Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen

Tingbok nr. I. A.f. 11, 1812-1825, for Hardanger

Året 1816

(1816: 101b)

 

Extraret-Sag. Reassumtions-Forhør.

Aar 1816  den 19de Januarii  blev Extraret sadt af mig  Stedets Sorenskriver  paa min Gaard Helleland i Hardanger  og følgende eedsorne Laugrettesmænd  sc:!! (så som)  Lars Arnesen Helleland og Lars Iversen Oppedahl, for i følge \Bergens/ Stifts Overrette{n}s Skrivelse af 7de November sidstleden, og derhos fulgte bemeldte Rettes Dagen foran Afgivne Kjendelse i en Justits-Sag mod Karen Nilsdatter, Huusmand Torger Nielsen Weaaens Hustrue, at optage et nyt Forhør.

  Hvor da! paa Actor  den Constituerede Foged Hr: Barths Vegne  mødte dennes Fuldmægtig Hr: Johan Wilhelm Barklay, som fremlagde den udstyrede Stevning  dateret 31 Decembr: 1815  til dette Forhørs foretagelse her i Dag, tillige med forbemeldte Stiftsrets Skrivelse, til mig  Sorenskriver Koren, Og deri paaberaabte Kjendelse,  hvilke 3 Documenter blev inden Retten oplæst  og bliver i sin Tid i original at vedhefte dette Forhør. Saa fremlagde han og Domsacten i den under 20de Junii forrige Aar afsagde Underrets Dom mod ermeldte Karen Nielsdatter Weaan  til hvis nærmere Oplysning, det her Agtende Tingsvidne er forlangt   bemeldte Doms Act bliver ligeledes at vedhefte dette Forhør.

  Angjeldende Karen Nilsdatter Weaan mødte selv tilstæde  tilligemed hendes Egtefælle Torger Nilsen Weaan, og som hendes Defensor, John Andersen Lillegraven, Broder til den for for hen{de} (forhen) beskikkede Defensor Anve Andersen Lillegraven, derformedelst en Byereise ikke kunne være tilstæde \og modtage lovlig Warsel/   Bemeldte Stevning tilligemed Stifts Overrettens Skrivelse af 7de Novembr: og Kjendelse af 5 Novbr:  begge deele af forrige Aar, blev nu for dem inden Retten oplæst.

  Af Indstevnte Fattig Commissions Medlem/m/er vare tilstæde Paul Torkildsen Leqve og Omund Torbjørnsen Opheim paa egne og øvriges Wegne, hvorhos de meldte at hans Welærværdighed Hr: Wolff ogsaa ville have været her  men Svaghed hindrede ham.

  Angjeldende Karen Weeaaen blev nu

 

1816: 102

 

fremkaldet, og i Anledning hende givne Spørgsmaale, følgelig Stifts Overrets Kjendelse 1ste Post  gav følgende Svar:  Angjeldende sagde:  at hun er fød paa et Huusmandsplads i Strandebarms Sogn og Præstegjeld ved Navn Træet under Gaarden Gjere af Fattige Forældre som vare Huus folk paa bemeldte Plads, hos hvilke hun nød en Kristelig Opdragelse indtil hun blev saavidt woxen, at hun kunde tjene for sit Brød. Hun tjente paa forskjellige Stæder i Strandebarms Præstegjeld i alt 9 Aar  indtil hun blev givt med sin nu havende Mand Torger Nielsen Weeaaen og fliæede til ham i Ulvigs Sogn. Hendes Faders Navn var Nils Monsen Træe under Gaarden Gjere  og hendes Moder {hedte}  hans Hustrue  hedde Kari Johannesdater. Angjeldende har stedse levet i Fattigdom og trange Kaar. Da hun var 14 Aar gammel blev hun Comfimeret i sin Daabets Pagt i Strandebarms Præstegjeld, og har alt siden den Tid maattet i Kummerlig Fattigdom fremdrage sit Liv, og har med hendes Egtefælle havt i alt 10 Børn, hvoraf de 8 endnu lever. Hun har aldrig været tiltalt for nogen slags Forbrydelse, og gjør det hende Ondt, at hun nu for en ubesindig Overilelse skal være kommen under offentlig Tiltalle.  I Anledning Over Stiftsrets Kjendelsens anden Paragraf sagde hun;  at hun nu er lidet over 49 Aar gam/m/el.

  Actor fremlagde og en af ham hos Sognepræsten for Gravens Kald  Hr: Wolff  reqvireret Attest om hendes Alder, den blev oplæst og indtages her  saalydende  #   I Anledning den/n/e Attest anmerket Actor: at da han forhen ikke {ikke} vidste bedre, end at Angjeldende var fød i Gravens Præstegjeld, saa havde han derfra reqvireret hendes døbe attest, men da han nu erfarer, at hun er fød i Strandebarms Præstegjeld, saa skal han, snarest muelig fra Sognepræsten sam/m/estæds  Hr: Provst Kahrs  søge at erholde hendes Døbeattest  og strax tilstille Actor for Stiftsretten i denne Sag  Hr: Prokurator Heiberg  den til fremlæggelse i Sagen  paa det at dette Forhør derefter ikke skal udsettes.

  Paa Tilspørgende erklærede Laugrettet, at Angjeldende Karen Nielsdatter Weaaen efter deres Skjønnende og hendes Ansigts og Legems Udseende forekom dem rimeligen at være af den af hende opgivne Alder, hvilket {d}og forekom mig  Sorenskriver Koren  saaledes.

  I Anledning Kjendelsens 5te Paragraf erklærede Angjeldende:  at det lille \Pige/ Barn {?} hun havde med sig omhandlende Gang, som hun forlangede Lægd til og vilde eftersette hos Præsten, da hun ingen Lægd blev lovet til det, var hendes Barn Rosmunda Torgersdallen  den gang 6 Aar gammelt.

  I Anledning Kjendelsens 3de Paragraf fremstod nu tiltaltes Mand Torger Nielsen Weaaen, som tilligemed tiltalte  hans Hustrue og selv begge tilstæde, at baade hun og han var vidende om at den manglende Lægd kunde erholdes og {igien} skulde blive dem Erstattet; hvilket og Anklagde vidste at Sogne-Commissionens Medlemmer havde forkyndt hendes Mand nogle Dage forinden hun gik til Præsten; men da denne Uges Lægd ikke var bekommet og lidet kunde hjelpe hende, saa gik hun til Præsten  fornemmelig, for, at faae fleere Ugers Lægd til et af de andre Børn.

  I Anledning Kjendelsens 4de Post fremstod nu vedkommende Yder af den foromhandlede manglende Uges Lægd  Ole Magnussen Rognestvedt  sagde sig 46 Aar gammel  Boesadt Mand og Gaardeier i Ulvigs Sogn  og sidstleden Høst at have nødt Alterens Sakramente, blev paamindet om Eedens vigtighed og Straf for Meened  aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge forklarede:  formedelst Feiltagelse af hvor mange Uger enhver skulde underholde, Anklagede Karen Weeaaens Søn Torger Torgersen af dem, som det af Fattig-Commissionen var paalagt, at underholde ham Aaret om, troede Comparenten at have havt ham sin Tid  og at det tilkom en af de Andre, at have ham den sidste Uge i Aaret, derfor afviste {ham} Comparenten \ham/ fra sig Juleaften.  Drængen {da} \var den Gang/ paa 14de Aar gammel  gik hjem til hans Forældre  eller rettere  fulgte sin Broder hjem, til Søes halv anden Fjerding Wei, da Pladset Weaaen ligger paa hin Side Fjorden fra Komparenten.  Comparenten hørde derefter ikke noget herom  eller vidste \ikke/ andet end at alt var rigtigt  indtil nogle Uger efter Nye-Aar, da toe af Fattig Commissionens Medlemmer, sc:  Omund Opheim og Paul Leqve  overtydede ham om, at han tog Feil, og at ham burde haft ham  (: Drængen :)  i Lægd Jule-Ugen indtil NytAar.  Comparenten erklærede da strax forbemeldte Sogne Commissions Medlemmer at ville gotgiøre og Erstatte Drængens Fader, Torger Weeaaen ermeldte manglende Uges Lægd og selv at underrette ham her om naar han fandt ham.  Hen i Fastens Tider næst efter traf Comparenten Torger Weaaen og underrettede ham da om, at Comparenten af Sogne Commissionen var bleven oplyst om, at det tilkom ham at svare

 

1816: 102b

 

den manglende Uges Lægd, og tilbød Torger at denne kunde sende sin Søn til ham i Lægd en Uge naar han vilde, hvortil Torger svarede:  at nu paa denne tid af Aaret kan Drængen gjøre Gavn for Maden, men jeg vil sende ham til Dig næste Aar Jule-Ugen   Hertil svarede Comparenten:  kan Du undvære Lægden!! (Drængen?) saalænge, maae Du gjerne det.   Nu nys sidst afvigte Jule uge, var bemeldte Dræng og her Anklagede hans Moder hos Comparenten  og efter deres ønske bekom Vahrer hjem for Lægden.   Videre forklarede Comparenten, at noget Bud fra ham til Anklagede eller hendes Mand, at de skulde erholde hos ham den manglende Uges Lægd, er der ikke sendt, og altsaa ingen i denne Anledning, som Bud bliver at afhøre, da Comparenten selv mundtlig underrettede Torger Weaaen herom; men Comparenten har hørt, at Fattig Commissionens Medlem Omund Opheim  førend Anklagede Kari Weeaaen brugte sig fornermelig mod Præsten, underettede hendes Mand Torger Weeaan om, at han hos Comparenten kunde afhente eller er!! erholde den manglende Uges Lægd.

  Sorenskriveren tilspurgte nu Anklagede Karen (Karin) Weeaaen og hendes tilstædeværende Mand Torger Weeaaen, hvorfore de ikke hos Ole Magnudsen Rognestvedt affordrede den manglende Lægd  og i Tilfælde, denne ei vil yde den, da fordrede den hos Fattig-Commissionens Medlem Omund Opheim, som havde lovet at ville erlægge den, hvis Ole nægtede den. Svar:  Anklagede og hendes Mand erklærede:  at den eene Uges Lægd syntes de ikkun lidet kunde hjelpe dem, og at hun derfor gik til Præsten, baade for at faae fuldelig Oplysning om bemeldte Uges Lægd, som og at faae Lægd eller Hjelp til {et af de 2 smaa Børn} til det lille Barn Rosmunda, som ingen Lægd havde, og som hun derfor tog med sig til Præsten

  De 2de forhen \i Sagen/ afhørde Widner fremstod nu  \nemlig/  Sergeant Anders Waag og Hustrue Anna Baarsdatter, bleve paamindede om Eedens vigtighed, hvorefter de lovede at vidne Sandhed under deres i denne Sag forhen aflagde Eeds Kraft og Forpligtelse at ville Vidne Sandhed og intet fordølge. Sergeant Waag forklarede:  at hverken han eller Vidnet Lars Marthensen Hagestad vare tilstæde den Gang Tiltalte Kari Weaaen skal have grebet Præsten Hr: Wolff i Klæderne, da de  den Tid samme skal have passeret  sad begge hen i en anden Stue i Præstegaarden. De saae ei heller siden, da de kom tilstæde og hørde hendes fornemmelige Ord mod Præsten, at Præstens Klæder vare iturevne, ei heller havde nogen sinde hørt, at de skulde være blevne iturevne, derfor kunde de ei heller Vidne noget derom, da de forrige Gang var for Retten.   Sergeant Waags Hustrue Anna Baarsdatter forklarede:  at hun saae Anklagede tog Præsten Hr: Wolff i {Kjolen} \Frakken/ frem i Brystet, da {hun} \Anklagede/ gik af Stuedøren ind i Kjøkkenet hvor Vidnet var, men Vidnet saae ikke, at hun rev hans Frak itue, uagtet Vidnet ikke kan nægte, at hun tydelig saae Anklagede tog haart i. Vidnet blev i det samme befalet af Præsten Hr: Wolff, at hente 2 af Drængene til sig, hvorpaa Vidnet løb til hendes Mand og Lars Marttensen Hagestad  der forhen som Vidner er afhørt, og hentede dem tilstæde, hvorpaa de strax kom og anhørde {hendes} (: Anklagedes :) Skjeldsord og Udeladelser mod hans Welærværdighed  saaledes som af dem er Vidnet.

  Anklagede, Karin Weaaen erklærede:  at da hun ikke vilde tage Barnet med sig af Præstens Stue, men gik ud, Døren til Kjøkkenet, tog Præsten i hende, i Skuldren og rystede hende, og sagde:  ”vil Du ikke tage Dit Barn med Dig.”  Dette var Aarsag til at hun  (: Anklagede :)  tog Præsten i Klæderne for at rive sig fra ham, da han ikke vilde hun skulde gaae bort førend {hun} Barnet blev bragt med hende.

  Vidnet Anna Baarsdatter erklærede:  at hun ikke veed hvad der passerede i Stuen, men ikkun saae Anklagede, at hun holdt Præsten frem/m/e \i Omslaget/ paa Frakken da hun kom ud af Stuedøren til Kjøkkenet; hvilket foran er forklaret.

  Vidnet Lars Marttensen Hagestad  nu Stetten!!, er syg og Sængeliggende i følge Stevnevidnernes Paategning

 

1816: 103

 

paa Stevningen, og da af forestaaende Vidners Forklaringer sees at han ikke var tilstede den Gang Anklagede tog Præsten i Klæderne, {saa} men som tilkaldet ikke føren derefter kom tilstede, og altsaa ikke derom kan vide at give nogen Oplysning, saa finder ikke Retten derefter fornøden at udsette dette Forhør.

  De tvende Medlemmer af Ulvigs Sogns Fattig Com/m/ission  Paul Torkildsen Leqve og Omund Torbjørnsen Opheim fremlagde nu en {f} Skrivelse fra samtlige Fattig Commissions Medlemmer  dateret 17de denne Maaned, som de troede at give Oplysning i omhanlende!! Sag  og som de begjerede wedhæftet dette Forhør.   Bemeldte Skrivelse blev nu oplæst  og bliver i sin Tid at vedhæfte dette Forhør.

  Alt foranførte blev lydelig oplæst af Protokollen  og af enhver især for deres Vedkommende vedstaaet at være rigtigt tilført.

  Da ingen havde videre at tilføre blev dette Forhør hermed sluttet, og alle tilstædeværende Afskeediget. A v W S Koren

Lars Arnesen Helleland og Lars Iversen Oppedahl, begge med iholdt Pen.

 

 

 

Februari Maanedstinge 1816

Aar 1816  den 5te Februari  blev Retten sat paa Tingstedet Helleland til Maanedstings Holdelse for Hardanger, og betjent af Stedets Sorenskriver, Koren, og følgende fire eedsvorne Laugrettesmænd: Lars Jensen Oppedahl, Omund Pedersen Lofthuus, Mikkel Endresen Helleland og Lars Olsen Helleland.

 

Hvorda   blev publiceret følgende Kongelige Anordninger:

  1. Rigs-Act, oprettet imellem Norges Riges Storting og Sverriges Stændere  indeholdende Bestemmelse af de imellem begge Riger opkomme Constitutionelle Forhold.  dateret 26de Aug: 1815.

  2. Lov, som anordner Forhøielse, i de ved Udførsel af Trælast med aabne Baade efter Læstedrægtigheden paabudne Afgivter.  dat: 25 Octobr: 1815.

  3. Lov, som bestemmer, at Danske Skibe og Vahrer skal  med Hensyn til Toldafgivternes Erlæggelse i Norge  behandles som upriviligeret Nations.  Dateret den 25 October 1815.

  4. Lov, angaanede nærmere Bestemmelser ved Norske og Danske Skibes Maal og Mærke.  dateret 25 October 1815.

  5. Lov, som bestemmer hvorledes de i Henseender til Norges og Sverriges indbyrdes Skibsfart og Handel herefter bør forholdes.  dat: 25de Octobr: 1815

  6. Lov, hvorved Plakaterne, af 14de September 1798 og første Julii 1813, der fastsatte Præmier for tilsyneladende druknede Menneskers Redning m: v: ophæves, dateret 25de October 1815.

  7. Lov, som bestemmer, at Svenske Deserteurer, som for Eftertiden undvige til Norge, ei der kan vente at finde Fristæd, strax udleveres.  dateret 25de Octobr: 1815.

  8. Lov, hvorved Lemlæstelses Straffen, Brendemærker, af Boets Lods Forbrydelse  afskaffes, og andre Straffe i disses Stæd fastsættes, m: v:  dateret 25de October 1815.

  9. Lov, som ophæver de Afgifter som i Norge ere paabudne af Skibe, som kjøbes fra eller sælges til Sverrige dat: 25 October 1815.

  10. Ditto, hvorved den ved Forordningen af 13de Marti 1812 paabudne 12 ½ proCento Afgivt af udenlands byggede Skibe, naar de, som Norsk Ejendom sælges til Fremmede, ophæves  dateret 25 October 1815.

  11. Ditto, som bestemmer Svenskes Undersaatters Rettighed til Wasdragenes Benyttelse ved Fremdriften af Skov Producter, dat: 25de Octobr: 1815.

  12. Do:, hvorved Forbudet i Plakaten af 2den Decembr: 1812 og 21de Januarii 1815 ophæves, dateret 25 October 1815.

  13. Lov, hvorved den visse Skibe ved Reglementet af 26de Junii 1813 tilstaaede Fritagelse for Pas Gebyhrer, til Qvarrantaine Væsenet ophæves  dateret d: 25 Octobr: 1815.

  14. Finants Departementes Kundgjørelse af 15 Novembr: 1815  hvorved bestemmes at Oppebørsler af de i rede Sølv eller Guld paabudne Afgifter af Skibes fart og Handel, bestemt at i Decembr: Maaned 1815, bliver hver 1 rbd at erlægges med 5 rbd N: V: i Sedler.

  15. Ditto af 30de Novbr: 1815 for Oppebørsler af de paabudne Afgivter af Skibs fart og Handel, bestemt at for Maanederne, Januari  Februari Marts næste Aar 1816, skal \betales/ 4 rbd 72 s: N: V: for hver 1 rbd Sølv.

  16. Stiftes Skrivelse af 30de Novembr: 1815, indeholdende 5te Departements Comunication af en

 

1816: 103b

 

Kongelig Resolution henseende fraværende Arvingers Arvelodder, ikke skal indsettes i Statskassen,

  17. Circulere fra 3de Departement, betræffende en Undersøgelses Maade henseende Forsinkelse i Postens Gang dateret 30de October 1815, Com/m/inuceret!! af Amtet den 1ste Decembr: 1815.

  18. Finants Departementes Kundgjørelse af 15 Decembr: 1815 om ToldKoursens Fastsettelse for Januarii Maaned 1816.

  19. Extract af Reskriptet af 3de Novbr: 1813, angaaende Boeliger for de civile Embeds mænd, dateret 1815, som \medfulgte/ Amtets Skrivelse af 30de Decembr: 1815, hvorved Hans Maistæts Resolution \af 18de Septembr: 1815/, om at 1 ½ Løb Smør bennificeret Gods i Helleland skal udlægges til Boelig for Sorenskriveren over Hardanger og Woss.

 

NB:  bekjendtgjort, at inden Hardangers Overformynderie, er til Laans at bekomme nogle Tusinde umyndiges Penge.

 

Stevnevidnets Indsettelse:  Vraal Olsen Horre mødte og aflagde den befalede Eed, som Stevnevidne i Røldahls Sogn.

 

Ny Sag:

Lehnsmand Ole Omundsen Hamre mødte, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, ved muntlig Varsel til dette Ting, at have indkaldet Ole Olsen, Gunder Gundersen og Niels Olsen Odland, at see dem overbeviste om og lide Dom til Erstatning in Natura  og Sagens skadesløsse Omkostninger, for at have ulovlig bortaget en deel Høe, som var Slaaet og sammen baaret paa Indkalderens Eiendom, der var bortleiet til en anden Mand,  saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henvist, da Sagvolderen ikke mødte,   Bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her saalydende  #

  Citanten erklærede:  til Sagens oplysning; at den Mand  til hvilken Slaatten var bortleiet, havde slaaet og sammenbaaret Høet. Men at Sagvolderene ulovligen bemægtigede sig det og tog det bort.

  Sagvolderen Ole Olsen Odland mødte paa egen og Gunder Gundersens Odlands Vegne, og paa Niels Olsen Odlands Vegne mødte dennes Svigerfader Anders Osmundsen Hegerland, hvilke anhørde alt forestaaende  vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten videre havde at i retteføre.

  Citanten fremstillede de 4re Widner, Od Osmundsen Ek/k/e, Knud Knudsen Ekke, Paul Osmundsen Horre og Wrol Olsen Horre, hvilke bleve forelæst Eedens forklaring af Lovbogen, aflagde Lovens Eed, og derefter afgav deres Forklaring;

  forinden deres Forklaring blev Protokollen tilført, erklærede Sagvolderene, at de ikke nægtede at have borttaget det paasøgte Høe, men da det er taget og høstet i deres egen eiende Mark  og Citanten ved de fremstillede Vidner, agter at bevise at Stædet, hvor det er Høstet og taget  er hans Ejendom, saa nedlægger di Indsigelse mod disse Vidners afhør, uden for Aastædet hvor de kan paaviise, hvor den Ejendom er og strækker sig, som de under dette Vidnesbyrd vil fravinde Sagvolderen, og paa denne Grund paastaaer denne Sag herfra Retten Afvist til lovlig Behandling paa Aastædet.

  Citanten erklærede at han troede Sagvolderen bør at bekoste Sagen paa Aastædet, vist de troer sig i Stand til at bevise at Ejendommen er deres, da, om end saa var de ikke kunne være berettiget at tage sig selv til Rette.

  Dommeren Eragtede:  Vel er Factum bevist ved egen Tilstaaelse, nemlig at Sagvolderne have taget det paastevnte Høe, men da det ikke kan paaskjønnes hvorvidt sam/m/e var et ulovligt foretagende, som det ikke var, vis Marken, hvor det var høstet og laae  var Sagvolderen tilhørende, og det paaligger Citanten at bevise ei allene Gjerningen, men ogsaa dens ulovlighed, om Dommeren skal kunde paakjende sammes Brøde, saa Afvisses denne Sag herfra til foretagelse paa Aastædet.

  Citanten betalede Incammination 4 rbd 3 mrk ? s,  for 4re Vidner at i Eedtage og at afhøre  1 rbd 3 mrk   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 rbd 24 s  og for en Eragtning{en} 2 mrk 4 s.  alt Navne Værd.

 

 

 

Tingsvidne om Fjeldstrækningen Moldedalen kaldet.

De tvende Mænd Ole Hansen Øvre Hagestad og Ole Knudsen Lione, mødte for Retten og meldte, at de ved {Indkaldelse} \med Bekjendtgjørelse/ fra samtlige Gravens Præstegjelds Kirkebakker have indkaldet alle dem, som troer sig nogen Ejendom eller Rettighed til en Strækning i \det øde/ Fjeld{et} Moldedalen kaldet, som de troer er Landets Alminding og ingen enkelt Mand tilhørende, for i Tilfælde ingen kan bevise deres Ejendoms Ret dertil, de da, efter underdanigst Ansøgning hvis Strækningen befindes at være Alminding, da maatte bekomme samme bygslet til Beite for deres Chreaturer   Bemeldte Indkaldelse  dateret 11te Decembr: 1815  blev oplæst, og indtages her  saalydende #

  Paa Tilspørgende om nogen af Almuen tilkjender sig Ejendom eller Rettighed i bemældte Fjeldstrækning{en} Moldalen kaldet, fremstod Elling Larsen Ause, Levor Torbjørnsen Ause, Lars Larsen Ause,

 

1816: 104

 

Omund Omundsen Ause, Anve Levorsen Severtvedt, \og/ Ole Ellevsen Severtvedt, paa hvis Vegne, foranførte Elling Larsen Ause mødte, som hans Formynder, hvilke deklarerede:  at deres fælles ejende Støl Grøndahlen kaldet, er beliggende i omhandlede saa kaldte Moldahlen, og at deres Kreaturer hjemlig have beitet Øst ind igjennem Moldedalen  lige til et Stæd kaldet Hallingeskien paa Østre Side af Elven Skommen  og nordre Side af Elven Molden, og paa søndre Side af Elven Molden  øst \og Sør/ ind igjennem Moldedalen og Buedalen  lige til Storhaugene paa vestre Siden af Molden  hvor den Krummer sig i Sør,  hvilken deres Beitestrækning er, de troer med Vidner at kunne Bevisse, at være deres Beitestrækninger, og til den Ende have de nu til dette Ting og Stæd indkaldet en deel Vidner, som de begjærede afhørde  og om hvis Indkaldelse de nu fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest,  den blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Samtlige indstevnte Vidner  Kjel Johnsen Ause, Ragnilde Larsdatter Severtvedt, Iver Andersen Severtvedt og Anna Levorsdatter Westrem  fremstod for Retten  bleve forelæste Eedens forklaring af Lovbogen  og ellers paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meened, Aflagde enhver for sig Lovens Eed med Løfte om at, ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie.

  1ste Widne Kjel Jonsen Ause sagde under sin aflagde Eeds Kraft:  at han ikke er ham kjendt i de omhandlede Strækninger, at han kan under sin Eed bevidne hvor langt ind igjennem Moldalen, Ause og Severtvedts Opsiddere have beitet med deres Kreaturer, men Vidnet har hørt, at de skal have beitet lige til, paa hin Side Skommen og i Buedahlen, og Vidnet veed, at hvis de skal kunne have Brendefang, maae de tage den ind igjennem bemeldte Dahlføre.

  2det Widne Ragnilde Larsdatter forklarede under sin aflagde Eeds Kraft  at i hendes Ungdom var hun Buedeie paa Stølen Grøndalen og da Beitede Grøndals Støls Kreaturer ind igjennem Moldalen  inden om Elven Skommen lige til inden om Hallingeskeien op ad ved Skomvandet, samt ligeledes ind igjennem Buedalen paa vestre Side af Molden  (: Elven :)  og var Vidnet ofte anden hver Aften ind i disse Beiter efter Kreaturene; men længere ind kom Kreaturene ikke, da der ikkun gaves nøgne Berge. Brendeved hentede Vidnet og under Tiden i disse Strækninger.

  3de Widne Iver Andersen Severtvedt forklarede under sin aflagde Eeds Kraft:  at han ofte har hørt, at Grøndahls Støls Kreaturer har Beitet i de af forestaaende Vidne Ragnilde anmeldte Strækninger, og at Støls buedeierne der have hentet brende, og har Vidnet seet tydelige Kreatur-Veie i alle bemeldte Strækninger  men Vidnet har ikke selv truffet til at see Kreaturer der, de enkeltede!! Gange han der har gaaet. Inden for disse Strækninger, længer ind i Dahlen, har Vidnet  saavidt han fra Fjeldtinderne har kundet see ind, omtrent en Mil ind igjennem Dahlen ikke kunne Øinet noget Stæd hvor der gaves Beite for en Gaards Kreaturer.

  4de Widne Anna Levorsdatter Westrem forklarede:  under sin forhen aflagde Eeds Kraft, at hun har over 20de Aar om Sommeren været paa Stølen Grøndahlen, og da vogtede hun under Tiden Faarene ind ved Elven Skommen. Vidnet hørde og af de andre paa Stølen at de ofte hentede Kre\a/tourer inden for Skommen og i Buedalerne.

  Citanterne deklarerede:  At de aldeles ikke efter de førte Vidners Oplysninger, kan eller vil nægte Ause og Severtvedts Mænds Ejendoms Strækning til deres Støl Grøndalen, saa langt ind i Moldalen, som de førte Vidner have omtalt, at deres Kreaturer have Beitet, men da de troer at de værken eyer eller kan tilegne sig Brug eller Ejendom længere ind igjennem Dahlen, eller at der gives nogen, som dem indenfor have enten Ejendoms eller Brugsret  saa tilspørge de herved ei allene foranførte Ause og Severtveds Opsiddere, men og Laugrettet og alle og enhver af den talrige tilstædeværende Almue  om nogen tilegner sig Brug eller Ejendom i den længere ind i Moldalen liggende Strækning Laaghelderbotten  eller nogen stæds længere ind i Dahlen, og om ikke alle disse Strækninger inden eller østen for omvidnende Strækninger ere Landets Alminding.

  Ause og Severtvedts Opsiddere

 

1816: 104b

 

erklærede:  at de ikke tilegne sig længere ind i Moldedalen inden for de omvidnende Strækninger, end til Skomme-Naasen paa den ene Side og Storhaugen paa anden eller østre Side af Buedahlen. De tilkjende Dem saaledes ingen Ejendom eller Rettighed i den omspurgte Laaghelder Dahlen, og veed ei heller nogen anden, som der kan tilegne sig nogen Brug eller Ejendom, men troer \at/ alt hvad der er inden{for} eller Østen for de af dem opgivne Grændser Skomme-aasen og Storhaugen  er Landes Alminding.

  Laugrettet erklærede:  at samme var aldeles fremmed i bemeldte Strækninger, men de, som vare tilstæde fra Ulvigs Sogn  hvor bemeldte Strækning  \østen for Naasen og Storhaugen/  ere henhørende  sagde, at de ikke andet veed end at de Strækninger ere Landets Almindinger.

  Da ingen havde videre at tilføre blev dette Tingsvidne hermed sluttet.

  Citanterne betalede Incammination 4 rbd 3 mrk 12 s N: V:   Ause og Severtvedts Mænd betalede for Deres Vidners Stevnings Inc: 4 rbd 3 mrk 12 s N: V:  og for 4re Vidner  1 rbd 3 mrk N: V:

 

 

 

Eeds-Sag:

Enken Giøa Mikkelsdatter Skare mødte paa egne Vegne, saa og paa samtlige Arvingers Vegne efter hendes Fader Mikkel Hildal og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, paa egen og deres Vegne, ved muntlig Varsel, at have indkaldet afdøde Eivind Tarjussen Præstegaardens Enke med Laugværge og Børnenes Formyndere, at anhøre hendes Eed om, hvad hun og hendes Faders Arvinger har at fordre i Boet efter Adføde Eivind Tarjussen Midhuus eller Præstegaarden, hvilken Attest blev læst og indtages her saalydende  #

  Paa bemeldte Evind Tarjusen Præstegaardens Enke Margit Olsdatters og Laugværges, samt Børnenes Formynderes Vegne mødte bemeldte Enke Margit Olsdatter Præstegaardens Broder Ole Olsen Grytting, som erkrærede:  paa deres Vegne, at ville anhøre den tilbudne Eed.

  Gjøa Mikkelsdatter Skare blev nu paamindet om Eedens Vigtighed og Straf paa!! (for) Meened, aflagde Lovens Eed, med Løfte om at ville vidne Sandhed og deraf intet at fordølge eller fordreie  hvorpaa hun bekræftede:  at hendes Fader  nu afdøde Mikkel Hildal  havde at fordre hos Evind Torjulsen Præstegaarden, da den/n/e døde  4 rbd 4 mrk N: V:  og at hun selv eller hendes nu afdøde Mands Boe, kom/m/er til gode i Eivind Tarjussen Præstegaardens Boe en middles god Koe in Natura, samt desuden i Penge 10 rbd N: V:  Videre forklarede hun  (: Gjøa :) at hendes Mand  førend hans død  modtog nogle Geder af Eivind Tarjusen Præstegaarden, men disse bleve betalte ved efter Eivinds Ordre, at betale den acoderede Kjøbesum for dem til Ole Salomonsen Skare. Hvor mange Gjeder det var og hvor stor Sum kan hun ikke erindre. Enken frafaldt de paastevnte Omkostninger  og begjerede, at det her passerede maae blive beskreven meddelt og tilført Skiftet efter Evind Præstegaarden til Betallings Erholdelse.

  Citantinden betalede Incamination 4 rbd 3 mrk 12 s N: V:  og til Udstædelsen 1 rbd 5 s: N: V:   Ole Grytting betalede Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s. N: V:

 

Hermed blev for i Aften sluttet og {Skiftet} Tinget hermed udsadt til i Morgen

                                                                                                                       A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Mikkel Endresen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus og Lars Jensen Oppedahl, alle med iholden Peen!! (Penn).

 

Næste Dag  den 6te Februarii 1816, blev \Maaneds/ Tinget \for Hardanger &C:/ fortsadt ved de samme Rettens Personer som i Gaar.

 

Eds-Sag.

Jacob Heljesen Oppedahl mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Enken efter Eivind Præstegaarden, med Laugværge, samt Børnenes Formyndere til at anhøre Citantens Eed om hvad han har at fordre eftter bemeldte Evind Præstegaarden, samt at lide Dom, til at betale Sagens Omkostninger   \Attesten blev oplæst og indtages her  saalydende #/

  Paa Eivind Præstegaardens Boets Vegne mødte Ole Olsen Grytting, som var villig til at anhøre Citantens Eed, og at Boen har at svare denne Sags Omkostninger, hvis han (: Citanten :)  aflægger Eed.

  Citanten Jacob Oppedahl blev nu paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meened, hvorefter han med sin saligheds Eed bekræftede, at han i Boet efter Evind Medhuus eller Præste-

 

1816: 105

 

stegaarden!! har en levende Gjed, samt desuden et Gjedskind \i alt/ 9 rbd 2 mrk N: V:  samt for Omkostningerne her i Retten og til Forretningens Udstædelse  5 rbd 4 mrk 1 s   Stevneomkostningerne betaler Boets vedkom/m/ende i Røldahl selv til Stevnevidnerne.

  Da ingen havde videre at tilføre, blev dette \Tingsvidne/ hermed sluttet.

  Citanten betalede Incam/m/ination 4 rbd 3 mrk 12 s N: V:   Ole Grytten betalede Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s N: V:

 

 

 

Gammel Sag   Fol: 101.   Sjur Mikkelsen Maagestad mod Thore Larsen Oppedahl.

Citanten Sjur Maagestad mødte og paastod Dom i Sagen.

  Paa indstevnte Thore Larssen Oppedahls Vegne mødte Lars Jensen Oppedahl, som erklærede, at han intet havde at tilføre, men overlod Sagen til en lovmedholdig Dom.

  Da ingen havde videre at tilføre  blev Eragtet: Sagen optages til Doms.

 

Ny Sag:

Ellev Ingebrichsen Djønne mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting, at have indkaldet Huusmand John Asbjørnsen Kaland, at anhøre Vidner og beviser om, hvorledes han imod indgaaet Contract har fornærmet sin Husbond i Skoven, og ved at nægte, at gjøre det pligtige Arbeide \m: v:/, derfore at lide Dom til at fravige Pladset og at betale denne Sags Omkostninger,  saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, som viser at denne Sag derfra til Retten er henvist.   Bemeldte 2de Attester blev oplæst og indtages her  saalydende  # Videre fremlagde Citanten Attest fra de beskikkede Stevnevidner, at han ved Dem den 9de Novembr: sidstleden har ladet Sagvolderen udsige af Pladset Kaland, at fravige og rydiggjøre Samme nu første anstundende Fardag.   Bemeldte Attest blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Sagvolderen selv tilstæde  vedtog lovlig Varsel  og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting, \{et}/ {om} Contra{ct} \at/ have indstevnet Citanten Ellev Djønne Bemeldte Attest blev oplæst og indtages her  saal: #

  Citanten fremlagde nu en imellem ham og Contra Citanten under 7de og 8de Julii indgaaet Foreening, som han begjerede Acten tilført  og lyder saaledes  # Citanten fremstillede nu Lars Engelsen Djønne og Mikkel Olsen Djønne, hvilke bleve paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Mened, hvorefter de begge Aflagde Lovens Eed {om} med Løfte om at ville Vidne Sandhed og intet at fordølge eller fordreie.

  1ste Vidne: Lars Engelsen Djønne forklarede under sin aflagde Eedens Kraft at han, som Naboe  saae, at den Slaatteteig eller Eng-Stykke, som indstevnte Huusmand John Kaland pleiede at Slaae for sin Husbond, stod nu i afvigte Sommer længe uslaaet efter den Tiid den pleiede at slaaes  og at John Kaland ikke slog den, men at den omsider blev slaaet og indhøstet af Ellev selv og hans Folk.   Bemeldte Slaatte-Teig regnes for en halv fierdings Teig, men forekommer Vidnet, at være noget støre end en halv Fjerding.  At det var til betydelig Skade, at Græsset blev saa silde Slaaet  kan Vidnet bevidne; men hvor megen Skade kan det ikke oplysse, da det ikke tog Samme under Syn og Betragtning den gang. Vidnet kan og bevidne, at Huusmanden John Kaland heller ikke skar den Ager han pleiede at Skjære.  Vidnet viste ikke videre til Oplysning   afskediget.

  2det Widne: Mikkel Olsen Djønne forklarede, at han: der er naboe til Citanten  ei heller saae Huusmanden John Kaland enten slaae den Slaatte han pleiede, ei heller at skjære, men Vidnet saae, at Engstykket stod længe uslaaet over den sædvanlige Tiid, men Vidnet, saae ikke hvem der slaaede Engstykket eller høstede Agerstykket, da Vidnet omhandlede Tid som er sidst afvigte Aars Sommer reiste bort mod Høsten. Vidnet  som intet videre vidste til Oplysning  afskediget.

  Hermed blev sluttet og Tinget udsadt til i Morgen.                                A v W S Koren

Lars Olsen Hellkeland, Mikkel Endresen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus og Lars Jensen Oppedahl  alle med iholdt Pen.

 

Næste Dag  den 7de Februarii 1816  blev Maanedstinget for Hardanger fortsat ved de same Rettens Personer, som første Dag.

 

Fortsettelse af næst forestaaende Sag {Sjur Maagestad mo}

  3de Vidne Cicilia Johnsdatter Kaland forklarede under sin aflagde Eeds Kraft som hun nu  efterat have anhørt Eedens Forklaring af Lovbogen  aflagde   hun har seet her indstevnte Huusmand John Asbjørnsen Kaland, som boer paa Huusmandspladset Kaland under Citantens Brug i Gaarden Djønne, komme af Citantens Skov, bærende {med} \paa Ryggen/ Hadselkjepper, som var afhugne saaledes, som han (…..?) at hugge dem, for at skave Borken af dem til Spise for Chreaturene. Dette har hun seet ham gjøre fleere Gange sidst afvigte Vinter. Vidnet har og seet ham forrige Vinter, at have saadant Skav for sig i sin Stue, men hvor han har hugget bemeldte Skav, har Vidnet ikke seet. Vidnet har og seet, at han  (: John :)  sidst afvigte Sommer brændte 3 Gange Thjere  men hvormeget hver Gang ved Vidnet ikke, og foruden hvad han brændte bemældte Ganger, saae Vidnet nu i Høst, at der laae ovenfor hans Huuser

 

1816: 105b

 

Thiereved  sikkert 10 Børrer. Omvidnede Thjereved, saae Vidnet sammenbaaret i Citanten Ellevs Skov, men hvor den i øvrigt var taget  saae Vidnet ikke, hvilket {d}og vilde være vanskeligt at treffe til at see. Paa Tilspørgende om Vidnet har seet, at Huusbond Ellevs Kreaturer  enten Gjeder eller andre  have gjort Skade paa Husmanden Johns Ager eller Eng, som ham er overdraget  forklarede Vidnet:  at Huusmandspladset Karland!! (Kaland) er en s{kj}erskildt fra Huusbonden Ellevs øvrige Jord adskildt Teig eller Land strækning. I bemeldte Strækning har Husbonden Ellev en deel Ager og Eng, som han bruger, ligeved Siden af hvad til Huusmanden er over draget  og uden at der er noget Gjerde imellem. Fra umindelige Tider har Huusbunden ladet sine Kreaturer  i fællig med Huusmandens  græsse om Foraaret paa ermeldte Engs Slaatter, og enhver har forvaret sine Agere ved Omgjerding. Kreaturene have Gresset indtil 3 Uger a{f} 14ten Dage for Santehansdag. Forhen havdes ikkun Kjør der gaaende, men i de sidste 2 Aar har Ellev tillige haft Gjeder der gaaende, men Vidnet har været med Dem, som Vogterske  og paaseet at de bestandig gik i Udmarken ved Pladset, og ikke kom til Ageren, ei heller til Bøen, mere end paa deres frem og tilbage Gang, til og fra Udmarken Morgen og Aften. Faarene har og almindelig gaaet der om Høsten og en Tid om Foraaret, men ei længere end til Græsset kom/m/er frem paa Husbonden Ellevs Bøe, hvor der er sildigere end paa Pladset Kaland; men da der paa Teigen Kaland er bedre Udmark for Gjederne end i Ellevs øvrige Udmark, saa har han de 2de sidste Aare, som de eneste Aar Ellev i sin Tid har haft Gjeder  ladet dem gaae i Kalands Udmark, indtil ommeldte Tid 3 Uger a{f} 14 Dage for Sanctehansdag; dog gik forrige Aar nogle Gjeder i Udmarken paa Kaland indtil 8 Dage efter Sanctehansdag. Vidnet kan med Sandhed bevidne, at bemeldte Gjeder ingen Skade har tilføiet Huusmandens Ager eller Eng. Huusmanden har ikke fød mindre, \Kreaturer/  men heller lidet mere de 2 sidste Aar.  Vidnet vidste intet mere til Oplysning  afskediget.

  4de Widne Jørgen Stensen(?) Djønne, blev paamindet om Eedens Vigtighed  aflagde Lovens Eed  forklarede:  Vidnet saae forrige Aars Vinter Huusmanden John ofte havde Skav og Bark til sine Kreaturer, men hvor han havde faaet eller taget dem, var Vidnet uvidende. Vidnet saa og i Ellevs Skov nu sidstleden Høst omtrent 5 Børrer Thjereved utilhugget, som laae samlet i Ellevs Skov, og John sagde:  at have samlet, men Vidnet saae ikke hvor han tog det hen. Vidnet saae og en deel Bast  3 smaae Tuster  laae henlagt under en Steen i Ellevs Mark; hvilke Ellev siden tog til sig, men hvem der havde hugget og lagt dem der  ved Vidnet ikke. Vidnet har og seet i Ellevs Mark Lindestokker afhuggede og Basten afreven og derefter henstukne under Berg og Ur. Videre forklarede Vidnet, at sidstleden Santehansdags Tider hørde Vidnet, at John sagde til sin Huusbond Ellev, at dennes Gjeder havde gjort ham (: John :)  Skade paa hans Slatter!! (Slaatter) og Ager, hvortil Husbunden da svarede, at hvis der var sked ham Skade af Gjederne, kunde han lade samme besigtige, saa vilde Ellev Erstatte ham Skaden; Vidnet saa ofte Johns Ager og Eng  men kunde ikke see at ham var tilføiet nogen Skade, som han klagede over.  Vidnet viste ikke videre til Oplysning afskediget.

  5te Widne Asbjørn Johnsen Kaland, Contra Citantens Søn, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meened, aflagde Lovens Eed  forklarede, at Vidnet har ofte seet hos sin Fader Skav og Bark til Kreaturene, men ved ikke, eller har seet hvor hans Far har faaet den. Vidnet har og seet sin Fader, at have Bast hjemme hos sig til at legge Tauv af, men hvor han har faaet dem  ved Vidnet ikke. Vidnet kan og ikke nægte i Ellevs Skov, at have seet Raastebast  (: den ydere grove Bark :)  ligge henkastet i Skoven under Stene, men hvem der \havde/ gjort det og borttaget den indre finere Bast som var borttaget  saae Vidnet ikke. Vidnet har og seet sin Fader at have haft Vier, som han har tilvredet, men Vidnet har ikke seet ihvad Skov, hans Fader har taget eller faaet dem. Hans Fader har og solgt Vier. Vidnet har og seet i Ellevs Skov 3 Birker fellede og Næver og Bark afflækkede, samt Næver afflækket nogle som Stod.  Vidnet viste ikke mere til Oplysning   afskediget.

  6te Widne: Ole Christophersen Djønne, aflagde Lovens Eed, og forklarede:  at Vidnet, som har Skov nærmest ved Teigen Kaland, hvor Sagvolderen boer, har aldrig af sin Skov ladet Sagvolderen John erholde enten Skav, Thjereved, Bast eller andet. Videre forklarede Vidnet, at Huusmanden John ikke sidstleden Sommer Slae eller Høstede for sin Husbond, saaledes, som han pleide, men af hvad Aarsag og om det skede efter Samtykke, derom er Vidnet uvidende   afskediget.

  Citanten \frafaldt Vidnet Herborg(?) og/ begjerede tilført, at han nu ved de førte Vidner har oplyst og godtgjort, at indstevnte  hans Huusmand John  ikke har afvigte Aar svaret Afgift af Pladsen, men til stor Skade for Citanten efterladt at Slaae og Høste, den Eng og Ager, han i stedet for Leie af Pladset var pligtig, desuden vil af de førte Vidner noksom kunne skjønnes at han lider stor Skade paa sin Skov af bemeldte sin Huusmand, og at, uagtet

 

1816: 106

 

Citanten ei kan skaffe Vidner, som have seet Huusmanden hugge i Skoven noget, som vil være vanskeligt, at kunne treffe og overkomme naar det med Forsigtighed forøves, saa troer Citanten, at det noksom dog er bevist ved de førte Vidner, og at Huusmanden endog blot ved Udeblivelsen af sit skyldige Leie eller Arbeide for Pladset, har forbrut sin Indfæstning og bør at fravige samme. Saa paa Grund heraf, og da Citanten, nu 3de Gang har seet sig nød til, at Sagsøge ham, har ulovlig Forfald, saa paastaaer Citanten ham nu ved endelig Dom ipligtet at fravige og rydig gjøre Pladsen til først Anstundende Lovens Fardag  og desuden at betale denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn  samt at betale det manglende Arbeide for Pladsen efter uvillige Mænds Skjøn, da den fremlagde Contract viser hvori Arbeidet skulde bestaae.  hermed indlod Citanten Sagen til Doms under forbeholdenhed af videre Tilsvar om han finder fornøden.

  Sagsøgte \Husmand/ John Asbjørnsen Kaland som Contra Citant begjerede tilført, at han ikke nægter, at han ikke efterkom sit Huusmands Arbeide til Citanten sidst afvigte Sommer, men samme troede han sig berettiget til paa følgende Grunde:   Paa Pladset Kaland, og i tilstødende Udmark, har Eieren aldrig forhen haft andre Kreaturer i beite Høst og Vaar end Nødskreaturer og Faarene en meget kort Tiid om Foraaret, men Aaret 1814 bragte hans Huusbund en deel Gjeder  henved et Snes Stykker, som der gik i Beite  tilligemed desuden en deel Bukker og Ked, som han tillod andre der at have. I hvorvel de skulde vogtes fra Ager og Eng, saa kom de dog ofte hjem og gjorde Skade, og saa som de skulde indlukkes hver Aften og Morgen i et hjemme ved Pladsen værende Huus  og ingen fulgte dem daglig i Marken, men de bleve ikkun oppassede at indlukkes hver Aften naar de af sig selv kom hjem, og \da/ de saaledes kom fra forskjellige Kanter, saa gjorde de alle Vegne om, Skade.  Contra Citanten tallede herom med sin Huusbond, og denne lovede at Erstatte ham Skaden, Sommeren 1814 med noget Løv; men da Contra Citanten havde slaaet og Skaaret den pligtige Eng og Ager  fik han intet Løv af sin Huusbund.  Da nu Gjederne ligeledes gjorde Contra Citanten Skade i sidst afvigte Sommer 1815 sagde Contra Citanten til sin Huusbunde: at han ikke gjorde sit pligtige Arbeide førend Retten skjøndte hvorvidt, han dertil var pligtig, naar han ikke nød det ham overdragne Plads ubeskaaret, men Gjederne, som for! (før) ei havdes gjorde ham Skade paa Slaatterne. At forestaaende er Sandfærdig, derom fremstillede nu Contra Citanten, som

  1ste Contra-Widne:  forhen afhørde 1ste Hovedvidne Lars Engelsen Djønne forklarede under sin forhen, som Hovedvidne aflagde Eed:  at i Udmarken i Teigen Karland!! (Kaland) et stæds, som kaldes Stegegjellet  foreviste Contra Citanten John, Vidnet en deel Hæskjer staaende op ad langs med Berget  i alt 14 Stykker  og beklagede sig at det Høe, han der pleide Slaae  var bleven op ædt af Gjederne, samt at han derformedelst ei havde kunnet Slaae noget der siden \den/ Tid hans Husbund havde sadt Gjeder i Marken.  Det var 3 Uger efter sidstleden Mikkelsdag, at Contra Citanten viste Vidnet Hæskjerne og sagde dette:  Vidnet kunne derfor saa silde paa Aaret ikke skjønne om der var slaaet eller ikke, og der syntes lidet mueligt at Slaae eller høste Høe, og var dette i Udmarken, som laae gandske aabent og uingjerdet.  Contra Citanten havde intet videre at tilspørge Vidnet, thi blev han afskediget.

  2det Contra-Widne:  forhen afhørde 2det Hovedvidne Mikkel Olsen Djønne forklarede under sin forhen, som Hovedvidne aflagde Eed:  sig aldeeles i et og alt overenstemmende med forestaaende 1ste Contra Widne, som paa samme Tid nærværende.  Paa Contra Citantens nærmere tilspørgende forklarede dette Vidne, som og forestaaende Vidne Lars, som nu atter var fremkaldet, at de begge kan bevidne at Contra Citanten i afvigte Sommer kjøbte en deel Løv hos fremmede til sine Kreaturer. Ingen havde videre at tilspørge afskediget.

  3de Contra Vidne:  Ole Christophersen Djønne  der forhen, som 6te {Contra} \Hoved/ Vidne er afhørt  forklarede under sin forhen aflagde Eed:  at Vidnet var behjelpelig i Vinter med Contra Citanten, at hjembringe til ham noget over 200 Kierv Løv, som han havde kjøbt i anden Mands Skov uden for sin Husbunds Eiendom. Desuden havde han kjøbt mere, men hvormeget ved Vidnet ikke. Vidnet har og seet Contra Citanten at rydde de Slaater, som han haver paa Fjeldet.  Da ingen havde Vidnet \videre at tilspørge/   afskediget.

  Contra Citanten erklærede:  at da han troer at have bevist, at han er skeet stor Skade paa sit tilbøgslede Plads ved at hans Husbond der har sat Gjeder, der ere noksom bekjendte for Skadelige Dyr ingen kan holde fra sin Ager og Eng, og disse aldrig  førend nu disse 2 sidste Aar  har været der i Beite, men ere satte der, saavidt Contra Citanten kan skjønne for at fortrædige ham, saa troer han sig og berettiget til at undlade, at svare den pligtige Afgivt eller Arbeide, naar han ikke nyder Pladset ubeskaaret.  I Henseende til den paaankede Skovhugst, da har hans Huusbond ikke kunnet overbevise ham om, at have forøvet samme. Hvad Tjæreveden angaaer, da troer han sig berettiget til at samle Tjereved til nogle Kander Thjere, og har han aldrig taget uden løse liggende mere end halvraadnede Rødder, og har han adskillige Aar

 

1816: 106b

 

ikke brændt en Kande, derfor troer han dette ikke kan være ham forment at brende noget mer til Vederlag for et andet Aar.

  Citanten Deklarerede, at Sagvolderen hvert Aar har brendt Thjere og taget Thjereveden eller Ræddeved uden Udvisning i hans Skov, hvortil Sagvolderen ingen Tilladelse har haft.

  Contra Citanten benægtede Aarlig at have brendt Thjere  og indlod Sagen til Doms med Paastand at frifindes for Citantens ubeføiede Søgsmaal, da han selv har fornærmet Contra Citanten ved at sette Gjeder, hvor de beskadigede de ham leiede Slaatter og Ager, saa paastaaer han sig og tilkjendt Omkostningerne Godtgjort for denne ubillig paaførte Sag.

  Citanten vedblev sin forhen nedlagde Paastand.

  Begge Parter indlod Sagen til Doms.

  Retten Eragtede:   Sagen optages til endelig Paakjendelse.

  Citanten betalede Incamination 4 rbd 3 mrk 12 s.   For 6 Vidner  2 rbd N: V: Sagvolderen betalede Incam: 4 rbd 3 mrk 12 s  og for 3 Contra Vidner  1 rbd 1 mrk 8 s

 

Gammel Sag:   Fol: 100.  Torkild Oppedahl mod Maritha Iversd: Oppedal om en Koe.

Tormo Erichsen Oppedal mødte for Retten  æskede Sagen foretaget  og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting, at have indkaldet Citanten, at anhøre Vidner og Beviser til Contra Citantens Hustrues Frifindelse, samt at lide Dom til at betale denne Sags paaførte Omkostninger med videre efter Attestens lydende  der blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Hoved Citanten Torkild Oppedahl  selv tilstæde anhørte Attesten oplæse, vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Contra Citanten havde at i rette føre.

  Contra Citanten fremstillede, som

  1ste Contra Vidne Gjøri Larsdatter Oppedal den ældre  der forhen, som første Hovedvidne er afhørt  blev paamindet om hendes forhen aflagde Eed i denne Sag, og under bemeldte Eeds Kraft forklarede:  Contra Citanten Tormo havde nu sidstleden Sommer en Koe til Leige af Peder Sexe. Denne Koes Navn var Salo, den var sortspaaget af Kouleur. Manden Haldor Oppedal eiede denne Koe, men Peder Sexe leiede den dog bort til Contra Citanten, formodentlig efter deres indbyrdes Overeenskomst. Foruden bemeldte Koe havde Contra Citanten Tormo samme Tid ligeledes i Leie til Malkning en anden Koe af Haldor Oppedahl, som {eiede den} Hoved Citanten Torkild Oppedal eiede. Denne Koe kaltes Blisel og var hvid af Kouleur. {og}   Contra Citanten tilspurde Vidnet, om det er vidende om Peder Sexe eiede en saa kaldet Qvigekoe, som Hoved Citanten samme Tid havde til Malkning.  Svar:  jo  den veed, at Hoved Citanten Torkild havde en Qvige Koe til Malkning afvigte Sommer, Peder Sexe tilhørende.   Contra Citanten tilspurde Vidnet om nogen sinde alle disse tre bleve Malkede paa en og samme Tid til Indtægt for Contra Citanten.  Svar:  Nei Vidnet melkede ikkun de 2de førstmeldte Kjør Salo og Blisel til Contra Citanten Tormo eller hans Hustrue.    Hoved Citanten Torkil Oppedal begjerede Vidnet tilspurgt, om det nogen sinde hørde, nogen Tvist imellem ham  (: Hoved Citanten :)  og Peder Sexe om de her omvidnede Kjørs Malkning.  Svar:  Nei. Hoved Citanten Torkild tilspurgde Vidnet om det har hørt ham  (: Hoved Citanten :)  nogen sinde tillade Peder, Haldor eller Tormo, at ombytte med omvidnede Kreaturs Malkning. Svar:  Nej.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet   Afskediget.

  2det Contra Vidne:  Gjøri Larsdatter den yngre, der forhen som andet Hovedvidne er afhørdt  forklarede under sin forhen aflagde Eeds Kraft, at hun ikke ved efter hvis Befalling, om det var efter Torkilds Befalling hun blev forbuden paa Stølen Skaalsetter at malke Qvige Koen, som Tormos Hustrue havde befallet hende at malke i steden for Blisel, men Pigen til Hoved Citanten Torkilds Raadsmands sagde:  at det skede efter Torkilds Befalling.   Paa Hoved Citantens tilspørgende sagde Vidnet:  at hun aldrig har hørt, at han har tilladt, at ombytte med forom vidnede Kreaturers Malkning, men tvert imod, som af Vidnet forklaret, sagde:  hans Raads mands Pige  at han forbød Vidnet at malke Qvigekoen, og at hun ikke maatte malke, andre end de, som forhen vare blevne Malkede paa Stølen Langedahlen til Tormo.  Ingen havde Vidnet videre at tilspørge, bleve de afskediget.

  3de Contra Vidne:  Tosten Larsen Oppedahl aflagde Lovens Eed, forklarede, at sidste afvigte Foraar hørde Vidnet, at Peder Svendsen Sexe Kjøbte en Koe [af]? Hoved Citanten Torkild med de Vilkaar, at Peder skulde have Tilladelse, at velge hvilken af Hoved Citantens Kjør, hvilken en han vilde.   Hoved Citanten tilspurde Vidnet om det ved eller har hørt, at han  (: Hoved Citanten :)  sidst afvigte Aar, enten søgte nogen Koe til Contra Citanten Tormo  eller gav ham Tilladelse, at malke nogen af sine Kjør: Svar:  Nej.   Contra Citanten Tormo erklærede selv til Retten, at han sidstleden Aar hos Hoved Citanten Torkild hverken Kjøbte eller erholdt Tilladelse til at malke nogen hans Koe.   Paa Hoved Citantens tilspørgende:  forklarede Vidnet, at i Høst  Mikkelsdags Tiden  da Kreaturene var kommen til Skaanesetter  hørde Vidnet, at Hoved-Citanten

 

1816: 107

 

Torkild sagde til Peder Sexe i sin Stue, at hvis han selv  (: Peder Sexe :) vil have Qvigekoen  skal han faae den, men ikke, hvis han vil overladen den til Tormo; thi Tiden var endnu ikke, at han pligtede Ombytningen.   Hertil svarede Peder Sexe:  jeg havde ikke kommet hertil i Dag, havde ikke Tormo  /: Contra Citanten :/  fra sagt sig Ansvaret for Koen; men hvad Koe det var  blev der ikke nævnt. Peder Sexe svor derpaa, at han vilde have Koen til sig selv.   Ingen tallede videre  saavidt Vidnet kan erindre, men Vidnet hørde kort efter at Peder samme Dag hav{e}de overladt Tormo Koen.   Afskediget.

  4de Contra Vidne:  Haagen Olsen Oppedahl, aflagde Lovens Eed, forklarede:  seenere hen samme Dag, som næst forestaaende 3de Contra Vidne har omforklaret, var Vidnet tilstæde og saae Hoved Citanten Torkild tog selv Qvigekoen ud af sit Fjøs og leverede den til Peder Sexe. Peder Sexe sagde da til Torkild: ”nu ere vi aldeles skjeldt fra hinanden; nu kan jeg dog gjøre ved min Koe hvad jeg vil”!   Torkild svarede dertil:  ”ja  det for staaer sig Koen er Din, Du kan gjøre med den hvad du vil”!   Peder sagde derpaa:  det bliver vanskeligt for mig, at faae den Stranden ind til Sexe; og om jeg for!! (faar) den ind  vil den maaske ikke roe sig, og jeg kan faae liden Nytte af den, sagde der paa til Vidnet: hvad vil Du give mig, for at faae malke den indtil man binder Kreaturene ind?   Vidnet sagde derpaa:  at ville \give/ 1 til 3 Potter Brendevin.   Contra Citanten Tormo, som stod hos, sagde derpaa  jeg vil give 3 Arbeidsdage, hvis jeg maae faae melke den til den settes ind.   Peder var hermed fornøiet og leverede Koen til Tormo.   Hoved Citanten Torkild, som saae og hørde dette  sagde derpaa:  ja dette kunde jeg have gjort selv, et saadant Mesterstykke. Derpaa kom Torkild og Peder i Ordstrid, men Vidnet kan ei erindre Ordene.   Ingen havde Vidnet videre at tilspørge.   Afskediget.

  5te Contra Vidne Holger Larssen Ullensvang, aflagde Lovens Eed, forklarede sig i et og alt ordlydende, som forestaaende 4de Contra Vidne Haagen.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet,  afskediget.

 

Hermed blev for i Aften sluttet, og Tinget udsadt til i Morgen.                   A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Mikkel Endresen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus og Lars Jensen Oppedahl  alle med iholden Pen.

 

Næste Dag  den 8de Februarii  blev Maanedstingene for Hardanger fortsat ved Stædets Sorenskriver og de følgende Laugrettesmænd  Mikkel Endresen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus, Lars Jensen Oppedahl  og istæden for Lars Olsen Helleland, satte sig Ole Haldorsen Helleland.

 

Hvorda!   blev foretaget, forestaaende Sag imellem Torkild Oppedahl og Maritha Iversdatter Oppedahl om en Koe.

  Begge Parter mødte tilstæde.   Contra Citanten fremstillede atter forestaaende

  4de Contra Vidne Haagen Olsen Oppedahl, som under sin aflagde Eeds Kraft nu forklarede: Vidnet var tilstæde i sidstleden Mai Maaned og hørde at Peder Sexe sagde til Tormo, at han havde kjøbt en Koe af Torkild Oppedahl, med Ret til, at vælge hvilken en af Torkilds Kjør han vilde. Efter nogen Samtale bleve de foreenede om at Tormo maatte beholde Koen til Malkning Som/m/eren over, og at Tormo skulle have Ret til at vælge paa Peders Vegne, hvilken Koe han selv vilde af Torkilds Kjør.   Peder sagde videre:  at den salede Koe kan Du gjærne tage, og jeg skal være fornøiet med til Høsten at bytte den om med Qvigekoen, hvis Torkild dertil vil give sit Samtykke.   Peder gav samme Tid nærværende Vidne Haagen Tilladelse at være med i at ud velge Koen, men Vidnet kom ei til at følge med. Hoved Citanten tilspurde Vidnet, om han nogen sinde hørte, hvad Samtykke, Løfte eller Tilladelse, i henseende til ommeldte Valg, eller Ombytning af ommeldte Kjør  af ham er givet.  Svar:  Nej Vidnet hørte ikke det ringeste herom af Torkild.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet.   afskediget.

  6te Contra-Widne Lars Iversen Oppedahl den yngre  aflagde Lovens Eed, forklarede:  at den Gang Contra Citanten Tormo havde valgt den omhandlede Koe paa Peder Sexes Vegne, var Vidnet nærværende tilligemed Tormo og Torkild og hørde da, at Tormo havde valgt den salede Koe  og at Torkild dermed var fornøiet, og sagde:  at Tormo skulde faae begynde at malke den næste Morgen, og at han skulde faae have den gaaende i Torkilds Beiter den heele Sommer, men Vidnet hørde ikke tale om nogen Ombytning til Høsten. Næste Morgen saae Vidnet, at en anden Mand  ved Navn Haldor, kom ledendes med Koen fra Torkilds Fjøs  og lede den ned i sin Fjøs, tilligemed sin Hustrue. Herover \for/undrede Vidnet sig. Hoved Citanten deklarede:  at dette Vidne er Contra Citantens Kones  (: Sagvolderindens :)  Broder, hvilket Vidnet og tilstod, hvorover Citanten nedlagde Indsigelse mod dette Vidnes Gyldighed.   Citanten erklærede:  at han aldeeles \ikke/ kan erindre eller troe, at Vidnet anhørde noget Samtykke af Citanten om Koens Malk- og Valgning.   Ingen havde Vidnet videre, at tilspørge.   afskediget.   som

  7de Contra Widne blev fremstillet Haldor Haldorsen Oppedahl.   Citanten nedlagde Indsigelse mod dette Vidnes Afhør, som selv indviklet i Sagen.   Contra Citanten paastod Vidnet afhørt.   Retten eragtede:  da det ikke for Tiden kan vides, hvorvidt det fremstillede Vidne er deelagtig i Sagen, saa bevilger Retten sammes Eedfæstelse og Afhør, da det siden beroer paa Retten

 

1816: 107b

 

hvor megen eller liden Hensyn, den ved endelig Dom vil tage paa Vidnes Udsigende.   Eragtningen blev oplæst.   Vidnet Haldor fremstod, aflagde Lovens Eed, forklarede paa tilspørgende.  Vidnet havde ligesom Peder Kjøbt en Koe hos Torkild med det Vilkaar, at maatte velge hvilken en han vilde. Da Tormo om Aftenen havde valgt en salet Koe, kom Citanten næste Morgen ned til Vidnet og sagde, at Tormo paa Peders Vegne havde valgt den sallede Koe og kom nu snart for at tage den. Vilde Vidnet have den Koe, maatte han nu komme, \at/ tage og hente den; thi ellers tog Tormoe den paa Peders Vegne. Vidnet og hans Hustrue gik derpaa strax op i Citantens Floer, og derfra hentede Koen ned til sig.   Nogle Dage efter var Peder Sexe, Citanten Torkild og Vidnet tilsammen, og da bleve de saaledes Foreened, at Vidnet Haldor skulle beholde den salede Koe, men Contra Citanten Tormo skulle have Tilladelse at malke den om Sommeren i stædet for den Koe Peder Sexe tilkom, dog ikke anderledes, end, at Vidnet Haldor havde Tilladelse at tage den fra Tormo, naar han fandt for godt, og da skulde Tormo faae tilbage Qvigekoen. Endvidere blev bestemt at i Steden for den Qvige-Koen som Sælgeren Torkild fik beholde til Malkning  skulde Tormo erholde hos Citanten Torkild en hvid Koe at malke, Da Haldor ligesom Peder Sexe havde lovet Tormo en Koe til Malkning, og saaledes bekom han 2 Kjør i Malkning, den hvide og den salede  indtil den salede af Haldor efter deres Forord blev taget fra ham, da leverede han den hvide Koe tilbage til Torkild og tog Qvigekoen, som {…} Peder skulde have igjen til Malkning  og saaledes, da beholde \ikkun/ en Koe i Malkning, {men da} indtil \Vidnet/ Haldor nogle Dage efter lod Tormo faae en af sine Kjør at malke.   Paa Hoved Citantens tilspørgende sagde Vidnet: at Hoved Citanten Torkild ikke fulgte Vidnet og Hustrue op i Fjøset, da de hentede den sallede Koe, som for omvidnet; men de hentede den efter hans utrykkelige Tilladelse i samme Øieblik i Vidnets Stue.   Citanten begjerede tilførdt, at han troer, at Retten nu vil kun/n/e skjønne at Vidnet her er delagtig i Sagen, og har afgivet Vidnesbyrd om sine egne Handlinger. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet. afskediget.

  8de Contra Widne:  Peder Svendsen Sexe fremstod, og Aflagde Lovens Eed om at ville Vidne Sandhed, og intet fordølge eller fordreie.   Citanten nedlagde Indsigelse mod dette Vidnes Afhør, som den der efter \de/ for afhørde Vidners Forklaring, er den der kjøbte først en af de omhandlede Kjør hos Citanten  og saaledes er Part i Sagen.   Retten Eragtede:  at det fremstillede Vidnes Afhør, kan ikke nægtes, da det ikke som Part er indstevnt, og det beroer paa Dommeren siden, at tage nogen, eller ingen Hensyn til Vidnets Forklaring ved den endelige Dom i Sagen.   Vidnet forklarede, at sidstleden Foraar kjøbte Vidnet en Koe af Citanten Torkild paa det Vilkaar, at maatte tage hvilken en af Citantens Kjør Vidnet vilde. Vidnet overlod til Contra Citanten Tormo baade at udtage Koen og beholde den til malkning den heele Sommer. Nogle Dage efter kom Bud til Vidnet, at han ikke \fik/ den salede Koe, som han havde i Torkilds Overvær valgt af hans Kreaturer i Fjøset. Vidnet indfandt sig faa Dage efter paa Oppedahl  og der traf Haldor Oppedahl, som havde taget den salede Koe til sig, og tallede da, baade med ham og Citanten Torkild, som var nærværende, og da blev det saa Afgjort, at Haldor skulde faae beholde den salede Koe og Peder var fornøiet med at erholde Qvige Koen; men da denne melkede lidet  og Vidnet havde lovet Tormo en malke Koe, saa samtykkede Citanten Torkild i, at Contra-Citanten Tormo maatte faae malke {en hvid} Qvigekoen saasnart Haldor fandt for godt, at tage den salede Koe fra Tormo; hvilket Haldor for beholdt sig at gjøre naar han lystede.   Hen imod sidstleden Høst var Vidnet atter i Oppedal  og talede da med Contra Citantens Hustrue Maritha, som da fortalte Vidnet, at Haldor havde bortaget sin salede Koe fra hende, hvorpaa Vidnet sagde:  at naar Haldor har taget sin Koe, saae!! (saa) maae hun i følge den gjorde Aftale med Torkild  (: Citanten :)  tage Qvigekoen til sig til Malkning.   Paa Citantens Tilspørgende:  om Vidnet kan vedstaae at Citanten, har givet Contra Citanten Tormo eller hans Hustrue Tilladelse at tage Qvigekoen til Malkning, naar Haldor tog den salede Koe fra ham.  Svar: ja, den Gang, som ovenforklaret gav Citanten sit Samtykke hertil i Vidnets og Haldors Overvær, men oftere eller andre Tider har Vidnet ikke hørt det.   Citanten begjerede tilført, at han nedlægger Indsigelse mod alt forestaaende Udsagn af dette Vidne, som Urigtigt og ubevisligt, da Citanten aldrig har givet Tormo eller hans Hustrue Tilladelse at gjøre nogen Ombytning paa Kjør.   Ingen havde videre at tilspørge.   afskediget.

  Contra Citanten erklærede at han for nærværende Tid ikke havde flere Vidner at afhøre, men at han nu erfarede at det bliver fornødent for ham at faae afhørt Haldor Oppedals Hustrue  som nu er syg, og derfore nu  uden at slutte Sagen  ville anhøre om Citanen!! (Citanten) havde noget at i retteføre, og om han skulde ønske Sagen fra sin Side udsadt.

  Hoved-Citanten Torkild fremstillede som

  3de Hoved Widne Lars Toresen Oppedahl  aflagde Lovens Eed om, at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede:

 

1816: 108

 

at sidstleden Michelsdags Tider kom Peder Sexe (: 8de Contra Widne :)  til Oppedahl, til Citanten Torkild. Denne  (: Torkild :)  kaldte da Vidnet tilligemed Tosten Larsen Oppedal  der som 3de Contra Vidne er afhørt, til sig for at anhøre paa hvad Grund Peder Sexe forlangte sig udleveret Qvigekoen. Da de ankom sagde Torkild til Peder:  ”det er for tilligt nu, du forlanger Koen”  den var ikke lovet til denne Tid.   Hertil svarede Peder:  jeg havde havde!! ikke kommet nu og forlangt den paa denne Tid, hvis ikke Tormo  (: Contra Citanten :)  havde frasagt sig Abbørslen  /: Ansvaret :/   Torkild sagde der paa:  trænger Du om den selv da, siden du nu vil have den.   Hertil svarede Peder:  ”ja jeg trænger om den, jeg har mange Arbeidsfolk i denne Tid”!  ?!! Torkild sagde derpaa:  ja  dersom Du vil have den selv, og ikke vil lade Tormo eller hans Hustrue Maritha faae den, da skal Du faae den.   Derpaa svor Peder, at han ikke skulle lade Tormo eller hans Kone faae Koen.   Derpaa sagde Torkild til Peder,  ja  dersom Du lader Tormo eller Hustrue faae Koen, da tager jeg den strax tilbage. Peder svarede derpaa:  ja  det maae Du have Tilladelse til.   Vidnet kan ikke nu erindre mere, som da blev talt denne Sag vedkommende, undtagen det erindrer nu, at Peder Udtrykkelig sagde, at han ikke havde givet {sit} Tormo (: Contra Citanten :)  eller dennes Hustru Maritha Tilladelse at malke Qvigekoen.   Ingen havde Vidnet videre at Tilspørge.   afskediget.

  4de Hoved Vidne:  Ole Holgersen Oppedahl aflagde Lovens Eed om med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede sig i et og alt, overeensstemmende Ordvis med forestaaende 3de Hovedvidne Lars Toresen, med hvilken Vidnet paa en og samme Tid var Tilstæde, dog kan dette Vidne ikke erindre at Peder sagde:  ikke at have givet Tormo eller Hustrue Tilladelse, at melke Qvigekoen.   Paa nærmere Tilspørgende sagde Vidnet:  at Vidnet er Raasmand hos Citanten, i hvis Stue baade Vidnet og Citanten har sin Natteleie.   Den Morgen, som Haldor Oppedahl og Hustrue siges at skal have i sidstleden Foraar, at skal have hentet den salede Koe af Citantens Floer eller Fjøs, da havde Vidnets Huusbund Torkild ikke været oppe af sin Sæng, men laae nøgen i Sengen, da Vidnet stod op. Vidnet gik ligefra sin Seng ned i Floeren, hvor Hesten tilligemed Kjørene staaer, for at give Hesten Foder, og da saae Vidnet, at den sallede Koe var bortaget, men hvem der havde taget den, vidste Vidnet ikke. Vidnet gik lige til bage i Stuen, og da laae Citanten Torkild ligeledes endnu nøgen i Sengen. Vidnet fortalte da at Koen var borttaget, hvormed Torkild syntes Misfornøiet, og sagde:  at han formodede enten Tormo eller Haldor maatte have taget den.   Ingen havde Vidnet videre at tilspørge.   afskediget.

  Citanten erklærede:  at han nu ikke havde flere Vidner, at afhøre fra sin Side, men indlod Sagen til Doms med Paastand at Sagvolderinden maae ipligtes vedbørlige Bøder for at have ombyttet Kreaturene  og uden lovlig Ret taget en anden Koe  nemlig Qvigekoen  at malke i Steden for den hvide hun forhen havde, samt desuden betale denne Sags Skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn. I øvrigt forbeholdt han sig nærmere Tilsvar om han finder fornøden.

  Contra Citanten erklærede:  at han seer det fornødent for sig, at see det syge Vidne  Haldors Hustrue Britha Larsdatter, og da hun er her i nærheden og hun mueligens i Morgen kan blive saa meget, at hun kan møde her for Retten, da hun i Dag er noget bedre til Helbred end i Gaar, saa forlanger han Sagen for det første udsadt til i Morgen  hvilket Retten bevilgede.

  Contra Citanten betalede Incammination efter Afkortning af Tilsvars Penge  3 rbd 2 mrk 4 s: N: V:   for 8 Contra Vidner at afhøre  2 rbd 3 mrk:   for Udsættelsen  2 mrk 4 s: N: V:   Hoved Citanten betalede for 2 Vidner at lade afhøre  3 mrk N: V:   og for Contra Qvæstioner til 6 af Contra Vidnere  4 mrk 8 s: N: V:   For 2 Eragtninger  4 mrk 8 s: N: V:

 

Da ingen meldte Dem med videre, blev Tinget udsadt til i Morgen.                A v W S Koren

Mikkel Endresen Helleland, Lars Jensen Oppedahl, Omund Pedersen Lofthuus og Ole Haldorsen Helleland, alle med iholden Pen.

 

Næste Dag  den 9de Februarii \1816/  blev Maanedstinget for Hardanger fortsat ved de samme Rettens Personer, som i Gaar, undtagen at Arne Ellingsen Oppedahl, sad i Stedet for Lars Jensen Oppedahl.

 

Hvorda!   den i Gaar behandlede Sag  Torkild Oppedahl mod Maritha Iversdatter  Tormo Oppedahls Hustrue  blev foretaget.

  Begge Parter mødte.   Contra Citanten Tormo Oppedahl meldte:  at Britha Larsdatter Oppedahl, som han finder fornøden; som Vidne at faae Afhørt i denne Sag, er saa syg, at hun aldeles ikke kan møde her i Dag, hvilket Citanten vedstod at være rigtig.

  Contra Citanten begjerede paa Grund heraf forundt Sagen udsadt til næste kom/m/ende Marts Maanedsting, og at Retten vil behage at udnævne tvende Eedsorne Laugrettes mænd til paa Rettens Vegne modtage Eedelig Forkla-

 

1816: 108b

 

ring af hende i Tilfælde hun ikke inden næste Ting, ikke erholder saa megen Helbred, at hun kan møde selv Personlig for Retten eller og hun skulle blive saa syg, at man kunne befrygte, det blev hendes Død.

  Hoved Citanten gav her til sit Samtykke.

  Retten Eragtede:  Den forlangte Udsættelse bevilges, og de tvende Laugrettesmænd  Lars Jensen Oppedal og Lars Iversen \ibdem/ den Ældre udnævnes herved  i Sygdoms Tilfælde, paa Contra Citantens Forlangende og efter at han vidnes fast forud har tilsagt Hoved Citanten at overvære og anhøre det syge Vidnets Forklaring, at i Eedtage og afhøre bemeldte Vidne.

 

Gammel Sag   Fol: 89.   Johannes Johannesen Digrenæs for Thore Undem

eller Undeland i Stavanger mod Halvar Tobiassen Mansager:

Paa Johannes Digrenæssets Vegne mødte Haagen Olsen Oppedahl og æskede Sagen for Thore Undem i Rette.

  Sagvolderen Halvar Mansager blev paaraabt, men mødte ikke  ei heller nogen paa hans Vegne.

  Mødende Haagen Oppedahl fremlagde nu en Skrivelse fra Citanten Thore Undem til Johannes Digrenæs, dat: 30te Octobr: sidstleden, hvoraf sees at han ingen Beviiser kan skaffe for sin paasøgte Fordring, men at han er villig at stadfæste samme med sin saligheds Eed.  Bemeldte Skrivelse blev oplæst og indtages her  saalydende  # Videre deklarerede den mødende Haagen Oppedal:  at af bemeldte Brev  hvori Citanten \tillige/ Samtykker at Sagvolderen maae aflægge sin benægtelses Eed om Kravet, kan tydelig sees, at han ikke kjendte Sagvolderen Halvar Mansager og ikke maae være vidende om, at han er en for Tyverie \Dømt/ og lovfeldt Mand, men har tænkt, at han var et oprigtigt og retskaffent Menneske. Paa Grund heraf troer Comparenten, at ham ikke bør tilstædes benægtelses Eed, men Citanten tillades at stadfæste sit Krav med Eed.   til Bevis om, at Sagvolderen er en for mere end en Gang begaaet Tyverie lovfeldt udædrigt (uædrigt) Menneske, fremlagde han nu Udskrivt af Hardanger Justits Protocol som indeholder den {over} Sagvolderen anden Gang overgaaede Tyvsdom; hvilken i sin Tid bliver at vedhefte denne Sags Act.   Paa Grund af forestaaende nedlagdes nu følgende Paastand:  at det maae tillades Citanten at Stadfæste sin paasøgte Krav med Eed, og at Halvar Mansager maae ipligtes at betale den Sum som Citanten med Eed Stadfæster hos ham at have til gode \med Renter/  og at han desuden maae ipligtes, efter Dommerens Skjøn, at betale saavel denne Sags Skadesløse Omkostninger, som de Omkostninger Citanten vil komme til at have ved den fornødne Eeds Aflæggelse.   hermed blev Sagen indladt til Lov medholdig Dom.

  Retten eragtede:  Sagen optages til Doms.

 

Ny Tingsvidne Sag:

John Hansen Westrem mødte for Retten og fremlagde en af afdøde Endre Halstensen Garethun eller Lillethun, som han og kaldtes, skreven Liste  som {han} \denne/ førend sin Død overleverede til Helje Sebbe og Jon Møklethun at indfordre, \der/ efter en Deel Penge, som han havde til gode Østerpaa, da han selv var saa svag, at han ikke formaaede, at gjøre Reiser øster over; hvorhos Comparenten fremstillede, de 4re her i Sorenskriveriet bekjendte og Boesatte Mænd, Dannebrogsmand Mikkel Halstensen Lofthuus, Tobias Haldorsen Eidnes, Peder Svendsen Sexe og Jon Magnussen Møklethun, hvilke bleve paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meened, aflagde alle Lovens Eed \om/ at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, hvorefter de tre sidstmeldte, bleve forevist{e} forbemeldte fremlagde Liste, hvorefter de under deres Aflagde Eeds Kraft bevidnede, at bemeldte Liste var afdøde Endre Garetuns eller Lillethuns egenhændige Haand, hvorhos Vidnet John Møklethun under sin Eed bekræftede, at bemeldte Liste er den selv samme Fortegnelse, som nu afdøde Endre Garethun eller Lillethun  som han og kaldtes, leverede Vidnet med egen Haand forrige Aars Vinter i Februarii Maaned 1815 i sin egen Stue, for at Vidnet tilligemed Helje Sebbe skulle efter bemeldte Liste indfordre Østerpaa, hvad der \er/ anført, at han havde til gode hos de der anførde Personer, og oplæste nu afdøde Endre Garethun bemeldte Tid oft{t}meldte Liste heel igjennem 2 Gange for Vidnet, og forklarede Vidnet, hvor hver af de bemeldte Personer boede  og hvor \de var/ at finde, og der hos sagde:  at han rigtigen havde til gode, saaledes som paa Listen findes anført.

  Alle 4re i Eedtagne Vidner erklærede derpaa under deres aflagde Eed, at de alle nøde(?) kjendte afdøde Endre Garethun, som en meget oprigtig, redelig troværdig og retskaffen Mand af en udmærket

 

1816: 109

 

god og erlig Karater.   Paa Tilspørgende erklærede, de tilstædeværende Laugrette, at han ligeledes var dem bekjendt som en udmærket oprigtig og ærlig Mand.

  Comparenten begjerede at den fremlagde Liste maatte med Rettens Paategning blive det her passerede vedheftet, som han udbad sig i Tingsvidne Form beskreven meddeelt, hvorefter Vidnerne bleve afskediget og den forlangte Tingsvidne Udskrift bevilges.

  Comparenten betalede Incamination 4 rbd 3 mrk 12,   For 4re Vidner at afhøre  1 rbd 3 mrk N: V:

 

Derpaa bleve følgende Documenter publicerede:

  1. Skjøde fra Elling Olsen Kjerland til Peder Ellingsen paa 2 Bpd. 6 mrk. Smør  1 ½ Hud i Gaarden Kjerland  No: 46 i Gravens Skibrede  for 800 Rbd. N: V:  og Vilkaar for 5 Aar  500 Rbd. N: V:, dat: 5te Febr: 1816.   ½ Procent 6 rbd 3 mrk. N: V:   (Gpb. fol. 629.).

  2.  Do: fra Anve Levorsen Søvertvedt til David Anvesen paa 18 mrk. Sm. i Søvertvedt  No: 83 i Gravens Skibrede  for 375 Rbd. N: V:, dat: 5te Febr: 1816.   ½ Procent  1 rbd 5 mrk 4 s.   (Gpb. fol. 629).

  3.  Do: fra Svend Jacobsen Vines til Torger Jacobsen Vines paa 2 Pd. 12 mrk. Sm.  5/6 Hud i Vines  No: 29 i Kingservigs Skibr:  for 400 Rbd. N: V:  og Vilkaar for 5 Aar  425 rbd N: V:, dat: 1ste Febr: 1816.   ½ %. 4 rbd 12 s. N: V:   (Gbp. fol. 629).

  4.  Do: fra Knud Arnesen Hotle til Arne Knudsen Hotle paa 12 mrk. Smør i Hotle  No: 117 i Gravens Skibrede  for 328 rbd 12 s. N: V:  og Vilkaar for 5 Aar  170 Rbd. N: V:, dat: 5te Febr: 1816.   ½ Procent 2 Rbd. 3 mrk. N: V:   (Gpb. fol. 629).

  5.  Do: fra Jon Johannessen Berget til Johannes Jonsen paa Pladsen Berget kaldet for 100 Rbd. N: V:, dat: 6te Febr: 1816.   ½ Procent  3 mrk. N: V: (Gpb. fol. 630.).   NB. af Kingservigs Skibr:

  6. Kgl. confirm. Testamente mellem Jacob Pedersen og Huustro Ingeborg Mikelsdr: af Kingservigs Skibr., House Gaard, dat. 12te Ap: 1799,  conf. 3 Mai s. A.   (Gpb. fol. 630).

  7.  Do: mellem Mikel Halsten!! Lofthuus og Huustro Helga Toresdr: af Kingservigs Skibr:, dat: 3den Novbr: 1806, confirmeret 2den Decbr: s. A. (Gpb. fol. 630).

  8. Tingsvidne betreffende den øde Fjeldstrækning Krokwashallen  optaget 1ste Decbr: 1807,   (see Justitsprot. fol. 84).

  9. Bygselbrev fra Jon Christoffersen Ystaas til Ingeborg Jonsdr: paa 1 Pd. 16 mrk. Sm. i Ystaas  No: 27 i Gravens Skibr., dat: 5te Febr: 1816   (Gpb. fol. 631)   medfulgte Revers og Landsk.b.

  10. Do: fra Haldor Tobiassen Eidnes til Svend Olsen paa 1 Løb Smør i Grd. øvre Legreid  No: 104 i Eidfjords Sogn, dat: 6te Juni 1815   (Gpb. fol. 630).   Medfulgte Revers og Landsk.b.

  11. Vilkaarbrev fra Peder Ellingsen Kjerland til Elling Olsen og Huustro paa Vilkaar af Gaarden Kjerland, dat: 5te Febr: 1816   (Gpb. fol. 630)   NB. Gravens Skibr.

  12. Do: fra Lars Omundsen Skaar til Marie Hansdr. Skaar paa Vilkaar af Skaar, dat: 8de Decbr: 1815,   (Gpb. fol. 629.).

  13. Do: fra Arne Knudsen Hotle til Knud Arnesen og Huustro paa Vilkaar, hæftende paa Hotle, dat: 5te Febr: 1816 (Gpb. fol. 629),

  14. Do: fra Svend Olsen Legreid til Haldor Tobiassen Eidnes og Huustro paa Levekaar af Legreid, dat: 6te Juni 1815, (Gpb. fol. 629).

  15. Do: fra Lars Ellingsen Ringøen til Jorond Olmosdr: paa Levekaar af Gaarden Vig, dat. 5te Frebr: 1816   (Gpb. fol. 631).

  16. Do: fra Jacob Haaversen Uhreim til Haaver Omundsen og Huustro paa Levekaar, hæftende paa Uhreim i Kingservig, dat: 5te Febr: 1816   (Gpb. fol. 631).

  17. Do: fra Sjur Ølversen Børven til Ølver Sjursen og Huustro paa Vilkaar, hæftende paa Grd. Børven i Kingservigs Skibr., dat: 5te Febr: 1816   (Gpb. fol. 631).

  18. Do: fra Mikel Larssen Tvesme til Lars Mikelsen [og]? Huustro paa aarligt Levekaar, dat: 6te Febr: 1816   (Gpb. fol. 631).

  19. Do: fra Knut Mikelsen Lusand til Mikel Olsen og Huustro, dat: 6te Febr: 1816   (Gpb. fol. 631).

  20. Do: fra Johannes Nilssen Handeland til Marita Olsdr. Bratteteig paa Vilkaar, hæftende paa Grd. Bratteteig i Røldal, dat: 30 Januv. 1816   (Gpb. fol. 631).

  21. trende Afkald fra Jomfruerne Catarine Hermine, Hellene Johanne og Ambrisia Kølle  fra hver for 5734 rbd 3 mrk 3 s. N: V:  og dat: 16de Decbr: 1815.   (Gpb. fol. 628).

  22.  et Do: fra Tomas Larssen Alsager  som gift med Guro Jacobsdr: Nes  til Jacob Larssen Nes for 513 Rbd. 66 s. N: V:, dat: 5te Febr: 1816   (Gpb. fol. 629).

  23. Do: fra Ole Helliesen Hovland  som gift med Herborg Johannesdr:  til Johannes Nilssen Tjoflaat for 267 Rbd. 22 s. N: V:, dat: 6te Febr: 1816   (Gpb. fol. 631).

  24. Do: fra Ole Helliesen Hovland  som gift med Herborg Johannesdr.  til Johannes Tjoflaat for 25 Rbd. 77 s. N: V:, dat: do: Dato   (Gpb. fol. 631).

  25. Do: fra Sjur Arntsen Bleie  som gift med Ingebjør Eriksdr. Mouge  til Knud Eriksen Mouge for {14} 27 rbd 4 mrk 11 s. N: V:, dat: 6te Febr: 1816   (Gpb. fol. 631).

  26. Do: fra Iver Sjursen Berve  som gift med Myndl. Ranvei Gribsdr.  til Peder Sjursen Fosse, dat. 4 Jan: 1716, for 32 Rbd. 5 s. N: V:   (Gpb. fol. 631).

 

1816: 109b

 

  27. Afkald fra Tore Olsen Sebbe til Endre Lilletuns Sterbbo for Sigri Knudsdr:s Arv 70 rbd 4 mrk. 13 s. N: V:, dat: 7de Decbr: 1815   (Gpb. fol. 632).

  28. Do: fra Christi Asbjørnsdr: Eidnes til Lars Olsen Aga for 20 Rbd. 29 s. N: V:, dat: 8de Febr: 1816   (Gpb. fol. 632)

  29. Do: fra Kari Asbjørnsdr. Eidnes til Johannes Nilssen Tjoflaat for 20 Rbd. 29 s. N: V:, dat: do: Dato   (Gpb. fol. 632).

  30. Do: fra Anna Helliesdr: Oppedal til Elling Helliesen Oppedal for 3 r 62 s., dat: 9de Febr: 1816   (Gpb. fol. 632).

  31. Do: fra Jens Nilssen Kongstun til Jon Sjursen Vestrem for hans Huustro Maria Mortensdr: Slettens Arve  i alt 159 Rbd. 20 s. N: V:, dat: 9de Febr: 1816 (Gpb. fol. 632).

  32. Aflyst et Vilkaar brev fra Knud Mikelsen Lusand til Mikel Olsen Lusand og Huust: efter Mortificationspaategning af 5te Febr: 1816   (fol. Gpb. 632).

  33. Do: en Obligation fra Endre Ambjørnsen Ulsnes til Brita Godvinsdr. Djønno, stor 200 Rd.  dat: 12 Juni 1809, omskr. til 120 Rbd. S: V:, qvitteret 26 Decbr: 1815   (fol. 353).

  34. Do: en Do: fra Ole Larssen Reins\n/aas til Lars Larssen Bleie, dat: 5 Decbr: 1810, stor 200 Rd., omskr. til 90 Rbd. S: V:, qvit.5 Febr: 1816   (Gpb. fol. 442).

  35. Do: en Do: fra Ole Olsen Espen til Hardanger &c. Overformynderi  stor 500 Rbd. N: V:  dat: 4 Febr: 1814, qvitteret 8de Januari 1816   (Gpb. fol. 570)

 

Da ingen efter 3de Udraab meldte dem at have mere med Tinget at bestille, blev Retten hævet.   Laugrettet betaltes til lige deling 15 Rbd. N: V:                             A v W S Koren

Ole Haldorsen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus, Mikel Endresen Helleland, Arne Ellingsen Oppedal   (alle 4re Laugr. med iholdt Pen).

 

 

 

Dommes Afsigelse.

Aar 1816  den 16de Febr:  blev Extrating sat paa Gaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettsmænd:  Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Mikel Endresen Helleland og Endre Jenssen Helleland, for at afsige Domme i de paa sidstleden Febr: Maanedsting dertil optagne Sager;

 

Hvorda:   Sagen  Fol. 108, anlagt af Johannes Digrenes for Tore Undem i Stavanger  mod Halvor Tobiassen Mandsager  blev afsagt saadan

Dom:

Under denne Sag har Tore Torgersen Unnaland eller Store Undem i Stavanger ved Johannes Digrenes sagsøgt Halvor Tobiassen Mandsager at betale, ifølge fremlagt Regning, for bekommet Vadmel  52 Rbd. 3 mrk., for Laante Penge 40 Rbd.  og for bekommet Brændeviin 3 Rbd.  alt Navneværdi.   Sagvolderen har ikke mødt for Forligelses commissionen.   For Retten har han ikkun mødt første Session, og tilstod da den første Deel af Fordringen, men benægtede de øvrige. Ved en senere Session har Johannes Digrenes fremlagt Skrivelse til ham fra Citanten, hvori Citanten tilstaar, ingen Beviser at have for nogen Deel af sin Fordring; men at han betroede Sagvolderen det hos ham Søgte, paa Grund af dennes Løvte at skaffe Citanten Smør   tilbyder derfor Sigtelses eller Benægtelses Eed.   Ser man hen til Sagens Omstændigheder, især den, at Sagvolderen har maattet tilstaae den første Post af Regningen; saa seer man, at der har været Mellemhandel imellem dem, og da Citantens Sagfører ved fremlagt Udskrivt af Hardanger Justitsprotocol har beviist, at Sagvolderen er en, for flere Gange begaaet Tyveri, dømt Person, altsaa en Person, som der er Grund at befrygte Bedrageri og Uredelighed af, hvorom Citanten efter hans forbemeldte Skrivelse synes at være uvidende; saa er her Grund til Formodning om:  at Debitor, som \har/ maa\ttet/ tilstaae at skylde noget, virkelig skylder mere, følgelig synes Eed at bør tillades; men at det ikke bør tillades Sagvolderen at aflægge Benægtelses Eed, men at Sagen ved Sigtelses Eed maa blive at afgjøre.

  Paa disse Grunde kjendes for Ret:  Det tillades Citanten, Tore Torgersen Unnaland eller Store Undem, efter at have lovlig forkyndt denne Dom for Sagvolderen Halvor Tobiassen Mandsager, og efter at have lovlig indstevnt ham til at anhøre Eeden for Citantens Værneting, inden ½ Aar fra Dato i det Seneste, at aflægge sin corporlige Eed paa, hvormeget  (enten Alt eller Noget)  ham tilkommer hos bemeldte Halvor Tobiassen Mandsager af de her paasøgte i alt 95 Rbd. 3 mrk. N: V:   Aflægger han denne Eed, hvad enten ham derved tilkjender sig ikkun de af Sagvolderen tilstaaede 52r rbd 3 mrk N: V:, eller mere, indtil den paasøgte fulde Sum, bør Sagvolderen Halvor Tobiassen Mandsager, som ikke har mødt for Forligelses-Commissionen, at betale til Citanten Thore Torgersen Store Undem inden 15ten Dage efter Eeden er aflagt {og lovlig}  ei allene den Sum, som ved Eeden bestemmes, men og Renter 5 ProCto deraf fra Indkaldelsen til Forligelsescommissionen den 5te Juni 1815 indtil Betaling skeer, samt desuden i denne Sags Omkostninger 15 Rbd. N: V:  og endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Eedens Aflæggelse, Execution og alt Fornødne, indtil Betaling skeer.   Aflægger Citanten, Thore Store Undem, ikke den tilkjendte Sigtelses Eed inden fore-

 

1816: 110

 

skrevne Tid, da frifindes Sagvolderen Halvor Tobiassen Mandsager for Citantens Søgsmaal, men betaler dog forbemeldte Sagen Omkostninger.   Alt Idømte efterkommes under Lovens Tvang inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de foreskrevne Terminer.

 

I Sagen  Fol. 105 anlagt af Ellef Ingebrigtsen Djønne mod hans Huusmand Jon Asbjørnsen Kaland  blev afsagt saadan

Dom:

Under denne Sag har Ellef Ingebrigtsen Djønne, efter lovlig Udsigelse for Jul, sagsøgt hans Huusmand Jon Asbjørnsen Kaland til, førstkommende Lovens Fardag at fravige Pladset Kaland, som denne hidtil har i Fæste og Paaboer.   Under Sagen er beviist, at Huusmanden har modvillig efterladt at forrette sit pligtige Arbeide, hand som Leie af Pladset aarlig bør forrette for sin Huusboende  ved at slaae en vis Strækning Eng og skjære en vis Deel Ager. At Huusbonden herover leed Skade sidstleden Sommer   at Huusmanden har uden Udviisning egenmægtigen hugget Tjereveed i Huusbondens Skov, og er desuden frembragt Beviser, som give{r} grundet Formodning om, at Huusmanden har forøvet megen anden Skovhugst, men som dog ei fuldelig er beviist.   Huusmanden, derimod, har beviist, at Huusbonden i de to sidstforløbne Aar haver havt Gjeder gaaende i den Huusmandspladset nest nederliggende Udmark, hvilket aldrig før har været sædvanligt, og da disse Geder have gaaet der til over Midsommer  og hver Aften og Morgen været ind- og udlukkede i et Gjemme ved Pladsets Huse staaende Faarehuus, saa have de gjort Huusmanden Skade paa hans Ager og Eng, hvilket er troligt, men dog ei under Sagen fuldelig beviist. Paa Grund heraf har Huusmanden troet sig berettiget at tilbageholde sit pligtige Arbeide for Pladset indtil Retten afgjorde deres Tvist.   Under Sagen er fremlagt en Forening eller Fæsteseddel imellem Huusbonden og Huusmanden, som viser at denne ikke maa hugge det ringeste i Huusbondens Skov, uden efter udviisning, og at Huusmanden strax skal vige Pladset, saasnart han i ringeste Maade overtræder Contracten og fornærmer sin Huusbonde. Contracten indeholder intet, som forbyder Huusbonden at have hvad slags Creature, han finder forgodt, i sin Mark, og det vilde synes haardt om enhver Jordeier, som havde Huusmænd, derved skulde være formeent at kunne tage andre eller flere Sorter Creature i sin Skov og Mark, end forhen sædvanlig, paa Grund af, de tilfældigen kunde komme til at beskadige den Ager eller Eng, som Huusmanden var overdraget, og saaledes nesten det hele kand berøves Mueligheden og Nytten af fremmede eller andre Creaturarters Indførsel end forhen paa samme Gaard sædvanlig. Hvis de paaklagede Geder, som synes sandsynligt, men dog ei er under Sagen beviist, have gjort Huusmanden Skade paa den ham overdragne Ager og Eng, kunde Huusmanden paa Skaden taget Syn og Besigtelse til at bevise samme, og derefter sagsøgt sin Huusbonde til Erstatning; men samme kan ingenlunde berettige ham til egenmægtig at indlade det pligtige Arbeide  og derved udsætte sin Huusbonde for dobbelt Tab. Han har saavel herved som ved tvertimod Contracten at hugge i Skoven, gjort sig skyldig til sin Fæstes Fortabelse, og at vige Pladset ifølge Lovens 5 – 1 – 1  og Forord. af 29de Juni 1792;    thi Kjendes for Ret:  Sagsøgte Jon Asbjørnsen Kaland bør til førstkommende Lovens Fardag indeværende Aar 1816 at ryddiggjøre og fravige Pladset Kaland under Udkastelses Tvang; saa bør han og at betale til Citanten Ellef Ingebrigtsen Djønne i denne Sags Omkostninger 10 Rbd. N: V:  skrives ti Rigsbankdaler Navneværdi  alt idømte efterkommes under Adfærd efter Loven [inden]? 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de foreskrevne Terminer.

 

I Sagen  Fol. 105  Sjur Mikelsen Maakestad mod Thore Larssen Oppedal  blev afsagt saadan

Dom:

Sagsøgte Thore Larssen Oppedal er ved de førte Vidner overbeviist om at skylde de paasøgte 37 Rbd. 3 mrk. N: V:;    thi Kjendes for Ret:  Thore Larssen Oppedal bør til Sjur Mikelsen Maakestad at betale de her paasøgte 37 Rbd. 3 mrk.  skrives syv og tredive Rigsbankdaler, tre Mark Navneværdi  med Renter 5 Procent fra 8de November 1815 til Betaling skeer; saa betaler han desuden i denne Sags Omkostninger  Kost, Tæring og Tidspilde  12 Rbd. skrives tolv Rigsbankdaler Navneværdi, og endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse og aldt Fornødne indtil Betaling skeer  alt idømte udredes under Excecutions Tvang inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.   Laugrettet blev leveret 3 Rbd N: V:

A v W S Koren.

Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Mikel Endresen Helleland, Endre Jenssen Helleland  (m. p. P.)

 

 

 

Marts Maanedsting 1816.

Aar 1816  den 5te Marts  blev Retten sat paa Tingstedet Helleland til Maanedstings Holdelse for Lehnets og Lysekloster Gods i Hardanger. Retten betjent af Stedets Sorenskriver, Koren, og følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd:  Lars Olsen Helleland, Ole Haldorsen Helleland, Endne!! (Endre) Jensen Helleland og Lars Toresen Oppedahl.

 

Hvorda   blev publiceret følgende offentlige Foranstaltninger:

 

1816: 110b

 

  1. Toldcoursen for Februar Maaned 1816, dat: 15de Januari s. A.

  2. Stiftets Skrivelse af 2den Febr: 1816 om, at Underholdningspenge for Arrestanter ved Resolution af 24 Januari nestfor ere forhøiede til 1 Rbd. N: V: daglig.

  3. Do:, hvorved communiceret H. M. Resolution af 24 April 1815 om, hvorledes skal forholdes med Fraværendes Arvemidler, dat: 29 Decbr: 1815.

 

Tingsvidne om Fjeldbeitet Sausokkefjeldet kaldet.

Aad Osmundsen Ekken mødte for Retten og fremlagde Attest om, til dette Ting, at have indkaldet samtlige Almues-Mænd af Røldahls og Søvde Sogne at fremkomme med deres Indsigelser og Beviser, om de ansee dem berettigede til nogen Ejendom eller Brug i den af Comparenten anførde Fjeldstrækning, Sausokkefjeldet kaldet, da Comparenten, som troer sig overbevist om, at samme er forhen saa kaldede Kongens  nu Landets  offentlige Alminding, og Comparenten, agter at ansøge samme bygslet eller leiet til Beite for hans Creaturer.   Bemeldte Indkaldelse blev oplæst, og indtages her  saalydende  #.

  Efter Paaraab mødte Mikkel Toresen Holmene af Røldahl, som erklærede:  at han har staaet i muntlig Acord med en Mand i Søvde Sogn ved Navn Johannes Nielsen Handeland om af ham, at faae kjøbt en liden Andeel eller Strækning af hvad forbemeldte Aad Osmundsen Ekke agter at ansøge bygslet; men da bemeldte Johannes Handeland, efter hvad Comparenten nærmere har erfaret og troer sig overbevist om  ingen Ejendom eller Rettighed har til nogen ringeste Del af bemeldte Strækning, og han ingen Rettighed har kunnet paaberaabe eller forevise, men allene sagde:  at naar Comparenten betalede de belovede 4 ½ Bpd Smør  skulle han faae det belovede Tømmer paa Pladsen tilkjørt, og havde han da intet imod, at Comparenten foreenede sig med forbemeldte Aad Osmundsen Ekke  og begge i Foreening ansøgte af Hans Maestæt om at faae Bygslet opgivne Fjeldstrækning. Paa Tilspørgende erklærede:  Aad Osmundsen Ekke, at han er fornøiet med at forbemeldte Mikkel Toresen Holmene i Foreening med ham ansøger at faae bygslet ermeldte Fjeldstrækning til Brug for begge Stædets Creaturer, den korte Tid af 5 eller 6 Uger i Juli, og Augusti Maaneder, som de der kan finde Beiter eller Græsning, og at det er tjenligt, at de ere 2 Mænd i et saa høit og afsides Fjeld for at de kan hjelpe hinanden i Tilfælde af haart Veir og uformodentlig Snefald, som de der alle Tider af Aaret er udsat for, da det ligger saa høit, at der samme Aar endog aldeles ikke er tilgjengeligt.

  Efter Paaraab om nogen tilkjendte sig nogen Brug eller Ejendom, mødte Knud Haldorsen Oppedahl og meldte for Niel!! (Niels) Larsen Horre, at da hans Beite Strækning gaaer lige til den her ansøgte Fjeldstrækning, og endog til dels lidet ind i samme, saa forbeholder han sig, sin hidtil hafte Brug og Beitning.

  Aad Osmundsen Ekke og Mikkel Toresen Holmene erklærede:  at saa fremt den ansøgte Fjeldstrækning bliver dem tilbygslet, saa forpligter de dem til, at lade ham  (: Niels Larsen Horre :)  fremdeeles beite der hvor han bevisligen hidtil enten selv eller ved hans Huusmænd har haft Beitnings Brug, og da den Strækning de her attraaer er saa aldeles adskildt fra hvor han har Beitet, at ikkun en smal Vei og trang Fodstie kan passere hvor aldrig nogen sinde Nøds Kreaturer er kommet over; men ikkun Faar, saa kan desmindre nogen Vanskelighed hermed opstaae.

  Efter atter Paaraab meldte ingen flere dem med nogen Indsigelse, men tilstædeværende Almue af Røldahls Sogn erklærede eenstemmigen:  at den her omhandlede Strækning er Landets Alminding, og at ingen Privat Mand  saavidt de veed  der har nogen Ejendom eller Brug.

  Laugrettet erklærede:  at de aldeles ikke er kjendt i bemeldte Fjeldstrækning, eller er vidende om, hvorvidt samme er Alminding  eller nogen Privat der har Ejendoms eller Brugsret.

  Da ingen meldte dem med videre  begjerede Aad og Mikkel sig det her passerede i Tingsvidne-Form beskrevet meddelt, hvilket Retten bevilgede.

  Aad betalede Incam: 4 rbd 3 mrk 12 s N: V:   Mikkel og Knud betalede hver Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s. N: V:

 

Nye Sag:

Sjur Olsen Rondestvedt og David Nielsen Qvale mødte for Retten paa egne Vegne, som og for Ole Magnussen Rondestvedt, Klokker Arne Brynildsen {paa hans egne} som Værge for Christopher Christophersen Hjeltnes, samt Curator for den ene af Jomfrue Køllerne, videre for Johannes Iversen Yttre Wiknes, Ole Nielsen Haaeim, Sjur Iversen øvre Legve (Leqve)

 

1816: 111

 

og Jomfrue Køllerne med deres Curatorer  og fremlagde de lovskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet ved muntlig Vahrsel John Hansen Westrem at see sig overbevist og at lide Dom for at have i sidstleden Sommer overtraaden oprettet Foreening og senere ergangen Dom med at have havt flere Kreaturer paa Stølerne Øvre og Nedre Slondahlen end ham efter Anpart tilkom, derfore at ipligtes Mulct og denne Sags Omkostninger skadesløs.  Videre fremlagde de Attest fra Forligelses Commissionen dat: 6te Febr: 1816, som viser at denne Sag derfra til Rettergang er henvist   bemeldte 2de Attester blev oplæst og indtages her  saalydende  #   End videre fremlagde de en Attest, dateret 22de Febr: sidstleden  fra de beskikkede Stevnevidner, som viiser, at Citanterne ved dem har mindelig ladet affordre Sagvolderen  her indstævnte John Hansen Westrem  de Bøder, som de troede ham pligtig at erlægge   bemeldte Attest blev oplæst og indtages her  saal:  #

  Sagvolderen John Hansen Westrem  selv tilstæde anhørde forbemeldte Documenter oplæse og vedtog lovlig Varsel; men derhos deklarede:  at da han forrige Ting var nød til at møde her i Anledning et Tingsvidne paa samme Tid som denne Sag for Forligelses-Commissionen var indstevnt, saa gav han en her ustævnt Mand Fuldmagt for sig, at møde og forlige Sagen, naar de opgav hvormeget han havde at Bøde, men i Tilfælde det ikke blev opgivet eller de derom ikke kunne komme overeens, da burde Sagen være henvist til Tingsvidne og Oplysning inden Retten, hvor meget han havde forbrut sig  for derefter at foretages atter inden Forligelses Commissionen. Paa Grund heraf antager han allene lovlig Vahrsel til denne Sag, som Tingsvidne Sag, men ei til Dom, da han troer at Commisairne ikke vare berettigede at henvise Sagen til Rettergang og endelig Afgjørelse ved Dom; men ikkun for det første til Oplysning ved Vidneførelse:  tilmed, saa anseer Sagvolderen den ene af Commisairne  nemlig Omund Opheim  for en ikke lovgyldig Fredsmægler, da han allene af første Commisair var udnævnt og formaaet at side \i den anden Commisairs/ {i sit} Sted  uden dertil af Amtet at være stadfæstet.

  Citanterne erklærede:  at de  uden nu at indlade dem paa Sagvolderens anbragte, begjerede de deres Vidner afhørdte  og forbeholdt dem nærmere derefter at afgive deres Indsigelser, og Paastand i Anledning hans tilførde.

  Sagvolderen var villig at anhøre Vidnerne;   thi blev nu fremkaldet, som

  1ste Vidne: Paul Torbjørnsen Undeland  og 2det Vidne Gauke Svendsdatter Viknes  aflagde begge Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed, blev paamindes!! om Eedens Vigtighed, forklarede eenstemmig: at paa John Westrems Part i Gaarden Viknes, blev Vinterforet forrige Vinter 6 Kjør  1 Sommerfødt Kalv, 1 ung Fole  21 Faar, samt 1 Svin som de slagtede til Julen, nogen Uger før, samt desuden føddes en Leie Hæst omtrent 3 a 4 Uger.   Vidnerne havde intet videre at forklare   afskediget.

  Citanterne frafaldt det indstevnte Vidne Helge Dagsen Wiknes.

  Som 3de og 4de Vidne:  fremstod Karn!! (Karen) Mikkelsdatter Westrem og Herborg Halstensdatter Solheim, hvilke efter aflagde Eed eenstemmigen forklarede:  at John Hansen Westrem sidstleden Sommer havde i 7 Uger og 1 Dag paa Stølen Nedre Slondalen, 8 Kjør  2 Qviger  21 stk: voxne Faar  samt 10 Lam, som for en Tid var bortsadt paa en anden Støl, undtagen 1 Lam som forblev bestandig, samt 2 Svin, hvoraf det ene fik 4re Griser medens de var paa Stølen, hvoraf de 2 strax blev bortsolgt.   Med disse Kreaturer kom han paa Stølen omtrent 3 Uger efter Santehansdag, altsaa 14 Dage efter de andre, og reiste omtrent 3 a 4 Uger førend de andre, undtagen de 2 Kreaturer, med dem blev reist 14 Dage forud, saaat de 2 var ikkun 5 Uger paa Stølen.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne.   Afskediget.   Som

  5te Vidne Christi Sjursdatter Wambeim fremstod og forklarede:  under sin aflagde Eeds Kraft, at Sagvolderen John Hansen Westrems Leilænding paa hans Andeel i Wiknes, havde paa Stølen Øvre Slondalen 3 Kjør samt anpart i 3 andre, hvoraf den ene døde omtrent 14 Dage efter Ankomsten, og reiste med de andre 2 omtrent 1 Maaned førend Mikkelsdag. I {bemel} sidstmeldte Kreaturer eiede han en halvepart. Videre havde han paa Stølen 8 voxne Faar samt 5 Lam, saa havde han og nogen kort Tid 1 Hoppe og Føl gaaende der. Videre havde Vidnet selv, efter hans Tilladelse 1 Koe og 6 Faar og et Lam gaaende bestandig paa Stølen, dog sagdes:  at denne hans Tilladelse var given tillige paa 2de andre Mænds og Medejeres Vegne i Stølen.   Afskediget.

  2det Vidne Gauke Svendsdatter Viknes blev nu atter fremkaldet og under sin forhen aflagde Eeds Kraft forklarede sig gandske overensstemmende med forestaaende Vidne Christi.   Afskediget.

  5te Vidne Christi Sjursdatter Wambeim blev nu atter fremkaldet og under sin aflagde Eed forklarede:  at da hun skulle være Buedeje hos Johns Leilænding paa Wiknes, spurgde hun ham: omtrent 14 Dage førend de

 

1816: 111b

 

reiste med Kreaturene til Støls, om han agtede at have Kreaturene paa Stølen Rembesdalen  eller i Slondalen, hvorpaa han svarede:  han havde Tilladelse af Ejeren John Westrem, at vælge hvor han vilde, og derfor agtede at have dem i Slondalen. Ligeledes sagde han:  da han fæstede Vidnet, lenge derfor, at han havde valgt at have Kreaturene i Slondalen.   Ingen havde Vidnet videre at tilspørge.   Afskediget.

  Citanterne fremlagde en Doms-Act, hvoraf de begjerede selve Dommen  afsagt 20de Juni f: A:  indraget i denne Act, hvilken Dom viiser hvad enhver har i Bøder, at erlægge for hvert Kreatur, som de paa Stølen øvre eller nedre Slondalen haver mere i Beite en!! (end) deres Anpart paakommer   efter hvilken Dom de paastod Sagvolderen ipligtet Bøder for saa mange Kreaturer, som Dommeren befinder {at}  som han og hans Leilænding have haft tilsammen paa Stølene mere end dem tilkom, samt desuden, at betale denne Sags Omkostninger skadesløs efter Dommerens Skjøn, og paastaar de endelig Dom i denne Sag, da samme dertil fra Forligelses Commissionen til Retten er henvist.  \bemeldte Dom indtages her  saal: #/  I Øvrigt forbeholdt de dem videre Tilsvar i Tilfælde noget fra Sagvolderens Side fremkommer, som de finder fornødent at tilsvare.

  Sagvolderen John Hansen Westrem fremlagde nu Forpagtnings Contracten imellem ham og Leilændingen paa Viknes  Hellie Dagsen Krogevig, som han troer godtgjør, at Leilændingen kunde vælge under anførde Betingelser paa hvilken Støl han vilde Beite, enten i Remsdalen eller i Slondalen, og agter {Citenten} \Sagvolderen/ at bevise, at han har valgt Rembesdalen, og altsaa var uberettiget at komme i Slondalen, og altsaa er han, og ikke Sagvolderen, den, som har fornærmet Citanterne  og af dem maae blive at Sagsøge, hvis dem er skeet nogen Fornærmelse.   Til fornøden Oplysning herom forlangte Sagvolderen \Sagen/ Udsadt til næste Ting; hvilket Retten bevilgede   og bliver den fremlagde Gjenpart af Forpagtnings Contracten i sin Tid at vedhæfte denne Act.

  Citanterne betalede Ind[camination ……..]   og for 5 Vidner  5 rbd 2 mrk 4 s. N: V:   Sagvolderen Tilsvarspenge og for Udsettelsen  1 rbd 3 mrk 12 s. N: V:

 

Derefter blev Tinglyst

  Skifteforretning efter Endre Halsten!! Garethun  sluttet 11. Januari 1816, hvorved Jordegodset  2 pd 15 mrk Smør  3 ½ Gedskind \i Gaarden Lillethun  No: 111/  er udlagt til Enken og begge Sønnene for 1666 – 4 mrk N: V:    Ditto i Gaarden Garethun  No: 109  er 1 Pd 21 mrk Smør  ½ Hd og ½ Gedskind udlagt til Enken, Sønnen Halsten og begge Døttrene for 1111 rbd 10 s. N: V:   NB:  ½ Eidfjords Kirke udlagt til Skifteforvalteren og Enken for 416 rbd 4 mrk N: V:

 

Hermed blev for i Aften sluttet og Tinget udsadt til i Morgen.                 A v W S Koren

Lars Helleland, Ole Haldorsen Helleland, Endre Jensen Helleland og Lars Thoresen Oppedahl, alle med i holdt Pen.

 

Næste Dag, den 6te Marti  blev Maanedstinget fortsadt med de i Gaar benævnte Personer.

 

Gammel Sag   Fol: 106.  Torkild Oppedahl mod Maritha Iversdatter Oppedahl om en Koe.

Contra-Citanten Tormo Oppedahl tilligemed Citanten mødte og førstmeldte fremstillede nu, som

  9de Contra-Vidne Britha Larsdatter Oppedahl.

  Hoved-Citanten Torkild nedlagde Indsigelse mod dette Vidnes Afhør  da han troer sig at kan beviise, at det nu frem stillede Vidnes Egtefælle Haldor Haldorsen Oppedahl er tilligemed Peder Svendsen Sexe deelagtig med Contra Citanten i denne Sag, og har han til den Ende indkaldet Contra-Citanten, samt bemeldte Haldor og Peder Sexe, at see dem overbevist om at de alle ere deelagtige i Sagen med videre  om hvilken hans Continuations Stevning han nu fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, der blev oplæst  og indtages her  saalydende #   I Følge denne Stevning paastaaer Hoved Citanten dette Vidne, som er Haldor Oppedals Hustrue  for Retten afviist, da hun, som Haldors Hustrue ellers ville komme at vidne i egen Sag.

  Contra-Citanten Tormo replicerede, at han vedtog fremlagde Stevning for saavidt ham vedkommer, men anseer den aldeles ugyldig  og paastaaer den Afviist for saavidt Haldor Oppedahl og Peder Sexe angaaer, hvorefter han paastod det fremstillede Vidne afhørt.

  Retten eragtede:  At da det af den blotte Stevning ikke kan erfares hvorvidt det indstævnede Vidne eller hendes Egtefælle er nogen Part i denne Sag  og \det/ des uden ved den endelige Doms Affattelse vil kunne beroe paa Dommeren efter de da erhvervede samtlige Oplysninger at kunne

 

1816: 112

 

skjønne hvorvidt det fremstillede Vidne eller hendes Egtefælle har nogen Deel i denne Sag  og derefter at tage saae megen eller liden Hensyn til Vidnets Prov, som den finder rigtig, saae seer Retten ingen Grund til nu at afvisse dette fremstillede Vidne, men samme bliver til Afhørelse antaget.   Hvad angaaer Contra-Citantens Indsigelse mod den fremlagde \Continuations/ Stevning for saavidt Haldor Oppedahl og Peder Sexe angaaer, da beroer det ikke paa hans, men hellere paa deres Indsigelse at afslaae samme, desuden ere de ikke indstævnte til, som Parter, at lide Dom i Sagen, men ikkun at anhøre Vidner, hvorvidt de ere Parter i Sagen, som det synes, for derved at oplyse hvorvidt deres Vidnesbyrd bør være gyldigt eller ikke, hvorom alt fornødne forbeholdes Hoved Citanten og de Indstævnte til sin Tid og Stæd. Denne Eragtning blev Parterne forelæst.

  Vidnet Britha Larsdatter Oppedahl aflagde nu Lovens Eed  forklarede, at den Morgen som hendes Egtefælle  7de Contra Widne  har omforklaret, kom til!! Citanten meget tilig om Morgenen ned til Vidnet og hendes Mand. De laae den Gang i deres Sæng, han  (: Torkild :)  kom hen til deres Sæng og sagde:  han vilde nu advarede dem, at de skulde komme op og tage den salede Koe førend Marthe (: Contra Citantens Hustroe :) kom og malkede den.

  Efter nogen Samtale blev nu Parterne saaledes foreenede:  Ald Tvistighed, saavel i Anledning denne Sag  som i Anledning den anden imellem Parterne værende Sag om ærerørig Ord  skal være aldeles forligt og afgjort  og alle hidtil imellem Parterne brugte Udladelser, skal være aldeles død, magtesløs og forglemte, og ikke komme nogen af Parterne til ringeste Forkleinelse i nogen maade.   Contra Citanten Tormo erlægger 20 rbd N: V: til Kingservigs Sogns Fattigkasses Fond inden førstkommende Paaskedag.   De hidtil af Torkild hafte Omkostninger paa begge Sager mod Tormo, neml:  i Retten erlagde 13 rbd 1 mrk 8 s N: V:   og i Stevnepenge 8 rbd 4 mrk N: V:  tilbød Haldor Oppedahl sig at betale til Torkild for at stifte Fred og Kjerlighed i Nabolaget; hvilke skal erlægges inden førstkommende Paaske til Torkild. Ligeledes er han og villig at betale til Ole Svendsen Sexe hvad ham tilkommer for Indstævning paa Torkilds Side i disse Sager til dette Ting inden forbemeldte Tid.   Hermed erklærede:  Citanten Torkild Oppedahl saavelsom tilstædeværende Ole Svendsen Sexe sig fornøiet. Hermed erklærede alle Parter sig tilfreds og som Venner og velforligte.

 

Hermed blev for i Aften sluttet og Tinget udsat til i Morgen.                     A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Ole Haldorsen Helleland, Lars Toresen Oppedahl og Endre Jensen Helleland  alle med i holdt Pen.

 

Den nestfølgende Dag, 7de Marts 1816 fortsattes Maanedstinget paa Tingstedet Helleland af samme Rettes Personer som de 2 nestforrige Dage.

 

Hvorda   følgende Documenter i Continuation bleve publ:

  2. Skjøde fra Omund Omundsen Jaastad til Samson Olsen Hestegielen paa ½ Part af Jordeparten Hestegielen for 1000 Rbd. N: V:, dat: 5 Marts 1816.   ½ %  5 Rbd. N: V:

  3. Despensationsbrev af Jacob Christensen Ytrem, dat: 5 Marts 1816  (Gpb. fol. 632).

  4.  Skjøde fra Jacob Christensen Ytrem til Iver Jacobsen paa 1 Pd. 12 mrk. Sm. i Eitrem No: 15 (i Kingservigs Skibr:)   og 2 mrk. Sm. i Underbruget Tvedtøde, for 500 Rbd. N: V:   og Vilkaar for 5 Aar  710 Rbd. N: V:, dat: 5 Marts 1816.  ½ %  6 Rbd. 5 s. N: V: (Gpb. fol. 632).

  5. Vilkaarbrev fra Christen Jonsen House som Interims-Formynder for Iver Jacobsen Yttrem  til Jacob Christensen Ytrem og Huustro, dat: 5 Marts 1816 (Opb. fol. 632).

  6. Skjøde fra Elsebe Amundsdr: Nedre Legred til Sjur Haagensen Nedre Legreid paa en Stue bygning paa Nedre Legreids Grund for Penge 25 rbd  og Afgivt 5 Aar  25 rbd. dat: 6te Marts 1816.   (Gpb. fol. 632).

  7.  Do: [fra] Jørgen Jacobsen Digrenes og Anna Jacobsdr: Digrenes’s Laugværge  til Jon Jørgensen Digrenes paa ialt 2 Pd. 15 mrk. Sm. i Digrenes (i Kingservigs Skibr:) for 450 rbd N: V:  og Vilkaar for 5 Aar  1076 Rbd. 4 mrk. N: V:, dat: 5te Marts 1816   (Gpb. fol. 633).

  8. Odelsdeclaration af Mons Thoresen Røen betreffende Odelshæftelse paa 4 mrk. Sm. i Røen, dat: 1 Marts 1816   (Gpb. fol. 633).

  9.  Bygselbrev fra Hr: Provst Hertzberg til Mikel Johannessen Mansager paa 1 Pd. 3 mrk. Sm. i Mansager (i Kingservigs Skibr:)  dat: 27 Juni 1815.   Afgivt ½ % 1 Rbd. 1 mrk 5 s N: V:   (Gpb. 633).  med fulgte Revers og Landskyldbog.

  10. Do: fra Hr: Sognepræst P. H. Hertzberg til Birge Heinesen paa 18 mrk. Sm.  ½ Gjedsk. i Bjotvedt (i Kingservigs Skibr:)  dat: 26de Januar 1816.   ½ % Afg.  intet. (Gpb. 633).  Revers og Ldskb.

  11. Contract mellem Beboerne af Grd. Huse og Svend Østensen Rateig om et Stølsbeite, dat: 5te Marts 1816.   (Gpb. fol. 633).

  12. Do: mellem Lars Johannessen Syse og Knud Haldorsen Oppedal ang: Odelsretten til Grd: Bue, dat: 5te Marts 1816 (Gpb. fol. 634).

  13. Vilkaarbrev fra Mikel Johannessen Mansager ved Formynder  til Jørgen Olsen Sandven paa Levekaar af Mansager, dat: 5 Marts 1816.   (Gpb. fol. 634).

 

1816: 112b

 

  14. Contract mellem Nils Gundersen Indrebue og Trond Ingebrigsten Samland om en Skoveteig, dat: 5te Marts 1816   (Gpb. fol. 634).

  15. Testamente oprettet af Anna Olsdr: Oppedal, dat: 26 Febr: 1816   (Gpb. fol. 634).

  16. Afkald fra Mons Thoresen Røen  som gift med Guro Ingebrigsdr: Djønne  for 36 Rd. 73 s., dat: 1 Marts 1816, for Arven efter Ingeborg Ingebrigtsdr: Djønne.

  17. Do: fra Do: for sin Kones Moderarv &c.  104 Rbd. 71 s. N: V:, dat: 1 Marts 1816.

  18. Do: [fra] Myndl: Anna Jørgensdr: Digrenes’s Mand  Sergeant Samson Qvitne  for hendes Arv 40 Rbd. 18 s., dat: 5te Marts 1816.

  19. Do: fra Myndl: Herborg Asbjørnsdr: Eidnes for 20 rbd 29 s. N: V:, dat: 5 Marts 1816.

  20. Do: fra Gjøa Jacobsdr: Eitrems Mand Jørgen Freim for 39 rbd 15 s. N: V:, dat: Do: Dato.

  21. Do: fra Enken Ingelin Helliesdr: Vallandsvig paa egne og øvrige Arvingers Vegne efter Brita Andersdr: Vallandsvig for i alt 141 Rbd. 68 s. N: V:, dat: 7de Decbr: 1815.

  22. Do: [fra] Ragnilde Jacobsdr: for hendes Arv 10 Rbd. 82 s., dat: 5 Marts 1816.

  23. Do: fra Aamund Christ: Vambem for hans Arv 3 rbd 20 s. efter Morfaderen, dat: 6te Marts 1816.

  24. Do: fra Do: for 53 Rbd 57 s. N: V:, dat: 6te Marts 1816.

  25. Do: fra Peder Pedersen Espen for hans Arv 43 Rd. 2 mrk. 3 s., dat: 2 Marts 1815.

  26. Forpagtningscontract mellem Lars Ellingsen Ringøen og Asgout Omundsen Legreid paa Grd: Vig i Gravens Skibr:, dat: 7de Marts 1816.

  27. Afl: en Obl:  capital stor 150 Rbd:  tilhørende David Tvedts Sterbo, paa Obl: fra Anders Tostensen Hereid  efter Qvit: af 6te Marts 1816   (Gpb. fol. 258).

 

Da ingen efter 3de Udraab meldte dem at have mere med Retten at bestille, blev Tinget og Retten hævet.   Laugrettet blev leveret for 3 Tingdage hver 2 Rbd. 24 s. N: V: tilsammen 9 Rbd. N: V: for dem samtlige. A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Ole Haldorsen Helleland og Lars Thoresen Oppedal.  (alle 4re med iholdt Pen).

 

 

 

Præliminair Forhør

Aar 1816  den 17de April  blev Extraret sat paa Gaarden Helleland i Hardanger af Stedets Sorenskriver og de 2de eedsorne Laugrettes mænd  Endre Jenssen Helleland og Lars Olsen Helleland.

  Hvorda Lehnsmand Ole Svendsen Sexe mødte for Retten og meldte, at Dagen for Skjertorsdag  nemlig den 10de d: M:  blev ham ved {Fre} Skyds fra Lehnsmand til Lehnsmand fra {Th Hr:} Foged\en/ for Thoten  Hr: Schultz  tilstillet en Arrestant ved Navn Thord Endresen Bakken under Sundemeie, ifølge bemeldte Fogdens Transport-Ordre, dat: 20de Marts 1816, hvorhos tillige fulgte under Forsegling de paa Transport-Ordren <hos> Arrestanten forefundne Effecter.   Bemeldte Transport-Ordre, tilligemed samlige!! Paategninger, blev nu fremlagt og oplæst, samt indtages her  saal: #

  Den Pakke, som paa bemeldte Transport-Ordre findes Anført, blev nu af Lehnsmanden fremleveret  og befandtes forseglet. Sorenskriveren aabnede den, for med Laugrettet at eftersee, om di anførte Ting deri fandtes, hvilke alle befandtes rigtig, undtagen at den Nøgel, som {ved} \i/ Paategningen formodedes en Dragkiste-Nøgel, troer man at maa være en her kaldet Kolvelaas-Nøgel. Videre fulgte med Arrestanten et Brev med Udskrivt:  ”til den civile Øvrighed i Hardanger”,   I Anledning denne Skrivelse finder jeg  Sorenskriver Koren  passende her at anmærke:  at ved Arrestantens Transport forbi min Bopæl bemeldte 10de d: M:, da han blev bragt til Lehnsmand Sexe, afleverede Skydsen til mig ermeldte Brev, og da her er 10 Mile til Fogden, hvor ingen Post gives  og 13 \Mile/ til Amtet; saa  for at Sag des snarere mod Arrestanten kunne blive anlagt, brækkede jeg bemeldte Skrivelse, og ved at træffe Lehnsmand Sexe ved Kirken første Paaskedag den 14de sidstl:, gav jeg ham mundtlig Ordre at frembringe Arrestanten til Forhør her \i/ Dag, og tillige at indkalde her tilstede ei allene {Øf} bestjaalne Østen Ellingsen Berve eller Aasvig, men end og enhver Anden, som Lehnsmanden ved Efterspørgsel hos bemeldte Østen eller Andre kunne have Formodning om at kjende til Arrestanten og de af ham begangne Tyverier.

  Lehnsmand Sexe fremstillede nu for Retten Arrestanten Tord Endresen Bakken eller Sundemeie, fri for Baand og Tvang.

  Sorenskriveren fremlagde nu bemeldte af ham aabnede Skrivelse til den civile Øvrighed i Hardanger, udstæd af Hr: Foged Schultz, dateret Brelie den 20de Marts d: A:, der blev oplæst og indtages her  saal: #

 

1816: 113

 

Indsluttet i bemeldte Skrivelse fulgte følgende Documenter:  En Skrivelse fra Hr: Procurator Hass til Amtmanden for Christians Amt  Hr: Ridder Sommerfeldt, \dateret d: 2den Marts 1816/ med alle deri paaberaabte Bilage, nemlig Lit: A og B:, samt No: 1, 2, 3, 4 og 5, hvilke alle nu bleve oplæste, og som i sin Tid blive in originali at vedhefte dette Forhør.

  Arrestanten blev nu tagen under Examination  og paa forskjellige Spørgsmaale forklarede:  Hans Navn er Tore Endresen, fød af ægte Forældre, hans Fader var Huusmand paa Gaarden Sundum i Ulnes Sogn i Valders  ved Navn Endre Toresen, og hans Moder  dennes Huustro  Barbro Knudsdr:  Inqvisiten, {forblev hjemme} som nu er i sit 20de Aars Alder, forblev hjemme hos sine Forældre indtil i sit 17de Aar. Af hans Forældre nød han{s} Underviisning i Læsning og Christendom; men da de begge vare tilbøielige til Tyveri, og især begik Høe- og Skovtyverier, saa anmodede de ofte Inqvisiten ogsaa at stjæle, men han gjorde det ikke, og naar han nægtede at opfylde deres Villie heri, sagde de ikke videre derom. Han blev confirmeret i sit 15de Aars Alder ved Ulnes Kirke af Hr: Pastor Helt, og begge hans Forældre døde nogle Dage efter hinanden det samme Aar, han forlod dem. Medens han var hjemme hos sine Forældre lærte han af sin Fader lidet Smedarbeide og at lappe og tilstøbe Huller i Jern- og Malmgryder. Dae han forlod sine Forældre, som anført, i sit 17de Aar, reiste han til Biri, og kom der i Selskab med en Anden fra Valders ved Navn Gulbrand Olsen Rollaang. I Forening med ham begik Inqvisiten et Tyveri hos en Mand, hvis Navn han ei veed, der boede paa et Plads, Gulset kaldet, fra hvilken de stjal nogle Klæder, samt nogle Madvarer fra en Mand ved Navn Evin Anbjør i en Bøigd, kaldet Rudalen; Kirkesognets Navn erindrer han ikke. De bleve begge paagrebne som pasløse, og de stjaalne Koster fandtes hos dem; men Inqvisiten fik undvige, førend de {kom} bleve bragte i Arrest; men hans Kammerat Gulbrand blev overbeviist, dømt og har udstaaet sin Straf. Inqvisiten rømte igjennem Valders, Leirdal, over Voss her til Hardanger; hvor han opholdt sig først nogle faa Uger, og levede af at høste for Folk, reiste derpaa til Bergens By, som er 13 Mile herfra, hvor han kun opholdt sig 14ten Dage, og tog derpaa her tilbage, hvilket alt skeede Sommeren og Høsten 1814. Han levede her i Egnen en Tid derefter ved at lappe Gryder hos Folk, som behøvede det. Silde Høst samme Aar  noget for Jul  fik Inqvisiten Tilladelse hos Østen Ellingsen Aasvig, eller Nedre Berven at opholde sig hos ham  og deels i hans Huus lappede Gryder, støbte Fiskestene af Malm, samt arbeidede hos Andre, naar de havde hans Arbeide fornøden. Medens Inqvisiten opholdt sig i Østens Berves Huus noget efter Ny aar 1815, kom han i Kjendskab med En, ved Navn Torkild Torkildsen Hovland, der tjenede hos bemeldte Østen Nedre Berven, og i Forening med ham stjal noget Mad, og nogle Potates paa Gaardene Sexe og Sandstøe. I Anledning heraf bleve de begge paagrebne, og kom under Justitiens Tiltale. Inqvisiten nægtede ikke den gang Tyveriet  ligesaa lidet som nu; men undveeg af Arresten fra Lehnsmanden Ole Svendsen Sexe, til hvem han nu atter er bleven henbragt. Det var i April Maaned Inqvisiten undveeg, og neste Nat efter Undvigelsen gjorde Inqvisiten Indbrud igjennem Vinduet i en saakaldet Bod, hvor Inqvisiten vidste at den Nat ingen Folk laae, og stjal da Inqvisiten endeel Klæder, nemlig  1 sort vadmels Bugse, 1 Pr Uldstrømper, 1 Par Leister, 1 rød Vadmels Undertrøie, 1 Par Læder\Hud/sko med Saaler under, 1 gl: Strylerrets \Bord/ Dug, omtrent 2 Al: lang; 1 \lidet/ Sølvbæger med 3 Fødder under, 1 {Pung} Skindpung med Laas med 14 mrk Sølv- og Kobber penge D: C: i,  samt noget Smør og Brød; gik derpaa ½ Fjerding Vei til Frøines, stjal der en Baad af et Nøst ved at skjære Laaset ud, roede med den {til} 2 Mile til Gravens Sogn, lagde Baaden der efter sig og tog Landeveien over Voss til Hallingdal, hvor Inqvisiten opholdt sig paa Gaarden Aalrust, hvor han tog Tjeneste Sommeren over. Paa Gaarden Aalrust foregav Inqvisiten sidstleden Høst 1815 at ville reise til Valders, men i den Sted reiste han lige over Fjeldene hertil Hardanger, for at gjøre et Tyveri hos forbemeldte Østen Nedre Berven. En Dag mod Lysningen kom Inqvisiten ned mod Gaarden Berven, og saae da fra Skoven at Folket gik alle af Østens Huus til deres Skovslaatter, for der at \slaae og/ høste Høe. Inqvisiten, som derved troede sig sikker at alle vare ude af Husene, gik {her} da strax høilys Dag ned til Husene, tog Nøglene der, hvor han vidste de pleiede at ligge, gik ind, tog en Øxe, huggede og brød op 2 Kister  og stjal da 2 Firemarkestk:r, 5 Ortestk:r samt nogle Femten-, Ti- og Otteskill: men hvor mange Penge i alt eftertælte Inqvisiten ikke eller veed nermere at opgive. Videre stjal han 1 Sølvkjede med ihængende   1 forgyldte Firemarkstk: med samme vedhængende   3 forgyldte Otteskillinger med Løv i hver Otteskilling. Videre 7 Sølvsøllier, {nogle} 2 Sølv Fingeringer med Løv i, 7 Uldbaand, 1 Par nye tyksaalede Sko, 1 Pr Uldstrømper, 1 Lommebog, hvori var omtrent 40 Rbd.  nøie veed han ikke Summen, da han tælte efter D: C:, og ei kan erindre ret nøie hvormeget de beløb; 2 Svededuge  eller Lommetørklæder  med

 

1816: 113b

 

sort Silkesøm og Ulddusker i, den ene af dem er den Dug, hvori de Nøgler, Dirkker og Pung, som nu fulgte Arrestanten under Forsegling, ligger indsvøbt, og hvis Forsegling nylig af Rettens Administrator blev brækket og efterseet. Videre:  1 Hals dug, 1 Par Uld vanter, 1 Strylerrets Skjorte, 4 beredte Faareskind, 1 Boutellie med Brændeviin  omtrent ½ Potte; en Follekniv med Messing skaft, samt 2de Æsker, hvori forbemeldte Penge laae. Alle forestaaende Ting tilhørte Østen Berve, undtagen Skoene, der tilhørte hans Dreng Osmund Jacobsen, af hvis Tøi han videre samme Tid og Sted stjal 1 sort Hat, 1 hvid Vadmels Vampe og 1 rød Undertrøie; samt af dennes Halvbroders Klæder  1 sort Vadmels Bugse og 1 hvid Vadmels kort Trøie, som laae i Laden tet hos. Med disse Ting forføiede Inqvisiten sig strax samme Dag op over Fjeldet tilbage igjen til Hallingdal. Noget efter sin Tilbagekomst til Hallingdal reiste han til Valders, for at finde sine Slægtninger der. Da han kom der, hvor han var kjendt, blev han greben i Anledning det første gang begaaede Tyveri paa Pladset Gulset i Biri, hvorfra han var rømt, førend han kom til Arresten saaledes som foran forklaret. Foranførte stjaalne Koster har Inqvisiten deels \selv/ brugt og udslidt  saasom Klæderne, og har han endnu paa sig det ene Par Strømper og en Skjorte, hvilke han nu foreviste i Retten. De øvrige Ting har han deels solgt, {uden} og givet bort, uden at han kan opgive hvad de hedde eller til hvem, da han ikke kjendte Dem, og ei kan erindre hvem de vare,  de af dem, som han mueligens kan have kjendt; Ikkun kan Inqvisiten erindre at han af de stjaalne Penge gav bort 2 Otteskillinger til {Ole} Henrich Olsen Hippens lille Søn Ole Henrichsen i Valders  Ulnes Sogn, og det lille Bæger, som Inqvisiten stjal første gang fra Østen Berven, og som stod paa 3 smaa Fødder, kan Inqvisiten erindre at han solgte til Svend Endresen Aalrust for 1 Td. Korn, hvoraf Inqvisiten til Desto Intet har bekommet. Videre solgte Inqvisiten til Asle Hjelm 2 smaa Søllier. Bemeldte Asle Hjelm er Huusmand under Gaarden Aalrust i Hemsedals Sogn i Hallingdal. For den ene erholdt Inqvisiten 1 Par Bugsespænder, som han siden spilte bort, og for den anden Søllie skulle han have 2 Rbd., dem han hidtil ei har faaet;  Pengene spilte og drak Inqvisiten bort. Han benægtede aldeles at kunne videre erindre, hvor de stjaalne Koster og til hvem de vare solgte  eller hvorledes anvendte; nogle Penge og andet tabte og forkastede Inqvisiten paa Veier og Stier mod sin Villie.   Inqvisiten, som Retten gjenkjendte, er den samme som forhen her for Retten afvigte Aar i Forening med Torkild Torkildsen Hovland var sat under Justitiens Tiltale for formeentlig begaaet Tyveri, men den gang undveeg fra Arresten hos Lehnsmand Sexe, førend Dom i Sag blev fældet, og som den gang kaldte sig Tore Trondsen Lykken, blev forelæst hans den gang under Forhøret den 17de Marts 1815 afgivne Forklaring om hans navn, Fødsel, Opdragelse m. v., i hvilken Anledning han declarerede, at han bemeldte Tid løi sig et urigtigt Navn til, for at skjule hvem han var; men at den af ham nu her inden Retten givne Declaration om hans Navn, Opdragelse, Misgjerninger og videre Vandel  forholder sig fuldkommen rigtig, hvorhos han tillige erklærede, at ham aldeles ikke forhen er overgaaet Dom for nogenslags Forbrydelse,

  Da det nu var silde Aften, saa blev med Forhøret udsat til imorgen, og Inqvisiten til Vagten overleveret. A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland. (begge med iholdt Pen)

 

Næste Dag  den 18de April 1816  blev Extraretsforhøret fortsat ved de i gaar benævnte Retspersoner.

  Hvorda Arrestanten Tore Endresen Bakken \under Sundum eller Sundemeie/  som forhen har kaldet sig Tore Trondsen Løkken  blev fremstillet for Retten fri for Baand og Tvang.  Som

  1ste Deponent fremstod bestjaalne Østen Ellingsen Aasvig eller Nedre Berve,

 

1816: 114

 

Smed af Profession, boende paa Pladset Aasvig under Gaarden Nedre Berve heri Ullensvang Sogn  Kingservigs Præstegjeld i Hardanger, sagde sig 63 Aar gl:  og sidstl: Høst at have nødt Alterens Sacramente, lovede at forklare Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede sig i Et og Alt aldeles overeenstemmende \med/ hvad Deponenten som 5te Vidne \forhen har forklaret/ i den mod Arrestanten, den gang kaldet Tore Trondsen, samt mod Torkild Torkildsen Hovland, forrige Aar her for Retten anlagde Justitssag  mod den Første for Tyveri paa Gaardene Sandstøe og Sexe, og mod den Sidste baade for herbemeldte Tyveri, og for tillige at have forfalsket en Rigsbankdalerseddel, hvilket Deponentens Prov nu blev ham forelæst og af ham vedstaaet rigtigt, hvorhos han videre forklarede:  at Natten efter at {her} Inqvisiten rømte fra Lehnsmand Sexe, hvor han var sadt i Arrest for ovenmeldte Tyverier paa Gaardene Sandstøe og Sexe forrige Aars April Maaned, skeede der Indbrud i Deponentens Bod, hvor der var udslaaet en Rude  og derefter havde Tyven gaaet ind og bortstjaalet adskillige Ting. Deponenten havde herværende Inqvisit mistænkt for Tyveriet, men havde ingen andre Beviser, end at der paa Marken tet ved fandtes det gamle Par Støvler, som han havde paa i Arresten. I øvrigt kunde Deponenten ikke opdage hvor Inqvisiten var bortrømt eller havde taget Veien. Neste Høst omtrent ½ Aar efter Undvigelsen skeede atter et Tyveri hos Deponenten høi lys Dag paa den Maade, at Nøgelen til Stuen, som de pleiede at lægge paa et vist Stæd, naar de gik i Marken at arbeide, var tagen, og med den gaaet ind i Stuen, og der taget Nøgelen til Boden, hvor den pleiede at ligge i en Bænk, og med den gaaet ind i Boden, hugget 2de Kister \op/ og udtaget Adskilligt. Deponenten fremlagde nu en Fortegnelse over, saavel hvad der ved første som andet Tyveri frakom ham, hver anført særskildt for sig, hvorhos han forsikrede og tilbød sig med Eed at stadfæste, at Alt frakom ham imod hans Vidende og Villie.  \Bemeldte Fortegnelse indtages her  saal: #/   Da Tyven bemeldte sidste gang et lidet Stykke fra Husene hen paa Marken havde efterladt sig et Par Sko, \1 Par Strømper,/ en Bugse og en Trøie, samt 1 Skjorte, {hvoraf ved første Tyveri vare bleven,} og 1 rød Trøi, hvoraf Skoene, Strømperne og den røde Trøie vare de samme, som ved første Tyveri vare blevne Deponenten frastjaalne, samt Trøien den samme, som Inqvisiten, saavel førend hans Paagribelse som i Arresten  daglig pleiede at gaae med  saa erfarede Deponenten heraf tydelig, at dette andet Tyveri ligeledes maatte være begaaet af Inqvisiten, hvilket Alt han og nu under Forhøret i gaar har tilstaaet.   Al den {O} videre Oplysning, Deponenten var istand til at erholde, bestod deri, at 2de Piger, nemlig Anna Iversdr: Oppedal og Jorand Tostensdr: Oppedal  saae og talte med ham paa en Sæterstøel i Fjeldet  Finnebue kaldet, omtrent 5 Mile øst i Fjeldet fra Berven  Dagen for bemeldte sidste Tyveri skeede hos Deponenten. Deponenten tilbød sig med Eed at vedkjende sig forbemeldte af Tyven ved bemeldte Tyverier efterlagte Klædestykker. Ligeledes vedkjendte Deponenten sig nu  som sig tilhørende  den Dug, som fulgte Arrestanten under Forsegling fra Toten, samt et Par Strømper og en Skjorte, som Arrestanten havde paa sig, og nu blev Retten foreviist, og Deponenten erklærede at være af de ham frastjaalne Sager.   Inqvisiten, som nu derom blev tilspurgt, vedstod Rigtigheden af alt foranførte, saavel i henseende de enhver Gang efterlagte Klæder, som de han nu havde paa og hos sig, som Deponenten vedkjendte sig som sine, og Inqvisiten tilstod at have frastjaalet ham under bemeldte Tyverier.   Deponenten tilførde nu sin indgivne Liste hans formeentlige Værdi paa de ham frastjaalne Koster, hvorefter bemeldte 2de Tyverier beløber i alt 456 Rbd. 2 mrk. N: V:, som ere blevne Deponenten frastjalne!!, hvilken Værdi han tilbød sig med Eed at stadfæste.   Paa Tilspørgende erklærede Inqvisiten, at han ikke havde Skjønsomhed paa at bedømme de stjaalne Koster  og at han derfor intet havde at indvende mod den anførte Værdi.   Paa Deponentens Forlangende erklærede Laugrettet, at de intet Ubilligt fandt i forbemeldte paasatte Værdi, men at bemeldte stjaalne Koster, saavidt de kunde skjønne, da de ei havdes tilstede, ikke ville kunne blive kjøbte for den anførte Værdi i det Hele.   Deponenten Østen Aasvig begjerede at Retten vilde vurdere de ham frastjaalne Koster, som nu befandtes hos Inqvisiten, og at samme maatte blive Deponenten tilbageleveret, som bestod i følgende, der blev taxeret saaledes:  1 Dug med sort Silkesøm, blev af Laugrettet anseet værd 1 rbd 3 mrk., da den nu var bleven noget beskadiget af de Nøgler og Dirkker, som fulgte Inqvisiten  og i den var bleven indsvøbt og forseglet;  1 Stryl: Skjorte, Inqvisiten havde paa sig udenpaa en anden, den var nu forslidt og blev ikkun anseet værd 2 rbd 3 mrk;  1 Par Sko, var aldeles forslidt og blev ikkun anseet værd 8 s. N: V:; det Par gamle Strømper, hvori Inqvisiten gaaer, var aldeles forslidt og kunde ikke fratages ham, hvorfor samme ei heller var at vurdere;  1 rød Trøie befandtes meget forslidt, og blev ikkun anseet værd 4 Rbmrk.  Bemeldte 3de vurderede Ting bleve nu Deponenten Østen Aasvig in Natura tilbageleveret.   Inqvisiten havde intet at indvende mod den anførte Værdi.   Deponenten havde denne gang intet Videre at tilføre, men forbeholdt sig hvad han videre fandt fornødent under Sagens Udførelse afskediget.

  2den Deponent Osmund Jacobsen Aasvig, sagde sig 19 Aar gl:  og sidstl: Høst at have nødt Alterens Sacramente, lovede intet at fordølge eller fordreie, forklarede:  Deponenten tjenede hos 1ste Deponent Østen Aasvig, den gang Inqvisiten ved høi lys Dag begik seneste Tyveri hos ham, og blev {Dep} Comparenten samme Tid frastjaalet \mod sin Villie og Vidende/ 1 sort Tilteshat  af Værdi 10 Rbd. N: V:;  1 Vadmels hvid Vampe, ny, af Værd i det allermindste 8 Rbd. 2 mrk.;  1 nye rød Vadmels Trøie med 2 Rader

 

1816: 114b

 

Knapper  af Værd 10 rbd i det Ringeste. Disse Ting laae i Boden, hvor Inqvisiten ophugget Kisterne. Videre blev Comparenten samme Tid frastjaalet 1 Par <nye> Sko, som stod i Høeladen; bemeldte Sko var af Værdi 8 rbd   Inqvisiten tilstod nu at han stjal disse Ting bemeldte Tid, og havde intet at indvende mod den af Comparenten paa dem ansatte Værdi. Comparenten forklarede videre  at da de kom hjem, saae de {at} 2 Kister i Boden sønderhugget paa Laaget, og erfarede da det begangne Tyveri. Vidnet saa og, at et Stykke fra Husene laae efterlagt 1 Par Sko, som Comparenten kjendte havde tilhørt hans Huusbond  første Deponent;  1 rød Trøie, som ligeledes tilhørt ham;  1 Par Strømper, som Comparenten ikke kjendte, men som Comparentens Huusbond, forestaaende Deponent, sagde {ligel} strax ligeledes at have tilhørt ham. Videre:  1 graa Trøie, som Comparenten strax kjendte at være den, som Inqvisiten daglig pleiede at gaae i, og befandtes endog i den et lidet {Hul} brændt Mærke, som kom paa den engang han støbte paa en Gryde.  Comparenten vidste intet Videre til Oplysning   afskediget.

  3die Deponent Lars Omundsen Aasvig, Halvbroder til forestaaende Deponent Osmund, sagde sig 24 Aar gl:  og sidstl: Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede at han nu sidstl: Høst den Uge, Inqvisiten begik det sidstforøvede Tyverie hos Østen Aasvig, var hjemme hos sine Forældre paa Pladset Aasvig, og havde Søndagen før Tyveriet var begaaet  klædt sine Helligdagsklæder af sig i Østen Aasvigs Lade  og hængt der{ef} en sort Vadmels Bugse og en hvid Vadmels Trøie. Bugsen var af Værdi 6 Rbd 4 mrk.  og Trøien 6 Rbd., hvilke begge Dele mod Comparentens Villie og Vidende blev Comparenten frastjaalet samme Dag og Tid som de øvrige foranførte Ting blev af Inqvisiten frastjaalne Østen Aasvig af dennes Bod.   Da Compartenten kom hjem af Marken, saae Comparenten, hvorledes Østens Kister i hans Bodhuus vare sønderhugne i Laaget og erfarede da at bemeldte Comparents Bugse og Trøie var blevet bortstjaalet tilligemed de øvrige Ting. Comparenten saae og de foranførte Ting, som Tyvet!! (Tyven) havde lagt efter sig et Stykke fra Husene, og kjendte deraf den røde Trøie, som havde tilhørt bestjaalne Østen Aasvig, samt den graae Trøie, som Inqvisiten, førend hans første Tyveri her i Bøigden paa Sandstøe og Sexe, daglig pleiede at gaae i. Inqvisiten Tore Endresen tilstod nu ligeledes at have stjaalet forbemeldte Comparentens nye Bugse og hvide Vadmels Trøie, og havde intet at erindre mod den ansatte Værdi, hvorhos Inqvisiten erklærede, at han havde forbrugt og udslidt og derefter kastet fra sig saavel bemeldte Bugse og Trøie  som de {fra} Comparentens Halvbroder  forestaaende Deponent  fratagne Klædes Stykker, og veed ingen videre Rede derfor at give.   Comparenten vidste intet Videre til Oplysning   afskediget.

  4de og 5te Deponente fremstod Pigene Anna Iversdr: Oppedal og Jorand Tostensdr: Oppedal, den første sagde sig 46 Aar gl:  og den Anden sagde sig i sit 21de Aars Alder, begge sidst Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede:  Sagen før det sidstomhandlede Tyveri blev begaaet sidstleden Høst hos Østen Aasvig eller Nedre Berven  kom en Karl til dem paa Sæterstølen Finnebu, som tilhører Gaarden Oppedal heri Ullensvangs Sogn, hvor de opholdt dem som Budeier; han sagde at have lagt med Kreature i Fjeldet  og at ville gaae her til Ullensvangs Sogn; de kjendte ham ikke; men da de siden fik høre om Tyveriet hos Østen Aasvig, og om dens Udseende, som de, efter de tilbagelagte Klæder, formodede havde begaaet Tyveriet, sluttede de sig til og troede sig overbeviiste om, at det maatte være ham, som de havde seet og talt med paa Stølen. Ved nu her inden Retten at see de Sko og den Trøie, som paa Aasvig fandtes efterlagt, synes de nøie at kjende igjen at de vare de samme som bemeldte Karl gik i. Han kaldte sig den gang Halvor. Ved nu at see ham selv igjen her for Retten, synes de at kjende ham, men ere dog mere forvissete om at kjende nøie igjen Skorne og Trøien.   Inqvisiten tilstod at han var den, som omhandlede Gang talede med Comparentinderne, \og kaldte sig Halvor/  og sagde \der hos/ at han den gang blev vred og fortreden paa dem, fordi de spurgde ham meget nøie ud, hvorfra han kom og hvor han agtede sig hen? Comparentinderne, paa Rettens Tilspørgende, sagde at de rigtig nok meget spurgte ham hvorfra han kom og hvor han vilde hen, fordi han sagde han var en Østmand, hvormed hans Maal stemmede, men Skoene og Strømperne vare af detslags, som alene bruges her i Hardanger. Deponentinderne vidste intet videre at forklare   afskediget.

  Samtlige Deponentere, som enhver for sig var bleven forevist Skindpungen med iværende Penge samt Nøgler og Dirkker og det Videre, som fulgte Inqvisiten Østerfra, vedkjendte sig intet af samme  eller vidste hvor samme

 

1816: 115

 

henhørde eller var kommet i hans Værge, undtagen TørKlædet med Silkesøm og det Videre, som bestjaalne  1ste Deponent Østen Aasvig  har vedkjendt sig.

  Inqvisiten selv erklærede, at Pungen med Knapperne havde han, som og Nøglerne, faaet efter sin Fader, og Dirikkerne havde han selv forfærdiget.

  Da der ved de afhørte Deponentere haves fuldkommen Oplysning nok til Justits Sags Anlæg mod Inqvisiten, saa fandt Rettens bestyrer det ikke passende at udsætte Forhøret indtil Jon Frøines, som nu er fraværende, kunde indkaldes til Afhørelse i Anledning den Baad, Inqvisiten har tilstaaet at han stjal fra ham den gang han rømte fra Arresten hos Lehnsmand \Ole/ Svendsen Sexe, da bemeldte Jon Frøines senere under Sagens drivt kan blive indkaldet.

  Men Retten eragtede   Dette Forhør bliver hermed sluttet, for saa hastig mueligt at tilstilles Amtet til Sags Anlæg, og skal en Avskrivt af Protocollen blive vedlagt af det Passerede i den forhen her anlagde Sag mod Inqvisiten, og Torkild Torkildsen Hovland, den gang han rømte fra Lehnsmand Sexe.

  Inqvisiten blev nu til Vagten og Lehnsmand Sexe overleveret til nøieste Bevogtning.

A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland (begeg m: ih: P:)

NB:  Gaarden Nedre Berven, hvor Tyveriet er begaaet, er Lehnets Gods.

 

 

 

Extraretsforhør.

Aar 1816  den 6te Mai  blev Retten sat paa Gaarden Helleland \i Hardanger/ af Stedets Sorenskriver, og de 2de eedsorne Laugrettesmænd  Ole Larssen Helleland og Lars Olsen Helleland, for  efter Amtets Ordre af 8de April 1816  at optage et Forhør over et af Musqveteer Johannes Nilssen forfalsket Pas, efter dennes Foregivende, er af ham erholdt hos en Ole Pedersen medmere.

  Hvorda Sorenskriveren fremlagde {en} \No: 1  bemeldte/ ham tilstillet \Amtets/ Ordre, dateret 8de April sidstleden der blev oplæst og indtages her saalydende:  #   No: 2 Oberste de Places Skrivelse \til/ Søndre Bergenhuus Amt af 29de Marts sidstleden, tilligemed vedlagte Extract af et Krigsrets-Forhør over Musqveteer Johannes Nilssen af Oplandske Infanterie Regiments 6te Musqveteer Compagnie, optaget 26de Marts sidstleden, hvilke begge her indtages  saal: #    I anledning forbemeldte Amtets Ordre blev af mig, Sorenskriver Koren, udstæd Ordre til samtlige Lehnsmænd her i Hardanger Sorenskriverie at indkalde alle dem, som maatte befindes ved Navn Ole Pedersen, som og om Nogen fandtes, som var Moder til en Afdød ved Navn Endre Helliesen, da det ikke var Sorenskriveren bekjendt om nogen gaves her i Hardanger af bemeldte Navne. Bemeldte Ordre, som alle ere ligelydende, indtages her {saa} tilligemed enhver Lehnsmands Paategning paa den ham tilsendt, hvilket alt lyder saaledes:  #    Da her saaledes {i Har} som forestaaende samtlige Lehnsmænds Attestationer bevise, Ingen gives her i Hardanger med de opgivne Navne, saa kan Sorenskriveren intet videre Forhør eller Undersøgelse foretage, men Forretningen bliver hermed sluttet  og det Retten tilstillede forfalskede Pas tilligemed denne Forretning Amtet tilstillet saasnart muligt.

A v W S Koren

Ole Larssen Helleland, Lars Olsen Helleland, (begge Laugrettesmænd med iholdt Pen).

 

 

 

 

Sommertinget for Johndahls Skibrede den 20de Mai 1816

Aar 1816, den 20de Mai  blev Retten sat til almindelig Sommer- Sage- og Skatteting for Johndahls Skibrede, paa Tingstædet Wiigør af Stædets Sorenskriver og følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd  Lars Larsen Bratebøe, Lars Nislen Qvale, Lars Torbjørnsen Qvale  og nye  Lars Larssen Baggegaard, som nu aflagde Laugrettes Eed og betalede 3 rd 4 mrk 8 s. Ved Tinget var tilstæde Hr: Constituerede Foged Barth, Skibredes Lehnsmand Tosten Larsen Halderager  og endeel tingsøgende Almue.

 

Hvorda!   blev publiceret følgende Kongel: Anordninger:

  1. Reglement for Rigs-Retten; dateret 18de September 1815.

  2. Lov, som bestemmer fra hvilken Tidspunkt, de i Forord: af 5 Janv: 1813 Anmeldte Terminer efter Freden skulle tage deres Begyndelse; dat: 29 September 1815.

  3. Lov, hvorved den ved Forord: af 31te Marti 1812 paabudne 12 ½ prCto Afgift af udenlands byggede Skibe, naar de som Norsk Ejendom selges til fremmede  ophæves; dateret 25 Octobr: 1815.

  4. Do:, som bestemmer Svenske Undersa/a/tters Rettighed til Vasdragenes Benyttelse ved Fremdriften af Skov Producter; dat: 25 Octobr: 1815.

  5. Do:  som ophæver de Afgifter, som af Norge ere paabudne af Skibe, som kjøbes fra eller sælges til Sverige; dat: 25 Octobr: 1815.

  6. Do:  hvorved Forbudet i Plakaten af 2de December 1812 og 21de Janv: 1813 ophæves; dat: 25 Octobr: 1815.

  7. Do:  hvorved den visse Skibe ved Reglementet af 26 Juni 1813, tilstaaede Fritagelse for Pas Gebyrer til Qvarantaine Væsenet  ophæves   dat: 25 October 1815.

 

1816: 115b

 

  8.  Lov for, at Svenske Deserteurer, som for Eftertiden undvige til Norge  ei der kunne vente at frinde!! (finde) Fristæd, men skulle paa Reqvisition, strax indleveres!! (ud-); dat: 25 Octobr: 1815.

  9. Do:  hvorved Placatene af 14de Decembr: 1798 og 1ste Juli 1813  der stadfester Præmier for tilsyneladende druknede Menneskers Redning  ophæves dat: 25 Octobr: 1815.

  10. Do:  hvorved Lemlæstelses Straffe, Brændemærke, Pinsler ved Dødsstraffe og Straf af Boeslods Forbrydelse afskaffes  og andre Straffe af desses Stæd fastsættes, m: v:  dat: 25 Octobr: 1815.

  11. Rigs Act, oprettet mellem Norges Riges Storthing og Sværrige Riges Stændere; dat: 26de Aug: 1815.

  12.  Lov, som bestemmer hvorledes der i Henseende til Norriges og Sværriges indbyrdes Skibsfart og Handel herefter bør forholdes dateret 25 October 1815.

  13. Do:  som anordner Forhøielse i de ved Udførsel af Trælast med aabne Baade efter Læstedrigtigheden paabudne Afgifter.  dat: 25 Octobr: 1815.

  14. Do:  som bestemmer at Danske Skibe og Vahre skal, med Hensyn til Afgivternes Erlæggelse  i Norge behandles, som upriveligerede Nationer; dateret 25 October 1815.

  15. Do:  ang: nærmere Bestem/m/else ved Norske og Danske Skibes Maal og Mærke dat: 25 Octobr. 1815.

  16. Stiftets Brev af 26 Jan: 1816, hvorved efterlyses Slaven Ole Arentsen  udragen fra Throndhjems Stift.

  17. Stiftets Brev af 29 Febr: 1816 der forbyder Udgivelse af de autoricerede Penge Præsantatiner.

  18. Do: af 2 Martii 1816, der communisserer(?) 5te Departements Skrivelse, hvorved meldes at ingivelse for Skatte Inkomster, for udsættes efter Storthingets tagne Bestem/m/else om hvorvidt Indkomstskatten for dette og følgende Aar bliver at indkræve.

  19. Low; hvor bestemmes, at hans Kongelige Høihed Kronprinds Carl Johan i hans Majestæts Kongens Sygdom, skal være bemyndiget til at føre Regieringen med al den Ret som efter Norges Grundlov tilkommer Kongen.  Dat: 29 Jan: 1816.

  20. gl: Forordning.  som foreskriver og indskjærper de Regler, som bør iagtages i Henseende til Ansøgningers og Klagers Forfattelse  og tillige bestemmer Strafe, for Winkelskrivere, og dem, der forlede Almuen, eller enfoldige Folk til falske Klager og Løgnagtige Angivelse m: v:   Dat: 28 Debr: 1792.

  21. gl: Placat.  hvorved Forordningen af 3de April 1791 om indgivende Memorialer og Deres Paategning, gjentages \og/ til Efterlevelse indskjærpes   Dat: 30 Septbr: 1785(?) (1805?).

  22. gl: Forordning.  angaaende hvorledes med Suplicanters Ansøgninger, og deres Paategning af vedkommende Øvrighed, skal forholdes.  Dat: 3 Apr: 1771.

  23. gl: Placat.  hvorledes med Sterboers Midler Indkassering skal forholdes Dat: 30 Octbr: 1761 (1767?)

  24. gl: Low.  hvorved de i Forordningen af 1 Febr: 1786 indeholdende Bestemmelser, om hvorledes med Sildens \Til/Virkning i Helgelands Fogderie skal forholdes, udvides til at være gjeldende i heele Nordland og Findmarkens Amter.  Dat: 8 Febr: 1816.

  25. Ditto.  som bestemmer Forholdet imellem Kjøbstædernes og Landets Valg Districters Repræsententeres Antal i Overeenstemmelse med Grundlovens 59 §. Dat: 8 Febr: 1816.

  26. {Ditto} Stiftets Brev af 26 Martii 1816, hvorved efterlyses Jacob Svendsen Tingsereid  undvegen fra Stavanger Byes Arresthuus.

  27. Ditto.  hvorved efterlyses Johan Halstenssøn Kursmed, undvegen fra Bergens Byes Arrest.  Dat: 9 April 1816.

  28. Low.  som fastsætter de Betingelser, under hvilke Fremede kunde antages som Skipperborgere i Kongeriget Norge.  Dat: 14 Martii 1816.

 

Opbydelse:  Bekjendtgjort at en Deel Umyndiges Midler under Hardanger Overformynderie er at faae til Laans.

 

Derpaa bleve følgende Documenter publicerede:

  1. Skjøde fra Sjur Aadsen og Tosten Aadsen Drægebrekke til Ole Aadsen paa 10 Mrk. Sm. i Drægebrekke for 66 Rbd. 4 mrk. N: V:   ½ %  2 mrk. N: V:  dat: 20de Mai 1816   (Gpb. fol. 636).

  2.  Do: fra Knud Omundsen Eiken til Amund Iversen Tvedten paa et Nøst paa Tvedt for 8 Rbd. N: V:, dat: 20de Mai 1816.   (Gpb. fol. 636).

  3.  Skiftebrev efter Lars Larssen Hougen, sluttet 19 Marts 1816, hvorved 2 Pd. 6 Mrk.

 

1816: 116

 

Smør  ¾ Hud i Gaarden Hougen  No: 12 er udlagt til Enken og Børnene.

  4. Contract af Omund Iversen Tvedten til Tomas Iversen Eiken om et Nøst, dat: 20de Mai 1816.

  5. Afkald fra Anna Larsdr: Vig til Lars Nielsen Qvale for 5 Rbd. 40 s. N: V:, dat: 20de Mai 1816.

  6.  Do: fra Herborg Aadsdr: til Lars Larssen Brattebøe for 22 Rbd. 60 s. N: V:, dat: 20de Mai 1816.

  7.  Do: fra Anna Iversdr: Fladebøes Mand til Iver Pedersen Fladebøe for 48 rbd 54 s. N: V:, dat: 20de Mai 1816.

  8.  Do: fra Anna Iversdr: Eikens Mand til Iver Pedersen Fladebøe for 14 Rbd. 69 s. N: V:, dat: do: Dato.

  9. Afl: en Obligation fra Johannes Nilsen Jondalsøren til Lars Galtung, dat: 12 Febr: 1802, stor 96 Rd., omskrevne til 96 Rbd. S: V:, qvitteret 28de Febr: 1816.

 

Da Ingen efter 3de Udraab meldte dem at have mere med Tinget at bestille, blev Retten hævet. A v W S Koren

Lars Larssen Brattebøe, Lars Larssen Baggegaard, Lars Torgersen Qvale, Lars Nilssen Qvale  (alle Laugrettesmænd med iholdt Pen).

 

 

 

Sommerting for Østensøe Skibrede 1816.

Aar 1816  den 21de Mai  blev Retten sat paa Tingstedet Vigør til Sommertings Holdelse for Østensøe Skibrede Retten betjent af Stedets Sorenskriver, Koren,  og følgende eedsorne Laugrettesmænd:  Ellef Ellefsen Axnes, Johannes Larssen Øvrevig, Lars Arnesen Berven, Omund Arnesen Skeie, hvoraf de tre Sidste nu aflagde Laugrettes Eed, og betalte Eedtagelsespenge hver med 3 Rbd. 4 mrk. 8 s. N: V:  Ved Tinget var tilstede Hr: constitueret Foged Barth, Skibredets Lehnsmand Johannes Jørgensen Øvrevig  og endeel tingsøgende Almuesmænd.

 

Hvorda   blev publiceret samme Kongelige Anordninger, som ved Tinget for Jondals Skibrede, og som forhen Folio 115 ere extraherede.

 

Opbydelse:  At Umyndiges Midler er at faae laant i Hardanger  Wos og Lyseklosters Overformynderie  blev bekjendtgjort.

 

Da ingen efter Paaraab havde noget for Retten at andrage, blev Tinget udsadt til i Morgen.

                A v W S Koren

Ellef Ellefsen Axnes, Lars Arnesen Saltkilen, Amund Amundsen Scheie, Johannes Larsen Øvreviig, alle 4re med paaholden Pen.

 

Næste Dag  den 22de Maj 1816  blev Tinget fortsadt ved de i gaar benævnte Rettens Personer:

 

Hvor da   blev publiceret følgende Documenter:

  1. Skjøde fra Johannes Iversen Djønnes Formyndere til Johannes Kittelsen Dhønne paa 7 ½ Mrk. Smør i Djønne  No: 34  for 120 Rbd. N: V:, dateret 22de Mai 1816.   ½ %  3 mrk 11 s. N: V:

  2.  Do: fra Vigørs Præstegjelds Almue til Hr: Sognepræst Irgens paa en Stuebygning paa Vigørs Præstegaard for 50 Rbd. N: V:, dateret 22de Mai 1816.

  3. Fæstesæddel fra Hr: Sognepræst Irgens til Lars Tostensen Nesthuus paa Pladset Hyldebarhougen, dateret 21de Mai 1816. Medfulgte Reversal.

  4. Pantobl: fra Omund Arnesen Skeie til Lars Larssen Tvedten  stor 800 Rbd. N: V:  mod 1ste Prioritets Panteret i Gaarden Skeie, dateret 21de Mai 1816.

  5.  Do: fra Erik Brynildsen Rykken til Engel Olsen Soldal  stor 150 Rbd. S: V:  mod 3die Prioritets Panteret i Gaarden Rykken, dateret 22de Mai 1816.

  6. Afkald fra Helga Tollefsdatter Aarhuus ved Mand  til Lars Jansen Reistvedt for 49 Rbd. 84 s. N: V:, dateret 21de Mai 1816.

  7.  Do: fra Guri Arnesdr:  No: 1268  ved Mand til Arne Larssen Hellestvedt for 33 rbd 58 s. S: V:, dateret 20de Mai 1816.

  8.  Do: fra Ragnilde Gjermundsdr: Nedrevig ved Mand til Gjermund Asbjørnsen Nedrevig for 21 Rbd. 69 s. S: V:, dat: 21de Mai 1816.

  9.  Do: fra Sjur Olsen Axnes til Lars Baarsen Stene for 112 Rbd. 22 s. S: V:, dateret 21de Mai 1816.

  9!!. Do: fra Ditto til samme Formynder for 31 Rbd. 39 s. N: V:, dateret do: Dato.

  10. Do: fra Ingeborg Tostensdr: Birkeland til Mons Tollaksen Netteland for 11 rbd 79 s. N: V:, dateret 21de Mai 1816.

  11. Do: fra Ragnilde Larsdr: Moe ved Mand til Lars Sjursen Moe for 33 Rbd. 77 s. N: V:  dateret 21de Mai 1816.

  12. Aflyst en Panteobligation fra Sjur Haagensen Berven til Ole Gjermundsen Klijde(?)  stor efter Omskrivning 163 ½ Rbd. S: V:, dateret 4de Marts 1816,  Qvitteringen, og selve Obligatione dateret 17de Octbr: 1809.

 

Da Ingen efter 3de Udraab meldte dem at have mere med Tinget at bestille, blev Retten hævet.        A v W S Koren

Ellef Ellefsen Axnes, Lars Arnesen Saltkiil, Omund Arnesen Skeie, Johannes Larssen Øvrevig.

 

 

 

Sommerting for Gravens Skibrede 1816.

Aar 1816  den 24de Mai  blev Retten sat paa Tingstedet Eide til Sommertings

 

1816: 116b

 

Holdelse for Gravens Skibrede   Retten betjent af Stedets Sorenskriver, Koren, og følgende nye Laugrettesmænd:  Gunder Olsen Tvedte, Endre Knudsen Tvedte, Tormo Omundsen Garen og Hellie Dagsen Vignes, som nu alle aflagde Laugrettes-Eed, og betalede hver for sig Eedtagelsespenge med 3 Rbd. 4 mrk. 8 s. Navneværdi.  Ved Tinget var tilstede den constituerede Foged Hr: Barth, Skibredets Lehnsmand og endeel tingsøgende Almue.

 

Hvorda   de foran Folio 115 extraherede Anordninger bleve publicerede.

 

Opbydelse   Umyndiges Penge er at faae laant mod Reskriptmessig Pant hos Hardanger &c: Overformynderie  hvilket nu blev bekjendtgjort Almuen.

 

Gammel Sag:  Fol: 111   Sjur Olsen Rondestvedt med flere  mod John Hansen Westrem

om ulovlig Beitning paa Stølene Øvre og Nedre Slondalen.

Citanterne Sjur Olsen Rondestvedt og David Nielsen Qvale mødte og paastod Dom efter forhen indgivne, under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges.

  Sagvolderen John Hansen Westrem \mødte og/ fremlagde nu de beskikkede Stevnevidners Attest om, mundtlig at have Contra-stevnet i denne Sag,  hvilken Attest nu blev oplæst og indtages her saalydende  #

  Contra-Citanten fremstillede nu som

  1ste Contra-Widne John Erichsen Haeim!! (Haaeim), aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed.

  HovedCitanterne erklærede:  at da Contra Stevningen ikkun er forkyndt for de nu her mødende Sjur Olsen Rondestvedt og David Nielsen Qvale, saa nedlægger de Pro{t}test imod Contra Stevningens Antagelse og Contra-Vidnernes Afhørelse, da De førhen!! førte Hovedvidner ikke heller ere {afhørte} \indstevnte/   hvorhos de nu i Anledning denne deres Paastand leverede deres skrivtlige Indlæg, der blev oplæst og indtages her saalydende  #    Contra-Citanten paastod Vidnernes Afhørelse.

  Dommeren eragtede:  Da de her mødende Hoved-Citanter Sjur Olsen Rondestvedt og David Nielsen Qvale forhen have mødt for de øvrige Citantere  saa  uagtet ikkun de  og ei de øvrige Hovedcitantere  ere indstevnte og ei heller de forhen afhørte Hovedvidner, saa tilstædes dog den tilsigtede Contra Vidneførelse, og Dommeren forbeholder sig ved den endelige Dom eller nærmere Eragtning under Sagen at paaskjønne og kjende, hvorvidt Vidnernes Usagn!! (Udsagn) kan være de øvrige Parter eller forhen afhørte Hovedvidner Vedkommende  eller paa dem at have Virkning.   Denne Eragtning blev for Parterne oplæst.

  Det i Eedtagne

  1ste Contra Vidne John Erichsen Haeim!! (Haaeim) forklarede:  under sin aflagde Eed, at det er vidende og kan bevidne, at Hellie Dagsen Wiknes forrige Aars Sommer havde 4re Malke Creaturer paa Stølen Øvre Slondahl, den hele Tid, som Creaturer der pleier at haves, undtagen, at den ene Koe blev taget derfra førend den sædvanlige Tid.  Videre forklarede Vidnet, at hans Buedeie Christi Sjurdatter, som han havde i fællig med Johannes Iversen Wiknes og Hellie Dagsen Wiknes  tillod Vidnet for sin tredie part, at have en Koe, hun eiede, i Beite afvigte Sommer paa Øvre Slondahlen.   Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet   afskediget.

  2de Contra Widne Hellie Dagsen Wiknes aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed, forklarede:  at Sagsøgte John Hansen Westrem ikke havde givet Vidnet, sidst afvigte Aar ringeste Tilladelse at have enten faae eller mange Creaturer paa Stølen Øvre Slondahlen, da hans Forpagtningsseddel udviiser hvad han havde Ret at have der, og Vidnet have valgt, at have sine Creaturer der.  Videre erklærerede Vidnet:  at det, ligesom forestaaende Contra-Widne for en trede Part

 

1816: 117

 

gav Budeien Christi Sjurdatter Wambeim  der som 5te Hovedvidne er afhørt, Tilladelse at have hendes eiende en Koe i beite paa Stølen øvre Slondahlen afvigte Sommer.

  Contra Citanten John Westrem erklærede, at han maa forundre sig over Vidnets Forklaring og udsigende under dets Eed, at det siger sig, at det forrige Aar valgte Øvre Slondahlen til Beite for dets Creaturer, da dog Contra Citanten ved Tøllev Mikkelsen Krogevig, Lars Halvorsen Sponheim og Vidnets Tjenestepige Herborg Jacobsdatter, vil kunne bevise, at han valgte Rembesdahlen til Beite for sine Creaturer sidst afvigte Sommer; men da Contra Citanten ved at indkalde ham selv ikke kunne formode andet, end at han havde tilstaaet Sandheden under sin Eed for Retten, og at altsaa ingen flere beviser havde været fornøden  saa kunne Contra Citanten ei falde paa eller troe det fornødent at indstevne sidstmeldte Vidner, hvorover han nu, her atter tilspørger Vidnet om det endnu vedstaaer sin Forklaring at have valgt øvre Slondalen til Beite for dets Creaturer.

  Vidnet blev nu atter tilspurgt:  men vedblev sit Prov at have valgt Øvre Slondahlen til Beite for sine Creaturer Afvigte Aars Sommer 1815.   Ingen havde Vidnet videre at tilspørge   afskediget.

  Contra Citanten begjerede Sagen udsadt til næstkommende Høsteting  for da at kunne faae afhørt bemeldte Vidner, som han anseer af Vigtighed for sig i denne Sag.

  Hoved Citanterne nedlagde Indsigelse mod ald Udsættelse  da de agtnende!! (agtende) Vidner er baade Sagen uvedkommende og tjener kun til unyttig Udflugt, da han ved den engang nytte Udsættelse har haft Tid nok at indkalde alle fornødne Vidner; men hvis det  uagtet, tverimod!! (tvertimod) deres Paastand  Udsættelse skulle bevilges af Dommeren, da samtykke de at Udsættelsen bliver til Høstetinget, som en beleiligere Tid for alle vedkommende at møde en!! (end) September Maanedsting.

  Dommeren eragtede:  Da Sagvolderen ikkun har nødt en Udsættelse, og det nu ikke af Dommeren kan skjønnes hvorvidt de paaberaabte Vidner ere ham fornødne, saa bevilges den forlangte Sagens Udsættelse til førstkommende Høsteting, dog under Contra Citantens Ansvar, hvorvidt han ved den endelige Dom maatte befindes at have brugt unyttig Sagens Forhaling.

  Contra-Citanten betalede for Incamminationen efter Afdrag af Tilsvars penge  3 rbd 2 mrk 4 s   for 2 Contra Vidner at afhøre  1 rbd N: V: for en {Eragtning} Udsættelse  2 mrk 4 s. N: V:    Hoved Citanterne betalede for en Eragtning 2 mrk 4 s: N: V:

 

Nye Sag:

Sjur Nielsen Tvedte  som Curator for hans Sønner Niels Sjursen og Sjur Sjursen Indre-Tveito  fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om:  at de til dette Ting har indkaldet Helje Tostensen Hereid, at anhøre stevnet og ustævnte Vidner, see sig overbeviist og at lide Dom med Omkostninger i Anledning en af Sagvolderen med Citanterne indgaaet Handels Forpligtelse angaaende noget Tømmer  med videre efter Stevne Attestens Formeld,  saa fremlagde han og Attest om, ved mundtlig Varsel som Vidner at have indkaldet under Faldsmaals Straf Sjur Olsen Rondestvedt og Helje Andersen Sponheim, saa fremlagde han og Attest fra vedkommende Forligelses Commission at Sagen derfra til Rettergang er henviist, bemeldte 3 Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende #

  Sagvolderen Hellie Tostensen Hereid mødte og vedtog lovlig Varsel  og vilde Anhøre hvad Citanten videre havde at irette føre.

 

1816: 117b

 

  Efter nogen Samtalle frafaldt Parterne Sagen, som Forligt.

  Citanten betalede Inc: 4 rbd 3 mrk 12 s: N: V:   Sagvolderen Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s N:V:

 

Nye Sag:  {Lars Knudsen Nesset  nu Nedre Hagestad}

\Lars Knudsen Nesse mod Simond Torkildsen Leqve./

\Simon Torkildsen Øvre Leqve/ mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om ved muntlig Varsel til dette Ting \at have indkaldet Lars Knudsen Nesset  eller Nedre Hagestad/ at anhøre Vidner, og see sig overbeviist om, samt lide Dom med Omkostninger  i Anledning en imellem Dem indgaaen Foreening og Handel angaaende en Jagt m: v: Saa fremlagde og Citanten Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist bemeldte 2de Attester indtages her saal:  #

  Sagvolderen Lars Knudsen Nesse  eller Nedre Hagestad, selv tilstæde  vedtog lovlig Varsel for saavidt at han er indstevnet rigtigen til at møde her idag; men da han forlængst med Væderparten er forenet om, den omhandlede Jagts Løsning, som blev Citanten efter hans Ønske tilstaaet førend Indstævning til Forligelses Commissjon, ligesom der ikke for Forligelses Commissionen har været paastemt om nogen Erstatning for Ophold, saa kan han heller ikke antage denne Deel af Sagen, og derfor paastaaer Sagen Afviist.

  Citanten Simond Torkildsen Øvre Leqve paastod den fremmed.

  Dommeren Eragtede:  Da den fremlagde Attest fra Forligelses Commission viser at sammestæds har været foretaget om den Omhandlede Jagtes Løsning mellem Parterne, saa bliver denne Deel af Sagen efter Indstevningen at fremme  da lovlig Varsel er nødt; men i henseende ulovligt Ophold og Skades Erstatning, da som Samme ikke af Forligelses Commissjons Attest {ikke} kan sees der at have været foretaget, saa kan samme ei heller her for Retten behandles men Afvisses indtil den for Forligelses Commissionen har været foretaget og mindelig Forening mellem Parterne forsøgt. Eragtningen blev for Parterne oplæst.

  Citanten Simond Torkildsen Øvre Leqve fremstillede de tvende Vidner  Lars Johannesen Syse og Anders Larsen Wambeim, hvilke aflagde Lovens Eed om at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede \enstemmingen/:  Den 3de Maj sidstleden kom Citanten til Vidnerne, der ere de beskikkede Stevnevidner fra Ulvigs Sogn  og formaaede dem at følge med sig til Sagvolderen Lars Knudsen Nesset  nu Nedre Hagestad, der anhørde de da, at Citanten Simon{d} Torkildsen Øvre Leqve, sagde til Sagvolderen at ville tale med ham om deres sameiede Jægt, da de ikke kunne komme Overeens, og sagde:  at han ville enten kjøbe eller sælge.   Sagvolderen Lars svarede dertil:  han vilde først høre hvad Priis Simond satte paa sin Andeel.  Simond svarede dertil:  at han ville enten have 3.000 Rbd. for sin 1/3 Part  eller og betale til Lars 6000 Rbd for hans 2/3 Parter. Der blev ikke nævnt om det var Sølv eller Navneværd.   Lars svarede dertil:  {at} jeg vil ikke gjøre nogen af Delene  enten sælge eller kjøbe  uden jeg nødes dertil   derpaa lod Simond ved Vidnerne forkynde for Lars den Varselseddel til Forligelses Commissjonen, som her i Sagen er fremlagt.   Da Forkyndelsen var skeet, sagde Lars:  ”du skal blive Jagteeier  /: faae min Andeel af Jagten :/  kom med Pengerne”   Simond svarede hertil:  Pengene kan jeg ikke skaffe strax, jeg {kan} \vil/ ikke Love dem førend til Santehanstid. Lars svarede hertil:  ”Nej  det vil jeg ikke  med mindre Du vil Ansvare mig Pengenes Stigen eller Falden til bemeldte Tid”   Hertil svarede

 

1816: 118

 

Simond  nej Pengenes Stigen eller Falden vil jeg ikke svare, men \ikkun/ den \{ikkun}/ samme Sum.   Mere blev ikke talt herom den gang, undtagen de Ord, som Vidnerne hidtil har forglemt at anføre, at da Lars sagde de Ord:  Du skal blive Ejer af Jagten, kom hid med Pengene sagde han tillige  ”jeg siger Ansvaret fra mig  Du veed hvor Jagten ligger  du kan selv tage den, der, hvor du forlagte den”   Vidnerne blev forelæst deres Prov, som de vedstod rigtigt. Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne   Afskediget.

  Citanten erklærede:  at han nu for Tiden ingen flere Vidner havde at ahøre!! (anhøre), og da Sagvolderen har indstevnt Citanten til i Morgen, til Penges erlæggelse i Anledning det efter hans formenende {herom} omhandlede sluttede Jagtekjøb, saa nødes han at begjere denne Sag udsadt indtil han i Morgen under bemeldte Sags Behandling faae see sin Vederparts Paastand,   \Sagvolderen forlangte Dom/   hvilken Udsættelse Retten bevilgede.

  Citanten betalede Incammination og for 2de Vidner  5 rbd 3 mrk 8 s.   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s. N: V:

 

Da ingen meldte dem med videre, blev Tinget udsadt til i Morgen.           A v W S Koren

Helje Dagsen Wichnes, Endre Knudsen Tveite, Gunder Olsen Tveite, Tormo Ommundsen Garen,  alle med paaholden Pen.

 

Næste Dag  den 25 Maij  blev Sommertinget for Gravens Skibr: fortsat ved Stedets Sorenskriver og følgende Eedsvorne Laugrettesmænd  Gunder Larsen Rønnestrand, Endre Knudssøn Tveite, Gunder Olsøn Tveite, Tormond Ommundsen Garen.

 

Nye Sag:

Lars Knudsen Nedre Hagestad mødte og meldte for Retten at han til dette Ting har indstevnt, Simon Torkelssen Øvre Leqve til at betale sig nogle Penge i Anledning et Kjøb og Udløsning af en Jagt.

  Sagvolderen Simon Øvre Leqve, selv tilstæde  vedtog lovlig Varsel  og efter nogen Samtale bleve begge Parter saaledes Forenet:  Citanten Lars Knudsen Nedre Hagestad beholder den Jagt som han og Sagvolderen forhen har ejet tilsammen, og for Sagvolderen Simons 3die Deel i Jagten betaler Citanten inden 5 Aar fra Dato 2000 rbd N W, skriver toe Tusind Rigsbkd: Navne Værd, saaledes som de nu ere, og er Simon imidlertid pligtig at modtage til Afdrag paa bemeldte Kjøbesum, naar det tilbydes, saa meget og saa lidet som Citanten selv finder forgodt, hvad enten det er meget  lidet eller halve eller heele Kjøbesummen, imidlertid nyder Simon ingen Renter af den resterende Capital, men en Gang for alle tredieparten af Fragten, eller frii 3die Part af en Reise til Bergen. Jagten ejer Lars Knudsen Nedr Hagestad fra Dato, og overleveres til ham inden en Uge fra Dato i samme Forfatning, som den af Simon blev modtaget.  Herved skal tillige være forligt og afgiort, den Sag, som Simon herved Retten i Gaar anhængiggiorde mod Citanten i Anledning forbemeldte Jagt.  Dette deres Forlig begjærede de ved Rettens Dom Stadfæstet, samt at Lars Knudsen inden fiorten Dage skal skaffe Caution, som ikke skal kunde nægtes, naar den af uvillige Mænd ansees tilstrækkelig;

  derpaa blev af Retten afgivet følgende Stadfæstelses Dom:  Forestaaende mellem Myndige Personer indgangne Forlig bliver herved i Følge Lovens 5te Bog  1§  1 Art: stadfæstet ubrødelig at holdes i alle dets Puncter og Bestemmelser, under Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Stadfæstelsis Doms lovlige Forkyndelse, og de foreskrevne Terminer. Denne Dom og Stadfæstelses Forlig, blev Parterne af Protocollen forelæst,

  Citanten betalte Indkamination 4 rbd 3 mrk 12 s N: W:,  Tilsvarspenge 1 rb 1 mrk 8 s.  Tilsammen 5 rbd 5 mrk 4 s. N: W:

 

Dernest bleve følgende Documenter publicerede:

  1. Skjøde fra Elling Jenssen Følkedalen til Omund Haldorsen paa 15 ¾ Mrk Smør, 7/40 Løb Salt, 7/40 Hud i Nedre Følkedal for Sum 1200 Rbd. N: V:, dateret 13de Mai 1816,   ½ ProCent  6 Rbd. N: V:

  2.  Do: fra Lars Olsen Varberg til Ole Larssen paa 2 Pd. 19 Mrk. Smør, ¾ Hud i Gaarden Warberg  No: 102, dateret 14de Mai 1816, for 506 Rbd. N: V: Penge   og Vilkaar for 5 Aar  560 Rbd. N: V:   ½ Procent 5 Rbd. 2 mrk. N: V:

  3. Skiftebrev efter Søgni Nilsdatter Rønnestrand, sluttet 15de Decbr: 1815, hvorved 1 Pd. 12 Mrk. Smør  ½ Hud i Rønnestrand er udlagt til Enkemanden Lars Sjovatsen og Børnene.

 

1816: 118b

 

  4.  Vilkaarbrev fra Omund Haldorsen Følkedalen til Elling Jenssen, dateret 13de Mai 1816.

  5. Declaration af Do: henseende Indløsningen og Brugen af Gaarden Følkedal af hans Børn og Afkom, dateret do: Dato.

  6. Vilkaarbrev af Ole Larssen Varberg til Lars Olsen Varberg og Huustro, dateret 14de Mai 1816.

  7.  Fæsteseddel fra Paul Torkildsen Leqve til Johannes Olsen Torblaae paa Pladsen Volden under Læqve, dateret 7de Marts 1816,  og Reversal, dateret 24de Mai 1816.

  8.  Afkald fra Sigri Larsdatter og Søgni Larsdatter Holve til Arv 8 rbd 7 ½ s. N: V: for hver, tilsammen 16 Rbd. 15 s. N: V:, til deres Formyndere Nils Larssen Bilde og Torbjørn Larssen Holve, dateret 24de Mai 1816.

  9. Udskrivt af Gravens Præstegjelds Forligelses Commissionsprotocol, eller Forlig mellem Nils Knudsen og Tormod Amundsen Garen af 5te Marts 1814,  og

  10.  en paa Grund deraf afholdt Merkesætning mellem begge Brug i Garen, af 27de og 28de Juni 1814.

  11. Aflyst en Obligation fra Omund Jonsen Ystaas til Omund Askoutsen Qvale, stor, efter Omskrivning  210 Rbd. S: V:, Qvitteret 10de Mai 1816.

  12. Do: fra Lars Nilssen Hougse til Hr: Rikold Kongsthun, dateret 28de Mai 1813, stor 200 Rbd. S: V:, qvitteret 6te Mai 1816.

  13. Do: fra Hans Tollefsen Haaeim til Arne og Simen Torkildsønner Leqve  stor 280 Rbd. S: V:, dat: 14de Juni 1811, qvitteret 11te Mai 1816.

  14. Do: en Ditto fra Ole Nilssen Haaeim til Elling Nilssen Langesetter  stor 280 Rbd. S: V:, dateret 4de Marts 1813, qvitteret 20de April 1816.

 

Da ingen efter 3de Udraab meldte sig at have mere med Tinget at bestille blev Retten hævet.

A v W S Koren

Gudmund Larssen Rønnestrand, Endre Knudsen Tvedten, Gunder Olsen Tvedten, Tormo Omundsen Garen  (alle 4re med iholdt Pen).

 

 

 

Sommerthing for Kingservigs og Røldals Skibreder 1816.

Aar 1816  den 28de Mai  blev Retten sat paa Tingstedet Utne til Sommertings Holdelse for Kingservigs og Røldals Skibreder   Retten betjent af Stedets Sorenskriver, Koren,  og følgende 4re \nye/ Laugrettesmænd:  Jon Pedersen Hougenes, Nils Mikelsen Instenes, Jon Johannessen Vilure og Lars Johannessen Brandstvedt, der alle nu aflagde Laugretteseed, og erlagde i EedtagelsesPenge Hver for sig 3 Rbd. 4 mrk. 8 s. Navneværdi.  Ved Thinget var tilstede den constituerede Foged Hr: Barth og Skibredernes Lehnsmænd Christen Jonsen House og Ole Omundsen Hamre, samt endeel tingsøgende Almue.

 

Hvor da   de foran Folio 115 extraherede Anordninger bleve publicerede.

 

Opbydelse:  Umyndige Penge er at erholde til Laans i Hardanger &c: Overformynderie, hvilket blev Almuen bekjendtgiort.

 

Nye Sag:

Poul Osmundsen Horre mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Ole Olsen Horre at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger, fordi han ike har villet tiltræde den Aars Tjenest hos Citanten, som han havde lovet og forpligtet sig til   saa fremlagde og Citanten Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Retten er henvist   bemeldte Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende:

  paa Sagvolderens Vegne mødte Gullich Olsen Hamre, som anhørde forbemeldte Attester, og benægtede Søgemaalet paa Sagvolderens Vegne  med Declaration at denne ike har lovet eller fæstet sig til Aarstjenest hos Citanten.

  Citanten fremstillede, som

  1ste Widne: Orm Olsen Runnene blev forelæst Eedens Forklaring af Lov bogen, paa mindet om Eedens Vigtighed, aflagde Lovens Eed med!! om at ville Vidne Sandhed og intet fordølge, forklarede:  Engang i sidstleden fastens Tid fulgte Vidnet med her indstevnte Ole Olsen Horre fra Citantens Boepæl til Niel!! (Niels) Horre. Vidnet, dersom!! (der som) et løs Rygte havde hørt, at bemeldte Ole skulle have fæste sig i Aars Tjeneste, til Citanten Paul, spurde bemeldte Ole under Veis,  skal du Ole {tjene} \nu/ komme at tjene hos Paul?   Hertil svarede Sagvolderen Ole:  ”ja Gud veed det, jeg faaer vel at prøve”!   dette er alt hvad Vidnet veed at forklare.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet   afskediget.

  Citanten Declarerede:  at det andet indstevnte Vidne Samson Olsen Horre

 

1816: 119

 

kunde formedelst dets slemme Føre og Meniis ikke møde, hvorover Citanten seer sig nød til, at forlange Sagen udsadt, til førstkommende Høsteting, hvortil den for Sagvolderen mødende Gullich Hamre gav sit Samtykke.

  Retten eragtede:  den forlangte Udsættelse bevilges

  Citanten betalede Incammination 4 rbd 3 mrk 12 s. N: V:   for et Vidne 3 mrk,   for Udsættelsen 2 mrk 4 s N: V:   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s.

 

Eeds Sag:

Sven Olsen Utne, mødte for Retten tilligemed Greip Johannesen Utne, og begjerede for Retten antaget i Eedfæstelse Johannes Iversen Brekke, at den Anvisning af Grændsemærker imellem forbemeldtes Jordebrug, som han har gjort og forevist dem, er sandfærdigen, de rigtige Mærker efter hans Vidende og Samvittighed.

  Bemeldte Johannes Iversen Brekke, fremstod nu og med opragte Fingere og Saligheds Eed stadfæstede, at den af han anviste Grænselinie er efter hans Samvittighed og Vidende den sande og rette Mærkeslinie.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnet,  afskediget.

  Citanterne betalede 5 rbd 12 s. N: V:

 

Nye Sag:

{Knud} \Johannes/ Johannesen Digrenæs mødte for hans Broder Knud Johannesen Digrenæs, og fremlagde, de beskikkede Stevnevidners Attest om, at bemeldte Knud ved mundtlig Varsel til dette Ting har indkaldet Ellev Ingebrictsen Djønne, at see sig overbevist og lide Dom til at skaffe Citanten noglede!! (nogle) belovede Træmatrialier til en Jægt  med videre efter Attestens Formeld.  Ligesaa fremlagde Citanten Attest fra Forligelses Commission at Sagen derfra til Rettergang er henvist, da Sagvolderen der ikke mødte   bemeldte 2de Attester indtages her  saalydende #

  Sagvolderen Ellev Djønne  selv tilstæde anhørde forbemeldte Attester oplæse, vedtog lovlig Varsel  benægtede Søgsmaalet, og deklarede:  at den Dag han efter Indstevningen skulde have mødt ved Forligelses Commissionen, var en saa stærk Storm, at det var ham umuligt at møde, da Ingen kunde komme over Ulgenæs Fjorden, ved hvilken han boer og maate over, hvilket han med Vidner tilbød sig at bevise.

  Den for Citanten mødende Johannes Digrenæs, vedstod Rigtigheden heraf, og erklærede sig selv at vide:  det var rigtigt, at Stormen hindrede ham fra at møde, og at han derfor ikke herom behøvde at lade Vidner Afhøre.  Mødende Johannes Digrenæs forklarede:  at Vinteren 1815 indgik mødendes Broder Knud Johannesen Digrenæs og Gunder Olsen Mæland en Handel og Foreening i Bergen med Sagvolderen Ellev Ingebrictsen Djønne for en vis accorderet Betalling skulde skaffe dem Træmatrialer til en Jagt. Comparenten var til stæde ved Foreeningen og hørde den, og har siden afkjøbt forbemeldte Gunder Olsen Mæland hans Andeel i bemeldte Handel.

  Citanten fremstillede nu som

  1ste og 2de Hoved Vidne:  Nils Olsen Aga, Lars Jacobsen Haugstvedt

 

1816: 119b

 

hvilke begge aflagde Lovens Eed, med Løfte om at ville vidne Sandhed, og intet fordølge eller fordreie, forklarede enstemmig de vare begge tilstæde i Bergen, den Gang, den her paastevnte Handel skeede, og hørde da:  at her indstevnte Ellev Ingebrictsen Djønne, bleve forenede med Knud Johannesen Digrenæs og Gunder Olsen Mæland, at skaffe dem alt fornøden Træeværk til et Fartøy af 16 Alens Kjøl, hvorfore han skulde have i Betalling 1111 rd Dansk Courant, saaledes var Accorden, og hvorpaa ham af Citanten Knud Digrenæs blev leveret i Haandepenge 30 rd Dansk Courant ved en fem Rigsbankdalers Seddel Ellev modtog, som Haandpenge. Dette skeede Vinteren 1815 i Bergen  noget for Paaske.  Vidnerne forklarede:  at de aldeles ikke kan erindre, at der bemeldte Tid, blev talt om, eller bestemt hvad Tid Træfanget skulde skaffes  ei heller hvad Tid Pengene skulle betales.   Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne   afskediget.

  Sagvolderen deklarede:  at han agter at bevise, at den her paastemte Handel, blev frafaldet og ophævet imellem Parterne, og til den Ende begjerede han Sagen udsat til næstkommende Maaneds ting, hvilket Citanten bevilgede.

  Retten eragtede:  Sagen udsættes til næste Ting.

  Citanten betalede Incamination 4 rbd 3 mrk 12 s.   og for 2 Vidner 1 Rbd, ialt 5 rbd 3 mrk 12 s N: V:   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 Rbd 1 mrk 8 s. N: V:

 

Nye Sag:

Hellie Olsen Grøve mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting, at have indkaldet Hellie Ormsen Øverland at anhøre Vidner, og lide Dom i Anledning ulovlig Rising i Citantens Birkeskov, alt ifølge indgaaet Forlig inden Forligelses Commissionen imellem dem i denne Sag,  Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at saaledes denne Sag derfra til Rettergang er hvenvist!! (henvist).   Bemeldte 2de Attester blev inden Retten oplæst og indtages her saalydende  #

  Sagvolderen Hellie {Olsen Grøve} \Ormsen/ Øvreland, selv tilstæde  vedtog Lovlig Varsel, og ville anhøre de indstevnte Vidner.

  Citanten \fremstillede/ som {første Vidne}

  1. Vidne Knud Jonsen Hauge, blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen, paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meened, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville Vidne Sandhed, og intet fordølge eller fordreie, forklarede: Tyvendehelgen sidstleden, nemlig den 13 Januari  saae Vidnet om Formidagen, at her indstevnte Hellie Ormsen Øvreland og hans Søn Orm Helliesen kom fra Skoven, den eene med en Børe Ris og den anden med Høe.  Natten foran, og samme Morgen faldt Snee og drev tillige  saa at alle Spor, næsten alle Vegne, som vare ældere end fra samme Morgen, var usynlige. Vidnet fulgte tilligemed Citanten og her indstevnte Vidne Thore Sjursen Grøve efter Citantens og Søns Skispor, og vare ingen andre Spor, end deres at see. Vidnet og Medfølgere fulgte Sporene fra, tet ved hans Huus ind i Citantens Skov, hvor

 

1816: 120

 

der vidste sig Spor efter, at den ene af dem, havde gaaet igjennem Skoven op til en Høelade, som hørte Sagvolderens Søn til, men den anden vidste der sig efter Sporene, hvor han havde gaaet, rundtom Birketræer i Citantens Skov, at der nylig var skaaret Qvister af Træerne; thi der laae paa Sneen ubedækket Brommen eller Frøet og øvrige Rusk af Birkeriset, som vidste, at det rimeligevis ikke var længe siden der var bleven skaaret, men Vidnet gav ei saa nøie Agt efter, hvormeget eller lidet det havde Sneet om Natten eller Morgenen, at det, med sin saligheds Eed tør bekræfte, at det var skaaret samme Dag eller kunne været skaaret Aftenen foran. Vidnet saae og ved at følge Skiesporene, at En, som havde baaret Birkeqvisterne var falden paa et Sted med Børren, og at den som bar Høet, og den, som bar Qvisten, var kommen sammen ved en Alfarvei, hvor ingen Spor fantes efter fleere, end forbemeldte toe. Vidnet kunde \intet/ Videre Vidne, afskediget.

  2det Vidne Thore Sjursen Grøve aflagde Lovens Eed  sagde sig Svoger til Citanten, der er gift med Vidnets Søster, forklarede sig i et og alt overeenstemmende med forestaaende Vidne, og lagde til, at Vidnet veed med Sikkerhed, at det havde sneet en deel om Natten og Morgenen førend de fulgte Sporene, og Sneede endog lidet medens de fulgte dem. Om Natten og Morgenen var det tillige blæst og Sneen dræv meget. Da Brommen vidste sig klart med saare lidet Snee paa, skjønnede Vidnet, at Birkeqvisterne maatte være blevne skaarene nylig samme dag.   Sagvolderen gjorde Indsigelse mod dette Vidnets Gyldighed, som Citantens Svoger. Vidnet forklarede videre, at det ikke  saaledes som første Vidne  saae Sagvolderen og hans Søn, da de kom hjem med Birkeqvisterne og Høet.  Vidnet vidste intet videre til Oplysning afskediget.

  3die Vidne Orm Helliesen Øvreland  Sagvolderens Søn  aflagde Lovens Eed, at ville Vidne Sandhed, og intet fordølge eller fordreie, forklarede: Vidnet fulgte omhandlede Dag med sin Fader noget hen paa Morgenen til Skoven, Vidnet for at hente Høe, og hans Fader efter Birkeris til Chreaturene. Deres Vei gaaer igjennem Sagvolderens Skov til Vidnets Løe, som ligger ovenfor {Sagvolderens} \Citantens/ Skov, og til Sagvolderens Skov, som ligger noget længer hen i Lien fra Citantens Skov. Vidnet skildtes med sin Fader i Citantens Skov ned paa Myhrene. Vidnet gik op til sin Lade og tog Høe,  hvor hans Fader imidlertid gik hen, veed Vidnet ikke, og saae ham ei førend Vidnet ved sin Tilbagekomst traf ham ved den Alfare-Vei noget foran sig, hvor de da fulgtes hjem bemeldte Dags Formiddag.  Da Vidnet bemeldte Dag gik igjennem Citantens Skov  saae han

 

1816: 120b

 

ikke allene gamle Skiespor, men ogsaa nye. Dagen foran  saavelsom dagen derfor igien, var Vidnet i Citantens Skov  og saae da, at der var nylig bleven skaaret Birk.  Vidnet vidste intet videre til Oplysning   afskediget.

  4de Widne Gullich Olssen Hamre, aflagde Lovens Eed, forklarede:  at det kan bevidne, at der Natten til omhandlede 13de Januari sidstleden faldt en Deel Snee, men hvor tykt eller meget, kan Vindet ei oplyse, dog erindrer det, at det var saa meget, at det dækkede og borttog alle Skjispor, dog dræv det mest om Morgenen, og Sneede mindre   hvilket er alt hvad Vidnet kan oplyse   afskediget.

  Citanten erklærede:  ingen flere Vidner at have at lade Afhøre  og indlod Sagen til Doms efter Indstævningen.

  Sagvolderen benægtede aldeles, at have taget eller skaaret Birkeris i Citantens Skov, og paastod sig frikjendt, da de hørte Vidner ingenlunde \kan/ bevise Beskyldningen, hvorover han henholder sig til Forliget inden for Forligelses Commissionen, og saaledes ogsaa fra sin Side indlod Sagen til Doms:

  Dommeren Eragtede:  Sagen optages til Doms.

  Citanten betalede Incamination 4 rbd 3 mrk 12 s.  og for 4re Vidner 1 rbd 3 mrk N: V:   Sagvolderen betallede Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s. N: V:

 

Nye Sag:

Helje Jacobsen Willure mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Tobias Tobiassen Eidnes at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger for at have beskyldt Citanten at have dræbt en ham  /: Sagvolderen :/  tilhørende Gjed, samt at betale Citanten Fosterløn for en Kille   saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist   bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #

  Sagvolderen Tobias Tobiassen Eidnes mødte ike efter Paaraab, men hans Fader Tobias Haldorsen Eidnes mødte og nedlagde Indsigelse mod Søgsmaalet, paa Grund af, at indstævnte hans Søn er Mindraarig og Soldat  og at Comparenten som hans Fader og fødde Curator  ike er bleven indstævnt endten til Forligelses Kommissionen eller Retten  og heller ike hans Kompagnie Chef, i hvilken Anledning Comparenten nu nedlagde i Retten en Skrivelse fra Hr: Major Coucheron, af Dags Dato, som blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Citanten som nu indsaae det fornødne at indstævne Sagvolderens Curator, til Forligelses Commissionen, erklærede for denne Gang at frafalde Søgsmaalet.

  Citanten betalede Incam: 4 Rbdl 3 mrk 12 s   Sagvolderen 1 Rbd 24 s  alt N: V:

 

Nye Sag:

Helje Amundsen Maachestad mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Ole Jacobsen Rogde at see sig Overbeviist og lide Dom med Omkostninger for skyldige 100 Rbdl med videre   saa fremlagde han og \2/ Attester fra Forligelses Commissionen, som viser at Sagen der har været behandlet og er henviist til Rettergang   bemeldte 3 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende  ##

  Sagvolderen Ole Jacobsen Rogde, selv tilstæde, vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten havde at iretteføre, og af hvad Aarsag at der første Gang var til Forligelses Commissionen stevnt paa Summa 83 Rbdl 2 mrk og sidste Gang samt nu til Retten paa 100 Rbdl  samt Renter af 83 Rbdl 2 mrk fra første Indkaldelse indtil Betaling skeer.

  Citanten forklarede:  at Sagen har sin Grund deri, at Citanten har at fordre hos Sagvolderen 83 Rbdl 2 mrk for resterende paa et Hestekjøb   og da Parterne efter første Indstævning for Forligelses Commissionen, siden udenfor Commissionen ere blevne forenede om, at Sagvolderen  formedelst hans Efterladenhed ike til den belovede Tid at betale Pengene, skulle til Skades Erstatning, istædenfor den skyldige Sum betale 100 Rbd N: V:, og derfore er nu stevnt paa sidstmeldte Sum.   Citanten fremstillede som

  1ste Vidne Wiglich Sjursen Maachestad  aflagde Lovens Eed  forklarede: anden Tirsdag efter sidstleden Paaske anhørde Vidnet at Sagvolderen bød Citanten de for en Hest skyldige 83 Rbdl 2 mrk men \ville/ levere{de og} 2de 50 Rbd Sedler  og forlangte 16 Rbdl 4 mrk tilbage, men Citanten havde ike at levere tilbage  hvorover Sagvolderen ingen leverede,  nogen kort Tid efter ville Sagvolderen levere Citanten 85 \Rbdl/  men forlangede Caution for de 1 Rbdl 4 mrk Citanten ike strax havde at tilbage levere Vidnet vidste intet videre at forklare end at Pengene bemeldte Tid ei af Citanten bleve modtagne eller af Sagvolderen leverede  da ingen Caution skaffedes af Citanten   afskediget

  2de Hoved Vidne Jarand Sjursen Maachestad aflagde Lovens Eed, forklarede:  at det anhørde den gang Sagvolderen tilbød at levere 85 Rbdl  hvis Citanten for de 1 Rbdl 4 mrk han forlangte tilbage skaffede Caution

 

1816: 121

 

da han ingen {Penge} \Smaasedler/ eiede at levere tilbage, og at derover ingen Betaling erholdtes:

  Citanten indlod nu Sagen til Doms efter Indstevningen  og med Paastand om Renter og Sagens Omkostninger.

  Sagvolderen begjærede Sagen udsadt til neste Ting for at kunne Contrastevne, hvilken Udsættelse Retten bevilgede:

  Citanten betalede Incam: 4 Rbd 3 mrk 12   for 2 Vidner 1 Rbd   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 Rbd 24 s  og for en Udsættelse 2 mrk 4 s N: V:

 

Hermed blev for i Aften sluttet og Tinget udsadt til i Morgen.           A v W S Koren

Niels Michelsen Instenes, John Pedersen Ougenes, John Johannesen Willure, Lars Johannesen Brandstvedt

 

Neste Dag  den 29de Maj  blev Tinget fortsadt ved de i Gaar benævnte Rettens Personer, undtagen at Johannes Svendsen Utne sad i Stædet for Niels M: Instenes

  Hvor da blev foretaget:

 

Nye Sag:

Peder Johnsen Ragde mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting ved muntlig Varsel, at have indkaldet Knud Larsen Mæland, at anhøre Vidner, og Opgjørelse om, hvad han er Citanten skyldig  og derefter at lide Dom med Omkostninger at betale det skyldige,   saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissjonen at Sagen derfra til Rettergang er henvist, da Sagvolderen ikke mødte bemeldte Attester blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Sagvolderen blev paaraabt, men mødte ikke  ei heller nogen paa hans Vegne.

  I Anledning Varsels Attesten anmærkede Citanten:  at den andre der indvarslede Person ved Navn Peder Svendsen Sexe er indviklet i deres Mellem-Regning, men da han ikke henhører under dette Forum, men under LyseClosters godts, saa er han ei heller hertil indstevnt.   Citanten deklarede:  at han tilligemed her indstævnte Knud Larsen Mæland, og den i Varselseddel til Commissionen benævnte Peder Svendsen Sexe  have i fællig havt eller drævet Handel. Regning om denne deres Handel opgjorde de mundtlig indbyrdes noget for Jul sidstleden  og de 2de Mænd Holger Berven og forbemeldte Peder Svendsen Sexe, optegnede da Citantens Tilgodehavende paa en Seddel uden Dato, hvilken Seddel Citanten nu fremlagde, der blev oplæst og indtages her saalydende  #   Ifølge denne Seddel har Citanten at fordre hos begge sine Medhandlende, den der anførde Sum  3470 rd DC: eller 578 Rbd 2 mrk N: V:  heraf har Citanten imodtaget siden sidstleden Jul 950 rd DC:  eller 158 rbd 2 mrk N: V:  følgelig har Citanten til gode 420 Rbd: N: V:  eller hos hver især af bemeldte Medhandlende 210 Rbd: N: V:  og disse toe Hundrede og ti Rigsbankdaler Navneværd, er det Citanten herved nedlægger Paastand om, at blive ved Dom tilkjendt hos Sagsøgte Knud Larsen Mæland  tilligemed Renter 4re ProCento fra Indstevningens Dato til Forligelses Commissionen den 8de denne Maaned, til betaling skeer, samt denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn, og at Indstevnte, som ingenstæds har villet Møde, enten for Forligelsescommissionen eller her for Retten  maae derfor ansees med en klækkelig Mulct.    hermed indlod Citanten Sagen til Doms.

  Da ingen meldte dem med videre \blev eragtet/   Sagen optages til Doms.

  Citanten betalede Incamination 4 rbd 12 s. N: V:

 

Derpaa bleve følgende Documenter publicerede:

  1. Skjøde fra Jakob Mikelsen Eitrem til Johannes Johannessen Digrenes paa 1 Pund Smør i Gaarden Eitrem i Odde Sogn, for 187 rbd 3 mrk N: V:   og Vilkaar for 5 Aar  350 Rbd. N: V:   dateret 17de April 1816.   ½ Procent 2 Rbd. 4 mrk 2 s. N: V:

  2.  Do: fra Tore Sjursen Grøve til Hellie Olsen Grøve paa 9 Mrk Smør i Grøve  No: 6 i Røldal, for 1187 rbd 3 mrk N: V:  dateret 29de Mai 1816.   ½ Procent 5 Rbd 5 mrk 9 s. N: V:

  3. Paategning paa et Do: fra Jørgen Jacobsen Digres!! (Digrenes) m. Flere til Jon Jørgensen, angaaen-

 

1816: 121b

 

de Odel i en Anpart i Gaarden Digrenes. Skjødet dateret 5te, Paategningen 18de, Martz 1816.

  4. Skiftebrev efter Christi Østensdatter Digrenes, sluttet 12te Marts 1816, hvorved 1 Pd. 7 ½ Mrk. Smør i Digrenes er udlagt til Enkemanden og Børnene.

  5.  Do: efter Sjur Salomonsen Skare, sluttet 28de Marts 1816, hvorved 1 Pd. 4 ¾ Mrk Smør er udlagt i Gaarden Skare til Sterbboenken og Børnene.

  6.  Do: efter Ingeleiv Jørgensdatter Helleland, sluttet 12te Marts 1816, hvorved en Stolpebod eller Stabur paa Helleland er udlagt til Børnene.

  7. Vilkaarbrev fra Johannes Johannessen Digrenes til Jakob Mikelsen Eitrem og Huustro paa aarligt Vilkaar af Gaarden Eitrem, af Værdi for 5 Aar  350 Rbd. N: V:, dateret 17de April 1816.

  8. Obligation fra Svend Olsen Jøsendal til Torgiuls Helliesen Jaastad  stor 416 Rbd. 4 mrk N: V:  mod 1ste Prioritets Panteret i endeel Løsøre; dateret 16de April 1816.

  9.  Do: fra Hellie Olsen Grøve til Tore Sjursen Grøve, stor 533 Rbd. 2 mrk. S: V:  mod 1ste Prioritets Panteret i 9 Mrk Smør i Grøve  No: 6; dateret 28de Mai 1816.

  10. Forligelsescommissionsforlig af 13de November 1815 mellem Gaarden Espes Opsiddere angaaende deres Fæbeite og Gjerder.

  11. Fæsteseddel fra Torkild Omundsen Berge til Ole Aslaksen Bergemellem paa Pladset Bergemellem, dateret 27de October 1814. Medfulgte Reversal.

  12. Afkald fra Gunder Gundersen Langesætter for hans Faderarv 6 rbd 77 s. S: V:, dateret 29de Mai 1816.

  13. Aflyst en Obligation fra Gullik Jonsen Bolsnøstet til Lars Galtung af 15de October 1810, stor, efter Omskrivning, 22 1/7 Rbd. S: V:, qvitteret 11te Mai 1816.

 

Da Ingen efter 3de Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille, blev samme sluttet og Rætten hævet. A v W S Koren

Johannes Vines, Jon Pedersen Augenes, Jon Johannes!! Villure, Lars Johannessen Brandstvedt.  (alle Laugrettesmænd med iholdt Pen).

 

 

 

Justitssag mod Tyvsarrestanten Thore Endresen Bakken.

(See Forhøret Folio 112)

Aar 1816  den 24de Junii  blev Extraret sat paa Gaarden Helleland af Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd  Sjur Samsonsen Helleland, Lars Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland og Mikel Endresen Helleland, for efter Amtets Ordre at behandle en Justitssag mod Tyvs arrestanten Thore Endresen Bakken, som forhen har kaldet sig Thore Trondsen og Thore Ellendsen Lykken.

  Hvor da mødte Procurator Baade som befalet Actor, og fremlagde skrivtlig Justits Stævning af 5te denne Maaned i lovlig forkyndt Stand, ved hvilken Thore Endresen Bakken  som han senest har navngivet sig, til idag er indkaldet at see Documenter irettelagte og Rettens Examination at være undergiven, stævnte og ustævnte Vidner at paahøre og Dom at lide i Anledning en deel af ham forøvede Tyverier, alt i Overeenstemmelse med Stævningens udførligere Formeld og nermere inden Retten nedlæggende Paastand og Irettesættelse.  Comparenten dernest fremlagde Stiftets Ordre til nerværende Sags Anlæg  af 6te forrige Maaned, som er tegnet paa et den 17de April sidstleden optaget Forhør, som siden skal vorde irettelagt;  saa fremlagde han og en fra den constituerede Foged Barth under 3de denne Maaned tilhændekommen Indberetning angaanede den for Tiltalte beskikkede Defensor, der viser, at Actor ikke før end den 5te dennes har kunnet udstede Stevning i Sagen. Endelig fremlagde han de sig fra Amtet tilstillede Sagen vedkommende Documenter, nemlig  et under 17de Marts forrige Aar her under Jurisdictionen optaget Præliminair Forhør mod Tiltalte Thore Endresen og Torkel Torkelsen Hovland, hvorved er hæftet en Extrarets Act af 5te Juni forrige Aar;  et Præliminair-Forhør af 17de April dette Aar; en Skrivelse fra Procurator Hass til Amtmand Sommerfelt af 2den Marts dette Aar, hvorpaa er tegnet Hr: Amtmandens Ordre af 12te Marts nestefter, betræffende Tiltaltes Transport her til Jurisdictionen;  de i sidstnævnte Skrivelse angivne Bilage, saasom:  en Anmeldelse fra Østen Ellingsen Berven af 9de December forrige Aar; Signalement over Tiltalte af samme Dato; Pastor Leghs Skrivelse af 15de Novbr: forrige Aar;  Hr: Proust Hertzbergs Brev af 12te December samme Aar;  Hr: Foged Flors Skrivelse af 3de Januarii dette Aar;  Christians Amts Skrivelse til Procurator Hass af 6te Januarii, samt en Extract af det Passerede i Sagen, under Birie Jurisdiction, saavelsom et Tingsvidne, optaget i Valders, hvilke Documenter Comparenten begjerede læste,  Stævningen og den constituerede Foged Barths Brev i Acten indførte, men Forhørene med derved heftede Documenter  den i sin Tid udstedende Doms Act vedheftet.  Hvornest han udbad sig, at Tiltalte tilligemed hans Defensor Tobias Haldorsen Eidnes maatte blive paaraabte, og den Første foreløbig tilspurgt, om han vedkjender sig sine sidste inden Retten den 17de April afgivne Forklaringer {ihenseende hans} og Tilstaaelser.   Bemeldte Stævning og Barths Brev blev oplæst og indtages her saalydende  #

 

1816: 122

 

  Arrestanten \Tore Endresen Bakken/ var nu tilstede for Retten, fri for Baand og Tvang, tilligemed den for ham beskikkede Defensor Tobias Haldorsen Eidnes, som fremleverede den ham af constituerede Foged Hr: Barth under 28de Mai sidstleden udfærdigede Beskikkelse at være Defensor for Angjældende Thore. Ermeldte Skrivelse blev oplæst og indtages her  saalydende: #    Arrestanten, da ham blev nu forelæst de af ham under forhen optagne her fremlagde Forhøre, vedblev aldeles i Et og Alt sin under 17de April sidstleden afgivne Forklaring, som han paastod at være den rette og sandfærdige Tilstaaelse, og at den Oplysning, han kunde afgive, og, uagtet adskillige forelagde Spørgsmaale, kunde dog ingen nermere Oplysning af ham erholdes over de stjaalne Effecters Anvendelse, og om han endnu havde nogle af dem forstukne i Behold, eller enten Medvidere eller Hælere i de begangne Tyverier uden som forklaret.

  Actor fremstillede som

  1ste og 2det Vidne  Pigerne Anna Iversdatter og Jorand Tostensdatter, begge her fra Nabogaarden Oppedal, der begge som 4de og 5te Deponent haver afgivet Forklaring under Forhøret til denne Sag den 17de April sidstleden. De bleve nu paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, samt forelæste Eedens Forklaring af Lovbogen; hvorefter de med oprakte Fingre og Saligheds Eed lovede at vidne Sandhed og Intet fordølge eller fordreie. De forklarede dem {Begge ald} eenstemmigen Begge overeenstemmende med deres under Forhøret afgivne Forklaring, som nu blev dem {atter} derefter forelæst, hvorhos de erklærede, at de intet Videre til Oplysning vidste at afgive   afskedigede.   Som

  3die og 4de Vidne fremstod Viglik Hanssen Sexe og Peder Svendsen Sexe, der, efter at have med forestaaende Vidner anhørt Eedens Forklaring af Lovbogen, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, bleve forelæste deres som 2den og 3die Deponentere afgivne Forklaring den 17de Marts forrige Aar under daværende Justitssag mod her {arresterede} angjældende Thore Endresen Bakken, som den gang kaldte sig Thore Trondsen, samt medskyldige Torkild Torkildsen Hovland  \som/ her for Retten {verserende Justits} for Tyverier vare tiltalte, og af hvilken Sag Udskrivt her er fremlagt. Vidnerne vedstode \begge/ Rigtigheden af deres der afgivne i henseende her anklagede Thore Endresen, hvorhos de paa Tilspørgende erklærede, at de nu her i Retten nøie gjenkjender, at her angjældende Thore Endresen er den samme Person, som den gang kaldte sig Thore Trondsen. De veed iøvrigt Intet at forklare, enten om hans {beg} senere begangne Tyverier, eller forhen førte Vandel  lige saa lidet som de kjender hans Formues Tilstand eller veed om han har Medskyldige eller Medhælere, eller om han nogetsteds har forstukket i Behold {af} hvad han har stjaalet, eller hvor han \har/ gjort af det.  Vidnerne, som intet Videre vidste til Oplysning, blev atter forelæst deres Prov, som de vedstod rigtig tilført, og da Ingen havde videre at tilspørge dem, bleve de afskedigede.   Som

  5te Vidne fremstod Sjur Christensen Sexe, sagde sig 70 Aar gammel, og for nogle faa Dage siden at have nydt Alterens Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, hvorefter han med oprakte Fingre og Saligheds Eed bekræftede at han aldeles ikke kjender her anklagede Thore Endresen Bakken, eller, som han før har kaldet sig, Thore Trondsen, eller veed om hans Vandel og Tyverier, og har aldrig skyldet til ham 2 Skjepper Potates, ei heller betalt ham dem for Arbeide, som Vidnet hørde Angjældende skal have foregivet for Østen Ellingsen Aasvigen, efter dennes Forklaring som 5te Vidne den 5te Junii forrige Aar, under den Justitssag, som da verserede her for Retten mod angjældende samt Torkild Torkildsen Hovland for begangne Tyverier.  Vidnet, som paa adskillige givne Spørsmaale, intet vidste til Oplysning, blev afskediget.   Som

  6te Vidne fremstod Hellie Helliesen Aase, der, efter foregaaende Paamindelse som de forrige Vidner om Edens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed og Intet fordølge, sagde, at han aldeles intet veed at forklare om her angjældende Thore Endresen, enten i henseende til hans Liv og Levnet, eller i Henseende til de af ham begangne Tyverier, langtmindre hvor han kan have hengjemt de stjaalne Koster, eller om han har havt enten Medskyldige eller Hælere;  og da Vidnet saaledes, efter adskillige Spørsmaale, intet vidste til Oplysning at afgive, blev han fra Retten afskediget.

  7de Vidne Lehnsmand Ole Svendsen Sexe, sagde sig i sit 44de Aar  og indeværende Aars Foraar at have nydt Alterens Sacramente, og efter, {som} \med/ de forestaaende Vidner at være bleven paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde han Lovens Eed at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at han nøie gjenkjender her anklagede Thore Endresen Bakken at han er den samme Person, som forrige Aar, tillige med Torkild Torkildsen Hovland, var under Justitiens Tiltale her for Retten for begangne Tyverie, og som Arrestant i Forvaring hos Vidnet rømte fra Vidnet Natten til den 11te April afvigte Aar 1815; men at Vidnet iøvrigt ikke veed eller kan give Oplysning om de af Arrestanten begaaede Tyverier, hvor han har siden vandret, om han har havt Meddeelagtige i de forøvede Tyverier, hvor han har hengjemt Kosterne  eller i nogen anden Henseende hvad der kan give Oplysning om hans Forbrydelse afskediget.

  Derefter fremstod de frastjaalne  Østen Ellingsen Aasvig eller Nedre Berven, Osmund Jacobsen Aasvig, Lars Omundsen Aasvig, Erik Larssen Sandstøe, og Lars Haldorsen Mæland, der alle sagde sig i dette Aars Foraar at have nydt Alterens

 

1816: 122b

 

Sakramente, hvorefter de med oprakte Fingre og Saligheds Eed bekræftede  alle og enhver for sig  at de dem frastjaalne Varer og Effecter ere dem frakomne imod deres Villie og Vidende, og at enhver af dem er tilfreds med den i Forhørene og under forrige Sag anførde Taxt, hvorhos dog Lars Haldorsen Mæland anmærkede, at de ham frastjaalne Ting ikke ere ham frakomne ved her anklagede Thore Endresen Bakken, med!! (men) ved hans medskyldige, forrige Aar her for Retten dømte Torkild Torkildsen Hovland.  Videre forklarede Østen Ellingsen Aasvig eller Nedreberven, at de tilbage\er/holdte Effecter,  1 sort Dug med Silkesøm, vurderet for 1 Rbd. 3 mrk.,  en Strylerrets Skjorte for 2 rbd 3 mrk,  1 Par Sko  8 Skill. og en rød Trøie for 4 mrk., som fulgte Arrestanten østerfra  og som Comparenten erholdt tilbageleveret inden Retten under Forhøret til denne Sag den 18de April sidstleden, ere ikke anførte eller indberegnede i hans samme Dag til Retten indgivne Liste over de ham frastjaalne Sager, der foruden disse Ting beløbe til Værdi 456 Rbd. 32 s. N: V:, som han nu endnu ikke har bekommet tilbage; derimod er Arrestanten bleven tilleveret de i Forhøret ommeldte af ham efterladte 1 Par Sko, 1 Par Strømper, 1 Bugse, 1 Trøie, 1 Skjorte og 1 rød Trøie, dem nu Arrestanten selv nu efter sin Tilbagekomst har taget i Brug. Arrestanten, som herom af Retten blev tilspurgt, vedstod Rigtigheden heraf, og var tilfreds med den anførte Taxt. Videre forklarede samtlige tilstedeværende, at frastjaalne Magnus Svendsen Sexe er nu ved Døden afgaaen. Da de intet Videre havde at forklare, og ei heller videre var at tilspørge dem, saa bleve de afskedigede.

  Derefter fremstod ligeledes bestjaalne Jon Endresen Frøines, sagde sig {indev} afvigte Aars Høst at have nydt Alterens Sakramente, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede  at forrige Aars Foraar, hvad Dato kan {Vidnet} \Comparenten/ ei erindre, blev der om Natten  \mod hans Villie og Vidende/  ved at udskære Laaset for Nøstdøren, borttaget Comparen\ten/s Baad af hans eiende Nøst  med Aarer og Tilbehør, hvilken Baad siden blev funden drivende paa Søen 2 Mile herfra inde ved Graven, hvilken Baad med Tilbehør Comparenten siden har erholdt tilbage. Hvem der havde udskaaret Laaset og taget Baaden vidste Comparenten ikke, men formodede, at det maatte have været her anklagede Person, som Dagen forhen var rømt ud af sin Arrest hos Lehnsmand Sexe omtrent 1 ½ Fjerding \vei/ landfast fra Comparenten. Baaden var værd 20 Rbd., men da han har faaet Baaden igjen, saa har han intet videre i den Henseende at fordre. Comparenten veed ingen, som saae Anklagede tage Baaden eller at roe paa den eller veed noget videre til Oplysning om Samme at angive, men da Anklagede nu selv tilstaaer at han  saaledes som anført  tog Baaden, saaledes som Comparenten forefandt at samme var skeet, saa kan der ikke tvivles paa, at \han/ jo maa være den, som tog Baaden.  Anklagede, som nu blev tilspurgt, tilstod atter, at han var den, som havde stjaalet Baaden, og erklærede baade han og Defensor, at de ligesaalidet havde noget at indvende mod den anførde Værdi paa bemeldte Baad  som paa de øvrige stjaalne Koster, der ere efter Billighed ansatte; men da Eieren har faaet sin Baad uskad tilbage, troe de at hans selv tagne Benyttelse af Baaden ikke kan komme ham til nogen Forøgelse i Straffen.

  Angjældende Thore Endresen Bakken blev nu af Actor tilspurgt om hans Formues Tilstand, i hvilken Anledning han deklarerede, at han stedse har været en fattig Dreng, der ikke uden med Møie har kunnet fortjent sit daglige Udkomme, og derfor aldeles intet eier, og tilstod han, ikke at have kunnet sparet  og paastod at dette er Aarsag til, at han intet har i Behold af de stjaalne Koster, og benægtede aldeles at have noget deraf forstukket eller hengjemt, ligesom han heller ikke havde nogen Medhæler.

  Actor derefter erklærede, ikke at have de Nerværende mere at tilspørge  og kunde heller ikke for Tiden fremkomme med flere Oplysninger i Sagen, men da de irettelagte Documenter  saavelsom Stiftets Ordre  viser at Angjældende har gjort sig skyldig i andre Tyverier i Christiania Stift, hvor desangaaende er optaget Forhøre, der skal frem lægges her under nerværende Sags Behandling, og {det da} disse Acter endnu ikke ere indløbne, saa fandt Comparenten det nødvendigt, saavel med Hensyn til Samme som for at anskaffe de fornødne Attester om Angjældendes Vita, at begjære Sagen udsat paa ubestemt Tid, og forbandt han sig til, saasnart {O} de Sagen vedkommende Oplysninger ere ham tilhændekomne, at indberette saadant for Dommeren, og derefter at faae Sagens Foretagelse berammet, hvorhos han tillige declarerede at han med det Aller-

 

1816: 123

 

første agter at tilskrive søndre Bergenhuus Amt om bemeldte Documenter, som samme i sin Actions Ordre har lovet at ville reqvirere fra Christians Amt.

  Paa tilspørgende declarerede Defensor, intet at have herimod at erindre.

  Dommeren

eragtede:

Sagen udsættes paa ubestemt Tid, og Actor anmodes om, at erindre \Amtet/ om de manglende Documenter  og hastigt mueligt see samme tilveiebragte  og derefter, saasnart de ere modtagne, {og derefter} uopholdelig tilkjende give Dommeren samme, at Sagen snarest muelig kan blive foretaget til endelig Afgjørelse. Skulde samme tilfældigen indløbe saa nær under enten September Maanedstings eller Høstetingenes Holdelse, at Sagen ikke ved Brevvexling formedelst den lange Afstand imellem Actor og Dommeren af 14 til 15 Mile, hvor ingen Post gaaer, forinden eller til bemeldte Tider kan berammes foretaget, men dog uden Brevvexling være Stevningstid til bemeldte Tinge, da har Actor, uden derom at brevvexle med Dommeren, at indstevne Sagen til neste Ting efter Documenternes Modtagelse.   Denne Eragtning blev inden Retten oplæst, hvormed for denne gang blev sluttet og Arrestanten til Vagten overleveret.

  Dommeren leverede til Laugrettet 3 Rbd. N: V: A v W S Koren

Sjur Samsonsen Helleland, Lars Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Mikel Endresen Helleland  (alle Laugrettesmænd med iholdt Pen).

 

 

 

Aar 1816  den 26de Junii  blev Retten sadt i mit Huus paa Gaarden Helleland, {…..} af mig Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd  Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland og Jørgen Larsen Helleland, for at afsige Domme i de Sager, som paa nyelig afholdte Sommertinge til Doms bleve optagne   hvorda

 

I Sagen  Fol: 119  Helje Olsen Grøve mod Helje Ormsen Øverland, blev afsagt saadan

Dom,

Under denne Sag har Helje Grøve stævnt Helje Ormsen Øverland, at anhøre Vidner og see sig overbevist om, at have taget RiisQvister i Citantens Skov, og derefter at ipligtes, ifølge et imellem dem inden Forligelses Commissionen den 6te Martii sidstleden indgaaet Forlig, at levere Citanten til Eiendom Sagvolderens bedste Koe, som Citanten vælger, og at betale alle Sagens Omkostninger.   Ved de førte Vidner er vel ike tilveiebragt aldeles fuldkommen juridiske Beviser for, at Sagvolderen har hugget eller skaaret Løv i Citantens Skov, men dog saadanne Beviiser og Omstændigheder som give en saa grundet Formodning, at den nærmer sig til Vished, og i enhver anden civil Sag, ville have givet Dommeren Grund til, at paalægge Sagvolderen Benægtelses Eed  men da Eed efter Sagens Natur, der nermer sig til en criminel Forbrydelse, ike her bør paalægges   Beviiserne ei ere fuldkommen tilstrækelige, og det indgangne Forlig strider imod vore Loves Aand om Aager og Hazard-Kontrakter, og saaledes er i og for sig selv et ulovligt Forlig, som Dommeren ei kan tage Hensyn paa ifølge Lovens 5 – 13 – 3de og 53de Artikel, Forordningene af 6 October 1753  af 4de Maj 1754  og Plakaten af 5te October 1774  saa Kjendes for Ret:  Sagsøgte Helje Ormsen Øverland frifindes herved for Citanten Helje Olsen Grøves videre Tiltale i denne Sag, uden at være endten pligtig eller berettiget til at give eller fordre den i Forliget af 6 Martii sidstleden omhandlede Koe Processens Omkostninger ophæves alt efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

 

I Sagen  Fol: 121  Peder Johnsen Rogde mod Knud Larsen Mæland  blev afsagt saadan

Dom

Kjendes for Ret:  sagsøgte Knud Larsen Mæland, som ike har villet møde endten selv eller ved Fuldmagt for Forligelses Commissionen, ei heller for Retten, ipligtes herved at betale til Citanten Peder Johnsen Rogde, de til ham, ifølge fælles samhandel skyldige 210 Rbd N: V:  skrives toe hundrede og tie Rigsbankdaler NavneVærd, med Renter 4re ProCto fra 8de Maj sidstleden indtil Betaling skeer, og i denne Sags Omkostninger 8 Rbdlr N: V:  skrives otte Rigsbankdaler Navne Værd, saa bør han og for den udviste Ringeagt mod Kommissionen og Retten  ved ingensteds der at møde eller lade møde, at bøde til Kingservigs Fattigkasses Fond 10 Rbdlr skrives tie Ringsbankdaler Navne Værd, end videre betaler han denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer   alt idømte efterkommes og udredes under Exekutions Tvang inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.                                                                                                    A v W S Koren

Lars Arnesen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Jørgen Larsen Helleland  alle med paaholden Pen.

 

1816: 123b

 

 

 

September Maanedsting 1816.

Aar 1816  den 2den September  blev Retten sat til Maanedsthings Holdelse for Hardanger  Lehnets og Lyseklosters Gods  paa det sædvanlige Sted Helleland, af Stedets Sorenskriver, i Overvær af følgende eedsorne Laugrettesmænd:  Ole Larssen Helleland, Lars Olsen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus og Peder Sjursen Bue.

 

Hvor da   underdanigst blev publiceret følgende Anordninger og Kongelige Love:

  1. Toldcoursen for Junii 1816, dateret 15de Mai 1816.

  2. Lov, angaaende en Kjøbstads Anlæggelse paa Bodøe i Nordlands Amt  og de Privilegier, som ere bemeldte Kjøbstad tilstaaede, dateret 20de Mai 1816.

  3. Do:, angaaende Losse- og Ladestedet Grimstads Optagelse til Kjøbstad, dateret 6te Junii 1816.

  4. Do:, angaaende tvunget Indskud, efter Ligning paa Formue, til den nye Banks Fond, saafremt den ikke ved frivillig Subskribtion kan erholdes, dateret 14de Junii 1816.

  5. Do:, angaaende Underholdningspenge, Skydsgodtgjørelse m: v: for Valg mænd og Representanter, dateret 14de Junii 1816.

  6. Do:, hvorved den 10de og 11te § i Forordningen af 5te April ophæves, dateret 14de Junii 1816.

  7. Do:, som bestemmer, hvorledes de ved Forordningen af 3die Marts 1749 og Placaten af 26de April 1773 paabudne Consulat-Gebyhrer for Eftertiden skulle erlægges, dateret 14de Junii 1816.

  8.  Do:, angaaende nermere Bestemmelse i Henseende til Geistlighedens, Kirke- og Skole Betjenters Indkomster, dateret 14de Junii 1816.

  9. Do:, angaaende Pengevæsenet, dateret 14de Junii 1816.

  10. Do:, som bestemmer, hvorledes de Embedslønninger, der udbetales af Kæmner- eller Commune-Casser, for Fremtiden skulle udredes, dateret 14de Junii 1816.

  11. Do:, angaaende Areal-Indholden af en Norsk kvadrat Miil (teikna som ein firkant i protokollen), en Tønde Land og et Maal Jord, dateret 6te Junii 1816.

  12. Do:, hvorved Placaten for Christiania af 28de September 1813 angaaende Assurance-Ansættelse m: v: ophæves, dateret 4de Junii 1816.

  13. Do:, angaaende en Skat paa Formue og Næring til Inddragelse af en Sum af 20 Millioner Rigsbankdaler Navneværdi i Rigsbanksedler, og til at dække det Laan, som det er paalagt den vordende nye Bank at gjøre til Rigsbanksedlernes Indløsning inden Udgangen af Aaret 1817, dateret 14de Junii 1816.

  14. Do:, hvorved adskillige til Lettelse for Levnetsmidlers Indførsel og imod Varers Udførsel givne Befalinger ophæves, dateret 1ste Julii 1816.

  15. Do:, angaaende Regler for Capitulstaxtens Ansættelse, dateret 1ste Julii 1816.

  16. Do:, hvorved Vice-Statholderskabets Bekjendtgjørelse af 14de Aug: 1811 og Placaten af 17de April 1813, angaaende Land- og Forprang, ophæves, dateret 1ste Julii 1816.

  17. Do:, angaaende Maaden, paa hvilken det Fornødne til Skolelæreres Dannelse og Lønning for hvert Aar herefter skal udredes, dateret 1ste Julii 1816.

  18. Do:, angaaende Fiskeriet i Lofoden, dateret 1ste Julii 1816.

  19. Do:, hvorved Brændeviinsbrænden i Kjøb- og Lade-Stæderne paa Landet i Kongeriget Norge under visse Betingelser tillades, dateret 1ste Julii 1816.

  20. Do:, hvorved Kornbrændeviins og Genevers \Indførsel/ til Kongeriget Norge fra andre Steder  for Eftertiden forbydes, dateret 1ste Julii 1816.

  21. Do:, angaaende militaire Sagers Indstevning og Paakjendelse for Høiesteret, dateret 1ste Julii 1816.

  22. Do:, som indeholder Modificationer og nermere Bestemmelser angaaende Kongeriget Norges væbnede Magt, Værnepligten m: v:, dateret 5te Julii 1816.

  23. Stiftets Skrivelse af 9de Aug: 1816, hvorved er fremsendt Kongeriget Norges ordentlige Storthings Beslutning af 29de Junii 1816, angaaende Fordelingen af Skatten 2 Millioner Rbd. N: V: til Afdrag paa Laan af den nye Bank m: v:

  24. Do:, af 17de August 1816, hvorved er communiceret Regjeringens 5te Departements Circulaire af 31te Julii 1816 om Oppebørselsregnskabernes Indretning, forsaavidt angaar den i Loven om Skattevæsenet af 1ste Julii 1816 paabudne Arveafgivt.

  25. Stiftets Skrivelse af 17de Aug: 1816, hvorved er fremsendt et Aftryk af de SkatteComm: af 1ste Julii 1816 tilføiede Lister Litr: B. og G.

  26. Indbydelse til Subskription til en frivillig Bank, udstædt i Storthinget 24de Junii 1816.

  27. Lov, angaaende Kongeriget Norges Skattevæsen, dateret 1ste Julii 1816.

  28. Octroi eller Fundation for Norges Bank, dateret 14de Junii 1816.

 

Gammel Sag  Fol: 120 til 121.  Helje Maagestad mod Ole Rogde.

Citanten Hellie Omundsen Maagestad mødte og æskede Sagen i Rette, hvorhos han erklærede:  at han ikke, uagtet den Sagvolderen forundte Udsættelse, var af denne bleven Contra-stevnt til dette Ting, og haaber at Retten heraf, seer sig overbeviist om, at

 

1816: 124

 

Udsættelsen ikkun var ulovlig Krogevei til at udhale pligtig Betaling.

  Sagvolderen Ole Jacobsen Rogde blev paaraabt men mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.

  Citanten indlod Sagen til Doms efter Indstevning  med Paastand om Processens skadesløse Omkostninger, med Kost, Tæring og Tidspilde, for alle hans aftvungne unyttige Reiser baade til Forligelses Commission og her til Retten.

  Retten eragtede:  Sagen optages til Doms.

 

Ny Sag.

Omund Baarsen Viig mødte for Anders Olsen Valberg eller Varberg  og Jon Magnussen Møklethun, og fremlagde vedkommende Stevnevidners Attest for, at bemeldte Anders og Jon har til dette Ting indkaldet \ved mundtlig Varsel/ Reinert Olsen Høiland at anhøre Vidner  stevnte og ustevnte, angaaende hvad Stand en Hest var i den Tid den blev overleveret til bemeldte Sagvolder, samt {hvad} dens Værd, hvilken Hest bemeldte Reinnert skal have taget i Foster, men siden skudt ihiel.  Videre fremlagde de Attest fra Storøens Prestegjelds Forligelses Commission, som viser at Sagen der fra til Rettergang er henviist, dateret 7de Junii 1815.  Endelig fremlagde han og Attest fra vedkommende Varselsmænd at \de/ have indkaldet under Falsmaals Straf {Anders Olsen Varberg, s} Lars Haldorsen og Sjur Poulsen Spaanem  samt Helge Tostensen Lindebrekke, Anders Olsen Ouse og Ole Olsen Ouse, de to Første at bevidne Hestens Værd, og de tre Sidste dens Tilstand ved Overleverelsen, alle under Lovens Eed.   Bemeldte tre Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende:  #

  Sagvolderen Reinnert Olsen Høiland, som baade ved Sagens Incammination  som og nu atter 3de Gange var bleven paaraabt, mødte ikke, ei heller Nogen paa hans Vegne.   Som

  1ste Vidne fremstod Hellie Tostensen Lindebrekke, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede:  at Høsten 1814 reiste Vidnet  som dertil leiet, med endeel Heste fra Forskjellige her i Hardanger ud til Sundhordlehn, for der at faae sat dem i Vinterfoer. Blant bemeldte Heste var en blak sortmanet G jælk!! (jalk/jelk = kastrert hingst, vallak) Citanterne Anders Olsen Varberg og Jon Magnussen Møklethun tilhørende, af Størrelse omtrent 6 á 7 Stolper over 2 Alen høi; denne Hest blev af Vidnet accorderet i Foster til Reinnert Olsen Høiland, som modtog den at føde og underholde indtil Foraaret 1815, imod at han derfore skulle nyde 110 Rbd., hvoraf han strax erholdt en Deel, men hvormeget kan Vidnet ei erindre, da han \ei/ nu har Optegnelsen derom ved Haanden. Reinnert valgte den selv ud blant 6 andre Hestkreaturer \Vidnet/ havde tilstede paa Leervigen, hvor Accorden skeede. Forinden bemeldte Penge skulde Reinnert have Tilladelse at bruge Hesten, medens han havde den i Foster. Hesten var noget maver!! (mager), men dog langtfra ikke af de mavreste {di} han havde. Under Accorden sagde Reinnert:  ”end om Hesten ikke skulle ville spise Høe, saa ville han ikke staae i Ansvar”   i anledning heraf blev udtrykkelig accorderet og bestemt, at i Tilfælde Hesten ikke skulde ville spise forsvarligt godt Høe, da skulde Reinnert til Beviis herom overlevere godt Høe til to af Naboerne og lade dem give og fore hesten dermed \i 8te Dage/, og hvis den da ikke ville æde, skulle han være angerløs og uden Ansvar, men ellers ikke. Ligeledes blev bestemt, at Reinnert ikke maatte bruge Hesten ulovligen strængt, og holde den med Skoe.  Vidnet blev forelæst sit Prov, som det vedstod rigtigt, afskediget.

  2det Vidnet Ole Olsen Ouse, aflagde Lovens Eed med Løvte som forestaaende Vidne, forklarede sig i Et og Alt med samme overeenstemmende, undtagen, at Vidnet ikkuns synes at erindre sig, men ei med fuldkommen Vished, om Reinnert belovede sig at lade Hesten i 8te Dage foere ved Naboerne og dertil levere Høe, i Tilfælde Hesten ei vilde æde hvad han gav den vedstod sit Prov rigtigt afskediget.   Som

  3die og 4de Vidne  Lars Haldorsen Spaanem og Sjur Poulsen Spaanem, aflagde begge Lovens Eed med Løvte som første Vidne, forklarede eenstemmigen, at de begge kjender omhandlede Hest, som til Reinnert Høiland Høsten 1814 blev sat i Foster, og kan bevidne at dens Værd, lovlig fremfød, Foraaret 1815 havde været 300 Rbd. N: V: og nu, hvis den havdes levende i denne Sommer, var den fuldkommen værd 500 Rbd. N: V:   Da ingen videre var at tilspørge dem, bleve de afskedigede.

  Sagførerne frafaldt at afhøre indstevnte Anders Olsen Ouse, da denne for nærværende Tid er fraværende paa en Reise til Kongsberg, som han havde tiltraad, førend han blev stevnt.

  Det her Passerede blev begjeret i Thingsform beskreven meddeelt, hvilket Retten bevilgede.

  Citanten betalede:  Incammination 1 Specie 28 Skill.,  for fire Vidner at afhøre  48 Spskl.

 

Gammel Sag  Folio 119.  Knud Digrenes mod Ellef Djønne.

Sagvolderen Ellef Ingebrigtsen Djønne fremlagde nu de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting, Tid og Sted, Contra at have indstevnt Knud Johannessen Digrenes at anhøre stevnte og ustevnte Vidner i Henseende de paasøgte Jægte-Materialier, og at modtage Dom til Contracitantens Frifindelse og Erstatning af Sags Omkostninger, alt efter nærmere Paastand, hvilken Stevneattest blev oplæst og indtages her  saalydende:  #

  Citanten Knud Digrenes, selv tilstede, havde anhørt bemeldte Attest oplæse, vedtog lovlig Varsel og ville anhøre, hvad Contracitanten videre havde at iretteføre.

  Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes forenede:  Ellef Ingebrigtsen Djønne skaffer det omhandlede Jagteværk til en Bomseils-Jagt af 16 Alens Kjøl  Sælands Maal, imod derfor at erholde 383 Rbd. 2 mrk.  eller efter nu anordnede Speciemyndt  38 Specier, 40 Skill.  Bemeldte Træmaterialier leveres paa Gaarden Djønne ved Stranden inden Mai Maaneds Udgang 1818  og Pengene betales, naar Materialierne leveres. Parterne udvælger hver en Jagtebyggingskyndig Mand til at besigte

 

1816: 124b

 

Materialierne, paa hvilke det skal beroe at bestemme, hvad der skal ansees antageligt eller ikke. Hvorvidt under her belovede al fornøden Træværk tillige skal være forstaaet Masten, Udlægger, Bom og Gaffel, bliver at bestemme af de tvende Bygningskyndige, der i det Hele har at bestemme, hvad der skal leveres.

  Dette for Parterne oplæste Forliig vedstod de rigtig tilført, og haandrektes som Venner og Velforligte.

  Contra Citanten betalede 1 Spdl. 4 Skilling.

  Hermed blev for i Aften sluttet og med Tinget udsadt til i Morgen.          A v W S Koren

Ole Larssen Helleland, Lars Olsen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus, Peder Sjursen Bue.  Alle med iholden Pen.

 

Næste Dag, den 3de Septembr:  blev Maanedstinget for Hardanger, fortsat af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettes mænd  sc:!! (så som) Ole Larsen Helleland, Lars Olsen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus  og i steden for Peder Sjursen Bue, satte sig Lars Thoresen Oppedahl.

 

Hvorda!   blev foretaget:

 

Nye Sag:

Paul Nielsen Haldanger og Amund Larsen ibidem mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting, at have indkaldet Paul Andersen Wallanvig, at see sig overbeviist og lide Dom til efter Andeel med Gaarden Haldangers Opsiddere at opsætte og vedligeholde et Mærkesgjerde imellem Gaardene Wallanvig og Haldanger efter Grænselinien, som forhen afholdt Steenings forretning udviser, samt at betale denne Sags Omkostninger med videre efter Stevne-Attestens formeld.  Ligesaa fremlagde Citanterne Attest fra vedkommende Forligelses Commission, at Sagen derfra den 7de Mai sidstleden er bleven henvist til Retten.   Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og indtages her  saalydende  #.

  Sagvolderen Paul Andersen Wallansvig, selv tilstæde, anhørde forestaaende Attester oplæse, vedtog lovlig Varsel, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, contra i denne Sag at have indstevnt Citanterne Paul Nilsen og Amund Larsen Haldanger, for at anhøre Vidner og Beviser  og lide Dom med skadesløsse Omkostninger, at lade Contra Citanten ubehindret nyde sine fra umindelige Tider brugte Veie og Beitning for sine Creaturer  og betale denne Skade, deres Creaturer nylig har gjort paa hans Høe og Egn, samt at opsætte og vedligeholde lovligt Mærkesgjerde efter de Mærkeslinier, som afholdte Steenings forretning udviser, med videre efter Attestens Formæld, som blev oplæst og indtages her  saalydende #

  Hoved-Citanterne vedtog lovlig Varsel, men nedlagde Indsigelse imod det af Contra Citanten paasøgte, forsaavidt samme angaaer Fjeldstrækningerne, da samme ikke allene angaaer Citanterne, men tillige deres Naboer og øvrige Medeiere paa Gaarden Haldanger.  Hovedcitanterne dernæst fremlagde \et/ Udtag af Hardanger Justits protocol, som de sagde: indeholde en Steningsforretning, afholdt 30de Septbr: og 1ste Octobr: 1762, der bestemmer Grænselinien imellem Citanterne og Sagvolderen, hvorefter de paastaaer Mærkesgjerdet efter deres Indstævning opført.

  Contra Citanten nedlagde Indsigelse mod bemeldte Stenings forretning, da han paastaaer sig at have Beitningsret paa hin Side, deri anførde Mærkeslinie, og da saadant ikke her kan blive at bedøm/m/e, saa nedlægger han Indsigelse mod den paastevnte Sags fremme her for Retten, da den paa Aastædet maae blive at behandle.

  Citanerne paastode, at

 

1816: 125

 

hvis Sagen henvises paa Aastædet, maae saadant skee paa Sagvolderens Bekostning.

  Retten eragtede:   Da Sagen efter sin Natur, ikke vil kunne bedømmes uden efter Skjøn og Granskning paa Aastædet, saa bliver denne Sag herved afvidst til Aastædet.   Denne Eragtning blev for Parterne oplæst.

  Hovedcitanterne betaler Incammination 1 Spdl: 28 s   Contra Citanten betalede ligeledes 1 Spdl 28 s.  samt for en Eragtning 12 Sps:

 

Nye Sag:

Peder Aslachsen Hereid mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, om til dette Ting at have indkaldet Anders Larsen Herreid at see sig overbevidst og lide Dom med Omkostninger, til at opfylde en under 4de Mai 1813 indgaaen Contract   Ligesaa fremlagde han Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henvidst   Bemeldte 2de Attester blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Sagvolderen Anders Herreid, selv tilstæde  anhørde bemeldte Attester oplæse, vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.

  Citanten fremlagde nu, et under 4de Mai 1813 imellem Citanten og Sagvolderen inden Forligelses Commissionen indgaaet Forlig, eller Forening, hvorved Anders Larsen Herreid har forpligtet sig inden 3 Aar, at Overdrage og tilskjøde sin Svigersøn Citanten  halvedelen af si{n}t Gaard\ebrug/ {nemlig} \i Herreid/ for 300 Rbd;, alt efter Foreningens Formæld, der med dens Paategninger nu blev oplæst og indtages her  saalydende #.

  Sagvolderen erklærede:  at det fremlagde Forlig blev Forligelses Commissionen tilført efter en i mellem dem hjemme i deres Huus den 9de April 1813 paa ustemplet Papir skreven Forening i Vidners Overvær; men da det forekommer at den her fremlagde Udskrift af Forligelses Protocollen, ikke er fuldkommen eenstemmende med forbemeldte deres Forening, og Sagvolderen ikke var tilstæde inden Forligelses Commissionen den Gang Foreningen der blev indført, saa Forlanger han Sagen udsat til næste Ting, for imidlertid at undersøge herom, og i fornøden Tilfælde føre Contra Vidner om deres Forenings Indhold.

  Citanten benægter Udsættelsen og paastaaer, at den her fremlagde Forening er ordlydende overenstemmende med den af Sagvolderen paaberaabte første Forening.

  Retten eragtede:  den forlangte Udsættelse bevilges.

  Citanten betalede Incammination 1 Spdl. 28 s   Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40 Sps.  og for en Udsættelse 12 Sps.

 

I Sagen  Fol: 123 og 124,  Helje Maachestad mod Ole J: Rogde  blev afsagt saadan

Dom:

Ole Jacobsen Rogde er ved de førte Vidner \over/beviist om, at skylde til Helje Omundsen Maachestad 83 rbd 2 mrk, og har nødt Udsættelse efter sit Forlangende, men mødte ikke;  thi Kjendes for Ret:  Ole Jacobsen Rogde ipligtes herved at betale til Helje Omundsen Maachestad 83 Rbd 2 mrk eller 8 Speciedaler 40 Specie-Skilling tilligemed Renter 4re ProCento deraf fra den 8de Febreuarii sidstleden, indtil Betalling skeer, og i denne Sags skadesløsse Omkostninger, Kost og Tæring  da han ikke mødte efter Udsættelsen  3 Specier, samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer  alt idømte efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfær efter Loven.

 

1816: 125b

 

 

Dernest blev følgende Documenter publicerede:

  1. Fredlysning af 5 Aug: 1816, udstædt af Hr: Foged Budtz, hvorved endeel Stølsbeiter under Gaardene Tvedt og Luttrum ere fredlyste.

  2. Afkald fra Kari Pedersdatter Espe til Iver Olsen Naae for 5 Spd. 68 3/4 s., dateret 2den Septbr: 1816.

  3.  Do: fra Christie Pedersdatter Espes Mand Gunder Mæland til Johannes Ellingsen Iisberg for 10 Spd. 45 ½ s., dateret 2den Septbr: 1816.

  4.  Do: fra Torbjør, Marita og Dordei Olsdøttre Naae til deres Formyndere  for hvers 4 r 20 s. Søsterarv, dateret 12te April 1816.

  5. Fæsteseddel fra Hr: Provst Kahrs til Sjur Halstensen Hesthammer paa Pladset Vigen under Samland, dateret 2den Septbr: 1816, og Revers dateret 3die Septbr: 1816.

 

Da ingen meldte Dem efter 3de Paaraab med noget videre, saa blev Tinget for denne Gang sluttet. A v W S Koren

Lars Olsen Helleland, Ole Larssen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus, Lars Toresen Oppedal,  alle med iholdt Pen.

  Hver af Laugrettet blev leveret 48 Speciskilling  tilsammen 1 Spd. 72 Skill Species.

 

 

 

Høstething for Jondals Skibrede 1816.

Aar 1816  den 25de October  blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til almindeligt Høste- Skatte- og Sagething for Jondals Skibredes Almue   Retten betjent af Stedets Sorenskriver, Koren,  og følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd:  Askild Sjursen Molve, Knud Larssen Handegaard, Johan Salomonsen Birkeland og Peder Nielsen Tørvigen  hvilke 2de sidste nu aflagde den befalede Laugretteseed, og betalede Indskrivning til Sorenskriveren  hver 24 s Sp: Ved Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almuesmænd.

 

Hvor da   underdanigst blev publiceret følgende Love og offentlige Foranstaltninger:

         Dateret

  1.  Lov angaaende en Kjøbsteds Anlæggelse paa Bodøe                             20de Maii 1816

  2.  Do: ang: en Præliminaire Examen for Jurister og Læger                          6te Junii 1816

  3.  Do: ang: Pengevæsenet                                                                            14de Junii 1816

  4.  Do: ang: Oprettelsen af midlertidige Laane- og Disconto Indretninger   14de Junii 1816

  5.  Do: ang: en Skat paa Formue og Næring til Rigsbanksedlernes

Inddragelse og Indløsning                                                                              14de Junii 1816

  6.  Do: ang: tvunget Indskud til den nye Banks Fond                                  14de Junii 1816

  7.  Do: ang: Skydsvæsenet i Norge                                                               6te Junii 1816

  8.  Do: ang: Octroi og Fundation for Norges Bank                                                  14de Junii 1816

  9.  Do: ang: Geistlighedens, Kirke- og Skole-Betjenteres Indkomster      14de Junii 1816

10.  Do:, som bestemmer hvorledes Consulat-Gebyhrer for

Eftertiden skulle erlægges                                                                               14de Junii 1816

  11. Do: hvorledes 10de og 11te §.§. i Odels Forordningen af

5te April 1811 ophæves                                                                                  14de Junii 1816

  12. Do: angaaende Militaire Sagers Indstevning og

Paakjendelse for Høiesteret                                                                             1ste Julii 1816

  13. Do:, hvorved Kornbrændeviins og Genevers Indførsel

til Norge forbydes                                                                                           1ste Julii 1816

  14. Do:, hvorved Brændeviinsbrænden i Kjøb- og Ladestederne,

samt paa Landet i Norge, tillades                                                                    1ste Julii 1816

  15. Do: angaaende Kongeriget Norges Skattevæsen                                1ste Julii 1816

  16. Do:, som indeholder nærmere Bestemmelser om Værnepligten         5te Julii 1816

  17. Kongelig Kundgjørelse, som bestemmer, hvorledes indtil

videre skal forholdes med Sagers Indstevning, Behandling

og Paadømmelse ved Høiesteret                                                                     9de Julii 1816

  18. Lov, hvorved den 78de, 79de og 83de § i Berganordningen

af 7de September 1812 sættes ud af Kraft                                                     1ste Julii 1816

  19. Do: angaaende Areal-Indholden af en Norsk kvadrat Miil,

en Tønde Land og et Maal Jord                                                                      6te Junii 1816

  20. Do: angaaende Losse- og Ladestedet Grimstads Optagelse

til Kjøbstad                                                                                                      6te Junii 1816

  21. Do:, hvorved Placaten for Christiania af 28de Septbr: 1813

angaaende Assurance Ansættelse m: v:  ophæves                                          14de Junii 1816

  22. Do:, som bestemmer, hvorledes de Embeds Lønninger, der udbetales

af Kæmner eller Commune-Casser  for Fremtiden skulle udredes                 14de Junii 1816

  23. Storthingets Bekjendtgjørelse angaaende Fordelingen af Indskuddene

til Banken og Skatten til Rigsbanksedlernes Inddragelse og Indløsning     29de Junii 1816

  24. Lov, angaaende Regler for Capitulstaxtens Ansættelse                        1ste Julii 1816

  25. Lov, hvorved Placaterne af 14de August 1811 og

17de April 1813 angaaende Land- og Forprang ophæves                              1ste Julii 1816

  26. Lov, angaaende Maaden, paa hvilken det Fornødne til Skolelæreres

Dannelse og Lønning herefter skal udredes                                                    1ste Julii 1816

  27. Lov, hvorved adskillige til Lettelse for Levnetsmidlers Indførsel

og mod Varers Udførsel givne Befalinger ophæves                                       1ste Julii 1816

  28. Lov angaaende Fiskeriet i Lofoden                                                       1ste Julii 1816

  29. Do: angaaende Underholdningspenge, Skydsgodtgjørelse m: v:

for Valgmænd og Repræsentanter                                                                  14de Junii 1816

  30. Stiftets \Skrivelse/ angaaende at Regjeringen bifalder at der ikke

gjøres Skatte Afregning med Skatteyderne paa Høstetingene 1816                          26 August

 

1816: 126

 

  31. Efterlysning om Slaven Ole Arentzen Brekke, dateret                       22de Decbr: 1815

  32. Do: om Peder Poulsen                                                                            6te Julii 1816

  33. Do: om Gulbran Hansen                                                                         3die Do:

  34. Do: om Ole Amundsen, Johannes eller Lars Larssen og

Johannes Dalberg eller Sæderqvist                                                                  13de Do:

  35. Do: om Lars Amundsen Vattengaard, Hans Rasmussen

Kalvkipkiemen, og Gabriel Soleide                                                                 13de Do:

  36. Do: om Nils Helliesen Tufseide                                                             16de Do:

  37. Do: om Torjer Larssen                                                                            Do: Do:

  38. Do: om Anders Olsen, Marta Olsdatter og Jon Andersen                     30te Do:

  39. Do: om Skipper Peder Omundsen                                                          5te Aug: 1816

  40. Do: om Ole Ottersen                                                                              12te Do:

  41. Do: om Jens Omundsen Ferstad og Olsen!! Linsæt                            19de Do:

  42. Do: om Johannes Dalberg og Johannes Rosengren                             22de Do:

  43. Do: om Mikel Endresen Sørelie og Knud Nilsen Gougstad-Sætren      Do: Do:

  44. Do: om Christen Hansen Helje                                                               26de Do:

  45. Do: om Nils Andreas Rasmussen og Tosten Olsen                             27de Do:

  46. Bekjendtgjørelse angaaende en ny Brevposttaxt for

Norges indenrigske (uden-?) Post                                                                   24de Do:

  47. Ligningsplacat for Aaret 1816                                                               29de Do:

  48. Efterlysning om Ole Olsen Bekken                                                     19de Septbr: 1816

  49. Do: om Christen Anderssen Mælen                                                       Do: Do:

  50. Do: om Erik Bottelsen Sebbe                                                                 Do: Do:

  51. Do: om Halvor Olsen fra Bogstad i Schonevig                                   Do: Do:

  52. Do: om Anders Johannesen                                                                    27de Do:

 

Da ingen meldte dem at have noget med Retten at bestille  blev hermed for idag sluttet og Thinget udsat til imorgen. A v W S Koren

Askild Sjursen Molve, Knud Larssen Handegaard, Johan Salomonsen Birkeland og Peder Nilsen Torvigen (Tørvigen),  alle 4re med iholdt Pen.

 

Neste Dag  den 26de October  continuerede Høstethinget for Jondals Skibrede paa Thingstedet Vigør af samme Rettens Personer som den forrige Dag igaar.

 

Hvor da   blev publiceret følgende Documenter:

  1.  Skjøde fra Nils Ingebrigtsen Herrestvedt til Ingebrigt Nilssen paa 1 Pd. ¾ Mrk. \S:/ i Gaarden Herrestvedt  No: 43  for 300 Rbd Navneværd, dateret 23de October 1815.   ½ proCto  1 Rbd. 3 mrk.    Ved dette Skjødes Thinglysning fremstod Hr: Toldbetjent Barth paa Lars Nilssen Herrestvedts Vegne og protesterede mod \sammes/ Gyldighed og Thingslæsnings Kraft, da baade han og hans øvrige Sødskende troe dem forurettede ved, at deres Fader for saa ubetydelig Kjøbesum har afhændet til deres ældre Broder Kjøberen Ingebrigt Nilssen Gaardeparten, og at deres Ret i saa Henseende maa være dem forbeholdt.

  2. Afkald fra Jacob Samsonsen Fugletvedt for Arv efter Hellie Aslaksen i Kjøbenhavn  92 Specier 75 ¾ s., dateret 26de Octbr: 1816.

  3.  Do: fra Guro Larsd: Eide til Lars Olsen Eide for Arv 6 Specier ½ s.  dateret 25de Octobr: 1816.

 

Da Ingen, efter 3de Ganges Udraab, meldte sig at have mere med Thinget at bestille, blev Retten hævet.             A v W S Koren

Askild Sjursen Molve, Knud Larssen Handegaard, Johann Salomonsen Birkeland, Peder Nilssen Torvigen.

 

 

 

Høstethinget for Østensøe Skibrede 1816.

Aar 1816  den 28de October  blev Retten sat paa Thingstedet Vigøer til Høstethings Holdelse for Østensøe Skibrede Retten betjent af mig Sorenskriver Koren med de 4re Laugrettesmænd  Lars Olsen nedre Axnes, Lars Tostensen Nesthus, Sjur Olsen nedre Axnes og Jørgen Tostensen Nesthus, hvilke alle fire nu aflagde Laugretteseed  og betalede Indskrivning til Sorenskriveren  hver 24 s. Species.  Ved Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almuesmænd.

 

Hvor da   underdanigst blev publiceret de samme Kongelige Love med mere, som her foran Folio 125 findes extraherede.

 

Da ingen meldte dem med noget  blev Retten hævet og Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren

Lars Olsen Nedre Axnes, Sjur Olsen Nedre Axnes, Lars Tostensen Nesthuus, Jørgen Tostensen Nesthuus  alle 4re med paaholden Pen.

 

Neste Dag  den 29de October  continuerede Høstethinget for Østensøe Skibrede paa Thingstedet Wigør af samme Rettens Personer som igaar.

 

Hvorda   blev publiceret følgende Documenter:

  1. Skjøde fra Erik Johannessen Stene til Johannes Eriksen paa 1 Pd. 17 ¼ Mrk. Smør, 1 ¾ Faareskind, ¼ Kalvskind i Stene, dateret 28de October 1816.

  2.  Do: fra Myndlingerne Johannes, Svend og Lars Tostensønner Stenes Formyndere  til Ole Tostensen Stene, hvorved denne, indberegnet hans egen Anpart, er bleven eiende 1 Pd. 19 7/8 Mrk. Smør  med Bygsel og 6 Mrk. Smør med Overbygsel  i Stene, dateret 28de Octobr: 1816.

  3. Obligation fra Ole Tostensen Stene til Johannes, Svend og Lars Tostensønner Stene  stor 58 Spdl.  mod 1ste Prioritets Panteret i 1 Pd. 19 7/8 Mrk Smør  med Bygsel  og 6 Mrk Smør med Overbygsel  i Stene, dateret 28de October 1816.

  4. Afkald fra Nils Vigleiksen Skeie som gift med Ragnilde Johannesdt: Fladebøe  til Jacob Eriksen Skaar for 29 Spd. 5 s., dateret 29de October 1816.

 

1816: 126b

 

  5. Afkald fra Ole Tostensen Stene for hans Fader- og Moderarv  tilsammen 182 rbd 56 s: N: V:  til hans Formyndere Lars Sjursen Norem og Lars Baarsen Stene, dateret 28de Octbr: 1816.

  6.  Do: fra Baar Olsen Birkeland  som gift med Kari Jansdt: Birkeland  til Lars Larssen Birkeland for hendes Faderarv 35 Rbd. 65 s., dateret 28de October 1816.

 

Da ingen Flere, efter trende gange Udraab, meldte sig at have mere med Thinget at bestille, blev Retten hermed hævet. A v W S Koren

Lars Olsen Nedre Axnes, Sjur Olsen Nedre Axnes, Lars Tostensen Nesthuus, Jørgen Tostensen Nesthuus  alle 4re med paaholden Pen.

 

 

 

Høstetingene!! (Høstetinget) for Gravens Skibrede 1816.

Aar 1816, den 1ste Novembr:  blev  ifølge foregaaende sædvanlig Bekjendtgjørelse  Høstetinget for Gravens Skibrede sat paa det sædvanlige Tingstæd, Kongsthun i Graven  af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettes mænd:  Peder Omundsen Skaar, Hans Sjursen Midtfylkedahl, Mikkel Iversen Skaftedahl, Lars Iversen Øvre Spilde  \hvilke alle nu aflagde den befalede Laugrettes Eed/   saa var og tilstæde Hr: Foged Budtz, Lehnsmand Anders Lillegraven og endeel Tingsøgende Almue.

 

Hvorda!   blev publiceret de Fol: 125 og 126 for Jondahls Skibrede anførde Kongelige Anordninger, Collegial og Amts orde.

 

Nye Sag:

Lehnsmand Anders Josephsen Lillegraven mødte for Retten, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Iver Paulsen Traae, at see sig overbevist og lide Dom til at udrede Bøder og Sags Omkostninger for at have forøvet ulovlig Brendevins-Salg, hvilken Attest blev oplæst og indtages her  saalydende  #

  Indstevnte Iver Paulsen Traae, selv tilstæde  erklærede:  at han ikke kunne nægte, at have solgt Brendeviin, men da samme ikkun var noget lidet han havde til overs fra sit Brøllup, og som han ikke havde Leilighed til selv at forbruge, og derfore gjorde samme i Penge, og dette skede kort efter sidstleden Santehansdag  Altsaa længe føren Loven om Brendeviins Brenden, og sammes Salg af 1ste Julii sidstleden her blev bekjendt; og han siden sammes Publication aldeles intet har solgt, saa troer han ikke, at kan blive at straffe efter sidstmeldte Lovs Strænghed, men godvillig tilbyder sig at erlægge efter forrige Anordningers Bud 20 Rbd S: V:  ….(?) denne Sags Omkostninger.

  Hr: Foged Budtz  tilstæde, fremtraade nu som interveniens og erklærede:  at han var villig, at indstille Sagsøgtes Tilbud paa høiere Stæder, og derfore fra Justitiens Side begjerede denne Sag udsadt paa ubestemt Tid, indtil nærmere Svar og Bestemmelse indløber.

  Citanten betallede Incammination 1 Spd 28 s.  og Tilsvarspenge 40 Spsk:  hvilket alt af Sagsøgte nu blev udlagt.

 

Hermed blev Tinget for i Aften sluttet; hvorhos anmærkes, at Tinget skulle være begyndt iGaar, men Rettens Betjenter kunde formedelst Stormveir ikke naa hertil fra Wigøer Tingstæd førend mod Morgenen i Nat. A v W S Koren

Peder Omundsen Skaar, Hans Sjursen Midtfylkedalen, Mikkel Iversen Skaftedahl og Lars Iversen Øvre Spilde,  alle med iholden Pen.

 

Neste Dag  den 2den November \1816/  continuerede Høstetinget for Gravens Skibrede paa Thingstedet Eide grund i Graven af samme Rettens Personer, som forrige dag igaaer.

 

1816: 127

 

 

Gammel Sag:  Fol: \116 og/ 117.  Sjur Olsen Rondestvedt med Flere  mod

John Hansen Westrem, om Beite i Slondalen.

Hovedcitanten Sjur Rondestvedt, samt Klokker Arne Brynnildsen mødte paa egne og øvrige Hovedcitanteres Vegne og æskede Sagen i Rette.

  Contra Citanten John Hansen Westrem  som baade strax ved Hovedcitantens Forlangende om Sagens Foretagelse her idag, som og nu atter var bleven paaraabt {og}  har endnu ikke mødt her tilstæde.

  Hovedcitanterne begjerede {nu}, og paastod nu Sagen uden videre Forhaling optaget til Doms, da Contra Citanten efter den nytte Udsættelse end nu ikke har mødt, uagtet det nu er hen paa sidste Tingdag, og paastod Dom efter Indstævningen; og Sagvolderen, som Contra Citant, at ipligtes de Bøder, som den fremlagde Dom af 20de Junii forrige Aar, bestemmer, foruden Havn eller Beiteleie, og Sagens Omkostninger med Bøder for unyttig Udsættelse.

  I det saavidt var tilført  mødte nu for Retten Contra Citanten John Hansen Westrem, som nu fremstillede til Afhørelse 3de Contra Widne:

  Johannes Olssen Haaeim, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, blev tilspurgt, hvor mange Creature Contra Citanten havde i Beite paa Stølene øvre og Nedre Slondahlen forrige Aars Sommer 1815, samt om deres Antal var støre end Contra Citanten paa sin Anpart tilkom. Svar:  Vidnet veed ikke hvor mange Creature Contra Citanten John Hansen Westerem havde i Beite forrige Aar paa Stølene øvre og nedre Slondahlen, og veed heller ikke om han havde formange der; men har hørt fortælle, at Contra Citanten skulle have haft for mange Creature der, da han havde Creaturer der i Beite baade fra Gaarden Westrem og Gaarden Wiknes.  Vidnet forklarede videre, at han selv er MedEier i Stølen; men har ikke undersøgt hvorvidt Contra Citanten havde for mange Creaturer i Beite forrige Aar paa omhandlede Støller eller ikke; men at Andre af Medeierne skal have haft for mange, der om troer Vidnet sig overbeviist   Ingen havde Vidnet videre at tilspørge   Afskediget.

  Contra Citanten erklærede:  at da han nu er kommen i Erfaring om, at de Vidner han agtede at føre  ikke kan afgive de oplysninger han havde troet, saa har han ingen flere Vidner nu at lade afhøre, men henholdt sig til, at forhen under Sagen er oplyst at han  (: Contra Citanten John Westrems :)  \Leilænding Paul/  Vinterforede paa hans Gaard Wiknes \et 2 Aars gl: Føll/  6 Kjør og een Sommerforet Kalv, altsaa 7 Høveder, 21 Stykker Faar,  1 Sviin den heele Tid  eller 2 den halve Tid, at han videre efter Forliget, og fremlagde Dom havde Ret at have i Beite et Kreatur, om saadant havdes ude hos Andre {ude} paa Foster; og end videre et kjøbt Slagtefæe, om de saa ønskede, derimod havde Contra Citanten i omhandlede Beite i den halve Tid af Sommeren eller Beitnings Tiden  10 Høveder, altsaa ikkun 5 for den heele Tid. Ligeledes den halve Tid 22 Faar  er for den heele Tid 11 Faar. Den halve Tid 2 Sviin, altsaa den heele Tid et Svin. Viedere er bevidst, at Contra Citantens Leilænding \Helje Dagsen/ paa \samme/ Gaard{en} Wiknes, ikkun havde i bemeldte Beiter den heele Tid 3 Høveder, som vare Vinterforede paa Gaarden, og 21 Faar og et Sviin  ligeledes Vinter-

 

1816: 127b

 

foret paa Gaarden, samt desuden af kjøbte Creaturer 3 Høveder, den ene ikkun omtrent 14 Dage, og de 2 den hele Tid mindre 14 Dage, altsaa ikke fuldkommen 2 Høveder den heele Tid paa hans Part.  Videre  en Hæst i 14 Dage, som var Vinterforet paa Gaarden i 3 Uger.  Paa Grund heraf troer Contra Citanten oplyst og bevidst, at bemeldte Leilændinge tilsammen, ikke har havt i Beite mere end 9 Høveder, 24 Stykker Faar, 1 Sviin, samt en Hoppe i 14 Dage, følgelig ikkun 3 Faar mere end deres Rettighed  eller som der var Vinterforet paa Gaarden Wiknes; men hvori dog kommer til Afdrag Contra Citantens Beiteret for en Faule (Føll/Fole), som paa Bruget var Vinterforet i 3 á 4 Uger.  Paa Grund heraf paastaaer Contra Citanten at han har beitet mindre  eller hans Leilændinger  end dem efter deres Ret tilkom, da 3 Faars Beite, er forlidet mod en Faule (Foole) eller Hæstes Vinterforing den hele Vinter  og en Faales i nogle Uger; og i Hendhold her til, paastaaer han sig, ikke allene friefundet for Citanternes ubillige Sagførelse, men \en/dog tilkjendt Sagens skadesløse Omkostninger med Kost, Tering og Tispilde!! (Tidspilde), alt efter Dommerens Skjøn.  Hermed indlod han Sagen ogsaa fra sin Side til Doms under Forbeholdent af videre Tilsvar om Fornødiges.

  Hoved Citanterne benægtede alt ubevisligt tilførde af Contra Citanten, som unyttige Udflugter til Sagens Forhaling  og vedblev deres Paastand om Dom, hvorhos de erklærede:  at den halve Tid som Contra Citanten paaberaaber, {var} for saavidt rigtig er den bedste Tid af Sommeren, og altsaa maa ansees for meget mer end den halve Tid.  Hermed indlod de Sagen til Doms.

  Contra Citanten benægtede at den Tid hans Leilændinge havde Kreaturer paa Stølen skal beregnes længere end den virkelig var; hvorhos han indlod Sagen til Doms.

  Dommeren Eragtede:  Sagen optages til Deoms.

 

Nye Sag:

Lænsmand Anders Josephsen Lillegraven mødte for Hr: Knudsen og meldte at have indkaldet Svennung Ammundsen Sæbbe, at see sig overbeviist og lide Dom til at betale Hr: Knudsen, som Incassator, skyldige Auctions Penge 10 Rbd 3 mrk N: V: med Omkostninger   og fremlagde herom de beskikede Stevnevidners Attest, samt Attest fra Forligelses Commissionen, som viser at Sagvolderen ei der har mødt.

  Sagvolderen blev nu paaraabt men mødte ike  ei heller nogen paa hans Vegne   de fremlagde Attester bleve oplæst  saalydende #

  Citanten foreviste nu en in Forma beskreven Auktions Forretning afholdt paa Gaarden Mæland i Kingservigs Skibrede den 4de Junii sidstleden  hvorunder Hr: Knudsen er beskiket til Incassator, og Kjøberne foruden Kjøbesummen  paalagt at svare 11 ProCto til Omkostninger, og fandtes deri her sagsøgte Svennung Ommundsen Sæbbe at have kjøbt for Summa 9 Rbd 4 mrk der med Tillæg af 11 ProCto beløber 10 Rbd 4 mrk 6 s N: V:   Paa Grund af fremlagde Auktions Forretning, paastod Lænsmanden Hr: Knudsen tilkjendt den paastævnte Sum 10 Rbd 3 mrk S: V:, som ved Feiltagelse er mindre end den burde, samt desuden for hafte Omkostninger ved Indstævning, Expresser med Sevne!! (Stevne) Ordre  samt \Møde og/ Udlæg her i Retten  i det ringeste 20 Rbd  hvormed han indlod Sagen til Doms, hvorhos han gjorde Dommeren Opmærksom paa, at Auktions Conditionerne indeholde at Kjøberne uden Exeption bør i Mangtel af Betaling møde for Kingservigs Forligelses Commission.

  Retten Eragtede:  Sagen optages til Doms.

  Citanten betalede i Incammination 74 s Specier.

 

Stevnevidnes i Eedtagelse:

John Olsen Kjærland mødte for Retten, hvorefter foregaaende Paamindelse, aflagde Lovens Eed om, at ville forrette sine Pligter, som nu indsadt Stevnevidne for hele Gravens Skibrede.

 

Nye Eedssag:

Lars Baarsen Sæbbe mødte som Citant og fremstillede Sjur Larsen Sæd, som selv tilstæde, erklærede

 

1816: 128

 

sig villig at aflægge den Eed, som Citanten efter Samtale med ham har forlangt, hvorefter Sjur Sjursen!! (Larsen?) Sæd med opragte Fingere og Saligheds Eed bekræftede, at han aldrig har været fuldkommen eller endelig accorderet med Citanten at sælge ham Gaarden Sæbbe for 3000 Rd DC:  og Citantens Ret i Medhuus  eller paa nogen anden Maade.  Ingen havde videre at tilspørge  blev hermed sluttet.

  Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s.   og Sjur Sæd betalede Tilsvars penge 40 Sps.

 

Dernæst blev publiceret følgende Documenter:

  1. Skjøde fra Anders Larssen Herrøe til Peder Aslaksen paa 2 Pd. 10 Mrk. Smør i Herøe  No: 100, dateret 2den November 1816, for 284 Spd. 24 Skl.   og Vilkaar for 5 Aar til 100 Spdl.

  2. Vilkaarbrev fra Peder Aslaksen Herøe til Anders Larssen paa aarligt Levekaar af Gaarden Herøe, dateret 2den November 1816.

  3. Contract mellem Gaarden Tveitos og Gaarden Haugsnes’s Opsiddere angaaende Stølsbeite, dateret 1ste November 1816.

  4. Lovbydelse af Christi Arnesdt: Sem ved Værge A. Brynnildsen, dateret 2den Novembr: 1816.

  5. Afkald fra Myndlingen No: 1471 Ingeborgs Pedersdrs: Mand for 27 rbd 9 s. N: V:  dateret 24de Mai 1816.

  6. Ditto fra Myndl: No: 1856 Ingeborg Lardrs: Mand for 6 Spdl. 95 ¼ s., dateret 2den Novbr: 1816.

  7. Ditto fra Myndlingen No: 1549 Lars Larssen Brekkes Arvinger for 20 Spd. 64 s., dat: 1ste Novbr: 1816.

  8.  Ditto fra Myndlingen No: 1550  Iver Larssen Brekke for 20 Spd. 64 s., dat: ditto Dato.

  9. Ditto fra Ingeborg Tormodsdr: Bagne for 61 Rbd. 3 mrk. 9 s. S: V:, dateret 19de Decbr: 1815.

  10. Aflyst en Pante obligation fra Mikel Jonsen Tveito til Anders Trondsen Eide  stor 100 Rbd. N: V:  dateret 21de October 1814, qvitteret 25de Junii 1816.

 

Da Ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille, blev Retten hævet.                             A v W S Koren

Hans Sjursen Midtfølkedalen, Mikel Iversen Skaftedal, Lars Iversen øvre Spilde, Peder Omundsen Skaar  (alle 4re med iholdt Pen).

 

 

 

Høstething for Kingservigs og Røldals Skibreder 1816.

Aar 1816  den 4de November  blev Retten sat paa Thingstedet Utne til almindeligt Høste- Skatte- og Sagefalds thing for Kingservigs og Røldals Skibreder   Retten betjent af mig  Sorenskriver Koren  og følgende 4re nye Laugrettesmænd  nemlig: Gunder Brynnildsen Huuse (Hause), Mads Jacobsen Huuse (Hause), Nils Ellingsen Tjoflaat og Mikel Torgilsen Tjoflaat, der nu alle aflagde Laugretteseed efter Loven.  Saa var og tilstede ved Thinget Hr: Foged Budtz, Lehnsmand Christen Jonsen Hause og endeel Thinget søgende Almuesmænd.

 

Hvor da   blev publiceret de Folia 125 og 126 for Jondals Skibrede anførde Kongelige Anordninger, Collegial- og Amts-Ordres.

 

Dernest blev bekjendtgjort for Almuen, at endeel Umyndiges midler hos adskillige Formyndere under Hardanger Overformynderi ere at faae laante mod Obligationer.

 

Bjørnehuds Foreviisning:

Lars {Torbjørnsen} \Tobiassen/ Espe foreviste en Voxen Bjørns Skind af en Bjørn  som han og Tilstædeværende Almue declarerede at være skudt af Forviserens Broder Ole Tobiassen Espe i dette Aars Høst i Brattespe Mark, og blev den høyre Forlab forseglet.

  Helje Helleichsen Rabbe foreviste Labben af en i denne Sommer i Røldal skudt halvvoxen Bjørn, hvorhos Torjuls Sundovsen Medhuus og Osmund Olsen Præstegaarden tilligemed øvrige tilstædeværende Almue af Røldal  bevidnede at den i sommer var bleven skudt i Røldal.

  Dommeren modtog for Anviisningen og Indførselen i Protocollen for hvert Skin!! (Skind) 32 s Specie.

 

Da ingen meldte dem med videre, saa blev Tinget for i Aften sluttet og udsadt til i Morgen.

                                                                                                                    A v W S Koren

Gunild!! (Gunder) Brynildsen Huuse, Mads Jacobsen Huuse, Niels Ellingsen Tjoflaat, Michel Torgilsen Tjoflaat  alle 4re med iholden Pen.

 

Næste Dag  den 5 Novb: 1816,  blev Høstetinget for Kingservig og Røldals Skibrede fortsat ved Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettes mænd  sc:!! (så som)  Johannes Andersen Utne, Mads Jacobsen Haugse, Niels Ellingsen Thjoflaat, og Mikkel Torkildsen Thjoflaat.

 

Gammel Justitssag  Fol: 121.

Hvorda!   mødte for Retten Hr: John Holm, paa Actor Hr: Procurator Baades Vegne, og æskede Sagen i Rette mod Tyvs Arrestanten Thor Endresen Bakken eller Sundermeier, hvorhos han fremstillede Arrestanten

 

1816: 128b

 

for Retten frie for Baand og Tvang. Ligeledes mødte tilstede den for Anklagede beskikkede Defensor Tobias Haldorsen Eidnes for at i agtage den Angjeldendes Tarv.

  Actor fremlagde nu, den under 8de f: M: udstyrede Stevning til denne Sags Foretagelse her idag, som med dens Paategninger blev oplæst og indtages her saalydende  #   Videre fremlagde Actor søndre Bergenhuus Amtets Skrivelse til ham af 11 Junii sidstleden, tilligemed der i paaberaabte Skrivelse fra Hr: Secratair og Sorenskriver Taulow med hosfulgte Act, ved Lands Underret i Justitiens Sag mod Thore Endresen, med dertil hæftede søndre Bergenhuus Amtets Skrivelse til Christians Amt, af hvilke Søndre Bergenhuus Amtets Skrivelse til Actor, og Hr: Taulow Skrivelse til sidstmeldte Amt, blev oplæste, og indtages her  saalydende  # Acten fra Lands Underret med vedhæftede Skrivelse, bliver i sin Tid at vedhæfte denne Act.   Videre fremlagde Actor en Skrivelse til ham  \dat: 12 Aug: sidstleden/  fra Søndre Bergenhuus Amt med vedlagde Døbe-Attest og Skuds maal for Arrestanten, hvilke begge bleve oplæste og indtages her  saalydende  # Actor meldte:  at da det af nys anførde Amtets Skrivelse af 12 Aug:  og forbemeldte Hr: Secratair Taulow Skrivelse, vil erfares, at  uagtet de af ham gjorde Erindringer, dog end nu ikke de fornødne Oplysninger og Acter til denne Sags endelige Fremme og Afgjørelse ere ham indløbne, saa har han heller ikke til idag kunnet fremkomme med sin endelige Deduction, men nødes mod sit Ønske, at forlange Sagen udsadt fremdeles paa ubestemt Tid, da han  saa snart alt fornødne indløber ham  skal reqvirere Sagen foretaget til endelig Afgjørelse.

  Defensor fandt intet at erindre, men forbeholdt sig i sin Tid, naar alt fremkommer og er igjennemgaaet  at fremkomme med hvad han anseer tjenligt fra sin Side.

  Dommeren eragtede:  Den forlangte Udsættelse bevilges.

  Arestanten blev igjen til Vagten overleveret.

 

Nye Sag:

Omund Pedersen Lofthuus mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidner Attest om, at han som beskikket Curator for Knud Arnesen Lutre, til dette Ting, at have indkaldet Omund Arnesen Lutre, at anhøre Vidner og see sig overbevist om, og lide Dom med Sagens Omkostninger at erstatte den Deel af Vilkaaret han var pligtig at yde til sin nu afdøde Moder og forbemeldte Broder Knud, men her tilbageholdt, med videre efter Stevneattestens Formeld, der blev oplæst  og tilligemed Attest fra Forligelses Commissionen  der viser, at Sagen derfra til Rettergang er henvist, blev oplæste, og indtages begge her  saalydende #    Videre fremlagde han Vilkaarbrev, dateret 12te Junii 1797, tinglæst d: 14de samme Maaned  udstæd af Sagvolderen Omund Arnesen Lutre, som Citanten troer, gotgjør og beviser hvad indstevnte Omund havde at svare aarlig i Kaar til Forbemeldte hans Moder Maritha Omundsdatter, og sin Broder Knud.  Bemeldte Vilkaarbrev bliver efter Forlangende indtaget i Acten og blev nu oplæst saalydende  #

  Paa Sagvolderens Vegne, mødte Ole Haldorsen Helleland og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.

  Citanten fremstillede, som første

  1ste Vidne: Omund Pedersen Ureim den Ældre

 

1816: 129

 

der efter Paamindelse aflagde Lovens Eed med Løfte, at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: Vidnet veed aldeles ikke at oplyse hvor meget eller lidet her Sagsøgte Omund Arnesen Lutre har erlagt af det Vilkaar han var sin nu afdøde Moder Maritha pligtig, samt hans Broder Knud Citanten i denne Sag, ei heller har Vidnet førend nu været vidende om, hvad han var pligtig, at svare. Vidnet har allene hørt Rygte om, at Indstevnte ei fuldelig skal have opfyldt sin Vilkaar Forpligtelse, men veed ei videre herom at oplyse.  Videre forklarede Vidnet, at Sagvolderens Moder Martha engang fik en Koe til Laans eller Leie for at Sagvolderen skulle Vinterfore den en Tid, som hendes Vilkaar Koe, hun skulle nyde Melken af, men den var saa ringe Fød, maver!! (mager) og udpint da den kom tilbage, at den neppe kunne leve  og ikke paa et Aar kom sig fuldkommen.

  Citanten, som nu ikke havde mere at tilspørge dette Vidne, erklærede, at de øvrige indstevnte Vidner havde lovligt Forfald, hvorover han saae sig nød til, da de ei kan møde, at forlange Sagen udsadt til førstkommende Maanedsting den 2de Decembr: hvilket Retten bevilgede.

  Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s.  for et Vidne 16 s.  og for Udsættelsen 12 s,   Ole Helleland betalede paa!! Tilsvarspenge paa Sagvolderens Vegne  40 s.

 

Da ingen meldte dem med videre, saa blev hermed sluttet og Tinget udsadt til i Morgen.

A v W S Koren

Johannes Andersen Utne, Niels Ellingsen Tjoflaat, Michel Torgjulsen Tjoflaat, Mads Jacobsen Huus  alle 4re med paaholden Pen.

 

Neste Dag  den 6te November 1816  blev Høstetinget for Kingservig og Røldals Skibereder fortsadt ved de i gaar benævnte LaugrettesMænd og Stædets Sorenskriver.

 

Hvor da   blev publiceret følgende Documenter:

  1. Skjøde fra Peder Larssen Staene til Lars Pedersen paa 5 Mrk Smør, 5/18 Faarskind, 5/18 Kalvskind i Staene  No: 35, dateret 23de Septbr: 1816.

  2.  Do: fra Nils Helliesen Rabbe til Hellie Helliesen paa 4 Mrk. Smør i Pladsen Djuve for 33 Spd. 40 s., dateret 4de Novbr: 1816.

  3.  Do: fra Lars Jonsen Botnen til Nils Olsen Haarre paa 2 Mrk. Smør i Botnen  og 1 Mrk. Smør i Teigen Schimmedal, ialt 3 Mrk. Smør, dateret 5te Novbr: 1816.

  4.  Do: fra Ole Ormsen Præstegaard til Knud Eriksen Lohne paa 2 Mrk. Smør i Gaarden Grøve  No: 6, dateret 5te November 1816.

  5. Skiftebrev efter Nils Helliesen Hamre, sluttet 12te Aug: 1816, hvorved 1 Pd. 13 Mrk. Smør i Hamre  No: 9  er udlagt til Sterbboeenken Guro Mikelsdt: med Flere.

  6.  Do: efter Ole Knudsen Sem, sluttet 13de Aug: 1816, hvorved 13 ½ Mrk. Smør i Sem er udlagt til Sterbboenken Brita Nilsdatter og Børnene.

  7. Vilkaarbrev fra Johannes Helliesen Jøsendal til Gjermund Svendsen Jøsendal og Huustro paa aarligt Levekaar af Gaarden Jøsendal  No: 5, dat: 30te Aug: 1816.

  8.  Do: fra Guro Olsdt: Espes Formynder Ole Haldorsen Espe til Marta Omundsdt: Mæland paa aarligt Levekaar af Gaarden Mæland, dateret 5te November 1816.

  9.  Do: fra Lars Pedersen Staene til Peder Larssen og Huustro paa aarligt Levekaar af Gaarden Staene  No: 35, dateret 5te Novbr: 1816.

  10. Pante obligation fra Nils Olsen Botnen til Svend Arnesen Bleie  stor 160 Spd. mod Pant med 1ste Prioritet i 3 Mrk. Smør i Botnen og Schimmedalen, dateret 5te November 1816.

  11. Bygselbrev fra Sognepræst Willumsen til Osmund Olsen paa 18 Mrk. Smør i Præstegaard, forhen brugt af Even Torjussen, dateret 27de Mai 1816.  Medfulgte Revers og Landskyldbog.

  12. Fæsteseddel fra Ellev Ingebrigtsen Djønne til Gulbrand Helliesen paa Pladsen Kaland, dateret 5te November 1816. Medfulgte Revers.

 

1816: 129b

 

  13. Fæsteseddel fra Hr: Provst Hertzberg til Torger Helliesen paa Pladsen Brue under Selliestad, Kingservigs Præstegjelds Fattigcasse tilhørende, dateret 6te Novbr: 1816.  Medfulgte Revers.

  14. Afkald fra Guri Pedersdt: Lothe for hendes Faderarv 18 r 4 mrk 9 s., dateret 6te Novb: 1816.

  15. Do: fra Omund Pedersen Lofthuus for sin Myndling Sjur Holgersen for dennes Søsterarv 197 Rbd 56 s.  eller 19 Spd. 91 s., til Overformynderiet, dateret 5te Novbr: 1816.

  16. Do: fra Haaver Pedersen Ureim for hans Faderarv  nu 11 Spd. 79 7/8 s., dat: Do: Dato.

  17. Do: fra Jacob Olsen Jordal for hans Faderarv 4 Spd. 79 Skl.  dateret 4de Novbr: 1816.

  18. Aflyst en Obligation fra Johannes Mikelsen Mansager til Lars Larssen Bleie og Haagen Bratespe  stor 116 2/3 Rbd. S: V:, dateret 1ste Marts 1816.

  19. Do: en Obligation fra Lars Jonsen Botten til Jon og Lars Larssønner Bleie  stor 200 Rbd. N: V:  dat: 1ste Marts 1815, qvitteret 5te October 1816.

  20. Do: en Obl: fra Lars Endresen Meland til Sorenskriver Koren, stor 120 rd, omskreven til 36 Rbd. S: V:, dat: 22de Octbr: 1811, qvitteret 12te October 1816.

 

Da ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille, blev Retten og Thinget hævet.                                                                              A v W S Koren

Johannes Andersen Utne, Nils Ellingsen Tjoflaat, Mikel Torjulsen Tjoflaat, Mads Jacobsen Huus  (alle 4re med iholdt Pen).

 

 

 

December Maanedsting 1816.

Aar 1816  den 2den December  blev Retten sadt paa Gaarden Helleland i Ullensvangs Sogn, for at afholde det sædvanlige December Maanedsting, saavel for Lyse Kloster Gods, som for Lehnet Retten betjent af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd  Lars Thoresen Oppedal, Tosten Larsen Oppedal, Torkild Michelsen Oppedal og Ole Haldorsen Helleland.

 

Hvor da   underdanigst blev publiceret

  No: 1, Provisorisk Anordning angaaende Consumtionsvæsenet ..:(?)  dateret 29de September 1816.

  2, Bekjendtgjørelse om hvad Stæder og Lande der ansees Pestsmittede  og hvilke mistænk!!  dateret 25de October 1816.

  3, Andet Departements Skrivelse af 12te October sidstleden, hvorvidt det formener at Skatteloven af 1ste Julii sidstleden  dens 1ste Kap:  1 § 2den Post, kan have hævet den 10de § i Forordningen af 23de December 1735.   NB  See videre neste Side:

 

Umyndiges Penges Opbydelse.

Hos adskillige Formyndere under Hardanger Wos og Lyse Klosters Overformynderie ere Umyndiges Penge at faae laante mod Reskriptmæssig Pant.

 

I Sagen  Fol: 127  Sjur Olsen Rondestvedt med flere mod John Hansen Westrem om Beitning i Slondalene, blev afsagt saadan

Dom

Under denne Sag haver Sjur Olsen Rondestvedt med flere, sagsøgt John Hansen Westrem til Fosterløn og Bøders Udredelse, fordi denne tilligemed hans Leilænding, skal have haft flere Kreature i Beite, end Ret og Tilladeligt paa deres Samer!! (Sommer) Støler Øvre og Nedre Slondalen Ifølge en her under Sagen fremlagt, den 22de Maj 1798 indgaaet, og d: 20de Junii 1815 ved Dom stadfæstet Forening mellem samtlige MedEiere  er bestemt, at ingen maae have paa Stølen flere Kreature, end de som vinterfores paa Gaardene som Stølerne er tilhørende, samt om Eieren har kjøbt et Slagtefæe, eller eier et Kreatur han har haft ude paa Foster hos andre, da skal disse ansees, som vinterforede paa Gaarden  haves flere i Beite, da bødes 5 Rbdlr Sølv Verdie for hver Hest eller Hoppe, 2 Rbdlr S: V: for hver Stud eller Koe, 1 Rbdlr S: V: for hvert Faar, Kjed eller Svin, og halft derimod for hvert Føl, Kalv, Griis og Lam, alt Maanedlig, samt desuden at betale Beiteløn efter 4re Uvillige Mænds Skjøn.

  Under Sagen er oplyst, ved 1ste og 2det \Hoved/ Vidne, at paa Sagvolderen John Hansen Westrems Anpart, nemlig et Brug i gaarden Wichnes, blev forrige Aars Vinter, vinterforet 6 Kjør  1 Sommerfød Kalv  1 Ungfole, 21 Faar og 2 Sviin, samt 1 Hest i 3 a 4 Uger.

  derimod er ved 3de  4de og 5te Hovedvidne beviist at Sagvolderen og hans Leilænding havde forrige Aars Sommer paa Stølene øvre og Nedre Slondalen tilsammen i Beite følgende Kreature: Sagvolderen John Westrem selv  2 Kjør i 5 Uger, og 6 Kjør {og}  2 Qviger  21 Faar og 1 Lam der gaaende i 7 Uger og en Dag i den bedste Beite Tid, samt 9 Lam i noget af den Tid, men hvor længe er ei nøye oplyst,  end videre 2 Sviin  hvoraf den ene fik 4re Griser, af hvilke Griser, de 2 strax bleve

 

1816: 130

 

solgte  thi disse Kreature kom i Beitet 14 Dage efter de andre  og reiste 3 a 4 Uger for de andre MedEieres  samt de 2 Kjør 5 a 6 Uger for de andres   hans Leilænding havde i omhandlede Beiter forrige Aars Sommer 3 Kjør  8 Faar og 5 Lam den hele Beite Tid, og nogen Kort Tid en Hoppe og et Føl, samt end videre halft i 2 Kjør, som forbleve der indtil en Maaned for Michelsdag, og i en Koe, som forblev der kun 14 Dage  End videre havde hans Budeie der 1 Koe, 6 Faar og 1 Lam, men dog efter Tilladelse  ike aleene af Sagvolderens Leilænding, men tillige af 2 andre MedEiere af Stølen, forsaavidt Koen angik   At Sagvolderen har haft i Beite noget kjøbt Slagtefæe, eller nogen Koe, som han eller Leilænding har haft paa Foster hos andre, er ei oplyst.

  Af alt forestaaende sees og er beviist, at Sagvolderen med hans Leilænding og Dennes Budeie  (: Hyrdinde :)  har haft flere Kreature i den fælles Beitning end ham tilkom, men hvor meget og hvor længe kan ei tydelig sees af de ubestemte Vidnesbyrde og Opgivelser af Tid, men kan dog skjønnes med Vished at have beløbet \i det mindste saa meget/ 3 Kjør i 2 Maaneder og 2 Griser en Maaned mere end ham tilkom, for hvilket han maae blive at ipligte de ved Forliget og Dommen bestemte Bøder og Beiteleie, og  uagtet {den} \bemeldte/ forhen ergangne Dom, ei bestemmer, hvorhen Bøderne bør erlægges, saa falder det dog af sig selv, at ligesom Skades Erstatningen eller Beite-Leien bør at erlægges til samtlige Eiere, som tage Deel i Sagens Omkostninger, saaledes bør Bøderne som Straf tilfalde det offentlige, og da Sagvolderen, ved at have haft flere Kreature i Beitning, end ham tilkom  og ike mindelig ville rette for sig, har derved tvunget Citanterne til denne Sag, da det er af Vigtighed for en stor Samling MedEiere at der holdes Orden, saa bliver, ifølge Lovens 5 Bogs  1 Kap:  1 Art: og bemeldte Forlig, saaledes Kjendt for Ret:  Sagsøgte Contra Citant John Hansen Westrem ipligtes herved, at bøde til Ulvigs Sogns Fattigkasses Fond 2 Speciesdalere  52 ½ s skrives toe Species  toe og femtie \og/ en halv Species Skilling, og til samtlige MedEiere \i Stølene/ som tage Deel i denne Sags Omkostninger, at betale Beiteløn efter 4re Uvillige Mænds Skjøn paa hans Bekostning, saa betaler han og til Citanterne i denne Sags Skadesløse Omkostninger 6  \siger sex/  Speciedalere samt end videre, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne, indtil Betaling skeer   De idømte Bøder og Sags Omkostninger udredes inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, men Beite-Lønnen og Skjøns Omkostningerne inden 15ten Dage efter samme{s} er afholdt og ham forkyndt, alt under Adfærd efter Loven.

 

I Sagen  Fol: 127  Hr: Knudsen mod Svennung Ommundsen Sæbbe for Auktions Gjeld, blev afsagt saadan

Dom

Lovlig stevnte Svennung Ommundsen Sæbbe, som ike har mødt, endten for Forligelses Commissionen eller Retten, med Indsigelse mod Søgemaalet, som er beviist ved en foreviist Auktions-Forretning, ipligtes herved, at betale de paasøgte 10 Rbd 3 Mark \N: V:/  eller en Species og 6 Species Skilling, og i denne Sags Omkostninger, halvanden Specie  eller 15ten Rigsbankdaler Navne Værd, samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil Betaling skeer, alt under Executions Tvang, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

 

Paa December Maanedstinge 1816 end videre publiceret forbemeldte Dag følgende Departements Skrivelser

  No: 4. Det 2de Departements Skrivelse af 29 Julii sidstleden:  at Sagførere ei maae crediteres Indlægge i Retterne.

  5. Dito af 13de Augusti sidstleden: At Procuratores paa Prøve ei maae tilstædes uden Bevilling at gaae i Rette længere end deres 2 Prøve Aar.

  6.  Det 5te Departements Skrivelse af 30te September sidstleden:  at den virkelige eller constituerede Told Inspekteur er den som med Stædets ordinaire Dommer, skal optage de, ved Toldforordningen af 23de Maj 1812  § 50  i Toldovertrædelses Tilfælde befalede Undersøgelses Forhør.

 

Nye Sag:

Randi Olsdatter Hauge fra Røldahl mødte tillige med hendes fødde Værge og Fader Ole Olsen Juve under Gaarden Hauge  og fremlagde de beskikkede Stevne Vidners Attest om, til dette Ting, at have indkaldet Herbrand Olsen Sælland, at være Rettens Examination undergiven og lide Dom med Omkostninger, til, som Barnefader, at tilstaae hende hvad han hidtil har nægtet, nemlig som Barnefader for et af hende for omtrent 1 Aar siden uden for Egteskab

 

1816: 130b

 

avlet Pigebarn, at erlægge Fosterløn for samme. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Kommissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henvist bemeldte tvende Attester bleve oplæste, og indtages her  saalydende #

  Sagvolderen blev paaraabt, men mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.

  Citantinden foreviste nu inden Retten det bemeldte af hende med her Sagsøgte Herbrand Olsen avlede Barn, og beklagede at hun i sin yderlig trængende og nødlidende Forfatning ikke har kun/n/et formaaet ham til at bidrage noget til bemeldte af ham, med hende avlede Barns Underholdning, da han bestandig mod sin Samvittighed for hende og Alle nægter at være Fader til bemeldte hendes Barn, hun nødedes derfore til at indstevne ham nu her for Retten, og da han ikke møder, og tilbyder sin benægtelses Eed, saa paastaaer hun ham dømt til, som Barnefader, at svare hende Fosterløn eller Bidrag til bemeldte Barns Opfostring efter Øvrighedens nærmere Skjøn, samt denne Sags Omkostninger skadesløs, hvormed hun indlod Sagen til Doms.

  Retten eragtede:  Sagen optages til Doms.   /: NB: Dommeren modtog ingen Betalling {i Retten}  \i Betragtning af Citantindens Fattigdom/ :/    Hvorpaa strax blev afsagt saadan

Dom

Indstævnte Herbrand Olsen Selland, som ike har mødt med Indsigelse mod Søgsmaalet  ipligtes herved inden \sit Værneting,/  første Ting som holdes efter denne Dom er bleven ham lovlig forkyndt  i det ringeste 4re Uger forud, og efter dertil at have lovlig indstævnt Citantinden Randi Olsdt: Hauge og hendes Fader Ole Olsen Juve til at anhøre hans Eed  at bør aflægge sin corporlige Benægtelses Eed, at han ike er Barnefader til det af Citantinden Randi nyelig for Juul 1815 fødte Pigebarn   Aflægger han denne Eed, inden foreskrevne Tid, da frifindes han for hendes videre Søgsmaal, men aflægger han ike bemeldte Eed, inden foreskrevne Tid, da bør han som Barnefader, at erlægge til bemeldte Barns Opdragelse, hvad Øvrigheden nermere bestemmer, og i denne Sags Omkostninger 3 siger (: tre :) Specie Daler, og end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer   det idømte efterkommes og udredes under Exekutions Tvang, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de forbemeldte Terminer, samt Øvrighedens Foranstaltning.

 

Gammel Sag:  Fol: 128 og 129  Omund Lofthuus paa Knud Luthroes Vegne

mod Omund Arnesen Lutre.

Citanten mødte nu og æskede Sagen i Rette.

  Indstævnte Sagvolder Aamund Arnesen Lutre mødte selv tilstæde og ville anhøre, hvad Citanten videre havde at iretteføre.

  Citanten fremstillede som andet Hoved Vidne:

  Sigri Johnsdatter Eidnes, blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie forklarede:  at hun tjente hos her Sagsøgte Omund Arnesen Lutre i 4re Aar fra Aaret 1801 af til 1805. I den Tid gik hun som et fremvoxen Ongdom  14 Aar gammel  tilhaande med Sagvolderens Kone som Budeie. Hun hørde da Sagvolderens Moder Maritha Aamundsdatter ofte klage, at hun ikkun ringt fik sit Vilkaar, og saae at hendes Vilkaar-Koe ofte af Vidnets Madmoder blev frataget en deel af hvad Vidnet havde tiletlet Koen, og fik Vidnet sin Madmoders Ordre, at give Vilkaarkoen noget ringere Foer en!! (end) de Andre; men Vilkaarsfaarene stod sammen med og fik deres Føde underet i Samling med hendes Madmoders.  I Øvrigt veed Vidnet ikke Andet end at Sagvolderens Moder fik det fulde Vilkaar efter her fremlagde Vilkaarbrev. Vidnet

 

1816: 131

 

saae ikke, naar, og hvordan hun fik det, men hørde hun klagede, at hun ikkun fik det slet og ringe.  Vidnet vidste intet mere til Oplysning   afskediget.

  Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes forenede:  Sagvolderen Omund Arnesen Lutrum svarer Vilkaar til sin Broder Knud Arnesen efter Vilkaarbrevet af 12 Junii 1797, tynglyst!! (tinglyst) d: 14 samme Maaned, hvilket fremdeles skal staae ved Magt. Madæbletræet nyder han Frugten af det som staaer tet oven om Mikkel Østensens Lade, samt Sødæbletræet, det Paradisæbletræe, som han selv har sat i Frugthaven under Stuen, hvilke 2de Træer dog han allene nyder Frugten af indtil sin Død, da de i øvrigt ansees at tilhøre Gaarden; og bliver af Aamund leveret den fornødne Gjødning til den De bestemte Vilkaars Kreatur, en Koe og 4re Smaler  modtager Aamund strax i Foster.  I Erstatning for denne Sags Omkostninger, betaler Sagvolderen  bemeldte Aamund Arnesen Luthrum  til Citanten Knud eller Curator Omund Lofthuus 36 Rigsbankdaler Navne Værd. Naar Knud indfinder sig paa Gaarden, og for sin Person forlanger, Huus, Lys, Varme, Rygte og Tilsyn, da nyder han det frit i Sagvolderens Stue, ligemed ham selv, men naar Knud ei dermed er fornøiet og ei indfinder sig, da svarer Sagvolderen ham derfor ingen Erstatning.

  Dette Forlig blev Parterne forelæst, og af dem tilstaaet, som rigtigt tilført, og derefter Haandræktes de, som Venner og velforligte.

  Citanten betalede for et Vidne at lade afhøre, 16 Spskl:

 

Da Ingen meldte dem med videre, blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i Morgen.

                        A v W S Koren

Lars Thoresen Oppedahl, Tosten Larsen Oppedahl, Torkild Mikkelsen Oppedahl og Ole Haldorsen Helleland,  alle med paaholden Pen.

 

Næste Dag  den 3de Decembr: 1816, blev Maanedstinget for Hardanger fortsat ved de igaar benævnte Rettens Personer.

 

Nye Sag:

Ole Jacobsen Rogde mødte for Retten, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Ole Svendsen Hage, og Thore Ormsen Hauge, at lide Dom med Sagens Omkostninger, at betale til Citanten skyldige 33 1/3 Speciedaler   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist, da ingen af Sagvolderen!! (-erne) mødte   begge Attester bleve oplæst og indtages her  saalydende  #

  Sagvolderen!! (-erne) bleve paaraabte men mødte ikke, ei heller nogen paa deres Vegne,

  Citanten paastod Dom efter Indstævningen med Omkostninger efter Dommerens Skjøn, hvorpaa strax blev afsagt saadan

Dom:

Lovlig stevnte Ole Svendsen Hagen og Thore Ormsen Hauge, som ikke har mødt enten for Forligelses Commissionen eller her for Retten med Indsigelse mod Søgsmaalet, ipligtes herved at betale til Ole Jacobsen Rogde  een for begge, og begge for een  de her paasøgte 33 1/3 Speciedaler, og i denne Sags skadesløse Omkostninger 3  /: siger tre :/ Speciedaler, samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution, og alt fornødne indtil Betalling skeer   Alt idømte udredes under Exekutions Tvang inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

 

1816: 131b

 

  Citanten betalede Indkammination 1 Spd. 28 s.

 

Nye Sag:

Ole Jacobsen Rogde mødte for Retten, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting, at have indkaldet Hellie Ørmsen!! (Ormsen) Øveland i Røldahl, at møde her for Retten og afgjøre Regning med Citanten, om deres mellemværende Handel, samt derefter at lide Dom til at betale hvad han efter deres Afregning bliver skyldig, samt at betale denne Sags skadesløse Omkostninger   Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henviist   begge Atter!! (Attester) bleve oplæste og indtages her  saal:  #

  Sagvolderen blev nu paaraabt men mødte ikke, ei heller nogen med Fuldmagt fra ham dog fremstod Ole Haldorsen Helleland, og meldte, at ved Mundbud fra Sagvolderen var forlangt at Comparenten ville møde i Retten for ham og forlange Sagen udsat til næste Ting, da det nu var de kortestede og mørkestede Dage for ham at møde den lange Vei, men han agtede at møde næste Ting, og aflægge Regnskab.

  Citanten nedlagde Indsigelse mod Udsættelsen og begjerede mødende Ole tilspurgt, om Sagvolderen  /: Hellie :/ er syg eller har lovlig Forfald, der hindrer ham fra at møde.   Ole svarede: at han ikke veed eller har hørt at han er syg, og veed intet videre i nogen henseende, end bemeldte ham tilsendte Mundbud.

  Citanten deklarerede:  at hans Tilgodehavende hos Indstævnte, paa 2de til ham solgte Hæster  beløber i alt 25 Specier 100 Spskl:, og da Sagvolderen ikke har mødt for Forligelses Commissionen, og nu ikkun fremsender et saadant ulovskikket Mundbud med Een, som ei kan beviise Fuldmagt eller Ret til for ham at gaae i Rette, saa paastaaer Citanten, at den forlangte Udsættelse ikke maae bevilges, men at ham  /: Citanten!! (Sagvolderen?) :/  maa blive ipligtet, at betale bemeldte 25 Spd: 100 s.  samt endvidere denne Sags skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn.

  Dommeren eragtede:  Da Sagvolderen ikke har mødt for Forligelses Commissionen  som allerede viser Modvillighed, og nu ei heller viser Retten den Agtelse at møde, saa kan et saa løst Mund bud om Sagens Udsættelse i en Gjeldsag ikke tages Hensyn til, men denne Sag bliver i Overeensstemmelse med Forordningen af 3de Junii 1796 om Rettens hurtige Pleie strax uden nogen Udsættelse at paadømme;  thi bliver herved afsagt saadan

Dom:

Kjendes for Ret:  Lovlig stevnte Hellie Ormsen Øveland, som ikke har mødt for Forligelses Kommissionen  ei heller her for Retten  eller godtgjort lovligt Forfald, ipligtes herved at betale til Ole Jacobsen Rogde de her fordrede 25 Spd. 4 Ort 4 s.  /: siger fem og Tyve Speciedaler  fire Ort og fire Skilling :/  og i denne Sags Omkostninger 3 Spd  /: siger tre Speciedaler :/  samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer.  Alt idømte udredes under Exekutions Tvang, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.

  Citanten betalede Incammination 1 Spd 28 s  og for en Eragtning 12 s.

 

Dernæst blev publiceret følgende Documenter nemlig:

  1. Skjøde fra Peder Endresen Ulsnes til Asbjørn Pedersen paa 1 Spand Smør og 1 Gied-

 

1816: 132

 

skind Landskylds Leie, eller efter Kassebogen 1 Pd. 3 Mrk. Smør, i Gaarden Ulsnes i Kingservigs Skibrede  No: 9, dateret 2den Decbr: 1816.

  2. Skjøde fra Jarand Tostensen Mæland til Tosten Jarandsen paa 1 Pd. 19 Mrk. Smør  ¾ Hud i Gaarden Mæland i Kingservigs Skibrede  No: 11, dateret 12te Novbr: 1816.

  3.  Do: fra Jørgen Larssen Helleland til Arne Larssen paa 8 Mrk. Smør i Helleland  No: 1, dateret 3die December 1816.

  4.  Do: fra Birge Birgesen Qvæstad paa hans Søn Ole Birgesens Vegne til Od Helliesen Qvæstad paa 2 Pd. 21 Mrk. Smør i Qvæstad i Kingservigs Skibrede  No: 20, dateret 3die December 1816.

  5. Skiftebrev efter Ole Helliesen Mølve sluttet 16de August 1816, hvorved 18 Mrk. Smør [i Gaarden Mølve] i Jondals Skibrede  No: 21  [ere] udlagte til Sterbboeenken og Creditorerne.

  6.  Do: efter Mads Trondsen Kjerland, sluttet 30te September 1816, hvorved Boets Huse paa Kjerland i Gravens Skibrede ere udlagte til Enken, Arvingerne og deels paa Skifteomkostninger.

  7. Vilkaarbrev fra Asbjørn Pedersen Ulsnes til Peder Endresen og Katla Endresdatter samt Endre Pedersen paa Levekaar af Gaarden Ulsnes  No: 9, dateret 2den December 1816.

  8.  Do: fra Tosten Jarandsen Mæland til Jarand Tostensen og Sigri Haldorsdatter paa Levekaar af Gaarden Mæland  No: 11, dat: 18de Novbr: 1816.

  9. Afkald fra Brita Tostensdatter ytre Bleie til hendes Formynder Jarand Tostensen Mæland for 18 R. 6 s., dateret 2den December 1816.

  10. Obligation fra Samson Hestegielen til Rikold Kongstun  stor 100 Spdl.  dat: 2 Decb. 1816, mod Pant i Hestegielen.

 

Endelig blev aflyst:

  1.  en Obligation fra Halvor Johannessen Reinsnes til Ole Haldorsen Helleland  stor 70 Rd., dateret 6te December 1803, qvitteret 10de Marts 1810.

  2.  Do: fra Jacob Ellingsen Velure til Ole Haldorsen Helleland  stor 93 Rd. 1 mrk 8 s.  dateret 14de Junii 1810, generaliter qvitteret 10de October 1813.

 

Da ingen efter trende Ganges Udraab meldte sig at have mere med Tinget at bestille, blev Retten hævet. A v W S Koren

Lars Thoresen Oppedal, Tosten Larssen Oppedal, Torkild Mikelsen Oppedal, Ole Haldorsen Helleland,  alle 4re med paaholdt Pen.     Laugrettet blev betalt 1 Spec: 72 s.

 

 

Hermed endtes året 1816.