comparenten overleveret Regning fra
Lensmand Lillegraven
1817: 141b
af 14de Junii f: A:, hvilke Dokumenter
Comparenten var begjerende læste og acterede, og forbeholdt sig i øvrigt alt
lovligt. Bemeldte Documenter bleve
oplæste. Acten fra Land bliver i sin Tid at vedhæfte denne Act de øvrige indtages her saalydende
#
Actor begjerede Angjeldende Tore tilspurgt og nærmere Examineret
følgende: Ifølge Acten ved Land af 26de
Januar 1816, contiunveret(?) (continueret?) paafølgende 22de Febreuar Pagna!! (Pagina) 8, skal Kirsti Olsdatter
Wien paa Gjellestuen bleven frastjaalet 2 Tørklæder og 2 Asignations
Beviser hver paa 1 rd DC. og har han der tilstaaet Rigtigheden
deraf og tilføiet, at de 2 Tørklæder
fantes i Sækken, som fulgte Gulbrand og
de 2 rd DC. havde Gulbrand taget til sig.
Den stjaalet Daase med Adskilligt,
en Sløife, en graae Buxe og et Tørklæde siger hand, sammestæds fantes i Sækken ved
Anholdelsen paa Biri; men da Tingsvidnet fra Land af 28de Marts 1817, som idag
er fremlagt, der Pag: 5 indeholder Fortegnelse over hvad i Sækken fantes, men
efter Optegnelsen ikke findes nævnt de 2 Tørklæde, Daasen, Sløifen, ei heller
den graae Buxe eller Tørklæden med Gryn, at være fundne i Sækken, i hvilken
Anledning, Actor begjerede Arrestanten nøie Examineret, hvor bemeldte Ting er
afbleven da de ikke fantes i Sækken,
efter hans forhen her for Retten afgiven Deklaration. Svar:
Angjeldende erklærede nu, at han ikke bedre vidste eller erindrede endnu
end at bemeldte Ting var i Sækken, men kan ikke sige det med Vished og veed ikke at oplyse hvor de er
afblevne. I Anledning af, at
Arrestanten inden Retten paa Land, den 22de Febreuar 1816, Acten pag: 8, har
tilstaaet, at han var med i Tyveriet paa Gjellestuen, men under 31te Januar
1817 her for Retten nægtet dette eller
sagde, at han ikke kan erindre, at han var med i bemeldte Tyveri, blev
Angjeldende nu nøiere examineret og betydet hans forskjellige Forklaringer, i
hvilken Anledning han deklarerede, at han nu ikke kan erindre, om han var med i
bemeldte Tyveri, men at han dog mueligen, kan have deeltaget der i, og bedre
erindret dette den 22de Febreuar 1816 inden Retten i Land end han nu kan erindre sig. Ligeledes blev Arrestanten foreholdt, at
under Tingsvidnet paa Biri af 11 Juni 1816
Fol: 3. siger Arrestanten, at paa
Østersindet blev blant andet stjaalet 2 a 3 Hespler Garn, som blev solgt til
Manden paa Gulsæt, men Manden paa Gulsæt, siger under Tingsvidnet paa Land af
21de Marts 1817, ikke at have kjøbt dem, og Mændene paa Østersindet sige, at
Garnet ikke er dem frastjaalet. I
Anledning heraf erklærede Angjeldende, at han ikke, kan erindre bedre, end som
han her for Retten forhen har forklaret, men at han mueligens kan erindre Feil,
og at der ingen Hæspler Garn haver været iblandt de af ham solgte og stjaalne
Koster, og at han altsaa kan erindre Feil baade i Henseende til de solgte Vahrer
og Stedet de ere solgte.
Actor havde intet videre at tilspørge
Angjeldende men var begjerende Sagens
Anstand til i Morgen, for da, at kunne afgive sit Indlæg og slutte Sagen til
Doms; men forinden begjerede han frastjaalne Østen Aasvig eller nedre Berven
tilspurgt, ihenseende den Skade, som Arrestanten tilføiede ham ved at
sønderhugge hans Kister under Tyveriet.
Nærværende Østen Aasvig erklærede:
at uagtet Skaden paa hans tvende Kister ikke var ubetydelig, saa
frafalder han dog al Erstatning derfor, da det ikkun ville medføre Vidløftighed
og Bryderi at see samme oplyst og bevi{d}st, uagtet han anseer Skaden for sig
at beløbe til imellem 48 til 60 Specieskilling.
I Øvrigt havde Comparenten intet at tilføre, Defensor
saa{e} og Angjeldende havde intet
at erindre mod den forlangte Udsættelse.
Retten eragtede: Sagen udsættes
til i Morgen for at Actor fra sin Side kan slutte sit Indlæg og indgive Sagen
til endelig Paakjendelse.
Justits
Extrarets-Sag
mod Synneve Holgersdatter Hougesund
under Ullensvang og Datter Sigri Larsdatter
kan ikke i Dag foretages, da Stormveir har hindret Vedkommende fra at
kunne møde.
Gammel
Sag; Lars Samsonsen og Samson Samsonsen
Tokheim
mod Enken
Guro Bastiansdatter Askene og Svigersøn,
see Folio 137.
Ole Ingebrigtsen Apel mødte paa
Citantens Vegne og meldte, at Sagen er bleven forligt, og blev det foran i
Sagen fremleverede Forliig ham tilbeleveret.
Eed til
Constitutionen. se Fol: 61.
Følgende mødte nu og aflagde Eed til
Troskap til Norges Constitution (Grundlov)
Af
Ullensvangs Sogn Af
Odde Sogn.
Aga, Johannes Pedersen Digrenes, Knud Johannessen
Apold, Ole Ingebrigtsen
Da ingen meldte dem med videre, blev
hermed for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen. A
v W S Koren
Knud Johannessen Digrenes, Ole
Ingebrigtsen Apel, Nils Holgersen Berve, Tomas Larssen Alsager (alle 4re med iholdt Pen).
1817: 142
Extrarets
Sag mod Tore Endresen Bakken, see Fol:
41.
Aar 1817, den 20de Mai, blev Extraret
sat paa Tingstedet Utne, af Stædets Sorenskriver, og følgende Eedsorne
Laugrettesmænd, Knud Johannesen Digrenæs og Ole Ingebrigtsen Apel Niels Haljersen Berve og Thomas Larsen
Alsager, for at behandle den fra i Gaar udsat Justitssag mod Tore Endresen
Bakken
Hvorda! Actor Procurator Baade mødte for Retten og fremstillede Angjeldende
Tore Endresen Bakken fri for Baand og Tvang,
hans Defensor Tobias Haldorsen Eidnes var tilstede for at paasee
Angjeldendes Tarv, Actor fremlagde
bekræftet Udskrift af den mod Torkild Torkildsen Houland her ved Retten afsagde
Dom, som viser, at han ingen Deel har haft
eller er bleven dømt før!! (for)
de Tyverier, om hvilke her Angjeldende her for Retten har beskyldt ham for Deeltagelse. Saa fremlagde han og skræftlig!! Indlæg og
Doms Paastand af Dags Dato med deri
paaberaabte Regning, hvilke Documenter, nemlig de 2de sidste indtages
saalydende men Udskriften bliver
at vedhæfte denne udstædende Act; Hvornæst Actor indlod Sagen til Doms, under
Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges,
Defensor begjerede tilført, at naar Dommeren tager i Betragtning, at
han \(: Angjeldende :)/ i sit 17de Aar forlod sine Forældre og har siden vanket om i blant Fremmede og som en Ungdom og uerfaren rimeligen har
været underkastet mange Forførelser og Tillokkelser, og at han endnu er en
uerfaren Ungdom af ikkun 22 Aars Alder, saa troede Defensor, at ingenlunde
første Tyvs Straf for første Gang begaaet Tyveri for ham kan blive Anvendelig,
men nedlægger Paastand, at han i Betragtning, af den langvarige Arrest han i
lang Tid har maattet udholde ikkun
bliver ipligtet til Advarsel og Rettelse ¼ Aars Tugthuus Arbeide og at han hermed samt ved at erstatte, det stjaalne, vis
mueligt for ham, og betale denne Sags Omkostninger, hvorunder til Defensor for
hans Møder i denne Sag 5 Dage, samt i
Sallarium for sit Bryderie, tilsammen 12 Spd
\maa ansees straffet/ hvormed han
ligeledes fra sin Side indlod Sagen til Doms.
Angjeldende Tore Endresen Bakken, erklærede, at han intet havde, at
tilføre, uden at beklage, at han
henrevet af Ungdoms Ufornuft og Lyst til at kunne være med i ethvert Lav
uden at betænke hvor Udgifterne skulle komme fra, har været daarlig nok, at
gribe til ulovlig Tyveri, men at han nu indseer sin Ufornuft, og sikkerlig,
naar han har udstaaet sin Straf, vil beflitte sig paa, et ærligt og Arbeidsomt
Levnet og udbeder sig en mild Dom i
Betragtning af hans allerede udstandne Lidelser i en Eensom langvarig og tung
Arrest, der for ham, som en Ungdom har været næsten utaalelig at udholde.
Da Ingen havde videre at tilføre, blev Af Dom/m/eren eragtet: Sagen optages til Doms.
Nye
Justits Extrarets-Sag mod Synneve Holgersdatter Haugesund
under
Ullensvang og Datter Sigri Larsdatter,
Aar 1817, den 20de Mai, blev en
Extraret{s-Sag} sat paa Tingstædet Utne af Stædets Sorenskriver og de 4re
eedsorne Laugrettesmænd Knud Johannesen
Digrenes Ole Ingebrigtsen Apel, Niels
Haljersen Berve og Tomas Larsen Alsager, for efter Amtets Ordre, at behandle en Justitssag
mod Enken Synneve Holgersdatter Haugesund og hendes Datter Sigri
Larsdatter. Sagen skulle efter
Indstævningen været foretaget her paa Stedet i Gaar, men stormende Veir
hindrede Vedkommende som alle havde
Søevei fra at kunne møde.
Hvorda! mødte tilstede
Angjeldende Enke Synneve Holgersdatter Haugesund og hendes ligeledes Angjeldende Datter Sigri
Larsdatter, fri for Baand og Tvang
{Hvorda!} \Videre/ mødte Hr: Procurator Baade, som Actor og Lensmand Haugse som Defensor, hvilke
begge, fremlagde Amtets beskikkelse {dern} af 3de Marts sidstleden, der findes
dette Sags Forhør paategnet. Hvornæst
Actor fremlagde en under 16de Marts sidstleden udtagen Stevning, forsynet med
Dommerens Berammelse af 16de April sidstleden, saavelsom Attester fra
Vedkommende Stevnevidner heenseende lovlig Forkyndelse for Vedkommende Saa fremlagde han og et her ved
Jurisdictionen den 4de og 5te Febr: dette Aar optaget Preliminair Forhør,
hvilket har givet Anledning til nærværende Sags Anlæg Stevning indrages her saalydende
# men Forhøret bliver at
vedhæfte den i sin Tid udstædende Act.
Actor fremstillede begge de Angjeldende, der som meldt ere fri for Baand
og Tvang, hvem han begjerede forelæst deres i Forhøret afgivne Forklaring og deres Svar Æsket, om de haver noget at
forandre under Tillæg. Anklagede
Synneve Halgjersdatter Haugesund, som nu var bleven forelæst hendes
inden forbemeldte Forhør indgivne Forklaring, som hun aldeles vedstod
1817: 142b
regtigt
og havde intet enten at fratage eller Tillægge.
Derefter fremstod Anklagede hendes
Datter
Sigri Larsdatter Haugesund, som ligeledes blev forelæst hendes i
Forhøret afgivne Forklaring, som hun vedstod rigtig, og havde intet, hværken at
fratage eller tillægge, i hvilken Anledning Comparentindens Moder Anklagede Synneve paa Tilspørgende nu tilstod, at hun som af Datteren anført, gav hende Ordre at
sige de selv havde virket Vampen.
Derefter blev fremkaldet Søster til forestaaende Sigri, nemlig Barnet
Guro Larsdatter, som ligeledes vedstod hendes under Forhøret afgivne,
der blev hende forelæst, og var ingen nærmere Oplysning, uagtet adskillige
Spørsmaale, at erholde.
Videre blev fremkaldet som
1ste Vidne: Signe Iversdatter
Aarhuus, blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for
Meeneed. Aflagde Lovens Eed med Løfte om at Vidne Sandhed og intet fordølge,
blev forelæst sit under Forhøret pag: 11 afgivne Forklaring, som hun vedstod
rigtig og havde intet at tillægge, ei
heller kunne paa Tilspørgende oplyse, om Vampen efter Foregivende var bleven
funden eller om den var stjaalet. Afskediget under Forbeholdenhed, atter at
kunne fremkaldes om fornødiges.
2det Vidne: Johannes Aamundsen
Aarhuus, blev ligesom forestaaende Vidne i Eedtaget og forelæst hans Forklaring
under Forhøret pag: 12, som han vedstod rigtig
og kunde ikke oplyse hvad enten Vampen er stjaalen eller funden af de
Anklagede Afskediget under Forbeholdenhed,
atter at fremkaldes om fornødiges.
3de Vidne Mathias Iversen Aarhuus,
blev ligesom første Vidne i Eedtaget og forelæst hans Forklaring under Forhøret
pag: 12, og kunde ikke oplyse hvad enten Vampen er stjaalen eller funden af de
Anklagede. Afskediget under
Forbeholdenhed, atter at fremkaldes om fornødiges.
4de Vidne: Tosten Larsen
Oppedahl, blev ligesom første Vidne i Eedtaget og forelæst hans Forklaring
under Forhøret pag: 13, som han vedstod i alle Deele regtig, og kunne ikke
oplyse hvad enten omhandlende Vampe, af Angjeldende er funden eller stjaalen,
men deklarerede paa Tilspørgende, at da her Anklagede Synneve leverede Vampen
tilbage til Berge Olsen Aga, paa Ullensvangs Præstegaard den 28de Januari
sidstleden i Hr: Provst Hertzbergs Overvær, tilgav Berge Olsen Aga hende for
saavidt ham vedkom, men i henseende Justitiens Ret og Tiltalle derom blev ikke nævnt vidste intet videre til Oplysning afskediget.
5te Vidne Helje Sjursen
Helleland, blev ligesom 1ste Vidne i Eedtaget, sagde sig i sit 20de Aars Alder,
og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sakramente, forklarede paa
Tilspørgende, at han havde hørt som et Rygte, at den Vampe Holger Haugesund gik
i skulde være Berge Olsen Agas Brudgoms
Vampe og dette fortalgte Vidnet til
Holger, saaledes som af Holger under Forhøret pag: 3 er forklaret vidste ikke hvad enten den, omhandlende
Vampe, var funden eller stjaalen af de Anklagede, og kunde ei heller i nogen
Anden Maade vide mere til Oplysning
afskediget.
6te Vidne Lars Larsen Gjertvedt,
blev som 1ste Vidne i Eedtaget, sagde sig \i sit/ 31te Aars Alder, og
sidstleden Høst at have nødt Alterens Sakramente, forklarede, sig
overeenstende!! med 3de Vidne Mathias Aarhuuses Forklaring under Forhøret pag:
12 vidste intet om Vampen, er funden
eller stjaalen af de Anklagede, og kunde intet videre til Oplysning, afskediget.
7de Vidne Hr: Provst og Ridder
Hertzberg, Sognepræst til Kingservigs Kald, aflagde Lovens Eed, og forklarede,
at han aldeles intet videre kan afgive til Oplysning, end hvad han i sin Attest
af 5te Febreuar 1817, som findes indført i Forhøret pag: 6, har anførdt, og
veed ikke hvad enten Vampen er af de Anklagede funden eller stjaalen. Afskediget.
Derefter blev fremstillet de Anklagedes Søn og Broder, Holger Larsen
Haugesund, der som de Anklagedes saa nær beslægtede, samt til dels indviklet i
selve Sagen, men som Soldat ikke her under Sagen tiltalt, blev nu, uden at
tages i Eed forelæst hans Afgivne Forklaringer under Forhøret som han i alle Dele vedstod regtig, og kunde
intet videre til Oplysning afgive.
afskediget.
Derefter fremstod de bestjaalne Berge Olsen Aga og Ole Issaksen Nedre
Berve, som med opragte Fingere og Saligheds-Eed bekræfte, den Første, at
omhandlede Vampe, og den Anden at Sækken
frakom dem mod {hans} \deres/ Villie og
Vidende, og begge ere fornøiede med den under Forhøret, paa bemeldte Ting satte
Taxt afskediget
Paa Tilspørgende erklærede Defensor og de Angjeldende, at de ikke havde
noget at erindre mod den paa bemeldte Ting satte Taxt.
Actor, som ikke havde flere Vidner at føre, og desuden var af den Formening
at ingen videre Oplysning kan erhverves, maatte begjere Anstand
1817: 143
i Sagen i nogle Timer, for derefter at
kunne slutte Sagen til Doms og fremlægge de fornødne Attester, hvilken
Udsættelse blev bevilget.
Aar 1817
den 20de Mai continuerede Sommerthinget
for Kingservigs og Røldals Skibrede af de samme Rettes Personer som i gaar.
Ny Sag.
Jacob Pedersen House, og Ole Iversen
House mødte paa egne og Brynnild Asbjørnsen Huses Vegne og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Ole
Haldorsen Espe og Magdeli Johannesdatter Aga at see dem overbeviste om og lide
Dom Een for Begge og Begge for Een til at betale med Sags Omkostninger og Renter,
hvad Sagvolderne have modtaget, Citanternes Myndlinger tilhørende, ifølge det
forhen inden Retten indgangne Forliig den 5te December {forrige} Aar
\1815/. Saa fremlagde de og Attest fra
Forligelses Commissionen at Sagen derfra
til Rettergang er henviist. Bemeldte
2de Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende #
Sagvolderen,
selv tilstede, vedtog lovlig Varsel, og vilde høre, hvad Sagsøgerne videre
havde at iretteføre.
Citanterne fremlagde nu Udskrivt af et under 5te December 1815 inden
Retten indgaaet Forliig i den her paastevnte Sag, hvorefter de paastode Dom og bemeldte Forliig derved stadfæstet til
Execution, samt denne Sags Omkostninger skadesløs erstattet.
Sagvolderen erklærede, at han ikke kan nægte at han inden Retten har indgaaet
det fremlagde Forliig, men da ham derved er skeet Uret, saa forlanger han Sagen
udsat, for at kunne bevise \det/ ham derved tilføiede Tab, hvis samme skulle
staae ved Magt.
Citanterne nedlagde Indsigelse mod Udsættelsen, som en ubillig og
ufornøden Udflugt; men hvis Dommeren skulde finde {fo} det rigtigt at udsætte
Sagen, saa samtykke de, efter Citantens Ønske, den udsat til Høstethinget, hvis
den ei efter deres Paastand nu kan blive paakjendt.
Retten eragtede: Den forlangte
Udsættelse bevilges til dette Aars Høstething paa Sagvolderens An- og Tilsvar,
og forbeholder Dommeren sig ved den endelige Dom nærmere at ansee og paakjende,
hvorvidt den forlangte Udsættelse er en ulovlig Forhaling og uhjemlet Rettens
Spilde.
Citanterne betalede Incammination 1 Spdl. 28 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge, og for
en Udsættelse 52 Spskl.
Ny Sag.
Samson Sjursen Helleland mødte for
Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting at
have indkaldet Tosten Jarandsen Mæland at see sig overbeviist og lide Dom med
Omkostninger i anledning 60 Bundter Hasselbaand, som Tosten skal have solgt til
Citanten, men ikke opfyldt Salget ved at levere Baandene. Ligesaa fremlagde han Attest fra Forligelses
Commissionen at Sagen derfra til
Rettergang er henviist. Bemeldte
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende #
Sagvolderen Tosten Jarandsen Mæland, selv tilstede, vedtog lovlig Varsel
og vilde anhøre hvad Citanten havde at iretteføre.
Citanten fremstillede som
1ste Vidne Knud Hemmingsen
Helleland, aflagde Lovens Eed, forklarede, at paa en Reise til Stavanger nylig
for Jul sidstleden hørde Vidnet, at
Citanten og Sagvolderen ombord paa Fartøiet sluttede saadan Handel, at Citanten
skulde have 60 Bundter Baand, som deels vare paa det Fartøi, de vare samlede
paa, og deels paa et andet, som ogsaa var under Reise til Stavanger, mod at
give derfor 6 Rbd. N: V: for hver Bundt. Dette var Alt, hvad der blev talt,
hvormed de da toge hverandre i Haanden som en afgjort Handel og derom
forenede. Kort efter begyndte de at tale
sammen, om Handelen, og da sagde Tosten, at strax han kom til Stavanger vilde
han have Pengene for Bundten. Citanten
Samson{, derimod,} sagde derimod at saasnart han havde solgt Bundten, skulle
han betale Pengene, Herom trættedes de noget, men Vidnet kan ikke bevidne at de
tilsidst kom i Forening eller Afgjørelse om, naar Pengene skulle betales. Citanten
tilligemed den anden her ustevnt
reiste nogle Dage efter første Handels Aftale fra Fartøiet paa en liden
Baad for paa Samtliges Regning paa
Fartøiet at indkjøbe Meel- og Kornvare, og bad Vidnet besørge forommeldte
kjøbte Bundt solgt paa hans Vegne, naar de kom til Stavanger; men Dagen efter
deres Ankomst der solgte Sagvolderen
bemeldte Bundt, som Vidnet da forlangte sig leveret til Salg, men ikke erholdt.
2det Vidne Tobias Tobiassen Eidnes aflagde Lovens Eed, forklarede sig i Et og
Alt ordlydende overeensstemmende med første Vidne, men lagde til, at den Aften
de kom til Stavanger hørde Vidnet at
Sagvolderen Tosten spurgte, om nogen af Vidnerne havde Ordre at betale Bundten,
hvortil forestaaende Vidne Knud sagde, at han ingen {\havde/} Ordre \havde/ til
at betale den, men ikkun til at sælge den, og Vidnet selv (: Tobias :)
svarede, at Vidnet heller ingen Ordre havde at betale Bundten. Første Vidne Knud erklærede nu, at han
aldeles ikke kan erindre med Nogen Vished om hvad Citanten og han talede om
Bundten den første Aften, de kom til Stavanger, men Morgenen efter kan Vidnet erindre, at det trættedes med
Sagvolderen Tosten at Vidnet vilde tage,
og sælge Bundten, men Tosten solgte den.
Ingen af Vidnerne vidste mere at forklare til Oplysning enten paa
Citantens eller Sagvolderens forskjellige Spørsmaale afskedigede.
Sagvolderen anmærkede, at Vidnet Knud er Sødskendebarn til Citanten,
hvilket Citanten ikke kunde nægte.
Sagvolderen troer og at Citanten og Knud havde Fællig i Handel sammen,
hvorfore han troer Knuds Vidnesbyrd ikke bør komme i Betragtning. Citanten og Knud erklærede, at de ikke havde
Handel tilsammen paa Henreisen, men alene paa Tilbagereisen. Sagvolderen forlangte Sagen udsat til
Høstethinget, hvilket Citanten samtykkede og Retten bevilgede.
Citanten betalede Incamination 1 Spd. 28 s. og for 2 Vidner 32 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s., for Contraspørsmaal til Vidnerne 16 s., for Udsættelse 12 Sps.
Ny Sag.
Tobias Haldorsen Eidnes mødte og
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have
indkaldet Thore Sjursen Grøve her for Retten at see sig overbeviist og lide Dom
for skyldige 13 Spdl. 36 s. med Renter og Omkostninger. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Commissionen, som viser at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da
Sagvolderen ikke mødte. Bemeldte
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende #
Sagvolderen, selv tilstede, vedtog lovlig Varsel, og erklærede
1817: 143b
at han var fraværende, den gang han blev
stevnt til Forligelses Commissionen, og at han kom for silde hjem til at kunne
møde.
Citanten tilstod, at han heri kunde være uskyldig, og frafaldt Paastand
om Bøder i den Henseende. Citanten
fremlagde nu et Revers fra Sagvolderen Tore Sjursen Grøve, dateret 29de Mai
sidstleden, hvorved denne tilstaaer at være skyldig til Citanten 133 1/3 Rbd.
N: V:, som er den paasøgte Sum med
Overskud af 4 Sps., som er en Feil af Stevnevidnerne. Ermeldte Fordring erklærede Citanten at have
til gode hos Sagvolderen, og begjerede derfor Dom efter Indstævningen.
Sagvolderen erklærede at han ikke kunde nægte Kravet, men den store
Pengetrang, som hersker, har hindret ham fra at kunne betale, som han ellers gjerne
vilde.
Citanten leverede nu hans Regning over havte Omkostninger foruden Rettens Gebyhr, og hermed indlod han
Sagen til Doms.
Sagvolderen erklærede at vilde betale efter Haandskrivtens Lydende, men
ei videre.
Dommeren eragtede: Sagen optages
til Doms.
Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 Spskl.
Gammel Sag. Fol. 137.
Citanten Lars Galtung mødte og fremlagde
Attest fra Forligelses Commissionen, som viser, at han nu har indkaldt Peder
øvre Qvale, Torbjørn Olsen Lothe og Enken Margrete Jonsdatter Alsager i
anledning at hans Kirkeklokke ved deres Ringning er bleven beskadet, men at de
om den forlangte Skadeserstatning ikke ere blevne enige, men samme henviist til
Rettergang. Bemeldte Attest indtages
her saalydende #
Bemeldte Sagvoldere mødte ingen af nu for Retten, og Citanten
declarerede, at han heller ikke har indstevnt dem her til dette Ting.
\Af/ De Sagvoldere, som forhen har mødt i Sagen, Jacob Sjursen Alsager
og Lars Endresen Qvalviig, mødte ikkun den Førstmeldte, nemlig Jacob, og vilde
anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre. Som
3die Vidne Hans Aslaksen
Ulgenes aflagde Lovens Eed, forklarede,
at Vidnet kom gaaende, da de omhandlede Tid ringede anden Gang for det nedsatte
Liig Sjur Alsager, og hørde da Vidnet, at Kingserviigs Kirkeklokke efter dens
Lyd var brusten, og vendte sig derfor om til den, som gik med ham, nemlig Lars
Torbjørnsen, og sagde: ”Klokken er
sønder, hører jeg” Vidnet veed intet
Videre, og hørde ikke, da de ringede første Gang for Liget, men det var, da de
ringede anden Gang, idet de nedsatte Liget.
Afskediget.
4de Vidne Tomas Larssen
Alsager aflagde Lovens Eed, forklarede,
at han var med, da de omhandlede Tid ringede for Liget. Vidnet saae eller
mærkede ikke, at Kirkeklokken var itu, da de ringede første Gang for Liget, men
da de ringede anden Gang for Liget, saae Vidnet, at den var brusten, hvilket
En, ved Navn Lars Alsager, viste Vidnet. Vidnet var oppe ved Klokken, men
ringede ikke selv, ei heller saae Vidnet at Nogen af de, som ringede, ringede
uforsigtig stærkt eller ulovlig med Klokken.
Askediget.
5te Vidne Lars Larssen Alsager,
aflagde Lovens Eed, erklærede, at han ikke mærkede eller gav Agt efter
Kirkeklokkens Lyd, men da han gik op til Klokken, da de begyndte at ringe anden
Gang for Liget, saae Vidnet, at Klokken var itu, men høre det kunde Vidnet ikke formedelst at der tillige blev ringet med den
større Klokke, som ganske tog Lyden fra den mindre. Vidnet har ofte forhen
ringet med Kirkeklokken, men saae ikke at de denne Gang ringede anderledes end
sædvanlig og skikkelig. Afskediget.
6te og 7de Vidne Haaver
Torbjørnsen Alsager og Svend Larssen Alsager, aflagde Lovens Eed, forklarede,
at de begge vare oppe ved Klokkerne, da der første Gang omhandlede Tid blev
ringet med Klokkerne for Liget; men Vidnerne saae eller mærkede den Gang ikke,
nogen Skade eller Brist i nogen af Kirkeklokkerne, Vidnerne saae heller ikke,
at Nogen ringede uforsvarlig eller haardt med den. Askedigede.
Citanten
erklærede, at han ingen flere Vidner havde at afhøre, men indlod Sagen til Doms
med Paastand, at de indstevnte Sagvoldere maae idømmes at sætte den beskadigede
Klokke i god og vedbørlig Stand, imod Erstatning, som de bedst veed, vil og
kan, af de flere, som med dem mueligens kan være deelagtig i den skeede skade,
og at de ligeledes maae ipligtes at erstatte Citanten denne Sags skadesløse
Omkostninger efter Dommeren, hvormed han indlod Sagen til Doms.
Den mødende Sagvolder paa egne og Lars’s Vegne erklærede, at da Almuen
efter Anordningerne er berettiget at nyde den mindste Klokkes Ringen for deres
Liig, og ingen af Kirkeeieren beskikket Ringer nogensinde har været, {heller}
saa at Liigfølget bestandig selv har besørget Ringningen, og under Sagen ikke
af Citanten er beviist at nogen skjødesløs eller ulovlig Ringning er foregaaet
med den mindste Klokke, som er den, der er bleven beskadiget; saa, om den end
mueligens under omhandlede Ringning kan have taget Skade, det Sagvolderne dog
ei anser fuldkommen oplyst, saa troe de dog ingenlunde, at samme kunde komme
dem til Ansvar, men paastaar dem paa disse Grunde aldeles frifunden for
Citantens Søgsmaal, saavel som denne Sags Omkostninger, men dem derimod
tilkjendt Erstatning for paaførte Søgemaal.
Begge Parter indlode Sagen til Doms.
Citanten betalede for 5 Vidner at afhøre
40 Spskl.
Dommeren eragtede: Sagen optages
til Doms.
Ny Sag.
Erik Asbjørnsen Rogde mødte for Retten
og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing ved mundtlig
Varsel at have indkaldet Pigen Angunna Østensdatter med hendes fødde Værge
Østen Olsen Aakre at see dem overbeviste
og lide Dom med Omkostninger, fordi bemeldte Pige Angunna skal
1817: 144
have lovet sig i Aars tjeneste hos
Citanten, den hun nu nægter at tiltræde.
Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er
henviist. Bemeldte Attester indtages
her saalydende #
Paa indstevnte Piges Vegne mødte hendes Fader Østen Olsen Aakre, vedtog
lovlig Varsel og erklærede, at han nægter ikke at hans indstevnte Datter
fæstede sig i Tjeneste hos Citanten til nu sidstleden nys forløbne Fardag den
14de denne Maaned {til Ci} og gav herom
sit Løvte og modtog Fæstepenge for henved halvandet Aar siden, nemlig anden Nytaarsdag
1816, og det med hans (: hendes Faders
:) Vidende og Samtykke. Comparenten troede sig den Gang forvisset at
skulle nu til dette Foraar faaet en anden Datter hjem, som længe havde været
ude at tjene; men da denne ham
uafvidende havde fæstet sig bort og
ingenlunde var at formaa til at komme hjem til ham som er fattig og svag Huusmand med en endnu
ældre sygelig Kone, saa saae han sig nød til at beholde hans her indstevnte
Datter hjemme, da han og Huustro uden Hjælp formedels deres Alderdom og Svaghed ikke kunde forsørge dem eller tilveiebringe
Foder for deres faa Kreature. Paa Grund heraf opsagde hans Datter den her
paasøgte Tjeneste og tilbagesendte Fæstepengene 14 Uger og 2 Dage førend
sidstleden Fardag, nemlig 3de Februar sidstleden, hvilket Citanten ikke skal
kunne nægte. Paa Grund heraf troer han at hans Datter har opsagt sin Tjeneste i
lovbefalet Tid og derfor ikke kan blive
at ipligte nogen Straf saa meget mere,
da han, som Fader, og hendes Moder, som svage og aldrende er høist trængende
til Hjælp af hende og efter Naturens Ret
nærmest dertil berettiget. I Henseende
hans hjælpeløse Tilstand og Svaghed, da begjerede han Laugrettet og Almuen
tilspurgt, om de ansaae at han behøver en Datter hjemme? Laugrettet og Almuen erklærede, at han (: Østen Aakre :) er en halt
svag Mand, og hans Huustro, henved 70 Aar gammel, der ere svage Folk,
som vist kan behøve en Datter tilstede, skjøndt de intet Huusmandsplads
besidder, men ikkun et Huus, og 3 Faar, til hvilke de maae søge Foder op til
Fjelds, hvor de kan faae Tilladelse, og ligeledes Brændefang hos hvem der vil
tillade dem at samle Noget i Skoven.
Citanten erklærede, at han ikke kan nægte at hun opsagde sin Tjeneste
som anført og sendte Fæstepengene tilbage, men han erklærede sig aldeles dermed
misfornøiet og henholdt sig til det givne Løvte og indgangne Forpligtelse at
komme i hans Tjeneste, og paastod samme opfyldt, ligesom han nu \her/ paastaaer
det, samt at hun ikke alene maa ipligtes at træde i sin Tjeneste, men og at
bøde efter Anordningerne og at betale
denne Sags Omkostninger skadesløs efter Dommerens Skjøn, da han som Gaardemand
vilde lide et altfor stort Tab, hvis han ikke erholder hende i sin Tjeneste,
saasom nu ingen Pige er at erholde i Tjeneste, da Alle ere bortfæstede.
Begge Parter indlod Sagen til Doms, hvortil den og af Retten blev
optagen.
Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 Spskl.
Efter nogle Timers Forløb blev atter
foretaget, see Fol: 142.
Justits
Extrarets-Sag foran Fol: 142 og 143 mod Synneve Hougesund og Datter.
Alle Sagens Vedkommende vare
tilstede. Actor fremlagde Attest fra
Sognepræsten Hr: Provst og Ridder
Hertzberg angaaende Tiltaltes Alder og
Wita, saavelsom en Regning fra Stevnevidnerne her i Sagen, og endelig Doms
Paastand med deri nævnte Regning af Dags Dato, hvilke Documenter han udbad sig
læste og acterede, samt under Forbeholdenhed af videre Fornødendt, indlod Sagen
Dom. Samtlige nu fremlagde Documenter
bleve oplæste og her indtages saalydende #
Defensor begjerede tilført, at han ingenlunde troer, at efter Actors
Paastand Tyvsstraf kan være anvendelig for den, som blot fordølger Hittegods,
der er den høieste, som kan tillægges de Tiltalte, der iøvrigt stedse have
vandret retsindigen. Hittegods har endog Finderen, efter vore Love, Eiendomsret
i, og altsaa kan Fordølgelsen ikkun blive at ansee med en Pengebod efter
Omstændighederne. Her til kommer under denne Sag det beviste Forliig og
Overeenskomst i Hr: Provst Hertzbergs Overvær, hvorved Eieren af Vampen haver
eftergivet al hans Ret til Tiltale mod Angjældende; og da Defensor troer, at
Hittegodses Fordølgelse ingenlunde er en Creminel Forbrydelse, men noget, som
alene kan afgjøres imellem Finder og Taber, da ikkun i Tilfælde
Uovereensstemmelse Findelønnen ved Dom og Vurdering skal afgjøres, saa troer
Defensor, at denne Sag, som aldeles privat, maa blive at ansee, og de
Angjældende, paa Grund af den indgangne Forening med Vampens Eier, og da Sækken
uden Modsigelse er bleven dens Eier tilbageleveret, paastaaer Defensor de
Angjældende aldeles frifundne for Justitiens videre Tiltale samt denne Sags Omkostninger. Skulde de imidlertid kjendes mere eller
mindre skyldige og ved Dom blive ipligtede at betale denne Sags Omkostninger,
da troer og forlanger Defensor sig og medhavte Stevnevidne for 9 Personers
Indvarsling paa 5 forskjellige Steder
samt ialt ¾ Mils Reise i det
allermindste tilkjendt i alt 1 Spdl. 96 s., og i Salarium for havte Bryderi og
Møde i denne Sag 5 Spdl. og hermed {han} indlod han ligeledes Sagen
til Doms.
Angjældende beklagede, at deres eenfoldige Tanke at det Fundne, som
sædvanlig pleier at skee, blev efterspurgt der ved Kirken, hvor de boede, og
at, naar det ei blev efterspurgt, tilhørte dem som Findere, og at de, da de
allerede havde brugt Trøien, ved at høre af Andre, at de havde begaaet noget
Utilladeligt derved, troede at redde
1817: 144b
sig for den befrygtede Straf derfor ved
at forandre og lægge Skjul paa Vampen, og saaledes bragtes ubetænksom, ene af
Frygt, uden hensigt enten til Skade eller Fordeel, til en utænkt Forbrydelse,
som nu aldeles vil styrte dem i Armod og Ulykke, saa kan de ikke andet end
beklage sin Skjebne og Uheld, og maa saaledes med Kummer indlade Sagen til en
forventende mild Dom.
Da ingen havde videre at tilføre, blev eragtet: Sagen optages til Dom.
Hermed blev for idag sluttet og Thinget
udsat til i Morgen. A
v W S Koren
Knud Johannessen Digrenes, Ole
Ingebrigtsen Apold, Tomas Larssen Alsager, Nils Holgersen øvre Berve.
Aar 1817
neste Dag den 21de Mai
continuerede Sommerthinget for Kingservigs og Røldals Skibrede paa
Thingstedet Utne af Stedets Sorenskriver
med de 4re eedsorne Laugrettesmænd
Tomas Larssen Alsager, Christen Jonsen House, Ole Larssen Sandve, og
Johannes Svendsen Wines.
Hvor da blev publiceret følgende
Documenter nemlig:
1. Skjøde fra Enken Jorand
Olsdatter Qvalviig ved Laugværge, og Ole Jonsen Qvalviig til Gunder Jonsen paa 23 ¾ Mrk Smør 5/16 Løb Salt i Qvalviig for 160 Spdl.,
dateret 21de Mai 1817.
2. Vilkaarbrev fra Gunder Jonsen
Qvalviig til Jorand Olsdatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Qvalviig, dateret
27de Mai 1817.
3. Contract mellem Haldor
Haldorsen Oppedal og Vigleik Hanssen Sexe angaaende Brugen af Stølen Frisetter,
dateret 4de Marts 1817.
4. Paategning af Johannes
Jøsendal paa et af ham udstæd Vilkaarbrev, dateret 30te August 1816, til
Gjermund Svendsen og Huustro.
Paategningen dateret 15de Mai 1817.
5. Afkald fra Herborg Jacobsdt:
Rogde til Johannes Pedersen Aga for 4 Spd. 98 s., dat: 31te Decbr: 1816.
6. Do: fra Ole, Lars, Hellie og
Lars den yngre Larssønner Maakestad for hvers Faderarv 5 r 46 s. og for hvers Arv 2 rd 25 s. efter Angunna
Rogdeberg, dateret 3die Mai 1817.
Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte
dem at have mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.
A v W S Koren
Christen Jonsen Hougse, Johannes
Svendsen Wines, Ole Larssen Sandve, Thomas Larssen Alsager.
Aar 1817
den 31te Maj blev Retten sat i Sorenskriverens
Huus paa Gaarden Helleland i Hardanger af Stedets Sorenskriver og følgende
eedsorne Laugrettesmænd Michel Endresen
Helleland, Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen
Helleland.
Hvor da i Sagen anlagt af Justitien mod Thore
Endresen Bakken for Tyveri blev afsagt saadan
Dom:
Ved mange inden Retterne under
forskjellige Jurisdictioner førte Vidner er beviist, at justitialiter tiltalte
Thore Endresen Bakken har paa forskjellige Tider og Steder begaaet mange ei aldeles ubetydelige Tyverier for det meste fra uformuende og fattige Folk,
og at han har anvendt sin hele Ungdoms Tid til Lediggang og Tyverier og selv kan forarbeide Diriker og Tyvenøgler,
saa at han er en for Eiendoms Sikkerheden farlig Person, der maa blive at straffe
noget nær med høieste Straf for første Gang begaaet Tyveri eftersom han for de mange begaaede Tyverier
hidtil har gaaet ustraffet, og at dette er første Gang at Justits-Dom overgaaer
ham. Alle Tyverier ere begaaede efter opnaaet Lavalder, og efter fremlagde
Døbeattest er han nu 22 Aar gammel. Til sin Undskyldning har han intet
beviisligen kunnet frembringe, da han er et arbeidsført friskt Menniske, der
vel kan ernære sig. Paa Grund heraf
bliver ifølge Forordningen af 20de Februar 1789
den 1 § Kjendt for Ret: Thore Endresen Bakken bør for de her paasøgte
og ham overbeviste mange Tyverier at arbeide i Bergens Tugthuus 1 ½ skrives halvandet Aar, samt i Igjeld for saa
mange af de stjaalne Koster, som de Bestjaalne ikke have faaet tilbage, at
betale som følger: til Halvor Olsen,
Huusmand under Hougner i Torpen, 72 s. Spec.,
til Pigen Marta Nilsdr: Hougner
72 ½ s. Spec. til Ole Eriksen,
Huusmand under Gaarder paa Østersindet
102 s. Spc., til Pigen Kirsti
Olsdatter 98 s. Spc., til Hans Henrichsen Møllerstuen tet søndenfor Pladset Spegebakken 4 Spdl. 40 s., til Erik Larssen Sandstøe 1 Spdl.,
til Magnus Svendsen Sexe 16 s.
Spc., til Østen Ellingsen Aasvigen eller
Berven 45 Spdl. 76 s. og til Osmund Jacobsen Aasvig 3 Spdl. 76 s., til Lars Omundsen Aasvig 1 Spdl. 32 s., samt desuden at betale alle ved hans
Paagribelse, Varetægt, Transport og ved denne Sag foraarsagede Omkostninger
efter nærmere af vedkommende Øvrighed approberede Beregninger, hvorunder
befaldes Actor her for Retten Hr:
Procurator Baades Salarium med 30 Spdl.
i Betragtning af Sagens Vidtløftighed
og især hans lange og besværlige Reiser til Søes hver Session 14 á 15 Mile frem og ligesaa tilbage, og Defensor her for
Retten Tobias Haldorsen Eidneses
Salarium med 4 Spdl., alt foruden den
Skyds og Diæt. Alt Idømte efterkommes
inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og Øvrighedens nærmere
Foranstaltning, under Adfærd efter Loven.
Her for Retten er af Actor eller Defensor intet forsømt de have ikke mødt i andre Sager tilligemed
denne, førend i sidste Session mødte Actor tillige i en anden Sag.
I Sagen
Fol. 142 anlagt af Justitien mod
Enken Synneve Holgersdatter Hougesund og hendes Datter Pigen Sigri Larsdatter Hougesund, i anledning
en Ole Isaksen nedre Berve frakommen Vadmels Vampe, der tilhørde Berge Olsen
Aga, og en Sæk, der tilhørde ham selv, blev afsagt saadan
Dom:
Ved de under denne Sag førte Vidner og
egen Tilstaaelse ere Enken Synneve Holgersdatter Hougesund
1817: 145
og hendes Datter Pigen Sigri Larsdatter Hougesund overbeviste om, i Forening at have fortiet og
ikke oplyst en funden Vadmels Vampe samt en Sæk, hvori den laae, og at de have
tildeels forandret og sværtet Vampen, samt at Sidstmeldte har gaaet i den; paa Grund heraf maa de ifølge Lovens 5
Bogs 9 Kap: 2 Art: blive at straffe, som om de havde
stjaalet samme, med den Straf, som Forordningen af 20de Februar 1789 dens 1ste § bestemmer for første Gang begaaet simpelt
Tyveri; men naar betragtes de fordulgte Tings ringe Værdi, den brugte
eenfoldige Fremgangsmaade, og det gode Vidnesbyrd, som ellers gives de
Tiltalte, saa troer Dommeren at den ringeste Tyvsstraf her maa blive at
anvende; thi Kjendes for Ret: Justitialiter tiltalte Synneve Holgersdr:
Hougesund og hendes Datter Sigri Larsdr: Hougesund bør for, ikke at have oplyst
men fortiet og lagt Skjul paa, samt forandret
og den Sidste tillige brugt en funden Vadmels Vampe og fortiet den samme Tid fundne Sæk, begge at
arbeide 2 Maaneder i Bergens Tugthuus, samt En for Begge og Begge for En at
betale til Berge Olsen Aga 2 Spdl. for hans Vampes Forringelse, og ligesaa alle
denne Sags Omkostninger efter nærmere af Amtet approberede Beregninger. Actors
Salarium billiges med 10 Spdl. og
Defensors med 2 Spdl. Det Idømte
efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, for de
Angjældende, og Øvrighedens nærmere Foranstaltning, under Lovens Adfærd. Af Actor og Defensor findes intet forsømt.
Actor mødte tillige i en anden Sag, og Defensor i hans Forretninger paa
Thingstedet som Lehnsmand.
I Sagen
Fol. 143 og 144 Erik Asbjørnsen
Rogde mod Pigen Angunna Østensdatter Aakre blev afsagt saadan
Dom:
Under denne Sag har Erik Asbjørnsen
Rogde sagsøgt Pigen Angunna Østensdr: Aakre til Straf og Undgjældelse og til at opfylde hendes Forpligtelse til at
tjene hos ham, hvortil hun var fæstet for omtrent halvandet Aar siden og da havde modtaget Fæstepenge. Under Sagen
er oplyst, at hun vel som anført har fæstet sig i Tjeneste og modtaget Fæstepenge
den Gang med hendes Forældres Samtykke, men at hendes aldrende og svage
Forældre ere siden blevne trængende til hendes Hjælp, og at hun derfor har over
3 Maaneder for Fardag nemlig den 3die
Februar \sidstleden/ opsagt den
ovenmeldte antagne Tjeneste og tilbageleveret Fæstepengene. Da nu al Tjeneste
paa Landet ifølge Forordningen af 9de August 1754 skal opsiges 3 Maaneder for
Fløttetiden Sagsøgeren altsaa her har
nydt denne, og hendes egne Forældre ere de, som beviisligen trænger til Hjælp
af hende, saa Kjendes for Ret: Sagsøgte Angunna Østensdatter Aakre frifindes
for Citantens Søgsmaal i denne Sag;
Processens Omkostninger ophæves.
I Sagen
Fol. 143 Lars Galtung mod Jacob
Sjursen Alsager med Flere blev afsagt
saadan
Dom:
Under denne Sag har Citanten Lars
Galtung søgt Sagvolderne Jacob Sjursen Alsager med Flere at see dem overbeviste
og lide Dom til at erstatte ham den Skade, han har lidt paa den mindste
Kingservigs Kirkes Klokke, den de skal have beskadiget og sat Bræst i ved at
ringe for et Liig under Sagen er
temmelig oplyst, at Klokken har faaet Bræst under Ringningen for Liget men da Forordningen af 13de August 1734 Art: 11
bestemmer: at de, som tiender,
skal nyde den mindste Kirkeklokke frit ved deres Ligbegjængelse, og under Sagen
ikke er beviist, at de har ringet uforsvarlig med den, ei heller at der er
nogen af KirkeEieren beskikket Ringer, men at Ligfølget selv maa besørge
Ringningen, saa Kjendes for Ret: Sagvolderne frifindes for Citantens
Tiltale Processens Omkostninger
ophæves.
I Sagen
Fol. 143 Tobias Haldorsen Eidnes
mod Tore Sjursen Grøve blev afsagt saadan
Dom:
Kjendes for Ret: Sjur Olsen Grøve, som ved fremlagde Revers er
overbeviist om at skylde paasøgte 13 Spdl. 36 s., bør at betale til Tobias
Haldorsen Eidnes de her paasøgte 13 Spdl.
(tretten Speciedaler) sex og
tredive Skilling med Renter 4 proCent
fra 11te October 1816 indtil Betaling skeer, og i denne Sags Omkostninger 3
Spdl., samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt
Fornødne indtil Betaling skeer Alt
Idømte udredes under Executions Tvang inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige
Forkyndelse.
A v W S
Koren
Lars Olsen Helleland, Michel Endresen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, alle med paaholden Pen.
Forhør.
Aar 1817
den 11te Julii blev Retten sat
paa Gaarden Egeland i Hardanger og Strandebarms Thinglaug \Lysekloster Gods/ i Overvær af de 2de Laugrettesmænd og Vidner
Ole Hanssen Egeland og Od Hanssen Hjorteland, for ifølge Stiftets Ordre af 21de Junii
sidstleden at optage et Forhør i anledning Pigen Brita Jensdatters Fødsel i
Dølgsmaal af et uægte Barn.
Hvor da blev fremlagt bemeldte Stiftets Ordre, tilligemed deri benævnte
Anmeldelse, af 11te Junii sidstleden, fra Hr: Sognepræst P. H. Hertzberg, hvilke 2de Documenter bleve oplæste og her
indtages saalydende #
Angjældende Qvindemenneske Brita Jensdatter blev nu fremkaldet for
Retten til Examination som
1ste Deponent, forklarede: Hun er
fød her paa Gaarden Egeland af ægte Forældre, men blev opdragen og confirmeret
i Ous Præstegjeld og Sogn \hvor hun
opholdt sig/ paa Gaarden Hjemdal, og har siden tjent her i Præstegjeldet paa
Gaarden {Baldesheim} Egeland, hvor hun tjente hos Gaardemand Nils Ingebrigtsen
paa 5te Aar, og tjener for Tiden paa Gaarden Tvedta i Haalandsdals Sogn 2 ½ Miil herfra Gaarden Egeland, og er nu
omtrent 43 Aar gammel. Hun har hidtil forholdt sig saa, at hun venter det
bedste Vidnesbyrd af dem, hun har tjent hos, og har havt godt Rygte saavel for
sin Kydskhed som \i/ andre henseender, indtil for omtrent et Par Aars Tid, da
hun lod sig forføre til ukydsk Omgang med sin Huusbonde bemeldte Nils Egeland, eftersom han tru\e/de
med at jage hende af Tjenesten, om hun ei føiede ham, og blev saaledes fristet
til at føie ham nu og da; især havde han Omgang med hende ved Sancthans Tider
forrige Aar, saa at hun blev besvangret, og hun fødte i dette Aars Marts Maaned
ved Marie Bebudelses Dags Tider et dødfødt Barn, 8 Uger omtrent for hendes Tid
var ude efter hendes Regning. Hun laae i
Stuen, og fødte Barnet i Sængen under Sængklæderne, saa at ingen saae Fosteret.
Dette skede en Mandags Morgen i Lysningen, efterat \hun/ havde havt barselondt
fra forrige Dag. Huusbonden som
1817: 145b
er Barnefader, holdt hende med Trudsel
strængt til at dølge Svangerskabet og Barnefødselen, og Søndags Morgen, førend
hun fik barselondt, tog han hende ind i en Bod og gav hende ind nogle Draaber.
Om Natten til Mandag sendte hendes Madmoder Cicilia Helliesdatter Egeland Bud
til Konen Brita Ingebrigtsdatter Egeland, at hun maatte komme og see til
Deponentinden, da hun var dødelig syg, medens Cicilia gik i Fjøset til
Kreaturerne. Brita Ingebrigtsdr:, for hvem Deponentinden 4 Jevndøger tilforn
havde bekjendt sit Svangerskab, kom da, og, da der den gang ei var flere end
Deponentinden og hun i Stuen, saa gik denne hen til Sængen og spurgte
Angjældende, Brita om hendes Huusbonde
Nils havde givet hende noget ind nu?
hvortil hun svarede, ja. Brita Ingebrigtsdatter gik derefter ud, og Nils
var da alene i Stuen med Deponentinden, som da sagde: ”ja nu maa nogen komme, nu er det ikke ret
fat med mig” thi hun havde da allerede
født, hvorpaa Nils Ingebrigtsen kom og tog Barnet fra hende, idet han
sagde: ”nu er Satan ikke langt
borte” og tog han da Barnet fra hende
førend hun fik see det, svøbte det ind i nogle Klædertraver og bar det ud i
Koven (et Sængkammer til Stuen), og
Dagen efter saae hun at han bar \det/ udigjen af Koven og ud gjennem Stuedørren,
og siden veed hun ei hvor der blev af Fosteret. Paa samme Tid som hun bekjendte sit
Svangerskab for Brita Ingebrigtsdr:, bekjendte hun det og for Huusmandskonen
Lisbet Willumsdatter Egeland. Videre
havde Deponentinden ei at forklare, men beklagede sin Ulykke og tunge
Tildragelse i den tilstaaede Brøde, hvilken har været ledsaget af hendes megen
Eenfoldighed, Frygt og Svaghed til at lade sig forføre.
2den Deponent Nils Ingebrigtsen
Egeland, omtrent 62 Aar gammel, blev fremkaldet, og forklarede, at nest
forestaaende Deponentindes Forklaring med Hensyn til ham er aldeles usandfærdighed,
med mindre, som han og siger tilforn at have sagt til hende han var enten fuld eller gal saavel da han
skulle have besvangret hende, som siden. Han saae rigtig nok at hans
Tjenestepige bemeldte Brita
Jensdatter havde et svangert Liv som en
Kone, der er høist frugtsommelig, men troede at denne Hævelse havde sin Grund i
en corperlig!! (corporlig) Sygdom.
Videre havde han ei, Paa Tilspørgende at forklare, undtagen at han ivrer
imod bemeldte Britas mod ham nedlagde ærerørige og løgnagtige Beskyldning.
3die Deponent Brita
Ingebrigtsdatter Egeland, Enke og Gaardekone her paa Gaarden, blev formanet at
sige Sandhed, forklarede: at i dette
Aars Foraar 4 Jevndøgn før den Tid
første Deponentinde har forklaret at føde, gik Deponentinden til Brita
Jensdatter, som hun saae var meget svanger, og opfordrede hende til at tilstaae
sit Svangerskab med mere, og tilstod Brita Jensdatter da, at være bleven
besvangret af sin Huusbonde Nils Ingebrigtsen, hvorefter Deponentinden sagde
til 1ste Deponentinde Brita Jensdatter:
det hender saa mange, vor Herre hjælpe Dig kun, ligesom jeg formaner
Dig, til, at ikke tænke ondt enten om Dig eller Barnet, men fare veent (sædelig)
ad og vaersomt dermed.
4de Deponent Cicilia
Helliesdatter, anden Deponents Huustro, forklarede, at hun spurgte angjældende
Brita Jensdatter, et Par Dage for den af denne omforklarede Barnefødsels
smerte, om hun var omhænde eller med Barn?
hvortil Brita sagde: ja jeg tvivler for det, og bekjendte paa sin
Huusbonde Nils at han var den, der besvangrede hende. Deponentinden havde
adskillige Gange tilforn tilspurgt Brita herom, men havde ingen Tilstaaelse
eller Bekjendelse kundet affordre hende.
I henseende til den af Brita Jensdatter bekjendte Barnefødsel, veed
Deponentinden ei mere, end at hun
(Brita) var meget syg, men
mærkede ikke at noget Foster blev fød, eller var tilstede ved saadan Fødsel,
men siden Brita stod op igjen af Fødselsleiet, som det er af hende kaldet,
bekjendte Brita, at hun troede at have født, men at hun ei saae noget Foster.
Deponentinden kan ei erindre om hun tillige bekjendte at hendes Huusbonde tog
Fosteret fra hende, saa at hun desformedelst ei kom at see det. Videre vidste Deponentinden ei at forklare.
Omhandlede Huusmandskone Lisbet Willumsdatter blev sagt at være paa
Bygden at bede sit Brød, og da nu ei vides hvor hun er, kan ingen Forklaring nu
af hende til Oplysning indhentes.
Da intet mere var at erindre, blev Forhørret hermed sluttet.
Paa Hr: Sorenskriverens Vegne J
Skagen.
Od H. Hjorteland. Ole H.
Egeland (begge med iholdt Pen).
Continuation
af forestaaende Forhør.
Aar 1817
den 14de Julii blev Retten sat
paa Sorenskrivergaarden Helleland, i Overvær af de 2de Laugrettesmænd og Vidner
Lars Olsen Helleland og Michel Endresen Helleland for at continuere forestaaende Forhør af 11te
denne Maaned over Pigen Brita Jensdatter.
Hvor da blev fremkaldet for Retten den forhørte
2den Deponent Nils Ingebrigtsen Egeland, som uindkaldet mødte her
tilstede, og afgav saadan Bekjendelse og Forklaring: at efterat forestaaende Forhør var {sluttet}
afholdt, blev han høist urolig i sin Samvittighed, saa han ikke kunde bestaae
for Gud, sine Venner og Medmennesker med nogen uaabenbaret Tanke, angaaende
denne Sag, og har derfor for Gud og sine Venner tilstaaet, hvad han her
tilstaaer og bekjender, nemlig at han nu har kundet d..(?) til tydeligt Minde,
at han, men ikke oftere end naar han var beskjænket, har havt legemlig Omgang
med Pigen Brita Jensdatter, i Begyndelsen efter hans egen Tilskyndelse, men
1817: 146
siden efter Pigens forførende
Tillokkelse, som hun overhang ham med, naar hun saae ham beskjænket. Han
tilstaaer derfor at være Barnefader til det af Pigen Brita Jensdatter dødfødte
Barn, og at han, saaledes som hun har forklaret, var tilstede ved Fødselen en
liden Tid alene med hende i Stuen, tog Barnet fra hende og lagde det først
under Hovedputen i Sængen, og tog det derfra til Koven eller Kammeret, hvor han
gjemte det til næste Nat, da han tog det atter derfra og bar det ud og begrov
det paa et sumpigt Sted ved hans Bøgjerde
et Stykke ned fra Husene, men Stedet kan han nu ikke mere spore, da den
sumpige Myr er noget vidtstrakt. Han havde ofte spurgt Pigen om hun var
frugtsommelig, men hun nægtede dette, og sagde blot at hendes svangre Udseende
havde en anden naturlig Aarsag, hvorefter han som Lægemiddel derimod gav hende
Krud i sød Melk at drikke. Men da hendes Barselsmerte pludselig lod ham
fornemme Svangerskabets Virkelighed, var det han i sin Forskrækkelse, der ikke
lod ham Overlæg vorde mueligt, greb til det fortvivlede Foretagende at bidrage
til Barnefødselens Fordølgelse, ved hemmelig at borttage og begrave det
dødfødte Barn. Deponenten vidste intet
videre at forklare.
Hermed blev dette Forhør endelig sluttet, og skal snarest mueligt blive
Amtet beskrevet tilstillet.
Paa Hr: Sorenskriverens Vegne J
Skagen.
Lars O. Helleland, Michel E. Helleland.
September
Maanedsthing 1817.
Aar 1817, den 1ste September blev Retten sadt til Maanedsthings Holdelse
for Hardanger, Lenets og Lyseklosters
Gods paa sit sædvanlige Sted Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne
Laugrettesmænd Ole {Olsen} \Larsen/
Helleland, Lars Arnesen, Michel Endresen ibid:
og Lars Tores: Oppedal
Hvor da! underdanigst blev publiceret følgende
Kongelige Anordninger
1. Placat, som bestemmer
Brandcontigentens Størelse for de Norske Kjøbstæder i Species, tilligemed
Tiden, fra hvilken denne Beregning, skal tage sin Begyndelse dateret 10de Mai 1817.
2. Ditto, angaaende Præget af de
Sølvmynter, som efter § 2. og 3. i Loven af 14de Junii 1816, Pengevæsenet,
angaaende skulle sættes i Omløb dat. 3de Julii 1817.
3. Ditto
som bestemmer den Skat paa Formue og Næring, som fra Skatteaaret fra
1ste Julii 1817 til 1ste Julii 1818 ved Lov af 14de Junii er paabuden til
Afbetaling af det Laan, som den nye Bank har {fore} at forskyde Rigsbanken til
Rigsbanksedlernes Indløsning, dateret 14de Julii 1817.
Nye Sag:
Tobias Haldorsen Eidnes mødte for
Retten, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting paa
Hr: Procurator Baades Vegne, at have indkaldet Niels Helliesen Rabbe og Torkild
Omundsen Berge, at see dem overbevist og lide Dom til at betale 8 Speciedaler
{96 s}, som skyldige Omkostninger i en <Gjeld> Sag, Hr: Procuratoren
havde at udføre for Creditor Erich Erichsen Dagland, mod forbemeldte, som
Debitorer, samt endvidere, at betale de nu her foraarsagede Omkostninger Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Commissionen at Sagvolderne i Hovedsagen
har været indkaldet til Forligelses Commissionen hvilket 2de Attester bleve oplæste og
indtages her saalydende #
De Indstevnte bleve paaraabte, men mødte ikke ei heller nogen paa deres Vegne.
Citanten indleverede nu hans skriftlige Indlæg af 15 forrige Maaned, med
hos lagde Regning af samme Dato, hvortil han henholdt sig og var Dom
begjerende \hvilke 2de Documenter
indtages her saal:/
Sagvolderen!! bleve nu atter paaraabte, men da de ikke mødte ei heller nogen paa deres Vegne, saa blev af
Retten eragtet Sagen optages til Doms
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s.
Nye Sag:
{Peder} Iver Larsen Bustetun mødte paa
sin mindreaarige Søn Peder Iversen Eitrems Vegne, samt ligeledes paa de øvrige
Citantere Christen Odsen, Niels Iversen
og Helje Halvorsens Vegne, alle af Gaarden Eitrem, og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om til dette Ting, at have indkaldet Od Johnsen Eie med Søn
Niels Odsen Eie, Lars Larsen Bakke og Søn Gutorm Larsen Bakke samt Thor Thoresen Bustethun og dennes fader
Thore Wikingsen Jøssendahl, at see dem overbeviist og lide Dom med Omkostninger
og Bøders Udredelse for ulovlig Adfærd med en Baad, Citanterne tilhørende Saa fremlagde de og 2de Attester fra
Forligelses Commissionen, som viser, at Sagvolderne, der har været indkaldet
men mødte ikke hvorover Sagen derfra til
Rettergang er henvist bemeldte 3
Attester bleve oplæst og indtages her
saalydende #
1817: 146b
Af Sagvolderne mødte paa Guttorm Larsen Bakkes Vegne, dennes Broder Lars
Larsen Bakke, der ligeledes mødte paa sin Faders Vegne af samme Navn, som
Curator og fød Værge for bemeldte sin Søn og Sagvolder Guttorm. Paa Sagvolderen Niels Odsen Eies og dennes
Fader Od Jonsen Eies Vegne mødte Tobias Haldorsen Eidnes, hvilke begge ville
anhøre hvad Citanterne videre \havde/ at iretteføre.
Citanten paa egne og øvriges Vegne forklarede Sagens Omstændigheder
saaledes: Sidstleden Santehansdags Aften
vare Citanterne for deres Fornøielse ind paa Gaarden Bakke i Odde og havde lagt deres Baad paa den saa kaldte
Præstegaardens Grund ved Søestranden i Odde om Natten, omtrent ved Midnats Tider, havde Sagvolderne,
Citanterne uafvidende taget disses
Baad bragt den omtrent 200 Skridt over
Stranden op i et lidet Kønd eller Pyt
eller Dam Rømbel kaldet, der taget
Nøglen af Baaden og ladet den rende fuld af Vand, og saaledes laae den der, da
de næste Morgen behøvede Baaden, og da de samme Morgenstund fandt Sagvolderne,
bad de dem bringe Baaden paa det Sted, hvor de havde taget den, saa vilde de ei
tale mere derom; men dette nægtede de, hvorver!! (hvorover) Citanterne siden
ikke rørde Baaden, men gik Stranden til deres Hjem. Citanterne visde endog den Eftergivenhed,
den Gang de stevnte til Forligelses Commissionen, at hvis de god villig ville
bringe Baaden uskad til Gaarden Eitrem, hvor den tilhørde, som var ½ Fjerding
Vei fra omhandlede Stæd, da ville de frafalle al Paatale, men dette har de ei
heller gjort, men allene bragt Baaden nu omsider til det Sted hvor de først tog
den hvor den længe har lagt med meget
Vand ned paa Jorden, hvorover de nu seer dem nødsagede til for Retten at
paaanke denne Fremfærd, og fremstillede nu som
1ste Vidne: Samson Heljesen Eie \aflagde Lovens Eed/ 20 Aar gammel, nydt Alterens Sakramente dette
Foraar, forklarede: at samme Morgen, som
omhandlede Baad var bleven bragt op i Rømbel Kønd\et/, hørde Vidnet, at
Citanten Helje Halvorsen Eitrem bad Sagvolderen Guttorm, at han og Kammeradere
skulle bringe omhandlede Baad tilbage hvor de havde taget den, men hvor til
Guttorm svarede: ”Vi bringer den ikke
tilbage, hvor vrede de bliver” I Øvrigt
saae eller hørde Vidnet intet videre, eller noget af hvad forhen var passeret.
Vidnet hørde kun, at Sagvolderen Guttorm ikke vægrede eller paastod at de
{ikke} havde taget Baaden, vidste intet
videre afskediget
2det og 3de Vidne: Helje Heljesen
Eitrem og Christen Jacobsen Eitrem, aflagde Lovens Eed og forklarede
eenstemmigen, at da de som beskikkede Stevnevidner Dagen efter Tildragelsen
indfandt dem hos Sagvolderrne, tilspurgte de dem fra Citanterne og tilbød dem,
at vis de godvilligen ville bringe Baaden til Gaarden Eitrem, hvor den
tilhørde, og komme med den lys Dag, og ikke om Natten, samt meldte det til Od
Eitrem, naar de ankom med Baaden i uskad Stand, da ville Citanterne frafalde
alt Søgsmaal, men Lars Bakke, vis Søn Guttorm ei var Hjemme svarede, at dersom hans Krefter tillod,
skulle han selv reise ud til Eitrem med Baaden, men han frygtede at hans Søn
Guttorm var saa gjenstridig, at han ei kunne formaae ham til at gjøre det, da
han havde hørt ham tilstaae, at han havde været med at tage den, men ikke at
ville bringe den tilbage, og beklagede sig, at hans Søn, ofte saaledes havde
været gjenstridig.
Paa Eide Gaard fandt Vidnerne ei heller Sagvolderen Niels, men dennes
Fader Od Jonsen Eide, som svarede, at han og Søn gjerne ville \være med at/
bringe Baaden til Eitrem, hvortil Vidnerne svarede, at de er ikke pligtig at
gjøre det allene, de bør være med de Andre og.
Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskediget
Citanten erklærede, at da det indstevnte Vidne Torjuls Torjulsen Eie ere
fraværende paa en Reise, af hvilken han formodede betimmeligen at være kommen
tilbage, men er af Vind og Veir blive hindret, saa begjerede \han/ Sagen udsadt
til næste Høstething, hvilket Retten bevilgede.
Citanten betalede Incammiation!! 1 Spd 28 s for 3de Vidner 40 s Udsættelsen 12 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40
s. og for Contra Spørsmaal til 1ste
Vidne 8 s.
Nye Sag:
Ole Torjulsen Bakken mødte for Retten og
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting, at have
indkaldet Lars Knudsen Bustethun, at see sig overbevist og at lide Dom med
Omkostninger for uden Citantens Villie
og Vidende, at have bortleiet et Fartøi, som Citanten eiede lige Deel i med
Sagvolderen, og uden at have givet Citanten Gotgjørelse her for Ligesaa fremlagde og Citanten Attest fra
Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist Begge 2de Attester, bleve oplæst og indtages
her saalydende #
Citanten forklarede Sagens Omstændigheder saaledes: Noget før Juel forrige Aar fik Sagvolderen
Tilladelse, at reise til Bergen med en liden Jægt eller Fartøi, som Citanten og
Sagvolderen eiet tilsammen, hver det
1817: 147
halve i, og fik han Tilladelse, at reise
med Fartøiet under den udtrykkelige Betingelse, at han maatte komme tilbage med
det, til den Tid, at man reiste paa Hav sildefiske, hvor Citanten agtede sig at
reise med Fartøiet, og Sagvolderen eller hvem han betroede, sin Andeel af
Fartøiet til; men isteden for, at komme Hjem med Fartøiet, kom Sagvolderen
allene Hjem over Land, og sagde, han havde leiet Fartøiet bort til Andre, til
Sillefiske, men dog paa de Vilkaar, at Citanten kunde faa personlig tiltræde
Fartøiet og selv benytte sin Andeel paa Sillefisket I Tillid hertil reiste Citanten til Bergen
med Sagvolderen, men da Citanten der ankom
fik han ikke benytte Fartøiet med mindre han ville være fornøiet med ¼
Part, hvorover Citanten maatte reise tilbage uden at benytte Fartøiet, og har
siden ingen Erstatning faaet eller benyttet Fartøiet.
Sagvolderen Lars Knudsen Bustethun
selv tilstede, som havde hørt alt foran tilførte, erklærede, at han
aldeles ikke nægtede Citanten, da han kom til Bergen, som anført, at faae
benytte sin fulde halve Deel af ommeldte Fartøi, og at kunne selv reise med
Fartøiet tilligemed de Sagvolderen havde overdraget sin halve Deel.
Citanten benægtede dette og til
Bevis om Rigtigheden af sit anførde, fremstillede, som
1ste Widne: Samson Iversen Ragde,
aflagde Lovens Eed, forklarede: at sidstleden
Vinter, sidst i Januari eller først i Februari Maaned, var Vidnet i Bergen, og
hørde da Citanten og Sagvolderen tale sammen om her omhandlede Jægt og hørde da, at Citanten vilde raade for sin
halve Part, men at Sagvolderen nægtede ham dette og sagde, at han (Sagvolderen)
tog Fartøiet og vilde raade derfor. Hvad Reise her mentes og hvor Fartøiet skulle hen, hørde Vidnet
ikke nævne, hørde ei videre herom eller
veed noget videre at forklare til Oplysning i Sagen afskediget
Da Forfald her hindret et godvillig mødende Vidne, at møde, saa nødes
han, at begjere denne Sag udsadt til næste Høstehing, hvorimod Sagvolderen
intet havde, at erindre.
Retten eragtede: den forlangte
Udsættelse bevilges.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s for et Vidne 16 s. og for en Udsættelse 12 s Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.
Specie.
Nye Sag:
Elling Nielssen Langesetter mødte for
Retten paa Hr: Kjøbmand Johan Trumpyes Vegne og {meldte} fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Thing at have indkaldet Ole
Jacobsen Rogde for skyldige 639 Rbd. 1 mrk. 4 s. N: V: eller 63 Spd. 110 ½ s., derfor at lide Dom
til Gjeldens Betaling med Omkostninger.
Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen
derfra til Rettergang er henviist.
Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende
#
Paa Indstevntes Vegne mødte Christen Olsen Hovland og vilde anhøre hvad
Citanten videre havde at iretteføre.
Citanten fremlagde nu Udskrivt af sin Kjøbmandsbog, der blev oplæst og
indtages her saalydende # og
var Dom begjerende efter bemeldte sin Udskrivt og Regning, samt
Sagvolderen ei alene ipligtet at betale
den paasøgte Sum, men og denne Sags skadesløse Omkostninger med 8 Spd.
Christen Hovland, paa Sagvolderens Vegne, begjerede Sagen udsat, for at
kunne contrastevne Citanten Hr: Trumpy
og fremkomme med sin Contra-Regning paa hvad han har til gode hos Kjøbmanden.
Retten eragtede: Sagen bevilges
udsat til først kommende Høstething.
Citanten betalede: Incammination
1 Spd. 28 s., Sagvolderen betalede
Tilsvarspenge 40 s. og for Udsættelsen
12 s.
Nye Sag.
Jens Eriksen Rogde, nu Hovland,
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have
indkaldet Ole Jacobsen Rogde at see sig ovebeviist og lide Dom til at opfylde
en Vilkaarskontrakt af 5te December 1810
og at betale denne Sags Omkostninger med videre efter Attestens
Formeld. Saa fremlagde han og Attest
om, at denne Sag fra Forligelses Commissionen til Retten er henviist; hvilke
2de Attester bleve oplæste og her indtages
saal: #
Paa Indstevntes Vegne mødte dennes Morbroder Christen Olsen Hovland, som
vilde anhøre, hvad Citanten videre havde at iretteføre.
Citanten fremlagde en Udskrivt af Hardanger Justitsprotocol af et
Forliig, indgaaet 5te December 1810, som viser hvad Føderaad eller Vilkaar,
Citanten aarlig har at fordre af Sagvolderen, hvorhos Citanten declarerede, at
han de sidste 3 Aar fra nu anstundende 15de December at regne, ikke har faaet
det Ringeste af sit tilkommende Vilkaar mere end 2 Skjepper Byg, hvorfore han
paastaaer sig ved Dom tilkjendt 5 Tønder og 6 Skjepper Byg, samt 1 ½ Tønde
Poteter, og at Sagvolderen skal nu til anstundende Høst modtage
1817: 147b
Citantens Vilkaars Koe i Foster og
Pleie, samt at han tilpligtes for Eftertiden at opfylde og efterkomme fremlagde
Forening og desuden at betale denne Sags
Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
Christen Olsen Hovland paa Sagvolderens Vegne, deklarerede, at der skal
være senere Foreninger imellem Citanten og Sagvolderen, hvilket han agter at
oplyse og bevise, og til den Ende begjerede denne Sag udsat, for at føre Contra
Vidner i denne Sag.
Retten eragtede: den forlangte
Udsættelse bevilges til førstkommende Høstething.
Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40
s. og for en Udsættelse 12 s. Sp.
Hermed blev for i Aften sluttet og
Thinget udsat til i Morgen. A v W S Koren
Ole Larssen Helleland, Lars Arnesen
Helleland, Lars Thoresen Oppedal, Mikel Endresen Helleland (alle 4re med iholdt Pen).
Neste Dag den 2den September blev Maanedsthing for Hardanger, Lehnets og
Lysekloster Gods, fortsat paa Thingstedet Helleland af de samme Rettes Personer
som igaar.
Hvor da blev afsagt følgende:
Dom
(: I
Sagen Fol. 146 Tobias Eidnes for Prokurator Baade som
Sagfører
for Erich
Dagsland, mod Niels Heljesen Rabbe og Torkild Ommundsen Berge :)
Ifølge vore Love, bør enhver at betale
sin Gjeld skadesløs, og derfore i Rettergang tilstaaes altid Creditor, alle
bevislige, lovligen udlagde Omkostninger for at faae sit Tilgodehavende. Debitorerne i denne Sag har ike mødt enten
for Forligelses Commissionen eller for Retten, men ikun sendt Creditors
Sagfører omsider selve Gjeldens Beløb, og noget lidet paa Renterne fra
Indstevningens Dato til Forligelses Commissionen og paa {de andre} \Søgsmaalets/ Omkostninger,
men langtfra fyldest for hafte lange Reiser og andre Omkostninger paa Grund heraf og Forordningen af 20de Januarii 1797 § 20
og Cancellie Skrivelse af 12 Januarii 1799 Kjendes for Ret: Niels Heljesen eller Helleichsen Rabbe
og Torkild Ommundsen Berge, en for begge og begge for en ipligtes herved at betale til Hr: Prokurator
Baade, som Sagfører for Erich Erichsen Dagsland, i her omhandlede Sags
\Skadesløse/ Omkostninger 12
Speciedaler skrives tolv Speciedaler,
samt end videre denne Doms Udstædelse
Forkyndelse Exekution og alt
fornødne indtil Betaling skeer, og end videre, for deres Udeblivelse, baade for
Forligelses Kommissionen og Retten, hver for sig at bøde til JustitsKassen, saa
meget som Dommen og Seglet Koster, alt at efterkommes inden 15 Dage efter denne
Doms lovlige Forkyndelse, under Exekutions Tvang.
Ny Sag.
Tobias Haldorsen Eidnes mødte for sin
Svigersøn Omund Pedersen Ureim den ældre
og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, at bemeldte hans
Svigersøn har til dette Thing indkaldet Peder Nielssen Sebbe at see sig
overbeviist og lide Dom med Sagens skadesløse Omkostninger for skyldige til
Citanten 41 Spd 84 s. Saa fremlagde han
og Attest fra Forligelses Commissionen
at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da Sagvolderen ikke
mødte. Hvilke tvende Attester bleve
oplæste og indtages her saalydende #
Sagvolderen Peder Nielssen Sebbe mødte ikke, efter Paaraab, ei heller
Nogen paa hans Vegne.
Citanten fremstillede som
1ste og 2det Vidne Mikel
Ingebrigtsen Indstenes og Omund Pedersen Ureim den yngre, hvilke efter aflagde
Eed forklarede eensstemmigen, at de vare overværende i Junii Maaned 1816 og hørde da her indstevnte Peder Nielssen
Sebbe tilstod den gang at være skyldig til Citanten Omund Pedersen Ureim den
ældre den Sum 1066 Rbd. 4 mrk. N: V:, som han lovede at betale til samme Aars
Høst. Dette er alt, hvad Vidnerne veed
at forklare afskedigede.
Sagføreren erklærede nu paa Citantens Vegne, at af den omvidnede Sum har
Sagvolderen den 15de Januar sidstleden betalt til Citanten 650 Rbd., men ikke mere,
og at altsaa rester 416 Rvd. 4 mrk. \N: V:/, som er den her paastevnte Sum 41
Spd. 84 s. eller rigtigen, som han nu
erfarer efter nøiere Overregning, 41 Spd. 80 s., hvilke han paastaaer Citanten
tilkjendt tilligemed denne Sags skadesløse Omkostninger med 6 Spdl., i
Betragtning af hans flere Reiser og Expresser til Eidfjord og Ulvig, samt
Renter 4 proCento fra Indstevningens Datto til Forligelses Commissionen den
30te Mai sidstleden, og at endelig Sagvolderen, for hans Modvillighed ei at
møde, maa blive ipligtet vedbørlige Bøder, hvormed han indlod Sagen til Doms.
Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s. og for 2 Vidner 32 Sps.
1817: 148
Derefter blev strax afsagt følgende
Dom:
Lovlig sagsøgte Peder Nielssen Sebbe har
ikke mødt enten for Forligelses Commissionen eller her for Retten med
Indsigelse mod Søgsmaalet. Paa Grund heraf
og Forordningen af 20de Januarii 1797, som Cancellieskrivelse af 12te
Januari 1799, Kjendes for Ret: Peder Nielssen Sebbe ipligtes herved at
betale til Citanten Omund Pedersen Ureim den ældre den her paasøgte Sum 41 Spd.
80 s. samt Renter 4 pro Cento fra
Indvarslingen til Forligelses Commissionen den 30te Mai indeværende Aar 1817,
og i denne Sags skadesløse Omkostninger 4 Spdl., samt endvidere denne Doms
Udstædelse, Forkyndelse, Execution og Alt Fornødne, indtil Betaling skeer.
Endelig ipligtes og Sagvolderen Peder Nielssen Sebbe for sin Udeblivelse baade
fra Forligelses Commissionen og nu her fra Retten, at betale i Bøder til
Justits-Kassen saa meget som Dommen og Seglet koster. Alt Idømte udredes under Executions Tvang inden
15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse {under Executions Tvang}
Derefter blev thinglæst følgende
Documenter.
1. Skjøde fra Knud Hermundsen
Bakke til Tormo Amundsen Garen paa 6 Mrk Smør i Syssendal, dateret 4de November
1816.
2. Do: fra Ole Olsen B..ken(?)
(Bleken?) til Herborg Asbjørnsdr: Eidnes paa hans Ret i Gaarden Eidnes, dateret
2den April 1817.
3. Bygselbrev fra Hr: Pastor Iver
Munthe Daae til Jacob Sjursen paa 1 Pd. Smør i Ytre Alsager, dateret 29de Junii
1816. Medfulgte Reversal af 3die Marts
1817, samt Landskyldbog
4. Contract mellem Haldor
Oppedal, Wigleik Hanssen Sexe og Lars Galtung om Brugen af Stølebeite i
Frisetter i Eidfjord, dateret 4de Marts 1817.
5. Commissionsforlig mellem
Johannes Larssen Nesheim og Huusmand Torger Nielssen Weaaen om Pladset Veaaen,
af 18de October 1816.
6. Afkald fra Gjøri Sjovatsdt:
til hendes Formynder Sjovat Bjotvedt for 11 rd 11 s., dateret 22de Mai 1817
7. Do: fra Brita Eriksdt: Tjoflaats
Mand til Hans Ellingsen Nøstvig for 6 Spd. 40 s., dateret 15de August 1817.
8. Aflyst en Obligation fra
Hattemager Jetle Bøe til Kjøbmand Svend Vines
dateret 9de December 1814 stor
1000 Rbd. N: V: mod Pant i Gjestgiveriet
og dets Huse i Eidfjord, qvitteret 26de December 1816.
Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte
sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hermed hævet. Dommeren betalede Laugrettet for 2 Dage 1 Spd. 3 ort
A
v W S Koren
Ole Larssen Helleland, Lars Arnesen
Helleland, Lars Thoresen Oppedal, Mikel Endresen Helleland (alle 4 med paaholdt Pen).
Høstheting
for Hardanger og Strandebarms Tinglaug 1817.
Lyseklosters
Gods.
Aar 1817, den 13de October blev Retten sadt paa Thingstedet Une!!
(Utne), til almindelig Høste- Sage- og Skattething for Hardanger og
Strandebarms Tinglaug, Lysekloster Gods
Retten betjent af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettesmænd Holger Holgersen Djønne, Sjur Engelsen
Ringøen, Lars Nielsen Koltvedt og {Sjur} \Johannes/ Samsem!! (Samsonsen)
Store-Fosse, der alle nu aflagde den befalede Laugrettes Eed og betalede hver for sig 24 s Species Saa var og tilstæde Lyseklostergodsets
Forvalter Hr: Søevig, Thinglaugets Lensmand
og endeel Tingsøgende Almue
Hvorda blev publiceret følgende
Anordninger:
1. Provisorisk Anordning, hvorved
Brændeviinsbrænden i Kjøbstæderne og Ladestederne i Norge indtil Udgangen af
Junii Maaned 1817, forbydes, dateret 20de Januari 1817.
2. {Ditto} Reglement, som
bestemmer de Høitideligheder, der i Anledning af det befalede Jubilæum for
Reformationen skal finde Sted, dat: 14de April 1817.
3. Placat, som bestemmer
Brandcontingentens Størelse for de Norske Kjøbsteder i Species, tilligemed
Tiden, fra hvilken denne Beregning skal tage sin Begyndelse, dateret 10de Mai
1817.
4. Ditto angaaende Præget af de
Sølvmynter, som efter § 2 og 3 i Loven af 14de Junii 1816, Pengevæsenet
angaaende, skulle sættes i Omløb, dateret 3die Julii 1817.
1817: 148b
5. Placat, som bestemmer den Skat
paa Formue og Næring, som for Skatteaaret fra 1ste Juli 1817 til 1ste Juli 1818
ved Lov af 14de Junii 1816 er paabuden til Afbetaling af det Laan, som den nye
Bank har at forskyde Rigsbanken til Rigsbanksedlernes Indløsning, dateret 14de
Julii 1817.
6. Stiftbrev, om at efterlyse
Christian Frederichsen Granstuen af Toten, dat: 2 October 1817.
7. Amtets Skrivelse med et
Udkast, betræffende Udskiftningen i Norge. Amtets Skrivelse er dateret 12te
September 1817.
8. Ditto med en Circulaire fra
Regjeringens 3de Departement, betræffende Foranstaltninger til at hæmme
Løsgjengerie, Amtets Brev dateret 18de Julii 1817. og Circulairet dateret 3die samme Maaned.
Eeds Aflæggelse til Constitutionen see \Fol:/ 141.
Johannes Torbjørnsen Koltvedt af
Strandebarms Sogn og Præstegjeld, Lyseklosters Gods aflagde den befalede Eed til Norges
Constitution.
Eeds Sag.
Lehnsmand Ole Svendsen Sexe mødte for
Christen Olsen Hovland og Ole Helliesen ibidem
og fremstillede {godvi} Omund Sjursen Sexe med Begjer at han maatte i
Eed tages som Vidne ved et imellem Tosten Johannesen, Johannes Tostensen,
Christen Olsen og Ole Helliesen, alle af Gaarden Hovland, indgaaet Forlig.
Bemeldte Omund Sjursen Sexe fremstod for Retten, blev paamindet om
Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, hvorefter han fremlagde en af ham og en
anden her ustevnt mand Ole Olsen Espe underskreven Optegnelse over et i
Februari Maan\e/d sidstleden indgaaet Forliig imellem Opsidderne paa Gaarden
Hovland om Udstening, der nu blev oplæst og indtages her saalydende
# Mødende Omund Sjursen Sexe
stadfæstede nu ved opragte Fingre og Saligheds Eed, at foranførte Forliig
blev saaledes som her anført med fri Villie indgaaet imellem bemeldte
Personer.
Da ingen havde videre at tilføre, blev hermed sluttet.
Citanten betalede Incammination 9 mrk 4 s. Sp.
Justits-Extrarets-Sag
mod Pigen Brita Jensdatter Egeland og Nils Ingebrigtsen Egeland.
Hr: Lieutenant Christopher Stenersen
Collin mødte for Lyseklostergodses Actorat og fremlagde en under 14de August
sidstleden udstyret Justits stevning, hvorved Qvindemennesket, Brita Jensdt:
Egeland og gift Mand Nils Ingebrigtsen Egeland ere indstevnte at see dem
overbeviste og lide Dom til Straf og Sags Omkostninger for deres lovstridige
Forhold saavel med det af hende dulgte
Svangerskab og Barnefødsel som den med
Fosteret brugte Fremgangsmaade; hvilken Stevning med Dommerens Paategning om
Sagens Foretagelse her ved denne Extraret idag, samt Forkyndelses Paategningen
blev oplæst, tilligemed Stiftets \eller Amtets/ Ordre, dateret 9de August
sidstleden, der begge Dele blev oplæst og her indtages saalydende
#
Angjældende Brita Jensdr: Egeland og Nils Ingebrigtsen Egeland mødte begge
tilstede for Retten, frie for Baand og Tvang.
Saa mødte og Førstmeldtes Defensor
Hr: Procurator Baade, og den Andens Defensor Lehnsmand Ole Svendsen Sexe, \eller
Trappetun/ hvilke alle anhørde
forbemeldte Stevning og Amtets Ordre.
Actor fremlagde nu videre det i Actions Ordren ommeldte Forhør af 11te
og 14de Julii sidstleden, der har foranlediget denne Sags Anlæg, til
Afbetjening for Dommeren under Sagen.
End videre fremlagde han skrivtlige Qvæstioner, saavel til de
Angjældende som de indstævnte Vidner, hvorefter han begjerede dem afhørde. Bemeldte Qvæstioner bleve oplæste og
indtages her saalydende #
Delinqventinden Brita Jensdatter blev forelæst hendes under Forhøret
afgivne Forklaring, den hun vedstod rigtig, og tilføiede, at hendes Forældre Jens Tomassen Egeland og Huustro Brita
Larsdatter beboede en Eiendomspart i
Gaarden Egeland, Qvindherreds Præstegjeld, hvor Delinqventinden er fød, og
forblev, indtil hun var 3 Aar gammel, da hendes Forældre, uddrevne af
Odelsmanden, flyttede til Gaarden Hjemdal i Ous Sogn og Præstegjeld, hvor de
beboede en Part, de kjøbte i denne Gaard, hvor Delinqventinden forblev hos dem
indtil 21de Aar, da hendes Forældre døde, og nød hun af dem en christsømmelig
Opdragelse og confirmeret af nu afdøde
Provst Sandberg i Ous Kirke i hendes Alders omtrent 16de Aar. Da hendes
Forældre døde, forblev hun paa samme Gaard i Tjeneste hos hendes \eneste/
Broder Engel, der fik Gaardebruget efter Faderens Død, da hun havde tjent hos ham i 2 Aar, tjente
hun videre i Ous Præstegjeld deels andre
Steder og deels atter hos hendes Broder, indtil hun tog Tjeneste paa
Femstenevigen og Baldesheim, samt endelig hos {nu} medskyldige Nils
Ingebrigtsen Egeland, og \paa/ Tvedta, hvor
1817: 149
hun nu sidst opholdt sig. Hun har stedse
ført et retskaffen og upaaklagelig Vandel, saa at hun aldrig forhen har været
tiltalt eller sagsøgt for nogen Forbrydelse førend nu.
Delinqventinden blev derpaa tilspurgt efter de fremlagde Qvæstioner,
hvorpaa hun svarede saaledes, sc:!!
(såsom) til
1ste Spørsmaal, Svar: 4 à 5 Uger efter {sidstleden} \forrige Aars/
St. Hansdag mærkede hun, at hendes Maaneds-Renselse første Gang udeblev, og da
befrygtede hun at være bleven svanger, men vidste det ikke vist førend hun
nogle Dage efter alle Helgen (1te Novbr.); nøiere kan hun ei erindre Tiden \da hun/ Første Gang bemærkede Rørelse, som
hun bemærkede var levende Foster.
2det Spørsmaal, Svar: Nei, da hun end da ikke ventede sig, førend 9
à 10 Uger efter den Tid hun kom.
3die Spørsmaal, Svar: Jo hun
nægtede for Nils sit Svangerskab og
foregav et standset maanedlig Renselse var Aarsag i hendes Tykkelse indtil da hun fik Barselondt, da hun bad ham
gaae efter Folk, men hun formodede, at han troede hende svanger alligevel,
siden han gav hende noget at drikke, endskjøndt han ikke sagde, hvorfor hun
skulde drikke det, da hun ellers var frisk, ikkun een Gang, omtrent \2 à/ 3 Uger før end
hun fik Barselondt, da hun vægrede at drikke det han gav hende, sagde han; ”du maa drikke det, eller vil du gjøre mig
ulykkelig?” hvorpaa hun drak det, og
det smagte for hende at være Tjærelaug og Krud
et Sopkenglas fuldt omtrent ¼
Pæl, brunt af Udseende.
4de Spørsmaal, Svar: Hun veed ikke at have faaet Krud og Melk, men
de sidste Dage førend hun fik Barselondt, omtrent 2 à 3 Uger foran, fik hun som
anført, efter hendes Formening, Krud og Tjærelaug, det hun drak paa hans
Forlangende som anført, samt Søndags
Morgenen, som hun blev forløst næste Mandags-Morgen, fik hun atter noget at
drikke, hvilket Barnefaderen Nils gav hende, der smagte som Brændeviin og saae
brunt ud, det han leverede hende, og bad hende drikke, uden at nævne videre;
hvorpaa hun drak uden at nævne noget.
Delinqventinden kan ikke erindre, at hun har faaet oftere noget
Usædvanligt af ham at drikke.
5te Spørsmaal, Svar: Hun veed ingen anden Anledning end hun
formoder han troede med de givne Drikke at fordrive Fosteret, skjøndt han ei
sagde dette, men hun sluttede det af hans foranførte Ord, da han gav hende den
første Drik, og hun maa tilstaae at hun og i denne Tanke drak det.
6te Spørsmaal, Svar: de givne Draaber saae ud og smagte som
anført. Da hun havde nydt de sidstmeldte Draaber Søndags Morgen, af Mængde som
første Gang, skjøndt af anden Smag, nemlig som Brændeviin, mærkede hun kort efter,
at Barnets Rørelse og Liv aftog efterhaanden, saa at det fra Middagstider af,
bemeldte Søndag, ikke bevægede sig eller gav Tegn til Liv, hvoraf hun troede,
at det da var dødt, skjøndt hun iøvrigt ingen Forandring følede hos sig, førend
Søndags Aftenen, da der kom Blod fra hende og hun begyndte at faae barselondt,
hvilket hendes Madmoder Cicilia Helliesdatter saae, som og hendes medskyldige
Barnefader Nils, hvorpaa Delinqventinden strax gik til Sængs i hendes Huusbonde
og Madmoders Stue, hvor de og siden gik til Sængs og forblev i Stuen liggende, hvor der brændte
Lys den meste Tid af Natten. Delinqventinden
havde ondt den hele Nat, og undertiden stod hendes medskyldige Barnefader op af
sin Sæng og paa hendes Forlangende gav
hende Møsseblande (Vand og Myse), en
Gang fik hun og Øl. Hendes Madmoder kom
ikke hen til hende, førend om Morgenen, da hendes Mand og hun var opstaaet af
deres Sæng. Da det begyndte at lysne,
kom Brita Ingebrigtsdr: og ind i Stuen, og forblev i Stuen og kogte Grød medens
Delinqventinden fødte sit Foster under Sængeklæderne, men Delinqventinden bad
hende ikke komme til sig eller sagde
hvad som foregik, da hun skæmtes at bede hende om Hjælp. Da Delinqventinden
jamrede sig af Fødselssmerte, saa {mødte h} maatte hun kunne høre og forstaae
hendes Tilstand. Barnefaderen Nils gik
samme Tid af og til ud og ind og var
stundom henne hos hende, men hun sagde ikke at hun havde Fødsels-Rierne.
Hermed er tillige 7de Spørsmaal besvaret.
8de Spørsmaal, Svar: Veed aldeles ikke hans Tanke, eller hvad han
meente med de Ord: ”nu er Satan ikke
langt borte”
9de Spørsmaal, Svar: Delinqventinden saae aldeles ikke Fosteret.
Barnefaderen tog sin Haand under Sængeklæderne, svøbte det der ind i en gammel
Klud tilligemed Efterløsningen, og lagde det alt indb\a/llet i Kluden under
Delinqventindens Hovedpude, saa at hverken hun eller han saae Barnet.
Hermed er tillige 10de Spørsm: besvaret.
11te Spørsmaal, Svar: mærkede ikke ringeste Liv i Barnet, enten da
hun fødte det, eller foran fra Søndags Middagen, ei heller i nogen Maade efter
at det var født.
Hermed er tillige 12te og 13de Spørsmaale besvarede.
14de Spørsmaal, Svar: Neste Dag
efter Barnefødselen, som hun erindrer, ikke var Marie-Bebudelses Dags
Tider, som i Forhøret anført, men omtrent 14 Dage for Kyndelsmisse, altsaa i
Januarii Maaned, tog Barnefaderen ved Middags Tider en Tirsdag, da ingen var tilstede flere end
Delinqventinden, Barnet fra Koven og bragte
1817: 149b
det ud, uden at enten Delinqventinden
eller han løsde det af Knuderne, og saae det, ei heller veed Vidnet til nu,
hvor han bragte det hen, og ei heller har spurgt ham derom.
15de Spørsmaal, Svar: Nei, Delinqventinden sagde ei at det var barselondt
hun havde, men hendes Madmoder saae, at der gik Blod fra Delinqventinden førend
Delinqventinden gik til Sængs.
16de Spørsmaal, Svar: fordi hun troede hendes Tilstaaelse skulde
formilde hendes Straf
17de Spørsmaal, Svar: Nei, hun var da reist fra ham.
18de Spørsmaal, Svar: Hun forlod sin Tjeniste hos Barnefaderen ikke
forinden Fardag, at hendes Tjenestetid var ude. Paa nærmere Tilspørgende svarede
Delinqventinden, at strax efter Fodsteret var født kom Efterbyrden, og da hun
troede sig overbeviist om, at Barnet fra Middagen foran havde været dødt i hendes
Liv indtil næste Morgen det blev født; saa bandt hun ikke for Navlestrængen, ei
heller saae Barnet eller tog paa det med sine Hænder, men Barnefaderen tog det,
som anført, strax efter Fødselen fra hende.
Da intet videre var at tilspørge
hende dennegang, blev angjældende Nils Ingebrigtsen Egeland forelæst hans i
Forhøret afgivne Forklaring, som han vedstod rigtig og lagde til, at han nu kan erindre, at han
gav hende een Gang Melk og Krud, een Gang Tjærelaug uden noget i, og sidste
Gang Hamborger Brændeviin ligesom han havde kjøbt det fra Gjæstgiveren, uden at
nogen Ting var kommet deri. Han gav hende disse Ting, fordi de skulde styrke
hende og være hende tjenlig for hendes Bryst, da \hun/ forekom ham svag. Han
pleier selv, som og mange andre, at drikke baade Krud og Melk som og Tjærelaug for at styrke sit Bryst, Han
vidste ikke at hun var frugtsommelig, da hun aldrig havde tilstaaet det for
ham, og han gav hende aldeles ikke noget i Tanke at fordrive Foster fra
hende. Delinqventinden blev atter fremkaldet og erklærede at hun ei saa nøie kan erindre
om det var 2 eller 3 Gange hun fik noget af ham at drikke, men hun kan ikke
erindre det, om hun nogen Gang fik Krud og Melk, men at hun een Gang fik Krud i
Tjærelaug, paastaaer hun, ligesom han benægter at der var Krud i, men paastaaer
at det var alene simpel Tjærelaug. Hun vedblev sin Paastand. Til
19de Spørsmaal, Svarede: Han var den Gang saa bedrøvet, at han var
ligesom for øret (forøret), saa han vidste lidet hvad han selv forklarede, men
fortrød siden ved Eftertanke, at han ei havde givet den rigtige Forklaring.
20de Spørsmaal, Svar: Hun klagede sig ondt for Brystet, derfor gav
han hende det Omspurgte. Delinqventinden
paastod nu, at hun ei var syg eller
foregav sig syg. Han vedblev sin
Paastand, at hun sagde sig syg. Hun
paastod nu, at da han gav hende Tjærelaug med Krud i som anført, og hun vægrede at drikke, sagde
han: ”du maa drikke det, eller vil du
gjøre mig ulykkelig?” Han benægtede
dette, og saaledes kunde Dommeren ved deres confrontation intet vist udbringe,
da han benægtede hvad hun paastod; Da
de begge erklærede, at ingen var tilstede, da det Omspurgte skeede.
21de Spørsm: Svar: det var alene Hamborger-Brændeviin som anført, der blev givet hende for at styrke
hende. Hun paastod nu, at det vel
smagte som Brændeviin men at hun
derefter fra Middags Tider ingen videre Liv følede hos Barnet. Iøvrigt veed hun
ikke hvad det var hun fik, skjøndt Smagen var blot som Brændeviin. Han paastod, at det var alene Hamborger-Brændeviin,
givet uden anden Hensigt, end for at styrke hende.
22de Spørsm: Svar: Det var ikke Draaber han gav hende, men
simpelt Hamborger Brændeviin som anført,
hvilket han pleiede at kjøbe hos Gjestgiveren i Gjermundshavn.
23de Spørsmaal, Svar: Hun forlangte ikke at see Fodsteret og kunde ei heller see det, da han under
Aaklædet indsvøbte det i Klud som
anført. Men om hun siden saae det, efter at det var lagt under Hovedpuden, veed
han ei. Men han saae det ikke. Han tog Barnet, med Efterbyrd og alt, og svøbte
det, som anført, under Oversængen, og mærkede aldeles ikke ringeste Liv, ei
heller hørde han ringeste Lyd af Barnet; det var ikke engang naturlig varmt,
men føltes kjøligt. Han følte ei heller om der var Haar paa Hovedet eller Nægler
paa Fingre eller Tæer, og veed ikke hvorvidt det var fuldbaaret eller ikke, da
han ei heller saae det.
Hermed er tillige 24de, 25de og 26de Spørsmaale besvaret.
27de Spørsmaal, Svar: Nei.
Hermed blev for i Aften sluttet og Sagen udsat til i Morgen. A v W S Koren
Lars Nilsen Koltvedt, Johannes Samsonsen
Fosse, Holger Holgersen Djønne, Sjur Engelsen Ringøen.
Neste Dag den 14de October blev Justitssagen mod Pigen Brita Jensdr: for
Barnefødsel i Dølgsmaal og Barnefaderen Nils Egeland fortsat ved i Gaar benævnte Rettens Personer
Hvorda begge de Tiltalte mødte for Retten frie for Baand og Tvang. Saa
var og tilstede som Actor Hr: Lieutenant Collin
og begge Defensores Procurator
Baade og Lehnsmand Trappethun
1817: 150
Anklagede Nils Ingebrigtsen Egeland blev nu af Dommeren tilspurgt om
hans Forhold og Vandel førend han kom under nærværende Tiltale, i hvilken
Anledning han forklarede, at han nu er i sit 55de Aars Alder, hvilket han ved
nærmere Eftertanke og Overregning er kommet efter, og at han tog {tog} Feil ved
at opgive sin Alder under Forhøret til omtrent 62 Aar. Han er fød af ægte
Forældre paa Gaarden Kalven i Qvindherrets Præstegjeld under Baroniet; hans
Forældre vare Ingebrigt Nilssen Kalven og dennes Huustro Guro Larsdatter,
Leilændinger paa Gaarden Kalven, som begge for endeel Aar siden ere bortdøde.
Han forblev hjemme hos dem og nød en christsømmelig Opdragelse indtil han blev confirmeret i sit Alders 16de
Aar, var siden stundom ude at tjene hos Andre, og stundom hjemme hos hans
Forældre, indtil han omtrent i sit 28de Aars Alder kjøbte den Gaardepart i
Egeland, som han nu paaboer {og for} som Bestyrer for sin Søn, til hvilken han
for omtrent 10 Aar siden har solgt Jordebruget, saa at han nu intet er eiende og befinder sig i en ikkun ringe Formues
Tilstand. Omtrent i sit 28de Aars Alder blev han første Gang gift med Pigen
Marita Johnsdt: Sundfjord, med hvilken han avlede 4 Børn, hvoraf 2 Sønner endnu
leve. Efter denne hans Huustroes Død og
omtrent i sit 38te Aar, blev han anden Gang gift med sin nu levende Huustro
Cicilia Helliesdatter, med hvilken han har avlet et Barn ved Navn Marita nu paa 15de Aar gammel. Angjældende har
aldrig forhen været tiltalt for nogen Slags Forbrydelse. Han kan ikke nægte,
stedse at have havt Tilbøielighed til Drik, især i de senere Aar, der har
fortæret hans Velfærd, dog har han aldrig begaaet nogen Forbrydelse i hans
beskjænkede Tilstand. Paa Tilspørgende
af Dommeren, hvad han forstod ved de Ord:
”nu er Satan ikke langt borte” da
han tog Barnet, benægtede han aldeles, at han nogensinde har sagt disse Ord,
enten da han tog Barnet eller anden Tid.
Angjældende Brita Jensdatter vedblev nu sin Paastand for Retten, han derimod Benægtelsen, saa at Dommeren
intet vist herom kunde faae oplyst. Da
intet videre nu var at tilspørge ham, blev nu fremkaldet som
1ste Vidne angjældende Nilses
Huustro Cicilia Helliesdatter Egeland, blev forelæst Edens Forklaring af
Lovbogen og ellers paamindet om Edens
Vigtighed og Straf for Meeneed, hvilket samme Tid skeede for alle øvrige
indstevnte Vidner. Bemeldte Cicilia
aflagde nu Lovens Eed med Løvte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge
eller fordreie, sagde sig 57 Aar gammel, og nød tilligemed hendes Ægtefælle,
Alterens Sacramente i dette Aars Foraar, blev forelæst hendes i Forhøret
afgivne Forklaring, som hun paastod i alle Dele rigtig, blev tilspurgt
28de Spørsmaal, Svar: Jo, hun ansaae det for sin Pligt at have
Tilsyn med hende (Brita), da hun havde
tilstaaet sit Svangerskab; men Vidnet undersøgte hendes Bryster nogle Dage før
hun fødde og ikke fandt Melk i dem, saa
troede Vidnet ikke sig fuldkommen forvisset om hun var svanger, og langt fra
ikke at hun var nær Fødselen. Den Nat, som Anklagede fødde om Morgenen, laae
Vidnet med sin Egtefælle i en Sæng i samme Stue som Angjældende, og da Vidnet
Aftenen foran havde mærket paa Gulvet at der var kommet nogle Draaber Blod fra
Angjældende Brita, saa formodede Vidnet, at hun havde ondt og derfore lod Lyset
brænde om Natten; men da Angjældende ikkun lidet ankede sig, saa formodede ikke
Vidnet, at hun havde virkelige Fødsels smerter, og da hendes Mand undertiden
stod op og saae til hende og tilstod at
have havt Omgang med hende, saa faldt det Vidnet viderligt at gjøre noget
videre, og troede heller ikke samme fornødent. Hun fødde heller ikke Fodsteret
medens Vidnet var inde i Stuen, men efter at Vidnet var opstaaet og var gaaet
ud for at give Kreaturerne Føde, og gik Vidnet først strax op til Naboekonen
Brita Ingebrigtsdatter og bad hende komme ned for at see til anklagede Brita,
da denne var syg; men Vidnet nævnte ikke hvad Sygdom det var hun havde, saasom
hun vidste at Brita Ingebrigtsdatter vidste forhen hendes Svangerskab og Vidnet ikke formodede at det var hendes
Fødsels tid, da Frugtsommelige ofte have Svagheder og ligesom Fødsels-Rier
under deres Svangerskab.
29de Spørsmaal, Svar: Hun spurgte hendes Mand om Omstændighederne
ved Fødselen, hvortil han alene svarede, at Brita Jensdatter havde fødet et
Barn i Sengen medens Vidnet var ude at røgte Kreaturerne om Morgenen, men
nævnte ei hvor han gjorde af det, og Vidnet, bedrøvet, spurgte ei ham eller
hende videre herom, før end samme Dags Aften spurgte Vidnet anklagede Brita
Jensdatter om Barnet levede, da det blev født, hvortil hun svarede, nei det var dødt førend det fødtes. Videre
spurgte ikke Vidnet eller veed om
Omstændighederne ved Fødselen eller hvor Barnet blev hen bragt.
30te Spørsmaal, Svar: Vidnet mærkede aldrig nogen utugtig Omgang af
hendes Mand med anklagede Brita Jensdatter, ei heller havde nogen Mistanke
derom. Paa nærmere Tilspørgende
erklærede Vidnet, at hun aldeles ikke videre veed til Oplysning om den
omspurgte Barnefødsel, end af Vidnet under Forhøret og har forklaret, og paa
nærmere Tilspørgende forklarede, at hendes og hendes Mands Formues Tilstand er
ikkun maadelig, da de ikkun eie lidet, men heller ikke skylde noget videre end
Børnenes Arv efter første Kone. Hendes Mand har alletider opført sig skikkelig
imod hende og hans eneste Feil hende vitterlig har været Tilbøielighed til Drik, men har
endog aldrig \i/ beskjænket Tilstand været uartig mod hende, hvorfore de og
stedse have levet vel sammen, saa at hun elsker ham og tilgiver denne hans
Forseelse og ingen Egteskabs-Skilsmisse forlanger eller
1817: 150b
ønsker.
Anklagede Brita Jensdatter har Vidnet stedse kjendt som et stilfærdigt
og flittigt Menneske, men derhos temmelig eenfoldig og lige frem i Omgang.
Vidnet har aldrig erfaret noget uskikkeligt af noget Slags hos hende, og ei
bemærket Løsagtigt Forhold af hende mod nogen, ei heller har hun erfaret eller
bemærket at hendes Mand har havt løsagtig eller uanstandig!! Omgang med nogen,
førend det nu om dem begge Opdagede. Da
Vidnet efter adskillige Spørsmaale intet videre \havde/ at forklare, blev hun afskediget.
2det Vidne \Enken/ Brita
Ingebrigtsdatter, sagde sig i sit 63de Aars Alder, og dette Aars Foraar at have
nydt Alterens Sacramente, blev efter foregaaende Paamindelse i Eed tagen og lovede at vidne Sandhed og intet fordølge
eller fordreie, blev forelæst hendes i Forhøret afgivne Forklaring, som hun i
alle Dele vedstod rigtig. Forklarede videre, at Mandags Morgen, som anklagede
Brita Jensdatter skal have født, kom anklagede Nilses Huustroe Cicilia til
Vidnet i hendes Stue og bad Vidnet {gaa} komme til hende og see til anklagede
Brita Jensdatter, som laae syg i Stuen, medens hun (Cicilia)
gik til sine Kreature, Vidnet gik da ned i Nilses Stue og hen til
Sengen, hvori Brita Jensdatter laae, og spurgde hende om hun var meget syg, saa
at hun frygtede for Døden, hvortil Brita Jensdr: svarede, ja hun frygter ret for Døden. Anklagede Nils,
som og var tilstede, sagde, ja hun har
nu sagt os hvor Nøglene er til hendes Tøi. Vidnet gav hende Drikke, som hun
forlangte, og saae at hun undertiden havde Smerter, men Vidnet befølte eller
undersøgte hende ikke, men spurgte hende om hun bemærkede at Fosteret levede,
hvortil Brita Jensdr: svarede, nei, det er dødt. Vidnet spurgte derpaa om hun
havde taget noget ind? hvortil Brita
Jensdr: svarede, joe Vidnet blev derpaa
bedrøvet og ængstende og sagde, ak! du er en Stakker da. Vidnet nævnte ikke
videre, flere \eller andre/ Ord blev ikke talt bemeldte Tid, men Vidnet vendte
sig fra Sengen og gik tankefuld og bedrøvet bort, hvorpaa anklagede Nils i det
samme sagde: vil du ikke koge for
os? hvorpaa Vidnet i samme Stue foretog
sig at koge Grød. Nils forblev i Stuen
og gik vel og stundom ud, men Vidnet gav ikke videre Agt derpaa, kom
ikke hen til Sengen og veed ikke hvad der passerede. Da Vidnet havde kogt Grøden, kom Anklagedes
Huustro Cicilia ind og Vidnet gik
tilbage til sit Huus. Vidnet saae aldeles ikke Barnet {eller} men havde en Frygt for at Anklagede fødde
medens Vidnet var inde, men var ikke vis derom, og var saa modløs og beængstet,
at hun ikke havde Mod til at forfare hende eller undersøge i Sengen, da Nils
stedse var tilstede, og har Vidnet siden forundret sig over og fortrødt sin
Flauhed at hun ikke undersøgte hvorledes tilstod. Anklagede Nils bad {Vidnet} aldrig Vidnet
gaae bort, ei heller gik Vidnet bort, da hun kogte i Stuen hvor den syge laae.
Medens Vidnet var i Stuen, var ingen flere tilstede end begge de her Anklagede,
førend \da/ Cicilia kom tilbage. Til
32te Spørsmaal, Svar: Vidnet spurgte ikke om han (Nils)
havde givet hende noget ind, men alene, om hun havde taget noget ind,
hvilket faldt Vidnet ind at spørge om, uden at Vidnet nu er i Stand til at
gjøre Rede for, af hvad Aarsag, undtagen Vidnet mueligen kunne have frygtet for
eller faldt hende ind, at Anklagede Brita
eller mueligen Barnefaderen kunne
have givet hende noget ind at fordrive Fodsteret med, noget, som des værre
jævnligen kan befrygtes, og forekommer det nu Vidnet, dog med Usikkerhed, at
erindre, at angjældende Brita nogle Dage for, da hun talte med hende om Svangerskabet,
sagde hende, at hun havde taget noget ind, som hun var givet af ham. Efter nærmere stræng Examination forklarede
Vidnet, at Søndags Aften, som Angjældende fødte Fodsteret {Søndags} Mandags
Morgen, talede Vidnet med anklagede Nilses Huustro om Britas Svangerskab, og da
sagde Cicilia til Vidnet: hun (Brita)
er et eenfoldigt Menneske, jeg tænker at det er hendes egne Tider, da
jeg nyelig saae der kom Blod fra hende. Jeg har bedet hende {at} gaae at lægge
sig. Du skal ikke sige det nogen ikke heller
til Børnene dine. Vidnet gik og ind i Stuen samme Tid, og saae da anklagede
Brita laae i Sengen rolig og sov, hvorpaa Vidnet gik hjem, og mere blev ikke
talt dem imellem bemeldte Tid.
Anklagede Nils sad i Stuen og læste i en Bog, og hverken han eller nogen
hørde hvad de talte. Om Cicilia virkelig
troede, at Britas Svaghed var ikkun standsede egne Tider, eller hun troede
hende svanger og vilde skjule det, derom er Vidnet aldeles uvidende, og kan
ikke enten herom eller de øvrige Omstændigheder med Barnefødselen, afgive nogen
videre Forklaring, ei heller om Barnet var dødt, førend det kom til Verden, ei
heller om det blev levende fød, ei heller har Vidnet seet Barnet, ei heller
veed om nogen anden har seet og betragtet det.
Anklagedes Huustro Cicilia blev nu atter fremkaldet og vedstod Rigtigheden af anførte Samtale,
men paastod, at da hun ingen Melk bemærkede i Anklagedes Bryster som anført, saa troede hun, at {det} hendes
Svaghed ikkun var hendes
1817: 151
Renselses Standsning, hvilket hun troede
sig end mere overbeviist om, da hun nylig havde seet Blod komme fra hende, og
bad derfore Vidnet ikke gjøre noget Ord derom, da hun langt fra tænkte at
hendes Fødselstid var nær. Paa
Tilspørgende sagde Cicilia, at den Gang hun undersøgte Britas Bryster, vare de
To alene. Til
33te Spørsmaal Svarede Vidnet,
Brita Ingebrigtsdr:, at det har hørt af angjældende Brita Jensdr:, at barnet er
død født. Derefter fremstod som
3die Vidne Lisbet Ott\e/sdatter,
der i Forhøret ved Feil er kaldet Villumsdatter, da hendes Stedfader hedte
Willum, Huusmandskone paa Gaarden Egeland, sagde sig i 54de Aars Alder og dette Aars Foraar at have nydt Alterens
Sacramente, og efter foregaaende Formaning aflagde Eed med Løvte at vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreie
forklarede, at 3 eller 4 Dage førend her anklagede Brita skal have født
det omhandlede Fodster, saae Vidnet, at hun
({Vidnet} Brita Jensdr:) stod og
græd i Laden, og spurgde hende hvad der fattes hende, og da hun havde
forekommet Vidnet tyk, spurgte Vidnet om hun lavede til Barsel, og hvem der var
Barnefader, hvorpaa hun tilstod at hun var svanger, at hendes Huusbonde Nils
var Barnefader. Vidnet spurgde hende ikke videre, enten hvor langt hun var
henne i Svangerskab, eller noget andet, men beklagede hende og gik strax fra
hende, og har aldrig siden talt med hende derom
eller veed i mindste Maade noget om hendes Fødsel eller videre
Passerede. Vidnet sagde videre, at der var ingen flere tilstede, men de To
alene, da de talte sammen. Angjældende
Brita Jensdatter, som og Brita Ingebrigtsdr:, bleve nu fremkaldte, hvilke i
anledning det Udtryk i Forhøret, at Anklagede paa samme Tid sagde det baade til
Vidnet og Brita Ingebrigtsdr:, forklarede, at det ikke var samme Tid i
Henseende til Timen, men det var i en af de samme Dage, og at de ikke alle Tre
paa een og samme Tid hørde hendes Tilstaaelse, og skeede det her omhandlede
omtrent 14 Dage for Kyndelsmisse eller
mod Slutningen af Januar Maaned, nærmere kunde de ei opgive Tiden. Vidste intet
videre til Oplysning, uagtet mange givne Spørsmaale, afskedigede.
4de Vidne Ole Samsonsen Lie,
sagde sig 45 Aar gl: og nød dette Aars
Foraar Alterens Sacramente, blev paamindet om Edens Vigtighed, aflagde Lovens
Eed med Løvte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede,
at han aldeles ikke andet eller mere er vidende om her omhandlede Barnefødsel,
end at Vidnet i Overvær af Engel Larssen Femstenevigen, Engel Engelsen
Baldesheim og Johannes Engelsen Baldesheim hørde her anklagede Brita Jensdatter
tilstod i deres Overvær for Præsten i Qvindherred Hr: Peder Hertzberg, at hun havde i Vinter
fød et dødfødt Barn og at Nils Egeland
var Barnefader, og da Præsten nøie spurgde hende ud om ikke Barnet havde Liv,
da hun fødde det, sagde hun, nei, og paastod at hun havde følt det var dødt fra
Dagen før hun fødde, hvilket hun tydelig fornam deraf, at det ikke rørde sig
det mindste fra bemeldte Tid. Hun sagde, at hun aldeles ikke saae Barnet, men
at han tog det fra hende under Sængeklæderne, og hun vidste ikke hvor han
bragte det hen efter at han tog det af Koven eller Kammeret. Hun tilstod, at da
han tog det fra hende, lagde han det først under hendes Hovedpude, og siden
efter, samme Dag, bragte det derfra i Koven eller Kammeret, og næste Dag tog
han det fra Kammeret og bragte det ud, men hvor han gjorde af det, veed hun
ikke. Hun sagde og {som} at Nils, da han tog Barnet fra hende under Aaklædet og
lagde det under hendes Hovedpude, sagde han de Ord; ”nu er Satan ikke langt borte”, men hun
vidste ikke hvad han meente dermed. Vidnet veed \ei/ videre om den omspurgde
Misgjerning, har aldrig seet Fodsteret, og ikke engang anklagede Brita Jensdr:
selv, medens hun var svanger, saa at han i ingen Maade kan afgive mere
Oplysning, undtagen at han nu erindrer, at anklagede Brita sagde til Præsten
Hr: Hertzberg, at hun efter hendes Tanker kom omtrent 9 Uger fortidlig, saavidt
hun kunde forstaae sig derpaa. Som
5te, 6te og 7de Vidne fremstod Engel Larssen Femstenevigen, sagde sig i
sit 57de Aars Alder, Engel Engelsen
Baldesheim, sagde sig 44 Aar gammel, og
Johannes Engelsen Baldesheim, sagde sig omtrent 48 Aar gl:, og at de alle Tre
nød Alterens Sacramente dette Aars Foraar, forklarede sig efter aflagt Eed,
aldeles overeenstemmende med forestaaende 4de Vidne Ole Samsonsen Lie, som alle
tilstede paa een og samme Tid, da Angjældende gjorde Tilstaaelse for Præsten,
hvorhos sidstmeldte Johannes Engelsen, videre forklarede, at han er anklagede
Britas Formynder, og at hun har tjent hos ham i alt omtrent 8 Aar forhen i Tiden,
at hun kom til ham nu sidstleden Paaskes Tider og tilstod for Vidnet ligesom
hun tilstod for Præsten, at hun havde været besvangret og fød Barn, og at han
derpaa strax formaaede bemeldte 4de, 5te og 6te Vidner at følge med ham og
hende til Præsten Hr: Hertzberg, hvor hun da gjorde den her anførde
Tilstaaelse. Vidnet Engel Larssen paa
Tilspørgende sagde, at anklagede Brita ogsaa har tjent hos ham et Aar for
endeel Aar siden, og baade \han/ og Johannes Engelsen erklærede at Angjældende
har de stedse kjendt og erfaret at være troværdig, arbeidssom og stilfærdig
Fruentimmer, som ikke var henfalden til nogen Last førend denne Tildragelse,
men var altid eenfoldig af ringe \Fornuft/
og ellers ikke vanvittig eller nogen Taabe. Videre vidste ingen af dem
til Oplysning at afgive. Derefter
fremstod som
8de Vidne Berge Haldorsen Tvedta,
sagde sig 51 Aar
1817: 151b
gammel
og nød Alterens Sacramente sidst leden Pintsedag, blev paamindet om
Edens Vigtighed og stadfæstede med \Eed/ at ville vidne Sandhed og intet
fordølge eller fordreie, forklarede, at her anklagede Brita Jensdr: kom i
Tjeneste hos ham omtrent 14 Dage for Pintsetid sidstleden, og har opført sig
hos ham stilfærdig, tro og arbeidsom, men synes at være af liden Forstand. Han
veed aldeles intet om den passerede Misgjerning at forklare, da han boer langt
fra, hvor samme Passerede, og har ikke talt med hende derom, og hørt ved
Bygderygte endeel af det samme, som her nu inden Retten er bleven forklaret,
saa Vidnet veed aldeles intet om den passerede Misgjerning at forklare eller
oplyse.
For Kortheds Skyld anføres her under eet, at af foranførte Vidner
erklærede andet Vidne Brita Ingebrigtsdr:, at hun er en Søster til anklagede
Nils, og at begge de anklagede ere Sødskendebørn, og altsun!! (altsaa) hun et
Sødskendebarn til Vidnet; at 3de og 4de
Vidne {Cicilia og} Lisbet og Ole ere begge de Anklagede aldeles ubeslægtede; at 5te Vidne Engel Femstenevigen, samt 6te og
7de Vidne Engel og Johannes
Baldesheim ere alle Tre Sødskendebørn
til begge de Anklagede; at 8de Vidne
Berge er aldeles ubeslægtet dem begge, hvilket de forklarede under deres
aflagde Eed.
Paa Tilspørgende erklærede Laugrettet og tilstedeværende Almue, at
Bønderne ofte indtage Melk og Krud og
Brændeviin og Krud, for Mavepine især, men Tjærelaug sjelden, dog undertiden
for Tandpine, da det som oftest kun holdes i Munden.
Videre anmærkes her, at Dommeren nøie spurgde ethvert Vidne og især 1ste, 2det og 3die Vidne, om de ikke
saae Barnet medens det laae i Koven eller Kammeret, men alle benægtede det, og
kunde intet enten ved Confrontation eller ved anden Sammenligning af deres
Forklaringer udfindes eller opdages om nogen havde seet Barnet, Navlestrængen
eller Efterløsningen enten medens det
blev fød eller siden efter medens det
laae under Hovedgjerdet eller i Koven
eller senere hen, og ikke heller om det var ved Livet da det fødtes eller var {sidst} siden bleven voldsomt
behandlet.
Anklagedes Kone Cicilia tilstod at hun ofte var i Koven den Tid Barnet
skal have lagt der, men vidste ikke at det laae der og blev det ikke vaer.
Anklagede Brita Jensdr:, som nu blev fremkaldet, og tilspurgt hvad Tid
Barnefaderen og paa hvad Maade han som af hende i Forhøret forklaret, truede
hende strængt til at dølge Svangerskabet og Barnefødselen, svarede,
førend \hun/ fødte Barnet bad han hende aldrig dølge Svangerskabet, men
da hun havde født Barnet, bad han hende ofte, at hun ikke maatte sige det til
Nogen, og dette er det hun i Forhøret har kaldet at han truede hende at dølge
Svangerskabet og Barnefødselen, men han lovede hende ikke noget ondt om hun
gjorde det.
Nils fremstod nu og erklærede, at han aldrig anmodede hende om, førend
hun fødde Barnet, men da hun havde født det, bad han hende ofte indstændig om
at fortie det, da Barnet kom for tidlig og var død født og kjendtes kaldt for
ham og han troede det rettest at skjule
Syndernes Mangfoldighed, men han forbød hende ikke under Straf at sige det.
Actor fremlagde nu 2de ham indløbne Attester om de Angjældende, fra
Sognepræsten til Qvindherreds Kald Hr:
Peder Hertzberg dateret 8de October
sidstleden, hvilke bleve oplæste og indtages her saalydende
#
I Anledning forbemeldte Attest henseende anklagede Brita Jensdr: erklærede denne at hun sikkert er fød i
Qvindherreds Præstegjeld paa Gaarden Egeland, men at hun stedse gik til Alters
ved Strandvigs Kirke i Ous Præstegjeld siden hun forlod Hjemdal, og har stedse
2 Gange om Aaret nydt Alterens Sacramente, sidste Gang nu afvigte Foraar.
Da intet videre var at tilspørge Vidnerne, bleve de afskedigede.
Hr: Lieutenant Collin som mødende
for Actoratet, erklærede, At da han finder Sagen af den indviklede
Beskaffenhed især henseende Forholdet
med Fodsteret, at han finder fornøden at lade indhente en Stadsphysikus’s videtur(?) og de reqvirerede Præste attester ikke
indeholder de fornødne Oplysninger i henseende til anklagede Brita Jensdatter,
saa seer han sig nød til, paa Grund heraf
og den lange Afstand imellem Actoratet, Defensorerne og Angjældende, at
forlange denne Sag udsat paa ubestemt Tid, for imidlertid at tilveiebringe det
fornødne og see Sagen bragt til endelig Afgjørelse.
Begge Defensores erklærede at de intet kunde indvende mod det Forlangte,
som de indsaa Nødvendigheden af.
Retten eragtede: Da alle Sagens
Vedkommende bor saa langt adskildte fra hinanden, som Dommerens Berammelses
Paategning paa Stevningen udviser, og det i Distrikter, hvor ingen Posttour
gives, saa seer ikke Dommeren sig i Stand til at kunne bestemme nogen vis Tid
til Sagens Foretagelse {men den
forlangte} da et Rettens Møde af saa langt fra hinanden boende Actores og
Defensores let kunde forvolde St…(?) betydelige Skydsudgivter, hvorfor den
forlangte Udsættelse paa ubestemt
1817: 152
Tid bevilges, med Forpligtelse fra Actor
under hans An- og Tilsvar at see de fornødne Oplysninger indhentede og Sagen saa hastig som muelig paa ny
foretaget, og blev Udskrivt af det
Passerede, efter hans Forlangende, belovet ham udstædt saa hastig muelig.
Hermed blev for denne Gang sluttet, og de Tiltalte til Vagten overleverede.
A v W S Koren.
Holger Holgersen Djønne, Sjur Engelsen
Ringøen, Johannes Samsonsen Fosse, Lars Nilssen Koltvedt (alle 4re med iholdt Pen).
Den 14de October 1817 fortsattes Høstethinget
for Hardanger og Strandebarms Thinglaug af samme Rettens Personer som igaar.
Hvorda blev publiceret følgende
Documenter:
1. Bygselbrev fra Forvalter
Søeviig til Johannes Torbjørnsen Koltvedt paa ½ Løb Smør ½ Hud
og af Hellestad 15 Mrk. Smør i Gaarden Koltvedt No: 71
dateret 22de Mai 1817, medfulgte Revers af 13de October 1817 og
Landskyldbog.
2. Vilkaarbrev fra Johannes
Torbjørnsen Koltvedt til hans Svigerforældre Torbjørn Steensen og Brita
Torbjørnadr: paa aarligt Levekaar af Koltvedt, dateret 14de Octbr: 1817.
3. Afkald fra Kari Samsonsdatter
Fosses Mand for hendes Faderarv og Jevnet
ialt 16 Spd. 2 ¾ s., dateret 13de October 1817.
Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte
sig at have mere med Thinget at forrette, blev Thinget hermed sluttet.
A v W S Koren
Holger Holgersen Djønne, Sjur Engelsen
Ringøen, Johannes Samsonsen Fosse, Lars Nilssen Koltvedt (alle 4 med iholdt Pen).
Høstething
for {Østensøe} \Jondals/ Skibrede 1817.
Aar 1817
den 24de October blev Retten sat
paa Thingstedet Vigør til Høstethings Holdelse for {Østensøe} \Jondals/
Skibrede Retten betjent af Sorenskriver
Koren og følgende 4 eedsorne Laugrettesmænd,
sc: Lars Olsen Eide, Omund
Larssen Eide, Iver Sjursen Brekke og Torkild Iversen Torvigen, hvoraf den
Sidste nu som ny Laugrettesmand, aflagde den befalede Laugrettes-Eed, og
betalede 24 Specieskilling. Ved Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz,
Skibredets Lehnsmand og endeel
thingsøgende Almue.
Hvor da blev læst inden Retten følgende
Publicationer:
1. Reglement, som bestemmer de
Høitideligheder, der i anledning det befalede Jubilæum for Reformationen skal
finde Sted, dateret 14de April 1817.
2. Plakat, som bestemmer
Brandkontingentens Størrelse for de norske Kjøbestæder i Species, tillige med
Tiden, fra hvilken denne Beregning skal tage sin Begyndelse, dateret 10de Mai
1817.
3. Plakat angaaende Præget af de
Sylvmynter, som efter Loven om Pengevæsenet skulle sættes i Omløb, dateret 3die
Julii 1817.
4. Ditto, som bestemmer den Skat
paa Formue og Næring, som for Skatteaaret fra 1ste Julii 1817 til 1ste Julii
1818 skal udredes til Rigsbanksedlernes Indløsning, dateret 14de Julii 1817.
5. Efterlysning af Abraham Aanonsøn, dateret 15de April 1817.
6. Ditto af Gunder
Arentzsen, dateret 25de Do: Do:
7. Carl Olsen og Lars Amundsen, dat:
30te Do: Do:
8. Nils
Anderssen, dateret 9de Mai 1817.
9. Endre
Tørresen Suvatten, dateret 13de Mai 1817.
10. Peder
Olsen Gjerven, Nils Thomassen, Gustav Lindgreen, Henrich Henrichsen Strøm og
Karen Samuelsdatter, dateret 21de Mai 1817.
11. Andreas
Aslachsen, dateret 27de Mai 1817.
12. Vougrand eller Vagrend, dateret 14de Junii 1817.
13. Mogens
Dafinsen, dateret 21de Junii 1817.
14. Lorents
Martinius Marcussen, dateret 28de Junii 1817.
15. Ole
Olsen Bakken og Jan Halvorsen, dateret 2den Julii 1817.
16. Anders
Jonsen, dateret 5te Julii 1817.
17. Ole
Tollefsen Blokkedalen, dateret 16de Julii 1817.
18. Henrik
Engebregtsen, dateret 12te August 1817.
14. Halvor
Jonsen Skaarnes, dateret 23de Do: Do:
20. Christoffer
Olsen Aasegg, dat: 8de Do: Do:
21. Nils
Peter Strømberg, dateret 29de Do: Do:
22. Lorentz
Eriksen, dateret 15de September 1817.
23. Carl
Peter Johansen, dateret 15de Ditto Ditto.
24. Peder
Johansen Ferm, dateret Do: Dato.
25. Ole
Mortensen Sniig, dateret 22de Ditto.
1817: 152b
Ny Sag:
Torjuls Asbjørnsen Samland mødte for
Retten paa hans Søn Lars Torjulsens Vegne og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om, paa bemeldte sin Søns Vegne, at have indkaldet Od
Larsen Augestad, at see sig overbevist om og lide Dom med skadesløse
Omkostninger, til at opfylde et givet Løfte, at overlade det halve af hans
paaboende Brug i Gaarden Augestad til bemeldte {Od Larsen} \Lars Torjulsen/,
som han lovede denne, førend samme indgik Egteskab med bemeldte Sagvolder Od
Larsens Datter. Saa fremlagde han og
Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagvolderen Od ikke mødte, og Sagen
derfor henvist til Rettergang. Bemeldte
2de Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende: #
Citanten fremstillede, som
1ste Widne Lars Larsen Augestad,
aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller
fordreie, forklarede: at 2de Pinsedag
Aar 1814 var Vidnet tilligemed Ole Odsen Augestad og mange flere tilstede i den
saa kaldte Præstestue i Jondahl, og Vidnet hørde da, at Torjuls Asbjørnsen,
ikke ville samtykke, at hans Søn Lars, {ikke} egtede Sagvolderen Od Larsen
Augestads datter, med mindre denne ville afstaae halve Gaarden til hans Søn
Lars Torjulsen, og hørde {Vidnet at} her indstevnte Vidne, at Od Larsen
Augestad da lovede at afstaae sin paaboende halve Gaardebrug til sin Datter og
hendes tilkommende Egtefælle Lars Torjulsen, og vente sig i det samme, og
sagde ”her staaer toe af mine Grander,
som hører derpaa.” Vidnet veed og, at samme Tid, blev hos Præsten forlangt
Lysning for Ods Datter til Egteskab med Lars Torjulsen Vidste intet videre til Oplysning afskediget.
2det Widne Ole Odsen Augestad,
aflagde Lovens Eed, forklarede sig i et og Alt aldeles overeenstemmende med
forestaaende 1ste Vidne Lars, som tilstede paa samme Tid og Sted. Afskediget.
3de Widne Sjur Mikkelsen Samland,
aflagde Lovens Eed, forklarede, Vidnet var tilstede samme Tid og Sted, som af
forbemeldte Vidner er omforklaret, og hørde Vidnet da, at Od Larsen Augestad
lovede, at afstaae sit halve Jordebrug til sin Datter og hendes tilkommende
Mand Lars Torjulsen med de Ord: ”at nu i
Aar er Gaarden tilsaaet; men til Aars igjen skal de faae den halve Deel
overladt.” Der blev og talt om af Od
Larsen, at hans Søn ikke brydde sig om Gaarden. Han har kun en Søn og en
Datter. Vidnet havde intet videre at
forklare afskediget.
Sagvolderen, som baade ved Sagens Inkammination og nu atter var bleven
paaraabt, mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.
Citanten paastod Dom og at
Sagvolderen maae ipligtes, at fra træde det halve Gaardebrug efter sit Løfte
til ham, til næste Lovens Faerdag og
betale denne Sags skadesløse Omkostninger med Kost, Tæring og Tidsspilde efter
Dommerens Skjøn og bøde for hans
Overhørighed ved ikke at møde enten for Forligelses Commissionen eller her for Retten.
Derefter blev afsagt saadan
Dom:
I Følge Lovens 5 – 1 – 1 bør enhver at
opfylde og holde hvad han har lovet og tilsagt
Ved de førte Vidner er sagsøgte Od Larsen Augestad overbevist om, at
have lovet og tilsagt, at fratræde halve-Delen af hans paaboende Gaardebrug i
Augestad til sin Dattermand Lars Torjulsen Augestad, hvilket Løfte blev givet
anden Pinsedag 1814, og 3de Vidne Sjur Mikkelsen har forklaret af!! (at)
Fratrædelsen blev lovet til næste Foraar; men under Sagen er ikke blevet oplyst
hvad enten Sagvolderen ere Eier eller Leier af hans paaboende Gaard, ei heller
Vilkaarene under hvilke Fratrædelsen
skulle skee. Skjøndt lovlig stevnt, har
Sagvolderen ikke mødt enten for Forligelses Commissionen eller her for
Retten. Efter disse Omstændigheder
Kjendes for Ret: Sagsøgte Od Larsen
Augestad bør til næste Lovens Faerdag 1818 fratræde og overdrage til sin
Svigersøn Lars Torjulsen Augestad halvedelen af det Jordebrug, Sagvolderen nu
beboer, mod det Væderlag og paa de Vilkaar han nærmere mindelig kan blive
foreenet om med bemeldte sin Svigersøn.
I Mangel af mindelig Overeenskomst bestemmes Prisen eller Vilkaarene ved
uvillige Mænds Skjøn. Hvis Gaardebruget
ikke er Sagvolderens Eiendom, da forbeholdes Ejerens eller Binificants
(Benefisiants)
1817: 153
Ret om han vil tilstaae Lars Torjulsen Bruget
og benyttelsen af bemeldte halve Gaardebrug; men fra Sagvolderens Side maae
ingen Hindring der i gjøres mod den her afsagde Dom, mod 1 Spd Bøder til
\Sognets/ Fattigkasse for hver Uge han sidder Dommen overhørig. I denne Sags Omkostninger betaler han til
Citanten 2 Spd 60 s. og for hans
modvillig Udeblivelse fra Forligelses Commissionen og her for Retten, bøder han
til Justitskassen saa meget som Dommen og Seglet koster. Saa betaler han endvidere til Citanten denne
Doms Udstedelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne til dens
Opfyldelse Alt at udredes inden 15 Dage
efter denne Doms lovlige Forkyndelse og efter foreskrevne Termin under Adfærd
efter Loven.
Da Ingen meldte dem med videre blev Thinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren
Aamund Larsen Eide, Lars Olsen Eide,
Torkild Iversen Tørvigen og Iver Sjursen Brekke, alle med iholden Pen.
Neste Dag den 25de October continuerede Høstethinget for Jondals
Skibrede paa Thingstedet Wigør af samme Rettens Personer som igaar.
Hvorda blev publiceret følgende
Documenter:
1. Skiftebrev efter Anders
Larssen Halderager, sluttet 3de Julii 1817, hvorved ½ Løb Smør ½ Hud Landskyld uden Bygsel
i Tørvigen er udlagt tilligemed
en Husebygning paa Halderager er udlagt
til Sterbboeenken og Børnene.
2. Skjøde fra Iver Johannessen
Wiig til Nils Sjursen Wiig paa 1 Pd 21 Mrk Smør i Wiig og Tvedtelien No: 30, dateret 24de October 1817.
3. Do: fra Johannes Traae til
Marita Johannesdt: paa 5 Mrk. Smør i Sollesnes
og 13 Mrk. Smør i Underhougen, dateret 24de October 1817.
4. Do: fra Sterbboeenke og
Arvinger i Skiftet efter Lars Larssen Hougen til Lars Larssen, paa 2 Pd. 1 1/11
Mrk Smør 30/44 Hud for 9 Sp. 109 ¼ s., dateret 24 Octb: 1817.
5. Vilkaarbrev fra Lars Larssen Hougen til
Moderen Marita Mikelsdatter paa Vilkaar af Gaarden Hougen, dateret 24de October
1817.
6. Do: fra Nils Sjursen Wiig til
Iver Johannessen og Torbjør Steengrimsdatter paa Levekaar af Wiig No: 30, dateret 24de October 1817.
7. Fæsteseddel fra Asbjørn
Torjilsen Samland med Flere til Jacob Samsonsen paa Pladsen Fagertvedt under
Samland, dateret 24de Octobr: 1817, med Revers.
Da Ingen efter 3de Ganges Udraab havde
med Thinget mere at bestille, blev Retten og Thinget hermed hævet.
A v W S Koren
Aamund Larssen Eide, Lars Olsen Eide,
Torkild Iversen Torvigen [og] Iver Sjursen Brekke (alle 4re med iholdt Pen)
Høstething
for Østensøe Skibrede.
Aar 1817
den 27de October blev Retten sat
paa Thingstedet Wigør til Høstethings Holdelse for Østensøe Skibrede Retten betjent af Sorenskriver Koren med
følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd Ole
Sjursen øvre Axnes, Lars Larssen Birkeland, Omund Knudsen Tvedt og Ole Larssen
Kaldestad. Ved Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand og endeel Thingsøgende Almue.
Hvor da blev publiceret de offentlige
Anordninger &c. som for Jondals Skibrede, og som her foran findes
ectraherede Foli 152.
Ny Sag:
Aamund Arnesen Skeje mødte for Retten og
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, Ved mundtlig Varssel til dette
Thing, at have indkaldet Qvindemennesket {Synneve Brigtsdatter Bjørke, at see}
Herborg Nielsdatter Sandven, at anhøre Vidner og see sig overbeviist om, usandfærdigen,
at have angivet Citanten som Fader for et af hende, uden for Egteskab avlet
Barn som hun fødde i sidstleden
Septembr: Maaned, samt derefter anhøre Citantens Frifindelses Eed, at han ikke
er Fader til bemeldte Barn Saa
fremlagde han og Attest fra Forligelses Commission-
1817: 153b
nen, at Sagen derfra til Rettergang er
henvist
Indstevnte Herborg Nielsdatter Sandven mødte selv tilstede tilligemed hendes Fader og fødde Værge Niels
Olsen Sandve, som vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten havde at i
retteføre. For anførte 2de Attester
bleve oplæst og indtages her
saalydende #
Citanten fremlagde nu hans skriftelige Qvæstioner til de indstevnte
Vidner hvilke bleve oplæst og indtages
her saalydende #
Citanten fremstillede nu de 2de indstevnte Vidner
Peder Kjettelsen Sellesætter, og Synneve Brigtsdatter Bjørke, hvilke
bleve forelæste Edens Forklaring af Lovbogen, og efter at være formanet, at
sige Sandhed og paamindet om Straffen for Meeneed, aflagde begge Lovens Eed med
Løvte at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, De bleve derpaa forelæst ovenmeldte
Qvæstioner, hvorpaa Vidnet Peder Kittilsen Sellesætter svarede: at den 13de Novembr: forrige Aar, saae Vidnet
at en her ustevnt Mandsperson havde Legemlig Omgang og Samleie med
Sagvolderinden her indstevnte Herborg
Nielsdatter Sandven. Vidnet har oftere baade før og siden, seet dem ligge i
Sæng sammen; men ikke oftere end omvidnet seet dem have Legemlig Omgang og
Samleie. Vidnet Synneve Brigtsdatter
Bjørke forklarede, at hun, baade før og efter den Tid forbemeldte Vidne her
omforklaret, har seet her omvidnede Ustevnte Mandsperson, at have lagt i Sæng
med Sagvolderinden Herborg Nielsdr: Sandven, men har aldrig truffen at see dem at
have Legemlig Omgang og Samleie sammen.
Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne afskedigede.
Citanten fremlagde nu sit skriftlige Indlæg, som her indtages saalydende
# Citanten derefter tilbød sig
at aflægge sin benægtelses Eed, at han ikke er Fader, for det af Sagvolderinden
fødde Barn.
Sagvolderinden og Fader selv
tilstede, ville anhøre samme.
Citanten Aamund Arnesen Scheje blev derefter paa det alvorligste
formanet til Eftertanke og Samvettighed
og paa mindet om den baade tim/m/elig og evig Straff for Meeneed. Citanten Aamund Arnesen Scheje aflagde nu
Lovens Eed om, at han ikke er Fader for det af indstevnte Herborg {fø} i
sidstleden Septembr: Maaned fødde Barn, og har ikke haft Legemlig Omgang med
hende paa den Tid \at/ han kan være Fader for bemeldte Barn.
Hermed blev denne Forretning sluttet.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s og for 2 Vidner at afhøre 32 s.
Ny Sag:
Lehnsmand Johannes Jørgensen Berven,
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have
indkaldet Huusmand Hans Andersen Moe, at see sig overbeviist og lide Dom med
Omkostninger for skyldige til Citanten 13 Spd 40 s. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henvist bemeldte Attester bleve oplæste og indtages
her saalydende #
Sagvolderen Hans Andersen Moe, selv tilstede vedtog lovlig Varsel, anhørde forbemeldte
Atter!! (Attester) oplæse og forklare
Sagens Omstændigheder, saaledes:
Citanten kjøbte 1 Koe af ham
(Sagvolderen) og en anden af hans
Broder, som dog ogsaa tilhørtes Sagvolderen, begge Kjørene tilsammen for Summa
416 rbd 4 mrk her paa blev betalt 100
rbd N: V:, som han laante \af/ her indstevnte Vidne Torbjørn Thole \i
Sagvolderens Overvær/, men Lehnsmanden, paastaaer, at det var 200 rbd N: V:
Citanten laante, og Sagvolderen modtog bemeldte Tid, og kjøbte Citanten samme
Tid af Sagvolderen en Hoppe for Summa 350 rbd N: V: Da nu saaledes Hoppen og de efter Citantens
Paastand leverede 200 rbd beløber til 550 rbd
og de kjøbte Kjør, ikkun beløber 416 rbd 4 mrk saa fordrer nu Lehnsmanden 133 rbd 2 mrk; men
da kun efter Sagvolderens Paastand, {ikkun} Citanten laante af Torbjørn Thole
100 rbd, som samme Tid strax blev leveret Sagvolderen, saa har Lensmanden ikkun
at fordre 33 rbd 2 mrk eller 3 Spd 40 s.
isteden for de paasøgte 13 Spd 40 s.
Lensmanden
som Citant paastod, at han laante hos Torbjørn Thole i Sagvolderens Overvær, og
samme Tid leverede denne ikke et, men
200 rbd N: V:
1817: 154
hvorfore han nu kommer til gode de
paasøgte 133 rbd 2 mrk eller 13 Spd 40
s. Citanten fremstillede nu som
1ste Widne Torbjørn Thole,
aflagde Lovens Eed, forklarede at omhandlede Tid laante Vidnet til
Citanten Lehnsmanden 200 rbd i Sagvolderens Overvær og til
denne Vidnet har og siden faaet
bemeldte 200 rbd tilbage, som bleve sendte til Hr: Heiberg. Som
2det Widne fremstod Hr: Heiberg, aflagde Lovens Eed, forklarede at det
var virkelig 200 rbd som blev bragt til ham for at tilbagebetale Torbjørn Thole
fra Lehnsmanden (Citanten)
Sagvolderen paastod at han kun har bekommet 100 rbd N: V: af
Citanten Citanten paastod at han havde
bekommet 200 rbd N: V: Begge Parter
indlod Sagen til Doms.
Derefter blev afsagt saadan
Dom:
Ved de 2de førte Vidner, synes at være
saa megen Bevis tilveiebragt, at Eed ei bør tilstedes; thi Kjendes for
Ret: Hans Andersen Moe bør at betale til
Lensmand Johannes Jørgensen Berven de her paasøge!! (paasøgte) 13 Spd 40 s Procesens Omkostninger ophæves Det idømte udredes under Executions Tvang
inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s for 2 Vidner 32 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.
Hermed blev for i Aften sluttet og
Thinget udsat til i Morgen
A v W S Koren
Ole Sjursen øvre Axnes, Lars Larssen
Birkeland, Omund Knudsen Tvedt og Ole Larssen Kaldestad (alle 4re med iholdt Pen)
Neste Dag den 28de October 1817 continuerede Høstethinget for Østensøe
Skibrede paa Thingstedet Vigør af de samme Rettens Personer som igaar.
Hvor da blev thinglæst følgende
Documenter:
1. Skiftebrev efter Elsebe
Johannesdatter Djønne, sluttet 3die Julii 1817, hvorved 1 Pd 20 Mrk Smør i
Djønne er udlagt til Enkemanden, Arvingerne og Creditorerne.
2. Do: efter Kari Larsdatter øvre
Birkeland, sluttet 8de Julii 1817, hvorved 1 Løb Smør i Gaarden Birkeland er
udlagt til Enkemanden og eneste Datter.
3. Do: efter Frial Arnesdatter
Noreim, sluttet 28de Junii 1817, hvorved 2 Pd. 6 Mrk Smør 3/16 Løb Salt i Noreim er udlagt til Børnene.
4. Do: efter Sjur Olsen Stene,
sluttet 13de Junii 1817, hvorved 1 Løb 10 Mrk Smør, 1/3 Hud 1 1/3 Faarskind i Stene No: 18
er udlagt til Sterbboeenken og Børnene.
5. Do: efter Ole Gjermundsen
Klyve, sluttet 16de Julii 1817, hvorved 2 Pd. 6 Mrk. Smør ½ Tønde Salt i Klyve No: 67
er udlagt til Enken og Børnene.
6. Do: efter Lars Larssen
Gjermundsnesset og Huustro Anna Christensdt:, sluttet 16de Junii 1817, hvorved
nogle Huse ere udlagte deels paa
Skifteomkostningerne, deels paa Børnene.
7. Do: efter Anders Knudsen
Brekkene under Berven og Huustro Brita Arnesdatter, sluttet 22de Julii 1817,
hvorved en Husebygning er udlagt til Datteren Guri Andersdatter.
8. Skjøde fra Enken Ranvei
Olsdatter Valland med Flere til Nils Christoffersen paa 18 Mrk. Smør
Landskyld uden Bygsel i Aasheim Ødejord og 16 ½ Mrk Smør med Bygsel
i Valland, dateret 7de November 1774.
9. Do: fra Nils Christoffersen
Valland paa samme Skyld til Christoffer Nilssen, dateret 28de October 1817.
10. Do: fra Johannes Kittelsen
Djønne med Flere til Mons Olsen paa 1 Pd. 20 Mrk. Smør i Djønne, dateret 28de
October 1817.
11. Do: fra Peder Trondsen
Aalvigen og Ole Pedersen til Trond Pedersen paa 1 Pd. 12 Mrk. Smør, ¼ Hud, ¼
Gjedskind i Aalvigen No: 72, dateret
27de October 1817.
12. Delebrev af 27de October
1817, hvorved 1 Pd. 22 7/26 Mrk. Smør
uden Bygsel i Fixen er tildeelt Brita Torbjørnsdatter og
Sønnerne.
1817: 154b
13. Skjøde fra Brita
Tostensdatter Fixen og \Ole/ Olsen den yngre
til Ole Olsen den ældre paa 1 Pd. 10 33/52(?) Mrk Smør i Fixen, dateret
27de October 1817.
14. Panteobligation fra Ole
Svendsen Skeie til Christoffer Christoffersen Aasseim stor 50 Spd, dateret 28de October 1817, mod
Pant i Skeie
15. Ditto fra Tollef
Christoffersen Stene til Lisbet, Anna, Christi og Ingeborg Tostensdøttre
Halderager, stor 150 Spd. mod Pant i
Stene, dateret 25de October 1817.
16. Do: fra Mons Olsen Djønne til
Myndlingen Ingeborg Johannesdt: Svaasand
stor 50 Spd. 12 s. mod Pant i
Djønne, dateret 28de October 1817.
17. Do: fra Christoffer
Christoffersen Jahrene til Ole Johnsen Myhrene
stor 25 Spdl. mod Pant i Teigen
Jahrene, dateret 27de October 1817.
18. Vilkaarbrev fra Ole Olsen
Fixen til Brita Torbjørnsdatter paa Levekaar Livstid paa Fixen, dateret 27de
October 1817.
19. Ditto fra Ole Olsen Fixen til
Nils Johnsen Fladebøe paa Vilkaar Levetid af Fladebøe, dateret 27de October
1817.
20. Bygselbrev fra Omund Larssen Aalvigen til Iver Anfindsen paa 3 Løber
Salt i {Aalvigen} \Tvedta/ No: 79(?),
dateret 28de October 1817, med Reversal af samme Dato, og medfulgte
Landskyldbog.
21. Fæstesel!! (Fæsteseddel) fra
Ole Olsen Fladebøe eller Fixen til Ole Johnsen paa Pladsen Myren, dateret 27de
October 1817, med Reversal af samme Dato.
22. Fledføringskontrakt, dateret
28de October 1817, hæftende paa Gaarden Wiig, af Brigt Olsen Viig, og Nils
Tostensen, hvilken fledførte sig til den Første.
23. Afkald fra Johannes Iversen
Djønne til Elling Lie og Lars Vangdal for 140 Spd. 60 s., dateret 27de October
1817.
24. Do: fra Sigri Pedersdatter
Lepse til Lars Mikelsen Østensøe for 1 Spd. 35 ½ s. dateret 27de October 1817.
25. Do: fra Ole Nilssen Fladebøe
til Nils Johnsen Fladebøe for 59 Rbd 93 s. N: V:, dateret 20de October 1815.
26. Aflyst Obligation fra
Christoffer Jahrene til Engel Olsen Soldal, dateret 19de October 1813,
qvitteret 20de October 1817, stor 40 Rbd. S: V:
Da Ingen efter 3de Ganges Udraab havde
mere med Thinget at bestille, blev Thinget og Retten hermed hævet. A
v W S Koren
Ole Sjursen øvre Axnes, Lars Larssen
Birkeland, Omund Knudsen Tvedt, Ole Larssen Kaldestad (alle 4re med iholdt Pen).
Høstething
for Gravens Skibrede.
Aar 1817
den 30te October blev Retten sat
paa Thingstedet Eide til Høstethings Holdelse for Gravens Skibrede Retten betjent af mig Sorenskriver Koren med følgende 4re Laugrettesmænd, sc:
Elling Wigleiksen Traae, Torbjørn Larssen Holven, Poul Nilssen Dale og
Ole Knudsen Espeland, som nu alle aflagde den befalede Laugretteseed, og
betalede hver for sig 24 Spskl. Ved
Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.
Hvorda blev publiceret de samme
offentlige Anordninger &c. som Fol: 152 for Jondal.
Tingsvidne-Sag:
Ole Hansen Hagestad mødte paa egne og
øvrige Opsidderes Vegne af Gaarden øvre Hagestad, og fremlagde udstyret
skriftlig Indkaldelse dateret 13de Augusti sidstleden, hvorved han til dette
Thing har indkaldet Christopher Hjeltnes med Værge Klokker Arne
Brynnildsen, Sjur Iversen øvre
Leqve, John Hansen Westrem, Lars Galtung,
og Hr: Foged Budtz, at anhøre Thingsvidne om, hvorvidt Citanternes
Eiendom og Beitningsret strækker sig i en Fjeldstrækning Skruvlen
1817: 155
kaldet
Saa fremlagde han og de beskikkede Stevnevidners Attest om, at
Citanterne har indkaldet her til idag endeel Vidner til, under Falsmaals Straf
at aflægge edelig Forklaring om forbemeldte
Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende
#
Af
de Indstevnte Sagvoldere mødte Klokker Arne Brynnildsen paa sin Myndtling
Christopher Hjeltnes Vegne, saa og Hr: Foged Budtz for saavidt den omhandlede Strækning maatte
befindes at være Stattens!! (Statens) Almending.
Citanten fremstillede nu følgende Vidner, Christi Sjursdatter Westrem, Anna
Tollevsdatter Scheje, Lars Ellingsen Ljone og Lars Danjelsen Ljone, hvilke,
efter aflagd Eed eenstemmigen forklarede:
at i en Fjeldstrækning Skruvlen kaldet, ligger et Vand, Skruvelsvandet
kaldet paa den ene Side af Vandet har
øvre Hagestads Kreaturer og Faar, og paa den anden Side Gaarden Ljones smaae og
store Kreature bestandig fra umindelige Tider ene beitet, saalangt de har
kunnet kommet, hver fra sin Side, saa at Ljones Kreaturer, ei har kunnet kommet
længere en!! (end) til den saa kaldte Stien.
Vidnet Lars Danjelsen forklarede videre, at for nogle og Tyve Aar siden,
den gang nu afdøde Christopher Hjeltnes med Flere, havde tamme Rensdyr i
Fjeldene, havde bemeldte Dyrs Ejere \et til 2 Aar/ en liden Hytte og et
Indlukke, at samle Dyrene i bemeldte Fjeldstrækning Skruvlen kaldet. Den
ommeldte Hytte staaer endnu; men i ermeldte Fjeldstrækning Skruvlen har aldrig
\nogen/ mere end som meldt et til 2 Aar havt nogen Slags Kreature der i Beite undtagen Gaardene øvre Hagestads og Ljones
Opsiddere, som anført. Men afvigte Aars
Sommer 1816 foretog en her ustevnt Mand sig at have Kreature, Faar og Kjør i
her omhandlede Fjeldstrækning Skruvlen efter Sigende, iFølge Tilladelse af her
indstevnte Christopher Hjeltnes med Værge.
Paa nærmere Tilspørgende forklarede Vidnerne, at hvor ofte og …emlig(?)
øvre Hagestads Kreature beitede og hvor
langt ind i bemeldte Strækning Skruvlen, kan Vidnerne ei forklare, men at især
Faarene hvert Aar af og til beitede saalagt de kunde komme, derom er Vidnerne
forvissede, som selv undertiden have hentet og samlet Faarene derfra.
Citanterne fremstillede som
5te Widne Signe Ellingsdatter
Opheim, aflagde Lovens Eed, forklarede sig i et og alt overeenstemmende med
forestaaende Vidner.
Sagvolderen Klokker Arne Brynnildsen paa sin Myndtling Christopher
Hjelnes!! (Hjeltnes) Vegne, fremlagde En til dennes Fader Christopher Sjursen
Hjeltnes med Flere under 25de Julii 1787 af da værende Foged her i Hardanger
udstæd Fæste paa en Strækning i Fjeldene, inden hvilken her omhandlede
Strækning Skruvlen er beliggende, men da han nu erfarer, at de afhørte Vidner
har got gjort Gaarden øvre Hagestads Ejendomsret i bemeldte Strækning, saa
frafalder han al anden Brug og Benyttelse for sin Myndtling Christopher
Hjeltnes, end som til tamme Renstyr!! (Rensdyr), i Tilfælde af hans Myndtling i
Tiden skulle forskaffe sig saadan. Den
fremlagde Festeseddel blev oplæst og her indtages saalydende
#
Citanten Ole Hagestad paa egne og øvrige Cintanteres Vegne, erklærede
intet at have imod den attraaede Tilladelse for Christopher Christophersen
Hjeltnes, at beite tamme Rensdyr i omhandlede Strækning Skruvlen.
Hermed blev dette Thingsvidne sluttet.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. for 5 Vidner at afhøre 56 s
Sagvolder Kloker Brynildsen betalede Tilsvarspenge 40 s.
Nye Sag:
Sjur Olsen Rondestvedt mødte for Enken
Ragnilde Olsdr: Wambevigen, som hendes Laugværge, og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om, at Enken ved bemeldte hendes Laugværge, til dette
Thing, har indkaldet hendes Jorddrot Halvor Pedersen Wambeim, at anhøre Vidner,
see sig overbeviist og lide Dom for di han har frataget hende det
Huusmandsplads Wambevigen kaldet, som hendes nu afdøde Mand og hun, har i mange
Aar beboet og haft i Fæste paa Levetid, og ifølge, hvilken Fæste det tilkom
hende at beholde Pladset; for dette hans
Forhold at lide Dom til, at see hende til
1817: 155b
kjendt Pladsets Benyttelse og Brug
hendes Levetid, og ham ipligtet at erstatte Citantinden Savnet af Pladsens
Benyttelse dette Aar og at, erstatte
denne Sags Omkostninger med videre. Saa
fremlagde og Citantinden Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra
til Rettergang er henviist Bemeldte 2
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende #
Sagvolderen Halvor Pedersen Wambeim, selv tilstede vedtog lovlig Varssel og ville anhøre hvad
Citanten havde at i retteføre.
Citantinden fremlagde nu den af forrige Ejer Isak Sjovadsen Wambeim til
hendes Mand under 31te Mai 1800 udstædde Fæstesæddel der blev oplæst og indtages her saalydende
#
Sagvolderen erklærede: at han
fratog Citantinden Pladset indeværende Aars Foraar, paa Grund af at han i de 4re Aar han har ejet og brugt Gaarden
Wambeim, har han ikke bekommet det pligtige Arbeide til rette Tid; Ligesom hun
og har hugget ulovlig i Skoven, hvorfore han udsagde hende føre Juul 1816, og
da hun ei Godvillig fraveg Pladsen, foretog han sig selv at saa og høste
den. Sagvolderen fremlagde nu Attest fra
Stevnevidnerne, at han ved dem mundtlig den 29de Novemr: 1816 lod hende udsige
af Pladset, at fravige samme til dette Aars Fardag.
Citantinden selv tilstæde tilligemed hendes Laugværge, erklærede, at
hun stedse har efterkommet hendes Pligter efter Fæstesæddelen og saa snart muelig forrettet det pligtige
Arbeide, og veed sig ikke skyldig i ulovlig at have hugget i Skoven hvilket alt Sagvolderen har at bevise; i manglende Fald paastaaer hun sig tilkjendt
Pladsets besiddelse, erstattet dette Aars Afsavn efter uvillige Mænds
Skjøn og denne Sags skadesløse
Omkostninger med videre efter Dommerens Skjøn.
Citantinden fremstillede nu forrige Ejer af Sagvolderens Brug i
Wambeim Isak Sjovadsen Wambeim, hvilke
nu aflagde Lovens Eed, og blev forelæst den fremlagde Fæstesæddel, hvorefter
han deklarerede, at den er aldeles rigtig saaledes som han med Citantindens Afdøde Mand,
blev mundtlig foreenet og indgik Fæste-Forpligtelse, og har Vidnet bestandig
haft den i sin Forvar paa Grund af at Citantindens afdødes Egtefælle undertiden
forbrød sig mod Vidnet, som hans Huusbond i adskillige Thing, til dels udenfor
hans Fæste Contract, men da den nu af Citantinden og Laugværge under Trudsel af
Stevning blev ham affordret, saa udleverede han den og vedkjender sig den rigtig, uagtet han ei
selv kan skrive, ikke erindrer sig om den med paaholden Pen af ham var blevet
underskrevet.
Sagvolderen erklærede, at han efter Sagens Omstændigheder seer sig nød
til at forlange denne Sag udsadt til næste Thing, hvilket Retten bevilgede.
Citantinden betalede Incammination 1 Spd 28 s for et Vidne at afhøre 16 s.
Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s
og for en Udsættelse 12 s
Hermed blev Thinget sluttet formedelst
Reformationsfæsten [og] udsadt til
Løverdag.
A
v W S Koren
Paul Nielsen Dahle, Elling Wigleiksen
Traae, Torbjørn Larsen Halven (Holven) og Ole Knudsen Espeland, alle med iholdt Pen
Aar 1817, den 1ste November blev Thinget for Gravens Skibrede fortsadt
ved de første Rettens dag benævnte Rets-Personer.
Hvorda!
blev foretaget
Bjørneskinds-Forevisning
Lars Larsen Ouse foreviste Skindet af en
fuldvoxen Bjørn, som indeværende Aar er skudt i Ousedalen, af hvilket Skind den
høire Forlab nu afskaaret. Foreviseren
betalte
Gammel
Sag Fol: 141.
Peder Bue
for Enken Herborg Lillethun mod Peder
Nielsen Sebbe.
Ingen mødte efter Paaraab. Lehnsmand Lillegraven meldte, at den skal
være bleven Forligt, hvorfore da Ingen mødte
Sagen af Thinglisten udslettet.
Derefter blev publiceret følgende
Documenter:
1817: 156
1. Bevilling for Richvold Kongsthun at holde Gjestgiveri paa øvre
Vasenden, af 29 Julii 1817.
2. Testamente mellem Hans Nilssen
Hougsnes og Huustro Cicilia Svendsdatter, af 1ste Novbr: 1817.
3. Skiftebrev efter Lars Snaresen
Saaqvitne, sluttet 21de Julii 1817, hvorved 18 Mrk. Smør udi Saaqvitne er
udlagt deels paa Skifteomkostningerne,
deels til Børnene.
4. Forpagtningscontract af Mikel Iversen Skaftedal til Styrkaar Larssen
Saaqvitne paa Gaarden Holven, dateret 1ste November 1817.
5. Bygselbrev af Provst Hertzberg
til Hans Olsen Hagestad paa 21 Mrk. Smørs Skovbrug udi Gaarden Soelberg,
dateret 20de October 1817. Medfulgte
Reversal af 1ste Novb: 1817 og Bog.
6. Panteobligation af Omund
Johnsen Ystaas til Jens Eriksen Nestaas og Anders Andersen Eide stor 50 Spd.
mod Pant i Ystaas, dateret 1ste November 1817.
7.
Forligelses-Commissions-Forliig mellem Peder Larssen Istad og Sigri
Iversdatter øvre Spilde Betræffende Brugen af øvre Spilde, indgaaet 2den
November 1813.
8. Afkald fra Lars Larssen Kløve
til Sjur Midtfølkedal for 86 Rd. 1 s.
eller 43 Spd 5/8 s. dateret 1ste
Novb: 1817.
9. Ditto fra Domilde Iversdatter
Windals Mand til Iver Vindal for 25 Spd. 65 s., dateret 30 Octbr: 1817.
10. Ditto fra Sigri Ellingsdatter
til Torbjørn Olsen Hougsnes for 19 Spd. 94 1/8 s., dateret 30te October 1817.
11. Skjøde fra Hattemager Jetle
Bøe til Nils Petersen paa Gjestgiverstedet Wigegrund, dateret 11te August 1817.
Da ingen efter 3de Ganges Udraab havde
mere med Thinget at bestille, blev samme hævet.
A v W S Koren
Poul Nilssen Dahle, Elling Wigleiksen
Traae, Torbjørn Larssen Holven, Ole Knudsen Espeland. (Alle 4re med iholdt Pen).
Høstething
for Kingservigs og Røldals Skibrede 1817.
Aar 1817
den 3die November blev Retten sat
paa Thingstedet Utne til Høstethings Holdelse for Kingservigs og Røldals
Skibrede Retten betjent af Stedets
Sorenskriver, Koren, tilligemed med de 4re nye Laugrettesmænd nemlig:
Haldor Tobiassen Eidnes, Iver Christensen Eidnes, John Brynnildsen
Vigene og Brynnils Aalvarsen Djønne, som nu alle aflagde den befalede Laugrettes-Eed,
og betalede hver for sig 24 Spskl. Ved
Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand, og endeel
thingsøgende Almue.
Hvorda blev publiceret de samme
offentlige Anordninger &c. som foran Fol. 152 for Jondal.
Da Ingen meldte sig med videre, saa blev
efter nogen Anstand, Thinget udsadt til i Morgen.
A v W S Koren
Haldor Tobiasen Eidnes, Iver
Christophersen!! Eidnes, John Brynnildsen Vigene og Brynnild Aalvorsen
Djøn/n/e, alle med iholdt Pen.
Neste Dag, den 4de Novbr: blev Thinget for Kingservig og Røldahls
Skibrede fortsadt ved de samme Rettens Personer, som i Gaar.
Ny Sag:
Hans Larsen Thorsnes mødte for Retten,
og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til
dette Thing, at have indkaldet Ole Jacobsen Rogde, at see sig overbeviist om og
lide Dom til at betale Citanten skyldige 60 Speciedaler 40 s. med videre, samt denne Sags Omkostninger. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Commissionen, at denne Sag til Rettergang er henviist Begge Attester bleve oplæste og indtages
her saalydende #
Sagvolderen, selv tilstede, anhørde bemeldte Attester oplæse, og ville
høre hvad Citanten videre havde at iretteføre.
Citanten fremlagde et af Sagvolderen til ham under 20de Mai 1817
udstædde Revers, som han troer beviser fuldkommen hans Fordring, og hvorefter
han paastaaer sig tilkjendt de deri benævnte 60 Spd 40 s. samt videre deri anførte 10 Spd, som
Gotgjørelse paa en Hæstehandel, i alt 70 Spd 40 s saa og desuden denne Sags skadesløse
Omkostninger, hvoriblandt Reiseomkostninger hertil Thinget 3 Miil frem og ligesaa tilbage, og 2 Dages
Ophold her paa Thinget i Gaar og i
Dag foruden Stevneomkostninger og videre
efter Dommerens Skjøn Be\me/ldte Revers
blev oplæst og indtages her
saalydende #
Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes foreenede: Citanten afslaaer eller fralder!! (frafalder)
de paa Reverset anførde 10 Spd, som Gotgjørelse paa en Hæstehandel. Sagvolderen
Ole Jacobsen Rogde derimod forpligter sig inden førstkommende Martzs Maaneds
Udgang, anstundende Aar 1818, under Executions Tvang, at betale de i Reverset
anførde 60 Spd 40 s samt Renter 4re
prCento af denne Sum fra 9de Augusti dette Aar 1817 indtil betaling skeer, og
end videre i denne Sags Omkostninger til Dato 3 Spd, alt til Citanten Hans
Larsen Torsnes, hvormed den her paasøgte Sag og Krav, skal ansees fuldkommen
klareret og afgjort Bemeldte Forlig
blev forelæst Parterne, hvorefter de vedstod rigtig i denne Sag, og begjerede
samme ved Rettens Dom stadfæstet, hvorpaa blev strax af Retten afsagt saadan
1817: 156b
Dom:
Forestaaende imellem myndige Mænd for
Retten indgangne frivillig Forlig bliver ifølge Lovens 5te – 1 – 1 stadfæstet,
at holdes og efterkommes i alle des Ord og Puncter, og de inførde Summer af
Sagvolderen Ole Jacobsen Rogde, at betales anførde Termin, samt endvidere denne
Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt Fornødne indtil Betaling skeer Alt under Adfærd efter Loven og inden 15 Dage
efter denne Doms lovlige Forkyndelse og forbemeldte Termin, først anstundende
Marts Maaneds Udgang.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s.
Ny Sag:
Tobias Haldorsen Eidnes mødte for Retten
og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved mundtlig Varsel til
dette Thing at have indkaldet Ole Ormsen Lilleteig i Røldahl, at see sig
overbeviist, at lide Dom med Omkostninger for skyldige til Citanten 10 Speciedaler
100 s. Saa fremlagde han og Attest fra
Forligelses Commissionen, at Sagen til Rettergang er henviist, da Sagvolderen
ikke mødte Begge Attester bleve oplæste
og her indtages saalydende #
Sagvolderen, som baade strax ved Sagens Foretagelse, og nu atter var
bleven paaraabt, mødte ikke ei heller
Nogen paa hans Vegne.
Citanten fremlagde nu, et til ham af Sagvolderen under 6te Novembr: 1816
udstædde Revers, som han troer beviser, at Sagvolderen skylder til ham, den her
paasøgte Sum. Paa Grund heraf, og da
Sagvolderen ikke har mødt enten for Forligelses Commissionen eller her for
Retten, {maae} \paastod han ham/ ipligtet at betale de her paasøgte 10 Spd 100
s. med Renter fra 1ste Mai 1817, da han
til Forligelses Commission blev indkaldet, samt denne Sags skadesløse
Omkostninger med 6 Spd da Citanten har
maattet bekoste 2 Expresser til Røldahl, en med Varselseddel til
Commissionen og en med Forlangende til
Stevnevidnerne, at indstevne til dette Thing, samt anvendt en Dag ved Forgjeves
Møde til Forligelses Commissionen og nu
2 Dage ved Møde her paa Thingstedet, en Mil fra sit Hjem, hvormed han indlod
Sagen til Doms.
Dommeren eragtede: Sagen optages
til Doms.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s.
Gammel
Sag: Ole Torjulsen Bakken mod Lars
Knuds: Bustetun Folio 146 og 47.
Begge Parter mødte tilstede. Citanten fremstillede, som
2de Widne: Jacob Olsen Laathe,
aflagde Lovens Eed, med Løvte om at Vidne Sandhed, forklarede sig i et og Alt
overeenstemmende med foranførde Vidne Samson Iversen Ragde, med hvilket Vidne,
her nu afhørde Vidne, paa en og samme Tid var tilstede i Bergen, og lagde dette
Vidne til, at han hørde Citantens Agt var, ommeldte Tid, at reise til Havs med
ommeldte Fartøi, og at Sagvolderen Lars, nægtede ham dette og sagde: ”jeg tager Baaden, Du gjør mig ikke
Umyndig” Uden at nævne hvortil eller
hvorhen han agtede at tage Baaden
afskediget
Med Citantens Tilladelse fremlagde Contra Citanten sin Contra Steving!!
(Stevning), samt Attest fra Forligelses Commission, om hans Contra Søgsmaal,
der blev oplæst og her indtages
saalydende #
Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes foreenede: Den af Citanten her paasøgte Erstatning for
Sagvolderens brug af Fartøiet, dette Aars Vinter, frafaldes, imod at at!! Sagvolderen
Lars Knudsen Bustethun inden anstundende Julehøitid betaler til Citanten 25
Spd. og saaledes haandræktes Parterne
som Venner og velforligte, og blev efter Parternes Forlangende afsagt saadan
Stadfestelse
Dom:
I Følge Lovens 5 – 1 – 1 stadfæstes
forestaaende Forlig i alle dets Ord og Puncter, saa at Lars Knudsen Bustethun,
har at betale til Ole Torjulsen Bakken 25 Speciedaler inden førstkommende
Julehøitid, samt endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse og Alt videre fra
Dato fornødne indtil Betaling skeer. Det idømte udredes under Executions Tvang
inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og foreskrevne Termin.
Citanten betalede for 1 Vidne 16 s
Sagvolderen betalede 108 s.
1817: 157
Gammel
Sag: Jens Erichsen Rogde mod Ole
Jacobsen Rogde \see/ Fol: 147.
Begge Parter mødte selv tilstæde. Citanten begjerede Dom efter Indstevningen
og Sagens Omstændigheder efter Dommerens Skjøn.
Sagvolderen begjerede Udsettelse paa Grund af at han har været paa
Reiser.
Citanten erklærede, at Sagvolderen har været hjemme den medste Tid,
siden seneste Udsettelse, og paastod Dom.
Dommeren eragtede: Da Sagvolderen
engang har nødt Udsettelse, og ikke har beviest nogen lovlig Grund, saa trøster
Dommeren sig ikke til, at tilstaae ham flere Udsettelser; men Sagen optages til
Doms.
Gammel
Sag: Elling Langesætter for Kjøbmand
Thromphi
mod Ole
Jacobsen Rogde, udsadt Folio 147.
Elling Langesætter mødte for Hr:
Kjøbmand Thromphi og paastod Dom efter Indstevningen og fremlagde Udskrift af
Kjøbmandsbogen.
Sagvolderen Ole Jacobsen Rogde, selv tilstede, benægtede Kravet
forsaavidt, at han ikkun tilstod at skylde Hr: Kjømand Thromphy efter gammel
Regning 500 rd DC: nedlagde Indsigelse
mod Ellings Møde her for Retten paa Kjøbmands Vegne og begjerede Sagen udsadt til næste Thing –
ja, længere end til næste Thing.
Elling paastod Dom efter Indstevningen, og Sagens Omkostninger efter
Dommerens Skjøn.
Dommeren eragtede: Da Sagvolderen
allerede har nødt \en/ Udsættelse, men intet frembragt fra sin Side til
Oplysning, saa trøster Dommeren sig ikke \til/ mod Forordningens Bydende af 3de
Junii 1796 om Rettens hurtige Pleie, at tilstaae flere Udsættelser, men Sagen
optages til Doms.
Gammel
Sag: Iver Larsen Bustethun paa sin Søn
og Fleres Vegne
mod Od
Jonsen Eide og Søn med Flere Folio 146.
Citanterne mødte alle selv
tilstede. Af Sagvolderne mødte selv
tilstede Guttorm Larsen Bakke og Thor Thorsen Budstethun. Paa Niels Odsen Eies Vegne mødte Tobias
Haldorsen Eidnes, og paa Lars Larsen Bakkes Vegne, mødte Lars Bustethun, som
ville anhøre hvad Citanterne havde at iretteføre.
Citanterne fremstillede, som
4de Widne Torjuls Torjulsen Eide,
der aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie,
forklarede, at Vidnet ikke saae hvem der tog den omhandlede Baad fra
Citanterne, og drog den op i Rømbel Kjøndet, men Vidnet hørde at Nils Odsen Eie
og Thor Thorsen Bustethun tilstode, at have taget Baaden, med flere, og bragte
den op i Rømbelkjøndet, og hørde at de nægtede, at bringe den tilbage, da Citanterne
Christen Odsen med flere forlangte, at de skulle bringe den tilbage til det
Sted, den var taget fra. Vidnet saae den samme Tid, at den laae i
Rømbelkjendet!! (-kjøndet). Om det var sidstleden St: \hans/ Dags aften eller
Pinseaften, det her omhandlede passerede, kan Vidnet ei erindre. Paa Contra Spørgsmaal svarede Vidnet, at det
ikke veed hvem der tog Nøglen af Baaden, og at Vidnet veed, at den som bringer
Baad til Land, ofte strax tager Nøglen af, naar han trækker Baaden op for at det indkomne Vand kan løbe ud, men
ofte ikke. Afskediget.
Citanterne, som nu troede at have bevist deres Sag, indlod Sagen til
Doms med Paastand, at Sagvolderne maae blive ipligtet klækkelige Bøder til
Sognets Fattige efter Dommerens Skjøn, og at betale Sagens Omkostninger med
videre efter Indstevningen, og forbeholdt sig videre Tilsvar om fornødiggjøres.
Sagvolderne erklærede, at de havde Kontrastevnet til dette Thing, men
\det ene/ Stevnevidne{rne}; da de bleve betalte Varselsedlerne, havde leveret
Budet Feil Varselsedler, der tilhørde {d}en anden Mand, som Budet der ei {kunne læse Skrift} eftersaae hvad han
fik enfoldigen modtog, hvorved de nu er
sadt i Forlegenhed og nødes for første Gang, at forlange Sagen udsadt til næste
Thing, hvilken Udsettelse Retten bevilgede.
Gam/m/el
Sag: Samson Sjursen Helleland mod Tosten
Jarandsen Mæland Folio 143.
Begge Parter mødte for Retten, og mødte
tillige Wiglich Hansen Sexe, som {dennes} \Tostens/ Sagfører
1817: 157b
ifølge Amtets Bevilling af 11te forrige
Maaned \der blev oplæst og indtages
her saalydende #/
Sagvolderen fremlagde nu Stevnevidnernes Attest om, mundtlig at have
Contrastevnet i denne Sag, hvilken Atteste blev oplæst og indtages her saalydende
#
Contra-Citanterne
fremstillede som
1ste Contra-Widne Lars Jacobsen
Haugstvedt aflagde Lovens Eed,
forklarede, at dengang her omspurgte Handel imellem Parterne foregik, hørde
Vidnet ikke selve Aftalen imellem Parterne, men Vidnet, var paa Jagten i
Nærheden af Kobbervigen, og Parterne i en Baad. Da Vidnet bemærkede, at der
blev sluttet en Handel imellem dem, gik Vidnet frem paa Bakken af Jægten og
raabte ned til dem, som vare i begge Baaderne, der buxerede Jagten, hvad de
havde for dem, hvorpaa Sagvolderen sagde, at han havde solgt de Bundter Baand
han havde paa Jægten og dem han ventede efter med en anden Mand, til Citanten
Samson, og skulde have 6 rbd N: V: for Bundten, og Pengene strax (Contracitanen) kom til Stavanger. Citanten Samson, sagde ja, saaledes er Handelen
sluttet. Vidnet med Citanten reiste
derefter foran til Stavanger og ind i Landet, og da Vidnet kom tilbage til
Stavanger, og traf Vidnerne Knud og Tobias, og Contra-Citanten Tosten, fortalte
de alle, at den Eftermiddag de med Jagten kom til Stavanger, havde Tosten
spurgt Knud og Tobias, om de havde Citanten Samsons Ordre eller Fuldmagt til at
betale og modtage Bundten, hvortil de da havde svaret nej; men Dagen efter
havde Knud tilbuden sig at skaffe Pengene og modtage Bundten, men om Pengene
virkelig blev forevist, veed Vidnet ikke.
Paa nærmere Tilspørgende forklarede Vidnet, at da han var reist fra
Jagten med Citanten, tilbød Vidnet sig, at tage
Deel med Citanten i den kjøbte Bundt, \og da/ svarede Citanten: ”Han kunde ikke dette, førend han fandt
Knud[”]?, der som 1ste Hovedvidne er afhørt, dersom denne ville, skulle Vidnet gjerne faae
Deel i Handelen, men uden hans Samtykke, kunne Citanten ikke bestemme noget
noget!!, fordi Knud var meddelagtig i bemeldte Handel. Citanten deklarerede, at det her afhørte
Vidne havde Deel i Handelsfortjenesten paa Bundten med Contra Citanten Tosten
Mæland, hvorover Indsigelse mod dette Vidne, nedlægges. Afskediget.
2det Contra Widne Tobias Tobiasen
Eidnes, der som andet Hovedvidne er afhørt, forklarede under sin forhen aflagde
Eeds Kraft, at hans forhen aflagde Vidnesbyrd, forholder sig rigtig, at
Contra-Citanten Tosten strax efter
Handelen var sluttet, i det de havde Haandræktes, forlangte Tosten (Contracitant) at strax han kom til Stavanger ville han have
Pengene for Bundten, men dette modsagde Citanten Samson, og paastod ikke at
ville betale Bundten før han havde faaet solgt den. Under Handelen, {der} inden den blev
sluttet, var ikke bleven talt imellem Parterne naar Pengene skulle erlægges,
men herom blev først talt om bag efter.
Paa nærmere Tilspørgende, forklarede Vidnet, at Vidnet, som af Citanten
ingen Anmodning havde faaet, at drage Omsorg for Bundten, havde den Formodning,
at Knud var delagtig med Citanten i Bundtehandelen, men vidste inte vist herom,
og veed det ei endnu. Paa Citantens
Forlangende, forklarede Vidnet videre, at Dagen efter Ankomsten til Stavanger,
sagde Vidnet til Tosten, at da Citanten er reist for at indkjøbe Vahrer til
fælles bedste, saa tilbød Vidnet, at
uagtet Citanten ingen Besked havde givet til Vidnet, ville Vidnet dog
modtage paa Citantens Vegne og sælge Bundten, og derefter betale Sagvolderen,
men Vidnet havde ingen Penge, og Tosten sagde, ikke at ville levere Bundten.
Vidnet hørde af Tosten, at Knud samme Dag \sagde/ at ville skaffe Penge. Videre forklarede Vidnet, at førend her
omvidnede Handel blev indgaaet imellem Parterne, da sagde Lars, 1ste Contra
Widne, at Bundten førdte han paa de Vilkaar, han skulle have 1 rbd N: V: for
Umagen at sælge hver Bundt, men hvad han fik mere end 6 rbd for hver Bundt, deraf
skulle han have en Anpart.
I Anledning heraf {erklære} nedlagde Citanten Indsigelse mod 1ste Contra
Widne, Larses Gyldighed, som selv Part i Sagen.
Hermed blev for i Aften sluttet, og
Thinget udsat til i Morgen.
A v W S Koren
Haldor Tobiassen Eidnes, Iver Christensen
Eidnes, John Brynnildsen Wigene og Brynnild Aalvorsen Djønne, alle med iholdt Pen.
1817: 158
Neste Dag, den 5te Novbr: blev Thinget fortsadt ved Stedets
Sorenskriver og følgende Laugrettesmænd, John Brynnildsen Wigene, Brynnild
Ølversen Djønne, Tobias Haldorsen Eidnes og Omund Pedersen Lofthuus.
Hvorda!
blev foretaget den i Gaar udsadte Sag Samson Sjursen Helleland mod Tosten Jarandsen
Mæland.
Efter begge Parters Forlangende blev fremkaldet Vidnet Tobias Tobiasen
Eidnes, forklarede paa nærmere Tilspørgende, at 2 a 3 Dage efter at de vare
komne {vare} tilbage fra Landet, nemlig Citanten Samson og 1ste Contra Vidne
Lars, hørde Vidnet, at Citanten Samson og Contra-Citanten Tosten trættede om
Bundten, og da hørde Vidnet, at Tosten sagde at Samson intet skulle faae af
Fordelen paa Bundten, om han saa end fik Dom derpaa. Videre forklarede Vidnet,
at for Tøndebaands Bundt fik Vidnet omhandlede Tid 8 rbd for hver Bundt, hvoraf
Vidnet solgte endeel Citanten tilhørende, som ikke var den her omtvistede, Hvad
Skruebundten blev solgt for eller Galt, veed Vidnet ikke ei heller hvad Halvtønde Bundten Galt. Vidnet
hørdte som forhen forklaret, at Citanten
kjøbte af Sagvolderen 60 Bundter, og skulle give der for 6 rbd N: V: Bundten.
Vidnet hørde og, at Tosten sagde under Handelen, at blandt Bundten var, saavidt
Vidnet kan erindre Antalet, 16 Skruebundter. Disse ville Citanten i Førstningen
ei give lige Priis for med Tøndebundten, men omsider samtykkede han dog, ogsaa
at give 6 rbd for hver Skruebundt. Om Halvtønde-Bundt hørde Vidnet intet
nævne. Paa Contra Citantens
Tilspørgende sagde Vidnet, at den Gang Citanten, som omforklaret, forlod
Fartøiet paa Veien til Stavanger, bad Citanten Vidnet sælge for ham i Stavanger
de 40 Bundter Citanten havde hjemmenfra, samt noget Smør; men nævnte ikke til
Vidnet noget om den kjøbte Bundt. Vidnet forklarede videre, at efter omspurdte
Handel var sluttet, talte Vidnet med Citanten om \at/ han havde vovet sig at
kjøbe til saa høi Priis, hvortil Citanten svarede: ”Jo
jeg veed jeg for 7 rbd Bundten, jeg \har/ hørt \det/ af min Kammerad
Knud, at jeg for igjen 7 rbd i Stavanger[”]. Vidnet forklarede at efter Rygtet, steg Kornet og Melet, derfore
vare, som anførdt, nogle af Kammeraderne reiste før{d} for at kjøbe Meel og
Korn Afskediget.
1ste Contra Widne Lars fremstod og under sin aflagde Eeds Kraft
forklarede, at Vidnet blev fortalt af Citanten Samson, at førend han kjøbte
Bundten havde han (Samson)
hørt af Knud Helleland at Bundten galt i Stavanger 7 rbd til 8 rbd afskediget
Fremstod nu for\hen/ afhørdte \1ste/ Hovedvidne Knud Hemingsen Helleland
og under sin aflagde Eeds Kraft, forklarede, at Lars, der som 1ste Contra Widne
er afhørt, skulle have 1 rbd for Umagen at sælge Bundten med Tosten, som denne
havde, hvad enten de fik meget eller lidet forhen, men hvis de fik mere end 6
rbd for hver Bundt, skulle Lars deraf have en Andel med Tosten, men hvor stor
Andel, blev ikke nævnt. Videre forklarede Vidnet, at han (Vidnet)
som havde hørt Røgte om, at Prisen i Stavanger paa Tøndebundten,
fortalte dette til Citanten forinden han kjøbte Bundten, og bad Citanten kjøbe
Bundten, men accorderte sig ingen Andel i den, og venter sig heller ingen,
eller har forlang!! (forlangt) eller accordert sig det Ringeste, saa at Vidnet
ingen Deel har i Handelen. Videre forklarede Vidnet, at Prisen paa Bundten
omhandlede Tid var i Stavanger 8 rbd for Tøndebundten og 6 rbd for Skruebundten denne Priis fik Vidnet selv for hvad han
solgte samme Tid. Videre forklarede Vidnet, at da Handelen om Bundten blev
sluttet, blev nævnt den Bundt, som Tosten havde paa det og et andet Fartøi 60 Bundter i Alt, og at deriblandt var 16
Skruebundter, men hvad Slags Bundt det øvrige var, blev ei nævnt Halvtønde Bundter blev ei nævnt, men Vidnet
vidste at Sagvolderen Tosten havde nogle faae mindre Bundter end Tøndebundter,
men hvormange, vidste Vidnet ikke, det medste var Tøndebundter afskediget
Parterne havde ingen flere Vidner at afhøre.
Contra Citanten paastod sig friefunden, og Sags Omkostninger tilkjendt
af Citanten efter Dommerens Skjøn, da han troer under Sagen bevidst, at Penge
ei bleve forevidst og budne, da de vare ankomne til Stavanger og altsaa Kjøbet ophævet da det ikke kunne være Sælgerens Pligt, paa
Forlangende Dagen efter at udlevere Vahrene uden Penge for!! (før) efter \at/
de vare solgte, at settes i Usikkerhed at faae dem, som meget mindre, som Korn
og Melprisen steg daglig, og der var Tab ved at bie efter Pengene. Hvormed
indlod han Sagen til Doms.
Citanten derimod troede sig at have bevidst at under Handelen ikke var
accorderet Betaling, førend Bundten var solgt, og da Sagvolderen ikke paa
Forlangende ville udlevere Bundten Dagen efter Ankomsten til Stavanger, og ikke
tilbød sig mod contant Betaling, at udlevere Bundten, men aldeles nægtede
samme, saa paastaaer Citanten at tilkjendes hos Contra-Citanten 2 Rbd N: V:,
som denne ved Salget fortjente paa hver Tøndebundt, som naaer 16 Skruebundt!! fragaaer de belovede
60 bliver for
1817: 158b
de øvrige 44 Bundter 88 rbd Halvtøndebundter vare i Handelen ikke
nævnt og derfore om nogle af dem
fandtes, kunne de ikke vedkomme ham, samt videre at tilkjendes Sagens
Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
Contra Citanten deklarerede, at han troer bevidst, at under Kjøbet blev
benævnt 60 Bundter Baand, som Sagvolderen havde paa det Fartøi han fulgte og et
andet, som fulgte efter, uden at der blev nævnt hvad Slags Baand det var,
undtagen 16 Bundter Skruebundt og blant
Tøndebundterne paa det Fartøi Parterne vare, var Sagvolderen Tosten tilhørende
4 Bundter Halvtøndebundter, saa maae disse og blive at indregne blant de 60
Bundter.
Citanten modsagde dette og alt ubevidst
Contra Citanten ligesaa Begge
Parter indlod Sagen til Doms
Retten eragtede, Sagen optages
til Doms
Contra Citanten betalede Inkammination efter Fradrag af
Tilsvarspenge 108 s. for 2de Contra Vidner at afhøre 32 [s.]
og for Contra Spørgsmaal til et Vidne
4 s. Citanten betalede for
Contra Spørgsmaal til 2 Vidner 8 s.
Gammel
Sag Folio 143
Jacob
Pedersen Haugse med Flere mod Ole Haldorsen Espe og Magdeli Aga.
Citanterne Jacob Pedersen Haugse og Ole
Iversen Ibidem mødte paa egne og Brynnild Asbjørnssen Huses Vegne og æskede
Sagen i Rette.
Sagvolderen, selv tilstede paa egne og Magdelie Agas Vegne, og fremlagde
de beskikkede Stevnevidners Attest om, at have Contra Stevnet i denne Sag, samt
at have indstevnet Ole Haldorsen Helleland til Vedermæle med videre efter Attestens Formeld, der blev
oplæst og her indtages saalydende # Saa
fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at det Omstevnte derfra til Rettergang er
henvist, hvilken Attest blev oplæst og
her indtages saalydende #
Contra-Citanten forklarede, at den Gang det af Citanterne fremlagde
Forlig blev indgaaet, blev samme indgaaet efter bedste Erindring, og da de ikke
anderledes vidste at komme ud af Sagen, men da han nu er kommen til bedre og
bevislig Kundskab om den sande Sammenhæng, og han ikke troer, at han kan blive
ipligtet at ansvare mer end hvad han har modtaget, ei heller Enken Magdeli Aga
mere end hvad hun har modtaget, men at det øvrige maae søges hos dem som have eller
have modtaget det, saa begjerede han her afhørt, som
1ste Contra-Widne Tobias
Haldorsen Eidnes aflagde Lovens Eed med
Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede,
at efter at Skifteforvalteren havde sluttet Skiftet efter Sagvolderinden
Magdeli Agas da afdøde Egtefælle Torjuls Larsen Aga, vare alle Arvingerne og
deres Formyndere, og navnligen det Vidnet
kan erindre, Citanterne Ole Iversen og Jacob Pedersen Haugse, samt Enken
selv Magdeli Aga og hendes da værende Laugværge Contracitanten Ole Haldorsen Espe, nogen Tid
efter foramlede paa Gaarden Aga for hver
at modtage sin Arvelod og kan Vidnet da
erindre at saasom Skifteforvalteren
havde udlodnet til enhver Myndtling og Arving, at tage noget af deres Arv i
alle og enhver af Boets Obligationer, og dette gav Vidløftighed for Arvinger og
Formyndere, at tage noget paa hvert Sted, saa blev imellem Enken, Arvinger og
Formyndere mindelig samtalt om, at Enken skulle modtage \indfordre/ og beholde den Afdødes Obligation
paa Rogde og Undeland; men da hun herved fik forlidet, saa skulle hun tage de
manglende 13 daler og nogle Mark eller Skilling
som Vidnet ei nøie kan erindre, hos Torjuls Tjoflaat og Vidnets Broder
Ole Helleland. Videre kan Vidnet ei
fuldkommen erindre hvorledes blev aftalt
eller hvem der skulle indfordre de øvrige Obligationer, dog forekommer
det Vidnet, at nu afdøde Jacob Eitrem skulle indfordre Obligationen paa Svendskjer. Videre kan Vidnet ei erindre, og kan ei
heller vide hvorvidt bemeldte Regninger og Opgjørelser!! (Afgjørelser?) vare
rigtige eller ei. Dette passerede ikke
mange Uger efter at Skiftet var sluttet, og optegnede Vidnet samme Tid paa en
Seddel bemeldte Afgjørelse, hvilken Vidnet nu fremlagde i Retten, hvilken
Optegnelse der blev oplæst og indtages her
saalydende # Vidnet vidste intet mere afskediget
2det Contra-Widne Johannes Larsen
Nesheim, aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet fordølge
eller fordreie, forklarede: Vidnet var
tilstede paa Gaarden Aga samme Tid, som første Vidne har omforklaret og hørde da, at der imellem Arvingerne efter
Torjuls Aga, blev afgjort og bestemt, hvor enhver Arving og Formynder skulle
modtage deres Obligations og Penge-Udlæg, og kan Vidnet erindre at En-
1817: 159
ken Magdeli Aga, skulle beholde
Obligationen paa Rogde paa nogle faae Daler nær, dem Vidnet ei kan erindre hvor
mange, ei heller kan Vidnet i Øvrigt erindre til Vished, hvor Enken skulle tage
det Øvrige, dog forekommer det Vidnet, at Enken skulle have det øvrige i
Obligation paa Undeland, som {han} det forkommer Vidnet den gandske tilkom.
Hvor de Andre skulle tage sit, veed Vidnet ikke, da han ei kan erindre det; men
Vidnet kan erindre, at det var afgjort, hvor hver skulle hænte sin Lod og kan erindre, at Vidnet derfor samme Tid
sagde til Contra Citanten Ole, som da var Enkens Laugværge, at Vidnet ansaae
det bedst, at der blev tilkaldt 2de uvedkommende Mænd til, at anhøre, som
Vidner, hvorledes alt var afgjort og hvor hver skulle hente sit; men dette
{dette} blev ikke gjort, da de fledste sagde, at det var ufornødent afskediget
3de Contra-Widne Samson Larsen
Haugse, aflagde Lovens Eed, at ville vidne Sandhed og intet fordølge,
forklarede: at for omtrent 2 Aar siden,
talte Vidnet og Contra Citanten sammen om hvem der havde modtaget de Penge paa
Jeral, som afgangne Torjuls Agas Arvinger havde tilgode, og da sagde Contra
Citanten Ole Espe, at det var saaledes engang aftalt og Legvideret, at Ole
Haldorsen Helleland skulle modtage den, hvortil Vidnet svarede: ”ja, det samme har ogsaa Jacob Haugse (Citanten i den/n/e Sag) sagt[”]
og kan Vidnet her bevidne, at bemeldte Jacob har sagt dette; og at hver (af Arvingerne) skulle have sin Lod deraf afskediget
Indkaldte Ole Haldorsen Helleland, selv tilstede, der havde anhørt alt
foranførte, fremstod og vedkjendte sig, at den foran af 1ste Contra Vidne
Tobias fremlagde af ham \(Tobias)/ skrevne Seddel eller Optegnelse, den Gang
Arvingerne vare forsamlede paa Aga, har bestandig lagt hos ham, (: Comparenten \Ole/ :) indtil i Foraaret, da Contra Citanten
efterspurgte og forlangte den.
Contra Citanten Ole Espe deklarerede og tilbød sig med Eed at bekræfte,
at han aldrig har modtaget de Obligationspenge paa Undeland, som Torjuls Agas
Arvinger der havde at fordre.
Citanterne deklarerede at de ikke modtager hans Eed, da han skal have
samtykket Obligationens Udsettelse om han \ei/ selv har modtaget Pengene, og
hans egen Broder skal nu have Pengene, og altsaa han eller Enken (Sagvolderinden) derfor maae være ansvarlig. Citanterne paastod Dom efter Indstevningen,
det fremlagde Forlig, og at tilkjendes denne Sags skadesløse Omkostninger efter
Dommerens Skjøn.
Contra Citanten deklarerede, at \han paa/ Enken Magdeli Agas og
Skifteforvalterens Vegne modtog den hele Obligations Beløb paa Rogde 330 rd
tilligemed Renter 40 rd i alt 370
rd omtrent, samt videre paa Enkens Vegne af Obligation paa Svendschjer 50 rd DC.
Mere har ikke Contra Citanten modtaget af alle Boets Obligationer, og da
dette ikke engang er Enkens fulde Sum i Obligationerne saa kan Contra Citanten ikke idømmes at
ansvare noget, ligesaalidet, som det kan vedkomme ham eller blive ham til Ansvar, om Enken, som
uafvidende eller uden hans Samtykke har modtaget noget mere eller antaget en anden Laugværge og handlet i
Foreening med ham; paastaaer sig derfore friefunden for Citanternes Søgsmaal og
tilkjendt Gotgjørelse for Sagens Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
Citanterne vedblev deres Paastand om Dom, og til Veiledning om deres
havte Udgifter i denne Sag, {og} fremlagde deres Regning over de hafte
Omkostninger i denne Sag, som blev oplæst og her indtages saalydende
#
Begge Parter indlod Sagen til Doms
Retten eragtede: Sagen optages
til Doms.
Citanterne betalede for Spørgsmaal til 3 Contra Vidner 20 s.
Contra-Citanten betalede Incammination efter Fradrag af Tilsvarspenge 108 s
for 3 Vidner at afhøre 40 s.
Derefter blev publiceret følgende
Documenter:
1. Skiftebrev efter Omund Knudsen
Maage, sluttet 10de Junii 1817, hvorved 2 Pd. 18 Mrk. Smør 4/11 Hud, 1 4/11 Løb Salt udi Gaarden Maage udlagt
til Enken og Børnene.
2. Do: efter Sjur Sjursen
Maakestad, sluttet 18de April 1817, hvorved ½ Løb Smør ¼ Hud
¼ Gjedskind i Maagestad er udlagt til Sterbboeenken og Børnene.
3. Do: efter Huusmand Ole Ormsen
Runene, sluttet 14 August 1817, hvorved fire gamle Huse paa Pladsen Runene i
Røldal ere udlagte paa Børnene.
4. Mageskiftebrev (in duplo)
mellem Lars Knudsen Bustethun og Ole Gundersen Tungebrekken paa Pladsene
Tungebrekken og Rømbel, dateret 4de November 1817.
5. Bygselbrev af Provst Hertzberg
til Svend Olsen Skare paa ½ Løb i Gaarden Skare, dateret
1817: 159b
3die Mai 1817. Medfulgte Reversal af 4de November, og
Landskyldbog.
6. Panteobligation fra Svend
Olsen Jøssendal til Wigleik Olsen Reisetter
stor 150 Spd. mod 2den Prioritet
i 2 Pd. 2 ½ Mrk. Smør i Jøssendal, dateret 5te November 1817.
7. Fæsteseddel fra Knud Larssen
Mouge til Jacob Haldorsen Mæland paa Pladset Eikhamrene, dateret 28de Junii
1817, med Reversal af samme Dato.
8. Ditto fra Provst Hertzberg til
Wigleik Olsen paa Pladset Saltkleiv, dateret 3die Mai 1817. Medfulgte Reversal af 3die November 1817.
9. Afkald fra Gjertrud
Iversdatter Reisetter til hendes Fader og Formynder Iver Olsen for Moderarv 13.
1. 8. og Morfaderarv 5. 5. 1 s. ialt 19 Rd 9 s. eller 9 Spd. 5 5/8 s., dateret 5te November
1817.
10. Ditto fra Søsteren Marita
Iversdatter til Do: af samme Størrelse
og datum.
Aflyst blev dernæst
1. Panteobligation af Sjur
Pedersen Jaastad til Johannes Jørgensen øvre Viig eller Berven stor 300 Rd.
dateret 18de Junii 1806 mod Pant
i Jaastad, qvitteret 7de Marts 1817.
Da ingen efter 3de Ganges Udraab havde
mere med Thinget at forrette blev Retten
og Thinget hermed hævet.
A v W S Koren
Tobias Haldorsen Eidnes, Omund Pedersen
Lofthuus, Brynnild Olversen Djønne, John Brynnildsen Wigene (alle 4re med iholdt Pen)
Aar 1817
den 18de November blev Retten
sadt paa Tingstædet Helleland af Sorenskriveren og de 4re eedsorne
Laugrettesmænd Lars Olsen Helleland,
Michel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland og Endre Jensen Helleland
Hvor da:
I Sagen
Fol: 157 Jens Erichsen Rogdo nu Hovland
mod Ole Jacobsen Rogdo blev
afsagt saadan
Dom
Sagvolderen har ikke benyttet den givne
Udsættelse og er ikke fremkom/m/en med
paaberaabte Beviser fra sin Side, Citanten
har bevist hans Søgemaals Regtighed med fremlagde Udskrivt af Hardanger
Justitzs-Protocol som er et, for Retten
den 5te December 1810 indgaaet Forlig imellem Citanten og Sagvolderen thi Kjendes for Ret: Sagsøgte Ole Jacobsen Rogde bør at betale til
Citanten Jens Erichsen Rogde nu
Hovland det her paasøgte restende
Vilkaar {efter} \eller/ Føderaad med 5 Tdr 6 Skp: skrives fem Tønder sex Skepper
godt Byg og 1 ½ skrives halvanden Tønde Poteter
alt in natura eller i Mangel
heraf med Penge efter fire uvillige Mænds
Skjøn, samt strax modtage i Forster!! (Foster) og forsvarlig Pleie en
Vilkaar-Koe fra Citanten Jens Erichsen under
48 sk \dagl:/ skrives aatte og førretyve
s: \Skilling/ Species Bøder til Ullensvangs Sogns Fattigcasse Fond, samt 24 s:
sp: skrives fire og tyve Skilling Species
daglig Erstatning til Citanten for hver Dag Sagvolderen sidder denne Dom
overhørig og ei modtager bemeldte Koe i vedtagelig Foder og Pleje, af hvilken
Citanten nyder al Afdrotten; i øvrigt stadfæstes det fremlagde Forlig at bør
fremdeles staae ved Magt. I denne Sags
Omkostninger betaler Ole Jacobsen Rogdo til Citanten 3 Spd skrives tre Specie-Daler samt endvidere denne Doms Udstædelse,
Forkyndelse, Exekution og Alt fornødne indtil Betalning skeer, alt at
efterkom/m/es under Exekutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige
Forkyndelse
I Sagen
Fol: 157 Elling Langesæter for
Kjøbmand Trumphi i Bergen mod Ole
Jacobsen Rogde, blev afsagt saadan
Dom!
Da Sagvolderen har nydt Udsættelse i
denne Sag uden at benytte samme, og uden at fremkom/m/e med foregivne
Contra-Bevis mod Kravet som med Udskrivt
af Kjøbe Bogen er godtgjort saa Kjendes
for Ræt: Sagsøgte Ole Jacobsen Rogde bør
at betale til Hr: Kjøbmand Trumphi i Bergen de her paasøgte 63 Spd 110 ½ s: skrives tre og sexti Specie-Daler et Hundre ti og en halv Skilling og i denne Sags Omkostninger 3 Spd skrives tre Speciedaler, samt endvidere denne
Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og Alt fornødne indtil Betalning skeer.
Det idømte udredes under Exekutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse.
I Sagen
Fol: 156 Tobias Ejdnæss mod Ole
Ormsen Lilleteig, blev afsagt saadan
Dom!
Ved fremlagde Reværs er Søgsmaalet
bevist, men Sagvolderen, skjønt lovlig var-
1817: 160
slet haver ikke mødt enten for Forligelses
commissionen eller Retten, thi Kjendes
for Ræt: Sagvolderen Ole Ormsen
Lilleteig bør at betale de her paasøgte 10 Spd 100 s: skrives tie Speciedaler Hundrede Skilling til Citanten Tobias Haldorsen Ejdnæss med Renter 4 prCento: fra 1ste May indeværende
Aar 1817 indtil Betalning skeer og i
denne Sags skadesløs Omkostninger 5 Spd:
skrives fem Speciedaler samt
endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og Alt fornødne indtil
betalning skeer, endelig bøder han og til Justitscassen saameget som Dommen og
Seglet koster, nemlig 100 Sps: skrives
et Hundrede Skilling Species, alt idømte at efterkommes under Lovens Tvang
inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
I Sagen
Fol: 158 Samson Sjeursen Helleland
mod Tosten Jarandsen Mæland blev afsagt saadan
Dom!
Under denne Sag har Citanten Samson
Sjeursen Helleland bevist at have kjøbt 60 Bunter Træband af Contra-Citanten
Tosten Jarandsen Mæland, og at denne
fordi same ei blev leveret Betaling for Bondene (Bandene) strax ved
Ankomsten til Stavanger og ingen da var
som ville modtage og betale dem paa den fraværende Citants Vegne bemeldte Dag
Contra-Citanten paastaar de skulle betales, saa solgte Contra-Citanten Bandene
til Andre næste Dag, saaat Citanten ingen Band fik hvorover Citanten nu paastaar sig af
Contra-Citanten godtgjort de ialt 88 rbd N: V:
eller 8 Spd 96 s: som
Contra-Citanten ved Salget bekom mere for Bandene end ham var
tilaccorderet. Af de førte Vidner og al
Sagens Sammenhæng synes det tydelig at Contra-Citantens Benægtelse Dagen efter
Ankomsten til Stavanger at udlevere
Bandene til Citantens Kammerat som
forlangte dem og tilbød Penge, dem han dog ei optalte og lod see grundede sig allene deri at Bandene galdt
mere end den Pris han havde solgt dem for, og at Udleveringen ikke var bleven
nægtet og Betalning forlangt hvis Bandenes Pris i Stavanger da havde været
ringere end den Sum han havde solgt dem for;
Paa Grund heraf og især paa Grund
af Lovens 4 Bogs 13 Kap: 1 Art: som
siger at al Betalning inden 8 Dage efter Forfalstiden skal agtes for god
Betaling saa Kjendes for Ræt: Tosten Jarandsen Mæland ipligtes herved at
betale til Samson Sjeursen Helleland for ovenmeldte tilbagesoldte urettelig
solgte Træe-Band 8 Spd 96 s: skrives otte Speciedaler 96 s: Processens Omkostninger ophæves. Det idømte udredes 15 Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
I Sagen
Fol: 158 og 159 Jacob Pedersen
Haugse med flere mod Ole Espe og Enken
Magdeli Aga, blev afsagt saadan
Dom!
Under denne Sag haver Jacob Pedersen
Haugse, Ole Iversen Haugse og Brynild Asbjønsen!! Huuss for deres Myndtlinger
Sigri, Britta og Kari Olsdøttre Mæland, sagsøgt Enken Magdeli Age og Ole
Haldorsen Espe som hendes Laugværge en
for begge og begge for en til at betale
deres Myndtlinger hvad de ved Skifte efter bemeldte Enkes Egtefælle Torjels
Aga sluttet 22 October 1805 som Arv er blevne udlagde og som af Enken {med} \eller/ Laugværge skal
være oppebaaret, alt efter et inden Rætten den 5te Decemb: 1815 indgaaet
Forlig og at betale denne Sags
Omkostninger. Sagvolderne have
contrastævnt og paastaar at de ei bør
udbetale det her paasøgte, da de ei have modtaget mere eller større Sum ialt
end som dem tilsammen ved bemeldte Skifte var paalodnet. Men da Citanterne have fremlagt et inden
Rætten den 5te December 1815 indgaaet {Forlig} usvækket Forlig mellem
Citanterne og Sagvolderne som afgiør den
her omtvistede Sag, saa Kjendes for
Ræt: Sagsøgte Enke Magdeli Johanesd: Aga
ipligtes herved at betale i følge oftemeldte Forlig af 5te December 1815 til
Jacob Pedersen Mælands!! (Haugses?) Myndtling Sigri Olsdatter Mæland 17 rd 5
mrk 15 s: DC: til Ole Iversen Haugses
Myndtling Britta Olsdatter Mæland 17 rd 4 mrk 15 s: DC: og til Brynild Asbiørnsen Huusses Myndtling
Kari Olsdatter Mæland 17 rd 5 mrk 15 s: DC:
tilsammen 53 rd 5 mrk 13 s DC:
skrives tre og Femti \Rigs/ daler
fem Mark og tretten Skilling Dansk Courant samt Rænter 4 proCento deraf fra 22de October
1805, alt med Ræt til Omkrivning og Udbetalning efter Forordningen om
Pengevesenet af 5te Januari 1813 dens
Omskrivning og Rente-Tabel ialt til Dato
med Summa 36 Spd 39 s: skrives sex og
trædive Speciedaler nie og trædive
Skilling til lige Deling imellem
bemeldte tre Myndtlinger samt vidre 4
proCento Renter af Hoved-Summen 26 Spd 117 s: fra Dags Dato til Udbetalning
skeer, og i denne Sags Omkostninger 7 Spd
skrives syv Speciedaler samt end
vidre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og Alt fornødne indtil
Betalning skeer. Sagvolderinden Magdeli
1817: 160b
Aga forbeholdes at søge Gjengjeld og
Erstatning hos hvem hun best veed, vil og kan, da under denne Sag ikke
fuldkommen har været at faae oplyst, hvor eller hos hvem forommeldte Penge ere
beroende eller hvem have oppebaaret
samme, eller hvad og hvordan Mindelig Afgjørelse imellem Enken med Laugverge og
hendes afdøde Mands Arvinger og deres Formyndere kan være bleven indgaaet og
afgiort efterat Bemeldte Skifte var af Skifterætten sluttet og udstædt. Det idømte udredes under Exekutions Tvang
\inden/ 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
A v W S Koren
Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen
Helleland Endre Jensen Helleland, Michel
Endresen Helleland alle med iholden
Pen.
December
Maanedsthing 1817.
Aar 1817
den 1ste December blev Retten sat
paa Thingstedet Helleland til Maanedsthings Holdelse for Hardanger, med de 4re
eedsorne Laugrettesmænd Omund Pedersen
Lofthuus Mikel Endresen Helleland Sjur Samsonsen Helleland og Iver Christensen
Eidness.
Hvor da blev for den thingsøgende Almue
publiceret:
1. Kundgjørelse angaaende en
Committees Oprettelse, som skal føre det ved Forordningen af 15de Mai og Placat
af 30te November 1810 bestemte Tilsyn med alle private Forsørgelses og
Understøttelses Selskaber i Norge, dateret 19de Septb: 1817.
2. Bekjendtgjørelse fra
Regjeringens 5te Departement af 12te Augusti 1817 om de Steder som ansees
smittet af Pest i og udenfor Europa.
3. Ditto om det samme, dateret
30te September 1817.
Eed til
Norges Constitution see Fol: 148
Følgende mødte for Retten og aflagde Eed
til Troskab til Norges Constitution.
af Ullensvangs Sogn:
Hellie Christoffersen Qvalness Sjur Samsonsen Qvalness Torgiuls Askelsen Mæland.
Thingsvidne Sag.
Lars Tobiassen Bue mødte for Retten og
fremlagde skrivtlig udstyret Stevning af 15de October 1817 i lovlig forkyndt
Stand, hvorved han til dette Thing har ladet indvarsle Hr: Kjøbmand Henrich
Magnus i Bergen til at anhøre Things vidne til Overbeviisning, om at Kjøbmand
Magnus i en Accord havde tilstaaet ham 16 Voger Hamp. Bemeldte Stevning blev oplæst og indtages
her saalydende #
Indstevnte Kjøbmand Magnus mødte ikke enten selv eller ved nogen i sit
Sted.
Citanten fremlagde endvidere skriftlige Spørsmaale til de Vidner, han
agtede at fremstille, hvilke for Vidnerne i Retten bleve oplæste og her
indtages saalydende #
Hernæst fremstillede han følgende godvillig mødende Vidner, nemlig som
1ste 2det og 3die Vidne Gullach Johnsen Bue, Samson Larssen Hougse og
Sjur Larssen Bue, som bleve formanede om Edens Vigtighed, aflagde samtlig
Lovens Eed med Løvte om at vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie og forklarede da
a, første Vidne til 1ste Spørsmaal: Vidnet var tilstede omspurgte Tid og hørte at
Kjøbmand Magnus lovede Citanten 16 Voger Hamp til Erstatning for en Takkelage
til \en/ Jægt, som Citanten havde kjøbt af ham. Til 2det Spørsmaal svarede Vidnet: at han saae Kjøbmand Magnus samme Tid skrev
en Haandskrivt, som han baade da hørte oplæse og saae den, hvorved Hr: Kjøbmand
Magnus blant andet forbandt sig at levere til Citanten de omnævnte 16 Voger
Hamp. Senere, omtrent ved Kyndelsmisse
Tider dette Aar var Vidnet tilstede i
Bergen med Citanten og hørde at denne fordrede \en Rest af de/ 16 Voger Hamp af
Kjøbmand Magnus, hvortil den Sidste sagde, at han skulde faae det som
resterede, og de talte da om, at Citanten kun havde bekommet 10 Voger, men
ikke som han hørde nævnte hvad der stod til Rest.
b, andet Vidne Samson Hougse, svarede til 1ste
Spørsmaal: Vidnet var ei tilstede ved
St: Hans Dags Tider 1816, da den omnævnte Accord mellem Kjøbmand Magnus og
Citanten blev indgaaet, og veed forsaavidt intet til Oplysning, Til 2det Spørsmaal: Vidnet har ei heller seet nogen Haandskrivt
fra Magnus til Citanten, Men Vidnet fulgte med Citantens Broder Johannes
Tobiassen, ved Michaelie Tider 1816 hen til Kjøbmand Magnus, og spurgte, efter
at Johannes havde faaet 10 Voger Hamp, om de ikke ogsaa skulle faae det Øvrige eller hvad der Resterede, hvortil Kjøbmand
Magnus svarede: ”jeg har ikke nægtet
deres Fordring, men for denne Gang faaer I det ikke.”
c, tredie Vidne Sjur Bue
forklarede til 1ste og 2det Spørsmaal:
Vidnet var ei
1817: 161
tilstede ved Accorden, og har ei hørt
eller læst Haandskrivten. Til 3die og
4de Spørsmaal sagde Vidnet, at han var tilstede i Bergen med Citantens Broder
Johannes Tobiassen i September Maaned 1816, hvor da Kjøbmand Magnus leverede
Johannes et Qvantum Hamp og sagde, at det var den Hamp han skyldte Citanten, og
krævede tilbage en Haandskrivt paa samme, hvorpaa Johannes leverede ham
Haandskrivten. Johannes forlangte at Hampen skulde veies, og Magnus sagde
da ”jeg har veiet \den/ og hvis det ikke er rigtig eller hvis der mangler, saa skal I komme til
mig og faae Resten.” Da Johannes havde
ladet Hampen veie og befundet at det modtagne Qvantum Hamp veiede 10 Voger og 7
Mærker gik han og Vidnet til Kjøbmand
Magnus og sagde dette, og fordrede Resten, hvortil Magnus sagde, at de maatte
bie efter Resten en Tid.
Da ingen af Vidnerne havde videre at forklare og Citanten, som troede nu at have oplyst
Sagen, ei havde videre at tilspørge dem, bleve de afskedigede og Thingsvidnet
hermed sluttet.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s. for 3 Vidner at afhøre 40 s.
Ny Sag.
Ole Olsen Hildal og Knud Johnsen Hildal
mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest til dette
Thing at have ved mundtlig Varsel indkaldet Johannes Helliesen Jøssendal, Svend
Olsen Jøssendal, og Halvor Helgesen Selliestad at see dem ovebeviist og lide
Dom med Sags Omkostninger for, at
Sagvolderne skal have brydet Laas og Leed for Citanternes Fæhave og sat sine Heste der med videre; saa fremlagde de og Attest fra Forligelses
Commissionen at Sagen derfra til
Rettergang er henviist. Bemeldte 2de
Attester bleve oplæste og her indtages
saalydende #
Efter Paaraab mødte af Sagvolderne paa egne og de øvriges Vegne Johannes
Helliesen Jøssendal og vedtog lovlig Varsel
og ville paa egne og deres Vegne anhøre hvad Citanterne havde at i
retteføre.
De indstevnte Vidner mødte alle og vedtog lovlig Varsel og anhørde Lovens Eed oplæse, bleve formanede
til Sandheds Udsigende og bekræftede
samtlig med Eed at tale Sandhed og intet fordølge eller fordreie, hvorpaa
fremstod som
1ste Vidne Lars Svendsen Løining,
sagde sig 61 Aar gammel, forklarede, at i August Maaned \sidstleden/ saae
Vidnet at Sagvolderne kom en Løverdags
da de skulle {fra} til Kirke, fra indre Hagen kaldet, som er en fælles
Have for alle Hildals Opsiddere, og førte 2de Heste til Fæhaven Kjønnedal
kaldet, og saae siden Hestkreaturene gik i Kjønnedal og saae Sagvolderne gik fra dem der, men
Vidnet saae ikke om de brækkede op det lukte Leed eller hvor de kom igjennem. Vidnet formener,
at de maae have faret igjennem det Led, som skal været brækket Laaset for, da
intet andet Leed gives i Nærheden af dette, og ingen anden Vei. Vidnet har
hørt, at enhver, som sætter Heste i denne Have, naar de reise der forbi, pleier
at bede Eierne for det Meste om Tilladelse dertil. Afskediget.
2det Vidne Baar Larssen Berge,
sagde sig omtrent 58 Aar gammel, forklarede under sin Eed sig aldeles
overeenstemmende med næst forrige Vidne
og vidste intet videre til Oplysning,
afskediget.
3die Vidne Hellie Mikelsen
Hildal, sagde sig 27 Aar gammel, og
4de Vidne Asbjørn Iversen Hildal,
sagde sig omtrent 20 Aar gammel
forklarede under deres Eed eenstemmig, at 3 Uger efter dengang, de 2
første Vidner have omforklaret at Sagvolderne satte Heste i Kjønnedal, saae
Vidnerne, at Halvor Selliestad og {Mikel Hild} Ole Skare kom til Gjerdet ved
Kjønnedal en Løverdags Aften og brækkede op Ledet, som var Laas for og satte hver deres Hest ind i Haven og efterlod Hestene der efter sig, da de
reiste til Kirke. Vidnerne gik da efter Sagsøgernes Forlangende hen til
Ledet og saae at en Jernhaspe var bøiet
fra ved at løfte Ledet op af Gjængene eller Hængslerne og vredet det op,
hvorpaa de gjorde Ledet og Laaset igjen i Stand og gik hjem. Næste Morgen som var Søndag, saae Vidnerne at Johannes
Jøssendal kom til Ledet med Hest og
lukkede eller brækkede det fra paa samme Maade og satte sin Hest ind i Haven og
reiste til Kirke. Vidnerne forklarede
paa Tilspørgende, at den almindeligste Vei ligger paa den anden Side af Sandvesvand,
og at det er sjeldenere nogen reiser omnævnte Vei til Kjønnesdal, og der er kun
en Gangvei eller Fodstie, men ingen saa kaldet Bygdevei. Vidnerne havde intet videre at forklare, afskedigede.
5te Vidne Ole Østensen Maage,
sagde sig 39 Aar gammel, forklarede under sin Eed, at for omtrent 23 Aar siden
tog han Tjeneste paa Gaarden Hildal og
tjente der i 7 Aar, og i al den Tid han tjente der, satte sjelden Nogen sine
Kreature i Haven Kjønnedal, som reiste der forbi, men enhver gik til Eierne enten
før eller efter, og enten bad om
1817: 161b
Tilladelse at slippe Heste der,
eller naar de tog sig det til, sagde det
siden til Eierne, at de havde taget sig den Frihed. Afskediget.
6te Vidne Gier Olsdatter Hildal,
Enke efter Arne Jonsen Hildal, sagde sig 52 Aar gammel, forklarede under sin
aflagde Saligheds Eed, at i 32 Aar, som hun har boet og været paa Hildal, har
det ikke været Brug at Nogen, som reiste der forbi, har uden Tilladelse eller som en Rettighed sat eller slippet sine Heste løse at gaae i Haven
Kjønnedalen, men de Fleste have erholdt om Tilladelse hos Eierne, og kun
Enkelte have uden Tilladelse tilsneget sig dette Beite. Afskediget.
Sagvolderen Johannes Helliesen Jøssendal bad anmerket i Henseende til de
2de sidste Vidners Gyldighed, at Vidnet Ole Østensen Maage er en Brodersøn af
Sagsøgeren Ole Hildal, og Gjerd Olsdatter er {en} Sagsøgeren Knud Hildals
Broderkone.
Sagsøgerne, efter Stevningen og den Oplysning de have bragt til Veie i
Sagen, paastod nu, at Sagvolderne maa ipligtes Bøder for deres lovstridige
Fremfærd og erstatte Sagsøgerne den
lidte Skade paa Hagebeite samt alle
denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn, hvormed de indlod Sagen Dom, med
Forbeholdenhed af nærmere Tilsvar, ifald Sagvolderne skulle faae Sagen udsat,
og paastod endvidere, at de to af Sagvolderne, som ikke have mødt maa ipligtes Bøder for deres
Udeblivelse. Videre, at om Sagen mod
Formodning efter Sagvoldernes Begjering nyder Udsættelse, at den da kun bliver
udsat til næste Thing, som er Februar Maanedsthing 1818, men ei længere.
Mødende Sagvolder Johannes Helliesen Jøssendal begjerede Sagen udsat til
Marts Maanedsthing 1818 for at contrastevne i Sagen og frembringe
Contra-Beviisligheder. Denne længere Udsættelse han begjerer over Februar og til Marts Maanedsthing, er
grundet derpaa, at det er vanskeligt i den haardeste Vintertid om alle
Vedkommende kan komme tilstede for Uveir og Uføre, men skulle denne Udsættelse
ikke tilstaaes ham, forlanger han samme til Februar Maanedsthing.
Retten eragtede: Den forlangte
Sagens Udsættesle bevilges til Februar Maanedsthing 1818.
Citanterne betalede Incammination 1 Spd. 28 s. for 6 Vidners Afhørelse 64 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 s og for en Eragtning 12 s. Species.
Hermed blev for i Aften sluttet og
Thinget udsat til i Morgen. J Skagen.
Omund Pedersen Lofthuus, Iver
Christensen Eidnes, Mikel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland. Alle med iholdt Pen.
Neste Dag den 2den December 1817 continuerede Maanedsthinget paa Helleland af
de samme Rettens Personer som igaaer.
Hvor da blev foretaget
Gammel
Sag Fol. 155
Sjur
Rondestvedt for Enken Ragnilde Vambevig mod Halvor Vambeim.
Halvor Pedersen Vambeim mødte og
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om at han til dette Thing mundtlig
har contrastevnet Citantinden med Lavværge at anhøre Vidner og Beviisligheder
om hvorledes hun har overtraad sin Pligt mod sin Huusbonde, forhugget Skoven og
forholdet Afgivten af Pladsen med videre, og derefter Dom at lide til Sags
Omkostninger med videre; ligesaa
indstevnet Vedermælet og Vidnet i denne Sag Isak Sjovatsen Vambeim.
De Indstevnte mødte alle og vedtog lovlig varsel. Ommeldte Stevning blev
oplæst og indtages her saalydende #
Contracitanten fremstillede nu som
1ste Contravidne Svend Aslaksen
Lindebrekke, sagde sig 46 Aar gammel, aflagde Lovens Eed med Løvte om at vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at for omtrent 4 eller 5
Aar siden hørte Vidnet, at \Contra/ Citantens Moder, som den Gang var Enke,
sagde til Citantinden Ragnilde Vambevig, at denne maatte komme til hende at
arbeide sit Pligtarbeide, hvorpaa Citantinden sagde nei, hun kommer ikke,
hvorpaa hendes Huusbondinde sagde, ja saa maa jeg gaae, hvornæst Citantinden sagde til hende (Sara Larsdatter) ”ja
reis du om du vil til Helvedes.”
Contracitanten var den gang ei gift(?) eller bosat, men han styrede
Gaarden med Moderen bemeldte Sara
Larsdatter, Afskediget. dog sagde Vidnet, at han nu erindrer sig bedre
og veed bestemt, at Sara ei den gang var Enke, men hendes Mand Contrasitantens Fader Peder Vambeim levede og styrede Gaarden Børse samme
Tid og var Huusbond og Eier af Vambeim og
styrede samme.
2det Contravidne Barbra
Martinsdatter Vestreim, tjener nu paa Vestreim, sagde sig 25 Aar gammel,
aflagde Lovens Eed med Løvte at vidne Sandhed, forklarede, at om Høsten
1816 da hun tjente hos Contracitanten
Halvor, blev hun sendt af ham hen til Citantinden for at tilsige hende i
Arbeide hos hendes Huusbonde, nemlig at
1817: 162
skjære Potetesgræs paa Ageren Flaaten
kaldet, som staaer i Fæsteseddelen at hun skal skjære, men Citantinden Ragnilde
nægtede at komme og bad Fanden skjære
det hun havde saa meget selv at
slaae (meie) og havde ei Tid at arbeide hos Huusbonden.
Vidnet veed, at Citantinden oftere har været tilsagt i Arbeide hos
Contracitanten, men har ikke mødt den tilsagte Tid, men paa andre ubeqvemme
Tider.
3die Contravidne Isak Sjovatsen
Vambeim, sagde sig 77 Aar gammel aflagde
Lovens Eed at vidne Sandhed, forklarede, at da Contracitantens Fader Peder
Vambeim endda eiede og brugte Vambeim, leiede Citantinden en Karl at slaae
Teigen Bue Træ kaldet, som hun var pligtig at slaae for Huusbonden, men den
Leiede forlod Arbeidet og noget af Teigen stod igjen uslaaet, og da Huusbonden
derfor var misfornøiet og Citantinden
beklagede sig at hun ei havde nogen til at slaae, saa syntes Vidnet ømt om
hende, og tog sig til med nogen Andre at slaae Resten af Teigen, skjøndt dette
skeede silde om Høsten. Vidnet hørte af Citantinden om Efteraaret 1816, at hun
sagde at have skaaret hos sin Huusbonde samme Høst Ager istedet for Flaaten,
men om hun havde skaaret dette, veed Vidnet ei.
4de og 5te Contravidne Ole
Iversen Børse, 40 Aar gammel og Sjur
Poulsen Sponheim, omtrent 35 Aar gammel,
begge aflagde Lovens Eed med Løvte at vidne Sandhed, forklarede
eenstemmig, at for 14 Dages Tid siden bleve de af Contracitanten formaaede at
besee den Skov, som Citantinden skal have forhugget, og i Forening med
Parterne, og de forefandt da, at Løvskov af Birk og Aarr i de Teiger hun havde
hugget og brugt, var temmelig forhugget, især var Birkeskoven endog smaa Træer kollet
eller hugget Toppen og Qvist af til Løvskjerv, og det ikke i teigeviis,
men over alt saavidt de saae Skoven,
skjøndt de ikke allesteds gjennemgik den, og de skjønner at den Skov, naar den
var styret rigtig som hos andre, kunne afgive aarlig omtrent 300 Kjærv Løv, men
nu kan den ikke afgive saa meget med
mindre den i det mindste faaer 2 Aars Hvile, og de saae enkelte Træer tørre,
formodentlig fordi de vare, som de saae, for meget afqvistede, ellers stod
Skoven af Naturen i frisk og god Tilvext.
Afskedigede.
Contracitanten paastod nu at Citantinden maa ipligtes at betale den
Skade hun har tilføiet ham ved Hugst til Upligt i hans Skov efter uvillige
Mænds Skjøn, og betale denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommerens
Skjøn.
Citantinden med Laugværge paastod, at det 1ste Vidne Svend Lindebrækkes Vidnesbyrd ikke maa komme
i Betragtning, da det angaaer blot Citantindens Forhold mod hendes forrige
Huusbonde, og de sidste 2de Vidner troer hun at ikke maae ansees som upartiske
Skjønsmænd og Vidner i Henseende til Skoven, da de begge ere Sødskendebørn til
Contracitantens Huustroe, og paastod hans
(Contracitantens) Paastand om
Skovens Erstatning, som er forhugget, som ubeviist ikke kan tilkjendes hende,
og at Contracitantens Paastand og Tilførsel i det Hele maa ansees som ubeviist
og urigtig, og hermed begjerede Sagen optagen til Doms efter den forhen nedlagde
Paastand, med Tillæg, at Contracitanten for sin Egenraadighed maa ipligtes en
Mulct, dog forbeholder hun sig videre Tilsvar om fornød\iges,
Contracitanten begjerede paa Grund her af Sagen udsat til næste Thing
for at kunne tage sig en Sagfører, som efter Sagens Natur forstaaer at oplyse
bedre den Sandhed, hvorpaa han har grundet sin Paastand, og begjerede Udskrivt
af det Passerede i denne Sag.
Citantinden med Lavværge protesterede mod Sagens Udsættelse, da det er
kun en unyttig Forhaling og Contracitanten
har desuden havt Tid nok at faae Sagen tilstrækkelig saavidt mueligt oplyst.
Retten eragtede: Den forlangte
Udsættelse bevilges til næste Thing
eller Februar Maanedsthing 1818, og bliver det ved Sagens endelige Paadømmelse
at paakjende, hvorvidt Contracitanten har brugt Udflugter og unyttig Forhaling
i Sagen.
Contracitanten betalede Incammination med Afkortning af
Tilsvarspenge 108 Spskl., for 5 Vidner at afhøre 56 s.
for en Eragtning 12 s Species.
Ny Sag.
Helge Hanssen Herreid mødte personlig og
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have ved
mundtlig Varsel indkaldet Nils Halstensen Tveitene eller Sæd
at see sig overbeviist og lide Dom til at betale 50 Spdl. han skylder
til Citanten, og at betale Sagens Omkostninger skadesløs samt Bøder for Udeblivelse fra Forligelses
Commissionen. Videre fremlagde han
Attest fra Forligelses Commissionen at
Sagen derfra til Rettergang er henviist, da den Indkaldte ei mødte, Hvilke 2de Attester bleve oplæste og her indtages saalydende
#
Sagvolderen mødte ikke, efter Paaraab.
Citanten fremstillede til Sagens Oplysning følgende godvillig mødende
Vidner:
1ste Vidne Tosten Anderssen
Herreid, sagde sig 25 Aar gammel og
Sagsøgeren ubeslægtet, aflagde Lovens Eed med Løvte om at vidne Sandhed og
intet fordølge eller fordreie, forklarede, at dette Aars Foraar ved Korsmisse
Tider var Vidnet tilstede i Citantens Huus og var skudt til Vidne paa, at Sagvolderen
Nils Halstensen var skyldig til Citanten 50 Speciedaler. Afskediget.
2det Vidne Peder Olsen Herreid,
sagde sig 29 Aar gammel og Sagsøgeren
ubeslægtet, aflagde Lovens Eed med Løvte om at vidne Sandhed og intet fordølge
eller fordreie, forklarede, at den 8de October sidstleden var Vidnet tilstede
paa Medhuus (Midhuus) og
1817: 162b
hørte da at Sagvolderen tilstod at
skylde til Citanten 50 Speciedaler.
Afskediget.
Citanten, som troede nu at have oplyst og beviist sin Gjeldsfordring,
begjerede Sagvolderen tilkjendt at betale ham samme og erstatte Sagens skadesløse Omkostninger
efter Dommerens Skjøn, saaledes som Stevningen lyder, dog frafalder han al
Paastand om Bøder for hans Udeblivelse fra Forligelses Commissionen saavel
\som/ fra Retten, hvormed han begjerede Sagen til Doms optaget, hvilket Retten
besluttede.
Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s., for 2 Vidner 32 Sps.
Gammel
Sag Fol. 157.
Iver
Bustethun for sin Søn mod Aad Johnsen
Eide og Søn med Flere.
Af Sagsøgerne mødte Aad Christensen
Eitrem paa sine Sønner Christen og Samson Aadsønners Vegne, og Peder Iversen
Bustethun, samt Hellie Halvorsen. Og Aad Christensen Eitrem mødte tillige for
Nils Iversen Eitrem. Af Sagvolderne
mødte Guttorm Larssen \Bakke/
Sagsøgerne erklærede at være bleven forligte med den mødende Sagvolder,
og begjerede at de øvrige Sagvoldere for deres Vedkommende maa blive ipligtede
at \betale/ denne Sags skadesløse Omkostninger
samt Bøder til Sognets Fattigcasse
alt efter Dommerens Skjøn, samt endvidere erstatte den Skade som er
tilføiet den tagne Baad efter uvillige Mænds Skjøn, hvormed de begjerede Sagen
optaget til Doms.
Retten eragtede: Sagen optages
til Doms.
Hermed blev Thinget udsat til i
Morgen.
J Skagen.
Omund Pedersen Lofthuus, Mikel Endresen
Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Iver Christensen Eidness. (alle 4re med iholdt Pen).
Neste Dag den 3die December continuerede Maanedsthinget af de samme
Rettens Personer som de forrige Dage.
Nye Sag.
Gunder Olsen Tveito mødte og fremlagde
de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Thing at have mundtlig
indstevnt Svend Aslaksen Lindebrekke
eller Jalle at see sig
overbeviist og lide Dom med Sags omkostninger til at betale Citanten skyldige
15 Speciedaler. Saa fremlagde han og
{de} Attest fra Forligelses Commissionen
om at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da Indkaldte ikke
mødte. Bemeldte 2de Attester bleve
oplæste og her indtages saalydende #
Sagvolderen mødte ikke efter Paaraab
eller nogen paa hans Vegne.
Citanten fremstillede som
1ste Vidne Peder Aslaksen
Herreid, sagde sig omtrent 34 Aar, blev formanet til Sandheds Udsigende,
aflagde Lovens \Eed/ med Løvte om at vidne Sandhed, forklarede, at sidst i
sidstleden October Maaned var Vidnet tilstede paa Gaarden Lindebrekke i Hellie
Tostensens Stue og hørte at Citanten
Gunder spurgte ham, om han ikke havde faaet 1 Tønde Korn af Citanten, hvortil
Sagvolderen svarede jo. Vidnet var med
Citanten i April Maaned dette Ar og førte bemeldte Tønde Korn til Ødvens-Staae,
hvor Sagvolderen skulde afhente den.
Samme Dag talede Vidnet med Sagvolderen
og denne sagde da at han havde faaet Bud fra Citanten Gunder at afhente
den ommeldte Tønde Korn, men lod som han ikke vilde tage imod den før han saae
om Kornet var godt. Men Vidnet hørte siden \ sam/m/e / Tid og Sted som oven er
forklaret, at Sagvolderen Tilstod at have modtaget af Citanten omhandlede Tønde
Korn. Vidnet havde ei videre at
forklare, afskediget.
Citanten bad tilført, at da et andet Vidne, som havde lovet ham godvillig
at møde, er udeblevet, og han nu ei har flere Vidner tilstede, saa seer han sig
nød til at forlange Sagen udsat til næste Thing, hvilket blev bevilget.
Citanten betalede Incammination 1 Spd. 28 s., et Vidne at afhøre 16 s.
Derefter blev thinglæst følgende
Documenter:
1. Skiftebrev efter Torkild
Poulsen Lindebrekke, sluttet 5te October 1816, hvorved 1 ½ Spand Smør 1 ½ Gjedskind i Lindebrekke \er/ udlagt til
Sterbboeenken og Arvingerne.
2. Ditto efter Poul Osmundsen
Horre, sluttet 29de November 1817, hvorved ½ Løb Smør i Horre er udlagt paa
Enken og Arvingerne.
3. Skjøde fra Arvingerne i Boet
efter Torkild Poulsen Lindebrekke, Kiel Johnsen Ouse med Flere til Hellie Tostensen Lindebrekke paa 132/640
Spand Smør og 132/640 Gjedskind i Lindebrekke, dateret 5te November 1817.
4. Ditto fra Guri Mikelsdatter
Hamre til Knud Helliesen Hamre paa 18 ½ Mrk
1817: 163
Smør i Gaarden Hamre i Røldal No: 9, dateret 11te November 1817.
5. Skjøde fra Lars Galtung til
hans Søn Christoffer Galtung paa 9 Mrk Smør
½ Hud i Gaarden Vattetvedt No: 87
i Gravens Skibrede, dateret 21de November 1817.
6. Ditto fra Poul Sjursen til Søn
Sjur Poulsen Sponheim paa 2 Pd. Smør 2 ½
Løb Salt 1/3 Hud med Bygsel
i Sponheim No: 52 i Gravens
Skibrede, dateret 1ste Decbr: 1817.
7. Testamente af Lars Larssen Djønne
til Børnene Lars Larssen og Helga Larsdatter
dateret 21de October 1817.
8. Pante obligation fra Nils
Eidness til John Aarhuus stor 100
Spd. mod 1ste Prioritet i Gaarden Eidness,
dateret 12te November 1817.
9. Ditto fra Knud Helliesen Hamre
til Gro Hamre og Omund Lofthuus stor 170
Spd 108 s. mod Pant i 18 ½ Mrk. Smør i
Hamre, dateret 11 Novbr: 1817.
10. Vilkaarbrev fra Peder
Pedersen Bleie til {Lars Knudsen og} Gyri Bottolfsdatter paa aarligt Vilkaar af
Gaarden Bleie, dateret 10de Mai 1817.
11. Ditto fra Knud Helliesen
Hamre til Gro Mikelsdatter paa aarligt Levekaar af Hamre, dateret 11te November
1817.
12. Ditto fra Sjur Poulsen
Sponheim til Poul Sjursen og Huustro paa aarligt Levekaar af Sponheim, dateret
1ste December 1817.
13. Fledføringcontract af 5te
November 1817, hvorved Magdeli Johannesdatter har fledføret sig til Omund
Larssen Haldanger.
14. Contract mellem Lars Galtung
og Christoffer Hjeltnes paa en Side og
Opsidderne paa Sexe om Brugen af
Fjeldstølen Frisetter i Eidfjord, dateret 20de November 1817.
15. Commissions Forlig mellem
Provst Hertzberg og Ole Jacobsen Rogde om den Sidstes Gjeld 10 Spd. til
Fattigcassen, af 12te Marts 1817.
16. Fæsteseddel fra Kari Nilsdatter
Horre med Flere til Helge Knudsen Tufte
paa et Plads under Horre, dateret 17de Julii 1817, medfulgte Reversal Bygsel eller Fæsteseddel.
17. Ditto fra Tosten Larssen
Halderager til Johannes Sivertsen Halderager paa Pladsen Træhougen, dateret
25de October 1817. Medfulgte Reversal.
18. Afkald fra Anna Larsdatter
Maakestad for Arv 15 Spd. 85 s., dateret 1ste December 1817, til John Pedersen
Augeness.
19. Ditto fra Erik Hanssen
Nøstvig til Holger Haastabøe for 28 rbd 1 mrk 5 s. eller 2 Spd. 4 Ort 2 5/8 s., dateret 2den December 1817.
20. Ditto fra Ragnilde
Sjursdatters Tvedts Mand Østen Luttre for 1 Spd. 22 ¾ s. dateret 2den December 1817.
Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte
sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme hæv\e/t.
Laugrettet blev betalt for 3 Dage
hver 3 Ort er ialt 2 Spd. 2 Ort.
J Skagen.
Omund Pedersen Lofthuus, Iver
Christensen Eidnes, Mikel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, (alle 4re med iholdt Pen).
Aar 1817
den 17de December blev Retten
sadt paa Tingstædet Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne
Laugrettesmænd: Lars Olsen Helleland,
Michel Endresen Helleland, Endre Jensen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland.
Hvor da i Sagen Fol. 162
Helje Hansen Hereide mod Niels Halstensen Tveitene, blev afsagt saadan
Dom
Helge Hansen Hereide har lovlig søgt
Niels Halstens!! Tveitene eller Sæd, at
betale skyldige 50 Spdlr med Søgsmaalets Omkostninger. Kravets Rigtighed er bevist ved de førte
Vidner, og Debitor har ike mødt, endten for Forligelses Commissionen eller
Retten thi Kjendes for Ret: Niels Halstensen Tveitene eller Sæd, bør at betale til Helje Hansen
Hereide de paasøgte 50 Spdlr skrives femtie
Speciedaler og i denne Sags Omkostninger
3 Spdlr skrives tre Speciedaler, samt
denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling
skeer, saa bøder han og til Justits Kassen, for ike at have mødt endten for Forligelses
Kommissionen eller Retten, saa meget som Dommen og Seglet Koster nemlig 100 s
skrives et hundrede Skilling Species, alt at udredes, inden 15ten Dage
efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Exekutions Tvang.
I Sagen
Fol: 162. Iver Larsen Bustethun
paa sin Søns og Fleres Vegne, mod Aad Johnsen Eide og Søn Med Flere blev afsagt saadan
Dom
Under denne Sag have Christen Aadsen,
Niels Iversen, Peder Iversen og Helje Halvorsen, alle af Gaarden Eitrem,
sagsøgt, Niels Aadsen Eide, Guttorm Larsen Bakke og Thore Thoresen Bustethun,
at see dem overbeviste og lide Dom
1817: 163b
til Skades Erstatning, og Bøders
Udredelse med Sagens Omkostninger, fordi de sidstmeldte, skal have frataget de
førstmeldte en Baad, mod disses Vilje, og ike villet beqvemme dem at bringe den
strax tilbage, ei heller senere hen bringe den til det Sted hvor den hørde
hjemme. Under Sagen er oplyst: at Sagvolderne, uden Citanternes Vidende og
Vilje have taget deres Baad natte Tider
bragt den omtrent 200 Skrit Bort, hvor den fandtes ved et lidet Kjøn
eller Pyt liggende med Vand i at
Sagvolderne strax nægtede at bringe den tilbage hvor de havde taget den at de siden nægtede at bringe den der hvor
den tilhørde, men først \en/ Tid efter bragte den der hen, hvor de tog
den. Saadant Foretagende og Forhold
synes at gjøre Sagvolderne skyldige i Volds Bøder, hver 120 Lod Sølv ifølge
Lovens 6 Bogs 14 Cap: men naar betragtes
at det paaklagede, var et, ei betydeligt skadende Ungdoms Foretagende mod anden
Ungdom, som var i Leeg og Dands; saa kan det ansees mere for et ubetænksomt
ulovligt Spøg, end en alvorlig skadelig Volds Gjerning Den Omstændighed, at Sagvolderne har nægtet
paa Forlangende, at ville bringe Baaden tilbage, skjerper Forseelsen, da den viser
en strafskyldig Modvillighed, ei at ville godtgjøre en Forseelse, som i og for
sig selv er en ulovlig strafskyldig Handling, da den berøver Eierens sikre og
fredelige Besiddelse og Brug af dens Ting
Ved dette Dobbelt ulovlige Forhold, have Sagvolderne gjort sig skyldige
til en Arbitrair Straf og Undgjeldelse, foruden Skades Erstatning og Sags
Omkostninger, og da de ike have mødt for Forligelses Commissionen, og brugt
ulovlige Udflugter under Sagen, og ei benyttet den givne Udsættelse, saa nødes
Dommeren, ifølge Forordningen af 3de Junii 1796
dens 10de § at ipligte dem, ogsaa
Bøder for dette deres Forhold.
Sagvolderen Guttorm Larsen Bakke er under Sagens Førelse bleven forligt
med Citanterne, saa at ingen Dom kan overgaae ham i denne private Sag
efter disse Omstændigheder Kjendes for Ret: Sagvolderne Niels Aadsen Eide og Thore
Thoresen Bustethun bør, for ovenanførte deres lovstridige Forhold, en for begge
og begge for en, at bøde til Odde Sogns Fattigkasses Fond 10 Spdlr skrives tie Speciedaler, samt bringe den af
dem borttagne Baad til Gaarden Eitrem og
ved lys Dag, overlevere den til Aad Eitrem ved hans Nøst, under 12 s skrives tolv Specieskillings daglig Mulkt,
til Odde Sogns Fattigkasses Fond, for hver Dag, de sidde denne Dom heri
overhørig, videre bør de og, efter uvillige Mænds Skjøn, som Citanterne
besørge, men Sagvolderne betale, erstatte Afsavnet af Baaden, samt hvad Skade
Baaden, er tilføret, siden Sagvolderne tog den, hvis de ei anderledes om
Afsavnet og Skades Erstatningen med Citanterne kan forenes I Sagens Omkostninger betaler Sagvolderne 4
Spdlr skrives fire Speciedaler til Citanterne, samt end videre denne Doms Udstædelse Forkyndelse
Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer, endelig betale de og en
Mulkt af 8 Spdlr skrives otte
Speciedaler til Odde Sogns Fattigkasses
Fond, for deres Udeblivelse for Forligelses Kommissionen og især for deres brugte Udflugter og Sagens
ubenyttede Udsættelse for Retten Alt
idømte udredes og efterkommes inden 15ten
skrives femten Dage, efter denne
Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
A v W S Koren
Lars Olsen Helleland, Endre Jensen
Helleland, Michel Endresen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland alle med paaholden Pen.
Justits-Forhør
Aar 1817
den 18de December blev Retten sat
paa Sorenskriverens Gaard Helleland af Stedets Sorenskriver og de 2de eedsorne
Laugrettesmænd Lars Olsen Helleland og Sjur Samsonsen Helleland, for efter Amtets Ordre af 29de f. M. at optage et
Forhør til Undersøgelse af usædelig Adfærd, som af endeel unge Bønder drenge
skal være begaaet.
Hvor da Sorenskriveren frem lagde bemeldte Amtets Ordre af 29de November
sidstleden tilligemed hoslagde
Anmældelse fra Provst Hertzberg af 18de samme Maaned, hvilke 2de Documenter bleve oplæste og
indtages her saalydende #
Herr Provst Hertzberg som Anmelder af den Usædelighed som her skal
undersøges, var selv tilstede, og blev
nu fremkaldet som
1ste Deponent Peder Iversen
Aarhuus, Kirkesanger ved Ullensvangs Kirke, forklarede at han har hørt Tale om,
at der baade paa Ullensvangs Præstegaard
som og paa Gaarden Lofthuus og flere Steder, dem han dog ei veed at
opgive, skal i dette Aar være begaaet endeel Uordener og Natters-Forstyrrelse
ved Nattesværm og Omløb af unge Drenge, som han troer, men Deponenten har ikke
selv seet eller hørt det Passerede, og kan altsaa derom intet Oplysende
afgive. Paa nærmere Tilspørgende
forklarede Deponenten, at den i forbemeldte Provstens Klage ommeldte Mattias
Iversen Aarhuus er Deponentens Broder,
logerer hos Deponenten, og har sit Sengeleie i samme Stue og Seng med
Deponenten. Den Nat, som paaklagede Uorden passerede i Ullensvangs Præstegaard,
var bemeldte Deponentens Broder Mattias fraværende en Tid om Natten han kom først silde hjem, var hjemme en Tid,
og gik derpaa ud og kom ikke for!! (før)
silde om Natten hjem og lagde sig, men hvad Klokken var da han gik eller kom,
kan Deponenten ei opgive, da der intet Uhr er i Værelset, hvor de ligger. Deponenten vidste intet videre til
Oplysning, afskediget.
2den Deponent Sigri Iversdatter
Aarhuus, sagde sig omtrent 40 Aar gammel
og dette Aar at have nydt Alterens Sacramente, Søster til forestaaende
Deponent, forklarede sig i Et og Alt overeensstemmende med hendes Broder forestaaende Deponent, i hvis Huus hun er, og
har sit Sengeleie i samme Huus. Vidste
intet videre til Oplysning, afskediget.
3die Deponent Marita Larsdatter
Ullensvang, sagde sig i 18de Aars Alder
1817: 164
og nu afvigte Høst at have nydt Alterens
Sacramente, forklarede: Søndags Aften
den 9de November sidstleden gik Deponenten til Sengs paa hendes da sædvanlige
Sovested Odde-Loftet kaldet paa Ullensvangs Præstegaard tilligemed Pigen Ragnilde Johannesdt: Noget
efter kom Mattias Iversen Aarhuus, som er nævnt i Klagen, tog Nøgelen af Dørren
ind med sig, satte sig først paa Sengestokken og lagde sig derpaa op i Sengen
ved Siden af Ragnilde, efter at have sat Nøgelen i Dørren efter hendes
Forlangende, da hun sagde, det var en Skam, om Præstens Skyds eller Nogen kom
og vilde ind og fandt Nøgelen af Dørren.
Da han havde lagt nogen kort Tid frem ved Ragnilde, laae Mattias sig op til
Væggen {op til} ved Deponentindens Side; imidlertid kom Præstens Huusbonds
Dreng Nils ind, sad en kort Tid paa Sengestokken og talede med dem, gik derpaa
ud, hvorpaa Mattias stod op og gik bort; kort efter kom forbemeldte Nils atter
ind og spurgte om Mattias var gaaen, og da de sagde Mattias var gaaet, gik Nils
strax ud igjen. Dette skede betimelig om Aftenen, men hvad Klokkeslet, veed hun
ei at forklare. Nogen Tid efter kom Lars Sjursen Insteness, tjenende i Oppedal,
og Sjovat Torfindsen Oppedal, Lars gik ind og satte Dørren aaben, Sjovat blev
staaende udenfor i Gangen nogen Tid, men kom og siden ind, men lukkede ei
Dørren, som blev staaende aaben. Lars lagde sig i Deponentindens Seng ved
hendes Side, men Sjovat, da han kom, <ind,> blev staaende ved Sengen. Da
disse havde været der en kort Tid, kom der nogle Andre, men hvem de vare eller hvor mange veed Deponentinden ikke, da de ikke talede,
men hun troede hos sig selv at Mattias Iversen Aarhuus var een iblandt dem.
Strax de kom, sprang Lars op af Sengen, hvorpaa der opstod Larm og Slagsmaal,
og da Deponentinden spurgde Lars efter
at Slagsmaalet var forbie og de Sidstankomne vare gaaen ud, hvad de vilde gjøre
ham, svarede han: de vilde tage min Hat
fra mig. Lars og Sjovat{sen} blev staaende nogen Tid paa Gulvet efter de
Sidstankomne var gaaet ud. Imidlertid holdt Ragnilde paa Dørren for at hindre
de ikke paanyt skulde komme ind igjen. Medens Slagsmaalet foregik, vilde
Deponentinden gaaet ud, men da var {der nog} Dørren bleven lukket og Nogle
udenfor holdt den til, saa at Deponentinden ei kunde slippe ud, og da Ragnilde,
efter Slagsmaalet var forbi, holdt paa Dørren som anført, blev den med Magt,
som hun ei kunde modstaae, oplukked og En trængte sig ind med Magt; Ragnilde
bad ham ingen Opstuds eller Larm gjøre, men han svarede ikke; hun holdt i ham,
men han gik til Sengen og ledte baade i den Seng Deponentinden havde lagt og de øvrige Senge \i Værelset/ hvori ingen da laae. Imidlertid stod Lars og
Sjovat en Tid stille frem ved Vinduet
men lukkede derpaa Vinduet op og sprang ud gjennem samme en Høide af \henved/ omtrent 4 Alen. Strax
sprang den, som ledte, ud igjennem Dørren i største Hurtighed, og da
Deponentinden strax sprang ud efter for at see hvo de var, saae hun at der ned
for Trappen var flere, som sprang, men kunde ei see hvem de vare eller hvor
mange, da det var mørkt. Den, som ledte
i Sengene, lugtede af Brændeviin.
Deponentinden og Medsøster gik derpaa tilbage, tog Nøglen af Dørren, som
de lukte til, lukkede Vinduet til og lagde dem ned. Kort efter, førend de sovnede, kom Nogen, om
een eller flere, veed Deponentinden ikke, bankede maadelig paa Dørren og bad at
der skulle lukkes op. Deponentinden spurgde om det var Nils (Huusbondsdrengen) eller hvem det var? der svaredes:
Lars, men sagte. Deponentinden troede at høre paa Maalet, at det ikke
var Lars Sjursen, lukkede ikke op Dørren, men gik tilbage i sin Seng og lagde
sig, idetsamme hørte Deponentinden, at Dørren til Værelset tvertover Gangen,
hvor Præstens Drenge laae, blev oplukket, og at Nogen sprang ud af Gangen, men
[om] der var een eller flere, bemærkede Deponentinden ikke. Nogen Tid derefter kom atter En raabte ind at de skulde lukke op, hvis de
ikke strax gjorde det, spændte han Dørren op. De spurgte hvem han var, men han
sagde ei sit Navn, men ikkun de Ord: lad
kun op. Da Deponentinden saae, at der
skimtede Lys, sagde hun til Ragnilde, at hun nok kunde lukke ham ind, Ragnilde
lukkede derpaa op, og kom da ind Tore Larssen Oppedal, som havde Lygte med
tændt Lys i, han sagde, at han var gaaen op af sin Baad, som laae paa Havnen,
og da han kom op i Veien, blev han kastet til Jorden af 3 Personer saaat han næsten skamslog sig, de greb hans
Hue og løb lige til Deponentinderne, hvorfore han nu med Lys vilde see om ikke
hans Hue fandtes her nogensteds, hvorpaa Ragnilde tog Lygten og viste ham om i
Værelsen at ingen Personer var tilstede, og i detsamme fandt hun en Hue i en af
de tomme Senge, som han sagde var hun, tog og satte den paa sit Hoved og gik
derpaa bort med Lygten. Siden eller den øvrige Deel af Natten var roligt.
Et Par dage efter kom Deponentinden paa tale med Mattias Iversen Aarhuus
om det oven Passerede, og da sagde Mattias til Deponentinden; Du var nok med at holde paa Dørren, uden at hun nævnte om, at der var bleven
holdt paa Dørren. Deponentinden vidste
intet videre at forklare, afskediget.
4de Deponent Ragnilde
Johannesdatter sagde sig i 23de Aars
Alder og nu afvigte Høst at have nydt Alterens
Sacramente, forklarede sig i Et og Alt ordlydende overeenstemmende med
forestaaende 3die Deponent Marita Larsdatter, undtagen at nærværende
Deponentinde sagde, at hun ingen Brændeviins Lugt fornam af nogen af de
omforklarede Personer vidste intet
videre til Oplysning, afskediget.
5te Deponent Marita Nilsdatter
Ullensvang, sagde sig i sit 35 Aars Alder
og nød Alterens Sacramente nu afvigte Høst, forklarede, at hun veed
Intet at forklare hvorledes den passerede Uorden foregik i Odde-Loftet paa
Ullensvang Natten til 10de November sidstleden, da hun har sit Sovested i en
anden Bygning, og veed heller intet om andensteds passerede Uordener, uden hvad
Rygte har fortalt, hvorom hun intet Oplysende kan forklare. Nogle Dage efter oven omforklarede var
passeret, talede De-
1817: 164b
ponentinden med Mattias Iversen Aarhuus,
som da sagde til hende, at han ikke var med blant dem, som gjorde Larm i Odde
Loftet, men hvad han gik uden om kommer
hverken Provsten eller Andre ved, han var ikke noget Barn, han lod sig ikke
true hvad Tid han skulle lægge sig; Havde Provsten kommet til ham paa en anden
Maade, kunde han endnu vidst noget at sige. Han sagde, jeg saae to Lag gik
forbi Elven den Vei til Ullensvang bemeldte Aften eller Nat. Deponentinden vidste intet mere til
Oplysning, afskediget.
6te Deponent Nils Anderssen,
Huusbonds dræng paa Præstegaarden Ullensvang, sagde sig 23 Aar gammel og næstafvigte Høst at have nydt Alterens
Sacramente, forklarede, at Søndags Aften, som omhandlede passerede, paafølgende
Nat i Odde-Loftet, traf Deponenten Lars Sjursen Insteness paa Gaarden Oppedal,
hvor han tjener, og sagde da Lars til Deponenten, at han vilde samme Aften
komme ind til sin Jente (Pige) Marita Larsdatter, 3die Deponentinde; hvortil
Deponenten svarede, det kan du gjerne gjøre, naar derved kun ingen Allarm
gjøres. Da det led paa Aften, og Pigerne
Marita og Ragnilde havde lagt sig, gik Deponenten ind i deres Sovekammer, for
at see om Lars var der, men Deponenten fandt ikke Lars der, men Mattias Iversen
Aarhuus laae i Sengen ved Ragnildes Side, men da Deponenten kom, flyttede han
sig til Væggen ved Siden af Marite, og Deponenten sad paa Sengestokken. Kort efter bankede det paa Dørren; Deponenten
gik da hen, og da han saae det var Lars Sjursen, sagde Deponenten \sagte/ til
ham: Mattis er her, hvortil Lars
svarede: jeg veed, og gik derpaa bort.
Deponenten saae ham (Lars) [ei] mere den Aften eller Nat. Deponenten
formoder Klokken da var omtrent 10 om Aften.
Mattias gik derpaa strax bort, og Comparenten gik i sit Værelse og lagde
sig ned. Da Comparenten havde sovet en
Tid, hvor længe veed han ei at opgive, vognede han af Larm, som hørtes i
Odde-Loftet, hvor Pigerne laae. Deponenten, som frygtede det var Slagsmaal af
de Dune, som hørtes, stod op i Bare Skjorte, gik til Døren, men kunde ei faae
den op, da der var nogen udenfor, som holdt i den. Comparenten nævnte intet,
gik tilbage fra Dørren, klædte paa sig, gik derpaa atter til Dørren, tog i den
med Magt, sled den op, hvorpaa de, som holdt i Dørren, sprang ud af Gangen, uden
at Deponenten kunde blive vaer hvor mange de vare. Deponenten lagde sig
derefter til at sove en Tid, men da han havde sovet noget, uden at han veed
hvorlænge, kom der atter nogle, som ruskede med Nøgelen i Dørren til Deponens!!
(Deponentens) Kammer, hvorpaa Deponenten stod op og i det han lukkede op, gik de ud af Gangen,
men standsede lidt paa Trappen, hvorved han saae sikkert 3 og forekom ham at der var ialt 4. Deponenten
gik derpaa og lagde sig og hørde eller
saae intet videre den Nat. Den første
Gang som ommeldt at Deponenten sled Dørren op, saae
Deponenten, at en af de Personer, som da løb ud af Gangen, sprang til side af
Trappen, og syntes at tabe nogen, da han i en Hast bukkede sig ned mod Jorden
og følte om sig. Bemeldte Person syntes for Deponenten at være Mattias Iversen
Aarhuus, men det var saa mørkt, at han ei saae det til Vished. Deponenten vidste intet videre til
Oplysning, afskediget.
7de Deponent Tosten Anderssen,
tjenende i Præstegaarden Ullensvang, sagde sig i 28de Aars Alder og sidstafvigte Høst at have nydt Alterens
Sacramenter, forklarede, at han laae omhandlede Tid i Seng med forestaaende
Deponent Nils og hørde Larm i Pigernes
Sovekammer Odde Loftet, og at Nils, da han engang forgjeves ikke fik Dørren op,
kort efter da han havde klædt sig, tog
den op med Magt, og hørde at der nogle sprang ud af Gangen ned af Trappen. Dette er alt hvad Deponenten veed at
forklare, afskediget.
8de Deponent Mattias Iversen
Aarhuus sagde sig 33 Aar og afvigte Sommer at have nydt Alterens Sacramente,
forklarede, at omhandlede Aften
Søndagsaften den 9de November sidstleden
gik Deponenten ind til Odde-Loftet
til Pigerne Marita [og] Ragnilde
(3die og 4de Deponent), hvor han
sad paa Sengestokken en Tid og da
Huusbondsdrengen Nils kom derind, laae han sig op i Sengen ved Væggen, ved
Siden af Marita. Nils gik kortefter ud, som han sagde for at see efter Lyset,
og da han blev borte noget, stod Deponenten op og gik bort lige hjem. Paa Veien
forefandt han lige i Veien 3 Aareskier, som han ansaae for et aftalt Mærke, gik
derfore i Haven, hvor hans Hjem er, tet ved Bygdeveien for at see om noget foregik. Efter nogen Tid
kom 3 eller 4 Personer, hvor mange de vare kunde han ikke see, og gik til
Ullensvang. Deponenten vovede sig ikke til at følge efter og see enten hvor de
gik hen eller hvor de vare, og Deponenten
kan i sin Tid under Eed bevidne at han ikke enten selv var med eller veed hvem de Personer vare, som afsted
kom den omhandlede Larm. Comparenten blev gaaende en Tid i Haven og i og ved Husene for at see om de kom tilbage igjen. Efter nogen Tid, hvorlænge om
1817: 165
mere end 1 til 2 Timer, kan Vidnet ei
vist sige, kom Tore Larssen Oppedal
sagde han var bleven overfaldet og kast til Jorden af nogle, dem han ei
navnlig vidste at opgive eller kunde kjende, der overfaldt ham idet han kom af
sin Baad i Havnen, bad Deponenten om Lys og Lygt for at gaae ind til
Odde-Loftet i Ullensvang og der lede
efter en Hue de havde taget fra ham, og han formodede der at finde, da han
havde fulgt efter dem og seet at de der gik ind. Comparenten bød ham at slaae
Ild og tænde Lyset, hvortil han svarede, det behøves ikke, jeg kan faae det
tændt her oppe. Comparenten har siden hørt, at han fik det tændt hos en Mand
ved Navn Johannes Aarhuus, som havde Lys og malede paa en Qværn strax ovenfor.
Noget efter kom han (Tore) tilbage og leverede Lygten og Lyset og fortalte at han havde fundet sin Hue i
Odde-Loftet. Comparenten forklarede
nærmere, at Huusbonds drengen Nils ikke alene
som forhen forklaret sad en Tid
paa Sengestokken, men og lagde sig en kort Tid ned tvende Gange ved Siden af
Ragnilde Johannesdatter i Sengen. Da
Deponenten intet videre vidste til Oplysning, blev han afskediget.
9de Deponent Johannes Omundsen
Aarhuus, sagde sig 57 Aar gammel og nys
afvigte Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede at Natten til Mandag
den 10de November sidstleden strax efter
Midnat var Deponenten ved sin Qværn at
male ved Ullensvangs Elven, og da blev to Gange
\strax efter hinanden/ Stemmen
nedslaaet og Qværnen standset. Deponenten gik ud for at see hvem der gjorde
det, men kunde ingen see eller træffe, da det var mørkt, ei heller veed han,
hvo der giorde det. Omtrent ½ Time derefter kom{men} Tore Larssen Oppedal med
en Lygt og begjerede sit Lys tændt og sagde at han var paa sin Baad at pompe den
læns, og da han gik op fra Baaden og kom op i Veien, blev han overfaldet af 3
eller 4, han veed ei tilvisse hvor mange de var, der kastede ham til Jorden,
havde der været En eller To skulde han lønnet dem. Han fulgte efter dem, og
saae at de gik ind i Ullensvangs-Loftet, han havde derfor laant sig Lygt og Lys
for at gaae ind og see hvem de vare, om han saa skulde vække Præsten,
Deponenten sagde, du maa ikke vække Folk nu. Han gik derpaa Veien hen til
Ullensvang. Et godt Qvarters Tid eller ½ Time derefter gik Comparenten hjem for
at hente Lys, og da kom bemeldte Tore tilbage Veien fra Ullensvang. Comparenten
spurgde ham, om han havde seet hvem de vare, som overfaldt ham, hvortil han
svarede, nei jeg kom ikke til nogen
Oplysning, han vilde nu bære Lygten tilbage. Videre blev ikke talt. Da Deponenten gik tilbage med Lys til Qværnen,
hørde Deponenten, at der gik Folk, om det var et eller 2 Mennesker kan han ikke
vide, ved første Deponent Peder Iversens Huus.
Deponenten vidste intet videre til Oplysning, afskediget.
10de Deponent Tore Larssen
Oppedal, sagde [sig] omtrent 30 Aar gammel
og for nogle Dage [siden] at have nydt Alterens Sacramente, forklarede,
at Natten til den 10de November eller
maaskee Natten til 9de, sidstleden, det han ei nøie erindre, var han om Natten
ned paa sit Fartøi for at eftersee at samme var sikkert fortøiet. Da han gik op
fra Fartøiet og kom i Bygdeveien, kom der 3 eller 4 Karle, om de var mere end 3
saae han ei med Sikkerhed de sprang til
ham, kastede ham til Jorden, og da han samme Tid tabte Huen af Hovedet, skyndte
han sig efter for at see hvor de gik hen, og da han saae de gik ind i det
saakaldede Loft paa Ullensvang, gik han tilbage til Kirkesanger Peder Aarhuus,
hvor han traf dennes Broder Mattias Iversen Aarhuus udenfor Dørren, bad ham om
Lys og Lygt, det han fik, og da der ei var tændt Lys, sagde Deponenten at ville
tænde det oppe i Qværnehuset hos Johannes Aarhuus (9de Deponent) hvor Deponenten fik det tændt, og gik derpaa
ind til Odde-Loftet, hvor han bankede paa og blev indlukket, han tænkte der at
have fundet dem, som havde overfaldet ham og var gaaet derind, men traf dem
ikke, og da han frygtede at de kunne have lagt hans Hue der efter sig for at
gjøre ham mistænkt, at han havde været der, saa ledte han der efter sin Hue,
fandt den og, og gik derefter tilbage med Lygten, og traf Mattias sammesteds
udenfor Huusdørren, som da Comparenten fik Lygten. Comparenten gik derpaa hjem
i Oppedal og lagde sig. Comparenten vil
med Saligheds Eed bekræfte, at han blev overfaldet som anført, og at han
aldeles \ikke/ veed enten hvem der overfaldt ham, eller hvem som samme Nat var
blant dem, som forøvede Slagsmaal i Odde-Loftet. Deponenten, som intet vidste at oplyse enten
om dette eller anden Nattesværmerier, blev nu afskediget.
11te og 12te Deponent Brita
Halstensdatter, sagde sig 24 Aar, og
Gjertrud Iversdatter, sagde sig 22 Aar gammel, begge tjener paa Gaarden
Oppedal og sagde i sidstafvigte Høst at
have nydt Alterens Sacramente, forklarede eensstemmig, at de have deres
Natteleie i samme Værelse som Arne Heinesen Bjotvedt, der tjener hos Haldor
Oppedal, bemeldte Arne var hjemme om Aftenen den 9de November sidstleden, men
da det led noget ud paa Aften gik han ud
og kom ikke den Nat hjem førend hen mod Lysningen om Morgenen den 10de,
De veed ikke hvor han var henne eller hvad
han foretog sig, og har hørt af hans Huusbond Haldor, at han ikke var
nogensteds henne i dennes Erinde eller
at Huusbonden vidste at han var ude om
1817: 165b
Natten.
De vidste intet videre til Oplysning
afskedigede.
13de Deponent Arne Heinesen
Bjotvedt, tjenende hos Haldor Oppedal, sagde sig 20 Aar gammel og sidstleden Høst at have nydt Alterens
Sacramente, forklarede, at han ikke kan nægte at han var ude af sin Seng Natten
til 10de November, men han har aldeles ingen Deel i den passerede Uorden paa
Odde-Loftet i Ullensvangs Præstegaard
eller veed hvem det var, som der forøvede Slagsmaal og forstyrrede
Nattefred. Han saae silde Aften i Oppedal et Par Personer i Oppedal, som løb
tilside, siden da Comparenten kom gaaende, og da Comparenten ikke fik see hvem
de vare og troede det var nogle, som gik
paa Frierie til Pigerne, saa gik Comparenten hid og did imellem Husene om
Natten for at see om han kunde opdage hvo de vare eller hvem de gik til.
Comparenten var og undertiden oppe paa Loftet hos Jacob Oppedal samme Nat, hvor
Sjovat Torfind!! (Torfindsen) og Knud Knudsen pleier at ligge, hvilken Sidste
Comparenten traf der, men ikke den Første. Hvad Tid paa Natten Comparenten gik
i sin Seng, kan han ei opgive, men kan erindre at han samme Aften og Nat var
deels i Knud Gundersens Stue og deels i Haldors
(hans Huusbondes) Stue. Comparenten forøvede intet Ulovligt og veed ingen Oplysning at opgive, afskediget.
14de Deponent Lars Sjursen
Insteness, tjenende hos Tosten Larssen Oppedal, sagde sig 22 Aar gammel og for nogle [Dage siden]? at have nydt
Alterens Sacramente, forklarede, at Søndags Aften den 9de November sidstleden
gik Comparenten i Forening med Sjovat Torfindsen ind til Ullensvang til Pigerne Marita og Ragnilde hvor de havde deres Sengeleie. Comparenten
gik for at frie til Marita Larsdr:, og efter Stedets Skik havde En med sig nemlig Sjovat Torfindsen. Comparenten gik
efter Landets Skik op i {Skik} Sængen og lagde sig ved Siden af Marita, men Sjovat
stod ved Sengen. Kortefter de vare ankomne
kom der nogle ind, da Dørren stod aaben. Comparenten sprang strax op af
Sengen, den ene af dem, som vare indkomne, greb i Comparentens Hat, men
Comparenten holdt den tilbage, saa at de ikke fik den. Der blev intet Slagsmaal
forøvet, saavidt Comparenten bemærkede, idet mindste blev han ei videre
angreben, men Comparenten, som frygtede de kunne ville gjøre ham noget ondt, da
de forekom ham at være 3 eller 4 i Tallet, det han ei nøie kunde see, saasom
det var meget mørkt, saa søgte Comparenten til Vinduet og sprang ud igjennem
det og \op/ over Bakken hjem ad en Omvei op ad Dalen. Da han stod op af Sengen,
som anført, i Odde Loftet, tog han sagte hen paa Hovedet af en af de, som vare
indkomne, og fandt af Høiden at det var en Karl liden af vext, hvorover det
faldt Comparenten ind at det var Mattias Iversen Aarhuus, men Comparenten var
ingenlunde sikker der paa, da der var meget mørkt og ingen talede et eneste Ord
den hele Tid. Paa nærmere Tilspørgende
sagde Comparenten at der var Brændeviinslugt af dem, som kom ind ommeldte
Tid. Comparenten vidste intet videre
til Oplysning, afskediget.
15de Deponent Sjovat{sen}
Torfindsen Oppedal, sagde sig i 19de Aars Alder, tjenende hos Haagen Olsen
Oppedal, og sidstleden Søndag nød Alterens Sacramente, forklarede sig i Et og
Alt overeenstemmende med forestaaende 14de Deponent Lars Sjursen, og at han
ligesom denne sprang ud igjennem Vinduet af Frygt for at de, som ankom, kunne
ville gjøre dem noget ondt, siden de traf dem der hos Pigerne. Da Comparenten
kom hjem, fandt han ikke sin Sengekamerat Knud Knudsen Oppedal i Sengen, og
denne kom ikke tilstede førend en Tid efter, men hvorlænge efter kan
Comparenten ei oplyse, ei heller hvor han var henne. Comparenten vidste intet videre til
Oplysning, afskediget.
16de Deponent
Ole Larssen Oppedal, sagde sig 24 Aar gammel og sidstleden Søndag at have nydt Alterens
Sacramente, forklarede, at Mandags Morgen den 10de November sidstleden, som det
Omhandlede passerede i Ullensvang om Natten, talede Knud Knudsen med Comparenten
og sagde, at han var syg, han havde drukket om Natten, da Comparenten spurgte: hvor?
svarede han: herinne, uden videre
at ville nævne enten det var ind paa Præstegaarden eller andensteds ei heller vilde han sige hvem der havde
drukket med ham, hvor han havde faaet det
eller om han eller flere havde været nogensteds henne videre end som
oven anmeldt. Vidste intet videre til
Oplysning, afskediget.
17de Deponent Knud Knudsen
Oppedal, sagde sig 20 Aar gammel og
sidstleden Søndag at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at han aldeles
ikke veed eller kan opgive hvem der var og forstyrrede Nattefred i Ullensvang
omhandlede Tid, uden at han har hørt fortælle at Lars og Sjovat var der og at der siden kom flere til, som
forstyrrede Nattefred, men hvem de vare, veed Comparenten ikke. Comparenten
tilstaaer, at han ikke gik i sin Seng førend silde hen paa Natten efter at Sjovat var kommen fra Ullensvang.
Comparenten opholdt sig deels i sin Huusbondes Stue, deels paa hans Loft, hvor
Comparenten ligger, og deels gik Comparenten tilligemed Arne omkring imellem
Husene, han trakterede
1817: 166
og Arne, saavidt han kan erindre, med et
Glas Brændeviin og fik og et Glas igjen
hos ham, men han var ingensteds udenfor Oppedals Eiendom, ei heller indenfor
samme. Deponenten vidste intet til
Oplysning, afskediget.
Hermed blev for i Aften sluttet og
Forhøret udsat til i Morgen. A v W S Koren
Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen
Helleland.
Neste Dag den 19de December 1817 blev forestaaende Forhør ved samme Rettens
Personer som igaar
Hvorda fremstod som
18de Deponent Haldor Haldorsen
Oppedal, sagde sig 37 Aar gammel og
sidst afvigte Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede, at Onsdags
aften efter som foran omhandlede var
passeret i Ullensvang Natten til Mandag foran
var der en Mand hos Deponenten tillige med Mattias Iversen Aarhuus (8de Deponent) bemeldte Mattias gik ud af Boden hvor de
sad, efter Forlangende af Knud Knudsen
(17de Deponent), og da Mattias blev noget længe borte og ikke kom
tilbage, saa spurgte forbemeldte Mand efter, hvor Mattias blev af? Deponenten gik da ud for at lede efter ham og
hente ham, det var just i Skumringen om Aften. Da Deponenten kom et Stykke bort
imellem Husene, hørde han nogle tale bag ved en Væg, standsede lidt og hørde at
de talede om hvad der var passeret i Ullensvang Natten til Mandags, og hørde
Deponenten da tydelig, at En af dem sagde,
”at de skal ikke faae det ind paa os, hvordan de saa vil fare ad” Hvem af de Talende der sagde dette, kan
Deponenten ei med Sikkerhed sige. Deponenten gik i det samme ned om Hjørnet, og
saae da, at de Personer, som talte sammen, og af hvilke En af dem havde sagt
Foranførte, vare følgende 4 Personer:
Mattias Iversen Aarhuus (8de
Deponent) Tore Larssen Oppedal (10de Deponent) Knud Knudsen Oppedal (17de Deponent) og Arne Heinesen Bjotvedt (13de Deponent), hvilke 4 Personer stod og
talede sammen, og var ingen Flere der tilstede. Paa Rettens nærmere Tilspørgende forklarede
Deponenten, at foranmeldte Arne Heinesen
(13de Deponent) {ikke} som tjener
hos Deponenten, ikke havde hans eller hans Huustroes Tilladelse at være ude af
hans Seng eller Huus Natten til Mandagen den 10de November sidstleden, og maa
Deponenten tilstaae, at bemeldte Arne, som nu tjent ham paa 4de Aar, har altid
viist sig som en flittig, tro og vindskibelig Dreng, men han kan ikke nægte, at
uagtet han det første Aar \ikke/
Deponenten vitterlig var ude af
hans Seng eller Huus nogen Nat, saa har han dog siden af og til begyndt at
forlade sin Seng om Natten alt mere og mere, endskjøndt han i øvrigt har opført
sig ham vitterligt i alle Maader skikkelig, hvorfore det og har
gjort Deponenten ondt, da han frygter, at han af andre bliver forledet til hvad
der ei er tjenligt. Videre vidste
Deponenten ikke til Oplysning,
afskediget.
Hr: Provst Hertzberg declarerede, at da der var endeel fraværende paa
Reiser til Bergen og andensteds, som han troede at kunne give Oplysning om
forøvet Nattesværmeri, saa begjerede han at dette Forhør maatte bevilges udsat
paa ubestemt Tid, hvilket Retten bevilgede.
Sorenskriveren betalede Laugrettet for halvanden Dag hver 36 Spskl.
A v W S Koren
Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen
Helleland.
Og her endtes året 1817