Tingbok I. A
51
1812-1815
for
Nordhordland
Året 1815
1815: 350b
Nydt Justits Forhør.
Aar 1815 den 4de Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd sc: Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen af store Sandviigen, for ifølge Fogden Bøghs Skrivelse til Administrator af 31te Decbr: f: A: og efter udstædt Indkaldelse af 2den d: M: at foretage et Præliminair Forhør over Tyvs Arrestanten Hans Larsen Ølnæs angaaende et af ham intenderet Tyverie i Eidswog med videre. Forbemeldte Fogdens Skrivelse saavelsom Indkaldelsen bleve læste inden Retten og indtages her saalydende.
Derpaa fremstod for Retten som:
1ste Deponent angjeldende Hans Larsen Ølnæs frie for Baand og Tvang, han blev formanet til en Sandfærdig og uforbeholden Forklaring: hvorpaa han forklarede at hede som forbemeldt og at være noget over 34 Aar gam/m/el, og fød paa Gaarden Ølnæs i Indre Sogn af Forældre Lars Walter og Moder Brithe Lars Datter der begge ere forlængst døde, han Tjente fra sin Ungdom af Adskillige Steder indtil han omtrent for 9 à 10 Aar siden blev greben og tiltalt for Tyverie samt ved Indre Sogns Jurisdiction derfor Dømt til 2de Maaneders Tugthuus Straf, hvilken Straf han udholdt og kom ud af Tugthuuset for omtrent 8 à 9 Aar siden ved St: Hansdags Tider. Fra den Tid han kom ud fra Tugthuuset opholdt han sig deels her i Byen som Tjenestedræng hos Kiøbmand Poul Meyer Smith og Kiøbmand Albert Krohn, deels faret til Søes, og deels flakket omkring paa Landet, endelig kom han til sin Broder Lars Larsen yttre Wold i Sundhordlehns Sorenskriverie hvilken han igjen forlod og ved Godesund i bemeldte Sorenskriverie stial en Baad hvormed han blev Greben og derfor Tiltalt, samt af nu afdøde Sorenskriver Hansen Dømt til 3 Aars Festnings Arbejde, efter hvilken Dom han omtrent for 6 Aar siden blev indsat paa Bergenhuus Festning hvor han forblev til den 29de April 1812 da han derfra blev Løsladt. Da han var udkommet fra Slaveriet rejste han strax hjem til Sogn og kom i Tjeneste hos Bondemand Peder Larsen Qvam i Hafsloe Præstegjeld hvor han forblev omtrent 1 Aar, derfra rejste han til sit Fødestæd Gaarden Ølnæs i Sogndahls Præstegjeld hvor han kom i Tjeneste hos Gaardemand Tron Jonsen sammestæds, i denne Tjeneste forblev han 1 ½ Aar og rejste derfra nogle Dage før Juul med et Fartøy som skulle rejse her til Byen fra hvilket Fartøy han tog Landevejen over Woss her til Byen hvor han kom 8te Dage før Juul sidstleden. Siden den Tid har han af og til opholdt sig hos sin Broder Bordarbejdsmand og Borger Tambour Jørgen Larsen som boer strax neden for Engen paa Vejen til Nøstet, deels opholdt sig ude paa Landet for at Betle
1815: 351
men han har intet faaet. I Juule Ugen {var} \kom/ han til Eidsvog, hvor han gik ind i en Floer eller Fæehuus hvortil han fandt Dørren Aaben, men da der kom Folk om Aftenen for at legge sig der, returnerede han derfra og kom paa en Gaard strax overfor kaldet Hougene hvor han ligeledes gik ind i Fæehuuset hvor han blev liggende om Natten da der ingen Folk kom til, og da han var Sulten og Tørst, Malkede han en Koe i sin Hat og drak Melken. Siden har han af og til været hos sin Broder her i Bergen, indtil han Natten imellem den 30te og 31te December sidstleden, atter paa sine Vandringer var kommet til Eidsvog, da han {gik ind i} \kom hen til/ Forpagteren nærværende Aad Nielsens iboende Huus, hvor han igjennem en Aabning der var indrettet til Vindue paa Svalen eller Forstuen i Huuset tog et Faareskind som der indenfor henkte!! (hengte), hvilket Skind han lagde uden for paa Marken, derpaa gik han ind {i} \igjennem/ bemeldte Aabning for at see om der var fleere Skind eller andre Ting at tage, men da Hunden indenfor i Stuen begyndte at blaffe, kom bemeldte Aad Nielsen ud i Svalen og greb Tiltalte, samt bragte ham ind til Fogden den 31te Decbr: sidstleden. Han har siden han kom ud fra Slaveriet ingen fleere Tyverier eller andre Forbrydelser begaaet, ej heller har han fleere Ganger været Tiltalt eller Straffet end som han herom har omforklaret, han har ikke været til Alters siden han kom ud af Slaveriet, og var det hans Ærende til Byen at faae Præste Attest om hans sidste Alter Gang som var om Vinteren 1812 i Korskirken, noget før han kom ud fra Slaveriet, videre eller anden Forklaring var for det første ikke af ham at erholde, hvorpaa han indtil videre Aftraade fra Retten.
2den Deponent Ejeren af Eidsvog Hr: Johan von der Fehr fremstod derpaa for Retten og forklarede at være 54 Aar gammel og boesat paa bemeldte Eidsvog, han forlarede end videre at den 31te December sidstleden om Morgenen omtrent Kl: 6 kom Forpagter Aad Nielsens Kone ind i Deponentens Stue og fortalte at den samme Person som de for nogen Tid siden havde seet i Fæehuuset om Natten nu var kommet her igjen til Eidsvog, samt havde været i færd med at Stiæle et Deponenten tilhørende Faareskind som var i Bevaring hos hendes Mand Aad Nielsen Eidsvog, og at hendes Mand havde paagrebet bemeldte mistænkelige Person som nu var i hendes og Mands Stue, spørgende hvad der videre skulle foretages med ham, hvortil Deponenten svarede: at han skulle bringes til Fogden, hvilket ved bemeldte Aad Nielsen og Gullach Andersen Brechhuus Forpagter {under} \paa/ Wolden under Eidsvog strax skeede, Deponenten har ikke tilforn seet den Tiltalte, men bemeldte hans Forpagter Folk havde sagt Deponenten at den Tiltalte Nattetider omtrent 8te Dage før Juul skal være Antruffen i deres Fæehuus, hvorfra han strax skal have begivet sig bort, ligesom Deponenten har hørt at en Koe den samme Nat skal have været Malket paa Gaarden Hougene hos Enken Karie Tørris Datter; ellers har Deponenten ikke hørt noget at være Savnet, i denne Tid, enten paa Eidsvog eller Gaardene derom kring. Og da Deponenten intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
3de Deponent Gullach Andersen Brechhuus Forpagter paa Pladsen Wolden under Eidsvog fremstod derpaa og Forklarede at være 37 Aar gammel samt at derom Morgenen den 31te Decbr: sidstleden omtrent Kl: 6 kom Bud til Deponenten at han skulle være Behjelpelig med Forpagter Aad Nielsen at bringe en paagreben Tyv til Fogden, hvorpaa Deponenten strax begav
1815: 351b
sig hen til bemeldte Forpagter i hvis Stue han da forefandt nærværende Angjeldende Hans Larsen Ølnæs som indtet havde med sig, undtagen 2de Stykker Toug. Deponenten og meerbemeldte Aad Nielsen tog da bemeldte 2de Stykker Toug fra den {Tiltalte} \Angjeldende/ og begav sig paa Vejen Over Land til Byen og da de vare komne et Stykke paa Vejen, begyndte den {Tiltalte} \Angjeldende/ at gaae saa stærkt til at Aad Nielsen ikke kunde følge ham, og da han paa denne Maade var kommet et stykke foran dem og Deponenten med Anstrængelse havde indhentet ham vilde Angjeldende med Magt tage det eene stykke Toug fra Deponenten, men da Deponenten modsadte sig dette, fattede Angjeldende Deponenten i Klæderne og da det var noget Gladt faldt de begge over Ende, imidlertiid kom Aad Nielsen til ved hvis Hjelp han fik den Angjeldende Bunden med det ene stykke Toug og maatte de for en Sikkerheds Skyld tage Niels Jerviigen med sig for at faae den Angjeldende indbragt til Fogden og efter hvis Ordre de den samme Dag Afleverede ham i Byetings Arresten. Deponenten har ikke tilforn kjendt eller seet den Angjeldende, men allene har hørt det sam/m/e som af 2den Deponent er omforklaret, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
4de Deponent Aad Nielsen Forpagter paa Eidsvog fremstod derpaa og forklarede at være 44 Aar gammel, han forklarede endvidere at omtrent 8te Dage før Juul fortalte Deponentens Søn/n/er {og Datter} hvoraf den første er 10 og den sidste 6 Aar gammel, at da de silde om Aftenen tilligemed en ucomfirmeret Dreng Anders Andersen som er Deponentens Stivsøn kom op i Fæehuuset hvor de har deres Seng, traf de en Person staaende bag om Dørren i Fæehuuset og da de spurgte ham hvad han der havde at bestille, svarede han dem at han biede paa en Jagt som skulde komme op i Eidsvog for at hente ham, hvorpaa Børnene bad ham at gaae ned hos deres Forældre og banke paa Stuen, hvorpaa Børnene gik til Sengs og da de om Morgenen derpaa fortalte Deponenten det passerede og der ingen fremmet Person havde været inde hos ham, fattede han strax den Formodning at den Antrufne maatte være en Mistænkelig Person. Siden den Tid har Deponenten intet hørt om bemeldte Person undtagen at der den samme Nat paa Naboegaarden Hougene skulle været Malket en Koe tilhørende Enken Karie Tørris Datter. Natten imellem den 30te og 31te December sidstleden noget over Midnat begyndte Deponentens Hund som var inde i Stuen at blaffe hvorved Deponenten vaagnede og hørte at der var Folk i Svalen eller Forstuen hvorpaa Deponenten stod op af Sengen og gik ud i Svalen hvor han Traf Angjeldende og da Deponenten strax fattede Mistanke til Angjeldendes Ærende paa denne Tid i Svalen uden at have banket paa, tog han Angjeldende med sig ind i Stuen og strax tænte Lys paa, da Deponenten derpaa spurgte Angjeldende hvor han havde agtet sig hen, svarede denne at han var Sulten og vilde have lidt Mad hos Deponenten, hvilken Mad han ville betale med et lidet stykke Toug som han havde liggende uden for, den Angjeldende gik da strax uden for Dørren og Deponenten fulgte ham, men i det Deponenten som var lidt efter Angjeldende inde i Svalen
1815: 352
kom imod den yderste Dør, mødte han Angjeldende som kom tilbage ude fra Gaarden og havde da Angjeldende under den ene Arm et Faareskind og i den ene Haand et stykke Toug, Skindet slap Angjeldende strax ned da Deponenten mødte ham og da Deponenten vidste at der hang Skind i Svalen som hørte hans Huusbonde von der Fehr til, fattede Deponenten Mistanke om at det kunde være et af disse Angjeldende bar under Armen, da de derpaa var kommet ind i Stuen igjen {spurgte} \og/ Deponenten \spurgte/ hvad det var for et Skind Angjeldende slap ned i Dørren, tilstod denne strax at han havde taget det ude i Svalen og at Deponenten nu kunde faae det tilbage igjen. Den Angjeldende spurgte derpaa Deponenten hvad han vilde have for et saadant Skind og Deponenten svarede at han ingen havde at sælge, sagde den Angjeldende at han havde endnu et bedre Stykke Toug med sig som han vilde give Deponenten om han vilde overlade Skindet, hvorpaa Angjeldende atter vilde gaae ud for at hente det og Deponenten ikke vilde slippe ham ud Alleene fulgtes de atter ud paa Marken hvor Angjeldende tog det andet stykke Toug som laae tæt ved Vejen, og fulgtes ind i Stuen igjen med Deponenten; begge disse Stykker Toug hvoraf det først meldte er omtrent 2 à 3 Favner og det sidste omtrent 3 à 4 Favner Langt og begge omtrent en Finger Tykke ere beroende i Byetings Arresten, hvor de med den Angjeldende blev Afleveret. Efter at saavel Deponenten som den Angjeldende saaledes som forommeldt atter var kommet ind i Stuen sidste Gang og Deponenten havde betragtet ham nøyere fattede han Mistanke om at dette maatte være den samme Person som Børnene havde seet i Fæehuuset som forommeldt efter den Beskrivelse de havde givet Deponenten om hans klæde Dragt og da Børnene i saadan Anledning bleve tilhentede kjendte de Angjeldende strax igjen, ligesom denne og tilstod at han den omforklarede Aften eller Nat havde været i Fæehuuset saaledes som {af} Børnene havde Fortalkt. Paa Tilspørgende sagde Angjeldende til Deponenten at hans Ærende i Eidsvog var at hente Brage eller Eene for at bringe til Byen for at sælge, men da Deponenten nu havde truffet ham i Tyverie og han formedelst det forhen passerede holdt ham for meere end Mistænkelig, Anholdt Deponenten ham og om Morgenen mellem 5 og 6 sendte Bud til hans Huusbonde von der Fehr hvorefter i alle Deele er paaseret saaledes som anden og tredie Deponent har forklaret. Ligesom han tillagde at han ikke veed noget i det ommeldte Tidsrum er Savnet enten i Eidsvog eller de omliggende Gaarder, og da han for Tiden intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
Den Angjeldende blev derpaa atter fremstillet og forelæst foranførte Deponenteres Forklaring mod hvilke han intet havde at indvende, ligesom han paa Administrators Tilspørgende tilstod at have stjaalet de omforklarede 2de stykker Toug af en Baad i Sandviigen den 30te Decbr: om Aftenen, da han var paa Vejen til Eidsvog, hans Ærende der var at hente Brage eller Eene, han tillagde nu at {den Baad} \han/ fra Hjemstædet Ølnæs i Sogndahl gik over Land til Nedre Amle hvor han antraf en stor Baad eller en liden Jagt fra Lysters Præstegjeld som var ladet med Feedevarer og ført af Sjur Hawellen i Lyster som Angjeldende betingede sig følge med, men da denne Jagt blev liggende for
1815: 352b
Modvind i bemeldte Amle, kjøbte 2 af de Medrejsende, hvoraf Angjeldende erindrer den eene at være Christopher Forthun af Lyster, {kjøbte} en Baad af Bisgaard i Amle, med hvilken Baad Angjeldende tilligemed 4 Andre foruden de 2de der havde kiøbt Baaden fulgtes til Neremsdahlen hvorfra han siden gik over Woss, af de Folk som vare paa Jagten og fulgtes med Angjeldende paa Baaden der{…} \af/ erindrer han ikke Navnet paa fleere end forbemeldte Sjur Hawellen og Christopher Forthun. Angjeldende som efter hans opgivende er yderlig Fattig og ikke ejer meere end det han staaer og gaaer i, har for det medste maattet Hjulpet sig med den Mad som Folk af Barmhjertighed, har givet ham paa Vejen til Byen, da han kuns havde gandske faae Penge med sig Hjemmefra og hvoraf han desuden maatte betale 4 rd D: C: for at faae følge \med/ paa Baaden fra Amle til Nerumsdahlen. Videre sagde han sig ikke at vide, enten at kunde Tillægge eller Fratage hans giorte Forklaring.
Og da saaledes ingen videre Oplysning for denne Sinde var at erholde blev dette Forhør saaledes sluttet, og skal saa hastig skee kand blive Beskreven for Amtet at tilstilles.
Den Angjeldende blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Lars Blix de Fine Heiberg Jørgen Hanssen
Gammel Justits Sag: fra Folio 342.
Aar 1815 den 9de Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen.
Hvorda, continuerede Sagen Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.
Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Løs og Ledig for Retten og anmærkede at da den af Stiftet fra Nordlands Amt Begjerede Dom over Tiltalte Erich Hansen Brattelien endnu ikke var ham indløben maatte han for det første begjere Sagen udsat til i Dag 14ten Dage, paa Grund af den usikkre Gang som finder Stæd for Posterne mellem Bergen og Nordlandene.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til den 23de d: M: Formiddag Kl: 9, paa den af Actor anførte Grund.
Den Tiltalte blev derpaa overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest. Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Hanssen
Nydt preliminair Forhør
Samme Dag blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator
1815: 353
Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd: Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen begge af store Sandvigen, for at optage et preliminair Forhør over 2de i Byens Arrest i Gaar indsadte Personer nemlig: Aamund Aamundsen og Jørgen Matthiassen Grung angaaende et Fruentim/m/er som er bleven funden Død liggende oven for Snatteberget ved Sandviigen i Gaar Nat, hvilket Fruentim/m/er skal været kommet i Land Sønden for Hellen ifølge med ovenbenævnte Personer, alt efter Fogden Bøghs Skrivelse til Administrator af Gaars Dato, som blev fremlagt og oplæst, og indtages her saalydende. # #
De ovenbenævnte 2de Angjeldende vare i Retten nærværende frie for Baand og Tvang, og hvoraf særskildt fremstod:
1. Aamund Aamundsen som blev tilholdt at giøre en Sandferdig og rigtig Forklaring: hvorpaa han forklarede at være 35 Aar gammel fød i Eggersund af Forældre Gaardemand Aamund Jonsen Westhovde og Moder Martha Aamunds Datter hvilke begge for længe siden ere døde, han er døbt i Eggersunds Kirke, og var hjemme hos sine Forældre indtil han var 4 Aar gammel, da disse døde, efter deres Dødsfald kom han i Huuset hos sin Morfader Aamund Westhovde hvor han var omtrent 6 ½ Aar, derfra kom han i Tjeneste hos Bonden Asbiørn Windbierkeland som Jetlegut eller Faarehyrde, i denne Tjeneste var han i 2 Aar, og atter derfra i Tjeneste hos Bonden Rasmus Miølhuus hvor han forblev i 2 ½ Aar eller noget derover, alt i Eggersunds Sogn; Hans Morfader er død, men om nogen af de 2de hans ommeldte Huusbonder leve ved han ikke, da han fra den Sidste rejste lige her til Bergen, hvor han kom i Tjeneste paa Kiøbmand Poul Meyer Smiths Handelsstue som Løberdreng i denne Tjeneste forblev han i 2 Aar og kom derfra i Lære hos Bødkermester Edevard Tobiassen og blev der i omtrent 5 ½ Aar, da han blev Svend og tjente der som saadan 1 Aar derefter, siden kom han derfra i Tjeneste hos Bødker-Enken Madame Anthonissen der nu er død, i hvilken Tjeneste han forblev 1 Aar og kom derfra til Bødkermester Lyder Hansen Røst, som ligeledes er død, hvor han var i fast Tjeneste 1 Aar, samt af og til deels i Tjeneste hos bemeldte Røst deels Ernærede sig af Skouer!! (sjauer??) Arbejde noget over et Aar, siden var han Vægter her i Byen i 2 Aar og blev siden, i Aaret 1809 i Martii Maaned, Commanderet paa Bergens Roeflottillie {hvor ha} og Skonnerten Hotter under Maaneds Lieutenant Christian Meyers Commandoe i hvilken Tjeneste han forblev til i April eller May Maaned 1811 da han blev demitteret, siden har han ernæret sig deels som Bødker Arbejdsmand, deels faret til Søes paa Silde Fiskerie som Bødker, med Jens Grans Skipper Andreas Brun og Lorents Holtermans Skipper Jacob Olsen, og er han nu Forhyret til en saadan Rejse med Kiøbmand Annanias Hansens Fartøy der er beliggende her i Byen og føres af Skipper Gunder Olsen. Han blev i den Tid han var i Tjeneste hos Rasmus Miølhuus Comfirmeret i Eggersunds Kirke, og i den Tid han var som Svend hos Bødkermester Edeward Tobissen!! (Tobiassen) blev han gift med Christiane Bergithe Peders Datter som nu er død, og har efterladt ham en Datter som lever og er 9 Aar gammel, seenere er han bleven gift med sin nu levende Kone Anne Sussane Wendels Datter med hvilken han ingen Børn har Avlet, han er boesadt og ejer Huus her i Byen paa Nordnæs i 1ste Rode No 28,
1815: 353b
og var seeneste Gang med sin Kone i Nye Kirken til Alters, Anden Juule Dag sidstleden. Sidstleden Løverdag den 7de d: M: var Deponenten i Arbejde hos Rederen Kiøbmand Annanias Hansen i dennes Søegaard paa Nordnæs, hvorda omtrent ved Kl: 8 ½ slet om Morgenen den hertil Forhøret indkaldte Jørgen Mathiassen Grung kom til Deponenten og Overtalede ham til at følge sig hen paa et Vertshuus hos Madame Hansen, hvor Grung vilde Traktere Deponenten med en Dram hvortil Deponenten fulgte ham, og efterat de der havde været en kort Tid og drukket endeel Brændeviin gik Deponenten igjen til sit Arbejde og blev han saaledes veed af og til at gaae op i dette eller fleere Vertshuuser, indtil henimod Middag da Deponenten aldeeles holdt op at Arbejde, og derpaa gik hen til Kjøbmand Hansen for at faae Penge, hos hvem han fik en Bankoseddel paa 100 rd D: C: hvoraf Deponenten havde fortient endeel og endeel skulle Rederen have tilbage, da han kom ud fra sin Reder traf han igjen bemeldte Grung som havde biet paa ham udenfor, de gik da i Selskab hjem til Deponenten, hvor de Spiiste til sammen og drak Kaffe. Da Deponenten havde sagt Grung at han havde faaet den forbemeldte 100 rd Seddel hos Kiøbmand Hansen, bad Grung ham laane sig nogle deraf, til hvilken Ende de gik begge ud i Seldskab for at faae Seddelen Vexlet i mindre Sedler, de gik da ned til Nøstet hvor de kom ind i et Vertshuus, og der fik Seddelen Vexlet, hvorpaa Deponenten først betalte Grung endeel Penge som denne havde udlagt for ham til Brændeviin og desforuden lod Deponenten ham faae 20 rd D: C: som han sagde sig at være forlegen for, paa de Vilkaar at han skulde følge med Deponenten hen til Rederen Hansen, med hvis forbenævnte Fartøy de begeg ere forhyrede til een og den samme Rejse, og der lade disse 20 rd Afskrive som Forskud paa hans tilkommende Hyre paa Rejsen. Siden efter blev de veed at besøge Adskillige Vertshuus og alle Steder at drikke Brendeviin indtil de bleve meget Berusede saa at Deponenten ikke kan giøre Reede for deres Vandring, men Deponenten formoder at det var omtrent ved Kl: 7 om Aftenen, at der paa Gaden var kommet et Fruentim/m/er i Selskab med dem, men hvor de først traf hende eller hvem hun var veed Deponenten ikke, da hun bestandig blev ved at leje paa Grung og holdt sig mest til ham, dette Fruentimmer førte dem til Slutning ind i et Vertshuus i Strengehaven hvor der var endeel Fruentimmer tilforn, her drak de atter endeel Brændeviin og efter et kort Ophold blev Deponenten og Grung eenige om, at gaae hjem til Deponentens Huus og gik derfor i fra bemeldte Vertshuus, men efterat de vare komne ud paa Gaden opserverede {Vidnet} \Deponenten/ at forbemeldte Fruentimmer endnu var i følge med Grung og strax efter skildtes Deponenten fra dem, saasom det var Mørkt kunde han ikke see hvad Vej de tog og saaledes maatte han gaae Hjem alleene, troende at Grung, saasom han gik hurtigere end Deponenten var kommet hjem for!! (før) ham, men som han ved sin Hjemkomst ikke fandt Grung der, og han viste at denne skulle have Vagt Om bord paa Fartøyet om Natten saa gik Deponenten ned i Rederens Søegaard og da han derfra kunde skiemte at der var nogen Ombord og han ikke var viis paa at det var Grung, gik han indtil Toldboden hvor han fik en \Mand/ den han ikke kjendte at fløtte sig hen til Fartøyet, hvilken Mand roede strax i Land igjen; da Deponenten saaledes var kommet Ombord fandt han Grung der tilligemed oftbemeldte Fruentimmer og da Deponenten paastod at Grung enten skulle tilbagelevere de erholdte 20 rd D: C: eller følge ham i Land til Reederen for at lade dem Afskrive som forbemeldt og Grung nægtede begge Deele kom de i Slagsmaal som varede en Tid, og da Grung nu vilde gaae i Land for at Anklage Deponenten sprang de alle 3 i Baaden som tilhørte Fartøyet, og kastede samme løs uden at nogen af dem opserverede eller Erindrede at Grung tilforn
1815: 354
havde taget Aarene ud af Baaden og lagt op paa Skibet, og da de saaledes intet Tilstrækkeligt havde at styre Baaden med samt da det tillige blæste en Stærk størm!! (Storm), drev de med Baaden ud af Vaagen og omsidder til Fiors. Efterat de en Tid lang havde drevet i Mørke kom de endelig under Land, som de siden har opserveret ved Hellen lidt mindre end ½ Miil fra Byen, her kom de med megen Anstrængelse og efterat have været i Livsfare paa Land og som een bræk Søe (brottsjø) i det samme fylte Baaden mistede de denne. Da de saaledes var kommet paa Land og det var overmaade Mørkt, samt steile Klipper foran og den Aabne Søe bag dem, vare de Raadvilde hvad Vej de skulle tage, men som de vare meget Forfrosne og Deponenten indsaa at de veed at staae stille maatte sette Livet til, saa brugte han al sin Overtallelse til at faae de 2de andre at følge sig men som de ikke dertil var at formaae, begav Deponenten sig til at klavre op ad Klipperne, og endelig {der}efter at have længe omvanket kom til Lars Hatlesen Hellen om Morgenen Kl: 4, saasnart han havde fundet Huus bankede han paa og overtalede Manden i Huuset tilligemed hans Søn at være sig følgagtig for at oplede de 2de Andre der havde været i Følge med ham, til hvilken Ende de strax begave sig paa Vejen, men da Deponenten var meget Svag formedelst den Angest og Anstrængelse han havde været i, kunde han ikke følge dem langt førend de maatte bringe ham tilbage til Huuset og begav derefter Lars Hatlesen og hans Søn sig allene ud for at leede, og kom tilbage igjen med uforrettet Ærende, da Deponenten ikke havde kundet beskrive dem hvad Vej de skulle tage, da Deponenten imidlertiid var bleven Forfrisket med Varmt Theevand og tørre Klæder, og det var begyndt at Lysne af Dagen, begav de sig atter ud for at leede og kom da først til Mons Echewiigen hvor de fandt Grung, men som Fruentimmeret ikke var der, begave de sig alle Samlede ud igjen for at leede efter hende hvorpaa hun blev funden død liggende ved en Klippe, og var Grung den første som opdagede hende. Saavel Deponenten som Grung blev derpaa bragt ind til Fogden, af forbemeldte Bønder og efterat de her til Byen vare Ankomne som var i Gaar Formiddag Kl: 10 bleve de indsadt i Byens Arrest og siden har de ikke talt med hinanden \eller været samlede/, uden for saavidt de i Dag have været begge nærværende ved Obductions Forretningen. Deponenten forsikkrede paa at han paa ingen slags Maade har tilføyet den Afdøde nogen Skade eller været saaledes Aarsag i hendes død, men han Formoder at da hun var meget tøn Klæd saa har deels Kulden og deels Angesten været Aarsag dertil. I Retten blev nu foreviist en sønderslagen Løgte og 2de tolvskillings Sedler som Laugrettet forklarede at være funden ved den Afdøde, da de paa Fogdens Foranstaltning i Gaar afhendtede hende fra Dødsstædet, Løgten under hendes Venstre Arm og tolv skillings Sedlerne et Stykke hen paa Marken; saavel Løgten som tolvskillings Sedlerne befandtes nu bestenkte med Blod, og ved at foreviise Deponenten Aamund Amundsen disse Ting, sagde han paa Administrators tilspørgende at han ikke vidste hvem de tilhørte, men han formoder at {de} \Lygten/ tilhører den Afdøde, saasom han saa at hun havde Løgt med sig da hun fulgtes med Grung paa Gaden. Blodet troer han derimod er kommet af Grung saasom denne Bløde sterkt under og efter Slagsmaalet og Fruentimmeret tørrede Blodet af Grung med hendes Tørklæde. Endelig blev ogsaa foreviist en blaae Klædes Lomme hvori er endeel Bankosedler med meere, hvilken Lomme Deponenten sagde var bleven funden ved Siden af den Afdøde og altsaa formoder han at den maae være hende tilhørende, men Grung havde sagt ham, da de som forbemeldt fandt hende død, at Pengene var sig tilhørende. Deponenten Forklarede til Slutning at han ikke kjender det ommeldte Fruentimmer eller veed tilforn at have seet hende. Endelig forklarede han at han aldrig tilforn har været Straffet eller Tiltalt for nogen Forbrydelse, den han ogsaa vidste sig Frie for at have begaaet, hvorpaa han indtil videre blev demitteret.
Da Dagen med det passerede nu var Medgaaet saa blev Forhøret udsat til i Morgen Eftermiddag Kl: 2, til hvilken Tid Admini-
1815: 354b
strator har føyet Anstalt til, at faae de øvrige i Fogdens Skrivelse ommeldte Personer indkaldede, hvilket formedelst det i Dag indtrufne Haarde Vejr ikke har været Mueligt.
Herpaa blev de 2de Angjeldende overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest og der separat at indsettes indtil de begge ere Afhørte og confronterede.
Lars Blix de Fine Heiberg Jørgen Hanssen
Dagen nestefter den 10de Januarii om Eftermiddag Kl: 2 continuerede dette Forhør ved og i Overværelse af de samme Personer som i Gaar,
Hvorda de 2de Angjeldende vare tilstæde Frie for Baand og Tvang og af hvilke separatim fremstod som:
2. Deponent Jørgen Matthiassen Grung som blev formanet til en Sandfærdig og uforbeholden Forklaring det han Lovede, hvorefter han forklarede at \hede Jørgen Mathiassen Grundt og at/ være i sit 38te Aar gammel fød i Aardahls Sogn og Leirdahls Præstegjeld \og Sogns Provstie/ af Forældre, Faderen Gjestgiver paa Aardahlstangen Jan Jansen Grundt og Moder Martha Grundt fød Smith hvilke begge for Længst ere døde, han er døbt i Aardahls Kirke, og medens han var gandske liden, fløttede hans Forældre her til Byen, hvor hans Fader Ernærede sig som Skoemager Arbejdsmand; han var Hjemme hos sine Forældre til han var omtrent 13 à 14 Aar gammel, indtil Peder Isachsen Hosdahl af Jiellesskar Præstegjeld i Nordlandene tog han med sig derhen, i hvis Tjeneste han var i 8te Aar, fra denne Mand kom han i Tjeneste hos Jacob Parrelie paa Kræmmerlejet Sandviigen i bemeldte Præstegjeld, hos hvem han forblev i 7 Aar, derfra kom han til Andreas Ellingsen Skraawen i Waagenes Præstegjeld i hvis Tjeneste han forblev i 2 Aar, derfra kom han i Aaret 1808 til Tronhjem for at tage sig hyre til Søes, men blev Commanderet i Kongens Tjeneste paa den Tronhjemske Roeflottillie og blev ansat paa Kanonbaaden Christiansund, Commanderet af Maaneds Lieutenant Buschman og var han paa denne Kanonbaad i Tjeneste til 1810, da han blev ansat paa Kjøbstædet Christiansund Flydende Batterie der Commanderes af Maanedslieutenant Dybling, paa hvilket Batterie han tjente til om Høsten s: A:, da han kom Om bord i en Kanon Jolle, som Commanderes af Maanedslieutenant Kiempe med hvilken han gik til Trondhjem \og/ med {hvilken han} \ham/ forblev i Tjenesten om bord paa en Kanonbaad kaldet Trondhiem indtil om Foraaret 1811 da han kom Om bord paa en Kanon Jolle i Christiansund der Commanderes af Maanedslieutenant Kalmeier og var han der i Tjeneste indtil om {Vinteren} \Høsten/ 1812 da han blev demitteret, og kom derefter i Christiansund i Arbejde hos Kjøbmændene indtil han fik Hyre med Anders Woldstad fra Bergen og har siden faret til Søes deels fra Bergen og deels fra Christiansund indtil han sidst i May eller først i Junii Maaned afvigte Aar \her i Bergen/ blev Commanderet Om bord i Skonnerten Odin under Maanedslieutenanterne Rasmussen og Wises Commando, fra hvilket Fartøy han blev
1815: 355
demitteret Juule Aften sidstleden. Han blev derpaa Forhyret med Kjøbmand Annanias Hansens Fartøy som er beliggende her i Bergen og føres af Skipper Gunder Olsen, for at giøre en Rejse som Matros paa Sildefiske, og var han i saadan Qvalite beordret at have Vagt, Natten imellem den 7de og 8de d: M: Ombord paa bemeldte Fartøy. Om Morgenen den 7de omtrent imellem 8 og 9 Traf Deponenten Aamund Aamundsen paa Rederen Annanias Hansens Brygge hvor denne var i Arbejde, og gik de da sammen op i et Vertshuus hos Madame Hansen hvor de drak ½ Pæl Brændeviin som Deponenten betalte, og fra den Tid tallede \ikke/ Deponenten /: saasom han var i Skauv!! (sjau) med Skipperen for at bringe adskilligt Ombord :/ med Aamund Aamundsen førend om Eftermiddagen omtrent Kl: 4, da Deponenten traf Aamund Aamundsen ved Rederens Dør, og sagde da Aamund Aamundsen at de skulle hen og faae sig en Dram, naar han kunde faae Vexle \en/ 100 rd Seddel som han havde hos sig, de gik da sammen ud paa Nordnæs i et Vertshuus for at faae Vexle Seddelen, men da de der ikke fik den Vexlet, drak de der heller ikke noget, hvorpaa de gik Hjem til Aamund Aamundsen hvor de Spiiste og drak Kaffe, de gik da ud igjen, efterat Deponenten havde Anmodet Aamund Aamundsen om, at Laane sig 20 rd D: C:, for at faae bemeldte 100 rd Seddel Vexlet. De kom saa ind paa et Vertshuus oven for Nyekirke Almendingen hvor Aamund Aamundsen tog ½ Pægel Brændeviin paa Credit, som han og Deponenten drak sammen, men fik enda ikke Seddelen Vexlet, hvorpaa de gik ned til Nøst!! (Nøstet?) til en Styrmand Bards som holder Høkkerie, her fik de Seddelen Vexlet og drak hver 1 Pægel Brændeviin, paa dette Sted fik Deponenten hos Aamund Aamundsen 6 rd D: C: som denne var Deponenten Skyldig og desuden til Laans 20 rd D: C: paa Vilkaar at Deponenten skulle betale ham disse tilbage om Mandagen den 9de d: M: naar han fik Penger paa sin udgaaende Hyre hos Rederen. De gik da derfra igjen for at gaae Hjem, Deponenten til sin Søster Marthe Grundt gift med Baadman Filiph Ferger som boer i Tyschesmuget og Aamund Aamundsen til sit Huus, men paa Vejen traf de et Fruentimmer som Deponenten ikke kjendte, da han tilforn ikke havde seet hende, dette Fruentimmer gav sig først i Samtale med Aamund Aamundsen, hvorpaa hun Overtalede dem begge at følge sig Hjem, og førte dem derpaa ind i et Vertshuus, hvor kan Deponenten ikke Erindre, da han var meget Beskjenket, i dette Huus var tilforn nogle Fruentimmer dem Deponenten heller ikke kjendte, her drak de nogle Dramme og Overtalede da Deponenten \først/meldte Fruentimmer at følge sig Ombord med Løgt hvilket hun var villig til og strax tente Lygten og begav sig ifølge med Deponenten og Aamund Aamundsen ud af Huuset, og da de var kommet et Stykke ud ad Gaden gik Aamund Aamundsen fra dem og Deponenten med Fruentimmeret Ombord. Efter at de var kommet Ombord tog Deponenten Aarene af Skibs Baaden og lagde dem op paa Skibet samt Fortøyede Baaden ved Skibets Side saaledes som han plejede
1815: 355b
de gik derpaa begge til Sengs i Mørket eftersom Løgten var slukket forinden de kom Ombord, og da de vel var kommet i Seng kom Aamund Aamundsen Ombord, paa hvilken Maade veed Deponenten ikke, bemeldte Aamund Aamundsen kom derpaa ned i Lugaren og forlangte sine 20 rd D: C: tilbage, samt sagde at Fruentimmeret strax skulde til Helvede i Land, Angribende Deponenten med slag i Ansigtet saa Blodet strømmede af Ham, Kastende saavel Deponenten som forbemeldte Fruentimmer ud af Køyen ned paa Gulvet i Lugaren og derfra ud paa Dækket og endelig i Baaden, efterat Deponenten og Fruentimmeret var kommet ned i Baaden, kom Aamund Aamundsen efter dem og da han formodentlig ved denne Leilighed havde kastet samme Løs og det Blæste en overhændig Størm!! (Storm), drev de udaf Vaagen, og da de ingen Aarer havde drev de til Fiors, Deponenten saavelsom Fruentimmeret begyndte strax at skrige om Hjelp, men Aamund Aamundsen truede med at ville kaste Deponenten Overbord saafremt de ikke tiede stille, ligesom Aamund Aamundsen atter begyndte at slaae Deponenten i Baaden, af hvilken Aarsag han ikke turde raabe om Hjelp, men Deponenten saa ikke at Aamund Aamundsen slog Fruentim/m/eret enten Ombord i Skibet eller Baaden. I denne Tilstand drev de Nord efter Byefiorden i en Overhændig Storm, indtil de omsider kom i Land ved Hellen omtrent ½ Miil fra Byen, her traf de et Steilt bierg hvor de med Livsfare klavrede paa Land og hvor der siden blev af Baaden veed Deponenten ikke, Aamund Aamundsen forlod dem derpaa strax og Deponenten og Fruentimmeret klavrede omkring i det forferdelige Mørke paa Klipperne, for om Muelig at opdage Huus og Folk, men som hun var meget tynd Klæd og allerede temmelig Forfrossen og Stiv af den lange Tid hun havde sadt i Baaden kunde hun ikke følge ham uden meget Langtsom, saasom Vejen desuagtet vare aldeeles ubanede paa Klipperne, til Slutning kunde hun slet ikke følge ham længer, hvorfore Deponenten alleene fortsatte Eftersøgningen saa godt han kunde krybe over Bierge og Steene, indtil han i Dagningen opdagede et Huus paa Gaarden Egewiigen hvor Deponenten gik ind og klagede sin Nød. Stax efter han var kommen ind, kom Aamund Aamundsen med Folkene fra Hellen til, hvorpaa de alle Samlede gik ud for at lede efter Fruentimmeret, da det nu var bleven saa Lyst at de kunde see at gaae, efter nogen Leeden fandtes hun liggende død ved et Bierg og var det Deponenten som først opdagede hende, dog kom de øvrige strax til. Den i Gaar inden Retten foreviiste Løgte og 2de tolvskillings Sedler, blev nu Deponenten foreviist, og sagde han at det var den samme Løgt som Fruentimmeret tog med sig i Byen da de gik Ombord, og fandtes den ved Siden af hende paa det Sted hun blev funden død, men tolvskillings Sedlerne veed Deponenten ikke hvem tilhører, han veed heller ikke hvorledes Lygten er blevet Blodig, undtagen det skulle komme deraf, at den afdøde tørrede Blodet af Deponenten med sit Tørklæde Ombord paa Skibet og imedens de var i Baaden, og ved dette Tørklæde igjen kan have bragt Blodet paa Lygten. Deponenten har som sagt ikke seet Aamund Aamundsen har slaget den Afdøde, ligesaa lidet som Deponenten selv har tilføyet hende nogen Skade. Strax efter de som Omforklaret havde fundet den Afdøde blev saavel Deponenten som Aamund Aamundsen bragt til Fogden, som lod dem indsette i Byens Arrest, hvor de har hensadt siden Kl: 10 Formiddag den 8de d: M: samt der været separat, og ikke siden har talt med hinanden, eller været sammen, uden for saavidt de var nærværende i Gaar ved Obductions Forretningen og her i Retten. Deponenten blev Comfirmeret i Jelleskars Kirke medens han {fra} \var/ i Tjeneste hos forbemeldte Peder Isachsen i Aaret 1793 eller 1794 og gik seeneste Gang til Alters omtrent for 1 Maaneds Tiid siden
1815: 356
i Nyekirken her i Bergen. Deponenten er ugift men har haft sit Logie hos hans Søster forbemeldte Marthe gift med Baadsmand Ferger, han har aldrig tilforn været Straffet eller Tiltalt for nogen Forbrydelse, den han ogsaa vidste \sig/ Frie for at have begaaet. Den i Gaar foreviiste blaae Klædes Lomme blev nu i Retten foreviist og befandtes der i samme at være 1 5 rbd Seddel og 2 rbd 5 mrk 14 s N: W: i mindre Sedler, samt en {Engelsk Skilling} \liden Svensk Penge/, 5 s D: C: i Sølvpenge og en Dansk Kobber 2 s, endelig fandtes ogsaa deri 2de gamle Tørklæder der begge ere Blodige \tilligemed en liden Fallekniv/. Deponenten forklarede herpaa at saavel Lommen som det der befandtes at være i samme, maae formodentlig tilhøre den Afdøde, da samme blev funden paa Siden af hende paa Marken der hun blev funden død liggende.
Begge de Tiltalte bleve nu samlede for Retten fremstillede og Comfronterede og efter at {enhver} begge deres Forklaringer vare dem forelæst, blev enhver ved sin som Rigtig uden at de deri ville giøre nogen Forandring, ligesom den eene benægtede den andens Forklaring i alt hvad den ikke stemmede Overeens med hans.
Aamund Aamundsen tillagde ellers nu; at der brente Lys Ombord i Skibet da han kom Ombord den omforklarede Tid. Dette benægtede Grundt aldeeles, da Løgten som Omforklaret førend han kom Ombord var slukket, og han ikke kunde finde Ildtøy at tende Lys med. Videre eller anden Forklaring var af disse Deponentere for det første ikke at erholde;
thi bliver dette Forhør udsadt til førstkommende Torsdag den 12te d: M: Formiddag Kl: 9 som er den første Tid som Forhøret igjen kan foretages, sasom der i Morgen er berammet en meget Vidtløftig Justitssag til Foretagelse. Til ovenmeldte Tid skal de øvrige dette Forhør vedkommende Personer blive foranstaltet indkaldet til Møde, hvilket ikke formedelst det indtreffende Stormende-Vejr til i Dag har kundet skee.
De 2de Angjeldende bleve derpaa overleverede til Laugrettet for at henbringes til Arresten.
Lars Blix de Fine Heiberg Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 11te Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd sc: Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen begge af store Sandviigen, hvorda blev foretaget:
Nye Justits Sag:
Fogden Bøgh som Actor Contra Peder Nielsen, Søren Olsen, Martha Johannes Datter, Anna Johannes Datter og Mons Olsen Nedre Golten, for begaaet Faare Tyverie.
Paa Fogden Bøghs Vegne som Actor mødte Pr: Brandt og fremlagde Stævning af 19de Decbr: f: A: i forkyndt Stand, med paategnet Berammelse, saa fremlagde han et under 12te Decbr: f: A: optaget preliminair Forhør, hvorpaa findes tegnet Amtets Ordre til Actions Anlæg, hvorefter han fremstillede Samtlige \Tiltalte/ Løs og Ledig for Retten og begjerede de Tiltalte Peder Nielsen og Søren Olsen Nedre Golten, deres Forklaringer i præliminair Forhøret forelæst, samt nærmere Examination Undergiven, og de øvrige Tiltaltes Vita og videre fornødne Forklaring indhentet. Stævningen blev læst og her indtages saalydende. \#/ men præliminair Forhøret bliver denne Act at vedhæfte.
Af de Tiltalte fremstod derpaa:
1. Den i preliminair Forhøret som første Deponent afhørte Peder Nielsen Nedre Golten som blev forelæst hans der aflagte Forklaring p: 4, 5, 6 {og} 7, 8 og 15, den han vedkjendte sig som rigtig i alle Deele, uden han vidste noget enten at
1815: 356b
fratage eller Tillægge. Procurator Brandt fremlagde derpaa Skriftlige Qvæstioner af Dags Dato, i Overeensstemmelse med hvilke han begjerede alle de vedkommende afhørte. Bemeldte Qvæstioner indtages her og er saalydende. # Angjeldende Peder Nielsen svarede derpaa til de Skriftlige Qvæstioner saasom til 1ste: Han kan nu ikke erindre hvem der egentlig var den første der giorde forslag til denne Handling, men de Talede begge derom flere Ganger forinden Handlingen blev i Verksat, dog var deres Koner ikke nærværende ved saadanne Samtaler. Til 2det Det veed Vidnet ikke, saasom de {har} \ere/ solgt\e/ {dem til} \af/ ham til ubekjendte Folk her i Byen. \Til 3de/ Saa vidt Vidnet erindrer vare han og Søren, efter at de havde første Gang stiaalet de 6 Faar paa Glæsnæs, først i Udmarken ved Golten og tog 2, saa paa Riisøen og tog 2 og derpaa til Slutning paa Glæsnæs og tog 2, men Tiden paa hvilken de vare paa hvert Sted, kan han ikke bestemt Erindre. Til 4de Tiltalte erindrede ikke rettere end at det vare kun 3de Kroppe de havde solgt, førend Sørens Forklaring blev ham forelæst ved preliminair Forhøret, da han først kom i erindring om at de!! (det) var 7 de havde solgt. Til 5te Nej: de vare begge lige gode om Gierningen.
Derpaa fremstod for det:
2. Den ved preliminair Forhøret som 2den Deponent afhørte Søren Olsen Nedre Golten, der blev forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret p: 7, 8 og 15 den han i alle Deele vedtog som rigtig, uden at han deri kunde giøre nogen Forandring. Han svarede derpaa til de Skriftlige Qvæstioner saasom til 1ste: Ved Pintse Dags Tider da de vare i Marken for at Spade Torv, saa saavel Tiltalte \som/ Peder Nielsen en Veder i Glæsnæs Marken, og sagde da Peder Nielsen: Lad han nu gaae til Høsten saa skal han vel faae det, siden den Tid har Peder Nielsen adskillige Gange Anmodet Tiltalte om at være sig Følgagtig for at stiæle Smalen, indtil de endelig som sagt, 3 Uger for Michels Dag blev eenige om at udføre Handlingen. Til 2det Tiltalte har ikke solgt meere end een og erindrer han ikke til hvem dette var her i Byen, men de øvrige 6 har Peder Nielsen solgt, til hvem veed Comparenten ikke, dog har de deelt Pengene for alle 7. Til 3de Overeensstemmende med Tiltalte Peder Nielsens Forklaring.
Derpaa fremstod for det:
3. Martha Johannes Datter Nedre Golten, som blev formanet til en Sandfærdig og uforbeholden Forklaring det hun lovede, og derpaa forklarede at være 36 Aar gammel, fød paa Gaarden Tønnewigen i Sunds Sogn af Forældre Faderen Gaardemand Johannes Larsen Tønnewigen og Moder Anna Carstens Datter der begge ere døde, hun var hjemme hos hendes Forældre til hun var 1 Aar gl: da hendes Morforældre Carsten Michelsen og Brithe Anders Datter paa Gaarden Berge tog hende til sig, hos hvilke hendes Morforældre, der nu begge ere døde hun blev Opfostret og blev bestandig hos dem indtil for 12 Aar siden da hun blev gift med her Tiltalte Peder Nielsen Golten og fløttede til deres nu felles ejende og paaboende Gaard, hun er Comfirmeret for omtrent 20 Aar siden i Sunds Hoved Kirke og gik seeneste Gang til Alters, med hendes Mand, i bemeldte Kirke ved Michaelie Tider f: A:. Hun har ikke tilforn været Straffet eller Tiltalt for nogen Forbrydelse, den hun ogsaa vidste sig frie for at have begaaet. Hun svarede derpaa til de fremlagde Skriftlige Qvæstioner, saasom til 6te Tiltalte var ikke hvis!! (viss) paa, naar hendes Mand og Søren Olsen rejste ud den første Gang, at deres Ærende var at stiæle Smaler, men hun formodede saadant, saasom hun tilforn havde hørt den Tale
1815: 357
om, at de vilde ud i saadan Ærender og da de rejste paa en saadan Tid om Aftenen, nemlig da hun gik til Sengs, ligesom Peder Nielsen og Søren Olsen heller ikke de flere Gange de have Rejst ud, bestemt har sagt hvad de har Rejst efter. Til 7de Hun har ikke selv klippet nogen af de omspurgte Faar, men hun var Nærværende i Søren Olsens Stue da det eene Faar, som var taget i Goltens Udmark, blev af Søren Olsens Kone klippet, men hun har ikke været nærværende naar nogen af Faarene ere Slagtede, dog har hun modtaget Kiød og Uld af hendes Mand og Søren Olsens Kone og har disse sagt hende at det var af Faar som vare Stiaalne paa Glænæs!! (Glæsnæs), Golten og Riisøen. Til 8de Nej: hun har ikke forlokket Søren Olsen hertil, ej heller har hun egentlig Talt med ham herom, endskiøndt hun har været nærværende flere Gange, naar hendes Mand og Søren har haft Samtale om denne Handling, men ved slige Leiligheder har hun ikke hørt nogen Overtallelse fra hendes Mands Side, men han og Søren have altid været begge eenige herom. Hun blev derpaa forelæst hendes Mands Forklaring i preliminair Forhøret, den hun sagde at være rigtig, med den Forandring som hendes Svar til 6te Qvæstion udviiser. Søren Olsens Forklaring blev hende ligeledes forelæst, hvilken hun for saavidt sig Vedkommer aldeeles benægtede derimod kan hun ikke Nægte at hun og hendes Søster sc: Søren Olsens Kone har haft fleere Gange Samtale om dette Tyverie. Den Tiltalte Martha Johannes Datter forklarede sluttelig at hun med hendes Mand Peder Nielsen har Avlet 4 Børn som lever, hvoraf det Ældste er 10 Aar gammelt og det yngste omtrent 2 Aar gl:; hun har ingen Tjeneste Folk Hjemme og maatte desaarsage da hun Rejste hertil Byen, formaae en Huusmands Kone til at passe paa saavel Børnene som Huuset og hendes Creaturer. Videre Forklaring var af hende for det første \ej/ at erholde.
Derpaa fremstod for det:
4de Anna Johannes Datter Golten som blev formanet til en Sandfærdig og uforbeholden Forklaring, det hun lovede og derpaa forklarede at være 28 Aar gammel, en Søster af næst foregaaende Martha Johannes Datter og fød paa Gaarden Tønnewigen af de samme Forældre som hun, hun {van} er døbt i Sunds Hoved Kirke og var hjemme hos hendes Forældre til hun blev gift med her Tiltalte Søren Olsen Golten og fløttede til deres nu felles ejende og brugende Gaardepart i Gaarden Golten. Hun er for omtrent 10 Aar siden Comfirmeret i Sunds Hoved Kirke og \var/ seeneste Gang der til Alters med hendes Mand ved Michaelie Tider {dette} \forrige/ Aar. Hun har aldrig tilforn været Straffet for nogen Forbrydelse ej heller Tiltalt for nogen, den hun ogsaa vidste sig Frie for at have begaaet. Hun svarede derpaa til de fremlagde Skriftlige Qvæstioner, saasom til 9de: Den Aften de omspurgte første Gang Rejste ud paa det omspurgte Ærende, kom Peder Nielsen ind i hendes Stue og spurgte Søren om han nu var ferdig at Rejse, hvorpaa baade Peder og Søren gik ud, og hun gik til Sengs, ved bortgangen sagde ikke enten Peder eller Søren til hende hvor de ville Rejse hen, men hun formodede at det var til Glæsnæs for at stiæle Smaler, da hun havde hørt Peder Nielsen, fleere Gange i Sommer, at Anmode hendes Mand om at være ham behjelpelig og følgagtig til saadan Handling, de flere Gange, de forommeldte Peder Nielsen og hendes Mand har vært ude har de heller ikke sagt hende Bestemt hvad Ærende de Rejste i, men hun kunde som sagt slutte hvad de ville foretage sig og er hun ved deres Hjemkomst bleven Overbeviist herom. Til 10de Jo: hun har hver Gang de er kommet Hjem seet Faarene, saasom den første Gang, da de fra Glæsnæs bragte 6 og den anden Gang da de kom fra Gaarden Goltens Udmark bragte 2 og den tredie Gang da de fra Riisøen bragte 2 Stk, hvilke 10 Faar hun alle have Klippet, og deelt Ulden med sin Søster nu Afhørte Marthe Johannes Datter, men den 4de Gang, da de bragte de 2 sidste fra Glæsnæs saa hun
1815: 357b
ikke disse 2de Faar førend de vare Slagtede, ligesom hun ikke har været Nærværende ved nogen af de 12 Faars Slagtning, hun vidste som sagt at de vare Stia/a/le, baade da hun Klippede dem og da hun modtog Kiødet af hendes Mand og Peder Nielsen. Til 11te Nej hun har vist ikke Forlokket eller Overtalt Peder Nielsen, men derimod har hun fraradet!! (fraraadet) baade Peder Nielsen og hendes Mand {fra} at befatte sig med saadan Handling, naar den første har villet Overtale den sidste hertil. Hun blev derpaa forelæst saavel Peder Nielsens som hendes Mand Søren Olsens Forklaringer i preliminair Forhøret, hvoraf hun vedkjendte sig den sidstes som Rigtig, og den førstes ligeledes, uden for saavidt den ikke stemmer Overeens med hendes Svar paa de Skriftlige Qvæstioner, da hun i Alt hvad der \der i/ gaae uden for, Benægter samme for saavidt hende {til}\ved/kommer. Sluttelig forklarede hun; at hun ingen Børn endnu har haft med sin Mand, men at hun nu er høyst Frugtsommelig, hun holder ingen Tienere og har desformedelst, maattet faaet en fremmet liden Pige til at passe hendes Huus og Creature, medens hun og Mand er her i Byen.Videre eller anden Forklaring vidste hun ikke at Afgive, eller til Oplysning at frembringe denne Sag vedkommende.
Fremdeeles fremstod for det:
5te Dreng Mons Olsen der blev formanet til en Sandfærdig Bekjendelse det han lovede, og derpaa forklarede: at være 13 Aar gammel og en Broder af Tiltalte Søren Olsen Golten, samt fød paa Gaarden Golten af de samme Forældre som denne, han \er døbt i Sunds Hoved Kirke og/ har bestandig været Hjemme hos sine Forældre indtil disse døde, og fra den Tid af har han været hos sin Broder Søren Olsen, han er ucomfirmeret, men har gaaet i Skole hos Bøyde Skolemesteren og der lert sin Christendom, samt ved det er Forbuden at stiæle. Han svarede derpaa til de Skriftlige Qvæstioner: saasom til 12te Jo, han vidste dette, da han havde hørt at Peder og Søren havde Talt \derom/ nylig {derom baade} for og ved Afrejsen. Til 13de Jo han var ombedet at følge med og vidste som sagt i hvad Ærende de Rejste i. Til 14de Jo han var efter deres Forlangende med og hjalp de omspurgte at gribe Faarene, bringe dem i Baaden og føre dem hjem. Til 15de Jo han har været med begge Deele. Til 16de Han har alle Gange været med, undtagen den sidste Gang paa Glæsnæs. Han blev derpaa forelæst Peder Nielsen og Søren Olsens Forklaring den han for saavidt sig vedkommer erkjendte som Rigtig. Han Benægtede nogensinde at have været med at stiæle Faar eller andre Ting fleere Gange end han nu har Omforklaret, ligesom han heller ikke er vidende om, at hans Broder eller Peder Nielsen har udøvet dette Haandværk, og veed han at det er rigtig hvad Peder Nielsen og Søren Olsens Koner har Forklaret om deres Huuslige Forfatning, ligesom han Tillagde intet videre {havde} \vidste/ at Forklare enten angaaende sig selv eller til videre Oplysning i denne Sag.
Derpaa fremstod som:
1ste Vidne Iwer Knudsen Toftetræet som er afhørt ved preliminair Forhøret som 4de Deponent, han blev derpaa betydet Eedens Vigtighed og forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret p: 9 og 10, det han vedkjendte sig som Rigtig i alle Deele. Derpaa blev ham foreviist 2de i Retten værende hviide Faareskind som af Laugrettet blev taxeret for 3 Rbmrk N: W: pr Stk
1815: 358
disse 2de Faareskind, sagde Vidnet at være af de 2de Faar han i preliminair Forhøret har omforklaret, at have Mistet, og altsaa at være ham tilhørende. Videre vidste han ikke til Oplysning at forklare, men hans Aflagte Forklaring bekræftede han med Lovens Eed; samt blev tilleveret bemeldte Smale skind, hvorpaa han forandrede den af ham paa de ham frakomne Faar i preliminair Forhøret satte Taxt til 6 rbd 4 mrk N: W: Stykke, hvorpaa han blev demitteret.
2det Vidne Johannes Nielsen Golten afhørt i preliminair Forhøret som 6te Dep: fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, han blev derpaa forelæst hans og Peder Olsen Glæsnæs Forklaring i præliminair Forhøret p: 10: den han vedkjendte sig som Rigtig i alle Deele. I Retten blev derefter foreviist et graat Faareskind som Vidnet erkjendte at være af den Gjeld-Veder som han og Peder Olsen Glæsnæs i preliminair Forhøret p: 10 har omforklaret at have mistet, og hvilket Skind han vedkjendte sig og Peder Nielsen!! (Olsen) tilhørende, videre eller anden Forklaring sagde han sig ikke at vide til denne Sags Oplysning, men bekræftede hans Forklaring med Lovens Eed. Bemeldte Skind blev af Laugrettet vurderet for 4 Rbmrk N: W: og derefter {blev} Vidnet overleveret, hvorpaa han blev demitteret.
3de Vidne Ole Michelsen Golten afhørt i preliminair Forhøret som 10de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, han blev derefter forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 12 og 13, den han vedtog at være Rigtig i alle Deele. Inden Retten blev foreviist et graat Faareskind, det Vidnet vedkjendte sig som sin Ejendom, og at være af den Sauv som han i preliminair Forhøret har Omforklaret at have Mistet. Videre eller anden Forklaring sagde han sig ikke at vide til denne Sags Oplysning, men hvad han har forklaret, bekræftede han med Lovens Eed. Bemeldte Faareskind blev derpaa af Laugrettet Taxeret for 3 Rbmrk N: W: og overleveret Vidnet, som blev demitteret.
4de Vidne Aamund Aamundsen Tønnewiig afhørt i preliminair Forhøret som 11te Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret p: 13, den han nu gjentog som Rigtig. Han blev derpaa inden Retten foreviist et hviidt Faareskind som han vedkjendte sig som sin Ejendom og at være af den Veder, han i preliminair Forhøret har Omforklaret at have mistet. Videre sagde han sig ikke at vide til denne Sags Oplysning, og \det/ han saaledes {\har/} Forklarede bekræftede han med Lovens Eed. Det foreviiste Skind blev af Laugrettet taxeret for 4 Rbmrk N: W: og overleveret til Vidnet, som derpaa blev demitteret.
5te Vidne Ole Nielsen Øvre Golten, afhørt i preliminair Forhøret som 14de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han blev forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 14 den han nu igjentog som rigtig og bekræftede samme med Lovens Eed; og da han intet videre vidste til Oplysing
1815: 358b
blev han demitteret.
6te Vidne Knud Knudsen Øvre Golten afhørt i preliminair Forhøret som 15de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt derpaa forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 14 og 15, den han nu gjentog som rigtig og bekræftede med Lovens Eed, og da han ikke videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
7de Vidne Erich Johannessen Øvre Golten afhørt i preliminair Forhøret som 16de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 15, den han nu gjentog som rigtig, efterat næst foregaaende Vidnes Forklaring i bemeldte Forhør ligeledes var ham forelæst, han bekræftede derpaa samme med Lovens Eed, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
Samtlige 5 Tiltalte fremstod derpaa for Retten og Erklærede at de intet havde imod de i Dag giorte Vidne Forklaringer, ej heller mod at de foreviiste Skind bleve leverede de Personer som have Tilhjemlet sig samme, da de virkelig tilhørte de Faar som vare disse Frastiaalne. For resten havde de intet videre at Anføre til deres Undskyldning for denne sinde, og da de fleeste af de Tiltalte ere boesadte og Jordejende Folk som ingen Tilsyn har Hjemme med deres Huus og videre, saa bleve de alle Samtlige demitterede og tilladte at Rejse til deres Hjem, saa meget meere som Procurator Brandt paa Fogdens Vegne intet havde herimod {har} \at/ Erindre; dog med Paalæg igjen her at indfinde sig, naar Sagen atter foretages, hvorfore de bliver tilstæde i Retten indtil Udsettelses Tiden bliver bestent og dem Tilkjendegivet.
De øvrige Indstevnte Vidner mødte ikke efter Paaraab.
Defensorerne Auditeur Rogge og Pr: Christensen vare fra begyndelsen af tilstæde og forbeholdt Tiltaltes Ret.
Procurator Brandt begjerede Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid, til hvilken Tid han begjerede de i Dag indstævnte, men ikke mødende Vidner, forelagte at møde, da han formoder at Vejret har forhindret dem fra i Dag at indfinde sig.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende {Onsdag} \Fredag/ den 13de d: M: Formiddag Kl: 9, som er den første ledige Tid fra andre allerede berammede Forretninger, til hvilken Tid de stævnte og udeblevne Vidner saasom: Handels Gesel Christian Gabrielsen, Peder Olsen Glæsnæs, Endre Aamundsen Glæsnæs med Fader, Mons Andersen Glæsnæs, Anders Aamundsen Glæsnæs, Lasse Thomassen Glæsnæs, Johannes Josephsen Glæsnæs, Rasmus Andersen Glæsnæs og Knud Rasmussen Dreng paa Glæswæhr, forelægges under Lovens Falsmaals
1815: 359
Straf at møde, her i Secretair og Sorenskriver Christies Huus.
Lars Blix de Fine Heiberg Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 12te Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen, for at continuere med:
Gammel Justits Sag - see Folio 346.
Procurator Brandt som Actor contra Jens Tørrissen Brudvig.
Actor mødte og fremlagde Forstander Petter Grewe Bredahls Attest af Gaars Dato, som viser at Arrestanten er død, den 28de f: M: saa fremlagde han og den til i Dag passerede Forelæggelse, lovlig Forkyndt, hvorefter han begjerede det mødende Vidne Johannes Larsen Gierstad afhørt og tilspurgt om den Tiltalte Jens Tørrissen Brudvig Natten imellem den 8de og 9de November f: A: var i Vidnets Huus, og i saa fald hvad Tid paa Natten. Bemeldte Attest og Forelæggelse indtages her saalydende. # #
Defensor Pr: Christen!! (Christensen) mødte og forbeholdt det Fornødne.
54de Vidne Johannes Larsen Gierstad fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, og betydet Eedens Vigtighed samt svarede paa Actors Spørgsmaal: at han kjendte Jens Tørrissen Brudvig, men at denne ikke har været i Vidnets Huus siden Tidlig Afvigte Sommer, da han var der og Betlede. Den Tiltalte Brudvig har ikke fornærmet Vidnet ej heller har Vidnet hørt{, at} noget uskikkeligt om ham førend han blev paagreben for det han \her/ Tiltales for. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning og efterat denne hans Forklaring blev ham forelæst, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demitteret.
Actor fremlagde Amtets Resolution paa en af ham i Gaar indgivne Forespørgsel: Angaaende denne Sags Hævelse, i følge af hvilke han begjerede Sagen, formedelst Sagens store Vidtløftighed udsat i 14 Dage, for at slutte. Den fremlagde Resolution indtages her saalydende. # #
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til den 26de d: M: Formiddag Kl: 10.
Samme Dag continuerede preliminair Forhøret over Aamund Aamundsen og Jørgen Mathiassen Grundt - see Folio 352.
Derpaa fremstod {som} de {Tiltalte} Angjeldende begge Løs og Leedig for Retten, og som:
3de Deponent Lars Hatlesen Hellen som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og derpaa forklarede at være 44 Aar gammel og boesat paa Pladsen Hellen under store Sandvigen; han forklarede endvidere: at afvigte Søndag den 8de d: M: om Morgenen omtrent Kl: 4 kom nærværende Aamund Aamundsen ind i Vidnets Stue, og var meget Vaad og Forfrossen, sigende at han var kommen drivende med en Baad fra Byen uden Aarer, samt med Livsfare er kommen i Land paa et Sted som han ikke vidste at finde igjen, samt bad {Vidnet} \Deponenten/ om tørre Klæder, samt Huuslye, ligesom han tilkjendegav at der havde været en Mands Person og et Fruentimmer {som} ifølge med ham som var bleven tilbage paa det Sted de var kommet i Land, bedende Deponenten at være følgagtig med sig for at oplede disse, da han frygtede for at de ikke kunde finde Huus i Mørket og saaledes kunde staae [i] Fare for at Fryse ihjel. Deponenten og hans Søn stod da strax op og med bemeldte Aamund Aamundsen begav sig ud for at leede efter Ovenmeldte Personer, men de vare ikke kommen langt ud, førend Aamund Aamundsen blev saa Afmægtig at de maatte
1815: 359b
bringe ham tilbage til Huuset og da de havde faaet ham ind igjen, begave de sig atter ud allene for at leede, men som Aamund Aamundsen ikke kunde give dem Underretning om, enten de skulle gaae Nord eller Sør efter, kom de atter tilbage med uforrettet Ærende, saasom det var overmaade Mørkt. Da det derimod begyndte at dages om Morgenen og Aamund Aamundsen var bleven saa forfrisket at han kunde følge med, begave de sig atter ud og gik da først til Mons Echewigen hvor de forefandt nærværende Jørgen Mathiassen Grundt, men da Fruentimmeret ikke var der begave de sig alle Samlede for at leede, og blev da bemeldte Fruentimmer funden liggende død paa Marken imellem Echewigen og Hellen og blev hun først opdaget af Grundt. Den i Retten foreviiste blaae Klædes Lom/m/e og sønderslagne Løgte med videre, blev nu Deponenten foreviist og Erklærede han at disse Ting laae ved Siden af den Afdøde, da hun blev funden. Deponenten saavelsom Mons Echewigen og Deponentens Søn tog da strax de 2de nærværende Angjeldende og bragte dem ind til Fogden, hvor efter de bleve Arresterede. Deponenten har intet Bekjendtskab haft til de Angjeldende tilforn og veed intet om deres foregaaende Vandel, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
4de Deponent Hatle Larsen Hellen en Søn af nysafhørte 3de Deponent, fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han forklarede at være 17 Aar gammel og comfirmeret, for Resten forklarede han sig aldeeles overeensstem/m/ende med Faderen nys Afhørte Lars Hatlesen Hellen hvis Forklaring blev ham forelæst, den han vedtog som sin Egen, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
5te Deponent Mons Bergesen Echewigen som blev formanet at forklare Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 50 Aar gammel, samt boesat paa Pladsen Echewigen under store Sandvigen, fremdeeles forklarede han at afvigte Søndag den 8de dennes om Morgenen imod Dagningen medens Deponenten og hans Huusfolk endnu laae, kom nærværende Jørgen Mathiassen Grundt ind til Vidnet og bankede paa og da Deponenten havde lukket han ind og faaet Lys paa, befandtes han at være slagen og Blodig i Ansigtet, samt meget Vaad og saa stiv af Kulde, at han ikke kunde Tale, Deponenten Varmede da Uldne Klæder og lagde over hans Ryg, samt gav ham Varmt at drikke, hvilket Virkede saa meget at han kom til at Tale igjen, og fortalte da Deponenten at han var kommet til Lands her en steds Omkring, med en Baad uden Aarer og ifølge med en Mands Person og et Fruentimmer som begge vare komne fra Han!! (ham); Imidlertiid var Dagen brudt frem og kom da Lars Hatlesen Hellen og hans Søn Hatle Larsen tilligemed nærværende Angjeldende Aamund Aamundsen til og hvorefter alting er tilgaaet saaledes som bemeldte 3de Deponent Lars Hatlesen Hellen har forklaret. Deponenten tillagde at begge de Angjeldende Jamrede sig meget og viste sig overmaade Bedrøvede, da de fandt den Afdøde. Deponenten har ingen Bekjendtskab haft tilforn til de Angjeldende, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
6te Deponent Skipper Gunder Olsen fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han forklarede at \være/ 49 Aar Gammel boesat her i Bergen, samt som Skipper at føre Slupskibet tilhørende Kiøbmand Annanias Hansen, for med samme at gaae paa Sildefiske, fremdeles forklarede han, at han kjender nærværende Angjeldende Aamund Aamundsen og Jørgen Mathiass: Grundt som begge ere forhyrede at gaae med Comparentens førende Skib, den første som Bødker og den anden som Kok og var den sidste beordret at have Vagt Ombord paa Skibet, Natten mellem Løverdag og Søndag sidstleden den 7de og 8de d: M:. Løverdagen den 7de dennes traf Deponenten Jørgen Mathiass: Grundt Ombord paa Skibet, hvor han Natten forud tillige har haft Vagt og tog da bemeldte Grundt med sig for at hjembringe endeel Proviant, ved hvilken Lejlighed Deponenten saa at Aamund Aamundsen var i Arbejde i Gaarden hos Rederen Annanias Hansen, Jørgen Mathiassen Grundt var i Arbejde med Deponenten den hele Dag til om Eftermiddagen Kl: 4, da Deponenten gik Hjem, og beordrede Grundt at passe sin Vagt paa Skibet. Hvad de Angjeldendes Handling den Dag enten for eller siden har været er Deponenten ubekjendt, men om Søndags Morgen den 8de dennes, da Deponenten
1815: 360
kom om Bord, for at eftersee om Skibet var Pompet Lens, fandt han Lugen til Lugaren Aaben, men ingen Folk Ombord, ligesaa Baaden var borte, men sammes Aarer laae paa Skibets Dæk. Deponenten raporterede dette strax til Rederen som sagde Deponenten, at Aamund Aamundsen om Løverdagen havde faaet en Dansk Courant 100 rd Seddel, hvoraf Aamund Aamundsen havde fortient 40 rd D: C: og Rederen skulle have tilbage 60 rd D: C:, videre eller anden Forklaring vidste Deponenten ikke at afgive, og da han havde Gjentaget sit her Forklarede som rigtig blev han demitteret.
Og da ingen videre Oplysning var at erholde, blev dette Forhør sluttet, og skal saa hastig Muelig blive beskreven og Amtet tilstillet.
De Angjeldende bleve derpaa Laugrettet Overleverede for igjen at henbringes i Byens Arrest. Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 13de Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 356.
Fogden Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Nedre Golten med fleere.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt som fremstillede de samtlige Tiltalte for Retten frie for Baand og Tvang, hvorefter han begjerede de efter Forelæggelsen i Dag mødende Vidner forelæste deres i preliminair Forhøret afgivne Forklaringer {forelæste} og deres nærmere Forklaring om fornødiges indhentet.
Defensorerne Auditeur og Procurator Rogge samt Pr: Christensen forbeholdt det Fornødne.
Af de forelæste Vidner mødte som:
8de Vidne den i preliminair Forhøret som 5te Deponent afhørte Peder Olsen Glæsnæs som blev formanet til at Vidne Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, han blev derpaa forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 10 den han nu igjentog som rigtig, Ligesom han Tillagde: at hans Medejer i den borteblevne Veder Johannes Nielsen Øvre Golten har sagt ham at han som Afhørt \2det Vidne/ her inden Retten har modtaget Skindet af bemeldte deres Veder og tilhjemlet sig samme, hvorimod Vidnet intet havde at indvende, og da han intet videre vidste til Oplysning at anføre, bekræftede han sin Forklaring med Lovens Eed og blev demitteret.
9de Vidne Handels Gesel Christian Gabrielsen afhørt i preliminair Forhøret som 3de Deponent, fremstod derpaa og blev formanet til at vidne Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed. Han blev derpaa forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 8 og 9 den han nu igjentog som rigtig i alle Deele. Vidnet erklærede nu at da han ikke tvertimod de Angjeldendes Benægtelse kan tillægge eller beviise dem at have taget de af ham omnævnte sidste 2de Faar af Verdie 16 Rbdr 4 mrk N: W: saa frafaldt han Erstatning for saavidt disse Vedkommer. Han sagde sig intet videre at vide til Oplysning i denne Sag, men hans Aflagde Forklaringer bekræftede han med Lovens Eed {og blev demitteret}. Derpaa blev inden Retten foreviist 2de Faareskind som Vidnet gjenkjendte og under sin aflagde Eeds Kraft sagde at være af de ham frakomne og i preliminair Forhøret Omforklarede 2de Gjeld Vedere, hvilke 2de Skind han begjerede hans nu mødende Tjenestedreng Knud Rasmussen foreviist og tilleveret. Demitteret.
10. Vidne Endre Aamundsen Glæsnæs, afhørt i preliminair Forhøret som 7de Deponent som blev betydet Eedens Vigtighed og derpaa forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 10 og 11, den han nu igjentog som rigtig. Inden Retten blev nu foreviist et hviidt Faareskind som Vidnet nu gjenkjendte at være det samme som han i preliminair Forhøret har Omforklaret at være sig foreviist af de Tiltalte, og skal have tilhørt den af ham omforklarede Veder,
1815: 360b
dette ommeldte Skind blev af Laugrettet Taxeret for 4 Rbmrk N: W: og blev derpaa Vidnet overleveret. Vidnet forklarede nu at hans Fader \Aamund Olsen/ formedelst Alderdom og Svaghed ikke har kunnet mødt, hvilket er Aarsagen til hans Udeblivelse i Dag. Og da Vidnet intet videre vidste til Oplysning bekræftede han sin aflagde Forklaring med Lovens Eed og blev demitteret.
11te Vidne Anders Aamundsen Glæsnæs afhørt i preliminair Forhøret som 9de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 12 [blev ham forelæst] den han nu gjentog som rigtig. Han blev derpaa inden Retten foreviist et sort Faareskind det han nu gjenkjendte at have tilhørt den Gjeld Veder han i preliminair Forhøret har omforklaret at have mistet og altsaa at være ham tilhørende. Bemeldte Skind som af Laugrettet blev Taxeret for 4 Rbmrk N: W: blev derpaa Vidnet som hans Ejendom tilleveret. Og da Vidnet intet videre vidste til Oplysning, bekræftede han sin Forklaring med Lovens Eed og blev demitteret.
12te Vidne Lasse Thomassen Glæsnæs afhørt i preliminair Forhøret som 12te Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han blev forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 12, den han nu gjentog som rigtig i alle Deele. Han blev derpaa foreviist et i Retten nærværende hvidt Faareskind som af Laugrettet blev Taxeret for 4 Rbmrk N: W:, dette Skind sagde Vidnet at han nu gjenkjendte at være af den Gjeld-Veder han i preliminair Forhøret har omforklaret og altsaa at være ham tilhørende. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning i denne Sag, hvorpaa han bekræftede sin Forklaring med Lovens Eed og blev bemeldte Skind tilleveret og derefter demitteret.
13de Vidne Johannes Josephsen Glæsnæs, afhørt i preliminair Forhøret som 13de Deponent fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed samt forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 13 og 14 den han nu gjentog som rigtig; han blev derpaa \foreviist/ i Retten nærværende hvidt Faareskind som af Laugrettet blev taxeret for 3 Rbmrk N: W:, hvilket Skind Vidnet nu Gjenkjendte og sagde at være det samme som han i Forhøret har Omforklaret og altsaa at være hans Ejendom. Han vidste intet videre til Oplysning i denne Sag, hvorpaa han bekræftede sin Forklaring med Lovens Eed, blev bemeldte Faareskind tilleveret og derefter demitteret.
14de Vidne Knud Rasmussen fremstod derpaa og blev formanet til at Vidne Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og Forklarede at være 25 Aar gammel samt i Tjeneste hos Handels Gesel Christian Gabrielsen, han blev derpaa forelæst dennes Forklaring i preliminair Forhøret pag: 8 og 9 den han vedtog at være rigtig og gjentog som sin egen, Tillæggende: at Anledningen til at han Rejste hen til Golten tilligemed de øvrige var at der var Rygtedes at de Tiltalte Peder Nielsen og Søren Olsen Golten skulle have stiaalet Smaler og at der var savnet de af hans Huusbonde opgivne 4re Faar i dennes Fraværelse; ved Ankomsten til de Angjeldende tilstode disse strax at have stiaalet de 2de Vedere hvoraf Skindene fandtes hos dem, men de {som siden} benægtede at have stiaalet Sauven og Lammet. De Vidnets Huusbonde i Dag foreviiste 2de Faareskind blev nu ligeledes Vidnet foreviist og sagde han derpaa: at han Gjenkjendte dem at være de samme som han den omforklarede Tid fandt hos de Angjeldende, samt at disse Skind havde tilhørt de 2de Vedere som vare hans Huusbonde
1815: 361
frakomne. Disse Skind blev af Laugrettet taxeret for 4 Rbmrk N: W: pr Stykke og Vidnet Overleveret. Videre sagde han sig ikke at vide til Oplysning og da han havde gjentaget sin Aflagde Forklaring som rigtig, blev han demitteret.
Actor begjerede Sagens Anstand til en for Retten beleilig Tid, til hvilken han begjerede de i Dag udeblevne Vidner som have Anmeldt forfald, forelagt at møde under Faldsmaals Straf.
De Angjeldende havde intet imod de førte Vidner at erindre, ej heller mod at de {udleverede} \foreviiste/ Faareskind ere udleverede til Vedkommende saaledes som skeet er, og da de havde det Forfald som forrige Rettesdag er anført, samt Procurator Brandt paa Fogdens Vegne intet havde derimod bleve de fra Retten demitterede for at rejse Hjem, dog med Paalæg at indfinde sig her igjen i Retten førstkommende Fredag den 20de d: M: da Sagen atter foretages, hvilken Tid er den første for Retten ledige fra andre Forretninger.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til Fredagen den 20de d: M: Formiddag Kl: 9 slet, til hvilken Tid de stevnte og udeblevne Vidner sc: Aamund Olsen, Mons Andersen og Rasmus Andersen alle af Gaarden Glæsnæs forelægges under Lovens Faldsmaals Straf at møde i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen.
Lars Blix de Fine Heiberg Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 14de Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen, hvorda blev foretaget
Nydt Justits Tingswidne:
Fogden Bøgh som Actor contra Ole Svendsen der er under Tiltale for Jedderens og Dahlerens Jurisdiction for begaaet Tyverie.
Actor mødte og fremlagde 1. Den til dette Tingsvidne udtagne Stevning af 27de f: M: forsynet med Berammelses Paategning af 28de samme i forkyndt Stand. 2. Amtets Skrivelse af 22de s: M: 3. Fogden Thorsens Skrivelse af 6te s: M: 4de Udskrift af Jedderens og Dahlens Justits Protocol 5. Den i bemeldte Udskrift anmeldte Attest af 4de Aug: f: A: 6. Skriftlige Qvæstioner af Dags Dato, han forlangte derpaa, det indstævnte Vidne Anders Magnesen paaraabt, de fremlagde Documenter ham forelæst og hans Forklaring indhentet paa de skriftlige Qvæstioner. Af de fremlagte Documenter bliver No 4 og 5 dette Tingsvidne at vedhefte men No 1, 2, 3 og 6 indtages her saalydende. #
Det Indstævnte Vidne Anders Magnesen mødte og blev formanet til en Sandferdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 40 Aar gammel, Mester ved Alwøens Krudt og Papiir Fabriqver med videre. Han blev derpaa foreviist den under No 5 fremlagte Attest, {den han ikke} samt forelæst den Tiltalte Ole Svendsens Forklaring i den fremlagde Udskrift pag!! (No?) 4 {og 6} for saavidt Vidnet vedkommer, hvorpaa Vidnet svarede til de fremlagde Skriftlige Qvæstioner saasom til 1ste For omtrent 2 à 3 Aar siden, blev fra Fabriqverne i Alwøen, dem Vidnet bestyrer, Afskjediget en Person ved Navn Ole Svendsen, som sagde sig at være fød Øster paa Norge, efter at han havde Tjent ved bemeldte Fabriqver i 2 Aar. Til 2det Jo: forbemeldte Person har som sagt i 2 Aar tjent ved Fabriqven som Spiggersmed. 3de Spørgsmaal besvaret med 1ste og 2det. Til 4de Han opførte
1815: 361b
sig saaledes at Vidnet intet havde at klage paa ham, undtagen at han var noget Drikfeldig. Til 5te Han kom fra Tjenesten formedelst hans Drikfeldighed, saasom denne var Aarsag i, at han forsømte ofte sit Arbejde. Til 6te Nej: Vidnet har ikke udstædt denne Attest og ej heller seet den før den i Dag er bleven ham foreviist. Til 7de Vidnet veed ikke at den Tiltalte Svendsen har været under Tiltale tilforn, undtagen Vidnet her ved Jurisdictionen under et Forhør den 13de Febr: 1813 har Aflagt Vidnesbyrd angaaende bemeldte Ole Svendsen, paa hvilken Tid han skulle være Heftet og Tiltalt for Tyverie i Stawanger. Til 8de Nej: Vidnet veed ikke noget videre til Oplysning i denne Sag. Efterat Vidnet havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
Administrator maatte her Anmærke: at det af Vidnet i hans Svar paa 7de Qvæstion omforklarede Forhør findes efter Justits Protocollens Udviisende, at være begyndt den 9de Febr: og sl: den 5te Martii 1813 samt den 6te s: M: tilsendt Amtet til brug ved en Justitssag, hvorved Ole Svendsen var under Tiltale i Stawanger.
Fogden forlangte dette Tingsvidne sluttet og Amtet beskreven tilstillet.
Eragtet
Tingsvidnet sluttes herved og skal saa hastig som muelig blive beskreven og Amtet tilstillet.
Lars Blix de Fine Heiberg Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 16de Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anders Olsen Eichaas, hvorda blev foretaget:
Nye Justits Sag:
Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs for 3de Gang begaaet Tyverie.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremlagde Stevning af 9de d: M: forsynet med Dommerens Berammelses Paategning af samme Dato, lovlig forkyndt, saa fremlagde han og det under 4de d: M: passerede preliminaire Forhør og endelig skriftlige Qvæstioner af Dags Dato, hvorefter han begjerede Tiltalte Hans Larsen Ølnæs, den Comparenten fremstillede Løs og Ledig for Retten, forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 3, 4 og 5, \9 og 10/ samt hans Svar modtaget paa de fremlagde skriftlige Qvæstioner og derefter Vidnerne paaraabte og afhørte. Preliminair Forhøret bliver Acten i sin Tid at vedhæfte, men Stevningen og Qvæstionerne indtages her og er saalydende.
Defensor Assessor og Procurator Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.
Den Tiltalte fremstod derpaa for Retten frie for Baand og Tvang, og blev forelæst hans Forklaring i Præliminair Forhøret, den han nu gjentog som rigtig og derefter svarede til de fremlagte skrivtlige Qvæstioner saasom til 1ste; Han rejste til Eidsvaag for at bætle og ellers af den Aarsag som han i Præliminair Forhøret har forklaret. Til 2det; Han rejste ikke i Andet Ærinde end som omforklaret og havde ikke til Hensigt at stjele da han rejste fra Byen. Til 3die; Nej han stjal ingen Ting i Floeren paa Eidsvaag. Til 4de; Han rejste i det Ærinde som han i Præliminair Forhøret har forklaret. I Anledning af Tiltaltes Svar paa 1ste Qvæstion blev han nu tilspurgt for det 5te; om han den første Gang han var ude bragte nogen Eene!! (Einer/brake) med sig til Byen? herpaa svarede Tiltalte: Nej! han bragte ingen med sig, men han var paa adskillige Gaarde og bætlede, hvis Navne han ikke veed, men han erindrer at han den samme Tiid var paa Gaarden Telviigen og der talede med Ejeren Ditmar Kahrs med flere. Videre eller anden Forklaring var ikke af den Tiltalte at erholde, og benægtede at have begaaet fleere Tyverier end han har omforklaret.
Derpaa fremstod som:
1ste Widne Ejeren af Eidsvaad!! (Eidsvaag) Johan von der Fehr som blev betydet Edens Vigtighed og derpaa forelæst hans Forklaring i Præliminair Forhøret Pag: 5 den han nu igjentog som rigtig med Forandring, at han ikke egentlig sagde, han da skulle bringe ham til Fogden, men at det var det rigtigste at saadant skeede.
1815: 362
Vidnet blev derpaa foreviist et i Retten nærværende hvidt Faareskind, det Vidnet vedkjendte sig som sig tilhørende, samt at have været i Forvaring hos hans Forpagter Aad Michelsen og at denne har sagt Vidnet, at det var dette Skind som den Tiltalte stjal den omforklarede Nat. Dette Skind som af Laugrettet blev skjønnet at være værd 5 mrk Rigsbankpenge Navne Værde, forklarede Vidnet at være sig frakommet imod hans Vidende og Villie. Vidnet vidste intet videre til Oplysning i denne Sag, mens \med/ hans aflagte Forklaring, bekræftede han med Lovens Eed og blev demitteret.
2det Widne Gullach Andersen Brekhuus, afhørt i Præliminair-Forhøret som 3die Deponent, fremstod derpaa og blev forelæst hans Forklaring i Præliminair Forhøret Pag: 5 og 6 den han nu gjentog som rigtig og bekræftede med Lovens Eed, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
3die Widne Aad Nielsen Forpagter paa Eidsvaag afhørt i Præliminair Forhøret som 4de Deponent, fremstod derpaa og blev forelæst hans Forklaring i Præliminair-Forhøret Pag: 6, 7, 8 og 9 den han nu igjentog som rigtig med Forandring, at Vidnets omforklarede Stedsøn heder {Askild} Anders Askildsen og er kun 10 Aar gammel, derimod var der en anden Dreng med Børnene den omforklarede Nat i Fæehuuset, som heder Kund Arnesen. Vidnet blev nu foreviist det forommeldte Faareskind, det han gjenkjendte at være det samme som Angjeldende havde stjaalet den omforklarede Nat, saa blev ham og foreviist 2de i Retten nærværende Stykker Toug, det ene 3 ½ Favn langt og det andet 2 ½ Favn langt. Disse 2de Stykker Toug som af Laugrettet blev skjønnet af Værdie 1 Rbd 3 s Navne Værdie, gjenkjendte Vidnet at være de samme som den Angjeldende havde med sig da han blev paagreben. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning i denne Sag, men hans aflagte Forklaring bekræftede han med Lovens Eed og blev demitteret. Den Angjeldende blev foreviist saavel det omforklarede Faareskind som de 2de Stykker Toug dem han tilstod at være de samme som han i Præliminair-Forhøret har omforklaret og stjaalet i Svalen ved Aad Nielsens Huus i Eidsvaag og af en Baad i Sandvigen.
4de Widne Giertrud Sjurs Datter Eidsvaag Hustrue til afhørte 3die Vidne Aad Nielsen, fremstod derpaa og blev Formanet til en sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede: at være 35 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Eidsvaag, hun forklarede sig derpaa overeensstemmende med 1ste og 3die Vidne hvis Forklaring blev hende forelæst og som hun gjentog som sin egen, ligesom hun gjenkjendte saavel Skindet som Tougene {hendes Man} at være de samme som hendes Mand har omforklaret, og da hun intet videre vidste til Oplysning, blev hun demiteret.
5te Widne Niels Gullachsen Øreviigen som blev formanet til Sandheds Udsigende og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede: at han er 40 Aar gammel samt at han ikke tilforn har seet eller kjendt den Tiltalte, men at han den 31te December sidstleden blev tilkaldet og var med andet og tredie Vidne, at bringe den Tiltalte ind til Fogden saaledes som af disse er omforklaret; videre eller anden Forklaring vidste Vidnet ikke til Oplysning i denne Sag at afgive, og da han havde gjentaget sit Aflagte som rigtig, blev han demitteret.
Igjen fremstod 2det Vidne Gullach Andersen Brekhuus som blev foreviist de forommeldte 2de Stykker Toug, dem han under sin forhen aflagte Eeds Kraft sagde at gjenkjende for de som som!! han i Præliminair-Forhøret har omforklaret, hvorpaa han atter blev demitteret.
6te Widne Jørgen Larssen, fremstod derpaa og blev betydet Edens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede: at være 55 Aar gammel og en Halvbroder af den Tiltalte; han forklarede end videre, at bemeldte hans Broder, har af og til \om Dagen/ været i hans Huus siden 8te Dage før Juul og lagt der hver Nat indtil den Nat han blev paagreben for Tyverie nemlig Natten imellem den 30te og 31te December sidstleden, han svarede derpaa til de skrivtlige Qvæstioner saasom til 5te; i den Tiid som Vidnet forhen har omforklaret. Til 6te; Den Tiltalte har intet havt at ernære sig af, men Vidnet har givet ham Mad for intet, da den Tiltalte ingen Penge havde at betale med og har den Tiltalte sagt Vidnet, at hans Hensigt med Rejsen til Byen var at faae Presteattest om hans seneste Altergang, samt at han ventede en Jægt hvormed han skulle have Varer, men denne Jægt er ikke ankommen. Til 7de; Tiltaltes Opførsel har i den Tiid han har været hos Vidnet, været upaaklagelig, Vidnet veed ellers at den Tiltalte 2de Gange tilforn har været straffet for Tyverie, men forresten har Vidnet intet Ondt hørt eller erfaret af ham. Til 8de; Vidnet var ikke hjemme da den Tiltalte gik ud om Aftenen den 30te December, men den Tiltalte havde før om Dagen talt om, at han ville gaae ud paa Landet at hente Eene og sælge i Byen; meere vidste Vidnet ikke til Oplysning, ligesom han heller ikke har seet de her i Retten foreviiste Touge hos den Tiltalte demitteret.
Den Tiltalte forklarede paa Tilspørgende, at han rigtignok havde sagt til sin Broder, at han ventede en Jægt med Varer for at Broderen skulle være meere villig til at lade ham faae Logie og Mad hos sig, men at dette var en Usanhed, da han ingen saadan Jægt havde eller har havt i Vente. Forresten havde den Tiltalte intet imod de førte Vidners Forklaring.
Procurator Brandt begjærede Sagen udsadt {til en} i 8te Dage for at udtage continuations-Stevning og faae samme forkyndt paa Telviigen, som er 2 Miile fra Byen.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til Mandagen den 23de denne Maaned Formiddag Kl: 9 Sl:
Den Tiltalte blev derefter Laugrettet overleveret for at henbringes i Arresten. Heiberg
Lars Blix de Fine Anders Olssen Ekkas (Eichaas)
Aar 1815 den 20de Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen begge af store Sandvigen: hvorda blev foretaget
Gammel Justits Sag - dee Folio 360.
Fogden Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Nedre Golten med fleere.
Paa Actors Vegne mødte Procurator Brandt som begjerede de til i Dag forelagte Vidner paaraabte og forelæste deres i preliminair Forhøret den 12te December f: A: afgivne Forklaring, samt nærmere Examineret.
De Tiltalte vare alle i deres Friehed tilstæde for Retten, undtagen Søren Olsens Kone Anna Johannes Datter der formedelst Sygdoms tilfælde ikke kunde møde.
Procurator Brandt fremlagde den forrige Rettesdag passerede Forelæggelse i forkyndt Stand, som blev læst og her indtages saalydende. #
1815: 362b
Af de forelagte Vidner: fremstod derpaa som:
15de Vidne Mons Andersen Glæsnæs, afhørt i preliminair Forhøret som 8de Deponent, hvilken blev forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 11 og 12 den han nu igjentog som rigtig. Han blev derpaa foreviist et inden Retten nærværende graat Faareskind, det han vedkjendte sig at være af den ham frakomne og i preliminair Forhøret pag: 11 omforklarede Gjeld Veder og altsaa at være hans Ejendom. Han blev derpaa betydet Eedens Vigtighed, samt sagde at han intet videre vidste til Oplysning i Sagen, men hans aflagte Forklaring bekræftede han med Lovens Eed. Procurator Brandt begjerede Vidnet tilspurgt: om han nogen sinde denne Gang eller tilforn har truffet de Tiltalte i Tyverie? Herpaa svarede Vidnet under hans forhen aflagde Eeds Kraft at han omtrent for 5 Aar siden antraf den Tiltalte Peder Nielsen Golten med 13 Stk: tørrede Sej som bemeldte Peder Nielsen havde stiaalet af Vidnets Nøst og nedbragt i sin Baad, hvilke 13 Stk Sej som til sammen Vejede omtrent 2 Bismerpund, var den Tid af Verdie omtrent 1 Rdr D: C: og Vidnet tilhørende, samt ham frakom/m/et mod hans vidende og Villie, fik Vidnet da strax tilbage af den Tiltalte og da han saaledes ingen Skade havde lidt, indsaa han ikke Nødvendigheden af at angive Tyveriet den Gang. Det i Retten foreviiste og forbemeldte Faareskind blev af Laugrettet taxeret for 4 Rbmrk N: W: og derpaa Vidnet overleveret. Og da han intet videre vidste til Oplynsing blev han demitteret.
16de Vidne Rasmus Andersen Glæsnæs, afhørt i preliminair Forhøret som 17de Deponent fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han blev forelæst hans aflagte Forklaring i bemeldte Forhør pag: 15, det han nu gjentog som rigtig, med Tillæg: at han har hørt som et løst rygte i Bøygden, at den Tiltalte Peder Nielsen ikke har været Frie for smaae Tyverier, men hvori disse egentlig har Bestaaet veed Vidnet ikke at bestemme. Videre sagde han sig ikke at vide til Oplysning i denne Sag, men hans aflagte Forklaring bekræftede han med Lovens Eed og blev demitteret, efter at han havde Anmeldt at den Indstævnte Aamund Olsen Glæsnæs var saa gammel og Svag at han ikke kunde Møde i Retten, af hvilken Aarsag Vidnet nu fremleverede bemeldte Aamund Olsens Skriftlige Vidnesbyrd af 16de d: M: Bemeldte Skriftlige Vidnesbyrd blev læst og indtages her saalydende. # #
De Tiltalte havde intet at indvende mod de aflagte Vidne Forklaringer ej heller mod at det ommeldte Faareskind blev overleveret Ejeren Mons Andersen Glæsnæs eller den paa samme sadte Taxt. Derimod tilstod nu Peder Nielsen Golten at han rigtig nok havde stiaalet de af Mons Andersen Glæsnæs ommeldte 13 Stk Sej og at dermed var tilgaaet saaledes som af denne er Omforklaret, men fleere Tyverier vidste han sig Frie for at have begaaet, og altsaa i saa Henseende benægtede 16de Vidnes Forklaring.
Procurator Brandt begjerede Sagen udsat til i Dag 8te Dage for at indhente Amtets Extentions Orden i Anledning af det om Peder Nielsen i Dag opdagede Tyverie, samt at fremme det videre Fornødne.
Defensorerne Rogge og Christensen vare Nærværende og forbeholdt det Fornødne.
De Tiltalte bleve af de forrige Rettesdage anførte Grunde, tiladte at Rejse hjem saasom Procurator Brandt paa Fogdens Vegne intet havde at Erindre derimod,
1815: 363
dog bleve [de] Tiltalte paalagte at indfinde sig ved Sagens Foretagelse den 27de d: M:
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til den 27de d: M: Formiddag Kl: 9, da den atter bliver at foretage her i Secretair og Sorenskriver Christies Huus. Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 23de Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anders Olsen Eichaas: hvorda blev foretaget følgende
Gammel Justits Sag - see Folio 352.
Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.
Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorhos han tilkjendegav at den ved Amtet fra Nordland Reqvirerede Dom endnu ikke var indløben, desformedelst han maatte begjere Sagen udsat til Onsdagen den 15de Februarii førstkommende, inden hvilken Tid bemeldte Dom, formedelst Posternes usikkre Gang fra Nordlandene ikke kan ventes.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges, paa den af Actor anførte Grund, til Onsdagen den 15de Februarii førstkommende Formiddag Kl: 9, da den atter foretages her i Secretair og Sorenskriver Christies Huus.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Samme Dag og Sted continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 361.
Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han fremlagde Continuationsstævning af 17de d: M: i forkyndt Stand samt begjerede de indstævnte Vidner paaraabte og Afhørte, ligesom han begjerede det nu mødende Vidne Ditmar Kahrs tilspurgt: Om han har tilforn seet den Tiltalte Hans Larsen Ølnæs, paa hvad Sted og hvorledes var hans Opførsel da? Den fremlagte Continuationsstævning blev læst og indtages her saalydende. #
Defensor Assessor og Procurator Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.
7de Vidne Ditmar Kahrs fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede at være 28 Aar gammel, Ejer af og boesat paa Gaarden Telwiig i Arne Skibrede. Han svarede dernæst til Pr: Brandts fremsadte Spørgsmaal: Jo Vidnet har seet den Tiltalte at vanke om paa Marken omkring Vidnets Huus saavidt Vidnet erindrer skeede dette den 15de December f: A: og da Vidnet ansaa den Tiltalte for en Mistænkelig Person saasom han ikke gik den lige Vej, men omkring paa Marken, ligesom for at søge Skiul for at blive seet af Folk, saa gik Vidnet ud til ham og spurgte ham, hvem han var og hvor han kom fra, hvorpaa den Tiltalte svarede Vidnet, at han var en Rejsende fra Sogn som var kommen med en Jagt ladet med Ost og Smør og vilde til Byen, men da Vidnet ingen Jagt saae ved sit Land og den Tiltalte intet havde med sig, saa paalagde Vidnet ham strax at forføye sig bort, hvilket denne giorde ad
1815: 363b
den almindelige Postvej og var da Tillige nærværende \Drengen/ Lars Olsen Telwiig {en Søn}. Vidnet har ikke enten før eller siden seet den Tiltalte, ej heller enten hørt eller selv erfaret noget Tyverie af ham [begaaet?], men Vidnet har hørt at den Tiltalte skal have været inde paa en Gaard kaldet Settre i Arne Skibrede hos Ole Johannesen sammestæds og der faaet Mad hos dennes Kone Marthe. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret. Den Tiltalte tilstod at dette Vidnes Forklaring var rigtig og var Aarsagen hvorfor han saavel gik i skiul paa Marken som sagde at han var kommen med en Jagt der skulle være ladet med de af Vidnet omforklarede Varer, var fordie han frygtede for at blive Anholdt, om han ikke gav saadan Undskyldning for sin Omvanken.
8de Vidne Knud Arnesen Rolland fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt af Lovbogen forelæst Eedens Forklaring, hvorpaa han forklarede, at være i sit 16de Aar, men ucomfirmeret, han forklarede endvidere at omtrent 8te Dage for Juul, Dagen kan Vidnet ikke bestemt erindre, da Vidnet om Aftenen tilligemed Aad Nielsens smaae Sønner den Ældste 10 Aar og den yngste 6 Aar gammel, kom ind i Aads Flor eller Fæehuus \i Eidsvog/ for der at ligge sig, traf han nærværende Tiltalte Hans Larsen Ølnæs staaende bag om Fæehuus Dørren og da Vidnet spurgte den Tiltalte hvad han vilde der, svarede han at han biede efter en Jagt, hvorpaa Vidnet sagde ham at han kunde gaae ned i Stuen og bede om Huus og gik den Tiltalte derpaa strax bort. Siden den Tid har Vidnet ikke seet den Tiltalte meere end om Morgenen den 31te Decber: sidstleden i bemeldte Aad Nielsen Eidsvogs Stue, da den Tiltalte der var Anholdt og blev bragt til Fogden, Vidnet har ellers hørt at der den Nat som Vidnet traf den Tiltalte i Fæehuuset paa Eidsvog skal være Malket en Koe i Karie Tørris Datter Hougenes Flor, for Resten kjender Vidnet intet til den Tiltalte ej heller har Vidnet hørt eller erfaret at der er begaaet noget Tyverie enten i Eidsvog eller paa Gaardene der omkring foruden det som i denne Sag er Omforklaret, og da Vidnet intet videre vidste til Oplysning, bekræftede han sin Aflagte Forklaring med Lovens Eed og blev demitteret.
Proc: Brandt maatte begjere Sagens Anstand til den 27de d: M: Formiddag Kl: 9 for imidlertiid at faae udtaget Continuationsstævning.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til Fredagen den 27de d: M: Formiddag Kl: 9, da den atter bliver foretaget i Secretair og Sorenskriver Christies Huus.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Lars Blix de Fine Heiberg Anders Olssen Ekos
Aar 1815 den 25 Januar blev en Extra Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constiueret Sorenskriver i Overværelse af de 4 eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Andfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Olsen Eichaas, hvorda blev foretaget
Ny Justitsag.
Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen Mathias!! (Mathiassen) Grundt {Paa} \i/ Anledning af et ved Hellen norden for Sandvigen fundet dødt Fruentim/m/er, som derhen var kom/m/et i Selskab med de Tiltalte; og hvis Død disse kunde formodes at have været Aarsag til.
Paa Fogden Bøghs Vegne mødte Proc: Brandt og fremlagde 1. Stævning af 17 den/n/es forsynet med Dom/m/erens Beram/m/elses Paategning i forkynt Stand 2. Præliminairforhør begyndt d: 9 og sluttet d: 12 den/n/e Maaned 3. Stadtsphysikus Doctor Monrads Obductions Attest af 12te den/n/es og 4. skriftlige Qvæstioner til Vidnerne af Dags Dato. Hvorefter han fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten og begjerede dem forelæst deres Forklaring i Præliminair forhøret
1815: 364
og nærmere examinerede; ligesom han begiærede Vidnerne paaraabt og afhørte. Af de fremlagte Documenter som alle inden Retten bleve læste bleve No 2 og 3 den/n/e Act i sin Tid at vedhæfte, men No 1 og 4 indtages her og er saalydende # #
Defensor Proc: Christensen mødte og forbeholdt det fornødne.
Derpaa fremstod den Tiltalte Aamund Aamundsen som blev forelæst hans Forklaring i Præliminair forhøret p: 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 15, den han gjentog som rigtig i alle Dele uden at vide noget at tillægge eller fratage.
Derpaa fremstod ligeledes Jørgen Mathias!! Grundt; der ligeledes blev forelæst hans Forklaring i Præliminair forhøret p: 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, den han ligeledes gjentog som rigtig uden at ville enten fratage eller tillægge noget.
Derpaa fremstod som
1. Vidne Lars Hatlesen Hellen, afhørt i Præliminair forhøret som 3de Deponent, som blev {forelæ} betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han blev forelæst sin Forklaring i bemeldte Forhør p: 16 og 17, den han nu gjentog som rigtig i alle Dele. Han svarede derpaa til de fremlagde Skrivtlige Qvæstioner saasom til 1ste Nei Grundt og Aamund Aamundsen vare næsten tæt ved hinanden, men Vidnet og de øvrige vare et Stykke bag efter. Til 2det Den sket!! (skeede?) ikke paa den almindelige Vei, {da} \men/ Liiget blev fundet omtrent et Steenkast vesten for den Vei man almindelig gaaer mellem Egevigen og Hellen. Til 3die De jamrede og vaandede sig begge meget, da de opdagede det døde Legeme, dog Grundt meest; og saavidt Vidnet kunde observere, var det ligemeget Samvittigheds Nag som Sorg, der virkede paa dem begge. Til 4de Jo han hørte dette og saae tillige, at Grundt tog endeel Bankosedler ud af Lom/m/en og tørrede dem paa Kakkelovenen i Stuen i Egevigen, hvilke Bankosedler Grundt da sagde var sig tilhørende, men hvormange det var i Tallet veed Vidnet ikke. Den i Præliminair forhøret omforklarede Lom/m/e og Lygte blev nu Vidnet forevist i Retten og gjenkjendte han dem at være de sam/m/e som han i meerbemeldte Forhør har ommeldt. Videre eller anden Forklaring sagde Vidnet sig ikke at viide til Oplysning i den/n/e Sag, men hans aflagte Forklaring bekræftede han med Lovens Eed, og blev demitteret.
2det Vidne Hatle Larsen Hellen afhørt i Præliminair forhøret som 4de Deponent fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt forelæst hans Forklaring i Præliminair forhøret p: 17 og 18, den han gjenkiendte som rigtig i alle Dele. Han svarede derpaa til de skrivtlige Qvæstioner saasom til 1ste overeenstem/m/ende med 1ste Vidne; til 2det ligeledes overeenstem/m/ende med 1ste Vidne Lars Hatlesen Hellen; til 3die ligeledes overeenstem/m/ende med 1ste Vidne; til 4de ligeledes. Den i Retten nærværende Lomme og Lygte blev Vidnet foreviist og gjenkiendte nu at være de samme som i Præliminair forhøret er omforklaret. Videre eller anden Forklaring sagde Vidnet ikke at kunde afgive til den/n/e Sags Oplysning; men efter at have bekræftet den/n/e sin Forklaring med Lovens Eed blev han demitteret.
3die Vidne Mons Bergesen Egevigen, afhørt i Præliminair forhøret som 5te Dep: fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt forelæst sin i Præliminair forhøret p: 18 afgivne Forklaring den han i alle Dele vedtog som rigtig. Han svarede derpaa til de skrivtlige Qvæstioner saasom til 1ste overeenstem/m/ende med 1ste Vidne; til 2det ligeledes overeenstem/m/ende med 1ste Vidne; til 3die ligeledes overeenstem/m/ende med 1ste Vidne; til 4de ligeledes overeenstem/m/ende med 1ste Vidne. Den/n/e den i Retten nærværende Lygt og Lom/m/e blev Vidnet fore-
1815: 364b
vist, og gjenkjendte han nu disse at være de sam/m/e som han i Præliminair Forhøret har omforklaret; og da han intet videre vidste til Oplysning i den/n/e Sag, men havde gjentaget sin aflagte Forklaring som rigtig bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demitteret.
Procurator Brandt maatte begjære Sagens Anstand til en for Retten beleilig Tid, da andre Forretninger for Dom/m/eren idag forestaar.
Eragtet:
Den forlangte Andstand bevilges til førstkom/m/ende Mandag d: 30te den/n/e Maaned Eftermiddag Kl: 2; som er den første {fo} ledige Tid for andre allerede berammede Forretninger, og til hvilken Tid de ej afhørte Vidner bliver at indvarsle til Møde her i Sorenskriver Christies Huus.
De Tiltalte bleve derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olssen
Anders Olssen Ekos Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 26de Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Fol: 359.
Procurator Brandt som Actor contra Jens Tørrissen Brudviig.
Actor mødte og tilkjendegav: at han formedelst andre idelige Justits Forretninger ikke til i Dag har kundet slutte denne overmaade Vitløftige Sag, hvorfore han begjerede Udsettelse til førstkommende Maanedsting Onsdagen den 1ste Februarii for da at slutte fra sin Side.
Defensor Christensen mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand Bevilges. Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 27de Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 362.
Fogden Bøgh som Actor, contra Peder Nielsen Golten med fleere.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt som Actor og fremlagde Extensions Ordre af 23 den/n/e M: iøvrigt Anmærkede han, at han endnu ikke havde erholdt de af ham hos vedkommende Sognepræst Reqvirerede Attester, hvorfore han til i Dag ikke har kundet Slutte Sagen, men maatte begjere Anstand til førstkommende Maanedsting Torsdagen den 2den Febr: til hvilken Tid han haaber de ommeldte Attester ville indløbe. Den fremlagte Extensions Ordre indtages her saalydende. # #
De Tiltalte vare i deres Friehed tilstæde for Retten.
Defensorerne vare begge tilstæde og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges.
Samme Dag og Sted continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 363.
Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremlagde Continuationsstævning af 23de d: M: lovlig forkyndt, hvorefter han fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, og begjerede de indstævnte Vidner Paaraabte og dem forelagt til Besvarelse det den 23de d: M: Ditmer Kahrs
1815: 365
forelagte Spørgsmaal som til Protocollen da er fremsat.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Continuationsstævningen blev læst og her indtages saalydende. # #
9de Vidne Ole Jonsen Settre fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 41 Aar gammel, samt boesat paa Gaarden Sættre, han svarede derpaa til det af Procurator Brandt fremsatte Spørgsmaal: Jo den 15de Decbr: sidstleden var den Tiltalte i Vidnets Huus og kom der om Eftermiddagen imellem 1 à 2, efterat han havde været inde hos Vidnets Naboe Knud Jansen Sættre, og foregav da den Tiltalte at han havde gaaet fra Byen den samme Morgen og ud ad Landet for at faae sig noget Mad, da han i Byen intet kunde faae uden for reede Penge, dem han ikke havde eller kunde skaffe sig, førend en Jagt ankom fra Sogn, med hvilken han ventede sig endeel ham tilhørende Fødevahrer, bestaaende af Ost, Smør og Talg med videre; Vidnet betingede sig da endeel Ost af den Tiltalte og gav han lidt Mad af Barmhjertighed, da han Formodede den Tiltalte kunde trenge hertil, saasom han havde bedet om Mad hos Vidnets forhen nævnte Naboe, den Tiltalte gik derpaa fra Vidnet og begav sig paa Vejen til Byen som er omtrent 2 Miile fra Vidnets Boepæl. Før eller siden den Omforklarede Tid har Vidnet ikke seet eller kjendt den Tiltalte og den Tid han som Omforklaret var i Vidnets Huus begik han ingen Utroeskab eller anden Uskikkelighed, ligesom Vidnet heller ikke har hørt at der paa den omforklarede Tid er savnet noget enten \paa/ Vidnets paaboende Gaard eller i Nærheden der omkring. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning i denne Sag og da han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret. Den Tiltalte tilstod at Vidnets Forklaring var rigtig og at Aarsagen hvorfore han havde forebragt Usandheder om Jagten med videre, var den samme som den hvorfor han havde forebragt Ditmar Kahrs om bemeldte Jagt.
Actor begjerede Sagens Anstand til Maanedstinget førstkommende Onsdag den 1ste Febr: for at udtage Continuationsstævning.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret, for at henbringes i Bytings Arresten.
Lars Blix de Fine Heiberg Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 30te Januarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Olsen Eichaas for at continuere med
Gammel Justits Sag - see Folio 363
Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen Mathiassen Grundt
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte Frie for Baand og Tvang, ligesom han begjerede de i Dag mødende Vidner afhørte.
Defensor Procurator Christensen mødte og forbeholdt Alt Lovligt.
Der paa fremstod
4de Vidne Anne Sussane Wendels Datter der blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun, for det første uden Eeds Aflæggelse, forklarede at være 52 Aar gammel og gift med den Tiltalte Aamund Aamundsen, hun forklarede endvidere at Løverdagen den 7de d: M: om Eftermiddagen omtrent ved Kl: 5 slet var saavel hendes Mand Tiltalte Aamund Aamundsen som den Tiltalte og nu nærværende Jørgen Mathiassen Grundt, der begge vare Forhyrede med Kjøbmand Annanias Hansens Fartøy, hjemme i Vidnets og Mands Huus hvor de tilsammen Spiiste og drak Kaffe og befandtes de da begge at være temmelig Beskiænkede. Grundt overtalede da hendes Mand Aamund Aamundsen at gaae ud med sig for at forsøge om de kunde faae Vexlet en Dansk Courant 100 rd Seddel som Aamund Aamundsen havde erholdt af Rehderen Kiøbmand Hansen samt deraf at laane Grundt
1815: 365b
20 rd D: C: som denne sagde sig at være meget forlegen for, ligesom Grundt lovede at følge hendes Mand hjem igjen, naar de havde faaet Seddelen Vexlet. Hendes Mand og Grundt gik derpaa ud og fra den Tid, saa Vidnet ikke sin Mand førend Dagen derpaa under Raadstuen, da han var Arresteret, ligesaa lidet som Vidnet veed hvorledes hans og Grundts Vandel eller Vandring har været fra den Tid de som sagt omtrent ved Kl: 5 slet bemeldte Løverdags Eftermiddag forlod Vidnets Huus. Vidnet har ikke opserveret at der har været nogen Ueenighed imellem hendes Mand og Grundt, ligesom hun ikke tilforn har haft noget Bekjendtskab til denne Sidste uden for saavidt at han engang som snarest forhen havde været inde i hendes Huus og talt med hendes Mand om ligegyldige Ting; og var ved denne Lejlighed hans Opførsel upaaklagelig. I en Tid af noget over 4 Aar som hun har været gift med Tiltalte Aamund Aamundsen, har denne stedse opført sig mod Vidnet og andre som en Fredsommelig og Stræbsom Mand og stedse viist sig at besidde et godt Sindelav. Vidnet kunde ingen Oplysning give om hvem eller hvorfra det her under Sagen omhandlede Dødfundne Fruentimmer var, og da Vidnet intet videre vidste til Oplysning i denne Sag, samt efterat hun havde gjentaget sin aflagte Forklaring som rigtig blev hun indtil videre demitteret.
5te Vidne Styrmand Johan Christopher Bards fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 28 Aar gammel samt boesat som Høkker her i Byen, fremdeeles forklarede han, at han ikke kjender videre til de Tiltalte end at Aamund Aamundsen har tjent ved Bergens Roeflottillie som Matros i den Tid som Vidnet der tjente som Styrmand og Regnskabsfører og var da Aamund Aamundsens Opførsel Upaaklagelig, Grundt har der imod Vidnet ikke haft nogen besønderlig Bekjendtskab til, men Løverdagen den 7de dennes kom begge de Tiltalte indtil Vidnet omtrent mellem 6 à 7 om Aftenen og begjerede da Aamund Aamundsen at faae Vexle en Dansk 100 rd Seddel, hvilket Vidnet Vexlede med ham i mindre Sedler, derpaa leverede Aamund Aamundsen Grundt 2 Stkr 5 rd Sedler i D: C: som blev sagt skulle være til Laans og Fortærede de Tiltalte derefter 1 Pegel Brændeviin samt deelede en Do: med 2de andre Personer, som vare Vægtere, og kom ind i Stuen imedens de Tiltalte var der, og endelig Fortærede de Tiltalte et Krus Øl og betalte Aamund Aamundsen saavel de omforklarede 2de Pægler Brændeviin som Ølet med 10 rd D: C:, meere blev der ikke af de Tiltalte fortæret i Vidnets Huus, hvorfra de strax derpaa gik bort uden at der var nogen i Følge med dem; Vidnet Opserverede ved denne Lejlighed at Aamund Aamundsen var noget Beskienket, men Grundt fejlede saavidt Vidnet kunde see intet. Vidnet veed ikke hvor de Tiltalte siden gik hen, ej heller blev der Talt om saadant i Vidnets Huus og da han intet videre vidste til Oplysning men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
6te Vidne Filib Filipsen Fergies fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandferdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 49 Aar gam/m/el gift med \den Tiltalte/ Grundts Søster, Ernærede sig i Søefarten som Baadsmand og boesat her i Byen, fremdeeles forklarede han, at hans Svoger nærværende Tiltalte Jørgen Mathiassen Grundt har siden hans Ankomst her til Byen forrige Aars Foraar, Logieret hos Vidnet naar han ikke har været i Tjeneste Om bord i Roeflottillien og har den Tiltalte, naar han har været i Vidnets Logie opført sig skikkelig og upaaklagelig. Fredag den 6te d: M: om Aftenen efterat han havde Spiist til Aftens gik den Tiltalte Grundt fra Vidnet for at gaae Ombord i Kjøbmand Annanias Hansens Fartøy, med hvilket han var forhyret
1815: 366
til en Rejse paa Sildefiske, for der at holde Vagt, og fra den Tid har Vidnet ikke seet ham førend han var Arresteret; Vidnet veed altsaa ikke hvorledes den Tiltalte har forholdt sig Løverdagen den 7de d: M: eller hvor han den Dag har opholdt sig, og da han saaledes intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
7de Vidne Marthe Dorthe Fergies gift med næst foregaaende Vidne, fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed hvorpaa hun Aflagde Eed og Forklarede at være 56 Aar gammel og en Søster af den Tiltalte Jørgen Mathiassen Grundt, fremdeeles forklarede hun at hendes Broder som en ung Dreng kom i Tjeneste i Nordlandene, medens hans og Vidnets Fader afdøde Skoemagerarbeidsmand Jan Jansen Grundt endnu levede, og fra den Tid har den Tiltalte ikke opholdt sig her i Byen førend fra Afvigte Aars Foraar, fra hvilken Tid han deels har været i Tjeneste paa Bergens Roeflottillie og deels Logieret i Vidnets og Mands Huus. Den Tiltaltes Forældre ere forlængst døde og er den Tiltalte fød paa Aardalstangen i Sogn, som af ham er Omforklaret, for det øvrige var Vidnet Aldeeles Overeensstemmende med hendes Mand, hvis Forklaring hun gjentog som sin Egen. Og da Vidnet intet videre vidste til Oplysning, men havde gjenkjendt sin Forklaring som rigtig blev hun demitteret.
De Tiltalte havde paa Tilspørgende intet at indvende mod de i Dag afhørte Vidners Forklaringer.
Defensor fremlagde en fra Kiøbmændene Holterman og Hansen ham tilstillet Caution for Tiltalte Aamund Aamundsens Tilstædeblivelse og Fremskaffelse inden Retten naar paafordres, datr: 28de dennes. I Overeensstemmelse med Lovens 1 – 21 – 1, 2 og 3, begjerede Defensor paa Grund af den fremlagde Caution \at Tiltalte/ maatte blive løsladt af den ham paalagte Arrest, da det efter de Oplysninger der er tilvejebragt under Sagen, ikke synes at nogen corporlig Straf ville kunde komme til at ville blive en Følge af denne Action. Bemeldte Caution indtages her saalydende. # #
Pr: Brandt troede ikke at burde have noget imod den af Defensor Pr: Christensen begjerede Relaxtion.
Procurator Brandt begjerede Sagen udsadt til en for Retten belejlig Tid, for at fremme det videre Fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Torsdag Eftermiddag Kl: 2 som den første ledige Tid formedelst andre Berammede Forretninger og hvilken Tid da skal blive Eragtet i Anledning af Defensors Forlangende.
De Tiltalte bleve derpaa Laugrettet Overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olsen
Anders Olssen Ekos Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 1ste Februarii holdtes Maanedsting i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettesmænd: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Olsen Eichaas,
Hvorda blev publiceret:
1. Kongeriget Norges Grundlov, datr: Stortinget i Christiania den 4de November f: A:, tilligemed hans Majestæt Kong Carl den 13des Naadige Kundgiørelse af 10de s: M: og endelig en Oversettelse af den Svenske Regjerings Successions Ordning af 26de September 1810 med videre.
2. Kongeriget \Norges/ Overord:lige Storting Declaration af 25de Novbr: f: A: angaaende naar det Overordentlige Storting skal holdes.
3. Hans Majestæt Kong Carls Rescript af 30te Novbr: f: A: til samtlige \Stiftamtmænd/ Biskopper og Amtmænd udj Norge, angaaende Eedens Aflæggelse for saavidt Embedsmændene angaaer.
4. Høy Sammes Bekjendtgiørelse af 30te
1815: 366b
November f: A:, angaaende første Ordentlige Stortings Holdelse.
5. Høy Sammes Forordning af 30te Novbr: f: A: hvorved Cheferne for Norges Riges Stadsraads forskjellige Departementerne ere Bestemt.
6. Høy Sammes Naadige Kundgiørelse angaaende Regjeringsanliggendernes Fordeeling mellem Rigets Statholder og Stadsraadets øvrige Medlemmer, datr: 30te Novbr: f: A:
7. Høy Sammes, Placat af 1ste Decbr: f: A: angaaende Coursen i reede Sølv for Afgifter af Skibsfart m: v:.
8. Bekjendtgiørelse fra Handels, Finantz og Toldfagets Departenet: angaaende Coursen for reede Sølv i Decbr: Maaned f: A: dateret 1ste December f: A:
9. Ditto fra Ditto, angaaende Cours Forholdet i Ditto for Januarii Maaned dette Aar, datr: 15de December f: A:.
10. Kong Carls Anordning: angaaende et Søe-Krigs-Collegiums Oprettelse for Kongeriget Norge dateret 20de December f: A:
11. Departementet for Finantz- Handels- og Toldfagets, dets Kundgiørelse af 15de Januarii d: A: angaaende Cours Forholdet i reede Sølv for Februarii Maaned.
Derefter blev foretaget følgende Sager:
Gammel Justits Sag see Folio 364.
Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han fremlagde Continuations stævning af 28de f: M: i forkyndt Stand og begjerede de ved samme indstævnte Vidner paaraabte og deres Forklaring indhentet. Bemeldte Continuationsstævning indtages her saalydende. # #
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
10de Vidne Martha Sølfests Datter Sættre fremstod derefter og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede, at være 59 Aar gammel og gift med 9de Vidne Ole Jonsen Sættre samt boesat paa bemeldte Gaard Sættre, for øvrigt forklarede hun sig i alle Deele Overeensstemmende med hendes Mand afhørte 9de Vidne med Tillæg: at den Tiltalte Hans Larsen Ølnæs har siden været paa Gaarden Mellingen og Gaarden Rødland hvor paa han laae om Natten hos Ole Jansen Rølland, ligesom den Tiltalte havde været inde hos Anders Nielsen yttre Horviig alt i Arne Skibreede. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning men da hun havde Gjentaget sin Forklaring som Rigtig, blev hun demitteret.
11te Vidne Knud Jansen Sættre fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 39 Aar gammel og boesat paa Gaarden Sættre, fremdeeles forklarede han at den Tiltalte, den af 9de Vidne omforklarede Dag havde været inde hos Vidnet og bad om Mad den han Erholdt og derefter forføyede sig bort, uden at enten Vidnet eller Naboer har saavidt Vidnet har erfaret, savnet noget i den Tid den Tiltalte har opholdt sig der paa Gaarden. Vidnet har ingen Bekjendtskab til den Tiltalte, enten for eller siden den omforklarede Dag, som var den 15de December f: A:, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
12te Vidne Karie Tørris Datter Hougene fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede: at være 59 Aar gammel, boesat paa Gaarden Hougene i Arne Skibreede, fremdeeles forklarede hun, at omtrent 8te Dage før Juul opserverede hun at en af hendes Kiør vare Malkede om Natten men af hvem saadant var skeet, viste Vidnet ikke, men hun har hørt at en Mistænkelig Person skal den samme Aften som hendes Koe blev
1815: 367
Malket om Natten været seet af Børnene i Floren eller Fæehuuset paa Eidsvog og at denne samme Person skal den 31te Decbr: sidstleden være Paagreben i Eidsvog og indbragt til Fogden. Hun ansaa at den Melk som var Malket af bemeldte hendes Koe, og hende frakommen mod hendes Vidende og Villie, omtrent kunde beløbe sig til ½ Kande og være af Verdie 1 mrk Rbp: N: W:, hvis Erstatning hun frafaldt, ligesom hun tillagde at hun ikke før end i Dag ved at have seet den Tiltalte eller kjender noget til hans Vandel i For eller nu Tiden og da hun saaledes intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget hendes Forklaring som rigtig frafaldt Procurator Brandt de for hende fremsatte 9de og 10de Spørgsmaale af 16de f: M: og hun blev derefter demitteret.
Procurator Brandt begjerede Sagens Anstand til i Dag 8te Dage for imidlertiid at udtage Continuationsstævning.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til den 8de d: M: Kl: 9 Formiddag.
Den Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Gammel Justits Sag - see Folio 364.
Procurator Brandt som Actor contra Jens Tørrissen Brudviig.
Actor mødte og Anmærkede at han [var]? hindret deels ved {de} mange Justits Sager, deels ved sine presserende Forretninger som constitueret Politie Fuldmægtig ikke har seet sig i Stand til at slutte denne Vidtløftige Sag, hvorfore han maatte begjere Anstand til i Dag 8te Dage som den første Tid det vil blive ham Muelig at Deducere denne Sag til Dom.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet.
Den forlangte Anstand bevilges til den 8de d: M: Kl: 10 Formiddag.
Og da efter Paaraab ingen Meldte sig som havde noget ved Maanedstinget i Dag at Andrage beroer Samme til i Morgen.
Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olssen
Anders Olssen Ekos Jørgen Hanssen
Dagen nest efter den 2den Februarii continuerede Maanedstinget i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, ved de samme Personer som i Gaar findes Anført, hvorpaa blev foretaget
Gammel Settedommer Sager
Hvori Retten Administreredes af Auditeur og Toldprocureur Rogge følgelig Amtets Constitution af 11te November f: A: som tilforn findes fremlagt inden Retten.
1mo Ejeren af Telwiig Ditmer Kahrs contra Enken Giertrue Magnes Datter.
Procurator Heiberg mødte for Citanten og tilkjendegav at denne Sag i Mindelighed er Afgiort, des formedelst han begjerede nu Samme hævet.
Efter Paaraab mødte ikke Indstævnte ej heller meldte sig nogen paa hendes Vegne.
Eragtet
Sagen bliver efter Citantens Forlangende hævet.
2de Kjøbmand Danckert Danckertsen Krohn contra Poul Monsen Harchestad.
Procurator Heiberg mødte for Hovedcitanten og i Anledning af at de Vidner han agteder!! (agter) fremdeeles at føre i denne Sag, ikke formedelst det nu indtreffende Sildefiskerie har kundet blive her til Indstævnt da saadant kunde Geraade dem til et uoprettelig Tab, maatte Comparenten begjere Sagen udsat til førstkommende April Maanedsting.
Indstævnte blev Paaraabt men mødte ikke.
Eragtet
Paa den af
1815: 367b
Citanten anførte Grund, bevilges Sagen udsat til næste Anstundende Maanedsting, der holdes i Sorenskriveren Cancellie Secretair Christies Boepæl her i Byen den 5te og 6te April.
3tio
Kiøbmand Danckert D: Krohn contra Niels Jacobsen Alweim.
Procurator Heiberg mødte for Hoved Citanten og maatte begjere Sagens Anstand til førstholdende April Maanedsting, da de Vidner Comparenten agter at føre ikke til i Dag har kundet blevet Indstævnt, saasom samme vilde Geraade dem, til Alt for stort Tab ved Forsømmelsen af det nu indtreffende Sildefiskerie.
Den Indstævnte mødte ikke efter Paaraab.
Eragtet
Sagen bliver paa den af Citanten anførte Grund, bevilget udsat til næst Anstundende Maanedsting, der holdes i Sorenskriveren Cancellie Secretair Christies Boepæl her i Byen den 5te og 6te April.
4to Kiøbmand Danckert D: Krohn contra Ole Johannesen Wiig.
Contracitanten Ole Johannesen Wiig blev paa Lovlig Maade Paaraabt men mødte ikke.
Pr: Heiberg mødte for Hovedcitanten og begjerede Sagens Anstand, til Anstundende Maanedsting den 5te og 6te April førstkommende, for at slutte fra sin Side.
Eragtet
Sagen bliver efter Hovedcitantens Forlangende udsat til næstkom/m/ende Maanedsting, der holdes i Sorenskriveren Cancellie Secretair Christies Boepæl her i Byen den 5te og 6te April.
Rogge Sættedom/m/er
{Consti: Sorenskriver}
Gammel Ting Sag - see Folio 333.
Magne Hansen Alweim contra Ole Christiansen Alweim med fleere.
Efter Paaraab mødte ingen af denne Sags Parter, thi bliver med Samme stillet i Beroe til Anstundende Maanedsting som holdes her i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl den 5te og 6te April førstkom/m/ende.
Gammel Justits Sag - see Folio 365.
Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede begge de Tiltalte løs og leedig for Retten, samt begjerede de Mødende Vidner Afhørte.
Defensor {Assessor Lassen} mødte og forbeholdt det Fornødne.
8de Vidne Madame Anne Catharina Sal: Hansens fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandferdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede at være 52 Aar gammel, Enke efter Afdøde Skipper Rasmus Hansen og nu boesat her i Byen, hun forklarede endvidere at hun kjender Tiltalte Aamund Aamundsen for saavidt hun har seet ham Arbejde i Kjøbmand Annanias Hansens Søegaard, hvorved Vidnet boer, men Jørgen Mathias!! Grundt kjender hun slet ikke, ej heller veed Vidnet om disse 2de Tiltalte har været i Vidnets Huus den omforklarede Løverdag, da hun der ikke har seet dem eller skienket dem noget Brendeviin, men dog kan Sam/m/e gjerne være Mueligt, saasom Brændeviins-Skienke ikke skeer i Vidnets egen Stue, men i hendes saakaldede Bondestue, Vidnet erindrer ellers, at Aamund Aamundsen en Gang den omforklarede Løverdag, Tiden kan Vidnet ikke Erindre, Anmodede
1815: 368
hende om, at faae Vexle en Dansk Courant 100 rd Seddel i mindre Sedler, men da Vidnet ikke var forsynet med saadanne kunde hun ikke tjene ham deri, ej heller blev der saavidt Vidnet veed, skienket ham noget Brendeviin den Gang. Videre sagde Vidnet sig ikke at vide om de Tiltaltes Vandel eller noget andet til Sagens Oplysning, og da hun havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev hun demitteret.
9de Vidne Kjøbmand Annanias Hansen fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 31 Aar gammel, samt boesat her i Byen, han forklarede fremdeeles, at han kjender Aamund Aamundsen saasom denne i et Aars Tid har været i Vidnets Arbejde og i saadan Tid opført sig upaaklagelig, og da bemeldte Aamund Aamundsen deels havde Arbejdet hos Vidnet, deels var forhyret med Vidnets Skipper Gunder Olsen saa erholdt han af Vidnet en DC: 100 rd Seddel, Løverdagen den 7de f: M: hvorpaa han skulde tilbage betale Vidnet 58 rd DC:, meere Talede Vidnet ikke med Aamund Aamundsen den omforklarede Dag, ligesom Vidnet heller ikke formerkede at Aamund Aamundsen var Beruuset paa den Tid han modtog 100 rd Seddelen. Derimod har Vidnet slet ingen Bekjendtskab til Jørgen M: Grundt da han ikke veed at have seet denne før end et Par Dage førend den omforklarede Løverdag, da han blev Forhyret af ovenbenævnte Vidnets Skipper, ej heller veed han det mindste til Oplysning om de Tiltaltes Vandel meerbemeldte Løverdag. Vidnet blev derpaa foreviist den af Defensor Pr: Christensen fremlagte Caution af 28de f: M: den han nu vedkjendte sig at være udstædt og underskrevet af Kiøbmand Lorentz Holterman og Vidnet selv. Videre vidste han ikke til Oplysning, og da han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev han demitteret.
Procurator Brandt begjerede Sagen udsat til en for Dommeren beleilig Tid, for at fremme det videre Fornødne.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til den 7de d: M: Eftermiddag Kl: 2 slet, Og paa Grund af den fremlagte Caution fra Kiøbmændene Holterman og Hansen samt de Oplysninger som haves i denne Sag, bliver Aamund Aamundsen fra i Dag af at Løslade af Arresten, derimod bliver Jørgen M: Grundt ved Laugrettet igjen i Arresten at henbringe.
Gammel Justits Sag - see Folio 364.
Fogden Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Golten med fleere.
Paa Fogden Bøghs Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorefter han fremlagde Indlæg af Gaars Dato tilligemed de Tiltaltes døbe {Att} og Comfirmations Attester, datr: 30te f: M: hvorefter han indlod Sagen Dom. Bemeldte Indlæg og Attester \som inden Retten bleve læste/ indtages her saalydende. # #
Defensor Auditeur Rogge mødte og begjerede Sagen udsat til førstkommende Onsdag den 8de d: M: Formiddag Kl: 10 for at slutte fra sin Side.
Defensor Pr: Christensen mødte og forbeholdt det Fornødne for sit Vedkommende.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges.
Derefter blev publiceret følgende Documenter:
1. En Vexel Obligation fra Consul Hendrich J: Fasmer til Professor Arentz, stor 1298 rd dC:, dateret 19de Novembr: 1812 og omskrevet den 2den Februar 1813 til 1298 rbd S: W:, mod Pant i Gaarden Alvøen No 108 i Schjolds Skibrede, m: m:
1815: 368b
2. Vexel Obligation fra Consul H: J: Fasmer til Madame Wittrups Arvinger, stor 250 rd dC:, mod Pant i Gaarden Alvøen, No 108 i Schjolds Skibrede, dateret 19 Novembr: 1812 og omskrevet efter Paategning af 1ste Martii 1813, til 250 rbd S: W:
3. Skjøde fra Peder L: Røsler til Borger Erich Michelsen paa Rydningsgaarden Grønnestølen kaldet under Gaarden store Sandvigen, No 64 i Arne Skibrede, for 6833 rbd 2 mrk N: W:, dateret 16 Januarii 1815.
4. Protest {mod} fra Lieutenant Jens Kahrs Garman, som Ejer af store Sandvigen, mod sidstmeldte fra Peder Røsler til Erich Michelsen udstædte Skjødes Tinglysning, dateret 2den Februar 1815.
5. Bøxelseddel fra Sognepræst Johan Kjøbke Meyer til Sjur Monssen paa 18 Mrk Smør og 9 Kd: Malts Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) i Gaarden Njaastad, No 34 i Mjelde Skibrede, dat: 28 Januar 1815, med Revers.
6. Forpagtnings Contract fra Christopher Christophersen til Berge Evensen angaaende Bestyrelsen af et under Gaarden Asch, i Herløe Skibrede, liggende Gaard eller Plads kaldet Nordre Lien, dateret 2den Januarii 1815.
7. Bøxelseddel fra Enken Berthe NielsDatter Rølland til Niels Jansen paa 1 pd 12 Mrk Smør 12 Kander Malt Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) Smør i Gaarden Almaas, No 88 i Arne Skibrede, dateret 28de Januarii 1815, med Revers.
8. Skjøde fra Martinus Heldt til Jens Amundsen lille Hamre paa et Vaanhuus i 2den Rode No 14 i store Sandvigen, for 90 rbd N: W:, dateret 12te Januarii 1815.
9. Bøxelseddel fra Peter Staman paa Lieutenant J: K: Garmanns Vegne til Jens Amundsen lille Hamre paa Grunden til bemeldte Huus i 2den Rode No 14 i store Sandvigen, dat: 31 Januarii 1815, med Revers.
10. Aflyst Obligation fra Lars Larssen øvre Møchesvold til Lehnsmand Lars Knudsen Storxe, stor 300 rd dC:, mod Pant i øvre Møchesvold, No 26 i Alenfit Skibrede, dat: 15 Julii 1810 og omskrevet den 23 Octobr: 1813 til 135 rbd S: W:, efter paategnet Qvittering af 30 Januarii 1815.
11. Skjøde fra Lars Larssen øvre Møchesvold til Sønnen Knud Larssen paa ½ Løb Smør 1 Tønde Malt i øvre Møchesvold, No 26 i Alenfit Skibrede, for 553 rbd 12 s N: W: og Vilkaar, til Værdie 34 rbd N: W: aarlig, dateret 27 Januar 1815.
12. Vilkaarsbrev fra Knud Larssen øvre Møchesvold til Forældrene Lars Larssen og Marthe SjursDatter paa aarligt Vilkaar, til Værdie 34 rbd N: W: aarlig, dateret 27 Januarii 1815.
13. Obligation fra Knud Larssen øvre Møchesvold til Lehnsmand Lars Knudsen Storoxe for 135 rbd S: W: eller 253 rbd 12 s: N: W: og til Faderen Lars Larssen øvre Møchesvold for 300 rbd N: W:, tilsammen 553 rbd 12 s: N: W:, mod 1ste Prioritet i øvre Møchesvold, No 26 i Alenfit Skibrede, dateret den 27 Januarii 1815.
14. Skjøde fra Hans Hanssen Tofting m: fl: til Iver Nielssen Storoxe paa 1 pd 12 Mrk Smør 2 ½ Mæle Malt i Gaarden Storoxe, indberegnet hans egen Arvepart, Matr: No 31 i Alenfit Skibrede, for 375 rbd N: W:, dateret 20 Januarii 1815.
15. Bøxelseddel fra Iver Nielssen Storoxe til Sønnen Christian Iversen paa 1 pd 12 Mrk Smør 2 ½ [Mæle] Malt Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) Smør i Gaarden Storoxe, No 31 i Alenfit Skibrede, dateret 20 Januarii 1815, med Revers.
16. Ditto fra Michel Johannessen Oudestad til Sønnen Ellev Michelsen paa 1 pd Sr: 15 Kd: M: Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) Smør i Gaarden Oudestad, No 48 i Mjelde Skibrede, dat: 30 Januarii 1815, med Revers.
17. Skjøde fra Mons Monssen Grøetvedt til Sønnen Niels Monssen paa ½ Løb Sr: ½ Faar i Gaarden Grøtvedt, No 76 i Alenfit Skibrede, for 400 rbd N: W: og Vilkaar til Værdie 34 rbd N: W: aarlig, dateret 31te Decembr: 1814.
18. Obligation fra Niels Monssen Grøtvedt til Faderen Mons Monssen Grøtvedt for 300 Rbd N: W:, uden Renter, mod Pant i Grøtvedt, No 76 i Alenfit Skibrede, dateret 31 Decembr: 1814.
19. Vilkaarsbrev fra Niels Monssen Grøtvedt til Forældrene Mons Monssen og Kari NielsDatter paa aarligt Vilkaar af Gaarden Grøtvedt, dat: 31 Decembr: 1814.
20. Skjøde fra Anders Monssen Ascheland til hans Broder Johannes Monssen paa 18 Mrk Smør 12 Kd: Malt, indberegnet hans egen Arvelod i Gaarden nordre Ascheland, No 64 i Mjelde Sibrede, for 45 rbd N: W:, dateret 30 januarii 1815.
21. Skjøde fra Ole Johannessen nordre Ascheland og Johannes Monssen ibidem til Anders Monssen paa 16 ½ Mrk Smør 10 Kd: Malt, indberegnet hans egen Arvelod, i Gaarden nordre Ascheland, No 64 i Mjelde Skibrede, dateret 30te Januarii 1815.
22. Skjøde fra Ole Aadsen indre Arne m: fl: til Johannes Larssen Tuenæs paa 1 pd 12 Mrk Smør ½ Hud i Gaarden indre Arne, No 45, for 300 rbd N: W:, dateret 30te Januarii 1815.
23. Skjøde fra Enken Sigrid JohannesDatter Houge til hendes Stedsøn Johannes Larssen Houge paa 16 1/5 Mrk Smør 10 3/10 Kd: M: Landskyld og Overbøxel til 3 39/40 Skl: Penge, Hosanger Kirke tilhørende, i Gaarden Houge, No 16 i Mjelde Skibrede, for 250 rbd N: W: og Vilkaar til Værdie 14 rbd aarl:, dat: 26 Januar 1815.
24. Obligation fra Johannes Larssen Houge til hans Stedmoder Sigrid JohannesDatter Houge, stor 250 rbd N: W:, uden Renter, mod 1ste Prioritet i 16 1/5 Mrk Sr: 10 3/10 Kd: M: {og} i Gaarden Houge, No 16, dateret 26 Januarii 1815.
1815: 369
25. Vilkaarsbrev fra Johannes Larssen Houge til hans Stedmoder Sigrid JohannesDatter og hendes tilkommende Mand Mons Monssen Wallestrand, dateret 26 Januar 1815.
26. Skjøde fra Sjur Olsen Hæggebøe med fl: til Ole Sjursen paa 18 Mrk Sr: 12 Kd: Malt i Gaarden Hæggebøe, No 31 i Mjelde Skibrede, for 250 rbd N: W:, og Vilkaar til Værdie 24 rbd N: W: aarlig, dateret 13de Januarii 1815.
27. Vilkaarsbrev fra Ole Sjursen Hæggebøe til Forældrene Sjur Olsen og Marthe LarsDatter, dateret 13de Januar 1815.
28. Obligation fra Ole Sjursen Hæggebøe til Faderen Sjur Olsen Hæggebøe, stor 200 rbd N: W: uden Renter, mod Pant i Gaarden Hæggebøe, No 31 i Mjelde Skibrede, dat: 13 Januar 1815.
29. Bøxelseddel fra Haaver Knudsen Helle til Erich Nielssen paa 12 Mrk Smør, 6 Kd: M: Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) i Gaarden indre Helle, No 53 i Radøe Skibrede, dat: 12 Decbr: 1814, med Revers.
30. Vilkaarsbrev fra Peder Haaversen og Erich Nielssen indre Helle til Haaver Knudsen og Kone Kari StørksDatter, paa aarligt Levekaar af Gaarden indre Helle, dateret 12te Decembr: 1814.
31. Bøxelseddel fra Lieutenant J: K: Garmann til Knud Erichsen nedre Berge paa en Husegrund i 2den Rode No 46 i store Sandvigen, dateret 21 Januarii 1815.
32. Afkald fra Berge Johnsen Blegelie for hans Kones Marthe MonsDatter Havres Arvemidler 118 rd 2 mrk 7 s til Formynderen Ole Knudsen Blom, dateret 10de Decembr: 1814.
33. Do: fra Gullach Helgesen Birkeland for hans afdøde Søsters Anna HelgesDatters Arvemidler 42 rd 5 mrk 5 s til hendes Formynder Haaver Knudsen indre Helle, dateret 12 Decbr: 1814.
34. Do: fra Anders Helgesen Birkeland for hans Arvemidler 70 rd 5 mrk 6 s til hans Formyndere Niels Olsen Birkeland og Gullach Helgesen ibidem, dateret 12 Decbr: 1814.
35. Forpagtnings Contract fra Diderich Adolph von Ely til Mons Olsen Qvamme paa Gaarden Botten under Gaarden Houland, No i Arne Skibrede, af Skyld ½ Løb Smør, dateret 20 Decembr: 1814.
36. Bøxelseddel fra Dankert D: Krohn som Værge for Madame A: C: Kropelien, til Anders Nielssen Espevold paa ½ Løb Smør ¼ Td Malt Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) i Gaarden Espevold, No i Mjelde Skibrede, dateret 2 Februar 1815, med Revers.
37. Do: fra Do: til Ole Anderssen paa ½ Løb Smør ¼ Tønde Malt Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) Smør i Gaarden Espevold, No i Mjelde Skibrede, dateret 2 Februar 1815, med Revers.
38. Skiftebrev efter Eli OlsDatter Nataas, sluttet 19 Novbr: 1814, hvorved Boets Jordegods 1 pd Smør 4 Kd: Malt i Gaarden Nataas, No 68 i Lindaas Skibrede, er udlagt til Enkemanden Fuse Michelsen Nataas og Børnene.
39. Do: efter Ole Jenssen Anthun, sluttet 19de Novembr: 1814, hvorved Boets Jordegods {2 pd} \ ½ Løb Smør/ \ ½ Tønde Malt/ {6 Mrk Smør} i Gaarden Anthun, Matr: No 30 i Mjelde Skibrede, er udlagt til StervboeEnken Kari MonsDatter og Børnene.
Da derefter Paaraab, ingen meldte sig, som havde videre ved dette Maanedsting at andrage, blev samme for denne gang hævet.
Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olsen
Anders Olssen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 7de Februarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jøgen Hansen og Anders Olsen Eichaas, hvorda continuerede
Gammel Justits Sag. see Fol: 367.
Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og J: M: Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten, og fremlagde Continuationsstævning af 4de d: M: i forkyndt Stand, hvorefter han begjerede de til i Dag indstævnte Vidner Paaraabte og Afhørte. Bemeldte Continuationsstævning indtages og er saalydende. # #
Defensor Christensen mødte
1815: 369b
og forbeholdt Alt Lovligt.
10de Vidne Kjøbmand Poul Meyer Smith fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 52 Aar gammel og boesat her i Byen, han forklarede endvidere at han ikke kan erindre om Tiltalte og nærværende Aamund Aamundsen har tjent paa Vidnets Handelsstue eller ikke, saa meget meere som det er saa mange Aar tilbage siden den Tiltalte efter hans egen Forklaring skal have tjent Vidnet og at den Tiltalte ifølge den Alder han da havde og nu har maae betydelig have forandret sit udseende, for Resten har!! (kan) Vidnet ikke {hørt} \erindre/ at \have hørt/ nogen ved Navn Aamund Aamundsen paa Vidnets Handelsstue har udviist nogen uskikkelig Opførsel og da Vidnet saaledes intet vidste til Oplysning blev han demitteret. Efter at Tiltalte Aamund Aamundsen havde erklæret at Gjenkjende dette Vidne for at være den samme Kjøbmand Poul Meyer Smith som han i preliminair Forhøret pag: 2 har Omforklaret.
11te Vidne Bødkermester Edvard Tobiassen fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 56 Aar gammel og boesat her i Bergen som Bødkermester, han forklarede endvidere: at han gjenkjender nærværende Tiltalte Aamund Aamundsen for at have været i Lære hos Vidnet i en Tid af 5 ½ Aar som Dreng og derefter tjent Vidnet som Bødkersvend i et Aar i hvilket sidste Aar den Tiltalte blev gift. Det er omtrent 12 Aar siden den Tiltalte kom af Vidnets Tjeneste til Bødker Enken Madame Anthoniussen som nu er død. I den Tid Tiltalte var i Vidnets Tjeneste opførte han sig Upaaklagelig og siden den Tid har Vidnet ikke hørt noget Lastværdigt om ham. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning og da han, med Tillæg: at han kan erindre at den Tiltalte Aamund Aamundsen kom fra Kjøbmand Poul Meyer Smiths Handelsstue i Lære hos Vidnet, havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
12te Vidne Skipper Andreas Brun fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og Forklarede at være 58 Aar gammel og boesat her i Byen han forklarede endvidere at han kjender den Tiltalte Aamund Amundsen som ernærer sig med deels at Arbejde som Bødker Arbeidsmand, deels med at fare til Søes som Bødker og har han som saadan en Gang giort en Rejse paa nogle Uger med Vidnet paa Sildefiskerie. I den Tid han var med Vidnet paa Rejsen opførte han sig upaaklagelig, og har Vidnet ikke enten før eller siden hørt noget Lastværdigt om ham. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
Procurator Brandt fremlagde skriftlige Qvæstioner af Dags Dato, hvilke han begjerede de Tiltalte forelagte til Besvarelse. Bemeldte Qvæstioner indtages her saalydende. # #
Derpaa fremstod den Tiltalte Aamund Aamundsen som svarede til de fremlagte Skriftlige Qvæstioner saasom til 1ste
1815: 370
Nej, Tiltalte kan intet kjendemærke opgive paa det Omspurgte Huus, da han som sagt, den omforklarede Aften var meget beskienket, men han har hørt siden at dette Huus skal kaldes Høgehuuset, hvem der beboer Huuset veed han ikke at opgive, da han ikke tilforn har været der. Til 2det, Tiltalte hverken Tvang eller Overtalte det omspurgte Fruentimmer til at følge sig derfra, ej heller kan han sige at Grundt brugte noget Tvangs Middel hertil. Til 3de Hendes Tilstand var som Tiltaltes og Grundts nemlig meget Vaad og Forfrøsen især hun saasom hun var meget tøn klæd, ikke desto mindre hjalp hun selv til at komme op af Baaden og kunde gaae saalænge Tiltalte var tilstæde. Til 4de Tiltalte forlod hende og Grundt for at søge efter Huus og Folk, for at faae Hjelp til dem alle Sammen, men om dette skeede mod eller med hendes Villie veed han ikke. For resten Forklarede Tiltalte at de i Dag afhørte Vidner ere de samme som han i preliminair Forhøret har omforklaret og at han imod deres Vidnesbyrd intet havde at erindre.
Igjen fremstod den Tiltalte Jørgen Mathias Grundt som svarede til sidstmeldte Qvæstioner saasom til 1ste Overeensstemmende med Aamund Aamundsen Til 2det Tiltalte overtalede det omspurgte Fruentimmer at følge sig Ombord med Løgt og Lys, hvortil hun uden mindste Tvang strax var villig. Til 3de Overeensstemmende med Aamund Aamundsen. Til 4de Han forlod hende for at søge om Huus og Redning for dem begge, da hun ikke kunde saa hastig komme frem som han og formærkede han ikke, at det var mod hendes Villie, det han gik hen at søge om Huuslye og Hjelp som forbemeldt.
Procurator Brandt begjerede Sagens Anstand til førstkommende Fredag den 10de d: M: Formiddag Kl: 10, for at fremme det videre Fornødne.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges.
Den Tiltalte Aamund Aamundsen blev indtil videre demitteret, hvorimod Jørgen Mathiassen Grundt blev overleveret Laugrettet, for at henbringes i Byens Arrest.
Heiberg
Lars Blix de Fine Anfin Olsen
Anders Olssen Ekos Jørgen Hansen
Aar 1815 den 8de Februarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede
Gammel Justits Sag - see Fol: 366.
Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt der fremstillede den Tiltalte Løs og Ledig for Retten, og fremlagde Continuationsstævning af 2den d: M: i forkyndt Stand, tilligemed Attest for Tiltaltes Daab og Confirmation dateret 26de f: M:, endelig begjerede han de til i Dag indstævnte mødende Vidner paaraabte og Afhørte. Bemeldte Continuationsstævning og Attest indtages her saalydende.
Defensor Assessor Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.
Den forbemeldte Attest blev derpaa den Tiltalte forelæst og vedkjendte han sig sammes Attestens Rigtighed og at være sig Vedkommende.
13de Vidne Lars Olsen Telwiig fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede: at være 26 Aar gammel, samt svarede til de af Pr:
1815: 370b
Brandt den 23de Januarii sidstleden i Protocollen fremsatte Spørgsmaal at saavidt Vidnet kan erindre var det den 15de Decbr: f: A:, at nærværende Hans Larsen Ølnæs, kom gaaende over Marken paa Telwiig og da Vidnet fattede Mistanke om den Tiltaltes Ærende der paa Gaarden, da han kom en udsædvanlig Vej, gik Vidnet ham imøde, men da den Tiltalte ikke kunde give ham nogen rimelig Grund for hvad hans Ærende der var, gik Vidnet hen for at Varskue Ejeren af Telwiig den her afhørte Vidne Ditmer Kahrs som i det samme kom ud, da han allerede tilforn havde seet Hans Ølnæs, de gik derpaa samlede hen paa Marken til ham og siden tilgik i alle Deele saaledes som Forklaret er af Ditmer Kahrs, hvis Vidnesbyrd Vidnet i det øvrige forklarede sig Overeensstem/m/ende med, demitteret.
14de Vidne Anders Nielsen yttre Horviig fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 36 Aar gammel og boesat paa Gaarden yttre Horviig, samt svarede paa Pr: Brandts forhen fremsatte Qvæstion: at omtrent 8te Dage før Juul om Morgenen for!! (før) det var blevet gandske Lys, kom en Person ind i Vidnets Stue, og da Vidnet spurgte ham om hvem han var og hvor fra han kom, svarede han kortelig: at han var fra Sogn, og kom nu fra Byen, da han ventede en Jagt fra Sogn med Varer, hvorpaa Personen forføyede sig Øyeblikkelig ud af Stuen og før eller siden den Tid har Vidnet ikke seet denne Person, ej heller kan Vidnet gjenkjende at det er nu nærværende Tiltalte Hans Ølnæs som var inde hos Vidnet som Omforklaret. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret. Den Tiltalte tilstod at det var ham som var inde hos dette Vidne, den omforklarede Morgen og at Alt var tilgaaet som Vidnet har Forklaret.
15de Vidne Ellen Erichs Datter Mellingen fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring \og betydet Eedens Vigtighed/, hvorpaa hun Aflagde Eed og Forklarede at være 26 Aar gammel og tjenende paa Mellingen hos hendes Forældre samt svarede til Pr: Brandts fremsatte Spørgsmaal: at noget meere end 8te Dage før Juul har hun seet den Tiltalte i hendes Forældres Huus paa Mellingen en Aften imod Mørkningen, da den Tiltalte kom der ind og foregav for Vidnet: at han kom fra Byen og ville Rejse om paa Landet for at sælge Ost, efterat den Tiltalte havde sat ¼ Time i Stuen gik han bort uden videre Samtale. Vidnet har værken før eller siden seet den Tiltalte og var hans Opførsel ikke annerledes end som Vidnet har forklaret. I Stuen var ingen fleere tilstæde end Vidnet og hendes Søster som her til i Dag er indstævnt som Vidne, og da hun intet videre vidste til Oplysning blev hun demitteret.
16de Vidne Carnilsche Erichs Datter Mellingen fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og Forklarede at være 19 Aar gammel og i Tjeneste hos sine Forældre paa Mellingen, samt svarede
1815: 371
til meerbemeldte Spørgsmaal: Aldeeles Overeensstemmende med Søsteren næst forrige Afhørte Vidne, hvis Forklaring hun gjentog som sin egen, og blev demitteret.
17de Vidne Ole Jansen Rølland fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede: at være 32 Aar gammel og boesat paa Gaarden Rølland, samt svarede paa oftbemeldte Spørgsmaal: at omtrent 8te Dage for Juul laag nærværende Tiltalte en Nat i Vidnets Huus, da han foregav: at komme fra et Fartøy hvormed var endeel Ost, som han ville selge, han fik Mad hos Vidnet om Aftenen da han kom og om Morgenen før han gik bort, hvorpaa han begav sig fra Vidnet sigende han ville gaae til Byen, han opførte sig Upaaklagelig den Nat han var i Vidnets Huus og før eller siden har Vidnet aldeeles ingen Bekjendtskab haft med ham, og da {han} \Vidnet/ intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
Procurator Brandt begjerede Sagen \for det første/ udsat i 8te Dage, i Anledning af de fra Sogns og Sundhordlehns Jurisdiction {indhentede} \Reqvirerede/ Domme med flere Documenters Indhentelse.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til Onsdagen den 15de d: M: Formiddag Kl: 10.
Den Tiltalte blev af Laugrettet henbragt i Byens Arrest.
Samme Dag og Stæd continuerede Sagen - Pr: Brandt som Actor contra Jens Tørrissen Brudviig see Folio 367.
Actor mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, til hvilket han refererede sig og indlod Sagen Dom. Bemeldte Indlæg blev læst og indtages her saalydende. # #
Defensor Pr: Christensen begjerede Sagens Anstand i 8te Dage for at slutte fra sin Side.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til den 15de d: M: Formiddag Klokken 10.
Samme Dag og Sted continuerede Justits Sagen - Fogden Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Golten med fl: see Folio 368.
Pr: Brandt paa Actors Vegne mødte og fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten:
Defensor Auditeur Rogge mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvortil han refererede sig og indlod Sagen Dom. Bemeldte Indlæg blev læst og indtages her saalydende. # #
Defensor Pr: Christensen mødte og begjerede Sagens Anstand i 8te Dage, for ogsaa for sit Vedkommende at slutte, Anmærkende at andre Embeds forretninger saavelsom denne Sags Vidtløftighed ikke tillader ham at slutte for!! (før).
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til Onsdagen den 15de d: M: Formiddag Kl: 10 slet.
Lars Blix de Fine Anfin Olsen Heiberg
Aar 1815 den 10de Februarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, {i Overværelse af de} tilligemed 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Olsen Eichaas, hvorda Continuerede
Gammel Justits Sag - see Folio 369.
Fogden Bøgh som Actor, contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt som fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten; han tilkiendegav derpaa at han til
1815: 371b
i Dag havde foranstaltet nogle Vidner indkaldte som skulde give Oplysning om hvorfra det benævnte Fruentimmer var kommen eller hvor hun hørte hiemme. Og hvilke Vidner som
13de Vidne Anna Joachime Sagen fremstod derpaa, og blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed hvorpaa hun forklarede: at være 30 Aar gammel og i Logie hos hændes Moder Gurine Enke efter Tøm/m/ermand Johannis Ellingsen Sagen; Hun forklarede endvidere: at i det Huus hvori hændes Moder boer, hvori der holdes Skiænkerie, kom en Pige som i 3de Dage tilforn havde været i Vidnets Moders Huus, og hvis Navn var Maren Marie og havde tilforn været i Tiæneste hos en ved Navn Ellen Bang som boer ved Sukkerbryggen, den 7de Januari sidstl: om Aftenen omtrent Kl: 8, medbringende de 2de her tiltalte Personer Aamund Aamundsen og Jørgen Mathias Grundt, hvilke 2de begierede og fik for Betaling Kaffe og nogle Dramme Brændevin. De opholdt sig her omtrent en Times Tid og imidlertiid havde Grundt overtalt bemeldte Pige Maren at hielpe sig ombord paa et Fartøy med Lys og Lygte hvorefter de strax forføyede sig bort alle 3de, og tog Pigen med sig en Lygt som tilhører Høker Knud Johannesen som boer i Naboelauget med Vidnet, hvilken Lygte Vidnet nu gienkiendte at være den samme som her i Retten er nerværende og tilforn er ommeldte, som funden ved det døde Fruentimmers Siide. Fra den Tiid har Vidnet ikke seet bemeldte Pige Maren men hun gienkiender at den blaae Klædes-Lomme som forhen har været de afhørte Vidner foreviist og nu i Retten er nerverende, er bemeldte Pige Maren tilhørende, og at hun havde den med sig den Aften hun som omforklaret gik ud med Grund!! (Grundt). Bemeldte Pige var iklæd en tynd Trøye og et tynd Skiørt samt tynde Strømper paa Benene. Vidnet veed ikke hvem Pigen!! (Pigens) Forældre vare, da hun som sagt kuns havde været i hændes Moders Huus i 3 Dage. Hun tillagde ellers: at de Tiltalte Aamundsen og Grundt vare meget beskienkede baade da de kom ind og forlod det Huus Vidnet opholder sig i. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning, undtagen: at hun vidste at bemeldte Pige havde {endeel Banc} een Stk 5 Rbdr Seddel med sig da hun gik ud, men om hun havde flere Penge eller ei veed Vidnet ikke; og da hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demitteret.
De Tiltalte erklærede: at de ikke til fulde kan gienkiende det nu afhørte Vidne dog forekommer det dem som at det er den samme som var nerværende i det Huus fra hvilket det dødfundne Fruentimmer fuldtes ud med Grundt, men med Sikkerhed kan de ikke sige dette, da de den omforklarede Tiid var meget beskienkede.
Defensor Procurator Christensen var mødt og forbeholdt det Fornødne.
Proc: Brandt begierede Sagen udsadt til førstkom/m/ende Tirsdag Eftermiddag Kl: 2 for at faae afhørte de i Dag ham opgivne Vidner.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til den 14de d: M: Kl: 2 Efterm:
Arrestanten Grundt blev Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olssen
Anders Olssen Ekos Jørgen Hanssen
1815: 372
Aar 1815 den 14de Februarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd sc: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen alle af store Sandviigen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 371.
Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Paa Fogden Bøghs Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorefter han begjerede afhørt de til i Dag indkaldte Vidner.
14de Vidne Enken Gurine Ellings Datter Moder til afhørte 13de Vidne, fremstod derpaa og forklarede {at være] 67 Aar gl: Enke efter Tømmermand Johannes Ellingsen Sagen og boesat her i Byen, hun blev derpaa forelæst, bemeldte 13de Vidnes Forklaring den hun vedtog at være rigtig, med Tillæg: at hun den 9de Januarii sidstl: var inde under Raadstuen med en Særk som tilhørende den der den Dag Obducerede Fruentimmer som Vidnet gjenkjendte at være den samme Pige Maren Marie som Vidnets Datter har omforklaret at have været i hendes Huus i 3 Dage og den 7de Januarii om Aftenen fuldtes ud med Jørgen Grundt og Aamund Aamundsen. Lygten og Lommen blev hende nu foreviist, hvorom hun forklarede, at saavidt hun kan erindre er Lygten den samme som Maren Marie tog med sig den Omforklarede Aften samt at Lommen havde hun seet i den afdøde Piges Værge, men hun ved ikke hvor mange Penge Pigen havde hos sig, dog har hun hørt sige at det skulde være en 5 rbd Seddel, hun veed ikke hvem den afdødes Forældre har været, for Resten var hun overeensstemmende med hendes Datters Forklaring, og da hun saaledes intet videre vidste til Oplysning og hun havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, samt var betydet Eedens Vigtighed, bekræftede hun bemeldte sin Forklaring med Lovens Eed og blev demitteret.
15de Vidne Anne Marie Knuds Datter fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og Forklarede at være 20 Aar gammel og i Tjeneste hos den af 13de Vidne omforklarede Høkker Knud Johannesen, hun blev derpaa foreviist den i Retten nærværende og forhen omforklarede Løgte, den hun Gjenkjendte at være hendes Huusbonde tilhørende og at være kommen i 14de Vidne Gurine Ellings Datters Huus, hendes Huusbonde og MadModer uafvidende, da Vidnet havde formaaet et lidet Pigebarn som er i Huuset hos Gurine at bringe den til Glasmesteren for sig og ved hvilken Lejlighed den er bleven staaende i Gurines Huus, da Vidnet har forsømt at hente den tilbage. Videre vidste hun ikke til Oplysning da hun intet Bekjendtskab har enten til de Tiltalte eller til den afdøde Pige Maren Marie, og da hun havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev hun demitteret.
16de Vidne Ellen Bang fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og Forklarede at være 30 Aar gammel og boesat her i Byen, hun forklarede ellers at en Pige ved Navn Maren Marie Hønnemør har været i Vidnets Tjeneste omtrent i 3 Uger og sagde bemeldte Pige da hun kom i Vidnets Tjenetse at hun kom fra nys Afhørte 14de Vidne Gurine Ellings Datter; Men da denne Pige var meget hengiven at gaae ud om Aftenen i utide, blev Vidnet Nødsaget at Afskjedige hende, hvorpaa \hun/ atter {hun} kom i Gurines Tjeneste, hvilket Alt skeede den 5te Januarii sidstl:, bemeldte Pige sagde til Vidnet at hun var fød af Forældre der skulle boe i Fjeldet, men videre Bekjendtskab har
1815: 372b
Vidnet ikke til hende, ligesom Vidnet siden har hørt at bemeldte Maren Marie Hønnemør skal den 7de Januarii om Aftenen være gaaet Ombord paa et Fartøy med en Matros og derefter være fundet Død paa Landet. Vidnet kjender slet ikke til nogen af de Tiltalte som hun ikke veed tilforn at have seet og da hun intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev hun demitteret.
Defensor som havde været nærværende fra begyndelsen af havde for Tiden intet imod det i Dag passerede, men fremdeeles forbeholdt Alt Lovligt.
Procurator Brandt begjerede Sagens Anstand til førstkommende Mandag den 20de d: M: for at fremme det videre Fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Mandag den 20de d: M: Eftermiddag Kl: 2 slet, som den første for Retten ledige Tid.
Arrestanten Grundt blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest og Aamund Aamundsen indtil videre demitteret.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellingsen
Anfind Olssen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 15de Februarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg Som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Fol: 363.
Pr: Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.
Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten og fremlagde en Udskrift af det ved den Millitaire Ret i Sagen mod Musqveteer Handeland og Tambour Møller passerede den 4de og 26de Octobr: samt 8de November f: A: i hvilken Anledning han begjerede Erich Hansen Brattelien for saavidt ham vedkommer \ sam/m/e / forelæst. Bemeldte Udskrift bliver denne Act i sin Tid at vedhefte.
Ved Retten var tilstæde den Millitaire Arrestant Tambour Møller frie for Baand og Tvang, anført af Vagten fra Bergenhuus Festning.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Derpaa fremstod den Tiltalte Erich Hansen Brattelien og blev forelæst den fremlagte Udskrift, hvilken han tilstod for saavidt ham vedkommer som rigtig. I Anledning af Tambour Møllers Forklaring inddraget i bemeldte Udskrift paa slutningen af pag: 1 forklarede Inqvisiten: at han rigtig nok som Tambour Møller har forklaret fulgtes med denne hen til Major Reichborens Huus for der at laane Penge hos Majorens Dreng Hogne Knudsen, men da de begge vare komne ind, i den Stue hvor Drengen opholder sig, fandt de at denne ikke var inde og Stuen tom, hvilket gav Anledning til at de bleve eenige om at stiæle bemeldte Lagen og 2de Halskraver, hvoraf Lagenet efter Tiltaltes Formodning er Majoren tilhørende og Hals Kraverne Drengen Hognes. Efter at de havde taget disse Ting gik begge Inqvisiterne ud til Muuren hvor de traf en Bonde som Inqvisiten ikke kjendte, til hvilken de solgte saavel Lagenet som Kragene og derfor erholdt en 5 rbd Seddel, for disse Penge kjøbte de Brændeviin, og Mad m: v: for 7 Rbmrk som de tilsammen fortærede og Resten af Pengene beholdt Møller og hvoraf Inqvisiten intet siden har erholdt. Tambour Møller tilstod nu ogsaa Rigtigheden af denne Erich Bratteliens Forklaring, og hvorimod han intet havde imod at erindre. Den Tiltalte Erklærede paa Tilspørgende saavel fra Dommeren som Actors Side, at han vidste sig aldeeles frie for, ikke at have begaaet fleere Tyverier end som nu tilstaaet ere, og Aarsagen hvorfor han ikke tilforn har tilstaaet det nu i Dag omhandlede Tyverie, var at: da
1815: 373
Majoren eller hans Dreng, derom ingen Klage herom til \denne/ Retten har indgivet, saa troede Inqvisiten, at det ikke var Nødvendig her ved Retten, derom at melde noget.
Actor begjerede Sagens Anstand til førstkommende Mandag for at faae søgt Extensions Ordre samt faae indkaldte de i Dag opgivne Vidner.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Mandag den 20de d: M: Eftermiddag Kl: 2 slet, som den første for Retten ledige Tid.
Tiltalte Brattelien blev derpaa overleveret til Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest, og Tambour Møller til Vagten for at henbringes til Festningen.
Samme Dag og Stæd, continuerede Justits Sagen Pr: Brandt som Actor contra afdøde Jens Tørrissen Brudviig. see Folio: 371.
Defensor Pr: Christensen mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen Dom. Bemeldte Indlæg indtages her og er saalydende. # #
Actor Pr: Brandt mødte ligeledes og ihenhold til hans udførte Procedure og Paastand vedblev at indlade Sagen Dom.
Eragtet:
Sagen optages til Kjendelse eller Dom.
Samme Dag og Stæd, continuerede Justits Sagen, Fogden Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Golten med fleere. see Folio 371.
Defensor Pr: Christensen mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvortil han refererede og indlod Sagen Dom. Bemeldte Indlæg indtages her saal: # #
Pr: Brandt paa Fogdens Vegne, og Defensor Auditeur Rogge mødte ligeledes og ihenhold til deres udførte Procedure og Paastand, vedblev at indlade Sagen Dom.
De Tiltalte blev samtlige Paaraabte, men ingen af dem mødte, hvilket maae formodes kommer af det i Gaar og i Dag indfaldende Stormende Vejr.
Eragtet.
Sagen bliver herved optagen til Kjendelse eller Dom.
Samme Dag og Stæd, continuerede Justits Sagen, Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs. see Folio 370.
Paa Fogden Bøghs Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, og maatte paa samme Grund som forrige Rettesdag er anført, begjere Sagen udsat i Dag 8te Dage.
Defensor Assessor Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til Onsdagen den 22de d: M: Formiddag Kl: 9.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Lars Blix de Fine Anfind Olssen Heiberg
Aar 1815 den 20de Februarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, og de 4re eedsorne Laugrettes og Meedomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Jørgen Ellingsen, hvorda blev foretaget
Gammel Justits Sag - see Fol: 372.
Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorefter han begjerede endeel til i Dag indkaldte Vidner paaraabte og Afhørte.
Defensor Pr: Christensen mødte og forbeholdt det Fornødne.
Af de indkaldte Vidner fremstod derpaa: den som
13de Vidne, den 10de d: M: afhørte Vidne Anna Jochomine Sagen som blev forelæst hendes Forklaring af Protocollen saavelsom 16de Vidne Ellen Bangs den 14de d: M: aflagte Forklaring, hvorpaa hun under hendes forhen
1815: 373b
aflagde Eeds Kraft forklarede: at den af hende den 10de d: M: omforklarede Pige Maren Marie ogsaa under Tiden kaldte sig Maren Marie Hønnemør samt af og til i Afvigte Aars Sommer og Høst opholdt sig hos Vidnets Moder, naar hun var hjemme fra Landet, hvor hun for det medtse rejste om og Betlede, men hun har ikke været i fast Tjeneste hos Vidnets Moder, lengere end fra den 4de eller 5te Januarii d: A:; Vidnet veed som sagt ikke hvem bemeldte Maren Marie Hønnemørs Forældre har været, da hun stedse naar man der om spurgte hende, sagde at disse vare døde, uden at hun opgav hvad deres Navne vare, meerbemeldte Maren Marie har ogsaa været i Huuset hos en ved Navn Giertrue Kapper der boer ved Nøstet. Vidnet tillagde ellers, at hendes Moder Gurine Ellings Datter var saa Syg at hun ikke i Dag kunde møde. Sluttelig tillagde Vidnet at bemeldte Maren Maries Broder ligeledes havde Logieret hos bemeldte Giertrue Kapper indtil han i afvigte Sommer gik til Søes og skal være død paa Rejsen, videre vidste Vidnet ikke til Oplysning, thi blev hun demitteret.
Pr: Brandt fremlagde derpaa Attest fra Vagtmester Sørensen af 14de d: M: som blev læst og her indtages saalydende. # # Tiltalte Aamund Aamundsen vedkjendte sig bemeldte Attestens Rigtighed nemlig at han ikke har været Vægter i Udstæderens men i afdøde Vagtmester Balchens Embedstiid.
Pr: Brandt begjerede Sagen udsat til førstkommende Fredag for at faae saavel Gurine Ellings Datter som den ommeldte Giertrue Kapper kaldede at møde.
Eragtet
Den forlagte Anstand bevilges til førstkommende Fredag den 24de d: M: Formiddag Kl: 9, som den første for Retten ledige Tid.
Tiltalte Grundt blev Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest og Aamund Aamundsen indtil videre demitteret.
Samme Dag og Sted continuerede Justits Sagen see Folio 372 Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.
Actor mødte og fremlagde Continuationsstævning af 16de d: M: i forkyndt Stand, saa fremlagde han og Amtets Extensions Ordre af 17de d: M: ligesom han fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten og begjerede de indstævnte Vidner paaraabte og Afhørte. Bemeldte Continuationsstevning og Extensions Ordre bleve læste og indtages her saalydende. # #
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
10de Vidne Hogne Knudsen Haawersthun fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed hvorpaa han forklarede at være 30 Aar gammel og som staaer som Musqveteer ved det Nordhordlehnske Comp: og Bergenhuus Infanterie Regiment, samt at have været i Tjeneste som Gaars Karl hos Major von Reichborn i 2 ½ Aar Han blev derpaa forelæst saavel Tambour Møllers Forklaring i den fra Bergenhuus Festning fremlagte Udskrift pag: 1 som Tiltalte Bratteliens her i Retten den 15de d: M: aflagte Forklaring, hvorpaa han endvidere forklarede at den 27de Septbr: f: A: er i Major Reichborns Huus og det Værelse hvori Deponenten har sit Natteleje, borttaget et Stryelerrets Lagen, samt 2de Liinlerrets Halskraver, uden at Vidnet
1815: 374
vidste hvem der havde taget Samme, da han ikke var tilstæde paa den Tid disse Ting bleve borte, men først savnede samme, da han om Aftenen kom Hjem. Da Tiltalte Brattelien og Tambour Møller nogle Dage derefter var bleven Arresteret fattede Vidnet strax Mistanke til disse af hvilken Aarsag han gik hen i Byetings Arresten til Brattelien som da uden Vægring tilstod at han og Møller havde taget Lagenet og Kravene og solgt dem til en Bonde ved Muuren saaledes som af ham her i Retten er forklaret, desformedelst begav Vidnet sig hen paa Festningen og Anmeldte det passerede for Commandanten som lod Tambour Møller med Vagten følges med Vidnet hen til Muuren, men ved Ankomsten der, fandtes den opgivne Bonde at være bortrejst. Lagenet er hans Herre Major von Reichborn tilhørende, men Kraverne som er Vidnet frakommet mod hans Vidende og Villje tilhørte Vidnet selv og hvis Verdie han nu ansatte til 2 rbd 4 mrk N: W: og frafaldt Vidnet Erstatning for samme. Han tillagde ellers at Major Reichborn formedelst Sygdoms Tilfælde ikke i Dag kunde Møde. Videre vidste han ikke til Oplysning og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demitteret.
Actor begjerede Sagen udsat til førstkom/m/ende Fredag for at faae afhørt Major von Reichborn der i Dag formedelst Sygdom ikke har kundet møde.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Fredag den 24de d: M: Formiddag Kl: 10.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest. Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olssen Jørgen Ellengsen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 22de Februarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag: see Fol: 373
Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han paa de samme Grunde som forhen Anført begjerede Sagen udsat til Tiirsdagen den 28de d: M: om Eftermiddagen Kl: 2.
Defensor Assessor og Procurator Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Tiirsdag den 28de d: M: om Eftermiddag Kl: 2 slet, og vil det paaligge Procurator Brandt til Udsettelses Tiiden at fremlægge Attest for at de paaberaabte Documenter fra Sundhordlehns og Sogns Jurisdictioner ere Reqvirerede og ej endnu Indløbne, om Sagen da atter maatte forlanges udsat.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret, for at henbringes i Byens Arrest. Heiberg
Lars Blix de Fine Anfin Olsen
Aar 1815 den 24de Februarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Pr: Heiberg, i Nærværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - se Folio: 373.
{Procurator Brandt} Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for
1815: 374b
Retten, hvorefter han begjerede de til i Dag ved mundtlig Varsel \indkaldte/ Giertrue Kapper og Gurine Ellings Datter paaraabte og Examinerede.
Efter paaraab mødte ikke den indkaldte Gurine Ellings Datter saasom hun efter Kaldsmændenes Opgivende endnu er Syg og Sengeliggende, men derimod fremstod som:
17de Vidne Giertrue Dorthe Niels Datter Kapper som blev formanet til Sandheds udsigende og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 45 Aar gammel, ugift men boesat her i Byen, fremdeeles forklarede hun, at den af de øvrige Vidner Omforklarede og Afdøde Pige Maren Marie har været i Vidnets Tjeneste 2de Gange, og er fød af Forældre Arbejdsmand {Hans Hegeland} \Jens Jansen/ og dennes Hustrue hvis Navn Vidnet ikke veed, hvilke hendes Forældre vare boesadte ved Fjeldet her i Byen og nu begge ere døde, bemeldte Pige er for endeel opdraget hos nu afdøde Kiøbmand Hønnemør af hvilken Aarsag hun ogsaa under Tiden kaldte sig Maren Marie Hønnemør. Meerbemeldte Maren Marie havde kun en Broder som har Logeret hos Vidnet i 3 Aar indtil han afvigte Aars Som/m/er da han paa en Rejse til Trondhiem døde i Kiøbstæden Molde hvor han var henkommen som Matros med Skipper Daniel Friele, hun har nu ingen fleere Slegtninger end et Sødskende Barn som er gift med en Fisker ved Navn Christopher som boer i Smedesmuget i Bergen. Vidnet veed at nok bemeldte Maren Marie var i Huuset hos det afhørte Vidne Gurine Ellings Datter og har hørt at hun den 8de Januarii sidstleden er funden død ude paa Landet. Vidnet havde ingen Bekjendtskab til de Tiltalte Aamund Aamundsen og Grundt og da hun intet videre vidste til Oplysning, men havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun sam/m/e med Lovens Eed og blev demitteret.
Procurator Brandt begjerede Sagen udsat til førstkommende Tirsdag for at faae indkaldet de fleere Vidner.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet.
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Tirsdag den 28de d: M: om Eftermiddag Kl: 2 slet, som den første for Retten ledige Tid.
DenTiltalte Grundt blev overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest og Aamund Aamundsen indtil videre demitteret.
Samme Dag og Sted continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 373.
Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.
Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Erich H: Bratelien løs og ledig for Retten. Saa var og tilstæde under Anførsel af Vagten fra Festningen Tambour Møller frie for baand og Tvang.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Bemeldte Tambour Møller blev derpaa forelæst Vidnet Hogne Knudsen Haawersthuns Forklaring aflagt den 20de d: M: mod hvilken Forklaring Inqvisiten intet havde at indvende.
Fra Major Reichboren blev i Dag atter anmeldt Sygdoms Forfald, desformedelst Actor begjerede Sagens Anstand til førstkommende Tirsdag.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Tirsdag den 28de d: M: om Eftermiddag Kl: 3 slet, som den første for Retten ledige Tid.
Tiltalte Brattelien blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest, og Tambour Møller til Vagten for at henbringes paa Festningen.
Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olssen Jørgen Ellingsen Jørgen Hanssen
1815: 375
Aar 1815 den 28de Februarii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re Laugrettes og Meddomsmænd: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Fol: 374.
Fogden Bøgh som Actor, contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt som fremstillede den Tiltalte Aamund Aamundsen for Retten frie for Baand og Tvang, men den Tiltalte Jørgen Mathias!! (Mathiassen) Grundt, kunde, efter Laugrettets opgivende, formedelst Sygdoms Tilfælde ikke i Dag Møde.
Pr: Brandt fremlagde derpaa hans Skrivelse til Sognepræsten for Nyekirken Hr: Rein af 17de d: M: tilligemed den derpaa erholdte Attest af 20de dennes, hvilken sidste blev den Tiltalte Aamund Aamundsen forelæst, hvilken han for sit Vedkommende vedtog som Rigtig. Bemeldte Skrivelse og Attest indtages her og er saalydende. # #
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Pr: Brandt begjerede derpaa afhørt det paa hans Foranstaltning ved mundtlig Varsel indkaldte og nu mødende Vidne afhørt, der som
18de Vidne nu fremstod og sagde sig, efterat være formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, at hede Anna Johanne Anfinds Datter 36 Aar gammel og gift med Fisker Christopher Jacobsen, hun blev derpaa forelæst 17de Vidne Giertrue Dorthe Niels Datter Kappers Forklaring den hun vedtog som Rigtig, med Tillæg at Vidnet og den afdøde Maren Marie endnu har et Sødskendebarn som er i Live, ved Navn Giertrue Pettriche og er i Tjeneste hos Kiøbmand Labe. Hun forklarede endvidere at den afdøde og her omhandlede Pige Maren Maries Moder var en Søster af Vidnets Moder og tillige med hans Kone forlængst ved Døden ere afgaaet, ligesom bemeldte Marens Broder afvigte Aars Sommer er paa en Rejse med Skipper Daniel Friele til Trondhjem, hendød, hun har ogsaa hørt at meerbemeldte Maren Marie er funden Død ude paa Landet den 8de Januarii sidstleden. Videre vidste hun efter gjentagne Spørgsmaale til Oplysning ikke at Forklare, og da hun havde gjentaget sin aflagte Forklaring som Rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demitteret.
Pr: Brandt begjerede Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid for at faae indkaldt det i Dag opgivne nye Vidne, samt Fremme det videre Fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til Tirsdagen den 7de Martii førstkommende Eftermiddag Kl: 2, som den første for Dommeren leedige Tid formedelst hans Rejse i Morgen til Maanedstinget paa Bernestangen som er 3 Miile her fra Byen.
Samme Dag og Stæd, continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 374.
Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.
Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Erich H: Brattelien Løs og Ledig for Retten, hvorefter han fremlagde Stiftets Skrivelse af 22de d: M: som først er Comparenten indløben den 24de, med de deri paaberaabte Documenter saasom: Høyeste-Rets Dom/m/en \Gjenpart af/ Benaadnings Reskript af 20de Martii 1801 og Capt: Bøychens Attest af 5te Septbr: s: A: hvilke Documenter bleve læste for den Tiltalte, samt af ham vedkjendt som sig Vedkommende, og hvoraf Stiftets Skrivelse og Capt: Bøychens Attest her indtages og ere saalydende. # # Dommen og Reskriptet vedheftes denne Act.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Efter Paaraab mødte ikke Major Reichboren, men lod melde Sygdoms forfald, thi begjerede Actor Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid.
Eragtet
Udsettelsen bevilges til først-kommende Tirsdag den 7de Martii Eftermiddag Kl: 3, som den første for Dommeren leedige Tid formedelst hans Rejse til Maanedstinget paa Bernestangen som er 3 Miile her fra Byen.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
1815: 375b
Samme Dag og Sted, continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 374.
Fogden Bøgh som Actor, contra Hans Larsen Ølnæs.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt der fremstillede Tiltalte Løs og Ledig for Retten, hvorefter Comparenten tilkjendegav at han endnu ikke har erholdt de Reqvirerede Documenter ej heller Attest for sammes Reqvisition, desformedelst han maatte begjere Sagen udsat til en for Dommeren beleilig Tid.
Defensor Assessor Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til Tirsdagen den 7de Martii førstkommende Eftermiddag Kl: 4 som den første for Dommeren ledige Tid, formedelst hans Rejse til Maanedstingene.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest. Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olssen Jørgen Ellingsen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 1ste Martii blev en Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4re eedsorne Laugrettes og Meddoms-Mænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda blev foretaget:
Gammel Justits Sag - see Folio 342.
Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iwersen Kiellewold.
Den Tiltalte var i sin Friehed for Retten tilstæde. Hvorefter udj Sagen blef aflæst følgende Reasumtions: Kjendelse:
Efter at denne Sag den 12te December sidstleden, var optagen til Kjendelse eller Dom, undveeg den Tiltalte af Byens Arrest, tilligemed een Anden der indsadt, og for Tyverie ved Bergens Byetingsret under Tiltale værende Delinqvent Abraham Sørensen; een Tid derefter da Dom heri Sagen skulde Afsiges, blev Dommeren underrettet om, at begge de undvigte igjen vare paagrebne, og til Byen indbragte, samt ved Paagribelsen Antrufne med endeel Tyvekoster, som var Frue Majorinde Kahrs frastiaalne paa Byens Grund, om hvilke der siden har været afholdt Undersøgelse ved Byetings-Retten, hvilket gav nærværende Rett Anledning til at opsette med Doms Afsigelse indtil samme var forbie. Men da nu Undersøgelsen ved Byetinget er endt, og Sagen altsaa for Retten kan foretages, saa bliver Sagen herved reasumeret. Og da Dommeren i Dag staaer færdig til at tiltræde Rejsen for at afholde det befalede Maanedsting paa Bernestangen 3 Miile fra Byen, saa bliver med denne Sag stillet i beroe til Onsdagen den 8de d: M: Formiddag Kl: 9 som den første for Retten ledige Tid, formedelst andre allerede beram/m/ede Forretninger, for Imidlertiid at faae det passerede ved Byetingsretten beskreven meddeelt, og derefter at meddeele Actor denne Kjendelse, til fornøden Efterretning og videre Foranstaltende Udførelse.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest. Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olssen Jørgen Ellingsen Jørgen Hanssen
Maaneds Ting paa Bernæstangen
Aar 1815 den 2den Martj blev Maanedstinget sadt paa Bernæstangen og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, {og Retten bestyret}
1815: 376
i Overværelse af de 4re Eedsorne Laugrettesmænd: Johannes Ellevsen Bernæs, Johannes Olsen ibidem, Ole Johannessen ibidem og Johannes Johannessen indre Eide,
hvorda blev publiceret, de samme Forordninger og andre offentlige Foranstaltninger, som ved Maanedstinget i Bergen den 1ste Februarji sidstleden samt end videre
No 12 Hans Majestæt Kong Carl den 13des Antagelse af det Overordentlige Stortings beslutning af 17de November 1814, om at Kronprindsen i Kongens Sygdoms Tilfælde sal!! (skal) føre Regieringen, som Lov, dateret 5te Januarji 1815.
hvorpaa blev foretaget følgende:
Gam/m/el Justits Sag see Folio 346.
Fogden Bøgh som Actor, contra Lars Hendrichsen Fadnæs m: fl:, og denne Sag Retten bestyret af mig Auditeur og Toldprocureur Roge, som Sætte Dommer, i Følge Amtets Constitution, som forhen under denne Sag findes fremlagt.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg som fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten, samt fremlagte Continuations Stævning af 25de f: M: forsynet med Sættedommerens Berammelses Paategning og lovlig forkyndt, hvorefter han begjærede de indstævnte Vidner paaraabte, samt forelæste de den 16de Decbr: f: A: afhørte Vidners Forklaringer, og nerværende Vidners Forklaring derpaa indhæntet. Stævningen indtages her saalydende.
Defensor Procurator Brandt lod i hans Sygdoms Forfald møde ved Lehnsmand {Lehn} Niels Olsen Echnæs og Procurator Christensen i hans Embeds Forfald ved Lehnsmand Ole Nielsen Echanger, som begge forbeholdt det Fornødne. Saa var og tilstæde Lehnsmanden for Wasværens Tinglaug Berge Brynildsen Horvei for at gaae Retten til Haande.
Af de indstævnte Vidner fremstod som
14de Vidne Haldor Haldorsen Fadnæs, 40 Aar gammel, ubeslægtet med nogen af de Tiltalte, og forklarede efter at 12te Vidnes Forklaring var bleven ham forelæst, at {tiltalte} Lars Henrichsen Fadnæs aldrig har solgt ham noget Korn, og heller aldrig har han været bemeldte Lars Henrichsen noget skyldig. Procurator Heiberg begiærede derefter dette Vidne forelæst til Besvarelse den 7de og 8de Qvæstion af de den 15te Septbr: 1814 fremlagte Qvæstioner, fremsat til den Bestiaalne Henrich Olsen Fadnes. Derefter Svarede Vidnet paa de af Actor forlangte Qvæstioner, saasom til 7de: At i den Tid han har boet paa sin nu havende Gaard som er omtrent 5 Aar, har han intet ont hørt om nogen af de Tiltalte førend nu da de ere under Tiltale. Til 8de, Nei! han vidste intet videre at forklare til Oplysning. Denne hans aflagte Forklaring bekræftede han med sin corporlige Eed og blev, da hverken Actor eller Defensor havde videre at spørge om, demitteret. Tiltalte Lars Henrichsen Fadnes vedblev at benægte som før, at {han aldrig} have sagt til Martha Jacobs Dtr: Fadnes at han havde solgt Korn til Haldor Haldorsen Fadnes eller hos denne havt Penge til gode.
Derefter fremstod som
15de Vidne Kari Jacobs Dtr: Fadnes, som blev formanet til at sige Sandhed, og hvorefter hun, efter at være bleven forelæst det af Actor forlangte, forklarede at være 37 Aar gammel, Stedmoder til den tiltalte Lars Henrichsen Fadnes og gift med hans Fader Henrich Olsen Fadnes, endvidere forklarede hun, at hun ikke nu kan erindre sig om hun har sagt til Martha Jacobs Dtr: Fadnes at Lars Henrichsen Fadnes havde nogen Jord hvoraf han kunde høste Potates, men derhos forklarede hun, at hendes Stedsøn
1815: 376b
Lars Henrichsen Fadnes i en Tid af 3 Aar har hvert Aar havt et Stykke Jord hvori han har sat Potates, og at han deraf Aaret 1813 om Høsten høstede 5 Asker eller ½ Tønde Potates, \af/ hvilke han solgte de 4 Asker til sin Farbroder Helge Olsen Fadnes og beholdt selv den Eene til Udsæd i Aaret 1814. Hun svarede derpaa til de for forrige Vidne fremsatte Qvæstioner, saasom til 7de At hvad tiltalte Aad Olsen Fadnes og Niels Olsen Berstadnesset angaaer da har hun intet ont forhen hørt om dem, men hvad derimod Lars Henrichsen Fadnes angaaer, da har han stedse havt Hang til Tyverie. Til 8de Qvæ: Nei! hun veed ingen videre Oplysning at kunne give. Denne hendes i dag aflagte Forklaring bekræftede hun med sin corporlige Eed og blev demitteret. Tiltalte Lars Henrichsen vedstod at den af sidste Vidne aflagte Forklaring henseende Potaterne var rigtig, og beklagede at hans Uforstand forhen har bragt ham i Forseelse.
Procurator Heiberg begjærede Sagen udsat til den 9de Marti førstkommende i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen som den første Tid at Vidnet Helge Olsen Fadnes kan blive varslet og fremkomme til Retten for at afgive Forklaring.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges paa den af Actor anførte Grund.
De Tiltalte bleve overleverede Lehnsmand Horvei til Bevogtning.
Tingsvidne om Brandskade
For Retten fremstoed Selveyer og Gaardebruger Fuuse Olsen Heggertvedt, og tilkiende gav at omtrent 6 Uger for Juul afvigte Aar 1814, opkom om Natten, Ildebrand paa hans Eyende og paaboende Gaard Heggerstvedt, beeliggende, udi Echanger Skibrede og Nordhordlehns Fogderie under Matr: No 39, hvorved afbrendte følgende Huuse saasom 1mo Een Stuebygning, 2do Eet Ildhuus 3tio Een Boed med Loft og 4to Een Vede Skykke, ved hvilken Ulykkelige Ildebrand, Comparenten, neppelig fik bierget sig Selv med Kone og 6 smaae Børen, men det medste af hans Indboe blev ham ved Ilden berøvet, da Ilden, der opkom i Ildhuuset, greb saa hastig om sig {om sig} at alt var lagt i Aske førend Hielp fra Naboegaardene Hegertvedt Næss og Myhr kunde ankomme. Comparenten der er i Maadelige Formues Omstændigheder, og ved denne Ulykke, hvis Aarsag han ikke vidste at opgive, endvidere nu er forarmet, vil i Forventning af Naadigst {Forventning} bevilgende Skatte Godtgiørelse af hans Gaard, herom have et lovskikket Tingsvidne optaget, til hvilken Ende, og for at beviise hans Opgivendes Rigtighed, han nu fremstillede de 2de Vidner, Gaardemand Lars Larsen Myhr og Tieneste Dreng Niels Andersen Hegerstvedt Næss, hvilke vare de der først kom frem til Hielp og altsaa var Øyevidner til Ulykken.
De fremstilte Vidner Gaardemand Lars Larsen Myhr, der sagde sig at være 60 Aar, og Tieneste Dreng Niels Andersen Heggerstvedt Næsset der sagde sig at være 24 Aar gammel, frem-
1815: 377
stod derpaa for Retten, og efter at de vare formanede til Sandheds Udsigende, samt betydet Eedens Vigtighed, forklarede de eenstemmig at de er den brand lidte Fuuse Olsen Heggerstvet ubeslegtet og ubesvogret, samt at den \af ham/ omforklarede Natt er de af bemeldte Fuse Olsen specificerede huuse, som for det meste nylig af ham er opbyggede, ved den ommeldte Ulykkelige Ildebrand Afgaaede, og da det var om Natten Ulykken skeede, og den Brandlidte er eene Beboer {af} \paa/ Gaarden Hegerstvedt, saa vare Huusene paa Gaarden, saavel som hans Boehave lagt i Aske, førend Vidnerne hvormeget de end ilede kunde komme ham til Hielp, saa at det var med megen Anstrengelse at Fæhuuset med Kræaturene og Høeladen, blev reddet fra Luerne, foruden hvilke der ingen videre Bygning er paa Gaarden. Vidnerne forklarede endvidere at de i Lang tiid har kiendt den Brandlidte som een Ordentlig og skikkelig Mand, samt at hans Formues Omstendigheder tilforen vare Maadelige, men ved denne Ulykke end mere ere forværrede, ligesom og at han er gift og har 6 smaae Børen. Efter at denne Forklaring var Vidnerne Forelæst, og af dem igientaget som rigtig bekræftede de samme, hver for sig som rigtig og blev demiteret.
Comparenten Fuuse Olsen Heggerstvedt, begiærede det passerede som Tingsvidne sluttet og sig beskreven meddeelt, som blev bevilget.
Derefter blev følgende Documenter publicerede:
1. Bøxelbrev fra Formynderen Knud Ellevsen Midtgaard og Ole Olsen Fyllingen, for Myndtlingerne Anna og Brithe Axels Døtre, til Iver Axelsen \paa/ 3 243/1200 Mrkr Smør og 2 939/1200 Kande Malts Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) Smør, i Gaarden Jordahl No 28 i Echanger Skibrede, dateret 4de Februarji 1815, med Revers.
2. Do: fra Sognepræsten Herr J: K: Meyer, til Niels Johannessen Bierkeland paa ½ Løb Smør og 1 Mæle Malts Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) Smør, i Gaarden Bierkeland No 38 i Mielde Skibrede, dateret 6te Februarji 1815, med Revers.
3. Afkald fra Siur Olsen Hamersland, for hans Arvemidler 2 rdr 1 mrk 7 s D: C: og 83 rbd 2 mrk N: W:, til Formynderen Rasmus Johnsen Todtland, dateret 30te December 1814.
4. Do: fra Johannes Olsen Hammersland, for Hans Arvemidler 2 rd 1 mrk 7 s: D: C: og 41 rbd 4 mrk N: W:, til Formynderen Berge Olsen yttre Eidsnæss, dateret 30te December 1814.
5. Skiftebrev \efter/ Ingvald Sivertsen Heldal, sluttet 26de October 1814, hvorved Boets Jordegods 8 ¼ Mrkr Smør og 6 61/124 Kande Malt i Gaarden Heldahl No 69 i Hosanger Skibrede, er udlagt til den Afdødes Moder, Ingebor Aschields Datter, og hans Søskende.
6. Ditto efter Ole Olsen Hustruelie, sluttet den 24de Februarji 1815, hvorved Stervboets Jordegods, 14 2/5 Mrkr Smør og 4 4/5 Kande Malt i Gaarden Hustruelie No 90 i Hosanger Skibrede, er udlagt til Enken Sirie Niels Datter og Børnene.
7. Bøxelbrev fra Stifts-Prost K: G: Fleischer, til Siur Johannessen, paa 18 Mrkr Smør og 15ten Kander Malts Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) Smør, i Gaarden Yttre Bernæs No 29 i Hosanger Skibrede, dateret 17de Februarji 1815, med Revers.
8. Vilkaarsbrev fra Siur Johannessen Yttre Bernæs, til Forældrene Johannes Olsen og Anna Ols Datter, dateret 2den Martj 1815.
1815: 377b
9. Byxelbrev fra Anders Johnsen Rommereim, til Sønnen John Andersen paa 18 Mrkr Smør og 6 Kd: Malts Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) Smør i Gaarden Rommereim No 77 i Echanger Skibrede, dateret 2den Martz 1815, med Revers.
10. Byxelbrev fra Anders Johnsen Rommereim, til Sønnen Mons Andersen, paa 18 Mrkr Smør og 6 Kd: Malts Landskyld og Skatteskyld (åpent rum) Smør i Gaarden Rommereim No 77 i Echanger Skibrede, dateret 2den Martz 1815, med Revers.
11. Skiøde fra Ole Monsen Essem, til Sønnen Mons Olsen, paa 20 ¼ Mrkr Smør og 9 Kander Malt, i Gaarden Essem No 52 i Echanger Skibrede, for 281 rbd 1 mrk 8 s: N: W:, dateret 7de Februarji 1815.
12. Ditto fra Lars Johnsen Yttre Eidsnæss, til Sønnen John Larsen paa 9 Mrkr Smør og 6 Kander Malt i Gaarden \Yttre/ Ejdsnæss No 49 i Echanger Skibrede, for 100 rbd N: W:, dateret 2den Martz 1815.
Da ingen, efter Udraab, havde videre ved Tinget at bestille, blev dette Maaneds Ting Hævet.
Heiberg
Johannes Ellevsen Bernæss IES og bomerke
Ole Johannessen Bernæss O:I:S: og bomerke
Johannes Olsen Bernæss I:O:S: og bomerke
Johannes Johannessen Indre Eide I:I:S: og bomerke
alle med paaholden Pen
Aar 1815 den 7de Martii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd sc: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 375.
Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede de Tiltalte Løs og Leedig for Retten, ligesom han begjerede det af 18de Vidne den 28de f: M: opgivne Sødskende Barn af den Afdøde, som til saadan Ende i Dag var indkaldt, tilligemed 2de andre Vidner som er bekjendt med 18de Vidne og det forommeldte til i Dag indkaldte, og som kan give Oplysning om disse 2des Beslægtskab med den Afdøde.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
19de Vidne Giertrue Pettriche Niels Datter, som blev formanet til Sandheds Udsigende og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 38 Aar gl: en Datter af Bødker Arbejdsmand Niels Rasmusen og Hustrue Barbro Oline der begge forlængst er døde og hvoraf den første var en Broder af den afdøde og af 18de Vidne omforklarede Pige Maren Maries Moder. I øvrigt var hun Overeensstemmende med bemeldte 18de Vidne Anne Johanne Anfinds Datter hvis Forklaring blev hende forelæst og den hun gjentog som sin egen. Og da hun intet videre vidste til Oplysning bekræftede hun sin aflagde Forklaring med Lovens Eed og blev demitteret.
Derpaa fremstod atter den forhen afhørte 18de Vidne Anne Johanne Anfinds Datter som under Kraft af hendes forhen aflagte Eed, nu atter gjentog hendes den 28de f: M: afgivne Forklaring som rigtig med Tillæg at hendes Moder dersom!! (der som) omforklaret var en Søster af den afdøde Maren Maries Moder der hedder
1815: 378
Marthe og en Søster af nu afhørte 19de Vidnes Fader, er forlængst død og hedte Berthe Cathrine, samt var gift med Drager Anfind som ligeledes er død for saa lang Tid siden at Vidnet ikke kan erindre ham. Videre vidste hun ikke til Oplysning men som Beviis for hendes omforklarede Beslægtskab, begjerede hun 2de til i Dag indkaldte Vidner fremstillede og afhørte, af hvilke som:
20de Vidne Sewerin Peersen, som efterat være formanet til Sandheds Udsigende og betydet Eedens Vigtighed, forklarede at være 54 Aar gammel og boesat her i Byen som Bødker Arbejdsmand. Han blev derpaa forelæst 17de Vidne Giertrue Kappers Forklaring saavelsom de i Dag afhørte 18de og 19de Vidnes Forklaringer hvilke alle han vedkjendte som Rigtige, da han fra Ungdommen har kjendt saavelsom den afdøde Maren Marie som 18de og 19de Vidne og var hans sidst afdøde Kone en Søster af 18de Vidne Anne Johanne Anfinds Datter og da bemeldte hans afdøde Kone ingen Børn har efterladt sig saa veed Vidnet vist at den afdøde Maren Marie ingen fleere Beslægtede har efterladt sig end de i Dag afhørte 2de Sødskendebørn. Videre vidste han ikke til Oplysning, men hans aflagte Forklaring gjentog han som rigtig og bekræftede samme med Lovens Eed og blev demitteret.
21de Vidne Berthe Elisabeth Hans Datter som blev formanet til Sandheds Udsigende og betydet Eedens Vigtighed, samt derpaa forklarede at være 63 Aar gl: og boesat her i Byen som Enke efter afdøde Matros Annanias Ellingsen. Hun forklarede fremdeeles at have kjendt den afdøde Maren Marie fra hendes Ungdom af og at hendes Fader Jens Jensen døde i Vidnets Huus, hvor han det sidste Aar af sin Levetiid Logierede, ligesom hun veed at de i Dag afhørte og nu nærværende 18de og 19de Vidne ere Beslægtede til den afdøde saaledes som af dem ere forklarede, hun er ikke Beslægtet eller Besvogret til nogen af dem, men for det øvrige var hun Overeensstemmende med næst afhørte 20de Vidne, hvis Forklaring saavelsom de øvriges var hende forelæst, og da hun intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget hendes Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demitteret.
Procurator Brandt i Anledning af de fra Nordland og flere Steder reqvirerede Documenters Indhentelse maatte begjere Sagen udsat til en ubestemt Tid.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til i Dag 14ten Dage den 21de d: M: i Forventning af de af Pr: Brandt ommeldte Documenters Ankomst, men ifald de ikke til Udsættelses Tiden skulle være indløbne, vil Actor Ligitimere sig med Attest for samme.
Den Tiltalte Grundt blev Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Samme Dag og Sted, continuerede:
Gam/m/el Justits Sag - see Fol: 315
Pr: Brandt som Actor contra Erich H: Brattelien.
Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Løs og Leedig for Retten.
Defensor forbeholdt det Fornødne.
Major Reichborn kunde atter i Dag ikke møde formedelst Sygdoms tilfælde, hvis Aarsage Actor maatte begjere Sagen udsadt til Torsdag Formiddag Kl: 10, den 9de d: M:
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Samme Dag og Stæd, continuerede:
Gam/m/el Justits Sag - see Folio 375
1815: 378b
Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorhos han tilkjendegav at i Dag 8te Dage, da nærværende Sag seeneste Gang blev foretaget her i Retten, indløb ham om Aftenen {de} endeel denne Sag betreffende reqvirerede Documenter, blant hvilke et ved Indre Sogns Jurisdiction optagne Tingsvidne udviiser at Tiltalte har begaaet et Tyverie, hvis Aarsager Pr: Brandt maatte begjere Sagen udsat til førstkom/m/ende Mandag Eftermiddag Kl: 2 /: da det er ham bekjendt at Mellemtiden er besadt med andre Forretninger :/ for imidlertid at faae Ansøgt Amtets Extentions Ordre.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Mandag den 13de d: M: om Eftermiddag Kl: 2 slet.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest. Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olssen Jørgen Ellingsen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 8de Martii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd sc: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen alle af store Sandvigen hvorda {blev} continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 375.
Assessor og Pr: Lassen som Actor contra Ole Iwersen Kiellewold.
Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorhos han tilkjendegav: at da han ikke førend i Gaar har erholdt Reassumtions Kjendelsen og det ved Byetinget passerede beskreven meddeelt, hvilket Paategningen paa Byetings Udskriften nærmere vil udviise, og Comparenten altsaa ikke kan erholde Stiftets Resolution førend i Morgen eller Overmorgen, saa maatte han begjære Sagen udsat til den første for Retten ledige Tid.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Da der allerede ere Berammede Forretninger alle Dage i denne og de 2de første Søgnedage i næstkommende Uge, saa bliver Udsettelsen bevilget til næste Onsdag den 15de d: M: Formiddag Kl: 9.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olsen Jørgen Ellingsen Jørg: Hanssen
Aar 1815 den 9de Martii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede
Gammel Justits Sag - see Folio 378
Procurator Brandt som Actor, contra Erich Hansen Brattelien.
Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han fremlagde skriftlig Vidnesbyrd af Gaars Dato, hvilket han begjerede den Tiltalte forelæst. Bemeldte Skriftlige Vidnesbyrd indtages
1815: 379
her og er saalydende. # #
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Den Tiltalte fremstod derpaa for Retten og blev forelæst det af Actor fremlagte skriftlige Vidnesbyrd fra Major Reichboren, hvorimod den Tiltalte intet havde at indvende, ligesom han tilstod at det er det i Vidnesbyrdet ommeldte Lagen som han tilforn har omforklaret, i Seldskab med Tambour Møller, at have stiaalet fra Velbemeldte Major Reichboren.
Actor maatte begjere Sagens Anstand til {i Dag 8te Dage} \den 17de d: M:/, for til samme Tid at Deducere Sagen til Doms fra sin Side.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Fredagen den 17de d: M: om Formiddag Kl: 9, da alle Dage imellem rummet ere Bestemte til andre allerede Berammede Forretninger.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Lars Blix de Fine Heiberg Anfind Olssen
Samme Dag og Stæd blev en Extraret sat og Retten bestyret af mig Auditeur og Toldprocureur Rogge som Sættedommer, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Anders Olsen Eichaas og Anders Aschildsen Bredsteen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 376
Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hendrichsen Fadnæs med fleere.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Heiberg og fremlagde Continuationsstævning af 2den d: M: i forkyndt Stand, hvorefter han begjerede det indstævnte Vidne afhørt og til den Ende forelæst 15de Vidne Karie Jacobs Datter Fadnæs’s Forklaring den 2den dennes og derefter nærværende Vidne forelagt det 7de og 8de Spørgsmaal af de skriftlige Qvæstioner til den Bestiaalne Hendrich Olsen Fadnæs. Bemeldte Stævning med Forkyndelses Paategning, indtages her og er saalydende. # #
Lensmand for Watzwærns Tinglaug var nærværende og fremstillede alle de Tiltalte løs og leedig for Retten.
Defensorerne Pr: Brandt og Pr: Christensen mødte og forbeholdt det Fornødne.
Derpaa fremstod som:
16de Vidne Hellie Olsen Fadnæs der efter at være formanet til at sige Sandhed, aflagde han Lovens Eed og forklarede at være 22 Aar gl: en Farbroder til Tiltalte Lars Hendrichsen Fadnæs og efter at den af Actor forlangte Karie Jacobs Datter Fadnæsses Forklaring forrige Session var bleven ham forelæst, sagde han: at det forholdt sig rigtig at den Tiltalte Lars Hendrichsen Fadnæs havde solgt til ham om Høsten 1813, 4 Asker Potates, hvorfore han betalte den Tiltalte 16 rd D: C:, disse bemeldte Potates vidste Vidnet at Tiltalte Lars Hendrichsen havde høstet af det lille stykke Jord han var overdraget af sin Fader Hendrich Olsen, hvilket stykke Jord Vidnet veed ikke gav fleere Potates af sig end de 4 Asker Vidnet kjøbte og 1 Aske Tiltalte Lars selv beholdt til Udsæd, sluttelig tillagde Vidnet at han ikke veed at Lars Hendrichsen har nogen Jord hvoraf han kunde høste Korn, hvilket saavelsom det oven anførte, Vidnet har fornøden Kundskab om, da hand er i Tjeneste hos hans Broder den Bestiaalne Hendrich Olsen Fadnæs. Derefter svarede Vidnet til de {for} Af Actor forlangte Qvæstioner nemlig til 7de at saavidt han veed har Niels Bergstadnæsset og Aad Fadnæs hidindtil opført sig Vel, men Lars Hendrichsen Fadnæs har forhen haft Hang til Tyverie, hvorved han forstod at det Tyverie den Tiltalte var Mistænkt for, for nogle Aar siden at have stiaalet nogle Penge hos sin Fader. Til 8de Vidnet vidste ikke videre til Oplysning, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev han demitteret.
1815: 379b
Pr: Heiberg begjerede Sagen udsat til førstkommende Tirsdag den 14de d: M: om Eftermiddagen Kl: 2 som den første Leedige Tid formedelst andre ved Jurisdictionen Berammede Forretninger, for imidlertiid at faae indstillet til Amtet en Defensors Beskikkelse for Aad Olsen Fadnæs og om muelig at slutte Sagen.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges, og bleve de Tiltalte Overleveret til Lensmanden for igjen at fremstille dem til møde førstkommende Tirsdag. Rogge
Anders Olsen Eichaas Anders Aschildsen Bredsteen
Aar 1815 den 10de Martii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anders Aschildsen Bredsteen, for i følge Amtets Ordre af 27de f: M: at optage et Continuations-Forhør, angaaende en af de i Afvigte Sommer i Omløb sadte stemplings Sedler, betreffende Land Almuens møde i Bergen etc:
Bemeldte Amtets Ordre blev læst i Retten og indtages her saalydende. # # Saa blev og i Retten læst Administrators udstædte Indkaldelse af 6te d: M:, hvilken med Forkyndelses Paategning her indtages og er saalydende. # # De i Ordren ommeldte Forhører, ved hvilke stemplings Seddelen qvæstionis in Originalie er vedhæftet, bliver dette Forhør i sin Tid at vedhæfte.
Af de Indstævnte fremstod derpaa som:
1. Deponent Mons Pedersen Gimmeland og blev formanet til at udsige Sandhed, hvorpaa han blev forelæst Lensmand Almelands Forklaring inddraget i det under Lyseklosters Jurisdiction optagne Forhør pag: 14. Han forklarede derpaa at være 56 Aar gammel og boesat paa Gaarden Gimmeland i Schiolds Skibreede, han forklarede derpaa at der rigtig nok noget for den 25de Julii f: A: fra Huusmand Jacob Jacobsen Henne blev Deponenten tilsendt en Seddel hvis Indhold var Opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen den 7de Søndag efter Trinitatis Angaaende de høye Korn-Priiser, hvilken Seddel Deponenten strax med en liden Dreng sendte til Lensmand Almeland. Deponenten blev derpaa foreviist den nu i Retten nærværende og forommeldte Forhører vedhæftede stemplings Seddel, hvilken ligesaa blev Deponenten forelæst, men Deponenten Erklærede at dette ikke var den samme Seddel som han modtog og som ovenfor forklaret tilsendte Lensmand Almeland da den nærværende stemplings Seddel baade er større af Format og af et andet Indhold end hiin, hvilket Vidnet deraf erindrer da hans Naboe Lars Olsen Gimmeland forelæste ham hiin Seddel. Deponenten forklarede endvidere at han den ommeldte Mandag tilligemed den øvrige Almue var i Byen, men da han havde bragt endeel Smør med sig vare han ude i Byen for at selge dette, og opholdt sig for det medste hos nogle Soldater Koner der havde Rejst omkring paa Landet og solgt blaae Farve og paa saadan deres Rejse havde haft Natteqvarteer hos Deponenten, i hvilken Anledning han nu besøgede dem igjen; Deponenten som samme Dags Eftermiddag igjen Rejste af Byen var ikke Nærværende ved noget Opløb enten ved Raadstuen
1815: 380
eller noget andet stæd her i Byen og veed altsaa ikke hvad der er passeret. Videre sagde han sig ikke at vide til Oplysning, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
2. Deponent Lars Olsen Gimmeland fremstod derpaa og blev formanet til at udsige Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 36 Aar gl: og boesat paa Gaarden Gimmeland, han blev derpaa foreviist den nærværende og forommeldte stemplings Seddel og derpaa forklarede at forrige Aars Sommer omtrent 8te Dage før den 25de Julii kom hans Naboe nu nys afhørte 1ste Deponent Mons Pedersen Gimmeland og foreviiste ham en Seddel af saadan Indhold som af bemeldte Mons Gimmeland er omforklaret, hvilken Seddel Deponenten læste, og fandt at den hverken var saa stor eller saa Vidtløftig som den ham nu i Retten foreviiste, ligesom den ogsaa var skrevet med større Bogstaver end denne. Deponenten var ikke i Byen den omforklarede 25de Julii og kan altsaa ej heller give nogen Oplysning om hvad der da er passeret. Videre sagde han sig ikke til Oplysning at viide, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev han demitteret.
3de Deponent Johannes Johannesen Øfstebøe fremstod derpaa og blev formanet til at udsige Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 26 Aar gammel og boesat paa Gaarden Øfstebøe, han blev derpaa foreviist den her nærværende og forommeldte stemlings Seddel, den han sagde sig aldeeles ikke at Gjenkjende, men {for} omtrent 8te Dage før den 25de Julii forrige Aars Sommer blev en Seddel af saadan Indhold som den 1ste Deponent i Dag har forklaret bragt Deponenten med en liden Dreng fra Anders Andersen Lund, hvilken Seddel blev Deponenten forelæst af hans Naboe Niels Jonsen Øfstebøe, men den havde ikke det Indhold som den her Nærværende hvilken nu blev Deponenten forelæst, ej heller var hiin saa stor som denne. Den omforklarede Seddel leverede Deponenten derpaa til forbenævnte hans Naboe. Deponenten var i Byen den ommeldte 25de Julii sidsteleden for tillige med den øvrige Almue at høre {paa} \om/ Lindring paa Kornpriiserne, ligesom han var nærværende paa Gaden ved Kjøbmands Schnells Gadedør og saa at der var en stor Folkest{r}immel ved Raadstuen saavel af Bønder som Byens Pøbel, af hvilken sidste der var Mest, men Deponenten var ikke inde paa Raadstuen, saa ikke hvad der passerede og kan heller ikke opgive nogen som særdeeles udmærkede sig ved Allarmen. Videre sagde han sig ikke \at/ vide {om} til Oplysning og da han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
4de Deponent Niels Jonsen Øfstebøe fremstod og blev formanet til at udsige Sandhed hvorpaa han forklarede at være 47 Aar gl: og boesat paa Gaarden Øfstebøe i Schiolds Skibrede, han forklarede derhos: at med den Seddel som forrige Aar før den 25de Julii blev ham af hans Naboe nu afhørte 3de Deponent Leveret forholdt sig saaledes alting Rigtig som af denne er Omforklaret, men den omforklarede Seddel er ikke den samme som nu i Retten er Nærværende, da denne baade er skreven med mindre Bogstaver, er af et andet Indhold og større Format end hiin. Deponenten var i Byen den ommeldte 25de Julii for at kjøbe sig en Skieppe Salt, men da han lidet eller intet opholdt sig ved Raadstuen veed han ikke hvad der er passeret. Videre sagde han sig ikke til Oplysning
1815: 380b
at viide, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
5te Deponent Wintzians Andersen Samdahl \fremstod derpaa/ som blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede at være 51 Aar gl: boesadt paa Gaarden Samdahl i Schiolds Skibreede, han blev derpaa foreviist den i Retten Nærværende og forbemeldte Forhør Vedhæftede stemplings Seddel hvilken ogsaa blev ham forelæst, men han forklarede at han ikke erindrer sig at have seet denne Seddel tilforn, derimod forklarede han at omtrent 8te Dage før 7de Søndag efter Trinitatis f: A: kom en Mand fra Samnanger Sogn i Sundhordlehns Sorenskriverie ved Navn Hans Olsen Røe og leverede Deponenten en Seddel der ikke var saa stor som den ham nu i Retten foreviiste, ligesom den ogsaa var skrevet med større Bogstaver end denne. Deponenten som ikke kan læse skrift ved ikke Udtrykkene i hiin Seddel, men ovenmeldte Hans Olsen Røe sagde Deponenten at den skulde indeholde Opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen efter bemeldte 7de Søndag efter Trinnitatis, i Anledning af de høye Korn-Priiser og til hvilken Ende Seddelen skulde sendes fra Mand til Mand af hvilken Aarsag Deponenten leverede den paa Gaarden Hougsdahl til en liden Dreng som var en Søn af Michel Nielsen Hougsdahl i Schiolds Skibrede. Deponenten var ikke i Byen den omforklarede Mandag og veed altsaa ikke hvad der passerede, og da han intet videre vidste til Oplysning men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
Efter Paaraab mødte ingen af de øvrige Indstævnte, hvorpaa blev:
Eragtet
Dette Forhør udsettes herved til førstkommende Torsdag den 16de d: M: om Formiddagen Kl: 9 slet til hvilken Tid de stævnte men udeblevne nemlig Jacob Jacobsen Henne, Mons Mathiassen Lund, Anders Andersen Lund, Lars Rasmussen Hougsdahl og Michel Nielsen Hougsdahl herved forelægges under Lovens Faldsmaals Straf at møde i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl her i Bergen, hvilke er den første Tid som er Leedig formedelst andre allerede Berammede Forretninger.
Lars Blix de Fine Heiberg Anders Axselsen Bresten
Nydt Præleminair Forhør
Aar 1815 den 11te Martii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for i Anledning af en fra Mesteren ved Aarstads Papiir-Mølle John Smith til Secretair Christie i Gaar indløben Klage af 9de d: M:, at optage et præliminair Forhør over Arbejderne ved bemeldte Mølle Lars Hansen og Jon Andersen, angaaende Overfald paa Klageren med videre, hvilken Klage her indtages og er af saadan Indhold: # #
Saa blev og fremlagt Dommerens Indkaldelse af Gaars Dato hvilken her inddrages og med sin Forkyndelses Paategning er Saalydende. # #
De Angjeldende vare tilstæde for Retten frie for Baand og Tvang.
Saa mødte og Klageren Papiir-Mester John Smith
1815: 381
for hvem Klagen blev læst, den han vedtog som rigtig.
Af de Anklagte fremstod derpaa separatim som:
1ste Deponent Lars Hansen og blev formanet til en Sandfærdig og uforbeholden Forklaring, hvorpaa han forklarede at være 32 Aar gammel, fød paa Pladset Waaghalsen ved Christiania i Agers Sogn af Forældre Saugmæster Hans Gundersen og Moder Martha Anders Datter hvilke begge ere døde, han var Hjemme hos hans Forældre til han var ½ Aar gl: da hans Fader døde, da han kom til sin Faster som strax døde, hvorpaa han kom til sin Moster Anna Anders Datter og var gift med Hans Jacobsen Arbejdsmand ved {Saugbruget} Saugene hvor han blev opdragen og var til han blev Comfirmeret da han var omtrent 15 Aar gl:, siden kom han i Tjeneste hos Grosserer Erich Erichsen Monsen, i Christiania, som nu er død, i denne Tjeneste var han 1 Aar, siden kom han i Tjeneste hos Skibs Capitain Bindrop der ligeledes er død, og var i denne Tjeneste 2 ½ Aar paa Gaarden Aarvald, herfra blev han Vervet som Soldat ved det første Geworbne Granadeer Compagnie af det Oplandske Infanterie Regiment ved hvilket han Tjente i 1 Aar og 8 Maaneder da han fik sin Afskjed formedelst Sygdom. Siden ernærede han sig som Skomager omtrent 1 Aar, hvorefter han kom i Arbejde paa Gladehuusets Papiir-Mølle ved Christiania hvor han forblev indtil han kom her til Aarstads Papiir-Mølle hvor han har været siden den 26de Septbr: f: A: Han er Comfirmeret i Agers Kirke, da han som sagt var omtrent 15 Aar i hvilken Kirke han ogsaa er døbt, ligesom han ogsaa der seeneste Gang var til Alters noget for St: Hansdag f: A: Han blev derpaa forelæst Klagen og forklarede sig derpaa saaledes: At hans Kone Anna Aamunds Datter, som ogsaa er Tjeneste paa Aarstads Papiir Mølle, afvigte Tirsdag den 7de d: M: omtrent ved Kl: 11 Formiddag forlod sit Arbejde paa Møllen og gik op i det Huus hvor Deponenten har sin Boepæl for der at lave Mad til Deponenten sig selv og deres Børn, men da Mesteren nærværende Klager syntes at dette var for Tilig gik denne op og skal have skient paa hans Kone herfor, Konen kom da need til Deponenten og beklagede sig herfor, sigende at han maatte tage hendes Partie i det som ret var, hvorpaa Deponenten tiltalede Mesteren herom, og sagde til denne at han burde have Opsyn til det som var Nødvendigere til Principalens bedste, hvorover Mesteren blev Vred og befalede Deponenten at gaae til sit Arbejde, Deponenten gik derpaa op paa det 3die Loft og bag efter kom Mesteren og da denne blev ved at skjende, {og da} \fordi/ Deponenten imidlertiid havde været i Byen omtrent 1 Times Tid uden dertil at have haft Mesterens Tilladelse, spurgte denne ham hvor han havde været, sagde han som sandt var at han havde været hos Hof Agent Jansøn og da Mesteren endvidere her over var Vred og spurgte Deponenten om han var Fuld, \og han/ frygtede for at Mesteren vilde slaae, faldt Deponenten paa at komme ham i Forkjøbet og
1815: 381b
derfor gav Mesteren et stød saa denne faldt baglens paa Gulvet, i det samme dette var skeet kom den anden Anklagte Jon Andersen hvilken Mesteren Smith bad om Hjelp, hvorpaa denne svarede jo jeg skal Hjelpe dig, hvilket jeg længe har Agtet og derpaa slog bemeldte Jon Andersen Klageren {i Ansigtet} men hvor mange Slag kan Deponenten ikke sige, de bleve derpaa begge eenige om, med Magt at bringe Klageren ned af Loftet og derpaa tog ham og bragte ham ned af Trapperne, uden dog at tilføye ham videre Skade, men da Klageren ved denne Lejlighed raabte om Hjelp kom de øvrige af Arbejdsfolkene til. Deponenten er ikke Forhyret til Aarstads Mølle af Mester Smith men af Hof Agent Janson og Consul Janson og {han} ved ikke hvorvidt han er Mester paa Møllen, da Deponenten selv var Forskreven til at være Mester der. Da ingen videre Forklaring for Tiden af denne Deponent var at erholde, blev han indtil videre fra Retten udviist.
Derpaa fremstod separatim som:
2den Deponent Anklagte Jon Andersen som blev formanet til Sandheds Udsigende, hvorpaa han forklarede at være 30 Aar gl: fød paa Gaarden Tvedten ved Christiania i Aagers Kirkesogn af Forældre Arbeidsmand Anders Andersen og Moder Giertrue Marie Jons Dr: hvoraf den sidste er død, han var Hjemme hos sine Forældre til han var 20 Aar gl: og kom siden til Drammen hvor han Ernærede sig af Skauver Arbejde i 8te Aar, derfra kom han til Marboe i Christiania hvor han var i Arbejde omtrent 1 ½ Aar og siden opholdt han sig paa Sagene ved Christiania indtil han i Junii Maaned f: A: kom her til Aarstads Papiir Mølle, hvor han nu er i Tjeneste, han tillagde her at af de 20 Aar han har omforklaret at have været hjem/m/e har Arbejdet 9 ½ Aar paa Gladhuus Papiir Møller ved Christiania og ½ Aar paa Eegers Papiir Mølle. Han er døbt i Agers Kirke samt er der Comfirmeret da han var 14 Aar gl:, ligesom han ogsaa der seeneste Gang gik til Alters i Junii Maaned f: A:, han sagde endvidere ikke at have været Tiltalt eller Straffet for nogen Forbrydelse tilforn. Klagen blev ham derpaa forelæst: hvorpaa han forklarede at afvigte Løverdag den 4de d: M: gik Deponenten til Byen, hvor han opholdt sig paa Adskillige Vertshuuser indtil om Tirsdagen den 7de dennes da han gik hjem igjen, og ved Meddags Tider Klædede sig af og lagde sig ned; Efter at han havde lagt omtrent en Time eller halvanden kom den her Anklagte Lars Hansen og bad Deponenten at følge sig til Arbejds-Værelset hvor bemeldte Lars Hansen sagde at han vilde faae de øvrige Arbejdere til at følge sig op paa Loftet til Mesteren Smith saasom denne skulle have Beskyldt ham for, at være Fuld, Deponenten fulgtes da paa denne Anfordring med Lars Hansen ned i bemeldte Arbeidsstue, hvor de øvrige Arbejdere vare nær-
1815: 382
værende, hvilke Lars Hansen bad ligeledes skulle følge med ham, Deponenten fulgtes da et Stykke efter Lars Hansen som omtrent var et halvt Minut foran Deponenten, og paa det andet Loft i Papiir Møllen og da Deponenten var kommen op paa Loftet, saa han Lars Hansen staae tet ved Klageren i den anden Ende af Loftet og hørte Lars Hansen {spørge} sige til Klageren er det saa Herr Smith at han siger Alvorlig jeg er Fuld, hvad Klageren Smith herpaa svarede hørte ikke Deponenten, men saa at Lars Hansen i det samme med sin eene Fod slog Beenene under Klageren saa at denne faldt til Gulvet og Lars Hansen ligge paa Knær oven paa ham, da Smith igjen var kommet op af Gulvet bad han Deponenten at hjelpe sig og kom løbende lige hen til Deponenten hvoraf Deponenten blev Frygtsom og bad Smith {at] følge sig ned til hvilken Ende Deponenten tog ham i Brøstet og bragte ham hen til Trappen, til hvilket Lars Hansen var Behjelpelig, men da de var kommen til Trappen satte Smith sig imod paa denne Maade at følge dem ned, hvorpaa Lars Hansen skyvede til dem begge to saa at de gled ned af Trappen saavel fra dette Loft som fra det neden for indtil de var kommet ned i Møllen, og da Smith skreg sterkt undervejs kom de øvrige Arbejdere til nede i Møllen. Efter at de saaledes var kommen ned i Møllen var Deponenten bange for at Smith skulle have villet slaae Deponenten fordi han havde somsagt taget ham i Brøstet og derfor slog Deponenten 2de Gange til Smith uden at denne dertil havde givet ham nogen Anledning. Paa Tilspørgende benægtede Deponenten at have enten slaget eller brugt anden Voldsomhed mod Klageren end som nu af ham er Omforklaret, og da ingen videre Bekjendelse var at erholde blev bemeldte Lars Hansen igjen for Retten indkaldet for med denne Deponent at blive Comfronteret. Efter at deres Gjensidige Forklaringer for dem begge vare oplæste benægtede den eene den andens Forklaring og paastod enhver af dem at sin var Rigtig. Paa Tilspørgende Erklærede Lars Hansen at han ikke tilforn har været Tiltalt eller Straffet for nogen Forbrydelse, samt at han har været gift med ovenmeldte hans Kone noget over et Aar og har Avlet med hende et Barn der lever. Jon Andersen forklarede ogsaa at have været gift med hans nu havende Kone Johanne Mads Datter i 11 Aar, \med/ hvilken hans Kone, som opholder sig ved Agers Saugene i Agershuus Stift og Ager Sogn, han har Avlet 5 Børn, hvoraf et lever.
Da ingen videre Forklaring af de Tiltalte for denne sinde var at erholde blev af de opgivne Vidner, fremkaldet som:
3de Deponent Klagerens Kone Madame Ellen Smith fød Bredder
1815: 382b
som blev formanet til at forklare Sandhed, hvorpaa hun forklarede at være 19 Aar gammel og gift med Klageren nærværende Papiir-Mester John Smith: Angaaende det her Paaklagte forklarede hun at sidstl: Tirsdag den 7de d: M: saa hun fra sin Stue gjennem Vinduerne at Lars Hansen gik hen i den saakaldede nye Bygning og kom noget hurtig derfra igjen gaaende ned til Møllen, strax efter kom Jon Andersen ligeledes fra bemeldte Bygning, i hvilket Arbejds-Folkene have deres Logie, ogsaa meget hurtig; omtrent et Minut derefter, hørte hun skrig fra Møllen og da dette skrig havde vedvaret omtrent 10 Minuter og tog Alt meere og meere til, gik hun hen i Møllen for at Erfare hvad det var; ved Ankomsten der saa hun hendes Mand ligge paa Gulvet og at Jon Andersen holdt ham i Haaret med den eene Haand og slaae ham i Ansigtet med den anden, samt at Lars Hansen spændte ham {medens han laae} paa Bagdeelen medens han laae frem over paa Gulvet. Hun blev derover meget Forskrækket og spurgte i Angst hvad hendes Mand havde giort at de saa Voldsom behandlede ham, hvortil Lars Hansen svarede, skal han sige jeg er Fuld, men Jon Andersen svarede intet til hendes Spørgsmaal, hun bad dem derpaa for Gudsskyld at slippe hendes Mand, hvilket de ogsaa strax giorde, og da hun havde hjulpet ham op, strømmede Blodet ud af Mund og Næse og hvorpaa hun med megen Anstrængelse fik han bragt ind i Stuen, hvor han en Tid lang var gandske uden Samlinger, indtil hun fik ham Afvasket med Ædikke og ved andre Hjelpemidler fik det bragt saa vidt at han kom til sine Samlinger igjen, til hvilket alt Pigen Johanne Cornelis Datter var hende Behjelpelig, hendes Mand befandtes at være blaae plettet i Ansigtet samt meget Forslagen, ligesom han klagede over Smerte i Side og Ryg saa at han neppe kunde med Hjelp gaae over Gulvet. Han blev derpaa med Karjol bragt til Byen hvor en Læge strax blev hentet og har hendes Mand siden lagt til Sengs lige til i Gaar. Hun veed intet videre om Anledningen hertil end hvad hun siden har erfaret efter sigende nemlig: at Smith skulle have Tiltalt Lars Hansens Kone fordi hun var gaaen for tilig af Arbejdet for at Kaage sin Mad, ligesom Vidnet \saa/ om Formiddagen da Kl: var henved 11 at hendes Mand kom fra ovenmeldte nye Bygning og at Lars Hansens Kone var ifølge med ham til Møllen, ligesom hun hørte Lars Hansens Kone at være høymælet paa Vejen, men hvad hun sagde kunde Vidnet ikke høre. Vidnet tillagde ellers at efter hendes Mand som ovenmeldt var bragt hen i Stuen i den Bygning hvor Vidnet boer, saa Pigen gjennem Vinduet
1815: 383
at Lars Hansen kom gaaende op mod Bygningen, og da Pigen sagde dette til Vidnet, bad hun Pigen at gaae ud mod ham og forhindre at han ikke skulle komme ind og da denne saaledes gik ud traf hun Lars Hansen i Kiøkkenet, men han vilde ikke gaae tilbage og tog Pigen og kastede hende hen over en Vand-Stamp, ved denne Allarm gik Vidnet selv ud i Kiøkkenet og sagde da Lars Hansen vil han endnu sige at jeg er Fuld, hvorpaa Vidnet bad ham gaae bort, hvilket han og strax giorde, sigende at for Madamens skyld skal jeg gaae. Og da hun intet videre vidste at forklare og ingen af Parterne havde videre at tilspørge blev hun demitteret.
4de Deponent Ewend Olsen fremstod derpaa særskildt og blev formanet til at forklare Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 36 Aar gammel og i Tjeneste som Svend ved Aarstads Papiir-Mølle. Klagen blev derpaa Deponenten forelæst og hvorpaa han Foklarede: at Afvigte Tirsdag den 7de dennes om Eftermiddagen da Vidnet var inde i det Aflukke hvor Papiir Massen formales, hørte han [oven f} et sterkt Skrig oven fra Loftet hvilket gav Deponenten anledning til at see ud i Møllen, hvorved han saae de Anklagede Lars Hansen og Jon Andersen komme ned af Trapperne trækkende med Klageren Smith, hvilken sidste skreg stærkt, Deponenten blev saa Forpauset!! (forbauset) at han ikke Recolgierede sig til at ligge Mærke til hvorledes de Anklagede Haandterede sig med Klageren, men da denne var oprejst af Gulvet saa Vidnet at han bløde stærkt {igj} og at Blodet randt fra Næsen og ned over Munden, Vidnet som i førstningen stod som sagt Afsides kunde ikke see hvem det var af de Anklagede der slog eller spendte Klageren. Vidnet har været i Tjeneste paa Papiir-Møllen siden i September Maaned f: A: og her i den Tid ingen anden Mester end Klageren haft Møllen under Bestyrelse eller Ordineret hvad der skulle forrettes, videre sagde Deponenten sig ikke {videre} at have seet eller at vide til Oplysning herom, og da ingen havde ham videre at tilspørge, men han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
5te Deponent Anders Andersen fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han forklarede at være 34 Aar gammel og i Tjeneste paa Papiir-Møllen som Svend. Klagen blev ham derpaa forelæst hvorpaa han forklarede at Afvigte Tirsdag den 7de d: M: om Eftermiddagen da Deponenten i et Ærende var gaaet op til Pakstuen i første Loft paa Møllen, hørte han at der var Larm ovenfor, hvilket gav Deponenten Anledning til at gaae der op og da han kom op af den anden Trappe, hørte han Skrig og Tommel paa Loftet og da han derpaa var kommen op paa dette Loft, saa
1815: 383b
han de Anklagede komme frem over Loftet mod Trappen, havende Klageren imellem sig, de passerede saaledes Deponenten i en hast forbie og ned over Trappen og undervejs skreg Klageren, men om han raabte om Hjelp, kan Deponenten ikke med Vished sige, Deponenten fulgtes strax bag efter dem ned ad Trappen til det første Loft og da han kom der var de Anklagede tilligemed Klageren passeret ned ad den første Trappe i Møllen, Deponenten fulgte ogsaa her efter dem, og da han kom ned i Møllen saa han Klageren ligge Næsegrus paa Gulvet og at Jon Andersen holdt i Klageren med den eene Haand og slog ham med den Anden, men om det var i Haaret eller i Klæderne Jon holdt Klageren kan Deponenten ikke med Vished sige ej heller kan han sige om Lars Hansen spendte Klageren, thi Madamen kom strax derpaa ind i Møllen paa hvis Anmodning de Anklagede strax forlod Klageren, da Madamen havde faaet Klageren oprejst, saa Deponenten at Blodet flød ned over Ansigtet paa Klageren, men om det var igjennem Næse eller Mund kan han ikke sige, ligesom han heller ikke saae om Dørren paa Loftet var Lukket da han først kom til efter at de som sagt alle 3 var kom/m/et frem paa Loftet imod Trappen, for hvilken ingen Dør var lukket da Deponenten gik derop. Deponenten som er en Broder af Anklagede Jon Andersen har været i Tjeneste paa Papiir Møllen siden Augusti Maaned f: A: og har der i den Tid ikke været anden Mester paa Møllen end Klageren eller Ordineret hvad der skulle Arbejdes. Videre sagde han sig ikke til Oplysning at vide, og da ingen havde ham videre at tilspørge, men han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
6te Deponent Christopher Larsen fremstod derpaa og blev formanet til {en} Sandhed hvorpaa han forklarede at være 27 Aar gammel samt at være i Tjeneste paa Aarstads Papiir-Mølle. Klagen blev ham derpaa forelæst: hvorpaa han forklarede: at Afvigte Tirsdag den 7de dennes om Eftermiddagen da Deponenten stod et stykke fra Trappen hen i Møllen, hørte Deponenten et skrig fra Loftet og da han i Anledning heraf vente Øynene mod Trappen saa han de Anklagede komme ud over Trappen og havde Klageren imellem sig og da de var kommet ned opserverede Deponenten at Jon Andersen holdt Klageren med den eene Haand og slog ham med den anden, men Deponenten kunde ikke see om
1815: 384
Lars Hansen spendte ham eller ikke. Deponenten saa vel Madamen komme ind i Møllen, men hørte ikke egentlig hvad der blev Talt, derimod saa han at saasnart Madamen var kommet til forlod de Anklagede Klageren og hun hjalp ham op, men Deponenten var ikke saa nær at han kunde see om Klageren blødte eller ej. Deponenten er ubeslægtet saavel med Klageren som de Anklagte, og fra den Tid Vidnet kom paa Papiir Møllen som var den 15de Julii f: A: har der ingen anden Mester været end Klageren eller Ordineret hvad der skulle foretages. Efter forlangende af den Anklagte Lars Hansen forklarede Deponenten at en kort Tid for det Omforklarede passerede kom Lars Hansen til Deponenten og spurgte Deponenten om han kunde see at han nemlig Hans!! Larsen!! (Lars Hansen) var Fuld. Videre sagde han sig ikke at vide til Oplysning, og da ingen havde ham videre at tilspørge blev han demitteret.
7de Deponent Anders Nielsen som blev formanet til Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 29 Aar gammel og ubeslægtet med alle Parter. Klagen blev ham derpaa forelæst: hvorpaa han forklarede at han Tirsdagen den 7de dennes var i Arbejde ude paa Marken med at Kiøre Giødning og hørte han at der var skrig og Bulder i Møllen, ligesom han strax derefter saa Madamen komme ledende med Klageren ud af Møllen hen til Huuset, men han var ikke saa nær at han kunde see om Klageren Bløde, men strax efter var han inde i Kiøkkenet og opserverede han ved den Lejlighed at der var Blod paa Trappesteenen, og hørte da Pigen Johanne Corneles Datter sige at Smith var meget forslaaet, men Deponenten saa ham ikke selv, videre vidste Deponenten ikke til Forklaring, undtagen at han om Formiddagen den samme Dag da han sad i Stuen i den saakaldede nye Bygning hvor Arbejderne ved Møllen har sit Logie, hørte Deponenten Smith Tiltale Lars Hansens Kone som var i Kiøkkenet for at lave Mad, at det var for Tilig paa Dagen hun havde forladt Arbejdet og begivet sig hen til denne Forretning og strax derpaa forlod saavel Smith som bemeldte Kone Kiøkkenet, hvad der videre foregik veed ikke Deponenten og var da \paa/ det Uhr som hænger i bemeldte Stue Kl: noget over 11. demitteret.
8. Deponent Johannes Olsen fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 38 Aar gammel ubeslægtet med alle Parter, samt at være i Tjeneste ved Aarstads Papiir Mølle, i hvilken Tjeneste han har været i 5 Aar. Klagen blev ham derpaa forelæst: hvorpaa han sagde at afvigte Tirsdag den 7de dennes om Eftermiddagen var han tilligemed Evend Olsen i det Aflukke hvor Papiir Massene Males, og hørte han da et stærkt
1815: 384b
Skrig i Møllen, Ewen Olsen som hørte det sam/m/e gik da først ud i Møllen, hvorpaa Deponenten gik bag efter, ved Ankomsten der saa Deponenten Klageren ligge frem over paa Gulvet, samt at Jon Andersen holde ham i Haaret med den eene Haand og slaae ham med den anden og Lars Hansen at spende Klageren bagen til, Madamen kom derpaa ind i Møllen og {da hun bad} raabte paa sin Mands Navn, hvorpaa de Anklagede slap ham, hun hjalp ham derpaa op, og da Klageren saaledes var kommen paa Beenene Bløde han stærkt, ligesom der ogsaa laae Blod efter ham paa Gulvet, Klageren blev derpaa af sin Kone ledet ud af Møllen hen til Huuset og viistes Blodet ogsaa paa Trappesteenene. I den Tid Deponenten har været i Papiir Møllen har der ingen anden Mester været end Klageren eller Ordineret hvad der skulde forrettes. Videre vidste han ikke for Tiden til Oplysning og da ingen havde videre ham at tilspørge, men han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
9de Deponent Petter Jersing fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed hvorpaa han forklarede at være 17 Aar gam/m/el i Tjeneste ved Aarstads Papiir-Mølle og ubeslægtet med Sagens Parter. Klagen blev ham derpaa forelæst: og forklarede han derefter: at Afvigte Tirsdag om Eftermiddagen den 7de d: M: da Deponenten var i Møllen og i Arbejde med at hæfte Papiir hørte han skrig paa Loftet samt Tummel som endelig kom ned af Trappen i Møllen og da Deponenten som vente Ryggen til Trappen vente sig om saa han Klageren ligge frem over paa Gulvet og at Jon Andersen gav ham et Slag, men Deponenten saa ikke Lars Hansen spende ham og da Madamen imidlertiid var kommen til forlod de Anklagede Klageren, hvorpaa Konen hjalp ham op og leedede ham ud af Møllen, men Deponenten var ikke saa nær at han kunde see om Klageren Blødede eller ej. Deponenten har været i denne Papiir Mølle siden Juli Maaned f: A: og i den Tid har der ingen anden Mester været i Papiir Møllen end Klageren eller Ordineret hvad der skulle forrettes. Da denne Deponent intet videre vidste til Oplysning heller ingen havde videre at Tilspørge ham, og han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret,
10de Deponent Johanne Corneles Datter fremstod derpaa og blev formanet til Sandheds Udsigende, hvorpaa hun
1815: 385
Forklarede at være 26 Aar gammel, i Tjeneste hos Klageren samt ubeslægtet til Sagens Parter. Klagen blev derpaa hende forelæst: hvorpaa hun forklarede at Afvigte Tirsdag den 7de dennes om Eftermiddagen hørte hun et stærkt Skrig i Møllen medens hun var ude at hente Vand og da hun kom tilbage med Vandet saa hun Madamen springe fra det Huus hvor Klageren boer hen til Møllen og da Deponentinden havde inde i Kiøkkenet sat Vandbøtterne fra sig gik hun ud igjen saasom hun hørte Madamen Raabe{nde} jamrende paa sin Mands Navn, da Deponentinden saaledes var kommen ud, mødte hun Madame Smith som kom ledende med Manden ud af Møllen, hvorpaa Deponentinde!! hjalp hende at faae ham ind i Stuen, da han der var indkommen var han gandske uden Samling ligesom hans Hals-Tørklæde var saa fast Tilsnøret om Halsen at han var gandske sort i Ansigtet, af hvilken Aarsag de havde megen Møye at faae Hals-Tørklædet løst, han befandtes ogsaa at være meget Forslaget i Ansigtet og Blodet strømmede ham ud af Mund og Næse. Efter at have Aftort ham med Ædikke og Vand samt brugt andre Hjelpe Midler kom han omsider til sin Samling igjen og blev siden om Dagen med Karjol bragt til Byen hvor han har lagt til Sengs. Efter at han var indbragt i Stuen, saa Vidnet gjennem Vinduet at Lars Hansen kom {fra} hen mod Huuset og da hun sagde dette til Madame Smith bad denne hende at gaae ud og forhindre at {denne} \han/ ikke skulde komme ind, Deponentinden traf da Lars Hansen i Kiøkkenet og da hun ville hindre ham fra at gaae ind i Stuen, tog han hende i Brøstet og den eene Arm og kastede hende hen over en Stamp Vand, Madame Smith kom i det samme ud og bad ham gaae bort, hvorpaa han gik, sigende at for Madamens Skyld skal han gaae. Videre vidste hun ikke for denne Sinde \ikke/ til Oplysning \at Forklare/ og da ingen havde hende videre at tilspørge, men hun havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev hun demitteret.
Klageren fremlagde derpaa Attest fra Compagnie Feldskier Arentz af 9de d: M: hvilken Attest er Bekræftet af Regiments Chirurgus Svindt som blev læst og og her indtages saalydende. # #
De Anklagede benægtede Klagens Rigtighed, men tilstod at Vidnernes Forklaring i alle Deele var rigtig, for Resten henholdt de sig til deres her i Dag aflagte Forklaringer, uden at ville Fratage eller Tillægge samme noget.
Paa Klagerens Forlangende maae Retten tillige Anmærke: at han endnu befindes
1815: 385b
at være blaae og guul Plettet omkring Øynene og paa Brøstet saaledes som man Almindelig bliver efter sterke Contusioner.
Og da saaledes intet videre til Oplysning var at erholde blev de Anklagede indtil videre demitterede og dette Forhør sluttet, og skal saa hastig skee kan blive beskreven og Amtet tilstillet. Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olsen
Aar 1815 den 13de Martii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 378.
Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt som fremstillede den Tiltalte Løs og Leedig for Retten Ligesom han tilkjendegav ved Mundtlig Varsel at have ladet indkalde de Herrer Kjøbmænd Poul Meyer Smith og Albert Krohn hvilke han begjerede forelæst den Tiltaltes Forklaring i præliminair Forhøret pagina 3 og deres Erklæring derefter indhentet.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Af de indkaldte mødte som:
18de Vidne Kjøbmand Poul Meyer Smith som forklarede at være 53 Aar gl: og boesat her i Byen. Han blev derpaa forelæst den Tiltaltes Forklaring i Præliminair Forhøret pag: 3, hvorpaa han Erklærede at han ikke veed at den nærværende Tiltalte Hans Larsen Ølnæs nogensinde har været i Vidnets Tjeneste eller erindrer nogen sinde at have seet ham tilforn og at han intet vidste enten Ondt eller Godt om den Tiltalte ej heller noget til Oplysning i denne Sag, hvilken Forklaring han bekræftede med Lovens Eed og blev demitteret.
Den Tiltalte forklarede nu at han egentlig ikke havde været i Kjøbmand Smiths Tjeneste, men kuns som Daglønner i det ommeldte Aar fra St: Hans Dag til Michels Dag mod 2 mrk Daglig Arbeidsløn, saa at det er rimelig Hr: Smith ikke har seet ham og altsaa ikke nu kan kjende ham.
Actor fremlagde derpaa Amtets Skrivelse til ham af 27de f: M:, med de deri paaberaabte Documenter saasom: 1mo Et ved Indre Sogns Jurisdiction optagen Forhør af 31te Januarii og 11te Februarii sidstleden med vedhæftede Bielage. 2do Een under bemeldte Jurisdiction den 8de Februarii 1804 afsagt Dom. 3tio Cancellie Raad og Sorenskriver Irgens’s Regning over de medgaaede Omkostninger ved Forhøret til Beløb 14 rbd 2 mrk 1 ¼ s N: W: datr: 16de Febr: sidstl: og 4to Een ved Sundhordlehns Jurisdiction under 15de April 1809 afsagt Dom, hvilke Documenter han begjerede den Tiltalte forelæst. Af de fremlagte Documenter bliver Amtets Skrivelse, samt Regningen No 3 her at inddrage og er af saadan Indhold. # # Forhøret No 1 og Dom/m/en No 2 og 4 vedhæftes Acten. Saa fremlagde og Actor Amtets Extensions Ordre af 11te d: M: tegnet paa Comparentens Skrivelse af 10de samme Maaned hvilken blev læst og her indtages saalydende. # #
Den Tiltalte erkjendte de fremlagte og ham forelæste Domme som rigtige og sig Vedkommende, ligesom han ikke havde noget imod Vidnernes Forklaring
1815: 386
i det fremlagte Forhør af 31te Januarii og 11te Februarii sidstleden at indvende, ligesom han tilstod at hans Hensigt med den hjemte Ruug som Vidnet Trond Jonsen Ølnæs har Omforklaret i bemeldte Forhør pag: 2, var om han havde faaet Raaderum dertil, at selge samme og benytte sig af Pengene.
Pr: Brandt maatte begjere Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid for at faae afhørt det til i Dag indkaldte Vidne Albert Krohn der formedelst Forfald ikke i Dag kunde Møde.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Fredag den 17de d: M: om Formiddag Kl: 10 som er den første for Retten ledige Tid.
Samme Dag og Stæd blev udj Sagen Foged Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Nedre Golten med fleere aflæst følgende:
Dom:
Ved Hoved Stevning af 19de December f: A: har Pr: Brandt paa Foged Bøghs Vegne som Actor ladet indstevne Peder Nielsen Nedre Golten og Søren Olsen Nedre Golten, til Straf og Undgjeldelse samt Actions Omkostningers Udredelse, for disses forøvede Tyverier paa Gaardene Glæsnæs og Golten, samt Riisøen under Gaarden Toft, af smaat Qvæg paa Marken, samt disses Hustruer Marthe Johannes Datter og Anne Johannes Datter saavelsom Søren Olsens Broder Mons Olsen, som Medvidere og Deeltagere i dette Tyverie. Endvidere tiltaler han Peder Nielsen Nedre Golten allene i Følge Amtets extentions Ordre af 23de Januarii d: A:, for et hos Mons Andersen Glæsnæs begaaet Tyverie ved at fratage denne 13 stkr tørrede Seje, der tilsammen ere sadte i Verdie til 1 rd D: C: paa den Tid de bleve stiaalne. Efter det under {Sagen} 12te December 1814 \optagne/, og her fremlagte Preliminaire Forhør samt det videre under Sagen passerede, er det ved de førte Vidner og Angjeldendes egen Tilstaaelse, samt ved de forefundne og i Retten anviiste Skind, beviist: at Peder Nielsen og Søren Olsen Nedre Golten have stiaalet fra Handels Gesæl Christian Gabrialen 2de Faar der ere taxerede for 21 rbd 4 mrk N: W: pr Stkr, fra Iwer Knudsen Toftetræ 2de Stkr Ditto som ere taxerede for 6 rbd 4 mrk per Stkr, fra Peder Olsen Glæsnæs og Johannes Nielsen Golten 1 Do taxeret for 10 rbd N: W: fra Endre Aamundsen Glæsnæs eller dennes Fader Aamund Olsen Glæsnæs 1 Do taxeret for 15 rbd N: W:, fra Mons Andersen Glæsnæs 1 Do taxeret for 12 rbd N: W:, fra Anders Aamundsen Glæsnæs 1 Do taxeret for 16 rbd 4 mrk N: W:, fra Ole Michelsen Golten 1 Do taxeret for 6 brd 4 mrk N: W:, fra Aamund Aamundsen Tønnewiig 1 Do taxeret for 12 rbd N: W:, fra Lasse Thomassen Glæsnæs 1 Do taxeret for 15 rbd N: W: og fra Johan/n/es Iwersen Glæsnæs 1 Do taxeret for 15 rbd N: W:, og at den Tiltalte Mons Olsen har været dem behjelpelig i en Deel af disse Tyverie, samt endelig at de Tiltalte Martha og Anna Johannes Døttre have været medvidere i dette Tyverie, og paa en hviis Maade taget Deel deri; Anna Johannes Datter ved at klippe Ulden af Faarene og begge, efter at være vidende om at de vare stjaalne, ved at deele Ulden af de 10 Faar og modtage Kjødet af dem som ikke bleve solgte i Byen. Da Forbrydelsen saaledes tydelig og umodsagt er beviist, saa bliver det en Følge at de Tiltalte een for alle og alle for een bør tilpligtes at erstatte Værdien af de stiaalne Faar, der tilsammen ere taxerede for 159 rbd, efter Fradrag af 7 rbd 2 mrk som de tilbage komne Skind ere anseede i Værdie for, med 151 rbd 4 mrk N: W: siger
1815: 386b
Eet Hundrede, Femtie og Een Rigsbankdaler, Fiire Rigsbankmark Nawne Werdie hvori Mons Olsen dog ingen Deel tager, for saavidt, de fra Peder Olsen Glæsnæs og Johannes Nielsen Golten, samt fra Mons Andersen Glæsnæs stiaalne Vædere, af Værdie 20 rbd 4 mrk N: W, som han ikke har været med at stiæle. Endvidere er det beviist, med den Bestiaalnes Eedfæstelse og Peder Nielsen Nedre Goltens Tilstaaelse, at denne har, for omtrent 5 Aar siden frastiaalet Mons Andersen Glæsnæs 13 Stkr tørrede Sej; men da disse 13 Stkr Sej ere Ejeren tilbageleverede i uskad Stand, saa maae Erstatning herfor bortfalde. Endelig har den Bestiaalne Christian Gabrialen forklaret: at have mistet een Souv med Lam, paa samme Tid de omforklarede 2de Gjeld-Vædre blev ham frastiaalne, hvilken Souv med Lam han har ansadt i Værdie til 16 rbd 4 mrk, men da de Tiltalte bestemt har benægtet at have stiaalet disse 2de sidste anmeldte Faar, ingen Kjendsgierning er forefunden som kan beviise dette og endelig den Bestiaalne, paa Grund heraf, har frafaldt Erstatning derfor, saa kan heller ikke de Tiltalte derfor blive at ansee.
Det bliver derimod at afgiøre hvad Straf der kan blive at anvende paa de Tiltalte for dette Tyverie, hvilken i Følge Forordningen af 20de Februarii 1789, i Medhold Forordningen af 4de Marti 1690, bliver at bestemme i Overeensstemmelse med førstmeldte Forordnings 1 §:, kuns Straffens Grad for eenhver, bliver at afgiøre, efter een hvers meer eller mindre Deeltagelse, da det med de fremlagte Præste Attester er godtgiort at de 4 først ommeldte Tiltalte ere meget over Lavalder, men den sidste kun i sidt 14de Aar. Hvad angaaer den 1ste nemlig Peder Nielsen Nedre Golten, da er det oplyst at han er i temmelig gode Formues Omstændigheder, og altsaa ikke af Trang er bleven forført til at stiæle, at han tilforen har været berygtet for ikke at være frie for Hang til Tyverie og endelig at han tilforen har stiaalet 13 stkr tørrede Sej fra Mons Andersen Glæsnæs, og naar nu hertil lægges at Forbrydelsen i sig selv er qvalificeret i Henseende til Krænkelsen af, den Sikkerhed, som Lovene søger at skaffe Græsgangene, samt den Alder den Tiltalte har, der maae forudsætte at han har saamegen Erfarenhed, at han maatte saa meget meere kunde indsee Handlingens Lastværdighed, saa er der indtet der taler for ham til Straffens Formildelse, men han maae i Betragtning heraf og den Skade de Bestiaalne have lidt, blive at ansee med høyeste Straf for første gangs begaaet Tyverie, som ved Forordningen af 20de Febr: 1789 §: 1 er fastsadt til 2 Aars Tugthuus Arbejde. Den 2den Tiltalte nemlig Søren Olsen Nedre Golten, har vel i det Heele, uden Undtagelse deeltaget i Tyveriet og saaledes giort sig i Hoved-Sagen lige skyldig med den første, men, da han i Følge hans Alder ikke kan ansees at have den Erfarenhed, som denne, ej heller er berygtet for eller har forøvet Tyverie tilforn, samt er i mindre Formues Omstændigheder, og endelig da hans Bekjendelse har været meere ligefrem og oprigtig her for Retten, saa bliver dette at tage i Betragtning, og i Følge heraf Straffen for Ham, at bestemme til 18 Maaneders Tugthuus Straf. Den 3de Tiltalte nemlig Marthe Johannes Datter og den 4de Tiltalte Anna Johannes Datter
1815: 387
Nedre Golten, have vel ikke været med deres Mænd da disse stial de omhandlede Faar, men de have dog tilstaaet at have været vidende om at Mændene rejste ud i dette Ærende, og ved Hjemkomsten har i sær Anna Johannes Datter, befattet sig med at klippe Ulden af Faarene, som hun vidste vare stiaalne, ligesom de begge have deelt og benyttet sig af Ulden, samt \som forommeldt/ modtaget Kjødet til Forbrugelse i deres Huusholdning og dette altsammen efter at de begge vidste Faarene vare staalne, og saaledes ikke allene have været Medvidere men tillige Deeltagere i Tyveriet, ved hvilken deres Handlemaade, de unægtelig har qvalificeret sig til Strafs-Lidelse efter bemeldte Forordning af 20de Februarii 1789 den 1ste og §: §:. Men da herved kan komme i Betragtning at disse som Fruentimmer, og opdragen i Uvidenheds Tilstand, som Bønder Folk, der i det hele har liden Oplysning, ikke her kundet indsee Følgerne af denne deres Handling, da de formodentlig ikke har kundet troe Deres Mænd vilde bringe dem til at begaae noget som kunde være til deres Fordervelse, og de som een Følge heraf heller ikke har kundet overtale sig til at angive Handlinger, hvorved de maatte beskjemme deres Mænds Rygte, og saaledes deres Handlinger ikke i Henseende, Hensigten var saa ond, som den i Udøvelse virkelig er, saa bliver i Betragtning heraf, og da der paa deres Vandel i Fortiiden, ikke er klaget, deres Straf at bestemme til 6 Maaneders Tugthuus Straf for dem hver. Den 5te Tiltalte Mons Olsen Nedre Golten er efter den fremlagde Præste Attest under Lavalder, af hvilken Aarsag hans Straf, i Følge meerbemeldte Forordnings §:, bliver for første Gangs begaaet Tyverie, at bestemme til at pidskes med Riis i Fængsel, af Sløtteren under Fogdens Opsyn. Endelig bliver de Tiltalte at tilpligte een for alle og alle for een at udrede alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, og der iblandt de 2de første til Auditeur og Toldprocureur Rogge og de 3de sidste til Procurator Christensen, som deres Defensorer et billigt Sallarium.
Ved Sagførelsen har intet ulovligt Ophold, eller Forsømmelse fundet Stæd.
Thi Kjendes for Ret:
Tiltalte Peder Nielsen Nedre Golten og Søren Olsen Nedre Golten, bør hensettes til Arbejde i Bergens Tugt og Manufactuur-Huus den første i 2 siger To Aar, og den sidste i 18 siger Atten Maaneder, Martha Johannes Datter og Anna Johannes Datter bør hensettes til Arbejde i bemeldte Tugt og Manufactuur-Huus hver i 6 siger Sex Maaneder, og Drengen Mons Olsen Nedre Golten bør straffes med Riis i Fængsel af Slutteren under Fogdens Opsigt. Saa bør de og Een for alle og alle for een, at betale i Skades Erstatning, til Handels Gesell Christian Gabrielsen 42 rbd N: W:, til Iwer Knudsen Toftetræet 12 rbd 2 mrk N: W:, til Endre Aamundsen Glæsnæs eller dennes Fader Aamund Olsen, 14 rbd 2 mrk N: W:, til Anders Aamundsen Glæsnæs 16 rbd N: W:, til Ole Michelsen Golten 6 rbd 1 mrk N: W:, til Aamund Aamundsen Tøn/n/ewiig 11 rbd 2 mrk N: W:, til Lasse Thomassen Glæsnæs 14 rbd 2 mrk N: W:, og til Johannes Iwersen Glæsnæs 14 rbd 3 mrk N: W: tilsammen 131 rbd, siger Eet Hundrede, Tredewe og Een Rigsbankdaler Nawne Werdie, saa bør og de 4re første Een for alle og alle for Een betale i Erstatning til Peder Olsen Glæsnæs og Johannes Nielsen Golten 9 rbd 2 mrk N: W:, og til Mons Andersen Glæsnæs 11 rbd 2 mrk N: W:, tilsammen Tywe Rigsbankdaler og Fire Rigsbankmark Nawne Werdie.
1815: 387b
Endelig bør samtlige Tiltalte, Een for alle og alle for Een betale alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, samt de 2de første til Auditeur og Toldprocureur Rogge og de 3 sidste til Pr: Christensen i Salarium til hver 8 rbd siger Otte Rigsbankdaler Sølv Werdie.
Det idømte at udredes inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og det øvrige efter Øvrighedens Foranstaltning, under Adfærd efter Loven.
Af de Tiltalte var Peder Nielsen, Søren Olsen, Martha Johannes Datter og Mons Olsen Nedre Golten tilstæde i Retten og Erklærede at de med den i Dag afsagde Dom vare Fornøyede, men den Tiltalte Anna Johannes Datter Nedre Golten var ikke tilstæde, da hun var i Barnsnød.
Dommeren Anmerkede ellers her: at denne Dom nu først har kundet blive Afsagt, formedelst den Lange Vej der var at hente de Tiltalte hvilket er blevet hindret ved det i en Tid af 14ten Dage indtrufne Stormende Vejr. Heiberg
Lars Blix de Fine, Anfind Olssen, Jørgen Ellingsen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 14de Martii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Auditeur og Toldprocureur Rogge som Settedommer, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 379.
Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hendrichsen Fadnæs med fleere.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Heiberg og begjerede Tiltalte Niels Olsen Bergstadnæsset, i Anledning af det forrige Rettesdag afhørte Vidne Helge Olsen Fadnæs’s Forklaring, tilspurgt: 1mo Om hand vidste at den Tiltalte Lars Hendrichsen Fadnæs var overladt et stk Ager hvori han Avlede Potates i Aaret 1873? 2do Om han vidste hvor meget Lars Hendrichsen Avlede af Potates i bemeldte Ager Stykke og at han solgte dem til bemeldte Helge Olsen?
Den for Lensmanden i Arne Skibreede forrettende Ole Johannessen Hougswiigen mødte og efter Fogdens Ordre af 9de d: M: frembragte de Tiltalte Løs og Leedig for Retten.
Derefter fremstod Løs og Leedig for Retten Niels Olsen Bergstadnæsset som blev forelæst de af Actor for ham fremsatte Qvæstioner: hvorefter han svarede til den 1ste Jo han vidste at Lars Hendrichsen Fadnæs var i Aaret 1813 bleven overladt et stk Jord af sin Fader, hvori han Avlede Potates. Til 2det Nej Tiltalte veed ikke hvormeget Lars Hendrichsen Høstede af bemeldte Ager eller Jordstykke, men han vidste at deri dette Stykke Jord kunde settes en Aske Potates og formoder {Vidnet} \Tiltalte/ at den Tiltalte \Lars Hendrichsen/ deraf igjen kunde Høste 4 à 5 Asker, sluttelig tillagde Tiltalte at han saae paa at Tiltalte Lars Hendrichsen om Høsten 1813 solgte til Helie Olsen 4 Asker Potates og troer Tiltalte at de vare de samme Potates Lars Hendrichsen havde Høstet af den {af} ham af hans Fader overladte Ager. Paa Grund af denne Forklaring: begjerede Pr: Heiberg Niels Olsen Bergstadnæsset tilspurgt for det 3die, Om han altsaa ikke vidste at de Poteter han kjøbte af Lars Hendrichsen vare Stjaalne? Derpaa svarede Niels Olsen Bergstadnæsset: at da han kjøbte
1815: 388
Poteterne vidste han ikke de vare Stiaalne, da Lars Hendrichsen foregav for ham at han havde faaet dem hos en Mand navnlig Lars Monsen Hougen eller Hougewiigen til hvem han havde Laant endeel Penge og maatte da han ikke kunde erholde samme modtage Potaterserne!! til Betaling, men 4re Uger derefter sagde Lars Hendrichsen Fadnæs ham, at han havde stiaalet de omhandlede Potates fra sin Fader. Niels Olsen Bergstadnæsset sagde paa given Anledning: at Aarsagen hvorfor han ikke giorde Anmeldelse til Øvrigheden om det af Lars Hendrichsen begaaede Tyverie da han blev vidende derom, var fordi Potaterserne den Gang vare forbrugte og troede saaledes at der ingen Anmeldelse behøvedes at skee.
Derpaa fremstod Tiltalte Lars Hendrichsen Fadnæs som benægtede at have sagt til Niels Olsen Bergstadnæsset at han havde faaet Potaterserne til Betaling af Lars Monsen Hougewiigen, men vedblev sin forhen aflagte Forklaring om at saavel han som Niels Olsen Bergstadnæsset begge vare sammen med at optage Potaterserne af hans Faders Ager. Pr: Heiberg begjerede derpaa Lars Hendrichsen Fadnæs tilspurgt om han tilforn har begaaet fleere Tyverier og i saa Fald hvori disse bestaaer? Lars Hendrichsen forklarede i Anledning af Actors fremsatte Spørgsmaal: at han for omtrent 3 à 4 Aar siden stial en Gang nogle Penge, Summen erindrer han nu ikke, fra sin Fader Hendrich Olsen hvilke Penge han leverede til en ustævnt Person Jørgen Gullachsen. Nogen Justits Sag vidste han ikke \at der/ om dette Tyverie blev Anlagt, men han troer at hans Fader og bemeldte Jørgen Gullachsen kom i mindelig Forliig sammen. Fleere Tyverier vidste han med vished at han ikke havde begaaet, ligesom der heller ingen Dom er overgaaet ham.
Defensorerne Christensen og Brandt forbeholdt det Fornødne.
Procurator Heiberg maatte begjere Sagens Anstand til Onsdagen den 29de d: M: som den første Leedige Tid fra andre i Jurisdictionen Berammede Forretninger og formedelst den indfaldende Demel Uge og Paasche Helligt, for imidlertiid efter Continuations Stævning at faae oplyst de nærmere Omstændigheder i Anledning af de 2de {i Dag} Tiltaltes i Dag aflagde Forklaringer.
Eragtet.
Den forlangte Anstand bevilges og blev de 3de Tiltalte overleverede til den Forrettende Lensmand Ole Johannesen Hougswiigen som blev paalagt at frembringe dem til Fogden Bøgh med Anmodning at skaffe dem tilstæde ved Udsettelses Tiden.
Lars Blix de Fine Anfind Olssen Rogge
Aar 1815 den 15de Martii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd sc: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 378.
Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iwersen Kiellewold.
Actor mødte og fremstillede den Tiltalte i Retten frie for Baand og Tvang, hvorefter han fremlagde Continuationsstævning af Gaars Dato Lovlig forkyndt, saa fremlagde han og Amtets extentions Ordre af 8de d: M: {tilligemed} tegnet paa Comparentens Skrivelse af 7de sammes, med den deri paaberaabte Extract af Bergens Byetings{ret} Extrarets Justits Protocol hvorhos han foreviiste den i bemeldte Skrivelse paaberaabte Rea-
1815: 388b
sumtions Kjendelse af 1ste d: M: {tilligemed Skrif} og derefter fremlagde Skriftlige Qvæstioner af Dags Dato, og derefter begjerede den Tiltalte Examineret. Stevningen, extentions Ordren og Qvæstionerne indtages her saalydende. # # men den fremlagde Bytings Extract bliver Acten i sin Tid at vedhæfte.
Defensor Auditeur og Toldprocureur Rogge mødte og forbeholdt det Fornødne.
Derpaa fremstod den Tiltalte Ole Iwersen Kiellewold som blev tilholdt og Formanet til en rigtig og Sandfærdig Forklaring det han Lovede og derpaa svarede til de Skriftlige Qvæstioner saasom til 1ste Den Aften da han og Sørensen forlod Skrederdahlen gik de begge samlede ned til Byen. Til 2det det var om Aftenen efter at det var bleven Mørkt og formoder Tiltalte at Klokken kunde være 8. Til 3die De var ingenstæds inde i Byen, men gik omkring i Søegaardene for at eftersee om de kunde finde nogen Baad til at undvige af Byen med. Til 4de: De talede ikke med nogen, endskiøndt de saa adskillige Folk paa Gaderne. Til 5te De rejste af Byen omtrent Kl: 2 om Morgenen. Actor begjerede derpaa den Tiltalte forelæst den fremlagde Byeting Extract hvilket han for sit Vedkommende erkjendte for Rigtig og paastod at hans Forklaringer saavel Der som Her, vare Rigtige og Sandfærdige.
Af de indstævnte Vidner fremstod derpaa:
1. Inger Hendrichs Datter som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa hun i Kraft af den Eed hun veed Byetinget har Aflagt: forklarede at være 36 Aar gammel og i Tjeneste hos Frue Majorinde Kahrs samt ubeslægtet med Tiltalte, hun blev derpaa forelæst hendes og Pigen Anna Lars Datters Forklaring inddraget i Byetings Extracten pag: 5 og 6 den hun erkjendte og gjentog som rigtig. Actor begjerede derpaa dette Vidne tilspurgt: 1ste Hvorledes hun kom i Kundskab om det skeede Indbrud og Tyverie? 2det Hvor de bortstiaalne Koster Laae? 3de Hvilket Tegn til Indbrud der fandtes og om Tyvene havde efterladt noget Indbruds Instrument eller noget andet dem tilhørende? og 4de Om der laae eller plejer ligge Folk paa Gaarden Lindenberg eller i Nærheden deraf? Herpaa svarede Vidnet saasom til 1ste Fredagen den 16de December om Morgenen kom Pigen Anna Lars Datter, der har sit Natteleje {hos F} i en Bygning som staaer paa Lindenberg paa den saakaldede Øwregaard, Hjem til Frue Kahrs med Melk og Fortalte at hun havde opserveret, at Rulle Gardinerne i Hoved Bygningen, som Dagen tilforn vare foretrukne fandtes nu at være {frat} trukken fra Vinduerne, hvilken faldt hende Mistænkelig, af hvilken Aarsag Vidnet tilligemed forbenævnte Anna Lars Datter strax forføyede sig ud paa Gaaden for at eftersee hvorledes Gardinerne kunde være frakomne Vinduerne, og fandt de da ved Ankomsten at en Luge for et Vindue ved Bagsiden af Huuset var sønderbrækket, en Rude udslaget af Vinduet og Vinduet Aaben, de eftersaae da i Huuset og fandt at de af Frue Kahrs opgivne, deels tilbage komne og deels ikke tilbage komne, Ting var borte. Til 2det De bortstiaalne
1815: 389
Koster hængte og laae, deels i Kiøkkenet og deels i Huusets andre Værelser, til hvilke Tyvene havde faaet Adgang til ved at tage Nøglerne som laae i et Skab i Kiøkkenet og til hvilket Skab Nøgelen igjen laae paa en Hylde i Kiøkkenet. Til 3de Der fandtes intet andet Tegn til Indbrud end som af hende forhen er ommeldt og fandtes der intet enten Indbruds Instrument eller andet Tyvene tilhørende. Til 4de Nej der laae ingen Folk i den Bygning hvor Indbrudet er skeet, ej heller Plejer der at ligge Folk, undtagen høyeste Sommer enkelte Gange Fruen selv plejer at ligge der, men derimod laae der Folk i Bygningen paa Øvregaarden som ligger omtrent et Par Hundrede Skrit fra bemeldte Hoved Bygning. Vidnet kjender ikke Tiltalte Ole Kiellewold og ved ikke at hun har seet ham førend paa Raadstuen, da hun der aflagde Forklaring. Videre vidste hun ikke til Oplysning og da hun havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev hun demitteret.
2det Vidne Anna Lars Datter fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorefter hun under den af hende den 18de Januarii sidstleden ved Byetinget aflagde Eeds Kraft forklarede at være 25 Aar gammel og i Tjeneste hos Frue Majorinde Kahrs paa Gaarden Lindenberg som Malkepige, samt er ubeslægtet med den Tiltalte. Til de af Actor fremsatte 4re Spørgsmaale forklarede hun sig i et og Alt Overeensstemmende med næst foregaaende Vidne Inger Hendrichs Datter hvis Forklaring hun gjentog som sin egen efter at hendes og bemeldte Ingers Forklaring i Bytings Extracten pag: 5 og 6 var hende forelæst og af hende vedtaget som rigtig. Tillæggende at hun har sit Natteleje i Bygningen paa Øvregaarden og er den Anna Lars Datter som bemeldte Vidne Inger Hendrichs Datter har Omforklaret. Videre vidste hun ikke til Oplysning og da hun havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev hun demitteret.
3de Vidne Arrestforvarer Hans Bendt fremstod derpaa og blev formanet til at Vidne Sandhed hvorpaa han blev forelæst de Tiltaltes Forklaring i Byetings Extracten pag: 5 angaaende det der ommeldte Stryelerrets Betræk af en Madras samt hansVedkjendelse deraf, hvilken han nu gjentog som rigtig samt Tillæggende at bemeldte Betræk var ham tilbageleveret i uskad Stand og hvilket Betræk han nu ikke havde med sig, men forbeholdt at foreviise naar Sagen forekommer, for Resten har han ikke midstet noget \den Tid/ som han Formoder nærværende Tiltalte skulle have taget. Demitteret indtil videre.
Actor begjerede derefter Sagens Anstand til den første for Retten leedige Tid for imidlertiid om muelig at faae fleere Vidner indkaldet og derefter at slutte Sagen.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til {Torsdagen} \Fredag/ den 31te d: M: Formiddag Kl: 11 som den første Ledige Dag formedelst andre allerede berammede Forretninger og den indtreffende Demmel Uge og Paasche Helligt.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes til Byens Arrest.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellingsen
Anfind Olssen Jørgen Hanssen
1815: 389b
Aar 1815 den 16de Martii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede
Gammelt Undersøgelses Forhør angaaende stemplings Seddelen - see Folio 379.
6te Deponent Jacob Jacobsen Henne fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han forklarede at være 64 Aar gammel og Huusmand paa Gaarden Henne i Schiolds Skibreede, han blev derpaa foreviist den {ved} Forhøret ved Nordhordlehn, vedhæftede Stemplings Seddel den han sagde sig ikke at gjenkjende, da han ikke kan læse Skrift, men nogen Tid for den 7de Søndag efter Trinitates forrige Aars Sommer, var Deponenten i Arbejde hos hans Svoger Niels Jonsen Øfstebøe /: afhørt som 4de Deponent :/ hvor der da kom en liden Dreng fra Anders Andersen Lund og bragte en Seddel til Øfstebøe hvilken Seddel efter Drengens sigende skulde indeholde opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen efter bemeldte Søndag i Anledning af de høye Korn-Priiser, til hvilken Ende den skulde sendes fra Mand til Mand. Da Vidnet gik hjem om Dagen tog han bemeldte Seddel med sig hvor 1ste Deponent Mons Pedersen Giemmeland[s] lille Søn kom og til hvilken Deponenten leverede Seddelen. Deponenten var ikke i Byen den 25de Julii f: A: og ved altsaa ikke hvad der da er passeret, og da han intet videre vidste til Oplysning og han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
7de Deponent Mons Mathiassen Lund fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 38 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Lund i Schiolds Skibreede, han blev derpaa foreviist Seddelen qvæstionis, den han sagde sig ikke at kunde Gjenkjende da han ikke kan læse Skrift, men noget for den 7de Søndag efter Trinitatis forrige Aars Sommer kom hans Naboe Anders Andersen Lunds lille Søn og bragte med sig en saadan Seddel som den her foreviiste, hvilken han sagde skulle bringes fra Mand til Mand og da bemeldte Dreng havde Ærende til Gaarden Øfstebøe bragte han ogsaa Seddelen med sig derhen, Bringeren af Seddelen sagde ikke hvad den skulle Indeholde, men siden fik Deponenten at vide, den skulle Indeholde Opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen efter bemeldte Søndag i Anledning af de høye Korn-Priiser. Deponenten var i Byen den 25de Julii f: A: for at kjøbe sig ½ Skieppe Salt, men Deponenten var ikke nærværende ved noget Opløb enten ved Raadstuen eller noget andet Sted i Byen og veed altsaa ikke hvad derved er foregaaet. Videre sagde han sig ikke {til} at vide til Oplysning, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev han demitteret.
Derpaa fremstod
1815: 390
8de Deponent Anders Andersen Lund som blev formanet til Sandhed og derpaa Forklarede at være 50 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Lund i Schiolds Skibreede, han blev derpaa foreviist Seddelen qvæstionis den han sagde sig, ligesaa lidt som nogen Anden at have seet tilforn, men hans lille Søn og hans Naboe næst forhen afhørte 7de Deponent have fortalt ham at en Seddel skal være passeret Gaarden Lund paa en Tid Deponenten ikke var tilstæde og at bemeldte hans Søn skulle have bragt den til Gaarden Øfstebøe samt at den var kommet Deponentens Søn i Hende fra Gaarden Hougsdahl. Deponenten fik siden at vide at Seddelen indeholdt Opfordring til Almuen at møde i Bergen i Anledning af de høye Korn-Priiser. Deponenten var ikke i Byen den 25de Julii f: A: og veed altsaa ikke hvad der er passeret og da han saaledes intet videre vidste til Oplysning, men han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
9de Deponent Lars Rasmussen Hougsdahl fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 44 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Hougsdahl i Schiolds Skibrede, han blev derpaa foreviist Stemplings Seddelen qvæstionis og efterat han her i Retten havde Gjennemlæst denne Seddel, sagde han at han ikke tilforn har seet denne, men derimod forklarede han at i Afvigte Aars Sommer nogen Tid for den 25de Julii passerede en Seddel forbie Gaarden Hougsdahl paa hvilken der alleene var Skreven 3 à 4 Lin/n/ier hvis Indhold var at Almuen skulle samles i Bergen for at tale med Øvrigheden og Borgerne om det ikke var Mulig at faae Lindring i Korn-Priiserne formedelst den store Hunger og Ellendighed der er over alt paa Landet, men da denne Seddel \ikke/ var underskreven med noget Navn, saa ville Deponenten ikke befatte sig med den, og da hans Naboe Michel Nielsen var kommet til og tillige havde læst Seddelen blev den strax med Deponentens Dreng sendt til Gaarden Lund. Deponenten eller bemeldte hans Naboe Michel Nielsen var ikke i Byen den 25de Julii f: A: og veed altsaa ikke hvad der er paaseret. Og da han saaledes intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
10de Deponent Michel Nielsen Hougsdahl fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 47 Aar gammel og boesadt paa bemeldte Gaard Hougsdahl i Schiolds Skibrede, han blev derpaa foreviist Stemplings Seddelen qvæstionis og efterat han havde Gjennemlæst samme forklarede han sig i alle Deele Overeensstemmende med næst afhørte 9de Deponent hvis Forklaring han gjentog som sin egen, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.
Da de fleedste af de her afhørte Deponentere har forklaret ikke at have seet nærværende Stemplings Seddel tilforn og 5te Deponent Wintzians Andersen Samdahl har forklaret at en Stemplings Seddel er til ham indløben fra Samnanger Sogn i Sundhordlehns Sorenskriverie, og saaledes ingen videre Oplysning her for Tiden kan faaes, saa bliver dette Forhør herved sluttet, og skal saa hastig Muelig blive beskreven og Amtet tilstillet.
Heiberg Lars Blix de Fine Anfind Olssen
1815: 390b
Aar 1815 den 17de Martii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Fol: 385.
Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten og begjerede derpaa de til i Dag ved Mundtlig Varsel indkaldte Vidner paaraabte og forelæste den Tiltaltes Forklaring i præliminair Forhøret p: 3 samt deres Forklaring indhentet angaaende den Tiltaltes i deres Tjeneste udviiste Opførsel.
Defensor forbeholdt det Fornødne.
19de Vidne Battallions Commandeur ved det Borgerlige Artellerie og Kjøbmand Albert Henrich Krohn fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 39 Aar gammel og boesat paa Lunggaarden her i Jurisdictionen han blev derpaa forelæst den Tiltaltes Forklaring i preliminair Forhøret pag: 3 og derefter forklarede at han synes at gjenkjende den Tiltalte for at have været i Vidnets Tjeneste den ommeldte Tid paa Handelsstuen i Bellggaarden paa det Tydske Contoir, men da Vidnets Handelsstue der, den Tid blev bestyret af Handesforvalter!! Beren Radtmann og denne da Hyrede og Afskjedigede Folkene saa kan Vidnet ikke erindre enten hvor længe Tiltalte tjente der eller hvorledes hans Opførsel var, men Vidnet har saavidt han Erindrer ikke hørt noget Klagemaal over den Tiltalte. Og da [han] intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
20de Vidne Kjøbmand Berent Radtmand fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 40 Aar gammel og boesat som Kjøbmand her i Bergen, han blev derpaa forelæst den Tiltaltes Forklaring i preliminair Forhøret pag: 3 hvorpaa han forklarede: at han Gjenkjender den Tiltalte for at have tjent paa næst foregaaende 19de Vidnes Handelsstue for omtrent 9 à 10 Aar siden, da Vidnet var Handesforvalter!! paa bemeldte Stue, men da det er saa længe Siden kan Vidnet ikke erindre i hvor lang Tid den Tiltralte tjente der, men Vidnet veed at {hans} \den Tiltaltes/ Opførsel i denne Tjeneste var Upaaklagelig. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.
Den Tiltalte havde intet at indvende imod disse Vidners Forklaringer.
Pr: Brandt maatte begjere Sagen udsat til Torsdag den 30te d: M: som den første ledige Tid formedelst andre allerede berammede Forretninger og den indfaldende Paasche Helligt, for om Muelig til den Tid at kunde slutte fra sin Side.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges paa den af Procurator Brandt anførte Grund.
Den Tiltalte blev derpaa overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.
1815: 391
Samme Dag og Stæd continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 378.
Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.
Actor Procurator Brandt mødte og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten samt tilkjendegav, at, da han formedelst Justits Protocollens idelige Brug af Retten i de sidste 8te Dage, ikke har funden Lejlighed til at gjennemlæse Sagen og da Sorenskriveren ikke heller har haft Tid til at meddeele ham nogen Udskrift, maatte han begjere Sagens Anstand til førstkommende Tirsdag den 21de d: M:, til hvilken Tid han haabede at faae Lejlighed til at Deducere Sagen til Doms fra sin Side.
Defensor forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret, for at henbringes i Byens Arrest.
Lars Blix de Fine Heiberg Anfind Olssen
Aar 1815 den 21de Martii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 377.
Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorefter han fremlagde: 1. Attest fra Chefen for Trondhiems Roeflottillie Søe Lieutenant Christie, betreffende Jørgen Grundt, datr: 22de f: M: 2. Aamund Aamundsens Døbe og Confirmations Attest af 21de f: M: for det 3de Attest fra Sognepræsten i Leirdahl Hr: Bøgesen af 11te f: M: hvilken viiser at ingen Attest for Grundts Alder kan erholdes, hvorefter han begjerede de fremlagte Attest!! {for} de Tiltalte forelæst samt Tiltalte Grundts Alder af Retten Skjønnet.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Bemeldte 3de Attester indtages her saalydende. # #
Af disse Attester blev den første og tredie forelæst Tiltalte Jørgen Mathias Grundt og Erklærede han sig at den førstnævnte var rigtig og ham vedkommende. I Anledning af den sidste sagde den Tiltalte at Navnene i Attesten paa hans Forældre og Søster vare Rigtige, Tillæggende at da hans Forældre fløttede her til Byen var han omtrent 7 à 8 Aar gl: og veed han ikke rettere end han er døbt i Aardahls Annex Kirke og Leirdahls Præstegield. Retten Skjønnede derpaa: at hans Alder omtrent kan være 40 Aar. Attesten No 2 blev derpaa den Tiltalte Aamund Aamundsen forelæst og af denne vedtaget som sig vedkommende.
Pr: Brandt maatte i Anledning af de øvrige reqvirerede Documenter som endnu ikke ere ham indløben, begjere Sagen udsat for det første til Fredagen den 31te d: M: \Formiddag Kl: 9/, som den første Ledige Dag efter Helligdagene.
Eragtet.
Den forlangte Anstand bevilges som den første, fra andre berammede Forretninger Leedige Tid.
Tiltalte Grundt blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest og Aamund Aamundsen indtil videre demitteret.
1815: 391b
Samme Dag continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 391
Procurator Brandt som Actor, contra Erich Hansen Brattelien.
Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten hvorefter han fremlagde Indlæg af Dags Dato, til hvilket han Refererede sig og indlod saaledes Sagen Dom.
Defensor Pr: Christensen mødte og begjerede Sagens Anstand til næstkommende Fredag 8te Dage, som den første for Retten ledige Tid efter de forestaaende Helligdage. Bemeldte Indlæg blev læst og her indtages saal: # #
Eragtet:
Den af Defensor forlangte Anstand bevilges til Fredagen den 31te d: M: Formiddag Kl: 10 som den første ledige Tid efter Paasche Helligt fra andre allerede berammede Forretninger.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellingsen
Anfind Olssen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 22de Martji holdtes Extraretten i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de edsorne Laugrettesmend Lars Blix de Fine og Anfind Olsen hvorda udi Justits-Sagen Procurator Brandt som Actor, contra Jens Tørrissen Brudvig, blev aflæst følgende:
Dom:
Efter Amtets Ordre af 11te Octobr: og 7de Novembr: 1814 og sammes Extentions Ordre af 11te Novembr: samme Aar tiltales Jens Tørrissen Brudvig under denne Sag for at have gjort sig skyldig i adskillige Tyveriers Forøvelse paa Gjervig med flere Gaarde under Nordhordlehns Jurisdiction. Under Sagens Behandling er det deels med den Tiltaltes egen Tilstaaelse, deels med de førte Vidner og Kosternes Forefindelse i den Tiltaltes Værge, beviist, at han har stjaalet fra følgende Personer, nemlig: 1; Fra Berge Pedersen Gjærvig en Skjæppe Potatos, taxeret for 1 rbd N: W:. 2; Fra Jens Johannessen Rivenæs 30 Kander suur Melk, 13 Kander Rømme eller tyk Fløde, 1 Kande med Rømme og Melk tilsammen, ½ Kande Rømme allene, tilligemed enTræebøtte paa en Kandes Størrelse, alt tilsammen taxeret for 10 rbd 4 mrk N: W:. 3; Fra Ole Olsen Rivenæs 13 Kander suur Melk og ½ Kande Rømme tilligemed en Træebøtte paa ½ Kandes Størrelse, tilsammen taxeret for 15 mrk Rigsbankpenge N: W:, og endelig en Æske med Smør og et Fad med Grød, tilsammen taxeret for 4 Rbmrk N: W:. 4; Fra Jacob Andersen Wiig ½ Skjæppe Potatos, taxeret for 4 mrk Rbp: N: W:. 5; Fra Johannes Pedersen Garnæs en Slibesteen, taxeret for 1 rbd 4 mrk N: W:. 6; Fra Johannes Thomassen Garnæs en Linlærreds Skjorte, 1 Stryelærreds Ditto samt et Stryelærreds Forklæde, tilsammen taxeret for 5 rbd N: W:. 7; Fra Ole Qvamme 3de Stykker brede Bord, tilsammen taxeret for 1 rbd 2 mrk N: W:. 8; Fra Sjur Johannessen Revem 3 Kander Rømme og 4 Kander Melk, tilsammen taxeret for 1 rbd 4 mrk N: W:. 9; Fra Helge Larssen Hekland en Staur med Rug samt et Sæt Fiskeliner, tilsammen taxeret for 67 rbd N: W:. [10;] Fra Ole Johannessen Hekland et Sæt Fiskeliner, taxeret for 66 rbd 4 mrk N: W: 11; Fra Halvor Monssen Øye en Stryelerreds Skjorte, 4 Mrk Smør og 5 Mrk Ost, tilsammen taxeret for 2 Rbd 2 mrk 8 s N: V:. 12; Fra Anders Rasmussen Egemoe en brun og en sort Vadmels Kufte, begge taxeret for 5 Rbd N: W:, og 13; Fra Ingebrigt Johannessen Wemmelvig en Staur med Havre, taxeret for 5 Rbmrk N: V:. Fremdeles, har den Tiltalte, om ikke tilfulde beviislig, dog paadraget sig den høyeste Grad af Mistanke for, Natten mellem den 8de og 9de Novembr: forrige Aar, da han undveeg fra Byen, at have stjaalet paa Gaarden Thuenæs, fra Ole Johnsen, en Sexærings Baad, taxeret for 25 rbd N: W:, og fra Johannes Johannessen en Spansk Tyrehuud og et norsk Faareskind, begge taxerede for 27 rbd 2 mrk N: V:. Endelig er det sandsynligt, at det paa Gaarden yttre Brudvig, hos den Tiltaltes Broder Tørres Tørressen bemeldte Nat attenterede Tyverie, ogsaa af den Tiltalte Jens Tørrissen Brudvig er forøvet. Ved disse deels bevislig og deels formodentlig begaaede Facta, havde den Tiltalte uimodsigelig paadraget sig Tyvs Straf, i Overeensstemmelse med Forordningen af 20 Februar 1789, dens 1ste §, om han havde levet, men da han, som den fremlagde Attest, af 11te Januar d: A:, fra Forstander Bredal udviser, er død i Bergens Sygehuus, saa bortfalder naturligviis al Qvæstion om Strafs Lidelse i denne Anledning. Men da den Afdøde, som ovenfor godtgjort, har gjort sig skyldig i flere ikke ubetydelige Tyverier, hvorved flere Personer har lidt Skade, den disse lige saa billig som
1815: 392
retferdig burde blive erstattet, og der, i Følge hans Forbrydelse rettelig er anlagt Sag mod ham, hvorda det offentlige er sadt i betydelig Udgivt, saa maae hans Boe blive pligtig at erstatte saavel Værdien af de Koster, der ikke er deres Ejer i uskad Stand tilbageleveret for saavidt Erstatning derfor ikke er frafaldet, som alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, om bemeldte hans efterladte Boe dertil er noget ejende. Hvad nu Erstatningen for de stjaalne Koster angaaer, saa da disse deels og for det meste ere deres Ejere igjen i uskad Stand tilbageleveret, deels af dem for det manglende frafaldt Erstatning, saa bortfalder Erstatningen herfor, undtagen for de fra Ole Qvamme stjaalne 3de Stykker brede Bord, som ikke ere tilbage komne og hvis Værdie 1 rbd 2 mrk N: W: altsaa bliver at bestemmes, af den Afdødes Stervboe at udreedes. Saa bliver og fremdeles at bestemme, af bemeldte Stervboe, om der noget er ejende, at udredes alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger samt til Actor Skyds Omkostninger 2 rbd 2 mrk 10 s: N: W: og Diæt 3 Rbd S: V: og endelig til Actor og Defensor et passende Sallarium.
Ved Sagførelsen har ingen Forsømmelse fundet Sted.
Thi Kjendes for Ret:
Tiltalte og nu afdøde Jens Tørrissen Brudvigs Stervboe, bør, om det noget ejende er, at udrede i Skades Erstatning til den bestjaalne Ole Qvamme 1 rbd 2 mrk, siger en Rigsbankdaler og to Mark Navneværdie; saa bør og bemeldte Stervboe udrede alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, hvoriblant til Actor, Procurator Brandt, Skyds Omkostninger 2 Rbd 42 s: N: W:, siger to Rigsbankdaler, fyrretyve og to Rigsbankskilling Navneværdie, Diæt 3 rbd, siger tre Rigsbankdaler Sølv værdie og Sallarium 8 rbd, siger otte Rigsbankdaler Sølvværdie, samt til Defensor, Procurator Christensen Sallarium 5 Rbd, siger Fem Rigsbankdaler Sølv værdie.
At efterkommes og udredes i den Orden og Maade som Lov og Anordning bestemmer og efter Øvrighedens Foranstaltning.
Lars Blix de Fine Heiberg Anfind Olssen
Aar 1815 den 30te Martji blev een Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de Eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda blev foretaget
Gammel Justits Sag see Fol: 390.
Foged Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt, som tilkiendegav at da nogle Documenter, som han har reqvireret, ikke ere indløbne, har [han] ikke kundet slutte Sagen til i Dag og derfor maatte \begiære/ samme udsadt til i Onsdagen \den 5te April/
{Defen} Den Tiltalte var i sin Friehed tilstæde ved Retten.
Defensor mødte og forbeholdt det fornødne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Onsdag d: 5te Aprill om Eftermiddagen Kl: 3.
Den Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Lars Blix de Fine Heiberg Anfind Olssen
Aar 1815 den 30te Marti blev en Extra Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Bopæl i Bergen og Retten bestyret af mig Auditeur Rogge som Sættedommer i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda blev foretaget
Gammel Justits Sag see Folio 387
Foged Bøgh som Actor cont: Lars Henrichsen Fadnæs m: fl:
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg og fremlagde Continuations Stævning af 25de d: M: i forkyndt Stand. Hvorefter han begjerede de Indstævnte paaraabte og Henrich Olsen Fadnes og Jørgen Gullachsen Fadnes forelæst den Tiltalte Lars Henrichsens Forklaring til Protocollen d/en 14de d: M: og deres Erklæring derover indhæntet. Saa mødte og den Forrettende Lensmand i Arne Skibrede Ole Johannesen Hougsvigen som frembragte de Tiltalte der nu vare løse og ledige i Retten tilstæde, og som derhos tilkjendegav, at han formedelst det i Overgaars og igaar indtrufne Uveir og Uføre ikke førende idag har kunnet frembringe de Tiltalte, ligesom de Indstævnte Vidner af samme Aarsag ikke førend idag have kunnet møde. Den fremlagte Stævning indtages her saa lydende.
Defensorerne for-
1815: 392b
beholdt det fornødne.
Derefter fremstod indstævnte Henrich Olsen Fadnes for hvem blev forelæst tiltalte Lars Henrichsens Forklaring sidste Rettesdag, hvortil han svarede: at i 1808 eller 1809, Tiden kan han ikke saa nøye bestemme, laae han her i Garnisonen som Soldat, og ved hans Hjemkomst fortalte hans Hustrue Kari Jacobs Dtr: ham, at der i hans Fraværelse var begaaet et Tyverie paa Gaarden af nogle Sølvpenge 5 a 6 rd dansk Courant. Bemeldte hans Hustrue sagde ham tillige, at dette Tyverie var begaaet af hendes Stedsøn Lars Henrichsen Fadnes der selv havde tilstaaet Tyveriet for hende og han havde sagt hende at have leveret bemeldte stjaalne Sølvpenge til Jørgen Gullachsen. Nogen Tid derefter skal Lars Henrichsen Fadnes, da hun trængte paa ham om igjen at bringe de stjaalne Penge tilbage, rigtig ogsaa have tilbageleveret hende omtrent 3 rd af meerbemeldte Sølvpenge, hvilke Lars Henrichsen efter hans Hustrues Sigende foregav af have modtaget af Jørgen Gullachsen. Fleere Penge kom ikke tilbage igjen, uagtet hans Hustrue bestemt savnede 1 Specie foruden nogle fleere Smaapenge. Da han, nemlig Henrich Olsen Fadnes, havde Jørgen Gullachsen mistænkt for at have modtaget Kosterne af Lars Henrichsen, lod han Jørgen Gullachsen ved et privat Søgsmaal saggive for Retten {og} og hvori der i Aaret 1810 blev afsagt Dom. Fleere Tyverier vidste han ikke at hans Søn Lars Henrichsen Fadnes har begaaet, ligesom han heller intet videre vidste til Oplysning. Procurator Heiberg begiærede denne Deponent forelæst hans Hustrue Kari Jacobs Dtrs: Forklaring d/en 2den og Helje Olsen Fadnes’s Forklaring den 9de d: M: og hans Erklæring derpaa indhæntet om hvorvidt samme er rigtig eller ikke. Efter de af Actor forlangte Forklaringer var bleven Henrich Olsen Fadnes forelæst, svarede han, at samme i et og alt forholdt sig rigtig, nemlig at han havde overladt Lars Henrichsen et lidet Stykke Jord for deri at sætte Potates. Denne saavelsom hans forhen under Sagen aflagte Forklaring bekræftede Henrich Olsen Fadnes med hans corporlige Eed og blev demitteret.
Derefter fremstod Jørgen Gullachsen, der sagde sig at være 28 Aar gammel og Soldat, hvorefter den af Actor af tiltalte Lars Henrichsen den 14de d: M: aflagte Forklaring blev ham forelæst, og hvortil han svarede: at for circa 5 a 6 Aar siden bragte tiltalte Lars Henrichsen Fadnes ham nogle Sølvpenge, men hvormange veed han ikke at kunne opgive, uden at nævne noget videre, i hvilken Anledning han, sc: Jørgen Gullachsen, {skal} sagde ham at han ikke vilde have noget med bemeldte Sølvpenge at bestille, men saavidt han erindrer sig nu sagde han tillige til Lars Henrichsen at han kunde bringe Sølvpengene hen hvor han havde faaet dem. Lars Henrichsen lagde derpaa Pengene i en saa kaldet Hæk paa Væggen, hvor de i nogen Tid bleve liggende, indtil Henrich Olsen Fadnes’s Hustrue beklagede sig over at hun havde mistet endeel Sølvpenge, og da han blev vidende herom bragte han Henrich Olsen Fadnes’s Hustrue Kari Jacobs Dtr: de Penge Lars Henrichsen havde henlagt i den ovenmeldte Hæk. Videre vidste han ikke at forklare og blev demitteret.
Actor paa Grund af det idag passerede og for at faae Kari Jacobs Dtr: Fadnes indkaldt {mer} begjerede Sagen udsat til Fredagen d/en 7de April førstkommende som den første ledige Tid
1815: 393
formedelst andre i Jurisdictionen allerede berammede Forretninger.
Eragt:
Den forlangte Anstand bevilges paa den af Actor anførte Grund til Fredagen d/en 7de April førstkommende Kl: 10 slet, til hvilken Tid Actor vil besørge de Tiltaltes Møde i Retten, ligesom de Tiltalte nu for Retten overleveres ham til fornøden Bevogtning.
Lars Blix de Fine Anfind Olssen Rogge
Sam/m/e Dag og Stæd om Eftermiddagen Kl: 3 blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg, som const: Sorenskriver, tilligemed de {tvende} \4re/ eedsvorne Laugrettesmænd, og Meddomsmænd: Lars B: de Finne, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen. Hvorda blev foretaget:
Nye Justitzsag
Foged Bøgh som Actor, contra Arbejderne paa Aarstads Papiirmølle, Lars Hansen og John Andersen, angaaende Mordigst og voldsomt Overfald paa Mesteren ved bemeldte Mølle, John Smith.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremlagde Stævning af 25 den/n/es, forsynet med Dom/m/erens berammelses Paategning, {tillig} i forkyndt Stand, tilligemed et under 11 d: M:, optaget Præliminair Forhør. Præliminair Forhøret bliver denne Act i sin Tid at vedhæfte, men Stævningen indtages her saal: #
De Tiltalte Lars Hansen og John Andersen vare i Retten tilstæde, frie for Baand og Tvang; end videre mødte Klageren John Smith. Saa mødte og Tiltaltes af Amtet beskikkede Defensor, Pr: Stadfeldt.
Pr: Brandt begiærede Klageren saavelsom de øvrige indstevnte forelæst deres i Præliminair Forhøret afgivne Forklaring, samt Klagerens nærmere Forklaring indhæntet om hvorlede det er tilgaaet ved det over ham den omforklarede Tid udøvede voldsom/m/e Overfald.
Derpaa fremstod Klageren, Papiirmester John Smith, som blev forelæst hans Klage, inddraget i Præliminair Forhøret pag: 1 og 2, saavelsom de 2 Tiltaltes Forklaringer, fra pag: 4 til 9 incl: Han forklarede sig derpaa saaledes: at det omforklarede Tirsdag den 7 d: M:, om Formiddagen omtrent ved Kl: 10 ½, da Comparenten kom ind i Papiirmøllen, savnede han de derved i Tjenesteværende Fruentim/m/ere fra deres Arbejde, Comp: gik derpaa op til det Huus hvori han boer og fandt han der i Kjøkkenet 2de af disse Fruentim/m/ere, navnl: Sølvi og Engel ifærd med at lave Mad, han tiltalede da disse hvorfor de var gaaet saa tidlig af Arbejde, hvorpaa de svarede, at de ikke viste rettere end Kl: var halv Tolv, men da Comp: sagde dem, at den endnu ikke var 11, saa gik de strax til sit Arbejde igjen; derpaa forføyede Comp: sig op i den saakaldede Nyebygning, hvor Arbejderne har sit Natteleje, og der antraf i Kjøkkenet Konen Randi, saavelsom den Tiltalte, Lars Hansens Kone, Anna Amundsdatter, og da Comp: ligeledes tiltallede disse som de 2 første, svarede Randi ligesom disse og strax forføyede sig til Arbejdet igjen, men Anna Amundsdatter sagde, at det kunde være Comp: ligemeget hvad Tid hun gik hen at koge sin Mad, og da Comp: igjen sagde hende, at dette ikke kunde være ham ligegyldigt, da han vilde have at alle Arbejderne paa en og den sam/m/e og rette Tid skulde gaae hen at koge deres Mad og Spise, saa gik bl:!! (bemeldte) Anna Amundsdatter strax hen til sin Mand, men hvad Sam-
1815: 393b
tale der faldt mellem dem, ved Comp: ikke; strax derefter var Comp: atter i Møllen og kom da Tiltalte Lars Hansen hentil Comp: og spurgte ham, hvorfor han havde været saa Stræng med Tiltaltes Kone, og da Comp: hertil svarede, at han paa ingen Maade havde været strængere med hænde end med de øvrige, som han alle havde befalet at gaae til deres Arbejde, men at Tiltaltes Kone Anna Amundsdatter tvertimod havde svaret Comp: uhøflig, sagde Lars Hansen, at han skulde lære Comp: til, at lade hænde koge Mad, hvorpaa Tiltalte Lars Hansen gik bort, som Comp: siden har faaet at vide, til Byen, omtrent halvanden Times Tid derefter kom bl:!! (bemeldte) Lars Hansen tilbage, og da Comp: spurgte han hvor han havde været, svarte Lars Hansen, det kan han spørge de andre som som!! gaar saa tit bort. Lars Hansen gik derpaa oppaa Loftet og strax derefter gik Comp: ligeledes op paa Loftet for at eftersee nogle Ulddækkener som der var ophengt for at tørres og da Comp: var i arbejde med at trække disse ned og eftertælle dem, kom Lars Hansen hen til ham og sagde, kandske Du meener at jeg har været i Byen for at Sludre, hvortil Comp: svarede, jeg vil intet vide, men gaae blot hen til dit Arbejde, og da Lars Hansen derpaa slog sine Hænder sam/m/en, kastede om sig, med Beenene og brugte Munden tillige, sigende blant andet, at han var ligesaa god Karl som Comparenten, blev Comp: foranleediget til at spørge ham, om han var Fuld eller Gal, befalende ham atter at gaae til sit Arbejde, men istædet for at adlyde den/n/e Befaling, gik Lars Hansen ned af Loftet og da Comp: derefter vilde gaae ned, fandt han Dørren for Trappen Tillaaset, saaledes at han ikke kunde slippe ud; strax derpaa kom Lars Hansen og John Andersen samlede tilbage og saasnart de var kom/m/en oppaa Loftet, kom Lars Hansen først hen til Comp: og raabte John til sig, sigende er jeg Fuld, hvorpaa han spendte Beenene under Comp: saa at Comp: faldt baglenges om paa Gulvet, hvorpaa Lars Hansen kom ovenpaa Comp: og med Knæerne gav ham adskillige Stød for Brøstet. Comp: brugte da al muelig ..m/m/.ge(?) for at kom/m/e op, og saasnart dette var bleven ham mueligt, løb han hentil John Andersen og bad denne om Hjelp, men istæden for at hielpe ham fattede John Andersen ham i Halstørklædet, snørede dette til om Halsen og slog Comp: med Næverne i Ansigtet, slæbende ham langs Gulvet hen mod Trappen, men herved mistede Comp: strax sin Samling, den han ikke fik gandske igjen førend han var kom/m/et ind i sin Stue, dog kan han erindre, at medens han blev slæbt langs ad Gulvet paa det øvre Loft, blev han spendt bagentil, men af hvem kan Comp: ikke sige. Efter at Comp: var kom/m/et ind i sin Stue, gik alting til, saaledes som hans Kone og Pigen Johan/n/e Corneliusdatter har forklaret.
Derpaa fremstod for Retten den Tiltalte Lars Hansen som blev forelæst hans Forklaring i Præliminair Forhøret p: 4 til 7 incl:, den han i alle Dele vedblev og vedtog som Rigtig, med Forandring, at han rigtig nok gik ned og hentede John Andersen, men {at} \han/ lukkede ikke ved denne Lejlighed Trappedøren i Laas, ligesom han ellers benægtede, Klagerens, John Smiths Forklaring i alle de Deele som den ikke stem/m/er overeens med Tiltaltes egen, og da ingen videre Forklaring af ham var at erholde, blev han indtil videre demitt:.
Igjen fremstod Tiltalte John Andersen som blev forelæst hans Forklaring fra pag: 7 til 9 incl:, den han vedblev og vedtog som Rigtig, med den Forandring: at han tilforn har været tiltalt 2de gange for mistænkte
1815: 394
Tyverie og derfor straffet, den første gang med 2 Maaneders Arbejde i Christiania Tugthus og den anden med 3 Aars Arbejde i Agerhuus Fæstning, fra hvilket siste Stæd han kom frie i Aaret 1810 den 15 September. Han benægtede ellers saavel Klageren, John Smiths, som Tiltalte Lars Hansens Forklaringer i alle \de/ Deele som disse ikke stem/m/er overeens med hans egen, dog kan han ikke med vished sige, om det var i Brøstet eller i Halstørklædet han greeb Smith, da denne kom til ham oppe paa Loftet, og da for det første ingen videre Forklaring af ham var at erholde, blev han indtil videre Demitteret.
Procurator Brandt fremlagde derpaa skriftlige Qvæstioner, af Dags Dato, efter hvilke han begiærede alle de Vedkom/m/ende examinerede. Bemeldte Qvæstioner indtages her og er saal: #
Igjen fremstod Tiltalte Lars Hansen og svarede til de skriftlige Qvæstioner, saasom til 1ste: at Aarsagen hertil var ingen anden end den han i Præliminair Forhøret har omforklaret, nemlig: at hans Kone beklagede sig for ham, at Smith havde Skjændt paa hænde, og hermed er 2. Qvæstion besvaret. Til 3. Qv: nej, Smith truede han ikke hermed, men Tiltalte saae at Smith var Vred. Til 4de Qv: Sv: Tiltalte gik op i bemeldte Bygning for at anmode John Andersen at følge sig oppaa Loftet. Til 5te Qvæst: Sv: Hensigten hermed var at John Andersen skulde være ham behjelpelig til at forsvare sig mod Smit, om den/n/e skulde ville slaae ham. Til 6te Qv: jo, {Dep} Tiltalte anmodede de øvrige Arbejdere om det sam/m/e, og var Hensigten hermed, at de skulle være Vidne til om Tiltalte var Fuld eller ikke. Til 7de Qvæst: {første Membrum} Sv: jo; som Omspurgt i alle Deele. Demitteret indtil videre.
Atter fremstod Tiltalte John Andersen og svarede til de skriftlige Qvæstioner, saasom til 8de, Andledningen hertil var, deels som han i Præliminair Forhøret har omforklæret, nemlig: at han frygtede for at Smith vilde slaae ham. Til 9de Qvæst: Sv: nej, der var ingen saadan aftale skeet imellem dem. Til 10de Qv: Sv: nej, {Vidnet} Tiltalte har ikke brugt de omspurgte Ord, ligesaalidet som han har slaaet Smith førend de var kom/m/et ned i Møllen, og herved er 11te Qvæstion besvaret. Demitt: indtil videre. Afhørt i Præliminair Forhøret, som 3. Deponent.
1ste Vidne, Madame Elen Smith, som blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed. Hun blev derpaa forelæst hendes Forklaring i Præliminair Forhøret pag: 9 til 11 incl:, den hun nu vedtog i alle Deele som Rigtig, tillæggende, at da hendes Mand, saaledes som sagt, var bragt ind i Stuen, befandtes hans Halstørklæde at være saa fast Sam/m/ensnøret om Halsen, at han var ganske sort i Ansigtet, og da Vidnet ikke kunde faae Knuden op, gik hun i et andet Værelse for at hænte en Sax eller Kniv for dermed at faae Tørklædet overskaaret, men da hun kom tilbage dermed, havde Pigen faaet Halstørklædet løst, ved, som Vidnet siden observerede, at bide Knuden op. Endvidere tillagde Vidnet, at hendes Mand, rigtig nok, som han i Dag har omforklaret, efter at han habde været inde i Stuen for at see hvad Klokken var, gik ud i Kjøkkenet og tiltalte de 2de Koner Sylvi og Engel, dog husker ikke Vidnet rettere end disse da var ovenpaa Loftet. Efterat Vidnet havde gjentaget sin Forklaring, som rigtig, bekræftede hun sam/m/e med Lovens Eed, hvorefter hun blev Demitteret.
1815: 394b
Pr: Brandt maatte, da Dagen nu det passerede var forløben, begjære Sagen udsadt til en for Retten belejlig Tiid.
I Anledning af det i Dag oplyste og da ingen af de Tiltalte er her boesadt eller ejende, af nogen fast Ejendom, samt John Andersen tilforn har været Straffet, med Corporlig Straf, fandt Pr: Brandt sig beføyet til, at indstille til Retten om ikke de 2de Tiltalte bør blive Arresteret, hvilket han saameget mere forventede af Retten vil blive billiget, som han i sin Deduction af Sagen, paa Grund af Sagens Omstændigheder, vil finde sig nødsaget til at paastaae Tiltalte Corporlig Afstraffet, og endelig da Klageren af Frygt ikke har tordet opholde sig i sit ved Aarestads Mølle beliggende Hus, siden den Tid det omforklarede Overfald existerede.
Defensor næst at forbeholde sig de fornødne Qvæstioner til næste Session, maatte aldeeles protestere mod den af Actor begiærte Arrest, da nærværende Sag {som} i sig selv, aldeeles ikke kan indbefattes under de Tilfælde hvori Lovgivningen tillader personlig Hæftelse; men Lovens 1ste Bogs 21, 3 herpaa synes at være Anvendelig.
Actor replicerede, at han formenede, da han vil finde sig beføyet til, at paastaae de Tiltalte med Corporlig Straf anseede, Defensors grunde mod den af ham forlangte Arrest, ikke kunde kom/m/e i Betragtning.
Defensor henholdt sig til sit forrige og begiærede Rettens Kjendelse.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til førstkom/m/ende Manddag den 3 April om Formiddagen Kl: 9, som den første leedige Tid for andre allerede beram/m/ede Forretningen. Og da de Tiltalte ere løse og ledige Folk som ingen faste Ejendeele eje, saa fandt Dom/m/eren sig ikke beføyet til tvertimod Actors Forlangende, at nægte den paastaaede Hæftelse; men bevilgede sam/m/e; til hvilken Ende de Tiltalte bleve Laugrettet overleverede for at henbringes til Byens Arrest og der indsettes til Bevaring.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellingsen
Anfind Olssen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 31te Martji, blev Een Extrarett sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4re Laugrettes og Meddomsmænd, Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda blev foretaget
Gammel Justitssag see Fol: 391
Foged Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, og tilkiendegav at de forige Rettes Dag ommeldte Documenter, endnu ikke ere indløbne, hvorimod een af de indstevnte Skippere igaar aftes skal være Hiemkommet, hvorfore han maatte Begiære Sagen udsadt til i Morgen Eftermiddag Kl: 3, for at faae bemeldte Skipper indvarslet.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornøden.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges, den Tiltalte Aamund Aamundsen blev indtil videre demiteret, og Jørgen M: Grundt blev Lougrettet overleveret, for at henbringes i Byens Arest.
Samme Dag og Stæd continuerede
Gammel Justitssag see Fol: 391.
1815: 395
Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.
Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten.
Defensor Procurator Christensen mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen til Doms. bemeldte Indlæg blev læst i Retten og indtages her saalydende: # #
Actor henholdt sig til sin udførte Procedure og Paastand, samt vedblev at indlade Sagen fra sin Side.
Den Tiltalte erklærede, paa Rettens Tilspørgende, at han indted videre vidste at forklare endten fra eller til i Sagen.
Eragtet
Denne Sag optages til Kiendelse eller Dom.
Samme Dag og Stæd, continuerede
Gammel Justissag see Fol: 388.
Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iversen Kiellevold.
Actor mødte og tilkiendegav at Tiltalte Kiellevold atter var undviget af Aresten, nemlig den 26de dennes /: hvilket Laugrettet erklærede at være dem fuldkommen bekiendt :/ og disformedelst ikke kan fremstilles i Retten, derimod begiærede Actor de i Dag mødende Vidner afhørte, efter de i Protocollen fremsadte Spørgsmaale, efter at deres i Byetings Extracten Afgivne Forklaringer var dem forelæste.
Defensor Auditeur og Toldprocureur Rogge mødte og forbeholdt det fornødne.
4de Vidne Kiøbmand Johan Harie, fremstod derpaa og blev forelæst hans i Byetings Extracten indtagne Forklaring, den han nu gientog og vedkiendte sig som rigtig, med tilføyende at de øvrige deri omnevnte og ey tilbage komne Ting, liggeledes var ham frakommen mod hans Vidende og Villie, hvilket han, under den af ham ved Byetingsretten Aflagde Eeds Kraft, {han} nu bevidnede. Under samme Eeds Kraft svarede han til de i Protocollen den 15de d: M: fremsadte Qvæstioner saasom til 1. Han kom i Kundskab derom, ved een af Frue Kahrses Tieneste-Folk. til 2de De laae paa adskillige stæder i Huuset, deels i Spiskammeret og deels i Kiøkkenet og deels paa Loftet. til 3. Indbrudet hvor skeed igiennem 2de Dørre den ene indenfor den Anden, men der fandtes indted Indbruds Instrument eller andet Tyvene tilhørende. til 4. Ney der laae ikke Folk, ey heller pleier der ligge Folk, undtagen enkelte Gange om Sommeren. Paa omspørgende erklærede Vidnet, at han frafaldt al Erstatning for den Skade der er tilføyet ved Indbrudet. Ligeledes erklærede han paa hans Svigermoders Frue Kahrses Vegne at hun tillige frafalder Erstatning for den Skade hendes Huus ved Indbrudet er tilføyet. Efterat Vidnet havde gientaget hans Forklaring som rigtig og indted videre vidste til Oplysning blev han demiteret.
4de!! Vidne Marthe {Ols}\Ovals/ Datter i Tieneste hos næst afhørte Johan Harie, fremstod derpaa og blev forelæst hendes i Byetings Extracten inddragne Forklaring, den hun nu gientog og vedkiendte sig som rigtig, hvorpaa hun svarede til forbemeldte Qvæstioner, under hendes ved Byetingsretten Aflagde Eeds Kraft, aldeeles overeensstemmende med hendes Huusbonde Johan Haries Forklaring derpaa, og da hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig og indted videre vidste til Oplysning blev hun demiteret.
5te Vidne Arestforvarer Bendts Huusholderske Karen Dorthe Eeg, {som blev}
1815: 395b
fremstod derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede: at være 49 Aar gammel samt i Tieneste hos Arestforvarer Bendt som Huusholderske, samt at hendes Huusbonde var fraværende paa een Reyse, Hun forviste nu i Retten eet Lærrets Betræk af 1 Madrasse, som blev af Laugrettet taxeret for 5 rbd N: W:, hvilket betræk vidnet forklarede at være det samme som Ole Kiellevold og Abraham Sørensen havde taget med sig den forige Gang de undveeg af Byetingsaresten, og som af hendes Huusbonde i Byetings extracten pag: 5 er ommeldt. Og da hun indted videre vidste til Oplysning men havde gientaget sin Forklaring som rigtig blev hun demiteret.
Af Naboe Folkene ved Gaarden Lindenberg mødte Mons Johannessen, Inger Christine Hertug og Hans Aamundsen, som eenstemmig forklarede at de boer nærmest Gaarden Lindenberg, men de observerede ikke noget den Nat da Indbrudet er skeed paa bemeldte Gaard, hvilket de først blev vidende om Dagen efter samme var skeed, de har heller ikke den mindste Kundskab om hvem Gierningsmændene kan have været. Den deres Forklaring bekræftede de hver i sær med Deres corporlige Eed efter Loven, og da de indted videre vidste til Oplysning blev de demiterede.
Actor fremlagde derefter Indlæg af Dags Dato og saaledes indlod Sagen. bemeldte Indlæg indtages og er saalydende # #
Defensor begiærede Sagens Anstand til førstkommende Mandag Eftermiddag Kl: 3.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellingsen
Anfind Olsen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 1ste April blev een Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4 Laugrettes og Meddomsmænd, Lars Blix de Fine, Andfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede
Gammel Justitssag see Fol: 394.
Foged Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede Tiltalte for Retten frie for Baand og Tvang, ligesom han til kiende gav at han ved mundtlig varsel, til i Dag havde ladet indkalde, forhen Indstevnte Skipper Gunder Olsen, men da denne formedelst Forfald, ikke kunde møde, maatte Comparenten begiære Sagen udsadt, til den 4de d: M:
Defensor mødte og forbeholdt det fornødne.
Eragtet
Den Forlangte Anstand bevilges til Tirsdagen den 4de d: M:, Eftermiddag Kl: 3, som den første, fra andre allerede berammede Forretninger, Ledige Tiid.
Den Tiltalte Aamund Aamundsen blev indtil videre demiteret og Jørgen M: Grundt overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arest.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellingsen
Anfin Olsen Jørgen Hanssen
1815: 396
Aar 1815 den 3de April blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd sc: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 393.
Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hansen og John Andersen.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt der fremstillede de Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han begjerede de i Dag mødende Vidner Examinerede efter de forrige Rettesdag fremlagde Qvæstioner, af hvilke han blot begjerede Madame Smith til Besvarelse 13de, 18de og 19de Qvæstion.
Defensor Pr: Stadfeldt mødte og fremlagde Skriftlige Contraqvæstioner som han begjerede Vedkommende forelagt til Besvarelse. Bemeldte Contraqvæstioner indtages her saalydende. # #
Derpaa fremstod atter
1ste Vidne Madame Elen Smith som efter at have gjentaget hendes forhen aflagte Forklaring som rigtig, under hendes aflagte Eeds Kraft, svarede paa de af Procurator Brandt fremlagde Skriftlige Qvæstioner saasom: til 13de Nej: Vidnet er aldeeles ubekjendt om det Omspurgte. Til 18de: Jo, Vidnet troer at Smith om han længere lige Voldsom havde blevet Medhandlet, kunde have sadt Livet til. Til 19de Henholdt Vidnet sig til sin forhen aflagte Forklaring, Tillæggende at Smith upaatvivlelig havde blevet Qvalt, om Halstørklædet ikke hurtig nok havde blevet løst. {Demitteret} Defensor begjerede dette Vidne forelagt til Besvarelse den 19de af hans fremlagde \Contra/ Qvæstioner. Hvorpaa Vidnet svarede: at hun ikke kjender noget til de Tiltaltes Opførsel, da hun med Arbejderne paa Møllen ingen Omgang har. Demitt:
2det Vidne Papiirmager-Svend Ewind Olsen afhørt i preliminair Forhøret som 4de Deponent, fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt af Lovbogen forklaret Eedens Vigtighed, og derpaa forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pagina 11 og 12 den han nu gjentog som rigtig og derefter svarede til de af Pr: Brandt fremlagde Qvæstioner saasom til 12te Nej: Vidnet har ikke faaet saadan Anmodning af Lars Hansen ej heller har han talt med Lars Hansen den Dag det her Paaklagte passerede om nogen Ting der angik Smith eller Tiltalte selv. Til 13de Nej: Vidnet har aldeeles ikke Opserveret eller hørt det Omspurgte. Til 14de Nej, Vidnet er uvidende om det Omspurgte. Til 15de Nej, Vidnet saa ikke hvad der passerede førend Smith var kommet ned af Trappen, saaledes som af Vidnet forhen er Omforklaret og skeede dette ved at de Tiltalte trak Smith med Magt ned af Trapperne, men om de trak ham efter Haaret eller ved at holde ham i Klæderne, laae!! Vidnet ikke nøye nok Mærke til at kunde bestemme, og hermed er 16de Qvæstion besvaret. Til 17de Jo og henholdt han sig herpaa til sin Forklaring i preliminair Forhøret. Til 18de Vidnet var ikke saa nær at han med Vished kan bestemme det Omspurgte, men det var dog Muelig: at et Menneske kunde tilsætte Livet paa en saadan Maade Smith blev behandlet. Til 19de Da Vidnet som sagt ikke var saa Nær, kan han heller ikke Forklare noget om det Omspurgte. Til 20de Henholdt Vidnet sig til sit Svar paa 15de og 19de Qvæstion. Til 21de Nej saadant har Vidnet ikke seet. Defensor bad Vidnet forelagt til Besvarelse den 6te og 10de samt den 13de til 19de Qvæstion inclusive med undtagelse af den 15de. Vidnet svarede derpaa til de af Defensor fremlagte Qvæstioner saasom til 6te Lars Hansen var den Omspurgte Tid først gaaet op paa Loftet. Til 10de Smith blev slebbet ned af Trappen, saaledes som Vidnet før har
1815: 396b
Omforklaret. Til 13de Nej: Vidnet Opserverede ikke at Lars Hansen var beskienket. Til 14de Nej, Vidnet hørte ikke det Omspurgte. Til 16de Jo: Dørren til Trappen kan Tillaases og plejer Nøgelen deels at staae i og deels at Aftages efter Omstændighederne, og er der ikke fleere Ned eller Udgange fra Loftet end igjennem den eene Omforklarede Trappe. Til 17de Den Almindelige Tid til Madlavning om Middagen er Kl: henved 12, til Frokost mellem 7 og 8 og til Aftens ligeledes. Til 18de Mod Vidnet har Smiths Opførsel været Upaaklagelig og har Vidnet ikke seet nogen haard Opførsel imod Andre. Til 19de Vidnet har ikke Opserveret andet end god Opførsel af de Tiltalte, naar undtages det her Paaklagte. Procurator Brandt begjerede Vidnet tilspurgt: Om i hvis Værge den Omhandlede Nøyle plejer at være, samt om Vidnet veed i hvis Værge den var den Omhandlede Dag? Herpaa svarede Vidnet: At naar Dørren ere Tillukket plejer Nøgen!! (Nøgelen) at være i Mesterens Forvaring og saavidt Vidnet veed fik Lars Hansen den af Smith den omforklarede Dag, men om den blev tilbageleveret eller ej veed Vidnet ikke. Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning og ingen havde ham videre at udspørge, men han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demitteret.
3de Vidne Anders Andersen, afhørt i preliminair Forhøret som 5te Deponent fremstod derpaa og blev forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 12 og 13 den han nu gjentog som rigtig efterat være formanet til en Sandfærdig Forklaring og af Lovbogen forklaret Eedens Vigtighed. Til de af Pr: Brandt fremlagde skriftlige Qvæstioner svarede han til \saasom/ 12te, 13de og 14de Overeensstemmende med 2det Vidne. Til 15de Henholdt Vidnet sig til sin Forklaring i preliminair Forhøret og blev Smith slebbet af de Tiltalte, men om Tiltalte slebbede ham efter Haaret eller Klæderne, kan Vidnet ikke bestemme. Til 16de Nej Vidnet hørte ikke det Omspurgte. Til 17de Jo som Omspurgt. Til 18de Jo: Vidnet troer det Omspurgte kunde have blevet Følgen om der ikke havde kommet Folk til. Til 19de Vidnet gav ikke saa nye!! (nøye) Agt derpaa, at han \kan/ bestemme det Omspurgte. Til 20de Overeensstemmende med 2det Vidne{t}. Til 21de Ligesom 2det Vidne. Til Pr: Brandts i Dag fremsadte Sub Qvæstion svarede Vidnet Overeensstemmende med 2det Vidne. Til Defensors Skriftlige Qvæstion svarede Vidnet saasom til 6te Herom er Vidnet uvidende. Til 9de Vidnet henholdt sig til sin Forklaring i preliminair Forhøret og hans Svar paa Actors Qvæstioner. Til 10de Smith blev med Magt bragt ned af Trapperne, men i hvad Stilling han saavel som de Tiltalte egentlig kom ned af Trapperne laae!! Vidnet ikke nøye nok Merke til. Til 13de Overeensstemmende med 2det Vidne. Til 14de Vidnet hørte om Formiddagen den omforklarede Dag, at der var Ordstrid imellem Klageren og Tiltalte Lars Hansen, men hvori og hvorom denne Ordstrid bestod eller var, kan Vidnet ikke sige, da han med sit Arbejde stod saa langt fra dem at han ikke kunde høre samme, dog forekom det Vidnet som om de vare Vreede begge to, men derimod opserverede Vidnet ingen Samtale mellem Smith og John Andersen førend det Omforklarede Overfald skeede. Til 16de Overeensstemmende med 2det Vidne. Til 17de Overeensstemmende med 2det Vidne. Til 18de Ligeledes. Til 19de Ligesaa. De øvrige Qvæstioner frafaldt Defensor for dette Vidne. Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning og ingen havde ham videre at Tilspørge, men han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demitteret.
4de Vidne Christopher Larsen afhørt i preliminair Forhøret som 6te Deponent fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt af Lovbogen Forklaret Eedens Vigtighed, han blev derpaa forelæst hans Forklaring i
1815: 397
preliminair Forhøret pag: 13 og 14 den han nu gjentog som rigtig, han svarede derpaa til de af Actor fremlagte Skriftlige Qvæstioner saasom til 12te Nej: Vidnet har ikke været Anmodet af Lars Hansen at følge ham op paa Loftet, ej heller har Vidnet talt med Lars Hansen den Dag, meere end som i preliminair Forhøret er Omforklaret. Til 13de, 14de, 15de, 16de, 17de, 18de, 19de og 20de Overeensstemmende med 2det Vidne. Til 21de Vidnet saa at Lars Hansen fik Løyelen!! (nøkkelen) til Trappen af Klageren Smith nyelig før det Omforklarede passerede. Til Pr: Brandts Sub Qvæstion forklarede han sig Overeensstemmende med 2det Vidne og med hans Svar paa 21de Qvæstion. Pr: Brandt begjerede Vidnet tilspurgt b:) Om Vidnet veed eller saae at Trappe-Dørren var lukket i Laas paa den Tid Smith var alleene op paa Loftet? c:) Om Vidnet ikke anseer det Sansynligt at Smith i Tilfælde af at han var faldet ud over \den Nederste/ Trappen som er mellem 6 à 7 Alen høy ville om ikke at slaae sig Ihjel saa dog i det mindste forfredet!! eller brækket Arm eller Been, samt om der var noget Rekværk eller andet der kunde forhindre et saadant Fald? Hertil svarede Vidnet saasom til b:), Nej Vidnet saae ikke det Omspurgte. Til c:) Jo som Omspurgt efter Vidnets Formeening og er der for den Trappe som Vidnet saa de Tiltalte kom/m/e slebende med Smith intet Rekværk eller andet som kunde Afværge det Omspurgte Fald. Til Defensors Qvæstioner svarede Vidnet saasom til 6te Overeensstemmende med 2det Vidne. Til 10de Ligesaa. Til 13de Ligeledes. Til 14de Ligesaa. Til 18de Ligeledes. 19de Ligesaa. De øvrige Contra-Qvæstioner frafaldes. Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning og ingen havde ham videre at Tilspørge, men han havde Gjentaget sin Forklaring sim rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demitteret.
5te Vidne Anders Nielsen, afhørt i preliminair Forhøret som 7de Deponent fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt af Lovbogen Forklaret Eedens Vigtighed, han blev derpaa forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 14 og 15 den han nu gjentog som rigtig og svarede derpaa til Pr: Brandts Skriftlige Qvæstioner saasom til 13de Vidnet har ikke Opserveret eller hørt det Omspurgte. Til 17de Overeensstemmende med 2det Vidne. De øvrige Qvæstioner frafaldes. Til Defensors Qvæstioner svarede Vidnet saasom til 11te Vidnet kan ingen anden Forklaring herpaa Afgive, end som i preliminair Forhøret er Omforklaret og hvorved 12te Qvæstion er besvaret. De øvrige Qvæstioner frafaldt Defensor. Da Vidnet ingen videre Oplysning kunde give og ingen havde ham videre at tilspørge, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demitteret.
Dommeren fremlagde derpaa en Skriftlig Caution fra Deherrer Hof Agent Jansen & Søn af 30te f: M: forsynet med Klageren Smiths Paategning, i hvis Følge den Tiltalte Lars Hansen den 31te d: M: er løsladt af Arresten. Bemeldte Caution indtages her saalydende. # #
Procurator Brandt, da Dagen med det passerede var forløbet, begjerede Sagen udsat til en for Retten belejlig Tid, for at faae de øvrige Vidner førte.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til Mandagen den 10de d: M: Formiddag Kl: 9 som den første fra andre allerede berammede Forretninger, og formedelst det i mellem Rummet indfaldende Maaneds Ting Leedige Tid.
Den Tiltalte Lars Hansen blev indtil videre demitteret og Jon Andersen overleveret Laugrettet, for at henbringes i Byens Arrest.
1815: 397b
Samme Dag og Stæd continuerede
Justits Sagen
Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iwersen Kiellewold - see Folio 395.
Defensor Auditeur Rogge mødte og tilkjendegav at han formedelst andre Forretninger ikke til i Dag har kundet slutte Sagen, og da den Tiltalte desuden er undvigt af Arresten, saa begjerede han Sagens Anstand til Mandagen den 10de dennes som den første Leedige Tid formedelst andre berammede Forretninger og det indfaldende Maaneds Ting.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til den 10de d: M: Formiddag Kl: 11.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellengsen
Anfind Olsen Jørgen Hansen
Aar 1815 den 4de April blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd sc: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Fol: 395.
Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten samt begjerede det nu mødende Vidne Skipper Gunder Olsen forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret og ham tilspurgt om han vidste videre til Oplysning i denne Sag.
Defensor forbeholdt det Fornødne.
22de Vidne Skipper Gunder Olsen afhørt i preliminair Forhøret som 6te Deponent fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed hvorpaa han blev forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 18 og 19 den han nu Gjentog som rigtig, ligesom han tillagde at han opserverede at saavel Aamund Aamundsen som Grundt ikke var frie for at være lidt Beskiænket, men hvor de var tilkommet dette ved Deponenten ikke, og da han ikke videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han [samme] med Lovens Eed og blev demitteret.
Actor begjerede Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid for at fremme det videre fornødne.
Eragtet.
Den forlangte Anstand bevilges til Tirsdagen den 11te d: M: om Eftermiddagen Kl: 2 slet, som den første fra andre Forretninger og formedelst det indfaldende Maanedsting Leedige Tid.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellingsen
Anfind Olssen Jørgen Hanssen
Maaneds Tinget i Bergen
Aar 1815 den 5te April holdtes Maanedstinget i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettesmænd sc: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Aschildsen Bredsteen,
hvorda i Nærværelse af endeel Tingsøgende Almue, blev publiceret følgende Kongelige Anordninger og Offentlige Foranstaltninger
1815: 398
saasom:
No 12 Hans Majestæt Kong Carl den 13des Antagelse, af det Overordentlige Stortings Beslutning af 17de Novbr: f: A: Angaaende At Kronprinsen i Kongens Sygdom fører Regjeringen, som Lov, datr: 5te Januarii 1815.
No 13 Kongelig Kundgjørelse som bestemmer hvor der indtil videre skal forholdes med Militaire Sagers Foretagelse og Paadømmelse ved Høyeste-Ret, datr: 19de Januarii 1815.
No 14 Kundgjørelse fra Departementet for Finantz- Handels og Toldfaget, angaaende Told Intradernes Opebørsel i reede Sølv eller Guld for Martii Maaned, datr: 15de Febr: 1815.
No 15 Kongelig Placat angaaende Skyds Betalingens Bestemmelse, datr: 17de Februarii 1815.
No 16 Kundgjørelse fra Departementet for Finantz, Handels og Toldfaget, angaaende Told Indtradernes Oppebørsel i reede Sølv og Guld for April Maaned den 15de Martii 1815.
No 17 Anordning angaaende Forbedring i Rets-Betjents Sportler m: v: datr: 16de Martii 1815.
Derefter blev følgende Sager foretaget:
Nye Ting Sag:
Torbiørn Pedersen Oppeland contra Ole Pedersen Bischopshawn.
Citanten Torbiørn Pedersen Oppeland mødte Personlig og fremlagde Attest fra Stevnevidnerne, datr: 15de Febr: sidstl: som viiser at Indstævnte ved Mundtlig Varsel er indkaldet til dette Ting for at lide Dom til at Erstatte 9 Voger 2 Bpd 10 Mrkr Smør som han har haft i Forvaring for Citanten, tilligemed Omkostninger som ere anvendte af Citanten paa Rejser og dette Søgemaal m: v: Saa fremlagde han og et under 7de Febr: d: A: ved Wosse Sorenskriveries Jurisdiction begyndt og den 13de s: M: sluttet Tingsvidne, hvori findes Inddraget pag: 3 og 4 Attest fra Forligelses Commissionen, datr: 7de Decbr: f: A: som viiser at Sagen der til Mægling har været foretaget. Stevne Attesten indtages her og er saalydende. # # men det fremlagde Tingsvidne bliver denne Act i sin Tid at vedhæfte. Citanten paastod derefter Dom efter Stevne-Attestens Indhold, samt sig tillagt i Omkostninger 6 rbd 1 mrk 12 s N: W: under hvilken Paastand og med Forbeholdenhed af alt videre Lovligt han fra sin Side indlod Sagen Dom.
Indstævnte Ole Pedersen Bischopshavn mødte Personlig og benægtede Søgsmaalets Rigtighed samt in Specie at have modtaget noget Smør af Citanten eller i denne Anledning at være ham noget Skyldig, derimod forbeholdt han sin Ret mod Citanten for de af denne mod Comparenten giorte ulovlige Beskyldninger, og til saadan Ende begjerede Sagens Anstand til førstholdende Sommerting for Arne Skibrede som holdes paa Tingstædet Mielde den 31te May førstkom/m/ende for at pleje Sagen med Contrastævning.
Citanten formeente at Sagen saa Tilstrækkelig er Oplyst, at ingen yderligere Beviisligheder behøves og desformedelst i Henhold til hans udførte Procedure og Paastand vedblev at paastaae Dom.
Indstævnte vedblev sit Forrige.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til Sommertinget for Arne Skibrede som holdes paa Tingstædet Mielde Onsdagen den 31te May førstkommende Formiddag Kl: 10 slet.
Biernings!! (Biergnings) Tings-Widne:
Derpaa Comparerede for Retten Niels Johannesen Taqvam og Michel Johannesen Brudviig begge boende i store Sandviigen, og Tilkjendegav
1815: 398b
at sidstleden 3de Martii da Comparenterne stode i Arbejde i Nyehawn ved Sandviigen hørte de et stærkt Skrig fra Byefiorden og da de saae ud efter hvad dette kunde være, saa de at en Baad paa Fiorden vare Synket og at de der paa værende 2de Mænd vare i yderste Fare for at drukne saasom det bemeldte Dag blæste en heftig Storm af Sønden Vind foreenet med svær Søegang. Comparenterne ilede da til at faae den nærmeste Baad udsat og var efter megen Anstrængelse endelig heldige nok at komme ud til de Forulykkede, som de da fandt at være nærværende 2de Mænd Thomas Olsen Kalwedahlen og Michel Tor{biørn}\ier/sen Kliberg der med en Baad laddet med Bredder samt slebbende efter sig nogle Planker {med hvilke} vare Rejste fra Byen for at bringe disse Materialier til Nyehawn. Comparenterne fandt veed Ankomsten Baaden Siunket, Bredderne bortdrevne og de forbenævnte 2de Mænd i Søen, Thomas Olsen holdende sig i Baaden og Michel Toriersen igjen ved Thomas Olsen og da de allerede en Tid havde lagt i Søen vare de paa Veje at gaae under, hvorfra Comparenterne lykkelig fik dem Reddet, dog ikke uden at være i Fare for selv at kantre med sin egen Baad.
Som Vidner paa deres Angivende fremstillede de 2de Mænd Niels Trondsen Bakke og Steffen Steffensen Mongstad hvilke eensstemmige Forklarede: at de den ommeldte Dag var i Arbejde paa et Plads i Nærheden af Nyehawn og saa at det med Bjerningen gik til som de 2de forrige Comparentere har Forklaret, samt at der slet ingen Baad eller Folk var i Nærheden som kunde have Bjerget de Forulykkede, hvilken deres Forklaring de bekræftede med deres corporlige Eed efter Loven og blev Demitteret.
De 2de Bjergede Thomas Olsen Kalwedahlen og Michel Torjersen Kliberg fremstod derpaa for Retten og efterat de 2de første Comparenteres Forklaring var dem forelæst, vedkjendte de sig samme som Rigtig i alle Deele, Tillæggende at da deres Baad var meget ladet og hæftet med de Planker som slebede efter samme, blev dem overvældet af Søen og Sank, ligesom de formoder sikkert at de havde blevet borte om de ikke Øyeblikkelig var bleven Bjerget af disse her nærværende 2de Personer, saasom der ingen andre vare, saavidt Comparenterne kunde see, der kunde komme dem til Hjelp. Efterat de havde gjentaget denne deres Forklaring, bekræftede samme med Lovens Eed og blev Demitteret.
Niels Johannesen Taqvam og Michel Johannesen Brudviig begjerede det passerede, som Tingsvidne, sluttet og sig beskreven meddeelt, hvilket af Retten blev bevilget.
Gammel Justits Sag - see Folio 392.
Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt, der fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han fremlagde Indlæg af Dags Dato, til hvilket han refererede sig og indlod Sagen Dom. Bemeldte Indlæg indtages her saalydende. # #
Defensor mødte og begjerede Sagens Anstand til den 12te d: M: Formiddag Kl: 11, som den første Tid han har
1815: 399
Leedig, da han i mellem Rummet skal slutte en Overordentlig Vidtløftig Justits Sag og har uopsettelige Forretninger som Assessor i Politieretten.
Eragtet.
Den forlangte Anstand bevilges.
Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet Overleveret for at henbringes i Byens Arrest.
Da ingen i Dag havde videre ved Maanedstinget {i D} at Andrage blev samme udsat til i Morgen.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Hanssen
Anfin Olsen Anders Axskelsen Brystein
Dagen nestefter den 6te April continuerede Maanedstinget i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen og Retten Bestyret ved og i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.
Hvorda blev publiceret følgende Documenter:
1. Vilkaarsbrev fra Johannes Johannessen Smørdal til Niels Aschildsen Spjeldnæs og Kone Kari MonsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Spjeldnæs, No 105 i Lindaas Skibrede, dateret 7 Febr: 1815.
2. Afkald fra Bergens Overformynderie til Sorenskriver Christie for Myndtlingerne Ole Johan Hansens og Anna Johanne HansDatters ved Skiftet efter Anna JacobsDatter Krohnvigen, sluttet 17 Octobr: 1812, tilfaldne Arv, tilsammen 130 rd 5 mrk, dat: 1ste Julii 1813.
3. Auctions Skjøde til Kjøbmand Lyder Harrje paa Afgl: Jægteskipper Michael Petersens Vaanhuus i 1ste Rode No 54 i store Sandvigen for 2125 rbd N: W:, dateret 9de Januar 1815.
4. Bygselseddel fra Lieutenant Garmann til Lyder Harrje paa Grunden til bemeldte Vaanhuus i 1ste Rode No 54 i store Sandvigen, dateret 7de Octobr: 1814.
5. Aflyst Obligation fra Niels Nielssen Tvedt til Thore Amundsen Davanger og Aad Thorsen Davanger, stor 300 rd dC, omskrevet 7de Januar 1814 til 150 rbd S: V:, mod Pant i Gaarden Tvedt, No 17 i Herløe Skibrede, dateret 28 Martii 1810 og qvitteret 28 Febr: 1815.
6. Aflyst en Obligation af 28 Martii 1810 fra Ole Olsen Tvedt til Anders Jacobsen Davanger for 100 rd dC, omskrevet 7 Junii 1814 til 50 rbd S: W:, imod Pant i Gaarden Tvedt, No 17 i Herløe Skibrede, efter paategnet Qvittering af 15 Martii 1815.
7. Bøxelseddel fra Edvard Harkenz til Johan Gyldenthon paa et Plads kaldet Gyldenlund under Gaarden Erensdal eller Florvaag, dateret 8de Augusti 1814.
8. Bygselseddel fra Lars Knudsen Birkeland med fl: til Willum Johannessen paa \1 pd/ 12 Mrk Sr: 12 Kd: Malt Landskyld og Skatteskyld i Gaarden øvre Tvedt, No 6, i Alenfit Skibrede, dateret 24de Octobr: 1814, med Revers.
9. Skjøde fra Johannes Olsen Blomdal og Ole Hanssen Blomdal til Johannes Olsen paa 1 Rdlr Penges Landskyld i Gaarden Blomdal, Matr: No 36 i Mjelde Skibrede, for 140 rbd N: W: og Vilkaar til Værdie 37 rbd N: W: aarl: dateret 31 Januar 1815.
10. Vilkaarsbrev fra Johannes Olsen Blomdal til hans Fader Ole Hanssen Blomdal og Kone Anna KnudsDatter paa aarligt Vilkaar til Værdie 20 rbd aarlig, dateret 31 Januar 1815.
11. Vilkaarsbrev fra Ditto til hans Morfader Johannes Olsen Blomdal og Kone Marie AndersDatter paa Vilkaar til Værdie 17 rbd N: W: aarlig, dateret 31 Januar 1815.
12. Skjøde fra Carl Nielssen Nøetvedt til Sønnen Niels Carlsen paa 2 pd Smør ½ Hud i Gaarden Nøetvedt, No 41 i Schjolds Skibrede, for 300 rbd N: W: og Vilkaar til Værdie 20 rbd aarl:, dat: 7 Martii 1815.
13. Vilkaarsbrev fra Niels Carlsen Nøetvedt til Forældrene Carl Nielssen og Barbro NielsDatter paa aarligt Levekaar, af Værdie 20 rbd aarlig, dateret 7 Martii 1815.
14. Bøxelseddel fra Frue Ameln til Lars Nielssen paa 18 Mrk Sr: og 8 Kd: Malt Landskyld i Ryland, Matr: No 68 i Herløe, dateret 10 Martii 1815, med Revers. Skytteskyld!!
15. Vilkaarsbrev fra Lars Nielssen Ryland til Endre Ingebrigtsen Ryland og Kone Kari AnfindsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Ryland, dateret 10 Martii 1815.
16. Skjøde fra Ole Brynildsen Iden til Sønnen Brynild Olsen paa 21 6/7 Mrk Sr: 4 6/7 Kd: M: i Gaarden Iden, No 66 i Herløe Skibrede, for 166 rbd N: W: og Vilkaar til Værdie 18 rbd N: W: aarlig, dateret 30 Martii 1815.
17. Vilkaarsbrev fra Brynild Olsen Iden til Forældrene Ole Brynildsen og Ranvey KnudsDr: paa aarligt Vilkaar til Værdie 18 rbd aarlig, dateret 30 Martii 1815.
18. Bøxelseddel fra Mons Olsen nordre Bjorøen til Lars Anderssen Wiig paa 15 ¾ Mrk Fisk Landskyld og Skatteskyld 6 7/8 Mrk Smør i Wiig, No 30 i Herløe Skibrede, dateret 1ste April 1815.
1815: 399b
19. Skjøde fra Niels Nielssen nordre Hougland og Niels Jacobsen Aasebøe til Baste Nielssen paa 9 Mrk Smør ¼ Faar i Gaarden nordre Hougland, No 25 i Herløe Skibrede, for 312 rbd 3 mrk N: W: og Vilkaar, til Værdie for 12 rbd aarlig, dateret 3 April 1815.
20. Vilkaarsbrev fra Baste Nielssen nordre Hougland til Faderen Niels Nielssen paa aarligt Vilkaar, til Værdie 12 rbd aarlig, dateret 3 April 1815.
21. Gavebrev fra Elling Olsen Hagenæs og Ole Ellingsen Hagenæs til den sidstes Børn Elling Olsen samt Anna og Kari OlsDøttre paa 18 Mrk Sr: 9 Kd: M:, nemlig til Elling Olsen 9 Mrk Sr: 4 ½ Kd: og til Anna og Kari OlsDøttre, hver 4 ½ Mrk Sr: 2 ¼ Kd: M: Landskyld i Gaarden Njaastad, No 34 i Mjelde Skibrede, som er ansat til Værdie for 200 rbd N: W:, dateret 2den Junii 1814.
22. Skjøde fra John Sjursen Solberg m: fl: til Sønnen Lars Johnsen paa 12 Mrk Smør 15 Kd: M: i Gaarden nordre Solberg, No 29 i Mjelde Skibrede, {dateret} for 325 rbd N: W: og Vilkaar, til Værdie 18 Rbd aarlig, dateret 21 Februar 1815.
23. Vilkaarsbrev fra Lars Johnsen Solberg til Faderen John Sjursen Solberg og Kone Marthe JohannesDatter paa Vilkaar af Gaarden nordre Solberg, dat: 21 Febr: 1815.
24. Aflyst Obligation fra Mægler Hans Schultz Blytt til Madame Regina Blaauw, dateret 26de Junii 1813, stor 600 Rbd S: W:, mod Pant i Gaarden nordre Wold, No 176 i Schjolds Skibrede, efter paategnet Qvittering af 23 Febr: 1815.
25. Forpagtnings Contract fra Christ: Christophersen til Johannes Knudsen og Kone paa et Plads kaldet Bredvigen under Gaarden Asch i Herløe Skibrede, dateret 10 Januar 1815.
26. Skiftebrev efter Jacob Hanssen, sluttet 4 Julii 1814, hvorved Boets ejende Vaanhuus i 1ste Rode No 63 i store Sandvigen er udlagt til Creditorerne Christopher Ellerhusen m: fl:
27. Skjøde fra Evert Sibransen til Jægteskipper Jacob Olsen Udal paa et Vaanhuus No 20 i 2den Rode i store Sandvigen, for 500 rbd N: W:, dateret 13 Febr: 1815.
28. Bygselseddel fra Lieutenant Garmann til Jacob Olsen Udahl paa Grunden til bemeldte Huus No 20 i 2den Rode, dateret 1ste Martii 1815 med Revers.
29. Bygselseddel fra Ditto til Anders Erichsen Seim paa en Husegrund i 2den Rode No 66 i store Sandvigen, dateret 4de April 1915.
30. Skjøde fra Erich Hanssen Dales Enke Guri AnvedsDatter til Hans Peter Eliassen Lund paa et Vaanhuus i 1ste Rode No 39 i store Sandvigen paa!! (for) 133 Rbd 2 mrk N: W: og Vilkaar til Værdie 78 Rbd N: W: aarlig, dateret 25de Februar 1815.
31. Vilkaarsbrev fra Hans Peter Eliassen Lund til Enken Guri AnvedsDatter paa frie Underholdning m: v:, dateret 25 Febr: 1815.
32. Protest \af 6te April 1815/ fra Enken Guri AnvedsDatters Arvinger mod ovenmeldte fra hende til H: P: E: Lund udstædte Skjøde paa Huset No 39 i 1ste Rode i Store Sandvigen samt mod den af bemeldte Lund udstædte Vilkaars-Contract.
33. Obligation fra Hans Peter Eliassen Lund til Enken Guri AnvedsDatter for 133 rbd 2 mrk N: W:, mod 1ste Prioritet i et Vaanhuus No 39 i 1ste Rode i store Sandvigen, dat: 25 Februar 1815.
34. Bygselseddel fra Lieutenant Garmann til Hans P: Eliassen Lund paa Grunden til bemeldte Huus, dateret 4 April 1815, med Revers.
35. Bygselseddel fra Ditto til Johannes Knudsen Soleim paa en Husegrund i 1ste Rode No i store Sandvigen, dateret 4 April 1815 med Revers.
36. Bygselseddel fra Enken Anna ChristensDatter søre Solberg til {hendes} Datteren Ingebor EllingsDatter og og!! hendes Forlovede Arne Johannessen Grønaas paa 18 Mrk Smør 15 Kd: Malt i Gaarden søndre Solberg, No 28 i Mjelde Skibrede, dat: 31 Martii 1815 med Revers NB: skal egentlig tinglyses for Mjelde Skibredes Ting eller Maanedstinget i Bernæstangen.
37. En Prost!! (Protest) fra Sjur Ellingsen søndre Solberg mod denne Bygselseddels Tinglysning, dateret 5te April 1815.
38. Vilkaarsbrev fra Arne Johannessen Grønaas til Enken Anna ChristensDatter Solberg paa aarligt Levekaar af Gaarden søndre Solberg, dateret 31 Martii 1815.
39. Skjøde fra Dorthe ClemetsDatter, Enke efter Ole Bergesen Toschedal, til Sønnen Johannes Olsen Toskedal paa et Vaanhuus i 1ste Rode No 22 i store Sandvigen, for 108 rbd 2 mrk N: W:, dateret 18de Martii 1815.
40. Skjøde fra Bottolf Claussen til Kjøbmand Lyder Harrje paa et Vaanhuus No 16 i 2den Rode i store Sandvigen, for 16 Rbd 4 mrk N: W:, dateret 9 Januar 1815.
41. Bygselseddel fra {Bottolf Claus} Lieutenant Garmann til Lyder Harrje paa Grunden til bemeldte Huus No 16 i 1ste!! (2den?) Rode, dateret 13 Augusti 1813 med Revers.
42. Auctions Skjøde til Hr: Daniel Gørbitz paa et Vaanhuus i 2den Rode No 44 i store Sandvigen, for Summa727 Rbd 3 mrk N: W:, dateret 4(?) Decembr: 1814.
1815: 400
43. Obligation fra Daniel Gørbitz til Bergens almindelige Enke-Casse for 400 Rbd S: W:, mod 1ste Priotitet i et Vaanhuus No 44 i 2den Rode i store Sandvigen, dat: 11te Decbr: 1814.
44. Forening imellem Ditmar Kahrs og Enken Gjertrud MagnesDatter Telvig angaaende Overleverelse af Enkens Brug i Gaarden Telvig med videre, dateret 18 Decembr: 1814.
45. Bøxelseddel fra Philip Christian Nicolle til Halvor Larssen paa 1 pd Smør 16 Kd: Malt Landskyld og Skatteskyld i Gaarden Ystebøe, No 75 i Radøe Skibrede, dat: 25 Martii 1815, med Revers.
46. Vilkaarsbrev fra Halvor Larssen Ystebøe til Christian Haldorsen Ystebøe og Kone Kari OlsDatter paa aarligt Levekaar af bemeldte Gaard, dateret 6te April 1815.
47. Fæsteseddel fra Philip Christian Nicolle til Sjur Helgesen paa et Plads Træet under Gaarden Mellingen, i Radøe Skibrede, dateret 25 Martii 1815, med Revers.
Hvorpaa blev foretaget: Gamle Sætte Dommer Sager saasom:
Kjøbmand Dankert D: Krohn contra Poul Monsen Harchestad.
Procurator Heiberg mødte for Citanten og tilkjendegav at da hans Commitent havde opgivet, at han endnu havde fleere Vidner at føre til Oplysning om denne Sag og disse som Comparenten uafvidende ikke her til i Dag har kunde{t} vordet Indstævnt, saa maatte Comparenten begjere Sagen udsat til Maanedstinget som først holdes her i Bergen den 2den og 3de Augusti førstkommende.
Contra Citanten Poul Monsen Harchestad mødte ikke efter Paaraab ej heller nogen paa hans Vegne.
Eragtet
Den af Procurator Heiberg forlangte Anstand bevilges.
Dankert D: Krohn contra Niels Jacobsen Alweim
Pr: Heiberg mødte for Hoved Citanten og tilkjendegav at da hans Comitent havde opgivet Comparenten fleere Vidner som til i Dag ikke er kundet blevet Indstævnt, saa maatte han begjere Sagen udsat til førstkommende Maanedsting her i Bergen den 2de og 3de Aug: førstkommende.
Contra Citanten Niels Jacobsen Alweim mødte ikke efter Paaraab, ej heller nogen paa hans Vegne.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges.
Dankert D: Krohn contra Ole Johannesen Wiig
Pr: Heiberg mødte for Hoved citanten og begjerede Contracitanten Paaraabt og derefter fremlagde en werificeret Gjenpart af et fra Stiftamtmanden i Bergen udstædt, og paa de om Tjende!!-Væsenet (Tiende-) ergangne Anordninger grundet, Rescript af 22de Novbr: 1774 som viiser at paa Gaarden Wiig ingen Tiendeplads er Anordnet, men at netop denne Gaard med fleere er forbunden at erlægge deres Tjende!! (Tiende) paa Fiskevæhret Solswiig. Comparenten henholdt sig altsaa til sin forhen udførte Procedure og Paastand, samt i Overeensstemmelse dermed og paa Grund af det nu fremlagde Rescript {med} og øvrige om Tjendevæsenet ergangne Anordninger, paastod Dom efter hans forhen nedlagde Paastand med Tillæg af 10 rbd S: V: i Processens Omkostninger.
Contracitanten Ole Johannesen Wiig blev paaraabt men mødte ikke, heller ikke nogen paa hans Vegne.
Eragtet.
Denne Sag optages.
1815:400b
Nydt Tingswidne
Otto Bøhmer contra Johannes Helgesen Hechland.
Paa Citantens Vegne mødte Pr: Heiberg og fremlagde Stevning af 25de Febr: d: A: lovlig forkyndt, saa foreviiste han og den i denne Sag tilforn passerede Underrets-Act, hvorefter han begjerede de i Dag mødende Vidner Dorthe Magnes Datter og Johanne Knuds Datter forelæst deres Forklaring i bemeldte Act pag: 21, 22, 23, 24 og 25 og derefter dem Tilspurgt: Om de har opserveret at Indstævnte Johannes Helgesen Hechland har opført sig Ulydig samt Opsetsig, saavel mod nu afdøde Madame Bøhmer som mod hendes nu igjenlevende Søn Otte N: Bøhmer og hvori saadan Opsetsighed og Ulydighed har bestaaet? Bemeldte Stævning indtages her saalydende. # #
Auditeur og Procurator Christopher Rogge fremlagde Stiftets Constitution til ham af 24de Febr: d: A: at Behandle nærværende Sag som Settedommer, hvilken Constitution er tegnet paa Pr: Heibergs Skrivelse til Stiftet af 23de s: M:, hvilken Constitution her indtages saalydende. # #
Assessor Lassen som befalet Sagfører for Johannes Helgesen Hechland forbeholdt det Fornødne.
Derefter fremstod det forhen afhørte Vidne Dorthe Magnes Datter som blev forelæst det af P: Heiberg forlangte af Underrets Acten og som i Kraft af den af hende forhen aflagde Eed sagde {hun} at hun i et og Alt henholdt sig til sin i Acten indførte Forklaring og under samme Eeds Kraft forklarede paa den af Pr: Heiberg i Dag fremsatte Qvæstion at hun fleere Gange har været hensendt til Indstævnte Johannes Hechland fra hendes da værende Madmoder nu afdøde Madame Bøhmer og hendes nu igjenlevende Søn Otto Bøhmer {begjerende} i Ærende at beede Johannes Hechland at Skydse hende over fra Gaarden til Nyegaards Bryggen hvilket da denne under Tiden har giort, men undertiden Nægtet at giøre, dog erindrede hun nu ikke hvor mange Gange saadan Nægtelse er skeet, Anden Ulydighed vidste Vidnet ikke at Hechland har begaaet mod Madame Bøhmer eller hendes Søn, Vidnet forklarede yderligere: at det af og til har indtruffet, at naar Vidnet som Omforklaret forlangte Skyds har deels Hechland selv efter hans Huusfolks Sigende ikke været tilstæde at kunde Skydse Vidnet og deels har Huusfolkene Nægtet at Skydse paa Grund af at de har anseet Vinden for Sterk over Søen og deels have de sagt at de ikke havde Tid dertil. Pr: Heiberg begjerede Vidnet tilspurgt: Om paa hvilken Maade hun i Nægtende tilfælde af Skyds fra Johannes Hechland eller hans Folks Side er kommet over Vandet? Hertil svarede Vidnet: at i dette Tilfælde har Vidnet gaaet hen til den anden Citantens Pagter Hans
1815: 401
Navnlig: og denne eller hans Tjenere har \da/ Skydset Vidnet over Vandet, {videre vidste Vidnet ikke} og deels har hun taget Bøhmers Baad og selv roet over Vandet, videre havde Vidnet ikke at forklare og blev demitteret.
Johannes Helgesen Hechland mødte nu Personlig i Retten og forbeholdt det Fornødne.
Derpaa fremstod det forhen afhørte Vidne Johanne Knuds Datter som blev forelæst hendes Forklaring af Acten pag: 23 til 25 hvilken hun vedstod som rigtig og i Kraft af den af hende forhen aflagde Eed svarede til de af Procurator Heiberg fremsatte Qvæstioner saasom til 1ste Nej Vidnet har ikke hørt at Johannes Hechland har udviist nogen Opsetsighed eller Ulydighed mod Madame Bøhmer eller hendes Søn, da han hvad Skydsen angaaer altiid naar han har været Hjemme har Skydset for Citanterne, men naar han af og til ikke har været tilstæde og Vidnet efter Ordre af Madame Bøhmer og Bøhmer har forlangt at Hechlands Huusfolk skulle Skydse, have disse Nægtet dette, sigende at de ikke havde Tid dertil. Procurator Heiberg frafaldt det 2det Spørgsmaal til Besvarelse {for} \af/ dette Vidne, og da ingen havde Vidnet videre at Tilspørge, blev hun demitteret.
Procurator Heiberg maatte begjere Tingsvidnet udsat til førstkommende Maanedsting den 2den og 3de Aug: førstkommende, deels for di!! (fordi) at Vidnerne ere for endeel her i Byen boesadte og Vanskelig kan møde ved det Almindelige Ting uden for Byen og i Dag har Meldt Forfald for deres Udeblivelse, deels fordi, at der ved Settedommerens Rejse fra Byen ville medgaae meere Vidtløftighed uden Sagens hurtigere Pleje, og da Indstævnte imidlertiid vedbliver at benytte den Omtvistede Gaard, saa kan han heller ikke sige at lide ved Udsettelsen.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges. Rogge
Gammel Ting Sag - see Folio 367.
Magne Hansen Alweim contra Ole Christiansen Alweim med fl:
Efter Paaraab mødte ingen af Parterne, thi bliver med denne Sag for sidste Gang udsat til det Almindelige Sommerting for Herløe Skibrede paa Tingstædet Alwerstrøm/m/en den 17de og 18de May førstkom/m/ende.
Og da efter Paaraab ingen havde videre ved Maanedstinget at Forrette, blev samme for denne Gang hævet.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Hanssen
Anfin Olssen Anders Axskelsen
Aar 1815 den 7de April blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Auditeur Rogge som Sættedommer, i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Anders Aschildsen Bredsteen og Anders Olsen Eichaas, hvorda blev foretaget:
Gammel Justits Sag - see Fol: 392
Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hendrichsen Fadnæs med fleere.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Heiberg og tilkjendegav at det indstævnte Vidne endnu ikke er Ankommen, som Comparenten formoder, formedelst det indtrufne Stormende Vejr, og da Klokken nu er Allerede henved 6 slet Eftermiddag og Comparenten desuden har fleere Forretninger, saa maatte han begjere Sagen udsat til i Morgen i Forventning af at Vidnet til den Tid kunde Møde.
Defensorerne mødte
1815: 401b
og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Sagen udsettes paa den af Actor anførte Grund til i Morgen Eftermiddag Kl: 1 og da det vil paalegge Actor at fremstille Arrestanterne for Retten. Rogge
Anders Aschildsen Bredsteen Anders Olsen Eichaas
begge med paaholden Pen.
Dagen nest efter, Den 8de April, continuerede denne Sag, og Retten blev bestyret af mig Auditeur Rogge i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som igaar.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg og tilkjendegav, at det indstævnte Vidne Kari Jacobs Dtr: Fadnes endnu ikke var ankommet, formodentlig formedelst det indtrufne stormende Veir, desformedelst han maatte begjære Sagen udsat til Mandagen d/en 17de d: M: som den første ledige Dag {der} formedelst andre i Jurisdictionen allerede berammede Forretninger.
Den forrettende Leensmand i Arnøe!! (Arne) Skibrede Ole Johannesen Hougsvigen mødte og fremstillede samtlige Tiltalte \undtagen Aad Olsen som ikke mødte/ løse og ledige for Retten.
Defensorerne lode forbeholde det Fornødne.
Eragtet
Paa den af Actor anførte Grund udsættes Sagen til den 17de April førstkommende Kl: 11 til hvilken Tid Actor vil besørge de Tiltalte igjen fremstillet for Retten, og hvilke nu bleve ham overleverede til Bevogtning. Rogge
Anders Aschildsen Bredsteen Anders Olsen Echaas
begge med paaholden Pen.
Aar 1815 den 10de April blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd Jørgen Hansen, Jørgen Ellingsen, Anders Aschildsen Bredsteen og Anders Olsen Echaas, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Fol: 396
Fogden Bøgh som Actor, contra Lars Hansen og John Andersen.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt, der fremstillede de Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han begjerede de i Dag mødende Vidner Examinerede, efter de forhen fremlagde Qvæstioner, samt preliminair Forhøret for Vedkommende forelæst.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
6te Vidne Johannes Olsen, afhørt i Preliminair Forhøret som 8de Deponent, fremstod derpaa og blev forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 15 og 16 den han nu igjentog som rigtig, derpaa svarede han til Actors Skriftlige Qvæstioner saasom til 12te Nej, Vidnet var ikke anmodet om det Omspurgte. Til 13de Nej aldeeles ikke. Til 14de Nej: herom er Vidnet uvidende. Til 15de Jo saaledes som i preliminair Forhøret er Omforklaret. Til 16de Nej Til 17de Jo som Omspurgt. Til 18de Jo saadant kunde have blevet Følgen, hvis Voldsomhederne lengere havde Vedvaret. Til 19de Nej Vidnet var ikke saa nær Klageren at han kunde see, hvorvidt Halstørklædet var tilsnøret eller ej. Til 20de Vidnet kom ikke til førend Klageren var kommet need i Møllen som før er forklaret, og saa altsaa ikke paa hvilken Maade, han blev
1815: 402
trukken ned af Trapperne. Til 21de Nej: herom er Vidnet uvidende. Derpaa svarede Vidnet til de i Protocollen fremsatte Sub qvæstioner saasom til a:) Nøgelen plejer at være i bevaring hos Mesteren Smith, men hos hvem den var den omspurgte Dag veed Vidnet ikke. b:) Herom er Vidnet uvidende til c:) Jo det Omspurgte var muelig, da der ikke er noget Rekværk eller noget andet for Trappen. Til Defensors Qvæstioner af 3de d: M: svarede Vidnet saasom til 13de Nej Vidnet opserverede ikke det Omspurgte. Til 14de Vidnet hørte eller saa ikke det Omspurgte. Til 18de Vidnet har ikke Erfaret at Smiths Opførsel har været andet end God mod Arbejderne. Til 19de Vidnet har ikke erfaret noget Paaklageligt af de Tiltalte. De øvrige Qvæstioner frafaldt Defensor til dette Vidne. Videre Forklaring sagde Vidnet sig ikke at vide til Oplysning, og da han var betydet Eedens Vigtighed og havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demitteret.
7de Vidne Peder Jersing afhørt i preliminair Forhøret som 9de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 16 og 17, den han gjentog som rigtig, og tilkjendegav at han ingen videre bestemt Forklaring kunde afgive til Oplysning i denne Sag, af hvilken Aarsag saavel Pr: Brandt som Defensor frafaldt Qvæstionerne til dette Vidne, og da han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, men for Resten syntes ikke at være Frie for Tosse eller Fiante Varenhed blev han fra Retten demitteret uden Eeds Aflæggelse.
8de Vidne Johanne Corneles Datter afhørt i preliminair Forhøret som 10de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed samt blev forelæst hendes Forklaring i bemeldte Forhør pag: 17 og 18 den hun nu gjentog som rigtig, hun svarede derpaa til Actors skriftlige Qvæstioner saasom: til 13de Nej Vidnet har ikke formærket nogen Misforstaaelse mellem Smith og de Tiltalte førend det her paaklagte skeede; men derimod har Vidnet hørt saavel af 6te Vidne Johannes Olsens Kone Engel som af 7de Vidne Peder Jersing: at de Tiltalte skal have, efterat Preliminair Forhøret her i Sagen var optagen, Udladt sig med: at dersom Smith kom paa Møllen igjen ville de overfalde ham paa nye. Til 18de Jo Smiths Tilstand var af saadan Beskaffenhed som Omspurgt. Til 19de Jo: Vidnet saa det Omspurgte og var det efter Vidnets Formeening Sandsynligt at {han} Smith kunde bleven Qvalt om Halstørklædet ikke hurtig nok havde blivet løst, af hvilken Aarsag Vidnet beed Knuden op medens Mad: Smith var henne for at hente en Sax eller Kniv til at overskjære samme med. De øvrige Qvæstioner frafaldt Pr: Brandt for dette Vidne. Til Defensors skriftlige Qvæstioner svarede Vidnet saasom til 17de omtrent Kl: 11 ½ slet om Formiddagen, de øvrige Contra Qvæstioner frafaldt Defensor for dette Vidne, og da ingen havde Vidnet videre at tilspørge, og hun havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demitteret.
9de Vidne Anna Aamunds Datter fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være i sit 22 Aar, gift med Tiltalte Lars Hansen noget over et Aar og med ham Avlet et Barn som lever, og er hun nu tillige med hendes Mand i Tjeneste ved Aarstads Papiir Mølle, hun er ellers
1815: 402b
fød ved Ager Saugene i Agers Sogn ved Christiania af Forældre Arbejdsmand Aamund Aamundsen og Moder Lisbeth Thors Datter der begge ere døde hun var Hjemme hos sine Forældre indtil disse døde som skeede da hun var i sit 13de Aar og var hun siden i Tjeneste ved Papiir Møllen indtil hun blev Confirmeret som var for 7 Aar siden dette Foraar, derefter kom hun i Tjeneste hos Smeden Jacob Aamundsen ved Agers Saugene, der endnu lever, hvor hun var i Tjeneste 1 ½ Aar da hun kom at Tjene hos Hødker Christian Andersen hvor hun Tjente et halvt Aar og kom saa igjen til bemeldte Smed Jacob Aamundsen og blev der 1 Aar, og som siden atter til Hødker Christian Andersen hvor hun forblev indtil 8te Dage for Juul 1813 da hun blev gift med sin nu havende Mand og opholdt sig siden med hendes Mand paa Gladhuusets Papiir Mølle indtil de begge Fløttede her til Aarstads Papiir Mølle. Pr: Brandt begjerede nærværende Vidne \forelæst/ hendes Mand Lars Hansens Forklaring i Preliminair Forhøret pag: 5, 6 og 7 samt hende Afhørt efter de forhen fremlagde skriftlige Qvæstioner. Hun blev derpaa forelæst det af Pr: Brandt begjerte det hun vedkjendte sig som rigtig, for saavidt hende vedkommer og gik det saaledes til at hun var opgaaet i det omforklarede Kiøkken for at lave Mad til sig sin Mand og Barn og kom da Smith derhen og sagde hende at hun var gaaet for Tilig hen til denne Forretning, da Kl: var ikke meere en halv tolv, og da hun derpaa svarede at har hun gaaet lidt for tilig derhen, saa skal hun desto tidligere gaae paa Arbejde igjen, og hun ved at passe sit Arbejde saa godt som nogen Anden, Smith var meget Vreed og sagde du skit Mæhr gaaer nok ikke paa Arbejde for Kl: 1 og du kjender mig ikke ret, gaaende efter hende over Gulvet med en lille Riispisk i Haanden, samt sigende at Kl: ikke vare meere end 11, samt befalede en lille Pige at gaae hen for at høre hvad Klokken var, hvilket Deponenten!! satte sig imod saasom denne Pige havde Deponentindens Barn, og da Smith sagde at hun skulle levere Barnet til en anden Kone som var i Kiøkkenet ved Navn Randie, svarede Deponentinden at Pigen skulle beholde Barnet som havde det og at han veed jo hvad Klokken er, om Pigen ikke gaaer hen og hører efter det, og da Smith derpaa sagde at Deponentinden skulle gaae paa sit Arbejde igjen, gik hun hen og beklagede sig for sin Mand saaledes som af denne er Omforklaret. Smith gik som Omforklaret med den lille Riispidske i sin Haand, men han truede ikke eller udlod sig med at han dermed ville slaae. Deponentinden hørte eller saae ikke noget til det her paaklagte Slagsmaal eller Overfald, da hun paa den Tid samme foregik var saa langt Afsides i Møllen. Pr: Brandt frafaldt de skriftlige Qvæstioner til denne Deponentinde, hvorimod han bad {Vidnet} hende tilspurgt: 1 Om hun opmuntrede Raadede eller bad hendes Mand at Hevne den hende af Smith formeentlige tilføyede Uret? Herpaa svarede hun: at hun ikke sagde videre til hendes Mand end at han som det eeneste Forsvar hun havde maatte forsvare hende mod Smith. 2de Om hun Talede med sin Mand den omforklarede Dag efter at denne var kom/m/en fra Byen og hvorom handlede deres Samtale da? Hertil svarede Deponentinden at hun vidste hendes Mand gik til Byen for at Tale med Hofagent Jansen om det imellem Deponentinden og Smith passerede, men efterat hendes Mand var kommet tilbage Talede hun ikke med ham førend efter at det Paaklagte Slagsmaal var passeret. Defensor bad Deponentinden forelagt {til Bes} den 17de af hans skriftlige Qvæstioner, samt desuden: Om det ikke er Nødvendig for hende førend den ellers til Madlavling!! (Madlavning) bestemte Tid at tilsee sit spæde Barn og om hun eller hendes Mand dertil at begjert Tilladelse? Derpaa svarede Deponentinden til den 17de af de skriflige Qvæstioner: denne er i Almindelighed fra 11 ½ til 12 slet. Til den fremsatte Mundtlige Qvæstion svarede hun: Jo saadant er Nødvendig da hendes Barn først bliver Aar gammel anden Pintsedag d: A:, Deponentinden har ikke meere end een Gang, nemlig det første [Aar]? hun kom i Arbejde paa Møllen, beedet om saadan Tilladelse og svarede Smith hende da, at sligt ikke skulle blive hende Nægtet, da ingen havde Deponentinden videre at tilspørge og hun havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev hun indtil videre uden Eed demitteret.
Pr: Brandt begjerede Sagens
1815: 403
Anstand til en for Retten beleilig Tid, for at udtage Continuationsstævning.
Defensor forbeholdt det Fornødne og maatte i Anledning af Actors til Vidnerne fremsatte 3de Sub qvæstion ærbødigst begjere Rettens Syn over Trapperne i Papiir Møllen da han havde Grund til at troe efter disses retning og øvrige Beskaffenhed at intet Mordisk Attentat kunde være udøvet mod Klageren om han endog var stødt need af Trapperne, saa meget mindre som det er oplyst at een af de Tiltalte under Nedgangen holdt fast veed ham.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til Torsdagen den 13de April førstkommende Formiddag Kl: 9 slet.
Tiltalte Lars Hansen blev indtil videre Demitteret og John Andersen blev overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.
Samme Dag og Stæd continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 397.
Assessor Lassen som Actor contra Ole Iwersen Kiellewold.
Defensor Auditeur Rogge mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, til hvilket han refererede sig og indlod Sagen Dom. Bemeldte Indlæg indtages her saalydende.
Actor mødte og begjerede Sagen Udsat til i Overmorgen i Haab om at kunde fremstille Arrestforvarer Bendt og erholde dennes Tilhjemling paa det her i Retten fremviiste Lerrets Betræk.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges. Heiberg
Jørgen Ellingsen Jørgen Hanssen Anders Olssen Anders Axskelsen
Aar 1815 den 11te April blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd, Jørgen Ellingsen, Jørgen Hansen, Anders Olsen Eichaas og Anders Aschildsen Breedsteen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 397.
Fogden Bøgh som Actor, contra Aamund Aamundsen og Jørgen Mathias Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt der fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, samt tilkjendegav at de fra Nordlands Amt Reqvirerede Documenter endnu ikke var Indløben, af hvilken Aarsag han maatte begjere Sagen udsat til i Dag 8te Dage Eftermiddag Kl: 3 som den første Tid han kan vente Postens Ankomst.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet.
Den forlangte Anstand bevilges til den 18de d: M: Eftermiddag Kl: 3.
Tiltalte Aamund Aamundsen blev indtil videre Demitteret og Jørgen Mathias Grundt blev overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.
Heiberg
Jørgen Ellingsen Jørgen Hanssen Anders Olssen Anders Axskelsen
Aar 1815 den 12te Aprill blev een Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4re Edsorne Laugrettes- og Mæddoms Mænd, Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda blev foretaget
Gammel Justits Sag see Fol: 403.
Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iversen Kiellevold.
Actor mødte og fremstillede Arest-Forvarer Bendt, til den forige Rettes Dag, ommeldte Tilhiemlings Aflæggelse.
Bemeldte Arest-Forvarer Hans Bendt, afhørt den 15de Martji, som 3die Vidne, fremstoed derpaa, og blev forelæst hans Forklaring bemeldte 15de Martz, hvilken
1815: 403b
han nu igientog som rigtig, ligesom han i Retten foreviiste, det omforklarede, og den 31 Martji i Retten vurderede Lærrets Betræk, det han nu vedkiendte sig som sig tilhørende, og at være frakommet mod hans Vidende og Villie, hvilket alt han bekræftede med Lovens Eed og blev demiteret,
Actor fremlagde derefter een Extract af Bergens Byetings Protocoll, med Byeskriverens paategnede Attestation af 11te d: M:, og saaledes indlod han atter Sagen til Doms, i Henhold til hans udførte.
Defensor mødte og i Henhold til hans udførte Procedure og Paastand, ligeledes indlod Sagen til Doms. \Bemeldte Extract vedhæftes Acten/
Eragtet:
Dagen bliver herved optagen.
Samme Dag og Sted, continuerede,
Gammel Justits-Sag see Fol: 398
Foged Bøgh, som Actor contra Hans Larsen Ølnæss.
Actor mødte \ved Procurator Brandt/ og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, saa fremlagde han og Attester fra Overindspecteur Falch og Vagtmæster Lieutenant Capitaine von Hougs af Dags Dato, hvilke viiser at den Tiltalte har udstaaet, hans ved de fremlagte Domme idømte Straffe, og da Comparenten ikke indseer Nødvendigheden af at fremlægge den Tiltaltes foregaaende Vitta \hvilken ikke endnu \ey/ ere ham indløben/ saa vilde han ikke lengere opholde Sagen derefter, men i henhold til hans udførte Procedure og Paastand vedblev at indlade Sagen til Doms.
Defensor Assessor og Procurator Lassen mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, til hvilket han henholdt sig og indlod Sagen til Doms. Ovenmeldte Attester og Indlæg, blev læste og indtages, her saalydende # #:
Den Tiltalte havde indted mod de fremlagde Attester at indvende, men erkiendte samme som sig vedkommende, ligesom han erklærede indted videre at kunne andrage i Sagen, endten for eller imod sig.
Eragtet:
Sagen bliver hermed optagen; den Tiltalte blev overleveret Laugrettet for at henbringes til Byens Arest. Heiberg
Lars Blix de Fine Anfin Olsen Jørgen Ellingsen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 13de Aprill blev een Extrarett sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg, som constitueret Sorenskriver tilligemed de 4re Eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd, Lars Blix de Fine, Jørgen Ellingsen, Anders Olsen Echaas og Anders Aschieldsen Bredsteen, hvorda blev foretaget
Gammel Justits-Sag see Fol: 401.
Foged Bøgh som Actor contra Lars Hansen og John Andersen.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorefter han fremlagde Continuations Stevning af Gaars Dato, samt begiærede de til i Dag indstevnte Vidner paaraabte og afhørte. Continuations Stevningen blev læst og indtages her saalydende # #
Defensor Procurator Stadfeldt mødte og forbeholdt det Fornødne.
10de Vidne, Randi Lars Datter fremstod derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hun forklarede, at være 63 Aar gl:, samt i Tieneste paa Aarstads Papiir-Mølle, samt ikke i Slægt med nogen af Parterne, hun forklarede end videre: at den 7de f: M: om
1815: 404
Formiddagen, hvad Klokken var ved hun ikke, gik Vidnet og Lars Hanssens Kone Anna Aamunds Datter, fra Papiir-Møllen, hen i den Bygning hvor Arbejderne ved Møllen plejer ligge, for at lage deres Mad, og efter at de havde været der een liden Stund, kom Mæsteren Smith ind i Kiøkkenet, og spurgte dem hvad de der havde at bestille, hvortil Anna Aamunds Datter svarede at de var der for at lave deres Mad, og da Smith dertil Svarede at det var for tidlig da Kl: ikkun \ej/ var mere end 11 ½, saa sagde hun at er hun gaaet for tidlig derhen saa skal hun gaae des tidligere til Arbeide igjen, Smith var da meget vred, og sagde: jeg bryder mig ikke om hvad Du skidtmær siger og Du skal strax gaae til didt!! (ditt) Arbeide igien, Anna Aamunds Datter svarede end videre: jeg maatte gaae saa tidlig for at see til midt lille Barn, og det har De selv givet mig Tilladelse til; Smith sagde endvidere at Kl: ikke er mere end 11, og bad een liden Pige, som sad og holdt Barnet, at hun skulde gaa hen og see hvad Klokken var, og da Anna Aamunds Datter dertil svarede at det behøves ikke, da Smith nok selv vidste hvad Klokken var sagde Han atter at hun strax skulde gaae til sidt Arbeide og Du kiender mig ikke ret og begyndte hun \da/ at græde og gik derpaa hen til hendes Mand for at beklage sig, Smith var som sagt meget Vred, samt havde een liden Riispidske i sin haand som han røstede med, og gik hen efter Anna Aamunds Datter hen ad Gulvet og ud af Døren, men han truede ikke med at slaae, ej heller tilføyede han endten Vidnet eller Anna Aamundsdatter noget, endten med Slag eller i Andre Maader. Henseende det her paaklagede Slagsmaal, forklarede hun: at hun derom er aldeles uvidende, da hun var saa langt afsides i Møllen, paa den Tiid samme foregik, hun har heller ikke hørt de Tiltalte tale om at de vilde overfalde Smith, endten før eller efter Slagsmaalet passerede. Actor frafaldt Qvæstionerne til dette Vidne, derimod svarede hun til Defensors skriftlige Qvæstioner, saasom til 17de Sv: imellem 11ve og 12 om Formiddag. Til 18de Smith har været Streng i sin Commando undertiiden, men han har ikke slaaet, endten Vidnet eller andre Arbeidere, {men} til 19de Vidnet har ikke erfaret noget uskikkeligt af de Tiltalte, ey heller har hun hørt nogen Uenighed mellem dem og Mesteren Smith, førend det her paaklagte passerede. De øvrige Qvæstioner frafaldt Defensor for dette Vidne. Da ingen havde Vidnet mere at tilspørge og hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demiteret.
11te Vidne Solvie (Sølvie) Siverts Datter, fremstod derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at Være 46 [Aar] Gl: og i Tieneste ved Aarstads Papiir Mølle, samt ubeslægtet med Parterne, hun {forklarede} blev derpaa forelæst Klageren Smiths Forklaring her i Retten den 30te f: M:, den hun vedkiendte som rigtig for saavidt hende vedkommer. Henseende det her paaklagte Overfald og om {at} de Tiltaltes Udladelser, forklarede hun sig overeensstemmende med 10de Vidne. Til Defensors Qvæstioner forklarede hun saasom til 17de Sv: overeensstemmende med 10de Vidne; til 18de Sv:
1815: 404b
Vidnet har ikke hørt det ringeste onde Ord af Smith i den Tiid hun har været i Tieneste ved Møllen, som har været siden Michaelie f: A:, endten mod Vidnet eller Andre, men hans Opførsel har stædse været god til 19de, Sv: Vidnet har ikke erfaret noget uskikkeligt af de Tiltalte. Videre vidste hun ikke til Oplysning, og da hun havde igientaget sin Forklaring som rigtig, og ingen havde hende videre at tilspørge, saa som Actor og Defensor havde frafaldt deres øvrige Qvæstioner, bekræftede hun sidt Vidnesbyrd med Lovens Eed og blev demiteret.
12te Vidne Engel Sophie Tollevs Datter, fremstoed derpaa og blev formanet til at Vidne Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed hvorpaa hun forklarede at være 32 Aar gammel, {hun blev der} og i Tieneste paa Papiir Møllen, hvor hun har været over 2 Aar, hun blev derpaa forelæst Klageren Smiths Forklaring, heri Retten den 30te f: M:, den hun vedkiendte sig som rigtig for saavidt hende vedkommer; i henseende til det her paaklagte Overfald, saavel som i Henseende til de Tiltaltes Udladelser, endten for eller efter Overfaldet, forklarede hun sig overeensstemmende med 11te Vidne. Procurator Brandt, frafaldt Qvæstionerne til dette Vidne, derimod svarede hun til Defensors Qvæstioner saasom til 17de Sv: overeensstemmende med 11te Vidne, til 18de overeensstemmende med 11te Vidne til 19de overeensstemmende med 10de Vidne. De øvrige Qvæstioner frafaldes. Da hun inted videre vidste til Oplysning, ingen havde hende videre at tilpørge, og hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun sam/m/e med Lovens Eed og blev demitteret.
Hofagent Janson og Consul Janson bleve paaraabte men mødte ikke.
Procurator Brandt begiærede Sagen udsadt til i Dag 8 Dage, for Imidlertiid ved Byetinget at faae optaget et Tingsvidne, for derved at faa indhendted Hofagent Janson og Consul Jansons Forklaringer.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til den 22de d: M: Formiddag Kl: 9, som den første, fra andre allerede berammede Forretninger, Ledige Tiid.
Den Tiltalte Lars Hansen blev indtil Vid: demiteret, og John Andersen, overleveret til Laugrettet for at henbringes i Byens Arest.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellinsen
Anders Olssen Økos Anders Axsilsen Bresten
Nyt Priliminair-Forhør
Aar 1815 den 14de April blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl, i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som const: Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for at optage et Priliminair Forhør over Drængene Magne Olsen og Besse Amundsen, samt Pigen Kari Knudsdatter, angaaende atskillige hos Proprietair Christopher Kahrs paa Toftegaard, begaaede Tyverier, alt, ifølge bemeldte Kahrs’s, Skrivelse til Admini-
1815: 405
strator, af 7de den/n/es, som her indtages og er saal: # Derefter blev i Retten fremlagt Dom/m/erens Indkaldelse, af s: D:, som blev læst og her indtages saal: #
De indkaldte Magne Olsen og Besse Amundsen var i Retten tilstæde, frie for Baand og Tvang, men den indkaldte Pige Kari Knudsdatter, var endnu ikke ankom/m/en. Af de indkaldte fremstod derpaa separatim, som
1ste Deponent Magne Olsen Toftegaard, som blev formanet til at forklare Sandhed, det han lovede, hvorpaa han forklarede, at være 18 Aar gl: og confirmeret, han er fød paa Gaarden Toftegaard, i Lindaas Præstegjeld, af Forældre, Pladsmand Ole Hansen og Moder Mari Rasmusdatter, som begge lever, han er døbt i Østrem Annex-Kirke og {forrige Aars} Høsten 1813 confirmeret i Lindaas Hovedkirke. Han har stedse været hjem/m/e hos sine Forældre til den 28 f: M:, da han kom i Tjeneste hos Enken Brithe Andersdatt: lille Lindaas, i hvilken Tjeneste han endnu er, Den fremlagde Skrivelse fra Proprietair Kahrs blev ham derpaa forelæst. Han forklarede sig derpaa, at forgangne Aar!! (Aars?) Vinter, i Vaarsildefiskeriets Tid, da Kahrs og hans Kone var fraværende, og Pigen Kari Knudsdatter eene Hjem/m/e, overtalede denne Pige Deponenten og Medskyldige Besse Amundsen, at de skulde ligge i Huset med hænde, saasom der ikke var trygt for Spøgerie; da de endog i denne Anledning var kom/m/et ind i en af Stuerne, saa Deponenten, at der laae en Nøgel paa Bordet, som var forseiglet, og, da Deponenten og Besse, spurgte Pigen om, til hvilket Værelse denne Nøgel hørte, svarede hun, at den var til Contoiret, og, at der i bemeldte Contoir befandtes Penge, Brændeviin, Tobak og Liin, ligesom hun beskrev dem, hvorledes Laaset for Contoiret var indrettet. Da Deponenten havde faaet denne Underretning, proberede han med sin egen Nøgel, om han dermed kunde lukke Contoiret op, og, da dette lykkedes, gik de alle 3 ind i Contoiret og tog der Deponenten 10 rd DC: og Besse Amudsen!! (Amundsen) 10 rd DC:, hvormed de alle forføyede sig derfra den gang. En Tid derefter aabnede de atter Contoiret paa sam/m/e maade, og tog da, af en Krukke omtrent ½ Pægl Rum og ¼ pd: Tobak, med hvilket de lod det beroe dennegang. De vare der atter den 3de gang paa sam/m/e Maade, og tog da 4 Lod Liin, hvilket de Vejede paa en {i Contoiret værende} Vægtskaal, den de, efter Pigens Anviisning, fandt i et lidet Spisekam/m/er, og hvortil Nøgelen laae i Contoiret. Brændeviinet fortærede de alle tre tilsam/m/en paa Stædet, men Tobakken og Liinen deelede Deponenten og Besse Amundsen mellem sig, og den Deel af Tobakken, som kom paa Deponentens Part gav han til Pladsmand Anders Hansen paa Toftegaard, uden at sige denne hvor han havde faaet den fra, som Anders Hansen heller ikke spurgte ham om. Ligeledes er det gaaet til med den Liin som Deponenten beholdt; men de 10 rd i Penge, har Deponenten endnu i sit Verge. Han har ikke taget mere, eller paa andre Stæder i Kahrs Huus, end som nu er omforklaret, og er han aldrig kom/m/en derind paa anden Maade, end som nu sagt er, undtagen en Gang da bemeldte Pige Kari {Ols}\Knuds/datter, beklagede sig for Deponenten og Besse Amundsen, at Nøgelen til den yttre Dør var bleven liggende inde i Huuset og Dørren gaaet i Laas, paa hvilken Grund hun overtalede Deponenten og Besse, at gaae ind af et Vindue til
1815: 405b
Vaskehuuset, i hvilket der var en Rude ude, igjen/n/em hvilken de ragte Armen ind og aabnede Kraagerne og saaledes slap ind af Vinduet, og derefter aabnede Dørren. Denne gang tog de intet i Huuset, men bemeldte Pige har adskillige gange givet dem Mad, fordi de skulde være der og holde hende med Selskab. Deponenten har ikke sagt sine Forældre noget om det Passerede, end heller veed han, om Pigen Kari Knudsdatter har begaaet nogen anden Utroeskab, end som her nu er omforklaret. Han tillagde nu, at, da han og Besse var inde i det omforklarede lille Spiskam/m/er, saae \de/ der eet lidet Skrin, hvori der, efter Pigens sigende til dem, befandtes Sølvpenge, ligesom hun visede dem hvor Nøgelen var til bemeldte Skrin, den de tog og aabnede Skrinet, men da de i det sam/m/e brækkede Skjægget af Nøyelen, saa tog de ingen af de i Skrinet værende Sølvpenge, da derimod de Penge han før har omforklaret at have taget i Contoiret, bestod i Bankosædler. Da ingen videre Forklaring af denne Deponent for Tiden var at erholde blev han indtil videre demitteret.
2den Deponent Besse Amundsen Toftegaard fremstod derpaa separat og blev formanet til Sandheds Udsigende, det han lovede og derpaa forklarede: at være 18 Aar gl: og confirmeret om Høsten 1813 i Lindaas Hovedkirke. Han er fød paa Gaarden Toftegaard af Forældre, Pladsmand Amund Gudmundsen og Moder Unna Olsdatter, der begge lever. Ligesom han er døbt i Østrem Annex-Kirke. Han var hjem/m/e hos sine Forældre til han var omtrent 12 Aar gl: og kom saa i Tjeneste hos Gaardmand Johannes Persen Undeland i Guulens Skibrede og Yttre Sogns Sorenskriverie, hvor han forblev 1 Aar, som Diætlegut!! (Giætlegut), eller Faarehyrde. Derefter kom han hjem til sine Forældre og var hjem/m/e 1 Aar; siden kom han i Tjeneste hos Thor Iversen Bremnæs, i ovenmeldte Skibrede og Jurisdiction, hvor han forblev ¾ Aar, og kom saa hjem og var hjem/m/e \i/ ¼ Aar, ved hvilken Tiid han igjen kom i Tjeneste hos Hans Hansen Børilde, i Lindaas Skibr:, i den/n/e Tjeneste var han 1 Aar, og kom saa hjem igjen og forblev hjem/m/e til den 28 f: M:, da han kom i tjeneste hos Hans Olsen Sæverøen, hvor han endnu er. Bemeldte Kahrs’s Skrivelse blev oplæst for Deponenten, hvorpaa han forklarede sig angaaende det passerede Tyverie, aldeeles overeensstem/m/ende med 1ste Deponent, hvis Forklaring, efter at Deponenten først havde særskildt aflagt sin, blev ham forelæst, og den han nu igjentog som sin egen, med den Forandring: at den Tobak, som faldt paa Deponentens Part ved Deelingen, gav Deponenten til en nu afdød Pladsmand, Johannes Olsen Toftegaard, men Liinen gav Deponenten til 1te: Deponents Moder, Mari Rasmusdatter, for noget Mad, som Deponenten fik hos hænde; men Magne Olsen var paa den Tiid ikke tilstæde. Pengene derimod gjemte Deponenten under en Steen paa Marken, da han ikke torde bringe dem Hjem til sine Forældre, af Frygt for Straf, naar disse havde opdaget Tyveriet, og da han en Tid derefter saae efter Pengene, vare disse borte, uden at Deponenten ved hvem der har taget dem. Han tillagde nu, at ingen af dem havde faldet(?) paa, at begaae disse Tyverier, naar ikke Pigen Kari Knudsdatter havde opmuntret dem dertil og forført dem ved den
1815: 406
af hende given Anledning.
Magne Olsen blev derpaa indkaldet for Retten og begge Deponenter confronterede, hvorpaa den siste erklærede, at han ikke var tilstæde da hans Moder fik den ommeldte Liin hos Besse Amundsen; men Moderen har siden sagt Deponenten dette, uden at spørge, hvor sam/m/e var kom/m/et fra. Magne Olsen sagde, at han vidste ikke, hvor Besse Amundsen giorde af de 10 rd DC: eller Tobakken, men for det øvrige, var de aldeeles enige i deres Forklaring; ligesom de begge eenstem/m/ig forklarede, at de aldrig tilforn har været tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse, den de ogsaa vidste sig frie for at have begaaet; og da ingen videre Forklaring for denne Sinde af dem var at erholde, aftraadde de indtil videre.
3die Deponet!! (Deponent), Guldsmedmester Wilhelm {Frederich} \Friman/ Meyer, fremstod derpaa for Retten, og blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede: at være 30 Aar gl: og er Broder til Klageren Kahrs’s Kone. Han forklarede derpaa, at, nest for Juul afvigte Aar, da Deponten!! (Deponenten) fvar!! (var) i Besøgelse hos sin Søster og Svoger, beklagede disse sig for, Tiid{en} efter anden at være bleven bestjaalet, samt at de havde deres Pige, Kari Knudsdatter, tilligemed de i Dag afhørte 2 Drænge, mistænkte derfor, saasom de havde faaet at hvide!! (vide), at disse Drænge havde havt sin gang i Huset hos Pigen, medens Kahrs og hans Kone vare fraværende; der blev da skikket Bud efter begge Drængene, hvoraf Magne Olsen strax tilstod, at alting var tilgaaet saaledes som han i Dag her i Retten har forklaret. Besse Amundsen vedblev vel en Tid at benægte, men Omsider giorde han ogsaa sam/m/e tilstaaelse; men Pigen Kari Knudsdatter vilde ikke rigtig ud med Bekjændelsen, uden forsaavidt at hun rigtig nok havde givet dem Mad, for at de skulde ligge i Huuset. Videre eller anden Forklaring vidste han for denne Sinde ikke at [forklare} afgive, og, da han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev han dimitteret.
4de Deponent Skoemager Thye Christopher Jæger fremstod derpaa og blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede, at være 22 Aar gl:, og beslægtet i 2det leed med Klageren Kahrs’s Kone; for øvrigt forklarede han sig i alle Deele overeensstem/m/ende med 3die Deponent, hvis Forklaring blev ham forelæst, den han igientog som sin egen og blev demitteret.
Pigen Kari Knudsdatter blev paaraabt, men mødte ikke, og, da det vilde blive for vidløftig med en nye Indkaldelse hertil at faae hende frembragt, saasom de almindelige Som/m/erthings Rejser nu forestaaer, saa bliver dette Forhør herved nu sluttet og skal saa hastig muelig blive beskreven og Amtet tilstillet og De {alt} 2 første Deponentere blev Laugrettet overleveret for at bringes til Fogden.
Lars Blix de Fine Heiberg Anfin Olsen
1815: 406b
Aar 1815 den 17de April blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af Settedommeren Auditeur Rogge, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - dee Fol: 401.
Fogden Bøgh som Actor, contra Lars Hendrichsen Fadnæs med fleere.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Heiberg som fremlagde Continuationsstævning af 8de d: M: i forkyndt Stand, hvorefter han begjerede de Indstævnte paarabbte, og Vidnet Karie Jacobs Datter Fadnæs forelæst hendes Mand Hendrich Olsen Fadnæsses Forklaring til Protocollen den 30te f: M: og hendes Erklæring derover indtaget. Bemeldte Stævning indtages her saalydende.
Defensorerne mødte og forbeholdt det Fornødne.
Den forrettende Lensmand Ole Johannesen Hougswiigen mødte og fremstillede Arrestanterne Lars Hendrichsen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset \Løs og Leedig for Retten/, hvorimod Lensmand Hougswiigen anmeldte at den 3die Tiltalte Aad Olsen Fadnæs ikke er Arresteret. Efter Paaraab mødte ikke bemeldte Aad Olsen Fadnæs skiøndt han ifølge Forkyndelses Paategningen paa den af Actor i Dag fremlagte Stævning er paa Lovlig Maade blevet Stevnet for at møde her i Dag for Retten.
Derefter fremstod Karie Jacobs Datter Fadnæs som efter at være forelæst det af Actor forlangte forklarede under den af hende forhen aflagde Eeds Kraft, at for circa 5 Aar Siden blev hende paa hendes paaboende Gaard Fadnæs frastiaalet endeel Sølvpenger 5 à 6 rd hvilken Sum hun nu ikke bestemt kunde opgive. Da hun havde hendes Søn Lars Henrichsen Fadnæs Mistænkt for dette Tyverie, bar hun det ind paa ham og han tilstod dette for hende at han rigtig nok havde begaaet det ommeldte Tyverie og at han havde leveret de stjaalne Penger til Jørgen Gullachsen Fadnæs. Nogen Tid derefter kom Lars Hendrichsen Fadnæs og overleverede hende 3 rd i grov Courant af de stjaalne Penger, som han sagde hende at han igjen havde faaet Udleveret af Jørgen Gullachsen Fadnæs og Dagen derefter igjen bragte Jørgen Gullachsen hende selv 8 mrk grov Courant, ligeledes af de stjaalne Penger som sidstnævnte fortalte hende var blevet ham Overleveret af Lars Hendrichsen Fadnæs i Forvaring. Hun tilkjendegav nu paa Rettens Omspørgende: at hun ikke kunde opgive Tiden paa hvilken hun mistede Sølvpengene, da det omtrent kunde være ½ Aars Tid fra den Tid hun savnede dem, hun havde efterseet dem, men da hun savnede dem og giorde Paatale derom til Lars Hendrichsen Fadnæs var det Dagen efter at han som Omforklaret igjen tilbageleverede hende de 3 rd og Dagen derpaa igjen at Jørgen Gullachsen Fadnæs bragte hende de 8 Mrk. Procurator Heiberg begjerede hende derpaa forelæst Jørgen Gullachsen Fadnes Forklaring til Protocollen den 30te f: M: og hendes Erklæring derover indhentet hvorvidt samme er Rigtig elle ej, hvilket skeede, og hvorefter hun forklarede at hun ikke til Jørgen Gullachsen havde indladt sig med at have midstet nogle Sølvpenger, men denne kom Uanmodet fra hendes Side til hende med de omforklarede 8 Mrk, videre vidste hun ikke at forklare og blev Demitteret.
Jørgen Gullachsen fremstod derpaa for Retten
1815: 407
og henholdt sig til sin forhen afgifne Forklaring, med den Anmærkning: at Karie Jacobs Datter rigtig nok ikke fortalte ham, at hun havde midstet Sølvpengene, men da han igjennem Rygtet havde faaet dette at vide, gav dette ham Anledning til at han bragte Karie Jacobs Datter samtlige Penger Lars Henrichsen paa den Omforklarede Maade var kommet til ham med.
Procurator Heiberg maatte da de Almindelige Sommertinge nu snart er for Haanden at begynde og for første Tour først endes den 2den May førstk: begjære Sagen udsat til den 3de s: M: for at fremme det videre Fornødne til Sagens Slutning.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges og bliver de Tiltalte Arrestantere {herved} Overleveret Actor for igjen at besørge dem saavelsom Aad Olsen Fadnæs til at møde her ved Udsettelses Tiden.
Lars Blix de Fine Anfind Olssen Rogge
Aar 1815 den 18de April blev en Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd sc: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Jørgen Ellingsen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Fol: 403.
Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt der fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten samt tilkjendegav at \de/ forhen ommeldte Documenter endnu ikke vare ham indløben, desformedelst han maatte begjere Sagen udsadt til en for Retten belejlig Tid.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Saa mødte og Matros Lars Bastian boende i eget Huus her i Byen i 11te Rode No 80 som tilkjendegav at være gift med en Søster af Tiltalte Jørgen Mathias Grundt samt fremlagde nu her i Retten hans skriftlige Caution for Jørgen Mathias Grundts Tilstædeblivelse indtil Sagens Slutning, paa Grund af hvilken Caution han forventede at den Tiltalte Grundt blev løsladt af Arresten. Bemeldte Caution indtages her saalydende. # #
Pr: Brandt paa Actors Vegne havde indtet imod meerbemeldte Caution eller Grundts Løsladelse derefter, at indvende.
Eragtet
Da ovenmeldte Cautionist er boesadt her i Byen og der fra Actors Side indtet derimod er Indvendt saa fandt Dommeren sig beføyet til at indvilge den forlangte Løsladelse, dog med Paalæg for bemeldte Grundt at indfinde sig her i Retten, naar Sagen her for Retten foretages, for øvrigt udsettes Sagen til Onsdagen den 3de May førstkommende Formiddag Kl: 9 slet, som den første Leedige Tid formedelst andre berammede Forretninger og de indfaldende Sommertinge.
De Tiltalte bleve derpaa indtil videre Demitterede.
Heiberg
Lars Blix de fine Jørgen Ellingsen
Anfind Olssen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 19de April blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen hvorda udj Justits Sagen Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien blev
1815: 407b
afsagt saadan:
Dom:
Efter Amtets Ordre af 10de og 11te October f: A: og Extensions Ordre af 17de Januarii sidstleden, tiltaler Procurator Brandt Arrestanten Erich Hansen Brattelien, for begaaet Tyverie hos hans Huusbonde Lars Olsen Lille Twedt den Ældre, og Major von Reichborn her i Bergen, og har Actor i denne Anledning, ved Indlæg af 21de forrige Maaned, paastaaet Arrestanten indømt til Arbejde i Bergens Tukt og Manufactuurhuus i 18 Maaneder, samt tildømt at erstatte Lars Olsen Lille Twedt de ham frastiaalne Sølvpenger og Sølvmyndter med videre, med 336 rbd N: W:, og Major von Reichboren det ham frastiaalne Lagen med 8 rbd 32 s N: W:, samt endelig at betale alle af Actionen Lovlig flydende Omkostninger, med mere. Derimod har Defensor Procurator Christensen ved Indlæg af 31te samme Maaned, paa Grund af de, efter hans Formeening, under Sagen forekommende Omstændigheder paastaaet at Arrestanten blodt bør inddømmes til Arbejde i Manufactuurhuuset i 2 Maaneder, mod at erstatte det bortstiaalne og ej tilbagekomne og betale Actions Omkostninger med videre. Under det den 5te October forrige Aar optagne preliminair Forhør og det i Sagen seenere passerede er det oplyst, at den Tiltalte, sidstleden 30te September 1814 om Aftenen, har af det Loft eller Værelse i hans Huusbondes Lars Olsen Lille Twedts den Ældres Huus \hvor han har sit Natteleje/, udtaget een Kiste, hvori der befandtes 3de smaae Skriin og endeel Papiirer samt endeel Sølv og Kobbermyndter med meere, og efter hans Sigende, leveret samme til Tambour Christian Møller og Musqveteer Daniel Pedersen Handeland, som har Aabnet Kisten og derudaf taget Eendeel forskjellige Sølvmyndter: bestaaende af Danske Kroner og 24 s Stykker, samt 15 og 8 s Stykker, 2de Sølv Knappe, 1 Sølv Signete, een rød Klædes Pung, 1 Messing Hæste-Maal og endeel gamle Danske Kobberskillinger, og med disse gaaet til Byen, uden at Tiltalte deraf har faaet nogen Deel, hvilket hans Foregivende, Tambour Møller har tilstaaet at være rigtig, men Musqveteer Handeland har benægtet. Af det saaledes stiaalne er Kisten med de 3de Skriin og Papiirerne tilbage kommet i uskad Stand samt taxeret af Verdie 1 rbdr 4 mrk N: W:, men det øvrige er af den Bestjaalne, under hans Tilhjemlings og Fravendelses Eed, Vurderet for 336 rbd N: W: og indtet deraf tilbagekommet, hvorfore sammes Verdie bliver at tilsvare. Fremdeeles er det beviist at den Tiltalte i Sældskab med bemeldte Tambour Christian Møller, har den 27de Septbr: forrige Aar, været inde i Major von Reichborns Huus, og der bortstjaalet et Vendelærrets Lagen og 2de Liinlerrets Halskraver, hvilke de begge har solgt til en ubekjendt Bonde for 5 rbd N: W:, af hvilke Penge, den Tiltalte Brattelien og Tambour Møller til sammen har forbrugt strax 1 rbd 1 mrk N: W:, men det øvrige beholdt Tambour Møller, hvilket alt af den sidste er vedtaget som rigtig. Af disse Koster, som ikke ere tilbage komne, var Kraverne Musqveteer Hogne Knudsen Haawersthun \tilhørende/ som under sin Eed har Vurderet dem for 2 rbd 4 mrk N: W:, men frafaldt Erstatning for samme; Lagenet var derimod Major Reichborn selv tilhørende, og er af Ham Vurderet for 8 rbd 32 s N: W:, men Erstatning derfor er ikke frafaldt og altsaa bliver at tilsvare.
Efter disse Oplysninger, bliver det uden for al Tvivl at den Tiltalte, som ikke tilforen er straffet for Tyverie, men derimod har Arbejdet i Bergenhuus Fæstning fra 4de eller 5te September 1801 til 31te Martii 1814, i Følge Kongelig Benaadnings Rescript 20de Martii 1801, paa Høyesterettes Dom af 22de Januarii samme Aar, ved hvilken han for Drab var Dømt fra Livet, og ved bemeldte Rescript benaadet med at Hensættes til Fæstnings Arbejde paa Livstid bliver at ansee og straffe, i Overeensstemmelse med Forordningen af 20de Februarii 1789 dens 1 §,
1815: 408
kun bliver det nermere at bestemme Straffens Grad i Overeensstemmelse med Sagens forefundne Omstændigheder. Den Tiltalte har selv anført som undskyldning for hans Handling, at han af Tambour Møller og Musqveteer Handeland, blev deels overtalt og deels truet til at være dem behjelpelig til at udstiæle den omforklarede Kiste eller Pengeskrin, fra Lars Lille Twedt, om hvilket han i sin Beruselse havde opdaget for Møller, at een saadan Pengekiste fandtes i Hans Huusbondes, bemeldte Lars Lille Twedts Loft, efter at disse havde først skienket ham saameget Brendeviin at han var saa beruset, at han ikke havde sin fulde Eftertanke, og efterat han havde leveret Kisten eller Skrinet, til Møller og Handeland, samt var gaaet til Sengs, angrede han sin Handling, og gik derfor strax hen til sin Huusbonde og angav at det var stiaalet, samt var denne behjelpelig at eftersette Tyvene, skiøndt han ikke opdagede!! (gav til kjende) at han selv havde været i ledtog med dem, førend Dagen derpaa. Hvad nu det første angaar, saa nægter vel baade Handeland og Møller aldeeles for at have lokket eller truet Brattelien til at levere dem Kisten, ligesom Handeland aldeeles benægter at have været med i Handlingen med dem, men Møller har dog tilstaaet at baade han og Handeland fulgtes med Brattelien og at de modtog Kisten af ham, saaledes som han har forklaret, samt at Handeland Aabnede den med een Steen og tog Pengene med det øvrige deraf bortstiaalne af den, og derefter forføyede sig til Byen, ligesom 1ste Vidne Ragnilde Knuds Datter Lille Twedt, har forklaret at hun bestemt saa at Handeland og Møller var i Følge med Brattelien paa Vejen til Lille Twedt. Hvad det andet angaaer, saa har ikke allene Møller tilstaaet, at han og Brattelien havde Drukket eendeel Brendeviin, og at den sidste var beruset, men den bestiaalne Lars Olsen Lille Twedt, har ogsaa forklaret at det forekom ham saaledes da Brattelien om Aftenen kom ind i Stuen, ligesom og denne sidste /: nemlig Lars :/ tilstaaer at det gik saaledes til med Opdagelsen af Tyveriet som Brattelien har forklaret. Det er derfor ikke usandsynligt: at Tiltalte Brattelien ikke havde begaaet denne Handling, naar ikke disse 2de Millitaire, der tilforn ere bekjendte, tiltalte og straffede for Tyverier ved den Millitaire Jurisdiction, hvorved de nu ligeledes ere under Tiltale Henseende de her omhandlede Facta, og altsaa ikke ved nærværende Rett kan komme under Tiltale, dertil havde forlokket ham, hvilke{t} Omstændinghed, saavelsom og at han ikke førend han blev bekjendt med disse, har begaaet Tyverie, samt at hans Vandel har været upaaklaget, naar undtages at han efter bemeldte Benaadnings Reskript for Drab har været hensadt i Festnings Arbejde, maae komme i Betragtning i Henseende til Straffens Grad. Derimod har han ingen egentlig Undskyldning kunde Anbragt for det i Major von Reichborns Huus, forøvede Tyverie, men dette er dog skeet i Seldkab med Møller, som har beholdt det medste af de 5 rbd som kosterne bleve solgte for, og den Deel som Brattelien deraf har erholdt er i det \heele/, saa ubetydelig, at det viiser, han ingen indgaaet Hang har til Tyverie.
Efter saadanne Sagens Omstændigheder og de tilvejebragte Beviisligheder, bliver Tiltalte Erich Hansen Brattelien som er over Criminel Lavalder, da han tilforn er dømt, og efter Dommens Afsigelse, har været i Festnings Arbejde i 12 ½ Aar, at han Dømmes i Tugthuus Arbejde i 6 Maaneder, samt tilpligte at betale Skades Erstatning for de
1815: 408b
stiaalne og ej tilbage komne koster, in Solidum med Tambour Møller, og endelig at udrede alle paa hans Arrest og Underholdning anvendte og ellers af Actionens Lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt til Actor og Defensor et i Overeensstemmelse med Sagens Vidtløftighed passende Sallarium.
Under Sagførelsen har indtet ulovligt Ophold eller Forsømmelse skeet.
Thi Kjendes for Rett:
Tiltalte Erich Hansen Brattelien bør hensættes til Arbejde i Bergens Tugt og Manufactuur Huus i 6 siger Sex Maaneder, saa bør han og, insolidum med Tambour Christian Møller, at betale i Skades Erstatning til Lars Olsen Lille Twedt den Ældre 336 rbd siger Tre Hundrede Tredewe og Sex Rigsbankdaler Nawne Werdie, samt til Major von Reichborn 8 rbd 32 s siger Otte Rigsbankdaler, Tredewe og Toe Skilling Nawne Werdie. Endelig bør han og at udreede alle paa hans Arrest og Underholdning anvendte og ellers af Actionen Lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt Salarium til Actor Procurator Brandt 12 rbd siger Tolw Rigsbankdaler Sølw Werdie og til Defensor Procurator Christensen 8 rbd siger Otte Rigsbankdaler Sølw Werdie.
Det idømte at udredes inden 15ten Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse, og det øvrige at efterkommes ved Øvrighedens Foranstaltning, under Adfærd efter Loven.
Den Tiltalte var i sin Friehed ved Retten tilstæde og hørte Dommen Aflæse, hvorpaa han Erklærede at han med samme var Fornøyet, hvorefter han af Laugrettet blev henbragt i Byens Arrest.
Lars Blix de Fine Heiberg Anfind Olssen
Aar 1815 den 22de April blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Jørgen Ellingsen, hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag - see Folio 403.
Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hansen og John Andersen.
Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorhos han tilkjendegav at det forrige Rettesdag anmeldte Tingsvidne endnu ikke var Erhvervet, desformedelst han maatte begjere Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid.
Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet.
Den forlangte Anstand bevilges til Fredagen den 5te May førstkommende Eftermiddag Kl: 3, som den første for Retten Ledige Tid fra andre berammede Forretninger og de i næste Uge begyndende Sommertinge.
Den Tiltalte Lars Hansen blev indtil videre Demitteret og John Andersen overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellingsen
Anfind Olssen Jørgen Hanssen
{Høste} Sommer-Thinget for Sartors Skibreede
Aar 1815 den 28de April blev det almindelige Sommer- Sage og Skatteting for Sartors Skibrede fremholdt paa Tingstædet Tøsøen og blev Retten bestyret af mig Procurator Andreas Dankertsen Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettesmænd
1815: 409
Ingebrigt Simonsen Store Sandgolt, Knuds Olsen Schouge, Peder Michelsen Søre Echerhowde og Ole Olsen Nore Echerhowde. Fuldmægtig Jacob Andreas Krum paa Fogdens Vegne, Skibreedets Lensmand Peder Knudsen Tøsøen og endeel Tingsøgende Almue var tilstæde.
Hvorda følgende Kongelige Anordninger og Offentlige Foranstaltninger blev publiceret saasom:
1. Stigtets Skrivelse til Fogden af 18de October f: A: angaaende Dansk Courant Banco Sedlers Indløsning, mod Rigsbanksedler.
2. Hans Majestæt Kong Christian Frederichs Tale til Stortinget, og Frasigelse af den Norske Trone, dateret 14de October forrige Aar.
3. Kundgiørelse fra Stadsraadet, angaaende Placatens af 20de Junii f: A: dens Ophævelse, af 17de October forrige Aar.
4. Ditto fra Ditto, angaaende Skatternes Oppebørsel, dateret 28de Septbr: f: A:
5. Ditto fra Norges Riges Representantere til deres Landsmænd indeholdende Beslutningen om at erkjende Kong Carl den 13de som Norges Constitutionelle Konge, dateret 21de October f: A:
6. Stiftets Skrivelse til Fogden Bøgh angaaende Sedle Ombytningen af 9de Novbr: f: A:
7. Ditto Ditto til Ditto, angaaende Kong Carl den 13des Udvælgelse til Norges Constitutionelle Konge, dateret 11te November f: A:
8. Kong Carl den 13des Antagelse af Norges Krone etc: af 11te Novbr: f: A:
9. Kongelig Bekjendtgjørelse angaaende Grev von Essens Udnævnelse til Stadtholder i Norge, dateret 11te Novbr: f: A:
10. Konge-Riget Norges Grundlov etc: dateret 4de Novbr: f: A:
11. Declaration fra det Overordentlige Storthing, angaaende det ordentlige Storthings Holdelse, dateret 25de Novbr: f: A:
12. Kong Carl den 13des Befaling til Samtlige Stiftamtmænd, Biskopper og Amtmænd angaaende Embedsmændenes Eed, af 30te Novbr: f: A:
13. Ditto Ditto, angaaende det ordentlige Storthings Holdelse, af Ditto Dato.
14. Ditto Ditto, angaaende Chefernes Udnævnelse i Stadsraadet, af Ditto Dato.
15. Kongelig Kundgiørelse angaaende Regierings Anliggendernes Fordeeling af Ditto Dato.
16. Kongelig Placat angaaende Afgifter af Skibsparter!! (Skibsfarter?) og Handel af 1 Decbr: f: A:
17. Kundgiørelse angaaende Told Afgifternes Cours i reede Sølv og Guld for Decbr: Maaned f: A: dateret 1ste Decbr: f: A:
18. Ditto angaaende Ditto for Januarii Maaned d: A:, datr: 15de Decbr: f: A:
19. Kongelig Anordning angaaende et Søekrigs Collegiums Oprettelse i Norge, af 20de Decbr: f: A:
20. Kundgiørelse angaaende Told Afgifternes Cours i Sølv og Guld for Februarii Maaned d: A: dateret 15de Januarii d: A:
21. Anordning angaaende \at/ Kronsprinsen fører Regjeringen i Kongens Sygdoms Tilfælde, af 5te Januarii d: A:
22. Kongelig Kundgiørelse som bestemmer hvorledes der indtil videre skal forholdes med Militaire Sagers Foretagelse og Paadømmelse ved Høyesteret af 19de Januarii d: A:
23. Kundgiørelse angaaende Told Afgifternes Cours i Sølv og Guld for Martii Maaned {forrige} dateret 15de Februarii dette Aar.
24. Kongelig Placat angaaende Skyds Taxten, datr: 17de Febr: d: A:
25. Kundgiørelse angaaende Told Afgifternes Cours i Sølv og Guld for April Maaned
1815: 409b
dateret 15de Martii dette Aar.
26. Anordning angaaende Forbedring i Rets Betjenternes Sportler med videre, dateret 16de Martii d: A:
27. Kongelig Kundgiørelse angaaende det Norske Handels-Flags Benyttelse paa kortere Farvand af 12te Januarii dette Aar.
28. Ditto Ditto hvorved Bestemmes at den visse Skibe ved Reglementet af 26de Junii 1813 tilstaaede Frietagelse for Pas Gebyhrer til Qvarantene Vesenet skal indtil videre være Ophævet. Datr: Ditto Dato.
29. Anordning om Forandring i Placaten af 2den Decbr: 1812 og 21de Januarii 1813 om Forbud mod Korn og Meels bortselgelse ved offentlig Auction af Ditto Dato.
30. Provisorisk Anordning hvorved Adskillige til Lettelse for Levnets Midlers Indførsel og mod Vahrers Udførsel givne Befalinger Ophæves af 17de Januarii dette Aar.
31. Anordning som bestemmer hvorledes der med Stevningers Udtagelse samt Varsel til Høyesteret indtil videre skal forholdes, af 9de Febr: d: A:
32. Placat angaaende nærmere Bestemmelse ved Norske og Danske Skibes Maal og Mærke af Ditto Dato.
33. Provisorisk Anordning angaaende en preliminair Examen ved Norges Universitet for Jurister, Læger og Pharmaceuter, af Ditto Dato.
34. Kundgiørelse angaaende Udleveringen af Forbryderes Udlevering i begge Riiger, af 31te Martii dette Aar.
35. Ditto Ditto angaaende det 7de Departements eller Marine Departementets Oprettelse af Ditto Dato.
36. Anordning angaaende Folketellingen.
Derefter blev følgende Sager foretagne:
Nydt Biergnings Tingsvidne
Anders Pedersen Aase og Erich Nielsen \nore/ Tvedt fremstode Personlige for Retten og tilkiendegav, at de for omtrent 7 à 8 Uger siden var ombord paa Frue Kahrs Jagt fra Bergen, som laa ved Gaarden Sylte her i Sartor Skibrede \og/ førtes af Skipper Paulsen for at salte Sild, hvor da Michel Larsen Nippen og Wintzens Nielsen Nippen, kom til med een baade ladning Sild, den de solgte til bemeldte Skipper Paulsen, og da de hos ham havde faaet sin Klarering reyste de derfra, med deres tomme Baad, omtrent ½ Times Tiid derefter hørte Comparenterne et sterk Skrig, som af Folk der er i Søe-Nød, af hvilken Aarsag Comparenterne tillige med Drengen Lars Ingebrigtsen Aase og Anders Pedersen Aase strax reyste ud \med 2de Baade/ for at erfare hvor og hvem fra Skriget kom, og om fornødiges at kom!! (komme) den!! (dem) til Hielp, som var i Nød. Da Comparenterne og Kammerater, saaledes var komne ud i Fiorden saae de ovenmeldte Michel Larsen og Wintzens Nippen, sad paa Kiølen af deres Baad, som var hvelvet formedelst een sterk Storm som den Dag blæste af Sydost, og havde kandtret Baaden, der stoed [i] Faare for at drive til Havs, hvor de Forulykkede upaatvivlelig havde maattet tilsadt Livet; Comparenterne med Kammerater roede da strax til de Kuldseilede, og med øyensynlig Livs-Fare fik bierget baade dem og Baaden.
Som Vidner til denne Tildragelse angav Comparenterne, Mons Nielsen og Niels Michelsen begge af Gaarden Kallestad i bemeldte Sartor Skibrede.
1815: 410
Bemeldte Mons Nielsen Kallestad fremstoed derpaa for Retten og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede: at være 49 Aar Gammel, boesadt paa Gaarden Kallestad og ubeslegtet og ubesvogret med Parterne, han forklarede derpaa at han den omforklarede Tiid nemlig for omtrent 7 a 8 Uger siden, tillig med hans Naboe Niels Michelsen Kallestad kom reysende {med} \i/ deres Baad, forbie Gaarden Sylte, men Veyret var saa stærk af Sydost Vind at de blev Nød at søge Havn, og i det de med Anstrengelse arbeidede sig derhen, saa de bemeldte Michel Larsen og Wintzens Nielsen \Nippen/ at være Kulseylet og sidde paa hvelvet af sin Baad, samt at blive reddet af Anders Pedersen Aase og Erich Nielsen nore Tvedt \med Kammerater/ paa den Maade og i den Tilstand, som af disse nu her inden Retten er forklaret, ligesom Vidnet tillagde, at de Kulseilede, uden al Tvivl havde drevet til Havs og maatte have sadt Livet til om de ikke havde i sam/m/e Øyeblik faaet Redning som anmeldt, videre vidste Vidnet ikke til Oplysning og da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig blev han demiteret.
Derpaa fremstod Niels Michelsen Kallestad, som blev formanet til een Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og Forklarede: at være 29 Aar Gammel samt boesadt paa Gaarden, ubeslegtet og ubesvogret med Parterne, for øvrigt forklarede han sig i Alle deele overeenstemmende med første Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst, og den han gientog som sin eegen, og blev demiteret.
Endvidere fremstoed, for Retten, Michel Larsen og Wintzens Nielsen Nippen, som eenstemmig forklarede at de for omtrent 7 à 8 Uger siden, vare Kulseilede med deres Baad paa det stæd, som ovenmeldte Biergere og Vidner har forklaret, samt at alt foregik fra først til sidst saaledes som af Biergerne er \om/forklaret. Demiteret.
Anders Pedersen Aase paa Egne og Kammeraters Vegne begierede det passerede, som Tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt, som Retten bevilgede.
Da ingen {havde mere at} efter Udraab, havde noget videre for i Dag at i rette føre beroer Tinget til i Morgen.
Heiberg
Ingebrigt Simonsen Store Sandgoldt. I:S:S: og bomerke
Knud Olsen Schouge K:O:S: og bomerke
Peder Michelsen Søre Echerhovde P:M:S:E: og bomerke
Ole Olsen Nore Echerhovde O:O:S: og bomerke
alle med paaholden Pen.
Dagen næstefter den 29de Aprill continuerede Sommerthinget for Sartors Skibrede paa Tingstædet Tøsøen, og Retten betient af de samme Personer som i Gaar findes anført.
Hvorda: blev publiceret følgende Docuemneter saasom:
1. Skiøde fra Ole Olsen Landeraae til Thore Hansen Landeraae, paa 9 1/3 Mrkr Fiskes Landskyld i Gaarden Landeraae No 59 i Sartor Skibrede, for 100 rbd N: W:, dateret 20de April 1815.
2. Bøxelbrev fra Lensmand Peder Knudsen Tøsøen \til/ Jacob Larssen Telnæs, paa 18 Mrk Fiskes Landskyld og 9 Mrkr Smørs Skatteskyld i Gaarden Nordvigen No 43 i Sartor Skibrede, og indført i Publications Protocollen Fol: 663, med Revers. Datteret 21de Decembr: 1814.
3. Skiøde fra Willum Grimsen Kallestad med flere til Kiøbmand Danchert D: Krohn i Bergen, paa 18 Mrkr Fiskes Landskyldsleje i Gaarden Midt Tvedt No 25, i Sartors Skibrede for 100 rbd N: W: dateret 6te Decembr: 1814.
4. Bøxelbrev fra Kiøbmand Danckert Danckertsen Krohn i Bergen, til Iver Nielsen paa 18 Mrk Fiskes Landskyld og 9 Mrk Smørs Skatteskyld i Gaarden Midt Tvedt No 25
1815: 410b
i Sartor Skibrede, dateret 12 Januarji 1815 med Revers.
5. Bøxelbrev fra Biskop Brun, til Anders Anderssen Waage den yngre paa 18 Mrk Fisk Landskyld og 9 Mrk Smør Skatteskyld, i Gaarden Waage Matr: No 73, i Sartor Skibrede dateret 7de Aprill 1815 med Revers.
6. Skiøde fra Frue Karen Sl: Ameln til Kiøbmand Mathias Christopher Daniels i Bergen paa Gaarden Trellevigen med paastaaende Huusebygninger, No 10 i Sartors Skibrede, af Landskyld 1 ½ Vog Fisk, dateret 3die Maji 1813, for 1200 rbd N: W:
7. Do: fra Kiøbmand Mathias Christopher Daniels, til Kiøbmand Danchert D: Krohn, paa bemeldte Gaard Trellevigen No 10, m: v:, for 3000 rbd N: W:, dateret den 7de Aprill 1815.
8. Bøxelbrev fra Biskop Brun, til Niels Endresen Strømme, paa 18 Mrkr Fiskes Landskyld og 9 Mrkr Smørs Skatteskyld, i Gaarden Strømme No 70 i Sartors Skibrede, datteret 7 December 1814. med Revers.
9. Do: fra Lensmand Peder Knudsen Tøsøen paa Eegne og Medeyeres Vegne til Hans Christensen Nordvigen, paa 1 pd: Fiskes Landskyld og 12 Mrkr Smørs Skatteskyld i Gaarden Nordvigen No 43, i Sartors Skibrede, datteret 28de Aprill 1815 med Revers.
10. Skiøde fra Enken Astri Niels Datter Strømme med flere, til Peder Nielssen midt Fielde, paa 6 ¾ Mrkr Fiskes Landskyld i Gaarden søndre Fielde, i Sartor Skibrede No 89, for 100 rbd N: W:, datteret 28de April 1815.
11. Afkald fra Ole Michelsen Nedre Golthen, til Formynderen Ole Salamonsen Bakke, for hans Hustrues Martha Peders Datters, efter hendes Fader, Farfader og Farmoder, tilfaldne Arvemidler, til sammen 124 rd D: C:, datteret 28de April 1815.
12. Do: fra Do: til Do:, for Dittoes tilfaldne Arvemidler efter Anna Knuds Datter nordre Toft, tilsammen 45 rbd N: W:, datteret den 28de April 1815.
13. Bøxelbrev fra Niels Olsen Nordre Biørøen til Søn/n/en Ole Nielssen, paa 5 1/32 Mrkr Fiskes Landskyld og 3 ¼ Mrkr \Smørs/ Skatteskyld, i Gaarden nordre Biørøen No 81 i Sartor Skibrede, datteret 28de Aprill 1815, med Revers.
14. Do: fra Hans Mathiassen Sæle og Carsten Ingebrigtsen Bielkerøen paa deres Myndtlingers Anna og Eli Niels Døttres Vegne, til Rasmus Johnsen Bielkerøen, paa 10 Aar, pa 6 Mrkr \Smørs/ Skatteskyld og Landskyld, i Gaarden Bielkerøen No 1 i Sartors Skibrede, dateret 28de Aprill 1815. med Revers.
15. Do: fra Mons Andersen Algerøen til Arne Hanssen Bakke, paa 18 Mrkr Fiskes Landskyld og 10 ½ Mrkr Smørs Skatteskyld, i Gaarden Bakke, \No/ 16 i Sartors Skibrede datteret 28de Aprill 1815 med Revers.
16. Do: fra Hans Erichsen Foldnæs, til Paul Jacobsen Aagothnæs, paa 1 pd 3 1/8 Mrkr Fiskes Landskyld og 13 9/16 Mrk Smør Skatteskyld, i Gaarden Agothnæs, No 62, i Sartors Skibrede, datteret 28de Aprill 1815, med Revers.
17. Do: fra Tosten Johnsen Folnæs og Hans Olsen Nordeyde, paa eegne og Medeyeres Vegne, paa 18 Mrkr Fiskes Landskyld og 9 Mrkr Smørs Skatteskyld i Gaarden Algerøen No 53, i Sartor Skibrede, til Niels Larsen Sækkingstad, datteret 28de Aprill 1815 med Revers.
18. Skiøde fra Michel Larssen Hagenæs, til Jens Andersen Windenæs, paa 3 81/96 Mrkr Fiskes Landskyld i Gaarden Hitzøen, No 41 i Sartors Skibrede, for 12 rbd N: W: datteret 28de Aprill 1815.
19. Do: fra Willum Michelsen Telle, til Sønnen Ole Willumsen, paa 12 Mrkr Fiskes Landskyld, i Gaarden Telle No 26, i Sartor Skibrede, for 100 rbd N: W: datteret den 28de April 1815.
1815: 411
20. Skiftebrev efter Johannes Nielsen Sollesvig datteret 26de Augustij 1814, hvorved Boets Jordegods 385/580 Mrkr Fiskes Landskyld, i Gaarden Sollesvig No 60 i Sartor Skibrede, er udlagt til Sterboe Enken Kristie Pauls Datter.
21. Deele brev efter Ole Michelsen \øvre/ Børnæs datteret 29de Aprill 1815, hvorved Boets Jordegods, 1 pd 3 Mrkr Fiskes Landskyld i Gaarden Øvre Børnæs No 4, samt een Femtepart i Laxevogen Ertsholmen, er udlagt, til Broderen Willum Michelsen Telle og Søsteren Anna Michels Datter Bakke for 400 rbd N: W:
22. Paategning af 2den Augustji 1813, paa Obligation af 26de Aprill 1803, lydende paa 60 rd D: C:, mod 1ste Prioritets Rett i 18 Mrkr Fiskes Landskyld i Gaarden Midt Tvedt No 25 i Sartor Skibrede, fra Niels Winzansen Midt Tvedt til Niels Erichsen Sælstøe, hvorved ovenmeldte Capital er omskrevet til 60 rbd S: V:
Fogden fremlagte Restancelisten, der viser at paa indeværende Aars Skatter er betalt 49 rbd 2 mrk N: W: Denne Liste blev inden Retten læst og af Laugrettet og Almuen som uimodsagt rigtig befunden.
Da ingen, efter 3de Ganges Udraab, meldte sig, som havde videre ved Thinget at at! forrette, saa bliver samme for denne Gang ophævet.
Heiberg
Ingebrigt Simonsen Store Sandgoldt I:S:S: og bomerke
Knud Olsen Schouge K:O:S: og bomerke
Peder Michelsen Søre Echerhovde P:M:S:E: og bomerke
Ole Olsen Nore Echerhovde O:O:E: og bomerke
Alle med paaholden Pen.
Sommerthing for Schjolds Skibrede.
Aar 1815 den 1ste Maji blev det almindelige Sommer- Sage- og Skattething for Schjolds Skibrede fremholdt paa Tingstædet Houcheland og blev Retten bestyret af mig Procurator Andreas D: Heiberg som constitueret Sorenskriver i Overværelse af følgende 4 eedsvorne Laugrettesmænd Johannes Olsen Hollen, Carl Henrich Rasmussen Nyegaard, Jens Anderssen Hougen og Lars Olsen Houge. Ved Retten var nærværende Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.
Hvorda blev publiceret de samme Kongelige Anordninger som paa Sommerthinget for Sartor Skibrede ere kundgjorte, og end videre:
No 37. Forordning af 12te April 1815, angaaende: at for Eftertiden skal den danske Nations Skibe og Varer i Norge, med Hensyn til Toldafgivternes Erlæggelse, behandles som uprivilegeret Nations.
No 38. Kundgjørelse af 15 April 1815, hvorved bestemmes, at af de i rede Sølv og Guld paabudne Afgivter af Skibsfart og Handel bliver i Maji Maaned at erlægge med 3 rbd 72 s: N: W:
Nydt Biergnings Tingsvidne
{Ingebrigt Ingebrigtsen og Haagen Stephensen fremstoede derpaa for Retten og tilkiendegav} Mons Olsen Biørgen fremstoed for Retten og tilkiendegav at for omtrent 6 Uger siden var han og hans Kone ude paa Grimstad Fiorden for at optage Comparentens Fiskegarn, en Dag da det blæste temmelig haart af Sydost Vind og kom da Ingebrigt Ingebrigtsen og Haagen Stephensen Madhopen, seilende paa deres Baad, og ligesom de var kommet ud i Fiorden, Kulseilede, samt vare komne paa hvelvet, da Comparenten og hans Kone observerede deres Uheld; Comparenten roede da strax til de forulykkede, og fik dem begge med megen møye, og ikke uden Livsfare indtagen i sin Baad, og bragte dem derpaa hiem til Comparentens Boepæl, for at faae dem opvarmede og forfriskede, og var der ingen andre Baade eller Folk tilstæde som kunde have reddet de Kulseilede,
som Vidner til dette hans Andragende fremstillede Comparenten Lars Ingebrigtsen Madhopen og Ole Stephensen Sætre, dem han begiærede afhørte i denne Anledning.
Som 1ste Vidne fremstod derpaa Lars Ingebrigtsen Madhopen, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring samt betydet Edens Vigtighed, hvorpaa
1815: 411b
han aflagde Eed og forklarede: at være 28te Aar Gammel samt Broder til den biergede Ingebrigt Ingebrigtsen, han forklarede derhos at for omtrent 6 Uger siden, saa han hiemme paa Gaarden Madhopen, at hans Broder bemeldte Ingebrigt Ingebrigtsen tillige med Haagen Stephensen, seilede ud for at optage sine Fiskegaren, samt \at de/ da de vare komne ud i Grimstadfioren kulseilede og kom paa hvelvet, samt bleve reddede af Mons Olsen Biørgen, saaledes som af denne er omforklaret, sluttelig tillagde Vidnet, at dersom ikke bemeldte Mons Olsen havde kommet dem til Hielp, havde de efter Vidnets Formening maatte blevet borte, da veyret blæste haart og ingen Anden var tilstæde som kunde have reddet dem. Demiteret.
2det Vidne Ole Stephensen Sætre, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 18 Aar gammel, samt een broder til den biergede Hagen Stephensen; for øvrigt forklarede han sig i alle deele overeenstemmende med 1ste Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst og den han gientog som sin egen. Demiteret.
Derpaa fremstoed ovenmeldte Ingebrigt Ingebgigtsen og Haagen Stephensen, den \første/ 24 og Anden 20 Aar gammel, og begge eenstemmig forklarede, at de den Tiid og Stæd som af Mons Olsen Biørge og Vidnerne er omforklaret, Kulseilede, samt af Mons Olsen blev bierget saaledes som af ham omforklaret er. Demiteret.
Mons Olsen Biørge begiærede det passerede som Tingsvidne sluttet og sig beskreven meddeelt, som af Retten blev bevilget.
Da ingen efter 3de Udraab havde videre for i Dag at føre i Rette bliver Tinget udsadt til [i] Morgen.
Heiberg
Johannes Olsen Hollen I:O:S: og bomerke
Carl Henrich Rasmussen Nyegaard C:H:R:S:N:
Jens Andersen Haugen I A H Lars Olsen Hauge L:O:H:
Næste Dag den 2den Maji 1815 continuerede Sommerthinget for Schjolds Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.
Hvorda blev publiceret følgende Documenter:
1. Aflyst Obligation fra Niels Johannessen Lohne til Faderen Johannes Nielssen Lohne, stor 198 rd dC, dateret 5te Octobr: 1811, mod Pant i Lohne, No 6 i Schjolds Skiberede, efter Qvittering af 1ste Maji 1815.
2. Bøxelseddel fra Sognepræst Iver Munthe Daae til Ole Olsen paa 1 pd Sr:, 1/3 Faar 8 Kd: Malt Landskyld og Skatteskyld 1 pd 14 Mrk Sr: i Skeye, No 64, dateret 17 April 1815, med Revers.
3. Skjøde fra Lars Olsen Dyngeland til Sønnen Ole Larssen paa 1 Løb Sr: 1 Tønde Malt i øvre Dyngeland, No 21, for 600 rbd N: W: dateret 1ste Maji 1815.
4. Vilkaarsbrev fra Ole Larssen øvre Dyngeland til Forældrene Lars Olsen og Barbro LarsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 1ste Maji 1815.
5. Skjøde fra Lars Monssen øvre Natland med fl: til Sønnen Mons Larssen paa 1 pd 6 Mrk Smør 1/3 Hud i Gaarden øvre Natland, \No 76/ for 300 rbd S: V: eller 562 rbd N: W:, dat: 1ste Maji 1815.
6. Obligation fra Mons Larssen øvre Natland til Myndlingen Eli LarsDatter øvre Natland, for 100 rbd S: V:, mod Pant i øvere Natland, No 76, dateret 1ste Maji 1815.
1815: 412
7. Vilkaarsbrev fra Mons Larssen øvre Natland til Faderen Lars Monssen paa aarligt Levekaar af øvre Natland, No 76, dateret 1ste Maji 1815.
8. Bøxelseddel fra Johannes Monssen Kirke-Birkeland til Mons Larssen paa 15 Mrk Sr: 1/6 Hud Landskyld og Skatteskyld 1 pd Smør i øvre Natland, No 76, dat: 1ste Maji 1815, med Revers.
9. Afkald fra Lieutenant Ludvig Daae til hans Formynder og Fader Iver Munthe Daae for hans Moderarv 1000 rd dC:, dateret 1ste Maji 1815.
10. Skjøde fra Elias Eliassen til Madame Anna M: sal: Mestmacher paa Gjestgiverstedet Kongshavn, for 5000 Rbd N: W:, dateret 14 Novbr: 1814.
11. Skjøde fra Lieutenant Thomas Sommer \m: fl:/ til Ole Nielssen paa Gaarden lille Solem, \No 124/ af Skyld 12 Mrk Smør, for 1000 rbd S: W:, dateret 25 Febr: 1815.
12. Obligation fra Ole Nielssen lille Solem til Lieutenant Thomas Sommer for 400 rbd S: W:, mod 1ste Prioritet i lille Solem, No 124, dateret 2den Maji 1815.
13. Obligation fra Do: til hans Søstre {Cathrine} \Marthe/ NielsDatter og Nicoline NielsDatter lille Solem samt til Hans Michelsen nedre Kleppe for 551 rbd 10 2/3 s: S: W:, mod 2den Prioritet i lille Solem, No 124, dateret 2den Maji 1815.
14. Vilkaarsbrev fra Ole Nielssen lille Solem til hans Fader Niels Michelsen {lil} nedre Kleppe paa aarligt Levekaar af Gaarden lille Solem, dateret 2den {Novbr:} \Maji/ 1815.
15. Aflyst Obligation fra Niels Michelsen lille Solem til Lieutenant Thomas Sommer, stor 800 rd dC, der er omskrevet til 400 rbd S: W:, dateret 3 Maji 1810 og qvitteret 2 Maji 1815, mod Pant i lille Solem, No 124.
16. Afkald fra Lars Tormodsen Lien for hans Hustrue Guri NielsDatter Grimens Arvemidler 25 rd 2 mrk 10 s, til hendes Formynder Ole Johnsen Grimen, dateret 2den Maji 1815.
17. Skiftebrev efter Turine OlsDatter lille Solem, sluttet 1814, hvorved Boets Jordegods 12 Mrk Sr: i lille Solem, Matr: No 124, er udlagt til Creditor, Lieutenant Thomas Sommer m: fl:
Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter er betalt (åpent rom) . Denne Liste blev inden \Retten/ læst og examineret samt af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befunden.
{Da ingen havde} Til Laugrettesmænd for næstkommende Høstething opnævnes: Niels Nielssen Millestvedt, Niels Hanssen Grimstad, Lars Magnesen Borge og Jacob Jacobsen Grynmøllen.
Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Schjolds Skibrede hævet.
Heiberg
Johannes Olsen Hollen I:O:S: og bomerke
Carl Henrich Rasmussen Nyegaard C:H:R:S:N:
Jens Andersen Haugen I:A:H: Lars Olsen Hauge L:O:H:
Alle med paaholden Pen
Aar 1815 den 3de May blev en Extra Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen og Retten bestyret af Sættedom/m/eren Auditeur Rogge i Nærværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen hvorda continuerede
gam/m/el Justits Sag - see Foli: 406,
Foged Bøgh som Actor c:!! (contra) Lars Henrichsen Fadnes m: fl:
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg og ved Ole Johannesen Haugsvigen samt Leensmand Horvei fremstillede samtlige 3de Tiltalte løse og ledige for Retten. Derefter Comparenten fremlagde Continuations Stævning af 20de d:!! (f:?) M: lovlig forkyndt, som blev læst og indtages her saa lydende: #.
Procurator Heiberg tilkjendegav derpaa, at da han som constitueret Sorenskriver har været fraværende paa de almindelige Sommertinge og hvorfra han først er tilbagekommen igaar Aftes silde, har det ikke været ham muelig til idag at slutte Sagen, men maatte til saadan Ende begjære samme udsat til først-
1815: 412b
Kommende Mandag den 8de \d: M:/ Eftermiddag Kl: 1.
Defensorerne lode forbeholde det Fornødne. {Den fremlagte}
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges, og samtlige 3de Tiltalte overleveres Actor til Frembringelse igjen her i Retten til Udsættelsestiden.
Lars Blix de Fine Anfind Olssen Rogge
Samme Dag og Stæd, continuerede
Gammel Justits-Sag
Fogden som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt see Fol: 407.
{Paa Fogdens Vegne mødte} og Retten bestyret af mig Proc: Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4 edsorne Laugrettes og Meddomsmænd, Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Anders Olsen Eichaas og Anders Askelsen Bredsteen.
Paa Fogdens Vegne mødte Proc: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorhos han tilkiendegav at de fra Nordlandene reqvirered Documenter endnu ikke var indløbne, disformedelst han maatte begiære Sagen udsadt til for Retten beleilig Tiid.
Defensor mødte og forbeholdt det fornødne.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilkes!! til den 5te Junji førstkommende Formiddag Kl: 9, som den første Ledige Tiid, formedelst Andre berammede Forretninger, samt de Almindelige Sommerthinge, hvorfra Dommeren først kommer tilbage den 2den Junji førstkommende.
Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olssen Anders Olsen Ekos Anders Askelsen Bresten
Aar 1815 den 5te Maji blev een Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg, som const: Sorenskriver med de 4re Eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd, Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Anders Askelsen Bredsten og Anders Olsen Echaas hvorda blev foretaget:
see Fol: 408 Gammel Justits Sag:
Fogden som Actor contra Lars Hanssen og John Andersen
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede den Arresterede John Andersen, Løs og Ledig for Retten, samt tilkiendegav at det ved {Nordhordlehn} \Byetinget/, igiennem Stiftet reqvirerede Tingsvidne endnu ikke var optaget desformedelst han begiærede Sagen udsadt, til een for Retten beleilig Tiid.
Defensor mødte og forbeholdt det fornødne.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Fredagen den 9de Næste M:, {Eftermiddagen} \Formiddag/ Kl: 9, {som} den første for Retten Ledige Tiid.
Den Aresterede John Andersen blev derefter Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arest.
Heiberg
Lars Blix de Fine Anfin Olsen
Anders Assielsen Bresten Anders Olsen Ekos
Aar 1815 d/en 8de May blev en Extra Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen og Retten bestyret af Auditeur Rogge som Sættedommer i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Anders Olsen Ekkaas og Anders Askildsen Bredsteen, hvorda blev foretaget
gammel Justits Sag:
Foged Bøgh som Actor c: Lars Henrichsen Fadnes m: fl: see Folio 418.
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg og fremlagde Stiftets Extentions Ordre af 6te d: M:
1815: 413
hvorhos han tilkjendegav, at han formedelst andre Forretninger i Sorenskriveriet hvor han er Constitueret Sorenskriver, ikke har faaet Tid til idag at slutte (Sagen), og da de almindelige Sommertinge i Overmorgen tager sin Begyndelse og ikke ender før Løverdagen d/en 3de Juni, hvorved Protocollen bestandig er i brug, og endelig da de Tiltalte ikke ere arresterede, saa maatte han begjære Sagen udsat til Mandagen d/en 5te Juni Eftermiddag Kl: 1, ligesom han erklærede, at han saa betimelig skal tilsende Defensorerne hans Indlæg, at disse ogsaa til Udsættelses Tiden fra deres Side kan slutte.
Ole Johannesen Haugsvigen mødte og fremstillede de Tiltalte løse og ledige for Retten.
Defensorerne lode forbeholde det Fornødne.
Extentions Ordren indtages her saa lydende:
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til anstundende 5te Juni Kl: 1 Eftermiddag, og overleveres herfra Retten samtlige Tiltalte til Fogden for igjen at besørge deres Møde her for Retten til Udsættelsestiden. Rogge
Anders Axildsen Bredsteen Sættedommer
Anders Olsen Ekaas
begge med Paaholden Pen
Aar 1815 d/en 9de May blev en Extra Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen og Retten bestyret af Auditeur Rogge som Sættedommer i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd Ole Nielsen Schiold, Anders Askildsen Bredsteen, Anders Olsen Ekaas og Niels Iversen Lundgaarden, hvorda i Sagen: Kiøbmand Dancherth Danchertsen Krohn c: Ole Joahnnesen Wiig blev afsagt følgende
Dom:
{Aar 1815 den 8de May, blev udi Sagen: Kiøbmand Dankert Dankertsen Krohn contra Ole Johannesen Wiig afsagt følgende Dom}
Ved Stevning af 28de Sept: f: A: fra Kiøbmand Dankert Dankertsen Krohn, som Eier af Herløe Kirke, saggivet Ole Johannesen Wiig, af bemeldte Kirkesogn og Mangers Præstegield, til at betale ham den af Herløe Kirke pligtige Tiende af 12 Tønder Brigdetran!! (Brugde-), der af ham er solgt for 900 rbd N: W:, med 30 rbd N: W:, samt Renter deraf indtil Betaling skeer og Sagens Omkostninger skadesløs. Ved bemeldte Stevnings Indcammination mødte indstævnte Ole Johannesen Wiig, og stilstod!! (tilstod), at han rigtig nok i Forening med flere, havde i Aaret 1813, erholdt 12 Tønder Tran af fangede Brigder, hvilket Qvantum Tran han solgte for 900 rbd N: W:, men derhos anmærkede, at da Citanten, ingen paa sine Vegne har havt paa Gaarden Wiig i Herløe Sogn, som saavidt han vidste, altid har været det Sted, hvor Tienden har været leveret, for enten at modtage Angivelse eller Tiende, og Citantens HandelsGesel i Solsviig, heller ikke af ham har villet modtage Tienden, saaledes som han har erlagt den til Kongen og Præsten, nemlig: med 1 rd D: C: pr Tønde, saa var Citanten efter hans Formening, uberettiget til det paasøgte, og i al Fald til større Tiende, end den, han havde betalt Kongen og Præsten, hvilken hans Paastand han efter i Sagen, at have udtaget Contra Stevning af
1815: 413b
25de Octbr: f: A: har med Vidner, søgt at bevise, og derhos paastaaet sig Frifunden for Hoved Citantens Tiltale. Det væsentlige af hvad man af de af Contra Citanten førte Vidnes forklaringer kan udlade er, at Tienden i de forrige Eieres Tiid af Herløe Kirke, i mange Aar er bleven erlagt paa Wiig, men at Hoved Citanten, siden han blev Eier af Kirken, ikke har holdt nogen derfor at modtage bemeldte Tiende. Dersom Wiig, var in casu, det Sted, hvor Tienden burde have været erlagt, vilde Hoved Citanten, der, efter hvad der under Sagen er in confesso, ingen Fuldmægtig har holdt paa Wiig for at modtage Tienden, for hans Forsømmelse i saa Henseende tage Skade for Hiemfield!! (Hiemgield?), men da det ved Cancellie-Promemoria af 2de Jullj 1774, angaaende Fisketiendes Oppebørsel i Bergens Stift er befalet, at naar saadanne Steder, hvor Fisketienden beleiligst kan afleveres, er blevne udmærkede overalt i Bergens Stift, hvor Tienden ydes, bør den {Fisketiende} Fiskende paa de Steder møde med Tienden, og det ved daværende Stiftamtmand Levetzous, under Sagen, fremlagde Promemoria til Foged Heiberg dateret 3de August s: A: Publiceret inden Retten, ved de almindelige Høstethinge i Nordhordlehns Sorenskriverie, er bestemt, at Gaarden Wiig, Turøen og Midsøe skulde erlægge Tiende i Solsvigen, er det ligefrem at Hovedcitanten, var berettiget til at fordre Tienden, for Gaarden Wiig, andbuden i Solsvigen, og hvor han \da/ ifølge ovenmeldte Cancellie Promemoria, var forpligtet til, at modtage den. At contra Citanten, eller ikke har været uvidende om, At Tienden burde erlægges i Solsvigen, maa man antage, siden han efter hans egen Foregivende, skal have tilbudet, Hovedcitantens derværende Fuldmægtig, den erlagt med 1 rd D: C: pr Tønde, saaledes som han foregiver, dog uden i mindste Maade, at have bevist samme, at han skal have erlagt den til Kongen og Præsten, men som bemeldte Krohns Fuldmægtig i Sohlsvigen, ikke skal have villet modtage, formodentlig, der det giorte Tilbud, ikke indeholder den fulde Tiende, hvortil Hovedcitanten ifølge Lovens 2 B: 22 C: 3de og 4de Artikkel, vare berettiget, og for Kirkens Deel udgiør 1/30 Deel, af den hele Fangst, eller af de paastevnte 900 rbd N: V:, 30 rbd N: V: Da Contracitanten saaledes ikke har anbudet den fulde Tiende i Solsviigen til Hovedcitantens derværende Fuldmægtig, hvilket han end ikke selv har paastaaet, thi han har blot, foregivet, at have anbudet 12 rd D: C: pr Tønde Tran, som var langt mindre, end Hovedcitanten tilkom, men Contra Citanten, blive at tilpligte at erlægge 30te Deelen, af de 900 rbd N: V:, hvorfor Tranen qvæstionis, blev solgt, eller 30 rbd N: V: som udgiør det fulde Beløb, Contra citanten, burde have erlagt i Kirketiende, med Renter deraf, fra Hovedstævningens Forkyndelses dato, indtil Betaling skeer, saavelsom og erstatte Hoved Citantens Sagens Omkostninger.
Det attesteres herved at under Sagen er det befalede stemplede Papiir bleven brugt.
Thi Kiendes for Ret
Contra Citanten Ole Johannessen Wiig, bør til Hovedcitanten
1815: 414
Kiøbmand Dankert Dankertsen Krohn betale de paasøgte 30 rbd N: V: med Renter 4 pC: deraf, fra 4 Octbr: f: A: indtil Betaling skeer, samt i Sagens Omkostninger 20 rbd N: V:
Det idømte efterkommes inden 15 Dage, efter denne Doms Lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Ole Nielsen Schiold Anders Olsen
Eichaas
Anders Askieldsen Bredsteen Niels Iversen Lungegaarden
begge med paaholden Pen begge med paaholden Pen
Sommerthing for Lindaas Skibrede
Aar 1815 den 11te Maji, blev det Almindelige Sommer Skatte og Sage Thing for Lindaas Skibrede fremholdt paa Thingstædet Kilestrømmen, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4 eedsorne Laugrettes Mænd: Michel Iversen Søndevaag, Bertel Erichsen Haadne, Lars Olsen Haadneqvam og John Andersen Konglevold. Foged Bøgh, {og} Iver Larsen Fieldende, {paa Hans Faders,} \som/ Skibreedes Lensmand{s, Vegne} og eendeel Thingsøgende Almue var nærværende.
hvorda blev publiceret, {følgende} de samme Andordninger og offentlige Foranstaltninger, som ved Sommerthinget for Schiolds Skibrede, samt
No 39, Kongelig Resolution af forrige Maaned, angaaend at Procuratorerne her efter nyder 3 rbd Diet Daglig i Alle befalede Sager, bekiendtgiort i Skrivelse fra Stiftet til Fogden af 3die Maji 1815.
Derefter blev foretaget følgende Sager saasom
1mo Nye Justits-Sag
Foged Bøgh som Actor contra Tyvs Delinqventerne, Magne Olsen og Besse Aamundsen Tostegaard!! (Toftegaard) og Pigen Karie Knuds Datter Haucaas.
Actor Foged Bøgh mødte, fremlagde, \1ste/ skriftlig Stevning, af 18de f: M: i lovlig forkyndt Stand, 2det Preliminair Forhør, af 14de s: M: med Amtets paategnede Actions Ordre af 17de s: M:, 3die Præste Attest af 7de d: M: angaaende Bæsse og Magne; 4de Ditto af samme Dato for Kari Knudsdatter Hauchaas. 5te Skriftlige Qvestioner af 8de d: M: Ligeledes fremstillede han de Tiltalte, Magne Olsen, Besse Aamundsen og Kari Knudsdatter Hauchaas løs og ledige for Retten. De Angjeldende forlangte han deres Preliminair Forhøret givne Forklaring forelæst, samt de øvrige Documenter, og Kari Knudsdatter examineret, ligesom Vidnerne paaraabte og afhørt ifølge de fremlagte Qvestioner.
Defensor Lehnsmand Fieldsende mødte og forbeholdt det Fornødne.
Af de fremlagte Documenter bliver No 2 Acten at vedhæfte, men de øvrige bleve læste og her indtages saa lydende. # #
De \To/ førstnævnte Tiltalte, aftraadte derpaa indtil videre fra Retten, hvorimod
1815: 414b
fremstod som:
5te Deponent Pigen Kari Knudsdatter Hauchaas, som blev formanet til en sandfærdig og uforbeholden Forklaring, det hun lovede derpaa forklarede at være: noget over 21 Aar gammel, samt fød paa Hauchaas i Lindaas Skibrede af Forældre Gaardemand Knud Ingebrigtsen Hauchaas og Anna Larsdatter, som begge lever. Hun er døbt i Lindaas Hoved Kirke, samt confirmeret i samme Kirke, da hun var i sit 16de Aar. Hun var hjemme hos hendes Forældre indtil hun var 10 Aar gammel, da hun først kom ud at tjene som Barne-Pige hos Gaardemand Ole Knudsen Meanger af Echanger Skibrede, i hvilken Tjeneste hun forblev i et Aar; derfra kom hun til Gaardemand Philipus Botolfsen Undeland i Gulens Skibrede, hos hvem hun tjente i 2 Aar, og derfra til Lars Johannessen Fjeldanger i Lindaas Skibrede, hos hvem hun tjente i 2 Aar, hvorfra hun kom til John Olsen Fanebust, som er død, og forblev der i 3 Aar, der fra kom hun hjem til hendes Fader og forblev hjemme i et Aar, i hvilket Aar, hun hver anden Uge tillige tjente hos Steffen Larsen Fjeldanger, som endnu lever, fra denne Tjeneste kom hun til Klageren Christopher Kahrs paa Toftegaard, og forblev der til dette Aars Foraar, og nu er hjemme hos hendes Forældre. Den fremlagde Attest No 4, blev hende derpaa forelæst, og den hun erkjendte sog!! (som) rigtig og sig vedkommende. Den fra Klageren Christopher Kahrs under 7de f: M: indkomne og i Preliminair Forhøret Pag: 1 og 2 inddragne Anmeldelse blev Deponentinden derpaa forelæst. Hun forklarede derpaa: at afvigte Aar, i Vaarsild-Fiskeriets Tider, da hun tjente paa Toftegaard, var hendes Huusbonde og Madmoder bortreiste, og hun allene hjemme i Huset, havde hun anmodet Drengene Magne Olsen og Besse Aamundsen, at de skulde være i Huset med hende, saasom hun var bange at ligge der allene; hvilken hendes Begjering de havde opfyldt i nogle Dage og Nætter, og havde hun af og til givet dem Mad om Dagene. Da de saaledes en Aften vare nærværende i Huset, traft!! (trefte) det sig at Nøgelen til Kahrs’s Contoir, som ved hans Afreise var bleven forseglet, laae paa bordet, og da Magne Olsen og Besse Aamundsen observerede Nøglen, spurgte de til hvilket Værelse den hørte hvilket Deponentinden ogsaa sagde dem. De vilde da strax trække Forseglingen; men dette sadte Deponentinden sig bestemt i mod; derimod spurgte de hende om hun ingen anden Nøgel havde, som kunde aabne Laasen for bemeldte Contoir-Dør, og hun herpaa havde svaret Nej, spurgte de hende atter om hun ikke kunde beskrive dem Laasens Indretning, rev de saa meget paa Forseglingen at de kunde see, at der var et Kon(?) i Skjægget, og da de havde opdaget dette, gik de begge bort, og strax derefter kom igjen og med bragte en Nøgle, den de proberede i Laasen, og saaledes fik Døren aabnet, hvilket skeede i Deponentindens Nærværelse, endskjø\n/dt hun bad dem at holde sig derfra. Bemeldte begge Drenge gik derpaa ind i Contoiret, men hvad de der bestillede vidste Deponentinden ikke, ej heller saa hun om de tog noget der. De havde imidlertid fundet i Contoiret Nøgelen til et lidet Spise-Kammer i Bagstuen, i hvilket de vare gaaet ind medens Deponentinden var ude paa Borggarden for at see om hendes Huusbonde kom hjem, da hun ventede ham den Dag, og da hun kom ind igjen saae hun at de havde aabnet et Skriv, hvori hendes Madmoder havde forvaret endeel Sølvpenge, men hun saae ikke, at de Tiltalte {tog} \beholdt/ nogen af disse Penge, saasom Deponentinden af al Magt satte sig derimod, og de maatte nedlægge i Skrinet de Penge de allerede havde taget, samt i det de vilde lukke Skrinet igjen, brækkede de Nøgelen i Skrinet. Bemeldte Spise-Kammer blev derefter lukket, og Nøgelen igjen indlagt i Contoiret og Contoir Døren tillaaset, hvorpaa de forføyede sig hjem. Nogle Uge derefter kom bemeldte Magne og Besse atter igjen medbringende den samme Nøgle som første Gang, samt aabne!! (aabnede) Contoiret, og der tog ½ Pæl Brændeviin, som de paa Stedet fortærede, men Deponentinden drak intet deraf endskiøndt de bød hende af sam/m/e. Mens bemeldte Magne og Besse har siden engang været i Contoiret og engang
1815: 415
i det større Spise-Kammer, men hvad de der have bestilt eller om de har taget noget disse Gange veed Deponentinden ikke, uden forsaavidt at de selv tilstod det, for hendes Huusbonde og Vidnerne Meyer og Jæger afvigte Aars Høst noget før Juul. Bemeldte Drenge har ikke lagt i Huset, siden den første Gang de vare ind i Contoiret, men deri mod traf det sig engang at Deponentinden havde været ude i Erende, og hun kom hjem igjen observerede hun at yder Døren var gaaet i Laas og Nøgelen laae inden for i Kjøkenet, saaledes at hun ikke kunde slippe ind i Huset, og da hun her{for}\over/ beklagede sig for Magne og Besse, sagde disse hende at de vidste Raad til at komme ind, hvilket Deponentinden anmodet dem da om, hvorpaa de aabnede et Vindue i Vasker-Huset og saaledes kom ind og aabnede Døren for hende. Paa Tilspørgende forklarede hun: at Aarsagen hvorfore hun ikke strax ommeldte det Passerede, da hendes Husbonde og Madmoder kom hjem, var deels fordie at Magne og Besse under adskillige Trudsler, hvoriblandt at gjøre Skade paa hende eller selv \at/ tage Skade, forbød hende at opdage det, deels fordie hun frygtede for Tiltale af sine Foresatte naar det blev opdaget. Hun har ikke tilforn været tiltalt for nogen Forbrydelse, den hun ogsaa vidste sig frie for at have begaaet. Magne Olsens og Besse Aamundsens Forklaringer i Preliminair Forhøret Pag: 4, 5, 6 og 7 blev derpaa Deponentinden forelæst, hvilke hun benægtede forsaavidt de ikke stemme overeens med hendes Forklaring, dog tilstod hun nu: at hun paa deres Tilspørgende sagde dem hvad det var for en Nøgle der hørte til det lille Spise-Kammer, i hvilket Vegtskaalene var, men at de brugte Vegtskaalene eller hvortil vidste Deponentinden ikke, da hun ikke saa at de enten tog Liin eller Tobak.
Derpaa blev de tvende første Tiltalte atter frem kaldte for Retten og med den sidste confronteret, og efter at saavel de førstes som den sidstes Forklaringer var dem alle forelæst, forandrede Magne Olsen og Besse Aamundsen deres Forklaringer i Preliminair-Forhøret derhen: at den første Gang de som meldt vare inde i Contoiret, og Pigen Kari Knudsdatter var nærværende blev der intet taget i Contoiret, men derimod var de inde i Contoiret engang da bemeldte Kari Knudsdatter ikke var hjemme i Huset, og denne Gang var det at de tog de omforklarede 20 rd D: C: {ligesom der da ingen andre var tilstede i Huset, end en liden Pige Marthe Engels Datter, der da var omtrent noget over 12 Aar, og saaledes var da yder Døre aabne} De forklarede derhos: at de denne benævnte Gang fandt yder Dørene lukket og derfor gik ind af det omforklarede Vindue i Vaskerhuset, da der ingen Folk var tilstede i Huset, som kunde lukke dem ind, men efter at de havde været inde i Contoiret og taget Pengene som omforklaret, kom en liden Pige, Marthe Engelsdatter hjem, for hvem Besse Aamundsen gik ud at lukke Døren op. Dette passerede en Dag ud paa Eftermiddagen nogle Dage efterat de første Gang havde været i Contoiret, og da bemeldte Pige, som den Tid var noget over Tolv Aar gammel først kom hjem siden saae hun ikke at Comparenterne vare inde i Contoiret, ej heller sagde de hende at de der havde taget Penge. De har saaledes været fire Gange inde i Contoiret, af hvilke Tiltalte Kari Knudsdatter, har været hjemme i Huset de 3 Gange, men hun har ikke seet naar de tog Tobakken eller Liinen, da hun ikke paa den Tid var inde i Contoiret men ude i en af Stuerne. De lagde end videre til: at Kari Knudsdatter egentlig ikke har forlokket dem til at begaae denne Forbrydelse, men blot givet dem Anledning dertil, ved at overtale dem til at være der og holde hende med Sælskab. De benægtede bestemt: at de under nogen Slags Trudsler har forbudet hende at opdage det Passerede; men derimod tilstod De at de vel havde budet hende af Brendevinet, men at hun ikke havde drukket noget deraf. Præste-Attesten No 3 blev derpaa de tvende Tiltalte Drenge forelæst, den de vedkjendte sig som rigtig, samt at være dem vedkommende ligesom de tillagde: at den i Præste Attesten ommeldte Gaard
1815: 415b
Qvalvog er den samme som Toftegaard. Magne Olsen indleverede derpaa i Retten de stjaalne 10 rd D: C:, som strax blev Ejeren Kahrs tilbageleveret.
1ste Vidne Britha Andersdatter lille Lindaas fremstod derpaa og blev formanet til en sandfærdig Forklaring og betydet Edens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede: at være 35 Aar gammel, Enke og boesat paa Gaarden lille Lindaas, samt at være beslægtet med den tiltalte Magne Olsen i andet Led; sidste Gang været til Alters for omtrent 3 Uger siden. Hun svarede derpaa til Actors skriftlige Qvestioner, saasom til 5te Qvestion: Sv: Jo. Vidnet kjender alle de Tiltalte. til 6te Qv: Sv: Vidnet har intet lastværdigt erfaret eller hørt om de Tiltalte førend nu. Til 7de Qv: Sv: Nej, aldeles intet. Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning og Ingen havde hende videre at tilspørge men hun havde gjentaget sin Forklaring som rigtig bekræftede hun samme med Lovens Eed. Demitteret.
2det Vidne Johannes Pedersen Undeland fremstod derpaa og blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed: hvorpaa han forklarede: at være 30 Aar gammel og boesat paa Gaarden Undeland \i Gulens Skibrede/, han var sidste Gang til Alters 2de Paaskedag d: A: og er ubeslægtet med de Tiltalte, han svarede derpaa til Actors Qvestioner, saasom til 5te Sv: Vidnet kjender tiltalte Besse Aamundsen, forsaavidt at denne har tjent Vidnet et Aar, som Gjetle gut eller Faare-Hyrde, men han har derimod intet Bekjendtskab til de andre Tiltalte. Til 6te Sv: Vidnet har intet at Klage over Besse, men var vel fornøyet med ham i den Tid han var i Vidnets Tjeneste. Til 7de Sv: Nej, aldeles intet. Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning og ingen havde ham videre at tilspørge, men han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed, og blev derefter dimitteret.
3die Vidne Thore Iversen Bremnes, fremstod derpaa og blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede: at være 32 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Bremnes i Gulens Skibrede; han var seneste Gang til Alters for omtrent ½ Aar siden og er ubeslægtet med alle de Tiltalte. Han svarede derpaa til Actors Qvestioner saasom til 5te Qv: Sv: overeensstemmende med Andet Vidne. Til 6te Qv: Sv: Ligeledes overeensstemmende med andet Vidne, til 7de Qv: Ligeledes. Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning og ingen havde ham videre at tilspørge, men han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, og bekræftede den med Lovens Eed, blev Det demitteret.
4de Vidne Lars Hansen Børilde, fremstod derpaa og blev formanet, til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 64 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Børilde her i Lindaas Skibrede, han var sidste Gang til Alters omtrent for 3 Uger siden, og er een Kiødelig Farbroder til den Tiltalte Magne Olsen, men de øvrige Tiltalte Ubeslegtet, han svarede derpaa til Actors Qvestioner, saasom til 5te Qv: Sv: Jo! Vidnet kiende alle de Tiltalte, og har den Tiltalte Besse Aamundsen tient hos Vidnet i 1 Aar til 6te Qv: Sv: Vidnet har ikke erfaret eller hørt noget ont af de Tiltalte, førend nu, og opførte Besse Aamundsen sig aldeles troe og skikkelig medens han var i Vidnets Tieneste til 7de Qv: Sv: Vidnet ved aldeeles indted Videre til Oplysning i denne Sag, og da ingen havde ham videre at tilspørge, men da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demiteret.
5te Vidne Aamund Gudmundsen Toftegaard, fremstod derpaa og blev
1815: 416
formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede, at være 50 Aar gammel, samt Boesadt, som Pladsmand, paa Gaarden Toftegaard eller Qvalogen!! (Qvalvogen), han var seeneste Gang til Alters dette Aars Palme-Søndag, samt er Fader til den Tiltalte Besse Aamundsen, han forklarede endvidere at han slett indted havde hørt om det her paatalte Tyverie førend Kahrs sendte Bud til ham og lod ham vide at de Tiltalte havde tilstaaet samme, ligesom han ikke har fornum/m/et at hans Søn har bragt noget hiem i Faderens Huus endten Penge eller Vahrer. Han svarede derpaa til Actors Qvestioner, saasom: til 5te Qvst: S: Joe Vidnet kiender dem alle, og er Besse Aamundsen, som sagt, hans Søn til 6te Qvst: Sv: Vidnet har ikke erfaret, eller hørt noget Lastværdigt af nogen af de Tiltalte førend nu, til 7 Qvst: Sv: Ney Vidnet ved aldeles ikke mere til Oplysning i denne Sag; den Tiltalte Besse Aamundsens Witta, fra preliminair Forhøret Pag: 6 \blev Vidnet forelæst/, det han vedkiendte som rigtig, og da han indted videre vidste at forklare til Oplysning i Sagen, men havde gientaget sin Forklaring, som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demiteret.
6te Vidne Unna Ols Datter Toftegaard, fremstod derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 52 Aar gammel, samt gift med næstforegaaende 5te Vidne, og var sidste Gang til Alters med hendes Mand, dette Aars Palme Søndag, for det øvrige forklarede hun sig aldeeles overeensstemmende med hendes Mand, saavel angaaende Tyveriet, som til Actors Qvestioner, og henseende den Tiltaltes Vitta, hvilket hendes Mands Forklaring blev hen[de] forelæst, og den hun gientog, som sin egen, og da hun indted videre vidste til Oplysning, men havde gientaget sin Forklaring, som rigtig bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demiteret.
7de Vidne Guldsmedmæster Wilhelm Friman Mieyer!! (Meyer), afhørt i Preliminair Forhøret som 3de Deponent, fremstoed derpaa og blev formanet til at vidne Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hans \Forklaring/ i bemeldte Forhør pag: 7 og 8, blev ham forelæst, og den han nu igientog som rigtig, han svarede derpaa til Actors Qvestioner, saasom til 5te Qvst: Sv: Jo Vidnet Kiender dem alle til 6te Qvst: Sv: Vidnet har indted lastværdigt endten erfaret eller hørt af de Tiltalte, førend han som vidne var nærværende da de tilstoed hvad de her tiltales for til 7de Qvst: Sv: Ney Vidnet ved indted videre som kan tiene til Oplysning her i Sagen, og da ingen havde ham videre at tilspørge, men da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demiteret.
8de Vidne Skomager Thyge Christopher Jæger, afhørt i Preliminair Forhøret som 4de Deponent, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 8 blev ham nu forelæst, og ligesaa næst foregaaende Vidnes Forklaring pag: 7 og 8, den han nu atter gientog som sin egen og som rigtig, til Actors Qvestioner, forklarede han sig alldeles overensstemmende med 7de Vidne og
1815: 416b
da ingen havde ham videre at tilspørge, men han havde gientaget sin Forklaring som rigtig bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demiteret.
9de Vidne Marie Rasmus Datter Toftegaard, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 57 Aar gammel, samt gift med Pladsmand Ole Hansen Toftegaard eller Qvalvogen, hun var sidste Gang til Alters for omtrent 3 Uger siden, og er Moder til den Tiltalte Magne Olsen. Hun svarede derpaa til Actors Qvæstioner, saasom til 1ste Qvst: Sv: Jo hun har modtaget noget lidet Liin af Besse Aamundsen, hvorfore hun gav \ham/ noget lidt Mad, hvilken Liin han tilbød hende med Anmodning at faae lidt Mad derfor, og skeede dette afvigte Aar Vinter i Vaarsilde-Fiskeriets Tiid. til 2de Qvst: Sv: Ney Vidnet spurgte ham ikke derom, ey heller sagde han dette. til 3de Qvst: Sv: Ney da det var saa ubetydelig havde hun ikke nogen Formodning om at det kunde være stiaalet til 4. Qvst: Sv: Jo der har været een Pladsmand af dette Navn, og døde denne Mand 2 Dage efter Nytaar dette Aar. til 5te Qvst: Sv: Jo Vidnet Kiender dem alle, og er Magne Olsen, som sagt, hendes Søn. til 6te Qvst: Sv: Vidnet har aldrig erfaret eller hørt om noget lastværdigt af de Tiltalte, førend det blev opdaget hvad de her tiltales for. til 7de Qvst: Sv: Ney Vidnet ved indted videre til Oplysning, ligesaalidet som hun vidste det ringeste af Tyveriet før det som omforklaret blev opdaget. Og da ingen havde hende videre at tilspørge, men hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demiteret.
10de Vidne Ole Hansen Toftegaard, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 60 Aar gammel, gift med næst foregaaende 9de Vidne Marie Rasmus Datter og Fader til den Tiltalte Magne Olsen, han er boesadt som Pladsmand paa Gaarden Toftegaard eller Qvalvogen, samt var seeneste Gang til Alters med hans Kone for omtrent 3 Uger siden, han svarede derpaa til Actors Qvestioner saasom til 4de Qvst: Sv: Aldeeles Overeensstemmende med næst foregaaende Vidne, til 5te Qvst: Sv: Ligeledes, til 6te Qvst: Sv: Ligeledes, til 7de Qvst: Sv: Ligeledes i alle deele. Og da ingen havde ham videre at tilspørge og han havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demiteret.
11. Godvillig mødende Vidne Hans Olsen Sæverøe, fremstoed derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 28 [Aar] gl: og boesadt paa Gaarden Sæverøen, han er een Kiødelig Broder af den Tiltalte Magne Olsen, og var seeneste Gang til Alters forige Aars Høst efter Michaeli. Actor begiærede for dette Vidne fremsadt den 5 – 6 og 7de af de Skriftlige Qvestioner, hvortil Vidnet svarede saasom til 5te Qvst: Sv: Jo han
1815: 417
Kiender alle de Tiltalte, og er, som sagt, Magne Olsen hans Broder; til 6. Qvst: Sv:, overeenstemmende med 10de Vidne, til 7de Qvst: Sv: Ligeledes overensstem[mende] med 9de og 10de Vidne. Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge og han havde gientaget sin Forklaring som rigtig bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demiteret.
12te Vidne Anders Hansen Toftegaard, fremstod derpaa, som godvillig mødende, for hvilken Actor begiærede følgende Qvestioner fremsadt: 1mo Har Vidnet af Magne Olsen modtaget Lin eller Tobak, og hvad gav han derfor?, og desuden 2de, 3de, 5, 6 og 7de af de skriftlige Qvestioner. Vidnet blev derpaa formanet til een sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være, 28 Aar Gammel, og boesadt paa Gaarden Toftegaard eller Qvalvogen, som Pladsmand, han er ubeslægtet med alle de Tiltalte og var seeneste Gang til Alters forige Aars Høst, efter Michelie, han svarede derpaa til Actors Qvestion i Protocollen: Jo Vidnet modtog forige Aars Sommer omtrent 2 a 3 Blade med Tobk!! (Tobak) og strax derefter omtrent et Par Lod Lin, men Vidnet gav indted der for. Til skriftlige Qvestioner svarede Vidnet saasom til {første} 2den Qvst: Sv: Jo Vidnet spurgte derom og svarede da Magne Olsen at han havde kiøbt Tobakken, men Linen, spurgte vidnet ikke om hvor Magne havde faaet den fra. til 3de Qvst: Sv: ney da det var saa ubetydeligt havde Vidnet ingen Formodning herom til 5te Qvst: Sv: jo Vidnet kiender dem alle. til 6. Qvst: Sv: Overeensstemmende med 7de Vidne. til 7de Qvst: Sv: ney han ved indted videre til Oplysning. Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge og han havde gientaget sin Forklaring, som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demiteret.
Samtlige Tiltalte fremstod nu atter for Retten, blev forelæst Vidnernes Forklaringer mod hvilken ingen af dem havde noget at erindre.
Derpaa fremstoed den bestiaalne Christopher Kahrs, som blev formanet til Sandhed og betydet Edens Vigtighed, hvorpaa han sadte paa de bortstiaalne Varer følgende Taxt, saasom: ½ Mrk Tobak 1 rbd N: W:, 4 Lod Lin 1 mrk rbp N: W: og ½ Pæl Rum 3 mrk rbp N: W:, og 20 rd DC: eller 3 rbd 2 mrk N: W: af hvilken, 1 rbd 4 mrk N: W: i Dag er tilbage leveret af Magne Olsen, at disse Koster er ham frakommet mod hans Vidende og villie, samt at den af ham derpaa sadte Taxt er efter hans bedste Skiøn, bekræftede han med Lovens Eed, ligesom han frafaldt Erstatning for det ey tilbage komne. Demiteret.
De Tiltalte, havde indted at indvende mod den paa Kosterne sadte Taxt.
Og da Dagen med det passerede var forløben, begiærede Actor Sagen udsadt til i Morgen.
Og da ingen havde mere for i Aften ved Tinget at andrage, beroer samme til i Morgen Kl: 9, til hvilken Tiid ovenmeldte Justits Sag herved udsættes.
Heiberg
Michel Iversen Søndevog M:I:S:S og bomerke
Bertel Erichsen Haadne B:E:S:H: og bomerke
Lars Olsen Haadneqvam L:O:S:H: og bomerke
John Andersen Konglevold I:A:K: og bomerke
med holdt Pen
1815: 417b
Dagen næstefter den 12te Maji, continuerede Sommerthinget for Lindaas Skibrede paa Thingstædet Kielestrømmen, ved og i nærværelse af de samme Personer som i Gaar findes Anført.
Hvorda blev foretaget den fra i Gaar Udsadte
Gammel Justits Sag
Foged Bøgh som Actor contra Magne Olsen Toftegaard med flere:
Actor mødte og fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten, saae fremstillede han og som godvillig mødende Vidne, den i Gaar anmeldte Pige Marthe Engelsdatter, tjenende hos Kahrs, og forlangede hende forelæst, den af Angjeldende Magne Olsen og Besse Aamundsen i Gaar giorte Forklaring, saavidt hende angaaer, og hendes Forklaring derover inhentet, samt forelagt de trende sidste Qvestioner til besvarelse.
13de Vidne bemeldte Marthe Engelsdatter fremstod derpaa og blev formanet til en sandfærdig Forklaring og intet at fordølge, hvorpaa hun forklarede: at være noget over 14 Aar gammel og uconfirmeret, samt i Tjeneste hos Kahrs. ubeslægtet til de Tiltalte. Hun blev derpaa forelæst de Tiltalte Magne Olsen og Besse Aamundsens Forklaringer i Gaar angaaende hende, hun forklarede derpaa at i Vaarsilde Fiskeriets Tider f: A:, da hendes Husbonde og Madmoder af og til reiste bort var Vidnet for det meste med dem, og nærværende Kari Knudsdatter hjemme, og hvad der i Huset i Vidnets Fraværelse passerede veed hun ikke men engang traf det sig, Tiden Kan Vidnet ikke erindre, at Kari Knudsdatter var bortreist med bemeldte hendes Husbond og Madmoder, og Vidnet var allene hjemme, at hun: sc: Vidnet, var gaaet hen i Fæhuset for at eftersee Kreaturerne, samt havde lukket Døren til Huset efter sig og taget Nøglen med saasom der ved Vidnets bortgang ingen fleere var tilstede. Da hun fra Fæhuset kom tilbage, efter at hun omtrent ½ Times Tid havde været borte, blev yder Døren aabnet inden fra af Besse Aamundsen, og da Vidnet Kom ind i Huset fandt hun saavel denne som Magne Olsen at være derinde, endskjøndt hun som sagt havde tillaaset yder Døren, førend hun gik bort. Hun observerede, at Magne Olsen, just i det hun kom ind i Stuen, lukkede Contoir-Døren i, men Vidnet saa ikke at de havde taget noget, og da hun heller ikke havde Frygt for saadant, da de forsikrede hende at de ingen Fortred havde giort i Huset, saa fandt hun det heller ikke nødvendig at anmelde det passerede for hendes Husbonde og Madmoder, ligesom hun heller ikke, havde Eftertanke nok til at spørge de Tiltalte om, hvorledes de vare indkomne i Huset. Hun svarede derefter til Actors fremlagte Qvestioner, saasom til 5te Qvst: Sv: overeensstemmende med 7de Vidne. Til 6te Qvst: Sv: Ligeledes. Til 7de Qvst: Sv: Ligeledes. Da Ingen havde Vidnet videre at tilspørge, og {hun} \Det/ havde vedtaget sin Forklaring som rigtig, blev Det, da hun er under Lavalder, uden Eed, demitteret.
De Tiltalte havde indted mod dette Vidnes Forklaring at erindre.
Defensor Lensmand Fieldsende var tilstæde og forbeholdt det fornødne.
Actor begiærede Sagen udsadt til Sommertinget for Radøe Skibrede, paa Tingstædet Alverstrømmen, Fredagen den 19de d: M:, Formiddag Kl: 10, for at fremme det videre fornødne.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges, og blev de Tiltalte indtil videre overleveret deres Fædre, som forbandt sig til at skaffe dem tilstæde ved Sagens Foretagelse.
1815: 418
Derefter blev publiceret følgende Documenter:
1. Skiftebrev efter Magnille KnudsDatter Holmaas, sluttet 12te April 1815, hvorved Boets Jordegods 1 pd 3 Mrk Smør 13 ½ Kd: M: i Holmaas, No 56, er udlagt til Enkemanden Mons Monssen og Børnene.
2. Skjøde fra Sigvald Jørgensen Kjetteland m: fl: til Sønnen Anders Sigvaldsen paa 1 pd 12 Mrk Smør i Gaarden Kjetteland, No 168, for 50 rbd 2 mrk 4 s NW:, dat: 11te Maji 1815, Vilkaar til Værdie
3. Vilkaarsbrev fra Anders Sigvaldsen Kjetteland til Faderen Sigvald Jørgensen og Kone Ingebor IngebrigtsDatter, dateret 11te Maji 1815.
4. Skjøde fra Niels Hanssen Fanebust til Lars Johannessen Elvig og hans Forlovede Kari HognesDatter Riisnæs paa 18 Mrk Smør og 12 Kd: Malt i Fanebust, No 55, {No 55} for 166 rbd 4 mrk N: W: og Vilkaar, til Værdie 25 rbd NW:, dateret 11te Maji 1815.
5. Aflyst Obligation fra Niels Hanssen Fanebust til Hans Bergesen Fanebust, stor 34 rd dC, mod Pant i Fanebust, No 55, dat: 1ste Maji 1792 og qvitteret 11te Maji 1815.
6. Vilkaarsbrev fra Lars Johannessen Elvig til Niels Hanssen Fanebust og Kone Bothilde LarsDatter paa Levekaar af Gaarden Fanebust, dateret 11te Maji 1815.
7. Skjøde fra {Berge} \Ole/ Hanssen Fanebust med fl: til Berge Hanssen paa 18 Mrk Smør 12 Kd: M: i Fanebust, No 55, for 175 rbd NW:, {og Vilkaar til Værdie} dateret 11te Maji 1815. NB: ½ prCto svares os af Vilkaaret, da Vilkaartager ei har solgt.
8. Vilkaarsbrev fra Berge Hanssen Fanebust til Faderen Hans Bergesen paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 11te Maji 1815.
9. Bøxelseddel fra Sognepræst Arnold Meyer til Lars Halvorsen paa 19 (9?) 8/13 Mrk Sr: 7 11/13 Kd: M: Landskyld og Skatteskyld 1 pd 1 ½ Mrk Smør i Løetvedt, No 99, dat: 22 Novbr: 1814, med Revers.
10. Do: fra Frue Kahrs til Niels Anderssen paa 9 Mrk Smør, 1/16 Td: Malt og 1/8 Vog Fisk i Østrem, No 10, Skatteskyld 16 ½ Mrk Smør, dat: 6 April 1815, med Revers.
11. Afkald fra Johannes Olsen Hundven for hans Kones Marthe MichelsDatter {Hund} Oenæs Arvemidler 49 rd 9 s dC, dateret 8 Maji 1812, til Formynderen Michel Pedersen Oenæs Boe.
12. Bøxelseddel fra Sognepræst Iver Munthe Daae til Mons Knudsen paa 13 ½ Mrk Smør 9 3/13 Kd: Malt 5/13 Faar Landskyld og Skatteskyld 1 pd 6 Mrk Smør i Gaarden Rise, No 42, dateret 1ste April 1815, med Revers.
13. Vilkaarsbrev fra Rasmus Olsen øvre Skodven til Forældrene Ole Michelsen og Marthe ThomasDatter paa aarligt Levekaar, af Gaarden øvre Skodven, No 98, dat: 11 Maji 1815.
14. Aflyst Obligation fra Iver Larssen Fjeldsende paa Myndlingen Steffen Bertelsen Hodnelands Vegne til Lehnsmand Lars Larssen Fjeldsende og Lars Arnesen Toft, stor 90 rd dC, mod Pant i Hodneland, No 65, dat: 8 Maji 1805 og qvitteret 29 Martii 1815.
15. Afkald fra Magne Magnesen Aaraas den yngre for hans Kones Marthe OlsDatter Østrems Faderarv 8 rd 3 mrk 8 s til Formynderen Ole Olsen Østrem, dat: 11te Maji 1815.
16. Do: fra Michel Olsen Sætre for hans afdøde Stedsøn Ole Nielssen Sætres Faderarv 14 rd 1 mrk 6 s til Formynderen Magne Magnesen Aaraas, dateret 11te Maji 1815.
17. Skjøde fra Mads Rognaldsen Spjudtøen til Sønnen Michel Madsen paa 18 Mrk Smør i Gaarden Spjudøen, No 107, for 200 rbd NW: og Vilkaar, til Værdie 30 Rbd NW: aarl:, dat: 11 Maji 1815.
18. Vilkaarsbrev [fra] Michel Madssen Spjudøen til Faderen Mads Rognaldsen paa Levekaar af denne Gaard, dateret 11te Maji 1815.
19. Skjøde fra Mons Monssen Holmaas m: fl: til Lasse Bendixsen Hougaas paa 1 pd 3 Mrk Smør 13 ½ Kd: Malt i Holmaas, No 56, for 666 Rbd 4 mrk NW: og Vilkaar til Værdie 28 rbd aarlig, dateret 12te Maji 1815.
20. Vilkaarsbrev fra Lasse Bendixsen Holmaas til Mons Monssen Holmaas og hans Søn Knud Monssen paa aarligt Levekaar, dat: 12 Maji 1815.
21. Delebrev efter Ingebrigt Michelsen øvre Skodven, dateret 12te Maji 1815, hvorved Boets Jordegods 1 pd Smør 8 Kd: Malt i Gaarden øvre Skodven, No 98, er udlagt til Enken Marthe NielsDatter og Sønnen Knud Ingebrigtsen, hver 12 Mrk Smør 4 Kd M:
22. Skjøde fra Martha Niels Datter øvre Skodven med Laugværge, til Stedsønnen Knud Ingebrigtsen, paa 1 pd Smør 8 Kd: Malt i Gaarden øvre Skodven No 98, for 75 rbd S: W: eller 140 rbd 3 mrk 12 s: N: W:, indberegnet hans egen Arvelod i Gaarden, datteret 12te Maji 1815.
23. Vilkaarsbrev fra Knud Ingebrigtsen øvre Skodven, til Stedmoderen Martha Niels Satter, paa Aarlig Levekaar, af Værdie 12 Rbd N: W:, af bemeldte 1 pd Smør og 8 Kd: Malt i øvre Skodven, datteret 12 Maji 1815.
1815: 418b
24. Obligation fra Knud Ingebrigtsen øvre Skodven, til Stedmoderen Marthe Niels Dtr: øvre Skodven, med 1ste Prioritets Rett, i 1 pd: Smør og 8 Kd: Malt, af Gaarden øvre Skodven No 98, i Lindaas Skibrede, stoer 75 rbd S: W: eller 140 rbd 3 mrk 12, dat: 12te Maji 1815.
25. Bøxelseddel fra Frue Kahrs, til {Ole Olsen} \Jacob Johnsen/ Rongvæhr, paa 18 Mrk Smør Landskyld og 15 Mrkr Smør Skatteskyld, i Gaarden Rongvæhr No 18, datr: 29de October 1814. med Revers.
26. Do: fra Erich Knudsen Grimstad til Lars Monsen Haugevigen, paa 1 Pd: ¾ Mrkr Smør og 10 5/16 Kd: Malt Landskyld, {Skatteskyld} 1 pd: 10 Mrk Smør Skatteskyld, i Gaarden Grimstad No 85, datteret 31te Martji 1815, med Revers.
27. Do: fra Agent Wollert D: Krohn til Jacob Olsen Rebnor, paa 12 Mrkr Smør 1/3 Faar og ½ Vog Fisk Landskyld, 1 pd: 2 Mrkr Smør Skatteskyld, dat: 6te Aprill 1815 med Revers i Gaarden Rebnor No 14 i Lindaas Skibrede.
28. Obligation fra Lasse Bendixsen Holmaas til Myndtlingerne Karie Mons Datter og Martha Mons Datter, stor 166 rbd 4 mrk N: W:, med 1ste Priotitets Rett [i] 1 pd: 3 Mrkr Smør og 13 ½ Kd: Malt af Gaarden Holmaas No 56, dat: 12te Maji 1815.
Fogden fremlagde Restance Listen for 1ste Termin 1815, hvorefter findes betalt 80 rbd, hvilken Restance Liste blev læst og rigtig befunden
Da ingen havde videre ved Tinget at bestille, efter at 3de Udraab derom var skeed, saa bliver samme for denne Gang hævet.
Heiberg
Michel Iversen Syndevog M:I:S:S: og bormerke
Bertel Erichsen Hodne B:E:S:H: og bomerke
Lars Olsen Haadneqvam L:O:S:H: John Andersen Konglevold I:A:S:K:
Sommerthing for Herløe Skibrede
Aar 1815 den 17de Maji, blev det Almindelige Sommer- Skatte- og Sage-Thing for Herløe Skibrede, fremholdt, paa Thingstædet Alverstrømmen, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4 eedsorne Laugrettesmænd: Knud Nielssen Fieldstad, Ole Gudmundsen Sture, Niels Nielssen Sture og Johannes Nielssen Schiold. Den constituerede Foged Hr: Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand Willem Monssen Schiellang og eendeel thingsøgende Almue var tilstæde.
Hvorda! først blev publiceret, de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger ved Sommerthingen, for Sartor, Schiold og Lindaas Skibreeder ere publicerede, samt desuden
No 40 Constitution for Premier Lieutenant von Christie, til Fogderiets Bestyrelse i Foged Bøghs Fraværelse, ved det Ordentlige Storthing, datteret 10de Maji 1815.
Da ingen havde videre for i Dag at irette føre blev Thinget udsadt til i Morgen.
Heiberg
Knud Nielssen Fieldstad Ole Gudmundsen Sture
Niels Nielssen Sture Johannes
Nielssen Schiold
Den følgende Dag continuerede Sommerthinget for Herløe Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.
Hvorda blev publiceret følgende Documenter:
1. Bøxelseddel fra Enken Botilde MichelsDatter Algerøen med flere til Michel Nielssen paa 15 ¾ Mrk Fisk Landskyld og Skatteskyld 6 3/8 Mrk Smør i Wiig No 30, dat: 28 April 1815, med Revers.
2. Skjøde fra Christopher Christophersen til Thomas Erichsen paa et Plads under Gaarden Asch kaldet søndre Lien, som ved Skyldsætnings Forretning af 16 Maji 1815 er skyld sat for 10 Mrk Smør Skatte- og Landskyld og givet nyt Matr: No 114, for Kjøbesum 333 rbd 2 mrk N: W:, dat: 3die Januar 1815.
1815: 419
3. Skjøde fra Christopher Christophersen til Kjøbmand Peter Greve Bredal paa Gaarden Asch, No 9, af Landskyld 2 Løber 2 pd 2 Mrk Smør, for 24375 rbd NW:, dateret 26 Januar 1815.
4. Bøxelseddel fra Knud Olsen Dale til Sønnen Ole Knudsen paa 1 pd 3 Mrk Fisk Landskyld og Skatteskyld 12 Mrk Smør i Gaarden Dale, No 37, dateret 8 April 1815, med Revers.
5. Do: fra Kjøbmand Jens Gran til {Ole} \Mons/ Nielssen paa 9 Mrk Fisk Landskyld og Skatteskyld 6 ¾ Mrk Smør i Gaarden Turøen, Matr: No 28, dateret 24 April 1815, med Revers.
6. Do: fra Ditto til {Jesper} Knud Jespersen paa 18 Mrk Fisk Landskyld og 13 ½ Mrk Smør Skatteskyld i Turøen, No 28, dateret 25 April 1815, med Revers.
7. Skjøde fra Johannes Fougstad paa Hr: Stiftsrets-Assessor Johan Korens Vegne til Anders Johannessen paa 16 ½ Mrk Fisk 3 Kd: Malt i Gaarden Blom, No 35, for 450 Rbd N: W:, dateret 5te December 1814.
8. Do: fra Do: til Jacob Monssen paa 18 Mrk Fisk i Gaarden Schjold, Matr: No 46, for 450 Rbd N: W:, dateret 17 Maji 1815.
9. Bøxelseddel fra Jacob Monssen Schjold til Halvor Johnsen paa 18 Mrk Fisk Landskyld og Skatteskyld 9 Mrk Sr: i Schjold, No 46, dateret 17 Maji 1815, med Revers.
10. Vilkaarsbrev fra Halvor Johnsen Schjold til Jacob Monssen Schjold og Kone Mari MonsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dat: 17 Maji 1815.
11. Skjøde fra Johannes Fougstad paa Assessor Johan Korens Vegne til Christian Iversen paa 18 Mrk Fisk i Gaarden Nordvig, No 50, for 450 Rbd NW:, dateret 17 Maji 1815.
12. Do: fra Do: til Johannes Monssen Blom paa 16 ½ Mrk Fisk 3 Kander Malt i Blom, No 35, for 533 rbd 2 mrk N: W:, dateret 17 Maji 1815.
13. Do: fra Do: [til] Paul Paulsen paa 9 Mrk Smør, 6 Kd: M: 1/8 Hud i Gaarden Frommereyde, No 21, for 609 rbd NW:, dateret 17 Maji 1815.
14. Do: fra Do: til Peder Paulsen paa 6 Mrk Smør, 4 Kd: Malt 1/12 Hud i Frommereyde, No 21, for 437 rbd 2 mrk NW:, dateret 17 Maji 1815.
15. {Bøxelseddel} \Vilkaarsbrev/ fra Paul Paulsen Frommereyde til Moderen Guri JohannesDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 17 Maji 1815.
16. Obligation fra Paul Paulsen Frommereyde til Rasmus Iversen Frommereyde for 300 rbd N: W:, mod 1ste Prioritet i denne Gaard, No 21, dateret 17 Maji 1815.
17. Skjøde fra Johannes Fougstad paa Assessor Johan Korens Vegne til Ole Hanssen Frommereyde den yngre paa 8 Mrk Smør, 5 1/3 Kande Malt og 1/9 Hud i Frommereyde, No 21, for 583 Rbd 2 mrk NW:, dateret 17 Maji 1815.
18. Obligation fra Ole Hanssen Frommereyde den yngre til Niels Gunderssen Frommereyde for 333 rbd 2 mrk NW:, mod 1ste Prioritet i be:te Skyld i Frommereyde, No 21, dat: 17 Maji 1815.
19. Skjøde fra Johannes Fougstad paa Hr: Assessor Johan Korens Vegne til Rasmus Olsen paa 8 Mrk Smør 5 1/3 Kd: Malt og 1/9 Hud i Frommereyde, No 21, for 583 rbd 2 mrk NW:, dateret 17 Maji 1815.
20. Obligation fra Rasmus Olsen Frommereyde til Johannes Johannessen Toft for 250 rbd N: W:, mod 1ste Prioritet i denne Gaard, dateret 17 Maji 1815.
21. Bøxelseddel fra Danckert D: Krohn til Gunder Nielssen paa 20 27/64 Mrk Fisk Landskyld og Skatteskyld 13 ½ Mrk Sr: i Gaarden Dale, No 37, dateret 12 Januar 1815, med Revers.
22. Bøxelseddel fra Henrich H: Forman til Jacob Anderssen paa 1 pd 7 Mrk Smør 31/72 Hud Landskyld og Skatteskyld 22 ½ Mrk Smør i Gaarden Fosse, No 86, dateret 7 Febr: 1815, med Revers.
23. Vilkaarsbrev fra Jacob Anderssen Fosse til Moderen Ingebor TorbjørnsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Fosse, dateret 17 Maji 1815.
24. Delebrev efter Enken Mari LarsDatter Toft, dateret 17 Maji 1815, hvorved Boets Jordegods 17 6/10 Mrk Fisk i Gaarden Rong, No 33, er udlagt til Sønnerne Iver Petersen Alvem, Jacob Petersen Ryland og Datteren Marthe PetersDatter Fjeldstad.
25. Skjøde fra Knud Michelsen Sjurtvedt til Johannes Knudsen Wigebøe paa 9 Mrk Smør 4 ½ Kd: Malt i Gaarden Sjurtvedt, No 64, for 100 rbd N: W:, dateret 17 Maji 1815.
26. Afkald fra Anders Nielssen Dale for hans Fædernearv 18 rd 2 mrk 4 s til Formynderen Peter Arnesen Rong, dateret 17 Maji 1815.
27. Bøxelseddel fra Anders Knudsen Iden m: fl: til Steffen Knudsen Egeland paa 8 4/5 Mrk Smør 2 14/15 Kd: Malt i Egeland, No 70, dat: 17 Maji 1815, Skatteskyld
28. Skjøde fra Jacob Nielssen Aasebøe m: fl: til Einer Johannessen paa 14 Mrk Smør 4 2/3 Kd: Malt i Gaarden Holme, No 77, indberegnet hans egen Arvelod, for 317 rbd 2 mrk 6 s NW:, dateret 18de Maji 1815.
1815: 419b
29. Obligation fra Einer Johannessen Holme til hans Sødskende Brynild Johannessen Holme med flere, stor 97 rbd 4 mrk 14 s: NW:, mod 2den Prioritet i 14 Mrk Smør 4 2/3 Kd: Malt i Gaarden Holme, No 77, dateret 18 Maji 1815.
Den constituered Foged fremlagde derpaa Restance Listen over Skatterne, hvorefter indted, er betalt af 1ste Termins Skatter for indeværende Aar, hvilken blev læst og rigtig befunden.
Da ingen efter Udraab havde videre ved Tinget at iretteføre, blev samme for den gang hævet
Heiberg
Knud Nielssen Fieldstad K:N:S:F: og bomerke
Ole Gudmundsen Sture O:G:S:S: og bomerke
Niels Nielssen Sture N:N:S:S: og bomerke
Johannes Nielssen Schiold I:N:S: og bomerke
begge med paaholden Pen begge med paaholden Pen
Sommerthing for Radøe Skibrede
Aar 1815, den 19de Maji, blev det Almindelige, Sommer- Skatte- og Sage-Thing for Radøe Skibrede, fremholdt paa Thingstædet Alverstrømmen, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, i Nærværelse af de 4 eedsorne Laugrettesmænd: Niels Niessen!! (Nielssen) indre Sæbøe, Niels Anderssen Helleland, Magne Rasmussen øvre Qvalem og Mons Gullachsen Sletten. Den constituerede Foged Herr Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand Ole Magnesen Bøe og eendeel thingsøgende Almue, var nærværende ved Retten.
Hvorda først blev publiceret, de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger, som ved Herløe Skibredes og de øvrige Sommerthinge, ere publicerede.
Dernæst blev foretaget følgende Sager saasom:
Gammel Justits Sag
Fogden som Actor, contra Magne Olsen og Besse Aamundsen Toftegaard samt Pigen Kari Knuds Datter Hauchaas, see Fol: 410.
Den constituerede Foged Premier Lieutenant v: Christie mødte og fremlagde skriftlig Continuations Stevning af 12te Maji i forkyndt Stand, saa fremstillede han de Angieldende løs og ledig for Retten, og begiærede de indstevnte vidner paaraabte og forlagt!! (forelagt) til Besvarelse, de 3de sidste af de af Foged Bøgh fremlagde skriftlig Qvestioner. Stevningen blev læst, og her indtages saa lydende. # #
Paa Defensor Lehnsmand Fieldsendes Vegne mødte Lehnsmand Ole Magnesen Bøe og forbeholdt det fornødne.
Af de indstevnte Vidner mødte som
14de Vidne Knud Ingebrigtsen øvre Schodven, som blev formanet til een Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 58 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Øvre Schodven, eeen Fader til den Tiltalte Kari Knuds Datter, og var seeneste Gang til Alters Bededagen dette Aar, han blev derpaa forelæst den Tiltalte Kari Knuds Datters Forklaring om hendes Levnetsløb, tilført Protocollen den 11te d: M:, det han vedtog at være rigtig, forsaavidt angaar, det Tiidsrum fra hun blev fød og indtil hun kom i Tieneste hos Klageren Kahrs, men hvad angaar hendes Opførsel der, eller in specie, hendes Fremgangsmaade med hvad hun her tiltales for er Vidnet gandske ubekiendt med. Han svarede derpaa til de skriftlige Qvestioner, saasom til 5te Qvst: Sv:, Vidnet har ingen bekiendtskab til de 2 først omspurgte, men den sidste kiender han da hun som sagt er hans
1815: 420
Datter. til 6te Qvst: Sv: Vidnet har ikke erfaret, eller hørt noget ont om de Tiltalte førend nu; de ere blevne tiltalte. til 7de Qvst: Sv: Ney Vidnet ved indted videre til Oplysning, i Sagen. Da ingen havde ham videre at tilspørge og han havde gientaget sin Forklaring som rigtig bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demiteret.
15de Vidne Anna Lars Datter øvre Schodven, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 57 Aar gammel, gift med næstafvigte 14de Vidne Knud Ingebrigtsen øvre Schodven, samt een Moder til den Tiltalte Karie Knuds Datter, og var seeneste Gang til Alters med Hendes Mand Bededagen dette Aar. Den Tiltalte Kari Knuds Datters forbemeldte Forklaring blev hende derpaa forelæst, og hvorpaa Vidnet forklarede sig aldeeles overeensstemmende med bemeldte 14de Vidne. Hun svarede derpaa til de skriftlige Qvæstioner, saasom til 5. Qvst: Sv: overeensstemmende med 14de Vidne, til 6te Qvst: Sv: Ligeledes, til 7de Qvst: Sv: Ligeledes overeensstemmende med 14de Vidne. Da ingen havde hende videre at tilspørge og hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev Demiteret.
16de Vidne Lars Johannessen Fieldanger, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 39 Aar gammel, ubeslægtet til de Tiltalte, samt boesadt paa Gaarden Fieldanger i Lindaas Skibrede. Han svarede derpaa til de Skriftlige Qvestioner saasom til 5. Qvst: Sv: Vidnet har indted Bekiendtskab til de 2de først omspurgte, men den sidste, nemlig Karie Knuds Datter kiende Vidnet for saavidt hun har tient Vidnet i 2 Aar. til 6te Qvst: Sv: Vidnet har ind[ted] ondt enten erfaret eller hørt om de 2de Drenge førend nu, og saalenge Pigen Kari Knuds Datter var i hans Tieneste, var hendes Opførsel {ube} upaaklagelig. til 7. Qvst: Sv: Ney Vidnet ved indted videre til Oplysning i Sagen. Da ingen havde ham videre at tilspørge og han havde gientaget sin Forklaring som rigtig blev han Demiteret, efter at han havde bekræftet sam[me] med Lovens Eed.
17de Vidne Stephen Larssen Fieldanger, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed: hvorpaa han forklarede at være 25 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Fieldanger, og ubeslægted med de Tiltalte. Han svarede derpaa til [de] skriftlige Qvestioner, saasom til 5. Qvst: Sv: Overeenstemmende med 16de Vidne, med den Forandring, at Kari Knuds Datter kun har tient hos Vidnet hver anden Uge i Eet Aar. til 6te Qvst: Sv:, Ligeledes overenstemmende med 16de Vidne. til 7. Qvst: Sv: Ligesaa. Da ingen havde ham videre at tilspørge og han havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev Demiteret.
De Tiltalte havde indted, endten at indvende, eller videre at tilspørge de i Dag afhørte Vidner.
Actor begiærede Sagen udsadt til d: 27 d: M:, paa Tingstædet Bernestangen, for dertil at faa indvarslet Vidnet Ole Knudsen Meanger af Eichanger Skibrede, som til Udsættelses Stædet har den nærmeste Vey at reyse, da Echanger Skibrede Thin!! (Thing) der afholdes, og for videre at fremme det fornødne.
1815: 420b
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til Løverdagen den 27de d: M: Formiddag Kl: 10 slet, da den/n/e Sag bliver at foretage paa Thingstædet Bernæstangen.
De Tiltalte blev derpaa overleveret deres Forældre, som forpligtede sig til at fremskaffe dem til Udsættelses Tiiden.
Nye Thing-Sag
Pigen Brithe Hans Datter Møchesvold, med Værge Knud Larssen Stor Oxe mødte for Retten, og fremlagde Attest, fra Stevnevidnerne, for Radøe Skibrede, af 5te d: M:, hvorefter Ole Magnesen Qvamme, ved Mundtlig Varsel er indstevnt, at møde ved Sommerthinget for Radøe Skibrede, for at høre Vidner m: v: samt at lide Dom, til at udrede hvad han skylder Citantinden for tilgodehavende Tienesteløn m: v: saa fremlagde hun og Attest fra Forligelses Commissionen af 2den d: M:, som viser at Sagen der har været anhængiggiort til Mindelig Afgiørelse, men da den Indkaldte Ole Magnesen Qvamme ikke har mødt, er Sagen til Rettergang henviist. Hvorefter Citantinden med hendes Værge Knud Larssen Stor-Oxe, begiærede den Indstevnte paaraabt, samt Vidnernes Forklaring indhendtet, i Følge Attest fra Lehnsmanden for Alenfidt Skibrede, hvorefter Vidnerne til i Dag er indstevnt, hvilken Attest er dateret 5te d: M: Attesten fra Stevnevidnerne for Radøe Skibrede, Attesten fra Forligelses Commissionen og Attesten fra Lehnsmand Stor Oxe, indtages een efter anden her og er saalydende. # #
Den Indstevnte Ole Magnesen Qvamme mødte Personlig, og benægtede Søgsmaalets Rigtighed, da han ikke troer sig {beføyet} forpligtet til at svare Citantantinden nogen Løn, saasom hun gik af hans Tieneste, førend det Aar var udløben, som hun var forhyret at tiene hos Comparenten, {i} af hvilken Aarsag han under forbeholdenhed af alt Lovligt, paastod sig for Citantindens Tiltale i den/n/e Sag frie funden, og sig tillagt Sagens Omkostninger.
Efter mellem Handling mellem Parterne bleve de endelig saaledes foreenede, Den Indstevnte betalte her i Retten til Citantinden, for hendes til gode havende Løn 8 rbd 2 mrk N: W:, og i Sagens Omkostninger 8 rbd 5 mrk 13 s:; hermed var Citantinden og hendes Værge fornøyet, hvorfore begge Parter begiærede Sagen uden videre hævet.
Eragtet
Da begge Parter saaledes ere blevne forenede, saa bliver Sagen efter deres Forlangende herved {ophørt} ophævet.
Nye Thing-Sag
Sogne Præsten for Mangers Præstegield Praust J: H: Wolff, contra Johannes Hanssen Sætre med flere, angaaende resterende Fiske Tiende for Sildefiske i Aaret 1814. Paa Praust Wolffs Vegne mødte Hans Søn Frantz Johan Wolff, efter skriftlig Fuldmagt af 16de d: M:, og fremlagde Rettens Stevning af 12te Aprill d: A:, Lovlig forkyndt, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen dateret 5te Julji 1814, som viiser at Sagen der forgiæves der har været forsøgt mindelig afgiort, hvorefter han begiærede de indstevnte paaraabte, og Vidnernes Forklaringer indtaget. Stevningen og Forligelses Commissions Attester indtages her saalydende: # # #
De{n} Indstevnte Johannes Hanssen Sætre og Paul Johannessen Grindem, mødte paa egne og medintresenteres Vegne, og tilkindegav at de kun i Vaarfisket 1814, kun fisket een ringe deel Sild, som de bort tus-
1815: 421
kede i Byen for eenddel Salt, og vidste de ikke hvem som var befuldmægtiget for Prausten at modtage Tienden. Ikke distomindre anbød de sig nu at erlægge i Tiende for dette fiske 3 rbd 5 mrk 4 s: og i Sagens Omkostninger 11 rbd 5 mrk 12 2/3 s: Tilsammen Femten Rigsbankdaler Fem Mark 2/3 s: Navne Wærdie. Hermed erklærede Herr Wolff sig fornøyet paa hans Faders Vegne og da de indstevnte nu for Retten deponerede bemeldte 15 rbd 5 mrk 2/3 s: N: W:, saa begiørede begge Parter Sagen hævet.
Eragtet:
Da Parterne saaledes er forligt saa bliver Sagen herved, efter deres Forlangende hævet.
Da ingen havde videre for i Dag at irette føre blev Thing!! (Thinget) udsadt til i Morgen.
Heiberg
Niels Nielssen indre Sæbøe N:N:S: og bomerke
Niels Anderssen Helleland N:A:H:
Magne Rasmussen øvre Qvalem M:R:S: og bomerke
Mons Gullachsen Sletten M:G:S: og bomerke
Den følgende Dag den 20de Maji 1815 continuerede Sommerthinget for Radøe Skibrede i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.
Hvorda blev publiceret følgende Documenter:
1. Skjøde fra Johannes Fougstad paa Hr: Secretair Korens Vegne til Knud Johannessen paa 17 7/13 Mrk Smør 14 8/13 Kd: M: i Gaarden Helleland, No 48, for 450 rbd N: W:, dat: 19 Maji 1815.
2. Do: fra Do: til Steffen Olsen Løngøen (Longøen) paa 12 Mrk Smør 16 Kd: Malt i Gaarden øvre Waagenæs No 57, for 383 rbd 2 mrk N: W:, dateret 19de Maji 1815.
3. Bøxelseddel fra Steffen Olsen Løngøen til Peder Olsen Bøe paa 12 Mrk Smør 16 Kd: Malts Landskyld og Skatteskyld 1 pd Smør i øvre Waagenæs, No 57, dateret 19 Maji 1815, med Revers.
4. Bøxelseddel fra Rasmus Iversen øvre Waagenæs til Niels Aadsen Løngøen paa 6 Mrk Sr: 8 Kd: [Malts] Landskyld og Skatteskyld 12 Mrk Smør i øvre Waagenæs, No 57, dateret 19 Maji 1815, med Revers.
5. Aflyst Obligation fra Johannes Johnsen Myching til Michel Gudmundsen Hundven og Christian Gudmundsen Konglevold, stor 400 rd dC:, dat: 24 Octobr: 1811, og omskrevet til 120 rbd S: V:, mod Pant i Gaarden Myching, No 51, efter Qvittering af 24 Martii 1815.
6. Aflyst Obligation fra Mons Ingebrigtsen øvre Waagenæs til Thomas Jacobsen Oenæs stor 150 rd dC:, mod Pant i øvre Waagenæs, No 57, dateret 17 Maji 1808 og qvitteret den 11te Maji 1815.
7. Afkald fra Johannes Albrigtsen Risnæs for hans Arvemidler 41 rd 3 mrk 7 s til Formynderen Elling Ottesen Tosche, dateret 18 Maji 1815.
8. Bøxelseddel fra Stiftsprovst Fleischer til Gregorius Monssen paa 1 pd Smør 1 Mæle Malt Landskyld og Skatteskyld 1 pd 9 Mrk Sr: i Gaarden Olsvold, No 15, dateret 2den Januar 1815. med Revers.
9. Vilkaarsbrev fra Gregorius Monssen Olsvold til Enken Brithe OlsDatter Olsvold paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 19 Maji 1815.
10. Bøxelseddel fra Lars Nielssen Bouge med fl: til Niels Nielssen indre Sæbøe paa 16 7/8 Mrk Sr: 5/24 Faars Landskyld og Skattesk: Mrk Sr: i indre Sæbøe, No 10, dateret 19de Maji 1815, med Revers.
11. Delebrev efter Johannes Nielssen indre Tougle, dateret 19 Maji 1815, hvorved Boets Jordegods 3 23/25 Mrk Smør 2 46/75 Kd: Malt i indre Tougle, No 19, er udlagt til den Afdødes Fader Niels Johannessen indre Tougle.
12. Skjøde fra Ole Nielssen indre Tougle m: fl: til John Nielssen paa 10 2/25 Mrk Sr: 6 54/75 Kd: Malt i indre Tougle, No 19, for 114 rbd 3 mrk N: W:, dateret 19 Maji 1815.
13. Bøxelseddel fra Niels Johannessen indre Tougle til Sønnen John Nielssen paa 3 23/25 Mrk Sr: 2 46/75 Kd: M: Landskyld i indre Tougle, No 19, dateret 19 Maji 1815. med Revers.
14. Do: fra Johannes Fougstad til Hans Michelsen paa 12 Mrk Sr: 6 Kd: Malt Landskyld og Skatteskyld i Nøetvedt, No 40, dateret 14 April 1815, med Revers.
15. Do: fra Ditto til Ole Rasmussen paa 18 Mrk Smør 9 Kd: Malt Landskyld og Skattesk: i Gaarden Nøetvedt, No 40, dat: 14 April 1815, med Revers.
1815: 421b
16. Vilkaarsbrev fra Ole Rasmussen Nøetvedt til Mons Monssen Nøetvedt og Kone Helga MichelsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 19 maji 1815.
17. Vilkaarsbrev fra Knud Johannessen Helleland til hans Moder Marthe AndersDatter paa aarligt Levekaar, dateret 19 Maji 1815.
18. Afkald fra Ole Monssen Sylte for hans Moderarv 35 rd 26 s: dC: til Formynderen Elling Ottesen Tosche, dateret 19 Maji 1815.
19. Aflyst Obligation fra Ole Iversen Nedre Tvedt til Myndlingerne Kari OlsDatter Nummedal og Ragnille JohannesDatter Moe, stor 150 rd dC:, {rester} mod Pant i nedre Tvedt No 47, dateret 25 Octobr: 1810 og omskrevet til 67 rbd 3 mrk, efter paategnet Qvittering af 6 Novbr: 1814.
20. Afkald fra Brynild Pedersen Pletten for hans Faderarv 29 rd 3 mrk 13 s til Formynderen Mons Gullachsen Sletten, dateret 19 Maji 1815.
21. Skjøde fra Lasse Bendixsen Houchaas til Michel Gudmundsen Holmaas paa 8 5/11 Mrk Smør 5 7/11 Kd: Malt i Gaarden Bratougle, No 23, for 166 rbd 4 mrk N: W:, dateret 12te Maji 1815.
22. Afkald fra Niels Nielssen Soltvedt for hans Faderarv 10 rd 5 mrk 10 s til Formynderen Christian Iversen Soltvedt, dateret 20 Maji 1815.
23. Do: fra Anne AndersDatter Mellingen for hendes Faderarv 9 rd 3 mrk til Formynder Gudmund Johnsen Ystebøe, dateret 20 Maji 1815.
Derefter fremlagde den constituerede Foged, Lieutenant Christie, Restance Listen, hvorefter, i dette Skibrede, for den 1ste Termin af indeværende Aars Skatter er betalt {98 rbd} \103 rbd/ 2 mrk N: W:, hvilken Liste blev examineret og rigtig befunden.
Og da ingen efter 3de Udraab, indfandt sig som havde videre ved Thinget at bestille, blev samme for denne Gang hævet.
Heiberg
Niels Nielssen indre Sæbøe N:N:S: og bomerke
Niels Anderssen Helleland N:A:H:
Magne Rasmussen øvre Qvalem M:R:S: og bomerke
Mons Gullachsen Sletten M:G:S: og bomerke
begge med paaholden Pen. begge med paaholden Pen.
Sommerthing for Alenfit Skibrede
Aar 1815 den 22de Maji: blev det almindelige Sommer- Skatte- og Sage-Thing, for Alenfit Skibrede, fremholdt paa Thingstædet Alverstrømmen, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, i overværelse af de 4re Eedsorne Laugrettesmænd; Rasmus Christiansen Smørdahl, Mathias Olsen øvre Mundahl, Halvor Ellevsen øvre Mundahl og Aschield Olsen Kopperdahl. Den constituerede Foged Herr Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand, Lars Knudsen Store Oxe og Eendeel thingsøgende Almue var tilstæde.
Hvorda først blev publiceret, de samme Forordninger og offentlige Foranstaltninger, som ved Radøe Skibrede og de Øvrige Sommerthinges Afholdelse ere publicerede, saavelsom og:
No 41. Anordning, hvorved Placaterne af 14de September 1798 og 1ste Julji 1813, {ophæves} Angaaende Præmier for dem, der vise sig virksom/m/e ved tilsyneladende druknede Menneskes Redning etc: ophæves, datteret 24de Aprill 1815.
No 42. Ditto, hvorved: den for Skibes Ind og UdLodsning ved Forordningen af 11te Januarji 1805 bestemte Betaling forhøyes, datteret 24de Aprill 1815.
No 43. Ditto, hvorved dem for Oversætning over Sund- og Færge-Stæder i Norge, skal for Eftertiiden og indtil videre, erlægges det tredobelte Beløb i Rigsbankpenge Navne Værdie, af hvad der for 11te September 1807 var bestemt i Dansk Courant, datteret 2de Maji 1815.
Derefter blev følgende Sager foretaget:
Nye Thingsag
Brynil Olssen Berge contra Christen Larssen Leivestad.
1815: 422
Citanten Brynild Olsen Berge mødte og fremlagde, Attest fra Lehnsmanden for Alenfit Skibrede Lars Storoxe, af 5te d: M:, hvorefter med mundtlig Varsel er indstevnt at møde, her for dette Thing, Christen Larsen Leivestad, til at lide Dom, i Anledning af een Skoveteig, som den indstevnte skal forholde {bruge} Citanten Brugen, af, uagtet denne, skal, som forbeholdt, fra Gaarden Leivestad være Citanten, af Ejeren Helge Samsonsen Leivestad, overladt til eene brug paa [Leve tid] \15 Aar/ m: v:, alt efter Attestens Formæld, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen af 1ste d: M:, som viiser at Sagen der forgiæves har været forsøgt mindelig afgiort. saavel Stevne Attesten, som Forligelses Commissions Attesten blev læst, og her indtages saa lydende: # #
Den indstevnte, Christen Larssen Leivestad blev paaraabt, hvorpaa \paa/ hans Vegne mødte, i hans Sygdoms Forfald, hans Sted Søn Niels Olsen Seim, som paa sin Stedfaders Vegne anmeldte at hans Stedfader i Dag formedelst Sygdom ikke kan møde, hvorimod han paa Indstevntes Vegne benægtede at være Citanten nogen Skove teig skyldig, da han af denne ingen Gaard har kiøbt og altsaa heller ikke til denne kan overlade noget af hans Gaards Rettigheder, paa hvilken Grund han begiærede {Sagen} \Stevningen/ afviist, og hans Stedfader tillagt Kost og Tæring, hvorpaa han under Forbeholdenhed af alt videre Lovligt forventede Dommerens Lovmedholdige Kiendelse.
Citanten Brynild Olsen Berge replicerede: at endskiøndt han er overbeviist \om/ at Indstevnte Christen Larsen Leivestad saavel som hans nu mødende Stedsøn Nils Olsen Seim, fuldkommen maae være vidende om at den her omtvistede Skove teig, var af Helge Samsonsen Leivestad Forbeholdt, som særskildt Ejendom fra Gaarden Leivestad, da den af Helge blev kiøbt, saa vil han dog nu til beviis derfor begiære de \til/ i Dag {….} indstevnte Vidner derom afhørte, og til beviis, for Comparentens Rett til Brugen af Skoveteigen fremlagde han nu i Retten, een mellem Helge Samsonsen Leivestad og Comparenten, under 24de Maji, f: A: opretted og 24de October f: A: Thinglyst Contract, hvilken blev læst, og her indtages saalydende # #, Citanten paastod derfor Sagen fremmet og Vidnerne afhørte efter Stevne Attesten.
Niels Olsen Seim paa sin Stedfaders Vegne, modsagde den fremlagde Contract som slutted og indgaaet paa hans Bag!! (bak hans rygg?) og ham uafvidende, ligesom og at den deri bemeldte Helge Samsonsen Leivestad, ikke endten har været kaldet til Forligelses Commissionen, eller her til Retten indstevnt, disformedelst han atter paa denne Grund, saavel som paa Grund af hans forhen tilførte, vedblev at paastaae Stevningen og Sagen Afvist, under hans forhen nedlagde Forbeholdenhed og Paastand.
Citanten vedblev sin Paastand om Sagens Fremme og Vidnernes Afhørsel.
Eragtet:
Sagen optages herved til Kiendelse eller Dom.
Nydt Justits Things-Widne
I Retten blev fremlagt een Skrivelse fra Amtet af 17de d: M:, hvori er beordret, et Justits Thingsvidnes Optagelse, i Anledning af Procurator Baades, deri inddragne Reqvisition, om Arestanten Berge Bergesen øvre Thvedts Fødsel med videre: hvilken Amtets Skrivelse
1815: 422b
med dens Paategninger {ind} blev læst inden Retten og her indtages saalydende # #, saa blev og fremlagt Dommerens skriftlig Indkaldelse af 20de dennes Lovlig forkyndt hvilken ligeledes blev læst og \er/ af saadan Indhold # #,
Af de Indstevnte Vidner fremstoed derpaa
1mo Johannes Jacobsen Tofting, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 40 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Tofting i Lindaas Præstegield og Alenfits Skibrede, samt gift med den Tiltalte \Berge/ Bergesens Moder Berthe eller Brithe Arnes Datter. Han forklarede derhos at han blev gift med bemeldte hans Kone i Aaret 1800, og var da den Angieldende Berge Bergesen omtrent 5 à 6 Aar gammel, samt hiemme hos hans Moder, hvor han forblev indtil i Aaret 1811, da han kom i Tieneste hos Gaardemand Ole Olsen Kiednæs i Seims Sogn og Alenfit Skibrede, hvor han forblev til St: Hans dag samme Aar, da han forlod denne Tieneste, og kom at tiene hos Skipper Andreas Thomsen paa Solem ved Bergen; hvorlenge den Angieldende var i Tieneste hos Thomsen ved Vidnet ikke, men Vidnet ved at han senere kom til at tiene hos Hattemager Paul Pettersen i Bergen, og siden lod sig forhyre med een Kiøbmand Dometius i Bergen tilhørende Kaper, og har siden været i Tieneste Anboed!! (ombord) i {Bergens} \Friderichwærens/ Roeflottille. I den Tiid den Angieldende var hiemme hos Vidnet, kan Vidnet ikke klage over hans Opførsel. Siden den Angieldende kom at tiene hos ovenmeldte Ole Olsen Kiednæs, har han ikke været i Vidnes Tieneste, men i den Tiid han var i Kongens Tieneste har han et par Gange besøgt Vidnet, paa een kort Tiid, og var han saaledes i Besøg hos Vidnet afvigte Januarij Maaned omtrent i 8 Dage, og efter den Tiid har Vidnet indted hørt fra ham for nu. Videre sagde Vidnet sig ikke at vide til Oplysning, og da han havde gientaget, sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demiteret.
2det Vidne John {Arnesen} \Bergesen/ øvre Tvedt, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 30ve Aar gammel, samt boesadt {boesadt} paa Gaarden øvre Tvedt, i Hammers Præstegield og Alenfits Skibrede, og een ret Broder til den Angieldende Berge Bergesen, forresten forklarede han sig overeensstemmende med Stedfaderen, 1ste Vidne Johannes Tofting, med Tillæg, at da den Angieldende i Januarji Maaned sidstleden var hiemme paa Besøg, opholdt han sig tillige hos Vidnet een 8 Dags Tiid, ligesom Vidnet selv førte ham til Byen, og har fra den Tiid ikke hørt noget fra ham førend nu. Videre sagde Vidnet ikke at vide til Oplysning, og da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demiteret.
3de Vidne Helene Berges Datter, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun
1815: 423
forklarede at være 17 Aar Gammel \og Confirmeret/, i Tieneste paa Gaarden Langenæs i Alenfits Skibrede, og een fuldSøster til den Angieldende Berge Bergesen, hun forklarede derhos, at hun var et Barn paa 12 a 13de Aar da hendes Broder kom ud at tiene, og har hun siden den Tiid ikke seet ham mere end eengang, for noget over et Aar siden da han var hiemme som snarest i Besøgelse hos deres fælles Forældre, og fra den Tiid har hun indted hørt fra ham førend nu da hun 3 Aar bestandig har været i den forommeldte Tieneste paa Langenæss. Videre vidste hun ikke til oplysning, og da hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demiteret.
4. Vidne Brithe eller Berthe Arnes Datter Tofting, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 55 Aar gammel gift med 1ste Vidne, og een ret Moder til den Angieldende Berge Bergesen, hun forklarede sig derpaa aldeeles Overeensstemmende med hendes Mand, bemeldte 1ste Vidne Johannes Jacobsen Tofting, med Tillæg at hendes Søn den Angieldende Berge Bergesen, er fød paa Gaarden øvre Tvedt, i Vidnets første Ægteskab med nu afdøde Berge Johnsen øvre Tvedt, samt at han er døbt i Alversunds Anæx-Kirke i Hammers Præstegield, {samt} \og/ at den Angieldende endnu, saavidt Vidnet ved ikke er Confirmeret. Videre sagde hun sig ikke at vide til Sagens Oplysning, og da hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demiteret.
Eragtet:
Da de øvrige Vidner formedelst deres Fraværelse, ikke hertil i Dag har kundet blive indkaldte, saa bliver Tingsvidnet udsadt til førstkommende Torsdag den 25de d: M:, ved Sommerthinget for Echanger Skibrede, paa Thingstædet Bernestangen, for dertil at faa indkaldte saamange af de øvrige Vidner som her i Skibredet ere at finde, og til hvilken Ende Indkaldelse i Dag skal vorde udstæd.
Derefter blev publiceret følgende Documenter:
1. Skiftebrev efter Michel Olsen Beraas, sluttet {18de Maji} \31te Decemdr:/ 1814, hvorved Boets Jordegods 9 ½ Mrk Smør 6 1/6 Kd: Malt i Gaarden Møchelthun, No 29, er udlagt til Datteren Brithe MichelsDatter.
2. Do: efter Erich Jacobsen Watne, sluttet 30te Martii 1815, hvorved Boets Jordegods 2 (1?) pd Sr: 1 1/3 Faar i Gaarden Watne, No 50, er udlagt til Creditor Jacob Nielssen Watne, Enken Inga LarsDatter og Sønnen Niels Erichsen.
3. Do: efter Endre Pedersen Titland, sluttet 31 Decembr: 1814, hvorved Boets Jordegods ½ Løb Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Tidtland, No 16, er udlagt til Enken Torbjør OlsDatter og Børnene.
4. Aflyst Obligation fra Peder Pedersen Storoxe til Lehnsmand Lars Knudsen Storoxe, stor 100 rd dC:, mod 1ste Prioritet i Gaarden Storoxe, No 31, dat: 19 Maji 1807 og qvitteret 12 Maji 1815.
5. Delebrev efter Ole Aschildsen øvre Mundal, dateret 22 Maji 1815, hvorved Boets Jordegods 9 Mrk Smør i Gaarden øvre Mundal, No 73, er udlagt til Sønnen Matthias Olsen, og 18 Mrk Smør i Gaarden Sjursæter, No 65, er udlagt til Sønnen Aschild Olsen Kapperdal, med fl:
6. Skjøde fra {Asch} Ole Rasmussen Lechnæs til hans Sønnesøn Aschild Olsen paa 1 pd 3 Mrk Smør i Gaarden Lechnæs, No 71, for Kjøbesum 96 rbd N: W: og Vilkaar til Værdie 34 rbd NW: aarlig, dateret 6 Martii 1815.
1815: 423b
7. Vilkaarsbrev fra Aschild Olsen Lechnæs til Ole Rasmussen Lechnæs og Kone Sigrid OlsDatter, paa aarligt Levekaar, dateret 6 Martii 1815.
8. Obligation fra Aschild Olsen Lechnæs til Ole Rasmussen Lechnæs for 96 rbd N: W:, mod 1ste Prioritet i 1 pd 3 Mrk Smør i Gaarden Lechnæs, No 71, dateret 6 Martii 1815.
9. Afkald fra Kari LarsDatter Hopland for hendes Arvemidler 9 rd 4 mrk 15 s til Formynderen Ole Johannessen Næsse, dateret 22 Majii 1815.
10. Aflyst {Obl} paa en Obligation af 24 Octbr: 1807 fra Lars Larssen Todtland til Salomon Olsen BrudeKnappen og Lars Larssen Todtland, stor 400 rd, mod Pant i Todtland, No 54, til Afdrag 9 rd 2 mrk 6 s efter Qvittering af 22 Maji 1815.
11. Afkald fra \Ole/ Aschild\sen/ {Olsen} Todtland for hans Moderarv 51 rbd 2 mrk 14 ½ s NW: til Formynderen Ole Olsen Skaar, dateret 22 Maji 1815.
12. Afkald fra Aschild Knudsen Todtland for hans Hustrue Sigrid LarsDatters Faderarv 17 rd 5 mrk 7 s til Formynderen Ole Hermansen Watne, dateret 22 Maji 1815.
13. Aflyst \paa en/ Obligation fra Lars Olsen Alver til Lehnsmand Lars Knudsen Storoxe, stor 98 rd dC:, dat: 19 Maji 1807, for de resterende 90 rd, efter Qvittering af 22 Maji 1815.
Fogden derefter fremlagde Restancelisten der viser, at der paa indeværende Aars Skatter er betalt 120 rbd {32 s} N: W:. Denne Liste blev inden {læst} Retten læst og examineret og af Laugrettet og Almuen rigtig befundet.
Da efter Paaraab, ingen meldte sig som havde videre ved Thinget at bestille blev samme for denne Gang sluttet.
Heiberg
Rasmus Christiansen Smørdahl R:C:S: og bomerke
Mathias Olsen øvre Mundahl M:O:S:M: og bomerke
Halvor Ellevsen øvre Mundahl H:E:S:M: og bomerke
Aschield Olsen Kopperdahl A:O:S: og bomerke
begge med paaholden Pen begge med paaholden Pen
Sommerthing for Echanger
Aar 1815, den 24de Maji, blev det Almindelige Sommer- Skatte- og Sage-Thing fremholdt, paa Thingstædet Bernæstangen, for Echanger Skibrede, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg tillige med de 4 eedsorne Laugrettesmænd: Ole Iversen Wiche, Siur Larssen Egefit, Gudmund Johannessen Aschvig og Magne Olsen Echnæsvogen. Den constituerede Foged Her Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand Ole Nielssen Echanger og eendeel Thingsøgende Almue var tilstæde.
Hvorda først blev, publiceret de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger, som ved Sommerthinget for Alenfits og de foregaaende Skibreeder.
Derefter blev følgende Sager foretagne.
Nye Thing-Sag
Ole Iversen Qvamme mødte for Retten og fremlagde Attest \af 5te d: M:/ fra Stevne-Vidnerne for Echanger Skibrede, hvorefter Magne Iversen Svindahl, er indkaldet til dette Thing, for at høre Vidner med videre, samt at lide Dom til at efterkomme et Løfte, som Indstevnte skal have giort Citanten, om paa Stemplet Papiir, at meddeele ham et Beviis angaaende halve deelen af Gaarden Qvamme m: m: saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen af 6te Martji sidstleden, som viiser at Sagen der har været foretaget til Mægling, hvorefter han begiærede den Indstevnte paaraabt, saavel som Vidnerne og disse sidstes Forklaring indhændted, om hvad de veed til denne Sags Oplysning bemeldte 2de Attester, {indtages} bleve læste i Retten og her indtages saalydende, # #
Den Indstevnte Magne Iversen Svindahl, mødte Personlig, og benægtede Søgsmaalets Rigtighed, da han har kiøbt, halvedeelen, nemlig 18 Mrkr Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Qvamme, uden Forbeholdenhed og til Bevis
1815: 424
herfor fremlagde han et Skiøde udstæd af Citanten, dateret 28de Junji 1806, og Tinglyst 1ste November s: A:, paa hvilke{n} Grunde han paastod sig friefunden for Citantens Tiltale i denne Sag, og sig tillagt Processens Omkostninger med 4 rbd N: W:. Bemeldte Skiøde indtages her saalydende. # #, fremdeeles foreviiste han eet Skiftebrev, efter hans Afdøde Kone Ingebor Mons Datter, slutted den 13de Julji 1811, hvorefter bemeldte 18 Mrkr Smør og 6 Kd: Malt i Gaarden Qvamme No 25, er udlagt for Gield til Herman Brunchorst i Bergen, 200 rdr D: C:, og seenere igien af Comparenten indløst, i Følge Paategning, paa Skiftebrevet af Creditor Datteret 2de Februarji 1814. bemeldte {Qvittering} Paategning indtages her og er saalydende # #, Og da Citanten ikke da har giort nogen Paatale, paa Gaarden, saa {indseer} paastaar Comparenten at dette maae ansees som Beviis nok for at Citanten ingen videre Deel kan tilregne sig i merbemeldte 18 Mrk Smør og 6 Kd: Malt af Gaarden Qvamme, han vedblev følgelig sin forhen nedlagde Paastand, sluttelig fremlagde han een Obligation udstæd af Magne Larsen Svennem, for 170 rdr D: C:, mod 1ste Prioritets Pandte Rett i Gaarden Svennem No 58 i Hosangers Skibrede datteret 19de Maji 1806 og tinglyst den 20de s: M:, hvilken Obligation, efter ovenmeldte Skiftebrev, er udlagt til Citanten, for 170 rdr DC:, som var det resterende af Kiøbesummen for Gaarden Qvamme. bemeldte Obligation med Udlægs Paategning af 13de Julji 1811, indtages her saalydende # #.
Citanten replicerede, at da han overlod bemeldte 18 Mrkr Smør og 6 Kd: Malt i Gaarden Qvamme til den Indstevnte, var deres Aftale: at denne skulde eye Gaarden, indtil han var udtient som Soldat, efter hvilken Tiids Forløb, Indstevnte igien, skulde paa sin Bekostning tilskiøde Citanten samme; Indstevnte har siden betalt Comparenten 130 rdr paa Kiøbesummen, og for det øvrige {har} nemlig 170 rd er den fremlagte Obligation udlagt. For opfyldelsen af ovenmeldte Aftale, havde Indstevnte forbundet sig til at meddeele ham et Beviis paa Stempel Papiir, hvilket endnu ikke er opfyldt, og for at faae Opfyldelse her af er det at han har seet sig nødsaget at sagsøge Indstevnte, han begiærede derfor Vidnerne førte og deres Forklaringer indtagne.
Indstevnte benægtede Citantens Tilførsel, for saavidt den om{handlede}\meldte/ Aftale angaaer, og ellers vedblev sidt forrige.
Derpaa fremstoed som:
1ste Vidne Jon Jenssen Nederaas, og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet edens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede: at være 50 Aar gammel, ubeslægtet med begge Parter og boesadt paa Gaarden Nederaas, han forklarede fremdeeles at om Høsten 1806, efter at Skiødet til den Indstevnte Magne Iversen Svindahl var thinglyst ved Tinget, talte Vidnet eengang med denne, og bad Vidnet ham ved den Leilighed om Tilladelse at hugge Brendeved i Qvammes Skov, hvortil Magne svarede at han ikke havde noget der at sige, da det var paa een kort Tiid, men hvad det var som skulde være paa een kort Tiid, nævnte ikke den Indstevnte, fremdeles sagde den Indstevnte \da/, at han ikke havde betalt noget paa Gaarden, men \at/ der var en Aftale mellem ham og Citanten Ole Qvamme at
1815: 424b
Indstevnte, skulde meddeele ham et Beviis, men hvori dette Beviis skulde bestaae, eller hvad det skulde indeholde blev ikke af den Indstevnte Magne Svindahl omnævnt. Videre sagde Vidnet sig ikke at vide til Oplysning, og da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig og ingen af Parterne havde ham videre at tilspørge blev han demiteret.
2det Vidne Johannes Iversen Biørsvig, der er een Halvbroder af Citanten, fremstoed derpaa og blev formanet, til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Edens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede: at være 28 Aar Gammel og boesadt paa Gaarden Biørsvig, fremdeles forklarede han at paa Høstetinget for Echanger Skibrede i Aaret 1806, da Skiødet til Indstevnte Magne Svindahl, paa Gaarden Qvamme blev tinglyst her paa Bernæstangen, talede Vidnet med den Indstevnte, og sagde denne da, Du er vel vred paa mig, for ieg har faaet Skiøde paa Gaarden Qvamme, og ikke har betalt 1 skilling i Haandpenge derpaa eengang, tilleggende at det skal ingen Faen have da jeg ikke er tænkt at benytte mig af det, og forresten har jeg lovet Ole Iversen Qvamme et Beviis paa steplet Papiir om hvad vores Aftale var. mere sagde Vidnet ikke at have hørt eller ved om denne Handel, og da ingen havde ham videre at tilspørge blev han demiteret.
3de Vidne Johannes Larssen Hodne, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede: at være 46 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Hodne, og ubeslegtet med begge Parter, men derimod er Vidnets Kone Søskendebaren til den Indstevnte Magne Svindahl, og een SøsterDatter af Citanten Ole Qvammes Kone, fremdeles forklarede han: at i Aaret 1806, vat Vidnet i Arbeide paa Gaarden Sandnæs, med Magne Svindahl for at bygge et Skib, og fortalte da Magne Vidnet at han havde faaet Skiøde paa halve Gaarden Qvamme, men at han ikke ville flytte dertil saalenge Ole Qvamme levede, \og da/ Vidnet svarede {da} Indstevnte at dette ikke kand være stort til nytte for han, sagde den/n/e jo! noget er bedre end indtet. Videre sagde Vidnet sig ikke at have hørt eller ved om denne Handel, og da ingen af Parterne havde ham videre at tilspørge, men han havde igientaget sin Forklaring som rigtig blev han demiteret.
Citanten indlod Sagen Dom efter Stevne Attestens Indhold, samt at den Indstevnte Magne \Iversen/ Svindahl maae blive tilpligtet at meddeele ham det paastevnte Beviis, under een passende Mulct for hver Dag han sidder Dommen overhørig samt erstatte Sagens Omkostninger med 8 rbd N: W:, forbeholdende i øvrig alt videre Lovligt.
Indstevnte benægtede Vidnernes Forklaring, som beslæktede til Citanten, og ellers i Hendhold til hans Udførte Procedure og Paastand vedblev at indlade Sagen Dom.
Eragtet:
Sagen er herved
1815: 425
optagen til paakiendelse.
Da ingen meldte sig som havde videre ved Thinget [at] andrage for i Dag, blev samme udsadt til i Morgen.
Heiberg
Ole Iversen Wiche og bomerke Siur Larssen Egefit S:L:S: og bomerke
Gudmund Johannessen Aschvig G:I:S:A og bomerke
Magne Olsen Echnæsvog M:O:S: og bomerke
Dagen næstefter den 25de Maji, continuerede Sommerthinget for Echangers Skibrede, i Overværelse af de samme Personer, som i Gaar, hvorda blev foretaget:
Gammelt Justits Thingsvidne
Angaaende Drabs Deliqventen!! Berge Bergesen øve!! Tvedten see Fol: 422 og 23.
Ved Retten blev fremlagt, Indkaldelse af 22de d: M:, Lovlig Forkyndt, som her indtages saa lydende, # #.
Derpaa fremstod som
5te Vidne Arne Bergesen øvre Tvedt, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede, at være 24 Aar Gammel, i Tieneste hos Broderen John Bergesen øvre Tvedt, der er afhørt som 2det Vidne, og er een fuld Broder til den Angieldende Berge Bergesen;
Actor Procurator Baades, i Amtets Ordre inddragne Reqvisition, blev ham derpaa forelæst, og forklarede han sig derefter, aldeles Overeensstemmende med, 1ste 2det og 4. Vidne, hvis Forklaringer blev ham forelæst, og de han igien[tog] som sine egne, tillæggende at hans Søster Christie Berges Datter, gift med Anders Schaalevignæsset, boer i Aschøens Sogn og Schiold Skibrede, samt at hans Anden Søster Anna Berges Datter, tiener paa Gaarden Kleppe, i bemeldte Sogn og Herløe Skibrede, begge nær ved Bergen. Efter Tilspørgende sagde Vidnet, sig ikke at vide noget videre til Olysning, i denne Sag, og da han havde gientaget sin Forklaring, som rigtig bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demiteret.
6te Vidne Kari Berges Datter, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 33 Aar Gammel, forhen gift med Afdøde Johannes Tongaard, men nu gift med Aamund Simensen Erstad, og boesadt paa Gaarden Erstad i Alenfit Skibrede, og er een Fuldsøster til Angieldende Berge Bergesen, hun blev derpaa forelæst, bemeldte Procurator Baades Riqvisition, og forklarede sig derefter overenstemmende med, 1ste 2det og 4de Vidne \hvis/ Forklaringer blev hende forelæst, og dem hun igientog som sine egne, med det samme Tillæg, som næstafhørte 5te Vidne. Og da hun paa tilspørgende indted videre til Oplysning vidste at forklare, men havde igientaget hende!! aflagde Forklaring som rigtig bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demiteret.
7de Vidne Martha Berges Datter fremstod derpaa, og blev formanet til een sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede, at være 31 Aar gammel, gift med Ole Olsen Aassen og boesat paa Gaarden Aassen i Alenfit Skibrede, samt er een Fuldsøster af den Angieldende Berge Bergesen. Procurator Baades Riqvisition blev hende derpaa ligeledes forlæst, og hvorefter hun ogsaa forklarede sig overeensstemmende med 1ste 2det og 4de Vidne, hvis Forklaringer, tillige blev hende
1815: 425b
forelæst og vedtaget som hendes egne, med det samme Tillæg, som 5te og 6te Vidne har aflagt. Da hun efter Tilspørgende, indted videre vidste til Oplysning og hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demiteret.
Den Indstevnte Ole Olsen Kiednæs af Seims Sogn, mødte ikke efter Paaraab, formodentlig, formedelst det i Dag indtrufne stormende Vejer af Norden vind.
Og da saaledes ingen flere her kan afhøres, og Sommertingene vedvarer til den 2den Junji førstkommende, 3 à 4 Mile fra Bergen, saa udsættes dette Thingsvidne til Torsdagen den 8de Junji Formiddag Kl: 9, da samme igien bliver at foretage i Sorenskriverens Boepæl i Bergen.
Derefter blev publiceret følgende Documenter:
1. Skiftebrev efter Anders Amundsen Gjellesvig, sluttet 27 Martii 1815, hvorved Boets Jordegods 8 6/7 Mrk Smør 3 6/7 Kd: M: i {den/n/e} Gaarden Gjellesvig, No 15, er udlagt til Enken Brithe MonsDatter og Børnene.
2. Do: efter Brithe IversDatter Myhr, sluttet 6 Februar 1815, hvorved Boets Jordegods 18 Mrk Smør 12 Kd: M: i Gaarden Myhr, Matr: No 37, er udlagt til Enkemanden Lars Larssen og Børnene.
3. Bøxelseddel fra Johannes Larssen Elvig til Sønnen Lars Johannessen paa 12 Mrk Smør 8 Kd: M: i Gaarden Elvig, No 1, dateret 24 Maji 1815, med Revers - Skatteskyld 18 Mrk Smør.
4. Bøxelseddel fra Johannes Johannessen Otterstad til Niels Knudsen paa 10 5/22 Mrk Smør 3 6/22 Kd: M: Landskyld og Skatteskyld 14 ¼ Mrk Sr: i Gaarden Otterstad, No 86, dateret 20 April 1815, med Revers.
5. Skjøde fra Lars Larssen Myhr til Sønnen Iver Larssen paa 3 3/5 Mrk Smør 2 2/5 Kd: M: i Gaarden Myhr, No 37, for 37 rbd 3 mrk N: W:, dateret 4 April 1815.
6. Bøxelseddel fra Lars Larssen Myhr m: fl: til Iver Larssen paa 10 4/5 Mrk Smør 7 1/5 Kd: M: Landskyld og Skatteskyld 18 Mrk Smør i Gaarden Myhr, No 37, dateret 4 April 1815, med Revers.
7. Skjøde fra Johannes Larssen Essem til Sønnen Lars Johannessen paa 20 1/6 Mrk Smør 8 2/3 Kd: Malt i Gaarden Essem, No 52, for 187 rbd \3 mrk/ N: W:, og Vilkaar, til Værdie 25 rbd N: W: aarl:, dateret 24 Maji 1815.
8. Vilkaarsbrev fra Lars Johannessen Essem til Forældrene Johannes Larssen og Gjertrud LarsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 24 Maji 1815.
9. Skjøde fra Berge Larssen Asgaard til Sønnen Lars Bergesen paa 10 Mrk Smør, 1 2/3 Kd: Malt og 5/18 Faar i Gaarden Asgaard, No 34, for 100 Rbd N: W:, dateret 24 Maji 1815.
10. Vilkaarsbrev fra John Sjursen Dyrkolbotten til Forældrene Sjur Nielssen og Marthe KnudsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 24 Maji 1815.
11. Afkald fra Gjertrud JohannesDatter Moestrømmen for hendes Moderarv 5 rd 4 mrk til Formynderen Berge Johannessen Moestrømmen, dateret 24 Maji 1815.
12. Afkald fra Knud Olsen Farrestvedt for hans Faderarv 4 rd 2 mrk 8 s til Formynderen Knud Olsen Strømme, dateret 24 Maji 1815.
13. Forpagtnings Contract fra Knud Gudmundsen nedre \Aas/ paa Myndlingen Gudmund Larssens Vegne til dennes Stedfader angaaende Bestyrelsen af Myndlingens eiende 20 ¾ Mrk Smør 6 15/16 Kd: Malt i Gaarden indre Ejde, No 61, dateret 24 Maji 1815.
Fogden derefter fremlagde Restancelisten, som viser, at paa indeværende Aars Skatter {udestaaer} er betalt for dette Skibrede 21 rbd 64 s: N: W: Denne Liste blev inden Retten læst og af Laugrettet og Almuen som uimodsagt, rigtig befundet.
Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Echanger Skibrede hævet.
Heiberg
Ole Iversen Wiche const: Sorenskriver Siur Larssen Egefit
og bomerke S:L:S: og bomerke
Gudmund Johannessen Aschvig G:I:S:A: og bomerke
Magne Olsen Echnesvogen M:O:S: og bomerke
begge med paaholden Pen. begge med paaholden Pen.
Sommerthing for Hosangers Skibrede
Aar 1815 den 26de Maji blev det almindelige Sommer- Skatte og Sagething for Hosanger Skibrede, fremholdt paa Thingstædet Bernæstangen, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4 eedsorne Laugrettesmænd: Johannes Tørrissen
1815: 426
Fotland, Anders Johnsen Fotland, Sævre Magnesen Helleland og Mons Johannessen Bierkeland. Den constituerede Foged Herr Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsman Jacob Lohne og en del thingsøgende Almue var tilstæde.
Hvorda, først blev publicerede, de samme Kongelige Anordninger [og] offentlige Foranstaltninger, som ved de foregaaende Skibredes Thinge, og desuden
No 44. Amtets Communication af 17de d: M:, af Stadtraadets Resolution af 6te dennes, at det herefter skal være forbuden at thing lyse Skiøder til Tømmerhandlerne fra Skoveyerene, paa et vist Antal Træer paa Roden etc:
Da ingen meldte sig, som for i Dag havde videre ved Thinget at bestille, bliver samme herved udsadt til i Morgen.
Heiberg
Johannes Tørrissen Fotland I:T:S: og bomerke
Anders Johnsen Fotland A:I:S: og bomerke
Sævre Magnesen Helleland S:M:S:H:
Mons Johannessen Bierkeland M:I:S: og bomerke
Dagen næstefter den 27de Maji continuerede Sommerthinget for Hosangers Skibrede, paa Thingstædet Bernæstangen, i Overværelse af de samme Personer som i Gaaer. Hvorda blev foretaget
Gammel Justits-Sag see Fol: 420.
Fogden som Actor contra Magne Olsen Toftegaard m: fl:
Den constituerede Foged Premier Lieutenant Christie mødte og fremstillede de Tiltalte, samtligen, løs og ledige for Retten, hvorefter han fremlagde continuations Stevning af 23de d: M: Lovlig forkyndt, {hvoreft} og derpaa begiærede det indstevnte Vidne paaraabt, samt forelæst den Tiltalte Pige Karie Knuds Dattes!! Forklaring, tilført Protocollen den 11te d: M:, og endelig forelagt, de 3de sidste af Fogdens skriftlig Qvestioner til Besvarelse. Den fremlagte continuations Stevning indtages her og er saalydende # #
Paa Defensors, Lehnsmand Fieldsendes Vegne mødte, Lehnsmand Lohne og forbeholdt det fornødne.
18de Vidne Ole Knudsen Meanger, fremstoed derpaa og blev formanet til at vidne Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 41 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Meanger i Lindaas Præstegield og Echangers Skibrede, samt ubeslegtet med Sagens Parter. Han blev derpaa forelæst den Tiltalte Kari Knuds Datters Forklaring til Protocollen den 11te d: M:, den han for sidt Vidkommende vedtog som rigtig, og derpaa svarede til de skriftlige Qvestioner, saasom til 5te Qvest: Sv: Ney, Vidnet kiender ikke de 2de første, men den sidste kiender han da hun har tient hos Vidnet i et Aar, som Barnepige. til 6te Qvest: Sv: saalenge Pigen Karie Knudsdatter var i Vidnes!! Tieneste opførte hun sig troe og Lydig i alle deele, og siden den Tiid har \han/ ikke erfaret eller hørt noget Ont, om hende, \ej/ heller om de Andre Tiltalte, førendend!! (førend) nu, til 7 Qvst: Sv: Ney Vidnet ved ikke noget videre til Oplysning, og da han havde igientaget sin Forklaring, som rigtig, og ingen havde ham videre at tilspørge, bekræftede han, hans aflagde Forklaring med Lovens Eed og blev demiteret.
Actor, paa Grund af at der ved Ydre Sogns Juris-
1815: 426b
diction, skal optages et Vidne Forhør i denne Sag, maatte han begiære Sagen udsadt, til een ubestemt Tiid, og saasnart dette Vidne Forhør indløber skal Dommeren derom blive underrettet for at kunne veramme Sagens nærmere Foretagelse.
De samtlige 3de Tiltalte, havde paa Tilspørgende, indted at andrage mod Vidnets aflagte Forklaring.
Eragtet
Paa Grund af Actors Tilførte, stilles denne Sag i Beroe indtil Videre, og saasnart Actor, igien forlanger samme, vil den igien blive at foretage.
De Tiltalte bleve derpaa overleverede til Fædrene, som paatog sig at være Ansvarlig for at bringe dem tilstæde naar Sagen atter foretages.
Derefter blev publiceret følgende Documenter:
1. Skjøde fra Sjur Nielssen Dyrkolbotten m: fl: til Skibs Capitain Peter O: Erland paa Gjestgiverstedet Bernestangens Huse, for 383 rbd 2 mrk N: W:, dateret 24 Maji 1815.
2. Afkald fra Knud Olsen Strømme for hans Faderarv 26 rd 4 mrk 12 s til Formynderen Niels Johnsen Kaland, dateret 26 Maji 1815.
3. Do: fra Mons Larssen Strømme for hans afdøde Steddatter Inga OlsDatter Strømmes Arvemidler 13 rd 2 mrk 6 s til hendes Formynder Anders Johnsen Møgster, dateret 26 Maji 1815.
4. Aflyst Obligation fra Ole Ingebrigtsen Nordaas paa Myndlingen Rasmus Olsen søre Bysems Vegne til Niels Monssen søre Bysem, stor 68 rd, mod Pant i søre Bysem, No 64, dateret 14 Maji 1813, qvitteret 25 Maji 1815.
5. Delebrev efter Magne Iverssen Fyllingsnæs, dateret 26 Maji 1815, hvorved Boets Jordegods 1 pd 313/364 Mrk Smør 21 215/616 Kd: Malt i Gaarden Tepstad, No 83, er udlagt til Enken Anna JohannesDatter Fyllingsnæs.
6. Skiftebrev efter Niels Larssen Fladeqval og Kone Anna OlsDatter, sluttet 7de Februar 1815, hvorved Boets Jordegods 1 pd Smør i Gaarden Fladeqval, No 4, er udlagt til Sønnen Niels Larssen og Sødskende.
7. Bøxelseddel fra Jacob Anderssen Fladeqval til Hans Broder Simon Anderssen paa 8 Mrk Smør i Gaarden Fladeqval, No 4, dateret 4de Februar 1815 – med Revers.
Fogden derefter fremlagde Restancelisten, som viser, at der paa indeværende Aars Skatter er for dette Skibrede betalt 66 rbd 64 s N: W: Denne Liste blev inden Retten læst, og af Almuen og Laugrettet, som uimodsagt, rigtig befunden.
Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Hosanger Skibrede hævet.
Heiberg
Johannes Tørrissen Fotland I:T:S: og bomerke
Anders Johnsen Fotland A:I:S: og bomerke
Sævre Magnesen Helleland S:M:S:H:
Mons Johannessen Nierkeland M:I:S: og bomerke
begge med paaholden Pen begge med paaholden Pen
Sommerthing for Mielde Skibrede
Aar 1815 den 29de Maji, blev det almindelige Sommer- Skatte- og Sage-Thing, for Mielde Skibrede, fremholdt paa Thingstædet Mielde, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, tilligemed de 4 eedsorne Laurettes-Mænd: Iver Erichsen Gierstad, Siur Ellingsen Solberg, Thomas Larsen Aasem og Lars Johnsen Rongved. Den constituerede Foged Herr Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand John Larssen Rongved, samt eendeel thingsøgende Almue var tilstæde.
Hvorda først blev publiceret, de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger som ved Sartors Skibredes Sommerting og de øvrige, ere kundgiorte, fra 8 og fremdeels, samt desuden:
No 45. Amtets Communication til Sorenskriveriet, indeholdende den Norske Regiærings Resolution, at Rigsbanken indtil videre skal være frietaget for at modtage Umyndiges Midler m: v:, datt: 24de Maji 1815.
1815: 427
No 46. Anordning, indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende det stemplede Papiirs Brug til Documenter, som lyde paa Rigsbankpenge rede Sølv, datt: 24de April 1815.
No 47. Kundgiørelse angaaende Toldafgifternes Cours i rede Sølv eller Guld, for Junji Maaned d: A:, datteret 15de Maji 1815.
Da ingen havde videre i Dag ved Tinget at forrette blev samme udsadt til i Morgen.
Heiberg
Iver Erichsen Gierstad I:E:S: og bomerke Siur Ellingsen Solberg S:E:S: og bomerke
Thomas Larssen Aasem T:L:A: Lars Johnsen Rongved L:I:R:
Dagen derefter den 30te Maji continuerede Sommerthinget for Mjelde Skibrede i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.
Hvorda blev publiceret følgende Documenter:
1. Skiftebrev efter Lars Hanssen Hannesdal, sluttet 25 Martii 1815, hvorved Boets Jordegods 1 pd Smør 16 Kander Malt i Gaarden Hannisdal, No 53, er udlagt til Enken og Børnene.
2. Do: efter Erich Monssen Weaae, sluttet 22 Februar 1815, hvorved Boets Jordegods 12 Mrk Smør og 8 Kd: M: i Gaarden Weaae, No 45, er udlagt til Creditorerne, Enken Marthe JohannesDatter og Børnene.
3. Skjøde fra Knud Olsen Blom til Sønnen Ole Knudsen paa 18 Mrk Sr: 1 Mæle Malt i Gaarden Blom, No 71, samt Overbøxel til 4 ½ Mrk Smør 3/8 Skl: Penge Hougs Præsteboel beneficeret, for 187 rbd 3 mrk N: W:, dateret 29 Maji 1815.
4. Bøxelseddel fra Anna ChristensDatter søndre Solberg til Datteren Ingebor EllingsDatter og hendes Forlovede Arne Johannessen Grønaas paa 18 Mrk Sr: 15 Kd: M: Landskyld og 1 pd 4 ½ Mrk Smør Skatteskyld i Gaarden søndre Solberg, No 28, dateret 31 Martii 1815, med Revers.
5. Protest fra Procurator Brandt paa Odelsmanden Sjur Ellingsen Solbergs Vegne, mod be:te Bøxelbrevs Tinglysning, dateret 5 April 1815.
6. Vilkaarsbrev fra Arne Johannessen Grønaas til Enken Anna ChristensDatter søre Solberg paa aarligt Levekaar, dateret 31 Martii 1815.
7. Skjøde fra Jacob Johannessen Mæle til Sønnen Iver Jacobsen paa 14 ¼ Mrk Sr: 14 ¼ Kd: Malt i Gaarden Mæhle, No 49, for 166 rbd 4 mrk, dat: 29 Maji 1815.
8. Odels Contract imellem John Olsen Watle og Ole Johannessen Watle angaaende Odelsretten til 1 pd 3 Mrk Smør og ¼ Faar i Gaarden Watle, No 65, dat: 29 Maji 1815.
9. Afkald fra Johannes Johannessen Tvedteraas til Formynderen Ingebrigt Larssen Weaae for Faderarv 23 rd 2 mrk 7 s, dateret 29 Maji 1815.
10. Bøxelbrev fra Formynderen Erich Hanssen Skjerping med fl: paa deres Myndlingers Vegne til Ole Olsen Wevle paa 12 Mrk Sr: 8 Kd: M: Landskyld og 18 Mrk Sr: Skatteskyld i Gaarden Hannisdal, No 53, dat: 29 Maji 1815, med Revers.
11. Forlig, sluttet inden Forligelses Commissionen for Hougs Præstegjeld den 3die April 1815 imellem Berge Johnsen Blegelie og Knud Aschildsen Havre angaaende den førstes Odelsret i den sidstes Brug i Gaarden Havre, No 72.
12. Vilkaarsbrev fra Ole Andersen Espevold til Forældrene Anders Anderssen og Ingebor OlsDatter paa Levekaar, til Værdie 27 rbd aarl:, dat: 29 Maji 1815.
13. Do: fra Anders Nielsen Espevold til Forældrene Niels Nielssen og Kari NielsDatter, paa aarligt Levekaar, dateret 29 Maji 1815.
14. Skjøde fra Rasmus Olsen Tvedteraas med fl: til Pigen Anna JohannesDatter Tvedteraas og hendes Forlovede Michel Olsen Skjerping paa, Kjøberskens egen Arvelod undberegnet, 18 Mrk Sr: 12 Kd: M: i Tvedteraas, No 56, for 300 rbd NW:, dat: 29 Maji 1815.
1815: 427b
15. Vilkaarsbrev fra Michel Olsen Skjerping til Rasmus Olsen Tvedteraas og Kone Brithe ColbeensDatter paa aarligt Levekaar, af 18 Mrk Sr: 12 Kd: M: i Gaarden Tvedteraas, No 46, dateret 29 Maji 1815.
16. Afkald fra Lars Monssen Wichne med Curator til Mons Larssen Wichne for Moderarv 13 rd 1 mrk, dateret 29 Maji 1815.
17. Aflyst Obligation fra Berge Knudsen søre Borge til Ole Monssen Revem, stor 80 rd dC: og omskrevet til 76 rbd S: V:, {dater} mod Pant i Gaarden søre Borge, No 24, dateret 23 Novbr: 1801 og qvitteret 6 Februar 1815.
18. Bøxelseddel fra Johannes Monssen Præsthun med fl: til Baste Bastesen Anthun paa 18 Mrk Smør 12 Kd: Malt Landskyld og Skatteskyld i Gaarden Anthun, No 30, dat: 30 Maji 1815, med Revers.
19. Fæsteseddel fra Christopher Garman til Underofficeer Knud Nielssen Birkeland paa et Plads, kaldet Mjelde-Tvedten under Gaarden nedre Mjelde, dateret 30 Maji 1815.
Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der udviser, at der paa indeværende Aars Skatter er betalt 36 rbd 64 s: NW: Denne Liste blev inden Retten læst og af Laugrettet og Almuen rigtig befundet.
Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Mjelde Skibrede hævet.
Heiberg
Iver Erichsen Gierstad I:E:S: og bomerke Siur Ellingsen Solberg S:E:S: og bomerke
Thomas Larssen Aasem T:L:S: og bomerke Lars Johnsen Rongved L:I:R:
Sommerthing for Arne Skibrede
Aar 1815 den 31te Maji, blev det almindelige Sommer- Skatte og Sage-Ting for Arne Skibrede, fremholdt, paa Thingstædet Mielde Gaard, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4 Eedsorne Laugrettesmænd: Tollev Olsen Flachtvedt, Niels Monssen Flachtvedt, David Siursen Bukkesteen og Ole Knudsen Bukkesteen. Den constituerede Foged Herr Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand Johannes Fougstad og eendeel thingsøgende Almue var tilstæde.
Hvorda først blev publiceret de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger, som ved Mielde Skibredes Sommerthing ere kundgiorte.
Derefter blev følgende Sager foretaget.
Nydt Undersøgelses Forhør
Ved Retten blev fremlagt 1mo Indkaldelse af 29de d: M:, hvorefter er indkaldet, Konen Martha Helges Datter Thuenæs, at møde her i Dag, for at være Examination undergiven, samt derpaa Forklaring at aflægge, angaaende hendes Forhold med hendes SønneKone og dennes Børen, m: v:, alt efter Indkaldelsens Indhold, som her indtages saalydende # #, saa blev og for det 2det fremlagt Amtets Ordre af 20de f: M: til dette Forhørs Optagelse, tillig med den deri paaberaabte 3tio Foged Bøghs Skrivelse af 18de og 4to Præsten Meyers Klage eller Anmeldelse, hvilke alle indtages her og er af saadan Indhold: # #
Den Angieldende Martha Helges Datter fremstoed derpaa \som 1ste Deponent/ og forklarede at hun var omtrent 66 Aar gammel; {hendes} Efter at Administrator havde samtalet med hende, og tilholdt hende at give een ordentlig Forklaring, blev det dog umueligt at faae noget ordentlig Svar paa de for hende fremsadte Qvestioner, endskiøndt fremsattes saa simple og indlysende som muelig, dog kom ud af hendes forvirrende Svar, omtrent følgende, skiøndt meget {….} ufuldstendige Resultat: at hun først har haft Mistanke mod hendes
1815: 428
Mands Troeskab mod hende, men da hun ikke havde faaet nogen Beviisning for hendes Mistanke, var hun faldet paa at Bande og skiende, hvilket igien havde bragt hende paa den Tanke at hun var fordømt fra Kirkens Gode, og altsaa havde holdt sig fra Alterens Sacramente, i hvilket Hun har fremturet, i omtrent 26 Aar, hun nægtede ikke for at have slaget sin Sønne-Kone, og kaldet hende baade for Hore og videre, samt skieldt hendes Børen for Horeunger, da hun nu har fattet Mistanke tillige mod bemeldte hendes Sønne Kones Troeskab mod Angieldendes Søn, uden at hun egentlig havde seet noget af hende som kunde give Anledning til denne Mistanke; Hun kunde ellers ikke klage over at hendes Sønne Kone {og} \eller/ hendes Søn har nægtet hende hvad hun behøvede til hendes underholdning, men da mange Mennisker har fordømt hende, saa vil hun paa ingen Maade være paa Gaarden Thuenæs, men ønsker at reyse omkring fra Gaard til Gaard og Mand til Mand, da hun troer da at kunde forlade hendes syndefulde Levnet og Udladelser. {Skiøndt} \Og da/ dette røber een forvirret Hierne, ligesom mange andre hendes svævende Udladelser viste det samme, og saaledes {indted} \ingen/ ordentlig Forklaring var at faae udaf hende, saa blev hun indtil videre bragt tilside fra Retten. Derpaa fremstoed
2den Deponent: Den Angieldendes Mand: Gregorius Fabiansen Thuenæs, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 70 Aar gammel, og gift med den Angieldende Martha Helges Datter, samt at han med hende har levet i Ægteskab {med hende} i 42 Aar, og imidlertiid avlet med hende 9 Børen, hvoraf de 5 lever, hvoraf den ældste heder Jens \Gregoriussen/ og boer som Huusmand paa Thuenæs, den 2den er nærværende Helge Gregriussen!! Thuenæs, den 3die Besse Gregriussen!!, som ligger syg hiemme hos Faderen, den 4de Datteren Brithe Gregorius Datter, boesadt paa Gaarden Mieldem i Arne Skibrede, og den 5te Anna Gregorius Datter, som tiener hos Broderen Helge, og fornærværende ligger syg hiemme. Han forklarede end videre at hans Kone de første Aar af deres Ægteskab passede baade Kræaturene og hendes øvrige Huus-Gierning, indtil for omtrent 31 Aar siden, da Han og Hun flyttede til {den} Gaarden Thuenæs hvor de nu opholder sig, fra hvilken Tiidspunkt, hun aldeeles har forladt alle Huusgierninger, og stædse teet sig, som et Afsindigt Menniske uden at han ved paa nogen Maade at have givet hende Anledning hertil, og har han ikke med all sin overtalelse vært i Stand at bringe hende fra den afsindige Tanke at han var hende utroe i Ægteskabs-Pligterne, ligesom hun har haft ham mistænkt for hver Tienestepiige som er kommen til Gaarden at tiene, saavel hos ham selv som hos Naboerne. Denne hendes Galskab vedvarede, af og til indtil for omtrent 25 à 26 Aar siden da den tog til i saadan Grad at hun afholdt sig fra Al Kierkegang. Siden hans Søn nærværende Helge Gregorussen!! blev gift, har hendes Forvirrelse taget til indtil Raserie, saaledes at hun har truet saavel SønneKonen, som dennes Børen med Huug og slag – ja endog har lagt Haand paa Sønne Konen selv, saa at man har været nød at holde Vagt over hende, han indstillede saaledes til høyere Bestemmelse, hvad der i hans beklagelige Stilling, maatte blive at
1815: 428b
at!! foretage med hans Kone, da han efter hendes Sinds beskaffenhed er farlig at lade være i sin Friehed. Denne hans Forklaring blev ham derpaa forelæst, og gientog han den derpaa som rigtig. Dimiteret.
3die Deponent Helge Gregoriussen Thuenæs, fremstoed derpaa og blev formanet til een sadfærdig!! Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 40 Aar Gammel, samt een Søn af de 2de første afhørte Deponentere, og boesadt paa Gaarden Thuenæs, og endelig at forbemeldte hans Forældre er hos ham i Vilkaar. Forresten forklarede han sig aldeeles overeensstemmende med Faderen 2den Deponent i alle deele, tillæggende at han aldrig har mærket nogen Aarsag endten fra Faderens, eller Deponentens Kones Side, der kunde have foraarsaget den Angieldendes Galskab. Da han indted videre havde at forklare til Oplysning blev han demiteret.
4. Deponent Ingebor Mons Datter, fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 33 Aar gammel, og har været gift \i 4re Aar/ med næst afhørte 3de Deponent Helge Gregoriussen, og i den Tiid med ham avlet 2 Børn, som lever, samt at hendes Svigerforældre 1ste og 2den Deponent, er hos hende og Mand i Vilkaar, forresten forklarede hun; at siden hun blev gift, har hendes Svigermoder nærværende Marthe Helges Datr: for det mæste lagt til Sengs, og stædse teet, sig som et Menniske der ikke var med sine Sandser, men hendes Afsindighed har ikke alle tiider udbrudt til ordentlige Raserie, uden nogle Gange da hun har truet, samt eengang virkelig lagt Haand paa Deponentinden, og for det meste har hun udladt sig med Skieldsord og Banden, endskiøndt, Deponenten har een frelst Samvittighed for at have givet den mindste Anledning til hendes Svigermoders Afsindighed. Forresten indstillede hun det til Øvrighedens Bestemmelse, hvad der bliver at foretage med den Angieldende, da hun er villig at bære alt med Taalmodighed, naar hun {bare} \kun/ kan blive sikret for at hendes Børen ingen Overlast skeer. Demiteret.
5te Deponent, Ole Michelsen Thuenæs, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 60 Aar gammel, samt boesadt paa Gaarden Thuenæs omtrent i 25 Aar hvor han ogsaa er fød og opdragen. Han forklarede endvidere, at siden Deponenten kom paa Gaarden har den Angieldende stædse teet sig saaledes som hendes Mand, 2den Deponent har forklaret, ligesom han aldrig har formærket noget Uskikkeligt, eller Usømmeligt, af 2den og 3die eller 4de Deponent, men at disse stædse har opført sig som sædelige og skikkelige Folk, hvorimod den den!! Angieldende, stædse har kaldet skieldt og bandet, hvilket især
1815: 429
har tiltaget, siden Sønnen Helge blev gift med 4de Deponentinde, forresten har Deponenten ingen Voldsomheder seet af den Angieldende, uden eengang da hun havde faaet sin Datter Anna Grigorius Datter fat i Haaret og Folk maatte ile til for at afværge at hun ikke skulde tilføye Datteren nogen Skade, da denne raabte om Hielp. Deponenten har ellers observeret at den Angieldende, uden Mandens, Sønnens og Sønne Konens samt de øvrige Barens Vidende, har forladt, Huuset og været borte 2 à 3 Dage, saa at de har været angest for hende og maattet lede efter hende indtil de har fundet hende igien. Deponenten, indseer {hel} ellers ikke rettere, end at det er farligt at lade dette Menniske blive i sin Friehed, da hun efter hendes Sindsforfatning, let kunde fristes til at giøre een Ulykke endten paa sig selv eller andre, naar hendes fatale pirioder!! indtræffer. Videre sagde han sig ikke at vide til Oplysning og da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig, blev han demitteret.
6te Deponent: Ole Magnessen Thuenæs, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 52 Aar gl:, samt været boesadt paa Gaarden Thuenæs 28 Aar, og der fød og opdragen. Han forklarede sig derpaa overeensstemmende, med 5te Deponent hvis Forklaring blev ham forelæst, og som \han/ igientog som sin egen i alle Deele og blev derpaa demitteret.
7de Deponent: Ole Johnsen Thuenæs, fremstod derpaa, og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 42 Aar gammel, og har været Boesadt paa Gaarden Thuenæs i 15 Aar, i hvilken Tiid den Angieldende har opført sig saaledes som den 5te Deponent har forklaret, hvis Forklaring blev ham forlæst!!, og den han nu igientog, som sin Eegen med Tillæg, at Deponenten var den som løste den Angieldendes Haand af Datteren Anna Gregorius Datters Haar. Demiteret.
8de Deponent: Anders Larsen Thuenæs, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede, at være 54 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Thuenæs i 29de Aar, han forklarede sig derpaa aldeeles overeensstemmende med 5te Deponent, hvis Forklaring blev ham forelæst og den han igientog, som sin egen i alle Deele, demitteret.
9de Deponent Michel Olsen, fremstoed derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at Være boesadt paa Gaarden Thuenæs i 7 Aar, han forklarede sig derpaa overeensstemmende med 5te Deponent, for den Tiid Deponenten har boet paa Gaarden. Demitteret. Derpaa fremstod
10de Deponent Wiching Hafsen Thuenæs, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 47 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Thuenæs
1815: 429b
i 24 Aar, han forklarede sig derpaa overeensstemmende med 5te Deponent, hvis Forklaring blev ham forelæst, og den han igientog som sin Eegen. Demitteret.
11te Deponent Carl Johannessen Thuenæs, fremstoed derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at Være 47 Aar gammel, samt boesadt paa Gaarden Thuenæs i 24 Aar, forresten forklarede han sig aldes!! (aldeles) overeensstemmende med 5te Deponent, hvis Forklaring blev ham forelæst og den han igientog som sin Eegen. Demitteret. Derpaa fremstod som
12te Deponent Mons Andersen Thuenæs, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede, at være 37 Aar Gammel, og boesadt paa Gaarden Thuenæs i 10 Aar, forresten forklarede han sig overeensstemmende med 5te Deponent, for den Tiid Deponenten har boet paa Gaarden Thuenæs og blev Demitteret.
13de Deponent Johannes Johannessen, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 55 Aar Gammel og boesadt paa Gaarden Thuenæs i 30 Aar, han forklarede sig derpaa aldeeles overeensstemmende med 5te Deponent i alle deele og blev Demitteret.
14de Deponent Lars Olsen Thuenæs fremstod derpaa og blev formanet til at forklare Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 47 Aar Gammel, samt boesadt paa Gaarden Thuenæs i 21 Aar, forresten forklarede han sig overensstemmende med 5te Deponent i alle deele og blev Demitteret.
Den Angieldende blev derpaa atter fremstillet for Retten, men der var nu ikke {et} \en/ samhengende Mening at faae af hendes Forklaring, og da saaledes ingen videre Oplysning i denne Henseende var at erholde, bliver dette Forhør herved sluttet, og skal saa hastig skee kan vorde Amtet beskreven tilstellet.
Den Angieldende blev derpaa overleveret Sønnen og Manden til Bevogtning indtil Videre.
Da ingen havde videre at andrage ved Thinget for i Dag udsættes samme til i Morgen.
Heiberg
Tollev Olsen Flachtvedt T:O:F: Niels Monssen Flachtvedt N:M:F:
David Siursen Bukkesteen D:S:B: Ole Knudsen Bukkesteen O:K:S: og bomerke
1815: 430
Dagen næstefter den 1ste Junji, continuerede Sommerthinget for Arne Skibrede, i Overværelse af de samme Personer som i Gaar: Hvorda blev foretaget
Gammel Thingsag
Torbiørn Pedersen Oppeland, contra Ole Pedersen Bischopshavn, see Fol: 398;
Den Indstevnte lod ved Lensmand Fougstad indlevere een Skrivelse, til Dommeren af 27de f: M: hvor i han indberetter at Sagen er forligt, og til Beviis derfor, lader følge, een Overeenskomst mellem Parterne af Dato 10de April sidstleden, hvilke begge her indtages og saa lydende # #, og paa Grund heraf begiærer Sagen hævet.
Citanten, Torbiørn Pedersen Oppeland blev paaraabt men mødte ikke, ey heller meldte sig nogen paa hans Vegne.
Eragtet:
Da Citanten ikke mødte efter Paaraab og Indstevnte har forlangt Sagen hævet, saa bliver denne Sag herved ophævet.
Derefter blev publiceret følgende Documenter:
1. Bøxelseddel fra Ditmar Kahrs til Enken Gjertrud MagnesDatter Telvig paa 18 Mrk Sr: 3 Skl: Penges Landskyld i Gaarden Salhuus, No 77, dateret 18de Februar 1815, med Revers - Skatteskyld
2. Obligation fra Kjøbmand Christopher Pritzier Heiberg til Kjøbmand Henrich Helmers, stor 2000 rbd S: W: mod 1ste Prioritet i et Partie Pakboder, No 19, i Store Sandvigen, dateret 18 April 1815.
3. Aflyst Obligation fra Madame Rebekka Lahusen til Frue Majorinde Catharine Elisabeth Kahrs, stor 800 rd dC: og omskrevet til 640 rbd S: W:, dateret 13 Junii 1808, mod Pant i et Vaanhuus No 42 i 2de Rode i store Sandvigen, efter Qvittering af 8de Maji 1815.
4. Skjøde fra Daniel Stoltz til Carl Gading paa et Vaanhuus No 42 i store Sandvigens 2den Rode for Kjøbesum 716 Rbd S: W:, dateret 3die Maji 1815.
5. Obligation fra Carl Gading til Nicolaus Kahrs for 640 Rbd S: W:, mod 1ste Prioritet i et Vaanhuus i 2de Rode No 42 i store Sandvigen, dateret 6te Maji 1815.
6. Bøxelseddel fra Lieutenant Garmann til Carl Gading paa Grunden til forbemeldte Vaanhuus No 42 i 2de Rode i store Sandvigen, dateret 26 Maji 1815, med Revers.
7. Afkald fra Johanne BergesDatter søre Toppe til Formynderen Ole Aamundsen Bogetvedt for Faderarv 19 rd 4 mrk 9 s, dateret 8 April 1815.
8. Aflyst Obligation fra Gudmund Monssen midt Horvig til Mons Hanssen Westerlie, dateret 9de Julii 1803, stor 70 rd dC:, omskrevet til 70 rbd S: W:, mod Pant i Gaarden midt Horvig, No 84, efter paategnet Qvittering af 24 Martii 1815.
9. Aflyst Obligation fra Ditto til Ole Aschildsen Nepstad, stor 99 rd dC:, omskrevet til 99 rbd S: W:, mod Pant i Gaarden midt Horvig No 84, dateret 22 Augusti 1807 og qvitteret 27 April 1815.
10. Bøxelseddel fra Ole Olsen Watle og Lars Olsen Tuenæs til Lars Johannessen paa 1 pd 3 Mrk Smørs og 8 Kd: Malts Landskyld og Skatteskyld i Gaarden yttre Brudvig, No 1, dateret 29de Martii 1815, med Revers.
11. Vilkaarsbrev fra Lars Johannessen yttre Brudvig til Forældrene Johannes Olsen og Kari LarsDatter paa aarligt Levekaar, dateret 31 Maji 1815.
12. Skjøde fra Niels Thomassen Jebne til Sønnen Niels Nielssen paa 18 Mrk Smør 12 Kd: Malt i Gaarden Jebne, No 18, for 200 Rbd N: W:, dateret 1ste Junii 1815.
13. Vilkaarsbrev fra Niels Nielssen Jebne til Forældrene Niels Thomassen og Ingebor IversDatter paa aarligt Levekaar, dateret 1ste Junii 1815.
Den constituerede Foged derefter fremlagde Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter er for dette Skibrede betalt 49 Rbd 2 mrk N: W: Denne Liste blev inden Retten læst og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befunden.
Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Arne Skibrede hævet.
Heiberg
Tollev Olsen Flachtvedt T:O:F: const: Sorenskriver Niels Monsen Flachtvedt N:M:F:
David Siursen Bukkesteen D:S:B: Ole Knudsen Bukkesteen
O:K:S: og bomerke
Gammel Justitz Sag s.!! (see) Fol: 412
Aar 1815 den 5te Maji!! (Juni) blev een Extrarett, sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg, som constitueret Sorenskriver i overværelse af de 2de eedsorne Laugrettes Mænd Anders Olsen Eichaas og Anders Aschieldsen Bredsteen, hvor da blev foretaget Justits Sagen Fogden som
1815: 430b
Actor, contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
De Tiltalte vare tilstæde i Retten frie for Baand og Tvang.
Actor mødte ikke, men da det er Administrator bekiendt, at Fogden har tilskrevet Amtet om een anden Actors udnævnelse, paa Grund af Fogdens forestaaende Reyse til Storthinget, saa bliver med denne Sag stillet i Beroe til førstkommende, Torsdag Formiddag Kl: 10, for imidlertiid at komme i Erfaring om hvem den paa nye udnævnte Actor er.
De Tiltalte bleve derpaa Demiteret, med Paalæg at møde Udsættelsestiiden.
Heiberg
Anders Olsen Eichaas Anders
Aschieldsen Bredsteen
med paaholden Pen med paaholden Pen
Gammel Justits Sag
Foged Bøgh som Actor c: Lars Henrichsen Fadnæs m: fl:
Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg og tilkjendegav at han først i disse Dage er kommen fra Tingreiserne hvor Protocollen bestandig har været i Brug og derfor ikke har kunnet slutte til idag, ligesom Amtets Ordre til Comp: om at udføre denne Sag først er ham indløbet efter Comparentens Tilbagekomst, desformedelst han maatte begjære Sagen udsat til imorgen Eftermiddag Kl: 2.
Defensorerne lode forbeholde det Fornødne.
Den forrettende Lensmand Ole Johannessen Haugsvigen fremstillede samtlige 3de Tiltalte \løse og ledige/ for Retten.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til imorgen Eftermiddag Kl: 2, da det vil paaligge Actor at slutte Sagen.
De 3de Tiltalte bleve overleverede Actor for igjen at besørge dem bragte i Retten tilstæde til Udsættelsestiden. Rogge
Anders Olsen Ekaas
Anders Askildsen Bredsteen
begge med paaholden Pen.
Gammel Justits-Sag
{Foged} Aar 1815 den 6te Juni blev en Extra-Ret sat i Cancellie-Secretair og Sorenskriver Christies Bopæl og Retten bestyret af mig Auditeur Rogge i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Anders Olsen Ekaas og Anders Askildsen Bredsteen, hvorda Sagen Foged Bøgh som Actor contra Lars Henrichsen Fadnes m: fl: blev foretaget.
Procurator Heiberg mødte og fremlagde Amtets Ordre af 2?de f: M: at indtræde som Actor i denne Sag, saa fremlagde han og Indlæg af Dags Dato hvortil han henholdt sig og indlod Sagen Dom.
Den forrettende Lensmand Ole Johannesen Haugsvigen mødte og fremstillede samtlige 3de Tiltalte løse og ledige for Retten.
Defensor Procurator Christensen lod begjære Sagen udsat til 14de Juni førstkommende Kl: 2 for at slutte.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges, og bleve \de/ Tiltalte overleverede Actor her fra Retten.
Anders Olsen Ekaas Rogge
Anders Askildsen Bredsteen
begge med paaholden Pen
Aar 1815 den 8de Junii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd
1815: 431
Anders Olsen Eichaas og Anders Aschildsen Bredsteen, hvorda continuerede
Gammel Justits Tingswidne Fol: 425.
Angaaende Drabs Delinqventen Berge Bergesen Øwre Twedt. I Følge Indkaldelse af 6te d: M: som her indtages saalydende.
8de Deponent Christie Berges Datter fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 42 Aar gl: fød paa Gaarden øwre Twedten af Forældre Berge Jonsen og Karie Mons Dtr:, hvilke begge ere døde, derimod er den ved dette Forhør afhørte Brithe Arnes Datter en Stifmoder af Vidnet; Vidnet [er] endnu gift med Anders Nielsen og boesat paa Schaalewiignæsset i Schiolds Skibreede, Vidnet var Hjemme hos sine Forældre til hun var 9 Aar gl: da hun kom ud at tjene og var den Angjeldende hendes Broder Berge Bergesen den Gang \ikke/ fød, men derimod veed Vidnet, at hendes Broder bemeldte Berge Bergesen er fød omtrent paa den Tiid han selv har opgivet, men da Vidnet ikke har været Hjemme hos Forældrene siden hun som sagt var 9 Aar gl: har hun ikke selv erfaret hvad hans Opførsel der har været, dog har Vidnet heller ikke hørt nogen Klage over ham førend nu. Den Angjeldende har derimod været i Vidnet og Mands Tjeneste paa deres Gaard Erstad i Herløe Skibreede for omtrent 4 Aar siden, hvor han Tjente i et Aar og kom fra Vidnet til Anders Thomsen paa Solem, seenere har han fra {Høsten} Juul 1812 til Paaske 1813, ligeledes været i Vidnets Tjeneste paa Schaalewiignæsset hvorfra han blev Commanderet i Kongens Tjeneste og i den Tid han saaledes har været i Vidnet og Mands Tjeneste har hans Opførsel været Upaaklagelig. Saavidt Vidnet veed er bemeldte hendes Broder ikke Comfirmered og hans øvrige Vandel, uden for hvad Vidnet her har Omforklaret er hende ubekjendt, Videre sagde hun sig ikke at viide til Oplysning, og da hun havde Gjentaget sin Forklaring som Rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev Demitteret.
9de Deponent Anders Nielsen Schaalewiignæsset fremstod derpaa og blev Formanet til at Vidne Sandhed, hvorpaa han Forklarede at være 45 Aar gl: boesat paa Schaalewiignæsset og gift med næst afhørte 8de Depontinde!! (Deponentinde) Christie Berges Datter i 14 Aar. For Resten Forklarede han sig angaaende den Angjeldende Berge Bergesens Opførsel baade i og uden for Vidnets Tjeneste m: v: aldeeles Overeensstemmende med sin Kone bemeldte 8de Vidne. Og da han intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som Rigtig, bekræftede Han samme med Lovens Eed og blev Demitteret.
10de Deponentinde Anna Berges Datter fremstod derpaa og blev Formanet til Sandheds Udsigende, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun Forklarede at være 26 Aar gl:, een Fuldsøster til \den Angjeldende/ Berge Bergesen og nu i Tjeneste paa Gaarden øwre Kleppe i Strudshawns Sogn. Hun kom ud fra sine Forældre at tjene for 11 Aar Siden, og var bemeldte hendes Broder, da en Dreng paa 10 à 11 Aar, siden har hun ikke haft videre Omgang med hendes Broder end omtrent ¼ Aars Tid, da hendes Broder tjente paa Soleim hos Andreas Thorsen, hvor Vidnet baade før og efter ham var i Tjeneste, i den Tiid hans Opførsel saavidt Vidnet Formærkede var Upaaklagelig, og for øvrigt har Vidnet ikke hørt nogen Klage over hans Opførsel. Videre sagde hun sig ikke at vide til Oplysning, og da hun havde gjentaget sin Forklaring som Rigtig blev hun Demitteret.
Da Afdøde Andreas Thomsens \forrige/ Kone nu Madame Smith tilligemed hendes Mand er bortrejst til Dannemark og Ole Olsen Kiedenæs heller ikke har været at finde Hjemme og han efter Lensmand Storoxes
1815: 431b
Paategning paa Indkaldelsen af 22de f: M: Sandsynligviis kuns kan give liden eller ingen Oplysning, saa Fandt nærværende Administrator det ikke passende derefter at udsette Forhøret, men samme bliver herved Sluttet og skal saa hastig Muelig blive beskrevet og Amtet tilstillet. Heiberg
Anders Olsen Eichaas Anders Aschildsen Breedsteen
begge med paaholden Pen
Aar 1815 den 8de Junji blev een Extra-Rett, sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Proc: Heiberg tilligemed de 4 eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd: Lars Blix de Fine, Anders Olsen Echaas, Anders Aschieldsen Bredsteen og Jørgen Ellingsen Hvorda continuerede:
Gammel Justits Sag:
Fogden som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt Fol: 430
Procurator Klagenberg mødte og fremlagde Stiftets Ordre af 25. f: M: hvorved han paa Fogden Bøghs Vegne, er paalagt at udføre den/n/e Sag som Actor, samt fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten bemeldte Stiftets Ordre, blev læst og her indtages saa lydende: # #
Actor begiærede derpaa Sagen udsadt, paa samme Grund, som af Procurator Brandt, er anført den 3de Maji sidstleden, for det første til i Dag 14 Dage.
Defensor forbeholdt det fornødne.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til Torsdagen den 22de d: M: Formiddag Kl: 9.
De Tiltalte blev derpaa Dimiterede med Paalæg igien at Indfinde sig her ved Udsættelses-Tiiden.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellinsen!!
Anders Axselsen Bredsten Anders Olssen Økos
Aar 1815 den 9de Junii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Proc: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Aschildsen Breedsteen, hvorda continuerede,
Gammel Justits Sag - see Folio 412.
Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hansen og John Andersen.
Assessor og Pr: Lassen mødte og fremlagde Stiftets Ordre af 25de f: M: til at Indtræde som Actor i Sagen i Fogden Bøghs Sted, hvilken Ordre her indtages saal:;
Saa fremlagde han og de i bemeldte Amtets Ordre paaberaabte nye Documenter saasom: A:, Een Høyesterets Dom af 27de Aug: 1807, hvorved Tiltalte John Andersen er tildømt at Arbejde i Agerhuus Festning i 3 Aar for Tyverie. b:, Een Attest fra Præsten Pawels af 24de April d: A: Angaaende de begge Tiltaltes Alder m: v:. c:, Et Brev fra Ejeren af Glad & Huuses Papiir Fabrik, datr: Grewsen den 26de April d: A: og underskrevet Glad. og d:, Den i bemeldte Skrivelse ommeldte Attest, fra Papiir Mesteren Jerremiassen af d: D: begge Angaaende Lars Hansen samt e:, Een Skrivelse fra Poletie Mester Wulfsberg af 28de Junii 1807, betreffende John Andersen af disse Documenter bliver A: og e: Acten i sin Tid at Vedhæfte, men b: c: og d: indtages her saal: Videre fremlagde Actor en Skrivelse
1815: 432
fra Agerhuus Amts Contoir af 6te f: M: med de dermed følgende 2de Attester saasom en fra Over Indspecteur Blix af 4de og en {af} fra Capt: Lieutenant Widing af 5te s: M: alle 3 John Andersen Vedkom/m/ende og som her indtages saal: Dernæst fremlagde han Attest fra Regimentsfeldtskier Schwindt af Gaard Dato Angaaende Klageren Smiths Sygdoms Tilfælde {efter Overfaldet} hvilken Attest her indtages saal:
{Og efter at han} Actor efter at have Erklæret at han formedelst Sorensk: Fraværelse paa Tingene og paa Grund af, at han ikke havde faaet de øvrige Sagens Dokumenter førend den 5te d: M: ikke til den Tid havde kundet udrette noget i denne Sag om han endog dertil havde haft Leylighed, hvilket neppe havde været Mueligt, da han er Overdraget ikke mindre end 14 {Sager} {\befal/} befalede og upaadømte Sager, udbad han sig fornævnte fremlagde Documenter enhver af de Tiltalte for deres Vedkommende forelæste og deres Erklæring Modtaget.
Defensor mødte og fremlagde en ham fra Agerhuus Stifts Contoir tilhændekommet Skrivelse, dattr: 12te f: M: tilligemed 2de Attester samme Vedfølgende betreffende Tiltalte Lars Hansens Hustrue Anna Aamunds Datters {v….g.. Data,} \for…….. ……/ hvorefter Comp: forventede at fornævnte her inden Retten forhen afhørte Deponentinde maatte Tillades at beedige hendes afgivne Forklaring. I øvrigt maatte Comp: vedblive sin forhen nedlagte Begjering angaaende Rettens Skiøn over beskaffenheden med Trappen ved Aarstads Papiir Mølle. Forommeldte 3de Documenter indtages her saal:
Begge de Tiltalte var i deres Friehed for Retten tilstæde, af hvilke først fremstod:
Tiltalte Lars Hansen og blev forelæst Attesten Litr: b: saavidt ham vedkommer, hvorpaa han Erklærede at denne Attest i ingen af Deelene er ham Vedkommende, men at derimod hans opgivende i Preliminair Forhøret angaaende hans Forældres Navne, hans Fødsel, Comfirmation og sidste Altergang at være Aldeeles Rigtig, ligesom ogsaa hans i bemeldte Forhør inddragne opgivne Giftermaal. Han blev derpaa forelæst Documenterne Litr: c: og d: de han vedkjendte som sig Vedkommende og hvorimod han intet havde at indvende.
Derefter fremstod Tiltalte John Andersen som ligeledes blev forelæst Attesten Litr: b: den han ikke kunde Vedkjende som sig Vedkommende, men henholdt sig i denne Anledning til sin Forklaring i Preliminair Forhøret, saa blev ham forelæst Documenterne Litr: A: og e: hvilke {han} begge \han/ vedkjendte sig som Rigtig og ham Vedkom/m/ende. Endelig blev ham og forelæst Skrivelsen fra Amts Contoiret af 6te f: M: tilligemed Attesterne om hans udstandne Straffe, hvilke alle han Vedkjendte som sig Vedkom/m/ende.
Actor næst at forbeholde Besvarelse paa Defensors i Dag fremsatte Paastand om Vidnet Anna Amunds Datters Eeedfæstelse naar hun kommer i Retten tilstæde, begjerede Sagens Anstand til Tirsdagen den 13de d: M: Formiddag Kl: 9 for at fremkomme med Continuationsstævning.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges.
Den Tiltalte John Andersen blev derpaa Laugrettet Overleveret for at henbringes i Byens Arrest og Lars Hansen indtil videre demitteret.
Heiberg
Lars Blix de Fine Anfind Olssen
Anders Axselsen Bresten Jørgen Hanssen
1815: 432b
Aar 1815 den 10de Junii blev en Extra-Ret sat i Sorenskriverens Huus i Bergen og blev Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4 eedsvorne Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Jørgen Ellingsen alle af store Sandviigen.
Hvorda udi Sagen Foged Bøgh som Actor, contra Hans Larssen Ølnæs, blev afsagt følgende
Dom:
I Følge Amtets Ordre til Foged Bøgh af 7de Januarii d: A:, tiltaler Procurator Brandt paa Fogdens Vegne nærværende Hans Larsen Ølnæs ved Hoved-Stævning af 9de s: M:, for 3de Gangs udøvet Tyverie{t} ved 1ste (1mo) Natten imellem den 30te og 31te Decbr: f: A: at stjæle et Johan von der Fehr af Ejdsvog tilhørende og hos hans Forpagter Aad Nielsen Ejdsvog i bevaring værende Faareskind, der inden Retten er taxeret for 4 rbmrk (rbsk?) N: V: og Eyeren tilbageleveret. 2do, ved at have stjaalet 2de Stykker Toug af een Baad i Sandvigen, hvilke stykker Toug inden Retten ere foreviiste og taxerede af Værdie 1 rbd 3 mrk N: V:, men hvortil ingen Eyer har meldt sig. 3tio; for at have mod Eyerskens Vidende og Villie 8te Dage for Juul f: A:, listet sig ind om Natten i Enken Kari Tørrisdatter Hougenæs’s Floer eller Fæehuus og der malket en Koe samt drukket Mælken, hvilken Melk er af Eyersken anseet at kunde beløbe sig til en halv Kande og taxeret for 1 rbmrk (rbsk?) N: V:, men hvorfore Erstatning er frafaldet og 4to; ved at have stjaalet fra Bonden Trohn Jonsen Ølnæs i indre Sogn 1 Mæhle og 1 Kande Ruug vurderet for 2 rbd 3 mrk N: V:, men hvilken Rug var nedlagt i Halmen, men som den Tiltalte ikke har faaet Lejlighed at bort bringe og altsaa {efter} \af/ den Bestjaalne fundet og ham tilbage kommet.
Disse Facta er alle ved Angjeldendes Tilstaaelse og for endeel med Vidne beviist og da det ved de fremlagde Domme og Attester er godtgjordt at han tilforn er dømt og straffet for 1ste og 2de Gangs begaaet Tyverie, saa bliver det vel ingen Tvivl om, at han jo bliver at straffe i Følge Forordningen af 20de Februarii 1789 for 3de Gangs begaaet Tyverie.
Vel har Defensor Assessor Lassen i Hans Indlæg anført som Forsvar for den Tiltalte, deels at forbenævnte Factum var af ingen betydenhed og ikke saa gandske fuldbragt, deels at 2det Factum kun af den Tiltalte selv er tilstaaet, at det 3de Factum er begaaet af Nødtvungenhed formedelst Hunger og Tørst og endelig at han ikke har benyttet sig af det efter 4de Ankepost stjaalne, men dette kan ikke komme i Betragtning, da han allerede var i Besiddelse af Faareskindet, da han blev paagrebet og at den stjaalne Rug af ham var skjult for ved given Lejlighed at bringe den bort og sælge den, saa altsaa ikke hans intension, men de indtrufne Omstændigheder har været hinderlig i at han ikke har kundet benytte sig deraf. Hvad angaaer 3de Ankepost, da foruden at det ikke er beviist at han var saa overfalden af Hunger at han var nødtvungen til den forøvede Handling, saa er det derimod godtgjort: at naar han efter Aad Nielsen Eidsvaags Børns Anviisning havde gaaet ind i deres Forældres Huus, saa kunde han ved at bede om Mad og Drikke, bleven befriet for
1815: 433
denne Trang. \Hvad/ Endelig 2det Factum betreffer, saa er vel ingen Eyer meldt sig til 2de stykker Touge, som samme kan tildømmes som Eyendom, men den Tiltalte har dog frievillig tilstaaet at have stjaalet samme, hvilket han ikke havde nødig naar han paa anden Maade var tilkommet samme.
Fremdeles er det sandsynligt at den Tiltaltes falske Foregivende ved hans Omstrippen paa forskjellige Gaarde i Aasene Sogn og hans øvrige Vandel, \at han/ har Hang til Tyverie naar Lejlighed dertil gaves, og at altsaa de foregaaende Straffe ikke har virket til hans Forbedring.
Efter disse Sagens Omstændigheder bliver den Tiltalte at hendømme til Fæstnings Arbejde paa Livstid, samt tilpligte at udrede alle af Actionen Lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt Cancellie Raad og Sorenskriver Irgens’s Regning til Beløb 14 Rbdr 2 mrk 1 ¼ s. N: V:, samt til Defensor Assessor Lassen et passende Sallarium. Hvormod all Erstatning for det stjaalne maae bort falde, da samme deels er frafaldet, deels Kosterne uskadde tilbagekomne.
Det Anmærkes herved at under Sagførelsen intet ulovligt Ophold har fundet Stæd, men at Protocollens daglige brug og Dommerens Rejser paa Sommerthingene og andre Jurisdictioner vedkommende Forretninger har gjort det umueligt førend i Dag at afsige Dommen.
Thi Kjendes for Ret.
Tiltalte Hans Larsen Ølnæs bør hensættes til Arbejde i Bergenhuus Fæstning sin Livstiid, saa bør han og at udrede alle af Actionen Lovlig flydende Omkostninger efter Amtets nærmere Approberede Regning, hvoriblandt den af Cancellieraad og Sorenskriver Irgens indgivne Regning til Beløb 14 Rbdr 2 mrk 1 ¼ s. N: V: og til Defensor Assessor Lassen i Salarium 12 Rbdr siger Tolv Rigsbankdaler Sølv Værdie.
Det idømte at efterkommes inden 15 Dages Lovlige Forkyndelse og det øvrige efter Øvrighedens Foranstaltning.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Hanssen
Anfind Olssen Jørgen Ellingsen
Samme Dag og Sted blev en Extra Ret sat og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver tilligemed de samme Eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd som ovenfor findes anført.
Hvorda! udi Sagen Assessor Lassen som Actor contra Ole Iversen Kjellevold, blev aflæst følgende
Dom.
Ved Hoved stævning af 5te Novbr: f: A: tiltaler Assessor og Procurator Lassen /: i Følge Amtets Ordre af 26de Octbr: s: A: :/ som Actor Justitie, Arrestanten Ole Iversen Kjellevold, for begaaet 3de Gangs Tyverie, forenet med Indbrud paa Gaardene Telvig og Horvig, Natten imellem den 21de og 22de October 1814 og ved Indlæg af 9de Decbr: s: A: har han paastaaet denne Arrestant straffet med at stryges til Kagen og at arbejde i Bergenhuus Fæstning sin Livstid, samt at erlægge Actions Omkostningerne skadesløs og deri blant Sallarium til Actor 15 rbd S: V:, og til Defensor 12 Rbd S: V:
Defensor
Auditeur og Toldprocureur
1815: 433b
Rogge har derimod ved Indlæg af 12te s: M: paastaaet den Tiltalte allene belagt med en Arbitrair Straf og for øvrigt friefunden for Actors Tiltale og sig tillagt et passende Salarium.
Sagen blev derpaa efter at være indladt fra begge Sider, optagen til Doms bemeldte 12te December. Dagen derpaa den 13de s: M: undveeg Arresten!! (Arrestanten), tilligemed en ved Byetingsretten under Tiltale værende Tyvs Arrestant Abraham Sørensen af Byens Arrest, hvor de begge vare hensadt i Bevaring og bleve begge den 18de s: M: paagreben og indbragte til Byen igjen, tillige med eendeel hos dem forefundne Tyvekoster, som i Mellemrummet ved Indbrud paa Frue Kahrs’s Gaard Lindeberg, paa Byens Grund vare frastjaalne hende og Svoger Johan H: Harrje, og i denne Anledning stillede under Examination ved Byetingsretten den 20de sammes, hvilket gav Anledning til, da nærværende Rettens Dommer herom blev vidende, at med Doms Afsigelsen blev udsat, for at oppebie hvad Oplysninger derved Byetingsretten kunde til veje bringes.
Da Retten fra Byetinget var blevet underrettet om at denne Examination snart kunde ventes tilendebragt, saa blev Sagen ved Kjendelse af 1ste Martii d: A: Reasumeret og Kjendelsen tillige med en Extract af Bergens Byetings Extra rettes Justits Protocol tilsendt Actor den 7de s: M:, paa hvilken Dag bemeldte Extract først indløb Retten, hvilket Paategning af Byeskriveren Hr: Secretair Klingberg udviser.
Actor har derefter ved Continuations Stevning af 14de Martii d: A: i Følge Amtets Extensions Ordre af 8de sammes ligeledes tiltalt Arrestanten i Anledning af forommeldte Indbrud og Tyverie hos Frue Majorinde Kahrs og Kjøbmand Johan H: Harrje samt et Lærrets Betræk, som han ved Undvigelsen af Arresten har stjaalet fra Arrestforvarer Bendt, og ved Indlæg af 31te s: M: paastaaet Arresten!! (Arrestanten) tilpligtet at betale Frue Majorinde Kahrs 94 Rbdr, samt desuden anseet med en Arbitrair Straf og sig tillagt forøget i Sallarium formedelst den meddeelte Extensions Ordre.
Defensor har derimod ved Indlæg af 10de April d: A: paastaaet den Tiltalte friefunden for Actors Tiltale henseende det sidst paatalte Delictum og ellers henholder sig til hans forhen nedlagde Paastand.
Imidlertiid er den Tiltalte atter undvigt af Byens Arrest den 26de Martii d: A: og endnu ikke paagreben.
Det er ved førte Vidner og den Tiltaltes egen Tilstaaelse beviist at han Natten imellem 21de og 22de October f: A: har paa Gaardene Horvig og Telvig opbrækket 2de Nøst, samt af det ene udtaget et Baadesejl, der inden Retten er taxeret for 5 rbd N: V: og Ejersken Gjertrud Magnes datter i uskad Stand tilbageleveret. Det er paa samme Maade beviist at han den samme Nat har i Gjertrud Magnes datter Telvigs iboende Huus og hvor hun med hendes Børn laae ved med een hos sig havende Tollekniv, som i Retten er indleveret, at tage Blyet fra en Rude i Vinduet, fundet Lejlighed til at bryde ind i et Kammer i bemeldte Huus og der udtaget een Bøtte, med hvilken han har forføyet sig hen i Fæehuset og der i samme malket Melken af en Koe og drukket samme, hvilken Melk er af den Bestjaalne ansat
1815: 434
i Værdie 10 rbskl. N: V: og Erstatning derfor frafaldet. Han har derpaa igjen forføyet sig hen til Huuset og krøbet ind igjennem det forhen opbrudt Vindue og i Kammeret givet sig i færd med at spise, og er da ved Huusfolkenes Tilbagekomst bleven Greben og henbragt til Øvrigheden og den Mad han der fortærede er af den Bestjaalne ansat af Værdie 8 rbsk(?) N: V: samt Erstatning derfor frafaldet, ligesom og Erstatning er frafaldet for den Skade som ved Indbrudene er skeet.
Det er da saaledes beviist at den Tiltalte har forøvet saadant Indbrud som Forordningen af 4de Martii 1690 omtaler i sær da han ved væbnet Haand har brudt sig ind i et Kammer, i hvilket sælve Værelse der vel ikke laae Folk, men dog i Stuen nær ved og under samme Tag, samt i et Huus hvor Tiltalte maatte formode at der boede Folk, og det saa meget mere, da han ved hans voldsomme Modstand mod at lade sig binde, giver tilkjende, at det kunde været at befrygte, han med Kniven kunde vilde have hjulpet til at rive sig løs, og alt saa i Annalogie af bemeldte Forordning, \om samme ikke i Tide var bleven ham frataget/ samt Forordningen af 27de April 1771 bør ansees efter Forordningen af 20de Februarii dens 4de §: at stryges til Kagen og Arbejde i Slaveriet sin Livstiid. Og da hans flere Undvigelser viiser at \han/ er een for Borger-Samfundet farlig og i sig selv uforbederlig Person, saa vil det være saa meget mere nødvendigt, naar han paagribes, at berøve ham sin Friehed, for at sikkre Stadten for flere af ham forøvende Udaad. Hvad det hos Frue Kahrs og Kjøbmand Johan Harrje forøvede Tyverie angaaer: da er det vel ikke beviist at han egentlig har forøvet Tyveriet, men da Kosterne ere fundne i hans Værge, og hans opgivne Hjemmel til samme i Alle Tilfælde, ikke ere Lovlige, saa kan han dog ikke andet end ansees \for/ lige med den der havde stjaalet samme, og saaledes rettelig er Ejersken tilbageleverede, da hun har beviist at de ere hende tilhørende, og frakomne mod hendes Vidende og Villje, men {da} det {tillige} \er heller/ ikke {er} beviist, at den Tiltalte enten selv eller i Leedtog med andre verkelig har begaaet Indbrudet paa Lindenberg eller begaaet Tyveriet, af hvilken Aarsag nærværende Ret heller ikke finder sig beføyet at dømme den Tiltalte at erstatte de af Actor paastaaede 94 Rbdr til Frue Kahrs. Endskjøndt den Maade, paa hvilken de Frue Kahrs frakomne Koster ere fundne hos den Tiltalte og paa hvilken han efter hans egen Tilstaaelse, er kommet i Besiddelse af samme ikke røber nogen god Handling og altsaa kan tjene til ydermeere Beviis om hans slette Moralske Caracteer, og derved gives saa megen meer Anledning til at vedblive den først fattede Sætning i Henseende til Straffens Bestemmelse, saa vilde det dog være upassende at bestemme herfor en Arbitrair Straf, da den større maae antages at optage den mindre. Derimod bliver det aldeeles passende, at han tilpligtes at erstatte alle af Actionen Lovlig flydende Omkostninger, saavel i første som i sidste Tilfælde, og hvoriblandt til Actor og Defensor et paasende Salarium.
Det Anmærkes herhos at under Sagførelsen intet ulovligt Ophold har fundet Sted, men at Protocollens idelige Brug i andre Justits og private Sager, samt Administrators Fraværelse paa Sommerthingene og andre i Jurisdictionen forefaldende Forretninger, har været Aarsag i at Dom i denne Sag nu først afsiges.
Thi Kjendes for Ret.
Tiltalte og undvigte Ole Iversen Kjellevold bør naar han paagribes at stryges til Kagen og hensættes til Arbejde i Bergen-
1815: 434b
huus Fæstning under stræng Bevogtning hans Livstiid; saa bør han og at betale alle af Actionen Lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt til Actor, Assessor og Procurator Lassen 15 Rbdr S: V: skriver Femten Rigsbankdaler Sølv Værdie og til Defensor Auditeur og Toldprocureur Rogge 12 Rbdr S:V: skriver Tolv Rigsbankdaler Sølv Værdie.
At efterkommes i den Orden og Maade som Lov og Anordningerne bestemmer, alt efter Øvrighedens nærmere Foranstaltninger.
Heiberg
Lars Blix de Fine Jørgen Ellingsen
Anfind Olssen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 13de Juni blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen. Retten blev, i Overværelse af de fire eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd, Anders Olsen Eichaas, Anders Aschildsen Bredsten, Niels Iversen Lunggaarden og Jørgen Ellingsen bestyret af mig Premier Lieutenant og Candidatus juris, Peter Nicolaj Aarestrup, som, følge Amtets Constitution af 22de f: M:, er constitueret til, i Secretair og Sorenskriver Christies Fraværelse og Lovlige Forfald, at forestaae Sorenskriver Embedet i Nordhordlehn. Bemeldte Constitution indtages her og er saaledes lydende # Og continuerede da
Gammel Justits Sag see Fol: 431.
Assessor og Procurator Lassen som Actor i stedet for Foged Bøgh contra Lars Hansen og John Andersen.
Actor mødte og fremstillede de Tiltalte løse og ledige for Retten, hvorefter han fremlagde Continuations Stevning af 9de d: M: samt Qvæstioner til de Angiældende og Vidnerne af s: D:, hvilke Documenter her indtages og ere saaledes lydende #
Derefter begiærede han de Angiældende og Vidnerne afhørte, efterat han havde erklæret at han i Gaar havde tilsendt Vidnet Mad:me Smith de af ham til hende fremsættende Qvæstioner, da hun havde meldt, at hun \formedelst/ et spædt Barn, hun havde at paapasse, ej kunde forlade sit Huus. Fremdeles anmeldte han at have tilstillet Hofagent Jansen et Søn sin Begiæring om at de her for Retten vilde aflægge deres Vidnesbyrd. Fra det indstevnte Vidne Elen Smith blev fremsendt hendes skriftlige Vidnesbyrd af følgende Indhold #
Derefter fremstod det forhen afhørte 8de Vidne Johanne Cornelius datter, som, efterat være bleven forelæst hendes forhen aflagte Forklaring, i Kraft af den af hende forhen aflagte Eed yderligere forklarede: Til 8de Qv: at Tummelen \og Skriget/, efter hvad hun hørte, varede omtrent 5 Minutter, uden at hun giorde sig nogen videre Betænkning om Aarsagen til samme. til 9de Qv: at Smith ikke svarede ordentlig paa noget Spørgsmaal, førend han var bleven afvasket og etterpleiet, hvortil medgik omtrent 14 Minutter. Demitteret
Derpaa fremstod det forhen afhørte 12te Vidne Engel Sophie Tollevsdatter, som efterat være bleven betydet hendes forhen afgivne Forklaring, i Kraft af den af hende forhen aflagte Eed, ydeligere forklarede: til 8de Jo: herom aldeles uvidende. til 9de Qv: Ligeledes herom uvidende, til 10 Qv:, Ligesaa uvidende.
Actor begiæ-
1815: 435
rede dette og de øvrige Vidners Forklaring til 6te Qv:, hvortil hun svarede, at hun ikke med Vished kunde vide i hvilket Forhold Arbeiderne i Møllen stod saavel til Smith som til hinanden indbyrdes. Demitteret.
Paa Actors Forlangende fremstod atter 8de Vidne Johanne Cornelius datter, der til 6te og 7de Qvæstion svarede: til 6. Qv:, at hun var derom uvidende uden forsaavidt, at naar de Tiltalte eller andre af Arbeiderne vilde gaae til Byen, maatte de bede Smith om Tilladelse dertil, og at de Tiltalte tilligemed 3de andre af Arbeiderne i Almindelighed bleve kaldte Papirsvende. og til 7de Qv:, at saavidt hun kan erindre, var Smiths Halstørklæde {var} saaledes, at Knuden stod paa den ene Side af Halsen i stedet for, som sædvanlig \lige/ under Hagen, og at den Halsen nærmest værende Deel af Tørklædet var sammensnøret derved, at de {…….} ydre Dele af Tørklædet, hvilke Knuden sammen binder, vare trukne ud fra Halsen.
Fra Hofagent Jansen et Søn blev fremsendt deres skriftlige Vidnesbyrd af Gaars Dato, {der} \hvilke/ vare vedheftede Actors Qvæstioner af 10de s: M:, og her indtages saaledes lydende #
Actor frafaldt 6. Qvestion til de øvrige Vidner paa Grund af Jansen et Søns Forklaring i den Anledning.
Derefter fremstod det forhen afhørte 6te Vidne \Johannes Olsen/, som blev forelæst hans forhen afgivne Forklaring og i Kraft af hans forhen aflagte Eed videre Forklarede: til 8. Qv: at han hørte Skriget og Tummelen nogle faae Minutter, og at han troede Anledningen dertil var at nogen fik Prygl, dog uden at Vidnet vidste hvem det egentlig gialdt; til 9. Qv: derom uvidende; til 10. Qv: ligeledes uvidende. Demitteret.
Videre fremstod det forhen afhørte 2de Vidne Evind Olsen, som blev forelæst hans forhen afgivne Forklaring og i Kraft af hans forhen aflagte Eed, yderligere forklarede: til 8de Qv: at Vidnet hørte Skriget og Tummelen omtrent 4 a 5 Minutter, men at han ikke giorde sig nogen Tanke om Anledningen dertil. til 9. Qv: at Vidnet herom \ei/ kunde sige noget med Vished, men at han dog syntes at Smith efter hans Gang at dømme, maatte være ved sin Fatning da han gik fra Møllen ned i Huset. til 10. Qv: aldeles uvidende. Demitteret.
Derefter fremstod det forhen afhørte 3de Vidne Anders Andersen, som, efter at være bleven forelæst hans forhen afgivne Forklaring, i Kraft af hans forhen aflagte Eed, svarede: til 8de Qv: at, Skriget og Tummelen, efter hvad han syntes, varede omtrent 1 eller 2 Minutter, hvorfore han, da han ikke hørte Larmen i længere Tid, ikke havde Sands til at giøre sig nogen Tanke derover. til 9de Qv: {at} derom uvidende. til 10de Qv: ligeledes derom uvidende. Demitteret.
Endelig fremstod det forhen afhørte 4de Vidne, Christopher Larsen, som blev forelæst hans forhen afgivne Forklaring, og i Kraft af hans forhen aflagte Eed, svarede: til 8. Qv: at Skriget varede omtrent 7 eller 8 Minutter, og at han hørte det var Smith som skreg, men at han havde meget Arbeide under Hænderne, hvorfor han ikke brød sig videre derom. til 9. Qv: at Smith, efter hvad Vidnet kunde dømme havde sin Samling, da han, ledet af Mad:me Smith, gik fra Møllen til sit Huus. til 10de Qv:, nej derom uvidende. Demitteret.
Derpaa blev den Angieldende Lars Hansen fremkaldet og formanet til Sandhed hvorefter han forklarede til 1ste Qv: Nej aldeles ikke. til 2. Qv: at det var Angieldendes Hensigt at bede Smith om Forladelse. I Anledning af dette Svar
1815: 435b
fandt Actor det nødvendigt at lade tilspørge Angiældende hvorfor han kastede Pigen Johanne Cornelius datter tilside, da hun vilde hindre ham i at komme ind til Smith, hvortil Angiældende svarede, at han ikke kunde lide Pigen bemeldte Pige, da hun ofte havde faret med Sladder. Til de{n} for Angiældende Lars Hansen separatime fremsatte Qvæstioner svarede han til 3. Qv: at Smith ikke havde noget at bestille paa Loftet, men at han tog sig til at tage nogle Feller ned, som hang paa Stokker; forresten forefaldt intet mellem Smith og Angiældende end hvad denne forhen har forklaret. til 4. Qv: Da Angiældende saae at det var Smiths Hensigt at slaae først, vilde Angiældende forekomme ham, hvorfor han sparket Benene under ham, men da Smith var bragt ned ad Trapperne og Angiældende der havde givet ham et Spark bagen til, hvortil han var bevæget ved Smiths Fremgangsmaade mod ham, var det ikke hans Hensigt at tilføre Smith nogen videre Overlast, om der end ogsaa ingen Folk var kommen til. til 5. Qv: Nøgelen blev staaende i Døren indtil om Aftenen, da den blev bragt ind til Smith. til 6. Qv: at Angiældende var forskreven fra Glad et Huses Papirmølle, ved hvilken han var {Svend} Paksvend, til at forestaae Aarstads Papirmølle, og at der ikke ved Fabrikken har været nogen ordentlig Fordeling af Forretningerne; Da Angiældende ikke anderledes kunde forklare sig over de fremsatte Qvæstioner blev han fra Retten udviist og
John Andersen fremkaldt, som svarede til Qv: a Nej, til 3. Qv: at Smith tog nogle gamle Klæder ned af Stokkene hvorpaa de hængte, og at Angiældende ikke ellers hørte Smith sige noget uden hvad Angiældende tilforn har forklaret. til 4de Qv: at Angiældende var bange for Smith, da denne kom løbende hen imod ham, og at den Overlast Angiældende havde tilføyet Smith ikke var saa farlig, samt endelig at Angiældende havde sluppet Smith, om end ingen Folk var kommen til. til 5. Qvest: Nøglen blev staaende i Døren. til 6. Qv: at Angiældende er antaget som Svend ved Aarstads Papirmølle, men at Arbeidernes Antal ikke er saa complet, at der har kunnet være nogen ordentlig Classification iblandt dem.
Da ingen anden Forklaring var at faae af Angiældende John Andersen, begiærede Actor Laugrettets Skiøn over begge de Tiltaltes Alder, siden de her i Retten desangaaende fremlagte Attester af begge vare blevne modsagte. Laugrettet skiønnede derefter Lars Hansen at være, overeensstemmende med hans eget Opgivende, 32, og John Andersen, ligeledes overeensstemmende med hans eget Opgivende 30 Aar gammel.
Actor fremlagde derpaa Indlæg af Dags Dato i Henhold til hvilket han indlod Sagen til Doms.
Defensor Procurator Stadfeldt næst at forbeholde det Fornødne, vedblev sin Begiæring om Rettens Skiøn over Beskaffenheden med Trappen i Aarstads Papirmølle, og udbad sig Anstand til førstkommende 20de dennes for at svare paa Actors Indlæg.
Eragtet
1815: 436
Den forlangte Anstand bevilges til Tirsdagen den 20de Junii om Formiddagen Kl: 9 sl: og bliver denne Sag da at foretage paa Aarstads Papirmølle, paa det Retten kan foretage det af Defensor forlangte Skiøn.
Den tiltalte John Andersen blev derpaa overleveret til Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest, og Lars Hansen indtil videre demitteret.
Aarestrup
Anders Olsen Eichaas const: Sorenskriver Niels Iversen Lunggaarden
Anders Askildsen Bredsten Jørgen Ellingsen
begge med paaholden Pen med paaholden Pen
Aar 1815 den 14de Juni blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd, Anders Askildsen Bredsten og Anders Olsen Eichaas, bestyret af mig Lieutenant Peter Nicolaj Aarestrup, som af Amtet under 22de f: M: er constitueret til at forestaae Sorenskriverembedet i Nordhordlehn, og ligeledes af Amtet under 8de d: M: er beordret \til/, i stedet for den hidtil værende Sættedommer Auditeur Rogge, at behandle Sagen mod Lars Hendrichsen Fadnæs m: fl: Forbenævnte Amtets Constitution og Ordre bleve i Retten foreviste. Og continuerede da
Gammel Justits Sag see Fol: 430
Foged Bøgh som Actor contra Lars Hendrichsen Fadnæs m: fl:
Den forrettende Lehnsmand for Arne Skibrede Ole Johannessen Hougsvigen mødte og fremstillede de 2de Tiltalte Lars Hendrichsen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset i deres Frihed for Retten; hvorimod den 3de Tiltalte Aad Olsen Fadnes ikke mødte, men blev af Lehnsmand Hougsvigen at være anmeldt at være paa sin Huusmandsplads paa Voss.
Procurator Christensen fremlagde Defensions Indlæg for Tiltalte \Lars/ Henrichsen Fadnes af Dags Dato, i Henhold til hvilket han indlod Sagen til Doms. Bemeldte Indlæg indtages her saaledes lydende #
Procurator Stadfeldt mødte og fremlagde Amtets Ordre af 8de dennes om at indtræde i nærværende [Sag] som Defensor for Niels Olsen Bergstadnæsset, i stedet for den herfra bortreiste Procurator Brandt, # I Følge heraf maatte Comparenten begiære Sagen udsat i 8te Dage for at indkomme med sit Tilsvar.
Dernæst fremlagde Assessor og Procurator Lassen Amtets Ordre af 8de d: M:, hvori han beskikkes til Defensor for Aad Olsen Fadnæs, og som her indtages saaledes lydende #
Actor Procurator Heiberg mødte og forbeholdt det fornødne.
Eragtet
Denne Sag udsættes til Onsdagen den 21de Junii, om Eftermiddagen Kl: 2, til hvilken Tid den igien bliver at foretage paa samme Sted som i Dag.
Anders Olsen Eichaas Aarestrup Anders Askildsen Bredsten
med paaholden Pen const: Sorenskriver med paaholden Pen
Aar 1815 den 20de Junii blev en Extraret sat paa Aarstads Papirmølle ved Bergen, og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Lieutenant Aarestrup, i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen. Og continuerede da
Gammel Justitssag see Fol: 434
Foged Bøgh som Actor contra Lars Hansen og John Andersen.
1815: 436b
Actor Assessor og Procurator Lassen mødte og fremstillede de Angiældende i deres Friehed for Retten.
Defensor Procurator Stadfeldt begiærede at Retten nu vilde fremholde det forhen forlangte Syn over Papir møllens Trapper; hvorefter Retten begav sig hen i Papirmøllen, og befandt da, at fra det Sted {hvor} paa det øverste Loft, hvor Overfaldet skede, hvilket Sted af de Angiældende selv blev paavist, og hen til den Trappe, der fører fra det øverste til det mellemste Loft, var 23 ½ Alen; samt at denne Trappe bestod af een Afsats og havde 12 Trin, samt var 1 ¾ Al: bred, 6 ½ Al: lang i dens skraae Stilling, {giorde en Vinkel af 4 ½ Al:}, og var forsynet med Rekværk. Fra det mellemste Loft til selve Møllen - Slieppe(?) eller Arbeidstuen - vare 2de Trappeafsatser, hvoraf den første havde Tolv Trin, \og/ var 6 Alen lang i dens Skraaehed, {og giorde en Vinkel af 4 ½ Al:}, og den sidste havde 5 Trin, \og/ var 3 Al: lang i dens Skraaehed, {og giorde en Vinkel af 2 Alen}. Begge disse 2de sidstnævnte Trappeafsatser vare ligeledes 1 ¾ Al: brede men uden Rekværk. Iøvrigt var Retningen af Trapperne saadan: Trappen fra det øverste til det mellemste Loft samt den 1ste Afsats, af Trappen fra det mellemste Loft til Møllen vendte begge mod Øst, saaledes at der mellem disse Trappeafdelinger var 4 ½ Al:; hvorimod den nederste Trappeafsats vender mod Syd, og var der imellem denne og den 1ste Afsats fra Mellemloftet og ned i Møllen kun en liden Platting. Da dette Syn saaledes var tilendebragt, anmodede Defensor om at begge de Tiltalte maatte examineres efter de til dem addresserede og den 3de April i Retten fremlagte Spørgsmaal.
Den tiltalte Lars Hansen blev derpaa udviist fra Retten, og John Andersen fremkaldt, hvorefter denne blev formanet til Sandhed og forklarede: til 1ste Qvæstion Nej; til 2de Qv: ja, Anmodningen skeede for at faae Smiths Erklæring, om han ansaae Lars Hansen for at være fuld; til 3de Qv: Nej; til 4. Qv: Deponenten gik efter Lars Hansens Anmodning op paa Loftet, og forudsaae da ikke hvad der siden vilde forefalde: til 5. Qv: Aarsagen var, at Smith tilforn havde slaget andre af Fabrikkens Arbeidere. Denne Forklaring blev Deponenten forelæst og af ham erkiendt rigtig, hvorefter han blev fra Retten udviist og Lars Hansen fremkaldt, som, efterat være formanet til Sandhed, forklarede til 5. Qv: at han frygtede for Smith, fordi denne havde ilde medhandlet adskillige Andre her paa Fabrikken, og fordi Smith altid raabte paa, at Arbeiderne endnu ikke kiendte ham ret. Denne Forklaring blev Lars Hansen forelæst og af ham erkiendt rigtig.
Dernæst begiærede Defensor, i Henhold til hans forhen nedlagte Anmodning, at 9de Deponentinde Anne Amundsdatter maatte fremkaldes for Retten og tages i Eed, for saavidt hendes med 10de Vidne aldeles overeensstemmende Forklaring {angaaer} om det i Ildhuset Passerede angaaer.
Actor protesterede mod denne Deponentindes Eedtagelse, da hendes Forklaring udviser, at hun har tilsidesat den Conduite, som hun pligtede Smith.
Derefter udlod De-
1815: 437
fensor sig Rettens Kiendelse angaaende Anne Amundsdatters Eedtagelse, hvornæst han fremlagde sit Tilsvar af Dags Dato, med de deri paaberaabte Bilage, og indlod Sagen saaledes fra sin Side under Dom. Actor henholdt sig [til] sit forrige og paastod Diætpenge. Defensors Tilsvar indtages her saaledes lydende #
Eragtet:
Denne Sag optages til Kiendelse og Dom.
Den Tiltalte John Andersen blev derpaa overleveret til Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest, og Lars Hansen indtil videre demitteret.
Aarestrup
Lars Blix de Fine Jørgen Ellengsen
Anfin Olssen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 21de Juni blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Anders Askildsen Bredsten, og Anders Olsen Ekaas, bestyret af den constituerede Sorenskriver, Lieutenant P: N: Aarestrup; hvor da continuerede
Gammel Justitssag see Fol: 436,
Fogden som Actor contra Lars Hendriksen Fadnæs m: fl:
Den forrettende Lehnsmand for Arne Skibrede {samt Lehnsmanden} Ole Johannesen Hougsvigen, samt Lehnsmanden for Watsværns Tinglaug Berge Brynildsen Horvey mødte begge.
Den første fremstillede de 2de Tiltalte Lars Hendriksen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset, og den sidste fremstillede den 3de Tiltalte Aad Olsen Fadnæs i deres Friehed for Retten.
Defensor for Niels Olsen Bergstadnæsset Procurator Stadfeldt mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvorved han indlod Sagen fra sin Side. Bemeldte Indlæg indtages her saaledes lydende #
Ligeledes mødte Defensor for Lars Hendriksen Fadnæs, Procurator Christensen, som henholdt sig til sit Forrige.
Defensor for Aad Olsen Fadnæs mødte ogsaa, og begiærede Sagens Anstand til førstkommende Fredag den 23de Juni, for at indkomme med Indlæg.
Actor Procurator Heiberg forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Den af Defensor for Aad Olsen Fadnæs Assessor og Procurator Lassen begiærede Anstand bevilges til førstkommende Fredag den 23de Juni om Formiddagen Kl: 11 sl:
Samtlige Tiltalte bleve overleverede Lehnsmand Hougsvigen for af ham igien at fremstilles for Retten til Udsættelsestiden.
Anders Askildsen Bredsten Aarestrup Anders Olsen Ekaas
med paaholden Pen med paaholden Pen
Aar 1815 den 22de Juni blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver, Lieutenant P: N: Aarestrup, i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen, og Jørgen Hansen, hvor da continuerede
Gammel Justitssag see Fol: 431
Fogden som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Procurator Klagenberg, som Actor paa Fogdens Vegne, fremstillede de Tiltalte i deres Friehed for Retten.
De Tiltaltes Defensor Procurator Christensen mødte og fremstillede som godvillig mødende Vidne Isach Blix og Christen Johannesen begge fra Nordland, hvil-
1815: 437b
ke Comparenten begiærede maatte blive afhørte betreffende tiltalte Grundts Forhold med mere i den Tid, han dersteds, skal have opholdt sig.
Derpaa fremstod som
Vidne Isach Blix, som, efter at være bleven formanet til Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed, forklarede: at være fød i Lisgaard Sogn i Nordlands Amt, hvor han endnu opholder sig hos sin Fader Peder Isachsen paa Gaarden Foer, og at være 22 Aar gammel samt ubeslægtet med Tiltalte Grundt. Videre forklarede han, at Tiltalte Grundt kom i Tieniste hos Vidnets Fader, {da Vidnet endnu var et lidet Barn,} \kort/ førend Vidnet endnu fød, og forblev i denne Tieneste omtrent 8te Aar, hvilket alt Vidnet havde hørt af sin Fader, da Vidnet ikke godt kunde erindre sig saa langt tilbage i Tiden; men dog kunde Vidnet tydelig erindre sig, at han havde seet Tiltalte Grundt i Tieneste hos sin Fader, og at Grundt, medens han var i denne Tieneste, blev confirmeret i Lisgaards Kirke af Provsten Hr: Hans Brun. Vidnet forklarede ogsaa, at han endog i den seenere Tid har {roest} ført sine Forældre rose Grundt for hans gode Forhold, medens han tiente hos dem. Videre vidste Vidnet ikke at forklare om den Tiltalte Grundt, hvorfore hans Forklaring blev ham forelæst, erkiendt rigtig, og af Vid[net] stadfæstet med Lovens Eed.
Dernæst fremstod som
Vidne Christen Johannesen, som blev formanet til Sandhed, betydet Eedens Vigtighed, og derefter forklarede: at være fød i samme Kirkesogn som forrige Vidne, nu 50 Aar gammel og boende paa Gaarden Alsvig i Gillesgaard Sogn, samt ubeslægtet med Tiltalte Grundt. Videre forklarede han: at han kiendte Grundt, medens denne tiente hos forrige Vidnes Fader Peder Isachsen, og at han med Vished vidste at Grundt i denne Tieneste blev confirmeret, saaledes som af forrige Vidne er forklaret. Ligeledes forklarede Vidnet, at Grundt, efter at have forladt sin Tieneste hos Peder Isachsen kom til at tiene hos Vidnets Naboe Jacob Pereli, hos hvem han forblev i 7 Aar, og efter hvad Vidnet havde hørt, opført sig vel. Forresten vidste Vidnet {ik} intet til Oplysning om den Tiltalte Grundt, hvorfore den aflagte Forklaring blev Vidnet forelæst, af ham vedkiendt og stadfæstet med Lovens Eed.
Defensor, som ved de i Dag førte Vidner troede tilstrækkelig at have oplyst hvad der fra Nordland af for lang Tid siden af Actor er reqvireret forventede desaarsag Sagen sluttet saa snart mueligt fra velbemeldte Actors Side.
Actor, som mødte, erklærede, at de Oplysninger, som ved de i Dag førte Vidner, ere erholdte, maae ansees for tilstrækkelige, hvorfore han ikke anseer det nødvendigt at oppebie de fra Nordland reqvirerede Documenter, men begiærede Sagen udsat til førstkommende Onsdag for fra sin Side at slutte Sagen.
Eragtet
den forlangte Anstand bevilges til Onsdagen den 28de Juni om Eftermiddagen Kl: 2.
De Tiltalte bleve derpaa demitterede og paalagte igien at indfinde sig her for Retten til
1815: 438
Udsættelsestiden.
Aarestrup
Lars Blix de Fine Jørgen Ellengsen
Anfin Olsen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 23de Junii blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettes Mænd, Anders Askildsen Bredsten og Anders Olsen Ekaas hvorda continuerede
Gammel Justits sag see Fol: 437,
Fogden som Actor contra Lars Hendriksen Fadnes med fl:
Lehnsmanden for Watsværns Tinglaug Berge Brynildsen Horvey og den forrettende Lehnsmand for Arne Skibrede Ole Johannesen Hougsvigen mødte begge og fremstillede de trende Tiltalte, Lars Hendriksen Fadnes, Niels Olsen Bergstadnæsset og Aad Olsen Fadnes i deres Frihed for Retten.
Defensor for Aad Olsen Fadnes, Assessor og Procurator Lassen mødte og fremlagde Defensors Indlæg af Dags Dato, som her indtages og er saaledes lydende #
Saavel Actor, Procurator Heiberg, som Defensorerne Procurator Christensen for Lars Hendriksen Fadnes og Procurator Stadfeldt for Niels Olsen Bergstadnæsset, henholdt sig til deres Forrige.
De Tiltalte erklærede intet videre at have at andrage i denne Sag.
Eragtet
Denne Sag optages til Eragtning eller Dom.
De 2de Tiltalte Lars Fadnæs og Niels Bergstadnæsset bleve fra Retten overleveret til Lehnsmand Hougsvigen og den tredie Tiltalte {Niels Bergstadnæsset} Aad Fadnes blev overleveret til Lehnsmand Horvey.
Anders Askildsen Bredsten Aarestrup Anders Olsen Ekaas
med paaholden Pen med paaholden Pen
Aar 1815 den 28de Juni blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig, Lieutenant P: N: Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen; hvor da continuerede
Gammel Justits sag;
Fogden som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.
Actor, Procurator Klagenberg mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvormed han indlod Sagen til Doms, efterat have fremstillet de Tiltalte i deres Frihed for Retten. \Bemeldte Indlæg indtages her saalydende/
Defensor, Procurator Christensen, som ligeledes mødte begiærede Sagens Anstand til førstkommende Løverdag den 1ste Juli for fra sin Side at slutte.
Eragtet
Denne Sag udsættes til Løverdagen den 1ste Juli om Eftermiddagen Kl: 3.
Begge de Tiltalte bleve demitterede med Paalæg igien at fremstille sig for Retten til Udsættelsestiden.
Aarestrup
Lars Blix de Fine Jørgen Ellengsen
Anfin Olsen Jørgen Hanssen
Aar 1815 den 1ste Julii blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og blev Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af 4 eedsvorne Laugrettes og Meddoms mænd, Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen
1815: 438b
og Jørgen Hansen, hvor da continuerede
Gammel Justits sag,
Fogden som Actor contra Amund Amundsen og Jørgen M: Grundt.
Actor Procurator Klagenberg mødte og fremstillede de Tiltalte i deres Frihed for Retten.
Defensor Procurator Christensen mødte og fremlagde \følgende/ Indlæg af Dags Dato, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen til Doms. #
Actor som havde giennemlæst Defensors Indlæg, henholdt sig til sit Forrige.
Eragtet
Denne Sag optages til Doms.
Begge de Tiltalte bleve derpaa indtil videre demitterte.
Aarestrup
Lars Blix de Fine Jørgen Ellengsen
Anfin Olsen Jørgen Hanssen,
Sommerthing for Watzwærns Tinglaug
Aar 1815 den 3de Julii blev det almindelige Sommer Sage og Skatte Thing for Watzwærns Tinglaug fremholdt paa Giæstgiverstedet Bolstadøren, og blev Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de af Fogden udnævnte og i Dag i Eed tagne Laugrettesmænd: Lars Nielsen Bolstad, Peder Andersen Rasdahlen, John Olsen Strømme og Ole Olsen Strømme. Den Constituerede Foged, Lieutenant Christie, Tinglaugets Lehnsmand, Berge Horvey og en del thingsøgende Almue var tilstede.
Hvor da blev publiceret de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger bleve!! publicerede!! som paa de foregaaende Sommerthinge, hvortil kom
No 48. Constitution for Lieutenant Aarestrup til at forestaae Sorenskriveriet i Nordhordlehn.
-- 49. Anordning ang: Forhøyelse i de ved Udførsel af Træelast med aabne Baade efter Læstedrægtigheden paabudne Afgifter.
-- 50. Bestemmelse om Kours forholdet \af Rigsbanksedlerne/ til rede Sølv for Juli Maaned.
-- 51. Anordning, hvorved den Enroulleringsbetienterne for Expeditionen af Folkelisten tilstaaede Betaling forhøyes.
-- 52. Bestemmelse om Coursforholdet af Rigsbanksedlerne til rede Sølv {for} hvorefter Embedsmændenes Lønninger fastsættes, bestemmes for Juli August og Septbr: Maaneder.
Derefter blev foretaget
Nyt Thingsvidne
{Ole Siur} Aad Knudsen Gielle mødte for Ole Siursen Evanger, og fremlagde 1. Amtets Tilladelse til paa Ole Siursen Evangers Vegne at udføre denne Sag. 2, Attest fra Lehnsmand Berge Horvey, hvor efter med mundtlig Varsel ere indstevnte at møde her for Retten Kiel Brynildsen Mestad og Britha Haagensdatter Axlebierg for at høre Vidner ang: en til dem af Ole Siursen Evanger laant Hest, hvilken i deres Værge og formedelst deres Forsømmelse skal være bleven syg og siden død.
Indstevnte Kiel Brynildsen Mestad og Brithe Haagensdatter Axlebierg mødte.
Ligesaa fremlagde Aad Olsen!! (Knudsen?) Gielle ogsaa 3de Forligelses Commissionens Attest, hvorefter der i denne Sag forgiæves er prøvet Forlig, og Sagen henvist til et
1815: 439
Thingsvidnes Erhvervelse, førend der igien i denne Sag kan ventileres noget Forlig. Bemeldte 3de Documenter indtages her saaledes lydende #
Derpaa fremstod som
1ste Vidne, Martha Knuds datter Berstad, 33 Aar gammel, opholdende sig paa Gaarden Evanger, og ubeslægtet med begge Sagens Parter, til hvilket Vidne saavelsom de øvrige Vidner Citanten fremlagde skriftlige Qvæstioner af 3de Julii d: A:, som her indtages saaledes lydende # Bemeldte 1ste Vidne blev derpaa af Lovbogen betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hun aflagde Lovens Eed og forklarede til Citantens 1ste Qvæstion: at Brithe Haagensdatter Axlebierg laante en Hest forgangen Høst af Citanten Ole Evanger, hvilken hest Vidnet ikke vidste andet end var frisk, men endskiønt Kiel Brynildsen Mestad ogsaa var paa Gaarden den Tid Laanet skeede, saa var dog Vidnet ikke vis paa om han ogsaa tilligemed Brithe Axlebierg laante Hesten; til 2de Qvæstion, at Vidnet har hørt at de Indstevnte reiste til Wosse Stranden med Hesten, men Vidnet kunde ej opgive hvor langt Stranden ligger fra Evanger; til 3de Qvæst: derom uvidende; til 4. Qvæst: Vidnet saae ikke Hesten førend 8te Dage efterat den var kommet tilbage fra Stranden, og var da Hesten syg {af Qv} og meget uanseelig \samt døde 8 Uger derefter/; Til 5. Qvæst: Kiel Brynildsen Mestad havde ogsaa sin egen Hest med sig, men Vidnet veed ikke om denne tillige blev syg. Denne Forklaring blev igien forelæst Vidnet og af hende erkiendt rigtig, hvorefter hun blev demitteret.
Citanten frafaldt det 2de indstevnte Vidne Niels Iversen Evanger for denne Gang, hvorimod han fremstillede som godvillig mødende
\2de/ Vidne, Ole Navesen Giære, 45 Aar gammel, Huusmand under Gaarden Giære og ubeslægtet med Sagens Parter, som ogsaa af Lovbogen blev betydet Eedens Vigtighed og {han} aflagde Lovens Eed samt forklarede til 1ste Qv: derom uvidende; til 2. Qv: ligeledes uvidende; til 3de Qv: \at/ Andreas Larsen Qvarme som af de Indstevnte var anmodet om at see efter Hesten i det han reiste fra Stranden til Wangen, bad Vidnet om at tage Hesten, som bemeldte Andreas Qvarme havde observeret at gaae paa Bøen ved Fitje, omtrent 1 ½ Miil fra Wosse Stranden; hvorpaa Vidnet tog Hesten tilligemed Kiel Mestads, og bragte begge disse Heste til Saue, omtrent ¼ Miil fra Fitje, hvor Hesten blev fundet; Ved Saue traf Vidnet begge de Indstevnte, som kom gaaende ham imode og leverede Hesten til dem; hvilket alt passerede \sildig/ forrige Aars Høst. Og saae Hestene meget usle ud, da Vidnet tog dem. Citanten frafaldt 4de og 5. Qv: til dette Vidne. Dette Vidnes Forklaring blev ham forelæst og erkiendt rigtig. Demitteret.
Derpaa fremstod videre {og} \som/ godvilligt mødende
\3de/ Vidne, Johannes Colbensen Hovde, 40 Aar gammel, boende paa Gaarden Hovde, og ubeslægtet med Sagens Parter, som, efter at være af Lovbogen betydet Eedens Vigtighed, aflagde Eed og forklarede til 1ste Qvest: at Vidnet havde hørt dette af Ole Evanger selv; til 2. Qv: derom uvidende; til 3. Qv: ligeledes uvidende; til 4de Qv: Vidnet vidste ikke hvad Tid Hesten kom tilbage fra Stranden, men Vidnet saae at Hesten forrige Aars Høst havde Qværkesot
1815: 439b
og sagde Ole Evanger til Vidnet den Tid Vidnet saae dette, at Hesten for 8 Dage siden var kommen tilbage fra Stranden. Ligeledes vidste Vidnet at Hesten omtrent 6 a 7 \Uger/ der efter døde af Qværkesot. til 5te Qv: nej. Denne Forklaring blev Vidnet forelæst og erkiendt rigtig. Demitteret.
Da ingen havde Vidnerne videre at tilspørge, begiærede Citanten dette Thingsvidne sluttet og sig beskreven meddeelt.
Da ingen havde videre i Dag for Thinget at andrage, blev samme udsat til i Morgen.
Aarestrup
Lars Nielssen Bolstad John Olsen Strømme
Peder Andersen Rasdalen Ole Olsen Strømme
med paaholden Pen begge med paaholden Pen
Dagen næstefter den 4de Juli continuerede Sommerthinget for Watzværns Thinglaug i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.
Hvorda blev publiceret følgende Documenter:
1. Skiftebrev efter Lars Sjursen Langeland, sluttet 28de Martii 1815, hvorved Boets ejende ½ deel i en Fjeldstøel under Gaarden Træfald er udlagt til den Afdødes Moder og Sødskende for 100 rbd NW:
2. Afkald fra Johannes Johannessen Øxendal for hans Faderarv 9 rd 5 mrk 6 s, til Formynderen Niels Jacobsen Fosse, dateret 3 Julii 1815.
3. Skjøde fra Knud Knudsen Thoe til Sønnen Knud Knudsen paa 12 Mrk Smør i Gaarden Thoe, No 29, for 100 rbd S: W:, dateret 3 Julii 1815.
4. Skjøde fra Anders Johannessen Werpelstad m: fl: til Einer Knudsen paa 1 pd Smør i Gaarden Werpelstad, No 87, for {137 rbd} 258 rbd 2 mrk NW:, dateret 3 Julii 1815.
5. Obligation fra Mons Larssen Strømme paa Myndlingen Einer Knudsen Werpelstads Vegne til Myndlingen Erich Knudsen Werpelstad m: fl:, stor 77 rbd 4 mrk 10 2/3 s: S: W:, mod 1ste Prioritet i 1 pd Sr: i Werpelstad, No 87, dateret 3 Julii 1815.
6. Vilkaarsbrev fra Ditto paa Dittos Vegne til hans Stedfaderen!! Anders Johannessen og Hustrue paa aarligt Levekaar, dateret 3 Julii 1815.
7. Afkald fra Anders Johannessen Werpelstad m: fl: for afdøde Myndling Lars Knudsen Werpelstads {Vegne} Arvemidler 29 rd 2 mrk 7 s til Formynderen Helje Monssen Furrenæs, dat: 3 Julii 1815.
8. Do: fra Lars Johannessen Furrenæs for hans Hustrues Kari MagnesDatter Weaaes Faderarv 15 rd 1 mrk 1 s til Formynderen Rasmus Johannessen Furrenæs, dat: 3 Julii 1815.
9. Bøxelseddel fra Sognepræst Jersin til Anders Sjursen paa 2 pd 6 Mrk Smør Skatte- og Landskyld i Gaarden Evanger, No 47, dateret 25 Febr: 1815, med Revers.
10. Aflyst Obligation fra Knud Brynildsen Horvig til Knud Sjursen Dyrkolbotten, stor 100 rd dC:, dateret 4de Julii 1809, mod Pant i Horvig, No 16, efter paategnet Qvittering af 3 Julii 1815.
11. Obligation fra Johannes Sjursen Bergstad til Niels Bergesen Bøe for 200 rbd N: W:, mod Pant i Bergstad, No 23, dateret 3 Julii 1815.
12. Afkald fra Torchel Dagsen Mæland for hans Hustrues Aagothe JohannesDatter Øfstedalens Arvemidler 63 rd 1 mrk 7 s, til Formynderen Iver Johannessen Øfstedal, dat: 3 Julii 1815.
13. Aflyst Obligation fra Lars Nielssen Bolstad til Ole Larssen Evanger, stor 399 rd dC:, dat: 2 Julii 1810 og omskrevet til 179 rbd 3 mrk 7 s S: W:, mod Pant i Bolstad, No 72, qvitt: 3 Julii 1815.
14. Aflyst Obligation fra Lars Larssen Fosse til Claus Larssen Bøe, stor 116 rbd 4 mrk S: W:, mod Pant i Fosse, No 85, dateret 2 Julii 1802 og qvitteriet 3 Julii 1815.
15. Obligation fra Lars Larssen Fosse til Johannes Johannessen indre Ejde for 213 rbd 2 mrk S: W:, mod 1ste Prioritet i 18 Mrk Smør i Fosse, No 85, dateret 3 Julii 1815.
16. Skjøde fra Johannes Johannessen Stamnæs til Sønnen Johannes Johannessen paa 22 ½ Mrk Sr: med Bøxel og Overbøxel til 18 Mrk Sr: i Gaarden Stamnæs, No 1, for {20} 375 rd NW:, dateret 3 Julii 1815, og Vilkaar til Værdie 25 rbd N: W: aarlig.
17. Vilkaarsbrev fra Johannes Johannessen Stamnæs til Forældrene Johannes Johannessen og Ingebor AndersDatter paa aarligt Levekaar, dateret 3 Julii 1815.
18. Obligation fra Ditto til Faderen Johannes Johannessen for 155 rbd 3 mrk 5 1/3 s: S: W:, mod Pant i Gaarden Stamnæs, No 1, dateret 3 Julii 1815.
1815: 439!! (440) (Protokollfører begyndte oppigjen på forrige sidetall)
19. Bøxelseddel fra Johannes Johannessen Stamnæs til Broderen Mons Johannessen paa 11 ¼ Mrk Smør med Bøxel og Overbøxel til 9 Mrk Sr: i Stamnæs, No 1, dateret 3 Julii 1815, Skatteskyld 1 pd Smør.
20. Skjøde fra Helga JohannesDatter Strømme m: fl: til Myndlingen Knud Matthiassen paa 1 pd 12 Mrk Smør i Strømme, No 4, for 335 rbd 1 mrk N: W:, dateret 4 Julii 1815 – Vilkaar til Værdie 25 rbd N: W: aarl:
21. Obligation fra Haldor Monssen Øye paa Myndlingen Knud Matthiassen Strømmes Vegne til Myndlingerne Matthias Matthiassen og Anna MatthiasDatter Strømme, stor 61 rdb 5 mrk 3 s: S: W:, mod Pant i Strømme, No 4, dateret 4 Julii 1815.
22. Bøxelseddel fra Do: til Torbjørn Monssen paa 1 pd 12 Mrk Smør Landskyld og Skatteskyld 1 pd 15 Mrk Smør i Strømme, No 4, dat: 4 Julii 1815, med Revers.
23. Vilkaarsbrev fra Do: til Myndlingens Stedfader Torbjørn Monssen og Hustrue Ingebor JohnsDatter paa aarligt Levekaar, dateret 4 Julii 1815.
24. Et Forlig, indgaaet paa Maanedstinget i Bernestangen den 28 Novbr: 1814(?) imellem Anders Larssen Aarhuus og Gullich Sjursen Brekhuus angaaende Brugen af 18 Mrk Smørs Leje i Gaarden Aarhuus m: v:
25. Obligation fra Lars Nielssen Bolstad den ældre til Anders Larssen yttre Ejde for 213 Rbd 2 mrk S: W:, mod 1ste Prioritet i Gaarden Bolstad, No 72, dateret 4 Julii 1815.
Den constituerede Foged Hr: Lieutenant Christie derefter fremlagde Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter for dette Thinglaug er betalt 61 rbd 80 s: N: W: Denne Liste blev inden Retten læst og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befunden.
Da ingen havde videre ved dette Sommerthing for Watzværn at andrage blev samme hævet.
Aarestrup
Lars Nilssen Bolstad John Olsen Strømme
Peder Andersen Rasdalen Ole Olsen Strømme
med paaholden Pen begge med paaholden Pen.
Aar 1815 den 12te Julii blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen, for, efter Procurator Klagenbergs Begiæring, som Actor i en mod Tyvs arrestanterne Peder Jacobsen og Willum Werner ved Bergens Byething verserende Justitssag, at optage et Thingsvidne, hvorved Giæstgiver Bertel Olaj Willumsens nøyere Forklaring om og Tilhjemling af endeel ham ved bemeldte Arrestanter frastiaalne Koster kunde indhentes. Retten blev bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd, Anders Askildsen Bredsten og Anders Olsen Ekaas.
Procurator Klagenberg mødte og fandt det nødvendigt at bemærke, at dette Thingsvidne allerede var berammet til at optages den 8de d: M:, men at intet kunde foretages da den indstevnte Giæstgiver Willumsen ikke mødte, hvilket var foranlediget af, at denne Rettes udtagne Stevning af 6. d: M: først, efter Lehnsmand Peder Knudsen Tøsøens her for Retten aflagte Forklaring, formedelst stormende Veir indløb ham, som vedkommende Stevnevidne, den 9de næstefter. Dernæst fremlagde Procurator Klagenberg denne Rets til i Dag udtagne Stevning i forkyndt Stand, som her indtages saalydende # Saa fremlagde han og \et/ Politiekammerforhør, begyndt den 5te April og sluttet den 6te næstefter, hvoraf han begiærede den deri pag: 3 \og 4/ anførte Fortegnelse over de fra Willumsen bort stiaalne Koster forelæst Vidnet og Kosterne af ham tilhjemlet. Endvidere begiærede han Vidnet forespurgt om der laae Folk om bord i Vidnets Fartøy, da dette Tyverie blev begaaet.
1815: 439b
Derpaa fremstod Giæstgiver {Wi} Bertel Olaj Willumsen, for hvem blev oplæst de i Politiekammerforhøret {opregne} pag: 3 og 4 opregnede stiaalne Koster, hvoraf Vidnet erklærede, at den Kalmukkes Kavaj, de 2de Olmerdugs Puder med Lærreds Overtræk, den blaae og hvide Overseng med Duun, det Liinlærreds Lagen, det{t} stribede Dække, og Stykket af det uldne Dække, hvilke samtlige Koster han havde faaet tilbage, vare ham tilhørende samt mod hans Vidende og Villie ham frakomne. Til det af Proc: Klagenberg til Vidnet fremsatte Spørgsmaal svarede Vidnet, at der, {saavel} den Aften Tyveriet blev begaaet, saavel for som efter {at} men ikke medens Tyveriet skede vare Folk om bord i Fartøyet. Hvilket \alt/ af Vidnet med Lovens Eed blev bekræftet. Da Actor ikke havde videre at tilspørge Vidnet, blev dette demitteret.
Hvorpaa Actor udbad sig dette {Forhør} Thingsvidne sluttet og sig beskrevet meddeelt.
Anders Askilds: Bredsten Aarestrup Anders Olsen Ekaas
med paaholden Pen med paaholden Pen.
Aar 1815 den 13de Julii blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, tilligemed de 4re eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd: Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen.
Hvorda i Sagen Fogden som Actor contra Hans Larsen!! (Lars Hansen) og John Andersen blev afsagt saadan
Kiendelse
Da det 9de Vidne Anna Amundsdatter ikke kan siges at have taget Deel i eller, paa en hende tilregnelig Maade, været Aarsag til den af hendes Mand Hans Larsen!! (Lars Hansen) og Arrestanten John Andersen forøvede Misgiærning; og da hendes Forklaring for en stor Deel er ganske overeensstemmende med et af de afhørte og aldeles umistænkte Vidners; saa fandt Dommeren sig ikke beføyet til, {med} tvertimod 1 – 13 – 17, at nægte hende med Eed at stadfæste den Deel af hendes den 10de April d: A: afgivne Forklaring, som er ganske overeensstemmende med det den 13de næstefter førte 10de Vidnes.
Bemeldte 9de Vidne fremstod der paa for Retten, og efterat ovennævnte hendes Forklaring var bleven hende forelæst, bekræftede hun samme med Lovens Eed og blev demitteret.
Der efter blev af Dommeren med de tiltagne ovenanførte 4re Meddomsmænd afsagt og af Dommeren oplæst følgende:
Dom.
Under nærværende Sag tiltales, følge Amtets Ordre af 21de Marti 1815. de 2 Arbeidere i Aarstads Papiirmølle, Lars Hanssen og Arrestanten John Andersen som begge er over Lavalder, for \paa/ en voldsom og mordisk Maade at have overfaldet deres Foresatte, Medsteren paa Aarstads Papiirmølle John Smith. Det er saavel med de Tiltaltes egen Tilstaaelse, som de afhørte Vidners Forklaringer og Sagens øvrige Omstændigheder, beviist, at Lars Hanssens Kone Anna Aamunds datter, Tirsdagen den 7de Marti d: A: om Formiddagen
1815: 440
Kl: 11, da hun var gaaet hen i Kykkenet!! (Kiøkkenet) for at lave Mad, kom i Ordstrid med Klageren John Smith, og at hun kort derefter beklagede sig for sin Mand over Smiths Adfærd imod hende. Lars Hanssen gik derpaa uden Smiths Tilladelse, til Byen, og besværede sig for Fabrikkens Eiere, Hofagent Janssen og Søn, over Smiths Opførsel mod hans Kone Anne Aamundsdatter. Da Lars Hanssen var kommet {til} \tilbage fra/ Byen gik han op paa det andet Loft i Papiirmøllen, hvor han begyndte at!! (et) klamers med Smith, som tilsidst spurgte ham om han var fuld. Derpaa gik Lars Hanssen ned til John Andersen, og bad denne om at følge sig ind i Arbeidsværelset, hvor{paa} han ogsaa vilde faae de øvrige Arbeidere overtalte til at gaae med sig op paa Loftet til Smith. John Andersen fulgte med Lars Hanssen ind i Arbeidsværelset, hvor denne bad de dernærværende Arbeidere om at følge sig op paa Loftet, men ingen fulgte uden John Andersen, som var omtrent {i} et halvt Minut bag efter Lars Hanssen. Oppe \paa/ Loftet hvor Smith var indrætede Lars Hanssen sig atter paa denne og slog Benene under ham, saa at han faldt baglænds paa Gulvet. Da Smith igien havde reist sig, løb han henimod John Anderssen og bad denne om Hielp, men i stedet for at hielpe Smith, greb John Anderssen ham i Brystet, eller – som af Halstørklædets Omdreining og Sammensnøring maa formodes, samt af John Anderssens alternative Tilstaaelse kan antages – i Halstørklædet og slæbede ham i Forening med Lars Hanssen, ned ad Trapperne til Arbeidsværelset, hvor Smith faldt næsegrus til Jorden, og i denne Stilling blev grebet i Haaret og slaget af John Andersen, medens Lars Hanssen sparkede ham bagen til. Nu kom Smiths Kone, Mad:me Elen Smith, der havde hørt Larmen, ind i Møllen, og bad de Tiltalte om at slippe hendes Mand, hvilket de ogsaa strax giorde. Det er fremdeles Oplyst at de øvrige Arbeidere medens Smith blev mishandlet forholdt sig gandske passive, og at Smith blødde stærkt i Ansigtet, da han blev reist op fra Gulvet, samt var blaa i Ansigtet, og maatte gaae til Sengs.
Denne Misgierning kan ikke ansees som et Attentat paa den Forbrydelse, hvorom Ford: (Forord:) 16 Octbr: 1697. tater!! (taler), da det ei {alene} \allene/ ikke er beviist, at det var de Tiltaltes Hensigt at dræbe Smith, men denne Hensigt, end og giøres usandsynlig derved, at de Tiltalte bragte Smith ned i Arbeidsværelset, hvor de fleste af Arbeiderne vare forsamlede. Men ligesom Misgierningen ikke kan henføres til det nys anførte gænus saaledes, kan der heller ikke henregnes til de Slags Forbrydelser, hvorom 6 – 7 – 8 taler. Det {Overslag} Overlæg hvormed Misgiærningen uden nogen tilregnelig Anledning fra den Fornærmedes Side, er begaaet, det Forhold, hvad de Fornærme\n/de stode til den Fornærmede, og den utilladelige skiøndt unødne Sammenrettelse, som Lars Hanssens Tilskyndelser John Anderssens
1815: 440b
Beredvillighed og de øvrige Arbeideres Ligegyldighed som kiendeligen røber ere uomstødelige Grunde herimod.
Vor {ovenmeldte} \i….i..lle/(?) Lovgivning viser, at Overlæg forfører enhver Forbrydeles Strafværdighed, og at {de} Underordnedes Forseelser mod deres Foresatte straffes haardere end de der begaaes mod andre, og slige i Strafbarhed i Forhold til Mengden af de Underordnede, der tage Deel {om} \i/ samme, og Vigtigheden af det Selskab, hvoraf disse ere Lemmer. Vel har de Tiltalte foregivet, at de anholdt Smith for at sikre sig mod et Anfald af denne, men paa et saadant Foregivende kan der, efter Sagens Omstændigheder, ikke reflecteres; ligesom der heller ikke kan ansees paa Tiltalte Lars Hanssens andet Foregivende, at \han/ nemlig ikke, erkiendte Smith som sin foresatte Medster, da dette giemdrives!! (giendrives?) saavel ved de øvrige Arbeideres som Fabrik{…nes}\eiernes/ Vidnesbyrd.
Lovgivningen om Underordnedes Forseelser mod Overordnede maa altsaa blive at anvende paa den Misgierning, for hvilken Hans Larssen!! (Lars Hansen) og John Anderssen under denne Sag tiltales. Og bliver i dette Tilfælde {Lov}\Berg/anordningen af 7de Septb: 1812. især af Vigtighed. Denne Anordnings 107 §. bestemmer: at naar nogen af Verks arbeiderne skulde fordriste sig til at angribe Værkseierne eller Forvalterne under deres Forretninger, Værket vedkommende, bør han tilfindes at arbeide i Forbedringshuuset fra 6 Maaneder til 6 Aar efter Forbrydelsens Beskaffenhed. I Analogien af dette Lovbud blive de Tiltalte at straffe med Thugthuusarbeide, hvilket for begge, maae blive lige langvarigt, da Lars Hanssens Forbrydelse, skiøndt mindre end John Andersens, paa Grund af dennes aldeles umotiverte Anfald paa Smith, igien hæver sig til Lighed med John Anderssens, paa Grund af at Lars Hanssen, dog var den egentlige Ophavsmand til Forbrydelsen og havde allerede en Tiid førend John Anderssen pønset paa dens Uførelse. Og hvad i Særdeleshed det angaar at Lars Hanssens vita anteacta har været ulasteligt, hvorimod det \her/ ikke kan siges om John Anderssens, der tilforn 2de Gange har været dømt til offentlig Arbeide for Tyverie, da maa den største Strafskyld, som i saa Henseende følge Forudsætningerne i Rescr: af 20de Decbr: 1799 bør tillægges den sidste, ansees afsonet ved den langvarige Arrest han har udholdt. Men ligesom de Tiltaltes Misgiærning har havt en saa voldsom og sammenrottersk Caracteer, at maximum af den Straft!! (Straff), som den ommeldte Berganordnings § 107. dicterer, maatte blive at anvende, …(?) dersom denne Lovgivning ligefrem kunde op .li..res(?) paa det af dem forøvede delictum, saaledes er det af titmeldte Bergandordnings P (§) 109, 110, 112 og 114, klart, at den har villet tillægge sit Oligerte (Alligerte?), end saadan særdeles Betryggelse for Uordener, at dens Bud, ikke slet her kan udvides til Indretninger, der ere af mindre Vigtighed for Staten.
1815: 441
Straffetiden maa altsaa her fastsættes til et Tidsrum, der kan staa i Forhold til den mindre juridiske Hellighed, med hvilken Lovgiveren maa ansees at have villet betrygge den {….d…} \mindre/ Indretning, hvis Retighed ved den her omhandlede Forbrydelse blev forstyrret. Det ansees derfor passende, at hver af de Tiltalte tilfindes at arbeide eet Aar i Bergens Thugthuus; hvorved Straffen forderes utilladelige Stempling, der i Analogie af oftmeldte Anordnings § 106 og Forordningen af 9de Ap: 1794 Cap: 11 § 2 i og for sig selv alene vilde været strafbare, maa ansees {ubefordret} \absorberet/. Derhos blive de Tiltalte og pligtige at betale alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger.
Under Sagens Førelse er ingen Forsømmelse begaaet, thi vel er denne Sag paa Grund af den først udnevnte Actor, Procurator Brandts Begiæring udsat fra 13de April til 9de Juni, paa det der imidlertid ved Bythinget kunde erhverves et Thingsvidne over Hofagent Jansons og Consul Jansons Forklaringer, hvilket Thingsvidne dog siden blev befundet unødvendigt, da bemeldte Fabrikeiere efter den senere beskikkede Actor, Assessor og Procurator Lassens Anmodning, afgave skriftlige Vidnesbyrd her for Retten; men omendskiøndt dette sidste end og tilforn havde været iværksat, saa havde Sagen \dog/ aligevel lidt et lige langt Ophold, efterdi de af sidstnævnte Actor, den 9de Juni fremlagte, og i Sagen nødvendige Documenter, først indløb ham den 29 May. Dommeren fandt det derhos nødvendigt at anmærke, at det formedelst Justitsprotocollens idelige Brug til andre Sager, samt det under denne Sags Optagelse indtrufne Sommerthing for Watzværns Thinglaug, har været ham umueligt før at Afsige Dom i denne Sag.
Thi kiendes for Ret
Tiltalte Lars Hanssen og Arrestanten John Anderssen, bør hver at hensættes til Arbeide i Bergens Thugt og Maufactuurhuus i et Aar. Saa bør og John Anderssen betale, alle af hans Arrest Lovlig flydende Omkostninger samt begge in solidom erlægge i Sallarium til hver af Actorerne, Assessor Lassen og Procurator Brandt, otte Rigsbankdaler Sølvværdie, foruden til Førstnævnte Diætpenge for et Møde paa Aarstad tre Ringsbankdaler Navneværdie, og til Defensor Procurator Stadfeldt, tolv Rigsbankdaler Sølvværdie.
At efterkommes under Adfærd efter Loven.
De Angiældende, som i Retten var tilstede og hørte Dommen oplæse, erklærede at de vilde betænke sig om de vilde appellere denne Dom eller ikke.
Saavel John Andersen som Hans\sen/ \2/ Lars{en} \1/, hvilken sidste nu, da han var tildømt corporlig Straf, ikke længere kunde fritages for Arrest, bleve
1815: 441b
overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arresthuus.
Aarestrup
Lars Blix de Fine Jørgen Ellengsen
Anfin Olsen Jørgen Hanssen,
Aar 1815 den 21de Julii blev i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og i Overværelse af de tvende eedsvorne Laugrettesmænd Anders Askildsen Bredsteen og Anders Olsen Ekaas en Extraret sat og bestyret af mig Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver,
hvorda i Justitssagen Fogden som Actor contra Lars Henriksen Fadnæs m: fl: blev afsagt følgende {Kiendelse.}
Kiendelse
Førend Dom i denne Sag kan afsiges, anseer Retten det fornødent, at nærmere Oplysning tilveiebringes i Henseende til følgende Puncter:
1, Maae den Sølvsølie, som Niels Olsen Bergstadnæsset den 15de Septbr: f: A: har tilstaaet at have borttaget af Bordskuffen i sin Husbondes Huus af Vedkommende tilhiemles og vurderes.
2, Maae Lars Henriksen Fadnæs nøyere examineres om hvorledes han fik de den 30te Martii d: A: omforklarede 3 rd i Sølvpenge, som han leverede sin Moder Kari Knuds datter Fadnæs, tilbage fra Jørgen Gulliksen Fadnæs.
3, Maae det oplyses hvor de fra Henrik Olsen Fadnæs borttagne men ej tilbagekomne Sølvpenge ere afblevne.
4, Maae den Dom, som Henrik Olsen den 30te Martii d: A: har forklaret at den faldt imellem ham og Jørgen Gulliksen i Anledning af Sølvpengene, fremlægges. {og}
5, Maae det bevises at Jørgen Gulliksen er Soldat. og
6, Maae det oplyses, om ikke Lars Henriksens Forældre revsede ham naar de kom til Kundskab om hans forskiellige Tyverier.
Til den Ende reassumeres herved Sagen, som igien bliver at foretage paa Thingstedet Bernæstangen den 21de!! (31te) Julii, som den første for Retten beqvemme Tid, til hvilken de vedkommende Personer kan blive indkaldte; Og paalægges det herved Actor, til bemeldte Tid at foranstalte det i Overeensstemmelse med denne Kiendelse Fornødne.
Lars Blix de Fine!! Aarestrup Jørgen Hanssen!!
Aar 1815 den 25de Julii blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen,
hvor da i Sagen: Fogden som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen Mathiassen Grundt, blev af Dommeren i Foreening med de 4 eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Jørgen Hansen, Anders Askildsen Bredsteen og Anders Ekaas
1815: 441!! (442) (Protokollfører begyndte oppigjen på forrige sidetall)
affattet og af Dommeren oplæst følgende:
Dom
Under nærværende Sag tiltales i Følge Amtets Ordre af 16de Januarii d: A: Aamund Aamundsen Westhovde og Jørgen Mathiassen Grundt forsaa vidt de maatte kunne tilregnes nogen Skyld i et udenfor Sandvigen herved Bergen fundet Qvindemenneskes Død.
Det er ved de Tiltaltes egen Tilstaaelse, de afhørte Vidners Forklaringer og Corpus delicti beviist, at Aamund Aamundsen Weshoft!! og Jørgen Mathiassen Grundt, som begge vare forhyrede med et her paa Byens Rehd beliggende og af Skipper Gunder Olsen ført Skib, have den 7de Januarii d: A: paa adskillige Værtshuse drukket sig berusede i Brændeviin, og at den første samme Dag laante den sidste 3 rbd 2 mrk, som denne skulde betale \ham tilbage/ af sin tilkommende Hyre. Efter at dette var passeret om Dagen mødte de om Aftenen Kl: 7 et dem ubekjendt ugift Fruentimmer ved Navn Maren Marie, som paa Gaden gav sig i Selskab med dem, og som førte dem ind paa et Værtshuus hvor de atter drak Brændeviin. Her blev Grundt eenig med bemeldte Fruentimmer om, at hun skulde følge ham ombord i Skibet og tage en Lygte med sig. De gik derfor ud af Værtshuset sammen og Aamundsen fulgte med dem. Paa Gaden kom Aamundsen bort fra Grundt og Maren Marie, hvorfore disse allene fortsatte Touren til Skibet. Da de vare komne ombord, fortøyede Grundt Skibs baaden, som de havde brugt, tog Aarene op paa Skibet og gik til Køys med Pigen. Aamundsen, som erindrede sig at Grundt den Nat skulde have Vagt ombord i Skibet, gik ned paa Toldboden hvor han fik en Mand til at sætte sig ombord, hvilken Mand dog igjen strax forlod Skibet. Da Aamundsen var kommet ombord fordrede han med Trudsler om at bringe Grundt i Land til Rederen de til Grundt laante Penge tilbage, hvilket foranledigede et Slagsmaal, hvori Grundt {blev} saaledes blev mishandlet, at han blødde stærkt i Ansigtet. Derpaa kom først Grundt og Pigen og siden Aamundsen ned i Baaden, uden at det er oplyst hvorledes dette egentlig gik til; thi Aamundsen har forklaret at Grundt gik ned for at reyse i Land og Anklage ham, hvorimod Grundt har paastaaet at Aamundsen kastede dem begge ned. Da de vare komne ned i Baaden var denne kastet løs og uden Aarer. I en overhændig Storm og Bækmørke dreve de nu ud ad Byefjorden og kom endelig vaade, forfrøsne og udmattede, i Land ved Hellen omtrent en Halv Miil fra Byen. Her forlod Aamundsen de øvrige for at søge Huus, efter at han havde anmodet disse om at følge sig, og vandrede saa længe omkring iblandt Klipperne, indtil han den 8de Januarii om Morgenen Kl: 4 kom ind til Lars Hatlesen Hellen, hvor han bad denne og hans Søn om at følge sig ud for at oplede Grundt og Maren Marie. Lars Hatlesen og hans Søn vare strax villige hertil, men da de havde begivet sig paa Veyen, blev Aamundsen saa afmægtig, at han igjen maatte bringes tilbage til Huuset. Lars Hatlesen og hans Søn gik derfor ud allene, men kom igjen tilbage med uforrettet Sag. Imidlertiid var Aamundsen igjen kommen til saadanne Kræfter, at han med de nys nævnte 2de Personer atter gik ud for at lede. De gik nu hen til Naboe gaarden Egevigen, hvor de fandt Grundt, som nyelig var kommet did og som havde maattet forlade Fruentimmeret
1815: 441b
da hun ikke længere kunde følge ham. Fra Egevigen gik de nu samlede ud for at opsøge Fruentimmeret, som de fandt liggende død ved en Klippe. Ved Siden af hende laae den samme Lygte som hun havde bragt med sig fra Byen, samt nogle Tolvskillingssedler og en Lomme, hvori nogle Penge. Det er end videre ved Stadsphysicus Doctor Monrads Obductions Forretning oplyst, at bemeldte Dødfundne Fruentimmer ikke er bleven tilføyet nogen Overlast, hvoraf hendes Død kunde været en Følge, men at det synes høyst rimeligt at hun er død af Anstrængelse og Kulde.
For efter disse Sagens Omstændigheder at kunne bestemme hvorvidt nogen Straf skyld kan tillægges nogen af de under denne Sag tiltalte Personer, som begge ere over Lav Alder og ikke tilforn straffede for nogen Forbrydelser, er det nødvendigt at undersøge 1; Hvem der var Skyld i at Pigen gik ned i Baaden og om hun dertil var tvungen eller ej. 2; Hvem den Uforsigtighed kan tilregnes, at Baaden blev kastet løs uden at være forsynet med Aarer. 3; Om det kan tilregnes nogen af de Angjeldende som Brøde: at de efter at være komne paa Land, forlode Pigen for selv at søge Huus, og 4; Om de Angjældendes Drukkenskab kan undskylde deres mueligt Lovstridige Forhold.
Hvad den første Undersøgelse angaaer, da bliver det, hvad enten man antager den Enes eller Andens Forklaring som rigtig uden for all Tvivl, at Aamundsen ved at true og anfalde Grundt paa en utilladelig Maade var den egentlige Aarsag til at Pigen gik ned i Baaden; thi Aamundsen har selv tilstaaet at han vilde bringe Grundt i Land, og naar dette var hans Hensigt saa var det jo tillige underligt at Pigen ikke i en saa stormende Nat kunde været om bord allene. Imidlertiid er det dog paa den Anden Side ikke beviist, at Aamundsen paa nogen umiddelbar eller voldsom Maade tvang Pigen til at gaae ned i Baaden. Hvad det andet Spørgsmaal er angaaende da naar denne Uforsigtighed ogsaa tilregnes Aamundsen, thi vel kan man sige at Grundt, som den der havde taget Aarerne ud af Baaden, ogsaa var den som det nærmest paalaae at sørge for, at de igjen kom ind i Baaden, naar denne skulde bruges, men Grundt har paastaaet at han blev kastet ned i Baaden og det er følgelig ikke beviist, at det var hans Hensigt at roe bort fra Skibet. Den hele Skyld maae altsaa falde tilbage paa den som kastede Baaden løs, og at dette maae have været Aamundsen er fuldkommen indlysende; thi deels har han tilstaaet at han vilde bringe Grundt i Land og deels er det ikke allene almindeligt men i en saa overhændig Storm endog nødvendigt, at den der gaaer sidst ned i en Baad hvormed man vil lægge bort fra et Skib, ogsaa maae være den som kaster Baaden løs. Betreffende den tredie Undersøgelse, da kan ingen Brøde i denne Henseende tillægges nogen af de Angiældende, da det er beviist, at de gjorde alt hvad der stod i deres Magt for at redde Pigen Maren Marie. Og hvad endelig det fjerde Spørgsmaal angaaer, da er det saa langt fra at Drukkenskab efter vor Lovgivning undskylder Forbrydelser af det her omhandlede Slags, at en saadan Tilstand end og meget minner forøger deres Strafbarhed, hvilket sidste i Overeensstemmelse med
1815: 442
Skibs Artiklerne af 9de April 1794 7de Afd: § 7, især maae Gravere Grundt, der som Vagthavende ombord paa Skibet, og som den der havde taget et værgeløst Fruentimmer ombord til sig, var forbunden til en særdeles Agtpaagivenhed.
Aamundsen bliver derfor, som den der ved sine unødvendige og uagtsomme Handlinger har været Skyld i Pigen Maren Maries Død, at ansee efter 6 – 11 – 4 med en Mulct af 40 Lod Sølv til den Dødes Arvinger og 20 Lod Sølv til Statskassen, hvorimod Grundt i Betragtning af hans forhen viiste særdeles gode Vandel og paa Grund af han har været Arresteret fra 8de Januarii til 18de April bliver at friefinde for Actors videre Tiltale. Derhos bliver de Tiltalte pligtige at betale alle af Actionen og deres Arrest Lovlig flydende Omkostninger hvoriblandt et passende Sallarium til Actor og Defensor.
Under Sagens Førelse er ingen Forsømmelse begaaet, men Dommeren fandt det nødvendigt at Anmærke, at 2de Andre vidtløftige Justitssagers Paakjendelse og Andre i Jurisdictionen forfaldne Forretninger har gjort ham det umueligt for at afsige Dom i denne Sag.
Thi Kjendes for Ret.
Tiltalte Aamund Aamundsen Westhovde bør at bøde til den døde Pige Maren Maries Arvinger 40 er Fyrgetyve Lod Sølv og til Statskassen 20 er Tyve Lod Sølv, som tilsammen erlægges med 30 er tredive Rigsbank daler Sølv værdie, hvorimod Tiltalte Jørgen Mathiesen Grundt bør for Actors videre Tiltale i denne Sag frie at være. Begge de Tiltalte betale hver for sig de af deres Arrest flydende Omkostninger, samt in solidum Actionens Omkostninger, hvoriblandt i Sallarium til \den formedelst Foged Bøghs Afreise under 25de Maji beskikkede/ Actor Procurator Klagenberg 16 er sexten Rigsbankdaler og til Defensor Procurator Christensen 12 er tolv Ringsbankdaler Sølv Værdie.
At efterkommes under Afdærd efter Loven.
Begge de Angiældende vare i Retten tilstede, hørte denne Dom oplæse og erklærede sig tilfreds {med} dermed.
Aarestrup
Lars Blix de Fine Jørgen Hanssen
Anders Akselsen Bresten Anders Olssen Økaas
Aar 1815 den 31te Julii blev en Extraret sat paa Thingstedet Bernæstangen og Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de tvende eedsvorne Laugrettesmænd Johannes Olsen yttre Bernæs og Ole Johannessen yttre Bernæs, hvor da blev foretaget
Gammel Justits sag,
Fogden som Actor contra Lars Henriksen Fadnæs m: fl:
Den forrettende Lehnsmand for Arne Skibrede Ole Johannesen Hougsvigen {fremstod} og Lehnsmand Berge Brynildsen Horveys Fader, Brynild Olsen Horvey mødte og fremstillede de Tiltalte for Retten.
Procurator Heiberg som Actor {mødte} lod fremlægge den under 21de d: M: afsagte Reassumtions Kiendelse, samt 2de under 22de dennes udstædte Continuations Stevninger, Lovlig forkyndte, hvilke Stevninger her indtages saaledes lydende #. Derefter begiærede han samtlige Ind-
1815: 442b
stevnte paaraabte og den i Retten tilstedeværende Sølvsølie af Laugrettet taxeret og Eierens Tilhjemlingseed modtaget.
Niels Olsen Bergstadnæsset erkiendte at den nu i Retten fremlagte Sølie, hvilken Laugrettet taxerede for 3 rbd 2 mrk, var den samme som han tog bort af Bordskuffen i Henrik Olsen Fadnæs’s Huus; ligesom og Knud Gulliksen Fadnæs erklærede at bemeldte Sølie var hans Eiendom, og ham mod hans Villie og Vidende frakommen; hvilket han bekræftede med Lovens Eed og blev demitteret. Henrik Olsen Fadnæs, der var i Besiddelse af Sølvsølien, da den blev stiaalen, bekræftede ogsaa med Lovens Eed, at den mod hans Villie og Vidende blev borttaget af {Niels Olsen Bergstadnæsset.} hans Bordskuffe.
Derpaa begiærede Actor den Tiltalte Lars Henriksen Fadnæs tilspurgt hvor han havde faaet de 3 rdr Sølvpenge fra, som han har forklaret at have tilbageleveret sin Stedmoder. Lars Henriksen Fadnæs forklarede derpaa, at han, da hans Moder savnede de af ham borttagne Sølvpenge, gik han hen til Jørgen Gullichsen Fadnæs, af hvem han fik 3 rd i Sølvpenge som han leverede sin Stedmoder, men da hun sagde, at hun havde mistet flere Sølvpenge, gik han atter hen til bemeldte Jørgen Gullichsen Fadnæs, som nu fulgte ham tilbage til hans Stedmoder, og, som forhen omforklaret, leverede hende 1 rd 2 mrk i Sølvpenge. Jørgen Gulliksen Fadnæs benægtede denne Lars Henriksens Forklaring, og paastod at hans forhen afgivne Forklaring var den ene rigtige; hvorhos han i Retten foreviste en den 17de Decbr: 1810 under Nordhordlehns Jurisdiction falden Dom, hvorefter Henrik Olsen Fadnæs Beskyldninger i et ved samme Jurisdiction den 3de August paadømt Søgsmaal, angaaende at Jørgen Gulliksen skulde have fralokket Henrik Olsens lille Søn endeel Sølvpenge, ere blevne mortificerede, og Henrik Olsen desuden tilfundet at bøde een Rigsdaler samt erstatte Processens Omkostninger. Begge disse Domme, saavel den af 17de Decbr: som den af 3de August 1810, efter hvilken sidste Jørgen Gulliksen er friefunden for Henrik Olsens Tiltale i Anledning af titnævnte Sølvpenge, bliver at vedhefte Acten i denne Sag. Actor begiærede derpaa {Lars} Tiltalte Lars Henriksen tilspurgt om han ikke kunde opgive hvor de ej tilbagekomne Sølvpenge ere afblevne; hvortil Lars Henriksen svarede, at han saa meget mindre kunde vide dette som han slet ikke vidste hvor mange Sølvpenge det var han borttog.
Paa Actors Anmodning bleve nu den bestiaalne Henrik Olsen Fadnæs, og dennes Kone tilspurgte, om hvor mange Penge de har mistet som ej ere tilbagekomne; samt om de frafaldt Erstatning herfor og om de revsede deres Søn naar de kom til Kundskab om hans forskiel-
1815: 443
lige Tyverier: til hvilke Spørgsmaale Henrik Olsen Fadnæs og dennes Kone i Kraft af deres forhen aflagte Eed svarede: at de endnu med Vished savnede en Sølvspecie, for hvilken de frafaldt Erstatning, og at de revsede deres Søn naar de fik at vide at han havde stiaalet; Tiltalte Lars Henriksen tilstod ogsaa at han af sine Forældre fik Hug naar hans Tyverier bleve opdagede.
Derpaa bad Actor anmærket, at han endnu ikke havde kunnet fremskaffe nogen Attest for at Jørgen Gulliksen er Soldat, hvorimod han begiærede Henrik Olsen Fadnæs’s og Knud Gulliksen Fadnæs’s Vidnesbyrd i denne Henseende modtaget; begge disse bevidnede derpaa, at de allerede i nogle Aar have kiendt Jørgen Gulliksen Fadnæs som Soldat ved det Wossiske Compagnie.
Actor i Henhold til sin forhen udførte Procedure og Paastand indlod nu atter Sagen Dom.
Eragtet
Denne Sag optages atter til Doms.
Derefter blev i denne Sag strax af Dommeren afsagt følgende:
Dom.
Følge Amtets Ordre af 23de Julii 1814 og Extensionsordres af 27de Septbr: s: A: samt 6te Maji 1815 tiltales under denne Sag Lars Henriksen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset for endeel af dem begaaede Tyverier, samt Aad Olsen Fadnæs forsaavidt det under Sagen maatte oplyses, at han haver giort sig skyldig til nogen Straf.
Ved egen Tilstaaelse, de afhørte Vidners Forklaringer og Sagens øvrige Omstændigheder er det beviist, at Tiltalte Lars Henriksen Fadnæs, der nu er 17 Aar gammel men uconfirmeret, har, da han kun var 12 eller 13 Aar gammel, frataget sin Fader, Henrik Olsen Fadnæs, omtrent 5 eller 6 rd D: C: i Sølvpenge, hvoraf han selv har bragt 3 rd, og Soldat Jørgen Gulliksen Fadnæs, til hvem han havde leveret nogle af Pengene, 1 rd 2 mrk tilbage til Henrik Olsens Kone, Kari Jacobsdatter. Senere og efterat han var kommet til Lavalder, har bemeldte Lars Henriksen, deels af sin Faders Ager og deels af dennes Laave, borttaget først 2 Asker eller 1/5 Tønde Korn, der næst til forskiellige Tider 4 Asker Korn og 4 Asker Potatos, og endelig endvidere 2 Asker Potatos, for hvilke Potatos og Kornvarer, som ere taxerede til 22 rbd N: V:, {al Erstatning er frafaldet} saavelsom for de ej tilbage komne Sølvpenge, al Erstatning er frafaldet. Videre har han i sin Faders Huus stiaalet af Knud Jacobsen Treefalds Tegnebog 5 Rbdr og 5 mrk, hvoraf de 5 Rbdr Dagen efter Tyveriet bleve tilbageleveret den Bestiaalne, som han renunceret paa Erstatning for de resterende 5 mrk. Og endelig har han, ved at skaffe sig Nøglen til sin Faders Nøst, borttaget en Skieppe af noget der indsat og Johannes Gullichsen Brekhuus tilhørende Korn, som er vurderet for 4 rbd 3 mrk og igien tilbagelevert Eiermanden.
Tiltalte Niels Olsen Bergstadnæsset har tilstaaet at have taget en Knud Gulliksen Fadnæs tilhørende og af Henrik Olsens Datter paa Marken funden Sølvsølie bort af en Bordskuffe i Henrik Olsen Fadnæs’s Huus, hvor han tiente; men da der omtrent 14 Dage efter Borttagelsen blev spurgt efter denne Sølvsølie, og han i Førstningen havde nægtet at have taget den, men dette Tyverie blev ham paaduttet af Henrik Olsen, lagde han den igien paa samme Sted hvor han tog den. Bemeldte Sølie er vurderet for 3 rbd 2 mrk og igien tilbageleveret sin Eiermand. Ligeledes er det oplyst
1815: 443b
at bemeldte Niels Olsen var nærværende og saae paa at Lars Henriksen tog de 2de første Asker Korn fra sin Fader, samt at han efter Lars Henriksens Anmodning lovede denne at tie stille med dette hans Tyverie. Fremedeles har Niels Olsen ogsaa for 1 rbd 4 mrk kiøbt 2 Asker Potatos af Lars Henriksen, og uagtet han 4 Uger efter Kiøbet fik at vide at disse Potatos vare Tyvekoster, opdaget han dog intet derom.
Den tredie Tiltalte Aad Olsen Fadnæs er vel beskyldt for at have forlokket Lars Henriksen til endeel af de af ham forøvede Tyverier, og at have modtaget den største Deel af Tyvekosterne, men for disse Beskyldninger er ikke frembragt noget lovligt Beviis; hvorimod det er tilstrækkeligen oplyst, at bemeldte Aad Olsen har laant Lars Henriksen 5 rbd og derfor betinget sig Korn, uden at han dog vidste hvorfra Lars Henriksen skulle faae Kornet; samt at han til Lars Henriksen har solgt et Gevæhr for 2 rbd 4 mrk, og ellers med ham havt en meget mistænkelig Omgang.
Efter disse Sagens Omstændigheder bliver det at fastsætte hvad Straf der kan blive at anvende paa enhver af de Tiltalte, som alle ere over Lavalder og ikke tilforn straffet for nogen Forbrydelse.
Lars Henriksen Fadnæs maae efter de oplyste Omstændigheder blive at ansee efter Forordningen af 20de Febr: 1789 § 1. Men uagtet de forskiellige og til forskiellige Tider forøvede Tyverier ere Momenter, der maae komme i betydelig Betragtning til Straffens Skiærpelse; saa frembyder dog hans unge Alder, hans mindre omhyggelige Opdragelse, det Stiaalnes ikke store Værdie med Hensyn til de Bestiaalne, og den Omstændighed, at han altid stial enten fra eller hos sine Forældre, som, ligetil han blev paagrebet af Johannes Gulliksen Brekhuus, bestandig lode hans Forbrydelser gaae upaatalte hen, vigtige Grunde til Straffens Formildelse. Det ansees derfor passende, at han tilfindes at arbeide fire Maaneder i Bergens Tugt og Manufacturhuus.
Hvad den anden Tiltalte, Niels Olsen Bergstadnæsset angaaer, da bliver han, som den der har stiaalet en Sølvsølie {fra} \i/ sin Huusbondes \Huus/ og været Medvider i det første af Lars Henriksen fra samme Huusbonde begaaede Tyverie, samt siden, uagtet den Mistanke han, paa Grund af det han vidste om Lars Henriksen, maatte have til denne, har afkiøbt ham 2 Asker Potatos, ligeledes at straffe efter Forordningen af 20de Febr: 1789 § 1 og 7 med Tugthuusarbeide, som paa Grund af det Stiaalnes Ubetydelighed og den Tiltaltes forhen viste gode Opførsel bestemmes til tvende Maaneder.
Og hvad endelig den tredie Tiltalte {angaaer} Aad Olsen Fadnæs betræffer, da bliver han for hans ulovlige Handel med Lars Henriksen, som kun var en ung Dreng, der intet eiede, og som desuden var bekjendt for sin Tyvagtighed, at ansee med en passende Mulct i Analogie af Forordningen af 13de April 1754.
Da al Erstatning er frafaldet for de ej tilbagekomne Koster, saa bliver intet i denne Henseende af de førstnævnte tvende Tiltalte at udrede, hvor imod samtlige tvende Tiltalte blive pligtige at betale Actionens Omkostninger, samt et billigt Sallarium til deres Defensorer.
Betreffende Soldat Jørgen Gullichsen Fadnæs, som modtog og derefter til-
1815: 444
bageleverede endeel af de Sølvpenge, som Lars Henriksen havde frataget sin Fader, da er han for denne sin Handlemaade allerede een Gang ved privat Søgsmaal tiltalt og ved \usvækket/ Dom af 3de August 1810 frifunden; ligesom han og ved en anden \ligeledes usvækket/ Dom af 17de Decbr: s: A: er bleven tildømt Mortification paa de mod ham af Henrik Olsen Fadnæs i det første Søgsmaal fremførte Beskyldninger; hvorfore Justitiens Tiltale mod ham ved hans competente Forum ikke, efter Actors Indstilling, kan blive at forbeholde.
Under Sagens Førelse er ingen Forsømmelse begaaet; men Dommeren fandt det nødvendigt at anmærke, at Aarsagen til at Reassumtions Kiendelsen først blev afsagt den 21de Julii, efterat Sagen allerede den 23de Juni næstforhen var optaget til Paakiendelse, har været denne Sags Vidtløftighed og andre i Jurisdictionen forefaldne presserende Forretninger.
Thi Kiendes for Ret
Tiltalte Lars Henriksen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset bør at hensættes til Arbeide i Bergens Tugt{hus} og Manufacturhuus, den første i 4 er fire og den sidste i 2 er toe Maaneder; og den tredie Tiltalte Aad Olsen Fadnæs bør at bøde til Evanger Sogns FattigKasse 5 er fem Rigsbankdaler Sølvværdie. Saa bør og de tvende førstnævnte Tiltalte hver for sig at betale de af deres Varetægt flydende Omkostninger, samt alle Tre in solidum Actionens Omkostninger, hvoriblandt i Sallarium til Defensor, nu afdøde Procurator Hjorth Stuvitz’s Enke, 5 er Fem Rigsbankdaler Sølvværdie, samt til hver af de øvrige Defensorer; Procuratorerne Christensen, Brandt, Stadfeldt og Lassen, ligesaa 5 er fem Rigsbankdaler Sølvværdie.
At efterkommes under Afdærd efter Loven.
De Tiltalte Lars Henriksen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset som begge, tilligemed den førstes Fader, Henrik Olsen Fadnæs, vare i Retten tilstede og hørte denne Dom oplæse, erklærede at de vilde betænke sig om de vilde appellere denne Dom eller ej.
Johannes Olsen yttre Bernæs Aarestrup Ole Johannesen yttre Bernæs
Maaneds Ting i Bergen
Aar 1815 den 2de August blev Maanedstinget sat i den constituerede Sorenskriver Lieutenant Aarestrups Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af ham i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd, Lars Blix de Fine, Jørgen Hansen, Anders Axelsen Bredsten og Anders Olsen Ekaas,
hvor da bleve publiceret de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger som ved Sommertingene, samt end videre
No 53. Provisorisk Anordning ang: Norges og Sveriges indbyrdes Handel
-- 54. Anordning hvorved Overcriminalretten ophæves
-- 55. Anordning ang: at endogsaa de der endvige fra det ene til det andet Rige af andre Aarsager end Forbrydelser skal udleveres.
-- 56. Reglen for Oppebørsler af de i rede Guld og Sølv paabudne Afgifter.
Derefter blev foretaget
Nye Ting sag
Jacob Nielsen Maraas contra Ole Jacobsen Risøen
1815: 444b
Jacob Nielsen Maraas mødte og fremlagde Stevnevidnernes Attest hvorefter med mundtlig Varsel ere indstevnte Ole Jacobsen Risøen som Sagvolder, og Mikkel Madsen Spiøløen!! (Spiudøen), Thomas Jacobsen Skornæs, Thomas Jacobsen Onnes, Ole Knudsen Melbakken, Lasse Bendixen Holmaas og Erik Pedersen Qvalvaagen, som Vidner; den første til at høre Vidner og lide Dom i Anledning af et misligholdt Kiøb om endeel Vaarsild, og de sidste til at vidne i bemeldte Sag. Saa fremlagde han og Forligelses Commissionens Attest, hvorefter der i denne Sag forgiæves er prøvet mindelig Foreening. Begge disse Documenter indtages her saaledes lydende #.
Citanten paastod, at Indstevnte skulde erstatte ham 183 Rbdr N: V: for det Tab og Tidsspilde han dette Aars Foraar leed ved at sælge 17000 Vaarsild til Indstevnte som, efter at Kiøbet var sluttet, ikke vilde vedstaae Kiøbet, hvorfore Citanten maatte sælge bemeldte Sild til Andre med et Tab at!! (af) ovennævnte Erstatningssumma.
Indstevnte Ole Jacobsen Risøen benægtede Søgsmaalets Rigtighed, da han slet ingen Sild havde kiøbt af Citanten.
Citanten begiærede nu de indstevnte Vidner førte; hvorefter fremstod som
1ste Vidne 42 Aar gammel Mikkel Madsen {Spøtøen} \Spiutøen/, 42 Aar gammel, boende paa Gaarden Spiutøen, som efter at være betydet Eedens Vigtighed aflagde Eed og {fo} vandt, at han var nærværende paa Fedje, til den Tid da det omtvistede Kiøb der skulde været skeet, og at han der hørte at Citanten bad Indtevnte om at han maatte faae Tilladelse til at indskibe Sild paa Indstevntes Jægt paa de Conditioner, som denne ved sin Afreise fra Bergen havde indgaaet med Jægtens Eier, Kiøbmand Peter Staman i Bergen, men Vidnet hørte slet ikke at der mellem Citanten og Indstevnte blev sluttet noget Kiøb om Vaarsild. Citanten bad Vidnet tilspurgt, om han ikke 3 Dage efter den første Sammenkomst paa Fedje hørte at Indstevnte forbød Citanten at sælge af den Sild, som Indstevnte havde Kiøbt af Citanten; hvortil Vidnet svarede Nej. Da Vidnet ikke havde videre at tilspørge dette Vidne, blev hans Forklaring ham forelæst og erkiendt rigtig hvorefter han blev demitteret.
Derpaa fremstod som
2de Vidne Thomas Jacobsen Skornæs, 40 Aar gammel, boende paa Gaarden Skornæs, Broder til Indstevnte, som blev betydet Eedens Vigtighed og forklarede sig ganske overeensstemmende med 1ste Vidne. Demitteret.
3de Vidne Thomas Jacobsen Onnes, 36 Aar gammel, boende paa Gaarden Onnes, Sødskendebarn til Indstevnte, og Næstsødskendebarn til Citanten, som efter at være betydet Eedens Vigtighed, aflagde Eed og forklarede sig i alle Maader ligesom 1ste Vidne. Demitteret.
1815: 445
Videre fremstod, som
4de Vidne, Ole Knudsen Melbakken, 31 Aar gammel, tienende paa Gaarden {Mel} Melbakken, ubeslægtet med Sagens Parter, som ligeledes blev betydet Eedens Vigtighed, aflagde Eed og forklarede, at han ikke var nærværende paa Fedje, hvor det første Kiøb skulde været sluttet, men at han 3de Dagen der efter hørte Citanten spørge Indstevnte om Citanten kunde rejse hjem, hvortil Indstevnte svarede, at den Sild Indstevnte allerede havde ikke kunde blive nedsaltet, inden Citanten igien kom tilbage, samt at Indstevnte sagde at Citanten maatte holde ham 17000 Sild tilbage. Denne Forklaring, som blev Vidnet forelæst, erkiendte han for rigtig og blev demitteret; hvorpaa fremstod
5te Vidne, Lasse Bendixen Holmaas, 37 Aar gammel, boende paa Gaarden Holmaas, {som blev betydet Eedens Vigtighed} ubeslægtet med Sagens Parter, men ejende ¼ Part af de under denne Sag omhandlede 17000 Sild, som efterat være bleven betydet Eedens Vigtighed forklarede, at han var nærværende paa Fedje da det første Kiøb skeede, og at han der hørte {Indstevnte sige}, at saavel Thomas Jacobsen Skornæs, som Mikkel Madsen Spiutøen og Thomas Jacobsen Onnes samt Indstevnte, med hvilken sidste de 3de førstnævnte skulde have Deel i Indtægterne af deres Sildehandel, vare eenige i at Citanten skulde have Tilladelse til [at]? indskibe Sild paa Indstevntes Jægt paa de samme Conditioner, som Indstevnte havde indgaaet med fornævnte Jægtens Eier. Videre forklarede han at Antallet af de indskibende Sild skulde være 17000, og at Conditionerne vare, at de skulde have 2 rbd 2 mrk for hvert Hundrede Sild, samt at Indstevnte 3de Dagen efter {Kiøbet} ovennævnte Foreening forbød Citanten at sælge af de omforklarede 17000 Sild. Ligesaa forklarede Vidnet og at Indstevnte gav Citanten Ordre til at qverke!! 12000 af de 17000 Sild, hvilket Indstevnte tilligemed Vidnet ogsaa giorde, men medens de sad i denne Forretning, kom Thomas Jacobsen Onnes {og} og sagde, at nu tager Skipperen, /: Risøen :/ ikke een eeneste Sild mere, da hans Jægt nu var lad. Denne Forklaring blev Vidnet forelæst og af ham erkiendt rigtig. Demitteret.
6te Vidne, Erik Pedersen Qvalvaagen, 26 Aar gammel, tienende hos sin Fader paa Qvalvaagsnæsset, ubeslægtet med Sagens Parter, som blev betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede, at han ikke var nærværende {det} da den førte Handel om Silden skulde været skeet, men at han var {me} i Følge med Thomas Jacobsen Onnes, da denne skulde have opsagt Silden, til hvilken Tid han blev siddende i Baaden og altsaa ikke hørte hvad bemeldte Thomas Jacobsen sagde.
Efterat disse Vidner vare førte tilbød Indstevnte Ole Jacobsen Riisøen Citanten Jacob Nielsen Maraas Forlig paa det Vilkaar, at han vilde betale Citanten det Halve af denne Sags Omkostninger, imod for Eftertiden i denne Sag for Citantens Tiltale aldeles frie at være. Hvilket Vilkaar Citanten antog.
Og da begge Parter saaaledes her inden Retten vare forligte, {blev} \begiærede de/ denne Sag hævet.
Eragtet:
Da Parterne {Aarestru} saaledes her inden Retten ere blevne forligte, saa bliver denne Sag herved efter deres Forlangende hævet.
Samme Dag blev i Sagen Brynild Olsen Berge contra Chri-
1815: 445b
sen!! (Christen) Larsen Leivestad afsagt saadan: {Eragtni}
Eragtning
Ved mundtlig Stevning af 5te Maji d: A: sagsøger Bonden Brynild Olsen Berge den Indstevnte Christen Larsen Leivestad, fordi denne forholder ham Brugen af en under Gaarden Leivestad i Alenfit Skibrede liggende Skoveteig, hvortil Citanten troer sig berettiget paa Grund af en mellem ham og Helge Samsonsen Leivestad, der solgte bemeldte Gaard til dens nuværende Eier, Indstevnte Christen Larsen Leivestad, men forbeholdt sig den omtvistede Skoveteig, den 24de Maji 1814 oprettet og den 24 October d: A: tinglyst Contract, efter hvilken Citanten skulde have Brugen af Skoveteigen qvæstionis i 15 Aar, imod derfor aarlig at levere Helge Samsonsen Leivestad 10 gode og forsvarlige Læs Møg. Indstevnte Christen Larsen Leivestad paastaaer derimod Stevningen og Sagen afviist samt sig tillagt Kost og Tæring paa Grund af, at den ovennævnte Contract er indgaaet paa hans Bag og ham uafvidende, og at Helge Samsonsen Leivestad, som er den der har indgaaet Contracten med Citanten ej har været indkaldet til Forligelses Commissionen eller indstevnet for denne Ret.
Den af Citanten producerede Contract kan i al Fald kun bevise Citantens Ret til af Helge Samsonsen Leivestad at fordre den deri stipulerede Brug af titmeldte Skoveteig, men beviser ingenlunde at Indstevnte Christen Larsen Leivestad har været forpligtet til at afstaae bemeldte Brug, ligesom det og af en Paategning paa bemeldte Contract sees, at Indstevnte har protesteret mod dens Tinglysning, da han, følge det ham af Helge Samsonsen Leivestad meddelte Skiøde er uden nogen Skoveteigs Undtagelse er bleven Eier af den hele Gaard Leivestad. Da nu titnævnte Helge Samsonsen Leivestad er en af Hovedpersonerne i den hele om Skoveteigen foregaaende Transaction, og han ikke af Citanten har været indkaldet til Forligelses Commissionen saa maae denne Sag, som urigtig anlagt, blive at afvise, hvorhos, Citanten bliver pligtig at betale Indstevnte billig Kost og Tæring.
Thi Kiendes for Ret:
Denne Sag afvises; og Citanten Brynild Olsen Berge betaler i Kost og Tæring til {Cit} Indstevnte Christen Larsen Leivestad tre Rigsbankdaler Navneværdie.
At udredes inden 15 Dage efter denne Kiendelses lovlige Forkyndelse, under Adfærd efter Loven.
Da ingen havde videre i Dag at iretteføre blev Thinget udsat til i Morgen.
Aarestrup
Lars Blix de Fine Jørgen Hanssen
Anders Axselsen Bredsten Anders Olssen Økaas.
Næste Dag den 3de August continuerede Maanedsthinget paa samme Sted og i Overværelse af de samme Personer som i Gaar; hvorda blev foretaget
1815: 446
Nye Thingsag
Helge Samsonsen Leivestad contra Brynild Olsen Berge
Citanten Helge Samsonsen Leivestad mødte og fremlagde Stevnevidnernes Attest, hvorefter med mundtlig Varsel er indkaldet Brynild Olsen Berge for at høre Vidner og lide Dom, i Anledning af at Indstevnte ikke vil opfylde en med Citanten indgaaet Contract om i 15 Aar at levere Citanten 10 Læs Møg aarlig, imod at Indstevnte igien i samme 15 Aar skulde have Brugen af en under Gaarden Leivestad liggende Skoveteig. Saa fremlagde han og Forligelses Commissionens Attest, som viser, at denne Sag forgiæves er prøvet mindelig afgiort.
Indstevnte Brynild Olsen Berge mødte og erklærede sig villig til at levere Citanten den omforenede Møg, naar Citanten igien kunde skaffe ham Brugen af den omaccorderede Skoveteig, men dette kunde Citanten ikke, da han, efterat den ommeldte Contract var indgaaet, har solgt den omtvistede Skoveteig tilligemed Gaarden Leivestad til Christen Larsen Leivestad, som har nægtet Indstevnte den Brug af bemeldte Skoveteig, hvortil Indstevnte, naar han skulde levere Møgen, maatte være berettiget.
Citanten replicerede, at den omtvistede Skoveteig var undtaget i {undtaget} det Salg, hvorved Gaarden Leivestad blev overdraget Christen Larsen, og for at bevise dette begiærede han de indstevnte Vidner førte, efterat han, da Vidnerne vare af et andet Skibrede end Indstevnte, havde fremlagt de for dette Skibrede udnævnte Stevnevidners Attest om Vidnernes Indkaldelse. Saavel de førstnævnte 2de Documenter, som dette sidstnævnte Document indtages her saalydende #.
Christen Larsen Leivestad var, skiønt ustevnt, i Retten tilstede, for at høre Vidnerne, for saavidt hans Navn under Vidneføringen kunde blive nævnet.
Der efter fremstod som {f}
1ste Vidne Siur Larsen Kedenæs, 44 Aar gammel, boende paa Gaarden Kedenæs, og ubeslægtet med Sagens Parter. Han blev betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede, at han den 11te Junii 1811 var i Helge Samsonsens da eiende Huus paa Gaarden Leivestad, hvor han hørte Citanten sige til {Indstevnte} \Christen Larsen/, at han vilde overdrage {Indstevnte} \denne/ den halve Deel af Gaarden Leivestad med Undtagelse af en Skoveteig, som samme Dag saavel i Indstevntes som Christen Larsens og 3de Vidners Nærværelse blev afmærket, og hørte Vidnet tillige \Citanten/ sige at denne Skoveteig burde undtages i det om den halve Deel af Gaarden Leivestad oprettende Skiøde, hvortil Christen Larsen og Kone samt flere af de Tilstedeværende svarede, at de ikke havde tænkt at love mere end hvad de kunde holde, hvorfore saadan Undtagelse i Skiødet ikke behøvedes. Imidlertid skrev dog Vidnet paa slet Papir en Contract, hvori er {fastsat at saavel} \omtalt/ at bemeldte Skoveteig {skulde} \var/ undtaget fra Salget af den halve Deel af Gaarden Leivestad, {som} og \hvori det er fastsat/ at Brynild Olsen Berge skulde have Brugen af Skoveteigen, imod der for at levere Citanten 10 Læs Møg aarlig, hvilken Contract Indstevnte og Christen Larsen begge med paaholden Pen underskrev. Denne Forklaring blev Vidnet forelæst og af ham erkiendt rigtig, hvorefter han, da ingen havde ham videre at tilspørge blev demitteret; Derpaa fremstod
2de Vidne Lars Knudsen Leivestad, 46 Aar gammel, boende paa Gaarden
1815: 446b
Leivestad og ubeslægtet med Sagens Parter. Han blev betydet Eedens Vigtighed hvorefter han aflagde Eed og forklarede, at han var {med} een af dem som afmærkede den 11te Junii 1811 en Skoveteig under Gaarden Leivestad, og at han, {hørte} efter at Skoveteigen saaledes var afmærket, hørte Citanten spørge Indstevnte om han var fornøyet med at den nu afmærkede Skoveteig blev ham overdraget til Brug imod at han derfor aarlig leverede Citanten 10 Læs Møg, hvortil Indstevnte svarede Ja. Ligeledes spurgte Citanten Christen Larsen om han ogsaa var fornøyet med at den afmærkede Skoveteig{,} blev undtaget fra det Salg, hvorved den halve Deel af Gaarden Leivestad skulde overdrages til ham, hvortil Christen Larsen ogsaa svarede Ja. Iøvrigt forklarede Vidnet sig overeensstemmende med 1ste Vidne. Denne Forklaring blev Vidnet forelæst og af ham vedgaaet som rigtig, hvorefter han, da ingen havde ham videre at tilspørge, blev demitteret. Atter fremstod
3de Vidne Knud Pedersen Leivestad, 45 Aar gammel, boende paa Gaarden Leivestad, og ubeslægtet med Sagens Parter. Han blev betydet Eedens Vigtighed aflagde Eed og forklarede sig i alle Dele overeensstemmende med 2de Vidne. Demitteret. Endelig fremstod
4de Vidne, Niels Nielsen Leivestad, 48 Aar gammel, boende paa Gaarden Leivestad og gift med Citantens Søster. Han blev formanet til Sandhed og forklarede sig i alle Dele overeensstemmende med 2de Vidne, dog med det Tillæg, at han hørte Citanten spørge Christen Larsen, da Skoveteigen var afmærket, om han vilde give Citanten endnu 100 rd D: C: for den halve Deel af Gaarden Leivestad, saa skulde titnævnte Skoveteig ogsaa følge med i Salget af bemeldte Gaard, hvortil Christen Larsen svarede Nej. Denne Forklaring blev Vidnet forelæst og af ham erkiendt rigtig hvor efter han blev demitteret.
Citanten paastod Indstevnte tilpligtet at levere sig de paastevnte 10 Læs Møg aarlig, og indlod Sagen saaledes til Dom.
Indstevnte henholdt sig til sit Forrige, og fremlagde en Contract af 24de Maji 1814, hvorefter han med Citanten er kommet overeens om, at han i 15 paa hinanden følgende Aar skulde levere Citanten 10 Læs Møg imod i samme 15 Aar at have Brugen af den omtvistede Skoveteig; hvorhos Indstevnte anmærkede, at han for Aaret 1814 har leveret de belovede 10 Læs Møg. Citanten tilstod dette.
Eragtet:
Denne Sag optages til Paakiendelse.
Samme Dag blev derefter foretaget
Nye Tingsag
Mad:me Anna Sal: Møllers contra Lars Jacobsen Grue
For Citantinden Mad:me Anna Møller mødte hendes Søn Johan Møller og fremlagde Stevning af 18de f: M: i forkyndt Stand samt Attest fra Forligelses Commissionen af 5te f: M:, som viser at Sagen der har forgiæves
1815: 447
været søgt mindelig afgiort. Disse 2de Documenter indtages her saalydende # Saa fremlagde han og under No 3 en under 18de Martii d: A: passeret Forbuds Forretning, samt under No 4 en den 3de Maji sidstleden passeret Afleverings Forretning, hvilke begge han begiærede Acten i sin Tid vedheftede, og endelig for det 5te skriftlige Qvæstioner til de indstevnte Vidner af Dags Dato, Hvilke Qvæstioner indtages her saalydende #.
Derefter begiærede han den Angiældende saavelsom Vidnerne paaraabte; og disse sidste afhørte efter de fremlagte Qvæstioner.
Toldprocureur Rogge mødte for Indstevnte og benægtede Søgsmaalets Rigtighed, hvilket han saa meget mere var beføyet til at giøre, som Citantinden selv, ved Overleverelsen af de omhandlede Kiør, hvilke hun den Gang antog som gode, selv synes nu at vise Søgsmaalets Ugrund; ligesom det øvrige Paasøgte fra Citantindens Side heller ikke er mere beføyet. Iøvrigt forbeholdt Comparenten sig nærmere skriftlig, naar han deducerer Sagen fra sin Side, at fremføre det videre Fornødne.
Derpaa fremstod som
1ste Vidne Jacob Johannessen Brevig som efterat være betydet Eedens Vigtighed, aflagde Eeed!! og forklarede sig at være 36 Aar gammel, boende paa Gaarden Brevig, og ubeslægtet med Sagens Parter. Dernæst forklarede han til 1ste Qv: ja, han har kiendt begge Sagens Partet i 3 Aar; til 2de Qv: at han har boet paa Gaarden Brevig i 3 Aar, og at han i disse 3 Aar har kiendt Indstevntes Creaturer; til 3. Qv: at Vidnet ikke var nærværende ved Forbudsforretningen, men at Vidnet havde hørt af de øvrige Gaardens Beboere at en saadan Forretning dette Aars Foraar var bleven afholdt, og at Indstevnte derefter var forbuden at bortføre Creaturene førend den 3de Maji; til 4de Qv: at Vidnet hørte af den nye Pagter, Knud Olsen Toskhelleren, at Indstevnte den 2den Maji bortførte 2de Creaturer, og vare disse de 2de bedste Kiør af Besætningen; til 5. Qv: at den ene Koe, som Indstevnte har sat i stedet for de bortførte, har een Plet paa hvert Øye, seer usynlig ud, og {har} \er/ siden den 3de Maji 3de Gange faldet paa forskiellige {faldet} \Steder/ ned i Myrer, hvilket Vidnet formoder maae komme deraf at Koen ikke kan see; og har Vidnet selv erfaret dette, ved den 4de Maji at observere Pletterne paa Øinene, og ved selv at have været med naar Koen er bleven ophjulpen af Myren; og til 6te Qv: at Indstevnte selv har sagt til Vidnet, at denne Koe har været paa Gaarden før Indstevntes Tid, og at Indstevntes Kone har sagt, at hun tænkte at Koen ikke fik Kalv mere, men Vidnet veed ikke hvor gammel Koen er, uden forsaavidt at 3 af dens Tænder foran i Munden ere opslidte, hvilket Vidnet formoder maae være af Alderdom, og at Koen følgelig ikke kan ernære sig paa Græs, hvilket synes at giøre den uduelig til Besætning. Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge, blev hans afgivne Forklaring ham forelæst, hvilken han vedstod som rigtig og blev demitteret. Dernæst frem stod
2de Vidne Niels Olsen Brevig, som blev betydet Eedens Vigtighed, aflagde Eed og forklarede, at være 46 Aar gammel, boende paa Gaarden Brevig, og ubeslægtet med Sagens Parter. Videre forklarede han til Citantin-
1815: 447b
dens 1ste Qv: Ja den første har Vidnet kiendt i 17 og den sidste i 5 a 6 Aar. til 2. Qv: Vidnet har været paa Gaarden Brevig i 4 Aar, og i den Tid har han daglig seet Indstevntes Creaturer; til 3. Qv: ligesom 1ste Vidne; til 4de Qv: ligeledes som 1ste Vidne; til 5te Qv: at Vidnet har seet at denne Koe har en hvid Plet paa hver Øyesteen, hvilket hindrer Koens Syn; og at Koen er saa ussel, at Vidnet selv ikke vilde antage den som duelig til Besætning; og til 6te Qv: at Koen har været paa Gaarden for (før) Indstevntes Tid, men hvor gammel Koen er kan Vidnet ikke med nogen Vished sige; hvorimod Vidnet synes at den, da den har mistet 3 af sine Fortænder, med hvilke den skal nære sig, maae være uduelig til Bestætning. Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge, blev han, efter at have gientaget sin Forklaring som rigtig, demitteret.
Citantindens Søn, Johan Møller, paastod nu paa sin Moders Vegne, Dom efter Stevningen, og den Indstevnte paalagt, under en passende Mulct for hver Dag han sidder Dommen overhørig, at levere 2de gode Kiør for de uduelige, at erstatte Citantinden for det Manglende efter Udleverings Forretningen 29 Rbdr 2 mrk N: V:, samt at udrede en klækkelig Mulct for at have overtraad Forbuds Forretningen af 18de Martii sidstleden, og endelig at erstatte Citantinden Sagens Omkostninger ved Forbuds og Afleverings Forretningen og Saggivelsen med 100 Rbdr N: V:, hvor ved Comparenten, under Forbeholdenhed af alt videre lovligt og Modsigelse af alt ubeviist indlader Sagen Dom.
Procurator, Auditeur Rogge forbeholdt det Fornødne og begiærede Sagens Anstand til førstkommende Høstthing for Skiolds Skibrede, hvilket holdtes den 2de 3de og 4de October; paa det han fra sin Side til den Tid kunde fremme det Nødvendige.
Eragtet
den forlangte Anstand bevilges.
Samme Dag blev foretaget følgende
Gamle Sager
1mo Kiøbmand Dankert D: Kroh!! (Krohn) contra Poul Monsen Harkestad
For Hovedcitanten lod Procurator Heiberg skriftlig anmelde, at han formedelst Fraværelse i andre Forretninger ikke til i Dag kan fremstil[le] de øvrige Vidner, og derfor maae begiære Sagen udsat til førstkommende Høstthing for Herløe Skibrede.
Indstevnte blev paaraabt men mødte ikke.
Eragtet
den forlangte Anstand bevilges.
2do Kjøbmand Dankert D: Krohn contra Niels
Jacobsen Alweim
For Hovedcitanten lod Procurator Heiberg skriftlig Anmelde at han formedelst Fraværelse i andre Forretninger ikke til i Dag kan fremstille de øvrige Vidner og derfor maae begjære Sagen udsat til førstkommende Høste ting for Herløe Skibreede.
Indstævnte blev paaraabt men mødte ikke.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges
3tio Tingsvidne, Otte Bøhmer contra Johannes Helgesen Hechland
For Citanten lod Pr: Heiberg skriftlig Anmelde at han formedelst Fraværelse i andre Forretninger, ikke til i Dag kan fremstille de øvrige Vidner og derfore maatte begjere Sagen udsat til
1815: 448
førstkommende Høste ting for Schiolds Skibreede.
Indstævnte blev paaraabt men mødte ikke.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges.
Hvorefter blev publiceret følgende Documenter.
1. Bygselbrev fra Præsten Meyer til Niels Hansen paa 18 Mrkr Smør, 15 Kander Malt i Gaarden Bredsteen No 54 i Arne Skibreede, datr: 20de Junii 1815, med Revers.
2. Ditto fra Ditto til Halwor Olsen paa 18 Mrk Smør 15 Kander Malt i Gaarden Bredsteen No 54 i Arne Skibreede, datr: 5te Junii 1815, med Revers.
3. Obligation fra Christen Smith til Translateur Jens Jørgensen stor 2500 rbd N: W: mod 1ste Prioritet i 1 Pund 8 Mrk Smør 1 Mæhle 9 1/3 Kande Malt i Gaarden Store Soleim No 123 i Schiolds Skibreede, datr: 1ste May 1815.
4. Contract imellem Anna OlsDatter Enke efter Michel Pedersen nordre Echerhowde og Ole Monsen Nordre Echerhowde, hvorved den første overlader til den Sidste, alt hvad hun ejer og ejendes vorder, imod at sidstnævnte skal give hende Underholdning m: v: dateret 22de Junii 1815.
5. Odelslysning fra Jacob Larsen Haatoft og Lars Olsen Alwer paa Myndtl: Magne Magnesens Vegne, til hans Odelsret i Gaarden øwre Twedt No 6 i Alenfits Skibrede af Skyld 1 Løb 18 Mrkr Smør, der for Tiden eyes og bruges af Hans Knudsen, datr: 3de Decbr: 1810 og tingl: 12te s: M:
6. Aflyst Anders Erichsen Morwigs Obl: til Lars Rasmussen Morwig stor 100 rd DC:, datr: 5te Febr: 1812 og omskrevet til 30 rbd S: V: mod Pant i Gaarden Morwiig No 73 i Arne Skibrede, Qvitteret 30te Julii 1814.
7. Bygselbrev fra Stadthauptmand Kahrses Enke til Johannes Olsen paa 18 Mrk Smør, ¼ Mæhle Malt i Gaarden Holme No 77 i Herløe Skibrede, datr: 4de Julii 1815 med Revers.
8. Aflyst Clamer Meltzers Obl: til General Major Engelbret von Hoff stor 1200 rd DC: og omskrevet til 720 rbd S: V: mod Pant i Stranden under Gaarden Damsgaard No 121 i Schiolds Skibreede datr: 11te Julii 1809, Qvitteret af Martha Hoff med Laugværge J: Schiwe den 5te May 1815.
9. Skjøde fra Clarche afg: Byeskriver Johan B: Frøchens Enke med Laugværge Johan Frøchen til Handelsmand Hans Wingaard paa et Partie Pakboder i store Sandvigen under No 17, datr: 31te {May} Martii 1815.
10. Skjøde fra Hans Wingaard til Skipper Friderich Martinesen paa et Partie Pakboder i store Sandvigen under No 70 Litr B, datr: 31te Martii 1815.
11. Paategning af 16de May 1813, hvorved en fra Guttorm Friderichsen Wolle til Johannes Giere under 2den May 1808 udstædt Obl: for 196 rd mod Pant i Vaanhuuset i store Sandvigen under 2den Rode No 58 er omskrevet til 196 rbd S: V:
12. Skjøde fra Mons Hansen Westreim med fl: til Jacob Gudmundsen paa 1 pd 12 Mrkr Smør 12 Kander Malt i Gaarden Midt Horwiig No 84 i Arne Skibreede, datr: 1ste Junii 1815.
13. Obligation fra Jacob Gudmundsen midt Horwiig til Niels Thorsen Bredsteen med fleere stor 372 rbd N: W: mod 1ste Prioritet i 1 pd 12 Mrk Smør 12 Kander Malt i Midt Horwiig No 84 i Arne Skibreede, datr: 1ste Junii 1815.
14. Contract mellem Christopher Garmann og Steffen Johannesen og Johannes Jensen Hougsberg angaaende en Fjeldstrækning eller Sættermark under Gaarden nedre Mielde No 60 i Mielde Skibrede, datr: 1ste Junii 1815.
15. Skiftebrev efter Enkemand Ole Rasmussen Indre Lyhren sl: 29de Nowember 1814, hvorved Stervboets ejende Jordegods i Indre Lyhren No 1 i Lindaas Skibreede af Skyld 7 ½ Mrk Smør, blev udlagt til Børnene.
16. Skiftebrev efter Manden Anders Johannesen Godwiigen sl: 14de Nowember 1814 hvorved Stervboets ejende Jordegods i Godwigen No 139 i Schiolds Skibreede af Skyld 12 Mrk Smør, blev udlagt til den afdødes Arvinger.
17. Skjøde fra Berthe Anders Datter Godwiigen med Laugværge Poul Poulsen Follesøe til Rasmus Pedersen paa 2 2/3 Mrk Smør, og selv er Kiøberen ejende 3 1/3 Mrk Smør tilsammen 6 Mrk Smør i Gaarden Godwiigen No 139, i Schiolds Skibreede, datr: 17de Januarii 1815.
18. Skjøde fra Berthe Anders Datter Godwiigen med Laugværge Poul Poulsen Follesøe til Tosten Knudsen paa 1 2/3 Mrk Smør, og selv er Kjøberen ejende 4 1/3 Mrk Smør, tilsam/m/en 6 Mrk Smør i Godwiigen No 139 i Schiolds Skibrede, datr: 17de Januarii 1815.
19. Bygselseddel fra Anders Johannesen Refschre og Besse Nielsen ibidem til Johannes Nielsen Møgster paa et Stykke Udmark, kaldet Flaaten og Fosdahlen under Gaarden Refschre No 17 i Arne Skibreede, datr: 3de Julii 1815, med Revers.
1815: 448b
20. Obligation fra Capitain Hendrich M: Dahl til Myndtlingerne Christian Lerche Dahl 100 rbd S: V: til Johan Lausen Koren Dahl 66 rbd 4 mrk S: V: og til Anna Sophia Nicoline Saabye Dahl 33 rbd 2 mrk S: V: tilsammen 200 rbd S: V: mod 1ste Prioritet i 11/13 Mrk Smør i Gaarden Kalwedahlen No 180 i Schiolds Skibreede, datr: 5te Junii 1815.
21. Skjøde fra Clemet Larsen Løngnæsset og Gierdt Larsen Buschøen som eeneste myndige Arvinger efter afdøde Lisa LarsDatter Enke efter Hans Arnesen i store Sandwiigen, til Lars Blix de Fine paa Huuset i 2den Rode No 63 i store Sandwiigen, datr: 19de May 1815.
22. Bygselseddel fra Peter Stamann paa Lieutenant Jens Kahrs Garmans Vegne til Lars Blix de Fine paa Huusegrunden under nysnævnte Vaanhuus i 2den Rode No 63 i store Sandwiigen, datr: 2den Augusti 1815, med Revers.
Da ingen havde videre ved Thinget at andrage eller iretteføre, blev samme sluttet.
Aarestrup
Lars Blix de Fine Jørgen Hanssen
Anders Axselsen Bresten Anders Olssen Økaas;
Aar 1815 den 18de August blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskriver Lieutenant Aarestrups Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af ham i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd: Anders Askildsen Bredsteen og Anders Olsen Ekaas; hvor da continuerede
Gammel Justitssag
Fogden som Actor contra Hagne!! Olsen Toftegaard m: fl:
Procurator Stadfeldt mødte og fremlagde 1, Continuations Stevning, dateret 11te dennes i forkyndt Stand, 2, den ham af Amtet under 25de Maji sidstleden meddeelte Ordre til paa Justitiens Vegne at continuere Sagen som Actor, og 3, Amtets Skrivelse af 8de dennes med dermed fulgte under Yttre Sogns Jurisdiction den 11te f: M: optagne Thingsvidne denne Sag betreffende, hvorved findes heftet Extract af denne Jurisdictions Justitsprotocol, som under nævnte Things vidne er fremlagt. Stevningen, Amtets Ordre og sammes Skrivelse, indtages her saalydende # hvor imod Thingsvidnet med der med fulgte Extract bliver at vedhefte Acten.
Comparenten {begiærede} fremstillede de Tiltalte løse og Ledige for Retten og maatte begiære at det fremlagte Thingsvidne blev forelæst for Angiældende Kari Knudsdatter og hendes Erklæring der over indhentet. Bemeldte Thingsvidne blev derpaa læst for Angiældende Karie Knudsdatter, som erkiendte samme for rigtig og sig vedkommende.
Actor fremlagde derpaa Indlæg af Dags Dato, hvorved han fra sin Side indlod Sagen.
Auditeur og Procurator Rogge lod fremlægge Amtets Ordre hvorefter han er beskikket til Defensor for Magne Olsen og Besse Amundsen Toftegaard; hvilken Ordre, dateret 25de Maji d: A:, her indtages saalydende #.
Derefter begiærede han denne Sag udsat til Onsdagen den 23de d: M: for til den Tid at indkomme med Defensions Indlæg.
Procurator Christensen fremlagde ogsaa Amtets Defensions Ordre af , hvorefter han er beskikket til Defensor for Tiltalte Karie Knudsdatter; denne Ordre
1815: 449
indtages her saalydende #
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges.
Tiltalte bleve derpaa overleverede deres Forældre, som bleve paamindte om igien at stille dem her for Retten til Udsættelsestiden.
Aarestrup
Anders Askildsen Bredsteen Anders Olsen Eikaas
med paaholden Pen med paaholden Pen
Aar 1815 den 23de August blev en Extra ret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd: Anders Askildsen Bredsteen og Anders Olsen Eikaas, hvor da continuerede
Samme Sag
Fogden som Actor contra Magne Olsen Toftegaard m: fl:
Auditeur og Procurator Rogge mødte som Defensor for Magne Olsen og Besse Amundsen Toftegaard og fremlagde \følgende/ Indlæg af Dags Dato hvorved han indlod Sagen til Doms. #
Defensor for Kari Knudsdatter, Procurator Christensen; begierede Sagens Anstand til Mandagen den 28de August om Formiddagen Kl: 11 for til den Tid fra sin Side at slutte.
Actor, Procurator Stadfeldt forbeholdt det Fornødne.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges.
Samme Dag og i Overværelse af de samme Laugrettesmænd blev i Sagen Ole Iversen Qvamme contra Magne Iversen Svindal afsaft følgende
Dom
Ved mundtlig Stevning af 5te Maji d: A: sagsøger Bonden Ole Iversen Qvamme Indstevnte Magne Iversen Svindal til efter Løvte!! (Løfte) at levere sig et Document paa stemplet Papir i Anledning af den til Indstevnte af Citanten overdragne halve Deel af Gaarden Qvamme.
Strax ved Sagens Incamination har Citanten paastaaet Indstevnte tilpligtet, under en passende Mulct for hver Dag han sidder Dommen overhørig, at levere sig et belovet Document paa stemplet Papir, der skulde indeholde en Forpligtelse for Indstevnte til, naar han havde tient ud som Soldat, paa egen Bekostning at tilskiøde Citanten 18 Marker Smørs og 6 Kander Malts Landskylds Leie i Gaarden Qvamme, hvilke 18 Marker Smør og 6 Kander Malt Citanten vel ved Skiøde af 28de Juni 1806, {har} thinglyst 1ste Novbr: s: A:, har overdraget Indstevnte til Eiendom, men tillige ved særskildt Aftale forbeholdt sig, som ovenmeldt, tilbageskiødet, naar Indstevnte havde tient ud som Soldat. Tillige har Citanten og paastaaet sig {frif} Sagens Omkostninger godtgiorte med 8 rbd N: V:.
Indstevnte, Magne Iversen Svindal, har derimod benægtet Søgsmaalets Rigtighed og paastaaet sig frifunden for Citantens Tiltale i denne Sag, samt sig tillagt Processens Omkostninger med 4 rbd N: V:; hvilken Benægtelse og Paastand han har understøttet med følgende Documenter: 1, Et fremlagt Skiøde af 28de Juni 1806, thinglyst 1ste Novbr:
1815: 449b
s: A:, hvorved Citanten uden mindste Forbeholdenhed har tilskiødet Indstevnte de under denne Sag omhandlede 18 Mrk Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Qvamme; 2, Et foreviist Skiftebrev, hvorefter ovennævnte 18 Mrk Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Qvamme ere, paa Skiftet efter Indstevntes afdøde Kone, sluttet den 13de Julii 1811, udlagt for Giæld til Herman Brunchorst i Bergen og senere igien af Indstevnte indløste, uden at Citanten paa Skiftet har giort mindste Paatale om nogen paa bemeldte Deel af Gaarden Qvamme hvilende Heftelse; og endelig 3; En fremlagt Panteobligation, udstædt af Magne Larsen Svennem den 19de Maji 1806 og thinglyst den 20de s: M:, hvilken efter samme Skiftebrev og paa samme Skifte er udlagt til Citanten for 170 rd D: C:, som var det Resterende af Kiøbesummen for tit nævnte Deel af Gaarden Qvamme, der er beliggende under Matr: No 25 i Ekanger Skibrede og Nordhordlehns Fogderie.
Vel har de af Citanten førte 2de første Vidner forklaret, at Indstevnte har ladet sig forlyde med at der imellem ham og Citanten har været Aftale om et af ham til Citanten udstædende Bevis paa stemplet Papir, ligesom og det sidste Vidnes Forklaring vækker en Slags Formodning om, at det af Citanten udstædte Skiøde har været proforma; men da det ikke er oplyst hvad det omforklarede Bevis egentlig skulde gaae ud paa, og Formodningen om at Skiødet har været proforma tilintetgiøres derved, at, Citanten efter hans egen Tilstaaelse har modtaget 130 rd i rede Penge og erholdt Udlæg for 170 rd D: C:, som tilsammen udgiør 300 rd D: C: og var den hele omforenede Kiøbesumma; samt da Citanten ikke, uagtet det i Boet efter Indstevntes Kone udstædte Proclama, har anmeldt sin formeentlige Fordring paa Gaardeparten qvæstionis, men derimod været ganske roelig ved samme sammes Udlæggelse til 3die Mand; saa maae Indstevnte for Citantens Tiltale i denne Sag blive at friefinde; hvorimod Sagens Omkostninger blive at hæve.
De fremlagte Documenter have været skrevne paa behørigt stemplet Papir.
At denne Sag saa længe har været optaget til Doms er skeet paa Grund af Parternes egen Begiæring.
Thi Kiendes for Ret
Indstevnte Magne Iversen Svindal bør for Citanten Ole Iversen Qvammes Tiltale i denne Sag frie at være.
1815: 450
Processens Omkostninger ophæves
Aarestrup
Anders Askildsen Bredsten Anders Olsen Eikaas
med paaholden Pen med paaholden Pen
Aar 1815 den 28de {Juli} \August/ blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for {at optage et} følge Amtets Ordre at optage
Et Undersøgelses Forhør
til Oplysning om den ved Sandvigs holmen fundne druknede Jægteskipper Mons Aaddesens Dødsmaade. I Retten blev fremlagt en Indkaldelse til dette Forhør af 26de d: M: samt Amtets Ordre af s: D: med der i paaberaabte Skrivelse fra den constituerede Foged Lieutenant Christie. Bemeldte Documenter indtages her saaledes lydende #.
Derpaa fremstod
1ste Deponent Johan Casper Lange, som blev formanet til Sandheds Udsigende samt betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være 62 Aar gammel, Borger og boesat her i Bergen, samt eiende 1/3 Deel i det af Mons Aaddesen førte Jægtefartøy. Videre forklarede han, at han tilligemed Hendrik Mertens {var ombord i} Fredagen den 25de d: M: om Aftenen imellem 5 og 6 var ombord i den af Mons Aaddesen førte Jægt, hvor de talede med ham om Jægtens Tilladning; og sagde bemeldte Aaddesen da, at han den Nat, ligesom sædvanlig, vilde selv, for ikke at blive bestiaalet, ligge ombord i sin Jægt. Deponenten kiendte ogsaa den Druknede som en ordentlig og efterrettelig Mand; og var han bemeldte Fredags Aften ingenlunde beruset eller i nogen anden Slags Sindsforvildelse. Kl: 6 Fredags Aften forlod Deponenten Mons Aaddesen og saae \ham/ ikke siden førend Løverdags {Formiddag} Eftermiddag Kl: 2, da 2de Leiemænd bragte ham druknet i Land, til hvilken Tid Deponenten lagde Mærke til at den{s} Afdødes Beenklæder vare løse. Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning, hvorfore han gientog sin Forklaring som rigtig og blev demitteret. Derpaa fremstod
2de Deponent Henrik Mertens, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være 29 Aar gammel samt Handelsforvalter hos Mad:me Zarends. Videre forklarede han, at han ogsaa ejede 1/3 Deel i den af den Afdøde førte Jægt, hvorfore han ogsaa samme Tid som 1ste Deponent var om bord i Jægten samt tilstede ved den Druknedes Ilandbringelse. Hans Forklaring blev derfor i alle Dele overeensstemmende med 1ste Deponents. Demitteret. Videre fremstod
3de Deponent Karen Regine Monsdatter og blev formanet til Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hun sagde sig at være
1815: 450b
23 Aar gammel og en Datter af den Afdøde, hos hvem hun bestandig har havt sit Ophold. Hun forklarede fremdeles, at hendes Fader Fredags Aften omtrent Kl: 9 forlod sit Huus for at reise ombord i sin førende Jægt, hvor han bestandig pleiede at ligge om Nætterne, og manglede hendes Fader den Gang aldeles intet som kunde forstyrre hans; Sandser; hvorimod Deponenten havde lagt Mærke til at hendes Fader i flere Dage førend Dødsfaldet havde været hængesyg, hvilken Upassesighed!! (Upasselighed) end og bemeldte Fredag havde naaet en høyere Grad end de foregaaende Dage. Dagen derpaa blev hendes Fader usædvanlig længe borte, hvorfore Deponenten bad en Mand om at reise ombord for at see efter hendes Fader, men i det samme kom Mad:me Zarends’s Gesel, Wermund, i Land fra Skibet og fortalte at hendes Fader ikke var ombord, uagtet den Jægten tilhørende Baad endnu laae ved Jægten, og Kahytsdøren var aaben. Deponentinden foranstaltede nu flere Undersøgelser for om mueligt at faae Kundskab om hvor hendes Fader var bleven af; men da alle disse Eftersøgninger vare forgiæves, bad hun en Mand ved Navn Arne Johannesen om at sokne omkring Jægten, for maaske paa den Maade at finde hendes Fader. Dette lykkedes ogsaa, da bemeldte Arne Johannesen opfiskede den Druknede tet ved Jægten, og lagde ham ombord paa Jægten, hvor fra han i Overværelse af Skydsskaffer Lars Blix de Fine samt 1ste og 2de Deponent blev bragt i Land af 2de der til leiede Mænd. Videre vidste Deponentinden ikke til Oplysning, hvorfore hun efter at have gientaget sin Forklaring blev demitteret.
Derpaa fremstod uden Stevning
4de Deponent Jorne Monsdatter {fremstod derpaa} og efter at være bleven formanet til Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed forklarede at være 66 Aar gammel, en Faster til den Afdøde, hos hvem hun siden Paaske har været til Huse. Iøvrigt forklarede hun at hun aldeles ikke vidste mere til Oplysning om den druknede Mons Aaddesens Dødsmaade end hvad der af 3de Deponent allerede var forklaret. Demitteret. Atter fremstod
5te Deponent Wilken Knudsen, og blev formanet til Sandheds Udsigende samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede sig at være 63 Aar gammel, boende i Sandvigen tæt ved den afdøde Mons Aaddesens Huus. Videre forklarede han, at han Fredags Aften omtrent Kl: 7 roede tilligemed sin Svoger Ole Ingebrigtsen forbie den Afdødes Jægt; de saae da begge den Afdøde og Sidstnævnte talede endog længe med ham. Forresten vidste han ikke
1815: 451
videre til Oplysning i denne Sag, uden at han saae fra sit Vindue at de 2de Leiemænd kom op bærende med den Druknede, hvem han i flere Aar har kiendt som en meget ordentlig Mand. Denne Forklaring gientog han som rigtig og blev demitteret. Videre fremstod
6te Deponent Ole Ingebrigtsen, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede at være 31 Aar gammel og til Huse hos sin Svigerfader Wilken Knudsen. Videre forklarede han sig ganske overeensstemmende med sin Svigerfader næstforan staaende Deponent, hvis Forklaring han vedtog som sin egen. Demitteret. Dernæst fremstod
7de Deponent Mons Andersen, som, efterat være bleven formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, sagde sig at være 22 Aar gammel, Søefarende og logerede hos sin Broder, Ole Andersen i Sandvigen. Han forklarede fremdeles, at han Fredags Aften var tilligemed Ole Monsen i Siou!! (i sjau/arbeid) ombord i den afdøde Aaddesens Jægt, hvilken han forlod bemeldte Aften omtrent Kl: 7, efter at være bleven anmodet {af} om igien at komme ombord næste Dags Morgen Kl: 6, for da atter at sioue. Han indfandt sig derfor ogsaa næste Dag til den bestemte Tid paa det Sted, hvorfra de pleiede at sætte over til Skibet, men da han, uagtet han raabte om bord, ikke fik nogen Svar, gik han hjem igien, og da det siden blev saadant Regnveir, at der ikke kunde arbeides med deres Dagen forhen havte Siou, nemlig at indlade Fisk, gik han til Byen, hvor fra han kom tilbage hen paa Formiddagen; han hørte nu at man savnede den druknede Mons Aaddesen, og forblev siden hjemme. Denne Forklaring blev af Deponenten gientaget som rigtig, hvorefter han blev demitteret.
Endelig fremstod uden Stevning
8de Deponent Ole Monsen, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være 25 Aar gammel, Søefarende, opholdende sig hos sin Moder, Inger Olsdatter, her i Bergen. Iøvrigt forklarede han sig ganske overeensstemmende med 7de Deponent, med hvem han om Fredagen den 25de Juni!! (August) havde siouet ombord i Jægten, men forsaavidt, at han, da han forgiæves havde raabt om bord, og Veiret var meget slet, strax gik tilbage til Byen hvor han siden forblev. Deponenten vedblev efter Forelæsning denne Forklaring. Demitteret.
De{t}\n/ indstevnte Datter af den Afdøde Rangele Monsdatter mødte ikke, men da hun tiener her i Byen, og ikke har været hjemme da det her omhandlede Ulykkes tilfælde passerede, ansaae Administrator det ikke nødvendigt for hendes Skyld at udsætte dette Forhør, som der for her ved bliver sluttet for snarest mueligt at vorde Amtet tilstillet.
Samme Dag og i Overværelse af de samme Personer continuerede
Gammel Justitssag
Fogden som Actor contra Magne Olsen Toftegaard m: fl:
Procurator Christensen mødte som Defensor for Kari Knuds datter og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvorved han fra sin Side indlod Sagen
1815: 451b
til Doms.
Actor Procurator Stadfeldt, og Defensor for de øvrige Tiltalte, Auditeur og Procurator Rogge, vedbleve at indlade Sagen til Doms under fornøden Reservation.
Eragtet
Denne Sag optages til Dom.
Lars Blix de Fine Aarestrup Anfin Olsen
Aar 1815 den 29de {Julii} \August/ blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Anfind Olsen og Jørgen Hansen, for ifølge Amtets Ordre af Gaars Dato at optage et
Continuations Undersøgelsesforhør,
hvorved det kunde oplyses om der paa den i Sandvigen fundne druknede Jægteskipper Mons Aaddesens \Lægeme/ vare {f} ved Optagelsen synlige Spor til nogen samme tilføyet udvortes Vold. I Retten blev fremlagt en Indkaldelse samt Amtets Ordre til dette Forhør, hvilke begge Documenter ere af Gaars Dato og indtages her saaledes lydende #.
Derpaa fremstod at\ter/ den i Gaar afhørte
1ste Deponent, Johan Casper Lange, for hvem hans i Gaar aflagte Forklaring blev oplæst, hvortil han nu paa Tilspørgende sagde, at han tilligemed den i Gaar afhørte 2de Deponent, Henrik Mertens, strax efter at de havde hørt at den druknede Mons Aaddesen var opsoknet og lagt ombord i Jægten, sendte Bud til Skydsskafferen i Sandvegen!! (Sandvigen), Lars Blix de Fine, som strax indfandt sig for at tage en Synsforretning over det døde Legeme, hvilket derefter blev bragt ind i det Mons Aaddesen tilhørende Huus, hvor det paa det nøyeste blev undersøgt, uden at man dog der ved kunde opdage mindste Spor til nogen samme tilføyet Overlast. Deponenten forklarede videre, at han siden har været ombord i Jægten, hvor alting er i samme Orden, som førend Mons Aaddesens Dødsfald, saa at der ikke kan være mindste Formodning om, at der den Aften eller Nat, da den her omhandlede ulykkelige Hendelse skede, har været Folk ombord, der vilde foretage sig noget ulovligt.
Dernæst fremstod den i Gaar afhørte
2de Deponent, Henrik Mertens, som, efter at have hørt sin i Gaar aflagte Forklaring, paa Tilspørgende forklarede sig ganske overeensstemmende med 1ste Deponent. Videre fremstod som
9de Deponent, Skydsskaffer Lars Blix de Fine, som i Kraft af den Eed han som Ombudsmand har svoret, forklarede, at han efter at have faaet Bud om det skete Ulykkestilfælde, strax indfandt ved Strandbredden, hvor Mons Aaddesens døde Legeme blev bragt i Land, samt at han der efter uden Ophold foranstaltede Legemet bragt op i bemeldte Aaddesens Huus, hvor han i Overværelse af 1ste og 2den Deponent paa det nøyeste undersøgte det, men fandt ikke mindste Spor til at der var tilføyet samme nogen udvortes Vold. Denne Forklaring blev Deponenten forelæst og af ham vedgaaet som rigtig. Demitteret.
1815: 452
10de Deponent, Wermund Larsen, fremstod derpaa, og efterat være formanet til Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed, forklarede sig at være 39 Aar gammel og Handelsgesel hos Mad:me Zarends. Fremdeles forklarede han at han Løverdagen den 26 August om Morgenen omtrent Kl: 7 reiste ombord for efter Ordre fra Mad:me Zarends’s Handelsforvalter at tale med Jægteskipper Mons Aaddesen, men da han kom ombord fandt han Kahytsdøren aaben, Aaddesens Hat liggende paa Bordet i Kahytten, og Baaden ved Siden af Jægten, men Folk fandt han slet ikke ombord, hvor fore han igien reiste tilbage og fortalte dette til Aaddesens ældste Datter, Karen Regine. Derefter begav Deponenten sig hen paa Mad:me Zarends’s Pakboder, hvor han havde Folk i Arbeide. Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning, uden at han, da Aaddesens døde Legeme var bragt i Land, hjalp til med at transportere det opp i Huset, og kunde han da paa Aaddesens Legeme ikke opdage det mindste, der kunde vække nogen Mistanke om nogen samme tilføyet Wold. Denne Forklaring blev af Deponenten efter Forelæsning erkjendt rigtig. Demitteret. Dernæst fremstod
11te Deponent, Peder Siursen Qvareqvald, {30 Aar g} som efterat være bleven formanet til Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed forklarede at være 30 Aar gammel og tienende hos Mad:me Zarends. Videre forklarede han, at han var med 10de Deponent, da denne reiste ombord til Jægten, men forblev nede i deres medhavende Skude, indtil 10de Deponent, der var gaaet om bord i Jægten, igien kom tilbage. Han saae altsaa ikke hvorledes det den Gang stod til ombord, men siden Fredagen den 25de August om Eftermiddagen Kl: henimod 2, bad 2de Deponent, Mad:me Zarends’s Handelsforvalter Henrik Mertens, ham om at reise ombord igien for at afhente Mons Aaddesens Døde Legemet, hvilket nu var opfisket af Vandet. Han reiste derpaa tilligemed en anden ogsaa hos Mad:me Zarends tienende Dreng, ved Navn Augustinus Andersen, om bord, hvorfra han afhentede Kadaveret, paa hvilket aldeles intet Mærke paa Overfald var at see. Siden var han ogsaa med at bringe Legemet op i Huset. Videre vidste han ikke til Oplysning, hvorfore han, efterat have gientaget sin Forklaring, blev demitteret. Derefter fremstod
12te Deponent, Elling Ingebrigtsen, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være 36 Aar gammel og boende i Store Sandvigen tet ved Aaddesens Huus. Iøvrigt forklarede han, at Løverdags Formiddag omtrent Kl: 8 bad Mons Aaddesens ældste Datter ham om at reise ombord i hendes Faders Jægt for at see om hendes Fader, som ikke havde været hjemme siden forrige Dags Aften, endnu skulde være ombord. Han reiste derpaa ombord hvor han forefandt alt saaledes som af 10de Deponent er forklaret. Der var [ej]? heller mindste Tegn til at der om Natten havde været Folk ombord for paa en eller anden Maade at foretage sig noget lovstridigt. Da Deponenten var kommen tilbage og havde givet Aaddesens Datter Be-
1815: 452b
sked om Udfaldet paa hans Ærinde, gik han til Byen, og veed derfor ikke videre til Oplysning i denne Sag. Denne Forklaring blev Deponenten forelæst og af ham vedstaaet hvor fore han blev demitteret. Endelig fremstod
13de Deponent, Arne Johannesen, som efterat være bleven formanet til Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed, forklarede sig at være 75 Aar gammel og boende i Store Sandvigen. Fremdeles forklarede han, at Fredags Formiddag noget over Kl: 9 kom der Bud til ham fra Mons Aaddesens ældste Datter samt Medrederne i Aaddesens Jægt, hvilke bad ham om at rejse ud til Jægten og i Nærheden af samme undersøge om han kunde opdage Mons Aaddesen, hvem de frygtede for var faldet over bord og druknet. Han reiste nu ud, og efter længe at have soknet uden Nytte tet omkring Jægten, faldt det ham ind at Aaddesen mueligt kunde være om Natten gaaet forud paa Naturens Vegne, hvorfore han begyndte at sokne foran Jægten. Da han havde soknet her en Tid lang lykkedes det ham ogsaa at opfiske Aaddesens døde Legeme lige under Jægtens Bogsprid!! (Baugspryd). Paa Aaddesens Legeme var der ikke mindste Tegn til nogen samme tilføyet Overlast; men da det blev opsoknet vare Buxerne ned løste, hvilket bestyrkede Deponentens Formodning om, at Aaddesen om Natten er gaaet forud paa Naturens Vegne, og er ved den Leilighed gledet over bord. Da Kadaveret var bragt i Land gik Deponenten som var træt og udmattet, hjem, hvorfore han ikke kan vide mere til denne Sags Oplysning. Deponenten hørte denne Forklaring oplæse og erkiendte samme som rigtig. Demitteret.
Den af 11te Deponent {omf} ommeldte Augustinus Andersen er efter Handelsforvalter Henrik Mertens’s Forsikkring reist paa Landet i Ærinde for Mad:me Zarends; hvor fore han ikke har kunnet møde ved dette Forhør; og da samtlige Deponenteres Forklaringer synes at tilveiebringe vis Formodning om at den druknede Mons Aaddesen ved ulykkelig Hændelse er faldet over bord, troer Administrator det unødvendigt at udsætte dette Forhør, hvor for samme herved bliver sluttet for snarest mueligt at vorde Amtet beskreven tilstillet.
Anfind Olssen Aarestrup Jørgen Hanssen
Nyt Undersøgelses Forhør
Aar 1815 den 12te Septbr: blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsvor-
1815: 453
ne Laugrettesmænd Anders Askildsen Bredsteen og Anders Olsen Eikaas for at optage et Præliminær Forhør til Oplysning om et hos Skipper Peter Erland i Bernæstangen begaaet Tyverie, alt i Følge bemeldte Skipper Erlands Skrivelse til Administrator af 9de d: M:, som her indtages og er saaledes lydende: #
Derpaa blev i Retten fremlagt Dommerens Indkaldelse af s: D: som blev læst og er af følgende Indhold: #.
Klageren mødte og vedkiendte Klagen, hvorefter Separatim fremstod som
1ste Deponent Bornie Olsdatter, som blev formanet til en sandfærdig Forklaring, hvorpaa hun forklarede sig at være omtrent 60 Aar gammel fød paa Askevolds Præstegaard i Sundfiord af Forældrene Ole og Siri, som begge ere døde, døbt i {Askevolds Kirke} og confirmeret i Askevolds Hovedkirke. Hun var hos sine Forældre, der vare Huusmænd under Askevolds Præstegaard, indtil hun var omtrent et Aar gammel, da hun kom til en Enke, ved Navn Ane, som boede paa Gaarden Hyllestad i Oens Præstegiæld i Sundfiord, og hos hvem hun forblev indtil hun var bleven voxen, da hun kom i Tieneste paa Gaarden Askevold i Sundfiord hos Gaardmand Rognald, hvor hun tiente i 10 Aar. Siden kom hun til Bergen, hvor hun antog Tieneste hos Kiøbmand Lars Tonning og forblev i denne Tieneste i 12 Aar, hvorefter hun kom til at tiene hos Kiøbmand Geert Jansen, hos \hvem/ hun forblev i 4 Aar, og kom der fra til Klageren Spr:!! (Skipper) Erland, hvem hun har tient i 8 Aar, og hos hvem hun endnu er i Tieneste. Hun gik sidste Gang til Guds Bord i dette Aars Foraar. Den fremlagte Skrivelse fra Skp: Erland blev derpaa oplæst for Deponentinden, i hvilken Anledning hun forklarede, at hun tilligemed Konen Kari, der er til Huse i Bernæstangen, vaskede en stor Deel Linned sidste Torsdag den 7de d: M:, som af bemeldte Kari Kl: 5 om Eftermiddagen bleve udlagte paa Marken tet ved Loen for at bleges. Da Kari var færdig her med kom hun igien ind her i Huset, hvor da Erlands Kone spurgte hende, om hun havde lagt Kæderne!! (Klæderne) ud paa Marken, hvor til hun svarede ja. Erland selv var ogsaa tilstede da dette skede. Siden samme Dags Aften blev der ikke talt det mindste om de udlagte Klæder, men næste Dag om Morgenen Kl: 7 gik Deponentinden ud for at see til Klæderne, og befandt hun da alle hendes Husbonds Klæder vare bortstiaalne, naar undtages en Borddug og et Lagen samt nogle mindre Stykker Linned; Paa samme Sted hvor hendes Husbondes Klæder laae, {havde over} havde Deponentinden samt ovennævnte Pige Kari ogsaa endeel dem tilhørende Klæder liggende, hvor af Deponentindens Klæder, bestaaende af 4 Lærreds duger, 2 Særker, og 2 Forklæder, bleve bortstiaalne, men Karis, bestaaende af 2de Linnedhuer og 1 Krave, vare i Behold. Paa Tilspørgende svarte Deponentinden, at {for} omtrent 8te Dage forend det paaklagede Tyverie skede, da de ligeledes havde endeel Linned
1815: 453b
i Vask, sagde hendes Husbond, at de ikke skulde lægge Klæderne ud paa Marken herefter, da han omtrent 6 a 8 Dage tilforn havde mistet et Toug, hvorfore de ogsaa hver Aften toge Klæderne ind i Huset; men Aftenen til den Nat, da Tyveriet skede, bleve Klæderne til al Ulykke ikke indtagne, hvortil Deponentinden dog ikke kunde opgive nogen Aarsag. Videre {veds} Forklaring om det Passerede var af Deponentinden ikke at erholde, hvorfore hun indtil videre blev demitteret, efterat hendes Forklaring var hende forelæst og erkiendt rigtig.
Derpaa fremstod som
2de Deponent, Kari Larsdatter Fete, som blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede sig at være omtrent 35 Aar gammel, fød paa Gaarden Fete af Forældrene Lars Siursen og Brithe {J} Siursdatter, døbt og confirmeret i Hosanger Hovedkirke. Hun var hjemme hos sine Forældre indtil hun var 25 Aar gammel, da hun blev gift med sin nuhavende Mand Knud Andersen Hougstvedt, der ligesom Deponentinden er til Huse hos Klageren Skpr: Erland i Bernæstangen, hvor de have været i 4 Aar, saavel medens den forrige Eier, Johannes Johannesen Eide, beboede Stedet, som siden Skipper Erland er kommet der til. Hun gik sidste Gang til Guds bord i dette Aars Foraar. Skpr: Erlands Klage blev derpaa Deponentinden forelæst, hvortil hun forklarede at omtrent 6 a 8 Dage forend Tyveriet skede bleve de bortstiaalne Klæder udblødede i Baller!! eller Stampe, som hver Aften bleve indbragte i Kykkenet og hver Morgen igien udbragte til Bækken for at paagydes nyt Vand, og at Deponentinden Torsdagen den 7de d: M: var med at vaske disse Klæder, hvilket Mad:me Erland endelig vilde have opskyllede til bemeldte Torsdags Aften. Da Klæderne saaledes vare opskyllede, lagde Deponentinden dem, dog uden at hun havde nogen bestemt Ordre enten fra eller til, ud paa Marken ved Bækken, hvilket Mad:me Erland {sel} ikke allene selv saae, men hvortil hun end og var behjelpelig, da hun selv tog fat i 2de Hjørner af et Lagen, og saaledes hjalp til at dette blev bredet ud over Marken. Efter at samtlige Klæder vare udlagte, gik Deponentinden ind i Huset, hvor saavel Skpr: Erland som hans Kone vare nærværende; og spurgte Erlands Kone Deponentinden, om hun havde lagt alle Klæderne
1815: 454
ud paa Marken, hvortil Deponentinden svarede ja, men uagtet Skpr: Erland selv var inde i Stuen, da dette blev sagt, saa veed dog Deponentinden ikke, om han hørte det eller ej, thi han sagde intet dertil. Dagen derpaa om Morgenen Kl: 7 kom 1ste Deponentinde, Pigen Bornie, ind i Huset og fortalte, at der havde været Tyve paa Marken og bortstiaalet den største Deel af de udlagte Klæder, hvorpaa Deponentinden gik ud til det Sted, hvor Klæderne havde lagt, og saae hun da, at de fleste af Erlands Klæder vare bortstaalne, hvorimod nogle faae Stykker Linned, som hun selv havde liggende paa samme Sted, nemlig 2de Linnedhuer og 1 Hals Krave kun vare rørte men ikke borttagne. Paa Tilspørgende svarede Deponentinden videre, at hun ikke har hørt at enten Skpr: Erland, eller hans Kone har giort noget Forbud imod at Klæderne vare ude om Natten, men derimod har hun undertiden, naar Klæderne, som før meldt, bleve bragte ind om Aftenen, hørt Pigen Bornie sige, at de ikke turde lade Klæderne staae ude om Nætterne, da de vare bange for at de skulde blive bort stiaalne. Videre vidste hun ikke til Oplysning om det Passerede, hvorfore hun, efterat have gientaget sin Forklaring, som rigtig, blev indtil videre demitteret. Dernæst fremstod
3de Deponent Johannes Olsen yttre Bernæs, som blev formanet til Sandhed, hvorefter han forklarede at være 66 Aar gammel, og boende paa Gaarden yttre Bernæs, som er Naboegaarden til Bernæstangen. I Anledning af Skpr: Erlands Klage vidste han aldeles intet at afgive til Oplysning, hvorimod han af bemeldte Skpr: Erland har hørt, at {han} \denne/ omtrent for 14 Dage siden var bleven frastiaalet et Toug. Demitteret. Videre fremstod
4de Deponent Siur Larsen yttre Bernæs, som efterat være bleven formanet til Sandhed, sagde sig at være 70 Aar gammel, og ligeledes boende paa Gaarden yttre Bernæs. Iøvrigt forklarede han sig ligesom 3de Deponent. Demitteret. Endelig fremstod
5te Deponent Johannes Olsen indre Bernæs, som ogsaa blev formanet til Sandhed, hvorefter han sagde sig at være 57 Aar gammel og boende paa Gaarden indre Bernæs. Forresten forklarede han sig ligesom 3de Deponent. Demitteret.
1ste og 2de Deponent bleve derpaa begge fremkaldte, og hørte {derpaa} atter deres Forklaringer oplæse, hvilke de hver for sig vedbleve som rigtige.
Skpr: Erland, som var i Retten tilstede, vidste ikke at opgive flere, der kunde vide noget til Oplysning om det forøvede Tyverie, hvorfore dette Forhør herved bliver sluttet for snarest mueligt, at blive Amtet beskreven tilstillet.
Aarestrup
Anders Askildsen Bredsteen Anders Olsen Eikaas
1815: 454b
Nyt Undersøgelses Forhør
Aar 1815 den 14de Septbr: blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl og Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 2de eedsvorene Laugrettesmænd, Anders Askildsen Bredsteen og Anders Olsen Eikaas for at optage et Præliminær Forhør over Drengen Johannes Monsen og {Konen} hans Søster Isach Olsen Herløesundets Kone, af hvilke den første skal have {mod} borttaget en Bomuldshue fra Assessor Krøger, hvilken Hue den sidste modtog uden at bringe den tilbage førend der 3de Dage efter Borttagelsen om samme skede Efterspørgsel, alt ifølge den constituerede Foged Lieutenant Christies Anmeldelse til Amtet af 6te d: M: samt Amtets derpaa tegnede Ordre af s: D:, {hvilk} som her indtages saaledes lydende: #
Derefter blev i Retten fremlagt Dommerens Indkaldelse til dette Forhør af 7de d: M: som her indtages og er saaledes lydende: #
Af de Indkaldte fremstod derpaa {som} separatim
1ste Deponent Johannes Monsen Morken, som blev formanet til Sandheds Udsigende hvorpaa han forklarede at være 12 Aar gammel, fød paa Gaarden Morken i Manger Sogn af Forældrene, Mons Nielsen Morken og Marthe Karlsdatter, som begge endnu leve, og hos hvem han var hjemme indtil han var 4 Aar gammel, hvorefter han kom til sin Morbroder, Niels Karlsen Kolaas, hvor han forblev omtrent {til} i 4 Aar og hvorfra han vendte tilbage til sine Forældre, der atter havde ham hos sig i 1 Aar, hvorpaa han kom til Isach Olsen Herløesundet, som er gift med hans Søster Martha Monsdatter, og hos {hvilke} hvem han siden har opholdt sig. Han er døbt i Mangers Kirke men uconfirmeret. Den constituerede Fogeds Anmeldelse blev ham nu forelæst hvortil han forklarede at han Torsdagen den 31te Augusti, da han skulde gaae tilbage fra Herløegaard, hvor han havde været med Mad til sin Svoger Isach Olsen, fandt han en Bomuldshue, som laae for sig selv paa \Marken tet ved/ en Ager, et lidet Stykke sønden for Herløegaard, hvilken Hue han derpaa bragte hjem til sin Søster Martha Mons datter, som var ude paa Marken og bad (hun) Deponenten om at lægge den paa Marken, {indtil} hvor den kunde ligge indtil de enten havde faaet Høet ind eller indtil Deponenten næste Dag skulde gaae op til Herløegaard, til hvil-
1815: 455
ken Tid han skulde bringe Huen tilbage til Assessor Krøger, hvem Deponentens Søster vidste tilhørte Huen. Huen blev derpaa liggende paa Marken indtil Løverdags Formiddag, da der kom Bud fra Assessor Krøger, at Deponenten skulde komme op til ham, hvorfore Deponenten og hans {Me}\Sø/ster nu erindrede sig den paa Marken lagte Hue, hvilken Deponenten derfor tog med sig og bragte op til Assessor Krøger, som modtog den og leverte den til Stuepigen, Kort derefter sendte Assessoren Bud efter Deponentens Søster, som nu ogsaa kom op til Herløegaard, og fortalte (hun) Assessoren, {…} at alt var gaaet til med Huen saaledes som Deponenten har forklaret. Derpaa leverte Assessor Krøger atter Huen til Deponenten, sigende at Deponenten skulde beholde Huen indtil Mandagen, da Lehnsmanden skulde komme. Derefter gik saavel Deponenten som hans {Moder} \Søster/ igien hjem. Mandagen derpaa den 4de Septbr: gik Deponenten med sin Søster \og/ Svoger op til Herløegaard, hvor{t} Lehnsmand Skiellanger {var hos} og Bonden Magne Monsen søre Husebøe vare tilstede. Deponentens Svoger som havde taget Huen fra Deponenten, da denne om Løverdagen var kommen tilbage fra Herløegaard, bragte nu Huen med sig og leverte den til Lehnsmanden, paa den Maade at Sagen skulde blive forligt, men hvad der siden passerede mindes Deponenten ikke, ligesom han heller ikke har nogen Forstand derpaa. Denne Forklaring blev Deponenten forelæst og af ham erkiendt rigtig, hvorefter han indtil videre blev demitteret.
Derpaa fremstod ligeledes separatim
2de Deponent Martha Mons datter Morken, som blev formanet til Sandhed hvorefter hun forklarede at være 22 ½ Aar gammel, {fo} et!! (en) Fuldsøster til 1ste Deponent, døbt og confirmeret i Mangers Kirke. Hun var hjemme hos sine Forældre indtil hun var 18 Aar gammel, da hun kom i Tieneste hos Johannes Ellingsen Landsvig i Herløe Sogn, hvor hun var i 3 Aar, og hvorefter hun blev gift med sin nuhavende Mand, Isach Olsen Herløesundet, der siden deres Giftermaal har været Huusmand under Herløegaard. Hun gik sidste Gang til Gudsbord i dette Aars Foraar. Den constituerede Fogeds Anmeldelse blev oplæst for Deponentinden, i hvilken Anledning hun forklarede: at Torsdagen den 31te August om Eftermiddagen, da Deponentindens Broder Johannes Monsen kom tilbage fra Herløegaard, hvor han havde været med Mad til Deponentindens Mand, havde bemeldte hendes Broder en Hue med sig, som han sagde at have fundet tet ved en Ager nedenfor Veien. Deponentinden sagde der paa til sin Broder, at den Hue han havde med sig tilhørte Assessoren, og at han skulde lægge den paa Marken {indtil han næste Dag} saalænge, samt huske paa, at han næste Dag, naar han igien gik op til Herløegaard, tog den med sig og leverte den til Assessoren; men siden gik Huen hende ganske af Glemme og blev liggende paa Marken. Løverdagen derefter kom der fra Assessor
1815: 455b
Krøger \først/ Bud efter hendes Mand og noget der efter ogsaa efter hendes Broder. Dette var Deponentinden paafaldende, hvorfore hun tænkte sig om og erindrede \sig/ nu den paa Marken lagte Hue. Hun bad derfor sin Broder at han skulde gaae ned paa Marken, hvor Huen endnu laae, og tage den med sig op til Assessoren. Derpaa kom der ogsaa Bud efter Deponentinden selv, som nu ogsaa gik op til Hovedgaarden, hvor hun fortalte Assessoren den hele Fremgangsmaade med Huen, hvilken Assessoren derpaa leverte tilbage til Deponentindens Broder, som dog ikke vilde tage imod den, hvorfore hendes Mand tog Huen og giemte den. Assessor Krøger vilde nu at Deponentinden skulde betale 1 Daler til Fattig kassen, hvilket hun dog bestemt nægtede at ville giøre. Derefter lod Assessoren sende Bud til Lehnsmand Skielanger at han skulde komme til Herløegaard om Mandagen derpaa, og da dette var skeet gik Deponentinden med sin mand og Broder igien hjem. Mandagen derefter den 4de Septbr: kom Lehnsmand Skielanger ned i Deponentindens Huus og sagde at Deponentinden og hendes Broder skulde komme op til Assessoren, hvorpaa saavel disse 2de som Deponentindens Mand gik op til Herløegaard. Her blev det nu afgiort, at Deponentinden skulde skulde betale 2 rbd S: V: til Justits kassen, hvor med denne Sag skulde være forbi, naar Øvrigheden vilde modtage disse 2 rbd S: V:, og Deponentinden for Erlæggelsen der af kunde skaffe Øvrighedens Qvittering, men da Øvrigheden ikke har vildet dette, saa er nu denne Sag mod Deponentinden paabegyndt. Videre vidste Deponentinden ikke til Oplysning i denne Sag, hvorfore hun efterat have gientaget sin Forklaring blev indtil videre demitteret. Dernæst fremstod
3de Deponent Isach Olsen Herløsundet, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede at være 27 ½ Aar gammel, Pladsmand under Gaarden Herløe og gift med 2de Deponentinde. I Anledning af Fogdens Anmeldelse, forklarede han, at Løverdagen den 2de Septbr: kom der Bud fra Assessor Krøger efter Deponenten, hvorpaa han begav sig op paa Herløegaard. Da han var kommen op imod Gaarden, stod Assessoren og Pagteren Ivar samt
1815: 456
Huusmændene Per Stefensen Lund og Niels Ellingsen Lund paa Marken og talede om en fra Assessoren bortkommen Hue, om hvilken dog ingen af dem, ligesaalidet som Deponenten vidste nogen Besked. Dog sagde Deponenten, at han havde en liden Dreng til Huse hos sig, som han ikke troede for vel, og indstillede til de øvrige om der skulde sendes Bud efter denne Dreng. Derpaa blev der sendt Bud efter Drengen, som nu kom og havde Huen med sig. Assessoren tog nu Huen fra Drengen, sagde det var sin Hue og leverte den til Stuepigen. Drengen forklarede nu for Assessoren at han havde fundet Huen Torsdagen tilforn tet ved en Ager, og bragt den hjem til sin Søster samme Dags Aften. Siden blev der sendt Bud efter Deponentens Kone, Martha Mons datter, som kom og fortalte Begivenheden saaledes som af hende selv er forklaret. Deponenten spurgte nu Assessoren om han var fornøyet med at faae Huen tilbage, og at Deponenten skulde sørge for at Drengen blev bragt bort af Districtet, hvortil Assessoren svarede, at Deponentens Kone desuden skulde betale een Daler til Fattigkassen, hvilket hun dog ingenlunde vilde. Derpaa lagde Assessoren Huen paa Drengens Skulder, men da Drengen ikke vilde tage imod Huen, saa tog Deponenten den. Om hvad der siden Passerede samt om hvad der foregik Mandagen derefter forklarede Deponenten sig ganske overeensstemmende med 2de Deponentinde, hvis Forklaring forsaavidt blev ham forelæst. Denne Forklaring gientog Deponenten, og blev demitteret.
Videre fremstod godvillig mødende
4de Deponent Per Stephensen Lund, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede, at være 59 Aar gammel, Huusmand under Gaarden Herløe. Videre forklarede han at Løverdagen den 2de Septbr: {kom} beklagede Assessor{en} <Krøger> sig {over} for ham og Huusmanden Niels Ellingsen Lund over at han havde mistet et!! (en) Hue, hvorpaa 3de Deponent, Isach Olsen Herløesundet ogsaa kom til, og {sagde at} efter at de alle havde sagt at de ikke vidste nogen Beskeed om bemeldte Hue, udlod sidstnævnte, Isach Olsen, sig med, at han havde en Dreng til Huse hos sig, som han ikke troede for vel, og overlod til de Øvrige om der skulde sendes Bud efter denne Dreng. Der blev derpaa sendt Bud efter Drengen som kom med Huen. Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning i denne Sag, uden at han ogsaa var tilstede om Mandagen, da Forliget blev indgaaet, og at alt da gik til saaledes som af 2de Deponentinde er forklaret. Denne Forklaring blev Deponenten forelæst og af ham erkiendt
1815: 456b
rigtig, hvorpaa han blev demitteret.
Endelig fremstod godvillig
5te Deponent Niels Ellingsen Lund, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være 48 Aar gammel, og Pladsmand under Gaarden Herløe. I Anledning af den bortkomne Hue forklarede han sig ganske overeensstemmende med 4de Deponent. Demitteret.
1ste og 2de Deponent bleve derpaa atter fremkaldte og deres Forklaringer dem forelæste, hvilke de hver for sig vedbleve som rigtige.
1ste Deponent, Drengen Johannes Monsen Morken, blev overleveret til hans Fader \Mons Nielsen Morken/, som {lovede at indestaae for hans} var i Retten tilstæde.
Dette Forhør blev derefter sluttet for snarest mueligt at blive Amtet beskreven tilstillet; da Assessor Krøger, som den hele \Tid/ havde været nærværende i Retten, ikke havde noget videre for Tiden at erindre.
Aarestrup
Anders Askildsen Bredsteen Anders Ols: Ekaas
med paaholden Pen med paaholden Pen
Aar 1815 den 15 Septbr: blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anders Askildsen Bredsteen, hvor da i Justitssagen \mod/ Magne Olsen og Besse Amundsen Toftegaard samt Pigen Kari Knudsdatter Houkaas blev for de Tiltalte, som alle vare tilstede i Retten, oplæst de indkomne Actions og Defensionsindlægge, hvorefter strax i Sagen blev afsagt følgende
Dom.
Følge Amtets Ordre af 25de Maji d: A: tiltales under nærværende Sag Drengene Magne Olsen og Besse Amundsen Toftegaard samt Pigen Kari Knudsdatter Houkaas for adskillige af dem forøvede Tyverie.
Ved de Tiltaltes egen Tilstaaelse og tildeels ved de afhørte Vidners Forklaringer er det tilstrækkeligen oplyst, at tiltalte Pige Kari Knudsdatter, som tiente hos Proprietær Kahrs paa Gaarden Toftegaard, har forrige Aars Foraar, da hendes Herskab var borte paa en Reise, og hun var bange for at være allene paa Gaarden, anmodet de Tiltalte Magne Olsen og Besse Amundsen om at ligge i Huset om Nætterne. De sidstnævnte Tiltalte føyede hende i denne hendes Begiæring
1815: 457
og medens de saaledes havde deres Gang i Huset, bleve de en forseglet Nøgel vare, som Pigen sagde hørte til {deres} \hendes/ Husbondes Contoirdør. De undersøgte nu denne Nøgels Dannelse, fandt den fuldkommen liig en anden som de selv havde, lukkede med denne sidste Contoirdøren op, og gik ind i Contoiret. Denne Gang toge de dog intet bort af Contoiret, men nogle Dage derefter, da Pigen Kari Knudsdatter ikke var hjemme, og alle de ordentlige Udgange til Huset vare lukkede, gik de ind af et Vindue, som de aabnede ved at stikke Armen ind igiennem en aaben Rude, og da de saaledes vare komne ind i Huset, gik de ved Hjelp af deres falske Nøgel atter ind i Contoiret, hvor de hver borttoge 3 rbd 2 mrk N: V: Nogen Tid derefter gik de tredie Gang ind i Contoiret og stal i Pigens Nærværelse ½ Pægel Rum og ¼ Pd Tobak, som tilsammen er vurderet for 1 rbd 3 mrk, men som Pigen dog ikke delede med dem. Endelig gik de en fierde Gang atter ind i samme Contoir og borttoge 4 Lod Liin, vurderet for 1 rbd og hvorom Pigen ikke veed nogen Besked. Denne borttagne Lin veiede de paa en Vægtskaal, som de fandt i et Spiskammer, hvortil de efter Pigens Anviisning havde fundet Nøglen i Contoiret. I dette Spiskammer aabnede de et Skrin, hvori der var Sølvpenge, og hvortil Pigen ligeledes havde givet dem Anvisning paa Nøglen, men da de i det samme brækkede Nøglen i Stykker, toge de ingen af Pengene. Det er videre oplyst, at de endnu en anden Gang, dog uden at stiæle noget, var krøbne ind af det før omtalte Vindue for at lukke Huusdøren op for Pigen, der var bleven lukket ude derved at bemeldte Dør, hvortil Nøglen laae inde i Huset, sprang i Laas for hende i det hun gik ud, samt at Pigen adskillige Gange har givet dem Mad for deres Tieneste mod hende.
Efter disse Sagens Omstændigheder er det udenfor al Tvivl at de Tiltalte, Magne Olsen og Besse Amundsen Toftegaard, som begge ere over Lavalder og ikke tilforn straffede for nogen Forbrydelse, maae blive at ansee efter Forordn: af 20de Febr: 1789 § 1. Men uagtet det er aggraverende Data imod dem at de i flere Gange og ved Hjelp af en falsk Nøgel har forøvet deres Tyverier, samt at de den ene Gang endog ere stegne ind igiennem et Vindue for at stiæle, hvilket sidste, skiønt det ikke egentlig kan kaldes et Indbrud, efterdi en af Ruderne i Vinduet tilforn var ude, og de saaledes uden synderlig Vanskelighed kunde lukke Vinduet op, dog meget formindsker Vægten af det formildende Moment, de ellers vilde finde i den store Anledning de havde til at stiæle; saa maae dog deres unge Alder, deres forhen viste gode Opførsel, og den yderst sparsomme Maade, hvorpaa de benyttede den dem {giv} fra først af givne store Anledning, i saa høy Grad taler
1815: 457b
for Anvendelsen af en mildere Straf, at det ansees passende, {at de} naar de tildømmes at arbeide 4 Maaneder i Bergens Tugt og Maufacturhuus.
Hvad derimod den tiltalte Pige, Kari Knuds datter Houkaas, der ligeledes er over Lavalder og ikke tilforn straffet for nogen Forbrydelse, angaaer, da er hun vel ikke overbeviist om selv at have stiaalet noget eller at have modtaget noget af det de øvrige Tiltalte stiaal, men da hun alligevel, uagtet den Tillid hendes Herskab havde viist hende ved at betroe hende Omsorgen for det hele Huus, ikke allene roelig har seet paa at hendes Medtiltalte oplukkede Giemmer og forøvede Tyverier i Huset, men end og har givet dem Anviisning paa Nøglerne til endeel af disse Giemmer; saa maae hun med Retten blive at ansee som Tyvsmedvider og Hæler, og som saadan følge Frd: af 20 Febr: 1789 at straffe med Tugthuusarbeide, der efter Omstændighederne bliver at fastsætte til 3de Maaneder.
Om Erstatning for de stiaalne og ei tilbagekomne Koster kan ikke blive Spørgsmaal, da saadan Erstatning er frafaldet. Men der imod maae samtlige 3de Tiltalte blive pligtige at betale alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt et billigt Sallarium saavel til Hoved actor {som} og Hoved defensorerne, som til den under et Thingsvidnes Optagelse ved yttre Sogns Jurisdiction beskikkede Actor og Defensor: hvorimod de øvrige Omkostninger til Skyds og Diæt, som sidstnævnte Actor i bemeldte Thingsvidne følge en deri acteret Regning har paastaaet sig tilkiendte, ikke her kan komme under Paakiendelse, da den i Pl: af 21de Marti 1800 befalede Dommerens Paategning paa Acten mangler.
Under Sagens Førelse er ingen Forsømmelse begaaet.
Thi Kiendes for Ret
Tiltalte Magne Olsen og Besse Aamundsen Toftegaard samt Pigen Kari Knuds datter Houkaas bør at hensættes til Arbeide i Bergens Tugt og Manufacturhuus, de tvende første \hver/ i 4 er fire Maaneder og den sidste i 3 er tre Maaneder. Saa bør de og alle in solidum betale alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt til Actor Procurator Stadfeldt
1815: 458
6 er sex Rigsbankdaler S: V: og til hver af Defensorerne, Procuratorerne Rogge og Christensen 4 er fire Rigsbankdaler S: V:, samt desuden til den under et Things vidnes Optagelse ved yttre Sogns Jurisdiction beskikkede Actor Proprietær Molberg, 8 er otte Rigsbankdaler N: V: og til den under samme Things vidne beskikkede Defensor, Lehnsmand Lindseth i Sallarium og for Stevningens Forkyndelse 3 rbd 4 mrk 8 s: er tre Rigsbankdaler fire Mark og otte Skilling N: V:,
At efterkommes under Adfærd efter Loven.
De Tiltalte, som alle vare i Retten tilstede, hørte denne Dom oplæse og erklærede sig tilfreds dermed, hvor efter de bleve overleverte Laugrettet for at henbringes i Byens Arresthuus.
Aarestrup
Lars Blix de Fine Anders Ax:sen Bresten
Samme Dag blev i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Anders Askildsen Bredsteen og Anders Olsen Ekaas i Sagen: Helge Samsonsen Leivestad contr: Brynild Olsen Berge afsagt følgende
Eragtning
Ved mundtlig Stevning af 18de Julii d: A: samt senere under Sagens Incamination giort Paastand sagsøger Bonde Helge Samsonsen Leivestad indstevnte Brynild Olsen Berge til at opfylde en mellem dem indgaaet Contract, hvorefter Indstevnte i 15 paa hinanden følgende Aar skulde levere Citanten 10 Læs Møg aarlig, imod at Citanten igien i samme 15 Aar skulde overlade Indstevnte Brugen af en under Gaarden Leivestad liggende Skoveteig.
Indstevnte Brynild Olsen Berge har derimod erklæret sig villig til at præstere den om accorderede Møg, naar Citanten igien skaffer ham Brugen af den om accorderede Skoveteig; men da Citanten strax efter at den ovenmeldte Contract var sluttet, har uden mindste Forbeholdenhed solgt den hele Gaard Leivestad til en ustevnt Mand, Bonden Christen Larsen Leivestad, og denne nu nægter Indstevnte den titnævnte Brug, som Citanten saaledes ikke kan hjemle ham; saa troer Indstevnte sig ikke forpligtet til at præstere den Møg, som efter Contracten skulde være et Vederlag for Brugen af Skoveteigen.
Vel har Citanten ved endeel førte Vidner godtgiort, at der imellem ham og ovennævnte Christen Larsen har, forend Gaarden Leivestad blev denne tilskiødet, været Aftale om, at oftnævnte Skoveteig skulde undtages fra Gaardens almindelige Salg; men da bemeldte Christen Larsen ikke har været indkaldt til Forligelses Commissionen eller indstevnt til denne Ret, og Citanten saaledes ikke tilstrækkeligen har beviist, at han kan hiemle Indstevnte Brugen af Skoveteigen; saa maae denne Sag blive at afvise, hvorimod Processens Omkostninger, samt Kost og Tæring ikke kan blive Indstevnte tilkiendte, da han i saa Henseende ingen Paastand har nedlagt.
Thi Kiendes for Ret:
Denne Sag afvises og Processens Omkostninger hæves.
Aarestrup
1815: 458b
Aar 1815 den 20de Septbr: blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Niels Iversen Lunggaarden og Anders Askildsen Bredsteen for at optage et
Undersøgelses Forhør
over en i Byens Arresthuus indsat Person, som Torsdagen den 14de d: M: om Morgenen Kl: 5 var stegen ind af Vinduerne paa Kiøbmand Jens Grans Lyststed i Nærheden af Kalfaret og blev der paagreben, alt ifølge den constituerede Foged Lieutenant Christies Anmeldelse til Amtet af 18de d: M: og Amtets derved foranledigede Ordre at 19de næstefter, som her indtages saalydende #
Derefter blev i Retten fremlagt Dommerens Indkaldelse til dette Forhør af Gaars Dato som her indtages saalydende: #
Af de Indkaldte fremstod derpaa
1ste Deponent Lars Emanuel Falberg, som blev formanet til Sandhed, hvorefter han forklarede sig at være 25 Aar gammel, fød paa Baklandet i Nærheden af Trondhjems Bye af Forældrene Lars Falberg og {Chr} Brithe Christine, som begge ere døde. Han var hos sine Forældre paa Baklandet indtil han var 3 Aar gammel, da han reiste med dem til Stokholm, hvor hen hans Fader blev forskreven som Stolemager. I Stokholm forblev Deponenten hjemme hos sine Forældre til sit 14de Aar, da han kom i Lære hos en Smed ved Navn Lars Bergman i Stokholm, hos hvem han opholdt sig i 4 ½ Aar, hvorefter han lod sig hverve ved Svea Artilleriet og blev ansat ved Capit: Hjernskildts eller 10de Compagnie. Ved Artilleriet stod Deponenten i omtrent 6 Aar, hvorefter han deserterede fra Artilleriet og gik ombord i et i Stockholm hjemmehørende Skib, ført af Skibscapitaine Silman, med hvem han gik til Levorno og videre paa Fragt indtil han {med samme La} omtrent 8te Dage førend Michaeli f: A: kom her til Byen. Siden har han været her i Byen, ernærende sig ved Siou!! (sjauerarbeide), og har logeret hos en Kone ved Navn Gertrud Hammer i Kiældersmuget, hos Ole Evie i Pothullet, og hos Anna Balken i Tyskesmuget. Medens Deponenten har været her i Byen har han været forhyret med en svensk Skibscapitaine Kruse, men maatte igien forlade denne formedelst slet Behandling; hvorimod han formedelst Sygdom maatte forlade det ovenomtalte af Capitaine Silman førte Skib. Deponenten veed ikke i hvilken Kirke han er døbt men han er confirmeret i Klara Kirke i Stockholm. Den constituerede Foged!! (Fogeds) Anmeldelse blev nu De-
1815: 459
ponenten forelæst hvor til han forklarede: at han Onsdagen den 13de d: M: om Aftenen Kl: 10 gik paa Strandgaden og traf der en Person, med hvem han ofte har siouet, men hvis Navn han {ingenlunde kan} aldrig har vidst, og som spurgte Deponenten om han vilde følge sig et Sted hen uden for Porten, hvor de skulde faae sig nogle Gulerødder. Deponenten fulgte nu med den ubekiendte Person, som førte ham op til Kiøbmand Jens Grans Lyststed {udenfo} ved Kalfaret. Her gik de ind i haven, men da det begyndte at regne meget stærkt søgte de Skiul inde i et Lysthuus, hvor hen de havde bragt en Bænk, som stod ved Bygningen og paa hvilken de lagde sig til at sove. Førend Deponenten gik ud af Porten var han først hjemme og tog et Pudevaar af sine Køyklæder samt en liden Pose med sig, alt efter den ubekiendte Persons Anmodning, og førend de i Lysthuset lagde sig til at sove, fyldte de disse Poser med Gulerødder, som de toge i Kiøbmand Grans Have, og som de lagde ved Stakittet samme steds. Da de, saaledes som ovenmeldt, havde lagt og sovet til næste Dags Morgen omtrent Kl: to!! (10?), vognede Deponentens Ledsager og sprang hen paa den anden Side af Bygningen, hvor han slog en Rude ud i et af Vinduerne og raabte derpaa paa Deponenten, som nu løb hen til sin Ledsager, der allerede var krøbet ind af et Vindue, som han havde skudt op. Deponenten steg nu ogsaa ind af det samme Vindue, og kom ind i et Værelse, hvor der kun stod et Par Borde med Løg paa. Strax efter at Deponenten var kommet ind i dette Værelse, observerede hans Ledsager en Mand ude i haven, sagde dette til Deponenten og Løb sin Vei, uden at Deponenten, som løb op \paa/ Loftet, saae hvorledes dette gik til. Da Deponenten var kommet op paa Loftet skiulte han sig saa godt han kunde, men blev grebet af de nu tilkommende Arbeidsmænd. Deponenten blev nu paa det alvorligste tilholdet at give Oplysning om sin Ledsager, men han forsikkrede, at han ikke vidste andet til Oplysning om denne, end at han pleier at gaae med en blaae Trøye \og hvide Langebuxer/ og skal have sit Tilhold i et Huus oppe under Fieldet. Anden Forklaring var af Deponenten ikke for Tiden at erholde hvorfore han indtil videre blev demitteret. Derpaa fremstod
2de Deponent Daniel Danielsen Friele, som blev formanet til Sandhed og af Lovbogen betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være 16 Aar gammel og opholdende sig hjemme hos sine Forældre, Skipper Friele og Kone. I Anledning af Fogdens Anmeldelse forklarede han \at han/ Torsdags Morgen den 14de Septbr: omtrent Kl: 5 ½, da han skulde gaae til Gaarden Fløen hørte at en Rude blev slaaet itu paa Kiøbmand Grans Lyststed ved Kalfaret, hvorfore han sagde dette til Niels Rasmussen Nubben, som just gik i Kalfarveien, og som derpaa gik ned til Kiøbmand Grans Huus. Derpaa gik Deponenten hjem
1815: 459b
og fortalte dette, hvor efter han igien gik ned til Grans Lyststed og saae da at bemeldte Niels Rasmussen Nubben og 2de Mand til kom gaaende med en Person, som han nu gienkiendte at være den under dette Forhør afhørte 1ste Deponent. Siden saae Deponenten Kiøbmand Gran kommende i Kalfarveien og fortalte nu det Passerede til ham. Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning i denne Sag, hvorfore han, efterat have gientaget sin Forklaring, blev demitteret. Derpaa fremstod
3de Deponent Niels Rasmussen Nubben, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være 54 Aar gammel og Huusmand under Gaarden Kalfaret. I Anledning af Fogdens Anmeldelse forklarede han, at han Torsdagen den 14de Septbr: om Morgenen Kl: 5 ½, da han skulde gaae ned til Regiments feldtskiær Schwindsts Gaard, mødte 2de Deponent, Daniel Friele, som sagde, at han havde hørt hvorledes en Rude var bleven slaaet itu paa Kiøbmand Grans Lyststed. Bemeldte Daniel Friele sprang derpaa hjem til sine Forældre, og Deponenten saae strax der efter, at en Person krøb ind af et aabent Vindue paa fornævnte Kiøbmand Grans Lyststed. Deponenten gik nu hen til Johannes Thorsen Kalfaret, fortalte denne det Passerede, og begav sig derpaa tilligemed ham ned til Huset, hvor Indbruddet var skeet. Deponenten gik derpaa, fulgt af Johannes Thorsen, ind af det aabne Vindue, da alle andre Adgange til Huset vare lukkede, og efterat de havde giennemsøgt det hele Huus, fandt de i en Krog oppe paa Loftet en Person liggende, som Deponenten nu gienkiendte at være den under dette {af} Forhør afhørte 1ste Deponent. Da de havde grebet denne Person og bragt ham ned i Haven, fortalte han, at han havde havt en anden i Ledtog med sig, hvorfore Deponenten og Johannes Thorsen ledte overalt i Haven for om mueligt at finde denne Anden, men da alle deres Bestræbelser i saa Henseende vare frugtesløse, bragte de den Person de havde paagrebet hen i Byens Arresthuus. Videre forklarede Deponenten, at han, da han kom ind i Haven saae at adskillige Traler vare borttagne af Stakitværket omkring Haven
1815: 460
og at der tet ved det Sted hvor Tralerne vare borttagne laae 2de Poser fyldte med Gulerødder. Forresten vidste Deponenten ikke noget til Oplysning i denne Sag, hvorfore han gientog sin Forklaring og blev demitteret. Dernæst fremstod
4de Deponent Johannes Thorsen Kalfaret, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være 40 Aar gammel og Huusmand under Gaarden Kalfaret. Videre forklarede han i Anledning af det paa Kiøbmand Grans Lyststed skete Indbrud, at Torsdagen den 14de Septbr: om Morgenen Kl: 5 ½ kom 3de Deponent Niels Rasmussen Nubben ind til Deponenten og bad ham \at/ følge sig hen til Kiøbmand Grans Huus for at gribe en Tyv, som der havde giort Indbrud. Deponenten var strax villig hertil, og da de saaledes vare komne hen til Huset, gik alt til saaledes som af bemeldte Niels Rasmussen Nubben er forklaret. Dog lagde Deponenten til, at da de vare komne ud i Haven observerede de Per Rasmussen Nubben kommende i Kalfarveien, og bad derfor denne om at hjelpe sig, hvilket han ogsaa giorde ved at staae udenfor Huus døren og passe paa at ingen ad denne Vej skulle slippe ud. Anden Forklaring vidste Deponenten ikke at afgive, hvorfore han, efter at have hørt sin Forklaring oplæse, blev demitteret. Endelig fremstod
5te Deponent Per Rasmussen Nubben, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede at være 56 Aar gammel og Huusmand under Gaarden Kalfaret. I Anledning af det anmeldte Indbrud forklarede han, at han, Torsdagen den 14de Septbr: om Morgenen Kl: 5 ½ kom gaaende i Kalfarveien, hvor da 3de og 4de Deponent, Niels Rasmussen Nubben og Johannes Thorsen Kalfaret, der vare nede i Kiøbmand Grans Have raabte til ham og bad ham om at hjelpe sig med at gribe en Tyv. Deponenten gik derpaa ned til dem og blev, efter deres Anmodning, staaende udenfor Huusdøren, medens de \andre/ gik ind ad Vinduet for at oplede Tyven. Da Deponenten havde staaet her nogen Tid, kom de 2de fornævnte Deponentere ned igien og havde 1ste Deponent, hvem Deponenten nu gienkiendte, imellem sig. Bemeldte 1ste Deponent blev nu af dem samtlige bragt hen i Byens Arresthuus. Videre forklarede Deponenten, at den Paagrebne, da han var kommet ned i Haven sagde, at der havde været endnu en anden i Ledtog med ham
1815: 460b
men denne vare de, al deres Leden uagtet, ikke istand til at finde. Iøvrigt vidste Deponenten ikke noget til Oplysning i denne Sag, hvorfore han efterat have gientaget sin Forklaring, blev demitteret.
1ste Deponent blev derpaa atter fremkaldet i Anledning af 3de Deponents Forklaring om de bortrevne Traler, og forklarede nu at han og hans Ledsager maatte borttage disse Traler for at komme ind i Haven, samt at de havde lagt Poserne tet derved for at have dem i Nærheden naar de igien skulde gaae ud.
Klageren Kiøbmand Jens Gran var i Retten tilstede.
Da saaledes intet videre for Tiden var at foretage, blev dette Forhør sluttet for snarest mueligt at bliv!! (blive) Amtet beskreven tilstillet.
1ste Deponent blev \derpaa/ overleveret Laugrettet for igien at henbringes i Byens Arresthuus.
Aarestrup
Niels Iversen Lunggaarden Anders Askildsen Bredsteen
Aar 1815 den 25de Septbr: blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd: Niels Iversen Lunggaarden, Anders Askildsen Bredsteen, Anders Olsen Ekaas og (åpent rom)
Hvor da blev foretaget
Nye Justits sag:
Proc: Klagenberg som Actor contra Lars Emanuel Faldberg.
Actor mødte og fremlagde Præliminær Forhøret optaget den 20de dennes med Amtets paategnede Actions Ordre af 22de {Decbr:} s: M: dernæst fremlagde han og Rettens Stevning til i Dag ligeledes af 22de dennes i lovlig forkyndt Stand, fremdeles en Attest fra Overinspecteur Falch, den han begiærede Tiltalte forelæst, ligesom han begiærede de indkaldte Vidner forelæste deres Forklaring og af dem bekræftet. Præliminær Forhøret bliver denne Act at vedhefte, hvorimod de øvrige fremlagte Documenter her indtages saalydende #.
Overinspecteur Falchs Attest blev derpaa Tiltalte forelæst, i hvilken Anledning han erklærede at han vel havde været indsat paa Tugthuset i den i Attesten ommeldte Tid, men at dette ikke var skeet for Tyverie. Actor begiærede den Tiltalte tilspurgt, om han endnu ikke
1815: 461
kunde give nogen Oplysning om den Person, han under Forhøret har forklaret at skulle have været deelagtig med ham i Indbrudet qvæstionis, hvortil den Tiltalte svarede, at han aldeles ikke kiendte videre til bemeldte Person, end at han, som i Præliminær Forhøret forklaret, ofte har siouet med ham, og at den sidste Gang han saaledes siouede i Selskab med ham var hos en Kiøbmand, som boer paa Strandgaden imellem Nyekirke og Toldboedalmindingen.
Derpaa fremstod
1ste Vidne Daniel Danielsen Friele, afhørt i Præliminær Forhøret som 2de Deponent. Han blev af Lovbogen betydet Eedens Vigtighed og formanet til Sandhed, hvorefter hans i Præliminær Forhøret aflagte Forklaring blev ham forelæst, hvilken han vedstod som rigtig. Men da Vidnet ikke er confirmeret, og han intet videre vidste til Oplysning, ligesom heller ingen havde ham mere at tilspørge, blev han uden Eeds Aflæggelse demitteret.
2de Vidne Niels Rasmussen Nubben, afhørt i Præliminær Forhøret som 3de Deponent, blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hans i Præliminær Forhøret aflagte Forklaring blev ham forelæst, hvilken han vedblev som rigtig, og da ingen havde ham videre at tilspørge, bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demitteret.
3de Vidne Johannes Thorsen Kalfaret, afhørt i Præliminær Forhøret som 4de Deponent, og ubeslægtet med Tiltalte, blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hans i Præliminær Forhøret aflagte Forklaring blev ham forelæst, hvilken han vedblev som rigtig og bekræftede med Lovens Eed. Demitteret.
4de Vidne, Per Rasmussen Nubben, afhørt i Præliminær Forhøret som 5te Deponent, og ubeslægtet med Tiltalte, blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hans i Præliminær Forhøret aflagte Forklaring blev ham forelæst, hvilken han, da ingen havde ham videre at tilspørge, bekræftede med Lovens Eed og blev demitteret.
Efterat dette var foretaget fremstod Politiebetienterne Jordal og Hove og erklærede til Protokollen, at Politiemester Friele, i Anledning af en til ham fra Administrator i denne Ret, strax efter Præliminær Forhørets Optagelse indløbne Meddelelse af hvad Tiltalte Lars Faldberg i samme Forhør havde forklaret om sin ubekiendte Staldbroder, havde beordret dem at anstille de muelige Undersøgelser for om mueligt at kunne komme paa
1815: 461b
Spor efter denne ubekiendte Person; men uagtet de havde anvendt al muelig Umage, saa havde dog deres Efterforskninger efter den af Tiltalte opgivne Person, der skal have været deelagtig med ham i det paa Kiøbmand Jens Grans Lyststed af ham forøvede Tyverie og Indbrud, været aldeles frugtesløse.
Derpaa fremstod den bestiaalne Kiøbmand Jens Gran, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han satte paa de ham frakomne Gulerødder saadan Taxt, nemlig ¾ Skieppe Gulerødder 1 ½ Rigsbankdaler. Imod denne Taxt havde Tiltalte intet at indvende. Actor begiærede derpaa Kiøbmand Gran tilspurgt, om der den Nat da Indbrudet skede laae eller om der Nætterne tilforn havde lagt Folk paa hans Lyststed, hvor til han forklarede, at nogle af hans Børn har lagt hele Sommeren paa bemeldte Lyststed, men at de et Par Dage førend Indbrudet skede, vare flyttede til Byen. Kiøbmand Gran frafaldt Erstatning for den sønderslagne Rude og {Besk} den ved endeel Tralers Bortrivelse paa Stakitværket skete Beskadigelse; hvorefter han med Lovens Eed bekræftede sin Forklarings Rigtighed samt at Kosterne vare {ham} mod hans Villie og Vidende oprykkede af hans Have.
Actor begiærede nu Laugrettets Skiøn over den Tiltaltes Alder, hvorpaa Laugrettet skiønnede den Tiltalte at være omtrent 24 a 25 Aar gammel.
Der næst begiærede Actor denne Sag udsat til Torsdagen den 5te October for om mueligt at slutte.
Den for den Tiltalte anordnede Defensor Procurator Heiberg var nærværende og forbeholdt det Fornødne.
Eragtet:
Denne Sag udsættes til Torsdagen den 5te October om Eftermiddagen Kl: 3, som den \første/ for Retten, formedelst de forestaaende Høst thinge for Sartor og Skiolds Skibreder, ledige Tid.
Aarestrup
Niels Iversen Lunggaarden Anders
Olsen Eikaas
Anders Askildsen Bredsteen Per Rasmussen Nubben
begge med paaholden Pen begge med paaholden Pen
{Sommer} \Høste/ thing for Sartor Skibrede
Aar 1815 den 28de Septbr: blev det almindelige Høste Sage og Skattething for Sartor Skibrede sat og fremholdt paa Thingstedet Tøsøen, og blev Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup
1815: 462
som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd Ingebrigt Simonsen store Sandgolt, Knud Olsen Skouge, Peder Michelsen søre Ekerhovde, og Ole Olsen Nordre Ekerhovde. Den constituerede Foged Lieutenant Christie, Skibredets Lehnsmand Peder Knudsen Tøsøen og endeel thingsøgende Almue vare tilstede.
Hvor da bleve publicerte {følgende} \de samme/ Kongelige Anordninger og Foranstaltninger, som paa dette Aars Sommerthinge for de øvrige Skibreder og paa Maanedsthinget i Bergen var blevne kundgiorte, nemlig fra No 37 til No 56 samt desuden
No 57. Statsraadets 2det Departements Forklaring om hvorledes Procenterne af Skifter og Auctioner skal forstaaes. Dateret 11te Juli
No 58. Regelen for Oppebørslerne af de i rede Sølv og Guld bestemte afgifter for Septbr: Maaned d: A:
No 59. At alle i rede Sølv reglementerede Lønninger blive for October, November og December Maaneder at udbetale med 4 rbd N: V: for hver 1 Rigsbankdaler Sølv.
No 60. At Giælds Arrestanter skulle, ligesom criminelle Fanger, tillægges 64 Rbskl: daglig i Underholdningspenge.
Den constituerede Foged, Lieutenant Christie fremlagde nu det store Skatte Thingsvidne for Aaret 1815, bestaaende af 14 Qvæstioner, hvortil saavel Almuen i Almindelighed, som Laugrettet og de 2de Mænd, Peder Nielsen Glæsnæs og Niels Ingebrigtsen Lerøen i Særdeleshed svarede saaledes: til 1ste 2, 3 og 4 Qvæst: nej; til 5 og 6te Qvæst: ingen andre end de sædvanlige; til 7, 8 og 9 Qvæst: nej; til 10de Qvæst: jo; til 11te 12te 13de og 14 Qvæst: nej.
Ligeledes blev oplæst Thingsvidnet over Mølle- Qværne- Huusmænds og Engeslet Skatterne, hvilket af Laugrettet og Almuen blev rigtig befunden.
Da ingen havde videre i Dag at iretteføre blev Thinget udsat til i Morgen.
Neeste Dag den 29de Septbr: continuerede Høstethinget for Sartor Skibrede i Overværelse af de samme Personer som i Gaar men da ingen havde noget for Retten at andrage, blev Thinget udsat til den paafølgende Dag.
Dagen derpaa den 30te Septbr: continuerede atter Høstethinget for Sartor Skibrede i Overværelse af de samme Personer som de foregaaende Dage.
Hvorda blev publiceret følgende Documenter.
1. Skiftebrev efter Manden Steffen Erichsen Agotnæs sluttet 29de Augusti 1813, hvorved Stervboets ejende Jordegods i Tøsøen No 83 af Skyld 5 1/3 Mrk Smør og 1 7/9 Kande Malt, blev udlagt til Datteren Giertrue Steffens Datter.
2. Skiftebrev efter Manden Lars Erichsen Nordeide sluttet 4de Junii 1814, hvorved Stervboets ejende Jordegods i Nordeide No 55 af Skyld 14 Mrk Fisk, blev udlagt til
1815: 462b
Stervboe Enken Giertrue Lars Datter og Børn, samt i Ole Erichsens Brug udj sam/m/e Gaard 3 65/81 Mrk Fisk er udlagt til Børnene Anna og Brithe Lars Datter.
3. Qvittering tegnet paa Skiftebrevet efter Manden Niels Erichsen Selstøe den 21de Martii 1804, hvorved 9 68/105 Mrk Fisk i Midt Twedt No 25, er overladt til Enken Dorthe Anders Datter Midt Twedt, efter Qvittering af 15de Junii 1715.
4. Skiftebrev efter Konen Dorthe Anders Datter Midt Twedt sluttet 15de Junii 1815, hvorved Stervboets ejende Jordegods i Midt Twedt No 25 af Skyld 18 97/105 Mrkr Fisk, blev udlagt til Creditor Anders Olsen Midt Twedt og den afdødes Arvinger.
5. Hummer Contract imellem Alex:r Grieg & Søn i Bergen og samtlige Hummer Fiskere og Beboere i Sartors Skibreede Peder Olsen Lochøen med fleere, paa 10 Aar, datr: 8de Junii 1815.
6. Bygselseddel fra Ole Rasmussen Windenæs paa Myndtlingen Ole Olsen Solswiigs Vegne til Elling Olsen paa 3 Mrk Smør Skatteskyld og 3 54/81 Mrk Fisk Landskyld i Solswiig No 60, datr: 28de April 1815 med Revers.
7. Skiøde fra Brithe Jens Datter Solswiig med Laugværge Tørger Jensen Mitzøe med fleere til Elling Olsen Solswig paa 3 54/81 Mrkr Fisk Landskyld i Gaarden Solswiig No 60, dateret 28de April 1815, for Kiøbesummen 32 rbd 8 s N: W:.
8. Deelebrev efter Manden Michel Nielsen Wiig af 5te September 1815, hvorved Stervboets ejende Jordegods i Tøsøen No 83, af Skyld 14 ¼ Mrk Smør og 4 ¾ Kande Malt, blev udlagt til Enken Brithe Halwors Datter Wiig og Datteren Magdelie Michels Datter gift med Peder Nielsen Wiig.
9. Skjøde fra Peder Michelsen Trelewiig til Lars Monsen Søre Twedt paa 1 Bpd 12 Mrk Fisk i Gaarden Søre Twedt No 31, for 100 rbd N: W:, datr: 28de September 1815.
10. Bygselbrev fra Danckert D: Krohn til Jens Lassesen Østtwedt paa 1 Bpd 18 Mrk Fisk Landskyld og 18 Mrkr Smør Skatteskyld i Gaarden Østtwedt No 24, Datr: 11te May 1811, med Revers, forhen brugt af Lars Assersen.
11. Paategning af 28de September 1815, hvorved en fra Peder Nielsen Nedre Golten til Michel Johannesen Tønnewiig under 1ste May 1809 udstædt Obligation stor 90 rd D: Courant mod Pant i Nedre Golten No 22, er omskreven til 58 rbd 3 mrk S: W:
12. Bygselseddel fra Knud Pedersen Tøsøen paa egne og øvrige Medejeres Vegne til Anders Torchildsen Hummelsund paa 1 Bpd Fisk Landskyld og 10 Mrkr Smør Skatteskyld i Gaarden Hummelsund No 6, datr: 28de September 1815, med Revers.
13. Afkald fra Niels Thommesen for hans Arv 19 rd 2 mrk 10 s DC: til Formynderen Anders Michelsen Ebbeswiig, datr: 28de September 1815.
14. Skjøde fra Bærrendt Bugge til Jan Nielsen Meyer paa et Plads kaldet Lihmewaagen under Sunds Præstegaard No 100, for 1400 rbd S: V:, datr: 6te Junii 1815.
15. Afkald fra Christopher Christophersen Leerøen for hans Hustrue Barboe Ørjes Datters Arv 20 rd 2 mrk 4 s DC: til Formynderen Thore Erichsen Schouge, datr: 28de Septbr: 1815.
16. Afkald fra Rasmus Andersen Glæsnæs for hans Hustrue Sirie Erichs Datters Arv 12 rd 2 mrk 15 s DC: til Formynderen Erich Nielsen Nore Toft, datr: 28de Septbr: 1815.
17. Obligation fra Peder Nielsen Nedre Golten til Lars Johannesen Tønnewiig stor 200 rbd N: W: mod 2den Prioritet i 1 Bpd 4 7/8 Mrk Fisk i Gaarden Nedre Golten No 22 og 1ste Prioritets Ret i Løsøret, datr: 29de Septbr: 1815. Paa Obligationen findes en Paategning der er indført i Pantebogen Fol: 708 sidst paa Siden.
18. Afkald fra Jacob Monsen Trengereide for hans Hustrue Karie Alberts Datters Arv 5 rd 5 mrk 3 s DC: til Formynderen Ingebrigt Simonsen Store Sangolt, datr: 29de Septbr: 1815.
19. Skjøde fra Peder Nielsen Dahle til Niels Jensen Worland paa 18 Mrk Fisk og 6 Kander Malt i Gaarden Worland No 18, for 300 rbd N: W:, datr: 2den September 1814.
1815: 463
20. Skiftebrev efter Manden Ole Hansen Nordwiig den 27de Augusti 1814, hvorved Stervboets ejende Jordegods i Gaarden Hitzøen No 41 af Skyld 7 ½ Mark Fisk, blev udlagt til Stervboe Enken Marie Peders Datter.
Derefter fremlagde den constituerede Foged, Lieutenant Christie Thingsvidnerne over Odels og Selveiermandtallene samt Veimester Mandtallet, hvilke Thingsvidner i Retten bleve oplæste og af Almuen samt Laugrettet rigtig befundne.
Ligesaa fremlagde den constituerede Foged Restancelisten, hvorefter paa dette Aars Skatter udestaaer 1446 rbd 1 mrk 11 skl: Denne Restanceliste blev inden Retten oplæst og af Almuen samt Laugrettet; som uimodsagt, rigtig befunden.
Til Laugrettesmænd for næstkommende Aar 1816 bleve opnævnte Ole Nielsen nordre Biørøen, Hendrich Larsen søndre Biørøen, Knud Nielsen Skage, og Hagen Mikkelsen Skage.
Og da ingen havde videre ved Thinget at andrage blev samme hævet.
Aarestrup
Ingebrigt Simonsen store Sangolt Peder Michelsen søndre Ekkerhovde
Knud Olsen Skouge Ole Olsen nordre Ekkerhovde
med paaholden Pen med paaholden Pen
{Sommer}\Høste/thing for Skiolds Skibrede
Aar 1815 den 2de Octbr: blev det almindelige Høste Sage og Skatte thing for Skiolds Skibrede sat og fremholdt paa Thingstedet Houkeland, og blev Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 4re af Fogden opnævnte og i Dag i Eed tagne Laugrettesmænd: Niels Nielsen Millestvedt, {Niels Larsen} \Lars Nielsen/ Grimstad, Lars Magnesen Borge og Jacob Jacobsen Grynmøllen. Den constituerede Foged Lieutenant Christie, Skibredets constituerede Lehnsmand, Michel Johannesen Borge og endeel thingsøgende Almue vare tilstede.
Hvor da bleve publicerte de samme Kongelige Anordninger og Foranstaltninger som {for} paa dette Aars Høstething for Sartor Skibrede, med Undtagelse af dem, som paa Sommerthinget for Skiolds Skibrede allerede ere kundgiorte, altsaa fra No 39 til No 60, samt desuden
No 61. Reglen for Oppebørsler i rede Sølv og Guld for October Maaned 1815.
Den constituerede Foged fremlagde derefter det store Skatte Thingsvidne for 1815 bestaaende af 14 Qvæstioner, hvortil saavel Almuen og Laugrettet i Almindelighed, som i Særdeleshed de 2de Mænd Ole Mathiassen Tarlebøe og Mons Olsen Borge svarede saaledes: til 1, 2, 3 og 4 Qvæst: nej; til 5 og 6 Qvæst: ingen andre end de sædvanlige; til 7de \og 8de/ Qvæst: nej; til 9de Qvæst; ingen anden end Kiøbmand
1815: 463b
Poul Meyer Smith, som bruger 2de Gaarde, nemlig Fiøsanger og Søevig; til 10de Qvæst jo; til 11te 12, 13 og 14de Qvæst: nej.
Ligesaa fremlagde den constituerede Foged Thingsvidnet over Mølle Qværne Huusmænds og Engeslet Skatten, hvilket Thingsvidne blev oplæst og af Almuen samt Laugrettet rigtig befunden.
Endvidere fremlagde den constituerede Foged Thingsvidne over Flom Saugene for Aaret 1815, hvilket Thingsvidne ligeledes blev læst og rigtig befunden.
Tingholdet.
for Aaret \1816/ blev efter Samtale med Lehnsmanden og den øvrige Almue saaledes om Thingholdet accorderet, at Almuen vedtog at betale for Thingholdet 5 er fem Rigbankmark!! N: V: pr: Løb; dog med den Betingelse at denne Accord kun skal giælde for bemeldte ene Aar 1816.
Da ingen havde videre ved Thinget i Dag at andrage blev samme udsat til i Morgen.
Næste Dag den 3de Octbr: continuerede Høstethinget for Schiolds Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar hvor da blev foretaget
Gammel Thingsag
Mad:me
Anna Sal: Møllers contra Lars Jacobsen Grue.
Toldprocureur, Auditeur Rogge, havde tilstillet Administrator en Skrivelse, hvori han, paa Indstevntes Vegne begiærede denne Sags Anstand til det første Maanedsthing for da at føre Vidner, {som} om hvilke han nyelig er kommen til Kundskab. Bemeldte Skrivelse blev læst og indtages her saaledes lydende: #
For Citantinden Mad:me Møller mødte hendes Søn, Johan Møller, som protesterede mod Udsættelsen og henholdt sig til sit Forrige.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Maanedsthing i Bergen den 6te og 7de Decbr: d: A:, da det ved Sagens endelige Paakiendelse nærmere vil kunne afgiøres om Aarsagen til Anstanden har været grundet eller ikke.
Gammelt Thingsvidne
Otto Bøhmer contra Johannes Hekland.
Procurator Heiberg mødte for Citanten og tilkiendegav at da han senere er kommen i Erfaring om, at Vidnet Skarpskytter Johannes Møgster er henflyttet i Mielde Skib-
1815: 464
rede og altsaa ikke kunde forpligtes at møde her, saa maatte Comparenten desformedelst begiære Thingsvidnet udsat til førstkommende Høstething for bemeldte Mielde Skibrede.
Assessor \Lassen/ lod forbeholde det Fornødne.
Eragtet:
Den forlangte Anstand bevilges til Høstethinget for Mielde Skibrede, som holdes paa Mieldegaard den 25de 27de og 28de Novbr: d: A:
Da ingen havde videre i Dag at iretteføre blev Thinget udsat til i Morgen.
Aarestrup
Niels Nielsen Millestvedt Lars Magnesen Borge
Lars Nielsen Grimstad Jacob Jacobsen Grynmøllen
begge med paaholden Pen begge med paaholden Pen
Dagen derpaa den 4de October continuerede atter Høstethinget for Schiolds Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettes Mænd som i Gaar,
hvor da følgende Documenter bleve publicerte:
1. Skiftebrev efter Erich Andersen Nedre Fyllingen sluttet 18de Augusti 1815, hvorved Stervboets ejende Jordegods i Nedre Fyllingen No 96 af Skyld 5 6/35 Mrk Smør blev udlagt til Enken Pernelle Peders Datter og den afdødes Arvinger.
2. Forliig imellem Guld og Sølvarbejder Hans Blytt paa den eene Side og Mons Persen yttre Hope med fleere paa den anden Side, Angaaende Landslod af 1/10 Deel, hvilke Sidste forbandt sig at erlægge til den første, af ald den Fisk som kastes med Nodt paa Søreides Land uden og Syd for Strømmen, datr: 6te September 1815.
3. Skjøde fra Albert H: Krohn til Herman Brunkorft paa 8 Mrk Smør og 1/9 Huud Landskyld i Gaarden Magrethe Pladset No 168, datr: 16de April 1812.
4. Auctions Skjøde af Secretair og Sorenskriver Christie til Kjøbmand Godtfried Jørgens Smith paa 8 Mrk Smør og 1/9 Huud Landskyld i Gaarden Magrethe Pladset No 168, af 25de Januarii 1815.
5. Bygselbrev fra Poul Monsen yttre Hope til Ole Monsen paa 9 Mrk Smør, 4 Kander Malt Landskyld, og Skatteskyld 12 Mrk Smør i Gaarden Søreide No 86, datr: 2den Octbr: 1815 med Revers.
6. Bygselbrev fra Ole Larsen Lønningen og Anders Andersen Howersth som Formyndere, paa deres Myndtlingers Vegne, til Ole Monsen paa 9 Mrk Smør og 4 Kander Malt Landskyld og 12 Mrk Smør Skatteskyld i Gaarden Søreide No 86, datr: 2den Octbr: 1815, med Revers.
7. Skjøde fra Marthe Halwors Datter Byenæs med Laugværge Anders Andersen Haawersthun til Ole Jacobsen paa 13 ½ Mrk Smør, 3/16 Huud i Gaarden Byenæs No 93, indberegnet hans Hustrue Berthe Jacobs Datters Arvelod deri, datr: 2den October 1815.
8. Vilkaarsbrev fra Ole Jacobsen Byenæs til Enken Martha Halwors Datter Byenæs paa Aarlig Levekaar af 13 ½ Mrk Smør og 3/16 Huud i Gaarden Byenæs No 93, datr: 2den Octbr: 1815.
9. Bygselbrev fra Formynderen Ole Anthoniussen Byenæs paa sin Myndtling Martha Ols Datter Byenæs’s Vegne til Ole Jacobsen Byenæs paa 4 ½ Mrk Smør og 1/16 Huud Landskyld og Skatteskyld 6 ¾ Mrk Smør i Gaarden Byenæs No 93, datr: 2den Octbr: 1815, med Revers.
10. Skjøde fra Agothe Tollews Datter Søreide med Laugværge Mons Pedersen yttre Hope med fleere til Ole Monsen Søreide paa 18 Mrk Smør og 8 Kander Malt Landskyld i Gaarden Søreide No 86, indberegnet Kjøberens Arvelod deri, datr: 2den Octbr: 1815.
11. Vilkaarsbrev fra Ole Monsen Søreide til hans Moder Agothe Tollews Datter og svage Søster Martha Mons Datter paa Aarlig Levekaar af 18 Mrk Smør og 8 Kander Malt i Gaarden Søreide No 86, datr: 2den Ocobr: 1815.
12. Skjøde fra Lars Olsen Houge til Broderen Jon Olsen paa 1 pd 2 ¼ Mrk Smør, 8 ¾ Kande Malt og 35/192 Huud Landskyld i Gaarden Houge No 7, datr: 2den October 1815.
1815: 464b
13. Bygselbrev fra Jon Olsen Houge til Broderen Lars Olsen paa 1 Bpd 2 ¼ Mrk Smør, 8 ¾ Kande Malt og 35/192 Huud Landskyld og Skatteskyld 1 Bpd 15 3/8 Mrk Mrk Smør i Gaarden Houge No 7, datr: 2den October 1815, med Revers.
14. Skiftebrev efter Manden Johannes Haldorsen og Kone Synnewe Daniels Datter Tongeland sluttet 2den Julii 1814, hvorved Stervboets ejende Jordegods i Gaarden Tongeland No 4 af Landskyld ½ Løb Smør, blev udlagt til Datteren Brithe Johannes Datter.
15. Skiftebrev efter Agothe Johannes Datter Kobbeltwedt sluttet 25de Martii 1815, hvorved Boets ejende Jordegods ½ Løb Smør i Gaarden Kobbeltwedt No 131, blev udlagt til Creditorerne og Stervboe Enkemanden Elling Olsen Kobbeltwedt.
16. Obligation fra Elling Olsen Kobbeltwedt til Brithe Niels Datter Enke efter afgangne Berge Steffensen Rølland stor 166 rbd 4 mrk N: W: mod 3de Prioritets Ret i ½ Løb Smør i Gaarden Kobbeltwedt No 131, datr: 3de Octbr: 1815.
17. Afkald til Iwer Poulsen Byenæs fra Ole Jacobsen Søraas for hans Hustrue Brithe Ols Datters Arv 68 rd 1 mrk 4 s, datr: 2den October 1815.
18. Afkald fra Johannes Rasmussen for hans Fader Arv 71 rd 13 s til Formynderen Niels Nielsen Kobbeltwedt, datr: 2den Octbr: 1815.
19. Afkald fra Iwer Olsen for hans Fader Arv 10 rd 4 mrk 7 s, til Formynderen Niels Monsen Nore Rølland, datr: 2den Octbr: 1815.
20. Afkald fra Niels Larsen Nedre Dyngeland paa sin Myndtling Elie Lars Datter Nedre Dyngelands Vegne, for hendes tilfaldne Arvelodder tilsammen 115 rd 4 mrk 2 s dC: til hendes forhen værende Formynder Lars Olsen øwre Dyngeland, datr: 2den October 1815.
21. Afkald fra Giertine Niels Datter for hendes Moder Arv 10 rd 4 mrk 4 s, til Formynderen Niels Larsen Borge, datr: 2den October 1815.
22. Afkald fra Chrispinus Andersen, for hans Fader Arv 2 mrk 11 s, til Formynderen Jens Johannesen Hornæs, datr: 2den October 1815.
23. Afkald fra Mons Andersen, for hans Fader Arv 2 mrk 11 s, til Formynderen Jens Poulsen Hornæs, datr: 2den Octbr: 1815.
24. Afkald fra Johanne Hans Datter for hendes Arv 5 rd 3 mrk 15 s, til Formynderen Jens Poulsen Hornæs, datr: 2den Octbr: 1815.
25. Afkald til Anders Jonsen Nore Jellestad fra Johannes Jensen Hornæs for hans Hustrue Johanne Erichs Datter tilfaldne Arvelodder 67 rd 3 mrk 1 s, datr: 2den Octbr: 1815.
26. Afkald fra Anne Jons Datter for hendes tilfaldne Arvelodder 29 rd 4 mrk 10 s til Formynderen Niels Hactorsen Houcheland, datr: 2den October 1815.
27. Afkald til Formynderen Rasmus Larsen Knappen fra Ole Halworsen Steenswiig for hans Hustrue Brithe Michels Datters Arv 47 rd, datr: 3de Octbr: 1815.
28. Afkald til Formynderen Niels Nielsen Kobbeltwedt fra Elling Olsen Kobbeltwedt for hans Hustrue Dorthe Rasmus Datters Arv 35 rd 3 mrk 6 s, datr: 3de Octbr: 1815.
Derefter fremlagde den constituerede Foged, Lieutenant Christie Thingsvidnerne over Odels og Selveiermandtallene samt Veimester Mandtallet, hvilke Thingsvidner i Retten bleve oplæste og af Almuen samt Laugrettet rigtig befundne.
Ligesaa fremlagde han Restancelisten, hvorefter paa dette Aars Skatter udestaaer 6374 Rbdr 4 mrk 15 s:. Denne Restanceliste blev inden Retten oplæst og af Almuen samt Laugrettet, som uimodsagt rigtig befunden.
Til Laugrettesmænd for Sommerthinget 1816 bleve op-
1815: 465
nævnte: Iver Nielsen Grimstad, Haagen Stefensen Hammersland, Peder Monsen Hamre og Mons Halvorsen Hamre.
Da ingen havde videre ved Thinget at andrage blev samme hævet.
Aarestrup
Niels Nielsen Millestvedt Lars Magnesen Borge
Lars Nielsen Grimstad Jacob Jacobsen Grynmøllen
begge med paaholden Pen begge med paaholden Pen
Aar 1815 den 5te October blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd: Niels Iversen Lunggaarden, Anders Askildsen Bredsteen, Anders Olsen Eikaas og Lars Johannesen Askeland; hvor da continuerede
Gammel Justitssag:
Proc: Klagenberg som Actor contra Lars Emanuel Faldberg.
Procurator Klagenberg mødte og fremstillede den Tiltalte i sin Frihed for Retten og derpaa fremlagde en Udskrift af Politierettens Dom Protocol samt Politiekammerets Forhørsprotocol, som han begiærede den Tiltalte forelæste.
Bemeldte Documenter som bleve denne Act at vedhefte, bleve oplæste for den Tiltalte, som erklærede, at de begge vare ham vedkommende; men i Henseende til hans vita anteacta vedblev han dog sin her for Retten afgivne Forklaring, at han nemlig ikke vidste hvor han var døbt.
Derpaa fremlagde Actor Indlæg af Dags Dato, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen under Dom. Dette Indlæg indtages her saaledes lydende #
Defensor, Procurator Heiberg forbeholdt det Fornødne og begiærede denne Sags Anstand til Onsdagen den 11te d: M: for at slutte.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges til Onsdagen den 11te d: M: om Eftermiddagen Kl: 3 sl:
Aarestrup
Niels Iversen Lunggaarden Lars Johannesen Askeland
Anders Olsen Eikaas Anders Askildsen Bredsten
begeg med paaholden Pen begge med paaholden Pen
Aar 1815 den 6te October \om Formiddagen Kl: 9/ blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskriver Lieutenant Aarestrups Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Niels Iversen Lunggaarden og Anders Askildsen Bredsteen, for at optage et
Undersøgelsesforhør
over Lars ved Gatlandsnøstet, Anders Olsen Smedevigen, Ole Olsen Svennæs og Johannes
1815: 465b
Johannessen Pynten, som skal have huset en mistænkelig Person, alt ifølge en fra Skipper Erland til Administrator indløbet Klage af 19de f: M:, som blev læst og indtages her saaledes lydende: #
I Retten blev fremlagt Dommerens Indkaldelse til dette Forhør af 23de f: M: som her indtages saalydende # Og ved hvilken bemærkes, at Høstethingene for Sartors og Skiolds Skibreder, samt den Tid der maatte medgaae inden Stevningen kunde blive forkyndt, {har} giorde det umueligt for Administrator for at {afholde} \beramme/ dette Forhør.
Klageren mødte og vedkiendte sig Klagen, hvorefter fremstod som
1ste Deponent Lars Aamundsen Gatlandsnøstet, som blev formanet til Sandhed, hvorefter han forklarede sig at være 50 Aar gammel, fød i Lindaas Præstegiæld og Myking Sogn af Forældrene Aamund Iversen og Brithe Larsdatter som boede paa Gaarden Askeland i bemeldte Sogn. Han er døbt og confirmeret i Lindaas Kirke, og var hjemme hos sine Forældre til sit sextende Aar, da han kom i Tieneste først hos Lars Tofte, hvor han tiente i 2 Aar, siden hos Lars Eie, hvor han tiente i 3 Aar, derefter hos Niels Eye i 3 Aar, der paa hos Mons Eye i 1 Aar, siden hos Knud Kleiveland i 2 Aar, hvorpaa han giftede sig med Aase Andersdatter og blev Huusmand under Gaarden Totlandsvigen, hvor han var i 7 Aar. Derefter flyttede han til Gatlandsnøstet, hvor han siden har været Huusmand. Han har aldrig været tiltalt for nogen Forbrydelse. I Anledning af Skipper Erlands Klage forklarede han, at 8te Dage før den 8de Septbr: da Tyveriet skede hos Skipper Erland, kom der en Person til Deponenten, som kaldte sig Niels Andersen, og bad om Tilladelse at spise i Deponentens Stue af sin egen Mad, hvilket Deponenten tillod ham. Derefter spurgte den fremmede Person hvor lang Vei han havde til Bolstadøren, hvor til Deponenten svarede, at naar han var kommen til Giæstgiverstedet Bernæstangen havde han 3 Miil til {Bernæstangen} Bolstadøren. Den Fremmede havde omtrent 4 Mrk Tobak og endeel Fiskeliner med sig, hvilket alt han vilde sælge, og hvoraf Deponenten kiøbte Fiskelinerne for 5 rbd, som han laante af Gudmund Gatland. Derpaa gik
1815: 466
den Fremmede igien i sin Baad og reiste bort efter at have opholdt sig hos Deponenten i omtrent 3 Timer. Under Samtalen med Deponenten forklarede den Fremmede, at han var fra Sogn, havde været Soldat, var nu i Tieneste hos Gunder Bøe i Bergen, og agtede at reise til Voss for at kiøbe Kiød og Smør. Den Fremmede var iklæd en blaae Trøye og blaae Langbuxer, var høy af Væxt, og havde et godt Udseende. Videre vidste Deponenten ikke at forklare, hvorfore han efter at have gientaget sin Forklaring blev demitteret indtil videre.
Dernæst fremstod
2de Deponent Anders Olsen Smedevigen, som blev formanet til Sandhed, hvorefter han forklarede sig at være 46 Aar gammel, fød paa Gaarden Bernæs af Forældrene Ole Olsen og Anna Andersdatter, som begge ere døde. Han er døbt og confirmeret i Hosanger Kirke, og var hjemme hos sine Forældre i 20 Aar, hvorefter han tiente hos Gudmund Olsen Øfsthuus i 2 Aar, hos Knud Møs i 2 Aar, hos Johannes yttre Bernæs i 3 Aar, {og} hos Siur Larsen Bernæs i 2 Aar, og hos Knud Kleveland i 1 Aar, Fra denne sidste blev han gift med Anna Knudsdatter Kleiveland, og har siden været Huusmand under Gaarden Kleveland paa Pladset Smedevigen. Han har for omtrent 12 Aar siden været dømt til eet Aars Tugthusarbeide her i Bergen, hvilken Straf han har udholdt. I Anledning af Skipper Erlands Klage forklarede han, at en fremmed Person, som kaldte sig Niels, kom til ham samme Dags Aften, som han havde været hos 1ste Deponent, omtrent Kl: 9, og bad {h} om Huus, hvilket Deponenten tilstod ham. Derefter gik den Fremmede ligesaavel som Deponenten til Sengs, men da Gaardshunden derefter begyndte at giøe, {gik} blev Deponenten opmærksom herpaa, og vognede den Fremmede, som ikke havde hørt Hundens Giøen. De gik nu begge ud for at undersøge hvad der kunde være Aarsag til den Støy Hunden giorde, men da de intet opdagede, gik de atter ind i Huset og lagde sig til at sove. Næste Dags Morgen, da den Fremmede igien vilde reise, gik Deponenten med ham ned i Nøstet, hvor han havde trukket sin Baad op, og saae Deponenten da, at den Fremmede havde ophængt endeel Lagener og andet Linned i Nøstet for at tørres, hvilket Linned den Fremmede nu pellede!! (pillede) ned i en Skreppe, som han havde med sig. Paa Deponentens Tilspørgende sagde den Fremmede, at han havde kiøbt det ophængte Linned paa en Auction, og at han havde hængt det op i Nøstet, førend Deponenten, der ved den Fremmedes Ankomst var {ude} paa Arbeide paa Gaarden Kleiveland, var kommet hjem. Medens Deponenten og den Fremmede sam-
1815: 466b
talede med hinanden, sagde denne sidste at han var fra en Gaard som kaldes Balholm i indre Sogn, at han logerte hos Gunder Bøe i Bergen og vilde nu reise til Sogn for at besøge sine Slægtninger. Da den Fremmede, efter kun at have været hos Deponenten een Nat, igien næste Dag vilde reise, bad han Deponenten om at følge sig et Stykke paa Veie!! (Veien) til Moefiorden, da han ikke var kiendt, hvilket Deponenten ogsaa giorde, og fik for sin Umage 3 Blader Tobak. Iøvrigt forlarede Deponenten sig, i Henseende til den Fremmedes Paaklædning og Udseende, aldeles overeensstemmende med 1ste Deponent, dog med det Tillæg, at han havde sort afklippet Haar, Støvler paa Benene og var ikke Koparret. Videre eller anden Forklaring var af Deponenten ikke at erholde hvorfore han, efterat have gientaget sin Forklaring, blev indtil videre Demitteret. Derpaa fremstod
3de Deponent Ole Olsen Svennæsset, som blev formanet til Sandhed, hvorefter han forklarede sig at være 48 Aar gammel, Broder til 2den Deponent. Han var hjemme hos sine Forældre til han var 16 Aar gammel, hvorefter han{t} tiente hos John Mule i 2 Aar, hos Ole Fotland i 2 Aar, hos Enken Mari Tøsse{, h} i 2 Aar, og hos Ole Kleveland i 6 Aar, hvorpaa han blev gift med Ingebor Mathiasdatter {G} Fielde og kom igien til sin Fader, hos hvem han var i 3 Aar, hvorefter han blev Huusmand paa Pladset Svennæs under Gaarden Bernæs, hvor han siden har opholdt sig. Han har aldrig været tiltalt for nogen Forbrydelse. I Anledning af Skipper Erlands Klage forklarede han, at Aftenen til den Nat da Tyveriet skede hos Skipper Erland, kom Deponenten fra Arbeide, og saae da en Person {f} i en Baad et lidet Stykke fra Land. Da denne Person observerede Deponenten, hamlede han tilbage, hvorpaa Deponenten spurgte ham hvor han kom fra og hvor han agtede sig hen, hvortil den Fremmede svarede at han kom fra Moedalen og vilde reise til Byen. Derpaa roede den Fremmede bort, og Deponenten har ikke siden seet ham. Forresten forklarede Deponenten at det, da han talede med den Fremmede, allerede var saa mørkt at han ikke kunde skiælne hvorledes denne saae ud. Depo-
1815: 467
nenten forklarede nu videre, at den Fremmede, førend Deponentens Hjemkomst, havde været inde i hans Huus, hvor kun hans Søn Ole, 7 Aar gammel, {kun} var tilstede, og at den Fremmede der havde kogt Mad. Videre Forklaring var af Deponenten ikke at erholde, hvorfore han, efter at have gientaget sin Forklaring, blev indtil videre demitteret.
Den indkaldte Johannes Johannessen Pynten, som ved Stevningens Forkyndelse har erklæret sig syg, mødte ikke; og \da/ saavel 1ste som 3de Deponent forsikkrede, at han for omtrent 4re Uger siden er kommet fra Sygehuset her i Byen, hvor han blev opereret paa Fødderne, og siden har været meget svagelig, troede Administrator sik ikke beføyet til for hans Skyld at udsætte Forhøret.
Men da Administrator ansaae det nødvendigt at indhente Gunder Bøes Erklæring om den fremmede Person, der har angivet sig at have logeret hos ham, saa bliver dette Forhør udsat til i Eftermiddag Kl: 4.
Aarestrup
Niels Iversen Lunggaarden Anders Askildsen Bredsten
med paaholden Pen med paaholden Pen
Samme Dag om Eftermiddagen Kl: 4 continuerede Forhøret over Lars ved Gatlandsnøstet med fl: i Overværelse af de samme Personer som i Formiddag, hvor da i Rettem blev fremlagt en Skrivelse fra Administrator til Gunder Bøe med dennes paategnede Erklæring som her indtages saalydende: #
Og da saaledes ingen anden Oplysning i Henseende til Skipper Erlands Klage for Tiden var at erholde, blev dette Forhør sluttet for snarest mueligt at blive Amtet beskreven tilstillet.
Aarestrup
Niels Iversen Lunggaarden Anders Askildsen Bredsten
med paaholden Pen med paaholden Pen
Aar 1815 den 7de Octbr: blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl, og Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd, Anders Askildsen Bredsten og Anders Olsen Ekaas, hvor da blev foretaget
Nye Justits sag:
Proc: Christensen som Actor contra Johannes Monsen Morken og Martha Monsdatter Morken.
Actor mødte og fremlagde Stevning af 19de f: M: i lovlig forkyndt Stand tilligemed det i Sagen under 14de s: M: optagne præliminær Forhør \hvorpaa findes anført Actors og Defensors af Amtets under 16de s: M: givne Ordre/ samt 2de Præsteattester af 2de dennes i Hen-
1815: 467b
seende de Tiltaltes Alder m: v: hvilke sidste Comparenten begiærede de Tiltalte forelæst. Forhøret bliver denne Act at vedhefte hvor imod Attesterne \under No 1 og 2/ indtages her saalydende #.
Actor begiærede derefter de Tiltaltes under Præliminær Forhøret afgivne Forklaring dem forelæst og yderligere Erklæring indhentet efter Comparentens nærmere Opgivende. Desforuden Comparenten ligeledes begiærede de øvrige Deponenteres Forklaring dem forelæst og der efter beediget; hvor imod han forbeholdt sig siden at erklære{de} hvad han ønskede de øvrige Indkaldte tilspurgt.
{Derpaa fremstod den tiltalte Johannes Monsen Morken, for hv} Defensor Assessor og Procurator Lassen forbeholdt det Fornødne.
Derpaa fremstod den tiltalte Johannes Monsen Morken, for hvem Attesten No 1 blev forelæst, og mod hvilken hverken han eller hans Fader, der følge Stevningen var i Retten tilstede, havde noget at erindre. Ligeledes blev hans i Præliminær forhøret aflagte Forklaring ham forelæst, hvilken han i alle dens Dele vedblev som rigtig. {Paa Actors Tilsp} Actor begiærede nu den Tiltalte tilspurgt, om han ikke vidste hvorledes Huen var kommet til at ligge for sig selv paa Marken, samt om hvor langt der er fra Herløegaard til det Sted hvor Huen laae; hvor til den Tiltalte svarede, at han ikke vidste hvorledes Huen var kommet hen til det Sted, hvor den laae, da han fandt den, og at der fra Herløegaard til dette Sted kan være omtrent 400 Skridt; ligesom han heller ikke giorde sig nogen Tanke om, \hvem Huen tilhørte, om den/ {enten Huen} med Flid var lagt paa dette Sted, eller om den der var tabt.
Den anden Tiltalte var endnu ikke kommet i Retten tilstede hvilket formodentlig er foraarsaget ved det i disse Dage indfaldne stormende Veir.
{Derefter fremstod} Actor begiære- {1ste Vidne der} de, da ingen af de øvrige i Forhøret afhørte Deponentere mødte, at de Tiltaltes Forældre saavelsom Johannes Ellingsen Landsvig og Niels Karlsen Kolaas samtlig maatte afhøres henseende de Tiltaltes foregaaende Levnet for saavidt saadant er dem bekiendt, samt endelig og om noget af det Paaklagede skulde være dem bekiendt.
Derpaa fremstod
1ste Vidne Mons Nielsen Morken, Fader til begge de Tiltalte, som blev formanet til Sandhed og betydet Edens
1815: 468
Vigtighed, hvorefter han forklarede, at begge hans Børn har bestandig{,} opført sig som lydige og skikkelige Børn, og at han da han boer 2 Mile fra Herløegaard, ikke vidste det mindste om den Forseelse, for hvilken hans Børn under denne Sag tiltales. Denne Forklaring blev ham forelæst, og af ham erkiendt rigtig, hvorefter han uden Eed blev demitteret.
2de Vidne Martha Karlsdatter Morken, Moder til begge de Tiltalte, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hun forklarede sig ganske overeensstemmende med sin Mand, 1ste Vidne. Demitteret uden Eed.
3de Vidne Johannes Ellingsen Landsvig, 66 Aar gammel, boende paa Gaarden Landsvig, og ubeslægtet med de Tiltalte. Han blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed hvorefter han forklarede, at den Tiltalte Martha Monsdatter Morken har tient hos ham i 3 Aar, i hvilken Tid hun i alle Maader har opført sig skikkelig og troe. I Henseende til det under denne Sag Paaklagede vidste han aldeles intet til Oplysning. Denne Forklaring blev ham forelæst og med Eed bekræftet. Demitteret.
4de Vidne Niels Karlsen Kolaas, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være 59 Aar gammel, boende paa Gaarden Kolaas og en Morbroder til de Tiltalte. Derpaa forklarede han, at den tiltalte Johannes Monsen Morken har været hos ham, som Fostersøn i 6 Aar, og at den Tiltalte i den Tid har opført sig som et lydigt Barn, der ikke har begaaet nogen Uskikkelighed. I Henseende til det under denne Sag Paaklagede vidste Vidnet, som boer 2 Mile fra Herløegaard, aldeles intet til Oplysning. Denne Forklaring blev Vidnet forelæst af ham erkiendt rigtig, hvorefter han uden Eed blev demitteret.
Actor begiærede end videre at Lehnsmand Schielanger og Magne Monsen Husebøe som begge vare mødte, maatte afgive historisk Forklaring om det Paaklagede, forsaavidt samme er dem bekiendt. Derpaa fremstod
5te Vidne Lehnsmand Willum Monsen Schielanger, som blev formanet til Sandhed, hvorefter han i Henseende til det, der, i Anledning af den under denne Sag omhandlede Hue, passerede Mandagen den 4de Septbr: d: A: hos Assessor Krüger, forklarede sig ganske overeensstemmende med 2de Deponentinde, hvis Forklaring i Præliminær forhøret pag: 7.
1815: 468b
blev ham forelæst, og hvilken han under den Eed han som Lehnsmand har aflagt erklærede aldeles rigtig. Demitteret.
6te Vidne Stevnevidnet Magne Monsen Søre Husebøe, som blev formanet til Sandhed, hvor efter han forklarede, at han, som Stevnevidne var tilligemed Lehnsmand Schielanger tilstede paa Herløegaard Mandagen den 4de {Schielang} Septbr:, og at alt, i Henseende til den paaklagede Hue da gik til saaledes som af 2de Deponentinde, hvis Forklaring i Præliminær Forhøret pag: 7, blev ham forelæst, er forklaret, hvilket alt han i Kraft af den Eed han, som Stevnevidne har aflagt erklæret rigtigt.
Actor begiærede den tiltalte Johannes Monsen Morken adspurgt om han tilforn har været tiltalt for nogen Forbrydelse, hvortil saavel han som hans Fader svarede nej.
Da ingen af de øvrige Indstevnte endnu, Formiddag Kl: 11 ½ var mødte begiærede Actor denne Sag udsat til i Eftermiddag Kl: 3 sl:, da Veiret mueligt endnu kunde have forhindret deres Komme.
Eragtet
Denne Sag udsættes til i Eftermiddag Kl: 3 sl:
Aarestrup
Anders Askildsen Bredsten Anders Olsen Ekaas
Samme Dag om Eftermiddagen Kl: 3 continuerede
Justits sagen
Proc: Christensen som Actor contra Johannes Monsen og Martha Monsdatter Morken ved de samme Personer som i Formiddag.
Actor mødte og, da ingen af de indstevnte og i Formiddags ej mødte Personer endnu havde indfundet sig, begiærede han Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid.
Eragtet
Denne Sag udsættes til Høstethinget for Herløe Skibrede, som holdes den 23de 24de og 25de d: M: paa Thingstedet Alverstrømmen.
Den tiltalte Johannes Monsen Morken blev overleveret Laugrettet for at henbringes til Fogden.
Aarestrup
Anders Askildsen Bredsten Anders Olsen Ekaas
Aar 1815 den 11te October blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl og Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup
1815: 469
som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd: Niels Iversen Lunggaarden, Anders Askildsen Bredsten, Anders Olsen Ekaas og Lars Johannesen Askeland, hvor da continuerede
gammel Justitssag
Proc: Klagenberg som Actor contra Lars Emanuel Faldberg
For Retten fremstod Søren Falch, Controleur ved Tugt og Manufacturhuset her i Bergen, som erklærede at han, efter at hans Fader Overinspecteur ved samme Tugthuus, {sv} \Hans/ Falch havde savnet endeel Sager, som vare borttagne af hans Lysthuus i Manufacturhusets Have, gik hen i Arresten til Lars Emanuel Faldberg om hvem han ved en af Tugthuus lemmerne, ved Navn Per Jacobsen, var bleven underrettet, at bemeldte Arrestant havde endeel Koster hos sig, som havde Lighed med dem hans Fader Overinspecteur Falch havde mistet. I Arresten fandt da Controleur Søren Falch hos den Tiltalte Lars Emanuel Faldberg et Stykke af et Solseil og et Solglas, hvilket han gienkiendte som sin Faders Eiendom; ligesom han og af 2de af de øvrige Arrestantere, hvis Navne han nu ikke kunde opgive, hørte, at bemeldte Tiltalte havde Dagen førend Comparenten {h} var hos ham, hvilket var Onsdagen den 4de d: M:, solgt {2de} 1 Tobaksdaase{r, een} af Blye {og een af Mæssing}, hvilke\n/ Daase{r} Comparentens Fader, efter den Beskrivelse bemeldte 2de Arrestantere gav over den, ogsaa havde mistet af ovennævnte Lysthuus. Ligeledes erklærede Comparenten at foruden ovennævnte Solseil og Solglas samt Tobaksdaase{n} var ogsaa af Lysthuset borttaget 4 Skilderier, 1 Ildstaael {og} 2de Tolleknive og en anden Tobaksdaase af Mæssing, hvilken sidste Daase fornævnte 2de Arrestantere havde Dagen førend seet hos den Tiltalte. Bemeldte hos den tiltalte Lars Emanuel Faldberg fundne Sager erklærede Comparenten at være beroende hos Arrestforvareren Hans Bendt.
Derpaa fremstod den tiltalte Lars Emanuel Faldberg, som Actor, Procurator Klagenberg, fremstillede frie for Baand og Tvang. Controleur Falchs Erklæring til Protocollen blev ham forelæst, i hvilken Anledning han forklarede, at det hos ham fundne Seil har han kiøbt af en svensk Matros, som for længe siden er reist herfra, og at han har kiøbt Solglasset og en Blyedaase paa Gaden af Personer, hvis Navne og Opholdsted han ikke veed. Iøvrigt benægtede han aldeles at vide nogen Beskeed om de fra Overinspecteur Falch stiaalne Koster.
1815: 469b
Paa Tilspørgende forklarede den Tiltalte, at en Kone ved Navn Alida Smith efter hans Anmodning bragte ovenanførte Stykke Seil samt Solglas og Blyedaase tilligemed flere ham tilhørende Sager til ham i Arresten fra Berthe Maria Rieman, hvem han havde leveret Sagerne til Forvaring. Ligeledes forklarede han, at han ikke havde andre Sager hos sig i Arresten eller forvaret paa andre Steder i Byen, naar undtages 2de Par Uldstrømper og en Skiorte.
Actor begiærede derefter, at der i Arresten hos tiltalte Faldberg maatte foretages en Undersøgelse, for om der mueligt skulde findes nogle af de Ting, som Controleur Falch, paa sin Faders Vegne, har opgivet at være ham frastiaalne.
Dernæst begiærede Comparenten Sagen udsat til Fredagen den 13de d: M: for imidlertid at indhente Amtets Extensions Ordre i Anledning af det i Dag oplyste.
Defensor Procurator Heiberg forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Da Hurtighed mueligt kunde bidrage meget til Oplysning i denne Sag, saa paalægges det Laugrettesmændene Niels Iversen Lunggaarden og Anders Askildsen Bredsteen strax fra Retten at følge den tiltalte Lars Emanuel Faldberg til Arresten og {der} \sammesteds/ at forfatte en Fortegnelse over de Sager han der maatte have hos sig.
Denne Sag udsettes til førstkommende Fredag om Eftermiddagen Kl: 3 sl:
Aarestrup
Niels Iversen Lunggaarden Anders Olsen
Ekaas
Anders Askildsen Bredsten Lars Johannesen Askeland
begge med paaholden Pen begge med paaholden Pen
Aar 1815 den 13de Octbr: blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd Niels Iversen Lunggaarden, Anders Askildsen Bredsteen, Anders Olsen Ekaas og Lars Johannesen Askeland hvor da continuerede
Gammel Justitssag
Proc: Klagenberg som Actor contra Lars Emanuel Faldberg.
1815: 470
Laugrettesmændene Niels Iversen Lunggaarden og Anders Askildsen Bredsten fremstod for Retten og erklærede, at de sidste Rettesdag fulgte den Tiltalte ind i Arresten, og at de der efter den nøyeste Undersøgelse ikke fandt andet end de af {Arre} den Tiltalte samme Rettes dag opgivne Sager samt desuden en brugt blaaestribet strikket Nattrøye {og}, hvilken den Tiltalte, som frie for Baand og Tvang var i Retten tilstede, {nek} forklarede at have havt med sig paa sine Reiser til Søes.
Actor mødte og fremlagde Amtets Extensions Ordre af Gaars Dato, paategnet en Skrivelse fra Comparenten, hvilken Ordre han først modtog i Dag, hvis aarsag han endnu ikke har kunnet faaet de fornødne Vidner indstevnte, men maatte begiære Sagens Anstand til en for Retten beleilig Tid. Amtets Ordre samt Actors Skrivelse indtages her saalydende: #.
Defensor Procurator Heiberg forbeholdt det Fornødne.
Eragtet
Denne Sag udsættes til Mandagen den 13de Novbr: om Formiddagen Kl: 9, som den første for Retten formedelst de indtreffende Høstethinge samt andre berammede Forretninger; beleilige Tid.
Den Tiltalte blev overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arresthuus.
Aarestrup
Niels Iversen Lunggaarden Lars Johannes: Askeland
Anders Askildsen Bredsteen Anders Olsen Ekaas
begge med paaholden [Pen] begge med paaholden Pen
Aar 1815 den 14de October blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen og Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup som constitueret Sorenskriver i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen for at optage et
Undersøgelses forhør
over en i Byens Arresthuus hensat Person ved Navn Frederik Nielsen af store Sandvigen, som Søndagen den 8de d: M: om Aftenen Kl: 7 skal [paa]? mordisk viis have villet overfalde Giæstgiveren i bemeldte Sandvigen Haldor Monsen Urdal; alt ifølge den constituerede Foged Lieutenant Christies Anmeldelse til Amtet af 9de d: M: samt Amtets derved foranledigede Ordre af 10de næstefter. Bemeldte 2de Documenter indtages her saalydende: #.
I Retten blev fremlagt Dommerens Indkaldelse til dette Forhør af 12te d: M:, som her indtages saalydende: #.
Af de indkaldte fremstod derpaa som
1ste Deponent Frederik Nielsen af store Sandvigen som blev formanet til en sandfærdig Forklaring, hvor efter han sagde sig at være 52 Aar gammel, fød i store Sandvigen af Forældrene Niels Iversen og Gurine Christine Frederiksdatter, som begge ere døde. Han er døbt og confirmeret i Korskirken her i Bergen. Han var
1815: 470b
hjemme hos sine Forældre til han var 14 Aar gammel, hvor efter han begyndte at fare til Søes, og fore først med Skipper Jacob Carstensen, som er død, i 2 Aar, derefter {med fo} til forskiællig Tid med forskiellige Skippere, som alle ere døde, naar undtages Jacob Ibsen her af Bergen, som endnu lever. Efter at han saaledes havde faret til Coffardies indtil Aaret 1808, blev han i dette Aar som Matros taget i Kongelig Tieneste, og tiente saaledes paa Kongelige Skibe og Batterier {indtil} i Dannemark indtil Aaret 1812, da han kom til Bergen, og har siden opholdt sig hos sin Søster, {i st} Kirstine Malene Nielsdatter, som er Enke og boende i store Sandvigen. Medens han har været hos hende har han ernæret sig ved at fare paa Fiske med Baad, samt {med at} \ellers/ med at sætte Folk over som Færgemand. Han har for omtrent 24 Aar siden været {tiltalt} \heftet/ for at have forladt et Skib, bestemt herfra til Tronhjem og ført af ovenmeldte Jacob Carstensen, men blev ved Høyesteretts Dom friekiendt. Iøvrigt har han aldrig været tiltalt for nogen offentlig Forbrydelse. Til Bevis for at Deponenten, som forklaret, har været i Kongelig Dansk Tieneste fremlagde han en Attest fra Capitaine Lytken af Søeetaten, som han begiærede her indtaget, og er saalydende: #. I Anledning af den constituerede Fogeds Anmeldelse, som i Retten blev oplæst, forklarede han, at han Søndagen den 8de d: M: om Aftenen omtrent Kl: 7, kom ind til Giæstgiver Halvor Monsen Urdal i store Sandvigen; men enten han gik der ind allene eller han var i Følge med flere kunde han ikke erindre, da han var noget beskiænket. Da han var kommen til bemeldte Urdal, hvor, foruden de i Fogdens Anmeldelse nævnte Vidner, ogsaa Rebslagersvend Johan H: Beier {var tilstede} samt Skipper Poulsen fra Christiania, som nu er bortreist, vare tilstede, tracterede sidst nævnte Skipper ham med en Dram, hvorefter han vilde gaae bort, men da han var kommet ud i Gangen, blev han overfaldet med Slag af 3 eller 4 i Gangen staaende Mennesker, hvilke han formedelst Mørket ikke kunde kiende. Af de Slag Deponenten saaledes fik, faldt han ned ad {Gade} ad!!
1815: 471
Trapperne til Gaden og forslog sig meget {i Ansigtet}. Derpaa gik Deponenten hjem og hentede en Øxe, som han pleier at have med sig i sin Baad for at kunne istandsætte et eller andet \som/ der maatte gaae istykker. Med denne Øxe gik han ud paa Gaden, da han frygtede for nyt Overfald, men i det han vilde gaae ned til sin Baad, og for at komme til denne maatte passere Urdals Huus, blev han udenfor bemeldte Urdals Gadedør af en Deponenten ubekiendt Person adspurgt, hvad han vilde giøre med den Øxe han havde med sig, hvortil han svarede, at det skildte!! (skieldte) ingen; Derpaa blev Øxen ham frataget, og han selv overfaldet, men enten der var een eller flere, som overfaldt ham, erindrer han nu ikke, ligesom han heller ikke kan huske hvad der siden foregik. Paa Tilspørgende forklarede Deponenten, at han vilde forsvare sig med Øxen i Tilfælde af Overfald af Mange. Anden eller videre Forklaring var af Deponenten ikke for Tiden at erholde, hvorfore han efter at have gientaget sin Forklaring blev indtil videre demitteret.
Derpaa fremstod
2de Deponent Knud Nederland, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være 42 Aar, Skipper, og førende et Fartøy for Kiøbmand Schnelle. Han er ikke beslægtet med nogen af Sagens Parter. I Anledning af den constituerede Fogeds Anmeldelse forklarede han, at han Søndagen den 8de d: M: om Aftenen omtrent Kl: 7, sad inde hos Giæstgiver Haldor Monsen Urdahl, hvor da Frederik Nielsen kom ind, noget beskiænket, og viiste de Tilstedeværende et Lommeuhr, som han sagde at have kiøbt. Nogle af de Tilstedeværende sagde derpaa til bemeldte Frederik Nielsen, at han havde kiøbt dyrt, hvor over denne blev opbragt og begyndte at bruge grove Ord. Giæstgiver Urdal sagde derpaa til Frederik Nielsen, at han skulde være saa god at gaae hjem. Frederik Nielsen reiste sig derpaa, gik, fulgt af Urdal, henimod Stuedøren, og sagde i det samme, truende til Urdal, ”jeg skal qvæle Livet af dig.” Urdal fulgte derpaa Frederik Nielsen ud i Gangen, men kom strax ind igien, og sagde at han ude i Gangen havde af Frederik Nielsen faaet et Stød for Brystet, ligesom han ogsaa viste hvorledes en Knap var revet bort af hans Vest. {Nogle} Omtrent 2 a 3 Minutter derefter, hørte Deponenten en Tummel udenfor Gadedøren, hvor paa Giæstgiver Urdal gik ud af Stuedøren. Strax derefter
1815: 471b
forflyttede Tummelen sig til Kykkenet, hvor da først John Garnæs, siden Deponenten, og derefter fornævnte Skipper Poulsen gik ud, og saae Deponenten da, at Giæstgiver Urdal holdt Frederik Nielsen i Brystet, og at der paa Gulvet tet ved dem laae en Øxe, paa hvilken Urdal viste, sigende: ”her er Øxen, som han vilde dræbe mig med.” Derpaa gik saavel Deponenten som Giæstgiver Urdal \igien/ ind \i/ Stuen, og Deponenten saae ikke siden Frederik Nielsen. Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning i denne Sag, og da han erklærede, at han ligger seilfærdig med sit førende Skib, og agter med første føyelige Vind at bortreise herfra, bekræftede han sin aflagte Forklaring med Lovens Eed og blev demitteret. Derpaa fremstod
3de Deponent, John Garnæs, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være 39 Aar gammel, udstaaet Soldat og logerende hos Giæstgiver Haldor Monsen Urdal. Han er ubeslægtet med begge Sagens Parter. I Anledning af den constituerede Fogeds Anmeldelse forklarede han, at Søndagen den 8de d: M: om Aftenen {Kl: 7} omtrent Kl: 7, da han sad inde hos Giæstgiver Haldor Monsen Urdal, kom Frederik Nielsen ind i Stuen, noget beskiænket, og viste et Lommeuhr frem, som han sagde nyelig at have kiøbt. Om dette Uhr saavelsom om andre liggegyldige Ting opstod en Samtale, hvorover Frederik Nielsen blev vred og begyndte at vise sig grov. Giæstgiver Urdal sagde derpaa til Frederik Nielsen, at der hvor han havde drukket sit Øl kunde han spilde sin Bærme. Herover blev Frederik Nielsen opbragt, gik hen til Stuedøren, og sagde, staaende i den halvoplukkede Dør, og truende til Urdal: jeg skal qvæle Livet af dig. Derpaa gik Frederik Nielsen ganske roelig ud, fulgt af Haldor Urdal. Da begge disse saaledes vare komne ud i Gangen, raabte bemeldte Urdals Kone til Deponenten, bedende ham at komme ud, hvorpaa Deponenten gik ud i Gangen, og saae da, at Urdal søgte at holde Frederik Nielsen fra sig, som igien vilde ind i Huset. Deponenten sag-
1815: 472
de da til Urdal, at han blot skulde see til at faae Frederik Nielsen bort, hvorpaa {Urdal} hiin skiød denne ud af Gadedøren. Ved denne Leilighed hørte Deponenten at et Menniske faldt, og har dette formodentlig været Frederik Nielsen. Omtrent 3 a 4 Minutter derefter hørte Deponenten, at endeel Drenge udenfor Gadedøren raabte: ”der kommer han igien med Øxen”, hvorpaa Haldor Urdal gik ud, for, som Deponenten formodede at lukke Gadedøren i Laas; men da der siden blev Tummel i Kykkenet, saa erfarede Deponenten, at hiins Forsæt ikke var lykkedes Urdal, hvorfore han gik ud i Kykkenet, og saae da at Urdal {havde} holdt Frederik Nielsen i Brystet, og kastede en Øxe hen {at} \ad/ Gulvet sigende: ”her seer I hvorledes han kommer.” Derpaa slog Urdal Frederik Nielsen et Slag i Ansigtet, hvorover Deponenten gik imellem dem, og fik ved den Leilighed ogsaa af Urdal et Slag i Nakken, hvilket Slag dog var tillavet for Frederik Nielsen. Imidlertid fik dog {dog} Deponenten dem skildte ad, hvorpaa Deponenten gik ind i Stuen. Deponenten vendte sig nu til Frederik Nielsen, og sagde til ham, at han skulde betænke sig hvorledes han bar sig ad. Frederik Nielsen slog derpaa i Bordet, sigende: ”jeg skal ikke begive, førend jeg har taget Livet af Urdal”. Derpaa tog Urdals Kone Cecilie Isachsdatter Øxen og spurgte Frederik Nielsen, hvem der tilhørte Øxen, hvortil Frederik svarede at det var hans Øxe, ligesom han ogsaa vilde tage den tilbage fra bemeldte Kone, hvilket Deponeten dog forhindrede. Derefter gik Frederik Nielsen ganske sindig ud af Gadedøren, hvor hen fornævnte Skipper Poulsen, som var nærværende, fulgte ham. Paa Tilspørgende forklarede Deponenten, at han, skiønt han har logeret hos Haldor Urdal siden Nytaar, i hvilken Tid Frederik Nielsen adskillige Gange har været i Huset, aldrig har hørt at der har været nogen Uenighed imellem bemeldte 2de Personer. Videre vidste Deponenten ikke til Oplysning i denne Begivenhed, hvorfore han, efterat have gientaget sin Forklaring som rigtig blev demitteret.
\Den/ {3de De} indkaldte Johannes Monsen Urdal mødte ikke, da han er reist hjem til {Gaard} Hosangers Præstegiæld, hvor han opholder sig paa Gaarden Urdal.
Derpaa blev Frederik Nielsen atter fremkaldt, og vedblev endnu, uagtet han havde hørt de øvrige Deponenteres Forklaring,
1815: 472b
sin egen Forklaring som rigtig; hvorhos han bad Retten bemærke at han endnu i sit Ansigt havde synlige Spor af ham tilføyede Slag, hvilket Retten befandt at forholde sig saaledes.
Klageren, Giæstgiver Haldor Monsen Urdal, var i Retten tilstede, og erklærede paa Tilspørgende, at der imellem ham og Frederik Nielsen ikke tilforn har været nogen Uenighed.
Da Administrator paa Mandag reiser paa en berammet Aabods Forretning til Lindaas og siden der fra paa Høstethingene, troede han ikke at burde udsætte dette Forhør for dertil at indkaldte!! (indkalde) formeldte Johan H: Beier og Johannes Monsen Uhrdal, hvor fore dette Forhør bliver sluttet for snarest mueligt at vorde Amtet beskreven tilstillet.
Lars Blix de Fine Aarestrup Anfind Olssen
Høstething for Lindaas Skibrede
Aar 1815 den 19de Octbr: blev det almindelige Høste Sage og Skattething for Lindaas Skibrede sat og fremholdt paa Thingstedet Kilstrømmen og blev Retten bestyret af mig Lieutenant Aarestrup i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd: Michel Iversen Søndevog, Lars Olsen Hodneqvam, Bertel Eriksen Hodne og John Andersen Konglevold. Den constituerede Foged, Lieutenant Christie, Skibredets Lehnsmand, Iver Larsen Fieldsende samt endeel thingsøgende Almue vare tilstede.
Hvor da bleve publicerte de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger som paa Høstethinget for Schiold Skibrede, med Undtagelse af dem, som paa Sommerthinget for Lindaas Skibrede allerede ere publicerte, altsaa fra No 40 til No 61.
Den constituerede Foged fremlagde der efter det store Skattethingsvidne{,} for 1815, bestaaende af 14 Qvæstioner, hvortil saavel Almuen og Laugrettet i Almindelighed som i Særdeleshed de 2de Mænd: Jacob Amundsen Indlyhren og Erik Østensen Rosnæs svarede saaledes: til 1ste 2, 3 og 4 Qvest: nej; til 5 og 6 Qvest: ingen andre end de sædvanlige; til 7de og 8de {nej} og 9 nej; til 10de Qvest: jo; til 11te, 12te 13 og 14 Qvest: nej.
Ligesaa fremlagde den constituerede Foged Thingsvidnet over Mølle Qværne Huusmænds og Engeslet Skatten for 1815, hvilket Thingsvidne blev oplæst og af Almuen samt Laugrettet rig-
1815: 473
tig befunden.
Endvidere fremlagde den constituerede Foged Thingsvidnet over Flomsaugene for 1815, hvilket Thingsvidne ligeledes blev læst og rigtig befunden.
Derefter blev foretaget
Thingsvidne om en skudt Biørn.
For Retten fremstod Lars Larsen Hougsvæhr og Rasmus Michelsen Hougsvæhr og tilkiendegav, at forrige Aar omtrent paa disse Tider skiøde de i Hougsvæhr Udmark en Biørn, hvis Hud de nu fremviste i Retten, og hvilken Hud, omtrent 3 ½ [Alen] lang, befandtes at være af en voxen Biørn.
Til endydermere Beviis for Sandheden heraf fremstillede de følgende godvillig mødende Vidner:
1ste Vidne Arne Arnesen Hoppen, 68 Aar gammel, boende paa Gaarden Hoppen og ubeslægtet med Andragerne. Han aflagde Lovens Eed og forklarede, at han forrige Aar en Dag først i November Maaned saae at Lars Larsen Hougsvæhr og Rasmus Michelsen Hougsvæhr, {kom} havde en Biørn imellem sig, hvilken de nyelig havde skudt og hvoraf Huden nu her i Retten er fremviist. Han forklarede videre at Lars Larsen Hougsvæhr var bleven saaret af Biørnen i det han eftersatte denne.
2de Vidne Ole Gudmundsen Hope, 38 Aar gammel, boende paa Gaarden Hope og ubeslægtet med Andragerne. Han aflagde Lovens Eed og forklarede, at han først i November Maaned f: A: saae at Lars Larsen og Rasmus Michelsen Hougsvæhr gik ud for at skyde en Biørn, som de havde mærket i Hougsvæhr Udmark. Dagen derpaa henimod Middag saae Vidnet at bemeldte 2de Personer kom hjem med en voxen Biørn, hvis Hud nu her i Retten blev forevist, og hvilken Biørn de i Hougsvæhr Udmark havde skudt. Ligeledes forklarede han at Lars Larsen Hougsvæhr var bleven saaret i det han eftersatte Biørnen.
Fogeden udbetalte derefter Skudpræmien, efter at Snuden var Huden i Retten fraskaaren. Sorenskriveren eftergav Salariet paa det Præmien ikke skulde bortsmelte.
Nye Thingsag
Anders Jahnsen øvre Tvedt contr: Ole Iversen Selgelie
Thor Knudsen Fieldsbøe mødte paa Citanten Anders Jahnsen øvre Tvedts Vegne, og fremlagde Stevnevidnernes Attest om at de med mundtlig Stevning have indvarslet Indstevnte Ole Iversen Selgelie i Anledning af en Citanten tilhørende Hest, hvilken Indstevnte saaledes skal have jaget i Udmarken, at den
1815: 473b
derover har funden sin Død. Videre fremlagde han Amtets Tilladelse for ham til paa Citantens Vegne at udføre denne Sag, samt Forligelses Commissionens Attest om at denne Sag forgiæves er prøvet mindelig forligt og derfor henviist til Rettergang. Bemeldte Documenter indtages her saalydende: #.
Citanten paastod den døde Hæst erstattet af Indstevnte med 200 rbd N: V: samt denne Sags Omkostninger sig tillagte.
Indstevnte Ole Iversen Selgelie benægtede Søgsmaalets Rigtighed, hvorfor han paastod sig friefunden for Citantens Tiltale samt Processens Omkostninger sig godtgiorte.
Citanten fremlagde derpaa skriftlige Qvæstioner til Vidnerne af 25de f: M:; hvilke Qvæstioner her indtages saalydende: #. Hvorefter han begiærede de indstevnte Vidner førte.
Derpaa fremstod
1ste Vidne Brynild Olsen Berge som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede sig at være 27 Aar gammel, boende paa Gaarden Berge og ubeslægtet med Sagens Parter. Til de af Citanten fremlagte Qvæstioner svarede han saaledes: til 1ste Qv: Vidnet har ikke hørt Indstevnte sige noget saadant, men der imod har han hørt Indstevntes Kone, Ragnild Siursdatter sige: jeg skal jage saa længe de ere istand til at gaae paa een Fod til Helvedes; til 2de Qv: Vidnet har seet, at Indstevntes Stedsøn, Johannes Jacobsen Selgelie, har jaget Kreaturene i den fælleds Udmark baade med Hunde og Skralle, saaledes at Kreaturene derover \let/ kunde faae Skade, naar det ikke var paa slet Mark de bleve jagede; men Vidnet har ikke seet at Indstevnte selv har jaget Kreaturene; til 3de Qv: Vidnet vilde ikke taale saadant i fælleds Udmark; til 4de Qv: Dagen førend Hesten blev funden død hørte Vidnet, at Drengen Johannes Jacobsen Selgelie sagde, at han havde været {ude} i Fieldet og jaget, men han sagde ikke {at han hav} hvormed han havde jaget. Videre begiærede Citanten Vidnet tilspurgt om han vidste noget mere til denne Sags Oplysning? hvortil Vidnet svarede nej. Da ingen havde Vidnet videre {at t} for Tiden at tilspørge, gientog han sin Forklaring og blev demitteret.
2de Vidne Iver Olsen Wiig, som blev formanet til Sandhed og af Lovbogen betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han {forklarede sig at være} aflagde Eed og forklarede sig at være 22 Aar gammel boende paa Gaarden Wiig, og gift med Indstevntes Søster. Til Citantens Qvæstioner svarede han saaledes: til 1ste Qv: Vidnet
1815: 474
har ikke hørt at Indstevnte har sagt saadant, men derimod har han hørt Indstevntes Kone sige: at hun skal jage Kreaturene saalænge de ere istand til at gaae; og sagde hun dette i Anledning af at Vidnet advarede hende om, at hun ikke burde jage Hestene paa saa uforsvarlig en Maade, hvilket Vidnet havde hørt skulde være skeet; til 2de Qv: nej. til 3de Qv: nej. til 4de Qv: Vidnet har hørt Johannes Jacobsen Selgelie sige, at han har jaget Hestene i Udmarken, og at han hertil var befalet; men enten dette var for eller efter Citantens Hestes Død erindrer Vidnet ikke; ligesom bemeldte Johannes Jacobsen heller ikke sagde hvor med han havde jaget. Citanten bad Vidnet tilspurgt om han ikke har maattet leie et andet Beite til sin Hest af Frygt for utilbørlig Jagen i den fælleds Udmark? hvortil Vidnet svarede, at han var bange for at hans Heste skulde blive jagne i den fælleds Udmark, hvorfore han bad Ole Hvefield om at hestene maatte gaae [i]? hans med fleres Udmark indtil han kunde faae dem indladt i hans egen Hauge. Indstevnte bad Vidnet tilspurgt om han ikke har seet andre jage i den fælleds Udmark, hvortil Vidnet svarede: nej. Videre begiærede {Vi} Indstevnte dette Vidne tilspurgt, om Vidnet ikke selv har jaget i den fælleds Udmark? {at} hvortil Vidnet svarede at han vel har ledet sine egne Heste ud af Indstevntes Hauge men han har ikke jaget Hestene i den fælleds Udmark. Demitteret.
3de Vidne Anne Olsdatter Wiig, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hun forklarede sig, efterat have aflagt Eed, at være over 30 Aar gammel og ubeslægtet med Sagens Parter. Til Citantens Qvæstioner svarede hun saaledes: til 1ste Qv: Vidnet har ikke hørt Indstevnte sige saadant, men hun har hørt hans Kone sige: jaget {det} skal der blive, det maae tage hvilken Ende det vil. Til 2de Qv: nej. Til 3. Qv: nej. Citanten begiærede Vidnet tilspurgt om hun vidste mere til denne Sags Oplysning? hvortil hun svarede: at hun veed at Kreaturene ere blevne jagne i den fælleds Udmark med Skralle, men hvem der har jaget veed Vidnet ikke. Demitteret.
4de Vidne Johannes Halvorsen Wiig, som blev formanet til Sandhed og af Lovbogen betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede sig at være 20 Aar gammel, og opholdende sig paa Gaarden Wiig. Til Citantens Qvæstioner svarede han saaledes: til 1ste Qv: Vidnet har hørt Indstevnte sige: at der skal jages i den fælleds Udmark, hvilket Indstevntes Kone ogsaa har sagt. Til 2. Qv: nej. Citanten frafaldt 3de Qv: til dette Vidne. til 4de Qv: nej. Citanten begiærede ogsaa de øvrige Qvæst: fremsatte for dette Vidne, og svarede Vidnet da til {Qvæstionen} 5te Qv: nej; til 6. Qv: nej. Indstevnte begiærede dette Vidne tilspurgt, om han ikke har seet at
1815: 474b
andre have jaget i den fælleds Udmark? hvortil Vidnet svarede, at han har seet 2de Mænd jage med Skralle i Udmarken, og at disse 2de Mænd ikke vare af Ole Selgelies {Fo} Huusfolk. Citanten bad Vidnet tilspurgt om dette var paa den Tid, at hans Hest døde? hvortil Vidnet svarede: at det var længe før. Demitteret.
5te Vidne Martha Johnsdatter Selgelie, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hun {forklarede si} aflagde Eed og forklarede sig at være 20 Aar gammel, opholdende sig paa Gaarden Selgelie og ubeslægtet med Sagens Parter. {Til Citantens Qvæst: svarede hun:} Citanten frafaldt 1ste 2de 3de 5te og 6te Qv: til dette Vidne; hvorimod hun svarede til 4de Qv: at Dagen førend Citantens Hest blev funden død, bad Indstevnte og hans Kone Drengen Johannes Jacobsen Selgelie om at gaae op i Fieldet eller Udmarken og jage; hvorpaa bemeldte Dreng gik bort med en Skralle, men Vidnet veed ikke enten om Drengen jagede eller hvorledes han jagede. Citanten bad Vidnet tilspurgt, om hun selv af Indstevnte og hans Kone har været anmodet om at jage i Udmarken? hvortil Vidnet svarede: at Indstevnte og hans Kone har bedet hen det!! hende om at jage, men dog paa en forsvarlig Maade, hvilket Vidnet ogsaa har giort. Demitteret.
6te Vidne Haaver Iversen Wiig, som blev formanet til Sandhed og af Lovbogen betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han forklarede sig at være en Broder til Indstevnte, 20 Aar gammel og opholdende sig hos sin Fader paa Gaarden Wiig. Til Citantens fremlagte Qvæstioner svarede han saaledes: til 1ste Qv: nej; til 2de Qv: Vidnet har hørt andre sige, at Indstevnte har ladet jage i Udmarken, men han veed forresten intet herom. Citanten frafaldt 3de Qv: til dette Vidne. Til 4de Qv: svarede Vidnet nej. til 5te Qv: Vidnet var tilligemed Indstevnte over 1 Miil borte fra Gaarden Selgelie den Dag da Citantens Hest blev befunden at være faldet ned af Klipperne. Citanten frafaldt 6te Qvæst: til dette Vidne. Indstevnte begiærede Vidnet tilspurgt 1, om han ikke har seet andre jage i Udmarken, og 2, om han ikke saae Citantens Hest Dagen førend den blev funden død, at staae længe paa et og samme Sted ligesom om den stod fast eller manglede noget; hvortil Vidnet
1815: 475
svarede: 1mo, Vidnet har engang seet 2de Drenge jage Heste i bemeldte Udmark, og 2do at {Dagen} Citantens Hest bemeldte Dag stod {omtr} Kl: 7 om Morgenen og Kl: 2 om Eftermiddagen paa et og samme Sted, hvoraf det syntes rimeligt at Hesten enten stod fast eller fattedes noget.
7de Vidne Kari Olsdatter Wiig, som blev formanet til Sandhed og af Lovbogen betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hun aflagde Eed og forklarede sig at være 21 Aar gammel, tienende paa Gaarden Wiig og ubeslægtet med Sagens Parter. Til Citantens Qvæstioner svarede hun saaledes: til 1ste Qv: Vidnet har hørt Indstevnte sige: at han skal jage saalænge de ikke have sine Kreaturer ude af hans Hauge, det maae tage hvad Ende det vil. til 2de Qv: at Vidnet har seet et Fruentimmer jage 4 Heste med en Hund; Fruentimmeret kiendte Vidnet ikke, da hun var langt borte, men Hunden var Indstevntes. Citanten frafaldt 3de Qv: for dette Vidne. Til 4de Qv: svarede Vidnet nej. Til 5te Qv: Indstevnte var over 1 Miil borte fra sit Hjem den Dag da Citantens Hest blev funden død. Citanten frafaldt 6te Qv: til dette Vidne. Indstevnte begiærede dette Vidne tilspurgt om hun veed at andre have jaget i den fælleds Udmark, hvortil Vidnet svarede, nej.
8de Vidne Baar Olsen Øvretvedt, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede sig at være 37 Aar gammel, boende paa Gaarden Øvretvedt og ubeslægtet med Sagens Parter. Citanten frafaldt 1ste Qv: til dette Vidne. Til de øvrige Qv: svarede Vidnet saaledes: til 2de Qv: Vidnet har seet Indstevntes Stedsøn jage Heste med Hund i Udmarken paa meget farlige Steder; til 3de Qv: Vidnet syntes at saadan Jagen var uforsvarlig, hvorfore han ogsaa har maattet \leie/ en anden Hauge til sin egen Hest. Vidnet saae ogsaa, at da Indstevntes Stedsøn Johannes Jacobsen jagede Hestene, faldt een Hest overende, men dette passerede dog omtrent 4 Uger førend Citantens Hest blev funden død. Indstevnte bad Vidnet tilspurgt om han ikke veed om andre have jaget i Udmarken, hvortil han svarede nej.
9de Vidne Jacob Olsen Grimstad, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede sig at være 48 Aar gammel, boende paa Gaarden Grimstad og ubeslægtet med Sagens Parter. Til Citantens Qvæst: svarede Vidnet saaledes: til 1ste Qv: nej; til 2de Qv: nej. Citanten frafaldt 3de Qv: til dette Vidne. Til 4de Qv: svarede Vidnet nej. Da
1815: 475b
ingen havde dette Vidne videre at tilspørge blev han demitteret.
10de Vidne Sirie Christensdatter Grimstad, som blev formanet til Sandhed og af Lovbogen betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hun aflagde Eed og forklarede sig at være 24 Aar gammel, tienende paa Gaarden Grimstad og beslægtet i 3de Leed med Indstevnte. Til Citantens Qvæstioner svarede Vidnet {nej} saaledes: til 1ste Qv: Vidnet har ikke hørt saadant af!! (at?) Indstevntes Kone har sagt, at hun skal jage, hvad de saa sige; til 2de Qv: nej; Citanten frafaldt de øvrige Qvæstioner til dette Vidne. Indstevnte begiærede Vidnet tilspurgt, om hun veed at andre have jaget i Udmarken, hvortil Vidnet svarede nej.
Citanten fremstillede nu følgende godvillig mødende Vidner.
11te Vidne Anne Andersdatter øvre Tvedt, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hun forklarede sig at være 22 Aar gammel og en Datter af Citanten. I Anledning af dette Søgsmaal forklarede Vidnet, at hun, Dagen førend Citantens Hest blev funden død, saae Indstevntes Stedsøn Johannes Jacobsen jage Hestene paa en uforsvarlig Maade med Skralle, samt at bemeldte Dreng, da han saa Vidnet skiulte sig mellem nogle Buske.
12te Vidne Knud Thorsen Tveten, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede sig at være 25 Aar gammel, boende paa Gaarden Tveten og ubeslægtet med Sagens Parter. I Anledning af dette Søgsmaal forklarede han, at han har beseet det Sted hvor Hesten blev funden død, og at det saavel af dette Sted som af Hestens Spor var uden for al Tvivl at Hesten maatte være bleven jaget; thi dette Sted var meget utilgiængeligt og af Sporene var det tydeligt at Hesten af Frygt havde giort store Spring; men enten det var Folk eller andre Heste der havde skræmt Dyret kunde Vidnet ikke bestemme.
13de Vidne Anders Arnesen Tveten, som blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede sig at være 37 Aar gammel, boende paa Gaarden Tveten, og ubeslægtet med Sagens Parter. Iøvrigt forklarede han sig ganske overeensstemmende med 12te Vidne.
Citanten henholdt sig til sin forhen nedlagte Paastand, men udbad sig Sagens Anstand til førstkommende Maanedsthing i Bergen, for at føre flere Vidner til Sagens Oplysning.
Indstevnte udbad sig
(fortsetter i neste protokoll)
1815: 476
Denne Bog, som, med det stemplede Papiir foran og her, indeholder Fiire Hundrede, Sex og Sytti igiennemdragne og forseglede Blade, Authoriseres hermed til en Justitz Protocoll for Nordhordlehns Sorenskriveries Jurisdiction, og til Afbetiening for den p: t: i Embedet værende Hr: Secretair Christie, eller Eftermænd.
Bergen, 3die Apriil 1812
Bull