Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen
(1816:
101b)
Extraret-Sag.
Reassumtions-Forhør.
Aar
1816 den 19de Januarii blev Extraret sadt af mig Stedets Sorenskriver paa min Gaard Helleland i Hardanger og følgende eedsorne Laugrettesmænd sc:!! (så som) Lars Arnesen Helleland og Lars Iversen
Oppedahl, for i følge \Bergens/ Stifts Overrette{n}s Skrivelse af 7de November
sidstleden, og derhos fulgte bemeldte Rettes Dagen foran Afgivne Kjendelse i en
Justits-Sag mod Karen Nilsdatter, Huusmand Torger Nielsen Weaaens Hustrue, at
optage et nyt Forhør.
Hvor da!
paa Actor den Constituerede Foged
Hr: Barths Vegne mødte dennes Fuldmægtig
Hr: Johan Wilhelm Barklay, som fremlagde den udstyrede Stevning dateret 31 Decembr: 1815 til dette Forhørs foretagelse her i Dag,
tillige med forbemeldte Stiftsrets Skrivelse, til mig Sorenskriver Koren, Og deri paaberaabte
Kjendelse, hvilke 3 Documenter blev
inden Retten oplæst og bliver i sin Tid
i original at vedhefte dette Forhør.
Saa fremlagde han og Domsacten i den under 20de Junii forrige Aar
afsagde Underrets Dom mod ermeldte Karen Nielsdatter Weaan til hvis nærmere Oplysning, det her Agtende
Tingsvidne er forlangt bemeldte Doms Act bliver ligeledes at vedhefte
dette Forhør.
Angjeldende Karen Nilsdatter Weaan mødte selv
tilstæde tilligemed hendes Egtefælle
Torger Nilsen Weaan, og som hendes Defensor, John Andersen Lillegraven, Broder
til den for for hen{de} (forhen) beskikkede Defensor Anve Andersen Lillegraven,
derformedelst en Byereise ikke kunne være tilstæde \og modtage lovlig
Warsel/ Bemeldte Stevning tilligemed
Stifts Overrettens Skrivelse af 7de Novembr:
og Kjendelse af 5 Novbr: begge
deele af forrige Aar, blev nu for dem inden Retten oplæst.
Af Indstevnte Fattig Commissions Medlem/m/er
vare tilstæde Paul Torkildsen Leqve og Omund Torbjørnsen Opheim paa egne og
øvriges Wegne, hvorhos de meldte at hans Welærværdighed Hr: Wolff ogsaa ville
have været her men Svaghed hindrede ham.
Angjeldende Karen Weeaaen blev nu
1816:
102
fremkaldet,
og i Anledning hende givne Spørgsmaale, følgelig Stifts Overrets Kjendelse 1ste
Post gav følgende Svar: Angjeldende sagde: at hun er fød paa et Huusmandsplads i
Strandebarms Sogn og Præstegjeld ved Navn Træet under Gaarden Gjere af Fattige
Forældre som vare Huus folk paa bemeldte Plads, hos hvilke hun nød en Kristelig
Opdragelse indtil hun blev saavidt woxen, at hun kunde tjene for sit Brød. Hun
tjente paa forskjellige Stæder i Strandebarms Præstegjeld i alt 9 Aar indtil hun blev givt med sin nu havende Mand
Torger Nielsen Weeaaen og fliæede til ham i Ulvigs Sogn. Hendes Faders Navn var
Nils Monsen Træe under Gaarden Gjere og
hendes Moder {hedte} hans Hustrue hedde Kari Johannesdater. Angjeldende har
stedse levet i Fattigdom og trange Kaar. Da hun var 14 Aar gammel blev hun
Comfimeret i sin Daabets Pagt i Strandebarms Præstegjeld, og har alt siden den
Tid maattet i Kummerlig Fattigdom fremdrage sit Liv, og har med hendes
Egtefælle havt i alt 10 Børn, hvoraf de 8 endnu lever. Hun har aldrig været
tiltalt for nogen slags Forbrydelse, og gjør det hende Ondt, at hun nu for en
ubesindig Overilelse skal være kommen under offentlig Tiltalle. I Anledning Over Stiftsrets Kjendelsens anden
Paragraf sagde hun; at hun nu er lidet
over 49 Aar gam/m/el.
Actor fremlagde og en af ham hos Sognepræsten
for Gravens Kald Hr: Wolff reqvireret Attest om hendes Alder, den blev
oplæst og indtages her saalydende # I
Anledning den/n/e Attest anmerket Actor:
at da han forhen ikke {ikke} vidste bedre, end at Angjeldende var fød i
Gravens Præstegjeld, saa havde han derfra reqvireret hendes døbe attest, men da
han nu erfarer, at hun er fød i Strandebarms Præstegjeld, saa skal han, snarest
muelig fra Sognepræsten sam/m/estæds Hr:
Provst Kahrs søge at erholde hendes
Døbeattest og strax tilstille Actor for
Stiftsretten i denne Sag Hr: Prokurator
Heiberg den til fremlæggelse i Sagen paa det at dette Forhør derefter ikke skal
udsettes.
Paa Tilspørgende erklærede Laugrettet, at
Angjeldende Karen Nielsdatter Weaaen efter deres Skjønnende og hendes Ansigts
og Legems Udseende forekom dem rimeligen at være af den af hende opgivne Alder,
hvilket {d}og forekom mig Sorenskriver
Koren saaledes.
I Anledning Kjendelsens 5te Paragraf
erklærede Angjeldende: at det lille
\Pige/ Barn {?} hun havde med sig omhandlende Gang, som hun forlangede Lægd til
og vilde eftersette hos Præsten, da hun ingen Lægd blev lovet til det, var
hendes Barn Rosmunda Torgersdallen den
gang 6 Aar gammelt.
I Anledning Kjendelsens 3de Paragraf fremstod
nu tiltaltes Mand Torger Nielsen Weaaen, som tilligemed tiltalte hans Hustrue
og selv begge tilstæde, at baade hun og han var vidende om at den
manglende Lægd kunde erholdes og {igien} skulde blive dem Erstattet; hvilket og
Anklagde vidste at Sogne-Commissionens Medlemmer havde forkyndt hendes Mand
nogle Dage forinden hun gik til Præsten; men da denne Uges Lægd ikke var
bekommet og lidet kunde hjelpe hende, saa gik hun til Præsten fornemmelig, for, at faae fleere Ugers Lægd
til et af de andre Børn.
I Anledning Kjendelsens 4de Post fremstod nu
vedkommende Yder af den foromhandlede manglende Uges Lægd Ole Magnussen Rognestvedt sagde sig 46 Aar gammel Boesadt Mand og Gaardeier i Ulvigs Sogn og sidstleden Høst at have nødt Alterens
Sakramente, blev paamindet om Eedens vigtighed og Straf for Meened aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville
vidne Sandhed og intet fordølge
forklarede: formedelst
Feiltagelse af hvor mange Uger enhver skulde underholde, Anklagede Karen
Weeaaens Søn Torger Torgersen af dem, som det af Fattig-Commissionen var
paalagt, at underholde ham Aaret om, troede Comparenten at have havt ham sin
Tid og at det tilkom en af de Andre, at
have ham den sidste Uge i Aaret, derfor afviste {ham} Comparenten \ham/ fra sig
Juleaften. Drængen {da} \var den Gang/
paa 14de Aar gammel gik hjem til hans
Forældre eller rettere fulgte sin Broder hjem, til Søes halv anden
Fjerding Wei, da Pladset Weaaen ligger paa hin Side Fjorden fra
Komparenten. Comparenten hørde derefter
ikke noget herom eller vidste \ikke/
andet end at alt var rigtigt indtil
nogle Uger efter Nye-Aar, da toe af Fattig Commissionens Medlemmer, sc: Omund Opheim og Paul Leqve overtydede ham om, at han tog Feil, og at ham
burde haft ham (: Drængen :) i Lægd Jule-Ugen indtil NytAar. Comparenten erklærede da strax forbemeldte
Sogne Commissions Medlemmer at ville gotgiøre og Erstatte Drængens Fader,
Torger Weeaaen ermeldte manglende Uges Lægd
og selv at underrette ham her om naar han fandt ham. Hen i Fastens Tider næst efter traf
Comparenten Torger Weaaen og underrettede ham da om, at Comparenten af Sogne
Commissionen var bleven oplyst om, at det tilkom ham at svare
1816:
102b
den
manglende Uges Lægd, og tilbød Torger at denne kunde sende sin Søn til ham i
Lægd en Uge naar han vilde, hvortil Torger svarede: at nu paa denne tid af Aaret kan Drængen
gjøre Gavn for Maden, men jeg vil sende ham til Dig næste Aar Jule-Ugen Hertil svarede Comparenten: kan Du undvære Lægden!! (Drængen?) saalænge,
maae Du gjerne det. Nu nys sidst
afvigte Jule uge, var bemeldte Dræng og her Anklagede hans Moder hos
Comparenten og efter deres ønske bekom
Vahrer hjem for Lægden. Videre
forklarede Comparenten, at noget Bud fra ham til Anklagede eller hendes Mand,
at de skulde erholde hos ham den manglende Uges Lægd, er der ikke sendt, og
altsaa ingen i denne Anledning, som Bud bliver at afhøre, da Comparenten selv
mundtlig underrettede Torger Weaaen herom; men Comparenten har hørt, at Fattig
Commissionens Medlem Omund Opheim førend
Anklagede Kari Weeaaen brugte sig fornermelig mod Præsten, underettede hendes
Mand Torger Weeaan om, at han hos Comparenten kunde afhente eller er!! erholde
den manglende Uges Lægd.
Sorenskriveren tilspurgte nu Anklagede Karen
(Karin) Weeaaen og hendes tilstædeværende Mand Torger Weeaaen, hvorfore de ikke
hos Ole Magnudsen Rognestvedt affordrede den manglende Lægd og i Tilfælde, denne ei vil yde den, da
fordrede den hos Fattig-Commissionens Medlem Omund Opheim, som havde lovet at
ville erlægge den, hvis Ole nægtede den.
Svar: Anklagede og hendes Mand
erklærede: at den eene Uges Lægd syntes
de ikkun lidet kunde hjelpe dem, og at hun derfor gik til Præsten, baade for at
faae fuldelig Oplysning om bemeldte Uges Lægd, som og at faae Lægd eller Hjelp
til {et af de 2 smaa Børn} til det lille Barn Rosmunda, som ingen Lægd havde,
og som hun derfor tog med sig til Præsten
De 2de forhen \i Sagen/ afhørde Widner
fremstod nu \nemlig/ Sergeant Anders Waag og Hustrue Anna
Baarsdatter, bleve paamindede om Eedens vigtighed, hvorefter de lovede at vidne
Sandhed under deres i denne Sag forhen aflagde Eeds Kraft og Forpligtelse at
ville Vidne Sandhed og intet fordølge.
Sergeant Waag forklarede: at
hverken han eller Vidnet Lars Marthensen Hagestad vare tilstæde den Gang
Tiltalte Kari Weaaen skal have grebet Præsten Hr: Wolff i Klæderne, da de den Tid samme skal have passeret sad begge hen i en anden Stue i
Præstegaarden. De saae ei heller siden, da de kom tilstæde og hørde hendes
fornemmelige Ord mod Præsten, at Præstens Klæder vare iturevne, ei heller havde
nogen sinde hørt, at de skulde være blevne iturevne, derfor kunde de ei heller
Vidne noget derom, da de forrige Gang var for Retten. Sergeant Waags Hustrue Anna Baarsdatter
forklarede: at hun saae Anklagede tog
Præsten Hr: Wolff i {Kjolen} \Frakken/ frem i Brystet, da {hun} \Anklagede/ gik
af Stuedøren ind i Kjøkkenet hvor Vidnet var, men Vidnet saae ikke, at hun rev
hans Frak itue, uagtet Vidnet ikke kan nægte, at hun tydelig saae Anklagede tog
haart i. Vidnet blev i det samme befalet af Præsten Hr: Wolff, at hente 2 af
Drængene til sig, hvorpaa Vidnet løb til hendes Mand og Lars Marttensen
Hagestad der forhen som Vidner er
afhørt, og hentede dem tilstæde, hvorpaa de strax kom og anhørde {hendes} (:
Anklagedes :) Skjeldsord og Udeladelser mod hans Welærværdighed saaledes som af dem er Vidnet.
Anklagede, Karin Weaaen erklærede: at da hun ikke vilde tage Barnet med sig af
Præstens Stue, men gik ud, Døren til Kjøkkenet, tog Præsten i hende, i Skuldren
og rystede hende, og sagde: ”vil Du ikke
tage Dit Barn med Dig.” Dette var Aarsag
til at hun (: Anklagede :) tog Præsten i Klæderne for at rive sig fra
ham, da han ikke vilde hun skulde gaae bort førend {hun} Barnet blev bragt med
hende.
Vidnet Anna Baarsdatter erklærede: at hun ikke veed hvad der passerede i Stuen,
men ikkun saae Anklagede, at hun holdt Præsten frem/m/e \i Omslaget/ paa
Frakken da hun kom ud af Stuedøren til Kjøkkenet; hvilket foran er forklaret.
Vidnet Lars Marttensen Hagestad nu Stetten!!, er syg og Sængeliggende i følge
Stevnevidnernes Paategning
1816:
103
paa
Stevningen, og da af forestaaende Vidners Forklaringer sees at han ikke var
tilstede den Gang Anklagede tog Præsten i Klæderne, {saa} men som tilkaldet ikke
føren derefter kom tilstede, og altsaa ikke derom kan vide at give nogen
Oplysning, saa finder ikke Retten derefter fornøden at udsette dette Forhør.
De tvende Medlemmer af Ulvigs Sogns Fattig
Com/m/ission Paul Torkildsen Leqve og
Omund Torbjørnsen Opheim fremlagde nu en {f} Skrivelse fra samtlige Fattig
Commissions Medlemmer dateret 17de denne
Maaned, som de troede at give Oplysning i omhanlende!! Sag og som de begjerede wedhæftet dette
Forhør. Bemeldte Skrivelse blev nu
oplæst og bliver i sin Tid at vedhæfte
dette Forhør.
Alt foranførte blev lydelig oplæst af
Protokollen og af enhver især for deres
Vedkommende vedstaaet at være rigtigt tilført.
Da ingen havde videre at tilføre blev dette
Forhør hermed sluttet, og alle tilstædeværende Afskeediget.
A v W S Koren
Lars
Arnesen Helleland og Lars Iversen Oppedahl, begge med iholdt Pen.
Februari Maanedstinge 1816
Aar
1816 den 5te Februari blev Retten sat paa Tingstedet Helleland til
Maanedstings Holdelse for Hardanger, og betjent af Stedets Sorenskriver, Koren,
og følgende fire eedsvorne Laugrettesmænd:
Lars Jensen Oppedahl, Omund Pedersen Lofthuus, Mikkel Endresen Helleland
og Lars Olsen Helleland.
Hvorda blev publiceret følgende Kongelige
Anordninger:
1.
Rigs-Act, oprettet imellem Norges Riges Storting og Sverriges
Stændere indeholdende Bestemmelse af de
imellem begge Riger opkomme Constitutionelle Forhold. dateret 26de Aug: 1815.
2.
Lov, som anordner Forhøielse, i de ved Udførsel af Trælast med aabne
Baade efter Læstedrægtigheden paabudne Afgivter. dat: 25 Octobr: 1815.
3.
Lov, som bestemmer, at Danske Skibe og Vahrer skal med Hensyn til Toldafgivternes Erlæggelse i
Norge behandles som upriviligeret
Nations. Dateret den 25 October 1815.
4.
Lov, angaanede nærmere Bestemmelser ved Norske og Danske Skibes Maal og
Mærke. dateret 25 October 1815.
5.
Lov, som bestemmer hvorledes de i Henseender til Norges og Sverriges
indbyrdes Skibsfart og Handel herefter bør forholdes. dat: 25de Octobr: 1815
6.
Lov, hvorved Plakaterne, af 14de September 1798 og første Julii 1813,
der fastsatte Præmier for tilsyneladende druknede Menneskers Redning m: v:
ophæves, dateret 25de October 1815.
7.
Lov, som bestemmer, at Svenske Deserteurer, som for Eftertiden undvige
til Norge, ei der kan vente at finde Fristæd, strax udleveres. dateret 25de Octobr: 1815.
8.
Lov, hvorved Lemlæstelses Straffen, Brendemærker, af Boets Lods
Forbrydelse afskaffes, og andre Straffe
i disses Stæd fastsættes, m: v: dateret
25de October 1815.
9.
Lov, som ophæver de Afgifter som i Norge ere paabudne af Skibe, som
kjøbes fra eller sælges til Sverrige
dat: 25 October 1815.
10.
Ditto, hvorved den ved Forordningen af 13de Marti 1812 paabudne 12 ½
proCento Afgivt af udenlands byggede Skibe, naar de, som Norsk Ejendom sælges
til Fremmede, ophæves dateret 25 October
1815.
11.
Ditto, som bestemmer Svenskes Undersaatters Rettighed til Wasdragenes Benyttelse
ved Fremdriften af Skov Producter, dat: 25de Octobr: 1815.
12.
Do:, hvorved Forbudet i Plakaten af 2den Decembr: 1812 og 21de Januarii
1815 ophæves, dateret 25 October 1815.
13.
Lov, hvorved den visse Skibe ved Reglementet af 26de Junii 1813
tilstaaede Fritagelse for Pas Gebyhrer, til Qvarrantaine Væsenet ophæves dateret d: 25 Octobr: 1815.
14.
Finants Departementes Kundgjørelse af 15 Novembr: 1815 hvorved bestemmes at Oppebørsler af de i rede
Sølv eller Guld paabudne Afgifter af Skibes fart og Handel, bestemt at i
Decembr: Maaned 1815, bliver hver 1 rbd at erlægges med 5 rbd N: V: i Sedler.
15.
Ditto af 30de Novbr: 1815 for Oppebørsler af de paabudne Afgivter af
Skibs fart og Handel, bestemt at for Maanederne, Januari Februari
Marts næste Aar 1816, skal \betales/ 4 rbd 72 s: N: V: for hver 1 rbd
Sølv.
16.
Stiftes Skrivelse af 30de Novembr: 1815, indeholdende 5te Departements
Comunication af en
1816:
103b
Kongelig
Resolution henseende fraværende Arvingers Arvelodder, ikke skal indsettes i
Statskassen,
17.
Circulere fra 3de Departement, betræffende en Undersøgelses Maade
henseende Forsinkelse i Postens Gang
dateret 30de October 1815,
Com/m/inuceret!! af Amtet den 1ste Decembr: 1815.
18.
Finants Departementes Kundgjørelse af 15 Decembr: 1815 om ToldKoursens
Fastsettelse for Januarii Maaned 1816.
19.
Extract af Reskriptet af 3de Novbr: 1813, angaaende Boeliger for de
civile Embeds mænd, dateret 1815, som \medfulgte/ Amtets Skrivelse af 30de
Decembr: 1815, hvorved Hans Maistæts Resolution \af 18de Septembr: 1815/, om at
1 ½ Løb Smør bennificeret Gods i Helleland skal udlægges til Boelig for
Sorenskriveren over Hardanger og Woss.
NB: bekjendtgjort, at inden Hardangers
Overformynderie, er til Laans at bekomme nogle Tusinde umyndiges Penge.
Stevnevidnets
Indsettelse: Vraal Olsen Horre mødte og
aflagde den befalede Eed, som Stevnevidne i Røldahls Sogn.
Ny
Sag:
Lehnsmand
Ole Omundsen Hamre mødte, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om,
ved muntlig Varsel til dette Ting, at have indkaldet Ole Olsen, Gunder
Gundersen og Niels Olsen Odland, at see dem overbeviste om og lide Dom til
Erstatning in Natura og Sagens
skadesløsse Omkostninger, for at have ulovlig bortaget en deel Høe, som var
Slaaet og sammen baaret paa Indkalderens Eiendom, der var bortleiet til en
anden Mand, saa fremlagde han og Attest
fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er henvist, da
Sagvolderen ikke mødte, Bemeldte
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende #
Citanten erklærede: til Sagens oplysning; at den Mand til hvilken Slaatten var bortleiet, havde
slaaet og sammenbaaret Høet. Men at Sagvolderene ulovligen bemægtigede sig det
og tog det bort.
Sagvolderen Ole Olsen Odland mødte paa egen
og Gunder Gundersens Odlands Vegne, og paa Niels Olsen Odlands Vegne mødte
dennes Svigerfader Anders Osmundsen Hegerland, hvilke anhørde alt
forestaaende vedtog lovlig Varsel og
ville anhøre hvad Citanten videre havde at i retteføre.
Citanten fremstillede de 4re Widner, Od
Osmundsen Ek/k/e, Knud Knudsen Ekke, Paul Osmundsen Horre og Wrol Olsen Horre,
hvilke bleve forelæst Eedens forklaring af Lovbogen, aflagde Lovens Eed, og
derefter afgav deres Forklaring;
forinden deres Forklaring blev Protokollen
tilført, erklærede Sagvolderene, at de ikke nægtede at have borttaget det
paasøgte Høe, men da det er taget og høstet i deres egen eiende Mark og Citanten ved de fremstillede Vidner, agter
at bevise at Stædet, hvor det er Høstet og taget er hans Ejendom, saa nedlægger di Indsigelse
mod disse Vidners afhør, uden for Aastædet
hvor de kan paaviise, hvor den Ejendom er og strækker sig, som de under
dette Vidnesbyrd vil fravinde Sagvolderen, og paa denne Grund paastaaer denne
Sag herfra Retten Afvist til lovlig Behandling paa Aastædet.
Citanten erklærede at han troede Sagvolderen
bør at bekoste Sagen paa Aastædet, vist de troer sig i Stand til at bevise at
Ejendommen er deres, da, om end saa var de ikke kunne være berettiget at tage
sig selv til Rette.
Dommeren Eragtede: Vel er Factum bevist ved egen Tilstaaelse,
nemlig at Sagvolderne have taget det paastevnte Høe, men da det ikke kan
paaskjønnes hvorvidt sam/m/e var et ulovligt foretagende, som det ikke var, vis
Marken, hvor det var høstet og laae var
Sagvolderen tilhørende, og det paaligger Citanten at bevise ei allene Gjerningen,
men ogsaa dens ulovlighed, om Dommeren skal kunde paakjende sammes Brøde, saa
Afvisses denne Sag herfra til foretagelse paa Aastædet.
Citanten betalede Incammination 4 rbd 3 mrk ?
s, for 4re Vidner at i Eedtage og at
afhøre 1 rbd 3 mrk Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 rbd 24
s og for en Eragtning{en} 2 mrk 4 s. alt Navne Værd.
Tingsvidne om Fjeldstrækningen Moldedalen kaldet.
De
tvende Mænd Ole Hansen Øvre Hagestad og Ole Knudsen Lione, mødte for Retten og
meldte, at de ved {Indkaldelse} \med Bekjendtgjørelse/ fra samtlige Gravens
Præstegjelds Kirkebakker have indkaldet alle dem, som troer sig nogen Ejendom
eller Rettighed til en Strækning i \det øde/ Fjeld{et} Moldedalen kaldet, som
de troer er Landets Alminding og ingen enkelt Mand tilhørende, for i Tilfælde
ingen kan bevise deres Ejendoms Ret dertil, de da, efter underdanigst Ansøgning
hvis Strækningen befindes at være Alminding, da maatte bekomme samme bygslet
til Beite for deres Chreaturer Bemeldte
Indkaldelse dateret 11te Decembr:
1815 blev oplæst, og indtages her saalydende
#
Paa Tilspørgende om nogen af Almuen
tilkjender sig Ejendom eller Rettighed i bemældte Fjeldstrækning{en} Moldalen
kaldet, fremstod Elling Larsen Ause, Levor Torbjørnsen Ause, Lars Larsen Ause,
1816:
104
Omund
Omundsen Ause, Anve Levorsen Severtvedt, \og/ Ole Ellevsen Severtvedt, paa hvis
Vegne, foranførte Elling Larsen Ause mødte, som hans Formynder, hvilke
deklarerede: at deres fælles ejende Støl
Grøndahlen kaldet, er beliggende i omhandlede saa kaldte Moldahlen, og at deres
Kreaturer hjemlig have beitet Øst ind igjennem Moldedalen lige til et Stæd kaldet Hallingeskien paa
Østre Side af Elven Skommen og nordre
Side af Elven Molden, og paa søndre Side af Elven Molden øst \og Sør/ ind igjennem Moldedalen og
Buedalen lige til Storhaugene paa vestre
Siden af Molden hvor den Krummer sig i
Sør, hvilken deres Beitestrækning er, de
troer med Vidner at kunne Bevisse, at være deres Beitestrækninger, og til den
Ende have de nu til dette Ting og Stæd indkaldet en deel Vidner, som de
begjærede afhørde og om hvis Indkaldelse
de nu fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, den blev oplæst og indtages her saalydende
#
Samtlige indstevnte Vidner Kjel Johnsen Ause, Ragnilde Larsdatter
Severtvedt, Iver Andersen Severtvedt og Anna Levorsdatter Westrem fremstod for Retten bleve forelæste Eedens forklaring af
Lovbogen og ellers paamindet om Eedens
Vigtighed og Straf for Meened, Aflagde enhver for sig Lovens Eed med Løfte om
at, ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie.
1ste Widne Kjel Jonsen Ause sagde under sin
aflagde Eeds Kraft: at han ikke er ham
kjendt i de omhandlede Strækninger, at han kan under sin Eed bevidne hvor langt
ind igjennem Moldalen, Ause og Severtvedts Opsiddere have beitet med deres
Kreaturer, men Vidnet har hørt, at de skal have beitet lige til, paa hin Side
Skommen og i Buedahlen, og Vidnet veed, at hvis de skal kunne have Brendefang,
maae de tage den ind igjennem bemeldte Dahlføre.
2det Widne Ragnilde Larsdatter forklarede
under sin aflagde Eeds Kraft at i hendes
Ungdom var hun Buedeie paa Stølen Grøndalen
og da Beitede Grøndals Støls Kreaturer ind igjennem Moldalen inden om Elven Skommen lige til inden om
Hallingeskeien op ad ved Skomvandet, samt ligeledes ind igjennem Buedalen paa
vestre Side af Molden (: Elven :) og var Vidnet ofte anden hver Aften ind i
disse Beiter efter Kreaturene; men længere ind kom Kreaturene ikke, da der
ikkun gaves nøgne Berge. Brendeved hentede Vidnet og under Tiden i disse
Strækninger.
3de Widne Iver Andersen Severtvedt forklarede
under sin aflagde Eeds Kraft: at han
ofte har hørt, at Grøndahls Støls Kreaturer har Beitet i de af forestaaende
Vidne Ragnilde anmeldte Strækninger, og at Støls buedeierne der have hentet
brende, og har Vidnet seet tydelige Kreatur-Veie i alle bemeldte
Strækninger men Vidnet har ikke selv
truffet til at see Kreaturer der, de enkeltede!! Gange han der har gaaet. Inden
for disse Strækninger, længer ind i Dahlen, har Vidnet saavidt han fra Fjeldtinderne har kundet see
ind, omtrent en Mil ind igjennem Dahlen
ikke kunne Øinet noget Stæd hvor der gaves Beite for en Gaards Kreaturer.
4de Widne Anna Levorsdatter Westrem
forklarede: under sin forhen aflagde
Eeds Kraft, at hun har over 20de Aar om Sommeren været paa Stølen Grøndahlen,
og da vogtede hun under Tiden Faarene ind ved Elven Skommen. Vidnet hørde og af
de andre paa Stølen at de ofte hentede Kre\a/tourer inden for Skommen og i
Buedalerne.
Citanterne deklarerede: At de aldeles ikke efter de førte Vidners
Oplysninger, kan eller vil nægte Ause og Severtvedts Mænds Ejendoms Strækning
til deres Støl Grøndalen, saa langt ind i Moldalen, som de førte Vidner have
omtalt, at deres Kreaturer have Beitet, men da de troer at de værken eyer eller
kan tilegne sig Brug eller Ejendom længere ind igjennem Dahlen, eller at der
gives nogen, som dem indenfor have enten Ejendoms eller Brugsret saa tilspørge de herved ei allene foranførte
Ause og Severtveds Opsiddere, men og Laugrettet og alle og enhver af den
talrige tilstædeværende Almue om nogen
tilegner sig Brug eller Ejendom i den længere ind i Moldalen liggende Strækning
Laaghelderbotten eller nogen stæds
længere ind i Dahlen, og om ikke alle disse Strækninger inden eller østen for
omvidnende Strækninger ere Landets Alminding.
Ause og Severtvedts Opsiddere
1816:
104b
erklærede: at de ikke tilegne sig længere ind i
Moldedalen inden for de omvidnende Strækninger, end til Skomme-Naasen paa den
ene Side og Storhaugen paa anden eller østre Side af Buedahlen. De tilkjende
Dem saaledes ingen Ejendom eller Rettighed i den omspurgte Laaghelder Dahlen,
og veed ei heller nogen anden, som der kan tilegne sig nogen Brug eller Ejendom,
men troer \at/ alt hvad der er inden{for} eller Østen for de af dem opgivne
Grændser Skomme-aasen og Storhaugen er
Landes Alminding.
Laugrettet erklærede: at samme var aldeles fremmed i bemeldte
Strækninger, men de, som vare tilstæde fra Ulvigs Sogn hvor bemeldte Strækning \østen for Naasen og Storhaugen/ ere henhørende sagde, at de ikke andet veed end at de
Strækninger ere Landets Almindinger.
Da ingen havde videre at tilføre blev dette
Tingsvidne hermed sluttet.
Citanterne betalede Incammination 4 rbd 3 mrk
12 s N: V: Ause og Severtvedts Mænd
betalede for Deres Vidners Stevnings Inc:
4 rbd 3 mrk 12 s N: V: og for 4re
Vidner 1 rbd 3 mrk N: V:
Eeds-Sag:
Enken
Giøa Mikkelsdatter Skare mødte paa egne Vegne, saa og paa samtlige Arvingers
Vegne efter hendes Fader Mikkel Hildal
og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, paa egen og deres
Vegne, ved muntlig Varsel, at have indkaldet afdøde Eivind Tarjussen
Præstegaardens Enke med Laugværge og Børnenes Formyndere, at anhøre hendes Eed
om, hvad hun og hendes Faders Arvinger har at fordre i Boet efter Adføde Eivind
Tarjussen Midhuus eller Præstegaarden,
hvilken Attest blev læst og indtages her
saalydende #
Paa bemeldte Evind Tarjusen Præstegaardens
Enke Margit Olsdatters og Laugværges, samt Børnenes Formynderes Vegne mødte
bemeldte Enke Margit Olsdatter Præstegaardens Broder Ole Olsen Grytting, som
erkrærede: paa deres Vegne, at ville
anhøre den tilbudne Eed.
Gjøa Mikkelsdatter Skare blev nu paamindet om
Eedens Vigtighed og Straf paa!! (for) Meened, aflagde Lovens Eed, med Løfte om
at ville vidne Sandhed og deraf intet at fordølge eller fordreie hvorpaa hun bekræftede: at hendes Fader nu afdøde Mikkel Hildal havde at fordre hos Evind Torjulsen
Præstegaarden, da den/n/e døde 4 rbd 4
mrk N: V: og at hun selv eller hendes nu
afdøde Mands Boe, kom/m/er til gode i Eivind Tarjussen Præstegaardens Boe en
middles god Koe in Natura, samt desuden i Penge 10 rbd N: V: Videre forklarede hun (: Gjøa :)
at hendes Mand førend hans død modtog nogle Geder af Eivind Tarjusen
Præstegaarden, men disse bleve betalte ved efter Eivinds Ordre, at betale den
acoderede Kjøbesum for dem til Ole Salomonsen Skare. Hvor mange Gjeder det var og
hvor stor Sum kan hun ikke erindre.
Enken frafaldt de paastevnte Omkostninger og begjerede, at det her passerede maae blive
beskreven meddelt og tilført Skiftet efter Evind Præstegaarden til Betallings
Erholdelse.
Citantinden betalede Incamination 4 rbd 3 mrk
12 s N: V: og til Udstædelsen 1 rbd 5 s:
N: V: Ole Grytting betalede
Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s. N: V:
Hermed
blev for i Aften sluttet og {Skiftet} Tinget hermed udsadt til i Morgen
A
v W S Koren
Lars
Olsen Helleland, Mikkel Endresen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus og Lars Jensen
Oppedahl, alle med iholden Peen!! (Penn).
Næste
Dag den 6te Februarii 1816, blev \Maaneds/
Tinget \for Hardanger &C:/ fortsadt ved de samme Rettens Personer som i
Gaar.
Eds-Sag.
Jacob
Heljesen Oppedahl mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om, til dette Ting at have indkaldet Enken efter Eivind Præstegaarden,
med Laugværge, samt Børnenes Formyndere
til at anhøre Citantens Eed om hvad han har at fordre eftter bemeldte
Evind Præstegaarden, samt at lide Dom, til at betale Sagens Omkostninger \Attesten blev oplæst og indtages her saalydende
#/
Paa Eivind Præstegaardens Boets Vegne mødte
Ole Olsen Grytting, som var villig til at anhøre Citantens Eed, og at Boen har
at svare denne Sags Omkostninger, hvis han
(: Citanten :) aflægger Eed.
Citanten Jacob Oppedahl blev nu paamindet om
Eedens Vigtighed og Straf for Meened, hvorefter han med sin saligheds Eed
bekræftede, at han i Boet efter Evind Medhuus eller Præste-
1816:
105
stegaarden!!
har en levende Gjed, samt desuden et Gjedskind
\i alt/ 9 rbd 2 mrk N: V: samt
for Omkostningerne her i Retten og til Forretningens Udstædelse 5 rbd 4 mrk 1 s Stevneomkostningerne betaler Boets
vedkom/m/ende i Røldahl selv til Stevnevidnerne.
Da ingen havde videre at tilføre, blev dette
\Tingsvidne/ hermed sluttet.
Citanten betalede Incam/m/ination 4 rbd 3 mrk
12 s N: V: Ole Grytten betalede
Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s N: V:
Gammel Sag Fol:
101. Sjur Mikkelsen Maagestad mod Thore
Larsen Oppedahl.
Citanten
Sjur Maagestad mødte og paastod Dom i Sagen.
Paa indstevnte Thore Larssen Oppedahls Vegne
mødte Lars Jensen Oppedahl, som erklærede, at han intet havde at tilføre, men
overlod Sagen til en lovmedholdig Dom.
Da ingen havde videre at tilføre blev Eragtet:
Sagen optages til Doms.
Ny
Sag:
Ellev
Ingebrichsen Djønne mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om til dette Ting, at have indkaldet Huusmand John Asbjørnsen Kaland, at
anhøre Vidner og beviser om, hvorledes han imod indgaaet Contract har fornærmet
sin Husbond i Skoven, og ved at nægte, at gjøre det pligtige Arbeide \m: v:/,
derfore at lide Dom til at fravige Pladset og at betale denne Sags
Omkostninger, saa fremlagde han og
Attest fra Forligelses Commissionen, som viser at denne Sag derfra til Retten
er henvist. Bemeldte 2de Attester blev
oplæst og indtages her saalydende #
Videre fremlagde Citanten Attest fra de beskikkede Stevnevidner, at han
ved Dem den 9de Novembr: sidstleden har ladet Sagvolderen udsige af Pladset
Kaland, at fravige og rydiggjøre Samme nu første anstundende Fardag. Bemeldte Attest blev oplæst og indtages
her saalydende #
Sagvolderen
selv tilstæde vedtog lovlig
Varsel og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om til dette Ting, \{et}/ {om} Contra{ct} \at/ have
indstevnet Citanten Ellev Djønne
Bemeldte Attest blev oplæst og indtages her saal:
#
Citanten fremlagde nu en imellem ham og
Contra Citanten under 7de og 8de Julii indgaaet Foreening, som han begjerede
Acten tilført og lyder saaledes #
Citanten fremstillede nu Lars Engelsen Djønne og Mikkel Olsen Djønne,
hvilke bleve paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Mened, hvorefter de
begge Aflagde Lovens Eed {om} med Løfte om at ville Vidne Sandhed og intet at
fordølge eller fordreie.
1ste Vidne:
Lars Engelsen Djønne forklarede under sin aflagde Eedens Kraft at han,
som Naboe saae, at den Slaatteteig eller
Eng-Stykke, som indstevnte Huusmand John Kaland pleiede at Slaae for sin
Husbond, stod nu i afvigte Sommer længe uslaaet efter den Tiid den pleiede at
slaaes og at John Kaland ikke slog den,
men at den omsider blev slaaet og indhøstet af Ellev selv og hans Folk. Bemeldte Slaatte-Teig regnes for en halv
fierdings Teig, men forekommer Vidnet, at være noget støre end en halv
Fjerding. At det var til betydelig Skade,
at Græsset blev saa silde Slaaet kan
Vidnet bevidne; men hvor megen Skade kan det ikke oplysse, da det ikke tog
Samme under Syn og Betragtning den gang.
Vidnet kan og bevidne, at Huusmanden John Kaland heller ikke skar den
Ager han pleiede at Skjære. Vidnet viste
ikke videre til Oplysning afskediget.
2det Widne:
Mikkel Olsen Djønne forklarede, at han:
der er naboe til Citanten ei
heller saae Huusmanden John Kaland enten slaae den Slaatte han pleiede, ei
heller at skjære, men Vidnet saae, at Engstykket stod længe uslaaet over den
sædvanlige Tiid, men Vidnet, saae ikke hvem der slaaede Engstykket eller
høstede Agerstykket, da Vidnet omhandlede Tid
som er sidst afvigte Aars Sommer
reiste bort mod Høsten.
Vidnet som intet videre vidste
til Oplysning afskediget.
Hermed blev sluttet og Tinget udsadt til i
Morgen. A
v W S Koren
Lars
Olsen Hellkeland, Mikkel Endresen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus og Lars
Jensen Oppedahl alle med iholdt Pen.
Næste
Dag den 7de Februarii 1816 blev Maanedstinget for Hardanger fortsat ved
de same Rettens Personer, som første Dag.
Fortsettelse
af næst forestaaende Sag {Sjur Maagestad mo}
3de Vidne Cicilia Johnsdatter Kaland
forklarede under sin aflagde Eeds Kraft
som hun nu efterat have anhørt
Eedens Forklaring af Lovbogen aflagde hun har seet her indstevnte Huusmand John
Asbjørnsen Kaland, som boer paa Huusmandspladset Kaland under Citantens Brug i
Gaarden Djønne, komme af Citantens Skov, bærende {med} \paa Ryggen/ Hadselkjepper,
som var afhugne saaledes, som han (…..?) at hugge dem, for at skave Borken af
dem til Spise for Chreaturene. Dette har hun seet ham gjøre fleere Gange sidst
afvigte Vinter. Vidnet har og seet ham forrige Vinter, at have saadant Skav for
sig i sin Stue, men hvor han har hugget bemeldte Skav, har Vidnet ikke seet.
Vidnet har og seet, at han (: John
:) sidst afvigte Sommer brændte 3 Gange
Thjere men hvormeget hver Gang ved
Vidnet ikke, og foruden hvad han brændte bemældte Ganger, saae Vidnet nu i Høst,
at der laae ovenfor hans Huuser
1816:
105b
Thiereved sikkert 10 Børrer. Omvidnede Thjereved, saae
Vidnet sammenbaaret i Citanten Ellevs Skov, men hvor den i øvrigt var
taget saae Vidnet ikke, hvilket {d}og
vilde være vanskeligt at treffe til at see.
Paa Tilspørgende om Vidnet har seet, at Huusbond Ellevs Kreaturer enten Gjeder eller andre have gjort Skade paa Husmanden Johns Ager eller
Eng, som ham er overdraget forklarede
Vidnet: at Huusmandspladset Karland!!
(Kaland) er en s{kj}erskildt fra Huusbonden Ellevs øvrige Jord adskildt Teig
eller Land strækning. I bemeldte Strækning har Husbonden Ellev en deel Ager og
Eng, som han bruger, ligeved Siden af hvad til Huusmanden er over draget og uden at der er noget Gjerde imellem. Fra
umindelige Tider har Huusbunden ladet sine Kreaturer i fællig med Huusmandens græsse om Foraaret paa ermeldte Engs Slaatter,
og enhver har forvaret sine Agere ved Omgjerding. Kreaturene have Gresset
indtil 3 Uger a{f} 14ten Dage for Santehansdag. Forhen havdes ikkun Kjør der
gaaende, men i de sidste 2 Aar har Ellev tillige haft Gjeder der gaaende, men Vidnet
har været med Dem, som Vogterske og
paaseet at de bestandig gik i Udmarken ved Pladset, og ikke kom til Ageren, ei
heller til Bøen, mere end paa deres frem og tilbage Gang, til og fra Udmarken
Morgen og Aften. Faarene har og almindelig gaaet der om Høsten og en Tid om
Foraaret, men ei længere end til Græsset kom/m/er frem paa Husbonden Ellevs
Bøe, hvor der er sildigere end paa Pladset Kaland; men da der paa Teigen Kaland
er bedre Udmark for Gjederne end i Ellevs øvrige Udmark, saa har han de 2de
sidste Aare, som de eneste Aar Ellev i sin Tid har haft Gjeder ladet dem gaae i Kalands Udmark, indtil
ommeldte Tid 3 Uger a{f} 14 Dage for Sanctehansdag; dog gik forrige Aar nogle
Gjeder i Udmarken paa Kaland indtil 8 Dage efter Sanctehansdag. Vidnet kan med
Sandhed bevidne, at bemeldte Gjeder ingen Skade har tilføiet Huusmandens Ager
eller Eng. Huusmanden har ikke fød mindre, \Kreaturer/ men heller lidet mere de 2 sidste Aar. Vidnet vidste intet mere til Oplysning afskediget.
4de Widne Jørgen Stensen(?) Djønne, blev
paamindet om Eedens Vigtighed aflagde
Lovens Eed forklarede: Vidnet saae forrige Aars Vinter Huusmanden
John ofte havde Skav og Bark til sine Kreaturer, men hvor han havde faaet eller
taget dem, var Vidnet uvidende. Vidnet saa og i Ellevs Skov nu sidstleden Høst
omtrent 5 Børrer Thjereved utilhugget, som laae samlet i Ellevs Skov, og John
sagde: at have samlet, men Vidnet saae
ikke hvor han tog det hen. Vidnet saae og en deel Bast 3 smaae Tuster laae henlagt under en Steen i Ellevs Mark;
hvilke Ellev siden tog til sig, men hvem der havde hugget og lagt dem der ved Vidnet ikke. Vidnet har og seet i Ellevs
Mark Lindestokker afhuggede og Basten afreven
og derefter henstukne under Berg og Ur. Videre forklarede Vidnet, at
sidstleden Santehansdags Tider hørde Vidnet, at John sagde til sin Huusbond
Ellev, at dennes Gjeder havde gjort ham
(: John :) Skade paa hans
Slatter!! (Slaatter) og Ager, hvortil Husbunden da svarede, at hvis der var
sked ham Skade af Gjederne, kunde han lade samme besigtige, saa vilde Ellev
Erstatte ham Skaden; Vidnet saa ofte Johns Ager og Eng men kunde ikke see at ham var tilføiet nogen
Skade, som han klagede over. Vidnet
viste ikke videre til Oplysning
afskediget.
5te Widne Asbjørn Johnsen Kaland, Contra
Citantens Søn, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meened, aflagde
Lovens Eed forklarede, at Vidnet har
ofte seet hos sin Fader Skav og Bark til Kreaturene, men ved ikke, eller har
seet hvor hans Far har faaet den. Vidnet har og seet sin Fader, at have Bast
hjemme hos sig til at legge Tauv af, men hvor han har faaet dem ved Vidnet ikke. Vidnet kan og ikke nægte i
Ellevs Skov, at have seet Raastebast (:
den ydere grove Bark :) ligge henkastet
i Skoven under Stene, men hvem der \havde/ gjort det og borttaget den indre
finere Bast som var borttaget saae Vidnet
ikke. Vidnet har og seet sin Fader at have haft Vier, som han har tilvredet,
men Vidnet har ikke seet ihvad Skov, hans Fader har taget eller faaet dem. Hans
Fader har og solgt Vier. Vidnet har og seet i Ellevs Skov 3 Birker fellede og
Næver og Bark afflækkede, samt Næver afflækket nogle som Stod. Vidnet viste ikke mere til Oplysning afskediget.
6te Widne:
Ole Christophersen Djønne, aflagde Lovens Eed, og forklarede: at Vidnet, som har Skov nærmest ved Teigen
Kaland, hvor Sagvolderen boer, har aldrig af sin Skov ladet Sagvolderen John
erholde enten Skav, Thjereved, Bast eller andet. Videre forklarede Vidnet, at
Huusmanden John ikke sidstleden Sommer Slae eller Høstede for sin Husbond,
saaledes, som han pleide, men af hvad Aarsag
og om det skede efter Samtykke, derom er Vidnet uvidende afskediget.
Citanten \frafaldt Vidnet Herborg(?) og/
begjerede tilført, at han nu ved de førte Vidner har oplyst og godtgjort, at indstevnte hans Huusmand John ikke har afvigte Aar svaret Afgift af
Pladsen, men til stor Skade for Citanten efterladt at Slaae og Høste, den Eng
og Ager, han i stedet for Leie af Pladset var pligtig, desuden vil af de førte
Vidner noksom kunne skjønnes at han lider stor Skade paa sin Skov af bemeldte
sin Huusmand, og at, uagtet
1816:
106
Citanten
ei kan skaffe Vidner, som have seet Huusmanden hugge i Skoven noget, som vil
være vanskeligt, at kunne treffe og overkomme naar det med Forsigtighed
forøves, saa troer Citanten, at det noksom dog er bevist ved de førte Vidner,
og at Huusmanden endog blot ved Udeblivelsen af sit skyldige Leie eller Arbeide
for Pladset, har forbrut sin Indfæstning
og bør at fravige samme. Saa paa Grund heraf, og da Citanten, nu 3de
Gang har seet sig nød til, at Sagsøge ham, har ulovlig Forfald, saa paastaaer
Citanten ham nu ved endelig Dom ipligtet at fravige og rydig gjøre Pladsen til
først Anstundende Lovens Fardag og
desuden at betale denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn samt at betale det manglende Arbeide for
Pladsen efter uvillige Mænds Skjøn, da den fremlagde Contract viser hvori
Arbeidet skulde bestaae. hermed indlod
Citanten Sagen til Doms under forbeholdenhed af videre Tilsvar om han finder
fornøden.
Sagsøgte \Husmand/ John Asbjørnsen Kaland som
Contra Citant begjerede tilført, at han ikke nægter, at han ikke efterkom sit
Huusmands Arbeide til Citanten sidst afvigte Sommer, men samme troede han sig
berettiget til paa følgende Grunde: Paa
Pladset Kaland, og i tilstødende Udmark, har Eieren aldrig forhen haft andre
Kreaturer i beite Høst og Vaar end Nødskreaturer og Faarene en meget kort Tiid
om Foraaret, men Aaret 1814 bragte hans Huusbund en deel Gjeder henved et Snes Stykker, som der gik i
Beite tilligemed desuden en deel Bukker
og Ked, som han tillod andre der at have. I hvorvel de skulde vogtes fra Ager
og Eng, saa kom de dog ofte hjem og gjorde Skade, og saa som de skulde indlukkes
hver Aften og Morgen i et hjemme ved Pladsen værende Huus og ingen fulgte dem daglig i Marken, men de
bleve ikkun oppassede at indlukkes hver Aften naar de af sig selv kom hjem, og
\da/ de saaledes kom fra forskjellige Kanter, saa gjorde de alle Vegne om,
Skade. Contra Citanten tallede herom med
sin Huusbond, og denne lovede at Erstatte ham Skaden, Sommeren 1814 med noget
Løv; men da Contra Citanten havde slaaet og Skaaret den pligtige Eng og Ager fik han intet Løv af sin Huusbund. Da nu Gjederne ligeledes gjorde Contra
Citanten Skade i sidst afvigte Sommer 1815
sagde Contra Citanten til sin Huusbunde:
at han ikke gjorde sit pligtige Arbeide førend Retten skjøndte hvorvidt,
han dertil var pligtig, naar han ikke nød det ham overdragne Plads ubeskaaret,
men Gjederne, som for! (før) ei havdes
gjorde ham Skade paa Slaatterne.
At forestaaende er Sandfærdig, derom fremstillede nu Contra Citanten,
som
1ste Contra-Widne: forhen afhørde 1ste Hovedvidne Lars Engelsen
Djønne forklarede under sin forhen, som Hovedvidne aflagde Eed: at i Udmarken i Teigen Karland!! (Kaland) et
stæds, som kaldes Stegegjellet foreviste
Contra Citanten John, Vidnet en deel Hæskjer staaende op ad langs med
Berget i alt 14 Stykker og beklagede sig at det Høe, han der pleide
Slaae var bleven op ædt af Gjederne,
samt at han derformedelst ei havde kunnet Slaae noget der siden \den/ Tid hans
Husbund havde sadt Gjeder i Marken. Det
var 3 Uger efter sidstleden Mikkelsdag, at Contra Citanten viste Vidnet Hæskjerne
og sagde dette: Vidnet kunne derfor saa
silde paa Aaret ikke skjønne om der var slaaet eller ikke, og der syntes lidet
mueligt at Slaae eller høste Høe, og var dette i Udmarken, som laae gandske
aabent og uingjerdet. Contra Citanten
havde intet videre at tilspørge Vidnet, thi blev han afskediget.
2det Contra-Widne: forhen afhørde 2det Hovedvidne Mikkel Olsen
Djønne forklarede under sin forhen, som Hovedvidne aflagde Eed: sig aldeeles i et og alt overenstemmende med
forestaaende 1ste Contra Widne, som paa samme Tid nærværende. Paa Contra Citantens nærmere tilspørgende
forklarede dette Vidne, som og forestaaende Vidne Lars, som nu atter var
fremkaldet, at de begge kan bevidne at Contra Citanten i afvigte Sommer kjøbte
en deel Løv hos fremmede til sine Kreaturer.
Ingen havde videre at tilspørge
afskediget.
3de Contra Vidne: Ole Christophersen Djønne der forhen, som 6te {Contra} \Hoved/ Vidne er
afhørt forklarede under sin forhen
aflagde Eed: at Vidnet var behjelpelig i
Vinter med Contra Citanten, at hjembringe til ham noget over 200 Kierv Løv, som
han havde kjøbt i anden Mands Skov uden for sin Husbunds Eiendom. Desuden havde
han kjøbt mere, men hvormeget ved Vidnet ikke. Vidnet har og seet Contra
Citanten at rydde de Slaater, som han haver paa Fjeldet. Da ingen havde Vidnet \videre at
tilspørge/ afskediget.
Contra Citanten erklærede: at da han troer at have bevist, at han er
skeet stor Skade paa sit tilbøgslede Plads ved at hans Husbond der har sat
Gjeder, der ere noksom bekjendte for Skadelige Dyr ingen kan holde fra sin Ager
og Eng, og disse aldrig førend nu disse
2 sidste Aar har været der i Beite, men
ere satte der, saavidt Contra Citanten kan skjønne for at fortrædige ham, saa
troer han sig og berettiget til at undlade, at svare den pligtige Afgivt eller
Arbeide, naar han ikke nyder Pladset ubeskaaret. I Henseende til den paaankede Skovhugst, da
har hans Huusbond ikke kunnet overbevise ham om, at have forøvet samme. Hvad
Tjæreveden angaaer, da troer han sig berettiget til at samle Tjereved til nogle
Kander Thjere, og har han aldrig taget uden løse liggende mere end halvraadnede
Rødder, og har han adskillige Aar
1816:
106b
ikke
brændt en Kande, derfor troer han dette ikke kan være ham forment at brende
noget mer til Vederlag for et andet Aar.
Citanten Deklarerede, at Sagvolderen hvert
Aar har brendt Thjere og taget Thjereveden eller Ræddeved uden Udvisning i hans
Skov, hvortil Sagvolderen ingen Tilladelse har haft.
Contra Citanten benægtede Aarlig at have
brendt Thjere og indlod Sagen til Doms
med Paastand at frifindes for Citantens ubeføiede Søgsmaal, da han selv har
fornærmet Contra Citanten ved at sette Gjeder, hvor de beskadigede de ham
leiede Slaatter og Ager, saa paastaaer han sig og tilkjendt Omkostningerne
Godtgjort for denne ubillig paaførte Sag.
Citanten vedblev sin forhen nedlagde
Paastand.
Begge Parter indlod Sagen til Doms.
Retten Eragtede: Sagen optages til endelig Paakjendelse.
Citanten betalede Incamination 4 rbd 3 mrk 12
s. For 6 Vidner 2 rbd N: V:
Sagvolderen betalede Incam: 4 rbd 3 mrk 12 s og for 3 Contra Vidner 1 rbd 1 mrk 8 s
Gammel Sag: Fol:
100. Torkild Oppedahl mod Maritha
Iversd: Oppedal om en Koe.
Tormo
Erichsen Oppedal mødte for Retten æskede
Sagen foretaget og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om, til dette Ting, at have indkaldet Citanten, at anhøre
Vidner og Beviser til Contra Citantens Hustrues Frifindelse, samt at lide Dom
til at betale denne Sags paaførte Omkostninger med videre efter Attestens
lydende der blev oplæst og indtages
her saalydende #
Hoved Citanten Torkild Oppedahl selv tilstæde
anhørte Attesten oplæse, vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad
Contra Citanten havde at i rette føre.
Contra Citanten fremstillede, som
1ste Contra Vidne Gjøri Larsdatter Oppedal
den ældre der forhen, som første
Hovedvidne er afhørt blev paamindet om
hendes forhen aflagde Eed i denne Sag, og under bemeldte Eeds Kraft forklarede: Contra Citanten Tormo havde nu sidstleden
Sommer en Koe til Leige af Peder Sexe. Denne Koes Navn var Salo, den var
sortspaaget af Kouleur. Manden Haldor Oppedal eiede denne Koe, men Peder Sexe
leiede den dog bort til Contra Citanten, formodentlig efter deres indbyrdes
Overeenskomst. Foruden bemeldte Koe havde Contra Citanten Tormo samme Tid
ligeledes i Leie til Malkning en anden Koe af Haldor Oppedahl, som {eiede den}
Hoved Citanten Torkild Oppedal eiede. Denne Koe kaltes Blisel og var hvid af
Kouleur. {og} Contra Citanten tilspurde Vidnet, om det er
vidende om Peder Sexe eiede en saa kaldet Qvigekoe, som Hoved Citanten samme
Tid havde til Malkning. Svar: jo den
veed, at Hoved Citanten Torkild havde en Qvige Koe til Malkning afvigte Sommer,
Peder Sexe tilhørende. Contra Citanten tilspurde Vidnet om nogen
sinde alle disse tre bleve Malkede paa en og samme Tid til Indtægt for Contra
Citanten. Svar: Nei
Vidnet melkede ikkun de 2de førstmeldte Kjør Salo og Blisel til Contra
Citanten Tormo eller hans Hustrue. Hoved
Citanten Torkil Oppedal begjerede Vidnet tilspurgt, om det nogen sinde hørde,
nogen Tvist imellem ham (: Hoved
Citanten :) og Peder Sexe om de her
omvidnede Kjørs Malkning. Svar: Nei.
Hoved Citanten Torkild tilspurgde Vidnet om det har hørt ham (: Hoved Citanten :) nogen sinde tillade Peder, Haldor eller Tormo,
at ombytte med omvidnede Kreaturs Malkning.
Svar: Nej. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet Afskediget.
2det Contra Vidne: Gjøri Larsdatter den yngre, der forhen som
andet Hovedvidne er afhørdt forklarede
under sin forhen aflagde Eeds Kraft, at hun ikke ved efter hvis Befalling, om
det var efter Torkilds Befalling hun blev forbuden paa Stølen Skaalsetter at
malke Qvige Koen, som Tormos Hustrue havde befallet hende at malke i steden for
Blisel, men Pigen til Hoved Citanten Torkilds Raadsmands sagde: at det skede efter Torkilds Befalling. Paa Hoved Citantens tilspørgende sagde
Vidnet: at hun aldrig har hørt, at han
har tilladt, at ombytte med forom vidnede Kreaturers Malkning, men tvert imod,
som af Vidnet forklaret, sagde: hans
Raads mands Pige at han forbød Vidnet at
malke Qvigekoen, og at hun ikke maatte malke, andre end de, som forhen vare
blevne Malkede paa Stølen Langedahlen til Tormo. Ingen havde Vidnet videre at tilspørge, bleve
de afskediget.
3de Contra Vidne: Tosten Larsen Oppedahl aflagde Lovens Eed,
forklarede, at sidste afvigte Foraar hørde Vidnet, at Peder Svendsen Sexe
Kjøbte en Koe [af]? Hoved Citanten Torkild med de Vilkaar, at Peder skulde have
Tilladelse, at velge hvilken af Hoved Citantens Kjør, hvilken en han vilde. Hoved
Citanten tilspurde Vidnet om det ved eller har hørt, at han (: Hoved Citanten :) sidst afvigte Aar, enten søgte nogen Koe til
Contra Citanten Tormo eller gav ham
Tilladelse, at malke nogen af sine Kjør:
Svar: Nej. Contra Citanten Tormo erklærede selv til
Retten, at han sidstleden Aar hos Hoved Citanten Torkild hverken Kjøbte eller
erholdt Tilladelse til at malke nogen hans Koe. Paa Hoved Citantens tilspørgende: forklarede Vidnet, at i Høst Mikkelsdags Tiden da Kreaturene var kommen til
Skaanesetter hørde Vidnet, at
Hoved-Citanten
1816:
107
Torkild
sagde til Peder Sexe i sin Stue, at hvis han selv (: Peder Sexe :) vil have Qvigekoen skal han faae den, men ikke, hvis han vil
overladen den til Tormo; thi Tiden var endnu ikke, at han pligtede
Ombytningen. Hertil svarede Peder Sexe: jeg havde ikke kommet hertil i Dag, havde
ikke Tormo /: Contra Citanten :/ fra sagt sig Ansvaret for Koen; men hvad Koe
det var blev der ikke nævnt. Peder Sexe
svor derpaa, at han vilde have Koen til sig selv. Ingen tallede videre saavidt Vidnet kan erindre, men Vidnet hørde
kort efter at Peder samme Dag hav{e}de overladt Tormo Koen. Afskediget.
4de Contra Vidne: Haagen Olsen Oppedahl, aflagde Lovens Eed,
forklarede: seenere hen samme Dag, som
næst forestaaende 3de Contra Vidne har omforklaret, var Vidnet tilstæde og saae
Hoved Citanten Torkild tog selv Qvigekoen ud af sit Fjøs og leverede den til
Peder Sexe. Peder Sexe sagde da til Torkild:
”nu ere vi aldeles skjeldt fra hinanden; nu kan jeg dog gjøre ved min
Koe hvad jeg vil”! Torkild svarede
dertil: ”ja det for staaer sig Koen er Din, Du kan gjøre
med den hvad du vil”! Peder sagde
derpaa: det bliver vanskeligt for mig,
at faae den Stranden ind til Sexe; og om jeg for!! (faar) den ind vil den maaske ikke roe sig, og jeg kan faae
liden Nytte af den, sagde der paa til Vidnet:
hvad vil Du give mig, for at faae malke den indtil man binder Kreaturene
ind? Vidnet sagde derpaa: at ville \give/ 1 til 3 Potter
Brendevin. Contra Citanten Tormo, som
stod hos, sagde derpaa jeg vil give 3
Arbeidsdage, hvis jeg maae faae melke den til den settes ind. Peder var hermed fornøiet og leverede Koen
til Tormo. Hoved Citanten Torkild, som
saae og hørde dette sagde derpaa: ja
dette kunde jeg have gjort selv, et saadant Mesterstykke. Derpaa kom
Torkild og Peder i Ordstrid, men Vidnet kan ei erindre Ordene. Ingen havde Vidnet videre at tilspørge. Afskediget.
5te Contra Vidne Holger Larssen Ullensvang,
aflagde Lovens Eed, forklarede sig i et og alt ordlydende, som forestaaende 4de
Contra Vidne Haagen. Ingen havde videre
at tilspørge Vidnet, afskediget.
Hermed
blev for i Aften sluttet, og Tinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren
Lars
Olsen Helleland, Mikkel Endresen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus og Lars
Jensen Oppedahl alle med iholden Pen.
Næste
Dag den 8de Februarii blev Maanedstingene for Hardanger fortsat ved
Stædets Sorenskriver og de følgende Laugrettesmænd Mikkel Endresen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus,
Lars Jensen Oppedahl og istæden for Lars
Olsen Helleland, satte sig Ole Haldorsen Helleland.
Hvorda! blev foretaget, forestaaende Sag imellem
Torkild Oppedahl og Maritha Iversdatter Oppedahl om en Koe.
Begge Parter mødte tilstæde. Contra Citanten fremstillede atter
forestaaende
4de Contra Vidne Haagen Olsen Oppedahl, som
under sin aflagde Eeds Kraft nu forklarede:
Vidnet var tilstæde i sidstleden Mai Maaned og hørde at Peder Sexe sagde
til Tormo, at han havde kjøbt en Koe af Torkild Oppedahl, med Ret til, at vælge
hvilken en af Torkilds Kjør han vilde. Efter nogen Samtale bleve de foreenede
om at Tormo maatte beholde Koen til Malkning Som/m/eren over, og at Tormo
skulle have Ret til at vælge paa Peders Vegne, hvilken Koe han selv vilde af
Torkilds Kjør. Peder sagde videre: at den salede Koe kan Du gjærne tage, og jeg
skal være fornøiet med til Høsten at bytte den om med Qvigekoen, hvis Torkild
dertil vil give sit Samtykke. Peder gav
samme Tid nærværende Vidne Haagen Tilladelse at være med i at ud velge Koen,
men Vidnet kom ei til at følge med.
Hoved Citanten tilspurde Vidnet, om han nogen sinde hørte, hvad
Samtykke, Løfte eller Tilladelse, i henseende til ommeldte Valg, eller
Ombytning af ommeldte Kjør af ham er
givet. Svar: Nej
Vidnet hørte ikke det ringeste herom af Torkild. Ingen havde videre at tilspørge Vidnet. afskediget.
6te Contra-Widne Lars Iversen Oppedahl den
yngre aflagde Lovens Eed,
forklarede: at den Gang Contra Citanten
Tormo havde valgt den omhandlede Koe paa Peder Sexes Vegne, var Vidnet
nærværende tilligemed Tormo og Torkild
og hørde da, at Tormo havde valgt den salede Koe og at Torkild dermed var fornøiet, og sagde: at Tormo skulde faae begynde at malke den
næste Morgen, og at han skulde faae have den gaaende i Torkilds Beiter den
heele Sommer, men Vidnet hørde ikke tale om nogen Ombytning til Høsten. Næste
Morgen saae Vidnet, at en anden Mand ved
Navn Haldor, kom ledendes med Koen fra Torkilds Fjøs og lede den ned i sin Fjøs, tilligemed sin
Hustrue. Herover \for/undrede Vidnet sig.
Hoved Citanten deklarede: at
dette Vidne er Contra Citantens Kones (:
Sagvolderindens :) Broder, hvilket Vidnet
og tilstod, hvorover Citanten nedlagde Indsigelse mod dette Vidnes
Gyldighed. Citanten erklærede: at han aldeeles \ikke/ kan erindre eller
troe, at Vidnet anhørde noget Samtykke af Citanten om Koens Malk- og
Valgning. Ingen havde Vidnet videre, at
tilspørge. afskediget. som
7de Contra Widne blev fremstillet Haldor Haldorsen
Oppedahl. Citanten nedlagde Indsigelse
mod dette Vidnes Afhør, som selv indviklet i Sagen. Contra Citanten paastod Vidnet afhørt. Retten eragtede: da det ikke for Tiden kan vides, hvorvidt det
fremstillede Vidne er deelagtig i Sagen, saa bevilger Retten sammes Eedfæstelse
og Afhør, da det siden beroer paa Retten
1816:
107b
hvor
megen eller liden Hensyn, den ved endelig Dom vil tage paa Vidnes
Udsigende. Eragtningen blev
oplæst. Vidnet Haldor fremstod, aflagde
Lovens Eed, forklarede paa tilspørgende. Vidnet havde ligesom Peder Kjøbt en Koe hos
Torkild med det Vilkaar, at maatte velge hvilken en han vilde. Da Tormo om Aftenen
havde valgt en salet Koe, kom Citanten næste Morgen ned til Vidnet og sagde, at
Tormo paa Peders Vegne havde valgt den sallede Koe og kom nu snart for at tage
den. Vilde Vidnet have den Koe, maatte han nu komme, \at/ tage og hente den;
thi ellers tog Tormoe den paa Peders Vegne. Vidnet og hans Hustrue gik derpaa
strax op i Citantens Floer, og derfra hentede Koen ned til sig. Nogle Dage efter var Peder Sexe, Citanten
Torkild og Vidnet tilsammen, og da bleve de saaledes Foreened, at Vidnet Haldor
skulle beholde den salede Koe, men Contra Citanten Tormo skulle have Tilladelse
at malke den om Sommeren i stædet for den Koe Peder Sexe tilkom, dog ikke
anderledes, end, at Vidnet Haldor havde Tilladelse at tage den fra Tormo, naar
han fandt for godt, og da skulde Tormo faae tilbage Qvigekoen. Endvidere blev
bestemt at i Steden for den Qvige-Koen som Sælgeren Torkild fik beholde til
Malkning skulde Tormo erholde hos
Citanten Torkild en hvid Koe at malke, Da Haldor ligesom Peder Sexe havde lovet
Tormo en Koe til Malkning, og saaledes bekom han 2 Kjør i Malkning, den hvide
og den salede indtil den salede af
Haldor efter deres Forord blev taget fra ham, da leverede han den hvide Koe
tilbage til Torkild og tog Qvigekoen, som {…} Peder skulde have igjen til
Malkning og saaledes, da beholde \ikkun/
en Koe i Malkning, {men da} indtil \Vidnet/ Haldor nogle Dage efter lod Tormo
faae en af sine Kjør at malke. Paa
Hoved Citantens tilspørgende sagde Vidnet:
at Hoved Citanten Torkild ikke fulgte Vidnet og Hustrue op i Fjøset, da
de hentede den sallede Koe, som for omvidnet; men de hentede den efter hans
utrykkelige Tilladelse i samme Øieblik i Vidnets Stue. Citanten begjerede tilførdt, at han troer,
at Retten nu vil kun/n/e skjønne at Vidnet her er delagtig i Sagen, og har
afgivet Vidnesbyrd om sine egne Handlinger.
Ingen havde videre at tilspørge Vidnet.
afskediget.
8de Contra Widne: Peder Svendsen Sexe fremstod, og Aflagde
Lovens Eed om at ville Vidne Sandhed, og intet fordølge eller fordreie. Citanten nedlagde Indsigelse mod dette
Vidnes Afhør, som den der efter \de/ for afhørde Vidners Forklaring, er den der
kjøbte først en af de omhandlede Kjør hos Citanten og saaledes er Part i Sagen. Retten Eragtede: at det fremstillede Vidnes Afhør, kan ikke
nægtes, da det ikke som Part er indstevnt, og det beroer paa Dommeren siden, at
tage nogen, eller ingen Hensyn til Vidnets Forklaring ved den endelige Dom i
Sagen. Vidnet forklarede, at sidstleden
Foraar kjøbte Vidnet en Koe af Citanten Torkild paa det Vilkaar, at maatte tage
hvilken en af Citantens Kjør Vidnet vilde. Vidnet overlod til Contra Citanten
Tormo baade at udtage Koen og beholde den til malkning den heele Sommer. Nogle
Dage efter kom Bud til Vidnet, at han ikke \fik/ den salede Koe, som han havde
i Torkilds Overvær valgt af hans Kreaturer i Fjøset. Vidnet indfandt sig faa
Dage efter paa Oppedahl og der traf
Haldor Oppedahl, som havde taget den salede Koe til sig, og tallede da, baade
med ham og Citanten Torkild, som var nærværende, og da blev det saa Afgjort, at
Haldor skulde faae beholde den salede Koe
og Peder var fornøiet med at erholde Qvige Koen; men da denne melkede
lidet og Vidnet havde lovet Tormo en
malke Koe, saa samtykkede Citanten Torkild i, at Contra-Citanten Tormo maatte
faae malke {en hvid} Qvigekoen saasnart Haldor fandt for godt, at tage den
salede Koe fra Tormo; hvilket Haldor for beholdt sig at gjøre naar han
lystede. Hen imod sidstleden Høst var
Vidnet atter i Oppedal og talede da med
Contra Citantens Hustrue Maritha, som da fortalte Vidnet, at Haldor havde
bortaget sin salede Koe fra hende, hvorpaa Vidnet sagde: at naar Haldor har taget sin Koe, saae!!
(saa) maae hun i følge den gjorde Aftale med Torkild (: Citanten :) tage Qvigekoen til sig til Malkning. Paa Citantens Tilspørgende: om Vidnet kan vedstaae at Citanten, har givet
Contra Citanten Tormo eller hans Hustrue Tilladelse at tage Qvigekoen til
Malkning, naar Haldor tog den salede Koe fra ham. Svar:
ja, den Gang, som ovenforklaret
gav Citanten sit Samtykke hertil i Vidnets og Haldors Overvær, men
oftere eller andre Tider har Vidnet ikke hørt det. Citanten begjerede tilført, at han nedlægger
Indsigelse mod alt forestaaende Udsagn af dette Vidne, som Urigtigt og
ubevisligt, da Citanten aldrig har givet Tormo eller hans Hustrue Tilladelse at
gjøre nogen Ombytning paa Kjør. Ingen
havde videre at tilspørge. afskediget.
Contra Citanten erklærede at han for
nærværende Tid ikke havde flere Vidner at afhøre, men at han nu erfarede at det
bliver fornødent for ham at faae afhørt Haldor Oppedals Hustrue som nu er syg, og derfore nu uden at slutte Sagen ville anhøre om Citanen!! (Citanten) havde
noget at i retteføre, og om han skulde ønske Sagen fra sin Side udsadt.
Hoved-Citanten Torkild fremstillede som
3de Hoved Widne Lars Toresen Oppedahl aflagde Lovens Eed om, at ville vidne Sandhed
og intet fordølge eller fordreie, forklarede:
1816:
108
at
sidstleden Michelsdags Tider kom Peder Sexe
(: 8de Contra Widne :) til
Oppedahl, til Citanten Torkild. Denne (:
Torkild :) kaldte da Vidnet tilligemed
Tosten Larsen Oppedal der som 3de Contra
Vidne er afhørt, til sig for at anhøre paa hvad Grund Peder Sexe forlangte sig
udleveret Qvigekoen. Da de ankom sagde Torkild til Peder: ”det er for tilligt nu, du forlanger
Koen” den var ikke lovet til denne
Tid. Hertil svarede Peder: jeg havde havde!! ikke kommet nu og forlangt
den paa denne Tid, hvis ikke Tormo (:
Contra Citanten :) havde frasagt sig
Abbørslen /: Ansvaret :/ Torkild sagde der paa: trænger Du om den selv da, siden du nu vil
have den. Hertil svarede Peder: ”ja
jeg trænger om den, jeg har mange Arbeidsfolk i denne Tid”! ?!!
Torkild sagde derpaa: ja dersom Du vil have den selv, og ikke vil lade
Tormo eller hans Hustrue Maritha faae den, da skal Du faae den. Derpaa svor Peder, at han ikke skulle lade
Tormo eller hans Kone faae Koen. Derpaa
sagde Torkild til Peder, ja dersom Du lader Tormo eller Hustrue faae
Koen, da tager jeg den strax tilbage.
Peder svarede derpaa: ja det maae Du have Tilladelse til. Vidnet kan ikke nu erindre mere, som da blev
talt denne Sag vedkommende, undtagen det erindrer nu, at Peder Udtrykkelig
sagde, at han ikke havde givet {sit} Tormo
(: Contra Citanten :) eller
dennes Hustru Maritha Tilladelse at malke Qvigekoen. Ingen havde Vidnet videre at Tilspørge. afskediget.
4de Hoved Vidne: Ole Holgersen Oppedahl aflagde Lovens Eed om
med Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede
sig i et og alt, overeensstemmende Ordvis med forestaaende 3de Hovedvidne Lars
Toresen, med hvilken Vidnet paa en og samme Tid var Tilstæde, dog kan dette
Vidne ikke erindre at Peder sagde: ikke
at have givet Tormo eller Hustrue Tilladelse, at melke Qvigekoen. Paa nærmere Tilspørgende sagde Vidnet: at Vidnet er Raasmand hos Citanten, i hvis
Stue baade Vidnet og Citanten har sin Natteleie. Den Morgen, som Haldor Oppedahl og Hustrue
siges at skal have i sidstleden Foraar, at skal have hentet den salede Koe af
Citantens Floer eller Fjøs, da havde Vidnets Huusbund Torkild ikke været oppe
af sin Sæng, men laae nøgen i Sengen, da Vidnet stod op. Vidnet gik ligefra sin
Seng ned i Floeren, hvor Hesten tilligemed Kjørene staaer, for at give Hesten
Foder, og da saae Vidnet, at den sallede Koe var bortaget, men hvem der havde
taget den, vidste Vidnet ikke. Vidnet gik lige til bage i Stuen, og da laae
Citanten Torkild ligeledes endnu nøgen i Sengen. Vidnet fortalte da at Koen var
borttaget, hvormed Torkild syntes Misfornøiet, og sagde: at han formodede enten Tormo eller Haldor
maatte have taget den. Ingen havde
Vidnet videre at tilspørge. afskediget.
Citanten erklærede: at han nu ikke havde flere Vidner, at afhøre
fra sin Side, men indlod Sagen til Doms med Paastand at Sagvolderinden maae
ipligtes vedbørlige Bøder for at have ombyttet Kreaturene og uden lovlig Ret taget en anden Koe nemlig Qvigekoen at malke i Steden for den hvide hun forhen
havde, samt desuden betale denne Sags Skadesløse Omkostninger efter Dommerens
Skjøn. I øvrigt forbeholdt han sig nærmere Tilsvar om han finder fornøden.
Contra Citanten erklærede: at han seer det fornødent for sig, at see det
syge Vidne Haldors Hustrue Britha
Larsdatter, og da hun er her i nærheden og hun mueligens i Morgen kan blive saa
meget, at hun kan møde her for Retten, da hun i Dag er noget bedre til Helbred
end i Gaar, saa forlanger han Sagen for det første udsadt til i Morgen hvilket Retten bevilgede.
Contra Citanten betalede Incammination efter
Afkortning af Tilsvars Penge 3 rbd 2 mrk
4 s: N: V: for 8 Contra Vidner at
afhøre 2 rbd 3 mrk: for Udsættelsen 2 mrk 4 s: N: V: Hoved Citanten betalede for 2 Vidner at lade
afhøre 3 mrk N: V: og for Contra Qvæstioner til 6 af Contra
Vidnere 4 mrk 8 s: N: V: For 2 Eragtninger 4 mrk 8 s: N: V:
Da
ingen meldte Dem med videre, blev Tinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren
Mikkel
Endresen Helleland, Lars Jensen Oppedahl, Omund Pedersen Lofthuus og Ole
Haldorsen Helleland, alle med iholden Pen.
Næste
Dag den 9de Februarii \1816/ blev Maanedstinget for Hardanger fortsat ved
de samme Rettens Personer, som i Gaar, undtagen at Arne Ellingsen Oppedahl, sad
i Stedet for Lars Jensen Oppedahl.
Hvorda! den i Gaar behandlede Sag Torkild Oppedahl mod Maritha Iversdatter Tormo Oppedahls Hustrue blev foretaget.
Begge Parter mødte. Contra Citanten Tormo Oppedahl meldte: at Britha Larsdatter Oppedahl, som han finder
fornøden; som Vidne at faae Afhørt i denne Sag, er saa syg, at hun aldeles ikke
kan møde her i Dag, hvilket Citanten vedstod at være rigtig.
Contra Citanten begjerede paa Grund heraf
forundt Sagen udsadt til næste kom/m/ende Marts Maanedsting, og at Retten vil
behage at udnævne tvende Eedsorne Laugrettes mænd til paa Rettens Vegne modtage
Eedelig Forkla-
1816:
108b
ring
af hende i Tilfælde hun ikke inden næste Ting, ikke erholder saa megen Helbred,
at hun kan møde selv Personlig for Retten
eller og hun skulle blive saa syg, at man kunne befrygte, det blev
hendes Død.
Hoved Citanten gav her til sit Samtykke.
Retten Eragtede: Den forlangte Udsættelse bevilges, og de
tvende Laugrettesmænd Lars Jensen
Oppedal og Lars Iversen \ibdem/ den Ældre
udnævnes herved i Sygdoms
Tilfælde, paa Contra Citantens Forlangende og efter at han vidnes fast forud
har tilsagt Hoved Citanten at overvære og anhøre det syge Vidnets Forklaring,
at i Eedtage og afhøre bemeldte Vidne.
Gammel Sag Fol:
89. Johannes Johannesen Digrenæs for
Thore Undem
eller Undeland i Stavanger
mod Halvar Tobiassen Mansager:
Paa
Johannes Digrenæssets Vegne mødte Haagen Olsen Oppedahl og æskede Sagen for
Thore Undem i Rette.
Sagvolderen Halvar Mansager blev paaraabt,
men mødte ikke ei heller nogen paa hans
Vegne.
Mødende Haagen Oppedahl fremlagde nu en
Skrivelse fra Citanten Thore Undem til Johannes Digrenæs, dat: 30te Octobr:
sidstleden, hvoraf sees at han ingen Beviiser kan skaffe for sin paasøgte
Fordring, men at han er villig at stadfæste samme med sin saligheds Eed. Bemeldte Skrivelse blev oplæst og indtages
her saalydende #
Videre deklarerede den mødende Haagen Oppedal: at af bemeldte Brev hvori Citanten \tillige/ Samtykker at
Sagvolderen maae aflægge sin benægtelses Eed om Kravet, kan tydelig sees, at
han ikke kjendte Sagvolderen Halvar Mansager
og ikke maae være vidende om, at han er en for Tyverie \Dømt/ og
lovfeldt Mand, men har tænkt, at han var et oprigtigt og retskaffent Menneske.
Paa Grund heraf troer Comparenten, at ham ikke bør tilstædes benægtelses Eed,
men Citanten tillades at stadfæste sit Krav med Eed. til Bevis om, at Sagvolderen er en for mere
end en Gang begaaet Tyverie lovfeldt udædrigt (uædrigt) Menneske, fremlagde han
nu Udskrivt af Hardanger Justits Protocol
som indeholder den {over} Sagvolderen anden Gang overgaaede Tyvsdom;
hvilken i sin Tid bliver at vedhefte denne Sags Act. Paa Grund af forestaaende nedlagdes nu
følgende Paastand: at det maae tillades
Citanten at Stadfæste sin paasøgte Krav med Eed, og at Halvar Mansager maae
ipligtes at betale den Sum som Citanten med Eed Stadfæster hos ham at have til
gode \med Renter/ og at han desuden maae
ipligtes, efter Dommerens Skjøn, at betale saavel denne Sags Skadesløse
Omkostninger, som de Omkostninger Citanten vil komme til at have ved den
fornødne Eeds Aflæggelse. hermed blev
Sagen indladt til Lov medholdig Dom.
Retten eragtede: Sagen optages til Doms.
Ny Tingsvidne Sag:
John
Hansen Westrem mødte for Retten og fremlagde en af afdøde Endre Halstensen
Garethun eller Lillethun, som han og kaldtes, skreven Liste som {han} \denne/ førend sin Død overleverede
til Helje Sebbe og Jon Møklethun at indfordre, \der/ efter en Deel Penge, som
han havde til gode Østerpaa, da han selv var saa svag, at han ikke formaaede,
at gjøre Reiser øster over; hvorhos Comparenten fremstillede, de 4re her i
Sorenskriveriet bekjendte og Boesatte Mænd, Dannebrogsmand Mikkel Halstensen
Lofthuus, Tobias Haldorsen Eidnes, Peder Svendsen Sexe og Jon Magnussen
Møklethun, hvilke bleve paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meened,
aflagde alle Lovens Eed \om/ at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller
fordreie, hvorefter de tre sidstmeldte, bleve forevist{e} forbemeldte fremlagde
Liste, hvorefter de under deres Aflagde Eeds Kraft bevidnede, at bemeldte Liste
var afdøde Endre Garetuns eller Lillethuns egenhændige Haand, hvorhos Vidnet
John Møklethun under sin Eed bekræftede, at bemeldte Liste er den selv samme
Fortegnelse, som nu afdøde Endre Garethun eller Lillethun som han og kaldtes, leverede Vidnet med egen
Haand forrige Aars Vinter i Februarii Maaned 1815 i sin egen Stue, for at
Vidnet tilligemed Helje Sebbe skulle efter bemeldte Liste indfordre Østerpaa,
hvad der \er/ anført, at han havde til gode hos de der anførde Personer, og
oplæste nu afdøde Endre Garethun bemeldte Tid oft{t}meldte Liste heel igjennem
2 Gange for Vidnet, og forklarede Vidnet, hvor hver af de bemeldte Personer
boede og hvor \de var/ at finde, og der
hos sagde: at han rigtigen havde til
gode, saaledes som paa Listen findes anført.
Alle 4re i Eedtagne Vidner erklærede derpaa
under deres aflagde Eed, at de alle nøde(?) kjendte afdøde Endre Garethun, som
en meget oprigtig, redelig troværdig og retskaffen Mand af en udmærket
1816:
109
god
og erlig Karater. Paa Tilspørgende
erklærede, de tilstædeværende Laugrette, at han ligeledes var dem bekjendt som
en udmærket oprigtig og ærlig Mand.
Comparenten begjerede at den fremlagde Liste
maatte med Rettens Paategning blive det her passerede vedheftet, som han udbad
sig i Tingsvidne Form beskreven meddeelt,
hvorefter Vidnerne bleve afskediget og den forlangte Tingsvidne Udskrift
bevilges.
Comparenten betalede Incamination 4 rbd 3 mrk
12, For 4re Vidner at afhøre 1 rbd 3 mrk N: V:
Derpaa
bleve følgende Documenter publicerede:
1.
Skjøde fra Elling Olsen Kjerland til Peder Ellingsen paa 2 Bpd. 6 mrk.
Smør 1 ½ Hud i Gaarden Kjerland No: 46 i Gravens Skibrede for 800 Rbd. N: V: og Vilkaar for 5 Aar 500 Rbd. N: V:, dat: 5te Febr: 1816. ½ Procent
6 rbd 3 mrk. N: V: (Gpb. fol.
629.).
2. Do:
fra Anve Levorsen Søvertvedt til David Anvesen paa 18 mrk. Sm. i
Søvertvedt No: 83 i Gravens
Skibrede for 375 Rbd. N: V:, dat: 5te
Febr: 1816. ½ Procent 1 rbd 5 mrk 4 s. (Gpb. fol. 629).
3. Do:
fra Svend Jacobsen Vines til Torger Jacobsen Vines paa 2 Pd. 12 mrk. Sm. 5/6 Hud i Vines No: 29 i Kingservigs Skibr: for 400 Rbd. N: V: og Vilkaar for 5 Aar 425 rbd N: V:, dat: 1ste Febr: 1816. ½ %. 4 rbd 12 s. N: V: (Gbp. fol. 629).
4. Do:
fra Knud Arnesen Hotle til Arne Knudsen Hotle paa 12 mrk. Smør i Hotle No: 117 i Gravens Skibrede for 328 rbd 12 s. N: V: og Vilkaar for 5 Aar 170 Rbd. N: V:, dat: 5te Febr: 1816. ½ Procent
2 Rbd. 3 mrk. N: V: (Gpb. fol.
629).
5. Do:
fra Jon Johannessen Berget til Johannes Jonsen paa Pladsen Berget kaldet for
100 Rbd. N: V:, dat: 6te Febr: 1816. ½ Procent 3 mrk. N: V:
(Gpb. fol. 630.). NB. af Kingservigs
Skibr:
6.
Kgl. confirm. Testamente mellem Jacob Pedersen og Huustro Ingeborg
Mikelsdr: af Kingservigs Skibr., House Gaard, dat. 12te Ap: 1799, conf. 3 Mai s. A. (Gpb. fol. 630).
7. Do:
mellem Mikel Halsten!! Lofthuus og Huustro Helga Toresdr: af Kingservigs
Skibr:, dat: 3den Novbr: 1806,
confirmeret 2den Decbr: s. A.
(Gpb. fol. 630).
8.
Tingsvidne betreffende den øde Fjeldstrækning Krokwashallen optaget 1ste Decbr: 1807, (see Justitsprot. fol. 84).
9.
Bygselbrev fra Jon Christoffersen Ystaas til Ingeborg Jonsdr: paa 1 Pd.
16 mrk. Sm. i Ystaas No: 27 i Gravens
Skibr., dat: 5te Febr: 1816 (Gpb. fol.
631) medfulgte Revers og Landsk.b.
10.
Do: fra Haldor Tobiassen Eidnes til Svend Olsen paa 1 Løb Smør i Grd.
øvre Legreid No: 104 i Eidfjords Sogn,
dat: 6te Juni 1815 (Gpb. fol.
630). Medfulgte Revers og Landsk.b.
11.
Vilkaarbrev fra Peder Ellingsen Kjerland til Elling Olsen og Huustro paa
Vilkaar af Gaarden Kjerland, dat: 5te Febr: 1816 (Gpb. fol. 630) NB. Gravens Skibr.
12.
Do: fra Lars Omundsen Skaar til Marie Hansdr. Skaar paa Vilkaar af
Skaar, dat: 8de Decbr: 1815, (Gpb. fol.
629.).
13.
Do: fra Arne Knudsen Hotle til Knud Arnesen og Huustro paa Vilkaar,
hæftende paa Hotle, dat: 5te Febr: 1816
(Gpb. fol. 629),
14.
Do: fra Svend Olsen Legreid til Haldor Tobiassen Eidnes og Huustro paa
Levekaar af Legreid, dat: 6te Juni 1815,
(Gpb. fol. 629).
15.
Do: fra Lars Ellingsen Ringøen til Jorond Olmosdr: paa Levekaar af
Gaarden Vig, dat. 5te Frebr: 1816 (Gpb.
fol. 631).
16.
Do: fra Jacob Haaversen Uhreim til Haaver Omundsen og Huustro paa
Levekaar, hæftende paa Uhreim i Kingservig, dat: 5te Febr: 1816 (Gpb. fol. 631).
17.
Do: fra Sjur Ølversen Børven til Ølver Sjursen og Huustro paa Vilkaar,
hæftende paa Grd. Børven i Kingservigs Skibr., dat: 5te Febr: 1816 (Gpb. fol. 631).
18.
Do: fra Mikel Larssen Tvesme til Lars Mikelsen [og]? Huustro paa aarligt
Levekaar, dat: 6te Febr: 1816 (Gpb.
fol. 631).
19.
Do: fra Knut Mikelsen Lusand til Mikel Olsen og Huustro, dat: 6te Febr:
1816 (Gpb. fol. 631).
20.
Do: fra Johannes Nilssen Handeland til Marita Olsdr. Bratteteig paa
Vilkaar, hæftende paa Grd. Bratteteig i Røldal, dat: 30 Januv. 1816 (Gpb. fol. 631).
21.
trende Afkald fra Jomfruerne Catarine Hermine, Hellene Johanne og
Ambrisia Kølle fra hver for 5734 rbd 3
mrk 3 s. N: V: og dat: 16de Decbr:
1815. (Gpb. fol. 628).
22. et
Do: fra Tomas Larssen Alsager som gift
med Guro Jacobsdr: Nes til Jacob Larssen
Nes for 513 Rbd. 66 s. N: V:, dat: 5te Febr: 1816 (Gpb. fol. 629).
23.
Do: fra Ole Helliesen Hovland som
gift med Herborg Johannesdr: til
Johannes Nilssen Tjoflaat for 267 Rbd. 22 s. N: V:, dat: 6te Febr: 1816 (Gpb. fol. 631).
24.
Do: fra Ole Helliesen Hovland som
gift med Herborg Johannesdr. til
Johannes Tjoflaat for 25 Rbd. 77 s. N: V:, dat: do: Dato (Gpb. fol. 631).
25.
Do: fra Sjur Arntsen Bleie som
gift med Ingebjør Eriksdr. Mouge til
Knud Eriksen Mouge for {14} 27 rbd 4 mrk 11 s. N: V:, dat: 6te Febr: 1816 (Gpb. fol. 631).
26.
Do: fra Iver Sjursen Berve som
gift med Myndl. Ranvei Gribsdr. til
Peder Sjursen Fosse, dat. 4 Jan: 1716, for 32 Rbd. 5 s. N: V: (Gpb. fol. 631).
1816:
109b
27.
Afkald fra Tore Olsen Sebbe til Endre Lilletuns Sterbbo for Sigri
Knudsdr:s Arv 70 rbd 4 mrk. 13 s. N: V:, dat: 7de Decbr: 1815 (Gpb. fol. 632).
28.
Do: fra Christi Asbjørnsdr: Eidnes til Lars Olsen Aga for 20 Rbd. 29 s.
N: V:, dat: 8de Febr: 1816 (Gpb. fol.
632)
29.
Do: fra Kari Asbjørnsdr. Eidnes til Johannes Nilssen Tjoflaat for 20
Rbd. 29 s. N: V:, dat: do: Dato (Gpb.
fol. 632).
30.
Do: fra Anna Helliesdr: Oppedal til Elling Helliesen Oppedal for 3 r 62
s., dat: 9de Febr: 1816 (Gpb. fol.
632).
31.
Do: fra Jens Nilssen Kongstun til Jon Sjursen Vestrem for hans Huustro
Maria Mortensdr: Slettens Arve i alt 159
Rbd. 20 s. N: V:, dat: 9de Febr: 1816
(Gpb. fol. 632).
32.
Aflyst et Vilkaar brev fra Knud Mikelsen Lusand til Mikel Olsen Lusand
og Huust: efter Mortificationspaategning af 5te Febr: 1816 (fol. Gpb. 632).
33.
Do: en Obligation fra Endre Ambjørnsen Ulsnes til Brita Godvinsdr.
Djønno, stor 200 Rd. dat: 12 Juni 1809,
omskr. til 120 Rbd. S: V:, qvitteret 26 Decbr: 1815 (fol. 353).
34.
Do: en Do: fra Ole Larssen Reins\n/aas til Lars Larssen Bleie, dat: 5
Decbr: 1810, stor 200 Rd., omskr. til 90 Rbd. S: V:, qvit.5 Febr: 1816 (Gpb. fol. 442).
35.
Do: en Do: fra Ole Olsen Espen til Hardanger &c. Overformynderi stor 500 Rbd. N: V: dat: 4 Febr: 1814, qvitteret 8de Januari 1816
(Gpb. fol. 570)
Da
ingen efter 3de Udraab meldte dem at have mere med Tinget at bestille, blev
Retten hævet. Laugrettet betaltes til
lige deling 15 Rbd. N: V: A v W S Koren
Ole
Haldorsen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus, Mikel Endresen Helleland, Arne
Ellingsen Oppedal (alle 4re Laugr. med
iholdt Pen).
Dommes Afsigelse.
Aar
1816 den 16de Febr: blev Extrating sat paa Gaarden Helleland af
Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettsmænd: Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen
Helleland, Mikel Endresen Helleland og Endre Jenssen Helleland, for at afsige
Domme i de paa sidstleden Febr: Maanedsting dertil optagne Sager;
Hvorda: Sagen Fol. 108, anlagt af Johannes Digrenes for Tore
Undem i Stavanger mod Halvor Tobiassen
Mandsager blev afsagt saadan
Dom:
Under
denne Sag har Tore Torgersen Unnaland eller Store Undem i Stavanger ved
Johannes Digrenes sagsøgt Halvor Tobiassen Mandsager at betale, ifølge fremlagt
Regning, for bekommet Vadmel 52 Rbd. 3
mrk., for Laante Penge 40 Rbd. og for
bekommet Brændeviin 3 Rbd. alt
Navneværdi. Sagvolderen har ikke mødt
for Forligelses commissionen. For
Retten har han ikkun mødt første Session, og tilstod da den første Deel af
Fordringen, men benægtede de øvrige.
Ved en senere Session har Johannes Digrenes fremlagt Skrivelse til ham
fra Citanten, hvori Citanten tilstaar, ingen Beviser at have for nogen Deel af
sin Fordring; men at han betroede Sagvolderen det hos ham Søgte, paa Grund af
dennes Løvte at skaffe Citanten Smør tilbyder derfor Sigtelses eller Benægtelses
Eed. Ser man hen til Sagens
Omstændigheder, især den, at Sagvolderen har maattet tilstaae den første Post
af Regningen; saa seer man, at der har været Mellemhandel imellem dem, og da
Citantens Sagfører ved fremlagt Udskrivt af Hardanger Justitsprotocol har
beviist, at Sagvolderen er en, for flere Gange begaaet Tyveri, dømt Person,
altsaa en Person, som der er Grund at befrygte Bedrageri og Uredelighed af,
hvorom Citanten efter hans forbemeldte Skrivelse synes at være uvidende; saa er
her Grund til Formodning om: at Debitor,
som \har/ maa\ttet/ tilstaae at skylde noget, virkelig skylder mere, følgelig
synes Eed at bør tillades; men at det ikke bør tillades Sagvolderen at aflægge
Benægtelses Eed, men at Sagen ved Sigtelses Eed maa blive at afgjøre.
Paa disse Grunde kjendes for Ret: Det tillades Citanten, Tore Torgersen
Unnaland eller Store Undem, efter at have lovlig forkyndt denne Dom for
Sagvolderen Halvor Tobiassen Mandsager, og efter at have lovlig indstevnt ham
til at anhøre Eeden for Citantens Værneting, inden ½ Aar fra Dato i det
Seneste, at aflægge sin corporlige Eed paa, hvormeget (enten Alt eller Noget) ham tilkommer hos bemeldte Halvor Tobiassen
Mandsager af de her paasøgte i alt 95 Rbd. 3 mrk. N: V: Aflægger han denne Eed, hvad enten ham
derved tilkjender sig ikkun de af Sagvolderen tilstaaede 52r rbd 3 mrk N: V:,
eller mere, indtil den paasøgte fulde Sum, bør Sagvolderen Halvor Tobiassen
Mandsager, som ikke har mødt for Forligelses-Commissionen, at betale til
Citanten Thore Torgersen Store Undem inden 15ten Dage efter Eeden er aflagt {og
lovlig} ei allene den Sum, som ved Eeden
bestemmes, men og Renter 5 ProCto deraf fra Indkaldelsen til
Forligelsescommissionen den 5te Juni 1815
indtil Betaling skeer, samt desuden i denne Sags Omkostninger 15 Rbd. N:
V: og endvidere denne Doms Udstædelse,
Forkyndelse, Eedens Aflæggelse, Execution og alt Fornødne, indtil Betaling
skeer. Aflægger Citanten, Thore Store
Undem, ikke den tilkjendte Sigtelses Eed inden fore-
1816:
110
skrevne
Tid, da frifindes Sagvolderen Halvor Tobiassen Mandsager for Citantens
Søgsmaal, men betaler dog forbemeldte Sagen Omkostninger. Alt Idømte efterkommes under Lovens Tvang
inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de foreskrevne
Terminer.
I
Sagen Fol. 105 anlagt af Ellef
Ingebrigtsen Djønne mod hans Huusmand Jon Asbjørnsen Kaland blev afsagt saadan
Dom:
Under
denne Sag har Ellef Ingebrigtsen Djønne, efter lovlig Udsigelse for Jul,
sagsøgt hans Huusmand Jon Asbjørnsen Kaland til, førstkommende Lovens Fardag at
fravige Pladset Kaland, som denne hidtil har i Fæste og Paaboer. Under Sagen er beviist, at Huusmanden har
modvillig efterladt at forrette sit pligtige Arbeide, hand som Leie af Pladset
aarlig bør forrette for sin Huusboende ved
at slaae en vis Strækning Eng og skjære en vis Deel Ager. At Huusbonden herover
leed Skade sidstleden Sommer at
Huusmanden har uden Udviisning egenmægtigen hugget Tjereveed i Huusbondens
Skov, og er desuden frembragt Beviser, som give{r} grundet Formodning om, at
Huusmanden har forøvet megen anden Skovhugst, men som dog ei fuldelig er
beviist. Huusmanden, derimod, har
beviist, at Huusbonden i de to sidstforløbne Aar haver havt Gjeder gaaende i
den Huusmandspladset nest nederliggende Udmark, hvilket aldrig før har været
sædvanligt, og da disse Geder have gaaet der til over Midsommer og hver Aften og Morgen været ind- og
udlukkede i et Gjemme ved Pladsets Huse staaende Faarehuus, saa have de gjort
Huusmanden Skade paa hans Ager og Eng, hvilket er troligt, men dog ei under
Sagen fuldelig beviist. Paa Grund heraf har Huusmanden troet sig berettiget at
tilbageholde sit pligtige Arbeide for Pladset indtil Retten afgjorde deres
Tvist. Under Sagen er fremlagt en
Forening eller Fæsteseddel imellem Huusbonden og Huusmanden, som viser at denne
ikke maa hugge det ringeste i Huusbondens Skov, uden efter udviisning, og at
Huusmanden strax skal vige Pladset, saasnart han i ringeste Maade overtræder
Contracten og fornærmer sin Huusbonde. Contracten indeholder intet, som
forbyder Huusbonden at have hvad slags Creature, han finder forgodt, i sin
Mark, og det vilde synes haardt om enhver Jordeier, som havde Huusmænd, derved
skulde være formeent at kunne tage andre eller flere Sorter Creature i sin Skov
og Mark, end forhen sædvanlig, paa Grund af, de tilfældigen kunde komme til at
beskadige den Ager eller Eng, som Huusmanden var overdraget, og saaledes nesten
det hele kand berøves Mueligheden og Nytten af fremmede eller andre
Creaturarters Indførsel end forhen paa samme Gaard sædvanlig. Hvis de
paaklagede Geder, som synes sandsynligt, men dog ei er under Sagen beviist,
have gjort Huusmanden Skade paa den ham overdragne Ager og Eng, kunde
Huusmanden paa Skaden taget Syn og Besigtelse til at bevise samme, og derefter
sagsøgt sin Huusbonde til Erstatning; men samme kan ingenlunde berettige ham
til egenmægtig at indlade det pligtige Arbeide og derved udsætte sin Huusbonde for dobbelt
Tab. Han har saavel herved som ved tvertimod Contracten at hugge i Skoven,
gjort sig skyldig til sin Fæstes Fortabelse, og at vige Pladset ifølge Lovens 5
– 1 – 1 og Forord. af 29de Juni
1792; thi Kjendes for Ret: Sagsøgte Jon Asbjørnsen Kaland bør til
førstkommende Lovens Fardag indeværende Aar 1816 at ryddiggjøre og fravige
Pladset Kaland under Udkastelses Tvang;
saa bør han og at betale til Citanten Ellef Ingebrigtsen Djønne i denne
Sags Omkostninger 10 Rbd. N: V: skrives
ti Rigsbankdaler Navneværdi alt idømte
efterkommes under Adfærd efter Loven [inden]? 15ten Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse og de foreskrevne Terminer.
I
Sagen Fol. 105 Sjur Mikelsen Maakestad mod Thore Larssen
Oppedal blev afsagt saadan
Dom:
Sagsøgte
Thore Larssen Oppedal er ved de førte Vidner overbeviist om at skylde de paasøgte
37 Rbd. 3 mrk. N: V:; thi Kjendes for
Ret: Thore Larssen Oppedal bør til Sjur
Mikelsen Maakestad at betale de her paasøgte 37 Rbd. 3 mrk. skrives syv og tredive Rigsbankdaler, tre
Mark Navneværdi med Renter 5 Procent fra
8de November 1815 til Betaling skeer;
saa betaler han desuden i denne Sags Omkostninger Kost, Tæring og Tidspilde 12 Rbd.
skrives tolv Rigsbankdaler Navneværdi, og endvidere denne Doms
Udstædelse, Forkyndelse og aldt Fornødne indtil Betaling skeer alt idømte udredes under Excecutions Tvang
inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse. Laugrettet blev leveret 3 Rbd N: V:
A v W S Koren.
Lars
Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Mikel Endresen Helleland, Endre
Jenssen Helleland (m. p. P.)
Marts Maanedsting 1816.
Aar
1816 den 5te Marts blev Retten sat paa Tingstedet Helleland til
Maanedstings Holdelse for Lehnets og Lysekloster Gods i Hardanger. Retten
betjent af Stedets Sorenskriver, Koren, og følgende 4re eedsorne
Laugrettesmænd: Lars Olsen Helleland, Ole
Haldorsen Helleland, Endne!! (Endre) Jensen Helleland og Lars Toresen Oppedahl.
Hvorda blev publiceret følgende offentlige
Foranstaltninger:
1816:
110b
1.
Toldcoursen for Februar Maaned 1816, dat: 15de Januari s. A.
2.
Stiftets Skrivelse af 2den Febr: 1816 om, at Underholdningspenge for
Arrestanter ved Resolution af 24 Januari nestfor ere forhøiede til 1 Rbd. N: V:
daglig.
3.
Do:, hvorved communiceret H. M. Resolution af 24 April 1815 om,
hvorledes skal forholdes med Fraværendes Arvemidler, dat: 29 Decbr: 1815.
Tingsvidne om Fjeldbeitet Sausokkefjeldet kaldet.
Aad
Osmundsen Ekken mødte for Retten og fremlagde Attest om, til dette Ting, at
have indkaldet samtlige Almues-Mænd af Røldahls og Søvde Sogne at fremkomme med
deres Indsigelser og Beviser, om de ansee dem berettigede til nogen Ejendom
eller Brug i den af Comparenten anførde Fjeldstrækning, Sausokkefjeldet kaldet,
da Comparenten, som troer sig overbevist om, at samme er forhen saa kaldede
Kongens nu Landets offentlige Alminding, og Comparenten, agter
at ansøge samme bygslet eller leiet til Beite for hans Creaturer. Bemeldte Indkaldelse blev oplæst, og
indtages her saalydende #.
Efter Paaraab mødte Mikkel Toresen Holmene af
Røldahl, som erklærede: at han har
staaet i muntlig Acord med en Mand i Søvde Sogn
ved Navn Johannes Nielsen Handeland
om af ham, at faae kjøbt en liden Andeel eller Strækning af hvad
forbemeldte Aad Osmundsen Ekke agter at ansøge bygslet; men da bemeldte
Johannes Handeland, efter hvad Comparenten nærmere har erfaret og troer sig
overbevist om ingen Ejendom eller
Rettighed har til nogen ringeste Del af bemeldte Strækning, og han ingen
Rettighed har kunnet paaberaabe eller forevise, men allene sagde: at naar Comparenten betalede de belovede 4 ½
Bpd Smør skulle han faae det belovede
Tømmer paa Pladsen tilkjørt, og havde han da intet imod, at Comparenten
foreenede sig med forbemeldte Aad Osmundsen Ekke og begge i Foreening ansøgte af Hans Maestæt
om at faae Bygslet opgivne Fjeldstrækning.
Paa Tilspørgende erklærede: Aad
Osmundsen Ekke, at han er fornøiet med at forbemeldte Mikkel Toresen Holmene i
Foreening med ham ansøger at faae bygslet ermeldte Fjeldstrækning til Brug for
begge Stædets Creaturer, den korte Tid af 5 eller 6 Uger i Juli, og Augusti
Maaneder, som de der kan finde Beiter eller Græsning, og at det er tjenligt, at
de ere 2 Mænd i et saa høit og afsides Fjeld
for at de kan hjelpe hinanden i Tilfælde af haart Veir og uformodentlig
Snefald, som de der alle Tider af Aaret er udsat for, da det ligger saa høit,
at der samme Aar endog aldeles ikke er tilgjengeligt.
Efter Paaraab om nogen tilkjendte sig nogen
Brug eller Ejendom, mødte Knud Haldorsen Oppedahl og meldte for Niel!! (Niels)
Larsen Horre, at da hans Beite Strækning gaaer lige til den her ansøgte
Fjeldstrækning, og endog til dels lidet ind i samme, saa forbeholder han sig,
sin hidtil hafte Brug og Beitning.
Aad Osmundsen Ekke og Mikkel Toresen Holmene
erklærede: at saa fremt den ansøgte
Fjeldstrækning bliver dem tilbygslet, saa forpligter de dem til, at lade
ham (: Niels Larsen Horre :) fremdeeles beite der hvor han bevisligen
hidtil enten selv eller ved hans Huusmænd har haft Beitnings Brug, og da den
Strækning de her attraaer er saa aldeles adskildt fra hvor han har Beitet, at
ikkun en smal Vei og trang Fodstie kan passere
hvor aldrig nogen sinde Nøds Kreaturer er kommet over; men ikkun Faar,
saa kan desmindre nogen Vanskelighed hermed opstaae.
Efter atter Paaraab meldte ingen flere dem
med nogen Indsigelse, men tilstædeværende Almue af Røldahls Sogn erklærede
eenstemmigen: at den her omhandlede
Strækning er Landets Alminding, og at ingen Privat Mand saavidt de veed der har nogen Ejendom eller Brug.
Laugrettet erklærede: at de aldeles ikke er kjendt i bemeldte
Fjeldstrækning, eller er vidende om, hvorvidt samme er Alminding eller nogen Privat der har Ejendoms eller
Brugsret.
Da ingen meldte dem med videre begjerede Aad og Mikkel sig det her passerede
i Tingsvidne-Form beskrevet meddelt, hvilket Retten bevilgede.
Aad betalede Incam: 4 rbd 3 mrk 12 s N:
V: Mikkel og Knud betalede hver
Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s. N: V:
Nye Sag:
Sjur
Olsen Rondestvedt og David Nielsen Qvale mødte for Retten paa egne Vegne, som
og for Ole Magnussen Rondestvedt, Klokker Arne Brynildsen {paa hans egne} som
Værge for Christopher Christophersen Hjeltnes, samt Curator for den ene af
Jomfrue Køllerne, videre for Johannes Iversen Yttre Wiknes, Ole Nielsen Haaeim,
Sjur Iversen øvre Legve (Leqve)
1816:
111
og
Jomfrue Køllerne med deres Curatorer og
fremlagde de lovskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have
indkaldet ved muntlig Vahrsel John Hansen Westrem at see sig overbevist og at
lide Dom for at have i sidstleden Sommer overtraaden oprettet Foreening og
senere ergangen Dom med at have havt flere Kreaturer paa Stølerne Øvre og Nedre
Slondahlen end ham efter Anpart tilkom, derfore at ipligtes Mulct og denne Sags
Omkostninger skadesløs. Videre fremlagde
de Attest fra Forligelses Commissionen
dat: 6te Febr: 1816, som viser at denne Sag derfra til Rettergang er
henvist bemeldte 2de Attester blev
oplæst og indtages her saalydende # End
videre fremlagde de en Attest, dateret 22de Febr: sidstleden fra de beskikkede Stevnevidner, som viiser, at
Citanterne ved dem har mindelig ladet affordre Sagvolderen her indstævnte John Hansen Westrem de Bøder, som de troede ham pligtig at
erlægge bemeldte Attest blev oplæst og
indtages her saal: #
Sagvolderen John Hansen Westrem selv tilstæde
anhørde forbemeldte Documenter oplæse og vedtog lovlig Varsel; men
derhos deklarede: at da han forrige Ting
var nød til at møde her i Anledning et Tingsvidne paa samme Tid som denne Sag
for Forligelses-Commissionen var indstevnt, saa gav han en her ustævnt Mand
Fuldmagt for sig, at møde og forlige Sagen, naar de opgav hvormeget han havde
at Bøde, men i Tilfælde det ikke blev opgivet
eller de derom ikke kunne komme overeens, da burde Sagen være henvist
til Tingsvidne og Oplysning inden Retten, hvor meget han havde forbrut sig for derefter at foretages atter inden
Forligelses Commissionen. Paa Grund heraf antager han allene lovlig Vahrsel til
denne Sag, som Tingsvidne Sag, men ei til Dom, da han troer at Commisairne ikke
vare berettigede at henvise Sagen til Rettergang og endelig Afgjørelse ved Dom;
men ikkun for det første til Oplysning ved Vidneførelse: tilmed, saa anseer Sagvolderen den ene af
Commisairne nemlig Omund Opheim for en ikke lovgyldig Fredsmægler, da han
allene af første Commisair var udnævnt og formaaet at side \i den anden
Commisairs/ {i sit} Sted uden dertil af
Amtet at være stadfæstet.
Citanterne erklærede: at de uden
nu at indlade dem paa Sagvolderens anbragte, begjerede de deres Vidner
afhørdte og forbeholdt dem nærmere
derefter at afgive deres Indsigelser, og Paastand i Anledning hans tilførde.
Sagvolderen var villig at anhøre
Vidnerne; thi blev nu fremkaldet, som
1ste Vidne:
Paul Torbjørnsen Undeland og 2det
Vidne Gauke Svendsdatter Viknes aflagde
begge Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed, blev paamindes!! om
Eedens Vigtighed, forklarede eenstemmig:
at paa John Westrems Part i Gaarden Viknes, blev Vinterforet forrige
Vinter 6 Kjør 1 Sommerfødt Kalv, 1 ung
Fole 21 Faar, samt 1 Svin som de
slagtede til Julen, nogen Uger før, samt desuden føddes en Leie Hæst omtrent 3
a 4 Uger. Vidnerne havde intet videre
at forklare afskediget.
Citanterne frafaldt det indstevnte Vidne
Helge Dagsen Wiknes.
Som 3de og 4de Vidne: fremstod Karn!! (Karen) Mikkelsdatter Westrem
og Herborg Halstensdatter Solheim, hvilke efter aflagde Eed eenstemmigen
forklarede: at John Hansen Westrem
sidstleden Sommer havde i 7 Uger og 1 Dag paa Stølen Nedre Slondalen, 8
Kjør 2 Qviger 21 stk: voxne Faar samt 10 Lam, som for en Tid var bortsadt paa
en anden Støl, undtagen 1 Lam som forblev bestandig, samt 2 Svin, hvoraf det
ene fik 4re Griser medens de var paa Stølen, hvoraf de 2 strax blev
bortsolgt. Med disse Kreaturer kom han
paa Stølen omtrent 3 Uger efter Santehansdag, altsaa 14 Dage efter de andre, og
reiste omtrent 3 a 4 Uger førend de andre, undtagen de 2 Kreaturer, med dem
blev reist 14 Dage forud, saaat de 2 var ikkun 5 Uger paa Stølen. Ingen havde videre at tilspørge
Vidnerne. Afskediget. Som
5te Vidne Christi Sjursdatter Wambeim
fremstod og forklarede: under sin aflagde
Eeds Kraft, at Sagvolderen John Hansen Westrems Leilænding paa hans Andeel i
Wiknes, havde paa Stølen Øvre Slondalen 3 Kjør
samt anpart i 3 andre, hvoraf den ene døde omtrent 14 Dage efter
Ankomsten, og reiste med de andre 2 omtrent 1 Maaned førend Mikkelsdag. I
{bemel} sidstmeldte Kreaturer eiede han en halvepart. Videre havde han paa
Stølen 8 voxne Faar samt 5 Lam, saa havde han og nogen kort Tid 1 Hoppe og Føl
gaaende der. Videre havde Vidnet selv, efter hans Tilladelse 1 Koe og 6 Faar og
et Lam gaaende bestandig paa Stølen, dog sagdes: at denne hans Tilladelse var given tillige
paa 2de andre Mænds og Medejeres Vegne i Stølen. Afskediget.
2det Vidne Gauke Svendsdatter Viknes blev nu
atter fremkaldet og under sin forhen aflagde Eeds Kraft forklarede sig gandske
overensstemmende med forestaaende Vidne Christi. Afskediget.
5te Vidne Christi Sjursdatter Wambeim blev nu
atter fremkaldet og under sin aflagde Eed forklarede: at da hun skulle være Buedeje hos Johns
Leilænding paa Wiknes, spurgde hun ham:
omtrent 14 Dage førend de
1816:
111b
reiste
med Kreaturene til Støls, om han agtede at have Kreaturene paa Stølen Rembesdalen eller i Slondalen, hvorpaa han svarede: han havde Tilladelse af Ejeren John Westrem,
at vælge hvor han vilde, og derfor agtede at have dem i Slondalen. Ligeledes
sagde han: da han fæstede Vidnet, lenge
derfor, at han havde valgt at have Kreaturene i Slondalen. Ingen havde Vidnet videre at tilspørge. Afskediget.
Citanterne fremlagde en Doms-Act, hvoraf de
begjerede selve Dommen afsagt 20de Juni
f: A: indraget i denne Act, hvilken Dom
viiser hvad enhver har i Bøder, at erlægge for hvert Kreatur, som de paa Stølen
øvre eller nedre Slondalen haver mere i Beite en!! (end) deres Anpart
paakommer efter hvilken Dom de paastod
Sagvolderen ipligtet Bøder for saa mange Kreaturer, som Dommeren befinder
{at} som han og hans Leilænding have
haft tilsammen paa Stølene mere end dem tilkom, samt desuden, at betale denne
Sags Omkostninger skadesløs efter Dommerens Skjøn, og paastaar de endelig Dom i
denne Sag, da samme dertil fra Forligelses Commissionen til Retten er
henvist. \bemeldte Dom indtages her saal:
#/ I Øvrigt forbeholdt de dem
videre Tilsvar i Tilfælde noget fra Sagvolderens Side fremkommer, som de finder
fornødent at tilsvare.
Sagvolderen John Hansen Westrem fremlagde nu
Forpagtnings Contracten imellem ham og Leilændingen paa Viknes Hellie Dagsen Krogevig, som han troer
godtgjør, at Leilændingen kunde vælge under anførde Betingelser paa hvilken
Støl han vilde Beite, enten i Remsdalen eller i Slondalen, og agter {Citenten}
\Sagvolderen/ at bevise, at han har valgt Rembesdalen, og altsaa var
uberettiget at komme i Slondalen, og altsaa er han, og ikke Sagvolderen, den,
som har fornærmet Citanterne og af dem
maae blive at Sagsøge, hvis dem er skeet nogen Fornærmelse. Til fornøden Oplysning herom forlangte
Sagvolderen \Sagen/ Udsadt til næste Ting; hvilket Retten bevilgede og bliver den fremlagde Gjenpart af
Forpagtnings Contracten i sin Tid at vedhæfte denne Act.
Citanterne betalede Ind[camination ……..] og for 5 Vidner 5 rbd 2 mrk 4 s. N: V: Sagvolderen Tilsvarspenge og for
Udsettelsen 1 rbd 3 mrk 12 s. N: V:
Derefter
blev Tinglyst
Skifteforretning efter Endre Halsten!!
Garethun sluttet 11. Januari 1816,
hvorved Jordegodset 2 pd 15 mrk
Smør 3 ½ Gedskind \i Gaarden
Lillethun No: 111/ er udlagt til Enken og begge Sønnene for 1666
– 4 mrk N: V: Ditto i Gaarden
Garethun No: 109 er 1 Pd 21 mrk Smør ½ Hd og ½ Gedskind udlagt til Enken, Sønnen
Halsten og begge Døttrene for 1111 rbd 10 s. N: V: NB: ½
Eidfjords Kirke udlagt til Skifteforvalteren og Enken for 416 rbd 4 mrk N: V:
Hermed
blev for i Aften sluttet og Tinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren
Lars
Helleland, Ole Haldorsen Helleland, Endre Jensen Helleland og Lars Thoresen
Oppedahl, alle med i holdt Pen.
Næste
Dag, den 6te Marti blev Maanedstinget
fortsadt med de i Gaar benævnte Personer.
Gammel Sag Fol:
106. Torkild Oppedahl mod Maritha
Iversdatter Oppedahl om en Koe.
Contra-Citanten
Tormo Oppedahl tilligemed Citanten mødte
og førstmeldte fremstillede nu, som
9de Contra-Vidne Britha Larsdatter Oppedahl.
Hoved-Citanten Torkild nedlagde Indsigelse
mod dette Vidnes Afhør da han troer sig
at kan beviise, at det nu frem stillede Vidnes Egtefælle Haldor Haldorsen
Oppedahl er tilligemed Peder Svendsen Sexe deelagtig med Contra Citanten i
denne Sag, og har han til den Ende indkaldet Contra-Citanten, samt bemeldte
Haldor og Peder Sexe, at see dem overbevist om at de alle ere deelagtige i
Sagen med videre om hvilken hans
Continuations Stevning han nu fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest, der
blev oplæst og indtages her saalydende
# I Følge denne Stevning
paastaaer Hoved Citanten dette Vidne, som er Haldor Oppedals Hustrue for Retten afviist, da hun, som Haldors
Hustrue ellers ville komme at vidne i egen Sag.
Contra-Citanten Tormo replicerede, at han
vedtog fremlagde Stevning for saavidt ham vedkommer, men anseer den aldeles
ugyldig og paastaaer den Afviist for
saavidt Haldor Oppedahl og Peder Sexe angaaer, hvorefter han paastod det
fremstillede Vidne afhørt.
Retten eragtede: At da det af den blotte Stevning ikke kan
erfares hvorvidt det indstævnede Vidne eller hendes Egtefælle er nogen Part i
denne Sag og \det/ des uden ved den
endelige Doms Affattelse vil kunne beroe paa Dommeren efter de da erhvervede
samtlige Oplysninger at kunne
1816:
112
skjønne
hvorvidt det fremstillede Vidne eller hendes Egtefælle har nogen Deel i denne
Sag og derefter at tage saae megen eller
liden Hensyn til Vidnets Prov, som den finder rigtig, saae seer Retten ingen
Grund til nu at afvisse dette fremstillede Vidne, men samme bliver til
Afhørelse antaget. Hvad angaaer
Contra-Citantens Indsigelse mod den fremlagde \Continuations/ Stevning for
saavidt Haldor Oppedahl og Peder Sexe angaaer, da beroer det ikke paa hans, men
hellere paa deres Indsigelse at afslaae samme, desuden ere de ikke indstævnte
til, som Parter, at lide Dom i Sagen, men ikkun at anhøre Vidner, hvorvidt de
ere Parter i Sagen, som det synes, for derved at oplyse hvorvidt deres
Vidnesbyrd bør være gyldigt eller ikke, hvorom alt fornødne forbeholdes Hoved
Citanten og de Indstævnte til sin Tid og Stæd.
Denne Eragtning blev Parterne forelæst.
Vidnet Britha Larsdatter Oppedahl aflagde nu
Lovens Eed forklarede, at den Morgen som
hendes Egtefælle 7de Contra Widne har omforklaret, kom til!! Citanten meget
tilig om Morgenen ned til Vidnet og hendes Mand. De laae den Gang i deres Sæng,
han (: Torkild :) kom hen til deres Sæng og sagde: han vilde nu advarede dem, at de skulde komme
op og tage den salede Koe førend Marthe
(: Contra Citantens Hustroe :)
kom og malkede den.
Efter nogen Samtale blev nu Parterne saaledes
foreenede: Ald Tvistighed, saavel i
Anledning denne Sag som i Anledning den
anden imellem Parterne værende Sag om ærerørig Ord skal være aldeles forligt og afgjort og alle hidtil imellem Parterne brugte
Udladelser, skal være aldeles død, magtesløs og forglemte, og ikke komme nogen
af Parterne til ringeste Forkleinelse i nogen maade. Contra Citanten Tormo erlægger 20 rbd N: V:
til Kingservigs Sogns Fattigkasses Fond inden førstkommende Paaskedag. De hidtil af Torkild hafte Omkostninger paa
begge Sager mod Tormo, neml: i Retten
erlagde 13 rbd 1 mrk 8 s N: V: og i
Stevnepenge 8 rbd 4 mrk N: V: tilbød
Haldor Oppedahl sig at betale til Torkild for at stifte Fred og Kjerlighed i
Nabolaget; hvilke skal erlægges inden førstkommende Paaske til Torkild.
Ligeledes er han og villig at betale til Ole Svendsen Sexe hvad ham tilkommer
for Indstævning paa Torkilds Side i disse Sager til dette Ting inden
forbemeldte Tid. Hermed erklærede: Citanten Torkild Oppedahl saavelsom
tilstædeværende Ole Svendsen Sexe sig fornøiet. Hermed erklærede alle Parter
sig tilfreds og som Venner og velforligte.
Hermed
blev for i Aften sluttet og Tinget udsat til i Morgen. A v W S Koren
Lars
Olsen Helleland, Ole Haldorsen Helleland, Lars Toresen Oppedahl og Endre Jensen
Helleland alle med i holdt Pen.
Den
nestfølgende Dag, 7de Marts 1816
fortsattes Maanedstinget paa Tingstedet Helleland af samme Rettes
Personer som de 2 nestforrige Dage.
Hvorda følgende Documenter i Continuation bleve
publ:
2.
Skjøde fra Omund Omundsen Jaastad til Samson Olsen Hestegielen paa ½
Part af Jordeparten Hestegielen for 1000 Rbd. N: V:, dat: 5 Marts 1816. ½ % 5
Rbd. N: V:
3.
Despensationsbrev af Jacob Christensen Ytrem, dat: 5 Marts 1816 (Gpb. fol. 632).
4. Skjøde fra Jacob Christensen Ytrem til Iver
Jacobsen paa 1 Pd. 12 mrk. Sm. i Eitrem
No: 15 (i Kingservigs Skibr:) og
2 mrk. Sm. i Underbruget Tvedtøde, for 500 Rbd. N: V: og Vilkaar for 5 Aar 710 Rbd. N: V:, dat: 5 Marts 1816. ½ % 6
Rbd. 5 s. N: V: (Gpb. fol. 632).
5.
Vilkaarbrev fra Christen Jonsen House som Interims-Formynder for Iver
Jacobsen Yttrem til Jacob Christensen
Ytrem og Huustro, dat: 5 Marts 1816
(Opb. fol. 632).
6.
Skjøde fra Elsebe Amundsdr: Nedre Legred til Sjur Haagensen Nedre
Legreid paa en Stue bygning paa Nedre Legreids Grund for Penge 25 rbd og Afgivt 5 Aar 25 rbd.
dat: 6te Marts 1816. (Gpb. fol.
632).
7. Do:
[fra] Jørgen Jacobsen Digrenes og Anna Jacobsdr: Digrenes’s Laugværge til Jon Jørgensen Digrenes paa ialt 2 Pd. 15
mrk. Sm. i Digrenes (i Kingservigs Skibr:) for 450 rbd N: V: og Vilkaar for 5 Aar 1076 Rbd. 4 mrk. N: V:, dat: 5te Marts
1816 (Gpb. fol. 633).
8.
Odelsdeclaration af Mons Thoresen Røen
betreffende Odelshæftelse paa 4 mrk. Sm. i Røen, dat: 1 Marts 1816 (Gpb. fol. 633).
9. Bygselbrev fra Hr: Provst Hertzberg til Mikel
Johannessen Mansager paa 1 Pd. 3 mrk. Sm. i Mansager (i Kingservigs
Skibr:) dat: 27 Juni 1815. Afgivt ½ %
1 Rbd. 1 mrk 5 s N: V: (Gpb.
633). med fulgte Revers og Landskyldbog.
10.
Do: fra Hr: Sognepræst P. H. Hertzberg til Birge Heinesen paa 18 mrk.
Sm. ½ Gjedsk. i Bjotvedt (i Kingservigs
Skibr:) dat: 26de Januar 1816. ½ % Afg. intet.
(Gpb. 633). Revers og Ldskb.
11.
Contract mellem Beboerne af Grd. Huse og Svend Østensen Rateig om et
Stølsbeite, dat: 5te Marts 1816. (Gpb.
fol. 633).
12.
Do: mellem Lars Johannessen Syse og Knud Haldorsen Oppedal ang:
Odelsretten til Grd: Bue, dat: 5te Marts 1816
(Gpb. fol. 634).
13.
Vilkaarbrev fra Mikel Johannessen Mansager ved Formynder til Jørgen Olsen Sandven paa Levekaar af
Mansager, dat: 5 Marts 1816. (Gpb. fol.
634).
1816:
112b
14.
Contract mellem Nils Gundersen Indrebue og Trond Ingebrigsten Samland om
en Skoveteig, dat: 5te Marts 1816 (Gpb.
fol. 634).
15.
Testamente oprettet af Anna Olsdr: Oppedal, dat: 26 Febr: 1816 (Gpb. fol. 634).
16.
Afkald fra Mons Thoresen Røen som
gift med Guro Ingebrigsdr: Djønne for 36
Rd. 73 s., dat: 1 Marts 1816, for Arven efter Ingeborg Ingebrigtsdr: Djønne.
17.
Do: fra Do: for sin Kones Moderarv &c. 104 Rbd. 71 s. N: V:, dat: 1 Marts 1816.
18.
Do: [fra] Myndl: Anna Jørgensdr: Digrenes’s Mand Sergeant Samson Qvitne for hendes Arv 40 Rbd. 18 s., dat: 5te Marts
1816.
19.
Do: fra Myndl: Herborg Asbjørnsdr: Eidnes for 20 rbd 29 s. N: V:, dat: 5
Marts 1816.
20.
Do: fra Gjøa Jacobsdr: Eitrems Mand Jørgen Freim for 39 rbd 15 s. N: V:,
dat: Do: Dato.
21.
Do: fra Enken Ingelin Helliesdr: Vallandsvig paa egne og øvrige
Arvingers Vegne efter Brita Andersdr: Vallandsvig for i alt 141 Rbd. 68 s. N:
V:, dat: 7de Decbr: 1815.
22.
Do: [fra] Ragnilde Jacobsdr: for hendes Arv 10 Rbd. 82 s., dat: 5 Marts
1816.
23.
Do: fra Aamund Christ: Vambem for hans Arv 3 rbd 20 s. efter Morfaderen,
dat: 6te Marts 1816.
24.
Do: fra Do: for 53 Rbd 57 s. N: V:, dat: 6te Marts 1816.
25.
Do: fra Peder Pedersen Espen for hans Arv 43 Rd. 2 mrk. 3 s., dat: 2
Marts 1815.
26.
Forpagtningscontract mellem Lars Ellingsen Ringøen og Asgout Omundsen
Legreid paa Grd: Vig i Gravens Skibr:, dat: 7de Marts 1816.
27.
Afl: en Obl: capital stor 150
Rbd: tilhørende David Tvedts Sterbo, paa
Obl: fra Anders Tostensen Hereid efter
Qvit: af 6te Marts 1816 (Gpb. fol.
258).
Da
ingen efter 3de Udraab meldte dem at have mere med Retten at bestille, blev
Tinget og Retten hævet. Laugrettet blev
leveret for 3 Tingdage hver 2 Rbd. 24 s. N: V:
tilsammen 9 Rbd. N: V: for dem samtlige.
A v W S Koren
Lars
Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Ole Haldorsen Helleland og Lars
Thoresen Oppedal. (alle 4re med iholdt
Pen).
Præliminair Forhør
Aar
1816 den 17de April blev Extraret sat paa Gaarden Helleland i
Hardanger af Stedets Sorenskriver og de 2de eedsorne Laugrettes mænd Endre Jenssen Helleland og Lars Olsen
Helleland.
Hvorda
Lehnsmand Ole Svendsen Sexe mødte for Retten og meldte, at Dagen for
Skjertorsdag nemlig den 10de d: M: blev ham ved {Fre} Skyds fra Lehnsmand til Lehnsmand
fra {Th Hr:} Foged\en/ for Thoten Hr:
Schultz tilstillet en Arrestant ved Navn
Thord Endresen Bakken under Sundemeie, ifølge bemeldte Fogdens Transport-Ordre,
dat: 20de Marts 1816, hvorhos tillige fulgte under Forsegling de paa
Transport-Ordren <hos> Arrestanten forefundne Effecter. Bemeldte Transport-Ordre, tilligemed
samlige!! Paategninger, blev nu fremlagt og oplæst, samt indtages her saal:
#
Den Pakke, som paa bemeldte Transport-Ordre
findes Anført, blev nu af Lehnsmanden fremleveret og befandtes forseglet. Sorenskriveren
aabnede den, for med Laugrettet at eftersee, om di anførte Ting deri fandtes,
hvilke alle befandtes rigtig, undtagen at den Nøgel, som {ved} \i/ Paategningen
formodedes en Dragkiste-Nøgel, troer man at maa være en her kaldet
Kolvelaas-Nøgel. Videre fulgte med Arrestanten et Brev med Udskrivt: ”til den civile Øvrighed i Hardanger”, I Anledning denne Skrivelse finder jeg Sorenskriver Koren passende her at anmærke: at ved Arrestantens Transport forbi min Bopæl
bemeldte 10de d: M:, da han blev bragt til Lehnsmand Sexe, afleverede Skydsen
til mig ermeldte Brev, og da her er 10 Mile til Fogden, hvor ingen Post
gives og 13 \Mile/ til Amtet; saa for at Sag des snarere mod Arrestanten kunne
blive anlagt, brækkede jeg bemeldte Skrivelse, og ved at træffe Lehnsmand Sexe
ved Kirken første Paaskedag den 14de sidstl:, gav jeg ham mundtlig Ordre at
frembringe Arrestanten til Forhør her \i/ Dag, og tillige at indkalde her
tilstede ei allene {Øf} bestjaalne Østen Ellingsen Berve eller Aasvig, men end
og enhver Anden, som Lehnsmanden ved Efterspørgsel hos bemeldte Østen eller
Andre kunne have Formodning om at kjende til Arrestanten og de af ham begangne
Tyverier.
Lehnsmand Sexe fremstillede nu for Retten
Arrestanten Tord Endresen Bakken eller Sundemeie, fri for Baand og Tvang.
Sorenskriveren fremlagde nu bemeldte af ham
aabnede Skrivelse til den civile Øvrighed i Hardanger, udstæd af Hr: Foged
Schultz, dateret Brelie den 20de Marts d: A:, der blev oplæst og indtages her saal:
#
1816:
113
Indsluttet
i bemeldte Skrivelse fulgte følgende Documenter: En Skrivelse fra Hr: Procurator Hass til
Amtmanden for Christians Amt Hr: Ridder
Sommerfeldt, \dateret d: 2den Marts 1816/
med alle deri paaberaabte Bilage, nemlig Lit: A og B:, samt No: 1, 2, 3,
4 og 5, hvilke alle nu bleve oplæste, og som i sin Tid blive in originali at
vedhefte dette Forhør.
Arrestanten blev nu tagen under
Examination og paa forskjellige
Spørgsmaale forklarede: Hans Navn er
Tore Endresen, fød af ægte Forældre, hans Fader var Huusmand paa Gaarden Sundum
i Ulnes Sogn i Valders ved Navn Endre
Toresen, og hans Moder dennes
Huustro Barbro Knudsdr: Inqvisiten, {forblev hjemme} som nu er i sit
20de Aars Alder, forblev hjemme hos sine Forældre indtil i sit 17de Aar. Af
hans Forældre nød han{s} Underviisning i Læsning og Christendom; men da de
begge vare tilbøielige til Tyveri, og især begik Høe- og Skovtyverier, saa
anmodede de ofte Inqvisiten ogsaa at stjæle, men han gjorde det ikke, og naar
han nægtede at opfylde deres Villie heri, sagde de ikke videre derom. Han blev
confirmeret i sit 15de Aars Alder ved Ulnes Kirke af Hr: Pastor Helt, og begge
hans Forældre døde nogle Dage efter hinanden det samme Aar, han forlod dem.
Medens han var hjemme hos sine Forældre lærte han af sin Fader lidet Smedarbeide
og at lappe og tilstøbe Huller i Jern- og Malmgryder. Dae han forlod sine
Forældre, som anført, i sit 17de Aar, reiste han til Biri, og kom der i Selskab
med en Anden fra Valders ved Navn Gulbrand Olsen Rollaang. I Forening med ham
begik Inqvisiten et Tyveri hos en Mand, hvis Navn han ei veed, der boede paa et
Plads, Gulset kaldet, fra hvilken de stjal nogle Klæder, samt nogle Madvarer
fra en Mand ved Navn Evin Anbjør i en Bøigd, kaldet Rudalen; Kirkesognets Navn
erindrer han ikke. De bleve begge paagrebne som pasløse, og de stjaalne Koster
fandtes hos dem; men Inqvisiten fik undvige, førend de {kom} bleve bragte i
Arrest; men hans Kammerat Gulbrand blev overbeviist, dømt og har udstaaet sin
Straf. Inqvisiten rømte igjennem Valders, Leirdal, over Voss her til Hardanger;
hvor han opholdt sig først nogle faa Uger, og levede af at høste for Folk,
reiste derpaa til Bergens By, som er 13 Mile herfra, hvor han kun opholdt sig
14ten Dage, og tog derpaa her tilbage, hvilket alt skeede Sommeren og Høsten
1814. Han levede her i Egnen en Tid derefter ved at lappe Gryder hos Folk, som
behøvede det. Silde Høst samme Aar noget
for Jul fik Inqvisiten Tilladelse hos
Østen Ellingsen Aasvig, eller Nedre Berven
at opholde sig hos ham og deels i
hans Huus lappede Gryder, støbte Fiskestene af Malm, samt arbeidede hos Andre,
naar de havde hans Arbeide fornøden. Medens Inqvisiten opholdt sig i Østens
Berves Huus noget efter Ny aar 1815, kom han i Kjendskab med En, ved Navn
Torkild Torkildsen Hovland, der tjenede hos bemeldte Østen Nedre Berven, og i
Forening med ham stjal noget Mad, og nogle Potates paa Gaardene Sexe og
Sandstøe. I Anledning heraf bleve de begge paagrebne, og kom under Justitiens
Tiltale. Inqvisiten nægtede ikke den gang Tyveriet ligesaa lidet som nu; men undveeg af Arresten
fra Lehnsmanden Ole Svendsen Sexe, til hvem han nu atter er bleven henbragt.
Det var i April Maaned Inqvisiten undveeg, og neste Nat efter Undvigelsen
gjorde Inqvisiten Indbrud igjennem Vinduet i en saakaldet Bod, hvor Inqvisiten
vidste at den Nat ingen Folk laae, og stjal da Inqvisiten endeel Klæder,
nemlig 1 sort vadmels Bugse, 1 Pr
Uldstrømper, 1 Par Leister, 1 rød Vadmels Undertrøie, 1 Par Læder\Hud/sko med
Saaler under, 1 gl: Strylerrets \Bord/ Dug, omtrent 2 Al: lang; 1 \lidet/ Sølvbæger
med 3 Fødder under, 1 {Pung} Skindpung med Laas
med 14 mrk Sølv- og Kobber penge D: C: i, samt noget Smør og Brød; gik derpaa ½
Fjerding Vei til Frøines, stjal der en Baad af et Nøst ved at skjære Laaset ud,
roede med den {til} 2 Mile til Gravens Sogn, lagde Baaden der efter sig og tog
Landeveien over Voss til Hallingdal, hvor Inqvisiten opholdt sig paa Gaarden
Aalrust, hvor han tog Tjeneste Sommeren over. Paa Gaarden Aalrust foregav
Inqvisiten sidstleden Høst 1815 at ville reise til Valders, men i den Sted
reiste han lige over Fjeldene hertil Hardanger, for at gjøre et Tyveri hos
forbemeldte Østen Nedre Berven. En Dag mod Lysningen kom Inqvisiten ned mod
Gaarden Berven, og saae da fra Skoven at Folket gik alle af Østens Huus til
deres Skovslaatter, for der at \slaae og/ høste Høe. Inqvisiten, som derved
troede sig sikker at alle vare ude af Husene, gik {her} da strax høilys Dag ned
til Husene, tog Nøglene der, hvor han vidste de pleiede at ligge, gik ind, tog
en Øxe, huggede og brød op 2 Kister og
stjal da 2 Firemarkestk:r, 5 Ortestk:r
samt nogle Femten-, Ti- og Otteskill:
men hvor mange Penge i alt
eftertælte Inqvisiten ikke eller veed nermere at opgive. Videre stjal
han 1 Sølvkjede med ihængende 1 forgyldte Firemarkstk: med samme
vedhængende 3 forgyldte Otteskillinger
med Løv i hver Otteskilling. Videre 7 Sølvsøllier, {nogle} 2 Sølv Fingeringer
med Løv i, 7 Uldbaand, 1 Par nye tyksaalede Sko, 1 Pr Uldstrømper, 1 Lommebog,
hvori var omtrent 40 Rbd. nøie veed han
ikke Summen, da han tælte efter D: C:, og ei kan erindre ret nøie hvormeget de
beløb; 2 Svededuge eller
Lommetørklæder med
1816:
113b
sort
Silkesøm og Ulddusker i, den ene af dem er den Dug, hvori de Nøgler, Dirkker og
Pung, som nu fulgte Arrestanten under Forsegling, ligger indsvøbt, og hvis
Forsegling nylig af Rettens Administrator blev brækket og efterseet.
Videre: 1 Hals dug, 1 Par Uld vanter, 1
Strylerrets Skjorte, 4 beredte Faareskind, 1 Boutellie med Brændeviin omtrent ½ Potte; en Follekniv med Messing
skaft, samt 2de Æsker, hvori forbemeldte Penge laae. Alle forestaaende Ting
tilhørte Østen Berve, undtagen Skoene, der tilhørte hans Dreng Osmund Jacobsen,
af hvis Tøi han videre samme Tid og Sted stjal 1 sort Hat, 1 hvid Vadmels Vampe
og 1 rød Undertrøie; samt af dennes Halvbroders Klæder 1 sort Vadmels Bugse og 1 hvid Vadmels kort
Trøie, som laae i Laden tet hos. Med disse Ting forføiede Inqvisiten sig strax
samme Dag op over Fjeldet tilbage igjen til Hallingdal. Noget efter sin
Tilbagekomst til Hallingdal reiste han til Valders, for at finde sine
Slægtninger der. Da han kom der, hvor han var kjendt, blev han greben i
Anledning det første gang begaaede Tyveri paa Pladset Gulset i Biri, hvorfra
han var rømt, førend han kom til Arresten
saaledes som foran forklaret. Foranførte stjaalne Koster har Inqvisiten
deels \selv/ brugt og udslidt saasom
Klæderne, og har han endnu paa sig det ene Par Strømper og en Skjorte, hvilke
han nu foreviste i Retten. De øvrige Ting har han deels solgt, {uden} og givet
bort, uden at han kan opgive hvad de hedde eller til hvem, da han ikke kjendte
Dem, og ei kan erindre hvem de vare, de
af dem, som han mueligens kan have kjendt; Ikkun kan Inqvisiten erindre at han
af de stjaalne Penge gav bort 2 Otteskillinger til {Ole} Henrich Olsen Hippens
lille Søn Ole Henrichsen i Valders Ulnes
Sogn, og det lille Bæger, som Inqvisiten stjal første gang fra Østen Berven, og
som stod paa 3 smaa Fødder, kan Inqvisiten erindre at han solgte til Svend
Endresen Aalrust for 1 Td. Korn, hvoraf Inqvisiten til Desto Intet har
bekommet. Videre solgte Inqvisiten til Asle Hjelm 2 smaa Søllier. Bemeldte Asle
Hjelm er Huusmand under Gaarden Aalrust i Hemsedals Sogn i Hallingdal. For den
ene erholdt Inqvisiten 1 Par Bugsespænder, som han siden spilte bort, og for
den anden Søllie skulle han have 2 Rbd., dem han hidtil ei har faaet; Pengene spilte og drak Inqvisiten bort. Han
benægtede aldeles at kunne videre erindre, hvor de stjaalne Koster og til hvem
de vare solgte eller hvorledes anvendte;
nogle Penge og andet tabte og forkastede Inqvisiten paa Veier og Stier mod sin
Villie. Inqvisiten, som Retten
gjenkjendte, er den samme som forhen her for Retten afvigte Aar i Forening med
Torkild Torkildsen Hovland var sat under Justitiens Tiltale for formeentlig
begaaet Tyveri, men den gang undveeg fra Arresten hos Lehnsmand Sexe, førend
Dom i Sag blev fældet, og som den gang kaldte sig Tore Trondsen Lykken, blev
forelæst hans den gang under Forhøret den 17de Marts 1815 afgivne Forklaring om
hans navn, Fødsel, Opdragelse m. v., i hvilken Anledning han declarerede, at
han bemeldte Tid løi sig et urigtigt Navn til, for at skjule hvem han var; men
at den af ham nu her inden Retten givne Declaration om hans Navn, Opdragelse,
Misgjerninger og videre Vandel forholder
sig fuldkommen rigtig, hvorhos han tillige erklærede, at ham aldeles ikke
forhen er overgaaet Dom for nogenslags Forbrydelse,
Da det nu var silde Aften, saa blev med
Forhøret udsat til imorgen, og Inqvisiten til Vagten overleveret.
A v W S Koren
Lars
Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland.
(begge med iholdt Pen)
Næste
Dag den 18de April 1816 blev Extraretsforhøret fortsat ved de i gaar
benævnte Retspersoner.
Hvorda
Arrestanten Tore Endresen Bakken \under Sundum eller Sundemeie/ som forhen har kaldet sig Tore Trondsen
Løkken blev fremstillet for Retten fri
for Baand og Tvang. Som
1ste Deponent fremstod bestjaalne Østen
Ellingsen Aasvig eller Nedre Berve,
1816:
114
Smed
af Profession, boende paa Pladset Aasvig under Gaarden Nedre Berve heri
Ullensvang Sogn Kingservigs Præstegjeld
i Hardanger, sagde sig 63 Aar gl: og sidstl:
Høst at have nødt Alterens Sacramente, lovede at forklare Sandhed og intet
fordølge eller fordreie, forklarede sig i Et og Alt aldeles overeenstemmende
\med/ hvad Deponenten som 5te Vidne \forhen har forklaret/ i den mod Arrestanten,
den gang kaldet Tore Trondsen, samt mod Torkild Torkildsen Hovland, forrige Aar
her for Retten anlagde Justitssag mod
den Første for Tyveri paa Gaardene Sandstøe og Sexe, og mod den Sidste baade
for herbemeldte Tyveri, og for tillige at have forfalsket en
Rigsbankdalerseddel, hvilket Deponentens Prov nu blev ham forelæst og af ham
vedstaaet rigtigt, hvorhos han videre forklarede: at Natten efter at {her} Inqvisiten rømte fra
Lehnsmand Sexe, hvor han var sadt i Arrest for ovenmeldte Tyverier paa Gaardene
Sandstøe og Sexe forrige Aars April Maaned, skeede der Indbrud i Deponentens
Bod, hvor der var udslaaet en Rude og
derefter havde Tyven gaaet ind og bortstjaalet adskillige Ting. Deponenten
havde herværende Inqvisit mistænkt for Tyveriet, men havde ingen andre Beviser,
end at der paa Marken tet ved fandtes det gamle Par Støvler, som han havde paa
i Arresten. I øvrigt kunde Deponenten ikke opdage hvor Inqvisiten var bortrømt
eller havde taget Veien. Neste Høst
omtrent ½ Aar efter Undvigelsen
skeede atter et Tyveri hos Deponenten høi lys Dag paa den Maade, at
Nøgelen til Stuen, som de pleiede at lægge paa et vist Stæd, naar de gik i
Marken at arbeide, var tagen, og med den gaaet ind i Stuen, og der taget
Nøgelen til Boden, hvor den pleiede at ligge i en Bænk, og med den gaaet ind i
Boden, hugget 2de Kister \op/ og udtaget Adskilligt. Deponenten fremlagde nu en
Fortegnelse over, saavel hvad der ved første som andet Tyveri frakom ham, hver
anført særskildt for sig, hvorhos han forsikrede og tilbød sig med Eed at
stadfæste, at Alt frakom ham imod hans Vidende og Villie. \Bemeldte Fortegnelse indtages her saal:
#/ Da Tyven bemeldte sidste gang et lidet Stykke
fra Husene hen paa Marken havde efterladt sig et Par Sko, \1 Par Strømper,/ en
Bugse og en Trøie, samt 1 Skjorte, {hvoraf ved første Tyveri vare bleven,} og 1
rød Trøi, hvoraf Skoene, Strømperne og den røde Trøie vare de samme, som ved
første Tyveri vare blevne Deponenten frastjaalne, samt Trøien den samme, som
Inqvisiten, saavel førend hans Paagribelse
som i Arresten daglig pleiede at
gaae med saa erfarede Deponenten heraf
tydelig, at dette andet Tyveri ligeledes maatte være begaaet af Inqvisiten,
hvilket Alt han og nu under Forhøret i gaar har tilstaaet. Al den {O} videre Oplysning, Deponenten var
istand til at erholde, bestod deri, at 2de Piger, nemlig Anna Iversdr: Oppedal
og Jorand Tostensdr: Oppedal saae og
talte med ham paa en Sæterstøel i Fjeldet Finnebue kaldet, omtrent 5 Mile øst i Fjeldet
fra Berven Dagen for bemeldte sidste
Tyveri skeede hos Deponenten.
Deponenten tilbød sig med Eed at vedkjende sig forbemeldte af Tyven ved
bemeldte Tyverier efterlagte Klædestykker. Ligeledes vedkjendte Deponenten sig
nu som sig tilhørende den Dug, som fulgte Arrestanten under
Forsegling fra Toten, samt et Par Strømper og en Skjorte, som Arrestanten havde
paa sig, og nu blev Retten foreviist, og Deponenten erklærede at være af de ham
frastjaalne Sager. Inqvisiten, som nu
derom blev tilspurgt, vedstod Rigtigheden af alt foranførte, saavel i henseende
de enhver Gang efterlagte Klæder, som de han nu havde paa og hos sig, som
Deponenten vedkjendte sig som sine, og Inqvisiten tilstod at have frastjaalet
ham under bemeldte Tyverier. Deponenten
tilførde nu sin indgivne Liste hans formeentlige Værdi paa de ham frastjaalne
Koster, hvorefter bemeldte 2de Tyverier beløber i alt 456 Rbd. 2 mrk. N: V:, som
ere blevne Deponenten frastjalne!!, hvilken Værdi han tilbød sig med Eed at
stadfæste. Paa Tilspørgende erklærede
Inqvisiten, at han ikke havde Skjønsomhed paa at bedømme de stjaalne Koster og at han derfor intet havde at indvende mod
den anførte Værdi. Paa Deponentens
Forlangende erklærede Laugrettet, at de intet Ubilligt fandt i forbemeldte
paasatte Værdi, men at bemeldte stjaalne Koster, saavidt de kunde skjønne, da
de ei havdes tilstede, ikke ville kunne blive kjøbte for den anførte Værdi i
det Hele. Deponenten Østen Aasvig
begjerede at Retten vilde vurdere de ham frastjaalne Koster, som nu befandtes
hos Inqvisiten, og at samme maatte blive Deponenten tilbageleveret, som bestod
i følgende, der blev taxeret saaledes: 1
Dug med sort Silkesøm, blev af Laugrettet anseet værd 1 rbd 3 mrk., da den nu
var bleven noget beskadiget af de Nøgler og Dirkker, som fulgte Inqvisiten og i den var bleven indsvøbt og
forseglet; 1 Stryl: Skjorte, Inqvisiten
havde paa sig udenpaa en anden, den var nu forslidt og blev ikkun anseet værd 2
rbd 3 mrk; 1 Par Sko, var aldeles
forslidt og blev ikkun anseet værd 8 s. N: V:;
det Par gamle Strømper, hvori Inqvisiten gaaer, var aldeles forslidt og
kunde ikke fratages ham, hvorfor samme ei heller var at vurdere; 1 rød Trøie befandtes meget forslidt, og blev
ikkun anseet værd 4 Rbmrk. Bemeldte 3de
vurderede Ting bleve nu Deponenten Østen Aasvig in Natura tilbageleveret. Inqvisiten havde intet at indvende mod den
anførte Værdi. Deponenten havde denne
gang intet Videre at tilføre, men forbeholdt sig hvad han videre fandt
fornødent under Sagens Udførelse
afskediget.
2den Deponent Osmund Jacobsen Aasvig, sagde
sig 19 Aar gl: og sidstl: Høst at have
nødt Alterens Sacramente, lovede intet at fordølge eller fordreie, forklarede: Deponenten tjenede hos 1ste Deponent Østen
Aasvig, den gang Inqvisiten ved høi lys Dag begik seneste Tyveri hos ham, og
blev {Dep} Comparenten samme Tid frastjaalet \mod sin Villie og Vidende/ 1 sort
Tilteshat af Værdi 10 Rbd. N: V:; 1 Vadmels hvid Vampe, ny, af Værd i det
allermindste 8 Rbd. 2 mrk.; 1 nye rød
Vadmels Trøie med 2 Rader
1816:
114b
Knapper af Værd 10 rbd i det Ringeste. Disse Ting
laae i Boden, hvor Inqvisiten ophugget Kisterne. Videre blev Comparenten samme
Tid frastjaalet 1 Par <nye> Sko, som stod i Høeladen; bemeldte Sko var af
Værdi 8 rbd Inqvisiten tilstod nu at
han stjal disse Ting bemeldte Tid, og havde intet at indvende mod den af
Comparenten paa dem ansatte Værdi.
Comparenten forklarede videre at
da de kom hjem, saae de {at} 2 Kister i Boden sønderhugget paa Laaget, og
erfarede da det begangne Tyveri. Vidnet saa og, at et Stykke fra Husene laae
efterlagt 1 Par Sko, som Comparenten kjendte havde tilhørt hans Huusbond første Deponent; 1 rød Trøie, som ligeledes tilhørt ham; 1 Par Strømper, som Comparenten ikke kjendte,
men som Comparentens Huusbond, forestaaende Deponent, sagde {ligel} strax
ligeledes at have tilhørt ham.
Videre: 1 graa Trøie, som
Comparenten strax kjendte at være den, som Inqvisiten daglig pleiede at gaae i,
og befandtes endog i den et lidet {Hul} brændt Mærke, som kom paa den engang
han støbte paa en Gryde. Comparenten
vidste intet Videre til Oplysning afskediget.
3die Deponent Lars Omundsen Aasvig,
Halvbroder til forestaaende Deponent Osmund, sagde sig 24 Aar gl: og sidstl: Høst at have nydt Alterens
Sacramente, forklarede at han nu sidstl: Høst
den Uge, Inqvisiten begik det sidstforøvede Tyverie hos Østen Aasvig,
var hjemme hos sine Forældre paa Pladset Aasvig, og havde Søndagen før Tyveriet
var begaaet klædt sine Helligdagsklæder
af sig i Østen Aasvigs Lade og hængt
der{ef} en sort Vadmels Bugse og en hvid Vadmels Trøie. Bugsen var af Værdi 6
Rbd 4 mrk. og Trøien 6 Rbd., hvilke
begge Dele mod Comparentens Villie og Vidende blev Comparenten frastjaalet
samme Dag og Tid som de øvrige foranførte Ting blev af Inqvisiten frastjaalne
Østen Aasvig af dennes Bod. Da
Compartenten kom hjem af Marken, saae Comparenten, hvorledes Østens Kister i
hans Bodhuus vare sønderhugne i Laaget
og erfarede da at bemeldte Comparents Bugse og Trøie var blevet
bortstjaalet tilligemed de øvrige Ting. Comparenten saae og de foranførte Ting,
som Tyvet!! (Tyven) havde lagt efter sig et Stykke fra Husene, og kjendte deraf
den røde Trøie, som havde tilhørt bestjaalne Østen Aasvig, samt den graae
Trøie, som Inqvisiten, førend hans første Tyveri her i Bøigden paa Sandstøe og
Sexe, daglig pleiede at gaae i.
Inqvisiten Tore Endresen tilstod nu ligeledes at have stjaalet
forbemeldte Comparentens nye Bugse og hvide Vadmels Trøie, og havde intet at
erindre mod den ansatte Værdi, hvorhos Inqvisiten erklærede, at han havde
forbrugt og udslidt og derefter kastet fra sig saavel bemeldte Bugse og
Trøie som de {fra} Comparentens
Halvbroder forestaaende Deponent fratagne Klædes Stykker, og veed ingen videre
Rede derfor at give. Comparenten vidste
intet Videre til Oplysning afskediget.
4de og 5te Deponente fremstod Pigene Anna
Iversdr: Oppedal og Jorand Tostensdr: Oppedal, den første sagde sig 46 Aar
gl: og den Anden sagde sig i sit 21de
Aars Alder, begge sidst Høst at have nydt Alterens Sacramente, forklarede: Sagen før det sidstomhandlede Tyveri blev
begaaet sidstleden Høst hos Østen Aasvig eller Nedre Berven kom en Karl til dem paa Sæterstølen Finnebu,
som tilhører Gaarden Oppedal heri Ullensvangs Sogn, hvor de opholdt dem som
Budeier; han sagde at have lagt med Kreature i Fjeldet og at ville gaae her til Ullensvangs Sogn; de
kjendte ham ikke; men da de siden fik høre om Tyveriet hos Østen Aasvig, og om
dens Udseende, som de, efter de tilbagelagte Klæder, formodede havde begaaet
Tyveriet, sluttede de sig til og troede sig overbeviiste om, at det maatte være
ham, som de havde seet og talt med paa Stølen. Ved nu her inden Retten at see
de Sko og den Trøie, som paa Aasvig fandtes efterlagt, synes de nøie at kjende
igjen at de vare de samme som bemeldte Karl gik i. Han kaldte sig den gang
Halvor. Ved nu at see ham selv igjen her for Retten, synes de at kjende ham,
men ere dog mere forvissete om at kjende nøie igjen Skorne og Trøien. Inqvisiten tilstod at han var den, som
omhandlede Gang talede med Comparentinderne, \og kaldte sig Halvor/ og sagde \der hos/ at han den gang blev vred
og fortreden paa dem, fordi de spurgde ham meget nøie ud, hvorfra han kom og
hvor han agtede sig hen?
Comparentinderne, paa Rettens Tilspørgende, sagde at de rigtig nok meget
spurgte ham hvorfra han kom og hvor han vilde hen, fordi han sagde han var en
Østmand, hvormed hans Maal stemmede, men Skoene og Strømperne vare af detslags,
som alene bruges her i Hardanger.
Deponentinderne vidste intet videre at forklare afskediget.
Samtlige Deponentere, som enhver for sig var
bleven forevist Skindpungen med iværende Penge
samt Nøgler og Dirkker og det Videre, som fulgte Inqvisiten Østerfra,
vedkjendte sig intet af samme eller
vidste hvor samme
1816:
115
henhørde
eller var kommet i hans Værge, undtagen TørKlædet med Silkesøm og det Videre,
som bestjaalne 1ste Deponent Østen
Aasvig har vedkjendt sig.
Inqvisiten selv erklærede, at Pungen med Knapperne
havde han, som og Nøglerne, faaet efter sin Fader, og Dirikkerne havde han selv
forfærdiget.
Da der ved de afhørte Deponentere haves
fuldkommen Oplysning nok til Justits Sags Anlæg mod Inqvisiten, saa fandt
Rettens bestyrer det ikke passende at udsætte Forhøret indtil Jon Frøines, som
nu er fraværende, kunde indkaldes til Afhørelse i Anledning den Baad,
Inqvisiten har tilstaaet at han stjal fra ham den gang han rømte fra Arresten
hos Lehnsmand \Ole/ Svendsen Sexe, da bemeldte Jon Frøines senere under Sagens
drivt kan blive indkaldet.
Men Retten eragtede Dette Forhør bliver hermed sluttet, for saa
hastig mueligt at tilstilles Amtet til Sags Anlæg, og skal en Avskrivt af
Protocollen blive vedlagt af det Passerede i den forhen her anlagde Sag mod
Inqvisiten, og Torkild Torkildsen Hovland, den gang han rømte fra Lehnsmand
Sexe.
Inqvisiten blev nu til Vagten og Lehnsmand
Sexe overleveret til nøieste Bevogtning.
A v W S Koren
Lars
Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland
(begeg m: ih: P:)
NB: Gaarden Nedre Berven, hvor Tyveriet er
begaaet, er Lehnets Gods.
Extraretsforhør.
Aar
1816 den 6te Mai blev Retten sat paa Gaarden Helleland \i
Hardanger/ af Stedets Sorenskriver, og de 2de eedsorne Laugrettesmænd Ole Larssen Helleland og Lars Olsen
Helleland, for efter Amtets Ordre af 8de
April 1816 at optage et Forhør over et
af Musqveteer Johannes Nilssen forfalsket Pas, efter dennes Foregivende, er af
ham erholdt hos en Ole Pedersen medmere.
Hvorda
Sorenskriveren fremlagde {en}
\No: 1 bemeldte/ ham tilstillet
\Amtets/ Ordre, dateret 8de April sidstleden
der blev oplæst og indtages her
saalydende: # No: 2
Oberste de Places Skrivelse \til/ Søndre Bergenhuus Amt af 29de Marts
sidstleden, tilligemed vedlagte Extract af et Krigsrets-Forhør over Musqveteer
Johannes Nilssen af Oplandske Infanterie Regiments 6te Musqveteer Compagnie,
optaget 26de Marts sidstleden, hvilke begge her indtages saal:
# I anledning forbemeldte
Amtets Ordre blev af mig, Sorenskriver Koren, udstæd Ordre til samtlige
Lehnsmænd her i Hardanger Sorenskriverie at indkalde alle dem, som maatte
befindes ved Navn Ole Pedersen, som og om Nogen fandtes, som var Moder til en
Afdød ved Navn Endre Helliesen, da det ikke var Sorenskriveren bekjendt om
nogen gaves her i Hardanger af bemeldte Navne.
Bemeldte Ordre, som alle ere ligelydende, indtages her {saa} tilligemed
enhver Lehnsmands Paategning paa den ham tilsendt, hvilket alt lyder saaledes: # Da
her saaledes {i Har} som forestaaende samtlige Lehnsmænds Attestationer bevise,
Ingen gives her i Hardanger med de opgivne Navne, saa kan Sorenskriveren intet
videre Forhør eller Undersøgelse foretage, men Forretningen bliver hermed
sluttet og det Retten tilstillede
forfalskede Pas tilligemed denne Forretning Amtet tilstillet saasnart muligt.
A v W S Koren
Ole
Larssen Helleland, Lars Olsen Helleland,
(begge Laugrettesmænd med iholdt Pen).
Sommertinget for Johndahls Skibrede den 20de Mai 1816
Aar
1816, den 20de Mai blev Retten sat til
almindelig Sommer- Sage- og Skatteting for Johndahls Skibrede, paa Tingstædet
Wiigør af Stædets Sorenskriver og følgende 4re eedsorne Laugrettesmænd Lars Larsen Bratebøe, Lars Nislen Qvale, Lars
Torbjørnsen Qvale og nye Lars Larssen Baggegaard, som nu aflagde
Laugrettes Eed og betalede 3 rd 4 mrk 8 s.
Ved Tinget var tilstæde Hr: Constituerede Foged Barth, Skibredes
Lehnsmand Tosten Larsen Halderager og
endeel tingsøgende Almue.
Hvorda! blev publiceret følgende Kongel:
Anordninger:
1.
Reglement for Rigs-Retten; dateret 18de September 1815.
2.
Lov, som bestemmer fra hvilken Tidspunkt, de i Forord: af 5 Janv: 1813
Anmeldte Terminer efter Freden skulle tage deres Begyndelse; dat: 29 September
1815.
3.
Lov, hvorved den ved Forord: af 31te Marti 1812 paabudne 12 ½ prCto
Afgift af udenlands byggede Skibe, naar de som Norsk Ejendom selges til
fremmede ophæves; dateret 25 Octobr:
1815.
4.
Do:, som bestemmer Svenske Undersa/a/tters Rettighed til Vasdragenes
Benyttelse ved Fremdriften af Skov Producter; dat: 25 Octobr: 1815.
5.
Do: som ophæver de Afgifter, som
af Norge ere paabudne af Skibe, som kjøbes fra eller sælges til Sverige; dat:
25 Octobr: 1815.
6.
Do: hvorved Forbudet i Plakaten
af 2de December 1812 og 21de Janv: 1813 ophæves; dat: 25 Octobr: 1815.
7.
Do: hvorved den visse Skibe ved
Reglementet af 26 Juni 1813, tilstaaede Fritagelse for Pas Gebyrer til
Qvarantaine Væsenet ophæves dat: 25 October 1815.
1816:
115b
8. Lov
for, at Svenske Deserteurer, som for Eftertiden undvige til Norge ei der kunne vente at frinde!! (finde)
Fristæd, men skulle paa Reqvisition, strax indleveres!! (ud-); dat: 25 Octobr:
1815.
9.
Do: hvorved Placatene af 14de
Decembr: 1798 og 1ste Juli 1813 der
stadfester Præmier for tilsyneladende druknede Menneskers Redning ophæves
dat: 25 Octobr: 1815.
10.
Do: hvorved Lemlæstelses Straffe,
Brændemærke, Pinsler ved Dødsstraffe og Straf af Boeslods Forbrydelse afskaffes og andre Straffe af desses Stæd fastsættes,
m: v: dat: 25 Octobr: 1815.
11.
Rigs Act, oprettet mellem Norges Riges Storthing og Sværrige Riges
Stændere; dat: 26de Aug: 1815.
12. Lov,
som bestemmer hvorledes der i Henseende til Norriges og Sværriges indbyrdes
Skibsfart og Handel herefter bør forholdes
dateret 25 October 1815.
13.
Do: som anordner Forhøielse i de
ved Udførsel af Trælast med aabne Baade efter Læstedrigtigheden paabudne
Afgifter. dat: 25 Octobr: 1815.
14.
Do: som bestemmer at Danske Skibe
og Vahre skal, med Hensyn til Afgivternes Erlæggelse i Norge behandles, som upriveligerede Nationer;
dateret 25 October 1815.
15.
Do: ang: nærmere Bestem/m/else
ved Norske og Danske Skibes Maal og Mærke
dat: 25 Octobr. 1815.
16.
Stiftets Brev af 26 Jan: 1816, hvorved efterlyses Slaven Ole
Arentsen udragen fra Throndhjems Stift.
17.
Stiftets Brev af 29 Febr: 1816
der forbyder Udgivelse af de autoricerede Penge Præsantatiner.
18.
Do: af 2 Martii 1816, der communisserer(?) 5te Departements Skrivelse,
hvorved meldes at ingivelse for Skatte Inkomster, for udsættes efter
Storthingets tagne Bestem/m/else om hvorvidt Indkomstskatten for dette og
følgende Aar bliver at indkræve.
19.
Low; hvor bestemmes, at hans Kongelige Høihed Kronprinds Carl Johan i
hans Majestæts Kongens Sygdom, skal være bemyndiget til at føre Regieringen med
al den Ret som efter Norges Grundlov tilkommer Kongen. Dat: 29 Jan: 1816.
20.
gl: Forordning. som foreskriver
og indskjærper de Regler, som bør iagtages i Henseende til Ansøgningers og
Klagers Forfattelse og tillige bestemmer
Strafe, for Winkelskrivere, og dem, der forlede Almuen, eller enfoldige Folk
til falske Klager og Løgnagtige Angivelse m: v: Dat: 28 Debr: 1792.
21.
gl: Placat. hvorved Forordningen
af 3de April 1791 om indgivende Memorialer og Deres Paategning, gjentages \og/
til Efterlevelse indskjærpes Dat: 30
Septbr: 1785(?) (1805?).
22.
gl: Forordning. angaaende
hvorledes med Suplicanters Ansøgninger, og deres Paategning af vedkommende
Øvrighed, skal forholdes. Dat: 3 Apr:
1771.
23.
gl: Placat. hvorledes med
Sterboers Midler Indkassering skal forholdes
Dat: 30 Octbr: 1761 (1767?)
24.
gl: Low. hvorved de i
Forordningen af 1 Febr: 1786 indeholdende Bestemmelser, om hvorledes med
Sildens \Til/Virkning i Helgelands Fogderie skal forholdes, udvides til at være
gjeldende i heele Nordland og Findmarkens Amter. Dat: 8 Febr: 1816.
25.
Ditto. som bestemmer Forholdet
imellem Kjøbstædernes og Landets Valg Districters Repræsententeres Antal i
Overeenstemmelse med Grundlovens 59 §.
Dat: 8 Febr: 1816.
26.
{Ditto} Stiftets Brev af 26 Martii 1816, hvorved efterlyses Jacob
Svendsen Tingsereid undvegen fra
Stavanger Byes Arresthuus.
27.
Ditto. hvorved efterlyses Johan
Halstenssøn Kursmed, undvegen fra Bergens Byes Arrest. Dat: 9 April 1816.
28.
Low. som fastsætter de
Betingelser, under hvilke Fremede kunde antages som Skipperborgere i Kongeriget
Norge. Dat: 14 Martii 1816.
Opbydelse: Bekjendtgjort at en Deel Umyndiges Midler
under Hardanger Overformynderie er at faae til Laans.
Derpaa
bleve følgende Documenter publicerede:
1.
Skjøde fra Sjur Aadsen og Tosten Aadsen Drægebrekke til Ole Aadsen paa
10 Mrk. Sm. i Drægebrekke for 66 Rbd. 4 mrk. N: V: ½ % 2
mrk. N: V: dat: 20de Mai 1816 (Gpb. fol. 636).
2. Do:
fra Knud Omundsen Eiken til Amund Iversen Tvedten paa et Nøst paa Tvedt for 8
Rbd. N: V:, dat: 20de Mai 1816. (Gpb.
fol. 636).
3. Skiftebrev
efter Lars Larssen Hougen, sluttet 19 Marts 1816, hvorved 2 Pd. 6 Mrk.
1816:
116
Smør ¾ Hud i Gaarden Hougen No: 12
er udlagt til Enken og Børnene.
4.
Contract af Omund Iversen Tvedten til Tomas Iversen Eiken om et Nøst,
dat: 20de Mai 1816.
5.
Afkald fra Anna Larsdr: Vig til Lars Nielsen Qvale for 5 Rbd. 40 s. N:
V:, dat: 20de Mai 1816.
6. Do:
fra Herborg Aadsdr: til Lars Larssen Brattebøe for 22 Rbd. 60 s. N: V:, dat:
20de Mai 1816.
7. Do:
fra Anna Iversdr: Fladebøes Mand til Iver Pedersen Fladebøe for 48 rbd 54 s. N:
V:, dat: 20de Mai 1816.
8. Do:
fra Anna Iversdr: Eikens Mand til Iver Pedersen Fladebøe for 14 Rbd. 69 s. N:
V:, dat: do: Dato.
9.
Afl: en Obligation fra Johannes Nilsen Jondalsøren til Lars Galtung,
dat: 12 Febr: 1802, stor 96 Rd., omskrevne til 96 Rbd. S: V:, qvitteret 28de
Febr: 1816.
Da
Ingen efter 3de Udraab meldte dem at have mere med Tinget at bestille, blev
Retten hævet.
A v W S Koren
Lars
Larssen Brattebøe, Lars Larssen Baggegaard, Lars Torgersen Qvale, Lars Nilssen
Qvale (alle Laugrettesmænd med iholdt
Pen).
Sommerting for Østensøe Skibrede 1816.
Aar
1816 den 21de Mai blev Retten sat paa Tingstedet Vigør til
Sommertings Holdelse for Østensøe Skibrede
Retten betjent af Stedets Sorenskriver, Koren, og følgende eedsorne Laugrettesmænd: Ellef Ellefsen Axnes, Johannes Larssen
Øvrevig, Lars Arnesen Berven, Omund Arnesen Skeie, hvoraf de tre Sidste nu
aflagde Laugrettes Eed, og betalte Eedtagelsespenge hver med 3 Rbd. 4 mrk. 8 s.
N: V: Ved Tinget var tilstede Hr: constitueret
Foged Barth, Skibredets Lehnsmand Johannes Jørgensen Øvrevig og endeel tingsøgende Almuesmænd.
Hvorda blev publiceret samme Kongelige Anordninger,
som ved Tinget for Jondals Skibrede, og som forhen Folio 115 ere extraherede.
Opbydelse: At Umyndiges Midler er at faae laant i Hardanger Wos og Lyseklosters Overformynderie blev bekjendtgjort.
Da
ingen efter Paaraab havde noget for Retten at andrage, blev Tinget udsadt til i
Morgen.
A v W S Koren
Ellef
Ellefsen Axnes, Lars Arnesen Saltkilen, Amund Amundsen Scheie, Johannes Larsen
Øvreviig, alle 4re med paaholden Pen.
Næste
Dag den 22de Maj 1816 blev Tinget fortsadt ved de i gaar benævnte
Rettens Personer:
Hvor
da blev publiceret følgende Documenter:
1.
Skjøde fra Johannes Iversen Djønnes Formyndere til Johannes Kittelsen
Dhønne paa 7 ½ Mrk. Smør i Djønne No: 34 for 120 Rbd. N: V:, dateret 22de Mai
1816. ½ % 3 mrk 11 s. N: V:
2. Do:
fra Vigørs Præstegjelds Almue til Hr: Sognepræst Irgens paa en Stuebygning paa
Vigørs Præstegaard for 50 Rbd. N: V:, dateret 22de Mai 1816.
3.
Fæstesæddel fra Hr: Sognepræst Irgens til Lars Tostensen Nesthuus paa
Pladset Hyldebarhougen, dateret 21de Mai 1816.
Medfulgte Reversal.
4.
Pantobl: fra Omund Arnesen Skeie til Lars Larssen Tvedten stor 800 Rbd. N: V: mod 1ste Prioritets Panteret i Gaarden Skeie,
dateret 21de Mai 1816.
5. Do:
fra Erik Brynildsen Rykken til Engel Olsen Soldal stor 150 Rbd. S: V: mod 3die Prioritets Panteret i Gaarden
Rykken, dateret 22de Mai 1816.
6.
Afkald fra Helga Tollefsdatter Aarhuus ved Mand til Lars Jansen Reistvedt for 49 Rbd. 84 s.
N: V:, dateret 21de Mai 1816.
7. Do:
fra Guri Arnesdr: No: 1268 ved Mand
til Arne Larssen Hellestvedt for 33 rbd 58 s. S: V:, dateret 20de Mai
1816.
8. Do:
fra Ragnilde Gjermundsdr: Nedrevig ved Mand
til Gjermund Asbjørnsen Nedrevig for 21 Rbd. 69 s. S: V:, dat: 21de Mai
1816.
9. Do:
fra Sjur Olsen Axnes til Lars Baarsen Stene for 112 Rbd. 22 s. S: V:, dateret
21de Mai 1816.
9!!.
Do: fra Ditto til samme Formynder for 31 Rbd. 39 s. N: V:, dateret do:
Dato.
10.
Do: fra Ingeborg Tostensdr: Birkeland til Mons Tollaksen Netteland for
11 rbd 79 s. N: V:, dateret 21de Mai 1816.
11.
Do: fra Ragnilde Larsdr: Moe ved Mand
til Lars Sjursen Moe for 33 Rbd. 77 s. N: V: dateret 21de Mai 1816.
12.
Aflyst en Panteobligation fra Sjur Haagensen Berven til Ole Gjermundsen
Klijde(?) stor efter Omskrivning 163 ½
Rbd. S: V:, dateret 4de Marts 1816, Qvitteringen, og selve Obligatione dateret
17de Octbr: 1809.
Da
Ingen efter 3de Udraab meldte dem at have mere med Tinget at bestille, blev
Retten hævet.
A v W S Koren
Ellef
Ellefsen Axnes, Lars Arnesen Saltkiil, Omund Arnesen Skeie, Johannes Larssen
Øvrevig.
Sommerting for Gravens Skibrede 1816.
Aar
1816 den 24de Mai blev Retten sat paa Tingstedet Eide til
Sommertings
1816:
116b
Holdelse
for Gravens Skibrede Retten betjent af
Stedets Sorenskriver, Koren, og følgende nye Laugrettesmænd: Gunder Olsen Tvedte, Endre Knudsen Tvedte,
Tormo Omundsen Garen og Hellie Dagsen Vignes, som nu alle aflagde
Laugrettes-Eed, og betalede hver for sig Eedtagelsespenge med 3 Rbd. 4 mrk. 8
s. Navneværdi. Ved Tinget var tilstede
den constituerede Foged Hr: Barth, Skibredets Lehnsmand og endeel tingsøgende
Almue.
Hvorda de foran Folio 115 extraherede Anordninger
bleve publicerede.
Opbydelse Umyndiges Penge er at faae laant mod
Reskriptmessig Pant hos Hardanger &c: Overformynderie hvilket nu blev bekjendtgjort Almuen.
Gammel Sag: Fol:
111 Sjur Olsen Rondestvedt med
flere mod John Hansen Westrem
om ulovlig Beitning paa Stølene Øvre og Nedre Slondalen.
Citanterne
Sjur Olsen Rondestvedt og David Nielsen Qvale mødte og paastod Dom efter forhen
indgivne, under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om fornødiges.
Sagvolderen John Hansen Westrem \mødte og/
fremlagde nu de beskikkede Stevnevidners Attest om, mundtlig at have
Contra-stevnet i denne Sag, hvilken
Attest nu blev oplæst og indtages her
saalydende #
Contra-Citanten fremstillede nu som
1ste Contra-Widne John Erichsen Haeim!!
(Haaeim), aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed.
HovedCitanterne erklærede: at da Contra Stevningen ikkun er forkyndt for
de nu her mødende Sjur Olsen Rondestvedt og David Nielsen Qvale, saa nedlægger
de Pro{t}test imod Contra Stevningens Antagelse og Contra-Vidnernes Afhørelse,
da De førhen!! førte Hovedvidner ikke heller ere {afhørte} \indstevnte/ hvorhos de nu i Anledning denne deres
Paastand leverede deres skrivtlige Indlæg,
der blev oplæst og indtages her
saalydende # Contra-Citanten paastod Vidnernes
Afhørelse.
Dommeren eragtede: Da de her mødende Hoved-Citanter Sjur Olsen
Rondestvedt og David Nielsen Qvale forhen have mødt for de øvrige
Citantere saa uagtet ikkun de og ei de øvrige Hovedcitantere ere indstevnte
og ei heller de forhen afhørte Hovedvidner, saa tilstædes dog den
tilsigtede Contra Vidneførelse, og Dommeren forbeholder sig ved den endelige
Dom eller nærmere Eragtning under Sagen at paaskjønne og kjende, hvorvidt
Vidnernes Usagn!! (Udsagn) kan være de øvrige Parter eller forhen afhørte
Hovedvidner Vedkommende eller paa dem at
have Virkning. Denne Eragtning blev for
Parterne oplæst.
Det i Eedtagne
1ste Contra Vidne John Erichsen Haeim!!
(Haaeim) forklarede: under sin aflagde
Eed, at det er vidende og kan bevidne, at Hellie Dagsen Wiknes forrige Aars
Sommer havde 4re Malke Creaturer paa Stølen Øvre Slondahl, den hele Tid, som
Creaturer der pleier at haves, undtagen, at den ene Koe blev taget derfra
førend den sædvanlige Tid. Videre
forklarede Vidnet, at hans Buedeie Christi Sjurdatter, som han havde i fællig
med Johannes Iversen Wiknes og Hellie Dagsen Wiknes tillod Vidnet for sin tredie part, at have en
Koe, hun eiede, i Beite afvigte Sommer paa Øvre Slondahlen. Da ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget.
2de Contra Widne Hellie Dagsen Wiknes aflagde
Lovens Eed om at ville vidne Sandhed, forklarede: at Sagsøgte John Hansen Westrem ikke havde
givet Vidnet, sidst afvigte Aar ringeste Tilladelse at have enten faae eller
mange Creaturer paa Stølen Øvre Slondahlen, da hans Forpagtningsseddel udviiser
hvad han havde Ret at have der, og Vidnet have valgt, at have sine Creaturer
der. Videre erklærerede Vidnet: at det, ligesom forestaaende Contra-Widne for
en trede Part
1816:
117
gav
Budeien Christi Sjurdatter Wambeim der
som 5te Hovedvidne er afhørt, Tilladelse at have hendes eiende en Koe i beite
paa Stølen øvre Slondahlen afvigte Sommer.
Contra Citanten John Westrem erklærede, at
han maa forundre sig over Vidnets Forklaring og udsigende under dets Eed, at
det siger sig, at det forrige Aar valgte Øvre Slondahlen til Beite for dets
Creaturer, da dog Contra Citanten ved Tøllev Mikkelsen Krogevig, Lars Halvorsen
Sponheim og Vidnets Tjenestepige Herborg Jacobsdatter, vil kunne bevise, at han
valgte Rembesdahlen til Beite for sine Creaturer sidst afvigte Sommer; men da
Contra Citanten ved at indkalde ham selv ikke kunne formode andet, end at han
havde tilstaaet Sandheden under sin Eed for Retten, og at altsaa ingen flere
beviser havde været fornøden saa kunne
Contra Citanten ei falde paa eller troe det fornødent at indstevne sidstmeldte
Vidner, hvorover han nu, her atter tilspørger Vidnet om det endnu vedstaaer sin
Forklaring at have valgt øvre Slondalen til Beite for dets Creaturer.
Vidnet blev nu atter tilspurgt: men vedblev sit Prov at have valgt Øvre
Slondahlen til Beite for sine Creaturer Afvigte Aars Sommer 1815. Ingen havde Vidnet videre at tilspørge afskediget.
Contra Citanten begjerede Sagen udsadt til
næstkommende Høsteting for da at kunne
faae afhørt bemeldte Vidner, som han anseer af Vigtighed for sig i denne Sag.
Hoved Citanterne nedlagde Indsigelse mod ald
Udsættelse da de agtnende!! (agtende)
Vidner er baade Sagen uvedkommende og tjener kun til unyttig Udflugt, da han
ved den engang nytte Udsættelse har haft Tid nok at indkalde alle fornødne
Vidner; men hvis det uagtet, tverimod!!
(tvertimod) deres Paastand Udsættelse
skulle bevilges af Dommeren, da samtykke de at Udsættelsen bliver til
Høstetinget, som en beleiligere Tid for alle vedkommende at møde en!! (end)
September Maanedsting.
Dommeren eragtede: Da Sagvolderen ikkun har nødt en Udsættelse,
og det nu ikke af Dommeren kan skjønnes hvorvidt de paaberaabte Vidner ere ham
fornødne, saa bevilges den forlangte Sagens Udsættelse til førstkommende
Høsteting, dog under Contra Citantens Ansvar, hvorvidt han ved den endelige Dom
maatte befindes at have brugt unyttig Sagens Forhaling.
Contra-Citanten betalede for Incamminationen
efter Afdrag af Tilsvars penge 3 rbd 2
mrk 4 s for 2 Contra Vidner at afhøre 1 rbd N: V:
for en {Eragtning} Udsættelse 2
mrk 4 s. N: V: Hoved Citanterne
betalede for en Eragtning 2 mrk 4 s: N: V:
Nye
Sag:
Sjur
Nielsen Tvedte som Curator for hans
Sønner Niels Sjursen og Sjur Sjursen Indre-Tveito fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest
om: at de til dette Ting har indkaldet
Helje Tostensen Hereid, at anhøre stevnet og ustævnte Vidner, see sig
overbeviist og at lide Dom med Omkostninger i Anledning en af Sagvolderen med
Citanterne indgaaet Handels Forpligtelse angaaende noget Tømmer med videre efter Stevne Attestens
Formeld, saa fremlagde han og Attest om,
ved mundtlig Varsel som Vidner at have indkaldet under Faldsmaals Straf Sjur
Olsen Rondestvedt og Helje Andersen Sponheim,
saa fremlagde han og Attest fra vedkommende Forligelses Commission at
Sagen derfra til Rettergang er henviist,
bemeldte 3 Attester bleve oplæste og indtages her saalydende
#
Sagvolderen Hellie Tostensen Hereid mødte og
vedtog lovlig Varsel og vilde Anhøre
hvad Citanten videre havde at irette føre.
1816:
117b
Efter nogen Samtalle frafaldt Parterne Sagen,
som Forligt.
Citanten betalede Inc: 4 rbd 3 mrk 12 s: N:
V: Sagvolderen Tilsvarspenge 1 rbd 1
mrk 8 s N:V:
Nye Sag: {Lars
Knudsen Nesset nu Nedre Hagestad}
\Lars Knudsen Nesse mod Simond Torkildsen Leqve./
\Simon
Torkildsen Øvre Leqve/ mødte for Retten og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om ved muntlig Varsel til dette Ting \at have indkaldet
Lars Knudsen Nesset eller Nedre
Hagestad/ at anhøre Vidner, og see sig overbeviist om, samt lide Dom med Omkostninger
i Anledning en imellem Dem indgaaen
Foreening og Handel angaaende en Jagt m: v:
Saa fremlagde og Citanten Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen
derfra til Rettergang er henvist
bemeldte 2de Attester indtages her
saal: #
Sagvolderen Lars Knudsen Nesse eller Nedre Hagestad, selv tilstæde vedtog lovlig Varsel for saavidt at han er
indstevnet rigtigen til at møde her idag; men da han forlængst med Væderparten
er forenet om, den omhandlede Jagts Løsning, som blev Citanten efter hans Ønske
tilstaaet førend Indstævning til Forligelses Commissjon, ligesom der ikke for
Forligelses Commissionen har været paastemt om nogen Erstatning for Ophold, saa
kan han heller ikke antage denne Deel af Sagen, og derfor paastaaer Sagen
Afviist.
Citanten Simond Torkildsen Øvre Leqve paastod
den fremmed.
Dommeren Eragtede: Da den fremlagde Attest fra Forligelses
Commission viser at sammestæds har været foretaget om den Omhandlede Jagtes
Løsning mellem Parterne, saa bliver denne Deel af Sagen efter Indstevningen at
fremme da lovlig Varsel er nødt; men i
henseende ulovligt Ophold og Skades Erstatning, da som Samme ikke af
Forligelses Commissjons Attest {ikke} kan sees der at have været foretaget, saa
kan samme ei heller her for Retten behandles
men Afvisses indtil den for Forligelses Commissionen har været foretaget
og mindelig Forening mellem Parterne forsøgt.
Eragtningen blev for Parterne oplæst.
Citanten Simond Torkildsen Øvre Leqve
fremstillede de tvende Vidner Lars
Johannesen Syse og Anders Larsen Wambeim, hvilke aflagde Lovens Eed om at ville
Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie
forklarede \enstemmingen/: Den
3de Maj sidstleden kom Citanten til Vidnerne, der ere de beskikkede
Stevnevidner fra Ulvigs Sogn og
formaaede dem at følge med sig til Sagvolderen Lars Knudsen Nesset nu Nedre Hagestad, der anhørde de da, at
Citanten Simon{d} Torkildsen Øvre Leqve, sagde til Sagvolderen at ville tale
med ham om deres sameiede Jægt, da de ikke kunne komme Overeens, og sagde: at han ville enten kjøbe eller sælge. Sagvolderen Lars svarede dertil: han vilde først høre hvad Priis Simond satte
paa sin Andeel. Simond svarede
dertil: at han ville enten have 3.000
Rbd. for sin 1/3 Part eller og betale
til Lars 6000 Rbd for hans 2/3 Parter.
Der blev ikke nævnt om det var Sølv eller Navneværd. Lars svarede dertil: {at} jeg vil ikke gjøre nogen af Delene enten sælge eller kjøbe uden jeg nødes dertil derpaa lod Simond ved Vidnerne forkynde for
Lars den Varselseddel til Forligelses Commissjonen, som her i Sagen er
fremlagt. Da Forkyndelsen var skeet,
sagde Lars: ”du skal blive
Jagteeier /: faae min Andeel af Jagten
:/ kom med Pengerne” Simond svarede hertil: Pengene kan jeg ikke skaffe strax, jeg {kan}
\vil/ ikke Love dem førend til Santehanstid.
Lars svarede hertil: ”Nej det vil jeg ikke med mindre Du vil Ansvare mig Pengenes Stigen
eller Falden til bemeldte Tid” Hertil
svarede
1816:
118
Simond nej
Pengenes Stigen eller Falden vil jeg ikke svare, men \ikkun/ den
\{ikkun}/ samme Sum. Mere blev ikke
talt herom den gang, undtagen de Ord, som Vidnerne hidtil har forglemt at
anføre, at da Lars sagde de Ord: Du skal
blive Ejer af Jagten, kom hid med Pengene
sagde han tillige ”jeg siger
Ansvaret fra mig Du veed hvor Jagten
ligger du kan selv tage den, der, hvor
du forlagte den” Vidnerne blev forelæst
deres Prov, som de vedstod rigtigt.
Ingen havde videre at tilspørge Vidnerne Afskediget.
Citanten erklærede: at han nu for Tiden ingen flere Vidner havde
at ahøre!! (anhøre), og da Sagvolderen har indstevnt Citanten til i Morgen, til
Penges erlæggelse i Anledning det efter hans formenende {herom} omhandlede
sluttede Jagtekjøb, saa nødes han at begjere denne Sag udsadt indtil han i
Morgen under bemeldte Sags Behandling faae see sin Vederparts Paastand, \Sagvolderen forlangte Dom/ hvilken Udsættelse Retten bevilgede.
Citanten betalede Incammination og for 2de
Vidner 5 rbd 3 mrk 8 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 rbd 1
mrk 8 s. N: V:
Da
ingen meldte dem med videre, blev Tinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren
Helje
Dagsen Wichnes, Endre Knudsen Tveite, Gunder Olsen Tveite, Tormo Ommundsen
Garen, alle med paaholden Pen.
Næste
Dag den 25 Maij blev Sommertinget for Gravens Skibr: fortsat
ved Stedets Sorenskriver og følgende Eedsvorne Laugrettesmænd Gunder Larsen Rønnestrand, Endre Knudssøn
Tveite, Gunder Olsøn Tveite, Tormond Ommundsen Garen.
Nye
Sag:
Lars
Knudsen Nedre Hagestad mødte og meldte for Retten at han til dette Ting har
indstevnt, Simon Torkelssen Øvre Leqve til at betale sig nogle Penge i
Anledning et Kjøb og Udløsning af en Jagt.
Sagvolderen Simon Øvre Leqve, selv
tilstæde vedtog lovlig Varsel og efter nogen Samtale bleve begge Parter
saaledes Forenet: Citanten Lars Knudsen
Nedre Hagestad beholder den Jagt som han og Sagvolderen forhen har ejet
tilsammen, og for Sagvolderen Simons 3die Deel i Jagten betaler Citanten inden
5 Aar fra Dato 2000 rbd N W, skriver toe Tusind Rigsbkd: Navne Værd, saaledes
som de nu ere, og er Simon imidlertid pligtig at modtage til Afdrag paa bemeldte
Kjøbesum, naar det tilbydes, saa meget og saa lidet som Citanten selv finder
forgodt, hvad enten det er meget lidet
eller halve eller heele Kjøbesummen, imidlertid nyder Simon ingen Renter af den
resterende Capital, men en Gang for alle tredieparten af Fragten, eller frii
3die Part af en Reise til Bergen. Jagten ejer Lars Knudsen Nedr Hagestad fra
Dato, og overleveres til ham inden en Uge fra Dato i samme Forfatning, som den
af Simon blev modtaget. Herved skal
tillige være forligt og afgiort, den Sag, som Simon herved Retten i Gaar
anhængiggiorde mod Citanten i Anledning forbemeldte Jagt. Dette deres Forlig begjærede de ved Rettens
Dom Stadfæstet, samt at Lars Knudsen inden fiorten Dage skal skaffe Caution,
som ikke skal kunde nægtes, naar den af uvillige Mænd ansees tilstrækkelig;
derpaa blev af Retten afgivet følgende
Stadfæstelses Dom: Forestaaende mellem
Myndige Personer indgangne Forlig bliver herved i Følge Lovens 5te Bog 1§ 1
Art: stadfæstet ubrødelig at holdes i alle dets Puncter og Bestemmelser, under
Executions Tvang inden 15 Dage efter denne Stadfæstelsis Doms lovlige
Forkyndelse, og de foreskrevne Terminer.
Denne Dom og Stadfæstelses Forlig, blev Parterne af Protocollen
forelæst,
Citanten betalte Indkamination 4 rbd 3 mrk 12
s N: W:, Tilsvarspenge 1 rb 1 mrk 8
s. Tilsammen 5 rbd 5 mrk 4 s. N: W:
Dernest
bleve følgende Documenter publicerede:
1.
Skjøde fra Elling Jenssen Følkedalen til Omund Haldorsen paa 15 ¾ Mrk
Smør, 7/40 Løb Salt, 7/40 Hud i Nedre Følkedal for Sum 1200 Rbd. N: V:, dateret
13de Mai 1816, ½ ProCent 6 Rbd. N: V:
2. Do:
fra Lars Olsen Varberg til Ole Larssen paa 2 Pd. 19 Mrk. Smør, ¾ Hud i Gaarden
Warberg No: 102, dateret 14de Mai 1816,
for 506 Rbd. N: V: Penge og Vilkaar for
5 Aar 560 Rbd. N: V: ½ Procent
5 Rbd. 2 mrk. N: V:
3.
Skiftebrev efter Søgni Nilsdatter Rønnestrand, sluttet 15de Decbr: 1815,
hvorved 1 Pd. 12 Mrk. Smør ½ Hud i
Rønnestrand er udlagt til Enkemanden Lars Sjovatsen og Børnene.
1816:
118b
4. Vilkaarbrev
fra Omund Haldorsen Følkedalen til Elling Jenssen, dateret 13de Mai 1816.
5.
Declaration af Do: henseende Indløsningen og Brugen af Gaarden Følkedal
af hans Børn og Afkom, dateret do: Dato.
6.
Vilkaarbrev af Ole Larssen Varberg til Lars Olsen Varberg og Huustro,
dateret 14de Mai 1816.
7. Fæsteseddel
fra Paul Torkildsen Leqve til Johannes Olsen Torblaae paa Pladsen Volden under
Læqve, dateret 7de Marts 1816, og
Reversal, dateret 24de Mai 1816.
8. Afkald
fra Sigri Larsdatter og Søgni Larsdatter Holve til Arv 8 rbd 7 ½ s. N: V: for
hver, tilsammen 16 Rbd. 15 s. N: V:, til deres Formyndere Nils Larssen Bilde og
Torbjørn Larssen Holve, dateret 24de Mai 1816.
9.
Udskrivt af Gravens Præstegjelds Forligelses Commissionsprotocol, eller
Forlig mellem Nils Knudsen og Tormod Amundsen Garen af 5te Marts 1814, og
10. en
paa Grund deraf afholdt Merkesætning mellem begge Brug i Garen, af 27de og 28de
Juni 1814.
11.
Aflyst en Obligation fra Omund Jonsen Ystaas til Omund Askoutsen Qvale,
stor, efter Omskrivning 210 Rbd. S: V:,
Qvitteret 10de Mai 1816.
12.
Do: fra Lars Nilssen Hougse til Hr: Rikold Kongsthun, dateret 28de Mai
1813, stor 200 Rbd. S: V:, qvitteret 6te Mai 1816.
13.
Do: fra Hans Tollefsen Haaeim til Arne og Simen Torkildsønner Leqve stor 280 Rbd. S: V:, dat: 14de Juni 1811,
qvitteret 11te Mai 1816.
14.
Do: en Ditto fra Ole Nilssen Haaeim til Elling Nilssen Langesetter stor 280 Rbd. S: V:, dateret 4de Marts 1813,
qvitteret 20de April 1816.
Da
ingen efter 3de Udraab meldte sig at have mere med Tinget at bestille blev
Retten hævet.
A v W S Koren
Gudmund
Larssen Rønnestrand, Endre Knudsen Tvedten, Gunder Olsen Tvedten, Tormo
Omundsen Garen (alle 4re med iholdt
Pen).
Sommerthing for Kingservigs og Røldals Skibreder 1816.
Aar
1816 den 28de Mai blev Retten sat paa Tingstedet Utne til
Sommertings Holdelse for Kingservigs og Røldals Skibreder Retten betjent af Stedets Sorenskriver,
Koren, og følgende 4re \nye/
Laugrettesmænd: Jon Pedersen Hougenes,
Nils Mikelsen Instenes, Jon Johannessen Vilure og Lars Johannessen Brandstvedt,
der alle nu aflagde Laugretteseed, og erlagde i EedtagelsesPenge Hver for sig 3
Rbd. 4 mrk. 8 s. Navneværdi. Ved Thinget
var tilstede den constituerede Foged Hr: Barth
og Skibredernes Lehnsmænd Christen Jonsen House og Ole Omundsen Hamre,
samt endeel tingsøgende Almue.
Hvor
da de foran Folio 115 extraherede
Anordninger bleve publicerede.
Opbydelse: Umyndige Penge er at erholde til Laans i
Hardanger &c: Overformynderie, hvilket blev Almuen bekjendtgiort.
Nye
Sag:
Poul
Osmundsen Horre mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners Attest
om, til dette Ting at have indkaldet Ole Olsen Horre at see sig overbeviist og
lide Dom med Omkostninger, fordi han ike har villet tiltræde den Aars Tjenest
hos Citanten, som han havde lovet og forpligtet sig til saa fremlagde og Citanten Attest fra
Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Retten er henvist bemeldte Attester bleve oplæste og indtages
her saalydende:
paa Sagvolderens Vegne mødte Gullich Olsen
Hamre, som anhørde forbemeldte Attester, og benægtede Søgemaalet paa
Sagvolderens Vegne med Declaration at
denne ike har lovet eller fæstet sig til Aarstjenest hos Citanten.
Citanten fremstillede, som
1ste Widne:
Orm Olsen Runnene blev forelæst Eedens Forklaring af Lov bogen, paa
mindet om Eedens Vigtighed, aflagde Lovens Eed med!! om at ville Vidne Sandhed
og intet fordølge, forklarede: Engang i
sidstleden fastens Tid fulgte Vidnet med her indstevnte Ole Olsen Horre fra
Citantens Boepæl til Niel!! (Niels) Horre.
Vidnet, dersom!! (der som) et løs Rygte havde hørt, at bemeldte Ole
skulle have fæste sig i Aars Tjeneste, til Citanten Paul, spurde bemeldte Ole
under Veis, skal du Ole {tjene} \nu/
komme at tjene hos Paul? Hertil svarede
Sagvolderen Ole: ”ja Gud veed det, jeg
faaer vel at prøve”! dette er alt hvad
Vidnet veed at forklare. Ingen havde
videre at tilspørge Vidnet afskediget.
Citanten Declarerede: at det andet indstevnte Vidne Samson Olsen
Horre
1816:
119
kunde
formedelst dets slemme Føre og Meniis ikke møde, hvorover Citanten seer sig nød
til, at forlange Sagen udsadt, til førstkommende Høsteting, hvortil den for Sagvolderen
mødende Gullich Hamre gav sit Samtykke.
Retten eragtede: den forlangte Udsættelse bevilges
Citanten betalede Incammination 4 rbd 3 mrk
12 s. N: V: for et Vidne 3 mrk, for Udsættelsen 2 mrk 4 s N: V: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 rbd 1
mrk 8 s.
Eeds Sag:
Sven
Olsen Utne, mødte for Retten tilligemed Greip Johannesen Utne, og begjerede for
Retten antaget i Eedfæstelse Johannes Iversen Brekke, at den Anvisning af
Grændsemærker imellem forbemeldtes Jordebrug, som han har gjort og forevist
dem, er sandfærdigen, de rigtige Mærker efter hans Vidende og Samvittighed.
Bemeldte Johannes Iversen Brekke, fremstod nu
og med opragte Fingere og Saligheds Eed stadfæstede, at den af han anviste
Grænselinie er efter hans Samvittighed og Vidende den sande og rette
Mærkeslinie. Ingen havde videre at
tilspørge Vidnet, afskediget.
Citanterne betalede 5 rbd 12 s. N: V:
Nye
Sag:
{Knud}
\Johannes/ Johannesen Digrenæs mødte for hans Broder Knud Johannesen Digrenæs,
og fremlagde, de beskikkede Stevnevidners Attest om, at bemeldte Knud ved
mundtlig Varsel til dette Ting har indkaldet Ellev Ingebrictsen Djønne, at see
sig overbevist og lide Dom til at skaffe Citanten noglede!! (nogle) belovede
Træmatrialier til en Jægt med videre
efter Attestens Formeld. Ligesaa
fremlagde Citanten Attest fra Forligelses Commission at Sagen derfra til
Rettergang er henvist, da Sagvolderen der ikke mødte bemeldte 2de Attester indtages her saalydende
#
Sagvolderen Ellev Djønne selv tilstæde
anhørde forbemeldte Attester oplæse, vedtog lovlig Varsel benægtede Søgsmaalet, og deklarede: at den Dag han efter Indstevningen skulde
have mødt ved Forligelses Commissionen, var en saa stærk Storm, at det var ham
umuligt at møde, da Ingen kunde komme over Ulgenæs Fjorden, ved hvilken han
boer og maate over, hvilket han med Vidner tilbød sig at bevise.
Den for Citanten mødende Johannes Digrenæs,
vedstod Rigtigheden heraf, og erklærede sig selv at vide: det var rigtigt, at Stormen hindrede ham fra
at møde, og at han derfor ikke herom behøvde at lade Vidner Afhøre. Mødende Johannes Digrenæs forklarede: at Vinteren 1815 indgik mødendes Broder Knud
Johannesen Digrenæs og Gunder Olsen Mæland en Handel og Foreening i Bergen med
Sagvolderen Ellev Ingebrictsen Djønne for en vis accorderet Betalling skulde
skaffe dem Træmatrialer til en Jagt. Comparenten var til stæde ved Foreeningen
og hørde den, og har siden afkjøbt forbemeldte Gunder Olsen Mæland hans Andeel
i bemeldte Handel.
Citanten fremstillede nu som
1ste og 2de Hoved Vidne: Nils Olsen Aga, Lars Jacobsen Haugstvedt
1816:
119b
hvilke
begge aflagde Lovens Eed, med Løfte om at ville vidne Sandhed, og intet
fordølge eller fordreie, forklarede enstemmig
de vare begge tilstæde i Bergen, den Gang, den her paastevnte Handel
skeede, og hørde da: at her indstevnte
Ellev Ingebrictsen Djønne, bleve forenede med Knud Johannesen Digrenæs og
Gunder Olsen Mæland, at skaffe dem alt fornøden Træeværk til et Fartøy af 16
Alens Kjøl, hvorfore han skulde have i Betalling 1111 rd Dansk Courant,
saaledes var Accorden, og hvorpaa ham af Citanten Knud Digrenæs blev leveret i
Haandepenge 30 rd Dansk Courant ved en fem Rigsbankdalers Seddel Ellev modtog,
som Haandpenge. Dette skeede Vinteren 1815 i Bergen noget for Paaske. Vidnerne forklarede: at de aldeles ikke kan erindre, at der
bemeldte Tid, blev talt om, eller bestemt hvad Tid Træfanget skulde
skaffes ei heller hvad Tid Pengene
skulle betales. Ingen havde videre at
tilspørge Vidnerne afskediget.
Sagvolderen deklarede: at han agter at bevise, at den her paastemte
Handel, blev frafaldet og ophævet imellem Parterne, og til den Ende begjerede
han Sagen udsat til næstkommende Maaneds ting, hvilket Citanten bevilgede.
Retten eragtede: Sagen udsættes til næste Ting.
Citanten betalede Incamination 4 rbd 3 mrk 12
s. og for 2 Vidner 1 Rbd, ialt 5 rbd 3
mrk 12 s N: V: Sagvolderen betalede
Tilsvarspenge 1 Rbd 1 mrk 8 s. N: V:
Nye
Sag:
Hellie
Olsen Grøve mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om
til dette Ting, at have indkaldet Hellie Ormsen Øverland at anhøre Vidner, og
lide Dom i Anledning ulovlig Rising i Citantens Birkeskov, alt ifølge indgaaet
Forlig inden Forligelses Commissionen imellem dem i denne Sag, Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Commissionen, at saaledes denne Sag derfra til Rettergang er hvenvist!!
(henvist). Bemeldte 2de Attester blev
inden Retten oplæst og indtages her
saalydende #
Sagvolderen Hellie {Olsen Grøve} \Ormsen/ Øvreland,
selv tilstæde vedtog Lovlig Varsel, og
ville anhøre de indstevnte Vidner.
Citanten \fremstillede/ som {første Vidne}
1. Vidne Knud Jonsen Hauge, blev forelæst
Eedens Forklaring af Lovbogen, paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for
Meened, aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville Vidne Sandhed, og intet
fordølge eller fordreie, forklarede:
Tyvendehelgen sidstleden, nemlig den 13 Januari saae Vidnet om Formidagen, at her indstevnte
Hellie Ormsen Øvreland og hans Søn Orm Helliesen kom fra Skoven, den eene med
en Børe Ris og den anden med Høe. Natten
foran, og samme Morgen faldt Snee og drev tillige saa at alle Spor, næsten alle Vegne, som vare
ældere end fra samme Morgen, var usynlige. Vidnet fulgte tilligemed Citanten og
her indstevnte Vidne Thore Sjursen Grøve
efter Citantens og Søns Skispor, og vare ingen andre Spor, end deres at
see. Vidnet og Medfølgere fulgte Sporene fra, tet ved hans Huus ind i Citantens
Skov, hvor
1816:
120
der
vidste sig Spor efter, at den ene af dem, havde gaaet igjennem Skoven op til en
Høelade, som hørte Sagvolderens Søn til, men den anden vidste der sig efter
Sporene, hvor han havde gaaet, rundtom Birketræer i Citantens Skov, at der
nylig var skaaret Qvister af Træerne; thi der laae paa Sneen ubedækket Brommen
eller Frøet og øvrige Rusk af Birkeriset, som vidste, at det rimeligevis ikke
var længe siden der var bleven skaaret, men Vidnet gav ei saa nøie Agt efter, hvormeget
eller lidet det havde Sneet om Natten eller Morgenen, at det, med sin saligheds
Eed tør bekræfte, at det var skaaret samme Dag
eller kunne været skaaret Aftenen foran.
Vidnet saae og ved at følge Skiesporene, at En, som havde baaret
Birkeqvisterne var falden paa et Sted med Børren, og at den som bar Høet, og
den, som bar Qvisten, var kommen sammen ved en Alfarvei, hvor ingen Spor fantes
efter fleere, end forbemeldte toe.
Vidnet kunde \intet/ Videre Vidne,
afskediget.
2det Vidne Thore Sjursen Grøve aflagde Lovens
Eed sagde sig Svoger til Citanten, der
er gift med Vidnets Søster, forklarede sig i et og alt overeenstemmende med
forestaaende Vidne, og lagde til, at Vidnet veed med Sikkerhed, at det havde sneet
en deel om Natten og Morgenen førend de fulgte Sporene, og Sneede endog lidet
medens de fulgte dem. Om Natten og Morgenen var det tillige blæst og Sneen dræv
meget. Da Brommen vidste sig klart med saare lidet Snee paa, skjønnede Vidnet,
at Birkeqvisterne maatte være blevne skaarene nylig samme dag. Sagvolderen gjorde Indsigelse mod dette
Vidnets Gyldighed, som Citantens Svoger.
Vidnet forklarede videre, at det ikke saaledes som første Vidne saae Sagvolderen og hans Søn, da de kom hjem
med Birkeqvisterne og Høet. Vidnet
vidste intet videre til Oplysning
afskediget.
3die Vidne Orm Helliesen Øvreland Sagvolderens Søn aflagde Lovens Eed, at ville Vidne Sandhed,
og intet fordølge eller fordreie, forklarede:
Vidnet fulgte omhandlede Dag med sin Fader noget hen paa Morgenen til
Skoven, Vidnet for at hente Høe, og hans Fader efter Birkeris til Chreaturene.
Deres Vei gaaer igjennem Sagvolderens Skov til Vidnets Løe, som ligger ovenfor
{Sagvolderens} \Citantens/ Skov, og til Sagvolderens Skov, som ligger noget
længer hen i Lien fra Citantens Skov. Vidnet skildtes med sin Fader i Citantens
Skov ned paa Myhrene. Vidnet gik op til sin Lade og tog Høe, hvor hans Fader imidlertid gik hen, veed
Vidnet ikke, og saae ham ei førend Vidnet ved sin Tilbagekomst traf ham ved den
Alfare-Vei noget foran sig, hvor de da fulgtes hjem bemeldte Dags
Formiddag. Da Vidnet bemeldte Dag gik
igjennem Citantens Skov saae han
1816:
120b
ikke
allene gamle Skiespor, men ogsaa nye. Dagen foran saavelsom dagen derfor igien, var Vidnet i
Citantens Skov og saae da, at der var
nylig bleven skaaret Birk. Vidnet vidste
intet videre til Oplysning afskediget.
4de Widne Gullich Olssen Hamre, aflagde
Lovens Eed, forklarede: at det kan
bevidne, at der Natten til omhandlede 13de Januari sidstleden faldt en Deel
Snee, men hvor tykt eller meget, kan Vindet ei oplyse, dog erindrer det, at det
var saa meget, at det dækkede og borttog alle Skjispor, dog dræv det mest om
Morgenen, og Sneede mindre hvilket er
alt hvad Vidnet kan oplyse afskediget.
Citanten erklærede: ingen flere Vidner at have at lade
Afhøre og indlod Sagen til Doms efter
Indstævningen.
Sagvolderen benægtede aldeles, at have taget
eller skaaret Birkeris i Citantens Skov, og paastod sig frikjendt, da de hørte
Vidner ingenlunde \kan/ bevise Beskyldningen, hvorover han henholder sig til
Forliget inden for Forligelses Commissionen, og saaledes ogsaa fra sin Side
indlod Sagen til Doms:
Dommeren Eragtede: Sagen optages til Doms.
Citanten betalede Incamination 4 rbd 3 mrk 12
s. og for 4re Vidner 1 rbd 3 mrk N:
V: Sagvolderen betallede Tilsvarspenge
1 rbd 1 mrk 8 s. N: V:
Nye
Sag:
Helje
Jacobsen Willure mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners
Attest om, til dette Ting at have indkaldet Tobias Tobiassen Eidnes at see sig
overbeviist og lide Dom med Omkostninger for at have beskyldt Citanten at have
dræbt en ham /: Sagvolderen :/ tilhørende Gjed, samt at betale Citanten
Fosterløn for en Kille saa fremlagde
han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er
henviist bemeldte 2 Attester bleve
oplæste og indtages her saalydende #
Sagvolderen Tobias Tobiassen Eidnes mødte ike
efter Paaraab, men hans Fader Tobias Haldorsen Eidnes mødte og nedlagde
Indsigelse mod Søgsmaalet, paa Grund af, at indstævnte hans Søn er Mindraarig
og Soldat og at Comparenten som hans
Fader og fødde Curator ike er bleven
indstævnt endten til Forligelses Kommissionen eller Retten og heller ike hans Kompagnie Chef, i hvilken
Anledning Comparenten nu nedlagde i Retten en Skrivelse fra Hr: Major
Coucheron, af Dags Dato, som blev oplæst og indtages her saalydende
#
Citanten
som nu indsaae det fornødne at indstævne Sagvolderens Curator, til
Forligelses Commissionen, erklærede for denne Gang at frafalde Søgsmaalet.
Citanten betalede Incam: 4 Rbdl 3 mrk 12
s Sagvolderen 1 Rbd 24 s alt N: V:
Nye
Sag:
Helje
Amundsen Maachestad mødte for Retten og fremlagde de beskikede Stevnevidners
Attest om til dette Ting at have indkaldet Ole Jacobsen Rogde at see sig
Overbeviist og lide Dom med Omkostninger for skyldige 100 Rbdl med videre saa fremlagde han og \2/ Attester fra
Forligelses Commissionen, som viser at Sagen der har været behandlet og er
henviist til Rettergang bemeldte 3
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende ##
Sagvolderen Ole Jacobsen Rogde, selv
tilstæde, vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten havde at
iretteføre, og af hvad Aarsag at der første Gang var til Forligelses
Commissionen stevnt paa Summa 83 Rbdl 2 mrk
og sidste Gang samt nu til Retten paa 100 Rbdl samt Renter af 83 Rbdl 2 mrk fra første
Indkaldelse indtil Betaling skeer.
Citanten forklarede: at Sagen har sin Grund deri, at Citanten har
at fordre hos Sagvolderen 83 Rbdl 2 mrk for resterende paa et Hestekjøb og da Parterne efter første Indstævning for
Forligelses Commissionen, siden udenfor Commissionen ere blevne forenede om, at
Sagvolderen formedelst hans
Efterladenhed ike til den belovede Tid at betale Pengene, skulle til Skades
Erstatning, istædenfor den skyldige Sum betale 100 Rbd N: V:, og derfore er nu
stevnt paa sidstmeldte Sum. Citanten
fremstillede som
1ste Vidne Wiglich Sjursen Maachestad aflagde Lovens Eed forklarede:
anden Tirsdag efter sidstleden Paaske anhørde Vidnet at Sagvolderen bød
Citanten de for en Hest skyldige 83 Rbdl 2 mrk
men \ville/ levere{de og} 2de 50 Rbd Sedler og forlangte 16 Rbdl 4 mrk tilbage, men
Citanten havde ike at levere tilbage hvorover
Sagvolderen ingen leverede, nogen kort
Tid efter ville Sagvolderen levere Citanten 85 \Rbdl/ men forlangede Caution for de 1 Rbdl 4 mrk
Citanten ike strax havde at tilbage levere
Vidnet vidste intet videre at forklare end at Pengene bemeldte Tid ei af
Citanten bleve modtagne eller af Sagvolderen leverede da ingen Caution skaffedes af Citanten afskediget
2de Hoved Vidne Jarand Sjursen Maachestad
aflagde Lovens Eed, forklarede: at det
anhørde den gang Sagvolderen tilbød at levere 85 Rbdl hvis Citanten for de 1 Rbdl 4 mrk han
forlangte tilbage skaffede Caution
1816:
121
da
han ingen {Penge} \Smaasedler/ eiede at levere tilbage, og at derover ingen
Betaling erholdtes:
Citanten indlod nu Sagen til Doms efter
Indstevningen og med Paastand om Renter
og Sagens Omkostninger.
Sagvolderen begjærede Sagen udsadt til neste
Ting for at kunne Contrastevne, hvilken Udsættelse Retten bevilgede:
Citanten betalede Incam: 4 Rbd 3 mrk 12 for 2 Vidner 1 Rbd Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 Rbd 24
s og for en Udsættelse 2 mrk 4 s N: V:
Hermed
blev for i Aften sluttet og Tinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren
Niels
Michelsen Instenes, John Pedersen Ougenes, John Johannesen Willure, Lars
Johannesen Brandstvedt
Neste
Dag den 29de Maj blev Tinget fortsadt ved de i Gaar benævnte
Rettens Personer, undtagen at Johannes Svendsen Utne sad i Stædet for Niels M:
Instenes
Hvor da blev foretaget:
Nye
Sag:
Peder
Johnsen Ragde mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest
om, til dette Ting ved muntlig Varsel, at have indkaldet Knud Larsen Mæland, at
anhøre Vidner, og Opgjørelse om, hvad han er Citanten skyldig og derefter at lide Dom med Omkostninger at
betale det skyldige, saa fremlagde han
og Attest fra Forligelses Commissjonen at Sagen derfra til Rettergang er
henvist, da Sagvolderen ikke mødte
bemeldte Attester blev oplæst og indtages her saalydende
#
Sagvolderen blev paaraabt, men mødte
ikke ei heller nogen paa hans Vegne.
I Anledning Varsels Attesten anmærkede
Citanten: at den andre der indvarslede
Person ved Navn Peder Svendsen Sexe er indviklet i deres Mellem-Regning, men da
han ikke henhører under dette Forum, men under LyseClosters godts, saa er han
ei heller hertil indstevnt. Citanten
deklarede: at han tilligemed her
indstævnte Knud Larsen Mæland, og den i Varselseddel til Commissionen benævnte
Peder Svendsen Sexe have i fællig havt
eller drævet Handel. Regning om denne deres Handel opgjorde de mundtlig
indbyrdes noget for Jul sidstleden og de
2de Mænd Holger Berven og forbemeldte Peder Svendsen Sexe, optegnede da
Citantens Tilgodehavende paa en Seddel uden Dato, hvilken Seddel Citanten nu
fremlagde, der blev oplæst og indtages her
saalydende # Ifølge denne Seddel har Citanten at fordre
hos begge sine Medhandlende, den der anførde Sum 3470 rd DC:
eller 578 Rbd 2 mrk N: V: heraf
har Citanten imodtaget siden sidstleden Jul 950 rd DC: eller 158 rbd 2 mrk N: V: følgelig har Citanten til gode 420 Rbd: N:
V: eller hos hver især af bemeldte
Medhandlende 210 Rbd: N: V: og disse toe
Hundrede og ti Rigsbankdaler Navneværd, er det Citanten herved nedlægger
Paastand om, at blive ved Dom tilkjendt hos Sagsøgte Knud Larsen Mæland tilligemed Renter 4re ProCento fra
Indstevningens Dato til Forligelses Commissionen den 8de denne Maaned, til
betaling skeer, samt denne Sags Omkostninger efter Dommerens Skjøn, og at
Indstevnte, som ingenstæds har villet Møde, enten for Forligelsescommissionen
eller her for Retten maae derfor ansees
med en klækkelig Mulct. hermed indlod
Citanten Sagen til Doms.
Da ingen meldte dem med videre \blev
eragtet/ Sagen optages til Doms.
Citanten betalede Incamination 4 rbd 12 s. N:
V:
Derpaa
bleve følgende Documenter publicerede:
1.
Skjøde fra Jakob Mikelsen Eitrem til Johannes Johannessen Digrenes paa 1
Pund Smør i Gaarden Eitrem i Odde Sogn, for 187 rbd 3 mrk N: V: og Vilkaar for 5 Aar 350 Rbd. N: V: dateret 17de April 1816. ½ Procent
2 Rbd. 4 mrk 2 s. N: V:
2. Do:
fra Tore Sjursen Grøve til Hellie Olsen Grøve paa 9 Mrk Smør i Grøve No: 6 i Røldal, for 1187 rbd 3 mrk N: V: dateret 29de Mai 1816. ½ Procent
5 Rbd 5 mrk 9 s. N: V:
3.
Paategning paa et Do: fra Jørgen Jacobsen Digres!! (Digrenes) m. Flere
til Jon Jørgensen, angaaen-
1816:
121b
de
Odel i en Anpart i Gaarden Digrenes.
Skjødet dateret 5te, Paategningen 18de, Martz 1816.
4.
Skiftebrev efter Christi Østensdatter Digrenes, sluttet 12te Marts 1816,
hvorved 1 Pd. 7 ½ Mrk. Smør i Digrenes er udlagt til Enkemanden og Børnene.
5. Do:
efter Sjur Salomonsen Skare, sluttet 28de Marts 1816, hvorved 1 Pd. 4 ¾ Mrk
Smør er udlagt i Gaarden Skare til Sterbboenken og Børnene.
6. Do:
efter Ingeleiv Jørgensdatter Helleland, sluttet 12te Marts 1816, hvorved en
Stolpebod eller Stabur paa Helleland er udlagt til Børnene.
7.
Vilkaarbrev fra Johannes Johannessen Digrenes til Jakob Mikelsen Eitrem
og Huustro paa aarligt Vilkaar af Gaarden Eitrem, af Værdi for 5 Aar 350 Rbd. N: V:, dateret 17de April 1816.
8.
Obligation fra Svend Olsen Jøsendal til Torgiuls Helliesen Jaastad stor 416 Rbd. 4 mrk N: V: mod 1ste Prioritets Panteret i endeel Løsøre;
dateret 16de April 1816.
9. Do:
fra Hellie Olsen Grøve til Tore Sjursen Grøve, stor 533 Rbd. 2 mrk. S: V: mod 1ste Prioritets Panteret i 9 Mrk Smør i
Grøve No: 6; dateret 28de Mai 1816.
10.
Forligelsescommissionsforlig af 13de November 1815 mellem Gaarden Espes
Opsiddere angaaende deres Fæbeite og Gjerder.
11.
Fæsteseddel fra Torkild Omundsen Berge til Ole Aslaksen Bergemellem paa
Pladset Bergemellem, dateret 27de October 1814.
Medfulgte Reversal.
12.
Afkald fra Gunder Gundersen Langesætter for hans Faderarv 6 rbd 77 s. S:
V:, dateret 29de Mai 1816.
13.
Aflyst en Obligation fra Gullik Jonsen Bolsnøstet til Lars Galtung af 15de
October 1810, stor, efter Omskrivning, 22 1/7 Rbd. S: V:, qvitteret 11te Mai
1816.
Da
Ingen efter 3de Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille, blev
samme sluttet og Rætten hævet.
A v W S Koren
Johannes
Vines, Jon Pedersen Augenes, Jon Johannes!! Villure, Lars Johannessen
Brandstvedt. (alle Laugrettesmænd med iholdt
Pen).
Justitssag mod Tyvsarrestanten Thore Endresen Bakken.
(See Forhøret Folio 112)
Aar
1816 den 24de Junii blev Extraret sat paa Gaarden Helleland af
Stedets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettesmænd Sjur Samsonsen Helleland, Lars Olsen
Helleland, Endre Jenssen Helleland og Mikel Endresen Helleland, for efter
Amtets Ordre at behandle en Justitssag mod Tyvs arrestanten Thore Endresen
Bakken, som forhen har kaldet sig Thore Trondsen og Thore Ellendsen Lykken.
Hvor da
mødte Procurator Baade som befalet Actor, og fremlagde skrivtlig Justits
Stævning af 5te denne Maaned i lovlig forkyndt Stand, ved hvilken Thore
Endresen Bakken som han senest har
navngivet sig, til idag er indkaldet at see Documenter irettelagte og Rettens
Examination at være undergiven, stævnte og ustævnte Vidner at paahøre og Dom at
lide i Anledning en deel af ham forøvede Tyverier, alt i Overeenstemmelse med
Stævningens udførligere Formeld og nermere inden Retten nedlæggende Paastand og
Irettesættelse. Comparenten dernest
fremlagde Stiftets Ordre til nerværende Sags Anlæg af 6te forrige Maaned, som er tegnet paa et
den 17de April sidstleden optaget Forhør, som siden skal vorde irettelagt; saa fremlagde han og en fra den constituerede
Foged Barth under 3de denne Maaned tilhændekommen Indberetning angaanede den
for Tiltalte beskikkede Defensor, der viser, at Actor ikke før end den 5te
dennes har kunnet udstede Stevning i Sagen.
Endelig fremlagde han de sig fra Amtet tilstillede Sagen vedkommende
Documenter, nemlig et under 17de Marts
forrige Aar her under Jurisdictionen optaget Præliminair Forhør mod Tiltalte
Thore Endresen og Torkel Torkelsen Hovland, hvorved er hæftet en Extrarets Act
af 5te Juni forrige Aar; et
Præliminair-Forhør af 17de April dette Aar;
en Skrivelse fra Procurator Hass til Amtmand Sommerfelt af 2den Marts
dette Aar, hvorpaa er tegnet Hr: Amtmandens Ordre af 12te Marts nestefter,
betræffende Tiltaltes Transport her til Jurisdictionen; de i sidstnævnte Skrivelse angivne Bilage,
saasom: en Anmeldelse fra Østen
Ellingsen Berven af 9de December forrige Aar;
Signalement over Tiltalte af samme Dato;
Pastor Leghs Skrivelse af 15de Novbr: forrige Aar; Hr: Proust Hertzbergs Brev af 12te December
samme Aar; Hr: Foged Flors Skrivelse af
3de Januarii dette Aar; Christians Amts
Skrivelse til Procurator Hass af 6te Januarii, samt en Extract af det Passerede
i Sagen, under Birie Jurisdiction, saavelsom et Tingsvidne, optaget i Valders, hvilke
Documenter Comparenten begjerede læste, Stævningen og den constituerede Foged Barths
Brev i Acten indførte, men Forhørene med derved heftede Documenter den i sin Tid udstedende Doms Act
vedheftet. Hvornest han udbad sig, at
Tiltalte tilligemed hans Defensor Tobias Haldorsen Eidnes maatte blive
paaraabte, og den Første foreløbig tilspurgt, om han vedkjender sig sine sidste
inden Retten den 17de April afgivne Forklaringer {ihenseende hans} og
Tilstaaelser. Bemeldte Stævning og
Barths Brev blev oplæst og indtages her
saalydende #
1816:
122
Arrestanten \Tore Endresen Bakken/ var nu
tilstede for Retten, fri for Baand og Tvang, tilligemed den for ham beskikkede
Defensor Tobias Haldorsen Eidnes, som fremleverede den ham af constituerede
Foged Hr: Barth under 28de Mai sidstleden udfærdigede Beskikkelse at være
Defensor for Angjældende Thore.
Ermeldte Skrivelse blev oplæst og indtages her saalydende:
# Arrestanten, da ham blev nu
forelæst de af ham under forhen optagne her fremlagde Forhøre, vedblev aldeles
i Et og Alt sin under 17de April sidstleden afgivne Forklaring, som han paastod
at være den rette og sandfærdige Tilstaaelse, og at den Oplysning, han kunde
afgive, og, uagtet adskillige forelagde Spørgsmaale, kunde dog ingen nermere
Oplysning af ham erholdes over de stjaalne Effecters Anvendelse, og om han
endnu havde nogle af dem forstukne i Behold, eller enten Medvidere eller Hælere
i de begangne Tyverier uden som forklaret.
Actor fremstillede som
1ste og 2det Vidne Pigerne Anna Iversdatter og Jorand
Tostensdatter, begge her fra Nabogaarden Oppedal, der begge som 4de og 5te
Deponent haver afgivet Forklaring under Forhøret til denne Sag den 17de April
sidstleden. De bleve nu paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed,
samt forelæste Eedens Forklaring af Lovbogen; hvorefter de med oprakte Fingre
og Saligheds Eed lovede at vidne Sandhed og Intet fordølge eller fordreie. De
forklarede dem {Begge ald} eenstemmigen Begge overeenstemmende med deres under
Forhøret afgivne Forklaring, som nu blev dem {atter} derefter forelæst, hvorhos
de erklærede, at de intet Videre til Oplysning vidste at afgive afskedigede. Som
3die og 4de Vidne fremstod Viglik Hanssen
Sexe og Peder Svendsen Sexe, der, efter at have med forestaaende Vidner anhørt
Eedens Forklaring af Lovbogen, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og
intet fordølge eller fordreie, bleve forelæste deres som 2den og 3die
Deponentere afgivne Forklaring den 17de Marts forrige Aar under daværende
Justitssag mod her {arresterede} angjældende Thore Endresen Bakken, som den
gang kaldte sig Thore Trondsen, samt medskyldige Torkild Torkildsen Hovland \som/ her for Retten {verserende Justits} for
Tyverier vare tiltalte, og af hvilken Sag Udskrivt her er fremlagt. Vidnerne
vedstode \begge/ Rigtigheden af deres der afgivne i henseende her anklagede
Thore Endresen, hvorhos de paa Tilspørgende erklærede, at de nu her i Retten
nøie gjenkjender, at her angjældende Thore Endresen er den samme Person, som
den gang kaldte sig Thore Trondsen. De veed iøvrigt Intet at forklare, enten om
hans {beg} senere begangne Tyverier, eller forhen førte Vandel lige saa lidet som de kjender hans Formues
Tilstand eller veed om han har Medskyldige eller Medhælere, eller om han
nogetsteds har forstukket i Behold {af} hvad han har stjaalet, eller hvor han
\har/ gjort af det. Vidnerne, som intet
Videre vidste til Oplysning, blev atter forelæst deres Prov, som de vedstod
rigtig tilført, og da Ingen havde videre at tilspørge dem, bleve de
afskedigede. Som
5te Vidne fremstod Sjur Christensen Sexe,
sagde sig 70 Aar gammel, og for nogle faa Dage siden at have nydt Alterens
Sacramente, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, hvorefter
han med oprakte Fingre og Saligheds Eed bekræftede at han aldeles ikke kjender
her anklagede Thore Endresen Bakken, eller, som han før har kaldet sig, Thore
Trondsen, eller veed om hans Vandel og Tyverier, og har aldrig skyldet til ham
2 Skjepper Potates, ei heller betalt ham dem for Arbeide, som Vidnet hørde
Angjældende skal have foregivet for Østen Ellingsen Aasvigen, efter dennes Forklaring
som 5te Vidne den 5te Junii forrige Aar, under den Justitssag, som da verserede
her for Retten mod angjældende samt Torkild Torkildsen Hovland for begangne
Tyverier. Vidnet, som paa adskillige
givne Spørsmaale, intet vidste til Oplysning, blev afskediget. Som
6te Vidne fremstod Hellie Helliesen Aase,
der, efter foregaaende Paamindelse som de forrige Vidner om Edens Vigtighed og
Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed og Intet fordølge,
sagde, at han aldeles intet veed at forklare om her angjældende Thore Endresen,
enten i henseende til hans Liv og Levnet, eller i Henseende til de af ham
begangne Tyverier, langtmindre hvor han kan have hengjemt de stjaalne Koster,
eller om han har havt enten Medskyldige eller Hælere; og da Vidnet saaledes, efter adskillige
Spørsmaale, intet vidste til Oplysning at afgive, blev han fra Retten
afskediget.
7de Vidne
Lehnsmand Ole Svendsen Sexe, sagde sig i sit 44de Aar og indeværende Aars Foraar at have nydt
Alterens Sacramente, og efter, {som} \med/ de forestaaende Vidner at være
bleven paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde han Lovens
Eed at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede, at han
nøie gjenkjender her anklagede Thore Endresen Bakken at han er den samme
Person, som forrige Aar, tillige med Torkild Torkildsen Hovland, var under
Justitiens Tiltale her for Retten for begangne Tyverie, og som Arrestant i
Forvaring hos Vidnet rømte fra Vidnet Natten til den 11te April afvigte Aar
1815; men at Vidnet iøvrigt ikke veed eller kan give Oplysning om de af
Arrestanten begaaede Tyverier, hvor han har siden vandret, om han har havt
Meddeelagtige i de forøvede Tyverier, hvor han har hengjemt Kosterne eller i nogen anden Henseende hvad der kan
give Oplysning om hans Forbrydelse
afskediget.
Derefter fremstod de frastjaalne Østen Ellingsen Aasvig eller Nedre Berven,
Osmund Jacobsen Aasvig, Lars Omundsen Aasvig, Erik Larssen Sandstøe, og Lars
Haldorsen Mæland, der alle sagde sig i dette Aars Foraar at have nydt Alterens
1816:
122b
Sakramente,
hvorefter de med oprakte Fingre og Saligheds Eed bekræftede alle og enhver for sig at de dem frastjaalne Varer og Effecter ere
dem frakomne imod deres Villie og Vidende, og at enhver af dem er tilfreds med
den i Forhørene og under forrige Sag anførde Taxt, hvorhos dog Lars Haldorsen
Mæland anmærkede, at de ham frastjaalne Ting ikke ere ham frakomne ved her
anklagede Thore Endresen Bakken, med!! (men) ved hans medskyldige, forrige Aar
her for Retten dømte Torkild Torkildsen Hovland. Videre forklarede Østen Ellingsen Aasvig
eller Nedreberven, at de tilbage\er/holdte Effecter, 1 sort Dug med Silkesøm, vurderet for 1 Rbd.
3 mrk., en Strylerrets Skjorte for 2 rbd
3 mrk, 1 Par Sko 8 Skill.
og en rød Trøie for 4 mrk., som fulgte Arrestanten østerfra og som Comparenten erholdt tilbageleveret
inden Retten under Forhøret til denne Sag den 18de April sidstleden, ere ikke
anførte eller indberegnede i hans samme Dag til Retten indgivne Liste over de
ham frastjaalne Sager, der foruden disse Ting beløbe til Værdi 456 Rbd. 32 s.
N: V:, som han nu endnu ikke har bekommet tilbage; derimod er Arrestanten
bleven tilleveret de i Forhøret ommeldte af ham efterladte 1 Par Sko, 1 Par
Strømper, 1 Bugse, 1 Trøie, 1 Skjorte og 1 rød Trøie, dem nu Arrestanten selv
nu efter sin Tilbagekomst har taget i Brug.
Arrestanten, som herom af Retten blev tilspurgt, vedstod Rigtigheden
heraf, og var tilfreds med den anførte Taxt.
Videre forklarede samtlige tilstedeværende, at frastjaalne Magnus
Svendsen Sexe er nu ved Døden afgaaen.
Da de intet Videre havde at forklare, og ei heller videre var at
tilspørge dem, saa bleve de afskedigede.
Derefter fremstod ligeledes bestjaalne Jon
Endresen Frøines, sagde sig {indev} afvigte Aars Høst at have nydt Alterens
Sakramente, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge
eller fordreie, forklarede at forrige
Aars Foraar, hvad Dato kan {Vidnet} \Comparenten/ ei erindre, blev der om
Natten \mod hans Villie og Vidende/ ved at udskære Laaset for Nøstdøren,
borttaget Comparen\ten/s Baad af hans eiende Nøst med Aarer og Tilbehør, hvilken Baad siden
blev funden drivende paa Søen 2 Mile herfra inde ved Graven, hvilken Baad med
Tilbehør Comparenten siden har erholdt tilbage. Hvem der havde udskaaret Laaset
og taget Baaden vidste Comparenten ikke, men formodede, at det maatte have
været her anklagede Person, som Dagen forhen var rømt ud af sin Arrest hos
Lehnsmand Sexe omtrent 1 ½ Fjerding \vei/ landfast fra Comparenten. Baaden var
værd 20 Rbd., men da han har faaet Baaden igjen, saa har han intet videre i den
Henseende at fordre. Comparenten veed ingen, som saae Anklagede tage Baaden
eller at roe paa den eller veed noget videre til Oplysning om Samme at angive,
men da Anklagede nu selv tilstaaer at han saaledes som anført tog Baaden, saaledes som Comparenten forefandt
at samme var skeet, saa kan der ikke tvivles paa, at \han/ jo maa være den, som
tog Baaden. Anklagede, som nu blev
tilspurgt, tilstod atter, at han var den, som havde stjaalet Baaden, og
erklærede baade han og Defensor, at de ligesaalidet havde noget at indvende mod
den anførde Værdi paa bemeldte Baad som
paa de øvrige stjaalne Koster, der ere efter Billighed ansatte; men da Eieren
har faaet sin Baad uskad tilbage, troe de at hans selv tagne Benyttelse af
Baaden ikke kan komme ham til nogen Forøgelse i Straffen.
Angjældende Thore Endresen Bakken blev nu af
Actor tilspurgt om hans Formues Tilstand, i hvilken Anledning han deklarerede,
at han stedse har været en fattig Dreng, der ikke uden med Møie har kunnet
fortjent sit daglige Udkomme, og derfor aldeles intet eier, og tilstod han,
ikke at have kunnet sparet og paastod at
dette er Aarsag til, at han intet har i Behold af de stjaalne Koster, og
benægtede aldeles at have noget deraf forstukket eller hengjemt, ligesom han
heller ikke havde nogen Medhæler.
Actor derefter erklærede, ikke at have de
Nerværende mere at tilspørge og kunde
heller ikke for Tiden fremkomme med flere Oplysninger i Sagen, men da de
irettelagte Documenter saavelsom
Stiftets Ordre viser at Angjældende har
gjort sig skyldig i andre Tyverier i Christiania Stift, hvor desangaaende er
optaget Forhøre, der skal frem lægges her under nerværende Sags Behandling, og
{det da} disse Acter endnu ikke ere indløbne, saa fandt Comparenten det
nødvendigt, saavel med Hensyn til Samme
som for at anskaffe de fornødne Attester om Angjældendes Vita, at
begjære Sagen udsat paa ubestemt Tid, og forbandt han sig til, saasnart {O} de
Sagen vedkommende Oplysninger ere ham tilhændekomne, at indberette saadant for
Dommeren, og derefter at faae Sagens Foretagelse berammet, hvorhos han tillige
declarerede at han med det Aller-
1816:
123
første
agter at tilskrive søndre Bergenhuus Amt om bemeldte Documenter, som samme i
sin Actions Ordre har lovet at ville reqvirere fra Christians Amt.
Paa tilspørgende declarerede Defensor, intet
at have herimod at erindre.
Dommeren
eragtede:
Sagen
udsættes paa ubestemt Tid, og Actor anmodes om, at erindre \Amtet/ om de
manglende Documenter og hastigt mueligt
see samme tilveiebragte og derefter,
saasnart de ere modtagne, {og derefter} uopholdelig tilkjende give Dommeren
samme, at Sagen snarest muelig kan blive foretaget til endelig Afgjørelse.
Skulde samme tilfældigen indløbe saa nær under enten September Maanedstings
eller Høstetingenes Holdelse, at Sagen ikke ved Brevvexling formedelst den
lange Afstand imellem Actor og Dommeren
af 14 til 15 Mile, hvor ingen Post gaaer, forinden eller til bemeldte
Tider kan berammes foretaget, men dog uden Brevvexling være Stevningstid til
bemeldte Tinge, da har Actor, uden derom at brevvexle med Dommeren, at
indstevne Sagen til neste Ting efter Documenternes Modtagelse. Denne Eragtning blev inden Retten oplæst,
hvormed for denne gang blev sluttet og Arrestanten til Vagten overleveret.
Dommeren leverede til Laugrettet 3 Rbd. N:
V:
A v W S Koren
Sjur
Samsonsen Helleland, Lars Olsen Helleland, Endre Jenssen Helleland, Mikel
Endresen Helleland (alle Laugrettesmænd
med iholdt Pen).
Aar
1816 den 26de Junii blev Retten sadt i mit Huus paa Gaarden
Helleland, {…..} af mig Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne
Laugrettesmænd Lars Olsen Helleland,
Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland og Jørgen Larsen Helleland,
for at afsige Domme i de Sager, som paa nyelig afholdte Sommertinge til Doms
bleve optagne hvorda
I
Sagen Fol: 119 Helje Olsen Grøve mod Helje Ormsen Øverland,
blev afsagt saadan
Dom,
Under
denne Sag har Helje Grøve stævnt Helje Ormsen Øverland, at anhøre Vidner og see
sig overbevist om, at have taget RiisQvister i Citantens Skov, og derefter at
ipligtes, ifølge et imellem dem inden Forligelses Commissionen den 6te Martii
sidstleden indgaaet Forlig, at levere Citanten til Eiendom Sagvolderens bedste
Koe, som Citanten vælger, og at betale alle Sagens Omkostninger. Ved de førte Vidner er vel ike tilveiebragt
aldeles fuldkommen juridiske Beviser for, at Sagvolderen har hugget eller
skaaret Løv i Citantens Skov, men dog saadanne Beviiser og Omstændigheder som
give en saa grundet Formodning, at den nærmer sig til Vished, og i enhver anden
civil Sag, ville have givet Dommeren Grund til, at paalægge Sagvolderen
Benægtelses Eed men da Eed efter Sagens Natur,
der nermer sig til en criminel Forbrydelse, ike her bør paalægges Beviiserne ei ere fuldkommen tilstrækelige,
og det indgangne Forlig strider imod vore Loves Aand om Aager og
Hazard-Kontrakter, og saaledes er i og for sig selv et ulovligt Forlig, som
Dommeren ei kan tage Hensyn paa ifølge Lovens 5 – 13 – 3de og 53de Artikel,
Forordningene af 6 October 1753 af 4de
Maj 1754 og Plakaten af 5te October
1774 saa Kjendes for Ret: Sagsøgte Helje Ormsen Øverland frifindes
herved for Citanten Helje Olsen Grøves videre Tiltale i denne Sag, uden at være
endten pligtig eller berettiget til at give eller fordre den i Forliget af 6
Martii sidstleden omhandlede Koe
Processens Omkostninger ophæves
alt efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under
Adfærd efter Loven.
I
Sagen Fol: 121 Peder Johnsen Rogde mod Knud Larsen Mæland blev afsagt saadan
Dom
Kjendes
for Ret: sagsøgte Knud Larsen Mæland,
som ike har villet møde endten selv eller ved Fuldmagt for Forligelses
Commissionen, ei heller for Retten, ipligtes herved at betale til Citanten
Peder Johnsen Rogde, de til ham, ifølge fælles samhandel skyldige 210 Rbd N:
V: skrives toe hundrede og tie
Rigsbankdaler NavneVærd, med Renter 4re ProCto fra 8de Maj sidstleden indtil
Betaling skeer, og i denne Sags Omkostninger 8 Rbdlr N: V: skrives otte Rigsbankdaler Navne Værd, saa
bør han og for den udviste Ringeagt mod Kommissionen og Retten ved ingensteds der at møde eller lade møde, at
bøde til Kingservigs Fattigkasses Fond 10 Rbdlr
skrives tie Ringsbankdaler Navne Værd, end videre betaler han denne Doms
Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer alt idømte efterkommes og udredes under
Exekutions Tvang inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse. A
v W S Koren
Lars
Arnesen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Endre Jensen Helleland, Jørgen
Larsen Helleland alle med paaholden Pen.
1816:
123b
September Maanedsting 1816.
Aar
1816 den 2den September blev Retten sat til Maanedsthings Holdelse
for Hardanger Lehnets og Lyseklosters
Gods paa det sædvanlige Sted Helleland,
af Stedets Sorenskriver, i Overvær af følgende eedsorne Laugrettesmænd: Ole Larssen Helleland, Lars Olsen Helleland,
Omund Pedersen Lofthuus og Peder Sjursen Bue.
Hvor
da underdanigst blev publiceret
følgende Anordninger og Kongelige Love:
1.
Toldcoursen for Junii 1816, dateret 15de Mai 1816.
2.
Lov, angaaende en Kjøbstads Anlæggelse paa Bodøe i Nordlands Amt og de Privilegier, som ere bemeldte Kjøbstad
tilstaaede, dateret 20de Mai 1816.
3.
Do:, angaaende Losse- og Ladestedet Grimstads Optagelse til Kjøbstad,
dateret 6te Junii 1816.
4.
Do:, angaaende tvunget Indskud, efter Ligning paa Formue, til den nye
Banks Fond, saafremt den ikke ved frivillig Subskribtion kan erholdes, dateret
14de Junii 1816.
5.
Do:, angaaende Underholdningspenge, Skydsgodtgjørelse m: v: for Valg
mænd og Representanter, dateret 14de Junii 1816.
6.
Do:, hvorved den 10de og 11te § i Forordningen af 5te April ophæves,
dateret 14de Junii 1816.
7.
Do:, som bestemmer, hvorledes de ved Forordningen af 3die Marts 1749 og
Placaten af 26de April 1773 paabudne Consulat-Gebyhrer for Eftertiden skulle
erlægges, dateret 14de Junii 1816.
8. Do:, angaaende nermere Bestemmelse i Henseende
til Geistlighedens, Kirke- og Skole Betjenters Indkomster, dateret 14de Junii
1816.
9.
Do:, angaaende Pengevæsenet, dateret 14de Junii 1816.
10.
Do:, som bestemmer, hvorledes de Embedslønninger, der udbetales af
Kæmner- eller Commune-Casser, for Fremtiden skulle udredes, dateret 14de Junii
1816.
11.
Do:, angaaende Areal-Indholden af en Norsk kvadrat Miil (teikna som ein
firkant i protokollen), en Tønde Land og et Maal Jord, dateret 6te Junii 1816.
12.
Do:, hvorved Placaten for Christiania af 28de September 1813 angaaende
Assurance-Ansættelse m: v: ophæves, dateret 4de Junii 1816.
13.
Do:, angaaende en Skat paa Formue og Næring til Inddragelse af en Sum af
20 Millioner Rigsbankdaler Navneværdi i Rigsbanksedler, og til at dække det
Laan, som det er paalagt den vordende nye Bank at gjøre til Rigsbanksedlernes
Indløsning inden Udgangen af Aaret 1817, dateret 14de Junii 1816.
14.
Do:, hvorved adskillige til Lettelse for Levnetsmidlers Indførsel og
imod Varers Udførsel givne Befalinger ophæves, dateret 1ste Julii 1816.
15.
Do:, angaaende Regler for Capitulstaxtens Ansættelse, dateret 1ste Julii
1816.
16.
Do:, hvorved Vice-Statholderskabets Bekjendtgjørelse af 14de Aug: 1811 og
Placaten af 17de April 1813, angaaende Land- og Forprang, ophæves, dateret 1ste
Julii 1816.
17.
Do:, angaaende Maaden, paa hvilken det Fornødne til Skolelæreres
Dannelse og Lønning for hvert Aar herefter skal udredes, dateret 1ste Julii
1816.
18.
Do:, angaaende Fiskeriet i Lofoden, dateret 1ste Julii 1816.
19.
Do:, hvorved Brændeviinsbrænden i Kjøb- og Lade-Stæderne paa Landet i
Kongeriget Norge under visse Betingelser tillades, dateret 1ste Julii 1816.
20.
Do:, hvorved Kornbrændeviins og Genevers \Indførsel/ til Kongeriget
Norge fra andre Steder for Eftertiden
forbydes, dateret 1ste Julii 1816.
21.
Do:, angaaende militaire Sagers Indstevning og Paakjendelse for Høiesteret,
dateret 1ste Julii 1816.
22.
Do:, som indeholder Modificationer og nermere Bestemmelser angaaende
Kongeriget Norges væbnede Magt, Værnepligten m: v:, dateret 5te Julii 1816.
23.
Stiftets Skrivelse af 9de Aug: 1816, hvorved er fremsendt Kongeriget
Norges ordentlige Storthings Beslutning af 29de Junii 1816, angaaende
Fordelingen af Skatten 2 Millioner Rbd. N: V: til Afdrag paa Laan af den nye
Bank m: v:
24.
Do:, af 17de August 1816, hvorved er communiceret Regjeringens 5te
Departements Circulaire af 31te Julii 1816 om Oppebørselsregnskabernes
Indretning, forsaavidt angaar den i Loven om Skattevæsenet af 1ste Julii 1816
paabudne Arveafgivt.
25.
Stiftets Skrivelse af 17de Aug: 1816, hvorved er fremsendt et Aftryk af
de SkatteComm: af 1ste Julii 1816 tilføiede Lister Litr: B. og G.
26.
Indbydelse til Subskription til en frivillig Bank, udstædt i Storthinget
24de Junii 1816.
27.
Lov, angaaende Kongeriget Norges Skattevæsen, dateret 1ste Julii 1816.
28.
Octroi eller Fundation for Norges Bank, dateret 14de Junii 1816.
Gammel Sag Fol: 120
til 121. Helje Maagestad mod Ole Rogde.
Citanten
Hellie Omundsen Maagestad mødte og æskede Sagen i Rette, hvorhos han
erklærede: at han ikke, uagtet den
Sagvolderen forundte Udsættelse, var af denne bleven Contra-stevnt til dette
Ting, og haaber at Retten heraf, seer sig overbeviist om, at
1816:
124
Udsættelsen
ikkun var ulovlig Krogevei til at udhale pligtig Betaling.
Sagvolderen Ole Jacobsen Rogde blev paaraabt
men mødte ikke, ei heller nogen paa hans Vegne.
Citanten indlod Sagen til Doms efter
Indstevning med Paastand om Processens
skadesløse Omkostninger, med Kost, Tæring og Tidspilde, for alle hans aftvungne
unyttige Reiser baade til Forligelses Commission og her til Retten.
Retten eragtede: Sagen optages til Doms.
Ny
Sag.
Omund
Baarsen Viig mødte for Anders Olsen Valberg eller Varberg og Jon Magnussen Møklethun, og fremlagde
vedkommende Stevnevidners Attest for, at bemeldte Anders og Jon har til dette
Ting indkaldet \ved mundtlig Varsel/ Reinert Olsen Høiland at anhøre
Vidner stevnte og ustevnte, angaaende
hvad Stand en Hest var i den Tid den blev overleveret til bemeldte Sagvolder,
samt {hvad} dens Værd, hvilken Hest bemeldte Reinnert skal have taget i Foster,
men siden skudt ihiel. Videre fremlagde
de Attest fra Storøens Prestegjelds Forligelses Commission, som viser at Sagen
der fra til Rettergang er henviist, dateret 7de Junii 1815. Endelig fremlagde han og Attest fra
vedkommende Varselsmænd at \de/ have indkaldet under Falsmaals Straf {Anders
Olsen Varberg, s} Lars Haldorsen og Sjur Poulsen Spaanem samt Helge Tostensen Lindebrekke, Anders Olsen
Ouse og Ole Olsen Ouse, de to Første at bevidne Hestens Værd, og de tre Sidste
dens Tilstand ved Overleverelsen, alle under Lovens Eed. Bemeldte tre Attester bleve oplæste og
indtages her saalydende: #
Sagvolderen Reinnert Olsen Høiland, som baade
ved Sagens Incammination som og nu atter
3de Gange var bleven paaraabt, mødte ikke, ei heller Nogen paa hans Vegne. Som
1ste Vidne fremstod Hellie Tostensen
Lindebrekke, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge
eller fordreie, forklarede: at Høsten
1814 reiste Vidnet som dertil leiet, med
endeel Heste fra Forskjellige her i Hardanger ud til Sundhordlehn, for der at
faae sat dem i Vinterfoer. Blant bemeldte Heste var en blak sortmanet G jælk!!
(jalk/jelk = kastrert hingst, vallak)
Citanterne Anders Olsen Varberg og Jon Magnussen Møklethun tilhørende,
af Størrelse omtrent 6 á 7 Stolper over 2 Alen høi; denne Hest blev af Vidnet
accorderet i Foster til Reinnert Olsen Høiland, som modtog den at føde og
underholde indtil Foraaret 1815, imod at han derfore skulle nyde 110 Rbd.,
hvoraf han strax erholdt en Deel, men hvormeget kan Vidnet ei erindre, da han
\ei/ nu har Optegnelsen derom ved Haanden. Reinnert valgte den selv ud blant 6
andre Hestkreaturer \Vidnet/ havde tilstede paa Leervigen, hvor Accorden
skeede. Forinden bemeldte Penge skulde Reinnert have Tilladelse at bruge
Hesten, medens han havde den i Foster. Hesten var noget maver!! (mager), men
dog langtfra ikke af de mavreste {di} han havde. Under Accorden sagde
Reinnert: ”end om Hesten ikke skulle
ville spise Høe, saa ville han ikke staae i Ansvar” i anledning heraf blev udtrykkelig
accorderet og bestemt, at i Tilfælde Hesten ikke skulde ville spise forsvarligt
godt Høe, da skulde Reinnert til Beviis herom overlevere godt Høe til to af
Naboerne og lade dem give og fore hesten dermed \i 8te Dage/, og hvis den da
ikke ville æde, skulle han være angerløs og uden Ansvar, men ellers ikke.
Ligeledes blev bestemt, at Reinnert ikke maatte bruge Hesten ulovligen strængt,
og holde den med Skoe. Vidnet blev
forelæst sit Prov, som det vedstod rigtigt,
afskediget.
2det Vidnet
Ole Olsen Ouse, aflagde Lovens Eed med Løvte som forestaaende Vidne,
forklarede sig i Et og Alt med samme overeenstemmende, undtagen, at Vidnet
ikkuns synes at erindre sig, men ei med fuldkommen Vished, om Reinnert belovede
sig at lade Hesten i 8te Dage foere ved Naboerne og dertil levere Høe, i
Tilfælde Hesten ei vilde æde hvad han gav den
vedstod sit Prov rigtigt
afskediget. Som
3die og 4de Vidne Lars Haldorsen Spaanem og Sjur Poulsen
Spaanem, aflagde begge Lovens Eed med Løvte som første Vidne, forklarede
eenstemmigen, at de begge kjender omhandlede Hest, som til Reinnert Høiland
Høsten 1814 blev sat i Foster, og kan bevidne at dens Værd, lovlig fremfød,
Foraaret 1815 havde været 300 Rbd. N: V:
og nu, hvis den havdes levende i denne Sommer, var den fuldkommen værd
500 Rbd. N: V: Da ingen videre var at
tilspørge dem, bleve de afskedigede.
Sagførerne frafaldt at afhøre indstevnte
Anders Olsen Ouse, da denne for nærværende Tid er fraværende paa en Reise til
Kongsberg, som han havde tiltraad, førend han blev stevnt.
Det her Passerede blev begjeret i Thingsform
beskreven meddeelt, hvilket Retten bevilgede.
Citanten betalede: Incammination 1 Specie 28 Skill., for fire Vidner at afhøre 48 Spskl.
Gammel Sag Folio 119. Knud Digrenes mod Ellef Djønne.
Sagvolderen
Ellef Ingebrigtsen Djønne fremlagde nu de beskikkede Stevnevidners Attest om,
til dette Ting, Tid og Sted, Contra at have indstevnt Knud Johannessen Digrenes
at anhøre stevnte og ustevnte Vidner i Henseende de paasøgte Jægte-Materialier,
og at modtage Dom til Contracitantens Frifindelse og Erstatning af Sags
Omkostninger, alt efter nærmere Paastand, hvilken Stevneattest blev oplæst og
indtages her saalydende: #
Citanten Knud Digrenes, selv tilstede, havde
anhørt bemeldte Attest oplæse, vedtog lovlig Varsel og ville anhøre, hvad
Contracitanten videre havde at iretteføre.
Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes
forenede: Ellef Ingebrigtsen Djønne
skaffer det omhandlede Jagteværk til en Bomseils-Jagt af 16 Alens Kjøl Sælands Maal, imod derfor at erholde 383 Rbd.
2 mrk. eller efter nu anordnede
Speciemyndt 38 Specier, 40 Skill. Bemeldte Træmaterialier leveres paa Gaarden
Djønne ved Stranden inden Mai Maaneds Udgang 1818 og Pengene betales, naar Materialierne
leveres. Parterne udvælger hver en Jagtebyggingskyndig Mand til at besigte
1816:
124b
Materialierne,
paa hvilke det skal beroe at bestemme, hvad der skal ansees antageligt eller
ikke. Hvorvidt under her belovede al fornøden Træværk tillige skal være
forstaaet Masten, Udlægger, Bom og Gaffel, bliver at bestemme af de tvende
Bygningskyndige, der i det Hele har at bestemme, hvad der skal leveres.
Dette for Parterne oplæste Forliig vedstod de
rigtig tilført, og haandrektes som Venner og Velforligte.
Contra Citanten betalede 1 Spdl. 4 Skilling.
Hermed blev for i Aften sluttet og med Tinget
udsadt til i Morgen. A v W S
Koren
Ole
Larssen Helleland, Lars Olsen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus, Peder Sjursen
Bue. Alle med iholden Pen.
Næste
Dag, den 3de Septembr: blev
Maanedstinget for Hardanger, fortsat af Stædets Sorenskriver og følgende
eedsorne Laugrettes mænd sc:!! (så som)
Ole Larsen Helleland, Lars Olsen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus og i steden for Peder Sjursen Bue, satte sig
Lars Thoresen Oppedahl.
Hvorda! blev foretaget:
Nye
Sag:
Paul
Nielsen Haldanger og Amund Larsen ibidem mødte for Retten og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting, at have indkaldet Paul
Andersen Wallanvig, at see sig overbeviist og lide Dom til efter Andeel med
Gaarden Haldangers Opsiddere at opsætte og vedligeholde et Mærkesgjerde imellem
Gaardene Wallanvig og Haldanger efter Grænselinien, som forhen afholdt
Steenings forretning udviser, samt at betale denne Sags Omkostninger med videre
efter Stevne-Attestens formeld. Ligesaa
fremlagde Citanterne Attest fra vedkommende Forligelses Commission, at Sagen
derfra den 7de Mai sidstleden er bleven henvist til Retten. Bemeldte 2 Attester bleve oplæste og
indtages her saalydende #.
Sagvolderen Paul Andersen Wallansvig, selv
tilstæde, anhørde forestaaende Attester oplæse, vedtog lovlig Varsel, og
fremlagde de beskikkede Stevnevidners Attest om, contra i denne Sag at have
indstevnt Citanterne Paul Nilsen og Amund Larsen Haldanger, for at anhøre
Vidner og Beviser og lide Dom med
skadesløsse Omkostninger, at lade Contra Citanten ubehindret nyde sine fra
umindelige Tider brugte Veie og Beitning for sine Creaturer og betale denne Skade, deres Creaturer nylig
har gjort paa hans Høe og Egn, samt at opsætte og vedligeholde lovligt
Mærkesgjerde efter de Mærkeslinier, som afholdte Steenings forretning udviser,
med videre efter Attestens Formæld, som blev oplæst og indtages her saalydende
#
Hoved-Citanterne vedtog lovlig Varsel, men
nedlagde Indsigelse imod det af Contra Citanten paasøgte, forsaavidt samme
angaaer Fjeldstrækningerne, da samme ikke allene angaaer Citanterne, men
tillige deres Naboer og øvrige Medeiere paa Gaarden Haldanger. Hovedcitanterne dernæst fremlagde \et/ Udtag
af Hardanger Justits protocol, som de sagde:
indeholde en Steningsforretning, afholdt 30de Septbr: og 1ste Octobr:
1762, der bestemmer Grænselinien imellem Citanterne og Sagvolderen, hvorefter
de paastaaer Mærkesgjerdet efter deres Indstævning opført.
Contra Citanten nedlagde Indsigelse mod
bemeldte Stenings forretning, da han paastaaer sig at have Beitningsret paa hin
Side, deri anførde Mærkeslinie, og da saadant ikke her kan blive at bedøm/m/e,
saa nedlægger han Indsigelse mod den paastevnte Sags fremme her for Retten, da
den paa Aastædet maae blive at behandle.
Citanerne paastode, at
1816:
125
hvis
Sagen henvises paa Aastædet, maae saadant skee paa Sagvolderens Bekostning.
Retten eragtede: Da Sagen efter sin Natur, ikke vil kunne
bedømmes uden efter Skjøn og Granskning paa Aastædet, saa bliver denne Sag
herved afvidst til Aastædet. Denne
Eragtning blev for Parterne oplæst.
Hovedcitanterne betaler Incammination 1 Spdl:
28 s Contra Citanten betalede ligeledes
1 Spdl 28 s. samt for en Eragtning 12
Sps:
Nye
Sag:
Peder
Aslachsen Hereid mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest, om til dette Ting at have indkaldet Anders Larsen Herreid at see sig
overbevidst og lide Dom med Omkostninger, til at opfylde en under 4de Mai 1813
indgaaen Contract Ligesaa fremlagde han
Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er
henvidst Bemeldte 2de Attester blev
oplæst og indtages her saalydende #
Sagvolderen Anders Herreid, selv
tilstæde anhørde bemeldte Attester
oplæse, vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanten videre havde at
iretteføre.
Citanten fremlagde nu, et under 4de Mai 1813
imellem Citanten og Sagvolderen inden Forligelses Commissionen indgaaet Forlig,
eller Forening, hvorved Anders Larsen Herreid har forpligtet sig inden 3 Aar,
at Overdrage og tilskjøde sin Svigersøn
Citanten halvedelen af si{n}t
Gaard\ebrug/ {nemlig} \i Herreid/ for 300 Rbd;, alt efter Foreningens Formæld,
der med dens Paategninger nu blev oplæst og indtages her saalydende
#.
Sagvolderen erklærede: at det fremlagde Forlig blev Forligelses
Commissionen tilført efter en i mellem dem hjemme i deres Huus den 9de April
1813 paa ustemplet Papir skreven Forening i Vidners Overvær; men da det
forekommer at den her fremlagde Udskrift af Forligelses Protocollen, ikke er
fuldkommen eenstemmende med forbemeldte deres Forening, og Sagvolderen ikke var
tilstæde inden Forligelses Commissionen den Gang Foreningen der blev indført,
saa Forlanger han Sagen udsat til næste Ting, for imidlertid at undersøge
herom, og i fornøden Tilfælde føre Contra Vidner om deres Forenings Indhold.
Citanten benægter Udsættelsen og paastaaer,
at den her fremlagde Forening er ordlydende overenstemmende med den af
Sagvolderen paaberaabte første Forening.
Retten eragtede: den forlangte Udsættelse bevilges.
Citanten betalede Incammination 1 Spdl. 28
s Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 40
Sps. og for en Udsættelse 12 Sps.
I
Sagen Fol: 123 og 124, Helje Maachestad mod Ole J: Rogde blev afsagt saadan
Dom:
Ole
Jacobsen Rogde er ved de førte Vidner \over/beviist om, at skylde til Helje
Omundsen Maachestad 83 rbd 2 mrk, og har nødt Udsættelse efter sit Forlangende,
men mødte ikke; thi Kjendes for Ret: Ole Jacobsen Rogde ipligtes herved at betale
til Helje Omundsen Maachestad 83 Rbd 2 mrk
eller 8 Speciedaler 40 Specie-Skilling
tilligemed Renter 4re ProCento deraf fra den 8de Febreuarii sidstleden,
indtil Betalling skeer, og i denne Sags skadesløsse Omkostninger, Kost og
Tæring da han ikke mødte efter
Udsættelsen 3 Specier, samt end videre
denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling
skeer alt idømte efterkommes inden 15
Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfær efter Loven.
1816:
125b
Dernest
blev følgende Documenter publicerede:
1.
Fredlysning af 5 Aug: 1816, udstædt af Hr: Foged Budtz, hvorved endeel
Stølsbeiter under Gaardene Tvedt og Luttrum ere fredlyste.
2.
Afkald fra Kari Pedersdatter Espe til Iver Olsen Naae for 5 Spd. 68 3/4
s., dateret 2den Septbr: 1816.
3. Do:
fra Christie Pedersdatter Espes Mand Gunder Mæland til Johannes Ellingsen
Iisberg for 10 Spd. 45 ½ s., dateret 2den Septbr: 1816.
4. Do:
fra Torbjør, Marita og Dordei Olsdøttre Naae til deres Formyndere for hvers 4 r 20 s. Søsterarv, dateret 12te
April 1816.
5.
Fæsteseddel fra Hr: Provst Kahrs til Sjur Halstensen Hesthammer paa
Pladset Vigen under Samland, dateret 2den Septbr: 1816, og Revers dateret 3die
Septbr: 1816.
Da
ingen meldte Dem efter 3de Paaraab med noget videre, saa blev Tinget for denne
Gang sluttet.
A v W S Koren
Lars
Olsen Helleland, Ole Larssen Helleland, Omund Pedersen Lofthuus, Lars Toresen
Oppedal, alle med iholdt Pen.
Hver af Laugrettet blev leveret 48
Speciskilling tilsammen 1 Spd. 72 Skill
Species.
Høstething for Jondals Skibrede 1816.
Aar
1816 den 25de October blev Retten sat paa Thingstedet Vigør til
almindeligt Høste- Skatte- og Sagething for Jondals Skibredes Almue Retten betjent af Stedets Sorenskriver,
Koren, og følgende 4re eedsorne
Laugrettesmænd: Askild Sjursen Molve,
Knud Larssen Handegaard, Johan Salomonsen Birkeland og Peder Nielsen
Tørvigen hvilke 2de sidste nu aflagde
den befalede Laugretteseed, og betalede Indskrivning til Sorenskriveren hver 24 s Sp:
Ved Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz, Skibredets Lehnsmand og endeel
thingsøgende Almuesmænd.
Hvor
da underdanigst blev publiceret
følgende Love og offentlige Foranstaltninger:
Dateret
1. Lov
angaaende en Kjøbsteds Anlæggelse paa Bodøe 20de Maii 1816
2. Do:
ang: en Præliminaire Examen for Jurister og Læger 6te
Junii 1816
3. Do:
ang: Pengevæsenet 14de Junii 1816
4. Do:
ang: Oprettelsen af midlertidige Laane- og Disconto Indretninger 14de Junii 1816
5. Do:
ang: en Skat paa Formue og Næring til Rigsbanksedlernes
Inddragelse
og Indløsning 14de Junii 1816
6. Do:
ang: tvunget Indskud til den nye Banks Fond 14de Junii 1816
7. Do:
ang: Skydsvæsenet i Norge 6te Junii 1816
8. Do:
ang: Octroi og Fundation for Norges Bank 14de Junii 1816
9. Do:
ang: Geistlighedens, Kirke- og Skole-Betjenteres Indkomster
14de Junii 1816
10. Do:, som bestemmer hvorledes
Consulat-Gebyhrer for
Eftertiden
skulle erlægges 14de Junii 1816
11.
Do: hvorledes 10de og 11te §.§. i Odels Forordningen af
5te
April 1811 ophæves 14de Junii 1816
12.
Do: angaaende Militaire Sagers Indstevning og
Paakjendelse
for Høiesteret 1ste Julii 1816
13.
Do:, hvorved Kornbrændeviins og Genevers Indførsel
til
Norge forbydes 1ste Julii 1816
14.
Do:, hvorved Brændeviinsbrænden i Kjøb- og Ladestederne,
samt
paa Landet i Norge, tillades 1ste Julii 1816
15.
Do: angaaende Kongeriget Norges Skattevæsen
1ste Julii 1816
16.
Do:, som indeholder nærmere Bestemmelser om Værnepligten
5te Julii 1816
17.
Kongelig Kundgjørelse, som bestemmer, hvorledes indtil
videre
skal forholdes med Sagers Indstevning, Behandling
og
Paadømmelse ved Høiesteret 9de Julii 1816
18.
Lov, hvorved den 78de, 79de og 83de § i Berganordningen
af
7de September 1812 sættes ud af Kraft 1ste Julii 1816
19.
Do: angaaende Areal-Indholden af en Norsk kvadrat Miil,
en
Tønde Land og et Maal Jord 6te Junii 1816
20.
Do: angaaende Losse- og Ladestedet Grimstads Optagelse
til
Kjøbstad 6te Junii 1816
21.
Do:, hvorved Placaten for Christiania af 28de Septbr: 1813
angaaende
Assurance Ansættelse m: v: ophæves 14de Junii 1816
22.
Do:, som bestemmer, hvorledes de Embeds Lønninger, der udbetales
af
Kæmner eller Commune-Casser for
Fremtiden skulle udredes 14de Junii 1816
23.
Storthingets Bekjendtgjørelse angaaende Fordelingen af Indskuddene
til
Banken og Skatten til Rigsbanksedlernes Inddragelse og Indløsning
29de Junii 1816
24.
Lov, angaaende Regler for Capitulstaxtens Ansættelse 1ste Julii 1816
25.
Lov, hvorved Placaterne af 14de August 1811 og
17de
April 1813 angaaende Land- og Forprang ophæves 1ste Julii 1816
26.
Lov, angaaende Maaden, paa hvilken det Fornødne til Skolelæreres
Dannelse
og Lønning herefter skal udredes 1ste Julii 1816
27.
Lov, hvorved adskillige til Lettelse for Levnetsmidlers Indførsel
og
mod Varers Udførsel givne Befalinger ophæves 1ste Julii 1816
28.
Lov angaaende Fiskeriet i Lofoden 1ste Julii 1816
29.
Do: angaaende Underholdningspenge, Skydsgodtgjørelse m: v:
for
Valgmænd og Repræsentanter 14de Junii 1816
30.
Stiftets \Skrivelse/ angaaende at Regjeringen bifalder at der ikke
gjøres
Skatte Afregning med Skatteyderne paa Høstetingene 1816 26
August
1816:
126
31.
Efterlysning om Slaven Ole Arentzen Brekke, dateret 22de Decbr: 1815
32.
Do: om Peder Poulsen 6te Julii 1816
33.
Do: om Gulbran Hansen 3die Do:
34.
Do: om Ole Amundsen, Johannes eller Lars Larssen og
Johannes
Dalberg eller Sæderqvist 13de Do:
35.
Do: om Lars Amundsen Vattengaard, Hans Rasmussen
Kalvkipkiemen,
og Gabriel Soleide 13de Do:
36.
Do: om Nils Helliesen Tufseide 16de Do:
37.
Do: om Torjer Larssen Do: Do:
38.
Do: om Anders Olsen, Marta Olsdatter og Jon Andersen 30te Do:
39.
Do: om Skipper Peder Omundsen 5te Aug: 1816
40.
Do: om Ole Ottersen 12te Do:
41.
Do: om Jens Omundsen Ferstad og Olsen!! Linsæt
19de Do:
42.
Do: om Johannes Dalberg og Johannes Rosengren
22de Do:
43.
Do: om Mikel Endresen Sørelie og Knud Nilsen Gougstad-Sætren Do:
Do:
44.
Do: om Christen Hansen Helje 26de Do:
45.
Do: om Nils Andreas Rasmussen og Tosten Olsen
27de Do:
46.
Bekjendtgjørelse angaaende en ny Brevposttaxt for
Norges
indenrigske (uden-?) Post 24de Do:
47.
Ligningsplacat for Aaret 1816 29de Do:
48.
Efterlysning om Ole Olsen Bekken
19de Septbr: 1816
49.
Do: om Christen Anderssen Mælen Do: Do:
50.
Do: om Erik Bottelsen Sebbe Do: Do:
51.
Do: om Halvor Olsen fra Bogstad i Schonevig
Do: Do:
52.
Do: om Anders Johannesen 27de Do:
Da
ingen meldte dem at have noget med Retten at bestille blev hermed for idag sluttet og Thinget udsat
til imorgen.
A v W S Koren
Askild
Sjursen Molve, Knud Larssen Handegaard, Johan Salomonsen Birkeland og Peder
Nilsen Torvigen (Tørvigen), alle 4re med
iholdt Pen.
Neste
Dag den 26de October continuerede Høstethinget for Jondals
Skibrede paa Thingstedet Vigør af samme Rettens Personer som den forrige Dag
igaar.
Hvor
da blev publiceret følgende Documenter:
1. Skjøde
fra Nils Ingebrigtsen Herrestvedt til Ingebrigt Nilssen paa 1 Pd. ¾ Mrk. \S:/ i
Gaarden Herrestvedt No: 43 for 300 Rbd Navneværd, dateret 23de October
1815. ½ proCto 1 Rbd. 3 mrk. Ved dette Skjødes Thinglysning fremstod Hr:
Toldbetjent Barth paa Lars Nilssen Herrestvedts Vegne og protesterede mod
\sammes/ Gyldighed og Thingslæsnings Kraft, da baade han og hans øvrige
Sødskende troe dem forurettede ved, at deres Fader for saa ubetydelig Kjøbesum
har afhændet til deres ældre Broder
Kjøberen Ingebrigt Nilssen
Gaardeparten, og at deres Ret i saa Henseende maa være dem forbeholdt.
2.
Afkald fra Jacob Samsonsen Fugletvedt for Arv efter Hellie Aslaksen i
Kjøbenhavn 92 Specier 75 ¾ s., dateret
26de Octbr: 1816.
3. Do:
fra Guro Larsd: Eide til Lars Olsen Eide for Arv 6 Specier ½ s. dateret 25de Octobr: 1816.
Da
Ingen, efter 3de Ganges Udraab, meldte sig at have mere med Thinget at
bestille, blev Retten hævet.
A v W S Koren
Askild
Sjursen Molve, Knud Larssen Handegaard, Johann Salomonsen Birkeland, Peder
Nilssen Torvigen.
Høstethinget for Østensøe Skibrede 1816.
Aar
1816 den 28de October blev Retten sat paa Thingstedet Vigøer til
Høstethings Holdelse for Østensøe Skibrede
Retten betjent af mig Sorenskriver Koren
med de 4re Laugrettesmænd Lars
Olsen nedre Axnes, Lars Tostensen Nesthus, Sjur Olsen nedre Axnes og Jørgen
Tostensen Nesthus, hvilke alle fire nu aflagde Laugretteseed og betalede Indskrivning til
Sorenskriveren hver 24 s. Species. Ved Thinget var tilstede Hr: Foged Budtz,
Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almuesmænd.
Hvor
da underdanigst blev publiceret de
samme Kongelige Love med mere, som her foran Folio 125 findes extraherede.
Da
ingen meldte dem med noget blev Retten
hævet og Tinget udsadt til i Morgen.
A v W S Koren
Lars
Olsen Nedre Axnes, Sjur Olsen Nedre Axnes, Lars Tostensen Nesthuus, Jørgen
Tostensen Nesthuus alle 4re med
paaholden Pen.
Neste
Dag den 29de October continuerede Høstethinget for Østensøe
Skibrede paa Thingstedet Wigør af samme Rettens Personer som igaar.
Hvorda blev publiceret følgende Documenter:
1.
Skjøde fra Erik Johannessen Stene til Johannes Eriksen paa 1 Pd. 17 ¼
Mrk. Smør, 1 ¾ Faareskind, ¼ Kalvskind i Stene, dateret 28de October 1816.
2. Do:
fra Myndlingerne Johannes, Svend og Lars Tostensønner Stenes Formyndere til Ole Tostensen Stene, hvorved denne,
indberegnet hans egen Anpart, er bleven eiende 1 Pd. 19 7/8 Mrk. Smør med Bygsel
og 6 Mrk. Smør med Overbygsel i
Stene, dateret 28de Octobr: 1816.
3.
Obligation fra Ole Tostensen Stene til Johannes, Svend og Lars
Tostensønner Stene stor 58 Spdl. mod 1ste Prioritets Panteret i 1 Pd. 19 7/8
Mrk Smør med Bygsel og 6 Mrk Smør med Overbygsel i Stene, dateret 28de October 1816.
4.
Afkald fra Nils Vigleiksen Skeie
som gift med Ragnilde Johannesdt: Fladebøe til Jacob Eriksen Skaar for 29 Spd. 5 s.,
dateret 29de October 1816.
1816:
126b
5.
Afkald fra Ole Tostensen Stene for hans Fader- og Moderarv tilsammen 182 rbd 56 s: N: V: til hans Formyndere Lars Sjursen Norem og
Lars Baarsen Stene, dateret 28de Octbr: 1816.
6. Do:
fra Baar Olsen Birkeland som gift med
Kari Jansdt: Birkeland til Lars Larssen
Birkeland for hendes Faderarv 35 Rbd. 65 s., dateret 28de October 1816.
Da
ingen Flere, efter trende gange Udraab, meldte sig at have mere med Thinget at
bestille, blev Retten hermed hævet.
A v W S Koren
Lars
Olsen Nedre Axnes, Sjur Olsen Nedre Axnes, Lars Tostensen Nesthuus, Jørgen
Tostensen Nesthuus alle 4re med paaholden
Pen.
Høstetingene!! (Høstetinget) for Gravens Skibrede 1816.
Aar
1816, den 1ste Novembr: blev ifølge foregaaende sædvanlig
Bekjendtgjørelse Høstetinget for Gravens
Skibrede sat paa det sædvanlige Tingstæd, Kongsthun i Graven af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne
Laugrettes mænd: Peder Omundsen Skaar,
Hans Sjursen Midtfylkedahl, Mikkel Iversen Skaftedahl, Lars Iversen Øvre
Spilde \hvilke alle nu aflagde den
befalede Laugrettes Eed/ saa var og
tilstæde Hr: Foged Budtz, Lehnsmand Anders Lillegraven og endeel Tingsøgende
Almue.
Hvorda! blev publiceret de Fol: 125 og 126 for
Jondahls Skibrede anførde Kongelige Anordninger, Collegial og Amts orde.
Nye
Sag:
Lehnsmand
Anders Josephsen Lillegraven mødte for Retten, og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Iver Paulsen Traae,
at see sig overbevist og lide Dom til at udrede Bøder og Sags Omkostninger for
at have forøvet ulovlig Brendevins-Salg, hvilken Attest blev oplæst og indtages
her saalydende #
Indstevnte Iver Paulsen Traae, selv
tilstæde erklærede: at han ikke kunne nægte, at have solgt
Brendeviin, men da samme ikkun var noget lidet han havde til overs fra sit
Brøllup, og som han ikke havde Leilighed til selv at forbruge, og derfore
gjorde samme i Penge, og dette skede kort efter sidstleden Santehansdag Altsaa længe føren Loven om Brendeviins
Brenden, og sammes Salg af 1ste Julii sidstleden her blev bekjendt; og han
siden sammes Publication aldeles intet har solgt, saa troer han ikke, at kan
blive at straffe efter sidstmeldte Lovs Strænghed, men godvillig tilbyder sig
at erlægge efter forrige Anordningers Bud 20 Rbd S: V: ….(?) denne Sags Omkostninger.
Hr: Foged Budtz tilstæde, fremtraade nu som interveniens og
erklærede: at han var villig, at
indstille Sagsøgtes Tilbud paa høiere Stæder, og derfore fra Justitiens Side
begjerede denne Sag udsadt paa ubestemt Tid, indtil nærmere Svar og Bestemmelse
indløber.
Citanten betallede Incammination 1 Spd 28 s. og Tilsvarspenge 40 Spsk: hvilket alt af Sagsøgte nu blev udlagt.
Hermed
blev Tinget for i Aften sluttet; hvorhos anmærkes, at Tinget skulle være
begyndt iGaar, men Rettens Betjenter kunde formedelst Stormveir ikke naa hertil
fra Wigøer Tingstæd førend mod Morgenen i Nat.
A v W S Koren
Peder
Omundsen Skaar, Hans Sjursen Midtfylkedalen, Mikkel Iversen Skaftedahl og Lars
Iversen Øvre Spilde, alle med iholden
Pen.
Neste
Dag den 2den November \1816/ continuerede Høstetinget for Gravens Skibrede
paa Thingstedet Eide grund i Graven af samme Rettens Personer, som forrige dag
igaaer.
1816:
127
Gammel Sag: Fol: \116
og/ 117. Sjur Olsen Rondestvedt med
Flere mod
John Hansen Westrem, om Beite i Slondalen.
Hovedcitanten
Sjur Rondestvedt, samt Klokker Arne Brynnildsen mødte paa egne og øvrige
Hovedcitanteres Vegne og æskede Sagen i Rette.
Contra Citanten John Hansen Westrem som baade strax ved Hovedcitantens
Forlangende om Sagens Foretagelse her idag, som og nu atter var bleven paaraabt
{og} har endnu ikke mødt her tilstæde.
Hovedcitanterne begjerede {nu}, og paastod nu
Sagen uden videre Forhaling optaget til Doms, da Contra Citanten efter den
nytte Udsættelse end nu ikke har mødt, uagtet det nu er hen paa sidste Tingdag,
og paastod Dom efter Indstævningen; og Sagvolderen, som Contra Citant, at
ipligtes de Bøder, som den fremlagde Dom af 20de Junii forrige Aar, bestemmer,
foruden Havn eller Beiteleie, og Sagens Omkostninger med Bøder for unyttig
Udsættelse.
I det saavidt var tilført mødte nu for Retten Contra Citanten John
Hansen Westrem, som nu fremstillede til Afhørelse 3de Contra Widne:
Johannes Olssen Haaeim, aflagde Lovens Eed
med Løfte at ville Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, blev
tilspurgt, hvor mange Creature Contra Citanten havde i Beite paa Stølene øvre
og Nedre Slondahlen forrige Aars Sommer 1815, samt om deres Antal var støre end
Contra Citanten paa sin Anpart tilkom.
Svar: Vidnet veed ikke hvor mange
Creature Contra Citanten John Hansen Westerem havde i Beite forrige Aar paa Stølene
øvre og nedre Slondahlen, og veed heller ikke om han havde formange der; men
har hørt fortælle, at Contra Citanten skulle have haft for mange Creature der,
da han havde Creaturer der i Beite baade fra Gaarden Westrem og Gaarden
Wiknes. Vidnet forklarede videre, at han
selv er MedEier i Stølen; men har ikke undersøgt hvorvidt Contra Citanten havde
for mange Creaturer i Beite forrige Aar paa omhandlede Støller eller ikke; men
at Andre af Medeierne skal have haft for mange, der om troer Vidnet sig
overbeviist Ingen havde Vidnet videre at
tilspørge Afskediget.
Contra Citanten erklærede: at da han nu er kommen i Erfaring om, at de
Vidner han agtede at føre ikke kan
afgive de oplysninger han havde troet, saa har han ingen flere Vidner nu at
lade afhøre, men henholdt sig til, at forhen under Sagen er oplyst at han (: Contra Citanten John Westrems :) \Leilænding Paul/ Vinterforede paa hans Gaard Wiknes \et 2 Aars
gl: Føll/ 6 Kjør og een Sommerforet
Kalv, altsaa 7 Høveder, 21 Stykker Faar, 1 Sviin den heele Tid eller 2 den halve Tid, at han videre efter
Forliget, og fremlagde Dom havde Ret at have i Beite et Kreatur, om saadant
havdes ude hos Andre {ude} paa Foster; og end videre et kjøbt Slagtefæe, om de
saa ønskede, derimod havde Contra Citanten i omhandlede Beite i den halve Tid
af Sommeren eller Beitnings Tiden 10 Høveder,
altsaa ikkun 5 for den heele Tid. Ligeledes den halve Tid 22 Faar er for den heele Tid 11 Faar. Den halve Tid 2
Sviin, altsaa den heele Tid et Svin. Viedere er bevidst, at Contra Citantens
Leilænding \Helje Dagsen/ paa \samme/ Gaard{en} Wiknes, ikkun havde i bemeldte
Beiter den heele Tid 3 Høveder, som vare Vinterforede paa Gaarden, og 21 Faar
og et Sviin ligeledes Vinter-
1816:
127b
foret
paa Gaarden, samt desuden af kjøbte Creaturer 3 Høveder, den ene ikkun omtrent
14 Dage, og de 2 den hele Tid mindre 14 Dage, altsaa ikke fuldkommen 2 Høveder
den heele Tid paa hans Part. Videre en Hæst i 14 Dage, som var Vinterforet paa
Gaarden i 3 Uger. Paa Grund heraf troer
Contra Citanten oplyst og bevidst, at bemeldte Leilændinge tilsammen, ikke har
havt i Beite mere end 9 Høveder, 24 Stykker Faar, 1 Sviin, samt en Hoppe i 14
Dage, følgelig ikkun 3 Faar mere end deres Rettighed eller som der var Vinterforet paa Gaarden
Wiknes; men hvori dog kommer til Afdrag Contra Citantens Beiteret for en Faule
(Føll/Fole), som paa Bruget var Vinterforet i 3 á 4 Uger. Paa Grund heraf paastaaer Contra Citanten at
han har beitet mindre eller hans
Leilændinger end dem efter deres Ret
tilkom, da 3 Faars Beite, er forlidet mod en Faule (Foole) eller Hæstes
Vinterforing den hele Vinter og en
Faales i nogle Uger; og i Hendhold her til, paastaaer han sig, ikke allene
friefundet for Citanternes ubillige Sagførelse, men \en/dog tilkjendt Sagens
skadesløse Omkostninger med Kost, Tering og Tispilde!! (Tidspilde), alt efter
Dommerens Skjøn. Hermed indlod han Sagen
ogsaa fra sin Side til Doms under Forbeholdent af videre Tilsvar om Fornødiges.
Hoved Citanterne benægtede alt ubevisligt
tilførde af Contra Citanten, som unyttige Udflugter til Sagens Forhaling og vedblev deres Paastand om Dom, hvorhos de
erklærede: at den halve Tid som Contra
Citanten paaberaaber, {var} for saavidt rigtig er den bedste Tid af Sommeren,
og altsaa maa ansees for meget mer end den halve Tid. Hermed indlod de Sagen til Doms.
Contra Citanten benægtede at den Tid hans
Leilændinge havde Kreaturer paa Stølen skal beregnes længere end den virkelig
var; hvorhos han indlod Sagen til Doms.
Dommeren Eragtede: Sagen optages til Deoms.
Nye
Sag:
Lænsmand
Anders Josephsen Lillegraven mødte for Hr: Knudsen og meldte at have indkaldet
Svennung Ammundsen Sæbbe, at see sig overbeviist og lide Dom til at betale Hr:
Knudsen, som Incassator, skyldige Auctions Penge 10 Rbd 3 mrk N: V: med
Omkostninger og fremlagde herom de beskikede Stevnevidners
Attest, samt Attest fra Forligelses Commissionen, som viser at Sagvolderen ei
der har mødt.
Sagvolderen blev nu paaraabt men mødte
ike ei heller nogen paa hans Vegne de fremlagde Attester bleve oplæst saalydende
#
Citanten foreviste nu en in Forma beskreven
Auktions Forretning afholdt paa Gaarden Mæland i Kingservigs Skibrede den 4de
Junii sidstleden hvorunder Hr: Knudsen
er beskiket til Incassator, og Kjøberne
foruden Kjøbesummen paalagt at
svare 11 ProCto til Omkostninger, og fandtes deri her sagsøgte Svennung Ommundsen
Sæbbe at have kjøbt for Summa 9 Rbd 4 mrk
der med Tillæg af 11 ProCto beløber 10 Rbd 4 mrk 6 s N: V: Paa Grund af fremlagde Auktions Forretning,
paastod Lænsmanden Hr: Knudsen tilkjendt den paastævnte Sum 10 Rbd 3 mrk S: V:,
som ved Feiltagelse er mindre end den burde, samt desuden for hafte
Omkostninger ved Indstævning, Expresser med Sevne!! (Stevne) Ordre samt \Møde og/ Udlæg her i Retten i det ringeste 20 Rbd hvormed han indlod Sagen til Doms, hvorhos
han gjorde Dommeren Opmærksom paa, at Auktions Conditionerne indeholde at
Kjøberne uden Exeption bør i Mangtel af Betaling møde for Kingservigs Forligelses
Commission.
Retten Eragtede: Sagen optages til Doms.
Citanten betalede i Incammination 74 s
Specier.
Stevnevidnes i Eedtagelse:
John
Olsen Kjærland mødte for Retten, hvorefter foregaaende Paamindelse, aflagde
Lovens Eed om, at ville forrette sine Pligter, som nu indsadt Stevnevidne for
hele Gravens Skibrede.
Nye
Eedssag:
Lars
Baarsen Sæbbe mødte som Citant og fremstillede Sjur Larsen Sæd, som selv
tilstæde, erklærede
1816:
128
sig
villig at aflægge den Eed, som Citanten efter Samtale med ham har forlangt,
hvorefter Sjur Sjursen!! (Larsen?) Sæd med opragte Fingere og Saligheds Eed
bekræftede, at han aldrig har været fuldkommen eller endelig accorderet med
Citanten at sælge ham Gaarden Sæbbe for 3000 Rd DC: og Citantens Ret i Medhuus eller paa nogen anden Maade. Ingen havde videre at tilspørge blev hermed sluttet.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28
s. og Sjur Sæd betalede Tilsvars penge
40 Sps.
Dernæst
blev publiceret følgende Documenter:
1.
Skjøde fra Anders Larssen Herrøe til Peder Aslaksen paa 2 Pd. 10 Mrk.
Smør i Herøe No: 100, dateret 2den
November 1816, for 284 Spd. 24 Skl. og
Vilkaar for 5 Aar til 100 Spdl.
2.
Vilkaarbrev fra Peder Aslaksen Herøe til Anders Larssen paa aarligt
Levekaar af Gaarden Herøe, dateret 2den November 1816.
3.
Contract mellem Gaarden Tveitos og Gaarden Haugsnes’s Opsiddere
angaaende Stølsbeite, dateret 1ste November 1816.
4.
Lovbydelse af Christi Arnesdt: Sem ved Værge A. Brynnildsen, dateret
2den Novembr: 1816.
5.
Afkald fra Myndlingen No: 1471
Ingeborgs Pedersdrs: Mand for 27 rbd 9 s. N: V: dateret 24de Mai 1816.
6.
Ditto fra Myndl: No: 1856
Ingeborg Lardrs: Mand for 6 Spdl. 95 ¼ s., dateret 2den Novbr: 1816.
7.
Ditto fra Myndlingen No: 1549
Lars Larssen Brekkes Arvinger for 20 Spd. 64 s., dat: 1ste Novbr: 1816.
8. Ditto
fra Myndlingen No: 1550 Iver Larssen
Brekke for 20 Spd. 64 s., dat: ditto Dato.
9.
Ditto fra Ingeborg Tormodsdr: Bagne for 61 Rbd. 3 mrk. 9 s. S: V:,
dateret 19de Decbr: 1815.
10.
Aflyst en Pante obligation fra Mikel Jonsen Tveito til Anders Trondsen
Eide stor 100 Rbd. N: V: dateret 21de October 1814, qvitteret 25de
Junii 1816.
Da
Ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille,
blev Retten hævet.
A v W
S Koren
Hans
Sjursen Midtfølkedalen, Mikel Iversen Skaftedal, Lars Iversen øvre Spilde,
Peder Omundsen Skaar (alle 4re med
iholdt Pen).
Høstething for Kingservigs og Røldals Skibreder 1816.
Aar
1816 den 4de November blev Retten sat paa Thingstedet Utne til
almindeligt Høste- Skatte- og Sagefalds thing for Kingservigs og Røldals
Skibreder Retten betjent af mig Sorenskriver Koren og følgende 4re nye Laugrettesmænd nemlig:
Gunder Brynnildsen Huuse (Hause), Mads Jacobsen Huuse (Hause), Nils
Ellingsen Tjoflaat og Mikel Torgilsen Tjoflaat, der nu alle aflagde
Laugretteseed efter Loven. Saa var og
tilstede ved Thinget Hr: Foged Budtz, Lehnsmand Christen Jonsen Hause og endeel
Thinget søgende Almuesmænd.
Hvor
da blev publiceret de Folia 125 og 126
for Jondals Skibrede anførde Kongelige Anordninger, Collegial- og Amts-Ordres.
Dernest
blev bekjendtgjort for Almuen, at endeel Umyndiges midler hos adskillige
Formyndere under Hardanger Overformynderi ere at faae laante mod Obligationer.
Bjørnehuds Foreviisning:
Lars
{Torbjørnsen} \Tobiassen/ Espe foreviste en Voxen Bjørns Skind af en Bjørn som han og Tilstædeværende Almue declarerede
at være skudt af Forviserens Broder Ole Tobiassen Espe i dette Aars Høst i
Brattespe Mark, og blev den høyre Forlab forseglet.
Helje Helleichsen Rabbe foreviste Labben af
en i denne Sommer i Røldal skudt halvvoxen Bjørn, hvorhos Torjuls Sundovsen
Medhuus og Osmund Olsen Præstegaarden
tilligemed øvrige tilstædeværende Almue af Røldal bevidnede at den i sommer var bleven skudt i
Røldal.
Dommeren modtog for Anviisningen og
Indførselen i Protocollen for hvert Skin!! (Skind) 32 s Specie.
Da
ingen meldte dem med videre, saa blev Tinget for i Aften sluttet og udsadt til
i Morgen.
A
v W S Koren
Gunild!!
(Gunder) Brynildsen Huuse, Mads Jacobsen Huuse, Niels Ellingsen Tjoflaat,
Michel Torgilsen Tjoflaat alle 4re med
iholden Pen.
Næste
Dag den 5 Novb: 1816, blev Høstetinget for Kingservig og Røldals
Skibrede fortsat ved Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettes
mænd sc:!! (så som) Johannes Andersen Utne, Mads Jacobsen Haugse,
Niels Ellingsen Thjoflaat, og Mikkel Torkildsen Thjoflaat.
Gammel
Justitssag Fol: 121.
Hvorda! mødte for Retten Hr: John Holm, paa Actor
Hr: Procurator Baades Vegne, og æskede Sagen i Rette mod Tyvs Arrestanten Thor
Endresen Bakken eller Sundermeier, hvorhos han fremstillede Arrestanten
1816:
128b
for
Retten frie for Baand og Tvang. Ligeledes mødte tilstede den for Anklagede
beskikkede Defensor Tobias Haldorsen Eidnes for at i agtage den Angjeldendes
Tarv.
Actor fremlagde nu, den under 8de f: M:
udstyrede Stevning til denne Sags Foretagelse her idag, som med dens
Paategninger blev oplæst og indtages her
saalydende # Videre fremlagde Actor søndre Bergenhuus
Amtets Skrivelse til ham af 11 Junii sidstleden, tilligemed der i paaberaabte
Skrivelse fra Hr: Secratair og Sorenskriver Taulow med hosfulgte Act, ved Lands
Underret i Justitiens Sag mod Thore Endresen, med dertil hæftede søndre
Bergenhuus Amtets Skrivelse til Christians Amt, af hvilke Søndre Bergenhuus
Amtets Skrivelse til Actor, og Hr: Taulow Skrivelse til sidstmeldte Amt, blev oplæste,
og indtages her saalydende #
Acten fra Lands Underret med vedhæftede Skrivelse, bliver i sin Tid at
vedhæfte denne Act. Videre fremlagde
Actor en Skrivelse til ham \dat: 12 Aug:
sidstleden/ fra Søndre Bergenhuus Amt
med vedlagde Døbe-Attest og Skuds maal for Arrestanten, hvilke begge bleve
oplæste og indtages her saalydende #
Actor meldte: at da det af nys
anførde Amtets Skrivelse af 12 Aug: og
forbemeldte Hr: Secratair Taulow Skrivelse, vil erfares, at uagtet de af ham gjorde Erindringer, dog end
nu ikke de fornødne Oplysninger og Acter til denne Sags endelige Fremme og
Afgjørelse ere ham indløbne, saa har han heller ikke til idag kunnet fremkomme
med sin endelige Deduction, men nødes mod sit Ønske, at forlange Sagen udsadt
fremdeles paa ubestemt Tid, da han saa
snart alt fornødne indløber ham skal
reqvirere Sagen foretaget til endelig Afgjørelse.
Defensor fandt intet at erindre, men
forbeholdt sig i sin Tid, naar alt fremkommer og er igjennemgaaet at fremkomme med hvad han anseer tjenligt fra
sin Side.
Dommeren eragtede: Den forlangte Udsættelse bevilges.
Arestanten blev igjen til Vagten overleveret.
Nye
Sag:
Omund
Pedersen Lofthuus mødte for Retten og fremlagde de beskikkede Stevnevidner
Attest om, at han som beskikket Curator for Knud Arnesen Lutre, til dette Ting,
at have indkaldet Omund Arnesen Lutre, at anhøre Vidner og see sig overbevist
om, og lide Dom med Sagens Omkostninger at erstatte den Deel af Vilkaaret han
var pligtig at yde til sin nu afdøde Moder og forbemeldte Broder Knud, men her
tilbageholdt, med videre efter Stevneattestens Formeld, der blev oplæst og tilligemed Attest fra Forligelses
Commissionen der viser, at Sagen derfra
til Rettergang er henvist, blev oplæste, og indtages begge her saalydende
# Videre fremlagde han
Vilkaarbrev, dateret 12te Junii 1797, tinglæst d: 14de samme Maaned udstæd af Sagvolderen Omund Arnesen Lutre,
som Citanten troer, gotgjør og beviser hvad indstevnte Omund havde at svare
aarlig i Kaar til Forbemeldte hans Moder Maritha Omundsdatter, og sin Broder
Knud. Bemeldte Vilkaarbrev bliver efter
Forlangende indtaget i Acten og blev nu oplæst
saalydende #
Paa Sagvolderens Vegne, mødte Ole Haldorsen
Helleland og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.
Citanten fremstillede, som første
1ste Vidne:
Omund Pedersen Ureim den Ældre
1816:
129
der
efter Paamindelse aflagde Lovens Eed med Løfte, at ville Vidne Sandhed og intet
fordølge eller fordreie, forklarede:
Vidnet veed aldeles ikke at oplyse hvor meget eller lidet her Sagsøgte
Omund Arnesen Lutre har erlagt af det Vilkaar han var sin nu afdøde Moder
Maritha pligtig, samt hans Broder Knud
Citanten i denne Sag, ei heller har Vidnet førend nu været vidende om,
hvad han var pligtig, at svare. Vidnet har allene hørt Rygte om, at Indstevnte
ei fuldelig skal have opfyldt sin Vilkaar Forpligtelse, men veed ei videre
herom at oplyse. Videre forklarede
Vidnet, at Sagvolderens Moder Martha engang fik en Koe til Laans eller Leie for
at Sagvolderen skulle Vinterfore den en Tid, som hendes Vilkaar Koe, hun skulle
nyde Melken af, men den var saa ringe Fød, maver!! (mager) og udpint da den kom
tilbage, at den neppe kunne leve og ikke
paa et Aar kom sig fuldkommen.
Citanten, som nu ikke havde mere at tilspørge
dette Vidne, erklærede, at de øvrige indstevnte Vidner havde lovligt Forfald,
hvorover han saae sig nød til, da de ei kan møde, at forlange Sagen udsadt til
førstkommende Maanedsting den 2de Decembr:
hvilket Retten bevilgede.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28
s. for et Vidne 16 s. og for Udsættelsen 12 s, Ole Helleland betalede paa!! Tilsvarspenge
paa Sagvolderens Vegne 40 s.
Da
ingen meldte dem med videre, saa blev hermed sluttet og Tinget udsadt til i
Morgen.
A v W S Koren
Johannes
Andersen Utne, Niels Ellingsen Tjoflaat, Michel Torgjulsen Tjoflaat, Mads
Jacobsen Huus alle 4re med paaholden
Pen.
Neste
Dag den 6te November 1816 blev Høstetinget for Kingservig og Røldals
Skibereder fortsadt ved de i gaar benævnte LaugrettesMænd og Stædets
Sorenskriver.
Hvor
da blev publiceret følgende Documenter:
1.
Skjøde fra Peder Larssen Staene til Lars Pedersen paa 5 Mrk Smør, 5/18
Faarskind, 5/18 Kalvskind i Staene No:
35, dateret 23de Septbr: 1816.
2. Do:
fra Nils Helliesen Rabbe til Hellie Helliesen paa 4 Mrk. Smør i Pladsen Djuve
for 33 Spd. 40 s., dateret 4de Novbr: 1816.
3. Do:
fra Lars Jonsen Botnen til Nils Olsen Haarre paa 2 Mrk. Smør i Botnen og 1 Mrk. Smør i Teigen Schimmedal, ialt 3
Mrk. Smør, dateret 5te Novbr: 1816.
4. Do:
fra Ole Ormsen Præstegaard til Knud Eriksen Lohne paa 2 Mrk. Smør i Gaarden
Grøve No: 6, dateret 5te November 1816.
5.
Skiftebrev efter Nils Helliesen Hamre, sluttet 12te Aug: 1816, hvorved 1
Pd. 13 Mrk. Smør i Hamre No: 9 er udlagt til Sterbboeenken Guro Mikelsdt: med
Flere.
6. Do:
efter Ole Knudsen Sem, sluttet 13de Aug: 1816, hvorved 13 ½ Mrk. Smør i Sem er
udlagt til Sterbboenken Brita Nilsdatter og Børnene.
7.
Vilkaarbrev fra Johannes Helliesen Jøsendal til Gjermund Svendsen
Jøsendal og Huustro paa aarligt Levekaar af Gaarden Jøsendal No: 5, dat: 30te Aug: 1816.
8. Do:
fra Guro Olsdt: Espes Formynder Ole Haldorsen Espe til Marta Omundsdt: Mæland
paa aarligt Levekaar af Gaarden Mæland, dateret 5te November 1816.
9. Do:
fra Lars Pedersen Staene til Peder Larssen og Huustro paa aarligt Levekaar af
Gaarden Staene No: 35, dateret 5te
Novbr: 1816.
10.
Pante obligation fra Nils Olsen Botnen til Svend Arnesen Bleie stor 160 Spd.
mod Pant med 1ste Prioritet i 3 Mrk. Smør i Botnen og Schimmedalen,
dateret 5te November 1816.
11.
Bygselbrev fra Sognepræst Willumsen til Osmund Olsen paa 18 Mrk. Smør i
Præstegaard, forhen brugt af Even Torjussen, dateret 27de Mai 1816. Medfulgte Revers og Landskyldbog.
12.
Fæsteseddel fra Ellev Ingebrigtsen Djønne til Gulbrand Helliesen paa
Pladsen Kaland, dateret 5te November 1816.
Medfulgte Revers.
1816:
129b
13.
Fæsteseddel fra Hr: Provst Hertzberg til Torger Helliesen paa Pladsen
Brue under Selliestad, Kingservigs Præstegjelds Fattigcasse tilhørende, dateret
6te Novbr: 1816. Medfulgte Revers.
14.
Afkald fra Guri Pedersdt: Lothe for hendes Faderarv 18 r 4 mrk 9 s.,
dateret 6te Novb: 1816.
15.
Do: fra Omund Pedersen Lofthuus for sin Myndling Sjur Holgersen for
dennes Søsterarv 197 Rbd 56 s. eller 19
Spd. 91 s., til Overformynderiet, dateret 5te Novbr: 1816.
16.
Do: fra Haaver Pedersen Ureim for hans Faderarv nu 11 Spd. 79 7/8 s., dat: Do: Dato.
17.
Do: fra Jacob Olsen Jordal for hans Faderarv 4 Spd. 79 Skl. dateret 4de Novbr: 1816.
18.
Aflyst en Obligation fra Johannes Mikelsen Mansager til Lars Larssen
Bleie og Haagen Bratespe stor 116 2/3
Rbd. S: V:, dateret 1ste Marts 1816.
19.
Do: en Obligation fra Lars Jonsen Botten til Jon og Lars Larssønner
Bleie stor 200 Rbd. N: V: dat: 1ste Marts 1815, qvitteret 5te October
1816.
20.
Do: en Obl: fra Lars Endresen Meland til Sorenskriver Koren, stor 120
rd, omskreven til 36 Rbd. S: V:, dat: 22de Octbr: 1811, qvitteret 12te October
1816.
Da
ingen efter 3de Ganges Udraab meldte sig at have mere med Thinget at bestille,
blev Retten og Thinget hævet. A v W S Koren
Johannes
Andersen Utne, Nils Ellingsen Tjoflaat, Mikel Torjulsen Tjoflaat, Mads Jacobsen
Huus (alle 4re med iholdt Pen).
December Maanedsting 1816.
Aar
1816 den 2den December blev Retten sadt paa Gaarden Helleland i
Ullensvangs Sogn, for at afholde det sædvanlige December Maanedsting, saavel
for Lyse Kloster Gods, som for Lehnet
Retten betjent af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne
Laugrettesmænd Lars Thoresen Oppedal,
Tosten Larsen Oppedal, Torkild Michelsen Oppedal og Ole Haldorsen Helleland.
Hvor
da underdanigst blev publiceret
No: 1,
Provisorisk Anordning angaaende Consumtionsvæsenet ..:(?) dateret 29de September 1816.
2,
Bekjendtgjørelse om hvad Stæder og Lande der ansees Pestsmittede og hvilke mistænk!! dateret 25de October 1816.
3,
Andet Departements Skrivelse af 12te October sidstleden, hvorvidt det
formener at Skatteloven af 1ste Julii sidstleden dens 1ste Kap: 1 §
2den Post, kan have hævet den 10de § i Forordningen af 23de December
1735. NB See videre neste Side:
Umyndiges
Penges Opbydelse.
Hos
adskillige Formyndere under Hardanger
Wos og Lyse Klosters Overformynderie ere Umyndiges Penge at faae laante
mod Reskriptmæssig Pant.
I
Sagen Fol: 127 Sjur Olsen Rondestvedt med flere mod John Hansen
Westrem om Beitning i Slondalene, blev afsagt saadan
Dom
Under
denne Sag haver Sjur Olsen Rondestvedt med flere, sagsøgt John Hansen Westrem
til Fosterløn og Bøders Udredelse, fordi denne tilligemed hans Leilænding, skal
have haft flere Kreature i Beite, end Ret og Tilladeligt paa deres Samer!!
(Sommer) Støler Øvre og Nedre Slondalen
Ifølge en her under Sagen fremlagt, den 22de Maj 1798 indgaaet, og d:
20de Junii 1815 ved Dom stadfæstet Forening mellem samtlige MedEiere er bestemt, at ingen maae have paa Stølen
flere Kreature, end de som vinterfores paa Gaardene som Stølerne er tilhørende,
samt om Eieren har kjøbt et Slagtefæe, eller eier et Kreatur han har haft ude
paa Foster hos andre, da skal disse ansees, som vinterforede paa Gaarden haves flere i Beite, da bødes 5 Rbdlr Sølv
Verdie for hver Hest eller Hoppe, 2 Rbdlr S: V: for hver Stud eller Koe, 1
Rbdlr S: V: for hvert Faar, Kjed eller Svin, og halft derimod for hvert Føl,
Kalv, Griis og Lam, alt Maanedlig, samt desuden at betale Beiteløn efter 4re
Uvillige Mænds Skjøn.
Under Sagen er oplyst, ved 1ste og 2det
\Hoved/ Vidne, at paa Sagvolderen John Hansen Westrems Anpart, nemlig et Brug i
gaarden Wichnes, blev forrige Aars Vinter, vinterforet 6 Kjør 1 Sommerfød Kalv 1 Ungfole, 21 Faar og 2 Sviin, samt 1 Hest i
3 a 4 Uger.
derimod er ved 3de 4de og 5te Hovedvidne beviist at Sagvolderen
og hans Leilænding havde forrige Aars Sommer paa Stølene øvre og Nedre
Slondalen tilsammen i Beite følgende Kreature:
Sagvolderen John Westrem selv 2
Kjør i 5 Uger, og 6 Kjør {og} 2
Qviger 21 Faar og 1 Lam der gaaende i 7
Uger og en Dag i den bedste Beite Tid, samt 9 Lam i noget af den Tid, men hvor
længe er ei nøye oplyst, end videre 2
Sviin hvoraf den ene fik 4re Griser, af
hvilke Griser, de 2 strax bleve
1816:
130
solgte thi disse Kreature kom i Beitet 14 Dage efter
de andre og reiste 3 a 4 Uger for de
andre MedEieres samt de 2 Kjør 5 a 6
Uger for de andres hans Leilænding
havde i omhandlede Beiter forrige Aars Sommer 3 Kjør 8 Faar og 5 Lam den hele Beite Tid, og nogen
Kort Tid en Hoppe og et Føl, samt end videre halft i 2 Kjør, som forbleve der
indtil en Maaned for Michelsdag, og i en Koe, som forblev der kun 14 Dage End videre havde hans Budeie der 1 Koe, 6 Faar
og 1 Lam, men dog efter Tilladelse ike
aleene af Sagvolderens Leilænding, men tillige af 2 andre MedEiere af Stølen,
forsaavidt Koen angik At Sagvolderen
har haft i Beite noget kjøbt Slagtefæe, eller nogen Koe, som han eller
Leilænding har haft paa Foster hos andre, er ei oplyst.
Af alt forestaaende sees og er beviist, at
Sagvolderen med hans Leilænding og Dennes Budeie (: Hyrdinde :) har haft flere Kreature i den fælles Beitning
end ham tilkom, men hvor meget og hvor længe kan ei tydelig sees af de
ubestemte Vidnesbyrde og Opgivelser af Tid, men kan dog skjønnes med Vished at
have beløbet \i det mindste saa meget/ 3 Kjør i 2 Maaneder og 2 Griser en
Maaned mere end ham tilkom, for hvilket han maae blive at ipligte de ved
Forliget og Dommen bestemte Bøder og Beiteleie, og uagtet {den} \bemeldte/ forhen ergangne Dom,
ei bestemmer, hvorhen Bøderne bør erlægges, saa falder det dog af sig selv, at
ligesom Skades Erstatningen eller Beite-Leien bør at erlægges til samtlige
Eiere, som tage Deel i Sagens Omkostninger, saaledes bør Bøderne som Straf
tilfalde det offentlige, og da Sagvolderen, ved at have haft flere Kreature i
Beitning, end ham tilkom og ike mindelig
ville rette for sig, har derved tvunget Citanterne til denne Sag, da det er af
Vigtighed for en stor Samling MedEiere at der holdes Orden, saa bliver, ifølge
Lovens 5 Bogs 1 Kap: 1 Art:
og bemeldte Forlig, saaledes Kjendt for Ret: Sagsøgte Contra Citant John Hansen Westrem
ipligtes herved, at bøde til Ulvigs Sogns Fattigkasses Fond 2 Speciesdalere 52 ½ s
skrives toe Species toe og femtie
\og/ en halv Species Skilling, og til samtlige MedEiere \i Stølene/ som tage
Deel i denne Sags Omkostninger, at betale Beiteløn efter 4re Uvillige Mænds
Skjøn paa hans Bekostning, saa betaler han og til Citanterne i denne Sags
Skadesløse Omkostninger 6 \siger sex/ Speciedalere
samt end videre, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt
fornødne, indtil Betaling skeer De
idømte Bøder og Sags Omkostninger udredes inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige
Forkyndelse, men Beite-Lønnen og Skjøns Omkostningerne inden 15ten Dage efter
samme{s} er afholdt og ham forkyndt, alt under Adfærd efter Loven.
I
Sagen Fol: 127 Hr: Knudsen mod Svennung Ommundsen Sæbbe for
Auktions Gjeld, blev afsagt saadan
Dom
Lovlig
stevnte Svennung Ommundsen Sæbbe, som ike har mødt, endten for Forligelses
Commissionen eller Retten, med Indsigelse mod Søgemaalet, som er beviist ved en
foreviist Auktions-Forretning, ipligtes herved, at betale de paasøgte 10 Rbd 3
Mark \N: V:/ eller en Species og 6
Species Skilling, og i denne Sags Omkostninger, halvanden Specie eller 15ten Rigsbankdaler Navne Værd, samt end
videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Execution og alt fornødne indtil
Betaling skeer, alt under Executions Tvang, inden 15 Dage efter denne Doms
lovlige Forkyndelse.
Paa
December Maanedstinge 1816 end videre publiceret forbemeldte Dag følgende
Departements Skrivelser
No: 4.
Det 2de Departements Skrivelse af 29 Julii sidstleden: at Sagførere ei maae crediteres Indlægge i
Retterne.
5.
Dito af 13de Augusti sidstleden:
At Procuratores paa Prøve ei maae tilstædes uden Bevilling at gaae i
Rette længere end deres 2 Prøve Aar.
6. Det
5te Departements Skrivelse af 30te September sidstleden: at den virkelige eller constituerede Told
Inspekteur er den som med Stædets ordinaire Dommer, skal optage de, ved
Toldforordningen af 23de Maj 1812 §
50 i Toldovertrædelses Tilfælde befalede
Undersøgelses Forhør.
Nye
Sag:
Randi
Olsdatter Hauge fra Røldahl mødte tillige med hendes fødde Værge og Fader Ole
Olsen Juve under Gaarden Hauge og
fremlagde de beskikkede Stevne Vidners Attest om, til dette Ting, at have
indkaldet Herbrand Olsen Sælland, at være Rettens Examination undergiven og
lide Dom med Omkostninger, til, som Barnefader, at tilstaae hende hvad han hidtil
har nægtet, nemlig som Barnefader for et af hende for omtrent 1 Aar siden uden
for Egteskab
1816:
130b
avlet
Pigebarn, at erlægge Fosterløn for samme.
Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Kommissionen, at Sagen
derfra til Rettergang er henvist
bemeldte tvende Attester bleve oplæste, og indtages her saalydende
#
Sagvolderen blev paaraabt, men mødte ikke, ei
heller nogen paa hans Vegne.
Citantinden foreviste nu inden Retten det
bemeldte af hende med her Sagsøgte Herbrand Olsen avlede Barn, og beklagede at
hun i sin yderlig trængende og nødlidende Forfatning ikke har kun/n/et formaaet
ham til at bidrage noget til bemeldte af ham, med hende avlede Barns
Underholdning, da han bestandig mod sin Samvittighed for hende og Alle nægter
at være Fader til bemeldte hendes Barn, hun nødedes derfore til at indstevne
ham nu her for Retten, og da han ikke møder, og tilbyder sin benægtelses Eed,
saa paastaaer hun ham dømt til, som Barnefader, at svare hende Fosterløn eller
Bidrag til bemeldte Barns Opfostring efter Øvrighedens nærmere Skjøn, samt
denne Sags Omkostninger skadesløs, hvormed hun indlod Sagen til Doms.
Retten eragtede: Sagen optages til Doms. /: NB:
Dommeren modtog ingen Betalling {i Retten} \i Betragtning af Citantindens Fattigdom/
:/ Hvorpaa strax blev afsagt saadan
Dom
Indstævnte
Herbrand Olsen Selland, som ike har mødt med Indsigelse mod Søgsmaalet ipligtes herved inden \sit Værneting,/ første Ting som holdes efter denne Dom er
bleven ham lovlig forkyndt i det
ringeste 4re Uger forud, og efter dertil at have lovlig indstævnt Citantinden
Randi Olsdt: Hauge og hendes Fader Ole Olsen Juve til at anhøre hans Eed at bør aflægge sin corporlige Benægtelses
Eed, at han ike er Barnefader til det af Citantinden Randi nyelig for Juul 1815
fødte Pigebarn Aflægger han denne Eed,
inden foreskrevne Tid, da frifindes han for hendes videre Søgsmaal, men
aflægger han ike bemeldte Eed, inden foreskrevne Tid, da bør han som
Barnefader, at erlægge til bemeldte Barns Opdragelse, hvad Øvrigheden nermere
bestemmer, og i denne Sags Omkostninger 3
siger (: tre :) Specie Daler, og end videre denne Doms Udstædelse,
Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer det idømte efterkommes og udredes under
Exekutions Tvang, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og de
forbemeldte Terminer, samt Øvrighedens Foranstaltning.
Gammel Sag: Fol: 128
og 129 Omund Lofthuus paa Knud Luthroes
Vegne
mod Omund Arnesen Lutre.
Citanten
mødte nu og æskede Sagen i Rette.
Indstævnte Sagvolder Aamund Arnesen Lutre
mødte selv tilstæde og ville anhøre, hvad Citanten videre havde at iretteføre.
Citanten fremstillede som andet Hoved Vidne:
Sigri Johnsdatter Eidnes, blev forelæst
Eedens Forklaring af Lovbogen, aflagde Lovens Eed med Løfte at ville vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreie
forklarede: at hun tjente hos her
Sagsøgte Omund Arnesen Lutre i 4re Aar fra Aaret 1801 af til 1805. I den Tid
gik hun som et fremvoxen Ongdom 14 Aar
gammel tilhaande med Sagvolderens Kone
som Budeie. Hun hørde da Sagvolderens Moder Maritha Aamundsdatter ofte klage,
at hun ikkun ringt fik sit Vilkaar, og saae at hendes Vilkaar-Koe ofte af
Vidnets Madmoder blev frataget en deel af hvad Vidnet havde tiletlet Koen, og
fik Vidnet sin Madmoders Ordre, at give Vilkaarkoen noget ringere Foer en!!
(end) de Andre; men Vilkaarsfaarene stod sammen med og fik deres Føde underet i
Samling med hendes Madmoders. I Øvrigt
veed Vidnet ikke Andet end at Sagvolderens Moder fik det fulde Vilkaar efter
her fremlagde Vilkaarbrev. Vidnet
1816:
131
saae
ikke, naar, og hvordan hun fik det, men hørde hun klagede, at hun ikkun fik det
slet og ringe. Vidnet vidste intet mere
til Oplysning afskediget.
Efter nogen Samtale bleve Parterne saaledes
forenede: Sagvolderen Omund Arnesen
Lutrum svarer Vilkaar til sin Broder Knud Arnesen efter Vilkaarbrevet af 12
Junii 1797, tynglyst!! (tinglyst) d: 14 samme Maaned, hvilket fremdeles skal
staae ved Magt. Madæbletræet nyder han Frugten af det som staaer tet oven om
Mikkel Østensens Lade, samt Sødæbletræet, det Paradisæbletræe, som han selv har
sat i Frugthaven under Stuen, hvilke 2de Træer dog han allene nyder Frugten af
indtil sin Død, da de i øvrigt ansees at tilhøre Gaarden; og bliver af Aamund
leveret den fornødne Gjødning til den
De bestemte Vilkaars Kreatur, en Koe og 4re Smaler modtager Aamund strax i Foster. I Erstatning for denne Sags Omkostninger, betaler
Sagvolderen bemeldte Aamund Arnesen
Luthrum til Citanten Knud eller Curator
Omund Lofthuus 36 Rigsbankdaler Navne Værd.
Naar Knud indfinder sig paa Gaarden, og for sin Person forlanger, Huus,
Lys, Varme, Rygte og Tilsyn, da nyder han det frit i Sagvolderens Stue, ligemed
ham selv, men naar Knud ei dermed er fornøiet og ei indfinder sig, da svarer
Sagvolderen ham derfor ingen Erstatning.
Dette Forlig blev Parterne forelæst, og af
dem tilstaaet, som rigtigt tilført, og derefter Haandræktes de, som Venner og
velforligte.
Citanten betalede for et Vidne at lade
afhøre, 16 Spskl:
Da
Ingen meldte dem med videre, blev for i Aften sluttet og Thinget udsat til i
Morgen.
A v W S
Koren
Lars
Thoresen Oppedahl, Tosten Larsen Oppedahl, Torkild Mikkelsen Oppedahl og Ole
Haldorsen Helleland, alle med paaholden
Pen.
Næste
Dag den 3de Decembr: 1816, blev
Maanedstinget for Hardanger fortsat ved de igaar benævnte Rettens Personer.
Nye
Sag:
Ole
Jacobsen Rogde mødte for Retten, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om, til dette Ting at have indkaldet Ole Svendsen Hage, og Thore Ormsen
Hauge, at lide Dom med Sagens Omkostninger, at betale til Citanten skyldige 33
1/3 Speciedaler Saa fremlagde han og
Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er
henviist, da ingen af Sagvolderen!! (-erne) mødte begge Attester bleve oplæst og indtages
her saalydende #
Sagvolderen!! (-erne) bleve paaraabte men
mødte ikke, ei heller nogen paa deres Vegne,
Citanten paastod Dom efter Indstævningen med
Omkostninger efter Dommerens Skjøn, hvorpaa strax blev afsagt saadan
Dom:
Lovlig
stevnte Ole Svendsen Hagen og Thore Ormsen Hauge, som ikke har mødt enten for
Forligelses Commissionen eller her for Retten med Indsigelse mod Søgsmaalet,
ipligtes herved at betale til Ole Jacobsen Rogde een for begge, og begge for een de her paasøgte 33 1/3 Speciedaler, og i
denne Sags skadesløse Omkostninger 3 /:
siger tre :/ Speciedaler, samt end videre denne Doms Udstædelse, Forkyndelse,
Exekution, og alt fornødne indtil Betalling skeer Alt idømte udredes under Exekutions Tvang
inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
1816:
131b
Citanten betalede Indkammination 1 Spd. 28 s.
Nye
Sag:
Ole
Jacobsen Rogde mødte for Retten, og fremlagde de beskikkede Stevnevidners
Attest om, til dette Ting, at have indkaldet Hellie Ørmsen!! (Ormsen) Øveland i
Røldahl, at møde her for Retten og afgjøre Regning med Citanten, om deres
mellemværende Handel, samt derefter at lide Dom til at betale hvad han efter
deres Afregning bliver skyldig, samt at betale denne Sags skadesløse
Omkostninger Saa fremlagde han og
Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er
henviist begge Atter!! (Attester) bleve
oplæste og indtages her saal: #
Sagvolderen blev nu paaraabt men mødte ikke,
ei heller nogen med Fuldmagt fra ham
dog fremstod Ole Haldorsen Helleland, og meldte, at ved Mundbud fra
Sagvolderen var forlangt at Comparenten ville møde i Retten for ham og forlange
Sagen udsat til næste Ting, da det nu var de kortestede og mørkestede Dage for
ham at møde den lange Vei, men han agtede at møde næste Ting, og aflægge
Regnskab.
Citanten nedlagde Indsigelse mod Udsættelsen
og begjerede mødende Ole tilspurgt, om Sagvolderen /: Hellie :/
er syg eller har lovlig Forfald, der hindrer ham fra at møde. Ole svarede:
at han ikke veed eller har hørt at han er syg, og veed intet videre i
nogen henseende, end bemeldte ham tilsendte Mundbud.
Citanten deklarerede: at hans Tilgodehavende hos Indstævnte, paa
2de til ham solgte Hæster beløber i alt
25 Specier 100 Spskl:, og da Sagvolderen ikke har mødt for Forligelses
Commissionen, og nu ikkun fremsender et saadant ulovskikket Mundbud med Een,
som ei kan beviise Fuldmagt eller Ret til for ham at gaae i Rette, saa
paastaaer Citanten, at den forlangte Udsættelse ikke maae bevilges, men at
ham /: Citanten!! (Sagvolderen?) :/ maa blive ipligtet, at betale bemeldte 25
Spd: 100 s. samt endvidere denne Sags
skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
Dommeren eragtede: Da Sagvolderen ikke har mødt for Forligelses
Commissionen som allerede viser
Modvillighed, og nu ei heller viser Retten den Agtelse at møde, saa kan et saa
løst Mund bud om Sagens Udsættelse i en Gjeldsag ikke tages Hensyn til, men
denne Sag bliver i Overeensstemmelse med Forordningen af 3de Junii 1796 om
Rettens hurtige Pleie strax uden nogen Udsættelse at paadømme; thi bliver herved afsagt saadan
Dom:
Kjendes
for Ret: Lovlig stevnte Hellie Ormsen
Øveland, som ikke har mødt for Forligelses Kommissionen ei heller her for Retten eller godtgjort lovligt Forfald, ipligtes
herved at betale til Ole Jacobsen Rogde de her fordrede 25 Spd. 4 Ort 4 s. /: siger fem og Tyve Speciedaler fire Ort og fire Skilling :/ og i denne Sags Omkostninger 3 Spd /: siger tre Speciedaler :/ samt end videre denne Doms Udstædelse,
Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer. Alt idømte udredes under Exekutions Tvang,
inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
Citanten betalede Incammination 1 Spd 28
s og for en Eragtning 12 s.
Dernæst
blev publiceret følgende Documenter
nemlig:
1.
Skjøde fra Peder Endresen Ulsnes til Asbjørn Pedersen paa 1 Spand Smør
og 1 Gied-
1816:
132
skind
Landskylds Leie, eller efter Kassebogen
1 Pd. 3 Mrk. Smør, i Gaarden Ulsnes i Kingservigs Skibrede No: 9, dateret 2den Decbr: 1816.
2.
Skjøde fra Jarand Tostensen Mæland til Tosten Jarandsen paa 1 Pd. 19
Mrk. Smør ¾ Hud i Gaarden Mæland i
Kingservigs Skibrede No: 11, dateret
12te Novbr: 1816.
3. Do:
fra Jørgen Larssen Helleland til Arne Larssen paa 8 Mrk. Smør i Helleland No: 1, dateret 3die December 1816.
4. Do:
fra Birge Birgesen Qvæstad paa hans Søn Ole Birgesens Vegne til Od Helliesen
Qvæstad paa 2 Pd. 21 Mrk. Smør i Qvæstad i Kingservigs Skibrede No: 20, dateret 3die December 1816.
5.
Skiftebrev efter Ole Helliesen Mølve
sluttet 16de August 1816, hvorved 18 Mrk. Smør [i Gaarden Mølve] i
Jondals Skibrede No: 21 [ere] udlagte til Sterbboeenken og
Creditorerne.
6. Do:
efter Mads Trondsen Kjerland, sluttet 30te September 1816, hvorved Boets Huse
paa Kjerland i Gravens Skibrede ere udlagte til Enken, Arvingerne og deels paa
Skifteomkostninger.
7.
Vilkaarbrev fra Asbjørn Pedersen Ulsnes til Peder Endresen og Katla
Endresdatter samt Endre Pedersen paa Levekaar af Gaarden Ulsnes No: 9, dateret 2den December 1816.
8. Do:
fra Tosten Jarandsen Mæland til Jarand Tostensen og Sigri Haldorsdatter paa
Levekaar af Gaarden Mæland No: 11, dat:
18de Novbr: 1816.
9.
Afkald fra Brita Tostensdatter ytre Bleie til hendes Formynder Jarand
Tostensen Mæland for 18 R. 6 s., dateret 2den December 1816.
10.
Obligation fra Samson Hestegielen til Rikold Kongstun stor 100 Spdl. dat: 2 Decb. 1816, mod Pant i Hestegielen.
Endelig
blev aflyst:
1. en
Obligation fra Halvor Johannessen Reinsnes til Ole Haldorsen Helleland stor 70 Rd., dateret 6te December 1803, qvitteret
10de Marts 1810.
2. Do:
fra Jacob Ellingsen Velure til Ole Haldorsen Helleland stor 93 Rd. 1 mrk 8 s. dateret 14de Junii 1810, generaliter
qvitteret 10de October 1813.
Da
ingen efter trende Ganges Udraab meldte sig at have mere med Tinget at
bestille, blev Retten hævet.
A v W S Koren
Lars
Thoresen Oppedal, Tosten Larssen Oppedal, Torkild Mikelsen Oppedal, Ole
Haldorsen Helleland, alle 4re med
paaholdt Pen. Laugrettet blev betalt
1 Spec: 72 s.
Hermed
endtes året 1816.