Tingbok I. A 51 

1812-1815 

for

Nordhordland

 

 

Året 1815

 

 


 

1815: 350b

 

Nydt Justits Forhør.

Aar 1815  den 4de Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd  sc:  Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen af store Sandviigen, for ifølge Fogden Bøghs Skrivelse til Administrator af 31te Decbr: f: A:  og efter udstædt Indkaldelse af 2den d: M:  at foretage et Præliminair Forhør over Tyvs Arrestanten Hans Larsen Ølnæs angaaende et af ham intenderet Tyverie i Eidswog med videre.  Forbemeldte Fogdens Skrivelse saavelsom Indkaldelsen bleve læste inden Retten og indtages her  saalydende.

  Derpaa fremstod for Retten som:

            1ste Deponent  angjeldende Hans Larsen Ølnæs  frie for Baand og Tvang, han blev formanet til en Sandfærdig og uforbeholden Forklaring:  hvorpaa han forklarede at hede som forbemeldt  og at være noget over 34 Aar gam/m/el, og fød paa Gaarden Ølnæs i Indre Sogn af Forældre Lars Walter og Moder Brithe Lars Datter  der begge ere forlængst døde, han Tjente fra sin Ungdom af Adskillige Steder  indtil han omtrent for 9 à 10 Aar siden blev greben og tiltalt for Tyverie  samt ved Indre Sogns Jurisdiction derfor Dømt til 2de Maaneders Tugthuus Straf, hvilken Straf han udholdt  og kom ud af Tugthuuset for omtrent 8 à 9 Aar siden ved St: Hansdags Tider. Fra den Tid han kom ud fra Tugthuuset opholdt han sig deels her i Byen som Tjenestedræng hos Kiøbmand Poul Meyer Smith og Kiøbmand Albert Krohn, deels faret til Søes, og deels flakket omkring paa Landet, endelig kom han til sin Broder Lars Larsen yttre Wold i Sundhordlehns Sorenskriverie  hvilken han igjen forlod og ved Godesund i bemeldte Sorenskriverie stial en Baad  hvormed han blev Greben og derfor Tiltalt, samt af nu afdøde Sorenskriver Hansen Dømt til 3 Aars Festnings Arbejde, efter hvilken Dom han omtrent for 6 Aar siden blev indsat paa Bergenhuus Festning  hvor han forblev til den 29de April 1812  da han derfra blev Løsladt. Da han var udkommet fra Slaveriet  rejste han strax hjem til Sogn og kom i Tjeneste hos Bondemand Peder Larsen Qvam i Hafsloe Præstegjeld  hvor han forblev omtrent 1 Aar, derfra rejste han til sit Fødestæd  Gaarden Ølnæs i Sogndahls Præstegjeld  hvor han kom i Tjeneste hos Gaardemand Tron Jonsen sammestæds, i denne Tjeneste forblev han 1 ½ Aar  og rejste derfra nogle Dage før Juul med et Fartøy som skulle rejse her til Byen  fra hvilket Fartøy han tog Landevejen over Woss her til Byen  hvor han kom 8te Dage før Juul sidstleden. Siden den Tid har han af og til opholdt sig hos sin Broder  Bordarbejdsmand og Borger  Tambour Jørgen Larsen  som boer strax neden for Engen paa Vejen til Nøstet, deels opholdt sig ude paa Landet for at Betle

 

1815: 351

 

men han har intet faaet. I Juule Ugen {var} \kom/ han til Eidsvog, hvor han gik ind i en Floer eller Fæehuus  hvortil han fandt Dørren Aaben, men da der kom Folk om Aftenen for at legge sig der, returnerede han derfra og kom paa en Gaard strax overfor  kaldet Hougene  hvor han ligeledes gik ind i Fæehuuset  hvor han blev liggende om Natten  da der ingen Folk kom til, og da han var Sulten og Tørst, Malkede han en Koe i sin Hat og drak Melken. Siden har han af og til været hos sin Broder her i Bergen, indtil han Natten imellem den 30te og 31te December sidstleden, atter paa sine Vandringer var kommet til Eidsvog, da han {gik ind i} \kom hen til/ Forpagteren  nærværende Aad Nielsens iboende Huus, hvor han igjennem en Aabning der var indrettet til Vindue paa Svalen eller Forstuen i Huuset  tog et Faareskind som der indenfor henkte!! (hengte), hvilket Skind han lagde uden for paa Marken, derpaa gik han ind {i} \igjennem/ bemeldte Aabning for at see om der var fleere Skind eller andre Ting at tage, men da Hunden indenfor i Stuen begyndte at blaffe, kom bemeldte Aad Nielsen ud i Svalen og greb Tiltalte, samt bragte ham ind til Fogden den 31te Decbr: sidstleden. Han har  siden han kom ud fra Slaveriet  ingen fleere Tyverier eller andre Forbrydelser begaaet, ej heller har han fleere Ganger været Tiltalt eller Straffet end som han herom har omforklaret, han har ikke været til Alters siden han kom ud af Slaveriet, og var det hans Ærende til Byen at faae Præste Attest om hans sidste Alter Gang  som var om Vinteren 1812 i Korskirken, noget før han kom ud fra Slaveriet,  videre eller anden Forklaring var for det første ikke af ham at erholde, hvorpaa han indtil videre Aftraade fra Retten.

            2den Deponent  Ejeren af Eidsvog  Hr: Johan von der Fehr  fremstod derpaa for Retten og forklarede at være 54 Aar gammel og boesat paa bemeldte Eidsvog, han forlarede end videre at den 31te December sidstleden  om Morgenen omtrent Kl: 6  kom Forpagter Aad Nielsens Kone ind i Deponentens Stue og fortalte at den samme Person som de for nogen Tid siden havde seet i Fæehuuset om Natten  nu var kommet her igjen til Eidsvog, samt havde været i færd med at Stiæle et Deponenten tilhørende Faareskind  som var i Bevaring hos hendes Mand  Aad Nielsen Eidsvog, og at hendes Mand havde paagrebet bemeldte mistænkelige Person  som nu var i hendes og Mands Stue, spørgende hvad der videre skulle foretages med ham, hvortil Deponenten svarede:  at han skulle bringes til Fogden, hvilket ved bemeldte Aad Nielsen og Gullach Andersen Brechhuus  Forpagter {under} \paa/ Wolden under Eidsvog  strax skeede, Deponenten har ikke tilforn seet den Tiltalte, men bemeldte hans Forpagter Folk havde sagt Deponenten at den Tiltalte Nattetider  omtrent 8te Dage før Juul  skal være Antruffen i deres Fæehuus, hvorfra han strax skal have begivet sig bort, ligesom Deponenten har hørt at en Koe den samme Nat skal have været Malket paa Gaarden Hougene hos Enken Karie Tørris Datter; ellers har Deponenten ikke hørt noget at være Savnet, i denne Tid, enten paa Eidsvog eller Gaardene derom kring.  Og da Deponenten intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            3de Deponent  Gullach Andersen Brechhuus  Forpagter paa Pladsen Wolden under Eidsvog  fremstod derpaa og Forklarede at være 37 Aar gammel  samt at derom Morgenen den 31te Decbr: sidstleden  omtrent Kl: 6  kom Bud til Deponenten at han skulle være Behjelpelig med Forpagter Aad Nielsen at bringe en paagreben Tyv til Fogden, hvorpaa Deponenten strax begav

 

1815: 351b

 

sig hen til bemeldte Forpagter  i hvis Stue han da forefandt nærværende Angjeldende Hans Larsen Ølnæs som indtet havde med sig, undtagen 2de Stykker Toug. Deponenten og meerbemeldte Aad Nielsen tog da bemeldte 2de Stykker Toug fra den {Tiltalte} \Angjeldende/ og begav sig paa Vejen Over Land til Byen  og da de vare komne et Stykke paa Vejen, begyndte den {Tiltalte} \Angjeldende/ at gaae saa stærkt til at Aad Nielsen ikke kunde følge ham, og da han paa denne Maade var kommet et stykke foran dem  og Deponenten med Anstrængelse havde indhentet ham  vilde Angjeldende med Magt tage det eene stykke Toug fra Deponenten, men da Deponenten modsadte sig dette, fattede Angjeldende Deponenten i Klæderne  og da det var noget Gladt  faldt de begge over Ende, imidlertiid kom Aad Nielsen til  ved hvis Hjelp han fik den Angjeldende Bunden med det ene stykke Toug  og maatte de for en Sikkerheds Skyld tage Niels Jerviigen med sig for at faae den Angjeldende indbragt til Fogden  og efter hvis Ordre de den samme Dag Afleverede ham i Byetings Arresten. Deponenten har ikke tilforn kjendt eller seet den Angjeldende, men allene har hørt det sam/m/e som af 2den Deponent er omforklaret, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            4de Deponent  Aad Nielsen  Forpagter paa Eidsvog  fremstod derpaa og forklarede at være 44 Aar gammel, han forklarede endvidere at omtrent 8te Dage før Juul fortalte Deponentens Søn/n/er {og Datter}  hvoraf den første er 10 og den sidste 6 Aar gammel, at da de silde om Aftenen  tilligemed en ucomfirmeret Dreng Anders Andersen  som er Deponentens Stivsøn  kom op i Fæehuuset hvor de har deres Seng, traf de en Person staaende bag om Dørren i Fæehuuset  og da de spurgte ham hvad han der havde at bestille, svarede han dem at han biede paa en Jagt som skulde komme op i Eidsvog for at hente ham, hvorpaa Børnene bad ham at gaae ned hos deres Forældre og banke paa Stuen, hvorpaa Børnene gik til Sengs  og da de om Morgenen derpaa fortalte Deponenten det passerede  og der ingen fremmet Person havde været inde hos ham, fattede han strax den Formodning at den Antrufne maatte være en Mistænkelig Person. Siden den Tid har Deponenten intet hørt om bemeldte Person  undtagen at der den samme Nat paa Naboegaarden Hougene skulle været Malket en Koe tilhørende Enken Karie Tørris Datter. Natten imellem den 30te og 31te December sidstleden  noget over Midnat  begyndte Deponentens Hund  som var inde i Stuen  at blaffe  hvorved Deponenten vaagnede og hørte at der var Folk i Svalen eller Forstuen  hvorpaa Deponenten stod op af Sengen og gik ud i Svalen  hvor han Traf Angjeldende  og da Deponenten strax fattede Mistanke til Angjeldendes Ærende paa denne Tid i Svalen  uden at have banket paa, tog han Angjeldende med sig ind i Stuen og strax tænte Lys paa, da Deponenten derpaa spurgte Angjeldende hvor han havde agtet sig hen, svarede denne at han var Sulten og vilde have lidt Mad hos Deponenten, hvilken Mad han ville betale med et lidet stykke Toug som han havde liggende uden for, den Angjeldende gik da strax uden for Dørren og Deponenten fulgte ham, men i det Deponenten  som var lidt efter Angjeldende inde i Svalen

 

1815: 352

 

kom imod den yderste Dør, mødte han Angjeldende som kom tilbage ude fra Gaarden  og havde da Angjeldende under den ene Arm et Faareskind  og i den ene Haand et stykke Toug, Skindet slap Angjeldende strax ned da Deponenten mødte ham  og da Deponenten vidste at der hang Skind i Svalen som hørte hans Huusbonde von der Fehr til, fattede Deponenten Mistanke om at det kunde være et af disse Angjeldende bar under Armen, da de derpaa var kommet ind i Stuen igjen {spurgte}  \og/ Deponenten \spurgte/ hvad det var for et Skind Angjeldende slap ned i Dørren, tilstod denne strax at han havde taget det ude i Svalen  og at Deponenten nu kunde faae det tilbage igjen. Den Angjeldende spurgte derpaa Deponenten hvad han vilde have for et saadant Skind  og Deponenten svarede at han ingen havde at sælge, sagde den Angjeldende at han havde endnu et bedre Stykke Toug med sig som han vilde give Deponenten om han vilde overlade Skindet, hvorpaa Angjeldende atter vilde gaae ud for at hente det  og Deponenten ikke vilde slippe ham ud Alleene  fulgtes de atter ud paa Marken  hvor Angjeldende tog det andet stykke Toug som laae tæt ved Vejen, og fulgtes ind i Stuen igjen med Deponenten; begge disse Stykker Toug  hvoraf det først meldte er omtrent 2 à 3 Favner  og det sidste omtrent 3 à 4 Favner Langt  og begge omtrent en Finger Tykke  ere beroende i Byetings Arresten, hvor de med den Angjeldende blev Afleveret. Efter at saavel Deponenten som den Angjeldende saaledes som forommeldt atter var kommet ind i Stuen sidste Gang  og Deponenten havde betragtet ham nøyere  fattede han Mistanke om at dette maatte være den samme Person som Børnene havde seet i Fæehuuset som forommeldt efter den Beskrivelse de havde givet Deponenten om hans klæde Dragt  og da Børnene i saadan Anledning bleve tilhentede  kjendte de Angjeldende strax igjen, ligesom denne og tilstod at han den omforklarede Aften eller Nat havde været i Fæehuuset  saaledes som {af} Børnene havde Fortalkt. Paa Tilspørgende sagde Angjeldende til Deponenten at hans Ærende i Eidsvog var at hente Brage eller Eene for at bringe til Byen for at sælge, men da Deponenten nu havde truffet ham i Tyverie  og han formedelst det forhen passerede holdt ham for meere end Mistænkelig, Anholdt Deponenten ham  og om Morgenen mellem 5 og 6 sendte Bud til hans Huusbonde von der Fehr  hvorefter i alle Deele er paaseret saaledes som anden og tredie Deponent har forklaret. Ligesom han tillagde at han ikke veed noget i det ommeldte Tidsrum er Savnet  enten i Eidsvog eller de omliggende Gaarder, og da han for Tiden intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

  Den Angjeldende blev derpaa atter fremstillet og forelæst foranførte Deponenteres Forklaring  mod hvilke han intet havde at indvende, ligesom han paa Administrators Tilspørgende tilstod at have stjaalet de omforklarede 2de stykker Toug af en Baad i Sandviigen den 30te Decbr:  om Aftenen, da han var paa Vejen til Eidsvog, hans Ærende der var at hente Brage eller Eene, han tillagde nu at {den Baad} \han/ fra Hjemstædet Ølnæs i Sogndahl gik over Land til Nedre Amle  hvor han antraf en stor Baad eller en liden Jagt fra Lysters Præstegjeld som var ladet med Feedevarer og ført af Sjur Hawellen i Lyster  som Angjeldende betingede sig følge med, men da denne Jagt blev liggende for

 

1815: 352b

 

Modvind i bemeldte Amle, kjøbte 2 af de Medrejsende, hvoraf Angjeldende erindrer den eene at være Christopher Forthun af Lyster, {kjøbte} en Baad af Bisgaard i Amle, med hvilken Baad Angjeldende tilligemed 4 Andre  foruden de 2de der havde kiøbt Baaden  fulgtes til Neremsdahlen  hvorfra han siden gik over Woss, af de Folk som vare paa Jagten og fulgtes med Angjeldende paa Baaden  der{…} \af/ erindrer han ikke Navnet paa fleere end forbemeldte Sjur Hawellen og Christopher Forthun. Angjeldende  som efter hans opgivende er yderlig Fattig og ikke ejer meere end det han staaer og gaaer i, har for det medste maattet Hjulpet sig med den Mad som Folk af Barmhjertighed, har givet ham paa Vejen til Byen, da han kuns havde gandske faae Penge med sig Hjemmefra  og hvoraf han desuden maatte betale 4 rd D: C: for at faae følge \med/ paa Baaden fra Amle til Nerumsdahlen.  Videre sagde han sig ikke at vide, enten at kunde Tillægge eller Fratage hans giorte Forklaring.

  Og da saaledes ingen videre Oplysning for denne Sinde var at erholde blev dette Forhør saaledes sluttet, og skal saa hastig skee kand blive Beskreven for Amtet at tilstilles.

  Den Angjeldende blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                                Lars Blix de Fine              Heiberg             Jørgen Hanssen

 

 

 

Gammel Justits Sag:  fra Folio 342.

Aar 1815  den 9de Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen.

  Hvorda, continuerede Sagen Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Løs og Ledig for Retten  og anmærkede at da den af Stiftet fra Nordlands Amt Begjerede Dom over Tiltalte Erich Hansen Brattelien endnu ikke var ham indløben  maatte han for det første begjere Sagen udsat til i Dag 14ten Dage, paa Grund af den usikkre Gang som finder Stæd for Posterne mellem Bergen og Nordlandene.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til den 23de d: M:  Formiddag Kl: 9, paa den af Actor anførte Grund.

  Den Tiltalte blev derpaa overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.       Heiberg

                                  Lars Blix de Fine                    Jørgen Hanssen

 

 

 

Nydt preliminair Forhør

Samme Dag blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator

 

1815: 353

 

Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd:  Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen  begge af store Sandvigen, for at optage et preliminair Forhør over 2de i Byens Arrest i Gaar indsadte Personer  nemlig:  Aamund Aamundsen og Jørgen Matthiassen Grung  angaaende et Fruentim/m/er som er bleven funden Død liggende oven for Snatteberget ved Sandviigen i Gaar Nat, hvilket Fruentim/m/er skal været kommet i Land Sønden for Hellen ifølge med ovenbenævnte Personer, alt efter Fogden Bøghs Skrivelse til Administrator af Gaars Dato, som blev fremlagt og oplæst, og indtages her  saalydende.  # #

  De ovenbenævnte 2de Angjeldende vare i Retten nærværende  frie for Baand og Tvang, og hvoraf særskildt fremstod:

            1. Aamund Aamundsen  som blev tilholdt at giøre en Sandferdig og rigtig Forklaring:  hvorpaa han forklarede at være 35 Aar gammel  fød i Eggersund af Forældre Gaardemand Aamund Jonsen Westhovde og Moder Martha Aamunds Datter  hvilke begge for længe siden ere døde, han er døbt i Eggersunds Kirke, og var hjemme hos sine Forældre indtil han var 4 Aar gammel, da disse døde, efter deres Dødsfald kom han i Huuset hos sin Morfader Aamund Westhovde  hvor han var omtrent 6 ½ Aar, derfra kom han i Tjeneste hos Bonden Asbiørn Windbierkeland som Jetlegut eller Faarehyrde, i denne Tjeneste var han i 2 Aar, og atter derfra i Tjeneste hos Bonden Rasmus Miølhuus  hvor han forblev i 2 ½ Aar eller noget derover, alt i Eggersunds Sogn; Hans Morfader er død, men om nogen af de 2de hans ommeldte Huusbonder leve  ved han ikke, da han fra den Sidste rejste lige her til Bergen, hvor han kom i Tjeneste paa Kiøbmand Poul Meyer Smiths Handelsstue som Løberdreng  i denne Tjeneste forblev han i 2 Aar  og kom derfra i Lære hos Bødkermester Edevard Tobiassen  og blev der i omtrent 5 ½ Aar, da han blev Svend og tjente der som saadan 1 Aar derefter, siden kom han derfra i Tjeneste hos Bødker-Enken Madame Anthonissen  der nu er død, i hvilken Tjeneste han forblev 1 Aar  og kom derfra til Bødkermester Lyder Hansen Røst, som ligeledes er død, hvor han var i fast Tjeneste 1 Aar, samt af og til deels i Tjeneste hos bemeldte Røst  deels Ernærede sig af Skouer!! (sjauer??) Arbejde noget over et Aar, siden var han Vægter her i Byen i 2 Aar  og blev siden, i Aaret 1809  i Martii Maaned, Commanderet paa Bergens Roeflottillie  {hvor ha} og Skonnerten Hotter under Maaneds Lieutenant Christian Meyers Commandoe  i hvilken Tjeneste han forblev til i April eller May Maaned 1811  da han blev demitteret, siden har han ernæret sig deels som Bødker Arbejdsmand, deels faret til Søes paa Silde Fiskerie som Bødker, med Jens Grans Skipper Andreas Brun  og Lorents Holtermans Skipper Jacob Olsen, og er han nu Forhyret til en saadan Rejse med Kiøbmand Annanias Hansens Fartøy  der er beliggende her i Byen og føres af Skipper Gunder Olsen. Han blev  i den Tid han var i Tjeneste hos Rasmus Miølhuus  Comfirmeret i Eggersunds Kirke, og i den Tid han var som Svend hos Bødkermester Edeward Tobissen!! (Tobiassen)  blev han gift med Christiane Bergithe Peders Datter  som nu er død, og har efterladt ham en Datter som lever og er 9 Aar gammel, seenere er han bleven gift med sin nu levende Kone Anne Sussane Wendels Datter  med hvilken han ingen Børn har Avlet, han er boesadt og ejer Huus her i Byen paa Nordnæs i 1ste Rode No 28,

 

1815: 353b

 

og var seeneste Gang med sin Kone i Nye Kirken til Alters, Anden Juule Dag sidstleden. Sidstleden Løverdag den 7de d: M: var Deponenten i Arbejde hos Rederen  Kiøbmand Annanias Hansen  i dennes Søegaard paa Nordnæs, hvorda omtrent ved Kl: 8 ½ slet om Morgenen  den hertil Forhøret indkaldte Jørgen Mathiassen Grung kom til Deponenten og Overtalede ham til at følge sig hen paa et Vertshuus hos Madame Hansen, hvor Grung vilde Traktere Deponenten med en Dram  hvortil Deponenten fulgte ham, og efterat de der havde været en kort Tid og drukket endeel Brændeviin  gik Deponenten igjen til sit Arbejde  og blev han saaledes veed af og til at gaae op i dette eller fleere Vertshuuser, indtil henimod Middag  da Deponenten aldeeles holdt op at Arbejde, og derpaa gik hen til Kjøbmand Hansen for at faae Penge, hos hvem han fik en Bankoseddel paa 100 rd D: C:  hvoraf Deponenten havde fortient endeel  og endeel skulle Rederen have tilbage, da han kom ud fra sin Reder traf han igjen bemeldte Grung  som havde biet paa ham udenfor, de gik da i Selskab hjem til Deponenten, hvor de Spiiste til sammen og drak Kaffe. Da Deponenten havde sagt Grung at han havde faaet den forbemeldte 100 rd Seddel hos Kiøbmand Hansen, bad Grung ham laane sig nogle deraf, til hvilken Ende de gik begge ud i Seldskab for at faae Seddelen Vexlet i mindre Sedler, de gik da ned til Nøstet hvor de kom ind i et Vertshuus, og der fik Seddelen Vexlet, hvorpaa Deponenten først betalte Grung endeel Penge som denne havde udlagt for ham til Brændeviin  og desforuden lod Deponenten ham faae 20 rd D: C:  som han sagde sig at være forlegen for, paa de Vilkaar at han skulde følge med Deponenten hen til Rederen Hansen, med hvis forbenævnte Fartøy de begeg ere forhyrede til een og den samme Rejse, og der lade disse 20 rd Afskrive som Forskud paa hans tilkommende Hyre paa Rejsen. Siden efter blev de veed at besøge Adskillige Vertshuus  og alle Steder at drikke Brendeviin indtil de bleve meget Berusede saa at Deponenten ikke kan giøre Reede for deres Vandring, men Deponenten formoder at det var omtrent ved Kl: 7 om Aftenen, at der paa Gaden var kommet et Fruentim/m/er i Selskab med dem, men hvor de først traf hende eller hvem hun var  veed Deponenten ikke, da hun bestandig blev ved at leje paa Grung og holdt sig mest til ham, dette Fruentimmer førte dem til Slutning ind i et Vertshuus i Strengehaven  hvor der var endeel Fruentimmer tilforn, her drak de atter endeel Brændeviin  og efter et kort Ophold blev Deponenten og Grung eenige om, at gaae hjem til Deponentens Huus  og gik derfor i fra bemeldte Vertshuus, men efterat de vare komne ud paa Gaden opserverede {Vidnet} \Deponenten/ at forbemeldte Fruentimmer endnu var i følge med Grung  og strax efter skildtes Deponenten fra dem, saasom det var Mørkt kunde han ikke see hvad Vej de tog  og saaledes maatte han gaae Hjem alleene, troende at Grung, saasom han gik hurtigere end Deponenten  var kommet hjem for!! (før) ham, men som han ved sin Hjemkomst ikke fandt Grung der, og han viste at denne skulle have Vagt Om bord paa Fartøyet om Natten  saa gik Deponenten ned i Rederens Søegaard  og da han derfra kunde skiemte at der var nogen Ombord  og han ikke var viis paa at det var Grung, gik han indtil Toldboden  hvor han fik en \Mand/  den han ikke kjendte  at fløtte sig hen til Fartøyet, hvilken Mand roede strax i Land igjen; da Deponenten saaledes var kommet Ombord  fandt han Grung der tilligemed oftbemeldte Fruentimmer  og da Deponenten paastod at Grung enten skulle tilbagelevere de erholdte 20 rd D: C:  eller følge ham i Land til Reederen for at lade dem Afskrive som forbemeldt  og Grung nægtede begge Deele  kom de i Slagsmaal som varede en Tid, og da Grung nu vilde gaae i Land for at Anklage Deponenten  sprang de alle 3 i Baaden som tilhørte Fartøyet, og kastede samme løs  uden at nogen af dem opserverede eller Erindrede at Grung tilforn

 

1815: 354

 

havde taget Aarene ud af Baaden og lagt op paa Skibet, og da de saaledes intet Tilstrækkeligt havde at styre Baaden med  samt da det tillige blæste en Stærk størm!! (Storm), drev de med Baaden ud af Vaagen og omsidder til Fiors. Efterat de en Tid lang havde drevet i Mørke kom de endelig under Land, som de siden har opserveret  ved Hellen  lidt mindre end ½ Miil fra Byen, her kom de med megen Anstrængelse  og efterat have været i Livsfare  paa Land  og som een bræk Søe (brottsjø) i det samme fylte Baaden  mistede de denne. Da de saaledes var kommet paa Land  og det var overmaade Mørkt, samt steile Klipper foran og den Aabne Søe bag dem, vare de Raadvilde hvad Vej de skulle tage, men som de vare meget Forfrosne og Deponenten indsaa at de veed at staae stille maatte sette Livet til, saa brugte han al sin Overtallelse til at faae de 2de andre at følge sig  men som de ikke dertil var at formaae, begav Deponenten sig til at klavre op ad Klipperne, og endelig  {der}efter at have længe omvanket  kom til Lars Hatlesen Hellen om Morgenen Kl: 4, saasnart han havde fundet Huus  bankede han paa og overtalede Manden i Huuset tilligemed hans Søn at være sig følgagtig for at oplede de 2de Andre der havde været i Følge med ham, til hvilken Ende de strax begave sig paa Vejen, men da Deponenten var meget Svag formedelst den Angest og Anstrængelse han havde været i, kunde han ikke følge dem langt førend de maatte bringe ham tilbage til Huuset  og begav derefter Lars Hatlesen og hans Søn sig allene ud for at leede, og kom tilbage igjen med uforrettet Ærende, da Deponenten ikke havde kundet beskrive dem hvad Vej de skulle tage, da Deponenten imidlertiid var bleven Forfrisket med Varmt Theevand og tørre Klæder, og det var begyndt at Lysne af Dagen, begav de sig atter ud for at leede  og kom da først til Mons Echewiigen  hvor de fandt Grung, men som Fruentimmeret ikke var der, begave de sig alle Samlede ud igjen for at leede efter hende  hvorpaa hun blev funden død liggende ved en Klippe, og var Grung den første som opdagede hende. Saavel Deponenten som Grung blev derpaa bragt ind til Fogden, af forbemeldte Bønder  og efterat de her til Byen vare Ankomne  som var i Gaar Formiddag Kl: 10  bleve de indsadt i Byens Arrest  og siden har de ikke talt med hinanden \eller været samlede/, uden for saavidt de i Dag have været begge nærværende ved Obductions Forretningen. Deponenten forsikkrede paa at han paa ingen slags Maade har tilføyet den Afdøde nogen Skade eller været saaledes Aarsag i hendes død, men han Formoder at da hun var meget tøn Klæd  saa har deels Kulden og deels Angesten været Aarsag dertil. I Retten blev nu foreviist en sønderslagen Løgte og 2de tolvskillings Sedler  som Laugrettet forklarede at være funden ved den Afdøde, da de paa Fogdens Foranstaltning i Gaar afhendtede hende fra Dødsstædet, Løgten under hendes Venstre Arm og tolv skillings Sedlerne et Stykke hen paa Marken; saavel Løgten som tolvskillings Sedlerne befandtes nu bestenkte med Blod, og ved at foreviise Deponenten Aamund Amundsen disse Ting, sagde han paa Administrators tilspørgende at han ikke vidste hvem de tilhørte, men han formoder at {de} \Lygten/ tilhører den Afdøde, saasom han saa at hun havde Løgt med sig da hun fulgtes med Grung paa Gaden. Blodet troer han derimod er kommet af Grung  saasom denne Bløde sterkt under og efter Slagsmaalet  og Fruentimmeret tørrede Blodet af Grung med hendes Tørklæde. Endelig blev ogsaa foreviist en blaae Klædes Lomme  hvori er endeel Bankosedler med meere, hvilken Lomme Deponenten sagde var bleven funden ved Siden af den Afdøde  og altsaa formoder han at den maae være hende tilhørende, men Grung havde sagt ham, da de som forbemeldt fandt hende død, at Pengene var sig tilhørende. Deponenten Forklarede til Slutning at han ikke kjender det ommeldte Fruentimmer eller veed tilforn at have seet hende. Endelig forklarede han at han aldrig tilforn har været Straffet eller Tiltalt for nogen Forbrydelse, den han ogsaa vidste sig Frie for at have begaaet, hvorpaa han indtil videre blev demitteret.

  Da Dagen med det passerede nu var Medgaaet  saa blev Forhøret udsat til i Morgen Eftermiddag Kl: 2, til hvilken Tid Admini-

 

1815: 354b

 

strator har føyet Anstalt til, at faae de øvrige i Fogdens Skrivelse ommeldte Personer indkaldede, hvilket formedelst det i Dag indtrufne Haarde Vejr ikke har været Mueligt.

  Herpaa blev de 2de Angjeldende overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest  og der separat at indsettes indtil de begge ere Afhørte og confronterede.

                                   Lars Blix de Fine            Heiberg            Jørgen Hanssen

 

 

Dagen nestefter  den 10de Januarii om Eftermiddag Kl: 2  continuerede dette Forhør ved og i Overværelse af de samme Personer som i Gaar,

  Hvorda de 2de Angjeldende vare tilstæde  Frie for Baand og Tvang  og af hvilke separatim fremstod som:

            2. Deponent  Jørgen Matthiassen Grung  som blev formanet til en Sandfærdig og uforbeholden Forklaring  det han Lovede, hvorefter han forklarede at \hede Jørgen Mathiassen Grundt  og at/ være i sit 38te Aar gammel  fød i Aardahls Sogn og Leirdahls Præstegjeld \og Sogns Provstie/ af Forældre, Faderen Gjestgiver paa Aardahlstangen  Jan Jansen Grundt og Moder Martha Grundt  fød Smith  hvilke begge for Længst ere døde, han er døbt i Aardahls Kirke, og medens han var gandske liden, fløttede hans Forældre her til Byen, hvor hans Fader Ernærede sig som Skoemager Arbejdsmand; han var Hjemme hos sine Forældre til han var omtrent 13 à 14 Aar gammel, indtil Peder Isachsen Hosdahl af Jiellesskar Præstegjeld i Nordlandene tog han med sig derhen, i hvis Tjeneste han var i 8te Aar, fra denne Mand kom han i Tjeneste hos Jacob Parrelie paa Kræmmerlejet Sandviigen i bemeldte Præstegjeld, hos hvem han forblev i 7 Aar, derfra kom han til Andreas Ellingsen Skraawen i Waagenes Præstegjeld  i hvis Tjeneste han forblev i 2 Aar, derfra kom han i Aaret 1808 til Tronhjem for at tage sig hyre til Søes, men blev Commanderet i Kongens Tjeneste paa den Tronhjemske Roeflottillie  og blev ansat paa Kanonbaaden Christiansund, Commanderet af Maaneds Lieutenant Buschman  og var han paa denne Kanonbaad i Tjeneste til 1810, da han blev ansat paa Kjøbstædet Christiansund Flydende Batterie  der Commanderes af Maanedslieutenant Dybling, paa hvilket Batterie han tjente til om Høsten s: A:, da han kom Om bord i en Kanon Jolle, som Commanderes af Maanedslieutenant Kiempe  med hvilken han gik til Trondhjem  \og/ med {hvilken han} \ham/ forblev i Tjenesten om bord paa en Kanonbaad kaldet Trondhiem indtil om Foraaret 1811  da han kom Om bord paa en Kanon Jolle i Christiansund  der Commanderes af Maanedslieutenant Kalmeier  og var han der i Tjeneste indtil om {Vinteren} \Høsten/ 1812  da han blev demitteret, og kom derefter i Christiansund i Arbejde hos Kjøbmændene indtil han fik Hyre med Anders Woldstad fra Bergen  og har siden faret til Søes  deels fra Bergen og deels fra Christiansund  indtil han sidst i May eller først i Junii Maaned afvigte Aar \her i Bergen/ blev Commanderet Om bord i Skonnerten Odin under Maanedslieutenanterne Rasmussen og Wises Commando, fra hvilket Fartøy han blev

 

1815: 355

 

demitteret Juule Aften sidstleden. Han blev derpaa Forhyret med Kjøbmand Annanias Hansens Fartøy  som er beliggende her i Bergen og føres af Skipper Gunder Olsen, for at giøre en Rejse som Matros paa Sildefiske, og var han i saadan Qvalite beordret at have Vagt, Natten imellem den 7de og 8de d: M: Ombord paa bemeldte Fartøy. Om Morgenen den 7de  omtrent imellem 8 og 9  Traf Deponenten Aamund Aamundsen paa Rederen Annanias Hansens Brygge  hvor denne var i Arbejde, og gik de da sammen op i et Vertshuus hos Madame Hansen  hvor de drak ½ Pæl Brændeviin som Deponenten betalte, og fra den Tid tallede \ikke/ Deponenten  /: saasom han var i Skauv!! (sjau) med Skipperen for at bringe adskilligt Ombord :/  med Aamund Aamundsen førend om Eftermiddagen omtrent Kl: 4, da Deponenten traf Aamund Aamundsen ved Rederens Dør, og sagde da Aamund Aamundsen at de skulle hen og faae sig en Dram, naar han kunde faae Vexle \en/ 100 rd Seddel som han havde hos sig, de gik da sammen ud paa Nordnæs i et Vertshuus for at faae Vexle Seddelen, men da de der ikke fik den Vexlet, drak de der heller ikke noget, hvorpaa de gik Hjem til Aamund Aamundsen hvor de Spiiste og drak Kaffe, de gik da ud igjen, efterat Deponenten havde Anmodet Aamund Aamundsen om, at Laane sig 20 rd D: C:, for at faae bemeldte 100 rd Seddel Vexlet. De kom saa ind paa et Vertshuus oven for Nyekirke Almendingen  hvor Aamund Aamundsen tog ½ Pægel Brændeviin paa Credit, som han og Deponenten drak sammen, men fik enda ikke Seddelen Vexlet, hvorpaa de gik ned til Nøst!! (Nøstet?)  til en Styrmand Bards  som holder Høkkerie, her fik de Seddelen Vexlet  og drak hver 1 Pægel Brændeviin, paa dette Sted fik Deponenten hos Aamund Aamundsen 6 rd D: C:  som denne var Deponenten Skyldig  og desuden til Laans 20 rd D: C:  paa Vilkaar at Deponenten skulle betale ham disse tilbage om Mandagen den 9de d: M:  naar han fik Penger paa sin udgaaende Hyre hos Rederen. De gik da derfra igjen for at gaae Hjem, Deponenten til sin Søster Marthe Grundt  gift med Baadman Filiph Ferger  som boer i Tyschesmuget  og Aamund Aamundsen til sit Huus, men paa Vejen traf de et Fruentimmer som Deponenten ikke kjendte, da han tilforn ikke havde seet hende, dette Fruentimmer gav sig først i Samtale med Aamund Aamundsen, hvorpaa hun Overtalede dem begge at følge sig Hjem, og førte dem derpaa ind i et Vertshuus, hvor  kan Deponenten ikke Erindre, da han var meget Beskjenket, i dette Huus var tilforn nogle Fruentimmer  dem Deponenten heller ikke kjendte, her drak de nogle Dramme  og Overtalede da Deponenten \først/meldte Fruentimmer at følge sig Ombord med Løgt  hvilket hun var villig til  og strax tente Lygten og begav sig ifølge med Deponenten og Aamund Aamundsen ud af Huuset, og da de var kommet et Stykke ud ad Gaden  gik Aamund Aamundsen fra dem  og Deponenten med Fruentimmeret Ombord. Efter at de var kommet Ombord tog Deponenten Aarene af Skibs Baaden og lagde dem op paa Skibet  samt Fortøyede Baaden ved Skibets Side  saaledes som han plejede

 

1815: 355b

 

de gik derpaa begge til Sengs i Mørket  eftersom Løgten var slukket forinden de kom Ombord, og da de vel var kommet i Seng  kom Aamund Aamundsen Ombord, paa hvilken Maade veed Deponenten ikke, bemeldte Aamund Aamundsen kom derpaa ned i Lugaren og forlangte sine 20 rd D: C: tilbage, samt sagde at Fruentimmeret strax skulde til Helvede i Land, Angribende Deponenten med slag i Ansigtet saa Blodet strømmede af Ham, Kastende saavel Deponenten som forbemeldte Fruentimmer ud af Køyen  ned paa Gulvet i Lugaren  og derfra ud paa Dækket  og endelig i Baaden, efterat Deponenten og Fruentimmeret var kommet ned i Baaden, kom Aamund Aamundsen efter dem  og da han formodentlig ved denne Leilighed havde kastet samme Løs  og det Blæste en overhændig Størm!! (Storm), drev de udaf Vaagen, og da de ingen Aarer havde  drev de til Fiors, Deponenten saavelsom Fruentimmeret begyndte strax at skrige om Hjelp, men Aamund Aamundsen truede med at ville kaste Deponenten Overbord saafremt de ikke tiede stille, ligesom Aamund Aamundsen atter begyndte at slaae Deponenten i Baaden, af hvilken Aarsag han ikke turde raabe om Hjelp, men Deponenten saa ikke at Aamund Aamundsen slog Fruentim/m/eret enten Ombord i Skibet eller Baaden. I denne Tilstand drev de Nord efter Byefiorden i en Overhændig Storm, indtil de omsider kom i Land ved Hellen  omtrent ½ Miil fra Byen, her traf de et Steilt bierg hvor de med Livsfare klavrede paa Land  og hvor der siden blev af Baaden veed Deponenten ikke, Aamund Aamundsen forlod dem derpaa strax  og Deponenten og Fruentimmeret klavrede omkring i det forferdelige Mørke paa Klipperne, for om Muelig at opdage Huus og Folk, men som hun var meget tynd Klæd og allerede temmelig Forfrossen og Stiv af den lange Tid hun havde sadt i Baaden  kunde hun ikke følge ham uden meget Langtsom, saasom Vejen desuagtet vare aldeeles ubanede paa Klipperne, til Slutning kunde hun slet ikke følge ham længer, hvorfore Deponenten alleene fortsatte Eftersøgningen saa godt han kunde krybe over Bierge og Steene, indtil han i Dagningen opdagede et Huus paa Gaarden Egewiigen  hvor Deponenten gik ind og klagede sin Nød. Stax efter han var kommen ind, kom Aamund Aamundsen med Folkene fra Hellen til, hvorpaa de alle Samlede gik ud for at lede efter Fruentimmeret, da det nu var bleven saa Lyst at de kunde see at gaae, efter nogen Leeden fandtes hun liggende død ved et Bierg  og var det Deponenten som først opdagede hende, dog kom de øvrige strax til. Den i Gaar inden Retten foreviiste Løgte og 2de tolvskillings Sedler, blev nu Deponenten foreviist, og sagde han at det var den samme Løgt som Fruentimmeret tog med sig i Byen da de gik Ombord, og fandtes den ved Siden af hende paa det Sted hun blev funden død, men tolvskillings Sedlerne veed Deponenten ikke hvem tilhører, han veed heller ikke hvorledes Lygten er blevet Blodig, undtagen det skulle komme deraf, at den afdøde tørrede Blodet af Deponenten med sit Tørklæde Ombord paa Skibet og imedens de var i Baaden, og ved dette Tørklæde igjen kan have bragt Blodet paa Lygten. Deponenten har som sagt ikke seet Aamund Aamundsen har slaget den Afdøde, ligesaa lidet som Deponenten selv har tilføyet hende nogen Skade. Strax efter de som Omforklaret havde fundet den Afdøde  blev saavel Deponenten som Aamund Aamundsen bragt til Fogden, som lod dem indsette i Byens Arrest, hvor de har hensadt siden Kl: 10 Formiddag den 8de d: M:  samt der været separat, og ikke siden har talt med hinanden, eller været sammen, uden for saavidt de var nærværende i Gaar ved Obductions Forretningen og her i Retten. Deponenten blev Comfirmeret i Jelleskars Kirke medens han {fra} \var/ i Tjeneste hos forbemeldte Peder Isachsen i Aaret 1793 eller 1794  og gik seeneste Gang til Alters omtrent for 1 Maaneds Tiid siden

 

1815: 356

 

i Nyekirken her i Bergen. Deponenten er ugift men har haft sit Logie hos hans Søster  forbemeldte Marthe  gift med Baadsmand Ferger, han har aldrig tilforn været Straffet eller Tiltalt for nogen Forbrydelse, den han ogsaa vidste \sig/ Frie for at have begaaet. Den i Gaar foreviiste blaae Klædes Lomme blev nu i Retten foreviist  og befandtes der i samme at være 1 5 rbd Seddel  og 2 rbd 5 mrk 14 s N: W: i mindre Sedler, samt en {Engelsk Skilling} \liden Svensk Penge/, 5 s D: C: i Sølvpenge og en Dansk Kobber 2 s, endelig fandtes ogsaa deri 2de gamle Tørklæder  der begge ere Blodige  \tilligemed en liden Fallekniv/. Deponenten forklarede herpaa at saavel Lommen som det der befandtes at være i samme, maae formodentlig tilhøre den Afdøde, da samme blev funden paa Siden af hende paa Marken der hun blev funden død liggende.

  Begge de Tiltalte bleve nu samlede for Retten fremstillede og Comfronterede  og efter at {enhver} begge deres Forklaringer vare dem forelæst, blev enhver ved sin som Rigtig  uden at de deri ville giøre nogen Forandring, ligesom den eene benægtede den andens Forklaring i alt hvad den ikke stemmede Overeens med hans.

  Aamund Aamundsen tillagde ellers nu; at der brente Lys Ombord i Skibet da han kom Ombord den omforklarede Tid. Dette benægtede Grundt aldeeles, da Løgten som Omforklaret førend han kom Ombord var slukket, og han ikke kunde finde Ildtøy at tende Lys med. Videre eller anden Forklaring var af disse Deponentere for det første ikke at erholde;

  thi bliver dette Forhør udsadt til førstkommende Torsdag den 12te d: M:  Formiddag Kl: 9  som er den første Tid som Forhøret igjen kan foretages, sasom der i Morgen er berammet en meget Vidtløftig Justitssag til Foretagelse. Til ovenmeldte Tid skal de øvrige dette Forhør vedkommende Personer blive foranstaltet indkaldet til Møde, hvilket ikke formedelst det indtreffende Stormende-Vejr til i Dag har kundet skee.

  De 2de Angjeldende bleve derpaa overleverede til Laugrettet for at henbringes til Arresten.

                                 Lars Blix de Fine         Heiberg          Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 11te Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd  sc:  Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen  begge af store Sandviigen, hvorda blev foretaget:

 

Nye Justits Sag:

Fogden Bøgh som Actor Contra Peder Nielsen, Søren Olsen, Martha Johannes Datter, Anna Johannes Datter og Mons Olsen Nedre Golten, for begaaet Faare Tyverie.

  Paa Fogden Bøghs Vegne som Actor mødte Pr: Brandt og fremlagde Stævning af 19de Decbr: f: A: i forkyndt Stand, med paategnet Berammelse, saa fremlagde han et under 12te Decbr: f: A: optaget preliminair Forhør, hvorpaa findes tegnet Amtets Ordre til Actions Anlæg, hvorefter han fremstillede Samtlige \Tiltalte/ Løs og Ledig for Retten  og begjerede de Tiltalte Peder Nielsen og Søren Olsen Nedre Golten, deres Forklaringer i præliminair Forhøret forelæst, samt nærmere Examination Undergiven, og de øvrige Tiltaltes Vita og videre fornødne Forklaring indhentet.  Stævningen blev læst og her indtages  saalydende.  \#/  men præliminair Forhøret bliver denne Act at vedhæfte.

  Af de Tiltalte fremstod derpaa:

            1. Den i preliminair Forhøret som første Deponent afhørte Peder Nielsen Nedre Golten  som blev forelæst hans der aflagte Forklaring p: 4, 5, 6 {og} 7, 8 og 15, den han vedkjendte sig som rigtig i alle Deele, uden han vidste noget enten at

 

1815: 356b

 

fratage eller Tillægge.   Procurator Brandt fremlagde derpaa Skriftlige Qvæstioner af Dags Dato, i Overeensstemmelse med hvilke han begjerede alle de vedkommende afhørte.  Bemeldte Qvæstioner indtages her og er saalydende.  #     Angjeldende Peder Nielsen svarede derpaa til de Skriftlige Qvæstioner  saasom til 1ste:  Han kan nu ikke erindre hvem der egentlig var den første der giorde forslag til denne Handling, men de Talede begge derom flere Ganger forinden Handlingen blev i Verksat, dog var deres Koner ikke nærværende ved  saadanne Samtaler.   Til 2det  Det veed Vidnet ikke, saasom de {har} \ere/ solgt\e/ {dem til} \af/ ham til ubekjendte Folk her i Byen.   \Til 3de/  Saa vidt Vidnet erindrer vare han og Søren, efter at de havde første Gang stiaalet de 6 Faar paa Glæsnæs, først i Udmarken ved Golten og tog 2, saa paa Riisøen og tog 2  og derpaa til Slutning paa Glæsnæs og tog 2, men Tiden paa hvilken de vare paa hvert Sted, kan han ikke bestemt Erindre.   Til 4de  Tiltalte erindrede ikke rettere end at det vare kun 3de Kroppe de havde solgt, førend Sørens Forklaring blev ham forelæst ved preliminair Forhøret, da han først kom i erindring om at de!! (det) var 7 de havde solgt.   Til 5te  Nej:  de vare begge lige gode om Gierningen.

  Derpaa fremstod for det:

            2. Den ved preliminair Forhøret som 2den Deponent afhørte Søren Olsen Nedre Golten, der blev forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret p: 7, 8 og 15  den han i alle Deele vedtog som rigtig, uden at han deri kunde giøre nogen Forandring. Han svarede derpaa til de Skriftlige Qvæstioner  saasom til 1ste:  Ved Pintse Dags Tider  da de vare i Marken for at Spade Torv, saa saavel Tiltalte \som/ Peder Nielsen en Veder i Glæsnæs Marken, og sagde da Peder Nielsen:  Lad han nu gaae til Høsten  saa skal han vel faae det, siden den Tid har Peder Nielsen adskillige Gange Anmodet Tiltalte om at være sig Følgagtig for at stiæle Smalen, indtil de endelig som sagt, 3 Uger for Michels Dag blev eenige om at udføre Handlingen.   Til 2det  Tiltalte har ikke solgt meere end een  og erindrer han ikke til hvem dette var her i Byen, men de øvrige 6 har Peder Nielsen solgt, til hvem veed Comparenten ikke, dog har de deelt Pengene for alle 7.  Til 3de  Overeensstemmende med Tiltalte Peder Nielsens Forklaring.

  Derpaa fremstod for det:

            3. Martha Johannes Datter Nedre Golten, som blev formanet til en Sandfærdig og uforbeholden Forklaring  det hun lovede, og derpaa forklarede at være 36 Aar gammel, fød paa Gaarden Tønnewigen i Sunds Sogn af Forældre  Faderen  Gaardemand Johannes Larsen Tønnewigen  og Moder Anna Carstens Datter  der begge ere døde, hun var hjemme hos hendes Forældre til hun var 1 Aar gl:  da hendes Morforældre  Carsten Michelsen og Brithe Anders Datter paa Gaarden Berge  tog hende til sig, hos hvilke hendes Morforældre, der nu begge ere døde  hun blev Opfostret  og blev bestandig hos dem indtil for 12 Aar siden  da hun blev gift med her Tiltalte Peder Nielsen Golten og fløttede til deres nu felles ejende og paaboende Gaard, hun er Comfirmeret for omtrent 20 Aar siden i Sunds Hoved Kirke  og gik seeneste Gang til Alters, med hendes Mand, i bemeldte Kirke ved Michaelie Tider f: A:. Hun har ikke tilforn været Straffet eller Tiltalt for nogen Forbrydelse, den hun ogsaa vidste sig frie for at have begaaet. Hun svarede derpaa til de fremlagde Skriftlige Qvæstioner, saasom til 6te  Tiltalte var ikke hvis!! (viss) paa, naar hendes Mand og Søren Olsen rejste ud den første Gang, at deres Ærende var at stiæle Smaler, men hun formodede saadant, saasom hun tilforn havde hørt den Tale

 

1815: 357

 

om, at de vilde ud i saadan Ærender  og da de rejste paa en saadan Tid om Aftenen, nemlig da hun gik til Sengs, ligesom Peder Nielsen og Søren Olsen heller ikke de flere Gange de have Rejst ud, bestemt har sagt hvad de har Rejst efter.   Til 7de  Hun har ikke selv klippet nogen af de omspurgte Faar, men hun var Nærværende i Søren Olsens Stue da det eene Faar, som var taget i Goltens Udmark, blev af Søren Olsens Kone klippet, men hun har ikke været nærværende naar nogen af Faarene ere Slagtede, dog har hun modtaget Kiød og Uld af hendes Mand og Søren Olsens Kone  og har disse sagt hende at det var af Faar som vare Stiaalne paa Glænæs!! (Glæsnæs), Golten og Riisøen.   Til 8de  Nej:  hun har ikke forlokket Søren Olsen hertil, ej heller har hun egentlig Talt med ham herom, endskiøndt hun har været nærværende flere Gange, naar hendes Mand og Søren har haft Samtale om denne Handling, men ved slige Leiligheder har hun ikke hørt nogen Overtallelse fra hendes Mands Side, men han og Søren have altid været begge eenige herom. Hun blev derpaa forelæst hendes Mands Forklaring i preliminair Forhøret, den hun sagde at være rigtig, med den Forandring som hendes Svar til 6te Qvæstion udviiser. Søren Olsens Forklaring blev hende ligeledes forelæst, hvilken hun for saavidt sig Vedkommer aldeeles benægtede  derimod kan hun ikke Nægte at hun og hendes Søster  sc:  Søren Olsens Kone  har haft fleere Gange Samtale om dette Tyverie. Den Tiltalte Martha Johannes Datter forklarede sluttelig at hun med hendes Mand Peder Nielsen har Avlet 4 Børn som lever, hvoraf det Ældste er 10 Aar gammelt og det yngste omtrent 2 Aar gl:; hun har ingen Tjeneste Folk Hjemme  og maatte desaarsage  da hun Rejste hertil Byen, formaae en Huusmands Kone til at passe paa saavel Børnene som Huuset og hendes Creaturer. Videre Forklaring var af hende for det første \ej/ at erholde.

  Derpaa fremstod for det:

            4de  Anna Johannes Datter Golten  som blev formanet til en Sandfærdig og uforbeholden Forklaring, det hun lovede  og derpaa forklarede at være 28 Aar gammel, en Søster af næst foregaaende Martha Johannes Datter og fød paa Gaarden Tønnewigen af de samme Forældre som hun, hun {van} er døbt i Sunds Hoved Kirke og var hjemme hos hendes Forældre til hun blev gift med her Tiltalte Søren Olsen Golten og fløttede til deres nu felles ejende og brugende Gaardepart i Gaarden Golten. Hun er for omtrent 10 Aar siden Comfirmeret i Sunds Hoved Kirke og \var/ seeneste Gang der til Alters med hendes Mand ved Michaelie Tider {dette} \forrige/ Aar. Hun har aldrig tilforn været Straffet for nogen Forbrydelse  ej heller Tiltalt for nogen, den hun ogsaa vidste sig Frie for at have begaaet. Hun svarede derpaa til de fremlagde Skriftlige Qvæstioner, saasom til 9de:  Den Aften de omspurgte første Gang Rejste ud paa det omspurgte Ærende, kom Peder Nielsen ind i hendes Stue og spurgte Søren om han nu var ferdig at Rejse, hvorpaa baade Peder og Søren gik ud, og hun gik til Sengs, ved bortgangen sagde ikke enten Peder eller Søren til hende hvor de ville Rejse hen, men hun formodede at det var til Glæsnæs for at stiæle Smaler, da hun havde hørt Peder Nielsen, fleere Gange i Sommer, at Anmode hendes Mand om at være ham behjelpelig og følgagtig til saadan Handling, de flere Gange, de forommeldte Peder Nielsen og hendes Mand har vært ude  har de heller ikke sagt hende Bestemt hvad Ærende de Rejste i, men hun kunde som sagt slutte hvad de ville foretage sig  og er hun ved deres Hjemkomst bleven Overbeviist herom.   Til 10de  Jo:  hun har  hver Gang de er kommet Hjem  seet Faarene, saasom den første Gang, da de fra Glæsnæs bragte 6  og den anden Gang da de kom fra Gaarden Goltens Udmark bragte 2  og den tredie Gang da de fra Riisøen bragte 2 Stk, hvilke 10 Faar hun alle have Klippet, og deelt Ulden med sin Søster  nu Afhørte Marthe Johannes Datter, men den 4de Gang, da de bragte de 2 sidste fra Glæsnæs  saa hun

 

1815: 357b

 

ikke disse 2de Faar førend de vare Slagtede, ligesom hun ikke har været Nærværende ved nogen af de 12 Faars Slagtning, hun vidste som sagt at de vare Stia/a/le, baade da hun Klippede dem og da hun modtog Kiødet af hendes Mand og Peder Nielsen.   Til 11te  Nej  hun har vist ikke Forlokket eller Overtalt Peder Nielsen, men derimod har hun fraradet!! (fraraadet) baade Peder Nielsen og hendes Mand {fra} at befatte sig med saadan Handling, naar den første har villet Overtale den sidste hertil. Hun blev derpaa forelæst saavel Peder Nielsens som hendes Mand Søren Olsens Forklaringer i preliminair Forhøret, hvoraf hun vedkjendte sig den sidstes som Rigtig, og den førstes ligeledes, uden for saavidt den ikke stemmer Overeens med hendes Svar paa de Skriftlige Qvæstioner, da hun i Alt hvad der \der i/ gaae uden for, Benægter samme for saavidt hende {til}\ved/kommer. Sluttelig forklarede hun; at hun ingen Børn endnu har haft med sin Mand, men at hun nu er høyst Frugtsommelig, hun holder ingen Tienere  og har desformedelst, maattet faaet en fremmet liden Pige til at passe hendes Huus og Creature, medens hun og Mand er her i Byen.Videre eller anden Forklaring vidste hun ikke at Afgive, eller til Oplysning at frembringe denne Sag vedkommende.

  Fremdeeles fremstod for det:

            5te  Dreng Mons Olsen  der blev formanet til en Sandfærdig Bekjendelse  det han lovede, og derpaa forklarede:  at være 13 Aar gammel og en Broder af Tiltalte Søren Olsen Golten, samt fød paa Gaarden Golten af de samme Forældre som denne, han \er døbt i Sunds Hoved Kirke  og/ har bestandig været Hjemme hos sine Forældre indtil disse døde, og fra den Tid af har han været hos sin Broder Søren Olsen, han er ucomfirmeret, men har gaaet i Skole hos Bøyde Skolemesteren og der lert sin Christendom, samt ved det er Forbuden at stiæle. Han svarede derpaa til de Skriftlige Qvæstioner:  saasom til 12te  Jo, han vidste dette, da han havde hørt at Peder og Søren havde Talt \derom/ nylig {derom baade} for og ved Afrejsen.   Til 13de  Jo  han var ombedet at følge med  og vidste som sagt i hvad Ærende de Rejste i.   Til 14de  Jo  han var efter deres Forlangende med og hjalp de omspurgte at gribe Faarene, bringe dem i Baaden og føre dem hjem.   Til 15de  Jo  han har været med begge Deele.   Til 16de  Han har alle Gange været med, undtagen den sidste Gang paa Glæsnæs.  Han blev derpaa forelæst Peder Nielsen og Søren Olsens Forklaring  den han for saavidt sig vedkommer erkjendte som Rigtig. Han Benægtede nogensinde at have været med at stiæle Faar eller andre Ting fleere Gange end han nu har Omforklaret, ligesom han heller ikke er vidende om, at hans Broder eller Peder Nielsen har udøvet dette Haandværk, og veed han at det er rigtig hvad Peder Nielsen og Søren Olsens Koner har Forklaret om deres Huuslige Forfatning, ligesom han Tillagde intet videre {havde} \vidste/ at Forklare enten angaaende sig selv eller til videre Oplysning i denne Sag.

  Derpaa fremstod som:

            1ste Vidne  Iwer Knudsen Toftetræet  som er afhørt ved preliminair Forhøret som 4de Deponent, han blev derpaa betydet Eedens Vigtighed og forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret p: 9 og 10, det han vedkjendte sig som Rigtig i alle Deele. Derpaa blev ham foreviist 2de i Retten værende hviide Faareskind  som af Laugrettet blev taxeret for 3 Rbmrk N: W: pr Stk

 

1815: 358

 

disse 2de Faareskind, sagde Vidnet at være af de 2de Faar han i preliminair Forhøret har omforklaret, at have Mistet, og altsaa at være ham tilhørende. Videre vidste han ikke til Oplysning at forklare, men hans Aflagte Forklaring bekræftede han med Lovens Eed; samt blev tilleveret bemeldte Smale skind, hvorpaa han forandrede den af ham paa de ham frakomne Faar i preliminair Forhøret satte Taxt til 6 rbd 4 mrk N: W: Stykke, hvorpaa han blev demitteret.

            2det Vidne  Johannes Nielsen Golten  afhørt i preliminair Forhøret som 6te Dep:  fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, han blev derpaa forelæst hans og Peder Olsen Glæsnæs Forklaring i præliminair Forhøret p: 10:  den han vedkjendte sig som Rigtig i alle Deele. I Retten blev derefter foreviist et graat Faareskind som Vidnet erkjendte at være af den Gjeld-Veder som han og Peder Olsen Glæsnæs i preliminair Forhøret p: 10 har omforklaret at have mistet, og hvilket Skind han vedkjendte sig og Peder Nielsen!! (Olsen) tilhørende, videre eller anden Forklaring sagde han sig ikke at vide til denne Sags Oplysning, men bekræftede hans Forklaring med Lovens Eed.  Bemeldte Skind blev af Laugrettet vurderet for 4 Rbmrk N: W:  og derefter {blev} Vidnet overleveret, hvorpaa han blev demitteret.

            3de Vidne  Ole Michelsen Golten  afhørt i preliminair Forhøret som 10de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, han blev derefter forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 12 og 13, den han vedtog at være Rigtig i alle Deele.  Inden Retten blev foreviist et graat Faareskind, det Vidnet vedkjendte sig som sin Ejendom, og at være af den Sauv som han i preliminair Forhøret har Omforklaret at have Mistet. Videre eller anden Forklaring sagde han sig ikke at vide til denne Sags Oplysning, men hvad han har forklaret, bekræftede han med Lovens Eed.  Bemeldte Faareskind blev derpaa af Laugrettet Taxeret for 3 Rbmrk N: W:  og overleveret Vidnet, som blev demitteret.

            4de Vidne  Aamund Aamundsen Tønnewiig  afhørt i preliminair Forhøret som 11te Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret p: 13, den han nu gjentog som Rigtig. Han blev derpaa inden Retten foreviist et hviidt Faareskind som han vedkjendte sig som sin Ejendom og at være af den Veder, han i preliminair Forhøret har Omforklaret at have mistet. Videre sagde han sig ikke at vide til denne Sags Oplysning, og \det/ han saaledes {\har/} Forklarede bekræftede han med Lovens Eed.  Det foreviiste Skind blev af Laugrettet taxeret for 4 Rbmrk N: W:  og overleveret til Vidnet, som derpaa blev demitteret.

            5te Vidne  Ole Nielsen Øvre Golten, afhørt i preliminair Forhøret som 14de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han blev forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 14  den han nu igjentog som rigtig og bekræftede samme med Lovens Eed; og da han intet videre vidste til Oplysing

 

1815: 358b

 

blev han demitteret.

            6te Vidne  Knud Knudsen Øvre Golten  afhørt i preliminair Forhøret som 15de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt derpaa forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 14 og 15, den han nu gjentog som rigtig og bekræftede med Lovens Eed, og da han ikke videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            7de Vidne  Erich Johannessen Øvre Golten  afhørt i preliminair Forhøret som 16de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 15, den han nu gjentog som rigtig, efterat næst foregaaende Vidnes Forklaring i bemeldte Forhør ligeledes var ham forelæst, han bekræftede derpaa samme med Lovens Eed, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

  Samtlige 5 Tiltalte fremstod derpaa for Retten og Erklærede at de intet havde imod de i Dag giorte Vidne Forklaringer, ej heller mod at de foreviiste Skind bleve leverede de Personer som have Tilhjemlet sig samme, da de virkelig tilhørte de Faar som vare disse Frastiaalne. For resten havde de intet videre at Anføre til deres Undskyldning for denne sinde, og da de fleeste af de Tiltalte ere boesadte og Jordejende Folk som ingen Tilsyn har Hjemme med deres Huus og videre, saa bleve de alle Samtlige demitterede og tilladte at Rejse til deres Hjem, saa meget meere som Procurator Brandt paa Fogdens Vegne intet havde herimod {har} \at/ Erindre; dog med Paalæg igjen her at indfinde sig, naar Sagen atter foretages, hvorfore de bliver tilstæde i Retten indtil Udsettelses Tiden bliver bestent og dem Tilkjendegivet.

  De øvrige Indstevnte Vidner mødte ikke efter Paaraab.

  Defensorerne  Auditeur Rogge og Pr: Christensen vare fra begyndelsen af tilstæde og forbeholdt Tiltaltes Ret.

  Procurator Brandt begjerede Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid, til hvilken Tid han begjerede de i Dag indstævnte, men ikke mødende Vidner, forelagte at møde, da han formoder at Vejret har forhindret dem fra i Dag at indfinde sig.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende {Onsdag} \Fredag/ den 13de d: M:  Formiddag Kl: 9, som er den første ledige Tid fra andre allerede berammede Forretninger, til hvilken Tid de stævnte og udeblevne Vidner  saasom:  Handels Gesel Christian Gabrielsen, Peder Olsen Glæsnæs, Endre Aamundsen Glæsnæs med Fader, Mons Andersen Glæsnæs, Anders Aamundsen Glæsnæs, Lasse Thomassen Glæsnæs, Johannes Josephsen Glæsnæs, Rasmus Andersen Glæsnæs og Knud Rasmussen  Dreng paa Glæswæhr, forelægges under Lovens Falsmaals

 

1815: 359

 

Straf at møde, her i Secretair og Sorenskriver Christies Huus.

                               Lars Blix de Fine          Heiberg          Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 12te Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen, for at continuere med:

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 346.

Procurator Brandt som Actor contra Jens Tørrissen Brudvig.

  Actor mødte og fremlagde Forstander Petter Grewe Bredahls Attest af Gaars Dato, som viser at Arrestanten er død, den 28de f: M:  saa fremlagde han og den til i Dag passerede Forelæggelse, lovlig Forkyndt, hvorefter han begjerede det mødende Vidne Johannes Larsen Gierstad afhørt og tilspurgt om den Tiltalte Jens Tørrissen Brudvig Natten imellem den 8de og 9de November f: A: var i Vidnets Huus, og i saa fald hvad Tid paa Natten.  Bemeldte Attest og Forelæggelse indtages her  saalydende.  # #

  Defensor Pr: Christen!! (Christensen) mødte og forbeholdt det Fornødne.

            54de Vidne  Johannes Larsen Gierstad  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, og betydet Eedens Vigtighed  samt svarede paa Actors Spørgsmaal:  at han kjendte Jens Tørrissen Brudvig, men at denne ikke har været i Vidnets Huus siden Tidlig Afvigte Sommer, da han var der og Betlede. Den Tiltalte Brudvig har ikke fornærmet Vidnet  ej heller har Vidnet hørt{, at} noget uskikkeligt om ham førend han blev paagreben for det han \her/ Tiltales for.  Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning  og efterat denne hans Forklaring blev ham forelæst, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Actor fremlagde Amtets Resolution paa en af ham i Gaar indgivne Forespørgsel:  Angaaende denne Sags Hævelse, i følge af hvilke han begjerede Sagen, formedelst Sagens store Vidtløftighed  udsat i 14 Dage, for at slutte.  Den fremlagde Resolution indtages her  saalydende.  # #

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til den 26de d: M:  Formiddag Kl: 10.

 

 

Samme Dag continuerede preliminair Forhøret over Aamund Aamundsen og Jørgen Mathiassen Grundt  -  see Folio 352.

  Derpaa fremstod {som} de {Tiltalte} Angjeldende  begge Løs og Leedig for Retten, og som:

            3de Deponent  Lars Hatlesen Hellen  som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og derpaa forklarede at være 44 Aar gammel og boesat paa Pladsen Hellen under store Sandvigen; han forklarede endvidere:  at afvigte Søndag den 8de d: M:  om Morgenen omtrent Kl: 4  kom nærværende Aamund Aamundsen ind i Vidnets Stue, og var meget Vaad og Forfrossen, sigende at han var kommen drivende med en Baad fra Byen uden Aarer, samt med Livsfare er kommen i Land paa et Sted som han ikke vidste at finde igjen, samt bad {Vidnet} \Deponenten/ om tørre Klæder, samt Huuslye, ligesom han tilkjendegav at der havde været en Mands Person og et Fruentimmer {som} ifølge med ham  som var bleven tilbage paa det Sted de var kommet i Land, bedende Deponenten at være følgagtig med sig for at oplede disse, da han frygtede for at de ikke kunde finde Huus i Mørket og saaledes kunde staae [i] Fare for at Fryse ihjel. Deponenten og hans Søn stod da strax op og med bemeldte Aamund Aamundsen begav sig ud for at leede efter Ovenmeldte Personer, men de vare ikke kommen langt ud, førend Aamund Aamundsen blev saa Afmægtig at de maatte

 

1815: 359b

 

bringe ham tilbage til Huuset  og da de havde faaet ham ind igjen, begave de sig atter ud allene for at leede, men som Aamund Aamundsen ikke kunde give dem Underretning om, enten de skulle gaae Nord eller Sør efter, kom de atter tilbage med uforrettet Ærende, saasom det var overmaade Mørkt. Da det derimod begyndte at dages om Morgenen  og Aamund Aamundsen var bleven saa forfrisket at han kunde følge med, begave de sig atter ud  og gik da først til Mons Echewigen  hvor de forefandt nærværende Jørgen Mathiassen Grundt, men da Fruentimmeret ikke var der begave de sig alle Samlede for at leede, og blev da bemeldte Fruentimmer funden liggende død paa Marken imellem Echewigen og Hellen  og blev hun først opdaget af Grundt. Den i Retten foreviiste blaae Klædes Lom/m/e og sønderslagne Løgte med videre, blev nu Deponenten foreviist  og Erklærede han at disse Ting laae ved Siden af den Afdøde, da hun blev funden. Deponenten saavelsom Mons Echewigen og Deponentens Søn tog da strax de 2de nærværende Angjeldende og bragte dem ind til Fogden, hvor efter de bleve Arresterede. Deponenten har intet Bekjendtskab haft til de Angjeldende tilforn  og veed intet om deres foregaaende Vandel, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            4de Deponent  Hatle Larsen Hellen  en Søn af nysafhørte 3de Deponent, fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han forklarede at være 17 Aar gammel og comfirmeret, for Resten forklarede han sig aldeeles overeensstem/m/ende med Faderen  nys Afhørte Lars Hatlesen Hellen  hvis Forklaring blev ham forelæst, den han vedtog som sin Egen, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            5te Deponent  Mons Bergesen Echewigen  som blev formanet at forklare Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 50 Aar gammel, samt boesat paa Pladsen Echewigen under store Sandvigen, fremdeeles forklarede han at afvigte Søndag den 8de dennes  om Morgenen imod Dagningen  medens Deponenten og hans Huusfolk endnu laae, kom nærværende Jørgen Mathiassen Grundt ind til Vidnet og bankede paa  og da Deponenten havde lukket han ind og faaet Lys paa, befandtes han at være slagen og Blodig i Ansigtet, samt meget Vaad og saa stiv af Kulde, at han ikke kunde Tale, Deponenten Varmede da Uldne Klæder og lagde over hans Ryg, samt gav ham Varmt at drikke, hvilket Virkede saa meget at han kom til at Tale igjen, og fortalte da Deponenten at han var kommet til Lands her en steds Omkring, med en Baad uden Aarer og ifølge med en Mands Person og et Fruentimmer  som begge vare komne fra Han!! (ham); Imidlertiid var Dagen brudt frem  og kom da Lars Hatlesen Hellen og hans Søn Hatle Larsen tilligemed nærværende Angjeldende Aamund Aamundsen til  og hvorefter alting er tilgaaet saaledes som bemeldte 3de Deponent Lars Hatlesen Hellen har forklaret. Deponenten tillagde at begge de Angjeldende Jamrede sig meget og viste sig overmaade Bedrøvede, da de fandt den Afdøde. Deponenten har ingen Bekjendtskab haft tilforn til de Angjeldende, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            6te Deponent  Skipper Gunder Olsen  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han forklarede at \være/ 49 Aar Gammel  boesat her i Bergen, samt som Skipper at føre Slupskibet tilhørende Kiøbmand Annanias Hansen, for med samme at gaae paa Sildefiske, fremdeles forklarede han, at han kjender nærværende Angjeldende Aamund Aamundsen og Jørgen Mathiass: Grundt  som begge ere forhyrede at gaae med Comparentens førende Skib, den første som Bødker og den anden som Kok  og var den sidste beordret at have Vagt Ombord  paa Skibet, Natten mellem Løverdag og Søndag sidstleden den 7de og 8de d: M:. Løverdagen den 7de dennes traf Deponenten Jørgen Mathiass: Grundt Ombord  paa Skibet, hvor han Natten forud tillige har haft Vagt  og tog da bemeldte Grundt med sig for at hjembringe endeel Proviant, ved hvilken Lejlighed Deponenten saa at Aamund Aamundsen var i Arbejde i Gaarden hos Rederen Annanias Hansen, Jørgen Mathiassen Grundt var i Arbejde med Deponenten den hele Dag til om Eftermiddagen Kl: 4, da Deponenten gik Hjem, og beordrede Grundt at passe sin Vagt paa Skibet. Hvad de Angjeldendes Handling den Dag enten for eller siden har været  er Deponenten ubekjendt, men om Søndags Morgen den 8de dennes, da Deponenten

 

1815: 360

 

kom om Bord, for at eftersee om Skibet var Pompet Lens, fandt han Lugen til Lugaren Aaben, men ingen Folk Ombord, ligesaa Baaden var borte, men sammes Aarer laae paa Skibets Dæk. Deponenten raporterede dette strax til Rederen  som sagde Deponenten, at Aamund Aamundsen om Løverdagen havde faaet en Dansk Courant 100 rd Seddel, hvoraf Aamund Aamundsen havde fortient 40 rd D: C:  og Rederen skulle have tilbage 60 rd D: C:, videre eller anden Forklaring vidste Deponenten ikke at afgive, og da han havde Gjentaget sit her Forklarede som rigtig  blev han demitteret.

  Og da ingen videre Oplysning var at erholde, blev dette Forhør sluttet, og skal saa hastig Muelig blive beskreven og Amtet tilstillet.

  De Angjeldende bleve derpaa Laugrettet Overleverede for igjen at henbringes i Byens Arrest.                                                                                                      Heiberg

                                  Lars Blix de Fine           Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 13de Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 356.

Fogden Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Nedre Golten med fleere.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt  som fremstillede de samtlige Tiltalte for Retten  frie for Baand og Tvang, hvorefter han begjerede de efter Forelæggelsen i Dag mødende Vidner forelæste deres i preliminair Forhøret afgivne Forklaringer {forelæste} og deres nærmere Forklaring om fornødiges indhentet.

  Defensorerne  Auditeur og Procurator Rogge samt Pr: Christensen forbeholdt det Fornødne.

  Af de forelæste Vidner mødte som:

            8de Vidne  den i preliminair Forhøret som 5te Deponent afhørte Peder Olsen Glæsnæs  som blev formanet til at Vidne Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, han blev derpaa forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 10  den han nu igjentog som rigtig, Ligesom han Tillagde:  at hans Medejer i den borteblevne Veder  Johannes Nielsen Øvre Golten  har sagt ham at han som Afhørt \2det Vidne/ her inden Retten har modtaget Skindet af bemeldte deres Veder og tilhjemlet sig samme, hvorimod Vidnet intet havde at indvende, og da han intet videre vidste til Oplysning at anføre, bekræftede han sin Forklaring med Lovens Eed  og blev demitteret.

            9de Vidne  Handels Gesel Christian Gabrielsen  afhørt i preliminair Forhøret som 3de Deponent, fremstod derpaa og blev formanet til at vidne Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed. Han blev derpaa forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 8 og 9  den han nu igjentog som rigtig i alle Deele. Vidnet erklærede nu at da han ikke tvertimod de Angjeldendes Benægtelse kan tillægge eller beviise dem at have taget de af ham omnævnte sidste 2de Faar af Verdie 16 Rbdr 4 mrk N: W:  saa frafaldt han Erstatning for saavidt disse Vedkommer. Han sagde sig intet videre at vide til Oplysning i denne Sag, men hans Aflagde Forklaringer bekræftede han med Lovens Eed  {og blev demitteret}. Derpaa blev inden Retten foreviist 2de Faareskind som Vidnet gjenkjendte og under sin aflagde Eeds Kraft sagde at være af de ham frakomne og i preliminair Forhøret Omforklarede 2de Gjeld Vedere, hvilke 2de Skind han begjerede hans nu mødende Tjenestedreng Knud Rasmussen foreviist og tilleveret. Demitteret.

            10. Vidne  Endre Aamundsen Glæsnæs, afhørt i preliminair Forhøret som 7de Deponent  som blev betydet Eedens Vigtighed og derpaa forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 10 og 11, den han nu igjentog som rigtig. Inden Retten blev nu foreviist et hviidt Faareskind som Vidnet nu gjenkjendte at være det samme som han i preliminair Forhøret har Omforklaret at være sig foreviist af de Tiltalte, og skal have tilhørt den af ham omforklarede Veder,

 

1815: 360b

 

dette ommeldte Skind blev af Laugrettet Taxeret for 4 Rbmrk N: W:  og blev derpaa Vidnet overleveret. Vidnet forklarede nu at hans Fader \Aamund Olsen/ formedelst Alderdom og Svaghed ikke har kunnet mødt, hvilket er Aarsagen til hans Udeblivelse i Dag. Og da Vidnet intet videre vidste til Oplysning bekræftede han sin aflagde Forklaring med Lovens Eed  og blev demitteret.

            11te Vidne  Anders Aamundsen Glæsnæs  afhørt i preliminair Forhøret som 9de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 12 [blev ham forelæst]  den han nu gjentog som rigtig. Han blev derpaa inden Retten foreviist et sort Faareskind  det han nu gjenkjendte at have tilhørt den Gjeld Veder han i preliminair Forhøret har omforklaret at have mistet  og altsaa at være ham tilhørende.  Bemeldte Skind  som af Laugrettet blev Taxeret for 4 Rbmrk N: W:  blev derpaa Vidnet som hans Ejendom tilleveret. Og da Vidnet intet videre vidste til Oplysning, bekræftede han sin Forklaring med Lovens Eed  og blev demitteret.

            12te Vidne  Lasse Thomassen Glæsnæs  afhørt i preliminair Forhøret som 12te Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han blev forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 12, den han nu gjentog som rigtig i alle Deele. Han blev derpaa foreviist et i Retten nærværende hvidt Faareskind  som af Laugrettet blev Taxeret for 4 Rbmrk N: W:, dette Skind sagde Vidnet at han nu gjenkjendte at være af den Gjeld-Veder han i preliminair Forhøret har omforklaret  og altsaa at være ham tilhørende. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning i denne Sag, hvorpaa han bekræftede sin Forklaring med Lovens Eed  og blev bemeldte Skind tilleveret  og derefter demitteret.

            13de Vidne  Johannes Josephsen Glæsnæs, afhørt i preliminair Forhøret som 13de Deponent  fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed samt forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 13 og 14  den han nu gjentog som rigtig; han blev derpaa \foreviist/ i Retten nærværende hvidt Faareskind  som af Laugrettet blev taxeret for 3 Rbmrk N: W:, hvilket Skind Vidnet nu Gjenkjendte og sagde at være det samme som han i Forhøret har Omforklaret  og altsaa at være hans Ejendom. Han vidste intet videre til Oplysning i denne Sag, hvorpaa han bekræftede sin Forklaring med Lovens Eed, blev bemeldte Faareskind tilleveret  og derefter demitteret.

            14de Vidne  Knud Rasmussen  fremstod derpaa og blev formanet til at Vidne Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og Forklarede at være 25 Aar gammel  samt i Tjeneste hos Handels Gesel Christian Gabrielsen, han blev derpaa forelæst dennes Forklaring i preliminair Forhøret pag: 8 og 9  den han vedtog at være rigtig og gjentog som sin egen, Tillæggende:  at Anledningen til at han Rejste hen til Golten tilligemed de øvrige  var at der var Rygtedes at de Tiltalte Peder Nielsen og Søren Olsen Golten skulle have stiaalet Smaler  og at der var savnet de af hans Huusbonde opgivne 4re Faar i dennes Fraværelse; ved Ankomsten til de Angjeldende tilstode disse strax at have stiaalet de 2de Vedere  hvoraf Skindene fandtes hos dem, men de {som siden} benægtede at have stiaalet Sauven og Lammet. De Vidnets Huusbonde i Dag foreviiste 2de Faareskind blev nu ligeledes Vidnet foreviist  og sagde han derpaa:  at han Gjenkjendte dem at være de samme som han den omforklarede Tid fandt hos de Angjeldende, samt at disse Skind havde tilhørt de 2de Vedere som vare hans Huusbonde

 

1815: 361

 

frakomne. Disse Skind blev af Laugrettet taxeret for 4 Rbmrk N: W: pr Stykke og Vidnet Overleveret. Videre sagde han sig ikke at vide til Oplysning  og da han havde gjentaget sin Aflagde Forklaring som rigtig, blev han demitteret.

  Actor begjerede Sagens Anstand til en for Retten beleilig Tid, til hvilken han begjerede de i Dag udeblevne Vidner som have Anmeldt forfald, forelagt at møde under Faldsmaals Straf.

  De Angjeldende havde intet imod de førte Vidner at erindre, ej heller mod at de {udleverede} \foreviiste/ Faareskind ere udleverede til Vedkommende saaledes som skeet er, og da de havde det Forfald som forrige Rettesdag er anført, samt Procurator Brandt paa Fogdens Vegne intet havde derimod  bleve de fra Retten demitterede for at rejse Hjem, dog med Paalæg at indfinde sig her igjen i Retten førstkommende Fredag den 20de d: M:  da Sagen atter foretages, hvilken Tid er den første for Retten ledige fra andre Forretninger.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til Fredagen den 20de d: M:  Formiddag Kl: 9 slet, til hvilken Tid de stevnte og udeblevne Vidner  sc:  Aamund Olsen, Mons Andersen og Rasmus Andersen  alle af Gaarden Glæsnæs  forelægges under Lovens Faldsmaals Straf at møde i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen.

                             Lars Blix de Fine             Heiberg             Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 14de Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen, hvorda blev foretaget

 

Nydt Justits Tingswidne:

Fogden Bøgh som Actor contra Ole Svendsen  der er under Tiltale for Jedderens og Dahlerens Jurisdiction for begaaet Tyverie.

  Actor mødte og fremlagde   1. Den til dette Tingsvidne udtagne Stevning af 27de f: M:  forsynet med Berammelses Paategning af 28de samme i forkyndt Stand.   2. Amtets Skrivelse af 22de s: M:   3. Fogden Thorsens Skrivelse af 6te s: M:   4de  Udskrift af Jedderens og Dahlens Justits Protocol   5. Den i bemeldte Udskrift anmeldte Attest af 4de Aug: f: A:   6. Skriftlige Qvæstioner af Dags Dato,  han forlangte derpaa, det indstævnte Vidne Anders Magnesen paaraabt, de fremlagde Documenter ham forelæst og hans Forklaring indhentet paa de skriftlige Qvæstioner.  Af de fremlagte Documenter bliver No 4 og 5 dette Tingsvidne at vedhefte  men No 1, 2, 3 og 6 indtages her  saalydende.  #

  Det Indstævnte Vidne Anders Magnesen mødte og blev formanet til en Sandferdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 40 Aar gammel, Mester ved Alwøens Krudt og Papiir Fabriqver med videre. Han blev derpaa foreviist den under No 5 fremlagte Attest, {den han ikke} samt forelæst den Tiltalte Ole Svendsens Forklaring i den fremlagde Udskrift pag!! (No?) 4 {og 6} for saavidt Vidnet vedkommer, hvorpaa Vidnet svarede til de fremlagde Skriftlige Qvæstioner  saasom til 1ste  For omtrent 2 à 3 Aar siden, blev fra Fabriqverne i Alwøen, dem Vidnet bestyrer, Afskjediget en Person ved Navn Ole Svendsen, som sagde sig at være fød Øster paa Norge, efter at han havde Tjent ved bemeldte Fabriqver i 2 Aar.   Til 2det  Jo:  forbemeldte Person har som sagt i 2 Aar tjent ved Fabriqven som Spiggersmed.   3de Spørgsmaal besvaret med 1ste og 2det.   Til 4de  Han opførte

 

1815: 361b

 

sig saaledes at Vidnet intet havde at klage paa ham, undtagen at han var noget Drikfeldig.   Til 5te  Han kom fra Tjenesten formedelst hans Drikfeldighed, saasom denne var Aarsag i, at han forsømte ofte sit Arbejde.  Til 6te  Nej:  Vidnet har ikke udstædt denne Attest  og ej heller seet den før den i Dag er bleven ham foreviist.   Til 7de  Vidnet veed ikke at den Tiltalte Svendsen har været under Tiltale tilforn, undtagen Vidnet her ved Jurisdictionen under et Forhør den 13de Febr: 1813 har Aflagt Vidnesbyrd angaaende bemeldte Ole Svendsen, paa hvilken Tid han skulle være Heftet og Tiltalt for Tyverie i Stawanger.   Til 8de  Nej:  Vidnet veed ikke noget videre til Oplysning i denne Sag.  Efterat Vidnet havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.

  Administrator maatte her Anmærke:  at det af Vidnet i hans Svar paa 7de Qvæstion  omforklarede Forhør findes efter Justits Protocollens Udviisende, at være begyndt den 9de Febr: og sl: den 5te Martii 1813  samt den 6te s: M: tilsendt Amtet til brug ved en Justitssag, hvorved Ole Svendsen var under Tiltale i Stawanger.

  Fogden forlangte dette Tingsvidne sluttet og Amtet beskreven tilstillet.

Eragtet

Tingsvidnet sluttes herved  og skal saa hastig som muelig blive beskreven og Amtet tilstillet.

                                 Lars Blix de Fine         Heiberg          Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 16de Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anders Olsen Eichaas, hvorda blev foretaget:

 

Nye Justits Sag:

Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs for 3de Gang begaaet Tyverie.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremlagde Stevning af 9de d: M:  forsynet med Dommerens Berammelses Paategning af samme Dato, lovlig forkyndt, saa fremlagde han og det under 4de d: M: passerede preliminaire Forhør  og endelig  skriftlige Qvæstioner af Dags Dato, hvorefter han begjerede Tiltalte Hans Larsen Ølnæs, den Comparenten fremstillede Løs og Ledig for Retten, forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 3, 4 og 5, \9 og 10/  samt hans Svar modtaget paa de fremlagde skriftlige Qvæstioner  og derefter Vidnerne paaraabte og afhørte.  Preliminair Forhøret bliver Acten i sin Tid at vedhæfte, men Stevningen og Qvæstionerne indtages her  og er saalydende.

  Defensor  Assessor og Procurator Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Den Tiltalte fremstod derpaa for Retten  frie for Baand og Tvang, og blev forelæst hans Forklaring i Præliminair Forhøret, den han nu gjentog som rigtig  og derefter svarede til de fremlagte skrivtlige Qvæstioner  saasom til 1ste;  Han rejste til Eidsvaag for at bætle  og ellers af den Aarsag som han i Præliminair Forhøret har forklaret.   Til 2det;  Han rejste ikke i Andet Ærinde end som omforklaret  og havde ikke til Hensigt at stjele da han rejste fra Byen.   Til 3die;  Nej  han stjal ingen Ting i Floeren paa Eidsvaag.   Til 4de;  Han rejste i det Ærinde som han i Præliminair Forhøret har forklaret.  I Anledning af Tiltaltes Svar paa 1ste Qvæstion blev han nu tilspurgt for det 5te;  om han den første Gang han var ude bragte nogen Eene!! (Einer/brake) med sig til Byen?  herpaa svarede Tiltalte:  Nej!  han bragte ingen med sig, men han var paa adskillige Gaarde og bætlede, hvis Navne han ikke veed, men han erindrer at han den samme Tiid var paa Gaarden Telviigen  og der talede med Ejeren Ditmar Kahrs med flere. Videre eller anden Forklaring var ikke af den Tiltalte at erholde, og benægtede at have begaaet fleere Tyverier end han har omforklaret.

  Derpaa fremstod som:

            1ste Widne  Ejeren af Eidsvaad!! (Eidsvaag)  Johan von der Fehr  som blev betydet Edens Vigtighed og derpaa forelæst hans Forklaring i Præliminair Forhøret Pag: 5  den han nu igjentog som rigtig  med Forandring, at han ikke egentlig sagde, han da skulle bringe ham til Fogden, men at det var det rigtigste at saadant skeede.

 

1815: 362

 

Vidnet blev derpaa foreviist et i Retten nærværende hvidt Faareskind, det Vidnet vedkjendte sig som sig tilhørende, samt at have været i Forvaring hos hans Forpagter Aad Michelsen  og at denne har sagt Vidnet, at det var dette Skind som den Tiltalte stjal den omforklarede Nat. Dette Skind  som af Laugrettet blev skjønnet at være værd 5 mrk Rigsbankpenge Navne Værde, forklarede Vidnet at være sig frakommet imod hans Vidende og Villie. Vidnet vidste intet videre til Oplysning i denne Sag, mens \med/ hans aflagte Forklaring, bekræftede han med Lovens Eed  og blev demitteret.

            2det Widne  Gullach Andersen Brekhuus, afhørt i Præliminair-Forhøret som 3die Deponent, fremstod derpaa og blev forelæst hans Forklaring i Præliminair Forhøret Pag: 5 og 6  den han nu gjentog som rigtig og bekræftede med Lovens Eed, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            3die Widne  Aad Nielsen  Forpagter paa Eidsvaag  afhørt i Præliminair Forhøret som 4de Deponent, fremstod derpaa og blev forelæst hans Forklaring i Præliminair-Forhøret Pag: 6, 7, 8 og 9  den han nu igjentog som rigtig  med Forandring, at Vidnets omforklarede Stedsøn heder {Askild} Anders Askildsen  og er kun 10 Aar gammel, derimod var der en anden Dreng med Børnene den omforklarede Nat i Fæehuuset, som heder Kund Arnesen. Vidnet blev nu foreviist det forommeldte Faareskind, det han gjenkjendte at være det samme som Angjeldende havde stjaalet den omforklarede Nat, saa blev ham og foreviist 2de i Retten nærværende Stykker Toug, det ene 3 ½ Favn langt og det andet 2 ½ Favn langt. Disse 2de Stykker Toug  som af Laugrettet blev skjønnet af Værdie 1 Rbd 3 s Navne Værdie, gjenkjendte Vidnet at være de samme som den Angjeldende havde med sig da han blev paagreben. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning i denne Sag, men hans aflagte Forklaring bekræftede han med Lovens Eed  og blev demitteret.   Den Angjeldende blev foreviist saavel det omforklarede Faareskind som de 2de Stykker Toug  dem han tilstod at være de samme som han i Præliminair-Forhøret har omforklaret og stjaalet i Svalen ved Aad Nielsens Huus i Eidsvaag og af en Baad i Sandvigen.

            4de Widne  Giertrud Sjurs Datter Eidsvaag  Hustrue til afhørte 3die Vidne Aad Nielsen, fremstod derpaa og blev Formanet til en sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede:  at være 35 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Eidsvaag, hun forklarede sig derpaa overeensstemmende med 1ste og 3die Vidne  hvis Forklaring blev hende forelæst og som hun gjentog som sin egen, ligesom hun gjenkjendte saavel Skindet som Tougene {hendes Man} at være de samme som hendes Mand har omforklaret, og da hun intet videre vidste til Oplysning, blev hun demiteret.

            5te Widne  Niels Gullachsen Øreviigen  som blev formanet til Sandheds Udsigende og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede:  at han er 40 Aar gammel  samt at han ikke tilforn har seet eller kjendt den Tiltalte, men at han den 31te December sidstleden blev tilkaldet og var med andet og tredie Vidne, at bringe den Tiltalte ind til Fogden  saaledes som af disse er omforklaret; videre eller anden Forklaring vidste Vidnet ikke til Oplysning i denne Sag at afgive, og da han havde gjentaget sit Aflagte som rigtig, blev han demitteret.

  Igjen fremstod 2det Vidne  Gullach Andersen Brekhuus  som blev foreviist de forommeldte 2de Stykker Toug, dem han under sin forhen aflagte Eeds Kraft sagde at gjenkjende for de som som!! han i Præliminair-Forhøret har omforklaret, hvorpaa han atter blev demitteret.

            6te Widne  Jørgen Larssen, fremstod derpaa og blev betydet Edens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede:  at være 55 Aar gammel og en Halvbroder af den Tiltalte; han forklarede end videre, at bemeldte hans Broder, har af og til \om Dagen/ været i hans Huus siden 8te Dage før Juul  og lagt der hver Nat indtil den Nat han blev paagreben for Tyverie  nemlig Natten imellem den 30te og 31te December sidstleden, han svarede derpaa til de skrivtlige Qvæstioner  saasom til 5te;  i den Tiid som Vidnet forhen har omforklaret.   Til 6te;  Den Tiltalte har intet havt at ernære sig af, men Vidnet har givet ham Mad for intet, da den Tiltalte ingen Penge havde at betale med  og har den Tiltalte sagt Vidnet, at hans Hensigt med Rejsen til Byen var at faae Presteattest om hans seneste Altergang, samt at han ventede en Jægt  hvormed han skulle have Varer, men denne Jægt er ikke ankommen.   Til 7de;  Tiltaltes Opførsel har i den Tiid han har været hos Vidnet, været upaaklagelig, Vidnet veed ellers at den Tiltalte 2de Gange tilforn har været straffet for Tyverie, men forresten har Vidnet intet Ondt hørt eller erfaret af ham.   Til 8de; Vidnet var ikke hjemme da den Tiltalte gik ud om Aftenen den 30te December, men den Tiltalte havde før om Dagen talt om, at han ville gaae ud paa Landet at hente Eene og sælge i Byen; meere vidste Vidnet ikke til Oplysning, ligesom han heller ikke har seet de her i Retten foreviiste Touge hos den Tiltalte  demitteret.

  Den Tiltalte forklarede paa Tilspørgende, at han rigtignok havde sagt til sin Broder, at han ventede en Jægt med Varer for at Broderen skulle være meere villig til at lade ham faae Logie og Mad hos sig, men at dette var en Usanhed, da han ingen saadan Jægt havde eller har havt i Vente. Forresten havde den Tiltalte intet imod de førte Vidners Forklaring.

  Procurator Brandt begjærede Sagen udsadt {til en} i 8te Dage for at udtage continuations-Stevning og faae samme forkyndt paa Telviigen, som er 2 Miile fra Byen.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Mandagen den 23de denne Maaned  Formiddag Kl: 9 Sl:

  Den Tiltalte blev derefter Laugrettet overleveret for at henbringes i Arresten.          Heiberg

                                   Lars Blix de Fine           Anders Olssen Ekkas (Eichaas)

 

 

 

Aar 1815  den 20de Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen  begge af store Sandvigen:  hvorda blev foretaget

 

Gammel Justits Sag  -  dee Folio 360.

Fogden Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Nedre Golten med fleere.

  Paa Actors Vegne mødte Procurator Brandt  som begjerede de til i Dag forelagte Vidner paaraabte og forelæste deres i preliminair Forhøret den 12te December f: A: afgivne Forklaring, samt nærmere Examineret.

  De Tiltalte vare alle i deres Friehed tilstæde for Retten, undtagen Søren Olsens Kone Anna Johannes Datter  der formedelst Sygdoms tilfælde ikke kunde møde.

  Procurator Brandt fremlagde den forrige Rettesdag passerede Forelæggelse i forkyndt Stand, som blev læst og her indtages  saalydende.  #

 

1815: 362b

 

  Af de forelagte Vidner:  fremstod derpaa som:

            15de Vidne  Mons Andersen Glæsnæs, afhørt i preliminair Forhøret som 8de Deponent, hvilken blev forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 11 og 12  den han nu igjentog som rigtig. Han blev derpaa foreviist et inden Retten nærværende graat Faareskind, det han vedkjendte sig at være af den ham frakomne og i preliminair Forhøret pag: 11 omforklarede Gjeld Veder  og altsaa at være hans Ejendom. Han blev derpaa betydet Eedens Vigtighed, samt sagde at han intet videre vidste til Oplysning i Sagen, men hans aflagte Forklaring bekræftede han med Lovens Eed.  Procurator Brandt begjerede Vidnet tilspurgt:  om han nogen sinde denne Gang eller tilforn har truffet de Tiltalte i Tyverie?  Herpaa svarede Vidnet under hans forhen aflagde Eeds Kraft  at han omtrent for 5 Aar siden antraf den Tiltalte Peder Nielsen Golten med 13 Stk: tørrede Sej  som bemeldte Peder Nielsen havde stiaalet af Vidnets Nøst og nedbragt i sin Baad, hvilke 13 Stk Sej  som til sammen Vejede omtrent 2 Bismerpund, var den Tid af Verdie omtrent 1 Rdr D: C:  og Vidnet tilhørende, samt ham frakom/m/et mod hans vidende og Villie, fik Vidnet da strax tilbage af den Tiltalte  og da han saaledes ingen Skade havde lidt, indsaa han ikke Nødvendigheden af at angive Tyveriet den Gang. Det i Retten foreviiste og forbemeldte Faareskind blev af Laugrettet taxeret for 4 Rbmrk N: W:  og derpaa Vidnet overleveret. Og da han intet videre vidste til Oplynsing blev han demitteret.

            16de Vidne  Rasmus Andersen Glæsnæs, afhørt i preliminair Forhøret som 17de Deponent  fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han blev forelæst hans aflagte Forklaring i bemeldte Forhør pag: 15, det han nu gjentog som rigtig, med Tillæg:  at han har hørt som et løst rygte i Bøygden, at den Tiltalte Peder Nielsen ikke har været Frie for smaae Tyverier, men hvori disse egentlig har Bestaaet veed Vidnet ikke at bestemme. Videre sagde han sig ikke at vide til Oplysning i denne Sag, men hans aflagte Forklaring bekræftede han med Lovens Eed  og blev demitteret, efter at han havde Anmeldt at den Indstævnte Aamund Olsen Glæsnæs var saa gammel og Svag at han ikke kunde Møde i Retten, af hvilken Aarsag Vidnet nu fremleverede bemeldte Aamund Olsens Skriftlige Vidnesbyrd af 16de d: M:  Bemeldte Skriftlige Vidnesbyrd blev læst og indtages her  saalydende.  # #

  De Tiltalte havde intet at indvende mod de aflagte Vidne Forklaringer  ej heller mod at det ommeldte Faareskind blev overleveret Ejeren Mons Andersen Glæsnæs eller den paa samme sadte Taxt. Derimod tilstod nu Peder Nielsen Golten at han rigtig nok havde stiaalet de af Mons Andersen Glæsnæs ommeldte 13 Stk Sej  og at dermed var tilgaaet saaledes som af denne er Omforklaret, men fleere Tyverier vidste han sig Frie for at have begaaet, og altsaa i saa Henseende benægtede 16de Vidnes Forklaring.

  Procurator Brandt begjerede Sagen udsat til i Dag 8te Dage for at indhente Amtets Extentions Orden i Anledning af det om Peder Nielsen i Dag opdagede Tyverie, samt at fremme det videre Fornødne.

  Defensorerne Rogge og Christensen vare Nærværende og forbeholdt det Fornødne.

  De Tiltalte bleve af de forrige Rettesdage anførte Grunde, tiladte at Rejse hjem  saasom Procurator Brandt paa Fogdens Vegne intet havde at Erindre derimod,

 

1815: 363

 

dog bleve [de] Tiltalte paalagte at indfinde sig ved Sagens Foretagelse den 27de d: M:

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til den 27de d: M:  Formiddag Kl: 9, da den atter bliver at foretage her i Secretair og Sorenskriver Christies Huus.                                    Heiberg

                                 Lars Blix de Fine              Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 23de Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anders Olsen Eichaas:  hvorda blev foretaget følgende

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 352.

Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorhos han tilkjendegav at den ved Amtet fra Nordland Reqvirerede Dom endnu ikke var indløben, desformedelst han maatte begjere Sagen udsat til Onsdagen den 15de Februarii førstkommende, inden hvilken Tid bemeldte Dom, formedelst Posternes usikkre Gang fra Nordlandene ikke kan ventes.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges, paa den af Actor anførte Grund, til Onsdagen den 15de Februarii førstkommende  Formiddag Kl: 9, da den atter foretages her i Secretair og Sorenskriver Christies Huus.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

 

 

Samme Dag og Sted continuerede:

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 361.

Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han fremlagde Continuationsstævning af 17de d: M: i forkyndt Stand  samt begjerede de indstævnte Vidner paaraabte og Afhørte, ligesom han begjerede det nu mødende Vidne Ditmar Kahrs tilspurgt:  Om han har tilforn seet den Tiltalte Hans Larsen Ølnæs, paa hvad Sted og hvorledes var hans Opførsel da?   Den fremlagte Continuationsstævning blev læst og indtages her  saalydende.  #

  Defensor  Assessor og Procurator Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.

            7de Vidne  Ditmar Kahrs  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede at være 28 Aar gammel, Ejer af og boesat paa Gaarden Telwiig i Arne Skibrede. Han svarede dernæst til Pr: Brandts fremsadte Spørgsmaal:  Jo  Vidnet har seet den Tiltalte at vanke om paa Marken omkring Vidnets Huus  saavidt Vidnet erindrer skeede dette den 15de December f: A:  og da Vidnet ansaa den Tiltalte for en Mistænkelig Person  saasom han ikke gik den lige Vej, men omkring paa Marken, ligesom for at søge Skiul for at blive seet af Folk, saa gik Vidnet ud til ham og spurgte ham, hvem han var og hvor han kom fra, hvorpaa den Tiltalte svarede Vidnet, at han var en Rejsende fra Sogn som var kommen med en Jagt ladet med Ost og Smør og vilde til Byen, men da Vidnet ingen Jagt saae ved sit Land og den Tiltalte intet havde med sig, saa paalagde Vidnet ham strax at forføye sig bort, hvilket denne giorde ad

 

1815: 363b

 

den almindelige Postvej  og var da Tillige nærværende \Drengen/ Lars Olsen Telwiig  {en Søn}. Vidnet har ikke enten før eller siden seet den Tiltalte, ej heller enten hørt eller selv erfaret noget Tyverie af ham [begaaet?], men Vidnet har hørt at den Tiltalte skal have været inde paa en Gaard kaldet Settre i Arne Skibrede  hos Ole Johannesen sammestæds  og der faaet Mad hos dennes Kone Marthe. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning  og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.    Den Tiltalte tilstod at dette Vidnes Forklaring var rigtig  og var Aarsagen hvorfor han saavel gik i skiul paa Marken som sagde at han var kommen med en Jagt der skulle være ladet med de af Vidnet omforklarede Varer, var fordie han frygtede for at blive Anholdt, om han ikke gav saadan Undskyldning for sin Omvanken.

            8de Vidne  Knud Arnesen Rolland  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt af Lovbogen forelæst Eedens Forklaring, hvorpaa han forklarede, at være i sit 16de Aar, men ucomfirmeret, han forklarede endvidere at omtrent 8te Dage for Juul, Dagen kan Vidnet ikke bestemt erindre, da Vidnet om Aftenen tilligemed Aad Nielsens smaae Sønner  den Ældste 10 Aar og den yngste 6 Aar gammel, kom ind i Aads Flor eller Fæehuus \i Eidsvog/  for der at ligge sig, traf han nærværende Tiltalte Hans Larsen Ølnæs staaende bag om Fæehuus Dørren  og da Vidnet spurgte den Tiltalte hvad han vilde der, svarede han at han biede efter en Jagt, hvorpaa Vidnet sagde ham at han kunde gaae ned i Stuen og bede om Huus  og gik den Tiltalte derpaa strax bort. Siden den Tid har Vidnet ikke seet den Tiltalte meere end om Morgenen den 31te Decber: sidstleden i bemeldte Aad Nielsen Eidsvogs Stue, da den Tiltalte der var Anholdt og blev bragt til Fogden, Vidnet har ellers hørt at der  den Nat som Vidnet traf den Tiltalte i Fæehuuset paa Eidsvog  skal være Malket en Koe i Karie Tørris Datter Hougenes Flor, for Resten kjender Vidnet intet til den Tiltalte  ej heller har Vidnet hørt eller erfaret at der er begaaet noget Tyverie enten i Eidsvog eller paa Gaardene der omkring  foruden det som i denne Sag er Omforklaret, og da Vidnet intet videre vidste til Oplysning, bekræftede han sin Aflagte Forklaring med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Proc: Brandt maatte begjere Sagens Anstand til den 27de d: M:  Formiddag Kl: 9  for imidlertiid at faae udtaget Continuationsstævning.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til Fredagen den 27de d: M:  Formiddag Kl: 9, da den atter bliver foretaget i Secretair og Sorenskriver Christies Huus.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                             Lars Blix de Fine            Heiberg             Anders Olssen Ekos

 

 

 

Aar 1815  den 25 Januar  blev en Extra Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constiueret Sorenskriver  i Overværelse af de 4 eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  Lars Blix de Fine, Andfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Olsen Eichaas, hvorda blev foretaget

 

Ny Justitsag.

Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen Mathias!! (Mathiassen) Grundt {Paa} \i/ Anledning af et ved Hellen norden for Sandvigen fundet dødt Fruentim/m/er, som derhen var kom/m/et i Selskab med de Tiltalte; og hvis Død disse kunde formodes at have været Aarsag til.

  Paa Fogden Bøghs Vegne mødte Proc: Brandt og fremlagde   1. Stævning af 17 den/n/es  forsynet med Dom/m/erens Beram/m/elses Paategning i forkynt Stand   2. Præliminairforhør begyndt d: 9 og sluttet d: 12 den/n/e Maaned   3. Stadtsphysikus Doctor Monrads Obductions Attest af 12te den/n/es  og   4. skriftlige Qvæstioner til Vidnerne af Dags Dato.  Hvorefter han fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten og begjerede dem forelæst deres Forklaring i Præliminair forhøret

 

1815: 364

 

og nærmere examinerede; ligesom han begiærede Vidnerne paaraabt og afhørte.  Af de fremlagte Documenter  som alle inden Retten bleve læste  bleve No 2 og 3 den/n/e Act i sin Tid at vedhæfte, men No 1 og 4 indtages her og er saalydende  # #

  Defensor Proc: Christensen mødte og forbeholdt det fornødne.

  Derpaa fremstod den Tiltalte Aamund Aamundsen  som blev forelæst hans Forklaring i Præliminair forhøret p: 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 15, den han gjentog som rigtig i alle Dele  uden at vide noget at tillægge eller fratage.

  Derpaa fremstod ligeledes Jørgen Mathias!! Grundt; der ligeledes blev forelæst hans Forklaring i Præliminair forhøret p: 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, den han ligeledes gjentog som rigtig  uden at ville enten fratage eller tillægge noget.

  Derpaa fremstod som

            1. Vidne  Lars Hatlesen Hellen, afhørt i Præliminair forhøret som 3de Deponent, som blev {forelæ} betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han blev forelæst sin Forklaring i bemeldte Forhør p: 16 og 17, den han nu gjentog som rigtig i alle Dele. Han svarede derpaa til de fremlagde Skrivtlige Qvæstioner  saasom til 1ste  Nei  Grundt og Aamund Aamundsen vare næsten tæt ved hinanden, men Vidnet og de øvrige vare et Stykke bag efter.   Til 2det  Den sket!! (skeede?) ikke paa den almindelige Vei, {da} \men/ Liiget blev fundet omtrent et Steenkast vesten for den Vei man almindelig gaaer mellem Egevigen og Hellen.   Til 3die  De jamrede og vaandede sig begge meget, da de opdagede det døde Legeme, dog Grundt meest; og saavidt Vidnet kunde observere, var det ligemeget Samvittigheds Nag som Sorg, der virkede paa dem begge.   Til 4de  Jo  han hørte dette og saae tillige, at Grundt tog endeel Bankosedler ud af Lom/m/en og tørrede dem paa Kakkelovenen i Stuen i Egevigen, hvilke Bankosedler Grundt da sagde var sig tilhørende, men hvormange det var i Tallet veed Vidnet ikke. Den i Præliminair forhøret omforklarede Lom/m/e og Lygte blev nu Vidnet forevist i Retten  og gjenkjendte han dem at være de sam/m/e som han i meerbemeldte Forhør har ommeldt. Videre eller anden Forklaring sagde Vidnet sig ikke at viide til Oplysning i den/n/e Sag, men hans aflagte Forklaring bekræftede han med Lovens Eed, og blev demitteret.

            2det Vidne  Hatle Larsen Hellen  afhørt i Præliminair forhøret som 4de Deponent  fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt forelæst hans Forklaring i Præliminair forhøret p: 17 og 18, den han gjenkiendte som rigtig i alle Dele. Han svarede derpaa til de skrivtlige Qvæstioner  saasom til 1ste  overeenstem/m/ende med 1ste Vidne;   til 2det  ligeledes overeenstem/m/ende med 1ste Vidne Lars Hatlesen Hellen;   til 3die  ligeledes overeenstem/m/ende med 1ste Vidne;   til 4de  ligeledes. Den i Retten nærværende Lomme og Lygte blev Vidnet foreviist  og gjenkiendte nu at være de samme som i Præliminair forhøret er omforklaret. Videre eller anden Forklaring sagde Vidnet ikke at kunde afgive til den/n/e Sags Oplysning; men efter at have bekræftet den/n/e sin Forklaring med Lovens Eed blev han demitteret.

            3die Vidne  Mons Bergesen Egevigen, afhørt i Præliminair forhøret som 5te Dep:  fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt forelæst sin i Præliminair forhøret p: 18 afgivne Forklaring  den han i alle Dele vedtog som rigtig. Han svarede derpaa til de skrivtlige Qvæstioner  saasom til 1ste  overeenstem/m/ende med 1ste Vidne;   til 2det  ligeledes overeenstem/m/ende med 1ste Vidne;   til 3die  ligeledes overeenstem/m/ende med 1ste Vidne;   til 4de  ligeledes overeenstem/m/ende med 1ste Vidne. Den/n/e den i Retten nærværende Lygt og Lom/m/e blev Vidnet fore-

 

1815: 364b

 

vist, og gjenkjendte han nu disse at være de sam/m/e som han i Præliminair Forhøret har omforklaret; og da han intet videre vidste til Oplysning i den/n/e Sag, men havde gjentaget sin aflagte Forklaring som rigtig  bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Procurator Brandt maatte begjære Sagens Anstand til en for Retten beleilig Tid, da andre Forretninger for Dom/m/eren idag forestaar.

Eragtet:

Den forlangte Andstand bevilges til førstkom/m/ende Mandag d: 30te den/n/e Maaned  Eftermiddag Kl: 2; som er den første {fo} ledige Tid for andre allerede berammede Forretninger, og til hvilken Tid de ej afhørte Vidner bliver at indvarsle til Møde her i Sorenskriver Christies Huus.

  De Tiltalte bleve derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                                                                     Heiberg

                           Lars Blix de Fine                                        Anfind Olssen

                           Anders Olssen Ekos                                    Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 26de Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:

 

Gammel Justits Sag  -  see Fol: 359.

Procurator Brandt som Actor contra Jens Tørrissen Brudviig.

  Actor mødte og tilkjendegav:  at han formedelst andre idelige Justits Forretninger ikke til i Dag har kundet slutte denne overmaade Vitløftige Sag, hvorfore han begjerede Udsettelse til førstkommende Maanedsting Onsdagen den 1ste Februarii  for da at slutte fra sin Side.

  Defensor Christensen mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand Bevilges.                                                                          Heiberg

                                      Lars Blix de Fine                    Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 27de Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 362.

Fogden Bøgh som Actor, contra Peder Nielsen Golten med fleere.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt som Actor og fremlagde Extensions Ordre af 23 den/n/e M:  iøvrigt Anmærkede han, at han endnu ikke havde erholdt de af ham hos vedkommende Sognepræst Reqvirerede Attester, hvorfore han til i Dag ikke har kundet Slutte Sagen, men maatte begjere Anstand til førstkommende Maanedsting Torsdagen den 2den Febr:  til hvilken Tid han haaber de ommeldte Attester ville indløbe.  Den fremlagte Extensions Ordre indtages her  saalydende.  # #

  De Tiltalte vare i deres Friehed tilstæde for Retten.

  Defensorerne vare begge tilstæde og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.

 

 

Samme Dag og Sted continuerede:

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 363.

Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremlagde Continuationsstævning af 23de d: M:  lovlig forkyndt, hvorefter han fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, og begjerede de indstævnte Vidner Paaraabte og dem forelagt til Besvarelse det den 23de d: M: Ditmer Kahrs

 

1815: 365

 

forelagte Spørgsmaal som til Protocollen da er fremsat.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Continuationsstævningen blev læst og her indtages  saalydende.  # #

            9de Vidne  Ole Jonsen Settre  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 41 Aar gammel, samt boesat paa Gaarden Sættre, han svarede derpaa til det af Procurator Brandt fremsatte Spørgsmaal:  Jo  den 15de Decbr: sidstleden var den Tiltalte i Vidnets Huus  og kom der om Eftermiddagen imellem 1 à 2, efterat han havde været inde hos Vidnets Naboe Knud Jansen Sættre, og foregav da den Tiltalte at han havde gaaet fra Byen den samme Morgen og ud ad Landet for at faae sig noget Mad, da han i Byen intet kunde faae uden for reede Penge, dem han ikke havde eller kunde skaffe sig, førend en Jagt ankom fra Sogn, med hvilken han ventede sig endeel ham tilhørende Fødevahrer, bestaaende af Ost, Smør og Talg med videre; Vidnet betingede sig da endeel Ost af den Tiltalte  og gav han lidt Mad af Barmhjertighed, da han Formodede den Tiltalte kunde trenge hertil, saasom han havde bedet om Mad hos Vidnets forhen nævnte Naboe, den Tiltalte gik derpaa fra Vidnet og begav sig paa Vejen til Byen  som er omtrent 2 Miile fra Vidnets Boepæl. Før eller siden den Omforklarede Tid har Vidnet ikke seet eller kjendt den Tiltalte  og den Tid han som Omforklaret var i Vidnets Huus  begik han ingen Utroeskab eller anden Uskikkelighed, ligesom Vidnet heller ikke har hørt at der paa den omforklarede Tid er savnet noget enten \paa/ Vidnets paaboende Gaard eller i Nærheden der omkring. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning i denne Sag  og da han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.    Den Tiltalte tilstod at Vidnets Forklaring var rigtig  og at Aarsagen hvorfore han havde forebragt Usandheder om Jagten med videre, var den samme som den hvorfor han havde forebragt Ditmar Kahrs om bemeldte Jagt.

  Actor begjerede Sagens Anstand til Maanedstinget førstkommende Onsdag den 1ste Febr:  for at udtage Continuationsstævning.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret, for at henbringes i Bytings Arresten.

                               Lars Blix de Fine          Heiberg           Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 30te Januarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Olsen Eichaas  for at continuere med

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 363

Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen Mathiassen Grundt

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte Frie for Baand og Tvang, ligesom han begjerede de i Dag mødende Vidner afhørte.

  Defensor Procurator Christensen mødte og forbeholdt Alt Lovligt.

  Der paa fremstod

            4de Vidne  Anne Sussane Wendels Datter  der blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun, for det første uden Eeds Aflæggelse, forklarede at være 52 Aar gammel og gift med den Tiltalte Aamund Aamundsen, hun forklarede endvidere at Løverdagen den 7de d: M:  om Eftermiddagen omtrent ved Kl: 5 slet  var saavel hendes Mand  Tiltalte Aamund Aamundsen  som den Tiltalte og nu nærværende Jørgen Mathiassen Grundt, der begge vare Forhyrede med Kjøbmand Annanias Hansens Fartøy, hjemme i Vidnets og Mands Huus  hvor de tilsammen Spiiste og drak Kaffe  og befandtes de da begge at være temmelig Beskiænkede. Grundt overtalede da hendes Mand Aamund Aamundsen at gaae ud med sig for at forsøge om de kunde faae Vexlet en Dansk Courant 100 rd Seddel  som Aamund Aamundsen havde erholdt af Rehderen  Kiøbmand Hansen  samt deraf at laane Grundt

 

1815: 365b

 

20 rd D: C:  som denne sagde sig at være meget forlegen for, ligesom Grundt lovede at følge hendes Mand hjem igjen, naar de havde faaet Seddelen Vexlet. Hendes Mand og Grundt gik derpaa ud  og fra den Tid, saa Vidnet ikke sin Mand førend Dagen derpaa under Raadstuen, da han var Arresteret, ligesaa lidet som Vidnet veed hvorledes hans og Grundts Vandel eller Vandring har været fra den Tid de som sagt omtrent ved Kl: 5 slet bemeldte Løverdags Eftermiddag forlod Vidnets Huus. Vidnet har ikke opserveret at der har været nogen Ueenighed imellem hendes Mand og Grundt, ligesom hun ikke tilforn har haft noget Bekjendtskab til denne Sidste  uden for saavidt at han engang som snarest forhen havde været inde i hendes Huus og talt med hendes Mand om ligegyldige Ting; og var ved denne Lejlighed hans Opførsel upaaklagelig. I en Tid af noget over 4 Aar som hun har været gift med Tiltalte Aamund Aamundsen, har denne stedse opført sig mod Vidnet og andre som en Fredsommelig og Stræbsom Mand  og stedse viist sig at besidde et godt Sindelav. Vidnet kunde ingen Oplysning give om hvem eller hvorfra det her under Sagen omhandlede Dødfundne Fruentimmer var, og da Vidnet intet videre vidste til Oplysning i denne Sag, samt efterat hun havde gjentaget sin aflagte Forklaring som rigtig  blev hun indtil videre demitteret.

            5te Vidne  Styrmand Johan Christopher Bards  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 28 Aar gammel  samt boesat som Høkker her i Byen, fremdeeles forklarede han, at han ikke kjender videre til de Tiltalte end at Aamund Aamundsen har tjent ved Bergens Roeflottillie som Matros i den Tid som Vidnet der tjente som Styrmand og Regnskabsfører  og var da Aamund Aamundsens Opførsel Upaaklagelig, Grundt har der imod Vidnet ikke haft nogen besønderlig Bekjendtskab til, men Løverdagen den 7de dennes kom begge de Tiltalte indtil Vidnet omtrent mellem 6 à 7 om Aftenen  og begjerede da Aamund Aamundsen at faae Vexle en Dansk 100 rd Seddel, hvilket Vidnet Vexlede med ham i mindre Sedler, derpaa leverede Aamund Aamundsen Grundt 2 Stkr 5 rd Sedler i D: C:  som blev sagt skulle være til Laans  og Fortærede de Tiltalte derefter 1 Pegel Brændeviin  samt deelede en Do: med 2de andre Personer, som vare Vægtere, og kom ind i Stuen imedens de Tiltalte var der, og endelig Fortærede de Tiltalte et Krus Øl  og betalte Aamund Aamundsen saavel de omforklarede 2de Pægler Brændeviin som Ølet med 10 rd D: C:, meere blev der ikke af de Tiltalte fortæret i Vidnets Huus, hvorfra de strax derpaa gik bort  uden at der var nogen i Følge med dem; Vidnet Opserverede ved denne Lejlighed at Aamund Aamundsen var noget Beskienket, men Grundt fejlede saavidt Vidnet kunde see intet. Vidnet veed ikke hvor de Tiltalte siden gik hen, ej heller blev der Talt om saadant i Vidnets Huus  og da han intet videre vidste til Oplysning  men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev han demitteret.

            6te Vidne  Filib Filipsen Fergies  fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandferdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 49 Aar gam/m/el  gift med \den Tiltalte/ Grundts Søster, Ernærede sig i Søefarten som Baadsmand  og boesat her i Byen, fremdeeles forklarede han, at hans Svoger  nærværende Tiltalte Jørgen Mathiassen Grundt  har  siden hans Ankomst her til Byen forrige Aars Foraar, Logieret hos Vidnet naar han ikke har været i Tjeneste Om bord i Roeflottillien  og har den Tiltalte, naar han har været i Vidnets Logie  opført sig skikkelig og upaaklagelig. Fredag den 6te d: M:  om Aftenen  efterat han havde Spiist til Aftens  gik den Tiltalte Grundt fra Vidnet for at gaae Ombord i Kjøbmand Annanias Hansens Fartøy, med hvilket han var forhyret

 

1815: 366

 

til en Rejse paa Sildefiske, for der at holde Vagt, og fra den Tid har Vidnet ikke seet ham førend han var Arresteret; Vidnet veed altsaa ikke hvorledes den Tiltalte har forholdt sig Løverdagen den 7de d: M:  eller hvor han den Dag har opholdt sig, og da han saaledes intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev han demitteret.

            7de Vidne  Marthe Dorthe Fergies  gift med næst foregaaende Vidne, fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed  hvorpaa hun Aflagde Eed og Forklarede at være 56 Aar gammel  og en Søster af den Tiltalte Jørgen Mathiassen Grundt, fremdeeles forklarede hun at hendes Broder som en ung Dreng kom i Tjeneste i Nordlandene, medens hans og Vidnets Fader  afdøde Skoemagerarbeidsmand Jan Jansen Grundt endnu levede, og fra den Tid har den Tiltalte ikke opholdt sig her i Byen førend fra Afvigte Aars Foraar, fra hvilken Tid han deels har været i Tjeneste paa Bergens Roeflottillie og deels Logieret i Vidnets og Mands Huus. Den Tiltaltes Forældre ere forlængst døde  og er den Tiltalte fød paa Aardalstangen i Sogn, som af ham er Omforklaret, for det øvrige var Vidnet Aldeeles Overeensstemmende med hendes Mand, hvis Forklaring hun gjentog som sin Egen. Og da Vidnet intet videre vidste til Oplysning, men havde gjenkjendt sin Forklaring som rigtig  blev hun demitteret.

  De Tiltalte havde paa Tilspørgende intet at indvende mod de i Dag afhørte Vidners Forklaringer.

  Defensor fremlagde en fra Kiøbmændene Holterman og Hansen ham tilstillet Caution for Tiltalte Aamund Aamundsens Tilstædeblivelse og Fremskaffelse inden Retten naar paafordres, datr: 28de dennes.  I Overeensstemmelse med Lovens 1 – 21 – 1, 2 og 3, begjerede Defensor  paa Grund af den fremlagde Caution  \at Tiltalte/ maatte blive løsladt af den ham paalagte Arrest, da det efter de Oplysninger der er tilvejebragt under Sagen, ikke synes at nogen corporlig Straf ville kunde komme til at ville blive en Følge af denne Action.  Bemeldte Caution indtages her  saalydende.  # #

  Pr: Brandt troede ikke at burde have noget imod den af Defensor Pr: Christensen begjerede Relaxtion.

  Procurator Brandt begjerede Sagen udsadt til en for Retten belejlig Tid, for at fremme det videre Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Torsdag Eftermiddag Kl: 2  som den første ledige Tid formedelst andre Berammede Forretninger  og hvilken Tid da skal blive Eragtet i Anledning af Defensors Forlangende.

  De Tiltalte bleve derpaa Laugrettet Overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                                                                    Heiberg

                         Lars Blix de Fine                                           Anfind Olsen

                         Anders Olssen Ekos                                       Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 1ste Februarii  holdtes Maanedsting i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettesmænd:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Olsen Eichaas,

 

Hvorda blev publiceret:

            1.  Kongeriget Norges Grundlov, datr: Stortinget i Christiania den 4de November f: A:, tilligemed hans Majestæt Kong Carl den 13des Naadige Kundgiørelse af 10de s: M:  og endelig  en Oversettelse af den Svenske Regjerings Successions Ordning af 26de September 1810 med videre.

            2.  Kongeriget \Norges/ Overord:lige Storting Declaration af 25de Novbr: f: A:  angaaende naar det Overordentlige Storting skal holdes.

            3.  Hans Majestæt Kong Carls Rescript af 30te Novbr: f: A: til samtlige \Stiftamtmænd/  Biskopper og Amtmænd udj Norge, angaaende Eedens Aflæggelse for saavidt Embedsmændene angaaer.

            4.  Høy Sammes Bekjendtgiørelse af 30te

 

1815: 366b

 

November f: A:, angaaende første Ordentlige Stortings Holdelse.

            5.  Høy Sammes Forordning af 30te Novbr: f: A:  hvorved Cheferne for Norges Riges Stadsraads forskjellige Departementerne ere Bestemt.

            6.  Høy Sammes Naadige Kundgiørelse angaaende Regjeringsanliggendernes Fordeeling mellem Rigets Statholder og Stadsraadets øvrige Medlemmer, datr: 30te Novbr: f: A:

            7.  Høy Sammes, Placat af 1ste Decbr: f: A:  angaaende Coursen i reede Sølv for Afgifter af Skibsfart m: v:.

            8.  Bekjendtgiørelse fra Handels, Finantz og Toldfagets Departenet:  angaaende Coursen for reede Sølv i Decbr: Maaned f: A:  dateret 1ste December f: A:

            9.  Ditto fra Ditto, angaaende Cours Forholdet i Ditto for Januarii Maaned dette Aar, datr: 15de December f: A:.

            10.  Kong Carls Anordning:  angaaende et Søe-Krigs-Collegiums Oprettelse for Kongeriget Norge  dateret 20de December f: A:

            11.  Departementet for Finantz- Handels- og Toldfagets, dets Kundgiørelse af 15de Januarii d: A:  angaaende Cours Forholdet i reede Sølv for Februarii Maaned.

 

Derefter blev foretaget følgende Sager:

 

Gammel Justits Sag    see Folio 364.

Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han fremlagde Continuations stævning af 28de f: M: i forkyndt Stand  og begjerede de ved samme indstævnte Vidner paaraabte og deres Forklaring indhentet.  Bemeldte Continuationsstævning indtages her  saalydende.  # #

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

            10de Vidne  Martha Sølfests Datter Sættre  fremstod derefter og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede, at være 59 Aar gammel og gift med 9de Vidne Ole Jonsen Sættre  samt boesat paa bemeldte Gaard Sættre, for øvrigt forklarede hun sig i alle Deele Overeensstemmende med hendes Mand  afhørte 9de Vidne  med Tillæg:  at den Tiltalte Hans Larsen Ølnæs har siden været paa Gaarden Mellingen og Gaarden Rødland  hvor paa han laae om Natten hos Ole Jansen Rølland, ligesom den Tiltalte havde været inde hos Anders Nielsen yttre Horviig  alt i Arne Skibreede. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning  men da hun havde Gjentaget sin Forklaring som Rigtig, blev hun demitteret.

            11te Vidne  Knud Jansen Sættre  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 39 Aar gammel og boesat paa Gaarden Sættre, fremdeeles forklarede han at den Tiltalte, den af 9de Vidne omforklarede Dag havde været inde hos Vidnet og bad om Mad  den han Erholdt og derefter forføyede sig bort, uden at enten Vidnet eller Naboer har  saavidt Vidnet har erfaret, savnet noget i den Tid den Tiltalte har opholdt sig der paa Gaarden. Vidnet har ingen Bekjendtskab til den Tiltalte, enten for eller siden den omforklarede Dag, som var den 15de December f: A:, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            12te Vidne  Karie Tørris Datter Hougene  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede:  at være 59 Aar gammel, boesat paa Gaarden Hougene i Arne Skibreede, fremdeeles forklarede hun, at omtrent 8te Dage før Juul opserverede hun at en af hendes Kiør vare Malkede om Natten  men af hvem saadant var skeet, viste Vidnet ikke, men hun har hørt at en Mistænkelig Person skal den samme Aften som hendes Koe blev

 

1815: 367

 

Malket om Natten  været seet af Børnene i Floren eller Fæehuuset paa Eidsvog  og at denne samme Person skal den 31te Decbr: sidstleden være Paagreben i Eidsvog og indbragt til Fogden. Hun ansaa at den Melk som var Malket af bemeldte hendes Koe, og hende frakommen mod hendes Vidende og Villie, omtrent kunde beløbe sig til ½ Kande og være af Verdie 1 mrk Rbp: N: W:, hvis Erstatning hun frafaldt, ligesom hun tillagde at hun ikke før end i Dag ved at have seet den Tiltalte eller kjender noget til hans Vandel i For eller nu Tiden  og da hun saaledes intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget hendes Forklaring som rigtig  frafaldt Procurator Brandt de for hende fremsatte 9de og 10de Spørgsmaale af 16de f: M:  og hun blev derefter demitteret.

  Procurator Brandt begjerede Sagens Anstand til i Dag 8te Dage  for imidlertiid at udtage Continuationsstævning.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til den 8de d: M:  Kl: 9 Formiddag.

  Den Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 364.

Procurator Brandt som Actor contra Jens Tørrissen Brudviig.

  Actor mødte og Anmærkede at han [var]? hindret  deels ved {de} mange Justits Sager, deels ved sine presserende Forretninger som constitueret Politie Fuldmægtig  ikke har seet sig i Stand til at slutte denne Vidtløftige Sag, hvorfore han maatte begjere Anstand til i Dag 8te Dage  som den første Tid det vil blive ham Muelig at Deducere denne Sag til Dom.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges til den 8de d: M:  Kl: 10 Formiddag.

 

Og da efter Paaraab ingen Meldte sig som havde noget ved Maanedstinget i Dag at Andrage  beroer Samme til i Morgen.

                                                                Heiberg

                      Lars Blix de Fine                                         Anfind Olssen

                      Anders Olssen Ekos                                     Jørgen Hanssen

 

 

 

Dagen nest efter  den 2den Februarii  continuerede Maanedstinget i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, ved de samme Personer som i Gaar findes Anført, hvorpaa blev foretaget

 

Gammel Settedommer Sager

Hvori Retten Administreredes af Auditeur og Toldprocureur Rogge følgelig Amtets Constitution af 11te November f: A:  som tilforn findes fremlagt inden Retten.

 

            1mo  Ejeren af Telwiig  Ditmer Kahrs  contra Enken Giertrue Magnes Datter.

Procurator Heiberg mødte for Citanten og tilkjendegav at denne Sag i Mindelighed er Afgiort, des formedelst han begjerede nu Samme hævet.

  Efter Paaraab mødte ikke Indstævnte  ej heller meldte sig nogen paa hendes Vegne.

Eragtet

Sagen bliver efter Citantens Forlangende hævet.

 

            2de  Kjøbmand Danckert Danckertsen Krohn contra Poul Monsen Harchestad.

Procurator Heiberg mødte for Hovedcitanten  og i Anledning af at de Vidner han agteder!! (agter) fremdeeles at føre i denne Sag, ikke formedelst det nu indtreffende Sildefiskerie har kundet blive her til Indstævnt  da saadant kunde Geraade dem til et uoprettelig Tab, maatte Comparenten begjere Sagen udsat til førstkommende April Maanedsting.

  Indstævnte blev Paaraabt men mødte ikke.

Eragtet

Paa den af

 

1815: 367b

 

Citanten anførte Grund, bevilges Sagen udsat til næste Anstundende Maanedsting, der holdes i Sorenskriveren  Cancellie Secretair Christies Boepæl her i Byen den 5te og 6te April.

 

            3tio  Kiøbmand Danckert D: Krohn contra Niels Jacobsen Alweim.

Procurator Heiberg mødte for Hoved Citanten og maatte begjere Sagens Anstand til førstholdende April Maanedsting, da de Vidner Comparenten agter at føre ikke til i Dag har kundet blevet Indstævnt, saasom samme vilde Geraade dem, til Alt for stort Tab ved Forsømmelsen af det nu indtreffende Sildefiskerie.

  Den Indstævnte mødte ikke efter Paaraab.

Eragtet

Sagen bliver paa den af Citanten anførte Grund, bevilget udsat til næst Anstundende Maanedsting, der holdes i Sorenskriveren  Cancellie Secretair Christies Boepæl her i Byen den 5te og 6te April.

 

            4to  Kiøbmand Danckert D: Krohn contra Ole Johannesen Wiig.

Contracitanten Ole Johannesen Wiig blev paa Lovlig Maade Paaraabt men mødte ikke.

  Pr: Heiberg mødte for Hovedcitanten og begjerede Sagens Anstand, til Anstundende Maanedsting den 5te og 6te April førstkommende, for at slutte fra sin Side.

Eragtet

Sagen bliver efter Hovedcitantens Forlangende udsat til næstkom/m/ende Maanedsting, der holdes i Sorenskriveren  Cancellie Secretair Christies Boepæl her i Byen den 5te og 6te April.

                                                                                                          Rogge   Sættedom/m/er

                                                                                                          {Consti: Sorenskriver}

 

Gammel Ting Sag  -  see Folio 333.

Magne Hansen Alweim contra Ole Christiansen Alweim med fleere.

  Efter Paaraab mødte ingen af denne Sags Parter, thi bliver med Samme stillet i Beroe til Anstundende Maanedsting  som holdes her i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl den 5te og 6te April førstkom/m/ende.

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 365.

Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede begge de Tiltalte løs og leedig for Retten, samt begjerede de Mødende Vidner Afhørte.

  Defensor {Assessor Lassen} mødte og forbeholdt det Fornødne.

            8de Vidne  Madame Anne Catharina  Sal: Hansens  fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandferdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede at være 52 Aar gammel, Enke efter Afdøde Skipper Rasmus Hansen  og nu boesat her i Byen, hun forklarede endvidere at hun kjender Tiltalte Aamund Aamundsen for saavidt hun har seet ham Arbejde i Kjøbmand Annanias Hansens Søegaard, hvorved Vidnet boer, men Jørgen Mathias!! Grundt kjender hun slet ikke, ej heller veed Vidnet om disse 2de Tiltalte har været i Vidnets Huus den omforklarede Løverdag, da hun der ikke har seet dem eller skienket dem noget Brendeviin, men dog kan Sam/m/e gjerne være Mueligt, saasom Brændeviins-Skienke ikke skeer i Vidnets egen Stue, men i hendes saakaldede Bondestue, Vidnet erindrer ellers, at Aamund Aamundsen en Gang den omforklarede Løverdag, Tiden kan Vidnet ikke Erindre, Anmodede

 

1815: 368

 

hende om, at faae Vexle en Dansk Courant 100 rd Seddel i mindre Sedler, men da Vidnet ikke var forsynet med saadanne  kunde hun ikke tjene ham deri, ej heller blev der  saavidt Vidnet veed, skienket ham noget Brendeviin den Gang. Videre sagde Vidnet sig ikke at vide om de Tiltaltes Vandel eller noget andet til Sagens Oplysning, og da hun havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev hun demitteret.

            9de Vidne  Kjøbmand Annanias Hansen  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 31 Aar gammel, samt boesat her i Byen, han forklarede fremdeeles, at han kjender Aamund Aamundsen  saasom denne i et Aars Tid har været i Vidnets Arbejde  og i saadan Tid opført sig upaaklagelig, og da bemeldte Aamund Aamundsen deels havde Arbejdet hos Vidnet, deels var forhyret med Vidnets Skipper Gunder Olsen  saa erholdt han af Vidnet en DC: 100 rd Seddel, Løverdagen den 7de f: M:  hvorpaa han skulde tilbage betale Vidnet 58 rd DC:, meere Talede Vidnet ikke med Aamund Aamundsen den omforklarede Dag, ligesom Vidnet heller ikke formerkede at Aamund Aamundsen var Beruuset paa den Tid han modtog 100 rd Seddelen. Derimod har Vidnet slet ingen Bekjendtskab til Jørgen M: Grundt  da han ikke veed at have seet denne før end et Par Dage førend den omforklarede Løverdag, da han blev Forhyret af ovenbenævnte Vidnets Skipper, ej heller veed han det mindste til Oplysning om de Tiltaltes Vandel meerbemeldte Løverdag. Vidnet blev derpaa foreviist den af Defensor Pr: Christensen fremlagte Caution af 28de f: M:  den han nu vedkjendte sig at være udstædt og underskrevet af Kiøbmand Lorentz Holterman og Vidnet selv. Videre vidste han ikke til Oplysning, og da han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev han demitteret.

  Procurator Brandt begjerede Sagen udsat til en for Dommeren beleilig Tid, for at fremme det videre Fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til den 7de d: M:  Eftermiddag Kl: 2 slet, Og paa Grund af den fremlagte Caution fra Kiøbmændene Holterman og Hansen  samt de Oplysninger som haves i denne Sag, bliver Aamund Aamundsen fra i Dag af at Løslade af Arresten, derimod bliver Jørgen M: Grundt ved Laugrettet igjen i Arresten at henbringe.

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 364.

Fogden Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Golten med fleere.

  Paa Fogden Bøghs Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorefter han fremlagde Indlæg af Gaars Dato  tilligemed de Tiltaltes døbe {Att} og Comfirmations Attester, datr: 30te f: M:  hvorefter han indlod Sagen Dom.  Bemeldte Indlæg og Attester  \som inden Retten bleve læste/  indtages her  saalydende.  # #

  Defensor Auditeur Rogge mødte og begjerede Sagen udsat til førstkommende Onsdag den 8de d: M:  Formiddag Kl: 10  for at slutte fra sin Side.

  Defensor Pr: Christensen mødte og forbeholdt det Fornødne for sit Vedkommende.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  En Vexel Obligation fra Consul Hendrich J: Fasmer til Professor Arentz, stor 1298 rd dC:, dateret 19de Novembr: 1812  og omskrevet den 2den Februar 1813 til 1298 rbd S: W:, mod Pant i Gaarden Alvøen  No 108 i Schjolds Skibrede, m: m:

 

1815: 368b

 

            2.  Vexel Obligation fra Consul H: J: Fasmer til Madame Wittrups Arvinger, stor 250 rd dC:, mod Pant i Gaarden Alvøen, No 108 i Schjolds Skibrede, dateret 19 Novembr: 1812  og omskrevet efter Paategning af 1ste Martii 1813, til 250 rbd S: W:

            3.  Skjøde fra Peder L: Røsler til Borger Erich Michelsen paa Rydningsgaarden Grønnestølen kaldet under Gaarden store Sandvigen, No 64 i Arne Skibrede, for 6833 rbd 2 mrk N: W:, dateret 16 Januarii 1815.

            4.  Protest {mod} fra Lieutenant Jens Kahrs Garman, som Ejer af store Sandvigen, mod sidstmeldte fra Peder Røsler til Erich Michelsen udstædte Skjødes Tinglysning, dateret 2den Februar 1815.

            5.  Bøxelseddel fra Sognepræst Johan Kjøbke Meyer til Sjur Monssen paa 18 Mrk Smør og 9 Kd: Malts Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)    i Gaarden Njaastad, No 34 i Mjelde Skibrede, dat: 28 Januar 1815, med Revers.

            6.  Forpagtnings Contract fra Christopher Christophersen til Berge Evensen angaaende Bestyrelsen af et under Gaarden Asch, i Herløe Skibrede, liggende Gaard eller Plads kaldet Nordre Lien, dateret 2den Januarii 1815.

            7.  Bøxelseddel fra Enken Berthe NielsDatter Rølland til Niels Jansen paa 1 pd 12 Mrk Smør  12 Kander Malt Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)  Smør  i Gaarden Almaas, No 88 i Arne Skibrede, dateret 28de Januarii 1815, med Revers.

            8.  Skjøde fra Martinus Heldt til Jens Amundsen lille Hamre paa et Vaanhuus i 2den Rode No 14 i store Sandvigen, for 90 rbd N: W:, dateret 12te Januarii 1815.

            9.  Bøxelseddel fra Peter Staman paa Lieutenant J: K: Garmanns Vegne til Jens Amundsen lille Hamre paa Grunden til bemeldte Huus i 2den Rode No 14 i store Sandvigen, dat: 31 Januarii 1815, med Revers.

            10.  Aflyst Obligation fra Lars Larssen øvre Møchesvold til Lehnsmand Lars Knudsen Storxe, stor 300 rd dC:, mod Pant i øvre Møchesvold, No 26 i Alenfit Skibrede, dat: 15 Julii 1810  og omskrevet den 23 Octobr: 1813 til 135 rbd S: W:, efter paategnet Qvittering af 30 Januarii 1815.

            11.  Skjøde fra Lars Larssen øvre Møchesvold til Sønnen Knud Larssen paa ½ Løb Smør  1 Tønde Malt i øvre Møchesvold, No 26 i Alenfit Skibrede, for 553 rbd 12 s N: W:  og Vilkaar, til Værdie 34 rbd N: W: aarlig, dateret 27 Januar 1815.

            12.  Vilkaarsbrev fra Knud Larssen øvre Møchesvold til Forældrene Lars Larssen og Marthe SjursDatter paa aarligt Vilkaar, til Værdie 34 rbd N: W: aarlig, dateret 27 Januarii 1815.

            13.  Obligation fra Knud Larssen øvre Møchesvold til Lehnsmand Lars Knudsen Storoxe for 135 rbd S: W:  eller 253 rbd 12 s: N: W:   og til Faderen Lars Larssen øvre Møchesvold for 300 rbd N: W:, tilsammen  553 rbd 12 s: N: W:, mod 1ste Prioritet i øvre Møchesvold, No 26 i Alenfit Skibrede, dateret den 27 Januarii 1815.

            14.  Skjøde fra Hans Hanssen Tofting m: fl: til Iver Nielssen Storoxe paa 1 pd 12 Mrk Smør  2 ½ Mæle Malt i Gaarden Storoxe, indberegnet hans egen Arvepart, Matr: No 31 i Alenfit Skibrede, for 375 rbd N: W:, dateret 20 Januarii 1815.

            15.  Bøxelseddel fra Iver Nielssen Storoxe til Sønnen Christian Iversen paa 1 pd 12 Mrk Smør  2 ½ [Mæle] Malt Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)  Smør  i Gaarden Storoxe, No 31 i Alenfit Skibrede, dateret 20 Januarii 1815, med Revers.

            16.  Ditto fra Michel Johannessen Oudestad til Sønnen Ellev Michelsen paa 1 pd Sr:  15 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)  Smør  i Gaarden Oudestad, No 48 i Mjelde Skibrede, dat: 30 Januarii 1815, med Revers.

            17.  Skjøde fra Mons Monssen Grøetvedt til Sønnen Niels Monssen paa ½ Løb Sr:  ½ Faar i Gaarden Grøtvedt, No 76 i Alenfit Skibrede, for 400 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 34 rbd N: W: aarlig, dateret 31te Decembr: 1814.

            18.  Obligation fra Niels Monssen Grøtvedt til Faderen Mons Monssen Grøtvedt for 300 Rbd N: W:, uden Renter, mod Pant i Grøtvedt, No 76 i Alenfit Skibrede, dateret 31 Decembr: 1814.

            19.  Vilkaarsbrev fra Niels Monssen Grøtvedt til Forældrene Mons Monssen og Kari NielsDatter paa aarligt Vilkaar af Gaarden Grøtvedt, dat: 31 Decembr: 1814.

            20.  Skjøde fra Anders Monssen Ascheland til hans Broder Johannes Monssen paa 18 Mrk Smør  12 Kd: Malt, indberegnet hans egen Arvelod i Gaarden nordre Ascheland, No 64 i Mjelde Sibrede, for 45 rbd N: W:, dateret 30 januarii 1815.

            21.  Skjøde fra Ole Johannessen nordre Ascheland og Johannes Monssen ibidem til Anders Monssen paa 16 ½ Mrk Smør  10 Kd: Malt, indberegnet hans egen Arvelod, i Gaarden nordre Ascheland, No 64 i Mjelde Skibrede, dateret 30te Januarii 1815.

            22.  Skjøde fra Ole Aadsen indre Arne m: fl: til Johannes Larssen Tuenæs paa 1 pd 12 Mrk Smør  ½ Hud i Gaarden indre Arne, No 45, for 300 rbd N: W:, dateret 30te Januarii 1815.

            23.  Skjøde fra Enken Sigrid JohannesDatter Houge til hendes Stedsøn Johannes Larssen Houge paa 16 1/5 Mrk Smør  10 3/10 Kd: M: Landskyld  og Overbøxel til 3 39/40 Skl: Penge, Hosanger Kirke tilhørende, i Gaarden Houge, No 16 i Mjelde Skibrede, for 250 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 14 rbd aarl:, dat: 26 Januar 1815.

            24.  Obligation fra Johannes Larssen Houge til hans Stedmoder Sigrid JohannesDatter Houge, stor 250 rbd N: W:, uden Renter, mod 1ste Prioritet i 16 1/5 Mrk Sr:  10 3/10 Kd: M: {og} i Gaarden Houge, No 16, dateret 26 Januarii 1815.

 

1815: 369

 

            25.  Vilkaarsbrev fra Johannes Larssen Houge til hans Stedmoder Sigrid JohannesDatter og hendes tilkommende Mand Mons Monssen Wallestrand, dateret 26 Januar 1815.

            26.  Skjøde fra Sjur Olsen Hæggebøe med fl: til Ole Sjursen paa 18 Mrk Sr:  12 Kd: Malt i Gaarden Hæggebøe, No 31 i Mjelde Skibrede, for 250 rbd N: W:, og Vilkaar til Værdie 24 rbd N: W: aarlig, dateret 13de Januarii 1815.

            27.  Vilkaarsbrev fra Ole Sjursen Hæggebøe til Forældrene Sjur Olsen og Marthe LarsDatter, dateret 13de Januar 1815.

            28.  Obligation fra Ole Sjursen Hæggebøe til Faderen Sjur Olsen Hæggebøe, stor 200 rbd N: W:  uden Renter, mod Pant i Gaarden Hæggebøe, No 31 i Mjelde Skibrede, dat: 13 Januar 1815.

            29.  Bøxelseddel fra Haaver Knudsen Helle til Erich Nielssen paa 12 Mrk Smør, 6 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)   i Gaarden indre Helle, No 53 i Radøe Skibrede, dat: 12 Decbr: 1814, med Revers.

            30.  Vilkaarsbrev fra Peder Haaversen og Erich Nielssen indre Helle til Haaver Knudsen og Kone Kari StørksDatter, paa aarligt Levekaar af Gaarden indre Helle, dateret 12te Decembr: 1814.

            31.  Bøxelseddel fra Lieutenant J: K: Garmann til Knud Erichsen nedre Berge paa en Husegrund i 2den Rode No 46 i store Sandvigen, dateret 21 Januarii 1815.

            32.  Afkald fra Berge Johnsen Blegelie for hans Kones Marthe MonsDatter Havres Arvemidler 118 rd 2 mrk 7 s til Formynderen Ole Knudsen Blom, dateret 10de Decembr: 1814.

            33.  Do: fra Gullach Helgesen Birkeland for hans afdøde Søsters Anna HelgesDatters Arvemidler 42 rd 5 mrk 5 s til hendes Formynder Haaver Knudsen indre Helle, dateret 12 Decbr: 1814.

            34.  Do: fra Anders Helgesen Birkeland for hans Arvemidler 70 rd 5 mrk 6 s til hans Formyndere Niels Olsen Birkeland og Gullach Helgesen ibidem, dateret 12 Decbr: 1814.

            35.  Forpagtnings Contract fra Diderich Adolph von Ely til Mons Olsen Qvamme paa Gaarden Botten under Gaarden Houland, No       i Arne Skibrede, af Skyld ½ Løb Smør, dateret 20 Decembr: 1814.

            36.  Bøxelseddel fra Dankert D: Krohn som Værge for Madame A: C: Kropelien, til Anders Nielssen Espevold paa ½ Løb Smør  ¼ Td Malt Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)   i Gaarden Espevold, No       i Mjelde Skibrede, dateret 2 Februar 1815, med Revers.

            37.  Do: fra Do: til Ole Anderssen paa ½ Løb Smør  ¼ Tønde Malt Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)  Smør  i Gaarden Espevold, No     i Mjelde Skibrede, dateret 2 Februar 1815, med Revers.

            38.  Skiftebrev efter Eli OlsDatter Nataas, sluttet 19 Novbr: 1814, hvorved Boets Jordegods  1 pd Smør  4 Kd: Malt i Gaarden Nataas, No 68 i Lindaas Skibrede, er udlagt til Enkemanden Fuse Michelsen Nataas og Børnene.

            39.  Do: efter Ole Jenssen Anthun, sluttet 19de Novembr: 1814, hvorved Boets Jordegods  {2 pd} \ ½ Løb Smør/ \ ½ Tønde Malt/ {6 Mrk Smør} i Gaarden Anthun, Matr: No 30 i Mjelde Skibrede, er udlagt til StervboeEnken Kari MonsDatter og Børnene.

 

Da derefter Paaraab, ingen meldte sig, som havde videre ved dette Maanedsting at andrage, blev samme for denne gang hævet.

                                                               Heiberg

                        Lars Blix de Fine                                   Anfind Olsen

                        Anders Olssen                                        Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 7de Februarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jøgen Hansen og Anders Olsen Eichaas, hvorda continuerede

Gammel Justits Sag.  see Fol: 367.

Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og J: M: Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten, og fremlagde Continuationsstævning af 4de d: M: i forkyndt Stand, hvorefter han begjerede de til i Dag indstævnte Vidner Paaraabte og Afhørte.  Bemeldte Continuationsstævning indtages og er saalydende.  # #

  Defensor Christensen mødte

 

1815: 369b

 

og forbeholdt Alt Lovligt.

            10de Vidne  Kjøbmand Poul Meyer Smith  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 52 Aar gammel og boesat her i Byen, han forklarede endvidere at han ikke kan erindre om Tiltalte og nærværende Aamund Aamundsen har tjent paa Vidnets Handelsstue eller ikke, saa meget meere som det er saa mange Aar tilbage siden den Tiltalte efter hans egen Forklaring skal have tjent Vidnet  og at den Tiltalte  ifølge den Alder han da havde og nu har  maae betydelig have forandret sit udseende, for Resten har!! (kan) Vidnet ikke {hørt} \erindre/ at \have hørt/ nogen ved Navn Aamund Aamundsen paa Vidnets Handelsstue har udviist nogen uskikkelig Opførsel  og da Vidnet saaledes intet vidste til Oplysning blev han demitteret.    Efter at Tiltalte Aamund Aamundsen havde erklæret at Gjenkjende dette Vidne for at være den samme Kjøbmand Poul Meyer Smith som han i preliminair Forhøret pag: 2 har Omforklaret.

            11te Vidne  Bødkermester Edvard Tobiassen  fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed  hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 56 Aar gammel og boesat her i Bergen som Bødkermester, han forklarede endvidere:  at han gjenkjender nærværende Tiltalte Aamund Aamundsen for at have været i Lære hos Vidnet i en Tid af 5 ½ Aar som Dreng  og derefter tjent Vidnet som Bødkersvend i et Aar  i hvilket sidste Aar den Tiltalte blev gift. Det er omtrent 12 Aar siden den Tiltalte kom af Vidnets Tjeneste til Bødker Enken Madame Anthoniussen  som nu er død. I den Tid Tiltalte var i Vidnets Tjeneste opførte han sig Upaaklagelig  og siden den Tid har Vidnet ikke hørt noget Lastværdigt om ham. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning  og da han, med Tillæg:  at han kan erindre at den Tiltalte Aamund Aamundsen kom fra Kjøbmand Poul Meyer Smiths Handelsstue i Lære hos Vidnet, havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.

            12te Vidne  Skipper Andreas Brun  fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og Forklarede at være 58 Aar gammel og boesat her i Byen  han forklarede endvidere at han kjender den Tiltalte Aamund Amundsen  som ernærer sig med deels at Arbejde som Bødker Arbeidsmand, deels med at fare til Søes som Bødker  og har han som saadan en Gang giort en Rejse paa nogle Uger med Vidnet paa Sildefiskerie. I den Tid han var med Vidnet paa Rejsen opførte han sig upaaklagelig, og har Vidnet ikke enten før eller siden hørt noget Lastværdigt om ham. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.

  Procurator Brandt fremlagde skriftlige Qvæstioner af Dags Dato, hvilke han begjerede de Tiltalte forelagte til Besvarelse.  Bemeldte Qvæstioner indtages her  saalydende.  # #

  Derpaa fremstod den Tiltalte Aamund Aamundsen  som svarede til de fremlagte Skriftlige Qvæstioner  saasom til 1ste

 

1815: 370

 

Nej, Tiltalte kan intet kjendemærke opgive paa det Omspurgte Huus, da han som sagt, den omforklarede Aften var meget beskienket, men han har hørt siden at dette Huus skal kaldes Høgehuuset, hvem der beboer Huuset veed han ikke at opgive, da han ikke tilforn har været der.   Til 2det,  Tiltalte hverken Tvang eller Overtalte det omspurgte Fruentimmer til at følge sig derfra, ej heller kan han sige at Grundt brugte noget Tvangs Middel hertil.   Til 3de  Hendes Tilstand var som Tiltaltes og Grundts  nemlig meget Vaad og Forfrøsen  især hun  saasom hun var meget tøn klæd, ikke desto mindre hjalp hun selv til at komme op af Baaden  og kunde gaae saalænge Tiltalte var tilstæde.   Til 4de  Tiltalte forlod hende og Grundt for at søge efter Huus og Folk, for at faae Hjelp til dem alle Sammen, men om dette skeede mod eller med hendes Villie veed han ikke. For resten Forklarede Tiltalte at de i Dag afhørte Vidner ere de samme som han i preliminair Forhøret har omforklaret  og at han imod deres Vidnesbyrd intet havde at erindre.

  Igjen fremstod den Tiltalte Jørgen Mathias Grundt  som svarede til sidstmeldte Qvæstioner  saasom til 1ste  Overeensstemmende med Aamund Aamundsen   Til 2det  Tiltalte overtalede det omspurgte Fruentimmer at følge sig Ombord med Løgt og Lys, hvortil hun uden mindste Tvang strax var villig.   Til 3de  Overeensstemmende med Aamund Aamundsen.   Til 4de  Han forlod hende for at søge om Huus og Redning for dem begge, da hun ikke kunde saa hastig komme frem som han  og formærkede han ikke, at det var mod hendes Villie, det han gik hen at søge om Huuslye og Hjelp som forbemeldt.

  Procurator Brandt begjerede Sagens Anstand til førstkommende Fredag den 10de d: M:  Formiddag Kl: 10, for at fremme det videre Fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

  Den Tiltalte Aamund Aamundsen blev indtil videre demitteret, hvorimod Jørgen Mathiassen Grundt blev overleveret Laugrettet, for at henbringes i Byens Arrest.

                                                                    Heiberg

                         Lars Blix de Fine                                          Anfin Olsen

                         Anders Olssen Ekos                                      Jørgen Hansen

 

 

 

Aar 1815  den 8de Februarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr:  Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede

Gammel Justits Sag  -  see Fol: 366.

Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt  der fremstillede den Tiltalte Løs og Ledig for Retten, og fremlagde Continuationsstævning af 2den d: M: i forkyndt Stand, tilligemed Attest for Tiltaltes Daab og Confirmation  dateret 26de f: M:, endelig begjerede han de til i Dag indstævnte mødende Vidner paaraabte og Afhørte.  Bemeldte Continuationsstævning og Attest indtages her  saalydende.

  Defensor  Assessor Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Den forbemeldte Attest blev derpaa den Tiltalte forelæst  og vedkjendte han sig sammes Attestens Rigtighed og at være sig Vedkommende.

            13de Vidne  Lars Olsen Telwiig  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede:  at være 26 Aar gammel, samt svarede til de af Pr:

 

1815: 370b

 

Brandt den 23de Januarii sidstleden i Protocollen fremsatte Spørgsmaal  at saavidt Vidnet kan erindre var det den 15de Decbr: f: A:, at nærværende Hans Larsen Ølnæs, kom gaaende over Marken paa Telwiig  og da Vidnet fattede Mistanke om den Tiltaltes Ærende der paa Gaarden, da han kom en udsædvanlig Vej, gik Vidnet ham imøde, men da den Tiltalte ikke kunde give ham nogen rimelig Grund for hvad hans Ærende der var, gik Vidnet hen for at Varskue Ejeren af Telwiig  den her afhørte Vidne Ditmer Kahrs  som i det samme kom ud, da han allerede tilforn havde seet Hans Ølnæs, de gik derpaa samlede hen paa Marken til ham  og siden tilgik i alle Deele saaledes som Forklaret er af Ditmer Kahrs, hvis Vidnesbyrd Vidnet i det øvrige forklarede sig Overeensstem/m/ende med, demitteret.

            14de Vidne  Anders Nielsen yttre Horviig  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 36 Aar gammel og boesat paa Gaarden yttre Horviig, samt svarede paa Pr: Brandts forhen fremsatte Qvæstion:  at omtrent 8te Dage før Juul  om Morgenen for!! (før) det var blevet gandske Lys, kom en Person ind i Vidnets Stue, og da Vidnet spurgte ham om hvem han var og hvor fra han kom, svarede han kortelig:  at han var fra Sogn, og kom nu fra Byen, da han ventede en Jagt fra Sogn med Varer, hvorpaa Personen forføyede sig Øyeblikkelig ud af Stuen  og før eller siden den Tid har Vidnet ikke seet denne Person, ej heller kan Vidnet gjenkjende at det er nu nærværende Tiltalte Hans Ølnæs som var inde hos Vidnet som Omforklaret. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.    Den Tiltalte tilstod at det var ham som var inde hos dette Vidne, den omforklarede Morgen  og at Alt var tilgaaet som Vidnet har Forklaret.

            15de Vidne  Ellen Erichs Datter Mellingen  fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring \og betydet Eedens Vigtighed/, hvorpaa hun Aflagde Eed og Forklarede at være 26 Aar gammel og tjenende paa Mellingen hos hendes Forældre  samt svarede til Pr: Brandts fremsatte Spørgsmaal:  at noget meere end 8te Dage før Juul har hun seet den Tiltalte i hendes Forældres Huus paa Mellingen en Aften imod Mørkningen, da den Tiltalte kom der ind og foregav for Vidnet:  at han kom fra Byen og ville Rejse om paa Landet for at sælge Ost, efterat den Tiltalte havde sat ¼ Time i Stuen gik han bort uden videre Samtale. Vidnet har værken før eller siden seet den Tiltalte  og var hans Opførsel ikke annerledes end som Vidnet har forklaret. I Stuen var ingen fleere tilstæde end Vidnet og hendes Søster  som her til i Dag er indstævnt som Vidne, og da hun intet videre vidste til Oplysning blev hun demitteret.

            16de Vidne  Carnilsche Erichs Datter Mellingen  fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og Forklarede at være 19 Aar gammel og i Tjeneste hos sine Forældre paa Mellingen, samt svarede

 

1815: 371

 

til meerbemeldte Spørgsmaal:  Aldeeles Overeensstemmende med Søsteren  næst forrige Afhørte Vidne, hvis Forklaring hun gjentog som sin egen, og blev demitteret.

            17de Vidne  Ole Jansen Rølland  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede:  at være 32 Aar gammel og boesat paa Gaarden Rølland, samt svarede paa oftbemeldte Spørgsmaal:  at omtrent 8te Dage for Juul laag nærværende Tiltalte en Nat i Vidnets Huus, da han foregav:  at komme fra et Fartøy hvormed var endeel Ost, som han ville selge, han fik Mad hos Vidnet om Aftenen da han kom  og om Morgenen før han gik bort, hvorpaa han begav sig fra Vidnet  sigende  han ville gaae til Byen, han opførte sig Upaaklagelig den Nat han var i Vidnets Huus  og før eller siden har Vidnet aldeeles ingen Bekjendtskab haft med ham, og da {han} \Vidnet/ intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

  Procurator Brandt begjerede Sagen \for det første/ udsat i 8te Dage, i Anledning af de fra Sogns og Sundhordlehns Jurisdiction {indhentede} \Reqvirerede/ Domme med flere Documenters Indhentelse.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til Onsdagen den 15de d: M:  Formiddag Kl: 10.

  Den Tiltalte blev af Laugrettet henbragt i Byens Arrest.

 

 

Samme Dag og Stæd continuerede Sagen  -  Pr: Brandt som Actor contra Jens Tørrissen Brudviig  see Folio 367.

  Actor mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, til hvilket han refererede sig og indlod Sagen Dom.  Bemeldte Indlæg blev læst og indtages her  saalydende.  # #

  Defensor Pr: Christensen begjerede Sagens Anstand i 8te Dage for at slutte fra sin Side.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til den 15de d: M:  Formiddag Klokken 10.

 

 

Samme Dag og Sted continuerede Justits Sagen  -  Fogden Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Golten med fl:  see Folio 368.

  Pr: Brandt paa Actors Vegne mødte og fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten:

  Defensor Auditeur Rogge mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvortil han refererede sig og indlod Sagen Dom.  Bemeldte Indlæg blev læst og indtages her  saalydende.  # #

  Defensor Pr: Christensen mødte og begjerede Sagens Anstand i 8te Dage, for ogsaa for sit Vedkommende at slutte, Anmærkende at andre Embeds forretninger saavelsom denne Sags Vidtløftighed ikke tillader ham at slutte for!! (før).

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til Onsdagen den 15de d: M:  Formiddag Kl: 10 slet.

                                       Lars Blix de Fine                Anfin Olsen                            Heiberg

 

 

 

Aar 1815  den 10de Februarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, {i Overværelse af de} tilligemed 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Olsen Eichaas, hvorda Continuerede

Gammel Justits Sag  -  see Folio 369.

Fogden Bøgh som Actor, contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt  som fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten; han tilkiendegav derpaa at han til

 

1815: 371b

 

i Dag havde foranstaltet nogle Vidner indkaldte som skulde give Oplysning om hvorfra det benævnte Fruentimmer var kommen eller hvor hun hørte hiemme. Og hvilke Vidner som

            13de Vidne  Anna Joachime Sagen  fremstod derpaa, og blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed  hvorpaa hun forklarede:  at være 30 Aar gammel og i Logie hos hændes Moder Gurine  Enke efter Tøm/m/ermand Johannis Ellingsen Sagen; Hun forklarede endvidere:  at i det Huus hvori hændes Moder boer, hvori der holdes Skiænkerie, kom en Pige som i 3de Dage tilforn havde været i Vidnets Moders Huus, og hvis Navn var Maren Marie og havde tilforn været i Tiæneste hos en ved Navn Ellen Bang som boer ved Sukkerbryggen, den 7de Januari sidstl:  om Aftenen omtrent Kl: 8, medbringende de 2de her tiltalte Personer Aamund Aamundsen og Jørgen Mathias Grundt, hvilke 2de begierede og fik for Betaling Kaffe og nogle Dramme Brændevin. De opholdt sig her omtrent en Times Tid  og imidlertiid havde Grundt overtalt bemeldte Pige Maren at hielpe sig ombord paa et Fartøy med Lys og Lygte  hvorefter de strax forføyede sig bort alle 3de, og tog Pigen med sig en Lygt som tilhører Høker Knud Johannesen som boer i Naboelauget med Vidnet, hvilken Lygte Vidnet nu gienkiendte at være den samme som her i Retten er nerværende og tilforn er ommeldte, som funden ved det døde Fruentimmers Siide. Fra den Tiid har Vidnet ikke seet bemeldte Pige Maren  men hun gienkiender at den blaae Klædes-Lomme  som forhen har været de afhørte Vidner foreviist og nu i Retten er nerverende, er bemeldte Pige Maren tilhørende, og at hun havde den med sig den Aften hun som omforklaret gik ud med Grund!! (Grundt). Bemeldte Pige var iklæd en tynd Trøye og et tynd Skiørt  samt tynde Strømper paa Benene. Vidnet veed ikke hvem Pigen!! (Pigens) Forældre vare, da hun som sagt kuns havde været i hændes Moders Huus i 3 Dage. Hun tillagde ellers:  at de Tiltalte Aamundsen og Grundt vare meget beskienkede baade da de kom ind og forlod det Huus Vidnet opholder sig i. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning, undtagen:  at hun vidste at bemeldte Pige havde {endeel Banc} een Stk 5 Rbdr Seddel med sig da hun gik ud, men om hun havde flere Penge eller ei veed Vidnet ikke; og da hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

  De Tiltalte erklærede:  at de ikke til fulde kan gienkiende det nu afhørte Vidne  dog forekommer det dem som at det er den samme som var nerværende i det Huus  fra hvilket det dødfundne Fruentimmer fuldtes ud med Grundt, men med Sikkerhed kan de ikke sige dette, da de den omforklarede Tiid var meget beskienkede.

  Defensor Procurator Christensen var mødt og forbeholdt det Fornødne.

  Proc: Brandt begierede Sagen udsadt til førstkom/m/ende Tirsdag  Eftermiddag Kl: 2  for at faae afhørte de i Dag ham opgivne Vidner.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til den 14de d: M:  Kl: 2 Efterm:

  Arrestanten Grundt blev Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                                                                    Heiberg

                         Lars Blix de Fine                                          Anfind Olssen

                         Anders Olssen Ekos                                      Jørgen Hanssen

 

1815: 372

 

 

 

 

Aar 1815  den 14de Februarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  sc:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen  alle af store Sandviigen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 371.

Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Paa Fogden Bøghs Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorefter han begjerede afhørt de til i Dag indkaldte Vidner.

            14de Vidne  Enken Gurine Ellings Datter  Moder til afhørte 13de Vidne, fremstod derpaa og forklarede {at være] 67 Aar gl:  Enke efter Tømmermand Johannes Ellingsen Sagen  og boesat her i Byen, hun blev derpaa forelæst, bemeldte 13de Vidnes Forklaring  den hun vedtog at være rigtig, med Tillæg:  at hun den 9de Januarii sidstl: var inde under Raadstuen med en Særk som tilhørende den der den Dag Obducerede Fruentimmer  som Vidnet gjenkjendte at være den samme Pige Maren Marie som Vidnets Datter har omforklaret at have været i hendes Huus i 3 Dage  og den 7de Januarii  om Aftenen  fuldtes ud med Jørgen Grundt og Aamund Aamundsen. Lygten og Lommen blev hende nu foreviist, hvorom hun forklarede, at saavidt hun kan erindre er Lygten den samme som Maren Marie tog med sig den Omforklarede Aften  samt at Lommen havde hun seet i den afdøde Piges Værge, men hun ved ikke hvor mange Penge Pigen havde hos sig, dog har hun hørt sige at det skulde være en 5 rbd Seddel, hun veed ikke hvem den afdødes Forældre har været, for Resten var hun overeensstemmende med hendes Datters Forklaring, og da hun saaledes intet videre vidste til Oplysning  og hun havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, samt var betydet Eedens Vigtighed, bekræftede hun bemeldte sin Forklaring med Lovens Eed  og blev demitteret.

            15de Vidne  Anne Marie Knuds Datter  fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og Forklarede at være 20 Aar gammel og i Tjeneste hos den af 13de Vidne omforklarede Høkker Knud Johannesen, hun blev derpaa foreviist den i Retten nærværende og forhen omforklarede Løgte, den hun Gjenkjendte at være hendes Huusbonde tilhørende  og at være kommen i 14de Vidne Gurine Ellings Datters Huus, hendes Huusbonde og MadModer uafvidende, da Vidnet havde formaaet et lidet Pigebarn som er i Huuset hos Gurine at bringe den til Glasmesteren for sig  og ved hvilken Lejlighed den er bleven staaende i Gurines Huus, da Vidnet har forsømt at hente den tilbage. Videre vidste hun ikke til Oplysning  da hun intet Bekjendtskab har enten til de Tiltalte eller til den afdøde Pige Maren Marie, og da hun havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev hun demitteret.

            16de Vidne  Ellen Bang  fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og Forklarede at være 30 Aar gammel og boesat her i Byen, hun forklarede ellers at en Pige ved Navn Maren Marie Hønnemør har været i Vidnets Tjeneste omtrent i 3 Uger  og sagde bemeldte Pige da hun kom i Vidnets Tjenetse  at hun kom fra nys Afhørte 14de Vidne Gurine Ellings Datter; Men da denne Pige var meget hengiven at gaae ud om Aftenen i utide, blev Vidnet Nødsaget at Afskjedige hende, hvorpaa \hun/ atter {hun} kom i Gurines Tjeneste, hvilket Alt skeede den 5te Januarii sidstl:, bemeldte Pige sagde til Vidnet at hun var fød af Forældre der skulle boe i Fjeldet, men videre Bekjendtskab har

 

1815: 372b

 

Vidnet ikke til hende, ligesom Vidnet siden har hørt at bemeldte Maren Marie Hønnemør skal den 7de Januarii om Aftenen være gaaet Ombord  paa et Fartøy med en Matros og derefter være fundet Død paa Landet. Vidnet kjender slet ikke til nogen af de Tiltalte  som hun ikke veed tilforn at have seet  og da hun intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev hun demitteret.

  Defensor  som havde været nærværende fra begyndelsen af  havde for Tiden intet imod det i Dag passerede, men fremdeeles forbeholdt Alt Lovligt.

  Procurator Brandt begjerede Sagens Anstand til førstkommende Mandag den 20de d: M:  for at fremme det videre Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Mandag den 20de d: M:  Eftermiddag Kl: 2 slet, som den første for Retten ledige Tid.

  Arrestanten Grundt blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest  og Aamund Aamundsen indtil videre demitteret.

                                                                     Heiberg

                         Lars Blix de Fine                                              Jørgen Ellingsen

                         Anfind Olssen                                                   Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 15de Februarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg Som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Fol: 363.

Pr: Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og fremlagde en Udskrift af det ved den Millitaire Ret i Sagen mod Musqveteer Handeland og Tambour Møller passerede den 4de og 26de Octobr:  samt 8de November f: A:  i hvilken Anledning han begjerede Erich Hansen Brattelien for saavidt ham vedkommer \ sam/m/e / forelæst.  Bemeldte Udskrift bliver denne Act i sin Tid at vedhefte.

  Ved Retten var tilstæde den Millitaire Arrestant Tambour Møller  frie for Baand og Tvang, anført af Vagten fra Bergenhuus Festning.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Derpaa fremstod den Tiltalte Erich Hansen Brattelien og blev forelæst den fremlagte Udskrift, hvilken han tilstod for saavidt ham vedkommer som rigtig. I Anledning af Tambour Møllers Forklaring  inddraget i bemeldte Udskrift paa slutningen af pag: 1  forklarede Inqvisiten:  at han rigtig nok  som Tambour Møller har forklaret  fulgtes med denne hen til Major Reichborens Huus  for der at laane Penge hos Majorens Dreng Hogne Knudsen, men da de begge vare komne ind, i den Stue hvor Drengen opholder sig, fandt de at denne ikke var inde og Stuen tom, hvilket gav Anledning til at de bleve eenige om at stiæle bemeldte Lagen og 2de Halskraver, hvoraf Lagenet efter Tiltaltes Formodning er Majoren tilhørende  og Hals Kraverne Drengen Hognes. Efter at de havde taget disse Ting gik begge Inqvisiterne ud til Muuren  hvor de traf en Bonde som Inqvisiten ikke kjendte, til hvilken de solgte saavel Lagenet som Kragene  og derfor erholdt en 5 rbd Seddel, for disse Penge kjøbte de Brændeviin, og Mad m: v: for 7 Rbmrk som de tilsammen fortærede  og Resten af Pengene beholdt Møller  og hvoraf Inqvisiten intet siden har erholdt.   Tambour Møller tilstod nu ogsaa Rigtigheden af denne Erich Bratteliens Forklaring, og hvorimod han intet havde imod at erindre.   Den Tiltalte Erklærede paa Tilspørgende saavel fra Dommeren som Actors Side, at han vidste sig aldeeles frie for, ikke at have begaaet fleere Tyverier end som nu tilstaaet ere, og Aarsagen hvorfor han ikke tilforn har tilstaaet det nu i Dag omhandlede Tyverie, var at:  da

 

1815: 373

 

Majoren eller hans Dreng, derom ingen Klage herom til \denne/ Retten har indgivet, saa troede Inqvisiten, at det ikke var Nødvendig her ved Retten, derom at melde noget.

  Actor begjerede Sagens Anstand til førstkommende Mandag for at faae søgt Extensions Ordre  samt faae indkaldte de i Dag opgivne Vidner.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Mandag den 20de d: M:  Eftermiddag Kl: 2 slet, som den første for Retten ledige Tid.

  Tiltalte Brattelien blev derpaa overleveret til Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest, og Tambour Møller til Vagten for at henbringes til Festningen.

 

 

Samme Dag og Stæd, continuerede Justits Sagen Pr: Brandt som Actor contra afdøde Jens Tørrissen Brudviig.   see Folio: 371.

  Defensor Pr: Christensen mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen Dom.  Bemeldte Indlæg indtages her og er saalydende.  # #

  Actor Pr: Brandt mødte ligeledes og ihenhold til hans udførte Procedure og Paastand vedblev at indlade Sagen Dom.

Eragtet:

Sagen optages til Kjendelse eller Dom.

 

 

Samme Dag og Stæd, continuerede Justits Sagen, Fogden Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Golten med fleere.   see Folio 371.

  Defensor Pr: Christensen mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvortil han refererede og indlod Sagen Dom.  Bemeldte Indlæg indtages her  saal:  # #

  Pr: Brandt paa Fogdens Vegne, og Defensor Auditeur Rogge mødte ligeledes og ihenhold til deres udførte Procedure og Paastand, vedblev at indlade Sagen Dom.

  De Tiltalte blev samtlige Paaraabte, men ingen af dem mødte, hvilket maae formodes kommer af det i Gaar og i Dag indfaldende Stormende Vejr.

Eragtet.

Sagen bliver herved optagen til Kjendelse eller Dom.

 

 

Samme Dag og Stæd, continuerede Justits Sagen, Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.   see Folio 370.

  Paa Fogden Bøghs Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, og maatte paa samme Grund som forrige Rettesdag er anført, begjere Sagen udsat i Dag 8te Dage.

  Defensor Assessor Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Onsdagen den 22de d: M:  Formiddag Kl: 9.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                           Lars Blix de Fine               Anfind Olssen                                        Heiberg

 

 

 

Aar 1815  den 20de Februarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, og de 4re eedsorne Laugrettes og Meedomsmænd  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Jørgen Ellingsen, hvorda blev foretaget

Gammel Justits Sag  -  see Fol: 372.

Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorefter han begjerede endeel til i Dag indkaldte Vidner paaraabte og Afhørte.

  Defensor Pr: Christensen mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Af de indkaldte Vidner fremstod derpaa:  den som

            13de Vidne, den 10de d: M: afhørte Vidne Anna Jochomine Sagen  som blev forelæst hendes Forklaring af Protocollen  saavelsom 16de Vidne Ellen Bangs den 14de d: M: aflagte Forklaring, hvorpaa hun under hendes forhen

 

1815: 373b

 

aflagde Eeds Kraft forklarede:  at den af hende den 10de d: M: omforklarede Pige Maren Marie ogsaa under Tiden kaldte sig Maren Marie Hønnemør  samt af og til i Afvigte Aars Sommer og Høst opholdt sig hos Vidnets Moder, naar hun var hjemme fra Landet, hvor hun for det medtse rejste om og Betlede, men hun har ikke været i fast Tjeneste hos Vidnets Moder, lengere end fra den 4de eller 5te Januarii d: A:; Vidnet veed som sagt ikke hvem bemeldte Maren Marie Hønnemørs Forældre har været, da hun stedse  naar man der om spurgte hende, sagde at disse vare døde, uden at hun opgav hvad deres Navne vare, meerbemeldte Maren Marie har ogsaa været i Huuset hos en ved Navn Giertrue Kapper  der boer ved Nøstet. Vidnet tillagde ellers, at hendes Moder Gurine Ellings Datter var saa Syg at hun ikke i Dag kunde møde. Sluttelig tillagde Vidnet at bemeldte Maren Maries Broder ligeledes havde Logieret hos bemeldte Giertrue Kapper indtil han i afvigte Sommer gik til Søes og skal være død paa Rejsen, videre vidste Vidnet ikke til Oplysning, thi blev hun demitteret.

  Pr: Brandt fremlagde derpaa Attest fra Vagtmester Sørensen af 14de d: M:  som blev læst og her indtages  saalydende.  # #    Tiltalte Aamund Aamundsen vedkjendte sig bemeldte Attestens Rigtighed  nemlig at han ikke har været Vægter i Udstæderens  men i afdøde Vagtmester Balchens Embedstiid.

  Pr: Brandt begjerede Sagen udsat til førstkommende Fredag for at faae saavel Gurine Ellings Datter som den ommeldte Giertrue Kapper kaldede at møde.

Eragtet

Den forlagte Anstand bevilges til førstkommende Fredag den 24de d: M:  Formiddag Kl: 9, som den første for Retten ledige Tid.

  Tiltalte Grundt blev Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest  og Aamund Aamundsen indtil videre demitteret.

 

 

Samme Dag og Sted continuerede Justits Sagen   see Folio 372   Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.

  Actor mødte og fremlagde Continuationsstævning af 16de d: M: i forkyndt Stand, saa fremlagde han og Amtets Extensions Ordre af 17de d: M:  ligesom han fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og begjerede de indstævnte Vidner paaraabte og Afhørte.  Bemeldte Continuationsstevning og Extensions Ordre bleve læste og indtages her  saalydende.  # #

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

            10de Vidne  Hogne Knudsen Haawersthun  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed  hvorpaa han forklarede at være 30 Aar gammel  og som staaer som Musqveteer ved det Nordhordlehnske Comp: og Bergenhuus Infanterie Regiment, samt at have været i Tjeneste som Gaars Karl hos Major von Reichborn i 2 ½ Aar   Han blev derpaa forelæst saavel Tambour Møllers Forklaring i den fra Bergenhuus Festning fremlagte Udskrift pag: 1  som Tiltalte Bratteliens her i Retten den 15de d: M: aflagte Forklaring, hvorpaa han endvidere forklarede at den 27de Septbr: f: A: er i Major Reichborns Huus  og det Værelse hvori Deponenten har sit Natteleje, borttaget et Stryelerrets Lagen, samt 2de Liinlerrets Halskraver, uden at Vidnet

 

1815: 374

 

vidste hvem der havde taget Samme, da han ikke var tilstæde paa den Tid disse Ting bleve borte, men først savnede samme, da han om Aftenen kom Hjem. Da Tiltalte Brattelien og Tambour Møller nogle Dage derefter var bleven Arresteret  fattede Vidnet strax Mistanke til disse  af hvilken Aarsag han gik hen i Byetings Arresten til Brattelien  som da uden Vægring tilstod at han og Møller havde taget Lagenet og Kravene og solgt dem til en Bonde ved Muuren  saaledes som af ham her i Retten er forklaret, desformedelst begav Vidnet sig hen paa Festningen og Anmeldte det passerede for Commandanten  som lod Tambour Møller med Vagten følges med Vidnet hen til Muuren, men ved Ankomsten der, fandtes den opgivne Bonde at være bortrejst. Lagenet er hans Herre  Major von Reichborn  tilhørende, men Kraverne  som er Vidnet frakommet mod hans Vidende og Villje  tilhørte Vidnet selv  og hvis Verdie han nu ansatte til 2 rbd 4 mrk N: W:  og frafaldt Vidnet Erstatning for samme. Han tillagde ellers at Major Reichborn  formedelst Sygdoms Tilfælde  ikke i Dag kunde Møde. Videre vidste han ikke til Oplysning  og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig bekræftede han samme med Lovens Eed og blev demitteret.

  Actor begjerede Sagen udsat til førstkom/m/ende Fredag for at faae afhørt Major von Reichborn  der i Dag formedelst Sygdom ikke har kundet møde.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Fredag den 24de d: M:  Formiddag Kl: 10.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.       Heiberg

                 Lars Blix de Fine    Anfind Olssen    Jørgen Ellengsen    Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 22de Februarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag:  see Fol: 373

Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han paa de samme Grunde som forhen Anført begjerede Sagen udsat til Tiirsdagen den 28de d: M:  om Eftermiddagen Kl: 2.

  Defensor  Assessor og Procurator Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Tiirsdag den 28de d: M:  om Eftermiddag Kl: 2 slet, og vil det paaligge Procurator Brandt til Udsettelses Tiiden at fremlægge Attest for at de paaberaabte Documenter fra Sundhordlehns og Sogns Jurisdictioner ere Reqvirerede og ej endnu Indløbne, om Sagen da atter maatte forlanges udsat.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret, for at henbringes i Byens Arrest.      Heiberg

                                     Lars Blix de Fine                Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1815  den 24de Februarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Pr: Heiberg, i Nærværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  se Folio: 373.

{Procurator Brandt} Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for

 

1815: 374b

 

Retten, hvorefter han begjerede de til i Dag ved mundtlig Varsel \indkaldte/ Giertrue Kapper og Gurine Ellings Datter paaraabte og Examinerede.

  Efter paaraab mødte ikke den indkaldte Gurine Ellings Datter  saasom hun efter Kaldsmændenes Opgivende endnu er Syg og Sengeliggende, men derimod fremstod som:

            17de Vidne  Giertrue Dorthe Niels Datter Kapper  som blev formanet til Sandheds udsigende og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 45 Aar gammel, ugift men boesat her i Byen, fremdeeles forklarede hun, at den af de øvrige Vidner Omforklarede og Afdøde Pige Maren Marie har været i Vidnets Tjeneste 2de Gange, og er fød af Forældre  Arbejdsmand {Hans Hegeland} \Jens Jansen/ og dennes Hustrue  hvis Navn Vidnet ikke veed, hvilke hendes Forældre vare boesadte ved Fjeldet her i Byen og nu begge ere døde, bemeldte Pige er for endeel opdraget hos nu afdøde Kiøbmand Hønnemør  af hvilken Aarsag hun ogsaa under Tiden kaldte sig Maren Marie Hønnemør. Meerbemeldte Maren Marie havde kun en Broder som har Logeret hos Vidnet i 3 Aar  indtil han afvigte Aars Som/m/er da han paa en Rejse til Trondhiem døde i Kiøbstæden Molde  hvor han var henkommen som Matros med Skipper Daniel Friele, hun har nu ingen fleere Slegtninger end et Sødskende Barn som er gift med en Fisker ved Navn Christopher  som boer i Smedesmuget i Bergen. Vidnet veed at nok bemeldte Maren Marie var i Huuset hos det afhørte Vidne Gurine Ellings Datter  og har hørt at hun den 8de Januarii sidstleden er funden død ude paa Landet. Vidnet havde ingen Bekjendtskab til de Tiltalte Aamund Aamundsen og Grundt  og da hun intet videre vidste til Oplysning, men havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun sam/m/e med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Procurator Brandt begjerede Sagen udsat til førstkommende Tirsdag for at faae indkaldet de fleere Vidner.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Tirsdag den 28de d: M:  om Eftermiddag Kl: 2 slet, som den første for Retten ledige Tid.

  DenTiltalte Grundt blev overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest  og Aamund Aamundsen indtil videre demitteret.

 

 

Samme Dag og Sted continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 373.

Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Erich H: Bratelien løs og ledig for Retten.  Saa var og tilstæde under Anførsel af Vagten fra Festningen Tambour Møller  frie for baand og Tvang.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Bemeldte Tambour Møller blev derpaa forelæst Vidnet Hogne Knudsen Haawersthuns Forklaring  aflagt den 20de d: M:  mod hvilken Forklaring Inqvisiten intet havde at indvende.

  Fra Major Reichboren blev i Dag atter anmeldt Sygdoms Forfald, desformedelst Actor begjerede Sagens Anstand til førstkommende Tirsdag.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Tirsdag den 28de d: M:  om Eftermiddag Kl: 3 slet, som den første for Retten ledige Tid.

  Tiltalte Brattelien blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest, og Tambour Møller til Vagten for at henbringes paa Festningen.

                                                                     Heiberg

        Lars Blix de Fine     Anfind Olssen                        Jørgen Ellingsen    Jørgen Hanssen

 

1815: 375

 

 

 

 

Aar 1815  den 28de Februarii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re Laugrettes og Meddomsmænd:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Fol: 374.

Fogden Bøgh som Actor, contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt  som fremstillede den Tiltalte Aamund Aamundsen for Retten  frie for Baand og Tvang, men den Tiltalte Jørgen Mathias!! (Mathiassen) Grundt, kunde, efter Laugrettets opgivende, formedelst Sygdoms Tilfælde ikke i Dag Møde.

  Pr: Brandt fremlagde derpaa hans Skrivelse til Sognepræsten for Nyekirken  Hr: Rein  af 17de d: M:  tilligemed den derpaa erholdte Attest af 20de dennes, hvilken sidste blev den Tiltalte Aamund Aamundsen forelæst, hvilken han for sit Vedkommende vedtog som Rigtig.  Bemeldte Skrivelse og Attest indtages her  og er saalydende.  # #

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Pr: Brandt begjerede derpaa afhørt det paa hans Foranstaltning ved mundtlig Varsel indkaldte og nu mødende Vidne afhørt, der som

            18de Vidne nu fremstod og sagde sig, efterat være formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, at hede Anna Johanne Anfinds Datter  36 Aar gammel og gift med Fisker Christopher Jacobsen, hun blev derpaa forelæst 17de Vidne Giertrue Dorthe Niels Datter Kappers Forklaring  den hun vedtog som Rigtig, med Tillæg at Vidnet og den afdøde Maren Marie endnu har et Sødskendebarn som er i Live, ved Navn Giertrue Pettriche  og er i Tjeneste hos Kiøbmand Labe. Hun forklarede endvidere at den afdøde og her omhandlede Pige Maren Maries Moder var en Søster af Vidnets Moder  og tillige med hans Kone forlængst ved Døden ere afgaaet, ligesom bemeldte Marens Broder afvigte Aars Sommer er paa en Rejse med Skipper Daniel Friele til Trondhjem, hendød, hun har ogsaa hørt at meerbemeldte Maren Marie er funden Død ude paa Landet den 8de Januarii sidstleden. Videre vidste hun efter gjentagne Spørgsmaale til Oplysning ikke at Forklare, og da hun havde gjentaget sin aflagte Forklaring som Rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Pr: Brandt begjerede Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid for at faae indkaldt det i Dag opgivne nye Vidne, samt Fremme det videre Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til Tirsdagen den 7de Martii førstkommende  Eftermiddag Kl: 2, som den første for Dommeren leedige Tid formedelst hans Rejse i Morgen til Maanedstinget paa Bernestangen  som er 3 Miile her fra Byen.

 

 

Samme Dag og Stæd, continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 374.

Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Erich H: Brattelien Løs og Ledig for Retten, hvorefter han fremlagde Stiftets Skrivelse af 22de d: M:  som først er Comparenten indløben den 24de, med de deri paaberaabte Documenter  saasom:  Høyeste-Rets Dom/m/en   \Gjenpart af/ Benaadnings Reskript af 20de Martii 1801  og Capt: Bøychens Attest af 5te Septbr: s: A:  hvilke Documenter bleve læste for den Tiltalte, samt af ham vedkjendt som sig Vedkommende, og hvoraf Stiftets Skrivelse og Capt: Bøychens Attest her indtages  og ere saalydende.  # #    Dommen og Reskriptet vedheftes denne Act.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Efter Paaraab mødte ikke Major Reichboren, men lod melde Sygdoms forfald, thi begjerede Actor Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid.

Eragtet

Udsettelsen bevilges til først-kommende Tirsdag den 7de Martii  Eftermiddag Kl: 3, som den første for Dommeren leedige Tid formedelst hans Rejse til Maanedstinget paa Bernestangen  som er 3 Miile her fra Byen.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

 

1815: 375b

 

 

 

 

Samme Dag og Sted, continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 374.

Fogden Bøgh som Actor, contra Hans Larsen Ølnæs.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt  der fremstillede Tiltalte Løs og Ledig for Retten, hvorefter Comparenten tilkjendegav at han endnu ikke har erholdt de Reqvirerede Documenter  ej heller Attest for sammes Reqvisition, desformedelst han maatte begjere Sagen udsat til en for Dommeren beleilig Tid.

  Defensor Assessor Lassen mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til Tirsdagen den 7de Martii førstkommende  Eftermiddag Kl: 4  som den første for Dommeren ledige Tid, formedelst hans Rejse til Maanedstingene.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.      Heiberg

                Lars Blix de Fine    Anfind Olssen   Jørgen Ellingsen    Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 1ste Martii  blev en Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4re eedsorne Laugrettes og Meddoms-Mænd  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda blev foretaget:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 342.

Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iwersen Kiellewold.

  Den Tiltalte var i sin Friehed for Retten tilstæde.  Hvorefter udj Sagen blef aflæst følgende Reasumtions:                                         Kjendelse:

  Efter at denne Sag den 12te December sidstleden, var optagen til Kjendelse eller Dom, undveeg den Tiltalte af Byens Arrest, tilligemed een Anden der indsadt, og for Tyverie ved Bergens Byetingsret under Tiltale værende Delinqvent Abraham Sørensen; een Tid derefter  da Dom heri Sagen skulde Afsiges, blev Dommeren underrettet om, at begge de undvigte igjen vare paagrebne, og til Byen indbragte, samt ved Paagribelsen Antrufne med endeel Tyvekoster, som var Frue Majorinde Kahrs frastiaalne paa Byens Grund, om hvilke der siden har været afholdt Undersøgelse ved Byetings-Retten, hvilket gav nærværende Rett Anledning til at opsette med Doms Afsigelse indtil samme var forbie. Men da nu Undersøgelsen ved Byetinget er endt, og Sagen altsaa for Retten kan foretages, saa bliver Sagen herved reasumeret. Og da Dommeren i Dag staaer færdig til at tiltræde Rejsen for at afholde det befalede Maanedsting paa Bernestangen  3 Miile fra Byen, saa bliver med denne Sag stillet i beroe til Onsdagen den 8de d: M:  Formiddag Kl: 9  som den første for Retten ledige Tid, formedelst andre allerede beram/m/ede Forretninger, for Imidlertiid at faae det passerede ved Byetingsretten beskreven meddeelt, og derefter at meddeele Actor denne Kjendelse, til fornøden Efterretning og videre Foranstaltende Udførelse.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.      Heiberg

                Lars Blix de Fine   Anfind Olssen   Jørgen Ellingsen   Jørgen Hanssen

 

 

 

Maaneds Ting paa Bernæstangen

Aar 1815  den 2den Martj  blev Maanedstinget sadt paa Bernæstangen  og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, {og Retten bestyret}

 

1815: 376

 

i Overværelse af de 4re Eedsorne Laugrettesmænd:  Johannes Ellevsen Bernæs, Johannes Olsen ibidem, Ole Johannessen ibidem og Johannes Johannessen indre Eide,

 

hvorda blev publiceret, de samme Forordninger og andre offentlige Foranstaltninger, som ved Maanedstinget i Bergen den 1ste Februarji sidstleden  samt end videre

            No 12  Hans Majestæt Kong Carl den 13des Antagelse af det Overordentlige Stortings beslutning af 17de November 1814, om at Kronprindsen i Kongens Sygdoms Tilfælde sal!! (skal) føre Regieringen, som Lov, dateret 5te Januarji 1815.

 

hvorpaa blev foretaget følgende:

 

Gam/m/el Justits Sag   see Folio 346.

Fogden Bøgh som Actor, contra Lars Hendrichsen Fadnæs m: fl:, og denne Sag Retten bestyret af mig Auditeur og Toldprocureur Roge, som Sætte Dommer, i Følge Amtets Constitution, som forhen under denne Sag findes fremlagt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg  som fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten, samt fremlagte Continuations Stævning af 25de f: M:  forsynet med Sættedommerens Berammelses Paategning og lovlig forkyndt, hvorefter han begjærede de indstævnte Vidner paaraabte, samt forelæste de den 16de Decbr: f: A: afhørte Vidners Forklaringer, og nerværende Vidners Forklaring derpaa indhæntet.  Stævningen indtages her  saalydende.

  Defensor Procurator Brandt lod i hans Sygdoms Forfald møde ved Lehnsmand {Lehn} Niels Olsen Echnæs  og Procurator Christensen i hans Embeds Forfald ved Lehnsmand Ole Nielsen Echanger, som begge forbeholdt det Fornødne.  Saa var og tilstæde Lehnsmanden for Wasværens Tinglaug  Berge Brynildsen Horvei  for at gaae Retten til Haande.

  Af de indstævnte Vidner fremstod som

            14de Vidne  Haldor Haldorsen Fadnæs, 40 Aar gammel, ubeslægtet med nogen af de Tiltalte, og forklarede  efter at 12te Vidnes Forklaring var bleven ham forelæst, at {tiltalte} Lars Henrichsen Fadnæs aldrig har solgt ham noget Korn, og heller aldrig har han været bemeldte Lars Henrichsen noget skyldig.  Procurator Heiberg begiærede derefter dette Vidne forelæst til Besvarelse den 7de og 8de Qvæstion af de den 15te Septbr: 1814 fremlagte Qvæstioner, fremsat til den Bestiaalne Henrich Olsen Fadnes.  Derefter Svarede Vidnet paa de af Actor forlangte Qvæstioner, saasom til 7de:  At i den Tid han har boet paa sin nu havende Gaard  som er omtrent 5 Aar, har han intet ont hørt om nogen af de Tiltalte førend nu da de ere under Tiltale.   Til 8de,  Nei!  han vidste intet videre at forklare til Oplysning.  Denne hans aflagte Forklaring bekræftede han med sin corporlige Eed  og blev, da hverken Actor eller Defensor havde videre at spørge om, demitteret.    Tiltalte Lars Henrichsen Fadnes vedblev at benægte som før, at {han aldrig} have sagt til Martha Jacobs Dtr: Fadnes at han havde solgt Korn til Haldor Haldorsen Fadnes  eller hos denne havt Penge til gode.

  Derefter fremstod som

            15de Vidne  Kari Jacobs Dtr: Fadnes, som blev formanet til at sige Sandhed, og hvorefter hun, efter at være bleven forelæst det af Actor forlangte, forklarede at være 37 Aar gammel, Stedmoder til den tiltalte Lars Henrichsen Fadnes og gift med hans Fader Henrich Olsen Fadnes, endvidere forklarede hun, at hun ikke nu kan erindre sig om hun har sagt til Martha Jacobs Dtr: Fadnes at Lars Henrichsen Fadnes havde nogen Jord hvoraf han kunde høste Potates, men derhos forklarede hun, at hendes Stedsøn

 

1815: 376b

 

Lars Henrichsen Fadnes i en Tid af 3 Aar har hvert Aar havt et Stykke Jord hvori han har sat Potates, og at han deraf Aaret 1813  om Høsten  høstede 5 Asker  eller ½ Tønde  Potates, \af/ hvilke han solgte de 4 Asker til sin Farbroder Helge Olsen Fadnes  og beholdt selv den Eene til Udsæd i Aaret 1814.  Hun svarede derpaa til de for forrige Vidne fremsatte Qvæstioner, saasom til 7de  At hvad tiltalte Aad Olsen Fadnes og Niels Olsen Berstadnesset angaaer  da har hun intet ont forhen hørt om dem, men hvad derimod Lars Henrichsen Fadnes angaaer, da har han stedse havt Hang til Tyverie.   Til 8de Qvæ:  Nei!  hun veed ingen videre Oplysning at kunne give.  Denne hendes i dag aflagte Forklaring bekræftede hun med sin corporlige Eed  og blev demitteret.    Tiltalte Lars Henrichsen vedstod at den af sidste Vidne aflagte Forklaring henseende Potaterne var rigtig, og beklagede at hans Uforstand forhen har bragt ham i Forseelse.

  Procurator Heiberg begjærede Sagen udsat til den 9de Marti førstkommende i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  som den første Tid at Vidnet Helge Olsen Fadnes kan blive varslet og fremkomme til Retten for at afgive Forklaring.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges paa den af Actor anførte Grund.

  De Tiltalte bleve overleverede Lehnsmand Horvei til Bevogtning.

 

Tingsvidne om Brandskade

For Retten fremstoed Selveyer og Gaardebruger Fuuse Olsen Heggertvedt, og tilkiende gav at omtrent 6 Uger for Juul afvigte Aar 1814, opkom om Natten, Ildebrand paa hans Eyende og paaboende Gaard Heggerstvedt, beeliggende, udi Echanger Skibrede og Nordhordlehns Fogderie under Matr: No 39, hvorved afbrendte følgende Huuse  saasom  1mo  Een Stuebygning,  2do  Eet Ildhuus   3tio  Een Boed med Loft  og  4to  Een Vede Skykke, ved hvilken Ulykkelige Ildebrand, Comparenten, neppelig fik bierget sig Selv med Kone og 6 smaae Børen, men det medste af hans Indboe blev ham ved Ilden berøvet, da Ilden, der opkom i Ildhuuset, greb saa hastig om sig {om sig} at alt var lagt i Aske førend Hielp fra Naboegaardene Hegertvedt Næss og Myhr kunde ankomme. Comparenten  der er i Maadelige Formues Omstændigheder, og ved denne Ulykke, hvis Aarsag han ikke vidste at opgive, endvidere nu er forarmet, vil i Forventning af Naadigst {Forventning} bevilgende Skatte Godtgiørelse af hans Gaard, herom have et lovskikket Tingsvidne optaget, til hvilken Ende, og for at beviise hans Opgivendes Rigtighed, han nu fremstillede de 2de Vidner, Gaardemand Lars Larsen Myhr og Tieneste Dreng Niels Andersen Hegerstvedt Næss, hvilke vare de der først kom frem til Hielp  og altsaa var Øyevidner til Ulykken.

  De fremstilte Vidner  Gaardemand Lars Larsen Myhr, der sagde sig at være 60 Aar, og Tieneste Dreng Niels Andersen Heggerstvedt Næsset  der sagde sig at være 24 Aar gammel, frem-

 

1815: 377

 

stod derpaa for Retten, og efter at de vare formanede til Sandheds Udsigende, samt betydet Eedens Vigtighed, forklarede de eenstemmig at de er den brand lidte Fuuse Olsen Heggerstvet ubeslegtet og ubesvogret, samt at den \af ham/ omforklarede Natt er de af bemeldte Fuse Olsen specificerede huuse, som for det meste nylig af ham er opbyggede, ved den ommeldte Ulykkelige Ildebrand Afgaaede, og da det var om Natten Ulykken skeede, og den Brandlidte er eene Beboer {af} \paa/ Gaarden Hegerstvedt, saa vare Huusene paa Gaarden, saavel som hans Boehave lagt i Aske, førend Vidnerne  hvormeget de end ilede  kunde komme ham til Hielp, saa at det var med megen Anstrengelse at Fæhuuset med Kræaturene og Høeladen, blev reddet fra Luerne, foruden hvilke der ingen videre Bygning er paa Gaarden. Vidnerne forklarede endvidere  at de i Lang tiid har kiendt den Brandlidte som een Ordentlig og skikkelig Mand, samt at hans Formues Omstendigheder tilforen vare Maadelige, men ved denne Ulykke end mere ere forværrede, ligesom og at han er gift og har 6 smaae Børen. Efter at denne Forklaring var Vidnerne Forelæst, og af dem igientaget som rigtig  bekræftede de samme, hver for sig som rigtig  og blev demiteret.

  Comparenten Fuuse Olsen Heggerstvedt, begiærede det passerede som Tingsvidne sluttet og sig beskreven meddeelt, som blev bevilget.

 

Derefter blev følgende Documenter publicerede:

            1.  Bøxelbrev fra Formynderen Knud Ellevsen Midtgaard og Ole Olsen Fyllingen, for Myndtlingerne Anna og Brithe Axels Døtre, til Iver Axelsen \paa/ 3 243/1200 Mrkr Smør og 2 939/1200 Kande Malts Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum) Smør, i Gaarden Jordahl  No 28 i Echanger Skibrede, dateret 4de Februarji 1815, med Revers.

            2.  Do: fra Sognepræsten Herr J: K: Meyer, til Niels Johannessen Bierkeland paa ½ Løb Smør og 1 Mæle Malts Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)  Smør, i Gaarden Bierkeland  No 38 i Mielde Skibrede, dateret 6te Februarji 1815, med Revers.

            3.  Afkald fra Siur Olsen Hamersland, for hans Arvemidler 2 rdr 1 mrk 7 s D: C:  og 83 rbd 2 mrk N: W:, til Formynderen Rasmus Johnsen Todtland, dateret 30te December 1814.

            4.  Do: fra Johannes Olsen Hammersland, for Hans Arvemidler 2 rd 1 mrk 7 s: D: C:  og 41 rbd 4 mrk N: W:, til Formynderen Berge Olsen yttre Eidsnæss, dateret 30te December 1814.

            5.  Skiftebrev \efter/ Ingvald Sivertsen Heldal, sluttet 26de October 1814, hvorved Boets Jordegods  8 ¼ Mrkr Smør og 6 61/124 Kande Malt i Gaarden Heldahl  No 69 i Hosanger Skibrede, er udlagt til den Afdødes Moder, Ingebor Aschields Datter, og hans Søskende.

            6.  Ditto efter Ole Olsen Hustruelie, sluttet den 24de Februarji 1815, hvorved Stervboets Jordegods, 14 2/5 Mrkr Smør og 4 4/5 Kande Malt i Gaarden Hustruelie  No 90 i Hosanger Skibrede, er udlagt til Enken Sirie Niels Datter og Børnene.

            7.  Bøxelbrev fra Stifts-Prost K: G: Fleischer, til Siur Johannessen, paa 18 Mrkr Smør og 15ten Kander Malts Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)  Smør, i Gaarden Yttre Bernæs  No 29 i Hosanger Skibrede, dateret 17de Februarji 1815, med Revers.

            8.  Vilkaarsbrev fra Siur Johannessen Yttre Bernæs, til Forældrene Johannes Olsen og Anna Ols Datter, dateret 2den Martj 1815.

 

1815: 377b

 

            9.  Byxelbrev fra Anders Johnsen Rommereim, til Sønnen John Andersen paa 18 Mrkr Smør og 6 Kd: Malts Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)  Smør  i Gaarden Rommereim  No 77 i Echanger Skibrede, dateret 2den Martz 1815, med Revers.

            10.  Byxelbrev fra Anders Johnsen Rommereim, til Sønnen Mons Andersen, paa 18 Mrkr Smør og 6 Kd: Malts Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)  Smør  i Gaarden Rommereim  No 77 i Echanger Skibrede, dateret 2den Martz 1815, med Revers.

            11.  Skiøde fra Ole Monsen Essem, til Sønnen Mons Olsen, paa 20 ¼ Mrkr Smør og 9 Kander Malt, i Gaarden Essem  No 52 i Echanger Skibrede, for 281 rbd 1 mrk 8 s: N: W:, dateret 7de Februarji 1815.

            12.  Ditto fra Lars Johnsen Yttre Eidsnæss, til Sønnen John Larsen paa 9 Mrkr Smør og 6 Kander Malt i Gaarden \Yttre/ Ejdsnæss  No 49 i Echanger Skibrede, for 100 rbd N: W:, dateret 2den Martz 1815.

 

Da ingen, efter Udraab, havde videre ved Tinget at bestille, blev dette Maaneds Ting Hævet.

                                                                  Heiberg

          Johannes Ellevsen Bernæss  IES og bomerke

                                                                Ole Johannessen Bernæss  O:I:S: og bomerke

          Johannes Olsen Bernæss  I:O:S: og bomerke

                                                                Johannes Johannessen Indre Eide  I:I:S: og bomerke

                                                     alle med paaholden Pen

 

 

 

Aar 1815  den 7de Martii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  sc:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 375.

Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede de Tiltalte Løs og Leedig for Retten, ligesom han begjerede det af 18de Vidne den 28de f: M: opgivne Sødskende Barn af den Afdøde, som til saadan Ende i Dag var indkaldt, tilligemed 2de andre Vidner som er bekjendt med 18de Vidne  og det forommeldte til i Dag indkaldte, og som kan give Oplysning om disse 2des Beslægtskab med den Afdøde.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

            19de Vidne  Giertrue Pettriche Niels Datter, som blev formanet til Sandheds Udsigende og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 38 Aar gl:  en Datter af Bødker Arbejdsmand Niels Rasmusen og Hustrue Barbro Oline  der begge forlængst er døde  og hvoraf den første var en Broder af den afdøde og af 18de Vidne omforklarede Pige Maren Maries Moder. I øvrigt var hun Overeensstemmende med bemeldte 18de Vidne Anne Johanne Anfinds Datter  hvis Forklaring blev hende forelæst  og den hun gjentog som sin egen. Og da hun intet videre vidste til Oplysning bekræftede hun sin aflagde Forklaring med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Derpaa fremstod atter den forhen afhørte 18de Vidne Anne Johanne Anfinds Datter  som under Kraft af hendes forhen aflagte Eed, nu atter gjentog hendes den 28de f: M: afgivne Forklaring som rigtig  med Tillæg  at hendes Moder  dersom!! (der som) omforklaret  var en Søster af den afdøde Maren Maries Moder  der hedder

 

1815: 378

 

Marthe  og en Søster af nu afhørte 19de Vidnes Fader, er forlængst død og hedte Berthe Cathrine, samt var gift med Drager Anfind  som ligeledes er død for saa lang Tid siden at Vidnet ikke kan erindre ham. Videre vidste hun ikke til Oplysning  men som Beviis for hendes omforklarede Beslægtskab, begjerede hun 2de til i Dag indkaldte Vidner fremstillede og afhørte, af hvilke som:

            20de Vidne  Sewerin Peersen, som  efterat være formanet til Sandheds Udsigende og betydet Eedens Vigtighed, forklarede at være 54 Aar gammel og boesat her i Byen som Bødker Arbejdsmand. Han blev derpaa forelæst 17de Vidne Giertrue Kappers Forklaring  saavelsom de i Dag afhørte 18de og 19de Vidnes Forklaringer  hvilke alle han vedkjendte som Rigtige, da han fra Ungdommen har kjendt saavelsom den afdøde Maren Marie som 18de og 19de Vidne  og var hans sidst afdøde Kone en Søster af 18de Vidne Anne Johanne Anfinds Datter  og da bemeldte hans afdøde Kone ingen Børn har efterladt sig  saa veed Vidnet vist at den afdøde Maren Marie ingen fleere Beslægtede har efterladt sig end de i Dag afhørte 2de Sødskendebørn. Videre vidste han ikke til Oplysning, men hans aflagte Forklaring gjentog han som rigtig og bekræftede samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

            21de Vidne  Berthe Elisabeth Hans Datter  som blev formanet til Sandheds Udsigende og betydet Eedens Vigtighed, samt derpaa forklarede at være 63 Aar gl: og boesat her i Byen som Enke efter afdøde Matros Annanias Ellingsen. Hun forklarede fremdeeles at have kjendt den afdøde Maren Marie fra hendes Ungdom af  og at hendes Fader Jens Jensen døde i Vidnets Huus, hvor han det sidste Aar af sin Levetiid Logierede, ligesom hun veed at de i Dag afhørte og nu nærværende 18de og 19de Vidne ere Beslægtede til den afdøde saaledes som af dem ere forklarede, hun er ikke Beslægtet eller Besvogret til nogen af dem, men for det øvrige var hun Overeensstemmende med næst afhørte 20de Vidne, hvis Forklaring  saavelsom de øvriges var hende forelæst, og da hun intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget hendes Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Procurator Brandt  i Anledning af de fra Nordland og flere Steder reqvirerede Documenters Indhentelse  maatte begjere Sagen udsat til en ubestemt Tid.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til i Dag 14ten Dage  den 21de d: M:  i Forventning af de af Pr: Brandt ommeldte Documenters Ankomst, men ifald de ikke til Udsættelses Tiden skulle være indløbne, vil Actor Ligitimere sig med Attest for samme.

  Den Tiltalte Grundt blev Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

 

 

Samme Dag og Sted, continuerede:

Gam/m/el Justits Sag  -  see Fol: 315

Pr: Brandt som Actor contra Erich H: Brattelien.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Løs og Leedig for Retten.

  Defensor forbeholdt det Fornødne.

  Major Reichborn kunde atter i Dag ikke møde formedelst Sygdoms tilfælde, hvis Aarsage Actor maatte begjere Sagen udsadt til Torsdag Formiddag Kl: 10, den 9de d: M:

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

 

 

Samme Dag og Stæd, continuerede:

Gam/m/el Justits Sag  -  see Folio 375

 

1815: 378b

 

Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorhos han tilkjendegav at i Dag 8te Dage, da nærværende Sag seeneste Gang blev foretaget her i Retten, indløb ham om Aftenen {de} endeel denne Sag betreffende reqvirerede Documenter, blant hvilke et ved Indre Sogns Jurisdiction optagne Tingsvidne udviiser at Tiltalte har begaaet et Tyverie, hvis Aarsager Pr: Brandt maatte begjere Sagen udsat til førstkom/m/ende Mandag Eftermiddag Kl: 2  /: da det er ham bekjendt at Mellemtiden er besadt med andre Forretninger :/  for imidlertid at faae Ansøgt Amtets Extentions Ordre.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Mandag den 13de d: M:  om Eftermiddag Kl: 2 slet.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.     Heiberg

            Lars Blix de Fine    Anfind Olssen    Jørgen Ellingsen    Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 8de Martii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  sc:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen  alle af store Sandvigen  hvorda {blev} continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 375.

Assessor og Pr: Lassen som Actor contra Ole Iwersen Kiellewold.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorhos han tilkjendegav:  at da han ikke førend i Gaar har erholdt Reassumtions Kjendelsen og det ved Byetinget passerede beskreven meddeelt, hvilket Paategningen paa Byetings Udskriften nærmere vil udviise, og Comparenten altsaa ikke kan erholde Stiftets Resolution førend i Morgen eller Overmorgen, saa maatte han begjære Sagen udsat til den første for Retten ledige Tid.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Da der allerede ere Berammede Forretninger alle Dage i denne og de 2de første Søgnedage i næstkommende Uge, saa bliver Udsettelsen bevilget til næste Onsdag den 15de d: M:  Formiddag Kl: 9.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                                                                    Heiberg

         Lars Blix de Fine    Anfind Olsen                         Jørgen Ellingsen    Jørg: Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 9de Martii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede

Gammel Justits Sag  -  see Folio 378

Procurator Brandt som Actor, contra Erich Hansen Brattelien.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han fremlagde skriftlig Vidnesbyrd af Gaars Dato, hvilket han begjerede den Tiltalte forelæst.  Bemeldte Skriftlige Vidnesbyrd indtages

 

1815: 379

 

her  og er saalydende.  # #

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Den Tiltalte fremstod derpaa for Retten og blev forelæst det af Actor fremlagte skriftlige Vidnesbyrd fra Major Reichboren, hvorimod den Tiltalte intet havde at indvende, ligesom han tilstod at det er det i Vidnesbyrdet ommeldte Lagen som han tilforn har omforklaret, i Seldskab med Tambour Møller, at have stiaalet fra Velbemeldte Major Reichboren.

  Actor maatte begjere Sagens Anstand til {i Dag 8te Dage} \den 17de d: M:/, for til samme Tid at Deducere Sagen til Doms fra sin Side.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Fredagen den 17de d: M:  om Formiddag Kl: 9, da alle Dage imellem rummet ere Bestemte til andre allerede Berammede Forretninger.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                              Lars Blix de Fine           Heiberg            Anfind Olssen

 

 

Samme Dag og Stæd blev en Extraret sat  og Retten bestyret af mig  Auditeur og Toldprocureur Rogge som Sættedommer, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Anders Olsen Eichaas og Anders Aschildsen Bredsteen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 376

Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hendrichsen Fadnæs med fleere.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Heiberg og fremlagde Continuationsstævning af 2den d: M: i forkyndt Stand, hvorefter han begjerede det indstævnte Vidne afhørt  og til den Ende forelæst 15de Vidne Karie Jacobs Datter Fadnæs’s Forklaring den 2den dennes  og derefter nærværende Vidne forelagt det 7de og 8de Spørgsmaal af de skriftlige Qvæstioner til den Bestiaalne Hendrich Olsen Fadnæs.  Bemeldte Stævning med Forkyndelses Paategning, indtages her  og er saalydende.  # #

  Lensmand for Watzwærns Tinglaug var nærværende og fremstillede alle de Tiltalte løs og leedig for Retten.

  Defensorerne Pr: Brandt og Pr: Christensen mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Derpaa fremstod som:

            16de Vidne  Hellie Olsen Fadnæs  der  efter at være formanet til at sige Sandhed, aflagde han Lovens Eed og forklarede at være 22 Aar gl:  en Farbroder til Tiltalte Lars Hendrichsen Fadnæs  og efter at den af Actor forlangte Karie Jacobs Datter Fadnæsses Forklaring forrige Session var bleven ham forelæst, sagde han:  at det forholdt sig rigtig at den Tiltalte Lars Hendrichsen Fadnæs havde solgt til ham om Høsten 1813, 4 Asker Potates, hvorfore han betalte den Tiltalte 16 rd D: C:, disse bemeldte Potates vidste Vidnet at Tiltalte Lars Hendrichsen havde høstet af det lille stykke Jord han var overdraget af sin Fader Hendrich Olsen, hvilket stykke Jord Vidnet veed ikke gav fleere Potates af sig end de 4 Asker Vidnet kjøbte  og 1 Aske Tiltalte Lars selv beholdt til Udsæd, sluttelig tillagde Vidnet at han ikke veed at Lars Hendrichsen har nogen Jord hvoraf han kunde høste Korn, hvilket  saavelsom det oven anførte, Vidnet har fornøden Kundskab om, da hand er i Tjeneste hos hans Broder  den Bestiaalne Hendrich Olsen Fadnæs. Derefter svarede Vidnet til de {for} Af Actor forlangte Qvæstioner  nemlig  til 7de  at saavidt han veed har Niels Bergstadnæsset og Aad Fadnæs hidindtil opført sig Vel, men Lars Hendrichsen Fadnæs har forhen haft Hang til Tyverie, hvorved han forstod at det Tyverie den Tiltalte var Mistænkt for, for nogle Aar siden at have stiaalet nogle Penge hos sin Fader.   Til 8de  Vidnet vidste ikke videre til Oplysning, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev han demitteret.

 

1815: 379b

 

  Pr: Heiberg begjerede Sagen udsat til førstkommende Tirsdag den 14de d: M:  om Eftermiddagen Kl: 2  som den første Leedige Tid formedelst andre ved Jurisdictionen Berammede Forretninger, for imidlertiid at faae indstillet til Amtet en Defensors Beskikkelse for Aad Olsen Fadnæs  og om muelig at slutte Sagen.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges, og bleve de Tiltalte Overleveret til Lensmanden for igjen at fremstille dem til møde førstkommende Tirsdag.                                                        Rogge

                     Anders Olsen Eichaas            Anders Aschildsen Bredsteen

 

 

 

Aar 1815  den 10de Martii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anders Aschildsen Bredsteen, for i følge Amtets Ordre af 27de f: M: at optage et Continuations-Forhør, angaaende en af de i Afvigte Sommer i Omløb sadte stemplings Sedler, betreffende Land Almuens møde i Bergen etc:

  Bemeldte Amtets Ordre blev læst i Retten og indtages her  saalydende.  # #    Saa blev og i Retten læst Administrators udstædte Indkaldelse af 6te d: M:, hvilken med Forkyndelses Paategning her indtages  og er saalydende.  # #    De i Ordren ommeldte Forhører, ved hvilke stemplings Seddelen qvæstionis in Originalie er vedhæftet, bliver dette Forhør i sin Tid at vedhæfte.

  Af de Indstævnte fremstod derpaa som:

            1. Deponent  Mons Pedersen Gimmeland  og blev formanet til at udsige Sandhed, hvorpaa han blev forelæst Lensmand Almelands Forklaring  inddraget i det under Lyseklosters Jurisdiction optagne Forhør pag: 14. Han forklarede derpaa at være 56 Aar gammel og boesat paa Gaarden Gimmeland i Schiolds Skibreede, han forklarede derpaa at der rigtig nok noget for den 25de Julii f: A: fra Huusmand Jacob Jacobsen Henne blev Deponenten tilsendt en Seddel  hvis Indhold var Opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen den 7de Søndag efter Trinitatis Angaaende de høye Korn-Priiser, hvilken Seddel Deponenten strax med en liden Dreng sendte til Lensmand Almeland. Deponenten blev derpaa foreviist den nu i Retten nærværende og forommeldte Forhører vedhæftede stemplings Seddel, hvilken ligesaa blev Deponenten forelæst, men Deponenten Erklærede at dette ikke var den samme Seddel som han modtog  og som ovenfor forklaret tilsendte Lensmand Almeland  da den nærværende stemplings Seddel baade er større af Format og af et andet Indhold end hiin, hvilket Vidnet deraf erindrer da hans Naboe Lars Olsen Gimmeland forelæste ham hiin Seddel. Deponenten forklarede endvidere at han den ommeldte Mandag tilligemed den øvrige Almue var i Byen, men da han havde bragt endeel Smør med sig  vare han ude i Byen for at selge dette, og opholdt sig for det medste hos nogle Soldater Koner der havde Rejst omkring paa Landet og solgt blaae Farve  og paa saadan deres Rejse havde haft Natteqvarteer hos Deponenten, i hvilken Anledning han nu besøgede dem igjen; Deponenten  som samme Dags Eftermiddag igjen Rejste af Byen  var ikke Nærværende ved noget Opløb enten ved Raadstuen

 

1815: 380

 

eller noget andet stæd her i Byen  og veed altsaa ikke hvad der er passeret. Videre sagde han sig ikke at vide til Oplysning, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.

            2. Deponent  Lars Olsen Gimmeland  fremstod derpaa og blev formanet til at udsige Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 36 Aar gl: og boesat paa Gaarden Gimmeland, han blev derpaa foreviist den nærværende og forommeldte stemplings Seddel  og derpaa forklarede at forrige Aars Sommer  omtrent 8te Dage før den 25de Julii  kom hans Naboe  nu nys afhørte 1ste Deponent Mons Pedersen Gimmeland  og foreviiste ham en Seddel af saadan Indhold som af bemeldte Mons Gimmeland er omforklaret, hvilken Seddel Deponenten læste, og fandt at den hverken var saa stor eller saa Vidtløftig som den ham nu i Retten foreviiste, ligesom den ogsaa var skrevet med større Bogstaver end denne. Deponenten var ikke i Byen den omforklarede 25de Julii  og kan altsaa ej heller give nogen Oplysning om hvad der da er passeret. Videre sagde han sig ikke til Oplysning at viide, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev han demitteret.

            3de Deponent  Johannes Johannesen Øfstebøe  fremstod derpaa og blev formanet til at udsige Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 26 Aar gammel og boesat paa Gaarden Øfstebøe, han blev derpaa foreviist den her nærværende og forommeldte stemlings Seddel, den han sagde sig aldeeles ikke at Gjenkjende, men {for} omtrent 8te Dage før den 25de Julii forrige Aars Sommer blev en Seddel af saadan Indhold som den 1ste Deponent i Dag har forklaret  bragt Deponenten med en liden Dreng fra Anders Andersen Lund, hvilken Seddel blev Deponenten forelæst af hans Naboe Niels Jonsen Øfstebøe, men den havde ikke det Indhold som den her Nærværende  hvilken nu blev Deponenten forelæst, ej heller var hiin saa stor som denne. Den omforklarede Seddel leverede Deponenten derpaa til forbenævnte hans Naboe. Deponenten var i Byen den ommeldte 25de Julii sidsteleden  for tillige med den øvrige Almue at høre {paa} \om/ Lindring paa Kornpriiserne, ligesom han var nærværende paa Gaden ved Kjøbmands Schnells Gadedør  og saa at der var en stor Folkest{r}immel ved Raadstuen  saavel af Bønder som Byens Pøbel, af hvilken sidste der var Mest, men Deponenten var ikke inde paa Raadstuen, saa ikke hvad der passerede og kan heller ikke opgive nogen som særdeeles udmærkede sig ved Allarmen. Videre sagde han sig ikke \at/ vide {om} til Oplysning  og da han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.

            4de Deponent  Niels Jonsen Øfstebøe  fremstod og blev formanet til at udsige Sandhed  hvorpaa han forklarede at være 47 Aar gl: og boesat paa Gaarden Øfstebøe i Schiolds Skibrede, han forklarede derhos:  at med den Seddel som forrige Aar  før den 25de Julii  blev ham af hans Naboe  nu afhørte 3de Deponent  Leveret  forholdt sig saaledes alting Rigtig som af denne er Omforklaret, men den omforklarede Seddel er ikke den samme som nu i Retten er Nærværende, da denne baade er skreven med mindre Bogstaver, er af et andet Indhold og større Format end hiin. Deponenten var i Byen den ommeldte 25de Julii for at kjøbe sig en Skieppe Salt, men da han lidet eller intet opholdt sig ved Raadstuen  veed han ikke hvad der er passeret. Videre sagde han sig ikke til Oplysning

 

1815: 380b

 

at viide, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.

            5te Deponent  Wintzians Andersen Samdahl  \fremstod derpaa/  som blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede at være 51 Aar gl:  boesadt paa Gaarden Samdahl i Schiolds Skibreede, han blev derpaa foreviist den i Retten Nærværende og forbemeldte Forhør Vedhæftede stemplings Seddel  hvilken ogsaa blev ham forelæst, men han forklarede at han ikke erindrer sig at have seet denne Seddel tilforn, derimod forklarede han at omtrent 8te Dage før 7de Søndag efter Trinitatis f: A: kom en Mand fra Samnanger Sogn i Sundhordlehns Sorenskriverie  ved Navn Hans Olsen Røe  og leverede Deponenten en Seddel  der ikke var saa stor som den ham nu i Retten foreviiste, ligesom den ogsaa var skrevet med større Bogstaver end denne. Deponenten  som ikke kan læse skrift  ved ikke Udtrykkene i hiin Seddel, men ovenmeldte Hans Olsen Røe sagde Deponenten at den skulde indeholde Opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen efter bemeldte 7de Søndag efter Trinnitatis, i Anledning af de høye Korn-Priiser  og til hvilken Ende Seddelen skulde sendes fra Mand til Mand  af hvilken Aarsag Deponenten leverede den paa Gaarden Hougsdahl  til en liden Dreng som var en Søn af Michel Nielsen Hougsdahl i Schiolds Skibrede. Deponenten var ikke i Byen den omforklarede Mandag  og veed altsaa ikke hvad der passerede, og da han intet videre vidste til Oplysning  men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev han demitteret.

  Efter Paaraab mødte ingen af de øvrige Indstævnte, hvorpaa blev:

Eragtet

Dette Forhør udsettes herved til førstkommende Torsdag den 16de d: M:  om Formiddagen Kl: 9 slet  til hvilken Tid de stævnte men udeblevne  nemlig  Jacob Jacobsen Henne, Mons Mathiassen Lund, Anders Andersen Lund, Lars Rasmussen Hougsdahl og Michel Nielsen Hougsdahl  herved forelægges under Lovens Faldsmaals Straf at møde i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl her i Bergen, hvilke er den første Tid som er Leedig formedelst andre allerede Berammede Forretninger.

                           Lars Blix de Fine             Heiberg             Anders Axselsen Bresten

 

 

 

Nydt Præleminair Forhør

Aar 1815  den 11te Martii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for i Anledning af en fra Mesteren ved Aarstads Papiir-Mølle  John Smith  til Secretair Christie i Gaar indløben Klage af 9de d: M:, at optage et præliminair Forhør over Arbejderne ved bemeldte Mølle  Lars Hansen og Jon Andersen, angaaende Overfald paa Klageren med videre, hvilken Klage her indtages og er af saadan Indhold:  # #

  Saa blev og fremlagt Dommerens Indkaldelse af Gaars Dato  hvilken her inddrages  og med sin Forkyndelses Paategning er Saalydende.  # #

  De Angjeldende vare tilstæde for Retten  frie for Baand og Tvang.

  Saa mødte og Klageren  Papiir-Mester John Smith

 

1815: 381

 

for hvem Klagen blev læst, den han vedtog som rigtig.

  Af de Anklagte fremstod derpaa separatim som:

            1ste Deponent  Lars Hansen  og blev formanet til en Sandfærdig og uforbeholden Forklaring, hvorpaa han forklarede at være 32 Aar gammel, fød paa Pladset Waaghalsen ved Christiania i Agers Sogn af Forældre  Saugmæster Hans Gundersen og Moder Martha Anders Datter  hvilke begge ere døde, han var Hjemme hos hans Forældre til han var ½ Aar gl:  da hans Fader døde, da han kom til sin Faster som strax døde, hvorpaa han kom til sin Moster Anna Anders Datter  og var gift med Hans Jacobsen  Arbejdsmand ved {Saugbruget} Saugene  hvor han blev opdragen og var til han blev Comfirmeret da han var omtrent 15 Aar gl:, siden kom han i Tjeneste hos Grosserer Erich Erichsen Monsen, i Christiania, som nu er død, i denne Tjeneste var han 1 Aar, siden kom han i Tjeneste hos Skibs Capitain Bindrop  der ligeledes er død, og var i denne Tjeneste 2 ½ Aar paa Gaarden Aarvald, herfra blev han Vervet som Soldat ved det første Geworbne Granadeer Compagnie af det Oplandske Infanterie Regiment  ved hvilket han Tjente i 1 Aar og 8 Maaneder  da han fik sin Afskjed formedelst Sygdom. Siden ernærede han sig som Skomager omtrent 1 Aar, hvorefter han kom i Arbejde paa Gladehuusets Papiir-Mølle ved Christiania  hvor han forblev indtil han kom her til Aarstads Papiir-Mølle  hvor han har været siden den 26de Septbr: f: A:  Han er Comfirmeret i Agers Kirke, da han som sagt var omtrent 15 Aar  i hvilken Kirke han ogsaa er døbt, ligesom han ogsaa der seeneste Gang var til Alters noget for St: Hansdag f: A:  Han blev derpaa forelæst Klagen  og forklarede sig derpaa saaledes:  At hans Kone Anna Aamunds Datter, som ogsaa er Tjeneste paa Aarstads Papiir Mølle, afvigte Tirsdag den 7de d: M:  omtrent ved Kl: 11 Formiddag  forlod sit Arbejde paa Møllen og gik op i det Huus hvor Deponenten har sin Boepæl  for der at lave Mad til Deponenten  sig selv og deres Børn, men da Mesteren  nærværende Klager  syntes at dette var for Tilig  gik denne op og skal have skient paa hans Kone herfor, Konen kom da need til Deponenten og beklagede sig herfor, sigende at han maatte tage hendes Partie i det som ret var, hvorpaa Deponenten tiltalede Mesteren herom, og sagde til denne at han burde have Opsyn til det som var Nødvendigere til Principalens bedste, hvorover Mesteren blev Vred og befalede Deponenten at gaae til sit Arbejde, Deponenten gik derpaa op paa det 3die Loft  og bag efter kom Mesteren  og da denne blev ved at skjende, {og da} \fordi/ Deponenten imidlertiid havde været i Byen omtrent 1 Times Tid uden dertil at have haft Mesterens Tilladelse, spurgte denne ham hvor han havde været, sagde han som sandt var at han havde været hos Hof Agent Jansøn  og da Mesteren endvidere her over var Vred og spurgte Deponenten om han var Fuld, \og han/ frygtede for at Mesteren vilde slaae, faldt Deponenten paa at komme ham i Forkjøbet  og

 

1815: 381b

 

derfor gav Mesteren et stød saa denne faldt baglens paa Gulvet, i det samme dette var skeet kom den anden Anklagte  Jon Andersen  hvilken Mesteren Smith bad om Hjelp, hvorpaa denne svarede  jo  jeg skal Hjelpe dig, hvilket jeg længe har Agtet  og derpaa slog bemeldte Jon Andersen Klageren {i Ansigtet}  men hvor mange Slag kan Deponenten ikke sige, de bleve derpaa begge eenige om, med Magt at bringe Klageren ned af Loftet  og derpaa tog ham og bragte ham ned af Trapperne, uden dog at tilføye ham videre Skade, men da Klageren ved denne Lejlighed raabte om Hjelp  kom de øvrige af Arbejdsfolkene til. Deponenten er ikke Forhyret til Aarstads Mølle af Mester Smith  men af Hof Agent Janson og Consul Janson  og {han} ved ikke hvorvidt han er Mester paa Møllen, da Deponenten selv var Forskreven til at være Mester der. Da ingen videre Forklaring for Tiden af denne Deponent var at erholde, blev han indtil videre fra Retten udviist.

  Derpaa fremstod separatim som:

            2den Deponent  Anklagte Jon Andersen  som blev formanet til Sandheds Udsigende, hvorpaa han forklarede at være 30 Aar gl:  fød paa Gaarden Tvedten ved Christiania i Aagers Kirkesogn af Forældre  Arbeidsmand Anders Andersen og Moder Giertrue Marie Jons Dr:  hvoraf den sidste er død, han var Hjemme hos sine Forældre til han var 20 Aar gl:  og kom siden til Drammen  hvor han Ernærede sig af Skauver Arbejde i 8te Aar, derfra kom han til Marboe i Christiania  hvor han var i Arbejde omtrent 1 ½ Aar  og siden opholdt han sig paa Sagene ved Christiania indtil han i Junii Maaned f: A: kom her til Aarstads Papiir Mølle, hvor han nu er i Tjeneste, han tillagde her at af de 20 Aar han har omforklaret at have været hjem/m/e  har Arbejdet 9 ½ Aar paa Gladhuus Papiir Møller ved Christiania  og ½ Aar paa Eegers Papiir Mølle. Han er døbt i Agers Kirke  samt er der Comfirmeret da han var 14 Aar gl:, ligesom han ogsaa der seeneste Gang gik til Alters i Junii Maaned f: A:, han sagde endvidere ikke at have været Tiltalt eller Straffet for nogen Forbrydelse tilforn. Klagen blev ham derpaa forelæst:  hvorpaa han forklarede at afvigte Løverdag den 4de d: M:  gik Deponenten til Byen, hvor han opholdt sig paa Adskillige Vertshuuser indtil om Tirsdagen den 7de dennes  da han gik hjem igjen, og ved Meddags Tider Klædede sig af og lagde sig ned; Efter at han havde lagt omtrent en Time eller halvanden  kom den her Anklagte Lars Hansen og bad Deponenten at følge sig til Arbejds-Værelset  hvor bemeldte Lars Hansen sagde at han vilde faae de øvrige Arbejdere til at følge sig op paa Loftet til Mesteren Smith  saasom denne skulle have Beskyldt ham for, at være Fuld, Deponenten fulgtes da paa denne Anfordring med Lars Hansen ned i bemeldte Arbeidsstue, hvor de øvrige Arbejdere vare nær-

 

1815: 382

 

værende, hvilke Lars Hansen bad ligeledes skulle følge med ham, Deponenten fulgtes da et Stykke efter Lars Hansen  som omtrent var et halvt Minut foran Deponenten, og paa det andet Loft i Papiir Møllen  og da Deponenten var kommen op paa Loftet, saa han Lars Hansen staae tet ved Klageren i den anden Ende af Loftet  og hørte Lars Hansen {spørge} sige til Klageren  er det saa Herr Smith at han siger Alvorlig jeg er Fuld, hvad Klageren Smith herpaa svarede hørte ikke Deponenten, men saa at Lars Hansen i det samme med sin eene Fod slog Beenene under Klageren saa at denne faldt til Gulvet og Lars Hansen ligge paa Knær oven paa ham, da Smith igjen var kommet op af Gulvet bad han Deponenten at hjelpe sig  og kom løbende lige hen til Deponenten  hvoraf Deponenten blev Frygtsom og bad Smith {at] følge sig ned  til hvilken Ende Deponenten tog ham i Brøstet og bragte ham hen til Trappen, til hvilket Lars Hansen var Behjelpelig, men da de var kommen til Trappen satte Smith sig imod paa denne Maade at følge dem ned, hvorpaa Lars Hansen skyvede til dem begge to saa at de gled ned af Trappen saavel fra dette Loft som fra det neden for  indtil de var kommet ned i Møllen, og da Smith skreg sterkt undervejs  kom de øvrige Arbejdere til nede i Møllen. Efter at de saaledes var kommen ned i Møllen var Deponenten bange for at Smith skulle have villet slaae Deponenten fordi han havde somsagt taget ham i Brøstet  og derfor slog Deponenten 2de Gange til Smith  uden at denne dertil havde givet ham nogen Anledning. Paa Tilspørgende benægtede Deponenten at have enten slaget eller brugt anden Voldsomhed mod Klageren end som nu af ham er Omforklaret, og da ingen videre Bekjendelse var at erholde  blev bemeldte Lars Hansen igjen for Retten indkaldet for med denne Deponent at blive Comfronteret. Efter at deres Gjensidige Forklaringer for dem begge vare oplæste  benægtede den eene den andens Forklaring  og paastod enhver af dem at sin var Rigtig.  Paa Tilspørgende Erklærede Lars Hansen at han ikke tilforn har været Tiltalt eller Straffet for nogen Forbrydelse, samt at han har været gift med ovenmeldte hans Kone noget over et Aar  og har Avlet med hende et Barn der lever.  Jon Andersen forklarede ogsaa at have været gift med hans nu havende Kone Johanne Mads Datter i 11 Aar, \med/ hvilken hans Kone, som opholder sig ved Agers Saugene i Agershuus Stift og Ager Sogn, han har Avlet 5 Børn, hvoraf et lever.

  Da ingen videre Forklaring af de Tiltalte for denne sinde var at erholde  blev af de opgivne Vidner, fremkaldet som:

            3de Deponent  Klagerens Kone  Madame Ellen Smith  fød Bredder

 

1815: 382b

 

som blev formanet til at forklare Sandhed, hvorpaa hun forklarede at være 19 Aar gammel og gift med Klageren  nærværende Papiir-Mester John Smith:  Angaaende det her Paaklagte forklarede hun at sidstl: Tirsdag den 7de d: M:  saa hun fra sin Stue gjennem Vinduerne at Lars Hansen gik hen i den saakaldede nye Bygning  og kom noget hurtig derfra igjen gaaende ned til Møllen, strax efter kom Jon Andersen ligeledes fra bemeldte Bygning, i hvilket Arbejds-Folkene have deres Logie, ogsaa meget hurtig; omtrent et Minut derefter, hørte hun skrig fra Møllen  og da dette skrig havde vedvaret omtrent 10 Minuter  og tog Alt meere og meere til, gik hun hen i Møllen for at Erfare hvad det var; ved Ankomsten der saa hun hendes Mand ligge paa Gulvet og at Jon Andersen holdt ham i Haaret med den eene Haand og slaae ham i Ansigtet med den anden, samt at Lars Hansen spændte ham {medens han laae} paa Bagdeelen medens han laae frem over paa Gulvet. Hun blev derover meget Forskrækket og spurgte i Angst hvad hendes Mand havde giort  at de saa Voldsom behandlede ham, hvortil Lars Hansen svarede, skal han sige jeg er Fuld, men Jon Andersen svarede intet til hendes Spørgsmaal, hun bad dem derpaa for Gudsskyld at slippe hendes Mand, hvilket de ogsaa strax giorde, og da hun havde hjulpet ham op, strømmede Blodet ud af Mund og Næse  og hvorpaa hun med megen Anstrængelse fik han bragt ind i Stuen, hvor han en Tid lang var gandske uden Samlinger, indtil hun fik ham Afvasket med Ædikke  og ved andre Hjelpemidler fik det bragt saa vidt at han kom til sine Samlinger igjen, til hvilket alt Pigen Johanne Cornelis Datter var hende Behjelpelig, hendes Mand befandtes at være blaae plettet i Ansigtet samt meget Forslagen, ligesom han klagede over Smerte i Side og Ryg saa at han neppe kunde med Hjelp gaae over Gulvet. Han blev derpaa med Karjol bragt til Byen  hvor en Læge strax blev hentet  og har hendes Mand siden lagt til Sengs lige til i Gaar. Hun veed intet videre om Anledningen hertil end hvad hun siden har erfaret efter sigende  nemlig:  at Smith skulle have Tiltalt Lars Hansens Kone fordi hun var gaaen for tilig af Arbejdet for at Kaage sin Mad, ligesom Vidnet \saa/ om Formiddagen  da Kl: var henved 11  at hendes Mand kom fra ovenmeldte nye Bygning  og at Lars Hansens Kone var ifølge med ham til Møllen, ligesom hun hørte Lars Hansens Kone at være høymælet paa Vejen, men hvad hun sagde kunde Vidnet ikke høre. Vidnet tillagde ellers  at efter hendes Mand som ovenmeldt var bragt hen i Stuen i den Bygning hvor Vidnet boer, saa Pigen gjennem Vinduet

 

1815: 383

 

at Lars Hansen kom gaaende op mod Bygningen, og da Pigen sagde dette til Vidnet, bad hun Pigen at gaae ud mod ham og forhindre at han ikke skulle komme ind  og da denne saaledes gik ud  traf hun Lars Hansen i Kiøkkenet, men han vilde ikke gaae tilbage  og tog Pigen og kastede hende hen over en Vand-Stamp, ved denne Allarm gik Vidnet selv ud i Kiøkkenet  og sagde da Lars Hansen  vil han endnu sige at jeg er Fuld, hvorpaa Vidnet bad ham gaae bort, hvilket han og strax giorde, sigende at for Madamens skyld skal jeg gaae. Og da hun intet videre vidste at forklare  og ingen af Parterne havde videre at tilspørge  blev hun demitteret.

            4de Deponent  Ewend Olsen  fremstod derpaa særskildt og blev formanet til at forklare Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 36 Aar gammel og i Tjeneste som Svend ved Aarstads Papiir-Mølle. Klagen blev derpaa Deponenten forelæst  og hvorpaa han Foklarede:  at Afvigte Tirsdag den 7de dennes  om Eftermiddagen  da Vidnet var inde i det Aflukke hvor Papiir Massen formales, hørte han [oven f} et sterkt Skrig oven fra Loftet  hvilket gav Deponenten anledning til at see ud i Møllen, hvorved han saae de Anklagede Lars Hansen og Jon Andersen komme ned af Trapperne  trækkende med Klageren Smith, hvilken sidste skreg stærkt, Deponenten blev saa Forpauset!! (forbauset) at han ikke Recolgierede sig til at ligge Mærke til hvorledes de Anklagede Haandterede sig med Klageren, men da denne var oprejst af Gulvet  saa Vidnet at han bløde stærkt {igj}  og at Blodet randt fra Næsen og ned over Munden, Vidnet  som i førstningen stod som sagt Afsides  kunde ikke see hvem det var af de Anklagede der slog eller spendte Klageren. Vidnet har været i Tjeneste paa Papiir-Møllen siden i September Maaned f: A:  og her i den Tid ingen anden Mester end Klageren haft Møllen under Bestyrelse eller Ordineret hvad der skulle forrettes, videre sagde Deponenten sig ikke {videre} at have seet eller at vide til Oplysning herom, og da ingen havde ham videre at tilspørge, men han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev han demitteret.

            5te Deponent  Anders Andersen  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han forklarede at være 34 Aar gammel og i Tjeneste paa Papiir-Møllen som Svend. Klagen blev ham derpaa forelæst  hvorpaa han forklarede at Afvigte Tirsdag den 7de d: M:  om Eftermiddagen  da Deponenten i et Ærende var gaaet op til Pakstuen i første Loft paa Møllen, hørte han at der var Larm ovenfor, hvilket gav Deponenten Anledning til at gaae der op  og da han kom op af den anden Trappe, hørte han Skrig og Tommel paa Loftet  og da han derpaa var kommen op paa dette Loft, saa

 

1815: 383b

 

han de Anklagede komme frem over Loftet mod Trappen, havende Klageren imellem sig, de passerede saaledes Deponenten i en hast forbie og ned over Trappen  og undervejs skreg Klageren, men om han raabte om Hjelp, kan Deponenten ikke med Vished sige, Deponenten fulgtes strax bag efter dem ned ad Trappen til det første Loft  og da han kom der var de Anklagede tilligemed Klageren passeret ned ad den første Trappe i Møllen, Deponenten fulgte ogsaa her efter dem, og da han kom ned i Møllen saa han Klageren ligge Næsegrus paa Gulvet  og at Jon Andersen holdt i Klageren med den eene Haand og slog ham med den Anden, men om det var i Haaret eller i Klæderne Jon holdt Klageren  kan Deponenten ikke med Vished sige  ej heller kan han sige om Lars Hansen spendte Klageren, thi Madamen kom strax derpaa ind i Møllen  paa hvis Anmodning de Anklagede strax forlod Klageren, da Madamen havde faaet Klageren oprejst, saa Deponenten at Blodet flød ned over Ansigtet paa Klageren, men om det var igjennem Næse eller Mund kan han ikke sige, ligesom han heller ikke saae om Dørren paa Loftet var Lukket  da han først kom til efter at de som sagt alle 3 var kom/m/et frem paa Loftet imod Trappen, for hvilken ingen Dør var lukket da Deponenten gik derop. Deponenten  som er en Broder af Anklagede Jon Andersen  har været i Tjeneste paa Papiir Møllen siden Augusti Maaned f: A:  og har der i den Tid ikke været anden Mester paa Møllen end Klageren  eller Ordineret hvad der skulle Arbejdes. Videre sagde han sig ikke til Oplysning at vide, og da ingen havde ham videre at tilspørge, men han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev han demitteret.

            6te Deponent  Christopher Larsen  fremstod derpaa og blev formanet til {en} Sandhed  hvorpaa han forklarede at være 27 Aar gammel  samt at være i Tjeneste paa Aarstads Papiir-Mølle. Klagen blev ham derpaa forelæst:  hvorpaa han forklarede:  at Afvigte Tirsdag den 7de dennes  om Eftermiddagen  da Deponenten stod et stykke fra Trappen hen i Møllen, hørte Deponenten et skrig fra Loftet  og da han i Anledning heraf vente Øynene mod Trappen  saa han de Anklagede komme ud over Trappen og havde Klageren imellem sig  og da de var kommet ned opserverede Deponenten at Jon Andersen holdt Klageren med den eene Haand og slog ham med den anden, men Deponenten kunde ikke see om

 

1815: 384

 

Lars Hansen spendte ham eller ikke. Deponenten saa vel Madamen komme ind i Møllen, men hørte ikke egentlig hvad der blev Talt, derimod saa han at saasnart Madamen var kommet til  forlod de Anklagede Klageren  og hun hjalp ham op, men Deponenten var ikke saa nær at han kunde see om Klageren blødte eller ej. Deponenten er ubeslægtet saavel med Klageren som de Anklagte, og fra den Tid Vidnet kom paa Papiir Møllen  som var den 15de Julii f: A:  har der ingen anden Mester været end Klageren  eller Ordineret hvad der skulle foretages. Efter forlangende af den Anklagte Lars Hansen forklarede Deponenten  at en kort Tid for det Omforklarede passerede kom Lars Hansen til Deponenten og spurgte Deponenten om han kunde see at han  nemlig Hans!! Larsen!! (Lars Hansen)  var Fuld. Videre sagde han sig ikke at vide til Oplysning, og da ingen havde ham videre at tilspørge blev han demitteret.

            7de Deponent  Anders Nielsen  som blev formanet til Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 29 Aar gammel og ubeslægtet med alle Parter. Klagen blev ham derpaa forelæst:  hvorpaa han forklarede  at han Tirsdagen den 7de dennes var i Arbejde ude paa Marken med at Kiøre Giødning  og hørte han at der var skrig og Bulder i Møllen, ligesom han strax derefter saa Madamen komme ledende med Klageren ud af Møllen hen til Huuset, men han var ikke saa nær at han kunde see om Klageren Bløde, men strax efter var han inde i Kiøkkenet  og opserverede han ved den Lejlighed at der var Blod paa Trappesteenen, og hørte da Pigen Johanne Corneles Datter sige at Smith var meget forslaaet, men Deponenten saa ham ikke selv, videre vidste Deponenten ikke til Forklaring, undtagen at han om Formiddagen den samme Dag  da han sad i Stuen i den saakaldede nye Bygning hvor Arbejderne ved Møllen har sit Logie, hørte Deponenten Smith Tiltale Lars Hansens Kone  som var i Kiøkkenet for at lave Mad, at det var for Tilig paa Dagen hun havde forladt Arbejdet og begivet sig hen til denne Forretning  og strax derpaa forlod saavel Smith som bemeldte Kone Kiøkkenet, hvad der videre foregik veed ikke Deponenten  og var da \paa/ det Uhr som hænger i bemeldte Stue Kl: noget over 11.  demitteret.

            8. Deponent  Johannes Olsen  fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 38 Aar gammel  ubeslægtet med alle Parter, samt at være i Tjeneste ved Aarstads Papiir Mølle, i hvilken Tjeneste han har været i 5 Aar. Klagen blev ham derpaa forelæst:  hvorpaa han sagde at afvigte Tirsdag den 7de dennes  om Eftermiddagen  var han tilligemed Evend Olsen i det Aflukke hvor Papiir Massene Males, og hørte han da et stærkt

 

1815: 384b

 

Skrig i Møllen, Ewen Olsen  som hørte det sam/m/e  gik da først ud i Møllen, hvorpaa Deponenten gik bag efter, ved Ankomsten der saa Deponenten Klageren ligge frem over paa Gulvet, samt at Jon Andersen holde ham i Haaret med den eene Haand og slaae ham med den anden  og Lars Hansen at spende Klageren bagen til, Madamen kom derpaa ind i Møllen og {da hun bad} raabte paa sin Mands Navn, hvorpaa de Anklagede slap ham, hun hjalp ham derpaa op, og da Klageren saaledes var kommen paa Beenene  Bløde han stærkt, ligesom der ogsaa laae Blod efter ham paa Gulvet, Klageren blev derpaa af sin Kone ledet ud af Møllen hen til Huuset  og viistes Blodet ogsaa paa Trappesteenene. I den Tid Deponenten har været i Papiir Møllen har der ingen anden Mester været end Klageren  eller Ordineret hvad der skulde forrettes. Videre vidste han ikke for Tiden til Oplysning  og da ingen havde videre ham at tilspørge, men han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev han demitteret.

            9de Deponent  Petter Jersing  fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed  hvorpaa han forklarede at være 17 Aar gam/m/el  i Tjeneste ved Aarstads Papiir-Mølle og ubeslægtet med Sagens Parter. Klagen blev ham derpaa forelæst:  og forklarede han derefter:  at Afvigte Tirsdag  om Eftermiddagen den 7de d: M:  da Deponenten var i Møllen og i Arbejde med at hæfte Papiir  hørte han skrig paa Loftet samt Tummel  som endelig kom ned af Trappen i Møllen  og da Deponenten  som vente Ryggen til Trappen  vente sig om  saa han Klageren ligge frem over paa Gulvet og at Jon Andersen gav ham et Slag, men Deponenten saa ikke Lars Hansen spende ham  og da Madamen imidlertiid var kommen til  forlod de Anklagede Klageren, hvorpaa Konen hjalp ham op og leedede ham ud af Møllen, men Deponenten var ikke saa nær at han kunde see om Klageren Blødede eller ej. Deponenten har været i denne Papiir Mølle siden Juli Maaned f: A:  og i den Tid har der ingen anden Mester været i Papiir Møllen end Klageren  eller Ordineret hvad der skulle forrettes. Da denne Deponent intet videre vidste til Oplysning  heller ingen havde videre at Tilspørge ham, og han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev han demitteret,

            10de Deponent  Johanne Corneles Datter  fremstod derpaa og blev formanet til Sandheds Udsigende, hvorpaa hun

 

1815:  385

 

Forklarede at være 26 Aar gammel, i Tjeneste hos Klageren  samt ubeslægtet til Sagens Parter. Klagen blev derpaa hende forelæst:  hvorpaa hun forklarede at Afvigte Tirsdag den 7de dennes  om Eftermiddagen  hørte hun et stærkt Skrig i Møllen medens hun var ude at hente Vand  og da hun kom tilbage med Vandet saa hun Madamen springe fra det Huus hvor Klageren boer hen til Møllen  og da Deponentinden havde inde i Kiøkkenet sat Vandbøtterne fra sig  gik hun ud igjen  saasom hun hørte Madamen Raabe{nde} jamrende paa sin Mands Navn, da Deponentinden saaledes var kommen ud, mødte hun Madame Smith som kom ledende med Manden ud af Møllen, hvorpaa Deponentinde!! hjalp hende at faae ham ind i Stuen, da han der var indkommen var han gandske uden Samling  ligesom hans Hals-Tørklæde var saa fast Tilsnøret om Halsen at han var gandske sort i Ansigtet, af hvilken Aarsag de havde megen Møye at faae Hals-Tørklædet løst, han befandtes ogsaa at være meget Forslaget i Ansigtet  og Blodet strømmede ham ud af Mund og Næse. Efter at have Aftort ham med Ædikke og Vand samt brugt andre Hjelpe Midler  kom han omsider til sin Samling igjen  og blev siden om Dagen med Karjol bragt til Byen  hvor han har lagt til Sengs. Efter at han var indbragt i Stuen, saa Vidnet gjennem Vinduet at Lars Hansen kom {fra} hen mod Huuset  og da hun sagde dette til Madame Smith  bad denne hende at gaae ud og forhindre at {denne} \han/ ikke skulde komme ind, Deponentinden traf da Lars Hansen i Kiøkkenet  og da hun ville hindre ham fra at gaae ind i Stuen, tog han hende i Brøstet og den eene Arm og kastede hende hen over en Stamp Vand, Madame Smith kom i det samme ud og bad ham gaae bort, hvorpaa han gik, sigende  at for Madamens Skyld skal han gaae. Videre vidste hun ikke for denne Sinde \ikke/ til Oplysning \at Forklare/  og da ingen havde hende videre at tilspørge, men hun havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev hun demitteret.

  Klageren fremlagde derpaa Attest fra Compagnie Feldskier Arentz af 9de d: M:  hvilken Attest er Bekræftet af Regiments Chirurgus Svindt  som blev læst og og her indtages  saalydende.  # #

  De Anklagede benægtede Klagens Rigtighed, men tilstod at Vidnernes Forklaring i alle Deele var rigtig, for Resten henholdt de sig til deres her i Dag aflagte Forklaringer, uden at ville Fratage eller Tillægge samme noget.

  Paa Klagerens Forlangende maae Retten tillige Anmærke:  at han endnu befindes

 

1815: 385b

 

at være blaae og guul Plettet omkring Øynene og paa Brøstet  saaledes som man Almindelig bliver efter sterke Contusioner.

  Og da saaledes intet videre til Oplysning var at erholde blev de Anklagede indtil videre demitterede og dette Forhør sluttet, og skal saa hastig skee kan blive beskreven og Amtet tilstillet.                                                                                                    Heiberg

                            Lars Blix de Fine               Anfind Olsen

 

 

 

Aar 1815  den 13de Martii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettesmænd  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 378.

Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt  som fremstillede den Tiltalte Løs og Leedig for Retten  Ligesom han tilkjendegav ved Mundtlig Varsel at have ladet indkalde de Herrer Kjøbmænd Poul Meyer Smith og Albert Krohn  hvilke han begjerede forelæst den Tiltaltes Forklaring i præliminair Forhøret pagina 3  og deres Erklæring derefter indhentet.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Af de indkaldte mødte som:

            18de Vidne  Kjøbmand Poul Meyer Smith  som forklarede at være 53 Aar gl: og boesat her i Byen. Han blev derpaa forelæst den Tiltaltes Forklaring i Præliminair Forhøret pag: 3, hvorpaa han Erklærede at han ikke veed at den nærværende Tiltalte Hans Larsen Ølnæs nogensinde har været i Vidnets Tjeneste  eller erindrer nogen sinde at have seet ham tilforn  og at han intet vidste enten Ondt eller Godt om den Tiltalte  ej heller noget til Oplysning i denne Sag, hvilken Forklaring han bekræftede med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Den Tiltalte forklarede nu at han egentlig ikke havde været i Kjøbmand Smiths Tjeneste, men kuns som Daglønner i det ommeldte Aar fra St: Hans Dag til Michels Dag  mod 2 mrk Daglig Arbeidsløn, saa at det er rimelig Hr: Smith ikke har seet ham  og altsaa ikke nu kan kjende ham.

  Actor fremlagde derpaa Amtets Skrivelse til ham af 27de f: M:, med de deri paaberaabte Documenter  saasom:  1mo  Et ved Indre Sogns Jurisdiction optagen Forhør af 31te Januarii og 11te Februarii sidstleden med vedhæftede Bielage.   2do  Een under bemeldte Jurisdiction den 8de Februarii 1804 afsagt Dom.   3tio  Cancellie Raad og Sorenskriver Irgens’s Regning over de medgaaede Omkostninger ved Forhøret  til Beløb 14 rbd 2 mrk 1 ¼ s N: W:  datr: 16de Febr: sidstl:  og   4to  Een ved Sundhordlehns Jurisdiction under 15de April 1809 afsagt Dom, hvilke Documenter han begjerede den Tiltalte forelæst.  Af de fremlagte Documenter bliver Amtets Skrivelse, samt Regningen No 3 her at inddrage  og er af saadan Indhold.  # #   Forhøret No 1 og Dom/m/en No 2 og 4 vedhæftes Acten.  Saa fremlagde og Actor Amtets Extensions Ordre af 11te d: M:  tegnet paa Comparentens Skrivelse af 10de samme Maaned  hvilken blev læst og her indtages  saalydende.  # #

  Den Tiltalte erkjendte de fremlagte og ham forelæste Domme som rigtige og sig Vedkommende, ligesom han ikke havde noget imod Vidnernes Forklaring

 

1815: 386

 

i det fremlagte Forhør af 31te Januarii og 11te Februarii sidstleden at indvende, ligesom han tilstod at hans Hensigt med den hjemte Ruug  som Vidnet Trond Jonsen Ølnæs har Omforklaret i bemeldte Forhør pag: 2, var  om han havde faaet Raaderum dertil, at selge samme og benytte sig af Pengene.

  Pr: Brandt maatte begjere Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid  for at faae afhørt det til i Dag indkaldte Vidne Albert Krohn  der formedelst Forfald ikke i Dag kunde Møde.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Fredag den 17de d: M:  om Formiddag Kl: 10  som er den første for Retten ledige Tid.

 

 

Samme Dag og Stæd blev udj Sagen Foged Bøgh som Actor contra Peder Nielsen Nedre Golten med fleere aflæst følgende:

Dom:

  Ved Hoved Stevning af 19de December f: A: har Pr: Brandt paa Foged Bøghs Vegne som Actor ladet indstevne Peder Nielsen Nedre Golten og Søren Olsen Nedre Golten, til Straf og Undgjeldelse samt Actions Omkostningers Udredelse, for disses forøvede Tyverier paa Gaardene Glæsnæs og Golten, samt Riisøen under Gaarden Toft, af smaat Qvæg paa Marken, samt disses Hustruer Marthe Johannes Datter og Anne Johannes Datter  saavelsom Søren Olsens Broder Mons Olsen, som Medvidere og Deeltagere i dette Tyverie. Endvidere tiltaler han Peder Nielsen Nedre Golten allene i Følge Amtets extentions Ordre af 23de Januarii d: A:, for et hos Mons Andersen Glæsnæs begaaet Tyverie ved at fratage denne 13 stkr tørrede Seje, der tilsammen ere sadte i Verdie til 1 rd D: C: paa den Tid de bleve stiaalne. Efter det under {Sagen} 12te December 1814 \optagne/, og her fremlagte Preliminaire Forhør  samt det videre under Sagen passerede, er det ved de førte Vidner og Angjeldendes egen Tilstaaelse, samt ved de forefundne og i Retten anviiste Skind, beviist:  at Peder Nielsen og Søren Olsen Nedre Golten have stiaalet fra Handels Gesæl Christian Gabrialen 2de Faar  der ere taxerede for 21 rbd 4 mrk N: W: pr Stkr,  fra Iwer Knudsen Toftetræ 2de Stkr Ditto  som ere taxerede for 6 rbd 4 mrk per Stkr,  fra Peder Olsen Glæsnæs og Johannes Nielsen Golten 1 Do  taxeret for 10 rbd N: W:   fra Endre Aamundsen Glæsnæs eller dennes Fader Aamund Olsen Glæsnæs 1 Do  taxeret for 15 rbd N: W:,  fra Mons Andersen Glæsnæs 1 Do  taxeret for 12 rbd N: W:,  fra Anders Aamundsen Glæsnæs 1 Do  taxeret for 16 rbd 4 mrk N: W:,  fra Ole Michelsen Golten 1 Do  taxeret for 6 brd 4 mrk N: W:,  fra Aamund Aamundsen Tønnewiig 1 Do  taxeret for 12 rbd N: W:,  fra Lasse Thomassen Glæsnæs 1 Do  taxeret for 15 rbd N: W:   og fra Johan/n/es Iwersen Glæsnæs 1 Do  taxeret for 15 rbd N: W:,  og at den Tiltalte Mons Olsen har været dem behjelpelig i en Deel af disse Tyverie, samt endelig  at de Tiltalte Martha og Anna Johannes Døttre have været medvidere i dette Tyverie, og paa en hviis Maade taget Deel deri; Anna Johannes Datter ved at klippe Ulden af Faarene  og begge, efter at være vidende om at de vare stjaalne, ved at deele Ulden af de 10 Faar og modtage Kjødet af dem som ikke bleve solgte i Byen. Da Forbrydelsen saaledes tydelig og umodsagt er beviist, saa bliver det en Følge at de Tiltalte een for alle og alle for een bør tilpligtes at erstatte Værdien af de stiaalne Faar, der tilsammen ere taxerede for 159 rbd, efter Fradrag af 7 rbd 2 mrk  som de tilbage komne Skind ere anseede i Værdie for, med 151 rbd 4 mrk N: W:  siger

 

1815: 386b

 

Eet Hundrede, Femtie og Een Rigsbankdaler, Fiire Rigsbankmark Nawne Werdie  hvori Mons Olsen dog ingen Deel tager, for saavidt, de fra Peder Olsen Glæsnæs og Johannes Nielsen Golten, samt fra Mons Andersen Glæsnæs stiaalne Vædere, af Værdie 20 rbd 4 mrk N: W, som han ikke har været med at stiæle. Endvidere er det beviist, med den Bestiaalnes Eedfæstelse og Peder Nielsen Nedre Goltens Tilstaaelse, at denne har, for omtrent 5 Aar siden frastiaalet Mons Andersen Glæsnæs 13 Stkr tørrede Sej; men da disse 13 Stkr Sej ere Ejeren tilbageleverede i uskad Stand, saa maae Erstatning herfor bortfalde. Endelig har den Bestiaalne Christian Gabrialen forklaret:  at have mistet een Souv med Lam, paa samme Tid de omforklarede 2de Gjeld-Vædre blev ham frastiaalne, hvilken Souv med Lam han har ansadt i Værdie til 16 rbd 4 mrk, men da de Tiltalte bestemt har benægtet at have stiaalet disse 2de sidste anmeldte Faar, ingen Kjendsgierning er forefunden som kan beviise dette  og endelig  den Bestiaalne, paa Grund heraf, har frafaldt Erstatning derfor, saa kan heller ikke de Tiltalte derfor blive at ansee.

  Det bliver derimod at afgiøre hvad Straf der kan blive at anvende paa de Tiltalte for dette Tyverie, hvilken i Følge Forordningen af 20de Februarii 1789, i Medhold Forordningen af 4de Marti 1690, bliver at bestemme i Overeensstemmelse med førstmeldte Forordnings 1 §:, kuns Straffens Grad for eenhver, bliver at afgiøre, efter een hvers meer eller mindre Deeltagelse, da det med de fremlagte Præste Attester er godtgiort at de 4 først ommeldte Tiltalte ere meget over Lavalder, men den sidste kun i sidt 14de Aar. Hvad angaaer den 1ste  nemlig Peder Nielsen Nedre Golten, da er det oplyst at han er i temmelig gode Formues Omstændigheder, og altsaa ikke af Trang er bleven forført til at stiæle, at han tilforen har været berygtet for ikke at være frie for Hang til Tyverie  og endelig  at han tilforen har stiaalet 13 stkr tørrede Sej fra Mons Andersen Glæsnæs, og naar nu hertil lægges at Forbrydelsen i sig selv er qvalificeret i Henseende til Krænkelsen af, den Sikkerhed, som Lovene søger at skaffe Græsgangene, samt den Alder den Tiltalte har, der maae forudsætte at han har saamegen Erfarenhed, at han maatte saa meget meere kunde indsee Handlingens Lastværdighed, saa er der indtet der taler for ham til Straffens Formildelse, men han maae i Betragtning heraf  og den Skade de Bestiaalne have lidt, blive at ansee med høyeste Straf for første gangs begaaet Tyverie, som ved Forordningen af 20de Febr: 1789  §: 1  er fastsadt til 2 Aars Tugthuus Arbejde.  Den 2den Tiltalte  nemlig Søren Olsen Nedre Golten, har vel i det Heele, uden Undtagelse deeltaget i Tyveriet  og saaledes giort sig i Hoved-Sagen lige skyldig med den første, men, da han i Følge hans Alder ikke kan ansees at have den Erfarenhed, som denne, ej heller er berygtet for eller har forøvet Tyverie tilforn, samt er i mindre Formues Omstændigheder, og endelig  da hans Bekjendelse har været meere ligefrem og oprigtig her for Retten, saa bliver dette at tage i Betragtning, og i Følge heraf Straffen for Ham, at bestemme til 18 Maaneders Tugthuus Straf.  Den 3de Tiltalte  nemlig Marthe Johannes Datter  og den 4de Tiltalte  Anna Johannes Datter

 

1815: 387

 

Nedre Golten, have vel ikke været med deres Mænd da disse stial de omhandlede Faar, men de have dog tilstaaet at have været vidende om at Mændene rejste ud i dette Ærende, og ved Hjemkomsten har i sær Anna Johannes Datter, befattet sig med at klippe Ulden af Faarene, som hun vidste vare stiaalne, ligesom de begge have deelt og benyttet sig af Ulden, samt  \som forommeldt/  modtaget Kjødet til Forbrugelse i deres Huusholdning  og dette altsammen efter at de begge vidste Faarene vare staalne, og saaledes ikke allene have været Medvidere men tillige Deeltagere i Tyveriet, ved hvilken deres Handlemaade, de unægtelig har qvalificeret sig til Strafs-Lidelse efter bemeldte Forordning af 20de Februarii 1789  den 1ste og       §: §:.  Men da herved kan komme i Betragtning at disse som Fruentimmer, og opdragen i Uvidenheds Tilstand, som Bønder Folk, der i det hele har liden Oplysning, ikke her kundet indsee Følgerne af denne deres Handling, da de formodentlig ikke har kundet troe Deres Mænd vilde bringe dem til at begaae noget som kunde være til deres Fordervelse, og de som een Følge heraf heller ikke har kundet overtale sig til at angive Handlinger, hvorved de maatte beskjemme deres Mænds Rygte, og saaledes deres Handlinger ikke i Henseende, Hensigten var saa ond, som den i Udøvelse virkelig er, saa bliver i Betragtning heraf, og da der paa deres Vandel i Fortiiden, ikke er klaget, deres Straf at bestemme til 6 Maaneders Tugthuus Straf for dem hver.  Den 5te Tiltalte  Mons Olsen Nedre Golten  er efter den fremlagde Præste Attest under Lavalder, af hvilken Aarsag hans Straf, i Følge meerbemeldte Forordnings        §:, bliver for første Gangs begaaet Tyverie, at bestemme til at pidskes med Riis i Fængsel, af Sløtteren under Fogdens Opsyn.  Endelig bliver de Tiltalte at tilpligte een for alle og alle for een at udrede alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, og der iblandt de 2de første til Auditeur og Toldprocureur Rogge  og de 3de sidste til Procurator Christensen, som deres Defensorer  et billigt Sallarium.

  Ved Sagførelsen har intet ulovligt Ophold, eller Forsømmelse fundet Stæd.

Thi Kjendes for Ret:

  Tiltalte Peder Nielsen Nedre Golten og Søren Olsen Nedre Golten, bør hensettes til Arbejde i Bergens Tugt og Manufactuur-Huus  den første i 2  siger To Aar, og den sidste i 18  siger Atten Maaneder, Martha Johannes Datter og Anna Johannes Datter bør hensettes til Arbejde i bemeldte Tugt og Manufactuur-Huus  hver i 6  siger Sex Maaneder, og Drengen Mons Olsen Nedre Golten bør straffes med Riis i Fængsel af Slutteren under Fogdens Opsigt. Saa bør de og Een for alle og alle for een, at betale i Skades Erstatning, til Handels Gesell Christian Gabrielsen 42 rbd N: W:,  til Iwer Knudsen Toftetræet 12 rbd 2 mrk N: W:,  til Endre Aamundsen Glæsnæs eller dennes Fader Aamund Olsen, 14 rbd 2 mrk N: W:,  til Anders Aamundsen Glæsnæs 16 rbd N: W:,  til Ole Michelsen Golten 6 rbd 1 mrk N: W:,  til Aamund Aamundsen Tøn/n/ewiig 11 rbd 2 mrk N: W:,  til Lasse Thomassen Glæsnæs 14 rbd 2 mrk N: W:,  og til Johannes Iwersen Glæsnæs 14 rbd 3 mrk N: W:  tilsammen  131 rbd, siger Eet Hundrede, Tredewe og Een Rigsbankdaler Nawne Werdie, saa bør og de 4re første  Een for alle og alle for Een  betale i Erstatning til Peder Olsen Glæsnæs og Johannes Nielsen Golten 9 rbd 2 mrk N: W:,  og til Mons Andersen Glæsnæs 11 rbd 2 mrk N: W:,  tilsammen Tywe Rigsbankdaler og Fire Rigsbankmark Nawne Werdie.

 

1815: 387b

 

Endelig bør samtlige Tiltalte, Een for alle og alle for Een betale alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, samt de 2de første til Auditeur og Toldprocureur Rogge  og de 3 sidste til Pr: Christensen  i Salarium til hver 8 rbd  siger Otte Rigsbankdaler Sølv Werdie.

  Det idømte at udredes inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og det øvrige efter Øvrighedens Foranstaltning, under Adfærd efter Loven.

  Af de Tiltalte var Peder Nielsen, Søren Olsen, Martha Johannes Datter og Mons Olsen Nedre Golten tilstæde i Retten  og Erklærede at de med den i Dag afsagde Dom vare Fornøyede, men den Tiltalte Anna Johannes Datter Nedre Golten var ikke tilstæde, da hun var i Barnsnød.

  Dommeren Anmerkede ellers her:  at denne Dom nu først har kundet blive Afsagt, formedelst den Lange Vej der var at hente de Tiltalte  hvilket er blevet hindret ved det i en Tid af 14ten Dage indtrufne Stormende Vejr.                                                                Heiberg

        Lars Blix de Fine,   Anfind Olssen,   Jørgen Ellingsen    Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 14de Martii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Auditeur og Toldprocureur Rogge som Settedommer, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 379.

Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hendrichsen Fadnæs med fleere.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Heiberg og begjerede Tiltalte Niels Olsen Bergstadnæsset, i Anledning af det forrige Rettesdag afhørte Vidne Helge Olsen Fadnæs’s Forklaring, tilspurgt:  1mo  Om hand vidste at den Tiltalte Lars Hendrichsen Fadnæs var overladt et stk Ager  hvori han Avlede Potates i Aaret 1873?   2do  Om han vidste hvor meget Lars Hendrichsen Avlede af Potates i bemeldte Ager Stykke  og at han solgte dem til bemeldte Helge Olsen?

  Den for Lensmanden i Arne Skibreede forrettende Ole Johannessen Hougswiigen mødte  og efter Fogdens Ordre af 9de d: M: frembragte de Tiltalte Løs og Leedig for Retten.

  Derefter fremstod Løs og Leedig for Retten Niels Olsen Bergstadnæsset  som blev forelæst de af Actor for ham fremsatte Qvæstioner:  hvorefter han svarede til den 1ste  Jo  han vidste at Lars Hendrichsen Fadnæs var i Aaret 1813 bleven overladt et stk Jord af sin Fader, hvori han Avlede Potates.   Til 2det  Nej  Tiltalte veed ikke hvormeget Lars Hendrichsen Høstede af bemeldte Ager eller Jordstykke, men han vidste at deri dette Stykke Jord kunde settes en Aske Potates  og formoder {Vidnet} \Tiltalte/ at den Tiltalte \Lars Hendrichsen/ deraf igjen kunde Høste 4 à 5 Asker, sluttelig tillagde Tiltalte at han saae paa at Tiltalte Lars Hendrichsen om Høsten 1813 solgte til Helie Olsen 4 Asker Potates  og troer Tiltalte at de vare de samme Potates Lars Hendrichsen havde Høstet af den {af} ham af hans Fader overladte Ager.  Paa Grund af denne Forklaring:  begjerede Pr: Heiberg Niels Olsen Bergstadnæsset tilspurgt for det 3die,  Om han altsaa ikke vidste at de Poteter han kjøbte af Lars Hendrichsen vare Stjaalne?  Derpaa svarede Niels Olsen Bergstadnæsset:  at da han kjøbte

 

1815: 388

 

Poteterne vidste han ikke de vare Stiaalne, da Lars Hendrichsen foregav for ham at han havde faaet dem hos en Mand navnlig Lars Monsen Hougen eller Hougewiigen  til hvem han havde Laant endeel Penge  og maatte  da han ikke kunde erholde samme  modtage Potaterserne!! til Betaling, men 4re Uger derefter sagde Lars Hendrichsen Fadnæs ham, at han havde stiaalet de omhandlede Potates fra sin Fader. Niels Olsen Bergstadnæsset sagde paa given Anledning:  at Aarsagen hvorfor han ikke giorde Anmeldelse til Øvrigheden om det af Lars Hendrichsen begaaede Tyverie da han blev vidende derom, var fordi Potaterserne den Gang vare forbrugte  og troede saaledes at der ingen Anmeldelse behøvedes at skee.

  Derpaa fremstod Tiltalte Lars Hendrichsen Fadnæs  som benægtede at have sagt til Niels Olsen Bergstadnæsset at han havde faaet Potaterserne til Betaling af Lars Monsen Hougewiigen, men vedblev sin forhen aflagte Forklaring om at saavel han som Niels Olsen Bergstadnæsset begge vare sammen med at optage Potaterserne af hans Faders Ager.  Pr: Heiberg begjerede derpaa Lars Hendrichsen Fadnæs tilspurgt om han tilforn har begaaet fleere Tyverier  og i saa Fald hvori disse bestaaer?  Lars Hendrichsen forklarede i Anledning af Actors fremsatte Spørgsmaal:  at han for omtrent 3 à 4 Aar siden stial en Gang nogle Penge, Summen erindrer han nu ikke, fra sin Fader Hendrich Olsen  hvilke Penge han leverede til en ustævnt Person Jørgen Gullachsen. Nogen Justits Sag vidste han ikke \at der/ om dette Tyverie blev Anlagt, men han troer at hans Fader og bemeldte Jørgen Gullachsen kom i mindelig Forliig sammen. Fleere Tyverier vidste han med vished at han ikke havde begaaet, ligesom der heller ingen Dom er overgaaet ham.

  Defensorerne Christensen og Brandt forbeholdt det Fornødne.

  Procurator Heiberg maatte begjere Sagens Anstand til Onsdagen den 29de d: M:  som den første Leedige Tid fra andre i Jurisdictionen Berammede Forretninger  og formedelst den indfaldende Demel Uge og Paasche Helligt, for imidlertiid efter Continuations Stævning at faae oplyst de nærmere Omstændigheder i Anledning af de 2de {i Dag} Tiltaltes i Dag aflagde Forklaringer.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges  og blev de 3de Tiltalte overleverede til den Forrettende Lensmand Ole Johannesen Hougswiigen  som blev paalagt at frembringe dem til Fogden Bøgh  med Anmodning at skaffe dem tilstæde ved Udsettelses Tiden.

                           Lars Blix de Fine            Anfind Olssen                                Rogge

 

 

 

Aar 1815  den 15de Martii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  sc:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 378.

Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iwersen Kiellewold.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte i Retten frie for Baand og Tvang, hvorefter han fremlagde Continuationsstævning af Gaars Dato  Lovlig forkyndt, saa fremlagde han og Amtets extentions Ordre af 8de d: M:  {tilligemed} tegnet paa Comparentens Skrivelse af 7de sammes, med den deri paaberaabte Extract af Bergens Byetings{ret} Extrarets Justits Protocol  hvorhos han foreviiste den i bemeldte Skrivelse paaberaabte Rea-

 

1815: 388b

 

sumtions Kjendelse af 1ste d: M:  {tilligemed Skrif} og derefter fremlagde Skriftlige Qvæstioner af Dags Dato, og derefter begjerede den Tiltalte Examineret.  Stevningen, extentions Ordren og Qvæstionerne indtages her  saalydende.  # #   men den fremlagde Bytings Extract bliver Acten i sin Tid at vedhæfte.

  Defensor  Auditeur og Toldprocureur Rogge mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Derpaa fremstod den Tiltalte Ole Iwersen Kiellewold  som blev tilholdt og Formanet til en rigtig og Sandfærdig Forklaring  det han Lovede  og derpaa svarede til de Skriftlige Qvæstioner  saasom til 1ste  Den Aften da han og Sørensen forlod Skrederdahlen  gik de begge samlede ned til Byen.   Til 2det  det var om Aftenen efter at det var bleven Mørkt  og formoder Tiltalte at Klokken kunde være 8.   Til 3die  De var ingenstæds inde i Byen, men gik omkring i Søegaardene for at eftersee om de kunde finde nogen Baad til at undvige af Byen med.   Til 4de:  De talede ikke med nogen, endskiøndt de saa adskillige Folk paa Gaderne.   Til 5te  De rejste af Byen omtrent Kl: 2 om Morgenen.   Actor begjerede derpaa den Tiltalte forelæst den fremlagde Byeting Extract  hvilket han for sit Vedkommende erkjendte for Rigtig  og paastod at hans Forklaringer saavel Der som Her, vare Rigtige og Sandfærdige.

  Af de indstævnte Vidner fremstod derpaa:

            1.  Inger Hendrichs Datter  som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa hun i Kraft af den Eed hun veed Byetinget har Aflagt:  forklarede at være 36 Aar gammel og i Tjeneste hos Frue Majorinde Kahrs  samt ubeslægtet med Tiltalte, hun blev derpaa forelæst hendes og Pigen Anna Lars Datters Forklaring  inddraget i Byetings Extracten pag: 5 og 6  den hun erkjendte og gjentog som rigtig.   Actor begjerede derpaa dette Vidne tilspurgt:   1ste  Hvorledes hun kom i Kundskab om det skeede Indbrud og Tyverie?   2det  Hvor de bortstiaalne Koster Laae?   3de  Hvilket Tegn til Indbrud der fandtes  og om Tyvene havde efterladt noget Indbruds Instrument eller noget andet dem tilhørende?   og 4de  Om der laae eller plejer ligge Folk paa Gaarden Lindenberg eller i Nærheden deraf?   Herpaa svarede Vidnet  saasom til 1ste  Fredagen den 16de December  om Morgenen  kom Pigen Anna Lars Datter, der har sit Natteleje {hos F} i en Bygning som staaer paa Lindenberg  paa den saakaldede Øwregaard, Hjem til Frue Kahrs med Melk  og Fortalte at hun havde opserveret, at Rulle Gardinerne i Hoved Bygningen, som Dagen tilforn vare foretrukne  fandtes nu at være {frat} trukken fra Vinduerne, hvilken faldt hende Mistænkelig, af hvilken Aarsag Vidnet tilligemed forbenævnte Anna Lars Datter strax forføyede sig ud paa Gaaden for at eftersee hvorledes Gardinerne kunde være frakomne Vinduerne, og fandt de da ved Ankomsten at en Luge for et Vindue ved Bagsiden af Huuset var sønderbrækket, en Rude udslaget af Vinduet og Vinduet Aaben, de eftersaae da i Huuset og fandt at de af Frue Kahrs opgivne, deels tilbage komne og deels ikke tilbage komne, Ting var borte.   Til 2det  De bortstiaalne

 

1815: 389

 

Koster hængte og laae, deels i Kiøkkenet og deels i Huusets andre Værelser, til hvilke Tyvene havde faaet Adgang til ved at tage Nøglerne som laae i et Skab i Kiøkkenet  og til hvilket Skab Nøgelen igjen laae paa en Hylde i Kiøkkenet.   Til 3de  Der fandtes intet andet Tegn til Indbrud end som af hende forhen er ommeldt  og fandtes der intet enten Indbruds Instrument eller andet Tyvene tilhørende.   Til 4de  Nej  der laae ingen Folk i den Bygning hvor Indbrudet er skeet, ej heller Plejer der at ligge Folk, undtagen høyeste Sommer enkelte Gange Fruen selv plejer at ligge der, men derimod laae der Folk i Bygningen paa Øvregaarden  som ligger omtrent et Par Hundrede Skrit fra bemeldte Hoved Bygning. Vidnet kjender ikke Tiltalte Ole Kiellewold  og ved ikke at hun har seet ham førend paa Raadstuen, da hun der aflagde Forklaring. Videre vidste hun ikke til Oplysning  og da hun havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev hun demitteret.

            2det Vidne  Anna Lars Datter  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorefter hun under den af hende den 18de Januarii sidstleden ved Byetinget aflagde Eeds Kraft forklarede at være 25 Aar gammel og i Tjeneste hos Frue Majorinde Kahrs paa Gaarden Lindenberg som Malkepige, samt er ubeslægtet med den Tiltalte. Til de af Actor fremsatte 4re Spørgsmaale forklarede hun sig i et og Alt Overeensstemmende med næst foregaaende Vidne Inger Hendrichs Datter  hvis Forklaring hun gjentog som sin egen  efter at hendes og bemeldte Ingers Forklaring i Bytings Extracten pag: 5 og 6 var hende forelæst og af hende vedtaget som rigtig. Tillæggende at hun har sit Natteleje i Bygningen paa Øvregaarden  og er den Anna Lars Datter som bemeldte Vidne Inger Hendrichs Datter har Omforklaret. Videre vidste hun ikke til Oplysning  og da hun havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev hun demitteret.

3de Vidne  Arrestforvarer Hans Bendt  fremstod derpaa og blev formanet til at Vidne Sandhed  hvorpaa han blev forelæst de Tiltaltes Forklaring i Byetings Extracten pag: 5 angaaende det der ommeldte Stryelerrets Betræk af en Madras  samt hansVedkjendelse deraf, hvilken han nu gjentog som rigtig  samt Tillæggende at bemeldte Betræk var ham tilbageleveret i uskad Stand  og hvilket Betræk han nu ikke havde med sig, men forbeholdt at foreviise naar Sagen forekommer, for Resten har han ikke midstet noget \den Tid/ som han Formoder nærværende Tiltalte skulle have taget.  Demitteret indtil videre.

  Actor begjerede derefter Sagens Anstand til den første for Retten leedige Tid  for imidlertiid om muelig at faae fleere Vidner indkaldet  og derefter at slutte Sagen.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til {Torsdagen} \Fredag/ den 31te d: M:  Formiddag Kl: 11  som den første Ledige Dag formedelst andre allerede berammede Forretninger og den indtreffende Demmel Uge og Paasche Helligt.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes til Byens Arrest.

                                                                          Heiberg

                                Lars Blix de Fine                                          Jørgen Ellingsen

                                Anfind Olssen                                               Jørgen Hanssen

 

1815: 389b

 

 

 

 

Aar 1815  den 16de Martii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede

Gammelt Undersøgelses Forhør angaaende stemplings Seddelen  -  see Folio 379.

            6te Deponent  Jacob Jacobsen Henne  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han forklarede at være 64 Aar gammel og Huusmand paa Gaarden Henne i Schiolds Skibreede, han blev derpaa foreviist den {ved} Forhøret ved Nordhordlehn, vedhæftede Stemplings Seddel  den han sagde sig ikke at gjenkjende, da han ikke kan læse Skrift, men nogen Tid for den 7de Søndag efter Trinitates forrige Aars Sommer, var Deponenten i Arbejde hos hans Svoger Niels Jonsen Øfstebøe  /: afhørt som 4de Deponent :/  hvor der da kom en liden Dreng fra Anders Andersen Lund og bragte en Seddel til Øfstebøe  hvilken Seddel efter Drengens sigende skulde indeholde opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen efter bemeldte Søndag i Anledning af de høye Korn-Priiser, til hvilken Ende den skulde sendes fra Mand til Mand. Da Vidnet gik hjem om Dagen tog han bemeldte Seddel med sig  hvor 1ste Deponent  Mons Pedersen Giemmeland[s] lille Søn kom  og til hvilken Deponenten leverede Seddelen. Deponenten var ikke i Byen den 25de Julii f: A:  og ved altsaa ikke hvad der da er passeret, og da han intet videre vidste til Oplysning  og han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev han demitteret.

            7de Deponent  Mons Mathiassen Lund  fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 38 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Lund i Schiolds Skibreede, han blev derpaa foreviist Seddelen qvæstionis, den han sagde sig ikke at kunde Gjenkjende da han ikke kan læse Skrift, men noget for den 7de Søndag efter Trinitatis forrige Aars Sommer kom hans Naboe Anders Andersen Lunds lille Søn og bragte med sig en saadan Seddel som den her foreviiste, hvilken han sagde skulle bringes fra Mand til Mand  og da bemeldte Dreng havde Ærende til Gaarden Øfstebøe  bragte han ogsaa Seddelen med sig derhen, Bringeren af Seddelen sagde ikke hvad den skulle Indeholde, men siden fik Deponenten at vide, den skulle Indeholde Opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen efter bemeldte Søndag i Anledning af de høye Korn-Priiser. Deponenten var i Byen den 25de Julii f: A: for at kjøbe sig ½ Skieppe Salt, men Deponenten var ikke nærværende ved noget Opløb enten ved Raadstuen eller noget andet Sted i Byen  og veed altsaa ikke hvad derved er foregaaet. Videre sagde han sig ikke {til} at vide til Oplysning, og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev han demitteret.

  Derpaa fremstod

 

1815: 390

 

            8de Deponent  Anders Andersen Lund  som blev formanet til Sandhed og derpaa Forklarede at være 50 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Lund i Schiolds Skibreede, han blev derpaa foreviist Seddelen qvæstionis  den han sagde sig, ligesaa lidt som nogen Anden at have seet tilforn, men hans lille Søn og hans Naboe  næst forhen afhørte 7de Deponent  have fortalt ham at en Seddel skal være passeret Gaarden Lund paa en Tid Deponenten ikke var tilstæde  og at bemeldte hans Søn skulle have bragt den til Gaarden Øfstebøe  samt at den var kommet Deponentens Søn i Hende fra Gaarden Hougsdahl. Deponenten fik siden at vide at Seddelen indeholdt Opfordring til Almuen at møde i Bergen i Anledning af de høye Korn-Priiser. Deponenten var ikke i Byen den 25de Julii f: A:  og veed altsaa ikke hvad der er passeret  og da han saaledes intet videre vidste til Oplysning, men han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev han demitteret.

            9de Deponent  Lars Rasmussen Hougsdahl  fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 44 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Hougsdahl i Schiolds Skibrede, han blev derpaa foreviist Stemplings Seddelen qvæstionis  og efterat han her i Retten havde Gjennemlæst denne Seddel, sagde han at han ikke tilforn har seet denne, men derimod forklarede han at i Afvigte Aars Sommer  nogen Tid for den 25de Julii  passerede en Seddel forbie Gaarden Hougsdahl  paa hvilken der alleene var Skreven 3 à 4 Lin/n/ier  hvis Indhold var at Almuen skulle samles i Bergen for at tale med Øvrigheden og Borgerne om det ikke var Mulig at faae Lindring i Korn-Priiserne formedelst den store Hunger og Ellendighed der er over alt paa Landet, men da denne Seddel \ikke/ var underskreven med noget Navn, saa ville Deponenten ikke befatte sig med den, og da hans Naboe Michel Nielsen var kommet til og tillige havde læst Seddelen  blev den strax med Deponentens Dreng sendt til Gaarden Lund. Deponenten eller bemeldte hans Naboe Michel Nielsen var ikke i Byen den 25de Julii f: A:  og veed altsaa ikke hvad der er paaseret. Og da han saaledes intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev han demitteret.

            10de Deponent  Michel Nielsen Hougsdahl  fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 47 Aar gammel og boesadt paa bemeldte Gaard Hougsdahl i Schiolds Skibrede, han blev derpaa foreviist Stemplings Seddelen qvæstionis  og efterat han havde Gjennemlæst samme  forklarede han sig i alle Deele Overeensstemmende med næst afhørte 9de Deponent  hvis Forklaring han gjentog som sin egen, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

  Da de fleedste af de her afhørte Deponentere har forklaret ikke at have seet nærværende Stemplings Seddel tilforn  og 5te Deponent Wintzians Andersen Samdahl har forklaret at en Stemplings Seddel er til ham indløben fra Samnanger Sogn i Sundhordlehns Sorenskriverie, og saaledes ingen videre Oplysning her for Tiden kan faaes, saa bliver dette Forhør herved sluttet, og skal saa hastig Muelig blive beskreven og Amtet tilstillet.

                    Heiberg                          Lars Blix de Fine       Anfind Olssen

 

1815: 390b

 

 

 

 

Aar 1815  den 17de Martii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Fol: 385.

Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten  og begjerede derpaa de til i Dag ved Mundtlig Varsel indkaldte Vidner paaraabte og forelæste den Tiltaltes Forklaring i præliminair Forhøret p: 3  samt deres Forklaring indhentet angaaende den Tiltaltes i deres Tjeneste udviiste Opførsel.

  Defensor forbeholdt det Fornødne.

            19de Vidne  Battallions Commandeur ved det Borgerlige Artellerie og Kjøbmand Albert Henrich Krohn  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 39 Aar gammel og boesat paa Lunggaarden her i Jurisdictionen  han blev derpaa forelæst den Tiltaltes Forklaring i preliminair Forhøret pag: 3  og derefter forklarede at han synes at gjenkjende den Tiltalte for at have været i Vidnets Tjeneste den ommeldte Tid paa Handelsstuen i Bellggaarden paa det Tydske Contoir, men da Vidnets Handelsstue der, den Tid blev bestyret af Handesforvalter!! Beren Radtmann  og denne da Hyrede og Afskjedigede Folkene  saa kan Vidnet ikke erindre enten hvor længe Tiltalte tjente der  eller hvorledes hans Opførsel var, men Vidnet har  saavidt han Erindrer  ikke hørt noget Klagemaal over den Tiltalte. Og da [han] intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig  blev han demitteret.

            20de Vidne  Kjøbmand Berent Radtmand  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring  hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 40 Aar gammel og boesat som Kjøbmand her i Bergen, han blev derpaa forelæst den Tiltaltes Forklaring i preliminair Forhøret pag: 3  hvorpaa han forklarede:  at han Gjenkjender den Tiltalte for at have tjent paa næst foregaaende 19de Vidnes Handelsstue for omtrent 9 à 10 Aar siden, da Vidnet var Handesforvalter!! paa bemeldte Stue, men da det er saa længe Siden kan Vidnet ikke erindre i hvor lang Tid den Tiltralte tjente der, men Vidnet veed at {hans} \den Tiltaltes/ Opførsel i denne Tjeneste var Upaaklagelig. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning  og da han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han demitteret.

  Den Tiltalte havde intet at indvende imod disse Vidners Forklaringer.

  Pr: Brandt maatte begjere Sagen udsat til Torsdag den 30te d: M:  som den første ledige Tid formedelst andre allerede berammede Forretninger og den indfaldende Paasche Helligt, for om Muelig til den Tid at kunde slutte fra sin Side.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges paa den af Procurator Brandt anførte Grund.

  Den Tiltalte blev derpaa overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.

 

1815: 391

 

 

 

Samme Dag og Stæd continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 378.

Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.

  Actor  Procurator Brandt mødte og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten  samt tilkjendegav, at, da han formedelst Justits Protocollens idelige Brug af Retten i de sidste 8te Dage, ikke har funden Lejlighed til at gjennemlæse Sagen  og da Sorenskriveren ikke heller har haft Tid til at meddeele ham nogen Udskrift, maatte han begjere Sagens Anstand til førstkommende Tirsdag den 21de d: M:, til hvilken Tid han haabede at faae Lejlighed til at Deducere Sagen til Doms fra sin Side.

  Defensor forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret, for at henbringes i Byens Arrest.

                              Lars Blix de Fine           Heiberg            Anfind Olssen

 

 

 

Aar 1815  den 21de Martii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 377.

Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorefter han fremlagde:  1. Attest fra Chefen for Trondhiems Roeflottillie  Søe Lieutenant Christie, betreffende Jørgen Grundt, datr: 22de f: M:   2. Aamund Aamundsens Døbe og Confirmations Attest af 21de f: M:   for det 3de  Attest fra Sognepræsten i Leirdahl  Hr: Bøgesen  af 11te f: M:  hvilken viiser at ingen Attest for Grundts Alder kan erholdes, hvorefter han begjerede de fremlagte Attest!! {for} de Tiltalte forelæst  samt Tiltalte Grundts Alder af Retten Skjønnet.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Bemeldte 3de Attester indtages her  saalydende.  # #

  Af disse Attester blev den første og tredie forelæst Tiltalte Jørgen Mathias Grundt  og Erklærede han sig at den førstnævnte var rigtig og ham vedkommende. I Anledning af den sidste sagde den Tiltalte at Navnene i Attesten paa hans Forældre og Søster vare Rigtige, Tillæggende  at da hans Forældre fløttede her til Byen var han omtrent 7 à 8 Aar gl:  og veed han ikke rettere end han er døbt i Aardahls Annex Kirke og Leirdahls Præstegield.  Retten Skjønnede derpaa:  at hans Alder omtrent kan være 40 Aar.  Attesten No 2 blev derpaa den Tiltalte Aamund Aamundsen forelæst og af denne vedtaget som sig vedkommende.

  Pr: Brandt maatte i Anledning af de øvrige reqvirerede Documenter som endnu ikke ere ham indløben, begjere Sagen udsat for det første til Fredagen den 31te d: M:  \Formiddag Kl: 9/, som den første Ledige Dag efter Helligdagene.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges  som den første, fra andre berammede Forretninger Leedige Tid.

  Tiltalte Grundt blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest  og Aamund Aamundsen indtil videre demitteret.

 

1815: 391b

 

 

 

Samme Dag continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 391

Procurator Brandt som Actor, contra Erich Hansen Brattelien.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten  hvorefter han fremlagde Indlæg af Dags Dato, til hvilket han Refererede sig og indlod saaledes Sagen Dom.

  Defensor Pr: Christensen mødte og begjerede Sagens Anstand til næstkommende Fredag 8te Dage, som den første for Retten ledige Tid efter de forestaaende Helligdage.  Bemeldte Indlæg blev læst og her indtages  saal:  # #

Eragtet:

Den af Defensor forlangte Anstand bevilges til Fredagen den 31te d: M:  Formiddag Kl: 10  som den første ledige Tid efter Paasche Helligt fra andre allerede berammede Forretninger.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                                                                    Heiberg

                       Lars Blix de Fine                                                Jørgen Ellingsen

                       Anfind Olssen                                                    Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 22de Martji  holdtes Extraretten i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de edsorne Laugrettesmend Lars Blix de Fine og Anfind Olsen  hvorda udi Justits-Sagen Procurator Brandt som Actor, contra Jens Tørrissen Brudvig, blev aflæst følgende:

Dom:

  Efter Amtets Ordre af 11te Octobr: og 7de Novembr: 1814  og sammes Extentions Ordre af 11te Novembr: samme Aar  tiltales Jens Tørrissen Brudvig under denne Sag for at have gjort sig skyldig i adskillige Tyveriers Forøvelse paa Gjervig med flere Gaarde under Nordhordlehns Jurisdiction. Under Sagens Behandling er det deels med den Tiltaltes egen Tilstaaelse, deels med de førte Vidner og Kosternes Forefindelse i den Tiltaltes Værge, beviist, at han har stjaalet fra følgende Personer, nemlig:  1;  Fra Berge Pedersen Gjærvig en Skjæppe Potatos, taxeret for 1 rbd N: W:.   2;  Fra Jens Johannessen Rivenæs 30 Kander suur Melk, 13 Kander Rømme eller tyk Fløde, 1 Kande med Rømme og Melk tilsammen, ½ Kande Rømme allene, tilligemed enTræebøtte paa en Kandes Størrelse, alt tilsammen taxeret for 10 rbd 4 mrk N: W:.   3;  Fra Ole Olsen Rivenæs 13 Kander suur Melk og ½ Kande Rømme tilligemed en Træebøtte paa ½ Kandes Størrelse, tilsammen taxeret for 15 mrk Rigsbankpenge N: W:, og endelig en Æske med Smør og et Fad med Grød, tilsammen taxeret for 4 Rbmrk N: W:.   4;  Fra Jacob Andersen Wiig ½ Skjæppe Potatos, taxeret for 4 mrk Rbp: N: W:.   5;  Fra Johannes Pedersen Garnæs en Slibesteen, taxeret for 1 rbd 4 mrk N: W:.   6;  Fra Johannes Thomassen Garnæs en Linlærreds Skjorte, 1 Stryelærreds Ditto samt et Stryelærreds Forklæde, tilsammen taxeret for 5 rbd N: W:.   7;  Fra Ole Qvamme 3de Stykker brede Bord, tilsammen taxeret for 1 rbd 2 mrk N: W:.   8;  Fra Sjur Johannessen Revem 3 Kander Rømme og 4 Kander Melk, tilsammen taxeret for 1 rbd 4 mrk N: W:.   9;  Fra Helge Larssen Hekland en Staur med Rug samt et Sæt Fiskeliner, tilsammen taxeret for 67 rbd N: W:.   [10;]  Fra Ole Johannessen Hekland et Sæt Fiskeliner, taxeret for 66 rbd 4 mrk N: W:   11;  Fra Halvor Monssen Øye en Stryelerreds Skjorte, 4 Mrk Smør og 5 Mrk Ost, tilsammen taxeret for 2 Rbd 2 mrk 8 s N: V:.   12;  Fra Anders Rasmussen Egemoe en brun og en sort Vadmels Kufte, begge taxeret for 5 Rbd N: W:,   og 13;  Fra Ingebrigt Johannessen Wemmelvig en Staur med Havre, taxeret for 5 Rbmrk N: V:.   Fremdeles, har den Tiltalte, om ikke tilfulde beviislig, dog paadraget sig den høyeste Grad af Mistanke for, Natten mellem den 8de og 9de Novembr: forrige Aar, da han undveeg fra Byen, at have stjaalet paa Gaarden Thuenæs, fra Ole Johnsen, en Sexærings Baad, taxeret for 25 rbd N: W:, og fra Johannes Johannessen en Spansk Tyrehuud og et norsk Faareskind, begge taxerede for 27 rbd 2 mrk N: V:.  Endelig er det sandsynligt, at det paa Gaarden yttre Brudvig, hos den Tiltaltes Broder Tørres Tørressen bemeldte Nat attenterede Tyverie, ogsaa af den Tiltalte Jens Tørrissen Brudvig er forøvet.  Ved disse deels bevislig og deels formodentlig begaaede Facta, havde den Tiltalte uimodsigelig paadraget sig Tyvs Straf, i Overeensstemmelse med Forordningen af 20 Februar 1789, dens 1ste §, om han havde levet, men da han, som den fremlagde Attest, af 11te Januar d: A:, fra Forstander Bredal udviser, er død i Bergens Sygehuus, saa bortfalder naturligviis al Qvæstion om Strafs Lidelse i denne Anledning.  Men da den Afdøde, som ovenfor godtgjort, har gjort sig skyldig i flere ikke ubetydelige Tyverier, hvorved flere Personer har lidt Skade, den disse lige saa billig som

 

1815: 392

 

retferdig burde blive erstattet, og der, i Følge hans Forbrydelse rettelig er anlagt Sag mod ham, hvorda det offentlige er sadt i betydelig Udgivt, saa maae hans Boe blive pligtig at erstatte saavel Værdien af de Koster, der ikke er deres Ejer i uskad Stand tilbageleveret  for saavidt Erstatning derfor ikke er frafaldet, som alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, om bemeldte hans efterladte Boe dertil er noget ejende. Hvad nu Erstatningen for de stjaalne Koster angaaer, saa da disse deels og for det meste ere deres Ejere igjen i uskad Stand tilbageleveret, deels af dem for det manglende frafaldt Erstatning, saa bortfalder Erstatningen herfor, undtagen for de fra Ole Qvamme stjaalne 3de Stykker brede Bord, som ikke ere tilbage komne  og hvis Værdie  1 rbd 2 mrk N: W:  altsaa bliver at bestemmes, af den Afdødes Stervboe at udreedes. Saa bliver og fremdeles at bestemme, af bemeldte Stervboe, om der noget er ejende, at udredes alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger  samt til Actor Skyds Omkostninger 2 rbd 2 mrk 10 s: N: W:  og Diæt 3 Rbd S: V:  og endelig  til Actor og Defensor et passende Sallarium.

  Ved Sagførelsen har ingen Forsømmelse fundet Sted.

Thi Kjendes for Ret:

  Tiltalte og nu afdøde Jens Tørrissen Brudvigs Stervboe, bør, om det noget ejende er, at udrede i Skades Erstatning til den bestjaalne Ole Qvamme 1 rbd 2 mrk, siger en Rigsbankdaler og to Mark Navneværdie; saa bør og bemeldte Stervboe udrede alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, hvoriblant til Actor, Procurator Brandt, Skyds Omkostninger 2 Rbd 42 s: N: W:, siger to Rigsbankdaler, fyrretyve og to Rigsbankskilling Navneværdie, Diæt 3 rbd, siger tre Rigsbankdaler Sølv værdie  og Sallarium 8 rbd, siger otte Rigsbankdaler Sølvværdie, samt til Defensor, Procurator Christensen  Sallarium 5 Rbd, siger Fem Rigsbankdaler Sølv værdie.

  At efterkommes og udredes i den Orden og Maade som Lov og Anordning bestemmer  og efter Øvrighedens Foranstaltning.

                                Lars Blix de Fine             Heiberg              Anfind Olssen

 

 

 

Aar 1815  den 30te Martji  blev een Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de Eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda blev foretaget

Gammel Justits Sag   see Fol: 390.

Foged Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt, som tilkiendegav at da nogle Documenter, som han har reqvireret, ikke ere indløbne, har [han] ikke kundet slutte Sagen til i Dag  og derfor maatte \begiære/ samme udsadt til i Onsdagen \den 5te April/

  {Defen} Den Tiltalte var i sin Friehed tilstæde ved Retten.

  Defensor mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Onsdag d: 5te Aprill  om Eftermiddagen Kl: 3.

  Den Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                                Lars Blix de Fine         Heiberg          Anfind Olssen

 

 

 

Aar 1815  den 30te Marti  blev en Extra Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Bopæl i Bergen  og Retten bestyret af mig Auditeur Rogge som Sættedommer  i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda blev foretaget

Gammel Justits Sag   see Folio 387

Foged Bøgh som Actor cont: Lars Henrichsen Fadnæs m: fl:

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg og fremlagde Continuations Stævning af 25de d: M: i forkyndt Stand. Hvorefter han begjerede de Indstævnte paaraabte og Henrich Olsen Fadnes og Jørgen Gullachsen Fadnes forelæst den Tiltalte Lars Henrichsens Forklaring til Protocollen d/en 14de d: M:  og deres Erklæring derover indhæntet.  Saa mødte og den Forrettende Lensmand i Arne Skibrede  Ole Johannesen Hougsvigen  som frembragte de Tiltalte  der nu vare løse og ledige i Retten tilstæde, og som derhos tilkjendegav, at han formedelst det i Overgaars og igaar indtrufne Uveir og Uføre ikke førende idag har kunnet frembringe de Tiltalte, ligesom de Indstævnte Vidner af samme Aarsag ikke førend idag have kunnet møde.  Den fremlagte Stævning indtages her  saa lydende.

  Defensorerne for-

 

1815: 392b

 

beholdt det fornødne.

  Derefter fremstod indstævnte Henrich Olsen Fadnes  for hvem blev forelæst tiltalte Lars Henrichsens Forklaring sidste Rettesdag, hvortil han svarede:  at i 1808 eller 1809, Tiden kan han ikke saa nøye bestemme, laae han her i Garnisonen som Soldat, og ved hans Hjemkomst fortalte hans Hustrue Kari Jacobs Dtr: ham, at der i hans Fraværelse var begaaet et Tyverie paa Gaarden af nogle Sølvpenge  5 a 6 rd dansk Courant. Bemeldte hans Hustrue sagde ham tillige, at dette Tyverie var begaaet af hendes Stedsøn Lars Henrichsen Fadnes  der selv havde tilstaaet Tyveriet for hende  og han havde sagt hende at have leveret bemeldte stjaalne Sølvpenge til Jørgen Gullachsen. Nogen Tid derefter skal Lars Henrichsen Fadnes, da hun trængte paa ham om igjen at bringe de stjaalne Penge tilbage, rigtig ogsaa have tilbageleveret hende omtrent 3 rd af meerbemeldte Sølvpenge, hvilke Lars Henrichsen efter hans Hustrues Sigende foregav af have modtaget af Jørgen Gullachsen. Fleere Penge kom ikke tilbage igjen, uagtet hans Hustrue bestemt savnede 1 Specie  foruden nogle fleere Smaapenge. Da han, nemlig Henrich Olsen Fadnes, havde Jørgen Gullachsen mistænkt for at have modtaget Kosterne af Lars Henrichsen, lod han Jørgen Gullachsen ved et privat Søgsmaal saggive for Retten  {og} og hvori der i Aaret 1810 blev afsagt Dom. Fleere Tyverier vidste han ikke at hans Søn Lars Henrichsen Fadnes har begaaet, ligesom han heller intet videre vidste til Oplysning.   Procurator Heiberg begiærede denne Deponent forelæst hans Hustrue Kari Jacobs Dtrs: Forklaring d/en 2den  og Helje Olsen Fadnes’s Forklaring den 9de d: M:  og hans Erklæring derpaa indhæntet om hvorvidt samme er rigtig eller ikke.  Efter de af Actor forlangte Forklaringer var bleven Henrich Olsen Fadnes forelæst, svarede han, at samme i et og alt forholdt sig rigtig, nemlig at han havde overladt Lars Henrichsen et lidet Stykke Jord  for deri at sætte Potates.  Denne  saavelsom hans forhen under Sagen aflagte Forklaring bekræftede Henrich Olsen Fadnes med hans corporlige Eed  og blev demitteret.

  Derefter fremstod Jørgen Gullachsen, der sagde sig at være 28 Aar gammel og Soldat, hvorefter den af Actor af tiltalte Lars Henrichsen den 14de d: M: aflagte Forklaring blev ham forelæst, og hvortil han svarede:  at for circa 5 a 6 Aar siden bragte tiltalte Lars Henrichsen Fadnes ham nogle Sølvpenge, men hvormange veed han ikke at kunne opgive, uden at nævne noget videre, i hvilken Anledning han,  sc: Jørgen Gullachsen, {skal} sagde ham at han ikke vilde have noget med bemeldte Sølvpenge at bestille, men saavidt han erindrer sig nu sagde han tillige til Lars Henrichsen at han kunde bringe Sølvpengene hen hvor han havde faaet dem. Lars Henrichsen lagde derpaa Pengene i en saa kaldet Hæk paa Væggen, hvor de i nogen Tid bleve liggende, indtil Henrich Olsen Fadnes’s Hustrue beklagede sig over at hun havde mistet endeel Sølvpenge, og da han blev vidende herom bragte han Henrich Olsen Fadnes’s Hustrue Kari Jacobs Dtr: de Penge Lars Henrichsen havde henlagt i den ovenmeldte Hæk. Videre vidste han ikke at forklare  og blev demitteret.

  Actor  paa Grund af det idag passerede og for at faae Kari Jacobs Dtr: Fadnes indkaldt {mer}  begjerede Sagen udsat til Fredagen d/en 7de April førstkommende  som den første ledige Tid

 

1815: 393

 

formedelst andre i Jurisdictionen allerede berammede Forretninger.

Eragt:

Den forlangte Anstand bevilges paa den af Actor anførte Grund til Fredagen d/en 7de April førstkommende  Kl: 10 slet, til hvilken Tid Actor vil besørge de Tiltaltes Møde i Retten, ligesom de Tiltalte nu for Retten overleveres ham til fornøden Bevogtning.

                                Lars Blix de Fine        Anfind Olssen                                     Rogge

 

 

Sam/m/e Dag og Stæd  om Eftermiddagen Kl: 3  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg, som const: Sorenskriver, tilligemed de {tvende} \4re/ eedsvorne Laugrettesmænd, og Meddomsmænd:  Lars B: de Finne, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen.  Hvorda blev foretaget:

Nye Justitzsag

Foged Bøgh som Actor, contra Arbejderne paa Aarstads Papiirmølle, Lars Hansen og John Andersen, angaaende Mordigst og voldsomt Overfald paa Mesteren ved bemeldte Mølle, John Smith.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremlagde Stævning af 25 den/n/es, forsynet med Dom/m/erens berammelses Paategning, {tillig} i forkyndt Stand, tilligemed et under 11 d: M:, optaget Præliminair Forhør.  Præliminair Forhøret bliver denne Act i sin Tid at vedhæfte, men Stævningen indtages her  saal:  #

  De Tiltalte Lars Hansen og John Andersen vare i Retten tilstæde, frie for Baand og Tvang; end videre mødte Klageren John Smith. Saa mødte og Tiltaltes af Amtet beskikkede Defensor, Pr: Stadfeldt.

  Pr: Brandt begiærede Klageren saavelsom de øvrige indstevnte forelæst deres i Præliminair Forhøret afgivne Forklaring, samt Klagerens nærmere Forklaring indhæntet om hvorlede det er tilgaaet ved det over ham den omforklarede Tid udøvede voldsom/m/e Overfald.

  Derpaa fremstod Klageren, Papiirmester John Smith, som blev forelæst hans Klage, inddraget i Præliminair Forhøret pag: 1 og 2, saavelsom de 2 Tiltaltes Forklaringer, fra pag: 4 til 9 incl:  Han forklarede sig derpaa saaledes:  at det omforklarede Tirsdag den 7 d: M:, om Formiddagen omtrent ved Kl: 10 ½, da Comparenten kom ind i Papiirmøllen, savnede han de derved i Tjenesteværende Fruentim/m/ere fra deres Arbejde, Comp: gik derpaa op til det Huus hvori han boer  og fandt han der i Kjøkkenet 2de af disse Fruentim/m/ere, navnl: Sølvi og Engel  ifærd med at lave Mad, han tiltalede da disse hvorfor de var gaaet saa tidlig af Arbejde, hvorpaa de svarede, at de ikke viste rettere end Kl: var halv Tolv, men da Comp: sagde dem, at den endnu ikke var 11, saa gik de strax til sit Arbejde igjen; derpaa forføyede Comp: sig op i den saakaldede Nyebygning, hvor Arbejderne har sit Natteleje, og der antraf i Kjøkkenet Konen Randi, saavelsom den Tiltalte, Lars Hansens Kone, Anna Amundsdatter, og da Comp: ligeledes tiltallede disse som de 2 første, svarede Randi ligesom disse  og strax forføyede sig til Arbejdet igjen, men Anna Amundsdatter sagde, at det kunde være Comp: ligemeget hvad Tid hun gik hen at koge sin Mad, og da Comp: igjen sagde hende, at dette ikke kunde være ham ligegyldigt, da han vilde have at alle Arbejderne paa en og den sam/m/e og rette Tid skulde gaae hen at koge deres Mad og Spise, saa gik bl:!! (bemeldte) Anna Amundsdatter strax hen til sin Mand, men hvad Sam-

 

1815: 393b

 

tale der faldt mellem dem, ved Comp: ikke; strax derefter var Comp: atter i Møllen  og kom da Tiltalte Lars Hansen hentil Comp: og spurgte ham, hvorfor han havde været saa Stræng med Tiltaltes Kone, og da Comp: hertil svarede, at han paa ingen Maade havde været strængere med hænde end med de øvrige, som han alle havde befalet at gaae til deres Arbejde, men at Tiltaltes Kone Anna Amundsdatter tvertimod havde svaret Comp: uhøflig, sagde Lars Hansen, at han skulde lære Comp: til, at lade hænde koge Mad, hvorpaa Tiltalte Lars Hansen gik bort, som Comp: siden har faaet at vide, til Byen, omtrent halvanden Times Tid derefter kom bl:!! (bemeldte) Lars Hansen tilbage, og da Comp: spurgte han hvor han havde været, svarte Lars Hansen, det kan han spørge de andre som som!! gaar saa tit bort. Lars Hansen gik derpaa oppaa Loftet  og strax derefter gik Comp: ligeledes op paa Loftet for at eftersee nogle Ulddækkener som der var ophengt for at tørres  og da Comp: var i arbejde med at trække disse ned og eftertælle dem, kom Lars Hansen hen til ham og sagde, kandske Du meener at jeg har været i Byen for at Sludre, hvortil Comp: svarede, jeg vil intet vide, men gaae blot hen til dit Arbejde, og da Lars Hansen derpaa slog sine Hænder sam/m/en, kastede om sig, med Beenene og brugte Munden tillige, sigende blant andet, at han var ligesaa god Karl som Comparenten, blev Comp: foranleediget til at spørge ham, om han var Fuld eller Gal, befalende ham atter at gaae til sit Arbejde, men istædet for at adlyde den/n/e Befaling, gik Lars Hansen ned af Loftet  og da Comp: derefter vilde gaae ned, fandt han Dørren for Trappen Tillaaset, saaledes at han ikke kunde slippe ud; strax derpaa kom Lars Hansen og John Andersen samlede tilbage  og saasnart de var kom/m/en oppaa Loftet, kom Lars Hansen først hen til Comp:  og raabte John til sig, sigende  er jeg Fuld, hvorpaa han spendte Beenene under Comp:  saa at Comp: faldt baglenges om paa Gulvet, hvorpaa Lars Hansen kom ovenpaa Comp:  og med Knæerne gav ham adskillige Stød for Brøstet. Comp: brugte da al muelig ..m/m/.ge(?) for at kom/m/e op, og saasnart dette var bleven ham mueligt, løb han hentil John Andersen og bad denne om Hjelp, men istæden for at hielpe ham  fattede John Andersen ham i Halstørklædet, snørede dette til om Halsen og slog Comp: med Næverne i Ansigtet, slæbende ham langs Gulvet hen mod Trappen, men herved mistede Comp: strax sin Samling, den han ikke fik gandske igjen førend han var kom/m/et ind i sin Stue, dog kan han erindre, at medens han blev slæbt langs ad Gulvet paa det øvre Loft, blev han spendt bagentil, men af hvem kan Comp: ikke sige. Efter at Comp: var kom/m/et ind i sin Stue, gik alting til, saaledes som hans Kone og Pigen Johan/n/e Corneliusdatter har forklaret.

  Derpaa fremstod for Retten den Tiltalte Lars Hansen  som blev forelæst hans Forklaring i Præliminair Forhøret p: 4 til 7 incl:, den han i alle Dele vedblev og vedtog som Rigtig, med Forandring, at han rigtig nok gik ned og hentede John Andersen, men {at} \han/ lukkede ikke ved denne Lejlighed Trappedøren i Laas, ligesom han ellers benægtede, Klagerens, John Smiths Forklaring i alle de Deele som den ikke stem/m/er overeens med Tiltaltes egen, og da ingen videre Forklaring af ham var at erholde, blev han indtil videre demitt:.

  Igjen fremstod Tiltalte John Andersen  som blev forelæst hans Forklaring fra pag: 7 til 9 incl:, den han vedblev og vedtog som Rigtig, med den Forandring:  at han tilforn har været tiltalt 2de gange for mistænkte

 

1815: 394

 

Tyverie og derfor straffet, den første gang med 2 Maaneders Arbejde i Christiania Tugthus  og den anden med 3 Aars Arbejde i Agerhuus Fæstning, fra hvilket siste Stæd han kom frie i Aaret 1810  den 15 September. Han benægtede ellers saavel Klageren, John Smiths, som Tiltalte Lars Hansens Forklaringer i alle \de/ Deele som disse ikke stem/m/er overeens med hans egen, dog kan han ikke med vished sige, om det var i Brøstet eller i Halstørklædet han greeb Smith, da denne kom til ham oppe paa Loftet, og da for det første ingen videre Forklaring af ham var at erholde, blev han indtil videre Demitteret.

  Procurator Brandt fremlagde derpaa skriftlige Qvæstioner, af Dags Dato, efter hvilke han begiærede alle de Vedkom/m/ende examinerede.  Bemeldte Qvæstioner indtages her  og er saal:  #

  Igjen fremstod Tiltalte Lars Hansen og svarede til de skriftlige Qvæstioner, saasom til 1ste:  at Aarsagen hertil var ingen anden end den han i Præliminair Forhøret har omforklaret, nemlig:  at hans Kone beklagede sig for ham, at Smith havde Skjændt paa hænde, og hermed er 2. Qvæstion besvaret.   Til 3. Qv:  nej, Smith truede han ikke hermed, men Tiltalte saae at Smith var Vred.   Til 4de Qv:  Sv:  Tiltalte gik op i bemeldte Bygning for at anmode John Andersen at følge sig oppaa Loftet.   Til 5te Qvæst:  Sv:  Hensigten hermed var at John Andersen skulde være ham behjelpelig til at forsvare sig mod Smit, om den/n/e skulde ville slaae ham.   Til 6te Qv:  jo, {Dep} Tiltalte anmodede de øvrige Arbejdere om det sam/m/e, og var Hensigten hermed, at de skulle være Vidne til om Tiltalte var Fuld eller ikke.   Til 7de Qvæst:  {første Membrum} Sv:  jo; som Omspurgt i alle Deele.  Demitteret indtil videre.

  Atter fremstod Tiltalte John Andersen og svarede til de skriftlige Qvæstioner, saasom til 8de, Andledningen hertil var, deels som han i Præliminair Forhøret har omforklæret, nemlig:  at han frygtede for at Smith vilde slaae ham.  Til 9de Qvæst:  Sv:  nej, der var ingen saadan aftale skeet imellem dem.   Til 10de Qv:  Sv:  nej, {Vidnet} Tiltalte har ikke brugt de omspurgte Ord, ligesaalidet som han har slaaet Smith førend de var kom/m/et ned i Møllen, og herved er 11te Qvæstion besvaret.  Demitt: indtil videre.  Afhørt i Præliminair Forhøret, som 3. Deponent.

            1ste Vidne, Madame Elen Smith, som blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed. Hun blev derpaa forelæst hendes Forklaring i Præliminair Forhøret pag: 9 til 11 incl:, den hun nu vedtog i alle Deele som Rigtig, tillæggende, at da hendes Mand, saaledes som sagt, var bragt ind i Stuen, befandtes hans Halstørklæde at være saa fast Sam/m/ensnøret om Halsen, at han var ganske sort i Ansigtet, og da Vidnet ikke kunde faae Knuden op, gik hun i et andet Værelse for at hænte en Sax eller Kniv  for dermed at faae Tørklædet overskaaret, men da hun kom tilbage dermed, havde Pigen faaet Halstørklædet løst, ved, som Vidnet siden observerede, at bide Knuden op. Endvidere tillagde Vidnet, at hendes Mand, rigtig nok, som han i Dag har omforklaret, efter at han habde været inde i Stuen for at see hvad Klokken var, gik ud i Kjøkkenet og tiltalte de 2de Koner Sylvi og Engel, dog husker ikke Vidnet rettere end disse da var ovenpaa Loftet.  Efterat Vidnet havde gjentaget sin Forklaring, som rigtig, bekræftede hun sam/m/e med Lovens Eed, hvorefter hun blev Demitteret.

 

1815: 394b

 

  Pr: Brandt maatte, da Dagen nu det passerede var forløben, begjære Sagen udsadt til en for Retten belejlig Tiid.

  I Anledning af det i Dag oplyste  og da ingen af de Tiltalte er her boesadt eller ejende, af nogen fast Ejendom, samt John Andersen tilforn har været Straffet, med Corporlig Straf, fandt Pr: Brandt sig beføyet til, at indstille til Retten om ikke de 2de Tiltalte bør blive Arresteret, hvilket han saameget mere forventede af Retten vil blive billiget, som han i sin Deduction af Sagen, paa Grund af Sagens Omstændigheder, vil finde sig nødsaget til at paastaae Tiltalte Corporlig Afstraffet, og endelig  da Klageren af Frygt ikke har tordet opholde sig i sit ved Aarestads Mølle beliggende Hus, siden den Tid det omforklarede Overfald existerede.

  Defensor  næst at forbeholde sig de fornødne Qvæstioner til næste Session, maatte aldeeles protestere mod den af Actor begiærte Arrest, da nærværende Sag {som} i sig selv, aldeeles ikke kan indbefattes under de Tilfælde hvori Lovgivningen tillader personlig Hæftelse; men Lovens 1ste Bogs 21, 3 herpaa synes at være Anvendelig.

  Actor replicerede, at han formenede, da han vil finde sig beføyet til, at paastaae de Tiltalte med Corporlig Straf anseede, Defensors grunde mod den af ham forlangte Arrest, ikke kunde kom/m/e i Betragtning.

  Defensor henholdt sig til sit forrige og begiærede Rettens Kjendelse.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til førstkom/m/ende Manddag den 3 April  om Formiddagen Kl: 9, som den første leedige Tid for andre allerede beram/m/ede Forretningen.  Og da de Tiltalte ere løse og ledige Folk som ingen faste Ejendeele eje, saa fandt Dom/m/eren sig ikke beføyet til  tvertimod Actors Forlangende, at nægte den paastaaede Hæftelse; men bevilgede sam/m/e; til hvilken Ende de Tiltalte bleve Laugrettet overleverede for at henbringes til Byens Arrest og der indsettes til Bevaring.

                                                                    Heiberg

                       Lars Blix de Fine                                             Jørgen Ellingsen

                       Anfind Olssen                                                 Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 31te Martji, blev Een Extrarett sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4re Laugrettes og Meddomsmænd, Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda blev foretaget

Gammel Justitssag   see Fol: 391

Foged Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, og tilkiendegav at de forige Rettes Dag ommeldte Documenter, endnu ikke ere indløbne, hvorimod een af de indstevnte Skippere igaar aftes skal være Hiemkommet, hvorfore han maatte Begiære Sagen udsadt til i Morgen Eftermiddag Kl: 3, for at faae bemeldte Skipper indvarslet.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornøden.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges, den Tiltalte Aamund Aamundsen blev indtil videre demiteret, og Jørgen M: Grundt blev Lougrettet overleveret, for at henbringes i Byens Arest.

 

 

Samme Dag og Stæd continuerede

Gammel Justitssag   see Fol: 391.

 

1815: 395

 

Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten.

  Defensor  Procurator Christensen mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen til Doms.  bemeldte Indlæg blev læst i Retten og indtages her  saalydende:  # #

  Actor henholdt sig til sin udførte Procedure og Paastand, samt vedblev at indlade Sagen fra sin Side.

  Den Tiltalte erklærede, paa Rettens Tilspørgende, at han indted videre vidste at forklare endten fra eller til i Sagen.

Eragtet

Denne Sag optages til Kiendelse eller Dom.

 

 

Samme Dag og Stæd, continuerede

Gammel Justissag   see Fol: 388.

Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iversen Kiellevold.

  Actor mødte og tilkiendegav at Tiltalte Kiellevold atter var undviget af Aresten, nemlig den 26de dennes  /: hvilket Laugrettet erklærede at være dem fuldkommen bekiendt :/  og disformedelst ikke kan fremstilles i Retten, derimod begiærede Actor de i Dag mødende Vidner afhørte, efter de i Protocollen fremsadte Spørgsmaale, efter at deres i Byetings Extracten Afgivne Forklaringer var dem forelæste.

  Defensor  Auditeur og Toldprocureur Rogge mødte og forbeholdt det fornødne.

            4de Vidne  Kiøbmand Johan Harie, fremstod derpaa og blev forelæst hans i Byetings Extracten indtagne Forklaring, den han nu gientog og vedkiendte sig som rigtig, med tilføyende  at de øvrige deri omnevnte og ey tilbage komne Ting, liggeledes var ham frakommen mod hans Vidende og Villie, hvilket han, under den af ham ved Byetingsretten Aflagde Eeds Kraft, {han} nu bevidnede. Under samme Eeds Kraft svarede han til de i Protocollen den 15de d: M: fremsadte Qvæstioner  saasom til 1.  Han kom i Kundskab derom, ved een af Frue Kahrses Tieneste-Folk.   til 2de  De laae paa adskillige stæder i Huuset, deels i Spiskammeret og deels i Kiøkkenet og deels paa Loftet.   til 3.  Indbrudet  hvor skeed igiennem 2de Dørre  den ene indenfor den Anden, men der fandtes indted Indbruds Instrument eller andet Tyvene tilhørende.   til 4.  Ney  der laae ikke Folk, ey heller pleier der ligge Folk, undtagen enkelte Gange om Sommeren.  Paa omspørgende erklærede Vidnet, at han frafaldt al Erstatning for den Skade der er tilføyet ved Indbrudet. Ligeledes erklærede han paa hans Svigermoders Frue Kahrses Vegne  at hun tillige frafalder Erstatning for den Skade hendes Huus ved Indbrudet er tilføyet.  Efterat Vidnet havde gientaget hans Forklaring som rigtig  og indted videre vidste til Oplysning blev han demiteret.

            4de!! Vidne  Marthe {Ols}\Ovals/ Datter  i Tieneste hos næst afhørte Johan Harie, fremstod derpaa og blev forelæst hendes i Byetings Extracten inddragne Forklaring, den hun nu gientog og vedkiendte sig som rigtig, hvorpaa hun svarede til forbemeldte Qvæstioner, under hendes ved Byetingsretten Aflagde Eeds Kraft, aldeeles overeensstemmende med hendes Huusbonde Johan Haries Forklaring derpaa, og da hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig  og indted videre vidste til Oplysning blev hun demiteret.

            5te Vidne  Arestforvarer Bendts Huusholderske Karen Dorthe Eeg, {som blev}

 

1815: 395b

 

fremstod derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede:  at være 49 Aar gammel  samt i Tieneste hos Arestforvarer Bendt som Huusholderske, samt at hendes Huusbonde var fraværende paa een Reyse, Hun forviste nu i Retten eet Lærrets Betræk af 1 Madrasse, som blev af Laugrettet taxeret for 5 rbd N: W:, hvilket betræk vidnet forklarede at være det samme som Ole Kiellevold og Abraham Sørensen havde taget med sig den forige Gang de undveeg af Byetingsaresten, og som af hendes Huusbonde i Byetings extracten pag: 5 er ommeldt.  Og da hun indted videre vidste til Oplysning  men havde gientaget sin Forklaring som rigtig blev hun demiteret.

  Af Naboe Folkene ved Gaarden Lindenberg mødte Mons Johannessen, Inger Christine Hertug og Hans Aamundsen, som eenstemmig forklarede at de boer nærmest Gaarden Lindenberg, men de observerede ikke noget den Nat da Indbrudet er skeed paa bemeldte Gaard, hvilket de først blev vidende om Dagen efter samme var skeed, de har heller ikke den mindste Kundskab om hvem Gierningsmændene kan have været.  Den deres Forklaring bekræftede de hver i sær med Deres corporlige Eed efter Loven, og da de indted videre vidste til Oplysning blev de demiterede.

  Actor fremlagde derefter Indlæg af Dags Dato og saaledes indlod Sagen.  bemeldte Indlæg indtages og er saalydende  # #

  Defensor begiærede Sagens Anstand til førstkommende Mandag Eftermiddag Kl: 3.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.

                                                                     Heiberg

                          Lars Blix de Fine                                           Jørgen Ellingsen

                          Anfind Olsen                                                 Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 1ste April  blev een Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4 Laugrettes og Meddomsmænd, Lars Blix de Fine, Andfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede

Gammel Justitssag   see Fol: 394.

Foged Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede Tiltalte for Retten frie for Baand og Tvang, ligesom han til kiende gav at han ved mundtlig varsel, til i Dag havde ladet indkalde, forhen Indstevnte Skipper Gunder Olsen, men da denne formedelst Forfald, ikke kunde møde, maatte Comparenten begiære Sagen udsadt, til den 4de d: M:

  Defensor mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet

Den Forlangte Anstand bevilges til Tirsdagen den 4de d: M:, Eftermiddag Kl: 3, som den første, fra andre allerede berammede Forretninger, Ledige Tiid.

  Den Tiltalte Aamund Aamundsen blev indtil videre demiteret  og Jørgen M: Grundt overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arest.

                                                                    Heiberg

                           Lars Blix de Fine                                         Jørgen Ellingsen

                           Anfin Olsen                                                 Jørgen Hanssen

 

1815: 396

 

 

 

 

Aar 1815  den 3de April  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  sc:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 393.

Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hansen og John Andersen.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt  der fremstillede de Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han begjerede de i Dag mødende Vidner Examinerede efter de forrige Rettesdag fremlagde Qvæstioner, af hvilke han blot begjerede Madame Smith til Besvarelse 13de, 18de og 19de Qvæstion.

  Defensor  Pr: Stadfeldt mødte og fremlagde Skriftlige Contraqvæstioner  som han begjerede Vedkommende forelagt til Besvarelse.  Bemeldte Contraqvæstioner indtages her  saalydende.  # #

  Derpaa fremstod atter

            1ste Vidne  Madame Elen Smith  som  efter at have gjentaget hendes forhen aflagte Forklaring som rigtig, under hendes aflagte Eeds Kraft, svarede paa de af Procurator Brandt fremlagde Skriftlige Qvæstioner  saasom:  til 13de  Nej: Vidnet er aldeeles ubekjendt om det Omspurgte.   Til 18de:  Jo, Vidnet troer at Smith  om han længere lige Voldsom havde blevet Medhandlet, kunde have sadt Livet til.   Til 19de  Henholdt Vidnet sig til sin forhen aflagte Forklaring, Tillæggende  at Smith upaatvivlelig havde blevet Qvalt, om Halstørklædet ikke hurtig nok havde blevet løst.  {Demitteret}    Defensor begjerede dette Vidne forelagt til Besvarelse den 19de af hans fremlagde \Contra/ Qvæstioner. Hvorpaa Vidnet svarede:  at hun ikke kjender noget til de Tiltaltes Opførsel, da hun med Arbejderne paa Møllen ingen Omgang har.  Demitt:

            2det Vidne  Papiirmager-Svend Ewind Olsen  afhørt i preliminair Forhøret som 4de Deponent, fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring  samt af Lovbogen forklaret Eedens Vigtighed, og derpaa forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pagina 11 og 12  den han nu gjentog som rigtig og derefter svarede til de af Pr: Brandt fremlagde Qvæstioner  saasom til 12te  Nej: Vidnet har ikke faaet saadan Anmodning af Lars Hansen  ej heller har han talt med Lars Hansen den Dag det her Paaklagte passerede  om nogen Ting der angik Smith eller Tiltalte selv.   Til 13de  Nej: Vidnet har aldeeles ikke Opserveret eller hørt det Omspurgte.   Til 14de  Nej, Vidnet er uvidende om det Omspurgte.   Til 15de  Nej, Vidnet saa ikke hvad der passerede førend Smith var kommet ned af Trappen, saaledes som af Vidnet forhen er Omforklaret  og skeede dette ved at de Tiltalte trak Smith med Magt ned af Trapperne, men om de trak ham efter Haaret eller ved at holde ham i Klæderne, laae!! Vidnet ikke nøye nok Mærke til at kunde bestemme, og hermed er 16de Qvæstion besvaret.   Til 17de  Jo  og henholdt han sig herpaa til sin Forklaring i preliminair Forhøret.   Til 18de  Vidnet var ikke saa nær at han med Vished kan bestemme det Omspurgte, men det var dog Muelig:  at et Menneske kunde tilsætte Livet paa en saadan Maade Smith blev behandlet.   Til 19de  Da Vidnet som sagt ikke var saa Nær, kan han heller ikke Forklare noget om det Omspurgte.   Til 20de  Henholdt Vidnet sig til sit Svar paa 15de og 19de Qvæstion.   Til 21de  Nej  saadant har Vidnet ikke seet.    Defensor bad Vidnet forelagt til Besvarelse den 6te og 10de  samt den 13de til 19de Qvæstion inclusive  med undtagelse af den 15de.  Vidnet svarede derpaa til de af Defensor fremlagte Qvæstioner  saasom til 6te  Lars Hansen var den Omspurgte Tid først gaaet op paa Loftet.   Til 10de  Smith blev slebbet ned af Trappen, saaledes som Vidnet før har

 

1815: 396b

 

Omforklaret.   Til 13de  Nej: Vidnet Opserverede ikke at Lars Hansen var beskienket.   Til 14de  Nej, Vidnet hørte ikke det Omspurgte.   Til 16de  Jo: Dørren til Trappen kan Tillaases  og plejer Nøgelen deels at staae i og deels at Aftages efter Omstændighederne, og er der ikke fleere Ned eller Udgange fra Loftet end igjennem den eene Omforklarede Trappe.   Til 17de  Den Almindelige Tid til Madlavning om Middagen er Kl: henved 12, til Frokost mellem 7 og 8  og til Aftens ligeledes.   Til 18de  Mod Vidnet har Smiths Opførsel været Upaaklagelig  og har Vidnet ikke seet nogen haard Opførsel imod Andre.   Til 19de  Vidnet har ikke Opserveret andet end god Opførsel af de Tiltalte, naar undtages det her Paaklagte.    Procurator Brandt begjerede Vidnet tilspurgt:  Om i hvis Værge den Omhandlede Nøyle plejer at være, samt om Vidnet veed i hvis Værge den var den Omhandlede Dag?  Herpaa svarede Vidnet:  At naar Dørren ere Tillukket plejer Nøgen!! (Nøgelen) at være i Mesterens Forvaring  og saavidt Vidnet veed fik Lars Hansen den af Smith den omforklarede Dag, men om den blev tilbageleveret eller ej  veed Vidnet ikke.  Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning  og ingen havde ham videre at udspørge, men han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

            3de Vidne  Anders Andersen, afhørt i preliminair Forhøret som 5te Deponent  fremstod derpaa og blev forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 12 og 13  den han nu gjentog som rigtig  efterat være formanet til en Sandfærdig Forklaring og af Lovbogen forklaret Eedens Vigtighed. Til de af Pr: Brandt fremlagde skriftlige Qvæstioner svarede han til  \saasom/  12te, 13de og 14de  Overeensstemmende med 2det Vidne.   Til 15de  Henholdt Vidnet sig til sin Forklaring i preliminair Forhøret  og blev Smith slebbet af de Tiltalte, men om Tiltalte slebbede ham efter Haaret eller Klæderne, kan Vidnet ikke bestemme.   Til 16de  Nej  Vidnet hørte ikke det Omspurgte.   Til 17de  Jo  som Omspurgt.   Til 18de  Jo: Vidnet troer det Omspurgte kunde have blevet Følgen om der ikke havde kommet Folk til.   Til 19de  Vidnet gav ikke saa nye!! (nøye) Agt derpaa, at han \kan/ bestemme det Omspurgte.   Til 20de  Overeensstemmende med 2det Vidne{t}.   Til 21de  Ligesom 2det Vidne.    Til Pr: Brandts i Dag fremsadte Sub Qvæstion svarede Vidnet Overeensstemmende med 2det Vidne.    Til Defensors Skriftlige Qvæstion svarede Vidnet  saasom til 6te  Herom er Vidnet uvidende.   Til 9de  Vidnet henholdt sig til sin Forklaring i preliminair Forhøret og hans Svar paa Actors Qvæstioner.   Til 10de  Smith blev med Magt bragt ned af Trapperne, men i hvad Stilling han saavel som de Tiltalte egentlig kom ned af Trapperne  laae!! Vidnet ikke nøye nok Merke til.   Til 13de  Overeensstemmende med 2det Vidne.   Til 14de  Vidnet hørte om Formiddagen den omforklarede Dag, at der var Ordstrid imellem Klageren og Tiltalte Lars Hansen, men hvori og hvorom denne Ordstrid bestod eller var, kan Vidnet ikke sige, da han med sit Arbejde stod saa langt fra dem at han ikke kunde høre samme, dog forekom det Vidnet som om de vare Vreede begge to, men derimod opserverede Vidnet ingen Samtale mellem Smith og John Andersen førend det Omforklarede Overfald skeede.   Til 16de  Overeensstemmende med 2det Vidne.   Til 17de  Overeensstemmende med 2det Vidne.   Til 18de  Ligeledes.   Til 19de  Ligesaa.   De øvrige Qvæstioner frafaldt Defensor for dette Vidne.  Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning  og ingen havde ham videre at Tilspørge, men han havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

            4de Vidne  Christopher Larsen  afhørt i preliminair Forhøret som 6te Deponent  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring  samt af Lovbogen Forklaret Eedens Vigtighed, han blev derpaa forelæst hans Forklaring i

 

1815: 397

 

preliminair Forhøret pag: 13 og 14  den han nu gjentog som rigtig, han svarede derpaa til de af Actor fremlagte Skriftlige Qvæstioner  saasom til 12te  Nej: Vidnet har ikke været Anmodet af Lars Hansen at følge ham op paa Loftet, ej heller har Vidnet talt med Lars Hansen den Dag, meere end som i preliminair Forhøret er Omforklaret.   Til 13de, 14de, 15de, 16de, 17de, 18de, 19de og 20de  Overeensstemmende med 2det Vidne.   Til 21de  Vidnet saa at Lars Hansen fik Løyelen!! (nøkkelen) til Trappen af Klageren Smith nyelig før det Omforklarede passerede.    Til Pr: Brandts Sub Qvæstion forklarede han sig Overeensstemmende med 2det Vidne og med hans Svar paa 21de Qvæstion.  Pr: Brandt begjerede Vidnet tilspurgt  b:)  Om Vidnet veed eller saae at Trappe-Dørren var lukket i Laas paa den Tid Smith var alleene op paa Loftet?   c:)  Om Vidnet ikke anseer det Sansynligt at Smith  i Tilfælde af at han var faldet ud over \den Nederste/ Trappen  som er mellem 6 à 7 Alen høy  ville  om ikke at slaae sig Ihjel  saa dog i det mindste forfredet!! eller brækket Arm eller Been, samt om der var noget Rekværk eller andet der kunde forhindre et saadant Fald?  Hertil svarede Vidnet  saasom til b:),  Nej  Vidnet saae ikke det Omspurgte.   Til c:)  Jo  som Omspurgt efter Vidnets Formeening  og er der for den Trappe som Vidnet saa de Tiltalte kom/m/e slebende med Smith  intet Rekværk eller andet som kunde Afværge det Omspurgte Fald.    Til Defensors Qvæstioner svarede Vidnet  saasom til 6te  Overeensstemmende med 2det Vidne.   Til 10de  Ligesaa.   Til 13de  Ligeledes.   Til 14de  Ligesaa.   Til 18de  Ligeledes.   19de  Ligesaa.   De øvrige Contra-Qvæstioner frafaldes.  Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning  og ingen havde ham videre at Tilspørge, men han havde Gjentaget sin Forklaring sim rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

            5te Vidne  Anders Nielsen, afhørt i preliminair Forhøret som 7de Deponent  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring  samt af Lovbogen Forklaret Eedens Vigtighed, han blev derpaa forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 14 og 15  den han nu gjentog som rigtig  og svarede derpaa til Pr: Brandts Skriftlige Qvæstioner  saasom til 13de  Vidnet har ikke Opserveret eller hørt det Omspurgte.   Til 17de  Overeensstemmende med 2det Vidne.  De øvrige Qvæstioner frafaldes.    Til Defensors Qvæstioner svarede Vidnet  saasom til 11te  Vidnet kan ingen anden Forklaring herpaa Afgive, end som i preliminair Forhøret er Omforklaret  og hvorved 12te Qvæstion er besvaret.  De øvrige Qvæstioner frafaldt Defensor.  Da Vidnet ingen videre Oplysning kunde give  og ingen havde ham videre at tilspørge, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Dommeren fremlagde derpaa en Skriftlig Caution fra Deherrer Hof Agent Jansen & Søn af 30te f: M:  forsynet med Klageren Smiths Paategning, i hvis Følge den Tiltalte Lars Hansen den 31te d: M: er løsladt af Arresten.  Bemeldte Caution indtages her  saalydende.  # #

  Procurator Brandt, da Dagen med det passerede var forløbet, begjerede Sagen udsat til en for Retten belejlig Tid, for at faae de øvrige Vidner førte.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til Mandagen den 10de d: M:  Formiddag Kl: 9  som den første fra andre allerede berammede Forretninger, og formedelst det i mellem Rummet indfaldende Maaneds Ting  Leedige Tid.

  Den Tiltalte Lars Hansen blev indtil videre demitteret  og Jon Andersen overleveret Laugrettet, for at henbringes i Byens Arrest.

 

1815: 397b

 

 

 

Samme Dag og Stæd continuerede

Justits Sagen

Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iwersen Kiellewold  -  see Folio 395.

  Defensor  Auditeur Rogge mødte og tilkjendegav at han formedelst andre Forretninger ikke til i Dag har kundet slutte Sagen, og da den Tiltalte desuden er undvigt af Arresten, saa begjerede han Sagens Anstand til Mandagen den 10de dennes  som den første Leedige Tid formedelst andre berammede Forretninger og det indfaldende Maaneds Ting.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til den 10de d: M:  Formiddag Kl: 11.

                                                                     Heiberg

                          Lars Blix de Fine                                            Jørgen Ellengsen

                          Anfind Olsen                                                  Jørgen Hansen

 

 

 

Aar 1815  den 4de April  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  sc:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Fol: 395.

Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten  samt begjerede det nu mødende Vidne Skipper Gunder Olsen forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret  og ham tilspurgt om han vidste videre til Oplysning i denne Sag.

  Defensor forbeholdt det Fornødne.

            22de Vidne  Skipper Gunder Olsen  afhørt i preliminair Forhøret som 6te Deponent  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed  hvorpaa han blev forelæst hans Forklaring i preliminair Forhøret pag: 18 og 19  den han nu Gjentog som rigtig, ligesom han tillagde at han opserverede at saavel Aamund Aamundsen som Grundt ikke var frie for at være lidt Beskiænket, men hvor de var tilkommet dette ved Deponenten ikke, og da han ikke videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han [samme] med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Actor begjerede Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid for at fremme det videre fornødne.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges til Tirsdagen den 11te d: M:  om Eftermiddagen Kl: 2 slet, som den første fra andre Forretninger og formedelst det indfaldende Maanedsting  Leedige Tid.

                                                                     Heiberg

                          Lars Blix de Fine                                          Jørgen Ellingsen

                          Anfind Olssen                                              Jørgen Hanssen

 

 

 

Maaneds Tinget i Bergen

Aar 1815  den 5te April  holdtes Maanedstinget i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettesmænd  sc:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Aschildsen Bredsteen,

 

hvorda  i Nærværelse af endeel Tingsøgende Almue, blev publiceret følgende Kongelige Anordninger og Offentlige Foranstaltninger

 

1815: 398

 

saasom:

            No 12  Hans Majestæt Kong Carl den 13des Antagelse, af det Overordentlige Stortings Beslutning af 17de Novbr: f: A:  Angaaende At Kronprinsen i Kongens Sygdom fører Regjeringen, som Lov, datr: 5te Januarii 1815.

            No 13  Kongelig Kundgjørelse som bestemmer hvor der indtil videre skal forholdes med Militaire Sagers Foretagelse og Paadømmelse ved Høyeste-Ret, datr: 19de Januarii 1815.

            No 14  Kundgjørelse fra Departementet for Finantz- Handels og Toldfaget, angaaende Told Intradernes Opebørsel i reede Sølv eller Guld for Martii Maaned, datr: 15de Febr: 1815.

            No 15  Kongelig Placat angaaende Skyds Betalingens Bestemmelse, datr: 17de Februarii 1815.

            No 16  Kundgjørelse fra Departementet for Finantz, Handels og Toldfaget, angaaende Told Indtradernes Oppebørsel i reede Sølv og Guld for April Maaned  den 15de Martii 1815.

            No 17  Anordning angaaende Forbedring i Rets-Betjents Sportler m: v:  datr: 16de Martii 1815.

 

Derefter blev følgende Sager foretaget:

 

Nye Ting Sag:

Torbiørn Pedersen Oppeland contra Ole Pedersen Bischopshawn.

  Citanten Torbiørn Pedersen Oppeland mødte Personlig og fremlagde Attest fra Stevnevidnerne, datr: 15de Febr: sidstl:  som viiser at Indstævnte ved Mundtlig Varsel er indkaldet til dette Ting for at lide Dom til at Erstatte 9 Voger 2 Bpd 10 Mrkr Smør  som han har haft i Forvaring for Citanten, tilligemed Omkostninger som ere anvendte af Citanten paa Rejser og dette Søgemaal m: v:   Saa fremlagde han og et under 7de Febr: d: A: ved Wosse Sorenskriveries Jurisdiction begyndt og den 13de s: M: sluttet Tingsvidne, hvori findes Inddraget pag: 3 og 4   Attest fra Forligelses Commissionen, datr: 7de Decbr: f: A:  som viiser at Sagen der til Mægling har været foretaget.  Stevne Attesten indtages her  og er saalydende.  # #   men det fremlagde Tingsvidne bliver denne Act i sin Tid at vedhæfte.  Citanten paastod derefter Dom efter Stevne-Attestens Indhold, samt sig tillagt i Omkostninger 6 rbd 1 mrk 12 s N: W:  under hvilken Paastand og med Forbeholdenhed af alt videre Lovligt han fra sin Side indlod Sagen Dom.

  Indstævnte Ole Pedersen Bischopshavn mødte Personlig og benægtede Søgsmaalets Rigtighed  samt in Specie at have modtaget noget Smør af Citanten eller i denne Anledning at være ham noget Skyldig, derimod forbeholdt han sin Ret mod Citanten for de af denne mod Comparenten giorte ulovlige Beskyldninger, og til saadan Ende begjerede Sagens Anstand til førstholdende Sommerting for Arne Skibrede  som holdes paa Tingstædet Mielde den 31te May førstkom/m/ende  for at pleje Sagen med Contrastævning.

  Citanten formeente at Sagen saa Tilstrækkelig er Oplyst, at ingen yderligere Beviisligheder behøves  og desformedelst i Henhold til hans udførte Procedure og Paastand vedblev at paastaae Dom.

  Indstævnte vedblev sit Forrige.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til Sommertinget for Arne Skibrede  som holdes paa Tingstædet Mielde Onsdagen den 31te May førstkommende  Formiddag Kl: 10 slet.

 

Biernings!! (Biergnings) Tings-Widne:

Derpaa Comparerede for Retten Niels Johannesen Taqvam og Michel Johannesen Brudviig  begge boende i store Sandviigen, og Tilkjendegav

 

1815: 398b

 

at sidstleden 3de Martii  da Comparenterne stode i Arbejde i Nyehawn ved Sandviigen  hørte de et stærkt Skrig fra Byefiorden  og da de saae ud efter hvad dette kunde være, saa de at en Baad paa Fiorden vare Synket og at de der paa værende 2de Mænd vare i yderste Fare for at drukne  saasom det bemeldte Dag blæste en heftig Storm af Sønden Vind foreenet med svær Søegang. Comparenterne ilede da til at faae den nærmeste Baad udsat  og var efter megen Anstrængelse endelig heldige nok at komme ud til de Forulykkede, som de da fandt at være nærværende 2de Mænd Thomas Olsen Kalwedahlen og Michel Tor{biørn}\ier/sen Kliberg  der med en Baad laddet med Bredder samt slebbende efter sig nogle Planker  {med hvilke} vare Rejste fra Byen for at bringe disse Materialier til Nyehawn. Comparenterne fandt veed Ankomsten Baaden Siunket, Bredderne bortdrevne og de forbenævnte 2de Mænd i Søen, Thomas Olsen holdende sig i Baaden og Michel Toriersen igjen ved Thomas Olsen  og da de allerede en Tid havde lagt i Søen vare de paa Veje at gaae under, hvorfra Comparenterne lykkelig fik dem Reddet, dog ikke uden at være i Fare for selv at kantre med sin egen Baad.

  Som Vidner paa deres Angivende fremstillede de 2de Mænd  Niels Trondsen Bakke og Steffen Steffensen Mongstad  hvilke eensstemmige Forklarede:  at de den ommeldte Dag var i Arbejde paa et Plads i Nærheden af Nyehawn  og saa at det med Bjerningen gik til som de 2de forrige Comparentere har Forklaret, samt at der slet ingen Baad eller Folk var i Nærheden som kunde have Bjerget de Forulykkede, hvilken deres Forklaring de bekræftede med deres corporlige Eed efter Loven  og blev Demitteret.

  De 2de Bjergede  Thomas Olsen Kalwedahlen og Michel Torjersen Kliberg  fremstod derpaa for Retten  og efterat de 2de første Comparenteres Forklaring var dem forelæst, vedkjendte de sig samme som Rigtig i alle Deele, Tillæggende  at da deres Baad var meget ladet  og hæftet med de Planker som slebede efter samme, blev dem overvældet af Søen og Sank, ligesom de formoder sikkert at de havde blevet borte om de ikke Øyeblikkelig var bleven Bjerget af disse her nærværende 2de Personer, saasom der ingen andre vare, saavidt Comparenterne kunde see, der kunde komme dem til Hjelp. Efterat de havde gjentaget denne deres Forklaring, bekræftede samme med Lovens Eed  og blev Demitteret.

  Niels Johannesen Taqvam og Michel Johannesen Brudviig begjerede det passerede, som Tingsvidne, sluttet og sig beskreven meddeelt, hvilket af Retten blev bevilget.

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 392.

Fogden Bøgh som Actor contra Hans Larsen Ølnæs.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt, der fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han fremlagde Indlæg af Dags Dato, til hvilket han refererede sig og indlod Sagen Dom.  Bemeldte Indlæg indtages her  saalydende.  # #

  Defensor mødte og begjerede Sagens Anstand til den 12te d: M:  Formiddag Kl: 11, som den første Tid han har

 

1815: 399

 

Leedig, da han i mellem Rummet skal slutte en Overordentlig Vidtløftig Justits Sag  og har uopsettelige Forretninger som Assessor i Politieretten.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet Overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

 

Da ingen i Dag havde videre ved Maanedstinget {i D} at Andrage  blev samme udsat til i Morgen.

                                                                    Heiberg

                         Lars Blix de Fine                                             Jørgen Hanssen

                         Anfin Olsen                                                     Anders Axskelsen Brystein

 

 

Dagen nestefter  den 6te April  continuerede Maanedstinget i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og Retten Bestyret ved og i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Vilkaarsbrev fra Johannes Johannessen Smørdal til Niels Aschildsen Spjeldnæs og Kone Kari MonsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Spjeldnæs, No 105 i Lindaas Skibrede, dateret 7 Febr: 1815.

            2.  Afkald fra Bergens Overformynderie til Sorenskriver Christie for Myndtlingerne Ole Johan Hansens og Anna Johanne HansDatters ved Skiftet efter Anna JacobsDatter Krohnvigen, sluttet 17 Octobr: 1812, tilfaldne Arv, tilsammen 130 rd 5 mrk, dat: 1ste Julii 1813.

            3.  Auctions Skjøde til Kjøbmand Lyder Harrje paa Afgl: Jægteskipper Michael Petersens Vaanhuus i 1ste Rode No 54 i store Sandvigen for 2125 rbd N: W:, dateret 9de Januar 1815.

            4.  Bygselseddel fra Lieutenant Garmann til Lyder Harrje paa Grunden til bemeldte Vaanhuus i 1ste Rode No 54 i store Sandvigen, dateret 7de Octobr: 1814.

            5.  Aflyst Obligation fra Niels Nielssen Tvedt til Thore Amundsen Davanger og Aad Thorsen Davanger, stor 300 rd dC, omskrevet 7de Januar 1814 til 150 rbd S: V:, mod Pant i Gaarden Tvedt, No 17 i Herløe Skibrede, dateret 28 Martii 1810  og qvitteret 28 Febr: 1815.

            6.  Aflyst en Obligation af 28 Martii 1810 fra Ole Olsen Tvedt til Anders Jacobsen Davanger for 100 rd dC, omskrevet 7 Junii 1814 til 50 rbd S: W:, imod Pant i Gaarden Tvedt, No 17 i Herløe Skibrede, efter paategnet Qvittering af 15 Martii 1815.

            7.  Bøxelseddel fra Edvard Harkenz til Johan Gyldenthon paa et Plads kaldet Gyldenlund under Gaarden Erensdal eller Florvaag, dateret 8de Augusti 1814.

            8.  Bygselseddel fra Lars Knudsen Birkeland med fl:  til Willum Johannessen paa \1 pd/ 12 Mrk Sr:  12 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld                      i Gaarden øvre Tvedt, No 6, i Alenfit Skibrede, dateret 24de Octobr: 1814, med Revers.

            9.  Skjøde fra Johannes Olsen Blomdal og Ole Hanssen Blomdal til Johannes Olsen paa 1 Rdlr Penges Landskyld i Gaarden Blomdal, Matr: No 36 i Mjelde Skibrede, for 140 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 37 rbd N: W: aarl: dateret 31 Januar 1815.

            10.  Vilkaarsbrev fra Johannes Olsen Blomdal til hans Fader Ole Hanssen Blomdal og Kone Anna KnudsDatter paa aarligt Vilkaar til Værdie 20 rbd aarlig, dateret 31 Januar 1815.

            11.  Vilkaarsbrev fra Ditto til hans Morfader Johannes Olsen Blomdal og Kone Marie AndersDatter paa Vilkaar til Værdie 17 rbd N: W: aarlig, dateret 31 Januar 1815.

            12.  Skjøde fra Carl Nielssen Nøetvedt til Sønnen Niels Carlsen paa 2 pd Smør  ½ Hud i Gaarden Nøetvedt, No 41 i Schjolds Skibrede, for 300 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 20 rbd aarl:, dat: 7 Martii 1815.

            13.  Vilkaarsbrev fra Niels Carlsen Nøetvedt til Forældrene Carl Nielssen og Barbro NielsDatter paa aarligt Levekaar, af Værdie 20 rbd aarlig, dateret 7 Martii 1815.

            14.  Bøxelseddel fra Frue Ameln til Lars Nielssen paa 18 Mrk Sr: og 8 Kd: Malt Landskyld i Ryland, Matr: No 68 i Herløe, dateret 10 Martii 1815, med Revers.  Skytteskyld!!

            15.  Vilkaarsbrev fra Lars Nielssen Ryland til Endre Ingebrigtsen Ryland og Kone Kari AnfindsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Ryland, dateret 10 Martii 1815.

            16.  Skjøde fra Ole Brynildsen Iden til Sønnen Brynild Olsen paa 21 6/7 Mrk Sr:  4 6/7 Kd: M: i Gaarden Iden, No 66 i Herløe Skibrede, for 166 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 18 rbd N: W: aarlig, dateret 30 Martii 1815.

            17.  Vilkaarsbrev fra Brynild Olsen Iden til Forældrene Ole Brynildsen og Ranvey KnudsDr: paa aarligt Vilkaar til Værdie 18 rbd aarlig, dateret 30 Martii 1815.

            18.  Bøxelseddel fra Mons Olsen nordre Bjorøen til Lars Anderssen Wiig paa 15 ¾ Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 6 7/8 Mrk Smør  i Wiig, No 30 i Herløe Skibrede, dateret 1ste April 1815.

 

1815: 399b

 

            19.  Skjøde fra Niels Nielssen nordre Hougland og Niels Jacobsen Aasebøe til Baste Nielssen paa 9 Mrk Smør  ¼ Faar i Gaarden nordre Hougland, No 25 i Herløe Skibrede, for 312 rbd 3 mrk N: W:  og Vilkaar, til Værdie for 12 rbd aarlig, dateret 3 April 1815.

            20.  Vilkaarsbrev fra Baste Nielssen nordre Hougland til Faderen Niels Nielssen paa aarligt Vilkaar, til Værdie 12 rbd aarlig, dateret 3 April 1815.

            21.  Gavebrev fra Elling Olsen Hagenæs og Ole Ellingsen Hagenæs til den sidstes Børn Elling Olsen samt Anna og Kari OlsDøttre paa 18 Mrk Sr:  9 Kd: M:, nemlig til Elling Olsen 9 Mrk Sr:  4 ½ Kd:   og til Anna og Kari OlsDøttre, hver 4 ½ Mrk Sr:  2 ¼ Kd: M: Landskyld i Gaarden Njaastad, No 34 i Mjelde Skibrede, som er ansat til Værdie for 200 rbd N: W:, dateret 2den Junii 1814.

            22.  Skjøde fra John Sjursen Solberg m: fl:  til Sønnen Lars Johnsen paa 12 Mrk Smør  15 Kd: M: i Gaarden nordre Solberg, No 29 i Mjelde Skibrede, {dateret} for 325 rbd N: W:  og Vilkaar, til Værdie 18 Rbd aarlig, dateret 21 Februar 1815.

            23.  Vilkaarsbrev fra Lars Johnsen Solberg til Faderen John Sjursen Solberg og Kone Marthe JohannesDatter paa Vilkaar af Gaarden nordre Solberg, dat: 21 Febr: 1815.

            24.  Aflyst Obligation fra Mægler Hans Schultz Blytt til Madame Regina Blaauw, dateret 26de Junii 1813, stor 600 Rbd S: W:, mod Pant i Gaarden nordre Wold, No 176 i Schjolds Skibrede, efter paategnet Qvittering af 23 Febr: 1815.

            25.  Forpagtnings Contract fra Christ: Christophersen til Johannes Knudsen og Kone paa et Plads kaldet Bredvigen under Gaarden Asch i Herløe Skibrede, dateret 10 Januar 1815.

            26.  Skiftebrev efter Jacob Hanssen, sluttet 4 Julii 1814, hvorved Boets ejende Vaanhuus i 1ste Rode No 63 i store Sandvigen er udlagt til Creditorerne Christopher Ellerhusen m: fl:

            27.  Skjøde fra Evert Sibransen til Jægteskipper Jacob Olsen Udal paa et Vaanhuus No 20 i 2den Rode i store Sandvigen, for 500 rbd N: W:, dateret 13 Febr: 1815.

            28.  Bygselseddel fra Lieutenant Garmann til Jacob Olsen Udahl paa Grunden til bemeldte Huus No 20 i 2den Rode, dateret 1ste Martii 1815  med Revers.

            29.  Bygselseddel fra Ditto til Anders Erichsen Seim paa en Husegrund i 2den Rode No 66 i store Sandvigen, dateret 4de April 1915.

            30.  Skjøde fra Erich Hanssen Dales Enke Guri AnvedsDatter til Hans Peter Eliassen Lund paa et Vaanhuus i 1ste Rode No 39 i store Sandvigen paa!! (for) 133 Rbd 2 mrk N: W:  og Vilkaar til Værdie 78 Rbd N: W: aarlig, dateret 25de Februar 1815.

            31.  Vilkaarsbrev fra Hans Peter Eliassen Lund til Enken Guri AnvedsDatter paa frie Underholdning m: v:, dateret 25 Febr: 1815.

            32.  Protest \af 6te April 1815/ fra Enken Guri AnvedsDatters Arvinger mod ovenmeldte fra hende til H: P: E: Lund udstædte Skjøde paa Huset No 39 i 1ste Rode i Store Sandvigen  samt mod den af bemeldte Lund udstædte Vilkaars-Contract.

            33.  Obligation fra Hans Peter Eliassen Lund til Enken Guri AnvedsDatter for 133 rbd 2 mrk N: W:, mod 1ste Prioritet i et Vaanhuus No 39 i 1ste Rode i store Sandvigen, dat: 25 Februar 1815.

            34.  Bygselseddel fra Lieutenant Garmann til Hans P: Eliassen Lund paa Grunden til bemeldte Huus, dateret 4 April 1815, med Revers.

            35.  Bygselseddel fra Ditto til Johannes Knudsen Soleim paa en Husegrund i 1ste Rode No     i store Sandvigen, dateret 4 April 1815  med Revers.

            36.  Bygselseddel fra Enken Anna ChristensDatter søre Solberg til {hendes} Datteren Ingebor EllingsDatter og og!! hendes Forlovede Arne Johannessen Grønaas paa 18 Mrk Smør  15 Kd: Malt i Gaarden søndre Solberg, No 28 i Mjelde Skibrede, dat: 31 Martii 1815  med Revers    NB:  skal egentlig tinglyses for Mjelde Skibredes Ting eller Maanedstinget i Bernæstangen.

            37.  En Prost!! (Protest) fra Sjur Ellingsen søndre Solberg mod denne Bygselseddels Tinglysning, dateret 5te April 1815.

            38.  Vilkaarsbrev fra Arne Johannessen Grønaas til Enken Anna ChristensDatter Solberg paa aarligt Levekaar af Gaarden søndre Solberg, dateret 31 Martii 1815.

            39.  Skjøde fra Dorthe ClemetsDatter, Enke efter Ole Bergesen Toschedal, til Sønnen Johannes Olsen Toskedal paa et Vaanhuus i 1ste Rode No 22 i store Sandvigen, for 108 rbd 2 mrk N: W:, dateret 18de Martii 1815.

            40.  Skjøde fra Bottolf Claussen til Kjøbmand Lyder Harrje paa et Vaanhuus No 16 i 2den Rode i store Sandvigen, for 16 Rbd 4 mrk N: W:, dateret 9 Januar 1815.

            41.  Bygselseddel fra {Bottolf Claus} Lieutenant Garmann til Lyder Harrje paa Grunden til bemeldte Huus No 16 i 1ste!! (2den?) Rode, dateret 13 Augusti 1813  med Revers.

            42.  Auctions Skjøde til Hr: Daniel Gørbitz paa et Vaanhuus i 2den Rode No 44 i store Sandvigen, for Summa727 Rbd 3 mrk N: W:, dateret 4(?) Decembr: 1814.

 

1815: 400

 

            43.  Obligation fra Daniel Gørbitz til Bergens almindelige Enke-Casse for 400 Rbd S: W:, mod 1ste Priotitet i et Vaanhuus No 44 i 2den Rode i store Sandvigen, dat: 11te Decbr: 1814.

            44.  Forening imellem Ditmar Kahrs og Enken Gjertrud MagnesDatter Telvig angaaende Overleverelse af Enkens Brug i Gaarden Telvig med videre, dateret 18 Decembr: 1814.

            45.  Bøxelseddel fra Philip Christian Nicolle til Halvor Larssen paa 1 pd Smør  16 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld                      i Gaarden Ystebøe, No 75 i Radøe Skibrede, dat: 25 Martii 1815, med Revers.

            46.  Vilkaarsbrev fra Halvor Larssen Ystebøe til Christian Haldorsen Ystebøe og Kone Kari OlsDatter paa aarligt Levekaar af bemeldte Gaard, dateret 6te April 1815.

            47.  Fæsteseddel fra Philip Christian Nicolle til Sjur Helgesen paa et Plads Træet under Gaarden Mellingen, i Radøe Skibrede, dateret 25 Martii 1815, med Revers.

 

Hvorpaa blev foretaget:  Gamle Sætte Dommer Sager  saasom:

Kjøbmand Dankert D: Krohn contra Poul Monsen Harchestad.

Procurator Heiberg mødte for Citanten og tilkjendegav at da hans Commitent havde opgivet, at han endnu havde fleere Vidner at føre til Oplysning om denne Sag  og disse  som Comparenten uafvidende  ikke her til i Dag har kunde{t} vordet Indstævnt, saa maatte Comparenten begjere Sagen udsat til Maanedstinget som først holdes her i Bergen den 2den og 3de Augusti førstkommende.

  Contra Citanten Poul Monsen Harchestad mødte ikke efter Paaraab  ej heller nogen paa hans Vegne.

Eragtet

Den af Procurator Heiberg forlangte Anstand bevilges.

 

Dankert D: Krohn contra Niels Jacobsen Alweim

Pr: Heiberg mødte for Hoved Citanten og tilkjendegav at da hans Comitent havde opgivet Comparenten fleere Vidner som til i Dag ikke er kundet blevet Indstævnt, saa maatte han begjere Sagen udsat til førstkommende Maanedsting her i Bergen den 2de og 3de Aug: førstkommende.

  Contra Citanten Niels Jacobsen Alweim mødte ikke efter Paaraab, ej heller nogen paa hans Vegne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.

 

Dankert D: Krohn contra Ole Johannesen Wiig

Pr: Heiberg mødte for Hoved citanten og begjerede Contracitanten Paaraabt  og derefter fremlagde en werificeret Gjenpart af et fra Stiftamtmanden i Bergen udstædt, og paa de om Tjende!!-Væsenet (Tiende-) ergangne Anordninger grundet, Rescript af 22de Novbr: 1774  som viiser at paa Gaarden Wiig ingen Tiendeplads er Anordnet, men at netop denne Gaard med fleere er forbunden at erlægge deres Tjende!! (Tiende) paa Fiskevæhret Solswiig. Comparenten henholdt sig altsaa til sin forhen udførte Procedure og Paastand, samt i Overeensstemmelse dermed og paa Grund af det nu fremlagde Rescript {med} og øvrige om Tjendevæsenet ergangne Anordninger, paastod Dom efter hans forhen nedlagde Paastand  med Tillæg af 10 rbd S: V: i Processens Omkostninger.

  Contracitanten Ole Johannesen Wiig blev paaraabt men mødte ikke, heller ikke nogen paa hans Vegne.

Eragtet.

Denne Sag optages.

 

1815:400b

 

 

Nydt Tingswidne

Otto Bøhmer contra Johannes Helgesen Hechland.

Paa Citantens Vegne mødte Pr: Heiberg og fremlagde Stevning af 25de Febr: d: A:  lovlig forkyndt, saa foreviiste han og den i denne Sag tilforn passerede Underrets-Act, hvorefter han begjerede de i Dag mødende Vidner Dorthe Magnes Datter og Johanne Knuds Datter forelæst deres Forklaring i bemeldte Act pag: 21, 22, 23, 24 og 25  og derefter dem Tilspurgt:  Om de har opserveret at Indstævnte Johannes Helgesen Hechland har opført sig Ulydig samt Opsetsig, saavel mod nu afdøde Madame Bøhmer som mod hendes nu igjenlevende Søn Otte N: Bøhmer  og hvori saadan Opsetsighed og Ulydighed har bestaaet?  Bemeldte Stævning indtages her  saalydende.  # #

  Auditeur og Procurator Christopher Rogge fremlagde Stiftets Constitution til ham af 24de Febr: d: A:  at Behandle nærværende Sag som Settedommer, hvilken Constitution er tegnet paa Pr: Heibergs Skrivelse til Stiftet af 23de s: M:, hvilken Constitution her indtages  saalydende.  # #

  Assessor Lassen som befalet Sagfører for Johannes Helgesen Hechland forbeholdt det Fornødne.

  Derefter fremstod det forhen afhørte Vidne Dorthe Magnes Datter  som blev forelæst det af P: Heiberg forlangte af Underrets Acten  og som i Kraft af den af hende forhen aflagde Eed sagde {hun} at hun i et og Alt henholdt sig til sin i Acten indførte Forklaring  og under samme Eeds Kraft forklarede paa den af Pr: Heiberg i Dag fremsatte Qvæstion  at hun fleere Gange har været hensendt til Indstævnte Johannes Hechland fra hendes da værende Madmoder  nu afdøde Madame Bøhmer og hendes nu igjenlevende Søn Otto Bøhmer {begjerende} i Ærende at beede Johannes Hechland at Skydse hende over fra Gaarden til Nyegaards Bryggen  hvilket da denne under Tiden har giort, men undertiden Nægtet at giøre, dog erindrede hun nu ikke hvor mange Gange saadan Nægtelse er skeet, Anden Ulydighed vidste Vidnet ikke at Hechland har begaaet mod Madame Bøhmer eller hendes Søn, Vidnet forklarede yderligere:  at det af og til har indtruffet, at naar Vidnet  som Omforklaret  forlangte Skyds  har deels Hechland selv  efter hans Huusfolks Sigende  ikke været tilstæde at kunde Skydse Vidnet  og deels har Huusfolkene Nægtet at Skydse paa Grund af at de har anseet Vinden for Sterk over Søen  og deels have de sagt at de ikke havde Tid dertil.   Pr: Heiberg begjerede Vidnet tilspurgt:  Om paa hvilken Maade hun i Nægtende tilfælde af Skyds fra Johannes Hechland eller hans Folks Side er kommet over Vandet?  Hertil svarede Vidnet:  at i dette Tilfælde har Vidnet gaaet hen til den anden Citantens Pagter Hans

 

1815: 401

 

Navnlig:  og denne eller hans Tjenere har \da/ Skydset Vidnet over Vandet, {videre vidste Vidnet ikke} og deels har hun taget Bøhmers Baad og selv roet over Vandet, videre havde Vidnet ikke at forklare  og blev demitteret.

  Johannes Helgesen Hechland mødte nu Personlig i Retten og forbeholdt det Fornødne.

  Derpaa fremstod det forhen afhørte Vidne Johanne Knuds Datter  som blev forelæst hendes Forklaring af Acten pag: 23 til 25  hvilken hun vedstod som rigtig  og i Kraft af den af hende forhen aflagde Eed svarede til de af Procurator Heiberg fremsatte Qvæstioner  saasom til 1ste  Nej  Vidnet har ikke hørt at Johannes Hechland har udviist nogen Opsetsighed eller Ulydighed mod Madame Bøhmer eller hendes Søn, da han hvad Skydsen angaaer  altiid  naar han har været Hjemme  har Skydset for Citanterne, men naar han af og til ikke har været tilstæde  og Vidnet efter Ordre af Madame Bøhmer og Bøhmer har forlangt at Hechlands Huusfolk skulle Skydse, have disse Nægtet dette, sigende  at de ikke havde Tid dertil.  Procurator Heiberg frafaldt det 2det Spørgsmaal til Besvarelse {for} \af/ dette Vidne, og da ingen havde Vidnet videre at Tilspørge, blev hun demitteret.

  Procurator Heiberg maatte begjere Tingsvidnet udsat til førstkommende Maanedsting den 2den og 3de Aug: førstkommende, deels for di!! (fordi) at Vidnerne ere for endeel her i Byen boesadte og Vanskelig kan møde ved det Almindelige Ting uden for Byen  og i Dag har Meldt Forfald for deres Udeblivelse, deels fordi, at der ved Settedommerens Rejse fra Byen ville medgaae meere Vidtløftighed uden Sagens hurtigere Pleje, og da Indstævnte imidlertiid vedbliver at benytte den Omtvistede Gaard, saa kan han heller ikke sige at lide ved Udsettelsen.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.                                                                    Rogge

 

Gammel Ting Sag  -  see Folio 367.

Magne Hansen Alweim contra Ole Christiansen Alweim med fl:

  Efter Paaraab mødte ingen af Parterne, thi bliver med denne Sag for sidste Gang udsat til det Almindelige Sommerting for Herløe Skibrede paa Tingstædet Alwerstrøm/m/en den 17de og 18de May førstkom/m/ende.

  Og da efter Paaraab ingen havde videre ved Maanedstinget at Forrette, blev samme for denne Gang hævet.

                                                                    Heiberg

                          Lars Blix de Fine                                          Jørgen Hanssen

                          Anfin Olssen                                                Anders Axskelsen

 

 

 

Aar 1815  den 7de April  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af mig Auditeur Rogge som Sættedommer, i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Anders Aschildsen Bredsteen og Anders Olsen Eichaas, hvorda blev foretaget:

Gammel Justits Sag  -  see Fol: 392

Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hendrichsen Fadnæs med fleere.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Heiberg og tilkjendegav at det indstævnte Vidne endnu ikke er Ankommen, som Comparenten formoder, formedelst det indtrufne Stormende Vejr, og da Klokken nu er Allerede henved 6 slet Eftermiddag  og Comparenten desuden har fleere Forretninger, saa maatte han begjere Sagen udsat til i Morgen  i Forventning af at Vidnet til den Tid kunde Møde.

  Defensorerne mødte

 

1815: 401b

 

og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Sagen udsettes paa den af Actor anførte Grund til i Morgen Eftermiddag Kl: 1  og da det vil paalegge Actor at fremstille Arrestanterne for Retten.                                                Rogge

             Anders Aschildsen Bredsteen       Anders Olsen Eichaas

                                   begge med paaholden Pen.

 

 

Dagen nest efter, Den 8de April, continuerede denne Sag, og Retten blev bestyret af mig Auditeur Rogge i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som igaar.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg og tilkjendegav, at det indstævnte Vidne Kari Jacobs Dtr: Fadnes endnu ikke var ankommet, formodentlig formedelst det indtrufne stormende Veir, desformedelst han maatte begjære Sagen udsat til Mandagen d/en 17de d: M:  som den første ledige Dag {der} formedelst andre i Jurisdictionen allerede berammede Forretninger.

  Den forrettende Leensmand i Arnøe!! (Arne) Skibrede  Ole Johannesen Hougsvigen  mødte og fremstillede samtlige Tiltalte  \undtagen Aad Olsen som ikke mødte/  løse og ledige for Retten.

  Defensorerne lode forbeholde det Fornødne.

Eragtet

Paa den af Actor anførte Grund udsættes Sagen til den 17de April førstkommende Kl: 11  til hvilken Tid Actor vil besørge de Tiltalte igjen fremstillet for Retten, og hvilke nu bleve ham overleverede til Bevogtning.                                                                                   Rogge

           Anders Aschildsen Bredsteen     Anders Olsen Echaas

                                  begge med paaholden Pen.

 

 

 

Aar 1815  den 10de April  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  Jørgen Hansen, Jørgen Ellingsen, Anders Aschildsen Bredsteen og Anders Olsen Echaas, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Fol: 396

Fogden Bøgh som Actor, contra Lars Hansen og John Andersen.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt, der fremstillede de Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorefter han begjerede de i Dag mødende Vidner Examinerede, efter de forhen fremlagde Qvæstioner, samt preliminair Forhøret for Vedkommende forelæst.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

            6te Vidne  Johannes Olsen, afhørt i Preliminair Forhøret som 8de Deponent, fremstod derpaa og blev forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 15 og 16  den han nu igjentog som rigtig, derpaa svarede han til Actors Skriftlige Qvæstioner  saasom til 12te  Nej, Vidnet var ikke anmodet om det Omspurgte.   Til 13de  Nej  aldeeles ikke.   Til 14de  Nej:  herom er Vidnet uvidende.   Til 15de  Jo  saaledes som i preliminair Forhøret er Omforklaret.   Til 16de  Nej   Til 17de  Jo  som Omspurgt.   Til 18de  Jo  saadant kunde have blevet Følgen, hvis Voldsomhederne lengere havde Vedvaret.   Til 19de  Nej  Vidnet var ikke saa nær Klageren at han kunde see, hvorvidt Halstørklædet var tilsnøret eller ej.   Til 20de  Vidnet kom ikke til førend Klageren var kommet need i Møllen  som før er forklaret, og saa altsaa ikke paa hvilken Maade, han blev

 

1815: 402

 

trukken ned af Trapperne.   Til 21de  Nej: herom er Vidnet uvidende.  Derpaa svarede Vidnet til de i Protocollen fremsatte Sub qvæstioner  saasom til  a:)  Nøgelen plejer at være i bevaring hos Mesteren Smith, men hos hvem den var den omspurgte Dag veed Vidnet ikke.   b:)  Herom er Vidnet uvidende   til c:)  Jo  det Omspurgte var muelig, da der ikke er noget Rekværk eller noget andet for Trappen.  Til Defensors Qvæstioner af 3de d: M: svarede Vidnet  saasom til 13de  Nej  Vidnet opserverede ikke det Omspurgte.   Til 14de  Vidnet hørte eller saa ikke det Omspurgte.   Til 18de  Vidnet har ikke Erfaret at Smiths Opførsel har været andet end God mod Arbejderne.   Til 19de  Vidnet har ikke erfaret noget Paaklageligt af de Tiltalte.  De øvrige Qvæstioner frafaldt Defensor til dette Vidne.  Videre Forklaring sagde Vidnet sig ikke at vide til Oplysning, og da han var betydet Eedens Vigtighed og havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

            7de Vidne  Peder Jersing  afhørt i preliminair Forhøret som 9de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed, samt forelæst hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 16 og 17, den han gjentog som rigtig, og tilkjendegav at han ingen videre bestemt Forklaring kunde afgive til Oplysning i denne Sag, af hvilken Aarsag saavel Pr: Brandt som Defensor frafaldt Qvæstionerne til dette Vidne, og da han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, men for Resten syntes ikke at være Frie for Tosse eller Fiante Varenhed  blev han fra Retten demitteret uden Eeds Aflæggelse.

            8de Vidne  Johanne Corneles Datter  afhørt i preliminair Forhøret som 10de Deponent, fremstod derpaa og blev betydet Eedens Vigtighed  samt blev forelæst hendes Forklaring i bemeldte Forhør pag: 17 og 18  den hun nu gjentog som rigtig, hun svarede derpaa til Actors skriftlige Qvæstioner  saasom:  til 13de  Nej  Vidnet har ikke formærket nogen Misforstaaelse mellem Smith og de Tiltalte førend det her paaklagte skeede; men derimod har Vidnet hørt saavel af 6te Vidne Johannes Olsens Kone Engel  som af 7de Vidne Peder Jersing:  at de Tiltalte skal have, efterat Preliminair Forhøret her i Sagen var optagen, Udladt sig med:  at dersom Smith kom paa Møllen igjen ville de overfalde ham paa nye.   Til 18de  Jo  Smiths Tilstand var af saadan Beskaffenhed som Omspurgt.   Til 19de  Jo:  Vidnet saa det Omspurgte  og var det efter Vidnets Formeening Sandsynligt at {han} Smith kunde bleven Qvalt om Halstørklædet ikke hurtig nok havde blivet løst, af hvilken Aarsag Vidnet beed Knuden op medens Mad: Smith var henne for at hente en Sax eller Kniv til at overskjære samme med.  De øvrige Qvæstioner frafaldt Pr: Brandt for dette Vidne.  Til Defensors skriftlige Qvæstioner svarede Vidnet  saasom til 17de  omtrent Kl: 11 ½ slet om Formiddagen, de øvrige Contra Qvæstioner frafaldt Defensor for dette Vidne, og da ingen havde Vidnet videre at tilspørge, og hun havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

            9de Vidne  Anna Aamunds Datter  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være i sit 22 Aar, gift med Tiltalte Lars Hansen noget over et Aar  og med ham Avlet et Barn som lever, og er hun nu tillige med hendes Mand i Tjeneste ved Aarstads Papiir Mølle, hun er ellers

 

1815: 402b

 

fød ved Ager Saugene i Agers Sogn ved Christiania af Forældre  Arbejdsmand Aamund Aamundsen og Moder Lisbeth Thors Datter  der begge ere døde  hun var Hjemme hos sine Forældre indtil disse døde  som skeede da hun var i sit 13de Aar  og var hun siden i Tjeneste ved Papiir Møllen indtil hun blev Confirmeret  som var for 7 Aar siden dette Foraar, derefter kom hun i Tjeneste hos Smeden Jacob Aamundsen ved Agers Saugene, der endnu lever, hvor hun var i Tjeneste 1 ½ Aar  da hun kom at Tjene hos Hødker Christian Andersen  hvor hun Tjente et halvt Aar  og kom saa igjen til bemeldte Smed Jacob Aamundsen og blev der 1 Aar, og som siden atter til Hødker Christian Andersen  hvor hun forblev indtil 8te Dage for Juul 1813  da hun blev gift med sin nu havende Mand  og opholdt sig siden med hendes Mand paa Gladhuusets Papiir Mølle indtil de begge Fløttede her til Aarstads Papiir Mølle.   Pr: Brandt begjerede nærværende Vidne \forelæst/ hendes Mand Lars Hansens Forklaring i Preliminair Forhøret pag: 5, 6 og 7  samt hende Afhørt efter de forhen fremlagde skriftlige Qvæstioner. Hun blev derpaa forelæst det af Pr: Brandt begjerte  det hun vedkjendte sig som rigtig, for saavidt hende vedkommer  og gik det saaledes til at hun var opgaaet i det omforklarede Kiøkken for at lave Mad til sig  sin Mand og Barn  og kom da Smith derhen og sagde hende at hun var gaaet for Tilig hen til denne Forretning, da Kl: var ikke meere en halv tolv, og da hun derpaa svarede  at har hun gaaet lidt for tilig derhen, saa skal hun desto tidligere gaae paa Arbejde igjen, og hun ved at passe sit Arbejde saa godt som nogen Anden, Smith var meget Vreed og sagde  du skit Mæhr gaaer nok ikke paa Arbejde for Kl: 1  og du kjender mig ikke ret, gaaende efter hende over Gulvet med en lille Riispisk i Haanden, samt sigende at Kl: ikke vare meere end 11, samt befalede en lille Pige at gaae hen for at høre hvad Klokken var, hvilket Deponenten!! satte sig imod  saasom denne Pige havde Deponentindens Barn, og da Smith sagde at hun skulle levere Barnet til en anden Kone som var i Kiøkkenet  ved Navn Randie, svarede Deponentinden at Pigen skulle beholde Barnet som havde det  og at han veed jo hvad Klokken er, om Pigen ikke gaaer hen og hører efter det, og da Smith derpaa sagde at Deponentinden skulle gaae paa sit Arbejde igjen, gik hun hen og beklagede sig for sin Mand saaledes som af denne er Omforklaret. Smith gik som Omforklaret med den lille Riispidske i sin Haand, men han truede ikke eller udlod sig med at han dermed ville slaae. Deponentinden hørte eller saae ikke noget til det her paaklagte Slagsmaal eller Overfald, da hun paa den Tid samme foregik var saa langt Afsides i Møllen.  Pr: Brandt frafaldt de skriftlige Qvæstioner til denne Deponentinde, hvorimod han bad {Vidnet} hende tilspurgt:  1  Om hun opmuntrede  Raadede eller bad hendes Mand at Hevne den hende af Smith formeentlige tilføyede Uret?  Herpaa svarede hun:  at hun ikke sagde videre til hendes Mand end at han som det eeneste Forsvar hun havde maatte forsvare hende mod Smith.   2de  Om hun Talede med sin Mand den omforklarede Dag efter at denne var kom/m/en fra Byen  og hvorom handlede deres Samtale da?  Hertil svarede Deponentinden at hun vidste hendes Mand gik til Byen for at Tale med Hofagent Jansen om det imellem Deponentinden og Smith passerede, men efterat hendes Mand var kommet tilbage  Talede hun ikke med ham førend efter at det Paaklagte Slagsmaal var passeret.  Defensor bad Deponentinden forelagt {til Bes} den 17de af hans skriftlige Qvæstioner, samt desuden:  Om det ikke er Nødvendig for hende  førend den ellers til Madlavling!! (Madlavning) bestemte Tid  at tilsee sit spæde Barn  og om hun eller hendes Mand dertil at begjert Tilladelse?  Derpaa svarede Deponentinden til den 17de af de skriflige Qvæstioner:  denne er i Almindelighed fra 11 ½ til 12 slet.  Til den fremsatte Mundtlige Qvæstion svarede hun:  Jo  saadant er Nødvendig  da hendes Barn først bliver Aar gammel anden Pintsedag d: A:, Deponentinden har ikke meere end een Gang, nemlig det første [Aar]? hun kom i Arbejde paa Møllen, beedet om saadan Tilladelse  og svarede Smith hende da, at sligt ikke skulle blive hende Nægtet,  da ingen havde Deponentinden videre at tilspørge og hun havde Gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev hun indtil videre uden Eed demitteret.

  Pr: Brandt begjerede Sagens

 

1815: 403

 

Anstand til en for Retten beleilig Tid, for at udtage Continuationsstævning.

  Defensor forbeholdt det Fornødne  og maatte i Anledning af Actors til Vidnerne fremsatte 3de Sub qvæstion ærbødigst begjere Rettens Syn over Trapperne i Papiir Møllen  da han havde Grund til at troe efter disses retning og øvrige Beskaffenhed at intet Mordisk Attentat kunde være udøvet mod Klageren om han endog var stødt need af Trapperne, saa meget mindre som det er oplyst at een af de Tiltalte under Nedgangen holdt fast veed ham.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til Torsdagen den 13de April førstkommende  Formiddag Kl: 9 slet.

  Tiltalte Lars Hansen blev indtil videre Demitteret  og John Andersen blev overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.

 

 

Samme Dag og Stæd continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 397.

Assessor Lassen som Actor contra Ole Iwersen Kiellewold.

  Defensor  Auditeur Rogge mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, til hvilket han refererede sig og indlod Sagen Dom.  Bemeldte Indlæg indtages her saalydende.

  Actor mødte og begjerede Sagen Udsat til i Overmorgen  i Haab om at kunde fremstille Arrestforvarer Bendt og erholde dennes Tilhjemling paa det her i Retten fremviiste Lerrets Betræk.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.                                                                                Heiberg

          Jørgen Ellingsen    Jørgen Hanssen    Anders Olssen   Anders Axskelsen

 

 

 

Aar 1815  den 11te April  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd, Jørgen Ellingsen, Jørgen Hansen, Anders Olsen Eichaas og Anders Aschildsen Breedsteen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 397.

Fogden Bøgh som Actor, contra Aamund Aamundsen og Jørgen Mathias Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt  der fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, samt tilkjendegav at de fra Nordlands Amt Reqvirerede Documenter endnu ikke var Indløben, af hvilken Aarsag han maatte begjere Sagen udsat til i Dag 8te Dage  Eftermiddag Kl: 3  som den første Tid han kan vente Postens Ankomst.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges til den 18de d: M:  Eftermiddag Kl: 3.

  Tiltalte Aamund Aamundsen blev indtil videre Demitteret  og Jørgen Mathias Grundt blev overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.

                                                                    Heiberg

         Jørgen Ellingsen    Jørgen Hanssen                  Anders Olssen    Anders Axskelsen

 

 

 

Aar 1815  den 12te Aprill  blev een Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4re Edsorne Laugrettes- og Mæddoms Mænd, Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen, hvorda blev foretaget

Gammel Justits Sag   see Fol: 403.

Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iversen Kiellevold.

  Actor mødte og fremstillede Arest-Forvarer Bendt, til den forige Rettes Dag, ommeldte Tilhiemlings Aflæggelse.

  Bemeldte Arest-Forvarer Hans Bendt, afhørt den 15de Martji, som 3die Vidne, fremstoed derpaa, og blev forelæst hans Forklaring bemeldte 15de Martz, hvilken

 

1815: 403b

 

han nu igientog som rigtig, ligesom han i Retten foreviiste, det omforklarede, og den 31 Martji i Retten vurderede Lærrets Betræk, det han nu vedkiendte sig som sig tilhørende, og at være frakommet mod hans Vidende og Villie, hvilket alt han bekræftede med Lovens Eed  og blev demiteret,

  Actor fremlagde derefter een Extract af Bergens Byetings Protocoll, med Byeskriverens paategnede Attestation af 11te d: M:, og saaledes indlod han atter Sagen til Doms, i Henhold til hans udførte.

  Defensor mødte og i Henhold til hans udførte Procedure og Paastand, ligeledes indlod Sagen til Doms.  \Bemeldte Extract vedhæftes Acten/

Eragtet:

Dagen bliver herved optagen.

 

 

Samme Dag og Sted, continuerede,

Gammel Justits-Sag   see Fol: 398

Foged Bøgh, som Actor contra Hans Larsen Ølnæss.

  Actor mødte \ved Procurator Brandt/ og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, saa fremlagde han og Attester fra Overindspecteur Falch og Vagtmæster Lieutenant Capitaine von Hougs af Dags Dato, hvilke viiser at den Tiltalte har udstaaet, hans ved de fremlagte Domme idømte Straffe, og da Comparenten ikke indseer Nødvendigheden af at fremlægge den Tiltaltes foregaaende Vitta  \hvilken ikke endnu \ey/ ere ham indløben/  saa vilde han ikke lengere opholde Sagen derefter, men i henhold til hans udførte Procedure og Paastand vedblev at indlade Sagen til Doms.

  Defensor  Assessor og Procurator Lassen mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, til hvilket han henholdt sig og indlod Sagen til Doms.  Ovenmeldte Attester og Indlæg, blev læste og indtages, her saalydende  # #:

  Den Tiltalte havde indted mod de fremlagde Attester at indvende, men erkiendte samme som sig vedkommende, ligesom han erklærede indted videre at kunne andrage i Sagen, endten for eller imod sig.

Eragtet:

Sagen bliver hermed optagen; den Tiltalte blev overleveret Laugrettet for at henbringes til Byens Arest.                                                                                                                 Heiberg

         Lars Blix de Fine    Anfin Olsen    Jørgen Ellingsen    Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 13de Aprill  blev een Extrarett sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg, som constitueret Sorenskriver  tilligemed de 4re Eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd, Lars Blix de Fine, Jørgen Ellingsen, Anders Olsen Echaas og Anders Aschieldsen Bredsteen, hvorda blev foretaget

Gammel Justits-Sag   see Fol: 401.

Foged Bøgh som Actor contra Lars Hansen og John Andersen.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorefter han fremlagde Continuations Stevning af Gaars Dato, samt begiærede de til i Dag indstevnte Vidner paaraabte og afhørte.  Continuations Stevningen blev læst og indtages her  saalydende  # #

  Defensor  Procurator Stadfeldt mødte og forbeholdt det Fornødne.

            10de Vidne, Randi Lars Datter  fremstod derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hun forklarede, at være 63 Aar gl:, samt i Tieneste paa Aarstads Papiir-Mølle, samt ikke i Slægt med nogen af Parterne, hun forklarede end videre:  at den 7de f: M:  om

 

1815: 404

 

Formiddagen, hvad Klokken var ved hun ikke, gik Vidnet og Lars Hanssens Kone Anna Aamunds Datter, fra Papiir-Møllen, hen i den Bygning hvor Arbejderne ved Møllen plejer ligge, for at lage deres Mad, og efter at de havde været der een liden Stund, kom Mæsteren Smith ind i Kiøkkenet, og spurgte dem hvad de der havde at bestille, hvortil Anna Aamunds Datter svarede at de var der for at lave deres Mad, og da Smith dertil Svarede at det var for tidlig  da Kl: ikkun \ej/ var mere end 11 ½, saa sagde hun  at er hun gaaet for tidlig derhen saa skal hun gaae des tidligere til Arbeide igjen, Smith var da meget vred, og sagde:  jeg bryder mig ikke om hvad Du skidtmær siger  og Du skal strax gaae til didt!! (ditt) Arbeide igien, Anna Aamunds Datter svarede end videre:  jeg maatte gaae saa tidlig for at see til midt lille Barn, og det har De selv givet mig Tilladelse til; Smith sagde endvidere at Kl: ikke er mere end 11, og bad een liden Pige, som sad og holdt Barnet, at hun skulde gaa hen og see hvad Klokken var, og da Anna Aamunds Datter dertil svarede at det behøves ikke, da Smith nok selv vidste hvad Klokken var  sagde Han atter at hun strax skulde gaae til sidt Arbeide  og Du kiender mig ikke ret  og begyndte hun \da/ at græde  og gik derpaa hen til hendes Mand for at beklage sig, Smith var som sagt meget Vred, samt havde een liden Riispidske i sin haand som han røstede med, og gik hen efter Anna Aamunds Datter hen ad Gulvet og ud af Døren, men han truede ikke med at slaae, ej heller tilføyede han endten Vidnet eller Anna Aamundsdatter noget, endten med Slag eller i Andre Maader. Henseende det her paaklagede Slagsmaal, forklarede hun:  at hun derom er aldeles uvidende, da hun var saa langt afsides i Møllen, paa den Tiid samme foregik, hun har heller ikke hørt de Tiltalte tale om at de vilde overfalde Smith, endten før eller efter Slagsmaalet passerede.  Actor frafaldt Qvæstionerne til dette Vidne, derimod svarede hun til Defensors skriftlige Qvæstioner, saasom til 17de  Sv:  imellem 11ve og 12 om Formiddag.   Til 18de  Smith har været Streng i sin Commando undertiiden, men han har ikke slaaet, endten Vidnet eller andre Arbeidere, {men}   til 19de  Vidnet har ikke erfaret noget uskikkeligt af de Tiltalte, ey heller har hun hørt nogen Uenighed mellem dem og Mesteren Smith, førend det her paaklagte passerede.  De øvrige Qvæstioner frafaldt Defensor for dette Vidne.  Da ingen havde Vidnet mere at tilspørge  og hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            11te Vidne  Solvie (Sølvie) Siverts Datter, fremstod derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at Være 46 [Aar] Gl: og i Tieneste ved Aarstads Papiir Mølle, samt ubeslægtet med Parterne, hun {forklarede} blev derpaa forelæst Klageren Smiths Forklaring her i Retten den 30te f: M:, den hun vedkiendte som rigtig for saavidt hende vedkommer. Henseende det her paaklagte Overfald  og om {at} de Tiltaltes Udladelser, forklarede hun sig overeensstemmende med 10de Vidne.  Til Defensors Qvæstioner forklarede hun  saasom til 17de  Sv:  overeensstemmende med 10de Vidne;   til 18de  Sv:

 

1815: 404b

 

Vidnet har ikke hørt det ringeste onde Ord af Smith i den Tiid hun har været i Tieneste ved Møllen, som har været siden Michaelie f: A:, endten mod Vidnet eller Andre, men hans Opførsel har stædse været god   til 19de, Sv:  Vidnet har ikke erfaret noget uskikkeligt af de Tiltalte.  Videre vidste hun ikke til Oplysning, og da hun havde igientaget sin Forklaring som rigtig, og ingen havde hende videre at tilspørge, saa som Actor og Defensor havde frafaldt deres øvrige Qvæstioner, bekræftede hun sidt Vidnesbyrd med Lovens Eed  og blev demiteret.

            12te Vidne  Engel Sophie Tollevs Datter, fremstoed derpaa og blev formanet til at Vidne Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed  hvorpaa hun forklarede at være 32 Aar gammel, {hun blev der} og i Tieneste paa Papiir Møllen, hvor hun har været over 2 Aar, hun blev derpaa forelæst Klageren Smiths Forklaring, heri Retten den 30te f: M:, den hun vedkiendte sig som rigtig for saavidt hende vedkommer; i henseende til det her paaklagte Overfald, saavel som i Henseende til de Tiltaltes Udladelser, endten for eller efter Overfaldet, forklarede hun sig overeensstemmende med 11te Vidne.  Procurator Brandt, frafaldt Qvæstionerne til dette Vidne, derimod svarede hun til Defensors Qvæstioner  saasom til 17de  Sv:  overeensstemmende med 11te Vidne,   til 18de  overeensstemmende med 11te Vidne   til 19de  overeensstemmende med 10de Vidne.  De øvrige Qvæstioner frafaldes.  Da hun inted videre vidste til Oplysning, ingen havde hende videre at tilpørge, og hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun sam/m/e med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Hofagent Janson og Consul Janson bleve paaraabte men mødte ikke.

  Procurator Brandt begiærede Sagen udsadt til i Dag 8 Dage, for Imidlertiid ved Byetinget at faae optaget et Tingsvidne, for derved at faa indhendted Hofagent Janson og Consul Jansons Forklaringer.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til den 22de d: M:  Formiddag Kl: 9, som den første, fra andre allerede berammede Forretninger, Ledige Tiid.

  Den Tiltalte Lars Hansen blev indtil Vid: demiteret, og John Andersen, overleveret til Laugrettet for at henbringes i Byens Arest.

                                                                    Heiberg

                       Lars Blix de Fine                                                Jørgen Ellinsen

                       Anders Olssen Økos                                           Anders Axsilsen Bresten

 

 

 

Nyt Priliminair-Forhør

Aar 1815  den 14de April  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl, i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som const: Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for at optage et Priliminair Forhør over Drængene Magne Olsen og Besse Amundsen, samt Pigen Kari Knudsdatter, angaaende atskillige hos Proprietair Christopher Kahrs paa Toftegaard, begaaede Tyverier, alt, ifølge bemeldte Kahrs’s, Skrivelse til Admini-

 

1815: 405

 

strator, af 7de den/n/es, som her indtages og er saal:  #    Derefter blev i Retten fremlagt Dom/m/erens Indkaldelse, af s: D:, som blev læst og her indtages  saal:  #

  De indkaldte Magne Olsen og Besse Amundsen var i Retten tilstæde, frie for Baand og Tvang, men den indkaldte Pige Kari Knudsdatter, var endnu ikke ankom/m/en. Af de indkaldte fremstod derpaa separatim, som

            1ste Deponent  Magne Olsen Toftegaard, som blev formanet til at forklare Sandhed, det han lovede, hvorpaa han forklarede, at være 18 Aar gl: og confirmeret, han er fød paa Gaarden Toftegaard, i Lindaas Præstegjeld, af Forældre, Pladsmand Ole Hansen og Moder Mari Rasmusdatter, som begge lever, han er døbt i Østrem Annex-Kirke  og {forrige Aars} Høsten 1813 confirmeret i Lindaas Hovedkirke. Han har stedse været hjem/m/e hos sine Forældre til den 28 f: M:, da han kom i Tjeneste hos Enken Brithe Andersdatt: lille Lindaas, i hvilken Tjeneste han endnu er, Den fremlagde Skrivelse fra Proprietair Kahrs blev ham derpaa forelæst. Han forklarede sig derpaa, at forgangne Aar!! (Aars?) Vinter, i Vaarsildefiskeriets Tid, da Kahrs og hans Kone var fraværende, og Pigen Kari Knudsdatter eene Hjem/m/e, overtalede denne Pige Deponenten og Medskyldige Besse Amundsen, at de skulde ligge i Huset med hænde, saasom der ikke var trygt for Spøgerie; da de endog i denne Anledning var kom/m/et ind i en af Stuerne, saa Deponenten, at der laae en Nøgel paa Bordet, som var forseiglet, og, da Deponenten og Besse, spurgte Pigen om, til hvilket Værelse denne Nøgel hørte, svarede hun, at den var til Contoiret, og, at der i bemeldte Contoir befandtes Penge, Brændeviin, Tobak og Liin, ligesom hun beskrev dem, hvorledes Laaset for Contoiret var indrettet. Da Deponenten havde faaet denne Underretning, proberede han med sin egen Nøgel, om han dermed kunde lukke Contoiret op, og, da dette lykkedes, gik de alle 3 ind i Contoiret  og tog der Deponenten 10 rd DC:  og Besse Amudsen!! (Amundsen) 10 rd DC:, hvormed de alle forføyede sig derfra den gang. En Tid derefter aabnede de atter Contoiret paa sam/m/e maade, og tog da, af en Krukke omtrent ½ Pægl Rum og ¼ pd: Tobak, med hvilket de lod det beroe dennegang. De vare der atter den 3de gang paa sam/m/e Maade, og tog da 4 Lod Liin, hvilket de Vejede paa en {i Contoiret værende} Vægtskaal, den de, efter Pigens Anviisning, fandt i et lidet Spisekam/m/er, og hvortil Nøgelen laae i Contoiret. Brændeviinet fortærede de alle tre tilsam/m/en paa Stædet, men Tobakken og Liinen deelede Deponenten og Besse Amundsen mellem sig, og den Deel af Tobakken, som kom paa Deponentens Part gav han til Pladsmand Anders Hansen paa Toftegaard, uden at sige denne hvor han havde faaet den fra, som Anders Hansen heller ikke spurgte ham om. Ligeledes er det gaaet til med den Liin som Deponenten beholdt; men de 10 rd i Penge, har Deponenten endnu i sit Verge. Han har ikke taget mere, eller paa andre Stæder i Kahrs Huus, end som nu er omforklaret, og er han aldrig kom/m/en derind paa anden Maade, end som nu sagt er, undtagen en Gang da bemeldte Pige Kari {Ols}\Knuds/datter, beklagede sig for Deponenten og Besse Amundsen, at Nøgelen til den yttre Dør var bleven liggende inde i Huuset og Dørren gaaet i Laas, paa hvilken Grund hun overtalede Deponenten og Besse, at gaae ind af et Vindue til

 

1815: 405b

 

Vaskehuuset, i hvilket der var en Rude ude, igjen/n/em hvilken de ragte Armen ind og aabnede Kraagerne  og saaledes slap ind af Vinduet, og derefter aabnede Dørren. Denne gang tog de intet i Huuset, men bemeldte Pige har adskillige gange givet dem Mad, fordi de skulde være der og holde hende med Selskab. Deponenten har ikke sagt sine Forældre noget om det Passerede, end heller veed han, om Pigen Kari Knudsdatter har begaaet nogen anden Utroeskab, end som her nu er omforklaret. Han tillagde nu, at, da han og Besse var inde i det omforklarede lille Spiskam/m/er, saae \de/ der eet lidet Skrin, hvori der, efter Pigens sigende til dem, befandtes Sølvpenge, ligesom hun visede dem hvor Nøgelen var til bemeldte Skrin, den de tog og aabnede Skrinet, men da de i det sam/m/e brækkede Skjægget af Nøyelen, saa tog de ingen af de i Skrinet værende Sølvpenge, da derimod de Penge han før har omforklaret at have taget i Contoiret, bestod i Bankosædler.  Da ingen videre Forklaring af denne Deponent for Tiden var at erholde  blev han indtil videre demitteret.

            2den Deponent  Besse Amundsen Toftegaard  fremstod derpaa separat og blev formanet til Sandheds Udsigende, det han lovede  og derpaa forklarede:  at være 18 Aar gl:  og confirmeret om Høsten 1813 i Lindaas Hovedkirke. Han er fød paa Gaarden Toftegaard af Forældre, Pladsmand Amund Gudmundsen og Moder Unna Olsdatter, der begge lever. Ligesom han er døbt i Østrem Annex-Kirke. Han var hjem/m/e hos sine Forældre til han var omtrent 12 Aar gl:  og kom saa i Tjeneste hos Gaardmand Johannes Persen Undeland i Guulens Skibrede og Yttre Sogns Sorenskriverie, hvor han forblev 1 Aar, som Diætlegut!! (Giætlegut), eller Faarehyrde. Derefter kom han hjem til sine Forældre og var hjem/m/e 1 Aar; siden kom han i Tjeneste hos Thor Iversen Bremnæs, i ovenmeldte Skibrede og Jurisdiction, hvor han forblev ¾ Aar, og kom saa hjem og var hjem/m/e \i/ ¼ Aar, ved hvilken Tiid han igjen kom i Tjeneste hos Hans Hansen Børilde, i Lindaas Skibr:, i den/n/e Tjeneste var han 1 Aar, og kom saa hjem igjen  og forblev hjem/m/e til den 28 f: M:, da han kom i tjeneste hos Hans Olsen Sæverøen, hvor han endnu er. Bemeldte Kahrs’s Skrivelse blev oplæst for Deponenten, hvorpaa han forklarede sig angaaende det passerede Tyverie, aldeeles overeensstem/m/ende med 1ste Deponent, hvis Forklaring, efter at Deponenten først havde særskildt aflagt sin, blev ham forelæst, og den han nu igjentog som sin egen, med den Forandring:  at den Tobak, som faldt paa Deponentens Part ved Deelingen, gav Deponenten til en nu afdød Pladsmand, Johannes Olsen Toftegaard, men Liinen gav Deponenten til 1te: Deponents Moder, Mari Rasmusdatter, for noget Mad, som Deponenten fik hos hænde; men Magne Olsen var paa den Tiid ikke tilstæde. Pengene derimod gjemte Deponenten under en Steen paa Marken, da han ikke torde bringe dem Hjem til sine Forældre, af Frygt for Straf, naar disse havde opdaget Tyveriet, og da han en Tid derefter saae efter Pengene, vare disse borte, uden at Deponenten ved hvem der har taget dem. Han tillagde nu, at ingen af dem havde faldet(?) paa, at begaae disse Tyverier, naar ikke Pigen Kari Knudsdatter havde opmuntret dem dertil og forført dem ved den

 

1815: 406

 

af hende given Anledning.

  Magne Olsen blev derpaa indkaldet for Retten og begge Deponenter confronterede, hvorpaa den siste erklærede, at han ikke var tilstæde da hans Moder fik den ommeldte Liin hos Besse Amundsen; men Moderen har siden sagt Deponenten dette, uden at spørge, hvor sam/m/e var kom/m/et fra. Magne Olsen sagde, at han vidste ikke, hvor Besse Amundsen giorde af de 10 rd DC:  eller Tobakken, men for det øvrige, var de aldeeles enige i deres Forklaring; ligesom de begge eenstem/m/ig forklarede, at de aldrig tilforn har været tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse, den de ogsaa vidste sig frie for at have begaaet; og da ingen videre Forklaring for denne Sinde af dem var at erholde, aftraadde de indtil videre.

            3die Deponet!! (Deponent), Guldsmedmester Wilhelm {Frederich} \Friman/ Meyer, fremstod derpaa for Retten, og blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede:  at være 30 Aar gl:  og er Broder til Klageren Kahrs’s Kone. Han forklarede derpaa, at, nest for Juul afvigte Aar, da Deponten!! (Deponenten) fvar!! (var) i Besøgelse hos sin Søster og Svoger, beklagede disse sig for, Tiid{en} efter anden at være bleven bestjaalet, samt at de havde deres Pige, Kari Knudsdatter, tilligemed de i Dag afhørte 2 Drænge, mistænkte derfor, saasom de havde faaet at hvide!! (vide), at disse Drænge havde havt sin gang i Huset hos Pigen, medens Kahrs og hans Kone vare fraværende; der blev da skikket Bud efter begge Drængene, hvoraf Magne Olsen strax tilstod, at alting var tilgaaet saaledes som han i Dag her i Retten har forklaret. Besse Amundsen vedblev vel en Tid at benægte, men Omsider giorde han ogsaa sam/m/e tilstaaelse; men Pigen Kari Knudsdatter vilde ikke rigtig ud med Bekjændelsen, uden forsaavidt at hun rigtig nok havde givet dem Mad, for at de skulde ligge i Huuset.  Videre eller anden Forklaring vidste han for denne Sinde ikke at [forklare} afgive, og, da han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, blev han dimitteret.

            4de Deponent  Skoemager Thye Christopher Jæger  fremstod derpaa og blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede, at være 22 Aar gl:, og beslægtet i 2det leed med Klageren Kahrs’s Kone; for øvrigt forklarede han sig i alle Deele overeensstem/m/ende med 3die Deponent, hvis Forklaring blev ham forelæst, den han igientog som sin egen  og blev demitteret.

  Pigen Kari Knudsdatter blev paaraabt, men mødte ikke, og, da det vilde blive for vidløftig med en nye Indkaldelse hertil at faae hende frembragt, saasom de almindelige Som/m/erthings Rejser nu forestaaer, saa bliver dette Forhør herved nu sluttet  og skal saa hastig muelig blive beskreven og Amtet tilstillet  og De {alt} 2 første Deponentere blev Laugrettet overleveret for at bringes til Fogden.

                              Lars Blix de Fine              Heiberg            Anfin Olsen

 

1815: 406b

 

 

 

 

Aar 1815  den 17de April  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af Settedommeren Auditeur Rogge, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  dee Fol: 401.

Fogden Bøgh som Actor, contra Lars Hendrichsen Fadnæs med fleere.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Heiberg  som fremlagde Continuationsstævning af 8de d: M:  i forkyndt Stand, hvorefter han begjerede de Indstævnte paarabbte, og Vidnet Karie Jacobs Datter Fadnæs forelæst hendes Mand Hendrich Olsen Fadnæsses Forklaring til Protocollen den 30te f: M:  og hendes Erklæring derover indtaget.  Bemeldte Stævning indtages her  saalydende.

  Defensorerne mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Den forrettende Lensmand Ole Johannesen Hougswiigen mødte og fremstillede Arrestanterne Lars Hendrichsen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset  \Løs og Leedig for Retten/, hvorimod Lensmand Hougswiigen anmeldte at den 3die Tiltalte  Aad Olsen Fadnæs  ikke er Arresteret.  Efter Paaraab mødte ikke bemeldte Aad Olsen Fadnæs  skiøndt han ifølge Forkyndelses Paategningen paa den af Actor i Dag fremlagte Stævning er paa Lovlig Maade blevet Stevnet for at møde her i Dag for Retten.

  Derefter fremstod Karie Jacobs Datter Fadnæs  som  efter at være forelæst det af Actor forlangte  forklarede under den af hende forhen aflagde Eeds Kraft, at for circa 5 Aar Siden blev hende paa hendes paaboende Gaard Fadnæs frastiaalet endeel Sølvpenger  5 à 6 rd  hvilken Sum hun nu ikke bestemt kunde opgive. Da hun havde hendes Søn Lars Henrichsen Fadnæs Mistænkt for dette Tyverie, bar hun det ind paa ham  og han tilstod dette for hende  at han rigtig nok havde begaaet det ommeldte Tyverie og at han havde leveret de stjaalne Penger til Jørgen Gullachsen Fadnæs. Nogen Tid derefter kom Lars Hendrichsen Fadnæs og overleverede hende 3 rd i grov Courant af de stjaalne Penger, som han sagde hende at han igjen havde faaet Udleveret af Jørgen Gullachsen Fadnæs  og Dagen derefter igjen bragte Jørgen Gullachsen hende selv 8 mrk grov Courant, ligeledes af de stjaalne Penger  som sidstnævnte fortalte hende var blevet ham Overleveret af Lars Hendrichsen Fadnæs i Forvaring. Hun tilkjendegav nu paa Rettens Omspørgende:  at hun ikke kunde opgive Tiden paa hvilken hun mistede Sølvpengene, da det omtrent kunde være ½ Aars Tid fra den Tid hun savnede dem, hun havde efterseet dem, men da hun savnede dem og giorde Paatale derom til Lars Hendrichsen Fadnæs  var det Dagen efter at han som Omforklaret igjen tilbageleverede hende de 3 rd  og Dagen derpaa igjen at Jørgen Gullachsen Fadnæs bragte hende de 8 Mrk.  Procurator Heiberg begjerede hende derpaa forelæst Jørgen Gullachsen Fadnes Forklaring til Protocollen den 30te f: M:  og hendes Erklæring derover indhentet hvorvidt samme er Rigtig elle ej, hvilket skeede, og hvorefter hun forklarede at hun ikke til Jørgen Gullachsen havde indladt sig med at have midstet nogle Sølvpenger, men denne kom Uanmodet fra hendes Side til hende med de omforklarede 8 Mrk, videre vidste hun ikke at forklare  og blev Demitteret.

  Jørgen Gullachsen fremstod derpaa for Retten

 

1815: 407

 

og henholdt sig til sin forhen afgifne Forklaring, med den Anmærkning:  at Karie Jacobs Datter rigtig nok ikke fortalte ham, at hun havde midstet Sølvpengene, men da han igjennem Rygtet havde faaet dette at vide, gav dette ham Anledning til at han bragte Karie Jacobs Datter samtlige Penger Lars Henrichsen paa den Omforklarede Maade var kommet til ham med.

  Procurator Heiberg maatte  da de Almindelige Sommertinge nu snart er for Haanden at begynde  og for første Tour først endes den 2den May førstk:  begjære Sagen udsat til den 3de s: M:  for at fremme det videre Fornødne til Sagens Slutning.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges  og bliver de Tiltalte Arrestantere {herved} Overleveret Actor  for igjen at besørge dem saavelsom Aad Olsen Fadnæs til at møde her ved Udsettelses Tiden.

                     Lars Blix de Fine                 Anfind Olssen                                            Rogge

 

 

 

Aar 1815  den 18de April  blev en Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  sc:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Jørgen Ellingsen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Fol: 403.

Fogden Bøgh som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt  der fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten  samt tilkjendegav at \de/ forhen ommeldte Documenter endnu ikke vare ham indløben, desformedelst han maatte begjere Sagen udsadt til en for Retten belejlig Tid.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Saa mødte og Matros Lars Bastian  boende i eget Huus her i Byen  i 11te Rode No 80  som tilkjendegav at være gift med en Søster af Tiltalte Jørgen Mathias Grundt  samt fremlagde nu her i Retten hans skriftlige Caution for Jørgen Mathias Grundts Tilstædeblivelse indtil Sagens Slutning, paa Grund af hvilken Caution han forventede at den Tiltalte Grundt blev løsladt af Arresten.  Bemeldte Caution indtages her  saalydende.  # #

  Pr: Brandt paa Actors Vegne havde indtet imod meerbemeldte Caution eller Grundts Løsladelse derefter, at indvende.

Eragtet

Da ovenmeldte Cautionist er boesadt her i Byen  og der fra Actors Side indtet derimod er Indvendt  saa fandt Dommeren sig beføyet til at indvilge den forlangte Løsladelse, dog med Paalæg for bemeldte Grundt at indfinde sig her i Retten, naar Sagen her for Retten foretages, for øvrigt udsettes Sagen til Onsdagen den 3de May førstkommende  Formiddag Kl: 9 slet, som den første Leedige Tid formedelst andre berammede Forretninger og de indfaldende Sommertinge.

  De Tiltalte bleve derpaa indtil videre Demitterede.

                                                                    Heiberg

                         Lars Blix de fine                                            Jørgen Ellingsen

                         Anfind Olssen                                                Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 19de April  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen  hvorda udj Justits Sagen Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien blev

 

1815: 407b

 

afsagt saadan:

Dom:

  Efter Amtets Ordre af 10de og 11te October f: A:  og Extensions Ordre af 17de Januarii sidstleden, tiltaler Procurator Brandt Arrestanten Erich Hansen Brattelien, for begaaet Tyverie hos hans Huusbonde Lars Olsen Lille Twedt den Ældre, og Major von Reichborn her i Bergen, og har Actor i denne Anledning, ved Indlæg af 21de forrige Maaned, paastaaet Arrestanten indømt til Arbejde i Bergens Tukt og Manufactuurhuus i 18 Maaneder, samt tildømt at erstatte Lars Olsen Lille Twedt de ham frastiaalne Sølvpenger og Sølvmyndter med videre, med 336 rbd N: W:, og Major von Reichboren det ham frastiaalne Lagen med 8 rbd 32 s N: W:, samt endelig at betale alle af Actionen Lovlig flydende Omkostninger, med mere.  Derimod har Defensor Procurator Christensen ved Indlæg af 31te samme Maaned, paa Grund af de, efter hans Formeening, under Sagen forekommende Omstændigheder paastaaet at Arrestanten blodt bør inddømmes til Arbejde i Manufactuurhuuset i 2 Maaneder, mod at erstatte det bortstiaalne og ej tilbagekomne  og betale Actions Omkostninger med videre.  Under det den 5te October forrige Aar optagne preliminair Forhør og det i Sagen seenere passerede er det oplyst, at den Tiltalte, sidstleden 30te September 1814  om Aftenen, har af det Loft eller Værelse i hans Huusbondes Lars Olsen Lille Twedts den Ældres Huus  \hvor han har sit Natteleje/, udtaget een Kiste, hvori der befandtes 3de smaae Skriin og endeel Papiirer  samt endeel Sølv og Kobbermyndter med meere, og efter hans Sigende, leveret samme til Tambour Christian Møller og Musqveteer Daniel Pedersen Handeland, som har Aabnet Kisten og derudaf taget Eendeel forskjellige Sølvmyndter:  bestaaende af Danske Kroner  og 24 s Stykker, samt 15 og 8 s Stykker, 2de Sølv Knappe, 1 Sølv Signete, een rød Klædes Pung, 1 Messing Hæste-Maal  og endeel gamle Danske Kobberskillinger, og med disse gaaet til Byen, uden at Tiltalte deraf har faaet nogen Deel, hvilket hans Foregivende, Tambour Møller har tilstaaet at være rigtig, men Musqveteer Handeland har benægtet.  Af det saaledes stiaalne er Kisten med de 3de Skriin og Papiirerne tilbage kommet i uskad Stand  samt taxeret af Verdie 1 rbdr 4 mrk N: W:, men det øvrige er af den Bestjaalne, under hans Tilhjemlings og Fravendelses Eed, Vurderet for 336 rbd N: W:  og indtet deraf tilbagekommet, hvorfore sammes Verdie bliver at tilsvare.  Fremdeeles er det beviist at den Tiltalte i Sældskab med bemeldte Tambour Christian Møller, har den 27de Septbr: forrige Aar, været inde i Major von Reichborns Huus, og der bortstjaalet et Vendelærrets Lagen og 2de Liinlerrets Halskraver, hvilke de begge har solgt til en ubekjendt Bonde for 5 rbd N: W:, af hvilke Penge, den Tiltalte Brattelien og Tambour Møller til sammen har forbrugt strax 1 rbd 1 mrk N: W:, men det øvrige beholdt Tambour Møller, hvilket alt af den sidste er vedtaget som rigtig.  Af disse Koster, som ikke ere tilbage komne, var Kraverne Musqveteer Hogne Knudsen Haawersthun \tilhørende/  som under sin Eed har Vurderet dem for 2 rbd 4 mrk N: W:, men frafaldt Erstatning for samme; Lagenet var derimod Major Reichborn selv tilhørende, og er af Ham Vurderet for 8 rbd 32 s N: W:, men Erstatning derfor er ikke frafaldt  og altsaa bliver at tilsvare.

  Efter disse Oplysninger, bliver det uden for al Tvivl at den Tiltalte, som ikke tilforen er straffet for Tyverie, men derimod har Arbejdet i Bergenhuus Fæstning fra 4de eller 5te September 1801 til 31te Martii 1814, i Følge Kongelig Benaadnings Rescript 20de Martii 1801, paa Høyesterettes Dom af 22de Januarii samme Aar, ved hvilken han for Drab var Dømt fra Livet, og ved bemeldte Rescript benaadet med at Hensættes til Fæstnings Arbejde paa Livstid  bliver at ansee og straffe, i Overeensstemmelse med Forordningen af 20de Februarii 1789  dens 1 §,

 

1815: 408

 

kun bliver det nermere at bestemme Straffens Grad i Overeensstemmelse med Sagens forefundne Omstændigheder. Den Tiltalte har selv anført som undskyldning for hans Handling, at han af Tambour Møller og Musqveteer Handeland, blev deels overtalt og deels truet til at være dem behjelpelig til at udstiæle den omforklarede Kiste eller Pengeskrin, fra Lars Lille Twedt, om hvilket han i sin Beruselse havde opdaget for Møller, at een saadan Pengekiste fandtes i Hans Huusbondes, bemeldte Lars Lille Twedts Loft, efter at disse havde først skienket ham saameget Brendeviin at han var saa beruset, at han ikke havde sin fulde Eftertanke, og efterat han havde leveret Kisten eller Skrinet, til Møller og Handeland, samt var gaaet til Sengs, angrede han sin Handling, og gik derfor strax hen til sin Huusbonde og angav at det var stiaalet, samt var denne behjelpelig at eftersette Tyvene, skiøndt han ikke opdagede!! (gav til kjende) at han selv havde været i ledtog med dem, førend Dagen derpaa. Hvad nu det første angaar, saa nægter vel baade Handeland og Møller aldeeles for at have lokket eller truet Brattelien til at levere dem Kisten, ligesom Handeland aldeeles benægter at have været med i Handlingen med dem, men Møller har dog tilstaaet at baade han og Handeland fulgtes med Brattelien og at de modtog Kisten af ham, saaledes som han har forklaret, samt at Handeland Aabnede den med een Steen og tog Pengene med det øvrige deraf bortstiaalne af den, og derefter forføyede sig til Byen, ligesom 1ste Vidne Ragnilde Knuds Datter Lille Twedt, har forklaret  at hun bestemt saa at Handeland og Møller var i Følge med Brattelien paa Vejen til Lille Twedt. Hvad det andet angaaer, saa har ikke allene Møller tilstaaet, at han og Brattelien havde Drukket eendeel Brendeviin, og at den sidste var beruset, men den bestiaalne Lars Olsen Lille Twedt, har ogsaa forklaret at det forekom ham saaledes da Brattelien om Aftenen kom ind i Stuen, ligesom og denne sidste  /: nemlig Lars :/  tilstaaer at det gik saaledes til med Opdagelsen af Tyveriet som Brattelien har forklaret. Det er derfor ikke usandsynligt:  at Tiltalte Brattelien ikke havde begaaet denne Handling, naar ikke disse 2de Millitaire, der tilforn ere bekjendte, tiltalte og straffede for Tyverier ved den Millitaire Jurisdiction, hvorved de nu ligeledes ere under Tiltale Henseende de her omhandlede Facta, og altsaa ikke ved nærværende Rett kan komme under Tiltale, dertil havde forlokket ham, hvilke{t} Omstændinghed, saavelsom og at han ikke  førend han blev bekjendt med disse, har begaaet Tyverie, samt at hans Vandel har været upaaklaget, naar undtages at han efter bemeldte Benaadnings Reskript for Drab har været hensadt i Festnings Arbejde, maae komme i Betragtning i Henseende til Straffens Grad. Derimod har han ingen egentlig Undskyldning kunde Anbragt for det i Major von Reichborns Huus, forøvede Tyverie, men dette er dog skeet i Seldkab med Møller, som har beholdt det medste af de 5 rbd som kosterne bleve solgte for, og den Deel som Brattelien deraf har erholdt er i det \heele/, saa ubetydelig, at det viiser, han ingen indgaaet Hang har til Tyverie.

  Efter saadanne Sagens Omstændigheder og de tilvejebragte Beviisligheder, bliver Tiltalte Erich Hansen Brattelien  som er over Criminel Lavalder, da han tilforn er dømt, og efter Dommens Afsigelse, har været i Festnings Arbejde i 12 ½ Aar, at han Dømmes i Tugthuus Arbejde i 6 Maaneder, samt tilpligte at betale Skades Erstatning for de

 

1815: 408b

 

stiaalne og ej tilbage komne koster, in Solidum med Tambour Møller, og endelig  at udrede alle paa hans Arrest og Underholdning anvendte og ellers af Actionens Lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt til Actor og Defensor et i Overeensstemmelse med Sagens Vidtløftighed passende Sallarium.

  Under Sagførelsen har indtet ulovligt Ophold eller Forsømmelse skeet.

Thi Kjendes for Rett:

  Tiltalte Erich Hansen Brattelien bør hensættes til Arbejde i Bergens Tugt og Manufactuur Huus i 6  siger Sex Maaneder, saa bør han og, insolidum med Tambour Christian Møller, at betale i Skades Erstatning til Lars Olsen Lille Twedt den Ældre 336 rbd  siger Tre Hundrede Tredewe og Sex Rigsbankdaler Nawne Werdie, samt til Major von Reichborn 8 rbd 32 s  siger Otte Rigsbankdaler, Tredewe og Toe Skilling Nawne Werdie. Endelig bør han og at udreede alle paa hans Arrest og Underholdning anvendte og ellers af Actionen Lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt Salarium til Actor Procurator Brandt 12 rbd  siger Tolw Rigsbankdaler Sølw Werdie  og til Defensor Procurator Christensen 8 rbd  siger Otte Rigsbankdaler Sølw Werdie.

  Det idømte at udredes inden 15ten Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse, og det øvrige at efterkommes ved Øvrighedens Foranstaltning, under Adfærd efter Loven.

  Den Tiltalte var i sin Friehed ved Retten tilstæde og hørte Dommen Aflæse, hvorpaa han Erklærede at han med samme var Fornøyet, hvorefter han af Laugrettet blev henbragt i Byens Arrest.

                              Lars Blix de Fine            Heiberg             Anfind Olssen

 

 

 

Aar 1815  den 22de April  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Jørgen Ellingsen, hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 403.

Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hansen og John Andersen.

  Paa Fogdens Vegne mødte Pr: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og leedig for Retten, hvorhos han tilkjendegav at det forrige Rettesdag anmeldte Tingsvidne endnu ikke var Erhvervet, desformedelst han maatte begjere Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid.

  Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges til Fredagen den 5te May førstkommende  Eftermiddag Kl: 3, som den første for Retten Ledige Tid fra andre berammede Forretninger og de i næste Uge begyndende Sommertinge.

  Den Tiltalte Lars Hansen blev indtil videre Demitteret  og John Andersen overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.

                                                                     Heiberg

                              Lars Blix de Fine                                   Jørgen Ellingsen

                              Anfind Olssen                                        Jørgen Hanssen

 

 

 

{Høste} Sommer-Thinget for Sartors Skibreede

Aar 1815  den 28de April  blev det almindelige Sommer- Sage og Skatteting for Sartors Skibrede fremholdt paa Tingstædet Tøsøen  og blev Retten bestyret af mig Procurator Andreas Dankertsen Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettesmænd

 

1815: 409

 

Ingebrigt Simonsen Store Sandgolt, Knuds Olsen Schouge, Peder Michelsen Søre Echerhowde og Ole Olsen Nore Echerhowde.  Fuldmægtig Jacob Andreas Krum paa Fogdens Vegne, Skibreedets Lensmand Peder Knudsen Tøsøen og endeel Tingsøgende Almue var tilstæde.

 

Hvorda følgende Kongelige Anordninger og Offentlige Foranstaltninger blev publiceret  saasom:

            1.  Stigtets Skrivelse til Fogden af 18de October f: A: angaaende Dansk Courant Banco Sedlers Indløsning, mod Rigsbanksedler.

            2.  Hans Majestæt Kong Christian Frederichs Tale til Stortinget, og Frasigelse af den Norske Trone, dateret 14de October forrige Aar.

            3.  Kundgiørelse fra Stadsraadet, angaaende Placatens af 20de Junii f: A:  dens Ophævelse, af 17de October forrige Aar.

            4.  Ditto fra Ditto, angaaende Skatternes Oppebørsel, dateret 28de Septbr: f: A:

            5.  Ditto fra Norges Riges Representantere til deres Landsmænd  indeholdende Beslutningen om at erkjende Kong Carl den 13de som Norges Constitutionelle Konge, dateret 21de October f: A:

            6.  Stiftets Skrivelse til Fogden Bøgh angaaende Sedle Ombytningen af 9de Novbr: f: A:

            7.  Ditto Ditto til Ditto, angaaende Kong Carl den 13des Udvælgelse til Norges Constitutionelle Konge, dateret 11te November f: A:

            8.  Kong Carl den 13des Antagelse af Norges Krone etc:  af 11te Novbr: f: A:

            9.  Kongelig Bekjendtgjørelse angaaende Grev von Essens Udnævnelse til Stadtholder i Norge, dateret 11te Novbr: f: A:

            10.  Konge-Riget Norges Grundlov etc:  dateret 4de Novbr: f: A:

            11.  Declaration fra det Overordentlige Storthing, angaaende det ordentlige Storthings Holdelse, dateret 25de Novbr: f: A:

            12.  Kong Carl den 13des Befaling til Samtlige Stiftamtmænd, Biskopper og Amtmænd angaaende Embedsmændenes Eed, af 30te Novbr: f: A:

            13.  Ditto Ditto, angaaende det ordentlige Storthings Holdelse, af Ditto Dato.

            14.  Ditto Ditto, angaaende Chefernes Udnævnelse i Stadsraadet, af Ditto Dato.

            15.  Kongelig Kundgiørelse angaaende Regierings Anliggendernes Fordeeling  af Ditto Dato.

            16.  Kongelig Placat angaaende Afgifter af Skibsparter!! (Skibsfarter?) og Handel  af 1 Decbr: f: A:

            17.  Kundgiørelse angaaende Told Afgifternes Cours i reede Sølv og Guld for Decbr: Maaned f: A:  dateret 1ste Decbr: f: A:

            18.  Ditto angaaende Ditto for Januarii Maaned d: A:, datr: 15de Decbr: f: A:

            19.  Kongelig Anordning angaaende et Søekrigs Collegiums Oprettelse i Norge, af 20de Decbr: f: A:

            20.  Kundgiørelse angaaende Told Afgifternes Cours i Sølv og Guld for Februarii Maaned d: A:  dateret 15de Januarii d: A:

            21.  Anordning angaaende \at/ Kronsprinsen fører Regjeringen i Kongens Sygdoms Tilfælde, af 5te Januarii d: A:

            22.  Kongelig Kundgiørelse som bestemmer hvorledes der indtil videre skal forholdes med Militaire Sagers Foretagelse og Paadømmelse ved Høyesteret  af 19de Januarii d: A:

            23.  Kundgiørelse angaaende Told Afgifternes Cours i Sølv og Guld for Martii Maaned {forrige}  dateret 15de Februarii dette Aar.

            24.  Kongelig Placat angaaende Skyds Taxten, datr: 17de Febr: d: A:

            25.  Kundgiørelse angaaende Told Afgifternes Cours i Sølv og Guld for April Maaned

 

1815: 409b

 

dateret 15de Martii dette Aar.

            26.  Anordning angaaende Forbedring i Rets Betjenternes Sportler med videre, dateret 16de Martii d: A:

            27.  Kongelig Kundgiørelse angaaende det Norske Handels-Flags Benyttelse paa kortere Farvand  af 12te Januarii dette Aar.

            28.  Ditto Ditto  hvorved Bestemmes at den visse Skibe ved Reglementet af 26de Junii 1813 tilstaaede Frietagelse for Pas Gebyhrer til Qvarantene Vesenet  skal indtil videre være Ophævet. Datr: Ditto Dato.

            29.  Anordning om Forandring i Placaten af 2den Decbr: 1812 og 21de Januarii 1813 om Forbud mod Korn og Meels bortselgelse ved offentlig Auction  af Ditto Dato.

            30.  Provisorisk Anordning  hvorved Adskillige til Lettelse for Levnets Midlers Indførsel og mod Vahrers Udførsel givne Befalinger Ophæves  af 17de Januarii dette Aar.

            31.  Anordning som bestemmer hvorledes der med Stevningers Udtagelse samt Varsel til Høyesteret indtil videre skal forholdes, af 9de Febr: d: A:

            32.  Placat angaaende nærmere Bestemmelse ved Norske og Danske Skibes Maal og Mærke  af Ditto Dato.

            33.  Provisorisk Anordning angaaende en preliminair Examen ved Norges Universitet for Jurister, Læger og Pharmaceuter, af Ditto Dato.

            34.  Kundgiørelse angaaende Udleveringen af Forbryderes Udlevering i begge Riiger, af 31te Martii dette Aar.

            35.  Ditto Ditto angaaende det 7de Departements  eller Marine Departementets Oprettelse  af Ditto Dato.

            36.  Anordning angaaende Folketellingen.

 

Derefter blev følgende Sager foretagne:

 

Nydt Biergnings Tingsvidne

Anders Pedersen Aase og Erich Nielsen \nore/ Tvedt fremstode Personlige for Retten og tilkiendegav, at de for omtrent 7 à 8 Uger siden var ombord paa Frue Kahrs Jagt fra Bergen, som laa ved Gaarden Sylte her i Sartor Skibrede  \og/ førtes af Skipper Paulsen  for at salte Sild, hvor da Michel Larsen Nippen og Wintzens Nielsen Nippen, kom til med een baade ladning Sild, den de solgte til bemeldte Skipper Paulsen, og da de hos ham havde faaet sin Klarering reyste de derfra, med deres tomme Baad, omtrent ½ Times Tiid derefter hørte Comparenterne et sterk Skrig, som af Folk der er i Søe-Nød, af hvilken Aarsag Comparenterne tillige med Drengen Lars Ingebrigtsen Aase og Anders Pedersen Aase strax reyste ud \med 2de Baade/ for at erfare hvor og hvem fra Skriget kom, og om fornødiges at kom!! (komme) den!! (dem) til Hielp, som var i Nød. Da Comparenterne og Kammerater, saaledes var komne ud i Fiorden  saae de ovenmeldte Michel Larsen og Wintzens Nippen, sad paa Kiølen af deres Baad, som var hvelvet formedelst een sterk Storm som den Dag blæste af Sydost, og havde kandtret Baaden, der stoed [i] Faare for at drive til Havs, hvor de Forulykkede upaatvivlelig havde maattet tilsadt Livet; Comparenterne med Kammerater roede da strax til de Kuldseilede, og med øyensynlig Livs-Fare fik bierget baade dem og Baaden.

  Som Vidner til denne Tildragelse angav Comparenterne, Mons Nielsen og Niels Michelsen  begge af Gaarden Kallestad i bemeldte Sartor Skibrede.

 

1815: 410

 

  Bemeldte Mons Nielsen Kallestad fremstoed derpaa for Retten og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede:  at være 49 Aar Gammel, boesadt paa Gaarden Kallestad og ubeslegtet og ubesvogret med Parterne, han forklarede derpaa at han den omforklarede Tiid  nemlig for omtrent 7 a 8 Uger siden, tillig med hans Naboe Niels Michelsen Kallestad kom reysende {med} \i/ deres Baad, forbie Gaarden Sylte, men Veyret var saa stærk af Sydost Vind at de blev Nød at søge Havn, og i det de med Anstrengelse arbeidede sig derhen, saa de bemeldte Michel Larsen og Wintzens Nielsen \Nippen/ at være Kulseylet og sidde paa hvelvet af sin Baad, samt at blive reddet af Anders Pedersen Aase og Erich Nielsen nore Tvedt \med Kammerater/ paa den Maade og i den Tilstand, som af disse nu her inden Retten er forklaret, ligesom Vidnet tillagde, at de Kulseilede, uden al Tvivl havde drevet til Havs og maatte have sadt Livet til om de ikke havde i sam/m/e Øyeblik faaet Redning som anmeldt, videre vidste Vidnet ikke til Oplysning  og da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig blev han demiteret.

  Derpaa fremstod Niels Michelsen Kallestad, som blev formanet til een Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og Forklarede:  at være 29 Aar Gammel samt boesadt paa Gaarden, ubeslegtet og ubesvogret med Parterne, for øvrigt forklarede han sig i Alle deele overeenstemmende med første Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst, og den han gientog som sin eegen, og blev demiteret.

  Endvidere fremstoed, for Retten, Michel Larsen og Wintzens Nielsen Nippen, som eenstemmig forklarede at de for omtrent 7 à 8 Uger siden, vare Kulseilede med deres Baad paa det stæd, som ovenmeldte Biergere og Vidner har forklaret, samt at alt foregik fra først til sidst saaledes som af Biergerne er \om/forklaret.  Demiteret.

  Anders Pedersen Aase paa Egne og Kammeraters Vegne begierede det passerede, som Tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt, som Retten bevilgede.

 

Da ingen {havde mere at} efter Udraab, havde noget videre for i Dag at i rette føre  beroer Tinget til i Morgen.

                                                                        Heiberg

           Ingebrigt Simonsen Store Sandgoldt.  I:S:S: og bomerke

                                                                 Knud Olsen Schouge  K:O:S: og bomerke

           Peder Michelsen Søre Echerhovde  P:M:S:E: og bomerke

                                                                 Ole Olsen Nore Echerhovde  O:O:S: og bomerke

                                                           alle med paaholden Pen.

 

 

Dagen næstefter  den 29de Aprill  continuerede Sommerthinget for Sartors Skibrede paa Tingstædet Tøsøen, og Retten betient af de samme Personer som i Gaar findes anført.

 

Hvorda:  blev publiceret følgende Docuemneter  saasom:

            1.  Skiøde fra Ole Olsen Landeraae til Thore Hansen Landeraae, paa 9 1/3 Mrkr Fiskes Landskyld i Gaarden Landeraae  No 59 i Sartor Skibrede, for 100 rbd N: W:, dateret 20de April 1815.

            2.  Bøxelbrev fra Lensmand Peder Knudsen Tøsøen \til/ Jacob Larssen Telnæs, paa 18 Mrk Fiskes Landskyld  og 9 Mrkr Smørs Skatteskyld  i Gaarden Nordvigen  No 43 i Sartor Skibrede, og indført i Publications Protocollen Fol: 663, med Revers.  Datteret 21de Decembr: 1814.

            3.  Skiøde fra Willum Grimsen Kallestad med flere til Kiøbmand Danchert D: Krohn i Bergen, paa 18 Mrkr Fiskes Landskyldsleje i Gaarden Midt Tvedt  No 25, i Sartors Skibrede  for 100 rbd N: W:  dateret 6te Decembr: 1814.

            4.  Bøxelbrev fra Kiøbmand Danckert Danckertsen Krohn i Bergen, til Iver Nielsen paa 18 Mrk Fiskes Landskyld  og 9 Mrk Smørs Skatteskyld  i Gaarden Midt Tvedt  No 25

 

1815: 410b

 

i Sartor Skibrede, dateret 12 Januarji 1815  med Revers.

            5.  Bøxelbrev fra Biskop Brun, til Anders Anderssen Waage den yngre paa 18 Mrk Fisk Landskyld  og 9 Mrk Smør Skatteskyld, i Gaarden Waage  Matr: No 73, i Sartor Skibrede  dateret 7de Aprill 1815  med Revers.

            6.  Skiøde fra Frue Karen  Sl: Ameln  til Kiøbmand Mathias Christopher Daniels i Bergen paa Gaarden Trellevigen med paastaaende Huusebygninger, No 10 i Sartors Skibrede, af Landskyld 1 ½ Vog Fisk, dateret 3die Maji 1813, for 1200 rbd N: W:

            7.  Do: fra Kiøbmand Mathias Christopher Daniels, til Kiøbmand Danchert D: Krohn, paa bemeldte Gaard Trellevigen  No 10, m: v:, for 3000 rbd N: W:, dateret den 7de Aprill 1815.

            8.  Bøxelbrev fra Biskop Brun, til Niels Endresen Strømme, paa 18 Mrkr Fiskes Landskyld  og 9 Mrkr Smørs Skatteskyld, i Gaarden Strømme  No 70 i Sartors Skibrede, datteret 7 December 1814.  med Revers.

            9.  Do: fra Lensmand Peder Knudsen Tøsøen paa Eegne og Medeyeres Vegne  til Hans Christensen Nordvigen, paa 1 pd: Fiskes Landskyld  og 12 Mrkr Smørs Skatteskyld  i Gaarden Nordvigen  No 43, i Sartors Skibrede, datteret 28de Aprill 1815  med Revers.

            10.  Skiøde fra Enken Astri Niels Datter Strømme med flere, til Peder Nielssen midt Fielde, paa 6 ¾ Mrkr Fiskes Landskyld i Gaarden søndre Fielde, i Sartor Skibrede  No 89, for 100 rbd N: W:, datteret 28de April 1815.

            11.  Afkald fra Ole Michelsen Nedre Golthen, til Formynderen Ole Salamonsen Bakke, for hans Hustrues Martha Peders Datters, efter hendes Fader, Farfader og Farmoder, tilfaldne Arvemidler, til sammen 124 rd D: C:, datteret 28de April 1815.

            12.  Do: fra Do: til Do:, for Dittoes tilfaldne Arvemidler efter Anna Knuds Datter nordre Toft, tilsammen  45 rbd N: W:, datteret den 28de April 1815.

            13.  Bøxelbrev fra Niels Olsen Nordre Biørøen til Søn/n/en Ole Nielssen, paa 5 1/32 Mrkr Fiskes Landskyld  og 3 ¼ Mrkr \Smørs/ Skatteskyld, i Gaarden nordre Biørøen  No 81 i Sartor Skibrede, datteret 28de Aprill 1815, med Revers.

            14.  Do: fra Hans Mathiassen Sæle og Carsten Ingebrigtsen Bielkerøen paa deres Myndtlingers Anna og Eli Niels Døttres Vegne, til Rasmus Johnsen Bielkerøen, paa 10 Aar, pa 6 Mrkr \Smørs/ Skatteskyld og Landskyld, i Gaarden Bielkerøen  No 1 i Sartors Skibrede, dateret 28de Aprill 1815.  med Revers.

            15.  Do: fra Mons Andersen Algerøen til Arne Hanssen Bakke, paa 18 Mrkr Fiskes Landskyld  og 10 ½ Mrkr Smørs Skatteskyld, i Gaarden Bakke, \No/ 16 i Sartors Skibrede  datteret 28de Aprill 1815  med Revers.

            16.  Do: fra Hans Erichsen Foldnæs, til Paul Jacobsen Aagothnæs, paa 1 pd 3 1/8 Mrkr Fiskes Landskyld  og 13 9/16 Mrk Smør Skatteskyld, i Gaarden Agothnæs, No 62, i Sartors Skibrede, datteret 28de Aprill 1815, med Revers.

            17.  Do: fra Tosten Johnsen Folnæs og Hans Olsen Nordeyde, paa eegne og Medeyeres Vegne, paa 18 Mrkr Fiskes Landskyld  og 9 Mrkr Smørs Skatteskyld  i Gaarden Algerøen  No 53, i Sartor Skibrede, til Niels Larsen Sækkingstad, datteret 28de Aprill 1815  med Revers.

            18.  Skiøde fra Michel Larssen Hagenæs, til Jens Andersen Windenæs, paa 3 81/96 Mrkr Fiskes Landskyld i Gaarden Hitzøen, No 41 i Sartors Skibrede, for 12 rbd N: W:  datteret 28de Aprill 1815.

            19.  Do: fra Willum Michelsen Telle, til Sønnen Ole Willumsen, paa 12 Mrkr Fiskes Landskyld, i Gaarden Telle  No 26, i Sartor Skibrede, for 100 rbd N: W:  datteret den 28de April 1815.

 

1815: 411

 

            20.  Skiftebrev efter Johannes Nielsen Sollesvig  datteret 26de Augustij 1814, hvorved Boets Jordegods  385/580 Mrkr Fiskes Landskyld, i Gaarden Sollesvig  No 60 i Sartor Skibrede, er udlagt til Sterboe Enken Kristie Pauls Datter.

            21.  Deele brev efter Ole Michelsen \øvre/ Børnæs  datteret 29de Aprill 1815, hvorved Boets Jordegods, 1 pd 3 Mrkr Fiskes Landskyld i Gaarden Øvre Børnæs  No 4,  samt een Femtepart i Laxevogen Ertsholmen, er udlagt, til Broderen Willum Michelsen Telle og Søsteren Anna Michels Datter Bakke for 400 rbd N: W:

            22.  Paategning af 2den Augustji 1813, paa Obligation af 26de Aprill 1803, lydende paa 60 rd D: C:, mod 1ste Prioritets Rett i 18 Mrkr Fiskes Landskyld i Gaarden Midt Tvedt  No 25 i Sartor Skibrede, fra Niels Winzansen Midt Tvedt til Niels Erichsen Sælstøe, hvorved ovenmeldte Capital er omskrevet til 60 rbd S: V:

 

Fogden fremlagte Restancelisten, der viser at paa indeværende Aars Skatter er betalt 49 rbd 2 mrk N: W:  Denne Liste blev inden Retten læst og af Laugrettet og Almuen som uimodsagt rigtig befunden.

 

Da ingen, efter 3de Ganges Udraab, meldte sig, som havde videre ved Thinget at at! forrette, saa bliver samme for denne Gang ophævet.

                                                                   Heiberg

      Ingebrigt Simonsen Store Sandgoldt  I:S:S: og bomerke

                                                             Knud Olsen Schouge  K:O:S: og bomerke

      Peder Michelsen Søre Echerhovde  P:M:S:E: og bomerke

                                                             Ole Olsen Nore Echerhovde  O:O:E: og bomerke

                                                    Alle med paaholden Pen.

 

 

 

Sommerthing for Schjolds Skibrede.

Aar 1815  den 1ste Maji  blev det almindelige Sommer- Sage- og Skattething for Schjolds Skibrede fremholdt paa Tingstædet Houcheland  og blev Retten bestyret af mig Procurator Andreas D: Heiberg som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af følgende 4 eedsvorne Laugrettesmænd  Johannes Olsen Hollen, Carl Henrich Rasmussen Nyegaard, Jens Anderssen Hougen og Lars Olsen Houge.  Ved Retten var nærværende Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue.

 

Hvorda blev publiceret de samme Kongelige Anordninger som paa Sommerthinget for Sartor Skibrede ere kundgjorte, og end videre:

            No 37.  Forordning af 12te April 1815, angaaende:  at for Eftertiden skal den danske Nations Skibe og Varer i Norge, med Hensyn til Toldafgivternes Erlæggelse, behandles som uprivilegeret Nations.

            No 38.  Kundgjørelse af 15 April 1815, hvorved bestemmes, at af de i rede Sølv og Guld paabudne Afgivter af Skibsfart og Handel bliver i Maji Maaned at erlægge med 3 rbd 72 s: N: W:

 

Nydt Biergnings Tingsvidne

{Ingebrigt Ingebrigtsen og Haagen Stephensen fremstoede derpaa for Retten og tilkiendegav} Mons Olsen Biørgen fremstoed for Retten og tilkiendegav at for omtrent 6 Uger siden var han og hans Kone ude paa Grimstad Fiorden for at optage Comparentens Fiskegarn, en Dag da det blæste temmelig haart af Sydost Vind  og kom da Ingebrigt Ingebrigtsen og Haagen Stephensen Madhopen, seilende paa deres Baad, og ligesom de var kommet ud i Fiorden, Kulseilede, samt vare komne paa hvelvet, da Comparenten og hans Kone observerede deres Uheld; Comparenten roede da strax til de forulykkede, og fik dem begge med megen møye, og ikke uden Livsfare indtagen i sin Baad, og bragte dem derpaa hiem til Comparentens Boepæl, for at faae dem opvarmede og forfriskede, og var der ingen andre Baade eller Folk tilstæde som kunde have reddet de Kulseilede,

  som Vidner til dette hans Andragende fremstillede Comparenten Lars Ingebrigtsen Madhopen og Ole Stephensen Sætre, dem han begiærede afhørte i denne Anledning.

  Som 1ste Vidne fremstod derpaa Lars Ingebrigtsen Madhopen, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring samt betydet Edens Vigtighed, hvorpaa

 

1815: 411b

 

han aflagde Eed og forklarede:  at være 28te Aar Gammel samt Broder til den biergede Ingebrigt Ingebrigtsen, han forklarede derhos at for omtrent 6 Uger siden, saa han hiemme paa Gaarden Madhopen, at hans Broder  bemeldte Ingebrigt Ingebrigtsen  tillige med Haagen Stephensen, seilede ud for at optage sine Fiskegaren, samt \at de/  da de vare komne ud i Grimstadfioren  kulseilede og kom paa hvelvet, samt bleve reddede af Mons Olsen Biørgen, saaledes som af denne er omforklaret, sluttelig tillagde Vidnet, at dersom ikke bemeldte Mons Olsen havde kommet dem til Hielp, havde de efter Vidnets Formening maatte blevet borte, da veyret blæste haart og ingen Anden var tilstæde som kunde have reddet dem.  Demiteret.

  2det Vidne  Ole Stephensen Sætre, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed  hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 18 Aar gammel, samt een broder til den biergede Hagen Stephensen; for øvrigt forklarede han sig i alle deele overeenstemmende med 1ste Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst  og den han gientog som sin egen.  Demiteret.

  Derpaa fremstoed ovenmeldte Ingebrigt Ingebgigtsen og Haagen Stephensen, den \første/ 24 og Anden 20 Aar gammel, og begge eenstemmig forklarede, at de den Tiid og Stæd som af Mons Olsen Biørge og Vidnerne er omforklaret, Kulseilede, samt af Mons Olsen blev bierget saaledes som af ham omforklaret er.  Demiteret.

  Mons Olsen Biørge begiærede det passerede som Tingsvidne sluttet og sig beskreven meddeelt, som af Retten blev bevilget.

 

Da ingen efter 3de Udraab havde videre for i Dag at føre i Rette  bliver Tinget udsadt til [i] Morgen.

                                                                   Heiberg

              Johannes Olsen Hollen  I:O:S: og bomerke

                                                              Carl Henrich Rasmussen Nyegaard  C:H:R:S:N:

              Jens Andersen Haugen  I A H                     Lars Olsen Hauge  L:O:H:

 

 

Næste Dag  den 2den Maji 1815  continuerede Sommerthinget for Schjolds Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Aflyst Obligation fra Niels Johannessen Lohne til Faderen Johannes Nielssen Lohne, stor 198 rd dC, dateret 5te Octobr: 1811, mod Pant i Lohne, No 6 i Schjolds Skiberede, efter Qvittering af 1ste Maji 1815.

            2.  Bøxelseddel fra Sognepræst Iver Munthe Daae til Ole Olsen paa 1 pd Sr:, 1/3 Faar  8 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 14 Mrk Sr:  i Skeye, No 64, dateret 17 April 1815, med Revers.

            3.  Skjøde fra Lars Olsen Dyngeland til Sønnen Ole Larssen paa 1 Løb Sr:  1 Tønde Malt i øvre Dyngeland, No 21, for 600 rbd N: W:  dateret 1ste Maji 1815.

            4.  Vilkaarsbrev fra Ole Larssen øvre Dyngeland til Forældrene Lars Olsen og Barbro LarsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 1ste Maji 1815.

            5.  Skjøde fra Lars Monssen øvre Natland med fl:  til Sønnen Mons Larssen paa 1 pd 6 Mrk Smør  1/3 Hud i Gaarden øvre Natland, \No 76/  for 300 rbd S: V:  eller 562 rbd N: W:, dat: 1ste Maji 1815.

            6.  Obligation fra Mons Larssen øvre Natland til Myndlingen Eli LarsDatter øvre Natland, for 100 rbd S: V:, mod Pant i øvere Natland, No 76, dateret 1ste Maji 1815.

 

1815: 412

 

            7.  Vilkaarsbrev fra Mons Larssen øvre Natland til Faderen Lars Monssen paa aarligt Levekaar af øvre Natland, No 76, dateret 1ste Maji 1815.

            8.  Bøxelseddel fra Johannes Monssen Kirke-Birkeland til Mons Larssen paa 15 Mrk Sr:  1/6 Hud Landskyld  og Skatteskyld 1 pd Smør  i øvre Natland, No 76, dat: 1ste Maji 1815, med Revers.

            9.  Afkald fra Lieutenant Ludvig Daae til hans Formynder og Fader Iver Munthe Daae for hans Moderarv 1000 rd dC:, dateret 1ste Maji 1815.

            10.  Skjøde fra Elias Eliassen til Madame Anna M:  sal: Mestmacher  paa Gjestgiverstedet Kongshavn, for 5000 Rbd N: W:, dateret 14 Novbr: 1814.

            11.  Skjøde fra Lieutenant Thomas Sommer \m: fl:/  til Ole Nielssen paa Gaarden lille Solem, \No 124/  af Skyld 12 Mrk Smør, for 1000 rbd S: W:, dateret 25 Febr: 1815.

            12.  Obligation fra Ole Nielssen lille Solem til Lieutenant Thomas Sommer for 400 rbd S: W:, mod 1ste Prioritet i lille Solem, No 124, dateret 2den Maji 1815.

            13.  Obligation fra Do: til hans Søstre {Cathrine} \Marthe/ NielsDatter og Nicoline NielsDatter lille Solem  samt til Hans Michelsen nedre Kleppe  for 551 rbd 10 2/3 s: S: W:, mod 2den Prioritet i lille Solem, No 124, dateret 2den Maji 1815.

            14.  Vilkaarsbrev fra Ole Nielssen lille Solem til hans Fader Niels Michelsen {lil} nedre Kleppe paa aarligt Levekaar af Gaarden lille Solem, dateret 2den {Novbr:} \Maji/ 1815.

            15.  Aflyst Obligation fra Niels Michelsen lille Solem til Lieutenant Thomas Sommer, stor 800 rd dC, der er omskrevet til 400 rbd S: W:, dateret 3 Maji 1810  og qvitteret 2 Maji 1815, mod Pant i lille Solem, No 124.

            16.  Afkald fra Lars Tormodsen Lien for hans Hustrue Guri NielsDatter Grimens Arvemidler 25 rd 2 mrk 10 s, til hendes Formynder Ole Johnsen Grimen, dateret 2den Maji 1815.

            17.  Skiftebrev efter Turine OlsDatter lille Solem, sluttet 1814, hvorved Boets Jordegods 12 Mrk Sr: i lille Solem, Matr: No 124, er udlagt til Creditor, Lieutenant Thomas Sommer m: fl:

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter er betalt  (åpent rom) .  Denne Liste blev inden \Retten/ læst og examineret samt af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befunden.

 

{Da ingen havde}  Til Laugrettesmænd for næstkommende Høstething opnævnes:  Niels Nielssen Millestvedt, Niels Hanssen Grimstad, Lars Magnesen Borge og Jacob Jacobsen Grynmøllen.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Schjolds Skibrede hævet.

                                                               Heiberg

           Johannes Olsen Hollen  I:O:S: og bomerke

                                                         Carl Henrich Rasmussen Nyegaard  C:H:R:S:N:

           Jens Andersen Haugen  I:A:H:                  Lars Olsen Hauge  L:O:H:

                                                 Alle med paaholden Pen

 

 

 

Aar 1815  den 3de May  blev en Extra Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af Sættedom/m/eren Auditeur Rogge  i Nærværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen  hvorda continuerede

gam/m/el Justits Sag  -  see Foli: 406,

Foged Bøgh som Actor c:!! (contra) Lars Henrichsen Fadnes m: fl:

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg  og ved Ole Johannesen Haugsvigen samt Leensmand Horvei fremstillede samtlige 3de Tiltalte løse og ledige for Retten.  Derefter Comparenten fremlagde Continuations Stævning af 20de d:!! (f:?) M:  lovlig forkyndt, som blev læst og indtages her  saa lydende:  #.

  Procurator Heiberg tilkjendegav derpaa, at da han som constitueret Sorenskriver har været fraværende paa de almindelige Sommertinge  og hvorfra han først er tilbagekommen igaar Aftes silde, har det ikke været ham muelig til idag at slutte Sagen, men maatte til saadan Ende begjære samme udsat til først-

 

1815: 412b

 

Kommende Mandag den 8de \d: M:/  Eftermiddag Kl: 1.

  Defensorerne lode forbeholde det Fornødne.  {Den fremlagte}

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges, og samtlige 3de Tiltalte overleveres Actor til Frembringelse igjen her i Retten til Udsættelsestiden.

                       Lars Blix de Fine        Anfind Olssen                                             Rogge

 

 

Samme Dag og Stæd, continuerede

Gammel Justits-Sag

Fogden som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt   see Fol: 407.

  {Paa Fogdens Vegne mødte}  og Retten bestyret af mig Proc: Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4 edsorne Laugrettes og Meddomsmænd, Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Anders Olsen Eichaas og Anders Askelsen Bredsteen.

  Paa Fogdens Vegne mødte Proc: Brandt og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorhos han tilkiendegav at de fra Nordlandene reqvirered Documenter endnu ikke var indløbne, disformedelst han maatte begiære Sagen udsadt til for Retten beleilig Tiid.

  Defensor mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilkes!! til den 5te Junji førstkommende  Formiddag Kl: 9, som den første Ledige Tiid, formedelst Andre berammede Forretninger, samt de Almindelige Sommerthinge, hvorfra Dommeren først kommer tilbage den 2den Junji førstkommende.

                                                                                                                                      Heiberg

   Lars Blix de Fine    Anfind Olssen    Anders Olsen Ekos    Anders Askelsen Bresten

 

 

 

Aar 1815  den 5te Maji  blev een Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg, som const: Sorenskriver med de 4re Eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd, Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Anders Askelsen Bredsten og Anders Olsen Echaas  hvorda blev foretaget:

see Fol: 408   Gammel Justits Sag:

Fogden som Actor contra Lars Hanssen og John Andersen

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Brandt og fremstillede den Arresterede John Andersen, Løs og Ledig for Retten, samt tilkiendegav at det ved {Nordhordlehn} \Byetinget/, igiennem Stiftet reqvirerede Tingsvidne endnu ikke var optaget  desformedelst han begiærede Sagen udsadt, til een for Retten beleilig Tiid.

  Defensor mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Fredagen den 9de Næste M:, {Eftermiddagen} \Formiddag/ Kl: 9, {som} den første for Retten Ledige Tiid.

  Den Aresterede John Andersen blev derefter Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arest.

                                                                     Heiberg

                    Lars Blix de Fine                                                  Anfin Olsen

                    Anders Assielsen Bresten                                     Anders Olsen Ekos

 

 

 

Aar 1815  d/en 8de May  blev en Extra Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af Auditeur Rogge som Sættedommer  i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Anders Olsen Ekkaas og Anders Askildsen Bredsteen, hvorda blev foretaget

gammel Justits Sag:

Foged Bøgh som Actor c: Lars Henrichsen Fadnes m: fl:   see Folio 418.

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg og fremlagde Stiftets Extentions Ordre af 6te d: M:

 

1815: 413

 

hvorhos han tilkjendegav, at han formedelst andre Forretninger i Sorenskriveriet hvor han er Constitueret Sorenskriver, ikke har faaet Tid til idag at slutte (Sagen), og da de almindelige Sommertinge i Overmorgen tager sin Begyndelse og ikke ender før Løverdagen d/en 3de Juni, hvorved Protocollen bestandig er i brug, og endelig  da de Tiltalte ikke ere arresterede, saa maatte han begjære Sagen udsat til Mandagen d/en 5te Juni  Eftermiddag Kl: 1, ligesom han erklærede, at han saa betimelig skal tilsende Defensorerne hans Indlæg, at disse ogsaa til Udsættelses Tiden fra deres Side kan slutte.

  Ole Johannesen Haugsvigen mødte og fremstillede de Tiltalte løse og ledige for Retten.

  Defensorerne lode forbeholde det Fornødne.

  Extentions Ordren indtages her  saa lydende:

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til anstundende 5te Juni Kl: 1 Eftermiddag, og overleveres herfra Retten samtlige Tiltalte til Fogden  for igjen at besørge deres Møde her for Retten til Udsættelsestiden.                                                                                       Rogge

              Anders Axildsen Bredsteen                                                   Sættedommer

              Anders Olsen Ekaas

              begge med Paaholden Pen

 

 

 

Aar 1815  d/en 9de May  blev en Extra Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af Auditeur Rogge som Sættedommer  i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd  Ole Nielsen Schiold, Anders Askildsen Bredsteen, Anders Olsen Ekaas og Niels Iversen Lundgaarden, hvorda i Sagen:  Kiøbmand Dancherth Danchertsen Krohn c: Ole Joahnnesen Wiig blev afsagt følgende

Dom:

{Aar 1815  den 8de May, blev udi Sagen:  Kiøbmand Dankert Dankertsen Krohn contra Ole Johannesen Wiig afsagt følgende                  Dom}

  Ved Stevning af 28de Sept: f: A: fra Kiøbmand Dankert Dankertsen Krohn, som Eier af Herløe Kirke, saggivet Ole Johannesen Wiig, af bemeldte Kirkesogn og Mangers Præstegield, til at betale ham den af Herløe Kirke pligtige Tiende af 12 Tønder Brigdetran!! (Brugde-), der af ham er solgt for 900 rbd N: W:, med 30 rbd N: W:, samt Renter deraf indtil Betaling skeer og Sagens Omkostninger skadesløs. Ved bemeldte Stevnings Indcammination mødte indstævnte Ole Johannesen Wiig, og stilstod!! (tilstod), at han rigtig nok i Forening med flere, havde i Aaret 1813, erholdt 12 Tønder Tran af fangede Brigder, hvilket Qvantum Tran han solgte for 900 rbd N: W:, men derhos anmærkede, at da Citanten, ingen paa sine Vegne har havt paa Gaarden Wiig i Herløe Sogn, som saavidt han vidste, altid har været det Sted, hvor Tienden har været leveret, for enten at modtage Angivelse eller Tiende, og Citantens HandelsGesel i Solsviig, heller ikke af ham har villet modtage Tienden, saaledes som han har erlagt den til Kongen og Præsten, nemlig:  med 1 rd D: C: pr Tønde, saa var Citanten efter hans Formening, uberettiget til det paasøgte, og i al Fald til større Tiende, end den, han havde betalt Kongen og Præsten, hvilken hans Paastand han  efter i Sagen, at have udtaget Contra Stevning af

 

1815: 413b

 

25de Octbr: f: A:  har med Vidner, søgt at bevise, og derhos paastaaet sig Frifunden for Hoved Citantens Tiltale.  Det væsentlige af hvad man af de af Contra Citanten førte Vidnes forklaringer kan udlade er, at Tienden i de forrige Eieres Tiid af Herløe Kirke, i mange Aar er bleven erlagt paa Wiig, men at Hoved Citanten, siden han blev Eier af Kirken, ikke har holdt nogen derfor at modtage bemeldte Tiende. Dersom Wiig, var in casu, det Sted, hvor Tienden burde have været erlagt, vilde Hoved Citanten, der, efter hvad der under Sagen er in confesso, ingen Fuldmægtig har holdt paa Wiig for at modtage Tienden, for hans Forsømmelse i saa Henseende tage Skade for Hiemfield!! (Hiemgield?), men da det ved Cancellie-Promemoria af 2de Jullj 1774, angaaende Fisketiendes Oppebørsel i Bergens Stift er befalet, at naar saadanne Steder, hvor Fisketienden beleiligst kan afleveres, er blevne udmærkede overalt i Bergens Stift, hvor Tienden ydes, bør den {Fisketiende} Fiskende paa de Steder møde med Tienden, og det ved daværende Stiftamtmand Levetzous, under Sagen, fremlagde Promemoria til Foged Heiberg dateret 3de August s: A:  Publiceret inden Retten, ved de almindelige Høstethinge i Nordhordlehns Sorenskriverie, er bestemt, at Gaarden Wiig, Turøen og Midsøe skulde erlægge Tiende i Solsvigen, er det ligefrem at Hovedcitanten, var berettiget til at fordre Tienden, for Gaarden Wiig, andbuden i Solsvigen, og hvor han \da/ ifølge ovenmeldte Cancellie Promemoria, var forpligtet til, at modtage den.  At contra Citanten, eller ikke har været uvidende om, At Tienden burde erlægges i Solsvigen, maa man antage, siden han efter hans egen Foregivende, skal have tilbudet, Hovedcitantens derværende Fuldmægtig, den erlagt med 1 rd D: C: pr Tønde, saaledes som han foregiver, dog uden i mindste Maade, at have bevist samme, at han skal have erlagt den til Kongen og Præsten, men som bemeldte Krohns Fuldmægtig i Sohlsvigen, ikke skal have villet modtage, formodentlig, der det giorte Tilbud, ikke indeholder den fulde Tiende, hvortil Hovedcitanten ifølge Lovens 2 B: 22 C:  3de og 4de Artikkel, vare berettiget, og for Kirkens Deel udgiør 1/30 Deel, af den hele Fangst, eller af de paastevnte 900 rbd N: V:, 30 rbd N: V:  Da Contracitanten saaledes ikke har anbudet den fulde Tiende i Solsviigen til Hovedcitantens derværende Fuldmægtig, hvilket han end ikke selv har paastaaet, thi han har blot, foregivet, at have anbudet 12 rd D: C: pr Tønde Tran, som var langt mindre, end Hovedcitanten tilkom, men Contra Citanten, blive at tilpligte at erlægge 30te Deelen, af de 900 rbd N: V:, hvorfor Tranen qvæstionis, blev solgt, eller 30 rbd N: V:  som udgiør det fulde Beløb, Contra citanten, burde have erlagt i Kirketiende, med Renter deraf, fra Hovedstævningens Forkyndelses dato, indtil Betaling skeer, saavelsom og erstatte Hoved Citantens Sagens Omkostninger.

  Det attesteres herved at under Sagen er det befalede stemplede Papiir bleven brugt.

Thi Kiendes for Ret

  Contra Citanten Ole Johannessen Wiig, bør til Hovedcitanten

 

1815: 414

 

Kiøbmand Dankert Dankertsen Krohn betale de paasøgte 30 rbd N: V: med Renter 4 pC: deraf, fra 4 Octbr: f: A:  indtil Betaling skeer, samt i Sagens Omkostninger 20 rbd N: V:

  Det idømte efterkommes inden 15 Dage, efter denne Doms Lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

                      Ole Nielsen Schiold                                 Anders Olsen Eichaas

                      Anders Askieldsen Bredsteen                  Niels Iversen Lungegaarden

                      begge med paaholden Pen                       begge med paaholden Pen

 

 

 

Sommerthing for Lindaas Skibrede

Aar 1815  den 11te Maji, blev det Almindelige Sommer  Skatte og Sage Thing for Lindaas Skibrede fremholdt paa Thingstædet Kilestrømmen, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4 eedsorne Laugrettes Mænd:  Michel Iversen Søndevaag, Bertel Erichsen Haadne, Lars Olsen Haadneqvam og John Andersen Konglevold.  Foged Bøgh, {og} Iver Larsen Fieldende, {paa Hans Faders,} \som/ Skibreedes Lensmand{s, Vegne} og eendeel Thingsøgende Almue var nærværende.

 

hvorda blev publiceret, {følgende} de samme Andordninger og offentlige Foranstaltninger, som ved Sommerthinget for Schiolds Skibrede, samt

            No 39,  Kongelig Resolution af forrige Maaned, angaaend at Procuratorerne her efter nyder 3 rbd Diet Daglig i Alle befalede Sager, bekiendtgiort i Skrivelse fra Stiftet til Fogden  af 3die Maji 1815.

 

Derefter blev foretaget følgende Sager  saasom

 

1mo  Nye Justits-Sag

Foged Bøgh som Actor contra Tyvs Delinqventerne, Magne Olsen og Besse Aamundsen Tostegaard!! (Toftegaard) og Pigen Karie Knuds Datter Haucaas.

  Actor Foged Bøgh mødte, fremlagde,  \1ste/  skriftlig Stevning, af 18de f: M:  i lovlig forkyndt Stand,   2det  Preliminair Forhør, af 14de s: M:  med Amtets paategnede Actions Ordre af 17de s: M:,   3die  Præste Attest af 7de d: M:  angaaende Bæsse og Magne;   4de  Ditto af samme Dato for Kari Knudsdatter Hauchaas.   5te  Skriftlige Qvestioner af 8de d: M:   Ligeledes fremstillede han de Tiltalte, Magne Olsen, Besse Aamundsen  og Kari Knudsdatter Hauchaas  løs og ledige for Retten. De Angjeldende forlangte han deres Preliminair Forhøret givne Forklaring forelæst, samt de øvrige Documenter, og Kari Knudsdatter examineret, ligesom Vidnerne paaraabte og afhørt ifølge de fremlagte Qvestioner.

  Defensor  Lehnsmand Fieldsende mødte og forbeholdt det Fornødne.

  Af de fremlagte Documenter bliver No 2 Acten at vedhæfte, men de øvrige bleve læste og her indtages  saa lydende.  # #

  De \To/ førstnævnte Tiltalte, aftraadte derpaa indtil videre fra Retten, hvorimod

 

1815: 414b

 

fremstod som:

            5te Deponent  Pigen Kari Knudsdatter Hauchaas, som blev formanet til en sandfærdig og uforbeholden Forklaring, det hun lovede  derpaa forklarede at være:  noget over 21 Aar gammel, samt fød paa Hauchaas i Lindaas Skibrede af Forældre  Gaardemand Knud Ingebrigtsen Hauchaas og Anna Larsdatter, som begge lever. Hun er døbt i Lindaas Hoved Kirke, samt confirmeret i samme Kirke, da hun var i sit 16de Aar. Hun var hjemme hos hendes Forældre indtil hun var 10 Aar gammel, da hun først kom ud at tjene som Barne-Pige hos Gaardemand Ole Knudsen Meanger af Echanger Skibrede, i hvilken Tjeneste hun forblev i et Aar; derfra kom hun til Gaardemand Philipus Botolfsen Undeland i Gulens Skibrede, hos hvem hun tjente i 2 Aar, og derfra til Lars Johannessen Fjeldanger i Lindaas Skibrede, hos hvem hun tjente i 2 Aar, hvorfra hun kom til John Olsen Fanebust, som er død, og forblev der i 3 Aar, der fra kom hun hjem til hendes Fader  og forblev hjemme i et Aar, i hvilket Aar, hun hver anden Uge tillige tjente hos Steffen Larsen Fjeldanger, som endnu lever, fra denne Tjeneste kom hun til Klageren Christopher Kahrs paa Toftegaard, og forblev der til dette Aars Foraar, og nu er hjemme hos hendes Forældre.  Den fremlagde Attest No 4, blev hende derpaa forelæst, og den hun erkjendte sog!! (som) rigtig og sig vedkommende.  Den fra Klageren Christopher Kahrs under 7de f: M: indkomne og i Preliminair Forhøret Pag: 1 og 2 inddragne Anmeldelse blev Deponentinden derpaa forelæst. Hun forklarede derpaa:  at afvigte Aar, i Vaarsild-Fiskeriets Tider, da hun tjente paa Toftegaard, var hendes Huusbonde og Madmoder bortreiste, og hun allene hjemme i Huset, havde hun anmodet Drengene Magne Olsen og Besse Aamundsen, at de skulde være i Huset med hende, saasom hun var bange at ligge der allene; hvilken hendes Begjering de havde opfyldt i nogle Dage og Nætter, og havde hun af og til givet dem Mad om Dagene. Da de saaledes en Aften vare nærværende i Huset, traft!! (trefte) det sig at Nøgelen til Kahrs’s Contoir, som ved hans Afreise var bleven forseglet, laae paa bordet, og da Magne Olsen og Besse Aamundsen observerede Nøglen, spurgte de til hvilket Værelse den hørte  hvilket Deponentinden ogsaa sagde dem. De vilde da strax trække Forseglingen; men dette sadte Deponentinden sig bestemt i mod; derimod spurgte de hende om hun ingen anden Nøgel havde, som kunde aabne Laasen for bemeldte Contoir-Dør, og hun herpaa havde svaret Nej, spurgte de hende atter om hun ikke kunde beskrive dem Laasens Indretning, rev de saa meget paa Forseglingen at de kunde see, at der var et Kon(?) i Skjægget, og da de havde opdaget dette, gik de begge bort, og strax derefter kom igjen og med bragte en Nøgle, den de proberede i Laasen, og saaledes fik Døren aabnet, hvilket skeede i Deponentindens Nærværelse, endskjø\n/dt hun bad dem at holde sig derfra. Bemeldte begge Drenge gik derpaa ind i Contoiret, men hvad de der bestillede vidste Deponentinden ikke, ej heller saa hun om de tog noget der. De havde imidlertid fundet i Contoiret Nøgelen til et lidet Spise-Kammer i Bagstuen, i hvilket de vare gaaet ind medens Deponentinden var ude paa Borggarden for at see om hendes Huusbonde kom hjem, da hun ventede ham den Dag, og da hun kom ind igjen saae hun at de havde aabnet et Skriv, hvori hendes Madmoder havde forvaret endeel Sølvpenge, men hun saae ikke, at de Tiltalte {tog} \beholdt/ nogen af disse Penge, saasom Deponentinden af al Magt satte sig derimod, og de maatte nedlægge i Skrinet de Penge de allerede havde taget, samt i det de vilde lukke Skrinet igjen, brækkede de Nøgelen i Skrinet. Bemeldte Spise-Kammer blev derefter lukket, og Nøgelen igjen indlagt i Contoiret og Contoir Døren tillaaset, hvorpaa de forføyede sig hjem.  Nogle Uge derefter kom bemeldte Magne og Besse atter igjen  medbringende den samme Nøgle som første Gang, samt aabne!! (aabnede) Contoiret, og der tog ½ Pæl Brændeviin, som de paa Stedet fortærede, men Deponentinden drak intet deraf  endskiøndt de bød hende af sam/m/e. Mens bemeldte Magne og Besse har siden engang været i Contoiret  og engang

 

1815: 415

 

i det større Spise-Kammer, men hvad de der have bestilt  eller om de har taget noget disse Gange  veed Deponentinden ikke, uden forsaavidt at de selv tilstod det, for hendes Huusbonde og Vidnerne Meyer og Jæger afvigte Aars Høst  noget før Juul. Bemeldte Drenge har ikke lagt i Huset, siden den første Gang de vare ind i Contoiret, men deri mod traf det sig engang at Deponentinden havde været ude i Erende, og hun kom hjem igjen  observerede hun at yder Døren var gaaet i Laas og Nøgelen laae inden for i Kjøkenet, saaledes at hun ikke kunde slippe ind i Huset, og da hun her{for}\over/ beklagede sig for Magne og Besse, sagde disse hende at de vidste Raad til at komme ind, hvilket Deponentinden anmodet dem da om, hvorpaa de aabnede et Vindue i Vasker-Huset og saaledes kom ind og aabnede Døren for hende.  Paa Tilspørgende forklarede hun:  at Aarsagen hvorfore hun ikke strax ommeldte det Passerede, da hendes Husbonde og Madmoder kom hjem, var deels fordie at Magne og Besse under adskillige Trudsler, hvoriblandt at gjøre Skade paa hende  eller selv \at/ tage Skade, forbød hende at opdage det, deels fordie hun frygtede for Tiltale af sine Foresatte naar det blev opdaget.  Hun har ikke tilforn været tiltalt for nogen Forbrydelse, den hun ogsaa vidste sig frie for at have begaaet.  Magne Olsens og Besse Aamundsens Forklaringer i Preliminair Forhøret Pag: 4, 5, 6 og 7 blev derpaa Deponentinden forelæst, hvilke hun benægtede forsaavidt de ikke stemme overeens med hendes Forklaring, dog tilstod hun nu:  at hun paa deres Tilspørgende sagde dem hvad det var for en Nøgle der hørte til det lille Spise-Kammer, i hvilket Vegtskaalene var, men at de brugte Vegtskaalene eller hvortil  vidste Deponentinden ikke, da hun ikke saa at de enten tog Liin eller Tobak.

  Derpaa blev de tvende første Tiltalte atter frem kaldte for Retten og med den sidste confronteret, og efter at saavel de førstes som den sidstes Forklaringer var dem alle forelæst, forandrede Magne Olsen og Besse Aamundsen deres Forklaringer i Preliminair-Forhøret derhen:  at den første Gang de som meldt vare inde i Contoiret, og Pigen Kari Knudsdatter var nærværende  blev der intet taget i Contoiret, men derimod var de inde i Contoiret engang da bemeldte Kari Knudsdatter ikke var hjemme i Huset, og denne Gang var det at de tog de omforklarede 20 rd D: C:  {ligesom der da ingen andre var tilstede i Huset, end en liden Pige Marthe Engels Datter, der da var omtrent noget over 12 Aar, og saaledes var da yder Døre aabne}  De forklarede derhos:  at de denne benævnte Gang fandt yder Dørene lukket  og derfor gik ind af det omforklarede Vindue i Vaskerhuset, da der ingen Folk var tilstede i Huset, som kunde lukke dem ind, men efter at de havde været inde i Contoiret og taget Pengene som omforklaret, kom en liden Pige, Marthe Engelsdatter hjem, for hvem Besse Aamundsen gik ud at lukke Døren op. Dette passerede en Dag ud paa Eftermiddagen  nogle Dage efterat de første Gang havde været i Contoiret, og da bemeldte Pige, som den Tid var noget over Tolv Aar gammel  først kom hjem  siden saae hun ikke at Comparenterne vare inde i Contoiret, ej heller sagde de hende at de der havde taget Penge. De har saaledes været fire Gange inde i Contoiret, af hvilke Tiltalte Kari Knudsdatter, har været hjemme i Huset de 3 Gange, men hun har ikke seet naar de tog Tobakken eller Liinen, da hun ikke paa den Tid var inde i Contoiret men ude i en af Stuerne. De lagde end videre til:  at Kari Knudsdatter egentlig ikke har forlokket dem til at begaae denne Forbrydelse, men blot givet dem Anledning dertil, ved at overtale dem til at være der og holde hende med Sælskab. De benægtede bestemt:  at de under nogen Slags Trudsler har forbudet hende at opdage det Passerede; men derimod tilstod De at de vel havde budet hende af Brendevinet, men at hun ikke havde drukket noget deraf.  Præste-Attesten No 3 blev derpaa de tvende Tiltalte Drenge forelæst, den de vedkjendte sig som rigtig, samt at være dem vedkommende  ligesom de tillagde:  at den i Præste Attesten ommeldte Gaard

 

1815: 415b

 

Qvalvog er den samme som Toftegaard.  Magne Olsen indleverede derpaa i Retten de stjaalne 10 rd D: C:, som strax blev Ejeren Kahrs tilbageleveret.

            1ste Vidne  Britha Andersdatter lille Lindaas  fremstod derpaa og blev formanet til en sandfærdig Forklaring og betydet Edens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede:  at være 35 Aar gammel, Enke og boesat paa Gaarden lille Lindaas, samt at være beslægtet med den tiltalte Magne Olsen i andet Led; sidste Gang været til Alters for omtrent 3 Uger siden. Hun svarede derpaa til Actors skriftlige Qvestioner, saasom til 5te Qvestion:  Sv:  Jo. Vidnet kjender alle de Tiltalte.   til 6te Qv:  Sv:  Vidnet har intet lastværdigt erfaret eller hørt om de Tiltalte førend nu.   Til 7de Qv:  Sv:  Nej, aldeles intet.  Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning  og Ingen havde hende videre at tilspørge  men hun havde gjentaget sin Forklaring som rigtig  bekræftede hun samme med Lovens Eed.  Demitteret.

            2det Vidne  Johannes Pedersen Undeland  fremstod derpaa og blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed:  hvorpaa han forklarede:  at være 30 Aar gammel og boesat paa Gaarden Undeland \i Gulens Skibrede/, han var sidste Gang til Alters 2de Paaskedag d: A:  og er ubeslægtet med de Tiltalte, han svarede derpaa til Actors Qvestioner, saasom til 5te  Sv:  Vidnet kjender tiltalte Besse Aamundsen, forsaavidt at denne har tjent Vidnet et Aar, som Gjetle gut eller Faare-Hyrde, men han har derimod intet Bekjendtskab til de andre Tiltalte.   Til 6te  Sv:  Vidnet har intet at Klage over Besse, men var vel fornøyet med ham i den Tid han var i Vidnets Tjeneste.   Til 7de  Sv:  Nej, aldeles intet.  Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning  og ingen havde ham videre at tilspørge, men han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed, og blev derefter dimitteret.

            3die Vidne  Thore Iversen Bremnes, fremstod derpaa og blev formanet til en sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede:  at være 32 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Bremnes i Gulens Skibrede; han var seneste Gang til Alters for omtrent ½ Aar siden  og er ubeslægtet med alle de Tiltalte. Han svarede derpaa til Actors Qvestioner  saasom til 5te Qv:  Sv:  overeensstemmende med Andet Vidne.   Til 6te Qv:  Sv:  Ligeledes overeensstemmende med andet Vidne,   til 7de Qv:  Ligeledes.  Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning  og ingen havde ham videre at tilspørge, men han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig, og bekræftede den med Lovens Eed, blev Det demitteret.

            4de Vidne  Lars Hansen Børilde, fremstod derpaa og blev formanet, til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 64 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Børilde her i Lindaas Skibrede, han var sidste Gang til Alters omtrent for 3 Uger siden, og er een Kiødelig Farbroder til den Tiltalte Magne Olsen, men de øvrige Tiltalte Ubeslegtet, han svarede derpaa til Actors Qvestioner, saasom til 5te Qv:  Sv:  Jo!  Vidnet kiende alle de Tiltalte, og har den Tiltalte Besse Aamundsen tient hos Vidnet i 1 Aar   til 6te Qv:  Sv:  Vidnet har ikke erfaret eller hørt noget ont af de Tiltalte, førend nu, og opførte Besse Aamundsen sig aldeles troe og skikkelig medens han var i Vidnets Tieneste   til 7de Qv:  Sv:  Vidnet ved aldeeles indted Videre til Oplysning i denne Sag, og da ingen havde ham videre at tilspørge, men da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig  bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            5te Vidne  Aamund Gudmundsen Toftegaard, fremstod derpaa og blev

 

1815: 416

 

formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede, at være 50 Aar gammel, samt Boesadt, som Pladsmand, paa Gaarden Toftegaard eller Qvalogen!! (Qvalvogen), han var seeneste Gang til Alters dette Aars Palme-Søndag, samt er Fader til den Tiltalte Besse Aamundsen, han forklarede endvidere at han slett indted havde hørt om det her paatalte Tyverie førend Kahrs sendte Bud til ham og lod ham vide at de Tiltalte havde tilstaaet samme, ligesom han ikke har fornum/m/et at hans Søn har bragt noget hiem i Faderens Huus  endten Penge eller Vahrer. Han svarede derpaa til Actors Qvestioner, saasom:  til 5te Qvst:  S:  Joe  Vidnet kiender dem alle, og er Besse Aamundsen, som sagt, hans Søn   til 6te Qvst:  Sv:  Vidnet har ikke erfaret, eller hørt noget Lastværdigt af nogen af de Tiltalte førend nu,   til 7 Qvst:  Sv:  Ney  Vidnet ved aldeles ikke mere til Oplysning i denne Sag;  den Tiltalte Besse Aamundsens Witta, fra preliminair Forhøret Pag: 6  \blev Vidnet forelæst/, det han vedkiendte som rigtig, og da han indted videre vidste at forklare til Oplysning i Sagen, men havde gientaget sin Forklaring, som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            6te Vidne  Unna Ols Datter Toftegaard, fremstod derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 52 Aar gammel, samt gift med næstforegaaende 5te Vidne, og var sidste Gang til Alters med hendes Mand, dette Aars Palme Søndag, for det øvrige forklarede hun sig aldeeles overeensstemmende med hendes Mand, saavel angaaende Tyveriet, som til Actors Qvestioner, og henseende den Tiltaltes Vitta, hvilket hendes Mands Forklaring blev hen[de] forelæst, og den hun gientog, som sin egen, og da hun indted videre vidste til Oplysning, men havde gientaget sin Forklaring, som rigtig  bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            7de Vidne  Guldsmedmæster Wilhelm Friman Mieyer!! (Meyer), afhørt i Preliminair Forhøret som 3de Deponent, fremstoed derpaa og blev formanet til at vidne Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hans \Forklaring/ i bemeldte Forhør pag: 7 og 8, blev ham forelæst, og den han nu igientog som rigtig, han svarede derpaa til Actors Qvestioner, saasom til 5te Qvst:  Sv:  Jo  Vidnet Kiender dem alle   til 6te Qvst:  Sv:  Vidnet har indted lastværdigt endten erfaret eller hørt af de Tiltalte, førend han som vidne var nærværende da de tilstoed hvad de her tiltales for   til 7de Qvst:  Sv:  Ney  Vidnet ved indted videre som kan tiene til Oplysning her i Sagen, og da ingen havde ham videre at tilspørge, men da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig  bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            8de Vidne  Skomager Thyge Christopher Jæger, afhørt i Preliminair Forhøret som 4de Deponent, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hans Forklaring i bemeldte Forhør pag: 8  blev ham nu forelæst, og ligesaa næst foregaaende Vidnes Forklaring pag: 7 og 8, den han nu atter gientog som sin egen og som rigtig,  til Actors Qvestioner, forklarede han sig alldeles overensstemmende med 7de Vidne  og

 

1815: 416b

 

da ingen havde ham videre at tilspørge, men han havde gientaget sin Forklaring som rigtig  bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            9de Vidne  Marie Rasmus Datter Toftegaard, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 57 Aar gammel, samt gift med Pladsmand Ole Hansen Toftegaard eller Qvalvogen, hun var sidste Gang til Alters for omtrent 3 Uger siden, og er Moder til den Tiltalte Magne Olsen. Hun svarede derpaa til Actors Qvæstioner, saasom til 1ste Qvst:  Sv:  Jo  hun har modtaget noget lidet Liin af Besse Aamundsen, hvorfore hun gav \ham/ noget lidt Mad, hvilken Liin han tilbød hende med Anmodning at faae lidt Mad derfor, og skeede dette afvigte Aar Vinter i Vaarsilde-Fiskeriets Tiid.   til 2de Qvst:  Sv:  Ney  Vidnet spurgte ham ikke derom, ey heller sagde han dette.   til 3de Qvst:  Sv:  Ney  da det var saa ubetydelig havde hun ikke nogen Formodning om at det kunde være stiaalet   til 4. Qvst:  Sv:  Jo  der har været een Pladsmand af dette Navn, og døde denne Mand 2 Dage efter Nytaar dette Aar.   til 5te Qvst:  Sv:  Jo  Vidnet Kiender dem alle, og er Magne Olsen, som sagt, hendes Søn.   til 6te Qvst:  Sv:  Vidnet har aldrig erfaret eller hørt om noget lastværdigt af de Tiltalte, førend det blev opdaget hvad de her tiltales for.   til 7de Qvst:  Sv:  Ney  Vidnet ved indted videre til Oplysning, ligesaalidet som hun vidste det ringeste af Tyveriet før det som omforklaret blev opdaget.  Og da ingen havde hende videre at tilspørge, men hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig  bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            10de Vidne  Ole Hansen Toftegaard, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 60 Aar gammel, gift med næst foregaaende 9de Vidne Marie Rasmus Datter  og Fader til den Tiltalte Magne Olsen, han er boesadt som Pladsmand paa Gaarden Toftegaard eller Qvalvogen, samt var seeneste Gang til Alters med hans Kone for omtrent 3 Uger siden, han svarede derpaa til Actors Qvestioner  saasom til 4de Qvst:  Sv:  Aldeeles Overeensstemmende med næst foregaaende Vidne,   til 5te Qvst:  Sv:  Ligeledes,   til 6te Qvst:  Sv:  Ligeledes,   til 7de Qvst:  Sv:  Ligeledes i alle deele.  Og da ingen havde ham videre at tilspørge  og han havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            11.  Godvillig mødende Vidne Hans Olsen Sæverøe, fremstoed derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 28 [Aar] gl:  og boesadt paa Gaarden Sæverøen, han er een Kiødelig Broder af den Tiltalte Magne Olsen, og var seeneste Gang til Alters forige Aars Høst efter Michaeli.  Actor begiærede for dette Vidne fremsadt den 5 – 6 og 7de af de Skriftlige Qvestioner, hvortil Vidnet svarede  saasom til 5te Qvst:  Sv:  Jo  han

 

1815: 417

 

Kiender alle de Tiltalte, og er, som sagt, Magne Olsen hans Broder;  til 6. Qvst:  Sv:, overeenstemmende med 10de Vidne,   til 7de Qvst:  Sv:  Ligeledes overensstem[mende] med 9de og 10de Vidne.  Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge  og han havde gientaget sin Forklaring som rigtig  bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            12te Vidne  Anders Hansen Toftegaard, fremstod derpaa, som godvillig mødende, for hvilken Actor begiærede følgende Qvestioner fremsadt:  1mo  Har Vidnet af Magne Olsen modtaget Lin eller Tobak, og hvad gav han derfor?,  og desuden 2de, 3de, 5, 6 og 7de af de skriftlige Qvestioner.  Vidnet blev derpaa formanet til een sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være, 28 Aar Gammel, og boesadt paa Gaarden Toftegaard eller Qvalvogen, som Pladsmand, han er ubeslægtet med alle de Tiltalte  og var seeneste Gang til Alters forige Aars Høst, efter Michelie, han svarede derpaa til Actors Qvestion i Protocollen:  Jo  Vidnet modtog forige Aars Sommer omtrent 2 a 3 Blade med Tobk!! (Tobak)  og strax derefter omtrent et Par Lod Lin, men Vidnet gav indted der for.  Til skriftlige Qvestioner svarede Vidnet  saasom til {første} 2den Qvst:  Sv:  Jo  Vidnet spurgte derom  og svarede da Magne Olsen at han havde kiøbt Tobakken, men Linen, spurgte vidnet ikke om hvor Magne havde faaet den fra.   til 3de Qvst:  Sv:  ney  da det var saa ubetydeligt havde Vidnet ingen Formodning herom   til 5te Qvst:  Sv:  jo  Vidnet kiender dem alle.  til 6. Qvst:  Sv:  Overeensstemmende med 7de Vidne.   til 7de Qvst:  Sv:  ney  han ved indted videre til Oplysning.  Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge  og han havde gientaget sin Forklaring, som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

  Samtlige Tiltalte fremstod nu atter for Retten, blev forelæst Vidnernes Forklaringer  mod hvilken ingen af dem havde noget at erindre.

  Derpaa fremstoed den bestiaalne Christopher Kahrs, som blev formanet til Sandhed og betydet Edens Vigtighed, hvorpaa han sadte paa de bortstiaalne Varer følgende Taxt, saasom:  ½ Mrk Tobak  1 rbd N: W:,   4 Lod Lin  1 mrk rbp N: W:   og ½ Pæl Rum  3 mrk rbp N: W:,  og 20 rd DC:  eller 3 rbd 2 mrk N: W:  af hvilken, 1 rbd 4 mrk N: W: i Dag er tilbage leveret af Magne Olsen, at disse Koster er ham frakommet mod hans Vidende og villie, samt at den af ham derpaa sadte Taxt er efter hans bedste Skiøn, bekræftede han med Lovens Eed, ligesom han frafaldt Erstatning for det ey tilbage komne.  Demiteret.

  De Tiltalte, havde indted at indvende mod den paa Kosterne sadte Taxt.

  Og da Dagen med det passerede var forløben, begiærede Actor Sagen udsadt til i Morgen.

 

Og da ingen havde mere for i Aften ved Tinget at andrage, beroer samme til i Morgen Kl: 9, til hvilken Tiid ovenmeldte Justits Sag herved udsættes.

                                                                    Heiberg

         Michel Iversen Søndevog  M:I:S:S og bomerke

                                                               Bertel Erichsen Haadne  B:E:S:H: og bomerke

         Lars Olsen Haadneqvam  L:O:S:H: og bomerke

                                                               John Andersen Konglevold  I:A:K: og bomerke

                                                              med holdt Pen

 

1815: 417b

 

 

 

Dagen næstefter  den 12te Maji, continuerede Sommerthinget for Lindaas Skibrede paa Thingstædet Kielestrømmen, ved og i nærværelse af de samme Personer som i Gaar findes Anført.

 

Hvorda blev foretaget den fra i Gaar Udsadte

Gammel Justits Sag

Foged Bøgh som Actor contra Magne Olsen Toftegaard med flere:

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten, saae fremstillede han og som godvillig mødende Vidne, den i Gaar anmeldte Pige Marthe Engelsdatter, tjenende hos Kahrs, og forlangede hende forelæst, den af Angjeldende Magne Olsen og Besse Aamundsen i Gaar giorte Forklaring, saavidt hende angaaer, og hendes Forklaring derover inhentet, samt forelagt de trende sidste Qvestioner til besvarelse.

            13de Vidne  bemeldte Marthe Engelsdatter  fremstod derpaa og blev formanet til en sandfærdig Forklaring og intet at fordølge, hvorpaa hun forklarede:  at være noget over 14 Aar gammel og uconfirmeret, samt i Tjeneste hos Kahrs. ubeslægtet til de Tiltalte. Hun blev derpaa forelæst de Tiltalte Magne Olsen og Besse Aamundsens Forklaringer i Gaar angaaende hende, hun forklarede derpaa at i Vaarsilde Fiskeriets Tider f: A:, da hendes Husbonde og Madmoder af og til reiste bort  var Vidnet for det meste med dem, og nærværende Kari Knudsdatter hjemme, og hvad der i Huset i Vidnets Fraværelse passerede  veed hun ikke  men engang traf det sig, Tiden Kan Vidnet ikke erindre, at Kari Knudsdatter var bortreist med bemeldte hendes Husbond og Madmoder, og Vidnet var allene hjemme, at hun:  sc: Vidnet, var gaaet hen i Fæhuset for at eftersee Kreaturerne, samt havde lukket Døren til Huset efter sig og taget Nøglen med  saasom der ved Vidnets bortgang ingen fleere var tilstede. Da hun fra Fæhuset kom tilbage, efter at hun omtrent ½ Times Tid havde været borte, blev yder Døren aabnet inden fra af Besse Aamundsen, og da Vidnet Kom ind i Huset fandt hun saavel denne som Magne Olsen at være derinde, endskjøndt hun som sagt havde tillaaset yder Døren, førend hun gik bort. Hun observerede, at Magne Olsen, just i det hun kom ind i Stuen, lukkede Contoir-Døren i, men Vidnet saa ikke at de havde taget noget, og da hun heller ikke havde Frygt for saadant, da de forsikrede hende at de ingen Fortred havde giort i Huset, saa fandt hun det heller ikke nødvendig at anmelde det passerede for hendes Husbonde og Madmoder, ligesom hun heller ikke, havde Eftertanke nok til at spørge de Tiltalte om, hvorledes de vare indkomne i Huset. Hun svarede derefter til Actors fremlagte Qvestioner, saasom til 5te Qvst:  Sv:  overeensstemmende med 7de Vidne.   Til 6te Qvst:  Sv:  Ligeledes.   Til 7de Qvst:  Sv:  Ligeledes.  Da Ingen havde Vidnet videre at tilspørge, og {hun} \Det/ havde vedtaget sin Forklaring som rigtig, blev Det, da hun er under Lavalder, uden Eed, demitteret.

  De Tiltalte havde indted mod dette Vidnes Forklaring at erindre.

  Defensor  Lensmand Fieldsende var tilstæde og forbeholdt det fornødne.

  Actor begiærede Sagen udsadt til Sommertinget for Radøe Skibrede, paa Tingstædet Alverstrømmen, Fredagen den 19de d: M:, Formiddag Kl: 10, for at fremme det videre fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges, og blev de Tiltalte indtil videre overleveret deres Fædre, som forbandt sig til at skaffe dem tilstæde ved Sagens Foretagelse.

 

1815: 418

 

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skiftebrev efter Magnille KnudsDatter Holmaas, sluttet 12te April 1815, hvorved Boets Jordegods  1 pd 3 Mrk Smør  13 ½ Kd: M: i Holmaas, No 56, er udlagt til Enkemanden Mons Monssen og Børnene.

            2.  Skjøde fra Sigvald Jørgensen Kjetteland m: fl: til Sønnen Anders Sigvaldsen paa 1 pd 12 Mrk Smør i Gaarden Kjetteland, No 168, for 50 rbd 2 mrk 4 s NW:, dat: 11te Maji 1815, Vilkaar til Værdie

            3.  Vilkaarsbrev fra Anders Sigvaldsen Kjetteland til Faderen Sigvald Jørgensen og Kone Ingebor IngebrigtsDatter, dateret 11te Maji 1815.

            4.  Skjøde fra Niels Hanssen Fanebust til Lars Johannessen Elvig og hans Forlovede Kari HognesDatter Riisnæs paa 18 Mrk Smør og 12 Kd: Malt i Fanebust, No 55, {No 55} for 166 rbd 4 mrk N: W:  og Vilkaar, til Værdie 25 rbd NW:, dateret 11te Maji 1815.

            5.  Aflyst Obligation fra Niels Hanssen Fanebust til Hans Bergesen Fanebust, stor 34 rd dC, mod Pant i Fanebust, No 55, dat: 1ste Maji 1792  og qvitteret 11te Maji 1815.

            6.  Vilkaarsbrev fra Lars Johannessen Elvig til Niels Hanssen Fanebust og Kone Bothilde LarsDatter paa Levekaar af Gaarden Fanebust, dateret 11te Maji 1815.

            7.  Skjøde fra {Berge} \Ole/ Hanssen Fanebust med fl: til Berge Hanssen paa 18 Mrk Smør  12 Kd: M: i Fanebust, No 55, for 175 rbd NW:, {og Vilkaar til Værdie}  dateret 11te Maji 1815.  NB:  ½ prCto svares os af Vilkaaret, da Vilkaartager ei har solgt.

            8.  Vilkaarsbrev fra Berge Hanssen Fanebust til Faderen Hans Bergesen paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 11te Maji 1815.

            9.  Bøxelseddel fra Sognepræst Arnold Meyer til Lars Halvorsen paa 19 (9?) 8/13 Mrk Sr:  7 11/13 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 1 ½ Mrk Smør  i Løetvedt, No 99, dat: 22 Novbr: 1814, med Revers.

            10.  Do: fra Frue Kahrs til Niels Anderssen paa 9 Mrk Smør, 1/16 Td: Malt og 1/8 Vog Fisk i Østrem, No 10, Skatteskyld 16 ½ Mrk Smør, dat: 6 April 1815, med Revers.

            11.  Afkald fra Johannes Olsen Hundven for hans Kones Marthe MichelsDatter {Hund} Oenæs Arvemidler 49 rd 9 s dC, dateret 8 Maji 1812, til Formynderen Michel Pedersen Oenæs Boe.

            12.  Bøxelseddel fra Sognepræst Iver Munthe Daae til Mons Knudsen paa 13 ½ Mrk Smør  9 3/13 Kd: Malt  5/13 Faar Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 6 Mrk Smør  i Gaarden Rise, No 42, dateret 1ste April 1815, med Revers.

            13.  Vilkaarsbrev fra Rasmus Olsen øvre Skodven til Forældrene Ole Michelsen og Marthe ThomasDatter paa aarligt Levekaar, af Gaarden øvre Skodven, No 98, dat: 11 Maji 1815.

            14.  Aflyst Obligation fra Iver Larssen Fjeldsende paa Myndlingen Steffen Bertelsen Hodnelands Vegne til Lehnsmand Lars Larssen Fjeldsende og Lars Arnesen Toft, stor 90 rd dC, mod Pant i Hodneland, No 65, dat: 8 Maji 1805  og qvitteret 29 Martii 1815.

            15.  Afkald fra Magne Magnesen Aaraas den yngre for hans Kones Marthe OlsDatter Østrems Faderarv 8 rd 3 mrk 8 s til Formynderen Ole Olsen Østrem, dat: 11te Maji 1815.

            16.  Do: fra Michel Olsen Sætre for hans afdøde Stedsøn Ole Nielssen Sætres Faderarv 14 rd 1 mrk 6 s til Formynderen Magne Magnesen Aaraas, dateret 11te Maji 1815.

            17.  Skjøde fra Mads Rognaldsen Spjudtøen til Sønnen Michel Madsen paa 18 Mrk Smør i Gaarden Spjudøen, No 107, for 200 rbd NW:  og Vilkaar, til Værdie 30 Rbd NW: aarl:, dat: 11 Maji 1815.

            18.  Vilkaarsbrev [fra] Michel Madssen Spjudøen til Faderen Mads Rognaldsen paa Levekaar af denne Gaard, dateret 11te Maji 1815.

            19.  Skjøde fra Mons Monssen Holmaas m: fl: til Lasse Bendixsen Hougaas paa 1 pd 3 Mrk Smør  13 ½ Kd: Malt i Holmaas, No 56, for 666 Rbd 4 mrk NW:  og Vilkaar til Værdie 28 rbd aarlig, dateret 12te Maji 1815.

            20.  Vilkaarsbrev fra Lasse Bendixsen Holmaas til Mons Monssen Holmaas og hans Søn Knud Monssen paa aarligt Levekaar, dat: 12 Maji 1815.

            21.  Delebrev efter Ingebrigt Michelsen øvre Skodven, dateret 12te Maji 1815, hvorved Boets Jordegods  1 pd Smør  8 Kd: Malt i Gaarden øvre Skodven, No 98, er udlagt til Enken Marthe NielsDatter og Sønnen Knud Ingebrigtsen, hver 12 Mrk Smør  4 Kd M:

            22.  Skjøde fra Martha Niels Datter øvre Skodven med Laugværge, til Stedsønnen Knud Ingebrigtsen, paa 1 pd Smør  8 Kd: Malt i Gaarden øvre Skodven  No 98, for 75 rbd S: W:  eller 140 rbd 3 mrk 12 s: N: W:, indberegnet hans egen Arvelod i Gaarden, datteret 12te Maji 1815.

            23.  Vilkaarsbrev fra Knud Ingebrigtsen øvre Skodven, til Stedmoderen Martha Niels Satter, paa Aarlig Levekaar, af Værdie 12 Rbd N: W:, af bemeldte 1 pd Smør og 8 Kd: Malt i øvre Skodven, datteret 12 Maji 1815.

 

1815: 418b

 

            24.  Obligation fra Knud Ingebrigtsen øvre Skodven, til Stedmoderen Marthe Niels Dtr: øvre Skodven, med 1ste Prioritets Rett, i 1 pd: Smør og 8 Kd: Malt, af Gaarden øvre Skodven  No 98, i Lindaas Skibrede, stoer 75 rbd S: W:  eller 140 rbd 3 mrk 12, dat: 12te Maji 1815.

            25.  Bøxelseddel fra Frue Kahrs, til {Ole Olsen} \Jacob Johnsen/ Rongvæhr, paa 18 Mrk Smør Landskyld  og 15 Mrkr Smør Skatteskyld, i Gaarden Rongvæhr  No 18, datr: 29de October 1814.  med Revers.

            26.  Do: fra Erich Knudsen Grimstad til Lars Monsen Haugevigen, paa 1 Pd: ¾ Mrkr Smør og 10 5/16 Kd: Malt Landskyld, {Skatteskyld} 1 pd: 10 Mrk Smør Skatteskyld, i Gaarden Grimstad  No 85, datteret 31te Martji 1815, med Revers.

            27.  Do: fra Agent Wollert D: Krohn til Jacob Olsen Rebnor, paa 12 Mrkr Smør  1/3 Faar og ½ Vog Fisk Landskyld, 1 pd: 2 Mrkr Smør Skatteskyld, dat: 6te Aprill 1815  med Revers  i Gaarden Rebnor  No 14 i Lindaas Skibrede.

            28.  Obligation fra Lasse Bendixsen Holmaas til Myndtlingerne Karie Mons Datter og Martha Mons Datter, stor 166 rbd 4 mrk N: W:, med 1ste Priotitets Rett [i] 1 pd: 3 Mrkr Smør og 13 ½ Kd: Malt af Gaarden Holmaas  No 56, dat: 12te Maji 1815.

 

Fogden fremlagde Restance Listen for 1ste Termin 1815, hvorefter findes betalt 80 rbd, hvilken Restance Liste blev læst og rigtig befunden

 

Da ingen havde videre ved Tinget at bestille, efter at 3de Udraab derom var skeed, saa bliver samme for denne Gang hævet.

                                                                 Heiberg

       Michel Iversen Syndevog  M:I:S:S: og bormerke

                                                             Bertel Erichsen Hodne  B:E:S:H: og bomerke

       Lars Olsen Haadneqvam  L:O:S:H:                John Andersen Konglevold  I:A:S:K:

 

 

 

Sommerthing for Herløe Skibrede

Aar 1815  den 17de Maji, blev det Almindelige Sommer- Skatte- og Sage-Thing for Herløe Skibrede, fremholdt, paa Thingstædet Alverstrømmen, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4 eedsorne Laugrettesmænd:  Knud Nielssen Fieldstad, Ole Gudmundsen Sture, Niels Nielssen Sture og Johannes Nielssen Schiold.  Den constituerede Foged  Hr: Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand Willem Monssen Schiellang og eendeel thingsøgende Almue var tilstæde.

 

Hvorda!  først blev publiceret, de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger ved Sommerthingen, for Sartor, Schiold og Lindaas Skibreeder ere publicerede, samt desuden

            No 40  Constitution for Premier Lieutenant von Christie, til Fogderiets Bestyrelse i Foged Bøghs Fraværelse, ved det Ordentlige Storthing, datteret 10de Maji 1815.

 

Da ingen havde videre for i Dag at irette føre  blev Thinget udsadt til i Morgen.

                                                               Heiberg

               Knud Nielssen Fieldstad                              Ole Gudmundsen Sture

               Niels Nielssen Sture                                     Johannes Nielssen Schiold

 

 

Den følgende Dag continuerede Sommerthinget for Herløe Skibrede  i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bøxelseddel fra Enken Botilde MichelsDatter Algerøen med flere  til Michel Nielssen paa 15 ¾ Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 6 3/8 Mrk Smør  i Wiig  No 30, dat: 28 April 1815, med Revers.

            2.  Skjøde fra Christopher Christophersen til Thomas Erichsen paa et Plads under Gaarden Asch kaldet søndre Lien, som ved Skyldsætnings Forretning af 16 Maji 1815 er skyld sat for 10 Mrk Smør Skatte- og Landskyld  og givet nyt Matr: No 114, for Kjøbesum 333 rbd 2 mrk N: W:, dat: 3die Januar 1815.

 

1815: 419

 

            3.  Skjøde fra Christopher Christophersen til Kjøbmand Peter Greve Bredal paa Gaarden Asch, No 9, af Landskyld 2 Løber 2 pd 2 Mrk Smør, for 24375 rbd NW:, dateret 26 Januar 1815.

            4.  Bøxelseddel fra Knud Olsen Dale til Sønnen Ole Knudsen paa 1 pd 3 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 12 Mrk Smør  i Gaarden Dale, No 37, dateret 8 April 1815, med Revers.

            5.  Do: fra Kjøbmand Jens Gran til {Ole} \Mons/ Nielssen paa 9 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 6 ¾ Mrk Smør  i Gaarden Turøen, Matr: No 28, dateret 24 April 1815, med Revers.

            6.  Do: fra Ditto til {Jesper} Knud Jespersen paa 18 Mrk Fisk Landskyld  og 13 ½ Mrk Smør Skatteskyld  i Turøen, No 28, dateret 25 April 1815, med Revers.

            7.  Skjøde fra Johannes Fougstad paa Hr: Stiftsrets-Assessor Johan Korens Vegne  til Anders Johannessen paa 16 ½ Mrk Fisk  3 Kd: Malt i Gaarden Blom, No 35, for 450 Rbd N: W:, dateret 5te December 1814.

8.  Do: fra Do: til Jacob Monssen paa 18 Mrk Fisk i Gaarden Schjold, Matr: No 46, for 450 Rbd N: W:, dateret 17 Maji 1815.

            9.  Bøxelseddel fra Jacob Monssen Schjold til Halvor Johnsen paa 18 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 9 Mrk Sr:  i Schjold, No 46, dateret 17 Maji 1815, med Revers.

            10.  Vilkaarsbrev fra Halvor Johnsen Schjold til Jacob Monssen Schjold og Kone Mari MonsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dat: 17 Maji 1815.

            11.  Skjøde fra Johannes Fougstad paa Assessor Johan Korens Vegne  til Christian Iversen paa 18 Mrk Fisk i Gaarden Nordvig, No 50, for 450 Rbd NW:, dateret 17 Maji 1815.

            12.  Do: fra Do: til Johannes Monssen Blom paa 16 ½ Mrk Fisk  3 Kander Malt i Blom, No 35, for 533 rbd 2 mrk N: W:, dateret 17 Maji 1815.

            13.  Do: fra Do: [til] Paul Paulsen paa 9 Mrk Smør, 6 Kd: M:  1/8 Hud i Gaarden Frommereyde, No 21, for 609 rbd NW:, dateret 17 Maji 1815.

            14.  Do: fra Do: til Peder Paulsen paa 6 Mrk Smør, 4 Kd: Malt  1/12 Hud i Frommereyde, No 21, for 437 rbd 2 mrk NW:, dateret 17 Maji 1815.

            15.  {Bøxelseddel} \Vilkaarsbrev/ fra Paul Paulsen Frommereyde til Moderen Guri JohannesDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 17 Maji 1815.

            16.  Obligation fra Paul Paulsen Frommereyde til Rasmus Iversen Frommereyde for 300 rbd N: W:, mod 1ste Prioritet i denne Gaard, No 21, dateret 17 Maji 1815.

            17.  Skjøde fra Johannes Fougstad paa Assessor Johan Korens Vegne  til Ole Hanssen Frommereyde den yngre paa 8 Mrk Smør, 5 1/3 Kande Malt og 1/9 Hud i Frommereyde, No 21, for 583 Rbd 2 mrk NW:, dateret 17 Maji 1815.

            18.  Obligation fra Ole Hanssen Frommereyde den yngre til Niels Gunderssen Frommereyde for 333 rbd 2 mrk NW:, mod 1ste Prioritet i be:te Skyld i Frommereyde, No 21, dat: 17 Maji 1815.

            19.  Skjøde fra Johannes Fougstad paa Hr: Assessor Johan Korens Vegne  til Rasmus Olsen paa 8 Mrk Smør  5 1/3 Kd: Malt og 1/9 Hud i Frommereyde, No 21, for 583 rbd 2 mrk NW:, dateret 17 Maji 1815.

            20.  Obligation fra Rasmus Olsen Frommereyde til Johannes Johannessen Toft for 250 rbd N: W:, mod 1ste Prioritet i denne Gaard, dateret 17 Maji 1815.

            21.  Bøxelseddel fra Danckert D: Krohn til Gunder Nielssen paa 20 27/64 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 13 ½ Mrk Sr:  i Gaarden Dale, No 37, dateret 12 Januar 1815, med Revers.

            22.  Bøxelseddel fra Henrich H: Forman til Jacob Anderssen paa 1 pd 7 Mrk Smør  31/72 Hud Landskyld  og Skatteskyld 22 ½ Mrk Smør  i Gaarden Fosse, No 86, dateret 7 Febr: 1815, med Revers.

            23.  Vilkaarsbrev fra Jacob Anderssen Fosse til Moderen Ingebor TorbjørnsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Fosse, dateret 17 Maji 1815.

            24.  Delebrev efter Enken Mari LarsDatter Toft, dateret 17 Maji 1815, hvorved Boets Jordegods  17 6/10 Mrk Fisk i Gaarden Rong, No 33, er udlagt til Sønnerne Iver Petersen Alvem, Jacob Petersen Ryland og Datteren Marthe PetersDatter Fjeldstad.

            25.  Skjøde fra Knud Michelsen Sjurtvedt til Johannes Knudsen Wigebøe paa 9 Mrk Smør  4 ½ Kd: Malt i Gaarden Sjurtvedt, No 64, for 100 rbd N: W:, dateret 17 Maji 1815.

            26.  Afkald fra Anders Nielssen Dale for hans Fædernearv 18 rd 2 mrk 4 s til Formynderen Peter Arnesen Rong, dateret 17 Maji 1815.

            27.  Bøxelseddel fra Anders Knudsen Iden m: fl:  til Steffen Knudsen Egeland paa 8 4/5 Mrk Smør  2 14/15 Kd: Malt i Egeland, No 70, dat: 17 Maji 1815, Skatteskyld

            28.  Skjøde fra Jacob Nielssen Aasebøe m: fl:  til Einer Johannessen paa 14 Mrk Smør  4 2/3 Kd: Malt i Gaarden Holme, No 77, indberegnet hans egen Arvelod, for 317 rbd 2 mrk 6 s NW:, dateret 18de Maji 1815.

 

1815: 419b

 

            29.  Obligation fra Einer Johannessen Holme til hans Sødskende Brynild Johannessen Holme med flere, stor 97 rbd 4 mrk 14 s: NW:, mod 2den Prioritet i 14 Mrk Smør  4 2/3 Kd: Malt i Gaarden Holme, No 77, dateret 18 Maji 1815.

 

Den constituered Foged fremlagde derpaa Restance Listen over Skatterne, hvorefter indted, er betalt af 1ste Termins Skatter for indeværende Aar, hvilken blev læst og rigtig befunden.

 

Da ingen efter Udraab havde videre ved Tinget at iretteføre, blev samme for den gang hævet

                                                                     Heiberg

        Knud Nielssen Fieldstad  K:N:S:F: og bomerke

                                                                   Ole Gudmundsen Sture  O:G:S:S: og bomerke

        Niels Nielssen Sture  N:N:S:S: og bomerke

                                                                   Johannes Nielssen Schiold  I:N:S: og bomerke

        begge med paaholden Pen                 begge med paaholden Pen

 

 

 

Sommerthing for Radøe Skibrede

Aar 1815, den 19de Maji, blev det Almindelige, Sommer- Skatte- og Sage-Thing for Radøe Skibrede, fremholdt paa Thingstædet Alverstrømmen, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, i Nærværelse af de 4 eedsorne Laugrettesmænd:  Niels Niessen!! (Nielssen) indre Sæbøe, Niels Anderssen Helleland, Magne Rasmussen øvre Qvalem og Mons Gullachsen Sletten.  Den constituerede Foged  Herr Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand Ole Magnesen Bøe og eendeel thingsøgende Almue, var nærværende ved Retten.

 

Hvorda først blev publiceret, de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger, som ved Herløe Skibredes og de øvrige Sommerthinge, ere publicerede.

 

Dernæst blev foretaget følgende Sager  saasom:

 

Gammel Justits Sag

Fogden som Actor, contra Magne Olsen og Besse Aamundsen Toftegaard  samt Pigen Kari Knuds Datter Hauchaas, see Fol: 410.

  Den constituerede Foged  Premier Lieutenant v: Christie mødte og fremlagde skriftlig Continuations Stevning af 12te Maji  i forkyndt Stand, saa fremstillede han de Angieldende løs og ledig for Retten, og begiærede de indstevnte vidner paaraabte og forlagt!! (forelagt) til Besvarelse, de 3de sidste af de af Foged Bøgh fremlagde skriftlig Qvestioner.  Stevningen blev læst, og her indtages  saa lydende.  # #

  Paa Defensor  Lehnsmand Fieldsendes Vegne mødte Lehnsmand Ole Magnesen Bøe og forbeholdt det fornødne.

  Af de indstevnte Vidner mødte som

            14de Vidne  Knud Ingebrigtsen øvre Schodven, som blev formanet til een Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 58 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Øvre Schodven, eeen Fader til den Tiltalte Kari Knuds Datter, og var seeneste Gang til Alters Bededagen dette Aar, han blev derpaa forelæst den Tiltalte Kari Knuds Datters Forklaring om hendes Levnetsløb, tilført Protocollen den 11te d: M:, det han vedtog at være rigtig, forsaavidt angaar, det Tiidsrum fra hun blev fød og indtil hun kom i Tieneste hos Klageren Kahrs, men hvad angaar hendes Opførsel der, eller in specie, hendes Fremgangsmaade med hvad hun her tiltales for  er Vidnet gandske ubekiendt med. Han svarede derpaa til de skriftlige Qvestioner, saasom til 5te Qvst:  Sv:, Vidnet har ingen bekiendtskab til de 2 først omspurgte, men den sidste kiender han  da hun som sagt er hans

 

1815: 420

 

Datter.   til 6te Qvst:  Sv:  Vidnet har ikke erfaret, eller hørt noget ont om de Tiltalte førend nu; de ere blevne tiltalte.   til 7de Qvst:  Sv:  Ney  Vidnet ved indted videre til Oplysning, i Sagen.  Da ingen havde ham videre at tilspørge  og han havde gientaget sin Forklaring som rigtig  bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            15de Vidne  Anna Lars Datter øvre Schodven, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 57 Aar gammel, gift med næstafvigte 14de Vidne Knud Ingebrigtsen øvre Schodven, samt een Moder til den Tiltalte Karie Knuds Datter, og var seeneste Gang til Alters med Hendes Mand Bededagen dette Aar. Den Tiltalte Kari Knuds Datters forbemeldte Forklaring blev hende derpaa forelæst, og hvorpaa Vidnet forklarede sig aldeeles overeensstemmende med bemeldte 14de Vidne. Hun svarede derpaa til de skriftlige Qvæstioner, saasom til 5. Qvst:  Sv:  overeensstemmende med 14de Vidne,   til 6te Qvst:  Sv:  Ligeledes,   til 7de Qvst:  Sv:  Ligeledes overeensstemmende med 14de Vidne.  Da ingen havde hende videre at tilspørge  og hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev Demiteret.

            16de Vidne  Lars Johannessen Fieldanger, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 39 Aar gammel, ubeslægtet til de Tiltalte, samt boesadt paa Gaarden Fieldanger i Lindaas Skibrede. Han svarede derpaa til de Skriftlige Qvestioner  saasom til 5. Qvst:  Sv:  Vidnet har indted Bekiendtskab til de 2de først omspurgte, men den sidste, nemlig Karie Knuds Datter  kiende Vidnet for saavidt hun har tient Vidnet i 2 Aar.   til 6te Qvst:  Sv:  Vidnet har ind[ted] ondt enten erfaret eller hørt om de 2de Drenge førend nu, og saalenge Pigen Kari Knuds Datter var i hans Tieneste, var hendes Opførsel {ube} upaaklagelig.   til 7. Qvst:  Sv:  Ney  Vidnet ved indted videre til Oplysning i Sagen.  Da ingen havde ham videre at tilspørge  og han havde gientaget sin Forklaring som rigtig  blev han Demiteret, efter at han havde bekræftet sam[me] med Lovens Eed.

            17de Vidne  Stephen Larssen Fieldanger, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed:  hvorpaa han forklarede at være 25 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Fieldanger, og ubeslægted med de Tiltalte. Han svarede derpaa til [de] skriftlige Qvestioner, saasom til 5. Qvst:  Sv:  Overeenstemmende med 16de Vidne, med den Forandring, at Kari Knuds Datter kun har tient hos Vidnet hver anden Uge i Eet Aar.   til 6te Qvst:  Sv:, Ligeledes overenstemmende med 16de Vidne.   til 7. Qvst:  Sv:  Ligesaa.  Da ingen havde ham videre at tilspørge  og han havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev Demiteret.

  De Tiltalte havde indted, endten at indvende, eller videre at tilspørge de i Dag afhørte Vidner.

  Actor begiærede Sagen udsadt til d: 27 d: M:, paa Tingstædet Bernestangen, for dertil at faa indvarslet Vidnet Ole Knudsen Meanger af Eichanger Skibrede, som til Udsættelses Stædet har den nærmeste Vey at reyse, da Echanger Skibrede Thin!! (Thing) der afholdes, og for videre at fremme det fornødne.

 

1815: 420b

 

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Løverdagen den 27de d: M:  Formiddag Kl: 10 slet, da den/n/e Sag bliver at foretage paa Thingstædet Bernæstangen.

  De Tiltalte blev derpaa overleveret deres Forældre, som forpligtede sig til at fremskaffe dem til Udsættelses Tiiden.

 

Nye Thing-Sag

Pigen Brithe Hans Datter Møchesvold, med Værge Knud Larssen Stor Oxe  mødte for Retten, og fremlagde Attest, fra Stevnevidnerne, for Radøe Skibrede, af 5te d: M:, hvorefter Ole Magnesen Qvamme, ved Mundtlig Varsel er indstevnt, at møde ved Sommerthinget for Radøe Skibrede, for at høre Vidner m: v:  samt at lide Dom, til at udrede hvad han skylder Citantinden for tilgodehavende Tienesteløn m: v:   saa fremlagde hun og Attest fra Forligelses Commissionen af 2den d: M:, som viser at Sagen der har været anhængiggiort til Mindelig Afgiørelse, men da den Indkaldte Ole Magnesen Qvamme ikke har mødt, er Sagen til Rettergang henviist. Hvorefter Citantinden med hendes Værge Knud Larssen Stor-Oxe, begiærede den Indstevnte paaraabt, samt Vidnernes Forklaring indhendtet, i Følge Attest fra Lehnsmanden for Alenfidt Skibrede, hvorefter Vidnerne til i Dag er indstevnt, hvilken Attest er dateret 5te d: M:   Attesten fra Stevnevidnerne for Radøe Skibrede, Attesten fra Forligelses Commissionen og Attesten fra Lehnsmand Stor Oxe, indtages een efter anden her  og er saalydende.  # #

  Den Indstevnte Ole Magnesen Qvamme mødte Personlig, og benægtede Søgsmaalets Rigtighed, da han ikke troer sig {beføyet} forpligtet til at svare Citantantinden nogen Løn, saasom hun gik af hans Tieneste, førend det Aar var udløben, som hun var forhyret at tiene hos Comparenten, {i} af hvilken Aarsag han under forbeholdenhed af alt Lovligt, paastod sig for Citantindens Tiltale i den/n/e Sag frie funden, og sig tillagt Sagens Omkostninger.

  Efter mellem Handling mellem Parterne bleve de endelig saaledes foreenede, Den Indstevnte betalte her i Retten til Citantinden, for hendes til gode havende Løn 8 rbd 2 mrk N: W:, og i Sagens Omkostninger 8 rbd 5 mrk 13 s:; hermed var Citantinden og hendes Værge fornøyet, hvorfore begge Parter begiærede Sagen uden videre hævet.

Eragtet

Da begge Parter saaledes ere blevne forenede, saa bliver Sagen efter deres Forlangende herved {ophørt} ophævet.

 

Nye Thing-Sag

Sogne Præsten for Mangers Præstegield  Praust J: H: Wolff, contra Johannes Hanssen Sætre med flere, angaaende resterende Fiske Tiende for Sildefiske i Aaret 1814. Paa Praust Wolffs Vegne mødte Hans Søn Frantz Johan Wolff, efter skriftlig Fuldmagt af 16de d: M:, og fremlagde Rettens Stevning af 12te Aprill d: A:, Lovlig forkyndt, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen  dateret 5te Julji 1814, som viiser at Sagen der forgiæves der har været forsøgt mindelig afgiort, hvorefter han begiærede de indstevnte paaraabte, og Vidnernes Forklaringer indtaget.  Stevningen og Forligelses Commissions Attester indtages her  saalydende:  # # #

  De{n} Indstevnte Johannes Hanssen Sætre og Paul Johannessen Grindem, mødte paa egne og medintresenteres Vegne, og tilkindegav at de kun i Vaarfisket 1814, kun fisket een ringe deel Sild, som de bort tus-

 

1815: 421

 

kede i Byen for eenddel Salt, og vidste de ikke hvem som var befuldmægtiget for Prausten at modtage Tienden. Ikke distomindre anbød de sig nu at erlægge i Tiende for dette fiske 3 rbd 5 mrk 4 s:  og i Sagens Omkostninger 11 rbd 5 mrk 12 2/3 s:  Tilsammen Femten Rigsbankdaler Fem Mark  2/3 s: Navne Wærdie.  Hermed erklærede Herr Wolff sig fornøyet paa hans Faders Vegne  og da de indstevnte nu for Retten deponerede bemeldte 15 rbd 5 mrk 2/3 s: N: W:, saa begiørede begge Parter Sagen hævet.

Eragtet:

Da Parterne saaledes er forligt  saa bliver Sagen herved, efter deres Forlangende hævet.

 

Da ingen havde videre for i Dag at irette føre  blev Thing!! (Thinget) udsadt til i Morgen.

                                                                    Heiberg

        Niels Nielssen indre Sæbøe  N:N:S: og bomerke

                                                                  Niels Anderssen Helleland  N:A:H:

        Magne Rasmussen øvre Qvalem  M:R:S: og bomerke

                                                                  Mons Gullachsen Sletten  M:G:S: og bomerke

 

 

Den følgende Dag  den 20de Maji 1815  continuerede Sommerthinget for Radøe Skibrede i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Johannes Fougstad paa Hr: Secretair Korens Vegne  til Knud Johannessen paa 17 7/13 Mrk Smør  14 8/13 Kd: M: i Gaarden Helleland, No 48, for 450 rbd N: W:, dat: 19 Maji 1815.

            2.  Do: fra Do: til Steffen Olsen Løngøen (Longøen) paa 12 Mrk Smør  16 Kd: Malt i Gaarden øvre Waagenæs  No 57, for 383 rbd 2 mrk N: W:, dateret 19de Maji 1815.

            3.  Bøxelseddel fra Steffen Olsen Løngøen til Peder Olsen Bøe paa 12 Mrk Smør  16 Kd: Malts Landskyld  og Skatteskyld 1 pd Smør  i øvre Waagenæs, No 57, dateret 19 Maji 1815, med Revers.

            4.  Bøxelseddel fra Rasmus Iversen øvre Waagenæs til Niels Aadsen Løngøen paa 6 Mrk Sr:  8 Kd: [Malts] Landskyld  og Skatteskyld 12 Mrk Smør  i øvre Waagenæs, No 57, dateret 19 Maji 1815, med Revers.

            5.  Aflyst Obligation fra Johannes Johnsen Myching til Michel Gudmundsen Hundven og Christian Gudmundsen Konglevold, stor 400 rd dC:, dat: 24 Octobr: 1811, og omskrevet til 120 rbd S: V:, mod Pant i Gaarden Myching, No 51, efter Qvittering af 24 Martii 1815.

            6.  Aflyst Obligation fra Mons Ingebrigtsen øvre Waagenæs til Thomas Jacobsen Oenæs  stor 150 rd dC:, mod Pant i øvre Waagenæs, No 57, dateret 17 Maji 1808  og qvitteret den 11te Maji 1815.

            7.  Afkald fra Johannes Albrigtsen Risnæs for hans Arvemidler 41 rd 3 mrk 7 s  til Formynderen Elling Ottesen Tosche, dateret 18 Maji 1815.

            8.  Bøxelseddel fra Stiftsprovst Fleischer til Gregorius Monssen paa 1 pd Smør  1 Mæle Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 9 Mrk Sr:  i Gaarden Olsvold, No 15, dateret 2den Januar 1815.  med Revers.

            9.  Vilkaarsbrev fra Gregorius Monssen Olsvold til Enken Brithe OlsDatter Olsvold paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 19 Maji 1815.

            10.  Bøxelseddel fra Lars Nielssen Bouge med fl:  til Niels Nielssen indre Sæbøe paa 16 7/8 Mrk Sr:  5/24 Faars Landskyld  og Skattesk:               Mrk Sr:  i indre Sæbøe, No 10, dateret 19de Maji 1815, med Revers.

            11.  Delebrev efter Johannes Nielssen indre Tougle, dateret 19 Maji 1815, hvorved Boets Jordegods  3 23/25 Mrk Smør  2 46/75 Kd: Malt i indre Tougle, No 19, er udlagt til den Afdødes Fader Niels Johannessen indre Tougle.

            12.  Skjøde fra Ole Nielssen indre Tougle m: fl:  til John Nielssen paa 10 2/25 Mrk Sr:  6 54/75 Kd: Malt i indre Tougle, No 19, for 114 rbd 3 mrk N: W:, dateret 19 Maji 1815.

            13.  Bøxelseddel fra Niels Johannessen indre Tougle til Sønnen John Nielssen paa 3 23/25 Mrk Sr:  2 46/75 Kd: M: Landskyld i indre Tougle, No 19, dateret 19 Maji 1815.  med Revers.

            14.  Do: fra Johannes Fougstad til Hans Michelsen paa 12 Mrk Sr:  6 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld                         i Nøetvedt, No 40, dateret 14 April 1815, med Revers.

            15.  Do: fra Ditto til Ole Rasmussen paa 18 Mrk Smør  9 Kd: Malt Landskyld  og Skattesk:               i Gaarden Nøetvedt, No 40, dat: 14 April 1815, med Revers.

 

1815: 421b

 

            16.  Vilkaarsbrev fra Ole Rasmussen Nøetvedt til Mons Monssen Nøetvedt og Kone Helga MichelsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 19 maji 1815.

            17.  Vilkaarsbrev fra Knud Johannessen Helleland til hans Moder Marthe AndersDatter paa aarligt Levekaar, dateret 19 Maji 1815.

            18.  Afkald fra Ole Monssen Sylte for hans Moderarv 35 rd 26 s: dC:  til Formynderen Elling Ottesen Tosche, dateret 19 Maji 1815.

            19.  Aflyst Obligation fra Ole Iversen Nedre Tvedt til Myndlingerne Kari OlsDatter Nummedal og Ragnille JohannesDatter Moe, stor 150 rd dC:, {rester} mod Pant i nedre Tvedt  No 47, dateret 25 Octobr: 1810  og omskrevet til 67 rbd 3 mrk, efter paategnet Qvittering af 6 Novbr: 1814.

            20.  Afkald fra Brynild Pedersen Pletten for hans Faderarv 29 rd 3 mrk 13 s  til Formynderen Mons Gullachsen Sletten, dateret 19 Maji 1815.

            21.  Skjøde fra Lasse Bendixsen Houchaas til Michel Gudmundsen Holmaas paa 8 5/11 Mrk Smør  5 7/11 Kd: Malt i Gaarden Bratougle, No 23, for 166 rbd 4 mrk N: W:, dateret 12te Maji 1815.

            22.  Afkald fra Niels Nielssen Soltvedt for hans Faderarv 10 rd 5 mrk 10 s  til Formynderen Christian Iversen Soltvedt, dateret 20 Maji 1815.

            23.  Do: fra Anne AndersDatter Mellingen for hendes Faderarv 9 rd 3 mrk  til Formynder Gudmund Johnsen Ystebøe, dateret 20 Maji 1815.

 

Derefter fremlagde den constituerede Foged, Lieutenant Christie, Restance Listen, hvorefter, i dette Skibrede, for den 1ste Termin af indeværende Aars Skatter er betalt {98 rbd} \103 rbd/ 2 mrk N: W:, hvilken Liste blev examineret og rigtig befunden.

 

Og da ingen efter 3de Udraab, indfandt sig som havde videre ved Thinget at bestille, blev samme for denne Gang hævet.

                                                                  Heiberg

      Niels Nielssen indre Sæbøe  N:N:S: og bomerke

                                                               Niels Anderssen Helleland  N:A:H:

      Magne Rasmussen øvre Qvalem  M:R:S: og bomerke

                                                               Mons Gullachsen Sletten  M:G:S: og bomerke

      begge med paaholden Pen.              begge med paaholden Pen.

 

 

 

Sommerthing for Alenfit Skibrede

Aar 1815  den 22de Maji:  blev det almindelige Sommer- Skatte- og Sage-Thing, for Alenfit Skibrede, fremholdt paa Thingstædet Alverstrømmen, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, i overværelse af de 4re Eedsorne Laugrettesmænd;  Rasmus Christiansen Smørdahl, Mathias Olsen øvre Mundahl, Halvor Ellevsen øvre Mundahl og Aschield Olsen Kopperdahl.  Den constituerede Foged  Herr Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand, Lars Knudsen Store Oxe  og Eendeel thingsøgende Almue var tilstæde.

 

Hvorda først blev publiceret, de samme Forordninger og offentlige Foranstaltninger, som ved Radøe Skibrede og de Øvrige Sommerthinges Afholdelse ere publicerede, saavelsom og:

            No 41.  Anordning, hvorved Placaterne af 14de September 1798 og 1ste Julji 1813, {ophæves} Angaaende Præmier for dem, der vise sig virksom/m/e ved tilsyneladende druknede Menneskes Redning etc:  ophæves, datteret 24de Aprill 1815.

            No 42.  Ditto, hvorved:  den for Skibes Ind og UdLodsning ved Forordningen af 11te Januarji 1805 bestemte Betaling  forhøyes, datteret 24de Aprill 1815.

            No 43.  Ditto, hvorved dem for Oversætning over Sund- og Færge-Stæder i Norge, skal for Eftertiiden og indtil videre, erlægges det tredobelte Beløb i Rigsbankpenge Navne Værdie, af hvad der for 11te September 1807 var bestemt i Dansk Courant, datteret 2de Maji 1815.

 

Derefter blev følgende Sager foretaget:

 

Nye Thingsag

Brynil Olssen Berge contra Christen Larssen Leivestad.

 

1815: 422

 

  Citanten Brynild Olsen Berge mødte og fremlagde, Attest fra Lehnsmanden for Alenfit Skibrede  Lars Storoxe, af 5te d: M:, hvorefter med mundtlig Varsel er indstevnt at møde, her for dette Thing, Christen Larsen Leivestad, til at lide Dom, i Anledning af een Skoveteig, som den indstevnte skal forholde {bruge} Citanten Brugen, af, uagtet denne, skal, som forbeholdt, fra Gaarden Leivestad være Citanten, af Ejeren Helge Samsonsen Leivestad, overladt til eene brug paa [Leve tid] \15 Aar/ m: v:, alt efter Attestens Formæld,  saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen af 1ste d: M:, som viiser at Sagen der forgiæves har været forsøgt mindelig afgiort.  saavel Stevne Attesten, som Forligelses Commissions Attesten blev læst, og her indtages  saa lydende:  # #

  Den indstevnte, Christen Larssen Leivestad blev paaraabt, hvorpaa \paa/ hans Vegne mødte, i hans Sygdoms Forfald, hans Sted Søn Niels Olsen Seim, som paa sin Stedfaders Vegne anmeldte at hans Stedfader i Dag formedelst Sygdom ikke kan møde, hvorimod han paa Indstevntes Vegne benægtede at være Citanten nogen Skove teig skyldig, da han af denne ingen Gaard har kiøbt  og altsaa heller ikke til denne kan overlade noget af hans Gaards Rettigheder, paa hvilken Grund han begiærede {Sagen} \Stevningen/ afviist, og hans Stedfader tillagt Kost og Tæring, hvorpaa han under Forbeholdenhed af alt videre Lovligt forventede Dommerens Lovmedholdige Kiendelse.

  Citanten Brynild Olsen Berge replicerede:  at endskiøndt han er overbeviist \om/ at Indstevnte Christen Larsen Leivestad saavel som hans nu mødende Stedsøn Nils Olsen Seim, fuldkommen maae være vidende om at den her omtvistede Skove teig, var af Helge Samsonsen Leivestad Forbeholdt, som særskildt Ejendom fra Gaarden Leivestad, da den af Helge blev kiøbt, saa vil han dog nu til beviis derfor begiære de \til/ i Dag {….} indstevnte Vidner derom afhørte, og til beviis, for Comparentens Rett til Brugen af Skoveteigen fremlagde han nu i Retten, een mellem Helge Samsonsen Leivestad og Comparenten, under 24de Maji, f: A: opretted  og 24de October f: A: Thinglyst Contract, hvilken blev læst, og her indtages  saalydende  # #,  Citanten paastod derfor Sagen fremmet og Vidnerne afhørte efter Stevne Attesten.

  Niels Olsen Seim paa sin Stedfaders Vegne, modsagde den fremlagde Contract som slutted og indgaaet paa hans Bag!! (bak hans rygg?) og ham uafvidende, ligesom og at den deri bemeldte Helge Samsonsen Leivestad, ikke endten har været kaldet til Forligelses Commissionen, eller her til Retten indstevnt, disformedelst han atter paa denne Grund, saavel som paa Grund af hans forhen tilførte, vedblev at paastaae Stevningen og Sagen Afvist, under hans forhen nedlagde Forbeholdenhed og Paastand.

  Citanten vedblev sin Paastand om Sagens Fremme og Vidnernes Afhørsel.

Eragtet:

Sagen optages herved til Kiendelse eller Dom.

 

 

Nydt Justits Things-Widne

I Retten blev fremlagt een Skrivelse fra Amtet af 17de d: M:, hvori er beordret, et Justits Thingsvidnes Optagelse, i Anledning af Procurator Baades, deri inddragne Reqvisition, om Arestanten Berge Bergesen øvre Thvedts Fødsel med videre:  hvilken Amtets Skrivelse

 

1815: 422b

 

med dens Paategninger {ind} blev læst inden Retten og her indtages  saalydende  # #, saa blev og fremlagt Dommerens skriftlig Indkaldelse af 20de dennes  Lovlig forkyndt  hvilken ligeledes blev læst og \er/ af saadan Indhold  # #,

  Af de Indstevnte Vidner fremstoed derpaa

            1mo  Johannes Jacobsen Tofting, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 40 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Tofting i Lindaas Præstegield og Alenfits Skibrede, samt gift med den Tiltalte \Berge/ Bergesens Moder Berthe eller Brithe Arnes Datter. Han forklarede derhos at han blev gift med bemeldte hans Kone i Aaret 1800, og var da den Angieldende Berge Bergesen omtrent 5 à 6 Aar gammel, samt hiemme hos hans Moder, hvor han forblev indtil i Aaret 1811, da han kom i Tieneste hos Gaardemand Ole Olsen Kiednæs i Seims Sogn og Alenfit Skibrede, hvor han forblev til St: Hans dag samme Aar, da han forlod denne Tieneste, og kom at tiene hos Skipper Andreas Thomsen paa Solem ved Bergen; hvorlenge den Angieldende var i Tieneste hos Thomsen ved Vidnet ikke, men Vidnet ved at han senere kom til at tiene hos Hattemager Paul Pettersen i Bergen, og siden lod sig forhyre med een Kiøbmand Dometius i Bergen tilhørende Kaper, og har siden været i Tieneste Anboed!! (ombord) i {Bergens} \Friderichwærens/ Roeflottille. I den Tiid den Angieldende var hiemme hos Vidnet, kan Vidnet ikke klage over hans Opførsel. Siden den Angieldende kom at tiene hos ovenmeldte Ole Olsen Kiednæs, har han ikke været i Vidnes Tieneste, men i den Tiid han var i Kongens Tieneste har han et par Gange besøgt Vidnet, paa een kort Tiid, og var han saaledes i Besøg hos Vidnet afvigte Januarij Maaned omtrent i 8 Dage, og efter den Tiid har Vidnet indted hørt fra ham for nu.  Videre sagde Vidnet sig ikke at vide til Oplysning, og da han havde gientaget, sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            2det Vidne  John {Arnesen} \Bergesen/ øvre Tvedt, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 30ve Aar gammel, samt boesadt {boesadt} paa Gaarden øvre Tvedt, i Hammers Præstegield og Alenfits Skibrede, og een ret Broder til den Angieldende Berge Bergesen, forresten forklarede han sig overeensstemmende med Stedfaderen, 1ste Vidne Johannes Tofting, med Tillæg, at da den Angieldende i Januarji Maaned sidstleden var hiemme paa Besøg, opholdt han sig tillige hos Vidnet een 8 Dags Tiid, ligesom Vidnet selv førte ham til Byen, og har fra den Tiid ikke hørt noget fra ham førend nu.  Videre sagde Vidnet ikke at vide til Oplysning, og da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            3de Vidne  Helene Berges Datter, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun

 

1815: 423

 

forklarede at være 17 Aar Gammel  \og Confirmeret/, i Tieneste paa Gaarden Langenæs i Alenfits Skibrede, og een fuldSøster til den Angieldende Berge Bergesen, hun forklarede derhos, at hun var et Barn paa 12 a 13de Aar da hendes Broder kom ud at tiene, og har hun siden den Tiid ikke seet ham mere end eengang, for noget over et Aar siden  da han var hiemme som snarest i Besøgelse hos deres fælles Forældre, og fra den Tiid har hun indted hørt fra ham førend nu  da hun 3 Aar bestandig har været i den forommeldte Tieneste paa Langenæss.  Videre vidste hun ikke til oplysning, og da hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig  bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            4. Vidne  Brithe eller Berthe Arnes Datter Tofting, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 55 Aar gammel  gift med 1ste Vidne, og een ret Moder til den Angieldende Berge Bergesen, hun forklarede sig derpaa aldeeles Overeensstemmende med hendes Mand, bemeldte 1ste Vidne Johannes Jacobsen Tofting, med Tillæg  at hendes Søn  den Angieldende Berge Bergesen, er fød paa Gaarden øvre Tvedt, i Vidnets første Ægteskab med nu afdøde Berge Johnsen øvre Tvedt, samt at han er døbt i Alversunds Anæx-Kirke i Hammers Præstegield, {samt} \og/ at den Angieldende endnu, saavidt Vidnet ved  ikke er Confirmeret.  Videre sagde hun sig ikke at vide til Sagens Oplysning, og da hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

Eragtet:

Da de øvrige Vidner formedelst deres Fraværelse, ikke hertil i Dag har kundet blive indkaldte, saa bliver Tingsvidnet udsadt til førstkommende Torsdag den 25de d: M:, ved Sommerthinget for Echanger Skibrede, paa Thingstædet Bernestangen, for dertil at faa indkaldte saamange af de øvrige Vidner som her i Skibredet ere at finde, og til hvilken Ende Indkaldelse i Dag skal vorde udstæd.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skiftebrev efter Michel Olsen Beraas, sluttet {18de Maji} \31te Decemdr:/ 1814, hvorved Boets Jordegods  9 ½ Mrk Smør  6 1/6 Kd: Malt i Gaarden Møchelthun, No 29, er udlagt til Datteren Brithe MichelsDatter.

            2.  Do: efter Erich Jacobsen Watne, sluttet 30te Martii 1815, hvorved Boets Jordegods  2 (1?) pd Sr:  1 1/3 Faar i Gaarden Watne, No 50, er udlagt til Creditor Jacob Nielssen Watne, Enken Inga LarsDatter og Sønnen Niels Erichsen.

            3.  Do: efter Endre Pedersen Titland, sluttet 31 Decembr: 1814, hvorved Boets Jordegods  ½ Løb Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Tidtland, No 16, er udlagt til Enken Torbjør OlsDatter og Børnene.

            4.  Aflyst Obligation fra Peder Pedersen Storoxe til Lehnsmand Lars Knudsen Storoxe, stor 100 rd dC:, mod 1ste Prioritet i Gaarden Storoxe, No 31, dat: 19 Maji 1807  og qvitteret 12 Maji 1815.

            5.  Delebrev efter Ole Aschildsen øvre Mundal, dateret 22 Maji 1815, hvorved Boets Jordegods  9 Mrk Smør i Gaarden øvre Mundal, No 73, er udlagt til Sønnen Matthias Olsen, og 18 Mrk Smør i Gaarden Sjursæter, No 65, er udlagt til Sønnen Aschild Olsen Kapperdal, med fl:

            6.  Skjøde fra {Asch} Ole Rasmussen Lechnæs til hans Sønnesøn Aschild Olsen paa 1 pd 3 Mrk Smør i Gaarden Lechnæs, No 71, for Kjøbesum 96 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 34 rbd NW: aarlig, dateret 6 Martii 1815.

 

1815: 423b

 

            7.  Vilkaarsbrev fra Aschild Olsen Lechnæs til Ole Rasmussen Lechnæs og Kone Sigrid OlsDatter, paa aarligt Levekaar, dateret 6 Martii 1815.

            8.  Obligation fra Aschild Olsen Lechnæs til Ole Rasmussen Lechnæs for 96 rbd N: W:, mod 1ste Prioritet i 1 pd 3 Mrk Smør i Gaarden Lechnæs, No 71, dateret 6 Martii 1815.

            9.  Afkald fra Kari LarsDatter Hopland for hendes Arvemidler 9 rd 4 mrk 15 s  til Formynderen Ole Johannessen Næsse, dateret 22 Majii 1815.

            10.  Aflyst {Obl} paa en Obligation af 24 Octbr: 1807 fra Lars Larssen Todtland til Salomon Olsen BrudeKnappen og Lars Larssen Todtland, stor 400 rd, mod Pant i Todtland, No 54, til Afdrag 9 rd 2 mrk 6 s  efter Qvittering af 22 Maji 1815.

            11.  Afkald fra \Ole/ Aschild\sen/ {Olsen} Todtland for hans Moderarv 51 rbd 2 mrk 14 ½ s NW:  til Formynderen Ole Olsen Skaar, dateret 22 Maji 1815.

            12.  Afkald fra Aschild Knudsen Todtland for hans Hustrue Sigrid LarsDatters Faderarv 17 rd 5 mrk 7 s  til Formynderen Ole Hermansen Watne, dateret 22 Maji 1815.

            13.  Aflyst \paa en/ Obligation fra Lars Olsen Alver til Lehnsmand Lars Knudsen Storoxe, stor 98 rd dC:, dat: 19 Maji 1807, for de resterende 90 rd, efter Qvittering af 22 Maji 1815.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten  der viser, at der paa indeværende Aars Skatter er betalt 120 rbd {32 s} N: W:.  Denne Liste blev inden {læst} Retten læst og examineret og af Laugrettet og Almuen rigtig befundet.

 

Da efter Paaraab, ingen meldte sig som havde videre ved Thinget at bestille  blev samme for denne Gang sluttet.

                                                                     Heiberg

       Rasmus Christiansen Smørdahl  R:C:S: og bomerke

                                                                Mathias Olsen øvre Mundahl  M:O:S:M: og bomerke

       Halvor Ellevsen øvre Mundahl  H:E:S:M: og bomerke

                                                                Aschield Olsen Kopperdahl  A:O:S: og bomerke

       begge med paaholden Pen                begge med paaholden Pen

 

 

 

Sommerthing for Echanger

Aar 1815, den 24de Maji, blev det Almindelige Sommer- Skatte- og Sage-Thing fremholdt, paa Thingstædet Bernæstangen, for Echanger Skibrede, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg  tillige med de 4 eedsorne Laugrettesmænd:  Ole Iversen Wiche, Siur Larssen Egefit, Gudmund Johannessen Aschvig og Magne Olsen Echnæsvogen.  Den constituerede Foged  Her Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand Ole Nielssen Echanger og eendeel Thingsøgende Almue var tilstæde.

 

Hvorda først blev, publiceret de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger, som ved Sommerthinget for Alenfits og de foregaaende Skibreeder.

 

Derefter blev følgende Sager foretagne.

 

Nye Thing-Sag

Ole Iversen Qvamme mødte for Retten og fremlagde Attest \af 5te d: M:/ fra Stevne-Vidnerne for Echanger Skibrede, hvorefter Magne Iversen Svindahl, er indkaldet til dette Thing, for at høre Vidner med videre, samt at lide Dom til at efterkomme et Løfte, som Indstevnte skal have giort Citanten, om paa Stemplet Papiir, at meddeele ham et Beviis angaaende halve deelen af Gaarden Qvamme m: m:   saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen af 6te Martji sidstleden, som viiser at Sagen der har været foretaget til Mægling, hvorefter han begiærede den Indstevnte paaraabt, saavel som Vidnerne  og disse sidstes Forklaring indhændted, om hvad de veed til denne Sags Oplysning   bemeldte 2de Attester, {indtages} bleve læste i Retten og her indtages  saalydende,  # #

  Den Indstevnte Magne Iversen Svindahl, mødte Personlig, og benægtede Søgsmaalets Rigtighed, da han har kiøbt, halvedeelen, nemlig 18 Mrkr Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Qvamme, uden Forbeholdenhed  og til Bevis

 

1815: 424

 

herfor fremlagde han et Skiøde udstæd af Citanten, dateret 28de Junji 1806, og Tinglyst 1ste November s: A:, paa hvilke{n} Grunde han paastod sig friefunden for Citantens Tiltale i denne Sag, og sig tillagt Processens Omkostninger med 4 rbd N: W:.  Bemeldte Skiøde indtages her  saalydende.  # #,  fremdeeles foreviiste han eet Skiftebrev, efter hans Afdøde Kone Ingebor Mons Datter, slutted den 13de Julji 1811, hvorefter bemeldte 18 Mrkr Smør og 6 Kd: Malt i Gaarden Qvamme  No 25, er udlagt for Gield til Herman Brunchorst i Bergen, 200 rdr D: C:, og seenere igien af Comparenten indløst, i Følge Paategning, paa Skiftebrevet af Creditor  Datteret 2de Februarji 1814.  bemeldte {Qvittering} Paategning indtages her  og er saalydende  # #,  Og da Citanten ikke da har giort nogen Paatale, paa Gaarden, saa {indseer} paastaar Comparenten at dette maae ansees som Beviis nok for at Citanten ingen videre Deel kan tilregne sig i merbemeldte 18 Mrk Smør og 6 Kd: Malt af Gaarden Qvamme, han vedblev følgelig sin forhen nedlagde Paastand, sluttelig fremlagde han een Obligation udstæd af Magne Larsen Svennem, for 170 rdr D: C:, mod 1ste Prioritets Pandte Rett i Gaarden Svennem  No 58 i Hosangers Skibrede  datteret 19de Maji 1806  og tinglyst den 20de s: M:, hvilken Obligation, efter ovenmeldte Skiftebrev, er udlagt til Citanten, for 170 rdr DC:, som var det resterende af Kiøbesummen for Gaarden Qvamme.  bemeldte Obligation med Udlægs Paategning af 13de Julji 1811, indtages her  saalydende  # #.

  Citanten replicerede, at da han overlod bemeldte 18 Mrkr Smør og 6 Kd: Malt i Gaarden Qvamme til den Indstevnte, var deres Aftale:  at denne skulde eye Gaarden, indtil han var udtient som Soldat, efter hvilken Tiids Forløb, Indstevnte igien, skulde paa sin Bekostning tilskiøde Citanten samme; Indstevnte har siden betalt Comparenten 130 rdr paa Kiøbesummen, og for det øvrige {har}  nemlig 170 rd  er den fremlagte Obligation udlagt. For opfyldelsen af ovenmeldte Aftale, havde Indstevnte forbundet sig til at meddeele ham et Beviis paa Stempel Papiir, hvilket endnu ikke er opfyldt, og for at faae Opfyldelse her af er det at han har seet sig nødsaget at sagsøge Indstevnte, han begiærede derfor Vidnerne førte og deres Forklaringer indtagne.

  Indstevnte benægtede Citantens Tilførsel, for saavidt den om{handlede}\meldte/ Aftale angaaer, og ellers vedblev sidt forrige.

  Derpaa fremstoed som:

            1ste Vidne  Jon Jenssen Nederaas, og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet edens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede:  at være 50 Aar gammel, ubeslægtet med begge Parter og boesadt paa Gaarden Nederaas, han forklarede fremdeeles  at om Høsten 1806, efter at Skiødet til den Indstevnte Magne Iversen Svindahl var thinglyst ved Tinget, talte Vidnet eengang med denne, og bad Vidnet ham ved den Leilighed om Tilladelse at hugge Brendeved i Qvammes Skov, hvortil Magne svarede at han ikke havde noget der at sige, da det var paa een kort Tiid, men hvad det var som skulde være paa een kort Tiid, nævnte ikke den Indstevnte, fremdeles sagde den Indstevnte \da/, at han ikke havde betalt noget paa Gaarden, men \at/ der var en Aftale mellem ham og Citanten Ole Qvamme  at

 

1815: 424b

 

Indstevnte, skulde meddeele ham et Beviis, men hvori dette Beviis skulde bestaae, eller hvad det skulde indeholde  blev ikke af den Indstevnte Magne Svindahl omnævnt.  Videre sagde Vidnet sig ikke at vide til Oplysning, og da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig  og ingen af Parterne havde ham videre at tilspørge  blev han demiteret.

            2det Vidne  Johannes Iversen Biørsvig, der er een Halvbroder af Citanten, fremstoed derpaa og blev formanet, til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Edens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede:  at være 28 Aar Gammel og boesadt paa Gaarden Biørsvig, fremdeles forklarede han  at paa Høstetinget for Echanger Skibrede i Aaret 1806, da Skiødet til Indstevnte Magne Svindahl, paa Gaarden Qvamme blev tinglyst her paa Bernæstangen, talede Vidnet med den Indstevnte, og sagde denne da, Du er vel vred paa mig, for ieg har faaet Skiøde paa Gaarden Qvamme, og ikke har betalt 1 skilling i Haandpenge derpaa eengang, tilleggende  at det skal ingen Faen have  da jeg ikke er tænkt at benytte mig af det, og forresten har jeg lovet Ole Iversen Qvamme et Beviis paa steplet Papiir om hvad vores Aftale var. mere sagde Vidnet ikke at have hørt eller ved om denne Handel, og da ingen havde ham videre at tilspørge  blev han demiteret.

            3de Vidne  Johannes Larssen Hodne, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede:  at være 46 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Hodne, og ubeslegtet med begge Parter, men derimod er Vidnets Kone Søskendebaren til den Indstevnte Magne Svindahl, og een SøsterDatter af Citanten Ole Qvammes Kone, fremdeles forklarede han:  at i Aaret 1806, vat Vidnet i Arbeide paa Gaarden Sandnæs, med Magne Svindahl for at bygge et Skib, og fortalte da Magne Vidnet at han havde faaet Skiøde paa halve Gaarden Qvamme, men at han ikke ville flytte dertil saalenge Ole Qvamme levede, \og da/ Vidnet svarede {da} Indstevnte at dette ikke kand være stort til nytte for han, sagde den/n/e jo!  noget er bedre end indtet.  Videre sagde Vidnet sig ikke at have hørt eller ved om denne Handel, og da ingen af Parterne havde ham videre at tilspørge, men han havde igientaget sin Forklaring som rigtig  blev han demiteret.

  Citanten indlod Sagen Dom efter Stevne Attestens Indhold, samt at den Indstevnte Magne \Iversen/ Svindahl maae blive tilpligtet at meddeele ham det paastevnte Beviis, under een passende Mulct for hver Dag han sidder Dommen overhørig  samt erstatte Sagens Omkostninger med 8 rbd N: W:, forbeholdende i øvrig alt videre Lovligt.

  Indstevnte benægtede Vidnernes Forklaring, som beslæktede til Citanten, og ellers i Hendhold til hans Udførte Procedure og Paastand vedblev at indlade Sagen Dom.

Eragtet:

Sagen er herved

 

1815: 425

 

optagen til paakiendelse.

 

Da ingen meldte sig som havde videre ved Thinget [at] andrage for i Dag, blev samme udsadt til i Morgen.

                                                                 Heiberg

   Ole Iversen Wiche  og bomerke                               Siur Larssen Egefit  S:L:S: og bomerke

   Gudmund Johannessen Aschvig  G:I:S:A og bomerke

                                                               Magne Olsen Echnæsvog  M:O:S: og bomerke

 

 

Dagen næstefter  den 25de Maji, continuerede Sommerthinget for Echangers Skibrede, i Overværelse af de samme Personer, som i Gaar, hvorda blev foretaget:

 

Gammelt Justits Thingsvidne

Angaaende Drabs Deliqventen!! Berge Bergesen øve!! Tvedten  see Fol: 422 og 23.

  Ved Retten blev fremlagt, Indkaldelse af 22de d: M:, Lovlig Forkyndt, som her indtages  saa lydende,  # #.

  Derpaa fremstod som

            5te Vidne  Arne Bergesen øvre Tvedt, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede, at være 24 Aar Gammel, i Tieneste hos Broderen John Bergesen øvre Tvedt, der er afhørt som 2det Vidne, og er een fuld Broder til den Angieldende Berge Bergesen;

  Actor  Procurator Baades, i Amtets Ordre inddragne Reqvisition, blev ham derpaa forelæst, og forklarede han sig derefter, aldeles Overeensstemmende med, 1ste  2det og 4. Vidne, hvis Forklaringer blev ham forelæst, og de han igien[tog] som sine egne, tillæggende  at hans Søster Christie Berges Datter, gift med Anders Schaalevignæsset, boer i Aschøens Sogn og Schiold Skibrede, samt at hans Anden Søster Anna Berges Datter, tiener paa Gaarden Kleppe, i bemeldte Sogn og Herløe Skibrede, begge nær ved Bergen. Efter Tilspørgende sagde Vidnet, sig ikke at vide noget videre til Olysning, i denne Sag, og da han havde gientaget sin Forklaring, som rigtig  bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            6te Vidne  Kari Berges Datter, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 33 Aar Gammel, forhen gift med Afdøde Johannes Tongaard, men nu gift med Aamund Simensen Erstad, og boesadt paa Gaarden Erstad i Alenfit Skibrede, og er een Fuldsøster til Angieldende Berge Bergesen, hun blev derpaa forelæst, bemeldte Procurator Baades Riqvisition, og forklarede sig derefter overenstemmende med, 1ste  2det og 4de Vidne  \hvis/ Forklaringer blev hende forelæst, og dem hun igientog som sine egne, med det samme Tillæg, som næstafhørte 5te Vidne.  Og da hun paa tilspørgende indted videre til Oplysning vidste at forklare, men havde igientaget hende!! aflagde Forklaring som rigtig  bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            7de Vidne  Martha Berges Datter  fremstod derpaa, og blev formanet til een sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede, at være 31 Aar gammel, gift med Ole Olsen Aassen  og boesat paa Gaarden Aassen i Alenfit Skibrede, samt er een Fuldsøster af den Angieldende Berge Bergesen.  Procurator Baades Riqvisition blev hende derpaa ligeledes forlæst, og hvorefter hun ogsaa forklarede sig overeensstemmende med 1ste  2det og 4de Vidne, hvis Forklaringer, tillige blev hende

 

1815: 425b

 

forelæst og vedtaget som hendes egne, med det samme Tillæg, som 5te og 6te Vidne har aflagt.  Da hun efter Tilspørgende, indted videre vidste til Oplysning  og hun havde gientaget sin Forklaring som rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

  Den Indstevnte Ole Olsen Kiednæs af Seims Sogn, mødte ikke efter Paaraab, formodentlig, formedelst det i Dag indtrufne stormende Vejer af Norden vind.

  Og da saaledes ingen flere her kan afhøres, og Sommertingene vedvarer til den 2den Junji førstkommende, 3 à 4 Mile fra Bergen, saa udsættes dette Thingsvidne til Torsdagen den 8de Junji  Formiddag Kl: 9, da samme igien bliver at foretage i Sorenskriverens Boepæl i Bergen.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skiftebrev efter Anders Amundsen Gjellesvig, sluttet 27 Martii 1815, hvorved Boets Jordegods  8 6/7 Mrk Smør  3 6/7 Kd: M: i {den/n/e} Gaarden Gjellesvig, No 15, er udlagt til Enken Brithe MonsDatter og Børnene.

            2.  Do: efter Brithe IversDatter Myhr, sluttet 6 Februar 1815, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Smør  12 Kd: M: i Gaarden Myhr, Matr: No 37, er udlagt til Enkemanden Lars Larssen og Børnene.

            3.  Bøxelseddel fra Johannes Larssen Elvig til Sønnen Lars Johannessen paa 12 Mrk Smør  8 Kd: M: i Gaarden Elvig, No 1, dateret 24 Maji 1815, med Revers  - Skatteskyld 18 Mrk Smør.

            4.  Bøxelseddel fra Johannes Johannessen Otterstad til Niels Knudsen paa 10 5/22 Mrk Smør  3 6/22 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 14 ¼ Mrk Sr:  i Gaarden Otterstad, No 86, dateret 20 April 1815, med Revers.

            5.  Skjøde fra Lars Larssen Myhr til Sønnen Iver Larssen paa 3 3/5 Mrk Smør  2 2/5 Kd: M: i Gaarden Myhr, No 37, for 37 rbd 3 mrk N: W:, dateret 4 April 1815.

            6.  Bøxelseddel fra Lars Larssen Myhr m: fl:  til Iver Larssen paa 10 4/5 Mrk Smør  7 1/5 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 18 Mrk Smør  i Gaarden Myhr, No 37, dateret 4 April 1815, med Revers.

            7.  Skjøde fra Johannes Larssen Essem til Sønnen Lars Johannessen paa 20 1/6 Mrk Smør  8 2/3 Kd: Malt i Gaarden Essem, No 52, for 187 rbd \3 mrk/ N: W:, og Vilkaar, til Værdie 25 rbd N: W: aarl:, dateret 24 Maji 1815.

            8.  Vilkaarsbrev fra Lars Johannessen Essem til Forældrene Johannes Larssen og Gjertrud LarsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 24 Maji 1815.

            9.  Skjøde fra Berge Larssen Asgaard til Sønnen Lars Bergesen paa 10 Mrk Smør, 1 2/3 Kd: Malt og 5/18 Faar i Gaarden Asgaard, No 34, for 100 Rbd N: W:, dateret 24 Maji 1815.

            10.  Vilkaarsbrev fra John Sjursen Dyrkolbotten til Forældrene Sjur Nielssen og Marthe KnudsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 24 Maji 1815.

            11.  Afkald fra Gjertrud JohannesDatter Moestrømmen for hendes Moderarv 5 rd 4 mrk til Formynderen Berge Johannessen Moestrømmen, dateret 24 Maji 1815.

            12.  Afkald fra Knud Olsen Farrestvedt for hans Faderarv 4 rd 2 mrk 8 s til Formynderen Knud Olsen Strømme, dateret 24 Maji 1815.

            13.  Forpagtnings Contract fra Knud Gudmundsen nedre \Aas/ paa Myndlingen Gudmund Larssens Vegne  til dennes Stedfader angaaende Bestyrelsen af Myndlingens eiende 20 ¾ Mrk Smør  6 15/16 Kd: Malt i Gaarden indre Ejde, No 61, dateret 24 Maji 1815.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, som viser, at paa indeværende Aars Skatter {udestaaer} er betalt for dette Skibrede 21 rbd 64 s: N: W:   Denne Liste blev inden Retten læst og af Laugrettet og Almuen som uimodsagt, rigtig befundet.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Echanger Skibrede hævet.

                                                             Heiberg

    Ole Iversen Wiche                  const: Sorenskriver                  Siur Larssen Egefit

        og bomerke                                                                            S:L:S: og bomerke

    Gudmund Johannessen Aschvig  G:I:S:A: og bomerke

                                                                  Magne Olsen Echnesvogen  M:O:S: og bomerke

    begge med paaholden Pen.                   begge med paaholden Pen.

 

 

 

Sommerthing for Hosangers Skibrede

Aar 1815  den 26de Maji  blev det almindelige Sommer- Skatte og Sagething for Hosanger Skibrede, fremholdt paa Thingstædet Bernæstangen, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4 eedsorne Laugrettesmænd:  Johannes Tørrissen

 

1815: 426

 

Fotland, Anders Johnsen Fotland, Sævre Magnesen Helleland og Mons Johannessen Bierkeland.  Den constituerede Foged  Herr Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsman Jacob Lohne og en del thingsøgende Almue var tilstæde.

 

Hvorda, først blev publicerede, de samme Kongelige Anordninger [og] offentlige Foranstaltninger, som ved de foregaaende Skibredes Thinge, og desuden

            No 44.  Amtets Communication af 17de d: M:, af Stadtraadets Resolution af 6te dennes, at det herefter skal være forbuden at thing lyse Skiøder til Tømmerhandlerne fra Skoveyerene, paa et vist Antal Træer paa Roden etc:

 

Da ingen meldte sig, som for i Dag havde videre ved Thinget at bestille, bliver samme herved udsadt til i Morgen.

                                                                      Heiberg

                Johannes Tørrissen Fotland  I:T:S: og bomerke

                                                            Anders Johnsen Fotland  A:I:S: og bomerke

                Sævre Magnesen Helleland  S:M:S:H:

                                                            Mons Johannessen Bierkeland  M:I:S: og bomerke

 

 

Dagen næstefter  den 27de Maji  continuerede Sommerthinget for Hosangers Skibrede, paa Thingstædet Bernæstangen, i Overværelse af de samme Personer som i Gaaer. Hvorda blev foretaget

 

Gammel Justits-Sag   see Fol: 420.

Fogden som Actor contra Magne Olsen Toftegaard m: fl:

  Den constituerede Foged  Premier Lieutenant Christie mødte og fremstillede de Tiltalte, samtligen, løs og ledige for Retten, hvorefter han fremlagde continuations Stevning af 23de d: M:  Lovlig forkyndt, {hvoreft} og derpaa begiærede det indstevnte Vidne paaraabt, samt forelæst den Tiltalte Pige Karie Knuds Dattes!! Forklaring, tilført Protocollen den 11te d: M:, og endelig  forelagt, de 3de sidste af Fogdens skriftlig Qvestioner til Besvarelse.  Den fremlagte continuations Stevning indtages her  og er saalydende  # #

  Paa Defensors, Lehnsmand Fieldsendes Vegne mødte, Lehnsmand Lohne og forbeholdt det fornødne.

            18de Vidne  Ole Knudsen Meanger, fremstoed derpaa og blev formanet til at vidne Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 41 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Meanger i Lindaas Præstegield og Echangers Skibrede, samt ubeslegtet med Sagens Parter. Han blev derpaa forelæst den Tiltalte Kari Knuds Datters Forklaring til Protocollen den 11te d: M:, den han for sidt Vidkommende vedtog som rigtig, og derpaa svarede til de skriftlige Qvestioner, saasom til 5te Qvest:  Sv:  Ney, Vidnet kiender ikke de 2de første, men den sidste kiender han  da hun har tient hos Vidnet i et Aar, som Barnepige.   til 6te Qvest:  Sv:  saalenge Pigen Karie Knudsdatter var i Vidnes!! Tieneste opførte hun sig troe og Lydig i alle deele, og siden den Tiid har \han/ ikke erfaret eller hørt noget Ont, om hende, \ej/ heller om de Andre Tiltalte, førendend!! (førend) nu,   til 7 Qvst:  Sv:  Ney  Vidnet ved ikke noget videre til Oplysning, og da han havde igientaget sin Forklaring, som rigtig, og ingen havde ham videre at tilspørge, bekræftede han, hans aflagde Forklaring med Lovens Eed  og blev demiteret.

  Actor, paa Grund af at der ved Ydre Sogns Juris-

 

1815: 426b

 

diction, skal optages et Vidne Forhør i denne Sag, maatte han begiære Sagen udsadt, til een ubestemt Tiid, og saasnart dette Vidne Forhør indløber skal Dommeren derom blive underrettet for at kunne veramme Sagens nærmere Foretagelse.

  De samtlige 3de Tiltalte, havde paa Tilspørgende, indted at andrage mod Vidnets aflagte Forklaring.

Eragtet

Paa Grund af Actors Tilførte, stilles denne Sag i Beroe indtil Videre, og saasnart Actor, igien forlanger samme, vil den igien blive at foretage.

  De Tiltalte bleve derpaa overleverede til Fædrene, som paatog sig at være Ansvarlig for at bringe dem tilstæde naar Sagen atter foretages.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Sjur Nielssen Dyrkolbotten m: fl:  til Skibs Capitain Peter O: Erland paa Gjestgiverstedet Bernestangens Huse, for 383 rbd 2 mrk N: W:, dateret 24 Maji 1815.

            2.  Afkald fra Knud Olsen Strømme for hans Faderarv 26 rd 4 mrk 12 s til Formynderen Niels Johnsen Kaland, dateret 26 Maji 1815.

            3.  Do: fra Mons Larssen Strømme for hans afdøde Steddatter Inga OlsDatter Strømmes Arvemidler 13 rd 2 mrk 6 s til hendes Formynder Anders Johnsen Møgster, dateret 26 Maji 1815.

            4.  Aflyst Obligation fra Ole Ingebrigtsen Nordaas paa Myndlingen Rasmus Olsen søre Bysems Vegne  til Niels Monssen søre Bysem, stor 68 rd, mod Pant i søre Bysem, No 64, dateret 14 Maji 1813, qvitteret 25 Maji 1815.

            5.  Delebrev efter Magne Iverssen Fyllingsnæs, dateret 26 Maji 1815, hvorved Boets Jordegods  1 pd 313/364 Mrk Smør  21 215/616 Kd: Malt i Gaarden Tepstad, No 83, er udlagt til Enken Anna JohannesDatter Fyllingsnæs.

            6.  Skiftebrev efter Niels Larssen Fladeqval og Kone Anna OlsDatter, sluttet 7de Februar 1815, hvorved Boets Jordegods  1 pd Smør i Gaarden Fladeqval, No 4, er udlagt til Sønnen Niels Larssen og Sødskende.

            7.  Bøxelseddel fra Jacob Anderssen Fladeqval til Hans Broder Simon Anderssen paa 8 Mrk Smør i Gaarden Fladeqval, No 4, dateret 4de Februar 1815 – med Revers.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, som viser, at der paa indeværende Aars Skatter er for dette Skibrede betalt 66 rbd 64 s N: W:   Denne Liste blev inden Retten læst, og af Almuen og Laugrettet, som uimodsagt, rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Hosanger Skibrede hævet.

                                                                   Heiberg

         Johannes Tørrissen Fotland  I:T:S: og bomerke

                                                                Anders Johnsen Fotland  A:I:S: og bomerke

         Sævre Magnesen Helleland  S:M:S:H:

                                                                Mons Johannessen Nierkeland  M:I:S: og bomerke

         begge med paaholden Pen             begge med paaholden Pen

 

 

 

Sommerthing for Mielde Skibrede

Aar 1815  den 29de Maji, blev det almindelige Sommer- Skatte- og Sage-Thing, for Mielde Skibrede, fremholdt paa Thingstædet Mielde, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, tilligemed de 4 eedsorne Laurettes-Mænd:  Iver Erichsen Gierstad, Siur Ellingsen Solberg, Thomas Larsen Aasem og Lars Johnsen Rongved.  Den constituerede Foged  Herr Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand John Larssen Rongved, samt eendeel thingsøgende Almue var tilstæde.

 

Hvorda først blev publiceret, de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger som ved Sartors Skibredes Sommerting og de øvrige, ere kundgiorte, fra 8 og fremdeels, samt desuden:

            No 45.  Amtets Communication til Sorenskriveriet, indeholdende den Norske Regiærings Resolution, at Rigsbanken indtil videre skal være frietaget for at modtage Umyndiges Midler m: v:, datt: 24de Maji 1815.

 

1815: 427

 

            No 46.  Anordning, indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende det stemplede Papiirs Brug til Documenter, som lyde paa Rigsbankpenge rede Sølv, datt: 24de April 1815.

            No 47.  Kundgiørelse angaaende Toldafgifternes Cours i rede Sølv eller Guld, for Junji Maaned d: A:, datteret 15de Maji 1815.

 

Da ingen havde videre i Dag ved Tinget at forrette blev samme udsadt til i Morgen.

                                                                   Heiberg

   Iver Erichsen Gierstad  I:E:S: og bomerke       Siur Ellingsen Solberg  S:E:S: og bomerke

   Thomas Larssen Aasem  T:L:A:                       Lars Johnsen Rongved  L:I:R:

 

 

Dagen derefter  den 30te Maji  continuerede Sommerthinget for Mjelde Skibrede i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skiftebrev efter Lars Hanssen Hannesdal, sluttet 25 Martii 1815, hvorved Boets Jordegods  1 pd Smør  16 Kander Malt i Gaarden Hannisdal, No 53, er udlagt til Enken og Børnene.

            2.  Do: efter Erich Monssen Weaae, sluttet 22 Februar 1815, hvorved Boets Jordegods  12 Mrk Smør og 8 Kd: M: i Gaarden Weaae, No 45, er udlagt til Creditorerne, Enken Marthe JohannesDatter og Børnene.

            3.  Skjøde fra Knud Olsen Blom til Sønnen Ole Knudsen paa 18 Mrk Sr:  1 Mæle Malt i Gaarden Blom, No 71, samt Overbøxel til 4 ½ Mrk Smør  3/8 Skl: Penge  Hougs Præsteboel beneficeret, for 187 rbd 3 mrk N: W:, dateret 29 Maji 1815.

            4.  Bøxelseddel fra Anna ChristensDatter søndre Solberg til Datteren Ingebor EllingsDatter og hendes Forlovede Arne Johannessen Grønaas paa 18 Mrk Sr:  15 Kd: M: Landskyld  og 1 pd 4 ½ Mrk Smør Skatteskyld  i Gaarden søndre Solberg, No 28, dateret 31 Martii 1815, med Revers.

            5.  Protest fra Procurator Brandt paa Odelsmanden Sjur Ellingsen Solbergs Vegne, mod be:te Bøxelbrevs Tinglysning, dateret 5 April 1815.

            6.  Vilkaarsbrev fra Arne Johannessen Grønaas til Enken Anna ChristensDatter søre Solberg paa aarligt Levekaar, dateret 31 Martii 1815.

            7.  Skjøde fra Jacob Johannessen Mæle til Sønnen Iver Jacobsen paa 14 ¼ Mrk Sr:  14 ¼ Kd: Malt i Gaarden Mæhle, No 49, for 166 rbd 4 mrk, dat: 29 Maji 1815.

            8.  Odels Contract imellem John Olsen Watle og Ole Johannessen Watle angaaende Odelsretten til 1 pd 3 Mrk Smør og ¼ Faar i Gaarden Watle, No 65, dat: 29 Maji 1815.

            9.  Afkald fra Johannes Johannessen Tvedteraas til Formynderen Ingebrigt Larssen Weaae for Faderarv 23 rd 2 mrk 7 s, dateret 29 Maji 1815.

            10.  Bøxelbrev fra Formynderen Erich Hanssen Skjerping med fl: paa deres Myndlingers Vegne  til Ole Olsen Wevle paa 12 Mrk Sr:  8 Kd: M: Landskyld  og 18 Mrk Sr: Skatteskyld  i Gaarden Hannisdal, No 53, dat: 29 Maji 1815, med Revers.

            11.  Forlig, sluttet inden Forligelses Commissionen for Hougs Præstegjeld den 3die April 1815 imellem Berge Johnsen Blegelie og Knud Aschildsen Havre angaaende den førstes Odelsret i den sidstes Brug i Gaarden Havre, No 72.

            12.  Vilkaarsbrev fra Ole Andersen Espevold til Forældrene Anders Anderssen og Ingebor OlsDatter paa Levekaar, til Værdie 27 rbd aarl:, dat: 29 Maji 1815.

            13.  Do: fra Anders Nielsen Espevold til Forældrene Niels Nielssen og Kari NielsDatter, paa aarligt Levekaar, dateret 29 Maji 1815.

            14.  Skjøde fra Rasmus Olsen Tvedteraas med fl:  til Pigen Anna JohannesDatter Tvedteraas og hendes Forlovede Michel Olsen Skjerping paa, Kjøberskens egen Arvelod undberegnet, 18 Mrk Sr:  12 Kd: M: i Tvedteraas, No 56, for 300 rbd NW:, dat: 29 Maji 1815.

 

1815: 427b

 

            15.  Vilkaarsbrev fra Michel Olsen Skjerping til Rasmus Olsen Tvedteraas og Kone Brithe ColbeensDatter paa aarligt Levekaar, af 18 Mrk Sr:  12 Kd: M: i Gaarden Tvedteraas, No 46, dateret 29 Maji 1815.

            16.  Afkald fra Lars Monssen Wichne med Curator  til Mons Larssen Wichne for Moderarv 13 rd 1 mrk, dateret 29 Maji 1815.

            17.  Aflyst Obligation fra Berge Knudsen søre Borge til Ole Monssen Revem, stor 80 rd dC:  og omskrevet til 76 rbd S: V:, {dater} mod Pant i Gaarden søre Borge, No 24, dateret 23 Novbr: 1801  og qvitteret 6 Februar 1815.

            18.  Bøxelseddel fra Johannes Monssen Præsthun med fl:  til Baste Bastesen Anthun paa 18 Mrk Smør  12 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld                             i Gaarden Anthun, No 30, dat: 30 Maji 1815, med Revers.

            19.  Fæsteseddel fra Christopher Garman til Underofficeer Knud Nielssen Birkeland paa et Plads, kaldet Mjelde-Tvedten under Gaarden nedre Mjelde, dateret 30 Maji 1815.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der udviser, at der paa indeværende Aars Skatter er betalt 36 rbd 64 s: NW:   Denne Liste blev inden Retten læst og af Laugrettet og Almuen rigtig befundet.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Mjelde Skibrede hævet.

                                                                     Heiberg

  Iver Erichsen Gierstad  I:E:S: og bomerke            Siur Ellingsen Solberg  S:E:S: og bomerke

  Thomas Larssen Aasem  T:L:S: og bomerke        Lars Johnsen Rongved  L:I:R:

 

 

 

Sommerthing for Arne Skibrede

Aar 1815  den 31te Maji, blev det almindelige Sommer- Skatte og Sage-Ting for Arne Skibrede, fremholdt, paa Thingstædet Mielde Gaard, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4 Eedsorne Laugrettesmænd:  Tollev Olsen Flachtvedt, Niels Monssen Flachtvedt, David Siursen Bukkesteen og Ole Knudsen Bukkesteen.  Den constituerede Foged  Herr Premier Lieutenant von Christie, Skibredets Lehnsmand Johannes Fougstad og eendeel thingsøgende Almue var tilstæde.

 

Hvorda først blev publiceret de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger, som ved Mielde Skibredes Sommerthing ere kundgiorte.

 

Derefter blev følgende Sager foretaget.

 

Nydt Undersøgelses Forhør

Ved Retten blev fremlagt   1mo  Indkaldelse af 29de d: M:, hvorefter er indkaldet, Konen Martha Helges Datter Thuenæs, at møde her i Dag, for at være Examination undergiven, samt derpaa Forklaring at aflægge, angaaende hendes Forhold med hendes SønneKone og dennes Børen, m: v:, alt efter Indkaldelsens Indhold, som her indtages  saalydende  # #,  saa blev og for det 2det fremlagt Amtets Ordre af 20de f: M: til dette Forhørs Optagelse, tillig med den deri paaberaabte   3tio  Foged Bøghs Skrivelse af 18de   og 4to  Præsten Meyers Klage eller Anmeldelse, hvilke alle indtages her  og er af saadan Indhold:  # #

Den Angieldende Martha Helges Datter fremstoed derpaa \som 1ste Deponent/  og forklarede at hun var omtrent 66 Aar gammel; {hendes} Efter at Administrator havde samtalet med hende, og tilholdt hende at give een ordentlig Forklaring, blev det dog umueligt at faae noget ordentlig Svar paa de for hende fremsadte Qvestioner, endskiøndt fremsattes saa simple og indlysende som muelig, dog kom ud af hendes forvirrende Svar, omtrent følgende, skiøndt meget {….} ufuldstendige Resultat:  at hun først har haft Mistanke mod hendes

 

1815: 428

 

Mands Troeskab mod hende, men da hun ikke havde faaet nogen Beviisning for hendes Mistanke, var hun faldet paa at Bande og skiende, hvilket igien havde bragt hende paa den Tanke at hun var fordømt fra Kirkens Gode, og altsaa havde holdt sig fra Alterens Sacramente, i hvilket Hun har fremturet, i omtrent 26 Aar, hun nægtede ikke for at have slaget sin Sønne-Kone, og kaldet hende baade for Hore og videre, samt skieldt hendes Børen for Horeunger, da hun nu har fattet Mistanke tillige mod bemeldte hendes Sønne Kones Troeskab mod Angieldendes Søn, uden at hun egentlig havde seet noget af hende som kunde give Anledning til denne Mistanke; Hun kunde ellers ikke klage over at hendes Sønne Kone {og} \eller/ hendes Søn har nægtet hende hvad hun behøvede til hendes underholdning, men da mange Mennisker har fordømt hende, saa vil hun paa ingen Maade være paa Gaarden Thuenæs, men ønsker at reyse omkring fra Gaard til Gaard og Mand til Mand, da hun troer da at kunde forlade hendes syndefulde Levnet og Udladelser. {Skiøndt} \Og da/ dette røber een forvirret Hierne, ligesom mange andre hendes svævende Udladelser viste det samme, og saaledes {indted} \ingen/ ordentlig Forklaring var at faae udaf hende, saa blev hun indtil videre bragt tilside fra Retten.  Derpaa fremstoed

            2den Deponent:  Den Angieldendes Mand:  Gregorius Fabiansen Thuenæs, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 70 Aar gammel, og gift med den Angieldende Martha Helges Datter, samt at han med hende har levet i Ægteskab {med hende} i 42 Aar, og imidlertiid avlet med hende 9 Børen, hvoraf de 5 lever, hvoraf den ældste heder Jens \Gregoriussen/  og boer som Huusmand paa Thuenæs, den 2den er nærværende Helge Gregriussen!! Thuenæs, den 3die Besse Gregriussen!!, som ligger syg hiemme hos Faderen, den 4de  Datteren Brithe Gregorius Datter, boesadt paa Gaarden Mieldem i Arne Skibrede, og den 5te  Anna Gregorius Datter, som tiener hos Broderen Helge, og fornærværende ligger syg hiemme. Han forklarede end videre at hans Kone de første Aar af deres Ægteskab passede baade Kræaturene og hendes øvrige Huus-Gierning, indtil for omtrent 31 Aar siden, da Han og Hun flyttede til {den} Gaarden Thuenæs  hvor de nu opholder sig, fra hvilken Tiidspunkt, hun aldeeles har forladt alle Huusgierninger, og stædse teet sig, som et Afsindigt Menniske  uden at han ved paa nogen Maade at have givet hende Anledning hertil, og har han ikke med all sin overtalelse vært i Stand at bringe hende fra den afsindige Tanke at han var hende utroe i Ægteskabs-Pligterne, ligesom hun har haft ham mistænkt for hver Tienestepiige som er kommen til Gaarden at tiene, saavel hos ham selv som hos Naboerne. Denne hendes Galskab vedvarede, af og til indtil for omtrent 25 à 26 Aar siden  da den tog til i saadan Grad at hun afholdt sig fra Al Kierkegang. Siden hans Søn  nærværende Helge Gregorussen!!  blev gift, har hendes Forvirrelse taget til indtil Raserie, saaledes at hun har truet saavel SønneKonen, som dennes Børen med Huug og slag – ja endog har lagt Haand paa Sønne Konen selv, saa at man har været nød at holde Vagt over hende, han indstillede saaledes til høyere Bestemmelse, hvad der i hans beklagelige Stilling, maatte blive at

 

1815: 428b

 

at!! foretage med hans Kone, da han efter hendes Sinds beskaffenhed er farlig at lade være i sin Friehed.  Denne hans Forklaring blev ham derpaa forelæst, og gientog han den derpaa som rigtig.  Dimiteret.

            3die Deponent  Helge Gregoriussen Thuenæs, fremstoed derpaa og blev formanet til een sadfærdig!! Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 40 Aar Gammel, samt een Søn af de 2de første afhørte Deponentere, og boesadt paa Gaarden Thuenæs, og endelig  at forbemeldte hans Forældre er hos ham i Vilkaar. Forresten forklarede han sig aldeeles overeensstemmende med Faderen  2den Deponent  i alle deele, tillæggende  at han aldrig har mærket nogen Aarsag endten fra Faderens, eller Deponentens Kones Side, der kunde have foraarsaget den Angieldendes Galskab.  Da han indted videre havde at forklare til Oplysning blev han demiteret.

            4. Deponent  Ingebor Mons Datter, fremstod derpaa og blev formanet til Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 33 Aar gammel, og har været gift \i 4re Aar/ med næst afhørte 3de Deponent Helge Gregoriussen, og i den Tiid med ham avlet 2 Børn, som lever, samt at hendes Svigerforældre  1ste og 2den Deponent, er hos hende og Mand i Vilkaar, forresten forklarede hun;  at siden hun blev gift, har hendes Svigermoder  nærværende Marthe Helges Datr:  for det mæste lagt til Sengs, og stædse teet, sig som et Menniske der ikke var med sine Sandser, men hendes Afsindighed har ikke alle tiider udbrudt til ordentlige Raserie, uden nogle Gange da hun har truet, samt eengang virkelig lagt Haand paa Deponentinden, og for det meste har hun udladt sig med Skieldsord og Banden, endskiøndt, Deponenten har een frelst Samvittighed for at have givet den mindste Anledning til hendes Svigermoders Afsindighed. Forresten indstillede hun det til Øvrighedens Bestemmelse, hvad der bliver at foretage med den Angieldende, da hun er villig at bære alt med Taalmodighed, naar hun {bare} \kun/ kan blive sikret for at hendes Børen ingen Overlast skeer.  Demiteret.

            5te Deponent, Ole Michelsen Thuenæs, fremstoed derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 60 Aar gammel, samt boesadt paa Gaarden Thuenæs omtrent i 25 Aar  hvor han ogsaa er fød og opdragen. Han forklarede endvidere, at siden Deponenten kom paa Gaarden har den Angieldende stædse teet sig saaledes som hendes Mand, 2den Deponent  har forklaret, ligesom han aldrig har formærket noget Uskikkeligt, eller Usømmeligt, af 2den og 3die eller 4de Deponent, men at disse stædse har opført sig som sædelige og skikkelige Folk, hvorimod den den!! Angieldende, stædse har kaldet  skieldt og bandet, hvilket især

 

1815: 429

 

har tiltaget, siden Sønnen Helge blev gift med 4de Deponentinde, forresten har Deponenten ingen Voldsomheder seet af den Angieldende, uden eengang da hun havde faaet sin Datter Anna Grigorius Datter fat i Haaret  og Folk maatte ile til for at afværge at hun ikke skulde tilføye Datteren nogen Skade, da denne raabte om Hielp. Deponenten har ellers observeret at den Angieldende, uden Mandens, Sønnens og Sønne Konens samt de øvrige Barens Vidende, har forladt, Huuset og været borte 2 à 3 Dage, saa at de har været angest for hende og maattet lede efter hende indtil de har fundet hende igien. Deponenten, indseer {hel} ellers ikke rettere, end at det er farligt at lade dette Menniske blive i sin Friehed, da hun efter hendes Sindsforfatning, let kunde fristes til at giøre een Ulykke endten paa sig selv eller andre, naar hendes fatale pirioder!! indtræffer.  Videre sagde han sig ikke at vide til Oplysning  og da han havde gientaget sin Forklaring som rigtig, blev han demitteret.

            6te Deponent:  Ole Magnessen Thuenæs, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 52 Aar gl:, samt været boesadt paa Gaarden Thuenæs 28 Aar, og der fød og opdragen. Han forklarede sig derpaa overeensstemmende, med 5te Deponent  hvis Forklaring blev ham forelæst, og som \han/ igientog som sin egen i alle Deele  og blev derpaa demitteret.

            7de Deponent:  Ole Johnsen Thuenæs, fremstod derpaa, og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 42 Aar gammel, og har været Boesadt paa Gaarden Thuenæs i 15 Aar, i hvilken Tiid den Angieldende har opført sig saaledes som den 5te Deponent har forklaret, hvis Forklaring blev ham forlæst!!, og den han nu igientog, som sin Eegen  med Tillæg, at Deponenten var den som løste den Angieldendes Haand af Datteren Anna Gregorius Datters Haar.  Demiteret.

            8de Deponent:  Anders Larsen Thuenæs, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede, at være 54 Aar gammel  og boesadt paa Gaarden Thuenæs i 29de Aar, han forklarede sig derpaa aldeeles overeensstemmende med 5te Deponent, hvis Forklaring blev ham forelæst  og den han igientog, som sin egen i alle Deele, demitteret.

            9de Deponent  Michel Olsen, fremstoed derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at Være boesadt paa Gaarden Thuenæs i 7 Aar, han forklarede sig derpaa overeensstemmende med 5te Deponent, for den Tiid Deponenten har boet paa Gaarden.  Demitteret.   Derpaa fremstod

            10de Deponent  Wiching Hafsen Thuenæs, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 47 Aar gammel  og boesadt paa Gaarden Thuenæs

 

1815: 429b

 

i 24 Aar, han forklarede sig derpaa overeensstemmende med 5te Deponent, hvis Forklaring blev ham forelæst, og den han igientog som sin Eegen.  Demitteret.

            11te Deponent  Carl Johannessen Thuenæs, fremstoed derpaa og blev formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at Være 47 Aar gammel, samt boesadt paa Gaarden Thuenæs i 24 Aar, forresten forklarede han sig aldes!! (aldeles) overeensstemmende med 5te Deponent, hvis Forklaring blev ham forelæst  og den han igientog som sin Eegen.  Demitteret.   Derpaa fremstod som

            12te Deponent  Mons Andersen Thuenæs, som blev formanet til een sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede, at være 37 Aar Gammel, og boesadt paa Gaarden Thuenæs i 10 Aar, forresten forklarede han sig overeensstemmende med 5te Deponent, for den Tiid Deponenten har boet paa Gaarden Thuenæs  og blev Demitteret.

            13de Deponent  Johannes Johannessen, fremstod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 55 Aar Gammel  og boesadt paa Gaarden Thuenæs i 30 Aar, han forklarede sig derpaa aldeeles overeensstemmende med 5te Deponent i alle deele  og blev Demitteret.

            14de Deponent  Lars Olsen Thuenæs  fremstod derpaa og blev formanet til at forklare Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede at være 47 Aar Gammel, samt boesadt paa Gaarden Thuenæs i 21 Aar, forresten forklarede han sig overensstemmende med 5te Deponent i alle deele  og blev Demitteret.

  Den Angieldende blev derpaa atter fremstillet for Retten, men der var nu ikke {et} \en/ samhengende Mening at faae af hendes Forklaring, og da saaledes ingen videre Oplysning i denne Henseende var at erholde, bliver dette Forhør herved sluttet, og skal saa hastig skee kan vorde Amtet beskreven tilstellet.

  Den Angieldende blev derpaa overleveret Sønnen og Manden til Bevogtning indtil Videre.

 

Da ingen havde videre at andrage ved Thinget for i Dag  udsættes samme til i Morgen.

                                                             Heiberg

   Tollev Olsen Flachtvedt  T:O:F:                     Niels Monssen Flachtvedt  N:M:F:

   David Siursen Bukkesteen  D:S:B:                 Ole Knudsen Bukkesteen  O:K:S: og bomerke

 

1815: 430

 

 

 

Dagen næstefter  den 1ste Junji, continuerede Sommerthinget for Arne Skibrede, i Overværelse af de samme Personer som i Gaar:  Hvorda blev foretaget

 

Gammel Thingsag

Torbiørn Pedersen Oppeland, contra Ole Pedersen Bischopshavn,  see Fol: 398;

  Den Indstevnte lod ved Lensmand Fougstad indlevere een Skrivelse, til Dommeren af 27de f: M:  hvor i han indberetter at Sagen er forligt, og til Beviis derfor, lader følge, een Overeenskomst mellem Parterne af Dato 10de April sidstleden, hvilke begge her indtages og saa lydende  # #,  og paa Grund heraf begiærer Sagen hævet.

  Citanten, Torbiørn Pedersen Oppeland  blev paaraabt men mødte ikke, ey heller meldte sig nogen paa hans Vegne.

Eragtet:

Da Citanten ikke mødte efter Paaraab  og Indstevnte har forlangt Sagen hævet, saa bliver denne Sag herved ophævet.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bøxelseddel fra Ditmar Kahrs til Enken Gjertrud MagnesDatter Telvig paa 18 Mrk Sr:  3 Skl: Penges Landskyld i Gaarden Salhuus, No 77, dateret 18de Februar 1815, med Revers  - Skatteskyld

            2.  Obligation fra Kjøbmand Christopher Pritzier Heiberg til Kjøbmand Henrich Helmers, stor 2000 rbd S: W:  mod 1ste Prioritet i et Partie Pakboder, No 19, i Store Sandvigen, dateret 18 April 1815.

            3.  Aflyst Obligation fra Madame Rebekka Lahusen til Frue Majorinde Catharine Elisabeth Kahrs, stor 800 rd dC:  og omskrevet til 640 rbd S: W:, dateret 13 Junii 1808, mod Pant i et Vaanhuus No 42 i 2de Rode i store Sandvigen, efter Qvittering af 8de Maji 1815.

            4.  Skjøde fra Daniel Stoltz til Carl Gading paa et Vaanhuus No 42 i store Sandvigens 2den Rode for Kjøbesum 716 Rbd S: W:, dateret 3die Maji 1815.

            5.  Obligation fra Carl Gading til Nicolaus Kahrs for 640 Rbd S: W:, mod 1ste Prioritet i et Vaanhuus i 2de Rode No 42 i store Sandvigen, dateret 6te Maji 1815.

            6.  Bøxelseddel fra Lieutenant Garmann til Carl Gading paa Grunden til forbemeldte Vaanhuus No 42 i 2de Rode i store Sandvigen, dateret 26 Maji 1815, med Revers.

            7.  Afkald fra Johanne BergesDatter søre Toppe til Formynderen Ole Aamundsen Bogetvedt for Faderarv 19 rd 4 mrk 9 s, dateret 8 April 1815.

            8.  Aflyst Obligation fra Gudmund Monssen midt Horvig til Mons Hanssen Westerlie, dateret 9de Julii 1803, stor 70 rd dC:, omskrevet til 70 rbd S: W:, mod Pant i Gaarden midt Horvig, No 84, efter paategnet Qvittering af 24 Martii 1815.

            9.  Aflyst Obligation fra Ditto til Ole Aschildsen Nepstad, stor 99 rd dC:, omskrevet til 99 rbd S: W:, mod Pant i Gaarden midt Horvig  No 84, dateret 22 Augusti 1807  og qvitteret 27 April 1815.

            10.  Bøxelseddel fra Ole Olsen Watle og Lars Olsen Tuenæs til Lars Johannessen paa 1 pd 3 Mrk Smørs og 8 Kd: Malts Landskyld  og                              Skatteskyld  i Gaarden yttre Brudvig, No 1, dateret 29de Martii 1815, med Revers.

            11.  Vilkaarsbrev fra Lars Johannessen yttre Brudvig til Forældrene Johannes Olsen og Kari LarsDatter paa aarligt Levekaar, dateret 31 Maji 1815.

            12.  Skjøde fra Niels Thomassen Jebne til Sønnen Niels Nielssen paa 18 Mrk Smør  12 Kd: Malt i Gaarden Jebne, No 18, for 200 Rbd N: W:, dateret 1ste Junii 1815.

            13.  Vilkaarsbrev fra Niels Nielssen Jebne til Forældrene Niels Thomassen og Ingebor IversDatter paa aarligt Levekaar, dateret 1ste Junii 1815.

 

Den constituerede Foged derefter fremlagde Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter er for dette Skibrede betalt 49 Rbd 2 mrk N: W:   Denne Liste blev inden Retten læst og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Arne Skibrede hævet.

                                                                   Heiberg

   Tollev Olsen Flachtvedt  T:O:F:    const: Sorenskriver     Niels Monsen Flachtvedt  N:M:F:

   David Siursen Bukkesteen  D:S:B:                                    Ole Knudsen Bukkesteen

                                                                                                  O:K:S: og bomerke

 

 

 

Gammel Justitz Sag   s.!! (see) Fol: 412

Aar 1815  den 5te Maji!! (Juni)  blev een Extrarett, sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Pr: Heiberg, som constitueret Sorenskriver  i overværelse af de 2de eedsorne Laugrettes Mænd Anders Olsen Eichaas og Anders Aschieldsen Bredsteen, hvor da blev foretaget Justits Sagen Fogden som

 

1815: 430b

 

Actor, contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  De Tiltalte vare tilstæde i Retten  frie for Baand og Tvang.

  Actor mødte ikke, men da det er Administrator bekiendt, at Fogden har tilskrevet Amtet om een anden Actors udnævnelse, paa Grund af Fogdens forestaaende Reyse til Storthinget, saa bliver med denne Sag stillet i Beroe til førstkommende, Torsdag Formiddag Kl: 10, for imidlertiid at komme i Erfaring om hvem den paa nye udnævnte Actor er.

  De Tiltalte bleve derpaa Demiteret, med Paalæg at møde Udsættelsestiiden.

                                                               Heiberg

                 Anders Olsen Eichaas                                   Anders Aschieldsen Bredsteen

                 med paaholden Pen                                       med paaholden Pen

 

 

Gammel Justits Sag

Foged Bøgh som Actor c: Lars Henrichsen Fadnæs m: fl:

  Paa Fogdens Vegne mødte Procurator Heiberg og tilkjendegav at han først i disse Dage er kommen fra Tingreiserne  hvor Protocollen bestandig har været i Brug  og derfor ikke har kunnet slutte til idag, ligesom Amtets Ordre til Comp:  om at udføre denne Sag først er ham indløbet efter Comparentens Tilbagekomst, desformedelst han maatte begjære Sagen udsat til imorgen Eftermiddag Kl: 2.

  Defensorerne lode forbeholde det Fornødne.

  Den forrettende Lensmand Ole Johannessen Haugsvigen fremstillede samtlige 3de Tiltalte \løse og ledige/ for Retten.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til imorgen Eftermiddag Kl: 2, da det vil paaligge Actor at slutte Sagen.

  De 3de Tiltalte bleve overleverede Actor  for igjen at besørge dem bragte i Retten tilstæde til Udsættelsestiden.                                                                                                     Rogge

          Anders Olsen Ekaas

          Anders Askildsen Bredsteen

          begge med paaholden Pen.

 

 

 

Gammel Justits-Sag

{Foged} Aar 1815  den 6te Juni  blev en Extra-Ret sat i Cancellie-Secretair og Sorenskriver Christies Bopæl  og Retten bestyret af mig Auditeur Rogge  i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Anders Olsen Ekaas og Anders Askildsen Bredsteen, hvorda Sagen Foged Bøgh som Actor contra Lars Henrichsen Fadnes m: fl: blev foretaget.

  Procurator Heiberg mødte og fremlagde Amtets Ordre af 2?de f: M:  at indtræde som Actor i denne Sag, saa fremlagde han og Indlæg af Dags Dato  hvortil han henholdt sig og indlod Sagen Dom.

  Den forrettende Lensmand Ole Johannesen Haugsvigen mødte og fremstillede samtlige 3de Tiltalte løse og ledige for Retten.

  Defensor  Procurator Christensen lod begjære Sagen udsat til 14de Juni førstkommende Kl: 2 for at slutte.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges, og bleve \de/ Tiltalte overleverede Actor her fra Retten.

          Anders Olsen Ekaas                                                                                             Rogge

          Anders Askildsen Bredsteen

          begge med paaholden Pen

 

 

 

Aar 1815  den 8de Junii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd

 

1815: 431

 

Anders Olsen Eichaas og Anders Aschildsen Bredsteen, hvorda continuerede

Gammel Justits Tingswidne   Fol: 425.

Angaaende Drabs Delinqventen Berge Bergesen Øwre Twedt. I Følge Indkaldelse af 6te d: M:  som her indtages  saalydende.

            8de Deponent  Christie Berges Datter  fremstod derpaa og blev Formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 42 Aar gl:  fød paa Gaarden øwre Twedten af Forældre Berge Jonsen og Karie Mons Dtr:, hvilke begge ere døde, derimod er den ved dette Forhør afhørte Brithe Arnes Datter en Stifmoder af Vidnet; Vidnet [er] endnu gift med Anders Nielsen  og boesat paa Schaalewiignæsset i Schiolds Skibreede, Vidnet var Hjemme hos sine Forældre til hun var 9 Aar gl:  da hun kom ud at tjene  og var den Angjeldende hendes Broder Berge Bergesen den Gang \ikke/ fød, men derimod veed Vidnet, at hendes Broder  bemeldte Berge Bergesen  er fød omtrent paa den Tiid han selv har opgivet, men da Vidnet ikke har været Hjemme hos Forældrene siden hun som sagt var 9 Aar gl:  har hun ikke selv erfaret hvad hans Opførsel der har været, dog har Vidnet heller ikke hørt nogen Klage over ham førend nu. Den Angjeldende har derimod været i Vidnet og Mands Tjeneste paa deres Gaard Erstad i Herløe Skibreede for omtrent 4 Aar siden, hvor han Tjente i et Aar  og kom fra Vidnet til Anders Thomsen paa Solem, seenere har han fra {Høsten} Juul 1812 til Paaske 1813, ligeledes været i Vidnets Tjeneste paa Schaalewiignæsset  hvorfra han blev Commanderet i Kongens Tjeneste  og i den Tid han saaledes har været i Vidnet og Mands Tjeneste har hans Opførsel været Upaaklagelig. Saavidt Vidnet veed er bemeldte hendes Broder ikke Comfirmered  og hans øvrige Vandel, uden for hvad Vidnet her har Omforklaret  er hende ubekjendt,  Videre sagde hun sig ikke at viide til Oplysning, og da hun havde Gjentaget sin Forklaring som Rigtig, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev Demitteret.

            9de Deponent  Anders Nielsen Schaalewiignæsset  fremstod derpaa og blev Formanet til at Vidne Sandhed, hvorpaa han Forklarede at være 45 Aar gl:  boesat paa Schaalewiignæsset  og gift med næst afhørte 8de Depontinde!! (Deponentinde) Christie Berges Datter i 14 Aar. For Resten Forklarede han sig angaaende den Angjeldende Berge Bergesens Opførsel baade i og uden for Vidnets Tjeneste m: v: aldeeles Overeensstemmende med sin Kone  bemeldte 8de Vidne.  Og da han intet videre vidste til Oplysning, men havde Gjentaget sin Forklaring som Rigtig, bekræftede Han samme med Lovens Eed  og blev Demitteret.

            10de Deponentinde  Anna Berges Datter  fremstod derpaa og blev Formanet til Sandheds Udsigende, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun Forklarede at være 26 Aar gl:, een Fuldsøster til \den Angjeldende/ Berge Bergesen  og nu i Tjeneste paa Gaarden øwre Kleppe i Strudshawns Sogn. Hun kom ud fra sine Forældre at tjene for 11 Aar Siden, og var bemeldte hendes Broder, da en Dreng paa 10 à 11 Aar, siden har hun ikke haft videre Omgang med hendes Broder end omtrent ¼ Aars Tid, da hendes Broder tjente paa Soleim hos Andreas Thorsen, hvor Vidnet baade før og efter ham var i Tjeneste, i den Tiid hans Opførsel  saavidt Vidnet Formærkede  var Upaaklagelig, og for øvrigt har Vidnet ikke hørt nogen Klage over hans Opførsel.  Videre sagde hun sig ikke at vide til Oplysning, og da hun havde gjentaget sin Forklaring som Rigtig blev hun Demitteret.

  Da Afdøde Andreas Thomsens \forrige/ Kone  nu Madame Smith  tilligemed hendes Mand er bortrejst til Dannemark  og Ole Olsen Kiedenæs heller ikke har været at finde Hjemme  og han efter Lensmand Storoxes

 

1815: 431b

 

Paategning paa Indkaldelsen af 22de f: M:  Sandsynligviis kuns kan give liden eller ingen Oplysning, saa Fandt nærværende Administrator det ikke passende derefter at udsette Forhøret, men samme bliver herved Sluttet og skal saa hastig Muelig blive beskrevet og Amtet tilstillet.                                                                                                               Heiberg

                    Anders Olsen Eichaas    Anders Aschildsen Breedsteen

                                     begge med paaholden Pen

 

 

 

Aar 1815  den 8de Junji  blev een Extra-Rett, sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Proc: Heiberg  tilligemed de 4 eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd:  Lars Blix de Fine, Anders Olsen Echaas, Anders Aschieldsen Bredsteen og Jørgen Ellingsen   Hvorda continuerede:

Gammel Justits Sag:

Fogden som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt   Fol: 430

  Procurator Klagenberg mødte og fremlagde Stiftets Ordre af 25. f: M:  hvorved han paa Fogden Bøghs Vegne, er paalagt at udføre den/n/e Sag som Actor, samt fremstillede de Tiltalte Løs og Ledig for Retten   bemeldte Stiftets Ordre, blev læst og her indtages  saa lydende:  # #

  Actor begiærede derpaa Sagen udsadt, paa samme Grund, som af Procurator Brandt, er anført den 3de Maji sidstleden, for det første til i Dag 14 Dage.

  Defensor forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Torsdagen den 22de d: M:  Formiddag Kl: 9.

  De Tiltalte blev derpaa Dimiterede med Paalæg igien at Indfinde sig her ved Udsættelses-Tiiden.

                                                                    Heiberg

                      Lars Blix de Fine                                                  Jørgen Ellinsen!!

                      Anders Axselsen Bredsten                                   Anders Olssen Økos

 

 

 

Aar 1815  den 9de Junii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig Proc: Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettes og Meddomsmænd  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Anders Aschildsen Breedsteen, hvorda continuerede,

Gammel Justits Sag  -  see Folio 412.

Fogden Bøgh som Actor contra Lars Hansen og John Andersen.

  Assessor og Pr: Lassen mødte og fremlagde Stiftets Ordre af 25de f: M:  til at Indtræde som Actor i Sagen i Fogden Bøghs Sted, hvilken Ordre her indtages  saal:;

  Saa fremlagde han og de i bemeldte Amtets Ordre paaberaabte nye Documenter  saasom:  A:,  Een Høyesterets Dom af 27de Aug: 1807, hvorved Tiltalte John Andersen er tildømt at Arbejde i Agerhuus Festning i 3 Aar for Tyverie.   b:,  Een Attest fra Præsten Pawels af 24de April d: A:  Angaaende de begge Tiltaltes Alder m: v:.   c:,  Et Brev fra Ejeren af Glad & Huuses Papiir Fabrik, datr: Grewsen den 26de April d: A:  og underskrevet Glad. og   d:,  Den i bemeldte Skrivelse ommeldte Attest, fra Papiir Mesteren Jerremiassen af d: D:  begge Angaaende Lars Hansen  samt   e:,  Een Skrivelse fra Poletie Mester Wulfsberg af 28de Junii 1807, betreffende John Andersen   af disse Documenter bliver A: og e: Acten i sin Tid at Vedhæfte, men b:  c: og d:  indtages her  saal:   Videre fremlagde Actor en Skrivelse

 

1815: 432

 

fra Agerhuus Amts Contoir af 6te f: M:  med de dermed følgende 2de Attester  saasom en fra Over Indspecteur Blix af 4de  og en {af} fra Capt: Lieutenant Widing af 5te s: M:  alle 3 John Andersen Vedkom/m/ende  og som her indtages  saal:   Dernæst fremlagde han Attest fra Regimentsfeldtskier Schwindt af Gaard Dato Angaaende Klageren Smiths Sygdoms Tilfælde {efter Overfaldet}  hvilken Attest her indtages  saal:

  {Og efter at han}  Actor  efter at have Erklæret at han formedelst Sorensk: Fraværelse paa Tingene  og paa Grund af, at han ikke havde faaet de øvrige Sagens Dokumenter førend den 5te d: M:  ikke til den Tid havde kundet udrette noget i denne Sag om han endog dertil havde haft Leylighed, hvilket neppe havde været Mueligt, da han er Overdraget ikke mindre end 14 {Sager} {\befal/} befalede og upaadømte Sager, udbad han sig fornævnte fremlagde Documenter enhver af de Tiltalte for deres Vedkommende forelæste og deres Erklæring Modtaget.

  Defensor mødte og fremlagde en ham fra Agerhuus Stifts Contoir tilhændekommet Skrivelse, dattr: 12te f: M:  tilligemed 2de Attester samme Vedfølgende  betreffende Tiltalte Lars Hansens Hustrue Anna Aamunds Datters {v….g.. Data,} \for…….. ……/  hvorefter Comp: forventede at fornævnte her inden Retten forhen afhørte Deponentinde maatte Tillades at beedige hendes afgivne Forklaring. I øvrigt maatte Comp: vedblive sin forhen nedlagte Begjering angaaende Rettens Skiøn over beskaffenheden med Trappen ved Aarstads Papiir Mølle.  Forommeldte 3de Documenter indtages her  saal:

  Begge de Tiltalte var i deres Friehed for Retten tilstæde, af hvilke først fremstod:

  Tiltalte Lars Hansen og blev forelæst Attesten Litr: b:  saavidt ham vedkommer, hvorpaa han Erklærede at denne Attest i ingen af Deelene er ham Vedkommende, men at derimod hans opgivende i Preliminair Forhøret angaaende hans Forældres Navne, hans Fødsel, Comfirmation og sidste Altergang at være Aldeeles Rigtig, ligesom ogsaa hans i bemeldte Forhør inddragne opgivne Giftermaal. Han blev derpaa forelæst Documenterne Litr: c: og d:  de han vedkjendte som sig Vedkommende og hvorimod han intet havde at indvende.

  Derefter fremstod Tiltalte John Andersen  som ligeledes blev forelæst Attesten Litr: b:  den han ikke kunde Vedkjende som sig Vedkommende, men henholdt sig i denne Anledning til sin Forklaring i Preliminair Forhøret, saa blev ham forelæst Documenterne Litr: A: og e:  hvilke {han} begge \han/ vedkjendte sig som Rigtig og ham Vedkom/m/ende. Endelig blev ham og forelæst Skrivelsen fra Amts Contoiret af 6te f: M:  tilligemed Attesterne om hans udstandne Straffe, hvilke alle han Vedkjendte som sig Vedkom/m/ende.

  Actor  næst at forbeholde Besvarelse paa Defensors i Dag fremsatte Paastand om Vidnet Anna Amunds Datters Eeedfæstelse naar hun kommer i Retten tilstæde, begjerede Sagens Anstand til Tirsdagen den 13de d: M:  Formiddag Kl: 9  for at fremkomme med Continuationsstævning.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.

  Den Tiltalte John Andersen blev derpaa Laugrettet Overleveret for at henbringes i Byens Arrest  og Lars Hansen indtil videre demitteret.

                                                                     Heiberg

                       Lars Blix de Fine                                                Anfind Olssen

                       Anders Axselsen Bresten                                    Jørgen Hanssen

 

1815: 432b

 

 

 

 

Aar 1815  den 10de Junii  blev en Extra-Ret sat i Sorenskriverens Huus i Bergen  og blev Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4 eedsvorne  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Hansen og Jørgen Ellingsen  alle af store Sandviigen.

 

Hvorda udi Sagen Foged Bøgh som Actor, contra Hans Larssen Ølnæs, blev afsagt følgende

Dom:

  I Følge Amtets Ordre til Foged Bøgh af 7de Januarii d: A:, tiltaler Procurator Brandt paa Fogdens Vegne nærværende Hans Larsen Ølnæs ved Hoved-Stævning af 9de s: M:, for 3de Gangs udøvet Tyverie{t}  ved 1ste (1mo)  Natten imellem den 30te og 31te Decbr: f: A: at stjæle et Johan von der Fehr af Ejdsvog tilhørende og hos hans Forpagter Aad Nielsen Ejdsvog i bevaring værende Faareskind, der inden Retten er taxeret for 4 rbmrk (rbsk?) N: V:  og Eyeren tilbageleveret.   2do,  ved at have stjaalet 2de Stykker Toug af een Baad i Sandvigen, hvilke stykker Toug inden Retten ere foreviiste og taxerede af Værdie 1 rbd 3 mrk N: V:, men hvortil ingen Eyer har meldt sig.   3tio;  for at have mod Eyerskens Vidende og Villie 8te Dage for Juul f: A:, listet sig ind om Natten i Enken Kari Tørrisdatter Hougenæs’s Floer eller Fæehuus  og der malket en Koe samt drukket Mælken, hvilken Melk er af Eyersken anseet at kunde beløbe sig til en halv Kande  og taxeret for 1 rbmrk (rbsk?) N: V:, men hvorfore Erstatning er frafaldet  og   4to;  ved at have stjaalet fra Bonden Trohn Jonsen Ølnæs i indre Sogn 1 Mæhle og 1 Kande Ruug  vurderet for 2 rbd 3 mrk N: V:, men hvilken Rug var nedlagt i Halmen, men som den Tiltalte ikke har faaet Lejlighed at bort bringe  og altsaa {efter} \af/ den Bestjaalne fundet og ham tilbage kommet.

  Disse Facta er alle ved Angjeldendes Tilstaaelse og for endeel med Vidne beviist  og da det ved de fremlagde Domme og Attester er godtgjordt at han tilforn er dømt og straffet for 1ste og 2de Gangs begaaet Tyverie, saa bliver det vel ingen Tvivl om, at han jo bliver at straffe i Følge Forordningen af 20de Februarii 1789 for 3de Gangs begaaet Tyverie.

  Vel har Defensor  Assessor Lassen i Hans Indlæg anført som Forsvar for den Tiltalte, deels at forbenævnte Factum var af ingen betydenhed og ikke saa gandske fuldbragt, deels at 2det Factum kun af den Tiltalte selv er tilstaaet, at det 3de Factum er begaaet af Nødtvungenhed formedelst Hunger og Tørst  og endelig  at han ikke har benyttet sig af det efter 4de Ankepost stjaalne, men dette kan ikke komme i Betragtning, da han allerede var i Besiddelse af Faareskindet, da han blev paagrebet  og at den stjaalne Rug af ham var skjult  for ved given Lejlighed at bringe den bort og sælge den, saa altsaa ikke hans intension, men de indtrufne Omstændigheder har været hinderlig i at han ikke har kundet benytte sig deraf. Hvad angaaer 3de Ankepost, da foruden at det ikke er beviist at han var saa overfalden af Hunger at han var nødtvungen til den forøvede Handling, saa er det derimod godtgjort:  at naar han efter Aad Nielsen Eidsvaags Børns Anviisning havde gaaet ind i deres Forældres Huus, saa kunde han  ved at bede om Mad og Drikke, bleven befriet for

 

1815: 433

 

denne Trang. \Hvad/ Endelig 2det Factum betreffer, saa er vel ingen Eyer meldt sig til 2de stykker Touge, som samme kan tildømmes som Eyendom, men den Tiltalte har dog frievillig tilstaaet at have stjaalet samme, hvilket han ikke havde nødig naar han paa anden Maade var tilkommet samme.

  Fremdeles er det sandsynligt at den Tiltaltes falske Foregivende ved hans Omstrippen paa forskjellige Gaarde i Aasene Sogn  og hans øvrige Vandel, \at han/ har Hang til Tyverie naar Lejlighed dertil gaves, og at altsaa de foregaaende Straffe ikke har virket til hans Forbedring.

  Efter disse Sagens Omstændigheder bliver den Tiltalte at hendømme til Fæstnings Arbejde paa Livstid, samt tilpligte at udrede alle af Actionen Lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt Cancellie Raad og Sorenskriver Irgens’s Regning til Beløb 14 Rbdr 2 mrk 1 ¼ s. N: V:, samt til Defensor  Assessor Lassen et passende Sallarium.  Hvormod all Erstatning for det stjaalne maae bort falde, da samme deels er frafaldet, deels Kosterne uskadde tilbagekomne.

  Det Anmærkes herved at under Sagførelsen intet ulovligt Ophold har fundet Stæd, men at Protocollens daglige brug og Dommerens Rejser paa Sommerthingene og andre Jurisdictioner vedkommende Forretninger har gjort det umueligt førend i Dag at afsige Dommen.

Thi Kjendes for Ret.

  Tiltalte Hans Larsen Ølnæs bør hensættes til Arbejde i Bergenhuus Fæstning sin Livstiid, saa bør han og at udrede alle af Actionen Lovlig flydende Omkostninger efter Amtets nærmere Approberede Regning, hvoriblandt den af Cancellieraad og Sorenskriver Irgens indgivne Regning til Beløb 14 Rbdr 2 mrk 1 ¼ s. N: V:  og til Defensor  Assessor Lassen i Salarium 12 Rbdr  siger Tolv Rigsbankdaler Sølv Værdie.

  Det idømte at efterkommes inden 15 Dages Lovlige Forkyndelse  og det øvrige efter Øvrighedens Foranstaltning.

                                                                  Heiberg

                      Lars Blix de Fine                                             Jørgen Hanssen

                      Anfind Olssen                                                  Jørgen Ellingsen

 

 

 

Samme Dag og Sted blev en Extra Ret sat  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver  tilligemed de samme Eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd som ovenfor findes anført.

 

Hvorda!  udi Sagen Assessor Lassen som Actor contra Ole Iversen Kjellevold, blev aflæst følgende

Dom.

  Ved Hoved stævning af 5te Novbr: f: A: tiltaler Assessor og Procurator Lassen  /: i Følge Amtets Ordre af 26de Octbr: s: A: :/  som Actor Justitie, Arrestanten Ole Iversen Kjellevold, for begaaet 3de Gangs Tyverie, forenet med Indbrud paa Gaardene Telvig og Horvig, Natten imellem den 21de og 22de October 1814  og ved Indlæg af 9de Decbr: s: A: har han paastaaet denne Arrestant straffet med at stryges til Kagen og at arbejde i Bergenhuus Fæstning sin Livstid, samt at erlægge Actions Omkostningerne skadesløs  og deri blant Sallarium til Actor  15 rbd S: V:, og til Defensor  12 Rbd S: V:

  Defensor  Auditeur og Toldprocureur

 

1815: 433b

 

Rogge har derimod ved Indlæg af 12te s: M: paastaaet den Tiltalte allene belagt med en Arbitrair Straf  og for øvrigt friefunden for Actors Tiltale  og sig tillagt et passende Salarium.

  Sagen blev derpaa  efter at være indladt fra begge Sider, optagen til Doms bemeldte 12te December. Dagen derpaa  den 13de s: M:  undveeg Arresten!! (Arrestanten), tilligemed en ved Byetingsretten under Tiltale værende Tyvs Arrestant Abraham Sørensen  af Byens Arrest, hvor de begge vare hensadt i Bevaring  og bleve begge den 18de s: M: paagreben og indbragte til Byen igjen, tillige med eendeel hos dem forefundne Tyvekoster, som i Mellemrummet ved Indbrud paa Frue Kahrs’s Gaard Lindeberg, paa Byens Grund vare frastjaalne hende og Svoger Johan H: Harrje, og i denne Anledning stillede under Examination ved Byetingsretten den 20de sammes, hvilket gav Anledning til, da nærværende Rettens Dommer herom blev vidende, at med Doms Afsigelsen blev udsat, for at oppebie hvad Oplysninger derved Byetingsretten kunde til veje bringes.

  Da Retten fra Byetinget var blevet underrettet om at denne Examination snart kunde ventes tilendebragt, saa blev Sagen ved Kjendelse af 1ste Martii d: A: Reasumeret  og Kjendelsen tillige med en Extract af Bergens Byetings Extra rettes Justits Protocol tilsendt Actor den 7de s: M:, paa hvilken Dag bemeldte Extract først indløb Retten, hvilket Paategning af Byeskriveren Hr: Secretair Klingberg udviser.

  Actor har derefter ved Continuations Stevning af 14de Martii d: A:  i Følge Amtets Extensions Ordre af 8de sammes  ligeledes tiltalt Arrestanten i Anledning af forommeldte Indbrud og Tyverie hos Frue Majorinde Kahrs og Kjøbmand Johan H: Harrje  samt et Lærrets Betræk, som han ved Undvigelsen af Arresten har stjaalet fra Arrestforvarer Bendt, og ved Indlæg af 31te s: M: paastaaet Arresten!! (Arrestanten) tilpligtet at betale Frue Majorinde Kahrs 94 Rbdr, samt desuden anseet med en Arbitrair Straf  og sig tillagt forøget i Sallarium formedelst den meddeelte Extensions Ordre.

  Defensor har derimod ved Indlæg af 10de April d: A: paastaaet den Tiltalte friefunden for Actors Tiltale henseende det sidst paatalte Delictum  og ellers henholder sig til hans forhen nedlagde Paastand.

  Imidlertiid er den Tiltalte atter undvigt af Byens Arrest den 26de Martii d: A:  og endnu ikke paagreben.

  Det er ved førte Vidner og den Tiltaltes egen Tilstaaelse beviist at han Natten imellem 21de og 22de October f: A: har paa Gaardene Horvig og Telvig opbrækket 2de Nøst, samt af det ene udtaget et Baadesejl, der inden Retten er taxeret for 5 rbd N: V:  og Ejersken Gjertrud Magnes datter i uskad Stand tilbageleveret. Det er paa samme Maade beviist at han den samme Nat har i Gjertrud Magnes datter Telvigs iboende Huus  og hvor hun med hendes Børn laae ved  med een hos sig havende Tollekniv, som i Retten er indleveret, at tage Blyet fra en Rude i Vinduet, fundet Lejlighed til at bryde ind i et Kammer i bemeldte Huus og der udtaget een Bøtte, med hvilken han har forføyet sig hen i Fæehuset og der i samme malket Melken af en Koe og drukket samme, hvilken Melk er af den Bestjaalne ansat

 

1815: 434

 

i Værdie 10 rbskl. N: V:  og Erstatning derfor frafaldet.  Han har derpaa igjen forføyet sig hen til Huuset og krøbet ind igjennem det forhen opbrudt Vindue og i Kammeret givet sig i færd med at spise, og er da ved Huusfolkenes Tilbagekomst bleven Greben og henbragt til Øvrigheden  og den Mad han der fortærede er af den Bestjaalne ansat af Værdie 8 rbsk(?) N: V:  samt Erstatning derfor frafaldet, ligesom og Erstatning er frafaldet for den Skade som ved Indbrudene er skeet.

  Det er da saaledes beviist at den Tiltalte har forøvet saadant Indbrud som Forordningen af 4de Martii 1690 omtaler  i sær da han ved væbnet Haand har brudt sig ind i et Kammer, i hvilket sælve Værelse der vel ikke laae Folk, men dog i Stuen nær ved og under samme Tag, samt i et Huus hvor Tiltalte maatte formode at der boede Folk, og det saa meget mere, da han ved hans voldsomme Modstand mod at lade sig binde, giver tilkjende, at det kunde været at befrygte, han med Kniven kunde vilde have hjulpet til at rive sig løs, og alt saa i Annalogie af bemeldte Forordning, \om samme ikke i Tide var bleven ham frataget/  samt Forordningen af 27de April 1771  bør ansees efter Forordningen af 20de Februarii  dens 4de §:  at stryges til Kagen og Arbejde i Slaveriet sin Livstiid. Og da hans flere Undvigelser viiser at \han/ er een for Borger-Samfundet farlig og i sig selv uforbederlig Person, saa vil det være saa meget mere nødvendigt, naar han paagribes, at berøve ham sin Friehed, for at sikkre Stadten for flere af ham forøvende Udaad.  Hvad det hos Frue Kahrs og Kjøbmand Johan Harrje forøvede Tyverie angaaer:  da er det vel ikke beviist at han egentlig har forøvet Tyveriet, men da Kosterne ere fundne i hans Værge, og hans opgivne Hjemmel til samme i Alle Tilfælde, ikke ere Lovlige, saa kan han dog ikke andet end ansees \for/ lige med den der havde stjaalet samme, og saaledes rettelig er Ejersken tilbageleverede, da hun har beviist at de ere hende tilhørende, og frakomne mod hendes Vidende og Villje, men {da} det {tillige} \er heller/ ikke {er} beviist, at den Tiltalte enten selv eller i Leedtog med andre verkelig har begaaet Indbrudet paa Lindenberg eller begaaet Tyveriet, af hvilken Aarsag nærværende Ret heller ikke finder sig beføyet at dømme den Tiltalte at erstatte de af Actor paastaaede 94 Rbdr til Frue Kahrs. Endskjøndt den Maade, paa hvilken de Frue Kahrs frakomne Koster ere fundne hos den Tiltalte  og paa hvilken han efter hans egen Tilstaaelse, er kommet i Besiddelse af samme  ikke røber nogen god Handling og altsaa kan tjene til ydermeere Beviis om hans slette Moralske Caracteer, og derved gives saa megen meer Anledning til at vedblive den først fattede Sætning i Henseende til Straffens Bestemmelse, saa vilde det dog være upassende at bestemme herfor en Arbitrair Straf, da den større maae antages at optage den mindre. Derimod bliver det aldeeles passende, at han tilpligtes at erstatte alle af Actionen Lovlig flydende Omkostninger, saavel i første som i sidste Tilfælde, og hvoriblandt til Actor og Defensor et paasende Salarium.

  Det Anmærkes herhos at under Sagførelsen intet ulovligt Ophold har fundet Sted, men at Protocollens idelige Brug i andre Justits og private Sager, samt Administrators Fraværelse paa Sommerthingene og andre i Jurisdictionen forefaldende Forretninger, har været Aarsag i at Dom i denne Sag nu først afsiges.

Thi Kjendes for Ret.

  Tiltalte og undvigte Ole Iversen Kjellevold bør  naar han paagribes  at stryges til Kagen og hensættes til Arbejde i Bergen-

 

1815: 434b

 

huus Fæstning under stræng Bevogtning hans Livstiid; saa bør han og at betale alle af Actionen Lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt til Actor, Assessor og Procurator Lassen 15 Rbdr S: V:  skriver Femten Rigsbankdaler Sølv Værdie  og til Defensor  Auditeur og Toldprocureur Rogge 12 Rbdr S:V:  skriver Tolv Rigsbankdaler Sølv Værdie.

  At efterkommes i den Orden og Maade som Lov og Anordningerne bestemmer, alt efter Øvrighedens nærmere Foranstaltninger.

                                                                  Heiberg

                      Lars Blix de Fine                                              Jørgen Ellingsen

                      Anfind Olssen                                                   Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 13de Juni  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen. Retten blev, i Overværelse af de fire eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd, Anders Olsen Eichaas, Anders Aschildsen Bredsten, Niels Iversen Lunggaarden og Jørgen Ellingsen  bestyret af mig  Premier Lieutenant og Candidatus juris, Peter Nicolaj Aarestrup, som, følge Amtets Constitution af 22de f: M:, er constitueret til, i Secretair og Sorenskriver Christies Fraværelse og Lovlige Forfald, at forestaae Sorenskriver Embedet i Nordhordlehn.  Bemeldte Constitution indtages her  og er saaledes lydende  #   Og continuerede da

Gammel Justits Sag   see Fol: 431.

Assessor og Procurator Lassen som Actor i stedet for Foged Bøgh  contra Lars Hansen og John Andersen.

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte løse og ledige for Retten, hvorefter han fremlagde Continuations Stevning af 9de d: M:  samt Qvæstioner til de Angiældende og Vidnerne af s: D:, hvilke Documenter her indtages  og ere saaledes lydende  #

  Derefter begiærede han de Angiældende og Vidnerne afhørte, efterat han havde erklæret at han i Gaar havde tilsendt Vidnet Mad:me Smith de af ham til hende fremsættende Qvæstioner, da hun havde meldt, at hun \formedelst/ et spædt Barn, hun havde at paapasse, ej kunde forlade sit Huus.  Fremdeles anmeldte han at have tilstillet Hofagent Jansen et Søn sin Begiæring om at de her for Retten vilde aflægge deres Vidnesbyrd.  Fra det indstevnte Vidne Elen Smith blev fremsendt hendes skriftlige Vidnesbyrd af følgende Indhold  #

  Derefter fremstod det forhen afhørte 8de Vidne  Johanne Cornelius datter, som, efterat være bleven forelæst hendes forhen aflagte Forklaring, i Kraft af den af hende forhen aflagte Eed  yderligere forklarede:   Til 8de Qv:  at Tummelen \og Skriget/, efter hvad hun hørte, varede omtrent 5 Minutter, uden at hun giorde sig nogen videre Betænkning om Aarsagen til samme.   til 9de Qv:  at Smith ikke svarede ordentlig paa noget Spørgsmaal, førend han var bleven afvasket og etterpleiet, hvortil medgik omtrent 14 Minutter.  Demitteret

  Derpaa fremstod det forhen afhørte 12te Vidne  Engel Sophie Tollevsdatter, som  efterat være bleven betydet hendes forhen afgivne Forklaring, i Kraft af den af hende forhen aflagte Eed, ydeligere forklarede:  til 8de  Jo:  herom aldeles uvidende.   til 9de Qv:  Ligeledes herom uvidende,   til 10 Qv:,  Ligesaa uvidende.

  Actor begiæ-

 

1815: 435

 

rede dette og de øvrige Vidners Forklaring til 6te Qv:, hvortil hun svarede, at hun ikke med Vished kunde vide i hvilket Forhold Arbeiderne i Møllen stod saavel til Smith som til hinanden indbyrdes.  Demitteret.

  Paa Actors Forlangende fremstod atter 8de Vidne Johanne Cornelius datter, der til 6te og 7de Qvæstion svarede:  til 6. Qv:,  at hun var derom uvidende  uden forsaavidt, at naar de Tiltalte eller andre af Arbeiderne vilde gaae til Byen, maatte de bede Smith om Tilladelse dertil, og at de Tiltalte tilligemed 3de andre af Arbeiderne i Almindelighed bleve kaldte Papirsvende.   og til 7de Qv:,  at saavidt hun kan erindre, var Smiths Halstørklæde {var} saaledes, at Knuden stod paa den ene Side af Halsen i stedet for, som sædvanlig \lige/ under Hagen, og at den Halsen nærmest værende Deel af Tørklædet var sammensnøret derved, at de {…….} ydre Dele af Tørklædet, hvilke Knuden sammen binder, vare trukne ud fra Halsen.

  Fra Hofagent Jansen et Søn blev fremsendt deres skriftlige Vidnesbyrd af Gaars Dato, {der} \hvilke/ vare vedheftede Actors Qvæstioner af 10de s: M:, og her indtages  saaledes lydende #

  Actor frafaldt 6. Qvestion til de øvrige Vidner  paa Grund af Jansen et Søns Forklaring i den Anledning.

  Derefter fremstod det forhen afhørte 6te Vidne \Johannes Olsen/, som blev forelæst hans forhen afgivne Forklaring  og i Kraft af hans forhen aflagte Eed videre Forklarede:  til 8. Qv:  at han hørte Skriget og Tummelen nogle faae Minutter, og at han troede Anledningen dertil var at nogen fik Prygl, dog uden at Vidnet vidste hvem det egentlig gialdt;   til 9. Qv:  derom uvidende;   til 10. Qv:  ligeledes uvidende.  Demitteret.

  Videre fremstod det forhen afhørte 2de Vidne Evind Olsen, som blev forelæst hans forhen afgivne Forklaring  og i Kraft af hans forhen aflagte Eed, yderligere forklarede:  til 8de Qv:  at Vidnet hørte Skriget og Tummelen omtrent 4 a 5 Minutter, men at han ikke giorde sig nogen Tanke om Anledningen dertil.   til 9. Qv:  at Vidnet herom \ei/ kunde sige noget med Vished, men at han dog syntes at Smith  efter hans Gang at dømme, maatte være ved sin Fatning  da han gik fra Møllen ned i Huset.   til 10. Qv:  aldeles uvidende.  Demitteret.

  Derefter fremstod det forhen afhørte 3de Vidne Anders Andersen, som, efter at være bleven forelæst hans forhen afgivne Forklaring, i Kraft af hans forhen aflagte Eed, svarede:  til 8de Qv:  at, Skriget og Tummelen, efter hvad han syntes, varede omtrent 1 eller 2 Minutter, hvorfore han, da han ikke hørte Larmen i længere Tid, ikke havde Sands til at giøre sig nogen Tanke derover.   til 9de Qv:  {at} derom uvidende.   til 10de Qv:  ligeledes derom uvidende.  Demitteret.

  Endelig fremstod det forhen afhørte 4de Vidne, Christopher Larsen, som blev forelæst hans forhen afgivne Forklaring, og i Kraft af hans forhen aflagte Eed, svarede:  til 8. Qv:  at Skriget varede omtrent 7 eller 8 Minutter, og at han hørte det var Smith som skreg, men at han havde meget Arbeide under Hænderne, hvorfor han ikke brød sig videre derom.   til 9. Qv:  at Smith, efter hvad Vidnet kunde dømme  havde sin Samling, da han, ledet af Mad:me Smith, gik fra Møllen til sit Huus.   til 10de Qv:,  nej  derom uvidende.  Demitteret.

  Derpaa blev den Angieldende Lars Hansen fremkaldet og formanet til Sandhed  hvorefter han forklarede til 1ste Qv:  Nej  aldeles ikke.  til 2. Qv:  at det var Angieldendes Hensigt at bede Smith om Forladelse.  I Anledning af dette Svar

 

1815: 435b

 

fandt Actor det nødvendigt at lade tilspørge Angiældende hvorfor han kastede Pigen Johanne Cornelius datter tilside, da hun vilde hindre ham i at komme ind til Smith, hvortil Angiældende svarede, at han ikke kunde lide Pigen  bemeldte Pige, da hun ofte havde faret med Sladder.  Til de{n} for Angiældende Lars Hansen separatime fremsatte Qvæstioner svarede han til 3. Qv:  at Smith ikke havde noget at bestille paa Loftet, men at han tog sig til at tage nogle Feller ned, som hang paa Stokker; forresten forefaldt intet mellem Smith og Angiældende end hvad denne forhen har forklaret.   til 4. Qv:  Da Angiældende saae at det var Smiths Hensigt at slaae først, vilde Angiældende forekomme ham, hvorfor han sparket Benene under ham, men da Smith var bragt ned ad Trapperne og Angiældende der havde givet ham et Spark bagen til, hvortil han var bevæget ved Smiths Fremgangsmaade mod ham, var det ikke hans Hensigt at tilføre Smith nogen videre Overlast, om der end ogsaa ingen Folk var kommen til.   til 5. Qv:  Nøgelen blev staaende i Døren indtil om Aftenen, da den blev bragt ind til Smith.   til 6. Qv:  at Angiældende var forskreven fra Glad et Huses Papirmølle, ved hvilken han var {Svend} Paksvend, til at forestaae Aarstads Papirmølle, og at der ikke ved Fabrikken har været nogen ordentlig Fordeling af Forretningerne; Da Angiældende ikke anderledes kunde forklare sig over de fremsatte Qvæstioner blev han fra Retten udviist  og

  John Andersen fremkaldt, som svarede til Qv: a  Nej,   til 3. Qv:  at Smith tog nogle gamle Klæder ned af Stokkene hvorpaa de hængte, og at Angiældende ikke ellers hørte Smith sige noget  uden hvad Angiældende tilforn har forklaret.   til 4de Qv:  at Angiældende var bange for Smith, da denne kom løbende hen imod ham, og at den Overlast Angiældende havde tilføyet Smith ikke var saa farlig, samt endelig  at Angiældende havde sluppet Smith, om end ingen Folk var kommen til.   til 5. Qvest:  Nøglen blev staaende i Døren.   til 6. Qv:  at Angiældende er antaget som Svend ved Aarstads Papirmølle, men at Arbeidernes Antal ikke er saa complet, at der har kunnet være nogen ordentlig Classification iblandt dem.

  Da ingen anden Forklaring var at faae af Angiældende John Andersen, begiærede Actor Laugrettets Skiøn over begge de Tiltaltes Alder, siden de her i Retten desangaaende fremlagte Attester af begge vare blevne modsagte. Laugrettet skiønnede derefter Lars Hansen at være, overeensstemmende med hans eget Opgivende, 32, og John Andersen, ligeledes overeensstemmende med hans eget Opgivende  30 Aar gammel.

  Actor fremlagde derpaa Indlæg af Dags Dato  i Henhold til hvilket han indlod Sagen til Doms.

  Defensor  Procurator Stadfeldt  næst at forbeholde det Fornødne, vedblev sin Begiæring om Rettens Skiøn over Beskaffenheden med Trappen i Aarstads Papirmølle, og udbad sig Anstand til førstkommende 20de dennes for at svare paa Actors Indlæg.

Eragtet

 

1815: 436

 

Den forlangte Anstand bevilges til Tirsdagen den 20de Junii  om Formiddagen Kl: 9 sl:  og bliver denne Sag da at foretage paa Aarstads Papirmølle, paa det Retten kan foretage det af Defensor forlangte Skiøn.

  Den tiltalte John Andersen blev derpaa overleveret til Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest, og Lars Hansen indtil videre demitteret.

                                                                    Aarestrup

         Anders Olsen Eichaas               const: Sorenskriver          Niels Iversen Lunggaarden

         Anders Askildsen Bredsten                                                Jørgen Ellingsen

         begge med paaholden Pen                                                  med paaholden Pen

 

 

 

Aar 1815  den 14de Juni  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd, Anders Askildsen Bredsten og Anders Olsen Eichaas, bestyret af mig  Lieutenant Peter Nicolaj Aarestrup, som af Amtet under 22de f: M: er constitueret til at forestaae Sorenskriverembedet i Nordhordlehn, og ligeledes af Amtet under 8de d: M: er beordret \til/, i stedet for den hidtil værende Sættedommer  Auditeur Rogge, at behandle Sagen mod Lars Hendrichsen Fadnæs m: fl:   Forbenævnte Amtets Constitution og Ordre bleve i Retten foreviste. Og continuerede da

Gammel Justits Sag   see Fol: 430

Foged Bøgh som Actor contra Lars Hendrichsen Fadnæs m: fl:

  Den forrettende Lehnsmand for Arne Skibrede  Ole Johannessen Hougsvigen  mødte og fremstillede de 2de Tiltalte Lars Hendrichsen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset i deres Frihed for Retten; hvorimod den 3de Tiltalte Aad Olsen Fadnes ikke mødte, men blev af Lehnsmand Hougsvigen at være anmeldt at være paa sin Huusmandsplads paa Voss.

  Procurator Christensen fremlagde Defensions Indlæg for Tiltalte \Lars/ Henrichsen Fadnes af Dags Dato, i Henhold til hvilket han indlod Sagen til Doms.  Bemeldte Indlæg indtages her  saaledes lydende  #

  Procurator Stadfeldt mødte og fremlagde Amtets Ordre af 8de dennes om at indtræde i nærværende [Sag] som Defensor for Niels Olsen Bergstadnæsset, i stedet for den herfra bortreiste Procurator Brandt, #   I Følge heraf maatte Comparenten begiære Sagen udsat i 8te Dage for at indkomme med sit Tilsvar.

  Dernæst fremlagde Assessor og Procurator Lassen Amtets Ordre af 8de d: M:, hvori han beskikkes til Defensor for Aad Olsen Fadnæs, og som her indtages  saaledes lydende  #

  Actor  Procurator Heiberg mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet

Denne Sag udsættes til Onsdagen den 21de Junii, om Eftermiddagen Kl: 2, til hvilken Tid den igien bliver at foretage paa samme Sted som i Dag.

            Anders Olsen Eichaas                    Aarestrup                  Anders Askildsen Bredsten

            med paaholden Pen               const: Sorenskriver            med paaholden Pen

 

 

 

Aar 1815  den 20de Junii  blev en Extraret sat paa Aarstads Papirmølle ved Bergen, og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Lieutenant Aarestrup, i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen. Og continuerede da

Gammel Justitssag   see Fol: 434

Foged Bøgh som Actor contra Lars Hansen og John Andersen.

 

1815: 436b

 

  Actor  Assessor og Procurator Lassen mødte og fremstillede de Angiældende i deres Friehed for Retten.

  Defensor  Procurator Stadfeldt begiærede at Retten nu vilde fremholde det forhen forlangte Syn over Papir møllens Trapper; hvorefter Retten begav sig hen i Papirmøllen, og befandt da, at fra det Sted {hvor} paa det øverste Loft, hvor Overfaldet skede, hvilket Sted af de Angiældende selv blev paavist, og hen til den Trappe, der fører fra det øverste til det mellemste Loft, var 23 ½ Alen; samt at denne Trappe bestod af een Afsats og havde 12 Trin, samt var 1 ¾ Al: bred, 6 ½ Al: lang i dens skraae Stilling, {giorde en Vinkel af 4 ½ Al:}, og var forsynet med Rekværk. Fra det mellemste Loft til selve Møllen  - Slieppe(?) eller Arbeidstuen -  vare 2de Trappeafsatser, hvoraf den første havde Tolv Trin, \og/ var 6 Alen lang i dens Skraaehed, {og giorde en Vinkel af 4 ½ Al:}, og den sidste havde 5 Trin, \og/ var 3 Al: lang i dens Skraaehed, {og giorde en Vinkel af 2 Alen}. Begge disse 2de sidstnævnte Trappeafsatser vare ligeledes 1 ¾ Al: brede  men uden Rekværk. Iøvrigt var Retningen af Trapperne saadan:  Trappen fra det øverste til det mellemste Loft  samt den 1ste Afsats, af Trappen fra det mellemste Loft til Møllen  vendte begge mod Øst, saaledes at der mellem disse Trappeafdelinger var 4 ½ Al:; hvorimod den nederste Trappeafsats vender mod Syd, og var der imellem denne og den 1ste Afsats fra Mellemloftet og ned i Møllen kun en liden Platting.  Da dette Syn saaledes var tilendebragt, anmodede Defensor om at begge de Tiltalte maatte examineres efter de til dem addresserede og den 3de April i Retten fremlagte Spørgsmaal.

  Den tiltalte Lars Hansen blev derpaa udviist fra Retten, og John Andersen fremkaldt, hvorefter denne blev formanet til Sandhed og forklarede:  til 1ste Qvæstion  Nej;   til 2de Qv:  ja, Anmodningen skeede for at faae Smiths Erklæring, om han ansaae Lars Hansen for at være fuld;   til 3de Qv:  Nej;   til 4. Qv:  Deponenten gik efter Lars Hansens Anmodning op paa Loftet, og forudsaae da ikke hvad der siden vilde forefalde:   til 5. Qv:  Aarsagen var, at Smith tilforn havde slaget andre af Fabrikkens Arbeidere.  Denne Forklaring blev Deponenten forelæst og af ham erkiendt rigtig, hvorefter han blev fra Retten udviist  og Lars Hansen fremkaldt, som, efterat være formanet til Sandhed, forklarede til 5. Qv:  at han frygtede for Smith, fordi denne havde ilde medhandlet adskillige Andre her paa Fabrikken, og fordi Smith altid raabte paa, at Arbeiderne endnu ikke kiendte ham ret.  Denne Forklaring blev Lars Hansen forelæst og af ham erkiendt rigtig.

  Dernæst begiærede Defensor, i Henhold til hans forhen nedlagte Anmodning, at 9de Deponentinde Anne Amundsdatter maatte fremkaldes for Retten og tages i Eed, for saavidt hendes med 10de Vidne aldeles overeensstemmende Forklaring {angaaer} om det i Ildhuset Passerede angaaer.

  Actor protesterede mod denne Deponentindes Eedtagelse, da hendes Forklaring udviser, at hun har tilsidesat den Conduite, som hun pligtede Smith.

  Derefter udlod De-

 

1815: 437

 

fensor sig Rettens Kiendelse angaaende Anne Amundsdatters Eedtagelse, hvornæst han fremlagde sit Tilsvar af Dags Dato, med de deri paaberaabte Bilage, og indlod Sagen saaledes fra sin Side under Dom.  Actor henholdt sig [til] sit forrige og paastod Diætpenge.   Defensors Tilsvar indtages her  saaledes lydende  #

Eragtet:

Denne Sag optages til Kiendelse og Dom.

  Den Tiltalte John Andersen blev derpaa overleveret til Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest, og Lars Hansen indtil videre demitteret.

                                                                   Aarestrup

                   Lars Blix de Fine                                                       Jørgen Ellengsen

                   Anfin Olssen                                                              Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 21de Juni  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Anders Askildsen Bredsten, og Anders Olsen Ekaas, bestyret af den constituerede Sorenskriver, Lieutenant P: N: Aarestrup; hvor da continuerede

Gammel Justitssag   see Fol: 436,

Fogden som Actor contra Lars Hendriksen Fadnæs m: fl:

  Den forrettende Lehnsmand for Arne Skibrede  {samt Lehnsmanden} Ole Johannesen Hougsvigen, samt Lehnsmanden for Watsværns Tinglaug  Berge Brynildsen Horvey  mødte begge.

  Den første fremstillede de 2de Tiltalte Lars Hendriksen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset, og den sidste fremstillede den 3de Tiltalte Aad Olsen Fadnæs i deres Friehed for Retten.

  Defensor for Niels Olsen Bergstadnæsset  Procurator Stadfeldt  mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvorved han indlod Sagen fra sin Side.  Bemeldte Indlæg indtages her  saaledes lydende  #

  Ligeledes mødte Defensor for Lars Hendriksen Fadnæs, Procurator Christensen, som henholdt sig til sit Forrige.

  Defensor for Aad Olsen Fadnæs mødte ogsaa, og begiærede Sagens Anstand til førstkommende Fredag den 23de Juni, for at indkomme med Indlæg.

  Actor  Procurator Heiberg forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den af Defensor for Aad Olsen Fadnæs  Assessor og Procurator Lassen begiærede Anstand bevilges til førstkommende Fredag den 23de Juni  om Formiddagen Kl: 11 sl:

  Samtlige Tiltalte bleve overleverede Lehnsmand Hougsvigen  for af ham igien at fremstilles for Retten til Udsættelsestiden.

            Anders Askildsen Bredsten            Aarestrup             Anders Olsen Ekaas

            med paaholden Pen                                                      med paaholden Pen

 

 

 

Aar 1815  den 22de Juni  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver, Lieutenant P: N: Aarestrup, i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen, og Jørgen Hansen, hvor da continuerede

Gammel Justitssag   see Fol: 431

Fogden som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Procurator Klagenberg, som Actor paa Fogdens Vegne, fremstillede de Tiltalte i deres Friehed for Retten.

  De Tiltaltes Defensor  Procurator Christensen mødte og fremstillede som godvillig mødende Vidne Isach Blix og Christen Johannesen  begge fra Nordland, hvil-

 

1815: 437b

 

ke Comparenten begiærede maatte blive afhørte betreffende tiltalte Grundts Forhold med mere i den Tid, han dersteds, skal have opholdt sig.

  Derpaa fremstod som

            Vidne Isach Blix, som, efter at være bleven formanet til Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed, forklarede:  at være fød i Lisgaard Sogn i Nordlands Amt, hvor han endnu opholder sig hos sin Fader Peder Isachsen paa Gaarden Foer, og at være 22 Aar gammel  samt ubeslægtet med Tiltalte Grundt. Videre forklarede han, at Tiltalte Grundt kom i Tieniste hos Vidnets Fader, {da Vidnet endnu var et lidet Barn,} \kort/ førend Vidnet endnu fød, og forblev i denne Tieneste omtrent 8te Aar, hvilket alt Vidnet havde hørt af sin Fader, da Vidnet ikke godt kunde erindre sig saa langt tilbage i Tiden; men dog kunde Vidnet tydelig erindre sig, at han havde seet Tiltalte Grundt i Tieneste hos sin Fader, og at Grundt, medens han var i denne Tieneste, blev confirmeret i Lisgaards Kirke af Provsten Hr: Hans Brun. Vidnet forklarede ogsaa, at han endog i den seenere Tid har {roest} ført sine Forældre rose Grundt for hans gode Forhold, medens han tiente hos dem.  Videre vidste Vidnet ikke at forklare om den Tiltalte Grundt, hvorfore hans Forklaring blev ham forelæst, erkiendt rigtig, og af Vid[net] stadfæstet med Lovens Eed.

  Dernæst fremstod som

            Vidne Christen Johannesen, som blev formanet til Sandhed, betydet Eedens Vigtighed, og derefter forklarede:  at være fød i samme Kirkesogn som forrige Vidne, nu 50 Aar gammel og boende paa Gaarden Alsvig i Gillesgaard Sogn, samt ubeslægtet med Tiltalte Grundt. Videre forklarede han:  at han kiendte Grundt, medens denne tiente hos forrige Vidnes Fader Peder Isachsen, og at han med Vished vidste at Grundt i denne Tieneste blev confirmeret, saaledes som af forrige Vidne er forklaret. Ligeledes forklarede Vidnet, at Grundt, efter at have forladt sin Tieneste hos Peder Isachsen  kom til at tiene hos Vidnets Naboe Jacob Pereli, hos hvem han forblev i 7 Aar, og efter hvad Vidnet havde hørt, opført sig vel. Forresten vidste Vidnet {ik} intet til Oplysning om den Tiltalte Grundt, hvorfore den aflagte Forklaring blev Vidnet forelæst, af ham vedkiendt og stadfæstet med Lovens Eed.

  Defensor, som ved de i Dag førte Vidner troede tilstrækkelig at have oplyst hvad der fra Nordland af for lang Tid siden af Actor er reqvireret  forventede desaarsag Sagen sluttet saa snart mueligt fra velbemeldte Actors Side.

  Actor, som mødte, erklærede, at de Oplysninger, som ved de i Dag førte Vidner, ere erholdte, maae ansees for tilstrækkelige, hvorfore han ikke anseer det nødvendigt at oppebie de fra Nordland reqvirerede Documenter, men begiærede Sagen udsat til førstkommende Onsdag  for fra sin Side at slutte Sagen.

Eragtet

den forlangte Anstand bevilges til Onsdagen den 28de Juni  om Eftermiddagen Kl: 2.

  De Tiltalte bleve derpaa demitterede og paalagte igien at indfinde sig her for Retten til

 

1815: 438

 

Udsættelsestiden.

                                                                   Aarestrup

                   Lars Blix de Fine                                                        Jørgen Ellengsen

                   Anfin Olsen                                                                Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 23de Junii  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettes Mænd, Anders Askildsen Bredsten og Anders Olsen Ekaas  hvorda continuerede

Gammel Justits sag   see Fol: 437,

Fogden som Actor contra Lars Hendriksen Fadnes med fl:

  Lehnsmanden for Watsværns Tinglaug  Berge Brynildsen Horvey  og den forrettende Lehnsmand for Arne Skibrede  Ole Johannesen Hougsvigen  mødte begge og fremstillede de trende Tiltalte, Lars Hendriksen Fadnes, Niels Olsen Bergstadnæsset og Aad Olsen Fadnes i deres Frihed for Retten.

  Defensor for Aad Olsen Fadnes, Assessor og Procurator Lassen mødte og fremlagde Defensors Indlæg af Dags Dato, som her indtages  og er saaledes lydende  #

  Saavel Actor, Procurator Heiberg, som Defensorerne  Procurator Christensen for Lars Hendriksen Fadnes  og Procurator Stadfeldt for Niels Olsen Bergstadnæsset, henholdt sig til deres Forrige.

  De Tiltalte erklærede intet videre at have at andrage i denne Sag.

Eragtet

Denne Sag optages til Eragtning eller Dom.

  De 2de Tiltalte  Lars Fadnæs og Niels Bergstadnæsset  bleve fra Retten overleveret til Lehnsmand Hougsvigen  og den tredie Tiltalte  {Niels Bergstadnæsset} Aad Fadnes  blev overleveret til Lehnsmand Horvey.

        Anders Askildsen Bredsten                Aarestrup               Anders Olsen Ekaas

        med paaholden Pen                                                            med paaholden Pen

 

 

 

Aar 1815  den 28de Juni  blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af mig, Lieutenant P: N: Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen; hvor da continuerede

Gammel Justits sag;

Fogden som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen M: Grundt.

  Actor, Procurator Klagenberg mødte og fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvormed han indlod Sagen til Doms, efterat have fremstillet de Tiltalte i deres Frihed for Retten.  \Bemeldte Indlæg indtages her  saalydende/

  Defensor, Procurator Christensen, som ligeledes mødte  begiærede Sagens Anstand til førstkommende Løverdag den 1ste Juli  for fra sin Side at slutte.

Eragtet

Denne Sag udsættes til Løverdagen den 1ste Juli  om Eftermiddagen Kl: 3.

  Begge de Tiltalte bleve demitterede med Paalæg igien at fremstille sig for Retten til Udsættelsestiden.

                                                                  Aarestrup

                     Lars Blix de Fine                                                  Jørgen Ellengsen

                     Anfin Olsen                                                          Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1815  den 1ste Julii  blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af 4 eedsvorne Laugrettes og Meddoms mænd, Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen

 

1815: 438b

 

og Jørgen Hansen, hvor da continuerede

Gammel Justits sag,

Fogden som Actor contra Amund Amundsen og Jørgen M: Grundt.

  Actor  Procurator Klagenberg mødte og fremstillede de Tiltalte i deres Frihed for Retten.

  Defensor  Procurator Christensen mødte og fremlagde \følgende/ Indlæg af Dags Dato, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen til Doms.  #

  Actor  som havde giennemlæst Defensors Indlæg, henholdt sig til sit Forrige.

Eragtet

Denne Sag optages til Doms.

  Begge de Tiltalte bleve derpaa indtil videre demitterte.

                                                                    Aarestrup

                        Lars Blix de Fine                                                Jørgen Ellengsen

                        Anfin Olsen                                                        Jørgen Hanssen,

 

 

 

Sommerthing for Watzwærns Tinglaug

Aar 1815  den 3de Julii  blev det almindelige Sommer  Sage og Skatte Thing for Watzwærns Tinglaug fremholdt paa Giæstgiverstedet Bolstadøren, og blev Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de af Fogden udnævnte og i Dag i Eed tagne Laugrettesmænd:  Lars Nielsen Bolstad, Peder Andersen Rasdahlen, John Olsen Strømme og Ole Olsen Strømme.  Den Constituerede Foged, Lieutenant Christie, Tinglaugets Lehnsmand, Berge Horvey  og en del thingsøgende Almue var tilstede.

 

Hvor da blev publiceret de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger bleve!! publicerede!! som paa de foregaaende Sommerthinge, hvortil kom

            No 48.  Constitution for Lieutenant Aarestrup til at forestaae Sorenskriveriet i Nordhordlehn.

             --  49.  Anordning ang: Forhøyelse i de ved Udførsel af Træelast med aabne Baade efter Læstedrægtigheden paabudne Afgifter.

             --  50.  Bestemmelse om Kours forholdet \af Rigsbanksedlerne/ til rede Sølv for Juli Maaned.

             --  51.  Anordning, hvorved den Enroulleringsbetienterne for Expeditionen af Folkelisten tilstaaede Betaling forhøyes.

             --  52.  Bestemmelse om Coursforholdet af Rigsbanksedlerne til rede Sølv {for}  hvorefter Embedsmændenes Lønninger fastsættes, bestemmes for Juli  August og Septbr: Maaneder.

 

Derefter blev foretaget

Nyt Thingsvidne

{Ole Siur} Aad Knudsen Gielle mødte for Ole Siursen Evanger, og fremlagde   1.  Amtets Tilladelse til paa Ole Siursen Evangers Vegne at udføre denne Sag.   2,  Attest fra Lehnsmand Berge Horvey, hvor efter med mundtlig Varsel ere indstevnte at møde her for Retten Kiel Brynildsen Mestad og Britha Haagensdatter Axlebierg  for at høre Vidner ang: en til dem af Ole Siursen Evanger laant Hest, hvilken i deres Værge og formedelst deres Forsømmelse skal være bleven syg og siden død.

  Indstevnte Kiel Brynildsen Mestad og Brithe Haagensdatter Axlebierg mødte.

  Ligesaa fremlagde Aad Olsen!! (Knudsen?) Gielle ogsaa   3de  Forligelses Commissionens Attest, hvorefter der i denne Sag forgiæves er prøvet Forlig, og Sagen henvist til et

 

1815: 439

 

Thingsvidnes Erhvervelse, førend der igien i denne Sag kan ventileres noget Forlig.  Bemeldte 3de Documenter indtages her  saaledes lydende  #

  Derpaa fremstod som

1ste Vidne, Martha Knuds datter Berstad, 33 Aar gammel, opholdende sig paa Gaarden Evanger, og ubeslægtet med begge Sagens Parter, til hvilket Vidne saavelsom de øvrige Vidner Citanten fremlagde skriftlige Qvæstioner af 3de Julii d: A:, som her indtages  saaledes lydende  #   Bemeldte 1ste Vidne blev derpaa af Lovbogen betydet Eedens Vigtighed, hvorefter hun aflagde Lovens Eed og forklarede til Citantens 1ste Qvæstion:  at Brithe Haagensdatter Axlebierg laante en Hest forgangen Høst af Citanten Ole Evanger, hvilken hest Vidnet ikke vidste andet end var frisk, men endskiønt Kiel Brynildsen Mestad ogsaa var paa Gaarden den Tid Laanet skeede, saa var dog Vidnet ikke vis paa om han ogsaa tilligemed Brithe Axlebierg laante Hesten;   til 2de Qvæstion,  at Vidnet har hørt at de Indstevnte reiste til Wosse Stranden med Hesten, men Vidnet kunde ej opgive hvor langt Stranden ligger fra Evanger;   til 3de Qvæst:  derom uvidende;   til 4. Qvæst:  Vidnet saae ikke Hesten førend 8te Dage efterat den var kommet tilbage fra Stranden, og var da Hesten syg {af Qv} og meget uanseelig  \samt døde 8 Uger derefter/;   Til 5. Qvæst:  Kiel Brynildsen Mestad havde ogsaa sin egen Hest med sig, men Vidnet veed ikke om denne tillige blev syg.  Denne Forklaring blev igien forelæst Vidnet og af hende erkiendt rigtig, hvorefter hun blev demitteret.

  Citanten frafaldt det 2de indstevnte Vidne Niels Iversen Evanger for denne Gang, hvorimod han fremstillede som godvillig mødende

\2de/ Vidne, Ole Navesen Giære, 45 Aar gammel, Huusmand under Gaarden Giære og ubeslægtet med Sagens Parter, som ogsaa af Lovbogen blev betydet Eedens Vigtighed og {han} aflagde Lovens Eed samt forklarede til 1ste Qv:  derom uvidende;   til 2. Qv:  ligeledes uvidende;   til 3de Qv:  \at/ Andreas Larsen Qvarme  som af de Indstevnte var anmodet om at see efter Hesten i det han reiste fra Stranden til Wangen, bad Vidnet om at tage Hesten, som bemeldte Andreas Qvarme havde observeret at gaae paa Bøen ved Fitje, omtrent 1 ½ Miil fra Wosse Stranden; hvorpaa Vidnet tog Hesten tilligemed Kiel Mestads, og bragte begge disse Heste til Saue, omtrent ¼ Miil fra Fitje, hvor Hesten blev fundet; Ved Saue traf Vidnet begge de Indstevnte, som kom gaaende ham imode  og leverede Hesten til dem; hvilket alt passerede \sildig/ forrige Aars Høst. Og saae Hestene meget usle ud, da Vidnet tog dem.  Citanten frafaldt 4de og 5. Qv: til dette Vidne.  Dette Vidnes Forklaring blev ham forelæst og erkiendt rigtig.  Demitteret.

  Derpaa fremstod videre {og} \som/ godvilligt mødende

            \3de/ Vidne, Johannes Colbensen Hovde, 40 Aar gammel, boende paa Gaarden Hovde, og ubeslægtet med Sagens Parter, som, efter at være af Lovbogen betydet Eedens Vigtighed, aflagde Eed og forklarede til 1ste Qvest:  at Vidnet havde hørt dette af Ole Evanger selv;   til 2. Qv:  derom uvidende;   til 3. Qv:  ligeledes uvidende;   til 4de Qv:  Vidnet vidste ikke hvad Tid Hesten kom tilbage fra Stranden, men Vidnet saae at Hesten forrige Aars Høst havde Qværkesot

 

1815: 439b

 

og sagde Ole Evanger til Vidnet den Tid Vidnet saae dette, at Hesten for 8 Dage siden var kommen tilbage fra Stranden. Ligeledes vidste Vidnet at Hesten omtrent 6 a 7 \Uger/ der efter døde af Qværkesot.   til 5te Qv:  nej.  Denne Forklaring blev Vidnet forelæst og erkiendt rigtig.  Demitteret.

  Da ingen havde Vidnerne videre at tilspørge, begiærede Citanten dette Thingsvidne sluttet og sig beskreven meddeelt.

 

Da ingen havde videre i Dag for Thinget at andrage, blev samme udsat til i Morgen.

                                                               Aarestrup

              Lars Nielssen Bolstad                                             John Olsen Strømme

              Peder Andersen Rasdalen                                       Ole Olsen Strømme

              med paaholden Pen                                                 begge med paaholden Pen

 

 

Dagen næstefter  den 4de Juli  continuerede Sommerthinget for Watzværns Thinglaug i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skiftebrev efter Lars Sjursen Langeland, sluttet 28de Martii 1815, hvorved Boets ejende  ½ deel i en Fjeldstøel under Gaarden Træfald  er udlagt til den Afdødes Moder og Sødskende for 100 rbd NW:

            2.  Afkald fra Johannes Johannessen Øxendal for hans Faderarv 9 rd 5 mrk 6 s, til Formynderen Niels Jacobsen Fosse, dateret 3 Julii 1815.

            3.  Skjøde fra Knud Knudsen Thoe til Sønnen Knud Knudsen paa 12 Mrk Smør i Gaarden Thoe, No 29, for 100 rbd S: W:, dateret 3 Julii 1815.

            4.  Skjøde fra Anders Johannessen Werpelstad m: fl:  til Einer Knudsen paa 1 pd Smør i Gaarden Werpelstad, No 87, for {137 rbd} 258 rbd 2 mrk NW:, dateret 3 Julii 1815.

            5.  Obligation fra Mons Larssen Strømme paa Myndlingen Einer Knudsen Werpelstads Vegne  til Myndlingen Erich Knudsen Werpelstad m: fl:, stor 77 rbd 4 mrk 10 2/3 s: S: W:, mod 1ste Prioritet i 1 pd Sr: i Werpelstad, No 87, dateret 3 Julii 1815.

            6.  Vilkaarsbrev fra Ditto paa Dittos Vegne til hans Stedfaderen!! Anders Johannessen og Hustrue paa aarligt Levekaar, dateret 3 Julii 1815.

            7.  Afkald fra Anders Johannessen Werpelstad m: fl: for afdøde Myndling Lars Knudsen Werpelstads {Vegne} Arvemidler 29 rd 2 mrk 7 s til Formynderen Helje Monssen Furrenæs, dat: 3 Julii 1815.

            8.  Do: fra Lars Johannessen Furrenæs for hans Hustrues Kari MagnesDatter Weaaes Faderarv 15 rd 1 mrk 1 s til Formynderen Rasmus Johannessen Furrenæs, dat: 3 Julii 1815.

            9.  Bøxelseddel fra Sognepræst Jersin til Anders Sjursen paa 2 pd 6 Mrk Smør Skatte- og Landskyld i Gaarden Evanger, No 47, dateret 25 Febr: 1815, med Revers.

            10.  Aflyst Obligation fra Knud Brynildsen Horvig til Knud Sjursen Dyrkolbotten, stor 100 rd dC:, dateret 4de Julii 1809, mod Pant i Horvig, No 16, efter paategnet Qvittering af 3 Julii 1815.

            11.  Obligation fra Johannes Sjursen Bergstad til Niels Bergesen Bøe for 200 rbd N: W:, mod Pant i Bergstad, No 23, dateret 3 Julii 1815.

            12.  Afkald fra Torchel Dagsen Mæland for hans Hustrues Aagothe JohannesDatter Øfstedalens Arvemidler 63 rd 1 mrk 7 s, til Formynderen Iver Johannessen Øfstedal, dat: 3 Julii 1815.

            13.  Aflyst Obligation fra Lars Nielssen Bolstad til Ole Larssen Evanger, stor 399 rd dC:, dat: 2 Julii 1810  og omskrevet til 179 rbd 3 mrk 7 s S: W:, mod Pant i Bolstad, No 72, qvitt: 3 Julii 1815.

            14.  Aflyst Obligation fra Lars Larssen Fosse til Claus Larssen Bøe, stor 116 rbd 4 mrk S: W:, mod Pant i Fosse, No 85, dateret 2 Julii 1802  og qvitteriet 3 Julii 1815.

            15.  Obligation fra Lars Larssen Fosse til Johannes Johannessen indre Ejde for 213 rbd 2 mrk S: W:, mod 1ste Prioritet i 18 Mrk Smør i Fosse, No 85, dateret 3 Julii 1815.

            16.  Skjøde fra Johannes Johannessen Stamnæs til Sønnen Johannes Johannessen paa 22 ½ Mrk Sr:  med Bøxel og Overbøxel til 18 Mrk Sr:  i Gaarden Stamnæs, No 1, for {20} 375 rd NW:, dateret 3 Julii 1815, og Vilkaar til Værdie 25 rbd N: W: aarlig.

            17.  Vilkaarsbrev fra Johannes Johannessen Stamnæs til Forældrene Johannes Johannessen og Ingebor AndersDatter paa aarligt Levekaar, dateret 3 Julii 1815.

            18.  Obligation fra Ditto til Faderen Johannes Johannessen for 155 rbd 3 mrk 5 1/3 s: S: W:, mod Pant i Gaarden Stamnæs, No 1, dateret 3 Julii 1815.

 

1815: 439!! (440) (Protokollfører begyndte oppigjen på forrige sidetall)

 

            19.  Bøxelseddel fra Johannes Johannessen Stamnæs til Broderen Mons Johannessen paa 11 ¼ Mrk Smør  med Bøxel og Overbøxel til 9 Mrk Sr:  i Stamnæs, No 1, dateret 3 Julii 1815, Skatteskyld 1 pd Smør.

            20.  Skjøde fra Helga JohannesDatter Strømme m: fl:  til Myndlingen Knud Matthiassen paa 1 pd 12 Mrk Smør i Strømme, No 4, for 335 rbd 1 mrk N: W:, dateret 4 Julii 1815 – Vilkaar til Værdie 25 rbd N: W: aarl:

            21.  Obligation fra Haldor Monssen Øye paa Myndlingen Knud Matthiassen Strømmes Vegne til Myndlingerne Matthias Matthiassen og Anna MatthiasDatter Strømme, stor 61 rdb 5 mrk 3 s: S: W:, mod Pant i Strømme, No 4, dateret 4 Julii 1815.

            22.  Bøxelseddel fra Do: til Torbjørn Monssen paa 1 pd 12 Mrk Smør Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 15 Mrk Smør  i Strømme, No 4, dat: 4 Julii 1815, med Revers.

            23.  Vilkaarsbrev fra Do: til Myndlingens Stedfader Torbjørn Monssen og Hustrue Ingebor JohnsDatter paa aarligt Levekaar, dateret 4 Julii 1815.

            24.  Et Forlig, indgaaet paa Maanedstinget i Bernestangen den 28 Novbr: 1814(?) imellem Anders Larssen Aarhuus og Gullich Sjursen Brekhuus angaaende Brugen af 18 Mrk Smørs Leje i Gaarden Aarhuus m: v:

            25.  Obligation fra Lars Nielssen Bolstad den ældre til Anders Larssen yttre Ejde for 213 Rbd 2 mrk S: W:, mod 1ste Prioritet i Gaarden Bolstad, No 72, dateret 4 Julii 1815.

 

Den constituerede Foged Hr: Lieutenant Christie derefter fremlagde Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter for dette Thinglaug er betalt 61 rbd 80 s: N: W:   Denne Liste blev inden Retten læst og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre ved dette Sommerthing for Watzværn at andrage blev samme hævet.

                                                                    Aarestrup

                  Lars Nilssen Bolstad                                               John Olsen Strømme

                  Peder Andersen Rasdalen                                       Ole Olsen Strømme

                  med paaholden Pen                                                 begge med paaholden Pen.

 

 

 

Aar 1815  den 12te Julii  blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen, for, efter Procurator Klagenbergs Begiæring, som Actor i en mod Tyvs arrestanterne Peder Jacobsen og Willum Werner ved Bergens Byething verserende Justitssag, at optage et Thingsvidne, hvorved Giæstgiver Bertel Olaj Willumsens nøyere Forklaring om  og Tilhjemling af endeel ham ved bemeldte Arrestanter frastiaalne Koster  kunde indhentes. Retten blev bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd, Anders Askildsen Bredsten og Anders Olsen Ekaas.

  Procurator Klagenberg mødte og fandt det nødvendigt at bemærke, at dette Thingsvidne allerede var berammet til at optages den 8de d: M:, men at intet kunde foretages da den indstevnte Giæstgiver Willumsen ikke mødte, hvilket var foranlediget af, at denne Rettes udtagne Stevning af 6. d: M:  først, efter Lehnsmand Peder Knudsen Tøsøens her for Retten aflagte Forklaring, formedelst stormende Veir indløb ham, som vedkommende Stevnevidne, den 9de næstefter.  Dernæst fremlagde Procurator Klagenberg denne Rets til i Dag udtagne Stevning i forkyndt Stand, som her indtages  saalydende  #   Saa fremlagde han og \et/ Politiekammerforhør, begyndt den 5te April og sluttet den 6te næstefter, hvoraf han begiærede den deri pag: 3 \og 4/ anførte Fortegnelse over de fra Willumsen bort stiaalne Koster forelæst Vidnet  og Kosterne af ham tilhjemlet.  Endvidere begiærede han Vidnet forespurgt om der laae Folk om bord i Vidnets Fartøy, da dette Tyverie blev begaaet.

 

1815: 439b

 

  Derpaa fremstod Giæstgiver {Wi} Bertel Olaj Willumsen, for hvem blev oplæst de i Politiekammerforhøret {opregne} pag: 3 og 4 opregnede stiaalne Koster, hvoraf Vidnet erklærede, at den Kalmukkes Kavaj, de 2de Olmerdugs Puder med Lærreds Overtræk, den blaae og hvide Overseng med Duun, det Liinlærreds Lagen, det{t} stribede Dække, og Stykket af det uldne Dække, hvilke samtlige Koster han havde faaet tilbage, vare ham tilhørende  samt mod hans Vidende og Villie ham frakomne.  Til det af Proc: Klagenberg til Vidnet fremsatte Spørgsmaal svarede Vidnet, at der, {saavel} den Aften Tyveriet blev begaaet, saavel for som efter {at}  men ikke medens Tyveriet skede  vare Folk om bord i Fartøyet.  Hvilket \alt/ af Vidnet med Lovens Eed blev bekræftet.  Da Actor ikke havde videre at tilspørge Vidnet, blev dette demitteret.

  Hvorpaa Actor udbad sig dette {Forhør} Thingsvidne sluttet og sig beskrevet meddeelt.

               Anders Askilds: Bredsten              Aarestrup             Anders Olsen Ekaas

               med paaholden Pen                                                     med paaholden Pen.

 

 

 

Aar 1815  den 13de Julii  blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen  og Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, tilligemed de 4re eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen.

  Hvorda i Sagen Fogden som Actor contra Hans Larsen!! (Lars Hansen) og John Andersen blev afsagt saadan

Kiendelse

  Da det 9de Vidne  Anna Amundsdatter  ikke kan siges at have taget Deel i  eller, paa en hende tilregnelig Maade, været Aarsag til den af hendes Mand Hans Larsen!! (Lars Hansen) og Arrestanten John Andersen forøvede Misgiærning; og da hendes Forklaring for en stor Deel er ganske overeensstemmende med et af de afhørte og aldeles umistænkte Vidners; saa fandt Dommeren sig ikke beføyet til, {med} tvertimod 1 – 13 – 17, at nægte hende med Eed at stadfæste den Deel af hendes den 10de April d: A: afgivne Forklaring, som er ganske overeensstemmende med det den 13de næstefter førte 10de Vidnes.

  Bemeldte 9de Vidne fremstod der paa for Retten, og efterat ovennævnte hendes Forklaring var bleven hende forelæst, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Der efter blev af Dommeren med de tiltagne ovenanførte 4re Meddomsmænd afsagt og af Dommeren oplæst følgende:

Dom.

  Under nærværende Sag tiltales, følge Amtets Ordre af 21de Marti 1815. de 2 Arbeidere i Aarstads Papiirmølle, Lars Hanssen og Arrestanten John Andersen  som begge er over Lavalder, for \paa/ en voldsom og mordisk Maade at have overfaldet deres Foresatte, Medsteren paa Aarstads Papiirmølle John Smith. Det er saavel med de Tiltaltes egen Tilstaaelse, som de afhørte Vidners Forklaringer og Sagens øvrige Omstændigheder, beviist, at Lars Hanssens Kone Anna Aamunds datter, Tirsdagen den 7de Marti d: A:  om Formiddagen

 

1815: 440

 

Kl: 11, da hun var gaaet hen i Kykkenet!! (Kiøkkenet) for at lave Mad, kom i Ordstrid med Klageren John Smith, og at hun kort derefter beklagede sig for sin Mand over Smiths Adfærd imod hende. Lars Hanssen gik derpaa uden Smiths Tilladelse, til Byen, og besværede sig for Fabrikkens Eiere, Hofagent Janssen og Søn, over Smiths Opførsel mod hans Kone Anne Aamundsdatter. Da Lars Hanssen var kommet {til} \tilbage fra/ Byen gik han op paa det andet Loft i Papiirmøllen, hvor han begyndte at!! (et) klamers med Smith, som tilsidst spurgte ham om han var fuld. Derpaa gik Lars Hanssen ned til John Andersen, og bad denne om at følge sig ind i Arbeidsværelset, hvor{paa} han ogsaa vilde faae de øvrige Arbeidere overtalte til at gaae med sig op paa Loftet til Smith. John Andersen fulgte med Lars Hanssen ind i Arbeidsværelset, hvor denne bad de dernærværende Arbeidere om at følge sig op paa Loftet, men ingen fulgte uden John Andersen, som var omtrent {i} et halvt Minut bag efter Lars Hanssen. Oppe \paa/ Loftet  hvor Smith var  indrætede Lars Hanssen sig atter paa denne og slog Benene under ham, saa at han faldt baglænds paa Gulvet. Da Smith igien havde reist sig, løb han henimod John Anderssen og bad denne om Hielp, men i stedet for at hielpe Smith, greb John Anderssen ham i Brystet, eller – som af Halstørklædets Omdreining og Sammensnøring maa formodes, samt af John Anderssens alternative Tilstaaelse kan antages – i Halstørklædet  og slæbede ham i Forening med Lars Hanssen, ned ad Trapperne til Arbeidsværelset, hvor Smith faldt næsegrus til Jorden, og i denne Stilling blev grebet i Haaret og slaget af John Andersen, medens Lars Hanssen sparkede ham bagen til. Nu kom Smiths Kone, Mad:me Elen Smith, der havde hørt Larmen, ind i Møllen, og bad de Tiltalte om at slippe hendes Mand, hvilket de ogsaa strax giorde. Det er fremdeles Oplyst at de øvrige Arbeidere  medens Smith blev mishandlet  forholdt sig gandske passive, og at Smith blødde stærkt i Ansigtet, da han blev reist op fra Gulvet, samt var blaa i Ansigtet, og maatte gaae til Sengs.

  Denne Misgierning kan ikke ansees som et Attentat paa den Forbrydelse, hvorom Ford: (Forord:) 16 Octbr: 1697. tater!! (taler), da det ei {alene} \allene/ ikke er beviist, at det var de Tiltaltes Hensigt at dræbe Smith, men denne Hensigt, end og giøres usandsynlig derved, at de Tiltalte bragte Smith ned i Arbeidsværelset, hvor de fleste af Arbeiderne vare forsamlede. Men ligesom Misgierningen ikke kan henføres til det nys anførte gænus saaledes, kan der heller ikke henregnes til de Slags Forbrydelser, hvorom 6 – 7 – 8 taler. Det {Overslag} Overlæg hvormed Misgiærningen uden nogen tilregnelig Anledning fra den Fornærmedes Side, er begaaet, det Forhold, hvad de Fornærme\n/de stode til den Fornærmede, og den utilladelige  skiøndt unødne Sammenrettelse, som Lars Hanssens Tilskyndelser  John Anderssens

 

1815: 440b

 

Beredvillighed og de øvrige Arbeideres Ligegyldighed  som kiendeligen røber  ere uomstødelige Grunde herimod.

  Vor {ovenmeldte} \i….i..lle/(?) Lovgivning viser, at Overlæg forfører enhver Forbrydeles Strafværdighed, og at {de} Underordnedes Forseelser mod deres Foresatte straffes haardere end de der begaaes mod andre, og slige i Strafbarhed i Forhold til Mengden af de Underordnede, der tage Deel {om} \i/ samme, og Vigtigheden af det Selskab, hvoraf disse ere Lemmer. Vel har de Tiltalte foregivet, at de anholdt Smith for at sikre sig mod et Anfald af denne, men paa et saadant Foregivende kan der, efter Sagens Omstændigheder, ikke reflecteres; ligesom der heller ikke kan ansees paa Tiltalte Lars Hanssens andet Foregivende, at \han/ nemlig ikke, erkiendte Smith som sin foresatte Medster, da dette giemdrives!! (giendrives?) saavel ved de øvrige Arbeideres som Fabrik{…nes}\eiernes/ Vidnesbyrd.

  Lovgivningen om Underordnedes Forseelser mod Overordnede maa altsaa blive at anvende paa den Misgierning, for hvilken Hans Larssen!! (Lars Hansen) og John Anderssen under denne Sag tiltales. Og bliver i dette Tilfælde {Lov}\Berg/anordningen af 7de Septb: 1812. især af Vigtighed. Denne Anordnings 107 §. bestemmer:  at naar nogen af Verks arbeiderne skulde fordriste sig til at angribe Værkseierne eller Forvalterne under deres Forretninger, Værket vedkommende, bør han tilfindes at arbeide i Forbedringshuuset fra 6 Maaneder til 6 Aar efter Forbrydelsens Beskaffenhed. I Analogien af dette Lovbud blive de Tiltalte at straffe med Thugthuusarbeide, hvilket for begge, maae blive lige langvarigt, da Lars Hanssens Forbrydelse, skiøndt mindre end John Andersens, paa Grund af dennes aldeles umotiverte Anfald paa Smith, igien hæver sig til Lighed med John Anderssens, paa Grund af at Lars Hanssen, dog var den egentlige Ophavsmand til Forbrydelsen  og havde allerede en Tiid førend John Anderssen pønset paa dens Uførelse. Og hvad i Særdeleshed det angaar at Lars Hanssens vita anteacta har været ulasteligt, hvorimod det \her/ ikke kan siges om John Anderssens, der tilforn 2de Gange har været dømt til offentlig Arbeide for Tyverie, da maa den største Strafskyld, som i saa Henseende følge Forudsætningerne i Rescr: af 20de Decbr: 1799 bør tillægges den sidste, ansees afsonet ved den langvarige Arrest han har udholdt. Men ligesom de Tiltaltes Misgiærning har havt en saa voldsom og sammenrottersk Caracteer, at maximum af den Straft!! (Straff), som den ommeldte Berganordnings § 107. dicterer, maatte blive at anvende, …(?) dersom denne Lovgivning ligefrem kunde op .li..res(?) paa det af dem forøvede delictum, saaledes er det af titmeldte Bergandordnings P (§) 109, 110, 112 og 114, klart, at den har villet tillægge sit Oligerte (Alligerte?), end saadan særdeles Betryggelse for Uordener, at dens Bud, ikke slet her kan udvides til Indretninger, der ere af mindre Vigtighed for Staten.

 

1815: 441

 

  Straffetiden maa altsaa her fastsættes til et Tidsrum, der kan staa i Forhold til den mindre juridiske Hellighed, med hvilken Lovgiveren maa ansees at have villet betrygge den {….d…} \mindre/ Indretning, hvis Retighed ved den her omhandlede Forbrydelse blev forstyrret. Det ansees derfor passende, at hver af de Tiltalte tilfindes at arbeide eet Aar i Bergens Thugthuus; hvorved Straffen forderes utilladelige Stempling, der i Analogie af oftmeldte Anordnings § 106  og Forordningen af 9de Ap: 1794  Cap: 11  § 2  i og for sig selv alene vilde været strafbare, maa ansees {ubefordret} \absorberet/. Derhos blive de Tiltalte og pligtige at betale alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger.

  Under Sagens Førelse er ingen Forsømmelse begaaet, thi vel er denne Sag paa Grund af den først udnevnte Actor, Procurator Brandts Begiæring udsat fra 13de April til 9de Juni, paa det der imidlertid ved Bythinget kunde erhverves et Thingsvidne over Hofagent Jansons og Consul Jansons Forklaringer, hvilket Thingsvidne dog siden blev befundet unødvendigt, da bemeldte Fabrikeiere efter den senere beskikkede Actor, Assessor og Procurator Lassens Anmodning, afgave skriftlige Vidnesbyrd her for Retten; men omendskiøndt dette sidste end og tilforn havde været iværksat, saa havde Sagen \dog/ aligevel lidt et lige langt Ophold, efterdi de af sidstnævnte Actor, den 9de Juni fremlagte, og i Sagen nødvendige Documenter, først indløb ham den 29 May. Dommeren fandt det derhos nødvendigt at anmærke, at det formedelst Justitsprotocollens idelige Brug til andre Sager, samt det under denne Sags Optagelse indtrufne Sommerthing for Watzværns Thinglaug, har været ham umueligt før at Afsige Dom i denne Sag.

Thi kiendes for Ret

  Tiltalte Lars Hanssen og Arrestanten John Anderssen, bør hver at hensættes til Arbeide i Bergens Thugt og Maufactuurhuus i et Aar. Saa bør og John Anderssen betale, alle af hans Arrest Lovlig flydende Omkostninger  samt begge in solidom erlægge i Sallarium til hver af Actorerne, Assessor Lassen og Procurator Brandt, otte Rigsbankdaler Sølvværdie, foruden til Førstnævnte Diætpenge for et Møde paa Aarstad  tre Ringsbankdaler Navneværdie, og til Defensor  Procurator Stadfeldt, tolv Rigsbankdaler Sølvværdie.

  At efterkommes under Adfærd efter Loven.

  De Angiældende, som i Retten var tilstede og hørte Dommen oplæse, erklærede at de vilde betænke sig om de vilde appellere denne Dom eller ikke.

  Saavel John Andersen som Hans\sen/ \2/ Lars{en} \1/, hvilken sidste nu, da han var tildømt corporlig Straf, ikke længere kunde fritages for Arrest, bleve

 

1815: 441b

 

overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arresthuus.

                                                                 Aarestrup

                       Lars Blix de Fine                                             Jørgen Ellengsen

                       Anfin Olsen                                                     Jørgen Hanssen,

 

 

 

Aar 1815  den 21de Julii  blev i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen  og i Overværelse af de tvende eedsvorne Laugrettesmænd Anders Askildsen Bredsteen og Anders Olsen Ekaas  en Extraret sat  og bestyret af mig Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver,

  hvorda i Justitssagen Fogden som Actor contra Lars Henriksen Fadnæs m: fl:  blev afsagt følgende {Kiendelse.}

Kiendelse

  Førend Dom i denne Sag kan afsiges, anseer Retten det fornødent, at nærmere Oplysning tilveiebringes i Henseende til følgende Puncter:

  1,  Maae den Sølvsølie, som Niels Olsen Bergstadnæsset den 15de Septbr: f: A: har tilstaaet at have borttaget af Bordskuffen i sin Husbondes Huus  af Vedkommende tilhiemles og vurderes.

  2,  Maae Lars Henriksen Fadnæs nøyere examineres om hvorledes han fik de den 30te Martii d: A: omforklarede 3 rd i Sølvpenge, som han leverede sin Moder Kari Knuds datter Fadnæs, tilbage fra Jørgen Gulliksen Fadnæs.

  3,  Maae det oplyses hvor de fra Henrik Olsen Fadnæs borttagne men ej tilbagekomne Sølvpenge ere afblevne.

  4,  Maae den Dom, som Henrik Olsen den 30te Martii d: A: har forklaret at den faldt imellem ham og Jørgen Gulliksen i Anledning af Sølvpengene, fremlægges.  {og}

  5,  Maae det bevises at Jørgen Gulliksen er Soldat.  og

  6,  Maae det oplyses, om ikke Lars Henriksens Forældre revsede ham naar de kom til Kundskab om hans forskiellige Tyverier.

  Til den Ende reassumeres herved Sagen, som igien bliver at foretage paa Thingstedet Bernæstangen den 21de!! (31te) Julii, som den første for Retten beqvemme Tid, til hvilken de vedkommende Personer kan blive indkaldte; Og paalægges det herved Actor, til bemeldte Tid at foranstalte det i Overeensstemmelse med denne Kiendelse Fornødne.

                       Lars Blix de Fine!!              Aarestrup              Jørgen Hanssen!!

 

 

 

Aar 1815  den 25de Julii  blev en Extraret sat i den constituerede Sorenskrivers Boepæl i Bergen,

  hvor da i Sagen:  Fogden som Actor contra Aamund Aamundsen og Jørgen Mathiassen Grundt, blev af Dommeren i Foreening med de 4 eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd  Lars Blix de Fine, Jørgen Hansen, Anders Askildsen Bredsteen og Anders Ekaas

 

1815: 441!! (442) (Protokollfører begyndte oppigjen på forrige sidetall)

 

affattet og af Dommeren oplæst følgende:

Dom

Under nærværende Sag tiltales i Følge Amtets Ordre af 16de Januarii d: A:  Aamund Aamundsen Westhovde og Jørgen Mathiassen Grundt  forsaa vidt de maatte kunne tilregnes nogen Skyld i et udenfor Sandvigen herved Bergen fundet Qvindemenneskes Død.

  Det er ved de Tiltaltes egen Tilstaaelse, de afhørte Vidners Forklaringer og Corpus delicti beviist, at Aamund Aamundsen Weshoft!! og Jørgen Mathiassen Grundt, som begge vare forhyrede med et her paa Byens Rehd beliggende og af Skipper Gunder Olsen ført Skib, have den 7de Januarii d: A: paa adskillige Værtshuse drukket sig berusede i Brændeviin, og at den første samme Dag laante den sidste 3 rbd 2 mrk, som denne skulde betale \ham tilbage/ af sin tilkommende Hyre. Efter at dette var passeret om Dagen mødte de om Aftenen Kl: 7 et dem ubekjendt ugift Fruentimmer ved Navn Maren Marie, som paa Gaden gav sig i Selskab med dem, og som førte dem ind paa et Værtshuus  hvor de atter drak Brændeviin. Her blev Grundt eenig med bemeldte Fruentimmer om, at hun skulde følge ham ombord i Skibet og tage en Lygte med sig. De gik derfor ud af Værtshuset sammen  og Aamundsen fulgte med dem. Paa Gaden kom Aamundsen bort fra Grundt og Maren Marie, hvorfore disse allene fortsatte Touren til Skibet. Da de vare komne ombord, fortøyede Grundt Skibs baaden, som de havde brugt, tog Aarene op paa Skibet og gik til Køys med Pigen. Aamundsen, som erindrede sig at Grundt den Nat skulde have Vagt ombord i Skibet, gik ned paa Toldboden  hvor han fik en Mand til at sætte sig ombord, hvilken Mand dog igjen strax forlod Skibet. Da Aamundsen var kommet ombord fordrede han  med Trudsler om at bringe Grundt i Land til Rederen  de til Grundt laante Penge tilbage, hvilket foranledigede et Slagsmaal, hvori Grundt {blev} saaledes blev mishandlet, at han blødde stærkt i Ansigtet. Derpaa kom først Grundt og Pigen  og siden Aamundsen  ned i Baaden, uden at det er oplyst hvorledes dette egentlig gik til; thi Aamundsen har forklaret at Grundt gik ned for at reyse i Land og Anklage ham, hvorimod Grundt har paastaaet at Aamundsen kastede dem begge ned. Da de vare komne ned i Baaden var denne kastet løs og uden Aarer. I en overhændig Storm og Bækmørke dreve de nu ud ad Byefjorden  og kom endelig vaade, forfrøsne og udmattede, i Land ved Hellen omtrent en Halv Miil fra Byen. Her forlod Aamundsen de øvrige for at søge Huus, efter at han havde anmodet disse om at følge sig, og vandrede saa længe omkring iblandt Klipperne, indtil han den 8de Januarii  om Morgenen Kl: 4  kom ind til Lars Hatlesen Hellen, hvor han bad denne og hans Søn om at følge sig ud for at oplede Grundt og Maren Marie. Lars Hatlesen og hans Søn vare strax villige hertil, men da de havde begivet sig paa Veyen, blev Aamundsen saa afmægtig, at han igjen maatte bringes tilbage til Huuset. Lars Hatlesen og hans Søn gik derfor ud allene, men kom igjen tilbage med uforrettet Sag. Imidlertiid var Aamundsen igjen kommen til saadanne Kræfter, at han med de nys nævnte 2de Personer atter gik ud for at lede. De gik nu hen til Naboe gaarden Egevigen, hvor de fandt Grundt, som nyelig var kommet did  og som havde maattet forlade Fruentimmeret

 

1815: 441b

 

da hun ikke længere kunde følge ham. Fra Egevigen gik de nu samlede ud for at opsøge Fruentimmeret, som de fandt liggende død ved en Klippe. Ved Siden af hende laae den samme Lygte som hun havde bragt med sig fra Byen, samt nogle Tolvskillingssedler og en Lomme, hvori nogle Penge. Det er end videre ved Stadsphysicus Doctor Monrads Obductions Forretning oplyst, at bemeldte Dødfundne Fruentimmer ikke er bleven tilføyet nogen Overlast, hvoraf hendes Død kunde været en Følge, men at det synes høyst rimeligt at hun er død af Anstrængelse og Kulde.

  For efter disse Sagens Omstændigheder at kunne bestemme hvorvidt nogen Straf skyld kan tillægges nogen af de under denne Sag tiltalte Personer, som begge ere over Lav Alder og ikke tilforn straffede for nogen Forbrydelser, er det nødvendigt at undersøge   1;  Hvem der var Skyld i at Pigen gik ned i Baaden  og om hun dertil var tvungen eller ej.   2;  Hvem den Uforsigtighed kan tilregnes, at Baaden blev kastet løs uden at være forsynet med Aarer.   3;  Om det kan tilregnes nogen af de Angjeldende som Brøde:  at de  efter at være komne paa Land, forlode Pigen for selv at søge Huus, og   4;  Om de Angjældendes Drukkenskab kan undskylde deres mueligt Lovstridige Forhold.

  Hvad den første Undersøgelse angaaer, da bliver det, hvad enten man antager den Enes eller Andens Forklaring som rigtig  uden for all Tvivl, at Aamundsen  ved at true og anfalde Grundt paa en utilladelig Maade  var den egentlige Aarsag til at Pigen gik ned i Baaden; thi Aamundsen har selv tilstaaet at han vilde bringe Grundt i Land, og naar dette var hans Hensigt  saa var det jo tillige underligt at Pigen ikke i en saa stormende Nat kunde været om bord allene. Imidlertiid er det dog paa den Anden Side ikke beviist, at Aamundsen paa nogen umiddelbar eller voldsom Maade tvang Pigen til at gaae ned i Baaden.  Hvad det andet Spørgsmaal er angaaende  da  naar denne Uforsigtighed ogsaa tilregnes Aamundsen, thi vel kan man sige at Grundt, som den der havde taget Aarerne ud af Baaden, ogsaa var den som det nærmest paalaae at sørge for, at de igjen kom ind i Baaden, naar denne skulde bruges, men Grundt har paastaaet at han blev kastet ned i Baaden  og det er følgelig ikke beviist, at det var hans Hensigt at roe bort fra Skibet. Den hele Skyld maae altsaa falde tilbage paa den som kastede Baaden løs, og at dette maae have været Aamundsen er fuldkommen indlysende; thi deels har han tilstaaet at han vilde bringe Grundt i Land  og deels er det ikke allene almindeligt  men i en saa overhændig Storm endog nødvendigt, at den der gaaer sidst ned i en Baad  hvormed man vil lægge bort fra et Skib, ogsaa maae være den som kaster Baaden løs.  Betreffende den tredie Undersøgelse, da kan ingen Brøde i denne Henseende tillægges nogen af de Angiældende, da det er beviist, at de gjorde alt hvad der stod i deres Magt for at redde Pigen Maren Marie.  Og hvad endelig det fjerde Spørgsmaal angaaer, da er det saa langt fra at Drukkenskab efter vor Lovgivning undskylder Forbrydelser af det her omhandlede Slags, at en saadan Tilstand end og meget minner forøger deres Strafbarhed, hvilket sidste i Overeensstemmelse med

 

1815: 442

 

Skibs Artiklerne af 9de April 1794  7de Afd:  § 7, især maae Gravere Grundt, der som Vagthavende ombord paa Skibet, og som den der havde taget et værgeløst Fruentimmer ombord til sig, var forbunden til en særdeles Agtpaagivenhed.

  Aamundsen bliver derfor, som den der ved sine unødvendige og uagtsomme Handlinger har været Skyld i Pigen Maren Maries Død, at ansee efter 6 – 11 – 4 med en Mulct af 40 Lod Sølv til den Dødes Arvinger  og 20 Lod Sølv til Statskassen, hvorimod Grundt  i Betragtning af hans forhen viiste særdeles gode Vandel  og paa Grund af han har været Arresteret fra 8de Januarii til 18de April  bliver at friefinde for Actors videre Tiltale. Derhos bliver de Tiltalte pligtige at betale alle af Actionen og deres Arrest Lovlig flydende Omkostninger  hvoriblandt et passende Sallarium til Actor og Defensor.

  Under Sagens Førelse er ingen Forsømmelse begaaet, men Dommeren fandt det nødvendigt at Anmærke, at 2de Andre vidtløftige Justitssagers Paakjendelse og Andre i Jurisdictionen forfaldne Forretninger har gjort ham det umueligt for at afsige Dom i denne Sag.

Thi Kjendes for Ret.

  Tiltalte Aamund Aamundsen Westhovde bør at bøde til den døde Pige Maren Maries Arvinger 40  er Fyrgetyve Lod Sølv  og til Statskassen 20  er Tyve Lod Sølv, som tilsammen erlægges med 30  er tredive Rigsbank daler Sølv værdie,  hvorimod Tiltalte Jørgen Mathiesen Grundt bør for Actors videre Tiltale i denne Sag frie at være. Begge de Tiltalte betale hver for sig de af deres Arrest flydende Omkostninger, samt in solidum Actionens Omkostninger, hvoriblandt i Sallarium til \den formedelst Foged Bøghs Afreise under 25de Maji beskikkede/ Actor  Procurator Klagenberg 16  er sexten Rigsbankdaler  og til Defensor  Procurator Christensen 12  er tolv Ringsbankdaler Sølv Værdie.

  At efterkommes under Afdærd efter Loven.

  Begge de Angiældende vare i Retten tilstede, hørte denne Dom oplæse og erklærede sig tilfreds {med} dermed.

                                                                  Aarestrup

                     Lars Blix de Fine                                                  Jørgen Hanssen

                     Anders Akselsen Bresten                                     Anders Olssen Økaas

 

 

 

Aar 1815  den 31te Julii  blev en Extraret sat paa Thingstedet Bernæstangen  og Retten bestyret af mig, Lieutenant Aarestrup, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de tvende eedsvorne Laugrettesmænd Johannes Olsen yttre Bernæs og Ole Johannessen yttre Bernæs, hvor da blev foretaget

Gammel Justits sag,

Fogden som Actor contra Lars Henriksen Fadnæs m: fl:

  Den forrettende Lehnsmand for Arne Skibrede  Ole Johannesen Hougsvigen {fremstod} og Lehnsmand Berge Brynildsen Horveys Fader, Brynild Olsen Horvey mødte og fremstillede de Tiltalte for Retten.

  Procurator Heiberg som Actor {mødte} lod fremlægge den under 21de d: M: afsagte Reassumtions Kiendelse, samt 2de under 22de dennes udstædte Continuations Stevninger, Lovlig forkyndte,  hvilke Stevninger her indtages  saaledes lydende  #.  Derefter begiærede han samtlige Ind-

 

1815: 442b

 

stevnte paaraabte  og den i Retten tilstedeværende Sølvsølie af Laugrettet taxeret og Eierens Tilhjemlingseed modtaget.

  Niels Olsen Bergstadnæsset erkiendte at den nu i Retten fremlagte Sølie, hvilken Laugrettet taxerede for 3 rbd 2 mrk, var den samme som han tog bort af Bordskuffen i Henrik Olsen Fadnæs’s Huus; ligesom og Knud Gulliksen Fadnæs erklærede at bemeldte Sølie var hans Eiendom, og ham mod hans Villie og Vidende frakommen; hvilket han bekræftede med Lovens Eed  og blev demitteret.  Henrik Olsen Fadnæs, der var i Besiddelse af Sølvsølien, da den blev stiaalen, bekræftede ogsaa med Lovens Eed, at den mod hans Villie og Vidende blev borttaget af {Niels Olsen Bergstadnæsset.} hans Bordskuffe.

  Derpaa begiærede Actor den Tiltalte Lars Henriksen Fadnæs tilspurgt hvor han havde faaet de 3 rdr Sølvpenge fra, som han har forklaret at have tilbageleveret sin Stedmoder. Lars Henriksen Fadnæs forklarede derpaa, at han, da hans Moder savnede de af ham borttagne Sølvpenge, gik han hen til Jørgen Gullichsen Fadnæs, af hvem han fik 3 rd i Sølvpenge som han leverede sin Stedmoder, men da hun sagde, at hun havde mistet flere Sølvpenge, gik han atter hen til bemeldte Jørgen Gullichsen Fadnæs, som nu fulgte ham tilbage til hans Stedmoder, og, som forhen omforklaret, leverede hende 1 rd 2 mrk i Sølvpenge.  Jørgen Gulliksen Fadnæs benægtede denne Lars Henriksens Forklaring, og paastod at hans forhen afgivne Forklaring var den ene rigtige; hvorhos han i Retten foreviste en den 17de Decbr: 1810 under Nordhordlehns Jurisdiction falden Dom, hvorefter Henrik Olsen Fadnæs Beskyldninger i et ved samme Jurisdiction den 3de August paadømt Søgsmaal, angaaende at Jørgen Gulliksen skulde have fralokket Henrik Olsens lille Søn endeel Sølvpenge, ere blevne mortificerede, og Henrik Olsen desuden tilfundet at bøde een Rigsdaler samt erstatte Processens Omkostninger. Begge disse Domme, saavel den af 17de Decbr:  som den af 3de August 1810, efter hvilken sidste Jørgen Gulliksen er friefunden for Henrik Olsens Tiltale i Anledning af titnævnte Sølvpenge, bliver at vedhefte Acten i denne Sag.  Actor begiærede derpaa {Lars} Tiltalte Lars Henriksen tilspurgt om han ikke kunde opgive hvor de ej tilbagekomne Sølvpenge ere afblevne; hvortil Lars Henriksen svarede, at han saa meget mindre kunde vide dette  som han slet ikke vidste hvor mange Sølvpenge det var han borttog.

  Paa Actors Anmodning bleve nu den bestiaalne Henrik Olsen Fadnæs, og dennes Kone tilspurgte, om hvor mange Penge de har mistet  som ej ere tilbagekomne; samt om de frafaldt Erstatning herfor  og om de revsede deres Søn naar de kom til Kundskab om hans forskiel-

 

1815: 443

 

lige Tyverier:  til hvilke Spørgsmaale Henrik Olsen Fadnæs og dennes Kone i Kraft af deres forhen aflagte Eed svarede:  at de endnu med Vished savnede en Sølvspecie, for hvilken de frafaldt Erstatning, og at de revsede deres Søn naar de fik at vide at han havde stiaalet;  Tiltalte Lars Henriksen tilstod ogsaa at han af sine Forældre fik Hug naar hans Tyverier bleve opdagede.

  Derpaa bad Actor anmærket, at han endnu ikke havde kunnet fremskaffe nogen Attest for at Jørgen Gulliksen er Soldat, hvorimod han begiærede Henrik Olsen Fadnæs’s og Knud Gulliksen Fadnæs’s Vidnesbyrd i denne Henseende modtaget;  begge disse bevidnede derpaa, at de allerede i nogle Aar have kiendt Jørgen Gulliksen Fadnæs som Soldat ved det Wossiske Compagnie.

  Actor  i Henhold til sin forhen udførte Procedure og Paastand indlod nu atter Sagen Dom.

Eragtet

Denne Sag optages atter til Doms.

 

  Derefter blev i denne Sag strax af Dommeren afsagt følgende:

Dom.

  Følge Amtets Ordre af 23de Julii 1814  og Extensionsordres af 27de Septbr: s: A:  samt 6te Maji 1815  tiltales under denne Sag Lars Henriksen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset for endeel af dem begaaede Tyverier, samt Aad Olsen Fadnæs forsaavidt det under Sagen maatte oplyses, at han haver giort sig skyldig til nogen Straf.

  Ved egen Tilstaaelse, de afhørte Vidners Forklaringer og Sagens øvrige Omstændigheder er det beviist, at Tiltalte Lars Henriksen Fadnæs, der nu er 17 Aar gammel men uconfirmeret, har, da han kun var 12 eller 13 Aar gammel, frataget sin Fader, Henrik Olsen Fadnæs, omtrent 5 eller 6 rd D: C: i Sølvpenge, hvoraf han selv har bragt 3 rd, og Soldat Jørgen Gulliksen Fadnæs, til hvem han havde leveret nogle af Pengene, 1 rd 2 mrk tilbage til Henrik Olsens Kone, Kari Jacobsdatter. Senere  og efterat han var kommet til Lavalder, har bemeldte Lars Henriksen, deels af sin Faders Ager og deels af dennes Laave, borttaget først 2 Asker  eller 1/5 Tønde Korn, der næst til forskiellige Tider 4 Asker Korn og 4 Asker Potatos, og endelig  endvidere 2 Asker Potatos, for hvilke Potatos og Kornvarer, som ere taxerede til 22 rbd N: V:, {al Erstatning er frafaldet} saavelsom for de ej tilbage komne Sølvpenge, al Erstatning er frafaldet. Videre har han i sin Faders Huus stiaalet af Knud Jacobsen Treefalds Tegnebog 5 Rbdr og 5 mrk, hvoraf de 5 Rbdr Dagen efter Tyveriet bleve tilbageleveret den Bestiaalne, som han renunceret paa Erstatning for de resterende 5 mrk. Og endelig har han, ved at skaffe sig Nøglen til sin Faders Nøst, borttaget en Skieppe af noget der indsat og Johannes Gullichsen Brekhuus tilhørende Korn, som er vurderet for 4 rbd 3 mrk  og igien tilbagelevert Eiermanden.

  Tiltalte Niels Olsen Bergstadnæsset har tilstaaet at have taget en Knud Gulliksen Fadnæs tilhørende og af Henrik Olsens Datter paa Marken funden Sølvsølie  bort af en Bordskuffe i Henrik Olsen Fadnæs’s Huus, hvor han tiente; men da der omtrent 14 Dage efter Borttagelsen blev spurgt efter denne Sølvsølie, og han i Førstningen havde nægtet at have taget den, men dette Tyverie blev ham paaduttet af Henrik Olsen, lagde han den igien paa samme Sted hvor han tog den. Bemeldte Sølie er vurderet for 3 rbd 2 mrk  og igien tilbageleveret sin Eiermand. Ligeledes er det oplyst

 

1815: 443b

 

at bemeldte Niels Olsen var nærværende og saae paa at Lars Henriksen tog de 2de første Asker Korn fra sin Fader, samt at han efter Lars Henriksens Anmodning lovede denne at tie stille med dette hans Tyverie. Fremedeles har Niels Olsen ogsaa for 1 rbd 4 mrk kiøbt 2 Asker Potatos af Lars Henriksen, og uagtet han 4 Uger efter Kiøbet fik at vide at disse Potatos vare Tyvekoster, opdaget han dog intet derom.

  Den tredie Tiltalte Aad Olsen Fadnæs er vel beskyldt for at have forlokket Lars Henriksen til endeel af de af ham forøvede Tyverier, og at have modtaget den største Deel af Tyvekosterne, men for disse Beskyldninger er ikke frembragt noget lovligt Beviis; hvorimod det er tilstrækkeligen oplyst, at bemeldte Aad Olsen har laant Lars Henriksen 5 rbd  og derfor betinget sig Korn, uden at han dog vidste hvorfra Lars Henriksen skulle faae Kornet; samt at han til Lars Henriksen har solgt et Gevæhr for 2 rbd 4 mrk, og ellers med ham havt en meget mistænkelig Omgang.

  Efter disse Sagens Omstændigheder bliver det at fastsætte hvad Straf der kan blive at anvende paa enhver af de Tiltalte, som alle ere over Lavalder og ikke tilforn straffet for nogen Forbrydelse.

  Lars Henriksen Fadnæs maae efter de oplyste Omstændigheder blive at ansee efter Forordningen af 20de Febr: 1789  § 1. Men uagtet de forskiellige og til forskiellige Tider forøvede Tyverier ere Momenter, der maae komme i betydelig Betragtning til Straffens Skiærpelse; saa frembyder dog hans unge Alder, hans mindre omhyggelige Opdragelse, det Stiaalnes ikke store Værdie med Hensyn til de Bestiaalne, og den Omstændighed, at han altid stial enten fra eller hos sine Forældre, som, ligetil han blev paagrebet af Johannes Gulliksen Brekhuus, bestandig lode hans Forbrydelser gaae upaatalte hen, vigtige Grunde til Straffens Formildelse. Det ansees derfor passende, at han tilfindes at arbeide fire Maaneder i Bergens Tugt og Manufacturhuus.

  Hvad den anden Tiltalte, Niels Olsen Bergstadnæsset angaaer, da bliver han, som den der har stiaalet en Sølvsølie {fra} \i/ sin Huusbondes \Huus/  og været Medvider i det første af Lars Henriksen fra samme Huusbonde begaaede Tyverie, samt siden, uagtet den Mistanke han, paa Grund af det han vidste om Lars Henriksen, maatte have til denne, har afkiøbt ham 2 Asker Potatos, ligeledes at straffe efter Forordningen af 20de Febr: 1789  § 1 og 7  med Tugthuusarbeide, som paa Grund af det Stiaalnes Ubetydelighed og den Tiltaltes forhen viste gode Opførsel bestemmes til tvende Maaneder.

  Og hvad endelig den tredie Tiltalte {angaaer} Aad Olsen Fadnæs betræffer, da bliver han for hans ulovlige Handel med Lars Henriksen, som kun var en ung Dreng, der intet eiede, og som desuden var bekjendt for sin Tyvagtighed, at ansee med en passende Mulct i Analogie af Forordningen af 13de April 1754.

  Da al Erstatning er frafaldet for de ej tilbagekomne Koster, saa bliver intet i denne Henseende af de førstnævnte tvende Tiltalte at udrede, hvor imod samtlige tvende Tiltalte blive pligtige at betale Actionens Omkostninger, samt et billigt Sallarium til deres Defensorer.

  Betreffende Soldat Jørgen Gullichsen Fadnæs, som modtog og derefter til-

 

1815: 444

 

bageleverede endeel af de Sølvpenge, som Lars Henriksen havde frataget sin Fader, da er han for denne sin Handlemaade allerede een Gang ved privat Søgsmaal tiltalt og ved \usvækket/ Dom af 3de August 1810 frifunden; ligesom han og ved en anden \ligeledes usvækket/ Dom af 17de Decbr: s: A: er bleven tildømt Mortification paa de mod ham af Henrik Olsen Fadnæs i det første Søgsmaal fremførte Beskyldninger; hvorfore Justitiens Tiltale mod ham ved hans competente Forum ikke, efter Actors Indstilling, kan blive at forbeholde.

  Under Sagens Førelse er ingen Forsømmelse begaaet; men Dommeren fandt det nødvendigt at anmærke, at Aarsagen til at Reassumtions Kiendelsen først blev afsagt den 21de Julii, efterat Sagen allerede den 23de Juni næstforhen var optaget til Paakiendelse, har været denne Sags Vidtløftighed og andre i Jurisdictionen forefaldne presserende Forretninger.

Thi Kiendes for Ret

  Tiltalte Lars Henriksen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset bør at hensættes til Arbeide i Bergens Tugt{hus} og Manufacturhuus, den første i 4  er fire  og den sidste i 2  er toe Maaneder; og den tredie Tiltalte Aad Olsen Fadnæs bør at bøde til Evanger Sogns FattigKasse 5  er fem  Rigsbankdaler Sølvværdie. Saa bør og de tvende førstnævnte Tiltalte hver for sig at betale de af deres Varetægt flydende Omkostninger, samt alle Tre in solidum Actionens Omkostninger, hvoriblandt i Sallarium til Defensor, nu afdøde Procurator Hjorth Stuvitz’s Enke, 5  er Fem  Rigsbankdaler Sølvværdie, samt til hver af de øvrige Defensorer; Procuratorerne Christensen, Brandt, Stadfeldt og Lassen, ligesaa 5  er fem  Rigsbankdaler Sølvværdie.

  At efterkommes under Afdærd efter Loven.

  De Tiltalte Lars Henriksen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadnæsset  som begge, tilligemed den førstes Fader, Henrik Olsen Fadnæs, vare i Retten tilstede og hørte denne Dom oplæse, erklærede at de vilde betænke sig om de vilde appellere denne Dom eller ej.

         Johannes Olsen yttre Bernæs         Aarestrup         Ole Johannesen yttre Bernæs

 

 

 

Maaneds Ting i Bergen

Aar 1815  den 2de August  blev Maanedstinget sat i den constituerede Sorenskriver  Lieutenant Aarestrups Boepæl i Bergen, og Retten bestyret af ham i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd, Lars Blix de Fine, Jørgen Hansen, Anders Axelsen Bredsten og Anders Olsen Ekaas,

 

hvor da bleve publiceret de samme Kongelige Anordninger og offentlige Foranstaltninger som ved Sommertingene, samt end videre

            No 53.  Provisorisk Anordning ang: Norges og Sveriges indbyrdes Handel

 --  54.  Anordning  hvorved Overcriminalretten ophæves

             --  55.  Anordning ang: at endogsaa de der endvige fra det ene til det andet Rige af andre Aarsager end Forbrydelser skal udleveres.

             --  56.  Reglen for Oppebørsler af de i rede Guld og Sølv paabudne Afgifter.

 

Derefter blev foretaget

 

Nye Ting sag

Jacob Nielsen Maraas contra Ole Jacobsen Risøen

 

1815: 444b

 

  Jacob Nielsen Maraas mødte og fremlagde Stevnevidnernes Attest  hvorefter med mundtlig Varsel ere indstevnte Ole Jacobsen Risøen som Sagvolder, og Mikkel Madsen Spiøløen!! (Spiudøen), Thomas Jacobsen Skornæs, Thomas Jacobsen Onnes, Ole Knudsen Melbakken, Lasse Bendixen Holmaas og Erik Pedersen Qvalvaagen, som Vidner; den første til at høre Vidner og lide Dom i Anledning af et misligholdt Kiøb om endeel Va