Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Det juridiske fakultet ved Universitetet i Bergen og Statsarkivet i Bergen
1815:
65b
Forhør!
Aar
1815 den
30 Januarii
blev Extraret sadt paa Tingstædet Helleland af Stædets Sorenskriver, og
de tvende Eedsvorne Laugrettes Mænd Lars Olsøn Helleland, og Jon Josephsøn Lille
Graven; for efter Amtets Ordre af 24 f: M:
grundende sig paa en Skrivelse til Amtet af 12 s: M: fra Sjur Sjursøn
Ringøen, Torbjørn Olsøn Bue, og Enken Guro Olsd: ibidem, at foretage Forhør
over en for Tyverie mistænkt Mand ved Navn Ole Olsøn Møklethun.
Hvorda! Anklagede Ole Olsøn Møklethun frie for Baand og Tvang mødte for Retten.
Sorenskriveren
fremlagde og oplæste, forbemeldte Amtets Ordre paategnet berørte Skrivelse om
dette Forhørs foretagelse hvilket
indtages saal: #
Anklagerne Sjur
Sjurssøn Ringøen og Torbjørn Olsøn Bue, paa egne og Enken Guro Olsdtrs: Vegne
mødte nu for Retten og declarerede: at
her i Distriktet hvor Folk har tre 4, 5, 6 og flere Miile til deres Sæterstøler,
pleie de aldrig om Høsten at hiembringe fra Sæterne deres Kobber Kiedler, og
andre Redskaber som paa Sæterne bruges om Som/m/eren, men de bliver staaende i
Sæter Huserne hele Vinteren over, og pleier da at være Sikre og findes ubeskadigede om Foraaret naar Eierne
kom/m/er der tilbage, Anklagerne forlode
saaledes deres Kiedler og Redskaber efter dem paa Stølen Høsten 1813, Foraaret 1814, otte dages Tiid forind
Klageren Sjur Sjursøn Ringøen flyttede op til sit Sæter fik han af Reisende at høre at de havde seet
døren for hans Sætterboe opslagen, og at der ingen Kobber Kiedel fantes, han
lod straxt Folk Reise derop som befandt
at dørren var opbrugt!! (opbrudt) og Kiedelen
af fuldkom/m/en en Vogs Vægt
borttaget, dette var først i Julii Maaned 1814, thi Sæteret ligger saa høyt at de formedelst
Snee ikke førind den Tiid kan bringe Kreaturerne derhen
Torbjørn Olsøn
Bue /: Klageren :/ forklarede ligeledes at han efterlod sin
\Kobber/ Kiedel af omtrent 2 pd 4 mrk
Vægt paa sin Støl om Høsten 1813, men da
han om Foraaret eller rettere Sommeren i
Julii Maaned 1814, kom der tilbage med sine Kreaturer forefant han døren til sin Sæterboe opbrudt
og Kiedelen borttaget \hvorom/ han
forhen ingen Kundskab havde
Ligeledes forholder
sig med Enken Guro Olsdatter hvis Kiedel
veiede omtrent 2 ½ Bpd. Hendes og Torbjørns Sæterhus ligger tet sammen, men
Sjur Ringøens omtrent ¼ miil derfra.
Da de kan oplyse at
her Anklagede Ole Olsøn Møklethun haver solgt om Høsten 1813, efter den Tiid de
havde forladt deres Støler en del saadan
Kobber, hvorom de nærmere agter at frembringe oplysning, og det mærke som Sjur
Sjursøn Ringøen havde paa sin Kiedel tillige findes paa den solgte Kobber saa har de største Grund for at ansee
Anklagede her i Bøygden frem/m/ede Mand \skyldig/, for en saadan Bøygden høyst farlig hidtil uvandt og skadelig Misgierning.
Anklagede Ole Olsøn
Møklethun blev nu taget under Examination, og efter adskillige ham af
Sorenskriveren forelagde Spørgsmaale
svarede: han er fød i Numedal i
Rollougs Præstegield 5 a 6 Miile overfor
Kongsberg, hans Forældre vare Ægtefolkene Ole Halvorsøn og Hustrue Gunnilde
Tostensdtr: den gang boende paa et
Husmandsplads under gaarden Bergeseide i sam/m/e Rolloug Præstegield men nu boende paa en Plads under gaarden
Gaaseberg i Flæsberg Sogn i Numedal fød
4 Martii 1791 altsaa nu snart 24 aar
gam/m/el forblev hiem/m/e i Forældres
Huus til sit 13 aar, og nød imidlertiid god opdragelse og underviisning i
læsning {og skee} fra sit 13 aar var han hos Folk i bemeldte
Rolloug Præstegield elles som Hyrde, \og/ dels paa andet Arbeide, og dels
arbeidede han Uge og dageviis Metal Arbeide ved at støbe Kobber Skoespænder og
andet saadant hos dem som behøvede saadant arbeide, indtil han for omtrent 8
aar siden kom fra Rollug hertil Hardanger i Tieneste hos Bonden Endre Halstensøn
Garethun i Eidfiord hvor han forblev i 2
aar, siden var han dels 1 aar i Tieneste hos Gunder Tostensøn Møklethun, og
iøvrigt har han ernæret sig dels som daglønner og dels som Metal støber og dels
Handlet og i denne Tid bestandig opholdt
sig i Eidfiords Sogn \i her/ i Hardanger, han blev Confirmeret i sin Daabes
pagt i Eidfiord omtrent i sit 18 aars Alder
han har aldrig forhen været Tiltalt for nogen Forbrydelse, og paastod nu
at han ligeledes er uskyldig i det her {Tilsigtede} paaklagede Tyverie. Paa Sorenskriverens nærmere
tilspørgende: forklarede anklagede: Høsten 1813, omtrent 2 á 3 Uger forend
Mikelsdag Reiste Anklagede i Selskab med
Omund Heliesøn Oppedal og Halsten Olsøn Worberg, eller Sebbe, østerover Fieldet
til Num/m/edal hvor han forlod dem og
fortsatte Reisen til Kongsberg, fra Kongsberg Reiste Anklagede i Selskab med
Jon Magnusøn Møklethun omtrent 6 mile tilbage op i Num/m/edal derfra vente han Allene tilbage for at kiøbe
en del Kobber som bestod af gamle Kobber
Kiedler, der syntes at have været af gamle store Kiedler, noget kiøbte han paa
Kongsberg af en Mand han ikke kiendte
men som sagde sig at boe i Larvigen
og noget kiøbte han hos en Husmand omtrent 3 Miile oven for
Kongsberg hos begge tilsam/m/en omtrent
en god Vaag, men hvormeget hos hver Erindrer han ikke med denne Kobber Reiste han op ad Numedal hvor Halsten Olsøn Warberg eller Sebbe og Asbjørn Rasmusøn Spoonem kom til ham, og
med dem fulgtes Anklagede, ligetil sit hiem Møklethun i Eidfiord og havde med sig forbemeldte
1815: 66
baade omtrent 1 Vaag Kobber, som og en Kobber Kiedel
Anklagede kiøbte paa Gaarden Nestebøe \af Reier Hansøn/ af omtrent 1 ½ Bpds Vægt eller lit mere,
nogle dage efter hiemkomsten omtrent 14
dage efter Mikelsdag solgte Angieldende
først til Conrad Legreid omtrent en god ½ Vog Kobber som var den Kiedel han kiøbte paa Nestebøe af
forbemeldte Reier Hansøn, og nogle dage derefter solgte han ligeledes til Helie
Hansøn Herreid omtrent 1 pd 13 mrk, og nogle dage derefter leverede han til
Omund Heliesøn Oppedal 1 pd 3 mrkr som
han havde bort accordered til ham medens de fulgtes ad Østefter, og var den
Kobber Anklagede havde kiøbt hos forbemeldte Huusmand. Angieldende havde saaledes bemeldte Gang
Østenfra med sig al den Kobber han kort efter solgte, saaledes som her
forklaret, og mere Kobber har han ikke ommeldte Høst solgt til nogen, han er
saaledes aldeles uskyldig i det her tilsigtede Tyverie, og veed ikke derom at
giøre ringeste Oplysning, eller hvem sam/m/e kan have forøvet. Haaber sig derfore
frietaget for al videre Søgemaal og Tiltale.
Paa Tilspørgende erklærede Anklagede at han ikke eftersaae eller veed om
der fantes noget slags merke paa bemeldte af ham kiøbt og solgte gamle Kobber
Kiedele eller Kobber. Han vedblev at paastaae sin uskyldighed og forlangte og paastod sin Ret i følge
Lovens 6 Bog 17 Cap 10 Art:
som 1ste og 2
Deponent blev fremkaldet Asbjørn Rasmusøn Spaanem og Halsten Olsøn Warberg
eller Sebbe den første sagde sig 41 aar
gam/m/el, den anden omtrent 39 aar, og begge sidstleden Høst at have nødt
Alterens Sacramente, ere bekiendte Lovfaste og Boesatte Mænd i Gravens
Præstegield forklarede: enstem/m/igjen: at de saaledes som af Anklagede
forklaret: fulgtes med ham {sidstleden}
Høsten 1813 fra gaarden Nestebøe i Num/m/edal til Eidfiord her i Hardanger, og
saae de da at han førde opi Sadlen som mellemlag paa sin Kløv den Kobber Kiedel
de vidste han kiøbte paa gaarden Nestebøe, saaledes som af ham forklaret iøvrigt saae de ikke han førde mere Kobber
med sig paa Kløven, ei heller hørde ham tale derom de saa ham allene at have paa den ene Side
af Kløven et Dreiebænk Juul af vægt 1 pd 14 mrk mere kan de ikke Erindre han havde paa den
Side, uden at det forekom Halsten han saae tillige en liden strim/m/el af en
Kobber Kiedel hænge bunden ved Julet, og dette kan han Erindre at have seet
enten før eller Siden, mere end en gang et Stæd den sidste ½ Miil mere kan de ei Erindre, paa den anden Side havde han allene et
Smørbøtte hvori {de} \Asbjørn/ saae
nedlagt nogle faae Klæder de betragtede
ikke eller eftersaae om der fantes andet eller mere i Bøttet men da et saadant Smørbøtte pleier at veie
omtrent 1 ½ Bpd saa var det en passende
modvægt mod Julet, mere end denne Kløv havde han ikke med sig de løftede dog {naar de} \ikke/ paa bemeldte
Bøtte eller den hele Kløv og kan med
hvished ikke vide havd!! (hvad) der var i Bøttet uden ærmeldte Klæder afskedigede.
3die Deponent Omund Heliesøn Oppedal angav sig 33 Aar gam/m/el opholdende sig her paa Naboe gaarden Oppedal og dette Aars 1 Janv: at have nødt Alterens
Sacramente forklarede: at han
saaledes som af Angieldende anført, fulgtes med ham Østerover giennem
Num/m/edal Høsten 1813, omtrent 1 ½ Uge for Mikels dag, paa nedreisen ned ad
Num/m/edal, blev han blant andet i betalning for en Hest lovet og til
accorderet 2 pd: \Brum/ Kobber, for 3 rd DC: Marken, hvilken Kobber Deponenten
paa sin tilbagereise skulle imodtage paa en gaard kaldet Biørkgaarden, Anklagede reiste noget før tilbage med
Deponenten, da Deponenten kom paa tilbagereisen {kom} til
Biørkegaarden og efterspurgte om Kobberen
fik hand det Svar at Kobberen kunde han ikke faae førinden efter sin
hiemkomst til Hardanger, da den Angieldende havde kiøbt Kobberen hos havde slaget ham feil, {noget efter} ved sin hiemkomst tog
Deponenten forbie Angieldende og bekom
da hos ham 1 pd 3 mrk Brum Kobber \der hogged(?)
ud/ istædet for de belovede 2 Bpd: Medens de Reiste sam/m/en som
forbemeldt fortalte Anklagede engang til
Deponenten at han havde kiøbt 2de \gode/ Kobber Kiedler, og faaet godt kiøb paa
det, det forekom/m/er Deponenten at han sagde at have givet 2 rd DC: per mark,
eller noget under, da dog Kobberen den gang galt almindelig omtrent 4 rd DC:
per Mark. Anklagede blev nu tilspurgt,
da det var paa henveien mod Kongsberg han fortalte til Deponenten at have kiøbt
2 gode Kiedler, og det efter hans egen Forklaring er i Kongsberg og paa
tilbageveien han skal have kiøbt det af ham omforklarede Kobber, eller
Kobberkiedle som han siden haver solgt, ”hvem var det da han haver afkiøbt de 2de
gode Kiedler han til Deponenten har fortalt om, og hvor ere de afblevne”? \Sv:/ {Forklarede} han kan nu herom intet forklare: men haaber
naar han faar føre Contra Vidner fra sin Side at vil kunde oplyse samme da
intet var at tilspørge Deponenten Omund
blev han demitteret.
4de Deponent Helie Hansøn Herreid sagde sig 40 Aar gam/m/el, boesat Gaardemand
i Eidfiords Sogn nød Alterens Sacramente
i sidstleden Høst, forklarede at aaret 1813, nogle faae Uger for Juul, kiøbte
Deponenten 1 ½ Bpd: Brum Kobber, der syntes nylig afhugget af {..} en
tem/m/elig god, tyk Kobber Kiedel, den var flere gange sam/m/enlagt og
fladtrygt og fantes en Kiedel øre saadan som de her bruges, og ikke dannes
saaledes som de sædvanlig bruges øster paa, om der fantes noget Mærke paa øret, derom kan
Deponenten ei afgive \noget/ da han
derpaa ei gav agt det forekom/m/er ham
at det havde været en Kiedel af gam/m/eldags Arbeide med Skiødning under øvre
Trem, dog kan han ei Erindre dette vist
Deponenten gav 4 ½ rd DC: Marken, og solgte den til Helie Tostensøn Herreid,
nogle dage før Juul. Nogen Tiid
derefter nemlig nogle Uger efter
paafølgende Nye aar 1814, kom her Anklagede Ole Olsøn Møklethun om Natten som Deponenten og Hustrue laae i deres trygge
Søvn, ind til dem i Stuen hvor de laae, da de …. ...sk…..(?) ved hans
pludselige Ankomst sadte han sig ved
Sængen, sagde sig at være be-
1815: 66b
skiænket og imedens at
Deponentens Hustrue stod op og tente Lys, forlangte Anklagede at han ville faae
kiøbe tilbage det solgte Kobber, og da der restærede noget paa den af
Deponenten kiøbte Kobber at den ei
fyldest var betalt, saa paastod han at enten skulle Deponenten tilbage sælge
ham Kobberen som Anklagede da bød 6 rd
DC: per Mark for, eller og skulle Deponenten kiøbe mere Kobber hos Anklagede,
men hvor meget, derom nævnte han intet
han forblev hos dem til dag da
han igien reiste. Demitteret
5. Deponent Synneve Iversdtr: Herreid forestaaende Deponents Hustrue sagde sig 40 Aar og sidstleden Høst at have nødt Alterens
Sacramente forklarede sig i et og alt
overeenstem/m/ende med sin Mand undtagen
at hun ikke bemærkede eller paagtede om den kiøbte Kobber var af en Kiedel, af
gam/m/eldags Arbeide som havde været skiødt udi Tremmen. Vidste ligesom Manden intet mere afskediget
6te Deponent Helie Tostensøn Herreid sagde sig 37 Aar gam/m/el nødt Alterens Sacramente i afvigte Som/m/er,
forklarede: nylig for Juul 1813, kiøbte
Deponenten 2de pd 8 mrk Kobber af forestaaende 4de Deponent Helie Hansøn
Herreid som bestod dels i nogle
Kobberpenge, og dels i Brum Kobber af en god tyk, nylig sønderhugget
Kiedel hvormange Mærker Kobberpengene
beløb Erindrer Deponenten ikke, men Brum
Kobberen {Helie} sagde Helie Hansøn Herreid at have kiøbt af nu Anklagede Ole
Olsøn Møklethun, Deponenten gav 6 ½ rd
DC: per Mark, og da han kort efter kom til Bergen hvor han agtede at sælge den, kunde han ikke faae
sælge den med fordel og derfor satte den
ned i Pant hos en Mand i Bergen ved Navn Anders Qvale, og har Deponenten
afleveret bemeldte Mands Beviis for Kobberens modtagelse til Anklagerne mod her
anklagede, Ole Møklethun, Deponenten
har ikke kiøbt mere Kobber enten af Helie Hansøn, eller den Anklagede ved intet videre til Oplysning at
afgive demitteret.
7de {og 8de}
Deponentere, Engel Olsøn Biotvedt, og Peder Sjursøn Bue, den første sagde sig i
59 Aar og den anden i 48 Aar, begge nødt
Alterens Sacramente i sidstleden Høst, forklarede enstem/m/igen at efter
Forlangende af Sjur Sjursøn Ringøen og de øvrige frastiaalne, indfant de dem i
Halsten Garethuns Huus i Eidfiord hvor
de kaldte til sig Mistænkte her
Anklagede Ole Møklethun, og i Sjurs Overvær tilspurgte ham /: Anklagede :/ om han havde kiøbt og solgt Kobber, hvortil
han svarede: at han den omhandlede Reise
Høsten 1813, til Kongsberg havde {først}
kiøbt paa Kongsberg en del sønderhugget Brum Kobber af en Mand som sagde sig
fra Larvig, og havde Anklagede aldeles ingen bekiendtskab til ham og \ei/ veed hvem han var, videre end Manden
sagde sig fra Larvig, denne Kobber
solgte han til Helie Herreid og en del
til Omund Oppedal men den/n/e \sidste/
var ringere, videre havde han kiøbt en Brum Kiedel af Reier Nestebøe i
Num/m/edal den han solgte til Conrad
Legreid, mere havde han ikke kiøbt \den gang/ østenpaa Vægten {her}paa det hele vidste han
ikke men Kobberen bragte han altsam/m/en
hiem med sig, noget op i Kløven, neml: den han kiøbte paa Nestebøe {og} \men/ den Kobber han kiøbte paa
Kongsberg førte han i en Smørholk.
Deponenten Peder Sjursøn Bue lagde til, at en anden gang sam/m/e dag
sagde Anklagede, at han baade havde Kobber under og Støbesand ovenpaa i
omhandlede Bøtte hvori han sagde sig at
have ført den paa Kongsberg {førte} \kiøbte/ Kobber og var Iver Magnusøn Møklethun tillige
tilstede den gang anklagede giorde denne Declaration. Begge Deponentere erklærede tillige at Sjur
Ringøen for den omhandlede Tid har erklæret at mærket paa hans Kiedel var 3
Hugne Skaarrer i det ene Øre, paa det ene Øre var og striblet med en Kniv hans
Boemærke men, saa fint at han Tvivler
paa at det var at see ei heller Erindrer
han om det var paa sam/m/e Øre som Skaarene.
Da de nu intet videre vidste at forklare
bleve de demitteret.
9de Deponent Lars Ellingsøn Ringøen sagde sig 50 Aar gl: nød Alterens Sacramente i sidstleden
Høst forklarede: at han længe for Kiedelen blev borttaget fra
Sjur Ringøen, hørde at Mærket paa Kiedelen var foromvidnede 3 hugne Skaarrer i
det ene Øre og at Sjur Ringøens yngste
Søn har med en Kniv i det ene Øre sispet!! (rispet?) faderens Boemærke {de} samt at Kiedelen var skiødt under
øverste Trem som her kaldes at den var
rent efter gam/m/eldags brug Deponenten
vidste intet mere demit:
10de Deponent John Magnusøn Møklethun sagde sig 24 Aar og sidstleden Høst at have nødt Alterens
Sacramente, paa tilspørgende af her
Anklagede Ole Møklethun losierede Høsten 1813 i hans Faders Huus, omtrent 2 Aar
indtil han i nu afvigte Som/m/er flyttede derfra {Vidnet} \Deponenten/ var ikke hiem/m/e, da
han ommeldte Høst 1813 kom tilbage fra Kongsberg, og saa altsaa ikke hvormeget
Kobber han havde ved heller ikke hvad
Kobber han havde eller siden har haft
afskediget
1815: 67
11te Deponent Iver Magnussøn Møklethun, sagde sig 21 Aar,
gik til Alters i Høst, forklarede: at
han var tilstede den gang 8. Deponent Peder Sjursøn Bue som omforklaret er anden gang sam/m/e dag hørde Angieldende sige
at han havde Kobber under og Støbesand oven paa {den} i det Bøtte han førde paa
Kløven fra Kongsberg men at dette
egentlig var Anklagedes ord den gang kan
han /: Deponenten :/ ei nøje Erindre han kan kun Erindre at Anklagede sagde at han
havde baade Kobber og Støbesand med sig fra Kongsberg, men at han sagde at
begge dele var i Bøttet kan Deponenten
ei Erindre den gang Anklagede kom fra
Kongsberg var Deponent tilstede og da
han just logerede i Deponentens Faders huus
jalp Deponenten ham Kløven af Hesten
Vidnet tog bøttet ned som ikke
forekom ham meget Tungt men saae ei
efter eller veed hvad der var i det
Kløven bestod allene af bemeldte Bøtte paa den ene Side, et dreiejul paa
den anden Side, og en Kobber Kjedel i Kløvet og sam/m/en klemt i 2 stykker samt en Koe Hud hvilke begge dele laae som mellem lag i
Kløven hvilken Kobber Kiedel var den
der blev solgt til Conrad Legreid, mere
saae ei Vidnet der var i Kløven da
Deponenten ei kunde oplyse mere blev han
demit:
12. Deponent Østen {Larsøn} \Baarsøn/ Kløve sagde sig i sit 20 Aar gik til Alters sidstleden Høst,
forklarede om Høsten 1813, kom her
Anklagede Ole Møklethun til Pladset Kløve, hvor Deponenten opholder sig og formaaede Deponenten for betaling at vise
sig Veien der fra Kløve til Kingservig
og sagde at ville til Eidnes, Vidnet fulgte ham til et Næs kaldet Qvanholenuten der ligger en halv fierding Vei fra de
bestiaalnes Støler, hvor Veien han ville gaae faldt forbie her forlod Deponenten ham Mandagen
formiddag, hvorfra han havde til sit bestem/m/els Stæd 2 ½ Miil, og
Tirsdag /: næste dags {Morgen} \Middag/
:/ traf Vidnet ham paa gaarden
Møklethun hvor han var kom/m/en
tilbage en Vei af 2 ½ Miile foruden de forhen anførde 2 ½ Miile, Vidnet hørde enddog at han /: Anklagede :/ sam/m/e Mandag aften skulle være kom/m/en
tilbage til \gaarden/ Qvammen i Eidfiord
der var en Vei af 6 til 7 Miile
Deponenten der som meldt fulgte
Anklagede omtrent ½ Miil blev derfor
betalt 2 rd DC: da sam/m/e Tid var
fonnet og løssnee og altsaa tungt
føre. Da intet mere var at
adspørge eller Deponenten kunde
oplyse blev han demit:
{13de Deponent Peder}
Da Klagerne for nærværende Tiid erklærede ingen flere Deponentere at
have til afhør, saa declarerede:
Anklagede at han forlanger at nyde sin Ret efter Forordning af 13 Martii
1693 og den senere Forandring, ved
Plakat af 9 Sept: 1761, og paastaar at han er aldeles uskyldig i den tilsigtede
Beskyldning.
Anklagerne
declarerede: at den af Anklagede solgte
og i Bergen Pantsatte Kobber, er under Veis fra Bergen og haaber de at have sam/m/e tilstede naar
Søgsmaal efter forventende bliver befalet mod Anklagede, og har de forvisning
om at de paa Sjur Ringøens Kiedel angivne Mærker skal befindes paa Kobberen, og
overtyde Anklagede om hans Forbydelse, til hvilken Ende da bliver at Indkalde
Johannes Torbiørnsøn Roen og Omund Knudsøn Reisætter som nu er underveis fra Bergen.
Hermed blev dette
Forhør sluttet og Angieldende til Vagten og Lehnsmanden overleveret.
Efter at alt var
sluttet erklærede Anklagede at han er
udskrevet som Soldat eller frie Bataillons Soldat ved det Nonnedalske!! (Numedalske?) Compagnie No: 40. Scheffe.. ….(?) ved han ei.
A v W S
Koren
Lars Olsøn Helleland, Iver Josephsen Lille Graven med iholden Pen
Februarii Maanedsting 1815
Aar 1815 den 1ste
Februarii blev det sædvanlige
Maanedsting for Hardanger Lehnets og
Lysekloster Gods sadt af Stædets
Sorenskriver paa det sædvanlige Sted Helleland
i Overvær af følgende Eedsorne Laugrettesmænd Ole Anfindsen Haugse, Michel Endresen
Helleland, Lars Olsen Helleland og Sjur
Samsonsen Helleland
Hvorda
Allerunderdanigst blev publiceret
No: 1. Kongeriget Norges Grundlov nermere bestemt i Norges overordentlige
Storting i Christiania den 4de November 1814
tilligemed foranhæftede Kong Carl den 13des Kundgjørelse af 10de
November 1814, samt bagved hæftede Oversættelse af Sverrigs Successions Ordning.
2. Bekjendtgjørelse af 11te November 1814 at Hr: Grev von Essen er udnævnt til
Statholder i Norge
3. Dito af dito Dato at Kong Carl har ved sin Søn Kronprint Carl Johan overleveret sin skriftlige Eed i Stortinget
4. Declaration fra Stortinget af 25de November
1814 at neste ordentlige Storting skal
holdes den første Virkendag i Julii Maaned 1815, samt hvad da skal foretages
5. Bekjendtgiørelse af 30te November 1814 om hvorledes StatsRaadets Arbeider er fordeelt og hvem StatsRaaderne ere
6. Dito af Dito Dato at Valgforsamlingerne bør holdes paa sin
sædvanlige Tid.
7. Dito af Dito Dato at alle Embedsmænd skal indsende deres
skriftlige Eed til Kongen og Constitutionen.
8. Dito af 1ste December 1814 af Afgifter i rede Guld og Sølv skal hver 1
Rbdl rede Guld og Sølv indtil December Maaneds Ende 1814 erlægges med 3 Rbdl 32
s N: V:
9. Dito af Dito Dato de i rede Guld og Sølv paabudne Afgifter maae
udredes i Sedler efter bestem/m/ende maanedlig Cours
10. Dito af ? December 1814 at et Søe Krigs Collegium er oprettet.
1815: 67b
Nye Sag:
Ellef Ingebrigtsen Djønne mødte for Retten og fremlagde de
beskickede Stevnevidners Attest til dette Ting at have indkaldet sin Huusmand
Asbjørn Johnsen Kaland, at anhøre Vidner og Beviser og see sig ved Dom ipligtet
ifølge den foregaaede Udsigelse til neste Lovens Faredag at fravige og
ryddiggiøre Pladset ligeledes er
bemeldte Asbjørns Kone \Herborg Olsdtr:/ indkaldet at see sig overbevist om
begaaet Tyverie og han hendes Mand Asbjørn om nogle begaaede Forbrydelser dernest fremlagde Citanten Attest fra Forligelses
Commissionen som viser at Sagen for saavidt angaaer Huusmandspladsens
Fravigelse der har været foretaget og er
henvist til Retten, men findes icke nævnt noget i henseende de i Stevningen
berørte Forbrydelser, hvilke tvende
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende # Citanten fremlagde nu den Sagvolderen under
29de September 1810 meddeelte Huusmands Fæsteseddel med Sagvolderens undertegnede
Reversal, hvilken Fæsteseddel her indtages
saalydende #
Sagvolderen selv tilstæde
anhørde forestaaende oplæse, vedtog lovlig Varsel og tilstod at være
bleven lovlig forend Juul udsagt fra Pladset, men troede han icke var pligtig
at vige Men nu indseer han sin Feiltagelse, og beder
Citanten tilgive ham sin Feiltagelse og beholde ham endnu paa Pladset neste
Aar, og om mueligt længere da han herved
erkjender og forpligter sig til at vige uden Modsigelse naar han af
Citanten eller hvem Gaardens Eier bliver
forend Juul udsiges
Citanten tilgav nu Sagvolderen
det hidtil passerede og tillod ham
fremdeeles at blive siddende paa Pladsen efter Kontrakten, dog under den
udtryckelige Betingelse: at Sagvolderen,
saasnart han udsiges for Juul, hvilket altid skal staae Citanten frit for efter
Godtbefindende at giøre, straxt neste Fardag skal vige Pladset og borttage
Huuserne, og giør Sagvolderen Asbjørn og Hustrue icke dette godvillig, men
lader sig overgaae Dom og Udkastelse, da skal Sagvolderen betale alle deraf
foraarsagede Omkostninger, for hvilke Citanten skal have Pant og Sickerhed i
Sagvolderens Huuser paa Pladsen
Begge Parter
erklærede dem fuldkommen enige og fornøjede med forestaaende Tilførde som deres
sande og rette Meening og Forlig
Sagvolderen betalede
alle denne Sags Omkostninger med 30 rd 86 s DC:
hvoraf Dommeren tilkom de 12 rd 86 s DC:
og Citanten de 18 rd DC:
Gammel Sag Fol:
64 Svend M: Gjerald mod Torkild Eliasen
Langesæter
Citanten fremlagde nu de beskickede Stevnevidners Attest at
have \mundtlig/ indkaldet Sagvolderen til dette Ting at see sig overbevist og
lide Dom til at {erstatte} \betale/ ham Klæder i Natura og et Aars Tjeneste Løn
m: v: efter Attestens Formeld der blev
oplæst og indtages her saalydende #
Sagvolderen selv tilstæde
vedtog lovlig Varsel og efterat
have anhørt Attesten oplæse erklærede at
ville anhøre hvad Citanten har videre at iretteføre:
Citanten fremstillede
som
1ste Vidne Anfind Gundersen Langesæter begge Parter ubeslægtet, aflagde Lovens Eed,
forklarede: Citanten tilkaldte Vidnet en
Dag sidstleden Sommer, sidst i Julii Maaned
for at anhøre at Torkild vilde bortvise Citanten af sin Tjeneste Vidnet hørde da at Sagvolderen sagde til
Citanten, at han icke vilde have ham længere, hvad endten han vilde arbeide
noget eller intet saa fik han icke et Maaltid Mad mere i Sagvolderens Huus og sagde Citanten at Sagvolderen vidste selv
Aarsagen, han Sagvolderen behøvede ingen Kapellan Løn for den Tid
Citanten havde været i hans Huus vilde
denne give ham, men han vilde aldeeles icke have ham længere, men Citanten
forlangede at vide Aarsagen for vilde
denne ei forlade hans Huus Sagvolderen
svarede at Aarsagen vidste han vel Selv
Sagvolderen sagde og samme Tid at Citanten en Gang var paa Veien at
gjøre Sagvolderens Søn Halt og en anden
Gang var han paa veien at slaae Sagvolderen ihiel Vidnet blev forelæst dets Prov som det vedstod rigtig, afskediget.
2det Vidne Gunilde Andersdtr: Langesæter begge Parter ubeslægtet, aflagde Lovens
Eed forklarede: at hun icke veed eller kan forklare om
hvorledes at Citanten forrettede Arbeidet i sin Tjeneste, men det maae hun
tilstaae naar hun skulle opbinde
Heeskjer vilde hun hellere have en anden
Pige med sig end ham, da hun syntes icke at han bandt dem godt op i øvrigt var hun icke sammen i Arbeide med
ham
3. Vidne Guri Ellefsdtr: Langesæter begge Parter ubeslæget aflagde Lovens Eed og forklarede sig aldeeles
overeensstemmende med nest forestaaende Vidne Gunilde begge disse sidste Vidner bleve forelæste
deres Prov som de vedstod rigtig, afskedigede
Sagvolderen
erklærede: at han antog Citanten i
Tjeneste paa et Aar, gav ham 5 rd DC: i Haandpenge og lovede ham Klæder in
Natura, samt Løn som sædvanlig andre gav
imod at nyde forsvarligt Arbeide, men dette erholdt Sagvolderen icke, da
Citanten ei alene var meget forsømmelig og Doven i sit Arbeide, men og viste
sig ofte uforskammet i Ord og Forhold mod ham som Huusbonde den gang som foromvidnet, Citanten nær havde
giort hans Søn Halt, skede dette ved Uforsigtighed med at behandle og klippe et
Faar, som spændte en Soue-Sax hen i hans Søns Knæe, og en anden Gang slap han
uforsigtigen en Baadehage hen i Sagvolde-
1815: 68
rens Pande, at han nær kunne have slaget Sagvolderen
ihiel Citanten tilstod, at han havde
været uhældig til at forsee sig de 2 gange som anført imod sin Vilje Citanten fremlagde nu 2 Attester, den ene
fra Præsten Hr: Jersin og den anden fra
Aamund Ellingsen Kjepsaae hvor han
forhen har tient, bemeldte 2 Attester
bleve oplæste saalydende #
Sagvolderen og
Citanten vare enige om at Citanten var i Sagvolderens Arbeide i 7 Uger og 1
Dag Citanten paastod at nyde et helt
Aars Kost og Løn, tilligemed denne Sags Omkostninger skadesløs, da Citanten
uden Brøde mod sin Vilje blev bortjaget af sin Tjeneste Sagvolderen derimod paastod ickun at ville
betale ham 1 rd DC: Daglig for den Tid han var i hans /: Sagvolderens :/ Arbeide, men intet videre Citanten indlod Sagen til Doms fra sin Side,
med Forbeholdenhed af alt fornøden eragtende
Sagvolderen begjærede Sagen udsadt til Sommertinget for at Contra
begjegne den fra sin Side Citanten
paastod den ickun bevilget udsadt til neste Maanedsting Sagvolderen paastod Udsættelse til
Sommertinget, da hans Vidner nu er fraværende og icke for da kommer tilstæde
Dommeren
eragtede Sagen udsættes til
førstkommende Martii Maanedsting den 1ste Martii førstkommende hvilken Eragtning blev Parterne forelæst.
Citanten betalede for
Stevningens Incam: og 3 Vidner 86 Rbd med 9 rd 3 mrk DC: skrives nie Rigsdaler \3 mrk/ DC: og Sagvolderen betalede Tilsvarspenge og for
en Udsættelse 26 Rbs S: V: med 3 rd 6 s DC:
Gammel Sag Fol:
64 Michel Lofthuus mod Tobias Eidnes
Citanten fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om i
Continuation med forhen passerede, at have indkaldet Sagvolderen at høre
Vidner, samt til Vedermæle Haldor og Knud Oppedal med videre efter Attestens Formæld, som her
blev oplæst og indtages saalydende
Af de indstævnte
mødte ickun Sagvolderen Tobias H: Eidnes, som hørde Attesten oplæse, vedtog
lovlig Varsel, men derhos yttrede: at
han icke troede at Citanten var berettiget til ved denne Continuations Stevning
atter at udsætte og forhale Sagen, da han engang forhen uden Forbeholdenhed har
indladt den til Doms
Citanten fremstillede
som
10de Hoved Vidne John Mathiassen Luttro aflagde Lovens Eed at ville vidne Sandhed og
intet fordølge, forklarede: at Høsten
1813 {da} bad Tobias Vidnet at spørge en
her ustævnt Mand, om denne havde kjøbt Kaaberen af Michel Lofthuus, thi sagde
Tobias /: Sagvolderen :/ han havde solgt halve Kaaberen til Michel
Lofthuus, under de Vilkaar at icke Knud eller Haldor Oppedal var deelagtig i
Kjøbet, thi vidste han /: Tobias :/ at icke bemeldte Knud eller Haldor var deelagtig
med Michel i Kaaberens Kjøb, skulle Michel faae Kaaberen Tobias talede og om at han havde modtaget
nogle Haandpænge af Michel paa Kaaberen, og skulle have flere hos ham paa Utne
Ting, men hvor mange Penge kan Vidnet ei erindre alt det her omvidnede blev talt under 4re
Øyne mellem Vidnet og Sagvolderen medens de vare sammen paa en Reise i
Etne Afskediget.
11te Hoved Vidne Lars Jansen Galtung aflagde Lovens Eed forklarede:
at han først om Sommeren 1813 kjøbte hos Michel Lofthuus den Kaaber
{han} \denne/ havde kjøbt \eller st…
….rt/ hos Tobias Eidnes og her nu er Søgsmaal om, og leverede strax
200 rd DC: i Haandpenge hen mod Høsten
samme Aar bekom Vidnet Skrivelse fra Citanten Michel at han havde kjøbt 17 Bpd Kaaber og at Vidnet derfore til Høstetinget paa
Utne da den skulle betales, maatte
indsende 800 rd DC: dette giorde
Vidnet, men har siden intet Kaaber faaet, og har derfor frasagt sig Kaaberen Videre var icke at tilspørge Vidnet afskediget
Citanten erklærede at
han under forhen nedlagte Paastand og forbeholdenhed af videre Tilsvar om
fornødiges indlader Sagen til
lovmedholdig Dom
Sagvolderen
erklærede: at da der nu er ført nye
Vidner, saa seer han sig nødsaget fra sin Side at forlange Sagen udsadt til
Contra Begjegnelse neste Ting
Dommeren
eragtede: Den forlangte Udsættelse
bevilges til førstkommende Ting den 1ste Martii førstkommende.
Citanten betalede
Incam: og for 2 Vidner 86 Rbs S: V:
Sagvolderen betalede for Udsættelsen 6 s S: V:
Hermed blev for i Dag sluttet og Tinget udsadt til i
Morgen. A v W S
Koren
Lars Olsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel
Endresen Helleland, Ole Anfindsen Hougse,
alle med paaholden Pen.
Næste Dag 2 Febr: continuerede Tinget!
Nye Sag:
John Hansen Westrem mødte for Retten og fremlagde de
beskickede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet
Christopher Christophersen Hieltnes med Formynder Klocker Arne Brynildsen, at anhøre Vidner og
see sig overbeviist om: at en stor
Smedde Ambolt, som er i hans Værge, icke kom i Skiftet efter hans Fader der eiede den derefter at lide Dom til at udlevere den til
skifte og Deling imellem samtlige Arvinger
bemeldte Attest blev oplæst og indtages her saalydende
# videre fremlagde Citanten
Attest fra Forligelses Commissionen som
viser at denne Sag derfra er henvist til Retten denne Attest blev oplæst og indtages
her saalydende #
Sagsøgtes Værge Klocker Arne Brynildsen mødte paa Sagsøgtes Vegne, anhørte Attesterne
oplæse og ville anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre
Citanten
erklærede: at
1815: 68b
han er gift med en Søster af Sagvolderen, at den Gang
Sagvolderens Forældre døde, efter hvilke begge der blev skiftet underet!!
(under ett), var Citantens Hustrue Enke og samtlige Sødskende, som alle
myndige, skiftede den Gang nemlig i
Aaret 1806, selv indbyrdes. Sagvolderen
er siden formedelst Svaghed efter egen Forlangende beskicket en Værge til
sin Velfærds Besørgelse der er den her
mødende Klocker Arne Brynildsen Den
gang de som myndige Arvinger skiftede efter deres Fader Christopher Sjursen
Hjeltnes og deres Moder Maritha Sjursdatter, der skeede paa en og samme Tid,
blev den her omsøgte Smiddested anseet at følge Gaarden ifølge en værende
Forretning efter hvilken adskillige
visse Ting skulle følge Gaarden, men hvilken Forretning de icke havde tilstæde
under deres samfrænde Skifte, og deraf formoder Citanten at den Feiltagelse er
kommet, at den er bleven den gang anseet at tilhøre Gaarden, og derved kom den
icke til Skifte imellem Arvingerne
Citanten fremstillede
som
1ste Vidne Endre Simonsen Ljone Parterne ubeslægtet, aflagde Lovens Eed forklarede:
at han var tilstæde, den Gang omhandlede Samfrænde Skifte blev
foretaget, og vurderede adskilligt af Boets Eiendeele. Vidnet kan erindre at
han saae det her paasøgte Smiddested, men kan aldeles icke erindre hvad endten
den blev omtalt eller icke, og hvad endten den blev vurderet og deelt eller
icke, saa at han aldeles intet til Oplysning kan erindre at afgive. Paa nermere Tilspørgende erklærede Vidnet at
han ofte forend Skiftet havde seet omhandlede Smiddested, som det største og
bedste han har seet, og at den afdøde længe havde eiet den, og Vidnet i omtrent
27 Aar idelig arbeidet paa den, og anseer den sickert for 5 Voger Tung. Citanten begiærede Vidnet tilspurgt om det
ingen Formodning har om, at omhandlede Ambolt ei blev skiftet imellem
Arvingerne Svar kan intet herom afgive men henholder sig til sit forafgivne
Svar Paa nermere Tilspørgende sagde
Vidnet at det har hørt {at hver} af Sagvolderen, at han fik en Fortegnelse over
hvad der faldt paa hans Lod men om alt
fandtes paa Optegnelsen eller kun en
Deel, derom har Vidnet intet hørt.
Vidnet blev forelæst dets Prov, som det vedstod rigtig, afskediget under Forbeholdenhed atter at
kunne fremkaldes
2. Vidne Isach Sjovatsen Wambeim sagde sig Parterne ubeslægtet, aflagde Lovens
Eed forklarede: at Vidnet var en af dem som vurderede og
Udtog hvad der skulle følge Gaarden Hjeltnes, som afdøde Christopher Sjursen
havde skjenket til en Stiftelse Vidnet
saa den gang, baade den her omhandlede store Smiddested og et mindre paa
bemeldte Gaard, men kan aldeeles icke sickert erindre om det var den største eller
mindre Smiddested som blev udtaget at følge Gaarden men det forekommer Vidnet at det var den
mindre, som blev udtaget til at følge Gaarden og tilhøre Schjelvigs
Stiftelse. Vidnet var icke tilstæde ved
Deelingen imellem Arvingerne
Afskediget.
Citanten
erklærede: at da han nu har oplyst {at}
hvad Sagvolderen ei kan nægte, at det her omtvistede Smiddested har tilhørt
Citantens Kones Fader Christopher Sjursen Hjeltnes, han paastaaer derfor at
Sagvolderen bør bevise at han erholdt den paa sin Lod eller og ved endelig Dom kjendt for Ret at
den her omtvistede Ambolt bør komme til Deeling imellem samtlige Arvinger.
Sagvolderen forlangte
Udsættelse til neste Ting hvilket Retten
bevilgede, og bleve begge Parter enige \i/ at anhøre hinandens Vidner \og/
Paastand, uden at være stævnt dertil.
Citanten betalede
Incam: og for 2 Vidner {86} 90 Rbs S: V: med 10 rd 42 s DC: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge og for
Udsættelsen 26 s S: V: med 3 rd 5 s DC:
Gammel Sag:
Peder{sen} Pedersen Bleye mod John Mathiassen Luttrum Fol: 64.
Citanten eskede Dom i Sagen efter seneste Udsættelse Sagvolderen tilbød nu at levere 58 Rbd 2 mrk
N: V: efter nogen Samtale bleve
Parterne saaledes forenede: Citanten
Peder Bleye imodtog de nu anbudne 58 Rbd 2 mrk N: V: af den paasøgte Gjeld de øvrige 25 Rbd N: V: forpligtede
Sagvolderen sig at betale til Citanten inden første Paaskedag dette Aar, saaog
saa meget Blaafarve, som den lille Papiir Pose og et lidet Bast baand hvori den af Sagvolderen til Citanten solgte
Blaafarve var \af ….?/ derimod
forpligter Citanten sig inden førstkommende St: Hans Dag at levere til
Sagvolderen John 22 Marker forsvarlig godt Smør, som Sagvolderen hos Citanten
kommer til gode efter deres nu opgjorde Afregning Begge Parter erklærede sig fuldkommen enige
og Tilfreds med det her indgangne og tilførde Forlig, som de begjærede givet
Executions Ret ved Stadfæstelses Dom
thi blev strax af Retten afsagt saadan
Stadfæstelses Dom
Kjendes for Ret:
forestaaende imellem myndige Mænd indgangne Forlig bliver herved ifølge
N: L: 5 – 1 – 1 Art: stadfæstet at bør efterkommes i alle dets Ord og
Punkte alt at efterkomme de foreskrevne
Terminer under Executions Tvang inden 15ten Dage efter denne Dom forud er dem
forkyndt
Gammel Sag: Fol:
64 Lars Lofthuus mod Iver Eidnes
Citanten erklærede at da han agtede at afhøre Sagvolderens
Hustrue og denne er sængeliggende og
syg, saa at han icke har kunnet indstævne hende til dette Ting, saa begjærede
han Sagen udsadt til neste Ting
Sagvolderen
samtyckede alene Udsættelse under den Betingelse at ingen flere Udsættelser
bevilges Citanten
Dommeren
eragtede den forlangte Udsættesle
bevilges en Gang for alle, og maae Citanten da besørge alt fornødne i Sagen fra
sin Side da han ingen flere Udsættelser
kan vente
Citanten betalede for
Udsættelsen 6 Rbs N: V:
Hermed blev for i Aften sluttet og med Tinget udsadt til i
Morgen. A v W S Koren
Ole Anfindsen Hougse, Michel Endresen Helleland, Lars Olsen
Helleland, Sjur S: Helleland alle med
paaholden Pen
1815: 69
Næste Dag den 3die
Februarii continuerede Tinget med de
sam/m/e Personer og blev da Publiceret
følgende Almues Documenter:
No: 1. Skiøde fra Omund Olsøn Lønning til
Stifdatteren Britha Omundsdtr: paa 6 mrk Smør i Pladset Torekoven under Lønning No: 37 i Odde
for 583 rb 2 mrk N: V: dtr: 4
Debr: 1814 ½ pCto 2 rb 5 mrk 8 s
2. Ditto fra Arvingerne efter Sjur Johan/n/esøn
Qvandal til Johannes Sjursøn paa 1 pd 16 mrk Smør 1 Kalvsk:
1 Gedskind med Bygl: og
Herl: i Qvandal i Graven No: 38
for 187 rb 48 s Vilkaar 600
rd dtr: 1 Feb: 1815 ½ pCto
3 – 5 – 0
3. Ditto fra Johannes Olsøn Wilure til John
Johannesøn paa den anden halve Gaard 16
½ mrk Smør Landsk: i Wilure No: 25
for 225 Vilkaar 700 rd dtr: 1 Feb: 1815 ½ pCto:
4 – 3 – 12 s.
4. Ditto fra Gunder Olsøn Tveito til Knud
Hermundsøn Bakke paa 6 mrk Smør med
Bygl: og Herl: i Syssendal i Graven No: 122
for 1000 rb N: V: dtr: 1 Febr:
1815 ½ pCto: 5 rb
5. Ditto fra Tosten Heliesøn Skare til Sønnen
Helie Tostensøn paa 19 ¾ mrk Smør ½
Faarsk: uden Bygl: i Skare
No: 19 i Odde for 200 rb N:
V: Vilkaar 600 rd N: V: dtr: 1 Feb: 1815 ½ pCto:
4 – 0 – 0
6. Skifte efter Boel Iversdtr: Fladebøe, sluttet
9 Debr: 1814, hvorved nogle Huser er udlagt Sønnen Wiglig Pedersøn med flere.
7. Do: efter Ole Tostensøn Hagen under
Wangdal sluttet 8 Debr: 1814, hvorved
nogle Huser er udlagt Hagen!! (Haagen?) Qvamsøen med flere
8. Bygselbrev fra Provst Hertzberg til Helie
Tostensøn paa ½ Løb Smør Landsk:
Skattesk: (ope rum) i Skare
No: 19 i Odde dtr: 1 Feb:
1815 ½ pCto 2 mrk 2 s
hvorhos Revers
9. Do: fra Formann til Lars Nilsøn paa
{Land}\Skatte/sk: 2 pd: 15 mrk
Landsk: ½ Løb Smør ½ Hud
i Koldtvedt dtr: 4 Sept:
1814 hvorhos Revers og Bog
10. Husmands fæsteseddel fra Omund Olsøn Lønning
til Tor Heliesøn paa nogle Slotter under Lønning No: 37
dtr: 19 Nob: 1814 hvorhos Revers
11. Ditto fra Ditto til Osmund Omundsøn paa nogle
stykker Mark under Lønning No: 37 dtr: 19 Nobr: 1814 hvorhos Revers
12. Ditto fra Haldor Haldorsøn Espeland til
Haagen Johannesøn paa Pladset Tveiten kaldet under Espeland i Odde dtr: 26 Nobr: 1814 hvorhos Revers.
13. Ægtepagt mellem Lars Toresøn Oppedal og Else
Ellingsd: dtr: 4 April 1814.
14. Com/m/issions Forliig mellem Ulsnes og Ringøe
Mænd betræffende et giede Beite dtr: 7
Nob: 1814
15.
Vilkaarbrev fra Helie Tostensøn Skare til Forældrene Tosten Heliesøn og
Giær Haagensdtr: paa aarligt Vilkaar af Skare
dtr: 1 Feb: 1815
16. Ditto fra John Johanesøn Wilure til Johannes
Olsøn og Anna Johns: paa aarligt Vilkaar af Wilure dtr: 1 Feb: 1815
17. Ditto fra Johannes Sjursøn Qvandal til
Moderen Helga Jacobsd: og tilkom/m/ende Mand Nils Olsøn paa Vilkaar af
Qvandal dtr: 1 Feb: 1815.
18. Ditto fra Ole Svendsøn Sexe til Svend Olsøn
og Sigrid Olsd: paa Vilkaar af Troppethun
dtr: 2 Feb: 1815.
19. Ditto fra Lars Nilsøn Koltvedt til Forældrene
Nils Larsøn og Anna Torbjørnsd: paa aarlig Vilkaar af Koltvedt dtr: 1 Feb: 1815
20. Afkald fra Nils Halstensøn Sæd gift med Anna Baarsd: Tvedt til Formynderen Lars Tostensøn Skaar for arv
61 – 84 s dtr: 21 Octb: 1814
Da ingen meldte sig med mere ved Retten blev dette Maanedsting ophævet. A v W S Koren
Ole Hougse, Lars Helleland, Sjur Helleland, Mikel
Helleland alle med iholden Pen.
Laugrettet blev
leveret 12 s S: for hver dag pro Persona
altsaa 16 r – 5 – 4 s DC:
Martii Maanedsting
Aar 1815, den 1ste Martii
blev Retten sadt til afholdelsen af Maanedstinget for Hardanger, saavel
Lehnets som Lysekloster Gods ved Stædets
Sorenskriver i overvær af efterskrevne 4
Eedsvorne Laugrettes mænd Lars T:
Oppedal, Ole Anfindsen Hougse, Lars Olsen Helleland og Ommund P: Lofthuus
Hvorda! først
underdanigst blev Publiceret følgende:
1. Kong Carls Kundgiørelse, hvorved bestem/m/es
at den visse Skibe ved Reglementet af 26 Junii 1813, tilstaaede Fritagelse for
Pas-Gebyhrer til Qvaranteine-Væsenet
skal indtil videre være ophævet
dtr: 12 Janv: 1815.
2. Ditto
at nu værende Norske Handels-Flag skal til videre bruges paa alle Skibe
som udexpederes paa kortere Farvande, og som ikke behøves Tyrkisk Søpas dtr: 12 Janv: 1815.
3. Ditto af 12 Janv: 1815 at hans Kongelige Høyhed Kronprintsen skal,
indtil næste Storting, nærmere maatte bestem/m/e Forholdet, i Kongens Sygdom
fore Regieringen med sam/m/e Ret som det tilkom/m/er Kongen efter Grundloven.
4. Do: om Forandring i Plakaterne af 2 Deb:
1812, og 21 Janv: 1813 henseende Forbud
mod Kornvahrers bort-
1815: 69b
sælgelse ved Amterne m: v:
dtr: 12 Janv: 1815
5. Do: fra Departementet for Finants- Handel- og
Toldfaget betræffende at de i rede Sølv,
og Guld paabudne Afgifter af Skibsfart og Handel, bliver i Feb: Maaned 1815 at
erlægge hver 1 rdl rede Sølv eller guld med 3 rbd 48 s N: V: i Sedler dtr: 15 Januarii 1815.
Nye Tingsvidne Sag:
Samson Olsen Tvedt mødte for Retten og fremlagde de
beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet en Deel
Vidner til at give deres eedelige Forklaring om, den mundtlige testamentariske
Bestemmelse, som hans Hustrue Magrethe Jørgensdatter nyelig forend hendes Død
afgav, og hvorved hun skal have givet ham hendes Efterladenskaber eller det
meste deraf, bemeldte Attest blev oplæst
og indtages her saalydende ##
Citanten fremstilelde
som
1ste Vidne: Knud Olsen Tvedt, Eier og beboer af Gaarden
Tvedt, hos hvem Citanten Samson haver et Plads som Huusmand aflagde Lovens Eed forklarede:
En \Mid-/Dag i sidstleden Augusti Maaned, da Citanten Samson Olsen Tvedts
Hustrue Magrethe Jørgensdatter var sted i Barns Nød og temmelig slet saa at der frygtedes hun maaskee icke blev forløst,
gik Vidnet hen til hende ved Sængen hvor hun laae og i Overvær af hendes /: Magrethes :/ Moder Christi Knudsdtr: Hildal og Guri Jørgensdtr: Præstegaarden den bemeldte Magrethes Søster, samt i
Citantens Broder Lars Olsens Overvær spurgte bemeldte Magrethe, om hun ville at
Samson /: Citanten hendes Ægtefælle :/ skulle have hvad der var efter hende: hertil svarede hun først Ja I Anledning dette hendes Svar sagde Søsteren
Guro, du skal icke giøre det, det er vant
/: tvivlsomt :/ om alle dermed er
fornøyede Den syge Magrethe svarede
hertil: kan det icke lade sig gjøre at
han /: Samson :/ kan nyde det, saa er der gjort Merke imellem
mine Stacker /: Skjorter :/ 6 hang indenfor og 5 fremmenfor Mærket, de 6
skal Samson have og de 5 hendes
Arvinger, alt Sølvet hver Nagle lagde hun til, skal han have, samt hendes
Kiste Den Gang hun sagde forestaaende
var hun ganske ved sin Fornufts Brug, og havde indtil den Tid icke været samme
berøvet og laae hun aldeeles roelig og
havde ingen Anfald af Fødsels Smerter medens Vidnet talede med hende hun levede siden indtil neste Dags
Morgen Vidnet har ofte hørt medens hun lavede til Barsel af hendes egen Mund, at hun sagde: at {hvis} \naar/ hun døde {paa Barselsæng}
ville hun at hendes Mand bemeldte
Samson skulle beholde hvad der var efter
hende, da hun ingen undede det bedre end ham.
Vidnet blev forelæst sit her afgivne Prov som han vedstod rigtig erklærede intet mere til Oplysning at kunne
afgive, afskediget
2det Vidne Christie Knudsdatter Hildal Moder til omhandlede Testatrix Magrethe
Jørgensdatter blev forelæst Eedens Forklaring
af Lovbogen aflagde Lovens Eed, forklarede: Vidnet sadt i Stuen et Støcke fra Sængen hvor hendes af Fødsel
Smerter svage Datter omvidnede Magrethe
laae, den Gang forestaaende Vidne Knud Tvedt kom ind til hende og talede med
hende /: Magrethe :/ Vidnet saae han talede med hende, men gav ei
agt efter hvad der blev talt og hørte
icke endten hvad Knud sagde til hende \
/: Magrethe :/ / da han talede med
hende, ei heller hvad Magrethe svarede ham, ei heller hørde hun at hendes /: Vidnets :/
anden tilstædeværende Datter, som af Knud ommeldt, sagde at Du skal icke gjøre det, det er vant om alle
dermed ere fornøyede Men Vidnet hørde
alene at hendes svage Datter Magrethe sagde noget efter at første Vidne Knud havde
talt med hende at Samson /: hendes Mand :/ skulle have 6 Stacker /: Skjorter :/ som hang inderst og hendes Arvinger 5 som hang fremmenfor, han
og hendes Arvinger skulle have hver 3 Trøyer, hvidere skulle han have
Halvedeelen og {han} \hendes Arvinger/ halvedeelen af hendes Linklæder, videre
skulle han have hendes Klæde-Kiste og alt Sølvet Vidnet hørde icke hendes Datter bestemme
hvem der skulle have hendes øvrige Efterladenskaber, eller hvorledes det skulle
deeles Vidnet erklærede at hendes Datter her omhandlede Magrethe, syntes at have sin
Sands og Samling her omhandlede Tid, da hun talte forbemeldte og at hun icke forend noget derefter blev
haardt angrebet af Fødsels Smerter
Vidnet vedstod sit forelæste Prov, vidste intet videre at oplyse end at
Dagen forend det her passerede: sagde
bemeldte hendes Datter Magrethe til Vidnet
at hun ville hendes Mand Samson, skulle have hendes
Efterladenskaber dette sagde hun allene
i hendes Mands og Vidnets Nerværelse og
hendes Mand Samson svarede samme Tid dertil:
Du er icke verre paa det Du Vermor
videre blev icke talt da hun
icke vidste videre at forklare til Oplysning, blev Vidnet afskediget
3de Vidne Guro Jørgensdatter Søster til Testatrix omvidnede Magretha Jørgensdatter anhørde Eedens Forklaring af Lovbogen,
aflagde Lovens Eed og forklarede: at
Vidnet var tilstæde i Stuen tilligemed hendes Moder andet Vidne Christi Knudsdatter, den Gang
første Vidne Knud, saaledes som af ham forklaret {og} kom ind til Vidnets Barselsvage Søster
Margrethe og spurgde hende om hun ville at hendes Mand Samson skulle beholde
hvad der blev efter hende om hun døde
Vidnet hørde han spurgde hende herom
{hun} \ /: Testatrix :/ /
betænkte sig først lidet og sagde derpaa Ja! Men da Vidnet derpaa sagde til sin Søster, du
skal icke giøre det, det er vant om alle dermed er fornøyede, Betænkte hun sig
først lidet og sagde derpaa: at 6 Skjorter som hænger inderst skal han
have og de 5 andre som hænger yderst
skal hendes Arvinger have alt Sølvet
skal han have, hendes Klædes Kiste og Halvparten af hendes Lind-Klæder Noget derefter kom Vidnet i Tale med
Testatrix om en Sølvskee og et Aaklæde Vidnet havde solgt til Testatrix og
hendes Mand, som Vidnet ønskede at erholde tilbage hertil svarede Testatrix at hendes Mand
Samson er icke verre i sig end at du nok faaer dem tilbage Vidnet svarede hertil ja jeg
forlanger dem ei for intet Vidnet mente
saa at hun ville
1815: 70
tilbage levere de Penge hun havde bekommet for dem, naar hun
kunne erholde Sølvskeen og Aaklædet tilbage
Derefter sagde Testatrix til Vidnet
er de icke fornøyet med at beholde de halve Klæder saa faaer de giøre for hende hvad de vil, hun
sagde nu alt /: værsligt :/ fra sig.
Videre forklarede Vidnet at naar
hun talede med hendes Mand og hans Venner
ville hun gjerne tale dem til Vilje, og naar hun talte med hendes
Familie, saa talte hun dem til Vilje.
Omtrent en Maaned for hun døde
sagde hun til Vidnet at hun icke ville at hendes Efterladenskaber skulle
komme til hendes Mands Slægtninger og da
lovede hun Vidnet at denne skulle faae tilbage den solgte Sølvskee Vidnet havde intet videre at forklare til
Opplysning afskediget
Citanten erklærede
ingen flere Vidner nu at have tilstæde at lade afhøre og da han troede at her er fuldkommen Beviis
nok for at hans Hustrues sidste Vilje var at han skulle beholde hendes
Efterladenskaber, saa begjærede han sig det her passerede i Tingsvidne form
beskreven meddeelt.
Citanten betalede
Incammination med videre 74 Rbs S: V: og
for 3 Vidner at afhøre 20 s S: V: som
blev betalt med elleve Rigsdaler Dansk Courant
Eeds Sag
Svend Aslachsen Ystenes mødte for Retten og fremlagde de
beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Johannes
Sjursen Tvedt at anhøre Citantens Frifindelses Eed ifølge ergangne Underrets
Dom af 30te October forrige Aar, samt at høre Vidner om, at Citanten formedelst
Sygdom blev hindret fra Eeds Aflæggelse paa sidstleden Febr: Maanedsting
Johannes Tvedt selv tilstæde
ville anhøre de paaberaabte Vidner om Citanten virkelig var syg
sidstleden Febr: Maanedsting
fremstode nu de 2de
Vidner Torbjørn Gundersen Ystenes og John Sjursen Ystenes aflagde Lovens Eed og eenstemmigen bevidnede
at Citanten Svend Aslachsen Ystenes laag aldeeles svag til Sængs medens
sidstleden Febr: Maanedsting og kunne
derfor icke møde for Retten og aflægge den idømte Eed
Johannes Sjursen
Tvedt erklærede sig nu villig at ville anhøre den anbudne Eed
Citanten blev nu
forelæst Domsslutningen af 30te October 1814 i Sagen mellem Citanten og
bemeldte Johannes Tvedt og efter
foregaaende Formaning og Paamindelse om Eedens Vigtighed og Straf for MeenEed aflagde Citanten Svend Aslachsen Ystenes Eeden
og med Opragte Fingre og Saligheds Eed
bekræftede: at han icke ifølge nogen
Foreening har forpligtet sig til, for Niels Michelsen Instenes at betale til
Johannes Tvedt mere end 8 rd 5 mrk 12 s Navne Værd. Hermed blev denne Forretning sluttet
Citanten betalede
Incam: og for 2 Vidner tilsam/m/en 90 s
S: V: Johannes Tvedt betalede
Tilsvarspenge 20 Rbs S: V:
Nye Sag
Poul Osmundsen Horre fremlagde de beskickede Stevnevidners
Attest om til dette Ting at have indkaldet Asbjørn Knudsen Bustethun for
skyldige 2 Skjepper Salt derom at lide
Dom med Omkostninger, saa fremlagde han
og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er
henvist, bemeldte 2 Attester bleve
oplæste og indtages her saalydende #
Sagvolderen Asbjørn Knudsen
Bustethun blev paaraabt men mødte icke, ei heller nogen paa hans Vegne
Citanten forklarede
Sagens Omstændigheder saaledes: at han
for henved 3 Aar siden solgte til Citanten 13 ½ Mker Smør imod derfor at give 2
Skjepper Salt hvis hans Broder ville
have Salt, thi Smørret hørde ham til
omtrent 4 Uger derefter blev Saltet krævet ved et Bud som sagde ham at
han vilde have Salt for Smørret, men da undskyldte Sagvolderen sig intet Salt
at have, og da han siden efter mange Paafordringer intet Salt har skaffet saa seer Citanten sig nød til nu ved
Rettergang at søge sig betalt, og paastaaer sig her tilkjendt ermeldte 2
Skjepper Salt hos Sagvolderen, tilligemed denne Sags Omkostninger efter
Dommerens Skjøn
Da saavidt var
passeret mødte Tobias Eidnes paa Sagvolderen Asbjørns Vegne, og sagde at
Sagvolderen havde sendt Penge for Smørret til Lænsmanden i Røldal at tilbyde
Citanten, Sagvolderen!! (Citanten?) benægtede dette, og sagde han aldrig var af
Lænsmanden i Røldal tilbuden Penge for Smørret, men af en Kone blev ham for
omtrent et Aar siden tilbuden Tie(?) Rigsdaler i Penge for Smørret dem han icke ville imodtage
Efter nogen Samtale
bleve Parterne saaledes Forenede Asbjørn
Knudsen Bustethun forpligter sig til inden 14ten Dage efter førstkommende St:
Hans Dag at betale til Citanten Poul Osmundsen Horre 2 Skjepper Salt af det saa
kaldte middels Salt, hvilket leveres til Kræmmeren Knud Bustethun i Odde, som
modtager det paa Citantens Vegne, hvis icke Saltet til bemeldte Tid er betalt
eller levert paa ermeldte Sted eller til Citanten, da skal Asbjørn under
Exekutions Tvang erlægge endten Salt in Natura eller Penge derfor efter 2
uvillige Mænds Skjøn, og paa {Citantens} \Asbjørns/ Bekostning i alle Maade
Dette Forlig som af begge Parter blev erklæret rigtig
tilført blev efter deres Forlangende
stadfæstet ved Rettens
Dom
Kjændes for Ret forestaaende mellem myndige Mænd bør ifølge 5
– 1 – 1 holdes og efterkommes i alle dets Ord og Punkter, og efterkommes under
Exekutions Tvang foreskrevne 15 Dage efter denne Stadfæstelses Doms lovlige
Forkyndelse
Citanten betalede
Incam: 74 Rbs S: V: og Sagvolderen
Tilsvarspenge 20 Rbs S: V:
Gammel Sag Fol:
68 John Hansen Westrem mod Christopher
C: Hjeltnes
Sagvolderens Værge
Klocker Arne Brynildsen mødte saa
og Citanten John Westrem
Sagvolderen fremlagde
de beskickede Stevnevidners Attest om til i Dag som Vidne i denne Sag at have
indkaldet Sjur Iversen Øvre Leqve til Vidne i denne Sag bemeldte Attest blev oplæst og indtages her saalydende
#
fremstod nu som
1815: 70b
1ste Contra Vidne Sjur Iversen Øvre Leqve sagde sig gift med Sagvolderens saavelsom
Citantens Kones Søster altsaa begge
Parter besvogret Aflagde Lovens Eed forklarede:
At saavidt Vidnet efterhaanden har kunnet tilbage erindre sig den lange
Tid da Samfrænde Skiftet blev holdt efter Vidnets Kones Forældre det sidste for \omtrent/ 10 Aar siden, da
forekommer det Vidnet at det her omtvistede Smiddested kom under Deeling og
faldt paa Christophers Lod Sagvolderen
foreviste nu en af Citantens Fader forfattet Fortegnelse, som af ham var bleven
opsadt den Gang Samfrænde Skiftet blev holdt
over hvad Sagvolderen fik paa sin Lod, og der staaer den her omhandlede
Smiddested eller Ambolt aller først imellem de ting som kom paa Sagvolderen
Christophers Lod
Citanten som nu erfarede at der var Oplysning om at
den omtvistede Ambolt er kommet i Skifte og bleven deelt, frafaldt nu
Søgsmaalet fra sin Side under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om
fornødiges. Sagvolderen frafaldt ligeledes
denne Sag og blev hermed sluttet. Sagvolderen betalede.
Hermed blev for i Aften sluttet og med Tinget udsadt til i
Morgen A v W S Koren
Ole Anfindsen Hougse, Lars Thoresen Oppedal, Lars Olsen
Helleland, Ommund Pedersen Lofthuus, alle
med paaholden Pen
Næste Dag den 2den
Martii 1815 blev Tinget fortsadt ved de
i Gaar benævnte Rettens Personer
Hvorda Bekjendtgiort at nogle Tusinde Rigsbankdaler Umyndiges
Penge er at faae laant ved Hardanger Overformynderie naar forlanges
Nye Tingsvidne Sag:
Helje Heljesen Trones \mødte/ paa egne og sin \{egen og}/
Søns Andfind Heljesen Tronesses Vegne
for hvilken sidste tillige mødte dennes Morbroder Sjur Olsen
Rondestvedt saa var og bemeldte Anfind
Heljesen Trones selv tilstæde og sagde sig i sit 22de Aars Alder de fremlagde de beskickede Stevnevidners
Attest om, til dette Ting at have indkaldet Lars Jacobsen Hougstvedt og Helje
Heljesen Jaastad, at anhøre Vidner og Beviiser om; at have skrevet eller
omskrevet Breve i Anfind Heljesen Tronesses og Bolette Magnusdatters Navn Saa fremlagde Citanterne og 2 Attester fra
Forligelses Commissionen som viser at begge indstævnte har været for
Forligelses Commissionen, men at Sagen derfra til Rettergang er henviist bemeldte 3 Attester bleve oplæste og
indtages her saalydende #
Citanterne fortalte
denne Sags Omstændigheder saaledes:
Citanten Anfind Heljesen Trones fulgtes paa en Reise fra Korshavn til
Bergen med en Enke ved Navn Bolette Magnusdatter Folgerøen Høsten 1813 Nytaars Tider 1814 kom et Brev fra ermeldte
Bolette til Anfind, der blev leveret af en her ustævnt Mand i Bergen det Brev var skrevet paa Blaat Papiir og
blev af ermeldte Mand [leveret]? til Helje Heljesen dette Brev kom icke til Anfind, men i dets
Sted kom Sjur Gundersen Alsager fød paa
Langesæter med et andet Brevskrevet paa
Gulhvidt Papiir i det førstmeldtes Sted og leverede i Anfinds Fraværelse til
Citanten hans Fader Helje Trones Citanten fremlagde nu det af Sjur i modtagne
Brev \dateret 18de Januarii 1814/ til Anfind, der blev oplæst og indtages
her saalydende # Ved
Paaske Tider 1814 kom ermeldte Enke Bolette Magnusdatter til Citanten Helje Trones,
og foreviiste Citanten et til hende i Anfinds Navn bekommet Brev dateret 8de
Febr: 1814 ifølge hvilket hun havde
bekostet sin Reise fra sit Hiem her til Citanten en Vei af omtrent 10 Miils til Søes Ved Sammen Komsten erfarede de alle at de
paa begge Sider vare blevne af Onskabs Mennisker bedragne og narrede der havde borttaget hendes første Brev, og i
Anfinds og Enkens Navn skrevet Breve dem imellem, og til Oplysning om hvem
dette har begaaet, er det Citanterne som
have de indstævnte mistænkte, har indstævnet dem til at anhøre Vidner og
Oplysninger om hvem der har begaaet ermeldte Forbrydelse ermeldte Brev dateret 8de Febr: 1814 til
Enken Bolette blev nu oplæst og indtages her
saalydende: #
De Indstævnte Helje
Heljesen Jaastad og Lars Jacobsen Hougstvedt
der saavel ved Sagens Foretagelse, som nu atter vare bleven paaraabte,
mødte icke ei heller nogen paa deres
Vegne
Citanterne
fremstillede som
1ste Vidne Mons Thoresen Røen boesadt Mand her i Kingservigs Sogn blev paamindet om Eedens Vigtighed aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed
og intet fordølge: forklarede: nogle Uger for Juul 1813 fortalte her
indstævnte Lars Jacobsen Hougstvedt og Helje Heljesen Jaastad til Vidnet \i
hans Smidde Værksted/ at Citanten Anfind
Trones skulle gifte sig, og da Vidnet spurgte hvem Anfind da skulle have,
svarede de, en Pige ude fra Follerøen og
fortalte tillige at Anfind havde lovet med det første at skicke hende til og i det samme sagde Lars Jacobsen
Hougstvedt, det skal nok blive skrevet, og i det samme sagde Helje Heljesen
Jaastad ligeledes det skal nok blive
skrevet, eller det skal Pinedøe blive
skrevet, hvilket af disse Ord Helje sagde
kan Vidnet ei sickert erindre, men at han sagde det /: Brevet :/
skal blive skrevet, det erindrer Vidnet nøye, men om han som det forekommer Vidnet bekræftede samme med Eed kan Vidnet ei nøye erindre Vidnet vidste intet mere til Oplysning afskediget
2det Vidne Sjur Gundersen Alsager boende paa Gaarden Alsager blev paamindet om Eedens Vigtighed og efter aflagt Eed forklarede: Nytaars Tider
omtrent 3 Uger efter Juul 1813
var Vidnet i Bergen, hvor da en her ustævnt Mand i Bergen fortalte
Vidnet at der til ham var kommet et Brev fra Anfind Tronesses Kjæreste, som
skulle til Anfind samme Aften saae
Vidnet at Helje Heljesen Jaastad havde et Brev, som det forekommer Vidnet var
paa Blaat Papiir, men han ei dog sickert kan erindre, om det
1815: 71
var paa blaat eller hvidt Papiir, hvilket Helje Heljesen
Jaastad, haaldt i Haanden og sagde det skulle til Anfind Heljesen Trones Brevet var bræcket eller aabent han
/: Helje :/ leverede Vidnet det
at læse det Vidnet tog det i sin Haand,
men da det var slet skrevet, og dunkelt i Stuen
læste Vidnet icke Brevet men leverede det strax tilbage til Helje Helje sagde siden, at Brevet var saa slet
skrevet at Anfinds Fader icke kunne forstaae det han sagde derhos enten de Ord, han ville
omskrive det, eller de Ord det {var}
maase \var/ /: passeligt :/ at han omskrev det, hvilke af deelene han sagde kan Vidnet ei erindre, men at han sagde en af
disse toe Deele erindrer Vidnet
nøye Videre blev da icke talt om dette
Brev, men omvidnede Helje tog derpaa et Lys og gik ned paa sit Fartøy og erindrer icke Vidnet bedre end han sagde
at ville omskrive Brevet, dog erindrer Vidnet ei ganske nøye om han sagde da
\han tog Lyset/ at ville omskrive
Brevet, men det forekommer Vidnet saaledes
En eller 2 Dage efter blev Vidnet leveret af benevnte her ustævnte Mand
i Bergen et Brev til Citanten Anfind Heljesen Trones, som var paa hvidt Papiir
og forseglet, som var det her i Retten af Citanten fremlagde Brev til Anfind,
men icke forekommer Vidnet at være det Vidnet foreviiste aabne Brev, der baade
forekommer Vidnet at det var paa Blaat Papiir, og større sammenlagt, hvilket
sidste Vidnet nøye kan erindre Ved
Eftersyn af Retten kunne icke sees at det her i Retten fremlagde Brev havde
forhen været annerledes sammenlagt og er
et ickun paa ¼ Ark skrevet lidet Brev.
Samme Dag Vidnet modtog dette lille Brev, sagde Helje Heljesen Jaastad til
Vidnet, endten de Ord, nu er Brevet til Anfind færdig, eller blodt de Ord at Vidnet hos den ustævnte Mand i Bergen kunde
faae Brevet til Anfind, for at bringe det hiem, men hvilken af Deelene han
sagde kan Vidnet ei nu erindre, men
Vidnet erindrer at han troede ermeldte Brev efter Heljes Sigende var bleven
omskreven og saae og, da han imodtog
det, at det icke var det samme som fra Folgerøen var kommet til Anfind, saa at
Vidnet herom bærer ingen Tvivl, at jo dette her i Retten fremlagde Brev er et
andet end det fra Folgerøen ankomne
Vidnet vedstod sit her Afgivne og af Prottokollen forelæste Prov
rigtigt, afskediget.
3de Vidne Elling Pedersen Uhrheim sagde sig 25 Aar gammel og nød sidstleden Høst Alterens Sakramente blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf
for MeenEed aflagde Lovens Eed om at
ville vidne Sandhed og intet fordølge
Vidnet blev foreviist det her i Retten af Citanterne fremlagde Brev til
Citanten Anfind Heljesen Trones, med tilspørgende om Vidnet kjendte dens Haand
som det er skrevet med Vidnet svarede
hertil: at det synes at være Lars
Jacobsen Hougstvedts Haand, men Vidnet har icke seet ham skrive det paa nermere given Anledning sagde Vidnet at
det veed med Vished at bemeldte Lars Jacobsen Hougstvedt \tilligemed Helje
Heljesen Jaastad/ vare til Bergen paa et og samme Fartøy i Selskab \sammen/ den
samme Tid forestaaende Vidne Sjur Alsager har omforklaret, nemlig 3 Uger efter
Juulen 1813 eller omtrent 14 Dage efter
Nytaar 1814, men om Helje Heljesen Jaastad, Lars Jacobsen Hougstvedt eller nogen anden har skrevet dette Brev derom er Vidnet uvidende, men det ligner Lars
Hougstvedts Haand i Skriften Vidnet
vidste intet videre afskediget.
4. Vidne Hans Heljesen Haugse boesadt her i Kingservigs Sogn, aflagde
Lovens Eed forklarede sig i et og alt
overeenstemmende med nest forestaaende Vidne Elling Pedersen Uhrheim vidste intet videre til Oplysning afskediget.
Citanterne
erklærede: at de frafaldt at lade afhøre
det indstævnte Vidne Ole Olsen Langesæter
de øvrige indstævnte Vidner Ole
Monsen Røen, Jørgen Larsen Jaastad og John Svendsen Ystenes som alle vare blevne paaraabte mødte icke, hvorover Citanterne forlangede
dem lagde i Faldsmaals Bøder og forelagde at møde til neste Ting
Svend Aslachsen
Ystenes mødte for de udeblivende Vidner, og declarerede, at da de fraværende
Vidner ere fraværende paa en Reise til Sildefiskerierne ved Havet, saa ere de
paa denne deres lange Reise blevne af Storm og Vind, som i disse sidste Uger
haver raset, blevne hindrede fra at kunne komme hiem til dette Ting, som de
ellers havde foresadt sig
Citanten frafaldt nu
de paastaaede Faldsmaals Bøder, og paastod dem aleene forelagde at møde til
neste Ting samt at Sagen maae bevilges
udsadt til den Tid
Retten eragtede: De formedelst lovlig Forfald udeblevne
Vidner Ole Monsen Røen, Jørgen Larsen
Jaastad og \John/ Svendsen Ystenes
forelægges herved under Faldsmaals Straf at møde paa førstkommende
Sommerting for Kingservig og Røldals Skibreder, for der at aflægge deres
eedfæstede Vidnesbyrd i denne Sag til
hvilken Tid den bevilges udsadt
Citanterne betalede
tilsammen Incam: 74 s for 4 Vidner 24
s og for en Udsættelse 6 s Rbp S: V:
Gammel Sag: Fol:
68 Michel Lofthuus mod Tobias Eidnes
Contra Citanten Tobias Eidnes fremlagde \Attest om/ hans
Continuations Stevning, hvorved han under 13de forrige Maaned har indkaldet
Michel Halsteensen Lofthuus at anhøre Stevnte og ustævnte Vidner med mere efter
Attestens Formeld, der blev oplæst, og
indtages her saalydende #
Hoved Citanten Michel
Halsteensen Lofthuus, selv tilstæde
vedtog lovlig Varsel og ville anhøre Contra Citantens Vidner
Contra Citanten
fremstillede nu sin Svigersøn Ommund Pedersen Ureim der forhen som 1ste Contra Vidne er bleven
afhørt forklarede under sin forhen
aflagde Eed hvorom han nu blev
paamindet Vidnet sagde: nogle Dage for Michelsdag 1813, krævede
Vidnet nogle Penge af Contra Citanten Tobias Eidnes, denne viiste ham da 2de
Hundrede Rigsdalers Sedler, som han sagde han
/: endten Dagen foran, eller anden Dagen foran, hvilken af Deelene kan
Vidnet ei vist erindre, men en af de to var det :/ havde faaet af Michel Halsteensen Lofthuus
for noget Kaaber han Tobias da havde solgt til Michel Vidnet
1815: 71b
spurgte da Tobias hvormeget Kaaber han havde solgt, om det
var halvt eller alt dertil svarede
Tobias, hverken alt eller halvt, men Halvedeelen af det Halve og da Vidnet spurgde om Prisen, sagde Tobias
at han havde solgt Kaaberen for 2 rd 3 mrk DC:
jeg giorde ham godt Kjøb jeg
kunde have faaet 3 rd af Torgjuls Tjoflaat
men han /: Citanten Michel
:/ er saa flink en Arbeider, han er god
at gaae til, det er godt at have hans Venskab
Videre forklarede Vidnet: at om
Høsten 1812 hørde Vidnet ved sin Nerværelse i Eifjord at Contra Citanten Tobias
kjøbte al Kaaberen af Tormod Warberg men
Vægten kan Vidnet ei erindre senere hen
efter Nytaaret 1813 var Vidnet ligeledes i Eifjord hvor og Tobias var tilstæde hos Tormod
Warberg, og da hørde Vidnet at Tobias først frasagde sig icke at ville beholde
noget af den kjøbte Kaaber da den var
slettere end belovet, men efter nogen Samtale bleve de saaledes foreenede: at de begge
Tobias og Tormod, skulle beholde Kobberen i Fælledskab hver det Halve,
men Tobiasses Penge skulle blive staaende i den Paa Contra Spørgsmaal af Citanten Michel, om
det var halvedeelen af al Kaaberen eller
ickun Halvedeelen af Tobiasses Andeel af Kaaberen, som Tobias havde Solgt,
eller om den halvedeelen af det halve var ickun Halvedeelen af Tobiasses
Andeel? Svar, herom blev intet nævnt og derom er Vidnet uvidende Ingen havde videre at tilspørge Vidnet afskediget
Derefter blev
fremstillet Haldor Tobiassen Eidnes Søn
af Contra Citanten, der forhen som 1ste Hoved Vidne er afhørt, forklarede under
sin forhen aflagde Eed: at den Gang
Vidnet var ind at hente her omhandlede Kaaber fra Eifjord, eiede hans Fader al
Kaaberen, men nogen Tid efter da Vidnets
Fader havde været inde i Eifjord hos Tormod, hørde Vidnet af sin Fader at
Tormod og hans Fader eiede Kaaberen tilsammen, fordi hans Fader ei ville
beholde den al, saasom den var ringere end belovet, og siden har Vidnet og
adskillige Gange hørt ligeledes af Tormod Warberg at han eiede Kaaberen i
Fællig med Vidnets Fader Videre
forklarede Vidnet: at kort efter
Citanten Michel og Vidnets Fader var kommet i Misforstaaelse om Kaaberen og forend de havde derom været for
Forligelses Commissionen, Spurgte Vidnet paa sin Faders Vegne og efter hans
Ordre Michel, hvad han ville have i Fortjeneste, paa Kaaberen han havde kjøbt
af Vidnets Fader, hvortil Michel svarede
han kunne ei sælge det 2 Gange, og da Vidnet sagde han havde ei solgt
den vissere end at han kunne nok overlade den, svarede Michel 3 Bpd havde han Michel
forbeholdt sig selv, hvad der var mere skulle Lars J: Galtung have, saa
omtrent vare hans Ord, om han /: Michel
:/ sagde
hvis der blev mere til overs skulle Lars Galtung have den men sickert kan Vidnet icke erindre om han
sagde disse sidste Ord demitteret
Derefter blev
fremstillet Peder Johnsen Rogd aflagde
Lovens Eed forklarede: At for omtrent 8te Dage i Dag siden hørde
Vidnet af Tormod Warberg at denne sagde:
at han havde tilbagekjøbt Halvedeelen i Kaaberen her omtvistes, da
Tobias efterat han havde kjøbt den yttrede Misfornøyelse med Kaaberens Godhed
mod Foraaret 1813, videre fortalte Tormod Warberg at han var bleven vred paa
Tobias Eidnes fordi denne, paa Grund af han havde Pænge staaende i Kaaberen,
icke havde villet udlevere Tormods Andeel af Kaaberen til Peder Maachestad til hvem Tormod Warberg havde solgt \sin
Andeel i/ Kaaberen, og desformedelst havde han inde i Oppedal talt i Vrede mere
end han ville eller kunde bestaae, og det gjorde den lange Boutelle, han talte
samme Tid om Vægten paa al Kaaberen som
han sagde var 29 Bpd og 18 Marker
Vidnet hørde og Tormod sige, at hvis han var saa meget frisk ville han møde paa dette Ting, og aflægge
nøyere Forklaring i denne Sag. Ingen
havde videre at tilspørge Vidnet
afskediget
Contra Citanten
fremlagde hans Indlæg af 28de forrige Maaned, hvorhos han begjærede denne Sag
udsadt til neste Ting. Bemeldte Indlæg
indtages her saalydende #
Citanten begjærede
tilført at da Tormod Warberg synes at
være Med Eier i den omhandlede Kaaber, saa troer Citanten at de af ham Citanten førte Vidner om hvad Tormod har sagt, strax
efter Citanten havde sluttet Kjøbet, med Sagvolderen, som Sagvolderen
Tobiasseses!! egne Ord, maae blive anseet gjeldende, da Ordene ere fortalte af
en MedEier nogle faae Dage efterat de vare sagde af Sagvolderen /: see herom 1ste og 2det Vidne i Tingsvidnet
optaget i Graven, samt 4de og 7de Hoved Vidne inden dette Tinglaug :/ hvornest Citanten nedlagde Indsigelse mod
Sagens længere Udsettelse ifølge Forordningen af 6te Junii 1796 om Rettens
hurtige Pleie, og Paastod Dom efter forhen nedlagde Paastand og under Forbeholdenhed
af fra sin Side og at kunne fremkom/m/e med alt fornødent eragtende, hvis
længere Udsettelse imod Forordningen skulle blive bevilget
Sagvolderen vedblev sin
Paastand om Udsættelse, og saa meget mere fornøden, som Citanten anseer Tormod
Warbergs Ord og Udladelser som vigtige for sig, da Contra Citanten dog kan
beviise at de bleve af Tormod udtalte i Vrede mod Contra Citanten, det Vidnerne
selv siden skal have udladt sig med.
Dommeren
eragtede: {Contra Citanten}
\Dommeren/ som nu ei nøye kan skjønne om
den forlangte Udsættelse ickun er en unyttig Udflugt og Rettens Forhaling og forbeholder sig i den henseende at tage
Hensyn ved den endelige Dom, bevilger herved den forlangte Udsættelse til neste
Ting en Gang for alle, og paalægges det Contra Citanten da at frem komme med
alle sine Beviisligheder og sin endelige Deduction, da ingen fleere Udsættelser
1815: 72
i denne Sag da kan ventes
til hvilken Ende og Citanten ville iagttage at fremkomme, samme Tid med
hvad han fra sin Side maatte finde fornødent
Contra Citanten
betalede Incam: 74 s: og for 3 Vidner 20 s Rbp: S: V: for en Udsættelse 6 s.
Da ingen meldte dem med videre blev Tinget udsadt til i Morgen
Ole Anfindsen Hougse, Lars Thoresen Oppedal, Lars Olsen
Helleland, Ommund Pedersen Lofthuus alle
med paaholden Pen
A v W S Koren
Næste Dag den 3de
Martii 1815 blev Tinget fortsadt ved de
samme Rettens Personer som første Dag
Gammel Sag: Svend
Gjerald mod Torkild Eliassen Langesæter
Fol: 67.
Citanten mødte icke efter Paaraab Sagvolderen Torkild mødte, og erklærede: at
da Arne Luttro som Sagvolderen agtede at
lade afhøre icke siden seneste Ting har
været hiemme, saa har han ei heller kunnet indstævne ham til dette Ting Sagvolderen finder icke Sagen værd flere
Udsættelser, der ville ickun foraarsage Reiser og Omkostninger Sagvolderen antog Citanten efter deres
Ackort i Tjeneste paa et Aar, dog under de Vilkaar: at da han var aldeeles fremmed ville Sagvolderen ickun for det første have
ham paa en Tid til Forsøg og hvis
Sagvolderen da fandt sig fornøyet med ham
ville Sagvolderen beholde ham Aaret om
dette var deres Ackordt, som skeede imellem dem indbyrdes under 4re
Øyen Sagvolderen indlod nu Sagen til
Doms med Tilbud at erstatte ham endten 1 rd DC: {Aarlig} \Daglig/ for den Tid
han var hos Sagvolderen eller og ¼ Aars
Tjeneste Løn efter 2 uvillige Mænds Skjøn
hermed under Paastand om Frifindelse for Sagens Omkostninger indlod han Sagen til Doms
Retten eragtede Sagen optages til Doms.
Gammel Sag: Fol:
68 Lars Lofthuus mod Iver Eidnes
Citanten Lars Lofthuus mødte icke, men paa hans Vegne mødte
Lars Thoresen Oppedal, som sagde at Citanten havde bedet ham melde i Retten at
Citanten havde forligt Sagen saaledes:
at naar Marken blev optørt ville begge Parter have deres Vidner paa
Aastædet og da søge at blive forligt
Sagvolderen selv tilstæde
erklærede at dette icke angik denne Sag
men en anden mellem dem værende Tvistighed, som er voldgivet i Tilfælde
de icke bliver enige og da Citanten
icke nu møder, saa paastaaer han Sagen afvist ifølge seneste Udsættelse
Retten eragtede: Da seneste Udsættelse en gang for alle var
bevilget Citanten under det Vilkaar, at han da maatte møde og iretteføre det
agtende Vidne, men han nu icke mødt endten med noget Vidneførelse eller endelig
Deduction i Sagen, saa bliver Sagen ifølge Sagvolderens Paastand og ifølge
Forordningen af 3de Junii 1796 herved afvist, og af Sage Listen Udslættet
Da ingen meldte dem med videre blev for i Dag sluttet, og med Tinget udsadt
til i Morgen
A v W S Koren
Ole Anfindsen Hougse, Lars Thoresen Oppedal, Ommund Pedersen
Lofthuus, Lars Olsen Helleland alle med
paaholden Pen
Neste Dag den 4de
Martii 1815 blev Tinget fortsadt ved
Sorenskriveren og Lars Toresøn Oppedal, Endre Jensøn Helleland, Lars Olsøn
Helleland, Lars Johnsøn Eidnes.
Hvor da i Sagen Svend Michelsen Gjerald mod Torkild Eliassen
Langesæter /: see strax foran paa denne
Side :/ blev afsagt saadan
Dom
Deels ved de førte Vidner og deels ved egen Tilstaaelse, er
under denne Sag beviist: at Sagvolderen
Torkild Eliassen Langesæter har fæstet og antaget Citanten Svend Michelsen
Gjerald i Aars Tjeneste mod sædvanlig Løn i Penge og Klæde, uden nøyere
Bestemmelse, samt at Sagvolderen bortviste Citanten af sin Tjeneste, efterat
samme havde været i Tjeneste i 7 Uger og 1 Dag, i hvilken Anledning Citanten
paastaaer sig tilkjendt et heelt Aars Løn og Klæder Sagvolderen har vel paaklaget, men icke
fuldelig beviisliggiort Citantens Uduelighed og uforsvarlige Forhold i sin
Tjeneste Paa Grund heraf, og Norske
Lovs 3 Bogs 21 Kapitels 15de Art:
Kjendes for Ret: Torkild
Eliassen Langesæter bør at betale til Citanten Svend Michelsen Gjerald ¼ Aars
Løn og Klæder, samt end videre Betaling for de 7 Uger og en Dags Arbeide, alt
med Penge, saameget, som 2 uvillige Mænd skjønner ret og billigt Taxationen besørger Svend Gjerald paa sin
Bekostning I denne Sags Omkostninger
betaler Torkild til Svend 4 Rbdl: Navne Værd, samt end videre, denne Doms
Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og senere fornødne indtil Betaling
skeer alt idømte {udredes} udredes
under Exekutions Tvang, inden 15ten Dage efter den afholdte Taxation og denne
Doms foregaaende lovlige Forkyndelse.
Derpaa blev følgende Almues Dokumenter tinglæste:
1. Skiøde fra Svend Svendsøn Wines til Gietle
Bøe paa Giestgiver Stedet Wigegrund i Eidfiord for den Sum 2000 rbd N: V: dtr: 10 Debr: 1814. ½ proCento
10 rbd N: V:
2. Ditto fra Arvingerne efter Johannes Samsonsøn
Svaasand til John Christoffersøn paa 1 pd 12 mrk Smør ½ Huud
med Bygl: og Herl: i
Svaasand No: 13 i Jondal dtr: 2 Martii 1815 for 350 rb 3 mrk N: V: ½ proCento
1 rb 4 mrk 8 s.
3. Ditto fra Ole Jacobsøn Resætter til Jørgen
Eriksøn paa den anden halve gaard 1 pd:
3 Marker Smør ¼ Hud med Bygl: og Herl: i Resætter
No: 19 Ullensvangs Sogn for 375
rd N: V: dtr: 1 Martii 1815 ½ proCento Afgiften 1 – 5 – 4 s.
1815: 72b
4. Ditto fra Gullig Olsøn Hamre til Lars Johnsøn
Botten paa 3 mrk Smør i Botten No:
23 for 166 rd 4 mrk N: V: dtr: 1 Martii 1815 ½ pCto
5 mrk
5. Ditto fra Ole Haldorsøn Helleland til Iver
Olsøn paa 9 mrk Smør 1/8 Huud med Bygl: og Herl: i Brandstvedt
No: 31 i Ullensvangs Sogn for 58
rd 3 mrk N: V: dtr: 1 Martii 1815. ½ pCto
1 mrk 12 s
6. Ditto fra Ingebor Pedersdatter som Arving efter Sjur Larsøn Rogdeberg til Nils Nilssøn Rogde paa 12 Marker
Smør 1 Bukskind med Bygl: og Herl: i Rogdeberg
No: 30 for 21 rd 4 mrk N: V: og Vilkaar 55 rd ialt 76 rd 4 mrk dtr: 3 Martii 1815. ½ pCto
2 mrk 5 s
7. Ditto fra Knud og Haldor Haldorsønner Oppedal
til Lars Toresøn Oppedal paa en Stue med Bod under et Tag for 18 rd 2 mrk N: V: dtr: 13 Feb: 1815. ½ pCto
9 s NB: Lysekl: gods.
8. Ditto fra Ole Olsøn Hildal til Ole Olsøn paa
1 pd: 7 ½ mrk Smør ½ Gedsk: i
Heldal No: for 750 rd og Vilkaar 650 rd er 1400 rd
dtr: 27 Feb: 1815 ½ pCto 7 rd
NB: Lysekl: gods.
9. Bygselbrev fra Sogneprest Hertzberg til Aslak
Gundersøn paa 18 mrk Smør ½ Gedskind i
Biotvedt No: Skatteskyld 22 ½ mrk Smør, forhen
brugt af Gunder Aslaksøn dtr: 19 Janv:
1815. ½ pCto 5 mrk
hvorhos Revers og Bog.
10. Ditto fra Provst Hertzberg til Mikel Larsøn
paa 3 Spand Smør 1 Gedsk: Landsk: Skattesk:
2 pd 2 mrk Smør i Tvisme No: 9
dtr: 4 Feb: 1815 hvorhos Revers
og Bog ½ pCto 1 rd 5 mrk 12 s
11. Ditto fra Lars Larsøn Lofthuus til Nils
Hansøn Klyve paa 1 pd 18 ¾ mrk Smør 1
Gedsk: 1 Faarsk: Landsk: Skattesk:
2 pd 15 mrk Sr: i Skaare No: 60 i Østensøe dtr: 2 Martii 1815 hvorhos Revers og Bog forhen brugt af Wiching Johnsøn. ½ pCto
1 rd 3 mrk 3 s.
12. Ditto fra Lars Samsonsøn Hougen som Form: for Ingebor Johannesd:
Svaasand til Christoffer Christoffersøn
paa 13 Marker Smør Skat og Landsk: i Sollesnes eller Sollesvig No: 14 i Jondal dtr: 2 Martii 1815. hvorhos Revers og Bog
13. Huusmandsfæste [seddel] fra Helie Omundsøn
Buer, til Lars Eriksøn Hæng paa nogle Slaatter paa Buer dtr: 7 Janv: 1814. hvorhos Revers og Bog.
14. Skifte efter Ægtefolk Omund Torgersøn indr:
Alsager og Kone Herbor Holgersdt:
sluttet 7 Deb: 1814, hvorved 15 mrk Smør
¼ Hud ¼ Løb Salt i Alsager No: 30
er udlagt Kreditorer og Arvinger
15. Ditto efter Osmund Torgiesøn Grøve sluttet 1 Feb: 1815 hvorved 9 mrk Smør i Grove (Grøve) No: 6
er udlagt Enken Ingeri Sjursd: og døtrene.
16. Ditto efter Britha Olesd: Kaldestad sluttet 11 Feb: 1815 hvorved 1 pd 3 mrk Smør 3/8 Hud i Kaldestad No:
er udlagt Enkemanden Christoffer Omundsøn og Sønnen.
17. Ditto efter Magdelie Stengrimsd:
Gundtvedt sluttet 20 Feb: 1815 hvorved nogle Huser er udlagt Kreditor Lars
Sjursøn Traae.
18. Pantebrev fra Gietle Bøe til Svend Svendsøn
Wines stor 1000 rd N: V: mod Pant Huser paa Wigegrund i Eidfiord dt: 9 Debr: 1814
19. Ditto fra Ole Tomassøn Reinnaas til Knud
Haldorsøn Oppedal paa 71 rb 85 s mod
Pant Løsøre dt: 11 Feb: 1815.
20. Ditto fra Jørgen Pedersøn Espe til Tobias H:
Eidnes stor {416 rd} \464 rd/ N: V: mod Pant Espe
No: 12 og Løsøre dtr: 1 Sept: 1814.
21. Ditto fra Lars Johnsøn Botten til John og
Lars Larsønner Bleie stor 200 rb N:
V: mod Pant Botten No: 23 i Røldal dt: 1 Martii 1815.
22. Ditto fra John Christoffersøn Svaasand til
Myndl: Ingebor og Siri Johannes d: stor
350 – 3 mrk N: V: mod Pant Svaasand No: 13 i Jondal dt: 2 Martii 1815
23. Ditto fra Johannes Tomassøn Reinsaas til
Jørgen Torgersøn Sondve stor 350 rd N:
V: mod Pant Reinsaas No: 38 i Odde d: 2 Martii 1815
24. Vilkaarsbrev fra Knud H: Oppedal til Sviger
Forældrene Aamund Johanesøn Bue, og Synneve Wigligsd: paa aarligt Levekaar af
ytr: Bue d: 11 Feb: 1815.
25. Ditto fra Lars Olsøn Helleland til sin Hustrue
Sigrid Arnesdt: paa Levekaar af Helleland
dtr: 27 Feb: 1815.
26. Ditto fra Aslak Gundersøn Biotvedt til
Forældrene Gunder {Olsøn} Aslaksøn og Guro Olsdt: paa aarlig Levekaar af
Biotvedt dtr: 27 Feb: 1815.
27. Ditto fra Ole Olsøn Hildal til Forældrene Ole
Olsøn og Britha Svendsd: paa aarlig Levekaar af Hildal dt: 27 Feb: 1815.
28. Ditto fra Nils Nilsøn Rogde til Sviger
Moderen Ingebor Pedersd: paa Levekaar af Rogdeberg d: 3 Martii 1815.
29. Testamente fra Sigrid Arnesd: Helleland til
Stiffsønnen Ole Larsøn dt: 27 Feb:
1815.
30. Ditto fra Kari Nilsd: Haarre til Paal
Osmundsøn Haarre d: 13 Augusti
1809 Cont: 31 Debr: 1811.
31. Foreening mellem Brynnild, og Ole Ølvesønner
Børve og Trond Godvindsøn Diønne angaaende gaarden Diønnes Aftrædelse m:
v: d: 26 Octb: 1814.
1815: 73
32. Afkald fra Ole Iversøn m: f: Børn af Klokker
Iver Mathiassøn for deres Arv efter hans første Kone for hver 15 – 4 mrk 8 1/3 s: d: 3 Martii 1815
33. Ditto fra Klokker Iver Mathiassøns døtre for
deres Arv for hver 7 – 5 – 4 1/6 s d: 3 Martii 1815
34. Ditto fra Inga Ingebor og Christie Olsdøttre for deres
Arv hver 4 rd 69 s d: 3 Martii 1815.
35. Ditto fra Ingebor Gundersd: Ystenes for Arv
17 rb 15 s N: V: d: 1 Martii 1815
36. Ditto fra Ole Anfindsøn øvre Qvale til Form:
Peder Anfindsøn øvre Qvale for Arv 23 – 35 s
d: 1 Martii 1815.
37. Ditto fra Maritha Amundsdtr: til Form: Berge
Qvæstad for Arv \med Renter/ 22 rd 5 s
N: V: d: 3 Martii 1815.
38. Ditto fra Torkild Torkildsøn Aase til Form:
Lars Knudsøn Mæland for Arv 59 rd 87 2/6 s N: V: d: 3 Martii 1815.
39. Ditto fra Jacob Jørgensøn Diggernes til
Jørgen Jacobsøn Diggernes for Arv 42 rd 80 s N: V: d: 3 Martii 1815
40. Aflyst Pante Obligation fra Jacob Mikelsøn
Kraageviig til Jon Olsøn Aakre stor den
gang 160 rd DC: mod Pant Løsøre dtr: 4 Martii 1799 tingl: s: d:
omskreven 8 Martii 1813 til 160 rd S: V:
qviteret 3 Martii 1815 for alt
41. Ditto fra Torbjørn Tostensøn øvre Qvale til
Elling N: Langesæter stor 80 rd DC: mod Pant Løsøre dtr: 3 Feb: 1806 tingl: 5 s: M: omsk: 5 Martii 1813 til 80 rd S: V: {af} Qvit: 31 Janv: 1815 for alt.
42. Ditto fra Johannes Tomassøn Reinsaas til
Haldor Haldorsøn Espeland stor 100 rd S:
V: mod Pant Reinsaas No: 38
d: 6 Martii 1813, tingl: 10 s:
M: Qvit: 2 Martii 1815 for alt.
43. Afkald fra Anna Omundsdtr: til Form: Jon E:
Frones (Trones) for Arv med Renter 22 rd
5 s: N: V: dtr: 4 martii 1815
Da ingen havde videre at tilføre blev dette Ting hermed sluttet. A v W S Koren
Lars Johnsøn Eidnes, Lars Toresøn Oppedal, Endre Jensøn
Helleland og Lars Olsøn Helleland alle
med iholden Pen.
Laugrettet blev
leveret for 4 dage 2 rd S: V: er ialt 22
rd 3 {mrk} s: DC:
Justids Extrarets Tingsvidne.
Aar 1815 den 6te
Martii blev Extraret sadt paa Tingstædet
Sorenskriverens Gaard Helleland af
Stædets Sorenskriver og de tvende Eedsvorne Laugrettes mænd Lars Olsøn
Helleland og Lars Toresøn Oppedal for at optage et Justids Extrarets Tings
vidne i Anledning nogle forøvede Tyverier i Stavanger Bye, af en der hæftet Tyv
Arrestant Jacob Svendsøn Tengsereid, i følge Amtets ordre af 14 f: M: Sorenskriveren fremlagde forommeldte Amtets
Skrivelse af 14 f: M: hvilket indtages
her saal: # den deri ommeldte Procurator Hansons Skrivelse
af 6 s: M: blev ligeledes oplæst
saal: #
Paa Angieldende Jacob
Svendsøn Tengsereids Vegne mødte den for ham {besk} under dette Tings vidne
beskikkede {Tingsvidne} \Defensor/ Nils Leganger som anhørde forbemeldte Skrivelse oplæse og ville anhøre hvad videre med Angieldende
var at i rette føre \1. hans Beskikkelse indtages under No: 3/
Sorenskriveren
anmærkede: at forbemeldte Skrivelse
tilligemed det under 21 Nob: f: A: mod
Angieldende begyndte Forhør for Bytinget i Stavanger indløb ham ikke førend
Aftenen 26de f: M: og har siden den Tiid
Vidnerne formedelst deres Fravær samt
det nu afholdte Maaneds ting ikke førend
til i dag kundet Indkaldes. Sorenskriveren
fremlagde nu forbemeldte under 21 Nob: \f: A:/ i Stavanger af Byfoged Løvold
optagne Forhør over Arrestanten Jacob Svendsøn Tengsereid til afbenyttelse
under nærværende Tingsvidne
De 3de i bemeldte
Forhør først benævnte Deponentere under No: 1 – 2 og 3 som ere hiem/m/ehørende her i Hardanger
Jurisdition neml: Johannes Johanesøn Qvæstad, John Johanesøn
Qvæstad, og Peder Larsøn Maagestad ere
alle 3 fraværende paa en Reise til Vaarsild Fiske ved Havet og vides ikke naar de kom/m/e tilbage, dog
formodes om 3 á 4 Uger og maaske
før Sorenskriveren har foranstaltet at
saasnart de ankom/m/er bliver deres Ankomst ham tilmeldt, og da skal de straxt
blive behørigen indkaldte Om deres
Fravær fremlagde nu Sorenskriveren de beskikkede Stevnevidners Attest hvilken her indtages saal:
#
4. Deponent i
Forhøret blev nu fremstillet som 1. Vidne
Tobias Tobiassøn Eidnes blev
formanet til Sandheds udsigende og paamindet om Straffen for Meeneed, aflagde
Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge, sagde sig Angieldende
ubeslægtet, nød Alterens Sacramente i dette Aar
blev forelæst hans under forommeldte Forhør afgivne Forklaring ligesom og de foregaaende 2de Deponenteres Jon Qvæstad og Peder Larsøn Mogestads, hvilke
han vedstod i alle dele rigtig, hvorhos han paa nærmere Tilspørgende
sagde: at han ikke er vidende om
Angieldende Jacob Svendsøn Tengserei havde stiaalet de Ting han havde solgt til
Vidnet og Kamerater, men Vidnet formoder det, deraf at han om Nattetider vilde
kom/m/e med Vahrene, hvorvidt herom
handlede Tyvs arrestant Jacob Svends: Tengserei har solgt Korn eller andre
Vahrer til Sjur Sjursøn Ringøen, Sjur Engelsøn ibd: og en ved Navn Mikel Tvisme, derom er Vidnet
aldeles Uvidende, undtagen at Vidnet hørde bemeldte Angieldende fortalte da han var Ombord paa Jagten at have nylig forhen solgt Korn til Sjur
Sjursøn Ringøen og en anden Hardanger ved navn Mikel som fulgtes paa et
Fartøy. Vidnet vidste intet til
oplysning om her omhandlede Tyverier eller Tyvs arrestant Afskediget, efter at være forelæst sit Prov.
Som 2. Vidne fremstod
den af femte Deponent i Forhøret Johannes Qvæstad ommeldte Sjur {Sjursøn}
1815: 73b
Engelsøn Ringøen
bemeldte Sjur Engelsøn Ringøen blev nu paamindet om Eedens viktighed og
Straffen for Mened aflagde Lovens Eed om
at ville Vidne Sandhed
{forklarede}: \sagde {sig}/ sig
30 Aar gam/m/el nød Alterens Sacramente
i dette Aar{s Foraar} gift og opholdende
sig hos sin Fader paa Ringøen i Hardanger, forklarede paa forskillige
Tilspørgende at han tilligemed Sjur \Sjursøn/ Ringøen og Mikel Tvisme, var
sidstleden Høst i Stavanger med \Træ/frugter her fra Hardanger, de laae med
Fartøyet ved den saakaldte Torvebrygge
der kom adskillige dels af Byen
og dels fra Landet \gaaende og/ i Baade \roende/ til dem, som dels byttede
Korn, mod Æbler og dels bød dem Korn for
Penge, med {samme} \nogle/ af dem byttede de
af andre kiøbte de Korn for Penge, og med mange kom de ei til Accord, de
kiøbte aldrig nogen Sinde Korn af nogen Natte Tiider, de kiøbte Korn om dagen
af adskillige, og i blant andet af en som sagde sig at reise med et Skib som
skulle til Bergen, han stod paa Torvebryggen i Folkemængden om dagen og viste
Prøver af Korn /: Byg :/ de kom da i Accord med ham om nogle faae
Tønder saavidt Vidnet erindrer 5,
Circa(?) for hvilke de skulle give ham
100 rd DC: per Tønde, hen i mod Aftenen sam/m/e dag medens Vidnet var op i land at koge kom han og afleverede det accorderede Korn og
modtog Pengene derfor, af Vidnets Kamerater
Hvad dag eller dato dette passerede
veed Vidnet ikke da de ikke
syntes at faae den Priis for Æblerne de var tient med besluttede de at sigle til Bergen, og da de 2
á 3 dage derefter en Søndag Morgen siglede fra Byen med laber Kuling kom denne sam/m/e selv anden i en Baad og bød
dem mere Korn, for sam/m/e Priis, da de ikke kom til Accord og han var reist et
stykke for dem raabte de til ham at
ville give 80 rd DC: per Tønde hvis han ville benøje dem Korn til den Priis, da
han omsider her til svarede ja lage de
op under Pemtins Holmen talede nærmere
med ham om at levere ham Sækker som han forlangte mod Pant af 1 stk Blaat Klæde han havde hos
sig de spurgte ham da og tillige om han
vidste nogen som havde en Leive eller Toug at sælge og kunde skaffe dem til
fæst eller belægnings Toug for billig Priis, da de derfor var forlægen, han
lovede herom at skulle giøre sit beste og bragte dem Kornet samt et fæst næstfølgende Mandags Morgen i
dagningen, hvormeget Korn Erindrer ei Vidnet, men 1 Tønde deraf kiøbte
Vidnet og betalede derfor 80 d DC: for Touget blev givet 200 d DC: som syntes Vidnet dyrt, men hvor langt det
var eller hvad det veiede veed Vidnet
ikke, Baaden hvori han bragte det var meget læk
og Touget som laae under var som/m/e Stæder vaadt og som/m/e Stæder
tørt Touget forekom Vidnet at være
noget over 1 til 1 ½ Tom/m/e Tykt, næsten halv slidt, den gang han Søndag {Efter}\For/middag paa
Fiorden bydede dem Kornet syntes han at
have en Fløtman at føre sig, der \og/ Roede mange Baader dem forbie sam/m/e
Tiid medens de talede med ham som de
troede var Folk som reiste til Kirke i Byen,
Vidnet falt ei paa Mistanke, at det \af/ ham faldbødne kunde være
stiaalet, ei heller veed Vidnet om bemeldte Person kan have været den her
omspurgte Jacob Svendsøn Tengserei, da Vidnet hverken kiendte bemeldte
sælgende ei heller omspurgte Tyvs
Arrestant, han var af midell maadig høyde, Haar og Ansigts Udseende kan Vidnet
ei Erindre, han forekom ham af udseende som en Søefarende Mand. Vidnet veed ingen oplysning at afgive om de
paa Agent og Ridder Kiellands Pakbod forøvede Tyverier ei heller hørde han derom tale medens sit
ophold i Stavanger Vidnet vidste intet
mere til oplysning at afgive blev
forelæst dets her tilstaaede Prov som
det vedstod rigtig afskediget
3die Vidne Mikel Larsøn Tvisme blev nu paamindet om Eedens vigtighed og
Straffen for Mened, aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed sagde sig 32 aar ugift
hiem/m/e hos Faderen paa Tvisme
gik til Alters ved Nytaars Tider, forklarede sig i et og alt
overensstemmende med forestaaende Vidne Sjur Engelsøn Ringøen, i henseende den
ude paa Fiorden skede Accord, og senere modtagne Korn ved Pemtinsøen eller
Sundet; Vidnet fik deraf Tre Tønder \og 2 Skiepper/, men hvormeget sælgeren
ialt bragte veed Vidnet ikke, men i
henseende de af ham forhen kiøbte 5 Tønder \...?/ omtrent derom er Vidnet uvidende, da de sielden
spørger om deres Navn, som de tale og handle med saa blev ei heller spurgt om hans Navn. Vidnet vidste intet til oplysning afskediget.
Da de øvrige i Forhøret ommeldte Personer som
ere hiem/m/ehørende her i Hardanger ei
var tilstede neml: Johannes Johannesøn \og/ John Johannesøn
Qvæstad, Peder Larsøn Maagestad, og Sjur
Sjursøn Ringøen ere fraværende, om hvilken sidste nu blev fremlagt de
beskikkede Stevnevidners Attest saa
bliver dette {Forhør} Tingsvidne udsat paa en ubestemt Tid indtil de samlige!! bemeldte
Personers tilbagekomst. Hvorved
Defensor intet havde at Erindre.
Bemeldte Stevne Attest indtages her
saal: #
Hermed blev altsaa
for denne gang sluttet
A v W S Koren
Lars Olsøn Helleland, Lars Toresøn Oppedal med iholden Pen.
Forhør.
Aar 1815 den 17de
Martii blev en Extraret sadt paa Gaarden
Helleland i Hardanger af Stædets Sorenskriver
i overvær af de tvende edsvorne Laugrettes Mænd Torbjørn Nilsøn Hougse,
Ole Johanesøn Hougse, for at optage et
1815: 74
før!! (Forhør) over tvende paagrebne for Tyverier Mistænkte
Personer.
Hvorda! Lehnsmand Christen Johnsøn Hougse
fremstillede tvende paagrebne Personer
den eene ved Navn Torkild Torkildsøn Hovland, der i {gaar} i Onsdags
blev Lehnsmanden tilsendt; som samme dag paagreben, og den anden ved Navn Tore
Trondsøn som i dag er bleven arresteret
og her til bragt begge nu frie for Baand
og Tvang.
Som Klager fremstod
Erik Larsøn Sandstøe boesadt Mand paa
gaarden Sandstøe heri Kingservigs Præstegield, sagde at for omrent 8 dage siden
blev om Natten {giort Indbrud} af hans Stabod bortstiaalet en del {Rp}
Røgekiød, \og/ noget Brød, {men} en Sæk og lidet Pølser, saa var der og af en
Side Røget flæsk skaaret en ganske liden smule
der fantes intet kiendetægn paa Indbrud anderledes end at Stætten i
Laaset som gaar ind i Nøglen fantes bøyet tilside, iøvrigt var døren tillukket,
saa at der maae formodes at døren ved dirck maae være bleven baade op og
igienlugt; Klageren har de her paagrebne Personer mistænkt for det saaledes
begaaede Tyverie paa Grund af følgende Omstendigheder: omtrent 14 dage forinden dette Tyverie
passerede var her paagrebne Tore
Trondsøn nogle dage i Klagerens Huus i Arbeide
han laae der i Sæng med Klagerens halv voxne Sønner, og da uspurgte!!
(udspurgte) han meget nøye hvem der eiede ethvert Huus paa Gaarden, hvad der
var og forvaredes i en hver Bod og kielder, da nu det bemeldte Tyverie skeede,
og ermeldte Tore, nu i nogen Tiid har haft Sængeleie og Samvær med den anden
her paagrebne Torkild Torkildsøn i en Kiælder for sig selv allene under en
Stuebygning paa Pladset Aasviig saa
befrygtede Klageren at de i foreening kan have begaaet ermeldte Tyverie, saa
meget mere som paagrebne Torkild forhen har været mistænkt og berygtet for
for!! Begaaede Tyverier Paa grund heraf
formaaede han de tvende Mænd Wiglig Hansøn Sexe og Peder Svendsøn Sexe at
forføye sig til de her anklagede og tilspørge enhver i sær af dem, men hver for
sig særskildt om de havde begaaet bemeldte Tyverie; Klageren bad nu at disse Mænd maatte blive
fremkaldte og afhørde fremstod nu som
2 og 3 Deponentere Wiglig Hansøn Sexe og Peder Svendsøn
Sexe begge tilholdende Boesadte Mænd her
paa Sexe i Kingservigs Præstegield, sagde:
at de dertil formaaet af Erik Larsøn Sandstøe begave dem til Pladset
Aasviig hvor de anklagede opholdt dem nu
sidstleden Mandag, de traf da Anklagede Tore Trondsøn uden at den anden Anklagede var tilstede, han
tilstod da først for Deponenten Wiglig allene
og derefter for dem begge at han havde været med at stiæle i Anklageren
Erik Sandstøes Stabod 3 á 4 faaer laar, lidet Brød og en ganske liden smule
Flæsk som blev skaaret af en der hængende Flæskeside og {straxt} opspiist siden tilstod han dette for begge Vidnerne
paa en Tiid, og forklarede:
Omstendighederne saaledes: han
har aldrig forhen stiaalet eller nogen sinde tænkt at stiæle, men hans Sængekamererad!! den anden paagrebne Torkild havde overtalt ham at begaae dette Tyverie med
sig de havde taget en dirck i en Smide
der paa Pladset Aasvig med denne havde
de opdirket laaset og taget ovenmeldte, og derefter lukket dørren Torkild ville sam/m/e gang taget {den} en
hel Flæskeside som hang der, men han modsatte sig sam/m/e og sagde til
Torkild du maae ikke tage den thi den!! vil kom/m/e til at opdage det
alt hvorpaa de ikkun skar en liden Riise
Flæsk som de spiste {paa Stædet}. Han sagde videre: at Torkild forvarede det stiaalne. Mere
tilstod han ikke den gang. Deponenten
Peder Sexe, forklarede videre: at ermeldte
Tore siden har tilstaaet for ham at da de reiste tilbage og havde forøvet
Tyveriet forvarede Torkild det stiaalne
paa et Stæd kaldet Stoe(?), under en stor Sten, hvorhos han tillige sagde, at
Torkild havde lovet ham Penge for sin Part og at være med i Tyveriet da han viste Deponenten Stædet fantes ei det stiaalne der, og han sagde, at
han formodede Torkild havde lagt det en anden Stæds hen i Forvaring Deponenterne vidste intet videre til
oplysning i henseende Tore. Næste dag
traf de her anklagede Torkild paa Gaarden Hovland som de da tilspurgte om ovenmeldte
Tyverie hvilket han aldeles benægtede,
{aldeles,} men derimod tilstod et forhen begaaet Tyverie som ham var bleven
overbevist, \og/ havde maattet erstatte
uden dog derfor at være bleven Anklaget eller kom/m/et under Justitiens
tiltale da de derefter sagde til
bemeldte Torkild at han havde forfalsket en Rigsbankdaler Seddel ved at
forandre den fra 1 til 5 saa benægtede
han ligeledes dette først haardnakket
men da derefter Manden Jacob Aasvig kom tilstede og foreviste ham en
Rigsbankdaler Seddel som var forfalsket til en 5 rb Seddel og sagde at dette er den selv sam/m/e Seddel
som jeg haver leveret dig, for 1 Enkel Rigsbankdaler Seddel og som du har forfalsket til en 5 rb Seddel,
og {leveret m} som saadan leveret min Søn i betaling, Jeg kiender Seddelen og
kan giøre min Eed paa at det er den sam/m/e 1 rb Seddel jeg leverede dig da gav han sig tabt, {og sagde at der er saa
mange,} og tilstod at have giort det, der er saa mange andre som ligeledes
forandrer de Sedler sagde han; han
tilstod derpaa at have giort det i Stuen hos Østen Aasvig hvor han Arbeidede,
med sin egen Blæk og Pen i enrum. I
henseende det forommeldte Tyverie som ham forhen er bleven overbevist, uden at
være bleven straffet derfor sagde han at
det bestod i {8 Lia} nogle Liaaer,
Deponenterne vidste intet mere at forklare demitterede.
4de Deponent Lars Haldorsøn Mæland boende paa Gaarden Mæland her i Kingservig
Præstegield,
1815: 74b
Middelaldrende Mand nogle og 40 aar, sagde sig Morbroder til
Anklagede Torkild sagde, at han aldeles
intet veed at afgive til oplysning om det Tyverie hvorfore de Angieldende her
ere Anklaget og paagrebet, ei heller om Torkild har forfalsket Banco Sedler,
men ihenseende til det af ham tilstaaede forhen begangne Tyverie, da afgav han
følgende forklaring, Aaret 1813, var
Anklagede Torkild i Aars tieniste hos Deponenten, som da havde for en sin
Broder i forvaring 100 Liaaer af disse
savnedes 8te hvoraf 5 befantes solgte
{til} et Stæds af ham til en Mand ved Navn Helie Heliesøn Aase, men uagtet
ermeldte Torkild herom blev overbevist, og foreviist bemeldte Liaaer saa benægtede han dog aldeles at have
stiaalet dem, men betalede dem og bragte de 3 usolgte tilbage ved at lægge dem
tet ved Kisten hvoraf de vare tagne saa ingen saae det hvorefter han ligefuldt blev ved at nægte
Tyveriet, dog havde han engang forhen ladet de Ord falde at han skulle bringe
tilbage de han ikke havde solgt, og alt\saa/ den gang Øyenblikelig tilstod
Tyveriet. vidste intet videre til
oplysning. demit:
5. Deponent Anklagede Tore Trondsøn sagde sig 19 Aar gam/m/el fød i Hallingdal af ægte forældrene Trond
Knudsøn \Lykken/ og Hustrue Britha Olsdtr:
den gang som Bøxel{mand}\folk/ boende paa bemeldte Gaard Lychen i
Hemsedals Sogn, Næs Prestegield, nu begge ved døden afgaaet; Angieldende var
hiem/m/e hos sine Forældre til sit 16 aars Alder, og var siden hos hans Broder
Knud Trondsøn der fik hans Faders lille
Gaarde brug i Bøxel efter Faderen, han nød en Kristsøm/m/elig opd\r/agelse og
blev Confirmeret i sin daabs pagt i sit 16 Aars Alders førend hans Forældre døde, han reiste fra sin
{Brodets} Broders Hus i forige \midt/Som/m/er, og har siden opholdt sig heri
Præstegieldet hvor han har kunnet faae
Arbeide med at lappe Gryder, siden før Juul har Angieldende mest haft sit
tilhold hos Østen Aasvig og stundom
Arbeidet hos ham og stundom hos andre der i nærheden; naar han har Arbeidet hos Østen eller og intet Arbeide haft har han haft sit Natte Leie i Kielderen under
Østens dagligstue og Sængeleie med den
anden her Anklagede Torkild hver anden Uge
da han tiener hver anden Uge hos bemeldte Østen Aasvig; En gang efter Jul en Nat
sagde Torkild til Deponenten, de skulle ud og forsøge at stiele noget,
Deponenten svarede han frygtede de ville ikke kom/m/e vel derfra, han sagde ei hvor han ville hen, og den gang
blev ikke mere derom talt, forrige dags
aften \som var en Onsdags Aften/ førend de begik det Tyverie for hvilket de nu var paagrebne sagde Torkild atter, at de skulle ud at prøve
en stæds at faae noget, Deponenten
svarede atter det var ikke værd det kom
ei at gaae dem an, mere blev den gang ikke heller talt; dagen efter
om Aftenen vare de roet et ærende
fra Aasvig, hvor de opholte dem en god halv fierding Miil, da de kom paa
tilbageveien sagde Torkild at de skulle ikke bringe Baaden gandske tilbage, men
lægge den et stykke førend de kom hiemad
og om Natten reise ind til Sandstøe
for der at søge at faae noget Angieldende
sagde ja vi faar prøve de lagde da Baaden ved landet og gik op til
sit hiem om Aftenen da de andre gik hen for at lægge sig gik først Torkild til Sængs og havde lagt sig
i Klæderne paa Sængen \i Kielderen/, Angieldende kom kort efter, og da stod
Torkild op og talede med Angieldende Tore om at Reise hen til Sandstøe, og tage
noget hvad de kunde af Madvahrer, de gik da til Baaden og med den roede til Sandstøe, underveis
fortalte Torkild at han havde i Østens Smidde Stæd taget en dirck da de var kom/m/en til Sandstøe gik de op
til Eriks Stabod hvor Torkild med
dirchen oplukkede døren til Stolpeboden, det var mørkt og mørk Maane saa at de
ikke kunde see noget, men maatte allene føle dem for, for at finde noget Torkild kløv op paa 1 Tønde og Tore
understøttede ham ved at holde \i/ ham, medens han nedskar 3, a 4, faare kiød
laarer eller lemmer, de toge og noget Brød
og Torkild ville have taget en Flæske Side med!! (men) Anklagede Tore sagde at den ville
kom/m/e at røbe dem, hvorover de allene skar et stykke som de spiste paa
Stædet de tog op af en stor Tønde noget
Korn med en Skieppe som de fant tet hos, og lad i en Sæk \de der fant/ Kiødet og Brødet lad de i 2 Kuldsækker som
Torkild havde taget med hiem/m/en fra Østen Aasvigs Ildhuus, med det sam/m/e de
reiste til Sandstøe, dette alt toge de med dem af Staboden, Tore slog døren
igien efter dem, de bar derpaa bemeldte deres Koster ned i Baaden, underveis
tilbage sadte de Kiødet og Brødet op ved en Sten paa et Næs kaldet {Stoe} Stoe(?),
hvor Torkild sagde at han snart ville tage det til sig og bringe det nogen
Stæds hen i Forvaring da han ikke turde
bringe det hiem formedelst sine Forældre, som han frygtede for hvis de skulle
faae høre paa hvad Maade han var kom/m/en til det men Kornet bragte de med dem til Aasvig hvor de sadte det nede paa Marken ved
Søen der var og i Sækken omtrent 2
Kander Meel de ligeledes havde i Erik Sandstøes Stabod bemeldte Tid og bandt de en Rem som Torkild havde med sig
i Lommen til mellembindsel over Sækken, de gik derpaa hiem til Huserne og lagde
sig i Kielderen hvor de!! (der?) pleiede ingen anden at ligge i sam/m/e Kielder
med dem; det herom forklarede \skede/
Natten til Frededag(?) \d:/ 10 denne Maaned.
Videre forklarede Inqvisiten at bemeldte {Tirsdag} \Onsdag/ efter
Middag da de som oven forklaret
samtalede om at begaae Tyverie vare de
om Eftermiddagen et Erinde til Hovland
Inqvisiten og bemeldte Torkild, og paa tilbageveien, hvilket Inqvisiten
oven har forglemt
1815: 75
at anføre gik de op til
Sexe og der stial 2 Skiepper Potæter, det var den gang om Aftenen før Folk
havde lagt sig Klokke slet ved
Inqvisiten ikke førend de Reiste havde
Torkild begiæret Tilladelse hos Husbonden Østen Aasvig at reise ind til Hovland
for at kiøbe Potæter paa Hovland fik de
ingen gik derfor op til Sexe for at
{høre efter noget der at faa} stiæle nogle Potæter hvor Inqvisiten Tore giorde Anviisning, da
han vidste der laae Potæter i en Fiøs
/:{Koestald}:/ \hvorefter/ de
bragte dem lige til Østen Aasvig, og sagde {de} \Torkild at Tore/ havde faaet
dem for Arbeide hos Sjur \Chr:/ Sexe
dagen efter det paa Sandstøe begaaede Tyverie nemlig Fredagen 10 d: M: reiste Inqvisiten med Østens vidende til
Gaarden Aga for at hænte noget der til godehavende, veiret hindrede Inqvisiten
fra at kom/m/e tilbage den dag næste
dag kom han tilbage og da kom Anklagede
Torkild nedspringende fra Østens Smide
hvor han stod med Østen, og først begiærede Baaden for at Roe til
Hovland, og dernæst leverede Inqvisiten det forom forklarede stiaalne Korn som han i det sam/m/e slog af den stiaalne
Sæk det var i op i en Sæk Inqvisiten
havde med sig fra Aga og havde haft hiem/m/en
fra med sig da han fik den laant hos
Østen Inqvisiten bar da Kornet op og
sagde at have faaet det paa Aga for Arbeide.
Inqvisiten sagde aldrig forhen at have begaaet Tyverie eller nogen anden
Forbrydelse, vidste heller ikke om andre af Torkild begangne Forbydelser end de
her forklarede, afstod herpaa for Retten
Derefter fremstod 6.
Deponent Anklagede Torkild Torkildøn
Hovland fød paa gaarden Aase i Odde Sogn
her i Kingservigs Præstegield af Forældre
Gaardbruger Torkild Ingebrigtsøn Aase og Hustrue Ingebor Haldorsdtr: sagde sig paa 20 Aars Alder, sagde sig
Confirmeret i sit 18 Aars Alder, nød hos sin Moder som en Tid sad Enke en Kristelig opdragelse og Underviisning i
sin Kristendom, indtil kort før sin Confirmation da han kom i Aars tieneste i Bøgden blev i
sin Tieneste Syg i begge sine Ben nød
offentlig Understøttelse i sin Svaghed
og har siden skiønt ikke
helbredet ernæret sig ved at Arbeide hos
Folk, og tiene ½ som det kaldes eller
hver anden Uge i stadig tieneste hos
Østen Aasvig, Han nægter ikke at kiende
Anklagede Thore og at have fra
sidstleden Juletiider hver anden Uge have haft Natte leie med ham i Østen
Aasvigs Kielder hvor ingen flere med dem
have lagt Inqvisiten nægter aldeles at
have talt med Tore om at begaae Tyverier, nægter og aldeles at have begaaet det
foran af Thore omforklarede Tyverie paa Sandstøe, han tilstaaer at have reist
med Anklagede Thore den Tid af ham forklaret til Gaarden Hovland men siger at paa tilbageveien gik Tore med en
Sæk op til Sexe og kom tilbage med
omtrent 2 Skiepper som han /: Tore :/
sagde at have faaet i betaling for Arbeide, men Inqvisiten nægter
aldeles at have været med ham paa Sexe, men paastaar at han Inqvisiten, sad i Baaden og biede paa Tore,
indtil denne kom tilbage og er aldeles
uvidende om hvad enten Tore stial bemeldte Potæter, eller fik dem for Arbeide,
men Inqvisiten var aldeles ikke oppe paa Sexe med ham ei heller enten i Forening med ham stial
Potæterne, eller er vidende om hvad enten de bleve stiaalne eller ikke. Inqvisiten tilstaar at han for omtrent 2 Aar
siden stial 8 Liaaer paa Gaarden Mæland
hvor han den gang tiente hos Lars Haldorssøn han har aldrig nogensinde forøvet andre
eller flere Tyverier. Inqvisiten blev
nu foreviist en forfalsket 1 rb Seddel
som han tilstod at have forandret til en 5 rb Seddel ved at forandre
Eneren til en V. ved med Blæk og Pen at sætte en stræg til Eneren, samt ved at
bortskrape den nederste del af Een;
Inqvisiten giorde det Ensomt allene i Østen Aasvigs Stue. Han har aldrig
nogen Sinde forfalsket langt mindre
Fabriqveret Banco Sedler, ikkun denne eneste Seddel og ingen flere har han som anført forfalsket Inqvisiten siger at han havde forhen hørt
Fortælle at En-Ringsbankdaler Sedler, saaledes af andre vare blevne
forfalskede, men hvem saadant havde giort
veed han ikke. Han har og herom at
saadant undertiden pleiede at skee talt
med andre. \bemeldte Banco Seddel
vedhæftes dette Forhør./
Retten Confronterede
begge de Anklagede men hver blev
haardnakket i sin Paastand, som foran tilført
Thore Paastod sit tilførde sandfærdigt, og Torkild benægtede i Foreening
med Tore at have begaaet noget Tyverie.
begge declarerede: at de ei stod
i …t..(?) Tieneste
Da intet videre for
denne gang var at foretage saa blev de
Anklagede til Lehnsmanden overleveret i Forvaring, og dette Forhør hermed
sluttet, for saa snart muligt at blive Amtet tilstillet til videre
Foranstaltning.
A v W S Koren
Torbjørn Nilsøn Hougse, Ole Jonsøn Hougse med iholden Pen.
Fortsettelse af Justids Tingsvidnet folio
73
Aar 1815 den 28de
Martii blev Extraret sadt paa Gaarden
Helleland i Hardanger, af Stædets Sorenskriver, og de tvende Eedsvorne
Laugrettes mænd Lars Olsøn Helleland og Endre Jensøn Helleland, for at
fortsætte et her for Retten den 6 d: M: paabegyndt Tingsvidne i følge Amtets
Ordre af 14 nest foran til opda-
1815: 75b
gelse af et i Stavanger forøvet Tyverie som formodes begaaet af en der Arresteret
Jacob Svendsøn Tengsereid hvilket
Tingsvidne under 6 d: M: formedelst
nogle af Vidnernes Fravær, var bleven Udsadt {til for} paa en ubestemt Tiid til
foretagelse saasnart de alle vare tilbagekomne.
Hvorda! Angieldende Jacobs!! Svendsen Tengereids
beskikkede Defensor mødte og ville anhøre de indkaldte Vidner derpaa blev fremkaldet som
4. Vidne Johannes Johannesøn Qvæstad sagde sig i sit 29 Aars Alder,
hiem/m/ehørende hos sin Fader Johannes Larsøn Qvæstad her i Hardanger, nød
Alterens Sacramente i sidstleden Høst, blev paamindet om Eedens Vigtighed og straf
for Meened, aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed og intet
fordølge dette Vidne er den samme der
som første Deponent har afgivet Forklaring under et den 21 Nob: f: A: i
Stavanger Byeting optaget Forhør
bemeldte hans der afgivne Forklaring blev ham forelæst, som han under
sin aflagde Eeds kraft vedstod fuldkommen Rigtigt, hvorhos han paa adskillige
givne Spørgsmaale erklærede: at han
intet videre veed til Oplysning om det af bemeldte Jacob Svendsøn Tengsereid
forøvede Tyverie da han ikke kiender
Personen videre end af hvad han saae ham i Stavanger, ei heller veed om hans
forrige Vandel, om han har haft flere Meddelagtige i at begaae Tyverie, og om
han virkelig har begaaet noget Tyverie paa hr: Agent Kiellands Pakboder, videre
end hvad maae sluttes af hans Udladelse
at hvis Vidnet ei slap ham løs, ville Vidnet derved giøre sig ligedan
Strafskyldig som han selv var; hvorvidt Angieldende har til andre solgt Korn
eller andre Vahrer derom ved Vidnet
intet videre end i Forhøret Forklaret
da Vidnet i ingen Henseende vidste videre at oplyse om begaaet Tyverie
af Angieldende blev Vidnet afsk:
5. Vidne John Johannesøn Qvæstad, der som 2 Deponent i
Forhøret er bleven afhørt, angav sig sidstleden Høst at have nødt Alterens
Sacramente, aflagde Lovens Eed efter foregaaende Formaning intet at
fordølge som han lovede, blev forelæst
hans i Forhøret den 22 Nob: f: A: afgivne Forklaring som han i et og alt vedstod rigtig, og da han
ikke i nogen henseende vidste videre til Oplysning at afgive om den Angieldende
eller herom spurgte Tyverie saa blev han
afskediget
6. Vidne Peder Larsøn Maagestad der som 3 Deponent har afgivet Forklaring den
22 Nob: f: A: ved det i Stavanger Bye optagne Forhør sagde sig at have nødt Alterens Sacramente i
sidstleden Høst, blev forelæst forestaaende Vidnes Forklaring og sit i Forhøret
afgivne, og vedstod sam/m/e rigtig under sin nu aflagde Eed vidste intet videre til oplysning afskediget
7de Vidne Sjur Sjursøn Ringøen sagde sig 27 Aar, hiem/m/e hos sin Fader Sjur
Sjursøn boende paa Ringøen heri
Hardanger, nød Alterens Sacramente i sidstleden Høst, blev alvorlig paamindet
om Eedens vigtighed aflagde Lovens Eed
med Løfte at vidne Sandhed forklarede
sig i et og alt overens stem/m/ende med her foran afhørde andet Vidne Sjur
Engelsøn Ringøen, hvorhos Vidnet nærmere forklarede: at han modtog det Korn de kiøbte af den
omhandlede fremmede Person, medens de laae i Byen ved Torgebryggen i alt 5 Tønder, og betalede derfor 500 d
DC: men hvormeget han og Kamerater fik
af ham i Pemtings sundet, ved Vidnet ei nøyagtig at opgive, men Vidnet selv for
sin del kiøbte 1 Tønde 2 Skiepper bemeldte Tid
og gav derfor 100 d DC: Det Toug
eller Fæst de kiøbte af ham var af
beskaffenhed som af andet Vidne Sjur Engelsøn Ringøen forklaret og af Længde omtrent 24 Favner, Vidnet vidste aldeles intet om noget forøvet
Tyverie, da de kiøbte det omforklarede, som alt blev kiøbt høylys dag saaledes som af dem forklaret dette og næst forestaaende Vidne
erklærede: at de nu {sidstleden} kom
tilbage fra deres \sidste/ Reise for 14 dage siden Vidnet
som intet videre vidste til oplysning
blev demitteret.
Da intet videre til
Oplysning var at erholde blev dette
Tingsvidne hermed sluttet og skal
snarest muligt blive Amtet tilstillet. A v W S Koren
Lars O: Helleland, Endre Jensøn Helleland med iholden Pen.
Justids Extraret mod Ole Møklethun!
Aar 1815, 7de April
blev Extraret sadt i mit Huus paa Gaarden Helleland af mig Stædets Sorenskriver og de tvende Eedsvorne Laugrettes Mænd Lars
Jensøn Oppedal, Magnus Larsøn ibidem som
efter Amtets Ordre af 22 Feb: sidstleden at behandle en Justids Extrarets Sag
1815: 76
mod Arresterede Ole Olsøn Møklethun som Mistænkt for Tyverie
og at have forfalsket Banco Sedler
Hvorda! Paa Actor Her: Foged Budtz’s Vegne mødte Her:
Fenrich H: von Lind som fremstillede
Arrestanten Ole Olsøn Møklethun frie for
Baand og Tvang. Actor fremlagde No:
1. forbemeldte Amtets Ordre af 22 Feb:
sidstleden til denne Sags Anlæg med hoslagde
Sorenskriverens Brev af 8 næst foran
bemeldte tvende Skrivelser bleve oplæste og indtages her under No:
1 Litr: A. B. No: 2.
Actors under 3de forrige Maaned udstyrede Stevning \som/ med Forkyndelses Paategningerne paa
den og vedlagde tvende Giendparter \blev oplæst/
indtages her saal: #
Defensor Lehnsmand
Anders Josephsøn Lille Graven som havde
anhørt alt forestaaende oplæse fremlagde
nu den ham under 3 f: M: meddelte Beskikkelse at møde som Defensor i denne Sag,
hvilken blev oplæst og indtages her under No: 3
saal: # Defensor ville anhøre hvad Actor videre
havde at i Retteføre
Actor fremlagde nu et
under 30 Januarii sidstleden her optaget Forhør til undersøgelse om det Tyverie
som Arrestanten Ole Møklethun nu ved denne Sag tiltales for, og er det i forAnførde
Amtets ordre ommeldte Forhør; som bliver i sin Tid at vedhæfte denne Sags
Act. Actor erklærede: at formedelst Stormende Veir som i gaar og i
dag har Raset har det ikke været muligt
for nogen af de Indkaldte som bor i Eidfiord, og adskillige andre som have
haarde Fiorde at Reise over at kun/n/e
møde nu for Retten her i dag hvorover
han da de 6 første i Forhøret benævnte
Deponentere tilligemed nogle flere ikke kan møde i dag finder det umuligt for sig at fremstille Vidnerne
efter den Orden de i Forhøret findes benævnt.
Paa Grund heraf fremstillede han nu som
1ste og 2. Vidne Engel Olsøn Biotvedt og Peder Sjursøn Bue,
hvilke begge forhen have afgivet Forklaring under Forhøret som 7de og 8
Deponentere, bleve paamindede om Eedens vigtighed og Straf for Meened aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed
og intet fordølge, blev forelæst deres under Forhøret afgivne [Forklaring] som de vedstod i alle dele Rigtigt Paa nærmere tilspørgende om Oplysning
hvorvidt her Tiltalte Ole Olsøn Møklethun kan have forfalsket Banco Sedler eller dermed omgaaest forklarede Engel Olsøn Biotvedt at Sjur Olsøn
Naae eller saakaldet Kina Sjur fortalte Vidnet for nogle Uger siden at han
havde hos her Anklagede Ole Møklethun bekommet en forfalsket Banco Seddel af hvad slags kan Vidnet ei Erindre om han
nævnte, hvilken bemeldte Sjur leverede Arrestanten siden efter tilbage, som
denne /: Ole Møklethun :/ imodtog {tilbage} med begiær at Sjur derom ei maatte fortælle
andre Vidnet Peder vidste intet om de
forfalskede Banco Sedler at opgive og
{da} ingen af disse 2 Vidner vidste
uagtet adskille dem givne Spørgsmaale
noget mere at oplyse enten i henseende Tyveriet eller Banco Sedlernes
Forfalskning men sagde sig intet
ringeste til Oplysning at kunde afgive.
Paa Spørgsmaal om de bestiaalnes Formues Tilstand forklarede Vidnerne at de som Naboer kan
bevidne at de bestiaalne ere alle 3 Bønder Folk af Middel maadig god Formues
Tilstand, og at Torbjørn Olsøn Bue er anført for en nogenledes velhavende
Mand {da} Vidnerne sagde sig intet
videre at kunne oplyse blev de
demitterede.
3. Vidne Lars Ellingsøn Ringøen forhen afhørt under Forhøret som 9de
Deponent aflagde nu Lovens Eed {om} med
Løfte at ville vidne Sandhed og intet fordølge
vedstod Rigtigheden af hans under Forhøret afgivne Forklaring som nu blev ham forelæst, hvorhos han sagde
at han aldeles intet videre vidste som kunde give oplysning enten om det
begaaede Tyverie eller Arrestantens Omgang med falske Banco Sedler og som Naboe eller ved!! (vel?) bekiendt med
de bestiaalne erklærede han at de alle 3
ere Bønder Folk af Middel maadig god Formues tilstand i sær Torbjørn kunde intet videre til Oplysning afgive demitteret.
4de Vidne Sjur Sjursøn Ringøen den yngre Søn af Klageren Sjur Sjursøn Ringøen sagde sig i 28 Aars Alder og sidstleden Høst at have nødt Alterens
Sacramente, blev paamindet om Edens Vigtighed og Straffen for Mened, aflagde
Lovens Eed med Løfte at vidne Sandhed og intet Fordølge forklarede:
at det Beviis {han} som Helie Tostensøn Herreid havde bekommet hos
Anders Qvale i Bergen for hos denne nedsadte Pant bestaaende \af/ Kobber med
mere havde Vidnet med sig til Bergen
sidstleden Juuletiider, Vidnet var saa forsigtig straxt han kom til Bergen som var selve Juleaften sidstleden {gik} \at/ han \gik/ først i Selskab med en
Landeværn ligeledes af Navn Sjur Sjursøn
Ringøen til bemeldte Anders Qvales Huus,
og da Anders Qvale var død spurgte de
allene hans Enke om hun havde noget Pant i forvaring fra Helie Tostensøn
Herreid, og hvori sam/m/e bestod, hun
svarede da jo hun havde noget Kobber,
samt andet smaat i Pant fra ham, da
Vidnet hørde dette begiærede han ikke engang at see det, men gik bort og fik
Johannes Torbjørnsøn Røen samt Omund Knudsøn Reisætter tilstæde tillige med Sjur Landværn
og i deres Overvær blev Kobberen af dem og Vidnet i Mad: Qvales overvær beseet
at Øret havde omvidnede 3 Skaarrer de
gave ikke Agt efter det omvidnede Boemærke
thi derom var Vidnet uvidende da
sam/m/e var bleven paasadt med en Kniv af Vidnets yngre Broder Johannes medens
Vidnet var udcommanderet som Soldat de
veiede Kobberen som bestod af noget af
en sønderhugget Kiedel og en del Kobberpenge, der tilsam/m/en med om vundne
Toug og lille Pose Vog ialt 2 pd: 6 Mrkr
de vog al Kobberen under et og
ikke Brum Kobberen af Kiedelen og Pengene hver for sig. bemeldte tiltagne Vidner Johannes
Torbjørnsøn Røen og Omund Knudsøn Reisætter toge bemeldte Kobber i Forvaring, og
har den nu her tilstæde i Retten. Omund
Knudsøn Reisætter er nu fraværende paa en Reise og kan derfore nu ikke
møde, men som
5te og 6te Vidne
fremstode nu Johannes Torbjørnsøn Røen og Landeværn Sjur Sjursøn Ringøen den
1815: 76b
første sagde sig henved 60 Aar gam/m/el, og den anden 36 aar,
{gik} begge sidstleden Høst at have nødt Alterens Sacramente aflagde begge Lovens Eed med Løfte om at
ville vidne Sandhed forklarede sig i et
og alt overeens stemmende med 4 Vidne Sjur Sjursøn Ringøen den yngre, og bleve
nu bemeldte Kobber og Kobberpenge i Retten foreviist af Johannes Torbjørnsøn
Røen, som sagde at have haft den i sin Forvaring siden han som anført modtog
den i Bergen sidstleden Julaften, og beseet af saavel 4de og 6te Vidne Sjur
Sjursøn Ringøen den yngre og Sjur Sjursøn Landvæhrn, som vedkiendte sig det var
samme Kobber de af \Enken/ Mad: Qvale havde modtaget i Bergen, den blev inden Retten veiet og alt vog tilsam/m/en gode 2 pd og 6 mrk, og
deraf Brummet 1 pd 12 mrkr, ved Eftersyn befantes Brummet at være af en Kobber
Kiedel som viste at være brugt til Brimkaagning saadan som sædvanlig paa Stølerne Kiedelen vistes at have været oven
skiødt eller Rendt som det kaldes, og
Øret som var af Kobber befantes ei allene at være af den dannelse
som her sædvanlig men endog at have de
{for} af 7, 8de Deponenterne \omprovede/ Mærker
3 Skaarrer samt det med Kniv paa
Ridsede Eierens Boemærke hvilket saavel
Eieren \og Klageren/ {som} Sjur Sjursøn Ringøen som 1 Vidne Engel Olsøn Biotvedt samt 3 Vidne Lars Ellingsøn Ringøen nu besaae
og vedstod at være Klagerens Boemærke
{Da Vidnerne intet videre vidste} Vidnet Sjur Sjursøn den yngre /: 4 Vidne :/
erklærede, at han vedkiendte sig at Brummen var af den Kiedel han havde
hugget de 3 Skaarrer i Øret han nu igienkiendte sig, hvorvidt Anklagede har forfalsket Banco
Sedler derom er Vidnerne uvidende og da de iøvrigt intet videre vidste til
Oplysning i nogen henseende saa bleve
de, efter at være forelæst deres Prov som de vedstod Rigtig bleve de demitterede.
Laugretet skiønnede
paa Tilspørgende at bemeldte 1 pd 12 mrk!! Marker Brum Kobber som den nu befantes foreviist i Retten var Værd 30 rbd N: V: som
7de Vidne Erik Holgersøn Biotvedt sagde sig 29 Aar gam/m/el og at have nødt Alterens Sacramente
sidstleden Høst, blev paamindet om Eedens vigtighed aflagde Lovens Eed med Løfte at vidne
Sandhed forklarede: at Som/m/eren
mod Høsten for henved 4 Aar siden var Vidnet paa Sjur Sjursøn Ringøen /: Anklagedes :/ Støl
og saae da at dennes Søn Sjur Sjursøn
/: 4 Vidne :/ huggede med Løv
Kniv 3 Skaarer eller Hug til Mærke i det ene Øre paa hans Faders Kiedel som brugtes paa Sætret Øret var af Kobber ligesom det Vidnet nu her inden Retten har
seet foreviist iøvrigt gav han ei saa
nøye agt paa Kiedelen eller Øret at han under sin Eed kan bevidne at det er den
sam/m/e, som da blev hugget Skaarrer i, Boe mærket {var} som nu befindes var den gang ikke paaridset Vidnet vidste intet videre at forklare enten om det begaaede Tyverie, Banco Sedlers
Forfalskning eller i andre Maader afskediget.
8de Vidne Sjur Olsøn Naae, eller saakaldet Kina Sjur,
sagde sig 56 Aar og sidstleden Høst at
have gaaet til Alters blev paamindet om
Eedens vigtighed aflagde Lovens Eed med
Løfte at vidne Sandhed forklarede: at han aldeles intet ved at oplyse om
hvorvidt Angieldende har begaaet Tyverie
men i henseende Banco Sedlernes Forfalskning kan han ikkuns bevidne at
sidstleden Juul 1 Aar foran, modtog
Vidnet en Morgen i Skuringen!! (Skumringen) af her Anklagede en 5 rb
Seddel som syntes noget klusset, og
urigtig i det ord fem oppe paa Seddelen, hvilket Vidnet først saae da det var
bleven Dag, Vidnet tænkte ikke efter at den skulle være falsk, men udgav den
til en Mand som noget efter bragte den
tilbage med sigende, at det var en urigtig og falsk Seddel, Vidnet bragte den
derpaa tilbage til Anklagede Ole Møklethun, som i førstningen nødig ville tage
den til bage, men siden beqvemmede sig dertil, og forekom/m/er det Vidnet at
han bad Vidnet ikke derom at nævne til andre, men sikkert kan Vidnet nu ikke
Erindre om Angieldende bad Vidnet herom
eller Vindet heri Erindrer feil,
Vidnet som blev forelæst sit
Prov vidste intet mere til Oplysning afskediget
9de Vidne Svend Olsøn Sexe sagde sig 25 Aar gam/m/el og \nu/ i Høst at have nødt Alterens Sacramente blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf
for Meneed, aflagde Lovens [Eed] med Løfte at vidne Sandhed, forklarede: et Aar
noget før sidstleden Juul kom her
Angieldende Ole Møklethun til Vidnet og ville kiøbe nogle Potæter, og leverede
da Vidnet i Haandpenge først en 5 rbd Seddel
og efter nogen betænkning leverede han atter en 5 rbd Seddel,
Vidnet som ikke nøye kiente de slags
Sedler som den gang nylig har sadte i
omløb sagde derpaa at ville gaae hen til
Lehnsmanden som boede tæt ved for at forespørge sig om Sedlernes gyldighed,
da Angieldende hørde dette begiærede han
straxt den ene tilbage med de Ord at han Erindrede sig nu at skylde Knud Oppedal
100 d DC: og derpaa behøvede den
tilbage, saa at Vidnet ikkun fik den ene, Vidnet gik straxt med denne for at
gaae til Lehnsmanden og forevise den, men paa Veien traf Vidnet Naboen Omund
Sjursøn som sagde at Seddelen var
forfalsket, Vidnet gik da ei til Lehnsmanden
men tilbage til Angieldende Ole
som da tog den tilbage med de Ord
ja det er mig det sam/m/e jeg veed [hvem] jeg har faaet den af, jeg har
faaet den af Knud Oppedal Angieldende
Ole Møklethun benægtede aldeles dette Vidnes Udsigende for saavidt Vidnet
paastaar at Angieldende skal have foregivet at han skyldte Knud Oppedal, 100 d
DC: og at skulle have faaet den falske
Seddel af Knud Oppedal, han kan nok have sagt at have faaet den i Oppedals Bygden,
men han vidste virkelig ikke hvem han
1815: 77
havde faaet den [af], ei heller vidste han at Seddelen var
falsk, videre end hvad Vidnet berettede
{Vidnet} \Angieldende/ var nylig kom/m/en Østen fra med nogle
Vahrer hvoraf han havde solgt nogle i
Eidfiord og nogle paa Veien, ind ad til Sexe
og havde derfor modtaget adskillige 5 rbd Sedler, dem Angieldende ikke
forstod sig paa om var falske eller gode, da de den gang vare nylig
ankomne men at han sagde enten at skylde
Knud Oppedal Penge, eller at have faaet nogen falsk seddel hos ham benægter Angieldende aldeles som et urigtigt
Vidnesbyrd Vidnet som havde anhørt denne Angieldendes
Declaration vedblev at paasit!!
(paastaa? sit) Vidnesbyrd rigtigt
erklærede: intet videre at være
vidende enten hvorvidt Angieldende har begaaet Tyverier eller om han har forfærdiget falske Banco
Sedler eller forfalsket Rigsbank Sedler
for 1 til 5 Vidnet blev nu forelæst sit
Prov som han vedstod Rigtig, ligesom Arestanten paastod sit Udsigende
Rigtigt afskediget
10. Vidne Omund Sjursøn Sexe sagde sig 46 Aar nød sidstleden Høst Alterens Sacramente, blev
formanet til Sandheds Udsigende aflagde
Eed og forklarede: at den af
forestaaende Vidne Svend Olsøn ommeldte Tiid traf han
/: Vidnet :/ og foreviste som af ham forklaret en 5 rbd Seddel han sagde at have faaet af
her Anklagede Ole Møklethun, da Vidnet saae paa den erfarede han, at Een var klattet(?) og
forandret til en Ef!! (f) og Ennen!! (n)
{til} ved en Stræg giort til en m, hvilket ikke svarede med det tykte!!
(trykte?) nede i Seddelen, hvor der ikkun stod 1 rbd Vidnet saae deraf at Seddelen maatte være
falsk og sagde sam/m/e til forestaaende
Vidne Svend som derpaa gik til
Angieldende med Seddelen og siden straxt
efter fortalte hvorledes Angieldende sagde at {have} skulle skylde Knud Oppedal
Penge, og at have faaet Seddelen af sam/m/e Knud Oppedal {dette for} saaledes som af forestaaende
vidne Svend er forlaret!! (forklaret)
nogle dage efter traf Vidnet Knud Oppedal og skiæmtede med ham om Angieldendes
Udsagn om [at] Knud havde forsynt ham med falske Banco Sedler, og {stod i Gield
til ham} havde til gode hos ham hvorover
Knud ogsaa loe og skiæmtede Vidnet
vidste iøvrigt intet til oplysning om Angieldende har forfalsket Sedler, eller
fra nyt at giort falske Sedler, ei heller om han har begaaet Tyverie og da Vidnet saaledes intet vidste
videre blev han demit:
11. Vidne Knud Haldorsøn Oppedal sagde sig 32 Aar og sidstleden Høst at have nødt Alterens
Sacramente aflagde Lovens Eed om at
Vidne Sandhed som han lovede,
forklarede: at han aldeles ikke er
vidende om at Angieldende har begaaet Tyverier, ei heller veed hvorvidt
Angieldende har fabriqveret, eller forfalsket Banco Sedler, han kan allene
bevidne at for noget over et Aar siden kom forestaaende Vidne Omund Sexe en dag
til ham, og fortalte saaledes som foran af bemeldte Omund er forklaret Vidnet loe først deraf og ville lidet troe
det, men blev siden noget fortræden derover, da Vidnet vidste sig sikker aldrig
at have leveret ham \Angieldende/ Penge eller haft noget til gode hos ham Vidste intet mere at forklare demit:
12. Vidne John Hansøn Westrem sagde sig 35, Aar gam/m/el nød Alterens Sacramente \i Høst/, blev
formanet til Sandheds Udsagn aflagde
Lovens Eed forklarede: at han aldeles intet er vidende om hvad enten
Angieldende har begaaet de Tyverier hvorfore han her er Sigtet, eller nogen
anden Misgiærning, ei heller om han har fabriqveret eller forfalsket Banco
Sedler, og da Vidnet saaledes aldeles intet vidste til oplysning efter
adskilligge ham givne Spørgsmaale blev
han demitteret
13. Vidne Asbjørn Rasmussøn Sponheim afhørt som 1. Deponent i Forhøret blev formanet til Sandheds Udsigende aflagde Eed at ville vidne Sandhed og intet
fordølge blev forelæst sit i Forhøret
afgivne [Forklaring] som han i alle dele
vedstod Rigtig, og paa nærmere Examination og Spørgsmaale erklærede, at han
aldeles ikke kan Erindre at der paa den ene Side af Angieldendes Kløv var mere
end Dreie hiulet, og Vidnet kan ingenlunde Erindre at han saae nogen Pose med
Sand at være tilknøden den Siide hvor dreiehiulet var, hvilket Angieldende nu
paastod Vidnet har ikke seet
Angieldende have falske Banco Sedler ei
heller ved at give Oplysning om hvorvidt han enten har fabriqveret eller
forfalsket Banco Sedler Vidnet som efter adskillige Spørgsmaale intet vidste
at oplyse og erklærede sig aldeles intet videre til Oplysning at viide blev afskediget. A v W S Koren
Hermed blev for i
Aften sluttet og Sagen til i Morgen udsadt
Lars Jensøn Oppedal
Magnus Larsøn Oppedal med iholden
Pen.
Næste Dag den 8de
April blev Retten atter sadt ved de i
gaar benævnte Rettens Personer
Hvorda! mødte Actor og Defensor, samt Angieldende Ole
Olsøn Møklethun frie for Baand og Tvang
14. Vidne Halsten Olsøn Worberg eller Sebbe der som 2. Deponent i Forhøret har afgivet
Forklaring. Blev paamindet om Eedens vigtighed og Straf for Mened, aflagde
Lovens Eed om at ville vidne Sand!! (Sandhed)
blev forelæst hans i Forhøret afgivne Provemaal som [han] under
1815: 77b
sin aflagde Eed vedstod aldeles Rigtig og derhos paa adskillige givne Spørgsmaale
erklærede: at han aldeles intet vidste
videre til Oplysning, om enten Angieldende har begaaet Tyverier eller forfattet
\eller/ forfalsket {falske} Banco Sedler
og da Anklagede nu ligesom ved 13 Vidne Asbjørn Spaanems Prov declarerede
at han førde en Pose Støbesand tillige med dreiehiulet paa den ene Side af
omvidnede Kløv svarede Vidnet at det
aldeles ikke kan Erindre at den!! (det) saa nogen Pose med dreiehiulet, men
Vidnet saae ei saa aldeles nøye derefter eller gav saa nøye agt paa Kløven at
Vidnet tør under sin Eed benægte, at der jo mueligens kan have været en liden
Sandpose men saa maae den have været
bunden nøye under Hiulet da Vidnet
intet videre vidste til oplysning blev han demitteret.
15. Vidne Helie Hansøn Herreid der som 4. Deponent i Forhøret har afgivet
Forklaring blev paamindet om Eedens
Vigtighed og Straf for Mened aflagde
Lovens Eed om at ville vidne Sandhed
blev forelæst hans i Forhøret afgivne Provemaal som han i alle dele vedstod Rigtigt, og paa
nærmere givne Spørgsmaale erklærede: at
han intet Kobber omvidnede Tid kiøbte af Angieldende, og har aldrig enten før
eller siden kiøbt af Angieldende mer eller anden Kobber end den her i Forhøret
ommeldte Vidnet veed iøvrigt aldeles
intet om Angieldende har begaaet Tyverier, eller forfalsket eller forfærdiget
Banco Sedler og da Vidnet intet til
Oplysning vidste at afgive saa blev han
demitteret.
16. Vidne Synneve Iversdtr: Herreid, der som 5.
Deponent i Forhøret har afgivet Forklaring
blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Meened aflagde Lovens Eed om at ville vidne
Sandhed blev forelæst hendes \og Mands/
i Forhøret afgivne Provemaal, som hun i alle dele vedstod Rigtig hvorhos hun nu erklærede aldeles ikke at
hvide!! (vide) om Angieldende {det} har begaaet det her paasøgte eller noget
andet Tyverie, ei heller om han har forfærdiget eller forfalsket Banco Sedler vidste intet videre til oplysning afskediget
17. Vidne John Magnussøn Møklethun, der som 10.
Deponent i Forhøret har afgivet Forklaring
blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for Mened aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed blev forelæst hans i Forhøret afgivne Provemaal som han i alle dele vedstod Rigtig hvorhos han paa forskillige Spørgsmaale
erklærede: at han aldeles intet veed at
oplyse hvorvidt Angieldende har begaaet {det her} det her paasøgte eller noget
andet Tyverie ei heller om han kan have
forfærdiget eller farfalsket Banco Sedler,
forrige Aars Vinter saae Vidnet en Gang her Angieldende Ole Møklethun,
have en 5 rbd Seddel som forekom Vidnet
at være Mistænkelig og forfalsket fra 1 til 5 rbd ved at tilskrive en Stræg ved
{ordet Een} at giøre orden!! (ordet) Een til Fem dette er alt hvad Vidnet ved at oplyse Vidnet saae ei mere saavidt han Erindrer end denne ene vidste intet mere til Oplysning afskediget
18. Vidne Iver Magnussøn Møklethun der som 11. Deponent i Forhøret har afgivet
Forklaring blev paamindet om Eedens
Vigtighed og Straf for Meneed aflagde
Lovens Eed om at ville vidne Sandhed
blev forelæst hans i Forhøret afgivne Provemaal, som han vedstod
Rigtigt og derhos erklærede: at da han som anført hialp Angieldende Kløven
af Hæsten gav han ei saa nøye Agt paa
Kløvens Beskaffenhed at han kan med vished sige om der fantes Støbesand i en
Pose tilbundet dreiehiulet paa underste Siide eller ikke, og kan ikkun Erindre
at den Side af Kløven hvor Bøttet var, og som {Depo} Vidnet kan Erindre han
\allene/ løftede, ikke forekom ham Tungt, men af hvad Vægt omtrent, kan Vidnet
nu efter saa lang Tid aldeles ikke Erindre,
Vidnet ved ikke hvorvidt Angieldende nogensinde har begaaet Tyverier, ei
heller om han har forfærdiget eller forfalsket Banco Sedler ikkun en gang bekom Vidnet fra her
Angieldende en Banco Seddel som syntes forfalsket fra 1 til 5 rbd ved {at f} at
Ordet En var forandret til Fem, og denne Seddel leverede Vidnet Angieldende
tilbage forrige Aars Vinter og er dette
den sam/m/e Seddel som ovenstaaende Vidne Jon Magnussøn har omforklaret thi forestaaende Vidne kom just tilstæde og
saae denne Seddel hos Angieldende i det sam/m/e Vidnet havde leveret ham den
tilbage Angieldende sagde den gang at
han havde faaet den /: saavit han formodede
:/ af en Øst mand men vidste ei sikkert hvor den var
bekom/m/et Vidnet har ikke set andre
eller flere Sedler hos Anklagede kunde
intet videre oplyse afskediget
19. Vidne Østen Baarsøn Kløve der som 12. Deponent i Forhøret har afgivet Forklaring blev paamindet om Eedens vigtighed og Straf
for Mened aflagde Lovens Eed om at ville
vidne Sandhed blev forelæst hans i
Forhøret afgivne Provemaal det han i
alle dele vedstod Rigtigt, vidste intet
videre til oplysning enten i henseende Tyverier eller Forfærdigelse eller
Forfalskning af Banco Sedler afskediget
20., 21. og 22.
[Vidner] Anbjørn Knudsøn Qvammen og
Hustrue Guro Iversdtr: samt Endre
Aslaksøn Qvammen, alle 3 Midaldrende
boesadt paa Gaarden Qvam/m/en i Eidfiord
sagde sig alle i Høst at have nødt Alterens Sacramente de to først meldte forklarede under deres nu
aflagde Eed, at den samme dags, Mandags Aften
som forestaaende 19. Vidne Østen Kløve havde
1815: 78
som Veiviser fulgt Angieldende paa Fieldet kom Angieldende om aftenen i Skumringen mod
Afdag til dem, og sagde at han kom fra Eidnes, men meldte ikke hvad Tid han var
taget til Eidnes, men Vidnerne opdagede siden af det forestaaende Vidne at
Anklagede sam/m/e dag var gaaet fra Kløve,
det forekommer Vidnerne aldeles umueligt at Angieldende den dag kan som han foregav have været til Eidnes Vidnet Endre Aslaksøn forklarede under sin
aflagde Eed, at han saae Angieldende hos forbemeldte Vidner Morgenen
derefter nemlig Tirsdag, og Vidnet anser
det ligeledes aldeles umuligt at Angieldende kan have været til Eidnes ermeldte
Manddag, ingen af Vidnerne vidste i
mindste Maade at forklare noget om hvorvidt Anklagede har begaaet Tyverier,
eller fabriqveret eller forfalsket Banco Sedler vidste intet videre \i andre Maader/ til
oplysning afskedigede
23. Vidne Conrad Sjursøn Legreid sagde sig 52 Aar gam/m/el, nød Alterens
Sacramente i sidstleden Høst aflagde
Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge forklarede:
at Aaret 1813 kort efter
Mikkelsdag, noget efter Angieldende Ole Møklethun, var kom/m/en tilbage fra
Kongsberg, kiøbte Vidnet 1 pd 5 mrk gam/m/el tynd Brum Kobber af en gam/m/el
Kiedel som han sagde at have ført øster
fra med sig, uden at nævne af hvem han der havde kiøbt den, ei heller spurgte
Vidnet derom Vidnet Erindrer ei om
{ham} han gav 3 rd eller 3 rd 3 mrk per
Mark for bemeldte Kobber Vidnet veed
aldeles intet mere at forklare, og kan intet oplyse om Angieldende har begaaet
Tyverier af noget slags ei heller om han
har forfærdiget eller forfalsket Banco Sedler
afskediget
24. Vidne Gunder Tostensøn Møklethun sagde sig 37 Aar gam/m/el, nød Alterens
Sacramente i Høst, aflagde Lovens Eed om at vidne Sandhed og intet fordølge,
forklarede: for 2 á 3 Aar siden tiente
Angieldende Ole Møklethun, hos Vidnet 1 aar til halvt som det kaldes, i den
Tiid opførde Angieldende sig upaaklagelig og skikkelig saa at Vidnet fant sig fornøyet med ham, og
erfarede intet ulovligt Vidnet ved
intet at oplyse hvorvidt Angieldende kan have begaaet enten de her paaankede
Tyverier, eller andre, ei heller om han har fabriqveret eller forfalsket Banco
Sedler blev forelagt adskillige
Spørgsmaale, men vidste intet til oplysning
afskediget
Angieldende Ole Olsøn
Møklethun som frie for Baand og Tvang
havde anhørt samtlige forestaaende Vidners Prov
blev nu taget under Examination, han forklarede: sin Fødsel, Opdragelse, og opholds Stæder
overensstem/m/ende med hans i Forhøret afgivne
Ligeledes vedblev han sin der givne Forklaring i henseende hans Reise
til Kongsberg, dog med den forandring at han aldeles ikke kan Erindre hvor
meget Kobber han bragte med sig tilbage Østerfra, men at det forekom/m/er ham
at det ikke var saa meget som i Forhøret anført, nemlig 1 heel Vog, men noget
mindre end en Vaag foruden Kobber
Kiedelen han kiøbte paa Nestebøen, hvad
den Huusmand omtrent 3 Miile fra Kongsberg hedte paastod Angieldende sig ikke at viide, ei
heller Gaarden eller Pladsets Navn, hvor han boede, ikkun at det var paa Østen
Side af Elven Laugen ei langt fra Elven,
omtrent ¼ Miil fra Landveien i Svine Sogn
I henseende den solgte Kobber paastod han at hans anførde i Forhøret er
Rigtig, at han førde al den solgte Kobber Østerfra med sig undtagen den han solgte til Helie Hansøn
Herreid Efter megen Undersøgelse og
mange Spørgsmaale af Dom/m/eren der
foreholdt ham de førte Vidners Udsigende, og Mærket som befandtes paa Kobberen tilstod Angieldende i Selskab med en Østlænding ved navn Tor
Randeberg som forrige Vinter frøs ihiel
paa Fieldet, {mellom} at have begaaet de her paasøgte Tyverier, og forklarede
omstændighederne saaledes: bemeldte Tor
Randeberg som ofte Pleiede at Veivise
Folk over Fieldet imellem Num/m/edal og Eidfiord kom til Angieldende som forhen var kiendt med ham og efter nogen Samtale foreslog \for/
Angieldende at de skulle gaae op paa Fieldet og bemægtige sig eller stiæle
nogle Kobber Kiedler, Angieldende som aldrig forhen havde begaaet nogen saadan
Forbrydelse var uforstandig nok at lade
sig forlede ved Haabet om Fordelen
derved at Samtykke heri og fulgte
ham dette var kort efter Angieldendes
omforklarede tilbage komst fra Reise til Kongsberg bemeldte Tor Randeberg gik omtrent 1 Time
forand Angieldende og Angieldende kom
efter, og traft de hinanden efter aftale noget overfor et Stæd kaldet
Fivlingen derfra gik de hen til Stølerne
Naasen, og Dalemot, der brød de op Sælhuusdørrene og udtog i alt 3 Kobber
Kiedler, som Angieldende den gang ei vidste hvem tilhørde, men nu under denne
Sag har erfaret \at de tilhører/ Sjur Ringøen, Torbiørn Olsøn Bue og Enken Guro
Olsdtr: Bue Tor havde Øx med sig og med denne huggede de Kiedlerne itue delte Kobberen mellem dem, og bar hver sin
dragt!!, de fulgtes begge ned i Eidfiord Bøygden, for i Stæd Nesset kaldet før de kom til Hus skiltes de ad Angieldende veed ikke hvor Tor gik hen med
sin Kobber, eller til hvem han solgte den
han fortalte Angieldende, en gang siden at han havde solgt den uden for
Vandet i Eidfiord uden at nævne til
hvem, og om det var til nogen der boende eller reisende Mand, ei heller nævnte
han hvad han havde faaet for den.
Angieldende bragte sin Anpart hiem til sit Logie paa Møklethun og solgte kort efter 1 Bpd: 12 á 13 Marker
til Helie Hansøn Herreid som er den her
i Retten i gaar foreviste og besigtigede og omvidnede Kobber det øvrige
hvis Vægt Angieldende ikke veed, blev dels siden af ham opstøbt i
Spenner, Knapper, og andet, og omtrent 2 Bpd: deraf solgt af Angieldende i
Bergen forrige Aars Foraar, uden at kunne vide {hans} Kiøberens Navn Denne hans Tilstaaelse paastod han at være
den rene Sandhed I henseende til Banco
Sedlerne erklærede Angieldende at han aldrig nogen Sinde har forfærdiget Banco
Sedler, ei heller forfalsket, han har
uden
1815: 78b
at hviide hvem fra
modtaget i betaling 2 falske Banco Sedler, flere falske Sedler har han aldrig haft i sit
Eie. Da han nødig ville have tabet, kan han ei nægte paa adskillige Stæder at
have søgt at udgive dem som gode Sedler, men de ere stedse blevne bragt ham
tilbage, og han har da aldrig nægtet at modtage og om bytte dem, Da han erfarede at han ikke kunde blive af
med dem stak han dem under en Spærre
oven over en Sæng i et Hus paa Gaarden Møklethun hvor Angieldende opholder
sig Hvis ingen har bortaget dem eller Myser
gnavet dem op da vil de endnu blive at
finde, og kan af Angieldende paavises her nu 1 aar siden han stak dem derhen,
og har siden ikke efterseet om de endnu der befindes eller ikke Angieldende paastod fast sin Uskyldighed i
aldrig at have forfalsket Banco Sedlerne
og beklagede at disse tvende fra 1 til 5 rbd forfalskede Sedler som han
mod sin Vilie og vidende var bleven Eier af, og som han ønskede at anvende have derved givet Anledning til Mistanke mod
sig. Angieldende forklarede nu nærmere
paa Tilspørgende at han i sidstleden Høst kom i Ægteskab med \Pigen/ Catarine
Tostensd: Møklethun hvis Eiendom og
Arv henved 500 rbd N: V: han dog ei er kom/m/en i Besiddelse og
Eiendom af i følge den mellem ham og Formynderen inden Forligelses Com/m/is:
indgangne Foreening, inden Ægteskabet blev indgaaet. Angieldende er iøvrigt en fattig Mand som
ikke har haft andet at ernære sig ved
uden hans Tienesteløn og Hænders Gierninger, samt noget smaat Handel thi selv har han aldeles intet arvet.
Da forhen afhørde
Vidner No: 17 Jon Magnusøn Møklethun, 24. Vidne
Gunder Tostensøn Møklethun, der en Broder til Angieldendes Hustrue og No: 23
Conrad Sjursøn Legreid der har
været Formynder for den Angieldendes Hustrue
forklarede enstem/m/igen: under
deres aflagde Eeds Kraft at Anklagedes Formues Tilstand er saaledes som af ham
her oven forklaret. Dog kan de ikke vide
hvad af hans Hustrues Klæder og Løsøre kan være bleven forbrugt siden deres
Ægteskab forrige Efteraar.
25. Vidne Omund Heliesøn Oppedal, der som 3. Deponent i
Forhøret har afgivet Forklaring, blev forelæst sit i Forhøret afgivne
Provemaal aflagde Lovens Eed om at ville
vidne Sandhed og intet fordølge og under
denne sin aflagde Eed vedstod sit der afgivne Prov Rigtigt og kunde intet videre til Oplysning afgive,
enten om hvor Angieldende skulle have kiøbt de to gode Kobber Kiedler han
foregav, ei heller hvorvidt Angieldende har begaaet de paasøgte Tyverier af 3
Kobber Kiedler, ei heller om han har forfalsket Banco Sedler, om hvilket alt
Vidnet er Uvidende, Angieldende blev
nu atter fremkaldt, og foreholdt af hvem han havde kiøbt de 2 gode
Kobberkiedler han haver meldt om til Vidnet under deres \hen/ Reise øster
over Angieldende tilstod nu at dette
hans Udsagn til Vidnet Omund den gang var et usandferdigt foregivende i Haab om at han skulle træffe over at skulle
faae kiøbt Kobber. Vidnet vidste intet
til Oplysning afsk:
Samtlige
tilstædeværende erklærede: at Indstevnte
6te Dep: i Forhøret er fraværende paa en Reise, og at Indstevnte Endre
Halstensøn Garethun eller Lillethun hos
hvem Angieldende har tient er Syg og
desformedelst ei kan møde Ligeledes er
Indstevnte Omund Knudsøn Reisætter fraværende paa en Reise.
Sorenskriveren
tilspurgte de tilstedeværende tvende Laugrettes mænd hvad de ansaae de stiaalne
Kiedler at være af Værd efter nærværende Tiides Priser, neml:
Sjur Ringøens Kiedel af Vægt 1
Vog Torbjørn Bues Kiedel af vægt 2 pd 4 mrk og Enken Guro Olsd: Bues af vægt 2 pd 12 mrk Svar!
Sjur Ringøens Kiedel der var af
den forrige Tides \stærke/ Arbeidsmaade
og hvis tykkelse og gode Brum de her i Retten har betraktet oplyser dens fortrinlige godhed, anser de af
værd 1 rbd 5 mrk N: V: per Mark
Torbjørn Bues og Guro Olsd: Bues, {ansætte de der} som ikkun var af
sædvanlig Arbeid og tykkelse anser de af
værd 1 rbd 2 mrk 8 s N: V: per Mark. De
frastiaalne Sjur Ringøen Torbjørn Bue, samt Enken Guro Bues Søn Lars
Bue paa sin Moders Vegne erklærede dem
tilfreds med bemeldte af Laugrettet paa de frastiaalne Ting ansatte Taxt hvorhos de tvende første med oprakte Fingre
og Saligheds Eed bekræftede at omhandlede Kobber Kiedler ere dem frakomne {mod}
og bortstiaalet mod deres Vilie, og vidende
Lars Tobiassøn Bue aflagde ligeledes Eed og forklarede at han styrer
Gaardebruget med sin Moder Enken Guri og at hans Moder har sagt at {den} \Kiedelen/
frakom hende mod hendes Vilie og vidende
ligesom den og imod hans Vilie og vidende frakom ham, der havde den i
Brug tilligemed sin Moder.
Anklagede som havde anhørt bemeldte af Laugrettet
ansadte og af de frastiaalne vedtagne Taxt
havde intet imod sam/m/e at Erindre, men erklærede sig derved tilfreds.
Actor erklærede: at da der viler!! (hviler) Mistanke mod
Angieldende for at have forfalsket Banco Sedler fra 1 til 5 rbd og han heri Retten har tilstaaet at have
forstukket 2de falske 5 rbd Sedler saa
var det muligt at han sam/m/e Stæds kunde have flere saadanne Sedler Paa Grund heraf finder han det fornødent nu
her for Retten at giøre en Reise til Anklagedes hiem for der at undersøge om falske Sedler skulle
befindes hiemte eller forstukne, og at lade Arestanten paavise hvor de toe af
ham {henhiemte} ere beroende alt til
nærmere Oplysning og Spor om saadan Forbrydelse af Angieldende er begaaet hvorom han her inden Retten giør
Benægtelse og da Sagen elles formedelst
de fraværende og Syge Vidner, og med mere formedelst de i giennem Stiftet
Reqvirerede Oplysninger i henseende Angieldendes Fødsel, Krigstieneste med
mere, ikke
1815: 79
hastigen vil kunne foretages
da Fogden paa hvis Vegne her:
Lind nu møder for denne Gang, men ei for Eftertiden kan Møde, snart forestaar
de tilstundende Som/m/erting Reiser som
begynder i denne Maaned, saa nødes han at begiære Sagen udsat paa en ubestemt
Tiid, indtil han /: Actor Foged Budtz
:/ faar de forlangte Oplysninger
Østerfra, da han straxt skal tilskrive Dom/m/eren, og forlange Sagen atter
foretaget; i midlertid udbeder {han sig} Hr: Lind det nu passerede i Sagen
snarest muligt udstædt og Actor Hr: Fogden tilstillet til fornøden afbetiening
Dommeren
Eragtede: den forlangte Udsættelse
bliver formedelst Anførde Omstændigheder herved bevilget paa den (en?) ubestemt
Tid i forvisning om at Actor snarest
muligt Reqvirerer Sagen foretaget til Endelig afgiørelse; og da her er en
afstand af over 10 Miile mellem Actor og Dom/m/eren saa vil det være fornødent at Actor i sin
Skrivelse opgiver hvilke Tider der mueligens kan blive umuelig for ham at
Møde paa det at ikke Tiden ved
Brevvexling om den baade for Dom/m/er og Actor mulige Tid til Sagens
foretagelse skal hengaae.
Defensor havde intet
dermed at Erindre.
Hermed blev for denne
Gang sluttet og Arestanten til Vagten og Lehnsmanden overleveret
NB see videre Fol:
90.
Lars Jensøn Oppedal
Lars Magnussøn Oppedal med
iholden Pen. A v W S Koren
Extra-Ret!
Aar 1815 den 27de
April blev Extraret sadt paa Tingstædet
Gaarden Helleland, af mig Candidatus
juris Nannestad som Constitueret
Sorenskriver i Hardanger Woss og
Lysekloster Sorenskriverie i Overvær af
de tvende Eedsvorne Laugrettesmænd Lars Olsøn Helleland og Endre Jensøn
Helleland for i følge Amtets Skrivelse
af 29de f: M: at modtage Her: Sorenskriver Korens Tilhiemlings Eed henseende et
ham under hans Tilbagereise fra sidste Storthing frakom/m/et Rødt Skrin med
videre.
Hvorda! mødte tilstæde ved Retten bemeldte Her: Sorenskriver
Arnoldus von Westen Sylov Koren som
fremlagde bemeldte Amtets Skrivelse
tilligemed dermed fulgte Skrivelse fra Boskeruds Amt og Procurator Meidell 10 Martii og 24 Feb: sidstl: hvilke Tvende Skrivelser ere saal: # # #
I Anledning heraf afgav velbemeldte Her: Sorenskriver Koren saadan
Forklaring: den Dag han paa sin
tilbagereise fra sidstleden Storthing passerede Bruflaat, bortkom af hans Forbudslæs
et Rødt skrin, hvori befantes 1 Træstøvle Knægt, med leder at slaae sammen af Mahog..(?) (Mahogny?) eller Mørkt Træe, 1
Krukke Engelsk Sverte, en liden Thedug eller Serviette, hvori indknyttet en del
Tvebakker!! (bakt 2 ganger, kavring) og Spegeflesk, \videre befantes/ noget
Linnet samt uldne og Bomulds Strømper,
som ei til visse viides hvori bestod og hvormeget samt adskilligt andet smaat, som ei kan
Erindres at opgive, og i Læddiken tvende Knive med gaffel til indrettede at Stikke i hinanden bemeldte Skrin med alt iværende uagtet han ei nøye kan Erindre at specificere
samme ansaa han at være Værd i det
allerringeste 50 rbd N: V: herom som og at bemeldte Skrin med alt iværende
frakom ham ermeldte Tid imod hans vilie og vidende stadfæstede han med oprakte Fingre og
Saligheds Eed.
Da intet videre var
at tilføre blev Forretningen sluttet og
skal med første Post beskreven meddelt blive Amtet tilstillet.
C: Nannestad
Lars Olsøn og Endre Jensøn
begge af Helleland med iholden
Pen.
Sommertingene i Hardanger 1815.
Aar 1815 den 26de
Maii blev Retten sadt paa Wigør
Præstegaard, til afholdelse af Jondahls Skibredes Som/m/erting Retten betient af Stædets Sorenskriver i overvær
af følgende Eedsvorne Laugrettes Mænd, Lars Michelsen Copre, Berge Johnsen
Kopre, Johannes Torbjørnsen Selsvig og Ellef Nielsen Selsvig, som alle forhen
have aflagt Laugrettes Eed. Tilstede i
Retten Jurisdictionens Foged her: Johan A. Budtz, Tinglaugets Lehnsmand og en del Tingsøgende Almue.
Hvorda! først
underdanigst blev Publiceret
1. Proclamation fra Kong Carl den 13de at han har aflagt Eed som Norges Konge, dtr:
11 Nobr: 1814.
2. Kongelig Bekiendtgiørelse at Greve von Essen
er udnævnt til Statholder i Norge d: 11
Nob: 1814.
3. Declaration fra Norges overordentlige
Storthing, at det første ordentlige Storthing skal holdes i Julii Maaned
1815 dtr: 25 Nob: 1814.
4. Kongl: Kundgiørelse angaaende Regieringernes
Fordeeling imellem Rigets Statholder og Statsraadets øvrige Medlemmer dtr: 30 Nob: 1814.
5. Ditto om hvem der er udnævnt til Cheffer for
Statsraadets Departementer dtr: 30 Nob:
1814.
6. Ditto
hvorved Embedsmændene{s tilholde} tilholdes at indsende skriftlig Eed til
Kongen og Constitutionen d: 30 Nob:
1814.
1815: 79b
7. Ditto
at det første ordentlige Storthing skal holdes i Julii Maaned 1815 dtr: 30 Nob: 1814.
8. Ditto
som Bestem/m/er, at Erlæggelsen af Told afgifter i rede Sølv skal
ophøre. dtr: {30 Nob:} \1Debr:/ 1814.
9. Ditto
henseende Oprettelsen af et Søe Krigs Collegium d: 20 Debr: 1814
10. Kongeriget Norges Grundlov dtr: 10 Nob: 1814.
11. Anordning, hvorved adskillige til Lettelse
for Levnets midlers Indførsel og med Vahrers Udførsel givne Anordninger ophæves 17 janv: 1815.
12. Kongelig Kundgiørelse, at Kronprindsen skal,
indtil næste Storthing nærmere maatte bestemme Forholdet i Kongens Sygdom, føre
Regieringen med sam/m/e Ret, som det tilkom/m/er Kongen efter Grundloven 5 Janv: 1815
13. Ditto, at den visse Skibe tilstaaede fri
tagelse for Pas Gebyhrer til Qvaranteine Væsenet skal indtil videre være ophævet dtr: 12 Janv: 1815
14. Ditto, at det nu værende Norske Flag skal
indtil videre benyttes paa alle Skibe, som expideres paa kortere farvande, og
som ikke behøve Tyrkisk Søpas dtr: 12
Janv: 1815
15. Ditto
som tillader at alle Fødemidler, undtagen Korn, og Meel maae bortsælges ved offentlig Auction, samt
at i Sterv og Fallitboer, og ved Gaardes fratrædelse maae ogsaa de af Gaarden producerede
Kornvarer, ved offentlig Auction bortsælges
dtr: 12 Janv: 1815.
16. Ditto, hvorledes der indtil videre skal forholdes
med melitaire Sagers Foretagelse og Paadømmelse ved Høyeste Ret d: 19 Janv: 1815.
17. Plakat, hvorved Betalingen for Pengeskydsen
bestemmes d: 17 Feb: 1815
18. Anordning, som bestem/m/er, hvorledes der
indtil videre skal forholdes med Stevningernes Udtagelse og Varsel til Høyeste
Ret d: 9 Feb: 1815.
19. Ditto angaaende en preliminair Examen ved
Norges Unniversitet for Jurister, Læger, og Pharmaceuter d: 9 Feb: 1815
20. Plakat ang: nærmere Bestem/m/elser ved Norske
og danske Skibes Maal og Mærke d: 9
Feb: 1915
21. Stiftsbrev af 7 Martii 1815 hvorved efterlyses svansk Tambour Peter
Gudmundsøn
22. Byefoged Bulls Brev af 28 Martii 1815 hvorved efterlyses Abraham Sørensen og Ole
Kiellevold
23. Stiftsbrev af 29 Martii 1815, hvorved efterlyses
Bendix Harraldsøn, undvegen fra Trondhiems Tugthuus.
24. Anordning ang: Forbedring i Rets Betienternes
Sportler 16. Martii 1815.
25. Anordning at Ingen som i Norge eller Sverrig
have begaaet Forbrydelse kan for Eftertiiden vente at finde nogen Fristæd i det
andet Rige, men vil derfra paa vedkom/m/ende øvrigheds Reqvisition vorde
udleveret.
26. Do: at
alle Sager som vedkom/m/er SøeEtaten, samt Lods, Signal og Fyhrvæsenet i
Norge skal fra 1 April 1815, henlægges
under et ved den Norske Regiering oprettede 7de Departement eller Marine Departementet, til hvis
Statsraad og Cheff er beskikked Commandeur Fasting
Da ingen meldte dem med noget, saa blev hermed sluttet og
Tinget udsadt til i Morgen
A v W S Koren Lars
Michelsen Kopre, Berge Johnsen Copre, Johannes Torbjørnsen Selsvig, Ellef
Nielsen Selsvig alle med paaholden Pen
Næste Dag, den 27de Maj \1815/ blev det almindelige Sommer Sage og Skatteting for Johndals Skibrede
fortsadt paa Wigøers Præstegaard af de i Gaar benævnte Rettens Personer
Hvor da blev foretaget:
Nye Sag:
Hr: Provst Ditmar Kahrs mødte for Retten og fremlagde de
beskickede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Lænsmand
Tosten Larsen Halderager at, see sig overbeviist om og lide Dom at betale endnu
resterende af Tienden for Aarene 1805 til 1815 inclusive elleve Stycker Kalvskind og 1 Bpd 8 Mker Smør
in Natura, samt for Eftertiden at erlægge Tienden Aarlig in Natura samt denne Prosesses skadesløse
Omkostninger alt efter Attestens
Formeld der blev oplæst og indtages her saalydende
# videre fremlagde Hr: Provsten
Attest fra vedkommende Forligelses Commission, som viser at denne Sag derfra
til Rettergang er henviist, da Lænsmanden ei personlig mødte ei heller nogen paa hans Vegne, men han ickun
havde tilsendt Commissionen Penge for Tienden i en Convolute bemeldte Attest blev oplæst og indtages
her saalydende #
Sagvolderen Lænsmand Tosten Larsen Halderager selv tilstæde
anhørde bemeldte Attester oplæse, vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre
hvad Hans Velærværdighed videre havde at iretteføre.
Hans Velærværdighed
fremstillede de 2de Vidner John Iversen Berge og Samson Johannesen Tufte,
hvilke nu aflagde Lovens Eed og med Løfte om at vidne Sandhed og intet
fordølge, bleve Tilspurgte om icke Afvigte Høst her paa Wigøers Prestegaard
blev i Vidnernes Overvær og Paasyn levert en skriftlig Regning til Sagvolderen
paa hans Resterende Tiende til Citanten
saavel Kalvskind som Smør og hvor
meget den Beløb, og hvad han dertil svarede?
Svar Vidnerne tilstode sidstleden Høst, saae og anhørde at hans
Velærværdighed leverede Sagvolderen
Lænsmand Halderager den Gang en
Regning
1815: 80
hvorefter denne skyldede Kalvskind fra hans Faders Død 9 eller 10 Stycker nermere kan de ei erindre Antallet, samt et
Aars Smør med 16 Marker, og hørde da Lænsmanden icke modsige Regningens
Rigtighed, men lovede at betale den endten i Penge eller Natura hvad Hans Velærværdighed ville Da intet videre var at tilspørge
Vidnerne bleve de afskedigede.
Hans Velærværdighed
foreviste inden Retten en under 5te September 1803 afsagt \Tiende Commissions/
Kjendelse {af} angaaende hvad enhver Jordbruger i Johnsdals Sogn er pligtig i
Tiende at svare til Sognepræsten /:
Citanten i denne Sag :/ som viser at
Sagvolderen Lænsmand Tosten Larsen
Halderager, ved bemeldte Dom er ipligtet aarlig at betale til Præsten 1
Kalvskind og 16 Marker Smør, alt in Natura, hvilken Tiende Kommissions Dom
eller Kjendelse ifølge Cancelliets Paategning er af samme Approberet og
stadfæstet under 7de Februarii 1807.
Hans Velærværdighed som nu troede
at have beviist sit Søgsmaals Rigtighed
paastod Dom efter Indstævningen
og Sagens Skadesløse Omkostninger efter Dommerens Skjøn, hvorhos Hans
Velærværdighed nu inden Retten bød Lænsmanden tilbage de 50 rd DC: denne havde
tilsendt Forligelses Commissionen og
Hans Velærværdighed havde imodtaget for at tilbage levere Sagvolderen, hvornest
Citanten forbeholdt sig nermere Tilsvar og alt fornødne \paa/ hvad fra
Lænsmandens Side maatte indkomme Tiende
Commissions Dommen blev tilbage leveret Hans Velærværdighed med Paategning om
Foreviisningen.
Sagvolderen Lænsmand T: L: Halderager erklærede at han aldrig nogensinde har betalt
Tienden in natura, men aleene med Penger, og derfor paastaaer han sig frifunden
for at betale Tienden in Natura men
aleene med Penge, hvortil han er villig
Hans Velærværdighed
erklærede: at for saavidt som han har
imodtaget Penge af Sagvolderen for Tienden, er dette hans Godhed, da han kunne
have fordret Varene in Natura efter Tiende Kommissionens Kjendelse, og ifølge
heraf paastaaer han Dom efter sin foran nedlagde Paastand
Lænsmanden tilbød nu
hans Velærværdighed inden Retten Penge for den resterende Tiende, saa meget
Hans Velærværdighed selv fandt forgodt at forlange, men nægtede at betale in
Natura
Hans Velærværdighed
erklærede at han for Exempelets Skyld icke icke!! ville \eller/ kunne {ell}
imodtage Penge men var Dom begjærende,
og fremlagde nu hans Regning over hidtil hafte Omkostninger i denne Sag,
hvilken Regning blev oplæst og indtages her
saalydende #
Lænsmanden som flere Gange har budet Hans Velærværdighed
Penge for Tienden, som denne icke har villet imodtage paastod sig ei aleene frifunden for at betale
Omkostninger, men tilkjendt Omkostninger
Kost og Tæring for ufornøden paaført Søgsmaal
Begge Parter var Dom
begjærende:
Derpaa blev strax
afsagt saadan
Dom
Da en usvæcket her i Sagen forevist Tiende Commissions
Kjendelse af 5te September 1803
approberet af det Danske Cancellie under 7de Februarii 1807 ipligter Sagvolderen at betale aarlig i
Præste Tiende et Kalvskind og 16 Marker Smør in Natura, men \han/ desuagtet
modsætter sig samme, og har ei heller mødt personlig for Forligelses
Commissionen, men aleene sendt Penge
saa Kjendes for Ret: Lænsmand Tosten
Larsen Halderager bør at betale til Sognepræsten for Strandebarms Præstegjæld Velærværdige og høylærde Hr: Provst Ditmar
Kahrs, de her under denne Sag paasøgte 11ve Kalvskind og 1 Bpd 8 Mker Smør alt in Natura, samt aarlig for Eftertiden in
natura i Tiende til bemeldte Præst og Eftermand af sit nuhavende Gaardebrug 1
Kalvskind \og/ 16 Mker Smør {in Natura}, samt i Tilfælde \ved/ Exekution ei
Kalvskind og Smør findes in Natura, da med saa mange Penge, som uvillige Mænd
finder at ligesaa meget forsvarlig godt Sommersmør og et godt Spædt Kalvskind,
kan kjøbes for, hvilket bestemmes paa Sagvolderens Bekostning enhver Gang saa betaler han og i denne Sags Skadesløse
Omkostninger med Kost og Tæring til Hans Velærværdighed 18 Rbdl N: V: samt til Justits Kassen for unødig Trætte saa
meget som Dommen og Seglet Koster, samt end videre, denne Doms
\Udstædelse/ Forkyndelse, Exekution og
alt fornødne indtil Betaling skeer alt
idømte udredes under Exekutions Tvang, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige
Forkyndelse, {samt} \og/ videre Adfærd efter Loven.
Denne Dom blev
Parterne forelæst
Citanten betalede
Incamination 4 Rbdl 3 mrk 12 s N: V: og
for 2 Vidner 1 Rbdl N: V: Sagvolderen
betalede Tilsvarspenge 1 Rbdl 1 mrk 8 s N: V:
Da ingen meldte sig med flere Sager blev følgende Dokumenter publicerede:
1. Skiøde fra Lars Hansøn Tørvigen til Peder
Nilsøn paa ½ Løb Smør ½ Huud uden Bygsel
i gaarden Tørviigen No: 39 for 100 rbd N: V: dtr: 26de Maii 1815 ½ procento
3 – 0
2. Ditto fra Arvingerne efter Svend Tostens:
Fladebøe til Tosten Svendsøn paa ½ Bruget
1 pd: 5 ¼ Marker Smør i
Fladebøe No: 16 med Bygl: og Herl: dtr: 26 Maii 1815 for 112 rd 3 mrk ½ pCto
3 mrk 6 s
3. Ditto fra Stengrim Iversøn Gundtvedt til Iver
Stengrimsøn paa den anden ½ gaard ½ Løb
1 pd: 6 3/16 mrk Smør ½ Hud, ¼
Gedskind med Bygl: og Herl: i Gundtvedt
No: 26 dtr: 27 Maii 1815 for 100 rbd N: V: ½ pCto
3 – 0
4. Skifte efter Gaardmand Erik Salamonsøn
Fladebøe begyndt 26 Maii 1814, sluttet
10 Debr: s: A: hvorved 20 mrk Smør 2/9 Bukskind, 2/9 Gedsk: med Bygl: og Herl: i Fladebøe
No: 16 er udlagt Enken Maritha
Ommundsd: og Børn for 150 rbd
1815: 80b
5. Bygselbrev fra Knud Fleischer Stiftsprovst
til Peder Nilsøn paa ½ Løb Smør, ½ Hud
6 mrk Smør Skattesk: 2 pd 15 mrk Smør i Tørvigen
No: 39 forhen brugt af Lars
Hansøn dtr: 22 Feb: 1815 hvorhos Revers og Bog ½ proCento Afgiften 2 – 1 – 13 s
6. Ditto fra Stengrim Iversøn Gundtvedt til
Samson Henriksøn paa Landsk: 1 pd 6 mrk Smør
½ Huud i Gundtvedt No: 26 Skattesk: 1 pd 12 Marker Smør, dtr: 26 Maii 1815, hvorhos Revers og Bog ½ proCento Afgiften 1 – 2 – 8 s
7. Kiøbe Contract fra Boel Endresdtr: Enke efter Svend Tostensøn Fladebøe til Tosten Svendsøn paa 1 pd: 5 ¼ Marker Smør
i Fladebøe No: 16 dtr: 26 Maii 1815 for 150 rbd
8. Lodseddel fra John Christophersøn
Svaasand at han indesidder med en til
hans Stifdatter Ingebor Johannesdtr: tilhørende Løsøre dtr: 26 Maii 1815
9. Afkald fra Brynnild Fladebøe paa sin Hustrue
Christie Pedersdt: Brattebøes Vegne til Form: Peder Brattebøe for Arv 38 rbd 33
s S: V: d: 26 Maii 1815
10. Ditto fra Peder Johannesøn Brattebøe som eneste Arving efter Myndl: Herbor
Pedersdt: til Overformynderiet for Arv
38 – 34 s S: V: d: 26 Maii 1815
11. Ditto fra Sjur Christophersøn Fladebøe gift med Myndl: Britha Eriksd: til Form: Lars Qvale for Arv 38 – 4 – 8 s N:
V: d: 26 Maii 1815
12. Ditto fra Peder og Ole Olsønner Ougestad til
Form: Ole Aadsøn Ougestad for Arv hver
10 – 6 s N: V: d: 26 Maii 1815
13. Ditto fra Anna Larsd: Tvedten til Form:
Torger Tørviigen for Arv 30 – 1 – 11 s
dtr: 26 Maii 1815
14. Ditto fra Peder Pedersøn til Form: Peder
Johan/n/esøn Brattebøe for Arv 76 – 66 s S: V:
d: 26 Maii 1815.
15. Ditto fra Johanne Tvedten til Form: Lars
Tvedten for Arv 30 – 1 – 11 s dtr: 26
Maii 1815.
16. Frelse-Seddel fra Provst Kahrs til Silvest(?)
Jonsøn Wig paa et Plads paa Herrands holmen
d: 16 Maii 1815
17. Aflyst Obligation fra John Christophersøn
Svaasand til Ingebor og Siri Johannesd:
stor 350 – 3 – 0 N: V: Pant
Svaasand No: 13 d: 2 Martii 1815. Tingl: 4 Martii s: A: Qvit: 26 Maii for 100 rb 3 mrk N: V:
Da ingen efter Paaraab meldte sig med nogen Rets
afhandling opgav Lehnsmanden hvem der
som Lougret paa forestaaende Høsteting skal betiene Retten og ere Lars Larssøn Brattebøe, Samson T.
Brattebøe, Wiglig T. Fladebøe og Thosten Svendsøn ibd hvoraf de 2 ere nye Mænd.
Her: Fogden fremlagde Restance Listen hvoraf sees at i dette Skibrede udestaar af
Skatter 8 – 1 – 9 s N: V: hvorpaa denne
Liste med Paategning derom blev tilbageleveret
A v W S Koren
Lars Kopre Berge
Kopre Johannes Selsvig Ellef Selsvig alle med iholden Pen
Aar 1815 den 29de
Maj blev det almindelige Sommer Sage og Skatteting for Østensøe Skibrede sadt
paa Tingstædet Wigøer Præstegaard, af Stædets Sorenskriver og følgende 4re
Laugrettes Mænd Ole Larsen Nedre Axnes,
Lars Olsen Nesthuus, Arne Svendsen Røsseland og Ole Olsen Berve, hvoraf
førstmeldte forhen har sadt Laugrette
men de 3 sidstmeldte aflagde nu deres Laugrettes Eed og betalede hver for sig til Landets Kasse 3
Rbdl N: V: og til Sorenskriveren 72 Rbs
N: V: Tilstæde Hr: Foged Budts, og
Lænsmand J: J: Øvrevig med tingsøgende
Almue.
Hvor da blev publiceret de paa neste Blad foran Fol: 79
anførde Anordninger og offentlige Foranstaltninger.
Nye Sag,
Samtlige {Arvinger} \Vedkom/m/ende i Boet/ efter Arne Knudsen
Scheje, nemlig paa Enkens Vegne hendes
Laugværge Lars Sjursen Noreim, den
afdødes 2 Sønner Ommund og Knud samt den førstes Curator Niels Wiglichsen Scheie paa egne Vegne baade som Ommunds Curator og gift med den afdødes eneste igienlevende
Datter Magrethe Arnesdatter, samt paa
Lars Jansen Reistvedts Vegne der er
Curator for den afdødes Søn Knud, mødte for Retten og erklærede: at da der i Boet efter Arne Knudsen Scheje
icke er frembragt eller kan tilveiebringes lovformelig Rigtighed og beviiser
for, hvad de 3 Mænd Knud Larsen Grimestad,
Peder Sjursen Fosse, og Mons Tallachsen Netteland have at fordre i Boet, og de kjender dem som
retskafne og paalidelige Mænd, saa samtycke de i at bemeldte 3 Mænd ved deres
Eed nu her for Retten maae tilstædes med deres Saligheds Eed at bekræfte og
bestemme hvad og hvormeget
1815: 81
enhver af dem have at fordre i Boet efter bemeldte afdøde
Arne Knudsen Scheie, og at samme maae tages til Regel for Boets Ufgift og de derefter for deres Krav nyde Udlæg.
Fremstod nu de 3
Mænd Knud Larsen Grimestad, Peder
Sjursen Fosse og Mons Tallachsen Netteland, hvilke alle 3 aflagde Lovens Eed
med Løfte at blive Sandheden og sin Overbeviisning troe, hvorpaa Knud Grimestad
under sin aflagde Eeds Kraft bevidnede:
at alt hvad han hos afdøde Arne Knudsen Scheie og i dennes Boe har at
fordre beløber til 225 rbdl 3 mrk N: V:
Peder Sjursen Fosse ligeledes at
hans Fordring hos den afdøde beløb 50 Rbd N: V: og Mons Netteland ligeledes at hans Fordring beløber hos afdøde Arne
Knudsen Scheie til 8 Rbdl 2 mrk N: V:
Ingen af de
Mødende for hvilke det her passerede
blev oplæst havde videre at tilføre hvorfore dette Tingsvidne hermed blev
sluttet, og Omkostningerne saaledes beregnede:
Incamination 4 rb 3 mrk 12 s for
de 3 Personer i Eedtagelse og Afhørelse 40 s
Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s
Stemplet Papiir til Tingsvidnets Udstædelse 1 – 1 – 11 s Bekræftningen 60 s i alt
Da ingen meldte dem med videre saa blev hermed Tinget udsadt til i Morgen
A v W S Koren
Ole Larsen Nedre Axnes, Lars Olsen Nesthuus, Arne Svendsen
Røsseland, Ole Olsen Berve alle med
paaholden Pen.
Næste Dag den 30te
Maj blev det almindelige Sommer Sage og Skatte-Ting for Østensøe Skibrede
fortsadt ved de i Gaar anførde Rettens Personer, i Overvær af Fogden,
Lænsmanden og tingsøgende Almue.
Hvor da blev foretaget
Nye Sag:
Torger Johannesen Fladebøe mødte for Retten paa sin umyndige
Søn Johannes Torgersens Vegne og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest
om paa bemeldte sin Søns Vegne at have indkaldet Ole Johnsen Myrene at see sig
overbeviist og lide Dom til at see bemeldte Citantens Søn frifunden for den af
Sagvolderen ham gjorde Beskyldning og at
erstatte Citanten denne Sags Omkostninger
saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra
til Retten er henviist, bemeldte 2
Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende #
Sagvolderen \Ole
Myrene/ Selv tilstæde vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad
Citanten havde at iretteføre
Citanten fremstillede
som
1ste Vidne Sagvolderens Hustrue Inga Pedersdtr:
Myrene \som/ aflagde Lovens Eed forklarede:
at hun har aleene hørt hendes Mand
Sagvolderen Ole Johnsen Myrene
sige at Citantens Søn Johannes Torgersen Fladebøe skulle efter Sigende
have en Dorg af samme Slags Snøre /:
nemlig \en/ Forsynslagen Dorg :/ som den
der var frakommen Sagvolderen, men hun har aldrig hørt hendes Mand sige at
bemeldte Johannes skulle have stiaalet den
afskediget
2. Vidne Ole Christophersen Jarene aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne
Sandhed og intet fordølge
forklarede: at han har aleene
hørt Sagvolderen Ole Myrene sige at han har hørt fortelle af andre at Citantens
Søn Johannes skulle have en Dorg af saadant Snøre, nemlig Forsyn Slagen, som
den Sagvolderen var frakommet, men Vidnet har aldrig hørt Sagvolderen udlade
sig om at han troede Citantens Søn Johannes havde stjaalet den afskediget.
3. Bjørne Olsen Jarane aflagde Lovens Eed forklarede:
at en Dag i dette Aars Foraar spurgde Sagvolderen Vidnet, om dette havde
seet den Dorg som var frakommet Sagvolderen
da Vidnet hertil sagde nei han
kunne ingen Underretning give Sagvolderen om den, svarede Sagvolderen jeg har hørt af andre, at Johannes /: Citantens Søn :/ skal have en Forsyn slagen Dorg dette er alt hvad Vidnet kan oplyse og hørde Vidnet aldeeles icke Sagvolderen
endten sige at han troede den Dorg Johannes sagdes at have var sin, eller at
Johannes havde stjaalet hans Dorg
afskediget
4. Erich Johnsen Botnen aflagde Lovens Eed forklarede:
at sidstleden Høst hørde Vidnet Sagvolderen sige at han havde hørt af
andre, at en saadan Dorg som den ham frakomne, skulle være seet hos
Johannes Sagvolderen nævnte icke
hvilken Johannes det var han mente, og Vidnet gjorde sig ei heller Tanke om
hvilken Johannes det var han mente, da der gives mange med det Navn, ei heller
Sagde Sagvolderen, at det var hans Dorg som sagdes at være hos Johannes men ickun at det var en saadan Dorg afskediget
Som 5te Vidne blev
paaraabt indstævnte John Erichsen Myhrene, men han mødte icke, ei heller nogen
paa hans Vegne mødte og meldte Forfald
Dommeren
eragtede Lovlig stævnte men udeblevne
Vidne John Erichsen Myhrene som ei har
mødt til Vidnesbyrds Aflæg da saavidt
var tilført, erklærede Citanten at han frafaldt dette Vidne da Sagen nu var bleven forligt hvorpaa begge Parter eenstemmig erklærede at
de vare blevne forligte om at voldgive Sagen til 2de Mænd og altsaa nu frafaldt Sagens videre Udførelse
her for Retten.
Citanten betalede
Incam: 4 – 3 – 12 s N: V: og for 4re
Vidner 3 mrk Sagvolderen betalede
Tilsvarspenge 1 Rbdl 1 mrk 8 s N: V:
Derpaa blev Publiceret
1. Skiøde fra Peder Trondsøn yttre Aalviigen til
Ole Pedersøn paa 2/3 Løb Smør, 1/3 Huud
1/3 Gedskind med Bygl: og
Herl: i yttre Aalvigen No: 72,
dtr: 30 Maii 1815 for Penge 200
rb Vilkaar 800 rb ½ pCto
5 rb
2. Ditto fra Kreditorer og Arvinger efter Arne
Larsøn Saltkilen under Berve No: 36 til Lars Arnesøn paa 9 mrk Smør med B: og H:
i Saltkilen dtr: 29 Maii
1815 for Penge 166 – 4 Vilkaar 83 – 2 ½ pCto
1 – 1 – 8
3. Ditto fra Omund Larsøn store Aas til Hans
Hansøn Rogde paa 1 pd: 22 ½ mrk Smør ¾
Gedsk: ¾ Kalvsk: uden Bygl: i store Aas
No: 81 dtr: 29 Maii 1815 for Penge 262 rd 3 og Vilkaar 600 rd ½ proCento
4 – 1 – 15 s.
1815: 81b
4. Ditto fra Endre Trondsøn nedr: Wiig til Trond
Endresøn paa 1 Løb 3 mrk Smør, ½ Huud
som efter Matr: er 1 Løb 3 mrk Smør
¼ Hud i nedr: Wig No: 40
dtr: 30 Maii 1815 for Penge 390 rd Vilkaar 800 rd ½ pCto
5 – 5 – 11.
5. Ditto fra Ole Larsøn Axnes til Lars Olsøn paa
2 pd: 6 mrk Smør ¼ Hud med B: og H:
i nedr: Axnes No: 4 dtr: 30 Maii 1815 for Penge 250 rd Vilkaar 500 rd ½ pCto
3 – 4 – 8 s.
6. Ditto fra Sjur Johannesøn Rykken til Lars
Sjursøn paa 2 pd 6 ¾ mrk Smør 2 11/12
Løber Salt, men efter Matr: 2 pd 6 ¾ mrk
Smør 2 Løber Salt og overbygl: til ¼ Løb Smør ½ Løb Salt
benif: Gods i Rykken No: 59
2. Thun dtr: 30 Maii 1815 for Penge 200 rd Vilkaar 700 rd ½ pCto
4 – 3 – 0
7. Ditto fra Mikel Larsøn Berges Enke Anna
Torbjørnsd: til Lars Mikkelsøn paa 1 pd: 2 7/8 mrk Smør med Bygl: og 1 1/8 mrk Smør uden Bygsel, tilligemed ¼ Part i Stølen Langelien dtr: 30 Maii 1815 for Penge 150 rdl Vilkaar 500 rd ½ pCto
3 – 1 – 8
8. Ditto fra Svend Om/m/undsøn Diønne til
Johannes Kittelsøn paa hans Kones Anna Larsdatters arvede Andel af gaarden
Diønne \No: 34/ 6 ½ mrk Smør
med B: og H: og 1 mrk Smør i
Stølen Watnedalen dtr: 30 Maii
1815 for Penge 71 – 2 – 6 s. Vilkaar 700 rd ½ pCto
3 – 5 – 2 s
9. Odels do: fra Trond Pedersøn Diønne til
Broderen Ole Pedersøn paa hans odelsret til 2/3 Løb Smør 1/3 Hud
1/3 Gedsk: i ytre Aalvigen No:
72 d: 30 Maii 1815 for Penge 16 – 4 – 0 ½ pCto
8 s
10. Bygselbrev fra Pastor Irgens til Tosten Olsøn
paa Landsk: 2 pd 15 mrk Smør, Skatteskyld
2 pd 7 mrk i Lepse No: 52, forhen brugt af Ole Tostensøn dtr: 9 Janv: 1815 ½ pCto
2 – 0 – 15 s hvorhos Revers og
Bog
11. Ditto fra Omund og Lars Larssønner Aalvigen
til Hans Hansøn Rogde paa Landsk: 1 pd
22 ½ mrk Smør ¾ Kalvsk: ¾ Gedsk:
Skattesk: 2 pd 12 mrk Smør i store Aas
No: 81 forhen brugt af Omund
Larsøn d: 29 Maii 1815 ½ pCro
1 – 2 – 8 s
12. Skifte efter Wiching Johnsøn Skaare sluttet 1 August 1814 hvorved 18 ¾ mrk Smør uden Bygl:
i Skaare No: 60 er udlagt Ragna Nilsd: for 34 rd ligesaa et Sængehuus for 16 – 4
13. Ditto efter Tosten Johan/n/esøn Stene sluttet 11 Martii 1815 hvorved {1 pd 19 7/8 mrk} 21 15/16 Marker
Smør og overb: til 3 mrk Smør Wigøer Præstebord benef: er udlagt til Børnene for 250 rd
14. Vilkaarbrev fra Ole Pedersøn Aalvigen til
Forældrene paa Levekaar af Aalvigen d:
30 Maii 1815
15. Ditto fra Lars Sjursøn Rykken til Forældrene
paa Levekaar af Rykke d: 30 Maii 1815
16. Ditto fra Lars Arnesøn Saltkilen til
Moderen d: 29 Maii 1815
17. Ditto fra Hans Hansøn Rogde til Omund store
Aas og Hustrue d: 29 Maii 1815
18. Ditto fra Trond Endresøn til Forældrene d: 30 Maii 1815
19. Ditto fra Lars Olsøn Axnes til Forældrene d: 30 Maii 1815
20. Ditto fra Lars Mikelsøn Berrie til
Moderen d: 30 Maii 1815
21. Ditto fra Johannes Kittelsøn Diønne til
Svigerforældrene d: 30 Maii 1815
22. Afkald fra Torbjørn Giermundsøn {Traae} \Wig/
til Form: Giermund Wig for Arv 43 rd 42 s S: V: d: 30 Maii 1815.
23. Do: fra Anna Larsd: til Form: Ole Berve for
Arv 36 – 37 s DC: d: 29 Maii 1815
24. Do: fra Christopher C: Stene til Form:
Christoffer T. Stene for Arv 29 rd 83 s S: V:
d: 29 Maii 1815
25. Ditto fra Arne Sellesæter gift med Maritha Omundsd: til Form: Nils Welland for Arv 59 rd 2 mrk 5
s d: 29 Maii 1815
26. Do: fra Omund Omundsøn Østensøe til Form:
Sjur Østensøe for Arv 70 – 88 s DC:
dtr: 29 Maii 1815
27. Ditto fra Ragnilde Tostensdr: Medhuus til
Form: Lars Rosseland for Arv 89 – 15 s DC:
d: 29 Maii 1815
28. Ditto fra Ingegila Arnesd: til Form: Gunder
Østensøe for Arv 36 – 17 s DC: d: 29
Maii 1815
1815: 82
29. Afl: Obl: fra Nils Wigligsøn Scheje til Lars
Larsøn Tvedt stor 150 rd S: V: mod Pant {Tvedt} \Scheie/ No: 21
d: 25 Maii 1813, tingl: 26 s:
M: qvit: uden dato for alt
Lehnsmanden opgav følgende der skulle betiene Retten som
Laugret til Høstetinget og ere Johannes Diønne, Lars Øfsthuus, Lars Rykken {og} alle nye Mænd,
Her: Foged Budtz
fremleverede Restance Liste som blev
læst og viser at udestaae af Skatter 94 – 3 – 12 s denne blev tilbageleveret med Paategning
Efter Paaraab meldte sig ingen med videre ved Retten hvorfore dette Som/m/erting blev
ophævet.
A v W S Koren
Knud Børve Arne
Rosseland Lars Nesthuus og Ole Axnes
alle med iholden Pen.
Aar 1815 den 1ste
Junii blev det almindelige Sommer Sage og Skatteting for Gravens Skibrede sadt
\paa Tingstædet Kongsthun/ af Stædets Sorenskriver og følgende
Laugrettesmænd Ommund Baarsen Wiig, Anve
Tostensen Legreide, Haavor Ellingsen Holven og Tosten Andersen Hereide, som
alle nu aflagde deres Laugrettes Eed
saa var og tilstæde den constituerede Foged Hr: Barth, tinglaugets
Lænsmand og tingsøgende Almue. hver Laugrettesmand betalede til Landets
Kasse 3 Rbdl og til Sorenskriveren 4 mrk
8 s N: V:
Publiceret de Fol: 79 anførde Kongelige Anordninger og
offentlige Foranstaltninger.
Nye Sag:
Hr: Foged Budts mødte og fremlagde en af ham under 17de
Martii sidstleden paa Justitiens Vegne udstæd Stevning, hvorved Huusmand Torger
Nielsen Wedaaens Hustrue Karen Nielsdatter er indkaldet at møde paa dette Ting,
for at see Documenter og Beviisligheder irettelagde, være Rettens Camination
undergiven, paahøre stevnte og ustævnte Vidners Forklaring, og derefter Dom at
modtage til Strafs Undgjeldelse efter Anordningerne, for udviist Uforskammet
Opførsel imod Sognepræsten Hr: Wolf med flere Medlemmer af Gravens Præstegjelds
Sogne Kommission, samt at betale denne Sags Omkostninger Som Hiemmel for den af Hr: Fogden udstædte
Stevning fremleverede han tillige Stiftets Aktions Ordre af 6te Martii sidstleden,
saavelsom og den deri paaberaabte Klage fra Gravens Præstegjelds Sogne
Commission, bemeldte 3 Documenter bleve
oplæste og indtages her saalydende #
Hr: Fogden begjærede at den Tiltalte, tilligemed hendes beskickede
Defensor Anve Andersen Lillegraven, saavelsom de øvrige indstævnte maatte blive
paaraabte
Indstævnte Karen
Nielsdatter Wedaaen mødte selv personlig, tilligemed hendes Defensor Anve
Andersen Lillegraven, som efterat have
anhørt forbemeldte Documenter oplæse, vedtoge lovlig Varsel, hvorhos Defensor
fremlagde den ham meddeelte Beskickelse dateret 17de Martii sidstleden, der
blev oplæst og indtages her
saalydende #
Hr: Wolf tilligemed
øvrige indstævnte Gravens Præstegjelds Fattig-Commissions Medlemmer mødte alle
tilstæde undtagen John Tollefsen Ourdal
De indstævnte
Vidner Sergeant A: Wog og Hustrue Anna
Baarsdatter, samt Lars Mortensen Nedre Hagestad, mødte alle personlig, bleve
paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed aflagde alle Lovens Eed med Løfte om at ville
vidne Sandhed og intet fordølge:
hvorefter de alle 3 som lovfaste Vidner
der ere over Lavalder eenstemmig
erklærede, under deres aflagde Eeds Kraft:
at de hørde her indstævnte Kone Karen Nielsdatter Wedaaen udstøde mod
Sognepræsten Hr: Wolf, Fattig Commissionen og Almuen alle de i Klagen anførde
Skjeldsord, som nu bleve Vidnerne forelæste, hun sagde end videre samme Tid, at
hvis hun icke havde faaet større Hielp i andre {Præstegjelde} \Bygder/ end af
Sogne Kommissionen, havde hun maattet sulte ihiel Hun sagde og til Klockeren, at hun behøvede
2 Voxne \Børn/ hiemme med mere saadant
Vidnerne ei nøye kan erindre at opregne
hendes Forhold mod Barnet var og efter hvad i Klagen er anført der i alle Deele er overeensstemmende med
hvad de saae og hørde fra den Tid de af Hr: Wolf bleve tilkaldte,
Anklagede {og} omvidnede Kone Karen Nielsdatter erklærede:
at hun icke vil eller kan nægte at hun i Vrede og ubetænksomhed kan have
forholdt sig saaledes som i Klagen ommeldt, men hun kan aldeeles icke erindre
sig, at have brugt de deri anførde Ord, uagtet de af Vidnerne ere
stadfæstede: hun forklarede: at hun var gaaen til Præsten, omvidnede Tid,
for at beklage sig over, at et af hendes Børn, som skulle haft Lægd til Nytaars
Aften, var bleven hiemsendt fra den han skulle haft Lægd hos, Juule Aften, og
havde altsaa været hende til Byrde i Høytids Ugen Præsten ville icke love hende Erstatning for
bemeldte Uges Lægd, og herover blev hun vred, ligesom hun allerede forud troede
sig mishandlet ved at see sit Barn tilbagesendt en saadan Tid, og da hun i sin
Ubesindighed først havde svaret ved sin Sjel, at hun icke tog Barnet tilbage,
men at det skulle forblive i Lægd, saa bragte Frygten for at overtræde den
sorne Eed hende til, det ubesindige Forhold, som hun mueligens i sin Vrede kan
have udviist Hun sagde: at det Huusmandsplads de beboer har hun og hendes mand opryddet, og da de
maae indhøste Foret op i Lierne til deres 4re Nøds-Kreature eller Høveder \og/ hun er henved 50 Aar og hendes Mand 60 Aar gammel, saa behøver de
i det ringeste et voxent Barn hiemme, da det yngste Barn er ichun 6 Aar gammelt
I Anledning af det af
den Tiltalte, her anførde tilkjendegav,
Sogne Commissionens tilstædeværende Medlemmer:
at allerede 9 Dage forend at den Tiltalte indfandt sig i Sognepræstens
Huus, som oven forklaret, var det tilkjendegivet Tiltaltes Ægtefælle, at den
Uges Lægd, som det ene af hans Børn icke havde nødt, skulde igien blive
erstattet hvilket ogsaa siden {skedte}
ved Bud fra vedkommende yder blev Forældrene tilbuden, men disse har icke
villet benytte sig deraf Hendes Hensigt
var saaledes icke som hun har forklaret at faae, den manglende Uges Lægd
erstattet, men hun fordrede aldeeles Lægd for et af sine andre Børn.
Actor! Som troede sig, at have beviist, saavel ved
de afhørte Vidner, som ved den Tiltaltes egen Tilstaaelse at hun virkeligen,
har brugt Skjelds Ord, og udvist en saadan uforskammet Opførsel imod
Sognepræsten
1815: 82b
Hr: Wolf og de flere Medlemmer af Gravens Præstegjelds Sogne
Commission, som i Klagen er paaanket, ansaae det, ufornøden, og denne Sag
uvedkommende, at indlade sig i de Afvigelser fra Sagen, som den Tiltalte ved
sin Tilførsel til Prottokollen har gjort, og maae han derfor uden videre
plaidure nedlægge den Paastand at Tiltalte Karen Nielsdatter Wedaaen eller
Weaaen, i analogie med {Forordningen} \Reskriptet/ af 29 Augusti 1755 dens 5. Kapr:
2den og 3de § vorde tildømt, at
staae 2 Timer i HalsJærnet ved Ulvigs Kirke paa en prædiken Dag, eller hvis
saadant icke af Retten biefaldes, da at tildømmes at hensættes til Arbeide i
Bergens Tugthuus i 3 Maaneder, samt desuden at betale denne Sags
Omkostninger og saaledes indlades Sagen
fra Actors Side til Doms under Forbeholdenhed af videre Tilsvar i fornøden Fald
Tiltalte
erklærede at hvis hun kan have talt til
Fornermelse mod Fattigkommissionen, Præsten og Almuen, er saadant skeed i
Ubetænksom Hidsighed, i et Øyeblik hvor hun troede at have lidt Uret ved at
faae sit Barn tilbagesendt, just i den betydeligste Høytids Uge af det hele
Aar, nemlig Juule Ugen hvor den bedste
Beværtning gives i hver Mands Huus, og ingenlunde, med overlagt Forset at
endten fornerme eller beskjemme Fattig Kommissionen Præsten eller Almuen hun erindrer icke sine Ord og Udtryk, men
tilbagekalder dem villigen, som sagde i Ubesindighed og at icke kan komme nogen til Tort eller
Fornermelse hun beder Om Tilgivelse for
sit udviste Ubetænksomme Forhold, og hun og hendes beskickede Defensor nedlægge
deres Bøn og Paastand om: at hun maae
frifindes for al Strafs Lidelse, og Sags Omkostninger dem hun som yderst fattig ei formaaer at
udrede, alt paa Grund af at hun nu inden Retten har tilbagekaldt sine
Udladelser, dem hun ei erindrer eller den gang indsaae at være strafskyldige,
og har nu afbedet sin Forseelse hermed
indlod hun Sagen til Doms
Retten eragtede: Sagen optages til Doms hvilken Eragtning blev Parterne forelæst
Hermed blev for i Aften sluttet og med Tinget udsadt til i
Morgen.
A v W S Koren.
Ommund Wiig, Anve T: Legreide, Haavor Holven, Tosten Herreide alle med paaholden Pen.
Neste Dag den 2den
Junii 1815 blev det almindelige
Sommer Sage og Skatte Ting for Gravens
Skibrede fortsadt ved de i Gaar benævnte Rettens Personer
Nye Sag:
Klocker Arne Brynildsen, som Formynder for Christopher
Christophersen Hjeltnes, David Nielsen Qvale og Sjur Olsen Rondestvedt mødte
paa egne Vegne, som og for de øvrige Citantere
Anve Ledvorsen Qvale, Sjur Sjursen Nedre Leqve og Ole Tollefsen Ljone
paa Schelvigs Steftelses Vegne som Med
Directeurer for Siftelsen, Ommun Torbjørnsen Opheim og Elling Larsen Ouse som
Formyndere for Jomfrue Køllerne, der eie Gaardebruget Holmen, samt Ole
Magnussen Rondestvedt, deres Vegne, og fremlagde deres skriftligen udstyrede
Stevning dateret 25de April sidstleden, hvorved de have indstævnt Johannes
Olsen og Gudmund Samsonsen begge
Opsiddere paa Gaarden Haaeim med samt
Beneficiarius til ermeldte Gaard
Velærværdige Hr: Pastor Wolf, John Erichsen Haaeim med hans 2 \Gaard/
Eiere Hr: Baron Hof de Rosenkrone og
Jørgen Erichsen Reisæter, Hans Tollefsen, Niels Ommundsen og Ole Nielsen \alle/ af Gaarden Haaeim, John Hansen Westrem
som Eier af en Andeel i Gaarden Yttre Wichnes, med sammes Opsidder Helje Dagsen
Kragevig nu Wichnes, Sjur Iversen Øvre
Leqve som Eier af Halvedeelen i Gaarden Wattetvedt og dennes Opsidder Torfind Johannesen
Wattetvedt alle som Med Eiere i Sæter
Stølene Øvre og Nedre Slondalen at see
fremlagt og kjendt ved Magt en den 22de Maj 1798 imellem bemeldte Stølers Eiere
indgaaet Foreening, samt at see samme ved Dom ei aleene bekræftet at bør staae
ved Magt, men dens Overtrædelse skjerpet med Klæckelige Bøder for Eftertiden,
samt at betale Sagens Omkostninger, og især er John Hansen Westrem og Ole
Nielsen Haaeim indstævnte at anhøre Vidner og see dem overbeviiste om at have
overtraad Foreeningen ved at tillade fremmede og uvedkommende at nyde Beitning
i bemeldte felles Støler, derfor at lide Dom til Bøders Udredelse og at betale Sags Omkostninger med videre
efter Stevningens Formeld, der blev oplæst og indtages her med dens Forkyndelses
Paategninger saalydende #
Videre fremlagde Citanterne Attest for vedkommende Forligelses
Commission som viser at Sagen til Retten
er henvist bemeldte Attest blev oplæst
og indtages her saalydende # I
Anledning denne Attest meldte Citanterne, at de nu efter Stevningens Udstædelse
har erfaret at Torfind Johannesen Wattetvedt var syg og havde lovlig Forfald og
Hinder for at kunne møde ved Forligelses Commissionen hvorover de frafalde Tiltale mod ham i den
Henseende, men Sjur Iversen mødte icke og havde intet lovligt Forfald, hvorover
de vedblive deres Søgmmaal!! (Søgsmaal) i henseende Udeblivelsen mod ham
Af de indstævnte
Sagvoldere mødte Hans Velærværdighed Hr: Wolf, som begjærede tilført: at han som Beneficiarius for en Deel af Gaarden
Haaheim, erklærede herved, at han vedtager den af samtlige Eiere under 22de Maj
1798 indgangne Foreening angaaende Stølene Øvre og Nedre Slondalen dersom
Leilændingerne paa det ham som Sognepræst til Gravens Kald benificerede Gods i
Gaarden Haaheim, ved Proces troe at kunne tilvinde sig større Fordeele end som
ommeldte Foreening indvilger dem, saa maae de paa eget Ansvar, indlade sig i
Søgsmaal og paa egen Bekostning udrede
saavel de allerede foraarsagede, som herefter til Doms Erhvervelse og videre medgaaende
Omkostninger
Paa Hr: Baron Hof de
Rosenkrones Vegne der eier en Part i
Gaarden Haaeim mødte hans Forvalter Hr:
Søevig, der erklærede: at han var villig
at efterkomme forbemeldte Kontrakt af 22de Maj 1798, for sin Deel, og at hvis
hans Leilændinger, samme icke ville efterkomme men derom udholde Søgsmaal og
Dom, da maatte saadant skee for deres egen Regning, som noget ham aldeeles
Uvedkommende
Fra Lars Galtung, som
Eier af en Deel i Gaarden Wattetvedt
blev fremlagt hans Skriftlige Declaration dateret 29de April sidstleden,
hvorved han for sin Deel erklærer sig at vil efterleve forbemeldte
Foreening ermeldte Declaration indtages
her og blev oplæst saalydende #
Sjur Olsen Rondestvedt mødte for Retten og tilligemed de øvrige
Citantere erklærede at de frafaldt Søgsmaalet mod Lars Galtungs Leilænding
Torfind Johannesen Wattetvedt, da denne har i Vidners Overvær erklæret sig at
vil efterleve Foreeningen, og aldrig hidtil har overtraad den
Sjur Hansen Øvre
Leqve mødte
1815: 83
for Sjur Iversen Øvre Leqve
der eier en Deel i Gaarden Wattetvedt, og erklærede: at denne ligeledes er villig for Eftertiden
at efterleve bemeldte Foreening af 22de Maj 1798
Citanterne
erklærede: at uagtet de antage og
samtycke dette hans Tilbud, for saavidt Eftertiden angaaer, saa forbeholde de
dem dog at see ham ipligtet denne Sags Omkostninger, da han ved sin Udeblivelse
fra Forligelses Commissionen, har været Medaarsag i dette Søgsmaal
Samson Gudmundsen
Haaheim, mødte paa sin Fader Gudmund Samsonsen Haaheims Vegne som Leilænding
paa en Deel af det Gravens Kald benificerede Gods i Haaheim og erklærede:
at han er villig at efterleve forbemeldte Foreening af 22de Maj 1798 saa længe Felledskabet vedvarer, men
forbeholder sig sin Ret til at forlange Udskiftning i Tiden
Johannes Olsen
Haaheim ligeledes Leilænding paa det
benificerede Gods i Haaheim erklærede
sig aldeeles overeensstemmende med forbemeldte sin Naboe Gudmund Samsonsen
Hans Tollefsen
Haaheim for sig selv og Niels Ommundsen Haaheim declarerede sig ligeledes
villig at efterleve oftmeldte Foreening
og forbeholdt sig Udskiftnings Ret
Jørgen Erichsen
Reisæter, som Eier i Gaarden Haaheim
erklærede sig ligeledes villig at vil efterleve forbemeldte Foreening,
og forbeholdt sig Udskiftning
John Erichsen
Haaheim der er Leilænding paa Baroniets
Andeel i Haaheim, samt paa Jørgen Reisæters Andeel Erklærede sig ligeledes at ville efterleve
ermeldte Foreening, saalænge Fælledskabed vedvarer
Ole Nielsen Haaheim
erklærede som Eier for sit Brug i Haaheim at vil efterleve Foreeningen, {men
forbeholder sig Udskiftning,}
John Hansen
Westrem som Eier af en Deel i Gaarden
Yttre Wichnes, samt dennes Leilænding Helge Dagsen Krogevig nu Wichnes
mødte icke efter Paaraab, ei heller nogen paa deres Vegne
Citanterne fremlagde en den 6te Junii 1807
tinglæst Udskrift af Gravens Præstegiælds Forligelses Commissions Prottokol,
som indeholder oven paaberaabte Foreening imellem Stølene Øvre og Nedre
Slondalens Eere!! (Eiere) og brugere, som blev oplæst og af alle samtlige
Tilstædeværende vedstaaet at være den rigtige ovenomhandlede Foreening af 22de
Maj 1798 hvilken de begiærede i Akten i
sin Tid indraget, og er saa lydende # Citanterne erklærede: at da Sagvolderne inden Forligelses
Commissionen icke ville den Gang forpligte dem til, at efterleve forbemeldte
Foreening, saa uagtet, saa mange som endten Selv eller ved andre have mødt have erklæret dem villige at efterkomme
ermeldte Foreening, saa have de Dog ved Deres Vegring, nødtvunget Citanterne
til her for Retten at indkalde dem, og altsaa maae blive pligtige at erstatte
de derved forvoldte Omkostninger, om de end forhen icke have overtraad
Foreeningen, og da de /: Citanterne
:/ formedelst at nogle af Sagvolderne
have overtraad og tilsidesadt Foreeningen ved at indtage Fremmede Kreature i
Beitning paa Stølene Øvre og Nedre Slondalen, have seet dem nødsagede til at
indkalde Sagvolderne til Forligelses Commissionen og senere nu for Retten, saa begierede de
herom fremkaldet og afhørt de indstævnte Vidner
De indstævnte
Vidner Ragna Christophersdatter Torblaae
og Poul Torbjørnsen Wichnes, aflagde Lovens Eed med Løfte om at vidne Sandhed
og intet fordølge Ragna
forklarede: at John Hansen Westrem havde
\afvigte Som/m/er / i Beite paa Stølene Øvre og Nedre Slondalen 8 Kjør et Ung Nød og en Hest foruden det Antal som Vinterforedes paa hans
eiende Gaard Wichnes desuden var der
paa bemeldte Støler 5 Kjør, \en/ anden tilhørende, som der sagdes at Ole
Nielsen Haaheim skulle have givet Tilladelse til Ole
Selv tilstæde tilstod dette Vidnet Poul forklarede: at John Westrem havde enDeel Kreature paa bemeldte
Støler flere end de som bleve vinter
forede paa Wichnes omtrent 7 eller 8te
Kjør, saa var der og en Deel andre uvedkommende Kjør, som Ole Haaheim sagdes at
have givet Tilladelse. ingen havde
videre at tilspørge Vidnerne
afskedigede:
Ole Nielsen Haaheim
erklærede: at han har tilstaaet at han havde
5 Kreature forrige Aar i Beite paa Slondalen som han havde givet en anden Mand
Tilladelse til, men de 2 var han selv berettiget til, som eier af Pladset Blege
under Gaarden Haaheim de 2 havde Med
Eierne (medeierne) Hans Haaheim og John samt Niels Haaheim paa deres Anpart
tilladt, da de icke havde fyldest for dem selv
og det 5te var istædet for et Slagteqvæg til sit Huus, som han troede at
enhver Eier maatte have Frihed at kunne have paa Stølen mere end som han kan
Vinterfore paa sin Gaard
Citanterne erklærede
at da han paaskyder de andre Medeiere at have givet ham Tilladelse at tage
andre Kreature ind paa Stølen i Stedet for dem de havde Ret til efter
Foreening, saa uagtet samme icke er understøttet med beviis, saa vil de dog
troe Rigtigheden heraf, men da han ofte har haft flere Kreature der end ham
efter sin Eiendom tilkom, og han ingenlunde kan efter Foreeningen have Ret til
i Stølsbeiterne at have et SlagteQvæg han ei forer paa sin Eiendom eller et Kreatur han ei virkelig som sin
Eiendom har haft ude paa Foster, saa saae de dem nødsagede at indstevne ham for
sit ulovlige Brug til Forligelses Kommissionen
og da de intet Forlig kunde opnaaes
maatte de fuldføre Sagen her til Retten, baade mod ham og de øvrige hermed indlod de Sagen til Doms fra deres
Side og fremlagde deres Skriftlige
Indlæg og Paastand i denne Sag, under Forbeholdenhed af videre Tilsvar om
fornødiges Bemeldte Indlæg blev oplæst
og indtages her saalydende #
Da ingen havde videre
at tilføre Prottokollen efter Opfordring og Tilspørgende af Dommeren blev af Retten eragtet Sagen optages til Doms
Denne Eragtning blev
Parterne forelæst.
Citanterne betalede
Incamination 4 Rbdl 3 mrk 12 s og for 2
Vidner at afhøre 1 Rbdl N: V:
Sagvolderne betalede Tilsvarspenge 1 Rbdl 1 mrk 8 s N: V:
Stevnevidnes Indsættelse:
Peder Olsen Hereid mødte for Retten og efter foregaaende
Underretning og Paamindelse om hans Pligter
aflagde han Eed om om!! at ville efterkomme sine Pligter troeligen som
beskicket Stevnevidne i Eifjord Sogn
Nye Sag:
Michel Baarsen Rochne mødte for Retten og fremlagde de
beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting ved mundtlig Varsel at have
indkaldet Lars Ellingsen Undeland, at see sig overbeviist og lide Dom til at
betale Citanten skyldige 108 Rbdl 2 mrk N: V: med Sagens Omkostninger, ligesaa fremlagde Citanten Attest fra Forligelses
Commissionen, som viser at Sagen derfra til Rettergang er henvist da Sagvolderen
icke mødte, bemeldte 2 Attester bleve
oplæste og indtages her saalydende #
Sagvolderen som var bleven paaraabt paa sædvanlig Maade
baade inden og udenfor Tingstuen mødte
icke, {ei} heller icke nogen paa hans Vegne.
Citanten fremstillede
som Vidne Stephen Sjursen Ygre
1815: 83b
hvilken aflagde Lovens Eed og derpaa forklarede: at her indstævnte Lars Ellingsen Undeland i
Vidnets Overvær i sidstafvigte Aars Sommer kjøbte en hest af Citanten for hvilken han kom at skylde til Citanten
108 rbd som han lovede at betale til
paafølgende Høsteting, men hvorvidt han siden har betalt Citanten disse
Penge derom er Vidnet uvidende:
Citanten havde intet
videre at tilføre, men var Dom begjærende
Derpaa blev afsagt
saadan
Dom
Lovlig stevnte Lars Ellingsen Undeland, som icke har villet
møde med Tilsvar eller Indsigelse mod Søgsmaalet endten for \Retten eller/
Forligelses Kommissionen, maae derved ansees at have tilstaaet Søgsmaalet, og
gjort sig skyldig i forsetlig Udeblivelse
tji Kiendes for Ret Lars
Ellingsen Undeland bør at betale til Michel Baarsen Rochne de her paasøgte 108
Rbdl 2 mrk N: V: skrives et hundrede og
otte Rigsbankdaler toe Mark Navneværd, tilligemed Renter 5 ProCto fra 25de
April sidstleden indtil Betaling skeer, samt i denne Sags Omkostninger 10 Rbdl
N: skrives tie Rigsbankdaler Navne Værd,
saa betaler han og for unødig Trette til Justits Kassen, saa meget som Dommen
og Seglet koster, og end videre denne Doms Udstædelse Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil
Betaling skeer, alt at udredes under Lovens [Kraft]? Inden 15ten Dage efter
denne Doms lovlige Forkyndelse.
Citanten betalede
Incam: 4 – 3 mrk 12 for et Vidne at
afhøre 3 mrk N: V:
Nye Sag:
Lars Baarsen Sæbbe mødte for Retten og fremlagde de
beskickede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Sjur
Larsen Sæd, at anhøre Vidner og Beviiser, samt lide Dom til Opfyldelsen af en
imellem dem indgaaet Foreening om Mageskifte af Gaardebrug i Medhuus og Sæbbe,
samt at erstatte denne Prosesses Omkostninger skadesløs saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Commissionen, som viser at Sagen derfra til Rettergang er henviist, bemeldte 2 Attester bleve oplæste, og
indtages her saalydende #
Sagvolderen Sjur
Larsen Sæd, vedtog lovlig Varsel og da
han havde anhørt forbemeldte Attester oplæse ville han anhøre hvad Citanten videre havde at
iretteføre
Citanten
forklarede: at Aar 1811 den 5te November indgik han i Anledning sin formentlige Odels
Ret til Niels Andersen Tvedt og Hustrues Jordebrug i Gaarden Medhuus, inden
Forligelses Commissionen et saadant Forliig
at saafremt bemeldte Niels Andersen Tvedt og Hustrue døde uden Livs
Arvinger, skulle Citanten erholde deres Jordebrug \i Medhuus/ efter deres Død
imod derfor at erlægge og betale mod Skjødes Erholdelse efter daværende Penge
myndt 724 rd DC: til Niels og Hustrues Arvinger, men hvis de /: Niels Tvedt og Hustrue :/ efterlod dem Livsarvinger, da skulle disse
beholde Gaardebruget, og betale til Citanten 100 rd DC: for dennes Odels
Ret Til Beviis om det saaledes
indgangne Forliig, fremlagde Citanten nu en bekræftet og tinglæst Afskrift af
vedkommende Forligelses Commissions Prottokol, der blev oplæst og efter Forlangende
indtages her saalydende #
videre fremlagde han og den i Overeensstemmelse med ermeldte Foreening
paa vedbørligt stemplet Papiir, senere imellem dem oprettede Kjøbe Contract,
der ligeledes blev oplæst og indtages her
saalydende # Denne Kjøbe Kontrakt blev Citanten fra
Retten udlaant til Tinglæsning paa dette Ting efter hans Forlangende: Videre forklarede Citanten, at efterat han
havde ved ermeldte Forlig inden Forligelses Commissionen erhvervet bemeldte
Rettighed til ermeldte Niels Tvedtes Brug i Gaarden Medhuus, kom Citanten
nemlig i Aaret 1812 i saadan Foreening med Sjur Larsen Sæd: at Citanten overdrog til Sjur, forbemeldte
sin Ret til Nielses eiende Brug i Gaarden Medhuus, imod at erholde bemeldte
Sjurs Sæds eiende Andeel i Gaarden Sæbbe
og at give ham i Mellemlag 3000 rd DC: i Penge og da Sjur Sæd samme Tid var indviklet i
Proses med en formentlig Odels Berettiget til ermeldte Part i Sæbbe, saa blev
Foreeningen saaledes indgaaet, at hvis Sæbbe blev Sjur frakjendt, skulle ingen
have Fordring til hinanden om Kontraktens Opfyldelse, men hvis Sjur beholdt
Gaarden, skulle Citanten svare ham 2/3 Deele
skrives toe trededeele af de
Omkostninger og Udgifter han derved havde
foruden ovenmeldte Penge 3000 rd DC:
og sin ovenmeldte Ret til Medhuus naar Niels Tvedt og Hustrue døde senere hen i Aaret 1813 leverede Citanten
som Haandpænge paa bemeldte Foreening, og til Afdrag paa den omackorderede
Mellemlags Priis 500 rd DC: eller 83
Rbdl 2 mrk N: V: til Sagvolderen Sjur
Sæd. Til beviis om benævnte Foreening
med Sagvolderen, fremstillede han nu som
1ste Vidne Sagvolderens Søn Lars Sjursen Sæd, sagde sig
28 Aar gammel og for omtrent 14ten Dage
siden at have nødt Alterens Sacramente
blev alvortlig paamindet om Eedens Vigtighed og Straf for MeenEed aflagde Lovens Eed med Forsikring om at ville
sige Sandhed og intet fordølge:
Forklarede: Om der imellem
Vidnets Fader /: Sagvolderen Sjur Sæd
:/ og Citanten i Aaret 1812 blev
indgaaen nogen Foreening efter forestaaende hans anførde derom er Vidnet uvidende, og har aldrig
overværet eller af sin Fader hørt saadant tilstaae, ei heller har Vidnet senere
hen hørt sin Fader /: Sagvolderen
:/ indgaae den af Citanten anførde
Foreening men Vidnet har i Aaret 1813 og
senere hen ofte hørt at Citanten har tilbudet Vidnets Fader at ville indgaae
ovenmeldte Foreening, men aldrig hørt sin Fader samtycke deri, men aleene at
love Citanten, at naar han erholdt ved lovlige Documenter Sæbbe til fuldkommen
Eiendom, da ville han overlade den til Citanten mod Medhuus hvis de derom kunne komme til endelig
Foreening og herom blev vidnet og Niels
Andersen Tvedt tilkaldt at være overværende som Vidner men Vidnet har aldrig hørt at {Vid} Vidnets
Fader har samtycket at overdrage Gaarden Sæd for nogen vis Sum Vidnet veed og at Citanten udbetalte til en
trede Mand 500 rd DC: som i sin Tid
skulle komme til Afdrag paa den Sum som Citanten kom at give for Sæbbe efter
nermere Overeenskomst Ingen havde
videre at tilspørge Vidnet
afskediget som
2det Vidne fremstod
Niels Andersen Tvedt, aflagde Lovens Eed
forklarede: at Vidnet en Gang
anhørde at Sagvolderen sagde at han og Citanten vare komne i Foreening om at
bytte Gaardene Medhuus og Sebbe, men hvorledes derom blev icke nævnt af nogen
af dem Vidnet vidste intet videre at
forklare afskediget
3de og 4de Vidne Gunner Larsen Sæbbe og Lars Gjermundsen
Sæbbe aflagde Lovens Eed forklarede eenstemmig at de begge have hørt
at Citanten og Sagvolderen vare komne i Foreening om at Mageskifte imellem sig
1815: 84
Gaardene Medhuus og Sæbbe, men paa hvad Vilkaar og mod hvad
Priis, derom har Vidnerne intet hørt af Parterne afskedigede
Nogle godvillig
mødende Vidner, som havde formodet at komme her til Tinget nemlig
Thomas Sæd og Helge Aas ere icke
ankomne hvorover han nødes at anholde om
at nyde Udsættelse i denne Sag og da
Citanten gav sit \Samtycke at/ Sagen maatte udsættes til Høstetinget, saa blev
af Dommeren eragtet Sagen udsættes til
neste Høsteting.
Citanten betalede
Incam: 4 – 3 mrk 12 s for 4re Vidner 1
Rbdl 3 mrk for Udsættelsen 2 mrk 4
s i alt 6 Rbdl 3 mrk N: V: Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1 Rbdl 1
mrk 8 s N: V:
Da ingen meldte dem med videre blev Tinget udsadt til i Morgen. A v W S Koren
Ommund Baarsen Wiig, Anve Tostensen Legreide, Haavor
Ellingsen Holven, Tosten Andersen Herreide, alle med paaholden Pen.
Næste Dag den 3de
Junii 1815 blev det almindelig
Sommer Sage og Skatteting for Gravens
Skibrede [fortsadt] af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne
Laugrettesmænd Gudmund Larsen Rønnestrand,
Hans Ebbesen Eide, Iver Richoldsen Eide, Haavor Ellingsen Holven, i Overvær af
den Constituerede Foged Hr: Barth, Tinglaugets Lænsmand og tingsøgende Almue.
Hvor da blev paaraabt:
Gammel Sag Fol: 59 Lars Larsen Ouse mod Amund A: Ouse
Citantens Søn Elling
Larsen Ouse mødte og erklærede Sagen forligt udenfor Retten altsaa udgaaer denne Sag.
Da ingen meldte dem med mere ved Retten saa blev publiceret!
1. Bygselbrev fra Provst Hertzberg til Mikkel
Larssøn paa 18 Mkr Smør, 1 gedskind samt
21 Marker Smør, Skattesk: 1 pd 3 mrk
Smør i Solberg No: 92
dtr: 1 Maii 1815 hvorhos fulgte
Revers og Bog. ½ proCento 1 rbd 6 s.
2. Skifte efter Maren Henrik{søn}\dtr:/
Sletten sluttet 2 Junii 1815 hvorved Huser for 150 rd er udlagt til
Enkemanden Morten Oppen og Børn m: f:
3. Obligation fra Kiel Christiansøn Bagne til
Helie Hansøn Herreid stor 300 rbd N:
V: mod Pant Løsøre dtr: 22 April 1815.
4. Ditto fra John Olsøn Kierlandshagen til John
Christophersøn Hovaas stor 100 rbd N:
V: mod Pant Kierlanshagen under
Kierland No: 46 dtr: 1 Junii 1815.
5. Kiøbe Contract fra
Nils Andersøn Tvedt til Lars Baarsøn Sebbe paa Gaarden Medhuus dtr: 30 Debr: 1814
6. Comfermeret Testamente mellem Hans Larsøn
Kløve og Elie Giermundsdtr:, dtr: 28
Sept: 1812 Confr: 26 Maii 1814.
7. Commissions Forlig, hvorved Opsidderne paa
Gaarden Holkesvig {mellem} Simon
Ørjansøn og Enken Anna Olsdtr: \har
ladet deres gaardebrug udskifte/ afholdt
1 April 1811, og tilført Forl: Protocollen 2 Maii 1815
8. Ditto mellem øvre Hagestads Opsiddere, betræffende
at de ikke skal lade frem/m/ed Qvæg gresse paa Bøen dtr: 19 April 1815
9. Afkald fra Christie Rikoldsdtr: til Formynderen
Rikold Hagestad for Arv 64 – 1 – 7 s DC:
dtr: 2 Junii 1815
10. Ditto fra Guri Hansdtr: til Form: Sjur H:
Leqve for Arv 35 rd 86 d S: V: d: 2
Junii 1815.
11. Ditto fra Anders Olsøn Medhuus til Form:
Tosten A. Sæd for Arv 49 – 76 s S: V: d:
2 Junii 1815
12. Ditto fra Anna Larsdtr: Spilde til Form: Lars
S: Spilde for Arv 102 rd 16 s S: V: d:
1 Junii 1815
13. Ditto fra Torbjørn Torkildsøn til Form: John
S: Westrem for Arv 69 rd 36 s S: V: d:
1 Junii 1815
14. Ditto fra Lars Pedersøn Ødven til Form:
Tollef O: Undeland for hans Hustrue Giertrud Tollefsdtr:s Arv 32 rd 17 s S:
V: dtr: 1 Junii 1815.
15. Ditto fra Ole Knudsøn Lione for hans Stifsøn
Iver Nilsøns Arv 30 – 53 s S: V: til
Form: Ole T. Lione d: 1 Junii 1815
16. Ditto fra Orloug Olsdtr: til Form: Christian
Warberg for Arv 25 – 67 s d: 2 Junii
1815
17. Ditto fra Absalon M. Warberg gift med Myndl: Randi Giermundsdtr: til Form: Nils Røsseland for Arv 43 – 72
s d: 2 Junii 1815
18. Ditto fra Olmoe Nilsøn Garethun til Form:
Knud Tvedt for hans Hustrue Maritha Olsdtr:s Arv stor 713 rd 92 s S: V: dtr: 2 Junii 1815.
19. Ditto fra Anders Sjursøn Hielmoe til
Formynderne Lars Hylden, og Asgout Torblaae for Arv 331 rd 37 s S: V: d: 3 Junii 1815.
20. Aflyst Obligation fra Henrik Pedersøn Holve
til Sara Nilsdtr: stor 300 rd DC: dtr: 10 Junii 1800 mod Pant Holve No: 16.
Tingl: 2 Debr: 1800 Qvit: 1
Junii 1815 for alt.
21. Ditto fra Laars!! Danielsøn Lione til Giert
Olsøn Aalvigen og Johannes Erdal stor
700 rd DC: mod Pant Lione No: 55
dtr: 19 Octbr: 1810 tingl: 20 s:
M: omskr: 4 Martii 1813 til 315 S:
V: Qvitteret 2 Junii
1815: 84b
1815 for det halve 157
– 3 S: V:
22. Ditto fra Torfind Olsøn Hotle til David
Ørjansøn Tvedt stor 50 rd S: V: mod Pant Hotle No: 117
d: 4 Martii 1813 tingl: 10 s:
M: Qvit: 2 Junii 1815 for alt
Umyndiges Midlers Opbydelse, hvorved blev bekjendgiort Almuen
at hos dette Steds Overformynderie er nogle tusinde Rigsbankdaler umyndiges
Midler at erholde til Laans.
Da ingen havde mere at tilføre, blev af Lehnsmanden opgivet 4
nye Mænd som skulle betiene Retten paa Høstetinget nemlig
Gunder T. Møklethun, Olmoe N: Garethun, Svennung O. Sebbe, og Knud E.
Lund
Her: Fogden fremlagde sin Restance Liste som viser at i dette Skibrede udestaar
Skatter til Beløb 870 – 0 – 2 s N: V:
hvilket blev oplæst rigtig
befunden og med Paategning leveret
Efter Paaraab meldte sig ingen hvorfor Tinget blev hævet.
A v W S Koren
Gudmund Rønnestad, Hans Eide, Iver Eide, Haaver Holve alle med iholden Pen.
Aar 1815 den 5te Junii blev det almindelige Sommer Sage og Skatteting for Kingservig og Røldals
Skibreder sadt paa Tingstædet Utne ved Stædets Sorenskriver og følgende
Laugrettesmænd Wiglich Sjursen Maachestad,
Peder Larsen Maachestad, John Larsen Eidnes og Jørgen Larsen Helleland, hvilke
alle nu aflagde deres Laugrettes Eed og
erlagde hver især til Landets Kasse 3 Rbdl N: V: og til Sorenskriveren 4 mrk 8 s N: V: saa var og tilstæde Hr: Foged Budts,
Tinglaugets Lænsmand Christen J: Haugse
og tingsøgende Almue
Hvor da blev publiceret de Fol: 79 anførde Anordninger og Øvrigheds
Foranstaltninger
Umyndiges Midlers Opbydelse
hvorved Almuen underrettedes om at hos Sorenskriveren her i Districtet,
kunne erholdes Underretning om, hvor nogle tusinde Rigsbankdaler umyndiges
Midler er at erholde til Laans.
Nye Sag:
Lars Nielsen Horre mødte for Retten mødte og fremlagde de beskickede
Stevnevidners Attest om at have indkaldet Mons Michelsen for at have skudt
Citantens Hund ihiel
Parterne efter nogen Samtale, hvortil Retten gav Anstand,
meldte at de vare komne indbyrdes i Foreening og frafaldt Sagen.
Gammel Sag: Fol:
60 om Fjeldstrækningerne Nubshallen,
Ullevads Stranden og Staavesvigen i Hauchelie Fjeldet:
Citanterne Helje
Øveland!! (Øverland), Knud Seim og Jacob Tufte mødte paa egne og Torkild
Saltvolds Vegne og eskede Sagen foretaget
Efter Paaraab mødte
Niels Helleigsen Rabbe der nu fremlagde
et af ham den 4de Junii 1810 optaget Tingsvidne om disse samme
Fjeldstrækninger som viser at han {at
han} \længe/ forend Citanterne har sagt at erholde de fornødne Beiter i
ermeldte Strækninger, og da han nu efter den Tid har kjøbt en Gaardepart hvortil ingen Slaatter og ei heller nogen
Udmark eller Fæebeiter er henhørende, men Eiendommen som skylder 4re Marker Smør i Skatte og Landskyld,
har ingen anden Tilliggelse end Ager og Bøe hiemme saa ønskede han af omhandlede Strækning
ogsaa at bekomme Udslaatter og Fæegang til denne sidstmeldte nyelig erhvervede
Eiendom, og venter sig dertil at have Fortrin, at nyde samme efter uvillige Mænds
Skjøn, fremfor Citanterne af det {i Somm} nu optagne Tingsvidne Bemeldte af ham optagne Tingsvidne, hvorved
Ole Svendsen Hagen ligeledes er forbeholdt Haab og Adgang til Beiter for sin
Gaardepart, fremfor andre begjærede
Comparenten i sin Tid denne Tingsvidne Akt vedhæftet Videre meldte Comparenten paa Ole Amundsen
Hamres Vegne: at denne forlanger Sagen
udsadt til neste Høsteting for da at føre Vidner, om hans formeentlige BrugsRet
i de her omhandlede Strækninger
Citanterne nedlagde
Indsigelse mod denne Udsættelse, da han har haft mere end Tid nok til at
indstævne hvad Vidner han havde at føre i denne Sag
Retten eragtede: Da Ole Amundsen Hamre selv har været forrige
Gang begjærende, og erholdt denne Sag udsadt, for at fremkomme med det fornøden
agtende paa dette Ting, og dertil nødt en Tidrum efter Parternes Overeenskomst
og Rettens Eragtning, af over et halvt Aar, og dog ingen Stevning udstyret,
eller nu med noget fremkommer i Sagen
saa kan icke Dommeren tvert imod
Forordningen af {6te} \3de/ Junii 1796 om Rettens hurtige Pleie, tilstaae ham
den forlangte Udsættelse, men Tingsvidnet bliver uagtet den forlangte Udsættelse at fremme paa dette Ting til endelig Afgjørelse,
saafremt andre forekommende Hindringer icke skulle opstaae, som ansees
lovgyldige, hvorom Dommeren forbeholder sig i saa Tilfælde at paakjende.
Citanterne
fremstillede til Afhørelse som Vidner de 2de Mænd Sjur Sjursen Grøve og Ole
Sjursen Grøve, hvilke aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet
fordølge eller fordreie De bleve
paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, forklarede
eenstemmigen: at Citanten Knud Seim har
aldeeles ingen Sæter Støl eller Sommer Beite til sit eiende og paaboende
Jordebrug i Gaarden Seim Helje Øverland
har saa ringe Sætersbeiter til sit Gaardebrug, at han og medEier icke alle
hvert Aar kan have deres Kreature i Sommerbeite paa deres tilhørende Sæterstøl,
men ickun de halve Medeiere et Aar, og de andre halve et andet Aar, da de som
ei kan have deres Kreature i deres Sæter, maae det Aar leie Beiter hos
andre Jacob Tufte har og meget indskrænkede
Fæebeiter, som tildeels opædes af de omgrænsende Kreature, og deels af Slagte
Drifter Ingen havde videre at tilspørge
Vidnerne afskedigede
Jacob Tufte fremlagde
en Skrivelse til Retten uden Dato, som han begjærede oplæst og indtaget i dette
Tingsvidne, hvilket skede og her anføres
saalydende #
Ingen havde videre at
tilføre hvormed dette Tingsvidne blev
sluttet.
1815: 85
Citanterne betalede
for 2 Vidner og en Eragtning til sammen 1 Rbdl 2 mrk 4 s.
Extrarets-Justits Sag mod Thore Trondsen og
Torkild Torkildsen Hovland.
Ved Tingets Personale som Meddomsmænd.
Hr: Foged Budts mødte og fremleverede en af ham, under 12te
April sidstleden paa Embeds Vegne udstæd Stevning hvorved han, til dette Ting har indkaldet
Arrestanterne Thore Trondsen og Torkild Torkildsen Hovland, for at see Documenter
og Beviisligheder irettelagte, være Rettens Examination undergiven, paahøre
stævnte og ustævnte Vidners Provemaal, og de bestiaalnes Tilhiemling, samt
derefter Dom at modtage til Strafs Undgjeldelse efter Lov og Anordning; for
adskillige Tyverier, som de have begaaet, og sidstmeldte tillige for at have
forfalsket en Rigsbankseddel: desuden
at erstatte de bestjaalne og bedragede, deres lidte Tab og endelig at betale denne Sags Omkostninger alt, efter nermere nedlæggende Paastand og
Irettesættelse {Stevningen,}
Arrestanten Torkild Torkildsen Hovland blev fremstillet for Retten fri for Baand og Tvang, hvorimod Hr: Fogden
tilkiendegav, at den anden indstævnte Malificant Thore Trondsen, som ved
Preliminair Forhørets Slutning, blev taget under Bevaring af Lænsmanden for
Lyseklosters Gods Ole Svendsen Sexe,
undveg Natten til den 11te April sidstleden
og er icke siden opdaget, saa at han icke nu for Retten kan blive
fremstillet, eller Sagen imod ham kan udføres, saa meget mindre, som
adskillige, af Aktor reqvirerede og denne Forbryder vedkommende Oplysninger,
fra Agershuus Stift endnu icke ere Aktor tilhændekomne Stevningen blev oplæst og indtages her saalydende
#
De beskickede
Defensorer Lænsmand Christen Johnsen
Hougse, og Tobias Haldorsen Eidnes som
havde anhørt forbemeldte Stevning fremlagde nu deres Beskickelser som
Defensorer, den første for Torkild Hovland og den anden for Thore
Trondsen, hvilke bleve oplæste og
indtages her saalydende #
begge bemeldte Defensorer ville anhøre hvad Actor videre havde at
iretteføre
Actor fremlagde nu
det under 17de Martii sidstleden i denne Sag optagne Preliminair Forhør,
hvorpaa er tegnet Amtets Ordre til Sagens Anlæg, dateret 29de samme Maaned,
hvilket Forhør i sin Tid bliver at vedhæfte denne Akt
Af Forhøret blev nu
for Tilstædeværende Torkild T: Hovland oplæst, saavel hans egen, som den af
Undvegne \Thore Trondsen/ afgivne Forklaring
han vedblev sin under Forhøret giorde Tilstaaelse at have stjaalet de
8te Ljaaer og forfalsket den ham nu foreviste, Forhøret vedhæftede
Rigsbanksæddel, men nægtede aldeeles at have begaaet noget Tyverie i Forening
med Thore Trondsen, eller at have stjaalet Potæter paa Gaarden Sexe, og paastod
Thores Beskyldninger mod ham aldeeles usandfærdige
derefter blev
fremkaldet som
1ste og 2det
Vidne Wiglich Hansen Sexe og Peder
Svendsen Sexe, sagde dem begge sidstleden Høst at have nødt Alterens
Sakramente, bleve alvorlig paamindede om Eedens Vigtighed og Straf for
Meeneed aflagde Lovens Eed med Løfte om
at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie bleve forelæste deres som 2de og 3de Deponent
i Forhøret afgivne Forklaring, den de vedstod i et og alt rigtigt og forklarede derhos paa given Anledning at
de af Angieldende Thore Trondsen i Forhøret Pag: 7 omforklarede paa Gaarden
Sexe stjaalne Potæter ere frastjaalne
Magnus Svendsen Sexe, men om de ere stjaalne af begge de Anklagede, eller af
Thore aleene, derom ere Vidnerne uvidende
de vidste intet videre til Oplysning,
afskedigede
3de Vidne Jacob Omundsen Aasvig, sagde sig Huusmand
under Gaarden Nedre Berve her i Kingservigs Præstegield, i sit 53de Aars
Alder og sidstleden Foraar at have nødt
Alterens Sakramente blev paamindet om
Eedens Vigtighed og Straf for Meeneed, aflagde Lovens Eed forklarede sig i et og alt aldeeles
overensstemmende med hvad 1ste og 2det Vidne
som 2de og 3de Deponent i Forhøret Pag: 3 og 4 have forklaret, henseende
Fremgangs Maaden mod Torkild Torkildsen og hans gjorde Tilstaaelse om
Forfalskningen, af den Forhøret vedhæftede Rigsbankseddel Paa nermere Tilspørgende forklarede
Vidnet: at hans Søn Lars Jacobsen nu tjenende paa Gaarden Berven, havde
imodtaget den omhandlede forfalskede En Rigsbankdaler Seddel i Betaling af her
Anklagede Torkild Torkildsen Hovland, for nogle solgte Vahre, som en fem
Rigsbankdaler Seddel, men da Vidnets Søn, opdagede Bedrageriet, blev Seddelen
Tiltalte tilbageleveret, og Vidnets Søn fik sine Vare ogsaa tilbage, saa at
hverket!! (hverken) Vidnet eller hans Søn, i denne Henseende, haver nogen
Erstatning at fordre Vidnet vidste
intet i henseende de Anklagedes Tyverier
og kunde i andre henseender ei heller give nogen Oplysning i denne
Sag afskediget efterat være forelæst dets Prov, som det
vedstod rigtigt tilført.
Hermed blev for i
Aften sluttet og med Tinget udsadt til i Morgen, samt Arrestanten til Vagten
overleveret
A v W S Koren
Wiglich Sjursen Maachestad, Peder Larsen Maachestad, John
Larsen Eidnes, Jørgen Larsen Helleland
alle med paaholden Pen
Aar 1815 den 6te
Junii blev det almindelige Sommer Sage og Skatte Ting for Kingservig og Røldals
Skibreder, fortsadt ved Stedets Sorenskriver og følgende eedsvorne
Laugrettesmænd Siur Wiglichssøn
Maakestad, Peder Larssøn Maakestad, John Larssøn Eidnes og Jørgen Larssøn
Helleland, som var og tilstæde, de i gaar benævnte Personer
Eeds Sag.
Svend Olssøn Hage mødte for Retten, og erklærede at han i
Boet efter afdøde Even Torgerssøn Medhuus i Røldal foruden de ham af Enken med Laugværge og
Arvinger inden Skifteretten tilstaaede 16 rb 4 mrk N: W: endvidere har at fordre i dette Boe andre 16
rbd 4 mrk N: W: men da han derom ikke
uden Betydelig Bekostning ville kunne skaffe fuldkommen Bevis saa ere Enke og Arvinger villige at anhøre
hans Stadfæstelses Eed, hvilken han nu tilbyder sig at aflægge,
Paa Enkens Vegne,
efter bemmeldte!! afdøde Evind Torgiulssøn Medhuus, samt for den afdødes
\Børns/ Formyndere paa deres Vegne mødte
nu bemeldte Enkes Margithe Olsdatters Medhuus
1815: 85b
eller Præstegaardes Laugværge Helje Ormssøn Øvreland, og
erklærede sig villig paa samtliges Vegne at anhøre den tilbudne Eed. Svend Olssøn Hagen stadfæstede nu med oprakte
Fingre og Salligheds Eed at han foruden
de ham i Boet tilstaaede tilgodehavende 16 rbd 4 mrk N: W: har endvidere tilgode i bemeldte Boe, andre
16 rbd 4 mrk, saa at han ialt havde og har hos afdøde Evend Torgiulssøn at
fordre den Sum 33 Rbd 2 mrk N: W:,
hermed blev sluttet, da ingen have videre at tilføre.
Svend Olssøn Hagen
betalt Indkamination 4 rbd 3 mrk 12 s: N: W:
og Hellie Ormssøn Øvreland betalt Tilsvarspenge med 1 rbd 1 mrk 8 s: NW:
Nye Sag.
Haldor Heljessøn Selgestad mødte for Retten og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting at have indkaldet Wiching
Thorssøn Jøsendal at see sig overbeviist, og lide Dom til Bøder, skades
Erstatning, og skadesløs Sags Omkostninger for at have begaaet Handels Svig og
fremført Løng!! (Løgn) i en Handels Regning, hvorved Citanten blev fradraget
300 rd D:C: eller 50 rb N: W: med videre efter Attestens formeld der blev oplæst og indtaget saalydende
# videre fremlagde Citanten
Attest fra Forligelses Kommissionen som
viser at Sagen dertil har været indstævnt og foretaget, men at Sagsvolderen
ikke møde.
Paa Sagsvolderens
Vegne mødte dennes Fader Thor Wichingssøn Jøssendal, og deklarede!! at hans Søn
ikke havde nødt lovligt Varsel til Forligelses Kommissionen, og derfor som og for at oplyse sin Sag i andre
Maader begjærede Sagen udsat til næste
Høsteting, hvorhos han vedtog at være lovligt Varslet til dette Ting.
Citanten forklarede
denne Sags Sammenhæng saaledes:
Senshøstes 1813 {solgte} \byttede/ Citanten en Hoppe til her indstævnte
Sagsvolder Wiching Thorssøn Jøssendal, som derfor skulde give i Vedderlag et
Sølv Lommeuhr som han strax leverede
Citanten, samt videre lovede Citanten Tresenstyve Hesteskoegange, som han sagde
at have til gode hos en Mand i Winie Sogn ved [Navn] Halvor Asbiørnssøn Haugen
for en Hoppe han forud til denne have solgt, senere hen beklagede Sagvolderen
Wiching Thorssøn Jøssendal sig for Citanten at han havde aldeles Tabt hos
ermeldte Halvor Asbiørnssøn Haugen i Winie de Hesteskoegange, han hos denne
havde at fordre, og aldeles intet derfor erholdet, eller kunde erholde, hvilket
han deklarede i de 2de Personers {Overvær}
Thore Olssøn Horres og Ole Thorssøn Horres samt mange fleres Overvær, og
da Citanten beregnede ermeldte Tresenstyve Hesteskoegange for 100 rbd NW: i
Penge, og Sagvolderen sammetid var bleven udkommanderet i Krigstjeneste, saa
paa Grund af forbemeldte hans Forgivende Tak!! (Tab), eftergav Citanten ham 300
rd D:C: eller 50 rbd NW:, og modtog
ikkun i Betaling nogle Vahrer for 50 rbd N: W:
under Vilkaar, saafremt hans Udsigende om Tabet var sandfærdigt, hvorom
Citanten den gang ikke tvivlede da han
inten!! (intet) saadant bedrag tiltroede ham. Siden har Citanten faaet at vide
at Sagvolderen den gang de gjorde
Afregning, og Citanten som
foranført eftergav ham de 50 rbd N:
W: havde han allerede istædet for de Tresenstyve Hesteskoegange modtaget i fuld og god Betaling Et Sølv
Lommeuhr med 2de Sølvkasser paa, samt Fire Sølv Spise skeer, og at det altsaa
\var/ en aabenbar Løng!! (Løgn) han foregav at have Tabt bemeldte
Hesteskoegange og alt sin Fordring hos ermeldte Halvor Asbiørnssøn Haugen, til Beviis om Rigtigheden for dette Citantens
anførde at Sagvolderen ikke tabte sin
Fordring hos ermeldte Halvor Haugen, men istædetfor Hesteskoegangene bekom Fire
Sølv Spiseskeer og Et Sølv Lommeuhr, fremlagde han nu en af Sognepræsten Hr: Landstad i Winie Sogn forfattet, og af
oftmeldte Halvor Asbiørnssøn Haugen med paaholden Pen underskreven
Deklaration dateret 25de f: M: hvilken blev oplæst og indtaget her saalydende
#
videre fremstillede
Citanten de 2de Vidner Thore Olssøn Horre og Ole Thorssøn Horre, hvilke
fremstod for Retten, bleve forelæste Eedens Forklaring af Lovbogen, aflagde
Lovens Eed med Løfte om at Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, Forklarede
eenstemmigen at de begge tilligemed mange flere vare tilstæde noget for Paaske
f: A: og anhørde da at her indstævnte Sagvolder Wiching Thorssøn Jøsendal sagde
sig at have tabt og mistet alt hvad han skulde havt hos Halvor Asbiørnssøn
Ha\u/gen, og beklagede sig herover
hvorover Citanten blev saa rørt og bevæget at han græd tillige [med]?
Wiching Thorssøn Jøssendal, og eftergav denne 50 rbd N: W: af sin Fordring hos
Wiching Thorssøn, som denne vedstod, Citanten sagde den gang ved Graad og
veemodigt Hjerte, at han som selv fattig karl havde forsøgt hvor tungt det var
at lide Tab, og derfore ville eftergive ham 50 rb NW: af sin Fordring Vidnerne bleve forelæste deres Prov og da ingen havde videre at tilspørge
dem bleve de afskediget.
Citanten indlod Sagen
til Doms \under Forbeholdenhed af videre Tilsvar/ med Paastand efter Stevningen, og modsagde
den forlangte Udsættelse, dog under den Bestemmelse at hvis Udsættelse
bevilges den da efter Sagvolderens
Forlangende maa
1815: 86
blive til Høstetinget, som beleiligst for begge Parter, og ei
til Sommertinget.
Dommeren
eragtede den forlangte Udsættelse,
bevilges til førstkommende Høsteting.
Citanten betalede
Indkammination 4 rbd 3 mrk 12 s N: W:
for 2de Vidner 1 rbd
Sagsvolderen betalede Tilsvarspenge 1 rbd 1 mrk 8 s N: W: og for en Udsættelse 2 mrk 4 s N: W:
Stevnevidners Indsættelse
Christen Jacobsen Eitrem mødte og aflagde Lovens Eed at han som beskicket Stevnevidne for Odde
Sogn ville efterkomme de ham som saadan paaliggende Pligter
Justits ExtraRets Sagen mod Thore Trondsen
og Torkild Torkildsen Hovland
/: see nest forestaaende 85de Side :/
Laugrettet som MeddomsMænd og \alle/ Dommerne de samme som
Rettens Personale ved Tinget.
Aktor og begge
Defensores mødte og Arrestanten Torkild
Torkildsen Hovland blev fremstillet for Retten fri for Baand og Tvang som
4de Vidne fremstod
Helje Heljesen Aase, sagde sig 37 Aar gammel
og i Forgaars at have nødt Alterens Sakramente, blev paamindet om Eedens
Vigtighed og Straf for MeenEed Aflagde
Lovens Eed med Løfte om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller
fordreie, forklarede Summarisk: at det
forholder sig rigtig, hvad 4de Deponent i Forhøret Lars Haldorsen Mæland har forklaret, henseende at Vidnet for
omtrent 2 Aar siden kjøbte af nu tiltalte Torkild Hovland 5 Ljaaer som Vidnet strax betalte med 4 rd DC: men ligesom Vidnet paa den Tid icke vidste
eller havde nogen Mistanke om, at disse Ljaaer vare stjaalne saa er han ogsaa aldeeles uvidende om
Angjeldende Torkild Hovland har begaaet flere Tyverier, eller andre
Forbrydelser, uden for saavidt, at Rygtet har sagt Vidnet, at {han} Tiltalte
skal senere have forfalsket en Rigsbankseddel
og af Thore Trondsen være beskyldt for at have deeltaget i Tyverie med
ham paa Sandstøe og Sexe, men hvorvidt dette Rygte er Sandt eller icke, derom
er Vidnet Uvidende kunne intet videre
forklare til Oplysning i denne Sag blev
forelagt sit Prov, som det vedstod rigtig tilført Prottokollen og afskediget, da ingen havde mere at
tilspørge det.
5te Vidne Østen Ellingssøn Aasvig, sagde sig 62 Aar
gammel, har i dette Foraar nødt Alterens Sakramente, aflagde efter foregaaende
Paamindelse Lovens Eed, og lovede at vidne Sandhed og intet fordølge eller
fordreie. Forklarede at her anklagede og \nu/ undvegne Thore Trondssøn har
siden kort for Jul sidstl: af og til havt sit Tilhold og Logie hos Vidnet og naar han ikke var anden stæds i Arbejde
havde sit Natteleje i Vidnets Kjelder under hans Dagligstue, hvor tillige den
anden her anklagede Torchield Torchieldssøn, som hver anden Uge var i Tieneste
som Dreng hos Vidnet tillige havde sit
Natteleje. Vidnet vidste ikke eller havde i mindste Maade Grund til at falde i
Mistanke om at de begik Tyverie, ej heller veed Vidnet hvorvidt de kan have
begaaet de Tyverier, og Torkild Torchildssøn den Misgiærning at forfalske
Bankosedler hvorfore dette Søgsmaal er
anlagt. Vidnet erindrer at Onsdagen den 8de Martii bad Torkild Torchildssøn
Hovland Vidnet om Tilladelse at maatte reise til Hovland, men om han tillige
foregav der at ville kjøbe Poteter
erindrer Vidnet ikke. Vidnet hørte da at Thore Trondsen yttrede at ville
følge med Torchild Hovland for underveis
at tage op til Gaarden Sexe. Da begge de angieldende kom tilbage, saae Vidnet
at de medbragte nogle Poteter i en Sæk, og saavidt Vidnet erindrer sagde Thore Trondssøn da at han havde faaet
disse Poteter som skulde udgjøre 2
Skiepper i Betaling for Arbejde hos Siur
Christenssøn Sexe. Et par Dage derefter bad Thore Throndsen Vidnet om at faae
Laandt hans Baad for at rejse til Gaarden Age
hvor Thore foregav at have tilgode En Mele korn for noget Arbeide til hvilket Korn han ogsaa Laandte en Sæk af
Vidnet, og Dagen efter kom han igjen tilbage paa en Tid da Vidnet og Torkild Torkildssøn
stod sammen i Smidden. Om Torchild Hovland da gik ned fra Smidden til
Thore erindrer Vidnet ikke, ligesom han
ikke heller saae at de enten begge eller nogen af dem kom op med Kornet eller
Sækken; men Sækken fik Vidnet tilbage Dagen efter, og Thore sagde da til Vidnet
at han havde faaet det Korn som han havde omtalt paa Age, men siden efter har
Vidnet hørt sige, at dette Thores Udsigende skal have været urigtig og at det ommeldte Korn \var/ frastiaalen
Erich Sandstøe. Vidnet har aldrig seet at Torchild Hovland har befattet sig med
Skriverie eller har forfalsket nogen Rigsbanksedel i Vidnets Huus, men da
Vidnet ofte er paa Arbejde anden stæds, saa har Torchild mange gange havt Lejlighed
at kunne være allene i Vidnets Stue, og paa en saadan Tid maa Torchild da have
foretaget den Forfalskning som han selv under Sagen har tilstaaet. Paa nærmere
Tilspørgende forklarede dette Vidne endvidere at han ikke har fornum/m/et,
eller veed at have mistet nogen Dirck i de dage de forommeldte Tyverier blev
begaaet, og han kan altsaa ikke sige om det forholder sig rigtig hvad Thore
Trondssøn i Prileminaire Forhøret pagina 6 har forklaret Henseende at Torkild
Hovland, skulle have taget en Dirck i Vidnetz ….dele(?). I den Tid de Tvende
Tiltalte opholdt sig i Vidnets Huus opførte de sig Skikkelig og ordentlig, saa
at Vidnet i ingen henseende havde noget at klage paa dem, Dog det forholder sig
{vel} rigtig at Torkild Hovland var i Tieneste hos Vidnet i den Uge at
Tyverierne paa Sexe og Sandstøe vare begaaede, men da Vidnet har sit Natteleje
i en Stue ovenover den Kjelder, hvori de Tiltalte havde deres Sengeleje, saa
veed Vidnet ikke eller formærkede om de vare hjemme, eller ude den Nat da
Tyveriet paa Sandstøe blev begaaet,
Vidednet!! (Vidnet) kunde intet videre forklare blev forelæst dets Prov, som det vedstod
rigtig tilført afskediget.
6te Vidne Lars Jacobssøn Aasvig nu tjenende paa Berven, sagde sig 23 Aar
gammel
1815: 86b
og sidstleden 2den Pinsedag nød Alterens Sakramente, aflagde
Eed, ligesom forestaaende Vidne
Forklarede: kort førend her Tiltalte Torchield Torchieldssøn blev
Arresteret, solgte Vidnet ham nogle Vahrer
og bekom i Betaling en fem Rigsbankdaler Sedel, som Vidnet den gang da det var i Skumringen ikke bemærkede at være falsk, men stak den
hos sig, Neste Morgen da Vidnet saa den
var falsk viste han sin Fader den, som
kjendte Sedelen igjen at den var den
samme Seddel han kort forhen have leveret Torchild Torchildssøn som en En
Rigsbankdaler Sedel, den gang uforfalsket, men nu forandret til en fem
Rigsbankdaler Sedel. Vidnets Fader tog da Sedelen, gik med den til Torchield
Torchieldssøn og bragte Vidnet sine Vahrer tilbage, og fortalte Vidnet derhos
at Torchield tog Sedlen tilbage og udleverede de bekommede Vahrer, saa at
Vidnet har ingen Erstatning at fordre, senere har Vidnet hørt af sin Fader at
Torchield for ham og flere skal have tilstaaet selv at have forfalsket
Sedelen. Vidnet vidste intet videre
enten om de anklagedes foregaaet Levnet og Opførsel, begaaede Forbrydelser,
eller noget som kan give Oplysning i nærværende Sag. Vedstod sit Prov rigtig
forelæst afskediget
Da Actor ikke havde
flere Vidner at lade afhøre, fremstod den bestiaalne Erich Larssøn Sandtøe!!
(Sandstøe); han blev forelæst sin under priliminaire Forhøret afgivne
Forklaring den han vedstod i alle Dele
at være ringtig med det Tillæg, at han
paa samme Tid mistede noget Korn og Meel
foruden de Ting, som han i priliminaire Forhøret har opgivet; men hvormeget
Korn og Meel han har mistet kan han ikke
bestemt opgive, dog veed han at det ikkun var en ringe Deel. Saa forklarede han
og at han ikke har hørt at Torkield Torchieldssøn har begaaet noget andet
foregaaende Tyverie end de Lejaaer!! (Ljaaer), som han for et Par Aar siden
skal have frastiaalen Lars Haldorssøn Meeland, og hertil sigtede Deponentens
Yttring under Priliminair Forhøret angaaende at Torkild Torchieldssøn forhen
har været mistænkt og berygtet for begaaede Tyverier. Han anseer de ham frastiaalne
Ting, som alle mod hans Vidende og Villie var \ham/ fra!! frakomne, at være af
Værdie i det ringeste 10 rbd N: W:
hvorfore han forbeholder sig Erstatning, saafremt Thore Trondsøn igjen
maatte blive paagreben. Anklagede
Torchild Torchieldssøn som aldeles
benægtede at have taget deel i dette Erich Sandstøe frastiaalne, erklærede
intet at have imod den af Erich Sandstøe anførte Værd. Thore Throndssøns
Defensor Tobias Eidnes fandt heller intet i den Henseende at anmærke, afskediget.
Videre fremstod som
2den bestiaalne Lars Haldorssøn Meeland,
han blev forelæst sin under Priliminair Forhøret som 4de Deponent afgivne
Forklaring, den han vedstod i alle dele at være rigtig. Deponentens Broder, som
havde leveret ham de i priliminaire Forhøret benævnte 100 Ljaaer til videre
udsalg, havde bestemt en Priis af 2 Rigsd: DC: for hver Ljaae, og altsaa anseer
Deponenten de af Torkield stiaalne 8te Ljaaer at være Værd ialt 16 rd DC: uagtet Torkield havde solgt de 5 Stk deraf
til Helje Heljessøn Aasse for 4 rd DC:
De ommeldte 8te Ljaaer vare Deponenten frakomne imod hans Vidende og
Villie, men da han har faaet 3 Stk tilbage i uskadt Stand, og Betaling for de
øvrige 5 Stk, saa har \han/ ingen videre Erstatning at fordre. Saavel Anklagede Torchield Torkieldssøn,
som hans Defensor erklærede dem tilfreds med anførte Værdie; videre vidste Deponenten ikke til Oplysning i
denne Sag, afskediget.
Fremstod Magnus
Svendssøn Sexe Gaardbruger boende paa
Gaarden Sexe, sagde at omtrent 8te Dage førend de her Anklagede bleve
paagrebne mistede han mod sin Villie og
Vidende henved 2 Skiepper Poteter, af sit Forrad, som laae i Fiøset; men hvem
der har staalet dem, veed han ikke; han anseer dem af Værd 1 rbdl 2 mrk N: W: som han paastaaer sig erstattet i Tilfælde
Thore Trondsøn skulde blive paagrebet, som han nu erfarer, skal have tilstaaet
at have stiaalen dem. Ingen af de
tilstæde værende Defensorer ej heller
Torkield Torkildssøn havde noget at
erindre mod den paasadte Værd, saa meget mindre, som bemeldte Tyverie er ham
aldeles uvedkommende. Deponenten, som
intet videre viste til Oplysning i Sagen
blev afskediget.
Actor som ikke havde flere Personer at
fremstille forespurgte Laugrettet
angaaende hvorledes de bestiaalnes Formues Tilstand var, hvorpaa Laugrettet
svarede: at alle 3de bestiaalne vare i
Bøygden anseete for at være nogenlunde velstaaende Mænd. Actor sluttede derfor
Sagen til Doms ved at fremlægge sit Indlæg af Dags Dato med vedfølgende Præsteattest, og henholdt sig
1815: 87
til sin i dette Indlæg nedlagte Paastand med Forbeholdenhed
af videre Tilsvar i fornøden Fald.
Bemeldte Indlæg tilligemed Præsteattesten blev oplæst og indtaget
her saa lydende #
Lehnsmand Christen
Johnssøn Haugse, som Denfensor!! (Defensor) for her angjældende Torkield
Torkieldssøn Hovland, erklærede at han ikke kunde biefalde Actors
Irettesettelse og Paastand mod angjeldende, end ikke den alternative {ringeste}
\mildeste/ Paastand, han troer at Bancosedler ingenlunde kan ansees som
Myndt da de ikkun er et Repræsentativ
eller Hjelpemidel i den ældle!! (ædle?) og ægte Myndtes Sted, om end {hans}
\Torchields/ Misgjærning skulle kunne henregnes til nogen slags Forfalskning,
saa kan den dog ingenlunde blive at ansee som Forfalskning af Kongens Myndt.
Rigsbanken maae efter Defensors Mening, {maa} ikke kunne ansees anderledes end
som en hver privat Bank, og \enhver/ enkelt Mands, eller korporations Beviser
eller Documenter kan ikke tilkomme den specielle Hellighed, som særskjelt er
tillagt Kongens Breve og Myndt, med mindre de med utrykkelige Ord var givet
saadant Fortrind, og naar tillige betragtes at det er kun Een eeneste Sedel der
paa en megen grov og strax i Øje faldende Maade er forandret fra Een til Fem
Rigsbankdaler, saa troer Defensor at angjældende for en saa ubetydelig og for
Landet ingenlunde farlig Forbrydelse kan blive at straffe med at miste sin
Haand, langt mindre paa Liv og Ære; men at han for denne sin Forbrydelse og det
begangne højst ubetydelige Tyverie, maa ikkun blive at ipligte 2 a 3 Maaneders
Tugthuus Straf til Refselse og Forbedring for ham som en uerfaren Ungdom der sikkert ikke har indseet Farligheden i sin
Forbrydelse, hermed indlod Defensor for sin Deel Sagen til Doms.
Angiældende Torchield
Torchieldssøn Hovland erklærede nu at han langt fra ikke havde begreb om, at
han kunde være underkastet nogen betydelig Straf for at forandre En eneste
Rigsbanksedel fra En til Fem Rigsbankdaler, da han hørde fortæle!! (fortælle)
at saadan/n/e forandrede Sedler undertiden fandtes mellem Folk uden at han hørde nogen derfor blev tiltalt
eller Straffet, han har kun gjort det med En eneste Sedel, og haaber derfor at
Naade maae gaae for Ret at denne hans
Ungdoms Ubetænksomhed ikke maae gjøre ham ulykkelig for alt sin Levetid.
Tobias Haldorssøn
Eidnes som Defensor for Thore
Trondssøn erklærede at: da Thore Trondssøn erfarede at Torchield
Torchieldssøn Hovland nægtede Delagtigheden i de{t} af ham begaaede ubetydelige
Tyverier saa viste han som en Ungdom og
Fremed sig ingen bedræ!! (bedre) Udvei end at undflye af Fængselet, og da han
saaledes ikke er at erholde, ej heller de reqvirerede Oplysninger fra hans
Fødestæd bekomne, saa anseer han Sags Udførelse mod {dem ej kan findes,} \ham/
ufornøden, og paastaaer at alt Søgsmaal mod ham, indtil hans Paagribelse maa blive afvist.
Ingen havde videre at
tilføre hvorover Retten Eragtede Sagen optages til Doms.
Arrestanten blev til
Vagten overleveret.
Gammel Sag: Fol:
71 Lars Jacobsen Hougstvedt og Helje
Jaastad sagsøgt af Helje Trones og Søn
Ingen mødte efter
Paaraab
Laugrettet meldte at
de have hørt at denne Sag udenfor Retten skal være bleven forligt.
Gammel Sag Fol:
72. Michel Halsteenssøn Lofthuus mod
Tobias Haldorssøn Eidnes,
Begge Parter mødte
for Retten og Deklarerede at de vare saaledes Foreenede at Michel Halsteenssøn
Lofthuus tillades at aflægge Eed om hvor stor Andeel Kobber han omtvistede Gang
kjøbte {af} eller tilakkorderede sig af Tobias Haldorssøn Eidnes og naar denne Eed er aflagt da beroer det paa Dommeren at paakjende i
Henseende Sagens Omkostninger.
Michel Halsteenssøn
Lofthuus fremstod nu og efter at være
paamindet om Eedens Vigtighed aflagde Lovens Eed og under sin Eeds Forpligtelse bekræftede at
den omtvistede Gang, da han kjøbte herom tvistede Kobber af Tobias Haldorssøn
Eidnes sagde denne at han og Tormod
Warberg eiede Kobberen tilsammen , men hvormeget Anpart enhver af dem tilhørde nævnte han ikke; men sagde at: han var overdraget Raadighed at sælge alt
Kobberen. Comparenten kjøbe!! (kjøbte) derfor, og blev belovet af Tobias
Halvedelen af al Kobberen han og Tormo Warberg eiede sammen, men hvor stor
Qvantum Comparenten derved kjøbte er han
endnu uvis om, men maa her antage at samme var i det ringeste 15 Bpd: 19 ½ mrk,
som den ringeste angivne Vægt at sige efter en Comparrenten aførst!! (først) af
Tormod Warberg foreviist Sedel paa Kobberens Vægt, og siden en ligelydende
Sedel, som Sagvolderen Tobias Haldorssøn Eidnes
1815: 87b
siden foreviste inden Retten under 4de Vidnes Afhørelse i
denne Sag, den 4 Martii 1814.
Denne af Citanten
Michel Lofthuus aflagde Eed blev nu af Protokollen lydelig oplæst og af Michel
Lofthuus vedstaaet rigtig.
Derpaa blev strax af
Dommeren i Henseende Sagens Omkostninger, saaledes dømt og kjendt for Ret. Da denne Sags Afgjørelse ej allene grunder
sig paa Mindelig Forlig, men Citanten ved den ham tilstaaede og aflagde Eed dog
ikke har kunnet godtgjort hvad Qvantum Kobber han egentlig kjøbte og tilkom,
men har antaget den mindst anmeldte Sum for Fuldestgjørende, saa kan heller
ikke nogen af Parterne ansees at tilkomme erstattet Sags Omkostninger hos den
anden, men Processens Omkostninger ophæves.
Hermed blev Tinget udsadt til i Morgen
A v W S Koren
Sjur Wiglichsen Maachestad, Peder Larsen Maachestad, John
Larsen Eidnes, Jørgen Larsen Helleland
alle med paaholden Pen.
Næste Dag den 7de
Junii continuerede Tinget ved de i gaar
benævnte Rets personer og blev, da ingen
meldte dem med Sager, følgende Almues Brev tinglæst
1. Skiøde fra Jørgen Pedersøn Espe til Peder
Hansøn Rogde paa ½ Bruget 1 pd 3 mrk
Smør ¼ Tønde Salt med Bygl: og Herl: i Espe
No: 12 dtr: 6 Junii 1815, for 2666 rbd 64 s N: V: ½ pCto
13 – 2 – 0
2. Ditto fra Lars {E} Larsøn Lofthuus til Sønnen
Lars Larsøn paa 1 pd 11 mrk Smør med
Bygl: og Herl: i Jaastad No: 27
dtr: 25 April 1815 for 200 rd N:
V: ½ proCento 1 rbd
3. Ditto fra Ole Haldorsøn Espe til Gunder Olsøn
Aga paa 1 ½ Spand Smør med Bygl: og
Herl: Overbygl: til 1 Spand 6 mrk Smør,
samt 1 pd Smør uden Bøxel i Mæland No: 24
dt: 5 Junii 1815 for 1166 – 4 –
0 ½ pCto 5 – 5 – 0
4. Ditto fra Arvingerne efter Johannes Mikelsøn
Mansager til Mikel Johanesøn paa 23 52/67 Mkr Smør i Mansager No: 2
dtr: 7 Junii 1815 for 200 rd N:
V: ½ pCto 1 rb
5. Bygselbrev fra Provst Hertzberg til Tollef
Tollefsøn paa Landsk: ½ Løb Smør ½
Huud, Skattesk: 2 pd 15 mrk Smør i Skaaltvedt
No: 35. Dtr: 2 Maii 1815 hvorhos Revers og Bog for (før) Brugt af Magne
6. Ditto fra Biskop Brun til Arne Sjursøn paa 22
½ mrk Smør ¼ Hud Landsk: Skattesk:
½ Løb Sr: i Alsager No: 30,
forhen brugt af Sjur Arnesøn dt:
26 Maii 1815 hvorhos Revers og Bog
7. Fæsteseddel fra Sjur Omundsøn Horre til Knud
Knudsøn Sem paa nogle Skovteiger dt: 3
Junii 1815 hvorhos Revers og Bog.
8. Do: fra Ole Olsøn Gryting til Tore Toresøn
Botten [paa] nogle Høyslotter dt: 27
Octb: 1814 hvorhos Revers og Bog
9. Obl: fra Peder Hansøn Espe til Myndl: Haldor
Wigligsøn med flere stor 552 rd 48 s S:
V: mod Pant Espe No: 12
dtr: 6 Junii 1815
10. Vilkaarbrev fra Arne Sjursøn Alsager til
Forældrene Sjur Arnesøn og Britha Guttormsdt: paa Vilkaar af Alsager d: 6 Junii 1815
11. Ditto fra Peder Hansøn Espe til Asgier Sjursd:
paa Vilkaar af Espe dt: 6 Junii 1815.
12. Ditto fra Tollef Tollefsøn til Magne
Tostensøn og Ingebor Iversd: paa Vilkaar af Skaaltvedt dtr: 6 Junii 1815.
13. Ditto fra Torjus Sundovsøn Medhuus til Sundov
Torjussøn og Gunnel Olsd: paa Vilkaar af Medhuus dtr: 5 Junii 1815.
14. Testamente
hvorved Begga Asbjørnsd: Bleie Testamenterer til sin Stifsøn hendes
efterladenskaber dtr: 17 April 1815.
15. Afkald fra Herbor Hansdtr: til Form: Helie
Buer for Arv 22 rb 73 s S: V: d: 6
Junii 1815.
16. Ditto fra Giermund Wosvig (Wasvig) til Form:
Johanes Winterthun for myndl: Christie Ommundsd:s Arv {4}40 – 20 s DC: dt: 7 Junii 1815
17. Ditto fra Ingebrigt Johnsøn Winterthun til
Form: Jon Winterthun for Arv 11 – 8 s DC:
d: 7 Junii 1815
18. Ditto fra Unna (Anna?) Johannesd: til Form: Svend
Alsager for Arv 15 – 2 – 15 s d: 5
Junii 1815
19. Do: fra Peder Torgersøn til Form: Torjuls Svadtvedt(?)
(Svartvedt?) for Arv 81 – 52 s d: 5
Junii 1815
1815: 88
20. Ditto fra Wraal Olsøn til Form: Ole Gryting
for Arv 187 – 40 s d: 5 Junii 1815
21. Ditto fra Ellef Østensøn til Form: Svend
Rateig for Arv 14 – 1 s DC: dt: 5 Junii
1815
22. Ditto fra Abelone Johannesd: til Form: Nils
Wetterhus for Arv 22 – 90 s d: 5 Junii
1815
23. Ditto fra Helleig H: Robbe (Rabbe) til Form:
Ole Wraalsøn Gryting for Arv 61 – 93 s S: V:
hans Hustrue Ingeri Omundsd: tilfalden
dt: 23 Maii 1814
24. Ditto fra Anna Jacobsd: til Form: Peder P.
Fresvig for Arv 56 – 34 s dtr: 6 Junii
1815
25. Ditto fra Guri Larsdtr: til Form: Østen
Oppedal for Arv 4 – 5 – 4 s S: V: d: 5
Junii 1815
26. Ditto fra Ingebrigt Johnsøn til Form: Jon
Winterthun for Arv 29 – 73 s d: 5 Junii
1815
27. Ditto fra Johannes Christensøn Hougse til
Christen Hougse for Arv 126 – 27 s d: 5
Junii 1815
28. Aflyst Obligation fra Jørgen Pedersøn Espe
til Myndl: Haldor Wigligsøn m: f: stor
835 rd mod Pant Espe No: 12
d: 31 Maii 1808 tingl: 1 Junii s:
A: omskr: 7 Martii 1813 til 709 – 72 s
S: V: qvit: 6 Junii 1815 for alt
29. Ditto fra do: til Samson Larsøn Fresvig stor 100 rd
mod Pant Espe No: 12 d: 31 Maii 1808, tingl: 1 Junii 1808 omskr: 6 Martii 1813 til 85 rd S: V: qvit: 30 Maii 1815 for alt
30. Ditto fra Torjuls Johnsøn øvre Qvale til
Elling Langesætter stor 300 rd mod Pant øvre Qvale No: 21
d: 27 Octb: 1807 tingl: 28 s:
M: omskr: 5 Martii 1813 til 285 rd S:
V: qvittert 16 Maii 1815 for det hele
31. Ditto fra Tormod Aslaksløn Seliestad til
Kingservigs Fattig Casse stor 200
rd mod Pant i Seliestad No: 32
d: 2 Feb: 1813 tingl: 5 s:
M: omskr: 6 Martii 1813 til 40 rd S: V: qvit: 21 April 1815 for alt
Efter Paaraab meldte sig ingen med videre, Her: Fogden fremlagde Restance
Registeret hvoraf sees at i disse
Skibreder udestaar Skatter til Beløb 299 Rbd 15 s N: V: hvilken med Paategning blev tilbageleveret
Hermed blev dette Som/m/erting sluttet og ophævet. A v W S Koren
Sjur Maagestad, Peder ibid:
John Eidnes, Jørgen Helleland
alle med iholden Pen.
Aar 1815 den 20
Junii blev Retten sadt paa Gaarden
Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsvorne Laugrettes mænd Lars Arnesøn Helleland og Ole Haldorsøn
ibd: Jørgen Larsøn ibd: og Jon Larsøn Eidnes, for at afsige Domme i
nogle dertil optagne Sager.
I Sagen folio 82 Foged
Budtz paa Justitiens Vegne mod Konen Karen Nilsdtr: Weaaen blev afsagt saadan
Dom.
Under denne Sag er Konen Karen Nilsdtr: Weaaen af Justitien
tiltalt for, og af de førte Vidner overbeviist om, at hun som til en Deel af hendes Børn har nødt og
nyder Understøttelse af Fattigvæsenet, har dette uagtet, uden lovgylding Grund udstødt
Skields-Ord, og viist stor Uforskam/m/enhed mod Fattig Commissionens Medlemmer,
og Sognets Almue Vore Love have ingen
vis bestemt Straf fastsadt for saadan de Understøttelse søgendes Forhold, mod
Fattig-Com/m/issionerne hvorfore samme
med en Arbitrair Straf maae blive at afsone
paa grund heraf, og den Protection som Sogne Com/m/issionerne ved
Reskriptet af 29de Augustii 1755 er tillagt
Kiendes for Ret: de af Tiltalte
Karen Nilsdtr: Weaaen, mod Ulviigs Sogns Fattig Com/m/ission og Almue i
Almindelighed, og Sognepræsten Herr Wolff i Særdeleshed brugte Udladelser, bør
som uefterrettelige, og overilede, døde og Magtesløse at være, og ikke kom/m/e
nogen til ringeste Fornærmelse, men hun bør for hendes lovstridige, og
uforskam/m/ede Forhold at hensættes 2 Maaneder i Bergens Byes Tugthuus, samt
betale alle af denne Aktion lovlig flydende Omkostninger, alt efter nærmere af
Amtet approberede Beregninger det
idømte efterkom/m/es inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under
Adfærd efter Loven, og efter Øvrighedens nærmere Foranstaltning
Af Actor, og Defensor
findes intet forsømt, ei heller have nogen af dem mødt i andre Sager sam/m/e
Tiid.
I Sagen folio 82.
Klokker Arne Brynnildsøn som Formynder for Christopher Hieltnes med
flere mod øvrige Medeiere af øvre og
nedre Slondalen blev afsagt saadan
Dom.
Under denne Sag har Klokker Arne Brynnildsøn som Formynder
for Christopher Christophersøn Hieltnes, samt David Qvale med flere, indstevnt
øvrige MedEiere af Stølene øvre og nedre Slondalen, at see ved Dom stadfæstet
en imellem bemeldte Stølenes samtlige Eiere og Brugere den 22 Maii 1798
indgaaet Foreening, og dens Overtrædelse
med en Klækkelig Mulct for Eftertiiden skiærpet samt at betale denne forvoldte Sags
skadesløse Omkostninger i sær de Mænd
Jon Hansøn Westrem, og Ole Nilsøn Haaeim, at anhøre Vidner at have overtraad
Foreeningen, og derfor at lide Dom til Bøder og Sags Omkostninger, og Sjur
Iversøn øvre Leqve ligeledes fordie han ei mødte inden
Forligelses-Com/m/issionen. Ved de
førte Vidner, og ellers under
1815: 88b
Sagen er oplyst, at under 22 Maii 1798 er indgaaet en senere
tinglæst Foreening imellem samtlige Eiere og Brugere af bemeldte Støler øvre og
nedre Slondalen, om hvorledes samme, skulle bruges At Jon Hansøn Westrem, og Ole Nilsøn Haaeim
have overtraad denne Foreening ved at indsætte flere Kreaturer i Beitning, end
dem efter Foreeningen tilkom, og at de saaledes have nødtvungen Citanterne til
Søgsmaal at ved Forligelses
Com/m/issionen ingen Foreening var at erholde, og at Sjur Iversøn øvre Leqve der
ikke mødte, og at altsaa Sagens Indstevning til denne Ret var fornøden. Da nu de som have overtraad Foreeningen, og
den som udeblev fra Forligelses Com/m/issionen, uden lovgyldig Hindring fornem/m/elig have været den tvingende Aarsag
til dette Søgsmaal, efterdi enhver Foreening ifølge Lovens 5 – 1 – 1 bør at
efterleves, saa bør og disse Mænd, fremfor de øvrige Sagvoldere, at udreede den
største Deel af Sagens Omkostninger men
da de øvrige Sagvoldere ikke inden Forligelses Commissionen har villet
forpligte sig at efterleve Foreeningen, saa endskiønt de dertil nu her inden
Retten har forbunden sig, saa har de dog, ved intet Forliig at indgaae inden
Forligelses Commissionen tillige, alle
været Aarsag i at Sagen her til Retten maatte indstevnes, og følgelig bør de og
at tage nogen Deel i Sagens Omkostninger
Endelig bør enhver Contract indeholde et Tvangs-Middel til dens
Opfyldelse, allerhelst hvor Contracten er af den Natur som denne, at Skaden ved
dens Overtrædelse vanskeligen, og næsten aldeles ikke kan beviises
paa disse Grunde
Kiendes for Ret: forbemeldte Foreening
af 22 Maii 1798 kiendes ved Magt, og bør for Eftertiiden, saalenge Fællesskab i
Stølene øvre og nedre Slondalen, vedvarer, ubrødelig at holdes og efterkom/m/es
af alle Vedkom/m/ende under Mulct af 5
rbd S: V: Maanedlig, for hver Hest og Hoppe, 2 rbd S: V:, for hver Stud eller
Koe, samt 1 rbd S: V: for hvert Faar, Ged, eller Sviin, som nogen af Medeierne
have paa bemeldte Støle, mere end dem tilkommer efter Foreeningen, samt desuden
at betale Støls eller Beite Leie, for dem efter 4re Uvillige Mænds Skiøn for hvert Føl, Kalv, Griis, eller Lam
erlægges halvt mod for et voxent af sam/m/e Art John Hansøn Westrem, Ole Nilsøn Haaeim, og
Sjur Iversøn øvre Leqve, betale først hver især \til Citanterne i denne Sags
Omkostninger 8 rbd N: V:/ \de øvrige Sagvoldere/ {til Citanterne} Herr Baron Hoff de Rosenkrone, Sognepræsten
Herr Wolff, Lars Galtung, Gudmund Samsonsøn Haaeim, Johannes Olsøn Haaeim, Hans
Tollefsøn Haaeim, Nils Omundsøn Haaeim, Jørgen Eriksøn Reisætter nu Haaeim, Jon Eriksøn Haaeim, Helie Dagsøn
Krogeviig nu Wichnes, betale til
Citanterne en for alle og alle for en til sammen 20 rbd N: V: skriver Tyve Rbd Navne Verdie der næst betaler alle, samtlige her til Sags
Omkostninger ipligtede Sagvoldere, ingen
undtagen, end videre en for alle, og alle for en, denne Doms Udstædelse,
Forkyndelse Execution, og alt fornødne
indtil betaling skeer alt idømte,
udreedes, og efterkom/m/es inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse
under Adfærd efter Loven.
A v W S Koren.
Lars Arnesøn Helleland, Ole H. Helleland, Jørgen Larsøn Helleland, og
Jon Eidnes alle med ført Pen.
Extra Rets Sag see Fol: 86.
Aar 1815, 20de Junii
blev Extraret, sadt paa Tingstædet Helleland, af Stædets Sorenskriver og
følgende Eedsvorne Laugrettes og Meedoms mænd
Lars Arnesøn Helleland, Ole Haldorsøn Helleland, Jørgen Larsøn
Helleland, og Jon Larsøn Eidnes.
Hvorda! Sorenskriveren foretog sig {at ig} med
Laugrettet som Meddomsmænd, at igiennemgaae alt passerede i Sagen anlagt af
Justitien mod Tore Trondsøn, og Torkild Torkildsøn Hovland begge for begaaede Tyverier, samt den sidste
tillige for at have forfalsket og som gal udgivet 1 rbd Seddel, hvorefter af
den samlede Ret, enstem/m/ig blev afsagt saadan
Dom.
Af Justitien er denne Sag anlagt, saavel mod Tore Trondsøn,
som mod Torkild Torkildsøn Hovland, for begaaede Tyverier, samt mod den sidste
tillige for at have forfalsket en Rigsbank seddel, og udgivet den for god
Betaling hvad den første angaar da er under Sagen oplyst: at han af Arresten er undvegen og at desuden de i henseende hans Fødsel etc
fornødne Oplysning hidtil ikke har kunnet erholdes, hvor over Sagen mod ham har
maattet standse, saa at hans Forbrydelse her ikke kan blive at paakiende, men
allene Justitiens videre Tiltale mod ham maae blive at forbeholde I henseende den anden Tiltalte, nemlig
Torkild Torkildsøn Hovland, da er denne saavel ved egen Tilstaaelse som ved
1ste, 2, 3, 4, og 6 Vidnes Forklaring i denne Sag overbeviist om at have
begaaet første gang ringe Tyverie, ved at stiæle 8te Liaaer af Verdie 16 rd
DC: eller 2 – 4 – 0 N: V: og at have forfalsket en Rigsbankdaler Seddel
fra en til fem Rigsbankdaler, og udgivet den for gode 5 rbd Af frem lagde Præste Attest, og videre
Oplysninger i Sagen sees og, at han er en fattig, tildeels vanfør 19 Aar gammel
Dræng, der haver god Forstand, og Lærvillighed
De frastiaalne, og bedragne have nødt
1815: 89
Erstatning, saa at de intet have at fordre I henseende Tyveriet da, synes samme som ubetydeligt, straxt
tilstaaet og erstattet, ikkun at kan fortiene ringeste Tyvs Straf, i følge
Forordningen af 20de Febr: 1789 §
1, I henseende Forfalskningen af 1 rbd
til 5, og sam/m/es Anvendelse som god betaling, da kunne vel Forbryderen ved
første Øyekast, ifølge Lovens 6 – 18 – 2 synes at have giort sig skyldig at
straffes paa Ære og Liv, men naar betragtes:
at bemeldte Artikel, udtrykkelig siger Kongens Mynt At Curant
Bankens Octroi af 29 Octbr: 1736, og Species Bankens Octroi af 16 Feb: 1791 udtrykkelig nævner, at deres BankSedlers
Forfalskning skal straffes efter bemeldte Lovbud, hvilket synes at vise, at
samme er en speciel given Hellighed eller Rettighed, thi ellers havde saadant
ei der været anført At Rigsbanken
ingenlunde er Kongens, men et særskildt Interressentskabs, nemlig alle Grund og
Huus Eieres i Riget deres Mynt At
Rigsbankens Fundation af 5 Januarii 1813, ikke tillægger dens Sedler denne
Rettighed eller fastsætter Straffen for
deres Forfalskning, hvilket den maatte have giort hvis den skulle have nødt
lige Ret med Kongens Mynt At 6 – 18 – 4
Art: fastsætter, en og sam/m/e Straf for den der vitterlig handler med
forfalskede Varer, hvad enten de ere forfalskede af ham selv eller andre Saa finder Retten ikke at Tiltalte kan blive
at straffe uden som den der har handlet med falske Penge, altsaa ikkun at bør
miste sin Haand ifølge 6 – 18 – 1.
Thi Kiendes
eenstem/m/ig for Ret: Mod Sagsøgte, men
undvegne Tore Trondsøn forbeholdes Justitiens Tiltale i Tilfælde han findes, og
paagribes Sagsøgte Torkild Torkildsøn
Hovland, bør først, for det af ham første gang begaaede ringe Tyverie at
hensættes 2 Maaneder i Bergens Byes Tugthuus, samt derefter, for at have i
betaling udgivet en af ham selv, fra 1, til 5 rbd forfalsket Rigsbankdaler
seddel, at miste sin Haand, saa betaler han og alle af denne Sag lovlig
flydende Omkostninger efter nærmere af Amtet approberede Beregninger Det idømte efterkom/m/es inden 15 Dage efter
denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven, og ifølge Øvrighedens
nærmere Foranstaltning
Formedelst
Som/m/ertingenes Fortsættelse, og andre Forretninger har Sorenskriveren ikke seet sig Tid til at
kunne afsige Dom i denne Sag for end nu
Af Actor eller Defensor findes intet forsømt, ei heller have nogen af
dem mødt i andre Sager samme Tiid.
Lars A. Helleland, Ole H. Helleland, Jørgen L: Helleland og
Jon Eidnes alle med iholden Pen.
Maaneds Tingene for Hardanger etc den 4 Septemb: 1815.
Aar 1815 den 4.
September blev Retten sadt paa
Tingstædet Helleland Retten betjendt
ved Stædets Sorenskriver og de 4 Eedsorne Laugrettes mænd Ole Haldorsen Helleland, Sjur Samsonsen
Helleland, Michel Endresen Helleland og Helje Thomassen Jaastad
Hvorda! blev
publiceret følgende Anordninger.
1. Kongel: Kundgjørelse af 1te December 1814,
angaaende Oppebørsler af Skibsfart og Handel i rede Sølv og Guld, bestemt at i
Junii Maaned 1815 bliver 1 rbd rede Sølv eller Guld at erlægge med 4 rbd N: V:
i Sedler dat: 13de Maji 1815.
2. Kongl: Anordning \af 24 April 1815/ angaaende
Bestem/m/elser i Henseende det stemplede Papiirs Brug til Documenter som lyde
paa Rbp: rede Sølv
3. Provisorisk Anordning af 9de Junii 1815, om
Norges Høiesteret.
4. Een Do: som bestem/m/er: Norges og Sveriges Skibsfart og Handel dateret 14de Junii 1815.
5. Kongl: Kundgjørelse af 1te Decembr: 1814, til
Regel for Oppebørsler af de i rede Sølv og Guld paabudne Afgivter af Skibsfart
og Handel, bestemt i Augustj Maaned 1815, at {hver} \Een/ Rbd bliver at erlægge
i rede Sølv eller Guld med 4 rbd N: V: i Sedler, dateret 15 Junii 1815.
6. Kongl: Anord: \23 Junii 1815/ a..de(?)
Afgifter som i Norge ere paabudne af Skibe, som kjøbes fra eller sælges til
Sverige, ophæves.
7. 1. Do: af 28de Junii 1815 som Bestem/m/er Forhøielsen i Veier og Maaler
Penge.
8. Een Do: af 29de Junii 1815, hvorved den for
Kongeriget Norge anordne Over-Criminal-Ret ophæves.
9. Kongl: Kundgjørelse af 29 Junii 1815 \om/ at \den/ i Forbindelse med Kundgjørelsen
af 31te Martii d: A:, vil have bestemt, at end!! (een?) formedelst Forbrydelser
undvige fra det ene af Rigerne \til det andet/, kunde ikke vente i det andet at
finde Fristæd.
10. Stads Raades Skrivelse til Stiftet dateret 3 Julii d: A: angaaende Bestem/m/elserne i Sportel
Reglementet af 11te Junii 1788, med 3 Gange Forhøyelser m: v:
11. Stads-Raades 2de Departem: Skrivelse af 3
Julii d: A: til Amtet, {hvorved} \angaaende/ Unniformenernes!! (Uniformenes)
Bestem/m/elser.
NB: se videre neste
Dag og side.
1815: 89b
Nye Sag:
Johannes Johannesen Digrenes mødte for Thore Undem eller
Unnaland i Stavanger og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om til
dette Ting at have indkaldet Halvor Tobiassen Mansager, at {beta} see sig
overbeviist og lide Dom til at betale Thore Undem det til ham skyldige for
noget Vadmel, laante Penge med mere, samt Sagens Omkostninger, alt efter
nermere Paastand ligesaa fremlagde han
og Attest fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Retten er
henviist da Sagvolderen der icke mødte, endelig fremlagde og Citanten, sin \Klage
eller/ Regning over hans Tilgodehavende hos Sagvolderen som han her
paasøger, hvilke 3 Documenter med deres
Paategninger nu bleve oplæste og indtages her
saalydende #
Sagvolderen Halvor
Tobiassen Mansager selv tilstæde, vedtog
lovlig Varsel, efter at have anhørt forbemeldte Documenter oplæse, hvorhos han
tilstod sig at skylde til Citanten Thore Undem for det paa Klagen anførde
Vadmel 52 Rbdl 3 mrk N: V: men icke de
anførde rede Penge eller Brændevinet, og saaledes benægter Sagvolderen 43 Rbdl
af Søgsmaalet og provocerer Citanten at
beviise den/n/e Deel af hans Fordring
Johannes Digrenes
erklærede paa Citanten Thore Undems Vegne, at da denne ingen Beviiser har
tilsendt ham for sit Krav, saa nødes han at forlange denne Sag udsadt
formedelst Veiens Længde til Februarii
Maanedsting neste Aar, hvortil Sagvolderen gav sit Samtycke
Thi blev af Retten
eragtet: denne Sag bevilges udsat
indtil Februarii Maanedsting førstkommende Aar 1816.
Citanten betalede
Incam: og for Udsættelsen tilsammen 5 rbdl
Sagvolderen betalede 1 Rbdl 1 mrk 8 s N: V:
Nye Sag:
Torgjuls Eliassen Eide og Halvor Tobiassen Mansager mødte for
Retten og frem lagde de beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting at
have indkaldet Knud Johannesen Digrenes at see sig overbeviist og lide Dom med
Sags Omkostninger at erstatte Citanterne
en Stamp med 2 Bpd: 20 Mker Smør i, som Sagvolderen havde under sit Ansvar og
Tilsyn med videre, saa fremlagde og
Citanterne Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang
er henviist, endelig fremlagde de og
Attest fra de beskickede Stevnevidner at Baar Østensen Aakre under Faldsmaal
Straf er indstævnt her at møde og vidne i denne Sag, hvilke 3 Attester bleve oplæste og indtages
her saalydende #
Paa Sagvolderen Knud
Johannesen Digrenesses Vegne mødte dennes Broder Johannes Johannesen Digrenes,
som anhørde bemeldte Attester oplæse
vedtog lovlig Varsel og ville anhøre hvad Citanterne videre havde at
iretteføre
Citanten fremstillede
som
1ste Vidne Tormod Christophersen Gjelle aflagde Lovens Eed og bevidnede at den her
omhandlede Stamp Smør blev af Vidnet med flere bragt om bord paa den Jagt hvor
Sagvolderen med flere imodtog Smørret og sadte den med flere Smør Stamper ned i
Lasten Vidnet havde intet videre at
forklare, eller Parterne at tilspørge Vidnet,
afskediget.
2det og 3de
Vidne Baar Østensen Aakre og Lars
Heljesen Apold, aflagde begge Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet
fordølge eller fordreie, forklarede eenstemmigen: de fulgtes som Kammerater paa Fartøyet med
Knud Johannesen Digrenes til Bergen, den Gang her omhandlede Stamp med Smør
skal være bleven borte fra den Tid de
forlod Aakre indtil de kom til Bergen, var aldrig Fartøyet ledigt for Folk, saa
at jo i det ringeste en af dem som fulgtes paa Fartøyet jo var tilstæde paa
Fartøyet baade Dag og Nat Strax de kom
til Bergen og lossede af Jagten, savnedes den omhandlede Stamp Smør, dette er alt hvad Vidnerne veed at
oplyse afskedigede
Vidnet Lars Heljesen
Apold blev atter fremkaldet og under sin aflagde Eeds Kraft forklarede: at forend de forlod Aakre, medens de laae ved
Digrenes paatog Knud Johannesen Digrenes
sig at have Tilsyn med Fartøyet den
gang var for omhandlede Stamp Smør allerede bragt om Borde han og Vidnet forlod Fartøyet nogle Timer
mod Aftenen, men om Smørret den Gang blev borte, medens de var \roet/ fra
Fartøyet paa sin Side Fjorden, som Citanterne formode og paastaar, derom er
Vidnet uvidende men at Knud Digrenes
havde lovet at tilse Fartøyet, det erindrer Vidnet afskediget
Johannes Johannesen
Digrenes erklærede paa sin Broder
Sagvolderen Knud Digrenesses Vegne, at han tilstaaer Knud paatog sig at
tilsee Fartøyet, den Tid det laae ved Digrenes, men om Smørret just da blev
borstiaalet!! er ligesaa lidet beviist,
som at han paatog sig at sikre alt hvad der var i Fartøyet for Tyvehaand,
hvilket ville være en vanskelig Ting
Citanterne begjærede
Sagens Anstand til Høste Tinget for
imidlertid at tale med Sagvolderen Selv, hvilket den for ham mødende Johannes
samtyckede
Retten eragtede den forlangte Udsættelse bevilges.
Citanten betalede
Inkamination 4 Rbdl 3 mrk 12 s for
Udsættelsen 36 Rbs og for 3 Vidner 1
Rbdl 1 mrk 8 s i alt 6 Rbdl 1 mrk 8
s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge 1
Rbdl 1 mrk 6 s N: V:
Da ingen meldte dem med videre blev Tinget udsadt til i
morgen. A v W S Koren
Ole Haldorsen Helleland, Sjur Samsonsen Helleland, Michel
Endresen Helleland, Helje Thomassen Jaastad
alle med paaholden Pen.
Næste Dag den 5
Septembr: 1815 blev Maanedstinget
forsat!! af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes mænd Ole Haldorsen Helleland, Sjur Samsonsen
Helleland, Michel Endresen Helleland og Lars Arnesen Helleland
Publiceret:
12. Anordning dateret 23de Maji \1815/ om
Forhøyelse for {….derings} \Indrullerings/ betjenters betaling for Folkelister.
13. Finants Departementes Kundgjørelse af 31te
Maji 1815 at de, i rede Sølv
Reglementerede Løn/n/inger for Julii, Augtj: og Septembr: Maaneder udbetales
med 3 ¾ Rigsbankdaler N: V:
14. Anordning af 13 Julii 1815 angaaende
Forhøyelser i de ved Udførsler af Trælast med aabne Baade efter Læstedrægtigheden
paabudne Afgivter.
15. Finants Departementes Kundgjørelse af 15
Junii 1815 angaaende Afgivter af Skibsfart m: v: i rede Sølv og Guld betales for Julii Maaned 1815 1 rbd rede Sølv eller Guld med 4 rbd N: V:
16. Lov, hvorved Kongens Myndigheds \Alder/
bestem/m/es, dateret 18de Julii 1815.
1815: 90
Nye Sag:
Paa Tobias Haldorsen Eidnesses Vegne mødte dennes Søn Haldor Tobiassen
Eidnes for Søren Sørensen Fosse, og fremlagde de beskickede Stevnevidners
Attest om til dette Ting, paa bemeldte Søren Sørensen Fosses Vegne at have
indkaldet Knud Thoresen Hagen den yngre at see sig overbevist og lide Dom med
Omkostninger Skadesløse, for skyldige 266 Rbdl 4 mrk N: V: til ermeldte Søren
S: Fosse ligesaa fremlagde han og
Attest fra vedkommende Forligelses Commission som viser at Sagen derfra til
Rettergang er henvist, da Sagvolderen icke mødte bemeldte Attester bleve inden Retten
oplæste, og indtages her saalydende #
Sagvolderen Knud
Thoresen Hagen den yngre, som strax ved Sagens Incamination, og nu atter var
bleven paaraabt mødte icke ei heller nogen paa hans Vegne
Citanten paastod Dom
efter Indstævningen, med Skadesløse Omkostninger, hvorunder tillige Renter fra
Indvarslingen til Forligelses Commissionen er indbegreben
Sagvolderen blev nu
atter paaraabt men mødte icke thi blev
strax afsagt saadan
Dom:
Kjendes for Ret:
Lovlig indstævnte Knud Thoresen den yngere i Røldal, som icke har mødt
endten for Forligelses Commissionen eller her for Retten, med nogen Indsigelse
mod Søgsmaalet der saaledes maae ansees
af Debitor tilstaaet rigtigt, ipligtes herved at betale de paasøgte 266 rbd 4
mrk N: V: skrives toe hundrede og sex og
sexti Rigsbankdaler \4 mrk/ Navne Værd
tilligemed Renter 4re ProCento fra Indstævningen til Forligelses
Commissionen den 9de Junii indeværende Aar 1815
indtil betaling skeer og i denne
Sags Omkostninger 10 Rbdl N: V: skrives
tie Rigsbankdaler Navne Værd, samt end videre denne Doms Udstædelse,
Forkyndelse, Exekution og alt fornødne indtil Betaling skeer til Citanten Søren
Sørensen Fosse i Etne alt idømte
udredes inden 15ten skrives femten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse
under Exekutions Tvang og Adfærd efter Loven
Citanten betalede Incam: 4 rbdl 3 mrk
12 s N: V:
{17. Testamente} \Publiceret/
17. Skiøde fra
Arvingerne og Kreditorene i Skiftet efter Omund Toresen \indre/ Alsager og
Hustrue Herbor Helges Dr: til Medarving
Lars Omundsen {paa} \1 Bpd 2 ¼ Mkr
Smør med B: H:/ i
Gaarden indre Alsager No: 30 i
Kingservigs Skibrede for den Summa 729 -
4 mrk 15 s N: V: …(?) er {af Skyld}
ligemed Gaardens egentelige Skyld 15 mkr
Smør, ¼ Hud ¼ Løb Salt. ½ proCto
3 rb 3 mrk 13 s, er beregnet i. dateret
8de Julii 1815.
18. Do: fra Arvingerne efter Erich Salamonsen
Fladebøe til Sjur Christophersen Svaasand paa 20 mkr Smør 2/9 Bukkeskind 2/9 Gedskid!! (-skind) med Bygsel og Herlighed i Gaarden Fladebøe No: 76 i Johndahls Skibr: for 137 rb 3 mrk N: V: ½ proCto
2 rb 2 mrk 10 s N: V:
19. Vilkaarbrev fra Sjur Christophersen Svaasand
til Svigermoderen Maritha Omundsdatter paa Aarligt Levekaar i Fladebøe dat: 26 Maji 1815.
20. Huusmandsfæste fra John Christophersen og
Engel Christophersen Svaasand til Lars Wiglichsen Eide paa en Ager kaldet Ban
Ageren, dat: 4 Septbr: 1815. herhos Revers
21. Aflyst Obligation fra Niels Gundersøn Bue til
Tron Ingebrigtsen Samland stor den Gang
250 rd DC: mod Pant i Gaarden Bue dat: 11 Junii 1805. Omskreven den 1 Martii 1813 til 250 rb S:
V: Qvit: 9de Julii 1815 for alt.
22. 1 Do: fra {Peder Johnsen Lindvig til Torjus
Larsen} Ole Christophersen Warberg til Peder Johnsen Lindvig stor 206 rd DC: med Pant i Gaarden Warberg dat: 26 Martii 1804. men omskrevet d: 12. Septembr: 1813 [til] 206
Rbd S: V: Qvit: 21. Febr: 1815
23. Contract fra Lars Ellingsøn Ringøen til Lars
Larsen Lofthuus, stor 166 rb 4 mrk N: V:
angaaende Odelretten i Jaastad
betalt dat: 5 Septembr: 1815
24. Forligelses Com/m/issions Forlig fra Peder
Sjursen Bue Lehnsmand Husse med flere
….(?) Almuens {Vegne} \Vegne/ til
Kirkejeren Lars Galtung, hvorved Lars Galtung forbinder sig til, at \give/ Vox
Lys ethvert 1 ½ Alen Lang dateret 25 Maji 1815.
25. Afkald fra Ole Knudsen Rabbe for des Arv 11
rb 99 s. dat: 26 Julii 1815
26. 1 Do: fra Karie Knudsdatter Harrenæs for
hendes Arv 18 rb 59 s: S: V: dat: 26
Julii 1815
27. 1 Do: fra Ole Gabrielsen Falkelie for hans
Arv 12 rb 4 s. dat: 26 Julii 1815.
28. 1 Do: fra Knud Olsen Rabbe som er gift med Myndl: Maritha Sundvalsdatter
Medhuus [for] Arv 27 rb 7 s dat: 26.
Julii 1815.
29. 1 Do: fra Baar Pedersen Staen for hans Arv 50
rb 4 mrk 6 s dat: 4 Septembr: 1815.
30. 1 Do: fra Helje Heljesen Rabbe [for] Arv 4 rb
7 s, dat: 26 Julii 1815.
31. 1 Do: fra Karie Bjørnsdatter Bratteteig som er gift med Gunder Gundersen Odland stor 9 rb 3 mrk 4 s, dat: 27. Julii 1815.
32. 1 Do: fra Torjuls Sundovsen Medhuus [for]
Arv stor 54 rb 13 s, dat: 26 Julii 1815.
33. Skiftebrev efter Huusmandskone Jorond
Johnsdatter Fenstad (Ferstad) sluttet 12
Junii 1815, hvorved nogle Huuser er udlagt paa Enkemanden og Børnene.
34. Do: efter Synneve Nielsdatter Mae (Moe) sluttet 11 Junii 1815, hvorved Huuserne er
udlagt paa Børnene
35. 1 Do: efter Tron Arnesen Berven \i
Østensøe/ sluttet 13 Julii 1815, hvorved
9/10 Mkr Smør er udlagt paa Kreditorene
36. 1 Do: efter Niels Olmussen Garethun sluttet 30te Julii 1815 hvorved Huuset er udlagt paa Enken.
37. 1 Do: efter Lisbeth Hansdatter Fosse sluttet 9de Julii 1815, hvorved Huuset er
udlagt paa Enkemanden
38. 1 Do: efter Elling Heljesen Oppedahl sluttet 11 Aug: 1815 hvorved Huuserene!! er udlagt paa Børnene.
39. 1 Do: efter Arne Knudsen Scheje sluttet 8de Julii 1815, hvorved 1 Pd 3 mkr
Smør ¼ Hud i Gaarden Scheje No: 21 i Østensøe er udlagt paa Enken og Børnene.
1815: 90b
40. Forligelses Com/m/issions {Attest} Forlig af
1te Octobr: 1814, som bestem/m/er hvorledes med Myndlingen Catharine
Tostensdatter Møklethun, med Formydner Conrad Legreid og hendes Mand Ole Olsen Møkletun med Curator
Ole Pedersen Sæbbe skal forholdes i
henseende til bemeldte Cathrines Arv og Ejendeele om disse 2de skulle med Tiden separere eller leve et usøm/m/eligt Liv sam/m/en. Fol: 619.
Da ingen havde videre at tilføre blev dette Ting hermed sluttet. A v W S Koren
Ole Haldorsen Helland, Sjur Samsonsen Helleland, Lars Arnesen
Helleland, Mikkel Endresen Helleland,
alle med paaholden Pen. NB Laugrettet blev betalt 6….(?)
Extra-Rett:
Aar 1815 den 7de
Septembr: blev en Extrarett sadt paa
Gaarden Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettesmænd
Omund Pedersen Lofthuus og Lars Larsen Lofthuus.
for at optage et
Forhør til Oplysning om, hvorvidt det af Sjur Haagensen Legreide i Augustii
Maaned forige Aar, paa Kongsberg kjøbte Uhr, er det sam/m/e som var bleven Hans
Andersen Gullichsrud frastjaalen.
Hvorda! Sorenskriveren fremlagde den ham fra Amtet
tilstillede Ordre af 26de Julii sidstl: om dette Forhørs Foretagelse her i Dag,
som nu i\nden/ Retten blev oplæst og indtages her saalydende
# \med, samt den Beram/m/else
Paatengning/
Paa indstævnte Sjur
Haagensen Legreides Vegne mødte Dannebrogsmand Mikkel Halstensen Lofthuus som forklarede: at Sjur Haagensen Legreide som laa i de høye Hardanger Fjelde med en
stor Drift Fæ-Kreaturer ham tilhørende
og som han nu formedelst det haarde Veir, og den faldne Snee i Fjældene,
saa sig nød strax at drive Øster over med, havde førend sin Afreise leveret
Comparenten det af ham /: Sjur Legreide
:/ paa Kongsberg kjøbte herom
handle{n}de Uhr, hvilket Comp: nu inden Retten foreviiste bemeldte Uhr blev nu sammenlignet med denne
Ret tilstillede og angivne Kjændemærker, og befantes dette Uhr, at være et
lidet Sølv-Lom/m/euhr \med Porcilains plade/ og dets Fabrik Navn inden i at
være R: Steud London No: 330, der befantes nu med Uhret ingen Sølv-Kjede \ei heller Nøgel/ men ikkuns en Skind-Rem og Comp: erklærede: at han ikke ved om der fulgte nogen Kjede med
Uhret den Gang Sjur Haagensen Legreide kjøbte samme, og da han ingen videre Oplysning viiste at
afgive, blev Forhøret hermed sluttet og
Uhret Comp: tilbage leveret med betydende af Retten at Sjur Haagensen Legreid
maatte være Ansvarlig for at have Uhret tilstæde, om samme i Tiden skulde
paafordres udleveret. Ligesom bemeldte
Sjur Legreide saasnart han kom tilbage
Østen fra havde enten i \en/ Skrivelse
her til Retten eller og til Amtet at
opgive om der fulgte nogen Sølv Kjede og meere med Uhret, den Gang han kjøbte
det.
A v W S Koren
Omund Oedersen Lofthuus, Lars Larsen Lofthuus med iholden Pen.
Fortsettelse af Justits-Extraret Sagen mod
Ole Møklethun! see Fol: 75.
Aar 1815 den 8de
Septembr: blev Continuations Extrarett
sadt \paa Helleland/ af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes
mænd, Omund Pedersen Lofthuus, Lars Larsøn Lofthuus, Lars Iversen Oppedahl og
Sjur Erichsen Lofthuus for efter
Indstævning at behandle Justitssagen mod Ole Olsen Møklethun for Tyverie og
Bankosedlers Forfalskning.
Hvorda! Dommeren fandt fornøden her at anmerke: at denne Sag efter dens indstevning skulle i
Gaar været foretaget, men Retten har baade i Gaar og i Dag nu indtil Kl: 4
Eftermiddag afvartet Actors kom/m/e, som endnu ikke har indfunden sig. Retten
formoder at det stormende Veir, som nu i nogle Dage har Rasset!! (Raset) indtil
indeværende Nat, har gjort det umueligt for Actor at kom/m/e her til, da han
har en Vei af over 14 Miile, alt Søevei over haarde Fjorder. Efter Actors Forlangende er denne Sags
Indstævning fra Stevnevidnerne indløben Dom/m/eren, og da Arrestforvaren!!
(-forvareren) efter indstævningen har bragt Angjeldende her til stæde, og
Defensor tilligemed indstævnte, nu her have afvartet siden i Gaarmaares, og ere
begjerende at Sagen saavidt muelig maae blive frem/m/et især Vidnerne afhøres for om mueligt at bespare atter lange Reiser
hertil Stædet, saa besluttede Dom/m/eren uden Actors Nærværelse, at behandle
Sagen saavidt gjørligt og afhøre de
mødende Vidner under Forbeholdenhed for
Actor af nye Indkaldelse, hvis han skulle finde sam/m/e fornøden. Dom/m/eren fremlagde nu Actors Stevning dateret 13 Julii sidstleden med Dom/m/erens Berammelses Paategning til
Sagens foretagelse her i Dag, som med sinne!! (sine) Forkyndelses Paategninger
blev oplæst og indtages her
saalydende #
Arrestanten Ole Olsen
Møklethun var tilstæde i
1815: 91
Retten frie for Baand
og Tvang, tilligemed hans beskikkede Defensor Anders Josephsen Lillegraven;
hvilke anhørde bemeldte Stevning oplæse, og havde intet imod de indstævnte
Vidners Anhørelse.
De indstævnte Vidner
bleve paaraabte, og mødte da Helje Tostensen Herej og Omund Knudsen Reisætte,
hvilke tilligemed Laugrettet erklærede:
at indstævnte Endre Halstensen Garethun eller Lillethun er ved Døden
afgaaen.
Som 26. Vidne i denne
Sag fremstod Helje Tostensen Herreid, {der} som blev formanet til Sandheds
Udsigende og aflagde Lovens Eed om, at ville vidne Sanhed og intet fordølge
eller fordreje, han blev forelæst sit som 6te Deponent i Forhøret afgivne
Prov som han vedstod under sin aflagde
Eed i alle Deele rigtigt, og erklærede:
i Øvrigt, at han intet kunde oplyse, hvorvidt her anklade!! (anklagede)
Ole Møklethun havde stjaalet ermeldte Kobber \eller forfalsket Bancosedler/.
Vidnet blev atter forelæst dets Prov som
de!! vedstod rigtigt afskediget.
Som 27. Widne: Omund Knudsen Reisætter, sagde sig i \det/ 39
Aar gl:, og dette Aars Foraar at have nødt Alterens Sakramente, er ikke forhen
bleven afhørt i denne Sag, blev paamindet om Eedens Vigtighed og Straffen for
Meened aflagde Lovens Eed med Løfte om,
at Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede; sidstleden Jule
aften gik Vidnet i Foreening med Sjur Sjursen Ringøen og Johannes Torbjørnsen
Ringøen og Sjur Sjursen Landeværn til Madame Qvale og afhentede den her i Sagen
omhandlede Kobber af Vægt 2 Bpd 6 mkr,
hvoraf noget var Kobberpenge og noget var Brum-Kobber af en sønder hugget tyk
Kjedel, paa hvis Øre befantes 3 Skaarer
men om noget Boemærke saa Vidnet ikke efter, dette er alt hvad Vidnet ved at
forklare. I Øvrigt er Vidnet uvidende,
hvorvidt her anklagede Ole Olsen Møklethun har stjaalet bemeldte Kobber, ei
heller ved Vidnet om han har forfalsket Bankosedler, og da Vidnet saaledes intet videre viiste til
oplysning at afgive blev {dets} forelæst
dets Prov som Vidnet vedstod rigtigt
tilført Afskediget.
Helje Tostensen
Herreid mødte for Retten og erklærede:
at de omvidne Kobberpenge som vare nedsatte af ham hos Kjøbmand
Qvale og af Enken Madame Qvale blev
udleveret efter oven ombevidnede tilligemed omhanlende!! stjaalne Brom kobber,
er Comparenten tilhørende, hvorfore han er begjærende, at bemeldte Kobberpenge
maae blive ham snarest muelig tilkjendt og udleverede.
Bestjaalne Sjur
Sjursen Ringøen mødte nu og erklærede:
at han ikke vedkjender sig bemeldte Kobberpenge og at han derfor intet har imod, at bemeldte
Penge bliver Helje Tostensen Herreid udleveret.
Paa Grund heraf blev
af Dom/m/eren Eragtet: ermeldte
Kobberpenge beviges!! (bevilges) udleverede til Ejeren Helje Tostensen Herreid.
Da Actor ikke
møder og Sagens Documenter med Indlæg og
vider ikke haves, saa seer Dom/m/eren sig ikke istand til videre denne Gang, at
kunde frem/m/e denne Sag, \men/ seer sig nød til at udsætte sam/m/e paa en
ubestemt Tid indtil sam/m/e efter
Brevvexling med den langt fraværende Actor kan blive at foretage til endelig
slutning.
Arrestanten blev
\igjen/ til Vagten overleveret A
v W S Koren
Omund Pedersen Lofthuus, Lars Larssen Lofthuus, Lars Iversen
Oppedahl og Sjur Erichsen Lofthuus med
iholde Pen.
Extra-Rett-Sag!
Aar 1815 den 12te
Septembr: blev \en/ Extra-ret sadt paa
Gaarden Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes
mænd Omund Pedersen Lofthuus, Lars
Larsen Lofthuus, Sjur Erichsen Lofthuus og John Larsen Eidnes, for efter Amtets
Ordre af 6 Julii sidstleden at behandle en Sag mod Ole Samsons: Nesseim og
Qvindemen/n/esket Sigri Olsdatter Hetlenæsset for ulovlig Omgang med Hinanden.
Hvorda! Actor Hr: Baade fremlagde \No: 1./
hans udstyrede Stevning til denne {Stev} Sags Foretagelse, som med dens
Forkyndelses-Paategninger blev inden Retten oplæst og indtages her saalydende
# No: 2. Amtets forhen meldte Ordre til denne Sags
Foretagelse. No: 3. Gravens Præstegjelds Sogne-Com/m/issions
Anmeldelse til Stiftet, dateret 26 Junii sidstleden. Bemeldte tre Dokumenter bleve nu inden
Retten oplæste og indtages her
saalydende #
Retten fandt
fornøden, her at anmærke: at denne Sag
efter dens Indstævning skulde kom/m/et i Retten den 8de den/n/e Maaned; men et
bestandigt stormende Veir har hindret Actor fra at kom/m/e her til Stædet
førend i Forgaars da alle Sagens
Vedkom/m/ende strax bleve tilsagte, igjen at indfinde dem nu her i Dag.
Laugrettet og alle
Tilstædeværende deklarerede: at de
fuldkom/m/en er overbeviste om, og kan bevidne, at det formedelst de mange Dages
Storm-Veir, som nu har raset, har været umueligt for Actor førend {Løverdags}
Søndags Morgen den 10de at kunne naae hertil Stædet, da han har haft omtrent 15
Miile at reise fra sit Hiem hertil over mange haarde Fjorder.
1815: 91b
Angjeldende Ole
Samsonsen Nesseim, som med sin Defensor havde anhørdt forbemeldte Dokumenter
oplæse, blev nu tagen under Examination. Bemeldte Ole Samsonsen Nesseim, efter
forskjellige til ham givne Spørgsmaal, sagde:
at han nu er i sit 63de Aars Alder, Selv Ejer Gaardemand boende paa
Gaarden Nesseim i Ulvigs Sogn, Gravens Præstegjeld, har levet omtrent 30 Aar i
Ægteskab med sin endnu levende og hos sig havende Hustrue Guro Torkildsdatter
paa Gaarden Nesseim, hvor han endnu boer. Han nægter ikke, at han jo med her
tiltalte Sigrie Olsdatter Hetlenæs har avlet et Barn, der nu er over 1 ½ Aar
gammel. Bemeldte Sigrie Olsdatter som er
et ugift Qvinde-men/n/eske, var den Gang som Pige i hans Tjeneste. Paa Grund af
Sogne-Com/m/ission\en/s Advarsel, forlod hun ham førend hun gjorde Barsel og reiste hjem til hendes Forældre paa
Hetlenæsset. Sidst i Maji maaned 1814 hentede han hende selv tilbage til sig
fra Hetlenæsset, da han hørde at hun og Barnet leed Mangel og Nød. Kort efter
blev hun ifølge Sogne-Com/m/issions Foranstaltning ved Hendes Fader afhentet
tilligemed {med} Barnet og bragt hjem til ham. Nogen Tid efter hørde Anklagede,
at hun atter led Nød; hvorover han hente{te}de hende paany{t} til sig
tilligemed Barnet. Henved Mikkelsdag sam/m/e Aar kom Lensmanden efter Stiftets
Ordre til Fogden og tog hende og bragte hende med Barnet hjem til hendes
Forældre paa Hetlenæsset, hvor hun forblev indtil kort før San\c/tehans dag
indeværende Aar, da Angjeldendes Hustrue med sams {S..} Vidende, men ikke efter
hans Forlangende, reiste {ind}til Hetlenæsset og hentede hende med Barnet til
sig, da hun hørte hun leed Nød og syntes
at der ville gaa formeget Fødevare ud af Huuset ved at sende Fødemidler til
hende og hun vilde ikke at hun skulle
lide Nød. Hun /: Sigrid :/ forblev derpaa hos Comparenten og Hustrue
indtil nu for omtrent 3 Uger siden, da Lehnsmanden, efter Amtets Ordre til
Fogden, bragte hende med Barnet fra ham indtil en Mand i sam/m/e Sogn ved Navn
Sjur Olsen Rondestvedt, hvor hun forblev. Han kan ikke nægte at han jo har haft
\Legemlig/ Omgang med hende /: Sigrid
:/ siden den Tid, hun første Gang, efter
Commissionens Foranstaltning, blev ført fra ham, som og siden det med hende
avlede Barn blev fød, saa at han ikke vil nægte sig at være Barnefader, hvis
hun nu skulle befindes Frugtsom/m/elig.
Da for Tiden intet
meere var{t} at tilspørge Angjeldende, blev nu fremkaldet ligeledes Anklagede
Sigri Olsdatter Hetlenæss sagde sig i
sit 22 Aars Alder, fød af fattige Forældre, Huusfolkene Ole Davidsen Hetlenæs
og Hustrue Anna Jørgensdatr: i Ulvigs Sogn, Gravens Præstegjeld, hvor hun
forblev hjem/m/e og nød en Christsøm/m/elig Opdragelse indtil sit 15de Aars
Alder, da hun kom i Tjeneste hos Niels Halanger
tet ved Gaarden Nesseim, der forblev hun i 4 Aar og blev imidlertid Confirmeret i sin Daabes
Pagt. {indt} Foraaret 1813 kom hun i Tjeneste paa Gaarden Nesseim hos her
tiltalte Ole Samsonsen Næssem og Hustrue, hvor hun af sin Husbond, bemeldte Ole
Nesseim, blev forførdt til Legemlig Omgang med ham. Efter Sogne-Com/m/issions
Advarsel forlod hun ham, da hun befandt sig Frugtsom/m/elig, og tog hjem til
hendes Forældre, hvor hun kom i Barselsæng med hendes nulevende med bemeldte
Ole Nesseim avlede Pigebarn ved Navn Oline. I Foraaret 1814 hentede han /: Ole Samsonsen Nesseim :/ hende tilligemed Barnet til sig, da hun led
Nød og hendes Forældre formedelst deres
store Fattigdom intet havde at give hende. Kort efter blev hun i følge Sogne
Com/m/issions Ordre hentet tilbage af hendes Fader. Nogen Tid efter kom
Anklagede Ole Nessim atter og hentede hende til sig, hvor hun da forblev hos
ham indtil Mikkelsdags Tider, da Lensmanden kom og afhentede hende og bragte
hende hiem til hendes Forældre, hvor hun forblev indtil Sanctehanstider
indeværende Aar. Da forbemeldte her Anklagede Ole Nesseims Hustrue kom ind til
Hetlenæss og hentede Comparentinden og Barnet til sig til Nesseim, hun forblev
da hos Anklagede Ole Nesseim og Hustrue indtil hun nu for omtrent 3 Uger siden
blev atter ved Lensmanden afhentet og bragt til Sjur Olsen Rondestvedt. Paa nærmere Tilspørgende erklærede hun at her
anklagede Ole Samsonsen Nesseim er Fader til forbemeldte hendes barn, men
benægtede aldeeles at have haft legemlig Omgang med ham siden den Tid, at hun
fødde bemeldte hendes Barn. Hendes Nød og Mangel har gjort at hun har taget til
ham, naar han og Hustrue har villet modtage hende, og har bemeldte Ole Nesseims Hustrue Guro
Torkildsdatter aldrig haft imod at hun
/: Comparentinden :/ \har/ opholdt
sig hos dem, men tvertimod at hun stedse har villet, at Comparentinden skulde
forblive hos dem. Comparentinden har aldrig hørt at Anklagede Ole Nesseim og
Hustrue have leved uenige sam/m/en, men allene hørt at hun vilde have
Comparentinden i Huuset for at ikke der skulle gaae formeget med, til at
understøtte hende og Barn uden for Huuset.
Da intet videre var at tilspørge Comparentinden, blev nu fremkaldet
Guro Torkildsdatter,
Anklagede Ole Samsonsen Nesseims Hustrue, sagde
1815: 92
sig i sit 70de Aars Alder
og \at/ have levet {nogle} omtrent 30 Aar i sit nu værende Ægteskab, og
i al{d} den Tid boet paa Gaarden Nesseim i Uldvigs Sogn med bemeldte nu sin
havende Ægtefælle. Hun kan ikke klage paa hans Forhold imod hende i deres
Ægteskab; den Forseelse, han, som {\for/} oventil \af ham/ tilstaaet, kom i,
ved at besvangre Sigri Olsdatter, har hun forlængst tilgivet ham; og da hun
ofte beklagede sig at hun med Barnet led Nød, saa samtykkede hun at hun /: Sigrid :/
maatte kom/m/e at blive der i Huuset, og vilde ikke at hendes Mand
skulde tilsende hende Fødevare og Understøttelse, men vilde heller have hende i
Huuset at gaae sig tilhaande, hvorover hun og engang hentede hende saaledes som af ham og hende /: Ole og Sigrid :/ foran Forklaret. Hun kan ikke nægte, en Tid
at bemærke ikke de søm/m/eligste Forhold imellem hendes Mand og Sigrid, men i
det sidste Aar har hun intet, usøm/m/eligt formærket, og har villet have hende
i Huuset fordi hun kunde gjøre noget Vederlag for Underholdningen, og hun og
Barnet være frie for at lide Nød. Sigrid har stedse forholdet sig tjeneste
villig og føyelig mod Comparentinden, saa at hun paa ingen Maade har haft noget
at klage paa hende, naar undtages hendes første Omgang med hendes Mand som hun forlængst har tilgivet hende. Da denne Sinde intet videre var at tilspørge
Comparentinden, blev {frem kaldet} som
1: og 2. Vidne {blev}
nu fremstillet Ole Davidsen Hetlenæs og Hustrue Anna Jørgensdatter blev forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen
og ellers paamindet om \Eedens Vigtighed, og/ {Eed} Straf for Meeneed, aflagde
begge Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie han sagde sig omtrent 65 Aar gam/m/el og hun
i sit 54de Aars Alder og begge
indeværende Sommer at have nødt Alterens Sakramente, forklarede, eenstemmigen
at det af Ole Nesseim og deres Datter Sigrid foran Forklarede forholder sig
fuldkom/m/en rigtigt i Henseende at hun af ham er bleven besvangret og at hun saaledes som af dem anført er forskjellige Ganger bleven afhendtet fra
Nesseim til dem, og fra dem til Nesseim. Hvorledes hans og hendes Forhold har
været sam/m/en paa Nesseim, derom ere de uvidende; men da hun af ham er bleven
besvangret medens hans Hustrue levede, saa befrygtede de, at deres Omgang ikke
var den Anstændigste, og derfore nødig vilde at deres Datter der skulde opholde
sig. I den Mellemtid, {at} deres Datter
som foran forklaret var hos dem,
efter at hun var bleven besvangret, kom han ofte til dem for at finde
hende under Foregivende at han vilde
finde og see Barnet, og bragte han da oftest nogle faa Madvarer med sig, men
stundom intet. Det meste, han nogen Gang havde med sig, var en Gang 3 Skjepper
Byg samt 2 Faare-Laar og 2de Do: Bo{g}ver
(Boger); og en anden Gang 7 Rigsdaler DC: i Penge{r} og den første Gang efter hendes nedkomst 30 rd DC: og en Korg med smurte Levser. I
øvrigt nød hun ingen vis bestemt Understøttelse af ham, og da
Fattig-Com/m/issionen ikke vilde understøtte hende og Barn og hun intet vi{i}ste bestemt nød hos ham, og
de, som Forældre, der vare i yderste Fattigdom og Almis Lem/m/er, {der} ikke
formaaede at understøtte hende, saa led ofte baade hun og de mangel. Det var
aldeeles mod deres Villie, at han under bemeldte Paaskud saaledes ofte kom til
dem og hende og Uagtet deres Mangel og Nød tillod de ham aldrig at forblive hos hende
eller at ligge hos dem Natten over; hvilket sidste han dog ikke begjærede, men
ofte at tal{t}e med hende i E\e/n{d}rom
som de dog ikke tillod ham. Det var aldeeles imod deres Villje hver Gang
hun reiste med ham. Den Gang Anklagedes Hustrue Guro Torkilds Datter saaledes som oven forklaret hentede deres Datter til Nesseim, forbød de
hende at reise, men Guro sagde, at, hun vilde have hende i sit Huus for at hun
kunde gjøre Gavn for den Underholdning, hendes Mand var paalagd at yde hende og
Barnet, og hun reiste aldeeles imod deres Vilje. Naar undtages dette deres
Datters Forhold og Omgang med Anklagede Ole Samsonsen Nessein, som stedse har været
dem tungt imod og til stor Bedrøvelse, saa have de i øvrigt intet at Klage paa
deres Datter. Vidnerne bleve forelæst
deres Prov, som de vedstod rigtigt tilført. Og da ingen havde videre at
tilspørge dem afskedigede.
Vidnerne bleve atter
fremkaldte og under deres aflagde Eeds
Kraft forklarede at de saaledes som af
forestaaende Deponentere forklaret have
2 Gange efter Sogne-Com/m/issionens Anmodning hentet deres Datter fra Nesseim
hjem til dem og en Gang er hun af
Lensmanden efter Øvrig-
1815: 92b
hedens Ordre bragt fra Nesseim til dem, og en Gang for
omtrent 3 Uger siden \ligeledes af ham/
/: Lensmand :/ fra Nesseim til
Sjur Ro\n/d{n}estvedt afskeediget. Som
3de og 4de Widne
fremstod Sjur Olsen Ro\n/d{n}estvedt og Rasmus Davidsen Uren, den første sagde
sig i \sit/ 51de Aar og den anden i sit 41de Aars Alder og begge indeværende Aar at have nødt
Alterens Sakramente, blev paamindede om Eedens vigtighed og Straf for Meeneed aflagde Lovens Eed med Løfte om at ville
Vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede eenstem/m/igen at de
begge vare tilstæde paa Pladset Hetlenæs den Gang som foran forklaret, at Anklagedes Hustrue
Guro Torkilds Datter, der indfandt sig og afhentede Sigri Olsdatter og hørde da Vidnerne, at hun, Guro Torkilds
Datter, sagde at hun vilde have hende hjem til sig, og da Vidnet \Sjur/
advarede hende, at hun derved kunde gjøre noget, som kunde have onde Følger,
sagde hun, at hun var hverken truet eller lokket dertil, {hendes Mand var ikke
e…} men at hun vilde have hende hjem for
at hun kunde Arbejde med hende naar hun
skulde deele Maden med hende, vilde hun og have hende at Arbeide med sig, og da
Vidnet Sjur derpaa sagde at hun maatte betænke sig da den sam/m/e Ulykke kunde skee paa nyt, som
forhen var passeret /: han mente hendes
Besvangrelse af Ole Nesseim :/ hvortil
Guro svarede hun havde nug!! (nog?) en Mistanke eller Frygt derfor hun under hende /: Sigrie :/
saa godt som sit eget Barn, om hun fød {h}jævnsides med hende paa
Gaarden Nesseim, og da Vidnet igjentog sin Advarsel, sagde Guro; at om Ulykken
skulde skee, fik hun saa have det \Give
Gud/ han bliver vel en Gang kied og
holder op. Sigrid modsatte sig ikke, men
var villig at følge hende og da hendes
Fader og Moder forbød hende, sagde Vidnet Sjur til dem, at naar hun selv vilde,
kunde det lidet nytte at holde hende tilbage med Magt, da de ikke Dag og Nat
kunde paase hende, naar hun selv vilde Reise, hvorpaa hun reiste med Guro. Endvidere forklarede Vidnet Sjur allene, at
for omtrent 3 Uger siden nemlig den 21de
forige Maaned, kom Lensmanden med her omhandlede Sigrie Olsdatter og bragte
hende i Vidnets Huus med Øvrighedens Ordre, at Huuse og Herberge hende indtil
Sagens Foretagelse, som mod hende og Ole Nesseim skulde an{d}lægges. {hende}
Vidnerne deklarerede: at, de
mødte her efter Indstævningen Fredagen den 8 den/n/e Maaned, hvor de afvartede
2 Dage, og da de nu efter Hjemkomsten atter bleve hentede hertil, saa forlanger
og paastaar de Gotgjørelse for dette deres Møde og Reise hertil 2 Miile til
Søes, hvor de have maattet leje fornødent Folk hjem/m/e i sin Stæd Alt efter Dommerens Skjøn. Vidnerne blev forelæste deres Prov afskediget
Actor, [da]? han
ingen fleere Vidner nu for Tiden havde at \lade/ afhøre, fremlagde \under No:
4/ den constituerede Foged Barths Skrivelse af 28 Junii sidstleden til Anders
Jossephsen Lillegraven med Lensmandens Paategning, som vi{i}ser at Anklagede
Ole Samsonsen Nesheim som straf for det
begangne Hoer med her tiltalte Sigrie Olsdatter Hetlenæsset har valgt at hensidde paa Vand og Brød i 6
Dage;
under No: 5. En Skrivelse til bemeldte Lensmand fra den
Constituerede Foged Hr: Barth, hvis Paategning viser, at her tiltalte Sigri
Olsdatter er af ham den 21 Augustii sidstleden bragt fra Nesheim til Sjur
Rondnestvedt. \bemeldte 2 Documenter
bleve oplæste og indtages her
saalydende #/
Actor
deklarerede: at da de fornødne
Præste-Attester om de Anklagedes Vandel og Forhold ikke ere indløben ham, som
han efter Sagens befundne Beskaffenhed finder fornødent at see fremlagte, saa
nødes han, at forlange denne Sag udsadt til Foretagelse paa Gaarden Eide grund
den 26de October først kom/m/ende, til hvilken Tid han forbeholder sig at
indkom/m/e med sin endelige Paastand i denne Sag.
Defensor Anve
Andersen Lillegraven fremlagde nu den ham tilstillede Ordre at møde som
Defensor i denne Sag, hvilken under No: 6. blev oplæst og indtages her saalydende
# Defensor havde intet at
erindre mod den forlangte Udsættesle,
hvorover Retten
Eragtede: den forlangte Udsættelse
bevilges, hvilken Eragtning blev Angjeldende forelæst og dem af Retten betydet at de til bemeldte
Tid og Stæd havde at møde uden videre Indkaldelse, betimelig om Morgenen.
Hermed blev for denne
Gang sluttet. A
v W S Koren
Omund Pedersen Lofthuus, Lars Larsen Lofthuus, Sjur Erichsen
Lofthuus og John Larsen Eidnes. Alle med
iholden Pen.
1815: 93
Extra-Rets-Sag mod Ole Møklethun /: Fortsettelse Fol: 91.
Aar 1815 den 13de
Septembr: blev Extraret sadt paa Gaarden
Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes {mænd} og
Meddomsmænd Omund Pedersen Lofthuus,
Torkil Mikkelsen Oppedal, John Larsen Eidnes og Siur Erichsen Lofthuus for endelig til Doms at behandle
Justits-Sagen mod Ole Olsen Møklethun for begaaet Tyverie og som mistænkt for,
at have forfalsket Bankosedler.
Hvorda! mødte for Retten Actor Hr: Baade som fremstillede Angjeldende Ole Olsen
Møklethun frie for Baand og Tvang. Saa mødte og Angjeldendes Defensor Lensmand Anders Josephsen Lillegraven der ville anhøre hvad Actor havde at i
Retteføre. Actor fremlagde hans
\Actions/ Beskikkelse i denne Sag, der blev oplæst og indtages her saalydende
#
Actor fandt fornøden
her at anmærke: at det Stormende Veir
som i mange Dage har Raset, gjorde det umueligt for ham, at ankom/m/e hertil
Stædet til den Tid nemlig 7de den/n/e
Maaned som denne Sag efter Beram/m/elsen
og indstævningen faldt i Rette, han ankom her til den 10de d: M: og da blev strax Angjeldende og Defensor
tilsagte at møde, hvor de og ankom i Gaar, men da en anden Justitssag medtog
Dagen, saa har denne Sag ikke førend nu kunne foretages, og begjærede Actor
Laugrettet tilspurgt om de ansaa Veiret for/r/ige {Uge} og næst foregaaende Uge
at det var mueligt for ham som havde 15
Mile fra sit Hjem hertil Søeveis, kunde Arbejde sig frem til den bestemte
Tid. Laugrettet deklarede!! Paa
Tilspørgende, at Veiret i mange Dage førend den 7de sidstleden var
overordentlig Stormende haart, saa at det ikke var muelig for nogen paa Baad og næppe paa Jagt at kunne Arbejde sig frem de haarde Fjorde som
Actor havde at reise.
Actor fremlagde nu en
af Hr: Hendrich Lind under 10de April sidstleden paa forrige Actor, Hr: Foged
Budtz Vegne afholden Undersøgelses Forretning
som viser at ingen forfalskede Bankosedler fandtes i Anklagedes Logie og
Hjem/m/e bemeldte Forretning blev
oplæst, og bliver i sin Tid at vedhefte denne Act. Videre fremlagde Actor en Skrivelse fra
Søndre Bergenhuus Amt til Hr: Foged Budtz af 23 Maji sidstleden med paaberaabte 3de Bilager som alle nu blev oplæste og indtages her et
efter andet saalydende #
Videre fremlagde Hr: Actor Baade Sognepræsten til Gravens Kald Hr: Wolffs Attest om Angjeldende Ole Møklethun dateret 25 Martii sidstleden, hvilken Attest
blev oplæst og indtages her
saalydende # Actor erklærede, at da han finder Sagen
fuldkommen oplyst med de afhørte Vidner, og øvrige foran passerede saa finder han intet videre fornøden, en, ved
endelig Deduction og Paastand at slutte denne Sag til Doms, hvorfore han nu
fremlagde sit Indlæg af Dags Dato med deri paaberaabte Regning, hvilke blev
oplæste og indtages her saalydende #
Hermed indlod Actor Sagen til Doms under Forbeholdenhed af videre
Tilsvar om fornødiges.
Defensor Anders Josephsen
Lillegraven erklærede: paa Angjeldendes Vegne, at i hvor vel han ikke kan
fragaa at have bortaget de omhandlende 3de Kobberkjele, saa kan sam/m/e dog
aldeeles ikke blive at ansee for et saa betydeligt Tyverie, at han derfore
skulde kunde underkastes den største Straf for dette af ham første Gang
begaaede Tyverie. Det høyeste han
derved kan have gjort sig skyldig maa blive 2 a 3 Maaneders Tugthuus Straf. At
han har villet udgive og skille sig med forfalskede Bankosedler som han af ukyndighed og uforsigtighed kan
være bleven bedraget med af andre er
noget saa Natturligt, at Defensor troer han derfore \ikke/ kan ansees meere
Straf skyldig, da sam/m/e er noget der ikke vedkom/m/er Tyveriet og ikke ei heller af ham er bleven virkelig i
værksadt eller udøvet da han ingen har
bedraget med nogen falsk Seddel, at han
selv skulle have forfalsket nogen Bankoseddel, haaber Defensor at under Sagen
er oplyst sam/m/e ikkun har været aldeles falsk og urigtig Mistanke. Defensor indgav nu hans Regning af Dags Dato
over de af ham i denne Sag indstevnte Personer, hvormed han i Hendhold til sit
foranførte samt med Paastand, om i det mindste 20 Rigsbankdaler N: W: i
Sallarium for hans Umage som Defensor i den/n/e Sag, indlod ligeledes Sagen til
Doms fra sin Side under Forbeholdenhed
af videre Tilsvar om fornødiges.
{For}\Nys/bemeldte \Lensmands/ Regning blev nu oplæst og indtages her saalydende
#
Actor begjærede
tilført at efter mundtlig Forlangende
tilføres her, at Lensmanden for Lyse Closter gods Ole Svendsen Sexe fordrede for 8 Personers indstævning i denne
Sag deels under Forhøret deels i Sagen selv fra Gaardene Ringøen Bjotvedt og Oppedahl tilsam/m/en 8 rbd N: W: Ligeledes fordrede Lensmand Christen Johnsen
Hause for 4 Personers indstævning fra Gaardene Bue og Reisætter tilsam/m/en 4 rbd N: W:
I øvrigt henholdt
Actor sig til sit for indgivne, og indlod Sagen til Doms.
Da ikke enten
Angjeldende selv ei heller Actor eller
Defensor havde mere at tilføre saa blev af Retten Eragtet: Sagen optages til Doms.
Arrestanten blev til
Vagten overleveret.
A v W S Koren
Omund Pedersen Lofthuus, Torkild Mikkelsen Oppedahl, John
Larsen Eidnes og Sjur Erichsen Lofthuus
alle med iholdt Pen.
Næste Dag den 14de
Septembr: blev Extraret \fort/sadt ved
Stædets Sorenskriver og de i Gaar benævnte Laugrette som Meddomsmænd.
1815: 93b
Hvorda! i forestaaende Justits sag mod Ole Olsen
Møklethun, blev af den samlede Rett eenstæm/m/ig afsagt saadan
Dom:
Under denne Sag er Ole Olsen Møklethun Justitscialiter
tiltalt for første Gang at have begaaet Tyverie, og som mistænkt, for at have
forfalsket Bankosedler. Anklagede er
saavel ved de afhørte Vidner især de 6
førstes Udsigende, som ved egen Tilstaaelse overbeviist om, at have
stjaalet /: efter hans foregivende i
Selskab med en anden nu bortdød Mand :/
3 Kobberkjedeler ved at bryde ind i nogle Sætterhuuse paa Fjældet og der
udtage dem. I Henseende Bankosedlers
Forfalskning, da har det ikke været mueligt her inden Sagen, at kunne opdage
eller beviise, at han har forfalsket nogen Bankoseddel, men ikkun, at han har
udgivet en fra 1. Til 5. forfalsket Rigsbankdaler-Seddel som han godvillig tog til bage i følge første
Vidnes Prov. Det er ikke beviist om han
førend han udgav den var vidende
om sammes Forfalskning, han kan altsaa ikke blive at Straffe for Falskner eller
den der virkelig har handlet med Falsk, uagtet herom synes at hvile stor
mistanke imod ham i følge hans Forlangende til Vidnet ei til andre at nævne derom. I henseende det begangne Tyveri, da som
sam/m/e ere begaaet ved at indbryde og udtage hvad der stod under Laas og Lukke
paa Fjældstøllene som her ligger oftest
fra 2 til 8 Mile fra Gaardene og i de Øde Fjælde, hvorfra det vilde blive alt
for bekosteligt at Hjembringe alle Kjedler og Redskaber enhver Tid de ikke
brugtes, og derfor pleje sædvanlig der at forblive og indlukkes; saa synes
dette Tyverie som berøve Folk den i
Landet fornødne Sikkerhed som Laas og Lukke paa disse langt afsides øde Stæder
pleie at give, dets formeldst at fortjene en Haardere Straf end et hvert andet
simpel, ringe Tyverie. Paa Grund af for
bemeldte Sagens Omstændigheder og
Forordningen af 20de Februarii 1789 §
1. bliver saaledes Kiendt for Rett: Ole Olsen Møklethun bør for her beviiste af
ham første Gang begaaede Tyverie, at arbeide i Bergens Byes Tugthuus 1 ½ skrives Halv andet Aar, og at erstatte de frastjaalne Værdien af
det dem fratagne saaledes: Til Torbjørn
Olsen Bue 78 rbd N: W: til Sjur Sjursen Ringøen den ældre efter Afdrag af den fra Bergen Hjembragte 1
Bpd 12 mrk: brom Kobber der er vurderet
for 30 rbd N: W: og \som/ ham bør at
udleveres den Sum 102 rbd N: W: og til Enken Guro Olsdatter Bue 85 rbd N: W:
tilsam/m/en alle de frastjaalnes Erstatning to Hundrede og Fem og Sexti
Rigsbankdaler N: W:, samt den fra Bergen Hjembragte Brom Kobber, hvorimod
Vedkom/m/ende til hvem Sagsøgte har solgt
uhjemlet, forbeholdes deres Ret og Tiltale til ham, saa bør han og at betale
denne Sags Omkostninger saaledes: til
Actor 70 rbd 5 mrk 10 s N: W: hvori er indbefattet Sallarium som paa Grund af havte Besværligheder
billiges med 30 rbd N: W: til Defensor
Lehnsmand Anders Josephsen Lillegraven 63
rbd 1 mrk 12 s. hvori er indbefattet
Stevne Omkostningerne for ham og Vidne samt hans Sallarium som er billiget 15
rbd N: W: til Lehnsmand Ole Svendsen
Sexe for 8 Personers Indstevning i denne Sag
8 rbd N: W: til Lehnsmand Christen
Johnsen House for 4re Personers Indstævning
4 rbd N: W: til Laugrettet for
sam/m/es Møde ved Forhøret og i Sagen
samt til Sorenskriveren efter den Acten paategnede Beregning 31 rbd 3 mrk N: W: tilsammen alle forbemeldte Sagens
Omkostninger 177 rbd 4 mrk 6 s. N: W: skrives Et Hundre Syv og Halvfjerdsinds tyve
Rigsbankdaler fiire Mark og Sex Skilling N: W: Samt endvidere denne Doms Forkyndelses og
Exekutions Omkostninger som og
Transport Varetægt og underholdnings
Penge med alt fornødne indtil Dom/m/ens
Fuldbyrdelse som nu ei kan vides at
beregnes, men bør at udredes efter nærmere af Amtet approberede Beregninger.
Skulle Andgjeldende ikke selv formaae at udrede alle ovenmeldte Sagens
Omkostninger bliver de at udrede af det
offentlige
1815: 94
efter Amtets nærmere Aprobation paa enhvers foranførte
Beregning. Alt idømte efterkom/m/es
under Adfærd efter Loven inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og
Øvrighedens nærmere Foranstaltning.
Af Actor og Defensor
findes intet forsømt. Actor havde
forinden denne Sag, tillige med anden Justits Extrarets Sag at behandle her ved
hans Møde den 12te og 13 den/n/e Maaned, men Defensor ingen fleere end denne
Sag.
NB: Acten paategnes i sin Tid saaledes.
Denne Justits sags
Omkostninger til Sorenskriveren og Laugrettet beregnes her saaledes: Sorenskriveren 1 Dags Diæt ved Forhøret 3 rbd N: W:
2 Laugrettes mænd sam/m/e Tid
hver 4 mrk 8 s. N: W: er 1 rb 3
mrk N: W: Sorenskriveren Diæt 5 Dage ved Sagens Behandling og
Paakjendelse 15 rbd N: W: 2 Laugrettes mænd sam/m/e Tid 2 Dage og 4re Ditto 3 Dage er 12 rbd N: W: i alt tilsam/m/en 31 rbd 3 mrk skrives Een og Tredeve Rigsbankdaler tre Mark
N: W: NB Laugrettet blev betalt 12 Rbdl
A v W S Koren
Ommund Pedersen Lofthuus, Torkild Michelsen Oppedal, John
Larsen Eidnes, Sjur Erichsen Lofthuus
alle 4re med paaholden Pen.
Høstetingene 1815.
Aar 1815 den 20de
October, blev det almindelige Høste Sage
og Skatteting for Johndahls Skibrede sadt paa Tingstædet Wigøhr af Stædets
Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes mænd \nye/ Samson Tostensen Bratebøe, nye
Sjur Christophersen Flatebøe,
nye Brynild Larsen Flade!! (Fladebøe) gam/m/el
Vigleich Tostensen Flatebøe,
hvoraf de 3 nu bleve i Eedtagne
og betalede hver 3 Rbdl 4 mrk 8 s N: V:
saa var og tilstæde den Constituerede Foged Hr: Bart, Lehnsmand og den Tingsøgende Almue.
Hvor da! Underdanigst
Publiceret følgende Kongel: Anordninger m: v:
1. Anordning, at for Eftertiden skal den danske
Nations Skibe og Vahrer i Norge, med Hensyn til Toldafgivternes Erlæggelse,
behandles som upriviligered Nations,
dat: 12 April 1815.
2. Anordning
hvorved Plakaterne af 14de September 1798 og 1te Julii 1813, angaaende
Præmier, for dem der viiser sig virksomme ved tilsymtentende!!
(tilsynelatende?) druknede Menneskers Rædning ophæves,
dat: 24de April 1815.
3. Bekjendtgjørelse at Sølv-Værdie af 1813 Aars Skatter blevne at
Godtgjøre Almuen af Sundhord og Hardanger med 1/3 Part af hvad de i samme
Skatter formeget har erlagt. Dateret 5
Maji 1815.
4. Anordning, hvorved den for Skibes Ind- og
Ud-Lodsning ved Forord: af 11te Januari 1805, bestemte Betaling forhøyes dat: 24 April 1815.
5. Ditto, at for Eftertiden skal erlægges det
tredobelte Beløb i Rigsbankpenge N: W: af hvad den for 1te Septembr: 1807, var
bestemt i DC: for Oversetning over Sund og Færgestæder [i] Norge dateret 2de Maij 1815.
6. Anord: indeholdende nærmere Bestemmelse,
angaaende det stemplede Papiirs Brug til Documenter, som lyder paa Rbpenge rede
Sølv, dateret 24de April 1815.
7. Stiftets Brev af 5 Junii 1815, hvorved
efterlyses Rasmus Størksen Ulba og Qvindemennesket Martha Pedersdatter Otterteigen,
undvegen fra Ro..dahls (Romsdahls?) Amt.
8. Ditto af 6te Do: hvorved efterlyses Niels Halvorsøn og Jonas
Nielsen, undvegne fra Jarlsbergs Grevskab.
9. Ditto af 12 Junii, hvorved efterlyses Tyvs
Arrestant Anders Olsen undvegen Mandahls
Arresthuus.
10. Ditto af 14de Do: hvorved efterlyses Slaven Anders Thoresen,
undvegen fra Fredrichstads Fæstning.
11. Ditto af 21de
hvorved efterlyses Anders Thoresen Haugen, Ole Olsen Røvane og Anders
Erichsen Mælberg, undvegne fra Trundhjems Tugthuus.
12. Statsraadets 5te Departem:, bekjendtgjøre at
den Keiserlige Rusiske Menister i Stokholm har for Hans Maistæts Minister for
de udenlanske Anliggender anmeldt at den Rusiske Rigscansler Grev Romanzoff har udrustet, paa egen Bekostning, et Skib, Rorik,
ført af Lieutenant Katzelene, for at gjøre en Reise, omkring Jorden, dat: 21 Junii 1815.
13. Anord: angaaende Forhøyelse i de ved Udførsel
af Trælast med aabnede!! (aabne) Baade efter Læstedrægtigheden paabudne
Afgivter, dat: 13 Junii 1815.
14. Anord:
hvorved Hans Majstæts udvidets(?) (udvider?) den givne Resolution om
Forbrydere, som undviger fra det ene Rige til det andet, ej der skal finde
noget Friestæd, der ham at sam/m/e ogsaa skal gjelde for dem som af andre
Aarsag end Forbrydelse har rømt Riget.
15. Provisorisk Anordning om Kongeriget Norges
Høyesteret; dateret 9de Junii 1815.
16. Stiftes Brev af 11 Julii 1815, hvorved
efterlyses Tyvs Arrestanten Lars
1815: 94b
Thomassen, undvegen fra Scheenes Tugthuus.
17. Anord:, angaaende Forhøyelse i Vejer og
Maalerpenge d: 28 Junii 1815.
18. Do:
hvorved de Afgivter, som i Norge ere paabudne af Skibe, som kjøbes fra
eller sælges til Sverrige, ophæves, dat:
28 Junii 1815.
19. Ditto
hvorved den for Kongeriget Norge anordnede Over-Kriminal-Ret
ophæves dateret 29de Junii 1815.
20. Provisorisk Anordning som bestemmer hvorledes
der i Henseende til Norges og Sverriges indbyrdes Skibsfart og Handel hvorefter
bør forholdes dateret 14de Junii 1815.
21. Stiftes Brev af 26de Julii, hvorved
efterlyses Peder Johannessen Raucholl
undvegen fra Fnaens(?) (Froens?) Præstegjeld
22. Departementets for Finants Handels og Tolfaget melder at de i rede Sølv
og Guld paabudne Afgivter af Skibsfart og Handel bliver at erlægge for Aug:
Maaned, hver 1 Rbd rede Guld eller Sølv med 4re Rbd N: W: dateret 15 Julii 1815.
23. Stiftes Brev af 1 Aug: 1815, hvorved
efterlyses Tyvs Arrestanten Jens Erichsen Sareims Eje undvegen fra Christiania Tugthuus.
24.
Do: af 16 Do: hvorved efterlyses
Arrestanternes!! Lars Amundsen Watlengaard, Samuel Samuelsen
og Elias Amundsen, undvegne fra Tronhjems Raadstue Arresten.
25. Lov, hvorved Kongens Myndigheds Alder
bestemmes, dat: 18 Julii 1815.
26. Stiftes Brev af 21de Aug: 1815 hvorved efterlyses Delinqventen Anders Olsen,
undvegen fra Fahnsunds(?) (Fahrsunds?) Arrest.
27. Ditto af 28de Do: hvorved efterlyses Slaverne Ingebrigt Dragon
og Ole Gynge undvegne fra Trondhjems
Raadstue Arresten.
28. Departementet for Finands Handels og Toldfaget melder at de i rede Sølv
og Guld paabudne Afgivter af Skibsfart og Handel, bliver hver 1 rbd rede Sølv
eller Guld at erlægge med 4 ½ Rbd N: W: for Septembr: 1815.
29. Stiftes Brev af 21de Aug: hvorved efterlyses Slaverne Gunder Arretsen
og Niels Thomassen, undvegne fra Trondhiems Fæstning.
30. Circulat: \Derichtions/ for Norges
midlertidige Rigsbank dat: 5 October
1815, hvorved indkaldes til Ombytning de paa 12 og 6 Rigsbank Skilling N: W:
lydende Banktegn, som endnu maatte være uindløste herved Riget
31. {Anordning
hvorved} Departementes for Finants, Handel og Tolfaget, som bestem/m/er,
at de i rede Sølv og Guld paabudne Afgivter af Skibsfart og Handel, bestemt at
i Octobr: Maaned Aar 1815 bliver hver 1 Rbd rede Sølv eller Guld at erlægge med
4 rbd 72 s: N: W: i Sedler. Dater: 15
Septembr: 1815.
32. Stiftes Brev af 2de Octobr: 1815, hvorved
efterlyses en for begaaet Tyverie, Soldat Marius Frederichsen, undvegen fra
Gottenborg.
33.
Do: af 16 October 1815, efterlyses en fra Christianshavns Amt undvegne
Arrestant Lars Christiansen.
34. Do: af 19de
Septembr: 1815, hvorved efterlyses Arrestant Halvar Tollevsen Uldhagen, som fra
Buskeruds Amt er undvegen,
Da ingen meldte dem med noget videre, saa blev hermed for i
Dag sluttet og med Tinget udsadt til i Morgen. A
v W S Koren
Samson Tostensen Brattebøe, Viglig Tostensen Fladebøe,
Brynild Larssen Fladebøe, Sjur Christoffersen Fladebøe. (alle 4re Laugr.mænd m: p: P:)
Næste Dag den 21de
October continuerede Høstetinget for
Jondals Skibr: paa Tingstedet Vigør af de samme Rettespersoner som igaar;
hvorda Ingen meldte sig for Retten.
Derpaa blev publiceret:
1. Skjøde fra Hellie Brynildsen Bjørkeland til
Brynnild Helliesen paa 2 pd. 16 mrk. Smør
½ Bukskind Landskyld Leie i Bjørkeland
No: 25 for 100 Rbd. N. V.
Penge, dat: 20 Octb: 1815. ½ pCto Afgivt 3 mrk N. V. (Gpb. Fol 620).
2. Do: fra Iver Tollefsen Tørvig til Torkild
Iversen paa 6 mrk Sm: uden Bygsel i Tørvig
No: 39 for Penge 6 Rbd. N.
V. dat: 20de Octb: 1815. (Gpb. Fol. 620). ½ pCto
3 s. N. V.
3. Bygselbrev fra Provst Fleischer til Torkild
Iversen paa ½ Løb Sm: ½ Hud benef: Gods
i Tørvigen No: 39, dat: 29 Juni 1815. (Gpb. Fol. 621.) Medfølgende Revers og Landsk.bog. ½ ProCto Afgivt 1 rbd 6 s. N. V.
4. Vilkaarbrev fra Torkild Iversen Tørvig til
Faderen Iver Tollevsen og Hustro Anna Larsdr: paa endeel Levekaar af Gaarden
Tørvig, dat: 20de Octbr: 1815 (Gpb fol. 620).
5. Afkald fra Ole Olsen til Ole Olsen Bakke for
Arv 86 rd 35 s. dat: 15 Octbr:
1813, (Gpb. Fol. 620).
1815: 95
6. Afkald fra Herborg Olsdr: Qvale til Jon
Iversen Berge for Arv 7 rbd 31 s. S. V.
dat: 20 Octbr: 1815 (Gpb. Fol.
620).
7. Do: fra Christoffer Christoffersen Svaasand
til Johannes Samsonsen Hougen for 20 rbd 51 s. S. V., dat: 20 Octbr. 1815 (Gpb. Fol. 621)
8. Do: fra Lars Johannessen Underhougen til sin
Kones, Brithe Iversdr: Flades Form: Iver Fladebøe for 14 rbd 70 s. N. V., dat: 20 Octbr. 1815, (Gpb. Fol 621)
9. Do: fra Lars Johannessen Underhougen til Do:
for sin Kones Arv 91 rbd 6 s. N. V.,
dat: do: Dato (Gpb. Fol 620).
Derefter, da Ingen efter 3de Udraab havde mere med Tinget at
bestille, blev Retten hævet.
A v W S Koren
Samson Tostensen Brattebøe, Viglig Tostensen Fladebøe,
Brynild Larssen Fladebøe, Sjur Christoffersen Fladebøe. (alle 4re Laugr. mænd m: p. P.).
Høste-Tinget for Østensøe Skibrede, 1815.
Aar 1815 den 23de
October, blev det almindelige Høste Sage
og Skatteting for Østensøe Skibrede sadt paa Tingstædet Wiigøhr af Stædets Sorenskriver
og følgende Laugrettesmænd Lars
Torbjørnsen Øfthuus, Johannes Kittelsen Gjønne!! (Djønne), Lars Johnsen Ryhe!!
(Rykke) og Thron Endresen Wiig, som alle fiire nu aflagde Laugrettes-Eed og betalede hver især 3 Rbd: 4 mrk 8 s N: W:
Hvorda! blev
publiceret de sam/m/e Anordninger etc: som for Johndahls Skibrede findes anført
Fol: 94.
Da ingen meldte sig meere med Retten, saa blev hermed for i
Dag sluttet og Tinget udsættes til i Morgen.
A v
W S Koren
Lars Torbjørnsen Øfthuus, Johannes Kittelsen Djønne, Lars
Sjursen Ryken og Tron Endresen Wiig alle
med iholden Pen.
Næste Dag den 24de
October continuerede Høstetinget for
Østensøe Skibrede paa Vigør af samme Rettespersoner som igaar.
Hvorda blev publ:
følgende Documenter:
1. Skiftebrev, sluttet 31te Mai 1815 efter Ingeborg Arnesdr: Skeie, hvorved 1 pd 3
mrk Smør, ¼ Hud i Grd: Skeie udlagte
Enkemanden og Børnene (Gpb. Fol 621).
2. Skjøde fra Lars Johannessen Øvrevig til
Johannes Larssen paa ½ Løb Smør, ¼ Tønde Salt, ¼ Gjedskind, ¼ Faarskind i i!!
Gaarden Øvrevig No: 39 for Penge 500 rbd N. V. dat. 23 Octbr: 1815. Afgivt 2 rbd 3 mrk N. V. (Gpb. Fol 621).
3. Do: fra Enken Margrete Omundsdr: \ved/
Laugværge m. Fl. til Omund Arnesen paa
22 ½ mrk Smør 5/24 Hud i Skeie i
Østensøe No: 21 for Penge 208 rbd 2 mrk N. V., dat: 24de Octb: 1815. ½ pCto Afgivt 1 rbd 4 s. N. V. (Gpb. Fol 622)
4. Vilkaarbrev fra Johannes Larssen Øvrevig til
Faderen Lars Johannessen paa aarligt Levekaar,
dat: 23 Octbr. 1815. (Gpb. Fol
623).
5. Do: fra Omund Arnesen Skeie til Moderen Enken Margrete Omundsdr: paa aarligt
Levekaar, dat: 24 Octbr. 1815 (Gpb. Fol 623).
6. Afkald fra Guri Olsdrs. Mand Johannes Larssen
Øvrevig til Form. Omund Knudsen Tvedt for 175 rbd 30 s. N. V., dat: 23 Octb. 1815, (Gpb Fol 621)
7. Do: fra Elsebet Johannesdr: Djønnes Mand
Johannes Kiittelsen til Form: Lars Johannessen Øvre Axnæs for 165 rbd 42 s. N.
V., dat: 23 Octbr. 1815 (Gpb. Fol 621)
8. Do: fra Jorand Olsdr. Sandven til Erik Larsen
Thole for 18 rbd 1 mrk 3 s. S. V. dat:
23 Oct. 1815 (Gpb. 622)
9. Do: fra Johannes Brigtsen Bjørke til Tosten
Johannessen Steennæs for 24 rbd 83 s. S. V.,
dat: 23 Octb. 1815. (Gpb. Fol
622)
10. Do: fra Johannes Brigtsen og Anna Brigtsdr:
til Tosten Johannessen Stene og Elling Omundsen Lie for 18 Rbd 4 mrk 10 s. S.
V., dat: 23 Octb. 1815 (Gpb. Fol. 622).
11. Do: fra Christi Mikelsdr. Nesthus’s Mand Lars
Olsen Neesthus til Svend Arnesen Røsseland for 43 rbd 64 s. S. V., dat. 23de Octbr. 1815, (Gpb. Fol. 622).
12. Do: fra Guro Olsdr: Skeies Mand Ole Olsen
Fladebøe til Svend Skeie og Rasmus Noreim for 174 rbd 2 mrk 4 s. N. V., dat. 24de Octb. 1815. (Gpb. Fol 623).
13. Do: fra Ole Nilsen Netteland til Nils Olsen
Netteland for 146 rbd 79 s. S. V., dat:
24de Octbr. 1815. (Gpb. Fol. 623).
1815: 95b
14. Afkald fra Anna Gjermundsdr. Skaares Mand Ole
Jonsen Botten til Gjermund Olsen Skaar for 144 rbd 78 s. N. V., dat: 24de Octbr. 1815 (Gpb. Fol. 623).
15. Do: fra Brite Gjermundsdr. Skaares Mand
Torkild Mikkelsen Thole til Gjermund Olsen Skaar for 50 rbd 66 s. N. V., dat: 24 Octb. 1815 (Gpb. Fol. 623).
16. Do: fra Magdelie Olsdr. Klyves Mand Haagen
Sjursen Klyve til Ole Gjermundsen Klyve for 210 rbd 80 s. N. V., dat: 24 Octbr. 1815 (Gpb. Fol 623).
17. Afl. en Obl. fra Arne Kittelsen Sellesetter
til Johannes Jørgensen Øvrevig, dat: 25
Mai 1813 stor 90 rbd S. V., qvitteret 23 Octb. 1815 (Gpb Fol 537.).
Da Ingen efter 3de Udraab havde noget mere med Tinget at
bestille, blev Retten hævet.
A
v W S Koren
Johannes Kjettelsen Djønne, Lars Torbjørnsen Øfsthuus, Tron
Endresen Nedrevig, Lars Sjursen Rykken
(alle 4re m: p. P.)
Høsteting for Gravens Skibr. 1815.
Aar 1815 den 26de
Octbr. blev Retten sat til almindeligt
Høste- Skatte- og Sageting for Gravens Skibrede paa Tingstædet Eide af Stedets
Sorenskriver og følgende 4re eedsvorne Laugrettesmænd: Hans Nilsen Eide, Gunder Tostensen Møklethun,
Olmo Nilssen Garethun og Knud Endresen Lund, som nu \alle/ aflagde
Laugrettes-Eed, og \alle 4re/ betalede hver især 3 Rbd. 4 mrk 8 s. N. V. Ved Tinget var tilstede Hr: const. Foged
Barth, Skibredets Lensmand Anders Josefsen Lillegraven og endeel tingsøgende Almue.
Hvorda! blev
publiceret de samme Kongl. Anordninger & c.
som ved Høstetinget for Jondals Skibrede, extraherede foran fol. 94.
Nye Sag,
Anders Svendsen Lille-Berge mødte for Retten, og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting, at have indstævnet Levor
Hansen Westrem, at see sig overbeviist og lide Dom til at erstatte Citanten den
Skade han har lid veed at brekke Citantens Haand, samt derfor tillige, at
udrede Bøder og Processens Omkostninger.
Saa fremlagde og Citanten Attest fra Forligelses Commissionen, at denne
Sag derfra til Rettergang er henviist,
bemeldte 2de Attester blev inden Retten oplæste og indtages her saalydende
#
Sagsøgte Levor Hansen
Westrem, som baade ved Sagens Indcammination og nu atter var bleven
Paaberaabt mødte ikke, ei heller nogen
paa hans Vegne.
Citanten forklarede
Sagens Omstændigheder saaledes:
Sidstleden Bededag mod Aftenen,
var Citanten paa Gaarden Scheje hvor der
vare eendeel Forsamlede, og deri blant Sagsøgte Ledvor Hansen Westrem. Nogle
der nærværende anmodede Sagsøgte Ledvor Westrem og Citanten at de skulde brydes
for Spøg. Citanten nægtede at ville dette, blev staaende med Hænderne i Barmen.
I det Sam/m/e kom Sagsøgte Ledvor Westrem hen løbende til Sitanten, greb ham om
Livet og kastede ham med Magt mod Jorden, uden at Sitanten tænkte paa, at tage
til Modværge; men i det han tog for sig med (mod) Jorden da han Faldt brækkede han den Høyre Arm tvært over omtrent
et Korter!! (¼ del?) oven for Haandledet af den haarde Forse (makt eller kraft)
hvormed ham blev kastet til Jorden. Sitanten blev herved gjort uduelig til alt
Arbeide i 12 Uger og har derefter endog
været mindre Kraftfuld til Arbejde en Tid lang
og vil Formodentlig herefter og lide Mindelse af denne Skade; Troer sig derfor, berettiget til Erstatning
for Svie, Smærte og Skade.
Sitanten fremstillede
nu de 3 Vidner David Mikkelsen Hylden,
Lars Marthensen Westrem og Andreas Olsen Nedre Hagestad, \som/ bleve paamindet
om Eedens vigtighed og Straf for Meened, aflagde Lovens Eed om, at ville vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreje, forklarede alle eenstem/m/igen, at de
vare tilstæde sidstleden Bededag og saae
da, at Levor Hansen Westrem saaledes som
af Sitanten forklaret, imod dennes Villie og Samtykke tog ham og kastede ham
til Jorden, hvorved han /: Sitanten
Anders :/ brækkede sin Høyere Arm.
Sitanten nægtede at ville brydes og tog aldeeles ikke til Modværge. Han
beklagede sig og da Ulykken var skeet
over, at den som vilde være i Fred uden at brydes ikke skulle kunne forblive i Roelighed.
Vidnerne saae, at hans Armbeen aldeeles var overbrækket, saa at Haanden hang og
slang. Vidnet David, forklarede videre,
at, Sitanten formedelst den bekomne
Skade intet kunde Arbejde førend 14 Dage
til 3 Uger efter sidstleden Sanctehansdag, og det enda lidet nok. Siden Sitanten intet videre havde at
tilspørge Vidnerne, afskeediget.
Sitanten
erklærede: at da han vil formode at den
han!! (ham) tilføyede Skade blev forøvet af Sagvolderen i Spøg og uden nogen
Hensigt til Citanten saa frafalder
Citanten ald Paastand om Straffe-bøder, men herved nædlegger!! (nedlægger)
allene Paastand om, at tilkjendes Badskier-Løn, Kost, Tæring, Tidspilde,
Medicamenter, samt for Svie og Smerte, samt den forringelse hans Høyre Haand
har lid, alt efter uvillige Mænds Skjøn; hvilket Ledvor
1815: 96
ipligtedes, at udrede til Sitanten tilligemed denne Sag!! (Sags) skadesløs
Omkostninger i alle deele, hvormed han indlader Sagen til Doms.
Dom/m/eren
Eragtede: Sagen optages til Doms.
Sitanten betaldte
Incamination for 3 Vidner 4 rbd 3 mrk 12
s. N: W: og for 3 Vidner at afhøre 1 rbd 1 mrk 8 s. N: W:
Fortsætt: Gam/m/el Justits Sag mod Ole Nesheim etc: Fol: 91.
Paa Actor Hr:
Prokurator Baades Vegne mødte Constituerede Foged Hr: Barth og æskede Sagen i
Rette. Defensor Anve Lille-Graven var
tilstæde og ville anhøre hvad Actor havde at iretteføre.
{Citanten} \Actor/
fremlagde nu under No: 7, 8, og 9 og 10.
2de Attester fra den Anklagedes Sognepræst Hr: Wolff, om deres Alder og
Forhold, begge daterede 20de September sidstleden, samt hans Indlæg og endelige
Paastand i denne Sag med vedlagde Regning, begge af Dags Dato, hvormed han
indlod Sagen til Doms under Forbeholdenhed
af videre Tilsvar, om han anseer fornødent
bemeldte Dokumenter bleve inden Retten oplæste og indtages her saalydende
#
Lehnsmand Anders
Josephsen Lille Graven fremlagde nu hans Regning af Dags Dato over hans
formeentlige Tilkommende for Indstævninger i denne Sag bemeldte Regning blev oplæst og her
indtages saalydende #
Defensor, Anve
Lille-Graven, erklærede: at i hvorvel
den paasøgte Forbrydelse ikke aldeeles kan nægtes, saa troer han dog ikke, at
den af Actor nedlagde Paastand her kan blive anvendelig saa meget mindre som under Sagen er oplyst,
at Pigen Sigrie Hetlenæssets Ophold og Nærværelser paa Nesseim hos tiltalte Ole
Nesheim har været med hans Hustrues Samtykke og for at gjøre vel imod Barnet.
Han troer derfor ikke, at de kan blive at ipligte nogen Tugthuus Straf, men
allene at entholde sig fra hverandre, for at undgaae, at forarge Meenigheden.
Under denne Paastand indlod han Sagen til Doms, hvorhos han tillige fremlagde
hans Regning af Dags Dato, der blev inden Retten oplæst og indtages her saalydende
#
Da ingen efter
Paa{be}raab meldte dem med videre i denne Sag
blev
Eragtet:
Sagen optages til Doms.
NB Derefter blev
Tinglæst.
1. Kongl: Comfirmeret Testamente og Notarialitet
oprettet af Torkild Paulsen Linde-Brekke den 8de Maji indeværende Aar og Comfimeret 1 Junii sidstleden
Ossed(?) dette
Testamentes Tinglæsning mødte Ole Haldorsen Helleland paa nu afdøde Torkild
Paulsen Linde-Brekke og hans første Hustrues Arvingers Vegne og nedlagde en
Indsigelse og Protest mod dette Testamentets Gyldighed i Tilfælde der skulle
befindes, at være foregaaende Testamente imellem afdøde Testator Torkild
Paulsen Linde-Brekke og hans forrige Hustrue der strider mod dette Testamentets
Bestemmelse eller den afdøde uden noget
Testamente skulle have indgaaet Egteskab med hans nu efterladte Enke uden at Skifte med den første Afdødes
Arvinger. /: indført i Publikations
Protokollen Fol 619 :/
Da ingen meldte sig med noget videre, blev Tinget hermed
udsadt til i Morgen.
A
v W S Koren
Hans Nielsen Eide, Gunder Tostensen Møklethun, Olmo Nielsen
Garethun og Knud Endresen Lund, alle med
iholdt Pen.
Neste Dag den 27de October,
1815 blev det almindelige Høsteting for
Gravens Skibrede \fortsadt/ paa Gaarden Eide af sam/m/e Rettens Personer som i
Gaar.
Hvorda! blev
foretaget
Nye Sag.
Levord Hansen Westrem mødte for Retten og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om til dette Ting men \til/ i Dag og i Morgen ved mundtlig Varsel, at have
Contra-Stevnet Anders Svendsen Lille-Berge, at møde ham eller Fuldmægtig for der at anhøre stevnte og ustevnte Vidner
til hans Befrielse for den ham paaførte Proces
samt derefter at lide Dom til Bøders Udredelse, og at betale Procens!!
(Processens) Omkostninger efter nærmere nedlæggende Paastand bemeldte Attest blev oplæst og indtages
her saalydende #
Citanten besværede
sig over at den Sag, som af Hoved-Sitanten Anders Svendsen Lille-Berge var
indstevnt til dette Ting \og/ hvorved
Hovedsitanten Anders Svendsen Lille Berge havde indstævnt her mødende
Contra-Citant, at see sig overbeviist og lide Dom for at have Brekket hans
Høyre Haand og som er den Sag hvortil
denne Contra Stevninger sigter er i Gaar
herfor Retten bleven behandlet og til Doms optagen, saa besværede \og/ Contra-Citanten sig over,
at denne Contra Stevning, som betimelig hos Stevnevidnerne var forlangt ikke er bleven forkyndt førend saa Silde at
Indvarsselen ikke er til i Gaar første Tingdag, men ikkun lyder til i
1815: 96b
Dag eller i Morgen. Skylden er altsaa ikke Contra Citantens,
at han i Gaar ikke fremlagde denne sin Contra Stevning. Da Contra Stevningen
ikke lød førend til i Dag, saa troede han ikke, at hans Møde var fornøden
førend i Dag og derfor mødte han heller
ikke og formodede ikke, at hans Sag i
Gaar skulle blive foretaget og sluttet til Doms. En hver Dag er Contra
Sitanten som en Handtværks mand der
nyelig har fyldt sit 25 Aar Kostbar og derfor ville han ikke Møde, førend han
troede sit Møde fornødent.
Indstævnte Anders
Svendsen Lille-Berge blev Paa{be}raabt
mødte tilstæde og erklærede at da Hovedsagen i Gaar er bleven for Retten
behandlet og af Retten optages til Doms, saa kan intet videre i Hovedsagen for
denne Ret indkom/m/en ikke desmindre er
han dog villig at anhøre Vidnerne, for, at Contra-Citanten, i Tilfælde
indstevning til høyere Ret kan efter Ansøgning fremlægge sam/m/e som Contra
Tingsvidne i Sagen.
Contra-Citanten
Ledvor Hansen Westrem {som fo} begjerede sine Vidner afhørte; hvornæst som
1te Widne fremstod
Torbjørn Halstensen Spaanheim, blev paamindet om Eedens Vigtighed aflagde Lovens Eed med Løfte om, at vidne
Sandhed og intet fordølge eller fordreje
forklarede: Vidnet var tilstæde
paa Gaarden Scheje sidstleden Bededags Eftermiddag, og da saa Vidnet at mange der
tilstædeværende anmodede Levor Hansen Westrem og Anders Svendsen Lille-Berge,
at brydes med hinanden for Spøg. Vidnet saae at de tilstædeværende skubede Dem
imod hinanden, og saa Vidnet da at Ledvor tog Anders om Livet, men om Anders
tog til Modværge saa Vidnet ikke, men
saae at han af Ledvor blev kastet mod Jorden, og at hans Arm var brekket da han
reiste sig op. Paa nærmere Tilspørgende
erklærede: Vidnet: at det aldeeles ingen vred Hue bemærkede,
enten hos Ledvor eller Anders og ville
ingen af dem brydes, da de anmodedes derom, men da Ledvor blev skuet mod
Anders, tog han ham om Livet som anført og kastede ham mod Jorden. Vidnet
forklarede og paa nærmere Tilspørgende, at omhandlede Ledvor og Anders
undertiden pleiede i Selskab at brydes for Spøg, og at Gaarden Scheje ofte er
Samlings Plads for saadant Spøg, endog fra langt op i Tiden; og uagtet det ofte
hender, at Arm eller Been brækkes i saadan Leg, har dog ikke Vidnet hørt, at
nogen har Sagsøgt eller fordret Skades Erstatning. Da intet videre havdes at tilspørge
Vidnet Afskeediget. som
2det Vidne fremstod
Elling Olsen Øvre Hagestad blev
paamindet om Eedens Vigtighed aflagde
Lovens Eed om at ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje,
forklarede sig i et og alt nøye overeenstem/m/ende med forestaaende Vidne
Torbjørn, undtagen at dette Vidne ikke saa om Ledvor tog Anders om Livet, da
han blev skubet mod Anders; men Vidnet saa allene Anders faldt, og at hans Arm
var brækket da han reiste sig. Anders havde Hænderne over Kørs!! (Kors) i
Barmen, da Ledvor blev skuet mod Anders.
Da intet videre var at tilspørge blev han Afskeediget. saa fremstod som
3de Widne Niels
Pedersen Børsheim blev paamindet om
Eedens Vigtighed og Straf for Meened, aflagde Lovens Eed {om,} med Løfte om at
ville vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreje forklarede:
sig i et og alt overeenstemmende med første Vidne Torbjørn og lagde til at Vidnet hørte baade Ledvor og
Anders nægtede og undslog sig for at de ikke vilde brydes da de tilstædeværende
egede!! (eggede) dem dertil. Da intet
videre var at tilspørge afskeediget
Contra-Citanten
begjærede at faae Vidner afhørt om, at Stevnevidnerne var bleven betimelig
anmodet om at stevne Contra i den ovennævnte af Anders S: Lille-Berge
indstevnte Sag i Overeensstemmelse med Hovedsagen, og troer paa Grund heraf at
Stevnevidnerne bør ipligtes Straf og Skades Erstatning for det Tab Contra
Citanten lider ved her for denne Underret ikke at kunne faae sit Contra
Søgsmaal frem/m/et under Hovedsagen, samt at beviise, at deres urigtige
Stevnemaal er Skyld i at Contra Sitanten ikke mødte i Gaar ved Hovedsagens
Forretagelse, da han \troede/ ikke at {bleven} \være/ stevnt til første Tingdag
den 26 October saaledes som deres Stevne
Attest indeholder hvorom han agter at
see Beviiser og Vidner i Retten fremført
dem han nu begjærede afhørt.
Retten Eragtede: da den forlangte Vidneførelse tilsigter en
Beskyldning mod Stevnevidnerne om ulovlig Embedsførelse og Uredelig Attest hvortil de til dette Ting og under denne Sag
ikke er indstævnt, at anhøre Vidner, er desuden noget som særskildt fra denne
Sag maae behandles, saa trøster Dom/m/eren sig ikke imod Norske Lovs 1 Bogs 4 –
1. at afhøre de forlangte Vidner i forestaaende Hensigt, men sam/m/e bliver
herved afviist til anden særskildt Indstævning
og Karls!! (Kalds) mændene forbeholdt deres Ret og tiltale for de her
til Protocollen yttrede Udeladelser.
Denne Eragtning blev i Retten oplæst
Contra Citanten
forbeholdt sig at indstævne denne Eragtning til Lovmedholden Ret og begjærede Sagen derefter udsadt paa
ubestemt Tid indtil erholdet Dom paa Eragtningen \hvilket Retten bevilget/ Dette i Hovedsagen saavelsom her passerede begjærede
Contra Citanten sig Informa beskreven meddeelt.
Contra Citanten betalede Incamenation
4 rbd 3 mrk 12 s N: W: for 3 Vidners
Afhørelse 1 rbd 1 mrk 8 s N: W:
1815: 97
For en Eragtning 2 mrk 4 s.
og ligesaa for Udsættelsen 2 mrk 4 s N: W: Anders betalte Tilsvars Penge 1 rbd 1 mrk 8
s. N: Wærdie.
Præliminair-Forhør.
Aar 1815, den 27de October
blev Extraret sadt paa Tingstædet Eidegrund i Gravens Skibrede af
Stædets Sorenskriver og følgende Eedsorne Laugrettes mænd, Hans Nielsen Eide,
Gunder Tostensen Møklethun, Olmo Nielsen Garethun og Knud Endresen Lund, for
efter Amtets Ordre at optage et Preliminair Forhør om, hvorvidt Anders Larsen
Herreid er bleven Overfaldet efter hans Klage.
Hvorda! Sorenskriveren fremlagde Stiftets Ordre af
27de Septembr: sidstleden til dette Forhørs Optagelse med vedlagde Klager fra Anders Larsen
Herreid, hvilke begge bleve oplæste og
indtages her saalydende #
Saavel Klageren
Anders Larsen Herreid som Anklagede Peder Olsen Herreid begge tilstæde anhørde bemeldte Documenter oplæse, hvorefter
de begge for Retten erklærede: at de ere
blevne indbyrdes Foreenede og agter, at tilføre Forligelses Protokollen deres
Foreening, som de ikke skytter om, her at Offentlig gjøre. Paa Grund heraf
frafaldt Anders Larsen Herreid herved sin Klage for saavidt ham vedkommer,
ligesom Peder Olsen Herreid og erklærede sig saaledes Foreenet med
Klageren og at ville frafalde den Sag og
Søgemaal ham mod Klageren agtede at anlægge
og saaledes begjærede de begge dette Forhør stanset.
Dom/m/eren tilspurgte
Anklage\de/ Peder Olsen Herreid om han var villig, at erlægge noget til
Fattig-Kassen til det Offentliges Fyldetsgjørelse; thi i andet Fald fandt
Dommeren sig ikke beføyet til at, kunne indstille {dette} til Amtet {dette
Forhør} at denne Sag fra Justitsiens Side bortfalde.
Bemeldte Peder Olsen
Herreid erklærede: at uagtet han ikke
finder sig skyldig efter Klagen, saa vil han dog for at undgaae Proces og at det Offentlige
kan see sig til Freds stillet, erlægge til Eidfjords Sogns Fattigkasse Fond een
frivillig Gave af 10 rbd Navne Værdie, men ei meere. som
1te Deponent fremstod
Peder Aslachsen Herreid blev formanet
til Sandheds Udsigende forklarede, at
han den 10de Aug: sidstleden fulgte ham med \Anklagede/ Peder Olsen Herreid og
Klageren Anders Larsen Herreid om Natten paa til bage Veien fra, at have Fisket
i Eidfjord vandet med Nod. Deponenten gik foran og kom Hjem viste ikke af noget førend om Morgenen Solen
var opkommet, da Anklagede Peder Olsen kom til Deponenten og fortalte, at andre
sagde, at han skulle have slaget Anders Herreid, hvorpaa Deponenten gik ind og
besaa Anders som da laae paa sin Sæng og
var ilde tilredden blodig og optrutnet i
sit Ansigt og sagde at Peder \Olsen/ om
Natten havde overfaldet han da Deponenten var kommet til sit Huus. Deponenten
kan ikke nægte at han troede dette saaledes forholdt sig, men Deponenten saa
det ikke og kan derfor ikke bevidne
det. Da intet videre var at
tilspørge blev han afskeediget. som
2de Deponent fremstod
Jacob Nielsen Herreid forklarede, at han
omhandlede Nat laae i sin Sæng og hørde
nyelig før Dag i Lysningen, at Een sagde paa Veien som gaaer forbie hans Huus,
far snilde af, og Stemmen forekom ham at være Klageren Anders Herreids Stemme.
Deponenten gjorde sig da ingen Tanke herom og faldt strax i Søvn. Kort efter
vognede Deponenten og gik ud for at kaste sit Vand og saa da, da det var bleven lys Dag at der laae et Menneske tet ved Veien
Næssegrues gandske stille. Deponenten
som havde været syg nogle Dage og troede det var et beskjænket Menneske,
som laae og Sov gik ind igjen i sin
Sæng uden at undersøge hvem det var.
Noget efter kom Deponentens Broder og Broerkone!! (Broder-), og raabte ind, om
det var ham som var syg. Deponenten klæde sig paa og gik ud, og da saa
Deponenten her Anklagede Anders at han laae forslagen og blodig, hvorpaa
Deponenten tog og bar ham ind, han var blodig og trutten i Hovedet, og sagde at
Peder Olsen Herreid havde gjort det. Deponenten saa ikke hvorvidt det var sandt
hvad Anders sagde at Peder Olsen havde
overfaldet ham, og kan intet videre herom oplyse; thi blev han Demiteret. som
3de og 4. Deponent
fremstod Anve Nielsen Herreid og Hustrue Marja Anders Dr:
1815: 97b
Broder og Svigerinde til forrige Deponent, forklarede
eenstem/m/igen Omhandlede Nat om Morgenen hen imod Solrendingen vognede de af, at Een ankede ünkelig. De
troede at det var forestaaende Deponent Jacob Nielsen som havde været syg og
laae i en Bod tet ved De gik da ud
strax og saa Deponentinden i det hun gik
foran ud igjennem Dørren Klageren Anders
Herreid ligge ünkelig, Forslaaet i Ansigtet tet ved Veien og bad dem at hjelpe
sig til Huus De gik da strax hen og
raabte paa forestaaende Deponent Jacob Nielsen
som da kom med dem og {h….} \bar/ ham ind. Da han var indbragt sagde
han, at Peder Olsen Herreid havde saaledes tilreddet ham. Deponentenene!! ved eller saa intet
videre Afskeediget.
Da ingen fleere var
at afhøre bleve dette Forhør hermed
sluttet og skal blive Amtet tilstillet.
A v W S Koren
Hans Nielsen Eide, Gunder Tostensen Møklethun, Olmo Nielsen
Garethun og Knud Endresen Lund, alle
fiire med paaholden Pen.
Derefter blev Tingsager foretaget
Gammel Sag: Fol:
84 Lars Baarsen Sæbbe mod Sjur Larsen
Sæd.
Citanten Baar Larsen
Sæbbe mødte \men/ Sagvolderen mødte icke
efter Paaraab Citanten erklærede at da
han icke kom tilbage her til Districtet forend saa silde at han ei havde Stævne
Tid til dette Ting, saa seer han sig nød at begjære Sagen udsadt til neste Ting hvilket Retten bevilgede.
Da ingen meldte dem med videre blev Tinget udsadt til i Morgen.
A v W S Koren,
Hans Nielsen Eide, Gunder Tostensen Møklethun, Olmo Nielsen Garethun og
Knud Endresen Lund, alle med iholdt Pen.
Næste Dag den 28de
October Continuerede Høstetinget for
Gravens Skibreede paa Tingstædet Eidegrund af samme Rettens Personer som i
Gaar.
Hvorda! blev
publiceret følgende Documenter:
1. see Fol: 96.
2. Wilkaars-Brev fra Jan Jansen Haugsnæss til
Jan Arnesen Røsse paa en Deel Levekaar Kom/m/er!! hæftende paa Gaarden Bue dateret 22 Junii 1815 taxeret for 5 Aar 800 rbd N: W: /: Fol: 624 :/
3. Ditto fra Iver Olsen Windahl til sin Hustrue
Elie Ellingsdatter paa Aarligt Levekaar hæftende paa Gaarden Windahl, taxeret
for 5 Aar 541 rbd 4 mrk N: W: dat: 17
October 1815. /: Fol 624 :/
4. Skjøde fra Ole Endresen Bue til Jan Jansen
Haugsnæs paa 1 pd 7 ¾ Mrk Smør i Bue
eller efter Matricul 1 Bpd
Smør 1/6 Huud 2/3 Gedskind,
samt paa een Deel Løsøre alt for
487 rbd 48 s. N: W: dat: 22de Junii
1815. ½ proCto 6 rbd 2 mrk 10 s N: W:
5. Afkald fra Niels
Larsen Bilde og Hustrue Ingebor Nielsdatter Dahle, til Faderen Niels Iversen
Dahle for Arv 3 Rbd 66 s: S: V: dateret
26de October 1815. /: Fol 623 :/
6. Do: fra Christie Erichsdatter Wasenden til
Lars Sjovadsen Rønnestrand 15 rbd 26 s:
S: V: /: J? PK: Fol: 623 :/
7. Ditto fra Myndl: Gullich Knudsen Selland og
Erich Knudsen Selland til {Curatorene} Formynderne Ole Winnæss og Erich Eide
for Arv hver 10 rd 10 s: DC: dateret 27 October. /: PK: Fol 624 :/
8. Fæstesæddel dateret 10 November 1814. fra
Christoffer Hjeltnæssets Værge A: Brynildsen, til Ole Rikholdsen Wiknæss paa en
Plads kaldet Gjerdet under Gaarden Wiknæss.
/: PK: Fol 664. :/
9. Aflyst 99 rbd 3 mrk S: W: paa Obligationen
fra Thore Olsen Sæbbe til Ole Omundsen Djønne
stor 199 rbd S: V: dateret 7de
Martii 1803. efter Qvittering af 26de Octobr: 1815, /: Fol 531. :/
10. Aflyst 21 rbd 91 s: S: V: tilhørende Alis Erichsdatter Nistaas i
Obligation fra Iver Haavaldsen Fylkesdahl, stor 112 rbd 1 mrk 4 s S: W: dat: 7de Junii 1796. Qvitteret 28 October 1815 ved hendes Mand
Sjur Hendrichsen Wasenden
Hr: Fogden frem lagde dernæst til Examination: a) Restanceliste for dette Skibrede hvor efter samme befindes at udstaae Skatter
til Beløb 622 rbd 2 mrk 12 s. og
befunden rigtig efter Examination; b)
de sædvanlige Tingsvidner, der bleve examinerede, befundne og besvarede som
anført i forrige Prot: fol 235.
Da ingen efter 3de Udraab meldte sig at have mere med Tinget
at bestille blev Retten hævet.
A
v W S Koren
Gunder Tostensen Møklethun, Knud Endresen Lund, Olmo Nilssen
Garethun, Hans Nilssen Eide. (alle 4re
Laugrettesmænd med iholdt Pen)
Høsteting for Kingservigs Skibrede!
Aar 1815 den 30de
October blev det almindelige Høste, Sage
og Skatteting for Kingservig og Røldahls Skibrede sadt paa Tingstædet Utne af
Stædets
1815: 98
Sorenskriver og følgende Laugrettes mænd, Tobias Haldorsen Lofthuus, Omund Pedersen
Ureim, Jacob Haaversen ibidem og Iver Olsen Hause, hvilke alle 4re nu aflagde
deres Laugrettes-Eed og betalede hver i
sær 3 rbd N: W: til StadsKassen og 4 mrk
8 s: til Sorenskriveren, saa var og
tilstæde den Constituerede Foged Hr: Barth, Lehnsmand Hause og tingsøgende Almue.
Hvorda! blev
publiceret de Fol: 94 anførde Anordninger og Offentlige Bekjendtgjørelser.
Gammel Sag: Fol: 89.
Torjuls Eide med fleere mod Knud Digrenæs.
Sitanten Torjuls Eide mødte og æskede Sagen i Rette. Paa Sagvolderens Vengne!! Mødte dennes Broder
Johan/n/es Johannesen Digrenæs.
Sitanten fremstillede
til afhørelse forbemeldte Sagvolderens Broder Johannes Johannesen Digrenæs som
4. Widne.
Dom/m/eren
eragtede: Da bemeldte Johannes
Johannesen Digrenæs baade forrige Gang og nu har mødt i denne Sag, paa sin
Broder Sagvolderens Vegne, som Sagfører, saa kan han ikke som Vidne blive mod
sin Villie afhørt.
Sitanten
erklærede: at han ingen andre Vidner har
at afhøre, og da han {paa} Troer, at de
allerede førde Vidner har oplyst, at Sagvolderen bør ansvare(?) den omhandlede
Smør med Stamp, saa indlod han Sagen til Doms med Paastand at Sagvolderen
ipligtes at erstatte Smøret efter uvillige Mænds Skjøn, samt Sagens Skadesløse
Omkostninger efter Dommerens Skjøn.
Johannes Johannesen
Digrenæs paa Sagvolderens Vegne indlod ligeledes Sagen til Doms.
Retten eragtede: Sagen optages til Doms.
{Sagvolderen}
\Sitanten/ betalede for en Eragtning 2 mrk 4 s: N: W:
Gammel Sag
Fol 86: Halvar Seljestad mod
Wiking Jøsendahl!
Begge Parter mødte tilstæde.
Citanten Halvar
vedstod at være lovlig Contra-Stevnt og anhøre Sagvolderens Contra-Vidner og
Beviiser samt Paastand i denne Sag.
Sagvolderen Wieching,
som Contra Citant fremstillede som første og 2det Contra Vidne Asbjørn Larsen
Tokheim og Einer Svendsen Jøsendahl.
Citanten
erklærede: at førstmeldte Kontra-Vidne
har været gift med Sagvolderens Søster, som nu er død, og derfor paastaaer at
han som Parten besvogret i nærmeste Grad ikke maae tilstædes at Vidne for sin
Svoger.
Dom/m/eren
Eragtede: fremstillede Vidne Asbjørn
Larsen Taakheim afviises og kan ikke tilstædes Vidnesbyrds Aflæggelse til beste
for hans Svoger.
Contra Vidnet Einer
Svendsen Jøsendahl som første Vidne /:
Contra :/ blev paamindet om Eedens
Vigtighed aflagde Lovens Eed med Løfte
om at ville Vidne Sandhed og intet fordølage eller fordreje: forklarede:
Vidnet var tilstæde den Gang heromhandlede Handel blev afgjort. Vidnet
hørde, at Contra Sitanten, at han vilde kjøbe Jern og lade Slaae de pligtige
Hæsteskoe {Søm} til ham; men Vidnet hørde ikke enten at Contra Citanten
beklagede sig, at han havde tabt alt Øster paa, ikke heller at Sitanten Halvor
eftergav Contra Citanten Wieching 300 rd DC:, men Vidnet var ikke den heele Tid
tilstæde, og anhørde deres heele Handels afgjørelse. Vidnet blev forelæst sit Prov, som han
vedstod rigtigt afskeediget.
Citanten indlod Sagen
til Doms efter sit forhen indførde.
Contra Citanten erklærede: at da hans eene Vidne er bleven afslaaen og det Andet ikke har vist at give saa megen
Oplysning, som han havde {Vidnet} ventet, saa begjærede han Sagen udsadt til
næste Aars Som/m/erting for imidler Tid
at optage Tingsvidne i Winje Præstegjeld i Christiansands Stift.
Citanten bevilgede
Sagens udsættelse til Som/m/ertinget.
Dom/m/eren
Eragtede: Sagen udsættes i følge begge
Parters Samtykke til Som/m/ertinget for Kingservigs Skibrede tilstundende Aar
1816.
Contra Citanten
betalede Indcam: En Eragtning og
udsættelsen i alt 4 rbd 12 s N: W:
Da ingen havde meere med Tinget at bestille blev det udsadt til i Morgen. A v W S Koren
Tobias Haldorsen Lofthuus, Iver Olsen Hause, Omund Pedersen
Ureim og Jacob Haaversen Ureim alle 4re
med iholdt Pen.
Næste Dag den 31
October, blev det almindelige Høste- Sage og Skatteting for Kingservigs og
Røldahls Skibrede sadt paa Gaarden {Helleland} Utne af sam/m/e Rettens Personer
som i Gaar.
Hvorda!
Gam/m/el Sag Halvar Seljestad mod Wiching Jøsendahl, se strax foran paa denne Side.
Begge Parter mødte og meldte Sagen forligt.
Nye Sag:
Johannes Heljesen Jøsendahl mødte for Retten og fremlagde de
beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Wiching
Thoresen Jøsendahl, at see sig overbevist og lide Dom for usømmelige og Ære
nærgaaende Ord og Paatale paa Citanten.
Begge Parter
erklærede: efter nogen Overveielse, at
de ere forligte saaledes: Sagvolderen
Wiching Thoresen Jøsendahl betaler inden førstkommende Jul 10 rbd N: W: skriver Tie Rigsbankdaler Navne Wærdie til Sitanten Johannes Jøsendahl for bekostet
Stevninger og Reiser til at møde i denne Sag. Saa betaler
1815: 98b
og Wiching {af} Rettens Gebyhrer for begge Parter her i Dag.
Endvidere forpligter han sig ikke, enten
[ved] Ord eller Gjerninger nærværende eller fraværende at fornærme
Citanten eller vise uforligelighed, men
begge Parter forpligtede sig at leve for Eftertiden som Venner og
velforligte og tilbage kalder Wiching
hans brugte Ord og Udladelser mod Citanten som sagde i ubetænksomhed og ikke at kan komme Citanten til mindste
Æres Forkleinelse, men at skal ansees som døde og magtesløs. Efterkom/m/es ikke
det belovede Venskabelige Forhold for Eftertiden, da skal denne Sag staa
Sagvolderen aldeles oben, som om den aldrig var bleven forligt
Dette Forlig blev
Parterne af Protocollen lydelig forelæst, hvorefter de begjærede Sam/m/e ved
Rettens Dom Stafæstet!!; thi blev strax
afsagt saadan
Dom:
Kiendes for Ret: i
Følge Norske Lovs 5 – 1 – 1 ipligtes
herved begge Parter at holde og efterkomme foranstaaende af Dem her nu for
Retten indgangne Forlig i alle des Ord og Punkter. De af Wiching Thoresen
Jøsendahl belovede 10 rbd N: W: skrives
Tii Rigsbankdaler Navne Værdi inden
førstkommende Juul indeværende Aar. Betaler han dem ikke til foreskrevne Tid,
da erlægger hand endvidere denne Doms Udstædelse, Forkyndelse Execution og alt fornødne indtil Betalling
skeer. Alt at efterkom/m/es under Lovens
Adfær 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og ligesaa lang Tid efter foreskrevne
Termin neml: førstkom/m/ende Jule-Dag.
Til Retten blev nu
erlagt af Sagvolderen paa begge Parters Vegne
Indcammination 4 rbd 3 mrk 12 s.
tilsvars Penge 1 rbd 1 mrk 8 s N: W:
Nye Sag:
Helje Thomassen Yttre Jaastad mødte for Retten og fremlagde
de beskikkede Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Jørgen
Larsen Indre Jaastad, at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger at betale Citanten skyldige 8 rbd NW. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses
Comissen!! (Commisssionen) at Sagen derfra til Rettergang er henvist bemeldte 2 Attester blev oplæst og her
indtages saalydende #
Efter nogen Samtale
erklærede begge Parter at de frafaldt Sagen som forligt.
Til Retten blev
erlagt i alt 5rbd 5 mrk 4 s: N: W:
Hvormed Tinget blev udsat til i morgen.
A v W S Koren
Tobias Haldorsen Lofthuus, Iver Olsen House, Omund Pedersen
Ureim, Jacob Haaversen Ureim (alle 4re
Laugr. Mænd med iholdt Pen).
Følgende Dag, 1te Novbr. 1815
fortsattes Høstetinget for Kingservig og Røldal Skib: paa Utne Tingsted
af Sorenskr: og Laugrettes mændene: Iver
Olse House, Jacob Haaversen Ureim, Torbjørn Tosten!! øvre Qvale og Johannes
Vienæs
hvorda inden Retten blev publiceret følgende Documenter:
1. Testamente af Egtefolk Jarand Asbjørns: Naae
og Hustri Guro Helliesdr: til Asbjørn
Larssen Bjerge paa forventende naadigste Conform.; dat: 2 Octbr: 1815. Fol. Gpb. 625.
2. Odels Declaration fra Endre Ambjørnsen
Ullesnæss til Anfind Johannesen Aarhuus, hvorved \bestemtes at/ ingen Odel skal
hæfte for Eftertiden {skal hæfte for Eftertiden hæfte} paa Gaarden
Ullesnæs, dat: 29de Septembr: 1815 /: Fol 625. :/
3. Skjøde fra Do: til Ditto paa 1 Pd 3 mkr Smør i
Gaarden Ullesnæss for Kjøbesumma 225 rbd N: W:
dat: 29de September 1815 ½
proCto 8 rbd 3 mrk N: W: /: Fol 625 :/
4. Vilkaarbrev fra Anfind Johannesen Aarhus til
Svigerforældrene Endre Ambjørnsen Ullesnæs og Hustrue, paa aarligt
Levekaar, dat: 29de Septembr: 1815. /: Fol: 625. :/
5. Afkald fra Tormo Aslachsen Seljestad for hans
Kones Arv 12 rbd 78 s. N: W: til Haldor
Haldorsen Espeland dateret 30de Octobr:
1815. /: Pbk: Fol 625 :/
6. Com/m/isions Forlig mellem Lars Knudsen \Ege/
Haugen og Niels Larsen Horre, angaaende Brugen af Pladsen Ekehaugen, dat: 22de Februarii 1818!! (1815) /: Pbk: Fol
626 :/
7. Bestalling for Ole Omundsen Hamre til at være
Lehnsmand for Røldahls Skibrede dat:
27de Junii 1815. /: Pbk: Fol: 626 :/
8. Skiftebrev efter Gaardmand Johannes Mikkelsen
Mansager sluttet 7de Aug: 1815 hvorved 23 52/67 s!! (mrk) Smør er udlagt paa
Enken og Børnene /: Pbk: 626 :/
9. Skiftebrev efter Thomas Thoresen
Brandstvedt slutett 23 October 1815,
hvorved 1 Pd: 12 Mkr Smør ½ Hud er
udlagt paa Creditor, Enken og Børnene
/: Pbk: 625 :/
10. Afkald fra Gjertrud Haagensdatter Scheje til
Formynderen Ole Olsen Laathe(?) for sin Arv 53 rd 33 s DC: og 42 rd 82 s DC: som hun til sit fornødne Ophold har
modtaget, dat: 31 October 1815. /: Pp: 626 :/
11. Bygselbrev fra Jacob Svendsen Huus til
Broderen Anders Svendsen paa 1 Pd: 15 Mkr Smør, ¾ Huud i Gaarden Huus No: 10 i Kingservigs Skibrede dateret 16de October 1815. /: Pp: 626. :/ NB:
\med/ Revers.
12. Panteobl: fra Daniel Danielsen Jordal paa sin
Myndl: Omund Omundsen Lønnings Vegne til
Omund Sjursen Sexe, stor 264 Rbd 3 mrk 12 s. N. V. 5 pCto Rente
mod Pant i 18 mkr Sm. I Lønning
No: 37 i Kingservig med 1te
Prioritet, dat: 1 Novb: 1815 /: Gpb, fol 626 :/
Hr: Fogden fremlagte derpaa til Examination: a) Restanceliste for dette Skibrede, hvori efter
samme befandtes at udestaae Skatter til Beløb 539 rbd 4 mrk 10 s N: V:; b) de sædvanlige Tings vidner, der bleve
examinerede, befundne, og besvarede saaledes, som Fol 235 er anført i forrige
1815: 99
Tingprotokol.
Da Ingen efter 3de Udraab meldte sig at have mere med Tinget
at bestille, blev Retten hævet.
A v W S Koren
Iver Olssen House, Jacob Haaversen Ureim, Torbjørn Tostensen
øvre Qvale, Johannes Vienæs (alle 4re
Laugr: mænd med iholdt Pen.)
Aar 1815 d: 23de
November blev Retten sadt paa Tingstædet
Helleland af Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettes Mænd: Ommund Pedersen Lofthuus, Sjur Erichsen
Lofthuus, Tobias Haldorsen Lofthuus og Lars Iversen Oppedal.
Hvor da i Justits Extrarets Sagen /: see Fol: 96 :/ mod Ole Samsonsen Neseim og Qvinden Siri
Olsdatter Hetlenesset blev afsagt saadan
Dom
Ved Justitiens Foranstaltning, er gift Gaardmand Ole
Samsonsen Nesheim og ugift Qvinde Siri
eller Sigrid Olsdatter
Hetlenesset her for Retten tiltalt til Doms Lidelse for forargeligt
Samlevnet Baade ved egen Tilstaaelse og
ved de under Sagen førte Vidner, er de begge overbeviste om, ei alene, at hun i
Tjeneste hos ham, er af ham bleven besvangret, men at de endog siden, efterat
hun var kommet fra ham, og havde gjort Barsel, have søgt sammen, og det flere
Gange, uagtet, Præstens, Medhielpernes og Øvrighedens Advarsler at entholde sig
fra hinanden, ja at han, efter at
Øvrigheden havde ladet hende bringe fra ham, dog har baade søgt til hende, og
ved sin Kone hentet hende til sig, for at hun skulle opholde sig hos ham. Den Omstændighed, at hans Hustrue, som
hentede hende, siger, at hun ei af Manden blev derom anmodet, men gjorde det af
egen Drift, for at have hende til at gaae sig tilhaande, og fordi ei formeget
Madvare skulde medgaae af Huuset til hendes og Barns Underholdning, kan her
icke komme i Betragtning, da det under Sagen har været umuelig at kunne opdage,
hvorledes sammes rette Sammenhæng imellem disse Ægtefolk kan have været, noget
næsten altid umueligt hvor de erklære
dem enige derom og da han icke har
kunnet nægte, at han jo var Vidende om, at hans Hustrue hentede hende, samt at
han siden husede hende Et saadant
Forhold, tvert imod Lovens Bydende, og lige mod Øvrighedens Ordres og
Foranstaltninger, kan icke andet end være strafskyldigt og høyst forargeligt
for Borger Samfundet Desuden har han og
for Retten tilstaaet, siden hendes Besvangrelse og senere Ophold i hans Huus,
at have haft legemlig Omgang med hende, og at, hvis hun skulde nu befindes
Frugtsommelig, tilstaaer han sig som Barnefader at hun i hans Overvær for Retten har modsagt
og benægtet dette, svæcker icke den grundede Mistanke og Forargelsen ved
uanstændigt Samlevnet, uagtet Lovformeligt Beviis ved Vidner om legemlig Omgang
og uanstændigt Forhold icke under denne Sag har været at kunne tilveiebringe noget som Loven ifølge 6 – 13 – 3 Art: ei
heller fordrer til Strafskyldighed, og noget som oftest er umueligt at
tilveiebringe, allerhelst naar Hustruen tilgiver og samtycker Mandens
Forhold De maae altsaa, aleene blive at
straffe for deres Overhørighed mod de givne Formaninger og Øvrighedens Ordres
og Foranstaltninger, og for den Mistanke om uanstændig legemlig Omgang, og Forargelse,
de ved forbuden Samvær have foraarsaget Meenigheden, da Straf for det begangne
Hoer er ved Resolution bestemt til Hensættelse paa Vand og Brød i 8te Dage og Straf for Leiermaal er ophævet. Vore Love har ingen vis Straf bestemt for
saadan Overhørighed ei heller for
mistænkt forargeligt Samlevenet de maae
følgelig blive at ipligte en arbitrair Straf paa Tugthuset i analogie med
Lovens 6 – 13 – 3 Art: og Anordningen om
Christianiæ Byes Tugthuus af 2den December 1741
dens 3de Kap: 7de Art: samt at
betale denne Sags Omkostninger
Thi Kjendes for
Ret: Tiltalte Ole Samsonsen Nesheim og
Siri Olsdtr Hetlenesset bør for deres modvillig fremturede mistænkelige og
forargelige Samlevnet, hver særskildt for sig at arbeide i Bergens Byes Tugt og
ForbedringsHuus han i 10 skrives tie Maaneder
og hun i 6 skrives sex Maaneder, og bør hun som ugift og ledig
derefter icke at opholde [sig]? inden Gravens eller Kingservigs Præstegjelde der begge ligge nermest om hans Bopæl saa bør og han, at betale hendes og Barns
Logie og Underholdning, fra den 21de Augusti indeværende Aar, hun ved
Øvrighedens Foranstaltning blev bragt fra ham, og indtil denne Doms
Exekution alt efter nermere af
Øvrigheden approberede Beregninger de
bør og een for begge og begge for een at betale alle ved denne Sag foraarsagede
Bekostninger, saasom til Landets Kasse for stemplet Papiir som under Sagens
Behandling burde været forbrugt 3 Rbd 2
s til Actor 70 Rbdl 90 s hvorunder er indbefattet hans Sallarium, som
i Betragtning af hafte \lange og/ besværlige Reise billiges med 30 Rbdl til Defensor 32 Rbdl 40 s hvorunder er indbefattet hans Sallarium 6
Rbdl til Lænsmand Anders Josephsen
Lillegraven for Indstævninger i denne Sag
16 Rbdl 28 s til Dommeren og
Laugrettet efter denne Doms Paategning
39 Rbdl 12 s alt Navne Værd Ligeledes betale de end videre, denne Doms
Udstædelse, Forkyndelse, Exekution, Transport, Varetægt og alt fornødne indtil
Dommens Opfyldelse alt efter nermere af
Amtet opproberede Beregninger Det
idømte efterkommes inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under
Adfærd efter Loven, og efter Øvrighedens nermere Foranstaltning af Actor og defensor findes intet forsømt Actor
havde under samme Reise en anden ExtraRets Sag at behandle, men Defensor ingen
anden end denne.
NB
Doms Akten var paategnet saaledes:
1815: 99b
Denne Extrarets Sags
Omkostninger til Dommeren og Laugrettet beregnes saaledes: Sagens Berammelse 6 Rbd
Incamination 4 Rbdl 60 s for 4re Vidner at afhøre 1 Rbdl 48 s
2 Dages Forretning 15 Rbdl 2 Dages Diæt
6 Rbdl 4re Laugrettes Mænd samme
2 Dage 6 Rbdl tilsammen 39 Rbdl 12 s Navne Værd. NB for Aktens Udstædelse blev desuden beregnet 7
Rbdl 52 s N: V:
I Sagen Fol: 98 Torgjuls E: Eide med flere mod Knud
Johannesen Digrenes blev afsagt saadan
Dom
Under denne Sag har Torgjuls Eliassen Eide, og Halvor
Tobiassen Mansager, søgt Knud Johannesen Digrenes at erstatte en Stamp med 2
Bpd 20 Mkr Smør, som er bleven borte fra et Fartøy, Sagvolderen med flere førde
til Bergen Under Sagen er oplyst: at Stampen blev bragt om Borde, men icke at
den blev leveret i Sagvolderens særskildte Tilsyn, ei heller naar eller hvor
den bortkom fra Fartøyet men da det er
oplyst ved de førte Vidner, at Sagvolderen nogen Tid paatog sig ene at tilsee
Fartøyet, og at Fartøyet aldrig derefter var ledig for Tilsyn og de Førendes Nerværelse Nat og Dag, saa er
der Formodning om, at Stampen medens
Sagvolderens ene Tilsyn med Fartøyet
maae være bortkommen,
Thi Kjendes for
Ret: Knud Johannesen Digrenes bør for
sit Verneting første Ting efterat denne
Dom i det ringeste 4re Uger i Forvejen er bleven ham lovlig forkyndt og efter, {dertil} at have indstævnet
Torgjuls Eliassen Eide og Halvor Tobiassen Mansager at anhøre Eeden, at aflægge
for Retten sin Korporlige Eed paa, at omhandlede Smørstamp, uden hans Vidende
eller Vilje frakom Fartøyet, og uden at han veed, naar den bortkom, eller hvor
hen den blev bragt, eller siden har været
aflægger han denne Eed, da frifindes han for Søgsmaalet og Sagens Omkostninger ophæves men aflægger han icke bemeldte Eed, inden
foreskrevne Tid, da betaler han bemeldte Stamp og Smør efter 4re uvillige Mænds
Skjøn, den Citanterne besørge men
Sagvolderen Knud betaler, saa betaler han da og desuden i denne Sags
Omkostninger til Citanterne 12 Rbdl N: V:
skrives tolv Rigsbankdaler Navne
Værd, og end videre, denne Doms Udstædelse, Forkyndelse, Exekution og alt
fornødne indtil Betaling skeer alt
idømte efterkommes under Lovens Tvang inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige
Forkyndelse og de foreskrevne Terminer.
I Sagen Fol: 95. Anders Svendsen Lilleberge mod Levor Hansen
Westrem blev afsagt saadan
Dom.
Under denne Sag har Anders Svendsen Lille Berge sagsøgt Levor
Hansen Westrem at erstatte Citanten efter uvillige Mænds Skjøn, Kost, Tæring,
Tidspilde, Badskjerløn samt for Svie og
Smerte og lidte Forringelse i sin høyre Arm, som Sagvolderen under Spøg bræckede,
samt at betale alle denne Sags Omkostninger skadesløs. Ved de førte Vidner er beviist, at Citanten
icke ville indlade sig med Sagvolderen at brydes for Spøg og at sagsøgte Levor dette uagtet
tog Citanten, som ingen Modstand gjorde, mod dennes Vilje om Livet, og
Kastede ham med Forse mod Jorden, {og at Citanten derover} hvorved Citanten
traf den Ulycke at bræcke sin høyre Arm noget ovenom Haandledet, i det han
vilde tage for sig mod Jorden, og at Citanten derover i 12 Uger blev utjenlig
til Arbeide. I hvorvel den skede Skade
efter Citantens egen Tilstaaelse er skeed af Vanvare og uden nogen vred Huue
eller i hensigt at Skade, saa bør dog samme at erstattes, da endog al Vaades
Skade som nogen gjør bør at erstattes ifølge vore Love og især \Lovens/ 6 Bogs 11 Kap:
Thi Kjendes for
Ret: Levor Hansen Westrem bør efter 4re
uvillige Mænds Skjøn, som Citanten besørger, men Levor betaler, at erstatte
Citanten Anders Svendsen Lilleberge hvad de ansee billigt og bestemme, for den
Tidspilde, Kost, Smerte Kuur, samt Tab og Forringelse Citanten leed, ved at
faae sin høyre Arm bræcket, saa betaler og Ledvor desuden i denne Sags hid til
hafte Omkostninger 10 Rbdl N: V: skrives
tie Rigsbankdaler Navne Værd, samt end
videre denne Doms Udstædelse
Forkyndelse Exekution og alt
fornødne indtil Betaling skeer det
idømte efterkommes og udredes inden 15ten Dage efter denne Doms lovlige
Forkyndelse og det optagende Skjøn, under Adfærd efter Loven. A v W S Koren
Ommund Pedersen Lofthuus, Sjur Erichsen Lofthuus, Tobias
Haldorsen Lofthuus, Lars Iversen Oppedal
alle med paaholden Pen.
Maanedstingene for Hardanger den 4de
December 1815.
Aar 1815 den 4de
December blev Retten sadt paa Tingstædet
Helleland. Retten betient ved Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne
Laugrettes mænd: Ole Haldorsen
Helleland, Lars Olsen Helleland, Jørgen Larsen Helleland og Omund Pedersen
Lofthuus.
Hvorda, blev
publiceret følgende Anordninger:
1. Kongel: Reglement for Rigsretten dateret 18de Septembr: 1815.
2. Lov, som bestem/m/er, fra hvilken Tidspunct
de i Forordningen af 5 Januarii 1813 ommeldte Terminer efter Freden skal tage
deres Begyndelse, dateret 29de Septembr:
1815.
1815: 100
3. Kongl: Kundgjørelse dateret 15 Octobr: 1815, om at Afgivter af
Skibsfart og Handel for November Maaned 1815, erlægges med 4 rd 72 s N: W: for
hver Rigsbankdaler Sølv eller Guld.
Da ingen meldte dem med noget videre efter Paaraab, saa blev
Tinget udsadt til i Morgen.
A v W S Koren
Ole Haldorsen Helleland, Lars Olsen Helleland, Ommund
Pedersen Lofthuus, Jørgen Larsen Helleland,
alle med paaholden Pen.
Neste Dag den 5te
December 1815 blev Maanedstinget for
Hardanger Lehnets og Lyseklosters
Gods fortsadt ved de i gaar benævnte
Rettens Personer: Hvor da blev
foretaget.
Nye Sag:
Jacob Hougse og Ole Iversen Hougse mødte paa egne, samt
Sergeant Svend Mælands og Brynild Huuses Vegne
og fremlagde de beskickede Stevnevidners Attest om til dette Ting at
have indkaldet Enken Magdelie Johannesdatter Age og hendes Laugverge Ole
Haldorsen Espe, en for begge og begge for en at gjøre Grede!! (Rede) og Rigtighed
for hvad Citanternes Myndlinger ifølge Skiftet efter Torgjels Larsen Age
tilkom, og Sagvolderne have oppebaaret, samt derom at anhøre Vidner og Beviser
samt lide Dom til Erstatning og Sagens Skadesløse Omkostninger saa fremlagde de og Attest fra Forligelses
Kommissionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist, hvilke toe Attester nu bleve oplæste og
indtages her saalydende #
Sagsøgte Ole
Haldorsen Espe mødte paa egne og Enken Magdelie Johannesdatter Ages Vegne vedtog lovlig Varsel og vilde anhøre hvad
Citanterne havde at iretteføre.
Efter nogen Samtale
bleve Parterne saaledes enige: afdøde
Jacob Eitrem har imodtaget udbetalt Ole Svendsknes!! (Svendsens?)
Obligation 212 rd 4 mrk DC: deraf taget sig betalt sin Kones Lod 91 rd 1 s
betalt til Magdeli Aga 50 rd og
til Lars Aga 60 rd følgelig bør hans
Arvinger fralægge sig 11 rd 3 mrk 15 s
samt Renter efter Anpart. Ole
Haldorsen Helleland paa Lars og Gunder Mælands Vegne dem han har udbetalt 50 rd 4 mrk med Renter fra Skiftebrevets Dato efter
Torgjuls Aga dateret 22de October
1805 hvoraf han modtager hos Jacob
Eitrems Arvinger 11 rd 3 mrk 15 s samt
Renter, og hos Lars Aga 23 rd 4 mrk 2 [s]
samt Renter og hos Enken Magdelie Aga og Ole Espe en for begge og begge for en 15 rd 1 mrk 15 samt Renter
Myndlingene Kari, Maritha, Sigrid og Birgithe Olsdøttre Mæland hver 17 rd 5 mrk 15 s tilsammen alle 71 rd 5 mrk 12 s samt Renter
alt med Ret til Omskrivning og Udbetaling efter Forordningen om
Pengevæsenet af {1}5de Januarii 1813 og
dens vedhæftede Omskrivnings og Rente Tabel, hvilke Penge de have til gode hos
Enken Magdeli Aga.
Hermed erklærede
samtlige Parter sig enige, og da ingen
havde videre at tilføre blev Sagen
hermed sluttet.
Citanterne betalede 4
Rbdl 3 mrk 12 s N: V:
Da ingen meldte dem med videre, saa blev Tinget udsadt til i
Morgen A v W S Koren
Ole Haldorsen Helleland, Lars Olsen Helleland, Jørgen Larsen
Helleland, Ommund Pedersen Lofthuus
Neste Dag den 6 December
1815 blev Maanedstinget fortsadt af
Stædets Sorenskriver og følgende eedsorne Laugrettes Mænd Ole Haldorsen Helleland, Lars Olsen
Helleland, Ommund Pedersen Lofthuus og Lars Arnesen Helleland.
Nye Sag:
Torkild Michelsen Oppedal mødte for Retten og fremlagde de
beskickede Stevnevidners Attest om, til dette Ting, at have indkaldet Maritha
Iversdatter Oppedal at see sig overbeviist og lide Dom med Bøder og
Omkostninger for at have malket en Citantens Koe, saa fremlagde han og Attest
fra Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henvist, hvilke
2 Attester bleve oplæste og indtages her
saalydende #
Indstævnte Maritha
Iversdatter Oppedal mødte icke, men hendes Ægtefælle Tormod Erichsen Oppedal
mødte og nedlagde Indsigelse mod Søgsmaalet og paa\stod/ det afvist og
lovstridigt paa Grund af, at hans /:
Tormods :/ Navn er tilført paa Varsel
Seddelen til Commissionen af en anden end Forligelses Kommissairen dog forend den blev forkyndt, hvilket
Sagvolderen troer ulovligt, at nogen maae tilføre en saadan Varsels Seddel
noget eller andet end af den udstædende Forligelses Commissair findes indført,
om det end skeer forend den forkyndes, og dernest fordi han som Sagvolderindens
Ægtefælle og Værge ei er nævnt og indstævnt [i]? Stevningen eller Stevne
Attesten her til Retten
Citanten paastod
Sagen fremmet
Dommeren
eragtede: Da Tilførsel paa en Varsel
Seddel af den Citerede forend den
forkyndes icke kan synes den formeent,
til Indkaldelse af alle dem han ønsker, om nogen var forglemt af Forligelses
Commissairen at anhøre eller af Parten
for ham at opgives, saa kan dette icke være nogen antagelig Grund til
Stævningen eller Sagens Afvisning, og da Sagvolderindens Ægtefælle end og har
til Commissionen været indkaldet, og har anhørt hendes Indstævning her til
Retten, saa er der langt fra mindste Grund for hans Paastand, men Sagen bliver
efter Indstævningen
1815: 100b
at fremme Denne
Eragtning blev Parterne forelæst
Citanten forklarede
Sagens Sammenhæng saaledes: han solgte i
dette Aars Foraar 2 Kjør en til hver af
2 her ustævnte Mænd, med Tilladelse at de maatte udvælge af hans Kreature
hvilke de vilde da den ene af dem havde
valgt en Koe ved Navn Blidsæl sagde han
derpaa, at han havde løst til at taget en Qvige {ved Navn} \Koe/, men han havde
lovet her indstævnte Sagvolderindes Mand:
\Tormod/ at lade ham faae malke
en god Koe i Sommer, derfor kunde han icke faae tage Qvige Koen Citanten sagde da, at naar saa var, skulle
han have Tilladelse, naar Tormod havde havt den {den} udtagne Koe at Malke om
Sommeren, da til Høsten \naar Kreaturene indsattes/, hvis han ønskede det, at
faae den ombyttet med Qvige-Koen og beholde denne hermed blev Manden vel fornøyet Tormods Hustrue Sagvolderinden bekom den udtagne Koe at malke, men da det
led til Høsten omtrent 3 Uger for
Michelsdag byttede Tormods Hustrue om og
malkede Qvige Koen istædet for den forhen bekomne da de gik \i/ et og samme
Beite, og var Citanten uvidende om denne Ombytning for denne ulovlige Ombytning er det han her
har sagsøgt han fremstillede nu som
1ste og 2det
Vidne Gyri Larsdatter den ældre og dito
den yngre begge af Oppedal, bleve
forklarede Eedens Vigtighed og straf for MeenEed aflagde Lovens Eed om at ville vidne Sandhed
og intet fordølge eller fordreie:
forklarede: Gyri den ældre: at hun efter Sagvolderindens Ordre paa Stølen
Langedalen omtrent \fra/ 14 Dage efter
St: Hans Dag indtil de reiste derfra til Oppesio omtrent 3 Uger for Michelsdag malkede 2 Kjør for Sagvolderinden Martha
Iversdtr:, den ene ved Navn Blidsæl og den anden ved Navn Sala paa nermere Tilspørgende sagde Vidnet, at
det icke hørde Sagvolderinden eller hendes Mand klage over nogen af bemeldte
Kjør, eller hørde tale om, at de havde Tilladelse at bytte en eller begge med
andre af Citantens Kjør at malke i deres Sted
men da Vidnet med Kjørene omtrent
3 Uger for Michelsdag flyttede fra
Langedal Stølen til Oppesjo malkede
vidnet første Aften og neste Morgen samme Kjør, men da hun om Dagen kom
hiem sagde Sagvolderinden Martha
Iversdatter at Vidnet for Eftertiden skulde malke en anden en Qvige Koe af Torkilds Kreature i Blidsæls
Sted, hvortil Vidnet svarede, ja saa
maae du derom tale med Torkild hvortil
hun intet svarede Vidnet {blev} \kom/
siden efter icke til at malke for Sagvolderinden men Vidnets Navne!! (Navne Søster?) Gyri den
yngre kom til at malke for Sagvolderinden den følgende Tid Vidnet Gyri Larsdatter den yngre
forklarede: At hun malkede for
Sagvolderinden Martha paa Oppesjo fra omtrent 3 Uger for Michelsdag en Tid af
af!! omtrent 14ten Dage en Qvige Koe af Citantens Kjør, og sagde Sagvolderinden
til Vidnet da hun bad Vidnet malke for sig, {sagde hun,} at hidtil havde hun
paa Stølen Langedalen malket Koen Blidsæl, men nu skulde hun malke Qvige
Koen hvilket Vidnet gjorde, indtil
Torkilds Pige sagde til Vidnet at hun icke maatte malke Qvige Koen, men skulde
[malke?] Blidsæl til Sagvolderinden, hvilket Vidnet da for eftertiden
gjorde som dog kun blev [gjort?] 2 eller
3 Dage indtil der atter blev
ombyttettet!! efter Torkilds Samtycke og
Vidnet atter erholdt Qvige Koen at malke til Sagvolderinde Ingen havde videre at tilspørge
Vidnerne afskedigede.
Sagvolderindens
Ægtefælle Tormod, forlangede Sagen udsadt indtil neste Ting hvortil Sitanten gav sit Samtycke:
Retten eragtede: den forlangte Udsættelse bevilges
Citanten betalede
Incam: 4 Rbdl 3 mrk 12 s for 2 Vidner
at afhøre 1 Rbdl Sagvolderinden
betalede Tilsvars Penge 1 Rbdl 1 mrk 8 s
og for for!! 2 Exeptioner paakjendt ved Eragtningen og en Udsættelse 1
Rbdl 12 s
Ny Sag.
Sjur Mikelsen Moukestad mødte for Retten og fremlagde de
beskikkede Stevne vidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Thore
Larssen Oppedal at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger for skyldige til Citanten 37 Rbd 3 mrk N:
V:; saa fremlagde han og Attest fra
Forligelses Commissionen at Sagen derfra til Rettergang er henviist. Bemeldte 2de Attester bleve oplæste og
indtages her saalydende: #
Sagvolderen mødte
ikke, efter Paaraab, ei heller Nogen paa hans Vegne; men Laugrettet erklærede,
at de vare vidende, at han ligger veirfast for Storm 2 Mile herfra i Graven, og
kan derfor ikke møde.
Citanten fremstillede
som
1te Vidne Lars Thoresen Oppedal, aflagde Lovens Eed med
Løfte om, at vilde vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie,
forklarede: at sidstleden Paasketider
hørde Vidnet engang her indstevnte Thore sige, at han skylder til Sjur Mikelsen
Moukestad 420 Rbmrk N. V. Senere
hen engang i Sommer mod Høsten var Vidnet tilstede i Omund Pedersen
Lofthuus’s Stue, og da hørde Vidnet Sjur Moukestad og Sagvolderen Thore tale om
deres Mellemregning og Thores Gjeld til Sjur
Gjeldens Sum kan Vidnet ikke erindre blev nævnt, saavidt han hørde; men
hørde ingen Tvist derom; men hørde, at Sjur skulde modtage paa Gjelden 200 Rbmrk
N. V. hos Mads Eidnæs, og Resten skulde Sjur bekomme hos Thore til Michelsdag,
og hvis de da ei erholdes, skulde Thore svare Renter af Pengene fra den
Dag. Vidnet vidste intet Videre afskediget.
1815: 101
2det Vidne Omund Pedersen Lofthuus aflagde Lovens Eed, forklarede: Vidnet var tilstede i sin egen Stue den Tid,
første Vidne her foran har ommeldt, og kan erindre, at Parterne i denne Sag,
Sjur og Thore, talede om deres Mellemregning, og vare enige, at Thore skyldte
Sjur noget over 400 Rbmrk; men nøie hvor meget, kan Vidnet ei erindre. Thore
lovede, at Sjur {ind} skulde erholde hos Mads den halve Deel af Fordringen i Anledning heraf, gik Vidnet ud for at
hente Mads Eidnes, som var i Nærheden, hvorpaa Vidnet kom tilbage med Svar fra
Mads Eidnes, at denne ikkun skyldede til Tore 195 Rbmrk, og disse skulde Sjur
faae inden otte Dage. Hermed var Sjur fornøiet; men da han ikke blev lovet af
Thore det øvrige Resterende førend til paafølgende Michelsdag nu sidstleden, og
Renter fra den Tid, hvis de da ei strax bleve betalte, saa var Sjur dermed kun
lidet fornøiet. Vidnet vidste intet
Videre afskediget.
3die Vidne Mads Larssen Eidnes aflagde Lovens Eed forklarede, at Noget før sidstleden
Michelsdag leverede Vidnet til Sjur Moukestad 195 Rbmrk paa Thore Oppedals
Vegne som Vidnet skyldte Thore. Da intet Videre var at tilspørge Vidnet,
blev det afskediget.
Citanten begjerede
Sagens Henstand nogle Timer, om Thore mueligen kunde ankomme inden silde Aften.
Ny Sag.
Torkel Mikelsen Oppedal mødte og fremlagde de beskikkede
Stevnevidners Attest om, til dette Ting at have indkaldet Tormo Eriksen Oppedal
at see sig overbeviist og lide Dom med Omkostninger og Bøder for ærerørige Ord
mod Citanten; saa fremlagde han og
Attest fra Forligelses Commissionen, at Sagen derfra til Rettergang er
henviist. Begge disse Attester bleve
oplæste, og indtages her saalydende: #
Indstevnte Tormo
Eriksen Oppedal, som havde anhørt bemeldte Attester, vedtog lovlig Varsel, og
vilde anhøre hvad Citanten videre havde at iretteføre.
Citanten fremstillede
som
1te Vidne Haagen Olsen Oppedal, aflagde Lovens Eed om,
at vilde vidne Sandhed og intet fordølge eller fordreie, forklarede: i Høst
omtrent Michelsdags-Tider var
Vidnet med Flere tilstede den gang, Eieren af en Ko, som Tormos Huustro havde
ladet melke, herom talede med Citanten Torkel, af hvem han havde kjøbt den, og
de tilligemed Tormo derom havde nogen Dispute og Samtale, og hørde da Vidnet,
at Tormo sagde: ”at jeg har ingen Ko
taget fra dig, Torkild, men du har taget fra mig som en Keltring” Torkild sagde derpaa: ”det høre de paa!” hvorpaa Tormo svarede: ”jeg er ikke bange for, hvad jeg siger; du
haver taget Koen fra mig som du var
eller du er en Skjelm” hvilken af Delene, Tormo sagde: ” var eller er” en Skjelm, kan Vidnet ei nøie
erindre; men eet af de Ord: var{eller}
en Skjelm eller er en Skjelm kan Vidnet nøie erindre han sagde. Videre var ikke Vidnet at tilspørge afskediget.
2det Vidne Holger Larssen Ullensvang, aflagde Lovens
Eed, forklarede sig i Eet og Alt ordlydende overeenstemmende med forrige
Vidne afskediget.
Citanten, som troede
at have beviist Sigtelsen, indlod Sagen til Doms med Paastand, efter
Stevningen, under Forbeholdenhed af videre Tilsvar og Sagførelse om fornødent
eragtes, i Tilfælde Sagvolderen skulde frem komme med Noget fra sin Side.
Sagvolderen
erklærede, at da denne Sag grunder sig paa en anden Sags Udførelse, som
verserer her for Retten imellem Parterne om Malkningen af en Ko, hvis
Sagførelse mueligens her i denne Sag kan behøves fremlagt; saa er han
begjerende denne Sag udsat til Marts Maanedsting, hvortil Citanten gav sit
Samtykke.
Retten eragtede: Sagen bevilges udsat til Marts Maanedsting
1816.
Citanten betalede
Incammination og for 2 Vidner 5 Rbd 3 mrk 12 s. Sagvolderen betalede Tilsvarspenge og for
en Udsættelse 1 Rbd 3 mrk 12 s.
Sagen
Sjur Moukestad mod Thore Larssen Opedal see foran paa denne sam/m/e Side og Fol. 101.
Citanten paastod Dom
efter Indstevningen.
Dommeren
eragtede: at da Laugrettet har
declareret, at Stormveir gjør det umuligt for Sagvolderen, idag at kunne møde;
saa synes Dommeren ikke at bør optage Sagen til Doms og dermed lukke for
Sagvolderen her for Retten at kunne faae sin Contra-Beviser tilførte, om han
har n\o/gle; men Sagen udsættes til førstkommende Februari Maanedsting. Denne Eragtning blev inden Retten oplæst.
Citanten betalede
Incammination 4 Rbd 3 mrk 12 s, for 3 Vidner 1 Rbd 1 mrk 8 s.
Derpaa blev følgende Documenter tinglæste.
1. Bevilling for Jomfrue Ambrosia Kølle til at
være myndig under Curators Tilsyn (Gpb.
Fol 627)
2. Do: for Søsteren Jomfrue Catarine Hermine
Kølle (Gpb. Fol. 627)
3. Do: for Hellene Johanne Kølle (Gpb Fol 627)
4. Fæsteseddel fra Torgjuls Mikelsen Tjoflot til
Iver Iversen Fylkedal paa Pladsen Nylend under Gaarden Hamre i Gravens
Skibr:, dat: 4de Decbr: 1815 (Gpb. Fol. 627) med Revers.
5. Skjøde fra Tosten Anderssen Sæd til Anders
Olsen Medhuus paa 1 pd 3 mrk Smør i Sæd
No: 97 for 300 Rbd N. V. dat: 19de Novb. 1815. ½ Procent
1 Rbd 3 mrk N V. (Gpb. Fol 627)
6. Vilkaarbrev fra Anders Olsen Medhuus til
Tosten Anderssen Sæd og Huustroe
1815: 101b
paa Levekaar af Gaarden Sæd,
dat: 4de Decbr: 1815 (Gpb. Fol.
627)
7. Skjøde fra Sjur Pedersen Jaastad til Jørgen
Larssen Jaastad paa en deel Stykker Ager og Egn!! (Eng) af Gaarden Jaastad No: 26
for 1500 Rbd N. V., dat: 15 Novb:
1815, ½ pCto 7 rb 3 mrk N. V.
8. Vilkaarbrev fra Asbjørn Olai Iversen Tvesme
til Nils Anderssen Tvesme og Huustro paa Levekaar af Tvesme, dat: 4de Decb: 1815, (Gpb. Fol 627).
9. Fledføringscontract mellem Lars Olsen Alsager
og Torbjørn Thomassen Vienæs, dat: 4de
Decbr: 1815 (Gpb. Fol. 627).
10. Arveinstrument, hvorved Haaver Omundsen
Uhreim er tilhjemlet 1 pd 9 7/8 mrk Sm:
1/8 Hud ½ Faarskind og 2 ¼ Løb
Salt i Uhreim for 400 Rbd N. V., dat:
4de Decb: 1815 (Gpb. Fol. 627).
11. Skjøde fra Haaver Omundsen Uhreim til Jacob
Haaversen paa 1 pd 9 7/8 mrk Sm: 1/8
Hud ½ Faarskind, 2 ¼ Løb Salt i Uhreim
for 400 Rbd. Penge og Kaar 200 Rbd for 5
Aar N. V. dat: 4de Decbr: 1815, ½ pCto 3 Rbd N. V. (Gpb. Fol 628).
12. Bygselbrev fra Provst og Ridder Hertzberg til
Asbjørn Olai Iversen Tvesme paa 18 mrk Smør i Tvesme, dat: 28de Novb: 1815, hvormed Revers og Landsk. Bog (Gpb. Fol 628)
13. Coution og Skadesløsbrev fra Peder Henrichsen
Sexe m. Fl. Til Hr: Srskr. Koren henseende borteblevne Henrich Pedersen Sexes
Arvelod, dat: 5 Decbr: 1815 (Gpb. Fol 628).
14. Skjøde fra Tormo Aslaksen Selliestad til
Omund Omundsen Jaastad paa 6 Mrk Sm: i Pladsen Torekoven under Grd: Løning for
2000 Rbd N. V., dat: 5te Decbr:
1815. ½ pCto 10 Rbd N: V:
(Gpb. Fol. 628).
15. Afkald fra Haaver Olsen Dal til Johannes
Larssen Haldanger for Arv 39 rbd 2 mrk 10 s. N. V., dat: 5te Decbr: 1815 (Gpb. Fol. 628).
16. Do: fra Svend Asbjørnsen Tvedt, {gift med}
til Hellie Tomassen Yttre Jaastad for Arv 6 Rbd 34 s., dat: 4de Decb: 1815 (Gpb. Fol. 628).
17. Do: fra Jacob Knudsen Oppedal, gift med
Myndl: Anna Larsdr: til Lars Christens: Oppedal for 194 rb 8 s N. V., dat: 5 Decbr: 1815 (Gpb. Fol. 628).
18. Fæstesæddel fra Tobias Tobiassen Eidnes til
Knud Knudsen Moge paa Pladsen Bjaarlefladen,
dat: 26de Juli 1815 med
Revers (Gpb. Fol. 628).
19. Bevilling for const. Srskr. Nannestad til,
ved Proclama i Aviserne at indkalde afdøde Proprietair Formans Creditorer (Gpb. for Lysekloster Fol
).
20. Vilkaarbrev fra Jacob Svendsen Huse til Brite
Jonsdr: Ulgenæs paa aarligt Levekaar af Gaarden Ulgesnæs, dat: 4de Decbr: 1815. (Gpp for L. Cl. Fol
).
Da Ingen efter 3de Udraab meldte sig at have mere med Tinget
at bestille, blev Retten hævet.
A
v W S Koren.
Omund Pedersen Lofthuus, Ole Haldorsen Helleland, Lars
Arnesen Helleland, Lars Olsen Helleland
(alle 4re med iholdt Pen)
1815
o-o-o-o-o-o-o
1816