Tingbok I. A. 51 

 

1812-1815 

 

for Nordhordland

 

Året 1814

 

(1814: 214)

 

Aar 1814  d: 3die Januar om Formidagen Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen contra Thorsten Ellingsen Schutle, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  med de sam/m/e 4 eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd som i sidste.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og tilkjendegav, at han, ifølge det den seneste Retsdag passerede, havde foranstaltet indvarslet til i Dag, den Tiltaltes forrige Husbonde Elling Falch og Arrestforvarer

 

1814: 214b

 

Thorsten Tofte, \af/ hvilke Comparenten udbad sig af Retten indhentet historisk Forklaring om hvorledes de i den Tid \de/ have kjendt Tiltalte, have fundet ham udi sine Sjels-Evner og Legems Forfatning?

  Derpaa fremstod den som 1ste Vidne i denne Sag afhørte Elling Møller Falch, som, i Henhold til hans i Sagen aflagde Eed, forklarede, at Tiltalte  i den Tid han tjente hos Vidnet  viiste en høj Grad af Tossevurrenhed, og at han blev anseet som en Fjante, endskjøndt Vidnet aldrig sporede hos \ham/ egentlig Galskab eller Vanvittighed. Tiltalte klagede sig ogsaa ofte over at han ikke havde sin Hilse!! (Helse); men han var ikke saaledes syg at han var sengeliggende.  Dimitteret.

  Videre mødte som

            3. Vidne  Thorsten Jensen Tofte, Arrestforvarer i Bergen, 37 Aar gam/m/el. Han aflagde Lovens Eed og forklarede, at Tiltalte i de 3 Maaneder, Vidnet har været Arrestforvarer, har forholdt sig meget indgetagen og stille i Arresten  og at Vidnet ikke har sporet nogen Slags Vanvittighed hos ham. Dog sagde i Gaar Arrestanten Lars Jacobsen Lysevold, der sidder i sam/m/e Arrest som Tiltalte, at denne i den senere Tid har været meget tungsindig. Saavidt Vidnet har mærket, har Tiltalte ikke i Arresten været sygelig.  Mere vidste Vidnet ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/es Rigtighed.

  Defensor begjerede Anstand til Onsdagen d: 5te Januar d: A:  om Formiddagen Kl: 9  for da at faae {Vidnet} Lars Lysevold som Vidne afhørt.

  Actor mødte og reserverede det fornødne.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                                                                    Christie

                           Lars Blix de Fine                                       Anfin Olsen

                           Ole Rasmussen                                          Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  d: 4de Januarii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt tilkjendegav at have, i Overeensstemmelse med den afsagte Kjendelse, ladet indstævne Tiltaltes Kone, hvilken, saavelsom Tiltalte selv  han begjerede examineret i Overeensstem/m/else med {den afsagte} Kjendelsen.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt den Tiltaltes Forsvar.

  Derefter fremstod atter

16de Vidne, Anna Thomasdatter Lysevold, som i Henhold til hendes forhen aflagte Eed, forklarede, at hun aldeles ikke har seet hos Tiltalte, eller veed at andre hos ham har seet de i Kjendelsen, under No 2 ommeldte Koster, og at hun ej heller veed at han eller nogen anden har stjaalet sam/m/e.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

  I Anledning af Kjendelsens No 3 forklarede Tiltalte, at han vel engang har faaet nogle faa Patroner hos en Soldat  og ligesaa engang hos nogle

 

1814: 215

 

Soldater der skulde have været paa Piqvet-Vagt, men at han ikke veed at opgive deres Navn eller navne, efterdi han ikke kjendte nogen af dem.

  Actor erklærede, at han igjennem Amtet havde forlangt ved Byethinget iværksat det i Kjendelsen under No 1 om/m/eldte  men at han ikke endnu havde modtaget Thingsvidnet. Han begjerede derfor Udsættelse til Onsdagen d: 12te Jan: 1814  om Formiddagen Kl: 10.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte overleveres Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                                      Anfin Olsen           Christie            Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  d: 5te Januarii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor contra Thorsten Ellingsen Schutle, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  med de sam/m/e 4 Laugrettes og Meddomsmænd som tilforn.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten.

  Defensor fremstillede Arrestanterne Lars Jacobsen Lysevold og Peder Andersen, hvilke han begjerede afhørte ligesom 2det og 3die Vidne den sidste Rettesdag.

  Derpaa fremstod uden Baand og Tvang, som

            4de Vidne  Lars Jacobsen Lysevold, 51 Aar gam/m/el, som for nærværende Tid sidder arresteret og tiltales for første Gang begaaet Tyverie. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han har været arresteret i sam/m/e Arrest som Thorsten Schutle den hele Tid, denne har været hæftet, og at bemeldte Thorstein lige fra den første Tid han kom ind i Arresten har forekom/m/et Deponenten at være fjantet, da han næsten daglig i flere Timer har staaet stille paa eet Sted, seet op i Loftet og blot bevæget Hovedet fra den ene Side til den anden \Side/. Deponenten har i øvrigt ikke bemærket nogen Galskab hos ham, undtagen at han sidstleden Nytaarsdags Aften laae og vred sig paa Gulvet i Arresten uden at ville tale eller svare. Deponenten har ikke kjendt Tiltalte tilforn, og i Arresten har Tiltalte ikke været syg.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som aldeles vedstod sam/m/e og bekræftede den med corporlig Eed.

            5te Vidne  Peder Andersen Gjedevig, 38 Aar gam/m/el, som for nærværende Tid sidder arresteret for \Kirke/ Tyverie. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig aldeles overeensstem/m/ende med 4de Vidne, hvis Forklaring han derefter hørte oplæse og vedkjendte sig som sin egen.  Denne Deponent blev dimitteret uden Eeds Aflæggelse.

  Defensor begjerede Sagens Anstand til Onsdagen d: 12te Januar 1814  om Formiddagen Kl: 11  for da at slutte [Sagen]  og tillige at tilveje bringe Stadsphysici Attest eller Betænkning om Tiltaltes Forfatning.

Eragtet:

den begjerte

 

1814: 215b

 

Udsættelse bevilges.

  Tiltalte overleveres Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                                                                    Christie

                              Lars Blix de Fine                                 Anfin Olsen

                              Ole Rasmussen                                    Jørgen Ellengsen

 

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10  {continuerede} blev en Extra Ret sat {i Sorenskriverens}  og bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for at behandle en af Procurator Lassen, som befalet Actor, paastævnt Sag mod Arrestanten Anders Olsen Dahle.

  Procurator Lassen mødte og fremlagde Rettens Stævning til i Dag, af 31te f: M:, i forkyndt Stand, med det deri benævnte Politie Forhør, af 20de s: M:, hvorpaa er tegnet Amtets Actions Ordre af 27de s: M:.  Han fremstillede derhos Tiltalte løs og ledig for Retten  og udbad sig Præliminair-Forhøret ham forelæst  og hans yderligere Forklaring om hans vita  og Forbrydelsen qvæstionis indhentet.  Stævningen indtages  saalydende: #   Forhøret vedhæftes Acten.

  Procurator Hjorth Stuvitz mødte som Defensor for Tiltalte, ifølge Amtets paa Forhøret tegnede Ordre, og forbeholdt det fornødne.

  Tiltalte fremstod løs og ledig i Retten. I Anledning af at hans Navn i Politieforhøret og Stævningen er anført at være Anders Olsen Dahle, men i Forkyndelses Paategningen Niels Nielsen Dahle, forklarede Tiltalte, at han virkelig hedder Niels Nielsen Dahle  og at han ogsaa i Politie Retten angav sit rette Navn, men at det ved Fejlskrivelse maae være anført som Anders Olsen. For ham blev oplæst bemeldte Forhør, Amtets Actions Ordre og Stævningen.  Tiltalte forklarede, at han er fød paa Gaarden Dahle, i Samnager Kirke-Sogn og Ous Præstegjeld, og at han er 49 Aar gam/m/el. Hans Forældre vare Niels Nielsen og Dorthe Olsdatter, Huusfolk under Gaarden Dahle, hvilke begge ere døde. Han var hjem/m/e hos dem indtil hans 12te Aar, da han kom ud til Anders \søndre/ Holmefjord, hos hvem Tiltalte tjente i 12 Aar, men denne Mand er nu død. Derefter har han tjent hos Christopher Hafsgaard i 10 Aar, og Hans Østestad i 9 Aar, begge i Samnager. Han givtede sig derpaa med hans endnu levende Kone, Marthe Hansdatter Aalland, med hvem han har avlet 2 endnu levende Børn. Han opholdt sig først eet Aar som Huusmand paa bemeldte Gaard Dahle, og siden flyttede {siden} \han/ til Nordhordlehn, hvor han i 2 Aar var Forpagter paa Pladsen Fosnæs under Hoop, tilhørende Cancellie raad Christie, og siden i 2 Aar paa Krohnstad hos Frue Ameln. Derefter \har/ han i ¾ Aar logeret i store Sandvigen  og i den Tid arbejdet som Daglejer. Han benægtede at han nogensinde har været tiltalt eller straffet for Tyverie eller andre Forbrydelser. Han gik senest til Alters i Korskirken i Bergen efter Michaeli 1813. Han vedblev den sidste i Politieforhøret afgivne Forklaring, at han stjal den Børre Høe, hvormed han blev greben Natten til

 

1814: 216

 

sidste Løverdag førend den 20de f: M:, {paa} af en Udlade paa Gaarden Sandal, og at det stjaalne var circa 2 Voger. Bemeldte Udlade ligger paa Sletten vestenfor Sandals Broen. Han benægtede at have stjaalet Høe oftere, eller at have stjaalet Korn eller andet hverken paa Sandal eller andensteds. Det Høe, Tiltalte bar, den Tid han blev grebet, tog Vægteren, der greb ham, ind i sit Huus i Marken i Bergen. Det er {følgelig} opdigtet hvad Tiltalte i Præliminair-Forhøret angav, at han fik bemeldte Høe hos Johannes Dahle{, hvorom}. I øvrigt erklærede han at yderlig Fattigdom har drevet ham til at stjæle, da hans 2 Børn ere smaa  og hans Kone altsaa ej har kunnet fortjene noget til deres Underholdning, men har maattet være hjem/m/e at passe Børnene, og Tiltalte ikke har kunnet faae stadigt Dagsarbejde efterat Consul Konow, hos hvem han har havt Markarbejde fra Som/m/ermaale f: A:, rejste østefter.  Videre Forklaring eller Tilstaaelse var ikke af Tiltalte at erholde.

  Dernæst mødte den Bestjaalne Ole Olsen Sandal, 53 Aar gam/m/el. Hans Forklaring under Præliminair Forhøret blev oplæst for ham og han vedstod sam/m/e som rigtig. Han tillagde, at den Udlade, hvoraf hans Høe blev stjaalet, ligger paa Sletten vestenfor Sandals Broen, og at det viises udenfor, at der var baaret Høe ud af Laden. Det bortkomne Høe kunde være circa 2 Voger {Høe}, som han taxerede for 1 rbd N: V: pr: Vog, altsaa for 2 rbd tilsam/m/en. Han kan ikke med Vished sige, om der er stjaalet Korn fra ham i hans Hjem/m/elade eller ikke; men han formoder det, da han, omtrent 14 Dage førend Høet blev stjaalet, fandt en frem/m/ed Pose, hvori der var stoppet urenset Korn, liggende paa Løegulvet. Han veed ej hvem der ejer Posen eller havde stoppet Kornet ind i sam/m/e. I øvrigt declarerede han, at den nu tilstede værende Arrestant, som Deponenten kjender fra den Tid han var Forpagter paa Fosnæs, hedder Niels Nielsen, og at det er den sam/m/e, som blev afhørt i det oplæste Præliminair Forhør.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed; dog tillagde han først at bemeldte Høe er ham frataget uden hans Vidende og mod hans Villie, samt at den omhandlede Udlade stod aaben, uden Laas for Dørren.

  Videre fremstod Tiltaltes Hustrue Marthe Hansdatter, 39 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at hendes Mand gik ud Fredags Morgen Kl: 8, som var Dagen førend han blev arresteret, og at han sagde, han vilde søge at faae Sjou eller Arbejde. Hun bad ham sælge deres eneste Gryde for at faae Mad, da deres Trang var meget stor  og de, Tid efter anden havde solgt, at!! (alt) hvad de kunde undvære; men han vilde ikke gjøre det, da han haabede at faae Arbejde. Han kom ikke hjem om Natten,

 

1814: 216b

 

og næste Dag hørte hun, at han var arresteret. Han har ellers ikke i Høst eller Vinter tilforn været ude nogen Nat; og Deponentinden er aldeles uvidende om hans begangne Tyverie. Hun veed heller ikke, at han tilforn har forøvet Tyverie. I 5 Aar har hun været givt med Tiltalte, og hans Forhold har været godt.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedstaaet dens Rigtighed.

  Tiltalte havde intet at erindre imod den af Ole Sandal paa det stjaalne Høe satte taxt.

  Actor udbad sig Sagens Anstand til Mandagen d: 10de d: M:  om Formiddagen Kl: 10, som er den første for ham belejlige Tid formedelst andre befalede Sager.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte overleveres Laugrettet for at føres tilbage i Arrest.

                             Lars Blix de Fine           Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 10de Januar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor contra Niels Nielsen Dahle, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som tilforn.

  Tiltalte var i Retten løs og ledig tilstede.

  Actor mødte og tilkjendegav, at han hos vedkom/m/ende Præst havde reqvireret Attest om Tiltaltes Daab og Vandel, samt at han om det sidste tillige havde reqvireret Thingsvidne fra Sundhordlehns Jurisdiction.

  I Retten mødte Niels Nielsen Kobbeltvedt og tilkjendegav at han en Nat i den 3die Uge for Juul sidstleden mistede af sin Udlade paa Gaarden Kobbeltvedt omtrent 4 Voger Høe, hvilke han formoder, at Tiltalte har stjaalet, da endeel Vægtere have seet ham gaae med Høebørrer paa Gaden nogle Gange førend han blev arresteret. Ligesaa tilkjendegav Comparenten, at Enken Berthe Tarebøe!! (Tarlebøe) i sam/m/e Uge mistede af sin Hjem/m/elade paa Gaarden Tarlebøe omtrent en Halvtønde udrivtet Korn, som Tiltalte ogsaa kan have stjaalet, da Tarlebøe er tæt ved Kobbeltvedt beliggende.

  {End} Ligeledes mødte Elling Olsen Kobbeltvedt, som angav at han i forbemeldte Uge blev frastjaalet en Brænde-Soug (vedsag?), en Jern-Midtvol  /: en Jernbolt til en Arbejds-Slæde :/  og {en} i den næste Uge en Børre Høe, circa 2 Voger, hvilke Ting Tiltalte vel ogsaa har taget, da en Vægter i Marken \i Bergen/ skal have mødt Tiltalte en Nat med en Børre Høe og en Soug ovenpaa.

  Derefter møtte som

            1ste Vidne  Vægter John Gundersen, 50 Aar gam/m/el. Hans Forklaring under Præliminair Forhøret blev oplæst for ham og han vedblev sam/m/e, med Tilføjende, at den nu tilstedeværende Niels Nielsen Dahle, er den sam/m/e Person, som han anholdt, og som under Forhøret var tilstede i Politieretten. Vidnet havde nu ogsaa det anholdte Høe i Retten tilstede. Han forklarede videre, at han, circa 8 Dage forinden han anholdt Tiltalte, om Morgenen Kl: henved 4  saae en Person, af sam/m/e Figur og Klædedragt som Tiltalte, kom/m/e gaaende

 

1814: 217

 

fra Stadsporten forbi Hospitalet med en Børre Høe; men Vidnet kan ej med Vished sige, at det var Tiltalte, omendskjøndt Vidnet talede med ham. Personen sagde, at Høet skulde bringes til Danker Krohn, og derfor lod Vidnet ham passere, da det alt var saa langt paa Morgenstunden.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Hans Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod dens Rigtighed, aflagde derpaa Lovens Eed  og blev dimitteret.

  Laugrettet besaae den af 1ste Vidne fremviste Børre Høe og skjønnede, at sam/m/e indeholdt circa 2 Voger Høe  og at den var værd 2 rbdr N: V:

  Tiltalte tilstod, at den nu taxerede Børre Høe er den, han stjal paa Sandal, da han kjender den paa Børre-Touget. Han benægtede at have stjaalet nogen af de af Niels og Elling Kobbeltvedt i Dag opgivne Koster, eller at han tilforn \har/ baaret nogen Børre Høe ind til Byen om Morgenen eller Nætterne.

  Dernæst fremstod som

            2det Vidne  Herman Sørensen, Vægter i Bergen, 54 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han omtrent 14 Dage eller 3 Uger før Juul sidstleden, en Morgen Kl: 5, da Vidnet kom hjem fra sin Post, mødte Tiltalte, som han nu bestemt gjenkjender, paa Hospitals Gaarden i Bergen, med en Børre Høe og en Brænde-Soug ovenpaa sam/m/e. Vidnet talede med Tiltalte, som sagde at Høet skulde sælges. Vidnet har kjendt Tiltalte fra den Tid denne var Forpagter paa Krohnstad, hvor Vidnet ej andet vidste end at Tiltalte endnu var. I øvrigt veed Vidnet ikke, at Tiltalte tilforn har forøvet Tyverie; og andet vidste han ikke til Sagens Oplysning. Vidnet var alene den Tid, han mødte Tiltalte med Høebørren.  Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som aldeles vedstod sam/m/e, aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse, og blev dimitteret.

  Tiltalte benægtede aldeles det af 2det Vidne omvidnede.

  Videre fremstod som

            3die Vidne  Vægter Johannes Servildsen, 39 Aar gam/m/el. Hans Forklaring i Forhøret blev ham forelæst og han vedblev sam/m/e i det Hele, med Tillæg, at han bestemt gjenkjender Tiltalte at være den Person, han mødte i Marken i Bergen om Morgenen Kl: 4 den i Forhøret omforklarede Løverdag. Vidnet var alene den Tid han saaledes mødte Tiltalte; men Vidnet talede med ham.  Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som, i Henhold til hans under Forhøret aflagte Eed, vedblev sam/m/e  og erklærede, at han ej vidste mere til Oplysning om Tiltalte og denne Sag.  Dimitteret.

  Tiltalte benægtede aldeles dette Vidnes Forklarings Rigtighed.

  Det fremviiste Høe blev beroende hos Dom/m/eren  for siden at udleveres Ole Sandal.

  Actor fremlagde derefter Sognepræst Irgens’s Attest, af 8de d: M:, paategnet Comparentens Skrivelse, af 6te s: M:, og Frue Amelns Attest af 8de s: M:  Bemeldte 2 Attester

 

1814: 217b

 

og Actors Skrivelse indtages  saaledes lydende: #

  Bemeldte Attester bleve oplæste for Tiltalte, som ikke havde noget imod sam/m/es Rigtighed at indvende. Han tillagde, i Anledning af Frue Amelns Attest, at han kun var Forpagter paa Krohnstad i eet Aar, men at han boede som Huusmand sam/m/esteds i eet Aar.

  Actor begjerede Anstand til {Løver}\Man/dagen d: 31te d: M:  om Formiddagen Kl: 10, da han førend den Tid ikke kunde vente at modtage det reqvirerede Thingsvidne.

  Defensor lod anmelde Forfald at møde i Dag, da han for Stiftsoverretten havde en befalet Sag at udføre.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                             Lars Blix de Fine            Christie           Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  den 12te Januar om Formiddagen Kl: 10  continuerede Justits Sagen Foged Bøgh contra Lars Jacobsen Lysevold i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, samt derhos erklærede, at han endnu ikke havde erholdet det ved Byetinget reqvirerede Tingsvidne. Han begjærede derfor Sagen udsat til Onsdagen den 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 10.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

  Tiltalte blev derefter overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                            Lars Blix de Fine            Christie             Anfin Olsen

 

 

Samme Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen, Procurator Lassen, som Actor, contra Torsten Ellingsen Skutle  og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  med de samme 4 Laugrettes- og Meddoms mænd som tilforn.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og fremlagde Stadsphysici, Dr: Monrads, Attest, af Dags Dato, angaaende Tiltaltes Forfatning.  Bemeldte Attest indtages  saaledes lydende: #

  Da den bemeldte Attest først i Dag er indløbet, maatte Defensor begjere Sagens Anstand til Onsdagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½  for at slutte [Sagen].

  Actor mødte og reserverede det fornødne.

  Bemeldte Attest blev oplæst for Tiltalte, som ikke havde noget derved at bemærke.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Tiltalte blev overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                                                                     Christie

                             Lars Blix de Fine                                    Anfin Olsen

                             Ole Rasmussen                                       Jørgen Ellingsen

 

 

Aar 1814  d: 19de Januar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 sam/m/e Laugrettesmænd som i sidste Møde.

  Tiltalte var i Retten tilstede uden Baand og Tvang.

  Actor fremsendte Indlæg, af dags Dato, hvori Anstand begjeres til Mandagen d: 24de d: M:  om Formiddagen Kl: 11.  Bemeldte Indlæg lyder saal: #

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

den forlangte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for

 

1814: 218

 

at føres tilbage i Arresten.

                             Lars Blix de Fine             Christie              Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 19de Januar om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen contra Thorsten Ellingsen Schutle, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  med de sam/m/e Meddomsmænd som tilforn.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Defensor mødte  og, forinden han slutter Sagen fra sin Side, bad nærværende Laugrets Skjøn indhentet om i hvad Forfatning det har fundet den Tiltalte de Gange, han har været her for Retten?  Laugrettet erklærerede, at de ikke har kunnet skjønne andet, end at Tiltalte er i høj Grad eenfoldig og tosset, og at hans Forhold i Retten  og naar de har bragt ham fra og til Arresten  har røbet dette, men at de ikke anseer ham for Vanvittig, hvorimod de formene at han maae betragtes som fjantet.  Defensor fremlagde derpaa Indlæg, af Dags Dato, hvormed han indlod Sagen til Dom.

  Actor fremsendte Indlæg af Dags Dato og indlod atter deri Sagen.

  Bemeldte Indlægge bleve oplæste for Tiltalte, og de indtages her  saaledes lydende: #

Eragtet:

Denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                                                                      Christie

                            Lars Blix de Fine                                        Anfin Olsen

                            Ole Rasmussen                                           Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 19de Januar  blev i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen i Sagen Johannes Johnsen Myching contra Paul Johannesen Grindem og Erich Godvindsen Myching, afsagt følgende:

Dom.

  Ved mundtlig Stævning, af 5te October 1813, sagsøger Bonden Johannes Johnsen Myching den Indstævnte Paul Johannesen Grindem i Anledning af at denne af Citantens Svigerfader haver kjøbt en Citanten tilhørende Biile, m: v:   Citanten har seenere ved mundtlig Continuations Stævning, af 22de November 1813, i sam/m/e Anledning, indstævnt sin Svigerfader Erich Godvindsen Myching til Undgjeldelse i denne Henseende.  I Indlæg, af 7de December 1813, har Citanten paastaaet Paul Johannesen Grindem tilpligtet enten in natura at udlevere en Citanten tilhørende, af Erich Godvindsen Myching solgt, Haandbiile, eller og at betale dens Værdie med 8 1/3 Rbdr N: V:, samt at begge de Indstævnte paalægges en Mulct af 5 rbd S: V: til Fattigkassen  og een for begge {og} \samt/ begge for een at oprette ham Søgsmaalets Omkostninger med 6 rbd N: V:   Indstævnte Paul Johannesen Grindem har benægtet at være i Besiddelse af nogen Citanten tilhørende Biile.  Ligeledes har Indstævnte Erich Godvindsen Myching benægtet at have solgt Paul Johannesen Grindem nogen Citanten tilhørende Biile, og derhos paastaaet sig friefundet for Søgsmaalet.  Citanten har ikke godtgjort sin Ejendomsret til den paastævnte Biile.  Vel har det førte Vidne forklaret at Indstævnte Erich Godvindsen Myching har solgt til Indstævnte Paul Johannesen Grindem en Citantens Kone i Arv tilfalden Biile, hvilken Vidnet siden har seet i Paul Grindems Besiddelse; men dette Vidne er enkelt, og den omqvæstionerede Biile er ikke fremviist i Retten  saa at den ikke af Citanten og Vidnet er vedkjendet.

  Indstævnte Paul Johannesen Grindem maae altsaa, ifølge 5 – 5 – 5, og Analogien af 6 – 17 – 10, friefindes, og da Indstævnte Erich Godvindsen Myching heller ikke er overbeviist om det, han sigtes for, maae han ogsaa for Citantens Tiltale friefindes.  Men da Erich Godvindsen Myching ikke har mødt for Forligelses Com/m/issionen, maae han  paa Grund af {Ho} Forordningen af 20de Januar 1797  § 26  og Cancelliets Circulaire af 12te Januar 1799  § 2, tilpligtes at oprette Citanten Søgsmaalets Omkostninger med 4 rbd N: V:  og at bøde for unødig Trætte.

  Det attesteres

 

1814: 218b

 

at det anordnede stemplet Papir i denne Sag er bleven brugt.

thi Kiendes for Ret:

  Indstævnte Paul Johannesen Grindem og Erich Godvindsen Myching bør for Citantens Johannes Johnsen Mychings Tiltale og Paastand i denne Sag frie at være.  Derimod bør \Indstævnte/ Erich Godvindsen Myching bøde for unødig Trætte saa meget som Dommen og Seglet Koster, samt udrede til Citanten Johannes Johnsen Myching i denne Sags Omkostninger fire Rigsbankdaler Navne Værdie.

  At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

 

Sam/m/e Dag og Sted blev i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd i Sagen Madame Anna Maria Bøhmer og Søn contra Forpagter Johannes Helgesen Hækland, afsagt og oplæst følgende:

Dom.

  Ved skrivtlig Stævning af 18de November 1813 sagsøger Enken Madame \Anna Maria/ Bøhmer og hendes Søn Otte Næverman Bøhmer Forpagteren Johannes Helgesen Hekland at lide Dom til Ophævelse af en mellem dem den 12te Novembr: 1811 indgaaet Forpagtnings Contract, betreffende Brugen af Gaarden Solemsbakken, og til at fratræde og ryddiggjøre til næste 3die Maij 1814 bemeldte Gaard, samt aflevere det ham overleverede Inventarium tilligemed Besætningen  og endelig at udrede dette Søgsmaals Omkostninger.  Citanterne haver fremlagt Udskrivt af bemeldte Contract, conform med Nordhordlehns Pante Protocol, saavelsom skrivtlig Udsigelse til Indstævnte at fraviige Gaarden den 3de Maij 1814, hvilken Udsiigelse lovligen er forkyndt d: 4 September 1813.  Ligeledes haver Citanterne ført endeel Vidner for at oplyse, at Indstævnte har overtraadt Forpagtnings Contracten; og, paa Grund af de oplyste Omstændigheder, have Citanterne, i deres indgivne Indlæg, paastaaet at bemeldte Contract vorder kjendt død og magtesløs, og at Indstævnte maatte tilpligtes til næste Fardag at fratræde og til Citanterne at overlevere Gaarden Solemsbakken, med det ifølge Contractens 1ste Post, anamede Inventarium samt Besætningen, alt i forsvarlig Stand, og endelig at oprette Citanterne Søgsmaalets Omkostninger med 50 rbdr S: V:

  Indstævnte har ikke i Retten mødt eller ladet møde.

  Det, som Citanterne anke over, er, at Indstævnte i adskillige Puncter skal have overtraadt bemeldte Forpagtnings Contract, saasom at han ikke, efter Tilsigelse, har mødt for at kaste med Noden:  at han har forsømt at forrette Fløtning over Vandet naar han har været tilsagt, og at han har leveret enten fordærvet Fløde og Melk  eller og i ringere Maal end han ere pligtig m: v:.  Om disse Ankeposter have de af Citanterne førte Vidner ikke afgivet fuldkommen Beviis, thi Vidnerne ere deels enkelte  og deels ere deres Forklaringer ubestemte.  Men da Indstævnte aldeles er udeblevet, maae han, ifølge 1 – 4 – 32, og Forordningen af 3de Junii 1796  § 2, ansees at have tilstaaet Rigtigheden af de mod ham gjorte Beskyldninger.  Da nu nogle af de Overtrædelser Indstævnte er beskyldt for ere stridende mod forbemeldte Forpagtnings Contract, og Gaarden ikkun er ham overdraget til Forpagtning saalænge han ikke forbryder sig mod Contracten  /: 2den og 10de Post :/  saa maae han have Contracten forbrudt og blive pligtig at fravige Gaarden til næste \Fardag/, samt aflevere den Besætning og de Inventarier der ere ham overleverede.  Han maae ogsaa {tilpligtes} tilfindes at oprette Citanterne Sagens Omkostninger med 8 rbd S: V:

  Det anordnede stemplet Papir er i denne Sag bleven brugt.

thi Kiendes for Ret:

  Indstævnte Johannes Helgesen Hekland bør have den imellem ham \og Kjøbmand Bøhmers/ paa Enken Madame Anna Maria Bøhmers Vegne, den 12te November 1811 oprettede Forpagtnings Contract om Gaarden Solemsbakken, forbrudt, og derhos til den 3die Maij 1814 for bemeldte Mad:me Anna Maria Bøhmer fravige og ryddiggjøre Gaarden Solemsbakken, samt til hende overlevere den af ham

 

1814: 219

 

modtagne i bemeldte Contracts 1ste Post specificerede Besætning og de sam/m/esteds anførte Inventarier i saadan Stand, som upartiske Mænd efter lovlig Omgang anseer forsvarlig.  Saa bør og Indstævnte Johannes Helgesen Hekland udrede til Mad:me Anna Maria Bøhmer i Erstatning for dette Søgsmaals Omkostninger otte Rigsbankdaler Sølv Værdie.

  Det idømte udredes inden 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse  og det heele efterkommes under Adfærd efter Loven.

                                   Lars Blix de Fine           Christie           Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  d: 24de Januar om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og {Anfind Olsen} Ole Rasmussen, for, i Anledning af en Klage fra Erich Monsen Mjeldem, dateret 15de d: M:  og indsendt ved Fogedens Skrivelse, af sam/m/e Dato, at optage Forhør over en for Tyverie anholdt Person, navnlig Ole Iversen Kjellevold.

  Klagen og forbemeldte Fogedens Skrivelse indtages her  saaledes lydende: #   Til dette Forhør var af Dom/m/eren udstedt skrivtlig Indkaldelse af 18de d: M:, saaledes lydende: #

  Dom/m/eren maatte anmærke, at han d: 17de og 18de dennes var bortrejst for at holde en Skjøns og Taxations Forretning over Opførelse af nye Præstegaardshuse paa Gaarden Foldenæs, og at han, af den Aarsag, ej kunde udstede Indkaldelsen førend d: 19de, ligesom han, formedelst at den Bestjaalne boe imellem 3 a 4 Mile fra Bergen, ej kunde beram/m/e Forhøret foretaget førend i Dag.

  Den anholdte Ole Iversen Kjellevold var løs og ledig i Retten tilstede.

  Klagen og Fogedens Skrivelse bleve i Retten oplæste

  Den Bestjaalne Erich Monsen Mjeldem mødte og vedstod Klagen i det Hele.

  Videre mødte som

            1ste Deponent  Politiebetjent Ole Svedes Reutz, som forklarede at han, efter Klagerens Begjering, inqvirerede i den Anholdtes Logie ved Nøstet i Bergen d: 15de d: M:, og at han der forefandt de i Klagen specificerede Koster, hvor af Klageren vedkjendte sig de i Klagen, som hans, opgivne. Disse Koster tilstod den Anholdte og nu tilstedeværende Ole Iversen Kjellevold at have stjaalet paa Gaarden Mjeldem sidstleden Nytaarsdags Aften. Deponenten arresterede \ham/ derfor. Sidstleden Mandag har Deponenten faaet opspurgt, at Arrestanten havde solgt endeel Koster til Asbjørn Oldernæsset, under Laxevaag, og hos denne er fundet et rød Bomuldstøys Tørklæde og et stor(?) (Par?) sorte Barnebuxer, der ogsaa skal være Klageren tilhørende, samt \et/ barket Baade-Sejl, der skal tilhøre en Bonde paa Herløevær. Disse Koster ere ogsaa bragte hen til Hans Ameland, hvor de øvrige Koster ligger. Asbjørn Oldernæss tilstod at have kjøbt sidstmeldte Koster hos den Anholdte, der i nogen Tid havde Arbejdet hos ham.  Mere vidste Deponenten ikke at oplyse.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som vedstod sam/m/e og bekræftede den med Lovens Eed.  Dimitteret.

 

1814: 219b

 

  Klageren fremstod atter og declarerede, at de ham frastjaalne Koster bleve udtagne af et Stabur og et Kam/m/er tæt ved sam/m/e, hvori Tyven havde steget ind igjennem Vinduet efterat dette var slaaet og brækket itu. I bemeldte Stabur og Kam/m/er laae ingen Mennesker, og der plejer heller ingen at ligge sam/m/esteds. Han tillagde, at da den Anklagede blev arresteret, tilstod han, at han ikke havde været alene om at begaae Tyveriet, men at en Person, navnlig Søren, havde været i Selskab med ham. Klageren fremlagde dernæst i Retten følgende, hos den Anklagede i hans Logis fundne Koster, der af Laugrettet saaledes bleve taxerede:  1. en barket Vadmeels Mandstrøje, taxeret for 5 rbd.   2. en hvid Vadmels Do:, 4 rbdr.   3. en violet Klædes Vest, 1 rbdr.   4. en rødstribet Kalemankes Vest, 1 rbdr 48 s.   5. en graae isprængt Vest, 48 Rbskl:   6. et Par sorte Vadmels Buxer  2 rbdr,   7. et Par sorte Klædes Buxer, 1 rbd 48 s:   8. 2 Par uldne Strømper, 1 rbd 2 mrk.   9. et Par uldne Bælgvanter, 8 rbskl.   10. en sort Filtes Mandshat, 2 rbdr.   11. et rødt og hvidt Kartuns (Kattuns) Børneforklæde, 8 rbskl,   12. et blaat og rødt Do:, 8 rbskl:.   13. et rødt og hvidt bomulds Tørklæde, 8 rbskl.   14. et gam/m/elt rødt silke Tørklæde, 8 rbskl.   15. en Lærreds Halvskjorte, 16 rbskl.   16. et Par Stryelærreds Langbuxer, som Klageren sagde at være syede af den ham frastjaalne Skjorte, 32 rbskl.   17. et lidet Bøtte med circa 4 Mærker Smør, 1 rbdr 32 s.   18. en Fyrretræes Kiste, med Laas og Jernbeslag, 2 rbdr,  alt i N: V:.  Alle forbemeldte Koster sagde Klageren at være sig tilhørende og ham mod hans Vidende og Villie frakomne.

  Derpaa mødte Ole Johannesen Mjelden og forklarede, at han Natten til Nytaarsdag sidstleden af en Tyv blev berøvet en Færrings Baad, der stod i Deponentens Nøst paa Mjeldem. Nøstet stod aabent. Deponenten har hørt, at nærværende Arrestant har {sat} \stjaalet/ bemeldte Baad og sat den efter sig paa Herløevær, i Herløe Skibrede. {Videre b} Mere end Baaden blev ikke Deponenten frastjaalet bemeldte Nat.  Dimitteret.

  Dernæst fremstod Anklagede Ole Iversen Kjellevold, som angav sig at være 27 Aar gam/m/el, og fød paa Gaarden Kjellevold, i Gulens Skibrede, yttre Sogns Fogderie, hvor hans Forældre  Iver Andersen og Kari Iversdatter  endu leve som Huusmands-Folk. Han tilstod, at han Dagen for Nytaarsdag traf en Person, ved Navn Søren, paa Torvet i Bergen, og at denne anmodede ham om at følge sig ud paa Landet for at bære noget Tøy ind til Byen for Betaling. Inqvisiten fulgte med ham  og da de kom til Eydsvaag, sagde bemeldte Søren ham, at de skulde stjæle. De gik saaledes over Aasene, og da de kom til Gaarden Mjeldem  anviste Søren et Stabur, hvoraf han sagde, at de skulde stjæle adskilligt Tøy, han vidste at ligge sam/m/esteds. Søren slog Vinduet ind og steeg ind igjennem sam/m/e  samt lukkede derefter Stabursdørren op. Inqvisiten gik ind af Dørren, og de stjal derpaa i Fælledskab alle de foranførte og nu tilstedeværende Koster, undtagen Smørret, hvilket de stjal ud af et Kam/m/er i Nærheden, efterat Søren først havde taget Vinduet ud. De toge tillige af sam/m/e Kam/m/er et andet Bøtte Smør; men

 

1814: 220

 

Bøttet lagde de efter sig udenfor Huset. Smørret som var i Bøttet beholdt Søren. De gik derefter begge ned til Søen, hvor de af et Nøst stjal en Baad og 2 Par Aarer, samt roede med samtlige stjaalne Koster ud til Herløevær, hvor de ankom Nytaarsdagen. Sam/m/e Dags Aften silde gik de ind i et aabenstaaende Nøst, hvoraf de stjal 2 barkede Baade-Sejl og 2 Par Skindbuxer. De toge ogsaa af Nøstet en Færrings Baad, og de lagde efter sig ved Landet den paa Mjeldem stjaalne Baad. Derpaa roede de indefter mod Byen, og Inqvisiten satte Søren paa Land nordenfor Eydsvaag. Efter at have aftalt hvor de skulde lægge Baaden, lovede Inqvisiten at forvare Kosterne, og rejste med disse til sit Logis hos en Kone, som kaldes Pouls Marthe.  Af de forbemeldte, paa Herløevær stjaalne, Koster blev nu i Retten fremlagt  19. et nyt barket Lærreds Færrings Raaesejl, der af Laugrettet blev taxeret for 16 rbd 4 mrk.   20. et gam/m/el barket Do:, 10 rbdr.   21. et Par nye Skindbuxer, 64 rbskl.   22. et Par gamle Do:  48 rbskl.  \alt i N: V:/   Inqvisiten tilstod, at forbemeldte Koster  /: No 19 til 22 inclusive :/  ere de, han og hans Kam/m/erat, som meldt, stjal paa Herløevær. Baaden har Inqvisiten lagt paa Land nede ved Nøstet, og den skal nu være i Hans Amelands Forvaring. Han benægtede at have stjaalet følgende, i Klagen opgivne, Koster, nemlig, en sølv Halskjede, en Sølv-Myndt, 2 saa kaldte Søljer eller Sølvspænder, 3 Lod blaaefarve og en blaae Fruentim/m/erhue; heller ikke veed han, om hans Kam/m/erat Søren stjal sam/m/e; derimod toge de, foruden det foranførte, af Staburet paa Mjeldem.  23. et nyt {blaa} rødt og gult bomulds Tørklæde. Dette Tørklæde er det af Politiebetjent Reutz i Dag omforklarede. Det blev nu i Retten fremviist og af Laugrettet taxeret for 2 rbd N: V:   Erich Monsen Mjeldem vedkjendte sig dette Tørklæde som sin Ejendom, frakom/m/et ham mod hans Vidende og Villie tilligemed det øvrige.  Inqvisiten tilstod at dette Tørklæde er det forbemeldte af ham stjaalne. Videre forklarede han, at han  nogle Dage forinden han blev arresteret, solgte til Asbjørn Oldernæsset, under Laxevaag, Tørklædet No 23, Sejlet No 19  og Buxerne No 7, men at han ej fik den accorderede Kjøbesum/m/a, tilsam/m/en 84 rd D: C:. Disse Koster solgte Inqvisiten {til} i en Søegaard inde i Bergen, og indtil den Tid han solgte dem, havde han dem forvarede i sit Logis. Inqvisiten vidste ikke at opgive hvem den omforklarede Person Søren, der var med Inqvisiten i at stjæle, er, eller hvor han logerer eller er at finde. Inqvisiten har ofte tilforn seet bemeldte Person paa Gaden og Torvet, og hørt ham kalde Søren; men han kunde ikke opgive nogen af de Personer, der have nævnt hans Navn. Personen var klædt i blaae Pantalons, og graae Trøje samt en stribet Vest. Denne Søren har Inqvisiten ikke seet, siden de skiltes ad nordenfor Eydsvaag. Endelig tilstod Inqvisiten, at han tilforn har begaaet Tyverie og derfor været tiltalt ved denne Ret, men at han omtrent ved Michaeli Tider 1812 fandt Lejlighed at undvige førend Dom over ham blev

 

1814: 220b

 

afsagt. Han havde af Arrestforvareren faaet Lov at gaae ud med dennes Pige for at kjøbe sig Mad, men løb bort fra Pigen paa Gaden. Efter Undvigelsen opholdt Inqvisiten sig {nogle} hele Vinteren over i Romsdals Fogderie  nogle Mile fra Molde, hvor han ernærede sig som Daglønner. Han gik Postvejen nordefter og fulgte med Lejlighed over Fjordene. Imidlertid arbejdede han af og til som Daglønner undervejs. Sidstleden Som/m/er kom Inqvisiten sam/m/e Vej og paa sam/m/e Maade tilbage til Søndfjord, og derfra fulgte han med en Jægt til Bergen, hvor han ankom noget før Michaeli f: A:  Siden den Tid har han logeret hos forbemeldte Marthe og ernæret sig som Sjouer, ved Dagsarbejde. Inqvisiten benægtede at have forøvet andre end de nu opgivne Tyverier, siden den Tid han undveeg.  Iblandt det hos Inqvisiten fundne Tøj var ogsaa en Biile eller Hug-Øxe. Denne sagde Inqvisiten at have faaet til Laans hos Asbjørn Oldernæsset.  Videre Tilstaaelse var ikke af Anklagede at erholde.

  Klageren Erich Monsen Mjeldem erklærede, at det ene Bøtte, hvori Smørret havde været, fandtes at ligge udenfor det Kam/m/er, hvoraf det blev udtaget, og at han saaledes havde faaet Bøttet tilbage.

  Forbemeldte, paa Mjeldem stjaalne og i Retten fremviiste, Koster  \Smørret undtagen/  bleve nu nedlagte i Kisten No 18, og samtlige fremlagte Koster bleve saaledes i Rettens Forvaring beroende.

  Da ingen andre Personer i Dag vare tilstede for at afhøres, blev Forhøret udsat til Onsdagen d: 26de d: M:  om Formiddagen Kl: 11  for at Asbjørn Oldernæss til den Tid kan vorde indkaldt og afhørt.

  Arrestanten blev Laugrettet overantvordet for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Tid og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Lars Jacobsen Lysevold.

  Actor mødte og tilkjendegav at han ej endnu havde modtaget forom/m/eldte Thingsvidne, hvorfor han begjerede Anstand til Mandagen d: 31te Januar 1814.  Form: Kl. 10 ½.

  Tiltalte var løs og ledig tilstede.

  Defensor mødte og reserverede det fornødne.

Eragtet:

den forlangte Anstand bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                              Lars Blix de Fine          Christie           Ole Rasmussen

 

 

 

Aar 1814  d: 26de Januarii om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen, for, efter foregaaende Stævning og Beram/m/else, at behandle en Justits Sag mod Tyvs Arrestanterne Ole Halvorsen og Iver Halvorsen.

  Procurator Hjorth Stuvitz mødte og fremlagde Stævning, af 21de d: M:, med lovlig Forkyndelses Paategning, mod Arrestanterne Ole og Iver Halvorsen, saa og det deri paaberaabte Politie Kam/m/er Forhør, hvorpaa findes tegnet Amtets Ordre om denne Action tilligemed Defensors Udnævnelse; hvorefter han fremstillede begge de Tiltalte frie for Baand og

 

1814: 221

 

Tvang, samt udbad sig Forhøret oplæst for dem  og deres Forklaring om deres vita indhentet. Han fremlagde derhos skrivtlige Qvæstioner, af Dags Dato, hvorefter han begjerede den Bestjaalne og de Tiltalte examinerede.  Stævningen og Qvæstionerne indtages  saaledes lydende: #   Forhøret vedhæftes Acten.

  Defensor Procurator Christensen mødte og forbeholdt det fornødne til Tid og Sted.

  Begge de Tiltalte fremstode uden Baand og Tvang. For dem blev oplæst Stævningen, Præliminair-Forhøret og Amtets Actions Ordre. De vedstode Rigtigheden af deres Forklaringer under Forhøret, med den Forandring, at Ole Halvorsen er 20 Aar gam/m/el og Iver Halvorsen 18 Aar gam/m/el.

  Dernæst forklarede særskilt først Ole Halvorsen, at hans Forældre ere Halvor Iversen og Barbroe Olsdatter, som begge leve og boe i Bergen  i den saa kaldte Strangehage. Faderen er fast Lots. {Han} \Inqvisiten/ er født paa Gaarden Trane, i Storøens Præstegjeld, i Sundhordlehn, hvor hans Fader den Tid var Huusmand. {Inqvisitens} \Hans/ Forældre ere for omtrent 8 Aar siden flyttede til Bergen. {Han} \Inqvisiten/ har stedse været hjem/m/e hos Forældrene, undtagen den Tid han har faret til Søes, nemlig een Rejse til Trondhjem for 6 Aar siden, med en nu herfra bortrejst Jægteskipper Arent Bøchmann, og en Rejse til Danmark med Skipper Abraham Steendal; men paa denne Rejse blev han taget af Fienden og opbragt til Engeland, hvor han sad i prison i eet Aar. I Aaret 1811 kom han derfra tilbage paa Grund af at han var syg, men Skipperen sidder endnu i Fangenskab i England. Efter den Tid har Inqvisiten været hjem/m/e hos sine Forældre, og arbejdet som Sjouer om bord paa Skibe og hos Kjøbmænd for Dagløn. Inqvisiten er ikke confirmeret. Han benægtede at have nogensinde tilforn været tiltalt for Tyverie eller andre Forbrydelser.

  Dernæst fremstod særskilt Iver Halvorsen, som angav sig at være 18 Aar gam/m/el, og at være født paa sam/m/e Sted som Broderen. Han forklarede sig ligesom denne om deres Forældre. Videre sagde han at han, naar han ikke har været ude til Søes, har været hjem/m/e hos sine Forældre og ikke nogensteds havt Tjeneste, men at han har gjort 2 Rejser med Skipper Christian Krog, og een med Skipper Hasselmann. Inqvisiten er for et Par Aar siden confirmeret i Nyekirken, i Bergen, hvor han sidstleden Høst gik til Alters. Han benægtede at have tilforn stjaalet eller været tiltalt for nogensomhelst Forbrydelse. Videre svarede han til de af Actor fremlagte Qvæstioner, saaledes:  at han og hans Broder roede ud fra Bergen, paa en gam/m/el, deres Fader tilhørende Baad, den sam/m/e Aften som de begik Tyveriet  og at deres Hensigt var at stjæle af Skibet, da Inqvisiten havde arbejdet som Sjouer om bord paa sam/m/e \indtil/ 2 Dage forhen. Inqvisiten vidste at en Skipper Carl Dahl, som passede paa Skibet, {ikke laa} og heller ingen anden laae om bord den Nat. Under Tyveriet foram!! (fornam) de ingen Folk, hverken om bord eller i Nærheden. Vinduet, hvorigjennem de steeg ned i Kohytten  var lukket indvendig med Kroge; men der var en Sejldugs Rude paa sam/m/e, og denne skar de op, hvorefter de toge Krogene fra og Vinduet ud. De stjal derpaa de i Forhøret opgivne Koster  og med disse rejste de {ud} henimod Morgenstunden indefter til Bergen. Paa Vejen mødte de 2 Bønder, til hvem de solgte Smørret og Touget for 50 rd \D: C:/, som

 

1814: 221b

 

Bønderne strax betalte. Inqvisiten kjendte ikke disse Bønder. {Skipper} Det stjaalne Bramsejl førte de hjem, og de forvarede det oppe paa Loftet hos deres Forældre  uden at disse vidste det ringeste deraf. Faderen var ude, som Lots da Tyveriet skeede, og han er endnu ikke kom/m/en tilbage. Smørret kunde være af omtrent eet \bismer/ punds Vægt; og Touget omtrent af 12 a 14 Favnes Længde. Skipper Dahl fattede Mistanke til Inqvisiten og paaduttede ham at have forøvet dette Tyverie. Inqvisiten tilstod det for ham  og blev siden 8 Dage efter ved Politiet arresteret. For 30 af de 50 rd, Inqvisiten fik for det solgte, kjøbte han sig et Par Skoe, og for det øvrige har han og hans Broder Ole kjøbt sig Mad.

  Derpaa fremstod særskilt Tiltalte Ole Halvorsen, som, i Anledning af Actors Qvæstioner, forklarede at han, af hans Broder blev anmodet om at rejse ud og stjæle paa det omhandlede Skib, og at de begge udførte dette paa den af Broderen nys opgivne Maade. Hans Forklaring om Tyveriet, de stjaalne Koster, sam/m/es Anvendelse og Forvaring, m: v:, var i alt fuldkom/m/en overeensstem/m/ende med Broderens.

  Derpaa fremstod den bestjaalne Skipper Ole Johannesen, 35 Aar gam/m/el. Hans i Politie Forhøret indførte Klage blev oplæst for ham, og han vedstod sam/m/e i det Hele, med Tillæg at han ej med Vished veed om det bortstjaalne Kabel-Toug netop var 40 Favne langt, men at det sikkerlig var 30 Favne. Smørret var af henved 2 bismerpunds Vægt. Han savner i øvrigt ingen andre Ting om bord. Videre svarede han saaledes til Actors fremlagte Qvæstioner:  7. Qv:  Ney, thi Skipper Carl Dahl, som skulde bevogte Skibet, har sagt Comparenten, at han ikke laae om bord den Nat; og andre Skibsfolk var der ikke om bord.   8. \og 9de/ Qv:  jo, og begge Ender vare fastbundne i Land; men Tyvene løste blot den ene Ende, og skar af det halve inde ved Skibet, saa at Skibet alligevel laae fast for den anden Halvdeel af Touget.   10.  Smørret taxerede han, tilligemed Dunken, for 13 rbdr 2 mrk N: V:, og det bortstjaalne Toug for 150 rbdr N: V:. Sejlet er kom/m/et tilbage itusprettet, og Comparenten renoncerer paa Erstatning for den derpaa gjorte Skade. Samtlige disse Koster ere Comparenten frakomne mod hans Vidende og Villie. Den bestjaalne forklarede videre, at det er ham ubekjendt om de Tiltalte forhen have begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser.  Denne Forklaring blev oplæst for den Bestjaalne, som aldeles vedstod sam/m/e. Han lovede at lade det tilstedekomne Sejl foreviise her i Retten den næste Rettesdag.

  Begge de Tiltalte erklærede, at de ikke nøje kunde vide Længden af det stjaalne Toug, \eller qvantiteten af Smørret/  og \at/ den mueligen kan have været saadan som den Bestjaalne har opgivet den. Imod den af den Bestjaalne paa Smørret og Touget satte Taxter havde de intet at indvende. I øvrigt forklarede begge, at det var Trang, som forledede dem begge til at begaae Tyveriet, da deres Forældre ere fattige Folk, og her nu for de Tiltalte ikke var noget at fortjene.

  Actor begjerede Opsættelse til Mandagen d: 31te d: M:  om Formiddagen Kl: 9, for da at frem/m/e det videre fornødne.

  Defensor havde intet mod det i Dag passerede at erindre  ligesom ikke heller mod den begjerede Anstand.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  De Tiltalte bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arresten.

 

1814: 222

 

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, det fra den 24de s: M: udsatte Forhør over Ole Iversen Kjellevold.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Efter Tilsigelse mødte Konen Marthe Poulsdatter, bortrejst Matros Ole Olsen Fures Hustrue, som angav sig at være 46 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at nærværende Ole Iversen Kjellevold har logeret i Huset hos hende ved Nøstet i Bergen \omtrent/ siden Michaeli Tider f: A:, og at han har ladet sig kalde Ole. Hun har været aldeles uvidende om hvem han var. Han har holdt sig hjem/m/e i sit Logis om Nætterne i den Tid hun har været hjem/m/e, og hun har aldrig seet ham have mistænkelige Koster hjem/m/e i hans Logis. Videre vidste hun ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

  Videre fremstod Asbjørn Larsen Oldernæsset, som angav sig at være 54 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at nærværende Arrestant sidstleden Høst var med nogle Bønder at kaste Sild i Vigen uden ved Laxevaag, og at han da kom op til Deponenten for at faae kogt noget Sild, hvilket han ogsaa fik Tilladelse til. Arrestanten kaldte sig den Tid Ole. Han fik Logis i et Par Dage hos Deponenten, da de Bønder, med hvem han var som Arbejdsmand for at kaste, bleve liggende med Noden i Nærheden nogle Dage. Anklagede havde den Tid baade en Baad Sejl. Deponenten vilde have kjøbt Sejlet, men Anklagede vilde ikke sælge det. Siden den Tid har Anklagede ikke været hos Deponenten; men for henved 3 Uger siden kom Anklagede til Deponenten i en Søegaard ude paa Nordnæs i Bergen \og solgte/ et nyt Raaesejl, et nyt rødt og gult Tørklæde og et Par smaa sorte Buxer. {Kjøbet} For Sejlet gav Deponenten 65 rd d: C:, hvoraf dog kun 20 rd bleve betalte, men Resten skulde staae indtil at Deponenten fik Lejlighed at betale det. Deponentens Søn, Lars Asbjørnsen kjøbte sam/m/e Tid og Sted det bemeldte Tørklæde og Buxerne for 19 rd D: C:  Kjøbet skeede ved høj lys Dag i flere Menneskers Paasyn; og Deponenten havde ingen Mistanke til den Anklagede  da han ej vidste eller formodede at denne var en Tyv. Anklagede sagde, at have kjøbt Sejlet paa en Auction paa Gaarden Monstad, ved Kiilstrøm/m/en. Sam/m/e Tid laante Deponenten den Anklagede en Biile, hvormed Anklagede sagde at ville række en Huud til Støvler. Den hos Anklagede fundne Biile blev foreviist Deponenten, som erklærede den for sin.  Mere vidste han ikke at oplyse og videre Tilstaaelse var ikke af ham at erholde.

  Anklagede tilstod Rigtigheden af denne Deponents Forklaring. Biilen blev derpaa udleveret til Asbjørn Oldernæsset. Anklagede tilstod, at han havde en barket Qvigehud i sit Logis, og at han har stjaalet denne paa Herløevær sam/m/e Tid som han stjal Baaden og Sejlet, m: v:. Han tilstod at han i Høst havde en Baad og Sejl henne ved Oldernæsset medens han var paa Sildefiskerie sam/m/e Sted; men han benægtede at have stjaalet sam/m/e; derimod paastod han at have faaet Baaden, med Sejlet, til Laans hos en Bonde fra Søndfjord, som skulde for Laanet have Deel i den Sild, Anklagede fik. Bemeldte Bonde hedte Tosten, men Anklagede veed ikke at

 

1814: 222b

 

sige nærmere hvor han boer eller er at finde.

  Videre fremstod Lars Asbjørnsen Oldernæsset, 16 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han saaledes som hans Fader Asbjørn Larsen i Dag har forklaret, kjøbte af Anklagede et Par Buxer og et Tørklæde for 19 rd \D: C:/, og at Deponenten igjen solgte til Anklagede et Par Fløjels Buxer for 14 rd, som i hiin Sum bleve liqviderede. Deponenten betalte Anklagede 1 rd, og med Resten skulde Anklagede bie. Han vidste i øvrigt ikke, at Tiltalte var Tyv; og mere vidste han ej at oplyse.

  Sejlet No 19, Tørklædet No 23 og Buxerne No 4 bleve nu foreviste Asbjørn Larsen og Lars Asbjørnsen, som tilstode, at sam/m/e ere de Koster, de, som meldt, have kjøbt af Anklagede, og som Politiebetjent Reutz siden hos dem har afhentet.  Dimitterede.

  Anklagede erklærede, at han har solgt de af Lars Asbjørnsen kjøbte Buxer til en ham ubekjendt Kone paa Gaden i Bergen.

  Da ingen videre Oplysning for Tiden var at erholde, blev Forhøret sluttet for at beskrives og tilsendes Amtet.

  Anklagede blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                                       Lars Blix de Fine          Christie          Ole Rasmussen

 

 

 

Aar 1814  d: 27de Januarii om Formiddagen Kl: 10  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen, for at behandle en efter Amtets Ordre paastævnt Justits Sag mod Jacob Torchelsen Tertnæs.

  Actor Procurator Lassen mødte og fremlagde, Rettens Stævning, af 11te d: M:, til i Dag, med Forkyndelses Paategning, og det i Stævningen bemeldte her optagne Forhør, af 29de f: M:, hvortil er hæftet Bergens Politiekam/m/er-Forhør, af 5te d: M:. Han anmærkede, at Amtets Ordre, af 10de d: M:, var paategnet førstmeldte Forhør; hvorefter han begjerede Tiltalte paaraabt og hans Forklaring i det her optagne Forhør, saavelsom hele Politiekammer-Forhøret ham forelæst, ligesom han og begjerede de afhørte Deponenters Forklaringer oplæste for dem, og sam/m/e beedige forsaavidt som Vidnerne angaaer.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz mødte, ifølge Amtets paa Forhøret tegnede Defensions Ordre, og reserverede det fornødne.  Forbemeldte Stævning indtages her  saaledes lydende: #

  Tiltalte mødte i sin Friehed. For ham blev oplæst den udtagne Stævning, saavelsom hans Forklaringer under det her ved Retten optagne Præliminair-Forhør, og Amtets Actions Ordre. Tiltalte vedblev sine i bemeldte Forhør afgivne Forklaringer i det Hele. Ligesaa blev for ham oplæst Politiekam/m/er-Forhøret i det Hele. I Anledning af Johannes Nordeims Forklaring i det Forhør, tilstod Tiltalte, at han i alt har kjøbt 4 a 5 Fiskesnører af bemeldte Nordeim, og at han endnu har 4 af disse hjem/m/e; ligesaa har han i Fjor af Nordem kjøbt en Fangline, som ogsaa endnu er i Tiltaltes Værge. Snørerne ere kjøbte successive i Aarene 1812 og 1813.

  Videre fremstod den Bestjaalne Berge Guttormsen Rachnæs. Hans Forklaring under Præliminair-Forhøret, pag: 1, 4 og 6, bleve oplæst for ham og han vedblev

 

1814: 223

 

sam/m/e i det Hele. Han fremviiste tillige i Retten de tilstedekomne Koster, anført i Forhøret under No 1, 2 og 3.  Tiltalte tilstod at de nu fremviiste Koster, No 1, 2 og 3  ere de sam/m/e, som under Forhøret vare fremlagte og som han har kjøbt hos Johannes Nordeim.  Den Bestjaalne fremviiste i Retten sit Boemærke, indgravet i han Signet, og dette Mærke fandtes at være det sam/m/e, som det, der er indgravet i Blyestenen paa Snøret No 1. Han erklærede derhos, at bemeldte 3 Koster ere hans Ejendom, og at de ere ham mod hans Vidende og Villie frakomne.

  Derefter fremstod som

            1ste Vidne  Knud Guttormsen Mossevold, afhørt som 1ste Deponent i Præliminair Forhøret. Hans Forklaring i sam/m/e blev oplæst for ham, og han vedblev sam/m/e i det Hele, bekræftende den med Lovens Eed. Han bevidnede ogsaa at han kjender den Bestjaalnes Boemærke, og at det er dette som findes paa Blyestenen til Snøret No 1. De tilstedekomne Touge, No 2 og 3  kan Vidnet ikke med Vished sige at være Berge Rachnæs tilhørende; men Vidnet skjønner, at det er Laxenods-Touge; og saadanne var den Bestjaalne Ejer af. I øvrigt vidste han ikke at oplyse, om Tiltalte forhen har begaaet nogen Slags Forbrydelse.  Dimitteret.

            2det Vidne  Elling Monsen Mossevold, afhørt i Forhøret som 2den Deponent. Hans Forklaring blev oplæst for ham, og han vedstod sam/m/e i det Hele, og forklarede sig i øvrigt fuldkom/m/en ligesom 1ste Vidne i Dag har gjort. Han bekræftede dernæst sit Vidnesbyrd med Eed.  Dimitteret.

            3die Vidne  Lars Johnsen Sandal, afhøret i Forhøret af 29de Dec: f: A: som 3die Deponent. Hans Forklaring i bemeldte Forhør blev oplæst for ham; han vedstod den i eet og alt, samt forklarede sig i øvrigt ligesom 1ste Vidne i Dag; hvorefter han aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse paa det Hele, og blev dimitteret.

            4de Vidne  Lars Larsen Sandal, afhørt som 4de Deponent i bemeldte Forhør. Hans Forklaring blev ham igjen forelæst, og han vedstod den i eet og alt. Han afgav i øvrigt Forklaring ligesom 1ste Vidne i Dag har gjort, og stadfæstede det hele med Lovens Eed; \dog/ {Dimitteret} tilføyede han, at han ej bestemt kjender den Bestjaalnes Boemærke.  Dimitteret.

  Derpaa fremstod det i Politieforhøret afhørte Vidne, Matros Lars Christian. For ham blev oplæst hans Vidnesbyrd under bemeldte Forhør, hvilket han nu i Retten gjentog.  Dimit:

  Tiltalte tilstod Rigtigheden af at han, saaledes som dette Vidne har forklaret, ved Juletider sidstleden solgte til Johannes Nordeim noget Melk og Poteter. Disse Poteter havde Tiltalte selv avlet i en liden Ager, han har brækket op paa Gaarden Tertnæs; og Melken var af hans egen Koe.

  Dernæst mødte Johannes Jacobsen Nordem. Hans Forklaring under Politie Forhøret blev oplæst for ham, og han vedblev sam/m/e i et og alt, uagtet at Tiltalte i Retten vedblev at paastaae at have kjøbt af ham de forhen opgivne Koster. Snøret, No 1, blev Nordeim foreviist; men

 

1814: 223b

 

han benægtede, at dette er det Snøre, han har solgt til den Tiltalte, da hiint Snøre var gam/m/elt. I øvrigt kunde han ikke nægte at han af og til har gaaet om paa Landet med sine smaa Børn og betlet. Anden Tilstaaelse var ikke af ham at erholde. Han anmeldte Sygdoms Forfald for hans Kone.  Dimitteret.

  Tiltalte erklærede, at Nordems Hustrue af og til har seet den Handel, som har været imellem hendes Mand og Tiltalte. Tiltalte meldte, at hans Hustrue i 12 Aar været sengeliggende, og hun næsten ingen Sands eller Samling har. Ligesaa meldte han, at han kun har een Søn, og at hans Datter ikke er hjem/m/e hos ham paa Tertnæs.

  Dernæst fremstod som

            5te Vidne  Willum Jacobsen Tertnæs, Tiltaltes Søn, 29 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han er aldeles uvidende om hvorfra Tiltalte har faaet de omhandlede Koster, da Tiltalte aldrig har talt til ham derom, eller viist ham nogen af Kosterne. Han har heller ikke hos Tiltalte seet andre mistænkelige Koster; dog har han seet hos Tiltalte et Raaesejl, men veed ikke hvorfra denne har faaet sam/m/e; Ligeledes nogle Snører. Han veed ikke at Tiltalte {tilforn} har nogensinde begaaet Tyverie. I øvrigt vidste han aldeles intet til Sagens Oplysning, og han har aldrig seet eller vidst at Tiltalte har været hos Johannes Nordem  eller denne hos ham, ej heller at de have handlet sam/m/en. Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedblev sam/m/e og stadfæstede den med Lovens Eed.  {Dimitteret.} Han tillagde, at Tiltalte ikke var ude om Nætterne i den Tid Tyveriet paa Rachnæs skal være begaaet, og at han heller ikke har erfaret at Tiltalte ellers har været borte fra sit Hjem om Nætterne.  Dimitteret.

  Videre fremstod Anders Rasmussen Tvedten, 52 Aar gam/m/el, og Ole Johannesen Tvedten, 28 Aar gam/m/el, hvilke eenstem/m/igen forklarede, at de lille Jule-Aften sidstleden  paa Vejen fra Byen hjemefter  af Tiltalte Jacob Torchelsen Tertnæs, som de traf liggende med sin Baad ved Hellen, kjøbte 5 Stykker diverse Touge, for 16 rd D: C:, De betalte strax Pengene, og modtoge Tougene, og gjorde sig ingen videre Betænkning desangaaende, da Anders Rasmussen kjendte Tiltalte, og denne desuden sagde dem at han var fra Tertnæs. De fremlagde nu i Retten bemeldte 5 Stykker Touge, der fandtes at være diverse Laxenods Touge.  Tiltalte tilstod, at han til bemeldte 2 Mænd, som omforklaret, havde solgt de nu fremlagte fem Stykker Toug, for 16 rd D: C:; og han sagde, at han nu havde betalt dem denne Sum tilbage; hvilket de og nu i Retten erklærede. Ligesaa forklarede Deponenterne, at de ikke kjøbte mere hos Tiltalte, og at de ikke veed at Tiltalte nogensinde har forøvet Tyverie.  Dimitterede.

  Den Bestjaalne Berge Guttormsen Rachnæs vedkjendte sig de nu fremlagte 5 Stk Toug, som hans Ejendom, og paastod at sam/m/e, tilligemed de forhen opgivne andre Koster, ere ham frakomne mod hans Vidende og Villie.

 

1814: 224

 

  Laugrettet taxerede bemeldte 5 Stk Toug, der vare Hampe-Touge, nogle Stk nye og andre gamle, og udgjorde tilsam/m/en 48 Favne, for 10 rbdr N: V:

  Den Bestjaalne Berge Guttormsen Racnæs aflagde derpaa Lovens Eed til Stadfæstelse paa, at de i Retten fremlagte 7 Stk Toug og Fiskesnøret, No 1, med Tilbehør  ere ham tilhørende, og at de ere ham mod hans Vidende og Villie fra komne; hvorefter Kosterne bleve ham udleverede, da Tiltalte ikke benægtede den Bestjaalnes Ejendoms Ret. Den Bestjaalne erklærede derhos, at han vilde forskaffe Hjem/m/els Vidner ihenseende til bemeldte Koster, men at disse, som for Tiden [ere] ude paa Fiskerie ved Havet, ikke kunde møde førend noget hen i Februarii Maaned.

  Actor anmeldte, at han hos vedkommende Sognepræst havde reqvireret Tiltaltes Døbe Attest, men ej endnu modtaget sam/m/e. Han forlangte Udsættelse til Løverdagen d: 12te Febr: 1814  om Formiddagen Kl: 10  for til den Tid at faae Nordems Hustrue afhørt, om hun imidlertid skulde blive frisk, og at frem/m/e det videre fornødne.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                                Lars Blix de Fine         Christie            Ole Rasmussen

 

 

Aar 1814  d: 31te Januar om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor contra Ole og Iver Halvorsen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de sam/m/e 2 Laugrettesmænd som i sidste Møde vare tilstede.

  Actor mødte og fremstillede begge de Tiltalte løse og ledige i Retten.

  Den Bestjaalne, Skipper Ole Johannesen, mødte og fremviiste i Retten det stjaalne Bramsejl, som han havde faaet tilbage itusprettet.  Begge de Tiltalte tilstode, at dette er det af dem paa den Bestjaalnes Skib stjaalne Bramsejl.

  Laugrettet taxerede bemeldte Sejl, i heel Stand, for 40 rbdr N: V:. Sejlet blev derpaa den Bestjaalne tilbageleveret.

  Actor tilkjendegav, at han med Dagsposten havde reqvireret hos Sognepræsten til Storøen, Hr: Olsen, Attest om de Tiltaltes Alder, og da han ikke kan vente denne Attest førend med Posten i næste Uge, saa udbad han Sagens Anstand til Onsdagen d: 9de næste Maaned  om Formiddagen Kl: 10.

  Defensor, Procurator Christensen mødte ikke.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  De Tiltalte bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Procurator Lassen fremsendte Indlæg, af Dags Dato, med de deri paaberaabte 2 Bilage.  Indlægget og Bilagene indtages  saaledes lydende: #

  For Tiltalte mødte Defensor Procurator Hjorth Stuvitz, som reserverede det fornødne.  Bemeldte Attest fra Cancellieraad Christie, saavelsom Kjøbmændenes Dancker Krohns og Jens Berles Attester bleve oplæste for Tiltalte, som ikke havde noget i Anledning af sam/m/e at erindre{,} videre end at det var et Opdigtet Foregivende af ham for Vægteren, at han

 

1814: 224b

 

skulde bringe Høet til Danker Krohn.

  I Retten mødte {efter} som

            4de Vidne  Helga Torgersdatter, Enke, 48 Aar gam/m/el. Hun forklarede, at Tiltalte har logeret hos hende i Sandvigen siden Michaeli 1813, og at han i den Tid, saavidt hun veed, har opført sig skikkeligt. Hans Vandel forhen er hende aldeles ubekjendt. Om de Tyverier, han nu tiltales og beskyldes for, veed hun intet at oplyse. Tiltalte har, saavidt Vidnet har erfaret, holdt sig hjem/m/e i sit Logis om Nætterne.  Denne Forklaring blev oplæst for hende, hun vedstod dens Rigtighed, bekræftede sam/m/e med Lovens Eed  og blev dimitteret.

Eragtet:

Anstand i Sagen til Løverdagen d: 12te Februar 1814  om Formiddagen Kl: 10 ½  bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt fremlagde et ved Bergens Byething d: 10de d: M: begyndt og d: 19de s: M: sluttet Thingsvidne, og forlangte Angjeldende tilspurgt, om han ikke maatte tilstaae, at han selv havde stjaalet det omhandlede Meel og Suurdeigen fra Madame Schnelle?  Bemeldte Thingsvidne blev oplæst for Tiltalte, som benægtede at have stjaalet det omhandlede Meel og Suurdeigen, men vedblev at have faaet sam/m/e hos Bagerdrengen Geert. Han havde i øvrigt nu ikke noget imod den af Madame Schnell fastsatte Taxt paa bemeldte Koster at erindre.  Thingsvidnet vedhæftes Acten.

  Actor vedblev at indlade Sagen til Doms, med den yderligere Paastand, at Tiltalte tilpligtes at erstatte Madame Schnell Værdien af det hende fravendte Meel og Suurdeigen med 3 rbdr N: V:, og at udrede et passende Salarium til Procurator Christensen.

  Defensor Hjorth Stuvitz mødte og begjerede Anstand til Torsdagen d: 3die Februar 1814  om Formiddagen Kl: 10  for at igjennemgaae det i Dag fremkomne Thingsvidne  og da at slutte Sagen.

Eragtet:

den begjerte Udsættelse bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                              Lars Blix de Fine           Christie          Ole Rasmussen

 

 

 

Maaneds Thing i Bergen.

Aar 1814  d: 2den Februarii  blev Maanedsthinget holdt i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd:  Lars Blix de Fine, Jørgen Ellingsen, Ole Rasmussen og Brynild Godskalksen.

 

Hvor da først blev publiceret følgende Kongl: Forordninger etc:

            1.  Statholderskabets Placat af 1 Novbr: 1813, ang: at Kobber 4 Skillinger skulle roullere for 4 Rbskl.

            2.  Placat af 6te Novbr: 1813, ang: at civile Enbedsmænd ikke maae eje eller bruge Landbrug inden 2 Miles Afstand fra deres Embedsgaard.

            3.  Forordning, af 16de Novbr: 1813, ang: hvorledes Private skulle udrede Pensioner eller andre aarlige Præstetioner i Rigsbankpenge.

            4.  Placat, af 20de Novbr: 1813, ang: det stemplede Papirs Stigen uden noget bestemt maximum.

            5.  Do:, af 24de Novbr: 1813, ang: Udredelsen af de enkelte Embeder paalagte afgivter til offentlige Indretninger eller Fonds.

 

1814: 225

 

            6.  Forordning, af 8de Decbr: 1813, ang: nogle nærmere Bestemmelser i henseende til Fr: af 18de Decbr: 1764 og 14de April 1769, betræffende Jorders Deling i Norge.

            7.  Statholderskabets Placat, af 15de Januar 1814, ang: Forhøjelse i de for Forsøm/m/else ved Veyarbejdet fastsatte Mulcter.

 

Gam/m/el Sag.

Enken Ingeborg Johannesdatter Dahle contra

Thomas Olsen og Anders Nielsen.  fra Fol: 201.

For de Indstævnte, som selv  \Niels N: Helle undtagen/  vare tilstede, mødte Toldprocureur Rogge.  For Citantinden mødte hendes Laugværge Niels Knudsen Dahle.

  Parterne bleve saaledes forenede, at Thomas Olsen og Anders Nielsen Dahle frafalde Ret til at bruge den paastævnte Slaatte Rødskaret og det paastævnte Træe, og at de lovede at lade Citantinden blive i uforsyrret Besiddelse af det hendes Mand tilbøxlede Brug, baade inden og uden-Gjerdes. De forbandt sig ogsaa at betale Citantinden i Erstatning for Søgsmaalets Omkostninger, m: v:, 19 rbdr 1 mrk N: V:, hvilken Sum de i Retten erlagde til Niels Knudsen Dahle.  Paa Grund heraf frafaldt Niels Knudsen Dahle, paa Enkens Vegne, dette Søgsmaal.

  Dette Forliig blev af Parterne underskrevet.

                  Niels Knudsen Dahle.     Thomas Olsen Dahle.     Anders Nielsen Dahle.

                                                            alle med holdt Pen.

  Paa Grund heraf bortfaldt denne Sag, som afgjort ved Forlig.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til den følgende Dag.

                                                                 Christie

                        Lars Blix de Fine                                        Brynnel Godskalksen

                        Ole Rasmussen                                           Jørgen Ellengsen

 

 

Næste Dag continuerede Maanedsthinget i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Obligation fra Capitain Niels Alstrup Dahl til Justitsraad Christian Lerche Dahl for 533 rbd 32 s: S: W:, mod Pant i Gaarden Marøen, Matr: No 63 i Radøe Skibrede, dateret 10 Januar 1814.

            2.  Obligation fra Christian Ameln til Commerceraad Jens Braage for 2000 rbd S: W:, mod 2den Prioritet i Gaarden Floen, No 57 i Radøe Skibrede, dateret 28de Julii 1813.

            3.  Obligation fra Erich Jacobsen Watne til hans Fader Jacob Nielssen Watne for 85 rbd 3 mrk S: W:  eller 160 rbd 1 mrk 14 s. N: W:, mod Pant i Watne, No 50 i Alenfit Skibrede, dateret 23 Decembr: 1813.

            4.  Fæsteseddel fra Samuel Johnsen Hougedal til Arne Olsen Ejdsvaag paa et Plads kaldet Qværnevigen under Gaarden Hougedal, i Arne Skibrede, dateret 15 Januar 1814.

            5.  Aflyst paa en Obligation af 22 Octbr: 1810 fra Ole Amundsen Rødsland til Knud Anderssen Iden, stor 85 rd, mod Pant i Rødsland, No 65 i Herløe Skibrede, de resterende 50 rd DC  eller 22 rbd 3 mrk S: W:, efter paategnet Qvittering af 27 Septbr: 1813.

            6.  Aflyst Obligation fra Knud Michelsen Sjurtvedt til Peder Michelsen Isdal, stor 77 rd, dat: 16 Maji 1808  og omskrevet 19 Octobr: 1813 til 65 rbd 2 mrk 11 1/5 s: S: W:, mod Pant i Sjurtvedt, No 64 i Herløe Skibrede, efter Qvittering uden Datum.

            7.  Afkald fra Marthe Helene MagnusDatter til Formynderen Niels Anderssen Tvedt for hendes Arvemidler 21 rd 2 mrk 14 s, dateret 19 Januar 1814.

            8.  Do: fra Tørres Larssen Sekkingstad for hans Kones Guri NielsDatters Faderarv 5 rd 1 mrk 9 s til hendes Formynder Anders Anderssen Waage den yngre, dateret 28 Januar 1814.

            9.  Do: fra Mons Sjursen Espeland til hans Fader og Formynder Sjur Olsen Espeland for Arv 26 rd 4 mrk 6 s, dateret 8de Januar 1814.

            10.  Do: fra Ole Sjursen Espeland til hans Fader og Formynder Sjur Olsen Espeland for hans Arvemidler 26 rd 4 mrk 6 s, dateret 8 Januar 1814.

            11.  Do: fra Anders Olsen Ejchaas for hans Arvemidler 17 rd 3 mrk 13 s til Formynderen Rasmus Hagtorsen Eikaas, dateret 11 Decbr: 1813.

            12.  Do: fra Michel Olsen Wiig for hans Kones Kari IversDatter Mitzøens Moderarv 26 rd 3 mrk 6 s til hendes Formynder Iver Nielssen Mitzøen, dat: 20 Decbr: 1813.

 

1814: 225b

 

            13.  Afkald fra Mons Johannessen Kleppe for hans Kones Ingebor ThomasDatter Glæsnæs’s Arvemidler 32 rd 1 mrk 5 s til hendes Formynder Lars Nielsen Berge, dateret 20 Decbr: 1813.

            14.  Do: fra Johannes Olsen Wiig for hans Hustrue Marthe NielsDatter Hægøens Arvemidler 51 rd 3 mrk 5 s til hendes Formyndere Niels Anderssen Hægøen og Anders Nielssen Hægøen, dat: 20 Decbr: 1813.

            15.  Do: fra Magdeli NielsDatter Marøen for hendes Faderarv 4 rd 1 mrk 8 s til hendes Formynder Mons Rasmussen Marøen, dateret 21 Decbr: 1813.

            16.  Do: fra Erich Hanssen Melkeraaen for hans Faderarv 9 rd 1 mrk 4 s til Formynderen Johannes Magnesen Melkeraaen, dat: 31 Decbr: 1813.

            17.  Do: fra Elling Olsen Solsvig for hans Arvemidler 38 rd 2 mrk 9 s til hans afdøde Fader og Formynder Ole Ellingsen Solsvigs Stervboe, dat: 30 Decbr: 1813.

            18.  Do: fra Jacob Olsen Søraas for hans Hustrue Bertha OlsDatter Schjolds Fædernearv 157 rd 4 mrk 5 s til hendes Formynder Ole Olsen Sandal, dateret 24 Decbr: 1813.

            19.  Do: fra Erich Larssen Melkeraaen den yngre for hans Hustroe Kari KnudsDatter Aastvedts Faderarv 12 rd 3 mrk 10 s til hendes Formynder Gregorius Olsen Hetlebakken, dat: 23 Decbr: 1813.

            20.  Do: fra Christopher Jenssen Schjelanger for hans Moderarv 17 rd 4 mrk 13 s til Formynderen Jens Knudsen Schjelanger, dateret 22 Decbr: 1813.

            21.  Paategning af 22 Novbr: 1813, hvorved en fra Johannes Pedersen Tongeland til Ole Monssen Hundhammer under 19 Januar 1805 udstædt Obligation for 98 rd DC:, mod Pant i Tongeland, No 4 i Schjolds Skibrede, er omskrevet til 98 rbd S: W:

            22.  Paategning af 23 Decbr: 1813, hvorved en fra Lars Jacobsen Houge til hans Fader Jacob Monssen Houge under 24 Julii 1811 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i Gaarden Houge, No 7 i Schjolds Skibrede, er omskrevet til 70 rbd S: W:

            23.  Paategning af 7 Julii 1813, hvorved Myndlingen Halvor Arnesen Mangersnæssets Andeel \50 rd DC:/ i en fra Wiching Sjursen Mjøs under 1ste Augusti 1808 udstædt Obligation, mod Pant i Gaarden Mjøs, No 71 i Radøe Skibrede,  og Gaarden Halsteensdal, No 64 i Alenfit Skibrede, er omskrevet til 40 rbd S: W:

            24.  Paategning af 1ste Martii 1813, hvorved en fra Johannes Jacobsen til Kjøbmand Henrich Helmers under 31 Julii 1807 udstædt Obligation for 300 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus i 2den Rode No 71 i store Sandvigen, er omskrevet til 300 rbd S: W:

            25.  Paategning af 10 Decbr: 1813, hvorved en fra Ole Halvorsen yttre Helle til Rasmus Olsen indre Lyren under 24 Octbr: 1803 udstædt Obligation for 150 rd, mod Pant i yttre Helle, No 54 i Radøe Skibrede, er omskrevet til 150 rbd S: W:

            26.  Paategning af 23 Octobr: 1813, hvorved en fra Christian Christiansen Myrtvedt til Johannes Monssen Elsaas under 10 Majii 1800 udstædt Obligation for 40 rd DC:, mod Pant i Myrtvedt, No 98 i Herløe Skibrede, er omskrevet til 40 rbd S: W:

            27.  Do: af 23 Octobr: 1813, hvorved en fra Rasmus Larssen nedre Tvedt til Pigen Dordi ErichsDatter Ryland under 2den Maji 1803 udstædt Obligation for 96 rd DC:, mod Pant i nedre Tvedt, No 78 i Lindaas Skibrede, er omskrevet til 96 rbd S: W:

            28.  Do: af 30 Octbr: 1813, hvorved en fra Clemet Olsen til Jørgen Olsen Næsse og Envold Olsen Fjeldskaal under 29de Januar 1812 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus i 1ste Rode No 70 i store Sandvigen, er omskrevet til 60 rbd S: W:

            29.  Do: af 27 Octobr: 1813, hvorved en fra Jacob Olsen Fjeldsbøe til Myndlingerne Marthe, Brithe, Christi, Gjertrud, Ingebor og Oline OlsDøttre Kleiven{, stor} under 22 Maji 1812 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i Fjeldsbøe, No 96 i Lindaas Skibrede, er omskrevet til 60 rbd S: W:

 

Gam/m/el Sag.

Oberstlieutenant Ham/m/er contra Madame Hjorth Stuvitz.  fra Fol: 209.

For Procurator Leganger mødte Procurator Christensen, som, for Indstævnte, tilkjendegav, at der under 18de og 25 December sidstleden allerede er indsendt til det Kongl: danske Cancellies approbation de Vilkaar, hvorpaa denne Sag forventes hævet; men da endnu ingen Resolution derpaa er indløbet, begjerede Comparenten Sagens Anstand til Maanedsthinget i Bergen d: 1ste April d: A:

  Paa Citantens Vegne mødte ingen.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Indstævnte betalte

for en Udsættelse, til Sorenskr:   1 mrk 6 ½ s. N: V:      K: C:  9 3/8 s:       J: F:   1 7/8 s:

tilsam/m/en tre og tredive to ottendedele Skilling Navne Værdie.

 

Gam/m/el Sag.

Rolf Rolfsen contra Knud Ingebrichtsen og Lasse Bendixsen Houkaas.  fra Fol: 209.

For Contra Citanterne mødte Procurator Lassen, som fremlagde Continuations Stævning, af 11te Januar 1814, paategnet af

 

1814: 226

 

Procurator Rogge at være ham lovlig forkyndt paa Hoved-Citantens Vegne, samt Indlæg, af Dags Dato, {hvortil han henholdt sig,} med det deri paaberaabte Bilag, hvortil han henholdt sig, og indlod Sagen til Dom.  Stævningen og Indlægget {og Bilaget} indtages her  saaledes lydende: #   Udskrivten af Rolfsens Skjøde vedhæftes Acten for Contra-Citanterne.

  Toldprocureur Rogge mødte og fremlagde Indlæg, af Dags Dato, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen Dom, refererende sig, hvad den paastævnte Erstatning for de paa Gaarden opførte Husebygninger angaaer, som aldeles er ubeviist, til hans paa den i Dag fremlagte Continuations Stævning givne Paategning.  Hoved-Citantens Indlæg indtages  saaledes lydende: #

  Procurator Lassen begjerede nu Anstand til Maanedsthinget d: 1ste April 1814 i Bergen, deels for at igjennemgaae Hoved-Citantens i Dag indgivne Indlæg  og deels for at føre Vidner betræffende at Contra Citanterne have opført de fleste Huse paa Gaarden, hvilket Hoved Citanten, mod Formodning, i Dag har benægtet.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

 

Derefter blev end videre publiceret følgende Documenter:

            30.  Aflyst paa Obligation fra Johannes Thorsen til Kjøbmand Johan Nicolaysen, stor 99 rd, dateret 11 Septbr: 1804, mod Pant i et Vaanhuus paa Gaarden Kalfarets Grund i Schjolds Skibrede, til Afdrag 49 rd efter paategnet Qvittering af 11te Octobr: 1807.

            31.  Paategning af 1ste Martii 1813, hvorved de paa sidstmeldte Obligation resterende 50 rd DC:, er omskrevet til 50 rbd S: W:

            32.  Skiftebrev efter Niels Johannessen Mæle, sluttet 2den Decembr: 1813, hvorved Boets Jordegods  1 pd 9 Mrk Smør  2 Mæler 9 Kd: Malt i Mæle, No 49 i Mjelde Skibrede, er udlagt til Enken Helga Rasmusdatter og Børnene.

            33.  Ditto efter Elling Ellingsen Solberg, sluttet 20 Novbr: 1813, hvorved 4 ½ Mrk Smør  3 ¾ Kd: Malt i Solberg, No 28 i Mjelde Skibrede, er udlagt til Enken Marthe OlsDatter Solberg og Børnene.

            34.  Do: efter Berthe MichelsDatter af store Sandvigen, sluttet 1ste Augusti 1812, hvorved Boets ejende Vaanhuus, No 64 i 1ste Rode i store Sandvigen, er udlagt til Enkemanden Isach Olsen og Børnene.

            35.  Vilkaarsbrev fra Jacob Pedersen Agotnæs til hans Datter Berthe JacobsDatter paa aarligt Levekaar af hans endnu ejende Andeel i Gaarden Agotnæs, No 62 i Sartor Skibrede, dateret 1ste Octobr: 1813.

            36.  Bøxelseddel fra Niels Anderssen Kobbeltvedt til Mons Henrichsen paa 18 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 9 Mrk Smør  i Kobbeltvedt, No 68 i Sartor Skibrede, dateret 29 Decbr: 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            37.  Bøxelseddel fra Frue Kahrs til Mons Christiansen paa 9 ¾ Mrk Smør  9 ¾ Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 17 1/16 Mrk Smør  i Hopland, No 11 i Lindaas Skibrede, dateret 20de Decembr: 1813, med Revers  Intet til Tugthuset erlagt.

            38.  Do: fra Do: til Magne Olsen paa 9 ¾ Mrk Smør  9 ¾ Kd: Malt Landskyld  og 17 1/16 Mrk Smør Skatteskyld  i Hopland, No 11 i Lindaas Skibrede, dat: 21 Decbr: 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            39.  Skjøde fra Einer Olsen øvre Waagenæs til hans Stedsøn Martinus Rasmussen paa 9 Mrk Smør  12 Kd: Malt i øvre Waagenæs, Matr: No 57 i Radøe Skibrede, for 83 rbd 2 mrk N: W:, dateret 16 Decbr: 1813, og Vilkaar til Værdie 22 rbd N: V: aarlig.

            40.  Vilkaarsbrev fra Steffen Olsen Lyngøen paa hans Myndling Martinus Rasmussens Vegne til Ejner Olsen øvre Waagenæs og Kone Inger AndersDatter paa aarligt Vilkaar af øvre Waagenæs, dat: 16 Decbr: 1813.

            41.  Skjøde fra Jacob Bastesen Spurkeland m: fl:  til Baste Bastesen paa 18 Mrk Smør  4 Kd: Malt  1/6 Faar Landskyld i Spurkeland, No 56 i Alenfit Skibrede, for 58 rbd 2 mrk N: W:  og Vilkaar til Værdie 15 rbd aarlig, dat: 29 Decbr: 1813.

            42.  Vilkaarsbrev fra Baste Bastesen Spurkeland til hans Broder Jacob Bastesen paa aarligt Levekaar af Gaarden Spurkeland, dateret 29 decembr: 1813.

            43.  Bøxelseddel fra Sognepræst Hans Bergendal til Clemet Magnesen paa 18 Mrk Sr:  9 Kd: malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd ¾ Mrk Smør  i Flaktvedt, No 67 i Arne Skibrede, dateret 31 Decembr: 1813, med Revers.

            44.  Vilkaarsbrev fra Clemet Magnesen Flachtvedt til Forældrene Magne Clemetsen og Gjertrud ErichsDatter paa aarligt Levekaar, dateret 1ste Februar 1814.

            45.  Skjøde fra John Larssen yttre Horvig til hans 3 Døttre  Cecilia, Ingebor og Cornelia JohnsDøttre paa 18 Mrk Sr:  ¼ Hud i yttre Horvig, No 83 i Arne Skibrede, for 32 rbd 3 mrk N: W:, dateret 6 Augusti 1813.

            46.  Aflyst Obligation fra Torjus Svendsen til Niels H: Olsen, stor 700 rd DC:, {dat:} mod Pant i et Vaanhuus No 90 i 1ste Rode i store Sandvigen, dateret 9 Decbr: 1812  og qvitteret 1ste Februar 1814.

 

 

Sam/m/e Dag continuerede Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold.  fra Fol: 224.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Procurator Hjorth Stuvitz, som Tiltaltes Defensor, fremlagde Indlæg,

 

1814: 226b

 

af Dags Dato, hvori han paa nye indlader Sagen til Dom.  Bemeldte Indlæg intages  saaledes lydende: #

  Actor mødte og henholdt sig til sit forrige.

Eragtet:

denne Sag optages.

 

Derefter blev strax i Retten afsagt og aflæst følgende:

Dom.

  Ifølge Amtets Ordre af 26de April 1813 tiltales Arrestanten Lars Jacobsen Lysevold til Undgjeldelse saavel for et af ham begaaet Tyverie hos Møller Hagelsteen paa Møllendal, som for de flere Forbrydelser af den Art, det under Sagen maatte oplyses at han havde forøvet.  Ved egen Tilstaaelse  corpus delicti og Sagens øvrige Omstændigheder er Tiltalte overbeviist om, at han en Aften silde i Slutningen af Martii Maaned f: A: er gaaet ind i et øde staaende, Møller Didrich Hagelsteen tilhørende, Huus paa Gaarden Møllendal, og at han der har nedrevet og bortstjaalet en to Etages Kakkelovn, hvilken han  deels den sam/m/e og deels den følgende Natt  bragte paa Hesteryggen hiem til Gaarden Lysevold. Bemeldte Ovn er ved Inqvisition funden hos Tiltalte, der havde giemt den under Gulvet i hans Høelade. Ovnen er taxeret for 25 rbd N: V:  og derefter bleven udleveret til den Bestjaalne, som har renunceret paa Erstatning for dens Nedrivelse.

  Ligeledes er det oplyst at der hos Tiltalte er fundet følgende Koster, hvortil han ingen Hjem/m/el har kunnet opgive, nemlig:  1. en grøn Taftes Parapluie, hvilken Tiltalte foregiver at have, for et Aar siden, fundet paa en Houg, i Nærheden af Post veien nordenfor Tvedteraas, men derhos tilstaaer at have havt i sin Besiddelse lige indtil at han blev arresteret  uden at han paa nogen Maade har oplyst at have fundet den. Det er med 2 Vidner oplyst at denne Parapluie tilhører Cancellie Raad Christie, som mod Vidende og Villie har mistet den for henved 1 a 2 Aar siden  uden at han veed hvor eller hvorledes, og som siden ofte har efterspurgt den hos sine Tienere. Uagtet at Ejeren  Cancellie Raad Christie  ikke har kunnet eedeligen tilhiemle sig denne Parapluie, efterdi den i den seenere Tid skal være undergaaet megen Forandring, maae hans Ejendoms Rett alligevel antages som beviist med de 2 forom/m/eldte Vidner, af hvilke den ene i Almindelighed var betroet Parapluien til Brug. Denne Parapluie er taxeret for 2 rbdr N: V:, og udleveret til Ejeren,   2. en Riismølle, hvilken Tiltalte paastaaer at have kjøbt paa Gaden i Bergen ved Juletider 1812 af en ham ubekjendt Kone for 5 rd. Det er derimod oplyst med 2 Vidner, at bemeldte Riismølle tilhører Konen Marthe Johannesdatter, bortreist Matros Hans Andersens Kone, som har erklæret at den uden hendes Vidende og mod hendes Villie er hende frakom/m/et ved Michaelie Tider 1812, og derhos eedeligen tilhiemlet sig samme. Denne Mølle er taxeret for 1 rbd 4 mrk.

  Endelig er det oplyst, at der engang  medens Tiltalte, for 6 a 7 Aar siden, paa Torvedagene holdt til med sin Hest hos Bager Enken, Mad:me Else Margrethe Schnell i Bergen, blev funden i hans Melkebøtte endeel Meel og noget Suurdeig, hvilket Tiltalte nu har foregivet at have faaet hos en Bager-Dreng Geert, som den Tid var i Lære hos bemeldte Mad:me Schnell, ligesom han og har tilstaaet, at han en anden Gang ligeledes havde faaet noget Meel og Suurdeig hos bemeldte Dræng, hvilket alt han begreb at Drængen maatte have stjaalet fra sin Madmoder. Mad:me Schnell har taxeret bemeldte hende frakomne Meel og Suurdeig, efter den Tids Priis, for 3 rd DC:, og derhos erklæret at Kosterne ere hende mod Vidende og Villie frakomne. Mod denne Taxt har Tiltalte intet havet at erindre.

  Bemeldte Bagerdræng Geert har ikke været at finde. Vel har Vidnet Bærnt Jørgensen, under det i Bergen den 17de f: M: optagne Tingsvidne, forklaret, at Drengen skulde opholde sig i Tronhiem; men da det er saa usikkert, om han der vilde findes, og det er oplyst, at Tiltalte ikke, den Tid Kosterne bleve fundne hos ham, skjød Skylden paa Drengen, og endelig  da det med Hensyn til de øvrige, Tiltalte overbeviiste, Forbrydelser, ikke vilde have nogen synderlig Indflydelse paa hans Straf, hvad enten han selv har taget Kosterne fra Mad:me Schnell eller tilvendt sig dem fra hendes Dræng, som han, efter hans egen Tilstaaelse, vel indsaa at maatte have stjaalet sam/m/e; har Retten ikke troet at burde udsette Sagen længere i Anledning deraf.

  Tiltalte er ogsaa under Sagen beskyldt for at have frastjaalet Borger Capitain Johan Martens circa 1400 Stk skarpe Patroner. Uagtet at all muelig Inqvisition derom er skeet  og uagtet at adskillige Omstændigheder gjøre Tiltalte mistænkt for at have forøvet dette Tyverie  kan han dog ikke imod hans bestemte Benægtelse, ansees overbeviist derom, da hverken corpus delicti eller Vidnesbyrd, derom haves. Efter Tiltaltes egen Tilstaaelse har han derimod drevet ulovlig Handel om skarpe Patroner med en Constabel og nogle Soldater; men da han ikke har kunnet opgi-

 

1814: 227

 

ve hvem disse ere, kan heller intet videre mod ham eller dem, i denne Anledning, foretages.

  Hvad angaaer den under No 1 benævnte Parapluie, og Riismøllen, omhandlet under No 2, da kan Tiltalte, paa Grund af Lovens 5 – 9 – 2 og 6 – 17 – 11, ikke andet end ansees som Tyv for bemeldte Koster. Og hvad der for ommeldte Meel og Suurdeigen betreffer, da maae han, efter hans egen Tilstaaelse, i det mindste ansees som Hæler for sam/m/e.

  Tiltalte er langt over Lavalder; men han er ikke overbeviist om at være tilforn straffet for Tyverie eller Hælerie. Han maae følgelig, for samtlige, ham under denne Sag overbeviiste Forbrydelser, blive at ansee, efter Forordningen af 20de Februar 1789  § 1 og 7. Med Hensyn til den Tiltaltes Alder, hans iværende gode Forfatning, som Leilænding paa en stor og god Gaard, og de forskillige  samt til forskillige Tider  forøvede Forbrydelser, saavelsom Kosternes ikke ringe Værdie, er der Grund til at anvende en høy Grad af den for 1ste Gang begaaet Tyverie bestemte Straf; men Straffetiden bliver dog, paa Grund af Præstens fordeelagtige Vidnesbyrd om Tiltaltes foregaaende Vandel, saavelsom Tiltaltes langvarige Arrest, at moderere til eet Aar.

  Da Kosterne ere komne tilstæde, undtagen det Mad:me Schnell {frastjaalne} fravendte, bliver der ikke Spørgsmaal om Skades Erstatning, uden i henseende til den hende forøvede Skade, der er ansat til 3 rd DC:  og som Tiltalte nu bør tilsvare med 3 rbdr N: V:.  Tiltalte maae ogsaa blive pligtig at udrede Actionens Omkostninger.  Defensors, Procurator Hjorth Stuvitz’s Sallarium billiges med 12 rbd S: V:.  De til Tingsvidnernes Optagelse ved Byetinget beskikkede Actores, Procuratorerne Leganger og Christensen  tillægges et Sallarium af 3 rbd S: V: hver.

  Denne Sags lange Henstand kan ikke tilregnes Actor eller Defensor, da den er forvoldt deels ved Tiltaltes egen usandfærdige Forklaringer og deels ved andre tilfældige Omstændigheder. Retten anseer derfor Sagførelsen forsvarlig.

  Aarsagen til at Reesumtions-Kjendelsen (gjenopptagelses-) først blev afsagt den 24de December f: A:, efterat Sagen den 13de November næstforhen var optaget, er, at berammede Aastedsforretninger, saavelsom Høste- og Maaneds-Tingene uafbrudt beskjæftigede Dommeren fra den 15de November til den 1ste December, og at Justitsforhør og offentlige Sager, daglig vare at behandle indtil den 17de December f: A:

thi Kiendes for Ret:

  Tiltalte Lars Jacobsen Lysevold bør indsættes til Arbeide i Bergens Tugt- og Manufactur-Huus i eet Aar  samt betale alle af denne Action lovligen flydende Omkostninger, og deriblandt i Sallarium til Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, tolv Rigsbankdaler S: V:, samt til Procuratorerne Leganger og Christensen hver hver!! tre Rigsbankdaler S: V:  Ligesaa bør han udrede i Erstatning til Mad:me Else Margrethe Schnell tre Rigsbankdaler N: V:.

  Det idømte udredes, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og det heele efterkommes under Adfærd efter Loven.

  Tiltalte  som hørte denne Dom aflæse, erklærede, at han, vilde betænke sig paa om han skulde apellere eller ikke.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Thinget hævet.

                                                                       Christie

                            Lars Blix de Fine                                          Jørgen Ellengsen

                            Ole Rasmussen                                             Brynnel Godskalksen

 

 

Aar 1814  d: 9de Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole og Iver Halvorsen i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen.

  Actor mødte og fremstillede de 2 Tiltalte løse og ledige i Retten  samt fremlagde Continuations Stævning, af 31te f: M:, i lovlig forkyndt Stand.  Actor begjerede Skipperne Krog og Hasselmann examinerede om Tiltalte Iver Halvorsen har faret med dem, hvad Tid, og hvorledes han har opført sig?  Stævningen indtages  saalydende: #

  Defensor, Procurator Christensen, mødte og reserverede det fornødne, samt anmærkede, at han sidste Tægtedag, formedelst Embedsforretninger ved Politiekam/m/eret  var hindret fra at møde.

 

1814: 227b

 

  Derpaa fremstod som

            1ste Vidne  Skibs Capitain Christian Krogh, 50 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at Tiltalte Iver Halvorsen i de 2 sidste Aar har, som Skibsdreng, gjort 2 Søerejser med Comparenten, og at han har opført sig i alle Maader troe og skikkelig. Det er ogsaa Comparenten ubekjendt, at han nogensinde før har begaaet Forbrydelser.  Mere vidste han ikke til Sagens Oplysning.  Denne Forklaring blev oplæst for Skipper Krog, som vedstod den og bekræftede den med Eed.  {Dimitteret.}  Den anden Tiltalte er Vidnet ubekjendt.  Dimitteret.

            2det Vidne  Georg Nicolaus Hasselmann, Skibs-Capitain, 66 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at Tiltalte Iver Halvorsen har, for circa 4 Aar siden, gjort en Søerejse, som Kahytsdreng, med Comparenten, og at Tiltalte, som daglig gik i Kahytten, hvor Comparentens Koster stode aabne, ikke har berøvet Comparenten det mindste. Han opførte sig ogsaa i øvrigt skikkeligt, og Comparenten veed ej, at han tilforn har begaaet Forbrydelser. Om Tiltalte Ole Halvorsen veed Vidnet heller intet uskikkeligt. Deres Forældre ere fattige skikkelige Folk.  Hans Forklaring blev ham forelæst; han vedstod den, bekræftede den med Eed  og blev dimitteret.

  Derpaa fremstod de Tiltaltes fader, fast Lots Halvor Iversen, 52 Aar gam/m/el. Han erklærede at han var ude som Lots med et Skib, den Tid Tyveriet blev begaaet, og at han intet vidste derom. Han benægtede at de Tiltalte forhen have begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser. Deponenten har en gam/m/el Baad, som han havde laant Skipper Carl Dahl til at rejse fra og til Skibet i Strudshavn. Om det er denne Baad, de Tiltalte have brugt, veed Deponenten ikke. Deponenten er en fattig Mand, og han veed ikke andet end at Trang har forledet de Tiltalte til deres Brøde.  {Dimitteret.} Iver skal ogsaa ikke have faaet sine Sjouer-Penge udbetalte for hans Sjour paa Skibet i Strudshavn.  Dimitteret.

  Videre fremstod de Tiltaltes Moder Barbroe Olsdatter, 50 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at hun ikke vidste noget om at de Tiltalte vilde stjæle eller at de forøvede Tyveriet, ej heller at de vare ude om Natten, da de plejde at ligge i et andet Værelse end hun. I øvrigt forklarede hun sig aldeles ligesom hendes Mand.  {Dimitteret.} Hun benægtede at hun saae det stjaalne Sejl hos de Tiltalte forinden Tyveriet blev opdaget.  Dimitteret.

  Actor {fremalgde} erklærede, at han ikke havde modtaget den ommeldte Attest fra Præsten Hr: Olsen, og forlangte derfor Opsættelse til Onsdagen d: 16de d: M:  om Formiddagen Kl: 10.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  De Tiltalte bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arresten.

                                Lars Blix de Fine         Christie            Ole Rasmussen

 

 

Aar 1814  d: 12te Februarii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor contra Jacob Torchelsen Tertnæs, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen.

  Tiltalte mødte ikke.

  Actor mødte og fremlagde

 

1814: 228

 

Præsten Hr: Bergendals Attest af 8de Febr: 1814 om Tiltaltes Daab, og tilkjendegav derhos, at han havde reqvireret nye Attest, hvori Forældrenes Navne ere indførte.  Bemeldte Attest indtages  saal: #

  Actor begjerede dernæst afhørt de af den Bestjaalne Berge Guttormsen omhandlede Hjem/m/els-Vidner, betræffende hans Ejendomsret til de tilstedekomne Koster.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt det fornødne.

  Den Bestjaalne Berge Guttormsen Rachnæs mødte og fremviiste atter i Retten de ham den sidste Rettesdag udleverede Koster; hvorhos han fremstillede som godvillig mødende Hjem/m/els Vidner:

            6te Vidne  Guttorm Nielsen Rachnæs, 70 Aar gam/m/el, den Bestjaalnes Fader. Efter Formaning til Sandhed forklarede han at de nu tilstedeværende 7 Stk Toug og Fiske-Snøret ere hans Søn Berge Guttormsen Rachnæs tilhørende, og at Vidnet mange Gange har seet dem hos ham og havt dem i Hænderne.  Denne Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod den, og bekræftede den med Lovens Eed, erklærende, at han ej vidste mere til Sagens Oplysning.  Dimitteret.

            7de Vidne  Jacob Johnsen Mossevold, 33 Aar gam/m/el, den Bestjaalnes Sødskendebarn. Han forklarede, at han med Vished kjender, at det nu tilstedeværende Fiske-Snøre og det ene Laxenods Toug ere Berge Guttormsen Rachnæs tilhørende, og at Vidnet, som i 2 Aar har tjent hos den Bestjaalne, ofte har havt disse Koster i sine Hænder. De øvrige Touge kan Vidnet ikke med Vished gjenkjende; men han seer at det er det Slags Touge, hvoraf den Bestjaalne havde mange.  Denne Forklaring blev ham forelæst; han vedstod dens Rigtighed og bekræftede den med Lovens Eed, erklærende, at han ikke vidste meere til Sagens Oplysning.  Dimitteret.

  Den Bestjaalne tog Kosterne tilbage.

  Actor tilkjendegav, at han havde opsat skrivtlige Qvæstioner til Johannes Jacobsen Nordems Hustrue, og, da hun er syg, anmodet Laugrettet at indhente hendes Svar paa sam/m/e, men at hun er befunden ikke at være ved sin fulde Forstand, hvilket alt vil sees af hans Qvæstioner og Laugrettets Erklæring derpaa, som han nu fremlagde.  Bemeldte Document indtages her  saalydende: #

  Actor tilkjendegav videre, at han hos Fogeden havde reqvireret Inqvisition foretaget hos den Tiltalte for at erfare hvad flere stjaalne Koster hos ham maatte findes, men at denne Forretning ej endnu er Comparenten indløben. Actor forlangte derfor Udsættelse til den første for Retten ledige Tid i næste Uge.

Eragtet:

Anstand bevilges til Onsdagen d: 16de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt tilkjendegav, at han endnu ikke havde modtaget det forommeldte Thingsvidne fra Sundhordlehn; hvorfor han begjerede Anstand til en belejlig Tid i næste Uge.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

Udsættelse bevilges til Onsdagen d: 16de d: M:  om Form: Kl. 11.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                               Lars Blix de Fine          Christie           Ole Rasmussen

 

1814: 228b

 

 

 

Aar 1814  d: 16de Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor contra Ole og Iver Halvorsen, og blev Retten bestyret af mig, sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede begge de Tiltalte frie for Fængsels Baand og Tvang; hvorpaa han tilkjendegav, at han, med mundtlig Varsel til i Dag havde ladet indkalde Skipper Carl Dahl, som han bad at maatte afgive historisk Forklaring i denne Sag.

  Derpaa fremstod som

            3die Vidne  Skipper Carl Dahl, 54 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han har Opsyn paa Skipper Johannesens i Strudshavn liggende Skib, og at han sidstleden Nytaarsaften rejste fra Skibet ind til Bergen, hvor han forblev indtil Dagen efter Nytaarsdag. Tiltalte Iver Halvorsen, som var antaget til Oppasser og som Sjouer hos Deponenten, roede ham ind til Byen, og skulde ligeledes blive i Land til Dagen efter Nytaar. Da Deponenten denne Dag kom om bord igjen paa Skibet, mærkede han, at der af Kahytten var bortstjaalet de af Skipper Johannesen opgivne Koster; hvilke vare tagne paa den Maade, at Tyven havde taget Kahyts Vinduet op og steget ned derigjennem. Andre end de bemeldte Koster savnedes ikke. Der laae ingen Folk om bord i Skibet paa den Tid Tyveriet skeede. Deponenten talede om, at han vilde faae fat paa en Spaae kjelling!! (spåkjerring) for at gjenvise ham Kosterne; og da Iver Halvorsen hørte dette tilstod denne, at hans Broder Ole havde begaaet Tyveriet. Deponenten gik derfor til den Tiltalte Ole Halvorsen, og da denne tilstod at han og hans Broder Iver havde forøvet Tyveriet, lod Deponenten dem begge arrestere. De sagde strax, at de havde solgt Touget og Smørret til nogle fremmede Bønder. Deponenten veed ikke andet end at de Tiltalte tilforn havde ført en ordentlig Vandel og ej stjaalet. Iver Halvorsen har til gode Sjouerløn for 1 ½ Dag hos Deponenten, beregnet til 4 mrk N: V: pr: Dag.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som vedstod sam/m/e, bekræftede den med Eed  og blev dimitteret.

  Actor fremlagde hans Skrivelse af 29de f: M:, til Præsten Hr: Olsen paa Storøen, betræffende de Tiltaltes Daab, samt 2 fra Hr: Olsen indløbne Attester, der, sam/m/enholdte med Reqvisitionen, hvori Hr: Olsen har sendt Attesterne til Comparenten, vise de Tiltaltes Alder.  Bemeldte 2 Attester indtages her  saaledes lydende: #   Ligeledes fremlagde Actor Præsten Hr: Reins Attest af 2den Febr: 1814 om Tiltaltes Iver Halvorsens Confirmation.  Denne Attest indtages  saaledes lydende: #

  Foranstaaende 2 Døbe-Attester, saavelsom Confirmations Attesten bleve oplæste for de Tiltalte, som ikke havde noget derved at bemærke.

  Tiltalte Iver Halvorsen tilstod, paa given Anledning, at det var ham, som anviiste hvorledes de skulde kom/m/e ned i Kahytten  og at han skar Ruden ud og lettede Vinduet op  samt steg \først/ ned i Kahytten.

  Actor begjerede Anstand til Løverdagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 11  for da at slutte.

  Defensor lod anmelde Forfald, da han, som Politie Fuldmægtig i Dag maatte være tilstede i Politie-Retten.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  De Tiltalte bleve Laugrettet {tilbage}\over/leverede for at føres tilbage i Arresten.

 

1814: 229

 

 

 

Sam/m/e Dag og Sted, om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs.

  Actor mødte og erklærede, at han endnu ikke havde modtaget den ommeldte Attest fra Hr: Bergendal, ej heller den før omhandlede Inqvisitions Forretning, hvorfor han begjerede Opsættelse til Løverdagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 11 ½.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte og reserverede det fornødne.

  Tiltalte mødte ikke.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Actor mødte og anmeldte, at han ej endnu havde modtaget det omhandlede Thingsvidne fra Sundhordlehn. Han begjerede derfor Sagen opsat til Onsdagen d: 23de d: M:  om Formiddagen Kl: 10.

  Defensor mødte og reserverede det fornødne.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Tiltalte blev overantvordet Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                             Lars Blix de Fine            Christie             Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  d: 19de Februar om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra-Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettes {og} Mænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for at behandle en af Procurator Hjorth Stuvitz, som befalet Actor, paastævnt Justits Sag mod Ole Iversen Kjellevold m: fl:

  Procurator Hjorth Stuvitz mødte og fremlagde  1. Stævning af 1ste d: M:, forsynet med Dom/m/erens Beram/m/else, saavelsom med Forkyndelses Paategninger.   og 2. et under 24de og 26de f: M: ved denne Ret optaget Præliminair Forhør, hvorpaa er tegnet Amtets Ordre, af 28de s: M:, til denne Action, samt Defensors Udnævnelse.

  Actor begjerede Tiltalte \Ole Iversen Kjellevold/ først forelæst hans Forklaringer under Præliminair Forhøret og hans yderligere Forklaring i Anledning deraf indhentet.  Forhøret vedhæftes Acten.

  Tiltalte \Ole Iversen Kjellevold/ var løs og ledig i Retten.

  Procurator Heyberg mødte som Defensor og forbeholdt de Tiltaltes Tarv.

  Tiltalte Asbjørn Larsen Oldernæss og Lars Asbjørnsen mødte i deres Friehed.

  For de Tiltalte blev oplæst Stævningen samt Actions Ordren.

  Dernæst blev for Tiltalte Ole Iversen Kjellevold oplæst hans Forklaringer i Præliminair Forhøret, pag: 5, 6, 7 {og}, 8 og 10, og han vedblev sam/m/e i det hele.  Actor fremlagde i Retten et Par næsten færdig syede Støvler samt nogle Stk Qvige-Læder, som han havde foranstaltet eftersøgt og fundet i Tiltalte Ole Iversen Kjellevolds Logis.  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold tilstod at han har forfærdiget disse Støvler af den paa Herløevær stjaalne Huud, og at disse Støvler, tilligemed de løse Stykker Læder, udgjøre hele Huden.

  Videre blev for Tiltalte Asbjørn Larsen Oldernæsset oplæst hans Forklaring under Præliminair Forhøret, pag: 9 og 10, og han tilstod dens

 

1814: 229b

 

Rigtighed i det hele.

  Ligeledes blev for Lars Asbjørnsen Oldernæsset oplæst hans Forklaring under Forhøret, pag: 10, og han vedblev sam/m/e i det hele.

  Den Bestjaalne Erich Monsen Mjeldem mødte. For ham blev oplæst hans Klage og hans Forklaringer under Forhøret  p: 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 8, hvilke han i det hele vedblev. De under Forhøret fremlagte Koster vare i Retten tilstede. Tiltalte Ole Iversen Kjellevold vedtog atter at disse Koster af ham vare stjaalne. Paa Grund heraf bleve de af Erich Monsen Mjeldem vedkjendte Koster denne udleverede.

  Den Bestjaalne Ole Johannesen Mjeldem mødte. Hans Forklaring, pag: 5 i Forhøret  blev oplæst for ham, og han vedstod sam/m/e.

  Dernæst fremstod Anders Nielsen Herløevær, 50 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han Natten til den anden Dag efter Nytaar sidstleden mistede af hans Nøst \og Søebod/ paa Herløevær, et \gl:/ barket Færrings Raaesejl, en nye Skindbuxe, og henved en Halvtønde saltet Fisk. Ligesaa blev ham frastjaalet en liden Færrings Baad, der stod optrukket paa Lunderne udenfor Nøstet, tilligemed 2 Par Aarer. Af en Fiske-Kiste, som laae i Søen  blev ogsaa bortstjaalet 2 levende Flyndrer. Saavel Nøstet som Søeboden vare utillukkede. Mere blev ikke Deponenten frastjaalet; derimod fandt han en frem/m/ed Færrings Baad, med eet Par Aarer i, at ligge belagt ved Nøstet. Deponenten veed ikke hvem der ejer denne Baad; men han har i Dag roet den ind her til Byen. Tiltalte Ole Iversen Kjellevold er Deponenten ubekjendt.  Af de under Forhøret fremlagte Koster vedkjendte Deponenten sig, som sin Ejendom, Sejlet No 20 og Skindbuxerne No 21, hvilke tilligemed det øvrige opgivne, er ham mod Vidende og Villie frakom/m/et.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som vedblev sam/m/e.

  Tiltalte tilstod, at han af en Søebod paa Herløevær stjal tilligemed det forhen tilstaaede, noget saltet Fisk, circa en Fjerding, samt af en Fiske-Kiste, der laae i Søen, 2 levende Flyndrer. Fisken har Tiltalte spiist op hjem/m/e i han!! (hans) Logis. Tilligemed Baaden stjal Tiltalte ogsaa paa Herløevær 2 Par Aarer.

  Anders Nielsen Herløevær taxerede den ham frastjaalne saltede Fisk, tilligemed Flyndrerne, for 5 rbdr N: V:  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold havde intet imod denne Taxt at erindre.

  Derefter fremstod Knud Monsen Bredvigen, 38 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at der Natten til 2den Dag efter Nytaar sidstleden, af hans Nøst paa Gaarden Bredvigen, blev bortstjaalet et nyt barket Færrings Raaesejl og et Par gamle Skindbuxer. Nøstet stod aabent. Mere blev ikke Deponenten frastjaalet. Af de under Forhøret fremlagte Koster blev af Deponenten vedkjendt som hans Ejendom, Sejlet No 19 og Skindbuxerne, No 22. Disse Koster frakom Deponenten mod hans Vidende og Villie.  Sam/m/e Nat blev Ole Olsen Bredvigen frastjaalet en halv Qvigehud, som hængte i et aabenstaaende Huus hjem/m/e paa Gaarden Bredvigen.  Deponenten kjender ikke Tiltalte Ole Iversen

 

1814: 230

 

Kjellevold.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som vedstod sam/m/e i det Hele.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold tilstod at han stjal de af Knud Monsen Bredvigen vedkjendte Koster af et Nøst, ikke langt fra Herløevær, men at han ikke veed hvad Gaard dette Nøst hørte til. Ligesaa tilstod han, at han gik op paa Gaarden sam/m/esteds, og at han af et \der/ aabenstaaende Huus {sam/m/esteds} stjal den om/m/eldte Qvigehuud, der egentlig kun var en halv Huud.

  Kosterne No 19 og 22 bleve Knud Monsen Bredvigen udleverede. Ligeledes bleve Kosterne No 20 og 21 udleverede til Anders Nielsen Herløevær.

  Marthe Poulsdatter blev paaraabt, men mødte ikke.

  Actor begjerede at Tiltalte Ole Iversen maatte af Laugrettet bringes hen til de 2 tilstedekomne Baade og forevises disse for at man kan erfare om han tilstaaer at have stjaalet sam/m/e, og at Baadene ligeledes maatte forevises Ole Johannesen Mjeldem og Anders Nielsen Herløevær, til paafølgende Vedkjendelse, samt at Baadene af Laugrettet maatte taxeres.

Eragtet:

Laugrettet paalægges at opfylde det af Actor forlangte, og Sagen udsættes til i Eftermiddag Kl: 2.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold blev Laugrettet overleveret til Bevaring.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole og Iver Halvorsen.

  Begge de Tiltalte vare i Retten tilstede uden Baand og Tvang.

  Actor mødte og fremlagde Indlæg, af Dags Dato, hvormed han indlod Sagen til Dom.  Indlægget indtages  saaledes lydende: #

  Defensor, Procurator Christensen mødte og {fremlagde} begjerede Anstand til Onsdagen d: 23de d: M:  om Formiddagen Kl: 11  for at indgive Forsvars Skrivt for de Tiltalte.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  De Tiltalte bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs.

  Actor mødte og tilkjendegav, at han endnu ikke havde modtaget den forommeldte Inqvisitions Forretning. Han begjerede derfor Anstand til Onsdagen d: 23de d: M:  om Formiddagen Kl: 11 ½.

  Defensor mødte og reserverede det fornødne.

  Tiltalte var ikke i Retten tilstede.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                               Lars Blix de Fine          Christie            Anfin Olsen

 

 

Sam/m/e Dag  om Eftermiddagen Kl: 2  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold, m: fl:

  Actor mødte og fremstillede Tiltalte Ole Iversen Kjellevold løs og ledig i Retten.

  Laugrettesmændene tilkjendegav

 

1814: 230b

 

at de, i Overeensstem/m/else med Actors Begjering, havde ført Tiltalte Ole Iversen Kjellevold hen til de 2 omhandlede Baade i Overværelse af de Bestjaalne Ole Johannesen Mjeldem og Anders Nielsen Herløevær.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold tilstod, at han i Dag af Laugrettet var bragt hen at besee begge de omhandlede Baade, og at den, som Anders Herløevær i Dag har bragt ind til Byen  er den sam/m/e, som Tiltalte havde stjaalet paa Mjeldem og siden lagt efter sig ved Herløevær. Ligesaa tilstod han, at den hos Ameland henliggende Færrings Baad er den, som Tiltalte havde stjaalet paa Herløevær.

  Den Bestjaalne Anders Nielsen Herløevær mødte og erklærede, at han med Laugrettet og Tyven i Dag har været hen at besee den hos Ameland oplagte Færringsbaad, med 2 Par Aarer, og at Comparenten vedkjender sig Baaden, med Aarerne, som hans Ejendom, hvilken mod hans Vidende og Villie var ham frakom/m/et.  Laugrettet taxerede bemeldte Baad, med Aarer, som de nøje havde beseet, for 6 rdbr N: V:  Baaden blev derpaa overladt af Retten til Anders Nielsen Herløeværs Disposition.

  Den Bestjaalne Ole Johannesen Mjeldem mødte atter og tilkjendegav, at han i Dag, i Laugrettets og Tyvens Overværelse, havde beseet den af Anders Nielsen Herløevær indbragte Færringsbaad, og at denne Baad, med Tilfar, er den som blev Comparenten frastjaalen paa Mjeldem sidstleden Nytaarsdags Nat. Den tilhører Comparenten og den \er/ kom/m/en ud af hans besiddelse mod hans Vidende og Villie.  Laugrettet taxerede bemeldte Baad, med Tilfar, for 10 rbdr N: V:  Baaden blev derpaa af Retten overladt Ole Johannesen Mjeldem til frie Disposition.

  Derpaa fremstod som

            2det Vidne  Hans Nielsen Ameland, 50 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at 1ste Vidne, Politiebetjent Reutz, da denne havde inqvireret og fundet Tyvekoster hos Tiltalte Ole Iversen Kjellevold, bad om Tilladelse at sætte sam/m/e ind til Bevaring hos Vidnet, og at trække en af Tyven stjaalet Baad op paa Vidnets Grund, hvilket alt Vidnet tilstod. Kosterne ere de, som {til} \i/ Retten her have været fremlagte under Forhøret  og tillige Baaden, som i Dag er udleveret til Anders Nielsen Herløevær. Tiltalte Ole Iversen Kjellevold har i 4 Uger  nys før Juulen sidstleden  arbejdet som Sjouer hos Vidnet, og imidlertid opført sig skikkelig. Vidnet kjendte ham i øvrigt ikke, og vidste ikke at han var en undvigt Tyv.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedstod den og aflagde Eeden til Stadfæstelse derpaa.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold tilstod at han i 4 Uger førend sidste Juul arbejdede, som Sjouer, hos 2det Vidne, hvilket han i øvrigt ikke har kjendt.

  Actor tilkjendegav at han i Dag {havde} agtede at lade Ole Olsen Bredvig indkalde til Forklarings Aflæggelse om den ham frastjaalne halve Hud. Han begjerede derfor Sagen udsat til Onsdagen d: 23de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½.

  Defensor, Procurator Heyberg mødte og reserverede det fornødne.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Arrestanten

 

1814: 231

 

blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                            Lars Blix de Fine             Christie             Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 23de Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenkriverens Boepæl i Bergen, i Overværelse af {Stævne-Vidnerne} de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Actor fremlagde Amtets Skrivelse af 21de d: M:, med de deri ommeldte Thingsvidner fra Sundhordlehn, daterede 18de Januar og 17de Febr: d: A:, hvilke han udbad sig Tiltalte forelæst.  Amtets Skrivelse indtages  saaledes lydende: #   Thingsvidnerne vedhæftes Acten.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte og forbeholdt fornødent Tilsvar naar Actor har sluttet [Sagen].

  For Tiltalte blev oplæst foranstaaende Amtets Skrivelse og de forbemeldte 2 Thingsvidner, med tilhørende Bilage. Tiltalte forklarede, at han kun tjente hos Christopher Hofsgaard i 4 Aar  og paa Østestad i 3 Aar, men at han var omtrent 20 Aar gam/m/el, da han først kom ud fra sine Forældre til Holmefjord. Han benægtede at have frastjaalet Enken Guri Haagensdatter Fuse eller hendes afdøde Mand Besse Torjulsen hverken Sølvringe, Søljer, Penge eller andet. I øvrigt havde han intet ved de bemeldte Thingsvidner at bemærke.

  Actor begjerede Anstand til Mandagen d: 28de d: M:  om Formiddagen Kl: 11, for da at slutte Sagen.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Tiltalte blev overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold, m: fl:

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Ole Iversen Kjellevold løs og ledig i Retten, samt begjerede de 2de andre Tiltalte examinerede om deres foregaaende vita.

  Defensor, Procurator Heyberg, mødte og reserverede det fornødne.

  Derefter fremstod Tiltalte Asbjørn Larsen Oldernæsset i sin Friehed og forklarede, at han er fød paa Gaarden Kuem, i Ous Præstegjeld og Sundhordlehns Fogderie. Hans Forældre vare Lars Larsen og Mari Asbjørnsdatter, Gaardmands-Folk paa Kuem. Hans Moder døde paa Barsel-Seng med Tiltalte, som siden blev opdraget hos Asbjørn Søevig, i sam/m/e Præstegjeld, der nu er død. Tiltalte blev omtrent i hans 18de Aar udcom/m/anderet til Kjøbenhavn, som Mariner, og han kom tilbage derfra i sam/m/e Aar som han blev udcom/m/anderet. Derefter tjente han paa forskjellige Steder i Sundhordlehn {hos} omtrent i 7 Aar hos forskjellige Personer  der nu ere døde; og tilsidst tjente han, som Postdreng, i 7 Aar hos Hans Andersen Hatvigen, i Ous Præstegjeld. Derpaa fik Tiltalte i Forpagtning den Rydnings Plads under Laxevaag, som han endnu beboer, og som han har styret i 19 Aar. I 19 Aar har Tiltalte været givt og avlet 10 Børn med hans endnu levende Kone Margrethe Olsdatter. Tiltalte com/m/unicerede i Strudshavns Kirke sidstleden Høst. Han benægtede at han nogensinde

 

1814: 231b

 

har været tiltalt for nogen Slags Forbrydelse, eller at han har forøvet Tyverie, Hælerie eller andet. I øvrigt angav han, at Bondehandler Jacob Frøysæth, i Bergen, var Vidne til at Inqvisiten kjøbte de {omhandlede} \opgivne/ Koster af Tiltalte Ole Kjellevold.  Denne Forklaring blev oplæst for Inqvisiten, som vedstod den i det Hele.

  Dernæst fremstod Tiltalte Lars Asbjørnsen Oldernæsset i sin Friehed. Han forklarede at han er fød paa Oldernæsset, og confirmeret i Strudshavns Kirke for 2 Aar siden. Hans Fader er Tiltalte Asbjørn Larsen og Moderen Margrethe Olsdatter, hos hvem han til nærværende [Tid]? har været  uden at have havt nogen Tjeneste. Han gik seneste Gang til Alters i Strudshavns Kirke med hans Forældre i sidstafvigte Høst. Han benægtede, at have forøvet nogensomhelst Forbrydelse, eller at have været under offentlig Tiltale.  Denne Forklaring blev oplæst for Tiltalte, som vedblev den i det Hele.

  Actor anviiste et ved indre Sogns Jurisdiction d: 1ste Oct: 1813 begyndt og d: 15de December s: A: sluttet Forhør, betræffende en ved Wosse Jurisdiction d: 20de November 1813 for Tyverie dømt Person, navnlig Gjest Baarsen Hyldesgaard eller Sogndalsfjæren, der, forinden Dom/m/ens Afsigelse, var undvigt  og imidlertid havde forøvet Tyverier i Sogn, for hvilke han nu, i Forbindelse med Hoved-Sagen, tiltales for Bergens Stifts-Overret, hvor Comparenten er Actor mod ham. Af dette Forhør begjerede han Tiltalte Ole Iversen Kjellevold forelæst Gjest Baarsens Forklaring, fra Pag: 4 til 8, og Tiltalte tilspurgt, om han vedtager sam/m/e, som sig Angjeldende.  For Tiltalte blev oplæst Gjest Baarsens Forklaringer fra pag: 4 til 8 i bemeldte Forhør. Tiltalte Ole Kjellevold benægtede aldeles Gjest Baarsens Forklaringer, forsaavidt de angaae ham, og han erklærede bestemt, at han, paa den Tid Leirdals Marked holdtes, var ude paa Fiskerie i Nærheden af Bergen, og at han \omtrent/ paa denne Tid var hos Tiltalte Asbjørn Oldernæsset et Par Nætter, saaledes som Asbjørn selv har forklaret. Han kjender i øvrigt Gjest Baarsen fra den Tid de sad arresteret sam/m/en i Byetings Arresten, for henved 2 Aar siden; men Inqvisiten har ikke seet Gjest Baarsen siden den Tid Inqvisiten undveeg af Arresten. Anden Forklaring i denne Henseende var ikke af Tiltalte at erholde.  Denne hans Forklaring blev Oplæst for ham, og han vedstod den i det Hele.

  Forhøret blev Actor tilbageleveret med Anviisnings Paategning.

  Actor tilkjendegav, at han havde ladet Ole Olsen Bredvigen indkalde til Møde i Dag, men at han ikke havde faaet Stævningen tilbage. Han maae derfor udtage nye Stævning, og begjerede, i den Anledning, Udsættelse til Løverdagen d: 26de Febr: 1814  \Form: Kl: 11/  til hvilken Tid han haabede at faae Stævningen sikkert forkyndt.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Tiltalte Ole Kjellevold blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

/: NB:  Foretaget paa nye d: 26de Febr: 1814. :/

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole og Iver Halvorsen.

  De Tiltalte vare tilstede i Retten uden Baand og Tvang.

  Defensor, Procurator

 

1814: 232

 

Christensen, mødte og fremlagde Indlæg af dags Dato, hvortil han henholdt sig, indladende Sagen til Dom.  Bemeldte Indlæg indtages  saaledes lydende: #

  Actor mødte og henholdt sig til sit forrige og vedblev at indlade Sagen.

Eragtet:

Denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  De Tiltalte bleve Laugrettet leverede for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs.

  Actor mødte og begjerede Anstand til Mandagen d: 28de d: M:  om Formiddagen Kl: 11 ½, da han ej endnu havde modtaget den forommeldte Inqvisitions Forretning.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og reserverede det fornødne.

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                              Lars Blix de Fine           Christie             Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 26de Februarii om Formiddagen Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold, m: fl:, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold var løs og ledig i Retten tilstede.

  Actor mødte og begjerede den Bestjaalnes Ole Olsen Bredvigens, Forklaring om det ham frastjaalne modtaget.

  I Retten mødte Ole Olsen Bredvigen, som angav sig at være 62 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han Natten til den 2den Dag efter Nytaar mistede en halv Koe-Huud, som hængte i et aabenstaanede Tørr-Huus paa Gaarden Bredvigen. Deponenten veed ikke hvem der tog bemeldte halve Huud, men den fra kom ham uden hans Vidende og mod hans Villie. Han taxerede bemeldte halve Huud for 2 rbdr 4 mrk N: V:

  De hos Tiltalte Ole Iversen fundne, næsten færdig syede, Støvler  med nogle Stykker tyndt Læder, bleve nu Ole Olsen Bredvigen foreviiste. Han erklærede, at Læderet, saavelsom Støvlerne ere af sam/m/e Sort Læder, som det ham frastjaalne, men at han ej bestemt kan gjenkjende eller tilhjemle sig sam/m/e.  Laugrettet taxerede bemeldte Støvler, med Læderet, for 3 rdbr N: V:

  Tiltalte erklærede, at disse Støvler og Læderet ere ene og allene af den \halve/ Huud, han, som forhen tilstaaet, stjal i Nærheden af Herløevær. Imod den af den Bestjaalne satte Taxt havde han intet at erindre.

  Støvlerne og Læderet blev derpaa udleveret til Ole Olsen Bredvigen, som erklærede, at han ikke fordrer videre Skades-Erstatning, og at der ikke blev ham frastjaalet noget mere foruden bemeldte halve Huud.

  For Defensor, Procurator Heyberg, som er fraværende {paa} \i/ Forretninger i Hardanger, mødte Procurator Krogh, som, for Tiltalte forbeholdt alt lovligt.

  Actor begjerede Anstand til Løverdagen d: 5te Martii 1814  om Formiddagen Kl: 10, da han maae lade Marthe Poulsdatter afhøre under et Thingsvidne i Bergen, efterdi hun ikke har villet møde her ved Retten.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte Ole Iversen

 

1814: 232b

 

blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                             Lars Blix de Fine            Christie             Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 28de Febr: om Formiddagen Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen {Foge} Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt fremlagde Indlæg, af Dags Dato, samt Consul Konows Erklæring, af 26de d: M:, om Tiltaltes Forhold, paategnet Comparentens Skrivelse derom, af 25de s: M:  Indlægget og bemeldte Skrivelse og Erklæring indtages her  saaledes lydende: #

  Konows forstaaende!! (forestaaende) Erklæring blev oplæst for Tiltalte, der ikke havde noget derved at bemærke.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte og begjerede Anstand til Løverdagen d: 5te Martii 1814  \om/ Formid: Kl: 11, som den første, formedelst Maanedsthinget i Bernæstangen d: 2den s: M:, for Retten dertil ledige Tid.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  \om Form: Kl: 11 ½ /  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen, Procurator Lassen som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs.

  Actor mødte og fremlagde Foged Bøghs Skrivelse, af 23de d: M:, med den deri ommeldte Inqvisitions Forretning, af 21de s: M:, hvorhos han erklærede at have udtaget Continuations Stævning til d: 9de næste Maaned i Anledning deraf; og da Tiltalte i Dag ikke møder i Retten, begjerede han Sagen opsat til bemeldte 9de Martii 1814  om Formiddagen Kl: 9.  Fogedens Skrivelse indtages  saaledes lydende: #   Inqvisitions Forretningen vedhæftes Acten.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt den Tiltaltes Tarv.

  Tiltalte blev paaraabte, men mødte ikke.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

                              Lars Blix de Fine           Christie            Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 1ste Martii  blev en Extra Rett holdt i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  med de 4re eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen, for at afsige Dom i Justits-Sagen, Procurator Lassen som Actor, contra Thorsten Ellingsen Schutle.

  Efterat Sorenskriveren med Meddomsmændene havde gjennemgaaet samtlige denne Sags Documenter og Oplysninger  blev eenstem/m/igjen forfattet og af Sorenskriveren aflæst følgende

Dom.

  I følge Amtets Ordre, af 1ste September 1813  tiltales, under nærværende Sag, Arrestanten Thorsten Ellingsen Schutle til Undgjeldelse for begaaede Tyverier. Tiltalte er ved egen Tilstaaelse og ham endeel tillige ved corpus delicti saavelsom Sagens øvrige Omstændigheder overbeviist om, at han, den 23de August 1813, paa Waxdals-Stølen har stjaalet en, Knud Nielsen Waxdal tilhørende, Koe, der, blant Ejerens øvrige Chreature, gik og græssede ude paa Marken, hvilken Koe han strax drev opefter til Woss, hvor Tiltalte fandtes at have den i Gaarden Tverbergs Udmark. Denne Koe er kommet tilbage til Ejerens Disposition, vedkjendt af Lars Johnsen Bjrøche, paa Ejerens Vegne, og bleven vurderet for 25 rbdr N: V:  Ligeledes er Tiltalte overbeviist om, at han, sam/m/e Dag, brød ind i Sæterhuset paa Waxdals-Stølen og sammesteds stjal et saa kaldet Strilebøtte, Marthe Nielsdatter Waxdal tilhørende, samt omtrent een Kande Rømme og circa 5 Lægser Brød, der tilhørte Anders Johan-

 

1814: 233

 

nesen Waxdal. Bøttet er kommet tilstæde  og, paa Ejerindens Vegne, vedkjendt af Guri Andersdatter Waxdal, samt vurderet for 16 Rbskl N: V:  Tiltalte foregiver at have opspiist Rømmen og Brødet, der af Ejeren er bleven taxeret for 1 rbdr 2 mrk N: V:, mod hvilken Taxt Tiltalte ikke har havt noget at erindre.  Den Bestjaalne Anders Johannesen Waxdal har renunceret paa Skades-Erstatning for bemeldte Rømme og {Melk} Brød.  Paa Grund heraf, og da det øvrige er kommet tilstæde, bliver der ikke Spørgsmaal om Skades Erstatning.

  Actor har paastaaet den Tiltalte straffet med at stryges til Kagen og at arbejde i Bergenhuus Fæstning sin Livstid  samt at erlægge alle af Actionen flydende Omkostninger.

  Defensor har derimod, paa Grund af endeel af de afgivne Vidnesbyrd, saavelsom Stadsphysia Dr: Monrads, Attest af 12te Januar 1814, der oplyse, at Tiltalte maae ansees som en Fjante eller Tosse,  /: Fatuces :/ (Fatuus?)  paastaaet, at Tiltalte blodt dømmes til en kort Tids lemfældigt Arbeide i Tugthuuset.

  Vel er det ved Vidnesbyrd af mange Personer, der i længere og kortere Tid haver kjendt Tiltalte, saavelsom ved bemeldte Attest og Laugrettets Skjøn, oplyst:  at Tiltalte er i høy Grad taabelig og maae ansees som fjantet, men ingen af Vidnesbyrdene, undtagen 10de Vidnes i Thingsvidnet af 15de November 1813, giver Oplysning om, at Tiltalte mangler Forstandens Brug; og selv det, den samme Tid, afhørte 11te Vidne, som er den, i hvis Huus Tiltalte laae i den Tid, han, efter 10de Vidnes Forklaring, skal have været næsten aldeeles fra sin Forstands Brug  erklærer bestemt, at hun ikke veed at Tiltalte har været fra Forstanden.

  Da nu Lovgivningen ikke frembyder nogen Grund til at frietage Fjantede for Straf, eller for dem at moderere de for Misgjerninger i Almindelighed dicterte Straffe, og den af Actor alligerede Fr:!! (Forordning) af 18de December 1767, i Pæmisserne!! (Præmisserne?) derimod giver tilkjende, at saadanne Personer bør belægges med de ordinaire Straffe for Forbrydelser, saa maae den Tiltalte, der er over criminel Lavalder  og som ikke er overbeviist om, tilforn at være dømt for Tyverie, blive at ansee efter Fr: af 20 Febr: 1789  § 4.

  Han maae derhos udrede Actionens Omkostninger   Actors Sallarium billiges med 8 rbdr S: V:,  Defensors Procurator Hjorth Stuvitz’s med 5 rbd S: V:,  og den for Wosse Jurisdiction beskikkede Defensors, Dannebrogsmand Aad Knudsen Gjelles, med 2 rbd S: V:.

  Sagførelsen har været lovforsvarlig.   q

thi Kiendes for Ret.

  Tiltalte Thorsten Ellingsen Schutle bør stryges til Kagen og indsættes til Arbeide i Bergenhuus Fæstning sin Livstid, samt betale alle af denne Action lovligen flydende Omkostninger, hvoriblandt regnes Sallarium til Actor, Procurator Lassen, otte Rigsbankdaler Sølv Værdie, og til Defensorerne, Procurator Hjorth Stuvitz og Dannebrogsmand Aad Knudsen Gjelle, den første fem og den sidste to Rigsbankdaler Sølv Værdie.

  Det idømte udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse  og det Heele efterkommes under Adfærd efter Loven.

  Tiltalte  som løs og ledig var i Retten tilstæde og hørte denne Dom aflæse, erklærede at han maatte appellere til Over-Retten.

q   Flere næsten daglige indfaldne Forhør og Justitssager, i Foreening med de dagligen indløbne {Forretn} …indelige (Mindelige?) Forretninger have forhindret mig Sorenskriver Christie at votere i denne Sag førend skeet er.

                                                                    Christie

                         Lars Blix de Fine                                           Anfin Olsen

                         Ole Rasmussen                                              Jørgen Ellengsen

 

 

 

Maaneds Thing i Bernæs-Tangen

Aar 1814  d: 2den Martii  blev {det almindelige} Maanedsthinget holdt paa Thingstedet Bernæstangen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd:  Johannes Olsen indre Bernæs, Johannes Johannesen indre Bernæs, Haldor Andersen Hoshovde og Ole Johannesen Bjerkeland.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Maanedsthinget i Bergen d: 2den Febr: d: A:   Endvidere blev læst følgende Anordninger:

            8.  Placat, af 9de December 1813, ang: at Vaccinateurerne

 

1814: 233b

 

udenfor Lægestanden, maae tilstaaes frie Befordring, og et Honorarium for hver af dem vaccineret Person.

            9.  Placat, af 16de Decbr: 1813, ang: at Fiskerlejet Arnager, paa Bornholm, ihenseende til Prisers Opbringelse og Salg, skal ansees som Kjøbsted.

            10.  Bekjendtgjørelse, af 27de Januar 1814, fra Statholderskabet i Norge, ang: at Sam/m/e har udfærdiget Beviser til en Sum, af 3 Millioner Rigsbankdaler, m: v:

            11.  Do: fra Regentskabet i Norge, dat: 19de Febr: 1814, ang: det norske Folks fredelige Forhold til andre Nationer  og om Kaperiets Ophævelse.

 

Dernæst blev thinglyst følgende Almues Documenter:

            1.  Skjøde fra Magne Larsen Svennem til Lars Iversen Essem paa 13 ½ M: S:  6 Kd: M: i Svennem, No 58 i Hosanger Skibrede, for 170 rbd N: V:  dat: 22 Decbr: 1813, og mod Vilkaar, taxeret for 10 rbd aarlig.

            2.  Vilkaarbrev fra Lars Iversen til Magne Larsen Svennem og Hustrue Brithe Larsdatter, paa aarligt Levekaar af bet: Brug, dat: 22 Decbr: 1813.

            3.  Skjøde fra Anders Brynildsen Schervigen til Sønnen Brynild Andersen paa 12 Mk: Sm: i Skjervigen, No 59 i Wasværns Tinglaug, for 375 rbdr N: V:, dat: 28de Febr: 1814.

            4.  Afkald fra Johannes Monsen Echangerlie til Anders Tørrissen øvre Echanger for den afdøde Myndlings, Mons Johannesen Echangerlies Arv, 92 rd 2 mrk 14 s, dat: 7de Decbr: 1813.

            5.  Do: fra Ole Andersen Myhr til hans Formynder Sjur Olsen Bjrønestad for hans Møderne Arv, 47 rd 2 mrk 9 s:, dat: 15 Januar 1814.

            6.  Do: fra Iver Andersen Myhr til Formynderen Anders Nielsen Myhr for hans Arv efter Moderen og Mormoderen, stor 63 rd 4 mrk 14 s:, dat: 18de Decbr: 1813.

            7.  Do: fra Ole Pedersen til Form: Niels Olsen søndre Bysem for hans Døttres Anne Margrethe og Severine Olsdatters Arve, hver 4 rd 4 mrk 9 s:  efter Gjertrud Ellingsdr: Nordaas, dat: 23 Decbr: 1813.

            8.  Skiftebrev efter Niels Andersen Nipen, sluttet 28de Octobr: 1813, hvorved boets andeel  9 Mk: Sm: i Nipen, No 79 i Echanger Skibrede, er udlagt til Creditor Sjur Nielsen Dyrkolbotten, m: fl:   /: Pandteb: Fol: 581 :/.

            9.  Do: efter Anders Nielsen Toft, sluttet 10de Decbr: 1813, hvorved Boets Andeel, 2 Pd: Sm:  1/3 Faar, i Gaarden Toft, No 24 i Echanger Skibrede, er udlagt til Enken Elisabeth Erichsdatter og Børnene   /: Pandteb: Fol: 581 :/

            10.  Do: efter Iver Bertelsen Hope, sluttet d: 28de October 1813, hvorved Boets ejende  21 Mk: Sm:  3 Kd: Ml: i Gaarden Hope, i Echanger Skibrede  No 2, er udlagt til Sønnen Hougne Iversen, m: fl:   /: Pandteb: Fol: 581 :/.

 

Da Ingen, efter skeet Paaraab, havde videre at føre i Rette, blev Thinget hævet.

                                                                 Christie

        Johannes Olsen indre Bernæs  IOS og bomerke

                                                            Haldor Andersen Hoshovde  HAS og bomerke

        Johannes Ellevsen indre Bernæs  IES og bomerke

                                                            Ole Johannesen Birkeland  OIS og bomerke

                                                          alle med iholdt Pen.

 

 

Aar 1814  d: 5te Martii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold, m: fl:, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede Arrestanten Ole Iversen

 

1814: 234

 

Kjellevold uden Baand og Tvang  samt fremlagde Extract af Nordhordlehns Sorenskriveries Justits Protocol, indeholdende den Tiltaltes, Ole Iversen Kjellevolds, vita indtil den Tid, han blev arresteret for de Tyverier, hvorfor han d: 26de April 1813 er dømt. Ligeledes fremlagde han bekræftet Udskrivt af bemeldte Dom.  Disse 2 Udskrivter vedhæftes Acten.

  For Tiltalte Ole Iversen blev oplæst bemeldte 2 Udskrivter. Han tilstod Rigtigheden af den foranstaaende Forklaring om hans vita. Hvad den afsagte Dom af 26de April 1813 angaaer, da erklærede han, at han ikke tilforn har vidst sam/m/es Indhold  og at han nærmere vilde betænke sig paa om han vilde appellere Dom/m/en.

  Actor begjerede Tiltalte Asbjørn Larsen Oldernæsset og Lars Asbjørnsen adspurgte, om de bestemt erindrer hvad Tid i sidste Høst Tiltalte Ole Iversen Kjellevold logerede hos Asbjørn Larsen Oldernæsset, og om det var før eller efter Michaeli?   De Tiltalte Asbjørn Larsen og Lars Asbjørnsen \mødte og/ forklarede, {at} eenstem/m/igjen, at Tiltalte Ole Iversen Kjellevold logerede hos den første, som omforklaret under Forhøret, paa selve Michelsdag 1813 og et Par Dage derefter.

  Actor fremlagde dernæst Sognepræst Castbergs Attest, af 3die d: M:, betræffende Asbjørn{sen} Larsen Oldernæssets Vandel og sidste Altergang, og en Do: af sam/m/e Dato, betræffende Lars Asbjørnsen Oldernæssets Daab og Vandel.  Disse 2 Attester indtages her  saaledes lydende: #

  Bemeldte 2 Attester bleve oplæste for Asbjørn Larsen Oldernæsset og hans Søn Lars Asbjørnsen, som begge, hver for sit Vedkom/m/ende, vedstode Rigtigheden deraf  og erklærede Attesterne sig {vedkom/m/ende} angaaende.

  Actor tilkjendegav at han ej endnu havde faaet optaget det \d: A:/ sidste Retsdag, om/m/eldte Thingsvidne ved Byethinget i Bergen. Han begjerede derfor Anstand til Løverdagen d: 12te Martii 1814  om Formiddagen Kl: 10.

  Defensor mødte ikke.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og fremlagde Forsvars Skrivt, af Dags Dato, hvormed han indlod Sagen til Dom.  Indlægget indtages  saaledes lydende: #

  Tiltalte var i Retten tilstede uden Baand og Tvang.

  Actor mødte og henholdt sig til sit forhen anførte  og vedblev at indlade Sagen, dog  {Eragtet:  Denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.  Tiltalte overleveres Laugrettet for at føres tilbage}  begjerede han først Laugrettets Skjøn om Tiltaltes Alder afgivet.  Laugrettet erklærede, at det bestemt kan skjønnes af Tiltaltes Udseende, at han er langt over criminel Lavalder.

Eragtet:

denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                              Lars Blix de Fine           Christie            Anfin Olsen

 

1814: 234b

 

 

 

Aar 1814  d: 9de Martii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de {sam/m/e} 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Tiltalte mødte i sin Friehed.

  Actor mødte og fremlagde den sidst ommeldte Continuations Stævning, af 23de f: M:, i forkyndt Stand, hvorhos han begjerede den sidste Gang fremlagte Inqvisitions Forretning oplæst for Tiltalte  og de ved Inqvisitionen fundne Koster, som Actor havde foranstaltet frembragte her til Retten, ham foreviiste, og Tiltaltes Forklaring afgivet om, hvorfra han har faaet disse Koster?   {Defensor Proc}  Stævningen indtages  saaledes lydende: #

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte ikke men lod anmelde Forfald, da han i Dag havde en anden Justits Sag ved Byethinget at udføre.

  Foged Bøghs forhen fremlagte Skrivelse, af 23de f: M:, tilligemed Inqvisitions Forretningen blev oplæst for Tiltalte, som ikke havde noget derved at bemærke.  Dernæst blev Seiglet frataget den i Fogedens foranstaaende Skrivelse ommeldte Pakke  og de i Inqvisitions Forretningen specificerede Koster stykkeviis foreviiste den Tiltalte, som erklærede, at han i et Tidsrum af henved 2 Aar \successive/ har kjøbt alle disse Koster hos Johannes Jacobsen Nordem, men at han ej kan huske eller opgive hvad Tid han har kjøbt enhver af Kosterne. Nogle af Kosterne har han kjøbt hjem/m/e i Huset hos Johannes Nordem  og andre af dem ude paa Byefjorden, hvor han adskillige Gange har mødt Johannes Nordem i Baad. Een Gang i forrige Aar kjøbte Tiltalte et Sejl af Johannes Nordem ude ved Hæggernæsset, og den Tid var Johannes Nordems Kone ogsaa tilstede. Tiltalte veed ej hvilket af de nu tilstedeværende Sejl dette er. Han kunde ej fragaae, at han havde Mistanke om at Johannes Nordem havde stjaalet Kosterne. Foruden Nordems Kone har Ingen været tilstede ved Handelen imellem Nordem og Tiltalte. Tiltalte fremlagde dernæst i Retten det af ham under Inqvisitions Forretningen om/m/eldte Sejl, som han har solgt til Lars Tellevigen  og som denne nu \siden/ har leveret Tiltalte tilbage. Dette Sejl, der var et barket Raaesejl, har Tiltalte ogsaa kjøbt hos Johannes Jacobsen Nordem; men han husker ej hvad Tid det var. I anledning af at der, efter Lehnsmand Bøes Paategning paa Stævningen, ej findes nogen Mand, ved Navn Anders, paa Gaarden Solem i Radøe Skibrede, erklærede Tiltalte, at han med Vished veed, at det var en Mand fra Solem \eller Solen/, i Radøe Skibrede, til hvem han solgte et ej endnu tilstedekom/m/et Sejl, som han ogsaa havde kjøbt hos Johannes Nordem, men at han ej med Sikkerhed veed Mandens Navn  \dog troer han det skal være Lars./ Manden var gam/m/el.  Videre Forklaring eller Tilstaaelse var ikke af Tiltalte at erholde.  Denne hans Forklaring blev oplæst for ham, og han vedblev den i det Hele.

  I Retten mødte Johannes Jacobsen Nordem, for hvem alle bemeldte Koster bleve fremviiste. Han benægtede aldeles at have havt i sin Besiddelse nogen af de

 

1814: 235

 

bemeldte Koster  eller at have solgt nogen af dem til den Tiltalte. Ligesaa benægtede han bestemt, at han og hans Kone havde mødte Tiltalte ved Hæggernæsset og der solgt ham noget Sejl eller andet. Han benægtede ogsaa at være vidende om, at hans Kone har havt nogen af Kosterne i Hævd, eller solgt dem til den Tiltalte. Hans Kone er endnu syg.  Tiltalte vedblev at paastaae at have kjøbt Kosterne, som anført, hos Johannes Nordem, som, efter at være confronteret med Tiltalte, benægtede aldeles dennes Forklarings Rigtighed. Denne Forklaring blev oplæst for Johannes Nordem, som aldeles ikke vilde gjøre nogen anden Forklaring.  Dimitteret.

  Lars Olsen Tellevigen lod anmelde Forfald, da han var rejst paa Fiskerie ud til Havet.

  Actor tilkjendegav, at han fandt det nødvendigt at oplyse de hos Tiltalte fundne Koster saavel i Bergens Adresse-Aviser, som, ved Fogedens Foranstaltning, paa Landet. Han begjerede imidlertid Opsættelse til Løverdagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 9, til hvilken Tid han agtede paa nye at indstævne Lars Tellevigen og Lars Solem; og han begjerede at Kosterne indtil den Tid maatte beroe hos Dom/m/eren.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges, og Tiltalte paalægges at møde den bemeldte Tid. Kosterne kunne beroe i Retten indtil videre.

                              Lars Blix de Fine           Christie            Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 12te Martii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold \m: fl:/, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Anfind Olsen og {Ole Rasmus} Jørgen Ellingsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte \Ole Iversen/ løs og ledig i Retten  samt tilkjendegav, at \han/ ej heller endnu havde faaet optaget det ommeldte Thingsvidne ved Byethinget i Bergen, da Konen Marthe Poulsdatter, som derunder skal afhøres, for en Tid er bortrejst paa Landet. Han begjerede derfor Anstand til Løverdagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 11.

  For Defensor mødte Procurator Krogh, som forbeholdt alt Lovligt, og tilkjendegav, at han til det forom/m/eldte Thingsvidne for Byethinget agtede at indstævne som Vidne Kjøbmand Frøysæth til Oplysning om Handelen mellem Ole Iversen Kjellevold og de 2 andre Tiltalte.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                             Lars Blix de Fine            Christie            Jørgen Ellengsen

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  blev, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, i Justits Sagen, Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Halvorsen og Iver Halvorsen afsagt følgende

Dom:

  Efter Amtets Ordre af 19de Januar 1814, tiltales under nærværende Sag Arrestanterne Ole Halvorsen og Iver Halvorsen til Undgjeldelse for begaaet Tyverie om bord paa Skibet Anna Bolette.  De Tiltalte ere ved egen Tilstaaelse  og tildeels ved corpus delicti  overbeviiste om, at de, Natten til den 2den Januar 1814, ere gaaede om bord paa Skonerten Anna Boletta, som den Tid laae fortøyet i Strudshavn, og at de, efterat de havde taget Dæksvinduet

 

1814: 235b

 

til Kahytten ud  ere stegne ned i Kahytten og have stjaalet et Bram Seil og en Dunk med circa 2 Bpd Smør i, samt at de ligeledes have afkappet og bortstjaalet af Skibets Landtoug circa 30 Favne.  Sejlet er kommet tilstæde  og vurderet for 40 rbd N: V:  Smørret og Touget, som efter de Tiltaltes Forklaring, sam/m/e Nat af dem blev solgt til ubekjendte Bønder, er af Skibføreren Ole Johannesen taxeret tilsam/m/en for 163 rbd 2 mrk N: V:, imod hvilken Taxt de Tiltalte ikke have havt noget at erindre.

  De Tiltalte ere begge over criminel Lavalder  og ikke overbeviiste om tilforn at være dømte for Tyverie. Paa Grund deraf, og da det er oplyst, at der ikke  den Nat Tyveriet blev begaaet  laae Folk om bord i Skibet, maae de Tiltalte blive at ansee efter Forordningen af 20de Februar 1789  §1.

  Vel er Værdien af det Stjaalne ikke ubetydelig; men da det er oplyst, at de Tiltalte af Trang ere forledede til at begaae Tyveriet  og de begge ere meget unge  samt derhos have meget fordelagtige Vidnesbyrd om deres foregaaende Vandel, saa fastsættes Straffetiden ikkun til 2 Maaneder for hver; hvorimod de bør erstatte Skipper Ole Johannesen Værdien af de ikke tilstædekomne Koster  og udrede Actionens Omkostninger.  Actors Sallarium billiges med 5 rbd S: V:, Defensors med 3 rbd S: V:

  Sagførelsen har været lovforsvarlig.

thi Kiendes for Ret.

  Tiltalte Ole Halvorsen og Iver Halvorsen bør indsættes til Arbeide i Bergens Tugt- og Manufactur-Huus  hver i to Maaneder  og een for begge og begge for een betale i Erstatning til Skipper Ole Johannesen et Hundrede tre og sexti Rigsbankdaler, to Mark Navneværdie, samt derhos udrede alle af denne Sag lovligen flydende Omkostninger  og deriblandt til Actor Procurator Hjorth Stuvitz i Sallarium 5 rbdr S: V:, og til Defensor, Procurator Christensen  tre Rigsbankdaler Sølv Værdie.

  Det idømte udredes inden 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse  og det hele efterkommes under Adfærd efter Loven.

  De Tiltalte, som begge vare i Retten tilstæde uden Baand og Tvang, erklærede, at de med denne Dom vare fornøyede.

                                Anfin Olsen               Christie               Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  d: 19de Martii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremlagde Continuations Stævning, af 9de d: M:, med Forkyndelses Paategning, forsaavidt som Lars Olsen nordre Solem angaaer, anmærkende at han først i Dag havde faaet Stævningen tilbage fra Lehnsmanden.  Stævningen lyder saaledes: #

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte og reserverede det fornødne.

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

  I Retten fremstod Indstævnte Lars Olsen nordre Solem, som angav sig at være 54 Aar gam/m/el, og, efter Formaning til Sandhed, forklarede, at han, for 3 Aar siden kjøbte af Tiltalte Jacob Torchelsen Tertnæs et Sexrings Raaesejl, for 6 rd D: C:, og at Kjøbet skeede hjem/m/e i Huset paa Gaarden Tertnæs hos den Tiltalte. Comparenten havde ingen Mistanke om, at Sejlet ikke var Tiltaltes eget, da den Tiltalte solgte det aabenbart  og han er en boesiddende Mand. Dette Sejl har Comparenten for 8 Dage siden, forinden han blev indstævnt i denne Sag, leveret tilbage til Jacob Tertnæs, der gav ham sine 6 rd D: C: tilbage. Tiltalte sagde at han havde kjøbt Sejldugen og selv ladet Sejlet sye. Om Tiltaltes

 

1814: 236

 

foregaaende Vandel veed Deponenten intet at oplyse. Deponenten kjøbte intet andet af den Tiltalte.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

  Actor maatte derefter begjere Sagens Anstand til Løverdagen d: 26de d: M:  om Formiddagen Kl: 10  for da at faae Lars Tellevigen atter indstævnt til Møde.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold, m: fl:

  Actor mødte og tilkjendegav at det ved Bergens Byething intenderede Thingsvidne i Gaar er sluttet; men da han endnu ikke havde faaet sam/m/e {sluttet} \beskrevet/  var han nødt til at begjere Anstand til Løverdagen d: 26de d: M:  om Formiddagen Kl: 10.

  For Defensor, Procurator Heyberg, mødte Procurator Krogh, der reserverede det fornødne.

  Tiltalte \Ole Iversen/ var i Retten tilstede uden Baand og Tvang.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                               Lars Blix de fine           Christie            Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 26de Martii  blev Extra Ret sadt i Sorenskriver Christies Boepæl her i Bergen  og blev Retten administreret af mig  Prokurator Hans Strøm Krogh  som under 21 Martii d: A: af Stiftet dertil constitueres, tilligemed de tvende Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.  Hvorda blev foretaget

 

Gammel Sag

Lassen som Actor mod Jacob Torchildsen Tertness.

Actor mødte og lod sig det forrige Rettens dag passeret Tiltalte forelæse.

  Tiltalte Jacob Torchildsen Terness!! (Tertnæs) fremstod for Retten frie for Baand og Tvang  og efterat Lars Solems aflagte Forklaring var bleven for ham forelæst  forklarede at han rigtig nok for 3 aar siden solgte til denne det omforklarede Sexæringssegl for 6 rd DC, men han opgav for Lars Solem at have selv kjøbt Seglet  uden at opgive af hvem. Seglet har han erholdt tilbage  ligesom han til Lars Solem har udbetalt de modtagne 6 rd DC.

  Actor anmeldte derefter at han i Begyndelsen af denne Uge havde tilstillet Fogden en Continuations Stevning i Anledning det forrige Rettesdag ommeldte Vidne Lars Tellevigen, men da benævnte Stevning ikke var tilbagekommen  og heller ikke det ommeldte Vidne mødte, saa maatte Comparenten formode at Fogden ikke har været hjemme da Stevningen blev ham tilstillet  eller og noget andet maatte have foraarsaget denne Misforstaaelse, desaarsag Comparenten maatte udbede sig Sagens Anstand til førstkommende Onsdag 8te Dage, og hvilken Ansættelse var den korteste Comparenten kunde være tjent med  i sær da det forhen ommeldte Avertesement ikke førend i dag 8te Dage bliver indført 3 Gang i Aviserne, og Addresse Contoret, skjøndt derom anmodet  ikke  formedelst andre avertesements før{hen har} kunne indføre senere (samme?).

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz  som fra først af i Dag har været nærværende  forbeholdt det fornødne.

Eragtet

den forlangte Anstand bevilges til {førstkommende} Onsdag Formiddag Kl: 11  den 6 April.

 

1814: 236b

 

 

 

Samme Dag skulde efter Berammelse fra 19de Martii sidstleden den mod Ole Iversen Kiellevold for Retten verserende Justits action, været behandlet, men da Rettens administrator i Dag  Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver i Hr: Sekretair og Sorenskriver Christies Fraværelse  forhen under denne Sag har mødt for Defensor Procurator Heiberg, og han desformedelst har ansøgt Stiftet om at en anden maatte blive constitueret til at behandle og paadømme denne Sag, og ingen Constitution endnu fra Stiftet er indløben, saa fandt Rettens administrator det rigtigst at lade beroe med denne Sags Behandling indtil førstkommende Mandag Formiddag Kl: 11 ½  {og Arrestanten Ole Kiellevold}

  Actor og Defensor var ved Retten tilstæde  saa og Tiltalte Ole Kiellevold  som til Laugrettet blev overleveret for at henbringes i Arresten.

                                  Lars Blix de Fine         Krogh        Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  den 28de Martii  \Formidd: Kl: 11/  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen ct(?) Ole Iversen Kiellevold, og blev Retten bestyret af den i den constituerede Sorenskriver Procurator Kroghs Forfald, constitueret Procurator Albert Lassen, i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Administrator fremlagde Stiftets {Skrivelse} \Comunication/(?) dat: 25de d: M:  som indtages  saal: #

  Tiltalte var løs og ledig for Retten tilstæde.

  Actor Procurator Hjort Stuvitz anmeldte at han endnu ikke havde modtaget Amtets Svar paa den om/m/eldte Skrivelse, desaarsag han begjerede Sagens Anstand til førstkommende Løverdag Formiddag Kl: 11  og forbeholdt sig da  dersom Sagen ej skal stilles i beroe, om mueligt at slutte Paa sin Side.

  Defensor Procurator Heiberg, forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand til Løverdagen den 2den April Formiddag Kl: 11, bevilges, hvorefter Tiltalte blev overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                               Lars Blix de Fine           Lassen          Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 1ste April \om Formiddag Kl: 9/  blev en Extra Ret sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten administreret af den Constituerede Sorenskriver, Procurator Hans Strøm Krogh i Overværelse af de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen. Hvor da i Sagen Procurator Lassen som Actor contra Arrestanten Niels Nielsen Dahle blev afsagt og aflæst følgende

Dom.

  I følge Amtets Ordre af 21de Decbr: 1813 er Arrestanten Niels Nielsen Dahle sadt under Tiltale for at have frastjaalet Ole Olsen Sandahl en Børre Høe.

  Ved saavel egen Tilstaaelse som corpus delicti og Sagens øvrige Omstændigheder er det beviist at Tiltalte Natten til den 18de Decbr: sidstleden blev anholdt med en Børre Høe  omtrent 2 Voger, som han havde frastjaalet Ole Olsen Sandal af en denne tilhørende og aabenstaaende Udlade paa Gaarden Sandahl.

  Da Ole Olsen Sandahl  som har vedkjendt sig Høet  der er bleven taxeret for 2 Rbdr N: V:  har erholdt samme tilbage  vil Erstatning herfor bortfalde.

  Betreffende de af Niels Nielsen og Elling Olsen Kobbeltvedt samt Enken Berte Tarlebøe under Sagen opgivne hos dem forøvede Tyverier  hvorefter den første skal have mistet omtrent 4 Voger Høe. Elling Kobbeltvedt omtrent 2 Voger Høe, 1 Brændesaug og en Jern Midtvold  samt Enken Berte Tarlebøe omtrent ½ Tønde udrøvtet Korn.

  Vel have 2 og 3 Vidne i denne Anledning bevidnet at de hver for sig omtrent paa de af de bestjaalne Niels og Elling Kobbeltvedts opgivne Tider have antruffet Tiltalte Niels Nielsen Dahle med Høe  og 2det Vidne  at han samme Tid havde en Saug hos sig; men da Vidnerne omforklarer forskjellige Tider og ere enlige(?)  og Tiltalte bestemt har benægtet saavel Vidnernes Forklaringer, som at have forøvet disse Tyverier, finder Dommeren ikke Beviserne saa tilstrækkelige at Tiltalte herfor vil blive at ansee, ligesom heller ikke Actor herfor har nedlagt Paastand mod Tiltalte.

  Tiltalte Niels Nielsen Dahle

 

1814: 237

 

som over Criminell Lavalder og ikke forhen straffet for nogen Forbrydelse  vil saaledes blive at dømme for det af ham hos Ole Olsen Sandahl \forøvede Tyverie/ efter Forordningen af 20de Februarii 1789, § 1  {forøvede Tyverie} og i Betragtning af dettes ringe Værdie, hans store Fattigdom og i værende Forfatning, finder Dommeren en Straf af 3 Maaneder i Bergens Tugt og Manufacturhuus passende. Saa vil han og blive tilpligtet at udrede alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt \Actors/ Sallarium billiges med 6 rbd S: V:  og Defensors med 4 Rbdr S: V:

  Sagførelsen har været forsvarlig.

Thi Kjendes for Ret:

  Tiltalte Niels Nielsen Dahle bør indsættes til Arbejde i Bergens Tugt- og ManufactuurHuus i 3  siger Tre Maaneder. Saa bør han og betale alle af denne Action lovlig flydende Omkostninger  hvoriblandt til Actor Procurator Lassen  6 Rbdr S: V:  og til Defensor Procurator Hjorth Stuvitz  4 Rbdr S: V:

  At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse  og det heele efterkommes under Adfærd efter Loven.

                              Lars Blix de Fine           Krogh            Anfin Olssen

 

 

 

Maanedsting i Bergen

Aar 1814  den 1ste April  blev Retten sadt i Sorenskriver Christies Boepæl  \Kl: 9 Formiddag/  for at afholde det befalede Maanedsting. Retten blev betjent af mig  Hans Strøm Krogh  som af Amtet under 21de Martii sidstleden constitueret Sorenskriver i Hr: Sekretair og Sorenskriver Christies fraværelse, tilligemed efterskrevne 4re eedsvorne Laugrettesmænd  Lars Blix de Fine.  2. Andfind Olssen.  3. Ole Rasmussen  og 4. Jørgen Ellingsen.

 

Hvorefter blev publiceret følgende

            1.  Hans Majestæt Kong Friderich den 6tes aabne Brev af dato 18 Januarii angaaende Norges afstaaelse til Sverrig.

            2.  Aabent Brev fra Norges Regent  Prinds Christian Friderich  angaaende Rigets nærværende Stilling og tilkommende Regjerings Forfatning.  dat: Christiania 19 Febr: 1814.

            3.  Kundgjørelse fra Prindsregenten til det Norske Folk.  dat: 19 Febr: 1814.

            4.  Instruction for Regjeringsraadet som under Regentskabet i Norge indsættes.  dat: Christiania 2 Martii 1814

            5.  Kundgjørelse angaaende een anordnet Committee til under Regentskabet provisorisk at bestyre Oplysningsfaget.  dat: 2 Martii 1814.

            6.  Instruktion for den Committee som under Regentskabet indsættes for provisorisk at overtage Oplysningsfaget  det Lærde og Almue skolerne etc:   dat: Christiania 2 Martii 1814.

 

De til i Dag indstevnte Sager bleve paaraabte  men da ingen mødte blev Md: Tingets videre behandling udsadt til Eftermiddag Kl: 2.   Og blev da i overvær af de ovennævnte Rettens personer foretaget:

 

{Tingsvidne}

Nye Sag.

Dankert D: Krohn  som Ejer af Fjeldes Annex Kirke i Sunds Præstegjæld, stævner Bonden Henrich Jacobsen Agotnes af bemeldte Kirkesogn og Sartor Skibrede  til Doms angaaende resterende Fisketiende for Aarene 1812 og 1813, til Beløb 584 rd DC  eller 97 rbd 2 mrk N: V:  m: v:  efter skrivtlig Stævning af 6te d: M:, som Procurator Heiberg paa Citantens Vegne fremlagde i forkyndt Stand, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Com/m/issionen af 12te Januar sistleden  hvorefter han paastod Dom i Henhold til Stævningen  samt denne Sags Omkostninger med 20 rbd S: V:   Stævningen og Forligelses Com/m/issionens Attest indtages  saal: #

  Indstævnte Henrich Jacobsen Agotnæs blev paaraabt  og mødte og tilsvarede at han vel ikke kun/n/e nægte at have Fisket, saameget som Citanten i hans Klage til Forligelses Com/m/issionen har opgivet  {ligesom han ogsaa}  hvoraf han har tilbuden Citantens Handels Gesel i Solsvigen at modtage hos ham den Krohn  som Ejer af Fjelde Kirke  tilkom/m/ende Anpart Tiende in Natura, som denne ikke har ville modtage. Indstævnte benægtede ellers at Citanten tilkom saameget i Tiende som denne har paastaaet  og troede at Citanten som Kirke Ejer ikke var berettiget til mere Tiende end hvad han betaler til Kongen  nemlig 1 rd DC:  eller 16 s: Rbsk: N: V: pr: Td:, det han til alle Tider har været villig at erlægge; men begjerede ellers Sagen udsat til næst holdende Sommerting for Sartor Skibrede for at kun/n/e fremkomme med det fornødne fra sin Side.

  Citanten ved Procurator Heiberg benægtede at Indstævnte nogen sinde har tilbuden Citanten eller hans Handels-Gesel paa lovlig Maade eller paa det anordnede Tiendested, og i øvrigt vedblev sit forrige.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Som/m/etinget for Sartor Skibrede den 29de April førstkommende.

 

Nye Sag.

Dankert D: Krohn, som Ejer af Fjelds Annex Kirke i Sunds Præstegjeld, stævner Bønderne Paul Michelsen, Ole Olesen, Engel Larsen, Anders Olsen og Thomas Olsen, alle Opsiddere paa Gaarden Bildøen  til Doms efter skrivtlig Stævning af 6te d: M:  angaa-

 

1814: 237b

 

ende resterende Fiske-Tiende af Fjelds Kirke i Sartor Skibrede, for Aaret 1813, med Sum/m/a 633 rd 2 mrk  eller 105 rbd 3 mrk 5 1/3 s N: V:  \med videre/, hvilken Stævning Procurator Heiberg, paa Citantens Vegne, fremlagde i forkyndt Stand, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses-Commissionen af 12te Januarii sidstleden, hvorefter han paastod Dom efter Stævningen  og i Sagens Omkostninger 20 rbd S: V:.  Stævningen og For: Com/m/iss: Attesten blev oplæst  saal:

  De samtlige Indstævnte Paul Michel!! (Michelsen), Ole Olsen, Engel Larsen, Anders Olsen og Thomas Olsen, mødte Personlig, benægtede Søgemaalet i det Heele  og in specie at have i Aarene 1812 og 1813 havt saa betydeligt Fiskerie, som Citantens Klage til Forligelses Com/m/issionen udviser. Af den Fisk de har fisket har de paa Fiskebryggen i Bergen betalt den Tiende de formeentlig pligtede af deres Fiskerier  og troede saaledes at Citanten \{var}/ aldeeles uberettiget affordre dem nu nogen Tiende  og i den betalte Fisketiende var ogsaa Kirketienden indberegnet. De Indstævnte erklærede videre at de aldrig har nægtet at betale den Tiende de pligter, ligesom de og var villige at betale Kirketiende in Natura, til Citanten  i Tilfelde han var berettiget til saadant  og naar han vilde modtage sam/m/e paa Stædet hvor de erholdt Fisken; men de benægtede i øvrigt aldeeles Citantens Ret til den paasøgte Tiende, da de formeener intet videre at pligte naar de betaler deres Tiende paa {dens} Fiskebryggen  {og hermed indlod de Sagen Dom fra deres Siide med Paastand om aldeeles Frifindelse} og var de ellers begjærende Sagens Anstand til Sommertinget for Sartor Skibrede, for \da/ at fremkom/m/e med det videre Fornødne fra deres Side.

  Procurator Heiberg, for Citanten  benægtede de Indstævntes Tilførsel  og forbeholdt ved Sagens Udsættelse Tid at fremme det videre Fornødne fra sin Side.

Eragtet:

Sagen udstaaer til Som/m/ertinget for Sartor Skibrede den 29de April førstkommende.

 

Gammel Sag fra Fol: 225.

Procurator Lassen mødte og fremlagde Continuations Stævning til i Dag af 17de Februar d: A:  lovlig forkyndt, og Qvæstioner af Dags Dato  hvorefter han udbad sig Vidnerne afhørte.  Stævningen og Qvæstionerne er saalydende.

  For Citanten Rolf Rolfsen mødte Toldprocureur Rogge  som forbeholdt alt lovligt.

  Derefter fremstod som

            1ste Vidne  Ole Johannes!! Houchaas  henved 50 Aar gl:  og Parterne ubeslægtet:  forklarede til 1ste Spørgsmaal  efterat have aflagt Lovens Eed, jo  som omspurgt.   2det Sp:  Sv:  jo.   3de Sp:  Sv:  jo  det er dem bekjendt.   Til 4de Qv:  Sv:  jo  Lasse Bendixen har iagtaget et Stykke af Udmarken og lagt til Eng.   Til 5te Sp:  jo  Lasse Bendixen har opført alle de omspurgte Bygninger af Nyt  saaledes som Qvæstionen ommelder  undtagen Glasstuen  som forhen stod paa Gaarden som Røgstue  og er end nu staaende paa sam/m/e Tomt som da.   Til 6te Sp:  jo  Samtlige omforklarede Bygninger m: v:  er af Knud Ingebrigtsen og Lasse Bendixen opførte saaledes som omforklaret  efterat Hoved-Citanten Rolf Rolfsen var bleven Ejer af Gaarden Houchaas  og Contra-Citanterne havde faaet Gaarden tilbøxlet. Paa given Anledning fra Hoved-Citantens Siide forklarede Vidnet videre  at af alt Træeværket \og Næver/ som er anvendt til de omforklarede Bygninger  har han intet fundet eller erholdt i Gaardens Skaug  men har maattet kjøbt og tilført det alt; hvorimod han formoder at det meste af Steen og Heller er fundet paa Gaarden.  Demitteret.

            2det Vidne.  Johannes Colbeensen Waage, 42 Aar gam/m/el, Parterne ubeslægtet, aflagde Eed og vandt til de fremsatte Spørgsmaale i et og alt som forestaaende Vidne.  Demitteret.

            3de Vidne  Steffen Larsen Fjeldanger, 24 Aar gam/m/el, Parterne ubeslægtet, aflagde Eed og forklarede sig til de fremsatte Spørgsmaale eenstemmig med 1ste Vidne.  Demitteret.

            4de Vidne  Lars Johannesen Fjeldanger  37 Aar gam/m/el, Parterne ubeslægtet, aflagde Eed, og vandt til samtlige fremsadte Spørgsmaale aldeeles overeensstem:de med 1ste Vidne.  Demitteret.

  Procurartor!! Lassen, begjærede derefter Sagens Anstand til i Morgen Eftermiddag Kl: 3  for om mueligt da at slutte [Sagen].

  Toldprocureur Rogge forbeholdt at fremkomme med hvad han anseer fornødent naar \Contra/ Citanten have sluttet.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Tinget udsat til i Morgen.

                                                                      Krogh

       Lars Blix de Fine       Ole Rasmussen                  Anfin Olsen       Jørgen Ellengsen

 

1814: 238

 

 

 

Den følgende Dag continuerede Maanedstinget i Overværelse af de sam/m/e Personer som forrige Dag.  Hvor da

 

Tingsvidne.

Procurator Heiberg mødte for Krambod Handler Peder Larsen i Bergen  som Værge for hans Stifdatter Anna Gullichsdatter  og fremlagde Stævning af 4de f: M:  lovlig forkyndt, hvorved er indkaldet Enken Siri Amundsdatter indre Lyhren med Laugværge og Fl:  for at høre Vidner og see Documenter i rettelagde  alt til et lovligt Tingsvidnes Erholdelse  og til fremlæggelse ved Bergens Stifts Overret udi en Sag anlagt af Citanten Peder Larsen, og af Secretair og Sorenskr: Christie og Meddomsmænd under Nordhordl: Jurisdiction paadømt Sag følgelig naadigst Bevilling af 20de October f: A:  Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Com/m/issionen af 10de Januar sidstleden, samt et her ved Jurisdictionen under 7de og 8de December f: A: optaget Tingsvidne med derved hæftede Acter og øvrige Documenter, hvoriblandt den forom/m/eldte naadigste Bevilling  og Endelig fremlagde han skrivtlige Qvæstioner til Vidnerne af Gaar Dato, hvorefter han begjærede samtlige Indstævnte paaraabte og Tingsvidnet fremmet i Overeensstemmelse med Stævningen.  Stævning, Forligelses Com/m/is: Att:, og de fremlagte Qvæstioner bleve læste  og indtages  saal: #   Den fremlagte Domsagt  Tingsvidne  Bevilling og øvrige Demoagtens vedhæftede Documenter bliver denne Tingsvidne Act i sin Tid at vedhæfte.

  De samtlige Indstævnte Parter bleve paaraabte og mødte, Laugværgen Lars Amundsen Lyhren paa egne og Enkens Vegne  og Amund Larsen Førland. De øvrige Indstævnte mødte ikke  og bleve af de nærværende ommeldt at Amund Larsen Førlands Curator  Faderen Lars Olsen  ikke mødte formedelst Hustruens Sygdom. Af de indstævnte Vidner som bleve paaraabte mødte Haldor Hopland, som ommeldte at det indstævnte Vidne Anna Larsdatter er ikke mer end 10 a 11 Aar gam/m/el  og saaledes under Vidne-Alder, hvorfor han troede hendes Møde unødvendigt. De øvrige indstævnte Vidner mødte ikke efter Paaraab. De Indstævnte mødende Parter benægtede Søgsmaalet og forbeholdt alt lovligt.

  Derefter fremstod som:

            1ste Vidne  Haldor Monsen Hopland  over 50 Aar gl:, Parterne ubeslægtet, blev formanet til Sandheds Udsigende, aflagde Lovens Eed og vandt til 1ste Spørgsmaal:  jo, Amund Larsen Førland tiente hos Vidnet den omspurgte Tid, og forlod Tienesten forrige Aars Martii Maaned.   Til 2det Spørgsmaal:  jo, der kom i den Tid Bud fra Amund Larsens Fader til ham at han skulde gjøre en Reise i Anledning et Skjøde; men hvor hen Reisen skulde gaae  eller hvorom Skjødet skulde angaae  er Vidnet uvidende om  videre end at han senere har hørt at Aamund Larsen har erholdt Skjøde paa Gaarden Lyhren. Om Amund Larsen gjorde den omforklarede Reise før eller efter Jul kan Vidnet nu ikke erindre; men det var i den Tid de tærskede, hvilket vedvarede saavel før som efter Juul.   Til 3. Qv:  Sv:  Det var Amunds Broder som anmodede Amund Larsen til den omforklarede Reise.   Til 4de Qv:  Sv:  Er derom uvidende  og kan nu ikke erindre om han den omforklarede Tid havde hørt tale om Forlovelsen mellem Amund og Pigen Dordi Michelsdatter.   Til 5te Qv:  Er derom uvidende, da Amund kun 1 Aar tiente ham  og var i den Tid fraværende i Smaae Erinder; men hvor han da reiste hen veed Vidnet ikke.   Til 6te Sp:  Sv:  jo, Ved Hjemkomsten hørte Vidnet at Amund Larsen havde faaet Skjøde paa det omhandlede Brug i Lyhren; men af hvem han hørte saadant  kan han nu ikke erindre; ligesom heller ikke veed eller nu kan erindre at have hørt at Amund Larsen skal have gjort flere end den omforklarede Reise for at erholde Skjøde paa Lyhren.   Til 7de Spørgsmaal.  Sv:  Han kan ikke erindre nu at han den Gang hørte Tale om at en Odels Stævning betreffende Gaarden indre Lyhren skulde være forkyndt for Amunds Fader Lars Førland eller Enken Sigrid Lyhren, og kan ikke erindre at have hørt omtale denne Odels-Stævning eller nogen Odels Sag betreffende Gaarden Lyhren førend for kort siden, og hvor med 8de Sp: tilige er besvaret.  Dette Vidnesbyrd blev Vidnet derefter af Protocollen forelæst og af ham vedtaget rigtigt  og hvorefter han  da ingen af Parterne havde han videre at tilspørge  fra Retten blev demitteret.

            2det Vidne  Sebastian Schælderup, 38 Aar gl:, Parterne ubeslægtet, blev forelæst sit under Tingsvidnet 7de December 1813 som 2det Vidne afgivne Forklaring  som i Tingsvidne Acten findes pag: 12, og hvorefter han i Kraft af den forhen aflagte Eed forklarede til de nu fra Citantens Side fremsadte 16de og 17. Sp: saaledes:  Til 16de Sp:  Vidnet veed at det omspurgte Skjøde først blev tinglyst [paa] Som/m/ertinget 1813, for Lindaas Skibrede, og var fra 10de Decbr: 1812 til den Tid afholdt 3de Maanedstinge{t} for Lindaas Skibrede  som omspurgt:  Til 17de  Nei  Vidnet er aldeles uvidende om hvad Aarsagen var hvorfor Skjødet først paa Sommertinget blev tinglyst.  Vidnet blev forelæst sin Forklaring  {og bl} som det vedstod rigtig  og blev  da

 

1814: 238b

 

ingen af Parterne havde \det/ videre at tilspørge  fra Retten Demitteret.

  Procurator Heiberg maatte i Anledning af de udeblevne Vidner  saasom:  Periana Willachsdatter Hopland, Berthe Willumsdatter Lyhren, Mons Iversen Lyhren, Rasmus Olsen Lyhren og Jacob Olsen Lyhren  begjære denne Tingsvidne Sag udsat til førstkommende Som/m/erting for Lindaas Skibrede  og Vidnerne forelagt atter under Faldsmaals Straf til Udsættelses Tiden at møde; ligesom han og nu paastod dem samtlige idømt Lovens Faldsmaals Bøder for deres Udeblivelse i Dag, til Deeling efter Lovens Bestem/m/else  hvorom han ville forvente Dommerens Lovmedholdige Kjendelse.

Eragtet:

Da tvende Justits-Sager ere berammede til Foretagelse i Formiddag, skal den forlangte Kjendelse vorde afsagt i Eftermiddag Kl: 3.

                                                                      Krogh

       Lars Blix de Fine     Andfind Olssen                     Ole Rasmussen     Jørgen Ellingsen

 

Gammel Justits-Sag.

Actor Procurator Stuvitz ct!! (contra) Ole Iversen Kiellevold.

Aar 1814  den 2de April  Formiddag Kl: 11, continuerede Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz som Actor ct!! (contra) Ole Iversen Kiellevold  og blev Retten i Secretair Christies Boepæl i Bergen administreret af den constituerede Sorenskriver Procur: Albert Lassen i Overværelse af de sam/m/e Laugrettes mænd som sidst.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og paa sam/m/e Grunde som forrige Gang begjærede Sagens Anstand til førstkommende Onsdag den 6te d: M:  Kl: 11 ½.

  Defensor Procurator Heiberg mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

den forlangte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev derefter overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arrest.

                               Lars Blix de Fine           Lassen          Anfin Olsen

 

Derpaa continuerede Maanedstinget i Overværelse af sam/m/e Rettens Personer som ovennævnt.   Hvorda blev foretaget

 

Justitz Tingsvidnet.

Actor Procurator Hjorth Stuvitz contra Olay Torne Echle og Johan Christian Steen.

Actor Pr: Stuvitz fremlagde Stævning af 25de f: M:  med paategnet lovlig Forkyndelse  samt Qvæstioner til de indstævnte Vidner.  Stævning og Qvæstioner ere saal:

  Procurator Lassen, som beskikket Defensor for Anna Hellena Galtung  mødte og forbeholdt det Fornødne, saavelsom Toldprocureur Rogge:  som befalet \Defensor/ for de i Sagen værende Hovedpersoner.

  De Tiltalte  Olay Torne Echle og Johan Christian Steen  vare i Retten tilstæde frie for Baand og Tvang. De øvrige Tiltalte og indstævnte  Anders Jensen og Hustrue, samt Anna Galtung  mødte ikke efter Paaraab.

  Derefter fremstod for Retten som:

            1ste Vidne  Mons Jansen Selvig  25 Aar gam/m/el, ubeslægtet med de Tiltalte, blev formanet til Sandheds Udsigende, aflagde Eed og vandt til 1ste Sp:  Vidnet har 2de Gange solgt sur Fløde eller Rømme til de Tiltalte Drænge Olay Echle og Johan Steen, hvilke han nu gjenkjendte at være de sam/m/e Personer som nu for Retten tilstæde. For Rømmen skulde de Tiltalte betalt ham 3 rbmrk N: V:; men disse har han ikke erholdt.   Til 2de Sp:  De opgav ikke for Vidnet til hvem de kjøbte Rømmen, og tilbageleverede ham Bøtterne  hvori sam/m/e havde været  tom/m/e  uden at han saa hvori de aftømte sam/m/e.   Til 3de Sp:  De afkjøbte ham Rømmen i Værkstædet hos Hattemager Brunfeldt noget efter Nytaar sidstleden.  Denne Forklaring blev Vidnet forelæst og af ham vedtaget rigtigt  og fra Retten Demitteret.

  Actor  som var kom/m/et til Kundskab om at det andet indstævnte Vidne ikke var den rette Marthe Fantoft som i Dag her har mødt, forbeholdt sig nærmere at indstævne Marthe Fantoft  der skal være Antoni Fantofts Hustrue  til næstkom/m/ende Onsdag Formiddag Kl: 10  den 6te d: M:

Eragtet:

Tingsvidnet udstaar til Onsdagen den 6te d: M:  Formiddag Kl: 10.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Paategning af 4de Junii 1813, hvorved en fra John Steffensen til Niels Larssen under 30 Septbr: 1800 udstædt Obligation stor 140 rd, mod Pant i et Vaanhuus No                 i store Sandvigen, de resterende 100 rd DC:  er omskrevet til 100 rbd S: W:

            2.  Do: af 4 Junii 1813, hvorved en fra Ole Halvorsen i store Sandvigen til Niels Larssen under 8 Octbr: 1805 udstædt Obl: for 120 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus No      i 2den Rode i store Sandvigen, ere omskrevet til 100 rbd S: W:

            3.  Do: af 27 Octobr: 1813, hvorved en fra Knud Arnesen Helleland til Lars Arnesen yttre Ejde under 24de Octobr: 1803 udstædt Obligation for 99 rd DC:, mod Pant i Gaarden Helleland  No 48 i Radøe Skibrede, er omskrevet til 99 rbd S: W:

 

1814: 239

 

            4.  Forlig, indgaaet inden Lindaas Præstegjelds Forligelses Commission den 7 Martii 1814 imellem Helge Samsonsen Leivestad og Brynild Olsen Borge Berge angaaende 10 Læs Møg m: m:

            5.  Delebrev efter Ole Erichsen Dyrøen, dateret 19 Martii 1814, hvorved Boets Jordegods  1 pd Smør  1 Kande Malt i Gaarden Dale, No 84 i Herløe Skibrede, er udlagt til Sønnerne Ole Olsen Dyrøen, Niels Olsen og Erich Olsen for 130 rbd N: W:

            6.  Et Mageskjøde af 12 Martii 1814  hvorved Lars Knudsen yttre Bragstad mageskjøder og overdrager til Johannes Knudsen Nyegaard 1 pd 3 Mrk Smør og 18 Kd: Malt i Gaarden yttre Bragstad, Matr: No 73 i Herløe Skibrede, for 166 rbd 4 mrk N: W:  og Mellemlæg 33 rbd 2 mrk N: W:

            7.  Bøxelseddel fra Axel Olsen Hopland til Gudmund Larssen og hans Forlovede Lisbeth Axelsdatter paa 1 pd Smør, 13 ½ Kd: Malt  1/9 Faar Landskyld  og Skatteskyld 1 Pund 12 2/3 Mrk Sr:  i Gaarden Hopland, No 52 i Alenfit Skibrede, dateret 23 Decembr: 1813, med Revers.

            8.  Aflyst paa en Obligation af 8 Maji 1811 fra Michel Olsen indre Lyren til Myndlingen Ellev Pedersen Berge, stor 200 rd DC:, mod Pant i indre Lyren  No 1 i Lindaas Skibrede, for de resterende 100 rd DC:  eller 35 rbd S: W:  efter paategnet Qvittering af 14 Octobr: 1813.

            9.  Bøxelseddel fra Kjøbmand Nicolay Nicolaysen til Niels Michelsen paa 21 Mrk Smør, men efter Fogdens Paat:  15 3/4 Mrk Sr:  7 Kd: M:  Landskyld  \Skatteskyld 21 7/8 Mrk Sr:/  i Gaarden nedre Kleppe, Matr: No 13, i Herløe Skibrede, dateret 27 Januar 1814, med Revers.

            10.  Skiftebrev efter John Olsen Fanebust, sluttet 29 Decembr: 1813, hvorved Boets Jordegods  1 pd 12 Mrk Smør og 2 Mæler Malt i Fanebust, No 55 i Lindaas Skibrede, er udlagt til StervboeEnken Kari PedersDatter og Datteren Sigrid JohnsDatter, hver 18 Mrk Sr:  12 Kd: Malt.

            11.  Bøxelseddel fra Enken Kari PedersDatter Fanebust til Datteren Sigrid JohnsDatter og hendes Forlovede Baste Hansen paa 18 Mrk Smør  12 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 Pund 3 Mrk Sr:  i Fanebust, No 55 i Lindaas Skibrede, dateret 21 Martii 1814, med Revers.

            12.  Vilkaarsbrev fra Niels Iversen øvre Selvig til hans Stedfader Steffen Knudsen og Moderen Synneve NielsDatter paa aarligt Vilkaar af Gaarden øvre Selvig, dateret 12 Martii 1814.

            13.  Skjøde fra Michel Olsen Haaland til hans Svigersøn Matthias Johannessen paa 6 ¾ Mrk Smør  4 ½ Kd: Malt i Haaland, Matr: No 55 i Radøe Skibrede, for 83 rbd 2 mrk N: W:, dateret 21 Febr: 1814, og Vilkaar til Værdie 24 rbd N: W: aarlig.

            14.  Vilkaarsbrev fra Matthias Johannessen Haaland til hans Svigerforældre Michel Olsen og Gjertrud MichelsDatter paa aarligt Levekaar af Haaland, dat: 21 Febr: 1814.

            15.  Bøxelseddel fra Enken Brithe NielsDatter Rølland til Lars Larssen paa 1 pd 3 Mrk Smør  22 ½ Kd: Malt {i Gaarden} Landskyld  og Skatteskyld 1 Pd 23 ¼ Mrk Sr:, i Gaarden Røskeland, Matr: No 12 i Mjelde Skibrede, dateret 19de Februar 1814, med Revers.

            16.  Vilkaarsbrev fra Aschild Olsen Nepstad til hans Forældre Ole Aschildsen og Marthe ErichsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Nepstad i Alenfit Skibrede, dateret 17 Januar 1814.

            17.  Skiftebrev efter Enken Ingebor JohannesDatter Selstøe, sluttet 29 Decembr: 1810, hvorved 13 ½ Mrk Fisk i Selstøe, No 23 i Sartor Skibrede, er udlagt til Sønnerne Niels Ingebrigtsen og Johannes Ingebrigtsen, hver det halve.

            18.  Do: efter Sander Nielssen øvre Tvedt, sluttet 7de Januar 1814, hvorved 12 Mrk Smør og 20 Kd: Malt i øvre Tvedt, Matr: No 77 i Lindaas Skibrede, er udlagt til StervboeEnken Kari OlsDatter og Datteren Kari SandersDatter, hver 6 Mrk Smør  10 Kd: Malt.

            19.  Bøxelseddel fra Johan Garmann til Erich Hanssen Dale paa en Husegrund i 1ste Rode No 39 i store Sandvigen, dateret 15 April 1798.

 

Derefter blev udi forestaaende Tingsvidnesag Peder Larssen ctr!! (contra) Siri AmundsDatter Lyren med flere afsagt følgende

Eragtning:

  Lovlig stevnte men udeblevne Vidner  Periana WillachsDatter Hopland, Berthe WilhelmsDatter Lyren, Mons Iverssen Lyren, Rasmus Olssen Lyhren og Jacob Olssen Lyhren  bliver herved i Følge Forordningen af 3 Martii 1741, 3 Juni 1796  Capt: 1 § 3  og Forordningen af 5 Januarii 1813  § 43  tilpligtet hver for sig at udreede deres Faldsmaalsbøder med 10 Rigbdr Sølv Werdie til Deeling i overeensstemmelse med Forordningen af 3 Martii 1741  og bliver de under lige Straf herved forelagt at møde paa førstholdende Sommerting for Lindaas Skibreede den 13de Maji førstkommende for at afgive deres Vidnesbyrd, til hvilken Tid Tingsvidnet herved bliver udsadt.  Og haver Citanten at besørge denne Eragtning sig beskreven meddeelt og paa lovlig Maade forkyndt.

  Det ipligtede udreedes inden Lovbefalet Tid under Afdfærd!! (Adfærd) efter Loven.

 

Gammel Sag  fol: 237.

Rolf Rolfsen ctr Knud Ingebrigtsen og Lasse Bendixen Hauchaas.

Procurator Lassen mødte for Contra Citanterne og fremlagte skrivtlig Indlæg af Dags

 

1814: 239b

 

Dato og indlod Sagen Dom.

  Procurator Rogge mødte og fremlagde ligeledes Indlæg af Dags Dato  hvorved han indlod Sagen Dom.

Eragtet:

Sagen optages til Doms.

 

Gammel Sag  fol: 225.

Oberstl: Hammer ctr Mad:me Hjorth Stuvitz

blev paaraabt; men da ingen mødte fra nogen af Parternes Side  udstaaer Sagen til føstholdende Sommerting for Skiolds Skibrede førstkommende 2den May.

 

Da ingen efter Udtraab havde videre ved Tinget at bestille blev samme herved sluttet.

                                                                       Krogh

             Lars Blix de Fine    Anfin Olsen                        Jørgen Ellensgen   Ole Rasmussen

 

 

 

Aar 1814  den 6te April  blev ExtraRet sadt i Sorenskriver Christies Boepæl her i Bergen for at behandle {et fra April sidstleden} \endeel/ udsadte Justits sager. Retten betjent af mig  Hans Strøm Krogh  som constitueret Sorenskriver tilligemed de tvende Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Simon!! (Andfind?) Olssen.   Hvorda blev foretaget

 

Gammel Sag  fol: 238.

Hjorth Stuvitz som Actor mod Olaj T: Ekle og Johan C: Steen.

Actor mødte og tilkjendegav at han vel siden seneste Rettesdag har foranstaltet indvarslet det da paaberaabte Vidne Anna Fantoft, men da han ikke har faaet nogen lovmæssig Varselspaategning af vedkommende Kaldsmænd, saae han sig nødsaget  især formedelst de indtræffende Helligdage  at begjære denne Sags Anstand til i Dag 8te Dage.

  De Tiltalte  Olaj Ekle og Johan C: Sten  var ved Retten tilstæde frie for Baand og Tvang. Saa mødte og de Tiltaltes Defensores Rogge og Lassen  som forbeholdt alt lovligt.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges til den 13 April førstkommende Kl: 9 Formiddag.

 

Ditto  fol: 236.

Lassen ctr Jacob T: Tertnæss

Actor mødte og fremlagte Continuations Stevning til i dag af 30te f: M:  lovlig forkyndt  hvorhos han foreviiste Foged Bøeghs Skrivelse om at saavel \med/ førstmeldte ligelydende Continuations Stevning  som en derefter udtaget  var indløben Misforstaaelse paa grund af at man havde troet at bemeldte Vidne Lars Tellevigen boede under Sartors Skibrede. Comparenten udbad sig derefter det indstevnte Vidne paaraabt.

  Tiltalte Jacob Torchildsen Tertness var frie for Tvang ved Retten tilstæde.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt alt lovligt.  Den producerede Continuations Stevning blev læst  saalydende: #

  Det indstevnte Vidne blev paaraabt men mødte ikke.

  For Retten mødte Ole Olssen Bildøen af Sartors Skibreede og anmeldte at han af Rygte havde hørt at \hos/ en \Person/ som for denne Ret skulde være sadt under Tiltale for Tyverie  skulde være fundet endeel Baadesegl  og da han {for omtrent 2 Aar siden} \for en rum Tid siden/ af sit Nøst paa Gaarden Bildøen en Nat var bleven frastjaalet et Raasegl til en Baad, saa indfandt han sig nu for at erfare om nogen af de hos Tiltalte Jacob T: Tertness forefundne Segl skulle være det ham frakomne. Han opgav som kjendemærke paa Seglet at der var en Lap paa samme ved det eene Revbaand, og denne ere bleven paasadt strax efterat \han/ havde ladet Seglet sye. Comparenten blev derefter foreviist de hos Jacob Tertnæss ved Inqvisitions Forretningen forefundne Segl  af hvilke han kjendte som sit det Sexærings \Raae/ segl som Lars Olssen Solem har opgivet at have kjøbt af Tiltalte  og igjen tilbageleveret denne, og paa hvilket forefandtes den af Deponenten Ole Bildøen opgivne Lap. Til Beviis for at dette Segl ere ham tilhørende  fremstillede {nu} Ole Bildøen nu sin Søn Ole Olssen Bildøen  hvis Forklaring han i denne henseende begjærede taget.

  Derefter fremstod Ole Olssen Bildøen  som sagde sig 18 Aar gammel  aflagde Eed og forklarede:  at han fuldkommen igjenkjender det ovenmeldte ham nu fremviisende Sexærings Raasegl som sin Faders Ejendom  og veed han at dette Segl, som da var saa godt som nyt, blev hans Fader frastjaalet af et Nøst paa Gaarden Bildøen {for omtrent 2 Aar siden}, men hvem der har stjaalet Seglet er han uviidende om, ligesom han heller ikke kan opgive nogen som kunde gjenkjende dette  hvorefter han  da han end videre forklarede ikke at kjende det ringeste til Tiltalte Jacob Tertness

 

1814: 240

 

og at han aldrig forhen har seet ham saavidt han veed, blev han fra Retten demitteret.

  Igjen fremstod Ole Olsen Bildøen den ældre  som paa opfordring erklærede at han ingen flere kjender som kunde bevidne hans Ejendom til det ovenmeldte Segl, men dette er ham hvirkelig tilhørende  og mod hans Viidende og Villje ham frakommet  det han med Lovens Eed bekræftede.

  Tiltalte Jacob Tertnæss benægtede at have stjaalet det omhandlede Sexærings Raasegl  og vedblev sin Forklaring at have kjøbt dette Segl af Lars!! (Johannes?) Norem  {hvorefter} som han efter bedste Erindring betalte \med/ henved 5(?) (6?) rd DC:  det han forklarede ogsaa at have sagt Lars Solem da han solgte ham Seglet, dog opgav han ikke af hvem han havde kjøbt Seglet  og saaledes benægtede han Lars Solems Forklaring.

  Det ommeldte Segl blev derefter af Laugrettet taxeret  Værd 2 Rbdr N: W:  hvormed den Tiltalte erklærede sig tilfreds. Dette Sexærings Raaesegl blev derefter udleveret til Ole Olssen Bildøen den ældre.

  Actor  der formodede at det indstevnte Vidne Lars Olssen Tellevigen  formedelst Modvind  ej havde kunnet Møde i dag  og Comparenten desaarsag alligevel maatte have Sagen udsadt for at slutte [den]  og indhente Amtets Extentions ordre henseende det i dag oplyste senere Tyverie, udbad sig det ommeldte Vidne forelagt under Faldsmaalsstraf til een for Retten belejlig Tid.

Eragtet

Det lovlig stevnte men udeblevne Vidne Lars Olssen Tellevigen forelægges herved under Faldsmaalsstraf at møde inden Retten  som holtes i Sorenskriver Christies Boepæl her i Byen, den 15de April førstkommende Kl: 10 Formiddag  for at afgive Forklaring, til hvilken Tid nærværende Sag udstaar  som den første for Dommeren belejlige Tid formedelst de indfaldende Helligdage og forud berammede Forretninger.

  Denne Opsættelse blev Tiltalte Jacob Tertness betydet og ham paalagt at møde til den Tid.

              Lars Blix de Fine       Anfin Olsen                                                 Krogh

 

 

Samme Dag og Sted continuerede om Formiddagen Kl: 11 ½ Justits Sagen Pr: Hjorth Stuvitz contra Ole I. Kiellevold, og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Albert Lassen i Overværelse af de sidstnævnde Laugrettesmænd.

  Hvor da Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og tilkjendegav at han sidstleden 2den April  om Aftenen  var tilhendekommet Amtets Ordre af 28de f: M:  der indeholder at nærværede!! Action mod Ole Kiellevold skal foregaae uagtet den forlangte Appel. Comparenten  i Anledning heraf  og tildeels for at paa nye indkalde Angjeldende Asbjør!! (Asbjørn) og Ole Oldernæsset at høre sig forelæse det ved Bergens Byetingoret!! (Byetingsoverrett?) optagne Tingsvidne, begjærede denne Sags Anstand til d: 13de d: M:, Formiddagen Kl: 11, da de intreffende Helligdage tilsiger at ingen Rettergang førend den Tid kan holdes  og han ikke i disse Helligdage kan faae indvarslet fornævnte andgjeldende 2de Personer fra Oldernæsset.

  Defensor Pr: Heiberg mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev derefter overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arrest.

                           Lars Blix de Fine              Lassen              Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 13 April  blev ExtraRet [sadt] i Sorenskriver Christies Boepæl her i Bergen for at behandle den fra 6 April mod Olaj Ekle med fl: udsatte Justitssag. Retten betjent af mig  Hans Strøm Krogh  som constitueret Sorenskriver  tilligemed de tvende Laugrettesmænd Andfind Olssen og Jørgen Ellingsen.

Gammel Sag  fol: 239.  Olaj Ekle med flere.

  Actor mødte og tilkjendegav at det var ham bevidst at Anna Fantoft havde frafald i dag for at møde  og desaarsag begjærede han Sagens Anstand til Fredag Formiddag  for paa nye at indvarsle hende.

  Tiltalte Olaj Ekle og Johan C: Sten var ved Retten tilstæde frie for Baand og Tvang.

  Defensorerne Rogge og Lassen mødte og forbeholdt alt lovligt.

Eragtet

den forlangte Anstand bevilges til Fredag Formiddag den 15de April Kl: 11  da det vil paaligge Actor til den Tid at foranstalte det fornødne  og slutte Sagen fra sin Siide om mueligt.

  De Tiltalte Ekle og Steen bleve derefter overleveret Laugrettet for at henbringes i Arresten.

                     Andfind Olssen      Jørgen Ellingsen                                              Krogh

 

1814: 240b

 

 

 

Aar 1814  den 13de April Formiddag Kl: 11  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor contra Ole Iversen Kiellevold  og blev Retten bestyret af de sam/m/e Personer som sidst.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og fremlagde den forhen ommeldte Amtets Skrivelse af 28de f: M:  og tilkjendegav han derhos at da han formærkede at de Angjeldende Asbjørn Larsen og Lars Asbjørnsen Oldernæsset ikke i Dag møder formedelst Forfald  som er ham bekjendt, begjærede han Sagens Anstand til næstkommende Fredag Formiddag Kl: 11.

  \Defensor mødte og forbeholdt det fornødne./

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges, hvorhos det herved paalægges Actor til Udsættelses Tiden lovlig at stævne de i Dag ommeldte Personer, samt {efter O}  om mueligt  at slutte Sagen til Doms.

  Arrestanten blev overleveret Laugrettet for at tilbageføres i Arrest.

                            Anfin Olsen           Lassen            Jørgen Ellengsen

 

 

 

Aar 1814  den 13de April  blev en Extra Rett sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten Administreret af mig  Procurator Heiberg, nærværende de 2de Laugrettesmænd Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen, for at optage et Tingsvidne-Forhør, til Afbenyttelse udi en ved Lyse Klosters Justisdiction!! (Jurisdiction) verserende Justits Sag mod Tyvs-Delinqventinden Chatarine Berle, alt ifølge Stiftets Constitution af 5te d: M:  som her inddrages  saal: #

  Procurator Krogh mødte og fremlagde den til dette Forhør udtagne Stævning af 5te d: M:  med Forkyndelses Paategning, samt \hans/ Skrivelse af 4de d: M: til Stiftet, med Stiftets Paategning af sam/m/e Dato, som godtgjør hans Competense til nærværende Forhørs Optagelse  hvorefter han for Retten fremstillede Konen Eli Larsdatter Sandal  med Begjær at Chatarine Berles under 29de Marti d: A: inden Retten ved Lyse Klosters Jurisdiction afgivne Forklaring maatte blive hende af den herved forevisende Udskrivt af Lyse Klosters Justits Protocol forelæst  og hendes Forklaring i denne Anledning modtaget.  Stævningen og Actors Skrivelse med Amtets Paategning indtages her  saalydende: # #   Men den foreviiste Udskrivt bliver dette Tingsvidne at vedhæfte.

  Som Defensor for den fraværende Tiltalte mødte Procurator Hjorth Stuvitz, som forbeholdt det Fornødne til den Tiltaltes Tarv.

  Derefter fremstod den Indstævnte:

  Elie Larsdatter Sandal  som blev formanet til en sandfærdig Forklaring  og efterat den foreviiste Udskrivt var hende forelæst, forklarede hun at være 38 Aar gam/m/el og ubeslægtet med den Tiltalte. Hun forklarede endvidere  at omtrent 4 a 5 Uger for St Michels Dag forrige Aar  kom til hende i hendes Huus paa Gaarden Sandal, 2de Piger  voxne, og 1 Liden, samt en voxen Mands-Person, der hos Deponentinden erholdt 2de Røm/m/e-Koller, dem de tilsam/m/en spiiste og betalte med Penge. Den eene af de voxne Piger forærede derpaa Deponentindens Søn, som er et lidet Barn, en halv Bomulds Dug eller Tørklæde  for, som hun sagde, at Deponentinden skulde være desto villigere til at overlade dem de omforklarede 2de Melkekoller. Deponetinden!! har ikke før eller siden seet nogen af de omforklarede Personer, ei heller ved hun nogen af deres Navne. Den omforklarede halve Dug eller Tørklæde fremleverede nu Deponetinden!! {nu} i Retten, til Afbenyttelse under Hovedsagen, og da hun intet videre viste at forklare blev hun dimitteret.

  Actor begjærede Tingsvidnet sluttet og sig in foma!! (forma) beskrevet meddelt.

  \Defensor paastod sig under Hoved-Sagen tilkjendt et passende Sallarium./

Eragtet:

Tingsvidnet sluttes og Beskrivelsen bevilges  og skal saa hastig muelig tilligemed det omforklarede Tørklæde blive Actor tilstillet.

                              Anfin Olsen                    Heiberg                     Jørgen Ellengsen

                                                         constituer: Sorenskriver

 

 

 

Aar 1814  den 15de April om Formiddagen Kl: 10  blev Extra Rett sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, for, at behandle de fra 13de April sidstleden til i Dag

 

1814: 241

 

udsatte Justits-Sager mod Jacob Tertnæs, og Olay Echle. Retten blev administreret af den constituerede Sorenskriver Krogh i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.  Hvor da blev foretaget:

 

Gammel Sag  fol: 240.

Procurator Hjorth cont: Olay Echle og Johan Christian Steen.

Actor mødte og fremlagde en af ham under 13de d: M: udfærdiget Varselseddel  hvorved Marthe Fantoft  givt med Antoni Fantoft  er indkaldet under Falsmaals Straf at møde til Vidnesbyrds Aflæg i Dag; men da Actor af Kaldsmændenes Paategning fornem/m/er at ikke disse der have fundet dette Vidne  og han er kom/m/en seenere i Erfaring om at sam/m/e Marthe, Antonis’s Kone  skal boe paa Gaarden Byenæs i Schjolds Skibrede, omtrent en Miil her fra Byen  forbeholdt han sig at lade hende paa nye der indvarsle til Vidnesbyrds Aflæg under denne Sag til en Sagens Udsættelsestid  som han overlod til Dom/m/eren at bestemme.  Varselseddelen med Paategning indtages  saalydende.

  De Tiltalte Olay Echle og Johan C: Steen vare frie for Baand og Tvang i Retten tilstæde.

  Saa mødte og Defensorerne Rogge og Lassen og forbeholdt alt lovligt.

Eragtet:

Tingsvidnet udstaaer til Mandagen den 18de d: M:  om Eftermiddagen Kl: 2.

  Arrestanterne blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

 

Gammel Sag  fol: 239.

Procurator Lassen cont: Jacob Torchilsen Tertnæs.

Actor mødte og udbad sig det til i Dag forelagte Vidne Lars Olsen Telvigen afhørt, hvorhos han fremlagde continuations Stævning til i Dag af 9de d: M:  samt Amtets Extensions Ordre af s: D:   Stævningen og Amtets Extensions Ordre indtages  saalydende:

  Defensor Procurator Hjorth mødte og forbeholdt det fornødne.

  Saa var og tilstæde Tiltalte Jacob Tertnæs frie for Baand og Tvang.

  Derefter fremstod for Retten:

  Lars Olsen Telvigen, som  efterat være formanet til Sandheds Udsigende  afgav paa Dommerens forskillige Spørgsmaale følgende Forklaring:  Sidtsafvigte Høst samtalede Deponenten med Tiltalte Jacob Tertnæs her i Byen  hvor Jacob tilbød ham et barket Seil tilkjøbs  det han foregav at have erholdt hos en Mand i Skudevigen  uden at benævne denne annerledes end at han enten havde været  eller da var  i Tieneste paa Kanonbaaderne  og bleve de da forenede om at Jacob for Seglet skulde have 3 Voger Næver. Nogen Tid derefter kom Jacob til ham paa Gaarden Telvigen og overleverede ham det omaccorderede Segl  men da Deponenten ikke havde den belovede Næver tilstæde  erholdt ikke Jacob, sam/m/e. Da Deponenten seenere igjennem Ryktet erfarede at Jacob var tiltalt for Tyverie  reiste Deponenten til Jacob og tilbageleverede ham igjen Sejlet. Ingen var nærværende endten da han sluttede Handelen eller modtog Seilet, heller ikke da han overleverede dette. Seilet  som nu i Retten var tilstæde  blev foreviist saavel Deponenten som Jacob Tertnæs, hvilke begge gjenkjendte sam/m/e for at være det omhandlede. Lars Telvigen erklærede at en Vog Næver afvigte Høst blev betalt med 15 a 16 mrk Rbp: N: V:  Seilet blev derefter af Laugrettet taxeret  Værd 3 rbd N: V:  med hvilken Taxt saavel Tiltalte som Deponenten vare tilfreds.

  Tiltalte Jacob Tertnæs erklærede at han forlængst  mueligen for mere end et Aar siden, kjøbte dette Segl af Johannes Nordem; men hvormeget han betalte for sam/m/e, om han kjøbte mere sam/m/e Tid, om nogen var tilstæde ved Handelen eller hvor denne skeede, kan han nu ikke erindre; men han vedblev sin Paastand at have kjøbt Seglet af Johannes Nordeim.

  Johannes Nordeim  som i sin Friehed for Retten var tilstæde  benægtede at have solgt Tiltalte Jacob Tertnæs endten det omhandlede Segl eller nogen anden Ting, da han aldrig har havt nogen Handel eller Samqvem med ham; men blodt kjendt ham som en anden Mand. Paa given Anledning forklarede Johannes Nordeim at han ikke i 2 a 3 Aar har været nogen Steds omkring paa Landet i Sartor Skibrede  synden eller vesten for Byen  ingen!! (i nogen?) Erinder; men været i den Tid i Tieneste paa Kanonbaadene  og med disse i Hagelsund og i Bukken.

  Derefter fremstod Johannes Nordeims Kone

  Anna Kirstine Ludvigsdatter  som sagde sig 44 Aar gam/m/el  og sidst nød Alterens Sacramente

 

1814: 241b

 

-te!! ved Paaske Tider 1813. Hun blev formanet til Sandheds Udsigende og paa Dommerens forskillige Spørgsmaal afgav følgende Forklaring, efterat de af Jacob Tertnæs under 27de Januar og 9de Martii afgivne Forklaringer var hende betydet  at hun er aldeeles uvidende om at hendes Mand nogen sinde til Jacob Tertnæs har solgt  eller mod Madvarer eller andre Ting bortbyttet enten Baadeseil, Fiskeredskaber eller andre Ting  eller noget af hvad Jacob Tertnæs under Sagen har opgivet  eller hvorfor hun her er sat under Tiltale, og benægtede hun saaledes aldeeles Jacob Tertnæs Forklaring in specie at hun nogensinde har været tilstæde ved nogen Handel imellem hendes Mand og Jacob Tertnæs. Efter paa nye at være formanet til Sandheds Udsigende  og hendes Forklaring her i Protocollen var hende forelæst  som og hendes Mands Forklaring i Politie Forhøret Pag: 4  den hun vedtog som rigtig, stadfæstede hun sin afgivne Forklarings Rigtighed ved Lovens Eed.

  Tiltalte Jacob Tertnæs  som blev confronteret med Anna Kirstine  vedblev sin Forklaring.

  Derefter fremstod for Retten:

  Lars Pedersen Angeltvedt af Sartors Skibrede  55 Aar gl:  som forklarede:  at han forrige Aars Høst, blant flere Ting tillige blev frastjaalet et barket Raaeseil  hvilket han efter den skeede Indkaldelse formodede at gjenfinde blant de hos Jacob Tertnæs forefundne Seil. Disse Seil blev Lars Angeltvedt derefter foreviiste  af hvilke han gjenkjendte som sit et af de hos Jacob Tertnæs ved Inqvisitions Forretningen forefundne barkede Raaeseil, og fremstillede han de 2de Mænd  Torchel Pedersen Angeltvedt og Iver \Andersen/ Angeltvedt  der begge kunde bevidne hans Ejendoms Rett til dette Seil.  Bemeldte Torchel Pedersen Angeltvedt og Iver Andersen Angeltvedt blev derefter fremkaldet  af hvilke den første angav sig at være 39  den anden 60 Aar gl:, blev formanet til Sandheds Udsigelse  aflagde Eed og vandt:  at de ved fuldkommen Vished veed at det nu i Retten tilstædeværende Raaseil har forhen i den af Lars Angeltvedt angivne Tid været ham tilhørende, og at han for omtrent et Aar siden beklagede sig at have mistet sam/m/e  uden at de veed hvem der havde taget sam/m/e. Ligesom de heller ikke kjender noget til Tiltalte Jacob Tertnæs; {ligesom de heller ikke} \eller/ veed hvor Johannes Nordeim opholdt sig den Tid Lars Angeltvedt mistede Seilet.  Vidnerne bleve derefter dimitterede.  Lars Angeltvedt begjærede sig derefter dette Seil udleveret som sin Ejendom  og erklærede at sam/m/e var ham mod hans Vidende og Villie frakommet, hvilket han med Eed bekræftede  og hvorefter det omhandlede Segl  som af Laugrettet blev taxeret for 2 rbd N: V:  blev ham udleveret.

  Tiltalte Jacob Tertnæs erklærede sig fornøyet med den satte Taxt  og vedblev at have kjøbt det af Johannes Nordeim, som denne benægtede.

  Actor fremlagde derefter Indlæg{get} af Dags Dato, {hv} og foreviste den ommeldte Regning fra Adresse Contoiret, stor 6 rbd 4 mrk  og qvittetert(?). Saaledes indlod han Sagen [Dom].

  Defensor begjærede Sagens Anstand til Mandagen den 25de d: M:  Formiddag Kl: 11  da han formedelst denne Sags Vidløftighed og andre Forretninger [ej]? seer sig i Stand førend den Tid at slutte Sagen.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

                              Lars Blix de Fine        Anfin Olsen                                          Krogh

 

 

Samme Dag  om Formiddag Kl: 11 ½  continuerede Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Ole Iversen Kiellevold.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og fremlagde derefter en under 13de d: M: af ham udstædt Indvarsling til Angjeldende Asbjørn Larsen og Lars Asbjørnsen Oldernæsset, saa og et under 17de og 18de f: M: ved Bergens Byetings Rett optaget Tingsvidne, hvilket sidste han begjærede disse 2de indvarslede forelæst.  \Stævningen indtages  saal: #   Tingsvidnet vedhæftes Sagen./

  Derefter fremstod

  Asbjørn Larsen Oldernæsset  som foreløbigen forklarede at hans Søn Lars Asbjørnsen er for otte Dage siden reist med en Jægt til Sogn, og ikke var tilstæde da Varselen blev ham forkyndt. Hvorefter det ham betreffende i det fremlagde Tingsvidne blev ham forelæst  og vedkjendte den af Jacob Frøysæt afgivne Forklaring som rigtig, \dog vedblev han sin forrige Deposition./

  Defensor mødte og forbeholdt det fornødne.

  Actor  som formodede at den udeblevne Lars Asbjørn-

 

1814: 242

 

sen i næste Uge vil komme tilbage, og Comparenten  formedelst en forehavende Reise og andre befalede Forretninger ved denne og Byetingsretten  ikke kun/n/e slutte Sagen førend Løverdagen den 23de d: M:  begjærede Anstand til den Tid.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Løverdagen den 23de d: M:  Formiddag Kl: 11.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                               Lars Blix de Fine           Lassen           Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 18de April  Eftermiddag Kl: 2  blev Extra Rett sat i Sorenskriver Christies Huus af mig  Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver tiligemed de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen  for at behandle følgende Justits-Sager;

 

Gam/m/el Tingsvidne Sag.  fra fol: 241.

Procurator Hjorth Stuvitz contra Olay Echle m: fl:

For Actor mødte Procurator Heiberg, som fremlagde skrivtlig Varsel af 15de d: M: i forkyndt Stand; men da Stævne Vidnernes Paategning viser at det derved Indstævnte Vidne Marthe Knudsdatter Byenæs er syg og Sengeliggende, desformedelst hun i Dag ikke har kunnet møde, saa maatte Comparenten begjære bemeldte Vidne forelagt under Falsmaals Straf, at møde til en for Retten beleilig Tid, og Tingsvidnet til saadan Tid udsat.  Stævningen er saal:

  For Retten mødte den under Tiltale sadte Anna Galtung, som declarerede at hendes Søster  det til i Dag indstævnte Vidne Marthe Byenæsset, formedelst Sygdom ikke kunde møde i Dag, samt paa yderligere Tilspørgsel at hun, foruden Marthe, har en anden i Live værende Søster, ved Navn Engel Knudsdatter  givt med en Sjouer ved Navn Guttorm  og boende i et Smug i Marken i Nærheden af Høkker Seben.  Demitteret.

  De Tiltalte Olay Echle og Johan Christian Steen var i sin Friehed for Retten tilstæde.

  Defensorerne Rogge og Lassen mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

Det indstævnte og formedelst Sygdom udeblevne Vidne Marthe Knudsdatter Byenæss, bliver herved i Medhold af Forordningen 3de Martii 1741 og 3de Junii 1796 forelagt under Faldsmaals Straf at møde her Mandagen den 25de April førstkom/m/ende  Formiddagen Kl: 11 ½  for at aflægge Vidnesbyrd i denne Sag, og til hvilken Tid Sagen udstaar.

  Arrestanterne Echle og Steen blev overleveret Laugrettet til Forvaring.

 

Nye Sag

Sagen!!  Procurator Lassen som Actor contra:  Andreas Andreassen m: fl:  blev derefter foretaget  efterat de tvende Laugrettes og Meddomsmænd Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen var tiltaget med de forrige.

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte, Slaver Andreas Andersen, Ole Erichsen Seim og Frederich Olsen, hvorefter han fremlagde den til i Dag udtagne Stævning datt: 12te d: M:  lovlig forkyndt   det {under} \mellem/ 4de Decbr: f: A: og 2de d: M: optagne Garnisons Forhør, hvorpaa var tegnet Amtets Ordre af 26de f: M:  Saa producerede han og Amtets Continuations Odre af 4de d: M:  og skrivtlige Qvæstioner af Dags Dags!! Dato til de Tiltalte og Klageren Kjøbmand Nicolay Nicolaysen.

  De producerede Documenter  neml:  Stævning, Continuations Ordre og Qvæstioner  indtages  saal:   Forhøret bliver Acten i sin Tid at vedhæfte.

  Tiltalte Anna Marie Elisabet mødte {ikke} efter Paaraab, \og erklærede sig tilfreds med at Sagen mod hende blev udført og paadømt herved Retten./

  Actor udbad sig derefter De Tiltaltes Forklaringer i Forhøret og det videre dem betreffende  hver især forelæst  og dernæst modtaget deres Forklaring henseende deres foregaaende Vita.

  De 2de Tiltalte  Ole Erichsen Seim og Friderich Olsen  {erklærede} som begge mødte for Retten løs og ledige  erklærede sig paa Tilspørgende tilfreds med at Sagen mod dem forsaavidt de kunne have gjort sig strafskyldig  bliver udført  behandlet og paadømt ved denne Rett.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte ved Procurator Heiberg og forbeholdt det Fornødne.

  Derefter blev fremkaldet:

  1. Slaven Andreas Andersen  som blev forelæst de under Garnisons Forhøret aflagt forskillige Forklaringer, saavel de der ere aflagte af ham selv  som af de andre, saavelsom samtlige i dette Forhør inddragne Bielage  og i hvilken Anledning han ingen Indsigelser havde at gjøre, Han forklarede ellers, at [han] for omtrent 4 a 5 Aar siden blev for Byetinget første Gang dømt 2 Maaneder paa Tugthuset, strax efter han var udkom/m/en i sin Friehed  blev han igjen grebet i Tyverie  og for omtrent 4 Aar siden dømt til Slaverie paa 3 Aar efter Byetings-Dom, og endelig  i afvigte Aar 1813 dømt til Slaverie sin Livs-Tid  men hvilken Dom han har forlangt appelleret  uden at endelig Dom  saavidt ham bekjendt  er faldet i Sagen. Han er, som i Forhøret omforklaret, 21 Aar gam/m/el  uconfirmeret, forklarede derefter til Actors fremsatte Spørgsmaale:  som til 1ste Sp:  jo  Den \Kniv med/ hvidt Elfenbens Skaft blev af Ham og Gunder Holme stjaalet paa Kalfaret tilligemed de øvrige Ting, og har de ikke  saasom af dem {til Forhøret} \til Politiebetjent Reusch/ forklaret  faaet denne af Konen Anna Marie Elisabet.   Til 2de:  Han tilstaaer at have tilligemed Gunder Holme  Natten imellem den 21de og 22de Novembr: f: A:  stjaalet paa Kalfaret samtlige de i Nicolaysens Nota af 8de December anførte Sager  /: Noten

 

1814: 242b

 

indraget i Forhøret  pag: 5 og 6 :/  efterat denne Nota \atter/ ere ham forelæst, med Tillæg at de derforuden tog 1 stor Blikbom/m/e  ulakeret  og 2de Sække, dog tilstode de ikkun at have taget en Pude  og saaledes {forandrede} \berigtigede/ han sin pag: 4 afgivne Forklaring.  Gunder Holme blev betydet denne af Anders afgivne Forklaring  som han vedtog rigtig.   Til 3de Sp:  Sv:  Delinqventen leverede Frederich det omspurgte Laas  med Anmodning at sælge det om han kunde faae det solgt  eller i Manglende Fald  kaste det paa Søen, da det var af ingen Værdie, uden at angive for Frederich andet end at han havde faaet Laaset til Foræring; ligesom Frederich den Gang og var uvidende om det paa Kalfaret skeede Tyverie, men hvilket han seenere har {fortalt ham} \erfaret/  efterat {Forhøret} \Tyveriet/ var optaget.   til 17de Sp:  De af Gunder Holme til Ole Børsem overladte 2 pund Kaffi  veed Delinqventen intet videre om end at de formodentlig {er af} \var/ den Kaffe som han og Gunder Holme i Fællig tog paa Kalfaret sam/m/e Tid da de tog de øvrige Ting, og var dette all den Kaffe de den Gang tog  hvilke de formoder kunde være omtrent 2 pund. Af Rullegardinerne forklarede han at {have} \være/ leveret Ole Børsem 1,  Ole Seim 2de  og Tiltalte Anna Maria Elisabet 3.  Gunder Holme, tilstod Rigtigheden heraf.   Til 19de Sp:  Hvor Oversængen er  som og den eene Pude  er han aldeeles uvidende om, da disse Ting ere bortkom/m/en fra det Sted, hvor de til Forvaring var henlagt. Eet Pudevær har Anders Niøs erholdt  og hvilket i Forhøret pag: 10 er benævnt veed et Sængetræksel; Han forklarede ellers at paa Kalfaret ikke blev stjaalet 2 Puder; men en Pude med Fyld og 1 Pudevær, hvilket Klageren har angivet for 2 Puder.   Til 20de  Den pag: 8, i Forhøret omtalte Blikdaase  var liden med lidet Kanel i  og havde han taget denne paa Kalfaret foruden de 3 førmeldte; men igjen bortkastede den da han kom til Slaveriet, da han ikke fandt den værd at beholde.   Til 21.  Uden at være opmuntret eller anviist af nogen forøvede de Tyveriet paa Kalfaret, i Haab om at finde der noget, da de viste Stedets Ejer var en formuende Mand. Aftenen Kl: 9 omtrent  Da Tiltalte kom ind i Slaveriet efterat have forøvet det paatalte Tyverie  udlokkede Ole Seim af ham Tilstaaelse herfor, hvorefter Delinqventen foreviste Ole Seim til Gunder Holme, da Ole udlod sig med at han vilde kjøbe alt hvad de havde stjaalet. Delinqventen har ingen Forstaaelse havet med Anna Marie  og veed saaledes ikke hvorledes hun er bleven vidende om Tyveriet.   Til 22.  Ingen  saavidt ham bekjendt  og som han har gjordt til Medvider  undtagen Tiltalte Ole Seim.  Andreas blev til viderede!! Demiteret.   Og igjen fremstod

  Gunder Pedersen Holme  som  efterat være forelæst de under Garnisons Forhøret aflagte og ham vedkommende Forklaringer  svarede til Actors 1ste Spørgsmaal  Henholder sig til sin forhen gjorte Vidtagelse af Anders Andersens Svar til dette Spørgsmaal.   Til 4de  Det var som han formoder Slaven  Tiltalte Ole Seim  der spurgte efter ham  da han af denne har hørt at han den ommeldte Dag har været i hans Logis for at tale med ham.   Til 5te Sp:  Hans Opgivende i Forhøret  pag: \6 og/ 8  at have solgt til en frem/m/ed Gjestgiver  er opdigtet, for om mueligt at kunde beholde disse Sager; men derimod har han overladt til Slaven  Tiltalte Ole Seim  de 10 stjaalne Stager og begge Arme-Stagerne, Pudeværet, en Sæk  samt en Pebberstøder, og til Anna Maria Elisabet 3 Rullegardiner og alle de stjaalne Knive og Gafle, paa nogle faae Knive og Gafle nær  som Ole Børsem erholdt tilligemed 1 Rullegardin, den forommeldte Elfenbens Skaftede Kniv samt de 2 pund Kaffe. Oversængen, Puden  den eene Sæk  og en Armstage  samt de 3de omforklarede Blikbommer  er alt bortkommet af Hjem/m/estedet  uden at han veed hvor det er afblevet  {og var i B……}. Det Sukker og Gryn som han og Andreas havde taget paa Kalfaret, var alt i Blikbommerne og kom bort med disse  undtagen noget lidet Sukker som Ole Børsem fik.   Hermed er 7de Qvæstion besvaret.   Til 8de Sp:  Han forstaar ikke hvad dermed er benevnt naar de i Forhøret  pag: 6  findes tilført{, at} under 9de Decbr:  ”at for de Sager som Ole Seim fik af ham  befindes her i Retten tilligemed Speelen og Sængklæderne.”  Men formoder at dette skal forklares saaledes  at Speilen og Sængeklæderne blev solgt til Ole Seim tilligemed de øvrige stjaalne Ting  af hvilke endeel Ting den Tid var i Retten tilstæde.   18de og 19de Sp:  forbigaaes som besvaret.   20de  er derom uvidende videre end hvad Andreas har forklaret til dette Spørgsmaal.   Til 21.  Enig med Andreas Andersen for saavidt Anledning til Tyveriet og Hæleriet med Ole Seim angaaer. Anna Marie Elisabet blev levert de 3de Rullegardiner  for af sam/m/e at sye Deponenten Skjorte og Buxe  og Knivene og Gaflene erholdt hun for at selge sam/m/e  da hun opgav at kjende en dansk Skipper som vilde afkjøbe hende sam/m/e, og var ingen tilstæde da disse Ting bleve hende overleveret  ligesom

 

1814: 243

 

han ikke veed at kunne opgive nogen som herom kunde give Oplysning. Med Gardinene fulgte ingen Snorer  undtagen et lidet Stykke  \da de øvrige bleve igjen paa Kalfaret/. Nærværende Anna Maria Elisabeth benægtede denne af Gunder Holme afgivne Forklaring.   Til 22de  forklarede Gunder Holme at ingen andre end Ole Seim, Ole Børseim og Anna Marie Elisabet {er af}  for saavidt han erindrer og med hans Vidende  havt nogen af Tyvekosterne  og har han blodt til de 2de første  ikke til Anna Maria Elisabet  sagt at det var Tyvekoster.

  Da Dagen med det Passerede var forløben  blev Sagens \videre/ Behandling udsat til førstkom/m/ende Onsdag den 20de d: M:  Eftermiddag Kl: 2 {Eftermiddag}, som den første for Retten ledige Tid.

  De Tiltalte  Andreas, Ole Seim og Gunder Holme  blev derefter overleveret Slavefogeden og Vagten til Forvaring.

                                                                     Krogh

                      Lars Blix de Fine                                                 Anfin Olsen

                      Ole Rasmussen                                                    Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 20de April om Eftermiddagen Kl: 2  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor contra Slavene Andreas Andersen m: fl:  og blev Retten bestyret af mig  Hans Strøm Krogh, i Overværelse af Laugrettes og Meddomsmændene Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen.

  Hvorda Actor mødte og fremstillede de trende Tiltalte Slaver løs og ledig for Retten  og udbad sig, for at Comparenten kunde sættes i Stand til  jo for jo heller  at reqvirere de fornødne Attester og Udskrivter, at de øvrige Tiltaltes foregaaende Vita præliminairiter modtaget.

  Derefter blev for Retten fremkaldet

  Ole Erichsen Seim, som sagde sig 19 Aar gam/m/el, fød paa Leganger i Sogn  og for omtrendt 3 Aar siden dømt ved Hjemtinget {for} \i/ indre Sogn til 2 Maaneders Tugthus-Arbeide for Tyverie. Efterat han var udkom/m/et fra Tugthuset  blev han atter grebet for Tyverie og ved Stifts-Over-Retten for omtrent 2 Aar siden, dømt til Slaverie i 4 Aar  i hvilket han endnu er.

  Frederich Olsen  som sagde sig 32 Aar gam/m/el, for omtrent 5 Aar siden blev han ved Byetings-Retts-Dom dømt til 6 Maaneders Tugthuus Arbeide, og strax efterat han var udkom/m/en fra Tugthuset  blev han atter grebet i Tyverie  og for lidt over 2 Aar siden blev han ved Byetings Retten, dømt til Slaverie i 3 Aar.

  Ole Seim forklarede derefter til Actors fremlagte Qvæstioner saaledes:  Til 9de  Han har ved de forskillige Benævnelser ikke benevnt andet end en Sæk  og Overtrækket af en Undersæng  som var indputtet i Sækken  og hvilke Sager Holme og Andreas Andersen havde stjaalet paa Kalfaret. Dette Overtræk af Undersængen er undertiden under Forhøret bleven kaldet Væehret(?) (Været), Overtrækket eller Træksel af en Undersæng  fordie der intet Fyld var i sam/m/e, undertiden ogsaa en Undersæng, fordie det forhen havde været en Undersæng.   Til 10de  Efter at Deponenten var kom/m/en i Foreening med Holme at afkjøbe ham de stjaalne Sager  nemlig:  2 Armestager, 10 Lysestager  1 Pudevær  den forommeldte Undersæng  og 1 Sæk, fulgte han med Gunder Holme op under Fjeldet  hvor disse Sager var forvaret  for at medtage hvad han kunne  og tog han da med sig 6 Lysestager og 1 Armestage  hvilke samtlige han nedgrov paa Fæstnings-Marken, og som siden blev fundet der. 2 Lysestager og Pudeværet eller Sængetrækselet medtog Anders Niøs sam/m/e Tid. Faae Dage for dette passerede havde han fra sam/m/e Sted nedbragt 2 Lysetager og 2 Rullegardiner, hvilke han havde forvaret paa Loftet i Slaveriet blant nogle Høvle-Fliser.   Til 11te Sp:  Jo  Det var af de Sager som Holme og Andreas Andersen havde stjaalet paa Kalfaret efter disses Udsigende til Deponenten.   Til 12te  I den omspurgte Sæk var den Gang 6 Stager, 2 Armstager  og det omforklarede Overtræk eller Sængetræksel som Niøs erholdt, hvilket var af bleget Lærred. Der var under Fjeldet  hvor Gunder Holme anviste ham at have forvaret de omhandlede Tyvekoster  ikkun en stor Sæk af ubleget Lærred, som han og de 2de øvrige Tiltalte under Forhøret har navngivet at være en Undersæng eller Overtrækket af en Undersæng  og et hvidt Overtræk af en Pude eller en liden Oversæng af bleget Lærred  som han og disse har benævnt et Pudevær eller Sængetræksel.

  Gunder Holme og Andreas Andersen bleve betyde den/n/e af Ole Seim afgivne Forklaring, samt Nicolaysens i Garnisons Forhøret inddragne Nota  p: 5 og 6  af Dato 8de December 1813  hvorefter de eensstemmigen forklarede at de paa Kalfaret ikke tog nogen Oversæng med Fjærfyld; men 2de Puder med Halm-Fyld  af graadt ubleget Lærred  af hvilke de udstyrtede Halmfylden  samt et Overtræk af hvidt ble\e/get Lærred paa en Oversæng eller Pude  og endelig  en liden Pude med Fyld. Heraf erholdt Anders Niøs det blegede Sænge Træksel   den ene af de ublegede Puder eller Pudevær  som de ogsaa under Forhøret har kaldet Sæk  erholdt Ole Seim   og det andet ublegede Pude Betræk  som de ligeledes har kaldet Sæk  og Pude

 

1814: 243b

 

med Fyld  blev bortstjaalet af Hjem/m/estedet under Fjeldet  og saaledes berigtigede de deres Forklaringer.  De aftraadte derpaa fra Retten.

  Ole Seim vedtog at have erholdt den ene Sæk eller ublegede Pudebetræk som bortkom fra ham. Efter Confrontation blev det oplyst at Gunder Holme og Andreas havde havt eet Hjem/m/ested for sig hvor den ene Sæk bortkom  nemlig under en Hælle i Fjældet  og at Ole Seim havde havt et andet Hjem/m/estæd i en Lade oppe under Fjældet  som han fomoder at være Peter Heibergs Lade paa Blegen  hvor den anden Sæk bortkom tilligemed Armestagen.   Til 13de  Deponenten Ole Seim har ikke været med Gunder og Andreas og forøvet Tyverie paa Kalfaret. Ved sin Forklaring i Forhøret  pag: 7  har han benevnt den Dag da Gunder og Andreas forøvede Tyveriet.   Til 14de  Forklaret til 10de Sp:  og forholder sig som p: 3 anført.   15de  Han skulde efter Foreening med Gunder Holme havt 10 Stager  2 Armestager  en Sæk eller Pude-Betræk  det blegede Overtræk  og Speilen  men hvilken sidste han ikke erholdt.   16de Sp:  er besvaret ved det foregaaende.   17de Sp:  Den omspurgte Kaffe havde han ingen Andeel i, om Rullegardinerne ved han intet videre end hand forhen er forklaret.   18de Sp:  forbiegaaet.  Denne Forklaring aflagde Deponenten efterat være forelæst de ham vedkommende under Garnisons Forhøret aflagte Forklaringer, og vedtog han for øvrigt de i Forhøret afgivne Forklaringer forsaavidt de ikke maatte være stridende mod hans i Dag afgivne  den han paastod at være den rigtige.   Actor begjærede derefter 20de  21de og 22de Qvæstion til denne Tiltalte fremsat.  Deponenten derefter forklarede til 20de  Er derom uvidende.   Til 21.  Eening med Andreas Andersen  og gav Deponenten Holme 100 rd for de afkjøbte Sager.   Til 22.  Er derom uvidende; ligesom han og erklærede sig aldeeles uvidende om Frederich Olsen enten har været Medvider i Tyveriet, Hæler  eller om han har været vidende om at det ham givne Laas var Tyvekoster.  Deponenten aftradte!! (aftraadte) derpaa  og hvorefter blev fremkaldet

  Frederich Olsen  som  efterat være betydet den i Garnisons Forhøret  pag: 9  ham vedkommende Forklaring  sagde at han af Andreas Andersen blev leveret et gam/m/elt lidet Laas  med begjær at kaste sam/m/e paa Søen  det han ogsaa udførte  uden at han viste at det var Tyvekoster, ligesom han heller ikke  da han medtog Laaset  hvilket var Tirsdag eller Onsdag \efter/ at Andreas havde været ude Natten til Søndagen forud  viste at dette var stjaalet eller at Tyveriet paa Kalfaret var forøvet; men viste blodt at Andreas var ude som meldt Natten til Søndag  og {h}var det i den Tid almindelig at en og anden af Slaverne vare ude om Nætterne. Han havde ingen Mistanke om at Laaset var stjaalet  saa meget mindre som det er almindeligt at Slaverne har en og anden Ting som de selv forarbeider eller tilforhandler sig; men aldrig har han forhen enten {kjøbt} \faaet/ eller tilforhandlet sig noget af Andreas.  Demitt:

  Igjen fremstod Enken Anna Marie Elisabeth Jacobsen  Enke efter Jægteskipper Christopher{sen} Jacobsen  boende paa Sydnæs  29 Aar gam/m/el  fød af Forældre Rasmus Klebo og Margrethe Molde i Throndhiem  hvor hun ogsaa er confirmeret; Hun var hos sine Forældre indtil hun var 14 Aar gam/m/el, hvorefter hun kom i Tieneste hos Gjestgiver Angel i Boxnæs Præstegjeld  hvor hun var i 6 Aar. Derefter blev hun i Throndhiem og tiente med sin fornævnte nu afdøde Mand  med hvem hun fløttede her til Byen for omtrent 9 Aar siden. Hun gik sidste Gang til Alters afvigte Høst i Domkirken. Hun benægtede forhen at være tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse. Drefter blev hendes Forklaring i Garnisons Forhøret  p: 11, Pollietiebetjent Reuschs Klage i Forhøret  p: 5  og de øvrige Forklaringer i Forhøret hende vedkommende \forelæst/. Hendes afgivne Forklaring vedstod hun rigtig i alle Deele  og benægtede fremdeles at den hende nu i Retten forviste \Gardin/ Snoer  som Gunder Holme og Andreas nu paastode at være den sam/m/e som de havde taget paa Kalfaret og leveret hende  var hende af Gunder leveret; men at hun i mere end 3 Aar havde faaet denne Snor i sit Eje  og har hun ikke i 2 Aar  som hun kan erindre  seet nærværende Gunder Holme. Den i Forhøret ommeldte Gaffel blev Deponentinden foreviist  hvilken hun erklærede tilligemed en anden Gaffel og 2 Knive at have for omtrent 1 ½ Aar siden kjøbt af en Kone ved Navn Agothe Marie  {og be} hvilke hun belovede at forevise  og benægtede aldeeles at have erholdt enten denne eller de øvrige af Gunder Holme opgivne Knive og Gafle. Saa

 

1814: 244

 

benægtede hun og at have erholdt af Gunder Holme de af ham omforklarede Rulle-Gardiner. Deponentinden angav at Agotte Marie er boende i det sam/m/e Huus som hun.

  Gunder Holme vedblev sin Forklaring  at Marie Elisabeth hos ham havde erholdt saavel de omforklarede 3 Rullegardiner som 2 Dusin Knive og Gafle  hvoraf den nu i Retten nærværende og fra Regimentet Retten tilsendte Gaffel  som blev ham forvist at være af de paa Kalfaret stjaalne. Gaffellen omtalt i Forhøret  pag: 10  som og Gardin-Snoren  hvil!! (hvilke?) ligeledes fra Regimentet Retten er tilstellet, den han nu  efter at være sam/m/e foreviist  vekjendte at være et Stykke af de paa Kalfaret stjaalne Gardin-Snorer, som han forærede Anna M: Elisabet.  Gunder og Anna M: Elisabet bleve confronterede  og vedbleve hver sin Forklaring.  Gaffelen og Snoren  som var bleven Retten overleveret uforseglet  bliver i Rettens Forvaring indtil videre.

  Actor maatte derefter, da Tiden med det passerede var Forløbet  begjære Sagens Anstand til den første for Retten ledige Tid.

  \Defensor mødte og forbeholdt det fornødne./

Eragtet:

Sagen udstaar til Mandagen den 25de d: M:  Eftermiddag Kl: 2  som den første for Retten beleilige Tid.

  De Tiltalte bleve derefter til Slavefogden overleverede til Forvaring.

                                                                      Krogh

                           Lars Blix de Fine                                       Anfin Olsen

                           Ole Rasmussen                                          Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 23 April  Form: Kl: 11  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen Justitssagen Procurator Hjorth Stuvitz som Actor ctr:!! (contra) Ole Iversen Kiellevold m: fl:  og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Albert Lassen i Overværelse af Laugrettesmændene Anfind Olsen og Ole Rasmussen Uhren.

  Den Tiltalte Ole Iversen Kiellevold var løs og ledig i Retten tilstæde.

  Actor mødte og  tilkjendegav at \han/ først i Gaar {Formiddag}  formedelst indtruffen Uvejr  var hjemkommet fra den ommeldte Reise  og da det til den Tid har været ham umueligt at affatte det fornødne til denne Sags Slutning, begjærede han Anstand til Mandagen den 25de d: M:  Eftermiddag.

  De øvrige Tiltalte mødte ikke.

  Procurator Heiberg lod anmelde at han som Settedommer i en Justitssag paa Lysekloster, var forhindret fra i Dag at kunne være nærværende.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Mandagen den 25de d: M:  Eftermiddag Kl: 2.

  {Arrestanten blev derefter overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                      Ole Rasmussen Uhren            Lassen            Anfind Olsen

                        med paaholden Pen.                                   med paaholden Pen.

 

 

Aar 1814  den 25de April  Formiddag Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justitssagerne mod Jacob Tertnæs og Olay Echle, Retten betjent af mig  Krogh  som constitueret Sorenskriver  tilligemed de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.   Hvorda!  blev foretaget:

 

Gammel Tingsvidnesag

Procurator Hjorth Stuvitz contra Olay Echle og Johan C: Steen.

Actor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten  og fremleverede den af Dommeren under 18de April sidstl: afsagte Eragtning  med paategnet Forkyndelse  og hvorefter han begjærede det nu mødende Vidne Marthe Knudsdatter Bynæsset fremkaldt og hendes Svar modtaget paa de under 2den April sidstl: {hæ…} fremlagte Qvæstioner.

  \Defensorerne Rogge og Lassen mødte og forbeholdt det fornødne./

  Den fremlagte Eragtning er saal:

  Derefter fremstod:

  Marthe Knudsdatter Byenæs, som sagde sig 65 Aar gl:  Søster til Anne Galtung, forklarede til Actors 1ste Qv:  Vidnet kjender aldeles ikke de 2de Tiltalte nærværende Arrestanter Olay Echle og Johan Steen  og er sig ikke bevist nogensinde før at have seet {hende} dem.   5te Qv:  jo  hun er Søster af Anna Galtung  og har desuden en Søster boende i Marken heri Byen  ved Navn Engel, givt med en Arbeidsmand Guttorm.   Til 6te Sp:  Besvaret ved hendes Svar til 1ste Sp:.   7de Sp:  Vidnet har ikke været heri Byen siden 3 Uger efter Michaelii sidst  og var da hos sin Søster Anna Galtung, men eftersadte ingen Amber der, da hun ingen Amber havde med sig. Hun forklarede videre  for omtrent 3 Aar siden havde hun med sig her til Byen en Amber; men denne tog hun igjen tilbage med sig og har den endnu hiem/m/e, og siden har hun ikke havt nogen Amber med sig.  Actor bad derefter at den Amber som omtales i Forhøret  p: 9, hvilket Forhør han nu foreviste, maatte blive Vidnet anviist og Hendes Forklaring modtaget om hun kjender sam/m/e.  Vidnet forklarede at den hende nu foreviste Amber vedkjendte hun sig aldeles ikke, hverken som sin eller som hendes Søster Anna Galtungs, da hun aldrig før har seet den.  Denne Forklaring afgav Vidnet efterat hun havde aflagt Lovens Eed.

  Actor begjæ-

 

1814: 244b

 

rede Tingsvidnet sluttet og sig beskrevet meddeelt, som Retten bevilgede.

  Arrestanterne bleve derefter Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arrest.

 

Gammel Sag:

Procurator Lassen; som Actor, ctr: Jacob Torchelsen Tertnæs.

Defensor Procurator Stuvitz mødte og tilkjendegav, at deels en forehavt Reise paa Landet  og deels andre befalede Sagers Udførelse, deels for Byens Jurisdictioner og deels her, hvilket sidste denne Protocol viiser  har hindret ham fra i Dag at slutte [Sagen], og derfor begjærede han Sagen udsat til en for Retten belejlig Tid.

Eragtet:

Formedelst forud beram/m/ede Forretninger og Som/m/ertingene udstaar Sagen til 4de May Kl: 11.

                              Lars Blix de Fine             Anfin Olsen                                     Krogh

 

 

Samme Dag  om Eftermiddag Kl: 2.  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen, Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Ole Iversen Kiellevold m: fl:  og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Procurator Albert Lassen, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som \ved/ første Møde vare tilstæde.

  Arrestanten var løs og ledig i Retten tilstæde; hvorimod de øvrige Tiltalte ej mødte.

  Actor anmeldte  at uagtet sin anvendte Umage for at slutte Sagen i Dag, havde han været derfra forhindret formedelst sam/m/es Vidløftighed, og hans Møde \i Formiddag/ i 3 Justits Sager; desaarsag han atter saa sig nødt til at forlange Sagen udsat til førstkom/m/ende Mandag Eftermiddag Kl: 2, og erklærede han, for at Defensor til sam/m/e Tid kunde slutte [Sagen]  at han vilde sende ham sit Indlæg inden førstkommende Onsdag Aften.

  Procurator Heiberg  som Defensor for de Tiltalte  forbeholdt det Fornødne.

Eragtet:

Da Protocollen fra førstkommende Onsdag afbenyttes, til de anstundende Som/m/ertinge, ligetil Slutningen af denne Uge, saa bevilges den forlangte Anstand, som den første for Retten ledige Tid.

  Arrestanten blev derefter overleveret Laugrettet for at tilbageføres i Arresten.

                                    Anfin Olsen              Lassen              Ole Rasmussen

 

 

Samme Dag  Tid og Sted continuerede Sagen mod Slaven Andreas Andreassen m: fl:  og \blev/ Retten betjent ved de sam/m/e Personer som sidste Rettesdag.

  Actor mødte og indbad sig de mødende Vidner afhørt.

  De samtlige Tiltalte vare i Friehed for Retten tilstæde.

  Derefter blev fremkaldet som:

            1ste Vidne  Nicolay Berg  sagde sig 20 Aar gam/m/el  og Svend hos Smedemæster John Lykke  ubeslægtet til de Tiltalte, aflagde Eed og vandt at han er aldeles uvidende om det af Gunder Holme og de øvrige under Sagen Tiltalte forøvede Tyverie paa Kalfaret, videre end hvad han nu senere  efterat Sagen var anlagt  har erfaret. Afvigte Høst  omtrent i den Uge da det omtalte Tyverie blev forøvet  afkjøbte han Gunder Holme en Bordkniv med hvidt Skaft  som denne foregav at have kjøbt paa et Spiseqvarter  uden at Vidnet viste at den var stjaalet  og som han tilbageleverte til Politiebetjent Reusch Dagen efterat han havde kjøbt den. Vidnet kjender aldeeles intet til de Tiltalte  og er ubekjendt om deres Vandel.  Denne Forklaring afgav Vidnet efterat være betydet Smedemæster Lykkes i Forhøret  p: 7  tilførte Forklaring, og da han intet videre viste til Oplysning blev han Demitteret.

            2det Vidne.  Hans Dahl, 18 Aar gl:  i Lære hos Smedemæster Lykke  ubeslægtet med de Tiltalte  og

            3de Vidne  Lars Aamundsen  19 Aar gl:  ligeledes i Lære hos Smedemæster Lykke, de Tiltalte ubeslægtet; hvilke begge  efterat have aflagt Lovens Eed og været betydet Smedemæster Lykkes i Forhøret  pag: 7  aflagte Forklaring  forklarede eensstemmig at de Tiltalte ere dem aldeles ubekjendte Personer  og at de ere aldeeles uvidende om de Tiltaltes forøvede Tyverie; Ligesom de heller ikke kjender noget til Marie Elisabeth; hvorefter de bleve demitterede.

            4de Vidne  Johannes Smørdal, Sergant, 24 Aar gl:, ubeslægtet med de Tiltalte, som aflagde Lovens Eed, og blev forelæst sin i Garnisons Forhøret  pag: 2, 4, og 6  tilførte Forklaringer  dem han vedtoge som rigtige  og paa Tilspørgende forklarede at at!! han aldeles intet kjender til de Tiltalte, deres Vandel  og det af dem forøvede Tyverier, videre end som under Forhøret omforklaret, ligesom han heller ikke har mindste Kjendskab til Tiltalte Anna Maria

 

1814: 245

 

Elisabeth  uden for saavidt at han har været i hendes Huus og inqvireret efter Tyvekoster  uden at finde noget, og da han saaledes intet viste til Oplysning i Sagen blev han Demitteret.

  Paa Tilspørgende erklærede de 3de tiltalte Slaver  ikke at kjende den af Anna Maria Elisabet omtalte Soldat Ole Tvedt videre end de har hørt at han forrige Vinter deserterede herfra; hvilket nærværende Gunder Holme erklærede at vide med Vished.

  I Anledning af den af Captn: Hougs udi Forhøret  pag: 2  tilførte Forklaring  at Slaven Andreas var undvigt af Slaveriet Natten til den 21de og blev igjen funden Løverdags Morgen den 21de  forklarede Tiltalte Andreas at dette maae være en Skrivefeil, da han udbrød af Slaveriet Natten til Søndag eller Løverdags Aften, hvorefter han udførte Tyveriet paa Kalfaret Søndags Aften  og da dette var udført gik han hjem til sin Moder  hvor 2de Soldater der vare udsendte for at efterlede ham  paagrebe ham og førte ham tilbage i Slaveriet. Han forklarede videre at hans Moder saavel var uvidende om Tyveriet for!! (før?) det blev begaaet  som efter at det var forøvet.

  Defensor Procurator Hjorth  som fra først af havde været tilstæde  forbeholdt det fornødne.

  Da Dagen med det Passerede og 3de foregaaende Justits-Sager var forløbet  og ingen flere af de indkaldte Vidner  som alle sorterer under Byens Jusrisdiction, mødte  saa blev denne Sag udsat til Onsdagen den 4de Maij førstkommende  Eftermiddag Kl: 2, som den første  formedelst de indfaldende Sommertinge og andre beram/m/ede Forretninger, for Retten beleilige Tid.

  De Tiltalte Arrestanter blev derefter overleveret Vagten for at henbringes i {Arrest} \Slaveriet/.

                                                                      Krogh

                              Lars Blix de Fine                                   Anfin Olsen

                              Ole Rasmussen                                      Jørgen Ellengsen

 

 

 

Sommerting for Sartors Skibrede

Aar 1814  den 28de April  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatteting for Sartors Skibrede fremholdt paa Tingstedet Tøsøen, og blev Retten bestyret af mig  Hans Strøm Krogh  som af Amtet constitueret Sorenskriver i Hr: Secretair Christies Fraværelse  i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  Niels Halvorsen Hommelsund.  2. Anders Olssen Warøen.  3. Hans Olssen Ejde  og Jens Steffensen Nordeide   Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel tingsøgende Almue vare tilstæde

 

Hvor da!  først blev publiceret følgende Anordninger:

            1.  Forordning af 8de December 1813, for Norge, angaaende nogle Bestem/m/elser i Fr: af 18de December 1767 og 14de April 1769, betreffende Jordejendom/m/es Deeling i Norge.

            2.  Placat  angaaende det stemplede Papirs Stigen, uden noget bestemt maximum  datt: 20de Novbr: 1813.

            3.  Forordning  hvorved en Mobillie Skat paabydes i Norge, datt: 25de Octbr: 1813.

            4.  Placat  angaaende Udredelser af de enkelte Embedes paalagte Afgivter til offentlige Indretninger, datt: 24de Novbr: 1813.

            5.  Forordning  angaaende hvorledes Pengsioner etc som paaligge private at udrede, skulle gaae over fra DC: til Rbp:, datt: 16de November 1813.

            6.  Placat  angaaende den udenrigske Portoes Erlæggelse i rede Sølv m: v:  datt: 30te Octbr: 1813.

            7.  Placat, for Norge, hvorved det forbyde (forbydes) civile Embedsmænd  der var tillagte Embedsgaarder, at eje eller bruge Landbrug inden 2 Miiles Afstand fra sam/m/e, datt: 6 Novbr: 1813.

            8.  Placat, angaaende Betalingen af Gjeld til den Kongelige Kasse, for Konfiskeret fiendtlig Ejendom, datt: 26de Octbr: 1813.

            9.  Forordning  angaaende en Afgivt i Varer m: v:  datt: 14de Octbr: 1813.

            10.  Bekiendtgjørelse  angaaende Auctions Afholdelse {angaaende} \over/ nogle Qvantiteter Kornvares Overladelse af de Kongelige Magasiner i Danmark  datt: 14de Octbr: 1813.

            11.  Placat, hvorledes Bespisnings-Penge skulde erlægges i Rigsbankpenge Sølv Værdie, datt: 14de Octbr: 1813.

            12.  Placat, angaaende nærmere Bestemmelser i Henseende til Provenuet af priisdømte Skibe og Ladninger, datt: 29de September 1813.

            13.  Placat, angaaende at de i Aaret 1809 udprægede Kobber 4 Skillinger intil videre skulde forblive i Omløb for 4 Rbskl:, datt: 1ste November 1813.

            14.  Forordning af 20de Octobr: 1813, angaaende Opgjørelse af Nordlandenes Indbyggeres Gjeld til Kjøbmændene i Bergen, samt den nordlandske Handels Friegivelse.

            15.  Taxt, for et enkelt Brev, i Postturen mellem Bergen, Borgesund og Molde, uden Datum.

            16.  Placat fra Pollitiet i Bergen angaaende Forprang, datt: 16 Octbr: 1813.

            17.  Placat, angaaende skjærpet Straf for dem, der bestjæler de Kongelige Postere, datt: 28de Septbr: 1813.

 

1814: 245b

 

            18.  Placat for Norge, angaaende Forandring i Forordningen af 31te August 1804, datt: 14de Septbr: 1813.

            19.  Placat, angaaende Underholdningspenge for Gjeldsfanger, datt: 28de Septembr: 1813.

            20.  Forordning, angaaende en Forandring i Forordningen af 5te Januar 1813  § 30, m: v:  datt: 14de Septbr: 1813.

            21.  Placat af 9de October 1813  hvorved, den Skippere og Mandskab, for Indførsel af Kornvarer til Norge tilstaaede Præmie  forhøyes, m: v:

            22.  Forordning, angaaende den almindelige Fyrafgifts Erlæggelse i rede Sølv, datt: 8de Septbr: 1813.

            23.  Forordning, angaaende Toldafgivternes Erlæggelse i Sølv, datt: 8de September 1813.

            24.  Placat af 30te August 1813, hvorefter samtlige Danske og Norske Lodser ere berettigede til at oppebære de dem reglementerte Lodspænge i Rigsbankp: Sølv Værdie.

            25.  Placat af 27de August 1813, angaaende Kaperfarter.

            26.  Forordning, angaaende, hvad i Henseende til Svenske, som opholde sig her i Rigerne, samt de Skibe og Varer, der ere svensk Ejendom, bør iagttages, datt: 7de September 1813.

            27.  Kongelig Bekjendtgjørelse, angaaende Besiddere af faste Ejendomme i Danmark og Norge, som opholde sig i Udlandet, datt: 4de September 1813.

            28.  Placat af 28de August 1813  om hvorledes Beløbet af Sølvværdie skal beregnes og erlægges, for saavidt angaaer directe Skatters og Afgivters Oppebørsel til den Kongelige Kasse.

            29.  Placat, angaaende Forhøyelse i de Forsøm/m/else ved Veiarbeide fastsatte Mulcter, datt: 15de Januar 1814.

            30.  Placat, angaaende at Vaccinateurerne udenfor Lægestanden maae lige med Lægerne, tilstaaes frie Befordring, og et Honorarium for hver af dem vaccineret Person, datt: 29de December 1813.

            31.  Placat, angaaende at Fiskerleiet Arnager paa Bornholm, i Henseende til Prisers Opbringelse og Salg, indtil videre skal ansees som Kjøbstæd, datt: 16de December 1813.

            32.  Bekjendtgjørelse, fra Statholderen, angaaende Udfærdigelse af 3 Millioner Rigsbankdaler, lydende paa 50, 25, 15, 5 og 1 Rigsbankdaler N: V: m: v:, datt: 27de Januar 1814.

            33.  Placat, angaaende Taxters Fastsættelse i Rigsbanko, datt: 28de December 1813.

            34.  Kongeligt aabent Brev, angaaende Norges Afstaaelse til Sverrig, datt: 18de Januar 1814.

            35.  Kongen af Danmarks Skrivelse, til det norske Folk, datt: 18de Januar 1814.

            36.  Bekiendgjørelse fra det danske Cancellie, at de ikke indfødte i Norge ansatte Embedsmænd, maae have Tilladelse at forlade deres Embeder, datt: 5te Februar 1814.

            37.  Freds Tractat imellem Danmark og Sverrig, datt: Kiel, 14de Januar 1814.

            38.  Ditto  imellem Danmark og Engeland, datt: Kiel 14de Januar 1814.

            39.  Aabent Brev, fra Norges Regent, angaaende Rigets nærværende Stilling og tilkommende Regjeringsform  datt: 19de Februar 1814.

            40.  Prints Regentens Kundgjørelse til det norske Folk af 19de Februar 1814.

            41.  Kundgjørelse, angaaende det Norske Folks fredelige Forhold til andre Nationer og Kaperiet Ophævelse, datt: 19de Februar 1814.

            42.  Kundgjørelse, angaaende det norske Flag, datt: 27de Februar 1814.

            43.  Bekiendtgjørelse fra Regentskabet, hvorledes skal forholdes med Sager som attraaes indstævnt for Høyeste Ret i Norge, datt: 20de Martii 1814.

            44.  Placat  angaaende en Norsk Enke-Kasses Oprettelse i Norge, datt: 20de Martii 1814.

            45.  Kundgjørelse  angaaende en Com/m/itte til provisorisk at bestyre Oplysnings-Faget, datt: 2de Martii 1814.

            46.  Tillæg til denne Kundgjørelse  af 22de Martii 1814.

            47.  Anordning, angaaende Piterods-Straffens Ophævelse, datt: 28de Martii 1814.

            48.  Ditto, angaaende midlertidig Bestemmelse for Varers Ind og Udførsel, til og fra Norge  datt: 6te April 1814.

            49.  Regentskabets Skrivelse til Amtet af 4de Marts 1814, om Moebillie Skattens hastige Inddrivelse.

            50.  Amtets Com/m/unication af Rigsbankens Bekjendtgjørelse af 16de April 1814.

            51.  Instruction for Rigjærengsraadet (Regjærings-) som under Regentskabet i Norge er nedsat, datt: 2de Marti 1814.

            52.  Ditto for den Comitte som under Regentskabet er nedsat for provisorisk at overtage Oplysningsfaget.

            53.  Amtets Com/m/unication af Regentens Skrivelse af 8de April, hvorved det forbydes Huusbonder at uddrive af deres Pladse de Huusmænd  som formedelst Udcomando, ikke kunde præstere de stipulerede Arbeidsdage.

 

Derefter blev paaraabt {følgende} de indstævnte Sager

 

Gammel Sag fra Fol: 237

For Retten mødte Henrich Agotnæsset og anmeldte at han efter sidste erholdte Udsættelse ikke videre denne Gang havde at iretteføre end at han henholdt sig til hvad han sidste Rettesdag tilførte Protocollen, og erklærede videre at han aldrig har

 

1814: 246

 

været uvillig at levere Citanten den Tiende han pligtede ham, men han troede det var Citantens Pligt at indfinde sig paa de Stæder hvor han  /: Indstævnte :/  kom til Lands med sin Fisk  og naar Citanten ikke der indfandt sig for at modtage den han tilkommende Tiende, troede Comparenten han ikke var pligtig at henføre denne til andre Stæder, da det var ham ofte umueligt ved Budsendelse at kunde underrette Tiendetageren om hvor han var henkom/m/en, for at yde sin Tiende  saameget mindre som han lettelig ved saadant Ophold kunde forspilde det mest fordelagtige Fiskerie. Indstævnte indlod saaledes Sagen Dom  med Paastand at blive for Citantens Tiltale aldeles friefunden  imod at han for de 32 Tønder Tran han forrige Aar erholdt  betaler til Citanten 16 s: Rbp: N: V: \pr: Tønde/  som er den Tiende som fra Arilds Tider har været erlagt, og mod at erholde hos Citanten denne Sags Omkostninger skadesløs erstattet efter Dommerens Skjøn.

  Procurator Heiberg mødte for Citanten og gjentog sin Benægtelse ved Sagens Incamination, saavel for de som i Dag af Indstævnte tilførte, da denne aldrig har tilbuden enten Citanten eller hans Handels-Gesel at betale den paastævnte Tiende in natura, ligesaa lidet som han finder Citanten pligtig at modtage den Tiende som i Dag har anbudet. Herhos maatte Comparenten anmærke, at da Indstævnte i Dag efter Løfte intet har fremmet efter hans Løfte til Sagens Oplysning  og saaledes blot har havt sam/m/e udsat for at trenere den til Upligt, saa indstillede han til Dommeren at Indstævnte ved Sagens Paakjendelse maatte blive anseet i Overeensstemmelse med de om Rettens vedbørlige og hurtige Pleie ergangne Anordninger. Comparenten vedblev derpaa at indlade Sagen Dom, med Paastand, i Overeensstemmelse med Stævningen og Lovens 2den B:  22 Cap:  3 Art:  Reschreftet (Rescriptet) af 24 Februar 1703, Cancellie Resolutioner af 2de Julii 1784 og 1ste Januar 1785, samt i Tillæg i Processens Omkostninger for hans Reise og Omkostninger 30 rbr S: V:  og for det øvrige henholdt Comparenten sig til sin forhen udførte Procedeure og Paastand  og saaledes under Protest mod al videre Udsættelse vedblev at indlade Sagen Dom.

  Indstævnte Henrich Jacobsen Agotnæs vedblev sit forrige Tilførte  og troede Citanten \u/berettiget til det Paasøgte  og indlod saaledes fra sin Side Sagen Dom  under Benægtelse af alt ubeviist fra Citantens Side.

  Procurator Heiberg vedblev sit forrige, da Fordringen ved Indstævntes Tilstaaelse fuldelig er beviist.

Eragtet

Sagen optages til Doms.

 

Gam/m/el Sag fra Fol: 237.

Dankert Krohn contra Paul Michelsen Bildøen m: fl:

De Indstævnte Paul Michelsen, Ole Olsen, Engel Larsen, Anders Olsen og Thomas Olsen, alle Opsiddere af Gaarden Bildøen, mødte personlig for Retten og irette æskede den af Kjøbmand Dankert Krohn i Bergen mod dem anlagte og fra sidstholdte Maanedsting udsatte Sag  og hvorhos de fremlagde et af Procurator Lassen under Gaars Dato paa deres Vegne forfattet skrivtlig Indlæg i Sagen, hvormed de indlod denne Dom.  Indlægget blev inden Retten læst  saal: #

  Procurator Heiberg mødte for Citanten  og næst at forbeholde sine Indsigelser mod det i Dag fra Indstævntes Side fremkom/m/en  fremlagde han continuations Stævning af 9de d: M:  lovlig forkyndt, men da han nødvendig maae gjøre sig bekjendt med det i Dag fremlagte Indlæg førend han kan videre fremme Sagen  begjærede han sam/m/e udsat til i Morgen Formiddag Kl: 9.  Den fremlagte continuations Stævning blev inden Retten læst  saal: #

  De Indstævnte  som vedtoge lovlig Varsel  prottesterede imod den af Citanten forlangte Anstand til i Morgen, og paastod at Citanten efter sin irettelagde Stævning i Dag skulde føre de attraaede Vidner.

  Procurator Heiberg vedblev sit forrige, saa meget mere som det i Dag fremkomne Indlæg indeholder andre Benægtelser og Sigtelser end som tilforn af de Indstævnte er nedlagt.

  Indstævnte vedblev sit forrige.

Eragtet:

Den af Citanmten forlangte Anstand bevilges til i Morgen Formiddag Kl: 9, da han haver at iretteføre det fra sin Side fornødne eragtende.

 

Da ingen i Dag havde videre at føre i Rette, blev Tinget udsat til næste Dag.

                                                                       Krogh

         Niels Halvorsen Hommelsund.  NHS og bomerke

                                                                 Hans Olsen Ejde.  HOS og bomerke

         Anders Olsen Warøen.  A:O:W:                 Jens Steffensen Nordeide.  I:S:S: og bomerke

 

 

Næste Dag  den 29de April  continuerede {Høste} \ Som/m/er /tinget for Sartor Skibrede i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i Gaar.    og blev da foretaget den fra i Gaar udsatte Sag

 

Dankert Krohn, contra Paul Bildøen  m: fl:

Procurator Heiberg mødte for Citanten og fremlagde skrivtlige Qvæstioner af Dags Dato til Vidnerne  dem han begjærede paaraabt og derefter afhørt   Qvæstionerne indtages  saal: #

  De samtlige Indstævnte \mødte/  undtagen Paul, Ole og Anders. De indstævnte Vidner  Niels og Ole Bildøen, samt Christopher Kobbeltvedt  mødte ligeledes.

  Derefter blev fremkaldet for Retten som

            1ste Vidne:  Niels Poulsen Bildøen, sagde sig 24 Aar gam/m/el og en Søn af Indstævnte Paul Michelsen Bildøen, aflagde Lovens Eed, efterat Eedens Forklaring af Lovbogen var ham forelæst og formanet til Sandheds Udsigende  og hvorefter han forklarede til 1ste Qv:  jo, han kjender samtlige de Indstævnte.   Til 2de Sp:  jo  Vidnet ved at de Indstævnte forrige Aar 1813 fiskede en deel  saavel Makril som Sild  den de for det meste solgte {ved Torvet} til en Deel Fiskere fra Byen  hvilke har fortalgt ham at de igjen solgte denne Fisk ved Torvet i Bergen. Hvad de Indstævnte fiskede i Aaret 1812  er han uvidende om, videre end at han har hørt saavel af sin Fader som af de øvrige Indstævnte  at de fiskede eendeel, men hvad Slag og hvor meget  ved han ikke

 

1814: 246b

 

Til 3de Sp:  Den Fangst de Indstævnte gjorde forrige Aar skeede i Fjelds Sogn.   Til 4de Sp:  Han har saavel af sin Fader som af de øvrige Opsiddere paa Gaarden Bildøen hørt at de forrige Aar fiskede Makril som de solgte for 5000 rd omtrent, og Sild som de solgte for omtrent 10 a 12000 rd DC, om det var noget mere eller mindre kan Vidnet ikke bestemt opgive  men saa omtrent var det.   Procurator Heiberg frafaldt 5te Sp:  som besvaret ved 4de Sp:   Til 6te Sp:  Ikke saavidt han ved er der af den omforklarede Fisk bleven betalt nogen Tiende til Kirke Ejeren  og har erfaret og deels hørt at der ikke i de sidste 20 Aar har været betalt \Tiende/ af hvad de har fisket paa Bildøen  uden naar Kirkeejeren har udstædt Tiendesædtler; men naar Fisken har været solgt ved Torvet i Bergen.   Procurator Heiberg begjærede Vidnet tilspurgt for det 7de:  Tiente Vidnet paa Citantens Handelsstæd Solsvigen i Aaret 1812.   8de:  Veed Vidnet at der i bemeldte Aar blev af Citantens Folk fra Solsvig affordret Bildøens Beboere Tiende i bemeldte Aar, og i saafald blev Tiende efter Anfordring betalt  eller indfandt de sig med Tiende upaamindte   og 9de:  Har Vidnet seet at den omforklarede solgte Makril til Bye-Fiskerne  blev solgt ved Torvet  og er Tiende deraf betalt, til hvem  og hvoraf ved Vidnet saadant.   Vidnet svarede:  til 7de Sp:  Jo  som omspurgt.   Til 8de:  Det er ham ikke bekjendt at Bildøens Opsiddere  /: Indstævnte :/  bleve affordrede nogen Tiende i den Tid {af} \i/ Aaret 1812 han tiente i Solsvigen. Han ved heller ikke at de Indstævnte  i den Tid han tiente der  anbød nogen Tiende  men han har hørt af {indstævnte} Lars Bildøen at han skulde have tilskrevet Præsten et Brev med Forlangende at erholde Seddel  da han vilde betale den pligtende Tiende naar de solgte Fisken til Kjøbmænd i Bergen; men naar Fisken blev solgt ved Torvet  vilde de ikke betale videre Tiende end hvad de maatte erlægge paa Fiskebryggen ved Slottet i Bergen, og vilde Lars  som ellers er en ustævnt Mand og Fader til Indstævnte Engel Larsen, være Com/m/issionair for Præsten og Kirkejeren,   Til 9de Sp:  Henholder sig til sit Svar paa 2det Spørgsmaal  og ved ikke at nogen anden Tiende er betalt end hvad  som efter Byefiskernes Fortælling til ham  skal være erlagt paa Slottet.  Da ingen af Parterne havde Vidnet videre at tilspørge  blev det fra Retten demitteret.

            2det Vidne  Ole Olsen  19 Aar gam/m/el  en Søn af Indstævnte Ole Olsen Bildøen, som aflagde Lovens Eed efterat dens Forklaring af Lovbogen var bleven ham forelæst om!! (og?) ham betydet dens Vigtighed og formanet til Sandheds Udsigende  og hvorefter han svarede til 1ste Sp:  jo  han kjender de Indstævnte.   Til 2det Sp:  eensstem/m/ig med 1ste Vidne, med Tillæg  at han vel var hjemme paa Bildøen i Aaret 1812  og til Deels med dem som fiskede  og saaledes erfarede at de af og til fangede noget Fisk; men hvad Slags og hvor meget erindrer han ikke; dog veed han at der blev solgt noget  men for hvor meget kan han ikke erindre.   Til 3die S:  eenstemmig med 1ste Vidne.   Til 4de Sp:  Har hørt af sin Fader og de øvrige Indstævnte, at de forrige Aar solgte Makril for omtrent 5000 rd DC; men for hvormeget de solgte Sild  kan han ikke erindre at have hørt  men ved at de solgte en temmelig Deel.   5te Spørgsmaal blev ligeledes for dette Vidne frafaldet.   6te Sp:  Vidnet ved at de Indstævnte ikke har betalt nogen Tiende af den Fisk de fangede i Aarene 1812 og 1813.   Procurator Heiberg frafaldt 7de og 8de Sp: til dette Vidne.   Til 9de Sp:  Byefiskerne har fortalt at de solgte den kjøbte Makril paa Torvet i Bergen  og at de betalte Fisketiende paa Slottet i Bergen; men om Kirketienden deri var indberegnet, ved han ikke  da Fiskerne ikke udlod sig derom.  Da ingen af Parterne havde Vidnet videre at tilspørge  og Vidnet vedstod sin Forklarings Rigtighed  blev han fra Retten demitteret.

            3de Vidne.  Christopher Ellingsen Kobbeltvedt sagde sig 22 Aar gam/m/el  og anmeldte at han var en Medejer i den Nod hvormed det paastævnte Fiske var skeed  og var Lods ejer i Fiskevogen hvor Fisken var trækket, og saaledes aldeles intreseret med de Indstævnte i de paastævnte Fiskerier  hvori han var deeltager, og saaledes prottesterede mod at aflægge Vidnesbyrd  da han maatte betragtes ligemed de Indstævnte.

  Paa Grund heraf frafaldt Procurator Heiberg dette Vidne  og maatte begjære Sagen udsat til førstkommende Maanedsting for Augusti Maaned i Sorenskriverens Boepæl i Bergen for at pleie sam/m/e ved continuations Stævning.

  De Indstævnte mødende Parter forbeholdt alt lovligt under foreløbigen at prottestere mod alt ubeviist fra Citantens Side i Dag frembragt.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til førstholdende Augusti Maanedsting de!!   August!! i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen.

 

Efter Paaraab mødte ingen som havde Sager at iretteføre.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bøxelseddel fra Kjøbmand Danckert D: Krohn til Anders Anderssen paa 1 pd Fisk Landskyld  og Skatteskyld 10 ½ Mrk Smør  i Gaarden Skaalevigen, No 51, dat: 1ste Octobr: 1813, med Revers.

 

1814: 247

 

            2.  Skjøde fra Synneve JensDatter Telle til Clemet Hanssen Telle paa 6 Mrk Fisk i Gaarden Telle, No 26, for 16 rbd 4 mrk N: W:, dateret 28 {Januar} \April/ 1814.

            3.  Afkald fra Hans Nielssen nordre Skouge til Formynderen Niels Erichsen Nordre Schouge for hans Moderarv 15 rd 12 s, dateret 28 April 1814.

            4.  Fredlysning fra Foged Unmack over Fremmedes Fæebejtning og Lyngskjæren i Gaarden Kourslands Udmark, dateret 2de Octobr: 1798.

            5.  Afkald fra Ole Michelsen Worland for hans Hustrues Marthe AndersDatter Bakkes Arvemidler 106 rd 6 s, dateret 28 April 1814, til Formynderen Peder Pedersen nordre Toft.

            6.  Do: fra Ole Willumsen Telle for hans Kones Kari JohannesDatters {Telles} Moderarv 14 rd 1 mrk 15 s, dateret 28 April 1814, til Formynderen Steffen Johannessen nordre Echerhovde.

            7.  Do: fra Johannes Steffensen nordre Echerhovde til Formynderen Ole Olsen nordre Echerhovde for hans Moderarv 13 rd 3 mrk 7 s, dateret 28 April 1814.

            8.  Do: fra Ole Nielsen Golten for hans Hustrue Botilde GrimsDatter Kaldestads Arv 26 rd 6 s, til Formynderen Jens Nielssen Trængerejde, dateret 28 April 1814.

            9.  Skjøde fra Erich Larssen Snekkevigen m: fl:  til Mons Larssen paa 5 71/125 Mrk Smør  11 17/125 Mrk Fisk i Gaarden Snekkevigen, No 76, for 120 rbd 4 mrk 6 s N: V:, dateret 28 April 1814.

            10.  Bygselseddel fra Knud Wincentsen Hamre og Ole Salomonsen Bakke til Anders Olsen paa 18 Mrk Fisk \Landskyld/ i Warøen, No 8, dateret 28 April 1814, Skatteskyld 9 Mrk Smør.

            11.  Delebrev efter Enken Synneve JensDatter Nipen, dateret 29 April 1814, hvorved Boets Jordegods  1 pd 4 4/5 Mrk Fisk i Nipen, No 27, er udlagt til Døttrene Agothe TollevsDatter og Kari TollevsDatter, hver 14 2/5 Mrk Fisk.

            12.  Bøxelseddel fra Agent Johan Weiner Krohn til Haagen Nielssen paa 2 pd 6 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 12 Mrk Smør  i Dommedal, No 33, dat: 1ste April 1814, med Revers

            13.  Bøxelseddel fra Ole Knudsen Lie til Engel Aamundsen paa 12 Mrk Fisk Landskyld  og 6 Mrk Smør Skatteskyld  i Lie, No 84, dateret 29 April 1814.

            14.  Afkald fra Hans Olsen Nordejde til afdøde Formynder Thomas Olsen Algerøens Stervboe for Myndlingen Michel Hanssen Kaartvedts Arvemidler 43 rd 2 mrk, dateret 29 April 1814.

 

Fogden fremlagde Restancelisten over de ordinaire Skatter, der viser, at paa indeværende Aars Skatter er {intet} betalt 4 rbd 68 s: N: W:.  Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over {de red} udestaaende Rente til Rigsbanken i Følge Forordningen af 5te Januar 1813  og den i Følge Forordningen af 25 Octbr: 1813 paabudne Mobilie-Skat, der udviser, at der paa bemeldte {Db Skatter} Renter rester 494 rbd 4 mrk 7 s:  og paa Mobilie Skatten 2121 rbd 4 mrk 15 ½ s:  alt N: W:

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Sartor Skibrede hævet.

                                                                     Krogh

    Niels Halvorsen Hommelsund.  N.H.S. og bomerke

                                                             Hans Olsen Ejde.  H.O.S. og bomerke

    Anders Olsen Warøen.  A.O.W.                      Jens Steffensen Nordejde.  I.S.S. og bomerke

 

 

 

Sommerting for Schiolds Skibrede

Aar 1814  den 2den Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatteting for Schiolds Skibrede fremholdt paa Tingstedet Houkeland, og Retten bestyret af mig  Hans Strøm Krogh, som af Amtet constitueret Sorenskriver i Hr: Secretair Christies Fraværelse, i Overværelse af de 4re sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd  Niels Johannesen Lohne, Hans Salomonsen Grimstad, Mons Olsen Bjørge og Niels Sjursen Rødland.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvor da!  først blev publiceret samme Kongelige Anordninger som paa Som/m/ertinget for Sartor Skibrede den 28de Maij!! (April) blev publicerede.

 

 

Samme Dags Eftermiddag Kl: 2. continuerede \Justits Sagen/ Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Ole Iversen Kiellevold, og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Procurator Albert Lassen i Overværelse af Laugrettesmændene Mons Olsen Bjørge og Niels Sjursen Rølland.

  Hvorda Actor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og tilkjendegav at han  ved at gjennemlæse denne Sags vidløftige Documenter  og efter Adgang dertil ogsaa Justitz-Protocollen, ikke har fundet at Bestjaalne Erich Monsen Mjeldem enten har tilhiemlet sig eller sat nogen Taxt paa de ham frastjaalne men ej tilbagekomne Koster  som var Smør udi et Bøtte, et Sølv Halskjæde  en Sølvmyndt, 2 saakaldte Søllier eller Spænder, 3 Lod Blaaefarve og 1 blaae Fruentimerhue, {fandt} der ere ommeldte i Forhøret  pag: 6, og da han anseer saadan Taxt og Tilhiemling nødvendig  var han nødt til \atter/ at begjære Sagens Anstand til næstkom/m/ende Tirsdag d: 5te d: M:  atter at behandles i Sorenskriver Christies Huus i Bergen, til hvilken Tid og Stæd, om Udsættelsen bevilges  han forbeholdt sig at lade indkalde ommeldte Erich Monsen Mieldem til

 

1814: 247b

 

den intenderende Forklarings Afleggelse.

  Actor anviiste imidlertid hans udi denne Sag under 27de f: M: affattede Deductions-Skrivt, hvilket  efter sidste Rettesdags Protocollation  har været Defensor forevist.

  Defensor Procurator Heiberg mødte og tilkjendegav  at efterat han fra en Reise paa Landet \var/ kom/m/en tilbage her til Byen sidstleden Fredags Aften  har han i Gaar modtaget det i Dag foreviiste Indlæg fra Actor  og da denne nu har begjæret Sagens Anstand til førstkom/m/ende Tirsdag  saa forbeholdt {Defensor} \Comparenten/ til den Tid om mueligt at slutte [Sagen].

  De øvrige Tiltalte Asbjørn Larsen og dennes Søn mødte ikke.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende 5te d: M:  {Formiddag Kl: 2} \Eftermiddag Kl: 2/.

                          Mons Olsen Bjørge             Lassen            Niels Sjursen Rølland

 

Derefter blev Thinget fastsat:  og Retten betjent af de sam/m/e Personer som førstnævnt  og blev da foretaget:

 

Gammel Sag.  Fol: 239

Oberst-Ljeutenant Ham/m/er contra Mad:me Hjorth Stuvitz.

For Procurator Leganger mødte Procurator Heiberg  som i Forventning af Resolutionen paa den forhen ommeldte Ansøgning maatte inløbe, begjærede Sagens Anstand til førstkom/m/ende Augusti Maanedsting.

  Pr: Lassen møtte for Citanten  og efter dennes Forlangende maatte gjøre Vederparten opmærksom paa at om han ikke inden omtrent 4 Uger erholdt Svar paa den ommeldte Ansøgning, han da atter maatte fremsende een til den nye Regjering, da Citanten ikke vilde denne Sags længere Henstand.

  Procurator Heiberg, som ikke tvivlede paa at Procurator Leganger uden Citantens Provocation vil vide at iagttage det Fornødne til Sagens Frem/m/e, vedblev sit Forrige.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til næstholdende Maanedsting for Augusti Maaned.

 

Da ingen efter Paaraab havde Sager at føre irette  blev Tinget udsat til følgende Dag.

                                                                            Krogh

    Niels Johannesen Lohne.  N:I:S: og bomerke           Mons Olsen Bjørge  og bomerke

    Hans Salomonsen Grimstad.  H.S.S.G.                     Niels Sjursen Rølland.

 

 

Næste Dag  den 3die Maij  continuerede Som/m/ertinget for Schiolds Skibrede i Overværelse af de sam/m/e Personer som i Gaar   og blev da foretaget

 

Tingsvidne.

Procurator Heiberg mødte som befalet Sagfører for Konen Brithe Maarsdatter Fjøsangerhougen  og fremlagde skrivtlig Stævning af 5te f: M: i forkyndt Stand, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Com/m/issionen af 17de Januar d: A:  som viiser at Sagen der forgjeves har været foretaget til Mægling  og endelig  skrivtlige Qvæstioner til Vidnerne af Dags Dato. {Endelig} \Han/ foreviiste dernæst Statholderskabets Bevilling af 9de Februar d: A: til denne Sags frie Førelse  og Stiftets Ordre til Comparenten som Sagfører at udføre sam/m/e  hvilke 2de sidste Documenter han begjærede sig tilbageleverede med Rettens Anviisnings Paategning. Comparenten begjærede derpaa de Indstævnte paaraabte og afhørte efter de fremlagde Qvæstioner.  Stævningen, Forligelses Com/m/issions Attesten og Qvæstionerne bleve læste  og ere saalydende: #   Benificion poupertatis og Procurator Heibergs Ordre til dette Tingsvidne og Sags Udfør bleve med Rettens Paategning ham tilbageleveret.

  Indstævnte Knud Knudsen Kinne blev paaraabt og mødte. Saa mødte og af de indstævnte Vidner Thomas Larsen Fjøsanger, som anmeldte at de!! (det) andet indstævnte Vidne Geert Fjøsangerhoug {Tho} ikke formedelst Sygdom kunde møde.

  Derefter blev fremkaldet som

            1ste Vidne  Thomas Larsen Fjøsanger  \30 Aar gl:/, som  efterat være betydet Eedens Vigtighed og formanet til Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed  og vandt til Citantens 1ste Qv:  Efterat have forklaret at være Parterne ubeslægtet.  jo  han kjender Parterne.   Til 2det Sp:  Forrige Aar ved Michaeli Tider blev Vidnet af Citantinden anmoedet at være tilstæde hos hende  da Knud Kinne havde indfundet sig hos hende  for imod hendes Vidne at fratage hende en Kiste som hendes Mand for omtrent eet Aar forhen havde kjøbt og modtaget hos Knud Kinne  og var Knud Kinne den sam/m/e Tid tilstæde.  Hermed er tillige 3die Spørgsmaal besvaret.   4de:  Om/m/eldte Tid hørte Vidnet Knud Kinne tilstaae at Citantindens Mand havde afkjøbt hans  /: Knuds :/  Kone den omhandlede Kiste  og der for betalt 11 rdr DC: for omtrent 1 Aar forhen.   Til 5te Sp:  Ommeldte Tid hørte Vidnet Knud Kinne bruge disse Udtryk:  at dersom Citantinden ikke med det gode vilde udlevere Kisten  vilde han falde Slag om dem!! (den)  /: slaae sig den til :/   saaledes forstod Vidnet det   og dersom han ikke eene kunde vinde dette  vilde han hente Folk til Hjelp med sig.   Til 6te  jo  som omspurgt.   Til 7de:  Vid-

 

1814: 248

 

net hørte Knud sige, da Citantinden vægrede sig for at aabne Kisten   om der ikke var en Øx at erholde  da der med denne kunde blive Raad til at aabne Kisten   og saaledes blev Citantinden tvungen til at levere ham Nøgelen  og hvorefter han aabnede Kisten.   Til 8de:  jo  Knud aabnede Kisten og udkastede de deri værende Klæder  og saa Vidnet at Penge laa paa Bordet, hvor mange veed han ikke.   Til 9de Sp:  jo  Citantinden erklærede at alt det passerede som foran anført  skeede imod hendes Villie  og hun modsatte sig Knuds Forsæt saameget mueligt, dog uden at bruge Voldsomheder, og var foruden Vidnet tilstæde tillige det andet indstævnte Vidne Geert Fjøsanger Haugen, samt Citantindens {hendes} Broder Niels Maarsen Fosnæs  og for en Tid Citantindens Søster Nicoline Maarsdatter. Paa given Anledning fra Citantens Side forklarede Vidnet at Citantindens Mand Ole Hendrichsen Fjøsangerhaugen var som Soldat udcom/m/anderet i Landets Tieneste Pindsetider for!! (før) det omforklarede passerede  og var saaledes ikke nærværende.  Da ingen af Parterne havde Vidnet videre at tilspørge  blev det fra Retten demitteret.

            2det Vidne  Nicoline Maarsdatter Fjøsangerhaugen, godvillig mødende, sagde sig 24 Aar gammel og Søster til Citantinden, blev formanet til Sandheds Udsigende, betydet Eedens {Hellighed} \Vigtighed/  og forklarede:  Forrige Aar  noget for Michaelii Tider  da Vidnet kom hiem til sin Søster fra et Ærinde  formærkede hun at Indstævnte Knud Kin/n/e var der tilstæde  og hørte at han affordrede Citantinden en Kiste som Citantindens Mand, saavidt hun veed efter Søsterens og Mands Sigende til hende, for noget henved et Aar forhen havde afkjøbt Knud, og hørte hun at Knud brugte forskillige Trudsler for at faae Kisten udleveret; men da Citantinden ikke godvillig ville udlevere sam/m/e  saae hun at Knudt egenmægtig bragte denne fra Loftet ned i Kjøkkenet. Vidnet hørte og at Knud spurgte efter en Øx for at opbryde Kisten  da Citantinden nægtede at ville levere ham Nøgelen, samt saae at hun der efter leverede Knud Nøgelen  og at Knud udkastede af Kisten det deri forvarede Tøy  og reiste bort med Kisten. Denne Kiste var graamalet. Vidnet saae at der laae 11 rd DC: paa Bordet  som hun hørte at Knud skulle have lagt til Betaling for Kisten. Samme Tid var tilstæde 1ste Vidne, Gert Fjøsangerhaugen, og Vidnets Broder Niels Fosnæset. Vidnet veed at Citantinden  hendes Søster  havde tilkaldt de 2de Mænd  1ste Vidne og Geert Fjøsangerhaugen, for at være Vidne til Knuds Fremfærd  og at hun imod sin Villie blev frataget Kisten og paatvunget de 11 rd DC:  Videre forklarede Vidnet at Citantindens Mand Ole Henrichsen Fjøsangerhaugen, som Soldat blev udcom/m/anderet i Landets Tieneste 8te Dage for Pintse Tider 1813, og har siden ikke været hjem/m/e.  Efterat Vidnet havde aflagt denne historiske Forklaring, frafaldt Procurator Heiberg de fremsadte Spørgsmaal.  Da ingen af Parterne efter Dommerens Tilspørgende havde Vidnet videre Forklaring at affordre, blev det fra Retten demitteret.

  Procurator Heiberg begjærede det Passerede sluttet og sig i Tingsvidne Form beskrevet meddeelt.

  Efter Dommerens forskillige Tilspørgende havde Indstævnte Knud Kinne intet at tilsvare, hvorefter Tingsvidnet saaledes bleve sluttet  og skal blive Citantindes Fuldmægtig, saa hastig som mueligt  beskreven meddeelt.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Enken Dorthe PaulsDatter Snekkevigen til Paul Olsen Snekkevigen og Niels Olsen Gavelen paa 19 1/5 Mrk \Sr:/  1/5 Hud i Hammersland, No 88, for 76 rbd N: W:, dat: 30 Martii 1814.

            2.  Bøxelseddel fra Paul Olsen Snekkevigen og Niels Olsen Gavelen til Niels Michelsen paa 1 pd Smør  ¼ Hud Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 9 Mrk  i Hammersland, No 88, dat: 2 Maii 1814, med Revers.

            3.  Vilkaarsbrev fra Niels Michelsen Hammersland til hans Moder Anna MichelsDatter paa aarligt Vilkaar, dateret 2den Majii 1814.

            4.  Bygselseddel fra Sognepræst Iver Munthe Daae til Hans Eliassen paa 1 pd Sr:  1/3 Hud Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 12 Mrk Smør  i Hornæs, No 45, dateret 12 April 1814, med Revers.

            5.  Skjøde fra Amund Gabrielsen Nyegaard til hans Datter Gurine Marie AmundsDatter og Carl Henrich Rasmussen paa Gaarden Simonsvigen, No 118, af Skat og Landskyld 3 ½ Mrk Smør, for 1200 rbd N: W:, dateret 2den Maji 1814.

            6.  Obligation fra Carl Henrich Rasmussen paa egne og Gurine Marie AmundsDatters Vegne til Amund Gabrielsen Nyegaard for 1200 rbd N: W:, mod Pant i Simonsvigen, No 118, dateret 2 Maji 1814.

            7.  Afkald fra Hougbrigt Lennertsen for hans Kones Caroline OlsDatters Arv efter Sander Olsen Fanøehammeren, stor 55 rd 5 mrk, til Formynderen Jens Olsen Fanøehammeren, dat: 12 Martii 1814.

            8.  Do: fra Jens Anderssen Birkeland for hans Kones Anna NielsDatter Søevigs Arv 26 rd 15 s:  til Formynderen Niels Nielssen Øfstthun, dateret 19 April 1814.

 

Fogden fremlagde Restancelisten over de ordinaire Skatter, der viser, at paa indeværende Aars Skatter er betalt 27 rbd 6 s: N: W:   Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  og den paabudne Mobilie-Skat, der udviser, at paa bemeldte Renter rester   (åpent rom)     og paa Mobilieskatten   (åpent rom)

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Schjolds Skibrede hævet.

                                                                      Krogh

       Niels Johannessen Lohne.  N.I.S.                               Mons Olsen Bjørge

       Hans Salomonsen Grimstad.  H.S.S.G.                      Niels Sjursen Rølland.

 

1814: 248b

 

 

 

Aar 1814  den 4de Maij om Eftermiddag Kl: 2  continuerede den mod Slaven Andreas Andersen med fl:  anlagte Justits Sag  og Retten betjent af de sam/m/e Personer som 1ste Gang.

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte Slaver løs og ledig for Retten, og indlod sig de mødende Vidner afhørte.

  Derefter blev fremkaldet som

            5te Vidne  Maren Møller, Enke efter Skræddermæster Moldrup, som sagde sig over 60 Aar gam/m/el, blev formanet til Sandheds Udsigende, aflagde Lovens Eed  og efterat være betydet den af Corporal Ullestad i Garnisons Forhøret  pag: 13, tilførte Forklaring  forklarede at Skarpskytter Magnus Børsem vel har været indqvarteret hos hende en Kort Tid  omtrent en Maaned  men i den Tid erfarede hun hverken at nogen af de her tiltalte Personer  dem hun ikke kjender eller veed at have seet for nu  kom til Børsem  eller at denne havde noget Lærred eller andre af de hos Nicolaysen stjaalne Ting  hvilke Ting  saaledes som de i Forhøret  pag: 5  fantes specificeret   bleve hende forelæst  og er for øvrigt aldeles uvidende om det paa Kalfaret forøvede Tyverie.  Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning at afgive, blev hun demitteret.

            6te Vidne  Corporal Andreas Aamundsen Ullestad  sagde sig 22 Aar gam/m/el, aflagde Lovens Eed, og blev forelæst sin under Garnisons Forhøret aflagde Forklaring  som dette Forhør er tilført p: 12, \og/ 13, {og 16} den han vedtog i et og alt som rigtig  og forklarede videre ikke at kjende til de her for Retten tiltalte 3de Slaver  og er for øvrigt aldeeles uvidende om det af dem paa Kalfaret forøvede Tyverie og hvor Tyvekosterne ere, og da han saaledes intet videre viste at forklare til Oplysning, og forklarede at den den!! i Garnisons Forhøret  pag: 13  omtalte Ole Tøssen er bortreist fra Byen, blev han dimitteret.

            7de Vidne  Anders Brigtsen Kaland, Landværn, 30 Aar gam/m/el, aflagde Lovens Eed  og efterat være betydet den af {Ole Seim og} ham afgivne Forklaring, Forhøret tilført  pag: 14  den han vedtog som rigtig  og paa yderligere Tilspørgende, declarerede at de 3de her for Retten tiltalte Slaver ere ham aldeles ubekjendte Personer, saaog Konen Anna Marie Elisabet  og veed han aldeeles ikke noget om det af disse forøvede Tyverie paa Kalfaret, heller ikke om hvor de endnu savnede Tyvekoster ere, og da han saaledes \intet/ videre vidste at forklare  blev han demitteret.

            8de Vidne  Ole Evie, 28 Aar gl:, boende i Bergen \som/ Vertshuusmand, blev formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed og vandt:  De herfor Retten tiltalte 3de Slaver ere ham ubekjendte Personer  og er det af dem paa Kalfaret forøvede Tyverie ham ubekjendt. Den af Gunder Holme under Garnisons-Forhøret  pag: 11  afgivne Forklaring  blev Vidnet betydet, hvortil han declarerede at det er mueligt Gunder Holme, kan have fortæret for endeel Penge; men det er ham ubevist  og han \gjen/kjender ikke nærværende Gunder Holme  ligesom han ogsaa benægtede at skylde denne 2 rdr.   Gunder Holme, som var tilstæde  forklarede  efterat være confronteret med Ole Evie  at han i dennes Huus, havde forbrugt de Penge han i Forhøret har forklaret; men da han ikke forhen var bekjendt i dette Huus  og det omforklarede passerede om Aftenen  saa gjenkjender han nu heller ikke Ole Evie, og kan ikke med bestemthed siige om Ole Evie var tilstæde  eller om Pengene blev fortæret i hans Huus.  Da ingen videre Oplysning var at erholde  blev han fra Retten demitteret.

            9de Vidne  Bergitte Christensdatter Gloppestad, tienende hos Capitaine Hougs, sagde sig 17 Aar gam/m/el, blev formanet til Sandheds Udsigende, aflagde Eed  og efterat være betydet de i Garnisons Forhøret befindende Forklaringer hende vedkommende in specie  pag: 6 og 14, forklarede at hun ikke har afkjøbt Ole Seim nogen Brød, men efter hans Anmodning til forskellige Tider solgte for ham 10 Brød, for ialt 100 rd DC:  dem hun leverede ham. Hun er bekjendt at Tiltalte Ole Seim tilkjøbte sig hos Anders Kaland et Sølv Lachmeehr(?) for 220 rd DC:  og veed at hendes Huusbonde Capitaine Hougs derom var vidende; men om Brødhandelen var han uvidende. At de solgte Brød var Ole Seims egne  veed hun der af  at hun hver 5te Dag erholdt 2 Brød som Leening  og hvoraf hun blev leveret det ene til Salg. Hun kjender ikke videre til Ole Seim end som omforklaret, og har seet ham og de øvrige Tiltalte, som Slaver. Hun er aldeeles uvidende om det af de Tiltalte paa Kalfaret forøvede Tyverie, og veed ikke hvor de stjaalne Koster  som endnu savnes  ere.

 

1814: 249

 

            10de Vidne  Berthe Gurine Andersdatter, sagde sig 52 Aar gam/m/el  og blev formanet til Sandheds Udsigende, efterat have forklaret, at være Moder til Tiltalte Andreas Andersen. Hun forklarede at Løverdags Aften kom Tiltalte  hendes Søn Andreas  Kl: omtrent 5  til hende  og paa hendes Tilspørgende sagde, uden Tilladelse, hvorpaa han  efterat hun havde paalagt ham igjen at forføye sig tilbage til Slaveriet  forlod hende. Søndags Morgen derpaa indfandt sig en Underofficer som spurgte efter Andreas  med da han ikke var hos hende gik de derfra  og kom igjen om Aftenen  i Tanke at at!! han var hos hende og paagribe ham. Efterat de hos hende havde opholdt sig en Tid  kom hendes Søn  Tiltalte Andreas  igjen til hende  og blev han da paagrebet. Dette var  efter hvad hun seenere har erfaret  den sam/m/e Søndag som Tyveriet paa Kalfaret blev forøvet. Andreas udlod sig ikke for hende hverken Løverdagen at han vilde udføre det Tyverie som han Søndagen derpaa udførte paa Kalfaret, eller Søndagen, at han havde udført dette, tvert imod lovede han paa hendes Anmodning Søndags Aften at gaae tilbage i Slaveriet. Hun er for øvrigt aldeeles uvidende om det forøvede Tyverie  og veed ikke noget hvor de stjaalne og endnu savnede Koster ere. Hun kjender ikke de Tiltalte Ole Seim og Friderich Olsen, heller ikke Anna Marie Elisabet.  Denne Forklaring bekræftede Vidnet med Eed, og da hun intet videre vidste til Sagens Oplysning, og Tiltalte Anders!! (Andreas) Andersen vedstod hendes Forklaring som rigtig  blev hun fra Retten demitteret:

            11te Vidne  Pollietiebetjent Ole Reusch, sagde sig omtrent 40 Aar gam/m/el, blev formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Lovens Eed og blev derefter forelæst hans i Garnisons Forhør  pag: 15  inddragne Klage  samt de ham vedkommende, Forhøret, pag: 1, 2, 4, 6 og 10  inddragne Forklaringer, dem han samtlige vedtoge rigtig  og sagde sig for øvrig uvidende om det paa Kalfaret forøvede Tyverie  og veed ikke hvor de endnu savnede Koster ere. Kjender ikke videre til de Tiltalte Slaver eller Anna Marie Elisabet end som under Forhøret er omforklaret, hvorefter han blev demitteret.

            12te Vidne  Anders Andersen Njøs, Landværn, 37 Aar gam/m/el, forklarede  efterat være formanet til Sandheds Udsigende{, forklarede}, at han fortiden er hensadt paa Vand og Brød som Straf for hans med Ole Seim drevne Handel af 2 Lysestager og 1 Sængetræksel, af de paa Kalfaret stjaalne Koster, samt  efterat være betydet de ham vedkommende Forklaringer i Garnisons Forhøret in specie  pag: 10  dem han vedstod rigtig  at han aldeeles intet videre vidste til Oplysning i Sagen  og hvor efter blev afskediget.

  Actor erklærede at han havde ladet indkalde Kone Anna Maria Elisabets i Forhøret saakaldte Tieneste Pige Agotte Marie  men at hun følge Kaldsmændenes Erklæring var bortreist herfra Byen, og udbad sig derefter Sagens Anstand til i Morgen Eftermiddag Kl: 3.

  Nærværende Anna Maria Elisabet erklærede at hun ikke har nogen Pige  men at den i Forhøret benævnte Agotte Marie var i Logis hos hende  og nu for en kort Tid reist paa Landet til sine Forældre  hvorfra hun ventes tilbage i næste Uge.

  Defensor  som fra først af havde været tilstæde  forbeholdt de Tiltaltes Tarv.

  Actor anmeldte at den i Forhøret omtalte Pige Berthe Hagland efter den ham givne Underretning opholdt sig paa Woss, mere end 1? Miile herfra.

Eragtet:

Sagen udsættes til i Morgen Eftermiddag Kl: 3  atter her at behandles.

  De Tiltalte Slaver blev derefter overleveret Slavefogden til Forvaring.

                                                                       Krogh

                           Lars Blix de Fine                                        Anfin Olsen

                           Ole Rasmussen                                           Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 4de Maij  continuerede, Justitssagen Procurator Lassen som Actor contra Jacob Torchelsen Tertnæs, og blev Retten betjent af de sam/m/e Personer som sidste Gang.

  Deffensor mødte og tilkjendegav at han formedelst mange andre befalede Sagers Behandling ved Bergens Byeting og denne Rett  ikke har havt Leilighed til i Dag at slutte denne vidløftige Sag, hvorfore han var nødt til at begjære denne Sags Anstand til førstkommende Mandag Formiddag Kl: 11.

  Actor mødte og forbeholdt alt lovligt.

  Saa var og for Retten tilstæde Tiltalte Jacob Tertnæs.

Eragtet:

Anstand bevilges til Mandag …(?) d: M:  Formiddag Kl: 11.

                              Lars Blix de Fine            Krogh            Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  den 5te Maij om Eftermiddagen Kl: 3  continuerede Justitssagen Procurator Hjorth Stuvitz contr: Ole Iversen Killevold (Kiellevold) m: fl:  og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Albert Lassen i Overværelse af {de samme} Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og udbad sig, den efter hans Foranstaltning indkaldte Erich Monsen Mieldem afhørt.

  Derefter fremstod den forhen afhørte Erich Monsen Mieldem  som blev betydet sin under Præliminair Forhøret, og forklarede at da!! (af?) det bortstjaalne og ej tilbagekomne Koster  savnede han i alt \circa/ 2 Pund Smør  hvilke han taxerede for 10 rbr N: V:. Den bortkomne Halskjæde og Sølvmyndt ansatte han af Værdie henimod 4 Lod Sølv a 8 mrk \Rbp/ pr: Lod,  2 Sølvsøllier  ialt 1 Lod  ligeledes

 

1814: 249b

 

8 Rbmrk N: V:,  3 Lod Blaaefarve a 4 s Rbp: N: V: Loddet   og den blaae Fruentim/m/erhue  10 rbmrk N: V:.

  Tiltalte Ole Iversen Kiellevold vedblev at benægte at have stjaalet disse her ommeldte Ting  og henholdt sig i øvrigt til sin forhen derom afgivne Forklaring  men havde ellers intet at erindre mod den sadte Taxt.

  Erich Monsen Mieldem, frafaldt nogen Erstatning for de ej tilbagekom/m/ende Koster  og aflagde derpaa Lovens Eed paa at sam/m/e  og heri Dag ommeldte  vare ham mod hans Vidende og Villie frakomne  og at denne af ham ansatte Taxt vare efter hans bedste Skjøn  og \Demitteret/

  Actor fremlagde derefter en nye erhvervet Udskrivt af den under 26de April f: A: over Tiltalte Ole Iversen Kiellevold afsagte Dom  der her inden Retten forhen er Tiltalte forelæst, og som han nu atter vedkjendte sig.  Bemeldte Dom bliver Acten at vedhæftes.  Actor fremlagde derpaa det under 2de d: M: i Retten anviste Indlæg af 27de f: M:, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen Dom.

  De øvrige Tiltalte mødte ikke.

  Defensor Procurator Heiberg mødte ved Procurator Krogh, og begjærede Sagens Anstand til førstkom/m/ende Mandag, Formiddag Kl: 11, da han  formedelst flere Justits Sager  denne Sags Vidløftighed  og i Dag andre uopsætlige(?) Forretninger  havde været forhindret fra i Dag at kunne slutte [Sagen]

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at tilbageføres i Arrest.

                              Lars Blix de Fine             Lasse            Anfin Olsen

 

 

Derefter continuerede Justitssagen Procurator Lassen, som Actor, contra Slavene Andreas Andersen m: fl:  og blev Retten bestyret af de sam/m/e Personer som sidst.

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte Slaver løs og ledig for Retten  hvorefter han udbad sig at de tilstædeværende og her i Retten hidbragte Koster maatte blive de Tiltalte foreviiste og af Laugrettet taxeret.

  \Defensor mødte og forbeholdt det fornødne./

  Derefter blev de Tiltalte foreviiste de tilbagekomne og i Retten tilstædeværende Koster  nemlig  2 Flamsklineds Rullegardiner, en Mæssing Armstage  10 Messing Lysestager, 1 Morter  2 ..q..re..(?), Præsenter{ede} Tillærkner   en liden malet Blikbom/m/e   \1 Spejel/   samt et Lærret Sængebetræk,  1 Hvidtskaftet Gaffel  og en brunskaftet Ditto,  samt en Snor, hvilke 2de sidste Ting  som er bleven fundet hos tiltalte Anna Marie Elisabet  forhen heri Retten har været Tiltalte foreviist.  Samtlige disse Ting vedkjendte nu nærværende Tiltalte Andreas Andersen og Gunder Holme at være de sam/m/e som de Natten til den {29de} \22de/ November sidstleden stjal paa Kalfaret af Hr: Kjøbmand Nicolay Nicolaysens Gaard, ligesom og Tiltalte Ole Seim gjenkjendte disse Koster.  Laugrettet taxerede derefter de 2de Flamsklins Rullegardiner for 8 rbd Stykket   et Speil  5 rbd,  2de Pressenter Tillærkner á 1 rbd Stk,  1 lille Blikdaase  2 mrk,  1 Mæssing Armstage  4 rbd   og {Stagerne} de 10 Mæssingstager for 3 rbd St:  er 30 rbd,  samt Sængetrækslet  2 rbd N: V:,   Materen(?) (Morteren?)  5 rbd,  Den hvidskaftede Gaffel  16 rbs   og den brunskaftede Gaffel  16 s: Rbp:,  Snoren 4 s,  med hvilken Taxt de Tiltalte erklærede sig tilfreds.

  Derefter fremstod for Retten \den bestjaalne/ Kjøbmand Nicolay Nicolaysen, som  efterat være forelæst den i Garnisons Forhøret  pag: 5  inddragne Klage fra ham  og Nota  samt den pag: 12 indragne Nota  hvilke han vedkjendte sig, saa og samtlige heri Retten tilstædeværende og taxerede Koster, undtagen {begge} \den brunskaftede/ Gaffel og Gardinsnoren  hvilke ikke med Bestemthed kunde gjenkjende; {men} \ærklærede han at han/ formodede \disse/ at være hans  og fandt dem lignende hans  og erklærede han \videre/  foruden disse Ting  endnu at have mistet og savner de i Noten af 22de Februar 1814 i Forhøret  pag: 12, inddragne, specificerede Ting, samt et lidet Laas, noget Kanel, lidt Kaffe, 2de Blikbom/m/er, og en Morterstang.  Laaset taxerede den bestjaalne for 1 mrk Rbp: N: V:,  Kanel og Kaffi kunde ikke Værd sættes {paa}  da han ikke viste, hvormeget af disse Ting han var berøvet. Blikbom/m/erne taxerede han for 1 rbd pr Stk  og Morterstangen for 1 rbd. Han frafaldt ellers all {Erstat} Paastand om Erstatning for de ham frastjaalne og ikke tilbagekomne Koster. Den Bestjaalne Kjøbmand Nicolaysen bekræftede derefter med corporlig Eed at de ham i Dag i Retten fore{komne}viste Koster ere ham tilhørende  og at disse saavelsom de øvrige samtlige ere imod hansVidende og Villie \ham/ frakomne, ligesom \han/ og bekræftede Rigtigheden af de paasatte Taxter, og efterat have forklaret til Actors sjette Qvæstion  at \med/ det i Kisten  \pag: 6/  anførte etc  bom/m/enes, den Kaffe og Specerier  som seenere under Sagens oplyst at være han frastjaalet  uden at han kan bestem/m/e Qvantiteten af det eller det øvrige, og da saaledes ingen videre Oplysning er at erholde  og Hr: Nicolaysen ikke kunde opgive nogen som med Bestemthed kun/n/e gjenkjende, deri Retten tilstædeværende \brunskaftede/ Gaffel og Gardinsnor{er} som hans Ejendom  lige-

 

1814: 250

 

som han selv ikke heller nu som foran forklaret kunde gjenkjende disse Ting  blev han fra Retten demitteret.  De i Retten tilstædeværende og af den bestjaalne tilhjemlede Koster bleve ham derefter udleverede  \undtagen den brune gaffel og Snoren/  De stjaalne 2 pund Kaffe blev af Laugrettet taxeret for 20 rbmrk.

  Paa Tilspørgende declarerede Tiltalte Andreas  \at/ {af af Kanel} den omforklarede lille Blik- eller Krydderdaase var omtrent halv fuld af stødt Kanel, og formodede han at dette Kanel beløbe til omtrent 1 Lod. Laugrettet skjønnede derefter at det opgivne Qvantitet Kanel kunde være omtrent 1 Lod  og Værd 1 rbd.

  Derefter blev fremkaldet for Retten

  Anna Marie Elisabet  som atter blev foreviist den nu i Retten tilstædeværende brunskaftede Gaffel og Gardinsnor  hvilke hun ikke vilde vedstaae at have erholdt af Gunder Holme; men vedblev sin i denne Anledning forhen afgivne Forklaring. Videre forklarede hun at hendes Mand er død for omtrent 5 Aar siden  og at hun siden har sutineret sig ved at sye for Betaling.

  Actor maatte derefter  da Eftermiddagen med det passerede var forløben  begjærede!! han Sagens Anstand til den første for Retten ledige Tid.

Eragtet:

Sagen udstaar til næstkom/m/ende Onsdag d: 11te Maij  Kl: 2 Eftermiddag.

  Slaverne bleve til Slavefogden udleveret.

                                                                       Krogh

                            Lars Blix de Fine                                        Anfin Olsen

                            Ole Rasmussen                                           Jørgen Ellingsen

 

 

Aar 1814  den 9de Maij  Formiddag Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Ole Iversen Kiellevold, og blev Retten bestyret af Procurator Albert Lassen, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af Laugrettesmændene Anders Olsen Eichaas, og Anders Aschieldsen Bredsteen.

  Actor mødte og fremstillede Tiltalte \Ole Kiellevold/ løs og ledig for Retten.

  Tiltalte Lars Asbjørnsen mødte nu  men derimod ikke hans Fader.

  Efter Tilsigelse mødte Konen Marthe Paulsdatter, som blev forelæst sin under Præliminair Forhøret  pag: 8 og 9  afgivne Forklaring, den hun vedtog som rigtig  med det yderligere Tillæg  at det var efter Michailie f: A: at Tiltalte Ole Iversen Kiellevold kom til at boe i hendes Huus. Den Tid han der ankom var hun ikke hiem/m/e; men bortreist paa Landet, hvor hun forblev i 3 a 4 Uger; han forlod sit Logis hos hende imellem Juul og Nytaar f: A:. Hun kan ikke nøyere erindre Dagen. Arrestanten kom tilbage  ikke rettere end hun veed  Lørdagen efter Nytaarsdag, silde om Aftenen. Hun vidste ikke videre til Oplysning.  Denne sin Forklaring stadfæstede hun med sin corporlige Eed.  Dim:

  Derefter fremstod Tiltalte Lars Asbjørnsen Oldernæset  der blev forelæst Jacob Frøysets Forklaring i det fremlagte Tingsvidne, den han {fremlagde} vedkjente som rigtig; dog vedblev han at paastaae  at de og bemeldte Tid havde mellem sig det omhandlede Tørklæde, og formeente at Jacob Frøyset ikke maae have observeret dette. Videre forklarede han, at da den omtalte Handel skeede  foregav Arrestanten at Buxerne vare forliden til ham  og at han derfor vilde sælge dem, samt at han havde faaet Tørklædet for nogle Penge han havde til gode.  Dimitteret.

  Derefter fremstod Tiltalte Ole Iversen Kiellevold  som, i \sin/ Friehed, forklarede at den af Marthe Paulsdatter og Lars Asbjørnsen, her i Dag aflagde Forklaringer  \hvilke bleve ham forelæste/  ere rigtige.  Paa Rettens Tilspørgende gjentog han sin Tilstaaelse om at have begaaet, de i den fremlagte Dom af 26de April f: A: ommeldte Tyverier paa Øyjorden og Hammerstræet, og erklærede han  at da han begik de herunder Sagen omhandlede Tyverier  drog han ikke Tvivl om at formeldte Dom var afsagt  og hvilket han endog trode at være skeed circa 4 Uger efter at han var undvigt af Arresten, og at han havde appelleret denne Dom i Haab om at den deri ommeldte Straffetid, skulde blive formindsket. Fremdeles forklarede han at den af ham benævnte Søren ogsaa tilligemed ham stjal de ommeldte Koster paa Gaarden Bredvig, saavel som alt det øvrige. De trode ikke at {helle} \til/ de bortstjaalne Sager var mere end 3 Ejere, eftersom Kosterne paa de 3de diverse Stæder laae saa godt som i Nærheden af hinanden. Tyverierne …., Natten til Nytaarsdag skeede i uafbrudt Tid  saavelsom de forøvede den paafølgende Nat. Tiltalte saa slet ikke de øvrige af Klagerne opgivne Koster  ligesaalidet som de \savnede/ ….. Par Vanter, hvilke han ogsaa bestemt benægtede at have taget eller at have nogen Kundskab herom. Han veed ikke at opgive nogen der har seet oftmeldte Søren. Den heri Sagen fremlagte Dom af 26de April f: A: blev Tiltalte forkyndt efter hans {tilbag} Paagribelse.  Derefter blev fremlagt {bekræftet Udskrivt af} den i forrige Sag fremlagte Døbeattest  datt: 29de Maij 1812, \saal:/  hvilken blev Arrestanten forelæst, og af ham vedkjendt  uden at have noget derimod at erindre.

  Retten fremlagde derefter Amtets Extensions Ordre af 7de d: M:  paategnet Administrators Skrivelse af s: Dato  \saal:/

  Defensor Procurator Heiberg  som i Retten den heele Tid havde været tilstæde, fremlagde Indlæg af Dags Dato  hvortil han

 

1814: 250b

 

henholdt sig og indlod Sagen Dom.  \Indl: er saal:/

Eragtet:

Denne Sag optages.

  Arrestanten blev derefter Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

           Anders {Olsen} \Aschildsen/ Bredsteen       Lassen        Anders Olsen Echaas

 

 

Derefter continuerede Justits Sagen Procurator Lassen som Actor contra Jacob Torchelsen Tertnæs  og blev Retten betient ved den constituerede Sorenskriver Krogh i Overværelse af Laugrettesmændene Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen.

  Defensor mødte og fremlagde Doms Paastand af Dags Dato  hvormed han indlod Sagen Dom  og var ellers begjærende at Laugrettet maatte afgive sit Skjøn om de ikke i flere Aar har kjendt Tiltalte Jacob Tertnæs som en Fjante.  Laugrettet derefter erklærede  at de vel en Tid har kjendt Tiltalte Jacob Tertnæs som en Mand af svage Forstands Evner  uden at de kan kalde ham fjantet eller tosset; men i høy Grad enfoldig.

  Actor Procurator Lassen henholdt sig til sit forrige og indlod Sagen Dom.

Eragtet:

Sagen optages til Kjendelse eller Dom.

                                       Anfin Olsen            Krogh            Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 11te Maij  Eftermiddag Kl: 2, blev i Sorenskriverens Boepæl i Bergen i Overværelse af Laugrettesmændene Jørgen Ellingsen og Ole Rasmusen, Sagen Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Ole Iversen Kiellevold …………(?) efter Defensors Forlangende ved Procurator Krogh, der fremlagde Stiftets Skrivelse af 10de d: M:  forsynet med Secretair Klingborgs Paategning af Dags Dato  som blev Arrestanten  der var løs og ledig i Retten tilstæde  betydet  og som vedkjendte sig Paategningen som rigtig.  Skrivelsen med de paa sam/m/e værende Paategninger ere saal:.

  Derefter blev Sagen atter optaget og strax af Administrator aflæst følgende

Dom.

  Efter Amtets Ordre  datt: 28de Januar d: A:  og ixtenderet den 7de d: M:, tiltales i nærværende Sag Arrestanten Ole Iversen Kiellevold, for af ham begaaede Tyverier paa Gaarden{e} Mieldem, Herløevæhr og Bredvig, samt Asbjørn Larsen Oldernæsset med dennes Søn Lars Asbjørnsen, iHenseende den Samhandel, de have havt med Arrestanten, om noget Lovstridigt i den Anledning maatte blive dem overbeviist; om hvilket alt imellem dem 24 og 26 s: M: er ved denne Jurisdiction optaget et Præliminair Forhør. Følge de førte Vidner  corpus delicto, Arrestantens egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Omstændigheder er det oplyst, at medens han var under Action ved denne Rett for de af ham begaaede Tyverier paa Øyjorden og Hammerstræet, undveg han af Arresten førend Dom/m/en den 26de April f: A: blev afsagt, og begav sig til Romsdals Fogderie, hvor han ernærede sig som Daglønner, derefter reiste han til Sundfjord  og dernæst til Bergen  hvor han ankom ved Michailie f: A:; siden den Tid opholdt han sig der og ernærede sig som Sjouer, hvorpaa \han/ Dagen førend afvigte Nytaarsdag, efter hans Foregivende, traf en Person ved Navn Søren, som skal have anmodet ham om at følge med sig ud paa Landet, for at bære noget Tøy {fra} \ind/ til Byen for Betaling. Arrestanten fulgte med bemeldte Søren, og da de kom til Eidsvog, skal Søren have sagt ham at de skulde stjæle. De gik saaledes over Aasene, og da de kom til Erich Monsen Mieldem, anviiste Søren et Stabur, hvoraf han sagde de skulde stjæle adskilligt som han viste at ligge der. Søren slog Vinduet ind, steeg igjennem sam/m/e  og lukkede derefter Staburdørren op. Tiltalte Ole Iversen Kiellevold gik ind af Dørren og stjal derpaa, efter hans foregivende i Foreening med bemeldte Søren, tvende \2/ Trøyer, trende \3/ Væster, to Par Buxer, to Par Strømper, et Par Vanter, en Hat, tvende Forklæder, tvende Bomulds og 1 Silke Tørklæde, en Lærreds Halvskjorte, en Skjorte, et Bøtte med circa 4 Marker Smør, en Jernbeslagen Kiste med Laas for.  Smøret skal de have taget af et i Nærheden værende Kam/m/er  tilligemed et andet Bøtte Smør, men Bøttet lagde de efter sig udenfor Huuset, hvorimod Søren, efter {Citantens} \Arrestantens/ Opgivende beholdt sidstnævnte Smør. I Staburet og Kam/m/eret laae ingen Folk, og der pleiede heller ikke at ligge nogen der. De gik derpaa ned til Søen  hvor de af Ole Johannesen Mieldems Nøst, der var aabent, stjal en Baad med 2 Par Aarer  og roede med samtlige benævnte Koster til Herløevæhr, hvor de ankom Nytaarsdag, og silde om Aftenen da, bortstjal de fra Anders Nielsen Herløevæhrs Nøst og Søebod, der var utillukket, et gammelt barket Færings Raaeseil, et Par nye Skindbuxer, circa en Fjærding saltet Fisk, og udenfor Nøstet, en liden Færings-Baad med 2 Par Aarer, af en Fiskekiste i Søen, 2 levende Flyndrer, samt paa Gaarden Bredvig i Nærheden deraf  bortstjal de fra Knud Monsen Bredvigs Nøst

 

1814: 251

 

som var aabent, et nyt barket Færings Raaeseil og et Par gamle Skindbuxer, og fra Ole Olsen ibid, en halv Qvigehud, det hengte i et Torvehuus (Tørre-), de lagde efter sig ved Landet den paa Mieldem stjaalne Baad, hvorimod Tiltalte Ole Iversen Kiellevold tog samtlige øvrige Koster i sin Forvaring. Det nye barkede Færings Raaseil  hvilket er taxeret for 16 rbd 4 mrk  solgte Arrestanten til Tiltalte Asbjørn Larsen Oldermæsset for 65 rd DC:, hvoraf kun 20 rd blev betalte. Resten skulde blive staaende, og til Sønnen Lars Asbjørnsen, Forklædet og Buxerne  der ere taxerede 3 rbd 48 s, samt ommeldt i Præliminair Forhøret under No 7 & 23, for 19 rd DC:; hvoraf 4 rd blev staaende. Kjøbet skal være skeet om Dagen i fleres Paasyn, hvilket og bestyrkes ved Vidnet  Bondehandler Jacob Frøyseths Forklaring i det under 17de Martii d: A: ved Bergens Byeting optagne og her under Sagen fremlagte Tingsvidne. Asbjørn Larsen og dennes Søn har benægtet at de vidste eller formodede at Ole Iversen Kiellevold var Tyv, desuden skal han ved benævnte Leilighed sagt at have kjøbt Seglet paa en Auction, at han solgte Buxerne fordi de vaer ham for smaae, og at han havde faaet Tørklædet for nogle Penger han havde til gode. Arrestanten har declareret Appel paa formeldte over ham afsagte Dom; men Amtet har  følge den fremlagte Skrivelse datt: 28de Martii d: A:  erklæret at nærværende Action desuagtet skulde nyde sin Frem/m/e. De fra Erich Monsen Mieldem bortstjaalne og tilstædekomne Koster ere taxerede for 25 rbd 8 s, N: V:, og det øvrige Smør for 10 rbd N: V:, hvorimod denne {tillige} har opgivet bemeldte Tid {tilbage} \tillige/ at have mistet en Halskjæde af Sølv med en Sølvmyndt i, 2 Sølv Søllier, 3 Lod Blaaefarve, hvilke Ting han har ansat af Værdie 10 rbd 2 mrk N: V:; men da Arrestanten bestemt har benægtet at have stjaalet dette saavelsom det ene \og savnede/ Par Vanter, kan sam/m/e ej heller tillægges ham. De fra Ole Johannesen Mieldem og Anders Nielsen Herløevæhr, bortstjaalne og tilstædekomne Baade med Tilbehør, ere taxerede for a 10 rbd og a 6 rbd N: V:, og det fra denne bortstjaalne gamle barkede Raaseil  10 rbd  og et Par nye Skindbuxer  64 Rbs:  samt den ej tilstædekomne Fisk og Flyndre  5 rbd N: V:  Det Knud Monsen Bredvig frastjaalne og tilstædekomne nye barkede Færings Raaseil og Skindbuxer ere ansatte af Værdie 17 rbd 32 s;, og den fra Ole Olsen ibid: bortstjaalne halve Qvigehud  2 rbd 4 mrk. Arrestantens forgivende om at oftmeldte Søren, tilligemed ham har forøvet omtalte Tyverier, kan ikke kom/m/e i allermindste Betragtning, {da} \saasom/ dette Opgivende paa ingen Maade er beviist eller nogen formodning derfor tilveiebragt; da de fleste af Kosterne ere fundne hos Arrestanten, og de øvrige har  følge hans \egen/ Tilstaaelse  været i hans Besiddelse, bliver han paa Grund deraf og Sagens flere Omstændigheder, i Overeensstemmelse med 6 – 17 – 1, 2, 3, at ansee som Tyv for det heele.  Saaledes maae Tiltalte Ole Iversen Kiellevold antages at være overbeviist om at have begaaet de her omhandlede Tyverier, der udgjør ialt 86 rbd 72 s: N: V:  Vel har Arrestanten forøvet disse Tyverier, førend den fremlagte Dom blev ham forkyndt, og  som en Følge deraf og Sagens Appel  ej heller blev  eller endnu er exiqveret, men sees hen til at Fr: 20de Februar 1789  § 2  blot fordrer {blot fordrer} at Delinqventen forhen er dømt (ordet understreket), uden at statuere at det er den endelige Dom eller at han har udstaaet Straffen, at 6 – 17 – 33, 34, 35, 37, 38  blot{t} sige befindes (ordet understreket), hvorimod Udtrykket  igjen (ordet understreket)  i 6 – 17 – 38  ej kan anføres, da denne Art:  nævner det allene som noget almindeligt at Straffen er udstaaet, at Analogien af 6 – 13 – 13, 25  og 6- 13 – 17  confereret med den foregaaende Art:  er og in casu mod Delinqventen, at Arrestanten ikke kunde drage i Tvivl, som han og har tilstaaet, at han allerede var dømt for benævnte Tyverie, som for første Gang begaaet Tyverie  og at han ved sin Undvigelse selv har foraarsaget at oftmeldte Dom ej blev forkyndt, samt ved Sagens Appel blodt kan erholde Straffens Størrelse forandret, saa kan der ingen Tvivl være om at han for de her omhandlede og af ham, lenge efterat Dommen den 26de April f: A:, var afsagt, begaaede Tyveriet maae blive, at ansee efter Forordningen 20de Februar 1789  § 2  som for anden Gang begaaet Tyverie; paa Grund af Tiltalte Ole Iversen Kiellevolds, frivillige Bekjendelse, det stjaalnes ikke betydelige Værd

 

1814: 251b

 

naar tages Hensyn til Ejernes Stilling, og Tyverierne bleve begaaede, saa at siige blot ved tvende forskillige Tider og paa 3 Diverse Stæder, skjønnes  ikke at Straffen kan fastsættes til mere end 4 Aars Fæstnings-Arbeide  efterat han først har udstaaet den ham, efter den i Sagen faldende endelige Dom tilpligtende Straf for de første af ham begaaede Tyverie; thi ligesaa urimeligt; som det vilde være at døm/m/e han til den første fastsatte Straf  som han hidintil ved sin Undvigelse af Arresten og Erklæring om Appel  har undgaaet  eller blo{d}t at forøge den/n/e Straf, ligesaa inconseqvent vilde det være at fritage ham, for den første Straf, med denne nu afsigende Dom, da intet er til Hinder for at begge Straffene kan kumuleres.  Erich Monsen Mieldem, saavelsom Ole Olsen Bredvig  har frafaldet Erstatning; Anders Nielsen Herløevæhr, der ej har renunceret paa Godtgjørelse for den ej tilstædekomne Fisk og Flyndre  maae blive at erstatte sam/m/e, efter den af ham derpaa sadte Taxt, med 5 rbd N: V:   Angaaende Asbjørn Larsen Oldernæsset og dennes Søn Lars Asbjørnsen, da  saasom de har benægtet at være vidende om eller formodet at Arrestanten var Tyv, sees tydelig at de ikke kan ansees som Tyvhælere, heller ikke paalægges nogen under arbitrair Straf for at have afkjøbt ham bemeldte Koster, ligesaalidet at svare Actionens Omkostninger, da de ikke har paadraget sig nogen selvforskyldt Mistanke.  Kosterne ere af forliden Qvantitet til at det skeete Kjøb, kunde ansees at være af den Slags Handel som Pl: 20de Julii 1807 har forbudet, om denne Placat endog ellers kunde in casu været anvendelig.  Actors Sallarium billiges med 6 rbd Sølv V:   og Deffensors med 4 rbd S: V:, hvorimod denne ej kan tilkom/m/e den paastaaede Betaling for Skyds og Diet, da især Tingstædet Haukeland er langt fra ikke en Miil fra Byen, ja ikke engang ¼ Miil.

  Det skjønnes  ikke at Actor eller Defensor har begaaet nogen Forsømmelse, der kan virke Ansvar.

thi Kiendes for Ret:

  Tiltalte Ole Iversen Kiellevold bør, efter at have udstaaet den ham idøm/m/ende Straf for de af ham forøvede, og, i den her under Sagen fremlagte Dom af 26de April f: A:, ommeldte, paakjendte Tyverier, hensættes til Arbeide i Bergenhuus Fæstning i 4 Aar, og betale Anders Nielsen Herløevæht i Skadeserstatning 5 rbd N: V:, samt at erlægge alle de af denne Action lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt og Sallarium til Actor Procurator Hjorth Stuvitz  6 Rbd S: V:  og til Defensor Procurator Heiberg  4 rbd Sølv Værdie.

  Tiltalte Asbjørn Larsen Oldernæsset og dennes Søn Lars Asbjørnsen bør for Actors Tiltale i denne Sag frie at være.

  Det Idømte at udreedes inden 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og Straffen fuldbyrdes efter Øvrighedens nærmere Foranstaltning under Adfærd efter Loven.

  Arrestanten  der som meldt var tilstæde i Retten  erklærede {den for ham oplæste} at han vilde betænke sig paa, om han vilde appellere den/n/e {nu over ham afsagte} Dom eller ikke.

                                 Jørgen Ellingsen            Lassen            Ole Rasmussen

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  Kl: 3, continuerede den mod Slaverne Andreas Andersen m: fl:  anlagte Justits Action  og blev Retten betjent af Constitueret Sorenskriver Krogh med de 4re eedsvorne Laugrettesmænd Jørgen Ellingsen, Ole Rasmussen, Anders Olsen Eichaas og Anders Aschieldsen Bredsteen.

  Actor mødte og fremstillede de tiltalte Slaver løs og ledig for Retten  og fremlagde han bekræftet Udskrivt af en inden Bergens Byeting den 20de Junii 1809 afsagt Dom over Tiltalte Friderich Olsen,  Ditto om dennes Forklaring om sit foregaaende Vita  afgivet den 4de Februar 1812 og 29de April 1809,  Ditto af en den 31te Martii 1812 over ham afsagt Byetingsdom,  Ditto af en den {2}7de Junii 1808 afsagt Pollitie Kam/m/er Rets Dom,  endelig Tiltaltes Døbe Attest  datt: 7de d: M:   Saa producerede han og, Underrets Acten i en den 20de Februar 1812 ved indre Sogn paakjendt Justits Sag mod Tiltalte Ole Erichsen Seim  med det dermed vedhæftede Præliminair Forhør.  Endelig og Udskrivt af Stiftorets!! (Stiftsrets? / Stiftsoverrets?) Doms Conclution af

 

1814: 252

 

den den!! 1ste Junii 1812 over Ole Erichsen Seim afsagte Dom, hvorefter han udbad sig samtlige Documenter de 2de benævnte Tiltalte hver især forelæste  og af Underrets Acten  Seim, Inspecteur Falchs Attest  p: 5, Dom/m/en af 28de Maij 1810 over Seim afsagt,  Ditto af 20de Februar 1812  pag: 22 og 23  og hans Forklaring om sit foregaaende Vita i det vedhæftede Præliminair Forhør  p: 4, hvorhos han erklærede at bemeldte fra Justits Contoiret ham tilstillede Documenter  havde han  saavelsom de der henhører til Slaven Andreas Andersen  reqvireret den 19de og 20de f: M:; men hvilke sidste han endnu ikke havde faaet  og derom for en Tid siden tilskrevet Amtet, saasom endeel af Documenterne og Overcriminal Rets Acten skal være der beroende.  \De i Dag fremlagde Documenter bliver Acten i sin Tid at vedhæfte./

  Derefter blev fremkaldet \Tiltalte/ Friderich Olsen  som  efterat være forelæst de fremlagte 2de Vita, 3de Dom/m/es Udskrivter  og den fremlagte Præste Attest, erklærede sam/m/e rigtig og ham vedkommende.

  Derefter blev fremkaldet Tiltalte Ole Erichsen Seim, som blev forelæst den i den fremlagte Underretsact  pag: 5  inddragne Attest fra Falch  og Præste Attest fra Betvidt, de pag: 22 og 23  indførte Dom/m/e  og hans i Forhøret  p: 4  anførte Vita  og endelig  den fremlagte Udskrivt af den under 1ste Junii 1812 afsagte Dom, hvilke samtlige han erklærede rigtige og sig vedkom/m/ende  og erklærede at den sidste over ham afsagt Stifts Overrets Dom af 1ste Junii 1812 ikke er indanket.

  Frederich Olsen erklærede at den over ham den 4de Julii 1812 afsagte Byetingsdom ikke er indanket, og heller ikke nogen af de foregaaende.

  Da Tiden med det Passerede var forløben  og Protocollen desuden skulde i Dag afbenyttes til en Udskrivt som skulde expides!! (expideres?) af en i en Justits Sag i Dag afsagt Dom  maatte Actor begjære Sagen udsat til den første for Dom/m/eren ledige Tid.

Eragtet

Da Dom/m/eren i Morgen afreiser til Som/m/ertinget for Lindaas Skibrede  og Som/m/ertingene for de øvrige Skibreder continuerlig vedvarer indtil 5te Junii førstkom/m/ende, saa bliver med denne Sags videre Behandling udsat indtil 8de Junii  Eftermidd: Kl: 3.

                                                                       Krogh

                    Anders Olsen Eichaas                                         Anders Aschieldsen Bredsteen

                    Jørgen Ellengsen                                                 Ole Rasmusen

 

 

 

Sommerting for Lindaas Skibrede

Aar 1814  den 13de Maji  blev Sommer- Sage- og Skatteting holdet for Lindaas Skibredes Almue paa det almindelige Tingsted Kilstrømmen, og blev Retten betjent af Procurator Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver tilligemed følgende 4 eedsvorne Laugrettesmænd  1. Lars Johannessen Stegelvig,  2. Ole Iversen Selgelie,  3. Brynild Olssen Berge,  4. Erich Olssen Totland  som aflagde Laugrettesmandseden

 

Hvor da først blev publiceret de samme Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som for Sartor Skibrede  og som foran findes specificerede fol: 245.

 

Og blev derefter foretaget de for Retten verserende og til dette Ting indstevnte Sager.

 

Gammel Sag  fol: 39.

Rolf Rolfssen ctr:!! (contra) Knud Ingebrigtssen og Lasse Bendixen Houchaas.

Denne Sag blev reasummiret da Dommeren   efter at Sagen til Dom var optaget  er fra Rolf Rolfssen og Knud Ingebrigtssen indløben Skrivelse af 26de April sidstleden  at Sagen for saavidt dem angaaer er forligt og begjæres hævet, og hvilken Skrivelse indtages her  saal: #   og hvorefter Sagen for saavidt dem vedkommer er hævet, men blev derefter \til Dom optagen og strax/ udi Sagen for saavidt Lasse Bendixen vedkommer afsagt saadan

Dom.

  Ved Stevning af 24de Martii 1813 søger Rolf Rolfssen som Boeslidsmand Lasse Bendixen til for sig at fravige hans brugende Anpart i Gaarden Hauchaas  12 Mrk Smør  8 Kander Malts Landskyld i Gaarden Hauchaas i Lindaas Skibrede  som denne i følge Bygselbrev skal have i Brug og Besiddelse.

  Indstevnte Lasse Bendixen har derimod ved sin befalet Sagfører paastaaet enten Sagen afvist paa Grund af for kort Varsel til Forligelses Commissionen – at ingen Opsigelse før Juul har fundet Sted  og at ikke Bygselsummen har været Lejlendingen tilbagebuden  eller Lejlendingen for Citantens Søgemaal friefundet.

  Endelig har begge Parter paastaaet sig Processens omkostninger tillagte.

  Hvad betreffer den paastaaede Afvisning  da

 

1814: 252b

 

findes ikke de derfor fremførte Grunde saa tilstrækkelige at samme kan gives Medhold, thi den Indstevnte Lasse Bendixen personlig har mødt for Retten ved Sagens Incamination uden at fremkomme med nogen Indsigelse mod den for korte Varsel, maae det antages at han har renunceret paa denne Rettighed  og den senere fremkomne Exception maae ansees som for sildig fremsat. At ingen Udsigelse før Juul, førend Søgsmaalets Anlæg har fundet Sted, kan ligesaalidet virke Afvisning  thi da Citanten ved sin Klage til Forligelses Commissionen af 26 Februarii og Stevning af 24 Martii 1813 har søgt Lejendingen!! (Lejlendingen) til Gaardens Fravigelse til Faredag 1814  har denne endog faaet en længere Opsigelse end den Lovbestemte  og da Indkaldelsen til Forligelses Commissionen ligesaa tilstrækkelig opfylder \den/ Hensigt man maae antage Lovgiveren ved sit Bud i Lovens 3 B: 13 Cap: 1 Art: har havt for Øye, nemlig at Lejendingen!! (Lejlendingen) betids kunde viide sin Skjæbne og derved sættes i Stand til at kunde forskaffe sig en anden Boepæl, som den bef…(?) Opsigelse, maae klage til Forligelses Commissionen  un!! (nu?) fuldkommen træde i dennes Sted. Ligesaa lidet kan endelig den Omstændighed  at Bygselsummen ikke har været Lejlendingen tilbuden  virke Afvisning, thi da Jorddrotten ikkun under den Betingelse, at tilbagebetale Lejlendingen sin Indfæstning, kan erholde Gaarden  saa ville en sadan foreløpig Anbydelse være ligesaa overflødig som den er uden for Lovens Bestemmelse. Hvad endelig Lejlendingens Erstatning for Forbædringer angaaer  daa maae denne først godtgjøre at hand virkelig har forbædret Gaarden og saaledes tilkommer Erstatning  førend denne kan tilbydes ham. Da den paastaaede Afvisning saaledes ikke kan billiges  bliver det allene Spørgsmaal om Citanten ogsaa kan betragtes som Boeslidsmand  og om han som saadan er berettiget til det paasøgte  og Indstevnte Lasse Bendixen forpligtet til for ham at fravige sit Brug. Foruden det, at det af Indstevnte er uimodsagt at Citanten er Ejer af den paasøgte og af Indst: brugende Anpart i Hauchaas, har ogsaa Citanten i denne henseende produceret   1. Copie af et Skjøde fra Knud Ingebrigtssen til ham paa 1 pd Smør  1 Mæle 4 Kander Malt.   2. Eet af Citanten under 21 Febr: 1807 til Indstevnte Lasse Bendixen udstedt Bygselbrev  hvorefter denne er bleven tilbygslet 12 Mrk Smør  8 Kander Malt i Gaarden Hauchaas  som forhen har været brugt af Knud Ingebrigtssen  og   3. et under yttre Sogns Sorenskriveries Jusrisdiction den 6te September 1813 optaget Tingsvidne  og ved disse Documenter godtgjordt saavel at være ejende Gaarden  qvæstionis  som at denne af ham er bleven bortbygslet til Indstevnte  og at han  /: Citanten :/  har solgt sin forhen havende Boepæl og Huus  og saaledes nu at være huusvild og Boeslidsmand.  Indstevntes Sagfører har derimod paaberaabt sig en skrivtlig Forklaring af Niels Sæbøe og N: Lansten  hvorefter Citanten skulde være Ejer af Huus, en Ager og Engslotte  og paastaaet ham ikke at være Boeslidsmand, eller som saadan at kunne betragtes. Men foruden det at disse Mænds Forklaringer, der ikke med Eed er bekræftet  ikke imod Citantens Benægtelse kan tillægges den fuldkomne Troeværdighed som i Rettergang udfordres  uagtet deres Forklaring  for endeel bestyrkes ved de af Citanten under Tingsvidnet førte Vidnes Prov, saa maae det og antages  saavel med hensyn til Lovens Udtryk og Bestemmelser  som det Sted hvor Boeslidsmand findes omtalt, at Lovgiveren ved Boeslidsmand ikke allene har taget Hensyn til den Huusvilde  men ogsaa til den der ingen Jord havde, og naar Boeslidsmand tages i denne Forstand  maae Citanten ogsaa fra denne Siide blive at betragte som Boeslids\mand/  da den ubetydelige Ager og Engslotte han har  ikke kan kaldes nogen Jord – Gaard  Da Citanten saaledes maae betragtes som Boeslids mand, maae han ogsaa i overeensstemmelse med Lovens 3 B: 13 C: 1 Art:  sammenholdt med Forordningen af 18 October 1780  være berettiget til at erholde den af Lasse Bendixen i Gaarden Hauchaas i Brug havende Anpart, til Brug og Besiddelse imod til denne at udbetale den udgivne Fæste.  Den formentlig tilkommende

 

1814: 253

 

Erstatning for de paa Gaarden anvendte Forbædringer maae derimod forbeholdes Indstevnte efter lovlig Omgang.  Processens Omkostninger maae Indstevnte betale  som og Sallarium til den befalede Sagfører og det Stemplede Papir som under Sagen skulde været forbrugt.

Thi kiendes for Ret:

  Indstevnte Lasse Bendixen Hauchaas bør under Udkastelsestvang til Lovens Faredag 1815 at fravige og for Citanten Rolf Rolfsen ryddiggjøre den ham ved Bygselbrev af 21 Februar 1807 tilsbygslede Anpart i Gaarden Hauchaas  af Skyld 12 Mrk  8 Kander Malt  imod hos Citanten at erholde sin udgivne Fæste eller Første Tage.

  Erstatning for anvendte Forbedringer forbeholdes Indstevnte efter lovlig Omgang.

  Processens Omkostninger betaler Indstevnte til Citanten med 8 Rbdlr S: W:   saa betaler han og Salarium til den befalede \Sagfører Procurator Lassen/ 6 Rbdlr S: W:  samt det Stemplede Papir {som Stemplede Papir} som under Sagen skulde været forbrugt med 36 s Rbp N: W:

  Det idømte udreedes og efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

 

Derefter blev paaberaabt de til dette Ting indstævnte Sager   og blev da paaberaabt

 

Gammel Tingsvidne Sag  fra Fol:  (åpent rom)

Peder Larsen contra Siri Amundsdatter Lyhren m: fl:

Citanten mødte Personlig for Retten og producerede Continuations Stævning af 12te f: M:  med Forkyndelses Paategning  samt den under 2de April sidstl: afsagte Faldsmaals Kjendelse, ligeledes i forkyndt Stand  og hvorefter han begjærede de ved Stævningen indstævnte og ved Kjendelsen forelagte Vidner fremkaldet og deres eedelige Forklaring modtaget paa de forhen fremlagte og de nu herved fremlæggende Spørgsmaale af Dags Dato modtaget.  Den fremlagde Stævning; Faldsmaals Kjendelse og Qvæstionerne af Dags Dato indtages  saalydende: # # #

  De Indstævnte Lars Amundsen Lyhren, Niels Olsen Ulvatne, Amund Larsen Førland, Lars Olsen Førland mødte og vedtog lovlig Varsel.  For Niels Hundven blev meldt Forfald, og Peder Syslach at være udcom/m/anderet i Kongens Tieneste.  De samtlige ved Stævningen indkaldte og Faldsmaalskjendelsen forelagte Vidner mødte.  Efter Tingsvidne Erhververens Forlangende bleve {de øvrige} Vidnerne separat examinerede imedens de øvrige fra Retten vare ufviiste, og hvorefter fremstod som:

            3die Vidne  Prianne!! (Periana) Willachsdatter Nordejde, som  efterat være forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen  betydet dens Vigtighed og formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed og forklarede at være 22 Aar gam/m/el, ubeslægtet til Parterne  og vidnede til Citantens Qvæstioner af 1ste April saal:  Til 1ste  jo  som omspurgt  og tiente hun hos Haldor Hopland  og forlod hans Tieneste Faaraaret 1813.   Til 2de  Høsten 1812, kom Amunds Broder til ham i et Erinde  men hvilket veed Vidnet ikke, dog veed hun at Amund bort reiste med Broderen  men hvor hen veed hun ikke. Ligesom hun heller ikke kan erindre hvor længe han var borte.   3de Sp:  Hun veed ikke af andre end Broderen.   Til 4de  Er derom uvidende.   Til 5te  Hun veed at Amund  i den Tid hun tiente Haldor Hopland  var adskillige Gange borte i smaa Erinder, men hvor veed hun ikke; ligesom hun heller ikke veed om han var forlovet for den Tid eller siden.   Til 6te Sp:  Hun hørte ikke den omspurgte Tid omtale enten Amund havde faaet Skjøde paa Lyhren  eller om han nærmere(?) skulde reise til Byen for at erholde dette.   7. Sp:  Hun \har/ aldeles ikke hørt omtale nogen Odelsstevning paa Lyren førend i den senere Tid  efterat Sagen var anlagt.   Til 8. Sp:  Henholder sig til sit forrige.

            4. Vidne  Berthe WillumsDatter Lyhren  som  efterat være betydet Eedens Vigtighed og formanet til Sandheds Udsigende  aflagte Lovens Eed og forklarede at være 26 Aar gl:  og ubesægtet til Parterne  vidnede til det for hende fremsadte Spørgsmaal:  Hun veed \{ikke}/ at hendes Huusbond Lars Amundsen Lyren var til Byen forrige Aar 1812  men veed ikke hvad hans Erinde var, ligesom hun heller ikke errindrer enten han den Gang var stevnt til Forligelses Commissionen heller ikke.   10. Sp:  Hun kan ikke erindre om nogen Odelsstevning eller anden Stevning er forkyndt for hendes Huusbonde førend han rejste til Byen  eller efter han havde rejst til Byen.  Paa Citantens Tilspørgende svarede Vidnet at hun ikke veed om hendes Huusbonde \Lars/ Amund {Lars}sen Lyhren var med Amund Larssen paa noget Frierie.  Med Parternes Samtykke demitteret.

            5. Vidne  Mons Iversen Lyhren  29 Aar gammel  ubeslægtet med Parterne, aflagde Lovens Eed og vidnede til de for ham fremsatte Spørgsmaale  nemlig  til 13. Sp:  Vidnet veed at Sigrid AmundsDr: Lyren før Juul 1812 rejste til Bergen for at udstæde Skjøde til Amund Larsen Førland paa en Anpart i Gaarden Lyren, men om dette var førend han blev stevnt til Forligelses Commissionen  eller efter at han var stevnt  det erindrer hon (hun) ikke.   14. Sp:  Han veed ikke om Sigrid var een eller flere Gange i Byen for at erholde Skjødet, eller naar hun udstedte dette  videre end hvad som forklaret til 13. Sp:   Til 19 Sp:  er derom uvidende.  Vidnet blev med Parternes Samtykke demitteret.

  Citanten frafaldt de øvrige tvende Vidner Rasmus og Jacob Lyhren.

            6te Vidne  Lensmand Lars Larssen Fjeldsende  over 70 Aar gammel  ubeslægtet med Parterne  aflagde Eed efterat være formanet til Sandheds Udsigende  og vandt til de i Dag fremlagte Qvæstioner  saasom til 28. Sp:

 

1814: 253b

 

Vidnet kan ikke nu erindre hvad der blev talt, og kan ikke erindre om der blev omtalt om Amund Larssen den Gang havde erholdet Skjøde paa den omtvistede Anpart i Lyren eller ikke, ligesom han heller ikke den Gang havde hørt at Amund havde erholdt Skjøde.   Til 29. Sp:  Nej  kan ikke erindre at have hørt det omspurgte  eller \at/ have være!! (været) omspurgt saadant.   Til 30. Sp:  Nej  har ikke hørt det omspurgte.   Til 31. Sp:  Kan ikke erindre videre end han veed at Amund har været tilstæde de gange han har været i Embedsforretninger hos ham.  Med Parternes Samtykke demitteret.

            7. Vidne  Iver Larssen Fieldsende  som  efterat være formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed, og forklarede at være 49 Aar gammel  ubeslægtet til Parterne  forkl: til 28. Sp:  Da Vidnet var paa Gaarden Lyren hos Enken Sigrid AmundsDr: for at forkynde en Stevning for Citantens paa hans Stifdatters Vegne  hørte han Sigrid og hendes Laugværge omtale at de da engang havde været i Byen hos Sorenskriveren for at erholde et Skjøde skrevet paa Gaarden Lyren, men at de da ikke fik det  men skulde rejse derind igjen for at faae det fuldfærdiget, men naar dette blev Vidnet sagt, ved hvilken Stevnings Forkyndelse det var  veed Vidnet ikke nu at kunne forklare  end dog troer hand at det var for Juul 1812  uden at han nu med Bestemthed kan erindre dette  han tillægger nu at han ikke hørte omtale at de igjen skulde rejse til Byen for at faae Skjødet fuldfærdiget.   29de Sp:  Nej  det kan Vidnet ikke erindre.   30. Sp:  Nej  det kan Vidnet ikke erindre.   31. Sp:  Kan ikke erindre det omspurgte.  Dem:

            8. Vidne  Ole Larssen Førland  som  efterat være formanet til Sandheds Udsigende og forklaret Eedens Vigtighed  \aflagde Eeden/  sagde sig 18 Aar gammel og Broder til Amund Larssen Førland. Vidnede til 32. Qv:  For Juul 1812 var Vidnet i Erinde til sin Broder Amund Larssen  som da tjente hos Haldor Hopland  med Begjær at han skulde komme til sin Fader for at rejse til Bergen og faae Skjøde paa Gaarden Lyren  men hvad Dato kan han ikke erindre  ligesom han heller ikke veed om der den Gang var søgt paa Gaarden Lyren.   33. Sp:  Han kan ikke erindre at han hørte omtale ved Faderens og Broderens Hjemkomst fra Byen  om Broderen havde erholdt Skjøde paa Gaarden Lyren eller ikke.   34. Sp:  Han kan ikke erindre om hans Fader og Broderen var mere end en Gang i Byen for at erholde Skjøde  og kan heller ikke erindre om Lænsmanden var paa Gaarden og forkyndte Odelsstevningen førend Faderen var i Byen  eller etter  da han ikke har lagt dette paa Hukommelsen.  Demitteret.

  Citanten begjærede Tingsvidnet hermed sluttet og sig beskreven meddeelt.

Eragtet

Tingsvidnet er hermed sluttet og skal blive Citanten beskreven meddeelt saa hastig mueligt.

 

Derefter fremstod for Retten Magne Magnessen Tviborness  som anmeldte at Natten imellem den 5te og 6te Januarii sidstleden maatte han friste den tunge Skjæbne at een ulykkelig Ildebrand udbrød paa hans ejende Gaard Tviborness, som næsten aldeles lagde hans Gaards Huuser i Aske  uden at han veed hvorledes denne Ildebrand opkom  og blev ved denne Ildebrand saavel 4 Faarkreature indebrændt  som alt hans Indboe  af hvilket han intet fik rædde  men maatte nøgne flygte fra Huuset  og fremstillede han de tvende Mænd Ole Jacobsen Løftaas og Mons Larssen Rise som kunde bevidne denne ulykkelige Tildragelse  og hvilke han begjærede maatte i denne henseende aflægge deres Forklaring.

  Ole Jacobsen Løftaas og Mons Larssen Rise fremstode derefter for Retten  og efter aflagt Eed forklarede at det er dem bekjendt at en ulykkelig Ildebrand Natten til den 6te Januarii sidstleden udbrød hos Magne Magnessen Tviborness  som {næsten} aldeles fortærede alle hans Gaards Huuse  undtagen Floer og lade  som eene blev tilbage  ligesom han ogsaa veed at han ved denne Ildebrand mistet alt sit Indboe og 4 Faar kreature  og skjønnede de at Skaden kunde være ¾ Parter af Gaarden.

  Dette Tingsvidne begjærede Magne Magnessen Tviborness sig derefter beskreven meddeelt.

 

Da ingen efter Paaraab havde videre med Tinget at bestille blev dette udsadt til i Morgen.

                                                                      Krogh

                 Lars Stegelvig.   Erich Totland.              Ole Sælgevig!! (Sælgelie)   Brynild Berge

 

 

Næste Dag  den 14de Maji  continuerede Sommertinget for Lindaas Skibrede med de samme Rettens Personer som i Gaar vare tilstæde.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bøxelseddel fra Johan Salomon Hind til Magne Magnesen paa 9 Mrk Smør, 6 Kd: Malt og 9 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 18 Mrk Smør  i Gaarden Aaraas, No 9, dateret 8 Decembr: 1813, med Revers.

 

1814: 254

 

            2.  Vilkaarsbrev fra Magne Magnesen Aaraas til Forældrene Magne Magnesen og Kari Olsdatter paa aarligt Levekaar af Aaraas, dateret 12 Maji 1814.

            3.  Bøxelseddel fra Frue Kahrs til Magne Erichsen paa 12 Mrk Smør, 12 Mrk Fisk og 4 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 22 Mrk Smør  i Gaarden Østrem, dateret 16 Decembr: 1813, med Revers.

            4.  Aflyst Obligation fra Niels Erichsen Solem til Arne Gullachsen Monsløb for 30 rd DC:, mod Pant i Gaarden Solem, No 6, dateret 16 Octobr: 1797  og qvitteret 23 Octobr: 1813.

            5.  Bøxelseddel fra Gullach Johannessen Grow paa Myndlingen Kari SandersDatter øvre Tvedts Vegne, til Halvor Iversen paa 6 Mrk Smør  10 Kander Malt Landskyld  og Skatteskyld 13 ½ Mrk Smør  i Gaarden øvre Tvedt, \No 77,/ dateret 1ste April 1814, med Revers.

            6.  Bøxelseddel fra Frue Kahrs til Rasmus Endresen paa 9 Mrk Smør i Synnevaag, No 27, dateret 1ste Martii 1814, med Revers.  NB:  Dette Brug eller Plads er efter Fogdens Paategning ikke skatlagt eller skyldsat.

            7.  Bøxelseddel fra Frue Kahrs til Knud Jacobsen paa 9 9/13 Mrk Smør  8 1/13 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 15 ¾ Mrk Smør  i Gaarden Synnevaag, No 27, dateret 4 Maji 1814  med Revers.

            8.  Fæsteseddel fra Major Christian Brügger til Bottel Monssen paa et Huusmandsplads under Gaarden Thorsvik, dateret 13 Maji 1814.

            9.  Delebrev efter Amund Iversen indre Lyren og Kone Christie AndersDatter, dateret 13 Maji 1814, hvorved Boets Jordegods  16 Kd: Malt og 8 Skl: Penge i Gaarden indre Lyren, No 1, er udlagt til Sønnen Jacob Amundsen indre Lyren.

            10.  Vilkaarsbrev fra Baste Hanssen Fanebust til Enken Kari PedersDatter Fanebust paa aarligt Vilkaar af Gaarden Fanebust, dateret 13 Maji 1814.

            11.  Aflyst paa en Obligation fra Knud Larssen Kaardal til Enken Synneve OlsDatter Synnevaag, stor 28 rd DC:, mod Pant i Løsøre, dateret 8de Maji 1805, for de resterende 20 rbd S: V:, efter qvittering af 13de Maji 1814.

            12.  Skjøde fra Iver Monssen Duesund m: fl:  til Ole Halvorsen paa 16 Mrk Smør  4 Kd: Malt i Gaarden Duesund, No 147, for 162 rbd 3 mrk N: V:  og Vilkaar til Værdie 20 rbd N: V: aarlig, dateret 13 Maji 1814.

            13.  Vilkaarsbrev fra Ole Halvorsen Duesund til Stedfaderen Iver Monssen og Moderen Marthe HansDatter paa aarligt Levekaar,  dateret 13 Maji 1814.

            14.  Odelsskjøde fra Henrich Halvorsen store Slire til hans Broder Ole Halvorsen paa Odelsretten til 16 Mrk Sr:  4 Kd: M: i Duesund, dateret 13 Maji 1814.

            15.  Vilkaarsbrev fra Halsteen Larssen Ravneberg til Mons Jørgensen Ravneberg og Kone Dorthe HansDr: paa aarligt Levekaar, dateret 14 Maji 1814.

            16.  Bøxelseddel fra Christopher Kahrs til Gudmund Pedersen paa ½ Vog Fisk Landskyld  og Skatteskyld 18 Mrk Smør i Gaarden Mulen, No 115, dateret 26 Septbr: 1813, med Revers.

            17.  Afkald fra Johannes Larssen Høevig for hans Hustrue Marthe HansDatter Ravnebergs Faderarv 9 rd 3 mrk 7 s til Formynderen Peder Iversen Hougsdal, dateret 13 Maji 1814.

            18.  Vilkaarsbrev fra Mons Olsen Tykhelle til Forældrene Ole Monssen og Synneve MichelsDatter paa aarligt Vilkaar af Tykhelle, No 50, dateret 13 Octobr: 1813.

            19.  Forening imellem Knud Ingebrigtsen Houchaas og Rolff Rolfsen angaaende Overdragelsen af den førstes Brug i Gaarden Houchaas m: m:, dateret 25 April 1814.

            20.  Skiftebrev efter Marthe SjursDatter Schouge, sluttet 2de Decembr: 1813, hvorved Boets Jordegods {7 ½ Mrk} \1 pd 11 1/3 Mrk/ Smør  \2 Mæler/  2 2/3(?) Kd: M: i Gaarden Schouge, No 70, er udlagt til Enkemanden David Johannessen og Børnene.

            21.  Bøxelseddel fra Georg Wallace paa Myndlingen Dorthea Margrethe Heibergs Vegne til Ole Olsen paa 12 Mrk Smør og 12 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 18 Mrk Smør  i Kaardal, No 44, dat: 28 Januar 1814, med Revers.

 

Fogden fremlagde Restancelisten over de ordinaire Skatter, der viser at paa indeværende Aars Skatter er betalt 6 rbd 94 s N: W:   Ligeledes fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  og den paabudne Møbelskat!!, der viser at paa Renterne er betalt  (åpent rom)   og paa Mobilieskatten  (åpent rom)

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Lindaas Skibrede hævet.

                                                                  Krogh

      Lars Johannessen Stegelvig.  L.I.S. og bomerke

                                                              Brynild Olsen Berge.  B.O.S.

      Ole Iversen Selgelie  og bomerke                    Erich Olsen Todtland.  E.O.S. og bomerke

 

 

 

Sommerting for Herløe Skibrede

Aar 1814  den 16de Maij  blev det almindelige Sommer- Sage- og Skatteting for Herløe Skibrede [fremholdt] paa Tingstedet Alverstrømmen, og blev Retten bestyret af Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd Torger Jensen Mitsøen, Johannes Christiansen Wiig, Johannes Johannesen Toft og Michel Gudmundsen Huusebøe.  Fogden, Lænsmanden og endeel Almue var tilstæde.

 

Hvorda først blev publiceret de sam/m/e Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger, som for Sartor Skibrede  og som foran findes specificeret fol: 245.

 

Tingholdet.

Derom blev Lænsmand Fougstad med Almuen akkorderet  at Almuen pr: Mand for Aaret 1814 skal betale 2 mrk 3 s S: W  skriver Fem og Tredive Rigsbankskilling Sølv Verdie  hvorimod han som sædvanlig skal betale Lænsmanden og Laugrettet.

 

1814: 254b

 

 

Derefter blev paaraabt om nogen havde indstævnt Sager til dette Ting  men [da] ingen meldte sig blev Tinget udsadt til i Morgen.

                                                                      Krogh

   Torger Jensen Mitzøen.  T.I.S.                                            Johannes Christensen Wiig.

   Johannes Johannessen Toft.  J.J.S. og bomerke

                                                                 Michel Gudmundsen Huusebøe.  MGS og bomerke

 

 

Præliminair Forhør

Aar 1814  den 16de Maji  da det almindelige Sommerting ogsaa for Herløe Skibrede  blev Ret (Retten) sat  for i Følge Amtets Ordre af 21de f: M:  grundet paa Skrivelse fra Assessor Krüger af 18de s: M:  at optage et Preliminair Forhør i Anledning af at Forpagter John Johannessen Smørdalen, skal have frataget ham 3 Faareskind.  Retten blev administreret af mig  Procurator Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Torger Jensen Mitsøen, og Johannes Christensen Wiig.  Amtets Ordre og Hr: Assessor Krügers Klage, indtages  saal: #

  Til Følge denne Ordre havde Administrator under 21de f: M: indkaldet de samtlige Angjeldende til Møde og Forhørs Optagelse i Bergen d: 5te d: M:; men hvilken Indkaldelse først indløb Lehnsmanden saa silde at han ikke kunde faae de Vedkommende indkaldet til beram/m/et Tid, efter Lehnsmandens Paategning, hvorfor Administrator atter under 5te d: M: udstædte Indkaldelse til i Dag.  Begge disse Indkaldelser bleve oplæste og indtages  saal: #

  De ved Indkaldelsen af 5te d: M: indkaldte Personer, bleve paaraabte  og mødte samtlige undtagen John Herløesundets Kone  som var fraværende ved Indkaldelsens Forkyndelse. Saa mødte heller ikke Assessor Krüger  men derimod indløb til Administrator denne Skrivelse af Gaars Dato  som blev oplæst  saalydende: #

  Derefter blev fremkaldet

John Johannesen Smørdalen  som sagde sig 34 Aar gam/m/el  og nu boende paa Gaarden Bøe i Bøe Sogn, Radøe Skibrede, som  efterat være forelæst saavel Assessor Krügers Klage af 18de f: M:  som dennes Skrivelse af Gaars Dato  forklarede:  Han har aldeeles ikke {ved}taget de 3de Væder-Skind; men i afvigte Høst blev af en Pige ved Navn Marthe Olsdatter Guldbrandsøen opbragt til hans Kone Anna Guttormsdatter 3de Væderskind, som denne sagde at tilhøre Pigen Mallene Larsdatter Solhielmen, med Begjær {at tørke sam/m/e} at tage disse i Forvaring indtil hun enten selv eller ved Leilighed kunde bringe dem til Byen til Mallene  som kort Tid foran  formedelst Sygdom  havde forladt Assessor Krügers Tieneste  og passerede dette 3 a 4 Dage for Juul sidstleden. Da Skindene bleve opsendte til ham var han ikke tilstede; men først omtrent 8te Dage derefter blev det ham fortalt af sin Kone  og var da Skindene tørre; men næsten aldeles fortæret af Muus og næsten ubrugelig til nogen Ting. Deponenten vidste ikke andet end at disse Skind tilhørte Pigen Mallene, da han, som nærværende ved Faarenes Slagtning  saae at hun aftog og udvalgte til sig 3de af de bedste Skind, hvilket hun sagde at skee efter Assessor Krügers Tilladelse, der havde givet hende Tilladelse dertil, uden at han ved om hun skulde have disse som Foræring eller paa sin Løn. Paa Grund heraf tog Deponenten ikke i Betænkning som meldt at modtage disse Skind i Forvaring  og at tilføre Pigen Mallene dem da han engang tidlig i Foraaret reiste til Byen. Deponenten paastod saaledes  ikke at have fortaget Assessor Krüger enten de omhandlede Skind eller nogen anden Ting, og benegtede saaledes Assessor Krügers, saavel Klage som Skrivelse af 15de Maij  og benægtede at have givet Assessoren et saadant Svar som hans Brev indholder; men derimod tillod sig at vilde hos Mallene igjen erholde Skindene og hiemføre Skindene. Det var ham aldeeles uvidende at Mallene havde erklæret Assessoren at hun ikke vilde have disse Skind  og at hun havde tilbageleveret {disse Skind} dem. Deponenten modtog ikke i Høst nogen Faar eller Væder-Skind, for at oppindes!! (pinnes opp) eller tørres. Deponenten erklærede sig aldeeles uvidende om, de i Klagerens Skrivelse af 15de d: M: omtalte 2 Pudevære og 1 Salvet!! (Særviet); ligesom han og erklærede sig uvidende om at Pigen Marthe Zacariasdatter, eller nogen anden  i Assessor Krügers Fraværelse forrige Aar  med eller uden hans Vidende  har gjort Oster!! (ystet ost) eller paa anden Maade anvendt hans Melk, og har aldeeles ikke selv deeltaget heri.  Da ingen videre Oplysning var hos Deponenten at erholde  fratraate han til videre.

  Igjen fremstod som

            2den Deponent  Niels Lunden Herløe, sagde sig 46 Aar gam/m/el, ubeslægtet med John Smørdal  og boede som Forpagter hos Assessor Krüger paa Herløe, forklarede at Løverdagen for Palmesøndag sidstleden hørte han at Klageren  efterat have tilkaldet John Smørdal  spurgte denne efter nogle

 

1814: 255

 

Væderskind, hvortil John svarede at han havde indført dem til Mallene Solhielm, og at han vilde igjen erholde dem og føre dem tilbage til Assessoren om han ønskede sam/m/e. Han hørte ikke John udlade sig saaledes som i Klagerens Skrivelse anført, heller ikke hvor mange Skind det var. Deponenten hørte i afvigte Høst  da de Faar blev slagtet  at Pigen Mallene, sagde  at Assessor Krüger havde givet hende Tilladelse at udvælge sig 3de gode Skind til en Trøye, og saae han at hun besaae Skindene; men hvilke samtlige derefter bleve henlagte i en Stald. Om Mallene siden erholdt disse Skind  og om de bleve henbragte til John Smørdal  samt af denne ført til Byen  er han uvidende om videre end foran forklaret. Ligesom han heller ikke veed om Klageren havde tilsendt John nogen Skind til at tørres og pinnes. Deponenten er uvidende om de i Klagerens Skrivelse ommeldte 2 Pudevære og 1 Salviet, enten Klageren har mistet sam/m/e  eller hvem der har taget dem, da han aldrig har hørt saadant omtalt førend nu. Ligesaa uvidende erklærede Deponenten sig henseende den af Klageren i Skrivelsen om/m/eldte Ost og Melk.  Da ingen videre Oplysning var at erholde  blev han fra Retten dimitteret.

  Igjen fremstod som:

            3. Deponent  Haldor Jacobsen Waler Herløe, som sagde sig omtrent 50 Aar gam/m/el, boende paa Herløe, som Forpagter hos Klageren, og ubeslægtet med John Smørdal  forklarede sig  efter at være formanet til Sandheds Udsigende  eensstem/m/ig med næstforrige Deponent  med Undtagelse af at han ikke hørte John belove at bringe Skindene tilbage  og med Tillæg  at han forhen har hørt Klageren at beklage sig over at have mistet 2 Pudevære og en Salviet  men Deponenten er for øvrigt uvidende om hvor disse Ting ere  eller hvem der har taget sam/m/e.  Da Deponenten ingen videre Oplysning kunde opgive  blev han dimitteret.

            4. Deponent  Anna Dorthea  gift med Haagen Herløe, Forpagter hos Klageren, sagde sig 37 Aar gl:  og ubeslægtet med John {Herløe} \Smørdal/. Blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede:  Løverdagen for Palme søndag sidstleden var hun tilstæde tilligemed 2den og 3de Deponent  og hørte at Klageren spurgte John om nogle Faarskind  uden videre at benævne hvilke, hvortil John svarede:  at han havde ført dem til Byen  til Pigen Mallene Solhielm  og at han skulde igjen erholde dem hos hende og tilbagelevere Assessoren sam/m/e om han vilde; men hvortil Assessoren intet svarede. Hun er uvidende om, hvilke Skind dette var, ligesom hun heller ikke veed om Assessoren har tilsendt John nogle Skind for [at] tørkes og pindes. Deponentinden har af Mallene Solhielm hørt at Assessor Krüger skulde have givet hende Tilladelse til at udvelge sig 3de Faarskind til en Trøye; men hun var ikke tilstæde da dette blev sagt til 2den og 3de Deponent. Hun har vel af Assessoren hørt at han skal have mistet 2de Pudevær og en Særviet; men om dette forholdet sig saa, hvem der har taget dem eller hvor de er, veed hun ikke. Deponentinden sagde sig aldeeles uvidende om, enten Pigen Marthe eller nogen anden, i Klagerens Fraværelse f: A: afbenyttede Melken til Ost eller andet  imod eller med Klagerens Vidende  eller at noget saadant har existeret.  Demitteret  da ingen {da ingen} videre Oplysning var at erholde.

  De samtlige Deponentere bleve  førend de afgav Forklaring  formanet til Sandheds Udsigende og betydet Eedens Vigtighed.

  Da ingen flere af de Indkaldte mødte  og videre {Oplysning} \Forklaring/ maae erholdes af de i Dag opgivne Personer, nemlig Anna Guttormsdatter Bøe, Marthe Olsdatter Guldbrandsøen, og Marthe Zachariasdatter Schiellanger  foruden Pigen Wilmiche Alida og Mallene Larsdatter Solhielm  hvilke 2de sidste skal opholde sig i Byen, saa blev med Forhørets videre Fortsættelse udsat til den 8de Junii førstkommende  Kl: 9 Formiddag, hvortil nærmere Indkaldelse skal blive udstædt.

                                                                  Krogh

               Torger Jensen Mitzøen.  TIS og bomerke

                                                               Johannes Christensen Wiig. IKW og bomerke

 

 

Den paafølgende 17de Maji 1814 continuerede Sommerthinget for Herløe Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Afkald fra Jacob Sørensen Follesøe med flere for deres Arv efter Anna OlsDatter Follesøe, stor 56 rd DC:, til Enkemanden Jacob Anderssen Follesøe, dat: 31 Decbr: 1813.

            2.  Paategning af 7de Januar 1814, hvorved en fra Niels Nielssen Tvedt til Thore Amundsen Davanger og Aad Thorsen Davanger under 28 Martii 1810 udstædt Obligation stor 300 rd DC:, mod Pant i Tvedt  No 17, er omskrevet til 150 rbd S: V:

            3.  Delebrev efter Brithe BastesDatter nordre Hougland, dateret 16 Maji 1814, hvorved Boets Jordegods  9 Mrk Smør  ¼ Faar i nordre Hougland, No 25, er udlagt til Enkemanden Niels Nielsen og Børnene.

 

1814: 255b

 

            4.  Bøxelseddel fra Frue Ameln til Anders Nielssen paa 9 Mrk Fisk  1/24 Faar Landskyld  og Skatteskyld 5 ½ Mrk Smør  i Sture, No 47, dateret 11 Maji 1814, med Revers.

            5.  Fæsteseddel fra Iver og Søren Halvorsønner nordre Selle til Magne Nielssen [paa] et Plads under Gaarden Nødenæs, kaldet Stølenæsset, dateret 16 Maji 1814.

            6.  Skjøde fra Jacob Olsen Rogn til Sønnen Anders Jacobsen paa 14 Mrk Fisk i Rogn, No 33, for 30 rbd N: W:, dateret 16 Maji 1814.

            7.  Skjøde fra Christopher Christophersen til Major Severin Lohmann paa Pladsen Fruegaarden under Gaarden Ask, Matr: 9, som ved Skyldsætnings Forretning af 17 Junii 1813 er skyldsat for 4 Mrk Smør  og givet Matr: No 113, for Kjøbesum 100 rbd N: W:, dateret 13de Decembr: 1813.

            8.  Skjøde fra Major Severin Lohmann til Major Thomas von Rosenkrantz paa Gaarden Fruegaarden, af Skyld 4 Mrk Smør, Matr: No 113, dateret 24 Decembr: 1813, for 100 rbd N: W:

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der udviser, at paa indeværende Aars ordinaire Skatter er {intet} betalt 6 rbd 64 s: N: W:   Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  og den paabudne Mobilieskat for indeværende Aar, der viser at paa Renterne er betalt  (åpent rom)  og paa Mobilieskatten  (åpent rom)    Bemeldte Restancelister blev inden Retten oplæst og af Almuen og Laugrettet, som uimodsagt rigtig befunden.

                                                                 Krogh

        Torger Jenssen Mitzøen.  T.I.S. og bomerke

                                                               Johannes Johannessen Toft.  J.J.S. og bomerke

        Johannes Christensen Wiig.  I.K.S. og bomerke

                                                               Michel Gudmundsen Husebøe.  M.G.S. og bomerke

 

 

 

Sommerting for Radøe Skibrede

Aar 1814  den 18de Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatteting fremholdt paa Tingstedet Alverstrøm/m/en, og blev Retten bestyret af mig  Hans Strøm Krog, som af Amtet constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd Niels Andersen Ystebøe, Gunder Christiansen øvre Qvalem, Johannes Johnsen Myching og Niels Rasmusen midt Tjore.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvorda!  først blev publiceret de sam/m/e Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som paa Som/m/ertinget for Sartor Skibrede, og som foran findes specificeret fol: 245.

 

Efter paaraab indfandt sig ingen som havde indstævnt Sager til dette Ting, thi blev med Tingets videre Behandling og Fortsættelse udsadt til Fredag den 20de Maji.

                                                                  Krogh

             Niels Anderssen Ystebøe.                                  Johannes Johnsen Myching.

             Gunder Christiansen Qvalem.                            Niels Rasmussen midt Tjore.

 

 

Den paafølgende 20de Maji continuerede Sommerthinget for Radøe Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som næst Rettesdag.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Obligation fra Frue Inger Worm, afg: Capitain Detlef Johan Reuschs Enke  til Frue Doctorinde Mossins Legat for 400 rbd S: V:, mod Pant i Gaarden nedre Qvalem, No 58, dateret 30te April 1814.

            2.  Skjøde fra John Ellingsen og Elling Johnsen øvre Solem til Haldor Jacobsen Bysem paa 2 pd Sr:  16 kander Malt i øvre Solem, No 8, for 303 rbd 2 mrk N: W:, dateret 30 Martii 1814.

            3.  Bøxelseddel fra Haldor Jacobsen Bysem til Elling Johnsen paa 1 pd Sr:  8 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 6 Mrk Smør  i øvre Solem  No 8, dateret 30 Martii 1814, med Revers.

            4.  Ditto fra Do: til Rasmus Johnsen paa 1 pd Sr:  8 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 6 Mrk Sr:  i øvre Solem, No 8, dateret 30 Martii 1814.

            5.  Vilkaarsbrev fra Elling Johnsen og Rasmus Johnsen øvre Solem til Forældrene John Ellingsen og Marthe NielsDatter, dateret 18 Maji 1814.

            6.  Bøxelseddel fra Agent Wollert D: Krohn til Johannes Anderssen paa 18 Mrk Sr:  ¼ Tønde Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 3 Mrk Sr:  i Gaarden Tvedt, No 6, dateret 25 April 1814, med Revers.

            7.  Bøxelseddel fra Ellev Johannessen Bouge m: fl:  til Mons Knudsen paa 18 Mrk Sr:  12 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 3 Mrk Smør  i Bouge, No 36, dateret 18 Maji 1814, med Revers.

            8.  Bøxelseddel fra Sognepræst Johan H: Wolff til Erich Ellevsen paa ½ Løb Sr:  ½ Tønde Malt Landskyld  og Skatteskyld 2 pd 6 Mrk Smør  i Gaarden indre Tjore, No 5, dateret 12 Januar 1814.

            9.  Aflyst Obligation fra Ole Iversen nedre Tvedt til Johannes Knudsen Nyegaard, stor 120 rd DC:, mod Pant i Gaarden nedre Tvedt, No 47, dat: 25 Octobr: 1810  og qvitteret 18 Maji 1814.

            10.  Skiftebrev efter Ole Iversen nedre Tvedt, sluttet 19 Februar 1814, hvorved Boets Jordegods  18 6/7 Mrk Sr:  15 5/7 Kd: M: i Gaarden nedre Tvedt, No 47, er udlagt til Creditor Johannes Knudsen Nyegaard med flere, efter Skjødebogens Udviis Fol: 593.

 

1814: 256

 

            11.  Afkald fra Hans Olsen Lunde for hans Hustrue Anna MagnesDatter Qvammes Fæderne Arv 36 rd 2 mrk 10 s. til Formynderen Jacob Erichsen Olsvold, dateret 24 October 1811.

            12.  Ditto fra Johannes Ellingsen Dalland for hans Faderarv 24 rd 10 s til Formynderen Ole Johannessen indre Morchen, dateret 18 Maji 1814.

            13.  Do: fra Metthe ThomasDatter Manger til hendes Formynder Berge Johannessen øvre Manger for Arv 9 rd 4 mrk 14 s, dateret 18 Maji 1814.

            14.  Skjøde fra Anna LarsDatter Sæbdal til Aschild Anderssen paa 1 pd Smør  8 Kander Malt i Sæbdal, No 30, for 28 rbd N: W:, dateret 18 Maji 1814.

            15.  Vilkaarsbrev fra Mons Knudsen Bouge til hans Svigerforældre Ellev Johannessen Bouge og Kari KnudsDatter, dateret 18 Maji 1814.

            16.  Delebrev efter Rasmus Gudmundsen nedre Waagenæs, dateret 1ste April 1814, hvorved Boets Jordegods  6 Mrk Smør  4 Kander Malt i nedre Waagenæs, No 56, er udlagt til Enken Kari SteffensDatter nedre Waagenæs.

            17.  Afkald fra Claus Claussen søre Wetaas, for hans Fader og Moderarv 67 rd 4 mrk 7 s til Formynderen Jens Olsen Waxtjol, dateret 19de Maji 1814.

            18.  Do: fra John Hanssen Mangersnæs for hans Hustrue Anna ErichsDatter Mangersnæsses Arv 3 rd 4 mrk 3 s til Formynderen Erich Anderssen Mangersnæs, dateret 20 Maji 1814.

            19.  Bøxelseddel fra Biskop Brun til Ole Nielssen paa 21 Mrk Smør  1 Mæle i Gaarden Soltvedt, No 73, dateret 12te April 1814, med Revers.  Skatteskyld  (åpent rom)

            20.  Fæsteseddel fra Peter Schrøder Lamberg til Steffen Halvorsen paa et Huusmandsplads kaldet Fløeholmen under Gaarden øvre Qvalem, dateret 16 Maji 1814.

  Ved denne Bøxelseddels Tinglysning mødte Gunder Christianssen øvre Qvalem  som paa egne og øvrige Opsidderes Vegne paa øvre og nedre Qvalem i kraftigste Maade protesterede mod dennes Gyldighed og Udstæderens Rettighed til det bortbygslede Plads Fløeholmen  da denne henhører til de dem forhen tilbygslede Gaardebrug i øvre og nedre Qvalem  som fælles af dem stedse har været brugt og bruges  og forbeholder \de/ deres Ret i alle optænkelige Tilfælde  og med saadan Protest blev denne Bygselseddel eller Fæsteseddel tinglæst.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten for dette Aars Skatter  der viiser at af disse paa dette Sommerting er betalt 2 rbd 48 s N: W:   Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  og den paabudne Mobilieskat for indeværende Aar  som viiser at af disse er paa dette Sommerting betalt  (åpent rom)

 

Da ingen havde videre med Tinget at bestille blev dette hermed sluttet.

                                                                  Krogh

                 Niels Rasmussen Tjore.                                 Gunder Christiansen øvre Qvalem.

                 Niels Anderssen Ystebøe.                              Johannes Johnssen Myching.

 

 

 

Sommerting for Alenfit Skibrede

Aar 1814  den 21de Maij  blev det almindelige Sommer- Sage- og Skatte-Ting for Alenfit Skibrede holdet paa Tingstedet Alverstrøm/m/en, og blev Retten bestyret af mig  Procurator Hans Strøm Krogh, som af Amtet constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  Knudt Knudsen Hjelmtvedt, Niels Olsen Seim, Anders Olsen \nore/ Fæste og Hans {Østen}\Tostens/sen Klevedal.  Foged Bøgh, Skibredes Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvorda!  først blev publiceret de samme Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som paa Sommertinget for Sartor Skibrede, og som foran findes specificeret fol: 243.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skiftebrev efter Rasmus Knudsen Skare, sluttet 30te Decembr: 1808, hvorved Boets Jordegods  1 pd 12 Mrk Smør  18 Kd: Malt i søre Elsaas, No 38, er udlagt til Creditor Knud Anderssen Elsaas, Stervboe Enken Anna SimonsDatter og Børnene.

            2.  Skjøde fra Lars Knudsen Haaland og John Knudsen Elsaas til Enken Anna SimonsDatter {paa} Elsaas, paa 1 pd 3 Mrk Smør  13 ½ Kd: Malt i søndre Elsaas, No 38, for 150 rbd N: W:, dateret 21 Maji 1814.

            3.  Bøxelseddel fra Niels Simonsen og John Larssen Gouserejde paa Myndlingerne Knud Rasmussens og Guri RasmusDatters Vegne  til John Knudsen paa 9 Mrk Sr:  4 ½ Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 12 3/8 Mrk Sr:  i søndre Elsaas, No 38, dateret 21 Maji 1814, med Revers.

            4.  Afkald fra Brithe LarsDatter Gousereide for hendes Arvemidler 44 rd 8 s, til Formynderen John Larssen Gousereide, dat: 21 Maji 1814.

            5.  Aflyst paa en Obligation fra Lars Olsen Alver til Lehnsmand Lars Knudsen Storoxe, stor 98 rd, mod Pant i Alver, No 5, dateret 19de Maji 1807  og omskrevet 23 Octobr: 1813 til 98 rbd S: V:, for de betalte 8 rbd S: V:, efter Qvittering af 21 Maji 1814.

            6.  Aflyst Obligation fra Endre Pedersen nordre Tidtland til Rasmus Olsen indre Lyren og Niels \Olsen/ Lie, dateret 16 Maji 1811, stor 150 rd DC:, omskrevet 20 Maji 1813 til 52 rbd 3 mrk S: V:, {efter} mod Pant i nordre Titland, No 16, efter Qvittering af 25 Martii 1814.

            7.  Afkald fra Rasmus Olsen Skotsund for hans afdøde Datter Ingebor RasmusDatters Arv 47 rd 4 mrk 8 s, til Formynderen Steffen Steffensen Bærefjord, dat: 21 Maji 1814.

            8.  Vilkaarsbrev fra Gudmund Larssen Hopland til hans Svigermoder Anna EllevsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Hopland, dateret 21 Maji 1814.

 

1814: 256b

 

            9.  Paategning af 8de Septembr: 1813, hvorved en fra Lars Larssen Todtland til Salomon Olsen Brudeknappen og Lars Larssen Todtland under 24 Octobr: 1807 udstædt Obligation, til Rest 200 rd DC:, er omskrevet til 190 rbd S: V:, mod Pant i Gaarden Todtland, No 54.

            10.  Aflyst paa sidstmeldte Obligation for betalte 30 rd 3 mrk DC:, hvoraf ingen Renter svares, efter paategnede Qvitteringer af 12te Septbr: 1813 og 21 Maji 1814.

            11.  Afkald fra Lars Simonsen Skare for hans Moderarv 20 rd 2 mrk 6 s til Formynderen John Nielssen Sellevold, dateret 21 Maji 1814.

            12.  Do: fra Ole Olsen søre Lie for hans Faderarv 9 rd 5 mrk 10 s til Formynderen Sjur Olsen Ryland, {for} dateret 21 Maji 1814.

            13.  Do: fra Ole Olsen nordre Aase for Myndlingen Anna OlsDatter nordre Aases Arvemidler til hendes forrige Formynder Niels Jacobsen Hjelmtvedts Stervboe, dateret 21 Maji 1814.

            14.  Do: fra Knud Knudsen Hjelmtvedt for Myndlingen Ingebor JacobsDatter Elsaas’s Arv {100 rd 5 mrk 8 s} 157 rd 4 mrk 1 s til hendes forrige Formynder Niels Jacobsen Hjelmtvedts Stervboe, dateret 21 Maji 1814.

 

Fogden fremlagde Restancelisten paa de ordinaire Skatter, der viser at der paa indeværende Aars Skatter {intet} er betalt 5 rd 74 \ ½ / s N:W:   Ligeledes fremlagde Fogden Restancelisten over Renterne til Rigsbanken  samt over Mobilieskatten, der viser, at paa Renterne er betalt  (åpent rom)   og paa Mobilie Skatten  (åpent rom)   Bemeldte Restancelister bleve inden Retten examinerede og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Retten blev Sommerthinget for Alenfit Skibrede hævet.

                                                              Krogh

           Knud Knudsen Hjelmtvedt.                          Anders Olsen Fæste.  A.O.S.F.

           Niels Olsen Seim.                                         Hans Tostensen Klevedal.  HTS

 

 

 

Sommerting for Hosanger Skibrede

Aar 1814  den 23de Maij  blev det almindelige Sommer- Sage- og Skatteting for Hosanger Skibrede holdt paa Tingstædet Bernæstangen  og blev Retten bestyret af mig  Procurator Hans Strøm Krogh, som af Amtet constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  1. Ole Nielssen \Fugle/Dahle.  2. Mons Monssen \Fugle/Dahle.  3. Aschild Haldorssen Miøs.  4. Anders Olssen Miøss.   Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue var tilstæde.

 

Hvorda først blev publiceret de sam/m/e Kgl: Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som paa Sommertinget for Sartor Skibrede  og som foran findes specificeret fol: 245.

 

Da ingen for i Dag havde noget at føre i Rette blev Thinget udsat til [i] Morgen.

                                                                    Krogh

                     Ole Nielssen Fugledal.                               Aschild Haldorsen Mjøs.

                     Mons Monssen Fugledal.                           Anders Olsen Mjøs.

 

 

Den paafølgende 24de Maji continuerede Sommerthinget for Hosanger Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bygselseddel fra Biskop Brun til Aschild Matthiassen paa ½ Løb Smør  15 Kander Malt \Landskyld/ i Gaarden Echeland, Matr: No 92 i Hosanger Skibrede, dateret 9 Martii 1814, med Revers.  Skatteskyld 1 pd 23 ¼ Mrk Sr:

            2.  Delebrev efter Niels Rasmussen Litland, dateret 22de Martii 1814, hvorved Boets Jordegods  1 pd 16 Mrk Smør  13 1/3 Kd: Malt og 5/9 Faar i Gaarden Litland, Matr: No 66, for 166 rbd 4 mrk N: W:, er udlagt til Enken Ingebor BergesDatter og Sønnen Arne Nielssen, hver 20 Mrk Smør, 6 2/3 Kd: Malt og 5/18 Faar.

            3.  Skjøde fra Enken Ingebor BergesDatter Litland med flere til Arne Nielssen paa 2 pd Smør, 16 Kd: Malt og 2/3 Faar Landskyld i Gaarden Litland, indberegnet hans egen Arvelod, Matr: No 66, for 131 rbd 5 mrk 4 s N: W:  og aarligt Vilkaar til Værdie 18 rbd N: W: aarlig, dateret 22de Martii 1814.

            4.  Bygselseddel fra Arne Nielssen Litland til Erich Johnsen Fodtland paa 8 Mrk Smør, 2 2/3 Kd: Malt og 1/9 Faar Landskyld  og Skatteskyld 12 2/3 Mrk Sr:, i Litland, No 66, dat: 22 Martii 1814, med Revers.

            5.  Vilkaarsbrev fra Arne Nielssen Litland til hans Moder Ingebor BergesDatter paa aarligt Vilkaar i Gaarden Litland, dateret 23 Maji 1814.

            6.  Vilkaarsbrev fra Ole Anderssen Echeland til hans Svigermoder Agothe MonsDatter Echeland paa aarligt Vilkaar, dateret 23 Maji 1814.

            7.  Bøxelseddel fra Ole Aschildsen Nepstad til Anders Hanssen paa 1 pd 3 Mrk Smør  ½ Faar Landskyld  og Skatteskyld 2 Pund Sr:  i Gaarden Jelvig, No 81, dateret 7 Januarii 1814, med Revers.

            8.  Afkald fra Marthe IversDatter Høevig for hendes Faderarv 4 rd 11 s til Formynderen Johannes Brynildsen Ladvigshougen, dateret 23 Martii 1814.

            9.  Afkald fra Lars Monssen Kaland for hans Faderarv 29 rd 2 mrk 4 s til Formynderen Anders Jacobsen Kleveland, dateret 23 Maji 1814.

            10.  Obligation fra Johannes Knudsen Elvigsbotten til Niels Nielssen Øfsthuus for 25 rbd N: W:, mod Pant i Løsøre, dateret 23 Maji 1814.

            11.  Skjøde fra Mons Olsen nordre Rødsland til Sønnen Ole Monssen paa 18 Mrk Smør og 6 Kander Malt i Gaarden nordre Rødsland, No 68, for 112 rbd 3 mrk N: W:  og Vilkaar til Værdie 33 rbd aarlig, dateret 2den Martii 1814.

 

1814: 257

 

            12.  Vilkaarsbrev fra Ole Monssen nordre Rødsland til Forældrene Mons Olsen og Anna KnudsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 2den Martii 1814.

            13.  Afkald fra Johannes Johannessen Gammersvig for Myndlingen Marthe JohannesDatter Moes Arv 12 rd 1 mrk 3 s til hendes forrige Formynder Johannes Knudsen Moes Stervboe, dateret 23 Maji 1814.

            14.  Mageskjøde fra Iver Olsen Storsæter paa Myndlingen Synneve HaldorsDatter Hoshovdes Vegne til hendes Fader Haldor Anderssen Hoshovde paa 6 Mrk Smør  4 Kd: Malt i Gaarden Hoele, No 42, hvorfor intet Mellemlag er givet, dateret 23 Maji 1814.

            15.  Mageskjøde fra Haldor AndersDatter!! (Anderssen) Hoshovde til hans Datter Synneve HaldorsDatter paa 15 Mrk Smør  5 Kd: Malt i Gaarden Løetvedt, No 35, hvorfor intet Mellemlag er givet, dateret 23 Maji 1814.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, som viser, at paa indeværende Aars ordinaire Skatter er betalt 7 rbd N: W:   Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  samt den paabudne Mobilie skat, der viser at paa Renterne er betalt  (åpent rom)   og paa Mobilieskatten  (åpent rom)   Disse Restancelister bleve inden Retten examinerede og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befundne.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Hosanger Skibrede hævet.

                                                               Krogh

    Ole Nielssen Fugledal.  O.M.!!S. og bomerke

                                                            Aschild Haldorsen Mjøs.  A.H.S.M. og bomerke

    Mons Monssen Fugledal.  M.M.S. og bomerke

                                                            Anders Olsen Mjøs.  og bomerke

 

 

 

Sommerting for Echanger Skibrede

Aar 1814  den 25de Maij, blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatteting for Echanger Skibrede fremholdt paa Tingstedet Bernæstangen, og blev Retten bestyret af mig  Hans Strøm Krogh, som af Amtet constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  1. Knud Christensen Molvig.  2. Jørgen Nielssen Echness  og 3. Jacob Johannessen Egefit  som nye Mænd  og Niels Olssen Echness.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvorda!  først blev publiceret de sam/m/e Kgl: Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger, som paa Som/m/ertinget for Sartor Skibrede  og som foran findes specificeret fol: 245.

 

Derefter blev paaraabt de til Tinget indstævnte Sager.

 

Nye Sag.

For Retten mødte Johannes Iversen nedre Helland  som fremlagde Stævnevidnernes Attest, for til dette Ting at have indstævnt Magne Olsen nedre Helland i Anledning af af!! (at) denne skal have hugget og hiemført en Deel ham  /: Citanten :/  tilhørende Olderskauv, derom at høre Vidner og lide Dom til Erstatning efter nærmere Paastand. Saa fremlagde han og Attest fra vedkommende Forligelses Com/m/ission, som viiser at denne Sag til Retten er henviist, hvorefter han begjærede de Indstævnte Vidner fremkaldet, eedtaget og deres Vidnesbyrd modtaget  om de ikke veed at Indstævnte har hugget endeel Oldertræer i Skovteigen Hatlebrækken kaldet,   2de  Om ikke Oldertræerne i denne Skogteigen er ham tilhørende   og 3de  Af hvad Værdie og hvor meget de anser de Oldertræer som Magne i denne Skogteig har hugget.   Stævnevidnernes Attest, som og Forligelses Com/m/issionens Arrest indtages  saal: # #

  Indstævnte Magne Olsen mødte Personlig for Retten, benægtede Søgsmaalet og paastod at alle de i Skovteigen Hatlbrækken værende Oldertræer ere ham og hans Brug i Gaarden nedre Helland tilhørende. Han tilstod at have i denne Skogteig Hatlebrækken i denne Vinter havde hugget omtrent 6 a 7 Læds (Lass) Older-Veed, ligesom han forhen ofte  naar han vilde  havde hugget i denne Teig  da han ansaa og anseer {denne} Olderveeden i denne Teig at være ham tilhørende  og stedse har brugt sam/m/e som sin Ejendom, ligesom den og saaledes har været brugt af hans Fader og Formand paa Gaarden, og benægtede han at Citanten havde mindste Rett eller Ejendom til de omhandlede Oldertræer i denne Skovteig.

  Citanten benægtede Indstævntes Tilførte  og begjærede Vidnerne førte og deres Svar modtaget paa 2det og 3die Spørgsmaal, da det første er besvaret ved Indstævntes Tilstaaelse.

  Derefter fremstod som:

            1ste Vidne  Knud Hansen  Vilkaarsmand boende paa Gaarden nedre Helland  og i 3de Leed beslægtet med begge Parter, han aflagde Eed og vandt:  For omtrent 30 Aar siden var en Uenighed mellem Parternes Formænd om forskellige Skougstrækninger  og hvorefter Vidnet saavelsom en nu afdød Mand Hans Olsen Almelie blev af begge Parter  nemlig Vidnet  af Indstævntes Fader og Hans Almelie  af Citantens Fader anmodede om i mindelighed at opgjøre deres Tvistighed imellem Dem. I disses Overvære blev der forskillige Skovteiger byttet imellem Parterne, og hvorefter det blev afgjort og vedtaget at all de{n} Older og Hassel Træer som voxede i Hatlebrækken inden den Strækning fra Bøegjærdet til Liebækken og op til hugne Mærker i Træer, skulde tilhøre Citantens nu havende Brug til eene Ejendom  og al øvrige Skov til det andet Brug  som nu ejes og bruges af Indstævnte.   Til 3die Sp:  Vidnet saae afvigte Vinter endeel Olderveed  som Indstævnte tilstod at have hugget i Hatlebrækken inden den benævnte Grændse, og formener sam/m/e at kunde beløbe til 6 Vinterlæds af Værdie 2 rbd N: V:   Paa yderligere Tilspørgende forklarede Vidnet at han veed at Hassel og Oldertræer i Hatlebrækken inden den be{stemte}nævnte {Mær} Grændse, stedse har været brugt og benyttet i omtrent 30 Aar af Citanten og hans Formænd.  Demitteret.

 

1814: 257b

 

            2det Vidne  Mons Johannesen  28 Aar gam/m/el  tiener hos begge Sagens Parter, som  efter at have aflagt Eed vandt til 2det Spørgsmaal:  Han veed ikke videre hvem der ejer Oldertræerne i den omhandlede Skogteig Hatlebrækken  end at han i Aaret 1810 hørte af nu afdøde Hans Almelie at han for mange Aar siden tilligemed Knud Helland var paa Gaarden Helland  og i Forening med saavel Citantens som Indstævntes Fader skiftede dem imellem en Deel Skoug-Teiger  og hvorefter det blev bestemt og vedtaget at al Older og Hattel i Hatlebrækken, skulde tilhøre Citantens Brug. I de 8 a 9 Aar Vidnet har tient paa Gaarden  deels hos Citanten  deels hos Indstævnte  veed han at Oldertræerne i Hatlebrækken har været brugt og benyttet af Citanten  uden at han veed at saadant Brug i den Tid har været forøvet af Indstævnte.   Til 3de Sp:  eensstemmig med 1ste Vidne.  Dimitteret.

            3die Vidne  Hans Knudsen Helland, Gaardmand paa Gaarden Helland, ubeslægtet med Citanten  og i 3de Leed beslægtet med Indstævnte, aflagde Eed og vandt til 2de Sp::  Han har hørt at \Skoven i/ Hatlebrækken skulde i fortiden være saaledes udskiftet at Older og Hattel indenfor de af 1ste Vidne benævnte Grændser skulde tilhøre Citantens Brug, og han veed at Oldertræerne i denne Teig i de sidste 6 a 7 Aar har været brugt af Citanten.   Til 3de Sp:  eensstemmig med 1ste Vidne  og veed han at Citanten i Vinter forbød Indstævnte at hugge denne Olderskov  og at Indstævnte desuagtet siden ophuggede og hiemkjørte sam/m/e.  Dimitteret.

  Citanten  som ikke havde flere Vidner for Tiden at føre  begjærede Sagen udsat til næste {Ting for Maandes} Ting for dette Tinglaug for at føre flere Vidner, blant hvilke Johannes Kjøkkelvig  og for at iagttage det videre fornødne fra sin Side.

  Indstævnte vedblev sin Benægtelse og Paastand  og forbeholdt alt lovligt.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Høsttinget for Echanger den 28de Octobr: førstkom/m/ende.

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til i Morgen.

                                                              Krogh

       Knud Christensen Moldvig.                               Jacob Johannessen Egefit.

       Jørgen Nielssen Echnæs.                                    Niels Olsen Echnæs.

 

 

Den paafølgende 26de Maji 1814 continuerede Sommerthinget for Echanger Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Mageskjøde fra Johannes Knudsen Nyegaard til Lars Knudsen Bragstad paa 12 Mrk Smør i Gaarden Nyegaard, No 94, for 33 rbd 2 mrk Mellemlag, dateret 12te Martii 1814.

            2.  En Qvittering af 2den Februar 1814 fra Herman Brunchorst til Magne Iversen Svindal for 200 rd DC:, hvorfor han var udlagt 18 Mrk Sr:  6 Kd: M: i Gaarden Qvamme, No 25, i Skiftebrev efter bemeldte Magne Svindals Kone, sluttet 13 Julii 1811, hvorpaa bemeldte Qvittering er anført.

            3.  Skiftebrev efter Christen Anderssen Wæland, sluttet 27de Martii 1813, hvorved Jordegodset  10 ½ Mrk Smør  4 Kd: Malt i Gaarden Wæland, No 18, er udlagt til Stervboe Enken Marthe Olsdatter og Børnene.

            4.  Skiftebrev efter Lars Gudmundsen indre Ejde, sluttet 27 Novbr: 1813, hvorved Boets Jordegods  1 pd 17 ½ Mrk Sr:  13 ½ Kd: Malt i Gaarden indre Ejde, No 6, er udlagt til Stervboe Enken Brithe JohannesDatter og Børnene.

            5.  Skjøde fra Lars Arnesen yttre Ejde m: fl:  til Myndlingen Gudmund Larssen paa 20 ¾ Mrk Smør  6 15/16 Kd: Malt i Gaarden indre Ejde, No 61, for 133 rbd 2 mrk N: W:, dateret 25de Maji 1814.

            6.  Obligation fra Knud Gudmundsen nedre Aas paa Myndlingen Gudmund Larssens Vegne til Myndlingen Brithe LarsDatter indre Ejde m: fl:, stor 71 rbd 10 2/3 s: S: V:, mod Pant i indre Ejde  No 61, dateret 25de Maji 1814.

            7.  Afkald fra Iver Nielssen Askeland for hans Moderarv 19 rd 1 mrk 6 s til Formynderen Anders Johnsen Rommereim, dateret 25 Maji 1814.

            8.  Do: fra Ole Simonsen Askevig for hans Faderarv 70 rd 13 s til Formynderen Iver Simonsen Heltvedt, dateret 25 Maji 1814.

            9.  Do: fra Johannes Aschildsen Grøetvedt for hans Hustrue, Agothe OlsDatter øvre Echangers Arv 25 rd 5 mrk 3 s, til Formynderen Anders Nielssen Myr, dateret 21 Maji 1814.

            10.  Do: fra Aschild Olsen Askeland for hans Hustrue Marie ChristensDatter Næssebøes Arvemidler 27 rd 3 mrk 13 s til hendes Formynder Ole Olsen Dyrdal, dateret 25 Maji 1814.

            11.  Skjøde fra Sjur Nielssen Dyrkolbotten m: fl: til Myndlingen Niels Nielssen paa 4 ½ Mrk Smør i Gaarden Nipen, No 79, for 54 rbd N: W:, dateret 29 Martii 1814.

            12.  Skjøde fra Sjur Nielssen Dyrkolbotten til John Larssen paa 4 ½ Mrk Smør i Gaarden Nipen, No 79, for 33 rbd N: W:, dateret 29 Martii 1814.

            13.  Bøxelseddel fra Jacob Nielssen lille Urdal paa Myndlingen Niels Nielssens Vegne til dennes Stedfader John Larsen paa 4 ½ Mrk Sr: Skat- og Landskyld i Nipen, No 79, dat: 29 Martii 1814, med Revers.

            14.  Obligation fra Jacob Nielssen lille Urdal paa Myndlingen Niels Nielssen Nipens Vegne til Myndlingen Synneve NielsDatter Nipen, med fl:, stor 43 rbd 1 mrk 5 1/3 s: S: V:, mod Pant i Gaarden Nipen, No 79, dateret 25de Maji 1814.

 

1814: 258

 

            15.  Skjøde fra Niels Olsen yttre Horvig til hans Stedsøn Mons Monssen paa 12 Mrk Smør i Egemoe, No 73, indberegnet hans egen Arvelod, for 25 rbd N: W:, dateret 25 Maji 1814.

            16.  Vilkaarsbrev fra Ole Monssen store Urdal paa Myndlingen Mons Monssens Vegne til dennes Moder Ingebor RasmusDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Egemoe, taxeret for 8 rbd N: W: aarl:, dateret 25 Maji 1814.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten  der udviser, at paa indeværende Aars ordinaire Skatter er intet betalt.  Ligesaa fremlagde Fogden Restanceliste over Renterne til Rigsbanken  og Mobilieskatten, der viser, at paa Renterne udestaar  (åpent rom)   og paa Mobilieskatten  (åpent rom)   Bemeldte Restancelister bleve inden Retten examinerede og af Laugrettet og Almuen som uimodsagt rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Thinget for Echanger Skibrede hævet.

                                                                  Krogh

    Knud Christensen Moldvig.  K.C.S.                    Jacob Johannessen Egefit  og bomerke

    Jørgen Nielsen Echnæs.  I.N.S. og bomerke        Niels Olsen Echnes

 

 

 

Sommerting for Mjelde Skibrede

Aar 1814  den 2den Junii  blev Retten sat paa Mjelde Gaard, for at behandle Sommer- Sage- og Skattetinget for Mielde Skibrede  og blev Retten betjent af mig  Procurator Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende nu i Eed tagne Laugrettesmænd  1. Johannes Nielssen Mæle.  2. Johannes Monssen Præstthun.  3. Michel Olssen øfste Mielde  og 4. Niels Olssen Midt Mjelde.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

  I Følge Berammelse skulde Retten været sat i Gaar for at behandle dette Ting  men formedelst overordentlig stormende Veir kunde hverken Rettens Administrator eller Fogden kom/m/e hertil Stedet førend i Nat Kl: 1; hvilket Administrator fandt fornødent at anmerke.

 

Derefter blev publiceret

            1.  Addresse fra Norges Rigsforsamling angaaende Norges Krones Overdragelse til Hans Majestæt Kong Christian Frederich, datt: 17de Maji 1814.

            2.  Kongens Bekjendtgjørelse til Bergens Stiftamtmand, om at have antaget Norges Krone.

            3.  Kongelig Bekjendtgjørelse af 19de Maji 1814.

            4.  Ditto Bekjendtgjørelse af 19de Maji 1814, hvorledes skal forholdes med Brev og Andragende som indsendes til Regjeringen.

  Og derefter blev publiceret de sam/m/e Anordninger, som paa Som/m/ertinget for Sartors Skibrede  og som findes specificeret fol: 245.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Enken Synneve SvendsDatter Hougsvigen til hendes Søn Lars Jacobsen paa et Huus i Hougsvigen under Hougs Præstegaard, for 16 rbd 4 mrk N: W:, dateret 18de Septembr: 1813.

            2.  Afkald fra Gabriel Jorissen Hosdal for hans Kones Marthe BastesDatter Reigstads Arv 30 rd 1 mrk til Formynderen Anders Anderssen nordre Reigstad, dateret 21 Maji 1814.

            3.  Do: fra Synneve OlsDatter Hartvedt for hendes Arvemidler 17 rd 5 mrk 7 s til hendes Formynder Anders Monssen øvste Mjelde, dateret 2den Junii 1814.

            4.  Do: fra Sjur Anderssen Løetvedt for hans Kones Anna JensDatter Mæles Moderarv 8 rd 2 mrk 1 s til hendes Formynder Ole Johannessen nordre Askeland, dateret 2 Junii 1814.

            5.  Do: fra Ole Nielsen Loftaas for hans Faderarv 13 rd 4 mrk 5 s til Formynderen Niels Nielssen nordre Revem, dateret 2 Junii 1814.

            6.  Do: fra Johannes Erichsen Halland for hans Faderarv 67 rd 4 mrk 10 s til Formynderen Michel Anderssen Halland, dateret 2 Junii 1814.

            7.  Paategning af 24 Novbr: 1813, hvorved en fra Jens Johannessen Gjerstad til Michel Danielsen Bouge under 16 Maji 1803 udstædt Obligation for 130 rd DC:, mod 1ste Prioritet i Gjerstad, No 40, er omskrevet til 130 rbd S: V:

            9!!.  Paategning af 24 Novbr: 1813, hvorved en fra Do: til Do: under 24 Maji 1806 udstædt Obligation for 40 rd DC:, mod Pant i Gjerstad  No 40, er omskrevet til 40 rbd S: W:

            10.  Delebrev efter Konen Anna HaldorsDatter Hagenæs, dateret 2de Junii 1814, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Sr:  9 Kd: Malt i Gaarden Njøstad, No 34, er udlagt til Enkemanden Elling Olsen Hagenæs og Sønnen Ole Ellingsen Hagenæs, hver det halve.

            12!!.  Fæsteseddel fra Christopher Garmann til Ole Knudsen Fladeqval paa et Huusmandsplads under Gaarden nedre Mjelde, dateret 2de Junii 1814.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der viser, at paa de ordinaire Skatter er for indeværende Aar betalt 41 rbd 38 ½ s.   Ligesaa fremlagde Fogden Restanceliste over Renterne til Rigsbanken  og Mobilieskatten, der viser at paa Renterne udestaar  (åpent rom)   og paa Mobilie Skatten  (åpent rom)    Bemeldte Restancelister bleve inden Retten oplæste, {og} examinerede og rigtig befundne.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Mjelde Skibrede hævet.

                                                                  Krogh

        Johannes Nielsen Mæle.  I.N.S. og bomerke

                                                                        Michel Olsen øvste Mjelde.

        Johannes Monssen Præstthun.  I.M.S. og bomerke

                                                               Niels Olsen midt Mjelde.  og bomerke

 

1814: 258b

 

 

 

 

[Sommerting for Arne Skibrede]

Aar 1814  den 3de Junii  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatteting for Arne Skibrede holdt paa Tingstedet Mjelde Gaard, og blev Retten bestyret ved mig  Procurator Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd  Niels Erichsen Helle, Johannes Nielsen Helle, John Endresen Eichaas og Ole Knudsen Eichaas.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvor da!  først blev publiceret de sam/m/e Kongelige Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som paa Som/m/ertinget for Mjelde Skibrede i Gaar.

 

Derefter blev udi Justits Sagen, Procurator Lassen som befalet Actor contra Jacob Torchildsen Tertnæs afsagt saadan:

Dom:

  Efter Amtets Ordre af 10de Januar 1814, tiltales under nærværende Sag Jacob Torchildsen Tertnæs, for endeel  deels hos ham forefundne og deels af ham solgte Varer  Berge Guttormsen Rachnæs tilhørende og frastjaalne  nemlig:  1 Fiskesnøre, 1 Laxenodstaug, 1 Laxenods Iile og 5 Stk forskillige Laxenodstaug, samt i Følge Amtets Extensions Ordre af 9de April d: A:  for et hos ham forefundet Baadeseil tilhørende Ole Olsen Bildøen  og for de flere Tyverier som under Sagen maatte optages imod ham.

  Det er saavel ved corpus dilecti som Tiltaltes Tilstaaelse og øvrige Sagens oplyste Omstændigheder beviist at et Fiskesnøre med Blysteen, hvorpaa Berge Guttormsen Rachnæs’s Mærke  er forefundet hos Tiltalte Jacob Tertnæs, at han til Lars Larsen Sandal har solgt et Laxenodstaug og en Laxenods Iile for 1 rbd 8 s N: V:  og til Anders Rasmussen samt Ole Johannesen Tvedten at have solgt 5 forskillige Stykker Laxenodstauge for 2 rbd 4 mrk N: V:  og at samtlige disse Koster har været Berge Guttormsen Rachnæs tilhørende og ham imod Vidende og Villie frastjaalet, samt endelig  at Tiltalte Jacob Tertnæs har været i Besiddelse af 2de barkede Raaseil tilhørende Ole Olsen Bildøen og Lars Pedersen Angeltvedt  som disse ligeledes mod deres Vidende og Villie er bleven frastjaalet  \hvilket alt vedkommende har erholdt tilbage/.

  Under Benægtelse af at have stjaalet enten disse eller nogen af de øvrige af Berge Rachnæs, opgivne ham frastjaalne Varer  har Tiltalte Jacob Tertnæs foregivet at have tilforhandlet sig samtlige \forhen/ benævnte Koster hos Johannes Nordeim  og saaledes at være kommet til disses Besiddelse; Men foruden det at Tiltaltes Benægtelse af at være i Besiddelse af det seenere hos ham forefundne Fiskesnøre  meget svækker dette hans Foregivendes Rigtighed, saa maae og Johannes Nordeims bestemte Benægtelse  og den totale Mangel af Beviis for at han af Johannes Nordeim har tilforhandlet sig de forbenævnte Koster  virke at Tiltalte i Medhold Lovens 6 – 17 – 1, 2, 3 og 11 Art: maae blive som Tyv at ansee for de hos ham forefundne og af ham solgte Koster  og saaledes at straffe, og vil en Straf af 6 Maaneders Tugthuus-Arbeide med Hensyn saavel til Tiltaltes Alder som Kosternes Værd og øvrige Sagens Omstændigheder findes passende. Erstatning for de øvrige af Berge Guttormsen Rachnæs opgivne ham frakomne Varer vil bortfalde, da det ikke er Tiltalte imod hans Benægtelse overbeviist at have stjaalet sam/m/e  og han ikke kan betragtes som Tyv for flere end de hos ham forefundne og af ham solgte Koster. Derimod maae Tiltalte tilsvare alle af denne Action lovlig flydende Omkostninger  hvoriblandt Actors Procurator Lassens Sallarium billiges med 6 rbd S: V:  og Defensor Procurator Stuvitz’s Sallarium med 4 rbd S: V:

  Sagførelsen har været lovforsvarlig  og fandt Dommeren fornødent at anmærke  at deels Justits Sager  og deels Tingene for Nordhordlehns Sorenskriverie som continuerlig har vedvaret fra denne Sags Optagelse, har aarsaget at ikke Dom førend i Dag er bleven afsagt.

thi Kiendes for Ret:

  Tiltalte Jacob Torchildsen Tertnæs bør at arbeide i Bergens Tugt og Manufacturhuus i 6  siger sex Maaneder, saa bør han og betale alle af denne Action lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt til Actor Procurator Lassen 6 rbd S: V:  og til Defensor Procurator Hjorth Stuvitz 4 rbd S: V:

  At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse  og \i/ det Heele under Adfærd efter Loven og Øvrighedens nærmere Foranstaltning.

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette blev Tinget udsat til i Morgen.

                                                                    Krogh

                     Niels Erichsen Helle.                                   John Endresen Eichaas.

                     Johannes Nielsen Helle.                              Ole Knudsen Eichaas.

 

1814: 259

 

 

 

Den paafølgende 4de Junii 1814 continuerede Sommerthinget for Arne Skibrede i Overværelse af de samme Personer som forrige Dag.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Aflyst Obligation fra John Hanssen Aastvedt til J: A: Greve for 100 rd DC:  eller 30 rbd S: V:, dateret 11te Febr: 1812  og omskrevet 26 Febr: 1813, mod Pant i Løsøre, efter Qvittering af 16 April 1814.

            2.  Aflyst Obligation fra Michel Olsen Blindem til John Johannessen Blindem for 97 rd, mod Pant i Blindem, No 57, dateret 9 Julii 1804, efter paategnet Qvittering af 10de Febr: 1813.

            3.  Delebrev efter John Johannessen {Blom} \Blindem/ og Kone Brithe HaljersDatter, dateret 19 {Junii} Februar 1814, hvorved Boets Jordegods  18 Mark Smør  12 Kd: Malt i Blindem, No 57, er udlagt til Datteren Ingebor JohnsDatter, givt med Michel Olsen Blindem.

            4.  Afkald fra Ole Anderssen Fougstad for hans Arvemidler 52 rd 1 mrk 11 s til Formynderen Thomas Olsen Dale, dateret 3die Junii 1814.

            5.  Do: fra Brithe OlsDatter Helle for hendes Moderarv 5 rd 4 mrk 7 s til hendes Formynder Johannes Nielsen Helle, dat: 3 Junii 1814.

            6.  Skjøde fra Anders Olsen Dyvig paa Mons Olsen Rivenæs Vegne til dennes Søster Kari OlsDatter Rivenæs paa 4 4/5 Mrk Smør  3/45 Hud i Waxdal, No 21, for 24 rbd N: W:, dat: 3 Junii 1814.

            7.  Skjøde fra Ole Olsen Watle paa Myndlingen Guri JohannesDatters Vegne til Ole Johannessen paa 18 Mrk Sr:  ¼ Hud, indberegnet hans egen Arvelod, i Gaarden Helleland, No 35, for 66 rbd 4 mrk N: W:  og Vilkaar til Værdie 10 rbd N: W: aarlig, dateret 3 Junii 1814.

            8.  Vilkaarsbrev fra Ole Johannessen Helleland til hans Fader Johannes Olsen paa aarligt Vilkaar af Gaarden Helleland, dat: 3 Junii 1814.

            9.  Afkald fra Johannes Larssen Næsse for hans Faderarv 24 rd 1 mrk 1 s: til hans Formynder Anders Larssen Thuenæs, dat: 3 Junii 1814.

            10.  Bøxelseddel fra Ole Olsen Rivenæs m: fl:  til Erich Anderssen paa 11 1/5 Mrk Sr:  7/45 Hud i Gaarden Waxdal, No 21, dateret 3 Junii 1814.  med Revers.

            11.  Skjøde fra Anders Johannessen Waxdal til Sønnen Erich Anderssen paa 20 Mrk Sr:  5/18 Hud i Waxdal, No 21, for 100 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 24 rbd N: W: aarlig, dat: 3 Junii 1814.

            12.  Vilkaarsbrev fra Erich Anderssen Waxdal til Forældrene Anders Johannessen og Kari ErichsDatter, dateret 3 Junii 1814.

            13.  Paategning af 3die Junii 1814, hvorved en fra Ole Gjætlesen Helleland til Lars Thomassen Aaseim under 30 Novbr: 1809 udstædt Obl: for 350 rd DC:, som den 28 Maji 1813 er omskrevet til 192 rbd 3 mrk S: V:  mod Pant i Helleland, No 35, igjen forandres til 227 rbd 3 mrk S: V:

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der viiser at paa indeværende Aars ordinaire Skatter er betalt 35 rbd 52 s.   Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  og Mobilieskatten, der viser, at paa Renterne udestaaer  (åpent rom)   og paa Mobilieskatten  (åpent rom)   Bemeldte Restancelister bleve inden Retten examinerede og af Laugrettet og Almuen rigtig befundne.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Arne Skibrede hævet.

                                                                   Krogh

              Niels Erichsen Helle.  og bomerke

                                                             Johns Endresen Eichaas.  I.E.S.E. og bomerke

              Johannes Nielsen Helle.  I.N.S.H. og bomerke

                                                             Ole Knudsen Eichaas  O.K.S. og bomerke

 

 

 

Aar 1814  den 8de Junii  blev Retten sat i Sorenskriver Christies Boepæl for at behandle det fra 16de Maij sidstleden efter Amtets Ordre optagne og udsatte Præliminair Forhør betreffende John Johannesen Smørdahlen. Retten blev administreret af mig  Procurator Krogh  som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende Laugrettesmænd  neml:  Lars Blix de Fine og Anders Aschieldsen Bredsteen.

  Til Følge sidste Udsættelse er af Administrator under 28de f: M: udstædt Indkaldelse  hvorved saavel vedkommende Parter som de Vidner det sidst afholdte Forhør gav Anledning til at indkalde  til i Dag indkaldte til at møde  og hvilken Indkaldelse med Lehnsmandens Forkyndelses Paategning er saal: #

  Af de Indkaldte mødte Assessor Krüger, Marthe Guldbransøen og Marteh Schiellanger. John Smørdahlen og hans {Inds} indstævnte Kone Anna Guttormsdatter mødte ikke efter Paaraab.

  Klager Assessor Krüger anmeldte at han havde her tilstæde en Mand ved Navn Ole Schom/m/estøe, som han troede vilde kunde afgive Oplysning om det som er Forhørets Gjenstand  og, hvorfor han var begjærende at han maatte fremstilles og blive afhørt.

  Derefter fremstod som

            5te Deponent  Ole Olsen Schommestøe, som sagde sig 47 Aar gam/m/el  ubeslægtet med Parterne, og boende som Huusmand under Gaarden Herløe hos Klageren Assessor Krüger, forklarede sig at være uvidende om Assessor Krüger til John Smørdalen har op-

 

1814: 259b

 

sent Faarskind for at pinnes og tørres; men har af 2den Deponent, Haldor Walen Herløe  hørt sige at denne har havt Bud fra Pigen Mallene Solhielm {at han} til John Smørdal  at han til Assessor Krüger skulde udlevere de Faarskind som hun til ham havde overleveret eller tilsendt naar Assessor Krüger efterspurgte sam/m/e. Han er uvidende om enten Mallene havde erklæret til Assessoren at hun vilde have de 3de Skind som Assessoren skal have givet hende Tilladelse til at afbenytte  eller at hun ikke vilde have dem. Deponenten har af Fjerde Deponentinde Anna Dorthea, Haagen Herløes Hustrue  hørt at Marthe Schiellanger  som forrige Aar tiente hos Assessor Krüger, skal, under Assessorens Ophold i Byen have afbenyttet endeel Melk og Fløde til at lage Ost og Grød af  men er ellers intet videre vidende derom. Deponenten er aldeles uvidende om de i Klagerens Skrivelse af 15de Maij omhandlede 2 Pudevær og 1 Salvet, om hvem der har taget dem eller hvor de ere. Det sam/m/e som Anna Dorthea har fortalt ham  har han og hørt af hendes Mand Haagen og en Pige ved Navn Orlaug, som den Tid tiente hos Assessor Krüger  men nu opholder sig i Byen.  Da Deponenten intet videre vidste til Oplysning, blev han Demitteret.

  Derefter fremstod som

            6te Deponentinde  Marthe Olsdatter Guldbransøen, hiem/m/e hos sin Fader Ole Guldbrandsøen og Parterne ubeslægtet  forklarede:  Omtrent 14 Dage for Juul sidstleden blev hun af Mallene Solhielm  som den Gang tiente og var i Huset hos Assessor Krüger  anmodet om at opbringe til John Smørdalen 3de Faarskind \til Forvaring/  som Mallene sagde at have erholdt hos Assesor Krüger. Hun opbragte Skindene og leverede dem til Johns Hustrue  da John ikke var inde i Stuen men dog hjem/m/e paa Gaarden. Hvorledes Skindene vare, gode eller itue  kan hun ikke forklare, da disse vare sam/m/enrullede. Faae Dage derefter forlod Mallene Solhielm Assessor Krügers Tieneste og reiste til Byen. Deponentinden veed ikke om Assessoren har opsendt Skind til John Smørdalen, for at pinnes og tørkes, heller ikke om Mallene har givet John Ordre at udlevere Skindene til Assessoren. Deponentinden har ikke hørt Mallene sige at hun ikke vilde have Skindene. Hun er ogsaa uvidende om at Marthe Schiellanger i Assessorens Fraværelse skal have benyttet sig af Melken eller Fløden.  Da Deponentinden intet videre vidste til Oplysning blev hun Demitteret.

            7de Deponentinde  Marthe Zachariasdatter Schiellanger, sagde sig 21de, ubeslægtet med Parterne, forklarede sig aldeeles uvidende om de omhandlede Skind, da hun ikke tiente paa sam/m/e Tid hos Assessor Krüger som Mallene Solhielm, men før den Tid. Hun benægtede nogen Sinde imod Assessorens Vidende og Villie at have afbenyttet enten Melk til at lage Ost af eller Fløde til Grød, hverken til eget Brug eller for at bortgive til andre, og benægtede saaledes, alt hvad i denne Henseende under dette Forhør \mod hende/ er fremkommet.  Deponentinden blev derefter demitteret.

  Samtlige Deponentere bleve  forinden de afgave Forklaring  formanet til Sandheds Udsigende og forelæst deres pro!! efter aflagt Forklaring.

  Da ingen flere Vidner var at afhøre  og ingen videre Oplysning at erholde  blev Forhøret herved sluttet, og skal  saa hastig muelig  blive Amtet beskrevet tilstillet.

                          Lars Blix de Fine            Krogh             Anders Aschieldsen Bredsteen

                                                                                                 med paaholden Pen.

 

 

Aar 1814  den 8de Junii  Eftermiddag Kl: 3  blev Retten sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, for videre at behandle den fra 11te Maij sidstleden udsatte Justits-Sag \mod Slaven/ Andreas Andersen m: fl:  og blev Retten betient af Procurator Krogh, som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af Laugrettes \og Meddoms/ mændene Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen.

  Actor mødte og fremstillede samtlige tiltalte Slaver  Seim, Andersen og Olsen  løs og ledig for Retten  og fremlagde han Underrets Acten i ..(?) inden Bergens Byeting den 7de Julii f: A: paakjendt Justits Sag contra Andreas Andersen m: fl:

  Tiltalte Andreas Andersen fremstod derefter løs og ledig for Retten  for

 

1814: 260

 

hvem  Følge Actors Forlangende  blev oplæst Tiltaltes Døbeattest af 7de Julii f: A:  og den sam/m/e Dag over ham afsagte Dom, Underrets Acten  pag: 53, 54,  den under 16de August 1809 over ham afsagte Overcriminal-Rets Dom  indført i denne Rets-Act  Bilaget Litr: D:,  Tiltaltes under 7de Januar 1809 inden Bergens Byeting afgivende Forklaring om hans foregaaende Vita, Ditto af 2den Maij 1808  Litr: G: & H:  og den under 30te Julii 1808 over ham afsagte Byetings Dom, Litr: I:

  Videre fremlagde Actor Stifts-Rets Acten i den under 11te October 1813 mod Tiltalte Andreas Andersen med flere paakjendte Sag, og Overcriminalrets-Acten i sidstmeldte Sag, paakjendt den 3de Novbr: s: A:, hvilke ligeledes blev Arrestanten Andreas Anders!! (Andersen), forelæst, hvilket alt han vedkjendte sig som rigtig og sig vedkommende  undtagen den under 3de November 1813 afsagte Overcriminalrets Dom, hvorved Stiftsoverrets Dommen af 11te October og Byetings Dommen af 7de Julii 1813, som tilfinder ham at arbeide i Bergenhuus Fæstning i Livs Tid  er stadfæstet, hvilken Overcriminalrets Dom, han ikke kjendte eller havde hørt før nu, ligesom heller ikke denne Dom fandtes paategnet nogen Forkyndelse, hvorimod Delinqventen erklærede at saavel den under 7de Julii 1813 afsagte Byetings Dom  som den seenere under 11te October s: A: afsagte Stifts Over Rets Dom var ham bekjendt og for ham forkyndt førend han forøvede Tyveriet paa Kalfaret.  De{n} fremlagte Acter med vedhæftede Bielager bliver denne Act i sin Tid at vedhæfte.  \{Attesterne er saalydende: # #}/

  Actor fremlagde dernæst Attest fra Stiftsprovst Fleischer af 25de April d: A:  paategnet Comparentens Skrivelse desangaaende, om Tiltaltes Anna Marie Elisabets sidste Altergang, Ditto fra Præsten Schielderup om naar Tiltalte var døbt m: v:,  ditt: Ringved den 13de Maij 1814, hvilke 2de Attester blev hende forelæst  og hvilke hun vedtoge som rigtig og hende vedkom/m/ende, da hun som løs og ledig Person for Retten var tilstæde.  \Attesterne er saalydende/

  Paa Actors Tilspørgende  i Anledning at han atter i Dag forgjæves har ladet indkalde Konen Agotte Marie, declarerede nærværende Anna Marie Elisabet, at hun ikke siden 4de Maij sidstleden har været her i Byen  men paa Landet hos sin Fader  som  saavidt hun erindrer  skal hede John Møchlestad og bor i Tysnæs Præstegjæld  Sundhordlehns Sorenskriverie, og hvortil hun henreiste nogen Tid før 4de Maij sidstleden.

  Actor anmærkede fremdeles at han ogsaa til i Dag havde ladet indkalde Skarpskytter Ole Fossen; men at denne {ikke} var {tilstæde} fraværende, og da Tiden med det passerede var forløben  maatte han begjære Sagens Anstand til førstkom/m/ende Onsdags Eftermiddag  som den første for Retten ledige Tid,

Eragtet:

Sagen udstaaer til den forlangte Tid Kl: 3.

                                                                       Krogh

                            Lars Blix de Fine                                       Anfin Olsen

                            Ole Rasmussen                                          Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 9 Junii  blev Retten sadt i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og blev Retten administreret af mig  Procurator Krogh  som constitueret  tilligemed de tvende Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anders Olssen Echaass.

  Og blev da udi Sagen anlagt af Kjøbmand Dankert Dankertssen Krohn mod Henrich Jacobsen Agothness afsagt følgende

Dom

  Ved Stævning af 6te Martii sidstleden sagsøger Kjøbmand Dankert Dankertssen Krohn Indstævnte Henrich Jacobssen Agothness til at betale sig 584 r DC:  eller Rigsbankpenge 97 rb 2 mrk N: W:  resterende Fisketiende for Aarene 1812 og 1813  som Citanten  qua (i egenskap av, som) Ejer af Fjelds Kirke  skulle tilkomme  samt Renter af denne Summa fra Stævningens Forkyndelses Datum  og Sagens Omkostninger.

  Indstævnte Henrich Jacobssen Agothness har derimod  under at afgive Tilstaaelse for at have i Aarene 1812 og 1813 fisket ialt for den af Citanten i sin Klage til Forligelses Commissionen opgivne Summa, samt Citanten at være Ejer af Fjelds Kirke  og som saadan berettiget til Tiende, deels paastaaet at have tilbudet Citantens Handelsgesell i Solsvigen Tiende af den fangede Fisk, som denne ikke har villet modtaget, deels Citanten at være forpligtet at modtage Tienden paa de Steder og Tider Fisken fanges  og at han  /: Citanten :/  skulde være uberettiget til mere Tiende end 16 s pr Tønde Tran  saaledes som Tienden erlægges til Kongen  hvilket han har anbudet Citanten. Forøvrigt har Indstævnte paastaaet sig for Søgsmaalet friefunden og sig tillagt Sagsomkostninger.

  Spørgsmaalet under nærværende Sag er altsaa ikke om Citanten er Kirkeejer og som saadan berettiget til Tiende, thi dette har Indstævnte Tilstaaet  men blot om ikke den af Citanten paastaaede Tiende er mere end han tilkommer  og om han ikke bør lade sig nøye med 16 s Rbpenge N: W: pr Tønde Tran; thi hvad angaaer Indstævntes Paastand at have tilbudet Citantens Handelsgesell den Citanten tilkommende Tiende

 

1814: 260b

 

da kan dette som ubeviist ikke komme i Betragtning imod Citantens Benægtelse. Ligesaalidet kan Indstævntes Paastand at Citanten skulde være forpligtet til at modtage sin Tiende paa det Sted og de Tider Fisken fangedes, gives Biefald, thi ikke allene ville det som oftest være forbunden med de byrdefuldeste Vanskeligheder, ja umueligt for Tiende tageren at oppeske de Steder og Tider hvor Fiskeren enten fangede eller kom til Lands med sin Fangst, men den Kongelige Resolution af 16 Julii 1771, Cancelliets Pro Memoria af 2 Julii 1774  og Reskriptet af 10 October 1777  viiser ogsaa at ingen yderligere Pligter i denne henseende paaligger Tiendetageren end at han skal være forpligtet at holde Folk paa de ved Stiftets Plakat af 5 Augusti 1771 bestemte Steder.  Nærværende Dommer skjønner derfor ikke rettere end at det maae være Tiendeyderens Pligt paa et af de ved Stiftets Plakat bestemte Steder at infinde sig for at yde sin Tiende, og først da naar Tiende tageren der enten ingen har til at modtage Tiende  eller ikke vil modtage denne, ophører hans Pligt at præstere samme.  Hvad dernæst angaaer Indstævntes Paastand at Citanten skulde lade sig nøye med den samme Tiende som til Kongen betales  nemlig med 16 Rs: pr Tønde Tran  da har han ikke allene ikke godtgjordt at det virkelig forholder sig som opgivet  at Kongetienden ikkun erlægges med 16 s pr Tønde, men om dette end forholdt sig saaledes  ville dette dog ikke være forbindende for Kirkeejeren saalænge ingen speciel Foreening desangaaende med samme var indgaaet  thi uagtet Kongens, Kirkens og Præstens Tiende oprinnelig har været lige, kan dog ikke den enes Eftergivelse af sin Ret drage til Følge Tab for den anden. At Kirkeejeren er berettiget til Tiende  viiser saavel Lovens 2 B: 22 C: 3, 4 og 5 Art:  som Reskriptet af 24 Febr: 1703, den Kongelige Resolution af 16 Julii 1771 og Reskriptet af 10 October 1777  med de flere i denne Anledning udgangne Anordninger  og saavel i Medhold disse Anordninger  som i annalogie med Cancelliets ProMemoria af 1 Januarii 1785 og \Reskriptet af/ 27 September 1780, maae det antages at Kirkeejeren er berettiget til at erholde Tienden in natura.  Er nu Tiendetageren saaledes i Almindelighed berettiget til at have Tienden in natura  saa kan heller ikke denne, in specie Citanten  med hvilken ingen Foreening desangaaende er beviist at være indgaaet, være forpligtet at lade sig nøye med en Tiende  der saa lidet staar i Forhold til Varernes Værd og Tiendeyderens Fordeel  som de anbudne 16 Rbs: pr Tønde Tran, men maae derimod være fuldkommen berettiget til at erholde sin tilkommende Tiende enten in natura leveret eller betalt efter hvad Varerne ere solgte for. Da Indstævnte har tilstaaet at have fisket for saameget som Citanten i sin Klage til Forligelses Commissionen har opgivet  bliver til Slutning allene at undersøge om den af Citanten paastevnte Summa 584 r DC:  eller 97 Rbdlr 2 mrk N: W:  er mere end Citanten tilkommer  eller forholdsmæssig efter hvad Indstævnte har tilstaaet. Indstævnte har tilstaaet at have solgt 32 Tønder Tran for 14400 rd DC:  Kirkeejerens tilkommende Tiende heraf  nemlig 1/30 Part  udgjør 480 r DC:  Tienden af Vaarsildfisket til Kirke og Præst  8 r DC:  altsaa til Kirkeejeren 4 r DC:  og at Tienden af Qval og Sommerfisket 1812 udgjør 200 r DC: til Kirke og Præst  og altsaa til Kirkeejeren 100 rd DC:  og saaledes udkommer den paastævnte Summa 584 rd DC:  eller Rigsbankpenge N: W: 97 r 2 mrk  som Citanten vil blive at tildømme med Renter fra Stævningens Forkyndelses Datum samt Sags Omkostninger

thi kiendes for Ret

  Indstævnte Henrich Jacobsen Agothness bør til Citanten Dankert Dankertsen Krohn betale de paasøgte 97 Rbdlr 2 mrk  skriver Syv og Halvfemsindstyve Rigsbankdaler Toe Mark Navn Verdie  med Renter 4 proCæntum fra 4 Martii sidstleden indtil Betaling skeer  samt i denne Sags Omkostninger 30 Rbdlr N: W:  alt at udredes og efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

            Lars Blix de Fine            Anders Olssen Echaas                                     Krogh

 

 

Aar 1814  den 15de Junii om Eftermiddag Kl: 3  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen Justitssagen Procurator Lassen som Actor contra Slaven Andreas Andersen m: fl:  og blev

 

1814: 261

 

Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Krogh med de sam/m/e Meddoms og Laugrettes mænd som sidste Ret.

  Actor mødte og fremstillede samtlige tiltalte Slaver løs og ledig for Retten, hvorefter han foreviste en ham fra Stifts-Contoiret udleveret bekræftet Udskrivt af den over Slaven Andreas Andersen den 11te October 1813 afsagte Stifts Rets Dom, hvorpaa var anført Raadstuetienerens Forkyndelses Paategning af 15de s: M: for Slaven Andreas Andersens eget Paahør paa Bergenhuus Fæstning  og om at han havde erklæret sig misfornøyet med denne Dom.  Dommen blev Slaven Andreas foreviist tilligemed dens Forkyndelses-Paategning, hvilken blev ham forelæst  og hvorefter han declarerede at kjende Dommen og Paategningen at være rigtig  samt at han 14 Dage efter St: Hans Dag 1813 efter eget Forlangende blev indsat paa Bergenhuus Fæstning.  \Udskrivten blev Actor tilbageleveret./

  Anna Maria Elisabet indleverede den forhen af hende under 20de April ommeldte Kniv og Gaffel  med Erklæring at hun ej kunde finde den anden Kniv. Paa bemeldte her indleverede Kniv fandtes et nydt hvidt Træeskaft, hvorhos Slaven Andreas Andersen aldeeles benægtede at bemeldte Kniv og Gaffel var af dem de paa Kalfaret stjal. Bemeldte Kniv og Gaffel blev indtil videre tages!! (taget) i Rettens Forvaring under Forsegling  {og skal}.

  Actor fremlagde derpaa Indlæg af Dags Dato  og saaledes indlod Sagen Dom.  Indlægget blev læst  saalydende: #

  Deffensor mødte og forbeholdt alt lovligt  og begjærede Udsættelse i 8te Dage.

  De Tiltalte bleve derefter overleverede Slavefogden til Forvaring.

Eragtning.

Sagen udstaar til Onsdagen den 22de Junii førstkom/m/ende  Eftermiddag Kl: 3.

                                                                      Krogh

                         Lars Blix de Fine                                      Anfind Olsen

                         Ole Rasmussen                                         Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 22de Junii  Eftermiddag Kl: 3  blev Retten sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, for videre at behandle den mod Slaven Andreas Andersen m: fl: anlagte Justits Action  og blev Retten betjent af de sam/m/e Personer som sidst.

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorhos han begjærede at Konen Ragnille Schanche  som han til denne Rett havde indkaldet og nu fremstillede  maatte til eedelig Forklaring blive forelagt følgende Spørgsmaal  1. Om hun veed at Anna Maria Elisabet har faaet eller tilkjøbt sig nogle Knive og Gafle samt Rulle Gardiner af Soldat Gunder Holme,   2de  Om hun har formærket om Anna Marie Elisabet  i den Tid eller strax efter at Tyveriet paa Kalfaret var forøvet  har borført!! (bortført) eller skjult noget Boehave eller andet.   3. Om hun kan erindre at have seet Gunder Holme, kom/m/e til Anna Maria Elisabet  naar og hvorledes  {eller} og om Anna Maria har udladt sig med at have faaet noget hos denne Person.

  Derefter fremstod

            Konen Ragnille Schanche, Enke efter Bordarbeidsmand Jacob Schanche, som sagde sig 67 Aar gammel  ubeslægtet med de Tiltalte  og at Anna Maria Elisabet har logeret i hendes Huus til sidste Paaske Flyttetid  og svarede derefter til Actors Spørgsmaale  saasom til 1ste  Hun er aldeeles uvidende om at Anna Marie Elisabeth enten har kjøbt eller faaet af Gunder Holme eller andre enten Knive eller Gafle eller Rullegardiner; men hun har til forskillige Tider seet baade Knive og Gafle af forskillige Sorter  baade sorte og hvide skaftede  hos hende, saa og seet hende sye paa baade blegede og ublegede Lerreder  uden at hun ved videre hvorledes hun var kommet til dette.   Til 2det  Hun kan herom aldeeles ingen Forklaring afgive  da hun havde kun saare liden Omgang med Anna Maria; men formærkede ellers ikke noget til det Omspurgte.  Til 3de  Da Anna Maria deels holdt Skjenkestue og deels syede for Folk  kom der bestandig mange forskillige Mennesker til hende  deels Soldater og deels andre  uden at hun veed om Gunder Holme var deriblandt, eller nogen af de andre Tiltalte, da hun ikke kjender nogen af disse  og ikke i den Tid  saavidt hun erindrer  hørte deres Navn nevne. Anna Maria har heller ikke udladt sig for hende om at have faaet eller kjøbt noget af Gunder Holme.  Denne Forklaring bekræftede Vidnet med Lovens Eed  efterat være formanet til Sandheds Udsigende  og efterat hendes Forklaring var hende forelæst.

  Defensor Procurator Hjorth  som havde været tilstæde  anmeldte at han formedelst de mange befalede Sager  hvoriblandt endeel af Vidløftighed  som han siden Sagens sidste Behandling har havt at udføre for

 

1814: 261b

 

Byetinget  har hindret ham fra saa nøyagtig at kunde gjennemgaae denne vidløftige Sag at han kunde slutte sam/m/e i Dag, hvorfor han saa sig nødsaget at udbede sig Anstand bevilget til næstkommende Løverdag.

  Procurator Lassen forbeholdt alt lovligt.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Løverdagen den 25de Junii  Kl: 3 Eftermiddag.

  Slavene blev derefter Slavefogden overleveret til Forvaring.

                                                                       Krogh

            Lars Blix de Fine     Anfin Olssen                    Jørgen Ellingsen    Ole Rasmussen

 

 

Aar 1814  den 25de Junii om Eftermiddagen Kl: 3  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen som Actor, ctr:  Slaven Andreas Andersen m: fl:  og blev Retten betient af de sam/m/e Personer som sidst.

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte Slaver løs og ledig for Retten  hvorhos han bad det i Retten nærværende og sidst afhørte Vidne Ragnille Schanches yderligere Forklaring modtaget om, de af hende omforklarede Knive og Gafles Qvantitet  om Anna Marie gjorde sig Umage for at skjule dem eller ikke; om det kunde observeres at det om/m/eldte Lærred havde hørt til Rullegardiner; om og hvorledes hun kjendte Anna Marias Forhold at være  og om hun forhen har været tiltalt eller straffet for nogen offentlig Forbrydelse; endelig og  om hvilke Personer der maatte være der mueligen kunde oplyse om hun har afkjøbt Gunder Holme, de her under Sagen {fremlagde} omhandlede Koster.

Ragnille Schanche  under forhen aflagte Eeds Kraft  afgav \derefter/ følgende Prov.  De sidste omforklarede Knive som hun har til forskillige Tider seet hos Anna Marie Elisabet  vare ikkun 2 a 3 Par  deels hvide  deels sortskaftede  som forekom hende at være kun lidet brugt. Da Polletie Betjent Reusch en Gang kom til Anna Marie for at undersøge om Tyve Koster  spurgte Vidnet hende hvad Reusch’s Erinde var, hvortil Anna Marie svarede:  at han vilde efterlede hos hende om nogle af de paa Kalfaret bortstjaalne Sager skulde findes hos hende; men hun havde ingen af sam/m/e  men vel endeel Knive og Gafle hun {havd} for en Tid siden \havde/ bekommet {fra en fremmed Skipper}. Hun formærkede ikke at Anna Maria skjulte noget. Om noget af det Lærred som hun hos Anna Maria Elisabeth saae forhen havde været afbenyttet \til/ Rullegardiner eller ikke  kan hun ikke skjønne  da alt var itu klippet og hun intet saa i hele Stykker. Vidnet veed intet videre om Anna Maria Elisabeth og hendes Opførsel end at hun i Vinter  imedens denne logerede hos hende  mistede adskillige Ting  end og af Betydenhed og til Beløb over 12 a 1300 Rdr DC;, uden at hun veed om Anna Maria eller nogen anden har frataget hende dette. Anna Maria holdt ellers  som for{an} forklaret  Skjænkehuus  og saa hun ofte  hende ubekjendte  Folk, at bringe forskillige Ting til Anna Maria  og ligeledes bragte fra hende  men om dette var Tyvekoster veed hun ikke, men formode det, hvorfor hun og udsagde hende af Logie; i øvrigt veed hun ikke at hun \har/ været {tiltalt} straffet for nogen Forbrydelse  men saavidt hun erindrer har hun for 2 a 3 Aar siden været tiltalt for Hælerie eller Tyverie, det hun ikke veed med Vished. Vidnet kan ingen opgive som kunde give Oplysning om det som er Gjenstanden for nærværende Action  undtagen Agotte Marie  som var i {sam/m/e} \hendes/ Huus paa sam/m/e Tid som Anna Maria logerede hos Vidnet.  Da Vidnet intet videre kunde opgive til Oplysning  blev hun Demitteret.

  Deffensor mødte og fremlagde Forsvars skrivt for de Tiltalte  hvortil han henholdt sig og indlod Sagen Dom.  Indlægget indtages  saal: #

  Actor anmeldte at han havde ladet Tiltalte Anna Maria Elisabet indkalde til i Dag, men at hun ej kunde møde formedelst at hun var bortreist paa landet, og da han anseer det nødvendigt at hendes yderligere Forklaring blev modtaget i Anledning Ragnille Schanches Deposition  og det er mueligt at hendes Fraværelse kun er for en meget kort Tid, Følge den Comparenten, givne mundtlige Underretning, maatte han begjære Sagens Anstand til Onsdag den 29de d: M:  Efterm: Kl: 3, som den første for Retten ledige Tid, efter forud at have fremlagt Klageren Nicolaysens Erklæring af 15de d: M:  Nicolaysens Declaration bleve de Tiltalte forelæst og af Andreas Andersen vedtaget rigtig.  Actors Skrivelse med Nicolaysens Paategning er saalydende: #

[Eragtet:]

Den forlangte Anstand bevilges, og Slaverne blev Slavefogden overleveret til Forvaring.

                                                                      Krogh

                         Lars Blix de Fine                                            Anfind Olssen

                         Ole Rasmussen                                               Jørgen Ellengsen

 

1814: 262

 

 

 

Aar 1814  den 29de Junii  Efterm: Kl: 3  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen Justits-Sagen Procurator Lassen som Actor contra Slaven Andreas Andersen m: fl:  og blev Retten bestyret af de sam/m/e Personer som \ved/ sidste Møde.

  Actor mødte og udbad sig Ragnille Schanches her inden Retten de 2de sidste Rettes-Dager aflagte Forklaringer Anna Maria Elisabet forelæst.

  Anna Maria Elisabet fremstod derefter for Retten frie for Baand og Tvang, og  efterat være forelæst Ragnille Schanches afgivne Prov  erklærede at hun vel af Ragnille Schanche har hørt at hun afvigte Vinter skal have mistet adskillige betydelige Ting  men Deponentinden har intet taget fra hende  og veed heller ikke hvem der har berøvet hende det  ligesom Deponentinden heller ikke havde Opsyn over Ragnilles Ting eller \havde/ det i Forvaring i hendes Fraværelse. Hun benægtede at have været Ejer af nye hvidskaftede eller sortskaftede Knive, og de som Ragnille har seet og omforklaret, har været af dem som hun til Retten har indleveret. Hun tilstod  ofte at have havt saavel blegede som ublegede Lærreder at sye Skjorter og andet af til forskillige  men kunde nu ikke opgive nogen af de Personer hun har syd for som opholdende sig her paa Stedet; men alle vare frem/m/ede Søefolk som nu vare bortreiste. Deponentinden vedblev sin Benægtelse, aldrig forhen at have være tiltalt for nogen Rett eller dømt for nogen Forbrydelse; men vel at der for faae Aar siden overgik hende Dom i en privat Sag for Gjeld  og formoder hun at ikke har givet Ragnille Anledning til sin Forklaring i denne Henseende.  Da ingen videre Forklaring var af hende til Oplysning at erholde  blev hun fra Retten demitteret til videre.

  Actor anmeldte derefter at han for omtrent 14 Dage siden havde reqvireret et Tingsvidne under Sundhordlehns Jurisdiction optaget  om den der sig opholdende og her under Sagen benævnte Agotte Maria havde til Angjeldende Anna M: Elisabeth \solgt/ de her af hende indleverede Gafle og Knive, hvilke Comparenten til den Ende havde afsent efterat have faaet sam/m/e udleveret af Administrator. Da Actor ansaa fornævnte Agotte Marias Forklaring i denne Sag ikke af den Nødvendighed at han derfor burde opholde Sagen  men blot som Forsigtighed Regne  samt at dette Tingsvidne i al Fald kunde fremlægges ved Overretten, saa overlod han til Rettens Skjøn om Sagen efter dette Tingsvidne skulde stilles i Beroe eller ej.

  \Deffensor mødte og henholdt sig til sit Indlæg./

Eragtet

Sagen optages.

                                                                       Krogh

                             Lars Blix de Fine                                      Anfin Olsen

                             Ole Rasmussen                                         Jørgen Ellengsen

 

 

 

Sommerting for Watzværen

Aar 1814  den 1ste Julii  blev det almindelige Sommer- Sage- og Skatteting for Watzværns Tinglaug fremholdt paa Tingstedet Bolstadøren, og blev Retten bestyret af mig Procurator Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 4re sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd:  Aschield Helgesen Aarhuus, Gullig Larssen Langeland, Knudt Olsen Mæstad og Ole Simonsen Neseim.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og en deel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvorda, først blev publiceret de sam/m/e Kongelige Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som paa Som/m/ertinget for Mjelde Skibre!! (Skibrede)  og endvidere

            No 1.  Kongelig Kundgjørelse af 23de Maij 1814 af Rigsforsamlingens Beslutninger af 19de Maij s: A:  angaaende første ordentlige Storthings Holdelse og de Sager som i Særdeleshed blive Gjenstand for dets Overvejelse.

            2.  Ditto af Rigsforsamlingens Beslutninger af 19de Maij 1814  angaaende Statens Pængevesen  dat: 23de Maij 1814.

            3.  Placat af 3de Junii 1814, som gjør Bestem/m/elser i Henseende til Skydstaxten.

            4.  Kongelig Opfordring af 9de Junii 1814 til almindelig Væbning af Norges Vaabendygtige Mandskab.

            5.  Communication fra det Norske Commissariats Collegium af 11 Julii 1810.

 

Derefter blev paaraabt de til dette Ting indstevnte Sager

 

Nye Sag

Gullig Sjurssen Brechhuus mod Anders Larssen Aarhuus.

For Retten mødte Niels Sjurssen Tesdahl og fremlagde Amtets Constitution af 16 Julii 1813 til at gaae i Retten for Gullig Sjurssen Brechhuus udi en Sag som denne agtede

 

1814: 262b

 

for Retten at anlægge mod Anders Larssen Aarhuus,  2.  Stevnevidnernes Attest for at \Gullig Brechhuus/ her til dette Ting med mundtlig Varsel har indstevnt Anders Larssen Aarhuus at lide Dom til at overlevere til ham 18 Mrk Smørs Landskyld i Gaarden Aarhuus  samt til at erfare een under 3 Martii 1812 oprettet Vilkaars Contract kjendt ugyldig med videre  og   3.  Attest fra vedkommende Forligelses Commission  som viiser denne Sag til Retten at være henviist  og hvorefter han bad Indstevnte paaraabt.  Bemeldte 3 Documenter blev læste  saalydende: #

  For Retten mødte saaog Citanten Gullich Bræchhuus med Curator og Fader Sjur Bræchhuus.

  Efter Paaraab mødte Instevnte Anders Larssen Aarhuus  som vedtog lovlig Varsel og ville afvarte hvad Citanten videre havde at iretteføre.

  Citantens Møde Niels Tesdahl framlagde derefter et under 3 Martii 1812 af Indstevnte udstedt Skjøde tinglæst 4 Julii s: A:  som viiste at Citanten er ejer af 18 Mrk Smør i Gaarden Aarhuus.   2.  Udskrivt af Nordhorlens Skjødeprotokoll af den paastevnte og omhandlede Contract af 3 Martii 1812  og   3.  Præsteattest af 17 Junii 1814  som viiser Citanten Gullich Bræchhuus at være føed 17 Søndag efter Trinitatis 1789  hvorefter Comparenten indlod Sagen Dom med Paastand efter Stevningsattesten og de fremlagde Documenter  samt i Sags Omkostnin[ger] 8 Rbdlr N: W:  og var tillige begjærende at Dommeren vilde tilspørge Indstevnte Anders om han ikke vedtog de sidst fremlagde 3 Documenter  nemlig Skjødet, Udskrivten og Præsteattesten  i alle henseender som rigtig.

  Indstevnte vedtog de benævnte Documenter som rigtig  og under iøvrigt at benægte og modsige alt urigtigt og ubeviist fra Citantens Siide udbad han sig Sagen udsadt til førstholdende Høsteting for dette Tinglaug  for til den Tid videre at fremkomme med hvad han til sin Sags Styrke finder fornøden  og forbeholdt sig iøvrigt alt lovligt.   De ovennævnte Documenter  Skjødet, Udskrivten og Præsteattesten  er saalydende: #

  Citanten havde intet imod Udsættelsen.

Eragtet:

Sagen udsættes til førstholdende Høsteting for Watzværens Tinglaug.

  Citanten betalte Incamination 1 r 3 mrk 4 s S: W:  og Indstevnte betalte Tilsvarspenge 40 s og Udsættelse 12 s  ialt  52 s

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til næste Dag.

             Aschild Helgesen Aarhuus.                                             Knud Olsen Mæstad.

             Gulleich Larssen Langeland.                                           Ole Simonsen Nesseim.

 

 

Den paafølgende 2den Julii 1814 continuerede Sommerthinget for Watzværns Tinglaug i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Paategning af 9de Augusti 1813, hvorved en fra Jacob Sjursen Nache til Peder Anderssen Strudshavn \udstædt Obligation/, stor 100 rd DC:, dateret 5te Novbr: 1805, mod Pant i Evangers Kirke, er omskrevet til 100 rbd S: V:

            2.  Vilkaarsbrev fra Ole Nielssen Øfstedal til hans Moder Anna LarsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Øfstedal, dateret 10 Martii 1814.

            3.  Afkald fra Jacob Haldorsen Runtzeberg for hans Moderarv 5 rd 4 mrk 1 s til hans Fader og Formynder Haldor Knudsen Runtzeberg, dateret 1ste Julii 1814.

            4.  Afkald fra Johannes Johannessen Elvig for hans Moderarv 31 rd 14 s til Formynderen Johannes Johnsen Strømme, dateret 1ste Novembr: 1813.

            5.  Skiftebrev efter Matthias Knudsen Strømme, sluttet 3die Novbr: 1813, hvorved Boets Jordegods  1 pd 12 Mrk Smør i Strømme, No 4, er udlagt til Stervboe Enken Ingebor JohnsDatter og Børnene.

            6.  Afkald fra Aschild Nielsen Bolstad for hans Kones Ingebor LarsDatter Lies Arvemidler 39 rd 4 mrk 13 s til hendes Formynder John Larssen Lie, dateret 1ste Julii 1814.

            7.  Obligation fra Elling Monssen Smaabrekke til Wiching Anderssen Gjerme for 60 rbd S: V:, mod Pant 6 Mrk Smør i Smaabrekke, No 77, dateret 3die Julii 1813.

            8.  En Dom, afsagt 6te Augusti 1813, hvorved er stadfæstet et Forlig imellem Niels Thomassen Kolle samt Aschild Larssen og Lars{sen} \Knudsen/ Gjetle  betræffende et Mærkesgjærdes Opførelse imellem Gaardene Kolle og Gjetle m: m:

            9.  Afkald fra Ole Haldorsen Runtzeberg for hans Moderarv 5 rd 4 mrk 1 s til hans Fader og Formynder Haldor Knudsen Runtzeberg, dateret 1ste Julii 1814.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der udviser, at paa indeværende Aars ordinaire Skatter er betalt 10 rbd 24 s. N: W:   Ligeledes fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  samt Mobilie-Skatten, der viser at paa Renterne udestaar  (åpent rom)   og paa Mobilieskatten  (åpent rom)   Bemeldte Restancelister bleve inden Retten examinerede og rigtig befundne.

 

1814: 263

 

 

Da ingen havde videre med Tinget at bestille blev sam/m/e hævet.

                                                                 Krogh

             Aschild Helgesen Aarhuus                            Knud Olsen Mæstad

             Gullig Larsen Langeland                               Ole Simonsen Næsse!! (Næsseim)

 

 

Aar 1814  den 2den Julii  blev Retten sat paa Tingstedet Bolstadøren af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  med følgende 2de Laugrettesmænd Aschield Helgesen Aarhuus og Gullig Larsen Langeland, for  efter Anmelde!! (Anmeldelse) af Dags Dato fra Lehnsmand Berge Horvey at optage et Priliminair Forhør i Anledning af endeel Tyverier som af Drængen Lars Henrichsen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadsnæs skal være forøvede.  Anmeldelsen er saal: #

  Paa Grund af denne Anmeldelse ere de{t} samtlige i sam/m/e ommeldte Personer bleven indkaldet  og mødte nu tilstæde Drængen Lars Henrichsen Fadnæs og Henrich Olsen Fadnæs, Knud og Haldor Fadnæs samt Johannes Brechhus. Derimod mødte ikke Niels Olsen Bergstadnæsset, da han blev angivet at opholde sig paa Mjelde. Synneve Pedersdatter var fraværende paa en Reise til en anden Bøygd  og for Knud Jacobsen Træefald blev meldt Forfald. Heller ikke mødte Aad Olsen Fadnæs.

  Derefter blev fremkaldet Anklagede Lars Henrichsen Fadnæs, som sagde sig i 16de Aar gam/m/el, uconfirmeret  og er \...?.../ Søn af Henrich Olsen Fadnæs og \Pigen/ Barbro Haldorsdatter {Fadnæs} \Horvey/ af Evanger Sogn og Watzværns Tinglaug. Han har stedse været hjem/m/e hos sin Fader paa Gaarden Fadnæs. Noget før Juul sidstleden skulde Deponenten  i Selskab med Niels Olsen Bergstadnæsset  som den Gang tjente hos Deponentens Fader  afhente en Deel Kul fra {Faderen} \Marken/. Paa Vejen traf de Aad Olsen Fadnæs, der boer som Huusmand under Gaarden Fadnæs  som anmodede Deponenten og Niels igjentagne Gange at de skulde forskaffe ham noget Korn og Potatis  og gav dem Anviisning hvorledes de paa bedste Maade skulde kunde fratage Deponentens Fader sam/m/e  og tilbringe ham det  og derfor vilde han godt betale dem  og tilbød dem 1 rbdr 2 mrk N: V: for hver Aske Korn  /: en Kande beregnes til 10 Asker :/  og 5 rbmrk for hver Aske Potates. Deponenten følte \vel/ i Førstningen det urigtige i dette hans Forlangende  men ved hans igjentagne Anmodninger og {Anmodninger} \opmuntringer/ lod han sig endelig forføre  og først efterat Aad havde tilbragt ham en Sæk  tog Deponenten og Niels Bergstadnæsset 2 Asker Korn \fra Dep: Fader/  som han bragte til Aad  hvorfor han hos Aad erholdt 16 mrk: N: V:  Dette Korn toge de om Dagen af Loven!! (Laaven) imedens Deponentens Fader gik fra dem et Erinde ned i en Boe. Da Deponenten havde tilbragt Aad dette Korn  formanede han ham til at bære sig saa hem/m/elig ud at ikke Folk \skulde/ fornemme{de} det. Megen Tid derefter, ligeledes før Juul  kom Aad til Deponenten  da denne for sin Fader skulde formale en deel Korn  med Anmodning at erholde noget af Meelet i en Pose han havde med sig; men da Deponenten ikke vilde dette tog Aad selv endeel   som han siden sagde Deponenten at have været 5 Mrk  og derfor betalte ham 5 rd. Paa Aads forskillige Anmodninger siden efter  og hans forskillige Opmuntringer  har Deponenten  deels før Juul og deels efter Juul frastjaalet sin Fader ialt  foruden ovennævnte 2 Asker Korn, deesuden 4 Asker  af hvilket Aad selv har hentet de 3  og for disse 4re Asker erholdt Deponenten 6 rbd 4 mrk N: V:  Desuden har Deponenten til forskillige Tider, snart over og snart mindre  frastjaalet sin fader 4 Asker Potates  som Aad selv har afhentet  og derfor betalt Deponenten 5 rbmrk pr Aske. Kornet tog Deponenten af Loven og Potatesene af Kjælderen  og bragte {Knud} \Aad/ ham stedse Sæk til at forvare Kosterne i  og havde han gjort saadan Aftale med Deponenten at han skulde sætte det stjaalne bag Knud Gullachsen Fadnæss’s Høelade  hvor Aad, Natten der efter afhentede det. Forskillige Gange  naar Aad anmodede og opmuntrede Deponenten til at forøve de omforklarede Tyverier, var Aads Vermoder Synneve {Peders}\Johns/datter og hans Kone Marita Jacobsdatter tilstæde og hørte saadant og deres Aftale med hinanden. Niels Bergstadnæsset  som havde været med Deponenten at tage de 2 første omforklarede Asker Korn  erholdt de 8 mrk: for den ene Aske. De øvrige Penge har Deponenten selv modtaget og brugt paa forskillige Maader, ligesom han og for Kort Tid siden mistede en Deel af sin Lom/m/e, saa at han nu ingen har tilbage. Foruden de omforklarede Tyverier tilstod Deponenten nu at han noget efter Juul sidstleden havde frastjaalet Knud Jacobsen Træefald \af/ hans Tegnebog 5  rbd 5 mrk N: V:  men hvoraf denne seenere har erholdt tilbage de 5 rbd. De øvrige 5 mrk har Deponenten forbrugt. Videre tilstod Deponenten at han nu i Foraaret  da Johannes Gullachsen Brechhuus havde hjemført endeel Korn fra Byen og indsat dette i Sæk i hans Faders Nøst  havde forskaffet sig Nøgelen til Nøstet og udtaget af Sækken omtrent en Skjæppe Korn; men da han vilde sælge dette blev han grebet  og tilstod hvorledes han var kom/m/et til sam/m/e, og hvorefter Johannes erholdt alt det stjaalne Korn tilbage. Andre eller flere Tyverier har han ikke forøvet  og declarerede  ikke forhen at have været tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse. Endelig forklarede han at være døbt i Evanger Kirke.  Demitteret til videre.

  Igjen fremstod:

            Henrich Olsen Fadnæs, 34 Aar gam/m/el, boende som Gaardmand paa Gaarden Fadnæs, forklarede at være Fader til Lars Henrichsen, og sagde sig at være aldeles uvidende om de af denne forøvede Tyverier  førend nu da han havde frataget Johannes Brechhuus det omforklarede Korn  og de Knud Træefald fratagne Penge; hvilke Lars Henrichsen en Tid efter endelig til-

 

1814: 263b

 

stod for Deponenten  og Deponenten er ligeledes uvidende om Aad Olsen Fadnæs har været Hæler og Medvider i de af hans Søn forøvede Tyverier, videre end hvad hans Søn her inden Retten har forklaret, og da Deponenten saaledes intet videre viste til Oplysning i Sagen  blev han Demitteret.

            2. Deponent  Knud Gullichsen Fadnæs, sagde sig 34 Aar gam/m/el og boende som Gaardmand paa Gaarden Fadnæs, forklarede videre at i Foraaret  da han vilde affordre Lars Monsen Hougen, Huusmand under Evangerhougen  en deel Korn denne skyldede ham  fortalte Lars Deponenten at Drængen Lars Hendrichsen Fadnæs havde tilbuden ham et Par Asker Korn til Kjøbs  hvorpaa Deponenten fattede Mistanke  og \da/ han i Forening med Lars Monsen affordrede Drængen Regnskab hvorfra han havde erholdt Kornet  tilstod han for dem at have stjaalet det i sin Faders Nøst af en Sæk Korn som Johannes Brechhuus der havde staaende, hvorpaa Johannes Brechhuus erholdt sit Korn tilbage  og Vidnet opdagede saaledes Tyveriet for Drængens Fader. Lars Monsen skulde betalt Drængen 20 rd for Kornet  men disse blev ikke betalte. I {Foraaret} Vinter, da Deponenten engang havde et Erinde til Aad Olsen Fadnæs  erfarede han  da han kom opimod Aads Huser  at denne og Lars Henrichsen samtalede strax ovenfor Husene  hvorpaa Deponenten stansede og hørte at Drængen affordrede Aad endeel Penge, hvormange kunde han ikke høre; men der blev talt om 5 eller 50 rd DC:, hvorfor  kunde Deponenten heller ikke høre  men han hørte Aad lovede at betale Drængen. For øvrigt er han aldeeles uvidende om de af Lars Henrichsen forøvede Tyverier  eller hvorvidt Niels Bergstadnæsset eller Aad Pedersen have været Hælere eller Medvidere med ham, men det forekom Deponenten som at baade Aad og Drængen Lars bleve flaue eller ilde til Mode, da Deponenten pludselig kom til dem efterat have hørt hin omforklarede Samtale.  Demitteret  da han intet videre havde at afgive til Oplysning.

            3de Deponent  Haldor Haldorsen  39 Aar gam/m/el, Huusmand under Gaarden Fadnæs, han forklarede  i afvigte Vinter  før eller efter Juul kan Deponenten ikke erindre  saae han engang Drængen Lars Hendrichsen bære en Hid  /: en Skindpose :/  som han nedsatte i en Aad Olsen tilhørende Høelade bag Aads Stuehuus. Da Deponenten fandt dette besynderligt  gik han hen for at undersøge sam/m/e  og fandt at der kunde være omtrent 2 Asker Korn i den, hvorpaa Deponenten gik ind i Aads Stue  hvor Lars Henrichsen sad  for om mueligt at faae nærmere Oplysning  men da Aad ikke var hjem/m/e og Lars Henrichsen ikke vilde udlade sig, gik Deponenten bort  uden at han veed hvor der blev af Kornet. I Foraaret hørte han  tilligemed Knudt Gullachsen  at Lars Henrichsen bortaccorderede til Lars Monsen Hougen en Deel Korn som Drængen vilde overlade denne for 20 rd DC:, og var tillige tilstæde da Knud og Lars Monsen affordrede Lars Henrichsen Regnskab for, hvor han havde erholdt Kornet, og hørte dennes Tilstaaelse for at have stjaalet det i Faderens Nøst af en Sæk Korn, Johannes Brechhuus der havde staaende.  Da Deponenten intet videre viste til Oplysning  blev han Demitteret.

            4de Deponent  Johannes Gullachsen Brechhuus, sagde sig 53 Aar gam/m/el og boende som Gaardmand paa Brechhuus, forklarede:  at for nogle Uger siden kom han fra Bergen med endeel Kornvarer  hvilke han fik Tilladelse at indsætte i Hendrich Olsen Fadnæs’s Nøst, indtil han kunde hjemhente det. Da Deponenten et Par Dage derefter kom for at afhente Kornet  erfarede han at der af den ene Sæk var borttaget omtrent 1 Skjæppe eller lidet derover, men da han ikke viste hvem der havde forøvet dette, kunde han ikke videre end beklage sig derover for Hendrich Fadnæs  som ingen Oplysning kunde give ham desangaaende; men for faae Uger siden erholdt han tilbage det som var ham frastjaalet  og erfarede da at dette Tyverie var forøvet af Lars Henrichsen Fadnæs. Det ham fratagne Korn ansaa han af Værdie 4 rbd 3 mrk.  Da han ingen videre Oplysning viste at afgive  blev han fra Retten Demitteret.

            5te Deponent  Berge Nielsen Styve, sagde sig 39 Aar gam/m/el og Huusmand under Gaarden Styve, forklarede  at afvigte Efteraar  noget før Juul  kom Deponenten ind til Aad Olsen Fadnæs og fandt ham i Arbeide med at reparere et Gevæhr, og da Deponenten spurgte ham om han vilde sælge sam/m/e  og hvem der skulde have det  svarede Aad at Drængen Lars Hendrichsen Fadnæs skulde have Gevæhret  og skulde derfor levere ham 2 Asker Korn.  Da Deponenten intet videre til Oplysning kunde forklare  blev han Demitteret.

  I Anledning af 3die og sidste Deponents Forklaring blev igjen fremkaldet Tiltalte Dræng Lars Hendrichsen Fadnæs, som tilstod at den Hid med 2 Asker Korn som Haldor Haldorsen havde seet ham med  og som han afsatte i Aad Olsens Høelade  blev Aad overleveret  og er af det foran omforklarede Korn. Børsen erholdt ikke Deponenten af Aad for Kornet  men efterat Aad havde erholdt de 2 første Asker, kom Deponenten nogle Dage derefter i Accord med Aad at denne skulde erholde de 16 rbmrk som han havde betalt for de 2 først bekomne Asker Korn tilbage  og derimod levere Deponenten Geværet; Men da Deponenten ikke den Gang havde saa mange Penge  efter som han  saaledes som foranforklaret  havde udbetalt Niels Bergstadnæsset

 

1814: 264

 

de ham tilkom/m/ende 8 rbmrk for den ene Aske Korn  saa tilforhandlede Niels sig Gevæhret \hos ham/ og beholdt det. {Alt} De samtlige 6 Asker Korn som han fratog sin Fader var Blanding-Korn, og det som han fratog Johannes Brechhuus var Reenkorn  og havde Deponenten intet imod den af Johannes Brechhuus {det af} paa det stjaalne Korn satte Taxt at erindre. Det Korn Deponenten fratog sin Fader blev ikke maalt af ham mere end de 2 første Asker; men det øvrige  saavel som Potætesene  har han angivet efter Opgivelse af Aad  som for Deponenten har opgivet at han maalte det, men om hvis Rigtighed han intet videre er bekjendt, dog syntes han at det kunde svare til Aads Opgivende  og heller være lidt mere aller mindre.

  Igjen fremstod \Faderen/ Henrich Olsen Fadnæs  som angav de ham frastjaalne 6 Asker Korn af 20 rd \DC:/ pr: Aske  og Kartiflerne!! (Kartoflerne/potetene) 6 rd DC:, eller 1 rbd  pr Ask.  Tiltalte Dræng havde intet imod den af Faderen satte Taxt.

  De samtlige Deponentere bleve  forinden de afgave Forklaring  formanet til Sandheds Udsigende  og efter aflagt Forklaring forelæst deres Prov som de vedtog rigtig.

  Da ingen flere var tilstæde som kunde afgive Forklaring og Oplysning i Sagen  blev med Forhørets videre Fortsættelse udsat, til igjen at foretages herpaa Tingstedet den 16de Julii førstkommende, for til den Tid at faae indkaldet de i Dag udeblevne  samt Aad Olsens Vermoder og Hustrue  og blev Tiltalte Dræng Lars Hendrichsen overleveret Lehnsmanden til sikker Forvaring  og hvorefter Forhøret for i Dag blev sluttet.

                  Aschield Helgesen Aarhuus          Krogh         Gullig Larsen Langeland

 

 

 

Aar 1814  den 14de Julii  blev en Extra Ret sadt i Sorenskriver Christies Boepæl  for  i følge Anmældelse af Lars Blix de Fine af 2 Julii sidstleden  og Fogden Bøghs Skrivelse af 4de næstefter  at optage et Præliminair Forhør i Anledning af et Indbrud og Tyverie som Pigen Christiane Rasmusdatter skal have forøvet i Store Sandvigen hos Enken Elen Larsdatter. Retten blev administreret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  i overværelse af de tvende Vidner og Laugrettesmænd Andfind Olssen og Lars Blix de Fine. Til dette Forhørs Optagelse havde Administrator under 12te d: M: udstædt Indkaldelse  hvorved de samtlige i Anmeldelsen opgivne Personer til i Dag er bleven indkaldet  og hvilken Indkaldelse med sin Forkyndelses paategning, samt ovenmeldte Anmeldelse fra Lars Blix de Fine og Fogdens Bøghs Skrivelse til Administrator blev oplæst  saal: # # #

  Derefter blev fremkaldet Anklagte Christiane Rasmusdatter  som sagde sig 20 Aar gammel  døbt i Korskirken  og gik til Alters for omtrent 1 Aar siden. Hun er en Datter af Daglønner Rasmus Christenssen og Moder Marthe Rasmusdatter  af hvilke den sidste er død. Hun har stedse været hjemme hos sine Forældre indtil for omtrent 3 Aar siden, da hun i 3 Aar tjente hos sin Søster Rachel Martine  givt med Jagtskipper Jacob Olssen Udahl  som nu boer i Nærheden af Kaabbervigen  men den Gang boede i Sandvigen  siden har hun været hjemme hos sin Fader og ernæret sig med Dagarbejde. Hun forklarede videre  at Torsdagsmorgen den 23 Junii sidstleden  omtrent Kl: 4  da hendes Fader var fraværende  og da hun vidste at Konen Elen Larsdatter  som logerede hos hendes Fader  ligeledes Dagen forhen var rejst bort  brød hun  /: Deponentinden :/ en Liste bort fra \Gade/ Døren for hendes Faders Huus  og saaledes blev det hende mueligt at {be…} aabne Døren  og da hun saaledes var kommen ind i Huuset kunde hun igjennem gaae alle Værelserne  eftersom ingen af dem ere laasede  men blot forsynet med en Klinke. Da hun kom ind i Elen Larsdatters Værelse  saae hun at Nøgelen til \en/ hende tilhørende og i Stuen staaende Kiste hang paa Væggen  hvorpaa hun oplukkede Kisten og udtog af samme {samtlige} \af/ de Ting som i Anmeldelsen specificeret  nemlig  1 blaaestribet \Lærrets/ Forklæde, en rød ulden strikket Nattrøye  2 pr hvide Nadstrømper  4 Skakke Klæder  3 Køyser, en rødstribet stoffes Vest, ½ Alen Stryelærret, et rødrudet {bomulds} \Kattuns/ eller Lærrets Halstørklæde, et Linlærrets Halstørklæde  og en Kattuns Halskrave. Endvidere tog hun et hvidt Linlærrets Forklæde  et par sorte Uldstrømper, \og/ 1 Mrk Uldgarn \og 1 Uldsax/ som var i Stuen  samt et rød stribet Skjørt, 1 guulstribet Ditto  og en Stryelærrets Særk som var paa Loftet  og i Kjøkkenet tog hun

 

1814: 264b

 

en temmelig stor Gryde. Da hun havde taget disse Ting lukkede hun Huuset igjen og begav sig paa Vejen til en Kone ved Navn Sussanne Qvist  som boer ved Nøsten i Nærheden af Ba..vigen  og som hun kjendte  for at faae hende til at selge for sig disse stjaalne Koster  og leverede hun hende samtlige foranbenævnte Ting  udtagen det rødstribede Skjørt og det Linlærrets Tørklæde og Uldgarnet  hvilket Deponentinden selv beholdt  men det øvrige modtog Sussanne med Løfte at sælge det for hende  uden at Deponentinden opgav hvor hun havde faaet det  ligesom heller ikke Sussanne spurgte herom. Sussanne har senere sagt Deponentinden at hun har solgt disse Ting  og har Deponentinden faaet for Gryden 13 Mrk N: W:   for Hoserne og Vesten 5 Mrk   for Skjørtet 1 rd 2 mrk   for Trøyen 8 Mrk   for Skakkeklæderne, Køyserne og Halskraven 4 mrk   og for Uldsaxen 1 mrk   samt for Serken 2 mrk   og for de 2de Forklæder 4 mrk. Hun kan ikke errindre hvad hun erholdt for den ½ Al: Strye Lærret. De Penge hun saaledes erholdt  har hun anvendt til at kjøbe sig Mad for  da hun intet kunde erholde hos sin Fader  som intet har eller er ejende, og har hun ingen Penge tilbage. Det rødsribede Skjørt  begge Halstørklæderne  samt Uldgarnet  har hun alt solgt til en Pige ved Navn Ragnille  som tjener hos Kjøbmand Ellerhausen i Dræggen, alt for 1 Rbdlr N: W:  uden at hun opgav for hende hvor hen hun havde bekommet disse Ting  ligesom heller ikke Pigen spurgte herom. Denne Pige har hun kjendt noget tilforn. Det som bevægede Deponentinden til at begaae dette Tyverie var deels den yderlige Fattigdom hun var i  da hun ingen Tjeneste eller Arbejde kunde faae og havde intet at leve af  eftersom hendes Fader formedelst Sygdom, Alderdom og Fattigdom intet kunde give hende, og deels den Lejlighed som frembød sig da hendes Faders Huus  hvor hun begik Tyveriet  stod ledigt. Hun benægtede at hendes Fader imindste Maade var vidende om dette af hende forøvede Tyverie  da hun strax gik ned til Nøstet og der opholdt sig hos en Kone ved Navn Serene de Skaaren indtil sidste Fredag  da hun blev paagrebet og bragt i Arrest, men Serene var uvidende om at hun havde begaaet dette Tyverie. \Hun har ikke forhen været tiltalt eller Straffet for nogen Forbrydelse./  Hun blev derefter Demitteret indtil videre  og igjen fremstod

  Den Bestjaalne Elen Larsdatter  som sagde sig 49 Aar gammel  er Enke og lever af Dagarbejde og deels af andres Velgjørenhed. Hun forklarede videre  at Onsdagen den 22 Junii sidstleden  da hun forlod sit Logie for at rejse paa Landet et Ærinde, leverede hun Nøgelen til Huuset  hvori hun logerer  til Huusets Ejer, Tiltalte Christianes Fader Rasmus Christensen  for at forvare samme indtil hun kom tilbage. Da hun Mandagen derpaa  den 27de Junii  kom hjem  savnede hun strax de ovennævnte af Christiane stjaalne Sager  uden at hun vidste hvem der havde taget samme, \men da/ hun fik høre af Jens Stenepladsen at han havde seet Tiltalte Christiane gaae med en Gryde  fatte!! (fattede) han strax Mistanke  og derfor henvendte sig strax til hendes Fader, men han forsikkrede at være uvidende derom  og da han laae Syg hos sin Søster  kunde han ikke heller faae fat paa Christiane. Først sidste Fredag blev hun paagreben  og da tilstod hun det forøvede Tyverie  og at have solgt Kosterne saaledes som hun i Dag her for Retten har opgivet.  Deponentinden ærklærede de ovennævnte Ting at være hende frakommen imod hendes Viidende og Villje  og opgav disses Værd saaledes   Gryden  10 Rbdlr N: W:   1 rødstribet Skjørt  4 mrk   1 guulstribet Skjørt  2 Rbdl   1 Stryelærrets Særk  1 r 2 mrk N: W:   1 hvidt Lærrets Forklæde  3 mrk N: W:   1 blaaestribet Forklæde  1 r 2 mrk N: W:   1 rød ulden strikket Nattrøye  2 r 4 mrk N: W:   3 pr Uldstrømper  2 r 3 mrk N: W:   1 Mrk Uldgarn  4 mrk N: W:   4 Skakkelæer!! (Skakkeklæder) og 3 Køyser  1 r 4 mrk N: W:   1 rødstribet Vest  3 mrk   ½ [Alen] Stryelærret  4 mrk   1 Uldsax  2 mrk   1 rødrudet Dug  3 Rbdl   1 Linlærrets Dug  1 r 2 mrk N: W:   1 Kattuns Krave  4 mrk N: W:  Hvilken Taxt den Tiltalte intet havde at indvænde imod.  Da hun intet videre vidste til Oplysning at opgive blev hun Demitteret.

  Igjen fremstod

            1ste Dep:  Jens Nielssen Stenepladssen  som sagde sig 29 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede  at Onsdags morgen den 23!! (22?) Junii sidstleden  Klokken imellem 4 og 5 omtrent

 

1814: 265

 

mødte han nærværende Tiltalte Christiane RasmusDatter som bar paa Skulderen en stor Gryde. Da han spurgte hende hvor hun havde erholdt samme  sagde hun at have afhentet den hos en Smed  uden at hun udlod sig videre men gik sin Vej til Byen. Om hun samme Tid bar andre eller flere Sager observerede han ikke  ligesom han heller ikke videre tiltalte hende. Da Konen Eleen LarsDatter nogle Dage derefter beklagede sig over at være i sin Fraværelse bleven bestjaalen  opgav han dette for hende  da han da formodede at det var Christiane som havde forøvet Tyveriet  men han vidste ikke hvor hun opholdt sig og havde heller ikke siden seet hende. Deponenten har kjendt Tiltalte Christiane fra Barn af  men veed ellers intet om hende videre end at saavel hun som Faderen har levet i yderlig Fattigdom.  Demiteret.

            2. Deponent  Rasmus Nielssen Stenepladsen  sagde sig 24 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og aflagde Forklaring aldeeles overeensstemmende med 1ste Deponent  med hvilken han paa samme Tid var tilstæde.  Demitteret.

            3. Deponent  Karen AndersDatter Stenepladsen  som sagde sig 21 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede sig aldeeles overeensstemmende med 1ste Deponent  med hvilken hun paa samme Tid var tilstæde  dog kjender Deponentinden intet videre til Tiltalte og har aldrig seet hende forhen.  Demiteret.

            4.  Deponent  Rasmus Christensen  som sagde sig over 70 Aar gammel og Fader til Tiltalte Christiane  blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede sig aldeeles uviidende om det af hans Datter forøvede Tyverie  thi han beboede ikke selv sit Huus  men laae i den Tid Syg hos sin Søster og vidste aldeeles ikke hvor hans Datter var  da han intet havde at give hende enten til Klede eller Underholdning  maatte hun selv besørge sig samme, og var dette ogsaa Aarsagen hvorfor han ikke kunde faae fat paa hende da han blev underrettet om det af hende forøvede Tyverie  og selv som Syg kunde han ikke oplede hende. Han har ikke talt med hende førend i Dag. Han vidste saaledes aldeeles ikke noget at afgive til Oplysning  og blev Demiteret.

  Tiltalte Christiane RasmusDatter vedstod Rigtigheden af 1, 2 og 3 Deponents Forklaring.

  Da ingen flere var at afhøre for denne Ret  eftersom de af Tiltalte Christiane opgivne Personer  Sussanne Qvist – Pigen Ragnille og Serene de Skaaren  henhører under Byens Jurisdiction  blev Forhøret hermed sluttet og skal hastigst mueligt blive Amtet tilstillet beskrevet.

  Tiltalte Christiane blev derefter overleveret Laugrettet til Afleverelse i Byens Arresthuus.

                            Lars Blix de Fine              Krogh            Anfin Olsen

 

 

 

Samme Dags Eftermiddag Kl: 3  blev en Extra Ret sadt i Sorenskriver Christies Boepæl af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  i overværelse af de tvende Vidner og Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Andfind Olssen  for  i Følge Amtets Skrivelse af 1ste denne Maaned {at}  under et Forhør at modtage Bonden Michel Blindes Forklaring i Anledning 3de forfalskede Rigsbankssedler som han af Iver Isaachssen Gjelle skal have modtaget  og til hvilken Ende Administrator under 12te dennes har ladet Michel Blinde indkalde.  Amtets Skrivelse  samt Administrators Indkaldelse med Paategning  er saalydende: # #   Det ved Amtets Skrivelse fulgte Politiekammer Forhør skal blive dette Forhør vedhæftet.

  Derefter fremstod Michel Olssen  boende paa Gaarden Blinde i Hammers Præstegjeld  Aase!! (Aasene) Sogn  som Gaardmand, som sagde sig 37 Aar gammel. Han blev formanet til Sandheds Udsigende  og efterat være forelæst Politiekammerets Forhøret  \og foreviist de vedhæftede Sedler/  afgav følgende Forklaring:  Deponenten havde til gode hos Iver Isaachssen Gjelle 140 Rdlr DC:  disse havde han for-

 

1814: 265b

 

skjellige Gange affordret ham forgjæves  hvorpaa Iver endelig lovede at betale ham Løverdag efter St: Hans Dag alt eller endeel. I Følge dette Løfte indfandt Deponenten sig hos Iver den bestemte Tid  og modtog han da  \nemlig Løverdag den 25 Junii/  de Politieforhøret vedhæftede 3de Sedler. Da Deponenten aldrig forhen har havt 5 Rbdlrs Sedler i Hænde  eller nøye beseet dem, var han tvilsom om de vare rigtige  og desaarsag henvente han sig til Tranvrager Henrich Meyer  hvor han erfarede at de vare forfalskede fra 1 til 5 Rigsbankdaler  hvorpaa Deponenten  saaledes som Meyer har forklaret  tilbagehentede Iver Gjelle  som foregav at have erholdt disse Sedler saaledes St: Hans Aften paa Syndness hos en Kone som han ikke kjendte. Deponenten er aldeeles uviidende om hvor Iver Gjelle har erholdt disse forfalskede Sedler  men han veed at Iver erholdt sidste St: Hans Dag 4re enkelte Rigsbankdaler Sedler af Rasmus Hartvedt af Mielde Skibrede, det Rasmus selv har fortalgt Deponenten, og mueligt kunde han igjenkjende disse Sedler.  Da Deponenten intet viidere havde at forklare  blev han Demiteret.

  Paa Grund af Michel Blindes sidste afgivne Forklaring blev med Forhøret udsadt til den 21de førstkommende  som den første for Retten belejlige Tid  for til den Tid at kunde faae Rasmus Hartvedt indkaldet og hans Forklaring modtaget.

                                                                     Krogh                              Anfin Olssen

                                                                                                             Lars Blix de Fine

 

 

Aar 1814  den 16 Julii  blev Retten sadt \og et overordentlig Ting holdt/ paa Tingstædet Boldstadøren i Watzværens Tinglaug i Følge den Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden  for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme  at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i Evanger Sogn under Wosse Præstegjeld  samt modtage disses Eed.  Og blev Retten betjent af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  med de 4re opnævnte eedsvorne Laugrettesmænd  1. Haldor Jonssen Qvileqval.  2. Hellje Gulligssen Bræchhuus.  3. Knud Olssen Bragestad  og 4. Sjur Simonssen Lillevig.  Saa var og ved Tinget tilstæde Fogden Bøgh og Sognepræst Jessin.

  Hvorefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden med Amtets Skrivelse af 21 s: M:

            2.  Kongeriget Norges Grundlov af 17de Maji 1814  med Addresse fra det Norske Folks Representantere  og Prinds Regentens Svar paa samme af 19 Maji 1814.

  Hvorefter Rettens Administrator saavelsom Laugrettet {som} \og/ samtlige i Mandtallet anførte Personer, med opragte Fingre aflagde Eed at ville viise Norges Constitution og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

 

Og hvorefter dette overordentlige Ting blev hævet.

                                                                    Krogh

       Haldor Johnsen Qvileqval.   Hellie Gulachssen Brechhuus.   Knud Olssen Bragestad og

       Sjur Simonssen Lillevig.   alle med holden Pen.

 

 

 

Continuation af Forhøret fol: 263.

Aar 1814  den 16 Julii  blev Retten sadt paa Boldstadøren for videre at behandle det fra 9!! (2) Julii sidstleden udsatte Præliminair Forhør betræffende det af Lars Henrichsen Fadnes begangne Tyverie.  Retten blev administreret af mig Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver  med følgende tvende Laugrettesmænd Sjur Simonsen Lillevig og Niels Larssen Bolstad

  For Retten var tilstæde Drængen Lars Henrichsen Fadness frie for Baand og Tvang  samt hans Fader

  Derefter blev fremkaldet

  Niels Olssen Berstadnesset  som sagde sig 22 Aar gammel  fød af Forældre Ole Anderssen Berstadnesset og Eli NielsDatter  af hvilke den første er død. Han har været hjemme hos sine Forældre indtil han var atten Aar gammel  og har siden i 2 Aar tjent hos Henrich Fadness og hos Broderen Knud Olssen Mjelde. Han var sidste Gang til Alters i avvigte Foraar. Han afgav videre Forklaring  \efterat være betydet den af Lars afgivne Forklaring/  at afvigte Høst  noget før Juul  var Deponen-

 

1814: 266

 

ten tilligemed Lars Henrichsen i Laden hos Henrich Fadness  og da Henrich gik et ærinde i en der i Nærheden staaende Boed  tog Lars 2 Asker af det optærskede Korn og fyldte i en Sæk eller Hid  det Deponenten ikke nøye errindrer  med Sigende  at han {giv} vilde give samme til Huusmand Aad Olssen Fadness  og der for faae et Gevæhr hos ham, men Lars {hverken} anmodede \ikke/ Dep: at deeltage med ham i dette Tyverie  ligesom han heller ikke videre har enten deeltaget med ham i samme  eller deelt med ham de Penge eller andre Ting som Lars af Aad har modtaget  og saaledes benægtede han den af Lars i denne Henseende afgivne Forklaring, vel kunde han ikke nægte at have modtaget Penge af Lars, men dette skeede der ved at han hos Pigen Maritta HaldorsDatter Bjørgo vilde laane 10 rd DC:  og da Lars Henrichsen skyldte hende denne Summa  gav hun ham anvisning at modtage samme hos Lars  det han ogsaa gjorde  og for disse Penge afkjøbte han {Aad} \Lars/ det Gevæhr som {Lars} \denne/ sagde han skulde have hos Aad for Kornet  \og flere Penge har han ikke modtaget hos Lars/. Aad har aldrig anmodet Dep: at fratage sin Huusbonde Korn eller andet  og ellers aldrig anmodet ham om at forskaffe sig noget. Dep: benægtede at have fulgt med Lars da denne som omforklaret skulde hjemhente endeel Kul fra Marken, men gik for i Vejen for Lars  og hørte saaledes ikke at Aad anmodet ham om at forskaffe sig Korn. Dep: veed ikke hvorledes Lars var kommen til den Sæk hvori han fyldte de omforklarede 2 Asker Korn  men Lars sagde at Aad ejede Sækken. Forøvrigt erklærede Dep: sig aldeeles uviidende om de af Lars forøvede Tyverier videre end at Lars fortalte Vidnet nogle Gange at han havde taget deels Korn og deels Potates \fra Faderen/ og leveret til Aad  som derfor betalte ham, men hvad han fik  veed han ikke, men Dep: saae ikke at Lars forøvede disse Tyverie. Efterat Lars nogle Gange havde fortalt ham disse Tyverier  truede han Lars med at han vilde opdage det for Faderen  men da Lars bad ham til  og lovede ikke at ville forøvede!! (forøve) saadant oftere  tiede han stille. Han har ogsaa selv engang afkjøbt Lars 2 Asker Potatos for 1 r 4 mrk N: W:  som Lars sagde at have faaet hos en Mand i Bøygden til Betaling for Gjeld. Disse Potatos erholdt hans Moder Elie Berstadnesset hos ham  og nogen Tid derefter sagde Lars ham at have stjaalet dem fra sin Fader Henrich Fadness.

  Derefter blev Tiltalte Lars Henrichsen fremkaldet til confrontation med denne Deponent  og vedblev Lars sin Paastand at have leveret Niels 8 r DC:, for den ene Aske Korn  og opgav at samme blev Niels leveret i Kornladen, hvilket Niels benægtede. Videre tilstod Lars at han foruden disse 8 r DC:  tillige leverede Niels 10 r DC: som han skyldte Maritta Bjørgo. Han tilstod ogsaa at have frastjaalet sin Fader de til Niels solgte 2 Asker Potatos  hvorefter han strax erholdt 5 r DC:  men mere har han ikke faaet  ligesom han heller ikke kan errindre deres Accord om disse. Lars Henrichsen tilstod at Niels ikke var med ham da han som omforklaret skulde hjemhente Kul og da Aad anmodede ham at begaae de forøvede Tyverier, men at Niels var gaaet forud  men Dep: fortalte Niels dette seenere  hvilket Niels nu tilstod. Videre paastod Lars at han anmodede Niels at tie med ham da han tog de 2de første Asker Korn og belovede Niels at han vilde dele med ham, hvilket Niels den Gang vedtog og samtykkede udi  og derfor erholdt de 8 r DC: for den eene Aske.  Niels tilstod nu at dette af Lars opgivne forholdt sig rigtig  men han benægtede at have erholdt de 8 r DC:   Begge blev derefter indtil videre Demiteret.

  Derefter blev fremkaldet

  Aad Olssen  Huusmand under Gaarden Fadness  sagde sig 31 Aar gammel  er givt og har 3 Børn. Han gik sidste Gang til Alters i Foraaret. Han er Søn af Hussmand Ole Fadness og Guri MichelsDatter  hos hvilke han var hjemme indtil han var 17 Aar gammel  da han deels tjente i Bøygden  deels ærnærede sig ved Dag arbejde indtil for 8 Aar siden  da han blev givt. Efterat være formanet til Sandheds Udsigende  og efterat være betydet den af Lars Henrichsen afgivne Forklaring  benægtede han aldeeles dennes Forklaring i et og alt  og paastod at han aldrig

 

1814: 266b

 

enten har anmodet Lars om at tilbringe sig Korn  Potatos eller andre  eller af ham at have erholdt noget deslige enten mod Betaling eller uden Betaling  men tilstod at have solgt til Lars Henrichsen et Gevæhr for 16 Rbmrk  som Lars betalte ham. Derimod laante Dep: Lars 5 Rbdlr N: W: noget efter Juul sidstleden  hvorfor Lars lovede ham Korn  som han  Deponenten  betingede sig  dog vidste han \ikke/ hvorfra Lars skulde faae Korn, men  uagtet han ofte har affordret ham dette Korn eller Pengene  har han dog endnu intet erholdt. Han har ikke tilsendt Lars nogen Sæk til at forvare Kornet udi.  Demiteret indtil videre.

  Som

            6. Deponent  Lars Monssen Haugen  Huusmand under Evangerhaugen  sagde sig 42 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede {sig}  at i Foraaret anbød Drængen Lars Henrichsen ham 2 Asker Korn til kjøbs for 20 rd DC:. Da Deponenten fortalte dette til Knud Fadness  som han skyldte Korn  formodede denne at dette var Tyvekoster  hvor paa de begge toge fat paa Lars  at han skulde forklare hvorfra han havde erholdt Kornet  hvilket denne da tilstod at have stjaalet af en Sæk tilhørende Johannes Brechhuus som stod i hans Faders Nøst.  Deponenten  som intet vidste til Oplysning at afgive enten henseende de flere af Lars forøvede Tyverier eller om dennes Samhandel med Aad Fadness  blev Dem:

            7. Deponent Knud Jacobssen Trefald  som sagde sig 25 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og afgav Forklaring:  at han sidstleden Vinter  noget efter Juul  blev  da han logerede hos Henrich Fadness  frastjaalet sig Tegnebog med 5 Rbdl 5 mrk N: W:  som han Dagen efter fik igjen  paa de 5 mrk nær  og hvilke Penge han om Morgenen fandt liggende paa sin Hovedpude. Han har seenere faaet at viide at dette Tyverie var forøvet af Drængen Lars Henrichssen Fadness. De 5 Mrk har han ikke erholdt tilbage  og frafaldt erstatning for samme.  Demiteret  da han intet videre vidste til Oplysning at afgive.

            8. og 9. Deponentere  Anders Knudssen Herness og Kone Liva HenrichsDatter  begge boende til Huuse hos Elie NielsDatter Berstadnesset  af hvilke den første sagde sig 48 Aar gammel  og den sidste 39 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede  at afvigte Vinter engang  da de havde hørt at Henrich Fadness havde mistet endeel \udrøftet/ Korn  og de tilligemed Niels Olssen Berstadnesset samtalede derom  sagde denne at han vidste hvor det Korn som Henrich havde mistet var bleven af  og at hans egen Huusmand  nemlig Aad Fadness  havde faaet det.  Da de intet videre havde at forklare til Oplysning  bleve de Demiterede.

  Aad og Lars bleve derefter confronterede  men enhver vedblev sin Paastand  og at den af dem afgivne Forklaring var rigtig.

  I Anledning af 8de og 9. Deponents Forklaring fremstod Henrich Fadness og forklarede  at han engang i sidst afvigte Vinter savnede endeel udrøftet Korn  omtrent 2 á 3 Asker  uden at han veed hvem som har frastjaalet ham samme  og ansaae han dette Korn af Verdie 6 Rbd 4 mrk.  De 2 Asker Potatos som Lars efter Opgivende i Dag havde sagt til Niels Olssen  taxerede han Værd 2 Rbdlr  mod hvilken Taxt Lars og Niels intet havde at indvende.

  Niels Berstadnesset blev derefter fremkladet  og i Anledning 8. og 9. Dep: Forklaring  sagde at Lars havde fortalt ham at han i Vinter tog endeel udrøftet Korn af Faderens Kornlade  uden at opgive hvormeget, og det havde han leveret til Aad.

  Lars Henrichsen benægtede at have taget dette udrøftede Korn  og vidste ikke at have sagt saadant til Niels.

  Aad benægtede ligeledes at have erholdt dette Korn.

            10. Deponent  Maritha JacobsDatter  Hustrue til Aad Olssen Fadness  sagde sig 31 Aar gammel

 

1814: 267

 

blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede sig aldeeles uvidende om hvad hendes Mand beskyldes for. Hun [har] heller ikke nogensinde seet \eller erfaret at/ Lars Henrichssen har tilbragt hendes Mand eller hende enten Korn eller Potatos  og har aldrig hørt hendes Mand anmode Lars om at forskaffe sig noget deslige videre end at hendes Mand sagde til Lars  da denne af Aad laante 30 rd DC:  at Lars skulde derfor skaffe ham Korn, men saavidt hun veed har Lars hverken leveret Korn eller betalt denne Gjeld.  Demiteret.

            11.  Synneve JohnsDatter Fadnes  Svigermoder til Aad Olssen Fadness  \hos hvem hun opholder sig/  sagde sig noget over 60 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og aflagde Forklaring  at hun er aldeeles uvidende om at Aad enten har anmodet Lars at forskaffe sig Korn og Potatos  eller at denne har bragt ham noget deslige  ligesom hun heller ikke har hørt saadant af Aad. Hun har vel ofte seet Lars i Deres Huus baade Dag og Aften  og kan errindre at han engang kom til dem efter at de vare nedlagde  og at Aad derefter stod op og gik ud med Lars, men om Lars til saadanne Tider medbragte Korn eller andet  veed hun ikke.  Demiteret  da hun intet videre vidste til Oplysning.

  Da ingen flere Personer var at afhøre til Oplysning blev Drængen Lars Henrichsen overleveret til Lænsmanden til Forvaring  og Forhøret hermed sluttet.

                              Sjur Lillevig.      Niels Bolstad.                                                Krogh

 

 

 

Overordentlig Ting for Haugs Præstegjeld.

Aar 1814  den 18 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting holdet paa Mjelde Gaard for Haus Præstegjeld i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden  for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i Haugs, Brudvig og Stamness Sogne  samt modtage disses Eed. Retten blev administreret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 4re eedsvorne Laugrettesmænd  1. Johannes Nielssen Romsloe.  2. Johannes Olssen nord Wesæt   3. Størch Halstenssen Qvamme  og 4. Niels Erichssen Helle.  Saa var og tilstæde Kongens Foged Bøgh  og Sognepræsten for Haugs Præstegjeld  Meyer

  Derefter blev publiceret det for Watzværens Tinglaug og Evanger Sogn extraherede Reskript og Grundloven  og hvorefter samtlige i Mantallet for Haugs, Brudvigs og Stamness Sogne indførte Borgere med opragte Fingre aflagde Eed at viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed  og hvormed dette Ting blev hævet.                                       Krogh

   Johannes Romsloe.   Johannes nordre Wesæt.   Størch Qvamme  og Niels Helle.

 

 

 

Overordentlig Ting for Gjerstad og Mielde Sogn.

Aar 1814  den 19 Julii  blev Retten sadt paa Mjelde Gaard og et overordentlig Ting afholdt med Gjerstad og Mjelde Sogners Almue af Haugs Præstegjeld i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden  for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i Gjerstad og Mjelde Sogne under Haugs Præstegjeld  samt modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Procurator Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed de 4re Laugrettesmænd  Johannes Nielssen Romsloe   2. Johannes Olssen nordre Wesæt.  3. Lars Aschildssen Myching  og 4. Jon Sjurssen Solberg.

 

1814: 267b

 

Saa var og ved Retten tilstæde Kongens Foged Bøgh og Sognepræst Meyer.

  Derefter blev publiceret og for tilstædeværende Almue oplæst det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden  og Kongeriget Norges Grundlov  som extraheret fol: 265 for Evanger Sogn  og hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte Personer hver for sig med opragte Fingre aflagde Eed at ville viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed  og hvormed dette Ting blev hævet.                                                                             Krogh

     Johannes Romsloe.   Johannes Wesæt.   John Solberg.   Lars Myching.

 

 

 

Continuation af Forhøret fol: 265.

Aar 1814  den 21de Julii  Continuerede det efter Amtets Ordre af 1ste Julii sidstleden begyndte og til i Dag udsadte Forhør betreffende de 3de af Iver Gjelle udleverede forfalskede Rigsbankdalerssedler, og blev Retten betjent af de samme Personer som sidste Gang.

  Dommeren fremlagde derefter en af ham under 18 Julii udstedt Indkaldelse  hvorved Iver Isaachssen Gjelle er indkaldet til i Dag til at anhøre de afgivne Forklaringer  og Rasmus Hartvedt til at afgive Forklaring, samt Capitaine Dahls Indberetning til Dom/m/eren at Iver Gjelle er hjempermiteret.  Indkaldelsen med Paategning, samt Capitain Dahls Indberetning er saal: # #

  Iver Isachsen Gjelle mødte ikke efter Paaraab.

  Derimod mødte og fremstod for Retten Rasmus Johnsen Hartvedt, som sagde sig 54 Aar gam/m/el og boende som Gaardmand paa Hartvedt i Mjelde Skibrede, og efterat være forevist de 3de PolitieKam/m/er-Rets Forhøret vedhæftede Rigsbanksedler  forklarede at han vel sidstleden Sanct Hans Dag betalte til Iver Isachsen Gjelle 4 enkelte Rigsbankdaler Sedler derved at han byttede Iver Jelle en 5 Rigsbankdalers Seddel i mindre Sedler; men Deponenten gjenkjender ingen af de Politie Cammerets Forhøret vedhæftede og fra en til fem forfaldskede Rigsbankdalers Sedler at være af dem han som omforklaret gav Iver Gjelle igjen paa den byttede 5 Rigsbankdalers Sedler, og andre eller flere end de omforklarede Penge har Deponenten ikke leveret Iver Gjelle. Han er forøvrigt uvidende om hvor Iver Gjelle har erholdt de Forhøret vedhæftede forfalskede Sedler.  Denne Forklaring afgav Rasmus Hartvedt efterat være formanet til Sandheds Udsigende, og da han intet videre vidste at afgive til Oplysning  blev han Demitteret.

  Forhøret blev hermed sluttet og det skal hastigt mueligt blive beskrevet og Amtet tilsendt.

                                   Lars Blix de Fine            Krogh             Anfin Olsen

 

 

 

Overordentlig Ting for Fanøe og Birkelands Sogne

Aar 1814  den 22 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting afholdt paa Gaarden Haukeland i Schiolds Skibrede i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i Fanøe og Birchelands Sogne  saavel af Lehnets Gods som af Lyse Closters Gods  og modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 4re eedsvorne Laugrettesmænd  1. Søren Pederssen Samdahl.  2. Hans Haldorssen nedre Sandven.  3. Halvor Olssen Schiold  og 4. Ole Olssen øvre Totland.  Saa var og ved Tinget tilstæde Kongens Foged Bøgh og Sognepræst Daae.

  Derefter blev publiceret det for Evanger Sogn extraherede Reskript og Norges Grundlov  hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte Personer aflagde Eed at ville vise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Hvorefter dette Ting hermed blev hævet.                                                                  Krogh

    Søren Samdahl.   Hans Nedre Sandven.   Halvor Schiold.   Ole Olssen Totland.

 

1814: 268

 

 

 

Overordentlig Ting for Aarestads Sogn

Aar 1814  den 25 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting holdet paa Bergens Raadhuus for Aarestads Sogn under Nordhorlens Sorenskriverie i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i Aarestads Sogn og modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 4re eedsvorne Laugrettesmænd  1. Martinus Antoniussen Landaas.  2. Ole Matthiassen Tarlebøe.  3. Thomas Olssen Kalvedahl  og 4. Matthias Olssen Tarlebøe.  Saa var og ved Retten tilstæde Kongens Foged og Sognepræst Welhaven.

  Hvorefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript til Stiftet af 13 Junii.

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter Sognepræsten  Laugrettet og de øvrige i Mandtallet indførte Personer aflagde Eed at viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Hvorefter dette Ting blev hævet.                                                                              Krogh

    Martinus Landaas.   Ole Tarlebøe.   Thomas Kalvedahl   og Matthias Tarlebøe.

 

 

 

Ditto for Domkirkens Sogn under Nordhorlen.

Aar 1814  den 25 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting holdet paa Bergens Raadhuus for Domkirkens Sogn under Nordhorlens Sorenskriverie i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere og modtage disses Eed.  Retten blev administreret af de samme Personer som for Aarestads Sogn  og var Fogden og Sognepræsten Hr: Stiftsprovst Fleischer tilstæde.

  Hvorefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden.

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter Sognepræsten og de øvrige i Mandtallet anførte Personer aflagde Eed at viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Hvorefter Tinget blev hævet.                                                                                   Krogh

     Martinus Landaas.   Ole Tarlebøe.   Tomas Kalvedahl   og Matthias Tarlebøe.

 

 

 

Overordentlig Ting for Store Sandvigen under Arne Skibreede

Aar 1814  den 26 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting afholdet paa Bergens Raadstue for Store Sandvigens Beboere under Arne Skibreede i Nordhorlens Sorenskriverie for  i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden at publicere Kongeriget Norges Grundlov, optage Mandtal over de stem/m/eberettigede Borgere og modtage disses Eed.  Retten administreret af Krogh som const: Sorenskriver  med følgende Laugrettesmænd  Lars Blix de Fine og Andfind Olssen.  Ved Retten tilstæde Foged Bøgh og Præsten M: Irgens.

  Derefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Rescript af 13 Junii 1814  og Kongeriget Norges Grundlov

  hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte Personer aflagde Eed at ville viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Hvorda med Tinget blev hævet.                                                                                Krogh

     Lars Blix de Fine.   Jørgen Ellingsen.   Andfind Olssen   og Ole Rasmussen.

 

1814: 268b

 

 

 

Overordentlig Ting for Sunds Sogn

Aar 1814  den 28 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting holdet i Buchen for Sunds Sogns Almue af saavel Lehnets som Lyse Closters Godses Bønder  for i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden at publicere Kongeriget Norges Grundlov, optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere og modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Procurator Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 4re Laugrettesmænd  1. Ole Salamonssen Bache.  2. Tore Erichssen Schoge.  [3.] Ingebrigt Simonssen Store Sangolt  og 4. Knud Rasmussen Lerøen.  Saa var og ved Retten tilstæde Kongens Foged Bøgh og Sognepræst Lund.

  Derefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden  og

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte og benævnte Personer aflagde Eed at ville viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed

  og hvorefter Tinget blev hævet.                                                                                 Krogh

    Ole S: Bache.   Thore Schoge.   Ingebrigt Store Sangolt.   Knud R: Lerøen.

 

 

 

Overordentlig Ting for Fjelle og Strudshavns Sogne

Aar 1814  den 30 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting holdet i Strudshavn for Fjelle og Strudshavns Sogne under Nordhorlens Sorenskriverie for saavel Lyse Closters som Lenets Gods, for i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden at publicere Kongeriget Norges Grundlov, optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i disse Sogne og modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 4re Laugrettesmænd  1. Paul Michelssen Bildøen.  2. Iver Anderssen Anglevig.  3. Niels Claussen Kleppe  og 4. Rasmus Paulssen Bjørndalen.  Ved Retten var tilstæde Kongens Foged Bøgh og Sognepræst Kastberg.

  Derefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript af 13de Junii sidstleden  og

            2.  Kongeriget Norges Grundlov af 17 Maji

  hvorefter de samtlige i Mandtallet indførte Personer aflagde Eed at viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed

  og hvormed dette Ting blev hævet.                                                                            Krogh

      Niels Kleppe.   Paul Bildøen.   Rasmus Bjørndalen.   Iver Angeltvedt.!!

 

 

 

Maanedsting den 3 Augusti

Aar 1814  den 3 Augusti  blev Retten sadt i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen for at afholde det befalede Maanedsting  og blev Retten betjendt af mig Hans Strøm Krogh som constitueret [Sorenskriver]  tilligemed følgende 4 Laugrettesmænd.  1. Lars Blix de Fine  2. Anfind Olssen   3. Jørgen Ellingssen  og 4. Ole Rasmussen.

 

Forklaring om fundet Wrag

For Retten mødte Niels Olssen Hidsøen, Ole Simonssen ibidem og Halvor Monssen ibdem  og anmeldte at de tilligemed flere i November Maaned 1811 bjergede paa deres Gaard Hidsøen omtrent 270 stykker Bjelker  som om Natten kom drivende paa Land og saaledes af dem blev bjerget  da det drev omkring paa Søen ved Landet \inden for Skjerrene  dog/ saaledes at dersom Vinden havde vendt sig  og de ikke havde bjerget det paa Land  havde det atter drevet til Søes. Samme tid og paa samme Sted bjergede de ligeledes den Halveside af et Vrag  men Dækket  som tillige flød omkring paa Søen  drev fra dem og blev siden bjerget paa Lokøen.

 

Nye Sag

Lars Nielsen Seim og Knud Knudsen Seim med flere contra Brynild Olsen Berge.

For Retten mødte Lars Nielsen og Knud Knudsen Seim af Alenfit Skibrede, og producerede Stævnevidnernes Attest for til i Dag med mundtlig Varsel at have indkaldet Brynild Olsen Berge i Anledning af at han uden deres Tilladelse skal have paataget sig at oprydde i deres Gaards Udmark et Qver-

 

1814: 269

 

nested, derom at høre Vidner og taale Dom efter nærmere Paastand. Dernæst fremlagde de Stævnevidnernes Attest for at have indstævnet Vidnerne Helje Leivestad og Ole Egeland under Falsmaals Straf  for i denne Sag at afgive Vidnesbyrd. Endelig producerede de Attest fra Vedkom/m/ende Forligelses-Com/m/ission  som viser at Sagen til Retten er henviist  og hvorefter de var begjærende de indstævnte Vidner paaraabt, eedtaget og deres eedelige Forklaring modtaget  nemlig Ole Selgelie paa  Spørgsmaal?   1. Om han var tilstæde og hørte at Indstævnte Brynild vilde hos dem og øvrige Opsiddere paa Seim  som Ejere af den omhandlede Qværngrund  bøxle sam/m/e, om han kan erindre hvad Svar Brynild dertil erholdt, og naar skeede dette?   2det  Om han har hørt at Brynild af Citanterne blev forbuden at oprydde Grunden førend Helge Leivestad havde afstaaet sin Rett til Qværnestædet, og førend de var kom/m/en i Foreening med ham.  Til Ole Nielsen Egeland begjæres fremsadt som 1ste Spørgsmaal.  Om han har været nærværende og har hørt at Brynild Berge har tilbudet Helge Leivestad Penge for at afstaae sin Rett til det omhandlede Qværneplads, og om dette passerede efterat Brynild havde anmodet Citanterne om Bygsel paa dette Qværnestæd.  Hvorefter Comparenterne udbad sig Brynild Berge paaraabt og ham tilspurgt om han vedtog at have begyndt at opbygge et Qværnestæd paa deres Ejendom saaledes som deres Stævning omformelder.

  De Indstævnte Vidner mødte alle, saaog Indstævnte Brynild Olsen Berge  som  under at benægte Søgsmaalet  declarerede at han indeværende Foraar  8te a 14 Dage for St Hans Dag {sidstleden}  erholdt Tilladelse hos Citanterne paa deres Grund at oprydde sig et Qværnestæd  paa hvilket de belovede ham Bøxelbrev imod at han skulde betale dem 6 rbd N: V:  og paa Grund heraf har Comparenten  og saaledes som Citanternes Stævning omformelder  begyndt at opbygge og at lægge Grund til et Qværnehuus, til hvilket han formener sig at være fuldkom/m/en berettiget  og forbeholdt sig nærmere at beviise sin Foreening med Citanterne og sin Rett til at afbenytte det omhandlede Qværnestæd.  Citanterne benægtede Indstævntes Tilførte og paastode at de  efter Anmodning af Brynild Berge  ikke havde givet ham Løfte {til} \paa/ det omhandlede Qværnestæd  uden paa Vilkaar at Helge Samsonsen Leivestad  som først havde faaet Løfte paa Qværnestædet  godvilligen vilde afstaae dette, og da Helge ikke har villet afstaae sam/m/e  formenede \de/ Brynild aldeeles uberettiget til Qværnestædet.  Indstævnte benægtede at være givet Løfte paa Qværnestædet paa det af Citanterne opgivne Vilkaar.

  Derefter blev fremkaldet som 1ste Vidne.

            Ole Iversen Selgelie, boende som Gaardmand paa Selgelie, blev formanet til Sandheds Udsigende, aflagde Eed og vandt.  Til 1ste Sp:  8te a 14 Dage for St Hans Dag sidstleden var saavel Vidnet som Indstævnte Brynild hos Citanterne  Seims Opsiddere  for at erholde tilbøxlet det omhandlede Qværnestæd  og fik de da rigtig nok Løfte paa sam/m/e imod at de til Seims Opsiddere skulde betale 6 rbd N: V:; men blev sam/m/e Tid omtalt af Seims Opsiddere at Helje Samsonsen Leivestad forhen af dem havde erholdt Løfte paa dette Stæd  og at de hos ham havde modtaget Bøxel  uden at det bestemt blev sagt dem at de ikke skulde erholde Pladsen med mindre Helje Leivestad vilde afstaae sam/m/e. Derimod blev Brynild af en af Citanterne, hvem  kan Vidnet ikke erindre  tilleveret de Penge som disse af Helge Leivestad havde modtaget for Pladset  for at Brynild skulde overlevere \dem til en ustevnt Mand  og denne til/ Helje sam/m/e. Der blev sam/m/e Tid omtalt at Vidnet og Brynild skulde {Søndagen} \en Dag/ derpaa erholde bestemtere Svar hos Citanterne om de skulde erholde Pladsen eller ikke, og til den Ende skulde de enten kom/m/e selv eller sende en Mand. Een a toe Dage derefter fortalte Brynild til Vidnet at hans Moder havde været hos Citanterne  og at han ikke vidste vist hvorledes det blev med Pladset  om de erholdt det eller ikke; men at de nærmere skulde tale med Citanterne derom næste Søndag. Søndagen derpaa talte Vidnet med \Lars/ Niels\en/ {Olsen} Seim  og sagde denne ham at Helje ikke vilde afstaae sin Rett til Pladset; men om Lars tillige udlod sig med at Vidnet og Brynild ikke kunde erholde Pladset desformedelst  kan Vidnet nu ikke med Bestemthed erindre, dog forekom/m/er det ham saaledes, uden at han som sagt bestemt kan erindre det. Vidnet talte sam/m/e Dag med Brynild, som sagde ham at han havde erholdt et lignende Svar  og {var} \kunde/ endnu ikke med Vished vide om han erholdt Pladset eller ikke. Senere sam/m/e Dag talede Vidnet og Brynild med Niels Olsen Seim  som ikke er Part i nærværende Sag  og da gav denne dem Løfte paa Pladset, forsaavidt hans Anpart angik. Vidnet har seenere afstaaet for sin Deel den Rett han muelig kunde havt til dette Qværnestæd, saa at han nu hverken har ringeste Andeel i Sagen  eller har Paastand om nogen Rett til Qværnestædet  thi Onsdagen efter den ovennævnte Søndag  da saavel Vidnet som Brynild var paa Qværnestædet for at opryd-

 

1814: 269b

 

de dette  kom Citanterne  Seims Opsiddere  til dem og forbød dem dette Arbejde, da de ikke havde erholdt vist Løfte paa Pladset og truede med at stævne dem, hvorpaa Vidnet ophørte med Arbejdet, indgik Forliig med Citanterne og afstod fra Paastand  da han viste at han ikke af samtlige Opsiddere haver erholdt bestemt Løfte. Hermed er 2den Qvæstion besvaret.  Paa Indstævntes Tilspørgende svarede Vidnet at han henholder sig til sin forhen afgivne Prov, dog hørte han at Citanterne ønskede heller at bortbøxle Pladset til Vidnet og Brynild end til Helge; men der blev som sagt talt om at Helge skulde have første Tilbud  og han hørte ikke bestemt Løfte at Brynild og ingen anden skulde have Qværnestædet. Derimod omtalte Citanterne at de ikke vilde indvikles i Proces med Helje.  Med Parternes Samtykke, blev Vidnet demitteret efterat have hørt sit Prov forelæse og vedkjendt sig sam/m/e.

            2det Vidne  Ole Nielsen Egeland. Gaardmand paa Egeland og Parterne ubeslægtet, aflagde Lovens Eed og vandt  efterat være formanet til Sandheds Udsigende  paa det for ham fremsadte Spørgsmaal.  Omtrent 8 a 14 Dage for St Hans Dag sidstleden anmodede Brynild Vidnet at følge sig til Helge Leivestad  for som Vidne at paahøre at han tilsagde Helge at møde hos Seims Mændene for at samtale med dem om Qværnepladset. Vidnet hørte da at Brynild bød Helje  at dersom Helje til ham vilde med det Gode afstaae den halve Deel i det omhandlede Qværneplads som han af Seimsmændene havde erholdt tilbøxlet  da vilde Brynild derfor give ham noget lidet eller en liden Mon(?). Da Helje nægtede at afstaae sin Rett til Brynild  brugte Brynild disse Udtryk  ”ja  naar du ej med det Gode vil afstaae  saa er derom intet videre at tale”  Brynild sagde og Vidnet sam/m/e Tid  at han af Seimsmændene  /: Citanterne :/  havde medtaget (modtaget) Heljes Bøxelpenge for at tilbagelevere ham sam/m/e; men at han da ikke vilde tilbyde han dem  da han frygtede at det var for silde paa Aftenen. Vidnet hørte sam/m/e Tid Brynild sige til Helge Leivestad, at han af Seimsmændene  /: Citanterne :/  havde erholdt Løvte paa Qværnepladsen, dersom Helge vilde afstaae den ham tilbøxlede Halvepart; men til Vidnet sagde Brynild blot at han havde erholdt Løfte hos Seimsmændene paa Qværnestædet  og at han ikke vilde udlade sig med dette \for Helge/  for at faa Helge at gaae bort til Seimsmændene.  Vidnet blev derefter med Parternes Samtykke demitteret efter at han var forelæst sin Forklaring som han vedstod rigtig.

  Citanterne frafaldt det indstævnte Vidne Helge Leivestad.

  Derimod fremstod Helje Samonsen!! (Samsonsen) Leivestad  som den heele Tid for Retten havde været tilstæde  og erklærede at han fandt sig beføyet til som Intervenient at indtræde i denne Sag  da det her under Sagen omhandlede Qværneplads var ham af Citanterne  Seims Opsiddere  tilbøxlet forinden Indstævnte Brynild anmode Citanterne derom, og da han hverken har afstaaet sin Rett til det Tilbøxlede  og heller ikke saavidt ham bekjendt paa nogen Maade forbrudt dette  henholdt han sig til den med Citanterne en Gang indgangne Accord  og paastod sig udelukkende berettiget til det ham engang tilbøxlede  reserverende sig for øvrigt alt lovligt.

  Citanterne derefter {derefter}  som troede fra deres Side tilstrækkelig at have oplyst Sagen  indlod denne Dom med Paastand at Brynild Olsen Berge bliver kjendt aldeeles uberettiget til det omhandlede og paasøgte Qværnestæd  samt tilpligtet under Mulct at fraholde sig alt Brug og Benyttelse af sam/m/e  samt tilpligtet at betale dem i Sags Omkostninger 20 rbd N: V:  og saaledes indlader de Sagen Dom under Benægtelse af alt urigtigt og ubeviist fra Indstævntes Side.

  Indstævnte Brynild Olsen Berge benægtede Citanternes Tilførte og Paastand, og udbad sig Sagens Anstand til næstholdende Høsteting for Alenfit Skibrede.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til førstholdende Høsteting for Alenfit Skibrede den 22de October førstkom/m/ende.

 

 

Sam/m/e Dags Eftmiddag!! (Eftermiddag) Kl: 3  blev Retten atter sat, betjent af de sam/m/e Personer som i Formiddag  og blev da Sagen, Procurator Lassen som Actor contr: Slaven Andreas Andersen med flere  efter {af} Procurator Lassens Forlangende, af 20de f: M:  hvorved han havde meldt at den ommeldte Agothe Marie ej var at finde  reacumeret.

  Actor mødte og fremlagde Amtets Skrivelse af 14de d: M:  med den deri ommeldte Sorenskriver Bings Skrivelse af 5te s: M:, den her sidst indleverede Gaffel og Kniv fra {Indstævnte} Tiltalte Anna Marie Elisabeth  forsynet med Administrators Paategning og Forsegling  samt Klagerens Nicolay Nicolaysens Paategning af 21de f: M: om at sam/m/e vare ham foreviiste men ej af de hos ham bort-

 

1814: 270

 

stjaalne. Videre indleverede Actor de her forhen omtaldte \og i Garnisons Forhøret/ omtalte Gaffel, et Stykke af et Knivskaft og Gardinsnor  hvilke samtlige Ting vare i de i Amtets Skrivelse omtalte 2de Pakker. Sluttelig producerede Comparenten Stævnevidnernes Attest under 19de f: M: om at den ommeldte Agothe Marie ej her var at finde.  Amtets Skrivelse til Procurator Lassen, Sorenskriver Bings Skrivelse af 5te Julii  og Administrators samt den bestjaalne Nicolaysens Paategning med den omhandlede Kniv og Gaffel  og endelig  Stævnevidnernes Attest af 1ste Julii  indtages  saalydende: # # # #   og hvorefter strax af Dom/m/eren og Laugrettes og Meddomsmændene blev afsagt følgende:

Dom.

  I Følge Amtets Ordre af 26de Martii sidstleden  og Extentions Ordre af næstpaafølgende 4de April  tiltales under nærværende Sag Slaven Andreas Andersen  for  i Foreening med Soldat Gunder Holme  at have forøvet Indbrud og Tyverie paa Gaarden Kalfaret hos Kjøbmand Nicolay Nicolaysen. Slaverne Ole Erichsen Seim og Friderich Olsen for Hælerie  og Anna Marie Elisabet for Samhandel med disse.

  Ved egen Tilstaaelse, corpus dilecti (delicti) og Sagens oplyste Omstændigheder er det beviist at Tiltalte Slave Andreas Andersen Natten mellem den 21de og 22de November f: A:  efterat have udbrudt sig af Slaveriet, for i Foreening med Soldat Gunder Holme indbrækket sig paa Gaarden Kalfaret og frastjaalet dette Steds Ejer  Kjøbmand Nicolaysen  følgende:  6 flamskslinneds Rullegardiner, 10 Mæssing Lysestager, et Par Armestager, 2 laqverede Præsenter-Bakker, et Dusin hvidskaftede og 1 Dusin brunskaftede Knive og Gafle, 3 Blikbom/m/er, 1 Malm-Morter, 1 liden Speil, et Overtræk paa en Oversæng, 1 Pude, 1 Pudevær, 2 Sække, 1 liden Blikdaase, noget \lidet/ Sukker og Gryn, 2 Pund {Sukker} \Kaffe/ og {Gryn} noget Kanel  alt taxeret for 115 Rbdlr 84 s N: W:  af hvilke Ting den Bestjaalne igjen har erholdt tilbage 2 Rullegardiner, 1 Speil, 2 Præsenter-Bakker, 1 Blikbom/m/e, 1 Mæssing Armstage, 10 Mæssing Lysestager, 1 Overtræk til en Oversæng eller Sængetræksel  og 1 Malm Morter. De øvrige stjaalne ovenbenævnte Koster, som ikke ere komne tilstæde  har \de/ Tiltalte foregivet at være dem frataget af et deres Gjem/m/estæd  exept 4 Rullegardiner, 1 Pude, 1 Sæk, Kniverne og Gaflerne, samt 2 Pund Kaffe som Tiltalte Anna Marie Ellisabeth og den bortreiste Ole Børsem skal have erholdt.

  Tiltalte Andreas Andersen, der  som beviist er over criminal Lavalder  og som under 7de Julii 1813 ved en extra Bytings Retts Dom, stadfæstet ved Stifts Over-Rets Dom af 11te October 1813  og Overcriminalrets Dom af 3de November {sidstleden} s: A:  for 3die Gang begaaet Tyverie er dømt til Slaverie for Livs Tid  vil saaledes nu for det ham her for Retten overbeviiste Tyverie  som seenere forøvet  blive at ipligte Straf efter Forordningen af 20de Februar 1789  § 5.

  Vel har Deffensor paaberaabt at da Overcriminalrettens Dom ikke har været Tiltalte forkyndt  og da han saaledes har været uvidende om denne ham endelig idømte Straf  maatte dette virke at han for dette ham nu overbeviste Tyverie ikke burde straffes efter bemeldte Forordnings 5te §; men denne Omstendighed kan efter nærværende Dom/m/ers Formeening ikke bevirke nogen Formildelse for Tiltalte Andreas; thi Forkyndelse {af} udfordres ikke af Høyesterets Dom/m/e disses Execution træder i Forkyndelsens Stæd. Tiltalte var ved 2de ham forkyndte Dom/m/e vidende om den ham ipligtede Straf af Slaverie for Livstid  og \da/ disse Dom/m/e vare stadfæstede af Overcriminal-Retten endog førend det her paatalte Tyverie var forøvet  findes ikke denne Omstændighed at kunde give Grund til Fritagelse for Straf efter bemeldte Forordnings 5te §.

  Betreffende Tiltalte Ole Erichsen Seim, da er det saavel ved egen Tilstaaelse som med corpus dilecti (delicti) \og/ Sagens øvrige Omstendigheder beviist at han, efterat Slaven Andreas Andersen i Foreening med Soldat Gunder Holme havde forøvet det paaklagede Tyverie paa Kalfaret hos Kjøbmand Nicolaysen  afkjøbte disse forskillige af de stjaalne Koster, uagtet han var vidende om at de vare stjaalne. Ole Erichsen Seim har herved gjort sig skyldig i Hælerie  og da han forhen i Følge de under Sagen den 11te Maji sidstleden fremlagde Documenter er over criminal Lavalder  og under 1ste Julii 1812 ved Stiftsoverretten er dømt til 4 Aars Slaverie følgelig egen Tilstaaelse for 2den Gang begaaet Tyverie

 

1814: 270b

 

maae han nu blive at ansee af 20de Februar 1789  § 7, thi da han 2de Gange forhen har været dømt for Tyverie  og denne Forbrydelse tillige indbefatter Hælerie, maae han ogsaa blive at straffe som for 3die Gang begaaet Hælerie.

  Hvad angaaer Tiltalte Friderich Olsen  da er det saavel ved egen Tilstaaelse som ved Anders!! (Andreas) Andersens Forklaring godtgjort at Friderich har af de paa Kalfaret stjaalne Koster erholdt et Laas  men da han ikke vidste at dette var stjaalet Gods  og tillige modtog sam/m/e for at bortkaste det, det han udførte {sam/m/e}  saa findes ingen Grund at tilkjende ham Straf.

  Henseende Anna Marie Elisabet  da afgiver vist nok Gunder Holmes Forklaring megen Mistanke mod hende, {saa maa} \som og/ de hos hende forefunde Gafle og Gardinsnorer; men da intet Beviis har været at erholde for at hun af Gunder Holme har modtaget nogen Koster, ligesom heller ikke den Bestjaalne Nicolaysen med Bestemthed har kundet vedkjendt sig de hos hende forefundne og i Retten fremleverede Gafle og gardinsnorer for at være af dem ham frastjaalne, saa kan hun heller ikke med sin Benægtelse blive som Hæler at ansee  eller som den der har drevet Samhandel med de Tiltalte.

  Da den Bestjaalne Nicolaysen har frafaldt Erstatning for de ham frastjaalne og ikke tilbagekomne Koster, saa vil Igjeld saaledes bortfalde.

  Sagførelsen har her for Retten været lovforsvarlig.

  Dommeren fandt det fornødent at anmærke  at deels Som/m/ertingene og deels andre forud beram/m/ede Forretninger  deels paa Landet og deels heri Byen  har med Rejsedage uophørlig continueret fra denne Sag til Dom blev optaget indtil sidste 30te Julii, hvilket har foraarsaget at det ikke førend nu har været mueligt at afsige Dom i denne vidløftige Sag.

thi Kiendes for Rett:

  Tiltalte Slave Andreas Andersen bør i Medhold Forordningen af 20de Februar 1789  § 5te  at Kagstryges og brændemærkes paa Panden; samt igjen for Livstid indsættes til Arbejde paa Bergenhuus Fæstning under stræng Bevogtning.

  Tiltalte Ole Erichsen Seim bør at indsættes til Arbejde i Bergenhuus Fæstning sin Livstid.

  Saa bør de og in solidum betale alle denne Action lovlig flydende Omkostninger  hvoriblandt Actor Procurator Lassens Sallarium billiges med 15 rbd S: V:  og Defensor Procurator Stuvitz Sallarium med 10 rbd S: V:

  Tiltalte Anna Marie Elisabet og Friderich Olsen bør for Actors Tiltale aldeles frie at være.

  At efterkommes og udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og i det heele under Adfærd efter Loven og Øvrighedens nærmere Foranstaltninger.

                                                                                                                      Krogh

   Lars Blix de Fine   Ole Rasmussen   Anfin Olsen   Jørgen Ellensgen

 

 

Derefter blev ved Tinget videre fortsatt.

 

Nyt Tingsvidne.

Procurator Lassen som befalet  contra Mad:me Anna Maria Bøhmer

Procurator Lassen mødte og fremlagde en af ham udstædt Stævning datt: 30 Junii d: A:  forsynet med Forkyndelses-Paategning  og foreviste han den i Stævningen ommeldte Bevilling til at føre nye Vidner og fremlægge nye Documenter, datt: Eidsvold 13de Maij d: A:  Videre fremlagde han det Johannes Helgesen forundte Beneficium paupertatis af sam/m/e Dato, Amtets Ordre af 24de Maij d: A:, den ved Stifts Overretten den 2den s: M: fremlagte Underrets Act, hvilken han havde faaet udlaant  og Qvæstioner af Dags Dato til de Indstævnte Vidner, hvorefter han begjærede de afhørte.  Den fremlagte Ordre, Stævning og Qvæstioner indtages  saalydende: # # #   Det fremlagte Beneficium og Domsacten bliver denne Tingsvidne Act i sin Tid at vedhæfte.

  Procurator Heiberg paa Procurator Hjorth Stuvitz’s Vegne mødte for Indstævnte Mad:me Bøhmer og Indstævnte Stedsøn Otte Bøhmer, og næst at forbeholde alt lovligt mod Søgemaalets Rigtighed, begjærede han Vidnerne forelagt til Besvarelse følgende Contra-Qvæstioner   1; Er Vidnet Johannes Hagland!! (tidl: Hækland/Hekland) beslægtet.   2det  Hvorlænge har Vidnet været i Nabolaget af Gaarden Solemsbakken  eller havt Kundskab om Omgangs maaden der.  Desforuden begjærede Comparenten samtlige til i Dag nye Vidner, forelagt til Besvarelse den 1ste, 2den  3die og 4de af de her

 

1814: 271

 

ved Retten den 7de December f: A: fremlagte skrivtlige Qvæstioner  som findes inddraget i den af Procurator Lassen i Dag fremlagte Underrets Act  pag: 8 a 9; forbeholdende i øvrigt alt videre lovligt under Vidnehørelsen.

  Procurator Lassen fremlagde derefter en ham nu meddelet Attest fra Hr: Capitain Dahl  Comandeur for Skrpskytter!! (Skarpskytter) Depotet  som nu i Retten var nærværende, desaarsag han frafaldt 3de Qvæstion.  Bemeldte Attest blev læst  saalydende: #

  De samtlige Indstævnte Vidner blev paaraabte  og af disse {mødte} blev fremkaldet som:

            1ste Vidne  Lars Knudsen Lien  som sagde sig 38 Aar gam/m/el og Parterne ubeslægtet {med Parterne}  og efter Formaning til Sandhed aflagde Eed og vandt til 1ste Spørgsmaal:  Vidnet veed at Solemsbakkens Creature om Som/m/eren beiter i fellig med Solemsvigens og flere omliggende Gaarders Creature i Udmarken  fordi disse Gaarders Udmark ikke er adskildt med noget Gjærde.   Til 2det Sp:  Han veed ikke enten der forrige Aars Som/m/er blev kastet med Noden eller ikke.   Til 4de Sp:  Vidnet saa Indstævntes Hæst forrige Aar forskillige Gange beite paa Citantens i Pagt havende Gaard Solemsbakken {indenfor Bøegjærdet} paa et Stykke Mark Citanten brugte til Høeslott, og blev dette Stykke aldeeles afbeitet saa at de{t}\r/ ikke fandtes noget at slaae  og har han ligeledes i Aar seet Indstævntes Hæst paa samme Stykke en og anden Gang.   Til 5te Sp: ?!!  Vidnet har hørt den mellem Bøhmer og Citanten existerende Contract læse  og har forstaaet denne saaledes at Citanten skulde af Bøhmer erholde 3 Alen mer Jord end Formanden paa Bruget havde havt; men Vidnet veed at Citanten ikke har faaet mere Jord til Brug end Formanden har havt.   Til Contra-Qvæstionerne svarede Vidnerne!! (Vidnet?) saaledes:  {Til} 1ste Besvaret før.   2de Sp:  Han har i 7 Aar boet paa Lien i Nabolauget  og været vel bekjendt med Omgangsmaaden paa Solemsbakken.   Til de i Acten p: 8 og 9 inddragne Qvæstioner besvaret saaledes:  1ste Qv:  besvaret før.   Til 2det Sp:  Vidnet veed ikke at Citanten har nægtet at fløtte de Indstævnte; men har tvert imod seet ham ofte forrette saadan Tieneste.   Procurator Lassen bemærkede at Contra tilholder Citanten blot at fløtte Mad:me Bøhmer.   3de og 4de Sp:  Besvaret under Tingsvidne Citantens 1ste Sp:    Procurator Heiberg maatte herved anmærke at hvad der spørges om i den 4de og 5te af de i Dag fra Procurator Lassen fremlagte Qvæstioner  ikke i Hovedsagen er omventileret, heller ikke været til Ventilation ved Forligelses-Com/m/issionen fra nærværende Citants Side  desformedelst Comparenten indstillede til Dommerens Skjønnende hvorvidt Vidneførelsen efter disse Qvæstioner kan frem/m/es eller ikke.    Procurator Lassen bemærkede at Vederpartens nu gjorte Exeptioner vare port (post) fæstum overalt  vare de ommeldte Qvæstioner fremsadte for at beviise Citantens desaarsag gjørende Exeptioner  hvilke Comparenten ej veed skal først for Forliigelses Com/m/issionen.    Procurator Heiberg vedblev sit forrige.    Dommeren optog Parternes Paastand til Kjendelse til i Morgen Kl: 9  imidlertid blev fortsat med Afhør af de øvrige Vidner  for hvilke disse Qvæstioner ikke er fremsat   og hvorefter Lars Lien besvaret 7de Spørgsmaal saaledes:  Vidnet har aldrig seet den Melk og Fløde som Citanten har tilbragt de Indstævnte  og veed saaledes intet om det omspurgte.   Til 8de  Vidnet veed ikke videre herom end at den stærke Varme forrige Aars Som/m/er ofte foraarsaget at Melk og Fløde {ofte} blev fordærvet  og at den brast naar den skulde koges.   Da ingen havde Vidnet videre at tilspørges  blev Vidnet Demitteret.

            2det Vidne  Anna Knudsdatter  Hustrue til 1ste Vidne  34 Aar gammel og Parterne ubeslægtet, aflagde Eed efterat være formanet til Sandheds Udsigende og vidnede til 1ste Hoved Qvæstion eenstem/m/ig med 1ste Vidne.   Til 2det Sp:  Vidnet veed at forrige Aars Sommer blev der en Gang af de Indstævnte kastet med deres Nod  at Citanten den Gang var fraværende og com/m/anderet paa Vagt  og at hans Hustrue havde et Spædt barn at passe  som hun ej kunde forlade da hun var allene; hvilket var Aarsagen at ingen af disse var med Indstævnte ved Kastningen. Vidnet veed ikke om der flere gange i forrige Aar blev kastet med Noden.   Til 7de Qv:  er derom uvidende.   Til 8de Qv:  eensstemmende med 1ste Vidne.   Procurator Lassen frafaldt 4de og 5te Spørgsmaal til dette Vidne.   1ste Contra Spørgsmaal er besvaret.   2de Sp:  eenstem/m/ig med 1ste Vidne.   Til det 1ste af de i Acten inddragne Spørgsmaal:  Besvaret foran.   Til 2de  eensstem/m/ig med 1ste Vidne.   3die og 4de  besvaret under Tingsvidne Citantens 1ste Spørgsmaal.  Demitteret  da ingen havde Vidnet videre at tilføre.

 

1814: 271b

 

            3. Vidne  Niels Martinussen Blegenberg eller Nye Krohnborg  38 Aar gam/m/el og Parterne ubeslægtet, blev formanet til Sandhed, aflagde Eed og vandt.   Procurator Lassen frafaldt 1ste  4de og 5te Qv: for dette Vidne  og hvorefter Vidnerne!! (Vidnet) svarede til 2det Sp:  Vidnet veed at der en Gang forrige Aar blev kastet med Noden  og at Citanten da ikke var tilstæde  men hørte siige at han var com/m/anderet paa Vagt  uden at han veed dette bestemt. Han hørte og at Citantens Kone ikke mødte tilstæde fordie hun havde et lidet Barn at passe  som hun ikke kunde forlade, dog veed han heller ikke om dette forholder sig saaledes.   Til 1ste {Contra} Spørgsmaal i Acten:  Henholder sig til sit Svar paa 2det Hoved-Spørgsmaal.   Til 2det Sp:  eenig med første Vidne.   De øvrige Contra Sp: frafaldt Heiberg for dette Vidne.

  Da nu skulde optages et befalet Forhør  begjærede Prok: Lassen de øvrige ej afhørte i Qvæstjonerne ommeldte Vidner forelagte at møde her for Retten i Morgen Formiddag Kl: 9.

Eragtet

Da med denne Sag ikke videre kunne fortsættes i Aften eftersom et befalet og tilstevnt Forhør tillige skulde optages  bliver de lovlig stevnte og her under Jurisdictionen henhørende Vidner {hørende ..}  Johannes Hanssen Solemsvigen, Hans Kronvigens Hustrue  under Faldsmaalsstraf forelagte at møde her for Retten Kl: 9 Formiddag i Morgen  til hvilken Tid den i Dag incamminerede Stevning sættes i sin fulde Kraft  og vil til samme Tid de indstevnte …(?) uden for Jurisdictionen boende Vidner  Berthe AndersDr:, Dorthe AagnusDr: (MagnusDr:?) og Johanne Knudsdatter  bliver antaget til Vidnesbyrds aflæg om de godvillig vil møde.

 

Hermed blev Tinget hævet for i dag.                                                                  Krogh

    Lars de Fine.   Andfind Olssen.   Jørgen Ellingsen   og Rasmus Olssen.

 

 

Forhør.

Aar 1814  den 3die August  blev Extra Rett sat i Sorenskriver Christies Boepæl  for  efter Amtets Ordre af 20de f: M:  at optage et Undersøgelses Forhør i Anledning af en Rigsbankseddel som forfalsket fra een til 5 {s..} af Søren Nyebøe \var udgivet/.  Retten blev administreret af Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed de sam/m/e Laugrettesmænd som have betjent Retten ved Maanedstinget. Paa Grund af Amtets Ordre havde Dommeren under 23de f: M: indstævnt de samtlige Vedkommende og i Klagen opgivne Personer  hvilken Indkaldelse tilligemed Amtets Ordre og den sam/m/e vedfulgte Klage fra Politibetjent Jordan!! (senere: Jordal)  blev nu af Dom/m/eren fremlagt og indtages  saalydende: # # #.   Den Amtets Skrivelse vedfulgte forfalskede Rigsbankseddel, bliver dette Forhør i sin Tid at vedhæfte in originali.

  Derefter blev fremkaldt som 1ste Deponent

            Anklagede Søren Henrichsen Nyebøe  som sagde sig 15 á 16 Aar gam/m/el  og sidst at have nydt Alterens Sakramente i Strudshavns Kirke afvigte Foraar. Han er Søn af Henrich Olsen og Anna Hansdatter  Forpagtere paa Gaarden Hop  som begge leve. Han har stedse været hjem/m/e hos sine Forældre. Han blev foreviist den Amtets Skrivelse vedfulgte forfalskede Rigsbank Seddel, hvilken han gjenkjendte  og forklarede at for nogen Tid siden  omtrent 14 Dage eller 3 Uger  overleverede hans Fader Hendrich Nyebøe ham nærværende Seddel med Ordre at kjøbe Fisk  og faae tilbage hvad han mindre betalte end 30 rd DC:  Da han modtog Seddelen hos sin Fader om Eftermiddagen  saa han ikke videre paa den enten den var forfalsket eller rigtig  men forvarede den strax i sin Brevtaske  og saae siden ikke paa den førend han Dagen efter kom her til Byen  da han paa Torvet vilde afhandle Niels Nyegaardsvigen en Deel Fisk  hvorpaa dennes Kone  som sam/m/e Tid var tilstæde  overleverede Seddelen til en ham da ubekjendt Mand  men som han nu igjenkjender for at være den nu nærværende Johannes Jersing!! (senere: Gjertsen)  med Forespørgsel om Seddelen var rigtig eller ikke, hvorpaa han af denne fik vide at Seddelen var forfalsket  det han forsikkrede at han forhen var aldeeles uvidende om. Han erklærede ogsaa ikke at kunde læse den Slags Skrift hvormed Seddelen er trykt  og han veed ikke hvorfra hans Fader har faaet denne Seddel.  Deponenten aftraadte indtil videre.

            2den Deponent  Politiebetjent Jordal!! (Jordan), som  efterat være forelæst sin til Stiftet indgivne Klage  den han vedkjendte sig  ligesom han og gjenkjendte den ham nu foreviiste og her i Retten tilstædeværende forfalskede Rigsbankseddel, forklarede videre:  at den 19de forrige Maaned  da Jersing  som i Klagen ommeldt gjorde Deponenten opmærksom paa at nærværende Søren Nyebøe havde en forfalsket Rigsbankseddel  tilspurgte Deponenten denne

 

1814: 272

 

hvor og hos hvem han havde bekommet sam/m/e, hvortil Søren svarede at han havde erholdt den hos Thomas Erichsen; men viste Søren Nyebøe sig for øvrigt meget ilde til Mode og forskrækket, og udlod Søren sig samme Tid at Thomas Erichsen skulde have flere saadan/n/e forfalskede Sedler som han var bleven narret med. Deponenten beholdt derefter den forfalskede Seddel og indsendte den med sin Klage til Stiftet.  Demitteret.

  Anklagede blev betydet forestaaende Politiebetjent Jordans Prov  hvortil han svarede at han vel ikke kunde nægte at han den omhandlede Tid opgav at have erholdt Seddelen af Thomas Erichsen; men dette hans Opgivende var aldeeles urigtigt. At han samme Tid udlod sig med at Erichsen skulde have flere forfalskede Sedler kunde han ikke erindre; men kunde dog ikke benægte saadant Udsagn, imidlertid har Erichsen aldrig sagt Deponenten at han havde forfalskede Sedler. Paa forskillige Spørgsmaal af Administrator kunde Deponenten ingen Grund angive {hvorfor han} til sit Udsagn at have erholdt Seddelen af Erichsen; men vedblev sin Paastand hverken selv at have forfalsket den eller at vide af hvem den er forfalsket.

  Derefter fremstod som

            3de Deponent  Blokedrejer Gjertsen!! (Jersin), boende heri Byen, {som} er 40 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Anklagede. Forklarede at den af Jordal omforklarede Tid var Vidnet tilstæde paa Torvet og saa at nærværende Søren Nyebøe overleverede den omhandlede nu i Retten tilstædeværende Seddel, den Deponenten gjenkjender  til Niels Nyegaardsvigen  og da dennes Kone overleverede Deponenten sam/m/e  deels for at see om den var rigtig, deels for om muelig at bytte den  optagede!! (opdagede) han at Seddelen var forfalsket, hvorpaa Deponenten hentede Politiebetjent Jordal  og da denne kom tilstæde hørte han Søren sige at have erholdt Seddelen af Thomas Erichsen  og hvorpaa Deponenten gik uden at høre videre.  Demitteret.

            4de Deponent  Niels Andersen Nyegaardsvigen  55 Aar gam/m/el, ubeslægtet med Anklagede  forklarede videre:  Den i Jordals Klage omhandlede 19de Julii kom nærværende Søren Nyebøe  som han gjenkjender  til han for at afhandle ham en Deel Fisk  hvorpaa Søren overleverede ham nærværende Seddel med Anmodning at erholde 25 rd DC: tilbage  og da denne Seddel deels forekom Deponenten mistænkelig  og han deels ikke vel skjønner deslige Sedler  \saa blev den/ leveret {han den} til Johannes Gjertsen  som fortalte Seddelen at være falsk, hvorpaa Politie betjent Jordal kom tilstæde  som modtog Seddelen og gik afsted med Søren.  Da Deponenten intet videre viste at forklare  blev han demitteret.

            5. Deponentinde  Karen Knudsdatter Nyegaardsvig  52 Aar gam/m/el  ubeslægtet til Anklagede  forklarede sig aldeeles overeensstemmende med sidste Deponent  og blev derpaa demitteret.

            6te Deponent  Hendrich Olsen Nyebøe; Forpagter under Gaarden Hop  80 Aar gam/m/el og Fader til Anklagede Søren Nyebøe. Forklarede videre  efterat være foreviist den i Retten nærværende Seddel  at han vel ikke skjønner deslige Sedler, ligesom han heller ikke kan lese saadan skrift som findes paa den  men synes dog at gjenkjende Seddelen for at være en han for omtrent 3 Uger siden leverede sin Søn  da denne en Etermiddag!! (Efter-) fulgte i Skyds med endeel frem/m/ede fra Hop for at hiemkjøbe endeel Fisk. Deponenten veed ikke hvorfra eller hos hvem han erholdt denne Seddel; men omtrent {8 Dage} 3 Uger førend Søren erholdt nærværende Seddel  byttede Deponenten en 5 Rigsbankdaler Seddel med en Matros som han ikke kjender. Dette passerede i [store} Altone Gaarden  uden at nogen anden var tilstæde; men om nærværende Seddel er den sam/m/e  veed han ikke. Han paastod ikke selv at have forfalsket Seddelen, veed heller ikke af hvem den er forfalsket, enten den er forfalsket af hans Søn eller ikke; Han veed ikke om hans Søn forstaar Skrift. Han kunde intet {tilstrække} oplysende Svar afgive paa Dommerens Spørgsmaal, hvoraf han viste at han leverede sin Søn en 5 rbd Seddel  da han dog ikke skjønnede deslige Sedler.  Demitteret  da ingen videre Oplysning

 

1814: 272b

 

var at erholde.

  Anklagede Søren forklarede derefter paa Dom/m/erens Tilspørgende  at efterat Jordal havde erholdt Seddelen fulgtes de ad til Thomas Erichsens Broder  Mægler Erichsen  hvor Deponenten  paa Grund af sit Opgivende at have erholdt den forfaldskede hos Thomas Erichsen  erholdt en god 5 Rbdlr Seddel som han hjem førte til sine Forældre  men har senere tilbagebetalt Erichssen de bekomne 5 Rbdr.  Han forklarede  ikke forhen at have [været] tiltalt for nogen Forbrydelse.

  Hermed blev Forhøret sluttet og skal hastigst mueligt blive Amtet beskreven tilstillet.

                              Lars Blix de Fine             Krogh             Anfin Olsen

                              Ole Rasmussen                                        Jørgen Ellingsen

 

 

Dagen derpaa continuerede Maanedstinget, i Overværelse af sam/m/e Personer som i Gaar.

 

Hvor da udi Tingsvidnesagen Procurator Lassen som befalet, for Johannes Hetland (tidl: Hækland/Hekland/Hagland) contra Mad:me Bøhmer afsagt saadan:

Kjendelse.

  Da den imellem Parterne verserende Hovedsag angaaer om {Hoved} Tingsvidnecitanten har ved misligholdelse af den imellem Parterne oprettede Forpagtnings-Contract fortabt sin Rettighed til fremdeles at beholde Gaarden Solemsbakken i Forpagtnings. Tingsvidne Citantens for Vidnerne fremsatte 4de og 5. Qvæstion derimod har til Formaal at oplyse Handlinger af de Indstævnte  hvorved disse deels skal have fornærmet Citanten i hans Brug af den forpagtede Gaard  deels ikke haver opfyldt sit Løfte efter Forpagtnings-Contracten  saa kan disse Qvæstioner  som saaledes ikke skjønnes at staae i Forbindelse med Hoved Sagen og som angaaer Handlinger der ikke ere paaklagede til Forligelses Com/m/issionen eller paatalte under Hovedsagen  ikke imod Indstævntes Protest blive antaget til Fremsettelse for Vidnerne  men bliver herved afviiste.

  Procurator Lassen mødte og forbeholdt sine Indsigelser mod den afsagte Kjendelse til Tid og Stæd, {hvorhos da de øvrige ej i Gaar} hvorefter han begjærede Vidneførelsen continueret,

  {Derefter fremstod som}  men da han nu formærkede  følge den her givne Underretning  at de i Gaar ej afhørte Vidner ej i Dag kunde møde, saa maatte Comparenten begjære Sagen udsat til Høstetinget paa Haukeland den 3de  4de og 5te October.

  Procurator Heiberg for Procurator Hjorth Stuvitz forbeholdt det fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstholdende Høsteting for Schjolds Skibrede den 3die  4de og 5te October førstkom/m/ende paa Haukeland.

 

Justits Tingsvidne.

Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Oline Gurine Olsdatter m: fl:

For Actor mødte Procurator Lassen som fremlagde skrivtlig Tingsvidnestævning af 30te f: M: lovlig forkyndt  hvorved blant andre er indkaldt Konen Marthe Persdatter Fløen for at aflægge Vidnesbyrd om et Par Strømper som ere forefundne hos de Tiltalte  og skal være den Bestjaalne Jochum Føg tilhørende.  Han fremlagde derefter en Avskrift af Bergens Byes Extra Retts Justits Protocol  den han begjærede denne Act vedhæftet.

  Han begjærede derefter samtlige Indstævnte paaraabt og Udskrivten forelæst, samt de i Retten nu nærværende Strømper Qvæstionis Vidnet Marthe Persdatter Fløen foreviist, og hendes Forklaring indhendtet om hun kjender disse Strømper som nærværende Jochum Føg tilhørende.

  Defensor Procurator Heiberg mødte og forbeholdt det fornødne.

  Stævningen blev læst  saalydende: #   Udskrivten bliver denne Tingsvidneact i sin Tid at vedhæfte.

  Indstævnte Oline, Anna og Tora Wilhelmsen vare i sin frihed for Retten tilstæde. Saa mødte og Indstævnte Jocum Føg  som vedkjendte sig de af Actor fremlagte Strømper. Endelig mødte det indstævnte Vidne

            Marthe Pedersdatter, som  efterat være formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed og vandt at være 48 Aar gammel og boer i Fløen ved Bergen, og ubeslægtet med de Tiltalte og Jochum Føg. De i Retten nærværende Strømper, blev hende derefter foreviist, dem hun gjenkjendte for at være Jochum Føg tilhørende  og har hun ofte haft dem hos sig da hun vasker for Jochum Føg, dog vare de meget ilde medfarne, og et Stykke af dem rekket  hvorved de vare bleven kortere; men ikke desto mindre gjenkjendte hun dem, og da hun intet

 

1814: 273

 

videre viste til Oplysning  blev hun Demitteret.

  Tiltalte Oline forklarede paa Tilspørgende at {hun} disse Strømper bleve \hende/ leverede af hendes Broder  som hun nu angav at hede Herman Wiching Olsen  og at være paa en Kanonbaad under Maaneds Lieutenant Rasmussens Comando  og saaledes benægtede hun Vidnets Prov.

  Actor begjærede Tingsvidnet sluttet og sig saa hastig som muelig beskrevet meddelt.

  Deffensor forbeholdt det fornødne.

Eragtet

Tingsvidnet hermed sluttet og skal blive Actor beskrevet meddeelt.

  Arrestanterne bleve overleveret Laugrettet tilligemed Strømperne for at henbringes i Arrest.

 

Forhør.

Paa Grund af Amtets Ordre af 1ste d: M: at optage Undersøgelses Forhør i Anledning af en udstædt og af Konen Anna Solemsvigen til Politie mæster Friele overleveret Seddel  hvorved Almuesmænden er opfordret til at indfinde sig i Bergen for at nedtvinge Priserne paa Fødevare, har Administrator under 2den d: M: indkaldet bemeldte Anna Solemsvigen og hendes Mand til Møde her i Dag  for i den Anledning at afgive Forklaring.  Amtets Ordre og Indkaldelsen indtages  saal: # #   Den i Amtets Ordre omtalte Stemplings-Seddel bliver dette Forhør i sin Tid at vedhæfte.

  De Indkaldte Personer Anna Solemsvigen og hendes Mand mødte  og hvorefter blev fremkaldet

            1ste [Deponent]  Anna Haldorsdatter  givt med Ole Olsen  Forpagter paa Solemsvigen hos Raadmand og Politiemæster Friele. sagde sig 55 Aar gam/m/el  og forklarede at Søndagen den 24de Julii sidstleden  strax efter Middag  kom Hans Krohnvigens Hustrue Marthe til hende og Mand  og overleverede til dem den nu her i Retten nærværende Stemplings-Seddel  /: som blev Deponentinden foreviist  og som hun gjente!! (gjenkjendte) for at være den af hende til Politie Mæsteren overleverede :/  med Udtryk  ”her er en Seddel men jeg veed ikke hvad den indeholder”  hvorpaa Deponentinden  som ikke kunde læse skrivt og ikke viste hvad Seddelen indeholdt, men dog formodede at det var en af de i Bøygden circulerende Sedler  hvorom hun havde hørt tale, strax tog Seddelen  og med sin Mands Samtykke overleverede den til Hr: Raadmand og Politiemæster Friele. Hvem der har skrevet denne Seddel  eller hvem som først har ladet den udgaae i Bøygden  veed hun ikke og har heller ikke hørt det; ligesom heller ikke Hans Krohnvigens Kone fortalte hende hvor hun havde erholdt den  da Deponentinden ikke spurgte hende derom.  Demitteret.

            2den Deponent  Ole Olsen, Forpagter paa Solemsvigen, og givt med 1ste Deponent  sagde sig noget over 50 Aar gam/m/el  og forklarede sig ellers i et og alt overeensstemmende med med!! 1ste Deponent.  Demitteret.

  Da ingen flere var tilstæde at afhøre  blev med Forhørets videre Fortsættelse udsat til førstkommende Løverdag Eftermiddag Kl: 3  for imidlertid ved de beskikkede Stævnevidner under Falsmaals Straf at indkalde Hans Krohnvigens Kone og Mand, og hvem de maatte kunde opgive enten af hvem de havde erholdt omhandlede Seddel  eller hvem der havde skrevet sam/m/e  eller udgivet den i Bøygden til Circulation  eller fjerneste Oplysning i denne Henseende.

 

Gam/m/el Sag.  fra Fol: 246.

Dankert D: Krohn contra Paul Michelsen Bildøen m: fl:

For Citanten mødte Procurator Heiberg  som paa Grund af at de Indstævnte i mindelighed havde betalt den paastævnte Fisketiende  og Sagen saaledes ved Forliig var afgjort  begjærede sam/m/e hævet.

  De Indstævnte mødte ikke efter Paaraab, ej heller meldte sig nogen paa deres Vegne; thi blev Sagen hævet.

 

Gam/m/el Sag.

Oberstlieutenant Ham/m/er ctr!! (contra) Mad:me Stuvitz.

Denne Sag blev paaraabt men ingen mødte; thi udstaaer Sagen til næstholdende Høsteting for Schjolds Skibrede den 3die  4de og 5te October.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Niels Henrik Olsen til Johannes Berentsen paa et Vaanhuus i 1ste Rode No 90 i store Sandvigen, for 500 rbd N: W:, dateret 26 Julii 1814.

            2.  Obligation fra Johannes Berentsen til Niels H: Olsen for 393 rbd 4 mrk 6 s N: W:, mod Pant i et Vaanhuus No 90 i 1ste Rode i store Sandvigen, dat: 26 Julii 1814.

            3.  Bøxelseddel fra Peter Staman paa Lieutenant Garmans Vegne til Johannes Berentsen paa Grunden til Ovenmeldte Huus, dateret 28 Julii 1814, med Revers.

 

1814: 273b

 

            4.  Skjøde fra Enken Berthe OlsDatter til {Niels} Svigersønnen Chrispinus Ellingsen paa et Vaanhuus No 6 i 2den Rode i store Sandvigen, for 83 rbd 2 mrk N: W:  og Levekaar til Værdie 66 rbd 4 mrk N: W: aarlig, er dateret 11te Junii 1814.

            5.  Obligation fra Chrispinus Ellingsen til Claus Bottolfsen for 66 rbd 4 mrk N: W:, mod Pant i et Vaanhuus No 6 i 2den Rode i store Sandvigen, dateret 11 Junii 1814.

            6.  Skjøde fra Krigscommissair Dahls Enke, Inge Dorthea Dahl  til Datteren Jomfrue Marie Friman Dahl paa følgende Brug i Gaarden Wilanger, No 69 i Radøe Skibrede, nemlig:  Michel Ellingsens Brug  af Skyld 9 Mrk Sr:, 6 Kd: M: og 9 Mrk Fisk   og Ole Olsens Enkes Brug  13 ½ Mrk Sr:, 9 Kd: M: og 13 ½ Mrk Fisk, dateret 18de Junii 1814, alt for Kjøbesumma 390 rbd N: W:

            7.  Skjøde fra Do: til Datteren Jomfru Henninge Dorthea Dahl paa 18 Mrk Smør  12 Kd: Malt i Hougland, No 61 i Radøe Skibrede  og 16 Mrk Sr:  2/9 Hud i Gaarden Fjeldanger, No 59 i Lindaas, alt for 300 rbd N: W:, dateret 18 Junii 1814.

            8.  Bevilling for Olavus Krøger paa en Bøygdesaug ved Stedet Trættevaag under Gaarden Hougland i Herløe Skibrede, dateret 29 Octobr: 1813.

            9.  Forpagtnings Contract fra Ditmar Kahrs til Brynild Johannessen paa et Plads kaldet Slettebakken under Gaarden Salhuus, i Arne Skibrede, dateret 10 Decembr: 1813.

            10.  Aflyst Obligation fra Knud Knudsen Hjelmtvedt til Erich Erichsen Hjelmtvedt, stor 80 rd, mod Pant i Hjelmtvedt, No 45 i {Arne} \Alenfit/ Skibrede, dat: 16 Maji 1806  og qvitteret 18 April 1811.

            11.  Aflyst paa en Obligation fra Johannes Magnesen Melkeraaen til Myndtlingerne Ole Magnesen Melkeraaen m: fl:, stor 151 rd 1 mrk 9 s, mod Pant i Melkeraaen, No 76 i Arne Skibrede, dateret 27 Maji 1803, {efter Qvittering} og omskrevet den 12te Junii 1813 for Resten til 53 rbd 1 mrk 9 s S: V:, for de til Afdrag betalte 12 rbd 2 mrk 3 s: S: V:  efter Qvittering af 20 Junii 1814.

            12.  Paategning af 7de Junii 1814, hvorved en fra Ole Olsen Tvedt til Anders Jacobsen Davanger under 28de Martii 1810 udstædt Obligation for 100 rd DC:, mod Pant i Tvedt  No    i Herløe, er omskr: til 50 rbd S: W:

            13.  Paategning af {23 Novbr: 1811} af 3 Junii 1814, hvorved en fra Mons Larssen Wichne til Lars Thomassen Aasem under 23 Novbr: 1811 udstædt Obligation for 290 rd DC, mod Pant i Wichne  No 68 i Mjelde, er omskrevet til 150 rbd S: V:

            14.  Skjøde fra Jacob Anderssen Follesøe til Søstersønnen Anders Pedersen paa 9 Mrk Sr:, 6 Kd: M:  2 ¼ Mrk Fisk i Gaarden Follesøe, No 1 i Herløe, for 93 rbd 4 mrk 8 s N: W:  og Vilkaar, til Værdie 26 rbd N: W: aarlig, dateret 27 Junii 1814.

            15.  Vilkaarsbrev fra Anders Pedersen Follesøe til Morbroderen Jacob Anderssen og dennes Søster Berthe AndersDatter paa aarligt Levekaar, dateret 27 Junii 1814.

            16.  Afkald fra Anders Monssen Askeland til Formynderen Anders Monssen øvste Mjelde for hans Faderarv 104 rd 4 mrk 2 s, dateret 2 Junii 1814.

            17.  Do: fra Martinus Rasmussen nordre Selle for hans Faderarv 3 rd 4 mrk 8 s til Formynderen Steffen Olsen Lyngøen, dat: 18 Maji 1814.

            18.  Do: fra Brithe OlsDatter Bruraas for hendes Faderarv 5 rd 2 mrk 15 s til Formynderen Gudmund Monssen midt Horvig, dat: 11 Junii 1814.

            19.  Do: fra Michel Michelsen Bredsteen for hans Faderarv 4 rd 4 mrk 6 s til Formynderen Hans Olsen Houchaas, dat: 23 Junii 1814.

            20.  Do: fra Anna OlsDatter Houchaas for hendes Faderarv 6 rd 5 mrk 8 s til Formynderen Hans Olsen Houchaas, dat: 23 Junii 1814.

            21.  Skjøde fra Johannes Hanssen Koppen til Sønnen Hans Johannessen paa 12 Mrk Sr:  8 Kd: Malt i Koppen, No 52 i Mjelde Skibrede, for 100 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 40 rbd N: W: aarlig, dateret 29 Julii 1814.

            22.  Vilkaarsbrev fra Hans Johannessen Koppen til Forærldrene Johannes Hanssen og Anna GjetlesDatter paa aarligt Levekaar, dateret 29 Julii 1814.

            23.  Aflyst Obligation fra Enken Lisbeth JohnsDatter til Reebslagernes Svennelade, mod Pant [i] et Vaanhuus, No 16 i 2den Rode \i store Sandvigen/, dateret 26 Junii 1786  og qvitteret 24de Junii 1814.

            24.  En Qvittering af 2 Febr: 1814 fra Herman Brunchorst til Magne \Iversen/ Svindal for 50 rd DC:, hvorfor han var udlagt 3 3/5 Mrk Smør  1 1/5 Kd: Malt i Gaarden Hodne, No 67 i Lindaas Skibrede, i Skiftet efter bemeldte Magne Svindals Kone, sluttet 13 Julii 1811, hvorpaa bemeldte Qvittering er paategnet.

            25.  Paategning af 1ste Augusti 1814, anført paa en Forening imellem Consul Henrich {J: Fa} Jensøn og John Smith af 19 Januar 1811.

            26.  Skjøde fra John Smith til Consul Henrich Jensøn paa {Halvedelen} hans efter Skjøde af 10de Julii 1810 ejende Halvdeel i et Vaanhuus med fl: Huse  samt en Kornmølle paa Aarstads Grund, for Kjøbesum 133 1/3 Rbd N: W:, dat: {2}3 Aug: 1814.

            27.  Aflyst \paa/ en Obligation fra Capitain Niels Alstrup Dahl til Justitsraad Dahl, stor 533 rbd 32 s: S: V:, mod Pant i Marøen, No 63 i Radøe Skibrede, til Afdrag 177 rbd 53 1/3 s: S: V:  efter paategnet Qvittering af 11 Junii 1814.

            28.  Skjøde fra Kjøbmand Dankert D: Krohn til Madame Sophie Svane paa et Vaanhuus i 2de Rode No 45 i Store Sandvigen, for 133 rbd 2 mrk N: W:, dat: 1ste Aug: 1814.

            29.  Bøxelseddel fra P: Staman paa Lieutenant Garmans Vegne til Madame Sophie Svane paa Grunden til ovenmeldte Huus, dat: 2 Aug: 1814.

 

1814: 274

 

            30.  Skiftebrev efter Kari OlsDatter yttre Taqvam, sluttet 4 Decembr: 1813, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Smør  ¼ Faar i yttre Taqvam, No 38 i Arne Skibrede, er udlagt til Creditor Johannes Knudsen yttre Bouge, Stervboe Enkemanden Brynild Olsen og Børnene.

            31.  Aflyst Obligation fra Ole Anderssen til Madame Barbara Gjerding, stor 120 rd, mod Pant i et Huus i 2den Rode  No 31 i store Sandvigen, dat: 22 Junii 1811  og qvitteret 8 Maji 1814.

            32.  Skjøde fra Peder Olsen Strudshavn til Peder Aadland og Aamund Helland paa et Parti Pakboder med tilliggende Grund  paa østre Side af Indfarten til Strudshavns Vog, for 2000 rd DC:, dat: 1 Octbr: 1813.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Maanedsthinget hævet.

                            Lars Blix de Fine         [Krogh]           Anfin Olsen

                            Ole Rasmussen                                    Jørgen Ellingsen

 

 

Aar 1814  den 6te August  Eftermiddag Kl: 3, continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen det fra den 4de s: M: udsatte Forhør betreffende en af Konen Anna Solemsvigen til Raadmand og Politiemæster Friele overleveret Seddel  og Retten blev betjent af den constituerede Sorenskriver Krogh med de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen. Administrator havde udstædt Indkaldelse til i Dag, hvorefter Hans Krohnvigen og Kone mødte for Retten.  Indkaldelsen med Paategning er saalydende: #

  Derefter fremstod for Retten

            3de Deponent  Hans Knudsen Krohnvigen, \36 Aar gam/m/el /  og boer som Bøgselmand paa lille Solem  og forklarede at den 24de Julii  om Eftermiddagen Kl: 1  blev han fra Johannes Helgesen Solemsbakken personlig overleveret den hans i Retten værende fra Politiemæster Friele Stiftet tilsendte Seddel  den Deponenten gjenkjender  med Ordre at levere den til Ole Solemsvigen. Deponenten modtog Seddelen, læste den og afsendte sin Kone strax med {Seddelen} sam/m/e til Ole Solemsvigen. Fra hvem Johannes Solemsbakken havde erholdt Seddelen  veed Deponenten ikke  ligesom heller ikke hvem der har skrevet den  eller hvem der har først udgivet den til Circulation i Bøygden.  Paa Dommerens Tilspørgende, hvorfor Deponenten  som efter egen Forklaring kan læse Skrivt  ikke indsendte Seddelen til Øvrigheden  da han dog saae at det var en Oprør Seddel, svarede Deponenten at han ikke forstod sig derpaa  og at han ikke vovede andet end følge Ordre  uagtet Johannes Solemsbakken ikke overleverede Seddelen med Trudsel; men vel paalagde ham at bringe Seddelen fra sig saa hurtig muelig, men Deponenten frygtede for Almuens Mishag  ja endog Vold i Tilfælde at han havde overleveret den til Øvrigheden, og ikke efter Bestem/m/elsen. Deponenten forklarede ellers at han vel Mandagen den 25de Julii, Formiddag, var i Bergen, efter Øvrighedens Indkaldelse for at indskrives i Mandtallet over de Stemmeberettigede Borgere i Aarestads Sogn; men strax denne Forretning var forbie  forlod han Byen og reiste til sit Hjem  og deeltog saaledes ikke i de Tumultuarische Optrin som den Dag skal have fundet Sted heri Byen. Han erklærede ellers at han ikke efter Seddelen havde villet møde i Byen, da han ansaae saadant for en ulovlig Handling. Deponenten formoder at Seddelen kom fra Lien til Johannes Solemsbakken, dog veed han det {af} \ikke/ med Vished. Deponenten veed at Ole Solemsvigen var i Byen Tiirsdagen den 26 Julii.  Demitteret, da han intet videre viste til Oplysning.

            4. Deponent  Marthe Andersdatter  Hustrue til foranstaaende Deponent, sagde sig 30 Aar gam/m/el  og forklarede sig aldeeles overeensstemmende med forestaaende Deponent; dog kan hun ikke læse Skrivt; men hørte \af/ hendes Mand hvad den indeholdt  og hvorved hun tillige udlod sig at han ikke syntes om Seddelen  og at det var et uforsvarlig Foretagende. Hun hørte Ole Solemsvigen oplæse Seddelen, og at han sagde at den skulde bringes til Niels Blegenberg; men strax derefter kom Ole Solemsvigens Kone ind og fortalte at Politiemæster Friele havde erholdt den.  Demitteret.

  Da ingen flere i Dag var at afhøre  da Stævnevidnerne ikke havde fulgt Dom/m/erens Ordre, saa blev med Forhørets Fortsættelse udsat til Mandagen den 8de August, Eftermiddag Kl: 3, for til den Tid at faae indkaldt Johannes Solemsbakken og Hustrue med de flere Personer som disse og de øvrige for Stævnevidnerne kan opgive.                                                    Krogh

                                         Lars Blix de Fine         Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  den 8de August, Eftermiddag Kl: 3  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen det fra den 6te næst forhen udsatte Forhør, betreffende en af Konen Anna Solemsvigen til Raadmand og Politiemæster Friele overleveret Seddel, og blev Retten bestyret af mig {som} Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de sam/m/e {Personer som}

 

1814: 274b

 

Laugrettesmænd som sidst. Administrator havde udstædt Indkaldelse til i Dag  hvorefter Johannes Solemsbakken m: fl: til i Dag er indkaldt.  Indkaldelsen er saalydende: #

  Derefter fremstod for Retten som

            \5te Deponent/  Johannes Solemsbakken  som sagde sig 37 Aar gam/m/el  og boer som Forpagter paa Gaarden Solemsbakken. Han blev foreviist den heri Retten værende fra Politimæster Friele Stiftet tilsendte Seddel  den han gjenkjendte  og erklærede at Søndagen den 24de Julii sidstleden Formiddag, blev sam/m/e ham tilsendt \fra/ Lars Lien ved hans Søn Knud, som kan være omtrent 7 a 8 Aar gam/m/el  med Ordre at levere sam/m/e fra sig til sin Naboe, hvorefter Deponenten modtog sam/m/e i Forvaring  og Middags Tider  omtrent da han var kom/m/en fra Kirke  overleverede han den til Hans Krohnvigen eller dennes Kone  med Ordre at den videre skulde gaae fra ham. Deponenten kan ikke læse Skrivt, {viste} saaledes at han med bestemthed kunde gjøre sig bekjendt med Seddelns Indhold; men da han havde hørt Rygte om at deslige Seddel skulde circulere i Bøygden  formodede han at den modtagne var en af sam/m/e  og desaarsag overleverede den til Hans Krohnvigen som meldt. Deponenten hverken veed eller har hørt hvem der er Forfatter af denne Seddel  eller hvem som først har sat den i Circulation. Deponenten indfandt sig ikke i Byen formedelst Opfordringen i Seddelen; men var efter Øvrighedens Foranstaltning om Formiddagen paa Raadhuset for at blive anført i Mandtallet over de stem/m/eberettigede Borgere  og hvor efter han forlod Byen omtrent Kl: 2 Eftermiddag  og var saaledes uvidende om de Tumultuariske Optrin, som den Dag seenere skal have fundet Sted i Byen. Paa Dom/m/erens Forestilling om det uforsvarlige i hans Adfærd  ikke at overlevere{de} Seddelen til sin Compagnie Cheff eller den civile Øvrighed, erklærede Deponenten at han  uden at gjøre sig Begreb derom og uden Hensigt at understøtte den ulovlige Stempling  overleverede Seddelen fra sig til Hans Krohnvigen. Deponenten er Soldat ved Skarpskytter-Koret.  Demitteret  da ingen videre Oplysning var at erholde, dog tillagde han at han troer og synes at have hørt at Lars Lien erholdt Seddelen fra Stranden.

            6te Deponentinde  Barbro Iversdatter  sagde sig 27 a 28 Aar gam/m/el og Hustru til forrige Deponent, med hvilken hun i et og Alt forklarede sig overeensstemmende  dog gjenkjendte hun ikke Seddelen.  Demitteret.

            7de Deponent  Lars Knudsen Solemslien  38 Aar gam/m/el, boende som Pagter paa Solemslien  forklarede:  Han gjenkjender ikke nærværende Seddel  da han aldrig har seet den aaben; men Løverdags Aften kom Zacharias Rasmussen Stranden til Deponenten og overleverede ham en sam/m/enlagt Seddel, som han formoder at være den sam/m/e som nærværende, den han modtog, og udlod tillige Zacharias sig med at Seddelen nok skulde indeholde en Opfordring til Almuen at indfinde sig i Byen  men udlod sig ikke med hvor fra han havde denne Kundskab, ligesom det og lod paa ham som han ikke selv var vis derpaa. Deponenten overleverede derpaa Seddelen til sin 8te Aars gamle Søn Knud  med Ordre at levere den til Johannes Solemsbakken; men da Deponenten hverken kan læse Skrift eller viste dens Indhold  gav han ingen {nærmere} \anden/ Ordre end at han skulde levere den til Johannes, som kunde gjøre med den hvad han vilde. Deponenten veed ikke hvem der er Forfatter af Seddelen  eller hvem der først har udgivet den; ligesom han heller ikke har {erholdt} hørt Rygte om deslige Sedler, førend han erholdt den.  Til Dom/m/erens Forestilling, afgav Deponenten sam/m/e Svar som 5te Deponent. Deponenten var i Byen Mandagen den 25de Julii Efter Øvrighedens Foranstaltning for at indføres i Mandtallet over de stemmeberettigede Borgere; men reiste hiem Formiddag sam/m/e Dag uden at deeltage i de Tumultuarische Optrin som den Dag skal have fundet Stæd, om hvilke han ikke er videre bekjendt end hvad Rygtet seere!! (seenere) har sagt ham.  Demitteret.

            8de Deponentinde  Anna Knudsdatter, Hustrue til forestaaende, 34 Aar gam/m/el. Hun forklarede at være aldeeles uvidende saavel om den nærværende Seddel, den hun ikke kjender  som om dens Forfatter og hvem der har sadt den i Circulation. Hun veed ikke vi-

 

1814: 275

 

dere herom end hvad hendes Mand her i Dag har forklaret.  Demitteret.

            9de Deponent  Anders Rasmussen, 30 Aar gam/m/el, hjem/m/e hos sin Moder, Forpagter paa Stranden. Deponenten gjenkjender ikke den nærværende Seddel, da han ikke kan læse Skift; men Løverdagen den 23de Julii  Eftermiddag Kl: 6 omtrent  blev en saadan Seddel som den nærværende  dem tilbragt ved en Søn af Ole Gyldenpris  ved Navn Gabriel  med Ordre at sende sam/m/e fra dem til Naboen, uden at udlade sig med Indholden af Seddelen; men Deponenten formodede at det var en Seddel der afordrede!! (affordrede) Almuen at møde i Byen, da han havde hørt Rygte om at deslige Sedler skulde være i Omløb i Bøygden. Deponentens Broder Zacharias  som nu er fraværende paa en Reise  gik derpaa med Seddelen sam/m/e Dag til Lars Solemslien. Han ved ikke eller har hørt hvem der er Seddelens Forfatter  eller hvem der har sadt den i Omløb. Deponenten var vel i Byen den 25de Julii; men deeltog ikke i fjerneste Maade i Opløbet den Dag  hvorimod han holdt sig som Tilskuer ved Doctor Monrads Huus  og reiste hjem omtrent Kl: 6 om Aftenen.  Demitteret.

            10de Deponent  Ole Olsen, Forpagter paa Gyldenpris  44 Aar gam/m/el, forklarede:  Han kan ikke med Vished gjenkjende den nærværende Seddel, da han ikke kan læse Skrift  men synes at den ligner noget en saadan Seddel som han Løverdagen den 23de Julii  om Eftermiddagen omtrent Kl: 6  blev tilbragt ved Johannes Larsens Kone  der overleverede ham sam/m/e, med Ordre at levere den fra sig  og med Udladelse at hun formodede at det var en Seddel der afordrede!! Almuen at møde i Byen, hvorom saavel hun som Deponenten havde hørt et løst Rygte at der skulde existere deslige Sedler i Omløb; men Deponenten hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet nærværende eller deslige Sedler  eller hvem der har sadt sam/m/e i Omløb. Han har hørt at Johannes erholdt den fra Rasmus Frydenbøe, hvilket Johannes’s Kone sagde. Deponenten var ikke i Byen hverken Mandagen den 25de Julii eller næste Dag.  Demitteret.

            11te Deponent  Johannes Larsen Gyldenpris, Forpagter, 62 Aar gam/m/el  forklarede:  Han gjenkjender den nærværende Seddel, uagtet han ikke kan læse Skrift, og erholdt han sam/m/e Løverdagen den 23de Julii Eftermiddag \fra Rasmus Frydenbøe/  med Ordre at bringe den fra sig  uden at forklare hvad den indeholdt  hvilket Deponenten heller ikke viste; men fulgte Ordre og afsendte den med sin Kone til Ole Gyldenpriis. Han havde ikke forhen hørt Tale om deslige Sedler; men havde hørt et løst Rygte om at Almuen skulde samles i Bergen den 25de Julii. Deponenten sagde sig at være en Bordarbeidsmand  og \da han/ desaarsag er i Byen hver Dag  var han der ogsaa Mandagen den 25de Julii, men da han intet Arbeide kunde erholde den Dag  reiste han hjem henimod Middag uden at deeltage i Tumulten eller være derom vidende. Deponenten har hverken hørt  eller veed  hvem der har skrevet Seddelen eller sadt den i Omløb.  Demitt:

            12. Deponentinde  Janniche Gundersdatter  henimod 60 Aar gam/m/el  og forklarede sig overeensstemmende med forestaaende Deponent.  Demitteret.

            13. Deponent  Rasmus Knudsen Frydenbøe, Forpagter  28 Aar gam/m/el  forklarede:  Han gjenkjender nærværende Seddel  endskjøndt han ikke kan læse Skrivt  for at være den sam/m/e som han Løverdagen den 23de Julii om Eftermiddagen erholdt hos {Drængen} \Manden/ Christen Jacobsen Charlsfryd  som overleverede ham den med Ordre at levere den fra sig, uden at udlade sig med hvad Seddelen indeholdt. Deponenten  som heller ikke viste Seddelens Indhold; men havde hørt et løst Rygte om at deslige Sedler skulde circulere i Bøygden og at Almuen skulde møde {der den 25de} i Byen den 25de Julii, sluttede sig til nærværende Seddel indeholdt saadant. Deponenten afsendte den med sin 7 Aars gamle Søn til Johannes Gyldenpris  med Ordre at sende den fra sig. Deponenten veed ikke hvem der er Seddelens Forfatter  eller hvem der har sat den i Omløb, har heller ikke hørt saadant. Deponenten var ikke i Byen Mandagen den 25de Julii eller Tirsdagen. Demitteret.

            14de Deponentinde  Marthe Marie Knudsdatter, Hustrue til Forestaaende  47 Aar gam/m/el  forklarede sig aldeeles overeensstem/m/ende med forrige Deponent  og blev Demitteret.

  Hermed blev Forhøret udsat til d: 10de August  Eftermiddag Kl: 3, for til den Tid at indstævne Christen Charlsfryd med de flere som kunde give Op-

 

1814: 275b

 

lysning.                                                                                                             Krogh

 

 

 

Aar 1814  den 9de August, Eftermiddag Kl: 3  blev en Extra Rett sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for  efter foregaaende Stævning og Beram/m/else at foretage en af Procurator Lassen som befalet Actor mod Christiane Rasmusdatter indstævnt Sag.

  Actor Mødte og fremlagde Stævning til i Dag af 18de f: M:, det her under 14de f: M: optagne Præliminair Forhør  hvorpaa var tegnet Amtets Actions Ordre af 16de s: M:; hvorhos med Forhøret var vedhæftet, et Ditto ved Bergens Byeting mellem den 26de f: M: og 3. dennes optaget. Videre producerede han Christiane Rasmusdatters Døbeattest fra Sognepræsten Hr: Irgens af 23de s: M:, og Skipper Jacob Olsens Attest om Tiltaltes Forhold, medens hun hos ham opholdt sig  og hvorefter han begjærede Forhørene og de fremlagde Attester Tiltalte Christiane Rasmusdatter forlæst  saavel som Susanna Qvist og øvrige her i Dag mødende Deponentere det dem Vedkom/m/ende i Forhørene. Fremdeles at Tiltalte Susana Qvists Forklaring om hendes foregaaende Vita maatte modtages.

  Stævningen, Præsteattesten og Jacob Olsens Skrivelse til Acten indtages  saal: # # #   Forhørerne bliver denne Act i sin [Tid] at vedhæfte.

  Derefter fremstod for Retten løs og ledig de Tiltalte Christiane Rasmusdatter og {Johanne} Susanne Qvist. Saa mødte og de øvrige Indstævnte Personer  undtagen Jens Stinepladsen som var udcom/m/anderet med Kanonbaadene, samt Rasmus Christensen som syg.  Marthe Jacobæa og Gjertrud Hammer mødte godvillig efter mundtlig Tilsigelse.

  Hvorefter blev fremkaldet:

  Tiltalte Christiane Rasmusdatter, som blev forelæst sine under Forhørene afgivne Forklaringer  og de øvrige Forklaringer hende vedkom/m/ende  dem hun vedstod i et og alt som rigtig  og tillagde at Susanna Qvist vel har anmodet hende at forskaffe sig alskens Ting til at selge; men dog ikke ved saadan Leilighed brugte det Udtryk at Deponenten skulde stjæle; men Deponentinden troede hendes Meening var denne. Den omforklarede Gryde overleverede Deponentinden til Susanne Qvist paa Muren om Morgen Kl: 7 omtrent, men vilde hun ikke modtage sam/m/e førend de gik afsides for at ingen Folk skulde see det, ligesom hun og troer at ingen af nogen saae det, {Ligeledes blev}  Derefter blev hun forelæst Præste Attesten  som hun vedtog for saavidt hendes Alder betreffer; men paastod at hun som ommeldt under Forhøret com/m/unicerede forrige Aar i Kors Kirken for Præsten Brun.

  Derefter fremstod

  Susanne Qvist, som  efterat være forelæst de forskillige af Christiane Rasmusdatter afgivne Forklaringer, vedblev sine under Byetings Forhøret pag: 5 og 8 afgifne Forklaringer  hvilke bleve hende forelæste  og {i Anledning} \benægtede/ Christianes Forklaring, at hun ikke vilde modtage den omforklarede Gryde førend de var gaaet afsides saa ingen skulde see det, da hun tvert imod modtog den da Christiane anmodede hende derom, uden at bekymre sig om at nogen saa den eller ikke, eftersom hun ikke formodede denne eller de øvrige Koster at være stjaalne. Betreffende Gryden forklarede hun at hun modtog denne længst nede paa Muren, ved Søen. Derfra gik hun opad Muren  udefter lille Markevejen  ned Korpilsmuget og udefter Strandgaden, hvor hun udenfor Nye{Kjirk}almendingen, traf en Bonde som hun ikke kjendte, veed ikke heller fra hvilken Bøygd han var, og kan ikke erindre hvorledes han var Klædt. Denne bød hende 2 rbd for Gryden  men solgte hun den til ham for 2 rbd 2 mrk N: V:  Ingen havde forhen budet hende paa den; ligesom hun heller ikke havde faldbuden den for nogen. Hun forklarede, at være fød i Trondheim af Forældre Nicolay Wind  Capitain ved Indfanteriet  og Moder Ingeborg Normann, hos hvilke hun var hjemme indtil sit 9de Aar, da hun kom til Helgeland  til sin nu afdøde Mormoder Brynilde Norman, hvor hun var til sit 12te Aar. Derfra kom hun til Proprietair Hersleb paa Helgeland, hvor hun opholdt sig til sit 17de Aar omtrent, da hun kom her til Bergen, hvor hun kom i Tieneste hos afdøde Raadmand Weiner  hos hvem hun tiente i omtrent 5 Aar  da hun blev givt med sin nu afdøde Mand Lars Qvist. Siden har hun ernæret sig deels med at vadske for Folk, deels ved at selge forskellige Krambovare og andet  og har hun solgt Krambovahre for Hansen ved Muren, Olaus Krøger, Reimers og Carl Jordan med fl:, dog var dette alt for Krigens Begyndelse, siden har hun ernæret sig deels ved Dagarbejde, deels ved at sælge Vah-

 

1814: 276

 

rer, Klæder og deslige for trængende Folk.  Hun aftraadte indtil videre.

  Igjen fremstod

  Pigen Gjertrud Hammer, som vedblev sin under Byetings Forhøret afgivne Forklaring  som blev hende forelæst, og tillagde at hun foruden Fingerbøllen og Tørklædet er bleven frastjaalet en nye Klavodugs (Klaverdugs) Særk  og et gam/m/elt Linlærreds Lagen paa sam/m/e Tid som Christiane tiente hos hende  uden at hun veed hvem der har taget sam/m/e. Videre tillagde hun sin Forklaring at Susanna Qvist først nægtede  men seenere tilstod at have solgt for Christiane Fingerbøllet for 1 rbmrk N: V:  Deponenten kjender ikke videre til Susanne Qvist; men Tiltalte Christiane var troe og skikkelig saalænge hun tiente Deponentinden, indtil hun blev bekjendt med Susanne. Susanne Qvist har og tilstaaet for Deponentinden at have solgt et rødrudet Lom/m/etørkle  som Christianne skal have leveret hende  og som Deponentinden efter Beskrivelsen, formoder at være det hende frakomne  og for disse Ting paastod Deponentinden Erstatning hos Susanne Qvist.  Hun aftrædte indtil videre.

  Susanna Qvist blev fremkaldet  og efterat være betydet Gjertrud Hammers Forklaring  tilstod at have solgt et Sølv Fingerbøl til en Guldsmed-Kone, Mandens Navn vidste hun ikke; men han boer i en Gade i Nærheden af Sukkerhuusbryggen  for 1 rd DC:, og Lommetørklædet til en Spillemand ved Navn Elling  for 1 r eller 2 rd DC:  det hun ikke erindrer. Disse Vahrer havde hun til Forhandling modtaget hos Christiane. Men nogen Særk og Lagen har hun ikke solgt. {Christiane benægtede}  Hvem der {ellers} tilhørte disse Varer veed {jeg} \hun/ ikke videre.  Den af Gjertrud Hammer paa disse Varer sadte Taxt kunde hun ikke bifalde  da Fingerbøllet ikkun vejede efter Guldsmedens Sigende til 1 r DC:  og Tørklædet ansaae hun værd 2 rd DC:

  Gjertrud Hammer fremstod atter og forklarede at hun først blev frastjaalet Fingerbøllet og Tørklædet  og nogen Dage derefter mistede hun Særken og Lagenet, hvorefter hun ved Lovens Eed bekræftede sin Forklarings Sandhed  og at de opgivne hende frastjaalne Varer var hende imod Vidende og Villje frastjaalet  samt af opgivet Værd.  Demiteret.

  Marthe Jacobea Olsdatter  som blev forelæste af Forhøret hendes afgivne Forklaringer  som hun vedstod rigtig  og blev indtil videre Demitteret.

  Da Dagen med det passerede var forløben og Protocollen skulde afbenyttes til andre Forretninger  saa blev med Sagen hermed sluttet for i Dag  og formedelst andre forud berammede Forretninger der continuerlig vedvarer, indberegnet Rejsedage  til 23de d: M:  blev Sagen udsadt til videre Behandling til den 24de August førstkom/m/ende  Eftermiddag Kl: 3, atter her at foretages, til hvilken Tid Actor behagelig vil besørge de Vedkom/m/ende indkaldt; og blev denne Udsættelse betydet Actor og Defensor Procurator Hjorth, som fra først af havde været tilstæde  og hvorefter Tiltalte Christiane Rasmusdatter blev overleveret Laugrettet til Afleverelse i Arresten.

                                Lars Blix de Fine            Krogh             Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  den 10de August  om Eftermiddagen Kl: 3  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra den 8de s: M: udsatte Forhør betreffende en Stemplings-Seddel  der af Konen Anna Solemsvigen er overleveret til Politiemæster Friele  og blev Retten administreret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som sidste Gang.

  Administrator havde under 8de d: M: til i Dag indkaldet endeel Personer til Forklarings Aflæg.  Indkaldelsen er saalydende: #

  Af de indkaldte mødende Personer blev fremkaldet

            15de Deponent  Christen Jacobsen  Forpagter paa Charlsfryd, omtrent 70(?) Aar gam/m/el, som forklarede at Løverdagen den 23de Julii  da han kom hjem fra Byen  fortalte hans Kone Kari Gabrielsdatter ham at en 6 a 7 Aars gam/m/el Dræng havde i hans Fraværelse bragt en Seddel fra Lars Damsgaard, som hun strax havde afleveret til Rasmus Frydenbøe. Hun havde hørt Seddelen skulde indeholde en Opfordring til Almuen at møde i Bergen den 25de Julii; men hun kunde ikke selv læse Skrivt eller forstaae Seddelens Indhold. Deponenten kjendte saaledes ikke den i Retten værende Seddel, {veed} og hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet sam/m/e  eller sat den i Circulation. Deponenten var ikke i Byen den 25de Julii  og er saaledes uvidende om de Tumulter som den Dag skal have fundet Stæd i Byen.  Dimitteret.

            16. Deponent  Johannes Nielsen  Forpagter paa Charlsfryd, omtrent 50 Aar gam/m/el. Han kjender ikke videre den nærværende Seddel end at en 6 a 7 Aar gam/m/el Dreng tilbragte ham Løverdags Eftermiddag den 23de Julii en tillukket Seddel fra Lars Damsgaard

 

1814: 276b

 

med Ordre at sende den fra sig. Deponenten  som ikke kan læse Skrivt  aabnede ikke Seddelen; men lod Drængen levere sam/m/e til sin Jordejer Børs, hvilket denne dog ikke gjorde men leverede denne til Christen Jacobsen. Deponenten kjendte saaledes ikke Seddelens Indhold, men havde hørt at deslige Sedler skulde circulere i Bøygden. Han hverken veed eller har hørt hvem der er Seddelens Forfatter  eller hvem der har udgivet den til Circulation. Deponenten var som sædvanlig i Byen den 25de Julii med Melk; men reiste hiem ved Middags Tid, og veed saaledes ikke om de Tumulter som der har fundet Stæd.  Demitteret.

            17de Deponent  Lars Olsen, Forpagter paa Damsgaard  og 46 Aar gam/m/el, forklarede:  Han kjender ikke nærværende Seddel; men hans Kone Berthe Larsdatter fortalte ham  da han Løverdags Eftermiddag kom hjem fra Markarbeide  at et Bud fra Knud Nyegjerdet havde den Dag været hos dem med en Seddel  med Ordre at sende den videre; men hvad Seddelen indeholdt viste hun ikke, hvorimod hun havde fulgt Ordre og med en liden 7 Aar gam/m/el Dræng de har hos dem  afsendte hun Seddelen til Johannes Carlsfryd. Han var Mandags Formiddag som sædvanlig med Melk i Byen til sin Jordejer  Hofagent Janson, men reiste hjem ved Middags Tider og saaledes hverken deeltog i Tumulterne den Dag eller veed derom Besked. Han hverken veed eller har hørt hvem der er Seddelens første Udgiver.  Demitteret.

            18. Deponent  David Johannesen Laxevog, Forpagter paa Laxevog  60 Aar gam/m/el, forklarede:  Han gjenkjender ikke videre nærværende Seddel, end at han Løverdag  straxt efter Middag, erholdt ved en Dræng fra John Laxevognæsset en Seddel som muelig kan være den sam/m/e, dog gjenkjender han den ikke, med Ordre at bringe den fra sig  og hvorpaa han afleverede den til Ole Knudsen Smebakkens Hustrue. Deponenten kan ikke læse Skrivt {eller} \og/ kjender \ikke/ Seddelens Indhold. Han \hverken/ veed eller har hørt hvem der har skrevet den  eller sadt sam/m/e i Omløb. Deponenten var i Byen den 25de Julii med Melk til sin Jordejer og Mad til sin Søn som er Soldat  og reiste fra Byen Kl: 4 om Eftermiddagen uden at deeltage i Tumulten den Dag.  Demitteret.

            19de Deponent  John Aamundsen, Forpagter paa Laxevognæsset  47 Aar gam/m/el, forklarede at Løverdagen den 23de Julii  lidt over Middag  erholdt han fra Johannes Olsen Hollen, den i Retten værende Seddel som han gjenkjender, med Ordre at bringe den fra sig, hvorpaa han sendte den til David Laxevog. Deponenten kan vel læse Skrivt naar denne er ordentlig og godt skrevet; men Læste ikke noget i Seddelen da han modtog den  men afsendte den strax, og viste saaledes ikke noget bestemt om Seddelens Indhold; men da han forhen havde hørt et løst Rygte at en Deel af Almuen skulde have forenet sig om at møde i Bergen den 25de, sluttede han sig til at Seddelen angik dette; men han havde ikke forhen hørt Tale om deslige Sedler; ligesom han hverken veed eller har hørt om hvem der er Forfatter af den nærværende  eller hvem der har sadt den i Omløb. Han var som sædvanlig i Byen Mandags Morgenen med Melk til sin Jordejer  Mad:me Lexau; men reiste hjem Middags Tider  og saaledes uden at deeltage i Tumulten den Dag er han uvidende om sam/m/e.  Demitteret.

            20de Deponent  Johannes Olsen  Forpagter paa Hollen  40 Aar gam/m/el  forklarede:  Han gjenkjendte nærværende Seddel for at være den sam/m/e som han Løverdags Middag blev tilbragt fra Aamund Nyegaard  med Ordre at levere den fra sig. Deponenten kan vel noget lidt læse Skrivt; men kunde ikke læse nærværende Seddel saaledes at han bestemt kjendte dens Indhold; men da han forhen havde hørt et løst Rygte om at endeel Almues mænd havde foreenet dem om at møde i Bergen  formodede han Seddelen maatte angaae dette. Han havde ikke forhen hørt Tale om deslige Sedler. Deponenten afsendte den strax til John Laxevognæsset. Deponenten var vel i Byen Mandagen den 25de Julii med endeel Sild til Forhandling, men deltog ikke i Tumulten, og saa heller ikke noget til denne, da han forlod Byen Kl: 3 a 4 Eftermiddag. Deponenten hver-

 

1814: 277

 

ken veed eller har hørt hvem der er Seddelens Forfatter  eller hvem der har udgivet den til Circulation.  Demitteret.

  Flere af de indstævnte Personer mødte ikke; thi blev med Forhøret udsadt til den 25de August førstkommende, da andre berammede Forretninger til den Tid continuerlig vedvarer.

                 Krogh                                      Lars Blix de Fine        Anfin Olsen

 

 

 

Overordentlig Ting for Lindaas, Sandness og Myching Sogne af Lindaas Præstegd:

Aar 1814  den 12 Augusti  blev Retten sadt paa Tingstædet Kilstrømmen for Lindaas  Sandness og Myching Sogne under Lindaas Præstegjeld  for  i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i disse Sogne  publicere Kongeriget Norges Grundlov og modtage de stemmeberettiges Eed.  Retten administreret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende eedsvorne Laugrettesmænd  1. Arve Erichssen Haadneland.  2. Berge Larssen Asgar.  3. Erich Østensen Rosness  og 4. Johannes Larssen Elvig.   Saavel Kongens Foged var tilstæde  som Stedets Præst A: Meyer.

  Hvorefter blev publiceret

            1;  det Kongelige Reskript af 13 Junii 1814.

            2;  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter samtlige i Mandtallet anførte Personer aflagde Eed at ville stedse viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Og hermed blev Tinget hævet.                                                                                 Krogh

      Erich Rosness.   Arve Hodneland.   Johannes Elvig.   Berge Larssen Asgaard.

 

 

 

Overordentlig Ting for Lyrens og Østrems Sogne af

Lindaas Præstegjeld samt Fedje Sogn.

Aar 1814  den 13 Augusti  blev et overordentlig \Ting/ holdet og Retten sadt paa Tingstædet Kilstrømmen for Lyrens og Østrems Sogne under Lindaas Præstegjeld  for  i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden at publicere Kongeriget Norges Grundlov og optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i disse Sogne  samt modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende Laugrettesmænd  1. Lars Amundssen indre Lyren.  2. Michel Gudmundssen Hundven.  3. Hans Michelssen Strømme  og 4. Peder Jacobssen Sætre.   Saavel Kongens Foged Bøgh  som Præsten Hveding i Sognepræst Meyers Forfald  var tilstæde ved Retten.

  Hvorda blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript af 13 Junii 1814.

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte Personer aflagde Eed  stedse at ville vise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Og hermed blev Tinget hævet.                                                                                      Krogh

            Michel Hundven.   Lars Lyren.   Hans Strømme.   Peder Sætre.

 

 

 

Overordentlig Ting for Mangers, Herløs og Bøe Sogne af Mangers Præstegjeld.

Aar 1814  d: 15 August  blev et overordentligt Ting og Retten sat paa Tingstædet Alverstrømmen for forbemeldte Sogne  for  ifølge det Kong: Reskript af 13 Juni sidst: at publicere Kongeriget Norges Grundlov og optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i disse Sogne, samt modtage disses Eed.   Retten

 

1814: 277b

 

blev administreret af mig Foged Bøgh, da den constituerede Sorenskriver Krogh formedelst Sygdom havde maattet forlade Thingene, og uagtet Amtets Constitution for mig ikke i den Tid havde kundet erhverves  tilligemed følgende eedsvorne Laugrettesmænd  {Magne Halvorsen} \Halvor Rasmussen/ Husebøe, Ellef Johannesen Bouge, Johannes Olsen Rogn og Michel Ellingsen Wildanger.  Sognepræsten Hr: Provst Wolff mødte.

  Hvorda blev publiceret

            1.  det Kongelige Reskript af 13 Juni sidst:

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter samtlige i Mandtallet anførte og!! aflagde Eed  stedse at vise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed,

  hvorefter Tinget blev hævet.                                                                                  Bøgh

                     Michel Ellingsen Wildanger       Ellef Johannesen Boge,

                     Halvor Rasmussen Husebøe       Johannes Olsen Rogn

                                                             holdt Pen.

 

 

 

Overordentlig Ting for Sæbøe Sogn af Mangers Præstegjeld, Seims Sogn af

Hosanger Præstegjeld  og Alversunds Sogn af Hammers Præstegjeld

Aar 1814  d: 16 Aug:  blev et overordentlig Thing holdt og Retten sat paa Tingstedet Alverstrømmen for forbemeldte Sogne  for  ifølge det Kongl: Reskript af 13 Juni sidst: at publicere Kongeriget Norges Grund Lov og optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i bemeldte Sogne.   Retten blev administreret af mig Foged Bøgh i Commerens!! (Dommerens) Sygdom efter Amtets Constitution af Gaards Dato  tilligemed følgende eedsvorne Laugrettesmænd  Iver Michelsen Waxtjold, Mons Jonsen Sæbøe, Tollev Andersen Odersaas og Jacob Jacobsen Erstad.  Paa Sognepræsterne Hr: Wullfs  Hr: Bergendals og egne Vegne mødte Sognepræsten til Hosanger  Hr: Arentz.

  Hvorda blev publiceret

            1.  det Kongl: Reskript af 13 Juni sidst:

            2.  Kongeriget Norges Grundlov

  Hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte aflagde Eed  stedse at vise Norges Grund Lov og Norges Konge Troeskab og Lydighed,

  hvorefter Tinget blev hævet.                                                                                    Bøgh

                   Iver Michelsen Waxjold            Mons Jonsen Sæbøe

                   Tollev Andersen Sæbøe!! (Oderaas)        Jacob Jacobsen Erstad

                                                                       holdt Pen.

 

1814: 278

 

 

 

Overordentlig Ting for Hammers, Aasene og Herløe Sogne af Hammers Præstegjeld.

Aar 1814  d: 17 Aug:  blev et overordentligt Ting holdt og Retten sat paa Hammers Præstegaard for forbemeldte Sogne  for  ifølge Kongl: Reskript af 13 Juni sidst: at publicere Kongeriget Norges Grundlov og optage Mandtal over stemmeberettigede Borgere i bemeldte Sogne.   Retten blev administreret af mig Foged Bøgh i Dommerens Sygdom efter Amtets Constitution af 15 d: M:  tilligemed følgende eedsvorne Laugrettesmænd  Ole Andersen Bircheland, Ole Lechnes, Mons Jensen(?) Bircheland og Daniel Monsen Ulvesætter.  Sognepræsten Hr: Bergendal mødte;

  hvorda blev publiceret

            1.  Reskript af 13 Juni sidst:

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte aflagde Eed  stedse at vise Norges Grundlov og Norges Konge Troskab og Lydighed,

  hvorefter Tinget blev hævet.                                                                                   Bøgh

                      Ole Andersen Bircheland,          Ole Lechnes

                      Mons Jensen(?) Bircheland        Daniel Monsen Ulvesætter

                                                              holdt Pen

 

 

 

Overordentlig Thing for Hosanger og Moe Sogne af Hosanger Præstegjeld

Aar 1814  d: 19 Aug:  blev et overordentligt Thing holdt og Retten sat paa Thingstedet Bernestangen for forbemeldte Sogn  for  ifølge Kongl: Reskript af 13 Juni sidst: at publicere Kongeriget Norges Grund Lov og optage Mandtal over stemmeberettigede Borgere i bemeldte Sogne.   Retten blev administreret af mig Foged Bøgh i Dommerens Sygdom efter Amtets Constitution af 15 d: M:  tilligemed følgende eedsvorne Laugrettesmænd  Anders Rasmussen Hjemvig  Steffen Olsen Galteland  Johannes Monsen Fladaas og Anders Jacobsen Kleveland.  Sognepræsten Hr: Arentz mødte.

  Hvorda blev publiceret

            1.  Reskript af 13 Juni sidst:

            2.  Kongeriget Norges Grund Lov.

  Hvorefter samtlige i Mandtallet anførte aflagde Eed  stedse at vise Norges Grund Lov og Kongen Troeskab og Lydighed,

  hvorefter Thinget blev hævet.                                                                                     Bøgh

     Steffen Galteland,    Anders Hjemvig,    Johannes Fladaas,   Anders Kleveland

                                                              holdt Pen

 

1814: 278b

 

 

 

Forhør

Aar 1814  d: 22de Aug:  blev en Extra Ret sat paa Tingstedet Mielde  for  i følge Stiftets Ordre af 1ste denne Maaned til den constituerede Sorenskriver Krogh at optage et Undersøgelses Forhør i Anledning af en fra Fogden Bøgh indsendt Stemplings Sedel  dens udstæder at om mueligt ved Undersøgelse at opdage, med videre; og Retten betient af mig Andreas Dankertsen Heiberg  som dertil i Procurator Kroghs Sygdoms Tilfælde beskiket ved Stiftets Constitution af 16de d: M:  {tillig} i Overværelse af de 2de Eedsvorne Laugrettesmænd Johannes Olsen Nordre Weset og Johannes Olsen midt Mielde  alt efter den constituerede Sorenskriver Kroghs Hoved Indkaldelse af 2den D: M:  og nærværende Administrators continuations Indkaldelse af 20de Dennes  som her indrages og er af saadan Indhold.  Derefter blev fremlagt   1. Stiftets Ordre af 1ste Aug: D: M:!!   2. Fogden Bøghs Skrivelse til Procurator Krogh af 3de D: M:   3. Stiftets Constitution for nærværende Administrator af 16de Dennes  og endelig  4. den omhandlede Stemplings Sedel, hvoraf 1.  2. og 3de indrages her og ere saalydende: #   Men 4de  sc: (altså/såsom) Stemplings Sedel  bliver dette Forhør i sin Tiid vedhæftet.

  Af de indstævnte fremstod derpaa som

            1. Deponent  Lars Tohmassen Aasheim  der sagde sig at være 63 Aar Gammel  og forklarede at en Dag i Julii Maaned sidstleden, Dag og Dato erindrer ikke Deponenten bestemt  kom en Pige fra Gaarden Wikne og hilsede fra hendes Fader Ole Wikne  at her var en Sedel som strax skulde bringes til næste Gaard, denne Sedel  som Deponenten modtog og lod ved sin Tieniste Pige Anne Johannes Datter bringe til Jacob Nakke  Forpagter paa Haaugs Prestegaard  kand Vidnet ikke nu med Vished sige at være den samme som nu i Retten er nærværende  da han ikke den gang kunde læse Sedelen fuldkom/m/en formedelst at han manglede sine briller  men da han nu ved Sedelens forelæsning gienkiender adskillige Ord som han ved ovenmeldte Modtagelse, skiøndt utydelig, syntes at kunde læse  og nerværende Sedel desuagtet har den samme Størelse  saa troer han at det er den selvsamme. Videre forklarede Deponenten at han aldrig havde hørt tale om enten at Almuen havde foresat sig at reise indtil Byen  eller at saadane Sedler som den omspurgte circulerede i Bøygden  førend den Dag da Sedelen som ovenmeldt blev ham leveret, ligesaa lidet som han har indfundet sig i Byen den 25de Julii sidstleden  da han paa den Tiid intet havde der at bestille  og da han saaledes, efterat være formanet til en Sandfærdig Forklaring, og hans afgivende efter at være ham forelæst, af ham blev vedkiendt som rigtig, {og har} intet videre vidste til Oplysning  blev han dimiteret.

  Derefter fremstod som

            2den Deponent  Anna Bastes Datter Wikne, 34 Aar gammel  gift med den indstævnte Ole Nilsen Wikne, som, efter at hun var formanet til en Sandfærdig og Uforbeholden Forklaring, forklarede at hendes Mand i Dag formedelst Sygdoms Tilfælde ikke kunde Møde  ligesom han om den omhandlede Sedel, saavidt Vidnet ved, ingen anden Kundskab har, end den Deponentinden har mundtlig fortalt ham. Hun forklarede end videre at engang sist i Afvigte Julii Maaned, da Deponentinden var hiemme og hendes Mand ude i Marken paa Arbeide  kom Drengen Magne Andersen Hvidsteen, til Deponentinden og leverede hende en Sedel med anmodning om at denne Sedel Strax maatte bringes til nærmeste Gaard og der leveres  for  for siden at bringes videre fra Gaard til Gaard. Deponentinden leverede derpaa strax hendes Steddatter  oven{meldte}\for/ af Lars Tohmassen Aasheim ommeldte Ole Wiknes Datter  bemeldte Sedel for at bringe den til Aasheim  men da Deponentinden ikke kan læse Skrift, og ikke engang aabnede Sedelen før hun leverede den til sin Steddatter  saa ved hun ikke hvad samme indeholdt eller kan gienkiende om det er den samme som nu her i Retten er nærværende eller ej, ligesom hun ikke kan erindre sig bestemt hvad Dag det omforklarede er Paseret. Forresten har Vidnet ikke hørt det ringeste Tale om at Almuen havde foresadt sig at Reise indtil Byen  eller hvad der den havde foresat sig at handle  førend efter at samme var skeet, og det kuns ved et Løst Rygte, saasom hverken hun eller hendes Mand paa den Dag var i Byen  videre vidste hun ikke at forklare  og da hun havde vedtaget sin Forklaring  blev hun dimiteret.

  Igien fremstod som

            3. Deponent  Ingebrigt Johannesen Wimelvig  som sagde sig at være 30 Aar gammel  og efterat være formanet til Sandheds Udsigende forklarede han at i Julii Maaned

 

1814: 279

 

sidstleden, nogle Dage forinden Tumulten var i Bergen  kom Deponentens Broder og Dreng Ole Johannesen udi Marken hvor Deponenten stod og Arbeidede  hvorda bemeldte hans Broder fremviiste ham en Sedel, som denne sagde at have modtaget af Deponentens Pige Kari Niels Datter, for at bringe den til nærmeste Gaard; Deponenten tog da Sedelen fra merbemeldte hans Broder og læste den, forsaavidt at han noget nær gienkiender den her i Retten værende for at være den samme, ligesom han nu  da Sedelen blev ham forelæst  at Ordene i denne ere de samme som han observerede, at være anbragt i hin af hans Broder ham foreviiste. Efter at Deponenten og Broderen imellem sig havde delibereret om De skulde bringe Sedelen videre eller ej  blev det omsider besluttet at den skulle bringes til Nabo Gaarden Havre  for der at leveres til skikkelige Folk, og gik derpaa Broderen hentil Gaarden Havre med den  men til hvem han der blev leveret  ved Deponenten ikke. Deponenten havde ikke hørt tale om den i Sedelen ommeldte Stemsætning i Byen, af Almuen, førend Sedelen som meldt blev ham foreviist. Søndag Aften  før Opløbet var i Byen  blev Deponenten Anmodet om at giøre følge med hans Naboe Ole Johannesen Wiemelvig, Ole Olsen Blom, Ole Knudsen Blom, Anders Olsen Blom og Johannes Olsen Havre, til Byen for at høre om det var muelig paa en skikkelig Maade at faa Lindring i Koren!! (Korn) Priiserne  Dog uden at der skulde fra Deres Siide skee noget Ondt  men De vilde paa en god Maade forespørge sig derom. Deponenten  som er andsadt Soldat ved Fri Battaillonen, var i Betænkning om han skulde giøre Følge med de ovenbenævnte eller ej, men da han desuagtet havde Ærinde til Byen  og Reisen i det heele ikke var bestemt i nogen Ond Hensigt  saa lod han sig overtale at reise, ved Ankomsten til Byen Mandag Morgen gik Deponenten til Houcheland ovenfor Byen  hvor han havde hørt at Fogden Bøgh skulde være, ved Ankomsten der {hørte} forefant Deponenten Endeel Almue forsamlet  og hørte han at Fogden formanede Folket til Rolighed  og reiste Fogden derpaa til Byen  og Deponenten saavelsom de fleste af Forsamlingen der  blev der paa Stedet i Rolighed indtil \mod/ Midags Tider  da de samtlige begav sig til Byen, Deponenten var atter i Betænkning om han skulde følge med Forsamlingen eller ej, men da en Mand her af Skibredet  nemlig Niels Nielsen Hundhammer  sagde ham:  at Fogden Bøgh skulde have sagt at Det var det samme enten de var af Frie Battaillonen eller ej  saa fulgte Deponenten med  dog enten at være tænkt til at udøve eller udøvede noget Opløb eller Larm. Efter at Deponenten saaledes var kommen til Byen igien fra Haucheland  fulgtes han med den øvrige Forsamling og saa paa Folke Mængden uden for Raadstuen  uden at han om Formiddagen enten med Tale eller anden Maade tog Deel i det Paserede. {ved Middags Tiider.}  Da det var over Middag gik Deponenten i sit sædvanlige Logie i Byen hos Tømmermand John Davidsen  boende i Strenghaugen i Bergen  hvor Deponenten  efter at have spist Middag mad  lagde sig ned at sove  og blev ved i nogle Timmer at sove  uden at han ved hvad i saadan Tiid Paserede i Byen, henmod Aften vognede Vidnet og gik hen igien til Raadstuen, og oppaa Raadstue Sahlen  hvor Deponenten hørte en skrækkelig Skraal og Allarm saavel af Bønder som af Byens Pøbel  af hvilke begge Deele Sahlen var prop fuld, i Trængselen blev Deponenten skyvet tæt frem til Raadstue Bordet  og da han ikke længer kunde komme  vendte han sig om imod Almuen og tiltalede Dem saa høyt som han kunde  bedende Dem at De skulle tie stille  og paa en beskeeden Maade tiltale Øvrigheden  naar de vilde vente af denne at faae nogen bestemt Retledning saaledes at den eene kunde leve med den anden  men ald Deponentens Umage var her spilt  da hans Ord ikke kunde høres for skraael  endskiøndt han 3 a 4 Gange endnu gientog det samme  saasom han syntes af Stiftamtmandens Mine {at den.. ikke …..} at mærke, Høyst….(?) intet havde imod at Deponent-

 

1814: 279b

 

en tiltalede Almuen som forommeldt. Deponenten forsikrede paa Tilspørgende at det ikke var ham {istand} mueligt i forommeldte Trængsel og Allarm at udmærke nogen i Særdeleshed som meere eller mindre giorde sig skyldig i Tumulten. Deponenten forblev i Trængselen indtil Precidenten havde oplæst et Papier  som Deponenten troer skulde være en Taxt  endskiøndt han ikke tydelig kunde høre Ordene formedelst Allarmen  og da Stiftamtmanden strax derpaa ville forlade Sahlen  blev der imellem Folket giort en Aabning for at give ham Rum  men da Stiftamtmanden var kommen omtrent midt paa Gulvet  syntes Deponenten at høre paa den anden Siide i Sahlen et Raab som sagde  slip ham ikke  hvorpaa Folkemængden trænkte sig til den Siide Stiftamtmanden vilde gaa ud  hvorved Mængden paa den modsatte Siide blev saa fortyndet at Deponenten med Nød og neppe fik trænge sig ud af Sahlen  og saasnart Deponenten var kommen udenfor  skyndte han sig hiem i sit Logie  og kom siden ikke meere til Raadstuen  og ved ej heller hvad der siden er paseret  da [han]? Dagen efter  om \Tiirsdag/ Formidag  tilligemed sit førstnævnte Følge forlod Byen  Da han paa Forskillige giorte Spørgsmaale intet videre vidste at forklare  og han havde vedkiendt sig sin Forklaring som rigtig  blev han dimiteret.

  Endvidere fremstod som

            4de Deponent  fremstod næstforrige Deponents Tieneste Pige Kari Niels Datter Wiemelvig  som sagde sig at være 60 Aar gam/m/el  efter at hun var bleven formanet til Sandheds udsigende forklarede hun iHenseende den omhandlede Stemplings Sedel  at hun nogle Dag!! for hendes Huusbonde  nu afhørte Ingebrigt Wiemelvig  med De øvrige af ham omforklarede, i sidst afvigte Julii Maaned reiste til Byen, var hun allene hiemme i Stuen paa Wiemelvig for at pase!! (passe) paa Børnene medens Huusets Folk var ude paa Arbeide; og kom da en Mand {ind i stuen} til hende som var klædt i Skin Trøye og Skin Buxer  samt sagde at han var fra Waxdal i Arne Skibrede  saavidt Vidnet nu kan ærindre  men hun hørte ham ikke nævne sig med Navn. Denne Mand leverede derpaa Deponentinden en liden sammen lagt Sedel  med Begiær at sam/m/e maatte sendes til nærmeste Gaard  hvortil Vidnet svarede at der ingen Folk var hiemme som kunde bringe den af Stæd  og Hun altsaa ikke kunde tage imod den, hvor til Manden sagde at han gaaer ingen anden Steds med Sedelen  og at den faar ligge ligge!! her indtil Folket kommer hiem  Deponentinden tog altsaa imod Sedelen og lod den ligge indtil hendes Husbondes Broder Ole Johannessen  som forhen er omforklaret, kom hiem  til hvem hun leverede Sedelen  og da han strax gik bort med den har Deponentinden ikke siden seet {han} den; og da hun ikke aabnede Sedlen eller laag!! (lagde) videre mærke til hvor den saa ud  kan hun ikke sige om det er den samme som nu for Retten er nærværende eller ej   videre vidste hun ikke paa Tilspørgende at forklare  og da hun havde vedkiendt sin aflagde Forklaring som rigtig  blev hun dimiteret.

  Endelig fremstod som

            5te Deponent  Ole Johannesen Wiemelvig  36 Aar gam/m/el  boesadt paa Gaarden Wiemelvig  som  efter at være formanet til en Sandfærdig og Uforbeholden Forklaring  forklarede at han ikke ved meere til Oplysning om den omforklarede Stemplings Sedel end hvad hans Naboe  3de Deponent  har fortalt ham  hvilken Fortælling Indeholt at der var Paseret en Sedel som havde sagt at Almuen skulde forsamles i Byen  men ej videre hvad den Indeholdt  og da Deponenten saaledes ikke har seet Sedelen  kan han heller ikke bedømme om det er den samme som nu i Retten er nærværende   Angaaende Reisen til Byen er det saaledes tilgaaet som 3de Deponent har for-

 

1814: 280

 

klaret indtil de om Mandag Morgen var kommet til Byen, men hvad der er Paseret paa Haucheland  ved Deponenten ikke  da han ikke gik længer end et stykke oven for Stadsporten  hvor han lagde sig ned indtil Fogden Bøgh kom tilbage fra Haucheland, da Endeel af de fleere som laae i Græset talede til Fogden  fik de til Svar at de skulde holde sig Roelig til han kom tilbage fra Byen  hvorpaa de samtlige bleve roelig liggende indtil 3de Deponent med den øvrige Almue kom ned fra Haucheland  da Deponenten og de øvrige gav sig i Følge med Floken!! (Flokken) til Byen. Deponenten blev med fleere Almues mænd staaende ved Raadstuen heele Formiddagen  uden at foretage sig noget enten i Ord eller Gierning; da det var lidt over Middag gik Deponenten hiem i sit Logie hos en Tømmermand ved Navn Ejner Gietlesen eller Jensen  som boer i Strengehaugen i Bergen, her spiste Deponenten Middagmad og lagde sig der paa ned at sove  og efter at han han!! i nogle Timer havde lagt  stod han op og gik ind igien i Byen til Raadstuen og op paa Raadstu Sahlen  her hørte Deponenten et forskrækkelig Skraal med Støy og Allarm af Bønder og Bye Pøbel  saaledes som 3de Deponent har forklaret  men Deponenten  som Strax forføyede sig ud af Sahlen igien  blev siddende i Raadstue Trappen  hvor han blev sidende indtil Allarmen paa Sahlen toeg meere end Sædvanlig Overhaand og en stor mængde Folk kom styrtende ned ad Trappen  ved hvilken Leilighed Deponenten skyndte sig derfra og langt hen paa Gaden  og da Folke mængden uden for Raadstuen blev alt større og større  kunde Deponenten ikke see hvad der siden Paserede. Deponenten begav sig derpaa Strax igien i sit Logie  hvor han forblev indtil han med 3de Deponent og de øvrige i Deres Følge om Tiirsdag Formiddag begav sig fra Byen paa Hiemvejen.  Efter adskillige Spørgsmaale vidste Deponenten intet videre til Oplysning herom at afgive  og da han havde vedtaget sin Forklaring som rigtig  blev han dimiteret.

  Fra Sognepræsten til Haugs Prestegield  Hr: Johan Kybke Meyer  blev til Administrator frem sendt hans skriftlige Tilsvar af Dags Dato  som her indrages saal: #

  Efter paaraabt mødte ikke Forpagter Jacob Nache.

  Og da ingen fleere ere indstævnte  saa blev af Administrator

Eragtet

Dette Forhør stilles i beroe til først kom/m/ende Torsdag {Eftermidag} \Formidag/ Kl: 9 den 25de denne Maaned  og foretages da i Sorenskriver Christies Huus i Bergen  til hvilken Tiid og Sted Forpagter Jacob Nakke forelægges under Faldsmaals Straff at møde.

                                                                      Heiberg

              Johannes Olsen Nore Weeset                                Johannes Olsen Midt Mielde

 

 

 

Justits Sag mod Christiane RasmusDatter   fol: 275

Aar 1814  den 24de Augusti  continuerede det i Følge Opsættelse fra 7de Augusti af Advocat Lassen som Actor mod Christiane RasmusDatter anlagte Justitssag.  Retten blev betjent af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  med de samme Laugrettesmænd som sidste Rettes Dag.

  Actor mødte og fremlagde Amtets Extentions Ordre af 11te d: M:  som blev læst  saalydende: #

  Actor udbad sig derefter {\Elen LarsDatter/} Tiltalte opspurgt:  om hun havde {taget} {\mistet/} taget hos Klagerinden Elen LarsDr: det af denne ommeldte hvide Lærrets Forklædet, {om i blant de 3 pr: Uldstrømper var 2 pr: hvide og 1 pr: sorte}  og om det af angjeldende ommeldte rødrudede Kattuns Halstørklæde er den af Ellen LarsDatter benævnte røde Bomulds Dug, samt om hun har taget den af Gjertrud Hammer ommeldte Særk  Lommetørklæde og Lagen.

 

1814: 280b

 

  Derefter fremstod Tiltalte Christiane RasmusDatter frie for Baand og Tvang  som til Actors Spørgsmaal svarede:  Hun har taget det af Klagerinden ommeldte hvide Lærrets Forklæde  og det af hende benævnte rødrudet Kattuns Tørklæde er det samme som Klagerinden Elen har kaldet en rød Bomuldsdug  men fra Gjertrud Hammer har hun ikke taget hverken Særken, Lommetørklædet eller Lagenet  og benægtede saaledes Sussanne Qvistes Forklaring at hun  /: Tiltalte :/  havde leveret Sussanne Lommetørklædet til at sælge.

  Paa Actors Tilspørgende forklarede Elen LarsDr:  at iblandt de hende fratagne 3 pr: Strømper  ere 2 pr: hvide og 1 pr: sorte.  Elen LarsDatter blev derefter forelæst den af hende under Præliminair Forhøret afgivne Forklaring  den hun vedtog som rigtig i et og alt  og med Eed bekræftede saavel at disse samtlige Ting var hende mod [hendes]? Villie og Vidende frakomne  som af opgiven Verdie som den rigtige.  Derefter blev indleveret i Retten de {fra} inden Byetinget fremleverede og Elen LarsDatter tilhørende Koster  nemlig  1 rødstribet Skjørt,  1 rød Bomuldsdug,  1 Linlærrets halsdug  og cirka 1 Mrk Uldgarn  hvilke Koster den Bestjaalne Elen LarsDatter vedkjendte sig som hende tilhørende  og den Tiltalte vedstod at have frataget hende disse Koster  og at være de samme som af hende under Forhøret omforklaret. Disse Koster  som af Laugrettet saaledes blev taxeret  nemlig  Skjørtet for 4 mrk   1 rød Bomuldsdug for 3 Rbdlr   1 Linlærrets Halstørklæde 8 mrk  og 1 Mrk Uldgarn for 4 mrk, blev derefter den Bestjaalne Elen LarsDatter udleveret.

  Videre blev indleveret de i Byetingsforhøret ommeldte 2de Natkapper   1 Kersklæde  og 1 Rulleklæde eller Rulledug  hvilke Koster Tiltalte Christiane vedkjendte sig for at være de hun havde frataget Marthe Jacobæa.

  Actor fremlagde derefter Erklæringer fra de Personer Tiltalte Sussanne Qvist havde opgivet at have solgt for  hvilke ere paategnede Comparentens Skrivelse af 12te d: M:  hvornæst han anmærkede at han i gaar havde beordret Varselsmændene at tilsige Sussanne Qvist om at møde her idag  men Kaldsmændene  \nærværende Laugrettesmænd/  ærklærede nu her inden Retten at de havde været i hendes Logie  men \hun/ var ikke at finde. Videre ærklærede Kaldsmændene at de havde til idag  {\havde/} indkaldet alle de i Forhøret omtalte øvrige Deponentere  men at samtlige  med Undtagelse af Karen AndersDatter  vare her fra Byen bortreiste, desaarsag Actor begjærede Sagens Anstand til en for Retten belejlig Tid.

  Defensor havde fra først af været ved Retten tilstæde  og forbeholdt alt lovligt.

Eragtet

Sagen udstaaer til Mandagen den 29 Augusti  Kl: 3 Eftermiddag.

  Tiltalte Christiane blev derefter overleveret Laugrettet til Afleverelse i Arresten.

                                 Lars Blix de Fine          Krogh         Anfin Olsen

 

 

Continuation af Forhøret fol: 278

Aar 1814  den 25 Augusti  blev Retten sadt i Sorenskriver Christies Boepæl  for  i Følge Forelæggelse af 22 Augusti sidstleden at modtage Jacob Sjurssen Naches Forklaring betreffende den af Fogden Bøgh Amtet tilstillede Stemplingsseddel.  Retten blev administreret af mig Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver  i overværelse af de tvende Laugrettesmænd Anders Bresten og Anders Øchaas.  Den Jacob Sjurssen Nache forkyndte Forelæggelse er saal: #

  Derefter fremstod for Retten Jacob Sjurssen Nache  som sagde sig omtrent 50 Aar gammel  og boende som Forpagter paa Haugs Præstegaard. Han blev foreviist den ovennævnte Seddel  som han gjenkjendte for at være den samme som ham blev tilbragt {fra} \med/ Lars Tomassen Aaseims Pige. Da han havde læst Seddelen  fandt han dennes Indhold saa lovstridig at han  istæden for at bringe den til næste gaard  som Pigen beordrede ham, leverede Seddelen til hans Husbonde  Sognepræsten Hr: Meeyer. Hvem som er Seddelens Forfatter  eller hvem

 

1814: 281

 

som først har sadt den i Circulation veed han ikke. Han var ikke i Byen Mandagen den 25 Julii.

  Hermed blev Forhøret for denne Gang sluttet indtil nye Stevning kan udstædes for at indkalde de Personer som Forhøret paa Mjelde den 22 Augusti giver Anledning til.

                                Anders Bredsten.           Krogh           {Ole} \Anders/ Øchaas.

 

 

Continuation af Forhøret fol: 276.

Aar 1814  den 25 Augusti  Continuerede det den 10de Augusti sidstleden udsadte Forhør betræffende den fra Politiemester Friele Stiftet tilsendte Stemplingsseddel.  Retten blev administreret af Krogh som constitueret Sorenskriver  med de tvende Laugrettesmænd Anders Bredsten og {Ole} \Anders/ Øchaas.  Dommeren fremlagde derefter den udstædte Indkaldelse til i Dag  som er saal: #

  Derefter blev fremkaldet som

            21. Deponent  Amund Gabrielssen Nyegaard  som sagde sig 50 Aar gl:  Forklarede:  han kan ikke gjenkjende den ham nu foreviisende Seddel  da han ikke har modtaget samme, men Løverdagen den 23 Julii blev en Seddel, som han formoder at være den nærværende, hans Huus tilbragt fra Zacarias Nyegaardsvigen ved hans Søn Ole  og Da han ikke var hjemme  modtog Deponentens 16 Aar gamle Søn Johannes samme og bragte den til Johannes Holen. Seddelen kom med Ordre at den skulle sendes fra Mand til Mand  og paa Grund deraf afsendte hans Søn samme. Overbringeren Johannes sagde at Seddelen indeholdt at Almuen skulde møde i Byen den 25 Julii, men Deponentens Søn kan ikke læse Skrivt. Deponenten har aldrig forhen seet denne Seddel  og han hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet samme  eller hvem der først har sadt den i Omløb. Deponenten var i Byen Mandagen den 25  men han veed intet videre om de Tumultuariske Optrin som der skal have foregaaet.  Demit:

            22. Deponent  Zacarias Olssen Nyegaardsvig  sagde sig 37 Aar gl:  Forklarede:  Han kunde ikke med Sikkerhed gjenkjende den foreviisende nærværende Seddel  \da han ikke kan læse Skrivt/  men synes at den ligner den som Jacob Walems 17 Aars gamle Søn Mons tilbragte ham Løverdagen den 23 Julii  og som han igjen ved sin Søn Johannes afsendte til Amund Nyegaardsvig. Mons Walem fortalte Deponenten at Seddelen indeholdt en Opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen den 25 Julii. Deponenten hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet Seddelen eller sadt den i Omløb. Han var i Byen Mandagen den 25 Julii med Melk  men deltog ikke i de Tumultuariske Optrin som den Dag skal have fundet Sted.  Demt:

            23. Deponent  Jacob Monssen Walem  som sagde sig 43 Aar gl:  Forklarede:  Han igjenkjender nærværende Seddel for at være den samme som Mons Lyngbøes Hustrue Christie tilbragte ham Løverdags Formiddag 23 Julii  og som Deponenten med sin Søn Mons afsendte til Zacarias Nyegaardsvig. Han kan læse Skrivt saa meget at han kunde skjønne Seddelens Indhold. Deponenten hverken veed eller har hørt hvem som er Seddelens Forfatter  eller hvem som først har sadt den i Circulation. Forøvrigt eensstemmig med 22. Dept:  Demt:

            24. Deponent  Mons Johannes  Forpagter paa Lyngbøe og ontrent 40 Aar gl:  Forklarede:  Han gjenkjender vel ikke med Sikkerhed den nærværende Seddel for at være den samme som han Fredags Aften modtog fra Ole Tinnebechen (Tennebekken?)  og Løverdagsmorgen afsendte med sin Kone til Jacob Walem, da han ikke kan læse Skrivt, men han synes dog at det er den samme. Ole Tin/n/ebechen fortalte ham at Seddelens Indhold var at Almuen skulde møde i Bergen Mandagen den 25 Julii. Forøvrigt overeensstemmende med 23. Dept:  med Tillæg at en stor deel Almues Folk Mandags morgen kom til ham  og disse formaaede ham til at rejse til Byen  da de udlode sig med

 

1814: 281b

 

at de havde hørt at det skulde være Straf for den som ikke rejste.  Det:!! (Demitteret)

            25. Deponent  Ole Olssen  boende som Forpagter paa Tinnebechen  som sagde sig 40 Aar gl:  Forklarede:  at han erholdt en Seddel Fredag aften fra Johannes Tinnebechslien ved en lille 8 a 9 Aars gammel Pige  med Ordre at sende den fra sig  og som fortalte at Seddelen skulde indeholde at Almuen skulde møde i Bergen den paafølgende Mandag, men om det var den nærværende Seddel kunde han ikke bestemme  da han ikke kan læse Skrivt. Han sendte Seddelen fra sig til Mons Lyngbøe. Forøvrigt eensstemmig med 24. Dept:  Demt:

            26. Deponent  Anders Larssen  sagde sig 19 Aar gl:  Opholdende sig i Gravdahl. Forklarede at hans Svoger  Mallersvend!! (Møller-) Niels Iversen  formedelst Forfald ikke kunde møde  men at Deponenten {gjenk} synes at gjenkjende den nærværende Seddel som hans Svoger blev tilbragt Fredags Eftermiddag fra Wincians Solitude  og som fra hans Svoger blev sendt til Knud Baneuhren. Seddelen kom med Ordre at den skulde gaae fra Mand til Mand  og med samme Ordre blev den afsendt. Tillige blev sagt at Seddelen indholdt Opfordring til Almuen at møde i Bergen den paafølgende Mandag den 25 Julii  men Deponenten læste ikke Seddelen  uagtet han kan læse Skrivt. Forøvrigt eensstemmig med 22. Deponent  med Tillæg at han forlod Byen Kl: 2 a 3 Eftermiddag. Deponentens Svoger var ikke i Byen.  Demt:

            27. Deponent  Wincians Nielssen Solitude  sagde sig 20 Aar gl:  Søn af Niels  Forpagter paa Solitude. Han gjenkjender nærværende Seddel for at være den samme som han Fredags Eftermiddag modtog fra Martinus Schaalevigsnessets Hustrue Barbro  og som han samme Dag afleverede til Niels Iversen  Møllersvend i Gravdahl. Deponenten kan læse Skrivt og kjender saaledes Seddelens Indhold. Forøvrigt eensstemmig med 26. Deponent.  Det:

            28. Deponentinde  Barbro OlsDatter Schaalevigsnesset  sagde sig 42 Aar og Hustru til Martinus Schaalevigsnesset. Forklarede:  Hun gjenkjender vel ikke nærværende Seddel  men formoder det at være den samme som hun Fredagseftermiddag i sin Mands Fraværelse modtog fra Rasmus Schaalevigsnesset med Ordre at sende den til næste Naboe  og som hun leverede til 27. Dept:  Hendes Mand var vel i Byen Mandagen den 25 Julii  men kom hjem Kl: 1 Eftermiddag. Forøvrigt eensstemmig med 22. Deponent.  Demt:

            29. Deponent  Rasmus Henrichssen Schaalevigen  sagde sig omtrent 38 Aar gl:  Forklarede:  Han gjenkjender vel ikke nærværende Seddel  da han ikke kan læse Skrivt  men han troer at det er den samme som han Fredagsmiddag erholdt fra Wincians Schaalevigs Kone Margrethe med Ordre Ordre!! at den skulde gaae fra Mand til Mand  og som han leverede til Barbroe Schaalevig med lige Ordre. Forøvrigt eenstemmig med 22. Deponent.  Demt.

            30. Deponent  Margrete RasmusDatter  givt med Wincians Schaalevig  36 Aar gl:  Forklarede:  Hun gjenkjender ikke nærværende Seddel  men formoder det at være den samme som hun Fredagsmiddag i sin Mands Fraværelse modtog fra Gunder Olssen Schaalevig ved Peder Schaalevigsnessets Søn  med Ordre at sende den fra sig  og som hun leverede til 29. Deponent. Hendes Mand var den Tid  saavel som Mandagen  paa en Rejse til Havs. Forøvrigt eensstemmig med 22. Dept:  Demt:

            31. Deponentinde  Berthe SjursDatter  givt med Jens Schaalevig  omtrent 50 Aar gl:  Forklarede sig \aldeles/ eensstemmig med 30. Deponent  med Forandring at hun erholdt Seddelen fra Lars Schaalevigs Kone  og hun sendte den til Gunder Schaalevig som ikke var hjemme  \med Tillæg at/  og hendes Mand var Mandag i Byen med en \Baad/ Ladning Sild til Salg  og kom hjem omtrent Kl: 1 a 2 Eftermiddag.  Demt:

 

1814: 282

 

            32.  Deponentinden Siri TorbjørnsDatter  givt med Peder Olssen Schaalevig  42 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 30. Deponentinde  med Forandring at hun erholdt Seddelen fra Peder Paulssen Schaalevigs Hustrue  og hun sendte den til Lars Aamundssens Kone  og med Tillæg at hendes Mand ikke var i Byen Mandagen 25 Julii.  Demt:

            33.  Deponentinden Mallene HansDatter  givt med Peder Paulssen Schaalevigsnesset  40 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 30. Deponentinde i et og alt  med den Forandring at hun erholdt Seddelen fra Anders Nielssen Schaalevigsnesset  og afsendte den til Peder Schaalevigs Hustrue.  Det:

            34. Deponent  Anders Nielssen Schaalevigsnesset  44 Aar gl:  Han kjender nærværende Seddel  som han kan læse  for at være den samme som han Fredagsmiddag erholdt fra Johannes Johannessen Kiøkelvig med Ordre at sende den fra sig  og som han afsendte til Peder Schaalevigsnessets Hustrue. Han var vel Mandagen i Byen i Byen!! med en Baad Sild til Salg  men han rejste strax den var solgt  hjem  og kom hjem Kl: omtrent 1 a 2. Forklarede sig for øvrigt eensstemig med 22. Deponent.  Demit:

  Hermed blev {dette} Forhør\et/ sluttet for i Dag og udsadt til den 29 Augusti  Kl: 9 Formiddag, for til den Tid at faae indkaldet de flere.                                                      Krogh

                                Anders Bredstaen           \Anders/ Ole\sen/ Øchaas

 

 

Aar 1814  den 29 Augusti  continuerede det fra 25de sidstleden udsadte Forhør  og blev Retten administreret af de samme Personer som sidste Rettesdag.  Dommeren havde udstædt Indkaldelse til i Dag  som blev oplæst saalydende: #

  Af de Indkaldte mødte ikkun Niels Olsvig, Anders Leervig, Lars Bredvigs Hustrue og Jacob Bredvig.  Nu mødte ogsaa de øvrige Indkaldte  undtagen Niels Gjerding, Ole Stølen og Niels Bredvig.

  Derefter fremstod som

            35. Deponent  Johannes Johannessen Kiøkelvig  omtrent 50 Aar gl:  Forklarede:  Han gjenkjender ikke den nærværende Seddel, men Torsdagen den 21 Julii blev han tilbragt en saadan Seddel omtrent  fra Hans Martin Pedersen Kiøkelvig med Ordre at den videre skulde sendes fra Mand til mand  og hvorefter han tilsendte Anders Schaalevigsnesset samme. Deponenten kan ikke læse Skrivt og kjendte ikke Seddelens Indhold  men han havde hørt omtale at den skulde indeholde en Opfordring til Almuen at møde i Byen Mandagen den 25 Julii  og paa Grund deraf  og da han saae at mange flere rejste til Byen  \og han tillige skulde bringe Melk derind/  rejste han ogsaa derhen  men han kom ikke til Raadhuuset og rejste hjem Kl: omtrent 2 Mandags Eftermiddag. Han hverken veed eller har hørt omtale hvem der har skrevet denne Seddel  eller hvem som har sadt den i Omløb.  Demt:

            36. Deponent  Hans Martin Pedersen Kiøkelvig  22 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 35. Deponent  med Tillæg at han var i Byen Mandagen med Melk og endeel Stikkelsbær til Salg. Han erholdt Seddelen fra Ole Olssen Kiøkelvig.  Demit:

            37. Ole Olssen Kiøkelvik  sagde sig 40 Aar gl:  Forklarede sig eensstemmig med 35. Deponent  med {Tillæg} \Forandring/ at han ikke forhen havde hørt omtale at Seddelen skulde indeholde Opfordring til Almuen at møde i Byen Mandagen den 25 Julii  men han rejste ind til Byen den Dag alligevel  fordie han hver Mandag rejser til Byen og sælger Melk  og rejste han hjem igjen Kl: 2 Eftermiddag. Han erholdt Seddelen fra Carl Pladset.  Det:

            38. Deponent  Carl Henrichsen Pladset  sagde sig omtrent 50 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 35. Deponent  med Forandring at han erholdt Seddelen fra Niels Olsvig  og at han rejste fra Byen Kl: 3.  Demt:

            39. Deponent  Niels Olssen Olsvig  sagde sig 39 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 35. Deponent  med Forandring at han ikke var i Byen Mandagen den 25 Julii  og at han erholdt

 

1814: 282b

 

Seddelen fra Niels Gjerding.  Demt:

            40. Deponent  Anders Hanssen Lervig  sagde sig 4 a 45 Aar gl:  Forklarede:  Torsdagen den 21 Julii  da Deponenten var fraværende  kom en Seddel sendende til ham fra Bertel Godvig med Ordre at den videre skulde sendes fra Mand til Mand  og hvorpaa hans {….} Tjenestepige bragte den til Niels Gjerding  men hvad Seddelen ellers indeholdt veed han ikke  dog hørte han omtale at Almue skulde samles i Byen Mandagen derpaa. Han kjender saaledes ikke den nærværende Seddel. Han var i Byen Mandagen med Melk som sædvanlig  men rejste hjem Kl: 12 a 1. Han hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet Seddelen  eller sadt den i Omløb.  Demt:

            41. Deponent  Bertel Hanssen Godvig  sagde sig 6 a 47 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 35. Deponent  med Forandring at han erholdt Seddelen fra Ole Stølen  og han rejste fra Byen med 40. Deponent.  Demt:

            42. Deponent  Jacob Johannes Bredvig  sagde sig 35 Aar gl:  forklarede sig aldeeles eensstemmig med 35. Deponent  med Forandring at han modtog Seddelen fra Lars Kolbenssen Brevig  og rejste fra Byen Kl: omtrent 12 a 1.  Demt:

            43. Deponent  Mari HadlesDatter  givt med Lars ColbensDatter Bredvig  sagde sig 3 a 54 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 42. Deponent  med Forandring at hendes Mand erholdt Seddelen fra Enken Elie Drotningsvigens Søn Niels  som kan være omtrent 12 a 14 Aar gl:  Dem:

  Da ingen flere var at afhøre bliver dette Forhør udsadt til Torsdagen den 1 September  Kl: 3 Eftermiddag  for imidlertid at faae indstevnt de flere Personer.                                Krogh

                                       Anders Bredsten.         Ole!! (Anders) Øchaas.

 

 

Justits Sagen mod Christiane RasmusDatter  Fol: 280

Aar 1814  den 29 Augusti  blev Retten sadt i Sorenskriver Christies Boepæl  for  efter Udsættelse fra 21 Augusti  \videre/ at behandle den af Assessor Lassen som Actor anlagte Justitssag mod Christiane RasmusDatter med flere.  Retten blev administreret af mig Prokurator Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 2de Laugrettesmænd Andfind Olssen og Lars Blix de Fine.

  Actor mødte og fremstillede Tiltalte Christiane løs og ledig for Retten  hvorefter han udbad \at/ den bestjaalne Gjertrud Hammer  som nu ere tilstæde  maatte ansætte Taxt paa de hende frastjaalne Særk og Lagen.

  Gjertrud Hammer fremstod derefter  og under den forhen aflagde Eeds Kraft taxerede hun Særken af Værdie 8 rd 2 mrk N: W:  og Lagenet 1 rd 4 mrk N: W:

  Derefter fremstod Guldsmed Erich Lindholm  som forklarede at han ved Fastelavens Tider omtrent  afkjøbte Sussanne Qvist et Sølv Fingerbølle  som var itu og vejede omtrent ½ qvintin  og hvorfor han betalte hende 1 rd DC:  Efterat være gjordt opmærksom paa at Gjertrud Hammer havde taxeret denne Fingerbølle for 4 mrk N: W:  benægtede han at samme  dog efter nærværende Pris  var saa meget værd, derimod erbød han sig at ville betale Gjertrud Hammer 1 mrk N: W:  og paastod sig friefunden for at betale mere  da han aldeeles ikke vidste at Fingerbøllen var stjaalet Gods. Han forklarede ellers at være 62 Aar gammel og boesat her i Byen.  Demiteret.

  Igjen fremstod

  Elling Crispinussen  som sagde sig 28 Aar gammel og boesadt her i Byen. Forklarede at omtrent ved Pintsetider sidstleden kom Sussanne Qvist til ham for at ville laane 1mrk N: W: paa et lidet rødt og hvidt Lommetørklæde, hvilket hun ogsaa erholdt og sadte Tørklædet til Pant  men 3 a 4 Uger derefter indfandt hun sig igjen og indløste Tørklædet  hvilket siden ikke har været i hans Værge.  Demit:

  Marthe Jacobæa OlsDatter  som  efterat være betydet den af hende under Byetingsforhøret pag: 4

 

1814: 283

 

afgivne Forklaring  den hun vedkjendte sig  blev derefter foreviist de i Retten nærværende og under Byetingsforhøret anmeldte ikke da tilstædekomne Koster  nemlig  1 Rulledug, 1 Kappe med Skakkelæde(?) og 1 Kappe uden Ditto  hvilke hun vedkjendte sig  og efter at disse Ting af Laugrettet var saaledes taxeret  \ligesom under Byetingsforhøret/  nemlig  Rulledugen 1 rd N: W:   den ene Kappe med Korsklædet {for 1 rd ..} og den anden Kappe uden Korsklædet for 3 mrk N: W: tilsammen  bleve de til Marthe Jacobea udleverede  som erklærede nu at have erholdt tilbage alt hvad hende var frastjaalet.  Demit:

  Igjen fremstod den under Forhøret pag: 6 afhørte Pige Maren AndersDatter  som vedblev sin under Forhøret afgivne Forklaring som rigtig  og stadfæstede samme ved Lovens Eed  og da hun intet videre vidste at forklare blev hun demiteret.

  Undertegnede Laugrettesmænd erklærede derefter at de i afvigte Uge efter Actors Forlangende havde været i Sussanne Qvistes Boepæl for at tilsige hende til Møde i Dag  men hun var ikke tilstæde  hvorhos Huusfolkene havde lovet at tilkjendegive hende deres Ærinde.

  Laugrettet erklærede at de kjender den bestjaalne Elen LarsDatter som en yderlig fattig Kone  der endog ofte har maattet ærnære sig ved Betlerie, hvilket Tiltalte Christiane RasmusDatter tilstod at være hende bekjendt.

  Actor maatte  da han saaledes var sadt ud af Stand til at faae Sussanne Qvist afhørt  begjære Sagens Anstand til den første for Retten belejlige Tid.

\Defensor forbeholdt alt lovligt/

Eragtet

Sagen udsættes herved til Torsdagen den 1ste September  Kl: 3 Eftermiddag.

  Tiltalte Christiane blev overleveret Laugrettet til afleverelse i Arresten.                  Krogh

                                       Lars Blix de Fine               Anfind Olssen

 

 

Continuation af Forhøret fol: 282,

Aar 1814  den 1ste September  continuerede det fra 29 Augusti udsadte Forhør betræffende den fra Politiemester Friele Stiftet tilsendte Stemplingsseddel.  Retten administreret af Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de tvende Laugrettesmænd Andfind Olssen og Lars Blix de Fine.  Dommeren havde udstædt Indkaldelse til i Dag af Dato 29 Augusti  som er saalydende: #

  De Indstævnte mødte alle  undtagen Eli Drotningsvigen, Christopher paa Stykket, Arne Olssen Bachen.

  Derefter fremstod som

            44. Deponent  Niels Anderssen \Drotningsvig/  som sagde sig 14 Aar gl:  Forklarede at han erholdt en Seddel hos Johannes Pederssen Ramsvig med Ordre at levere den til næste Gaard, men hvad Dag dette var  eller hvad Seddelen videre indeholdt  veed han ikke  ligesom han heller ikke kan læse Skrivt  eller gjenkjende den ham nu foreviisende Stemplingsseddel. Deponenten er en Søn af Eli Drotningsvig  og han modtog Seddelen i hendes Fraværelse  og afleverede den til Lars Bredvigs Kone. Han hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet Seddelen eller sadt den i Omløb.  Dem:

            45. Deponent  Johannes Pederssen Ramsvig  sagde sig 16 Aar gl:  Forklarede at han erholdt en Seddel hos Knud Træets Pige Marie  med Ordre at sende den til næste Gaard, men hvad Dag dette var  eller hvad Seddelen indeholdt  veed han ikke  ligesom han heller ikke kan læse Skrivt eller gjenkjende nærværende Seddel. Men den bekomne Seddel afleverede han efter Ordre til Eli Drotningsvigens Søn Niels. Deponenten tjener hos Erich Ramsvig  og denne var ikke hjemme hverken da han modtog eller afleverede Seddelen  men fortalte ham det senere. For øvrigt eensstemmig med 44. Dept:  Demt:

            46. Deponent  Marie NielsDatter  tjener hos Knud i Træet  sagde sig 16 Aar gl:  Forklarede at hun en Torsdags formiddag  da hendes Husbonde og Kone var fraværende  erholdt en Seddel hos Arne Olssen Bachens 9 Aarsgamle Søn  med Ordre at sende den til næste Gaard, men hvad Seddelen indeholdt  sagde han ikke  ligesom hun heller ikke vidste det  da hun ikke kan læse Skrivt. Den nærværende Seddel kunde hun ikke igjenkjende. Hun af-

 

1814: 283b

 

leverede Seddelen strax til Johannes Ramsvig. Hun fortalte senere sin Husbonde om denne Seddel. Huusbonden var ikke i Byen Mandagen  da saa mange Almues folk var herinde. For øvrigt eensstemmig med 44. Dept:  Demt:

            47. Deponent  Christopher Eliassen Søndrehavnen  sagde sig 30 Aar gl:  Forklarede at han ikke kunde igjenkjende nærværende Seddel, men Onsdagen den 20 Julii  om Aftenen sildig  da han var paa Søen paa Fiskerie  erholdt han en Seddel hos Mons Johannessen Myren med Ordre at sende den fra sig til næste Naboe  hvilken Deponenten gjorde næste Dag og sendte den til Arne Bachen  uden at han vidste hvad Seddelen indeholdt  da Mons intet sagde ham herom  og Deponenten ikke kan læse Skrivt. Deponenten har hverken hørt eller veed hvem der har skrevet Seddelen eller sadt den i Omløb. Han var i Byen Mandagen den 25 Julii som sædvanlig med Melk  men forlod Byen Kl: omtrent 12  uden \at/ have deeltaget [i] de Tumultuariske Optrin som den Dag skal have fundet Sted.  Demt:

            48. Deponent  Mons Johannessen Myren  sagde sig omtrent 20 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 47. Deponent  med Forandring at han modtog Seddelen fra Elling Bachen  og leverede Den til Christopher Søndrehavnen.  Demt:

            49. Deponent  Elling Anders Bachen  sagde sig 35 Aar gl:  Forklarede:  at Onsdags aften den 20 Julii erholdt han en Seddel hos Niels Hammersland med Ordre at levere den fra sig til Myren uden at opgive hvad Seddelen indholdt  det Deponenten heller ikke kunde skjønne  da han ikke kan læse Skrivt  ligesom han heller ikke kan igjenkjende om den nærværende Stemplingsseddel er den samme som han blev leveret. Deponenten leverede Seddelen til Mons Myren. Niels Hammersland sagde at Seddelen \var/ kommen sønden fra  men videre ved Deponenten ikke om hvem der har skrevet den eller sadt den i Omløb. Deponenten var ikke i Byen den 25 Julii.

  Hermed blev Forhøret sluttet og udsadt til 5 Septbr:  Kl: 3 Eftermiddag  for at indstævne Niels Hammersland med de flere som kan give Oplysning.                                      Krogh

                                        Lars Blix de Fine           Anfin Olsen

 

 

Justitssag fol: 282.  Lassen ctr: Christiane RasmusDatter

Aar 1814  den 1ste September  continuerede Justitssagen anlagt af Prokurator Lassen mod Christiane RasmusDatter med flere.  Og blev Retten administreret af Prokurator Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de tvende Laugrettesmænd Andfind Olssen og Lars Blix de Fine.  Actor mødte og fremlagde Kjøbmand Reimers Skrivelse til ham af 29de f: M:   De Tiltalte Christiane og Sussanne Qvist var ved Retten tilstæde frie for Baand og Tvang.  Bemeldte Skrivelse tilligemed Skrivelse fra \Hansen(?)/  Høyes og Jordan \samt …..(?)/  blev Sussanne Qvist forelæst og af hende vedtaget som rigtig.   \Bemeldte Skrivelser ere saalydende: # # # # #

  Paa Actors Tilspørgende blev Sussanne Qvist nærmere examineret  hvorefter hun benægtede at have modtaget af Tiltalte Christiane RasmusDatter det i det her for Retten optagne Forhør ..agt(?) ommeldte hvide Lærrets Forklæde  de øvrige 2 pr: Uldstrømper, de 4 Skakkeklæder og 3 Køjser, samt den ½ Mrk Stryelærret, men derimod tilstode at hun havde modtaget den der ommeldte Kartuns!! (Kattuns) Halskrave  som hun har solgt men erindrer ikke til hvem.   Tiltalte Christiane  som blev betydet denne Sussanne Qvists Forklaring, vedblev sin forhen afgive!! (afgivne) Forklaring  at Sussanne hos hende har modtaget samtlige af hende tilstaaede og Elen LarsDatter frastjaalne Sager saaledes som forhen forklaret.  Uagtet de Tiltalte bleve confronterede var ingen anden Oplysning at erholde.  Guldsmed Lindholms og Elling Chrispinussens Forklaringer bleve

 

1814: 284

 

derefter forelæste Sussanne Qvist  som tilstode Rigtigheden af samme  og tillagde  at efterat have indløst Tørklædet fra Elling Chrispinussen  leverede hun dette tilbage til Christiane RasmusDatter som ejede Tørklædet.  Christiane tilstod at dette Tørklæde tilhørede hende  at hun saaledes som Sussanne har forklaret erholdt dette tilbage da det var indløst  og at hun  /: Christiane :/  forlængst har borkastet!! (bort-) Tørklædet som opslidt.   Paa Actor!! (Actors) Forlangende skjønnede Laugrettet at Tiltalte Sussanne Qvist kunde være af opgivne Alder 58 Aar gammel.  Sluttelig erklærede Sussanne Qvist paa Actors Tilspørgende  at hun blev ægteviet med sin ommeldte Mand Aar 1789  og at det var for omtrent 2 Aar siden at hun sidste Gang communicerede i Domkirken.

  Actor erklærede dernæst at han  formedelst Sorenskriverens bortrejse og Protokollens afbenyttelse til andre Sager  ej blev i Stand til at erholde Udskrivt af det Passerede  at han førend i Morgen kunde reqvirere Sussanne Qvists Attest fra Trondhiem  og da denne Attest ej er aldeeles nødvendig  torde han ej derefter opholde Sagen  hvorefter Actor fremlagde Indlæg af Dags Dato og saaledes indlod Sagen.

  Defensor mødte og udbad sig Sagens Anstand til Mandagen den 5 September for at give Tilsvar i Sagen.

Eragtet

Sagen udestaar til Mangen!! (Mandagen) den 5te September  Kl: 3 Eftermiddag.

  Arrestantinden blev derefter leveret Laugrettet til afleverelse i Arresten.                    Krogh

                                         Andfind Olssen                 Lars Blix de Fine

 

 

Continuation af Forhøret fol: 283.

Aar 1814  den 5 September  continuerede i Følge Udsættelse fra 1ste September Undersøgelses Forhøret betreffende den fra Politiemester Friele Stiftet tilsendte Stemplingsseddel.  Retten blev administreret af {de samme Personer som sidste Rettesdag} \Krogh med Laugrettesmænd Andfind Olssen og Ole Rasmussen/.  Den af Dommeren til i Dag udstedte Indkaldelse er saalydende: #

  De samtlige i Forkyndelsespaategningen benævnte Personer mødte  og blev derefter fremkaldet som

            50. Deponent  Niels Michelssen Hammersland  som sagde sig 30 Aar gl:  Forklarede  Tirsdags morgen den 19 Julii erholdt han en Seddel hos Iver Jenssen Dolvig med Ordre at sende den fra sig til Naboen, men han omtalte ikke hvad Seddelen indeholdt  og da Deponenten ikke kan læse Skrivt  vidste han heller ikke dens Indhold  og kan saaledes ikke nu igjenkjende den nærværende Seddel  men den han bekom leverede han fra sig til Elling Bachen. Han havde vel hørt omtale at Seddelen skulde indeholde Opfordring til Almuen at møde i Byen paafølgende Mandag  men han vidste det ikke med Vished. Deponenten hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet denne Seddel eller sadt den i Circulation. Deponenten var ikke i Byen Mandagen den 25 Julii.  Demit:

            51. Deponent  Iver Jenssen Dolvig  som sagde sig 27 Aar gl:  Forklarede at Mandagen den 18 Julii om Aftenen  erholdt han fra Ole Michelssen Schiold den af Fogden udstedte Berammelse til et Extra Ting paa Haucheland den 22 Julii  og inden i denne Berammelse laae ogsaa en Seddel som han modtog med Ordre at sende den fra sig  men hvad Seddelens Indhold var blev ikke sagt  og vidste han det heller ikke  da han ikke kan læse Skrivt, men han havde ogsaa hørt Rygte om at Seddelen skulde indeholde Opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen den 25 Julii. Hvem der har skrevet denne Seddel eller sadt den først i Omløb  veed han ikke  og har heller ikke hørt saadant. Deponenten var \vel/ i Byen Mandagen den 25 Julii  men var ikke paa Raadhuuset og deeltog aldeeles ikke i de Tumultuariske Optrin som den Dag skal have fundet Sted, men rejste hjem Mandags Aften. Han kjender ikke den nærværende Seddel.  Demit:

 

1814: 284b

 

            52. Deponent  Ole Michelssen Schiold  sagde sig 41 Aar gl:  Forklarede:  Han sig i et og alt aldeeles overeensstemmende med forestaaende 51. Deponent  med Forandring, at han modtog Seddelen fra Halvor Schiold  og at han synes at denne Seddels Indhold  /: da Dommeren oplæste Seddelen :/   ikke var aldeeles ordlydende med den som han modtog  og som han selv læste saa godt som han kunde, men da han ikke godt kan læse Skrivt  ere han ikke fuldkommen vis paa om Seddelen ogsaa indeholdt hvad han læste, dog forekommer det ham som Meeningen at være lige i begge. Han hverken har hørt eller veed af hvem Seddelen er skreven  eller hvem der har sadt den i Omløb. Han var ikke i Byen Mandagen den 25 Julii.  Demit:

            53. Deponent  Halvor Olssen Schiold  sagde sig 60 Aar gl:  Forklarede sig eenstemmig med 51. Deponent  med Forandring at han modtog Seddelen {hos} fra Lars Lille Tvedt den yngres Søn  som er omtrent 10 a 12 Aar gl:  Han har ikke forhen hørt Seddelen læse.  Demit:

            54. Deponent  Lars Larssen Søreaas  som sagde sig 58 Aar gl:  Forklarede at Mandagen  om Eftermiddagen den 18 Julii  modtog han fra Ole Michelssen Schiold den af 51. Deponent omforklarede Berammelse fra Fogden Bøgh  hvorudi laae en Seddel som opfordrede Almuen at rejse til Byen den 25 Julii for at søge at faae Kornpriserne nedsadt, og hvilken Seddel han læste, men \da/ han nu ikke havde sine Briller med sig  kunde han ikke læse den nu i Retten værende  og saaledes igjende!! (igjenkjende) om det var den samme. Efterat Dommeren have oplæst Seddelen  forklarede Deponenten at det forekom ham som at den nærværende Seddel ikke indeholdt ordlydende de samme Udtryk som den omforklarede Seddel  skjøndt de fleste Udtryk vare de samme  ligesom ogsaa Meeningen i begge stemmede overeens  dog kunde han ikke med Vished bestemme om dette var den samme Seddel som han modtog og afleverede til Ole Johnssen Nordaas  efterat have foreviist den til sin Naboe Jacob Søraas, eller ikke. Han han!! hverken veed eller har hørt hvem der har udstedt Seddelen eller sadt den i Omløb. Han var ikke i Byen den 25 Julii.  Demot:

            55. Deponent  Hans Larssen Søreide  som sagde sig 17 Aar gl:  og at tjene hos Ole Johnssen Nordaas  som formedelst Forfald ikke kunde møde  han forklarede:  at Mandagen den 18 Julii om Eftermiddagen  modtog hans Huusbonde den omforklarede Berammelse  hvorudi laae en Seddel, men hvad denne Seddel indeholdt vidste ingen af Huusets Folk  da de ikke kunde læse Skrivt, men da den kom med Ordre at den skulde sendes fra dem  sendte de den til Anders Nordaastræet med lige Ordre  og saaledes igjenkjendte han ikke nærværende Seddel  eller kunde bestemme om det er den samme eller ikke.  Dept: (Deponenten) saavelsom hans Huusbonde havde hørt omtale som et Rygte at Seddelen skulde indeholde Opfordring til Almuen at møde i Byen den 25 Julii, men han hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet Seddelen eller har sadt den i Omløb. Hans Huusbonde var ikke i Byen Mandagen den 25 Julii  og heller ikke Deponenten.  Demt:

            56. Depont:  Anders Larssen Nordaastræet  sagde sig 33 Aar gl:  Forkl: sig eensstemmig med 51. Deponent  med Forandring at han erholdt Seddelen fra Ole Jonssen Nordaas  og sendte den til Ole Michelsen Schiold. Han var ikke i Byen Mandagen den 25 Julii.  Det:

  Igjen blev fremkaldet 52. Deponent Ole Michelssen Schiold  som forklarede at han først om Formiddagen  Kl: henimod 12  erholdt den omforklarede Seddel fra Halvor Schiold  og senere  henimod Kl: 7  erholdt han den samme Seddel fra Anders Nordaastræet. Den første

 

1814: 285

 

Gang Seddelen kom til ham  sendte han Seddelen til Lars Søraas  og anden Gang sendte han den til Iver Dolvig.

  Hermed blev dette Forhør for i Dag sluttet og udsadt indtil Indkaldelse kan blive udstedt til Lars Lille Tvedt den yngre og de flere som kunde give Oplysning.                       Krogh

                                     Andfind Olssen.          Ole Rasmussen.

 

 

Continuation af Justits sagen mod Christiane RasmusDatter.   fol: 283

Aar 1814  den 5 September  continuerede efter Udsættelse fra 1ste September den af Prokuratur Lassen mod Christiane RasmusDatter anlagte Justits action  og blev Retten administreret af Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed de tvende Laugrettesmænd Andfind Olssen og Ole Rasmussen.

  Og mødte da Defensor Prokurator Hiorth Stuvitz som producerede skrivtlig Indlæg af Dags Dato  hvormed han indlod Sagen Dom.   Actor henholdt sig til sin udførte Procedure og indlod ligeledes Sagen Dom.  Det fremlagte Indlæg er saalydende: #

Eragtet

Sagen optages til Kjendelse eller Dom.                                                    Krogh

                                            Ole Rasmussen        Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  d: 10de September om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, med de tiltagne 4 eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen  for, efter foregaaende Stævning og Beram/m/else, at behandle en Sag mod Søren Henrichsen Nyebøe, betræffende en hos ham anholdt forfalsket Bancoseddel, m: v:.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde  1. Amtets Actions Ordre af 31te f: M:   2. Stævning, af 3die d: M:, med Forkyndelses Paategning og Beram/m/else.   3. Præliminair Forhør, af 3die f: M:   4. skrivtlige Qvæstioner, af Dags Dato,   og 5. Sognepræst Castbergs Attest, af 5te d: M:, angaaende Tiltaltes Alder, m: v:.

  Actor begjerede dernæst den Tiltalte paaraabt og hans Forklaring under Forhøret oplæst for ham, ligesom han og bad Vidnerne paaraabte og afhørte efter Qvæstionerne.

  Bemeldte Documenter No 1, 2, 4 og 5 indtages  saaledes lydende.   Præliminair-Forhøret vedhæftes Acten.

  Tiltalte mødte i sin Friehed.

  Procurator Hjorth Stuvitz mødte som Defensor for den Tiltalte ifølge Amtets forbemeldte Ordre, No 1, og forbeholdt det fornødne Tilsvar under Sagførelsen.

  For Tiltalte blev oplæst Actions Ordren, Stævningen og hans Forklaringer inden Præliminair Forhøret. Tiltalte vedblev sin seneste Forklaring under Forhøret som aldeles rigtig. Videre svarede han til Actors 1ste Qv:, at han ey vidste nogen Grund til hans Udsigende, at have faaet Seddelen hos Thomas Erichsen, men at han blot sagde dette af Uforstand.   Til 2den Qvæstion svarede han:  Ney.

  Dernæst fremstod som

            1ste Vidne  Politiebetjent Mons Jordahl, 45 Aar gam/m/el. Hans Forklaring som 2de Deponent i Forhøret blev oplæst for ham  og den vedhæftede Bancoseddel blev ham foreviist.

 

1814: 285b

 

Han vedblev i eet og alt forbemeldte Forklaring og svarede videre:  til 1ste Qv:  Ney.   2den Qv:  Sv:  ney, Tiltalte har været Vidnet ubekjendt.   Til 3die Qv:  Sv:  ney.  Foranstaaende Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedstod sam/m/e og bekræftede den i det hele med Lovens Eed.  Dimitteret.

            2det Vidne  Blokkedrejer Johannes Gjertsen, afhørt i Forhøret som 3die Deponent. Hans Forklaring i Forhøret  pag: 4 og 5  blev oplæst for ham, ligesom den hoshæftede Bancoseddel blev ham foreviist; og han vedkjendte sig Forklaringen samt gjenkjendte Seddelen. Han svarede til 1ste, 2den og 3die Qv: aldeles ligesom 1ste Vidne. Han bekræftede derpaa sine afgivne Forklaringer med Lovens Eed  og blev dimitteret efterat hans Forklaring i det hele var ham forelæst og af ham som rigtig erkjendt.

  Derefter fremstod Henrich Olsen Nyebøe, afhørt under Forhøret som 6te Deponent. Hans Forklaring under Forhøret  pag: 5 og 6. blev oplæst for ham, og han vedblev sam/m/e i det Hele. Videre svarede han til Actors Qvæstioner:  1ste Qv:  ney.   2. Qv:  Sv:  {godt i alle Henseender} Deponenten havde ej mere end een Seddel, som skulde være en 5 rbdrs Seddel, og han veed ej rettere, end at det er den sam/m/e, han tilbyttede sig hos den omforklarede Matros.   3die Qv:  Sv:  godt i alle Henseender.   4de Qv:  Sv:  ney, og han har aldrig seet hans Søn, den Tiltalte, have Blæk eller Pen hjem/m/e i Huset, ej heller andensteds. Hans Forklaring blev ham forelæst, og han vedblev den i det Hele. Retten tilstedede ham ikke, indtil videre, at aflægge Eed.

            3die Vidne  Anna Hansdatter Nyebøe, Tiltaltes Moder, 62 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun til 1ste Qv:  {Ney}  /: efterat den fremlagte Seddel var hende foreviist :/  Ney.   2de Qv:  hendes Mand, Henrich Olsen Nyebøe, sagde hende, en Aften da Tiltalte var rejst ind til Bergen med nogle Frem/m/ede fra Hoop, at han havde levert Tiltalte en 5 rbdrs Seddel at kjøbe Fisk for; men Vidnet saae ikke Seddelen.   3die Qv:  Sv:  ney.   4de Qv:  Sv:  ney.  5te Qv:  Sv:  godt, og han har aldrig været tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse.   6te Qv:  Sv:  ney, og hun har aldrig seet Tiltalte have Pen eller Blæk hjem/m/e hos sig  ej heller andensteds. Hendes Forklaring blev oplæst for Hende; hun vedstod den i det hele og bekræftede den med Lovens Eed.  Dimitteret.

            4de Vidne  Mægler Hans Erichsen, 35 Aar gam/m/el. Den Forhøret vedhæftede Seddel blev ham foreviist, og han erklærede, at Tiltalte af Politiebetjent Jordahl blev ført op til Vidnet {for} omtrent i Julii Maaned, samt at Jordahl foreviiste den bemeldte Seddel, som han sagde at have anholdt hos Tiltalte, der skulde have sagt, at have faaet Seddelen hos Vidnets Broder, Thomas Erichsen, til Indkjøb af Fisk. Tiltalte taug stille til hvad Jordahl fortalte Vidnet; hvorfor Vidnet leverede Tiltalte en {anden} 5 rbdr Seddel, paa det at Tiltalte kunde kjøbe den af Thomas Erichsen forlangte Fisk. Tiltaltes Fader har siden tilbagebetalt disse 5 rbd. I øvrigt veed Vidnet ikke, om Tiltalte kan skrive eller læse, eller om han nogensinde har været tiltalt eller straffet for Forbrydelser. Mere vidste Vidnet ikke at oplyse. Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedblev den og

 

1814: 286

 

bekræftede den med Lovens Eed.  Dimitteret.

            5te Vidne  Thomas Erichsen, 34 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed  og efterat den fremlagte Bancoseddel var bleven ham foreviist, forklarede han, at han ikke veed at have seet bemeldte Bancoseddel tilforn. Han kjender Tiltalte; men benægter at have leveret ham den fremlagte eller nogen 5 rbd \eller anden/ Seddel til Indkjøb af Fisk eller i anden Hensigt. Vidnet veed ikke om Tiltalte kan læse eller skrive, ej heller om han for Retten har været tiltalt eller er straffet for Forbrydelser. I øvrigt vidste han intet til Sagens Oplysning.  Tiltaltes Forældre bor paa en Plads, der hører under Gaarden Hoop, hvor Vidnet boer.  Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedstod sam/m/e og stadfæstede den med Eed.  Dimitteret.

  Paa Tilspørgsel forklarede Tiltalte, at han ikke kan huske, om han sagde til Politiebetjent Jordahl, at han skulde kjøbe Fisk til Thomas Erichsen, eller til sin Fader, for den omspurgte Seddel. For Tiltalte blev oplæst Sognepræst Castbergs Attest, af 5te d: M:, fremlagt under No 5. Tiltalte havde intet i Anledning af denne Attest at bemærke.

  Niels Andersen Nyegaardsvig og Hustrue bleve paaraabte, men mødte ikke, hvorimod Henrich Olsen Nyebøe anmeldte Forfald for dem, da de vare rejste ud til Havkanten paa Fiskerie, og endnu ikke ere komne tilbage.

  Actor begjerede Anstand til Onsdagen d: 21de d: M:  om Formiddagen Kl: 9  for da at faae bemeldte Vidner afhørte.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                                                                     Christie

                            Lars Blix de Fine                                      Jørgen Ellengsen

                            Ole Rasmussen                                         Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 10de September om Formiddagen Kl: 2  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 5te s: M: udsatte Forhør betræffende en af Hr: Politiemester Friele til Stiftet indsendte Stemplings-Seddel, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.  Til dette Forhør var udstedt skrivtlig Indkaldelse, af 7de d: M:, hvilken nu blev fremlagt og lyder saaledes: #

  Den indkaldte Lars Olsen lille Tvedt mødte ikke.

  Dermed fremstod som

            57de Deponent  Mons Pedersen Smøraas, 53 Aar gam/m/el. Han forklarede, at \en/ {den omspurgte og nu tilstedeværende} Stemplings Seddel blev bragt til Gaarden Smøraas af Carl Nielsen Nøetvedt en Løverdag Aften i Julii Maaned, med Ordre at den skulde leveres videre fra Gaard til Gaard. Deponenten veed ej hvem der havde skrevet bemeldte Seddel, og han troer heller ikke at det er den nu tilstedeværende Seddel, da der var et Ord i Slutningen som var overstrøget. Deponenten leverede Seddelen til Lars Olsen lille Tvedt Dagen derpaa. Deponenten var i Bergen d: 25de Julii, men indfandt sig ikke paa Raadstuen  og tog ej heller Deel i nogen Uorden paa Gaderne. Videre vidste han ej at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

            58de Deponent  Lars Olsen lille Tvedt, den yngre, 36 Aar gam/m/el. Han forklarede, at han af 57de Deponent modtog

 

1814: 286b

 

en Seddel en Søndag Aften i Julii Maaned, men at Deponenten ej veed Indholden, da han ej kan læse Skrivt, og ingen anden, som kunde læse Skrivt, var tilstede. Seddelen fulgte med Thinglisten. Deponenten veed ej hvem der har forfattet Seddelen, og kan ej skjønne om det er den nu tilstedeværende Seddel eller ikke. Han leverede den fra sig til Halvor Olsen Skjold den næste Dag. Videre vidste han ej at oplyse.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

  Friderich Hansen Smøraas lod anmelde Sygdoms Forfald ved

            59de Deponent  Ole Monsen Smøraas, 33 Aar gam/m/el. Han forklarede sig ligesom 57de Deponent, med den Forandring, at han ej kan læse Skrivt og derfor ej veed om det var den nu tilstedeværende Seddel.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            60de Deponent  Carl Nielsen Nøetvedt, 62 Aar gam/m/el. Han forklarede, at han en Fredag Aften i Julii Maaned, tilligemed Thinglisten modtog en Seddel fra hans Naboe Michel Olsen Nøetvedt, der skal have faaet Seddelen fra Gaarden Tistad. Han veed ej Seddelens Indhold  da han ej kan læse Skrivt, ej heller veed han, hvem der havde forfattet Seddelen; men han synes at det er den nu fremlagte Seddel. Deponenten mødte ikke i Bergen d: 25de Julii d: A:  Mere vidste han ikke at oplyse  \undtagen at han Dagen efter bragte Listen og Seddelen til Smøraas./  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            61de Deponent  Michel Olsen Nøetvedt, 40 Aar gam/m/el. Han forklarede sig aldeles ligesom 60de Deponent  med Tillæg, at Peder Nielsen Tistad, Søn af Niels Nielsen Tistad, var den som leverede Deponenten bemeldte Seddel.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            62de Deponentinde  Maren Nielsdatter, tjenende hos Hans Nielsen øvre Tistad, 29 Aar gam/m/el. Hun forklarede, at hun en Dag i Julii Maaned d: A: af Søren Tistads Datter, Saloma Sørensdatter modtog en Seddel, hvis Indhold hun ej veed, tilligemed Thingbrevet, og at hun leverede sam/m/e til Niels Hansen øvre Tistad, der igjen skal have leveret den til Niels Nielsen Tistads Søn Peder Nielsen. Hun veed ej hvem der havde forfattet Seddelen  og kan ej skjønne om det er den nu tilstedeværende \Seddel/ eller ikke. Mere vidste hun ej at oplyse.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            63de Deponent  Niels Hansen øvre Tistad, 53 Aar gam/m/el. Hans Forklaring var aldeles ligesom 62de Deponentindes. Han mødte ikke i Bergen d: 25de Julii 1814.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            64de Deponent  Niels Nielsen øvre Tistad, 55 Aar gam/m/el. Hans Forklaring var overeensstem/m/ende med 62de og 63de Deponentere. Deponenten var ej tilstede, og saae ej heller Stemplings Seddelen; men hans Søn Peder har fortalt ham det saaledes som 62de Deponentinde har forklaret det.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            65de Deponent  Søren Larsen nedre Tistad, 55 Aar gam/m/el. Han forklarede, at hans Datter Saloma en Dag i Julii Maaned d: A: leverede til 62de Deponentinde en Seddel, der fulgte med Fogedens Thingbrev, og som hun havde modtaget fra Pigen Britha Tollevsdatter nedre Tistad for at levere videre til Naboerne. Deponenten saae ej Seddelen  og veed

 

1814: 287

 

ej heller dens Indhold{. Han vee} eller hvem der havde forfattet sam/m/e. I øvrigt var \han/ ej i Bergen d: 25de Julii d: A:, og mere vidste han ej at oplyse.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            66de Deponentinde  Brithe Tollevsdatter nedre Tistad, 21 Aar gam/m/el. Hun forklarede at hun modtog den af 65de Deponent omforklarede Seddel hos Lars Tollevsen nedre Tistad, der igjen skal have faaet den fra Johannes Johannesen nedre Tistads Datter, Anna Johanna. I øvrigt var hun overeensstem/m/ende med 65de Deponent.  Dimitteret ligesom 57de Deponent, efterat have tilføjet, at hun tjener hos Niels Nielsen nedre Tistad.

            67de Deponent  Lars Tollevsen nedre Tistad, 18 Aar gam/m/el. Han forklarede sig aldeles overeensstem/m/ende med 66de Deponentinde, og blev dimitteret ligesom 57de Deponent.

            68de Deponent  Johannes Johannesen nedre Tistad, 46 Aar gam/m/el. Hans Forklaring var overeensstem/m/ende med 66de og 67de Deponenters. Hans Datter Anna Johanna modtog Seddelen fra Deponenten, der havde faaet den hos Paul Nielsen nedre Tistad, hans Svigerfader, der sagde at have faaet den hos en af Tjenestekarlene paa Fanøe Præstegaard. Bemeldte Paul Nielsen er over 80 Aar gam/m/el og kan ej møde her i Retten. Deponenten veed ej hvem der har forfattet Seddelen, ej heller besaae han den saa nøje, at han kan skjønne, om det er den nu her i Retten tilstedeværende. Tjenestekarlene paa Fanøe Præstegaard hedde:  Christian Larsen, Helge Larsen, {og} Knud Larsen og {Johannes} John Arnesen. Deponenten var i Byen d: 25de Julii i et privar Ærende, men rejste hjem igjen før Middagen. Mere vidste han ej at oplyse.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

Eragtning:

Forhøret udsættes til {Onsdagen} \Løverdagen/ d: 24de d: M:  om Formiddagen Kl: 10  som den første belejlige Tid, inden hvilken nye Indkaldelse kan blive besørget.

                              Lars Blix de Fine          Christie           Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  d: 15de September om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat paa Gaarden Mjelde, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Johannes Olsen og Jørgen Olsen midt Mjelde, for, efter foregaaende Beram/m/else, at foretage en af Foged Bøgh, paa Embeds vegne, paastævnt {Justit} Sag mod Lars Henrichsen Fadnæs, m: fl:

  Paa Foged Bøghs Vegne mødte Procurator Heyberg og fremlagde  1. Stævning, af 20de f: M:, forsynet med Beram/m/elses og Forkyndelses Paategning.   2. det under 2den Julii d: A: optagne Præliminair Forhør, hvorpaa findes Amtets Actions Ordre, af 23de s: M:; og   3. skrivtlige Qvæstioner til Vidnerne og de Tiltalte, af Dags Dato.

  Actor maatte her anmærke:  at denne Sag har været engang tilforn beram/m/et til Foretagelse paa Thingstedet Bernæstangen, hvor saavel Dom/m/er som Actor og Defensor havde indfundet sig d: 19de

 

1814: 287b

 

f: M:; men formedelst at ingen af de Indstævnte mødte  kunde intet den Tid med Sagen foretages. Til Legittimation herfor fremlagde Actor \som No 4/ en under 31te Julii udfærdiget Stævning, forsynet med Dom/m/erens Beram/m/else; og vil af Lehnsmand Horveys derpaa skeete Paategning erfares, af hvilken Aarsag ingen af de Indstævnte kunde møde, ligesom det deraf bliver kjendeligt, hvorfor Sagen nu først foretages.

  Actor begjerede dernæst de Tiltalte saavelsom Vidnerne paaraabte  og enhvers Forklaring under Forhøret dem forelæst  samt deres Videre Forklaring og Svar i Anledning af de fremlagte Qvæstioner indhentet.   No 1 {og}  3 og 4 indtages  saalydende: #   No 2 vedhæftes Acten.

  Procurator Hjorth Stuvitz mødte som Defensor for Lars Henrichsen Fadnæs ifølge Amtets, paa Forhøret tegnede, Ordre, og forbeholdt det fornødne.

  Tiltalte Lars Henrichsen Fadnæs mødte uden Baand og Tvang. For ham blev oplæst Stævningen og Amtets Actions Ordre. Ligeledes blev for ham oplæst hans under Præliminair Forhøret afgivne Forklaringer  /: pag: 2, 3, 5, 6, 8, 10 :/  hvilke han vedblev som rigtige.

  Derpaa fremstod den Bestjaalne Henrich Olsen Fadnæs. Hans Forklaringer under Præliminair Forhøret  /: pag: 3, 4, 6 og 10 :/  bleve ham forelæste og han vedstod sam/m/e som rigtige. Videre svarede han til de fremlagte Qvæstioner saaledes:  1ste \og 2den/ Qv:  han savnede hverken Korn eller Potates  undtagen det pag: 10 omforklarede udrøftede Korn, omtrent 2 a 3 Asker, hvilket savnedes i Januari Maaned d: M:   3. Qv:  Sv:  ney.   4. Qv:  bortfalder.   5. Qv:  Sv:  alt det af Deponenten omforklarede er ham frakom/m/et mod hans Vidende og Villie.   6. Qv:  Deponenten frafalder al Erstatning.   7de Qc:  Tiltaltes Lars Henrichsen Fadnæss’s Opførsel har for øvrigt været god. Niels Bergstadnæsset har i den Tid, han tjente hos Deponenten, saavidt {Vidnet} \Deponenten/ veed, før og siden opført sig vel; dog tog han engang i forrige Som/m/er en Sølv-Sølje, som Deponentens Datter, Gjertrud, der er 10 Aar gam/m/el, havde fundet ude paa Marken og lagt {den} ned i en Bordskuffe; men da Deponenten spurgte ham om denne Sølje, tilstod han, at han havde taget den til sig, ligesom han og, efter Deponentens Anmodning, bragte den tilbage og lagde den i sam/m/e Bordskuffe. Tiltalte Aad Fadnæs har, saavidt som Deponenten veed, opført sig ustraffeligt.   8de Qv:  Sv:  ney, og Deponenten har ej savnet andre Ting, for hvilke han kan have de Tiltalte mistænkte.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed i det Hele.

  Videre mødte som

            1ste Vidne  Knud Gullichsen Fadnæs, afhørt under Forhøret som 2den Deponent. Hans Forklaring, pag: 4, blev ham forelæst, og han vedblev sam/m/e som aldeles rigtig. Videre svarede han til 1ste Qv:  Ney.   7de Qv:  Vidnet veed ikke at Tiltalte Lars Henrichsen og Aad Fadnæs tilforn har forøvet nogen Slags Forbrydelser. Tiltalte Niels Bergstadnæsset har, saavidt som Vidnet veed, opført sig ustraffeligt; dog har Vidnet hørt, at han skal i forrige Aars Som/m/er have taget en Sølje, af Sølv, der tilhørte

 

1814: 288

 

Vidnet, men som Henrich Fadnæss’s Datter Gjertrud havde fundet ude paa Marken og lagt inde i Bordskuffen hos hendes Fader, hvilken Sølje han dog skal have bragt tilbage til sam/m/e Sted, da Hendrich Fadnæs paaduttede ham at have taget den. \Sølvsøljen er Vidnet tilbageleveret i uskad Stand./   8de Qv:  Sv:  ney, og Vidnet har ikke hørt Niels Bergstadnæsset tilstaae, at han vidste noget om de af Lars Henrichsen forøvede Tyverier. Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedblev den i det hele, med Tillæg, at det om Søljen forklarede har Vidnet hørt af Henrich Fadnæs. Han bekræftede derpaa sine afgivne Forklaringer med Lovens Eed.  Dimitteret.

            2det Vidne  Haldor Haldorsen Fadnæs, afhørt som 3die Deponent under Præliminair Forhøret. Hans Forklaring  /: pag: 4 og 5 :/  blev oplæst for ham og han vedblev sam/m/e. Videre svarede han til 1ste Qv:  jo, der var Folk tilstede; men Vidnet husker ikke nu hvem det var.   \2. Qv:/  Vidnet spurgte blot Lars Henrichsen, om han skulde male Korn?  og dertil svarede denne ney.   7de Qv:  Vidnet veed ej andet, end at de have opført sig ustraffeligt.   8de Qv:  Sv:  ney.  Disse Svar bleve oplæste for Vidnet, som vedstod sam/m/e og bekræftede sin Forklaring i det Hele med Lovens Eed.  Dimitteret.

            3die Vidne  Berge Nielsen Styve, afhørt som 5te Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 5 :/  blev oplæst for ham, og han vedblev sam/m/e. Videre svarede han til 1ste Qv:  dette kan Vidnet nu ikke huske.   7de og 8de Qv:  Sv:  ligesom 2det Vidne.  Hans Svar bleve ham forelæste; han vedblev sam/m/e og aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse paa hans Forklaring i det Hele.  Dimitteret.

  Dernæst fremstod den Bestjaalne Johannes Gullachsen Brækhuus, afhørt under Forhøret som 4de Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 5 :/  blev ham forelæst og han vedblev dens Rigtighed. Han svarede til 7de og 8de Qv:  ligesom 2det Vidne.  I øvrigt erklærede han, at han ikke havde nogen Erstatning at fordre for hvad der mueligen er ham frakom/m/et mere end han fik tilbage af det stjaalne Korn.  Dimitteret, efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

  Knud Jacobsen Træfald lod anmelde Sygdoms Forfald.

            4de Vidne  Lars Monsen Hougen, afhørt som 6te Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 9 og 10 :/  blev oplæst for ham og han vedblev sam/m/e i det Hele.   Til 7de og 8de Qv: svarede han aldeles ligesom 2det Vidne.  Han bekræftede derpaa sit Vidnesbyrd i det hele med Lovens Eed.  Dimitteret.

            5te Vidne  Anders Knudsen Hernæs, afhørt som 8de Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 10 :/  blev oplæst, og han vedblev sam/m/e.   7de og 8de Qv: besvarede han ligesom 2det Vidne.  Han stadfæstede sin Forklaring med Lovens Eed.  Dimitteret.

            6te Vidne  Liva Henrichsdatter {Bergstadnæsset} \Hernæs/, afhørt som 9de Deponentinde. Hendes Forklaring  /: pag: 10 :/  blev

 

1814: 288b

 

hende forelæst og hun vedstod sam/m/e.   Til 7de og 8de Qv: svarede hun ligesom 2det Vidne.  Hun bekræftede sit Vidnesbyrd med Lovens Eed  og blev dimitteret.

            7de Vidne  Marthe Haldorsdatter Bjørgo, 23 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed svarede hun til 1ste Qv:  Vidnet laante Lars Henrichsen Fadnæs 10 rd D: C: kort før Juulen 1813, og han sagde, at Niels Olsen Bergstadnæsset skulde have disse Penge, samt at Laanet skeede for denne. Niels Bergstadnæsset har ogsaa siden tilstaaet for Vidnet at have modtaget disse 10 rd D: C: og sagt, at han for sam/m/e havde kjøbt Sild i Bergen.   til 7de og 8de Qv:  Sv:  ligesom 2det Vidne.  Hendes Forklaring blev oplæst for hende, hun vedblev den og tilføjede, at Lars Henrichsen, da han laante Pengene til Niels Bergstadnæsset, sagde, at denne behøvede dem til at kjøbe Sild for \til sin Moder/.  Hun bekræftede sin Forklaring med Eed, og blev dimitteret.

            8de Vidne  Forpagter Knud Olsen Mjelde, 25 Aar gam/m/el, Tiltalte Niels Olsen Bergstadnæssets Broder. Efter Formaning til Sandhed svarede han:  til 7de og 8de Qv:  ligesom 2det Vidne.  Han bekræftede sit Vidnesbyrd med Lovens Eed  og blev dimitteret.

  Dernæst fremtraadte atter Tiltalte Lars Henrichsen Fadnæs. Han svarede til Actors Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  Sv:  det var 5 rd D: C: for de omforklarede 5 Mark Meel, som Aad Fadnæs tog fra Deponenten i Møllen.   2den Qv:  de 2 første Asker Korn var Niels Olsen Bergstadnæsset med at stjæle fra Hendrich Fadnæs; derimod har han ikke været med i nogen af de andre Tyverier, ej heller modtaget nogen af de Penge, Inqvisiten har faaet for det øvrige Stjaalne; men han har været vidende om at Inqvisiten har begaaet Tyverierne, da Inqvisiten selv har sagt ham det.   3. Qv:  Sv:  Niels Bergstadnæsset har ikke advaret ham om holde op med at stjæle; men de have indbyrdes anmodet hinanden om at tie stille med hinandens Forbrydelser.   4de Qv:  Sv:  Niels Bergstadnæsset saae selv hvorfra Inqvisiten fik de omspurgte Potatos; thi de vare begge ude paa Ageren, hvor Inqvisiten tog dem op, og Niels Bergstadnæsset modtog dem i en Sæk ude paa Ageren  samt bar Potæterne hen i en Ur, hvor han skjulte dem.   5te Qv:  er besvaret under 2den Qv:   6te Qv:  Sv:  ney, og han veed ej heller hvem der har faaet det udrøftede Korn, hans Fader skal have mistet; men Niels Olsen Bergstadnæsset sagde engang den sidste Vinter til Inqvisiten, at han vilde stjæle Korn fra Hendrich Fadnæs, og var ogsaa Natten derefter ude; men om han stjal det, eller ikke, har han siden ikke fortalt Inqvisiten. Han husker ikke, om dette \var/ førend eller efterat Henrich Fadnæs savnede det udrøftede Korn.   7de Qv:  Sv:  ney.  Disse Svar bleve oplæste for Inqvisiten, som vedblev sam/m/e i det hele.

  Endelig mødte løs og ledig i Retten Tiltalte Niels Olsen Bergstadnæsset. Hans Forklaring  /: pag: 7,

 

1814: 289

 

8, 9, og 11 :/  blev oplæst for ham og han paastod at sam/m/e indeholdt Sandhed. Han svarede til Actors Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  ney.   2. Qv:  ney.   3. Qv:  Sv:  jo, og Lars Henrichsen fortalte ham det selv, men hvad Tid det var husker han ikke.

  I Anledning af Lars Henrichsens Svar paa 4de Qv:  forklarede Niels Bergstadnæsset, at han ikke saae Lars Henrichsen tage de omspurgte Potates op af Ageren, og at han ej heller modtog dem paa Ageren, eller bar dem hen i nogen Ur; derimod sagde han, at Lars Henrichsen havde baaret Potæterne hen i en Ur, hvorfra han  /: Niels :/  hentede dem om Natten, da Lars forbød ham at tage dem om Dagen, eller at tale noget derom til Henrich Fadnæs. Aarsagen, hvorfor Lars Henrichsen {ej vilde at} forbød ham dette, var, fordi Lars skulde have faaet Potæterne hos en Mand, han havde laant Penge til, og dette vilde han ej at Faderen skulde vide. Omtrent 3 a 4 Uger derefter sagde Lars ham, at have stjaalet bemeldte Potates. Inqvisiten tilstod, at han ej fortalte Henrich Fadnæs dette, hvilket ogsaa Lars forbød ham at gjøre.

  I Anledning heraf bleve nu \Tiltalte/ Lars Henrichsen og Niels Olsen confronterede. Begge vedbleve nu hver deres foranførte Forklaringer om de bemeldte Potates, og Lars Henrichsen tillagde, at han var Niels Olsen behjelpelig en Søndag derefter, {at be} lidt efter Middag, at føre Potæterne bort fra Uren hjem til Niels Olsens Moder paa Bergstadnæsset; hvilket Niels Olsen benægtede. Lars Henrichsen paastod, at Niels Olsens Moder var tilstede da Niels bragte Potæterne hjem til hende. {For be} Niels Olsen forklarede videre, at de 5 rd D: C:, han betalte Lars Henrichsen for Potæterne, havde han faaet hos Knud Brynildsen Horvey for 2 Arbejdsdage og noget Bast, som han havde faaet hos Lars Henrichsen Fadnæs. Lars Henrichsen tilstod at have overladt ham lidt Bast, han havde flækket i sin Faders Skov, i Foraaret 1813.

  I Anledning af Lars Henrichsens Svar paa 6te Qv:  blev Niels Olsen examineret. Han benægtede at have sagt Lars Henrichsen, at han vilde stjæle Korn fra Henrich Fadnæs, eller at have været ude nogen Nat i denne eller nogen anden Anledning.

  Lars Henrichsen blev atter confronteret med ham i denne Anledning. Enhver af dem blev ved sin forhen gjorte Forklaring, og Lars Henrichsen tilføjede, at Niels Olsens Moder har anmodet ham, at han ej maatte forklare for Nogen, at hendes Søn havde været med ham i at tage de omspurgte Potatos.

  Videre tilstod Tiltalte Niels Olsen Bergstadnæsset, at han, saaledes som Henrich Fadnæs og 1ste Vidne har forklaret, engang i afvigte Aars Som/m/er

 

1814: 289b

 

stjal en Sølje, af Sølv, der laae i Bordskuffen hos Henrich Fadnæs. Han forvarede Søljen hos sig omtrent i 14 Dage; men da der skeede Efterspørgsel om sam/m/e, nægtede han i Førstningen at have taget sam/m/e; men da Henrich Fadnæs paaduttede ham sam/m/e Tyverie, tilstod han det og bragte Søljen tilbage paa sam/m/e Sted, hvor han tog den.

  Disse Forklaringer bleve derpaa oplæste for begge de tilstedeværende Tiltalte, der vedstode sam/m/e, hver for sit Vedkom/m/ende.

  Actor fremlagde Attest fra Sognepræst Jersin paa Woss, dateret 13de d: M:, ang: de 3 Tiltaltes Alder, m: v:.   Bemeldte Attest indtages under No 5  saaledes lydende: #

  Foranstaaende Attest blev oplæst for de 2 tilstedeværende Tiltalte, som ikke havde noget derved at bemærke.

  Martha Jacobsdatter Soleraas, Marthe Jacobsdatter Fadnæs, Synneve Johnsdatter Fadnæs og Aad Olsen Fadnæs bleve paaraabte, men mødte ikke. Ihenseende til den sidste  fremlagde Actor Lehnsmand Horveys Indberetning, af 13de d: M:, til Fogeden, hvilken Indberetning Literes under No 6  saaledes lydende: #

  7de Vidne, som endnu var tilstede, forklarede, i Anledning af Niels Olsens Udsigende  /: pag: 7 i Forhøret :/  at Lars Henrichsen ikke skyldte hende 10 rd, og at hun heller ikke har givet Niels Olsen Anviisning paa at modtage 10 rd D: C: hos Lars Henrichsen, men at det forholder sig saaledes som hun forhen i Dag har forklaret; hvilket Niels Olsen ogsaa nu tilstod.  Dimittet.

  I Anledning af 7de Vidnes Forklaring tilstod Tiltalte Niels Olsen, at han rigtig nok sagde til hende, at han for de bemeldte, hos hende laante, 10 rd D: C:  havde kjøbt Sild i Bergen; og dette forholder sig virkelig saaledes, og hans Moder fik Silden. Han maatte altsaa nu tilstaae, at hans Forklaring  /: Forhøret pag: 7 :/  ”at han for 10 rd havde afkjøbt Lars Henrichsen et Gevær”  var urigtig; derimod sagde han, at han fik de 10 rd han betalte for Geværet, i Løn hos Henrich Fadnæs, og dette var noget før Juul 1813.

  Den Bestjaalne Henrich Olsen Fadnæs mødte atter og forklarede, at han 3 Uger før Juul betalte Niels Olsen 10 rd D: C: i Løn.

  Lars Henrichsen vedblev sin forrige Forklaring om Betalingen for Geværet.

  Actor tilkjendegav, at da de almindelige Høste-Thinge om føje Tid tage sin begyndelse og uopholdelig vedvare indtil d: 31te October, da Høstethinget afholdes paa Bolstadøren, saa maatte han til den Tid begjere Sagen udsat; og i øvrigt  da der ved de i Dag erholdte Oplysninger behøves nye og nøyere Undersøgelser, saa fandt han sig beføjet til ikke at paastaae Faldsmaals Straf over det udeblevne Vidne, Marthe Jacobsdatter Soleraas, som desuden har havt en Vey af 5 ½ Miil hertil at rejse. De øvrige 3de, som kunne

 

1814: 290

 

ansees mere og mindre at være implicerede i Sagen, skulle vorde foranstaltet sisterede for Retten til Udsættelses Tiden.

Eragtet:

Den forlangte Udsættelse bevilges til Høste-Thinget for Wasværns Thinglaug d: 31te October og 1ste Novbr: d: A:

                                                                     Christie

                   Johannes Olsen midt Mjelde                      Jørgen Olsen midt Mjelde

                          J:O:S: og bomerke                                     IOS og bomerke

                                                          med paaholden Pen.

 

 

 

Aar 1814  d: 16de September om Formiddagen Kl: 11  blev en Extraret sat paa Thingstedet Mjeldegaard, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Johannes Olsen og Jørgen Olsen midt-Mjelde  for at continuere det fra d: 25de f: M: udsatte Undersøgelses Forhør, betræffende en af Hr: Foged Bøgh indsendt Stemplings-Seddel, m: v:.

  Til dette Forhør vare Beboerne paa Gaardene Waxdal og Bouge indkaldte ifølge Stevnevidnernes Attest af 10de s: M:, grundet paa den constituerede Sorenskriver Kroghs Skrivelse til Stævnevidnerne.   Attesten indtages  saal: #

  Retten ventede til Kl: 2 Eftermiddag; men da ingen af de Indvarslede mødte  og Attesten ikke melder om de ere indstævnte under Faldsmaals-Straf, maatte Dom/m/eren udsætte Forhøret til Løverdgaen d: 24de d: M:  om Formiddagen Kl: 10, paa det at sam/m/e, efter lovlig Indkaldelse, da kan foretages i Sorenskriverens Boepæl i Bergen.

                            J:OS og boemerke            Christie            IOS. og bomerke

                  Johannes Olsen Midtmjelde                           Jørgen Olsen midt Mjelde

                                                           begge med holdt Pen

 

 

Continuation af Justitssagen mod Søren Nyebøe  fol: 285.

Aar 1814  den 21de September  continuerede den mod Søren Nyebøe anlagte Justitsaction betræffende en forfalsket Rigsbankdalerseddel.  Retten blev administreret af mig Prokurator Hans Strøm Krogh som af Stiftet constitueret Sorenskriver  tilligemed de fire Laugrettesmænd \og Meddomsmænd/  1. Lars Blix de Fine.  2. Anfind Olssen.  3. Jørgen Ellingssen  og Ole Rasmussen.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagte skrivtlig Stevning af 10de d: M:  i lovlig forkyndt Stand  forlangte derpaa de indstevnte paaraabt og afhørt efter de fremlagte qvæstioner.  Stevningen blev læst  saalydende: #

  De Indstevnte mødte alle  undtagen Politiebetjent Jordahl

  Derefter fremstod som

            5. Vidne  Niels Anderssen Nyegaardsvig  som blev forelæst sin under Præliminair Forhøret som 4. Deponent afgivne Forklaring  den han vedstod som rigtig  og derefter \efter aflagt Eed/ svarede til Actors 1. qv:  Nej!  er derom uvidende  da ikke saa nøye kjendte ham.   Til 2. qv:  han boer saa langt fra ham og kjender saa lidet til Tiltalte at han ikke veed hvorledes hans Opførsel har været, dog veed han ikke at have hørt noget uskikkeligt om ham.   3. qv:  Nej  han veed intet mere til Sagens Oplysning.  Demiteret efterat være forelæst sit Svar som han vedstod som rigtig.

            6. Vidne  Karen KundsDatter Nyegaardsvigen  som  efterat være forelæst sin under Forhøret som 5. Deponent afgivne Forklaring  den hun vedstod som rigtig  og efterat have aflagt Lovens Eed vidnede til Actors qvæstioner saaledes  Til 1. Sp:  2. qv: og 3. qv:  aldeles eensstemmig med næst forestaaende Vidne.

  Begge disse Vidner erklærede derefter at Aarsagen til deres Udeblivelse sidste Rettesdag var at de vare rejste ud til Havkanten paa Fiskerie førend Stevningen blev dem forkyndt, hvilket ogsaa Stevningens Paategning udviiser.

  Defensor Prokurator Hiorth Stuvitz  som var tilstæde  begjærede Angjeldendes Fader Henrich Nyebøe fremkaldet og tilspurgt

 

1814: 290b

 

om han  den Tid han leverede Sønnen den omhandlede Bankoseddel  gav ham ordre tillige at kjøbe Fisk for samme til Thomas Erichssen.

  Derefter fremstod Henrich Nyebøe  som  efterat være formanet til Sandheds Udsigende  forklarede til Defensors Spørgsmaal:  Da han leverede ham den omhandlede Seddel med Udtryk:  at der har Du en 5 Rbdlrs Seddel   og Sønnen  Tiltalte Søren  udlod sig med hvad han skulde gjøre med en saa stor Seddel  bad Deponenten Sønnen at han ogsaa  dersom han saae godt Kjøb  skulde kjøbe Fisk til Erichssen.  Tiltalte Søren vedstod Rigtigheden.

  Prokurator Hiorth Stuvitz udbad sig Sagens Anstand til den 24. denne Maaned  for at indstevne de forhen afhørte Vidner Gjertsing!! (Gjertsen) og Jordahl til nøyere Forklarings Aflæg.

  Imod denne Udsættelse havde Actor intet at indvende.

Eragtet:

Den forlangte Udsættelse bevilges til Løverdagen den 24de d: M:  Kl: 10.

                                                                      Krogh

                                Lars Blix de Fine                               Anfin Olsen

                                Ole Rasmussen                                  Jørgen Ellingsen

 

 

Aar 1814  den 24 September  continuerede Justitssagen mod Søren Nyebøe efter Udsættelse fra 21 September  og blev Retten betjent af de samme Personer som siste Gang.

  Angjeldende var løs og ledig for Retten.

  Saa mødte og Actor.

  Defensor mødte og begjærede fremkaldet de forhen afhørte Vidner Gjertsing!! (Gjertsen) og Jordahl og dem tilspurgt:  om Søren Nyebøe  da han blev anholdt med den omhandlede Bankoseddel  ikke yttrede at han skulde kjøbe Fisk for denne Seddel saavel til sin Fader som Erichsen  og om han under sine Forklaringer for Vidnerne viiste sig eenfoldig og frygtsom for at komme i Mislighed henseende denne Seddels Ihændehavelse?

  Derefter fremstod det forhen som 2det Vidne afhørte Johannes Gjertsen  som under forhen aflagde Eeds kraft vidnede til Defensors Spørgsmaal:  Han hørte ikke at Tiltalte Søren yttrede at han skulde kjøbe Fisk til sin Fader  men allene til Erichsen  og han hørte aldeeles ikke \at/ hans Fader blev omtalt  derimod viiste Søren sig meget frygtsom og vilde løbe sin Vej  men Vidnet holdt ham tilbage indtil Politiebetjent Jordahl kom tilstæde.  Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge  og Vidnet vedstod sit Prov rigtig tilført Protocollen  blev det demiteret.

  Derefter fremstod den forhen som 1ste Vidne afhørte Politiebetjent Mons Jordahl  som under forhen aflagde Eeds kraft svarede til Defensors Spørgsmaal  saasom til Første Membrum  eensstemmig med Gjersten  og til 2det Membrum  at Søren viiste sig meget frygtsom og vilde gjærne have løbet sin Vej, men ikke nogen paafaldende eller særdeles Enfoldighed.  Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge og det vedstod sit Prov  blev det demiteret.

  Actor forlangte Sagen udsadt til næste Mandag Formiddag Kl: 9  for da at slutte Sagen.

  Defensor forbeholdt alt lovligt.

Eragtet

Udsættelsen bevilges.

                                                                       Krogh

                                 Lars Blix de Fine                                Anfin Olsen

                                 Ole Rasmussen                                   Jørgen Ellengsen

 

 

Continuation af Forhøret fol: 286

Aar 1814  den 24de September  continuerede Forhøret betræffende den fra Raadmand Friele Stiftet tilsendte Stemplings seddel  \i Sorenskriver Christies Boepæl/  Retten blev betjendt af Prokurator Krogh som constitueret Sorenskriver  i overværelse af de tvende Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Dommeren havde udstedt Indkaldelse til i Dag af de Personer som sidst under Forhøret blev opgivet  og hvilken Indkaldelse er saalydende: #

  Af de Indstevnte Personer mødte som

            69. Deponent  Christian Larssen  som sagde sig i 19 Aar gammel  og er til Huuse hos

 

1814: 291

 

sin Fader  der er Forpagter paa Fanøe, blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede at han en Dag  /: hvilken kan Deponenten ikke errindre :/  erholdt af Christopher Smesvigen en Seddel med Ordre at bringe den fra sig og til næste Naboe  uden at opgive hvad Seddelens Indhold var, hvilket Deponenten heller ikke kunde forskaffe sig Kundskab om  da han ikke kan læse Skrivt  og hans Fader  som han foreviiste Seddelen  heller ikke kunde, hvorpaa Deponenten afleverede Seddelen efter Ordre til Paul Tisdahl. Deponenten kunde ikke gjenkjende nærværende \Stemplings/ Seddel som blev ham foreviist. Han hverken veed eller har hørt hvem der har forfattet eller skrevet Seddelen  heller ikke hvem som først har sadt den i Omløb.  Da {Vidnet} \Deponenten/ intet videre vidste til Oplysning blev han demiteret.

            70. Deponent  Christopher Arnessen Smedsvig  som sagde sig 39 Aar gl:  og forklarede  efterat være formanet til Sandheds Udsigende:  Han kunde ikke gjenkjende den nærværende Stemplingsseddel  da han ikke kan læse Skrivt  men en Dag i Sommer  /: Dagen kan han ikke erindre :/  blev han ved Carl Sælles Pige Kari tilsendt en trygt Betjendtgjørelse fra Fogden Bøgh til Almuen af Fanøe Præstegjeld om at møde paa Haugeland for at aflægge Eed til Kongen og Constitutionen  og inden dette Brev laae tillige en Seddel  og hvilke begge Deele han modtog med Ordre at sende det videre fra sig til næste Naboe  uden at det blev ham sagt hvad Seddelen indeholdt  men først Løverdagen den 23de Julii hørte han som et Bøygderygte at den omforklarede Seddel skulde indeholde Opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen derpaa den 25 Julii. Deponten!! (Deponenten) afleverede Brevet og Seddelen til 69. Deponent. Deponenten var vel i Byen Mandagsmorgen den 25de Julii  men dette var ikke efter Seddelens Opfording  men for at hjemhente sig en Skjeppe Salt  hvorfor han ogsaa  uden at deeltage i de Tumultuariske Optrin som den Dag skal have fundet Sted, forlod Byen ved Middags tider og kom til sit Hjem 2 Miile herfra til Aftens. Deponenten hverken veed eller har hørt hvem der skal have forfattet denne Stemplingsseddel eller først sadt den i Omløb, han erholdt den som meldt fra Carl Sælle i Fanøe Præstegjeld og Sundhorlehns Sorenskriverie.  Da Deponenten intet videre vidste til Oplysning  og vedstod denne Forklaring som rigtig tilført  blev han demiteret.

  Da den Person, som efter sidstafhørte Deponents Forklaring, har til ham overleveret den omhandlede Stemplingsseddel henhører under en anden Jurisdiction, kunde nærværende Dommer ikke videre ihverksætte dette Forhør  men slutter samme her ved  for saa hastig muelig at tilstille Amtet samme i beskreven Stand.

                                          Lars Blix de Fine         Krogh         Anfin Olsen

 

 

Samme Dag blev Retten sadt i Sorenskriver Christies Boepæl \af de ovennævnte Personer/  for  efter den fra Dommeren udstedte Indkaldelse at continuere det fra 16 September udstedte Forhør betræffende den fra Fogden Bøgh Amtet tilsendte Stemplingsseddel  og til hvilket Forhør var indkaldet Opsidderne paa Waxdahl og Bouge, men uagtet Dommeren har ventet fra Kl: 10 til Kl: 2  er dog endnu ikke indløben enten den udstedte Stevning, eller nogen af de Indkaldte mødt, hvilket {formodentlig} \mueligen/ det stormende Vejr har aarsaget, og da det saaledes ikke kan viides om vedkommende er indkaldet eller ikke  blev med Forhøret udsadt til den 10 October førstkommende  som den første for Dommeren belejlige Tid formedelst Tingrejser

 

1814: 291b

 

og andre Forretninger  for til den Tid at udstæde nye Indkaldelse.                               Krogh

                                        Lars Blix de Fine           Anfin Olsen

 

 

 

Forhør over Jens Tørrissen Brudvig

Aar 1814  den 26 September  blev en ExtraRet sadt i Sorenskriver og Sekretair Christies Bopæl  for  i Følge anmeldelse fra Foged Bøgh og Dommerens udstedte Stevning at afholde et Præliminair Forhør i Anledning endeel Tyverier som Jens Tørressen Brudvig, Huusmand under Gaarden Rachness, skal have forøvet.  Retten blev administreret af mig Prokurator Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de tvende Laugrettesmænd Jørgen Ellingssen og Ole Rasmussen.   Stevningen af 19 Septbr:  saal: #

  Derefter fremstod løs og ledig for Retten anklagede Jens Tørrissen Brudvig  som sagde sig 48 Aar gammel, Barnføed paa Brudvig i Haugs Præstegjeld af Forældre Tørris Jenssen og Kari JensDatter Brudvig  som begge ere døde for mange Aar siden. Hos sine Forældre opholdt han sig indtil han var 16 Aar gammel  da han blev commanderet i Kongens tjeneste som Soldat og laae i Bergens garnison i 10 Aar, hvorpaa han givtet sig og opholdt sig her i Byen i 9 Aar  af hvilke han de 3 første Aar som Skolemester paa Christi Krybbe  og siden holdt han Skole hos sig selv. Derefter rejste \han/ omkring forskjellige Steder paa Landet og betlede Livets Underholdning for sig  Kone og Børn i endeel Aar  indtil han for 2 Aar siden blev Huusmand hos Ellev Rachness. Han har Kone og 4 Børn i Live  af hvilke det yngste er 3 Aar gammelt. {For …..} Da han allene har Huus paa Rachness  \hvilket han i Sommer ene ved egen Hjelp har opført/  men intet Plads  har han og hans Kone vexelvis maattet rejse omkring paa Landet og Sammenbetlet det nødvendige til Livs Ophold, men da han for omtrent 3 Uger siden rejste omkring for at indsamle sig ved Betlerie noget til Underholdning for sig og sine  og næsten intet havde erholdt  kom han til Gaarden {Riveness} \Wiig/  hvor han i et aabent Nøst tilhørende {Mons} \Jacob/ Wiig  forefandt endeel Suurmelk  omtrent 16 Kander  tog han denne og rejste hjem med den  men da \den ene/ Ejer{ne} af Melken  Jens Riveness  strax kom efter ham  erholdt han al Melken tilbage  og opgav Jens at han og {Steffen} Ole Riveness ejede Melken. 8te Dage omtrent derefter  da han og hans i 2 Dage intet havde havt at stille deres Hunger paa  og han intet havde kunnet sammenbetle  rejste han om Morgenen her fra til Gaarden Gjervig for at faae noget, men da han intet erholdt hos 2 Mænd paa Gaarden, hvis Navne han ikke veed, som han traf, saa resolverede han til at tage endeel Potates paa en Ager som laae i Nærheden af Huuserne, og af denne tog han omtrent en Skjeppe Potates  da Huusmanden Berge Gjervig  som ejede disse Potates  kom til ham paa Ageren og fratog ham hvad han havde taget, anholdt ham og førte ham til de øvrige Opsiddere paa Gaarden  og derpaa til Fogden Bøgh som lod ham arrestere. Paa samme Tid han tog den omforklarede Melk  rejste han ogsaa op til Gaarden Garness i Haugs Præstegjeld og fratog Johannes Garness en Slibesteen  hvilken denne strax erholdt tilbage  da han strax kom efter ham. Flere eller andre Tyverier har Deponenten aldrig begaaet  og var den høyeste og meest trykkende Armod  da han var i arbejde med sit Huus for til Vinteren at faae Tag over Hovedet, og hans Families og smaae Børns Nød  som {han} ikke i 2 Dage havde erholdt det allerringeste til Livets Ophold, har drevet ham til at begaae de {bekj} omforklarede Tyverier. Han aftraadte derefter indtil videre.

  Derefter fremstod som

 

1814: 292

 

            1. Deponent  Erich Johnssen Gjervig  som sagde sig 31 Aar gammel. Forklarede  Fredag den 16 September  Eftermiddag Kl: 5 omtrent  blev han af Huusmanden Berge Pederssen anraabt at komme ham til Hjelp  da der var en Tyv i hans Potates ager. Da Deponenten  som var der i Nærheden i Arbejde  kom tilløbende  bad Berge ham løbe til Søen og anholde Tyven  som  efterat have frakastet sig de tagne Potates tog Flugten derhen  hvorpaa Deponenten løb til Søen og fandt der nærværende Tiltalte Jens Brudvig  {vilde denne} \som/ i det første ikke \ville/ gaae med ham tilbage til Huusmanden, men da Deponenten tvang ham dertil  fulgte han med, og da Berge fremviiste omtrent 1 Skjeppe Potates som han sagde Jens havde optaget men fraslengt sig ved hans Tilkomst  tilstod {Berge} \Jens/ at han havde taget samme  og hvor paa Deponenten i Foreening med begge Ole Gjervig og Berge anholdt Tiltalte og førte ham her til Byen til Fogden. Deponenten har ingen Bekjendtskab til Tiltalte og veed ikke om han har begaaet eller!! (andre) eller flere Tyverier.  Demit:

            2. Deponent  Ole Olssen Gjervig  sagde sig 68 Aar gammel  og 3. Deponent  Ole Olssen Gjervig den yngre  som sagde sig 38 Aar gl:  Forklarede begge eensstemmig:  At Fredagen den 16 September  Eftermiddag Kl: 5 omtrent  bleve de {ved ….} anmodede af Erich Jonssen Gjervig og Berge Pederssen Gjervig anmodede!! om at være dem behjelpelig at anholde og føre en Tyv til Byen, hvorpaa de gik til Søen til dem  og fandt der \disse og/ Tiltalte Jens Brudvig  som tilstod at have opgravet af en Ager omtrent 1 Skieppe Potates  og hvorpaa de i Fellesenig med de ovennævnte bragte ham her til Byen til Fogden. De kjender ikke Tiltalte og veed ikke om han har forøvet andre eller flere Tyverier.  Demit:

            4. Deponent  Berge Pederssen  sagde sig 64 Aar gl:  og boer som Huusmand paa Gjervig  Forklarede  at Fredagen \den 16de Sept:/  Eftermiddag Kl: 5 omtrent  da Deponenten kom ud af sit Stuehuus  mødte han Tiltalte Jens som kom med en temmelig Deel Potates i sin Hat og spurgte \om/ hans Kone var derinde i Huuset, {og} Da Deponenten syntes det mistænkeligt med de mange Potates  saae han efter om de mueligen kunde være taget af hans egen Ager  og da han paa denne  som laae strax ved Huuset  saae at en Del var optaget  raabte han paa Erich Johnssen som var der i Nærheden i Arbejde  i Hensigt at anholde Tiltalte Jens, men da denne hørte at han raabte paa Erich  kom han igjen ud af Huuset, kastede Potæterne fra sig og løb til Søen  hvorfra han dog blev tilbagehentet af Erich Jonssen  som imidlertid var kommen tilstæde. Tiltalte blev derpaa anholdt  og saaledes som af 1. Deponent forklaret ført til Byen. Tiltaltes og!! Kone og 2 Børn  som havde været inde i Deponentens Huus imedens Potæterne blev optaget  rejste derefter fra Gaarden. Det kunde være omtrent 1 Skjeppe Potates som Tiltalte havde taget  og disse fik Deponenten alle tilbage. De optagne Potates Taxerede Deponenten for 1 Rbdlr. Deponenten kjender ikke Tiltalte Jens  og veed ikke om han har begaaet andre eller flere Tyverier.  Demiteret.

  Samtlige 4re afhørte Deponentere erklærede derefter at han ikke den omhandlede Dag havde anmodet nogen af dem om Almisse  og der er ikke flere Opsiddere paa Gjervig end de.

  I Anledning disse Deponenternes Forklaring berigtigede Tiltalte sin Forklaring saaledes at det var paa \Naboe/ Gaarden indre Gjervig han havde [anmodet] 2 Mænd om Almisse  uden at erholde noget  ligesom han ogsaa vedtog den af Erich og Berge afgivne Forklaring som rigtig.

            5. Deponent  Jens Johannessen Riveness  som sagde sig 55 Aar gammel. Forklarede  at for omtrent 3 Uger siden  da Deponentens tjeneste pige \Baarni/ i Foreening med Ole Rivenesses Pige Ingeborg KnudsDr:  om Morgenen kom til Jacob Wiigs Nøst  hvor endeel Meel  Suurfløde med videre  ham og Ole Riveness tilhørende  var indsadt  fandt de Døren for Nøstet opbrækket og 1 Bøtte med 16 Kander Suur Melk  1 Ditto med 14 Kander Ditto  1 Bøtte med 13 Kander Suurfløde eller Rømme, 1 Kande bøtte med

 

1814: 292b

 

Melk og Rømme tilsammen  og ½ Kande bøtte med Rømme, som alt var Deponenten tilhørende  at være borttaget, og fra Ole Riveness var ligeledes borttaget 1 Bøtte med 12 Kander Sur Melk. Da Deponenten blev underrettet herom  drog han og Ole mistanke paa Tiltalte Jens  hvorpaa Deponenten med sin Dræng Peder Monssen rejste til Tiltalte  og forefandt de der  som han erholdt tilbage  23 Kander Melk og alle Bøttene  undtagen et Kandebøtte, alt det øvrige mistede Deponenten  og foregav Jens at have solgt Rømmen i Byen. Melken [og]? de 30 Kander ansaae han værd 1 Rbmrk pr Kande. De 13 Kander Rømme ansaae han værd 21 Rbdlr 4 mrk. Den i Kandebøttet værende Rømme og Melk taxerede han værd 9 Rbmrk N: W:  og ½ Kande Rømme 1 Rbmrk  og Kandebøttet som han mistede  2 Rbmrk. Videre {vidste} forklarede Deponenten at han havde hørt Rygte om at Tiltalte ikke skulde være at troe  og desaarsag fattede han mistanke til ham om dette Tyverie. For øvrigt veed han ikke noget videre om Tiltalte.  Demit:

  Tiltalte Jens tilstod at have taget de af Jens Riveness opgivne Koster, Natten til Løverdagen den 10 September, men han fandt den paasadte Taxt for høy af Jens Riveness, men derimod fandt han den af Berge Gjervig sadte Taxt for Potæterne passende.

            6. Deponent  Ellev Sjurssen Rachness  sagde sig 52 Aar gammel  og forklarede:  at Tiltalte Jens Tørrissen boer paa hans Gaard uden Plads. For omtrent 3 Uger siden saa Vidnet at 5. Deponent Jens Riveness kom der til Gaarden til Tiltalte og afhentede hos ham endeel Meel og nogen Bøtter  og hørte tillige Tiltalte Jens Tilstaae at have taget de Koster som Jens i Dag her for Retten har opgivet. Ligeledes saae han at Johannes Garness for omtrent 14 Dage siden afhentede fra Tiltalte en Slipesteen  som Jens tilstod at have frastjaalet Johannes Garness. Deponenten har først i den seenere Tid hørt at Jens ikke skulde være troe  men veed ellers ikke videre om nogen forøvede Tyverier. Han veed at Tiltalte er i ytterste Fattigdom  og at Kone og Børn neppe har Klæder at skjule sig i. Formedelst de \nu/ opdagede Tyverier har Deponenten udsagt Tiltalte, som han ellers har laant endeel Penge for at opbygge sig et lidet Huus, af sin Gaard.  Demiteret.

  Forhøret blev hermed for denne Gang sluttet og udsadt til 8. October førstkommende  som den første for Dommeren belejlige Tid formedelst Høstetingene for Sartor og Schiolds Skibrede  for i midlertid at faae indstevnt de i Dag opgivne og Sagen vedkommende Personer.

  Tiltalte blev derefter overleveret Laugrettet til afleverelse i Arresten.                      Krogh

                                          Jørgen Ellengsen          Ole Rasmussen

 

 

Aar 1814  den 28de September  blev Retten sadt i Sekretair Christies Boepæl for videre at behandle den fra 24de September udsadte Justitssag mod Søren Nyebøe.  Retten blev administreret og!! (af) Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed de samme Laugrettesmænd som sidste Gang.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde Indlæg af 26de d: M:  som blev læst  saalydende: #

  Defensor Prokurator Hiorth Stuvitz mødte og producerede ligeledes Indlæg af Dags Dato  som blev læst  saalydende: #

  Sagen blev derefter af Actor og Defensor indladt til Dom.

Eragtet

Sagen optages til Kjendelse eller Dom.

                               Lars Blix de Fine            Krogh             Anfin Olsen

                               Ole Rasmussen                                      Jørgen Ellengsen

 

1814: 293

 

 

 

Aar 1814  den 29de September  blev det almindelige Høste- Sage- og Skatteting for Sartors Skibrede fremholdt paa Tingstedet Tøsøen, og blev Retten bestyret af den i Hr: Sorenskriver Christies fraværelse constituerede Hans Strøm Krogh  i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  Niels Halvorsen Homelsund, Anders Olsen Warøen, Hans Olsen Ejde og Jens Steffensen Nordeide.  Foged Bøgh  Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvor da!  Først blev publiceret følgende Kongelige Anordninger

            1.  Addresse fra Norges Rigsforsamling angaaende Norges Krones Overdragelse til Hans Majestæt Kong Christian Frederich  datt: 17de Maij 1814.

            2.  Kongelig Bekjendtgjørelse af 19de Maij 1814 om at Hans Majestæt Kong Christian Frederich har modtaget Norges Krone.

            3.  Anordning af 19de Maij 1814 om en Bøn og Takkefæsts Holdelse.

            4.  Ditto af Ditto Dato om af!! (at?) Regjeringsraadet herefter føres Navn af Statsraad.

            5.  Kundgjørelse af 23de Maij om hvad Sager foretages paa næste Storting.

            6.  Ditto af Ditto om Statens Pengevæsen.

            7.  Placat af 3de Junii 1814 om Skydsen.

            8.  Opfordring til Almindelig Bevæbning af Norges vaabendygtige Mandskaber af 9de Junii 1814.

            9.  Amtets Skrivelse af 28de Junii, at kuns efter Høyesterets Doms Afsigelse kan ventes Benaadning.

            10.  Anordning af 22de Junii, inden hvad Tid Børn bør døbes i Kirken.

            11.  Convention med Sverrig af 14de August 1814.

            12.  Waabenstilstand ved sam/m/e af sam/m/e Dato.

            13.  Indkaldelse af 16de August 1814 til Storthing.

            14.  Stadsraadets Bekjendtgjørelse af 23de August 1814 at have overtaget Regjeringen i Kongens Sygdom.

            15.  Amtets Skrivelse af 13 Septbr: 1814 om Bøygdemagasin.

            16.  Bevilling for Rigsbanken til at indkalde Ihændehavere af Courantbanksedler.  datt: 11te Aug: 1814.

            17.  Statsraadets Bekjendtgjørelse, angaaende Danske Courantbanksedlers Indløsning af den norske Rigsbank  datt: 19de September 1814.

 

Bierningstingsvidne!! (Biergnings-).

For Retten mødte Johannes Josephsen Glesness og anmeldte at han i Foreening med John Endressen Glesness den 26de Augusti sidstleden  Kl: omtrent 5 Eftermiddag  observerede at en Baad som kom siglende uden for Glesness med en Mand udi  kuldsiglede  hvorpaa de iilede den kuldseglede til Hjelp, fandt ham  som var Endre Amundssen Wolden  og bjergede ham af Søen op i deres Baad  og bjergede tillige Baaden til land.  Til yderligere Oplysning herom fremstillede han den den!! Bjergede Endre Amundssen Wolden  som forklarede at den 26de Augusti sidstleden  da han med (mod?) en temmelig stræk!! (stærk) Sydostvind kom siglende fra Søen  hvor han havde været paa Fiskerie  og kom henimod Glesness, kom en stærk Flage(?) og kastede hans Baad omkuld førind han kunde faae løst ned Seglet  og hvorved han kom i Søen og havde ufejlbarlig omkommet dersom ikke Johannes Josephsen Glesnes og John Endressen Glesness var kommet ham til Hjelp  og hvorved de reddede saavel ham som hans Baad.  Mødende Johannes Glesness fremstillede derefter som godvillig mødende Vidne Christian Gabrielssen  som sagde sig 90 Aar gammel. Forklarede efter aflagt Eed at Eftermiddagen den 26de Augusti stod Vidnet veed sine Huuser paa Glesness og saae at en Baad kom sejlede!! (sejlende) ned(?) efter {efter} Sundet med 1 Mand i, og strax derefter at denne Baad var kuldsejlet  samt at de tvende ovennevnte Mænd  Johannes Josephsen Glesness og John Endressen ibidem  i en Vidnet tilhørende Baad strax rejste ud og bjergede bemeldte Endre Amundssen Wolden  som de derefter bragte til Land tilligemed den kantrede Baad  og havde upaatvivlelig Endre Wolden omkommet saafremt ikke de ovennævnte Personer havde reddet ham  da ingen andre Folk var i Nærheden og Vejret var hart.  Vidnets Prov blev ham forelæst og af ham vedtaget rigtig  hvorpaa det blev demiteret.

  Den nærværende Bjerger erklærede derefter at han ingen flere Vidner havde at føre til Beviis om den ovenmeldte Bjergning  og begjærede derfor dette Tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt.

 

Forklaring om fundet Wrag.

For Retten mødte Amund Amundssen Tønnevig og forklarede at ved Michaeli Tider 1811 blev af Comparenten og Anders Amundssen

 

1814: 293b

 

Tønnevig bjerget i det aabne Hav omtrent ¾ Miil fra Land og uden for alle Skjær  1 Skibsroer og een Bjelke  som de i haarde Vejr og svær Søe bjergede paa Land paa Gaarden Tønnevig  og hvilke Ting ellers havde drevet bort. Om det bjergede har de ellers forlængst gjort Indberetning til Fogeden.  Da han intet videre havde at forklare blev han demiteret.

 

Da ingen havde videre ved Tinget at bestille i Dag  blev det udsadt til i Morgen.

            Niels Halvorsen Hommelsund.          Anders Olsen Warøen.                          Krogh

            Hans Olssen Eide.                              Jens Steffensen Nordejde.

 

 

Næste Dag continuerede Høstetinget for Sartors Skibrede i overvær af de samme Laugrettesmænd som igaar vare tilstæde.

 

Forklaring om bjerget Wrag.

Peder Olssen, Halvor Olssen og Ole Janssen  alle fra Gaarden Nordvigen  mødte for Retten og anmeldte at de i November Maaned 1811  tilligemed endeel flere Personer  bjergede vesten for Lokøen  dog uden for Land  Dækket af et Skib som kom drivende i aaben Søe i haardt Vejr  og hvilket de efter megen Anstrængelse indbjergede til Lokøen  da det ellers vilde være drevet bort. Om det bjergede har de ellers forlængst gjordt Indberetning til Fogden.  Da de intet videre havde at forklare bleve de demiterede.

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til næste Dag.

              Niels Halvorsen Hommelsund.        Krogh        Anders Olsen Warøen.

              Hans Olsen Ejde.                                                Jens Steffensen Nordejde.

 

 

Den paafølgende 1ste October 1814 continuerede Høstethinget for Sartor Skibrede i i!! Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skiftebrev efter Pigen Brithe NielsDatter Mitzøen, sluttet 20 Decembr: 1813, hvorved Boets Jordegods  11 27/48 Mrk Fisk i Gaarden Angeltvedt, No 58 {er udlagt}  og 4 ½ Mrk Smør  1 ½ Kd: Malt i Gaarden Tøsøen, No 83, er udlagt som Skjødebogen Fol: 607 udviser.

            2.  Do: efter Endre Nielssen Strømme, sluttet 23 Augusti 1814, hvorved Boets Jordegods  1 pd 3 Mrk Fisk i søre Fjelde, No 89, er udlagt til Creditor Peder Nielssen midt Fjelde, Enken Astri NielsDatter og Børnene.

            3.  Do: efter Marthe NielsDatter Bildøen, sluttet 24 Augusti 1814, hvorved 1 pd 12 Mrk Fisk i Bildøen, No 69,  samt 1 pd 28/33 Mrk Fisk i Kallestad  No 39, er udlagt til Enkemanden Anders Olsen Bildøen og Børnene.

            4.  Do: efter Niels Michelsen Bjelkerøen, sluttet 30te Augusti 1814, hvorved 12 Mrk Smør i Gaarden Bjelkerøen, No 1, er udlagt til Enken Brithe MonsDatter og Børnene.

            5.  Do: efter Brithe AndersDatter Windenæs, sluttet 25 Aug: 1814, {er B} hvorved Boets ejende Jordegods  1 pd 2 151/480 Mrk Fisk i Gaarden Windenæs, No 61, er udlagt til Enkemanden Ole Rasmussen og Børnene.  I Gaarden Angeltvedt, No 58, er Boet ejende 13 3/8 Mrk Fisk  som er udlagt til Enkemanden Ole Rasmussen  samt 3 ¾ Mrk Smør  1 ¼ Kd: Malt i Tøsøen, No 83  er ligesaa udlagt til Enkemanden Ole Rasmussen.

            6.  Do: efter Anders Rasmussen Glesnæs, sluttet 31 Aug: 1814, hvorved Boets ejende  1/30 Part i Laxevaagen Skratholmen  er udlagt til Enken Kari JohannesDatter Glesnæs.

            7.  Do: efter Inger EliasDatter nedre Børnæs, sluttet 19 Septbr: 1814, hvorved 18 Mrk Fisk i Gaarden nedre Børnæs, No 3, er udlagt til Enkemanden Jens Nielsen og Børnene,   samt 1 109/180 Mrk Fisk i Warøen, No 8, er udlagt til be:te Enkemand.

            8.  Do: efter Paul Olsen Solsvigen, sluttet 9de April 1814, hvorved 3 54/81 Mrk Fisk i Solsvigen, No 60, er udlagt til Enken Berthe JensDatter  samt den Afdødes Moder og Sødskende.

            9.  Do: efter Sidsille HansDatter store Sangolt, sluttet 28 April 1814, hvorved 1 21/24 Mrk Smør, 10 Skilling Penge og 9 9/24 Mrk Fisk i store Sangolt, No 35, er udlagt til Sønnen Hans Albrigtsen store Sangolt og hans Sødskende.

            10.  Do: efter Arent Thomassen søre Echerhovde, sluttet 10 Septbr: 1814, hvorved 12 Mrk Smør  6 Mrk Fisk i søre Echerhovde, No 80, er udlagt til StervboEnken Christi OlsDatter og Arvingerne.

            11.  Do: efter Anna MonsDatter nordre Bjorøen, sluttet 22 Augusti 1814, hvorved 4 9/10 Mrk Fisk i nordre Bjorøen, No 81, er udlagt til StervboeEnkemanden Gudmund Haagensen og Børnene.

            12.  Bøxelseddel fra Ole Olsen Nordejde til Lars Olsen paa 14 Mrk Fisk \Landskyld/ i Landeraae, No 59, dateret 29 September 1814, Skatteskyld 9 Mrk Smør  med Revers.

            13.  Do: fra Hans Nielssen Agotnæs og Ole Olsen Nordejde til Matthias Ingebrigtsen paa 16 16/27 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 10 2/3 Mrk Smør  i Gaarden Landeraae, No 59, dat: 29 Septbr: 1814, med Revers.

 

1814: 294

 

            14.  Delebrev efter Kari NielsDatter søre Toft, dateret 29 Septbr: 1814, hvorved Boets Jordegods er udlagt til StervboeEnkemanden Mons Pedersen, nemlig  1 pd 6 Mrk Fisk i hans eget Brug  og 1 pd 6 Mrk Fisk i Morten Monssens Brug  i Gaarden søre Toft, No 12.

            15.  Skjøde fra Ole Jenssen søre Fjelde til Sønnen Hans Olsen paa 1 pd 3 Mrk Fisk i Gaarden søre Fjelde, No 89, for 100 rbd N: W:, dateret 29de Septbr: 1814.

            16.  Skjøde fra Lars Nielssen Berge til Sønnen Thomas Larssen paa 1 pd 6 Mrk Fisk i Gaarden Berge, No 17, for 200 rbd N: W:, dateret 29 Septbr: 1814.

            17.  Delebrev efter Wintzians Lassesen Kalve, dateret 29 Septbr: 1814, hvorved Boets Jordegods  7 ½ Mrk Fisk i Gaarden Trængerejde, No 38, er udlagt til den Afdødes Halvsøster Brithe EliasDatter, givt med Isach Jenssen Berge.

            18.  Bøxelseddel fra Agent Johan Weiner Krohn til Lars Albrigtsen paa 1 pd Fisk Landskyld  og Skatteskyld 12 Mrk Smør  i Gaarden Ejde, No 30, dateret 14 Martii 1814, med Revers.

            19.  Skjøde fra Enken Botilde MichelsDatter Algerøen til Thomas Hanssen Landeraae paa {20} 12 9/10 Mrk Fisk i Gaarden Landeraae, No 59, for 50 rbd N: W:, dateret 29 Septbr: 1814.

            20.  Skjøde fra Thomas Hanssen Landeraae til Michel Nielsen Algerøen paa 12 Mrk Fisk i Gaarden Algerøen, No 53, for 191 rbd 4 mrk N: W:, dateret 29 Septbr: 1814.

            21.  Afkald fra Michel Nielssen Dale for hans Arv 4 rd 5 mrk 12 s til Formynderen Ole Matthiassen Næsse, dateret 29 Septbr: 1814.

            22.  Do: fra Niels Olsen søre Echerhovde for hans Kones Kari AndersDatter Knapskougs Arv 22 rd 3 mrk 15 s til Formynderen Engel Nielssen Foldenæs, dateret 30 Septbr: 1814.

            23.  Mageskjøde fra {Kjøb} Mons Anderssen Algerøen til Kjøbmand Dankert D: Krohn paa 11 537/1296 Mrk Fisk i Lars Nielssens Brug  samt 15 1701/1800 Mrk Fisk i Paul Nielssens Brug  i Gaarden Landeraae, Matr: No 59, som er ansat for 50 rbd N: W:, dateret 24 Septbr: 1814.

            24.  Mageskjøde fra Kjøbmand Dankert D: Krohn til Mons Anderssen Algerøen paa 12 Mrk Fisk i Algerøen, No 53, som er ansat for 50 rbd N: W:, dateret 24 Septbr: 1814.

 

Hr: Foged Bøgh derefter fremlagde det store Skatte-Thingsvidne, bestaaende af 14 Qvæstioner, hvilke inden Retten bleve oplæste  og hvortil Laugrettet i Almindelighed  og i Særdeleshed de 2de Mænd Mons Anderssen Algerøen og Ole Jenssen søre Fjelde  svarede saaledes:  Til 1ste, 2de, 3die og 4de Qv:  Svar:  ney.   5te og 6te Qv:  Ingen andre end de sædvanlige.   7de, 8de og 9de Qv:  ney.   10de Qv:  jo.   11te, 12te, 13de og 14de Qv:  ney.

  Derefter fremlagde Fogden Tingsvidnet over Huusmands og Engeslæt-Skatterne, hvilket inden Retten blev oplæst og examineret og af Laugrettet og Almuen rigtig befundet.

  Ligeledes fremlagde Fogden Thingsvidnerne over Odels og Selveiermandtallerne samt Vejmestermandtallet, hvilke inden Retten bleve oplæste og af Almuen og Laugrettet rigtig befundne.

  End videre fremlagde Fogden Restancelisten, der viser at paa dette Aars Skatter {Skatter} udestaaer 1427 rbd 3 mrk 14 ½ s N: W:   Denne Restanceliste blev inden Retten oplæst og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befunden.

 

Til Laugrettesmænd for næstkommende Aar 1815 bleve opnævnte Ingebrigt Simonsen store Sangolt, Knud Olsen Skouge, Peder Michelsen søre Echerhovde og Ole Olsen nordre Echerhovde.

 

Da ingen havde noget videre at føre i Rette blev Høstethinget for Sartor Skibrede hævet.

                                                                        Krogh

               Niels Halvorsen Hommelsund.  N.H.S. og bomerke

                                                                 Anders Olsen Warøen.  A.O.W.

               Hans Olsen Ejde.  H.O.S. og bomerke

                                                                 Jens Steffensen Nordejde.  I.S.S. og bomerke

 

 

 

Aar 1814  den 3die October  blev det almindelige Høste- Sage- og Skatteting for Schjolds Skibrede fremholdt paa Thingstædet Haucheland, og blev Retten bestyret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver i Hr: Secretair Christies Fraværelse  i Overværelse af Laugrettesmændene Aamund Gabrielsen Nyegaard, Zacharias Olsen Nyegaardsvigen, Peder Andersen Grimstad og Anders Knudsen yttre Hope  som i Dag ere tagne i Eed.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvor da!  først blev publiceret de sam/m/e Kongel: Anordninger som paa Høstetinget for Sartors Skibr:

 

Derefter fremlagde Foged Bøgh det saakaldte Store Skattetingsvidne bestaaende af 14 Qvæstioner  hvilke inden Retten blev oplæst og examineret  og hvortil Laugrettet og Almuen i almindelighed  og de tvende Mænd Mons Olssen Borge og Niels Monssen Rølland i Særdeleshed  saaledes svarede til de 4re første Spørgsmaale:  Nej.   5 og 6te qv:  Ingen andre end de sædvanlige.   7 og 8de qv:  Nej.   9. qv:  Jo. Kjøbmand Paul Meyer Smith bruger 2de Gaarde  nemlig Fiøsanger og Søevigen.   10. Sp:  Jo.   11. qv:  12, 13 og 14. qv:  nej.

 

1814: 294b

 

  Derefter fremlagde Fogden Tingsvidnet over Huusmænd og Engsletskatterne  hvilket inden Retten blev oplæst og examineret og af Laugrettet og Almuen rigtig befunden.

  Ligeledes fremlagde Fogden Tingsvidnerne over Odels og Selvejermandtallerne samt Vejmester mandtallet  hvilke inden Retten blev oplæst og rigtig befunden af Almuen og Laugrettet.

 

Gammelt Tingsvidne.

Johannes H: Hakland (Hekland?) contra Bøhmer.

Procurator Lassen mødte og producerede skrivtlig Continuations Stævning af 11te August i lovlig forkyndt Stand  hvorefter han begjærede de indstævnte Vidner paaraabt og dem forelagt til Besvarelse de sidste Session fremlagte og for dem fremsadte Spørgsmaale.  Stævningen blev læst  saal: #

  De samtlige Indstævnte bleve paaraabte og mødte alle  undtagen Skarpskytter Johannes Møgster og Berthe Andersdatter, hvilken sidste blev anmeldt død.

  Procurator Hjorth Stuvitz mødte for Mad:me Anna Marie Bøhmer og Søn Otte Bøhmer  og  foruden at forbeholde fornødne Contra Qvæstioner til de indstævnte Vidner  bad disse  for saavidt de under Hovedsagen ved Hjemtinget ere afhørte  maatte blive forelæste de af dem inden Retten den 7de December 1813 afgivne Forklaringer. Disse Vidner ere Johannes Solemsvigen, Dorthea Magnusdatter og Johanne Knudsdatter  og da Underretsacten i denne Sag fra Citantens Side forhen er fremlagt  ansaa Comparenten det unødvendigt at irettelægge den{ne} originale Act Indstævnte Mad:me Bøhmer er meddelt, men blodt anvise sam/m/e til Rettens Conforntation!! (Confrontation), med den forhen fremlagte Originale.

  Derefter blev fremkaldt som:

            4de Vidne  (navnet ikke nevnt)  som  efter at være formanet til Sandheds Udsigende, og efterat være forelæst sin forhen afgivne Forklaring i Underrets Acten p: 11  svarede i Kraft af den forhen aflagde Eed til Citantens 1ste Qvæst:  jo  som 1ste Vidne.   Til 10de Sp:  Den Melk og Fløde som fra Johannes blev tilbragt Bøhmers  var ikke alle Tider bitter og af slet Smag; men ikkun nogle Gange, da hun smagte den efterat den var kogt. Hun smagte aldrig Melken førend den blev kogt, og veed saaledes ikke om den førend Kogningen var bitter og af slet Smag. Hun smagede blodt paa den Melk som hun selv modtog  og aldrig  saavidt hun erindrer  paa den Melk som af Mad:me Bøhmer blev modtaget af Johan/n/es   11te Sp:  Saa ofte som Bøhmers, saavidt Vidnet ved  forlangte Melk og Fløde hos Citanten  fik de sam/m/e  og kan hun erindre at Citanten en Gang ombyttede den bitre Melk med god Melk  og bestandig ombyttede han den bruste!! (brustne) Fløde med god Fløde saa ofte det blev forlangt.   Til 12te Sp:  Om Bøhmer forud havde bestilt den af hende til Bøhmers 9de Spørgsmaal i Acten pag: 11 omforklarede Røm/m/ekolle  veed hun ikke; men det var paa den Tid meget varmt Veir, dog kunde Vidnet ikke skjøn/n/e om Melkens slette Smag og Bitterhed var aarsaget ved den stærke Varme eller af andre Aarsager. Om det varme Vejr foraarsagede at Melken og Fløden brast  eller om dertil var andre Aarsager  kunde vidnet ikke skjønne; men dog veed hun at Melk og Fløde ofte om Som/m/erne i varmt Veir brister ved at koges.   Til 13. Spørgsm:  Hun veed ikke hvad Bøhmer gjorde med den omforklarede bitre Melk  om hun beholdt den  leverede den fra sig  eller slog den bort; dog veed hun at den ikke blev fortæret i Huuset, da den formedelst sin slette Smag ikke kunde nydes.   Til 2de Membrum af denne Qv:  Hun henholdt sig til sin i Underrets Acten pag: 11 og 12 indførte Forklaring til Bøhmers 1ste og 2den Qvæst:  dog med den Forandring og Tillæg  at da hun var oppe og tilsagde Johannes til Nodekastning  var Johannes ikke hjem/m/e  men hun talte med hans Kone  svarede at hun ikke havde Tid. Vidnet veed heller ikke om Johannes var hjem/m/e da Bøhmers Dræng, som omforklaret, var hos ham for at tilsige ham til Nodekastning, eller om Johannes’s Hustrue ogsaa den Gang svarede paa Mandens Vegne. Vidnet {efter} veed at Johannes den Tid var Soldat og ofte var i Byen, samt at hans Kone havde et spædt Barn at oppasse. Hun har aldrig hørt Johannes nægte at skydse; men har hørt Konen at nægte under Paaskud at hun ikke har havt Tid.  Efter given Anledning fra Pr: Hjorts Side svarede Vidnet at hun efter saae (eftersaa) at Skindet som var til Dæksel paa Bøttet var surt; men Bøttet selv var reent og ordentlig. Hun har derimod hørt af Johannes Heklands Tieneste Pige at dennes Kone ikke tit nok vasker sine Melkebøtter eller holder dem reene.  Vidnet blev efter Parternes Samtykke demitteret.

            5te Vidne  Johanne Knudsdatter, som  efterat være formanet til Sandheds Udsigende og forelæst sin forhen afgivne Forklaring i Acten inddragen p: 11  forklarede i Kraft af den forhen aflagte Eed til Tingvidnecitantens 1ste Sp:  eenstem/m/ig med 1ste Vidne.   Til 10de Sp:  At den omforklarede Melk og Fløde var fra Johannes, veed hun deraf at hun selv modtog den.   Til 11te:  Saa ofte det af Bøhmer blev forlangt at den bedærvede Melk og brustne Fløde skulle ombyttes  blev sam/m/e af Johan/n/es ombyttet med god melk.   Til 12te:  De omforklarede Rømmekoller var forhen af Bøhmer bestilte; men hvor mange Dage førend de {bleve} vare bestilte  kan Vidnet ikke erindre  dog var

 

1814: 295

 

det i sam/m/e Uge som de bleve spiste Fredagen. Om det i de Dage var meget varmt, kan vidnet ikke erindre.   Til 13de Spm  1ste Membrum:  Undertiden beholdt Bøhmer den brustne Fløde og bittre Melk; men undertiden blev den ombyttet af Johannes.   Til 2det Membrum:  Vidnets Forklaring til Bøhmers 1ste og 2den Qvæstion  som i Underrets Acten inddraget pag: 12  forandrede hun nu derhen:  at Vidnet ikke hørte Bøhmer tilsige Johannes selv at møde til Nodkastning; men til Johannes’s Kone  og at hun undskyldte sig derfor under Paaskud at hverken hun eller hendes Pige havde Leilighed dertil. Hun veed at Citantens Kone havde et spædt Barn at oppasse. Vidnet har heller ikke hørt selv at Johannes Heklands Hustrue eller Pige har nægtet at skydse Bøhmers Pige over Vandet; men hun har hørt Dorthe Magnusdatter fortælle dette.  Vidnet blev med Parternes Samtykke demitteret.

            6te Vidne  Niels Johannesen Nyegaard, sagde sig 69 Aar gam/m/el, aflagde Eed og forklarede til Citantens 6te Sp:  Han har aldrig hørt at Citanten har nægtet at skydse Bøhmer eller hans Stedmoder; men veed tvert imod at saavel Johannes selv som hans Kone og Tienestepige tit og ofte har skydset disse og hentet dem fra Nyegaard.  Demitt: med Parterners Samtykke.

  Da Dagen med det passerede var forløben  beroer med Afhør af de øvrige Vidner til i Morgen.

 

Da ingen havde videre med Tinget at bestille, blev Tinget udsat til {næste} i Morgen.

                                                                    Krogh

         Aamund Gabrielsen Nyegaard.  AGN og bomerke

                                                               Zacharias Olsen Nyegaardsvigen.  S.O.N.

         Anders Knudsen Hope.  A.K.S.                      Peder Andersen Grimstad.   PAS:

 

 

 

Aar 1814  den 4de October  blev Extra Ret sadt i Sekretair Christies Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af Prokurator Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed de tvende Laugrettes mænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Hvor da!  I Justits-Sagen Procurator Lassen, som befalet Actor contra Arrestantinden Christiane Rasmusdatter  blev afsagt følgende

Dom.

  I Følge Amtets Ordre af 15de Julii  og Extentions Ordre af 11te Augusti  tiltales under nærværende Sag Christiane Rasmusdatter for forskillige forøvede Tyverier  og Susanne Qvist for Samhandel med de stjaalne Koster  eller Hælerie.  Ved saavel egen Tilstaaelse som corpus delicti, Vidner og Sagens øvrige oplyste Omstændigheder er det beviist at Christiane Rasmusdatter, Natten til den 23de Julii sidstleden  eller Morgenen tidlig  ved at bortbryde en Liste fra Gadedørren har indbrudt sig i et Hendes Fader Rasmus Christensen tilhørende Huus i Sandvigen  i hvilket Konen Elen Larsdatter logerede  og i dennes Fraværelse bortstjaalet fra hende, 1 blaastribet Lærreds Forklæde, 1 rød ulden strikket Nattrøye, 2 Par hvide Uldstrømper, 4 Skakkeklæder, 3 Køyser, 1 rødstribet Stoffes Vest, ½ Alen Stryelærred, 1 rødrudet Halstørklæde, 1 Lindrærreds!! (Linlærreds) Ditto, 1 Kartuns!! (Kattuns) Halskrave, 1 hvidt Lindlærreds Forklæde, 1 Par sorte Uldstrømper, 1 Mrk Uldgarn, 1 Uldsax, 1 rødstribet Skjørt, 1 gulstribet Ditto, 1 Stryess Særk og en stor Gryde, af hvilke samtlige Koster, som tilsammen er taxeret for 27 Rbdr 5 mrk N: V:   Den Bestjaalne har erholdet tilbage, 1 rødstribet Skjørt, 1 rødrudet Halstørklæde, 1 Linlærreds Halstørklæde  og omtrent 1 Mrk Uldgarn  som tilsam/m/en taxeret for 5 rbdr 4 mrk.  At hun har frastjaalet Gjertrud Hammer imedens hun tiente hos hende  1 Sølv Fingerbølle  taxeret for 4 rbmrk N: V:  som af Susanna Qvist solgt til Guldsmed Lindholm for 1 rbmrk  og endelig  at have frastjaalet Konen Marthe Jacobea Olsdatter af dennes Kiste  1 Par Bomulds Strømper  3 Natkapper, hvoraf den ene uden Skakkeklæde  og en Seildugs Rulledug, tilsam/m/en taxeret for 6 rbd 5 mrk N: V:   hvilke samtlige hende frastjaalne Koster hun har erholdt tilbage.  Foruden disse opgivne og af Tiltalte Christiane Rasmusdatter tilstaaede Tyverier  har Gjertrud Hammer opgivet at have mistet et rødrudet Lommetørklæde  som skal være hende frataget paa sam/m/e Tid som Fingerbøllet, senere et Lagen og en Særk, hvilket alt hun formoder Tiltalte Christiane at have taget  det ogsaa Susanna Qvists Forklaring at have efter Christianes Anmodning solgt for hende et rudet Lommetørklæde  vækker Formodning for; men da Christiane bestemt har benægtet saadant, og ellers saa aabenhjertig tilstaaet de øvrige Tyverier  finder Dommeren ikke disse Omstændigheder saa tilstrækkelige at Actors Paastand i denne Henseende kan blive at tage til Følge  hvorimod hun {for}  \der/ som beviist er over criminel Lavalder for de øvrige hende overbeviiste {Omstændigheder} Tyverier  vil blive at straffe efter Forord: [af] 20 Februar 1789  § 1  for første Gang begaaet Tyverie  og denne Straf med Hensyn \til/ paa hvilken Maade hun har forøvet Tyverierne; samt de igjentagne Gange  at bestemme til 4re Maaneder  ligesom hun ogsaa vil blive pligtig in Solidum med Susanne Qvist at erstatte Elen Larsdatter Værdien af de hende frastjaalne og ikke tilbagekomne Koster med 22 rbd 1 mrk N: V:  og til Gjertrud Hammer ligeleedes in Solidum med Susanna Qvist Værdien af det stjaalne Fingerbølle med 4 Rbmrk N: V:   Betreffende Su-

 

1814: 295b

 

sanna Qvist  da er det vel ikke imod hendes Benægtelse beviist at hun har opmuntret Christiane Rasmusdatter til at forøve Tyverier  eller at hun har været viidende om at de Koster hun for hende har solgt  har været stjaalet; men  uagtet hun saaledes vel ikke kan blive at betragte som Medvider eller Hæler i disse Tyverier, saa dog  \da hun/ ved at modtage hos hende saa mange Varer til Forhandling  af hvilke endeel endog saadanne som hun med mindste Eftertanke maatte indsee at være Ting hun ikke kunde være Ejer af eller paa en redelig Maade være kom/m/en i Besiddelse af, hendes Foregivende til Hattemager Brede betreffende Rulleklædet ogsaa gjør hendes Forhold mistænkelig, har hun dog deels ved denne Handel begaaet en lovstridig Handling, og om dog ikke fremvirket  saa dog sautineret Tyveriet  og deels ved sit urigtige foregivende til Hattemager Brede paataget sig Mistange!! (Mistanke) \om/ at de solgte Koster har været Tyvekoster, hvorefter en arbitrair Pengebod af 10 rbd S: V: til Bergens Sygehus ansees passende Straf for hende, ligesom hun ogsaa in Solidum med Tiltalte Christiane Rasmusdatter maae blive pligtig at erstatte Elen Larsdatter Værdien af de denne frastjaalne af Susanne solgte og ikke tilbage komne Koster med 22 rbd 1 mrk N: W:  samt til Gjertrud Hammer for 4 Rbmrk N: V:   Saa vil de ogsaa begge blive pligtige at udrede alle af denne Action flydende Omkostninger, hvoriblandt Actors Sallarium billiges med 6 rbd S: V:  og Deffensors med 4 rbd S: V:   Endelig forbeholdes Gjertrud Hammers Rett til Guldsmed Lindholm til Erstatning for det hende frakomne og af ham kjøbte Fingerbølle med 4 Rbmrk N: W:  for saavidt Erstatning [ikke]? maatte være at erholde hos Christiane Rasmusdatter eller Susanne Qvist.

  Sagførelsen har været Lovforsvarlig.

thi Kiendes for Ret:

  Tiltalte Christiane Rasmusdatter bør at arbeide i Bergens Tugt og Manufacturhuus i 4re  siger fire  Maaneder.  Tiltalte Susanne Qvist bør for sit lovstridige og mistænkelige Forhold bøde til Bergens Sygehuus 10 rbdr S: V:   Endelig bør de begge in Solidum erstatte Elen Larsdatter de hende frastjaalne og ikke tilbagekomne Koster med 22 rbd 1 mrk N: V:  og til Gjertrud Hammer 4 mrk N: V:  samt udrede alle af denne Action lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt til Actor Assessor Lassen 6 rbd S: V:  og Defensor Pr: Hjorth Stuvitz 4 rbd S: V:   Endelig forbeholdes Gjertrud Hammer Rett til Erstatning hos Guldsmed Lindholm for Fingerbøllet med 4 mrk N: W:  forsaavidt Erstatning ikke maatte blive at erholde hos de Tiltalte Christiane og Susanne Qvist.

  At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og i det heele under Adfærd efter Loven og Øvrighedens nærmere Foranstaltning.

  Saavel Christiane Rasmusdatter som Susanne Qvist var i Retten tilstæde og hørte denne Dom aflæse, samt erklærede sig dermed begge fornøjet.

                             Lars Blix de Fine            Krogh           Anfind Olssen

 

 

 

Aar 1814  den 4de October  continuerede Høste Tinget for Schjolds Skibrede, og Retten blev betjent af de sam/m/e Personer som i Gaar  hvorda

 

Tingsvidnesagen

Mad:me Bøhmer ctr: Johannes Hekland continuerede.

Procurator Lassen som mødte  begjærede de nu mødende Vidner Hans Krohnvigens Hustrue og Johannes Solemsvigen afhørte  og hvorefter fremstod som

            7de Vidne  Marthe Andersdatter  givt med Hans Krohnvigen, sagde sig 30 Aar gam/m/el og Parterne ubeslægtet, aflagde Lovens Eed, efterat være betydet dens Vigtighed og formanet til Sandheds Udsigende, og svarede til Citantens 1ste Sp:  eenstem/m/ig med 1ste Vidne.   Til 2det Sp:  Vidnet kan ikke erindre naar eller hvor ofte Bøhmer lod kaste med Noden, heller ikke om Citanten Johannes Hekland var med nogen Gang eller ikke. Vidnet veed at Johannes Heklands Hustrue, forrige Som/m/er havde et spædt Barn at paapasse.   Til 7de:  Vidnet har forskillige Gange seet hos Bøhmers brusten Melk og Fløde  som disse har sagt at have faaet fra Johannes Hekland; men om Johannes virkelig har leveret denne Fløde og Melk, derom er hun uvidende  og anden Kundskab har hun ikke om den af Johannes Heklands til Bøhmers leverede Melk og Fløde.   Til 8de Sp:  Vidnet veed og har ofte for Bøhmers bragt Bud til Johannes om at den leverede Melk og Fløde var bristen  og med Forlangende om anden Melk i den Sted; men om Johannes har leveret anden Melk og Fløde  der om er hun uvidende, dog har hun aldrig hørt Johannes at nægte saadant. Vidnet veed at det ofte er Tilfældet i stærk varme at Melk og Fløde brister ved Kogning, dog indtraf dette ikke mere end en Gang forrige Aars Som/m/er for Vidnet  som ligesom Johannes leverer Melk til Bøhmer.  Dimitteret, da ingen havde Vidnet videre at tilspørge.

            8de Vidne  Johannes Hansen Solemsvigen  37 Aar gam/m/el, blev forelæst sin den 7de December 1813 afgivne Forklaring  som i Underrets Acten er inddraget pag: 10  og hvorefter han i Kraft af den forhen aflagde Eed svarede til Tingsvidnecitantens Qvæstioner saaledes:  Til 1ste Sp:  eenstem/m/ig med 1ste Vidne.   Til 2de Sp:  Vidnet henholdt sig til sin under 7de December 1813 afgivne Forklaring paa Bøhmers 1ste Spørgsmaal  med Tillæg

 

1814: 296

 

at han ikke veed om Johannes Hekland var hjem/m/e eller fraværende de 2de Gange  da der som omforklaret blev kastet med Noden  og at Johannes Heklands Hustrue forrige Aars Som/m/er havde et spæt Barn at paapasse.   Til 6te Sp:  Henholder sig til sin ommeldte Forklaring paa Bøhmers 2de Qvæst: i Acten pag: 10.  Vidnet blev demitteret med Parternes Samtykke.

  Indstævnte Bøhmer blev 3de Gange paaraabt  men hverken mødte eller lod møde.

  Pr: Lassen begjærede Tingsvidnet sluttet, og sig saa hastig som mueligt beskreven meddelt.

Eragtet:

Tingsvidnet bliver herved sluttet og skal blive Citanten beskreven meddeelt.

 

 

Gam/m/el Sag

Oberstljeutenant Ham/m/er ctr: Mad:me Hjorth Stuvitz.

Procurator Leganger mødte og anmeldte at Statsraadet under 23de Aug: sidstleden har tilholdet at denne Sag hæves efter en Foreening som Parterne have indgaaet, hvorefter Mad:me Hjorth Stuvitz giver Citanten en Æres Erklæring  som Comparenten nu foreviiste og begjærede læst og protocolleret herved Retten.  Bemeldte Statsraadets Skrivelse fremlagde Comparenten og erklærede at efter fornævnte Forliig kan Citanten i Bergens Addresse Aviis lade indføre følgende:  I Anledning at Præsten Hjorth Stuvitz Enke har den 8de Junii 1813 brugt ærefornærmende Udtryk mod mig  har hun derfor afgivet sin Erklæring, som Statsraadets 3de Departement har approberet  og ej forlangt den af mig mod hende i bemeldte Anledning anlagte Sag videre fremmet, hvorhos bemærkes at benævnte Erklæring den 4de October d: A: ved Nordhordl: Jurisdiction er tinglæst.  I Overeensstem/m/else hermed begjærede Proc: Leganger at denne Sag nu maatte blive hævet.

  For Citanten mødte Ass: Lassen  som anviiste Stiftets Skrivelse til Citanten af 23de August d: A:  indeholdende berørte Statsraadets Skrivelse, saa anviiste han og Citantens Skrivelse af 10de f: M: til Comparenten om, {at} i Overeensstemmelse med Statsraadets Resolution at hæve denne Sag, hvorefter han ligeleedes begjærede Sagen hævet; thi blev denne Sag hævet.

  Derefter blev publiceret

  1. En Æres Erklæring fra PræsteEnken Hjort Stuvitz til Oberstljeutenant Ham/m/er  datt: 1ste Octbr: 1814.

 

Da ingen havde videre med Tinget at bestille blev sam/m/e for i Dag hævet og udsadt til i Morgen.

                                                                     [Krogh]

          Aamund Gabrielsen Nyegaard  A.G.N. og bomerke

                                                              Zacharias Olsen Nyegaardsvigen  S.O.N.

          Anders Knudsen Hope  A.K.H.                             Peder Andersen Grimstad  PAS

 

 

 

Følgende Dag  den 5te October  continuerede det almindelige Høsteting for Schjolds Skibrede, og blev Retten betjent af de sam/m/e Personer som i Gaar.

 

Forhør.

I Anledning af Foged Bøghs Anmeldelse i Skrivelse af 2den d: M:  blev begyndt Forhør over en for Tyverie anholdt Person navnlig Erich Hansen Bratlien.  Fogdens bemeldte Skrivelse blev af Dom/m/eren fremlagt, og lyder saaledes: #

  Til dette Forhør havde Dommeren tilkaldet de samtlige i Fogdens Anmeldelse benævnte Personer.  Hvorefter fremstod som

            1ste Deponent  Lars Olsen lille Tvedt den ældre  som forklarede at sidstleden Fredags Aften  omtrent Kl: 6  savnede han en liden Kiste  hvori var 3de smaae Skrin med forskillige Sorter Sølvpenge Specier, Kroner  heele og halve, Rigsorter, 15 Skillinger  og anden smaae Sølvmyndt, samt endeel Documenter  nemlig  hans Bøxelbrev og Skattebog, samt en rød Klædes Pung med 2 Sølvknappe  et Sølv Signet og endeel Sølvpenge, saa var og i Skrinet nogle Dalere i 12 Skillings Sedler, samt et Hæstemaal. Da han forgjæves Aftenen og langt hen paa Natten havde efterledt denne Kiste med deriværende  fik han Erich Hansen Bratlien  som en Tid havde været hos ham til Arbeide, til at følge med sig Løverdags Morgen til Byen  hvor Deponenten vilde gjøre Angivelse om Tyveriet og Undersøgning om sam/m/e. Paa Vejen fik han høre at Erich Bratlien i Selskab med Tambur Møller og Soldat Handeland, Aftene forud  nemlig Fredags Aften  havde gaaet opefter Landevejen  hvorpaa Deponenten  som forhen havde hørt at Møller og Handeland havde været straffet for Forbrydelser og vare mistænkelige Folk, fattede Mistanke om at Erich Bratlie i Selskab med disse havde forøvet Tyveriet.  Deponenten tog derpaa Erich Bratlien for sig  og efterat han en Tid havde talt med ham herom  tilstod denne at han Fredags Aften havde udstjaalet af Deponentens Bod den ovenmeldte af Deponenten onforklarede Kiste med deriværende Skrin, Sølvpenge m: v: opgivne  og havde afleveret det alt til Tambur Møller og Soldat Handeland  som gik derfra uden at han erholdt noget af det stjaalne  eller veed hvor de gik hen.  Denne Bekjendelse gjorde Erich Bratlien siden i Overværelse af de 2de Mænd {Niels Ols} Lars Olsen lille Tvedt den yngre og Niels Hansen Unneland. Deponenten har siden forgjæves bestræbet sig for at faae Oplysning om hvor de stjaalne Ting ere afblevne  og har endnu aldeeles intet erholdt tilbage. Erich Bratlien kom til Deponenten i Som/m/ersarbejde  omtrent 5 Uger efter St Hans Dag sidstleden  og

 

1814: 296b

 

har været hos ham bestandig indtil sidste Løverdag. I al denne Tid har han intet uskikkeligt erfaret om ham.  Deponenten aftraadte indtil videre.

  Igjen fremstod

  Anklagede Erich Hansen Bratlien  som sagde sig omtrent 5 a 36 Aar gam/m/el  fød af Forældre Hans Jacobsen Blatlien!! (Bratlien) og Moder Anna Erichsdatter paa Gaarden Bratlien i Helgelands Fogderie  Helgelands Sogn  Nordlands Amt. Hans Fader er død; men hans Moder lever. Hos hans Forældre var han hjem/m/e indtil han var noget over 20 Aar gam/m/el, da han formedelst et Slagsmaal \i Helgelands Fogderie/, hvorunder han begik Drab, blev \han/ dømt til Bergenhuus Fæstning  hvor han har hensiddet i 12 a 13 Aar  indtil nu sidstleden Paaske  da han erholdt sin Friehed. Da han var udsluppet fra Fæstningen  fæstede han sig i Tieneste hos Niels Monsen og Tollev Pedersen Nyegaard; men da Tollev ikke kunde opfylde sin Accord med ham  tog han fra dem omtrent 5 Uger efter St Hans Dag sidstleden  og fæstede sig i Dagarbejde hos Lars Olsen lille Tvedt den ældre. Da han en Tid havde været hos Lars Tvedt  havde han hørt forskillige Gange omtale  deels af Lars Olsen Tvedts den ældre Børn, deels af Lars Olsen Tvedt den yngres Stedsøn Ole  en Dræng omtrent 12 a 13 Aar gam/m/el  at hans  /: Deponentens :/  Husbonde Lars Tvedt havde en Kiste staaende paa Loftet af en Bod  hvori der skulde være forskillige Sølvpenge. Han fattede aldrig det Forsæt at frastjæle sin Husbonde dette; men Michelsdag sidstleden  da han havde et Erinde i Byen  traf han tilfeldigviis Tambur Møller  som han kjendte fra den Tid Deponenten havde været arresteret i Fæstningen  og med Hvilken han drak forskillige Dram/m/e i en Kjelder paa Torvet  omtrent ligeover for Triangelen  Tromphies Kjelder kaldet. Da han her havde drukket sig temmelig beruset med Møller  fulgtes han med ham til Møllers Qvarter hos en Underofficeer John Wiig paa Vitterlevs Alminding  hvor Møller udfrittede ham om han vidste nogen Steds hvor der kunde være Lejlighed at stjæle  og hvor{til}\paa/ Deponenten  som nu formedelst sit Ruus ikke havde den fornødne Eftertanke, gav Møller Oplysning om hvad han viste henseende det ovenomforklarede Lars Tvedt tilhørende Pengeskrin. Deponenten kastede sig derpaa paa en Sæng for at udsove sit Ruus; men efter megen Kort Tids Forløb kom saavel Møller som Soldat Handeland til ham, vækkede ham af Søvnen, skjænkede ham med Brændevin  og saaledes i en meget beruset Forfatning fik ham til  ikke allene at give Oplysning om Pengeskrinet  men endog formaaede ham til at være dem behjelpelig i at udstjæle denne Kiste. Deponenten  som da var meget beskjænked  fulgte derpaa med Møller og Handeland fra Byen til Lars Tvedts Gaard, og efterat Soldat Handeland underveis deels havde lokket ham, deels truet ham med Prygl dersom han ikke forskaffede dem den oftmeldte Kiste  og de saaledes var kommen til Gaarden efterat det var næsten Mørkt, listede Deponenten sig ind i Lars Tvedts Bod  som stod aaben med Nøggelen i Døren  og op{pe} paa Loftet i denne  og der  efter den Beskrivelse han som ovenmeldt havde erholdt over den Kiste hvori Lars Tvedt skulde forvare endeel Sølvpenge  nedtog fra Loftet  hvor flere Kister stode, en Kiste  og udbragte den til Tambur Møller og Soldat Handeland  som modtog sam/m/e og strax gik derfra uden at Kisten blev aabnet  og uden at han erholdt noget af hvad der var i sam/m/e. Efterat han havde leveret Kisten  gik han ind i Stuen til Lars Tvedt og sagde til denne at han ville lægge sig  og da han derpaa kom op paa det ovenomforklarede Loft  hvor han havde sin Sæng  og hvor han den heele Som/m/er havde lagt  nemlig i sam/m/e Værelse som Kisten havde staaet, angrede han den begangne Forbrydelse og gik ned til Lars og fortalte at Kisten var bortstjaalet; dog uden at angive Tyvene  eller at han selv var meddelagtig, hvorpaa han i Selskab med Lars løb ud for om mueligt at igjenfinde disse; men da de ikke bleve fundne, fulgte han næste Dag  nemlig sidste Løverdag  med Lars til Byen  og paa hans paatrængende Spørgsmaale tilstod i Overvær af Niels Tvedt den yngre og Niels Unneland  sin Brøde saaledes som ovenforklared. Ene den berusede Forfatning hvori Deponenten var, Møllers og Handelands Overtalelse og Trudsler  forførte ham til at begaae dette Tyverie og lægge sig i Selskab med disse Personer, som han forhen kjendte  og vidste at de havde været Straffet for Tyverie. Han erholdt intet af dem og var intet lovet.  Han aftraadte indtil videre.

  Den bestjaalne Lars Tvedt  som havde anhørt Anklagedes Protocollen tilførte Forklaring  declarerede at han nok bemærkede Fredags Aften at Erich Bratelie ved sin hjemkomst var beruset; men ikke overstadig ful!! (full). Det var i Skumringen om Aftenen at Erich kom til ham og fortalte at den omhandlede Kiste var borte  og var saaledes den første der gjorde Deponenten opmerksom paa Tyveriet, ligesom og Erich sam/m/e Aften fulgtes med ham for om mueligt at opspore Tyven. Nøgelen har Deponenten stedse ladet staae i Dørren til den omforklarede Boed  og saaledes stod Boden aaben Fredag Aften da Tyveriet blev begaaet  og havde Anklagede Erich Bratlien sin Seng og sit Tilhold imedens han var hos Deponenten  paa Loftet af denne Bod hvor Kisten stod.

  Derefter fremstod

  Tambur Christian Møller  som forklarede at han i Gaar havde været under Forhør for Krigs Retten  og derefter  i Anledning af Erich Bratliens Deposition  forklarede at sidstleden Fredags Formiddag traf han Erich Bratlien paa Torvet og fulgte med ham ind i Tromphies Kjelder paa Torvet  hvor de drak endeel Brændeviin  og {deels} derfra fulgtes de hjem tilligemed Soldat Handeland i Deponentens Qvarteer hos John Wiig paa Vitterlevs Alminding  hvor de spidste Middag; men drak intet, derfra

 

1814: 297

 

fulgtes de tilbage til Tromphies Kjelder hvor de igjen drak lidt og kjøbte en Potte Brændevin tilsam/m/en. Imedens de saaledes vare samlede  beklagde Erich sig over at hans Huusbonde ingen Penge vilde give ham, hvorfor han havde besluttet at fratage denne en Kiste som stod paa det sam/m/e Værelse hvor Erich laae  i hvilken han formodede at Huusbonden havde forskilligt af Værdie forvaret  og begjærede af Deponenten og Handeland at de vilde være ham behjelpelig i at udtage sam/m/e, hvorfor han lovede at vilde deele med dem hvad der fandtes i Kisten, imidlertid skulde de reise til Byen med sam/m/e, da han et Par Uger derefter vilde komme til Byen for at erholde sin Deel. Med denne Aftale reiste Deponenten i Selskab med Erich og Handeland fra Byen og kom til Tvedt i Skumringen Fredag Aften omtrent Kl: 7, da Erich tilbragte dem en Kiste og derpaa forlod dem. Deponenten og Handeland forføjede sig derpaa et Stykke fra Gaarden  hvorpaa Handeland med en Steen opslog Laaget og udtog af Kisten nogle smaae Skrin, 2 eller 3, endeel Papirer og forskillige Sølvpenger  hvilke sidste Deponenten saa da Handeland talte sam/m/e  at være Kroner  heele og halve  Rigsorter, Otteskillinger og forskillige andre Myndter; men hvilke alle Handeland forvarede; men der imod {sl..} bortkastede de smaae Skrin  og nedlagde Papirerne i Kisten og eftersadte sam/m/e. Deponenten og Handeland forføyede sig derpaa til Byen  og da de ankom dertil ved Midnats Tider  kunde de ikke slippe i Qvartererne men drev paa Byens Gader til om Morgenen  da de i forskillige Kjeldere  dem han nu ikke kan erindre eller opgive  var inde og drak Brændeviin  og erholdt han dertil hos Handeland omtrent 30 rd i Banco sedler; men fik ingen af de paa Tvedt bekomne Sølvpenge; ligesom han heller ikke saa at Handeland byttede nogen Sølvpenge. Omtrent Kl: 8 Løverdags Morgen forlod Deponenten Handeland  da denne var comanderet til Vagt, og Løverdags Eftermiddag Kl: 3 blev Deponenten arresteret. Deponenten nægtede at have opmuntret Erich Bratlie til at forøve Tyveriet Qvæstionis  som og at der blev drukket Brændevin i hans Qvarteer  og at Erich Bratelie var meget beskjenket.  Han aftraadde derpaa.

  Igjen fremstod

  Daniel Pedersen Handeland  som forklarede at Fredag Formiddag sidstleden traf han Erich Bratelien og Tambur Møller paa Torvet  og fulgtes med disse hiem til Møllers Qvarteer hos John Wiig paa Vitterlivs Almending  hvorpaa Møller hentede omtrent en Pegl Brændevin  den de drak i fællig, derpaa gik de ind i en Kjelder paa Torvet og kjøbte en Flaske Brændeviin  og fulgtes derefter opefter Landeveien til lidet over for Haukeland  hvor langt kan han nu ikke erindre  da Møller og han forlod Erich Brattelie og vendte tilbage til Byen  hvor de ankom omtrent 9 og gik strax hen til et Qvindemen/n/eske ved Navn Marie  eller kaldet Trondhiems Marie  og er boende neden for Engen  et Sted Rennestenen kaldet  hvor Møller efter kort Tids Forløb forlod ham; men Deponenten blev tilbage og laae der til Kl: 9 Løverdags Morgen, da han gik hjem til sit Qvateer i 15de Rode No 23  for at omklæde sig og trække paa Vagt  og \bleve arresteret/ lidt efter Middag sam/m/e Dag. Deponenten benægtede at have været paa Tvedt i Selskab med Møller og Erich Bratlie, der at have modtaget nogen Kiste, {eller} Sølvpenge eller noget andet. Han har heller ikke hørt Møller og Erich Bratlie omtale at de fra Lars lille Tvedt vilde udstjæle en Kiste  og paastod at den af ham afgivne Forklaring var rigtig og sandfærdig.  Den af Erich Brattelie og Tambur Møller afgivne Forklaring blev derefter Soldat Handeland forelæst  og hvorefter han paastod disse Forklaringer aldeeles urigtige og usandfærdige  og den af ham ovenanførte afgivne Forklaring at indeholde Sandhed.

  Møller blev ligeledes forelæst den af Erich Brattelie afgivne Forklaring  hvorefter han benægtede at enten han eller Handeland havde lokket eller ledet Erich Bratelie til at forøve det omhandlede Tyverie  men paastod ellers at den af ham afgivne Forklaring var sandfærdig og rigtig  og at Handeland  ved at fravige Deponentens Forklaring  lægger Skjul paa Sandheden.

  Erich Brattelie vedblev ligeledes sin Forklaring

  og saaledes var efter Confrontation ingen videre Oplysning af de anklagede at erholde.

  Derefter fremstod som

            5te og 6te Deponentere  Lars Olsen Tvedt den yngre og Niels Hansen Unneland, af hvilke den første sagde sig 36 Aar  den anden 55 Aar gam/m/el  hvilke  efterat være formanede til Sandheds Udsigende  forklarede at Erich Brattelien Løverdags Formiddag i Overværelse af Lars Olsen Tvedt den ældre tilstod for dem at have forøvet det omhandlede Tyverie saaledes og med de Omstændigheder som Erich Brattelie her for Retten har forklaret og Protocollen tilført.  Demitteret.

  Arrestanterne Møller og Handeland blev Vagten overleverede, Anklagede Erich Brattelie leveret Lehnsmand Borge  alle til Forvaring.

 

Da ingen flere var at afhøre, blev Forhøret sluttet  og skal saa hastig muelig blive beskrevet og Amtet tilsendt.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bøxelseddel fra Niels Michelsen Hammersland til Ole Sjursen paa 12 Mrk Smør  1/8 {Mrk} \Hud/ Landskyld  og Skatteskyld 16 ½ Mrk Sr:  i Hammersland, No 88, dateret 3die Octobr: 1814, med Revers.

            2.  Skjøde fra Iver Aadsen Odland til Sønnen Ole Iversen paa 1 pd 3 Mrk Smør  ¼ Hud i Odland, No 58, for 300 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 18 rbd N: W: aarlig, dateret 3de October 1814.

            3.  Vilkaarsbrev [fra] Ole Iversen Odland til Forældrene Iver Aadsen og Anna OlsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Aadland, dateret 3 October 1814.

            4.  Skiftebrev efter Anna MonsDatter nordre Bjorøen, sluttet 22de Augusti 1814, hvorved Boets Jordegods  9/10 Mrk Smør  3/5 Kd: Malt i Gaarden Nordejde, No 85, er udlagt til StervboeEnkemanden Gudmund Haagensen nordre Bjorøen.

            5.  Do: efter Berge Johannessen Tarlebøe, sluttet 10de Julii 1814, hvorved Boets ejende  1 pd Smør i Gaarden Tarlebøe, No 130, er udlagt Creditor Magne Clemetsen Flachtvedt  samt Enken Berthe NielsDr: og Børnene.

 

1814: 297b

 

            6.  Skiftebrev efter Eli MonsDatter øvre Birkeland, sluttet 27 Junii 1814, hvorved Boets ejende Jordegods  ½ Løb Smør, 1 Mæle Malt og 1/8 Hud i Gaarden øvre Birkeland, No 60, er udlagt til Creditorerne Johannes Monssen Kirke-Birkeland og Ole Paulsen Steen  samt StervboeEnkemanden Niels Jacobsen og Børnene.

            7.  Afkald fra Mons Monssen Houkeland for hans Kones Eli RasmusDatters Arv 3 rd 15 s til Formynderen Niels Hagtorsen Houcheland, dateret 4 Octobr: 1814.

            8.  Obligation fra Zacharias Olsen Nyegaardsvigen til Myndlingen Johanne Larsine IversDatter for 266 rbd 4 mrk S: W:, mod Pant i Pladset Nyegaardsvigen under Gaarden Nyegaard, No 118, dateret 5te Octobr: 1814.

 

Fogden fremlagde Tingsvidnerne over Odels og Selvejer- samt Veimester-Mandtallerne, som inden Retten bleve oplæste og af Laugrettet og Almuen rigtig befundne.

  Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten, som viser, at paa indeværende Aars Skatter udestaaer 3961 rbd 6 ¾ s N: W:  Denne Liste blev inden Retten oplæst og af Laugrettet og Almuen som uimodsagtig rigtig befunden.

 

Til Laugrettesmænd for næste Aar 1815 bleve opnævnte  Friderich Hanssen Smøraas, Ole Monssen Smøraas, Carl Rasmussen Simonsvigen og Johannes Olsen Hollen.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Høstethinget for Schjolds Skibrede hævet.

                                                                  Krogh

      Amund Gabrielsen Nyegaard.  A.G.N. og bomerke

                                                           Peder Andersen Grimstad.  P.A.S. og bomerke

      Anders Knudsen Hope  A:K:H:                      Zacharias Olsen Nyegaardsvigen  S:O:S:N:

 

 

 

Continuation af Forhøret over Jens Brudvig fol: 291.

Aar 1814  den 8de October  blev ExtraRet sadt i Secretair Christies Boepæl  for  \efter Indkaldelse/ at continuere det fra 26de f: M: udsadte Forhør over arresterede Jens Brudvig.  Retten blev administreret af Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de tvende Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Jørgen Ellingsen.  \Indkaldelsen saalydende: #/

  Arresterede Jens Brudvig var ved Retten tilstæde løs og ledig.

  Derefter fremstod som

            6. Deponent  Baarnie JensDatter  som sagde sig 20 Aar gammel  en Datter af Jens Riveness  hos hvilken hun er i Tjeneste  forklarede at om Løverdags morgen for omtrent 4 a 5 Uger siden  da Deponentinden i Foreening med Pigen Ingeborg gik til Jacob Wigs Nøst for at hjemhænte endeel Melk og Fløde som de havde indsadt der  savnede de 1 Bøtte med 16 Kander Suur Melk.  1 Ditto med 14 Kander Ditto.  1 Ditto med 13 kander Suur Fløde   1 Ditto med 1 Kande Melk og Fløde tilsammen  samt 1 Ditto med ½ Kande Rømme, alt hendes Fader Jens Riveness tilhørende  samt 1 Bøtte med 12 Kander Suur Melk   1 Ditto med 1 Kande Ditto  og 1 Bøtte med ½ Kande Rømme  alt tilhørende Ole Riveness.  Fredagsaften var saavel Deponentinden som Pigen Ingeborg i dette Nøst  og da fandtes dette alt der  og var Nøstdøren da aldeeles heel og ubeskadiget  med!! (men Løverdagsmorgen var Dørren brækket itu og det foranførte borttaget. Hvem der har forøvet dette Tyverie veed hun ikke videre end at hendes Fader og Drængen Peder Monssen Torsdag  strax  da hun havde indberettet om Tyveriet  afrejste for at oplede Tyven  og næste Søndags aften kom tilbage med 23 Kander Suurmelk og samtlige ham frastjaalne Bøtter, paa et Kandebøtte nær  samt 1 Bøtte paa 12 Kander med deriværende 6 kander Suurmelk  og 1 Bøtte paa 1 Kande  hvori havde været Melk  men nu var tomt, tilhørende Ole Riveness  og forklarede at han havde hentet dette hos Jens Brudvig  der boede som Huusmand paa Rachness  og at han havde forøvet Tyveriet.  Deponentinden kjender Jens Brudvig  og har forhen hørt et Rygte om at han ikke ere troende.  Demiteret.

            7. Deponent  Ingeborg KnudsDatter  sagde sig 30 Aar gammel  tjener hos Ole Riveness  og forklarede sig aldeeles overeensstemmende med foranstaaende 6. Deponent  med Forandring at hun ikke forhen har hørt Tiltalte Jens Brudvig omtale som utroe.  Demiteret.

            8. Deponent  Ole Olssen Riveness  som sagde sig 33 Aar gammel  forklarede at han ikke veed videre om det omhandlede Tyverie end hvad hans Tjenestepige Ingeborg KnudsDatter har fortalt ham, og at han hos Jens Riveness ved hans Hjemkomst Søndags aften erholdt tilbage 1 Bøtte paa 12 Kander med deriværende 6 Kander \Suur/ Melk  og 1 tomt Bøtte paa 1 Kande  de øvrige

 

1814: 298

 

7 Kander Suurmelk mistede han  saavelsom 1 Bøtte paa ½ Kande med ½ Kande Rømme udi  og opgav Jens Riveness samme Tid at Jens Brudvig, Huusmand under Rachness  havde forøvet Tyveriet  og at han hos ham havde erholdet dette tilbage. Deponenten taxerede Melken for 1 mrk N: W: pr Kande  og Rømmen 2 mrk pr Kande. Det ham frastjaalne og ikke tilbagekomne \ 1/2/ Kandebøtte taxerede han for 1 mrk N: W:  Foruden dette har Deponenten engang forhen i Sommer af samme Nøst mistet 10 Mrk Smør og et Fad med grød  men veed ikke hvem som har taget dette.  I Anledning dette opgivende blev \Tiltalte/ Jens Brudvig fremkaldet, men han benægtede at have taget dette Smør og Grøden  hvorimod han tilstod at have taget den omforklarede Melk og Rømme samt Halvkandebøttet, og havde han intet imod, den af Ole Riveness paa de ham frakomne Ting, sadte Taxt at indvende.  Ole Riveness  som ikke kunde opgive nogen der kunde give oplysning om det ham frastjaalne Smør etc:  blev demiteret.

            9. Deponent  Peder Monssen  som sagde sig 19 Aar  og i Tjeneste hos Jens Riveness  forklarede  at en Løverdag for omtrent 4 a 5 Uger siden  da Pigen Baarni fortalte hans Huusbonde om det omhandlede forøvede Tyverie  rejste han i Selskab med sin Huusbonde til Tiltalte Jens Brudvig  som boede paa Rachness som Huusmand  og da de i hans Huus forefandt de hans Huusbonde og Ole Riveness frastjaalne Bøtter og Melk, tilstod Anklagede at han havde forøvet dette Tyverie  og leverede til Deponentens Huusbonde 23 Kander Suurmelk  samt 1 Bøtte paa 16 Kander   1 Ditto paa 14 Kander   1 Ditto paa 13 Kander  \og/ 1 Ditto paa 1 Kande  men den Melk og Fløde som havde været i disse blev ikke tilbageleveret videre end de 23 Kander Melk. {Saa erholdt de ogsaa til}  Ole Riveness \erholdt siden/ 1 Bøtte paa 12 Kander med 6 Kander \Sur/ Melk udi  samt 1 Kandebøtte tilsendt med Johannes Garness fra Anklagede. Deponenten kjender ikke Anklagede  og har ikke forhen hørt enten godt eller ondt om ham.  Demiteret.

            10. Deponent  Jacob Anderssen Wiig  sagde sig 29 Aar gammel  forklarede at han havde givet Tilladelse til Ole og Jens Riveness at deres Piger maatte bruge hans Nøst til deri at indsætte Melk og Fløde og hvad de videre vilde. Saavidt han vidste var Nøstdørren heel og ubeskadiget indtil en Løverdags morgen for omtrent 4 a 5 Uger siden  da de anmeldte at den var brækket itu om Natten  og at der var bortstjaalet fra dem en betydelig deel Melk og Fløde, saaledes som her inden Retten opgivet. Han har senere hørt at Jens Brudvig  Huusmand under Rachness  skal have forøvet Tyveriet, videre veed han ikke herom, men samme Tid var i en ham tilhørende Ager beliggende tet ved dette Nøst  opbrækket omtrent 3 Al: i Længde og 1 a 2 Al: i Bredde og Potæterne deraf optaget  hvike han formodede vilde ufgjøre ½ Skjeppe vel maalt, men om Anklagede  det han ellers formoder  havde forøvet dette Tyverie  veed han ikke. De frastjaalne Potates ansaae han Værd 3 a 4 rd D: C:  Deponenten troer bestemt at Anklagede har taget disse Potates  da saavel Jens Riveness som Peder Monssen saae en Kippe med Potates staaende ved Søen da de hentede deres Melk, og da Anklagede boer langt fra Søen op i Rachness Marken  formoder han at disse Potates vare de ham fratagne.  Demiteret.

  Igjen fremstod 9. Dep:  Peder Monssen  som forklarede  at da han i Selskab med sin Huusbonde kom til Søen ved Rachness for hos Jens at opspørge den bortstjaalne Melk, stod ved Søen en Kippe med omtrent ½ Skjeppe Potates der  hvorudi tillige laae ovenpaa 2 Skjorter som \Anklagede/ Jens havde stjaalet fra Johannes Garness.   Anklagede Jens Brudvig fremstod derefter og opgav at de Potates som fandtes i Kippen havde han samme Løverdag faaet hos Aschild Geiterem  og benægtede bestemt at have taget enten disse eller andre hos Jacob Wiig.

 

1814: 298b

 

            11. Deponent  Johannes Pederssen Garness  som sagde sig 48 Aar gl:  forklarede:  at Natten til en Løverdag for 4 a 5 Uger siden havde Anklagede Jens Brudvig frastjaalet ham en Slibesteen  men som han erholdt tilbage næste Dag  og samme Tid erholdt han hos Anklagede Jens  til Ole Riveness 1 Bøtte paa 12 Kander med omtrent 6 Kander Suurmelk udi  samt et tomt Kandebøtte. Slibesteenen ansaae han Værd 10 mrk N: W:  Demit:    Anklagede Jens Brudvig tilstod at have den samme Nat  da han tog den omforklarede  taget denne Slibesteen  samt samme Tid tog han af en Stamp som stod tet ved Huuserne  1 Linlærrets Skjorte  1 Stryelærrets ditto  og 1 Stryelærrets Forklæde  alt tilhørende Johannes Thomassen Garness, men hvilket alt denne har faaet tilbage.

            12. Deponent  Johannes Thomassen Garness  som sagde sig 46 Aar gl:  forklarede  at en Løverdagsmorgen for omtrent 4 a 5 Uger siden savnede Deponenten 1 Linlærrets \og/ 1 Stryelærrets Skjorte  samt 1 Stryelærrets forklæde  som laae i en Stamp tet ved hans Huuser  og da Deponenten af Jens Riveness fik høre at han hos Anklagede Jens Brudvig havde fundet disse  rejste Deponenten til Jens Brudvig og erholdt dette tilbage.  De{nne}\tte/ {Stryelærrets Skjorte} \ham frastjaalne/ ansaae han Værd 5 Rbdlr N: W:   Demit:     Anklagede Jens havde intet imod den satte Taxt paa Slibesteenen, Skjorterne og Forklædet.

  De samtlige Deponentere blev formanet til Sandheds Udsigende og vedstode deres Prov som rigtig Protocollen tilført.

  Da ingen flere for Tiden var at afhøre blev Forhøret hermed sluttet  og skal blive Amtet saa hastig mueligen tilstillet i beskreven Stand.

  Arrestanten blev overleveret Laugrettet til afleverelse i Arresten.                       Krogh

                                            Lars Blix de Fine            Jørgen Ellengsen

 

 

Continuation af Forhøret fol: 291.

Aar 1814  den 10de October  Kl: 9 {Eftermiddag} \Formiddag/  blev Retten sadt i Sekretair Christies Boepæl i Bergen  for  efter Udsættelse fra sidste 24 September  og den under næstfølgende 27de September udstedte Indkaldelse  at continuere det paabegyndte Forhør betræffende den fra Fogden Bøgh Amtet tilsendte Stemplingsseddel.  Retten blev administreret af Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af Laugrettesmændene Andfind Olssen og Lars Blix de Fine.

  Den af Dommeren forhen til Forhørets Behandling sidste Gang udstedte Indkaldelse som senere var Indløben  saavel som Indkaldelsen til i Dag  begge med behørig Paategning om Forkyndelse  blev af Administrator fremlagt og oplæst  saalydende: #

  Efter Paaraab mødte ingen af de til i Dag indkaldte Personer  og da Administrator i Forventning af de Indkaldtes Møde forgjæves havde ventet til Kl: henved 4  blev Forhøret udsadt til den 8de November førstkommende  Kl: 2 Eftermiddag  som den første for Retten belejlige Tid, da Dommeren næste 12te d: M: skal afrejse til Lindaas \og flere/ Skibreders Høstetinge som continuerlig vedvarer indtil 2 November, for imidlertid at udstæde nye Indkaldelse og faae føyet de fornødne Foranstaltninger til de modtvillige udeblevne Personers Møde og Afhør.

                                    Lars Blix de Fine          Krogh         Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 13de October  blev det almindelige Høste- Sage- og Skatteting for Lindaas Skibrede fremholdt paa Tingstedet Kiilstrøm/m/en, og blev Retten bestyret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskr: i Hr: Secret: Christies Fraværelse  i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd, Lars Johannesen Stegelvig, Ole Iversen Selgelie, Brynilde Olsen Berge  og Erich Olsen Totland.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvor da!  først blev

 

1814: 299

 

publiceret de sam/m/e Kongelige Anordninger, som paa Høstetinget for Sartors Skibrede.

 

Derefter fremlagde Fogden Bøgh det saakaldte Store Skattetingsvidne bestaaende af 14 Qvæstioner  hvilke inden Retten bleve oplæste og {oplæste} examinerede  og hvortil Laugrettet og Almuen i Almindelighed  og de tvende Mænd Gregorius Arnessen Rongvær og Manden!! Ole Jacobssen Risøen i Særdeleshed  saaledes svarede til de 4re første Spørgsmaale Nej.   5 og 6 Spl:  Ingen andre end de sædvanlige   7 og 8 qv:  Nej.   9 qv:  Nej.   10 Sp:  Jo.   11  12  13 og 14 qv:  Nej.

  Derefter fremlagde Fogden Tingsvidnet over Huusmænd og Engsletskatten  hvilket inden Retten blev oplæst og examineret og af Laugrettet og Almuen rigtig befunden.

  Ligeledes fremlagde Fogden Tingsvidnet over Odels og Selvejermandtallet samt Vejmestermandtallet  [som] inden Retten blev oplæst og rigtig befunden af Almuen Laugrettet.

 

Efter Samtale med dette Skibredes tilstædeværende Almue, blev Almuen indbyrdes eenige om at Skydkassen!! (Skydskassen) skal fremdeeles for Aaret 1810 vedblive som sædvanlig  saaledes at de Skydsende erholder 2 mrk N: W: pr Miil pr Mand  og for en Sexæringsbaad og derover ligemed en Mand  og for Færingsbaad 1 mrk N: W: pr Miil.

 

Derefter mødte endeel Personer af Fedje Sogn  som formedelst stormende Vejr ikke kunde møde paa det under 13 Augusti sidstleden for dette Sogn afholdte overordentlige Ting, hvilke Personer  nemlig Rasmus Jonssen, Jacob Jonssen og Lars Johannessen af Gaarden Huuse,  Michel Larssen Ejde, Arne Jenssen Moldøen og Christen Nielssen Ertholmen  samt af Østreims Sogn  Gregorius Arnessen Rongvær, Clement Friderichssen ibidem:  samt Rasmus Hanssen, Lars Olssen, Erich Olssen, Jetmund Jetmundssen, Martinus Larssen og Mons Nielssen  alle af Gaarden Oxness  hvilke samtlige aflagde Eed at ville vise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

 

Da ingen havde videre ved Tinget at bestille blev dette udsadt til i Morgen.                  Krogh

        Lars Stegelvig.   Ole Selgelie.   Brynild Berge.   Erich Fotland.!! (Totland)

 

 

Næste Dag  den 14de October  continuerede Høstetinget for Lindaas Skibreedes Almue i Overvær af de samme Personer som i Gaar.

 

Efter Paaraab mødte ingen som havde noget at i Rette føre  thi udstaaer Tinget til i Morgen.

                                                                     Krogh

                       Lars Stegelvig.   Ole Selgelie.   Brynild Berge.   Erich Fotland.

 

 

Næste Dag  den 15de October  continuerede Tinget med Lindaas Skibreedes Almue i Overværelse af de samme Personer som første Dag.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bygselseddel fra Sognepræst Iver Munthe Daae til Ole Knudsen Tofte paa 1 pd Smør  2/3 Faar Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 6 Mrk Smør  i Gaarden Anvig, No 176, dat: 29 Septbr: 1814, med Revers.

            2.  Do: fra Frue Kahrs til Hans Nielssen paa 12 Mrk Smør Skat- og Landskyld i Gaarden Dyrnæs  No 15, dateret 10de Octobr: 1814, med Revers.

            3.  Do: fra Sognepræst Arnold Meyer til Lars {Davidsen} \Detlefsen/ paa 6 {Mrk Smør} Kd: Malt  18 Mrk Fisk i Gaarden Koursøen, No 19, dateret 10 Octobr: 1814, med Revers   Skatteskyld 16 ½ Mrk Smør.

            4.  Do: fra John Hagen til Lars Sjursen paa 1 pd Smør Skat- og Landskyld i lille Slire, No 137, dateret 24 Junii 1814, med Revers.

            5.  Vilkaarsbrev fra Lars Sjursen lille Slire til Faderen Sjur Olsen paa aarligt Levekaar af lille Slire, dateret 13 Octobr: 1814.

            6.  Bygselseddel fra Biskop Brun til Sjur{sen} \Jensen/ (Jonsen?) paa 18 Mrk Smør, 8 ¼ Kd: M: og ¼ Faar Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 3 Mrk Smør  i Fondenæs, No 30, dateret 25 Junii 1814, med Revers.

            7.  Do: fra Sognepræst Arnold Meyer til Martinus Larssen paa 6 Mrk Smør  9 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 12 Mrk Smør  i Børilden, No 20, dateret 23 Aug: 1814, med Revers.

            8.  Aflyst Obligation fra Iver Amundsen indre Lyren til Faderen Amund Iversen og Broderen Jacob Amundsen indre Lyren, stor 250 rd D: C:, mod Pant i indre Lyren  No 1, dateret 7de Maji 1800  og qvitteret 13de Octobr: 1814

            9.  Bygselseddel fra Ole Michelsen øvre Schodven til Sønnen Rasmus Olsen paa 1 pd Sr:  8 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 6 Mrk Smør  i øvre Schodven, No 98, dat: 13 Octbr: 1814, med Revers.

 

1814: 299b

 

            10.  Bøxelseddel fra Johan Salomon Hind til Knud Knudsen paa 13 ½ Mrk Sr:, 2 ¼ Kd: M:  3/16 Faar Landskyld  og Skatteskyld 19 11/16 Mrk Smør  i Kaland, No 37, dateret 18 Novbr: 1813, med Revers.

            11.  Skiftebrev efter Sander Olsen nedre Tvedt, sluttet 1ste April 1814, hvorved 14 ¾ Mrk Smør  1 Mele 1 1/8 Kd: M: i nedre Tvedt, No 78, for 100 rbd N: W:  er udlagt til Enken Agothe EllevsDatter og Sønnen Ole Sandersen, hver det halve.

            12.  Bygelseddel fra Peder Olsen Famestad paa Myndlingen Ole Sandersens Vegne til hans Stedfader Ole Pedersen paa 7 3/8 Mrk Smør  6 9/10 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 12 9/40 Mrk Sr:  i nedre Tvedt, No 78, dateret 13 Octobr: 1814, med Revers.

            13.  Bygselseddel fra Iver Halvorsen Selle til Clemet Olsen Børnæs paa 9 Mrk Sr:  6 Mrk Fisk Landskyld i Oxnæs  No 16, dateret 26 Julii 1814, med Revers   Skatteskyld 12 Mrk Smør.

            14.  Afkald fra Matthias Erichsen Hosteland for hans Arvemidler 20 rd 1 mrk 3 s D: C:, til Formynderen Ole Rasmussen Risnæs, dateret 14 Octobr: 1714.

            15.  Skjøde fra Bertel Knudsen Fanebust til Sønnen Iver Bertelsen paa 13 ½ Mrk Sr:  9 Kd: Malt i Gaarden Fanebust, No 55, for 300 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 12 rbd N: W: aarlig, dat: 14 Octobr: 1814.

            16.  Vilkaarsbrev fra Iver Bertelsen Fanebust til Forældrene Bertel Knudsen og Anna IversDatter, dateret 14de Octobr: 1814.

            17.  Delebrev efter Rasmus Nielsen Maraas, dateret 13de Octobr: 1814, hvorved Boets Jordegods i Gaardene Weraas, No 45,  øvre Syslach, No 48,  Kaalaas, No 54  og Maraas, No 104, er udlagt saaledes som Skjødebogen Fol: 614 udviser.

 

Fogden fremlagde Tingsvidnerne over Af- og Tilgangen i Odels- og Selvejermandtallerne samt Veimestermandtallet, som inden Retten bleve oplæste og af Laugrettet og Almuen rigtig befundne.

  Ligesaa fremlagde Fogden Tingsvidnet over Flom-Saugene, som inden Retten blev oplæste, examinerede og rigtig befundne.

  Endelig fremlagde Fogden Restancelisten, der udviser, at paa indeværende Aars ordinaire Skatter udestaaer 3695 rbd 5 mrk 7/8 N: W:  Denne Liste blev inden Retten læst og af Almuen og Laugrettet rigtig befunden.

 

Til Laugrettesmænd for næste Aar 1815 blev opnævnt Michel Iversen Synnevaag, Ole Hanssen Synnevaag, Lars Olsen Hodneqvam og John Anderssen Konglevold.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Høstethinget for Lindaas Skibrede hævet.

                                                                             Krogh

  Lars Johannessen Stegelvig.  L.I.S. og bomerke            Brynild Olsen Berge.

  Ole Iversen Selgelie.                                                   Erich Olsen Todtland.  og bomerke

 

 

 

Høsteting for Herløe Skibrede.

Aar 1814  den 17de October  blev det almindelige Høste- Sage- og Skatteting for Herløe Skibrede fremholdt paa Tingstedet Alverstrøm/m/en  og blev Retten bestyret ved Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver i Hr: Secretair Christies Fraværelse  i Overværelse af de \ sam/m/e / 4re Laugrettesmænd som paa Som/m/ertinget.  Foged Bøgh  Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvorda først blev publiceret de sam/m/e Kongelige Anordninger, som paa Høste tinget for Sartors Skibrede.

 

Derefter fremlagde Fogden Bøgh det saakaldte Store Skattetingsvidne bestaaende af 14 Qvæstioner  hvilke inden Retten bleve oplæste og examinerede, og hvortil Almuen og Laugrettet i Almindelighed  og de tvende Mænd Ole Andersen Wiig og Paul Monssen Harchestad i Særdeleshed  saaledes svarede til de 4 første qvæstioner Nej.   5 og 6 qvæstion  Ingen andre end de sædvanlige   7, 8 og 9 Qvæstioner  Nej.   10 qv:  Jo:   11, 12, 13 og 14 qvæstioner  Nej.

  Derefter fremlagde Fogden Tingsvidnet over Huusmænd og Engsletskatten  hvilket inden Retten blev oplæst og examineret og af Laugrettet og Almuen rigtig befunden.

 

Efter Samtale med dette Skibredes tilstædeværende Almue  blev Almuen indbyrdes eenige om at Skydskasse Indretningen saaledes som hidindtil ønskedes at vedblive saaledes:  at de Skydsende erholder 3 Rbmrk pr Mand og pr Miil  og for en Sexærings baad og derover lige med en Mand  og for en Færingsbaad det halve  eller 1 ½ Mrk N: W:

 

Da ingen efter Udraab havde Sager at iretteføre  beroer med Tinget til i Morgen.

     Johannes Christiansen Wiig.     Michel Gudmundsen Husebøe.                              Krogh

     Johannes Johannessen Toft.      Torger Jenssen Mitzøen.

 

1814: 300

 

 

Næste Dag  den 18de October  continuerede Tinget for Herløe Skibrede  og blev Retten betjent af de samme Personer som i gaar.

 

Og mødte da af Herløe Sogn  Anders Nielssen, Ole Hanssen, Hans Olssen og Niels Jacobssen  alle af Gaarden Alveim  som formedelst stormende Vejr ikke kunde møde her paa det overordentlige Ting den 15 Augusti sidstleden for at aflægge Eed til Constitution og Konge  og hvorefter de nu aflagde Eed at ville viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

 

Da ingen efter Udraab havde Sager at iretteføre  beroer med Tingets Fortsættelse til i Morgen.

                                                                     Krogh

             Johannes Christiansen Wiig.                               Johannes Johannessen Toft.

             Torger Jenssen Mitzøen.                                     Michel Gudmundsen Husebøe.

 

 

Næste Dag  den 19 October  continuerede Høstetinget for Herløe Skibrede i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.

 

Hvor da blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bøxelseddel fra Nicolay Nicolaysen til Sølfest Willachsen paa 1 pd 4 49/50 Mrk Smør  12 22/25 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 16 ¼ Mrk Smør  i Gaarden nedre Kleppe, No 14, dat: 4 Octobr: 1814, med Revers.

            2.  Vilkaarsbrev fra Sølfest Willachsen nedre Kleppe til Moderen Inger ThorsDatter paa aarligt Vilkaar af nedre Kleppe, dateret 8 Octobr: 1814.

            3.  Skjøde fra Anders Hanssen Hæsdal til Sønnen Mons Anderssen paa 18 Mrk Smør  1/6 Faar i Hæsdal, No 95, for 33 rbd 2 mrk N: W:  og Vilkaar til Værdie 14 rbd N: W: aarlig, dateret 17 Octobr: 1814.

            4.  Vilkaarsbrev fra Mons Anderssen Hæsdal til Forældrene Anders Hanssen og Barbro MonsDatter, dateret 17de Octobr: 1814.

            5.  Afkald fra Ole Olsen Oen for hans Kones Kari JacobsDatter Rongs Arv 8 rd 3 mrk 12 s til Formynderen Johannes Olsen Oen, dateret 17 Octobr: 1814.

            6.  Do: fra Torchel Nielssen Fjelstad for hans afdøde Søns Mons Torchelsens Arvemidler 13 rd 11 s til Formynderen Paul Monssen Harkestad, dateret 17 Octobr: 1814.

            7.  Do: fra Ole Olsen Hæstenæs for hans Hustrue Anna OlsDatter Goustads Arvemidler 59 rd 5 mrk 5 s. til Formynderen Baste Hanssen Goustad, dateret 18 Octobr: 1814.

            8.  Skjøde fra Enken Herborg WillumsDatter Tosche til Mons Olsen paa 10 1/8 Mrk Sr:, 4 ½ Kd: M:, 3/16 Faar og 6 ¾ Mrk Fisk i Toschen, No 56, for 193 rbd 4 mrk 8 s N: W:, dateret 18 Octobr: 1814.

            9.  Bøxelseddel fra Knud Olsen nordre Aadland til Sønnen Elling Knudsen paa 9 Mrk Sr:  3 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 11 ¼ Mrk Sr:  i nordre Aadland, No 104, dateret 18 Octobr: 1814; med Revers.

            10.  Vilkaarsbrev fra Elling Knudsen nordre Aadland til Forældrene Knud Olsen og Cecilia EllingsDatter, dateret 18de Octobr: 1814.

 

Nye Sag:

Derefter mødte Proc: Heiberg for Retten og anmeldte at han for Hr: Dankert D: Krohn har {været} indstevnt til dette Ting Paul Harchestad efter Stævning af 28de f: M: for skyldigværende Fisketiende af Brigde-Tran (Brugde-) m: v:  som Stævningen udviiser, hvilken Stævning Comparenten Procurator Heiberg fremlagde i forkyndt Stand. Saa fremlagde han og Attest fra Forliigelses Com/m/issionen af 19de Julii d: A:, som viiser at Sagen der forgjæves har været proberet mindelig afgjort.  Stævning og Forligelses Com/m/issionens Attest er saalydende: # #

  Derefter Procurator Heiberg paastod Dom efter Stævningen  og Indstævnte ipligtet en klækkelig Mulct for hver Dag han sidder sam/m/e overhørig, og endelig til Citanten at udrede denne Sags Omkostninger iberegnet Reise til Tinget med 30 rbd S: V:  og saaledes under Forbeholdenhed af alt videre lovligt fra sin Side indlod Dom.

  Indstævndte Paul Monsen Harchestad mødte  og næst at benægte Søgsmaalet og under Forbehold af alt lovligt  tilstod han at han med flere i Aaret 1813 fangede 2de Brøygder  hvoraf de erholdt 14 Tønder Tran, dem han solgte for 58 1/3 Rbd N: V: pr Tønde; men da han har været paa Tiendestædet Hegøeholmen, for at opgive og betale den Tiende som Krohn qua (i egenskap av, som) Ejer af Herløe Kirle kunde tilkom/m/e  uden at nogen paa Krohns Vegne var paa dette Sted  til hvem de kunde opgive eller aflevere Tienden, saa troede han sig frietaget for det paasøgte, imidlertid maatte han udbede sig Sagens Anstand til næstholdende Maanedsting  for til den Tid at beviise og iagtage det fornødne fra sin Side.

  Proc: Heiberg benægtede alt urigtigt og ubeviist fra Indstævntes Siide  og vedblev at paastaa Dom som forommeldt.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Maanedstinget i Bergen den 7de December førstkom/m/ende.

 

Nye Sag.

For Retten mødte Proc: Heiberg for Kjøbmand Dankert Dankertsen Krohn og fremlagde Rettens Stævning af 28de f: M: i forkyndt Stand  hvorved er indstævnt Niels Jacobsen Alvem for resterende Tiende af Brigde-Fiskerie for Aaret 1813 m: v:  som Stævningen udviiser. Saa fremlagde han og Attest fra Forl: Com/m/iss: af 19de Juli d: A:, som viiser at Sagen der forgjæves har været proberet mindelig afgjort.  Stævn: og \F: C:/ Att: er saal: # #

  Derefter Proc: Heiberg paastod Dom ligesom i forrige Sag er anført.

  Indstævnte Niels Jacobsen Alveim mødte og anmeldte at

 

1814: 300b

 

han vel forrige Aar i fællig med endeel flere fangede en Brigde  hvoraf de erholdt 7 Kander Tran som de solgte for 58 1/3 Rbd N: V: pr Tønde, men da han i rette Tid indfandt sig paa Tiendestædet Hegøeholmen for at gjøre Angivelse og betale den Tiende som Citanten qva (qua) Ejer af Herløe Kirke tilkom  uden at Citanten der havde nogen at modtage Angivelse eller Tiende, troede Comparenten paa disse og flere Grunde Citanten uberettiget til det paasøgte. For imidlertid at beviise og iagttage det fornødne fra sin Side begjærede han Sagens Anstand til næste Maanedsting  og saaledes under benægtelse af Søgemaalet fra Citantens Side reserverede sig alt lovligt.

  Procurator Heiberg benægtede alt ubeviist og urigtigt fra Indstævntes Side og paastod Dom.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

 

Nye Sag.

Procurator Heiberg mødte for Kjøbmand Dankert Dankertsen Krohn og fremlagde Rettens Stævning af 28de f: M: i forkyndt Stand, hvorved er indstævnt Bonden Ole Johannesen Wiig for resterende Tiende af Brigdefiskerie i Aaret 1813 med 180 rd D: C:  eller 30 rbd N: V:  med videre efter Stævningens Formæld. Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Com/m/issionen af 19de Julii d: A:  som viiser at Sagen forgjæves har været proberet mindelig afgjort. Comparenten paastod derpaa Dom efter Stævningen  og Sagens Omkostninger med 30 rbd S: V:  og saaledes under Forbeholdenhed af alt videre lovligt fra sin Siide indlod Sagen.  Stævningen og Forligelses Com/m/issionens Attest er saal: # #

  Indstævnte Ole Johannesen Wiig mødte og declarerede at han rigtig nok i Foreening med flere forrig Aar erholdt 12 Tøn/n/er Tran af dræbte Brigder som han har solgt for 900 rbd N: V:, men da Citanten ingen paa sine Vegne har haft paa Gaarden Wiig i Herløe Sogn, som saavidt han veed altid har været det Stæd hvor Tiende har været leveret, for enten at modtage Angivelse eller Tiende af ham. Citantens Handelsgesel i Solesvig heller ikke af ham vilde modtage den sam/m/e Tiende som han havde erlagt til Konge og Præst  \neml: 1 rd D: C: pr Tde/  hvilket Comparenten henbød denne efterat have solgt Tranen, saa troede Comparenten Citanten uberettiget til det paasøgte  og i al fald troede han at Citanten ikke var berettiget til meere Tiende end hvad Konge og Præst har erholdt og modtaget  nemlig 1 rbmrk N: V: pr Tønde  og denne var han endnu villig  og stedse har været villig  at ville betale; imidlertid begjærede han Sagens Anstand til næste Maanedsting  for at iagttage det fornødne fra sin Side.

  Procurator Heiberg benægtede alt urigtigt og ubeviist fra Indstævntes Side  og in spice!! (specie) at der nogensinde har været noget anordnet Tiendested paa Gaarden Wiig, hvorfore Comparenten vedblev at paastaa Dom som formeldt.

Eragtet:

Sagen udstaar til næste Maanedsting.

 

Fogden derefter fremlagde Tingsvidnerne over Af- og Tilgangen i Odels- og Selvejer- samt Veimester mandtallerne, som inden Retten blev oplæste og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt rigtig befundne.

  Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars ordinaire Skatter udestaaer 2328 rbd 2 mrk 11 ¼ s. N: W:  Denne Liste blev inden Retten examineret og rigtig befunden.

 

Til Laugrettesmænd for næste Aar 1815 blev opnævnte  Knud Nielssen Fjelstad, Ole Gudmundsen Sture, Niels Nielssen Sture og Johannes Nielssen Schjold.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Høstetinget for Herløe Skibrede hævet.

                                                                 Krogh

        Johannes Christiansen Wiig.  I.K.S. og bomerke

                                                          Johannes Johannessen Toft.  J.J.T. og bomerke

        Michel Gudmundsen Husebøe.  M:G:S: og bomerke

                                                       Torger Jenssen Mitzøen.  T.I.S. og bomerke

 

 

 

Høsteting for Radøe Skibrede.

Aar 1814  den 20 October  blev det almindelige Høste- Sage- og Skatteting for Radøe Skibrede fremholdt paa Tingstædet Alverstrømmen, og blev Retten betjent af den i Secretair Christies Fraværelse constituerede Sorenskriver Pr: Hans Strøm Krogh, i Overværelse af de \samme/ 4re eedsvorne Laugrettesmænd som paa Sommertinget beklædede Retten  Niels Anderssen Ystebøe  Gunder Christiansen Qvalem  Johannes Jonssen Myching og Niels Rasmussen mit Tjore.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og en del tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvorda!  først blev publiceret de sam/m/e Kongelige Anordninger som paa Høstetinget for Sartors Skibrede.

 

Derefter fremlagde Foged Bøgh det saakaldte Store Skattetingsvidne bestaaende af 14 Qvæstioner  hvilke inden Retten bleve oplæste og examinerede  og hvortil Almuen og Laugrettet i Almindelighed  og de tvende Mænd Iver Michelsen Waxtiold og Niels Magnessen Solem [i] Særdeleshed  afgav følgende Svar til de 4re første qvæstioner  Nej   5 og 6 qv:  Ingen andre end de sædvanlige   7, 8 og 9 qvæstion  Nej.   10 qv:  Jo.   11, 12, 13 og 14 qv:  Nej

  Ligeledes fremlagde Fogden Tingsvidnet om Huusmænd og Engsletskatten  hvilket efter Examination blev befundet rigtig.

 

Efter Samtale med den tilstædeværende Almue  blev Almuen indbyrdes eenige om at de i Sæbøe Sogn ville som hidindtil vedblive \Frie/ Skydsen naar Alversunds Sogn tillige deeltog i samme  dog

 

1814: 301

 

imod at erholde 3 Rbmrk \N: W:/ pr Mand pr Miil  og ligesaadan Betaling for en Sexærings og større Baad  og for en Færingsbaad det halve.

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til i Morgen.

                                                                     Krogh

    Niels {Iversen} \Anderssen/ Ystebøe.                    Johannes Johnsen Myching.

    Gunder Christiansen Qvalem.                                 Niels Rasmussen midt Tjore.

 

 

Næste Dag  den 21de October 1814  continuerede Høstethinget for Radøe Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Biergnings Tingsvidne.

For Retten mødte Willum {Aamundsen} Ellingsen indre Helle og Amund Knudsen indre Helle og anmeldte, at {fo} omtrent 14 Dage for St Hans Dag dette Aar kom Comparenterne seylende fra Fiske paa den saakaldte Skreyosen i Henøe Fjorden sønden for Henøe, og saae de da, at en Færings Baad, der seylede bag efter dem, kuldseylede paa bemeldte Henøe Fjord, hvorpaa Comparenterne strax vendte deres Baad og roede til den kantrede Baad, paa hvis Kjøl de forefandt en Mand siddende ved Navn Friderich Gudmundsen øvre Waagenæs, der holdt sin Kammerat Rasmus Christiansen nedre Waagenæs ved Haaret, da denne ikke var i Stand til at komme op paa Kjølen af Baaden.

  Til Bekræftelse herpaa fremstillede Comparenterne begge de Bjergede, der forklarede, at de den omforklarede Tid kom seylende paa bemeldte Henøe Fjord sønden for Henøe, hvor der paakom en stærk Storm saa at deres Baad kantrede. Friderich Gudmundsen kom da op paa Kjølen af den kantrede Baad  men hans Kammerat Rasmus Christiansen laae i Søen og blev holdt ved Haaret af Friderich Gudmundsen, der ikke var i Stand til at faae ham op paa Kjølen, og havde \de/ sikkerlig begge druknet dersom ikke Bjergerne havde kommet dem saa hastig til Hjelp.

  Til ydermere Beviis herpaa fremstillede Bjergerne som godvillig mødende Vidner Sjur Knudsen indre Helle og Arne Gregoriussen yttre Helle, af hvilke fremstod som

            1ste Vidne  Sjur Knudsen indre Helle, 47 Aar gl:, ubeslægtet med Bjergerne, som aflagde Lovens Eed og forklarede:  at omtrent 14 Dage før St Hans Dag dette Aar kom Vidnet, i Selskab med Arne Gregoriussen yttre Helle, seylende paa {Herløe} \Hennøe/ Fjorden sønden for Henøe, og saae han da, at en Færings Baad forud paa bemeldte Fjord kuldsejlede  og \at/ en Mand havde klavret sig op paa Kjølen af Baaden, og da Vidnet siden kom nærmere til den kuldseylede Baad, saae han, at de Kuldseylede vare Friderich Gudmundsen øvre Waagenæs og Rasmus Christiansen nedre Waagenæs  samt at disse bleve bjergede af Willum Ellingsen indre Helle og Amund Knudsen ibidem, der tog de kuldseylede ind i deres Baad og derefter buxerede den {kuld} kantrede Baad til Lands. Det blæste samme Tid en svær Storm saa at de Bjergede formodentlig havde druknet saafremt Bjergerne ikke saa hastig havde kommet dem til Hjelp.  Dimitteret.

  Derpaa fremstod som

            2det Vidne  Arne Gregoriussen yttre Helle, 26 Aar gammer, ubeslægtet med Bjergne!! (Bjergerne), som aflagde Lovens Eed og forklarede sig i et og alt overeensstemmende med 1ste Vidne, hvorpaa han blev demitteret.

  Bjergerne derefter begjærede {sig} Tingsvidnet sluttet og sig beskreven meddeelt, som blev bevilget.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bøxelseddel fra Sognepræst Johan Henrich Wolff til hans Søn, Lieutenant Samuel Wolff paa en Øe kaldet Kidøen under Mangers Præstegaard, dateret 10de Octobr: 1814.

            2.  Afkald fra Marthe TorgersDatter Solem for hendes Fædernearv 6 rd 5 s til Formynderen Arne Jacobsen Solem, dateret 20 Octobr: 1814.

            3.  Do: fra Magdeli LarsDatter nedre Tvedt for hendes Moderarv 12 rd 3 mrk 15 s til Formynderen Johannes Johannessen Olsvold, dateret 20 Octobr: 1814.

            4.  Vilkaarsbrev fra Peder Hanssen Kaartvedt til hans Fader Hans Pedersen paa aarligt Levekaar, dateret 20de Octobr: 1814.

            5.  Skjøde fra Enken Sigrid EllingsDatter Birkeland til hendes Søn Sivert Larssen paa 7 Mrk Smør  5 5/6 Kande Malt i Gaarden Birkeland, No 45, der er Mælands Kirke tilhørende, for 133 rbd 2 mrk N: W:  og Vilkaar til Værdie 15 rbd \N: W:/ aarlig, dateret 20 Octobr: 1814.

            6.  Vilkaarsbrev fra Elling Larssen [og] Sivert Larssen Birkeland til deres Moder Sigrid EllingsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Birkeland, dateret 20 Octobr: 1814.

            7.  Afkald fra Oline AndersDatter Mællingen for hendes Faderarv 9 rd 3 mrk til hendes Formynder Gudmund Johnsen Ystebøe, dateret 20 Octobr: 1814.

            8.  Bøxelseddel fra Jacob Pedersen Agotnæs til Johannes Larssen paa ½ Løb Sr:  ½ Tønde Malt Landskyld  og Skatteskyld 2 pd 6 Mrk Sr:  i Pletten, No 77, dateret 31te Augusti 1814, med Revers.

 

Hr: Foged Bøgh derefter fremlagde Thingsvidnerne over Af- og Tilgangen i Odels og Selvejer mandtallerne samt Veimestermandtallet, der inden Retten bleve oplæste og af Laugrettet og Almuen rigtig befundne.

 

1814: 301b

 

  Ligeledes fremlagde Fogden Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars ordinaire Skatter udestaaer   (åpent rom)         Denne Liste blev inden Retten examineret og af Laugrettet og Almuen rigtig befunden.

 

Til Laugrettesmænd for næste Aar 1815 bleve opnævnte  Niels Nielsen nedre Sæbøe, Niels Anderssen Helleland, Magne Rasmussen Øvre Qvalem og Mons Gullachsen Sletten.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Høstethinget for Radøe Skibrede [hævet].

                                                                  Krogh

             Niels Anderssen Ystebøe                                    Niels Rasmussen Tiore

             Johans Johnsen Møching                                    Gunder Christiansen Qvalem

                                                                                              med paaholden Pen

 

 

 

Høsteting for Alenfit Skibrede.

Aar 1814  den 22de October  blev det almindelige Høste  Sage og Skatteting for Alenfit Skibrede fremholdt paa Tingstædet Alverstrøm/m/en  og blev Retten bestyret af de!! (den) i Secretair Christies fraværelse constituerede Sorenskriver Hans Strøm Krogh  i Overværelse af Laugrettesmændene  Knud Knudsen Hjelmtvedt, Niels Olsen Seim, Anders Olsen nore Fæste og Hans Torstensen {Kaleklev} Klevedal.

 

Hvor da!  først blev publiceret de sam/m/e Kongelige Anordninger som paa Høstetinget for Sartors Skibrede.

 

Fogden Bøgh fremlagde derefter det saakaldte Store Skattetingsvidne bestaaende af 14 Qvæstioner  hvilket inden [Retten] blev oplæst og examineret og af Laugrettet og Almuen i Almindelighed  samt af de tvende Mænd Hans Haldorssen Berfjord og Sjur Larssen Kidness  hvilke svarede til de 4re første Spørgsmaale Nej.   Til 5 og 6 qv:  Ingen andre end de sædvanlige.   7, 8, 9 qv:  Nej.   10 Qv:  Jo.   11, 12, 13 og 14 qv:  Nej.

  Derefter fremlagde Fogden Tingsvidnet over Huusmand og Engsletskatten  som inden Retten blev oplæst og examineret og af Laugrettet og Almuen blev befunden rigtig.

 

Efter Samtale med Alversunds Sogns Almue ville disse ikke vedblive at forrette Frieskydsen saaledes som hidindtil  med mindre at de erholdt 4 Mrk N: W: pr Miil  hvilket den øvrige tilstædeværende Almue ikke ville indgaae.

 

Gammel Sag  fol: 269

Seims Opsiddere contra Brynild Olssen Berge

Brynild Olssen Berge mødte for Retten og fremlagde Stævnevidnernes Attest til dette Ting  contra at faae indstevndt Lars Nielssen Seim med øvrige opsiddere til at høre Vidner og taale Dom i Anledning et qværnested hvortil han troer sig berettiget  alt efter Attestens Formeld  som blev oplæst  saalydende: #

  De Indstevnte Seims opsiddere mødte  som og de indstevnte Vidner  samt det forhen afhørte Vidne Ole Selgelie.

  De Indstevnte Citantere  Seims opsiddere  benægtede contra Søgsmaalet og forbeholdt alt lovligt.

  Contra Citanten Brynild Berge begjærede Vidnerne fremkaldte og dem tilspurgte:  om de veed eller har hørt at han  /: Contra Citanten :/  har af Seims Mænd  /: Citanterne :/  har erholdt tilbøxlet et Qværnestæd.   2.  Om Vid: har hørt de Vilkaar hvorpaa Seims Mændene har tilbygslet ham dette Qværnested.

  Derefter fremstod som

            1. contra Vidne  Niels Olssen Seim, i hvis Sted Ole Michelssen Titland tog Plads som Laugrettesmand  som sagde sig 29 Aar gammel og Broder til contra Citanten Brynild Berge  som  efter at være formanet til Sandheds Udsigende og forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen, aflagde Lovens Eed og vidnede til det fremsatte 1. Sp:  I dette Aars Sommer kom en Dag hans Broder Brynild Berge \og Ole Selgelie/ til Vidnet som Ejer af en deel i gaarden Seim  med Forlangende at faae bøxlet et qværnested; da Vidnet ikke ville give Løfte herpaa uden i Foreening med de øvrige Opsiddere af Seim  kom Citanten Lars Nielssen den yngre ogsaa tilstæde  hvorpaa denne lovede at Brynild skulle faae bygsle qværnestedet  da Hellie Leivestad ikke havde faaet videre Løfte paa samme end under det Vilkaar at de øvrige opsiddere vilde, {hvilket han sagde at de ikke ville} og naar de ikke alle vare eenige i at tilbygsle Hellie dette

 

1814: 302

 

qværnested  skulde Brynild erholde det, hvorpaa Lars Nielssen den yngre tilspurgte de øvrige tilstæde værende Seims Mænd og Citantere  nemlig Lars Nielssen den ældre, Johannes Larssen, Johannes Haldorsen  Knud Knudsen, Isach Iverssen og Arne Johannessen  om de vilde at Brynild skulde have qværnestedet for 6 Rbdlr N: W: i Bygsel  hvortil disse Citantere svarede Ja  undtagen Johannes Larssen  som sagde at Brynild ikke skulde faae qværnestedet med mindre han kunde sætte grundslaen paa qværnekallen  hvilket er en Umuelighed naar qværnen skulde bruges, ligesom denne heller ikke give Løfte  da han frygtede at Hellie havde første Ret til qværnestedet. Efter given Anledning fra Citanternes Siide svarede Vidnet at han ikke hørte at Seims Mændene  /: Citanterne :/  indlod sig med den gang at Brynild ikke skulde faae qværnepladset  med mindre at Hellie vilde afstaae sin Ret  men Vidnet var ikke til stæde den heele Tid da dette blev Forhandlet imellem Parterne.   Til 2. Sp:  Contra Citanten skulde give 6 Rbdlr N: W: i Bygsel  og hans Kone skulde være berettiget til at bruge qværnestedet efter ham saa længe hun levede som Enke  og saalænge det ikke blev brugt til fornærmelse for andre. Der blev tillige omtalt at der ikke skulde arbejdes paa qværnestedet førend der blev talt med Hellie Leivestad.  Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev Vidnet demiteret  og hvorpaa han igjen indtog sin Plads som Laugrettesmand.

            2det contra Vidne  Anna NielsDatter Leivestad  som sagde sig 49 aar gammel, Moder til Contra Citanten Brynild Berge. Efterat være forelæst Eedens Forklaring, \og/ formanet til Sandheds Udsigende  aflagde hun Eed og vandt til 1. Sp:  aldeeles overeensstemmende med første Vidne  med Tillæg at hun var tilstæde den heele Tid imedens Parterne handlede om dette qværnested  uden at Hellie Leivestad videre blev omtalt end af første Vidne forklaret  og at Citanterne udlod sig med at Hellie ikke skulde faae qværnepladset. Vidnet saae samme Tid at contra Citanten og Ole Selgelie optog deres Pengebog for at betale den omtalte Bygsel  \men/ i det Citanterne ikke modtoge samme  ligesom Vidnet hørte at der blev omtalt de vilde faae fat paa Hellie Leivestad og levere ham sin Bygsel tilbage, men om der blev omtalt at Citanterne vilde formaae Hellie til at afstaae sin Ret  kan Vidnet ikke errindre at hun hørte  dog kan hun ikke med Bestemthed sige om det ikke blev omtalt.   Til 2. Sp:  Eensstemmig med 1ste Vidne.  Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev det demiteret.

            3. godvillig mødende Vidne  Kari AndersDatter  tjener hos Brynild Berge  sagde sig 29 aar gammel  Parterne ubeslægtet, blev formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed og vandt:  Een Dag i Sommer kom Citanten Lars Nielssen den yngre til hendes Huusbonde og tiltalte ham saaledes:  Jeg seer Du har været paa Qværnestedet og arbejdet – jeg veed ikke hvorledes det vil blive  da Hellie Leivestad er vred derfor.  Da Brynild hertil svarede:  Du veed vi havde Lov dertil -  svarede Lars  Jeg veed nok Fanden Du havde Lov, men nu bliver Hellie vred  og før jeg skal lide Fortræd  før skal ingen {h…} af Eder have det -  hvorpaa Lars gik.  Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge blev det demiteret.

            4. godvillig mødende Vidne  Ole Iversen Selgelie  afhørt som første Hovedvidne  blev formanet til Sandheds Udsigende  og i Kraft af forhen aflagde Eed forklarede paa Tilspørgende fra Contra Citn:  at han i Sommer hørte at Brynild lovede Citanten Lars Nielssen den yngre en Eeg for en moderat Pris  efterat Lars havde tilspurgt Brynild saaledes:  Faar jeg nu den omtalte Eeg  nu har Du faaet qværnepladset?  hvortil Brynild svarede at han skulde faae Eegen naar han vilde selv hente den. Dette passerede efterat Vidnet med Brynild havde gjordt Aftale med Citanterne om qværnepladset  saaledes som af Vidnet forhen forklaret.  Demiteret med Parternes Samtykke.

  Contra Citanten indlod derefter Sagen Dom med Paastand om Friefindelse for Hovedsøgsmaalet  samt kjendt berettiget til Brug og Benyttelse af det omhandlede qværneplads  samt sig tillagt i Sags Omkostninger 13 r 2 mrk N: W:  og saaledes indlod han Sagen Dom.

  Citanterne benægtede Contra Citantens førte Vidners Prov som ham saa nær beslægtede  og i henhold til den forhen nedlagte Paastand indlod de Sagen Dom.

 

1814: 302b

 

Eragtet.

Sagen optages til Dom.

 

Forhør over Ole Iversen Kiellevold.

For Retten mødte Lars Olsen Telvig og anmeldte at han i Nat i et Kam/m/er i hans Moders Gjertrud Magnesdatters Huus paa Gaarden Telvig havde paagrebet en Person, som har Navngivet sig at være Ole Iversen Kiellevold, som ved at indslaae en Ruude i Vinduet til et Kammer der støder til Stuen  havde oplukket dette Vindue og krøbet ind af sam/m/e, hvor han {paa} og hans Broder Niels paagreb ham imedens han var i færd med at stjæle en Deel Madvare. Efter hans eget Opgivende skal han  førend han blev paagrebet i Kammeret  have været i Fæehuuset og der melket en Koe og opdrukket Melken. I Nat skal tillige have været opbrækket foruden Deponentens eller hans Moders Nøst  hvorfra var udtaget et Baadeseil som de seenere i Dag har fundet i Marken  skjult under et Braat, tillige et Berge Nielsen Horvig tilhørende Nøst  men hvoraf dog intet var udtaget  og hvilket Deponenten formoder at nærværende paagrebne Ole Kiellevold har forøvet. Ved sidstnævntes Nøst fandtes tillige en graae Trøye  af Coleur og Facon som de der bruges af Tugthuus-Læmmerne, samt et Par hvide uldne Strømper. Aarsagen til at nærværende Ole Kiellevold blev paagrebet var denne:  at i Nat  efterat saavel Deponenten som hans Broder og Moder  der alle ligge i Stuen tet med det ommeldte Kam/m/er  længe havde hørt {at} en svag snoken i Kam/m/eret  stod Moderen op og med Lys gik ind i sam/m/e  hvor hun forefandt Ole Kiellevold som sprang hende i Møde og vilde skyde hende fra sig; men hvor paa Deponenten og hans Broder paa hendes Anskrig kom hende til hielp  og endelig  efter temmelig Umage og efterat Ole Kiellevold havde sat sig til Modværge  de overmandet ham og udtog af hans Lom/m/e en Tollekniv  den Deponenten nu fremleverede i Retten tilligemed den ommeldte Trøye og Strømper. Efterat han og hans Broder havde bundet Hænderne paa Ole Kiellevold  tilkaldte de Johannes Bergesen Horvig  og med hans Hjelp har han bragt Ole Kiellevold hertil.

  Ole Kiellevold  frie for Baand og Tvang  fremstod derefter for Retten og forklarede \at være 28 Aar gammel. Forrige Aar blev han dømt til Tugthuset  og sidste Vaar til …..(?) Slaverie/  at han sidste Onsdags Aften omtrent Kl: 7  da han som Tugthuuslem skulde bære Feieskare(?)  deserterede Landevejen Sandvigen igjennen udefter til Telvig  hvor han sildig i Gaar Aftes ankom  og da han  uden at være kjendt der  forefandt et Huus og han intet havde spiset siden Onsdag Middag  drev Hungeren ham til at indbryde sig i Huuset, for om mueligt at finde noget at spise. Han indbrød sig paa den Maade at han med den nu i Retten fremleverede Kniv frabrækket Blyet fra en Ruude  hvorpaa han oplukket Vinduet og {krøb ind} af Kammeret udtog et Bøtte  hvor paa han gik ind i Floren, melkede en Koe og uddrak Mælken; men da dette endnu ikke slukkede hans Hunger krøb han ind i Kammeret  hvor han forefandt noget Smør og Brød, som han strax gav sig i færd med  men hvorpaa han blev grebet. Han benægdede at det var hans Hensigt at stjæle andet end blodt Mad for at stille sin Hunger  og angav at det var hans Bestemmelse om mueligt at naae indre Sogn eller Lyster  for der at faae en Tieneste og paa skikkelig Maade at kunne sutinere sig. Kniven havde han havt med sig af Tugthuuset, og havde ikke medtaget denne i nogen ond Hensigt. Han tilstod at have opbrudt de 2de omforklarede Nøste  for om mueligt der at finde nogen Fødevare til Livets Ophold  og Seglet havde han udtaget for at lægge sig i sam/m/e  da han var vaad og frøs. Trøyen og Strømperne tilstod han at være sig tilhørende  og afdrog han Trøyen for om mueligt at undgaae at blive kjendt. Han har ikke  siden han undveeg fra Tugthuuset  begaaet andre eller flere end de omforklarede Tyverier.

  Derefter fremstod

  Johannes Bergesen Horvig, som forklarede at være 20 Aar gammel  og at han efter Budsendelse fra Lars Telvigen kom der  og hvor han forefandt nærværende Ole Kiellevold bunden  og som tilstod at han i Nat var grebet i et Kammer ved Siden af Stuen hos Lars Telvigens Moder  hvor han havde indbrudt sig for at erholde endeel Madvare  saaledes som af ham her for Retten er forklaret. Deponenten forefandt ogsaa i dag sin Faders Berge Horvigs Nøst opbrækket  samt udenfor dette de her i Retten foreviiste Klæder.

  Da ingen flere var at afhøre blev Forhøret herved sluttet, og anholdte Ole Kiellevold overleveret Lehnsmand Lars Storoxe til Forvaring indtil han kan blive

 

1814: 303

 

transporteret til Byen  og blev Lehnsmanden tillige leveret Klæderne og Tollekniven. Forhøret skal blive beskrevet og Amtet tilstillet.

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til Mandagen den 24 d: M:

                                                                   Krogh

             Knud Knudsen Hjelmtvedt.                              Anders Olsen nordre Fæste.

             Niels Olsen Seim.

 

 

Den paafølgende 24de October 1814 continuerede Sommerthinget!! (Høste-) for Alenfit Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som sidste Rettes Dag.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bøxelseddel fra Anders {Hanssen} \Halvorsen/ nedre Møchesvold til Sønnen Elling Anderssen paa 22 ½ Mrk Smør  18 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 16 ½ Mrk Smør  i nedre Møchisvold, No 27, dat: 22 Octobr: 1814, med Revers.

            2.  Vilkaarsbrev fra Elling Anderssen nedre Møchisvold til Forældrene Anders Halvorsen og Anna JohannesDatter, dateret 22 Octobr: 1814.

            3.  Afkald fra Hans Hanssen Tofting for hans Kones Anna OlsDatter Beraas’s Arvemidler \39 rd 1 mrk 10 s./ til Formynderen Johannes Johannessen Beraas, dateret 22 Octobr: 1814.

            4.  Delebrev efter Ole Larssen Alver, dateret 22de Octobr: 1814, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Sr:  18 Kd: Malt i Gaarden Alver, No 5, er udlagt til Enken Anna OlsDatter og Børnene.

            5.  Vilkaarsbrev fra Baste Magnesen Alver til hans Fader Magne Jenssen paa aarligt Vilkaar, dateret 22de Octobr: 1814.

            6.  Aflyst Obligation fra Helge Knudsen Bøgevold til Niels Olsen Lie for 200 rd D: C:, mod Pant i Bøgevold  No 33, dat: 16 Maji 1811  og omskrevet til 70 rbd S: W:, efter Qvittering af 8 Octobr: 1814.

            7.  Aflyst paa en Obligation fra Ragnille OlsDatter Bærefjord til Lehnsmand Lars Knudsen Storoxe, dateret 28 Octobr: 1809, stor 130 rd, mod Pant i Bærefjord  No 21, for de resterende 100 rd D: C:, der er omskrevet til 55 rbd S: W:, qvitteret den 18 Octobr: 1814.

            8.  Afkald fra Holger Erichsen Smedsdal for hans afdøde Søsters Anna ErichsDatter Smedsdals Arv 5 rd 1 mrk 11 s til Formynderen Johannes Knudsen Fiskesæter, dateret 22 Octobr: 1814.

            9.  Skjøde fra John Christensen Møchesvold m: fl:  [til] Sæbjørn Christensen paa 18 Mrk Smør  12 Kd: M: i Gaarden nordre Fæste, No 20, for 333 rbd 2 mrk N: W:  og Vilkaar, til Værdie 20 rbd N: W: aarlig, dat: 22 Octbr: 1814.

            10.  Vilkaarsbrev fra Sæbjørn Christensen nordre Fæste til hans Moder Brithe JohnsDatter paa aarligt Levekaar, dateret 22 Octobr: 1814.

            11.  Obligation fra Sæbjørn Christensen nordre Fæste til Lehnsmand Lars Knudsen Storoxe og Ole Christensen Fæste, stor 151 rbd 10 2/3 s S: W:, mod Pant i nordre Fæste  No 20, dateret 22 Octobr: 1814.

            12.  Skiftebrev efter Marthe EndresDatter Todtland, sluttet 21 Maji 1814, hvorved 1 pd Smør  16 Kd: Malt i Gaarden Todtland, No 54, er udlagt til Enkemanden Aschild Knudsen og Børnene.  Fol: 618.

            13.  Do: efter Niels Jacobsen Hjelmtvedt, sluttet 14 Junii 1814, hvorved Boets ejende ½ Deel i Seims Annex Kirke og underliggende Jordegods  ½ Løb Sr:  ½ Tønde Malt i Hjelmtvedt, No 45, er udlagt til Enken Synneve JohannesDatter og Børnene.  Fol: 618.

            14.  Do: efter Axel Olsen Hopland, sluttet 10 Junii 1814, hvorved 1 pd Sr:, 13 ½ Kd: Malt og 1/9 Faar i Hopland  No 52, er udlagt til Enken Anna EllevsDatter og Børnene.  Fol: 618.

            15.  Do: efter Hans Knudsen øvre Tvedt, sluttet 14 Junii 1814, hvorved 1 Løb Sr:  2 Mæler Malt i øvre Tvedt, No 6, er udlagt til Enken Marthe LarsDatter og Børnene.  Fol: 618.

            16.  Bøxelseddel fra Mons Bessesen Houchaas til Sønnen Peder Monssen paa 2 pd Sr  16 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 2 pd 12 Mrk Sr:  i Houchaas, No 18, dat: 24 Octobr: 1814, med Revers.

            17.  Vilkaarsbrev fra Peder Monssen Houchaas til Forældrene Mons Bessesen og Cecilia GullachsDatter, dateret 24 Octobr: 1814.

            18.  Skjøde fra Enken Anna OlsDatter Alver m: fl:  til Sønnen Ole Olsen Gyldenpriis paa 14 2/5 Mrk Sr:  14 2/5 Kd: Malt i Gaarden Alver, No 5, for 216 rbd 4 mrk N: W:, dateret 24 Octobr: 1814.

            19.  Obligation fra Ole Olsen til hans Moder Anna OlsDatter Alver for 62 rbd 1 mrk 5 1/3 s. S: W:  eller 116 rbd 4 mrk N: W:, mod Pant i Alver  No 5, dateret 24 Octobr: 1814.

            20.  Contract imellem Helje Samsonsen nordre Leivestad og Brynild Olsen Berge angaaende Brugen af en Skovteig kaldet Oxedalshougen, under Gaarden nordre Leivestad, m: v:, dateret 24 Maji 1814.

  Ved denne Contracts Tinglysning fremstod for Retten Niels Olsen Seim og paa hans Stedfader Christen Larsen nordre Leivestads Vegne protesterede mod denne Contracts Tinglysning, paa Grund af, at den deri omhandlede Skovteig, Oxedalshougen kaldet, ikke er undtaget i Christen Leivestads fra Helje Samsonsen meddelte Skjøde paa Gaarden nordre Leivestad, hvorfor Christen Larssen anseer sig som ene berettiget til Skovhugst i bemeldte Teig  og som ene Ejer tilsammen.

 

Fogden derefter fremlagde Tingsvidnerne over Af- og Tilgangen i Odels og Selvejer samt Veimester Mandtallerne, som inden Retten blev examineret og rigtig befunden.

 

1814: 303b

 

  Ligeledes fremlagde Fogden Restancelisten, der viser at paa dette Aars Skatter udestaar 1581 rbd 5 mrk 4 ¾ s N: W:   Denne Liste blev inden Retten examineret og af Laugrettet og Almuen som, uimodsagt, rigtig befunden.

 

Som Laugrettesmænd for næste Aar bleve opnævnte  Johan (John) Hanssen nedre Møchesvold, Matthias Olsen øvre Mundal, Halvor Ellevsen øvre Mundal og Aschild Olsen Kapperdal.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Høstethinget for Alenfit Skibrede hævet.

                                                                             Krogh

     Knud Knudsen Hjelmtvedt.  K.K.S. og bomerke               Anders Olsen nordre Fæste.

     Niels Olsen Seim.                                                       Hans Tostensen Klevedal.  H.T.S.K.

 

 

 

Høsteting for Hosanger Skibrede.

Aar 1814  den 26de October  blev det almindelige Høste- Sage og Skatteting for Hosanger Skibrede fremholdt paa Tingstedet Bernæstangen, og blev Retten bestyret af mig Procurator Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver i Hr: Secretair Christies Fraværelse  i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  Ole Nielsen Fugledal, Mons Monsen ibid:, Aschild Haldorsen Mjøs og Anders Olsen ibid:   Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvor da, først blev publiceret, sam/m/e Kongelige Anordninger som paa Høstetinget for Sartor Skibrede  og som

            18.  Stiftets Skrivelse til Fogden Bøgh  indeholdende StatsRaadets Resolution af 2 October betreffende de circulerende Representativer.

 

Derefter fremlagde Fogden det saakaldte Store tingsvidne bestaaende af 14 Poster  som inden Retten blev examineret og af Laugrettet og Almuen i Almindelighed  samt af de tvende Mænd Niels Nielssen Øfsthuus og Jacob Haldorssen Bysem i Særdeleshed  blev besvaret saaledes  til de 4re første qvæstioner Nej   til 5 og 6 qv:  Ingen flere end de sædvanlige.   7, 8 og 9 qv:  Nej   10 qv:  Jo.   11te  12, 13 og 14 qv:  Nej.

  Ligeledes fremlagde Fogden Tingsvidnerne over Mølle  qværne, Huusmænds og Engsletskatten  som blev!! inden Retten blev examineret  tilligemed Tingsvidnet over Flomsaugene  som af Laugrettet og Almuen blev befunden rigtig.

 

Tingholdet for Aaret 1815 blev efter Samtale med Almuen saaledes afgjordt  at Almuen vedtog at betale til Tingholderne {…. …… ….} 1 rd 1 mrk 8 s N: W: pr Løb  og at denne akkord ikkun skulde være gjeldende for Tingholdet for Aaret 1815.

 

Efter Samtale med Almuen for dette Skibrede blev Almuen eenige om at Skydskasse Indretningen skulde vedblive som hidindtil  saaledes at de Skydsende skal erholde 2 Rbmrk pr Miil og pr Mand  og lige Betaling for en Sexæringsbaad eller derover  og det halve for en mindre Baad, men de nærmest Skydsstedet Bernestangen boende erklærede at de vilde have 3 Rbmrk pr Miil pr Mand.

 

Nye Sag.

Erich Gudmundsen Løetvedt mødte for Retten og fremleverede Stævnevidnernes Attest for til dette Ting at have indkaldet Enken Magdele Olsdatter med Laugværge Mons Birkeland til fravigelse til næste Fardag af 15 Mrk Smør og 5 Kander Malt i Gaarden Løetvedt, hvortil han som Odels og Boeslids mand  troer sig berettiget. Saa fremlagde han og Forligelses Com/m/issions Attest om at nærværende Sag forgjeves har været behandlet til Mægling og derfra til Retten henviist. Endelig Attest fra Lehnsmand Lohne og Niels Echnæs at indstævnte Enke Magdelie Olsdatter under 5te October sidstleden har været udsagt til fravigelse af denne Gaard.   4de  Skjøde af 23de Maij d: A:  tingl: næste Dag  som viiser Citanten efter Mageskifte {af} er bleven Ejer af 15 Mrk Smør  5 Kander Malt i Gudmund Andersens Brug i Gaarden Løetvedt  Matr: No 35 i Hosanger Skibrede   og 5te  Revers af en under 3de Martii 1806 fra Haldor Andersen Hoshovde og Johannes Ellevsen Bernæs til Gudmund Andersen udstedt Bøxelseddel paa 18 Mrk Smør  6 Kander Malt i Gaarden Løetvedt  No 35 i Hosanger Skibrede, med Paategning om Reversens Anviisning  tilligemed den Originale Byxelseddels Tinglysning d: 4de Marts 1806, og da Comparenten troede herved at have beviist saavel sin Ejendoms-Ret til det paasøgte af Magdeli Olsdatter i Brug havende Gods i Gaarden Løetvedt  og at hendes Mand Gudmund Andersen har erholdt dette Gods tilbøxlet. Comparenten anmærkede at han er givt med den i Mageskjødet benævnte Synneve Haldorsdatter  deri hvilket Skjødet udviiser, er en Datter af Haldor Andersen Hoshovde, som har udstædt Bøxelbrevet  hvoraf Reversen forhen er framlagt, og da Haldor er Odels-Erhverver af det Gods som Comparenten paasøger  og Comparenten  som givt med Odels-Erhververens Datter  er Boeslids mand, saa troede han sig berettiget til det paasøgte  og paastod Dom efter Stævningen.  Stævningen saavelsom de øvrige fremlagte Documenter bleve læste og indtages her  saal: # #

 

1814: 304

 

  Indstævnte Magdeli Olsdatter Løetvedts Laugværge Mons Johannesen Birkeland mødte og anmeldte Enkens Forfald til Personlig at møde; men derimod fremstod nu for hende Procurator Heiberg  som  næst at benægte Søgsmaalets Rigtighed, i det heele maatte in specie mod sam/m/e nedlægge følgende Indsigelse:  først har ikke Citanten beviist at han virkelig er Ejer  og mindre  at han er Odelsmand til det paasøgte Brug, andet er den fremlagte Udsigelse i saa Fald, foruden at den ikke er forfattet paa lovligt stemplet Papir, altsaa af en uvedkommende Person udstæd  aldeles som ugyldig at indsee  og endelig  3de  Som en Følge heraf  Varselseddelen eller Stævneattesten  der ikke engang stem/m/er overeens med Attesten fra Forligelses Com/m/issionen  bør ansees som ugyldig, saa paastod Comparenten Sagen og Søgsmaalet her fra Retten afviist  og Enken Magdeli Olsdatter Løetvedt tillagt Kost og Tæring, indberegnet hendes Laugværges Reise til Tinget  og Sagfører-Sallarium 30 rbd S: W:  under hvilken Paastand og Forbeholdenhed af alt videre lovligt Comparenten indlod Sagen til Rettens lovmedholdige Kjendelse.

  Citanten benægtede Pr: Heibergs Tilførte  og troede at han med de fremlagte Documenter  in specie Skjødet og Reversen  godtgjør saavel Sigtelsen som at være givt med Synneve Haldorsdatter, hvilket sidste er en saa bekjendt Sandhed at han troede Indstævnte sam/m/e [ ?  ? ]  og saaledes henholdt han sig til sit forrige og indlod Sagen Dom.

  Pr: Heiberg vedblev sin Benægtelse  og i Overeensstemmelse med de anførte Grunde vedblev sin Paastand om Sagens Afviisning med videre.

Eragtet:

Sagen optages til Kjendelse. {eller Dom}

 

Derefter fremstod for Retten Lars Olsen Ladvig af Moe Sogn og Las!! (Lars) Iversen Ejde af Stamnæs Sogn  som formedelst Sygdom ikke mødte paa det for dette Tinglaug afholdte overordentlige Ting, og hvilke begge nu med Lovens Eed bekræftede at ville vise Norges Konge og Norges Grundlov Troskab og Lydighed.

 

Og hermed blev Tinget for i Dag sluttet.

                                                                      Krogh

                    Ole Nielssen Fugledal.                                      Aschild Haldorsen Mjøs.

                    Mons Monssen Fugledal.                                  Anders Olsen Mjøs.

 

 

Næste Dag  den 27de October  continuerede Høstethinget for Hosanger Skibrede  og blev Retten {bestyret} \beklæd/ af de samme Personer som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skiftebrev efter Sevre Ingvaldsen Heldal, sluttet 23de Maji 1814, hvorved Boets Jordegods i Gaardene  Heldal  No 69,  Giettrem  No 63  og nedre Kleppe  No 34, er udlagt saaledes som Skjødebogen Fol: 619 udviser.

            2.  Ditto efter Mons Wermundsen Helleland, sluttet 15 Septbr: 1814, hvorved Boets Jordegods  7 2/25 Mrk Smør  7 2/25 Kd: Malt i Gaarden Helleland, No 36, er udlagt til Creditor Berge Bastesen Fodtlandsvigen, Enken Randi BastesDatter og Børnene.

            3.  Do: efter Mons Olsen nordre Mjelstad, sluttet 16 April 1814, hvorved 1 pd 3 Mrk Smør  13 ½ Kd: Malt i Gaarden nordre Mjelstad, No 84, er udlagt til StervboeEnken Ingebor EllingsDatter.

            4.  Do: efter Johannes Knudsen Moe, sluttet 27 Maji 1814, hvorved 1 pd Sr:  12 Kd: M: i Gaarden Moe, No 23, er udlagt til Enken Ingebor IversDatter og Børnene.

            5.  Do: efter Niels Nielssen Fotland, sluttet 27 Augusti 1814, hvorved 12 Mrk Sr:  8 Kd: M: i Gaarden Fotland  No 38, er udlagt til Enken Marthe PedersDatter og Børnene.

            6.  Do: efter Brithe MonsDatter Mjøs, sluttet 14 Junii 1814, hvorved 10 Mrk Smør  6 2/3 Kd: Malt i Gaarden Mjøs, No 41, er udlagt til Creditor Sevre Ingvaldsen Heldal med flere  samt Enkemanden Amund Anderssen Mjøs.

            7.  Skjøde fra Haldor Johannessen Næsse til Sønnen Johannes Haldorsen paa 1 pd Smør i Gaarden Næsse, No 5, for 150 rbd N: W:, dateret 26 Octobr: 1814, med Vilkaar til Værdie 26 rbd N: W: aarlig.

            8.  Paategning af 26 Octobr: 1814  anført paa et Vilkaarsbrev af 7 Decbr: 1812, hvorved bestemmes, at \det/ deri bestemte Vikaar skal efter Rasmus Anderssens Død ydes til Udstæderens Lars Anders!! Hjemvigs Forældre Anders Rasmussen Hjemvig og Brithe JohannesDatter.

            9.  Skjøde fra Elling Haldorsen nordre Bysem til Jacob Haldorsen ibidem paa 12 3/5 Mrk Sr:  7 1/5 Kd: Malt i nordre Bysem, No 65, for 48 rbd 4 mrk 8 s: N: W:, dateret 26 Octobr: 1814.

            10.  Bøxelseddel fra Jacob Haldorsen Bysem til Elling Haldorsen paa 14 Mrk Sr:  8 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 20 Mrk Smør  i nordre Bysem, No 65, dateret 26 Octobr: 1814, med Revers.

            11.  Vilkaarsbrev fra Johannes Haldorsen Næsse til Forældrene Haldor Johannessen og Sigrid JohannesDatter, dateret 26 Octobr: 1814.

            12.  Afkald fra Erich Gudmundsen Løetvedt for hans Hustrue Synneve HaldorsDatter Hoshovdes Moderarv 30 rd 2 mrk 11 s til Formynderen Iver Olsen Storsæter, dat: 26 Octobr: 1814.

            13.  Skjøde fra Lars Iversen Ejde til Sønnen Iver Larssen paa 1 pd Sr:  8 Kd: Malt i Gaarden Ejde, No 10, for 100 rbd N: W:, dateret 26 Octobr: 1814.

            14.  Afkald fra Anna LarsDatter Mjøs for hendes Faderarv 18 rd 5 mrk 11 s til Formynderen Ole Bottolfsen Høyland, dateret 27 Octbr: 1814.

            15.  Aflyst Obligation fra Gudmund Olsen søre Øfsthuus til Jørgen Nielssen nordre Øfsthuus, stor 50 rbd N: W:, mod Pant i Løsøre, dateret 2 Martii 1813, og qvitteret 27 October 1814.

 

1814: 304b

 

            16.  Skjøde fra Guttorm Nielssen nedre Rachnæs til Sønnen Berge Guttormsen paa 1 pd 18 Mrk Smør  18 Kd: Malt i Gaarden nedre Rachnæs, No 73, indberegnet hans egen Arvelod, for 100 rbd N: W:, dateret 27 Octobr: 1814.

            17.  Bøxelseddel fra Enken Kari NielsDatter Øfsthuus til Sønnen Niels Nielsen paa 13 1/39 Mrk Smør og 520/525 Kd: M: Landsk: i Gaarden nordre Øfsthuus, No 44, dateret 1ste Martii 1811, med Revers.

            18.  Vilkaarsbrev fra Niels Nielssen Øfsthuus til Moderen Kari NielsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden nordre Øfsthuus, dateret 1ste Martii 1811.

 

Derefter blev udi Sagen indstevnt af Erich Gudmundssen Løetvedt mod Enken Magdelie OlsDatter Løetvedt afsagt følgende

Kiendelse:

  Gjenstanden for nærværende Sag er 15 Mrk Smør  5 Kander Malt som Enken Magdelie OlsDatter bruger i Gaarden Løetvedt  og til hvilke Citanten Erich Gudmundssen paa sin Hustrue Synneve HaldorsDatters Vegne formeener sig som Ejer, Odels og Boeslidsmand berettiget til Brug og Benyttelse til næste Lovens Faredag  og hvortil han har paastaaet sig ved Dom kjendt berettiget.  Indstevnte Enke Magdelie OlsDatter har derimod ved Sagfører Heiberg under Benægtelse af Søgsmaalets Rigtighed paastaaet Sagen afviist paa grund af at Citanten ikke skal have beviist at være Ejer af Godsets qvæstionis eller dertil odelsmand, og at Sagen saaledes skal være anlagt af en uvedkommende Person.  Ved det fra Citantens Siide producerede Mageskifteskjøde af 23 Maji sidstleden har han vel godtgjordt Synneve HaldorsDatter at være bleven Ejer af 15 Mrk Smør  5 Kander Malt i Gaarden Løetvedt  og at Haldor Anderssen Hoshovde er hendes Fader, men da dette Dokument eene godtgjør Synneve HaldorsDatters Ejendom  og Citanten hverken har beviist at være givt med hende  paa hvis Ejendoms og odelsret han grunder sin Ret til det paasøgte, eller paa anden Maade at være bleven Ejer af Godset qvæstionis, saa maae ogsaa Citanten blive at betragtes som in competent Sagsøger  og Sagen følgelig som anlagt af een uvedkommende Person at afviise  hvorhos han vil blive tilpligtet at erstatte Indstevnte Magdelie OlsDatter for Møde, Kost og Tæring 3 Rbdlr N: W:

thi kiendes for Ret:

  Denne Sag afviises.  I Kost og Tæring til Indstevnte Magdelie OlsDatter betaler Citanten Erich Gudmundssen 3 Rigsbankdaler Navn Werdie. At udredes inden 15 Dage efter denne Kjendelses Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

 

Fogden derefter fremlagde Thingsvidnerne over Af- og Tilgangen i Odels og Selvejer samt Veimester Mandtallerne, der inden Retten blev examinerede og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagde rigtig befundne.

  Ligeledes fremlagde Fogden Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter udestaar 516 rbd 4 mrk 12 ½ s. N: W:  Denne Liste blev inden Retten læst, examinert og af Laugrettet og Almuen rigtig befunden.

 

Til Laugrettesmænd for næstkommende Aar blev opnævnte Johannes Tørressen Fotland, Anders Johnsen Fotland, Sevre Magnesen Helleland og Mons Johannessen Birkeland.

 

Da ingen havde videre {havde} at føre i Rette blev Høstethinget for Hosanger Skibrede hævet.

                                                                   Krogh

       Ole Nielssen Fugledal.  O.N.S. og bomerke

                                                                  Aschild Haldorsen Mjøs.  A.H.S.M. og bomerke

       Mons Monssen Fugledal.  M.M.S. og bomerke

                                                                  Anders Olsen Mjøs.  A.O.S. og bomerke

 

 

 

Høsteting for Echanger Skibrede.

Aar 1814  den 28de October  blev det almindelige Høste  Sage og Skatteting for Echanger Skibrede fremholdt paa Tingstedet Bernæstangen, og blev Retten bestyret af mig Procurator Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af Laugrettesmændene  1. Knud Christensen Molvig   2. Jørgen Nielssen Echness   3. Jacob Johannessen Egefit  og Niels Olssen Echness istæden for John Olssen Kleven.

 

Derefter blev publiceret de samme Anordninger som for Hosanger Skibrede  i nærvær af Fogden  Laugrettet og tingsøgende Almue.

 

Tingholdet for Aaret 1815 blev accorderet med Almuen  og af dette Skibredes Almue blev antaget den samme Akkord som blev afsluttet ved Hosanger Skibredes Almue saaledes at Almuen vedtog at betale 1 rd 1 mrk 8 s N: W: pr Løb

 

Betreffende Frieskydsen blev vedtaget det samme som for Hosanger Skibrede.

 

Efterat Retten var sadt mødte den til Sommertinget udnævnte  men da formedelst Forfald ude-

 

1814: 305

 

blevne nye Laugrettesmand John Olssen Kleven  som aflagde Laugrettesmandseeden og indtog sin Plads som Laugrettesmand.

 

Derefter fremlagde Fogden det saakaldte store Skattetingsvidne bestaaende af 14 Poster  som inden Retten blev oplæst og examineret og af Laugrettet og Almuen i Almindelighed  samt af de tvende Mænd Christen Knudsen Molvig og Niels Olssen Echness  som svarede til 1  2  3 Sp:  Nej   til 4 Sp:  Jo  det halve af Gaarden Kleven  som bruges af den samme Mand som forrige Aar.   til 5 og 6 Sp:  Nej  ingen anden end de sædvanlige.   7  8  9 Sp:  Nej.   10 Sp:  Jo.   11  12  13 og 14 Sp:  Nej.

  Derefter fremlagde Fogden Tingsvidne over Qværne, Huusmænds og Engsletskatten  samt Tingsvidne over Flomsauge  som blev inden Retten examineret og af Laugrettet og Almuen uimodsagt som rigtig befunden.

 

Gammel Sag.

Johannes Iversen Helland contra Magne Olssen Helland blev paaraabt  hvor efter begge Parter mødte og erklærede at denne Sag ere forligt  og hvorfor de begjærede Sagen hævet.

Eragtet.

Denne Sag  som efter begge Parters Deklaration er forligt og begjært hævet, bliver herved hævet.

 

Dermed blev Tinget sluttet for i Dag og udsadt til i Morgen.                                     Krogh

          Knud Molvig.   Jørgen Echness.   Jacob Egefit   og John Olssen Kleven.

 

 

Næste Dag  den 29de October  continuerede Høstetinget med Echanger Skibredes Almue. Og blev Retten betjent af de samme Personer som i Gaar.

 

Hvorefter mødte Hellie Gullachsen og Ole Halvorsen af øvre Helland, Rasmus Ellevsen og Johannes Olsen Nummedahl, Knud Monsen og Berge Brynildssen Stensland, Lars Knudsen og Jacob Pederssen Nyegaard  alle af Moe Sogn  som anmeldte at de formedelst Forfald ikke kunde møde paa det overordentlige Ting som holdtes den 19 Augusti  hvorfor de nu fremstillede sig og med Lovens Eed bekræftede at ville vise Norges GrundLov Troeskab og Lydighed.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skiftebrev efter Axel Olsen Hopland, sluttet 10de Juni 1814, hvorved Boets Jordegods  {1 pd Sr:  13 ½ Kd: Malt}  15 ¼ Mrk Smør  13 ¼ Kd: Malt i Gaarden Jordal, No 28, er udlagt til StervboeEnken Anna EllevsDatter Hopland og Børnene.

            2.  Ditto efter Ingebor MagnesDatter søre Øfsthuus, sluttet 3die Septbr: 1814, hvorved Boets Jordegods  12 Mrk Sr:  10 Kd: Malt i Gaarden Todtland, No 58, er udlagt til StervboeEnkemanden Anders Anderssen søre Øfsthuus og Børnene,  samt 7 Mrk Smør  2 ¾ Kd: Malt i Gaarden yttre Ejde, No 60, er alt udlagt til Enkemanden, be:te Anders Anderssen søre Øfsthuus.

            3.  Skjøde fra Niels Johnsen Otterstad til hans Datter Marie NielsDatter og Jacob Hanssen Almelie paa 8 5/8 Mrk Smør  2 7/8 Kd: M: i Otterstad, No 86, for 100 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 30 rbd N: W: aarlig, dateret 28 Octobr: 1814.

            4.  Vilkaarsbrev fra Jacob Hanssen Otterstad til Niels Johnsen og Kone Brithe OlsDatter paa aarligt Levekaar, dateret 28 Octobr: 1814.

            5.  Skjøde fra Knud Halvorssen øvre Helleland til Broderen Ole Halvorsen paa 9 Mrk Sr:  3 Kd: Malt i Gaarden øvre Helleland, No 90, for 150 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 28 rbd N: W: aarl:, dat: 28 Octbr: 1814.

            6.  Vilkaarsbrev fra Ole Halvorsen øvre Helleland til Broderen Knud Halvorsen og Kone Marthe PedersDatter, dateret 28 Octobr: 1814.

            7.  Delebrev efter Magne Olsen Bjørndal, dateret 28 Octobr: 1814, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Sr:  12 Kd: M: i Gaarden Bjørndal, No 55, er udlagt til den Afdødes Fader Ole Larssen Bjørndal.

            8.  Skjøde fra Enken Elisabeth ErichsDatter Toft m: fl:  til Sønnen Erich Anderssen paa 2 pd Smør  1/3 Faar i Gaarden Toft, No 24, indberegnet hans egen Arvelod, for 181 rbd 14 s  og Vilkaar, til Værdie 10 rbd N: W: aarlig, dateret 25 Maji 1814.

            9.  Obligation fra Lars Johannessen Huusdal paa Myndlingen Erich Anderssen Tofts Vegne til dennes Moder Elisabeth ErichsDatter Toft med flere, stor 181 rbd 4 mrk 14 s N: W:, mod Pant i Gaarden Toft, No 24, dateret 25 Maji 1814.

            10.  Bøxelseddel fra Erich Anderssen \Toft/ med Curator til hans Stedfader Ole Haldorsen paa 1 pd Sr:  1/6 Faar \Landskyld/ i Gaarden Toft, No 24, dateret 28 Octobr: 1814, med Revers   Skatteskyld 1 pd 5 Mrk Smør.

            11.  Vilkaarsbrev fra Erich Anderssen Toft med Curator til hans Moder Elisabeth ErichsDatter, dateret 28 Octobr: 1814.

            12.  Afkald fra Ole Jacobsen yttre Hindenæs for Myndlingen Jørgen Bertelsen yttre Hindenæsses Faderarv 9 rd 2 mrk 10 s til hans forrige Formynder Anfind Larssen Mjøs, dat: 28 Octbr: 1814.

 

1814: 305b

 

            13.  Afkald fra Johannes Olsen Nummedal for Myndlingen Marie OlsDatter Strømmes Arvemidler 60 rd 1 mrk 12 s til hendes forrige Formynder Lars Olsen Almelie, dat: 28 Octobr: 1814.

            14.  Afkald fra Aschild Nielssen Sætre for hans Kones Anna OlsDatter Sætres Arv 14 rd 4 mrk 6 s til Formynderen Niels Aschildsen Sætre, dateret 28 Octobr: 1814.

            15.  Bøxelseddel fra Ole Larssen Bjørndal til hans Datter Helga OlsDatter og hendes Forlovede Iver Olsen Bjørge paa 18 Mrk Smør  12 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 3 Mrk Smør  i Gaarden Bjørndal, No 55, dateret 29 Octobr: 1814, med Revers.

            16.  Vilkaarsbrev fra Iver Olsen Bjørndal til Ole Larssen Bjørndal og Kone Aase BergesDatter, dateret 29de Octobr: 1814.

            17.  Bøxelseddel fra Ole Olsen Bjørge til Sønnen Ole Olsen paa 16 Mrk Smør  5 1/3 Kd: M: Landskyld  og 21 1/3 Mrk Smør Skatteskyld  i Bjørge, No 53, dateret 29 Octobr: 1814, med Revers.

            18.  Vilkaarsbrev fra Ole Olsen Bjørge til Forældrene Ole Olsen og Magdeli NielsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Bjørge, dateret 29 Octobr: 1814.

 

Fogden derefter fremlagde Tingsvidnerne over {Odels} Af- og Tilgangen i Odels og Selvejer samt Veimestermandtallerne, der inden Retten bleve examinerede og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt rigtig befundne.

  Ligeledes fremlagde Fogden Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter udestaaer 274 (244) rbd 3 mrk 6 s N: W:   Denne Liste blev inden Retten examineret og af Laugrettet og Almuen som uimodsagt, rigtig befunden.

 

Til Laugrettesmænd for næstkommende Aar blev opnævnte Ole Iversen Wiche, Sjur Larsen Egefit, Johannes Johannessen Aschevig og Gudmund Johannessen Aschevig.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Høstethinget for Echanger Skibrede hævet.

         Knud Christensen Moldvig.                                      Jacob Johannessen Egefit.

         Jørgen Nielssen Echnæs.  I.N.S. og bomerke           John Olsen Kleiven.

 

 

 

Høstething for Watzværn.

Aar 1814  den 31te October  blev det almindelige Sage  Skatte{ting} og Høstething for Watzværns Thinglaug fremholdt paa Tingstedet Bolstadøren  og blev Retten bestyret af mig, {constit Sebastian Schielderup} \Foged Bøgh/, som constitueret Sorenskriver, da den til de judicielle Forretning constituerede Sorenskriver, Procurator Krogh  ved en ulykkelig Hændelse var druknet paa Reysen her til Thinget, i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd:  Aschild Helgesen Aarhuus, Gullach Larssen Langeland, Knud Olsen Mæstad og Ole Simonsen Nessem.  Foged Bøgh, Thinglaugets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue vare nærværende.

 

Hvorda først blev publiceret de samme Kongelige Anordninger som paa Høstethinget for Sartors og følgende Skibreder ere kundgjorte, og desuden

            19.  Et Circulaire fra Statsraadet af 14 Octobr: 1814, angaaende Kong Christian Frederichs Frasigelse fra Norges Krone m: v:

            20.  Statsraadets Bekjendtgjørelse af 17de Octobr: 1814, angaaende Ophævelsen af Placaten af 20de Junii d: A:  betræffende de dansk fødte Embedsmænd og Indbyggere i Kongeriget Norge.

            21.  Do: af 28 Septbr: 1814, angaaende at alle Skatter skal betales med Cours af 375 pro cento.

 

Udsadt Justits Sag,

Foged Bøgh som Actor contra Lars Henrichsen Fannæs.

Retten blev i denne Sag administreret af mig Sebastian Schielderup, som dertil constitueret af Fogden paa Amtets Vegne, da \den/ constituerede Sorenskriver, Procurator Krogh  var paa Vejen hertil druknet, tilligemed de {4} ved Thinget nærværende 4 eedsvorne Laugrettesmænd.

  Actor Foged Bøgh \mødte/ og fremstillede for Retten løs og ledig Tiltalte Lars Henrichsen, Niels Olsen Bergstadnæsset og Aad Olsen Fannæs, og fremlagde i Retten Amtets Extentions Ordre af 27 Septembr: \1814/  for tillige \at tiltale/ Niels Olsen Bergstadnæsset for forøvet Tyverie, hvorved tillige Procurator Brandt er beskikket til Defensor for ham.  Saa fremlagde han og 2de Stævninger af 26 f: M: i lovlig forkyndt Stand.

  Paa Grund af, at den constituerede Sorenskriver, Procurator Krogh  i Gaar paa Reysen hertil var druknet, og at der ingen examineret var ved Thingene som kunde constitueres, og da Defensor i Sagen, Procurator Hjorth Stuvitz ligeledes var druknet, saae Actor sig nødsaget til at forlange Sagen udsat til Thinget for Arne Skibrede, som holdes paa Mjelde Gaard den 23de November førstkommende.

  Paa Defensor, Procurator Brandts Vegne mødte Fuldmægtig Jacob Krum, som mod Udsættelsen intet havde {intet} \at/ erindre, men forbeholdt det Fornødne for den Tiltalte.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

                                                               S Schielderup

 

1814: 306

 

 

Gammel Sag.

{Ander} Gullach Sjursen Brekhuus contra Anders Larssen Aarhuus – Fol: 262.

Anders Larssen Aarhuus mødte og fremlagde en Skrivelse af 24de f: M: fra hans antagne Sagfører, Procurator Lassen, hvori denne forlanger Sagen udsat til Maanedsthinget i Bergen, paa Grund af, at han ej siden han \havde/ modtaget Sagen  ikke kunde have udfærdiget Contra Stevning i Sagen.  Bemeldte Skrivelse blev oplæst i Retten og indtages her  saalydende: #

  Paa Citanten Gullach Brechhuuses Vegne mødte hans beskikkede {Defensor} \Sagfører/ Niels Sjursen Tesdal, som protesterede mod den forlangte Anstand, paa Grund af, at Anders Larssen Aarhuus havde havt Tid nok at indklage {Sagen} Contra-Søgsmaalet {saavel} for Forligelses Commissionen som holdtes for Augusti og Septembr: Maaned  isteden for han først indklagede den for Commissionen, som holdtes i Octobr: Maaned.

  Anders Aarhuus henholdt sig til de i Indlægget anførte Grunde  og forlangte Rettens Eragtning.

  Niels Tesdal vedblev ligeledes sit Tilførte, med Tillæggende, at Anders Aarhuus styrer den omtvistede Jord  og altsaa ønsker Sagen udsat til Ting fra Thing, hvorimod hans Part, som ingen Jord har, bestandig vil tabe.

Eragtning.

Vel synes det, som Anders Larssen Aarhuus fra Sommerthinget til nu kunde have forskaffet den ommeldte Contra Stevning, men ikke destomindre {nægter} \trøster/ Dommeren sig ikke til at nægte den begjærte Anstand, da Procurator Lassen saa sildig skal være anmodet at paatage sig Sagens Førelse for Anders Aarhuus, at saadant ej kunde forskaffes til nærværende Thing. Hvad derimod Udsættelse til Maanedsthinget i Bergen angaaer, da kan saadant ikke skee, da der intet Maanedsthinget!! i Bergen holdes for Watzværns Thinglaug, men derimod i Bernestangen næstkommende 28 {Decembr:} \Novembr:/, til hvilken Tid denne Sag udsættes;  thi eragter:  Den begjærte Anstand bevilges til Maanedsthinget i Bernestangen den 28de Novembr: førstkommende  om Formiddagen Kl: 10.

 

Da ingen havde videre for i Dag at føre i Rette blev Thinget udsat til i Morgen.

                                                                 Bøgh

            Aschild Helgesen Aarhuus.                             Knud Olsen Mæstad.

            Gullach Larssen {Aarhuus} \Langeland/.       Ole Simonsen Næssem.

 

 

Næste Dag  den 1ste Novembr: 1814  continuerede Høstethinget for Watzværns Tinglaug i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda Fogden fremlagde det store Skatte-Thingsvidne, bestaaende af 14 Qvæstioner, der inden Retten blev examineret og hvortil Laugrettet og Almuen {i Almuen} i Almindelighed  og i Særdeleshed de 2de {Mæg} \Mænd/ Ole Brynildsen Bolstad og Ole Sjursen Førre  svaredes saaledes:   til 1ste, 2den, 3die og 4de Qv:  \Sv:/  ney   til 5te og 6te Qv:  \Sv:/  ingen andre end de sædvanlige.   til 7de, 8de og 9de Qv:  Sv:  nej   10de Qv:  Sv:  jo   11te, 12te, 13de og 14de Qv:  Sv:  ney.

  Ligeledes fremlagde Fogden Thingsvidnet over Flom-Saugene, der inden Retten blev læst og examineret og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt rigtig befundet.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Paategning af 29 Octobr: 1813, hvorved en fra Knud Olsen Bragstad til Johannes Knudsen Strømme under 2den Julii og 5te Novbr: 1810 udstædt Obligation for 200 rd D: C:, mod Pant i Gaarden Bragstad  No 41, er omskrevet til 90 rbd S: W:

            2.  Skjøde fra Anders Sjursen øvre Scherven til Sønnen Sjur Anderssen paa 12 Mark Smør i Gaarden øvre Schjerven, No 60, for 200 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 20 rbd N: W:, dateret 31te {Novembr:} \Octobr:/ 1814.

            3.  Vilkaarsbrev fra Sjur Anderssen øvre Schjerven til Forældrene Anders Sjursen og Joren LarsDatter, dateret 31te Octobr: 1814.

            4.  Obligation fra Lars Svendsen Hjørnevik til Niels Knudsen Ejde for 200 rbd N: W:, mod 1ste Prioritet i 18 Mrk Sr: i Hjørnevigen, No 70, dat: 31te Octobr: 1814.

            5.  Skjøde fra Niels Larsen Bolstad til Sønnen Lars{sen} \Nielsen/ paa 1 pd 17 Mrk Smør i Bolstad, No 72, for 200 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 20 rbd N: W: aarl:, dateret 31 Octbr: 1814.

            6.  Vilkaarsbrev fra Lars Nielssen Bolstad til Forældrene Niels Larssen og Kari JohannesDatter, dateret 31te Octobr: 1814.

            7.  Obligation fra Lars Nielssen Bolstad til hans Fader Niels Larssen Bolstad for 200 rbd N: W:, mod 1ste Prioritet i Gaarden Bolstad, No 72, dat: 31 Octbr: 1814.

 

1814: 306b

 

            8.  Skjøde fra Anders Larssen Berge til Sønnen Lars Anderssen paa 4 Mrk Smør i Gaarden Berge, No 80, for 98 rbd S: W:  eller 183 rbd 4 mrk 8 s, dateret 1ste Julii 1814.

            9.  \Aflyst/ Obligation fra Anders Larssen Berge til Hans Johannessen Dalsejde, stor 98 rbd D: C:, mod Pant i 4 Mrk Sr: i Berge, No 80, dateret 4 Novembr: 1808  og qvitteret 31te Octobr: 1814.

            10.  Obligation fra Lars Anderssen Berge med Curator \til/ Hans Johannessen Dalsejde, stor 98 rbd S: W:, mod Pant i 4 Mrk \Sr: i/ Berge, No 80, dateret 31te Octobr: 1814.

            11.  Delebrev efter Myndlingen Johannes Torchelsen Øfstedal, dateret 31te Octobr: 1814, hvorved Boets Jordegods  2 ¼ Mrk Smør i Gaarden Øfstedal og Rørbakke, No 14, {dateret} er udlagt til Faderen Torchel Johannessen Øfstedal.

            12.  Afkald fra Jacob Larssen Luren for hans Faderarv 13 rd 2 mrk 8 s til Formynderen Lars Larssen Runtzeberg, dateret 31 Octobr: 1814.

            13.  Do: fra Niels Carlsen nedre Rasdal for hans Faderarv 7 rd 2 mrk 6 s til Formynderen Lars Anderssen Bolstad, dateret 1ste Novbr: 1814.

            14.  Obligation fra John Larssen Lie til Anders Danielsen Waxdal for  (åpent rom)  S: V: eller N: W: 83 rbd 2 mrk, mod 4de Prioritet i Lie  1ste Thun, dateret 1ste Novbr: 1814.

            15.  Aflyst paa en Obligation fra Mons Ellingsen Smaabrekke til Haagen Tostensen Sandven m: fl:, stor 428 rd 4 mrk D: C:, dateret 2de Julii 1796, mod Pant i Smaabrekke, No 77, qvitteret 28 Octobr: 1814 for de resterende 228 rd \4 mrk/ D: C:

 

Fogden derefter fremlagde Thingsvidnerne over Af- og Tilgangen i Odels og Selvejer, samt Vejmester-Mandtallerne, som inden Retten bleve oplæste og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt rigtig befundne.

  Ligeledes fremlagde Fogden Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter udestaaer 599 rbd 4 mrk 13 s N: W:   Denne Liste blev inden Retten examineret og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befunden.

 

Til Laugrettesmænd bleve for {denne Forretning} \næstkommende Aar/ opnævnte:  John Johnsen Axelberg, Anders Johannessen Flansaas, Johannes Navesen Bragestad og Knud Jacobsen Træefald.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Høstethinget for Watzværns Thinglaug hævet.

                             Aschild Helgesen Aarhuus.             Knud Olsen Mæstad.

                             Gullach Larssen Langeland.            Ole Simonsen Nessem.

 

 

 

Nye Justits-Sag.

Aar 1814  den 8de November  blev en Extraret sat i Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danckertsen Heiberg som constitueret Sorenskriver, i følge Amtets Constitution af 1ste d: M:, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for at behandle en paa Justitiens Vegne af afdøde Procurator Hiorth Stuvitz som Actor mod Tyvs-Arrestanten Jens Tørrissen {Bolstad} \Brudvig/ indstævnte Sag for Adskillige Tyverier m: v:

  Actor \Pr:/ Brandt mødte ifølge Stiftets Ordre, i afdøde Procurator Hiorth Stuvitz stæd som Actor, og fremlagde {endvid} Stevning af 20de f: M:  forsynet med Dommerens Berammelse i forkyndt Stand, saa fremlagde han og det under 26de Septbr: og 8de Octbr: d: A: optagne Præliminair Forhør, hvorpaa findes Stiftets Actions Ordre af 11te forrige og 7de d: M:  hvorefter han fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, og begjerede de indstævnte Vidner Paaraabte.  Stevningen indtages  saal: # #   men det fremlagde præliminair Forhør bliver Acten i sin Tid at vedhæftes.

  Defensor Procurator Christensen forbeholdt det Fornødne.

  Derefter fremstod for Retten den Tiltalte Jens Tørrissen Brudvig

 

1814: 307

 

frie for Baand og Tvang  og blev forelæst hans Forklaringer i præliminair Forhøret  de han vedtog som Rigtige, og i henseende til hans opgivne Alder skjønnede Laugrettet at samme kunde være passende efter hans Udseende.  Den Tiltalte traade indtil videre tilside.

  og fremstod derpaa som

            1ste Vidne  Erich Jonsen Jerviig  der i præliminair Forhøret pag: 3 er anført som 1ste Deponent  som  efter at være formanet til sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, blev forelæst hans i præliminair Forhøret afgivne Forklaring  den han vedkjendte sig som rigtig i alle Deele, og da han paa gjentagen tilspørgende forsikrede at han ikke kjendte til Tiltaltes forrige Vandel  eller vidste videre til denne Sags Oplysning, bekræftede han sin Forklaring med Lovens Eed  og blev demitteret.

            2det Vidne  Ole Olsen Jerviig  der som 2den Deponent i præliminair Forhøret pag: 4 er anført  og

            3die Vidne  Ole Olsen Jerviig den yngre fremstode derpaa for Retten og blev forelæst deres Forklaring i præliminair Forhøret pag: 4  den de i alle Deele vedkjendte sig som rigtig  og derpaa bekræftede samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            4de Vidne  Berge Pedersen  som bemeldte pagina i præliminair Forhøret er anført som 4de Deponent, fremstod for Retten og blev forelæst hans ved præliminair Forhøret aflagde Forklaring  den han i alle Deele vedtog som rigtig  og blev demiteret, efter at saavel han som de øvrige 3de afhørte Vidner vare forelæst deres samlede Forklaring bemeldte pagina.  Tiltalte Jens Tørrissen Brudviig blev forelæst hans Forklaring pag: 4 paa de 4re afhørte Vidners Udsagn, den han nu vedtog som rigtig.

            5te Vidne Jens Johannessen Riwenæs  der som 5te Deponent ved præliminair Forhøret er Afhørt, fremstod derpaa for Retten og blev forelæst hans Forklaring i præliminair Forhøret pag: 4 og 5  den han nu vedkjendte sig som rigtig i alle Maader, Tillæggende paa Actors tilspørgende:  at det han har omforklaret, nemlig at Deponentet!! (Deponenten) har hørt at Tiltalte ikke skulle være Troe, bestaaer deri at {han har hørt} det er Deponenten sagt Tiltalte skal have staalen for en Tid siden 4 Liigkiste Bord fra Bonden Ole Qvamme, i Stamnæs Sogn, videre at han skulle fra en anden Mand, hvis Navn han ikke veed, skal have stiaalet en Skjorte og noget Smør, som den Bestjaalne tildeels skal have faaet tilbage, endelig har Deponenten hørt at den Tiltalte i dette Aars Sommer skal paa Sjur Reweims Setterstøl i Gjerstads Sogn stiaalet Madvarer, videre vidste Deponenten ikke at forklare. Denne hans Forklaring  saavelsom den paa de fra ham stjaalne Koster satte Taxt, samt at disse ere ham frakomne imod hans vidende og Villie, bekræftede han Alt med Lovens Eed. Deponenten frafaldt Erstatning for de bortstjaalne og ej tilbagekomne Koster  og blev demiteret.   Den Tiltalte Jens Brudviig blev forelæst hans Forklaring pag: 5  den han atter vedkjendte sig som rigtig  med Tillæggende, at han  for at komme ind i det omforklarede Nøst  rigtig nok maatte frabrække en Lokke eller Klemme, hvilket skeede med hans blotte Hænder

 

1814: 307b

 

og ved hvilken Lejlighed Hængslerne til Dørren bleve frarøkkede, og tilstod han at hans første Forklaring var urigtig, for saavidt at han deri foregiver at have fundet Nøstet aaben.

            6te Vidne  Ellew Sjursen Rachnæs  afhørt som 6te Deponent i præliminair Forhøret, fremstod derpaa og blev forelæst hans Forklaring i præliminair Forhøret pag: 5 og 6  den han i alle Deele vedkjendte sig som rigtig, {og da han paa gjentagne Spørgsmaal intet videre vidste at forklare, bek} derhos tillagde Vidnet at han er vidende om, at Tiltalte skal have stjaalet 2de set Fiskeliiner fra Helje og Ole Hechland i Brudviigs Sogn, hvilke for endeel skal være komne tilbage, videre er bleven funden hos Tiltalte en Stør eller Stage med 15 Baand Ruug paa  som Tiltalte skal have taget paa Ageren hos forbenævnte Helge Hechland, end videre er funden hos Tiltalte en Stør med 13 Baand Havre  som Deponenten ikke veed hvor de ere stjaalne, men ere indtil videre indlagt hos Deponenten til Forvaring. Videre vidste Deponenten ikke at forklare, hvorfore han med Lovens Eed bekræftede sin Forklaring saavel i priminair!! (præliminair) Forhøret, som her, og blev demiteret.

            7de Vidne  Baarnie Jens Datter  afhørt i præliminair Forhøret som 7de Deponent, fremstod og blev forelæst hendes Forklaring i præliminair Forhøret pag: 6 og 7  den hun vedkjendte sig som aldeeles rigtig, og i henseende til de Tyverier som Tiltalte forhen skal have begaaet var hun aldeeles Overeensstemmende med hendes Fader  5te Deponent Jens Johannesen Riwenæs, og da hun intet videre vidste at forklare, samt var betydet Eedens Vigtighed, bekræftede hun sin Forklaring med Lovens Eed  og blev demiteret.

            8de Vidne  Ingeborg Knuds Datter  afhørt ved præliminair Forhøret som 8de Deponent, fremstod og blev forelæst hendes  \saavelsom næst forrige Vidner/  Forklaring i præliminair Forhøret pag: 7, hvilket Alt hun vedkjendte sig som rigtig, og efter at være betydet Edens Vigtighed, bekræftede samme med Lovens Eed  og blev demiteret.

            9de Vidne  Ole Olsen Riwenæs  afhørt i præliminair Forhøret som 9de Deponent, fremstod og blev forelæst hans Forklaring i præliminair Forhøret pag: 7 og 8  den han i alle Deele vedkjendte sig som rigtig.   Den Tiltalte Jens Brudviig tilstod nu, at han rigtig nok ved St: Hans Dags Tider af det samme Nøst, som han seenere tog den omforklarede Melk og Rømme, bortstiaal en Æske med Smør og et Fad med Grød,  Smøret og Grøden har han fortæret, men Æsken og Fadet veed han ikke hvor er afblevne.   I Anledning heraf forklarede nu Vidnet Ole Olsen Riwenæs at bemeldte Smør, Grød, Fad og Æske  var af Verdie 4 Rbdlr N: W:  Han forklarede \sig/ videre i henseende til de Tyverier som Tiltalte forhen skal have begaaet, {forklarede han sig} aldeeles Overeensstemmende med 5te Deponent Jens Johannesen Riwenæs, med Tillæg  at han har hørt at det skal være Haldor Monsen Øye i Stamnæs Sogn  fra hvem Tiltalte

 

1814: 308

 

skal have stiaalet den af Jens Riwenæs omforklarede Skiorte og Smør, samt at den Tiltalte desuden for en Rum tid siden skal have stiaalet fra Anders Egemoe i bemeldte Stamnæs Sogn en barket og en sort Vadmels Kufte. Videre vidste Deponenten ikke paa Gjentagne Spørgsmaale at forklare  hvorpaa han bekræftede saavel denne hans Forklaring som Værdien paa de bortstjaalne Koster og sammes Modvillige Fravændelse med Lovens Eed. Deponenten erklærede derhos at han frafaldt aldeeles Erstatning for de ham frastjaalne og ej tilbagekomne Koster, hvorpaa han blev demiteret.

            10de Vidne  Peder Monsen  afhørt ved præliminair Forhøret som 10de Deponent, fremstod og blev forelæst hans Forklaring vide Forhøret pag: 8 \og 9/  den han i alle Deele vedkjendte som rigtig, og da han efter tilspørgende intet videre vidste til Oplysning, bekræftede han sin Forklaring med Lovens Eed  og blev demiteret.

            11te Vidne  Jacob Andersen Wiig  afhørt som 11te Deponent ved præliminair Forhøret, fremstod og blev forelæst hans Forklaring i præliminair Forhøret pag: 8 og 9  den han vedkjendte sig i alle Deele som rigtig, og da han efter adskillige givne Spørgsmaale intet videre vidste til Oplysning i Sagen, bekræftede han med Lovens Eed saavel hans Forklaring som den af ham sadte Taxt paa de bortstjaalne Potates samt disses Modvillige Fravændelse, hvorhos han tillige frafaldt al Erstatning for samme, og blev demiteret.   Tiltalte Jens Brudviig tilstod nu at han rigtig nok den omforklarede Tid havde stiaalet fra Jacob Andersen Wiig, de af denne omforklarede Potates, og var disse de samme som 10de Vidne i hans Forklaring i Forhøret pag: 9 har ommeldt at {have} \være/ fundet i en Kipe ved Søen paa Garnæs, han havde ellers intet at indvende mod den af Jacob Wiig angivne Qvantitet og Verdie.

            12te Vidne  Johannes Pedersen Garnæs  afhørt som 13de Deponent ved præliminair Forhøret, fremstod og blev forelæst hans Forklaring vide Forhøret pag: 9  det han i alle Deele vedkjendte sig som rigtig, med Tillæg at de af ham omforklarede Bøtter og 6 Kander Suur-Melk er de samme som af Ole og Jens Riwenæs har omforklaret, og at de blot fra Tyveriets Opdagelse og til de bleve leverede Ejerne vare under Bevaring paa et sted tilligemed Vidnets Slibesteen; ligesom og at det er den samme Melk og Bøtter som 10de Vidne i hans Forklaring pag: 8 har ommeldt, og da Vidnet ikke videre Vidste til Oplysning  ej heller tilforn havde hørt noget om den Tiltalte, bekræftede han sin Forklaring med Lovens Eed, og blev demiteret. Efterat han under den Aflagde Eed havde forklaret at den ham nu tilbageleverede Slibesteen var ham frakommen imod hans Vidende og Villie.

            13de Vidne  Johannes Thomassen Garnæs  afhørt i præliminair Forhøret som 13de Deponent, fremstod og blev forelæst hans Forklaring i Forhøret pag: 9 og 10  det han vedkjendte sig i alle Deele som rigtig, ligesom og at de omforklarede og de ham tilbageleverede Skjorter og Forklæde var ham fravændt imod hans vidende og Villie; hvilket Alt han bekræftede med Lovens Eed, og blev demiteret.   Tiltalte Jens Brudviig blev forelæst hans Forklaring pag: 10, den

 

1814: 308b

 

han ligeledes vedkjendte sig som rigtig, og i Anledning af de fleere Tyverier som af Vidnerne i Dag er omforklaret  Forklarede han sig saaledes:  En Gang i Sommer, \om/ før eller efter St: Hans Dag kan han ikke erindre, var han ind i Fjorene for at Betle, kom han Rejsende forbie et Aabent Nøst paa Gaarden Qvamme i Stamnæs Sogn, og saa han i dette Nøst ligge endeel breede Bord  af hvilke han tog {4} \3/ Stk i sin Baad og bragte dem Hjem til Rachnæs  hvor de endnu er beroende, den Tid han tog disse Bord vidste han ikke hvem disse vare tilhørende, men siden har han hørt at Ole Qvamme skulle være Ejer af samme. Han forklarede endvidere at han paa den samme Omrejse som forbemeldt kom op paa Gaarden Øye i Stamnæs Sogn for at Betle, og der fandt Lejlighed til hos Haldor Monsen Øye at stjæle 1 Stryelerrets Skiorte og et lidet Stk Smør omtrent paa 3 Mrk:er, hvilke han tog i Stuen, da han ved Ankomsten deri ej fandtes Folk tilstæde, men da han kom ud af Stuen paa Gaarden traf han Konen som fratog ham saavel Smøret som Skiorten, hvilket han godvillig uden hendes paafordring overleverede hende. Siden efter kom han paa Gaarden Reweims Setterstøel i Gierstads Sogn  hvor der ingen Folk var tilstæde, hvor han fandt Døren til Setterhuuset tillukket med en Krog udvendig, hvilken han Aabnede og gik ind, samt der tog 2de saakaldede Rømmekoller, dem han tømte i sit medhavende Bøtte, og formeenede han at de begge til sammen kunde indeholde 2 Kander med Rømme og Melk, hvormed han  uden at tage videre  gik bort og har siden fortært, bemeldte Setterstøel tilhørte Gaardemand Sjur Reweim. En Tid derefter var han paa Gaarden Egemoe i Stamnæs Sogn for at Betle  hvor han ingen Folk fandt Hjemme, men derimod fandt hengende i en Svale 2de Vadmels Kufter, den eene brun barket og den Anden sort, disse 2de Kufter tog han og begav sig derfra med, og bragte dem siden Hjem paa Rachnæs  hvor de endnu skal være beroende, han veed ikke hvem de tilhører  førend han i Dag hører at det skal være Anders Egemoe. I Høst stial han paa Gaarden Hechland i et aabent Nøst 2de set Fiske Liiner tilhørende Bønderne Helge og Ole Hechland, ligesom han paa Ageren tog en Stour med Rug paa \Gaarden Hechland/  og en Ditto med Havre paa Gaarden Wemmelwiig  begge Gaarde i Brudviigs Sogn  og skeede disse Tyverier paa samme Tid og Dag som han tog den foromforklarede Melk \og Røm/m/e / paa Gaarden Wiig, saasom alle disse Gaarde ligger i et Strøg, Liinerne har Ejerne faaet tilbage, Rugen har Ejeren foræret Anklagedes Børn, men er endnu paa Gaarden Rachnæs beroende  og Havren er indlagt til bevaring hos Ellev Rachnæs, han veed ikke af hvem Beboerne paa Wemmelwiig der tilhører den omforklarede Havre. Efter fleere Gjentagne Spørgsmaale fra Dommer og Actors Side forsikkrede Tiltalte {Helligt} at han vidste sig Frie for nogen sinde at have begaaet fleere Tyverier.

 

1814: 309

 

  Og da saaledes intet videre for denne Sinde var at foretage eller videre Oplysning at tilvejebringe, saa blev af Dommeren

Eragtet.

Denne Sag udsettes til Foretagelse paa Tingstædet Mielde førstkommende 23de denne Maaned  om Eftermiddagen Kl: 2 slet, som er den første Tid samme igjen kan foretages formedelst den Vidtløftighed de i Dag opgivne Vidner boe fra hinanden; og vil Actor imidlertiid forsyne sig med extentions Ordre i henseende til de i Dag opdagede nye Tyverier.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at bringes i Arresten.

 

Gammelt Undersøgelses Forhør.  fra Fol: 298.

Samme Dag  om Eftermiddagen Kl: 2  continuerede Undersøgelses Forhøret i Anledning af den i sin Tid fra Fogden Bøgh til Amtet indsendte Stemplings Seddel, hvilket Forhør fra den 10de f: M: til i Dag er udsat. Ved Forhøret blev fremlagt Varsels Seddel af 27de {Octbr:} \Sept:/ sidstl:  udstæd af den forrige constituerede Sorenskriver  nu afdøde Procurator Krogh, hvilken med sin Forkyndelses Paategning inddrages og er saalydende.

  Efter paaraab mødte ingen af de indkaldte, og da det allerede var meere end 2de Timer over den bestemte Tid  og fleere Forretninger forestod, saa bliver Forhøret udsat til førstkommende Mandag den 14de d: M:  Formiddag Kl: 9  til hvilken Tid de indstævnte ifølge Amtets Ordre af 29de f: M:, som først i Dag er Administrator indløben, bliver ved Lensmanden hertil at indbringe.

 

Nye Justits Sag.

Samme Dag  om Eftermiddagen Kl: 4  blev en Extraret sat i Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten administreret af den constituerede Sorenskriver Procurator Heiberg og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen  alle af Store Sandvigen, for at behandle en af Assessor og Procurator Lassen som Actor indstævnt Justits Sag mod Tyvs Delinqventen Ole Iwersen Kiellewold.

  Actor mødte og fremlagde  1. Stevning til i Dag af 5te d: M:  lovlig forkyndt,  2. det i Sagen optagne præliminair Forhør af 22de f: M:  hvorpaa \er/ tegnet Amtets Ordre af 26de s: M:   3de  Een over Tiltalte Ole Iwersen Kiellewold ved denne Jurisdiction under 26de {December} \April/ 1813 afsagt Dom  informa beskreven   4. Ditto en Udskrift af samme Dom   5. Den under 6te Junii d: A: over Tiltalte afsagte

 

1814: 309b

 

Stifts Overrets Dom  ligeledes informa beskreven   6. Ditto en Udskrift af samme Dom   7. Den under 20de Julii d: A: i samme Sag afsagde Over Criminal Dom  informa beskreven   8de  og Qvestioner til de indstævnte Vidner saavelsom til Arrestanten  af Dags Dato, hvorefter Actor fremstillede den Tiltalte løs og leedig for Retten  og efterat have Anmærket at han uopholdelig efter Actions Ordrens Modtagelse havde afsendt den fremlagde Stevning til den forhen constituerede Sorenskriver Krogh, men formedelst dennes Afgang, under 5te d: M:  var den først nu indløbet den nu constituerede Sorenskriver, udbad sig de fremlagde Domme \Tiltalte/ forelæst, samt den i førstmeldte Doms Act {inddragene} \vedhæftede/ Udskrift No 17. \tilligemed præliminair Forhøret her i Sagen/   Af de fremlagde Documenter bliver No 2, 3, 4, 5, 6 og 7 denne Act i sin Tid at vedhæfte, hvoraf No 1 og 8 inddrages  og er saalydende.  # #

  {Defensor} Toldprocureur Rogge mødte som Defensor for Ole Iwersen Kiellewold ifølge Amtets Ordre af 5te d: M: og forbeholdt det fornødne for den Tiltalte.  Bemeldte Stiftets Ordre  som er No 9 af de fremlagde Documenter  inddrages her  saalydende.

  Derpaa fremstod for Retten den Tiltalte Ole Iwersen Kiellewold frie for Baand og Tvang  som blev forelæst samtlige fremlagde Domme og bemeldte Doms Acten {inddragne} \vedheftede/ Udskrift No 17, tilligemed de øvrige om hans Aflagde Forklaring og Vitta!! (Vita), hvilket Alt han vedkjendte sig som sig Vedkommende og rigtig, saavelsom en af Actor nu fremlagt Udskrift af Nordhordlehns Justits Protocol  indeholdende den over Tiltalte under 11te May ergangne Dom  som blev ham forelæst, hvilken Udskrift No 10 bliver Acten i sin Tid {bliver} at vedhefte. Derefter blev Tiltalte forelæst hans Forklaring i Præliminair Forhøret af 22de f: M:  hvilket han vedtog og paastod at være rigtig, hvorimod han stadig vedblev at benægte enten at have sprungen imod den Bestiaalne Giertrue Magnes Datter  eller paa anden Maade sat sig til Modverge  ej heller forsøgt paa at undflye, da han indsaa at det var ugjørlig saasom han inde i Huuset var omringet af Folk, og Vinduet i Kammeret var saalidet og saa høyt fra Jorden, at han \ikke i en hast/ kunde bryte der igjennem  og der var ikke fleere Dørre til Kammeret end den igjennem hvilken Huussets Folk kom ind og greb ham, hvilken Dør tilforn var tillukket  og gaaer denne Dør fra Kam/m/eret ind i {et} Kiøkkenet, hvor fra først igjen er indgang i Stuen

 

1814: 310

 

som er der hvor Folkene ligger, hvilken Stue er den samme som i Forhøret er ommeldt. Han tillagde ellers at han, dog uden at giøre videre Modstand, rigtig nok vægrede sig for at lade sig binde. Derefter svarede Delinqventen til de af Actor fremlagde Qvæstioner  saasom til 14de  Tiltalte har aldrig tilforn været paa Gaarden Telwiig  ej heller paa Gaarden Horwiig  og altsaa ikke heller hos de Bestiaalne.   Til 15de:  Han vidste ikke om der var Folk i Huuset, men formodede at saadane kunde være i Stuen, men paa den kant {formodede} han gik ind af Vinduet formodede han at ingen Folk skulde være, i hvilken Formodning han end meere blev bestyrket efter at det Brædt han siden betiente sig af, for at udbrække Ruden  faldt ned, med en ikke liden Allarm  og han dog ikke mærkede at nogen inden for Rørte sig, i hvilket sidste tilfælde han strax var betænkt paa at tage Flugten. Ligesom han herhos paa givne Anledning fra Actors Side forklarede at det Vindue som meldt  af hvilket han krøb ind  var udvendig paa Kammeret høyere fra Jorden end han selv, indvendig derimod ikke høyere fra Gulvet end til hans Skuldre.   Til 16de  Deponenten var ikke betænkt paa at giøre nogen Modverge, men derimod  om han havde merket Folk at komme, da at Flye.   Til 17de  Den omspurgte Kniv har Tiltalte kjøbt imedens han var paa Festningen  som havde været omtrent 3 Maaneder før han kom paa Tugthuuset, og plejede han bestandig at bære denne i sin Lomme imedens han var paa Tugthuuset, Kniven havde han betalt med 2 rd D: C:  og Pengene dertil havde han sammensparet af sine Brødpenge. At han bestandig bar Kniven hos sig medens han var paa Tugthuuset er saavel Under Inspecteuren {og} \som/ Portneren vidende om.   Til 18de  den første Nat laae han eller sad i en Hytte eller Smalehuus i Schrederdahlen, den anden Nat derimod lengere henne paa Fjeldet under en saakaldet Hilder eller Bierghule.   Til 19de  Nej  det var ikke den Tiltaltes hensigt at beholde Sejlet, men at lade det blive paa Stedet, saasom han havde Afbenyttet det at ligge under.   Til 20de  Tiltalte formoder at Kl: kunde være mellem 12 og 1 da han var i Nøsterne  og mellem 2 og 3 da han gik ind af Viinduet  alt om Natten.   Til 21de  Tiltalte veed ikke hvem de omforklarede Nøster tilhørte, men han har intet taget af noget Nøst, undtagen det omforklarede Sejl. Sluttelig Tillagde Tiltalte paa Tilspørgende, at han ingen Madvarer intenderede at medtage, lagt!! (langt) mindre medtog noget, ligesom det var yderst ubetydelig \han/ fik Spiise, forinden han blev paagreben.

  Actor begjerede denne Sag udsat til en for Retten belejlig Tid  og til den Tid de indstævnte Vidner forelagt at møde under Falsmaal

 

1814: 310b

 

Straf, hvorhos han Anmærkede at Forkyndelses Paategningen udviiser at de indstævnte Vidner ej ved Forkyndelse har været Tilstæde, hvilket han Formodede er Aarsagen til deres Udeblivelse  og som i al Fald ej kan sinke Sagen da Kl: er allereede over 7 slet.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førskommende Mandag Formiddag Kl: 9  som den første Tid, til hvilken de forelæggende Vidner efter Forkyndelse her kan møde. Til Udsettelses Tiden forelægges de stevnte og udeblevne Vidner {at} \inden/ Faldsmaal Straf at møde.

  Den Tiltalte blev derefter Laugrettet overleveret for at henbringes i Arresten.

                     Lars Blix de Fine                    Heiberg                  Anfin Olsen

                     Jørgen Ellengsen           const: Sorenskriver         Ole Rasmussen

 

 

Nye Justits Sag.

Aar 1814  den 9de November  blev en Extraret sat i Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten betjent af den constituerede Sorenskriver Andreas D: Heiberg, i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for at behandle en af Fogden Bøgh paa Justitiens Vegne, mod Tyvs arrestanten Erich Hansen Brattelien indstævnet Sag, for begaaet Tyverie.

  I Fogden Bøghs sted efter Amtets Ordre mødte Procurator Brandt og fremlagde Stevning af 10de f: M:  forsynt med Dommerens Berammelse i forkyndt Stand, saa fremlagde han og det under 5te f: M: optagne præliminair Forhør, forsynet med Amtets Ordre til Actionen af 10de og 11te f: M:   Han fremstilte derpaa den Tiltalte løs og ledig for Retten, hvilken han begjerede forelæst hans i præliminair Forhøret afgivne Forklaring pag: 2 og 3  samt nærmere Afhørt  og begjerede de øvrige Indstævnte paaraabt.  Det fremlagde præliminair Forhør bliver i sin Tid Acten at vedhefte, hvorimod Stevningen indtages her  saalydende. # #

  Procurator Christensen mødte og fremlagde Stiftets Ordre af 3de dennes til at indtræde som Defensor i den afdøde Procurator Hiorth Stuwitz’s Sted, hvorhos han forbeholdt den Tiltaltes Tarv.  Stiftets Ordre er saal:

  Endvidere var tilstæde frie for Baand og Tvang de 2de paa Bergenhuus Fæstning Arresterede Delinqventere  Tambour Christian Møller og Musqveteer Daniel Pedersen Handeland, hvilke med Militair Vagt efter indstævning vare hidbragte.

  Derefter fremstod Tiltalte Erich Hansen Brattelie frie for Baand og Tvang, som blev forelæst hans Forklaring i præliminair Forhøret pag: 2, 3 og 4  den han gjenkjendte som af sig Aflagt og vedtog som rigtig i alle Deele, uden

 

1814: 311

 

at han vidste noget, enten at fratage eller Tillægge.

  Derefter blev Tambour Christian Møller fremstillet og hans Forklaring i præliminair Forhøret pag: 5 og 6 forelæst, den han vedblev urokkelig at paastaae at være rigtig.

  Igjen fremstod Tiltalte Brattelien  som paastod at Christian Møllers Forklaring var urigtig for saavidt den ikke var Overeensstemmende med Comparentens.

  Derpaa blev fremstillet Musqveteer Daniel Pedersen Handeland  som \ligeledes/ blev forelæst hans Forklaring i præliminair Forhøret pag: 6  den han ligeledes Haardnakken paastod at være rigtig.  Men som Tiltalte Brattelien aldeeles benægtede.

  Derefter fremstod den Bestjaalne Lars Olsen Lille Tvedt den Ældre  som blev forelæst hans Forklaring i præliminair Forhøret pag: 1, 2, {og} 4 og 5  den han vedtog som rigtig, han forklarede endvidere:  at han ikke var gandske istand til at bestemme nøyagtig hvor stor Capital af Sølv Penge der var i den omforklarede Kiste og Skrin, men han var dog Overbeviist om, at der i det Aller mindste var 40 rdlr Dansk Courant i reede Sølv Penge, hvis Verdie han med Frelst Samvittighed efter nærværende Tiders Penge Gehalt kunde ansætte til 333 Rbdr N: W:, under hvilken Verdie han og indbefattede den bortkomne røde Klædes Pung med 2de Sølv Knapper og et Sølv Signet samt Heste Maalet; Han forklarede derhos at alle de saaledes taxerede Koster ere ham frakomne imod hans Vidende og Villie. Derimod har han erholt tilbage i uskad Stand, Kisten og de deri værende Papiirer, tilligemed Skriinene, hvilket Alt blev funden paa Bierchelands Bøe. Han ansadte Verdien paa det Gjenfundne, som ligeledes var ham frakommen imod hans vidende og Villie til 10 Rbmrk N: W:  Efterat hans Forklaringer vare ham {betydede og} forelæste og han intet videre vidste at forklare, samt ingen havde ham videre at tilspørge, bekræftede han sin Forklaring i det heele med Lovens Eed, og blev demitteret.

  Derpaa fremstod de som 5te og 6te Deponentere under præliminair Forhøret afhørte Lars Olsen Twedt den yngre og Niels Hansen Unneland  som blev forelæste deres Forklaringer i præliminair Forhøret pag: 7  den de vedtog som rigtig og bekræftede med Lovens Eed, og da de efter Tilspørgende intet videre vidste at forklare til denne Sags Oplysning blev de demitterede.

            Dernest blev fremstillet for Retten Lars Olsen Twedts Stivsøn Ole  som er den Erich Hansen Brattelien i sin Forklaring i præliminair Forhøret pag: 3 har omforklaret, bemeldte Dreng forklarede at han er 12 á 13 Aar gl: og heder Ole Olsen  samt er som forbemeldt en Stivsøn af Lars Olsen Twedt den yngre, han forklarede endvidere i Anledning af Erich Bratteliens Udsagn om ham, at han en Gang i Sommer var oppe paa Loftet hos Erich Brattelien  hvor denne som omforklaret havde sit Natteleje, og bød da Erich Brattelien Deponenten til kjøbs, et par smaae Støvler, hvorpaa Deponenten svarede at han ingen Penge havde at betale dem med, hvorhos han Tillagde, at den der var Ejer af en saadan Kiste der staaer, kunde nok være istand til at betale et par Støvler, dette er Alt hvad Deponenten erindrer des angaaende, og da Erich Brattelien efter Tilspørgende intet havde at indvende, blev bemeldte Deponent uden Eed demitteret.

 

1814: 311b

 

  Atter fremstod som Vidne Christen Johannesen  Vershuusholder i Tromphyes Kielder paa Torvet her i Byen, han forklarede at være 30 Aar gammel og har været boesat her i Bergen omtrent 3 Aar. Efter at være formanet til en Sandferdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed  aflagde han Eed og vandt, at han kjender Erich Brattelien for saavidt han veed at han har været i Slaveriet, samt at han vel muelig af og til kan have været i Vidnets Kjelder, ligesom og han synes at erindre at Battelien!! (Brattelien) ved Michels Dags Tider ligeledes var i Kjelderen, men om samme var den i præliminair Forhøret omforklarede Dag kan Vidnet paa ingen Maade bestemme, ligesaa lidet som det er ham muelig at afgiøre om nærværende Tambour Møller og Musqveteer Handeland var i Selskab med Brattelien eller ej, saasom der gaaer mange i hans Kjelder, dem han ikke kan legge Merke til, ej heller hvilken Samtale, der holdes mellem Folket som der indfinder sig, og da han saaledes intet videre til Oplysning vidste at Forklare blev han demitteret.

  Endvidere fremstod som Vidne Niels Monsen Nyegaard  Gaardebruger paa Gaarden Nyegaard i Schiolds Skibrede, han blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Edens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede at være 35 Aar gl:, endvidere at nærværende Tiltalte Erich Hansen Brattelien, efter at han var kommen ud af Slaveriet, blev noget efter Paasche antaget af Vidnet og \Vidne/ Tollew Pedersen Nyegaard som Daglønner, for at Rødde paa deres Gaarder  og i saadan Tjeneste var han hos dem indtil omtrent 5 Uger efter St: Hans Dag, men da han ikke længere kunde blive Afbenyttet hos Vidnet og Naboe, saasom de ikke saa sig i stand til at opfylde den indgangne Contract, tog han fra dem til Lars Olsen Lille Twedt den ældre. I den Tid Tiltalte var i den omforklarede Tjeneste, opførte han sig Troe og Skikkelig i alle Maader, saa at Comparenten intet paa ham havde at Udsette, og før eller siden har Vidnet ikke haft bekjendtskab med ham, ligesom han heller intet ved til Oplysning om det Factum Brattelien her tiltales for, og da han saaledes intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

  Endelig fremstod som Vidne Tollew Pedersen Nyegaard  Naboe til næst forrige Vidne, han blev formanet til Sandfærdig Forklaring samt betydet Edens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede at være 50 Aar gam/m/el, og i det øvrige forklarede han sig i det heele Overeensstemmende med næst forrige Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst, og som han vedtog som sin egen i alle Deele, hvorefter han blev demitteret.

  De 2de Millitaire Arrestantere blev derpaa til Vagten Overleverede, for at Transporteres tilbage til Festningen.

  Actor begjerede Sagen udsat til førstkommende \Løverdags/ Formiddag Kl: 9  for ved Continuations Stevning at indkalde fleere Vidner, der først i Dag

 

1814: 312

 

ere ham opgivne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til først kommende Løverdags Formiddag Kl: 9.

  Arrestanten blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Arresten.

                      Lars Blix de Fine                   Heiberg                  Anfin Olsen

                                                            const: Sorenskriver

 

 

Nyt Justits Forhør.

Aar 1814  den 11te November  \Eftermiddag Kl: 3/  blev en Extraret sat, udj Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten administreret af mig Procurator Andreas Danckertsen Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Secretair og Sorenskriver Christies Fraværelse, følgelig Amtets Constitution af 1ste d: M:; i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Anders Olsen Eichaas og Anders Aschildsen Bredsteen, {alt} til Undersøgelse om den undvigte Tyvs Arrestant Jens Tørrissen Brudviigs Paagribelse.

  Hvorda!  fremstod for Retten Halsteen Johannesen, Mons Jacobsen og Johannes Jonsen  alle beboere paa Gaarden Midt Brudviig i Arne Skibreede, som eensstemmig Forklarede:  at Natten til sidstl: Onsdag den 9de d: M: var der paa Naboe Gaarden Yttre Brudviig hos Manden Tørris Tørrissen skeet et betydeligt Tyverie, hvilket ved Dagens Anbrud blev Opdaget, i hvilken Anledning den Bestjaalne strax  deels selv, deels ved Andre giorde Undersøgelse samt videre Anstalter til Gjerningsmandens Paagribelse. Samme Dag  lidt over Middag  kom Beboerne af Gaarden Olsnæs \i Arne Skibrede/  Lars Olsen og Ole Andersen  til Gaarden Yttre Brudviig  medbringende den ovenbenævnte Bestjaalne Tørris Tørrissens Broder  nærværende Tyvs Arrestant Jens Tørrissen Brudviig, og da Broderen Tørris Tørrissen vidste at denne hans Broder var under Tiltale for Tyverie, sendte han strax Bud efter 2de af Comparenterne  Halsteen og Mons  for at have disse til Hjelp, for at paapasse Delinqventen, saa meget meere som ovenmeldte Mænd fra Olsnæs tilkjendegav at de havde fundet bemeldte Jens Tørrissens Opgivende om hans Rejses Hensigt med videre fremgangs Maade Mistænkelig, Comparenterne vedblev da at holde Vagt paa Angjeldende Jens Tørrissen den Dag  indtil de bleve Afløst af Broderen Tørris  som selv paatog sig med sit Huusfolk \at paapasse ham/, indtil i Gaar Formiddag da en af de i Hovedsagen afhørte Vidner  Jacob Andersen Wiig  kom til Comparenterne og fortalte at bemeldte Jens Tørrissen var Undveget her fra Byen Tiirsdag Eftermiddag  efter at han havde været Excamineret her for Retten, i det

 

1814: 312b

 

samme kom forbemeldte Tørris Tørrissen yttre Brudviig og tilkjendegav Comparenterne, at Jens Tørrissen atter var Undvigt fra ham, hvorpaa Comparenterne strax satte efter ham, og indhentete ham omtrent en halv Fjerding Vej fra Gaarden hvor de anholdt ham, og siden har haft ham under Bevaring til i Dag Morges, da Vejret blev saaledes at de kunde bringe ham ind til Byen fra Gaarden Yttre Brudviig, som er omtrent 4 Miile, og maatte de til Hjelp hertil formedelst Vejret antage 2 andre Mænd  Lars Johannesen Midt og Niels Olsen Yttre Brudviig samt Drengen Friderich Jonsen Hechland, de er ankomne til Byen for omtrent 2 Timer siden, da de strax bragte Delinqventen til Dommeren.

  Derpaa fremstod for Retten bemeldte Jens Tørrissen Brudviig frie for Baand og Tvang, som forklarede:  at sidstleden Tirsdag Eftermiddag omtrent Kl: 4  efter at han havde været til Excamination her ved denne Ret, for begaaet Tyverie, og endnu opholdt sig her i Værelset under Opsyn af Laugrettet, imedens at en anden Justits-Sag forhandles, foregav han at han vilde gaae uden for Dørren paa Natturens Vegne, hvilket foregivende skeede til en i Værelset nærværende uvedkommende, uden at Laugrettet  som vare opmærksom/m/e paa den anden Verserende Sag  derom kunde være vidende, saa meget meere som der i Stuen vare tilstæde mange Mennesker, den anden benævnte Sag vedkommende, han fandt da Lejlighed til ubemærket at liste sig ud, uden Hat, og da han kom ud i Gaarden fandt han Porten Aaben og strax begav sig paa Flugten, samt forttsatte Vejen videre ud af Stadsporten og op ad Landevejen, han vedblev saaledes at gaae Landevejen langs indtil Klokken efter hans Formeening kunde være 2 om Natten, da han var kom/m/et imod Postgaarden Thuenæs, hvor han Vilede!! (hvilede) omtrent en halv Times Tid paa Marken, derefter gik han ned til Søes paa Thuenæs  hvor han forefandt et Aabent Nøst, og af samme udtog en Sexærings Baad, med denne Baad roede han til en Gaard kaldet Lille Hamre paa Osterøen, hvor han forlod Baaden, og siden gik over land til Gaarden Gierstad  og derfra igjen til Gaarden Hachenæs  dog uden paa de omnævnte Gaarde \at have/ truffet Folk, i Udmarken ved bemeldte Gaard Hachenæs Vilede han sig omtrent ½ Times Tid under en Bierghammer, hvorpaa han atter fortsatte Vejen til Gaarden Olsnæs  hvor han gik ind, og strax blev paagreben og bragt til sin Broder Tørris Tørrissen yttre Brudviig  og

 

1814: 313

 

siden er tilgaaet saaledes som af ovenmeldte Deponentere er om Forklaret. Han forklarede:  at han paa denne sin Rejse ikke havde været hos hans Broder Tørris Tørrissen yttre Brudviig førend han blev der henbragt af før ommeldte Mænd fra Olsnæs, og at han aldeeles var uvidende om det der begaaede Tyverie.

  Forommeldte Deponentere fremstod derpaa og {efter} paa Rettens Tilspørgende Declarerede:  at den Vej som Angjeldende har Forklaret at have taget fra Thuenæs \til Olsnæs/ udgiør en Strekning i det mindste 6 Miile  og overland igjennem Ubanede veje, samt at den Baad som er bleven savnet paa Gaarden Thuenæs, den Nat Delinqventen undveeg herfra Byen, er funden ved Gaarden Kirke Brudviig den samme Morgen  nemlig Onsdag den 9de hujus, fulle 2 Miile eller lidt derover fra det sted, nemlig Lille Hammer  hvor Delinqventen har foregivet at have forladt Samme. Den Mand som ejede bemeldte Baad paa Gaarden Thuenæs hedder Ole Jonsen  og ved den samme Tid som Baaden blev borte, midstede en Anden Mand paa Gaarden Thuenæs  ved Navn Magne Johannesen  en spansk Tyrehuud og et norsk Faareskind, som begge Deele vare lagt i Blød i Søen, tet ved det Nøst hvor Baaden stod, denne Huud tilligemed Faareskindet  som begge vare sammenføyet med et Stykke Toug, ere ligeledes fundne paa det samme stæd ved Kirke Brudviig hvor Baaden som forommeldt er funden, dog saaledes at Huuden og Skindet var nedsønket i Søen. De Tillagde endvidere at fra Thuenæs til Brudviig  hvor Baaden er funden  kuns er 1 Miil, og ligger denne Gaard tet ved Comparenternes paaboende Gaard Midt Brudviig og Gaarden Yttre Brudviig  hvor Delinqventens Broder boer, endvidere tillagde de:  at det var omtrent ved Middags Tider {at Delin} om Onsdag den 9de d: M: at Delinqventen blev bragt som forommeldt til Gaarden Yttre Brudviig ved Mændene fra Olsnæs.  Efter at denne Forklaring var Delinqventen forelæst, foreholdt Dommeren ham, hvor Urimelig hans Forklaring var i henseende til den Tour han foregiver at have taget, men desuagtet og efter at han paa det Alvorligste var Formanet til at Forklare Sandhed, var dog ingen anden Bekjendelse af ham at erholde, og da ingen fleere Mødte, blev ovennævnte 3de Deponentere demitterede, Delinqventen henbragt i Byens Arrest og dette Forhør

 

1814: 313b

 

sluttet, for saa hastig Muelig at Beskrives og Amtet tilstilles.

                                                                    Heiberg

                      Anders Olsen Eichaas                                   Anders Aschildsen Bredsteen

                        med paaholden Pen.                                           med paaholden Pen.

 

 

Gammel Justits Sag  fra Folio 310.

Aar 1814  den 12te November  \blev en Extraret sat i Sorenskriver Christies Huus i Bergen  hvorved/ continuerede Justits Sagen Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien, og Retten administreret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, med de samme Laugrettesmænd som forrige Rettesdag den 9de d: M: findes anført.

  Hvorda!  Actor mødte og fremlagde Continuationsstævning af 10de d: M: i forkyndt Stand, tilligemed Skriftlige Qvæstioner til Vidnerne af Dags Dato, ligesom han, fremstillede den Tiltalte Erich Hansen Brattelien i sin Friehed for Retten.  Stevningen og Qvæstionerne indtages her  saalydende.

  Defensor Procurator Christensen comparerede og forbeholdt det Fornødne.

  Saa blev og ved Millitair Vagt fra Bergenhuus Festning fremstillet de 2de Millitaire Arrestantere  Tambour Møller og Musqveteer Handeland  frie for Baand og Tvang.

  Af de indstævnte Vidner fremstod som:

1ste Vidne  Ragnilde Knuds Datter Lille Twedt, som blev formanet til Sandheds Udsigende, og efter at være betydet Eedens Vigtighed aflagde Eed og forklarede at være 26 Aar gammel, samt i Tjeneste hos den Bestjaalne Lars Olsen Lille Twedt  som svarede til de fremlagde Qvæstioner:  saasom til 8de  Nej.   Til 9de  bemeldte Aften saa hun Tiltalte Erich Hansen Brattelien komme gaaende strax uden for Bøegaren til Gaarden Lille Twedt  hvor Vidnet var og Melkede Creaturene, og var da i Selskab med Brattelien 2de Personer  hvoraf hun bestemt Gjenkjender Musqveteer Handeland at være den eene, men om Møller var den Anden, kan hun bestemt ikke sige, dog forekommer det hende saaledes, og erindrer hun nøye at \nærværende/ Handeland gik foran, den anden Person  som hun ikke gjenkjender  gik imellem  og tilsidst Erich Hansen Brattelien, disse tre Personer gik en anden eller den Almindelige Vej til Gaarden, og da Vidnet enstund derefter kom hjem, fortalte hun sin Huusbonde hvad hun havde seet, og befalede denne hende, at gaae hen til Naboen Lars Olsen den yngre og fortelle at saadanne Folk var gaaet opefter, og efter at hun havde forrettet dette Ærende og igjen var kommet Hjem til hendes Huusbonde  var Erich Brattelien hjemme og havde fortalt at Kisten var bortstiaalet, {videre} hvorpaa hendes Huusbonde og Brattelien gik ud for at lede efter Tyvene, videre forklarede Vidnet at Brattelien  i den Tid han har været i Tjeneste hos Vidnets Huusbonde  har  saavidt Vidnet veed og har erfaret  opført sig upaaklagelig, og da hun intet videre vidste at forklare  og ingen videre havde hende at tilspørge  blev Vidnet demitteret.

            2. Vidne  Niels Nielsen Øfsthun fremstod derpaa, og efter at være

 

1814: 314

 

formanet til en Sandferdig Forklaring, og betydet Eedens Vigtighed, aflagde Eed og forklarede at være 43 Aar gammel  boesat paa Gaarden Øfsthun og ubeslægtet til den Bestjaalne, han svarede derpaa til den for ham fremsatte 10de Qvæstion:  Nej:  Vidnet har ikke selv seet det Omspurgte, men derimod har hans Døttre fortalt ham at de den omspurgte Aften har seet 3de Personer gaae forbie Vidnets Gaard paa Vejen til Lille Twedt, men hvem disse 3de Personer vare  ved Vidnet ikke. Vidnet kjender tiltalte Erich Brateelien fra den Tid han kom i Tjeneste hos den Bestiaalne Lars Olsen Lille Twedt, i hvilken Tid han intet Ondt har hørt om ham, førend han blev heftet for det han nu tiltales, til Møller og Handeland har Vidnet derimod intet Bekjendtskab, og da han intet videre vidste til Oplysning  og ingen havde Vidnet videre at tilspørge  blev han demitteret.

            3. Vidne  Magrethe Niels Datter Øfsthun  som fremstod og blev formanet til en Sandferdig Forklaring, samt forelæst Eeden af Lovbogen, samt betydet dens Vigtighed, forklarede at være i sit 16 Aar gammel og Confirmeret i sin Christendom, samt ubeslægtet til denne Sags Parter, og en Datter af næst forrige Vidne, hun svarede derpaa:  til den 10de skriftlige Qvæstion:  at den omspurgte Aften saa hun Erich Brattelien tilligemed 2de andre Personer gaae forbie hendes Faders Gaard paa Vejen til Lille Twedt, men hvem disse 2de Personer vare  veed Vidnet ikke, ej heller kan hun gjenkjende om disse 2 Personer vare de nu inden Retten nærværende Tamboeur Møller og Musqveteer Handeland, da hun var saa langt der i fra hvor de gik, at hun ikke nøye kunde betragte dem, men Brattelien gienkjendte hun for saavidt at han Tjente Lars Olsen Lille Twedt  og har hun imedens han Tjente der, intet Ondt hørt om ham, og da hun intet videre vidste til Oplysning og hendes Forklaring blev hende forelæst, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

            4. Vidne  Anna Niels Datter Øfsthun fremstod og blev formanet til Sandheds Udsigende, forelæst og betydet Eedens Vigtighed samt Aflagde Eed og forklarede at være 17 Aar gammel, samt en Søster til næst forrige Vidne, hun svarede derpaa til den 10de skriftlige Qvæstion:  at hun den omspurgte Aften, saa 3de Personer gaae forbie hendes Faders Gaard paa Vejen til Lille Twedt, men hun var saa langt fra Vejen, at hun \ej/ kunde Skjeldne hvem disse Personer vare, eller om det var nogen af de 3de som inden Retten var nærværende, hun veed ellers at Brattelien har været i Tjeneste hos den Bestiaalne Lars Olsen Lille Twedt  og har i saadan Tid intet Ondt hørt om ham, og da hun intet videre vidste til Oplysning  blev hun demitteret.

            5. Vidne  Karie Anders Datter Mitthun fremstod for Retten  og efter at være formanet at Vidne Sandhed samt forelæst og betydet Eedens Vigtighed, aflagde Eed og forklarede at være 20 Aar gammel  samt i Tjeneste hos hendes Fader Anders Mitthun, ubeslægtet til denne Sags Parter; hun svarede derpaa til den 11te af de skriftlige Qvæstioner, overeensstemmende med næst forrige Vidne, og da hun intet videre vidste til Oplysning blev hun demitteret.

            6. Vidne  Tronhjems Marie  eller som hun nu sagde sig at hede Anne E: Marie Jacobsen  som blev formanet at Vidne Sandhed, og blev forelæst og betydet Eedens Vigtighed samt aflagde Eed og forklarede at være

 

1814: 314b

 

28 Aar gammel  fød i Tronhjem og nu boesadt i Bergen, hun svarede derpaa til de Skriftlige Qvæstioner:  saasom til 4de  Jo:  hun kjender nærværende Musqveteer Handeland og Tambour Møller, derimod kjender hun ikke tiltalte Brattelien.   Til 5te  Jo  de omspurgte Personer vare hos hende den omspurgte Tid.   Til 6te  Nej  hun saae ikke Handeland have Sølvpenge hos sig, men derimod betalte Handeland hans Fortæring  som bestod i Smør og Brød samt Kaffe  med 2 rd D: C: i Banco  og blev Skyldig 2 rd, derimod betalte Møller sin Fortæring  som var blot Smør og Brød  med 12 Danske Kobber Skillinger, meere eller anden Fortæring fik de ikke  og andre Penge saae hun ikke hos dem, og derved er 7 Qvæstion besvaret.  Videre vidste hun ikke efter Tilspørgende at Forklare, hvorpaa hendes Forklaring blev hende betydet, den hun gjentog som Rigtig, bekræftede samme med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Det indstævnte Vidne John Wiig mødte ikke efter Paaraab.

  De Millitaire Arrestantere  \hvoraf Tambour Møller vedkjendte sig som rigtig, men Handeland benægtede Ragnilde Knuds Dr: Lille Tvedts Forkl:/  bleve derpaa Vagten overleverede.

  Actor begjerede Sagen udsat til førstkommende Onsdag Formiddag Kl: 9  for om Muelig at slutte Sagen.

  Defensor Procurator Christensen havde for Tiden intet imod det i Dag passerede, men forbeholdt det Fornødne.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges til Onsdagen den 16de d: M:  Formiddag Kl: 9.

  Arrestanten Erich Brattelien blev Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                              Lars Blix de Fine           Heiberg             Anfin Olsen

 

 

Gammel Justits Sag.  fra Folio 309.

Aar 1814  den 14de November  blev en Extra-Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, hvorda continuerede den fra den 8de d: M: udsadte Justits Sag, Assessor og Procurator Lassen som Actor, contra Ole Iwersen Kiellevold  og Retten bestyret af den samme Dommer og Meddomsmænd som forrige Rettes Dag findes Anført.

  Hvorda Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Løs og Ledig for Retten  og udbad, at den i Forhøret ommeldte, og {den} nu i Retten fremleverede Tollekniv, foreviist Tiltalte.

  \Defensor mødte og forbeholdt det Fornødne/

  Derpaa fremstod den tiltalte Ole Iwersen Kiellevold for Retten  frie for Baand og Tvang, som blev foreviist den nu af Actor i Retten fremleverede Tollekviv, den han vedkjendte sig, at være sig tilhørende  og den samme som præliminair Forhøret er ommeldt og ved sammes Optagelse i Retten er indleveret, han vedblev ellers sin den 8de d: M: aflagde Forklaring om Maaden paa hvilket han var kommet i besiddelse af samme m: v:.

  Actor fremstillede derefter Under Inspecteur og Portneren paa Tinghuuset, for at disse kunde blive Afhørte.

  Derpaa fremstod som

            1ste Vidne  Under Inspecteuren Elling Olsen Dahl  der

 

1814: 315

 

aflagde Eed og forklarede:  at være 48 Aar gammel  og at have været Under Inspecteur paa Tinghuuset noget over 4 Aar, han forklarede endvidere at han gienkjender Arrestanten Ole Iwersen Kiellewold  og at denne den 19de Octbr: sidstleden, da han med fleere af Tugthuus Lemmerne var ude at bringe Fejnskarnet bort af Gaderne  /: som er disses sædvanlige Arbejde om Onsdagen :/  undveeg saaledes som i præliminair Forhøret af den Tiltalte er forklaret. Vidnet blev derpaa foreviist den nu i Retten nærværende Tollekniv, den han gienkjendte at være tiltalte Ole Iwersen tilhørende  og bestandig har været i dennes Verge siden han sidste Gang kom fra Festningen til Tugthuuset og medens han der opholdt sig. Ihenseende til tiltalte Ole Iwersen Kiellewolds Opførsel i den korte Tid han var i Tugthuuset, forklarede Vidnet at samme har været upaaklagelig  og da han saaledes intet videre vidste til Oplysning, blev han demitteret.

            2. Vidne  Portner Andreas Thomassen fremstod derpaa, aflagde Eed og Forklarede at være 35 Aar gammel, og at have været Portner ved Tugthuuset paa det 3die Aar, han forklarede sig ellers saavel i henseende til Arrestanten, dennes Undvigelse og den i Retten nærværende Tollekniv m: v:  i alle Deele Overeensstemmende med første Vidne, hvis Forklaring han vedtog som sin egen, og da han intet videre vidste til Oplysning, blev han demitteret.

  Den Tiltalte  som blev betydet disse 2de Forklaringer, havde intet derimod at Erindre.

  Actor fremlagde derefter den sidstommeldte Forelæggelse  lovlig forkyndt den 11te d: M:  hvilke Vidner han begjerede Paaraabt.  Bemeldte Forelæggelse med dens Forkyndelses Paategning indtages her og er af saadan Indhold.  # #

  Efter 3de Ganges Paaraab mødte ingen af de forelagte Vidner  ej heller lod melde noget Forfald.

  Actor  da han Formærkede at disse Vidner ikke heller denne Gang mødte, og han ej ville Resigvere(?) (risikere?) noget Ansvar, ved Sagens Udsettelse, indtil disse Vidner fandt for godt at møde, paastod dem Dømt i Faldsmaals Bøder  og forelagt under lige Bøder at møde til den første for Retten ledige Tid, til hvilken han begjerede Sagen udsadt, efter at have Anmærket at Retten havde ventet efter disse Vidner indtil nu Klokken 12.

Eragtet

Lovlig stevnte og forelagte Vidner  \Lars og Niels Olsen Telwiig, Giertrue Magnes Dr: Telwiig samt Johannes Bergesen og Berge Nielsen Horwiig/, der hverken har mødt eller ladet melde Forfald, bliver herved, efter Actors Paastand og ifølge Forordningen af 3de Martii 1741 og 3de Junii 1796  samt Forordningen af 5te Januarii 1813  confereret med Lovens 2 B: 21 C: 16 Art:  at udreede hver 10 rbd S: V: Faldsmaals Bøder til den i førstmeldte Forordning bestemte Deeling, og bliver de under lige Straf herved atter forelagte at Møde her i Sorenskriver Christies Huus {her} i Bergen Torsdagen den 1ste Decbr: førstkommende  Formiddag Klokken 9, til hvilken Tid, som formedelst de forestaaende Tingrejser, er den første for Dommeren leedige \Tid/, denne Sag herved udsettes; Til hvilken Ende denne Eragtning saa hastig skee kan, skal vorde Actor in duplo beskreven tilstillet.  Det Idømte at efterkom/m/es

 

1814: 315b

 

i den Orden og paa den Maade som Forordningen af 3de Martii 1741 foreskriver.

  Arrestanten blev derpaa overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.

                                                              Heiberg

                   Lars Blix de Fine                                          Anfin Olsen

                   Ole Rasmussen                                             Jørgen Ellengsen

 

 

Gammel Undersøgelses Forhør fra Fol: 309.

Aar 1814  den 14de November  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, hvorda continuerede det fra den 8de d: M: udsatte Undersøgelses Forhør, angaaende den fra Fogden Bøgh i sin Tid til Amtet indsendte Stemplings Seddel, og Retten bestyret af den samme Dommer og Laugret som forrige Rettesdag.

  Da ingen af de Angjeldende og indkaldte Personer, endnu i Dag efter Paaraab mødte, endskiønt Dommeren ved Expresse sidstleden Onsdag den 9de dennes havde tilsendt Lensmand Fougstad den ommeldte Amtets Ordre af 29de f: M:  for  ifølge samme  hertil at indbringe meerbemeldte indkaldte Personer, paa hvilket endnu intet svar fra Lensmanden er Indløbet, efter at Retten her havde opholdt sig fra Kl: 9 Formiddag til nu Kl: 1 Eftermiddag, saa bliver med dette Forhør atter stillet i beroe til Torsdagen den 1ste Decbr: førstkommende, som er den første Dag der er Leedig formedelst de imellem Rummet indtreffende Tingrejser, for imidlertiid at faae Undersøgt Aarsagen, hvorfore Amtets Ordre ikke er Effectueret, og derefter at fremme det Fornødne.

                          Lars Blix de Fine                  Heiberg                  Anfin Olsen

 

 

Gammel Justitz Sag fra Folio 313.

Aar 1814  den 16de November  continuerede Justits Sagen Procurator Brandt som Actor contra Tiltalte Erich Hansen Brattelien  og Retten bestyret af den samme Dommer og med de samme Laugrettesmænd som forrige Gang findes Anført.

  Hvorda Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Løs og Ledig for Retten.

  Endvidere fremstod for Retten den Bestjaalne Lars Olsen Lille Twedt  som blev forelæst Vidnet Ragnilde Knuds Datter Lille Twedts den 12te dennes aflagte Forklaring, den han under hans forhen aflagde Eeds Kraft vedkjendte sig at være Rigtig.  I Anledning af Vidnet Anne E: Marie Jacobsens Forklaring den 12te denne Maaned om at Tambour Møller skulle have betalt hende, for sin Fortæring med Kobber Myndt, forklarede bemeldte Lars Olsen Lille Twedt at deri den ommeldte bortstjaalne Kiste var tillige, foruden de ommeldte Sølvpenge m: v:, ogsaa 1 rd 3 mrk D: C:  eller 3 rbdr N: W:  i gamle Kobber Skillinger, hvilket Altsaa ligeledes vare ham frakomne imod hans Vidende og Villie. Han tillagde endvidere at han siden seeneste Rettesdag er kommen i Erfaring om:  at Brattelien tilligemed Handeland og Møller skal paa deres Vandring til Lille Twedt den ommeldte 30te September  \været inde/ paa Sandbrekken  omtrent ¾ Miil fra Byen og ¼ Miil fra Comparentens Boepæl.

  Derpaa fremstod som forbemeldt i sin Friehed for Retten den Tiltalte Erich

 

1814: 316

 

Brattelien  som vedkjendte sig saavel Vidnet Ragnilde Knuds Datters som nærværende Lars Olsen Lille Twedts Forklaringer, der bleve ham forelæst, at være Rigtige, og tillagde han:  at den Dag han, Handeland og Møller, nemlig da Tyveriet blev begaaet, var inde paa det ommeldte Stæd Sandbrekken, var der tilstæde i Huuset 2de Fruentim/m/ere som sad og bagede Brød, og erindrer han tillige at Handeland ved samme Lejlighed begjerede Melk, som det eene af Fruentimmerne  den Comparenten formeener var Konen i Huuset  sagde hun ikke havde, hvorpaa Comparenten  Handeland og Møller, efter et kort Ophold Forføyede sig derfra, og fortsatte Vejen til Lille Twedt  som forhen er Forklaret, og sagde han endvidere:  at det er af Forglemmelse at han tilforn ikke har Opgivet at de som Meldt var inde paa Sandbrekken.  Lars Olsen Lille Twedt tilkjendegav at Konen paa Sandbrekkens Navn er Elie.  Demitteret.

  Actor begjerede Sagen udsat til en for Retten belejlig Tid, for imidlertiid i Anledning af de i Dag erholdte Oplysninger, at kunne forudtage Continuations Stevning.

  Defensor forbeholdt det Fornødne.

Eragtet.

Paa Actors Forlangende, udsettes denne Sag til Fredagen den 2den December førstkommende  Formiddag Kl: 9, som er den første for Retten leedige Tid, formedelst de forestaaende Tingrejser, og andre Berammede Justits-Sagers Behandling.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

                             Lars Blix de Fine            Heiberg            Anfin Olsen

 

 

 

Høstething for Mjelde Skibrede.

Aar 1814  den 19de November  blev det almindelige Høste- Sage- og Skattething for Mjelde Skibrede fremholdt paa Thingstedet Mjelde Gaard  og blev Retten bestyret af mig, Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, i Følge Amtets Constitution af 1ste d: M:, i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  Johannes Nielsen Mæle, Johannes Monssen Præstthun, Michel Olsen øvste Mjelde, og Niels Olsen midt Njelde.  Ved Thinget var nærværende Fogden Bøgh, Skibredets Lehnsmand John Larssen Rongved og Endeel thingsøgende Almue.

 

Derefter blev publiceret de samme Kongl: Anordninger {som} og Publicerede som for Watzværns Tinglaug og de foregaaende Høstethinge ere bekjendtgjorte  og end videre

            No 22.  Storthingets Kundgjørelse af 21 f: M: angaaende Kongeriget Norges Foreening med Sverrig.

             --  23.  Stiftets Skrivelse til Foged Bøgh af 9de d: M: angaaende dansk Courant Sedlers Indløsning mod Rigsbank-Sedler.

             --  24.  Stiftets Skrivelse til Sorenskriveriet af 11te dennes, angaaende Hans Majestæts, {C} Kong Carl den 13des Udvælgelse som Norges constitutionelle Konge.

 

Fogden Bøgh fremlagde derpaa det saa kaldte store Skatte-Tingsvidne, bestaaende af 14 Qvæstioner, hvilket inden Retten blev oplæst og examineret, samt af Laugrettet og Almuen i Almindelighed, som de 2de Mænd Mons Johannessen Smaaland og Niels Nielsen Reveim i særdeleshed  blev besvaret saaledes  nemlig:  til 1ste  2, 3 og 4 Qvæstion  Nej.   til 5te  ingen andre end de sædvanlige,   6, 7, 8 og 9:  Nej,   til 10  Joe,   til 11te  12, 13 og 14  Nej.

 

Efter Samtale med Almuen, erklærede de Skydsende af samme at de ikke vil forrette Frieskyds, uden de erholdt 2 rbmrk N: W: pr Miil for hver Mand, hvilket den øvrige Almue var villig at tilstaae dem, naar de

 

1814: 316b

 

forlangende derfor vilde skydse, i modsadt Fald vilde Almuen forrette Frieskydsen i Natura, Mand for Mand efter Tour.

 

Da ingen havde videre ved Tinget i Dag at forrette, blev samme udsat til {i Morgen} \Mandagen den 21de d: M:/

                                                                 Heiberg

               Johannes Nielsen Mæle                                    Michel Olsen Øfste Mielde

               Johannes Monsen Præstthun                             Niels Olsen Midt Mielde

 

 

Aar 1814  den 21de Novembr:  continuerede Høstethinget for Mjelde Skibrede i Overværelse af {Skif} de samme Laugrettesmænd som sidste Rettes Dag, men da ingen havde noget at føre i Rette blev Thinget udsat til i Morgen.

 

 

Den paafølgende 22de November continuerede Høstethinget for Mjelde Skibrede i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Enken Marthe AndersDatter Rivenæs m: fl:  til hendes Søn Mons Olsen paa 9 Mrk Smør  7 ½ Kd: Malt i Røscheland, No 12, {for} indberegnet hans egen Arvelod, for 33 rbd N: W:, dateret 3die Junii 1814.

            2.  Skiftebrev efter Mons Olsen nordre Mjelstad, sluttet 16 April 1814, hvorved Boets Jordegods  1 pd 6 Mrk Smør  20 Kd: Malt i Gaarden nordre Borge, No 23, er udlagt til Sønnen Elling Monssen m: fl:

            3.  Do: efter Agothe AndersDatter Røscheland, sluttet 28 Julii 1814, hvorved Boets Jordegods  1 pd 3 ¼ Mrk Smør i Gaarden Røscheland, No 12, er udlagt til Enkemanden Mons Aschildsen og Børnene.

            4.  Skjøde fra Peder Nielssen Weaae til Sønnen Niels Pedersen paa 18 Mrk Smør  1 Mæle Malt i Gaarden Weaae, No 45, for 187 rbd 3 mrk N: W:, dateret 19 Novbr: 1814.

            5.  Aflyst Obligation fra Niels Johannessen Houge til Erich Sjursen Halland, stor 150 rd, mod Pant i Houge, No 16, omskrevet til 109 rbd 3 mrk S: W:, dateret 29 Maji 1809  og qvitteret 12 Novbr: 1814.

            6.  Bøxelseddel fra Sognepræst Johan Kypke Meyer til Johannes Erichsen paa 18 Mrk Smør  6 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 22 ½ Mrk Smør  i yttre Brudvig, No 77, dateret 21 Novbr: 1814, med Revers.

            7.  Vilkaarsbrev fra Johannes Erichsen yttre Brudvig til Forældrene Erich Olsen og Dordi JohannesDatter, dateret 21 Novbr: 1814.

            8.  Skjøde fra Michel Anderssen Halland til Sønnen Sjur Michelsen paa 12 Mrk Smør  2 Kd: Malt i Halland, No 15, for 200 rbd N: W:, dateret 21 Novbr: 1814.

            9.  Skjøde fra Niels Einersen søre Ascheland til Sønnen Mons Nielssen paa 18 Mrk Smør  12 Kd: Malt i søre Ascheland, No 63, for 80 rbd N: W:, dateret 21 Novbr: 1814.

            10.  Afkald fra Ole Knudsen Wesæt for hans Faderarv 7 rd 1 mrk til Formynderen Lars Einersen øvste Mjelde, dateret 21 Novbr: 1814.

            11.  Qvittering af 21 Novbr: 1814 fra Hans Monssen Dale m: fl:  til Ole Hanssen Blomdal, hvorved deres i Skiftet efter hans Kone Ingebor JohannesDatter Blomdal, sluttet 18 April 1811, for Gjeld udlagte ½ Rdr Penge i Gaarden Blomdal, No 36, er {udlagt} \overdraget/ til Enkemanden, bemeldte Ole Hanssen Blomdal.

            12.  Afkald fra Michel Olsen øvste Mjelde til Formynderen Lars Einersen øvste Mjelde for hans Faderarv 45 rd 3 mrk, dateret 22 Novbr: 1814.

            13.  Testamente fra Ingebrigt Aadsen søre Revem og Kone Ingebor JohannesDatter til Pigen Ingebor JohannesDatter, dateret 24 Maji 1810  og confirmeret 23 Novbr: 1810.

 

Fogden fremlagde Thingsvidnerne over Odels og Selvejer samt Vejmester Mandtallerne, hvilke inden Retten bleve examinerede og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befundne.

  Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter udestaar 686 rbd 2 mrk 7 ½ s. N: W:   Denne Liste blev inden Retten læst, examineret og af Laugrettet og Almuen rigtig befunden.

 

Til Laugrettesmænd for næste Aar blev opnævnte Iver Erichsen Gjerstad, Sjur Ellingsen Solberg, Thomas Larssen Aasem og Lars Johnsen Rongved.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Høstethinget for Mjelde Skibrede hævet.

                                                               Heiberg

    Johannes Nielssen Mæle.  I.N.S. og bomerke         Michel Olsen øvste Mjelde.

    Johannes Monssen Præsthun  og bomerke     Niels Olsen midt Mjelde.  N.O.S. og bomerke

 

 

 

Aar 1814  den 23de November  blev det almindelige Høste- Sage- og Skattething for Arne Skibrede fremholdt paa Thingstedet Mjelde Gaard  og blev Retten bestyret af mig Procurator Andreas Dankertsen Heiberg som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd:  John Endresen Eichaas, Ole Knudsen Eichaas, Niels Erichsen Helle og Johannes Nielssen Helle.  Ved Retten var nærværende Hr: Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand Johannes Fougstad og endeel thingsøgende Almue.

 

Hvorda først blev publiceret de samme Anordninger som for Mjelde Skibrede er kundgjorte.

 

Fogden Bøgh mødte og begiærede Almuens bestemmelse, saaledes

 

1814: 317

 

som ved de andre Tinglaug er skeed angaanede Forholdet med Frieskydsens Foretning her i Skibredet, efter Samtale med Almuen herom, declarerede de Skydsende Af samme at de ikke kunde forrette Skydsen for næste Aar ringere end 3 rbmrk N: W: per Mil og Mand, hvilket den øvrige Almue erklærede sig villig at betale.

 

Herr Fogden fremlagde derpaa det saakalde store Skatte Tingsvidne bestaaende af af!! 14 Qvæstioner, hvilket inden Retten blev oplæst og Examinert, samt af Laugrettet og Almuen i Almindelighed, og de 2de Mænd Ole Andersen Waxdahl og Knud Niels!! Waxdahl i Særdeleshed  blev besvaret saaledes  nemlig:  til de 4 første Qvæstioner, Ney,  til 5te  ingen Andre end de sædvanlig og priviligerede,   til 6 – 7 – 8 og 9:  Ney,   til 10  Joe,   til 11te  12te  13 og 14  Ney.

  Her Fogden fremlagde derpaa Tingsvidne over Mølle- Qværne- Huusmænds og Engeslet Skatterne for indeværende Aar, hvilket blev examineret inden Retten og af Laugrettet  Almuen og de 2de Mænd, som forbemeldt, befunden at være rigtig.

 

Derefter blev følgende Sager foretaget:

 

Gammel Justitz Sag fra Fol: 305

Samme dag blev foretaget gammel Justitssag:  Foged Bøgh som Actor contra Lars Hendrichsen Fadnes, Niels Olsen Bergestadnæs og Aad Olsen Fadne!! (Fadnes), og Retten betient af Auditeur og Toldprocureur \Christensen/ Rogge som constitueret Sættedommer, med Lagrettesmænd som forhen anført.

  Settedommeren fremlagde en Copie af Hr: Procurator Heibergs Indstilling til Stiftet af 10de Novber d: A: om en constitueret Settedommers Udnævnelse, paa hvilken Indstilling Stiftets Beskikkelse til Administrator findes anført.  Den originale Constitution blev ved Copien foreviist.

  Paa Actor Foged Bøghs Vegne mødte Procurator Heiberg og fremstillede samtlige Tiltalte løse og ledige for Retten, hvorefter han fremlagde Continuations-Stævning af 1ste d: M: i forkyndt Stand, samt begjærede de indstævnte Vidner paaraabte og afhørte efter de den 15de Sept: fremlagte skriftlige Qvæstioner.

  Defensor Procurator Brandt mødte og forbeholdt det fornødne.  Den for tiltalte {Niels Olsen Berst} Lars Henrichsen Fadnes nu beskikkede Defensor Procurator Christensen lod møde ved Proprietaire Christopher Garman, som fremlagde Stiftets Ordre til Defensionen i afdøde Procurator Hiorth Stuvitzes Sted, samt forbeholdt det Fornødne.  Stævningen og Procurator Christensens Defensions Ordre indtages her.

  Actor begjærede derefter Aad Olsen Fadnes’s Forklaring i Præliminair Forhøret p: 9 ham forelæst  og hans Svar derpaa indtaget, samt hans Besvarelse paa de førommeldte skrivtlige Qvæstioner indhæntet.

  Derefter fremstod tiltalte Aad Olsen Fadnes  for hvem blev forelæst det af Actor for ham forlangte af Præliminair Forhøret, saavelsom Lars Henrichsens aflagte Forklaring i Forhøret p: 2 og 3, og i hvilken Anledning den tiltalte Aad vedblev sin aflagte Forklaring i Forhøret. Derefter svarede han paa de for ham fremsatte Qvæstioner, saasom til  1ste  Den Samtale han den omforklarede Tid havde med Lars Henrichsen, angik de 5 Rbdlr som Lars havde lovet at skaffe ham Korn for, og som Deponenten har omforklaret i Præliminair Forhøret.   2de  Tiltalte vidste ikke at Lars Henrichsen havde nogen Jord hvoraf han kunde skaffe ham Korn, dog formodede han at han kunde have

 

1814: 317b

 

saadan Jord  da han havde lovet at skaffe ham Korn. Spurgt ham derom havde han ikke gjort.   til 3de  Han giorde sig ingen Tanke derom, men formodede, at siden Lars havde lovet ham Korn, maatte han ogsaa have det eller vide at skaffe det.   til 4de  Derpaa tænkte han ikke, og heller ikke spurgte han ham derom.   til 5te  Lars Fadnes fik Gevæhret hos Tiltalte.   til 6te  Tiltalte meente, at siden Handelen ikke var af større Vigtighed kunde det nok lade sig giøre.   til 7de  Nei, han havde aldeles intet Meel faaet af Lars Fadnæs; {hverken Actor eller Defens}. Den Tiltalte blev indtil videre demitteret.

  Derefter fremstod som 9de Vidne Marthe Jacobs Dtr: \Solleraas/, nest Søskendebarn til den tiltalte Aad Olsen Fadnes’s Kone, 44 Aar gl:  blev formanet til at sige Sandhed, og forklarede paa de for hende fremsatte Qvæstioner, efter at Eeden for hende var bleven oplæst, saasom til 1ste  Nei  Vidnet har ikke hørt noget derom.   2den og 3de Qv:  er besvaret ved den 1ste.  Derimod tillagde Vidnet nu, at hun Ugen efter dette Aars Sommerting fulgtes med Aad Olsen Fannes’s Kone {og} over Fjeldet til Exingedalen, og sagde ved den Leilighed da Aads Kone til Vidnet, at hun og Mand vare stævnte til at møde paa Bolstadøren angaaende at Lars Henrichsen havde løyet paa dem angaaende noget Korn og Potates, men hun meente at de kom at befrie sig med Eed, og naar de dertil vare istand, saa bliver den Løgner som har løyet; paa Vidnets Tilspørgende {at} om de var istand dertil, svarede Aads Kone, at Lars har faaet et Gevæhr hos Aad, men hvor {samme} \dette/ var kommet fra, kunde vi Fanden ikke paase paa. Videre vidste Vidnet ikke at forklare, men beedigede hendes aflagte Forklaring  og blev demitteret.

  Derefter fremstod som 10de Vidne Knud Brynildsen Haarvei  \39 Aar/  der, efterat have aflagt Lovens Eed, forklarede at være ubeslægtet med nogen af de Tiltalte, og {eller besvarede de for ham fremsatte Qvæstioner, saasom til} blev forelæst Niels Knudsen Bærstadnæssets Forklaring den 15de Septb: sidstl: angaaende Vidnet, hvortil Vidnet svarede, at det forholdt sig rigtig, at Niels Berstadnæsset havde af ham faaet de omforklarede 5 rd D: C:  Videre vidste Vidnet intet at forklare til Oplysning; thi blev han demitteret.

  Derefter fremstod som 11te Vidne Elie Niels Dtr: Berstadnesset, der forklarede at være 55 Aar gl:, Moder til {tiltalte} Niels Olsen Berstadnæsset, og for ham blev forelæst den af Lars Henrichsen den 15de Septb: sidstl: i Anledning af hende aflagte Forklaring, hvortil hun sagde, at Lars har aldrig været hos hende med Potates  men derimod har hendes Søn {den tiltalte} Niels en Søndag, som hun nu ikke nøye kan erindre, men var \noget før/ i Advendt forrige Høst, bragt hende 2 Asker Potates  som han sagde at Lars Henrichsen havde kiøbt af en anden Mand, nemlig Lars Monsen Haukeviken, og hendes Søn igien af Lars Henrichsen.  Desuden forklarede Vidnet, at det forholdt sig rigtig hvad hendes Søn har forklaret om at have kiøbt endeel Sild til hende fra Bergen, og til at kiøbe denne Sild havde han deels hos hende faaet noget {Penge} \Smør/, og deels skal han, efter hans eget Sigende til Vidnet, have laant nogle Penge paa Fadnes hos en Pige navnlig Marthe Haldors Dtr: Biørge. Meere vidste ikke Vidnet at forklare, men tillagde, at hun aldeles ikke formodede, at hendes Søn paa en ulovlig Maade var kommen til det han bragte hende.

  Actor  i Anledning af, at dette Vidne har modtaget de omtalte Koster af hendes Søn, uden at denne har paa lovlig Maade legitimeret sin

 

1814: 318

 

Besiddelsesret dertil, indstillede at med dette Vidnets Eedtagelse maatte beroe indtil videre, hvilket Retten indvilgede.

  Niels Olsen Bergstadnesset forklarede, at den af hans Moder idag aflagte Forklaring var rigtig, ligesom han og tilstod at han ikke havde sagt til hans Moder at Potatisserne vare stiaalne.

  Lars Henrichsen fremstod ligeledes og vedblev \at/ hans forhen aflagte Forklaring var rigtig, hvorimod han benægtede Aad Olsen Fadnesses Forklaring.

  \De 2de Vidner Synneve Johns Dtr: og Marthe Jacobs Dtr: Fadnæs mødte ikke efter Paaraab./

  Actor  i Anledning af de udeblevne Vidner Synneve Johns Dtr: og Marthe Jacobs Dtr: Fadnesses Udeblivelse, endskiønt de 2de Gange have lovlig været stævnte, og uden at meldt noget antaligt!! (antageligt) Forfald, ei have mødt, begiærede disse paalagt at udrede Faldsmaals Bøder i Overeensstemmelse med Forordn: af 3de Marti 1741 og 3de Juni 1796, samt derefter begjærede Sagen udsat til en for Dommeren beleilig Tid og Sted, og endelig foranførte Vidner atter forelagte til bemeldte Tid, under Lovens Faldsmaal at møde.

Eragtet

Da de indstævnte Vidner Synneve Johns Dtr: og Marthe Jacobs Dtr: Fadnes befindes til idag lovlig at være stævnte, men ikke idag ere mødte for Retten  uagtet Veiret har været godt og Retten har opholdt sig med at behandle Sagen indtil Kl: 3 Eftermiddag, og de øvrige Vidner fra samme Sted have mødt, saa dømmes bemeldte Synneve Johns Dtr: og Marthe Jacobs Dtr: Fadnes i Overeensstemmelse med Forordningen af 3de Marti 1741 og 3de Juni 1796, samt Forord: af 5te Januar 1813  conf: med Lovens 2 – 21 – 16 Art:, til at udrede deres Faldsmaals Bøder hver 10 Rbdlr Sølv Værdie efter den i førstmeldte Forordninge bestemte Deelingsmaade, ligesom de og, under lige Faldsmaals Straf, forelægges at møde som Vidner her paa Tingstædet Mielde Gaard Fredagen den 16de December førstkommende, som er den første Tid Protocollen  formedelst andre forestaaende og beroende Forretninger er ledig.

 

Nye Sættedommer Sag

Eieren af Gaarden Tellevig i Arne Skibrede  No 82  stævner Enken Giertrue Magnus Dtr: med Lavværge til at fravige den Part i bemeldte Gaard Tellevigen, som hun Leilendingsviis bruger, af Aarsag at hun har misbrugt Gaarden og dens Skov tvertimod et i Aaret 1809 indgaaet Forliig med videre.

  For Citanten mødte Procurator Heiberg og fremlagde Stævning af 27de f: M:  lovlig forkyndt, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses-Commissionen af 21de Septb: d: A:  som viiser at Sagen forgiæves der har været proberet mindelig afgjort, og endelig producerede han et under 24de August 1809 inden Hammers Præstegjelds Forligelses Commission sluttet Forlig, hvorved Indstævnte har forbundet sig til at fraholde sig de Fornærmelser, hun her sagsøges for, endelig fremlagde han skrivtlige Qvæstioner til Vidnerne af Dags Dato  hvorefter han begiærede samtlige Indstævnte paaraabte og Vidnerne afhørte efter de fremlagte Qvæstioner.  Stævningen, Attest fra Forligelses Commissionen om Sagens Henviisninger, Forliiget og Qvæstionerne blive her at inddrages.

 

1814: 318b

 

  Indstævnte Giertrue Magnus Dtr: Tellevig mødte ikke, hvorimod Gaardmand Ole Larsen som hendes antagne Lavværge mødte paa hendes Vegne og benægtede at Indstævnte i nogen Henseende har fornærmet Citanten.

  Af de indstævnte Vidner mødte Gaardmand Jens Olsen Espelie  der sagde sig at være 43 Aar gammel, ubeslægtet med nogen af Parterne, og forklarede, efter paa Lovens Maade at have aflagt corporlig Eed, paa de for ham fremsatte skrivtlige Qvæstioner, saasom til 1ste Qvæs:  Jo!   til 2den  Jo  Vidnet har den omspurgte Tid været paa Gaarden Tel{le}vig og der beseet Ungskoven paa Gaardens Hjemmebøe, hvilket skeede efter Citantens Forlangende.   til 3de  Vidnet saae den ommeldte Tid at der var 5 unge Træer af Birk huggede i Skoven  og nogle og Fyrretyve Stykker var Næveren \og Barken/ aftagen,   til 4de  Af 41 Stykker Træer var saavel Barken som Næveren aftaget iaar, men af andet \som vare huggede/  5 Stk  skiønnede Vidnet at Barken og Næveren [i]? forveien var bleven aftaget,   {til 5te}  men hvem der har hugget bemeldte Træer, eller hvem der har flækket Næveren af de ovenmeldte 41 Træer vidste Vidnet ikke; \nu/ {til 5te} sagde Vidnet, at Enken Giertrue  samme Tid han var henne at besee Skoven, tilstod at hun rigtig nok havde flækket Næveren og Barken af Træerne, for dermed at barke Læder og Tække Huuse, men {hun nægtede for at} om Hugningen af Træerne blev ikke talt, sluttelig tillagde Vidnet at det var førend Sagen havde været indstævnt til Forligelses-Commissionen, han som omforklaret var hensendt af Citanten for at besee Skoven.   til 5te  Jo  Vidnet anseer det for skadeligt for Skoven at Barken og Næveren aftages af Træerne.   6te  Herpaa havde Vidnet ikke Forstand.   til 7de  Nei  saadant er ikke [i]? Brug.  demitteret.

  Derefter fremstod som 2det Vidne Johannes Jacobsen Falchanger  63 Aar gl:  Gaardmand og ubeslægtet med nogen af Parterne, han aflagde Eed og forklarede paa Qvæstionerne   til 1ste  Jo!  til 2den,  Vidnet har den 2den Novb: d: A: været efter Citantens Anmodning henne at besee den omhandlede Skov paa Telvigs Hjemmebøe.   til 3de  Eenstemming med forrige Vidne.   til 4de  Eenstemmig med forrige Vidne, dog med den Forandring, at han ikke havde hørt Indstævnte Giertrue Magnus Dtr: tilstaae at hun havde ladet Barken og Næveren aftage.   til 5te  ligesom forrige Vidne.   til 6te  Vidnet var, da han saae Skoven, ikke belavet paa at vurdere Skaden, og gjennemsaae den desaarsag ikke saa nøye, at han trøster sig til nu at vurdere Skaden.   til 7de  ligesom forrige Vidne.  demitteret.

  Procurator Heiberg begjerede Sagens Anstand til den 8de December førstkommende ved Maanedstinget i Bergen  for at faae fleere Vidner indkaldte og fremme det videre Fornødne.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges til 8de Decb: førstkommende  da Sagen igien foretages ved Maanedstinget, der holdes i Sorenskriver Christies Bopæl i Bergen.

                                                                                                                              Rogge

 

Da Dagen var forløben, og ingen efter Udraab havde videre [ved]

 

1814: 319

 

Tinget at andrage for i Aften, blev samme udsadt til i Morgen.

                                                                 Heiberg

                 John Endresen Echaas                                     Niels Erichsen Helle

                 Ole Knudsen Echaas                                        Johannes Nielsen Helle

 

 

Næste Dag  den 24de November  continuerede Høstetinget for Arne Skibrede  og Retten blev betient af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, med de samme Laugrettesmænd, som i Gaar er anført, hvorda blev foretaget:

 

Gammel Justits Sag fra Fol: 309.

Procurator Brandt som Actor contra Jens Tørrissen Brudvig:  Actor mødte og fremlagde  1. Stiftets Extentions Ordre af 11te d: M:,  2. Continuations Stevning af s: D:,  3de  det i Anledning af Tiltalte Brudvigs Paagribelse den sam!! (samme) Dato optagne Forhør,  4. Stiftets Skrivelse af 15de d: M:,  5te  Continuations Stevning af 18de denne,  6te  Attest fra Sognepræsten for Hougs Præstegield  Herr Meyer  af Gaars Dato,  og 7de  Attest fra Compagnie Cheffen om, at Tiltalte  medens han stod ved Compagniet  ikke har været Tiltalt eller straffet for nogen Forseelse, hvorefter han begjærede de til i Dag indstevnte paaraabte og den Tiltaltes Forklaring dem angaaende forelæst, samt de Afhørte, deres dem betydet, og deres nærmere Forklaring indtaget, ligesom han fremstillede den Tiltalte i Retten frie for Baand og Tvang.  Af de fremlagde Documenter bliver No 3 og 4 Acten i sin Tiid at vedhæfte, hvorimod No 1  2  5  6 og 7 her indtages  og ere saalydende:  # #,

  Af de jndstevnte Vidner {mødte} blev først Paaraabt Ole Qvamme, som lod møde ved hans Søn:

            14de Vidne  Johannes Olsen Qvamme  gammel 28de Aar, som blev formanet til een Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens rigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede:  At hans Fader  jndstevnte Ole Qvamme  ikke formedelst Sygdoms Forfald har kundet møde her, derimod forklarede han nu  efter at Tiltalte Jens Tørrissen Brudvigs Forklaring ind!! (inden) Retten den 8de November, var ham forelæst:  at omtrent ved St: Hans Dags Tiid dette Aar, blev der borte af hans Faders Nøst 3 stkr: brede Bord, eller Bredder, men hvem der har taget samme vidste han ikke  ey heller hans Fader, disse Bord, som var bortkomne mod hans Faders og Hans Vidende og Villie, ansatte han af Værdie 8 mrk rigsbankpenge N: V:, og da han indted videre vidste til Oplysning, samt erklærede at disse Bord ikke ere tilbage komne, til Ham eller hans Fader, blev han dimiteret.  Tiltalte havde indted imod den satte Taxt.

            15. Vidne fremstod derpaa  Indstevnte Sjur Johannessen Reveim, som blev formanet til een Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og Forklarede, efter at den Tiltaltes Forklaring den 8de d: M: var ham forelæst:  At ved St: Hans Dags Tiider dette Aar fandt han paa hans Sætter Støel, hvor der ingen Folk plejer ligge, at den ydste Dør, {een Dag} hvorfoer der indted andet Lukke er for end een Krog udvendig, var aabnet, samt den inddre Dør, hvorfor der var Laas, var brækket, og da han videre undersøgte i Sætterhuuset, fandt han {han} 2de saakaldede Melke koller gandske tomme, og 16 stykker ditto foreendeel Aftagne Melk og Rømme, hvoraf noget fandtes nedslaaet paa Gulvet, og former!! (formeener?) Vidnet vist at have mistet ved denne Leilighed 3 Kander Rømme til 2 rbmrk N: W: pr Kande  og 4 Kander Melk til 1 rbmrk pr Kande, hvilket Alt er ham frakommet mod hans Vidende og Villie  ligesom han frafalt all Erstatning for samme  og da han intet videre vidste til Oplysning i denne Sag blev han demitteret.  Den Tiltalte Jens Brudvig, tilstoed at være den som den ommeldte Tiid har forøvet alt hvad dette Vidne har forklaret, og skeede dette den Dag og Tiid som han den 8de

 

1814: 319b

 

denne Maaned har omforklaret, han havde efter Tilspørgende heller indted at Indvende mod, endten Qvantiteten eller Værdien af det som af Vidnet er omforklaret,

            16de Vidne  Helge Larsen Hechland, fremstod derpaa, og efter at være formanet til een Sandfærdig Forklaring, samt forelæst Edens Forklaring af Lovbogen, aflagde Eed og forklarede {at være:} at være 70 Aar Gammel, og være en Fader af den Tiltaltes afdøde første Kone, han blev derpaa forelæst Tiltaltes Forklaring den 8de d: M:, hvorpaa han erklærede at han i dette Aars Høst  omtrent 3 Uger for Michaeli  mistede een Staur med Ruug som stoed paa hans Ager, hvilken Ruug han ansatte til Værdie 2 rbmrk N: W:, og som han har faaet tilbage, derimod mistede han og hans Naboe \Ole Johannessen/ hver sidt Sædt med Fiskeliner  hvilke laag i et Aabent Nøst, paa deres Gaard, disse Liner har {han} \de/ siden faaet tilbage  da de blevne fundne i den Tiltaltes Værge paa Gaarden Rachnes, hvor Vidnet tillige fandt sin Ruug igien, efter at den Tiltalte Jens Brudvig havde tilstaaet at have stiaalet begge Deele; Efter Tilspørgende forklarede han at han indted uskikkeligt har hørt eller erfaret af den Tiltalte, førend han giorde sig skyldig i det han nu tiltales for, og da han indted videre vidste at!! til Oplysning blev han demiteret.  efter:  at han havde vedkiendt sig Linerne, som vare nærværende, som sig tilhørende og frakomne mod hans Vidende og Villie.  som

            17de Vidne fremstod Ole Johannessen Hechland, som efter foregaaende Formaning til Sandheds Udsigende og Betydning af Eedens Vigtighed Aflagde Eed og Forklarede at være 48 Aar gammel, ubeslægtet og ubesvogret til den Tiltalte, forresten var han i sin Forklaring aldeeles overeensstemmende med 3die Vidne, hvis Forklaring han hørte oplæse og vedkiendte sig som sin egen i alle deele.  Dimiteret.  De omtalte Liner vare nærværende, og blev den Tiltalte foreviiste, hvorpaa han vedkiendte sig dem at være de samme som han har omforklaret at have stiaale paa Gaarden Hechland; Linerne bleve derpaa af Laugrettet Vurderet at være af Værdie 66 rbd 4 mrk N: W: hvert Sæt, mod hvilken Værdie den Tiltalte indted havde at indvende.

            18de Vidne  Haldor Monsen Øye  \40 Aar Gammel/  fremstoed derpaa, blev formanet til at forklare Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, han aflagde derpaa Eed  og, efter at den Tiltaltes den 8de denne Maaned aflagde Forklaring var ham forelæst, forklarede:  at den 11te August dette Aar, kom den Tiltalte i Vidnets Huus for at betle, men som Vidnet og hans Huusfolk var ude af Stuen mens Tiltalte var der inde, og de ved deres Tilbage komst, efter at Tiltalte Jens Brudvig var bortgaaet, savnede een Strylærrets Skiorte, 1 Styke Smør paa 4 Mrkr  og 1 Melkost paa 5 Mrkr, saa fattede Vidnet strax Mistanke paa at Tiltalte havde taget samme, saameget mere, som Vidnets Kone havde mødt Tiltalte i Gaarden uden for Huuset og seet at han baar noget under Trøyen  der saa ud som een Skiorte, hvorefter han strax sadte efter den Tiltalte, som  da han blev truffet omtrent Een Ottendeel Miil fra Gaarden  kastede Skiorten fra sig  hvilken Vidnet saaledes fik tilbage og anser af Værdie for 4 mrk rbp N: W:, derimod har han ikke faaet endten Smørret eller Osten tilbage

 

1814: 320

 

han ansatte Smøret i Værdie af 8 rbmrk  og Osten 2 mrk 8 s: rbp:  alt N: W:, for hvilket alt han frafalt Erstatning, samt forklarede at samme var ham frakommet mod hans Vidende og Villie, Vidnet har indtet uskikkeligt tilforne hørt om den Tiltalte   Dimit:   Tiltalte tilstoed nu at dette Vidnes Forklaring var rigtig, og at hans Forklaring desangaaende, den 8de  var usandfærdig, forsaavidt den med Vidnes ikke stemmer overeens  ligesom han ikke havde noget at indvende mod den paa Kosterne satte Taxt.

            19de Vidne  Anders Rasmussen Eegemoe  mødte og blev formanet til een sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, han aflagde derpaa Eed og sagde sig 55 Aar gammel  ubeslægtet med den Tiltalte, hvis Forklaring \d: 8de d: M:/ derpaa blev ham forelæst, hvorpaa han forklarede, at den 14de August d: M:!! (A:)  om Aftenen  kom Tiltalte Jens Brudvig til Vidnet for at Betle  og fik Logie hos Vidnet om Natten, om Morgenen derpaa  den 15de  reyste Tiltalte fra Vidnet; Dagen derefter  den 16de d: M:  savnede Vidnet een brun barket og sort Kofte  begge af Vadmel, hvis Værdie han ansatte til 5 rbd N: W: for begge, og hvilke han ikke har faaet tilbage, ligesom de paa foranførte Maade ere ham frakomne mod hans Vidende og Villie, ligesom han, hvis Kofterne ikke findes, frafalt Erstatning for samme. Han indtet uskikkeligt hørt om den Tiltalte tilforn, og da han indted videre vidste til Oplysning blev han dimiteret.  Den Tiltalte havde indtet at erindre mod denne Forklaring  ey heller mod den Kosterne sadte Taxt.

            20. Vidne, Ingebrigt Johannessen Wimmelvig, \36 Aar gammel/  fremstod derpaa, blev formanet til Sandheds Udsigende, betydet Eedens vigtighed og aflagde Eed, hvorpaa han forklarede, efter at høre forelæse Den Tiltalte Jens Brudvigs, den 8de d: M: aflagde Forklaring, at omtrent 3 Uger for Michaelie dette Aar, mistede \han/ af sin Ager paa Gaarden Wimmelvich, 1 Staur med Havre-Korn, dem han siden har hørt skal være stiaalen af nærværende Tiltalte Jens Brudvig  og taget i Bevaring hos 6te Vidne Ellev Siursen Rachnæss, denne Havre  som er Vidnet frakommen mod hans Vidende og Villie, ansadte han nu til Værdie 5 mrk rbp: N: W:, for hvilken Havre, som han selv vil lade hendte, han frafalt all videre Erstatning, og da han havde erklæret at han intet ont har hørt om Tiltalte tilforn, samt indted videre vidste til Oplysning blev han dimiteret.  Den Tiltalte havde indted mod denne Forklaring at indvende.   som:

            21de Vidne fremstoed derpaa Halsteen Johannessen \Midt Brudvig  47 Aar Gammel/  som  efter at være formanet til een Sandfærdig Forklaring og forelæst hans med de {fleres} 2de Andres Diposition aflagt inden Forhøret den 11te d: M:, vedkiendte sig samme Diposition som rigtig, med den Forandring at det vare Johannes Johannessen Tuenæs, som skal have mistet den omforklarede Tyre Huud og Foreskind, i stædet for den omforklarede Magne Johannessen  som er een Broder af den nu ommeldte Johannes Johannessen, Han  tillagde ellers at han indted uskikkeligt har hørt om den Tiltalte tilforn, og da han indted videre vidste at afgive til Oplysning, bekræftede han sin Forklaring med Lovens Eed  og blev dimiteret.

            22de Vidne  Mons Jacobsen Midt Brudvig, derefter at være formanet

 

1814: 320b

 

til Sandheds Udsigende, forklarede at være 46 [Aar] gammel, han blev derpaa forelæst Forhøret af 11te D: M:, hvoraf han vedkiendte sig hans med de 2de Andres Diposition som rigtig, med den samme Forandring som 21de Vidne Halsteen Johannessen der har giort, og forresten var han aldeeles overeensstemmende med denne, og da han indted videre vidste til Oplysning, bekræftede han sin Forklaring  og blev dimiteret.

            23de Vidne  Johannes Johnsen Midt Brudvig, fremstod derpaa for Retten, og efter at være formanet til at forklare Sandhed, og betydet Eedens Vigtighed, forklarede at være 38 Aar gammel, han blev derpaa forelæst, hans og næst foregaaende 2de Vidners Diposition i Forhøret af 11te d: M:, den han med den samme Forandring som de vedkiendte sig som rigtig i alle Maader, ligesom han med disse ellers i Hans Forklaring var eensstemmig, og da han indted videre vidste til Oplysning blev han dimiteret, efter at han med Lovens Eed havde bekræftet sin Forklaring.

            24de Vidne  Lars Johannessen Midt Brudvig  \21 Aar gammel/  fremstod derpaa, og blev formanet til at sige Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at {alt er} han har været med at transportere den Tiltalte ind til Bergen saaledes som af næst foregaaende 3de Vidne er forklaret. Han har indted uskikkeligt hørt om den Tiltalte tilforen  og da han indted videre vidste til Oplysning blev han dimiteret.

            25de Vidne  Niels Olsen {Midt} \yttre/ Brudvig  \31te Aar gammel/  som blev formanet til at vidne Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede sig i alle deele overeensstemmende med næst foregaaende Vidne  med Tillæg, at han var een af de første som fandt Baaden, som Tiltalte havde taget paa Tuenæs, og da han indtet videre vidste til Oplysning blev han dimiteret.

            26de Vidne  Friderich Johnsen Hechland  21 Aar gammel, fremstod for Retten og blev formanet til Sandheds Udsigende, samt betydet Eedens Vigtighed, han aflagde derpaa Eed og forklarede sig overeensstemmende med 24de Vidne, med Tillæg at han var med 21de  22de og 23de Vidne at eftersøge og paagribe den Tiltalte, da han var undveget fra Broderen Tørris Tørrissen yttre Brudvig, saaledes som ved Forhøret af 11te denne Maaned er omforklaret, og da han indted videre vidste at forklare  blev han dimiteret.

            27de Vidne  Tørris Tørrissen yttre Brudvig  \59 Aar gammel/  fremstod derpaa for Retten, blev formanet til at vidne Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, han forklarede derpaa at Natten mellem den 8de og 9de d: M:, da hans Kone omtrent 3 Timer for Dag kom udj Gaarden ved hans Huus  observerede hun at der i Gaarden laae adskillige Ting af hendes Eyendele, hvilke havde været til bevaring \i een Boed/, udkastede paa Marken \og/ i Gaarden, hun giorde da strax saadant bekiendt for Vidnet, som derpaa sendte Bud til hans nærmeste Naboer, hvilke i Følge med ham eftersøgte Gierningsmanden, da Vidnet med Grund troede at det havde været een der havde til Hensigt at stiæle disse Ting, ligesom Vidnet troede at Tyven havde taget noget med sig, men da han efter lang eftersøgen indted Spor kunde faae paa Tyven, kom han tilbage, til sidt Hiem, og var der

 

1814: 321

 

Imidlertiid hiemme, funden rundt omkring paa Marken, adskilligt af Vidnets Løsøre  bestaaende af Klæder, Mæssing, Tin, Steentøy og mere, hvilket alt blev funden igien, saa at Vidnet efter nøyere Eftersyn fandt at han indtet havde mistet, alt det, som saaledes, var \udkastet  var/ i Bevaring i een Bod, hvortil Nøglen stoed i Dørren. Samme Dag  den 9de d: M: ved Middags-tider, kom opsidderne paa Gaarden Olsnæss, nemlig Lars Olsen, Ole Andersen og Mons Monssen, til Vidnet og med bragte Vidnets Broder, nærværende Tyvs Arestant Jens Tørrissen Brudvig, som sagde at de havde paagrebet ham da de fandt ham mistenkt; bemeldte hans Broder sagde da, paa Tilspørgende af Vidnet, at han var friekjendt af Retten i Byen for det Tyverie han var tiltalt for, og havde fulgt 6te Vidne Ellev Rachnæss fra Byen til Rachnæss, og havde gaaet tvert over Osterøen til Olsnæss, men da Vidnet ansaae dette for urigtigt begiærede han, de forhen afhørte Vidner fra Midt Brudvig at holde Vagt med sig paa den Tiltalte, saaledes som af dem er omforklaret i Forhøret af 11te d: M:, ligesom alt tilgik som af dem er forklaret, indtil de reyste med den Tiltalte til Byen. {Inden} Samme dag som den Tiltalte var paagreben og bragt til Vidnet, kom Johannes Erichsen yttre Brudvig og Drengen Mons Nielsen yttre Brudvig, som Vidnet havde sendt ud for at lede efter Tyven, og medbragte een Baad som de sagde at have funden {een Baad} løs flydende paa Søen ved Gaarden Kirke-Brudvig, denne Baad, som var een nye Sexaarings Baad, blev derpaa af Vidnet og 25de Vidne Niels Olsen opsat paa Land, og det i samme værende Seil indlagt i Niels’s Nøst til Bevaring, hvor alt blev beroende indtil Eyerens Ole Johnsen Tuenesses Dreng med flere kom og hendtede Baaden og Sejlet, som de sagde var stiaalet af Eyerens Nøst den omforklarede Natt mellem den 8de og 9de d: M:. Vidnet forklarede videre at den Tiltalte er ydderlig fattig og har i nogle Aar indted andet haft at ernæse sig af end at betle, forresten har Vidnet indtet uskikkeligt erfaret af ham førend han nu blev paagrebet, ligesaalidet som Vidnet ved om det var den Tiltalte, der havde udbragt de ovenanførte Sager af Vidnets Boed, eller ikke. Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning at forklare, og efterat hans Forklaring var ham forelæst erkiendte han sammes som rigtig, det han bekræftede med Lovens Eed  og blev dimiteret.

  Igien fremstod, forhen afhørte 25de Vidne Niels Olsen yttre Brudvig, som ydderligere forklarede, under den af ham forhen aflagde Eeds Kraft, at han  som nu næst foregige!! (forrige) Vidne har forklaret, var med ham og optrækkede Baaden, samt havde Sejlet i Bevaring, i sidt Nøst indtil samme tillige med Baaden blev afhendtet og bragt til Tuenæs, hvor den hørte Hiemme, han tillagde ellers at han om Morgenen før Dag havde seet {bemeldte} een Baad ligge ved hans Nøst, da han vare uden for sidt Huus, hvorpaa han gik ned til Nøstet, som er eet Steen kast fra Huuset, og saa han da den samme Baad, som han siden, som omforklaret har, draget paa Land med

 

1814: 321b

 

næst forrige Vidne, ligge ved Landet med een Huud i, Vidnet gik derpaa ind i sidt Nøst, og medens han, tilligemed Drengen Mons Nielsen, som Vidnet havde taget med sig ned til Nøstet for at see efter hvad det var for een fremmed Baad der var saa tidlig kommet til hans Nøst, uden at nogen fremmede Folk havde været hiemme i Huuset hos ham, var derinde, hørte Vidnet at der kom et Menniske løbende ned efter og tog Baaden og roede fra Land, Vidnet gik strax ud og raabte efter den bortroende, med denne svarede ham ikke  og vedblev at roe sin Vey, videre sagde han sig ikke at vide til Oplysning, thi blev han atter dimiteret.

            28de Vidne  Lars Olsen Olsnæss  fremstod derpaa for Retten, blev formanet til een sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, han aflagde derpaa Eed og {aflagde} forklarede at være 38 Aar gammel, samt at nærværende Tiltalte Jens Tørrissen yttre Brudvig, kom til Vidnets Naboe Mons Monsen Olsnæss, \Om Formiddagen Kl: mellem 8 og 9 den 9de d: M:/  hvor Vidnet var nærværende, og sagde paa tilspørgende at han var kommet over Land fra Rachnæs paa hin Side af Osterøen for at lede efter sin Kone, men da Vidnet sagde i det samme til bemeldte hans Naboe, at der om Natten var skeed Tyverie paa {Nab} een af Naboe Gaardene hos Tørris yttre Brudvig {var skeet Tyverie om Nat}, saasom derom var kommet Budsendelse til Vidnet, gik Jens Brudvig strax udaf Stuen, Vidnet  som tillige med hans Naboe, vidste at Jens Brudvig var under Tiltale for Tyverie, fattede strax Mistanke paa hans hastige bortgang af Stuen, hvorpaa {de begav} \han/ gik ud for at indhendte ham, {de} \han/ fandt ham da et stykke {fra} uden for Bøegiærdet  hvor {de paagreb ham, og} \han/ tillig med den 3die Naboe Ole Andersen Olsnæs \tog ham/  og \alle 3/ bragte ham til Broderen Tørris Tørrissen yttre Brudvig og afleverede ham, saaledes som af denne er omforklaret, Den Tiltalte giorde ingen videre Bekiendelse for dem, end at han var friekiendt for det Tyverie han var tiltalt for  og havde fulgt 6te Vidne Ellev Rachnæss fra Byen. Vidnet har ikke hørt noget ont om den Tiltalte førend han begik den forseelse som han nu tiltales for, og da Vidnet indted videre vidste at forklare blev han dimiteret.

            29de Vidne  Ole Andersen Olsnæss  fremstoed derpaa, blev formanet til at vidne Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, han aflagde derpaa Eed og forklarede at være 34 Aar gammel, han forklarede sig eller!! (ellers) aldeeles overeensstemmende med næst forige Vidne  med den Forandring at han ikke var inde i Stuen hos Mons, og hørte altsaa ikke den der foregaaende Samtale, og da han indtet videre vidste til Oplysning blev han dimiteret.

            30te Vidne  Ole Johnsen Tuenæss, fremstoed derpaa, blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, betydet Eedens Vigtighed og aflagde Eed  samt forklarede at være 41 Aar gammel, samt at der Natten mellem den 8de [og] 9de d: M: blev opbrekket et Nøst paa Gaarden Tuenæss, som var Vidnet tilhørende  og der udaf udtaget een nye Sexaarings Baad med Seil, hvilken Baad og Seil Vidnet, siden har faaet tilbage fra yttre Brudvig, saaledes som af

 

1814: 322

 

27de Vidne Tøris Brudvig og 25de Vidne Niels Brudvig er forklaret, Baaden {er af} \var/ ham frakommet mod hans Vidende og Villie, og er af Laugrettet i Dag, i den Tiltaltes Overværelse synet og Taxeret. Samme Natt, som Vidne!! (Vidnet) mistede ovenævnte ham tilhørende Baad og Sejl blev bortstiaalet!!  mistede hans Naboe Johannes Johannessen een Spansk Tyre-Huud og et Norsk Faareskind, som begge deele var nedlagt i Søen, tet ved Vidnets Nøst, for at blødes, hvilken Huud og Skind hans Naboe har faaet igien fra Gaarden Kirke Brudvig  hvor den var funden nedsænket i Søen. Vidnet har indted uskikkeligt hørt om den Tiltalte tilforn, og da han indtet videre vidste til Oplysning blev han dimiteret.   Laugrettes Mændene, Mændene John Endresen Echaas og Ole Knudsen Echaas, forklarede derpaa, at de efter Dommerens Ordre, i Dag havde været nede ved Søen  og i den Tiltaltes Nærværelse synet den af dette Vidne omforklarede Baad med tilhørende Sejl, hvilke begge deele de skiønnede at være Værd 25 rbd N: W:

            31te Vidne  Johannes Johannessen Tuenæss, fremstoed derpaa og efter at være formanet til Sandheds Udsigende samt betydet Eedens Vigtighed, aflagde Eed, og forklarede, At være 23 Aar gammel, samt at han Natten imellem den 8de og 9de denne Maaned, saaledes som af næst forrige Vidne er forklaret, mistede en Spansk Tyre huud og et Norsk Faare skind, hvilke begge deele, der ere ham tilhørende og vare ham frakomne mod hans Vidende og Villie, han har erholdt til bage fra Kirke Brudvig  hvor samme vare fundne nedsænkede i Søen, angaaende den Tiltaltes foregaaende Opførsel forklarede han sig overeensstemmende med næst forige Vidne. Bemeldte Huud og Skind, som var nedlagt i Kalk  kunde Vidnet desformedelst ikke bringe her til Tingstædet, men han erklærede at begge deele var af Værdie 27 rbd og 2 mrk N: W:.  Da han indted videre vidste til Oplysning blev han dimiteret.

  Actor  Da Dagen med det passerede var medgaaet, begiærede Sagen udsadt til i Morgen Formiddag Kl: 9.

  Defensor lod mød!! (møde) ved Proprietair Christopher Garmann, som [ved]? hele Sagens behandling i Dag havde været nærværende, og forbeholdt det fornødne.

Eragtet,

Da Kl: nu allerede er hen ved 8te i Aften  saa bliver Sagen efter Actors forlangende udsat til Morgen Formiddag Kl: 9.

 

Da ingen havde videre ved Tinget at andrage for i Aften bliver samme udsadt til i Morgen.

                                                                    Heiberg

                   John Endresen Echaas                                       Niels Erichsen Helle

                   Ole Knudsen Echaas                                          Johannes Nielsen Helle

 

 

Dagen næstefter  den 25de November  continuerede Høstethinget for Arne Skibrede paa Tingstædet Mjelde, og Retten betient af de samme Personer som i Gaar,

  Hvorda atter blev foretaget, den fra i Gaar udsadte Sag:  Procurator Brandt, contra Jen!! (Jens) Tørrissen Brudvig.

  Actor mødte og tilkiendegav at der i Dag var ankomne eendeel ustevnte Vidner, dem han begiærede afhørte om hvad de kunde vide til Sagens Oplysning, hvorhos han fremstillede den Tiltalte for Retten  frie [for] Baand og Tvang.

  Defensor lod møde ved Proprietair Christopher Garman, som forbeholdt det fornødne til den Tiltaltes Tarv.

  Eedens Forklaring \blev derpaa/ af Lovbogen

 

1814: 322b

 

oplæst for samtlige de nu mødende ustevnte Vidner  hvorpaa af disse som:

            32te Vidne fremstoed, Magdelie Niels Datter yttr: Brudvig, som efter at være formanet til at vidne Sadhed!! (Sandhed), forklarede at være 42 Aar gammel, Gift med 27de Vidne Tørris Tørrissen yttre Brudvig, bemeldte 27de Vidnes Forklaring blev hende derpaa forelæst  hvilken [hun]? declarerede var i alle maader rigtig  og derfor gientog som sin egen i alle deele, forresten vidste hun indtet til oplysning, hvorefter hun bekræftede denne hendes Forklaring med Lovens Eed  og blev dimiteret.

            33te Vidne  Johannes Erichsen yttre Brudvig, frem stod derpaa og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, hvorpaa han:  efter at 27de og 25de Vidnes Forklaring var ham forelæst, forklarede at han er 30 Aar gammel, og at han {den} Natten mellem den 8de og 9de d: M:  da Tyveriet hos Tørris Tørrissen var skeed, blev tilligemed Drengen Mons Niels!! Niels!! yttre Brudvig, udsendt af Tørris, for om mueligt at oplede Tyven, paa den deres Tour fandt de ved Kirke Brudvig Landet løs flydende paa Fiorden drivende een Exaarings!! (Sex-) Baad, hvori var et Sejl, hvilken Baad de bragte med sig til yttre Brudvig, hvor den med Sejlet blev modtaget af 27de og 25de Vidne, saaledes som af disse er omforklaret, og fra hvem den igien er afhændtet af Eyeren Ole Johnsen Tuenæs; forresten har Vidnet indted uskikkeligt hørt eller erfaret af den Tiltalte, førend han bekik!! (begik) det han her tiltales for.  Da Vidnet {efter} \paa/ Tilspørgende indtet videre vidste til Oplysning heri Sagen at forklare, og hans Forklaring var ham forelæst, bekræftede han samme med Lovens Eed  og blev dimiteret.

            34. Vidne  Drengen Mons Nielssen  yttre Brudvig frem stoed derpaa og blev formanet til at vidne Sandhed, hvorefter han forklarede at være paa 16de Aar gammel, og Confirmeret i dette Aars Sommer, han blev derpaa forelæst 27de og 25de Vidnes, samt nu næst forhen afhørte 33te Vidnes Forklaring, hvilket han erkiendte at være rigtig og gientog som sin egen, ligesom han, erkiendte som rigtig at der den samme Morgenen ned ved 25de Vidne Niels Olsen yttre Brudvigs Nøst, var saaledes tilgaaet, som af denne i Gaar er omforklaret, da Vidnet var den som var med bemeldte Niels Olsen, for at eftersee den omforklarede Baad, og var dette den samme Baad, som siden af Vidnet, tillige med Johannes Erichsen yttre Brudvig blev funden ved Kirke Brudvig, og af denne er omforklaret  og da han indted videre vidste til Oplysning, bekræftede han sin Forklaring, efter at den var ham foræst!! (forelæst), med Lovens Eed  og blev dimiteret.

            35. Vidne  Mons Monssen Olsnæs, fremstoed derpaa og blev formanet til at vidne Sandhed, han forklarede derpaa at være 52 Aar Gammel, han blev derpaa forelæst 28de Vidne Lars Olsens Forklaring  den han erkiendte som rigtig og gientog som sin egen, med Tillæg at han var med for at transportere den Tiltalte til 27de Vidne, da han af Lars Olsen og \Ole/ Andersen var anholdt, efter han var udgaaet af Vidnes Stue, saaledes som af Lars Olsen i Gaar er omforklaret, og da Vidnet indted videre vidste som kunde tiene til Oplysning i denne Sag, bekræftede han sin aflagte Forklaring {og b} med Lovens Eed  og blev dimiteret.

            36. Vidne  Dordie Johannes Datter Kirke Brudvig, som blev for-

 

1714: 323

 

manet til at vidne Sandhed, hun forklarede derpaa at være 18 Aar Gammel og confirmeret, for 3 Aar siden, hun forklarede derpaa videre at da hun tillige med Drengen Peer Erichsen Kirke Brudvig den 9de d: M: var kommet ned til Søen for at roe ud i Marken for [at] hendte Brende, fandt de tet ved Landet nedsønket i Søen, een stoer Spansk Tyrehuud og et Norsk Foreskind {nedsenket i Søen}, {den} \hvilke/ de tog op af Søen og bragte dem hiem til Vidnes Forældre. hvor de{n} blev beroende indtil de{n} blev afhendted {fra} \af/ Ejeren Johannes Johannessen {yttre} Tuenæss, Vidnet havde ellers hørt at der var sked Tyverie hos Tøris yttre Brudvig Natten mellem den 8de og 9de d: M:, samt at der om Morgenen for Dag, den Dag som Huuden og Skindet blev funden, var seet een Baad med een Huud i ved yttre Brudvig Landet, og at denne Baad med Sejl var funden ved Kirke Brudvig Landet, samme Dag, Vidnet kiender den Tiltalte Jens Brudvig, og indtet uskikkelig hørt om ham førend nu.  og da hun indted videre vidste til Oplysning, og hendes Forklaring var hende forelæst, bekræftede hun samme med Lovens Eed  og blev dimiteret.

            37te Vidne  Drengen Peer Erichsen {yttre} \Kirke/ Brudvig fremstod derpaa og blev formanet til Sandheds Udsigende, han forklarede derpaa at være 15 Aar gammel og confirmeret, dette Aars Sommer, han blev derpaa forelæst næst forrige Vidnes Forklaring, den [han]? erkiændte at være rigtig og gientog som sin eegen i alle deele, og da han indted videre vidste til Oplysning blev han dimiteret, efter at han havde med Lovens Eed bekræftet hans Forklaring.

  Derpaa fremstoed den Tiltalte for Retten  og efter at de forskillige Forklaringer var ham forelæst, forklarede han nu, at han ingen Baad havde taget paa Tuenæss, men da han Natten mellem den 8de og 9de d: M:, efter at han var undvigt fra Bergen, kom om Natten hen ved Kl: 2, til bemeldte Gaard, bankede han paa et Huus, hvoraf der kom een Mand ud, som Tiltalte ikke kiendte, denne Mand anmodede Tiltalte at føre sig over Fiorden, bemeldte Mand gik derpaa med Tiltalte ned til Søen  hvor Manden med sin med havende Nøgle aabnede et Nøst, det Vidnet ikke ved hvem tilhører  og deraf udtog een liden Baad, med hvilken han flyttede Tiltalte over Fiorden til Gaarden Lille Hammer paa Osterøen, hvor bemeldte Mand satte ham i Land, uden at tage nogen Betaling af Tiltalte, derfra gik Tiltalte over Land til Giærstad og derfra til Olsnæs, hvor han kom om Eftermiddagen den 9de d: M:, hvor han blev taget og bragt til hans Broder saaledes som Vidnerne derom har forklaret. Dommeren formanede den Tiltalte at aflægge een rigtig og samhengende Forklaring, hvorpaa, han blev forelæst hans Forklaring ved Forhøret den 11te d: M:, hvorpaa han declarerede at hans Forklaring den gang var urigtig, Men den i Dag sandfærdig, og til Beviis herfor sagde han:  at han den 9de d: M: om Morgenen var inde hos Manden Johannes Giærstad, førend han gik til Olsnæs, samt at naar han faar see den Mand, som fra Tuenæss flyttede ham over Fiorden

 

1814: 323b

 

formoder han at kunde kiende ham igien, tillæggende, at det var ingen af de Mænd fra bemeldte Gaard, som nu her er afhørte som Vidner.  Paa Tilspørgende hvorfor hans Forklaring den 11te var afvigende fra den han i Dag har aflagt, svarede den Tiltalte, at \han/ ikke kunde bestemme, da han ingen Aarsag derfor kunde give; Dommeren maatte her anmærke at den Tiltalte nu under Examination har vist sig trodsig i at besvare de for ham fremsadte adskiellig Spørgsmaale, og at det kun efter adskiellige gientagelser \er/ at man med Møye har faaet et og andet Ord af ham.

  Derpaa blev fremlagt een Skrivelse fra LensMand Lohne i Hosanger Skibrede til Dommeren af 21de d: M: angaaende at de fra Anders Egemoe stiaalne Klæder eller Koster og nogle Bord  ikke er at finde paa Rachnæs, hvilken Skrivelse her indtages  saalydende: # #,  I Anledning heraf forklarede den Tiltalte at de omskrevne Ting vare paa Rachnæss da han forlod samme, men maae siden være tagne derfra.

  Efter flere gientagne formaninger vedblev den Tiltalte sin i Dag aflagte Forklaring, uden at anden Tilstaaelse var af han [at]? erholde.

  Actor begiærede derpaa Sagen udsadt til den 5te December førstkommende  for at fremme det videre fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til den 5te December førstkommende  Formiddag Kl: 9, da denne Sag atter bliver at foretage i Sorenskriver Christies Huus i Bergen, hvilken Tiid er den første som er ledig formedelst Maanedstingets Holdelse i Bernestangen  3 Mile fra Byen, og andre berammede Forretninger.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Fæsteseddel fra Johannes Michelsen Kirke Brudvig til hans Broder Michel Michelsen paa et Plads under Gaarden Kirke-Brudvig, dateret 23 Novbr: 1814.

            2.  Bøxelseddel fra Johannes Monssen Helle til Sønnen Mons Johannessen paa 18 Mrk Sr:  12 Kd: M:  ¼ Hud Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 21 Mrk Sr:  i Gaarden Helle, No 14, dat: 23 Novbr: 1814, med Revers.

            3.  Skjøde fra Johannes Monssen Helle til Sønnen Johannes Johannessen paa 6 ¾ Mrk Smørs Landskyld i Gaarden Langhelle, No 24, for 25 rbd N: W:, dateret 23 Novbr: 1814.

            4.  Bøxelseddel fra Sognepræst J: K: Meyer til Johannes Olsen paa 18 Mrk Sr:  1 Vog Næver \Landskyld/ i {den Hougs} Gaarden Qvamme, No 10, dat: 22 Novbr: 1814, med Revers.  Skatteskyld 1 pd Smør.

            5.  Afkald fra Synneve MonsDatter Dale for hendes Arvemidler 12 rd 2 mrk 5 s til Formynderen Niels Thomassen Jebne, dat: 23 Novbr: 1814.

            6.  Do: fra Michel Michelsen Kirke-Brudvig for hans Kones Brithe NielsDatter Helles Arv 5 rd 4 s!! (mrk) 7 s til hendes Formynder Haldor Hanssen Dale, dat: 23 Novbr: 1814.

            7.  Contract fra Lars Monssen Stavenæs med Curator til hans Søster Anna MonsDatter, hvorved til hende overdrages Odels Retten til 9 Mrk Smør  6 Kd: Malt i Gaarden Stavenæs, {No}  dat: 2de Julii 1814.

            8.  Bøxelseddel fra Sognepræst Meyer til Lars Olsen paa 10 ½ Mrk Smør, 3/8 Vog Næver, 1/8 Bord Landskyld  og Skatteskyld 12 Mrk Smør  i Gaarden Olsnæs, No 6, dateret 23 Novbr: 1814, med Revers.

            9.  Do: fra Do: til Jacob Sjursen paa lige Skyld i Gaarden Olsnæs, No 6, dat: 23 Novbr: 1814, med Revers.

            10.  Aflyst Obligation fra Niels Bessessen Refskre til Kari NielsDatter Helle, dateret 26de Novbr: 1801, stor 70 rd D: C:, mod 1ste Prioritet i Gaarden Refskre  No 17, {dat:} efter Qvittering af 3die Junii 1814.

            11.  Skjøde fra Niels Bessessen Refskre til Sønnen Besse Nielsen paa 18 Mrk Smør i Gaarden Refskre, No 17, for 66 rbd 4 mrk N: W:  og Vilkaar til Værdie 20 rbd N: W:, dateret 23 Novbr: 1814.

            12.  Vilkaarsbrev fra Besse Nielssen Refskre til Forældrene Niels Bessesen og Brithe KnudsDatter paa aarligt Levekaar, dat: 23 Novembr: 1814.

 

1814: 324

 

            13.  Skjøde fra Niels Olsen Ulvesæter til Sønnen Mons {Ol}\Niels/sen paa 18 Mrk Smør  6 Kd: Malt i Gaarden Ulvesæter, No 70, for 200 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 25 rbd N: W: aarlig, dat: 23 Novbr: 1814.

            14.  Vilkaarsbrev fra Mons Niels!! Olsen!! Ulvesæter til Forældrene Niels Olsen og Carnilske NielsDatter, dateret 23 Novbr: 1814.

            15.  Bøxelseddel fra Ole Aschildsen Nepstad og Niels Nielssen Morvig til Ole Magnesen paa 1 pd 8 Mrk Sr:  5 1/3 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld ½ Løb Smør  i Melkeraaen, No 76, dat: 20 Augusti 1814, med Revers.

            16.  Vilkaars brev fra Ole Magnesen Melkeraaen til hans Moder Marthe IversDatter paa aarligt Levekaar af Melkeraaen, dateret 23 Novbr: 1814  {med Revers}

            17.  Afkald fra Anders Olsen Thuenæs for hans Kones Brithe OlsDatter Skulestads Arv 18 rd 1 mrk 12 s til hendes Formynder Michel Olsen Skulestad, dateret 23 Novbr: 1814.

            18.  Do: fra Niels Olsen Ulvesæter til Nordhordlehns Overformynderi for Myndlingen Ole Carlsen Aastvedts Arvemidler 35 rd 2 mrk 12 s  dateret 23 Novbr: 1814.

            19.  Do: fra Johannes Olsen Qvamme for hans Kones Anne OlsDatter Melkeraaens Faderarv 25 rd til Formynderen Lars Anderssen Melkeraaen, dateret 23 Novbr: 1814.

            20.  Do: fra Mons Olsen Ulvesæter for hans Moderarv 57 rd 4 mrk til hans Fader og Formynder Niels Olsen Ulvesæter, dateret 23 Novbr: 1814.

            21.  Aflyst paa en Obligation fra Jens Olsen Melkeraaen til hans Søstre Ingebor, Synneve, Anna og Kari OlsDøttre Melkeraaen, stor 140 rd D: C:, dateret 18 Januar 1812, mod Pant i Melkeraaen  No 76, for de betalte 70 rd D: C:  efter paategnet Qvittering af 14 Novbr: 1814.

            22.  Paategning af 16 Novbr: 1814  hvorved de paa sidstmeldte Obligation resterende 70 rd D: C:  er omskrevet til 21 rbd S: W:

            23.  Skiftebrev efter Jørgen Bergesen Waxdal og Kone Brithe LarsDatter, sluttet 10 Decembr: 1813, hvorved 21 Mrk Smør  7/24 Hud i Waxdal, No 21, er udlagt til Creditor Michel Danielsen Bouge for 175 rbd N: W:

            24.  Do: efter \Dorthe/ OlsDatter indre Arne, sluttet 14 Julii 1814, hvorved ½ Løb Smør  ½ Hud i indre Arne, No 45, er udlagt til Enkemanden Daniel Johannessen og Børnene.

            25.  Do: efter Niels Olsen yttre Arne, sluttet 15 Julii 1814, hvorved ½ Løb Smør, ½ Hud og ½ Faar i yttre Arne, No 48, er udlagt til Enken Gjertrud ErichsDatter og Børnene.

            26.  Do: efter Brithe RasmusDatter yttre Brudvig, sluttet 12te Julii 1814, hvorved 18 Mrk Smør i yttre Brudvig, No 1, er udlagt til Enkemanden Johannes Johnsen og Børnene.

            27.  Do: efter Aase OlsDatter øvre Romsloe, sluttet 13 Julii 1814, hvorved 6 Mrk Smør  1/12 Hud i Gaarden indre Arne, No 45, er udlagt til Enkemanden Lars Davidsen Romsloe og Børnene.

            28.  Ditto efter Tosten Johannessen i store Sandvigen, sluttet 23 Decembr: 1813, hvorved Boets ejende Vaanhuus No 62 i 2den Rode i store Sandvigen, er udlagt til StervboeEnken Kari MonsDatter med fl:

            29.  Skjøde fra Detlef Martens til Henrich Hagelsteen paa 2de Vaanhuse, No 64 og 67 i 2den Rode i store Sandvigen, med tilhørende Bagerværksted, for Kjøbesum 4000 rbd S: V:, dateret 4de Julii 1814.

            30.  Obligation fra Henrich Hagelsteen til Detlef Martens, stor 4000 rbd S: V:, mod Pant i ovenmeldte 2de Huse, No          og          i 2den Rode i store Sandvigen, dateret 9de Augusti 1814.

            31.  Bøxelseddel fra Peter Staman paa Lieutenant Jens Kahrs Garmanns Vegne til Henrich Hagelsteen paa Grunden til bemeldte 2de Huse m: v:, dateret 20de Augusti 1814, med Revers.

            32.  Auctions Skjøde fra Sorenskriver Christie til Daniel Olsens paa et Vaanhuus No 23 i 1ste Rode i store Sandvigen \for/ 356 rd D: C:, dateret 26de Februar 1812.

            33.  Bøxelseddel fra Johan Garmann til Frantz Pytte paa en Husegrund med underliggende Engelykker i 1ste Rode No 36 i store Sandvigen, dateret 15 April 1801.

            34.  Do: fra Do: til Do: paa en Husegrund i 1ste Rode No 38 i store Sandvigen, dateret 26 April 1802.

            35.  Aflyst Obligation \fra/ Johannes Halvorsen til Tønnes Tønnessen for 50 rd D: C:, mod Pant i et Vaanhuus No 17 i 2den Rode i store Sandvigen, dateret 23 Januar 1807  og qvitteret 7 Augusti 1814.

            36.  Bøxelseddel fra Lieutenant Garmann til Lars Steffensen Hæggertvedt paa en Husegrund og et Stykke Mark kaldet Lønborg under Gaarden store Sandvigen, dateret 20 Novbr: 1814.

            37.  Do: fra Do: til Ole Olsen Hæggernæsset paa en Husegrund m: v: paa Hæggernæsset i store Sandvigen, dateret 21 Novembr: 1814.

 

Fogden derefter fremlagde Thingsvidnerne over Odels- og Selvejer- samt Vejmester Mandtallerne, som inden Retten bleve examinerede og rigtig befundne.

  Ligesaa fremlagde Fogde!! (Fogden) Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter udstaaer 1179 rbd 2 mrk 7 s: N: W:.  Denne Liste blev inden Retten oplæst, examineret og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befunden.

 

Til Laugrettesmænd for næste Aar 1814!! (1815) bleve opnævnte Tollev Olsen Flachtvedt, Niels Monssen Flachtvedt, David Sjursen Bukkesteen og Ole Knudsen ibidem.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Høstethinget for Arne Skibrede hævet.

                                                                     Heiberg

   John Endresen Eichaas.  I.E.S. og bomerke       Niels Erichsen Helle.  N.E.S. og bomerke

   Ole Knudsen Eichaas.  O.K.S. og bomerke       Johannes Nielssen Helle.  I.N.S. og bomerke

 

 

 

Aar 1814  den 28de November  blev Maanedstinget sadt paa Ting stædet Bernæstangen  og Retten bestyret af mig Procurator Andreas Danchertsen Heiberg, som  i Følge Amtets Constitution af 1ste d: M:, constitueret Sorenskriver, med de 4 Laugrettesmænd  sc:!! (altså, såsom)

 

1814: 324b

 

Niels Olsen Echnæs, Rasmus Siursen Tohtland, Johannes Ellevsen Bernæss og Siur Ingebrigtsen Bernes.

 

Hvor da:  blev, publiceret følgende Forordninger og offentlige Kundgiørelse, som ikke for dette Aars Høste tinge paa dette Stæd tilforen ere publicered, saasom:

            No 18.  Stiftets Skrivelse til Fogden af 18de Octbr: angaaende Dansk Courant Sedlers Indløsning.

            No 19,  Stadsraadets Circulahre af 14de October sidstleden, angaaende Kong Christian Friderichs Frasigelse af Norges Regiering og Krone.

            20.  Stadsraadets Bekiendtgiørelse \Af 17de October sidstleden/ om Placaten af 20de Junji d: A:  dens Ophævelse m: v:

            21.  Do: af 28de September sidstleden angaaende alle Skatters betaling efter Cours 375 proCt:

            22.  Stortingets Kundgiørelse 21de f: M: angaaende Kongeriget Norges Foreening med Sverrig.

            23.  Stiftes Skrivelse til Fogden af 9de d: M: angaaende Dansk Courant Sædlers Indløsning mod Rigsbanksædler.

            24.  Stiftets Skrivelse til Sorenskriveriet af 11te d: M: angaaende, Hans Majestæt Kong Carl den 13des Udvælgelse til Norges, constitutionelle Konge.

 

Derefter blev foretaget følgende

 

Gammel Sag fra Fol: 306:

Anders Larssen Aarhuus mødte Personlig og fremlagde  1. contra-Stevning af 5te {Novemb} d: M: i forkyndt stand,  saa blev og fremlagt, fra \Assessor/ Procurator Lassen, paa contra Citantens Vegne,  2. Attes!! (Attest) fra Forligelses Commissionen af 5te f: M:, som viser at Sagen der har været foretaget til contra Megling,  3die  Qvæstioner til contra Vidnerne af 22de d: M:,  4de  Een Udskrift af Nordhordlehns Sorenskriveries Pandte Protocoll, Fol: 341 og 499, indeholdende, den under 3die Martz 1812 udstædte Pandte Obligation, paa 9 Mrkr Smør i Gaarden Aarhuus  Matr: No 35 i Watzwærens Tinglaug, med sammes paategnede Omskrivning til Rigsbankpenge 3die Julji 1813.  og endelig  5te  Indlæg af 22de d: M:, hvilke Documenter, bleve læste, og Acteres her saalydende: # #

  Contra-Citanten fremleverede derpaa i Retten det under 3de Martz 1812, oprettede og i Qvæstionerne omnævnte, samt under Sagen omtvistede Vilkaars Contract til Afbenyttelse under Vidneførelsen, samt sig derefter tilbageleveret, hvorefter han begiærede samtlig Indstevnte paaraabte, og Vidnerne afhørte efter de fremlagte Qvæstioner.

  Paa Hoved-Citantens Vegne, som og selv Personlig var tilstæde, mødte den bevilgede Sagfører Niels Siusen!! (Siursen) Tesdahl og anmærkede at omendskiøndt deri contra Stevnemaalet kunde være et og andet at erindre mod contra Stevningens Fremme  vilde han dog forbiegaae dette, men derimod udbad han sig af Dommeren at indted under nærværende Sag maatte foretages, der endten stred \mod/ eller gaar udenfor Hoved-Stevnemaalet  hvilket han troede at Dommeren nøye vilde ansee  da dette vilde komme til at præjudicere Hoved Citanten i sin Lovlige Retts nydelse, og i Øvrigt benægtede han alt det af contra-Parten tilførte saavel i Indlægget som de øvrige fremlagde Documenter, der endten endten!! strider imod Sagens Sande Samenhæng, eller de under Hoved-Søgsmaalet fremlagde Documenter, og i Øvrigt forbeholdt sig alt Lovligt.

  Derpaa fremstod for Retten som

            1ste contra Vidne  Siur Gullachsen Brechuus, der blev formanet til at vidne Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorefter han aflagde Eed og forklarede at være 57 Aar Gammel, samt een kiødelig Fader til Hoved Citanten.

 

1814: 325

 

Han svarede derpaa til de fremlagde Qvæstioner, saa som til 1ste  Nej  Vidnet var ikke Lensmand, den omspurgte Tiid, men var næværende!! (nærværende) paa bemelte Tiid og Stæd, som Laugrettes-Mand i Retten.   til 2den,  Vidnet var ikke nærværende da bemelte Vilkaars Contract, som nu blev ham foreviist, blev underskrevet.   til 3die  Vidnet vidste at der blev opretted een Vilkaars-Contract, men hvad samme indeholdt, eller skulde indeholde  var Vidnet uvidende om.   til 4de  Vidnet havde vel talt med sin Søn tilforen, og hørt af denne at han vilde oprette et Vilkaarsbrev eller Contract til hans Svigerfader  contra Citanten  men da bemeldte hans Søn ikke havde sagt ham hvorledes samme skulde være indrettet, havde Vidnet ingen Aarsag haft endten at samtykke eller modsige samme, ligesaalidet som Vidnet vidste at dette var een væsentlig Betingelse for Skiødets udstædelse.  Den bevilgede Sagfører Tesdahl, begiærede Vidnet contra tilspurgt:  1mo  om Vidnet  der er Hoved Citantens rette Fader  for næværende!! (nærværende) Tiid er misfornøyet med den {foreviiste} \fremlagde/ Vilkaars Contracts, Efterlevelse og Opfyldelse   2det  om det er Vidnet bekiendt at contra Citanten Anders Larsen Aarhuus for nærværende Tiid bruger og bestyrer de paasøgte 18 Mrkr Smørs Landskyld i ovennævnte Gaard Aarhuus?, Herpaa svarede Vidnet  saasom til 1ste contra Qvæstion:  Ja  Vidnet er misfornøyet hermed, og har været misfornøyet dermed fra den Tiid han blev underrettet om sammes Indhold.   til 2det  Joe  Vidnet ved at contra \Cit:/ bruger og bestyrer det omspurgte.  Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge, og han, efter at hans Forklaring var ham forelæst havde vedkiendt sig samme som rigtig, blev han dimiteret.

            2det Vidne  Siur Ingebrigtsen Bernæs  \46 Aar gammel og ubeslægtet til begge Parter/ fremstod derpaa for Retten, og efter at være formanet til at Vidne Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed, aflagde Eed og svarede, til de med fornøden Forandring for ham fremsadte Qvæstioner  saasom til 5te,  Joe  Vidnet kiender de omspurgte Personer?   til 1ste Qvæstion  Joe  Vidnet var nærværende paa Tinget den omspurgte \Tid og/ Stæd, med flere Almues Mænd, uden at [han]? der havde nogen bestemt Forretning.   til 2det  Joe  den fornefnte Vilkaars Contract blev da oprettet mellem de omspurgte Personer, og af Vidnet underskrevet til Vitterlighed.   til 3de,  Hoved Citantens Fader  nærværende Siur Gullachsen Brechuus, forlangte af Vidnet at han tilligemed een anden Mand, skulde komme ind i Stuen for at underskrive, som Vitterligheds Vidne, et mellem hans Søn Gullach Siursen og Anders Larssen Aarhuus oprettende Vilkaars-Brev.   4de,  Vidnet kan ikke erindre alle Vilkaars-Contractens Ord, men Vidnet erindrer at at!! hvad Anders Larsen Aarhuus begiærede af Gullach Siursen, som begge tilligemed Siur Gullachsen Brechuus var nærværende, blev tilført Vilkaars-Contracten, uden nogen Modsigelse, endten af Gullach Siursen, hans Fader Siur Gullachsen eller nogen anden, og blev Vilkaars Contracten derefter underskrevet, \af Gullach Siursen/  saavel i Vidnets som ovenmeldte Personers Overværelse  dog blev Contracten ikke læst efter at den var skrevet; som Vidnet hørte.  Da ingen havde videre at tilspørge, og han havde gientaget sin Forklaring som rigtig  blev han dimiteret.

 

1814: 325b

 

            3die Vidne  Johannes Ellevsen Bernæss, fremstoed derpaa for Retten, og efter at være formanet til Sandheds Udsigende, samt betydet Eedens Vigtighed  aflagde Eed og forklarede:  at være 65 Aar gammel samt ubeslægtet til begge Parter, han svarede derpaa til de skriftlige Qvæstioner, efter at disse med fornøden Forandring for ham var fremsadt, saasom til 5te  Joe  Vidnet kiender de omspurgte Personer, forsaavidt han tilforen har seet dem her paa Bærnæsstangen.   1ste Qvæstion  Joe  Vidnet var nærværende den omspurgte Tiid, som Skydsskaffer.   til 2den  Overeensstemmende med 2det Vidne.   til 3die Qvæstion  dette kan Vidnet ikke erindre med Vished, endten Siur Gullachsen var nærværende eller ey.   til 4de Qvæstion  Vidnet kan heller ikke sige endten Siur Gullachsen var Vidende om Vilkaars Brevets Indhold eller ey,  i Anledning af Tilspørgende om Gullach Siursen underskrev Vilkaars brevet den Tiid eller ey, svarede Vidnet, at han formedelst hans Alderdom \ey/ kan erindre dette, men han veed at han aldrig har underskrevet noget Document som Vitterligheds Vidne, uden at de contraherende Parter først har underskrevet.  Da ingen havde Vidnet videre at tilspørge  og han havde vedkiendt sig sin Forklaring som rigtig  blev han demiteret.

            4de Vidne  Haldor Johnsen Qvileqval fremstoed derpaa, som blev formanet til Sandheds Udsigende, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og vandt:  At være 45 Aar gammel og ubeslægtet med begge Parter, han svarede derpaa til de Skrivtlig Qvæstioner, efter samme med fornøden Forandring for ham var fremsadt, saasom til 5te,  Joe  Vidnet kiender de omspurgte Personer.   til 1ste  2den  3die og 4de Qvæstion,  Ney  Vidnet var ikke nærværende, og er altsaa uvidende om det omspurgte.   til 6te Qvæstion  Vidnet har ikke seet den foreviiste Vilkaars Contract, Derimod har den omspurgte Siur Gullachsen fortalt Vidnet, at han var nærværende paa Bernæsstangen den 3die Martz 1812, men om der blev oprettet nogen Vilkaars Contract  eller om han var vidende om noget saadant passeret, har han ikke fortalt Vidnet.  Den bevilgede Sagfører Niels Tesdahl, begiærede dette Vidne contra tilspurgt:  Om det er Vidnet bekiendt at nærværende Sags contra Citant Anders Larsen Aarhuus, for næværende!! (nærværende) Tiid bruger og bestyrer de paasøgte 18 Mrkr Smørs Landskyld i Gaarden Aarhuus?  Derpaa svarede Vidnet at han herom er uvidende.

  Contra Citanten Anders Larssen Aarhuus og Hoved Citanten Gullach Siursen Brechuus, eller Aarhuus, som efter den under 1ste Julji dette Aar fremlagde Præste Attest af 17de Junji næstforhen, {nu er myndig}, den han vedkjiendte sig som sig angieldende, nu er myndig, og tilkiendegav at de i Dag ere belvne!! (blevne) saaledes forligte:  1mo  Contra Citanten overlader til Brug og Beboelse, for Hoved Citanten Gullach Siursen Brechuus, de i denne Sag omtvistede 18 Mrkr Smørs Landskyld, eller det halve af 1 bpd: 12 Mrkr Smør  i Gaarden Aarhuus  Matr: No 35, i Watzværns Tinglaug, til første Lovens Fardag 1815, med halvedeelen i sammes paastaaende og tilhørende Huuse  samt alle til og underliggende Rettigheder og Herligheder.   2do  Contra Citanten Anders Larsen Aarhuus forbeholder sig, saalenge han bestyrer selv de øvrige 18 Mrkr Smør i bemeldte Brug af Gaarden  eene at benytte det af ham indhegnede og oprydde Engestykke  indste Tveite Træet kaldet, men naar han, til een anden end Hoved Citanten, skulde overlade bemeldte 18 Mrkr Smør  da at Hoved Citanten, faar til Ejendom udskiftet det halve af dette Engestykke. Derimod forbinder Hoved Citanten sig til, naar han til første Lovens

 

1814: 326

 

Fardag, efter foranførte contra Citantens Tilstaaelse erholder til Brug de 18ten Marker Smørs Landskyld  som Skiødet af 3die Martz 1812 lyder paa i bemeldte Gaard Aarhuus   3die  at svare af bemeldte Brug, det halve af det Vilkaar, som hans Svigerfader  \Contra Citanten/  har forbundet sig til, at svare til Vilkaars Folkene John Andersen Aarhuus og Huustrue Anne Gullachs Datter, saalenge disse lever, i Overeensstemmelse med den derom oprettede Vilkaars Contract.   4de  Naar Contra Citanten afstaaer sin Halvedeel  18 Mrkr Smør  i Gaarden Aarhuus, endte samme skeer til een Anden eller Hoved Citanten, forbinder denne sig til at svare sin Svigerfader  Nærværende Anders Larsen Aarhuus, saalenge han lever, et Aarlig Levekaar  nemlig:  6 Sold eller 3 Tønder af det bedste Korn som avles paa Gaarden, som vel tilredt og behandlet leveres ham, Foster til 2 Kiør og 3 Faar, {lige som} af hvilken, som fridt Sties  \melkes/ og røgtes  Afdrotten leveres ham, ligeledes overlades ham til Brug 1 Ager  {hvorpaa kan} til een Aske Potates, desuden svares ham fridt Huus og Tilsyn, samt Lys og Varme; naar derimod {naar} hans Svigerfader ved Døden afgaaer, og den {halvedeel} anden halvedeel  18 Mrk Smør  endten forhen er overladt Hoved Citanten, eller da kommer i Hans Eye, svarer han et lignende Vilkaar til hans Svigerfaders gienlevende Kone, men dersom een anden er overladt dette sidste bemeldte halve Brug, da ophører Vilkaaret at svares af Hoved Citanten, og derimod svares af den der bruger samme  til den gienlevende Kone, saalenge samme Brug ikke er i Hoved Citantens Eye.   5te  forbinder Hoved Citanten Gullach Siursen Aarhuus at betale til Contra Citanten, til godtgiørelse for hafte Omkostninger i denne Sag den Summa 16 rbdr 4  N: W:, skriver Sexten Rigsbankdaler, Fire Mark Navne Wærdie, hvilke betales inden Paaske anstundende Aar 1815.  Endelig blev begge Parter eenige om:  at det under 3 Martz \udstæde/ og 4die Julji 1812 tinglyste Skiøde lydende paa 18 Mrk Smørs Landskyld i Gaarden Aarhuus, og den under samme Dato udstæde og Tinglæste Obligation, begge deele uden videre omtvist skal staae ved Magt, og de{tte} under merbemeldte Data (Dato) udstæde og tinglyste Vilkaars \Contract/ herved være ophævet.  Contra Citanten giver derimod frie Raadighed at overlade, de merbemeldte Øvrige 18 Mrkr Smør til hvem han vil, paa ovenanførte Vilkaar.

  Efter at dette Forlig lydelig var oplæst for begge Parter  erklærede de begge, at dette var deres sande Mening, og at de dermed begge var fornøyet  hvilket de med deres Underskrift i Protocollen bekræftede. Og begiærede samme med Dom bekræftet.

                         Anders Larsen Aarhuus                 Gullich Sjiursen Aarhus

                           med paaholden Pen.

Derefter blev af Dommeren affattet saadan bekræftelses

Dom.

  Da begge Parter, saaledes inden Retten, som ovenanført har med hin anden indgaaet Forlig og samme med deres Underskrift bekræftet, samt erklæret for Retten at all Tvist herom fra begge sider fra nu af skal være ophørt, saa

Kiendes for Rett:

  At ovenmeldte sluttede og foranførte, samt med felles Underskrift bekræftede Forlig, bør i alle det!! (de) ord, puncter og Clausuler ved Magt at stande, samt at efterkommes under Adfærd efter Loven.

 

1814: 326b

 

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Delebrev efter Peder Matthiassen indre Echnæs, dateret 28de Novbr: 1814, hvorved Boets Jordegods  15 5/12 Mrk Sr:  8 1/3 Kd: Malt i Jacob Halvorsens Brug i Gaarden Ladstad, Matr: No 52 i Hosanger Skibrede,  samt 15 1/7 Mrk Smør  7 6/7 Kd: Malt i Gudmund Johannessens Brug i samme Gaard  er udlagt til Datteren Brithe PedersDatter, givt med Johannes Johannessen indre Echnæs.

            2.  Bøxelseddel fra Johannes Olsen Hoshovde og Haldor Anderssen Hoshovde til Johannes Johannessen paa 1 pd 12 Mrk Smør  16 Kd: Malts Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)  i Gaarden Hoshovde, No 70 i Hosanger Skibrede, dateret 28 Novbr: 1814, med Revers.

            3.  Vilkaarsbrev fra Johannes Johannessen Hoshovde til Haldor Anderssen Hoshovde paa aarligt Levekaar af bemeldte Gaard, dateret 28 Novbr: 1814.

            4.  Skiftebrev efter Myndlingen Lars Knudsen Werpelstad, sluttet 1ste Julii 1814, hvorved 2 3/5 Mrk Sr: i Werpelstad, No 87 i Watzværns Tinglaug, er udlagt saaledes som Skjødebogen Fol:         viser.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Maanedsthinget hævet.

                                                                 Heiberg

                Niels Olsen Echnæs.                                            Johannes Ellevsen Bernæs.

                Rasmus Sjursen Todtland.                                   Sjur Ingebrigtsen Bernæs.

 

 

 

Aar 1814  den 1ste December  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver  og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Anders Olsen Eichaas:

  Hvorda blev foretaget gammel Justits Sag Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iversen Kiellewold  see Folio 314.

  Actor mødte og fremlagde den sidste passerede Faldsmaals Kjendelse in forma beskreven, som forsynet med Forkyndelses Paategning, hvorefter han fremstillede den Tiltalte Ole Iwersen Kiellewold løs og ledig for Retten, dernæst udbad han sig at de forelagte Vidner maatte blive afhørte.  Den fremlagde Faldsmaals Kjendelse bliver denne Act at vedhæfte.

  Defensor forbeholdt det Fornødne.

  Af de forelagte Vidner fremstod derpaa

            3. Berge Nielsen Horviig  \59 Aar gl:/  som blev formanet til at Vidne Sandhed og betydet Eedens Vigtighed:  hvorefter han blev forelæst Lars Olsen Telwiigs Forklaring i Præliminair Forhøret  og derpaa Forklarede:  at han af andre har hørt at hans Nøst skal have været Opbrækket den ommeldte Nat, men Vidnet har ikke selv opserveret saadant, da Nøstet Døre (Nøste Dørene) ved Vidnets Ankomst til samme befandtes ligedanne lukkede, som Vidnet forhen forlod det. Af Nøstet  hvori var til bevaring endeel Baade med deres Reedskaber, er intet bortkommet, ej heller er paa Nøstet selv, hvis Døre er saa gamle, at den uden at brækkes kan løftes af Hengslerne, er skeet nogen Skade. Vidnet  som ikke var nærværende da den omforklarede graae Trøye \og Strømper/ blev fundet ved hans Nøst, har altsaa ikke {.. ……..} derom nogen Kundskab, og da han efter adskillige Spørgsmaale ikke vidste videre til Oplysning, bekræftede han sin Forklaring med Lovens Eed  og blev demitteret.

            4de Vidne  Johannes Bergesen Horviig fremstod derpaa og blev formanet til at Vidne Sandhed og blev betydet Edens Vigtighed, han forklarede derpaa at være en Søn af næst foregaaende Vidne, hans Forklaring i præliminair Forhøret blev ham forelæst, den han vedkjendte sig som Rigtig, med den Forandring at han ikke fandt hans Faders Nøst opbrækket og ubeskadiget. Efterat næstforegaaende Vidnes Forklaring var dette Vidne forelæst, vedkjendte han sam/m/e som rigtig.  Paa givne Anledning forklarede Vidnet, at saavidt som han kan Erindre, er Vinduet  hvor igjennen Indbrudet er skeet, omtrent 3 Alen fra Jorden og altsaa høyere end den Tiltalte er, indvendig derimod er det

 

1814: 327

 

omtrent 1 ½ Alen fra Gulvet, og er dette Vindue saa stort at et Voxen Menneske kan bryte derigjennem, ind og udgangen af det Kammer hvor indbrudet er skeet  er saaledes som den Tiltalte under 8de f: M: har forklaret,  da Vidnet ikke videre til Oplysning i denne Sag vidste at forklare, bekræftede han sit Provemaal med Lovens Eed  og blev demitteret.

            5te Vidne  Lars Olsen Telwiig fremstod derpaa og blev formanet at Vidne Sandhed og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede:  at være 25 Aar gammel, samt en Søn af den Bestjaalne Giertrud Magnes Datter Telwiig, hans Forklaring i Præliminair Forhøret blev ham forelæst, den han vedkjendte sig som Rigtig, og derefter svarede til de Skriftlige Qvæstioner  saasom til 1ste Qvæstion:  overeensstemmende med 4de Vidne saavel i Henseende til Vinduets Høyde udvendig som indvendig, samt sammes Størrelse.   Til 2det  Jo  der er Laas for Kammer Dørren  og var denne Lukket, saaledes at Nøgelen stod i udvendig til Kiøkkenet  og kan det Laas som var for Dørren kuns med Møye og af en der er nøye bekjendt med sam/m/e, oplukkes indvendig i Kammeret, uden Hjelp af Nøgelen, og er dette et saakaldet Skablaas, uden Dexel, for Resten er Dørrens, hvoraf der er kun en til dette Kammer, og Kammeret selv, saaledes Citueret som af den Tiltalte Ole Kiellewold under 8de f: M: er forklaret  nemlig:  at man først igjennem bemeldte Dør, kommer i et Kiøkken, og fra Kiøkkenet først igjen ud i Stuen, hvor Vidnet med hans Moder og Broder havde sit Natteleje, og plejer der aldrig Folk have Natteleje i bemeldte Kammer.   Til 3de  der er kun den omforklarede eene Dør til dette Kammer, og er udgangen af samme og indgangen til Stuen, saaledes som til anden Qvæstion er omforklaret.   Til 4de  Nej  der laae ikke nogen i bemeldte Kammer, ej heller nogen i nærheden deraf, undtagen i Stuen, hvor Vidnet  hans Moder og Broder  som omforklaret, saavelsom 2 af Vidnets smaae Sødskende  der ere Børn i 14 og 10 Aar og altsaa under Lavalder, i Nøstet og Fæehuuset laae ingen Folk  og plejer ej heller nogen der at ligge.   Til 5te  Nej  der var ikke Lys paa, da Indbruddet skeede, og maatte hans Moder først gaae ud i Kiøkkenet for at faae samme Tænt, og plejer de ikke om Nætterne at have Lys paa efter at de er gaaet til Sengs.   Til 6te  Vidnets Moder og Sødskende, var ved sædvanlig Sengetiid  som er omtrent Kl: 9 om Aftenen  den omforklarede Nat Indbrudet skeede  gaaet til Sengs, men Vidnet selv  som havde noget Arbejde for sig  var først gaaet til Sengs henved Midnat, og efter Vidnets Skjønnende skeede Indbruddet imellem 2 à 3 Timer derefter.   Til 7de  Vidnet mærkede ikke til nogen Allarm, saasom han Sov Tungt  og det desuden Blæsede en temmelig stærk Vind, førend hans Moder  som omforklaret  Raabte om Hjelp.   Til 8de  Da Vidnet kom til Greb han Tiltalte over begge Hænderne, men da den Tiltalte begyndte at ville Bide Vidnet i Haanden, maatte Vidnet slippe den Haand  og giorde den Tiltalte sig umage for at komme til Vidnet, formodentlig \for/ der at komme igjennem og undviige, nogen anden Voldsom Modstand giorde den Tiltalte \ikke/ i Kammeret  ej heller til Drab eller anden Skade end Forbemeldt.   Til 9de  Vidnet opserverede ikke at Tiltalte havde nogen Tollekniv forinden Vidnets Broder havde taget Kniven op af Tiltaltes Lomme, hvilken Kniv er den samme som nu i Retten er nærværende, og skeede dette efterat de havde faaet Tiltalte ind i Stuen, og Vidnet  ved at ligge over ham paa Gulvet  holdt begge hans Hænder, hvortil Vidnet maatte Anstrænge alle sine Kræfter, saasom den Tiltalte ved at sparke med Benene efter dem og paa anden Maade giorde sig al Muelig Umage for at slippe Løs.   Til 10de  de Stiaalne Koster ere alle hans Moder tilhørende.   11te  Er dette Vidne

 

1814: 327b

 

uvedkommende.   Til 12te  Jo  Vidnet veed ikke rettere end at Kroggene!! (Krogene) var paa.   Til 13de  Besvaret under 8de og 9de Qvæstion.  Da Vidnet intet videre vidste at forklare  ej heller havde noget Bekjendtskab med den Tiltalte tilforn, bekræftede han hans Aflagde Forklaring med Lovens Eed  og blev demitteret.

  Derpaa fremstod for Retten:

            6te Vidne  Giertrud Magnes Datter Telwiig  som blev formanet til Sandheds Udsigende og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun forklarede at være 53 Aar gammel samt Moder til 5te Vidne, hun svarede derpaa til de skriftlige Qvæstioner  saasom:  Til 1ste, 2det, 3de, 4de, 5te og 6te Qv:  overeensstemmende med 5te Vidne, dog med den Forandring til 6te Qvæstion:  at Vidnet  som forhen var falden i Søvn, ikke vidste naar hendes Søn  5te Vidne  gik til Sengs.   Til 7de  Vidnet hørte en liden Stund for!! (før) hun stod op, en slags liden Allarm paa Væggen uden paa Huuset, hvilket Vidnet antog for Larm af Rotter  og da denne Allarm var forbie stod Vidnet op og tænte Lys paa i Kiøkkenet for at gaae ind i bemeldte Kammer for at hente sig noget Plaster til hendes saare Fod, der havde smertet hende om Natten, og da hun i denne Hensigt kom ud i Kammeret fik hun Øye paa den Tiltalte der kom imod hende, hvorpaa hun blev overmaade Angest og derpaa strax gav Anskrig om Hjelp til hendes Sønner, og kom da disse til  og er derefter tilgaaet saaledes som af 5te Vidne er forklaret i alle Deele, dog kan Vidnet ikke med Vished Erindre om den Tiltalte vilde eller virkelig skiød hende tilbage da hun kom ind i Kammeret, saasom hun i den første Angest ikke kunde ligge saa nøye Mærke dertil.   Til 8de og 9de Qv:  overeensstemmende med 5te Vidne  som det var der holdt den Tiltalte i Kam/m/eret da han vilde bide  samt holdt ham i Stuen, da den anden af hendes Søn!! (Sønner) tog den i Retten værende Kniv fra den Tiltalte.    Til 10de  det af den Tiltalte Fortærede Brød og Smør var Vidnet tilhørende  og var hende frakom/m/en mod hendes Vidende og Villie  og er efter Vidnets Skjønnende af Verdie 8 Rbsk N: W:   den Melk derimod som den Tiltalte har Malket!! (Melket) af Vidnets Koe, slutter Vidnet sig til, i Forhold til hvad hun plejer Malke af bemeldte Koe, at have været omtrent 1 Potte. Sejlet  som ligeledes var Vidnet, tilligemed Melken, frakommet uden hendes Vidende og Villie, har Vidnet faaet tilbage og foreviiste det nu her inden Retten.   Til 11te  Vidnet frafalder \den/ Erstatning som i Qvæstionen er ommeldt i et og Alt.   Til 12te  Vidnet veed med hvished at den nederste Krog var paa, men om den øverste var paa eller ikke, kan Vidnet ikke nøye bestemme, dog formoder hun samme.   Til 13de  overeensstemmende med 5te Vidne.  Sluttelig tillagde Vidnet paa givne Anledning  at hun ingen andre Ting har midstet den omforklarede Nat, da Indbruddet skeede.  Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning i denne Sag  og hun intet Bekjendtskab har haft tilforn med den Tiltalte, bekræftede hun sin aflagde Forklaring med Lovens Eed  og blev demitteret.  Bemeldte og nu afhørte Vidne tilhørende Baade Sejl som i Retten var nærværende  blev af Laugrettet taxeret at være Værd 5 Rbdr N: W:  og et Potte nye Malket Melk  10 Rbsk: N: W:.   Den Tiltalte blev derpaa foreviist meerbemeldte Sejl  og sagde han, at da det var Mørkt om Natten laae han ikke saa meget Mærke til, da han tog det af ham omforklarede Sejl, hvorledes samme saa ud, at han med hvished kan sige om det er det samme som nu her i Retten er nærværende.

 

1814: 328

 

dog har han ingen Anledning til at troe, at det skulle være et Andet end det han tog; ligesom han intet havde at indvende mod den paa Seglet og de øvrige Koster satte Verdie.

            7de Vidne  Niels Olsen Telwiig fremstod derpaa for Retten og blev Formanet at Vidne Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed, han Forklarede derpaa at være 17 Aar gammel og Confirmeret, {hvorefter} samt at være en Søn af den Bestjaalne Giertrud Magnes Datter, han svarede derpaa paa de fremlagde Qvæstioner:  saasom til 1ste, 2den, 3de, 4de, 5te og 6te Qvæstion  overeensstemmende med 5te Vidne  med den samme Forandring som af 6te Vidne  hans Moder  har Aflagt.   Til 7de  overeensstemmende med 5te Vidne.   Til 8de  Ligeledes  kun med den Forandring, at han ikke stod saaledes i Kammeret at han ikke(?) kunde see at den Tiltalte ville bide hans Broder.   Til 9de  overeensstemmende med 5te Vidne  med Tillæg:  at det var Vidnet som tog den nu i Retten værende Kniv af den Tiltaltes Lomme, medens Vitnets Broder \holdt den Tiltalte/ som omforklaret paa Gulvet.  Actor frafaldt 10de og 11te Qv: for dette Vidne.   Til 12te  overeensstemmende med 6te Vidne.   Til 13de  overeensstemmende med 5te Vidne.  Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning  og han intet Bekjendtskab har haft med den Tiltalte tilforn  bekræftede han sin Afgivne Forklaring med Lovens Eed  og blev dimitteret.

  Den Tiltalte havde intet at Erindre imod Vidnernes Forklaring, undtagen at han benægtede at have haft til Hensigt at Bide 5te Vidne.

  Det i Retten foreviiste og Taxerede Segl blev den Bestjaalne Giertrud Magnes Datter Telwiig tilbageleveret.

  Actor begjerede Sagens Anstand til førstkommende Fredag i næste Uge  Formiddag Kl: 11, som den første for ham leedige Tid, da han imellem tiiden havde 2de befalede Sager at slutte, saavelsom Møde i 2de Justits Sager, foruden siden Forretninger i Politieretten.

Eragtet

Den Forlangte Anstand bevilges til Fredag den 9de d: M:  Formiddag Kl: 11  som den første for Retten leedige Tid, formedelst andre berammede Forretninger.

  Den Tiltalte blev derpaa Laugrettet overleveret for at bringes i Byens Arrest.

                                                                     Heiberg

                         Lars Blix de Fine                                              Anfin Olsen

                         Anders Olssen Øykaas                                      Jørgen Ellengsen

 

 

 

Aar 1814  den 1ste December  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen,

  hvorda continuerede Undersøgelses Forhøret i Anledning af den til Amtet fra Fogden Bøgh indsendte Stemplings Seddel, see Folio 315.

  Derefter blev i Retten fremlagt Dommerens Skrivelse til Lensmand Fougstad af 9de f: M:, forsynet med Lensmand Fougstads Paategning af 14de sammes, som viiser Aarsagen hvorfore intet kunde passere den sidste Rettesdag, da dette Forhør skulde Foretages, saa fremlagdes og den Constituerede Sorenskriver  afdøde Procurator Kroghs Skrivelse til Amtet af 27de October sidstleden  forsynet med Amtets Paategning af 29de s: M:  hvilken Documenter her inddrages og ere saalydende.  # #

  Dommeren fandt fornøden her at Anmærke at den fremlagde Skrivelse til Lensmand Fougstad af 9de

 

1814: 328b

 

forrige Maaned  tilligemed den deri indsluttede og Paaberaabte Procurator Kroghs Skrivelse  blev den samme Dag  nemlig den 9de November sidstleden  leveret til Skydsskafferen i Sandviigen  Lars Blix de Fine  for med Expresse at befordres til sit Bestemmelses Stæd.

  Af de indkaldte til dette Forhør mødte:  {først}

            1. Anders Johannesen Waxdahl  som blev formanet til Sandheds Udsigende, og forklarede at være 59 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Waxdahl i Arne Skibrede, samt at Aarsagen hvorfor de ikke har mødt var af Eenfoldighed, da mange, de han nu ikke kan erindre hvem ere, har sagt ham, at det ikke var nødvendig at møde, saasom Stemplings-Seddelen alleene angik Borgerne i Byen og ikke nogen Kongelig Forretning; for Resten vedtog han at være Lovlig Varslet, saaledes som de forskjellige Varsels Paategninger udviiser. Stemplings Seddelen qvæstionis blev Deponenten derpaa foreviist samt forelæst, hvorpaa han Forklarede:  at saavidt Vidnet erindrer var det om Søndags Aften den 17de Juli at Knud Michelsen Boges Søn, et Barn paa 12 Aar  kom til Deponenten og leverede ham en Seddel som lignede den ham nu foreviiste stemplings Seddel, men om det var den samme kan Vidnet ikke bestemme, da han ikke kan læse Skrift. Barnet som bragte Seddelen  sagde Deponenten at den skulde sendes fra Mand til Mand eller Gaard til Gaard  og skulle handle om at all Almuen skulde møde i Byen den 25de Julii for at høre om de ikke kunde faae bedre Kiøb paa Kornvahrene  som de syntes at Borgerne holdt i forhøy Priis; hvorpaa Deponenten sendte den modtagne Seddel til Naboe gaarden Jebne. Deponenten tilligemed hans Naboer Knud Nielsen Waxdahl og Johannes Tørrissen Waxdahl rejste derpaa Søndagen den 24de Julii til Byen for at bivaane Forsamlingen og høre om Korn Priserne som forhen meldt. I Byen opholdt Deponenten og Kammerater sig til Mandags Aften den 25de  da de igjen Rejste {til} \fra/ Byen; under deres Ophold i Byen om Mandagen vare de nærværende ved Forsamlingen saavel paa Houcheland som Byens Raadstue, men Deponenten og Kammerater forholdt sig gandske Rolig, Ligesom Deponenten  medens han var nærværende i Forsamlingerne  ikke opserverede nogen der giorde Molest, videre vidste Deponenten ikke {af} paa Tilspørgende at forklare, men gientog sin Afgivne Forklaring som Rigtig, og blev demitteret.

            2. Deponent  Knud Nielsen Waxdahl  som forklarede at være 42 Aar gam/m/el og boesat paa bemeldte Gaard Waxdahl, i henseende til Aarsagen for hans Udeblivelse ved de forrige Indkaldelser var han eensstemmig med foregaaende Deponent, ligesom han, som denne vedtog Lovlig Varsel, angaaende Stemplings Seddelen qvæstionis forklarede han, at han hverken har haft den i sine Hænder eller seet {den} nogen Seddel, enten som den Nærværende eller nogen Anden, men hans Naboe  næst forhen afhørte Deponent, har sagt ham at en saadan Seddel var {gaaet} \passeret/ over Gaarden Waxdahl  og at Budet som bragte Seddelen skulle have sagt at Almuen skulle samle sig i Byen, hvorpaa Deponenten tilligemed første Deponent og Johannes Tørrissen rejste til Byen, og holdt sig der  og rejste hjem igjen som af første Deponent er Forklaret, og saa han indtet passere meere end første Deponent har ommeldt, hvis Forklaring han i saa Henseende vedtog som sin egen, han vedtog sin afgivne Forklaring i alle Deele som Rigtig, og blev  da han intet videre vidste til Oplysning at Forklare  Demitteret.

            3. Deponent  Knud Michelsen Indre Bouge fremstod derpaa for Retten, og blev

 

1814: 329

 

formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han forklarede at være 46 Aar gammel og boesat paa Gaarden Indre Bouge i Arne Skibrede, han vedtog ellers at være lovlig Varslet i Overeensstemmelse med de skeede Varsels Paategninger, i Henseende Aarsagen for hans Udeblivelse forklarede han sig ligesom de 2de næst foregaaende Deponentere, og angaaende den foreviiste Stemplings Seddel forklarede han sig saaledes:  at den omforklarede 17de Julii kom hans Naboe Johannes Johannesen Boges Tjenestepiige til Deponenten med en Seddel, der lignede den i Retten nærværende, men om det var den samme kan Deponenten ikke bestemme, da han ikke kan læse Skrift, denne Seddel sagde bemeldte Tjenestepige skulle sendes fra Mand til Mand og indeholde at Almuen skulle møde i Bergen den 25de Julii, for at høre om de kunde faae Nedsettelse paa Kornvahrene; Deponenten lod derpaa sin 12 Aars gamle Søn bringe Seddelen til 1ste Deponent Anders Johannesen Waxdahl  og siden har Deponenten ikke seet den, og veed ikke hvor den blev af. Deponenten var ikke i Byen den 25de Julii  og ved altsaa ikke hvad der passerede. Han vidste intet videre til Oplysning at forklare, men hans her afgivne Forklaring vedtog han som Rigtig i alle Deele.

  Denne Deponent saavelsom de 2de forrige Afhørte der endnu vare nærværende for Retten, Erklærede eensstemmigen at ingen af dem havde været paa Wemmelwiig  eller der leveret den af 4de Deponentinde den 22de Augusti sidstleden omforklarede Seddel. Sluttelig tillagde de, at de øvrige indkaldte  og i sær Konen Anna Niels Datter yttre Bouge, i Dag formedelst Forfald ikke har kundet mødt, men vilde Formodentlig Møde naar dette Forhør atter bliver Foretaget, og lovede Deponenterne at give dem Budsendelse om til hvilken Tid Forhøret i Dag bliver udsadt.

Eragtet

Dette Forhør udsettes til Fredagen den 9de denne Maaned  om Formiddagen Kl: 9, til hvilken Tid de udeblevne  nemlig Ole Andersen Waxdahl, Johannes Tørrissen Waxdahl, Johannes Johannes Indre Boge og Konen Anna Niels Datter yttre Boge haver at Møde, \hvis ikke  disse ved Millitair Vagt vil blive afhentet/  til hvilken Ende denne Eragtning blev de mødende Deponentere i Dag beskreven meddeelt, til videre Kundgiørelse for indbemeldte Personer.

                          Lars Blix de Fine               Heiberg               Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 2den December  blev en Extraret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvorda blev foretaget:

 

Gammel Justits Sag

Procurator Brandt som Actor contra Erich Hansen Brattelien  see Fol: 315.

Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Løs og Ledig for Retten  og fremlagde Continuationsstævning af 21de f: M:  \lovlig Forkyndt/   Han begjerede derpaa de til i Dag indstævnte Vidner Paaberaabte og Afhørte.  Bemeldte Continuationsstævning bliver her at indtage  saalydende. # #

  Defensor Procurator Christensen forbeholdt det Fornødne.

  Tambour Møller og Musqveteer Handeland  som ved Vagt fra Festningen ere hidbragte, vare i Retten nærværende  frie for Baand og Tvang.

  Af de Indstævnte Vidner fremstod som:

            7de Vidne  Underofficeer Jon Ottesen Wiig  som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed efter Loven, og forklarede at være 42 Aar gammel, samt at han kjender de Nærværende 3de Arrestantere, han svarede derpaa til de fremlagde Skriftlige Qvæstioner  saasom til 1ste  Nej:  Vidnet saa ikke nogen af de 3de Arrestantere

 

1814: 329b

 

at være i hans Huus den omspurgte Dag, men Vidnet har hørt, at disse 3de skal have været i det Huus han beboer den 30te September sidstleden, i Tambour Møllers Qvarteer hos en paa Overværelserne boende Madame Rønne.   Til 2det  Nej:  da han som sagt ikke saa nogen af de Tiltalte, og derved er 3de Qvæstion besvaret.  Vidnet tillagde ellers at han den omspurgte Dag var paa Vagt og altsaa ikke havde Anledning til at see, om de 3de Tiltalte var i Seldskab eller ej, og da han intet videre til Oplysning vidste at Forklare  undtagen at han som Voldmæster paa Festningen havde kjendt Tiltalte Brattelien medens denne var i Slaveriet, i en Tid af 10 Aar, og at bemeldte Brattelien i en saadan Tid havde opført sig Sædelig, Troe og Skikkelig; samt da ingen havde ham videre at tilspørge blev han demitteret.

            8de Vidne  Elie Ols Datter Sandbrekken  som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede at være 62 Aar gammel, samt boesadt paa Huusmandspladset Sandbrekken  som ligger ved den Almindelige Landevej omtrent ¾ Miile fra Byen, og naar de der i Almindelig gaaer til Lille Twedt passere forbie hendes Huus  og plejer de Rejsende sædvanlige der at Viile!! (hvile)  Hun blev derefter forelæst den Tiltalte Erich Hansen Bratteliens Forklaring af 16de f: M:  og forklarede hun, at det er meget Mueligt at de nu nærværende 3de Personer den omspurgte Dag kan have været i hendes Huus og forlangt Melk, men da saadant skeer næsten Daglig og af mange forskjellige Rejsende Personer, saa er det hende ikke mueligt at kunde sige, om det af Erich Brattelien Forklarede er passeret, saa meget meere som hun ikke kan erindre sig nogen sinde tilforn at have seet, nogen af de nærværende 3de Tiltalte, ej heller veed hun nogen Tid  saalenge hun har boet paa Sandbrekken  har haft nogen at bage Fladbrød for sig. Ellers tillagde hun at der af og til ved Michels-Dags Tider, kom fleere Betlersker i hendes Huus, men om saadanne var nærværende den 30te September veed Vidnet ikke, og da hun ikke videre vidste til Oplysning i denne Sag, blev Vidnet demitteret.   Tambour Møller forklarede at han med de 2de Andre paa deres Vandring til Lille Twedt den 30te Septbr: Rigtig nok var inde paa Sandbrekken, samt at saavel han som Handeland der forlangte Melk at Drikke, men hvilket blev dem nægtet af nu afhørte Vidne  som han gjenkjender at være Konen der i Huuset, ligesom han kan erindre at denne Kone den omspurgte Tid var i færde med at bage Fladbrød, men om der var noget andet Fruentimmer der bagede Brød, kan han ikke erindre.   Musqveteer Handeland benægtede nogen sinde  enten den omspurgte Dag eller ellers i Seldskab med de andre to Tiltalte eller alleene  har været paa Sandbrekken, hvilket Stæd han ikke veed hvor ligger.

  Efter Paaraab mødte ikke Lars Olsen Lille Twedt den yngre.

  Actor begjerede Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid, for imidlertiid at faae Forelagt Vidnet Lars Olsen Lille Twedt den yngre, som formedelst Forfald i Dag ikke har kundet møde, under Faldsmaal at møde.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Torsdag Eftermiddag Kl: 2, som er den første for Retten beleilige Tid formedelst andre allerede beram/m/ede Forretninger, Til hvilken Tid det stævnte og udeblevne Vidne Lars Olsen Lille Twedt den yngre forelægges under Lovens Faldsmaals Straf at møde, her i

 

1814: 330

 

Sorenskriver Christies Huus i Bergen.

  De Tiltalte 2de Fæstnings Arrestantere bleve derpaa til Vagten overleverede, og den Tiltalte Brattelien til Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.

                                Lars Blix de Fine              Heiberg              Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 5te December  blev en Extraret sat i Sorenskriverens  Secretair Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen; hvorda blev foretaget:

 

Gammel Justits Sag  see Folio 322.

Procurator Brandt som Actor contra Jens Tørrissen Brudviig.

  Actor mødte og fremlagde Continuationsstævning af 26de f: M: i forkyndt Stand, hvilken Stævning her indtages og er saalydende.  # #

  Actor tilkjendegav at den Tiltalte Jens Tørrissen Brudviig var henlagt paa Byens Sygehuus, og formedelst hans Svaghed ikke i Dag kunde fremstilles for Retten, derimod begjerede han de Indstævnte Vidner paaraabte og afhørte.

  Af de i Dag Indstævnte fremstod som:

            38te Vidne  Ole Larsen Thuenæs  som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede, at være 23 Aar gammel, samt boesadt paa Gaarden Thuenæs, han forklarede endvidere, at han kjender Tiltalte Jens Tørrissen Brudviig og ved at han er under Tiltale her for Retten, for begaaet Tyverie, han veed ogsaa at der om Morgenen den 9de f: M: paa bemeldte Gaard Thuenæs blev savnet en Sexærings Baad med Sejl, Ole Jonsen Thuenæs tilhørende  samt en Spandsk Tyrehuud og et Norsk Faareskind tilhørende Johannes Johannesen Thuenæs, men hvem der har taget disse Ting ved Vidnet ikke, men han veed at Baaden og Seglet skal være fundet paa Søen ved Kirke Brudviig, og af Ejeren tilbagehentet fra Gaarden yttre Brudviig, og Huuden samt Skindet fundet i Søen nedsængt i Søen ved Gaarden Kirke Brudviig  og derfra afhentet af Ejeren. Han tillagde paa Tilspørgende, at han ikke har seet enten Tiltalte Jens Tørrissen Brudviig eller nogen anden Rejsende Person Natten imellem den 8de og 9de f: M: paa Gaarden Thuenæs, eller Skydset den Tiltalte eller nogen anden over Fjorden, ej heller var vidende om, den Tiltalte eller nogen anden var passeret Thuenæs den omspurgte Nat eller Morgen; han har intet uskikkeligt hørt om den Tiltalte forinden han begik de Tyverier som han nu er Hæftet for, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            39de Vidne  Lars Olsen Thuenæs  som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og Forklarede, at være 46 Aar gammel, samt boesadt paa Gaarden Thuenæs, som Postbonde, for øvrigt forklarede han sig i alle Deele overeensstemmende med næstforrige 38te Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst, og hvilken han vedtog som sin egen. For resten forklarede han at det indstævnte Vidne Ole Haldorsen er i Tjeneste hos Vidnet som Postdreng, og formedelst Forventning af Posten i Dag og flere Dage ikke nu kunde møde, men Vidnet lovede at bemeldte hans Dreng skulde indfinde sig her i Retten førstkommende Fredag Kl: 2 den 9de dennes, og da Vidnet for Resten intet videre til Oplysning vidste, blev han demitteret.

            40de Vidne  Wiching Hansen Thuenæs fremstod derpaa for Retten, og blev formanet

 

1814: 330b

 

til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han aflagde Lovens Eed og forklarede at være 46 Aar gammel, samt boesat paa Gaarden Thuenæs som Postbonde, han forklarede sig derefter overeensstemmende med 38te Vidne i alle Deele, hvis Forklaring blev ham forelæst, den han i alle Deele vedtog som sin egen. Han forklarede endvidere at det Indstævnte Vidne Magne Johannesen er i Tjeneste hos Vidnet som Postdreng, og formedelst Postens Forventning i Vidnets Fraværelse i Dag ikke har kundet mødt, men Vidnet lovede at bemeldte Magne Johannesen skal møde her i Retten Fredagen den 9de dennes  om Eftermiddagen Kl: 2, og da han for Resten intet videre vidste til Oplysning, blev han demitteret.

            41de Vidne  Johannes Johannesen Thuenæs  Fader til forhen afhørte 31te Vidne Johannes Johannesen den yngre, fremstod derpaa for Retten, og blev formanet til Sandfærdig Forklaring, og blev betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 54 Aar gammel, samt boesat paa Gaarden Thuenæs, for Resten forklarede han sig i alle Deele overeensstemmende med 38te Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst, den han vedtog som sin egen, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            42de Vidne  Carl Johannesen Thuenæs  som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede, at være 46 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Thuenæs som Postbonde, han forklarede sig derefter i alle Deele overeensstemmende med 38te Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst, den han i alle Deele vedtog som sin egen. For Resten forklarede Vidnet, at det indstævnte Vidne Jens Gregoriussen er i Tjeneste hos Vidnet som Skydskarl, og formedelst Vidnets Fraværelse i Dag ikke kunde møde, men Vidnet lovede at bemeldte Jens Gregoriussen tilligemed de 2de foranførte Postdrænge, paa førstkommende 9de denne Maaned  om Eftermiddag Kl: 2  skal møde her i Retten, og da [han] intet videre vidste til Oplysning i denne Sag blev han demitteret.

            43de Vidne  Helje Gregoriussen Thuenæs fremstod derpaa for Retten og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han Aflagde Eed, og forklarede sig at være 39 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Thuenæs, for øvrigt forklarede han sig i alle Deele overeensstemmende med 38te Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst, og hvilken han vedtog som sin egen, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            44de Vidne  Anders Larsen Thuenæs fremstod derpaa for Retten og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede sig at være 53 Aar gammel, og boesadt paa Gaarden Thuenæs, for øvrigt forklarede han sig i alle Deele overeensstemmende med 38te Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst, den han vedtog som sin egen, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            45de Vidne  Erich Johannesen Thuenæs fremstod derpaa for Retten og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede sig at være 44 Aar gammel, og boesadt paa Gaarden Thuenæs, for øvrigt forklarede han sig i alle Deele overeensstemmende med 38te Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst, den han vedtog som sin

 

1814: 331

 

egen, og da han intet videre vidste til Oplysning, blev han demitteret.

            46de Vidne  Ole Michelsen Thuenæs fremstod derpaa for Resten!! (Retten) og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han forklarede sig [at] være 59 Aar gam/m/el  Aflagde Eed, og sagde sig at boe paa Gaarden Thuenæs, og iøvrigt forklarede sig i alle Deele overeensstemmende med 38te Vidne, hvis Forklaring han vedtog som sin egen  efter at denne var ham forelæst, og da han intet videre i denne Sag vidste til Oplysning, blev han demitteret.

            47de Vidne  Michel Olsen Thuenæs fremstod derpaa for Retten, og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed, og forklarede sig at være 32 Aar gammel, og boesadt paa Gaarden Thuenæs, for øvrigt forklarede \han/ sig i alle Deele overeensstemmende med 38te Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst, den han i alle Deele vedtog som sin egen, og da han intet videre vidste til Oplysning blev han demitteret.

            48de Vidne  Ole Magnesen Thuenæs fremstod derpaa for Retten, og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede sig at være 51 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Thuenæs, for øvrigt forklarede han sig i alle Deele overeensstemmende med 38te Vidne, hvis Forklaring blev han forelæst, den han vedtog som sin egen, og da han intet videre vidste til Oplysning, blev han demitteret.

            49de Vidne  Mons Andersen Thuenæs fremstod derpaa for Retten, og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede sig at være 36 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Thuenæs, for øvrigt forklarede han sig i alle Deele overeensstemmende med 38te Vidne, hvis Forklaring blev ham forelæst, den han vedtog som sin egen, og da han intet videre vidste til Oplysning, blev han demitteret.

  Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen anmeldte derpaa at de efter Dommerens Foranstaltning havde været hende!! (henne) paa Byens Sygehuus tilligemed alle de i Dag afhørte Vidner  som der havde fremstillet sig for den Tiltalte og Sengeliggende Jens Tørrissen Brudviig, og efter at denne havde seet og Talt med alle nærværende Vidner, havde han for Comparenterne erklæret at det var ingen af disse Vidner, der havde Fløttet ham over Fjorden, Natten imellem den 8de og 9de f: M:, som han har omforklaret den 25de November sidstleden.

  Derefter fremstod for Retten det forhen afhørte 6te Vidne Ellev Sjursen Rachnæs  som under den af ham forhen aflagde Eeds Kraft, i Alnedning!! (Anledning) af 27de Vidne Tørris Tørrissen Brudviig med de fleeres Forklaring, erklærede at han den 8de f: M:  strax efter at han her ved Retten var afhørt, Rejste af Byen om Eftermiddagen Kl: 1  og var Jens Brudviig ikke med ham ifølge, ligesaa lidet som Vidnet, om samme havde blevet forlangt, havde taget ham med sig paa Baad, da Vidnet vidste at den Tiltalte ikke var frie. Vidnet forklarede ellers at de omhandlede Kufter og Bord findes ikke i Tiltaltes Boepæl paa Gaarden Rachnæs, ligesom og at den Tiltaltes Kone har været bortrejst at Betle, siden sidst afvigte Michelsdag, og har siden den Tid ikke været hjemme paa Rachnæs, ej heller ved Vidnet hvad Tid hun kommer tilbage, eller hvor hun opholder sig for Tiden, videre vidste Vidnet ikke til Oplysning, hvorfore han blev demitteret.

  {Actor begjærede derpaa S}

  Det indstævnte Vidne Johannes Gierstad blev paaraabt men mødte ikke.

  Defensor forbeholdt det Fornødne.

 

1814: 331b

 

  Actor begjerede Sagen udsadt til førstkommende Fredag den 9de d: M:  om Eftermiddag Klokken 2 slæt, for at faae hørt de øvrige Vidner.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges til den 9de d: M:  om Eftermiddag Kl: 2, som den første Tid der er leedig, for andre allerede Berammede Forretninger.

                               Lars Blix de Fine          Heiberg          Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 7de December  blev Maanedstinget sadt i Sorenskriver Christies Boepæl, og Retten bestyret af mig Procurator Anders Danckertsen Heiberg  som ifølge Amtets Constitution af 1ste f: M:, er constitueret Sorenskriver, tilligemed 4re følgende Laugrettesmænd  sc: (såsom, altså)  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen  alle af Store Sandvigen.

 

Hvorda blev publiceret de samme Forordninger, som paa Maanedstinget paa Bernestangen den 28de November sidstleden  og desuden:

            No 25.  Kundgiørelse fra Hans Majestæt Kong Carl den Trettende til det Norske Folk, angaaende hans Antagelse som Norges Constitutionelle Konge, dateret Christiania den 11te November 1814.

            No 26.  Høyst Sammes Bekjendtgiørelse om at Grev von Essen er udnævnt som Stadtholder i Norge, datr: Christiania den 11te November 1814.

 

Derefter fremstillede sig for Retten Jørgen Hansen Høkker  boende i Sandviigen  og aflagde den for Laugrettesmændene befalede Eed.

 

Derefter blev foretaget følgende Sager  saasom:

 

Nye Sag.

Ole Jonsen Tostenswiig, contra Michel Olsen Wiig med fl: af Herløe Skibrede.

  Citanten Ole Jonsen Tostenswiig mødte for Retten og fremlagde Stevne Seddel af 5te November sidstleden, hvor ved er indstævnt:  1. Michel Olsen,  2. Johannes Christiansen,  3. Johannes Olsen,  4. Anders Olsen,  5. Ole Steffensen  og 6. Tørjer Jensen samt Michel Olsen, de 5 første beboere af Gaarden Wiig  og de 2de sidste af Gaarden Mitzøe  at høre Vidner og lide Dom i Anledning af de indstævnte skal have borttaget en Vragstok, som Citantens Kone og Tjeneste Pige, skal have opbierget paa Citantens Land  og der med Toug fastjort, med videre efter Stevningens Indhold. Saa fremlagde han og:  2. Kaldsseddel til Forligelses Commissionen af 6te Septbr: sidstl:  hvorefter de indstævnte til Commissionen ere indkaldte  og 3. en Attest fra bemeldte Commission af 4de October sidstleden  som viiser at Sagen der har været foretaget, men formedelst de Indstævntes udeblivelse til Rettergang Henviist. Han begjerede derpaa de Indstævnte Parter og Vidner Paaraabte og Vidnerne afhørt.  Stevningen, Kaldsseddelen til og Attesten fra Forligelses Commissionen blev oplæst og her indtages  saalydende.  # #

  De Indstævnte mødte alle Personlig og vedtog lovlig Varsel saavel til Commissionen som her for Retten, samt tilkjendegav:  at Aarsagen hvorfore de ikke mødte ved Forligelses Commissionen var, at det Traf netop paa den Tid, da Brigde!! (Brugde) Fiskeriet, hvori alle Comparenterne ere Interresserede  foregik. I Anledning af hvad de her til

 

1814: 332

 

Retten er indstævnt for, da benægtede Comparenterne paa en ulovlig Maade at have taget den omtvistede Stok, hvilken de fandt løs og ufortøyet, vel liggende i Stranden, saasom det paa den Tid var udfalden Vand, men saasnart det havde blevet Floe Søe eller høyt Vand, havde den fløt og bortdrevet fra Landet  saasom det ved Samme hengende lidet Stykke Bastetoug ikke var fastjort i Landet; og saaledes vil de forvente og Paastaae sig aldeles friefunden for Citantens tiltale i denne Sag  {og} \samt/ sig {Tillagt i Kost og Tæring for Tidsspilde} godtgiort Omkostninger og Tidsspilde, ligesom de forbeholdt deres Regres til Citanten for ulovlige Beskyldninger med videre, Alt efter nærmere forbeholden Paastand.

  Citanten benægtede Indstævntes Tilførsel  og i henhold til Stevningen og videre udførte begjerede de indstævnte Vidner afhørte. Af de indstævnte Vidner mødte for Retten som:

            1ste Vidne  Johannes Arnesen Tostenswiig  som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed og Forklaring af Lovbogen, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 57 Aar gammel samt boesadt paa Gaarden Tostenswiig  og beslægtet med Citanten i 2det og 3die Leed, han forklarede endvidere, at den 4de Maij d: A: kom gaaende ved Stranden paa den Østlige Side af Gaarden Tostenswiig  hvor han blev Opmærksom paa en Vrag Tømmerstok som laae i Stranden, han gik derpaa hen til Stokken i Tanke at bierge samme, men da han kom nærmere til den fandt han at Samme var fastbunden med et Stykke Bastetoug i Landet, og da Vidnet heraf sluttede, at bemeldte Stok af Folk tilforn af Folk!! var fundet  lod han den ligge i den Stilling den var. Bemeldte Stok  som efter Vidnets Skiønnende var omtrent 5 Alen lang og en Favn i Omkreds i den Tykkeste Ende, fik Vidnet, Morgenen derpaa den 5te Maij, viide at skulle være funden og med Touget belagt den 3de Maij af Citantens Kone Giertrud Anders Datter og dennes Tjenestepige Karie Ols Datter  som er et Barn paa 14 Aar.  Paa Indstævntes Tilspørgende:  forklarede Vidnet at meerbemeldte Stok laae Tør paa Landet  endskjønt det næsten var høyt Vand, da Vidnet var hos den, samt at den ikke kunde flyde bort undtagen det var Aabse!! (ofse? / ofseleg?) eller {høy Vand} usædvanlig høyt Vand.  Videre vidste Vidnet ikke til Oplysning at forklare, og efterat hans afgivne Forklaring var ham forelæst vedtog han samme som rigtig, med Tillæggende  at Vidnet veed at det er den samme Stok han har Omforklaret, som de Indstævnte har taget og bragt hjem til dem og nu her Omtvistes, endskiøndt han just ikke saa paa, da de Indstævnte tog den fra Landet, hvilket, \efter/ sigende skal være skeet om Eftermiddagen den samme Dag, som Vidnet, som omforklaret, saa den om Formiddagen,  demitteret.

            2det Vidne  Endre Johannesen Tostenswiig fremstod derpaa for Retten og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed og Forklaring af Lovbogen, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 17 Aar gammel og Confirmeret nu afvigte Sommer, samt at være en Søn af næst forrige Afhørte Vidne, han forklarede videre, at han ikke havde seet den omtvistede Stok, men hans Fader havde fortalt ham, at han havde seet den og at den var fundet af Citantens Kone Giertrud Anders Datter og Pigen Karie Ols Datter; men derimod har Vidnet hørt af \en af/ de indstævnte  Anders Olsen Wiig  denne siige  at havde de ikke været saavel Hjulpet og saa mange Folk, saa havde de ikke været i Stand at faae Stokken fra Landet.  Videre vidste han ikke til Oplysning at forklare, og da hans Forklaring blev ham forelæst, vedtog han samme som Rigtig  og blev demitteret.

  Som ustævndt:

            3de Vidne  Synnewe Niels Datter Tostenswiig fremstod derpaa for Retten og blev

 

1814: 332b

 

formanet til at vidne Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede at være 25 Aar gammel og ubeslægtet med Sagens Parter, samt at være i Tjeneste hos første Vidne, hun forklarede sig derefter saaledes:  at hun intet videre vidste om Sammenhengen med denne her omtvistede Stok  end at hendes Huusbonde  bemeldte første Vidne  har fortalt hende det samme som han har fortalt andet Vidne, og som af denne er omforklaret.  For Resten vidste Vidnet intet til Oplysning  og blev demitteret.

  Citanten fremlagde derpaa 2de Regninger paa de Omkostninger han har haft i denne Sag, hvilke han paastode sig godtgiorte af de Indstævnte med 108 rd 9 s D: C:  eller 18 Rbdr 1 ½ s N: W:  og de i Dag her i Retten betalte 3 Rbdr 4 mrk 15 ½ s N: W:  tilsam/m/en 21 Rbdr 5 mrk 1 s Nawne Werdie  samt de indstævnte tilpligtede under en hvis Mulct for hver Dag de sidde Dommen overhørige, at henbringe Stokken Qvæstionis til Citanten og overlevere ham den, med derved fulgte Stykke Bastetoug i den samme stand som de have taget den, og endelig  at de Indstævnte maatte blive Anseede for deres ulovlige Forhold ved denne Lejlighed, alt efter Dommerens Skjønnende, under hvilken Paastand og med Forbeholdenhed alt videre Lovligt han indlod Sagen Dom.

  De indstævnte anbøde sig nu inden Retten at betale til Citanten i Omkostninger for denne Sag 14 Rbdr 3 mrk 5 1/3 s N: W:  samt at tilbagelevere ham Stokken qvæstionis tilligemed det derved værende Bastetoug, naar Citanten vilde tilbage kalde hans mod Indstævnte brugte Ærerørige Beskyldninger saavel i Varsels Seddelen som Stevningen  og hæve denne Sag, og lovede de Indstævnte i saa fald at tilbage bringe Stokken og Bastetouget inden Kyndelsmisse næste Aar 1815.

  Citanten erklærede sig hermed Fornøyet, ligesom han end videre erklærede:  at de i Varsels Seddelen og Stevneseddelen brugte Ærerørige Beskyldningen og Fornærmelige Udladelser skulle i alle Deele være tilbage kaldte og som usagte at Ansee, samt ikke komme nogen af de Tiltalte til Forkleinelse paa Ære, Navn eller Rygte i nogen Maade, ligesom han tillagde:  at da de Indstævnte nu her i Retten har betalt ham de belovede 14 Rbdr 3 mrk 5 1/3 s N: W:  samt forpligtet sig til at tilbagelevere Stokken qvæstionis  saa skal Sagen hermed være hævet og Afgiort.

  De Indstævnte vare fornøyede med denne Citantens giordte Erklæring.

  Og lovede Parterne paa begge Siider indbyrdes at denne Sag saaledes fra begge Sider skal være afgiort uden Paaanke i Fremtiiden fra nogen af Siiderne, hvilken Formaning i det heele de bekræftede med deres underskrift i Protocollen.

                 Som Citant                         Paa egne og samtlige nærværende Indstevntes Vegne

      Ole Johnsen Tosteensvig                                            Michel Olsen Wiig

          med paaholden Pen.                                               med paaholden Pen.

Eragtet

Da denne Sag saaledes inden Retten er Forligt og Afgiordt, saa bliver den, efter alle Parters Forlangende herved ophæwet.

 

Biergnings Tingswidne

For Retten fremstod Daniel Larsen Toft og tilkiendegav:  at han tillige med Mons Monsen og Johannes Johannesen Toft paa en Baad  og Ole Johannesen Wiig, Jørgen Bugge, Niels Olsen og Peder Knudsen  alle af Gaarden Toft  paa en anden Baad vare udtagne i Sældskab paa Brigde Fiskerie en Dag omtrent 8te Dage før Michaelie sidstl:

 

1814: 333

 

og hentede!! (hendte) det sig da, at de 4re Mænd paa den sidstnævnte Baad havde sadt sine Harpuner i en megen stor Brigde, men da denne Fisk var dem for Sterk, raabte de til Comparenten og hans Kammerater om Hjelp, i hvilken Anledning Comparentens tvende medhavende Mons Monsen og Johannes Johannesen Wiig forlod den Baad som Comparenten var paa og gik ind \i/ de om Hjelp Raabende \i/ deres Baad  hvorpaa nu altsaa var 6 Mand  og Comparenten alleene i den først ommeldte Baad, strax efter at hans 2de Kammerater, saaledes som Omforklaret  var gaaet ind i den anden Baad, skildtes Baadene fra hinanden  og den Baad  der som forbemeldt havde fast i Brigden  tilligemed alle 6 Mand gik under. Den sidstbenævnte Mand Peder Knudsen Toft blev tilligemed Baaden saalangt under Vandet trukket at bemeldte Peder Knudsen blev aldeeles borte og saaes ikke meere, derimod biergede Comparenten de øvrige 5 benævnte  ikke uden med megen Møye og Livsfare.  Til beviis herfore fremstillede han nu som Vidner tvende af de Biergede  nemlig Mons Monsen og Johannes Johannesen Toft.

  De 2de benævnte  nemlig Mons Monsen Toft  49 Aar gammel  og Johannes Johannesen Toft  34 Aar gammel, fremstod derpaa for Retten og bleve formanede til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa de eensstemmigen Forklarede at Alting var tilgaaet den ommeldte Tid, fra først til sidst den ommeldte Tid saaledes som af nærværende Daniel Larsen Toft nu her ved Retten er Anmeldt i alle Deele, hvis Forklaring blev dem forelæst og som de vedtog som sin egen Rigtig at være, hvilket de bekræftede med deres corporlige Eed efter Loven  og bleve demitterede.

  Anmelderen Daniel Larsen Toft begjerede det passerede som Tingsvidne sluttet og sig beskreven meddeelt.

Eragtet.

Det passerede bliver herved som et Lovskikket Tingsvidne sluttet, og skal i Lovlig Tid blive Reqvirenten beskreven meddeelt.

 

Nye Sag:

Magne Hansen Alweim contra Ole Christiansen Alweim med fl:

  Citanten Magne Hansen Alweim mødte for Retten og fremlagde Skriftlig Stevneseddel af 22de November sidstleden, hvorved er indstævnt Ole Christensen Alweim med Hustrue Anna Knuds Datter og Tjenestepiige Rachel Rasmus Datter Stuure  alle af Herløe Skibrede  til at høre Vidner og lide Dom, i Anledning af Adskillige Ærerørende Fornærmelser i Ord og udtrykke som de Indstævnte skal have brugt imod Citanten med videre, alt efter Stevneseddelens Formeld, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Commissionen af 8de November sidstleden  som viiser at Sagen der til Mægling har været foretaget; han begjerede derpaa de indstævnte Paaraabte og Vidnerne afhørte om hvad de veed til denne Sags Oplysning.  Stevningen og Forligelses Commissions Attesten bleve læste og indtages her  saalydende.

  De indstævnte Ole Christiansen Alweim, Anna Knuds Datter Alweim og Rachel Rasmus Datter Sture mødte alle Personlig for Retten og benægtede nogensinde at have fornærmet Citanten enten i Ord eller Gjerninger, hvorfore de Forventede

 

1814: 333b

 

sig, for Citantens Tiltale i denne Sag Friefundne, samt sig tillagt af ham Godtgiort for Omkostninger og Tidsspilde, efter nærmere forbeholdne Paastand.

  Citanten fremlagde derpaa Skriftlige Qvæstioner til Vidnerne af Dags Dato, hvilke Qvæstioner her inddrages og ere saalydende. # #

  Af de Indstævnte Vidner fremstod derpaa som:

            1ste Vidne  Iwer Pettersen Alweim  som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 51 Aar gammel, og ubeslægtet til Parterne paa begge Sider, han svarede derpaa til de skriftlige Qvæstioner  saasom:  Til 1ste  Det var i Korn Skaaren eller Korn Høsten noget før Michaelie dette Aar at Vidnet hørte Indstævnte og nu nærværende Anna Knuds Datter Alweim at Skilde!! (Skielde?) og Kalde, brugende udtrykkene  Swarte Tyr, Swarte Hund og Swarte Brand, men Vidnet hørte ikke at hun nævnede nogen ved Navn, men Citanten tilligemed fleere vare nærværende  og forlangte Citanten da at Vidnet tilligemed de fleere nærværende skulde drage til minde hvad Anna Knuds Datter saaledes havde sagt, uden at Anna Knuds Datter derpaa \enten/ benægtede eller bekræftede at det var Citanten meendt. Vidnet har derimod ikke nogen sinde hørt at Ole Christiansen eller Rachel Rasmus Datter har kaldet eller fornærmet Citanten.   Til 2det  Herom er Vidnet uviidende.   Til 3de  henholdt Vidnet sig til sit Svar paa 1ste Qvæstion, da han intet derom har hørt enten før eller siden.   Til 4de  Nej:  Vidnet veed intet meere til Oplysning.  demitteret.

            2det Vidne  Karie Niels Datter Alweim fremstod derpaa for Retten og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede at være 44 Aar gammel og ubeslægtet med Parterne paa begge Sider, Hun svarede derpaa til de skriftlige Qvæstioner  saasom til 1ste  aldeeles overeensstemmende med 1ste Vidne.   Til 2den, 3de og 4de  ligeledes.  demitteret.

            3de Vidne  Niels Tørbiørnsen  Pladsmand paa Alweim  fremstod derpaa for Retten og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 46 Aar gammel, og ubeslægtet til Parterne paa begge Sider, han svarede derpaa til de skriftlige Qvæstioner  saasom til 1ste  At det var en Dag i Korn Høsten noget før Michaelie dette Aar, at Vidnet var nede ved Søen paa Gaarden Alweim  og stod ved Citanten Magne Hansens Nøst  og saa da {nærværende} Vidnet at nærværende Indstævnte Ole Christiansen tilligemed hans Tjenestepige  nærværende Rachel Rasmus Datter  kom Roende til Landet fra Fiske  og hørte han dem sig imellem have nogen Samtale, og da Vidnet spurgte dem ved Ankomsten hvad de Talede om, svarede de at de havde været i Skjenderie med Magne Hansen  og at denne havde været ude før, og taget Makril af deres Garn, ligesom de begge, tillagde at Magne Hansen havde lovet at han skulde skiære Tougene i Stykker paa deres Garn og Ramponere deres Søe-Reedskaber  videre har Vidnet ikke hørt enten af Ole Christiansen eller Rachels!! Rasmus Datter til fornærmelse for Citanten, ej heller har han hørt indstævnte Anna Knuds Datter nogensinde at Skjelde eller kalde Citanten.   Til 2det  Vidnet veed ingen Anledning til

 

1814: 334

 

til!! det passerede.   Til 3de  Vidnet har ingen anden Udladelser hørt af de Indstævnte end som i Svaret paa 1ste Qvæstion er forklaret.   Til 4de  Nej  Vidnet veed intet meere til Oplysning i denne Sag.  demitteret.

  De Indstævnte benægtede Vidnernes Forklaring, for saavidt de ere dem til Præjudice.

  Citanten paastod derpaa at de af de Indstævnte brugte Ærerørige Beskyldninger maae blive ved Dom Mortificerede og ikke komme ham til Forkleinelse paa Ære  gode Navn og Rygte i nogen Maade, samt at de Indstævnte vorder i Pligtet enhver for sig en passende Mulct til Sognets Fattige for deres Lovstridige Handlemaade, samt endelig at erstatte ham dette Søgemaals Omkostninger med 8 Rbdr S: V:  under hvilken Paastand han indlod Sagen Dom, forbeholdende alt videre Lovligt.

  De Indstævnte benægtede  og begjerede Sagen udsadt til næste Anstundende Maanedsting i Februarii Maaned 1815.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til Anstundende Maanedsting i Februarii Maaned næste Aar.

 

Og da ingen havde videre ved Tinget i Aften at Andrage, bliver samme udsadt til i Morgen.

                                                                     Heiberg

                         Lars Blix de Fine                                             Anfin Olsen

                         Jørgen Hanssen                                                Jørgen Ellengsen

 

 

Dagen efter  den 8de December  continuerede Maanedstinget i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, hvorda blev foretaget:

 

Gammel Sag:

Kjøbmand Danckert Danckertsen Krohn contra Poul Monsen Harchestad  see Folio 300.

  Retten blev i denne og de følgende Sager Administreret af Auditeur og Toldprocureur Christopher Rogge  og de samme Laugrettesmænd som i Gaar var tilstæde.

  I Følge Stiftets Constitution til første som Settedommer af 11te f: M:  af hvilken Constitution saavelsom af Procurator Heibergs giorte Indstilling til Stiftet af 10de s: M:  om at faae en constitueret Settedommer beskikket, blev fremlagt Copie med Anviisning af Originalen.  # #

  Indstævnte Poul Monsen Harchestad mødte og fremlagde Stevning af 24de October d: A: i forkyndt Stand, ligeledes fremlagde han Stevneseddel fra Lensmand Willum Monsen Schiellanger og Vidne Johannes Willumsen Schiellanger om Vidnernes lovlige Indkaldelse, hvorefter Contracitanten begjerede Vidnerne afhørte.  Bemeldte Stevning og Attest indtages her  saalydende.  # #

  For Hoved Citanten mødte Procurator Heiberg og forbeholdt sine lovlige Indsigelser mod Contra-Saggivelsen og Vidnerne til Tid og Stæd.

  Derefter fremstod som:

            1ste Vidne  Niels Olsen Fjeldstad  hvem Contracitanten bad Tilspurgt om det er Vidnet bekjendt, at han  sc:  Contracitanten  i Aaret 1813 indfandt sig paa Heggeholmen for der at erlægge Tienden til Hovedcitanten af det i samme Aar, skeede Brygde Fiskerie

 

1814: 334b

 

samt om der da fandtes nogen paa Heggeholmen, der meldte sig paa Krohns Vegne, at imodtage Tienden. Vidnet Niels Olsen Fjeldstad aflagde derpaa Lovens Eed og forklarede at være 31 Aar gam/m/el  ubeslægtet med begge Parter, samt svarede til den fremsadte Qvæstion saaledes:  Vidnet tjente i Aaret 1813 paa Heggeholmen  og saa da at Contracitanten indfandt sig paa Heggeholmen  samt hørte at han sam/m/e Tid spurgte hans Huusbonde Friderich Ameln om der var nogen paa Heggeholmen der kunde tage inod Fisketienden for Hovedcitanten af det omhandlede Brigde Fiskerie, hvortil Ameln da svarede:  at han ikke tog imod den  og at der heller ingen anden var der [som] kunde modtage den paa Krohns Vegne, Vidnet forklarede endvidere:  at Contracitanten samme Gang havde Tranen med sig for at betale som Tjende!! (Tiende), men {h}viste ikke hvor stor Qvantitet, endelig tillagde Vidnet  at to Dage derefter {havde} \indfandt/ Contracitanten sig atter paa Heggeholmen  hvor han ogsaa da spurgte om der var nogen som kunde imodtage Tienden, hvortil Ameln atter svarede Nej  og hvorpaa Contracitanten der solgte Tranen  som han ogsaa den Gang havde med sig paa Heggeholmen, hvilket Alt passerede noget før Allehelgens Tider forrige Aar; i Anledning af Procurator Heibergs Tilspørgsel forklarede Vidnet:  at det første Partie Tran Contra citanten som omforklaret tilbød i Tiende paa Heggeholmen  solgte Contracitanten  da den ikke der blev modtaget paa Hennelandet  og det Partie Tran, Contracitanten tilbød i Tjende!! (Tiende) da han anden Gang var paa Heggeholmen  solgte han det sidstnævnte Sted.  Da Parterne intet videre havde at tilspørge dette Vidne blev sam/m/e demitteret.

            2det Vidne  Ole Hansen Alweim  35 Aar gammel, aflagde Lovens Eed  ubeslægtet med Parterne og svarede til det fremsadte Spørgsmaal:  at han noget for Allehelgens Tider forrige Aar, var i et eget Ærende paa Heggeholmen  og saa da ved den Lejlighed Contracitanten kom der paa Land  og havde i Baaden med sig et Partie Tran, hvor stort kan Vidnet ikke bestemt siige, men Baaden var dermed Lad  og hørte Vidnet da, at Contracitanten spurgte Kiøbmand Friderich Ameln  der boer paa Heggeholmen  om der var nogen, der kunde modtage Tjende!! (Tiende) paa Krohns Vegne, men hvad bemeldte Kiøbmand Ameln svarede  hørte Vidnet ikke  da han var et Stykke derfra, med bemeldte Tran rejste Contracitanten derefter bort til Henne  hvor han solgte den, Vidnet forklarede videre, at han  nemlig Vidnet  2 Dage derefter var atter paa Heggeholmen  og da saa han at der i Amelns Boed var indlagt et Partie Tran, som Contracitanten da havde

 

1814: 335

 

lagt der ind, men i hvad Hensigt veed Vidnet ikke, men dette Partie Tran solgte Contracitanten til bemeldte Kiøbmand Ameln, sluttelig tillagde Vidnet at det er ham bekjendt at siden Hoved citanten havde kiøbt Herløe Kirke  havde der ingen været paa Heggeholmen paa Krohns Vegne for at imodtage Tienden.  Da ingen af Parterne havde videre Vidnet at tilspørge blev samme demitteret.

  Contracitanten Poul Monsen Harchestad henholdt sig derefter  paa Grund af hvad der fra hans Side ved Vidner er Oplyst  til den i den fremlagte Contrastævning nedlagte Paastand  og dermed indlod Sagen til Dom.

  Procurator Heiberg benægtede Contrasøgsmaalet og begjerede Sagen udsadt til næststundende Maanedsting i Februarii Maaned næste Aar, for at fremme det videre fornødne fra sin Siide.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.

 

Gammel Sag  -  see Folio 300.

Kiøbmand Danckert Danckertsen Krohn contra Niels Jacobsen Alweim

  Indstævnte Niels Jacobsen Alweim mødte og fremlagde Contrastævning af 24de October d: A: i forkyndt Stand, samt Attest fra Lensmand Willum Monsen Schiellanger med Vidne, om Vidnernes Lovlige Indstævning.  Bemeldte Stevning og Attest indtages her  saalydende.  # #

  Contracitanten bad derefter at de indstævnte Vidner maatte blive tilspurgt:  om det er dem bekjendt at han i Afvigte Aar havde indfundet sig paa Tiendestædet Heggeholmen for til Hovedcitanten at erlægge Tiende af det omhandlede Brigde Fiskerie, og om der da var nogen paa Krohns Vegne paa Heggeholmen der meldte sig for at imodtage bemeldte Tjende!! (Tiende).

  Procurator Heiberg for Hovedcitanten mødte og forbeholdt sine Lovlige Indsigelser mod Contra Søgsmaalet og Vidnerne til Tid og Stæd.

  Derefter fremstod som:

            1ste Vidne Ole Hansen Alweim  der forklarede at være 26 Aar gammel  ubeslægtet saavel med Hoved som Contra-Citanten, men en Søn af Hans Olsen Alweim  der er deelagtig i det paastævnte Brigde Fiskerie, han aflagde Lovens Eed og svarede til den for ham fremsadte Qvæstion saaledes:  Vidnet var paa Heggeholmen forrige Aar omtrent ved Michaelie Tider  og saa da at der kom 2de Baade til Heggeholmen med Tran, af hvilken Contracitanten var i den eene, Folk af den eene Baad  blant hvilke var Magne Johannesen Hatten  kom da paa Land og spurgte om der var nogen paa Heggeholmen paa Krohns Vegne at modtage Tienden, hvortil Kjøbmand Friderich Amelns Kone  der boer paa Heggeholmen, svarede Magne Johannesen at der ingen Ordre var givet fra Krohn at modtage Tienden, og at hun ingen Tiende Sedler havde faaet i fra Krohn, hvorefter Tienden skulle erlægges, hvorefter Contracitanten og de øvrige rejste til Byen med Tranen og der solgte den, Vidnet tillagde at han i en Tid af 3 Aar har været Underbestyrer af Signalen paa Heggeholmen, men at der {nogen} \ingen i/ den Tid,

 

1814: 335b

 

er bleven erlagt Tjende!! (Tiende) paa Heggeholmen.  Da ingen af Parterne havde videre at Tilspørge, blev Vidnet demitteret.

            2det Vidne  Jan Erichsen Bouge  35 Aar gammel  ubeslægtet med begge Parter  aflagde Eed og forklarede til den fremsatte Qvæstion {saaledes} i et og alt som forrige Vidne, med den Forandring:  at han den Gang Tjente paa Heggeholmen hos Friderich Ameln, hvilken Tjeneste han forlod ved Allehelgens Dags Tider forrige Aar, og at han ikke  som det forrige Vidne  har været paa Signalerne.  Demitteret.

  Contra-citanten frafaldt Vidnet Magne Johannesen Hatten, og derefter paastod Dom efter Stevningen  og dermed indlod Sagen Dom.

  Procurator Heiberg benægtede Contra-Søgsmaalets Rigtighed og begjerede Sagen udsadt til førstkommende Maanedsting for Februarii Maaned næste Aar, for at fremme det videre Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges.

 

Gammel Sag  -  see Folio 300.

Kiøbmand Danckert Danckertsen Krohn contra Ole Johannesen Wiig.

  Indstævnte Ole Johannesen Wiig mødte og fremlagde Stævning af 25de Octbr: dette Aar i forkyndt Stand, tilligemed Lensmand Willum Monsen Schiellangers Attest om Vidnernes Lovlige Indkaldelse, hvorefter han begjerede Vidnerne afhørte paa den for dem fremsættende Qvæstion:  Om det er Vidnet bekjendt at Contra citanten i October Maaned forrige Aar var paa Wiig for at betale Hoved citanten Kiøbmand Krohn Tjende!! (Tiende) af det Brjgde!!-Fangst (Brugde-) som Contracitanten nyelig tilforn har haft, og om der da fandtes nogen paa bemeldte Krohns Vegne paa Gaarden Wiig for at modtage Tjenden!! (Tienden), samt om det er Vidnet bekjendt, at Tjenden i Langsommelig Tid har været erlagt paa Wiig som det rette Tiende Sted for Herløe Skibrede.  Bemeldte Stevning og Attest indtages her  saalydende.  # #

  Derefter fremstod som:

            1ste Vidne  Niels Larsen Wiig  henved 80 Aar gammel  ubeslægtet med begge Parter  aflagde Eed og forklarede til det fremsadte Spørgsmaal:  Vidnet {har} \veed/ ikke om Contracitanten har tilbudet at erlægge den paastævnte Tiende paa Wiig, men han vidste derimod bestemt at Tienden for Herløe Sogn i mangfoldige Aar har været paa Wiig erlagt, men siden Krohn blev Ejer af Herløe Kirke har denne ingen Fuldmægtig holdt paa Wiig for der at modtage Tienden.  Da ingen af Parterne havde Vidnet videre at Tilspørge blev det Demitteret,

            2det Vidne  Anders Larsen Wiig  50 Aar gammel og ubeslægtet med begge Parterne, aflagde Eed og svarede til det fremsatte Spørgsmaal, {det var} Vidnet viiste at Contracitanten i

 

1814: 336

 

October Maaned forrige Aar, var paa Wiig for at erlægge Tjenden af den omhandlede Brigde Fangst til Hovedcitanten, samt at denne ingen Fuldmægtig der Steds havde, som kunde modtage den. Contracitanten anmodede Ole Andersen Wiig  som i Lang Tid i Forvejen havde paa Wiig oppebaaret Tienden paa de forrige Kirke-Ejeres Vegne, men bemeldte Ole Andersen nægtede Contracitanten at modtage Tjenden paa Hovedcitanten Krohns Vegne  sigende at han ingen Ordre havde fra ham.  Procurator Heiberg begjerede dette Vidne Contra Tilspurgt:  1. Boer ikke Contracitanten paa Gaarden Wiig, og er ikke den Tran hvoraf der skulle svares Tiende, smeltet og virket paa samme Gaard?   2. Var Tranen allerede solgt forinden Tienden blev Anbuden til den ommeldte Ole Andersen Wiig?   og 3de  Var ikke bemeldte Ole Andersen Wiig i Participantskab med Contracitanten om Fiskeriet  hvoraf den omspurgte Tran er erholdt?  Vidnet svarede til første Contra Qvæstion:  Jo  som Omspurgt   Til 2det  Jo  Tranen var vel solgt den Tid, men end ikke blevet leveret Kiøberen.   Til 3de  Jo  som omspurgt.  Videre havde ingen af Parterne Vidnet videre at tilspørge, \thi/ blev Vidnet demitteret.

  Contracitanten Ole {Ander}\Johanne/sen Wiig begjerede Sagen udsadt til næste Maanedsting i Februarii Maaned næste Aar, for at føre fleere Vidner.

  Procurator Heiberg benægtede Contra Søgsmaalet og forbeholdt alt Lovligt.

Eragtet

Retten bevilgede den forlangte Anstand.

 

Gammel Sag  -  see Folio 318

Ditmar Kahrs contra Enken Giertrue Magnes Datter Telviig

  For Citanten mødte Procurator Heiberg og begjerede Sagens Anstand til førstkommende Maanedsting i Februarii Maaned næste Aar, da der ventileres om Forliig.

  Indstævnte mødte ikke efter Paaraab  ej heller nogen paa hendes Vegne.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges, paa foranførte Grund.

                                                                                                                  Rogge

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 322.

Procurator Brandt som Actor contra Tiltalte Erich Hansen Vrattelien

  Actor mødte og begjerede det forelagte Vidne Lars Olsen Lille Twedt den yngre forelæst første Vidne Rangele Knuds Datters Lille Twedts den 12te November sidstleden aflagte Forklaring  og hans Erklæring derover indhentet.

  Den Tiltalte var nærværende i Retten  frie for Baand og Tvang.

  Defensor Procurator Christensen forbeholdt det Fornødne.

  Derefter fremstod den under 9de November sidstleden, og i Præliminair Forhøret som 5te Deponent afhørte Lars Olsen Lille Twedt eller Twedt den yngre  der blev forelæst bemeldte Rangele Knuds Datters Forklaring:  hvilken han for saavidt han deri er nævnt, under hans forhen aflagde Eeds Kraft vedtog at

 

1814: 336b

 

være Rigtig, ligesom han Tillagde:  at i den Tid Tiltalte Erich Brattelien har Tjent hos Vidnets Naboe Lars Olsen Lille Twedt den Ældre, har Vidnet ikke hørt eller erfaret andet end alt Skikkeligt af den Tiltalte indtil det her Paatalte blev Opdaget, og da han saaledes intet videre vidste til Oplysning i denne Sag, blev han atter fra Retten demitteret.

  Actor begjerede Sagen udsadt til førstkommende Mandag Eftermiddag Klokken 2  for at fremme det videre Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Mangs Eftermiddag Kl: 2 den 12te denne Maaned, som er den første for Retten ledige Tid, formedelst andre berammede Forretninger.

  Tiltalte Erich Brattelien blev derpaa Laugrettet overleveret for at henbringes i Byens Arrest.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skiftebrev efter Knud Sjursen Wigebøe og Kone Kari PedersDatter, sluttet 23de Julii 1814, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Smør  1 Mæle Malt i Gaarden Wigebøe, No 67 i Herløe Skibrede, er udlagt til Sønnen Sjur Knudsen og Sødskende.

            2.  Skjøde fra Joeachim Chr: Silchenstedt til Jacob Dekke paa et Partie Pakboder No 16 i store Sandvigen, for 600 rbd N: W:, dateret 22de Novembr: 1814.

            3.  Aflyst paa en Obligation af 12te Octobr: 1807 fra Johan Garmann til Frue Haberdorff, stor 1500 rd  mod Pant i Hougs Kirke m: m:, for de resterende 900 rd D: C:, som 29 Maji 1813 er omskrevet til 855 rbd S: W:  efter [Qvittering]? af 26de Novbr: 1814.

            4.  Obligation fra Christopher Garmann til Frue Justitsraadinde Haberdorff for 855 rbd S: W:, mod 1ste Prioritet i Hougs Hoved-Kirke {m: m:, dateret}  og et Plads under Gaarden nedre Mjelde, No       kaldet nordre Mjelde Toften, dateret 26 November 1814.

            5.  Skjøde fra Christopher Garmann til Kjøbmand Carl Jordan paa ½ Løb Smør  ½ Hud i Gaarden Espeland, Hougs Kirke tilhørende, beliggende i Schjolds Skibrede under Matr: No 3, for 1500 rbd N: W:, dat: 24 Septbr: 1814.

            6.  Aflyst paa en Obligation af 10de Januar 1814 fra Capitain Niels Alstrup Dahl til Justitsraad Dahl, stor 533 rbd 32 s: S: V:, mod Pant i Gaarden Marøen, No 63 i Radøe Skibrede, for de resterende 355 rbd 74 2/3 s: S: V:  efter paategnet Qvittering af 18 Novbr: 1814.

            7.  Auctions-Skjøde til Ole Anderssen paa et Vaanhuus i 1ste Rode No 66 i store Sandvigen for 204 rbd 3 mrk N: W:, dateret 8de Octobr: 1814.

            8.  Bøxelseddel fra Lieutenant Garmann til Ole Anderssen paa Grunden til ovenmeldte Huus, No 66 i 1ste Rode, dateret 5 Decbr: 1814, med Revers.

            9.  Skjøde fra Johannes Arnesen Tostensvig til Sønnen Mons Johannessen paa 6 Mrk Fisk i Gaarden Tostensvig, No 32 i Herløe Skibrede, for 100 rbd N: W:, dateret 3die Augusti 1814.

            10.  Skjøde fra Ditto til Sønnen \Endre/ Johannessen {Arnesen} paa 6 Mrk Fisk i Gaarden Tostensvig, No 32 i Herløe Skibrede, for 100 rbd N: W:, dateret 3die Augusti 1814.

            11.  Skiftebrev efter Ole Jacobsen Byenæs, sluttet 6te Septbr: 1814, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Smør  ¼ Hud i Gaarden Byenæs, Matr: No 93 i Schjolds Skibrede, er udlagt til Enken Marthe HalvorsDatter og Børnene,  samt 2 4/25 Mrk Smør  1 11/25 Kd: Malt i Gaarden Nordeyde, No 85 i Schjolds Skibrede, er udlagt til bemeldte Enke og Børnene.

            12.  Skjøde fra Arne Nielssen Nordeyde m: fl:  til Guldsmed Hans Blytt paa 18 Mrk Smør  12 Kander Malt i Gaarden Nordeyde, No 85 i Schjolds Skibrede, for 250 rbd S: W:, dateret 6 Octobr: 1814.

            13.  Odelsskjøde fra Ole Antoniussen Byenæs og Iver Paulsen Byenæs til Hans Blytt paa Odels Retten til ovenmeldte Brug i Gaarden Nordeyde, dateret 12te Novbr: 1814.

            14.  Bøxelseddel fra Provstinde Micheleth til Ole Jenssen paa 6 Mrk Smør og 6 Kd: Malt Landskyld og Skatteskyld i Gaarden Schjelanger, No 58 i Herløe Skibrede, dat: 24 Octobr: 1814, med Revers.

            15.  Do: fra Frue Ameln til Jens Johannessen paa 1 pd Fisk Landskyld  og Skatteskyld (åpent rom)  i Gaarden Hatten, No 48 i Herløe Skibrede, dateret 12 Novbr: 1814, med Revers.

            16.  Vilkaarsbrev fra Jens Johannessen Hatten til Enken Anna OlsDatter paa aarligt Vilkaar af denne Gaard, dateret 12 Novbr: 1814.

            17.  Skjøde fra Elias Sørensen Riple til Sønnen Søren Eliassen paa 2 pd 6 Mrk Smør  ¼ Hud i Gaarden Riple, No 28 i Schjolds Skibrede, for 333 rbd 3 mrk N: W:, dateret 2 Decbr: 1814,  Vilkaar af Værdie 20 rbd N: W: aarl:

            18.  Vilkaarsbrev fra Søren Eliassen Riple til Forældrene Elias Sørensen og Lisbeth LarsDatter, dateret 2 Decbr: 1814.

            19.  Skjøde fra Ole Nielssen Kiddesæter m: fl:  til Lasse Bendixsen Houchaas paa 8 5/11 Mrk Smør  5 7/11 Kande Malt i Gaarden Bratougle, No 23 i Radøe Skibrede, for 166 rbd 4 mrk N: W:, dat: 24 Octbr: 1814.

 

1814: 337

 

            20.  Bøxelseddel fra Sognepræst J: M: Daae til Paul Paulsen paa 1 Løb Smør  1 Mæle Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 Løb Smør  i Lysevold, No 25 i Schjolds Skibrede, dat: 15 Octobr: 1814  med Revers.

            21.  Do: fra Do: til Knud Rasmussen paa ½ Løb 6 Mrk Smør  ¼ Tønde Malt Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rom)   i Gaarden Litthun, No 43 i Mjelde Skibrede, dateret 21 Novbr: 1814, med Revers.

            22.  Do: fra Conrad Ameln til Lars Olsen paa 18 Mrk Smør  1 Mæle Malt Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rum)  i Gaarden øvre Tvedt, No 46 i Radøe Skibrede, dateret 12 Novbr: 1814, med Revers.

            23.  Skjøde fra Enken Sigrid EllingsDatter Birkeland til Sønnen Sivert Larssen paa 1/10 Part i Mælands Annex-Kirke med underliggende Jordegods  2 2/5 Mrk Smør  1 3/5 Kd: Malt i Gaarden Leervig, No 71 i Herløe Skibrede, for 133 rbd 2 mrk N: W:, dateret 20 Octobr: 1814.

            24.  En Qvittering af 15 Novbr: 1814 fra Danckert K: Holm til Justitsraad Dahl  hvorved {hand} den Andeel i Gaarden Kalvedalen, Matr: No         i Schjolds Skibrede, som bemeldte Holms Hustrue Karen Dorthea ved Skiftet efter hendes Moder, Frue Wenche Dahl, sluttet 23 Januar 1814, var udlagt, af Skyld 11/13 Mrk Smør, overdrages til hans Svigerfader, bemeldte Justitsraad Dahl.

            25.  Afkald fra Niels Aadsen Lyngøen for hans Moderarv 51 rd 3 mrk 7 s til Formynderen Steffen Olsen Lyngøen, dateret 3die Decbr: 1814.

            26.  Ditto fra Aschild Olsen Nepstad for hans Hustrues Brithe MonsDatter Sellevolds Arvemidler, i alt 426 rd 7 s, til Formynderen Peder Pedersen Storoxe, dateret 1ste Decbr: 1814.

            27.  Aflyst Obligation fra Elling Johnsen øvre Solem til Haldor Jacobsen Bysem og Anders Haldorsen Bysem  stor 300 rd, mod Pant i øvre Solem, No 8 i Radøe Skibrede, dat: 11te Decbr: 1810  og omskrevet 27 Junii 1813 til 135 rbd S: V:, efter paategnet Qvittering af 29 Martii 1814.

            28.  Aflyst Obligation af 11te Decembr: 1811 fra John Ellingsen øvre Solem til Haldor Jacobsen Bysem  stor 300 rd  og omskrevet 27 Junii 1813 til 135 rbd S: W:, mod Pant i øvre Solem, No 8 i Radøe Skibrede, efter Qvittering af 29 Martii 1814.

            29.  Skiftebrev efter Kari BergesDatter Morvig, sluttet 19 Julii 1814, hvorved Boets Jordegods  13 101/3988 (3488?) Mrk Smør i Gaarden Lechnæs, No 71 i Alenfit Skibrede, er udlagt til Enkemanden Lars Rasmussen Morvig.

            30.  Do: efter Brithe MichelsDatter Qvalvaag, sluttet 13 Octobr: 1814, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Smør  18 Kd: Malt i Gaarden Qvalvaag, No 89 i Lindaas Skibrede, er udlagt til Enkemanden Anders Arnesen og Datteren Marthe AndersDatter,  samt 17 Mrk Smør  11 1/3 /1/4?) Kd: Malt i Gaarden Møchelthun, No 29 i Alenfit Skibrede, er udlagt til Sønnene Anders Anderssen og Lars Anderssen.

            31.  Do: efter Ole Olsen søre Solem, sluttet 8de Novbr: 1813, hvorved Boets ejende  3 Mrk Smør  1 ½ Kd: Malt i Gaarden Udhelle, No 54 i Radøe Skibrede, er udlagt til Enken Ingebor GudmundsDatter og Sønnen Gudmund Olsen, hver det halve.

            32.  Do: efter Johannes Johannessen nordre Bjørøen, sluttet 1ste Octobr: 1814, hvorved Boets Jordegods,  sc:  9 Mrk Fisk i Gaarden nordre Bjørøen, No 81 i Sartor Skibrede,  22 7/8 Mrk Fisk i Gaarden søre Fjelde, Matr: No 89 i samme Skibrede,  og 12 23/24 Mrk Fisk i Gaarden Nipen, No 27 i bemeldte Skibrede, er udlagt til Enken Ingebor MonsDatter og Børnene.

            33.  Do: efter Mons Jenssen Søreyde, sluttet 30te Julii 1814, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Sr:  8 Kd: Malt i Gaarden Søreyde, No 86 i Schjolds Skibrede, er udlagt til Enken Agothe TollevsDatter og Børnene.

            34.  Do: efter Baste Anderssen Reigstad, sluttet 3die Augusti 1814, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Sr:, 7 ½ Kd: Malt, 1/8 Faar i Anders Monssens Brug i Gaarden Fyllingen, No 43 i Echanger Skibrede,  og 18 Mrk Smør  7 ½ Kd: M:  1/8 Faar i Johannes Nielssens Brug i samme Gaard,  samt 18 Mrk Sr:  ¾ Mæle Malt i Gaarden Grimstad, No 85 i Lindaas Skibrede, er {saa} udlagt saaledes som Skjødebogen Fol: 640 udviser.

            35.  Skjøde fra Over-Krigs Commissair August Mohr til Kjøbmand Jens Andreas Berle paa Gaarden Westerlien  eller Uren, af Landskyld 3 Mrk Smør, Matr: No 133 i Schjolds Skibrede, for 4000 rbd N: W:, dateret 25de Septembr: 1813.

            36.  Bøxelseddel fra Brynild Olsen Berge til Michel Halvorsen paa 1 pd 3 Mrk Smør  ¼ Tønde Malt Landskyld  og Skatteskyld         Mrk Sr:  i Gaarden Berge, No 82 i Lindaas Skibrede, dat: 7 Decbr: 1814, med Revers.

            37.  Do: fra Peter \S:/ Lamberg til Michel Johnsen paa 12 Mrk Smør  10 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld  (åpent rom)   i Gaarden øvre Qvalem, No 59 i Radøe Skibrede, dateret 1ste Augusti 1814, med Revers.

            38.  Skjøde fra Ditlef Martens til Marchus Christian Berg paa et Vaanhuus i 2den Rode, No 26 i store Sandvigen, for 499 Rd D: C:, dateret 2den Octobr: 1811.

            39.  Delebrev efter Peder Matthiassen indre Echnæs, dat: 28 Novbr: 1814, hvorved Boets Jordegods  6 3/22 Mrk Smør i Gaarden øvre {Berge} \Mundal/, No 73 i Alenfit Skibrede, er udlagt til Datteren Brithe PedersDatter, givt med Johannes Johannessen indre Echnæs.

 

Da ingen havde videre ved Tinget at føre i Rette blev samme hævet.

                                                             Heiberg

                 Lars Blix de Fine                                              Anfin Olsen

                 Jørgen Hanssen                                                 Jørgen Ellengsen

 

 

 

Aar 1814  den 9de December  blev en Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som Constitueret Sorenskriver, tilligemed de 4re Laugrettes{mænd} og Meddomsmænd  sc:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen  alle af store Sandviigen,

  Hvorda!   Continuerede Justitssagen

 

1814: 337b

 

Assesor og Procurator Lassen som Actor, contra Tiltalte Ole Iwersen Kiellewold.

  Actor mødte og udbad Laugrettet maatte Omforklare, naar i Almindelighed her omkring paa Landet  og in specie paa Gaarden Telwiig, Folk plejer at staae op om Morgenen om Høsten, i sær i October Maaned  hvorom her er Spørgsmaalet?

  Den Tiltalte var i sin Friehed her tilstæde for Retten.

  Defensor forbeholdt det Fornødne.

  Laugrettet svarede derpaa, paa Actors tilførte, at den almindelige Tid paa hvilken Folk her omkring paa Landet, og in specie paa Gaarden Telwiig  \staaer op om Morgenen/  er i October Maaned om Høsten, \er/ om Morgenen Klokken 5.

  Den Tiltalte forklarede paa given Anledning,  at han eftersadte \i Floren/ den i Forhøret omforklarede Bøtte, og ikke \intenderede eller/ giorde andet brug deraf end deraf at drikke den af Koen malkede Melk, ligesom det ikke var ham muelig at gjenkjende den, saasom det var Mørkt den Tid han som sagt benyttede sig af samme, og var denne Bøtte omtrent paa 2 Kanders Størrelse.  Laugrettet Skiønnede at en saadan Bøtte i Almindelighed kan være Værd 1 Rbmrk N: W:  mod hvilken Taxt, den Tiltalte {hav} intet havde at indvende.

  Actor anmærkede  at da den Bestiaalne Giertrue Magnes Datter  følge hendes Svar paa 13de Qvæstion  ej har midstet andre Ting, end det af hende omforklarede Segl, Brød og Smør, fandt han det ufornøden at lade den ommeldte Bøtte, som Tiltalte ikke kunde gjenkjende, foreviise i Retten, hvorefter Actor fremlagde Indlæg af Dags Dato og indlod Sagen Dom.  Bemeldte Indlæg blev Læst og indtages her  saalydende.  # #

  Auditeur og Toldprocurator Rogge som Defensor, begjerede Sagen udsadt til førstkommende Mandag Eftermiddag Kl: 2.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende Mandag den 12te denne Maaned  om Eftermiddagen Kl: 2.

  Den Tiltalte blev overleveret Laugrettet for at henbringes i Byens Arrest.                Heiberg

            Lars Blix de Fine    Anfin Olsen    Jørgen Ellengsen    Jørgen Hanssen

 

 

Samme Dag og Sæd!! (Stæd), om Eftermiddagen Kl: 2 slet, continuerede, ved mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de Laugrettes Mænd, Lars Blix de Fine og Jørgen Hanssen:  se Fol: 330.

 

Gammel Justits Sag.

Procurator Brandt som Actor contra Jens Tørrissen Brudvig.

  Actor Mødte, og tilkiendegav at den Tiltalte endnu paa Sygehuuset er henliggende, og saa svag at han for Retten ikke kan fremstilles; han begiærede derefter de 3de af Tuenæs, til den 5te d: M:, indstevnte Vidner, som da, formedelst anmeldte Forfald, ikke mødte, paaraabte og afhørte.

  Defensor forbeholdt det Fornødne.   hvorpaa:

            50de Vidne  Jens Gregorius!! Tuhenæss!! (Gregoriussen Thuenæss) frem stoed for Retten, og blev formanet til Sandheds Udsigende, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede:  at være 42 Aar gammel, i Tieneste hos 42. Vidne Carl Johannessen Tuhenæs!! (Thuenæs) som Skyds Dreng; for øvrigt forklarede han sig overenstemmende med 38te Vidne Ole Larsen Tuhenæs, og da han indted videre viste til Oplysning blev han Dimiteret.

 

1814: 338

 

            51de Vidne  Ole Haldorsen Thuenæss, fremstod derpaa for Retten, og blev formanet til at Vidne Sandhed, samt betydet Eedens Vigtighed  hvorpaa han aflagde Eed og forklarede, at være 29 Aar gammel, i Tieneste hos 40de Vidne Wiching Hansen Thuenæss som Post-Dreng; for øvrigt forklarede han sig overeensstemmende med 38te Vidne, tillæggende, at der ikke ere flere Mandspersoner paa Thuenæss, end de som efter Indstevnings Paategningen, paa Stevningen af 26de November sidstleden, hertil ere indstevnte, undtagen een Dreng ved Navn Ole Einersen. Og da han indted videre vidste til Oplysning i denne Sag at forklare blev han dimiteret.

            52de Vidne  Magne Johannessen Thuenæss, fremstoed derpaa for Retten og blev formanet til een sandfærdig Forklaring, samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 26 Aar gammel, og i Tieneste hos Lars Olsen Thuenæs som Post-Dreng  for det øvrige forklarede han sig i alle deele overeensstemmende med 38te Vidne Ole Larsen Thuenæss og 51de Vidne, næst forige afhørte Ole Haldorsen, hvis Forklaringer blev ham forelæst og hvilken han vedtog som sin Eegen. Og da han indted videre vidste til Oplysning blev han Dimiteret.

  Laugrettet erklærede, at de efter Rettens Foranstaltning havde bragt, disse nu afhørte 3de Vidner, hen paa Byens Sygehuus og presenteret dem for den Tiltalte, og havde da den Tiltalte for Comparenterne erklæret, at det ikke var nogen af disse 3de der havde flyttet ham over Fiorden fra Thuenæss Natten mellem den 8de og 9de f: M:

  Actor begiærede Sagen udsadt til den 20de d: M:  Formiddag Kl: 9, som den første Tiid de udeblevne Vidner, der opholder sig i 3de forskiellige Skibrede, kan vorde indkaldte, til hvilken Tiid han, begiærede, de jndstevnte:  Johannes Gierstad, Haldor Monsen Øyes Kone og Tiltale Brudvigs Kone, om hun er at finde, forelagt under Faldsmaal at møde.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges, paa den anførte Grund, til Tirsdagen den 20de denne Maaned  Formiddag Kl: 9, til hvilken Tiid:  Johannes Gierstad, Haldor Monsen Øyes Kone, og den Tiltalte Jens Tørrissen Brudvigs Kone, om hun er at opspørge, forelægges under Faldsmaals Straf at møde, her i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen.                   Heiberg

                                     Lars Blix de Fine            Jørgen Hanssen

 

 

 

Samme Dag og Stæd, om Eftermiddagen Kl: 4, blev een Extra Ret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, {for at} og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg, som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 2de Laugrettes mænd, Lars Blix de Fine og Jørgen Hansen, for at continuere {Under} Undersøgelses Forhøret, angaaende Stempling-Sæddelen, fra Fol: 328.

  Efter Paaraab mødte ingen af de forige Rettesdag forelagte Personer, ej heller, er Forelæggelsen tilbage kommen til Retten, thi bliver med dette Forhør at beroe, indtil, at Dommeren, kan faae tilskrevet Amtet herom, {samt} for at faae bevirket de Angieldende, med Millitair Vagt hid bragtet!! (bragt).

                           Lars Blix de Fine               Heiberg              Jørgen Hanssen;

 

1814: 338b

 

 

 

Nydt Justits Forhør

Aar 1814  den 12te December  blev en Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de eedsorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen af store Sandvigen, for at optage et Præliminair Forhør over Peder Nielsen og Søren Olsen  begge af Gaarden Golten i Sartor Skibrede, angaaende begaaet Faare Tyverie.  Hvorda blev fremlagt  1. Dommerens Skriftlige Indkaldelse af 1ste d: M:  Lovlig forkyndt,  2. Fogdens Skrivelse til Administrator af 30te f: M:,  samt 3de  Handels Forvalter Christian Gabrielsens Anmeldelse af 28de s: M:, hvilke Documenter bleve oplæste og her indtages  saalydende.

  De 2de Angjeldende  sc:  Peder Nielsen og Søren Olsen Golten vare nærværende i Retten, Frie for Baand og Tvang, hvoraf Separatim fremstod som første Deponent:

Peder Nielsen Golten  som sagde sig at være 37 Aar gammel, fød paa Gaarden Nedre Golten i Sartors Skibreede, af Forældre Gaardemand Niels Pedersen og Magrethe Sørens Datter, hvilke begge ere døde, han er døbt i Sunds Hoved Kirke, samt for omtrent for 16 Aar siden er Confirmeret i samme Kirke, ligesom han seeneste Gang var til Alters Michaelie d: A: i meerbemeldte Kirke, Han forklarede endvidere:  at han bestandig har været Hjemme hos sine Forældre, indtil disse døde for omtrent 14 Aar siden, da han tiltraade deres Gaardebrug i Gaarden Golten, det han siden har brugt, og nu bruger og beboer som sin Ejendoms Gaard. For 12 Aar siden, blev han gift med hans endnu levende Kone Martha Johannes Datter, med hvilken han har Aflet 5 Børn, hvoraf de 4re endnu lever, og den Ældste er i det 10 Aar gammel.  Angaaende det Factum som her Omhandles, forklarede han:  at 3 Uger for sidstleden Michaelie, Overlade han og Medskyldige Søren Olsen Golten, at de vilde rejse ud for at tage nogle Smaler, hvoraf de viiste der vare mange løsegaaende i Udmarken ved Gaarden Glæsnæs, hvilket de strax i værksatte, og da de en Dag bemeldte Tid, vare i denne Hensigt udrejste, og henkommen i bemeldte Udmark, fandt de en Folk!! (Flok) der gaaende af 100 Stykker \Faar/ eller meere, af hvilken de bemægtigede sig 6 Stykker Voxne Gjeld Vedere, hvilke 6 Stykker, de i sin Baad bragte Hjem til Gaarden Golten, hvor de i Sørens Klæve slagtede de 4re  og i Deponentens Huus ovenpaa en Lem de 2de andre. Af disse 6 Faar har Han og Søren solgt 3de Kroppe til Folk her i Byen  og de 3de andre har de Deelt sig imellem, og har de endnu Alle 6 Skind Hjemme hos sig. Deponentens Kone saae ikke nogen af Faarene, førend de vare slagtede, ej heller var der nogen anden Nærværende end Deponenten og Søren, da Slagtningen foregik, undtagen en Broder af Søren ved Navn Mons Olsen  en Dreng paa 13 Aar, hvilken Dreng var nærværende med Deponenten og Søren den Gang de tog Faarene, og Sørens Kone Anna Johannes Datter, som er en Søster af Deponentens, klippede Ulden af Faarene førinden de bleve Slagtede, samt vidste paa hvilken Maade de vare tilkomne Samme, derimod vidste Deponentens Kone intet herom, førend han leverede hende Kiødet, dog kan han ikke Nægte, At hun saavel som Sørens Kone vidste om

 

1814: 339

 

i hvad Ærende de vare udrejste i, Ulden har de Deelt imellem sig, men Talgen har de solgt til 2 RbMrk  og var Qvantiteten omtrent 1 Bpd  eller 24 Mrkr, for de 3de solgte Smale Kropper har de erholdt 10 2/3 s pr Mrk N: W:  eller 6 Rbdr 4 mrk N: W: pr Stykke.  Han blev derpaa tilspurgt om han og Søren ikke havde været der paa Stedet fleere Gange, for at tage fleere Faar, hvor paa Deponenten forklarede:  at {han} \de/ kun en Gang siden har været paa Glæsnæs for at tage Faar, og tog de da 2de Stykker, hvoraf det eene var Levende og Gik paa Landet, og det andet var dødt og flød paa Søen, da de tog det. Derimod har Deponenten og Søren taget 2de Faar i Udmarken ved Gaarden Golten  nemlig en Veder og en Souv, samt paa Riisøen under Gaarden Toft, har de ligeledes taget 2de Souver. Til at begaae disse 3de sidste Tyverier har den ommeldte Sørens Broder været med dem i Udmarken paa Gaarden {Riisøen} Golten og Riisøen, de omforklarede 6 sidste Faar, ere alle slagtede i Sørens Huus, og har Sørens Kone klippet Ulden af de 4re  nemlig Goltens og Riisøens, men de 2de fra Gaarden Glæsnæs vare klippede førend de bleve stiaalne. Ulden af de omnævnte 4re har de ligeledes deelt inellem sig, ligesaa ogsaa Kroppene af alle 6 ere deelt imellem dem til Huusbrug, og Talgen forbrugt i deres Huuse, og Skindene har de endu i sin Værge.  Deponenten eller Søren vidste ikke hvem de 10 Faar vare tilhørende, da de tog dem, men har siden, har faaet at viide, at af de 6 første tilhører Handels Gesell Gabrielsen de 2, Andreas Aamundsen Glæsnæs 1, Endre Aamundsen Glæsnæs 1, Johannes Josephsen Glæsnæs 1, og Lasse Thomassen Glæsnæs 1, af de 6 sidste ommeldte tilhører Mons Andersen Glæsnæs den som blev Levendaget!! (Levendetaget) paa Glæsnæs Udmark  Og Johannes Nielsen Golten og Peder Olsen Glæsnæs Ejer tilsammen den som blev dødfunden paa Søen, Iwer Knudsen Toftetræet tilhørte begge de 2 paa Riisøen tagne, derimod vidste Deponenten og Søren forøvigen!! (forøvrigen), at de 2de Faar som de har taget i Udmarken paa Golten vare Ole Michelsen Golten og Aamund Aamundsen Tønnewiig tilhørende.  Tyveriet blev ellers opdaget, medens Deponenten og Søren samt deres Koner og Huusfolk vare i Begravelse paa Tønnewiigen {hos} \efter deres Svigerfader  Afdøde Johannes Larsen Tønnewiig  \hvis Kone tilforn er død/  da nogen af de Bestiaale!! (Bestiaalne) skal efter sigende have været inde i deres Huuse og Inqvireret og der fundet Skindene. Nogle Dage efter at de vare komne Hjem fra Begravelsen kom Johannes Nielsen Golten og Handels Gesell Gabrielsens Dreng Knud Rasmussen med fleere af de Bestjaalne, til Deponenten og Søren paa Gaarden Golten, og tillagde dem Tyveriet, hvilket de da strax tilstode.  Deponenten er af Middelmaadig Omstændigheder, han er vel Skyldig endeel Gjeld, men hans Gaard er ikke Pandtsadt, han har aldrig været Tiltalt tilforn for nogen Forbrydelse, den han vidste sig frie for at have begaaet.  Efterat hans Forklaring var ham forelæst og af ham som Rigtig {blev forelæst} Vedtaget blev han indtil videre demitteret.   Derpaa fremstod som:

2. Deponent  Søren Olsen Golten  som sagde sig at være 22 Aar gammel  boesadt paa Gaarden Golten og gift med Anna Johannes Datter som endnu Lever, men med hvilken han endu ingen Børn har Avlet, han er fød paa Gaarden Nedre Golten i Sartors Skibrede af Forældre Gaardemand Ole Monsen og Mallene Castens Datter, hvilke begge ere døde, han har bestandig været Hjemme hos sine Forældre, indtil for

 

1814: 339b

 

4 Aar siden, da hans Fader døde, og \siden har/ han tiltraadt Omtrent for et Aar siden, efter at hans Moder forhen 2 Aar var død, og han havde, lagt i Odels Proces om Gaardebruget, bemeldte hans Faders Gaardebrug, det han nu bruger som sin Ejendoms Gaard; han [er] døbt i Sunds Hoved Kirke, samt Confirmeret for omtrent 6 Aar siden i bemeldte Kirke, hvor han seeneste Gang var til Alters Michaelie Tider dette Aar, han har aldrig Tilforn været Tiltalt for nogen Forbrydelse, den han vidste sig frie for at have begaaet.  Angaaende det begaaede Tyverie:  forklarede han at Alting var dermed Tilgaaet saaledes som af 1ste Deponent Peder Nielsen har forklaret, dog med den Forandring:  at de har solgt 7 af de Stiaalne Smale Kropper, og at Peder Nielsens Kone var med at Klippe de 2de Faar, ligesom han tillagde at han mange Ganger og i lang Tid [blev]? bedet og forlokket saavel af Peder Nielsen som dennes Kone, til at begaae denne Forbrydelse  inden han dertil endelig {over}lod sig Overtale. Han er i smaae Formues Omstændigheder og hans Gaard er Pantsat næsten ligesaa meget som den er Værd, og veed han ikke rettere end de stiaalne Faar, tilhører de Personer som af Peder Nielsen er opgivet, ligesom det er tilgaaet med Opdagelsen af Samme, som af Peder Nielsen er omforklaret.

  Begge disse Deponentere bleve derpaa Comfrunterede!! (Confronterede)  og tilstod nu første Deponent Peder Nielsen at de Rigtig nok har solgt 7 af Faare Kroppene, men veed ikke hvormeget de har faaet for samme, derimod benægtede han at enten han eller hans Kone har forlokket Søren Olsen at begaae denne Forbrydelse, men derimod har Søren Olsens Kone overtalt Deponenten hertil, dette sidste benægtede Søren Olsen, og da ingen videre Forklaring var af nogen af dem at erholde, bleve de demitterede.

  Af de Indstævnte Vidner fremstod derpaa som:

            3de Deponent  Christian Gabrielsen  40 Aar gammel, som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, saaledes som han i sin Tid trøstede sig at beedige samme, hvorpaa han forklarede at være Handelsforvalter hos Hr: Jan Wejner Krohn paa Fiskevæhret Glæswæhr, han blev derpaa forelæst hans Anmeldelse til Hr: Foged Bøgh af 28de f: M:  den han vedkjendte sig som Rigtig og af sig forfattet, han forklarede sig endvidere:  at da han fra en Rejse til Stavanger, kom Hjem den 24de f: M:  fik at viide af sin Tjeneste Dreng Knud Rasmussen at denne tilligemed fleere havde været paa Gaarden Golten hos de Angjeldende Peder Nielsen og Søren Olsen  og der forefunden endeel Faare Skind  12 Stk i Tallet, hvoraf de 2de vare forsynede med Deponentens Mærke  og at de 2de foran benævnte Angjeldende havde tilstaaet, at havde!! (have) Stiaalet de Faar, som disse 12 Skind havde tilhørt, dette Gav Deponenten Anledning til at efter telle sine Faar  som almindelig gaaer Løs i Marken og Øene under Gaarden Glæswæhr, og ved at efter tælle disse savner Deponenten 4re Stykker  nemlig 2 Voxne Gjeld Vederer  dem han satte i Verdie paa den Tiid han midste Samme  af 21 Rbdr 4 mrk N: W: per Stykke, samt 1 voxen Souv med Lam, dem han begge sadte i Værdie for 16 Rbdr 4 mrk N: W: tilsammen, disse 2de sidste har de Angjeldende ikke vildet tilstaae at have Taget, ej heller har Deponenten forefundet meere hos de Angjeldende, end Skindene af

 

1814: 340

 

de 2de først bemeldte Faar, men alle 4re ere Deponenten frakommen imod hans vidende og Villie, og vare hans sande Ejendom.  Siden efter har Deponenten hørt at de øvrige i hans Anmeldelse omnævnte Personer skal have midstet endeel Faar, hvilket Alt, gav Deponenten Anledning til at indgive bemeldte Anmeldelse til Fogden.  Deponenten har kjendt de 2de Angjeldende siden han blev Handels Forvalter paa Glæswæhr i en Tiid af 4 Aar, i denne Tid har han ikke for nu, hørt om eller Erfaret noget uskikkeligt af de Angjeldende, og saa Vidt Deponenten veed er Peder Nielsens Formues Omstændigheder Gode, men Søren Olsens Maadelige, videre vidste Deponenten ikke i denne Anledning at forklare, og da han havde vedkjendt sig sin Forklaring som Rigtig blev han demitteret.

            4de Deponent  Iwer Knudsen Toftetræet fremstod derpaa for Retten og blev formanet til at sige Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 23 Aar gammel, boesadt paa Gaarden Toftetræet, han forklarede endvidere:  at han  ved at eftersee sine Faar, som blant andre gik Løs paa en Øe under hans Gaard Riisøen kaldet, har Savnet 2de Souver, hvilke han ansaae at være af Verdie paa den Tid han midste dem  16 Rbdr 4 mrk pr Stykke N: W:  disse 2de Faar  som er ham frakomne imod hans vidende og Villie, havde Angjeldende Peder Nielsen og Søren Olsen Golten, tilstaaet at have Taget, og at de endnu har Skindene af samme i deres Bevaring, men Deponenten har ikke selv seet disse Skind hos de Tiltalte, i henseende til Søren Olsens Opførsel i Fortiiden  samt hans Formues Omstændigheder, var Deponenten Overeensstemmende med 3de Deponent, Ligesaa og i henseende til Peder Nielsens Formues Omstændigheder, men i henseende til hans Opførsel i Fortiiden har Deponenten Rigtig nok, hørt Rygte om, at bemeldte Peder Nielsen ikke aldeeles skulle være Troe, men hvori hans Utoeskab!! (Utroe-) skulle bestaae  ved Deponenten ikke.  Videre vidste han ikke til Oplysning, og da han havde vedtaget sin Aflagde Forklaring som Rigtig blev han demitteret.

            5te Deponent  Peder Olsen Glæsnæs  fremstod derpaa og blev formanet til at Vidne Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 48 Aar gammel, samt boesadt paa Gaarden Glæsnæs, han forklarede endvidere at have mistet en Gjeld Veder som Deponenten og Johannes Nielsen Øvre Golten havde gaaende i Udmarken ved Garden Glæsnæs, een Tid efter at denne Gjeld Veder var Savnet, kom der Rygte om, at Angjeldende Peder Nielsen og Søren Olsen skulle have stiaalet Smaaler, i hvilken Anledning han begav sig hen til Gaarden Golten hos de Angjeldende, hvor han tilligemed hans Medejer Johannes Nielsen Golten forefandt Skindet af bemeldte deres savnede Gjeld Veder, forsynet med deres Almindelige Mærke, og sagde da de Angjeldende at de havde fundet bemeldte Væder, død flydende paa Søen.  Bemeldte Veder  som er Deponenten og Medejer frakommen mod deres vidende og Villie, ansaae Deponenten paa den Tid han midste den, at være Værd 10 Rbdr N: W:, saasom Ulden var af den taget for inden han midste den.  I Henseende til de Angjeldendes Opførsel i Fortiiden  samt deres Formues Omstændigheder, forklarede Deponenten sig overeensstemmende med 3de Deponent.  Demitteret.

            6te Deponent  Johannes Nielsen Øvre Golten  fremstod derpaa og blev

 

1814: 340b

 

formanet at Vidne Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 39 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Øvre Golten, samt Medejer med næst afhørte 5te Deponent i den af den omforklarede borteblevne Gjeld Veder, for Resten forklarede denne Deponent sig i alle Deele overeensstemmende med bemeldte 5te Deponent  og blev demitteret.

            7de Deponent  \Endre/ Aamundsen Glæsnæs  fremstod derpaa og blev formanet at vidne Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 22 Aar gammel, tjenende paa Gaarden Glæsnæs hos hans Fader; han forklarede endvidere at omtrent ved Michaelis Tider havde hans Fader af de Faar, denne har gaaende i Udmarken ved Gaarden Glæsnæs, savnet en Gjeld Veder med Ulden paa, og da det nogen Tiid derefter Rygtedes at de 2de Angjeldende havde stjaalet Smaler, Rejste Deponenten paa hans Faders Vegne med fleere hen til de Angjeldende, hvor der forefandtes adskillige Smaleskind, i blant hvilket et forekom {Vidnet} \Deponenten/ ligne Skindet af den Veeder hans Fader havde Midst, men Deponenten kunde ikke nøye Gjenkjende Skindet, saasom Ulden nu var Afklippet  og Øret  hvori Mærket var staaende, var Afskaaret, men de Angjeldende tilstod da for Deponenten og fleere at de havde Stjaalet Vederen og det foreviiste Skind tilhørte den.  Bemeldte Veder  der var hans Fader frakommen imod hans vidende og Villie, formeenede Vidnet at være med Ulden og Alt af Værd 15 Rbdr N: W:  I Henseende til de Angjeldendes Opførsel i Fortiiden, samt deres Formues Omstændigheder, var han Overeensstemmende med 3de Deponent, demitteret.

            8de Deponent  Mons Andersen Glæsnæs  fremstod derpaa og blev formanet til at vidne Sandhed, hvorefter han forklarede at være 32 Aar gam/m/el samt boesadt paa Gaarden Glæsnæs, han forklarede endvidere at han noget efter Michels Dag sidstafvigte, har savnet af sine Faar  der gik i Udmarken ved Gaarden Glæsnæs  en Gjeld Veder  hvoraf Ulden var Aftaget, og da det Rygtedes at de Angjeldende havde stiaalet Smaler, Rejste han med fleere hen til Gaarden Golten, hvor der blant fleere Faareskind fandtes i de Angjeldendes Huus et som bar Deponentens Mærke, hvorpaa de Angjeldende tilstode, at have stjaalet den omforklarede Veder.  Denne Veder, som er Deponenten frakom/m/en imod hans vidende og Villie, ansaae han i den Tid han midste den for 12 Rbdr N: W:  I henseende til de Angjeldendes Formues Omstændigheder, og Opførsel i Fortiiden, er Deponenten overeensstemmende med 3de Deponent  demitteret,

            9de Deponent  Andreas Aamundsen Glæsnæs  som blev formanet at sige Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 35 Aar gammel, samt boesadt paa Gaarden Glæsnæs, han forklarede derhos at af hans Faar, som vare i Udmarken ved Gaarden Glæsnæs  omtrent ved Michels dags Tider savnede en Gjeld Veder med Ulden paa  og da det siden Rygtedes at de Angjeldende havde stjaalet Smaler  Rejste han med fleere hen til de Angjeldende paa Gaarden Golten, og i deres Huus forefandt Skindet af den bortteblevne Veder, som de Angjeldende da tilstod at have stjaalet.  Be-

 

1814: 341

 

meldte Veder, som er ham frakommen imod hans vidende og Villie, ansaae Deponenten at være Værd i den Tid da den blev borte  16 Rbdr 4 mrk N: W:.  I Henseende til de Angjeldendes Omførsel!! (Opførsel) med videre, var Vidnet overeensstem/m/ende med 3de Deponent  demitteret.

            10de Deponent  Ole Michelsen Golten  fremstod og blev formanet til at Vidne Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 23 Aar gammel, samt boesadt paa Gaarden Nedre Golten, han forklarede at ved Michels dags Tider dette Aar har midstet af sine Faar  der gik i Udmarken ved Gaarden, en Sauv med Ulden paa, og da han fattede Mistanke paa, at denne Sauv var stiaalet af hans Naboer  nærværende Peder Nielsen og Søren Olsen Nedre Golten, saa gik han og Erich Johannesen  samt Knud Knudsen af Naboe Gaarden Øvre Golten  indudi Angjeldendes Huus, da disse vare fraværende i Begravelsen efter deres Svigerfader Johannes Larsen Tønnewiig, hvor de efter Inqvisition forefandt adskillige Faareskind, hvoriblandt var Skindet af Deponentens borteblevne og Omforklarede Sauv, paa hvilket Skind befandtes at være Deponentens Mærke.  De Angjeldende have siden efter tilstaaet at have stiaalet denne Sauv, som er Deponenten frakommet imod hans vidende og Villje, og som han ansaae at være Værd {af} den Tid han midste samme  6 rbd 4 mrk N: W:.  I Henseende til de Angjeldendes Opførsel i Fortiiden og Formues Omstændigheder, var Deponenten overeensstemmende med 3de Deponent  demitteret.

            11te Deponent  Aamund Aamundsen Tønnewiig  fremstod og blev formanet at Vidne Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 28 Aar gl: og boesadt paa Gaarden Tønnewiig, samt at han ved Michels dags Tider har midstet en Veder, som gik i Udmarken ved Gaarden Golten, denne Veder  som er Deponenten frakommen imod hans vidende og Villje, og som Deponenten anseer med Uld og Alt at have været Værd, da han midste samme  12 Rbdr N: W:  havde Angjeldende tilstaaet at have Stjaalet, men Deponenten har ikke selv været i de Angjeldendes Huus desangaaende, eller seet Skindet, siden han midste den.  I Henseende til de Angjeldendes Opførsel i Fortiiden og deres Formues Omstændigheder, var Deponenten overeensstemmende med 3de Deponent  demitteret

            12te Deponent  Lasse Thomassen Glæsnæs  fremstod og blev formanet til at sige Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 44 Aar gammel, og boesadt paa Gaarden Glæsnæs, saa forklarede han end og:  at han noget for Michelsdags sidstleden, havde midstet af Udmarken paa Gaarden Glæsnæs en Gjeld Veder med Ulden paa, {og da det Rygtedes} denne Veder  som er Deponenten frakommet imod hans vidende og Villje, samt som var Værd paa den Tid han midste den  15 Rbdr N: W:, havde Angjeldende tilstaaet at have Stjaalet.  For Resten var denne Deponent overensstemmende med næst foregaaende 11te Deponent  demitteret.

            13de Deponent  Johannes Josephsen Glæsnæs  fremstod og blev formanet at vidne Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 52 Aar gammel, Huusmand under Gaarden Glæsnæs, saa forklarede han og at noget for Michelie dette Aar, Mistede han en Gjeld Veder med Ulden

 

1814: 341b

 

paa, af Udmarken ved Gaarden Glæsnæs, og da det Rygtedes at de nærværende Angjeldende havde stjaalet Smaler, Rejste han med de fleere hen til dem paa Gaarden Golten, hvor han blant andre Faareskind i de Angjeldendes Huus, [fandt] Skindet af bemeldte ham frakomne Veder, som de Angjeldende strax tilstod at have stjaalet; Vederen  som er Angjeldende!! (Deponenten) frakommet imod hans vidende og Villje  Ansaae han at være Værd 15 Rbdr N: W: paa den Tid han midste den, for øvrigt var han Overeensstemmende med 3de Deponent  og blev demitteret.

            14de Deponent  Ole Nielsen Øvre Golten  som blev formanet til at sige Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 32 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Øvre Golten, saa forklarede han og at han ingen af de stjaalne Faar har Mistet, men derimod har han været nærværende i de Angjeldendes Huus, da de Bestjaalne havde Gjenfundet deres Faareskind, samt Hørt at de Angjeldende tilstaae, at de havde Stjaalet de i Dag omforklarede 12 Faar.  I henseende til de Angjeldendes foregaaende Opførsel, samt deres Formues Omstændigheder, er Deponenten Overeensstemmende med 3de Deponent  demitteret.

            15de Deponent  Knud Knudsen Øvre Golten  fremstod og blev formanet at Vidne Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 24 Aar gl: og boesadt paa Gaarden Øvre Golten, hvorhos han forklarede:  at han tilligemed hans Naboe Erich Johannesen Øvre Golten, paa Forlangende af 10de Deponent Ole Michelsen Nedre Golten, fulgtes med denne ind i de Angjeldendes Huus, da disse vare Fraværende i Begravelsen efter deres Svigerfader, hvor der forefandtes adskillige Faareskind  12 Stykker i Tallet, af hvilke bemeldte Ole Michelsen vedkjendte sig det eene at være af een ham frakommen Sauv, og har Deponenten siden hørt de Angjeldende tilstaae at have Stjaalet, de 12 Faar, af hvilke de forefundne Skind vare.  For øvrigt var Deponenten overeensstemmende med 3de Deponent. Demitteret.

            16de Deponent  Erich Johannesen Øvre Golten  fremstod og blev formanet at vidne Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 30 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Øvre Golten, for øvrigt forklarede han sig aldeeles Overeensstemmende med næstforrige 15de Deponent  og blev demitteret.

            17de Deponent  Rasmus Andersen Glæsnæs  fremstod og blev formanet at sige Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 31 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Glæsnæs, hvorhos han forklarede at han ikke selv har midstet nogen af de Stjaalne 12 Faar, men derimod var han nærværende da de Bestjaalne fandt og Gjenkjendte deres Faareskind i de Angjeldendes Huus  samt hørte at de Angjeldende tilstod at have Stjaalet, de i Dag omforklarede 12 Faar, for øvrigt var han overeensstemmende med 3de Deponent  og blev demitteret.

  De 2de Angjeldende  Peder Nielsen og Søren Olsen Nedre Golten  fremstode derpaa atter, og erklærede, at de ikke har taget

 

1814: 342

 

fleere eller andre Faar, end de 12, de i Dag har Omforklaret, og for Resten havde de intet at Fratage eller Tillægge, deres i Dag giordte Forklaring, hvorpaa de fra Retten bleve demitterede.

  Og da ingen fleere vare Indkaldte eller mødte, blev dette Forhør saaledes sluttet, og skal saa hastig Muelig blive beskreven og Amtet tilstillet.

 

 

Gammel Justits Sag:  see Folio 336.

Procurator Brandt som Actor contra Tiltalte Erich Hansen Brattelien.

  Samme Dag og Sted, continuerede denne fra 8de d: M: udsadte Justits Sag, hvorda Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Erich Hansen Brattelien i sin Friehed for Retten, saa var og de 2de Festnings Arrestantere  Tambour Møller og Musqveteer Handeland  nærværende i Retten  frie for Baand og Tvang.

  Actor anmeldte derpaa at han til i Dag havde ladet Indkalde, den af Vidnet Jon Wiig ommeldte Mad:me Rønne, den han begjerede forelagt til Besvarelse de af de Skriftlige Qvæstioner som tilforn har været fremsendte (fremsadte) for Vidnet  Underofficeer Jon Wiig.

  Derpaa fremstod som:

            9de Vidne  Madame Synneve Rønne  som blev formanet at vidne Sandhed samt betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa hun aflagde Eed og forklarede at være 48 Aar gammel, samt gift med fraværende Mussikant-Svend Ole Larsen Rønne, Hun forklarede endvidere:  at hun ikke kjender Brattelien eller Musqveteer Handeland, derimod kjender hun Tambour Møller  for saavidt at denne har lagt i Qvarteer hos Vidnet 2 à 3 Maaneder, og var der i Qvarteer paa den Tiid han blev Arresteret, hun svarede derpaa til de Skriftlige Qvæstioner  saasom:  til 1ste  Vidnet erindrer ikke rettere, end der en Dag ved Michaelie Tider sidstleden, bestemt veed hun ikke Dagen, var et Par Personer inde paa Møllers Værelse, som er særskildt fra det Vidnet opholder sig i, tilligemed Møller, men hvem disse Personer vare  veed Vidnet ikke, ligesom hun ikke erindrer sig før nu, at have seet Brattelien eller Musqveteer Handeland.   Til 2det  Vidnet saae ikke om enten Møller eller de 2de andre som var med ham den omforklarede Dag, drak noget  eller om nogen af dem vare Beskikkede.   Til 3de  Nej  Vidnet hørte ikke nogen slags Tale mellem Møller og de 2de \fremmede/ Personer der vare med ham.  For Resten tillagde hun, at Møller i hendes Huus stedse har opført sig Troe og Skikkelig, og da hun intet videre vidste til Oplysning blev hun demitteret.

  Actor fremlagde derpaa en Skrivelse til ham af 7de d: M: fra Stiftet, tilligemed den deri paaberaabte Skrivelse fra Commandantskabet af 5te s: M:  som viiser at den Tilforn Brattelien overgangen Høyesterettes Dom ikke findes her paa Stedet, og at derom er tilskrevet Nordlands Amt.  Bemeldte Skrivelse indtages her og er af saadan Indhold.  I Anledning heraf maatte Actor for det første begjere Sagen udsadt til den 9de Januarii 1815.

  Defensor forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til den 9de Januarii 1815  Formiddag Kl: 9.

  Den Angjeldende Brattelien

 

1814: 342b

 

blev derpaa Laugrettet Overleveret for at henbringes i Byens Arrest  og Festnings Arrestanterne blev overleverede til Vagten.

 

 

Gammel Justits Sag  -  see Folio 337.

Samme Dag og Sted, continuerede Justits Sagen, Assessor og Procurator Lassen som Actor contra Ole Iwersen Kiellewold, og Retten bestyret af den samme Dommer og Meddomsmænd som forrige Rettes Dag,

  hvorda Defensor  Auditeur og Toldprocureur Rogge mødte og fremlagde hans Forsvars Skrift af Dags Dato, til hvilket han refererede sig og indlod Sagen Dom.  Bemeldte Indlæg indtages  saalydende.

  Actor henholdt sig til sin udførte Procedure og Paastand og atter indlod Sagen.

  Den Tiltalte Ole Iwersen Kiellewold var i sin Friehed tilstæde for Retten og erklærede paa Tilspørgende, at han intet videre havde i denne Sag at Andrage.

Eragtet

Denne Sag optages herved til Kjendelse eller Dom.

  Den Tiltalte blev derpaa overleveret Laugrettet, for at henbringes i Byens Arrest.

                                                                     Heiberg

                       Lars Blix de Fine                                                Anfin Olsen

                       Jørgen Ellengsen                                                 Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1814  den 14de December, blev en Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten Bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Nærværelse af de 4re eedsorne Laugrettesmænd  sc:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen  alle af store Sandvigen,

  Hvorda Auditeur og Toldprocureur Rogge mødte paa Hermand Irgens som Madateir for Johannes es: Irgens i Enggeland  og fremlagde Stevning af 12te d: M: i forkyndt Stand, tilligemed en Fuldmagt fra bemeldte Johannes Irgens paa ustemplet Papiir, hvilken ikke Udstæderen havde kundet skrevet paa stemplet Papiir, da samme ikke der Steds kunde erholdes, eftersom Sorenskriveren og Fogden begge boe 2 à 3 Miile fra Irgens  men paa Grund heraf blev nu det befalede stemplede Papiir vedhæftet bemeldte Fuldmagt.  Forinden Comparenten gik videre med Proceduren i nærværende Sag, der angaaer Johannes Irgens formeente Ret til Lov Befalet Andeel af Skibet de Fraue Elisabeth, samt dets Ladning, for saavidt samme af bemeldte Johannes Irgens blev Reddet fra total Forlis, anmodede han Retten om at forsøge om Mindelig Forliig imellem Parterne  der begge vare tilstæde, kunde Treffes.  Stevningen og Fuldmagten indtages her og er saalydende.  # #

  Den Indstævnte Skipper Simen Jans Jaschie tilligemed hans Commissionair Battallions Commandeur og Kiøbmand Albert H: Krohn mødte Personlig, saa var og tilstæde som Tolk Translateur Jens Jørgensen, Ihjennem hvilken den Indstævnte Skipper benægtede Søgsmaalet[s] Rigtighed, efter at Stevningen ved Translateuren var ham forelæst og i det Hollandske Sprog Betydet dens Indhold.

  Citanten Herman Sem Irgens var ogsaa personlig tilstæde.

  Dommeren Proponerede derpaa mindelig Forliig mellem Parterne, i Overeensstemmelse med \Forordn:/ 20de Januarii 1797, men samme var ikke for det første at opnaae, da begge

 

1814: 343

 

Parter ønskede at først Vidne Forklaringen maatte Indtages, for derefter at bestemme sig Nøyere om den Maade paa hvilken, de Ønskede Sagen Afgiordt.

  Auditeur og Toldprocureur Rogge fremlagde derefter den, den 23de f: M: afholdte Notarial Forretning over Kof Skibet de Fraue Elisabeth, samt Qvæstioner af Dags Dato til Mandskabet med bemeldte Skipper, af hvilket han bad enhver i sær separatim maatte blive afhørte efter bemeldte Qvæstioner.  Den fremlagde Notarial Forretning bliver i sin Tid denne Act at vedhæfte, men de fremlagde Qvæstioner indtages her  saalydende.

  Af de indstævnte Vidner mødte derpaa:

            Janiche Jsebraths Harring  som ved Hjelp af Translateuren blev formanet til en sandfærdig Forklaring og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede:  at han farer med den Indstævndte Skipper og det omhandlede Skib som Styrmand, at være 41 Aar gammel, fød paa Ejelandet Schiermanicho under Vest Fresland  og bekjender sig til den Reformeerte Religion, samt at være gift med et Sødskendebarn af den indstævnte Skipper, men ubeslægtet med Citanten, Han svarede derpaa atter veed Hjelp af Translateuren til de skriftlige Qvæstioner  saasom:  til 1ste  Jo  som Omspurgt.   Til 2det  Vidnet kunde ikke see hvad Skade Skibet fik af Stødet, men Vandet trængte sig strax og meere efter Haanden derind.  Til 3de  Det var bøyet!! (byget) Veder med Snee bøyer og N: W:  men dog ikke Stærkere end Skibet førte alle sine Sejl, \nemlig/  Bramsejl {in …..}  Topsejl og Bredfokke  og Styrede Skibet ret Fordevind i smullt!! (smult) Vand.   Til 4de  Nej, Mandskabet frygtede ikke for, at Skibet den Tiid skulde Sønke, sasom den medste Ladning  eller en stor Deel deraf, bestod af Foustager som vare fyldte med Tran, og vare disse Foustager Eege Tønder  192 i Tallet, derimod var Skibets øvrige ladning Circa 1900 Voger Rundfisk og 180 Voger Kobber.   Til 5te  Jo, de saae den omspurgte Baad med 2de Mand, og Raabte Skipperen at disse skulle komme Om bord for at bringe Skibet i en sikker Havn.   Til 6te  Jo, de kom Ombord, og spurgte da Skipperen dem om de ikke vidste en sikker Havn i Nærheden hvor Skibet kunde settes paa Grund, for at forebygge at ikke for meget Vand skulle trænge ind i Samme, og bederve Fiske Ladningen.   Til 7de  Vidnet hørte ikke Skipperen bestemt overdrog Commandoen til Irgens, men den Mand som stod til Roers, Styrede Skibet efter Irgenses Anviisning paa det omspurgte Land, uden at Skipperen eller det øvrige Mandskab havde noget derimod at siige.   Til 8de  Nej  efter Vidnets Skjønnende stod Skibet ikke i den omspurgte Tiid, [i] Fare for at Synke, men der trængede immer meere Vand derind, og havde det været bedre for Ladningens Conservation jo før de havde kunde Naaet, det omspurgte Land.   Til 9de  Nej  i saa Tilfælde havde kunde bjerget sig i Baaden.   Til 10de  Strax efter de havde naaet Steensejde Havn, Commanderede Irgens at Ankeret skulde falde, og da Ankeret var falden, Commanderede Capitainen at de skulle stikke paa Ankertouget for at Skibet skulle drive paa Grunden, og da Ankertouget var udstikket, tørnede Skibet paa Grunden, og kunde det omtrent være ¾ Time fra Ankeret var falden og til Skibet stod paa Grunden, og var der saa dybt hvor Skibet stod paa Grund, at naar det var fuldkommen høyt Vand, saa skylte det over Lugerne, men naar Vandet var Lavere kunde gaae tør over heele Dækket, og i aldeeles ufalden!! (udfalden) Vand var den laveste Deel {over} \af/ Dækket 1 Fod over Vandet, og er Skibet fra den underste Deel af Kjølen til den øverste Deel af Dækket 8 à 9 Fod høyt, hvorhos han tillagde at dette Skib er Fladbundet og ingen skarp Kiøl har.   Til 11te  Vidnet kunde ikke forstaae hvad Irgens sagde

 

1814: 343b

 

men Vidnet Roede tilligemed den Mand som Irgens havde med sig  paa dennes Baad i Land med Toug, og skeede dette efter at Skibet som omforklaret var tørnet paa Grund, og anviiste den Mand som var med Irgenses Baad stedet hvor de skulle giøre Touget fast, og hvorefter Irgens og den Mand som var med ham gik i Land.   Til 12te  Nej  Vidnet troer ikke at dette havde været Tilfældet, da han formoder at den Lods som de havde Ombord tilforn havde viist et andet Sted hvor Skibet havde blevet Bjerget saavel som nu, saasom Lodsen sagde at han vilde holde efter de Skibe som vare i Forvejen Sejlede, og til den Havn disse kom hen, dog veed ikke Vidnet i hvilken Havn disse Skibe den omforklarede Dag kom hen, forresten ved ikke Vidnet hvad der blev Talt imellem Irgens og denne Lods efter at Irgens var Ombord kommen, men Lodsen befattede sig ikke med nogen Anviisning til Havn, efterat Irgens var Ombord kom/m/en.   Til 13de  Vidnet veed ikke hvor dybt der var paa det omspurgte Sted eller Strøg.   Til 14de  Nej, ingen af Skibets Mandskab var kjendt, og veed ikke Vidnet heller om den før omforklarede Lods [var]? eller ej.   Til 15de  Nej:  Vidnet har ikke hørt saadan Udladelse af Skipperen.   Til 16de  Vidnet formoder at der var omtrent 2 Fod Vand i Skibet paa den omspurgte Tid, og var ikke Vandet den Tiid kommen op i Kahytten, hvor det først kom Kl: 8 om Aftenen, dog Pompede de paa den Tiid at Irgens kom Om bord, hvormed de Continuerede indtil Skibet stod paa Grund ved Steensejde, uden at de havde været istand at faae Skibet Lens, og var det omtrent 2 Timer fra Skibet stødte første Gang og til det kom paa Grund ved Steensejde.   Til 17de  Lodsen havde Commandoen da Irgens kom om!! Ombord, og havde de intet Bestemmelsesstæd hvor de vilde henflye, men Lodsen yttrede at han ville tage til den første og bedste Havn han kunde finde.  Skipperen begjerede Vidnet Contra Tilspurgt:  Om det ikke havde været bedre, at Skibet strax ved Ankomsten til Steensejdes Havn havde blevet sadt paa Grund  istæden for at Irgens først Aardinerede først at Ankeret skulde falde, og om Fiske Ladningen i saa fald havde blevet Reddet fra Bedervelse.  Hertil svarede Vidnet  at han troer det havde været bedre at Skibet  uden at lade Ankeret falde  havde med engang blevet Ladsadt!! (Landsadt), saasom det da før havde kommet paa Grund, og i saa fald maatte Fisken i det mindste ikke blevet \saa/ total fordervet som den nu blev, og efter Vidnets Formeening endeel deraf bleven gandske tør Reddet.  Auditeur Rogge fandt det  i Anledning af det fremsadte Contra-Spørgsmaal  fornødent at Anmærke:  at Johannes Irgens  efter hans {\bedste/} Overbeviisning paa bedste Maade føyede Anstalt til at Bjerge Skibet og Ladningen, hvorhos han tillige maatte Anmærke, at Skipperen havde paalagt ham i særdeeles at Rede!! (Redde) Skibet fra videre Skade, eftersom \det/ ikke var Assureret, hvorimod han sagde at Ladningen var Assureret  og des Aarsag brydede han sig ikke saa meget om denne, Sluttelig maatte Comparenten Anmærke:  at Vidnet  som var ubekjendt

 

1814: 344

 

i Steensejde  Naturligviis ikke kunde bedømme om nogen bedre fremgangs Maade med Landsetningen kunde have fundet Sted, end den som af Irgens blev foretaget.  Henseende Skipperens Udladelser om det foran førte  bad han Vidnet maatte afgive Forklaring. Paa Aditeur!! (Auditeur) Rogges Forlangende blev Vidnet tilspurgt:  Om han havde hørt Skipperen sige til {Vidnet} Irgens det af Auditeuren anførte om Skibets særdeles Redning \frem/ for Ladningen:  Hvorpaa Vidnet svarede at han aldeeles ingen saadan Samtale har hørt, mellem de omspurgte Parter.  Paa given Anledning sagde Vidnet  at da Irgens kom Ombord  forekom han Vidnet som han var \lidt/ Beskjænket, ligesom han saae at der var en Flaske Brændeviin i Baaden som var halv Uddrukken  og hvoraf Vidnet tillige fik en Dram, da han var i Land med det omforklarede Toug, men Skipperen var efter Vidnets Overbeviisning ikke Beskiænket, endskiøndt baade han og Mandskabet tilforn den Dag havde faaet en Dram. Sluttelig tillagde Vidnet at Mandskabet om bord paa Skibet bestod  foruden Vidnet  af Skipperen, det andet til i Dag indstævndte Vidne, den forommeldte Lods og en Skibsdræng, hvilken sidste er herfra nu Afrejst til Holland.  Auditeur Rogge Benægtede at Irgens  \da han/ kom Ombord var {Beskikket} beskienket.  Og da ingen havde Vidnet videre at tilspørge  og han havde Vedtaget hans Aflagde Forklaring som Rigtig  blev han demitteret.

            2det Vidne  Clas Renders Dapperheldt  som ved Translateuren blev formanet at vidne Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvor paa han aflagde Eed og forklarede at være 45 Aar gammel  fød paa Øen Schiermanicho  og bekjendende sig til den Reformeerte Religion, samt farende med den indstævndte Skipper og Skibet de Fraue Elisabeth som Matros, han sagde sig at være Ubeslægtet med begge Parter og svarede derpaa til de Skriftlige Qvæstioner efter Translateurens Fortolkning  saasom til 1ste, 2den, 3de, 4de, 5te og 6te  overeensstemmende med første Vidne.  Til 7de  Ligeledes overeensstemmende med første Vidne, og var Vidnet den Mand som stod til Rors.   Til 8de, 9de og 10de Qvæstion  Overeensstemmende med første Vidne.   Til 11te  ligeledes  med Forandring  at da Vidnet ikke var med i Land, kan han heller ikke viide hvem der giorde Anviisningen til hvor Touget skulde Fastgiøres.   Til 12te  Nej  dette Troer han ikke, da han formoder at den Lods de havde Ombord, havde vidst en anden Havn at Bjerge Skibet i.   Til 13de, 14de og 15de og 16de  overeensstemmende med første Vidne.   Til 17de  ligeledes overeensstemmende med første Vidne.  Til den fremsadte Contraqvæstion svarede Vidnet i Alle Deele overeensstem/m/ende med første Vidne, for det øvrige forklarede Vidnet sig Overeensstemmende med første Vidne, saavel til Auditeur Rogges Sub Qvæstion  som det videre af første Vidne Omforklarede, med Forandring  at Vidnet fik ikke nogen Dram af den omforklarede Flaske  og da ingen havde Vidnet videre at Tilspørge, og han havde vedtaget sin Forklaring som Rigtig  blev demitteret.

  Derefter fremstillede Auditeur Rogge som ustævnt:

 

1814: 344b

 

            3de Vidne  Thomas Samuelsen Engesund  som blev formanet til at vidne Sandhed og betydet Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede:  at være 26 Aar gammel og i Tjeneste hos Citantens Fader, men ubeslægtet med begge Parter, han forklarede derpaa videre:  at den 10de November sidstleden kom Vidnet tilligemed Johannes Irgens Roende Sønden i fra et Skib som de havde været Ombord paa  og ville nu Rejse hjem til Engesund  og da de var henimod Hjemkommen traf de det her omhandlede Skib, komme Sejlende Søer efter for Fordevind med en Stiv Kulling af Norden  foreenet med Snee Bøyer!! (Byger), i det Skibet sejlede dem forbie, Raabte Mandskabet til dem, at de skulle komme Ombord  og havde Skibet saa stærk Fart at de ikke kunde naae det eller kom/m/e Ombord før {det} \end Skibet/ maatte dreje Bie op imod Vinden, da Vidnet saaledes med Irgens var kommet Ombord, formærkede Vidnet at der [var] meget Vand i Skibet  og at det efter Vidnets Formeening var synke Ferdig; Skipsfolkene spurgte da Irgens om han var istand til at redde Skibet og faae samme med dets Ladning Reddet, hvortil Irgens svarede Ja, og tog strax Commandoen paa Skibet, de fik derefter Skibet med megen Møye at falde fra Vinden igjen, hvorpaa Irgens Lodsede Samme, Siglende for Fordevind til Havnen ved Steensejde  under Veys og da de var kommen mod Havnen minkede de Sejl  og saasnart de havde naaet Havnen blev efter Irgenses Aardination Ankeret faldt og Ankertouget heelt Udstukket, indtil Skibet stod paa Grund, og skeede det at Irgens feldede Ankeret for at forebygge at Skibet ikke med formegen Forsen (kraft) skulle settes paa Grund og derved tage formeegen Skade, da han frygtede for at der kunde være Steene i Grunden. Efter at Skibet saaledes var sadt paa Grund og alleene hang ved Roret, rejste Vidnet og en af Skibsfolkene, efter Irgens Aardination  i Land med et Toug som der blev fastgiort  og da Vidnet kom igjen Ombord  stod Skibet paa Bunden  og var Vandet saa høyt over Dækket at det gik Vidnet midt op paa Beenene. Vidnet troer {at} sikkert at hvis Irgens ikke havde kommet Ombord og saa hastig bragt Skibet i den omforklarede Havn, at det sikkert havde Siunket og Folkene sadt Livet til, da der paa det Strøg  paa hvilken Skibet var da Irgens kom Ombord og Sejlede med Skibet til Havnen ved Steensejde  er Sikkert over 40 Favner dybt, Vidnet hørte ingen af Skibs Mandskabet eller Lodsen Tale om enten de vare kjendte eller ej  men han hørte at de med Skipper Jasche farende Folk sige  at dersom Skibet ikke hastigt blev bragt paa Grund saa maatte det Synke, da der var kommet Huul i samme; Vid-

 

1814: 345

 

net fornærkede Vel, at der var endeel Vand i Skibet, da han kom Ombord, men da han ikke var nede i Skibet, kan han ikke sige hvor mange Fad Vand der var i samme  ej heller om Vandet var kommet op i Kahytten, og som der ikke blev Pompet  steeg Vandet Naturligviis meere og meere undervejs til Steenseides Havn. Vidnet tilføyde end videre:  at i fald der havde været Dybere i Steensejdes Havn  hvor Skibet til Slutning kom at staae, saa havde Skibet Siunket, lige til det havde naaet Bunden. Fra det Sted hvor Irgens og Vidnet kom ombord paa Skibet og til Steensejdes Havn  hvor det blev Reddet, er omtrent 1/8 Miil  og var denne Havn den nærmeste som Vidnet kjender hvor Skibet kunde settes paa Grund uden total at Forliise. Der var ingen som befattede sig med Commandoen Ombord paa Skibet uden Irgens, efterat han var kommet Ombord. Til den fra Skipperens Side fremsadte Contra Qvæstion:  svarede Vidnet at han ikke forstaaer sig paa at Bedømme dette, men hand veed at Irgens lod Ankeret falde af den Aarsag som han forhen har Omforklaret, han tillagde ellers at han ikke formærkede at Irgens var Beskienket, endskjøndt baade han og Vidnet havde drukket et Par Drammer i Forvejen, heller ikke kunde han forstaae Skipperens Tale saa{ledes}meeget at han kan siige om Skipperen sagde til Irgens noget om Skibets særdeeles Redning frem for Ladningen, heller ikke har Irgens Fortalt ham noget herom siden. Paa Skibet var veed Vidnets Ankomst foruden Lodsen  Skipperen med 3de Medhavende Mandskaber.  Og da ingen havde Vidnet videre at tilspørge  og han havde vedkjendt sig sin Forklaring som Rigtig, blev han demitteret.

  Dommeren proponerede derpaa atter Forliig for Parterne, {men samme} hvorpaa de endelig efter Ventilation bleve saaledes Foreenede, at Skipper Simon Jans Jasche inden i Morgen Eftermiddag Kl: 3 betaler til Citanten Herman Sem Irgens paa hans Broder Johannes N: C: Irgenses Vegne 600 Rbdr  skriver Sex Hundrede Rigsbankdaler N: W:  hvorimod Irgens \maae/ forbinde{r} sig til at ophæve denne Sag og frafalde All videre Pretantion enten fra ham eller Broders Siide for den omhandlede Bjergning af det omhandlede Skib.

  Hermed Erklærede Citanten Irgens sig Fornøyet, og desformedelst frafaldt al videre Pretantion i ovenanførte Anledning, samt begjerede denne Sag hæwet, ligesom Battallions Commandeur Krohn forbandt sig til at udbetale ovenbenævnte 600 Rbdr N: W: paa Skipperens Vegne, hvilken Foreening de tilstædeværende bekræftede med sin Underskrift.

                     H: J: Irgens                paa egne og Skibets Capt: Simon Jans Jaskies Vegne

                                                                                   Albert H Krohn

 

1814: 345b

 

Eragtet

Da denne Sag saaledes er Forliigt, saa bliver den efter begge Parters Forlangende herved hæwet.                                                                                                                  Heiberg

         Lars Blix de Fine    Anfin Olsen    Jørgen Ellengsen    Jørgen Hanssen

 

 

 

Aar 1814  den 16de December  blev {gammel Justits} en Extra Ret sat paa Tingstædet Mjelde  og Retten bestyret af den constituerede Sættedommer  Auditeur og Toldprocureur Christopher  med Laugrettes Mænd Niels Olsen Midtmielde og Anders Olsen Blom.  Lehnsmanden for Wasværens Tinglaug var Tilstæde, for at gaae Retten til Haande,

  og hvorda gammel Justits Sag, Foged Bøgh som Actor  c:!! (contra) Lars Henrichsen Fadnes m: fl: blev foretaget.

  Paa Foged Bøghs Vegne mødte Procurator Heiberg og fremlagde den til idag passerede Faldsmaals Kjendelse og Forelæggelse lovlig forkyndt, hvorefter han fremstillede samtlige Tiltalte og Angjeldende løs og ledig for Retten. Han begjærede derpaa de forelagte Vidner Martha Jacobs Dtr: og Synneve Johns Dtr: Fadnes forelæste tiltalte Lars Henrichsen Fadnes’s Forklaring i Præliminair Forhøret p: 2 og 3  og deres Forklaring derover indhentede, samt dem derefter forelæst til Besvarelse de af de skriftlige Qvæstioner, som ere disse 2de Vidner vedkommende.  Bemeldte Kjendelse bliver denne Act at vedhæfte.

  Derefter fremstod som

            12te Vidne  Martha Jacobs Dtr: Fadnes  \32 Aar gl:/  gift med tiltalte Aad Olsen Fadnes, efter at være betydet Eedens Vigtighed aflagde hun corporlig Eed og {forkl} \blev/ forelæst det af Acten af Præliminair Forhøret Forlangte, hvortil hun forklarede:  at hun var aldeles Uvidende om hvad {i Anle} Præliminair Forhøret hende Angaaende er anført, da \hun/ ikke har hørt det ringeste at blive aftalt imellem Lars Henrichsen og hendes Mand  tiltalte Aad Olsen, derimod har hun hørt en Aftale imellem hendes Mand \Aad/ Olsen og den tiltalte Lars Henrichsen, der gik ud paa, at Lars skulde af hendes Mand faae et Gevæhr  hvor for Lars skulde betale ham endeel Penge, men hvormeget  hørte hun ikke den Gang, men seenere har hendes Mand sagt hende, at han af Lars havde for det ommeldte Gevæhr faaet 16 rd Dansk Courant, men \hvem/ der siden har faaet dette Gevæhr hos Odd, enten Lars Henrichsen eller Niels Olsen Bergstadnæsset  vidste hun ikke, men hendes Mand har sagt hende at han havde leveret det, Gevæhret, til Lars Henrichsen.  Til de af Actor fremsatte Qvæstioner svarede Vidnet, saasom til 7de:  Hun havde hørt at tiltalte Lars Henrichsen har været tyvagtig, derimod havde hun aldrig \hørt/ noget ondt om Niels Bergstadnesset og hendes Mand Aad Olsen.   Til 8de Qvæs:  Nei.   Procurator Heiberg begjærede derpaa Vidnet forelæst hendes Forklaring i Præliminair Forhøret p: 11  og hendes Svar derpaa modtaget.  Det forlangte af Præliminair Forhøret blev Vidnet forelæst, og hvortil hun i alle Deele henholdt, med Tillæg:  at naar hun paa sin Mands Vægne har krævet Lars Henrichsen efter de ommeldte 30 rd dansk Courant, har Lars Henrichsen svaret hende, at han havde solgt Korn til Haldor Haldorsen Fadnes  og naar han af denne fik Penge, skulde Aad Olsen, hendes Mand, faae hvad han havde laant ham  sine Penge igjen.  Actor begiærede derefter dette Vidne forelæst 9de Vidne {..rie Henrichs Dtr:} \Marthe Jacobs Dtr: Soleraas’s/ Forklaring  og nerværende Vidnes Erklæring herover indhæntet, hvortil hun, efterat det forlangte var bleven hende forelæst, svarede:  at hun ved de af hende brugte Udladelser, at de kunde Fanden ikke passe paa hvor det var kommet fra, ikke havde meent det af Marthe Jacobs Dtr: omvidnede Gevæhr, men havde dermed havt hensyn til den urigtige Beskyldning og Løgn man havde brugt mod hendes Mand Aad Olsen. Endelig sagde Vid-

 

1814: 346

 

net, at Aarsagen hvorfor hun de forrige Gange, naar hun har været indstævnt her i Sagen, ikke har mødt for Retten, er den, at hun har smaae Børn hjemme at passe  som hun ikke kunde forlade, men benægtede aldeles, at hendes Mand nogensinde har sagt til hende at hun ikke skulde møde i Retten for ikke at vidne i Sagen.  Da hverken Actor eller Proprietair Christopher Garman, som mødte paa Defensor Procurator Christensens Vegne, eller Ole Johannesen Haugsvigen, som mødte paa Defensor Procurator Brandts Vegne, havde Vidnet videre at tilspørge, blev Vidnet demitteret.

            Som 13de Vidne fremstod Synneve Johns Dtr: Fadnes, 72 Aar gam/m/el, Moder til nest forrige Vidne, aflagde Eed og efter Actors Forlangende blev forelæst Lars Henrichsen Fadnes’s Forklaring i Præliminair Forhøret p: 2 og 3, ligesom hendes \egen/ Forklaring i bemeldte Præliminair Forhør p: 11, hvortil hun svarede, at hun vedblev den af hende i Præliminair Forhøret p: 11 afgivne Forklaring som rigtig i alle Deele, men kunde aldeles ikke erindre at have hørt den i Præliminair Forhøret p: 2 og 3, imellem Lars Henrichsen Fadnes og Aad Olsen omforklarede Samtale  hvorved Vidnet, efter Lars’s Opgivende, skal have været nærværende; hun tillagde, at hun ikke veed, at Lars Henrichsen Fadnes har nogen Ager  hvoraf han kunde høste hverken Korn eller Potates. Derefter forklarede hun, efter Actors Forlangende, til de for Vidnet i de forhen fremlagte, \fremsatte/ Qvæstioner, nemlig til 7de Qvæst:  at hvad Niels Bergstadnesset og Aad Fadnes angaaer  da har hun om dem ikke hørt noget Ondt, derimod har hun hørt, at Lars Fadnes har været tyvagtig.   Til 8de Q:  Nei  hun veed intet videre at forklare til Oplysning.  Sluttelig tillagde Vidnet, at Aarsagen hvorfor hun ikke de forrige Gange \hun/ har været indstævnt, har mødt for Retten, var fordie hun som meget gammel da befandt sig svag, men benægtede at nogen havde anmodet hende om ikke at møde.  Da hverken Actor eller Defensor havde videre at tilspørge Vidnet blev hun demitteret.

  Actor fremstillede derpaa atter det forhen afhørte 12te Vidne Martha Jacobs Dtr: Fadnes og begjærede hende tilspurgt:  a. om hun er vidende om, at Lars Henrichsen Fadnes har nogen Ager  hvoraf han kan høste enten Korn eller Potates.   b. om hun var nerværende den Tid Aad Olsen Fadnes stod op og fulgte Lars Henrichsen ud  saaledes som 13de Vidne har omforklaret efter Præliminair Forhøret p: 11.   c. Om saadant er skeet fleere Gange, samt om Aad den eene eller fleere Gange har sagt Vidnet hvad han afhandlede med Lars Henrichsen medens han saaledes var ude.  Herpaa svarede Vidnet, at hun ikke veed om Lars Henrichsen Fadnes har nogen Ager  hvoraf han kan høste Korn eller Potates, men hun havde vel hørt af Lars’s Moder Kari Jacobs Dtr:  at Lars skulde have en!! (et) lidet Stykke Jord  hvoraf han kunde høste Potates. Vidnet var nerværende den Gang Aad Olsen Fadnes stod op og fulgte Lars Henrichsen ud  saaledes som i Forhøret p: 11 er omforklaret, men dette veed Vidnet ikke er skeet meere end een Gang, ligesom hun heller ikke veed hvad Aad og Lars afhandlede udenfor Døren, da Aad sagde hende ikke dette da han kom ind igjen, og heller ikke spurgte Vidnet ham derom.  Vidnet blev derefter demitteret.

  Actor begjærede derpaa tiltalte Aad Olsen tilspurgt, hvad han afhandlede med Lars Henrichsen Fadnes den Tid han  som 12te og 13de Vidne har forklaret  var ude med ham, samt om saadant er skeet fleere Gange?  Derpaa  fremstod tiltalte Aad Olsen og forklarede:  at Lars Henrichsen

 

1814: 346b

 

Fadnes’s Ærinde til ham den Gang var at faae Penge af ham imod derfor at skaffe Tiltalte Korn, men fleere end den Gang havde han, Tiltalte Aad, ikke havt nogen Samtale med Lars Henrichsen, ligesom han tillagde, at Lars Henrichsen den Gang enda ikke havde faaet de omforklarede 30 rd D: C: af ham han siden fik.

  Derpaa fremstod tiltalte Lars Henrichsen Fadnes  og paa Actors Tilspørgende sagde, at den Aften som Aad Olsen, efter 12te og 13de Vidnes Forklaring, stod op af sin Sæ\n/g og fulgte Tiltalte ud, {fik} annammede Aad af Tiltalte 2 Asker Korn, som denne tilbragte Aad  og som denne sidst selv modtog og bragte i en ham tilhørende Bod  hvor han forvarede det i en Kiste.  {Paa Dommerens}

  Af de Tiltalte var ingen videre Forklaring at erholde  hvorpaa de samtlige bleve demitterede.

  Paa Dommerens og Actors Tilspørgende erklærede nerværende Lehnsmand Berge Brynildsen Horvei, at det ikke bliver mueligt formedelst Uføre og ustadigt Veir med Meeniis {at} sikkert at kunne bestemme om enten det bliver mueligt for Retten at kunde indfinde sig paa Bolstadøren  eller for Vidner og Parter derfra at fremkomme til noget andet Sted førend over Kyndelsmisse, da Vinteren førend den Aars Tid fra nu af sjelden eller aldrig pleier være stadig.

  Procurator Heiberg begjærede derefter Sagen stillet i Beroe indtil videre  for at kunne faae udstædt Continuations Stævning til de nye opgivne Vidners Indkaldelse og erholde Dommerens Berammelse  til hvilken Tid og Sted Sagen atter kan foretages.

Eragtet

Sagen stilles i Beroe indtil Actor udtager den af ham ommeldte Continuations Stævning, da Sagen, naar dette skeer, skal igjen blive berammet til Foretagelse saasnart det formedelst andre Forretninger og øvrige Omstændigheder kan lade sig giøre.

                                                                       Rogge

Niels Olsen Midtmielde

med paaholden Pen.

Anders Olsen Blom

med paaholden Pen.

 

 

 

Aar 1814  den 20de December  blev en Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten betjent af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 4re eedsorne Laugrettesmænd  sc:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Jørgen Hansen  alle af store Sandvigen, for at behandle den fra den 9de d: M: udsatte:

Gammel Justits Sag  -  see Folio 338.

Procurator Brandt som Actor, contra Jens Tørrissen Brudviig,

  hvorda Actor mødte og fremlagde den passerede Forelæggelse med Forkyndelses Paategning  samt Attest fra Lensmand Horvey af

 

1814: 347

 

17de dennes  som viiser Aarsagen til at Haldor Monsen Øyes Kone ikke til i Dag kan møde.  Bemeldte Forelæggelse og Attest indtages her  saalydende.  # #

  Derimod fremstillede nu Actor den forrige Rettesdag opgivne Dreng Ole Einersen  tjenende paa Gaarden Thuenæs  og begjærede ham Afhørt.

            53de Vidne  Ole Einersen Thuenæs  fremstod derpaa for Retten og blev formanet til at vidne Sandhed samt af Lovbogen læst Eedens Vigtighed, hvorpaa han aflagde Eed og forklarede at være 18 Aar gammel og Confirmeret, samt at være i Tjeneste paa Gaarden Thuenæs hos Ole Jonsen  der tilforn er Afhørt som 30te Vidne, han forklarede endvidere:  at han kjender den Tiltalte Jens Brudviig, som i Dag er ham af Laugrettet foreviist i Arresten hvor han ligger Syg, men han har Natten imellem 8de og 9de f: M: ikke seet den Tiltalte Jens Brudviig paa Gaarden Thuenæs  ej heller fløttet denne eller nogen anden over Fjorden bemeldte Tid. Derimod veed han at der bemeldte Nat er frakommen hans Huusbonde Ole Jonsen en Sexærings Baad med Sejl  samt en Spandsk Tyrehud og et norsk Faareskind frakommet Johannes Johannesen Thuenæs  og at Baaden med Sejlet er hentet tilbage fra Gaarden yttre Brudviig  og Huuden med Skindet fra Gaarden Kirke Brudviig, men hvem der har stjaalet disse Ting veed Vidnet ikke. Han Tillagde at der ikke er fleere Mands Personer paa Gaarden Thuenæs  der er saa Voxne at de kan Roe nogen Baad over Fiorden  foruden de som nu ere Afhørte her inden Retten, ligesom han intet Uskikkeligt har hørt om den Tiltalte Jens Tørrissen Brudviig forinden han blev Hæftet for det han her Tiltales for, og da han intet videre vidste til Oplysning i denne Sag blev han demitteret.

  Laugrettet Erklærede at de paa Dommerens Foranstaltning havde været henne i Byens Arrest  hvor de forefandt den Tiltalte Jens Brudviig saa Syg at han ikke for Retten kunde fremstilles, ligesom de der havde foreviist ham nu afhørte Vidne Ole Einersen Thuenæs  og havde han for dem Erklæret at det heller ikke var denne som havde ført ham over Fiorden Natten imellem den 8de og 9de f: M:

  Dommeren fremlagde derpaa en til ham fra Lensmand Lohne indløben Skrivelse af 14de d: M:  som viiser Aarsagen hvorfor der ingen Forkyndelses Paategning, Angaaende Haldor Øyes Kone  findes paategnet Stefningen af 26de f: M: med videre, hvilken Skrivelse her indtages og er saalydende.  # #

  Actor begjerede Sagen udsadt til den 12te Januarii næstkommende Aar  og da det til i Dag forelagte Vidne Johannes Gierstad  formodentlig formedelst det Uvejr som har hersket i de sidste 8te Dage  ikke har kundet møde, begjerede han ommeldte Vidne endnu engang Forelagt til at møde førstkommende 12te Januarii  til hvilken Tid han ligeledes begjerede forelagt det til i Dag formedelst Sygdom udeblevne Vidne  nemlig Haldor Monsen Øyes Kone  i fald hun til ommeldte Tid skulle blive saa Frisk.

  Defensor var tilstæde og forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til den 12te Januarii anstundende Aar 1815  som den første Tid der er leedig, formedelst \andre/ allerede Be-

 

1814: 347b

 

rammede Forretninger, til hvilken Tid Vidnerne Johannes Gjerstad, Haldor Øyes Kone og den Tiltalte Jens Brudviigs Kone, om hun er at finde, forelægges under Faldsmaals Straf at møde, her i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen.                                           Heiberg

                              Lars Blix de Fine                  Anfin Olsen

                              Jørgen Hanssen                     Jørgen Ellengsen

 

 

 

Aar 1814  d: 20de Debr:  blev en extra Ret sat i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen, og Retten betient af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver  tilligemed de fire edsvorne Laugrettes og Meddoms-Mænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jiørgen Ellingsen og Jiørgen Hansen  alle af Store Sandvigen,

  hvor da Af Dommeren og Meddoms Mænd, udi Sagen Fogden Bøgh som Actor contra Søren Henrichsen Nyebøe, enstemmig blev afsagt saadan

Dom

  I følge Amtets Ordre af 31te Augusti D: A: har Fogden Bøgh ved stævning af 3de Septbr: næstefter, Justitialiter Saggivet Tiltalte Søren Henrichsen Nyebøe til at lide Dom, til Straf og Undgieldelse fordi han den 19de Julij sidstleden, har forsøgt paa at ville udgive Een, fra 1 til 5 rbd Erandet!! (endret/forandret?) Rigsbank-Seddel, hvilke Seddel findes det i denne Sag passerede preliminaire Forhør vedhæftet;  i denne Anledning har Fogden ved Indlæg af 26de Septbr: sidstleden paastaaet tiltalt Søren Henrichsen Nyebøe straffet i Overensstem/m/else med Lovens 6te Bog 18 Cap: 1ste Art:  at udrede alle af Actionen Lovlig flydende Omkostninger; samt at!! (et) passende Sallarium til den for ham beskikkede Defensor, hvorved Fogden, har indladt Sagen til Doms.    Derimod har Defensor  nu afdøde Procurator Hiorth Stuvitz  ved Indlæg af 26de Septbr: paastaaet den tiltalte aldeles friefunden for Actors Tiltale i denne Sag, paa Grund af at han formener der intet er oplyst, som  Tvertimod Tiltales!! (Tiltaltes) Benægtelse, godtgiør at Tiltalte enten selv har forfalsket Seddelen, eller var vidende om at den var Forfalsket paa den Tiid han vilde Udgive sam/m/e.    Det bliver altsaa først at probere, hvorvidt der ved de i Sagen til veie bragte Oplysninger, er godtgiordt om den Tiltalte har giordt sig skyldig i den Forbrydelse som den Allierede Lovs Artikel ommelder eller ikke, og derefter at bestemme, hvorvidt den i sam/m/e fastsatte Straf, paa ham er anvendelig eller ej.    Ved de førte Vidner, nemlig:  Politiebetient Jordahl, Blokkedreier Gierthen, Niels Andersen Nyegaard og Kone Karen KnudsDatter  saavelsom Tiltaltes Tilstaaelse  er det bleven oplyst at Tiltalte Søren Henrichsen Nyebøe, er den 19de Julij sidstleden, paa Fisketorvet, bleven andholdt med en Rigsbankseddel, som er forandret fra Een til 5 Rigsbankdaler, hvilken Seddel her inden Retten er bleven frembragt, vedhæftet præliminair Forhøret  og har anbuden den/n/e Seddel, til de 2de sidstnevnte Vidner, for Fisk, som han havde afkiøbt dem; videre er det oplyst at han foregav, ved And\hol/delsen  at han havde faaet denne Seddel af Thomas Erichsen til at kiøbe Fisk for, hvilken hans Foregivende, han inden Retten, har forandret derhen, at han vel tillige skulde kiøbe Fisk derfor til Erichsen, saavelsom til hans Fader efter denne sidstes Ordre, men at Seddelen var ham leveret af hans Fader, uden at han enten saae paa den  eller, havde Forstand til at bedømme om den var Falsk eller ei. Men da det ikke er bleven bevist, tvertimod hans Benægtelse, at han enten selv har forfalsket den, eller vidste at den var forfalsket, da vilde Udgive den, førend den blev udgivet, og Faderen Henrich Olsen Nyebøe desuagtet, selv, her inden Retten, har forklaret, at han rigtig nok havde leveret Tiltalte den omhandlede og fremlagte Seddel

 

1814: 348

 

til det af Tiltalte inden Retten opgivne Brug, saa skiønner ikke denne Ret at Tiltalte har giordt sig skyldig i den Forbrydelse som Lovens 6 – 18 – 1 ommelder, da bemeldte Lovs Artikel udtrykkelig nævner eller handler med de Penge, der han veed falske at være, og følgelig ikke efter de Oplysninger som haves ikke kan ansees, som Falskner; Heraf naar!! (faar?) naturlig Følge, at den i bemeldte Artikel fastsatte Straf, ikke paa ham kan anvendes i denne Sag.    Da nu den Tiltalte ikke desto mindre, ved hans Urigtige og vaklende Bekjendelse har draget, en Grundet Mistanke med hans Forhold i denne Begivenhed, der endskiøndt ubeviist, har draget til Følge og Action mod ham imod Føie er anlagt, hvilket har medtaget en del Omkostninger for dette offentlige, saa bliver han vel for Actors videre Tiltale at fremf..de(?) (friefindes?), men dog at ipligte at udrede alle af denne Action lovlig flydende Omkostning, hvoriblandt, til Denfensor!! (Defensor) et passende Sallarium, der bliver at bestemme til 5 rbd S: V:

  Aarsagen til at denne Dom nu først bliver afsagt, er at den nuværende constituerede Sorenskriver først medtog Embedets Justits Protocol, den 8de f: M:, fra hvilken Tiid, den bestandig  deles!! (dels) ved Tingreiserne, dels ved andre Forretninger  Daglig uden Ophold har været i Brug, fra hvilken Dommeren, som Protocollen først i Dag er ledig.

  Under Sagførelsen har intet ulovligt Ophold eller anden Forsømmelse fundet Sted.

Thi Kiendes for Rett:

  Tiltalte Søren Henrichsen Nyebøe, bør for Actors videre Tiltale i denne Sag frie at være, hvorimod han bør at udrede alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, efter Amtets aproberede Regning, samt til de!! Defensor  Afdøde Procurator Hjordt Stuvitzes Stervboe, i Sallarium 5 rbd S: V:,  det idømte at Efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse, under Adfærd efter Lov og Anordning.

 

 

Samme Dag og Sted  blev, i Overværelse af de samme Laugrettesmænd, udi Sagen Lars Nielssen og Knud Knudsen paa egne og øvrige Opsidderes Vegne paa Gaarden Seim contra Brynild Olsen Berge afsagt følgende

Dom.

  Ved mundtlig Stevning har Lars Nielssen og Knud Knudsen paa egne og øvrige Opsiddere paa Gaarden Seim, deres Vegne, den 19de Julii d: A: indstevnt Brynild Olsen Berge til Maanedsthinget i Bergen, for der at lide Dom med videre, i Anledning af at Brynild skal, uden Citanternes Tilladelse, have afgivet sig med i Citanternes ejende Udmark at rydde og opføre en Qværnegrund, endskjønt Rettighed hertil tilforn var overladt en anden, nemlig Helge Samsonsen Leivestad, som derfor havde erlagt Bøxel, hvilket Citanterne paastaar at have tilkjendegivet {Citant} Indstævnte, da han anmodede dem om at faae Qværnepladsen bøxlet, og have Citanterne ved Sagens Indkaldelse til Doms, den 3die Augusti sidstleden, paastaaet Indstævnte Brynild Olsen Berge kjendt aldeles uberettiget til det omhandlede og paasøgte Qværnestæd  samt tilpligtet, under Mulct, at fraholde sig al Brug og Benyttelse af samme, og at erstatte dem Sagens Omkostninger med 20 rbd N: W:.    Derimod har Brynild Olsen Berge ved mundtlig Stevning den 8de Octobr: sidstleden contra ladet indstævne ovenmeldte Citantere til at møde ved Høstetinget for Alenfit Skibrede den 22de s: M:, hvor Contra-Citanten, ved at indlade Sagen til Doms, har paastaaet sig friefunden for Hoved-Søgsmaalet  samt kjendt Berettiget til Brug og Benyttelse af det omhandlede Qværneplads, samt sig tillagt i Sagens Omkostninger 13 rbd 2 mrk N: W:  paa Grund af at Hoved-Citanterne skal have lovet Contra-Citanten at faae dette Qværneplads tilbøxlet for 6 Rbd N: W: i Bøxel.    Om denne Tvist har Parterne paa begge Sider pro & contra ført Vidner, og da intet Skrivtligt fra nogen af Parternes Side er fremlagt angaaende denne Samhandel, saa bliver Vidnernes Udsigende den eneste Rettesnor, hvorefter Dommeren kan erfare hvad Ret er paa begge Sider.     Og bliver saaledes at afgjøre følgende Sagens Hoved-Gjenstand, nemlig:  Har Hoved Citanterne givet Contra-Citanten noget Løfte om, at faae tilbøxlet den omhandlede og paasøgte Qværneplads, der, efter Loven, kan forbinde dem til at meddele ham Bøxelbrev derpaa og indrømme ham Brugen deraf?    Ved de førte Vidners forskjellige Forklaringer er det rigtig udkommen, at der omtrent 14 Dage før St Hans-Dag dette Aar er samtalet mellem Contra-Citanten og 1ste Hovedvidne Ole Iversen Selgelie paa den ene Side og Hoved-Citanterne paa den anden Side om, at de 2de førstnævnte skulde faae Tilladelse til at opføre et Qværnebrug paa Hoved-Citanternes Grund, mod derfor at erlægge 6 Rbd N: W: i Bøxel; men bemeldte 1ste Hoved-Vidne tillægger i hans

 

1814: 348b

 

Forklaring, at samme Tid blev omtalt, at Helge Samsonsen Leivestad tilforn havde faaet Løvte!! (Løfte) paa dette Sted  og at Hoved-Citanterne havde af ham modtaget Bøxel. Sammenligner man nu hermed dette Vidnes videre Forklaring, saasom at Brynild blev overleveret denne Bøxel for at tilbagebetale Helge, at det blev omtalt, at de skulde faae vissere Svar, og det Svar som Vidnet og Brynild derpaa siden har erholdt m: v:; samt naar hermed end videre bliver sammenlignet 2det Hoved-Vidne, Ole Nielssen Egelands Forklaring, hvori det blant andet heder, at Brynild lovede Helge, at han vilde give ham noget lidt om han, nemlig Helge, vilde afstaae den Halvedeel i Qværnepladset, men da denne nægtede denne Begjæring, udtrykker Brynild sig:  ”ja!  naar du ej med det gode vil afstaae, saa er derom intet videre at tale”  med mere Samtale, som der mellem dem er falden, saa synes det at være afgjort, at Brynild ikke havde faaet Løvte om Qværnepladsens Tilbøxling, uden paa det Vilkaar, at Helge vilde godvillig afstaae sin Ret til samme.    Hvad de fra Contra Citantens Side førte Vidners Forklaringer angaaer, da, foruden at disse Vidner deels er ham nær beslægtede  og deels hans Tjenestetyende, som i al Fald med andre ubeslægtede Vidner ikke saa lige kunne komme i Betragtning, saa indtreffer det dog stedse i deres Forklaring, at der ved Samtale om Qværnestædet stedse er talet om Helge Leivestads ældre Ret til samme, og at saaledes intet vist Løvte er givet Brynild Berge om sammes Tilbøxling, uden Helge Leivestad vilde godvillig afstaae samme.    End videre er af første Hovedvidne forklaret, at da Vidnet og Brynild var begyndt at arbeyde paa Qværnegrunden, bleve de af Hovedcitanterne forbuden samme, af hvilken Aarsag Vidnet strax ophørte at arbeyde og siden frafaldt al Ret til samme.    At nu Helge Samsonsen Leivestad virkelig, førend Brynild Berge talte derom, havde tilbøxlet sig den her omhandlede Qværneplads og ikke godvillig vil afstaae samme, saa at Hoved-Citanterne derved er sat ud af Stand til at overlade Brynild den, det er, foruden med de 2de Hoved-Vidners Forklaringer, ogsaa derved beviist og godtgjort, nemlig at bemeldte Helge Samsonsen har indtraad i Sagen som Intervenient og inden Retten paastaaet sin Ret til meerbemeldte Qværneplads, hvilken Paastand Contra-Citanten ikke har benægtet.

  Efter saadanne Sagens Omstændigheder og de Oplysninger, som under samme ere tilvejebragte, vil Hoved-Citanterne Lars Nielssen Seim og Knud Knudsen Seim for Contra-Citanten Brynild Olsen Berges Tiltale i denne Sag blive at friefinde, og denne derimod blive at frakjende al Ret til Brugen og Benyttelsen af den omhandlede og her paasøgte Qværneplads, samt ipligtet at udreede en Mulct af 5 Rbd S: V: for hver Gang han herefter befatter sig med Brugen deraf, samt endelig  at udrede til Hoved-Citanterne denne Sags Omkostninger med 10 Rbd N: W:, og Helge Samsonsen Leivestad at forbeholde {sin} \hans/ Ret til bemeldte Qværneplads.

Thi Kjendes for Ret:

  Hoved-Citanterne Lars Nielssen Seim og Knud Knudsen Seim bør paa egne og Medejeres Vegne for Contra-Citantens Brynild Olsen Berges Tiltale i denne Sag frie at være, derimod bør bemeldte Brynild Olsen Berge være aldeles uberettiget til, og, under en Mulct af 5 Rbd S: W: for hver Gang han den antræffes, for Eftertiden, \at/ holde sig fra al Brug og Benyttelse af det i denne Sag omhandlede og paasøgte Qværneplads i Hoved-Citanternes Udmark; hvorimod Helge Samsonsen Leivestads Ret til samme forbeholdes.    Processens Omkostninger betaler Contra-Citanten til Hoved-Citanterne med 10 Rbd N: W:, skriver ti Rigsbankdaler Navneværdie.

  At efterkommes inden Femten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

                                                                  Heiberg

                  Lars Blix de Fine                                                    Anfind Olssen

                  Jørgen Hanssen                                                       Jørgen Ellinsen

 

1814: 349

 

 

 

 

Aar 1814  den 22de December  blev en Extraret sadt i Secretair og Sorenskriver Christies Huus i Bergen  og Retten bestyret af mig Procurator Heiberg som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 2de Laugrettesmænd Anders Olsen Eichaas og Ole Johannesen Hougswiigen, hvorda Continuerede det fra den 9de d: M:, angaaende en i sin Tid af Fogden Bøgh, indsendt Stemplings-Seddel, udsatte:

Gammel Undersøgelses Forhør  -  see Folio 338.

Ved Forhøret blev fremlagt Hans Excellence General Lieutenant von Lowzows Skrivelse af 16de d: M: til Administrator  hvilket først er ham Indløben den 19de ved hans Hjemkomst fra Forretninger paa Landet; saa blev og fremlagt Dommerens Ordre til Ole Johannesen Hougswiigen af 19de d: M:  om at være den Militaire Commandoe Følgagtig m: v:  hvilke begge her indtages og ere saalydende.  # #

  Hvorpaa fremstod for Forhøret Corporal Tosten Deuvingen  som tilkiendegav at da han havde modtaget den i Dag fremlagte Ordre til Ole Johannesen Hougswigen den 19de d: M:  efter at han \ sam/m/e Dag / havde overleveret Administrator den i Dag fremlagte Skrivelse fra Regiments Chefen, begav han sig strax til Vagtmæsteren for at erholde den fornødne Skyds, for at befordre sig tilligemed den under hans Anførsel Beordrede Commandoe  saasom:  Jægerne Ingebreth Ingeseth, Mons Jabne og Peder Gaasdahl, hvilken Skyds blev tilsagt og mødte om Morgenen den 20de d: M:  men formedelst det indfaldende Stormende Vejr af Norden Wind  kom de ikke af Byen for om Middagen sam/m/e Dag  og Ankom til Skydsskiftestædet Hougswiigen om Aftenen Kl: 6, derfra Rejste De med nye Skyds, tilligemed bemeldte Ole Johannesen Hougswiigen i Gaar Morges Kl: 6  og Ankom til Gaardene Boge og Waxdahl omtrent Kl: 9 slet, hvorfra De igjen her til Retournerede i Gaar Aftes Kl: 7 ½, Medbringende de i Orderen ommeldte Personer. Efter at han med Commandoen var Ankommen til Bestemmelsesstædet og havde faaet den fornødne Anviisning  samt derefter havde betydet de Angjeldende hans sendelses Hensigt  vare disse strax følagtige!! (følgagtige) med ham til Byen  uden at der fra deres Side skeede nogen Modstand. Ved Ankomsten til Byen i Gaar Aftes meldte han sig strax hos Administrator  som da bestemte Forhørets Foretagelse til i Dag Kl: 9, hvortil han nu frembragte de 4re Angjeldende Personer, ligesom han fremstillede de ovenanførte 3de Jægere  som Samtlige Erklærede at fra Rejsens Begyndelse her fra Byen og til Ankomsten hertil i Gaar Aftes  er alt slig passeret og tilgaaet, saaledes som deres Anfører  Coporal!! (Corporal) Deuwigen har forklaret; og hvorpaa saavel han som de bleve fra Retten demitterede.

  Af de Indkadte!! (Indkaldte) fremstod derpaa som:

            1ste Deponent  Ole Andersen Waxdahl  som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring:  hvorpaa han forklarede at være 35 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Waxdahl i Arne Skibrede, han vedtog lovlig at være Varslet Adskillige Gange til dette Forhør, men formedelst at Adskillige Personer, dem han nu ikke kan Erindre hvem er, have forbudet ham at møde ved Forhøret, saasom han havde sagt disse, at han troede ikke at vide noget til Oplysning  og var det af den samme Aarsag han ikke mødte her den 1ste og 9de d: M:  Stemplings-Seddelen qvæstionis blev ham nu i Retten foreviist  den han sagde sig ikke at kjende eller have seet Tilforn, men han har hørt at en saadan Seddel har passeret over Gaarden Waxdahl  og at den skulle Indeholde Opfordring til Almuen at indfinde sig i Byen i Anledning af de høye Korn Priiser, han veed og at hans Naboe  den her tilforn Afhørte Anders Johannesen Waxdahl med fleere i saadant Ærende var indrejst til Byen den 25de Julii d: A:  og var Deponenten Anmodet om tillige at Rejse her ind, men da han ikke dertil havde Tid  og desuagtet ikke ville Rejse  blev Deponenten

 

1814: 349b

 

Hjemme  og var ikke tilstæde den 25de Julii i Byen, videre vidste han ikke til Oplysning, men hjentog!! (gjentog) sin aflagte Forklaring som rigtig  og blev demitteret indtil videre.

            2den Deponent  Johannes Tørrissen Waxdahl  som blev formanet til en Sandfærdig Forklaring, hvorpaa han forklarede at være 20 Aar gammel, i henseende til hans Udeblivelse forklarede han sig Overeensstemmende med næst forrige Deponent  og ligesom denne vedtog lovlig Varsel. Stemplings Seddelen qvæstionis blev ham foreviist  og forklarede han sig henseende Sam/m/e at han ikke har seet den tilforn eller haft den i Hænde, men forbemeldte Anders Johannesen Waxdahl sagde ham at en saadan Seddel var passeret og indeholdt Opfordring til Almuen at møde i Byen den 25de Julii d: A:  i Anledning af de høye Korn Priiser, i hvilken Anledning Deponenten var bemeldte Anders Waxdahl med de øvrige af ham opgivne følgagtig til Byen  hvor de vare nærværende ved Tumulten den 25de Julii d: A:  Deponenten holdt sig gandske roelig ved denne Lejlighed i Byen  og kom ikke {indtil} \ind paa/ Raadstuen, men han saa der uden for en mengde Mennisker saavel af Bønder som Byens Folk, uden at han veed at der passerede nogen Molest, ligesaa lidet som saadant af Deponenten blev udøvet. Efter Ophold af omtrent 1 ½ Dag i Byen rejste Deponenten med de øvrige benævnte derfra, videre vidste han ikke til Oplysning  og efter at han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han indtil videre demitteret.

            3de Deponent  Johannes Johannesen Bouge  som blev formanet at forklare Sandhed, hvorpaa han forklarede at være 40 Aar gammel og boesadt paa Gaarden Indre Bouge, i henseende til lovlig Varsel og hans Udeblivelse derefter  forklarede han sig Overeensstemmende med de 2de forrige Deponentere. Stemplings Seddelen qvæstionis blev ham foreviist:  hvorpaa han forklarede sig saaledes:  at nogen Tid før den 25de Julii sidstleden, Tiden kan han ikke Erindre, kom Konen Anna Niels Datter yttre Bouges Søn  en lille Dreng  til Deponenten med en Seddel som skulle bringes fra Mand til Mand  men hvad Indhold samme skulle have  sagde Drengen ikke  og da Deponenten ikke kan læse Skrivt  veed han heller ikke hvad den Indeholdt  og af samme Aarsag kan han heller ikke sige om det er den Samme som nu i Retten er nærværende eller ej. Deponenten lod derfor Seddelen ved sin Pige bringe til sin Naboe  den her forhen afhørte Knud Michelsen Bouge. Siden fik Deponenten at høre:  at Seddelen skulle Indeholde Opfordring til Almuen om at rejse til Byen i Anledning af de høye Korn-Priiser, i hvilken Anledning Deponenten tilligemed forbenævnte Anders Johannesen Waxdahl med fleere var nærværende i Byen den 25de Julii sidstleden. Ved hans Nærværelse i Byen talede Deponenten med den constituerede Stiftamtmand  Hr: Etatsraad Schiødtz om at faae Lindring i de høye Korn Priiser, men Deponenten var ikke Nærværende ved nogen Tumult, thi da Folketrængselen begyndte at tage til ved Raadstuen  forføyede Deponenten sig til sit Logie ved Muuren  og efter omtrent 1 ½ Dags Ophold i Byen forføyede han sig Hjem, videre vidste han ikke at forklare  og da han havde gjentaget sin Forklaring som rigtig blev han indtil videre demitteret.

 

1814: 350

 

            4de Deponent  Anna Niels Datter yttre Bouge  fremstod derpaa og blev formanet til en Sandfærdig Forklaring  det hun lovede, og hvorpaa hun forklarede at være 49 Aar gammel samt boesadt paa Gaarden yttre Bouge og gift med Erich Nielsen  Gaardemand paa bemeldte Gaard, i henseende til hendes Udeblivelse de forrige Gange dette Forhør har været bestemt at foretages  og hvortil hun lovlig har været Varslet  sagde hun at Aarsagen har været at hun ikke som Fruentimmer aleene har kundet Rejse  da ingen af Mands Personerne har rejst  undtagen den 1ste d: M:  da hun var nødt til at blive hjemme formedelst at hendes Søns Kone var død og havde efterladt sig et lidet Barn  det Deponentinden maatte tage til sig og Pleje  saasom ingen andre Fruentimmere var i Huuset der kunde tilsee samme. Stemplings Seddelen qvæstionis blev hende foreviist, den hun sagde sig ikke at kunde gjenkjende  da hun ikke kan læse Skrift, derimod forklarede hun at hun en Gang i Sommer  noget før den 7de Søndag efter Trinitatis  var rejst hen i Samnanger Sogn, Ous Præstegjeld og Sundhordlehns Sorenskriverie for at besøge hendes Søn  som tjener hos Huusmand Knud Svendsen paa Gaarden Nordviig  og blev hun der leveret en saadan Seddel som den her fremviiste, af Gaardemand Ole Thomasse {Reidahl} Reigstad i bemeldte Samnanger Sogn, som sagde at hun skulle levere den fra sig saa snart hun kunde, bemeldte Mand sagde hende ikke hvad Seddelen indeholdt, men naar vedkommende Læser den saa seer de hvad den Indeholder, saasnart Deponentinden var Hjemkommen lod hun hendes Søn bringe den til hendes Naboe  nærværende Johannes Johannesen Bouge, siden efter har Deponentinden hørt at Seddelen skulle Indeholde Opfordring til Almuen om at Møde i Byen den 25de Julii i Anledning af de høye Korn-Priiser, i hvilken Anledning Adskillige at Almuen Rejste til Byen, hvormed blant andre var hendes Mand  men hvad der i Byen passerede veed Deponentinden ikke  da hun ikke var der Nærværende, og som hun intet videre vidste til Oplysning  men Gjentog sin Forklaring som Rigtig  blev hun demitteret.

  {Derpaa fremstod}  Den paa Lensmandens Vegne forrettende Ole Johannesen Hougswiigen Erklærede paa Dommerens Opfordring at han har været den der har Varslet til dette Forhør de Gange det havde været Berammet til Foretagelse  og har ved saadan Lejlighed ingen af de Indkaldte viist sig Villig til Møde, men i sær har nærværende Johannes Johannesen Bouge fleere Gange bestemt sagt at han ikke vil Møde, og har Comparenten hørt af den her Afhørte Knud Michelsen Bouge en Gang sige at han havde vildet Mødet dersom Anders Johannesen Waxdahl \ikke/ havde forbudet ham det eller holdt ham derfra  det bemeldte Anders Waxdahl, efter bemeldte Knud Michelsens sigende har gjordt med de øvrige indkaldte tillige.

  Johannes Johannesen Bouge saavelsom de 2de andre Afhørte Mænd fremstod derpaa atter for Retten  hvoraf den første {tilstod} sagde at han ikke kan erindre hvad Ord han har brugt til Stevnevidnet Ole Hougswiigen  dog kan det være Mueligt at han har sagt saaledes som af denne i Dag er Forklaret, da han troede at det ikke var Nødvendig at Møde; derimod Forklarede de alle 3 at de paa ingen Maade kan Erindre at det er bestemt Anders Waxdahl som har Afholdt dem fra at Møde, endskiøndt denne saavelsom fleere har sagt at saadant \ikke/ var Nødvendig, og da ingen videre Forklaring var af dem at erholde  bleve de alle fra Retten demitterede.

  Og da saaledes {var} \er/ bleven Oplyst at den

 

1814: 350b

 

her omhandlede Stemplings Seddel fra først af er kommen her ind i Jurisdictionen fra Samnanger i Sundhordlehn  og Altsaa intet videre spor her kan ventes hvorfra den har sin første Oprindelse, saa bliver dette Forhør herved sluttet  og skal saa hastig skee kan blive Amtet Beskreven tilstillet.

                                                                Heiberg

            Anders Olsen Eychaas                                              O Hougsvig