Tingbok I. A. 51 

 

1812-1815 

 

for Nordhordland

 

Året 1814


 

(1814: 214)

 

Aar 1814  d: 3die Januar om Formidagen Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen contra Thorsten Ellingsen Schutle, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  med de sam/m/e 4 eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd som i sidste.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og tilkjendegav, at han, ifølge det den seneste Retsdag passerede, havde foranstaltet indvarslet til i Dag, den Tiltaltes forrige Husbonde Elling Falch og Arrestforvarer

 

1814: 214b

 

Thorsten Tofte, \af/ hvilke Comparenten udbad sig af Retten indhentet historisk Forklaring om hvorledes de i den Tid \de/ have kjendt Tiltalte, have fundet ham udi sine Sjels-Evner og Legems Forfatning?

  Derpaa fremstod den som 1ste Vidne i denne Sag afhørte Elling Møller Falch, som, i Henhold til hans i Sagen aflagde Eed, forklarede, at Tiltalte  i den Tid han tjente hos Vidnet  viiste en høj Grad af Tossevurrenhed, og at han blev anseet som en Fjante, endskjøndt Vidnet aldrig sporede hos \ham/ egentlig Galskab eller Vanvittighed. Tiltalte klagede sig ogsaa ofte over at han ikke havde sin Hilse!! (Helse); men han var ikke saaledes syg at han var sengeliggende.  Dimitteret.

  Videre mødte som

            3. Vidne  Thorsten Jensen Tofte, Arrestforvarer i Bergen, 37 Aar gam/m/el. Han aflagde Lovens Eed og forklarede, at Tiltalte i de 3 Maaneder, Vidnet har været Arrestforvarer, har forholdt sig meget indgetagen og stille i Arresten  og at Vidnet ikke har sporet nogen Slags Vanvittighed hos ham. Dog sagde i Gaar Arrestanten Lars Jacobsen Lysevold, der sidder i sam/m/e Arrest som Tiltalte, at denne i den senere Tid har været meget tungsindig. Saavidt Vidnet har mærket, har Tiltalte ikke i Arresten været sygelig.  Mere vidste Vidnet ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/es Rigtighed.

  Defensor begjerede Anstand til Onsdagen d: 5te Januar d: A:  om Formiddagen Kl: 9  for da at faae {Vidnet} Lars Lysevold som Vidne afhørt.

  Actor mødte og reserverede det fornødne.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                                                                    Christie

                           Lars Blix de Fine                                       Anfin Olsen

                           Ole Rasmussen                                          Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  d: 4de Januarii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt tilkjendegav at have, i Overeensstemmelse med den afsagte Kjendelse, ladet indstævne Tiltaltes Kone, hvilken, saavelsom Tiltalte selv  han begjerede examineret i Overeensstem/m/else med {den afsagte} Kjendelsen.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt den Tiltaltes Forsvar.

  Derefter fremstod atter

16de Vidne, Anna Thomasdatter Lysevold, som i Henhold til hendes forhen aflagte Eed, forklarede, at hun aldeles ikke har seet hos Tiltalte, eller veed at andre hos ham har seet de i Kjendelsen, under No 2 ommeldte Koster, og at hun ej heller veed at han eller nogen anden har stjaalet sam/m/e.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

  I Anledning af Kjendelsens No 3 forklarede Tiltalte, at han vel engang har faaet nogle faa Patroner hos en Soldat  og ligesaa engang hos nogle

 

1814: 215

 

Soldater der skulde have været paa Piqvet-Vagt, men at han ikke veed at opgive deres Navn eller navne, efterdi han ikke kjendte nogen af dem.

  Actor erklærede, at han igjennem Amtet havde forlangt ved Byethinget iværksat det i Kjendelsen under No 1 om/m/eldte  men at han ikke endnu havde modtaget Thingsvidnet. Han begjerede derfor Udsættelse til Onsdagen d: 12te Jan: 1814  om Formiddagen Kl: 10.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte overleveres Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                                      Anfin Olsen           Christie            Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  d: 5te Januarii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor contra Thorsten Ellingsen Schutle, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  med de sam/m/e 4 Laugrettes og Meddomsmænd som tilforn.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten.

  Defensor fremstillede Arrestanterne Lars Jacobsen Lysevold og Peder Andersen, hvilke han begjerede afhørte ligesom 2det og 3die Vidne den sidste Rettesdag.

  Derpaa fremstod uden Baand og Tvang, som

            4de Vidne  Lars Jacobsen Lysevold, 51 Aar gam/m/el, som for nærværende Tid sidder arresteret og tiltales for første Gang begaaet Tyverie. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han har været arresteret i sam/m/e Arrest som Thorsten Schutle den hele Tid, denne har været hæftet, og at bemeldte Thorstein lige fra den første Tid han kom ind i Arresten har forekom/m/et Deponenten at være fjantet, da han næsten daglig i flere Timer har staaet stille paa eet Sted, seet op i Loftet og blot bevæget Hovedet fra den ene Side til den anden \Side/. Deponenten har i øvrigt ikke bemærket nogen Galskab hos ham, undtagen at han sidstleden Nytaarsdags Aften laae og vred sig paa Gulvet i Arresten uden at ville tale eller svare. Deponenten har ikke kjendt Tiltalte tilforn, og i Arresten har Tiltalte ikke været syg.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som aldeles vedstod sam/m/e og bekræftede den med corporlig Eed.

            5te Vidne  Peder Andersen Gjedevig, 38 Aar gam/m/el, som for nærværende Tid sidder arresteret for \Kirke/ Tyverie. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig aldeles overeensstem/m/ende med 4de Vidne, hvis Forklaring han derefter hørte oplæse og vedkjendte sig som sin egen.  Denne Deponent blev dimitteret uden Eeds Aflæggelse.

  Defensor begjerede Sagens Anstand til Onsdagen d: 12te Januar 1814  om Formiddagen Kl: 11  for da at slutte [Sagen]  og tillige at tilveje bringe Stadsphysici Attest eller Betænkning om Tiltaltes Forfatning.

Eragtet:

den begjerte

 

1814: 215b

 

Udsættelse bevilges.

  Tiltalte overleveres Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                                                                    Christie

                              Lars Blix de Fine                                 Anfin Olsen

                              Ole Rasmussen                                    Jørgen Ellengsen

 

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10  {continuerede} blev en Extra Ret sat {i Sorenskriverens}  og bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for at behandle en af Procurator Lassen, som befalet Actor, paastævnt Sag mod Arrestanten Anders Olsen Dahle.

  Procurator Lassen mødte og fremlagde Rettens Stævning til i Dag, af 31te f: M:, i forkyndt Stand, med det deri benævnte Politie Forhør, af 20de s: M:, hvorpaa er tegnet Amtets Actions Ordre af 27de s: M:.  Han fremstillede derhos Tiltalte løs og ledig for Retten  og udbad sig Præliminair-Forhøret ham forelæst  og hans yderligere Forklaring om hans vita  og Forbrydelsen qvæstionis indhentet.  Stævningen indtages  saalydende: #   Forhøret vedhæftes Acten.

  Procurator Hjorth Stuvitz mødte som Defensor for Tiltalte, ifølge Amtets paa Forhøret tegnede Ordre, og forbeholdt det fornødne.

  Tiltalte fremstod løs og ledig i Retten. I Anledning af at hans Navn i Politieforhøret og Stævningen er anført at være Anders Olsen Dahle, men i Forkyndelses Paategningen Niels Nielsen Dahle, forklarede Tiltalte, at han virkelig hedder Niels Nielsen Dahle  og at han ogsaa i Politie Retten angav sit rette Navn, men at det ved Fejlskrivelse maae være anført som Anders Olsen. For ham blev oplæst bemeldte Forhør, Amtets Actions Ordre og Stævningen.  Tiltalte forklarede, at han er fød paa Gaarden Dahle, i Samnager Kirke-Sogn og Ous Præstegjeld, og at han er 49 Aar gam/m/el. Hans Forældre vare Niels Nielsen og Dorthe Olsdatter, Huusfolk under Gaarden Dahle, hvilke begge ere døde. Han var hjem/m/e hos dem indtil hans 12te Aar, da han kom ud til Anders \søndre/ Holmefjord, hos hvem Tiltalte tjente i 12 Aar, men denne Mand er nu død. Derefter har han tjent hos Christopher Hafsgaard i 10 Aar, og Hans Østestad i 9 Aar, begge i Samnager. Han givtede sig derpaa med hans endnu levende Kone, Marthe Hansdatter Aalland, med hvem han har avlet 2 endnu levende Børn. Han opholdt sig først eet Aar som Huusmand paa bemeldte Gaard Dahle, og siden flyttede {siden} \han/ til Nordhordlehn, hvor han i 2 Aar var Forpagter paa Pladsen Fosnæs under Hoop, tilhørende Cancellie raad Christie, og siden i 2 Aar paa Krohnstad hos Frue Ameln. Derefter \har/ han i ¾ Aar logeret i store Sandvigen  og i den Tid arbejdet som Daglejer. Han benægtede at han nogensinde har været tiltalt eller straffet for Tyverie eller andre Forbrydelser. Han gik senest til Alters i Korskirken i Bergen efter Michaeli 1813. Han vedblev den sidste i Politieforhøret afgivne Forklaring, at han stjal den Børre Høe, hvormed han blev greben Natten til

 

1814: 216

 

sidste Løverdag førend den 20de f: M:, {paa} af en Udlade paa Gaarden Sandal, og at det stjaalne var circa 2 Voger. Bemeldte Udlade ligger paa Sletten vestenfor Sandals Broen. Han benægtede at have stjaalet Høe oftere, eller at have stjaalet Korn eller andet hverken paa Sandal eller andensteds. Det Høe, Tiltalte bar, den Tid han blev grebet, tog Vægteren, der greb ham, ind i sit Huus i Marken i Bergen. Det er {følgelig} opdigtet hvad Tiltalte i Præliminair-Forhøret angav, at han fik bemeldte Høe hos Johannes Dahle{, hvorom}. I øvrigt erklærede han at yderlig Fattigdom har drevet ham til at stjæle, da hans 2 Børn ere smaa  og hans Kone altsaa ej har kunnet fortjene noget til deres Underholdning, men har maattet være hjem/m/e at passe Børnene, og Tiltalte ikke har kunnet faae stadigt Dagsarbejde efterat Consul Konow, hos hvem han har havt Markarbejde fra Som/m/ermaale f: A:, rejste østefter.  Videre Forklaring eller Tilstaaelse var ikke af Tiltalte at erholde.

  Dernæst mødte den Bestjaalne Ole Olsen Sandal, 53 Aar gam/m/el. Hans Forklaring under Præliminair Forhøret blev oplæst for ham og han vedstod sam/m/e som rigtig. Han tillagde, at den Udlade, hvoraf hans Høe blev stjaalet, ligger paa Sletten vestenfor Sandals Broen, og at det viises udenfor, at der var baaret Høe ud af Laden. Det bortkomne Høe kunde være circa 2 Voger {Høe}, som han taxerede for 1 rbd N: V: pr: Vog, altsaa for 2 rbd tilsam/m/en. Han kan ikke med Vished sige, om der er stjaalet Korn fra ham i hans Hjem/m/elade eller ikke; men han formoder det, da han, omtrent 14 Dage førend Høet blev stjaalet, fandt en frem/m/ed Pose, hvori der var stoppet urenset Korn, liggende paa Løegulvet. Han veed ej hvem der ejer Posen eller havde stoppet Kornet ind i sam/m/e. I øvrigt declarerede han, at den nu tilstede værende Arrestant, som Deponenten kjender fra den Tid han var Forpagter paa Fosnæs, hedder Niels Nielsen, og at det er den sam/m/e, som blev afhørt i det oplæste Præliminair Forhør.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed; dog tillagde han først at bemeldte Høe er ham frataget uden hans Vidende og mod hans Villie, samt at den omhandlede Udlade stod aaben, uden Laas for Dørren.

  Videre fremstod Tiltaltes Hustrue Marthe Hansdatter, 39 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at hendes Mand gik ud Fredags Morgen Kl: 8, som var Dagen førend han blev arresteret, og at han sagde, han vilde søge at faae Sjou eller Arbejde. Hun bad ham sælge deres eneste Gryde for at faae Mad, da deres Trang var meget stor  og de, Tid efter anden havde solgt, at!! (alt) hvad de kunde undvære; men han vilde ikke gjøre det, da han haabede at faae Arbejde. Han kom ikke hjem om Natten,

 

1814: 216b

 

og næste Dag hørte hun, at han var arresteret. Han har ellers ikke i Høst eller Vinter tilforn været ude nogen Nat; og Deponentinden er aldeles uvidende om hans begangne Tyverie. Hun veed heller ikke, at han tilforn har forøvet Tyverie. I 5 Aar har hun været givt med Tiltalte, og hans Forhold har været godt.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedstaaet dens Rigtighed.

  Tiltalte havde intet at erindre imod den af Ole Sandal paa det stjaalne Høe satte taxt.

  Actor udbad sig Sagens Anstand til Mandagen d: 10de d: M:  om Formiddagen Kl: 10, som er den første for ham belejlige Tid formedelst andre befalede Sager.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte overleveres Laugrettet for at føres tilbage i Arrest.

                             Lars Blix de Fine           Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 10de Januar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor contra Niels Nielsen Dahle, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som tilforn.

  Tiltalte var i Retten løs og ledig tilstede.

  Actor mødte og tilkjendegav, at han hos vedkom/m/ende Præst havde reqvireret Attest om Tiltaltes Daab og Vandel, samt at han om det sidste tillige havde reqvireret Thingsvidne fra Sundhordlehns Jurisdiction.

  I Retten mødte Niels Nielsen Kobbeltvedt og tilkjendegav at han en Nat i den 3die Uge for Juul sidstleden mistede af sin Udlade paa Gaarden Kobbeltvedt omtrent 4 Voger Høe, hvilke han formoder, at Tiltalte har stjaalet, da endeel Vægtere have seet ham gaae med Høebørrer paa Gaden nogle Gange førend han blev arresteret. Ligesaa tilkjendegav Comparenten, at Enken Berthe Tarebøe!! (Tarlebøe) i sam/m/e Uge mistede af sin Hjem/m/elade paa Gaarden Tarlebøe omtrent en Halvtønde udrivtet Korn, som Tiltalte ogsaa kan have stjaalet, da Tarlebøe er tæt ved Kobbeltvedt beliggende.

  {End} Ligeledes mødte Elling Olsen Kobbeltvedt, som angav at han i forbemeldte Uge blev frastjaalet en Brænde-Soug (vedsag?), en Jern-Midtvol  /: en Jernbolt til en Arbejds-Slæde :/  og {en} i den næste Uge en Børre Høe, circa 2 Voger, hvilke Ting Tiltalte vel ogsaa har taget, da en Vægter i Marken \i Bergen/ skal have mødt Tiltalte en Nat med en Børre Høe og en Soug ovenpaa.

  Derefter møtte som

            1ste Vidne  Vægter John Gundersen, 50 Aar gam/m/el. Hans Forklaring under Præliminair Forhøret blev oplæst for ham og han vedblev sam/m/e, med Tilføjende, at den nu tilstedeværende Niels Nielsen Dahle, er den sam/m/e Person, som han anholdt, og som under Forhøret var tilstede i Politieretten. Vidnet havde nu ogsaa det anholdte Høe i Retten tilstede. Han forklarede videre, at han, circa 8 Dage forinden han anholdt Tiltalte, om Morgenen Kl: henved 4  saae en Person, af sam/m/e Figur og Klædedragt som Tiltalte, kom/m/e gaaende

 

1814: 217

 

fra Stadsporten forbi Hospitalet med en Børre Høe; men Vidnet kan ej med Vished sige, at det var Tiltalte, omendskjøndt Vidnet talede med ham. Personen sagde, at Høet skulde bringes til Danker Krohn, og derfor lod Vidnet ham passere, da det alt var saa langt paa Morgenstunden.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Hans Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod dens Rigtighed, aflagde derpaa Lovens Eed  og blev dimitteret.

  Laugrettet besaae den af 1ste Vidne fremviste Børre Høe og skjønnede, at sam/m/e indeholdt circa 2 Voger Høe  og at den var værd 2 rbdr N: V:

  Tiltalte tilstod, at den nu taxerede Børre Høe er den, han stjal paa Sandal, da han kjender den paa Børre-Touget. Han benægtede at have stjaalet nogen af de af Niels og Elling Kobbeltvedt i Dag opgivne Koster, eller at han tilforn \har/ baaret nogen Børre Høe ind til Byen om Morgenen eller Nætterne.

  Dernæst fremstod som

            2det Vidne  Herman Sørensen, Vægter i Bergen, 54 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han omtrent 14 Dage eller 3 Uger før Juul sidstleden, en Morgen Kl: 5, da Vidnet kom hjem fra sin Post, mødte Tiltalte, som han nu bestemt gjenkjender, paa Hospitals Gaarden i Bergen, med en Børre Høe og en Brænde-Soug ovenpaa sam/m/e. Vidnet talede med Tiltalte, som sagde at Høet skulde sælges. Vidnet har kjendt Tiltalte fra den Tid denne var Forpagter paa Krohnstad, hvor Vidnet ej andet vidste end at Tiltalte endnu var. I øvrigt veed Vidnet ikke, at Tiltalte tilforn har forøvet Tyverie; og andet vidste han ikke til Sagens Oplysning. Vidnet var alene den Tid, han mødte Tiltalte med Høebørren.  Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som aldeles vedstod sam/m/e, aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse, og blev dimitteret.

  Tiltalte benægtede aldeles det af 2det Vidne omvidnede.

  Videre fremstod som

            3die Vidne  Vægter Johannes Servildsen, 39 Aar gam/m/el. Hans Forklaring i Forhøret blev ham forelæst og han vedblev sam/m/e i det Hele, med Tillæg, at han bestemt gjenkjender Tiltalte at være den Person, han mødte i Marken i Bergen om Morgenen Kl: 4 den i Forhøret omforklarede Løverdag. Vidnet var alene den Tid han saaledes mødte Tiltalte; men Vidnet talede med ham.  Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som, i Henhold til hans under Forhøret aflagte Eed, vedblev sam/m/e  og erklærede, at han ej vidste mere til Oplysning om Tiltalte og denne Sag.  Dimitteret.

  Tiltalte benægtede aldeles dette Vidnes Forklarings Rigtighed.

  Det fremviiste Høe blev beroende hos Dom/m/eren  for siden at udleveres Ole Sandal.

  Actor fremlagde derefter Sognepræst Irgens’s Attest, af 8de d: M:, paategnet Comparentens Skrivelse, af 6te s: M:, og Frue Amelns Attest af 8de s: M:  Bemeldte 2 Attester

 

1814: 217b

 

og Actors Skrivelse indtages  saaledes lydende: #

  Bemeldte Attester bleve oplæste for Tiltalte, som ikke havde noget imod sam/m/es Rigtighed at indvende. Han tillagde, i Anledning af Frue Amelns Attest, at han kun var Forpagter paa Krohnstad i eet Aar, men at han boede som Huusmand sam/m/esteds i eet Aar.

  Actor begjerede Anstand til {Løver}\Man/dagen d: 31te d: M:  om Formiddagen Kl: 10, da han førend den Tid ikke kunde vente at modtage det reqvirerede Thingsvidne.

  Defensor lod anmelde Forfald at møde i Dag, da han for Stiftsoverretten havde en befalet Sag at udføre.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                             Lars Blix de Fine            Christie           Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  den 12te Januar om Formiddagen Kl: 10  continuerede Justits Sagen Foged Bøgh contra Lars Jacobsen Lysevold i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten, samt derhos erklærede, at han endnu ikke havde erholdet det ved Byetinget reqvirerede Tingsvidne. Han begjærede derfor Sagen udsat til Onsdagen den 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 10.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

  Tiltalte blev derefter overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                            Lars Blix de Fine            Christie             Anfin Olsen

 

 

Samme Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen, Procurator Lassen, som Actor, contra Torsten Ellingsen Skutle  og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  med de samme 4 Laugrettes- og Meddoms mænd som tilforn.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og fremlagde Stadsphysici, Dr: Monrads, Attest, af Dags Dato, angaaende Tiltaltes Forfatning.  Bemeldte Attest indtages  saaledes lydende: #

  Da den bemeldte Attest først i Dag er indløbet, maatte Defensor begjere Sagens Anstand til Onsdagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½  for at slutte [Sagen].

  Actor mødte og reserverede det fornødne.

  Bemeldte Attest blev oplæst for Tiltalte, som ikke havde noget derved at bemærke.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Tiltalte blev overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                                                                     Christie

                             Lars Blix de Fine                                    Anfin Olsen

                             Ole Rasmussen                                       Jørgen Ellingsen

 

 

Aar 1814  d: 19de Januar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 sam/m/e Laugrettesmænd som i sidste Møde.

  Tiltalte var i Retten tilstede uden Baand og Tvang.

  Actor fremsendte Indlæg, af dags Dato, hvori Anstand begjeres til Mandagen d: 24de d: M:  om Formiddagen Kl: 11.  Bemeldte Indlæg lyder saal: #

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

den forlangte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for

 

1814: 218

 

at føres tilbage i Arresten.

                             Lars Blix de Fine             Christie              Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 19de Januar om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen contra Thorsten Ellingsen Schutle, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  med de sam/m/e Meddomsmænd som tilforn.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Defensor mødte  og, forinden han slutter Sagen fra sin Side, bad nærværende Laugrets Skjøn indhentet om i hvad Forfatning det har fundet den Tiltalte de Gange, han har været her for Retten?  Laugrettet erklærerede, at de ikke har kunnet skjønne andet, end at Tiltalte er i høj Grad eenfoldig og tosset, og at hans Forhold i Retten  og naar de har bragt ham fra og til Arresten  har røbet dette, men at de ikke anseer ham for Vanvittig, hvorimod de formene at han maae betragtes som fjantet.  Defensor fremlagde derpaa Indlæg, af Dags Dato, hvormed han indlod Sagen til Dom.

  Actor fremsendte Indlæg af Dags Dato og indlod atter deri Sagen.

  Bemeldte Indlægge bleve oplæste for Tiltalte, og de indtages her  saaledes lydende: #

Eragtet:

Denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                                                                      Christie

                            Lars Blix de Fine                                        Anfin Olsen

                            Ole Rasmussen                                           Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 19de Januar  blev i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen i Sagen Johannes Johnsen Myching contra Paul Johannesen Grindem og Erich Godvindsen Myching, afsagt følgende:

Dom.

  Ved mundtlig Stævning, af 5te October 1813, sagsøger Bonden Johannes Johnsen Myching den Indstævnte Paul Johannesen Grindem i Anledning af at denne af Citantens Svigerfader haver kjøbt en Citanten tilhørende Biile, m: v:   Citanten har seenere ved mundtlig Continuations Stævning, af 22de November 1813, i sam/m/e Anledning, indstævnt sin Svigerfader Erich Godvindsen Myching til Undgjeldelse i denne Henseende.  I Indlæg, af 7de December 1813, har Citanten paastaaet Paul Johannesen Grindem tilpligtet enten in natura at udlevere en Citanten tilhørende, af Erich Godvindsen Myching solgt, Haandbiile, eller og at betale dens Værdie med 8 1/3 Rbdr N: V:, samt at begge de Indstævnte paalægges en Mulct af 5 rbd S: V: til Fattigkassen  og een for begge {og} \samt/ begge for een at oprette ham Søgsmaalets Omkostninger med 6 rbd N: V:   Indstævnte Paul Johannesen Grindem har benægtet at være i Besiddelse af nogen Citanten tilhørende Biile.  Ligeledes har Indstævnte Erich Godvindsen Myching benægtet at have solgt Paul Johannesen Grindem nogen Citanten tilhørende Biile, og derhos paastaaet sig friefundet for Søgsmaalet.  Citanten har ikke godtgjort sin Ejendomsret til den paastævnte Biile.  Vel har det førte Vidne forklaret at Indstævnte Erich Godvindsen Myching har solgt til Indstævnte Paul Johannesen Grindem en Citantens Kone i Arv tilfalden Biile, hvilken Vidnet siden har seet i Paul Grindems Besiddelse; men dette Vidne er enkelt, og den omqvæstionerede Biile er ikke fremviist i Retten  saa at den ikke af Citanten og Vidnet er vedkjendet.

  Indstævnte Paul Johannesen Grindem maae altsaa, ifølge 5 – 5 – 5, og Analogien af 6 – 17 – 10, friefindes, og da Indstævnte Erich Godvindsen Myching heller ikke er overbeviist om det, han sigtes for, maae han ogsaa for Citantens Tiltale friefindes.  Men da Erich Godvindsen Myching ikke har mødt for Forligelses Com/m/issionen, maae han  paa Grund af {Ho} Forordningen af 20de Januar 1797  § 26  og Cancelliets Circulaire af 12te Januar 1799  § 2, tilpligtes at oprette Citanten Søgsmaalets Omkostninger med 4 rbd N: V:  og at bøde for unødig Trætte.

  Det attesteres

 

1814: 218b

 

at det anordnede stemplet Papir i denne Sag er bleven brugt.

thi Kiendes for Ret:

  Indstævnte Paul Johannesen Grindem og Erich Godvindsen Myching bør for Citantens Johannes Johnsen Mychings Tiltale og Paastand i denne Sag frie at være.  Derimod bør \Indstævnte/ Erich Godvindsen Myching bøde for unødig Trætte saa meget som Dommen og Seglet Koster, samt udrede til Citanten Johannes Johnsen Myching i denne Sags Omkostninger fire Rigsbankdaler Navne Værdie.

  At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

 

Sam/m/e Dag og Sted blev i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd i Sagen Madame Anna Maria Bøhmer og Søn contra Forpagter Johannes Helgesen Hækland, afsagt og oplæst følgende:

Dom.

  Ved skrivtlig Stævning af 18de November 1813 sagsøger Enken Madame \Anna Maria/ Bøhmer og hendes Søn Otte Næverman Bøhmer Forpagteren Johannes Helgesen Hekland at lide Dom til Ophævelse af en mellem dem den 12te Novembr: 1811 indgaaet Forpagtnings Contract, betreffende Brugen af Gaarden Solemsbakken, og til at fratræde og ryddiggjøre til næste 3die Maij 1814 bemeldte Gaard, samt aflevere det ham overleverede Inventarium tilligemed Besætningen  og endelig at udrede dette Søgsmaals Omkostninger.  Citanterne haver fremlagt Udskrivt af bemeldte Contract, conform med Nordhordlehns Pante Protocol, saavelsom skrivtlig Udsigelse til Indstævnte at fraviige Gaarden den 3de Maij 1814, hvilken Udsiigelse lovligen er forkyndt d: 4 September 1813.  Ligeledes haver Citanterne ført endeel Vidner for at oplyse, at Indstævnte har overtraadt Forpagtnings Contracten; og, paa Grund af de oplyste Omstændigheder, have Citanterne, i deres indgivne Indlæg, paastaaet at bemeldte Contract vorder kjendt død og magtesløs, og at Indstævnte maatte tilpligtes til næste Fardag at fratræde og til Citanterne at overlevere Gaarden Solemsbakken, med det ifølge Contractens 1ste Post, anamede Inventarium samt Besætningen, alt i forsvarlig Stand, og endelig at oprette Citanterne Søgsmaalets Omkostninger med 50 rbdr S: V:

  Indstævnte har ikke i Retten mødt eller ladet møde.

  Det, som Citanterne anke over, er, at Indstævnte i adskillige Puncter skal have overtraadt bemeldte Forpagtnings Contract, saasom at han ikke, efter Tilsigelse, har mødt for at kaste med Noden:  at han har forsømt at forrette Fløtning over Vandet naar han har været tilsagt, og at han har leveret enten fordærvet Fløde og Melk  eller og i ringere Maal end han ere pligtig m: v:.  Om disse Ankeposter have de af Citanterne førte Vidner ikke afgivet fuldkommen Beviis, thi Vidnerne ere deels enkelte  og deels ere deres Forklaringer ubestemte.  Men da Indstævnte aldeles er udeblevet, maae han, ifølge 1 – 4 – 32, og Forordningen af 3de Junii 1796  § 2, ansees at have tilstaaet Rigtigheden af de mod ham gjorte Beskyldninger.  Da nu nogle af de Overtrædelser Indstævnte er beskyldt for ere stridende mod forbemeldte Forpagtnings Contract, og Gaarden ikkun er ham overdraget til Forpagtning saalænge han ikke forbryder sig mod Contracten  /: 2den og 10de Post :/  saa maae han have Contracten forbrudt og blive pligtig at fravige Gaarden til næste \Fardag/, samt aflevere den Besætning og de Inventarier der ere ham overleverede.  Han maae ogsaa {tilpligtes} tilfindes at oprette Citanterne Sagens Omkostninger med 8 rbd S: V:

  Det anordnede stemplet Papir er i denne Sag bleven brugt.

thi Kiendes for Ret:

  Indstævnte Johannes Helgesen Hekland bør have den imellem ham \og Kjøbmand Bøhmers/ paa Enken Madame Anna Maria Bøhmers Vegne, den 12te November 1811 oprettede Forpagtnings Contract om Gaarden Solemsbakken, forbrudt, og derhos til den 3die Maij 1814 for bemeldte Mad:me Anna Maria Bøhmer fravige og ryddiggjøre Gaarden Solemsbakken, samt til hende overlevere den af ham

 

1814: 219

 

modtagne i bemeldte Contracts 1ste Post specificerede Besætning og de sam/m/esteds anførte Inventarier i saadan Stand, som upartiske Mænd efter lovlig Omgang anseer forsvarlig.  Saa bør og Indstævnte Johannes Helgesen Hekland udrede til Mad:me Anna Maria Bøhmer i Erstatning for dette Søgsmaals Omkostninger otte Rigsbankdaler Sølv Værdie.

  Det idømte udredes inden 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse  og det heele efterkommes under Adfærd efter Loven.

                                   Lars Blix de Fine           Christie           Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  d: 24de Januar om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og {Anfind Olsen} Ole Rasmussen, for, i Anledning af en Klage fra Erich Monsen Mjeldem, dateret 15de d: M:  og indsendt ved Fogedens Skrivelse, af sam/m/e Dato, at optage Forhør over en for Tyverie anholdt Person, navnlig Ole Iversen Kjellevold.

  Klagen og forbemeldte Fogedens Skrivelse indtages her  saaledes lydende: #   Til dette Forhør var af Dom/m/eren udstedt skrivtlig Indkaldelse af 18de d: M:, saaledes lydende: #

  Dom/m/eren maatte anmærke, at han d: 17de og 18de dennes var bortrejst for at holde en Skjøns og Taxations Forretning over Opførelse af nye Præstegaardshuse paa Gaarden Foldenæs, og at han, af den Aarsag, ej kunde udstede Indkaldelsen førend d: 19de, ligesom han, formedelst at den Bestjaalne boe imellem 3 a 4 Mile fra Bergen, ej kunde beram/m/e Forhøret foretaget førend i Dag.

  Den anholdte Ole Iversen Kjellevold var løs og ledig i Retten tilstede.

  Klagen og Fogedens Skrivelse bleve i Retten oplæste

  Den Bestjaalne Erich Monsen Mjeldem mødte og vedstod Klagen i det Hele.

  Videre mødte som

            1ste Deponent  Politiebetjent Ole Svedes Reutz, som forklarede at han, efter Klagerens Begjering, inqvirerede i den Anholdtes Logie ved Nøstet i Bergen d: 15de d: M:, og at han der forefandt de i Klagen specificerede Koster, hvor af Klageren vedkjendte sig de i Klagen, som hans, opgivne. Disse Koster tilstod den Anholdte og nu tilstedeværende Ole Iversen Kjellevold at have stjaalet paa Gaarden Mjeldem sidstleden Nytaarsdags Aften. Deponenten arresterede \ham/ derfor. Sidstleden Mandag har Deponenten faaet opspurgt, at Arrestanten havde solgt endeel Koster til Asbjørn Oldernæsset, under Laxevaag, og hos denne er fundet et rød Bomuldstøys Tørklæde og et stor(?) (Par?) sorte Barnebuxer, der ogsaa skal være Klageren tilhørende, samt \et/ barket Baade-Sejl, der skal tilhøre en Bonde paa Herløevær. Disse Koster ere ogsaa bragte hen til Hans Ameland, hvor de øvrige Koster ligger. Asbjørn Oldernæss tilstod at have kjøbt sidstmeldte Koster hos den Anholdte, der i nogen Tid havde Arbejdet hos ham.  Mere vidste Deponenten ikke at oplyse.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som vedstod sam/m/e og bekræftede den med Lovens Eed.  Dimitteret.

 

1814: 219b

 

  Klageren fremstod atter og declarerede, at de ham frastjaalne Koster bleve udtagne af et Stabur og et Kam/m/er tæt ved sam/m/e, hvori Tyven havde steget ind igjennem Vinduet efterat dette var slaaet og brækket itu. I bemeldte Stabur og Kam/m/er laae ingen Mennesker, og der plejer heller ingen at ligge sam/m/esteds. Han tillagde, at da den Anklagede blev arresteret, tilstod han, at han ikke havde været alene om at begaae Tyveriet, men at en Person, navnlig Søren, havde været i Selskab med ham. Klageren fremlagde dernæst i Retten følgende, hos den Anklagede i hans Logis fundne Koster, der af Laugrettet saaledes bleve taxerede:  1. en barket Vadmeels Mandstrøje, taxeret for 5 rbd.   2. en hvid Vadmels Do:, 4 rbdr.   3. en violet Klædes Vest, 1 rbdr.   4. en rødstribet Kalemankes Vest, 1 rbdr 48 s.   5. en graae isprængt Vest, 48 Rbskl:   6. et Par sorte Vadmels Buxer  2 rbdr,   7. et Par sorte Klædes Buxer, 1 rbd 48 s:   8. 2 Par uldne Strømper, 1 rbd 2 mrk.   9. et Par uldne Bælgvanter, 8 rbskl.   10. en sort Filtes Mandshat, 2 rbdr.   11. et rødt og hvidt Kartuns (Kattuns) Børneforklæde, 8 rbskl,   12. et blaat og rødt Do:, 8 rbskl:.   13. et rødt og hvidt bomulds Tørklæde, 8 rbskl.   14. et gam/m/elt rødt silke Tørklæde, 8 rbskl.   15. en Lærreds Halvskjorte, 16 rbskl.   16. et Par Stryelærreds Langbuxer, som Klageren sagde at være syede af den ham frastjaalne Skjorte, 32 rbskl.   17. et lidet Bøtte med circa 4 Mærker Smør, 1 rbdr 32 s.   18. en Fyrretræes Kiste, med Laas og Jernbeslag, 2 rbdr,  alt i N: V:.  Alle forbemeldte Koster sagde Klageren at være sig tilhørende og ham mod hans Vidende og Villie frakomne.

  Derpaa mødte Ole Johannesen Mjelden og forklarede, at han Natten til Nytaarsdag sidstleden af en Tyv blev berøvet en Færrings Baad, der stod i Deponentens Nøst paa Mjeldem. Nøstet stod aabent. Deponenten har hørt, at nærværende Arrestant har {sat} \stjaalet/ bemeldte Baad og sat den efter sig paa Herløevær, i Herløe Skibrede. {Videre b} Mere end Baaden blev ikke Deponenten frastjaalet bemeldte Nat.  Dimitteret.

  Dernæst fremstod Anklagede Ole Iversen Kjellevold, som angav sig at være 27 Aar gam/m/el, og fød paa Gaarden Kjellevold, i Gulens Skibrede, yttre Sogns Fogderie, hvor hans Forældre  Iver Andersen og Kari Iversdatter  endu leve som Huusmands-Folk. Han tilstod, at han Dagen for Nytaarsdag traf en Person, ved Navn Søren, paa Torvet i Bergen, og at denne anmodede ham om at følge sig ud paa Landet for at bære noget Tøy ind til Byen for Betaling. Inqvisiten fulgte med ham  og da de kom til Eydsvaag, sagde bemeldte Søren ham, at de skulde stjæle. De gik saaledes over Aasene, og da de kom til Gaarden Mjeldem  anviste Søren et Stabur, hvoraf han sagde, at de skulde stjæle adskilligt Tøy, han vidste at ligge sam/m/esteds. Søren slog Vinduet ind og steeg ind igjennem sam/m/e  samt lukkede derefter Stabursdørren op. Inqvisiten gik ind af Dørren, og de stjal derpaa i Fælledskab alle de foranførte og nu tilstedeværende Koster, undtagen Smørret, hvilket de stjal ud af et Kam/m/er i Nærheden, efterat Søren først havde taget Vinduet ud. De toge tillige af sam/m/e Kam/m/er et andet Bøtte Smør; men

 

1814: 220

 

Bøttet lagde de efter sig udenfor Huset. Smørret som var i Bøttet beholdt Søren. De gik derefter begge ned til Søen, hvor de af et Nøst stjal en Baad og 2 Par Aarer, samt roede med samtlige stjaalne Koster ud til Herløevær, hvor de ankom Nytaarsdagen. Sam/m/e Dags Aften silde gik de ind i et aabenstaaende Nøst, hvoraf de stjal 2 barkede Baade-Sejl og 2 Par Skindbuxer. De toge ogsaa af Nøstet en Færrings Baad, og de lagde efter sig ved Landet den paa Mjeldem stjaalne Baad. Derpaa roede de indefter mod Byen, og Inqvisiten satte Søren paa Land nordenfor Eydsvaag. Efter at have aftalt hvor de skulde lægge Baaden, lovede Inqvisiten at forvare Kosterne, og rejste med disse til sit Logis hos en Kone, som kaldes Pouls Marthe.  Af de forbemeldte, paa Herløevær stjaalne, Koster blev nu i Retten fremlagt  19. et nyt barket Lærreds Færrings Raaesejl, der af Laugrettet blev taxeret for 16 rbd 4 mrk.   20. et gam/m/el barket Do:, 10 rbdr.   21. et Par nye Skindbuxer, 64 rbskl.   22. et Par gamle Do:  48 rbskl.  \alt i N: V:/   Inqvisiten tilstod, at forbemeldte Koster  /: No 19 til 22 inclusive :/  ere de, han og hans Kam/m/erat, som meldt, stjal paa Herløevær. Baaden har Inqvisiten lagt paa Land nede ved Nøstet, og den skal nu være i Hans Amelands Forvaring. Han benægtede at have stjaalet følgende, i Klagen opgivne, Koster, nemlig, en sølv Halskjede, en Sølv-Myndt, 2 saa kaldte Søljer eller Sølvspænder, 3 Lod blaaefarve og en blaae Fruentim/m/erhue; heller ikke veed han, om hans Kam/m/erat Søren stjal sam/m/e; derimod toge de, foruden det foranførte, af Staburet paa Mjeldem.  23. et nyt {blaa} rødt og gult bomulds Tørklæde. Dette Tørklæde er det af Politiebetjent Reutz i Dag omforklarede. Det blev nu i Retten fremviist og af Laugrettet taxeret for 2 rbd N: V:   Erich Monsen Mjeldem vedkjendte sig dette Tørklæde som sin Ejendom, frakom/m/et ham mod hans Vidende og Villie tilligemed det øvrige.  Inqvisiten tilstod at dette Tørklæde er det forbemeldte af ham stjaalne. Videre forklarede han, at han  nogle Dage forinden han blev arresteret, solgte til Asbjørn Oldernæsset, under Laxevaag, Tørklædet No 23, Sejlet No 19  og Buxerne No 7, men at han ej fik den accorderede Kjøbesum/m/a, tilsam/m/en 84 rd D: C:. Disse Koster solgte Inqvisiten {til} i en Søegaard inde i Bergen, og indtil den Tid han solgte dem, havde han dem forvarede i sit Logis. Inqvisiten vidste ikke at opgive hvem den omforklarede Person Søren, der var med Inqvisiten i at stjæle, er, eller hvor han logerer eller er at finde. Inqvisiten har ofte tilforn seet bemeldte Person paa Gaden og Torvet, og hørt ham kalde Søren; men han kunde ikke opgive nogen af de Personer, der have nævnt hans Navn. Personen var klædt i blaae Pantalons, og graae Trøje samt en stribet Vest. Denne Søren har Inqvisiten ikke seet, siden de skiltes ad nordenfor Eydsvaag. Endelig tilstod Inqvisiten, at han tilforn har begaaet Tyverie og derfor været tiltalt ved denne Ret, men at han omtrent ved Michaeli Tider 1812 fandt Lejlighed at undvige førend Dom over ham blev

 

1814: 220b

 

afsagt. Han havde af Arrestforvareren faaet Lov at gaae ud med dennes Pige for at kjøbe sig Mad, men løb bort fra Pigen paa Gaden. Efter Undvigelsen opholdt Inqvisiten sig {nogle} hele Vinteren over i Romsdals Fogderie  nogle Mile fra Molde, hvor han ernærede sig som Daglønner. Han gik Postvejen nordefter og fulgte med Lejlighed over Fjordene. Imidlertid arbejdede han af og til som Daglønner undervejs. Sidstleden Som/m/er kom Inqvisiten sam/m/e Vej og paa sam/m/e Maade tilbage til Søndfjord, og derfra fulgte han med en Jægt til Bergen, hvor han ankom noget før Michaeli f: A:  Siden den Tid har han logeret hos forbemeldte Marthe og ernæret sig som Sjouer, ved Dagsarbejde. Inqvisiten benægtede at have forøvet andre end de nu opgivne Tyverier, siden den Tid han undveeg.  Iblandt det hos Inqvisiten fundne Tøj var ogsaa en Biile eller Hug-Øxe. Denne sagde Inqvisiten at have faaet til Laans hos Asbjørn Oldernæsset.  Videre Tilstaaelse var ikke af Anklagede at erholde.

  Klageren Erich Monsen Mjeldem erklærede, at det ene Bøtte, hvori Smørret havde været, fandtes at ligge udenfor det Kam/m/er, hvoraf det blev udtaget, og at han saaledes havde faaet Bøttet tilbage.

  Forbemeldte, paa Mjeldem stjaalne og i Retten fremviiste, Koster  \Smørret undtagen/  bleve nu nedlagte i Kisten No 18, og samtlige fremlagte Koster bleve saaledes i Rettens Forvaring beroende.

  Da ingen andre Personer i Dag vare tilstede for at afhøres, blev Forhøret udsat til Onsdagen d: 26de d: M:  om Formiddagen Kl: 11  for at Asbjørn Oldernæss til den Tid kan vorde indkaldt og afhørt.

  Arrestanten blev Laugrettet overantvordet for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Tid og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Lars Jacobsen Lysevold.

  Actor mødte og tilkjendegav at han ej endnu havde modtaget forom/m/eldte Thingsvidne, hvorfor han begjerede Anstand til Mandagen d: 31te Januar 1814.  Form: Kl. 10 ½.

  Tiltalte var løs og ledig tilstede.

  Defensor mødte og reserverede det fornødne.

Eragtet:

den forlangte Anstand bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                              Lars Blix de Fine          Christie           Ole Rasmussen

 

 

 

Aar 1814  d: 26de Januarii om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen, for, efter foregaaende Stævning og Beram/m/else, at behandle en Justits Sag mod Tyvs Arrestanterne Ole Halvorsen og Iver Halvorsen.

  Procurator Hjorth Stuvitz mødte og fremlagde Stævning, af 21de d: M:, med lovlig Forkyndelses Paategning, mod Arrestanterne Ole og Iver Halvorsen, saa og det deri paaberaabte Politie Kam/m/er Forhør, hvorpaa findes tegnet Amtets Ordre om denne Action tilligemed Defensors Udnævnelse; hvorefter han fremstillede begge de Tiltalte frie for Baand og

 

1814: 221

 

Tvang, samt udbad sig Forhøret oplæst for dem  og deres Forklaring om deres vita indhentet. Han fremlagde derhos skrivtlige Qvæstioner, af Dags Dato, hvorefter han begjerede den Bestjaalne og de Tiltalte examinerede.  Stævningen og Qvæstionerne indtages  saaledes lydende: #   Forhøret vedhæftes Acten.

  Defensor Procurator Christensen mødte og forbeholdt det fornødne til Tid og Sted.

  Begge de Tiltalte fremstode uden Baand og Tvang. For dem blev oplæst Stævningen, Præliminair-Forhøret og Amtets Actions Ordre. De vedstode Rigtigheden af deres Forklaringer under Forhøret, med den Forandring, at Ole Halvorsen er 20 Aar gam/m/el og Iver Halvorsen 18 Aar gam/m/el.

  Dernæst forklarede særskilt først Ole Halvorsen, at hans Forældre ere Halvor Iversen og Barbroe Olsdatter, som begge leve og boe i Bergen  i den saa kaldte Strangehage. Faderen er fast Lots. {Han} \Inqvisiten/ er født paa Gaarden Trane, i Storøens Præstegjeld, i Sundhordlehn, hvor hans Fader den Tid var Huusmand. {Inqvisitens} \Hans/ Forældre ere for omtrent 8 Aar siden flyttede til Bergen. {Han} \Inqvisiten/ har stedse været hjem/m/e hos Forældrene, undtagen den Tid han har faret til Søes, nemlig een Rejse til Trondhjem for 6 Aar siden, med en nu herfra bortrejst Jægteskipper Arent Bøchmann, og en Rejse til Danmark med Skipper Abraham Steendal; men paa denne Rejse blev han taget af Fienden og opbragt til Engeland, hvor han sad i prison i eet Aar. I Aaret 1811 kom han derfra tilbage paa Grund af at han var syg, men Skipperen sidder endnu i Fangenskab i England. Efter den Tid har Inqvisiten været hjem/m/e hos sine Forældre, og arbejdet som Sjouer om bord paa Skibe og hos Kjøbmænd for Dagløn. Inqvisiten er ikke confirmeret. Han benægtede at have nogensinde tilforn været tiltalt for Tyverie eller andre Forbrydelser.

  Dernæst fremstod særskilt Iver Halvorsen, som angav sig at være 18 Aar gam/m/el, og at være født paa sam/m/e Sted som Broderen. Han forklarede sig ligesom denne om deres Forældre. Videre sagde han at han, naar han ikke har været ude til Søes, har været hjem/m/e hos sine Forældre og ikke nogensteds havt Tjeneste, men at han har gjort 2 Rejser med Skipper Christian Krog, og een med Skipper Hasselmann. Inqvisiten er for et Par Aar siden confirmeret i Nyekirken, i Bergen, hvor han sidstleden Høst gik til Alters. Han benægtede at have tilforn stjaalet eller været tiltalt for nogensomhelst Forbrydelse. Videre svarede han til de af Actor fremlagte Qvæstioner, saaledes:  at han og hans Broder roede ud fra Bergen, paa en gam/m/el, deres Fader tilhørende Baad, den sam/m/e Aften som de begik Tyveriet  og at deres Hensigt var at stjæle af Skibet, da Inqvisiten havde arbejdet som Sjouer om bord paa sam/m/e \indtil/ 2 Dage forhen. Inqvisiten vidste at en Skipper Carl Dahl, som passede paa Skibet, {ikke laa} og heller ingen anden laae om bord den Nat. Under Tyveriet foram!! (fornam) de ingen Folk, hverken om bord eller i Nærheden. Vinduet, hvorigjennem de steeg ned i Kohytten  var lukket indvendig med Kroge; men der var en Sejldugs Rude paa sam/m/e, og denne skar de op, hvorefter de toge Krogene fra og Vinduet ud. De stjal derpaa de i Forhøret opgivne Koster  og med disse rejste de {ud} henimod Morgenstunden indefter til Bergen. Paa Vejen mødte de 2 Bønder, til hvem de solgte Smørret og Touget for 50 rd \D: C:/, som

 

1814: 221b

 

Bønderne strax betalte. Inqvisiten kjendte ikke disse Bønder. {Skipper} Det stjaalne Bramsejl førte de hjem, og de forvarede det oppe paa Loftet hos deres Forældre  uden at disse vidste det ringeste deraf. Faderen var ude, som Lots da Tyveriet skeede, og han er endnu ikke kom/m/en tilbage. Smørret kunde være af omtrent eet \bismer/ punds Vægt; og Touget omtrent af 12 a 14 Favnes Længde. Skipper Dahl fattede Mistanke til Inqvisiten og paaduttede ham at have forøvet dette Tyverie. Inqvisiten tilstod det for ham  og blev siden 8 Dage efter ved Politiet arresteret. For 30 af de 50 rd, Inqvisiten fik for det solgte, kjøbte han sig et Par Skoe, og for det øvrige har han og hans Broder Ole kjøbt sig Mad.

  Derpaa fremstod særskilt Tiltalte Ole Halvorsen, som, i Anledning af Actors Qvæstioner, forklarede at han, af hans Broder blev anmodet om at rejse ud og stjæle paa det omhandlede Skib, og at de begge udførte dette paa den af Broderen nys opgivne Maade. Hans Forklaring om Tyveriet, de stjaalne Koster, sam/m/es Anvendelse og Forvaring, m: v:, var i alt fuldkom/m/en overeensstem/m/ende med Broderens.

  Derpaa fremstod den bestjaalne Skipper Ole Johannesen, 35 Aar gam/m/el. Hans i Politie Forhøret indførte Klage blev oplæst for ham, og han vedstod sam/m/e i det Hele, med Tillæg at han ej med Vished veed om det bortstjaalne Kabel-Toug netop var 40 Favne langt, men at det sikkerlig var 30 Favne. Smørret var af henved 2 bismerpunds Vægt. Han savner i øvrigt ingen andre Ting om bord. Videre svarede han saaledes til Actors fremlagte Qvæstioner:  7. Qv:  Ney, thi Skipper Carl Dahl, som skulde bevogte Skibet, har sagt Comparenten, at han ikke laae om bord den Nat; og andre Skibsfolk var der ikke om bord.   8. \og 9de/ Qv:  jo, og begge Ender vare fastbundne i Land; men Tyvene løste blot den ene Ende, og skar af det halve inde ved Skibet, saa at Skibet alligevel laae fast for den anden Halvdeel af Touget.   10.  Smørret taxerede han, tilligemed Dunken, for 13 rbdr 2 mrk N: V:, og det bortstjaalne Toug for 150 rbdr N: V:. Sejlet er kom/m/et tilbage itusprettet, og Comparenten renoncerer paa Erstatning for den derpaa gjorte Skade. Samtlige disse Koster ere Comparenten frakomne mod hans Vidende og Villie. Den bestjaalne forklarede videre, at det er ham ubekjendt om de Tiltalte forhen have begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser.  Denne Forklaring blev oplæst for den Bestjaalne, som aldeles vedstod sam/m/e. Han lovede at lade det tilstedekomne Sejl foreviise her i Retten den næste Rettesdag.

  Begge de Tiltalte erklærede, at de ikke nøje kunde vide Længden af det stjaalne Toug, \eller qvantiteten af Smørret/  og \at/ den mueligen kan have været saadan som den Bestjaalne har opgivet den. Imod den af den Bestjaalne paa Smørret og Touget satte Taxter havde de intet at indvende. I øvrigt forklarede begge, at det var Trang, som forledede dem begge til at begaae Tyveriet, da deres Forældre ere fattige Folk, og her nu for de Tiltalte ikke var noget at fortjene.

  Actor begjerede Opsættelse til Mandagen d: 31te d: M:  om Formiddagen Kl: 9, for da at frem/m/e det videre fornødne.

  Defensor havde intet mod det i Dag passerede at erindre  ligesom ikke heller mod den begjerede Anstand.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  De Tiltalte bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arresten.

 

1814: 222

 

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, det fra den 24de s: M: udsatte Forhør over Ole Iversen Kjellevold.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Efter Tilsigelse mødte Konen Marthe Poulsdatter, bortrejst Matros Ole Olsen Fures Hustrue, som angav sig at være 46 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at nærværende Ole Iversen Kjellevold har logeret i Huset hos hende ved Nøstet i Bergen \omtrent/ siden Michaeli Tider f: A:, og at han har ladet sig kalde Ole. Hun har været aldeles uvidende om hvem han var. Han har holdt sig hjem/m/e i sit Logis om Nætterne i den Tid hun har været hjem/m/e, og hun har aldrig seet ham have mistænkelige Koster hjem/m/e i hans Logis. Videre vidste hun ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

  Videre fremstod Asbjørn Larsen Oldernæsset, som angav sig at være 54 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at nærværende Arrestant sidstleden Høst var med nogle Bønder at kaste Sild i Vigen uden ved Laxevaag, og at han da kom op til Deponenten for at faae kogt noget Sild, hvilket han ogsaa fik Tilladelse til. Arrestanten kaldte sig den Tid Ole. Han fik Logis i et Par Dage hos Deponenten, da de Bønder, med hvem han var som Arbejdsmand for at kaste, bleve liggende med Noden i Nærheden nogle Dage. Anklagede havde den Tid baade en Baad Sejl. Deponenten vilde have kjøbt Sejlet, men Anklagede vilde ikke sælge det. Siden den Tid har Anklagede ikke været hos Deponenten; men for henved 3 Uger siden kom Anklagede til Deponenten i en Søegaard ude paa Nordnæs i Bergen \og solgte/ et nyt Raaesejl, et nyt rødt og gult Tørklæde og et Par smaa sorte Buxer. {Kjøbet} For Sejlet gav Deponenten 65 rd d: C:, hvoraf dog kun 20 rd bleve betalte, men Resten skulde staae indtil at Deponenten fik Lejlighed at betale det. Deponentens Søn, Lars Asbjørnsen kjøbte sam/m/e Tid og Sted det bemeldte Tørklæde og Buxerne for 19 rd D: C:  Kjøbet skeede ved høj lys Dag i flere Menneskers Paasyn; og Deponenten havde ingen Mistanke til den Anklagede  da han ej vidste eller formodede at denne var en Tyv. Anklagede sagde, at have kjøbt Sejlet paa en Auction paa Gaarden Monstad, ved Kiilstrøm/m/en. Sam/m/e Tid laante Deponenten den Anklagede en Biile, hvormed Anklagede sagde at ville række en Huud til Støvler. Den hos Anklagede fundne Biile blev foreviist Deponenten, som erklærede den for sin.  Mere vidste han ikke at oplyse og videre Tilstaaelse var ikke af ham at erholde.

  Anklagede tilstod Rigtigheden af denne Deponents Forklaring. Biilen blev derpaa udleveret til Asbjørn Oldernæsset. Anklagede tilstod, at han havde en barket Qvigehud i sit Logis, og at han har stjaalet denne paa Herløevær sam/m/e Tid som han stjal Baaden og Sejlet, m: v:. Han tilstod at han i Høst havde en Baad og Sejl henne ved Oldernæsset medens han var paa Sildefiskerie sam/m/e Sted; men han benægtede at have stjaalet sam/m/e; derimod paastod han at have faaet Baaden, med Sejlet, til Laans hos en Bonde fra Søndfjord, som skulde for Laanet have Deel i den Sild, Anklagede fik. Bemeldte Bonde hedte Tosten, men Anklagede veed ikke at

 

1814: 222b

 

sige nærmere hvor han boer eller er at finde.

  Videre fremstod Lars Asbjørnsen Oldernæsset, 16 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han saaledes som hans Fader Asbjørn Larsen i Dag har forklaret, kjøbte af Anklagede et Par Buxer og et Tørklæde for 19 rd \D: C:/, og at Deponenten igjen solgte til Anklagede et Par Fløjels Buxer for 14 rd, som i hiin Sum bleve liqviderede. Deponenten betalte Anklagede 1 rd, og med Resten skulde Anklagede bie. Han vidste i øvrigt ikke, at Tiltalte var Tyv; og mere vidste han ej at oplyse.

  Sejlet No 19, Tørklædet No 23 og Buxerne No 4 bleve nu foreviste Asbjørn Larsen og Lars Asbjørnsen, som tilstode, at sam/m/e ere de Koster, de, som meldt, have kjøbt af Anklagede, og som Politiebetjent Reutz siden hos dem har afhentet.  Dimitterede.

  Anklagede erklærede, at han har solgt de af Lars Asbjørnsen kjøbte Buxer til en ham ubekjendt Kone paa Gaden i Bergen.

  Da ingen videre Oplysning for Tiden var at erholde, blev Forhøret sluttet for at beskrives og tilsendes Amtet.

  Anklagede blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                                       Lars Blix de Fine          Christie          Ole Rasmussen

 

 

 

Aar 1814  d: 27de Januarii om Formiddagen Kl: 10  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen, for at behandle en efter Amtets Ordre paastævnt Justits Sag mod Jacob Torchelsen Tertnæs.

  Actor Procurator Lassen mødte og fremlagde, Rettens Stævning, af 11te d: M:, til i Dag, med Forkyndelses Paategning, og det i Stævningen bemeldte her optagne Forhør, af 29de f: M:, hvortil er hæftet Bergens Politiekam/m/er-Forhør, af 5te d: M:. Han anmærkede, at Amtets Ordre, af 10de d: M:, var paategnet førstmeldte Forhør; hvorefter han begjerede Tiltalte paaraabt og hans Forklaring i det her optagne Forhør, saavelsom hele Politiekammer-Forhøret ham forelæst, ligesom han og begjerede de afhørte Deponenters Forklaringer oplæste for dem, og sam/m/e beedige forsaavidt som Vidnerne angaaer.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz mødte, ifølge Amtets paa Forhøret tegnede Defensions Ordre, og reserverede det fornødne.  Forbemeldte Stævning indtages her  saaledes lydende: #

  Tiltalte mødte i sin Friehed. For ham blev oplæst den udtagne Stævning, saavelsom hans Forklaringer under det her ved Retten optagne Præliminair-Forhør, og Amtets Actions Ordre. Tiltalte vedblev sine i bemeldte Forhør afgivne Forklaringer i det Hele. Ligesaa blev for ham oplæst Politiekam/m/er-Forhøret i det Hele. I Anledning af Johannes Nordeims Forklaring i det Forhør, tilstod Tiltalte, at han i alt har kjøbt 4 a 5 Fiskesnører af bemeldte Nordeim, og at han endnu har 4 af disse hjem/m/e; ligesaa har han i Fjor af Nordem kjøbt en Fangline, som ogsaa endnu er i Tiltaltes Værge. Snørerne ere kjøbte successive i Aarene 1812 og 1813.

  Videre fremstod den Bestjaalne Berge Guttormsen Rachnæs. Hans Forklaring under Præliminair-Forhøret, pag: 1, 4 og 6, bleve oplæst for ham og han vedblev

 

1814: 223

 

sam/m/e i det Hele. Han fremviiste tillige i Retten de tilstedekomne Koster, anført i Forhøret under No 1, 2 og 3.  Tiltalte tilstod at de nu fremviiste Koster, No 1, 2 og 3  ere de sam/m/e, som under Forhøret vare fremlagte og som han har kjøbt hos Johannes Nordeim.  Den Bestjaalne fremviiste i Retten sit Boemærke, indgravet i han Signet, og dette Mærke fandtes at være det sam/m/e, som det, der er indgravet i Blyestenen paa Snøret No 1. Han erklærede derhos, at bemeldte 3 Koster ere hans Ejendom, og at de ere ham mod hans Vidende og Villie frakomne.

  Derefter fremstod som

            1ste Vidne  Knud Guttormsen Mossevold, afhørt som 1ste Deponent i Præliminair Forhøret. Hans Forklaring i sam/m/e blev oplæst for ham, og han vedblev sam/m/e i det Hele, bekræftende den med Lovens Eed. Han bevidnede ogsaa at han kjender den Bestjaalnes Boemærke, og at det er dette som findes paa Blyestenen til Snøret No 1. De tilstedekomne Touge, No 2 og 3  kan Vidnet ikke med Vished sige at være Berge Rachnæs tilhørende; men Vidnet skjønner, at det er Laxenods-Touge; og saadanne var den Bestjaalne Ejer af. I øvrigt vidste han ikke at oplyse, om Tiltalte forhen har begaaet nogen Slags Forbrydelse.  Dimitteret.

            2det Vidne  Elling Monsen Mossevold, afhørt i Forhøret som 2den Deponent. Hans Forklaring blev oplæst for ham, og han vedstod sam/m/e i det Hele, og forklarede sig i øvrigt fuldkom/m/en ligesom 1ste Vidne i Dag har gjort. Han bekræftede dernæst sit Vidnesbyrd med Eed.  Dimitteret.

            3die Vidne  Lars Johnsen Sandal, afhøret i Forhøret af 29de Dec: f: A: som 3die Deponent. Hans Forklaring i bemeldte Forhør blev oplæst for ham; han vedstod den i eet og alt, samt forklarede sig i øvrigt ligesom 1ste Vidne i Dag; hvorefter han aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse paa det Hele, og blev dimitteret.

            4de Vidne  Lars Larsen Sandal, afhørt som 4de Deponent i bemeldte Forhør. Hans Forklaring blev ham igjen forelæst, og han vedstod den i eet og alt. Han afgav i øvrigt Forklaring ligesom 1ste Vidne i Dag har gjort, og stadfæstede det hele med Lovens Eed; \dog/ {Dimitteret} tilføyede han, at han ej bestemt kjender den Bestjaalnes Boemærke.  Dimitteret.

  Derpaa fremstod det i Politieforhøret afhørte Vidne, Matros Lars Christian. For ham blev oplæst hans Vidnesbyrd under bemeldte Forhør, hvilket han nu i Retten gjentog.  Dimit:

  Tiltalte tilstod Rigtigheden af at han, saaledes som dette Vidne har forklaret, ved Juletider sidstleden solgte til Johannes Nordeim noget Melk og Poteter. Disse Poteter havde Tiltalte selv avlet i en liden Ager, han har brækket op paa Gaarden Tertnæs; og Melken var af hans egen Koe.

  Dernæst mødte Johannes Jacobsen Nordem. Hans Forklaring under Politie Forhøret blev oplæst for ham, og han vedblev sam/m/e i et og alt, uagtet at Tiltalte i Retten vedblev at paastaae at have kjøbt af ham de forhen opgivne Koster. Snøret, No 1, blev Nordeim foreviist; men

 

1814: 223b

 

han benægtede, at dette er det Snøre, han har solgt til den Tiltalte, da hiint Snøre var gam/m/elt. I øvrigt kunde han ikke nægte at han af og til har gaaet om paa Landet med sine smaa Børn og betlet. Anden Tilstaaelse var ikke af ham at erholde. Han anmeldte Sygdoms Forfald for hans Kone.  Dimitteret.

  Tiltalte erklærede, at Nordems Hustrue af og til har seet den Handel, som har været imellem hendes Mand og Tiltalte. Tiltalte meldte, at hans Hustrue i 12 Aar været sengeliggende, og hun næsten ingen Sands eller Samling har. Ligesaa meldte han, at han kun har een Søn, og at hans Datter ikke er hjem/m/e hos ham paa Tertnæs.

  Dernæst fremstod som

            5te Vidne  Willum Jacobsen Tertnæs, Tiltaltes Søn, 29 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han er aldeles uvidende om hvorfra Tiltalte har faaet de omhandlede Koster, da Tiltalte aldrig har talt til ham derom, eller viist ham nogen af Kosterne. Han har heller ikke hos Tiltalte seet andre mistænkelige Koster; dog har han seet hos Tiltalte et Raaesejl, men veed ikke hvorfra denne har faaet sam/m/e; Ligeledes nogle Snører. Han veed ikke at Tiltalte {tilforn} har nogensinde begaaet Tyverie. I øvrigt vidste han aldeles intet til Sagens Oplysning, og han har aldrig seet eller vidst at Tiltalte har været hos Johannes Nordem  eller denne hos ham, ej heller at de have handlet sam/m/en. Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedblev sam/m/e og stadfæstede den med Lovens Eed.  {Dimitteret.} Han tillagde, at Tiltalte ikke var ude om Nætterne i den Tid Tyveriet paa Rachnæs skal være begaaet, og at han heller ikke har erfaret at Tiltalte ellers har været borte fra sit Hjem om Nætterne.  Dimitteret.

  Videre fremstod Anders Rasmussen Tvedten, 52 Aar gam/m/el, og Ole Johannesen Tvedten, 28 Aar gam/m/el, hvilke eenstem/m/igen forklarede, at de lille Jule-Aften sidstleden  paa Vejen fra Byen hjemefter  af Tiltalte Jacob Torchelsen Tertnæs, som de traf liggende med sin Baad ved Hellen, kjøbte 5 Stykker diverse Touge, for 16 rd D: C:, De betalte strax Pengene, og modtoge Tougene, og gjorde sig ingen videre Betænkning desangaaende, da Anders Rasmussen kjendte Tiltalte, og denne desuden sagde dem at han var fra Tertnæs. De fremlagde nu i Retten bemeldte 5 Stykker Touge, der fandtes at være diverse Laxenods Touge.  Tiltalte tilstod, at han til bemeldte 2 Mænd, som omforklaret, havde solgt de nu fremlagte fem Stykker Toug, for 16 rd D: C:; og han sagde, at han nu havde betalt dem denne Sum tilbage; hvilket de og nu i Retten erklærede. Ligesaa forklarede Deponenterne, at de ikke kjøbte mere hos Tiltalte, og at de ikke veed at Tiltalte nogensinde har forøvet Tyverie.  Dimitterede.

  Den Bestjaalne Berge Guttormsen Rachnæs vedkjendte sig de nu fremlagte 5 Stk Toug, som hans Ejendom, og paastod at sam/m/e, tilligemed de forhen opgivne andre Koster, ere ham frakomne mod hans Vidende og Villie.

 

1814: 224

 

  Laugrettet taxerede bemeldte 5 Stk Toug, der vare Hampe-Touge, nogle Stk nye og andre gamle, og udgjorde tilsam/m/en 48 Favne, for 10 rbdr N: V:

  Den Bestjaalne Berge Guttormsen Racnæs aflagde derpaa Lovens Eed til Stadfæstelse paa, at de i Retten fremlagte 7 Stk Toug og Fiskesnøret, No 1, med Tilbehør  ere ham tilhørende, og at de ere ham mod hans Vidende og Villie fra komne; hvorefter Kosterne bleve ham udleverede, da Tiltalte ikke benægtede den Bestjaalnes Ejendoms Ret. Den Bestjaalne erklærede derhos, at han vilde forskaffe Hjem/m/els Vidner ihenseende til bemeldte Koster, men at disse, som for Tiden [ere] ude paa Fiskerie ved Havet, ikke kunde møde førend noget hen i Februarii Maaned.

  Actor anmeldte, at han hos vedkommende Sognepræst havde reqvireret Tiltaltes Døbe Attest, men ej endnu modtaget sam/m/e. Han forlangte Udsættelse til Løverdagen d: 12te Febr: 1814  om Formiddagen Kl: 10  for til den Tid at faae Nordems Hustrue afhørt, om hun imidlertid skulde blive frisk, og at frem/m/e det videre fornødne.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                                Lars Blix de Fine         Christie            Ole Rasmussen

 

 

Aar 1814  d: 31te Januar om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor contra Ole og Iver Halvorsen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de sam/m/e 2 Laugrettesmænd som i sidste Møde vare tilstede.

  Actor mødte og fremstillede begge de Tiltalte løse og ledige i Retten.

  Den Bestjaalne, Skipper Ole Johannesen, mødte og fremviiste i Retten det stjaalne Bramsejl, som han havde faaet tilbage itusprettet.  Begge de Tiltalte tilstode, at dette er det af dem paa den Bestjaalnes Skib stjaalne Bramsejl.

  Laugrettet taxerede bemeldte Sejl, i heel Stand, for 40 rbdr N: V:. Sejlet blev derpaa den Bestjaalne tilbageleveret.

  Actor tilkjendegav, at han med Dagsposten havde reqvireret hos Sognepræsten til Storøen, Hr: Olsen, Attest om de Tiltaltes Alder, og da han ikke kan vente denne Attest førend med Posten i næste Uge, saa udbad han Sagens Anstand til Onsdagen d: 9de næste Maaned  om Formiddagen Kl: 10.

  Defensor, Procurator Christensen mødte ikke.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  De Tiltalte bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Procurator Lassen fremsendte Indlæg, af Dags Dato, med de deri paaberaabte 2 Bilage.  Indlægget og Bilagene indtages  saaledes lydende: #

  For Tiltalte mødte Defensor Procurator Hjorth Stuvitz, som reserverede det fornødne.  Bemeldte Attest fra Cancellieraad Christie, saavelsom Kjøbmændenes Dancker Krohns og Jens Berles Attester bleve oplæste for Tiltalte, som ikke havde noget i Anledning af sam/m/e at erindre{,} videre end at det var et Opdigtet Foregivende af ham for Vægteren, at han

 

1814: 224b

 

skulde bringe Høet til Danker Krohn.

  I Retten mødte {efter} som

            4de Vidne  Helga Torgersdatter, Enke, 48 Aar gam/m/el. Hun forklarede, at Tiltalte har logeret hos hende i Sandvigen siden Michaeli 1813, og at han i den Tid, saavidt hun veed, har opført sig skikkeligt. Hans Vandel forhen er hende aldeles ubekjendt. Om de Tyverier, han nu tiltales og beskyldes for, veed hun intet at oplyse. Tiltalte har, saavidt Vidnet har erfaret, holdt sig hjem/m/e i sit Logis om Nætterne.  Denne Forklaring blev oplæst for hende, hun vedstod dens Rigtighed, bekræftede sam/m/e med Lovens Eed  og blev dimitteret.

Eragtet:

Anstand i Sagen til Løverdagen d: 12te Februar 1814  om Formiddagen Kl: 10 ½  bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt fremlagde et ved Bergens Byething d: 10de d: M: begyndt og d: 19de s: M: sluttet Thingsvidne, og forlangte Angjeldende tilspurgt, om han ikke maatte tilstaae, at han selv havde stjaalet det omhandlede Meel og Suurdeigen fra Madame Schnelle?  Bemeldte Thingsvidne blev oplæst for Tiltalte, som benægtede at have stjaalet det omhandlede Meel og Suurdeigen, men vedblev at have faaet sam/m/e hos Bagerdrengen Geert. Han havde i øvrigt nu ikke noget imod den af Madame Schnell fastsatte Taxt paa bemeldte Koster at erindre.  Thingsvidnet vedhæftes Acten.

  Actor vedblev at indlade Sagen til Doms, med den yderligere Paastand, at Tiltalte tilpligtes at erstatte Madame Schnell Værdien af det hende fravendte Meel og Suurdeigen med 3 rbdr N: V:, og at udrede et passende Salarium til Procurator Christensen.

  Defensor Hjorth Stuvitz mødte og begjerede Anstand til Torsdagen d: 3die Februar 1814  om Formiddagen Kl: 10  for at igjennemgaae det i Dag fremkomne Thingsvidne  og da at slutte Sagen.

Eragtet:

den begjerte Udsættelse bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                              Lars Blix de Fine           Christie          Ole Rasmussen

 

 

 

Maaneds Thing i Bergen.

Aar 1814  d: 2den Februarii  blev Maanedsthinget holdt i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd:  Lars Blix de Fine, Jørgen Ellingsen, Ole Rasmussen og Brynild Godskalksen.

 

Hvor da først blev publiceret følgende Kongl: Forordninger etc:

            1.  Statholderskabets Placat af 1 Novbr: 1813, ang: at Kobber 4 Skillinger skulle roullere for 4 Rbskl.

            2.  Placat af 6te Novbr: 1813, ang: at civile Enbedsmænd ikke maae eje eller bruge Landbrug inden 2 Miles Afstand fra deres Embedsgaard.

            3.  Forordning, af 16de Novbr: 1813, ang: hvorledes Private skulle udrede Pensioner eller andre aarlige Præstetioner i Rigsbankpenge.

            4.  Placat, af 20de Novbr: 1813, ang: det stemplede Papirs Stigen uden noget bestemt maximum.

            5.  Do:, af 24de Novbr: 1813, ang: Udredelsen af de enkelte Embeder paalagte afgivter til offentlige Indretninger eller Fonds.

 

1814: 225

 

            6.  Forordning, af 8de Decbr: 1813, ang: nogle nærmere Bestemmelser i henseende til Fr: af 18de Decbr: 1764 og 14de April 1769, betræffende Jorders Deling i Norge.

            7.  Statholderskabets Placat, af 15de Januar 1814, ang: Forhøjelse i de for Forsøm/m/else ved Veyarbejdet fastsatte Mulcter.

 

Gam/m/el Sag.

Enken Ingeborg Johannesdatter Dahle contra

Thomas Olsen og Anders Nielsen.  fra Fol: 201.

For de Indstævnte, som selv  \Niels N: Helle undtagen/  vare tilstede, mødte Toldprocureur Rogge.  For Citantinden mødte hendes Laugværge Niels Knudsen Dahle.

  Parterne bleve saaledes forenede, at Thomas Olsen og Anders Nielsen Dahle frafalde Ret til at bruge den paastævnte Slaatte Rødskaret og det paastævnte Træe, og at de lovede at lade Citantinden blive i uforsyrret Besiddelse af det hendes Mand tilbøxlede Brug, baade inden og uden-Gjerdes. De forbandt sig ogsaa at betale Citantinden i Erstatning for Søgsmaalets Omkostninger, m: v:, 19 rbdr 1 mrk N: V:, hvilken Sum de i Retten erlagde til Niels Knudsen Dahle.  Paa Grund heraf frafaldt Niels Knudsen Dahle, paa Enkens Vegne, dette Søgsmaal.

  Dette Forliig blev af Parterne underskrevet.

                  Niels Knudsen Dahle.     Thomas Olsen Dahle.     Anders Nielsen Dahle.

                                                            alle med holdt Pen.

  Paa Grund heraf bortfaldt denne Sag, som afgjort ved Forlig.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til den følgende Dag.

                                                                 Christie

                        Lars Blix de Fine                                        Brynnel Godskalksen

                        Ole Rasmussen                                           Jørgen Ellengsen

 

 

Næste Dag continuerede Maanedsthinget i Sorenskriverens Huus i Bergen i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Obligation fra Capitain Niels Alstrup Dahl til Justitsraad Christian Lerche Dahl for 533 rbd 32 s: S: W:, mod Pant i Gaarden Marøen, Matr: No 63 i Radøe Skibrede, dateret 10 Januar 1814.

            2.  Obligation fra Christian Ameln til Commerceraad Jens Braage for 2000 rbd S: W:, mod 2den Prioritet i Gaarden Floen, No 57 i Radøe Skibrede, dateret 28de Julii 1813.

            3.  Obligation fra Erich Jacobsen Watne til hans Fader Jacob Nielssen Watne for 85 rbd 3 mrk S: W:  eller 160 rbd 1 mrk 14 s. N: W:, mod Pant i Watne, No 50 i Alenfit Skibrede, dateret 23 Decembr: 1813.

            4.  Fæsteseddel fra Samuel Johnsen Hougedal til Arne Olsen Ejdsvaag paa et Plads kaldet Qværnevigen under Gaarden Hougedal, i Arne Skibrede, dateret 15 Januar 1814.

            5.  Aflyst paa en Obligation af 22 Octbr: 1810 fra Ole Amundsen Rødsland til Knud Anderssen Iden, stor 85 rd, mod Pant i Rødsland, No 65 i Herløe Skibrede, de resterende 50 rd DC  eller 22 rbd 3 mrk S: W:, efter paategnet Qvittering af 27 Septbr: 1813.

            6.  Aflyst Obligation fra Knud Michelsen Sjurtvedt til Peder Michelsen Isdal, stor 77 rd, dat: 16 Maji 1808  og omskrevet 19 Octobr: 1813 til 65 rbd 2 mrk 11 1/5 s: S: W:, mod Pant i Sjurtvedt, No 64 i Herløe Skibrede, efter Qvittering uden Datum.

            7.  Afkald fra Marthe Helene MagnusDatter til Formynderen Niels Anderssen Tvedt for hendes Arvemidler 21 rd 2 mrk 14 s, dateret 19 Januar 1814.

            8.  Do: fra Tørres Larssen Sekkingstad for hans Kones Guri NielsDatters Faderarv 5 rd 1 mrk 9 s til hendes Formynder Anders Anderssen Waage den yngre, dateret 28 Januar 1814.

            9.  Do: fra Mons Sjursen Espeland til hans Fader og Formynder Sjur Olsen Espeland for Arv 26 rd 4 mrk 6 s, dateret 8de Januar 1814.

            10.  Do: fra Ole Sjursen Espeland til hans Fader og Formynder Sjur Olsen Espeland for hans Arvemidler 26 rd 4 mrk 6 s, dateret 8 Januar 1814.

            11.  Do: fra Anders Olsen Ejchaas for hans Arvemidler 17 rd 3 mrk 13 s til Formynderen Rasmus Hagtorsen Eikaas, dateret 11 Decbr: 1813.

            12.  Do: fra Michel Olsen Wiig for hans Kones Kari IversDatter Mitzøens Moderarv 26 rd 3 mrk 6 s til hendes Formynder Iver Nielssen Mitzøen, dat: 20 Decbr: 1813.

 

1814: 225b

 

            13.  Afkald fra Mons Johannessen Kleppe for hans Kones Ingebor ThomasDatter Glæsnæs’s Arvemidler 32 rd 1 mrk 5 s til hendes Formynder Lars Nielsen Berge, dateret 20 Decbr: 1813.

            14.  Do: fra Johannes Olsen Wiig for hans Hustrue Marthe NielsDatter Hægøens Arvemidler 51 rd 3 mrk 5 s til hendes Formyndere Niels Anderssen Hægøen og Anders Nielssen Hægøen, dat: 20 Decbr: 1813.

            15.  Do: fra Magdeli NielsDatter Marøen for hendes Faderarv 4 rd 1 mrk 8 s til hendes Formynder Mons Rasmussen Marøen, dateret 21 Decbr: 1813.

            16.  Do: fra Erich Hanssen Melkeraaen for hans Faderarv 9 rd 1 mrk 4 s til Formynderen Johannes Magnesen Melkeraaen, dat: 31 Decbr: 1813.

            17.  Do: fra Elling Olsen Solsvig for hans Arvemidler 38 rd 2 mrk 9 s til hans afdøde Fader og Formynder Ole Ellingsen Solsvigs Stervboe, dat: 30 Decbr: 1813.

            18.  Do: fra Jacob Olsen Søraas for hans Hustrue Bertha OlsDatter Schjolds Fædernearv 157 rd 4 mrk 5 s til hendes Formynder Ole Olsen Sandal, dateret 24 Decbr: 1813.

            19.  Do: fra Erich Larssen Melkeraaen den yngre for hans Hustroe Kari KnudsDatter Aastvedts Faderarv 12 rd 3 mrk 10 s til hendes Formynder Gregorius Olsen Hetlebakken, dat: 23 Decbr: 1813.

            20.  Do: fra Christopher Jenssen Schjelanger for hans Moderarv 17 rd 4 mrk 13 s til Formynderen Jens Knudsen Schjelanger, dateret 22 Decbr: 1813.

            21.  Paategning af 22 Novbr: 1813, hvorved en fra Johannes Pedersen Tongeland til Ole Monssen Hundhammer under 19 Januar 1805 udstædt Obligation for 98 rd DC:, mod Pant i Tongeland, No 4 i Schjolds Skibrede, er omskrevet til 98 rbd S: W:

            22.  Paategning af 23 Decbr: 1813, hvorved en fra Lars Jacobsen Houge til hans Fader Jacob Monssen Houge under 24 Julii 1811 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i Gaarden Houge, No 7 i Schjolds Skibrede, er omskrevet til 70 rbd S: W:

            23.  Paategning af 7 Julii 1813, hvorved Myndlingen Halvor Arnesen Mangersnæssets Andeel \50 rd DC:/ i en fra Wiching Sjursen Mjøs under 1ste Augusti 1808 udstædt Obligation, mod Pant i Gaarden Mjøs, No 71 i Radøe Skibrede,  og Gaarden Halsteensdal, No 64 i Alenfit Skibrede, er omskrevet til 40 rbd S: W:

            24.  Paategning af 1ste Martii 1813, hvorved en fra Johannes Jacobsen til Kjøbmand Henrich Helmers under 31 Julii 1807 udstædt Obligation for 300 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus i 2den Rode No 71 i store Sandvigen, er omskrevet til 300 rbd S: W:

            25.  Paategning af 10 Decbr: 1813, hvorved en fra Ole Halvorsen yttre Helle til Rasmus Olsen indre Lyren under 24 Octbr: 1803 udstædt Obligation for 150 rd, mod Pant i yttre Helle, No 54 i Radøe Skibrede, er omskrevet til 150 rbd S: W:

            26.  Paategning af 23 Octobr: 1813, hvorved en fra Christian Christiansen Myrtvedt til Johannes Monssen Elsaas under 10 Majii 1800 udstædt Obligation for 40 rd DC:, mod Pant i Myrtvedt, No 98 i Herløe Skibrede, er omskrevet til 40 rbd S: W:

            27.  Do: af 23 Octobr: 1813, hvorved en fra Rasmus Larssen nedre Tvedt til Pigen Dordi ErichsDatter Ryland under 2den Maji 1803 udstædt Obligation for 96 rd DC:, mod Pant i nedre Tvedt, No 78 i Lindaas Skibrede, er omskrevet til 96 rbd S: W:

            28.  Do: af 30 Octbr: 1813, hvorved en fra Clemet Olsen til Jørgen Olsen Næsse og Envold Olsen Fjeldskaal under 29de Januar 1812 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus i 1ste Rode No 70 i store Sandvigen, er omskrevet til 60 rbd S: W:

            29.  Do: af 27 Octobr: 1813, hvorved en fra Jacob Olsen Fjeldsbøe til Myndlingerne Marthe, Brithe, Christi, Gjertrud, Ingebor og Oline OlsDøttre Kleiven{, stor} under 22 Maji 1812 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i Fjeldsbøe, No 96 i Lindaas Skibrede, er omskrevet til 60 rbd S: W:

 

Gam/m/el Sag.

Oberstlieutenant Ham/m/er contra Madame Hjorth Stuvitz.  fra Fol: 209.

For Procurator Leganger mødte Procurator Christensen, som, for Indstævnte, tilkjendegav, at der under 18de og 25 December sidstleden allerede er indsendt til det Kongl: danske Cancellies approbation de Vilkaar, hvorpaa denne Sag forventes hævet; men da endnu ingen Resolution derpaa er indløbet, begjerede Comparenten Sagens Anstand til Maanedsthinget i Bergen d: 1ste April d: A:

  Paa Citantens Vegne mødte ingen.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Indstævnte betalte

for en Udsættelse, til Sorenskr:   1 mrk 6 ½ s. N: V:      K: C:  9 3/8 s:       J: F:   1 7/8 s:

tilsam/m/en tre og tredive to ottendedele Skilling Navne Værdie.

 

Gam/m/el Sag.

Rolf Rolfsen contra Knud Ingebrichtsen og Lasse Bendixsen Houkaas.  fra Fol: 209.

For Contra Citanterne mødte Procurator Lassen, som fremlagde Continuations Stævning, af 11te Januar 1814, paategnet af

 

1814: 226

 

Procurator Rogge at være ham lovlig forkyndt paa Hoved-Citantens Vegne, samt Indlæg, af Dags Dato, {hvortil han henholdt sig,} med det deri paaberaabte Bilag, hvortil han henholdt sig, og indlod Sagen til Dom.  Stævningen og Indlægget {og Bilaget} indtages her  saaledes lydende: #   Udskrivten af Rolfsens Skjøde vedhæftes Acten for Contra-Citanterne.

  Toldprocureur Rogge mødte og fremlagde Indlæg, af Dags Dato, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen Dom, refererende sig, hvad den paastævnte Erstatning for de paa Gaarden opførte Husebygninger angaaer, som aldeles er ubeviist, til hans paa den i Dag fremlagte Continuations Stævning givne Paategning.  Hoved-Citantens Indlæg indtages  saaledes lydende: #

  Procurator Lassen begjerede nu Anstand til Maanedsthinget d: 1ste April 1814 i Bergen, deels for at igjennemgaae Hoved-Citantens i Dag indgivne Indlæg  og deels for at føre Vidner betræffende at Contra Citanterne have opført de fleste Huse paa Gaarden, hvilket Hoved Citanten, mod Formodning, i Dag har benægtet.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

 

Derefter blev end videre publiceret følgende Documenter:

            30.  Aflyst paa Obligation fra Johannes Thorsen til Kjøbmand Johan Nicolaysen, stor 99 rd, dateret 11 Septbr: 1804, mod Pant i et Vaanhuus paa Gaarden Kalfarets Grund i Schjolds Skibrede, til Afdrag 49 rd efter paategnet Qvittering af 11te Octobr: 1807.

            31.  Paategning af 1ste Martii 1813, hvorved de paa sidstmeldte Obligation resterende 50 rd DC:, er omskrevet til 50 rbd S: W:

            32.  Skiftebrev efter Niels Johannessen Mæle, sluttet 2den Decembr: 1813, hvorved Boets Jordegods  1 pd 9 Mrk Smør  2 Mæler 9 Kd: Malt i Mæle, No 49 i Mjelde Skibrede, er udlagt til Enken Helga Rasmusdatter og Børnene.

            33.  Ditto efter Elling Ellingsen Solberg, sluttet 20 Novbr: 1813, hvorved 4 ½ Mrk Smør  3 ¾ Kd: Malt i Solberg, No 28 i Mjelde Skibrede, er udlagt til Enken Marthe OlsDatter Solberg og Børnene.

            34.  Do: efter Berthe MichelsDatter af store Sandvigen, sluttet 1ste Augusti 1812, hvorved Boets ejende Vaanhuus, No 64 i 1ste Rode i store Sandvigen, er udlagt til Enkemanden Isach Olsen og Børnene.

            35.  Vilkaarsbrev fra Jacob Pedersen Agotnæs til hans Datter Berthe JacobsDatter paa aarligt Levekaar af hans endnu ejende Andeel i Gaarden Agotnæs, No 62 i Sartor Skibrede, dateret 1ste Octobr: 1813.

            36.  Bøxelseddel fra Niels Anderssen Kobbeltvedt til Mons Henrichsen paa 18 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 9 Mrk Smør  i Kobbeltvedt, No 68 i Sartor Skibrede, dateret 29 Decbr: 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            37.  Bøxelseddel fra Frue Kahrs til Mons Christiansen paa 9 ¾ Mrk Smør  9 ¾ Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 17 1/16 Mrk Smør  i Hopland, No 11 i Lindaas Skibrede, dateret 20de Decembr: 1813, med Revers  Intet til Tugthuset erlagt.

            38.  Do: fra Do: til Magne Olsen paa 9 ¾ Mrk Smør  9 ¾ Kd: Malt Landskyld  og 17 1/16 Mrk Smør Skatteskyld  i Hopland, No 11 i Lindaas Skibrede, dat: 21 Decbr: 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            39.  Skjøde fra Einer Olsen øvre Waagenæs til hans Stedsøn Martinus Rasmussen paa 9 Mrk Smør  12 Kd: Malt i øvre Waagenæs, Matr: No 57 i Radøe Skibrede, for 83 rbd 2 mrk N: W:, dateret 16 Decbr: 1813, og Vilkaar til Værdie 22 rbd N: V: aarlig.

            40.  Vilkaarsbrev fra Steffen Olsen Lyngøen paa hans Myndling Martinus Rasmussens Vegne til Ejner Olsen øvre Waagenæs og Kone Inger AndersDatter paa aarligt Vilkaar af øvre Waagenæs, dat: 16 Decbr: 1813.

            41.  Skjøde fra Jacob Bastesen Spurkeland m: fl:  til Baste Bastesen paa 18 Mrk Smør  4 Kd: Malt  1/6 Faar Landskyld i Spurkeland, No 56 i Alenfit Skibrede, for 58 rbd 2 mrk N: W:  og Vilkaar til Værdie 15 rbd aarlig, dat: 29 Decbr: 1813.

            42.  Vilkaarsbrev fra Baste Bastesen Spurkeland til hans Broder Jacob Bastesen paa aarligt Levekaar af Gaarden Spurkeland, dateret 29 decembr: 1813.

            43.  Bøxelseddel fra Sognepræst Hans Bergendal til Clemet Magnesen paa 18 Mrk Sr:  9 Kd: malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd ¾ Mrk Smør  i Flaktvedt, No 67 i Arne Skibrede, dateret 31 Decembr: 1813, med Revers.

            44.  Vilkaarsbrev fra Clemet Magnesen Flachtvedt til Forældrene Magne Clemetsen og Gjertrud ErichsDatter paa aarligt Levekaar, dateret 1ste Februar 1814.

            45.  Skjøde fra John Larssen yttre Horvig til hans 3 Døttre  Cecilia, Ingebor og Cornelia JohnsDøttre paa 18 Mrk Sr:  ¼ Hud i yttre Horvig, No 83 i Arne Skibrede, for 32 rbd 3 mrk N: W:, dateret 6 Augusti 1813.

            46.  Aflyst Obligation fra Torjus Svendsen til Niels H: Olsen, stor 700 rd DC:, {dat:} mod Pant i et Vaanhuus No 90 i 1ste Rode i store Sandvigen, dateret 9 Decbr: 1812  og qvitteret 1ste Februar 1814.

 

 

Sam/m/e Dag continuerede Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold.  fra Fol: 224.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Procurator Hjorth Stuvitz, som Tiltaltes Defensor, fremlagde Indlæg,

 

1814: 226b

 

af Dags Dato, hvori han paa nye indlader Sagen til Dom.  Bemeldte Indlæg intages  saaledes lydende: #

  Actor mødte og henholdt sig til sit forrige.

Eragtet:

denne Sag optages.

 

Derefter blev strax i Retten afsagt og aflæst følgende:

Dom.

  Ifølge Amtets Ordre af 26de April 1813 tiltales Arrestanten Lars Jacobsen Lysevold til Undgjeldelse saavel for et af ham begaaet Tyverie hos Møller Hagelsteen paa Møllendal, som for de flere Forbrydelser af den Art, det under Sagen maatte oplyses at han havde forøvet.  Ved egen Tilstaaelse  corpus delicti og Sagens øvrige Omstændigheder er Tiltalte overbeviist om, at han en Aften silde i Slutningen af Martii Maaned f: A: er gaaet ind i et øde staaende, Møller Didrich Hagelsteen tilhørende, Huus paa Gaarden Møllendal, og at han der har nedrevet og bortstjaalet en to Etages Kakkelovn, hvilken han  deels den sam/m/e og deels den følgende Natt  bragte paa Hesteryggen hiem til Gaarden Lysevold. Bemeldte Ovn er ved Inqvisition funden hos Tiltalte, der havde giemt den under Gulvet i hans Høelade. Ovnen er taxeret for 25 rbd N: V:  og derefter bleven udleveret til den Bestjaalne, som har renunceret paa Erstatning for dens Nedrivelse.

  Ligeledes er det oplyst at der hos Tiltalte er fundet følgende Koster, hvortil han ingen Hjem/m/el har kunnet opgive, nemlig:  1. en grøn Taftes Parapluie, hvilken Tiltalte foregiver at have, for et Aar siden, fundet paa en Houg, i Nærheden af Post veien nordenfor Tvedteraas, men derhos tilstaaer at have havt i sin Besiddelse lige indtil at han blev arresteret  uden at han paa nogen Maade har oplyst at have fundet den. Det er med 2 Vidner oplyst at denne Parapluie tilhører Cancellie Raad Christie, som mod Vidende og Villie har mistet den for henved 1 a 2 Aar siden  uden at han veed hvor eller hvorledes, og som siden ofte har efterspurgt den hos sine Tienere. Uagtet at Ejeren  Cancellie Raad Christie  ikke har kunnet eedeligen tilhiemle sig denne Parapluie, efterdi den i den seenere Tid skal være undergaaet megen Forandring, maae hans Ejendoms Rett alligevel antages som beviist med de 2 forom/m/eldte Vidner, af hvilke den ene i Almindelighed var betroet Parapluien til Brug. Denne Parapluie er taxeret for 2 rbdr N: V:, og udleveret til Ejeren,   2. en Riismølle, hvilken Tiltalte paastaaer at have kjøbt paa Gaden i Bergen ved Juletider 1812 af en ham ubekjendt Kone for 5 rd. Det er derimod oplyst med 2 Vidner, at bemeldte Riismølle tilhører Konen Marthe Johannesdatter, bortreist Matros Hans Andersens Kone, som har erklæret at den uden hendes Vidende og mod hendes Villie er hende frakom/m/et ved Michaelie Tider 1812, og derhos eedeligen tilhiemlet sig samme. Denne Mølle er taxeret for 1 rbd 4 mrk.

  Endelig er det oplyst, at der engang  medens Tiltalte, for 6 a 7 Aar siden, paa Torvedagene holdt til med sin Hest hos Bager Enken, Mad:me Else Margrethe Schnell i Bergen, blev funden i hans Melkebøtte endeel Meel og noget Suurdeig, hvilket Tiltalte nu har foregivet at have faaet hos en Bager-Dreng Geert, som den Tid var i Lære hos bemeldte Mad:me Schnell, ligesom han og har tilstaaet, at han en anden Gang ligeledes havde faaet noget Meel og Suurdeig hos bemeldte Dræng, hvilket alt han begreb at Drængen maatte have stjaalet fra sin Madmoder. Mad:me Schnell har taxeret bemeldte hende frakomne Meel og Suurdeig, efter den Tids Priis, for 3 rd DC:, og derhos erklæret at Kosterne ere hende mod Vidende og Villie frakomne. Mod denne Taxt har Tiltalte intet havet at erindre.

  Bemeldte Bagerdræng Geert har ikke været at finde. Vel har Vidnet Bærnt Jørgensen, under det i Bergen den 17de f: M: optagne Tingsvidne, forklaret, at Drengen skulde opholde sig i Tronhiem; men da det er saa usikkert, om han der vilde findes, og det er oplyst, at Tiltalte ikke, den Tid Kosterne bleve fundne hos ham, skjød Skylden paa Drengen, og endelig  da det med Hensyn til de øvrige, Tiltalte overbeviiste, Forbrydelser, ikke vilde have nogen synderlig Indflydelse paa hans Straf, hvad enten han selv har taget Kosterne fra Mad:me Schnell eller tilvendt sig dem fra hendes Dræng, som han, efter hans egen Tilstaaelse, vel indsaa at maatte have stjaalet sam/m/e; har Retten ikke troet at burde udsette Sagen længere i Anledning deraf.

  Tiltalte er ogsaa under Sagen beskyldt for at have frastjaalet Borger Capitain Johan Martens circa 1400 Stk skarpe Patroner. Uagtet at all muelig Inqvisition derom er skeet  og uagtet at adskillige Omstændigheder gjøre Tiltalte mistænkt for at have forøvet dette Tyverie  kan han dog ikke imod hans bestemte Benægtelse, ansees overbeviist derom, da hverken corpus delicti eller Vidnesbyrd, derom haves. Efter Tiltaltes egen Tilstaaelse har han derimod drevet ulovlig Handel om skarpe Patroner med en Constabel og nogle Soldater; men da han ikke har kunnet opgi-

 

1814: 227

 

ve hvem disse ere, kan heller intet videre mod ham eller dem, i denne Anledning, foretages.

  Hvad angaaer den under No 1 benævnte Parapluie, og Riismøllen, omhandlet under No 2, da kan Tiltalte, paa Grund af Lovens 5 – 9 – 2 og 6 – 17 – 11, ikke andet end ansees som Tyv for bemeldte Koster. Og hvad der for ommeldte Meel og Suurdeigen betreffer, da maae han, efter hans egen Tilstaaelse, i det mindste ansees som Hæler for sam/m/e.

  Tiltalte er langt over Lavalder; men han er ikke overbeviist om at være tilforn straffet for Tyverie eller Hælerie. Han maae følgelig, for samtlige, ham under denne Sag overbeviiste Forbrydelser, blive at ansee, efter Forordningen af 20de Februar 1789  § 1 og 7. Med Hensyn til den Tiltaltes Alder, hans iværende gode Forfatning, som Leilænding paa en stor og god Gaard, og de forskillige  samt til forskillige Tider  forøvede Forbrydelser, saavelsom Kosternes ikke ringe Værdie, er der Grund til at anvende en høy Grad af den for 1ste Gang begaaet Tyverie bestemte Straf; men Straffetiden bliver dog, paa Grund af Præstens fordeelagtige Vidnesbyrd om Tiltaltes foregaaende Vandel, saavelsom Tiltaltes langvarige Arrest, at moderere til eet Aar.

  Da Kosterne ere komne tilstæde, undtagen det Mad:me Schnell {frastjaalne} fravendte, bliver der ikke Spørgsmaal om Skades Erstatning, uden i henseende til den hende forøvede Skade, der er ansat til 3 rd DC:  og som Tiltalte nu bør tilsvare med 3 rbdr N: V:.  Tiltalte maae ogsaa blive pligtig at udrede Actionens Omkostninger.  Defensors, Procurator Hjorth Stuvitz’s Sallarium billiges med 12 rbd S: V:.  De til Tingsvidnernes Optagelse ved Byetinget beskikkede Actores, Procuratorerne Leganger og Christensen  tillægges et Sallarium af 3 rbd S: V: hver.

  Denne Sags lange Henstand kan ikke tilregnes Actor eller Defensor, da den er forvoldt deels ved Tiltaltes egen usandfærdige Forklaringer og deels ved andre tilfældige Omstændigheder. Retten anseer derfor Sagførelsen forsvarlig.

  Aarsagen til at Reesumtions-Kjendelsen (gjenopptagelses-) først blev afsagt den 24de December f: A:, efterat Sagen den 13de November næstforhen var optaget, er, at berammede Aastedsforretninger, saavelsom Høste- og Maaneds-Tingene uafbrudt beskjæftigede Dommeren fra den 15de November til den 1ste December, og at Justitsforhør og offentlige Sager, daglig vare at behandle indtil den 17de December f: A:

thi Kiendes for Ret:

  Tiltalte Lars Jacobsen Lysevold bør indsættes til Arbeide i Bergens Tugt- og Manufactur-Huus i eet Aar  samt betale alle af denne Action lovligen flydende Omkostninger, og deriblandt i Sallarium til Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, tolv Rigsbankdaler S: V:, samt til Procuratorerne Leganger og Christensen hver hver!! tre Rigsbankdaler S: V:  Ligesaa bør han udrede i Erstatning til Mad:me Else Margrethe Schnell tre Rigsbankdaler N: V:.

  Det idømte udredes, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og det heele efterkommes under Adfærd efter Loven.

  Tiltalte  som hørte denne Dom aflæse, erklærede, at han, vilde betænke sig paa om han skulde apellere eller ikke.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Thinget hævet.

                                                                       Christie

                            Lars Blix de Fine                                          Jørgen Ellengsen

                            Ole Rasmussen                                             Brynnel Godskalksen

 

 

Aar 1814  d: 9de Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole og Iver Halvorsen i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen.

  Actor mødte og fremstillede de 2 Tiltalte løse og ledige i Retten  samt fremlagde Continuations Stævning, af 31te f: M:, i lovlig forkyndt Stand.  Actor begjerede Skipperne Krog og Hasselmann examinerede om Tiltalte Iver Halvorsen har faret med dem, hvad Tid, og hvorledes han har opført sig?  Stævningen indtages  saalydende: #

  Defensor, Procurator Christensen, mødte og reserverede det fornødne, samt anmærkede, at han sidste Tægtedag, formedelst Embedsforretninger ved Politiekam/m/eret  var hindret fra at møde.

 

1814: 227b

 

  Derpaa fremstod som

            1ste Vidne  Skibs Capitain Christian Krogh, 50 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at Tiltalte Iver Halvorsen i de 2 sidste Aar har, som Skibsdreng, gjort 2 Søerejser med Comparenten, og at han har opført sig i alle Maader troe og skikkelig. Det er ogsaa Comparenten ubekjendt, at han nogensinde før har begaaet Forbrydelser.  Mere vidste han ikke til Sagens Oplysning.  Denne Forklaring blev oplæst for Skipper Krog, som vedstod den og bekræftede den med Eed.  {Dimitteret.}  Den anden Tiltalte er Vidnet ubekjendt.  Dimitteret.

            2det Vidne  Georg Nicolaus Hasselmann, Skibs-Capitain, 66 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at Tiltalte Iver Halvorsen har, for circa 4 Aar siden, gjort en Søerejse, som Kahytsdreng, med Comparenten, og at Tiltalte, som daglig gik i Kahytten, hvor Comparentens Koster stode aabne, ikke har berøvet Comparenten det mindste. Han opførte sig ogsaa i øvrigt skikkeligt, og Comparenten veed ej, at han tilforn har begaaet Forbrydelser. Om Tiltalte Ole Halvorsen veed Vidnet heller intet uskikkeligt. Deres Forældre ere fattige skikkelige Folk.  Hans Forklaring blev ham forelæst; han vedstod den, bekræftede den med Eed  og blev dimitteret.

  Derpaa fremstod de Tiltaltes fader, fast Lots Halvor Iversen, 52 Aar gam/m/el. Han erklærede at han var ude som Lots med et Skib, den Tid Tyveriet blev begaaet, og at han intet vidste derom. Han benægtede at de Tiltalte forhen have begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser. Deponenten har en gam/m/el Baad, som han havde laant Skipper Carl Dahl til at rejse fra og til Skibet i Strudshavn. Om det er denne Baad, de Tiltalte have brugt, veed Deponenten ikke. Deponenten er en fattig Mand, og han veed ikke andet end at Trang har forledet de Tiltalte til deres Brøde.  {Dimitteret.} Iver skal ogsaa ikke have faaet sine Sjouer-Penge udbetalte for hans Sjour paa Skibet i Strudshavn.  Dimitteret.

  Videre fremstod de Tiltaltes Moder Barbroe Olsdatter, 50 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at hun ikke vidste noget om at de Tiltalte vilde stjæle eller at de forøvede Tyveriet, ej heller at de vare ude om Natten, da de plejde at ligge i et andet Værelse end hun. I øvrigt forklarede hun sig aldeles ligesom hendes Mand.  {Dimitteret.} Hun benægtede at hun saae det stjaalne Sejl hos de Tiltalte forinden Tyveriet blev opdaget.  Dimitteret.

  Actor {fremalgde} erklærede, at han ikke havde modtaget den ommeldte Attest fra Præsten Hr: Olsen, og forlangte derfor Opsættelse til Onsdagen d: 16de d: M:  om Formiddagen Kl: 10.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  De Tiltalte bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arresten.

                                Lars Blix de Fine         Christie            Ole Rasmussen

 

 

Aar 1814  d: 12te Februarii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor contra Jacob Torchelsen Tertnæs, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen.

  Tiltalte mødte ikke.

  Actor mødte og fremlagde

 

1814: 228

 

Præsten Hr: Bergendals Attest af 8de Febr: 1814 om Tiltaltes Daab, og tilkjendegav derhos, at han havde reqvireret nye Attest, hvori Forældrenes Navne ere indførte.  Bemeldte Attest indtages  saal: #

  Actor begjerede dernæst afhørt de af den Bestjaalne Berge Guttormsen omhandlede Hjem/m/els-Vidner, betræffende hans Ejendomsret til de tilstedekomne Koster.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt det fornødne.

  Den Bestjaalne Berge Guttormsen Rachnæs mødte og fremviiste atter i Retten de ham den sidste Rettesdag udleverede Koster; hvorhos han fremstillede som godvillig mødende Hjem/m/els Vidner:

            6te Vidne  Guttorm Nielsen Rachnæs, 70 Aar gam/m/el, den Bestjaalnes Fader. Efter Formaning til Sandhed forklarede han at de nu tilstedeværende 7 Stk Toug og Fiske-Snøret ere hans Søn Berge Guttormsen Rachnæs tilhørende, og at Vidnet mange Gange har seet dem hos ham og havt dem i Hænderne.  Denne Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod den, og bekræftede den med Lovens Eed, erklærende, at han ej vidste mere til Sagens Oplysning.  Dimitteret.

            7de Vidne  Jacob Johnsen Mossevold, 33 Aar gam/m/el, den Bestjaalnes Sødskendebarn. Han forklarede, at han med Vished kjender, at det nu tilstedeværende Fiske-Snøre og det ene Laxenods Toug ere Berge Guttormsen Rachnæs tilhørende, og at Vidnet, som i 2 Aar har tjent hos den Bestjaalne, ofte har havt disse Koster i sine Hænder. De øvrige Touge kan Vidnet ikke med Vished gjenkjende; men han seer at det er det Slags Touge, hvoraf den Bestjaalne havde mange.  Denne Forklaring blev ham forelæst; han vedstod dens Rigtighed og bekræftede den med Lovens Eed, erklærende, at han ikke vidste meere til Sagens Oplysning.  Dimitteret.

  Den Bestjaalne tog Kosterne tilbage.

  Actor tilkjendegav, at han havde opsat skrivtlige Qvæstioner til Johannes Jacobsen Nordems Hustrue, og, da hun er syg, anmodet Laugrettet at indhente hendes Svar paa sam/m/e, men at hun er befunden ikke at være ved sin fulde Forstand, hvilket alt vil sees af hans Qvæstioner og Laugrettets Erklæring derpaa, som han nu fremlagde.  Bemeldte Document indtages her  saalydende: #

  Actor tilkjendegav videre, at han hos Fogeden havde reqvireret Inqvisition foretaget hos den Tiltalte for at erfare hvad flere stjaalne Koster hos ham maatte findes, men at denne Forretning ej endnu er Comparenten indløben. Actor forlangte derfor Udsættelse til den første for Retten ledige Tid i næste Uge.

Eragtet:

Anstand bevilges til Onsdagen d: 16de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt tilkjendegav, at han endnu ikke havde modtaget det forommeldte Thingsvidne fra Sundhordlehn; hvorfor han begjerede Anstand til en belejlig Tid i næste Uge.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

Udsættelse bevilges til Onsdagen d: 16de d: M:  om Form: Kl. 11.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                               Lars Blix de Fine          Christie           Ole Rasmussen

 

1814: 228b

 

 

 

Aar 1814  d: 16de Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor contra Ole og Iver Halvorsen, og blev Retten bestyret af mig, sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede begge de Tiltalte frie for Fængsels Baand og Tvang; hvorpaa han tilkjendegav, at han, med mundtlig Varsel til i Dag havde ladet indkalde Skipper Carl Dahl, som han bad at maatte afgive historisk Forklaring i denne Sag.

  Derpaa fremstod som

            3die Vidne  Skipper Carl Dahl, 54 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han har Opsyn paa Skipper Johannesens i Strudshavn liggende Skib, og at han sidstleden Nytaarsaften rejste fra Skibet ind til Bergen, hvor han forblev indtil Dagen efter Nytaarsdag. Tiltalte Iver Halvorsen, som var antaget til Oppasser og som Sjouer hos Deponenten, roede ham ind til Byen, og skulde ligeledes blive i Land til Dagen efter Nytaar. Da Deponenten denne Dag kom om bord igjen paa Skibet, mærkede han, at der af Kahytten var bortstjaalet de af Skipper Johannesen opgivne Koster; hvilke vare tagne paa den Maade, at Tyven havde taget Kahyts Vinduet op og steget ned derigjennem. Andre end de bemeldte Koster savnedes ikke. Der laae ingen Folk om bord i Skibet paa den Tid Tyveriet skeede. Deponenten talede om, at han vilde faae fat paa en Spaae kjelling!! (spåkjerring) for at gjenvise ham Kosterne; og da Iver Halvorsen hørte dette tilstod denne, at hans Broder Ole havde begaaet Tyveriet. Deponenten gik derfor til den Tiltalte Ole Halvorsen, og da denne tilstod at han og hans Broder Iver havde forøvet Tyveriet, lod Deponenten dem begge arrestere. De sagde strax, at de havde solgt Touget og Smørret til nogle fremmede Bønder. Deponenten veed ikke andet end at de Tiltalte tilforn havde ført en ordentlig Vandel og ej stjaalet. Iver Halvorsen har til gode Sjouerløn for 1 ½ Dag hos Deponenten, beregnet til 4 mrk N: V: pr: Dag.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som vedstod sam/m/e, bekræftede den med Eed  og blev dimitteret.

  Actor fremlagde hans Skrivelse af 29de f: M:, til Præsten Hr: Olsen paa Storøen, betræffende de Tiltaltes Daab, samt 2 fra Hr: Olsen indløbne Attester, der, sam/m/enholdte med Reqvisitionen, hvori Hr: Olsen har sendt Attesterne til Comparenten, vise de Tiltaltes Alder.  Bemeldte 2 Attester indtages her  saaledes lydende: #   Ligeledes fremlagde Actor Præsten Hr: Reins Attest af 2den Febr: 1814 om Tiltaltes Iver Halvorsens Confirmation.  Denne Attest indtages  saaledes lydende: #

  Foranstaaende 2 Døbe-Attester, saavelsom Confirmations Attesten bleve oplæste for de Tiltalte, som ikke havde noget derved at bemærke.

  Tiltalte Iver Halvorsen tilstod, paa given Anledning, at det var ham, som anviiste hvorledes de skulde kom/m/e ned i Kahytten  og at han skar Ruden ud og lettede Vinduet op  samt steg \først/ ned i Kahytten.

  Actor begjerede Anstand til Løverdagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 11  for da at slutte.

  Defensor lod anmelde Forfald, da han, som Politie Fuldmægtig i Dag maatte være tilstede i Politie-Retten.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  De Tiltalte bleve Laugrettet {tilbage}\over/leverede for at føres tilbage i Arresten.

 

1814: 229

 

 

 

Sam/m/e Dag og Sted, om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs.

  Actor mødte og erklærede, at han endnu ikke havde modtaget den ommeldte Attest fra Hr: Bergendal, ej heller den før omhandlede Inqvisitions Forretning, hvorfor han begjerede Opsættelse til Løverdagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 11 ½.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte og reserverede det fornødne.

  Tiltalte mødte ikke.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Actor mødte og anmeldte, at han ej endnu havde modtaget det omhandlede Thingsvidne fra Sundhordlehn. Han begjerede derfor Sagen opsat til Onsdagen d: 23de d: M:  om Formiddagen Kl: 10.

  Defensor mødte og reserverede det fornødne.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Tiltalte blev overantvordet Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                             Lars Blix de Fine            Christie             Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  d: 19de Februar om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra-Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettes {og} Mænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for at behandle en af Procurator Hjorth Stuvitz, som befalet Actor, paastævnt Justits Sag mod Ole Iversen Kjellevold m: fl:

  Procurator Hjorth Stuvitz mødte og fremlagde  1. Stævning af 1ste d: M:, forsynet med Dom/m/erens Beram/m/else, saavelsom med Forkyndelses Paategninger.   og 2. et under 24de og 26de f: M: ved denne Ret optaget Præliminair Forhør, hvorpaa er tegnet Amtets Ordre, af 28de s: M:, til denne Action, samt Defensors Udnævnelse.

  Actor begjerede Tiltalte \Ole Iversen Kjellevold/ først forelæst hans Forklaringer under Præliminair Forhøret og hans yderligere Forklaring i Anledning deraf indhentet.  Forhøret vedhæftes Acten.

  Tiltalte \Ole Iversen Kjellevold/ var løs og ledig i Retten.

  Procurator Heyberg mødte som Defensor og forbeholdt de Tiltaltes Tarv.

  Tiltalte Asbjørn Larsen Oldernæss og Lars Asbjørnsen mødte i deres Friehed.

  For de Tiltalte blev oplæst Stævningen samt Actions Ordren.

  Dernæst blev for Tiltalte Ole Iversen Kjellevold oplæst hans Forklaringer i Præliminair Forhøret, pag: 5, 6, 7 {og}, 8 og 10, og han vedblev sam/m/e i det hele.  Actor fremlagde i Retten et Par næsten færdig syede Støvler samt nogle Stk Qvige-Læder, som han havde foranstaltet eftersøgt og fundet i Tiltalte Ole Iversen Kjellevolds Logis.  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold tilstod at han har forfærdiget disse Støvler af den paa Herløevær stjaalne Huud, og at disse Støvler, tilligemed de løse Stykker Læder, udgjøre hele Huden.

  Videre blev for Tiltalte Asbjørn Larsen Oldernæsset oplæst hans Forklaring under Præliminair Forhøret, pag: 9 og 10, og han tilstod dens

 

1814: 229b

 

Rigtighed i det hele.

  Ligeledes blev for Lars Asbjørnsen Oldernæsset oplæst hans Forklaring under Forhøret, pag: 10, og han vedblev sam/m/e i det hele.

  Den Bestjaalne Erich Monsen Mjeldem mødte. For ham blev oplæst hans Klage og hans Forklaringer under Forhøret  p: 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 8, hvilke han i det hele vedblev. De under Forhøret fremlagte Koster vare i Retten tilstede. Tiltalte Ole Iversen Kjellevold vedtog atter at disse Koster af ham vare stjaalne. Paa Grund heraf bleve de af Erich Monsen Mjeldem vedkjendte Koster denne udleverede.

  Den Bestjaalne Ole Johannesen Mjeldem mødte. Hans Forklaring, pag: 5 i Forhøret  blev oplæst for ham, og han vedstod sam/m/e.

  Dernæst fremstod Anders Nielsen Herløevær, 50 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han Natten til den anden Dag efter Nytaar sidstleden mistede af hans Nøst \og Søebod/ paa Herløevær, et \gl:/ barket Færrings Raaesejl, en nye Skindbuxe, og henved en Halvtønde saltet Fisk. Ligesaa blev ham frastjaalet en liden Færrings Baad, der stod optrukket paa Lunderne udenfor Nøstet, tilligemed 2 Par Aarer. Af en Fiske-Kiste, som laae i Søen  blev ogsaa bortstjaalet 2 levende Flyndrer. Saavel Nøstet som Søeboden vare utillukkede. Mere blev ikke Deponenten frastjaalet; derimod fandt han en frem/m/ed Færrings Baad, med eet Par Aarer i, at ligge belagt ved Nøstet. Deponenten veed ikke hvem der ejer denne Baad; men han har i Dag roet den ind her til Byen. Tiltalte Ole Iversen Kjellevold er Deponenten ubekjendt.  Af de under Forhøret fremlagte Koster vedkjendte Deponenten sig, som sin Ejendom, Sejlet No 20 og Skindbuxerne No 21, hvilke tilligemed det øvrige opgivne, er ham mod Vidende og Villie frakom/m/et.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som vedblev sam/m/e.

  Tiltalte tilstod, at han af en Søebod paa Herløevær stjal tilligemed det forhen tilstaaede, noget saltet Fisk, circa en Fjerding, samt af en Fiske-Kiste, der laae i Søen, 2 levende Flyndrer. Fisken har Tiltalte spiist op hjem/m/e i han!! (hans) Logis. Tilligemed Baaden stjal Tiltalte ogsaa paa Herløevær 2 Par Aarer.

  Anders Nielsen Herløevær taxerede den ham frastjaalne saltede Fisk, tilligemed Flyndrerne, for 5 rbdr N: V:  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold havde intet imod denne Taxt at erindre.

  Derefter fremstod Knud Monsen Bredvigen, 38 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at der Natten til 2den Dag efter Nytaar sidstleden, af hans Nøst paa Gaarden Bredvigen, blev bortstjaalet et nyt barket Færrings Raaesejl og et Par gamle Skindbuxer. Nøstet stod aabent. Mere blev ikke Deponenten frastjaalet. Af de under Forhøret fremlagte Koster blev af Deponenten vedkjendt som hans Ejendom, Sejlet No 19 og Skindbuxerne, No 22. Disse Koster frakom Deponenten mod hans Vidende og Villie.  Sam/m/e Nat blev Ole Olsen Bredvigen frastjaalet en halv Qvigehud, som hængte i et aabenstaaende Huus hjem/m/e paa Gaarden Bredvigen.  Deponenten kjender ikke Tiltalte Ole Iversen

 

1814: 230

 

Kjellevold.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som vedstod sam/m/e i det Hele.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold tilstod at han stjal de af Knud Monsen Bredvigen vedkjendte Koster af et Nøst, ikke langt fra Herløevær, men at han ikke veed hvad Gaard dette Nøst hørte til. Ligesaa tilstod han, at han gik op paa Gaarden sam/m/esteds, og at han af et \der/ aabenstaaende Huus {sam/m/esteds} stjal den om/m/eldte Qvigehuud, der egentlig kun var en halv Huud.

  Kosterne No 19 og 22 bleve Knud Monsen Bredvigen udleverede. Ligeledes bleve Kosterne No 20 og 21 udleverede til Anders Nielsen Herløevær.

  Marthe Poulsdatter blev paaraabt, men mødte ikke.

  Actor begjerede at Tiltalte Ole Iversen maatte af Laugrettet bringes hen til de 2 tilstedekomne Baade og forevises disse for at man kan erfare om han tilstaaer at have stjaalet sam/m/e, og at Baadene ligeledes maatte forevises Ole Johannesen Mjeldem og Anders Nielsen Herløevær, til paafølgende Vedkjendelse, samt at Baadene af Laugrettet maatte taxeres.

Eragtet:

Laugrettet paalægges at opfylde det af Actor forlangte, og Sagen udsættes til i Eftermiddag Kl: 2.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold blev Laugrettet overleveret til Bevaring.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole og Iver Halvorsen.

  Begge de Tiltalte vare i Retten tilstede uden Baand og Tvang.

  Actor mødte og fremlagde Indlæg, af Dags Dato, hvormed han indlod Sagen til Dom.  Indlægget indtages  saaledes lydende: #

  Defensor, Procurator Christensen mødte og {fremlagde} begjerede Anstand til Onsdagen d: 23de d: M:  om Formiddagen Kl: 11  for at indgive Forsvars Skrivt for de Tiltalte.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  De Tiltalte bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs.

  Actor mødte og tilkjendegav, at han endnu ikke havde modtaget den forommeldte Inqvisitions Forretning. Han begjerede derfor Anstand til Onsdagen d: 23de d: M:  om Formiddagen Kl: 11 ½.

  Defensor mødte og reserverede det fornødne.

  Tiltalte var ikke i Retten tilstede.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                               Lars Blix de Fine          Christie            Anfin Olsen

 

 

Sam/m/e Dag  om Eftermiddagen Kl: 2  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold, m: fl:

  Actor mødte og fremstillede Tiltalte Ole Iversen Kjellevold løs og ledig i Retten.

  Laugrettesmændene tilkjendegav

 

1814: 230b

 

at de, i Overeensstem/m/else med Actors Begjering, havde ført Tiltalte Ole Iversen Kjellevold hen til de 2 omhandlede Baade i Overværelse af de Bestjaalne Ole Johannesen Mjeldem og Anders Nielsen Herløevær.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold tilstod, at han i Dag af Laugrettet var bragt hen at besee begge de omhandlede Baade, og at den, som Anders Herløevær i Dag har bragt ind til Byen  er den sam/m/e, som Tiltalte havde stjaalet paa Mjeldem og siden lagt efter sig ved Herløevær. Ligesaa tilstod han, at den hos Ameland henliggende Færrings Baad er den, som Tiltalte havde stjaalet paa Herløevær.

  Den Bestjaalne Anders Nielsen Herløevær mødte og erklærede, at han med Laugrettet og Tyven i Dag har været hen at besee den hos Ameland oplagte Færringsbaad, med 2 Par Aarer, og at Comparenten vedkjender sig Baaden, med Aarerne, som hans Ejendom, hvilken mod hans Vidende og Villie var ham frakom/m/et.  Laugrettet taxerede bemeldte Baad, med Aarer, som de nøje havde beseet, for 6 rdbr N: V:  Baaden blev derpaa overladt af Retten til Anders Nielsen Herløeværs Disposition.

  Den Bestjaalne Ole Johannesen Mjeldem mødte atter og tilkjendegav, at han i Dag, i Laugrettets og Tyvens Overværelse, havde beseet den af Anders Nielsen Herløevær indbragte Færringsbaad, og at denne Baad, med Tilfar, er den som blev Comparenten frastjaalen paa Mjeldem sidstleden Nytaarsdags Nat. Den tilhører Comparenten og den \er/ kom/m/en ud af hans besiddelse mod hans Vidende og Villie.  Laugrettet taxerede bemeldte Baad, med Tilfar, for 10 rbdr N: V:  Baaden blev derpaa af Retten overladt Ole Johannesen Mjeldem til frie Disposition.

  Derpaa fremstod som

            2det Vidne  Hans Nielsen Ameland, 50 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at 1ste Vidne, Politiebetjent Reutz, da denne havde inqvireret og fundet Tyvekoster hos Tiltalte Ole Iversen Kjellevold, bad om Tilladelse at sætte sam/m/e ind til Bevaring hos Vidnet, og at trække en af Tyven stjaalet Baad op paa Vidnets Grund, hvilket alt Vidnet tilstod. Kosterne ere de, som {til} \i/ Retten her have været fremlagte under Forhøret  og tillige Baaden, som i Dag er udleveret til Anders Nielsen Herløevær. Tiltalte Ole Iversen Kjellevold har i 4 Uger  nys før Juulen sidstleden  arbejdet som Sjouer hos Vidnet, og imidlertid opført sig skikkelig. Vidnet kjendte ham i øvrigt ikke, og vidste ikke at han var en undvigt Tyv.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedstod den og aflagde Eeden til Stadfæstelse derpaa.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold tilstod at han i 4 Uger førend sidste Juul arbejdede, som Sjouer, hos 2det Vidne, hvilket han i øvrigt ikke har kjendt.

  Actor tilkjendegav at han i Dag {havde} agtede at lade Ole Olsen Bredvig indkalde til Forklarings Aflæggelse om den ham frastjaalne halve Hud. Han begjerede derfor Sagen udsat til Onsdagen d: 23de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½.

  Defensor, Procurator Heyberg mødte og reserverede det fornødne.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Arrestanten

 

1814: 231

 

blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                            Lars Blix de Fine             Christie             Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 23de Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenkriverens Boepæl i Bergen, i Overværelse af {Stævne-Vidnerne} de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Actor fremlagde Amtets Skrivelse af 21de d: M:, med de deri ommeldte Thingsvidner fra Sundhordlehn, daterede 18de Januar og 17de Febr: d: A:, hvilke han udbad sig Tiltalte forelæst.  Amtets Skrivelse indtages  saaledes lydende: #   Thingsvidnerne vedhæftes Acten.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte og forbeholdt fornødent Tilsvar naar Actor har sluttet [Sagen].

  For Tiltalte blev oplæst foranstaaende Amtets Skrivelse og de forbemeldte 2 Thingsvidner, med tilhørende Bilage. Tiltalte forklarede, at han kun tjente hos Christopher Hofsgaard i 4 Aar  og paa Østestad i 3 Aar, men at han var omtrent 20 Aar gam/m/el, da han først kom ud fra sine Forældre til Holmefjord. Han benægtede at have frastjaalet Enken Guri Haagensdatter Fuse eller hendes afdøde Mand Besse Torjulsen hverken Sølvringe, Søljer, Penge eller andet. I øvrigt havde han intet ved de bemeldte Thingsvidner at bemærke.

  Actor begjerede Anstand til Mandagen d: 28de d: M:  om Formiddagen Kl: 11, for da at slutte Sagen.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Tiltalte blev overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold, m: fl:

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte Ole Iversen Kjellevold løs og ledig i Retten, samt begjerede de 2de andre Tiltalte examinerede om deres foregaaende vita.

  Defensor, Procurator Heyberg, mødte og reserverede det fornødne.

  Derefter fremstod Tiltalte Asbjørn Larsen Oldernæsset i sin Friehed og forklarede, at han er fød paa Gaarden Kuem, i Ous Præstegjeld og Sundhordlehns Fogderie. Hans Forældre vare Lars Larsen og Mari Asbjørnsdatter, Gaardmands-Folk paa Kuem. Hans Moder døde paa Barsel-Seng med Tiltalte, som siden blev opdraget hos Asbjørn Søevig, i sam/m/e Præstegjeld, der nu er død. Tiltalte blev omtrent i hans 18de Aar udcom/m/anderet til Kjøbenhavn, som Mariner, og han kom tilbage derfra i sam/m/e Aar som han blev udcom/m/anderet. Derefter tjente han paa forskjellige Steder i Sundhordlehn {hos} omtrent i 7 Aar hos forskjellige Personer  der nu ere døde; og tilsidst tjente han, som Postdreng, i 7 Aar hos Hans Andersen Hatvigen, i Ous Præstegjeld. Derpaa fik Tiltalte i Forpagtning den Rydnings Plads under Laxevaag, som han endnu beboer, og som han har styret i 19 Aar. I 19 Aar har Tiltalte været givt og avlet 10 Børn med hans endnu levende Kone Margrethe Olsdatter. Tiltalte com/m/unicerede i Strudshavns Kirke sidstleden Høst. Han benægtede at han nogensinde

 

1814: 231b

 

har været tiltalt for nogen Slags Forbrydelse, eller at han har forøvet Tyverie, Hælerie eller andet. I øvrigt angav han, at Bondehandler Jacob Frøysæth, i Bergen, var Vidne til at Inqvisiten kjøbte de {omhandlede} \opgivne/ Koster af Tiltalte Ole Kjellevold.  Denne Forklaring blev oplæst for Inqvisiten, som vedstod den i det Hele.

  Dernæst fremstod Tiltalte Lars Asbjørnsen Oldernæsset i sin Friehed. Han forklarede at han er fød paa Oldernæsset, og confirmeret i Strudshavns Kirke for 2 Aar siden. Hans Fader er Tiltalte Asbjørn Larsen og Moderen Margrethe Olsdatter, hos hvem han til nærværende [Tid]? har været  uden at have havt nogen Tjeneste. Han gik seneste Gang til Alters i Strudshavns Kirke med hans Forældre i sidstafvigte Høst. Han benægtede, at have forøvet nogensomhelst Forbrydelse, eller at have været under offentlig Tiltale.  Denne Forklaring blev oplæst for Tiltalte, som vedblev den i det Hele.

  Actor anviiste et ved indre Sogns Jurisdiction d: 1ste Oct: 1813 begyndt og d: 15de December s: A: sluttet Forhør, betræffende en ved Wosse Jurisdiction d: 20de November 1813 for Tyverie dømt Person, navnlig Gjest Baarsen Hyldesgaard eller Sogndalsfjæren, der, forinden Dom/m/ens Afsigelse, var undvigt  og imidlertid havde forøvet Tyverier i Sogn, for hvilke han nu, i Forbindelse med Hoved-Sagen, tiltales for Bergens Stifts-Overret, hvor Comparenten er Actor mod ham. Af dette Forhør begjerede han Tiltalte Ole Iversen Kjellevold forelæst Gjest Baarsens Forklaring, fra Pag: 4 til 8, og Tiltalte tilspurgt, om han vedtager sam/m/e, som sig Angjeldende.  For Tiltalte blev oplæst Gjest Baarsens Forklaringer fra pag: 4 til 8 i bemeldte Forhør. Tiltalte Ole Kjellevold benægtede aldeles Gjest Baarsens Forklaringer, forsaavidt de angaae ham, og han erklærede bestemt, at han, paa den Tid Leirdals Marked holdtes, var ude paa Fiskerie i Nærheden af Bergen, og at han \omtrent/ paa denne Tid var hos Tiltalte Asbjørn Oldernæsset et Par Nætter, saaledes som Asbjørn selv har forklaret. Han kjender i øvrigt Gjest Baarsen fra den Tid de sad arresteret sam/m/en i Byetings Arresten, for henved 2 Aar siden; men Inqvisiten har ikke seet Gjest Baarsen siden den Tid Inqvisiten undveeg af Arresten. Anden Forklaring i denne Henseende var ikke af Tiltalte at erholde.  Denne hans Forklaring blev Oplæst for ham, og han vedstod den i det Hele.

  Forhøret blev Actor tilbageleveret med Anviisnings Paategning.

  Actor tilkjendegav, at han havde ladet Ole Olsen Bredvigen indkalde til Møde i Dag, men at han ikke havde faaet Stævningen tilbage. Han maae derfor udtage nye Stævning, og begjerede, i den Anledning, Udsættelse til Løverdagen d: 26de Febr: 1814  \Form: Kl: 11/  til hvilken Tid han haabede at faae Stævningen sikkert forkyndt.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Tiltalte Ole Kjellevold blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

/: NB:  Foretaget paa nye d: 26de Febr: 1814. :/

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole og Iver Halvorsen.

  De Tiltalte vare tilstede i Retten uden Baand og Tvang.

  Defensor, Procurator

 

1814: 232

 

Christensen, mødte og fremlagde Indlæg af dags Dato, hvortil han henholdt sig, indladende Sagen til Dom.  Bemeldte Indlæg indtages  saaledes lydende: #

  Actor mødte og henholdt sig til sit forrige og vedblev at indlade Sagen.

Eragtet:

Denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  De Tiltalte bleve Laugrettet leverede for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs.

  Actor mødte og begjerede Anstand til Mandagen d: 28de d: M:  om Formiddagen Kl: 11 ½, da han ej endnu havde modtaget den forommeldte Inqvisitions Forretning.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og reserverede det fornødne.

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                              Lars Blix de Fine           Christie             Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 26de Februarii om Formiddagen Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold, m: fl:, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold var løs og ledig i Retten tilstede.

  Actor mødte og begjerede den Bestjaalnes Ole Olsen Bredvigens, Forklaring om det ham frastjaalne modtaget.

  I Retten mødte Ole Olsen Bredvigen, som angav sig at være 62 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han Natten til den 2den Dag efter Nytaar mistede en halv Koe-Huud, som hængte i et aabenstaanede Tørr-Huus paa Gaarden Bredvigen. Deponenten veed ikke hvem der tog bemeldte halve Huud, men den fra kom ham uden hans Vidende og mod hans Villie. Han taxerede bemeldte halve Huud for 2 rbdr 4 mrk N: V:

  De hos Tiltalte Ole Iversen fundne, næsten færdig syede, Støvler  med nogle Stykker tyndt Læder, bleve nu Ole Olsen Bredvigen foreviiste. Han erklærede, at Læderet, saavelsom Støvlerne ere af sam/m/e Sort Læder, som det ham frastjaalne, men at han ej bestemt kan gjenkjende eller tilhjemle sig sam/m/e.  Laugrettet taxerede bemeldte Støvler, med Læderet, for 3 rdbr N: V:

  Tiltalte erklærede, at disse Støvler og Læderet ere ene og allene af den \halve/ Huud, han, som forhen tilstaaet, stjal i Nærheden af Herløevær. Imod den af den Bestjaalne satte Taxt havde han intet at erindre.

  Støvlerne og Læderet blev derpaa udleveret til Ole Olsen Bredvigen, som erklærede, at han ikke fordrer videre Skades-Erstatning, og at der ikke blev ham frastjaalet noget mere foruden bemeldte halve Huud.

  For Defensor, Procurator Heyberg, som er fraværende {paa} \i/ Forretninger i Hardanger, mødte Procurator Krogh, som, for Tiltalte forbeholdt alt lovligt.

  Actor begjerede Anstand til Løverdagen d: 5te Martii 1814  om Formiddagen Kl: 10, da han maae lade Marthe Poulsdatter afhøre under et Thingsvidne i Bergen, efterdi hun ikke har villet møde her ved Retten.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte Ole Iversen

 

1814: 232b

 

blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                             Lars Blix de Fine            Christie             Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 28de Febr: om Formiddagen Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen {Foge} Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt fremlagde Indlæg, af Dags Dato, samt Consul Konows Erklæring, af 26de d: M:, om Tiltaltes Forhold, paategnet Comparentens Skrivelse derom, af 25de s: M:  Indlægget og bemeldte Skrivelse og Erklæring indtages her  saaledes lydende: #

  Konows forstaaende!! (forestaaende) Erklæring blev oplæst for Tiltalte, der ikke havde noget derved at bemærke.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte og begjerede Anstand til Løverdagen d: 5te Martii 1814  \om/ Formid: Kl: 11, som den første, formedelst Maanedsthinget i Bernæstangen d: 2den s: M:, for Retten dertil ledige Tid.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  \om Form: Kl: 11 ½ /  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen, Procurator Lassen som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs.

  Actor mødte og fremlagde Foged Bøghs Skrivelse, af 23de d: M:, med den deri ommeldte Inqvisitions Forretning, af 21de s: M:, hvorhos han erklærede at have udtaget Continuations Stævning til d: 9de næste Maaned i Anledning deraf; og da Tiltalte i Dag ikke møder i Retten, begjerede han Sagen opsat til bemeldte 9de Martii 1814  om Formiddagen Kl: 9.  Fogedens Skrivelse indtages  saaledes lydende: #   Inqvisitions Forretningen vedhæftes Acten.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt den Tiltaltes Tarv.

  Tiltalte blev paaraabte, men mødte ikke.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

                              Lars Blix de Fine           Christie            Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 1ste Martii  blev en Extra Rett holdt i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  med de 4re eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen, for at afsige Dom i Justits-Sagen, Procurator Lassen som Actor, contra Thorsten Ellingsen Schutle.

  Efterat Sorenskriveren med Meddomsmændene havde gjennemgaaet samtlige denne Sags Documenter og Oplysninger  blev eenstem/m/igjen forfattet og af Sorenskriveren aflæst følgende

Dom.

  I følge Amtets Ordre, af 1ste September 1813  tiltales, under nærværende Sag, Arrestanten Thorsten Ellingsen Schutle til Undgjeldelse for begaaede Tyverier. Tiltalte er ved egen Tilstaaelse og ham endeel tillige ved corpus delicti saavelsom Sagens øvrige Omstændigheder overbeviist om, at han, den 23de August 1813, paa Waxdals-Stølen har stjaalet en, Knud Nielsen Waxdal tilhørende, Koe, der, blant Ejerens øvrige Chreature, gik og græssede ude paa Marken, hvilken Koe han strax drev opefter til Woss, hvor Tiltalte fandtes at have den i Gaarden Tverbergs Udmark. Denne Koe er kommet tilbage til Ejerens Disposition, vedkjendt af Lars Johnsen Bjrøche, paa Ejerens Vegne, og bleven vurderet for 25 rbdr N: V:  Ligeledes er Tiltalte overbeviist om, at han, sam/m/e Dag, brød ind i Sæterhuset paa Waxdals-Stølen og sammesteds stjal et saa kaldet Strilebøtte, Marthe Nielsdatter Waxdal tilhørende, samt omtrent een Kande Rømme og circa 5 Lægser Brød, der tilhørte Anders Johan-

 

1814: 233

 

nesen Waxdal. Bøttet er kommet tilstæde  og, paa Ejerindens Vegne, vedkjendt af Guri Andersdatter Waxdal, samt vurderet for 16 Rbskl N: V:  Tiltalte foregiver at have opspiist Rømmen og Brødet, der af Ejeren er bleven taxeret for 1 rbdr 2 mrk N: V:, mod hvilken Taxt Tiltalte ikke har havt noget at erindre.  Den Bestjaalne Anders Johannesen Waxdal har renunceret paa Skades-Erstatning for bemeldte Rømme og {Melk} Brød.  Paa Grund heraf, og da det øvrige er kommet tilstæde, bliver der ikke Spørgsmaal om Skades Erstatning.

  Actor har paastaaet den Tiltalte straffet med at stryges til Kagen og at arbejde i Bergenhuus Fæstning sin Livstid  samt at erlægge alle af Actionen flydende Omkostninger.

  Defensor har derimod, paa Grund af endeel af de afgivne Vidnesbyrd, saavelsom Stadsphysia Dr: Monrads, Attest af 12te Januar 1814, der oplyse, at Tiltalte maae ansees som en Fjante eller Tosse,  /: Fatuces :/ (Fatuus?)  paastaaet, at Tiltalte blodt dømmes til en kort Tids lemfældigt Arbeide i Tugthuuset.

  Vel er det ved Vidnesbyrd af mange Personer, der i længere og kortere Tid haver kjendt Tiltalte, saavelsom ved bemeldte Attest og Laugrettets Skjøn, oplyst:  at Tiltalte er i høy Grad taabelig og maae ansees som fjantet, men ingen af Vidnesbyrdene, undtagen 10de Vidnes i Thingsvidnet af 15de November 1813, giver Oplysning om, at Tiltalte mangler Forstandens Brug; og selv det, den samme Tid, afhørte 11te Vidne, som er den, i hvis Huus Tiltalte laae i den Tid, han, efter 10de Vidnes Forklaring, skal have været næsten aldeeles fra sin Forstands Brug  erklærer bestemt, at hun ikke veed at Tiltalte har været fra Forstanden.

  Da nu Lovgivningen ikke frembyder nogen Grund til at frietage Fjantede for Straf, eller for dem at moderere de for Misgjerninger i Almindelighed dicterte Straffe, og den af Actor alligerede Fr:!! (Forordning) af 18de December 1767, i Pæmisserne!! (Præmisserne?) derimod giver tilkjende, at saadanne Personer bør belægges med de ordinaire Straffe for Forbrydelser, saa maae den Tiltalte, der er over criminel Lavalder  og som ikke er overbeviist om, tilforn at være dømt for Tyverie, blive at ansee efter Fr: af 20 Febr: 1789  § 4.

  Han maae derhos udrede Actionens Omkostninger   Actors Sallarium billiges med 8 rbdr S: V:,  Defensors Procurator Hjorth Stuvitz’s med 5 rbd S: V:,  og den for Wosse Jurisdiction beskikkede Defensors, Dannebrogsmand Aad Knudsen Gjelles, med 2 rbd S: V:.

  Sagførelsen har været lovforsvarlig.   q

thi Kiendes for Ret.

  Tiltalte Thorsten Ellingsen Schutle bør stryges til Kagen og indsættes til Arbeide i Bergenhuus Fæstning sin Livstid, samt betale alle af denne Action lovligen flydende Omkostninger, hvoriblandt regnes Sallarium til Actor, Procurator Lassen, otte Rigsbankdaler Sølv Værdie, og til Defensorerne, Procurator Hjorth Stuvitz og Dannebrogsmand Aad Knudsen Gjelle, den første fem og den sidste to Rigsbankdaler Sølv Værdie.

  Det idømte udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse  og det Heele efterkommes under Adfærd efter Loven.

  Tiltalte  som løs og ledig var i Retten tilstæde og hørte denne Dom aflæse, erklærede at han maatte appellere til Over-Retten.

q   Flere næsten daglige indfaldne Forhør og Justitssager, i Foreening med de dagligen indløbne {Forretn} …indelige (Mindelige?) Forretninger have forhindret mig Sorenskriver Christie at votere i denne Sag førend skeet er.

                                                                    Christie

                         Lars Blix de Fine                                           Anfin Olsen

                         Ole Rasmussen                                              Jørgen Ellengsen

 

 

 

Maaneds Thing i Bernæs-Tangen

Aar 1814  d: 2den Martii  blev {det almindelige} Maanedsthinget holdt paa Thingstedet Bernæstangen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd:  Johannes Olsen indre Bernæs, Johannes Johannesen indre Bernæs, Haldor Andersen Hoshovde og Ole Johannesen Bjerkeland.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Maanedsthinget i Bergen d: 2den Febr: d: A:   Endvidere blev læst følgende Anordninger:

            8.  Placat, af 9de December 1813, ang: at Vaccinateurerne

 

1814: 233b

 

udenfor Lægestanden, maae tilstaaes frie Befordring, og et Honorarium for hver af dem vaccineret Person.

            9.  Placat, af 16de Decbr: 1813, ang: at Fiskerlejet Arnager, paa Bornholm, ihenseende til Prisers Opbringelse og Salg, skal ansees som Kjøbsted.

            10.  Bekjendtgjørelse, af 27de Januar 1814, fra Statholderskabet i Norge, ang: at Sam/m/e har udfærdiget Beviser til en Sum, af 3 Millioner Rigsbankdaler, m: v:

            11.  Do: fra Regentskabet i Norge, dat: 19de Febr: 1814, ang: det norske Folks fredelige Forhold til andre Nationer  og om Kaperiets Ophævelse.

 

Dernæst blev thinglyst følgende Almues Documenter:

            1.  Skjøde fra Magne Larsen Svennem til Lars Iversen Essem paa 13 ½ M: S:  6 Kd: M: i Svennem, No 58 i Hosanger Skibrede, for 170 rbd N: V:  dat: 22 Decbr: 1813, og mod Vilkaar, taxeret for 10 rbd aarlig.

            2.  Vilkaarbrev fra Lars Iversen til Magne Larsen Svennem og Hustrue Brithe Larsdatter, paa aarligt Levekaar af bet: Brug, dat: 22 Decbr: 1813.

            3.  Skjøde fra Anders Brynildsen Schervigen til Sønnen Brynild Andersen paa 12 Mk: Sm: i Skjervigen, No 59 i Wasværns Tinglaug, for 375 rbdr N: V:, dat: 28de Febr: 1814.

            4.  Afkald fra Johannes Monsen Echangerlie til Anders Tørrissen øvre Echanger for den afdøde Myndlings, Mons Johannesen Echangerlies Arv, 92 rd 2 mrk 14 s, dat: 7de Decbr: 1813.

            5.  Do: fra Ole Andersen Myhr til hans Formynder Sjur Olsen Bjrønestad for hans Møderne Arv, 47 rd 2 mrk 9 s:, dat: 15 Januar 1814.

            6.  Do: fra Iver Andersen Myhr til Formynderen Anders Nielsen Myhr for hans Arv efter Moderen og Mormoderen, stor 63 rd 4 mrk 14 s:, dat: 18de Decbr: 1813.

            7.  Do: fra Ole Pedersen til Form: Niels Olsen søndre Bysem for hans Døttres Anne Margrethe og Severine Olsdatters Arve, hver 4 rd 4 mrk 9 s:  efter Gjertrud Ellingsdr: Nordaas, dat: 23 Decbr: 1813.

            8.  Skiftebrev efter Niels Andersen Nipen, sluttet 28de Octobr: 1813, hvorved boets andeel  9 Mk: Sm: i Nipen, No 79 i Echanger Skibrede, er udlagt til Creditor Sjur Nielsen Dyrkolbotten, m: fl:   /: Pandteb: Fol: 581 :/.

            9.  Do: efter Anders Nielsen Toft, sluttet 10de Decbr: 1813, hvorved Boets Andeel, 2 Pd: Sm:  1/3 Faar, i Gaarden Toft, No 24 i Echanger Skibrede, er udlagt til Enken Elisabeth Erichsdatter og Børnene   /: Pandteb: Fol: 581 :/

            10.  Do: efter Iver Bertelsen Hope, sluttet d: 28de October 1813, hvorved Boets ejende  21 Mk: Sm:  3 Kd: Ml: i Gaarden Hope, i Echanger Skibrede  No 2, er udlagt til Sønnen Hougne Iversen, m: fl:   /: Pandteb: Fol: 581 :/.

 

Da Ingen, efter skeet Paaraab, havde videre at føre i Rette, blev Thinget hævet.

                                                                 Christie

        Johannes Olsen indre Bernæs  IOS og bomerke

                                                            Haldor Andersen Hoshovde  HAS og bomerke

        Johannes Ellevsen indre Bernæs  IES og bomerke

                                                            Ole Johannesen Birkeland  OIS og bomerke

                                                          alle med iholdt Pen.

 

 

Aar 1814  d: 5te Martii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold, m: fl:, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede Arrestanten Ole Iversen

 

1814: 234

 

Kjellevold uden Baand og Tvang  samt fremlagde Extract af Nordhordlehns Sorenskriveries Justits Protocol, indeholdende den Tiltaltes, Ole Iversen Kjellevolds, vita indtil den Tid, han blev arresteret for de Tyverier, hvorfor han d: 26de April 1813 er dømt. Ligeledes fremlagde han bekræftet Udskrivt af bemeldte Dom.  Disse 2 Udskrivter vedhæftes Acten.

  For Tiltalte Ole Iversen blev oplæst bemeldte 2 Udskrivter. Han tilstod Rigtigheden af den foranstaaende Forklaring om hans vita. Hvad den afsagte Dom af 26de April 1813 angaaer, da erklærede han, at han ikke tilforn har vidst sam/m/es Indhold  og at han nærmere vilde betænke sig paa om han vilde appellere Dom/m/en.

  Actor begjerede Tiltalte Asbjørn Larsen Oldernæsset og Lars Asbjørnsen adspurgte, om de bestemt erindrer hvad Tid i sidste Høst Tiltalte Ole Iversen Kjellevold logerede hos Asbjørn Larsen Oldernæsset, og om det var før eller efter Michaeli?   De Tiltalte Asbjørn Larsen og Lars Asbjørnsen \mødte og/ forklarede, {at} eenstem/m/igjen, at Tiltalte Ole Iversen Kjellevold logerede hos den første, som omforklaret under Forhøret, paa selve Michelsdag 1813 og et Par Dage derefter.

  Actor fremlagde dernæst Sognepræst Castbergs Attest, af 3die d: M:, betræffende Asbjørn{sen} Larsen Oldernæssets Vandel og sidste Altergang, og en Do: af sam/m/e Dato, betræffende Lars Asbjørnsen Oldernæssets Daab og Vandel.  Disse 2 Attester indtages her  saaledes lydende: #

  Bemeldte 2 Attester bleve oplæste for Asbjørn Larsen Oldernæsset og hans Søn Lars Asbjørnsen, som begge, hver for sit Vedkom/m/ende, vedstode Rigtigheden deraf  og erklærede Attesterne sig {vedkom/m/ende} angaaende.

  Actor tilkjendegav at han ej endnu havde faaet optaget det \d: A:/ sidste Retsdag, om/m/eldte Thingsvidne ved Byethinget i Bergen. Han begjerede derfor Anstand til Løverdagen d: 12te Martii 1814  om Formiddagen Kl: 10.

  Defensor mødte ikke.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Niels Nielsen Dahle.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og fremlagde Forsvars Skrivt, af Dags Dato, hvormed han indlod Sagen til Dom.  Indlægget indtages  saaledes lydende: #

  Tiltalte var i Retten tilstede uden Baand og Tvang.

  Actor mødte og henholdt sig til sit forhen anførte  og vedblev at indlade Sagen, dog  {Eragtet:  Denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.  Tiltalte overleveres Laugrettet for at føres tilbage}  begjerede han først Laugrettets Skjøn om Tiltaltes Alder afgivet.  Laugrettet erklærede, at det bestemt kan skjønnes af Tiltaltes Udseende, at han er langt over criminel Lavalder.

Eragtet:

denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                              Lars Blix de Fine           Christie            Anfin Olsen

 

1814: 234b

 

 

 

Aar 1814  d: 9de Martii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de {sam/m/e} 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Tiltalte mødte i sin Friehed.

  Actor mødte og fremlagde den sidst ommeldte Continuations Stævning, af 23de f: M:, i forkyndt Stand, hvorhos han begjerede den sidste Gang fremlagte Inqvisitions Forretning oplæst for Tiltalte  og de ved Inqvisitionen fundne Koster, som Actor havde foranstaltet frembragte her til Retten, ham foreviiste, og Tiltaltes Forklaring afgivet om, hvorfra han har faaet disse Koster?   {Defensor Proc}  Stævningen indtages  saaledes lydende: #

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte ikke men lod anmelde Forfald, da han i Dag havde en anden Justits Sag ved Byethinget at udføre.

  Foged Bøghs forhen fremlagte Skrivelse, af 23de f: M:, tilligemed Inqvisitions Forretningen blev oplæst for Tiltalte, som ikke havde noget derved at bemærke.  Dernæst blev Seiglet frataget den i Fogedens foranstaaende Skrivelse ommeldte Pakke  og de i Inqvisitions Forretningen specificerede Koster stykkeviis foreviiste den Tiltalte, som erklærede, at han i et Tidsrum af henved 2 Aar \successive/ har kjøbt alle disse Koster hos Johannes Jacobsen Nordem, men at han ej kan huske eller opgive hvad Tid han har kjøbt enhver af Kosterne. Nogle af Kosterne har han kjøbt hjem/m/e i Huset hos Johannes Nordem  og andre af dem ude paa Byefjorden, hvor han adskillige Gange har mødt Johannes Nordem i Baad. Een Gang i forrige Aar kjøbte Tiltalte et Sejl af Johannes Nordem ude ved Hæggernæsset, og den Tid var Johannes Nordems Kone ogsaa tilstede. Tiltalte veed ej hvilket af de nu tilstedeværende Sejl dette er. Han kunde ej fragaae, at han havde Mistanke om at Johannes Nordem havde stjaalet Kosterne. Foruden Nordems Kone har Ingen været tilstede ved Handelen imellem Nordem og Tiltalte. Tiltalte fremlagde dernæst i Retten det af ham under Inqvisitions Forretningen om/m/eldte Sejl, som han har solgt til Lars Tellevigen  og som denne nu \siden/ har leveret Tiltalte tilbage. Dette Sejl, der var et barket Raaesejl, har Tiltalte ogsaa kjøbt hos Johannes Jacobsen Nordem; men han husker ej hvad Tid det var. I anledning af at der, efter Lehnsmand Bøes Paategning paa Stævningen, ej findes nogen Mand, ved Navn Anders, paa Gaarden Solem i Radøe Skibrede, erklærede Tiltalte, at han med Vished veed, at det var en Mand fra Solem \eller Solen/, i Radøe Skibrede, til hvem han solgte et ej endnu tilstedekom/m/et Sejl, som han ogsaa havde kjøbt hos Johannes Nordem, men at han ej med Sikkerhed veed Mandens Navn  \dog troer han det skal være Lars./ Manden var gam/m/el.  Videre Forklaring eller Tilstaaelse var ikke af Tiltalte at erholde.  Denne hans Forklaring blev oplæst for ham, og han vedblev den i det Hele.

  I Retten mødte Johannes Jacobsen Nordem, for hvem alle bemeldte Koster bleve fremviiste. Han benægtede aldeles at have havt i sin Besiddelse nogen af de

 

1814: 235

 

bemeldte Koster  eller at have solgt nogen af dem til den Tiltalte. Ligesaa benægtede han bestemt, at han og hans Kone havde mødte Tiltalte ved Hæggernæsset og der solgt ham noget Sejl eller andet. Han benægtede ogsaa at være vidende om, at hans Kone har havt nogen af Kosterne i Hævd, eller solgt dem til den Tiltalte. Hans Kone er endnu syg.  Tiltalte vedblev at paastaae at have kjøbt Kosterne, som anført, hos Johannes Nordem, som, efter at være confronteret med Tiltalte, benægtede aldeles dennes Forklarings Rigtighed. Denne Forklaring blev oplæst for Johannes Nordem, som aldeles ikke vilde gjøre nogen anden Forklaring.  Dimitteret.

  Lars Olsen Tellevigen lod anmelde Forfald, da han var rejst paa Fiskerie ud til Havet.

  Actor tilkjendegav, at han fandt det nødvendigt at oplyse de hos Tiltalte fundne Koster saavel i Bergens Adresse-Aviser, som, ved Fogedens Foranstaltning, paa Landet. Han begjerede imidlertid Opsættelse til Løverdagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 9, til hvilken Tid han agtede paa nye at indstævne Lars Tellevigen og Lars Solem; og han begjerede at Kosterne indtil den Tid maatte beroe hos Dom/m/eren.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges, og Tiltalte paalægges at møde den bemeldte Tid. Kosterne kunne beroe i Retten indtil videre.

                              Lars Blix de Fine           Christie            Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 12te Martii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold \m: fl:/, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Anfind Olsen og {Ole Rasmus} Jørgen Ellingsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte \Ole Iversen/ løs og ledig i Retten  samt tilkjendegav, at \han/ ej heller endnu havde faaet optaget det ommeldte Thingsvidne ved Byethinget i Bergen, da Konen Marthe Poulsdatter, som derunder skal afhøres, for en Tid er bortrejst paa Landet. Han begjerede derfor Anstand til Løverdagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 11.

  For Defensor mødte Procurator Krogh, som forbeholdt alt Lovligt, og tilkjendegav, at han til det forom/m/eldte Thingsvidne for Byethinget agtede at indstævne som Vidne Kjøbmand Frøysæth til Oplysning om Handelen mellem Ole Iversen Kjellevold og de 2 andre Tiltalte.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                             Lars Blix de Fine            Christie            Jørgen Ellengsen

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  blev, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, i Justits Sagen, Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Halvorsen og Iver Halvorsen afsagt følgende

Dom:

  Efter Amtets Ordre af 19de Januar 1814, tiltales under nærværende Sag Arrestanterne Ole Halvorsen og Iver Halvorsen til Undgjeldelse for begaaet Tyverie om bord paa Skibet Anna Bolette.  De Tiltalte ere ved egen Tilstaaelse  og tildeels ved corpus delicti  overbeviiste om, at de, Natten til den 2den Januar 1814, ere gaaede om bord paa Skonerten Anna Boletta, som den Tid laae fortøyet i Strudshavn, og at de, efterat de havde taget Dæksvinduet

 

1814: 235b

 

til Kahytten ud  ere stegne ned i Kahytten og have stjaalet et Bram Seil og en Dunk med circa 2 Bpd Smør i, samt at de ligeledes have afkappet og bortstjaalet af Skibets Landtoug circa 30 Favne.  Sejlet er kommet tilstæde  og vurderet for 40 rbd N: V:  Smørret og Touget, som efter de Tiltaltes Forklaring, sam/m/e Nat af dem blev solgt til ubekjendte Bønder, er af Skibføreren Ole Johannesen taxeret tilsam/m/en for 163 rbd 2 mrk N: V:, imod hvilken Taxt de Tiltalte ikke have havt noget at erindre.

  De Tiltalte ere begge over criminel Lavalder  og ikke overbeviiste om tilforn at være dømte for Tyverie. Paa Grund deraf, og da det er oplyst, at der ikke  den Nat Tyveriet blev begaaet  laae Folk om bord i Skibet, maae de Tiltalte blive at ansee efter Forordningen af 20de Februar 1789  §1.

  Vel er Værdien af det Stjaalne ikke ubetydelig; men da det er oplyst, at de Tiltalte af Trang ere forledede til at begaae Tyveriet  og de begge ere meget unge  samt derhos have meget fordelagtige Vidnesbyrd om deres foregaaende Vandel, saa fastsættes Straffetiden ikkun til 2 Maaneder for hver; hvorimod de bør erstatte Skipper Ole Johannesen Værdien af de ikke tilstædekomne Koster  og udrede Actionens Omkostninger.  Actors Sallarium billiges med 5 rbd S: V:, Defensors med 3 rbd S: V:

  Sagførelsen har været lovforsvarlig.

thi Kiendes for Ret.

  Tiltalte Ole Halvorsen og Iver Halvorsen bør indsættes til Arbeide i Bergens Tugt- og Manufactur-Huus  hver i to Maaneder  og een for begge og begge for een betale i Erstatning til Skipper Ole Johannesen et Hundrede tre og sexti Rigsbankdaler, to Mark Navneværdie, samt derhos udrede alle af denne Sag lovligen flydende Omkostninger  og deriblandt til Actor Procurator Hjorth Stuvitz i Sallarium 5 rbdr S: V:, og til Defensor, Procurator Christensen  tre Rigsbankdaler Sølv Værdie.

  Det idømte udredes inden 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse  og det hele efterkommes under Adfærd efter Loven.

  De Tiltalte, som begge vare i Retten tilstæde uden Baand og Tvang, erklærede, at de med denne Dom vare fornøyede.

                                Anfin Olsen               Christie               Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  d: 19de Martii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor, contra Jacob Torchelsen Tertnæs, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremlagde Continuations Stævning, af 9de d: M:, med Forkyndelses Paategning, forsaavidt som Lars Olsen nordre Solem angaaer, anmærkende at han først i Dag havde faaet Stævningen tilbage fra Lehnsmanden.  Stævningen lyder saaledes: #

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte og reserverede det fornødne.

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

  I Retten fremstod Indstævnte Lars Olsen nordre Solem, som angav sig at være 54 Aar gam/m/el, og, efter Formaning til Sandhed, forklarede, at han, for 3 Aar siden kjøbte af Tiltalte Jacob Torchelsen Tertnæs et Sexrings Raaesejl, for 6 rd D: C:, og at Kjøbet skeede hjem/m/e i Huset paa Gaarden Tertnæs hos den Tiltalte. Comparenten havde ingen Mistanke om, at Sejlet ikke var Tiltaltes eget, da den Tiltalte solgte det aabenbart  og han er en boesiddende Mand. Dette Sejl har Comparenten for 8 Dage siden, forinden han blev indstævnt i denne Sag, leveret tilbage til Jacob Tertnæs, der gav ham sine 6 rd D: C: tilbage. Tiltalte sagde at han havde kjøbt Sejldugen og selv ladet Sejlet sye. Om Tiltaltes

 

1814: 236

 

foregaaende Vandel veed Deponenten intet at oplyse. Deponenten kjøbte intet andet af den Tiltalte.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

  Actor maatte derefter begjere Sagens Anstand til Løverdagen d: 26de d: M:  om Formiddagen Kl: 10  for da at faae Lars Tellevigen atter indstævnt til Møde.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold, m: fl:

  Actor mødte og tilkjendegav at det ved Bergens Byething intenderede Thingsvidne i Gaar er sluttet; men da han endnu ikke havde faaet sam/m/e {sluttet} \beskrevet/  var han nødt til at begjere Anstand til Løverdagen d: 26de d: M:  om Formiddagen Kl: 10.

  For Defensor, Procurator Heyberg, mødte Procurator Krogh, der reserverede det fornødne.

  Tiltalte \Ole Iversen/ var i Retten tilstede uden Baand og Tvang.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                               Lars Blix de fine           Christie            Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 26de Martii  blev Extra Ret sadt i Sorenskriver Christies Boepæl her i Bergen  og blev Retten administreret af mig  Prokurator Hans Strøm Krogh  som under 21 Martii d: A: af Stiftet dertil constitueres, tilligemed de tvende Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.  Hvorda blev foretaget

 

Gammel Sag

Lassen som Actor mod Jacob Torchildsen Tertness.

Actor mødte og lod sig det forrige Rettens dag passeret Tiltalte forelæse.

  Tiltalte Jacob Torchildsen Terness!! (Tertnæs) fremstod for Retten frie for Baand og Tvang  og efterat Lars Solems aflagte Forklaring var bleven for ham forelæst  forklarede at han rigtig nok for 3 aar siden solgte til denne det omforklarede Sexæringssegl for 6 rd DC, men han opgav for Lars Solem at have selv kjøbt Seglet  uden at opgive af hvem. Seglet har han erholdt tilbage  ligesom han til Lars Solem har udbetalt de modtagne 6 rd DC.

  Actor anmeldte derefter at han i Begyndelsen af denne Uge havde tilstillet Fogden en Continuations Stevning i Anledning det forrige Rettesdag ommeldte Vidne Lars Tellevigen, men da benævnte Stevning ikke var tilbagekommen  og heller ikke det ommeldte Vidne mødte, saa maatte Comparenten formode at Fogden ikke har været hjemme da Stevningen blev ham tilstillet  eller og noget andet maatte have foraarsaget denne Misforstaaelse, desaarsag Comparenten maatte udbede sig Sagens Anstand til førstkommende Onsdag 8te Dage, og hvilken Ansættelse var den korteste Comparenten kunde være tjent med  i sær da det forhen ommeldte Avertesement ikke førend i dag 8te Dage bliver indført 3 Gang i Aviserne, og Addresse Contoret, skjøndt derom anmodet  ikke  formedelst andre avertesements før{hen har} kunne indføre senere (samme?).

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz  som fra først af i Dag har været nærværende  forbeholdt det fornødne.

Eragtet

den forlangte Anstand bevilges til {førstkommende} Onsdag Formiddag Kl: 11  den 6 April.

 

1814: 236b

 

 

 

Samme Dag skulde efter Berammelse fra 19de Martii sidstleden den mod Ole Iversen Kiellevold for Retten verserende Justits action, været behandlet, men da Rettens administrator i Dag  Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver i Hr: Sekretair og Sorenskriver Christies Fraværelse  forhen under denne Sag har mødt for Defensor Procurator Heiberg, og han desformedelst har ansøgt Stiftet om at en anden maatte blive constitueret til at behandle og paadømme denne Sag, og ingen Constitution endnu fra Stiftet er indløben, saa fandt Rettens administrator det rigtigst at lade beroe med denne Sags Behandling indtil førstkommende Mandag Formiddag Kl: 11 ½  {og Arrestanten Ole Kiellevold}

  Actor og Defensor var ved Retten tilstæde  saa og Tiltalte Ole Kiellevold  som til Laugrettet blev overleveret for at henbringes i Arresten.

                                  Lars Blix de Fine         Krogh        Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  den 28de Martii  \Formidd: Kl: 11/  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen ct(?) Ole Iversen Kiellevold, og blev Retten bestyret af den i den constituerede Sorenskriver Procurator Kroghs Forfald, constitueret Procurator Albert Lassen, i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Administrator fremlagde Stiftets {Skrivelse} \Comunication/(?) dat: 25de d: M:  som indtages  saal: #

  Tiltalte var løs og ledig for Retten tilstæde.

  Actor Procurator Hjort Stuvitz anmeldte at han endnu ikke havde modtaget Amtets Svar paa den om/m/eldte Skrivelse, desaarsag han begjerede Sagens Anstand til førstkommende Løverdag Formiddag Kl: 11  og forbeholdt sig da  dersom Sagen ej skal stilles i beroe, om mueligt at slutte Paa sin Side.

  Defensor Procurator Heiberg, forbeholdt det Fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand til Løverdagen den 2den April Formiddag Kl: 11, bevilges, hvorefter Tiltalte blev overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                               Lars Blix de Fine           Lassen          Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 1ste April \om Formiddag Kl: 9/  blev en Extra Ret sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten administreret af den Constituerede Sorenskriver, Procurator Hans Strøm Krogh i Overværelse af de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen. Hvor da i Sagen Procurator Lassen som Actor contra Arrestanten Niels Nielsen Dahle blev afsagt og aflæst følgende

Dom.

  I følge Amtets Ordre af 21de Decbr: 1813 er Arrestanten Niels Nielsen Dahle sadt under Tiltale for at have frastjaalet Ole Olsen Sandahl en Børre Høe.

  Ved saavel egen Tilstaaelse som corpus delicti og Sagens øvrige Omstændigheder er det beviist at Tiltalte Natten til den 18de Decbr: sidstleden blev anholdt med en Børre Høe  omtrent 2 Voger, som han havde frastjaalet Ole Olsen Sandal af en denne tilhørende og aabenstaaende Udlade paa Gaarden Sandahl.

  Da Ole Olsen Sandahl  som har vedkjendt sig Høet  der er bleven taxeret for 2 Rbdr N: V:  har erholdt samme tilbage  vil Erstatning herfor bortfalde.

  Betreffende de af Niels Nielsen og Elling Olsen Kobbeltvedt samt Enken Berte Tarlebøe under Sagen opgivne hos dem forøvede Tyverier  hvorefter den første skal have mistet omtrent 4 Voger Høe. Elling Kobbeltvedt omtrent 2 Voger Høe, 1 Brændesaug og en Jern Midtvold  samt Enken Berte Tarlebøe omtrent ½ Tønde udrøvtet Korn.

  Vel have 2 og 3 Vidne i denne Anledning bevidnet at de hver for sig omtrent paa de af de bestjaalne Niels og Elling Kobbeltvedts opgivne Tider have antruffet Tiltalte Niels Nielsen Dahle med Høe  og 2det Vidne  at han samme Tid havde en Saug hos sig; men da Vidnerne omforklarer forskjellige Tider og ere enlige(?)  og Tiltalte bestemt har benægtet saavel Vidnernes Forklaringer, som at have forøvet disse Tyverier, finder Dommeren ikke Beviserne saa tilstrækkelige at Tiltalte herfor vil blive at ansee, ligesom heller ikke Actor herfor har nedlagt Paastand mod Tiltalte.

  Tiltalte Niels Nielsen Dahle

 

1814: 237

 

som over Criminell Lavalder og ikke forhen straffet for nogen Forbrydelse  vil saaledes blive at dømme for det af ham hos Ole Olsen Sandahl \forøvede Tyverie/ efter Forordningen af 20de Februarii 1789, § 1  {forøvede Tyverie} og i Betragtning af dettes ringe Værdie, hans store Fattigdom og i værende Forfatning, finder Dommeren en Straf af 3 Maaneder i Bergens Tugt og Manufacturhuus passende. Saa vil han og blive tilpligtet at udrede alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt \Actors/ Sallarium billiges med 6 rbd S: V:  og Defensors med 4 Rbdr S: V:

  Sagførelsen har været forsvarlig.

Thi Kjendes for Ret:

  Tiltalte Niels Nielsen Dahle bør indsættes til Arbejde i Bergens Tugt- og ManufactuurHuus i 3  siger Tre Maaneder. Saa bør han og betale alle af denne Action lovlig flydende Omkostninger  hvoriblandt til Actor Procurator Lassen  6 Rbdr S: V:  og til Defensor Procurator Hjorth Stuvitz  4 Rbdr S: V:

  At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse  og det heele efterkommes under Adfærd efter Loven.

                              Lars Blix de Fine           Krogh            Anfin Olssen

 

 

 

Maanedsting i Bergen

Aar 1814  den 1ste April  blev Retten sadt i Sorenskriver Christies Boepæl  \Kl: 9 Formiddag/  for at afholde det befalede Maanedsting. Retten blev betjent af mig  Hans Strøm Krogh  som af Amtet under 21de Martii sidstleden constitueret Sorenskriver i Hr: Sekretair og Sorenskriver Christies fraværelse, tilligemed efterskrevne 4re eedsvorne Laugrettesmænd  Lars Blix de Fine.  2. Andfind Olssen.  3. Ole Rasmussen  og 4. Jørgen Ellingsen.

 

Hvorefter blev publiceret følgende

            1.  Hans Majestæt Kong Friderich den 6tes aabne Brev af dato 18 Januarii angaaende Norges afstaaelse til Sverrig.

            2.  Aabent Brev fra Norges Regent  Prinds Christian Friderich  angaaende Rigets nærværende Stilling og tilkommende Regjerings Forfatning.  dat: Christiania 19 Febr: 1814.

            3.  Kundgjørelse fra Prindsregenten til det Norske Folk.  dat: 19 Febr: 1814.

            4.  Instruction for Regjeringsraadet som under Regentskabet i Norge indsættes.  dat: Christiania 2 Martii 1814

            5.  Kundgjørelse angaaende een anordnet Committee til under Regentskabet provisorisk at bestyre Oplysningsfaget.  dat: 2 Martii 1814.

            6.  Instruktion for den Committee som under Regentskabet indsættes for provisorisk at overtage Oplysningsfaget  det Lærde og Almue skolerne etc:   dat: Christiania 2 Martii 1814.

 

De til i Dag indstevnte Sager bleve paaraabte  men da ingen mødte blev Md: Tingets videre behandling udsadt til Eftermiddag Kl: 2.   Og blev da i overvær af de ovennævnte Rettens personer foretaget:

 

{Tingsvidne}

Nye Sag.

Dankert D: Krohn  som Ejer af Fjeldes Annex Kirke i Sunds Præstegjæld, stævner Bonden Henrich Jacobsen Agotnes af bemeldte Kirkesogn og Sartor Skibrede  til Doms angaaende resterende Fisketiende for Aarene 1812 og 1813, til Beløb 584 rd DC  eller 97 rbd 2 mrk N: V:  m: v:  efter skrivtlig Stævning af 6te d: M:, som Procurator Heiberg paa Citantens Vegne fremlagde i forkyndt Stand, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Com/m/issionen af 12te Januar sistleden  hvorefter han paastod Dom i Henhold til Stævningen  samt denne Sags Omkostninger med 20 rbd S: V:   Stævningen og Forligelses Com/m/issionens Attest indtages  saal: #

  Indstævnte Henrich Jacobsen Agotnæs blev paaraabt  og mødte og tilsvarede at han vel ikke kun/n/e nægte at have Fisket, saameget som Citanten i hans Klage til Forligelses Com/m/issionen har opgivet  {ligesom han ogsaa}  hvoraf han har tilbuden Citantens Handels Gesel i Solsvigen at modtage hos ham den Krohn  som Ejer af Fjelde Kirke  tilkom/m/ende Anpart Tiende in Natura, som denne ikke har ville modtage. Indstævnte benægtede ellers at Citanten tilkom saameget i Tiende som denne har paastaaet  og troede at Citanten som Kirke Ejer ikke var berettiget til mere Tiende end hvad han betaler til Kongen  nemlig 1 rd DC:  eller 16 s: Rbsk: N: V: pr: Td:, det han til alle Tider har været villig at erlægge; men begjerede ellers Sagen udsat til næst holdende Sommerting for Sartor Skibrede for at kun/n/e fremkomme med det fornødne fra sin Side.

  Citanten ved Procurator Heiberg benægtede at Indstævnte nogen sinde har tilbuden Citanten eller hans Handels-Gesel paa lovlig Maade eller paa det anordnede Tiendested, og i øvrigt vedblev sit forrige.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Som/m/etinget for Sartor Skibrede den 29de April førstkommende.

 

Nye Sag.

Dankert D: Krohn, som Ejer af Fjelds Annex Kirke i Sunds Præstegjeld, stævner Bønderne Paul Michelsen, Ole Olesen, Engel Larsen, Anders Olsen og Thomas Olsen, alle Opsiddere paa Gaarden Bildøen  til Doms efter skrivtlig Stævning af 6te d: M:  angaa-

 

1814: 237b

 

ende resterende Fiske-Tiende af Fjelds Kirke i Sartor Skibrede, for Aaret 1813, med Sum/m/a 633 rd 2 mrk  eller 105 rbd 3 mrk 5 1/3 s N: V:  \med videre/, hvilken Stævning Procurator Heiberg, paa Citantens Vegne, fremlagde i forkyndt Stand, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses-Commissionen af 12te Januarii sidstleden, hvorefter han paastod Dom efter Stævningen  og i Sagens Omkostninger 20 rbd S: V:.  Stævningen og For: Com/m/iss: Attesten blev oplæst  saal:

  De samtlige Indstævnte Paul Michel!! (Michelsen), Ole Olsen, Engel Larsen, Anders Olsen og Thomas Olsen, mødte Personlig, benægtede Søgemaalet i det Heele  og in specie at have i Aarene 1812 og 1813 havt saa betydeligt Fiskerie, som Citantens Klage til Forligelses Com/m/issionen udviser. Af den Fisk de har fisket har de paa Fiskebryggen i Bergen betalt den Tiende de formeentlig pligtede af deres Fiskerier  og troede saaledes at Citanten \{var}/ aldeeles uberettiget affordre dem nu nogen Tiende  og i den betalte Fisketiende var ogsaa Kirketienden indberegnet. De Indstævnte erklærede videre at de aldrig har nægtet at betale den Tiende de pligter, ligesom de og var villige at betale Kirketiende in Natura, til Citanten  i Tilfelde han var berettiget til saadant  og naar han vilde modtage sam/m/e paa Stædet hvor de erholdt Fisken; men de benægtede i øvrigt aldeeles Citantens Ret til den paasøgte Tiende, da de formeener intet videre at pligte naar de betaler deres Tiende paa {dens} Fiskebryggen  {og hermed indlod de Sagen Dom fra deres Siide med Paastand om aldeeles Frifindelse} og var de ellers begjærende Sagens Anstand til Sommertinget for Sartor Skibrede, for \da/ at fremkom/m/e med det videre Fornødne fra deres Side.

  Procurator Heiberg, for Citanten  benægtede de Indstævntes Tilførsel  og forbeholdt ved Sagens Udsættelse Tid at fremme det videre Fornødne fra sin Side.

Eragtet:

Sagen udstaaer til Som/m/ertinget for Sartor Skibrede den 29de April førstkommende.

 

Gammel Sag fra Fol: 225.

Procurator Lassen mødte og fremlagde Continuations Stævning til i Dag af 17de Februar d: A:  lovlig forkyndt, og Qvæstioner af Dags Dato  hvorefter han udbad sig Vidnerne afhørte.  Stævningen og Qvæstionerne er saalydende.

  For Citanten Rolf Rolfsen mødte Toldprocureur Rogge  som forbeholdt alt lovligt.

  Derefter fremstod som

            1ste Vidne  Ole Johannes!! Houchaas  henved 50 Aar gl:  og Parterne ubeslægtet:  forklarede til 1ste Spørgsmaal  efterat have aflagt Lovens Eed, jo  som omspurgt.   2det Sp:  Sv:  jo.   3de Sp:  Sv:  jo  det er dem bekjendt.   Til 4de Qv:  Sv:  jo  Lasse Bendixen har iagtaget et Stykke af Udmarken og lagt til Eng.   Til 5te Sp:  jo  Lasse Bendixen har opført alle de omspurgte Bygninger af Nyt  saaledes som Qvæstionen ommelder  undtagen Glasstuen  som forhen stod paa Gaarden som Røgstue  og er end nu staaende paa sam/m/e Tomt som da.   Til 6te Sp:  jo  Samtlige omforklarede Bygninger m: v:  er af Knud Ingebrigtsen og Lasse Bendixen opførte saaledes som omforklaret  efterat Hoved-Citanten Rolf Rolfsen var bleven Ejer af Gaarden Houchaas  og Contra-Citanterne havde faaet Gaarden tilbøxlet. Paa given Anledning fra Hoved-Citantens Siide forklarede Vidnet videre  at af alt Træeværket \og Næver/ som er anvendt til de omforklarede Bygninger  har han intet fundet eller erholdt i Gaardens Skaug  men har maattet kjøbt og tilført det alt; hvorimod han formoder at det meste af Steen og Heller er fundet paa Gaarden.  Demitteret.

            2det Vidne.  Johannes Colbeensen Waage, 42 Aar gam/m/el, Parterne ubeslægtet, aflagde Eed og vandt til de fremsatte Spørgsmaale i et og alt som forestaaende Vidne.  Demitteret.

            3de Vidne  Steffen Larsen Fjeldanger, 24 Aar gam/m/el, Parterne ubeslægtet, aflagde Eed og forklarede sig til de fremsatte Spørgsmaale eenstemmig med 1ste Vidne.  Demitteret.

            4de Vidne  Lars Johannesen Fjeldanger  37 Aar gam/m/el, Parterne ubeslægtet, aflagde Eed, og vandt til samtlige fremsadte Spørgsmaale aldeeles overeensstem:de med 1ste Vidne.  Demitteret.

  Procurartor!! Lassen, begjærede derefter Sagens Anstand til i Morgen Eftermiddag Kl: 3  for om mueligt da at slutte [Sagen].

  Toldprocureur Rogge forbeholdt at fremkomme med hvad han anseer fornødent naar \Contra/ Citanten have sluttet.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Tinget udsat til i Morgen.

                                                                      Krogh

       Lars Blix de Fine       Ole Rasmussen                  Anfin Olsen       Jørgen Ellengsen

 

1814: 238

 

 

 

Den følgende Dag continuerede Maanedstinget i Overværelse af de sam/m/e Personer som forrige Dag.  Hvor da

 

Tingsvidne.

Procurator Heiberg mødte for Krambod Handler Peder Larsen i Bergen  som Værge for hans Stifdatter Anna Gullichsdatter  og fremlagde Stævning af 4de f: M:  lovlig forkyndt, hvorved er indkaldet Enken Siri Amundsdatter indre Lyhren med Laugværge og Fl:  for at høre Vidner og see Documenter i rettelagde  alt til et lovligt Tingsvidnes Erholdelse  og til fremlæggelse ved Bergens Stifts Overret udi en Sag anlagt af Citanten Peder Larsen, og af Secretair og Sorenskr: Christie og Meddomsmænd under Nordhordl: Jurisdiction paadømt Sag følgelig naadigst Bevilling af 20de October f: A:  Saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Com/m/issionen af 10de Januar sidstleden, samt et her ved Jurisdictionen under 7de og 8de December f: A: optaget Tingsvidne med derved hæftede Acter og øvrige Documenter, hvoriblandt den forom/m/eldte naadigste Bevilling  og Endelig fremlagde han skrivtlige Qvæstioner til Vidnerne af Gaar Dato, hvorefter han begjærede samtlige Indstævnte paaraabte og Tingsvidnet fremmet i Overeensstemmelse med Stævningen.  Stævning, Forligelses Com/m/is: Att:, og de fremlagte Qvæstioner bleve læste  og indtages  saal: #   Den fremlagte Domsagt  Tingsvidne  Bevilling og øvrige Demoagtens vedhæftede Documenter bliver denne Tingsvidne Act i sin Tid at vedhæfte.

  De samtlige Indstævnte Parter bleve paaraabte og mødte, Laugværgen Lars Amundsen Lyhren paa egne og Enkens Vegne  og Amund Larsen Førland. De øvrige Indstævnte mødte ikke  og bleve af de nærværende ommeldt at Amund Larsen Førlands Curator  Faderen Lars Olsen  ikke mødte formedelst Hustruens Sygdom. Af de indstævnte Vidner som bleve paaraabte mødte Haldor Hopland, som ommeldte at det indstævnte Vidne Anna Larsdatter er ikke mer end 10 a 11 Aar gam/m/el  og saaledes under Vidne-Alder, hvorfor han troede hendes Møde unødvendigt. De øvrige indstævnte Vidner mødte ikke efter Paaraab. De Indstævnte mødende Parter benægtede Søgsmaalet og forbeholdt alt lovligt.

  Derefter fremstod som:

            1ste Vidne  Haldor Monsen Hopland  over 50 Aar gl:, Parterne ubeslægtet, blev formanet til Sandheds Udsigende, aflagde Lovens Eed og vandt til 1ste Spørgsmaal:  jo, Amund Larsen Førland tiente hos Vidnet den omspurgte Tid, og forlod Tienesten forrige Aars Martii Maaned.   Til 2det Spørgsmaal:  jo, der kom i den Tid Bud fra Amund Larsens Fader til ham at han skulde gjøre en Reise i Anledning et Skjøde; men hvor hen Reisen skulde gaae  eller hvorom Skjødet skulde angaae  er Vidnet uvidende om  videre end at han senere har hørt at Aamund Larsen har erholdt Skjøde paa Gaarden Lyhren. Om Amund Larsen gjorde den omforklarede Reise før eller efter Jul kan Vidnet nu ikke erindre; men det var i den Tid de tærskede, hvilket vedvarede saavel før som efter Juul.   Til 3. Qv:  Sv:  Det var Amunds Broder som anmodede Amund Larsen til den omforklarede Reise.   Til 4de Qv:  Sv:  Er derom uvidende  og kan nu ikke erindre om han den omforklarede Tid havde hørt tale om Forlovelsen mellem Amund og Pigen Dordi Michelsdatter.   Til 5te Qv:  Er derom uvidende, da Amund kun 1 Aar tiente ham  og var i den Tid fraværende i Smaae Erinder; men hvor han da reiste hen veed Vidnet ikke.   Til 6te Sp:  Sv:  jo, Ved Hjemkomsten hørte Vidnet at Amund Larsen havde faaet Skjøde paa det omhandlede Brug i Lyhren; men af hvem han hørte saadant  kan han nu ikke erindre; ligesom heller ikke veed eller nu kan erindre at have hørt at Amund Larsen skal have gjort flere end den omforklarede Reise for at erholde Skjøde paa Lyhren.   Til 7de Spørgsmaal.  Sv:  Han kan ikke erindre nu at han den Gang hørte Tale om at en Odels Stævning betreffende Gaarden indre Lyhren skulde være forkyndt for Amunds Fader Lars Førland eller Enken Sigrid Lyhren, og kan ikke erindre at have hørt omtale denne Odels-Stævning eller nogen Odels Sag betreffende Gaarden Lyhren førend for kort siden, og hvor med 8de Sp: tilige er besvaret.  Dette Vidnesbyrd blev Vidnet derefter af Protocollen forelæst og af ham vedtaget rigtigt  og hvorefter han  da ingen af Parterne havde han videre at tilspørge  fra Retten blev demitteret.

            2det Vidne  Sebastian Schælderup, 38 Aar gl:, Parterne ubeslægtet, blev forelæst sit under Tingsvidnet 7de December 1813 som 2det Vidne afgivne Forklaring  som i Tingsvidne Acten findes pag: 12, og hvorefter han i Kraft af den forhen aflagte Eed forklarede til de nu fra Citantens Side fremsadte 16de og 17. Sp: saaledes:  Til 16de Sp:  Vidnet veed at det omspurgte Skjøde først blev tinglyst [paa] Som/m/ertinget 1813, for Lindaas Skibrede, og var fra 10de Decbr: 1812 til den Tid afholdt 3de Maanedstinge{t} for Lindaas Skibrede  som omspurgt:  Til 17de  Nei  Vidnet er aldeles uvidende om hvad Aarsagen var hvorfor Skjødet først paa Sommertinget blev tinglyst.  Vidnet blev forelæst sin Forklaring  {og bl} som det vedstod rigtig  og blev  da

 

1814: 238b

 

ingen af Parterne havde \det/ videre at tilspørge  fra Retten Demitteret.

  Procurator Heiberg maatte i Anledning af de udeblevne Vidner  saasom:  Periana Willachsdatter Hopland, Berthe Willumsdatter Lyhren, Mons Iversen Lyhren, Rasmus Olsen Lyhren og Jacob Olsen Lyhren  begjære denne Tingsvidne Sag udsat til førstkommende Som/m/erting for Lindaas Skibrede  og Vidnerne forelagt atter under Faldsmaals Straf til Udsættelses Tiden at møde; ligesom han og nu paastod dem samtlige idømt Lovens Faldsmaals Bøder for deres Udeblivelse i Dag, til Deeling efter Lovens Bestem/m/else  hvorom han ville forvente Dommerens Lovmedholdige Kjendelse.

Eragtet:

Da tvende Justits-Sager ere berammede til Foretagelse i Formiddag, skal den forlangte Kjendelse vorde afsagt i Eftermiddag Kl: 3.

                                                                      Krogh

       Lars Blix de Fine     Andfind Olssen                     Ole Rasmussen     Jørgen Ellingsen

 

Gammel Justits-Sag.

Actor Procurator Stuvitz ct!! (contra) Ole Iversen Kiellevold.

Aar 1814  den 2de April  Formiddag Kl: 11, continuerede Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz som Actor ct!! (contra) Ole Iversen Kiellevold  og blev Retten i Secretair Christies Boepæl i Bergen administreret af den constituerede Sorenskriver Procur: Albert Lassen i Overværelse af de sam/m/e Laugrettes mænd som sidst.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og paa sam/m/e Grunde som forrige Gang begjærede Sagens Anstand til førstkommende Onsdag den 6te d: M:  Kl: 11 ½.

  Defensor Procurator Heiberg mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

den forlangte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev derefter overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arrest.

                               Lars Blix de Fine           Lassen          Anfin Olsen

 

Derpaa continuerede Maanedstinget i Overværelse af sam/m/e Rettens Personer som ovennævnt.   Hvorda blev foretaget

 

Justitz Tingsvidnet.

Actor Procurator Hjorth Stuvitz contra Olay Torne Echle og Johan Christian Steen.

Actor Pr: Stuvitz fremlagde Stævning af 25de f: M:  med paategnet lovlig Forkyndelse  samt Qvæstioner til de indstævnte Vidner.  Stævning og Qvæstioner ere saal:

  Procurator Lassen, som beskikket Defensor for Anna Hellena Galtung  mødte og forbeholdt det Fornødne, saavelsom Toldprocureur Rogge:  som befalet \Defensor/ for de i Sagen værende Hovedpersoner.

  De Tiltalte  Olay Torne Echle og Johan Christian Steen  vare i Retten tilstæde frie for Baand og Tvang. De øvrige Tiltalte og indstævnte  Anders Jensen og Hustrue, samt Anna Galtung  mødte ikke efter Paaraab.

  Derefter fremstod for Retten som:

            1ste Vidne  Mons Jansen Selvig  25 Aar gam/m/el, ubeslægtet med de Tiltalte, blev formanet til Sandheds Udsigende, aflagde Eed og vandt til 1ste Sp:  Vidnet har 2de Gange solgt sur Fløde eller Rømme til de Tiltalte Drænge Olay Echle og Johan Steen, hvilke han nu gjenkjendte at være de sam/m/e Personer som nu for Retten tilstæde. For Rømmen skulde de Tiltalte betalt ham 3 rbmrk N: V:; men disse har han ikke erholdt.   Til 2de Sp:  De opgav ikke for Vidnet til hvem de kjøbte Rømmen, og tilbageleverede ham Bøtterne  hvori sam/m/e havde været  tom/m/e  uden at han saa hvori de aftømte sam/m/e.   Til 3de Sp:  De afkjøbte ham Rømmen i Værkstædet hos Hattemager Brunfeldt noget efter Nytaar sidstleden.  Denne Forklaring blev Vidnet forelæst og af ham vedtaget rigtigt  og fra Retten Demitteret.

  Actor  som var kom/m/et til Kundskab om at det andet indstævnte Vidne ikke var den rette Marthe Fantoft som i Dag her har mødt, forbeholdt sig nærmere at indstævne Marthe Fantoft  der skal være Antoni Fantofts Hustrue  til næstkom/m/ende Onsdag Formiddag Kl: 10  den 6te d: M:

Eragtet:

Tingsvidnet udstaar til Onsdagen den 6te d: M:  Formiddag Kl: 10.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Paategning af 4de Junii 1813, hvorved en fra John Steffensen til Niels Larssen under 30 Septbr: 1800 udstædt Obligation stor 140 rd, mod Pant i et Vaanhuus No                 i store Sandvigen, de resterende 100 rd DC:  er omskrevet til 100 rbd S: W:

            2.  Do: af 4 Junii 1813, hvorved en fra Ole Halvorsen i store Sandvigen til Niels Larssen under 8 Octbr: 1805 udstædt Obl: for 120 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus No      i 2den Rode i store Sandvigen, ere omskrevet til 100 rbd S: W:

            3.  Do: af 27 Octobr: 1813, hvorved en fra Knud Arnesen Helleland til Lars Arnesen yttre Ejde under 24de Octobr: 1803 udstædt Obligation for 99 rd DC:, mod Pant i Gaarden Helleland  No 48 i Radøe Skibrede, er omskrevet til 99 rbd S: W:

 

1814: 239

 

            4.  Forlig, indgaaet inden Lindaas Præstegjelds Forligelses Commission den 7 Martii 1814 imellem Helge Samsonsen Leivestad og Brynild Olsen Borge Berge angaaende 10 Læs Møg m: m:

            5.  Delebrev efter Ole Erichsen Dyrøen, dateret 19 Martii 1814, hvorved Boets Jordegods  1 pd Smør  1 Kande Malt i Gaarden Dale, No 84 i Herløe Skibrede, er udlagt til Sønnerne Ole Olsen Dyrøen, Niels Olsen og Erich Olsen for 130 rbd N: W:

            6.  Et Mageskjøde af 12 Martii 1814  hvorved Lars Knudsen yttre Bragstad mageskjøder og overdrager til Johannes Knudsen Nyegaard 1 pd 3 Mrk Smør og 18 Kd: Malt i Gaarden yttre Bragstad, Matr: No 73 i Herløe Skibrede, for 166 rbd 4 mrk N: W:  og Mellemlæg 33 rbd 2 mrk N: W:

            7.  Bøxelseddel fra Axel Olsen Hopland til Gudmund Larssen og hans Forlovede Lisbeth Axelsdatter paa 1 pd Smør, 13 ½ Kd: Malt  1/9 Faar Landskyld  og Skatteskyld 1 Pund 12 2/3 Mrk Sr:  i Gaarden Hopland, No 52 i Alenfit Skibrede, dateret 23 Decembr: 1813, med Revers.

            8.  Aflyst paa en Obligation af 8 Maji 1811 fra Michel Olsen indre Lyren til Myndlingen Ellev Pedersen Berge, stor 200 rd DC:, mod Pant i indre Lyren  No 1 i Lindaas Skibrede, for de resterende 100 rd DC:  eller 35 rbd S: W:  efter paategnet Qvittering af 14 Octobr: 1813.

            9.  Bøxelseddel fra Kjøbmand Nicolay Nicolaysen til Niels Michelsen paa 21 Mrk Smør, men efter Fogdens Paat:  15 3/4 Mrk Sr:  7 Kd: M:  Landskyld  \Skatteskyld 21 7/8 Mrk Sr:/  i Gaarden nedre Kleppe, Matr: No 13, i Herløe Skibrede, dateret 27 Januar 1814, med Revers.

            10.  Skiftebrev efter John Olsen Fanebust, sluttet 29 Decembr: 1813, hvorved Boets Jordegods  1 pd 12 Mrk Smør og 2 Mæler Malt i Fanebust, No 55 i Lindaas Skibrede, er udlagt til StervboeEnken Kari PedersDatter og Datteren Sigrid JohnsDatter, hver 18 Mrk Sr:  12 Kd: Malt.

            11.  Bøxelseddel fra Enken Kari PedersDatter Fanebust til Datteren Sigrid JohnsDatter og hendes Forlovede Baste Hansen paa 18 Mrk Smør  12 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 Pund 3 Mrk Sr:  i Fanebust, No 55 i Lindaas Skibrede, dateret 21 Martii 1814, med Revers.

            12.  Vilkaarsbrev fra Niels Iversen øvre Selvig til hans Stedfader Steffen Knudsen og Moderen Synneve NielsDatter paa aarligt Vilkaar af Gaarden øvre Selvig, dateret 12 Martii 1814.

            13.  Skjøde fra Michel Olsen Haaland til hans Svigersøn Matthias Johannessen paa 6 ¾ Mrk Smør  4 ½ Kd: Malt i Haaland, Matr: No 55 i Radøe Skibrede, for 83 rbd 2 mrk N: W:, dateret 21 Febr: 1814, og Vilkaar til Værdie 24 rbd N: W: aarlig.

            14.  Vilkaarsbrev fra Matthias Johannessen Haaland til hans Svigerforældre Michel Olsen og Gjertrud MichelsDatter paa aarligt Levekaar af Haaland, dat: 21 Febr: 1814.

            15.  Bøxelseddel fra Enken Brithe NielsDatter Rølland til Lars Larssen paa 1 pd 3 Mrk Smør  22 ½ Kd: Malt {i Gaarden} Landskyld  og Skatteskyld 1 Pd 23 ¼ Mrk Sr:, i Gaarden Røskeland, Matr: No 12 i Mjelde Skibrede, dateret 19de Februar 1814, med Revers.

            16.  Vilkaarsbrev fra Aschild Olsen Nepstad til hans Forældre Ole Aschildsen og Marthe ErichsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Nepstad i Alenfit Skibrede, dateret 17 Januar 1814.

            17.  Skiftebrev efter Enken Ingebor JohannesDatter Selstøe, sluttet 29 Decembr: 1810, hvorved 13 ½ Mrk Fisk i Selstøe, No 23 i Sartor Skibrede, er udlagt til Sønnerne Niels Ingebrigtsen og Johannes Ingebrigtsen, hver det halve.

            18.  Do: efter Sander Nielssen øvre Tvedt, sluttet 7de Januar 1814, hvorved 12 Mrk Smør og 20 Kd: Malt i øvre Tvedt, Matr: No 77 i Lindaas Skibrede, er udlagt til StervboeEnken Kari OlsDatter og Datteren Kari SandersDatter, hver 6 Mrk Smør  10 Kd: Malt.

            19.  Bøxelseddel fra Johan Garmann til Erich Hanssen Dale paa en Husegrund i 1ste Rode No 39 i store Sandvigen, dateret 15 April 1798.

 

Derefter blev udi forestaaende Tingsvidnesag Peder Larssen ctr!! (contra) Siri AmundsDatter Lyren med flere afsagt følgende

Eragtning:

  Lovlig stevnte men udeblevne Vidner  Periana WillachsDatter Hopland, Berthe WilhelmsDatter Lyren, Mons Iverssen Lyren, Rasmus Olssen Lyhren og Jacob Olssen Lyhren  bliver herved i Følge Forordningen af 3 Martii 1741, 3 Juni 1796  Capt: 1 § 3  og Forordningen af 5 Januarii 1813  § 43  tilpligtet hver for sig at udreede deres Faldsmaalsbøder med 10 Rigbdr Sølv Werdie til Deeling i overeensstemmelse med Forordningen af 3 Martii 1741  og bliver de under lige Straf herved forelagt at møde paa førstholdende Sommerting for Lindaas Skibreede den 13de Maji førstkommende for at afgive deres Vidnesbyrd, til hvilken Tid Tingsvidnet herved bliver udsadt.  Og haver Citanten at besørge denne Eragtning sig beskreven meddeelt og paa lovlig Maade forkyndt.

  Det ipligtede udreedes inden Lovbefalet Tid under Afdfærd!! (Adfærd) efter Loven.

 

Gammel Sag  fol: 237.

Rolf Rolfsen ctr Knud Ingebrigtsen og Lasse Bendixen Hauchaas.

Procurator Lassen mødte for Contra Citanterne og fremlagte skrivtlig Indlæg af Dags

 

1814: 239b

 

Dato og indlod Sagen Dom.

  Procurator Rogge mødte og fremlagde ligeledes Indlæg af Dags Dato  hvorved han indlod Sagen Dom.

Eragtet:

Sagen optages til Doms.

 

Gammel Sag  fol: 225.

Oberstl: Hammer ctr Mad:me Hjorth Stuvitz

blev paaraabt; men da ingen mødte fra nogen af Parternes Side  udstaaer Sagen til føstholdende Sommerting for Skiolds Skibrede førstkommende 2den May.

 

Da ingen efter Udtraab havde videre ved Tinget at bestille blev samme herved sluttet.

                                                                       Krogh

             Lars Blix de Fine    Anfin Olsen                        Jørgen Ellensgen   Ole Rasmussen

 

 

 

Aar 1814  den 6te April  blev ExtraRet sadt i Sorenskriver Christies Boepæl her i Bergen for at behandle {et fra April sidstleden} \endeel/ udsadte Justits sager. Retten betjent af mig  Hans Strøm Krogh  som constitueret Sorenskriver tilligemed de tvende Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Simon!! (Andfind?) Olssen.   Hvorda blev foretaget

 

Gammel Sag  fol: 238.

Hjorth Stuvitz som Actor mod Olaj T: Ekle og Johan C: Steen.

Actor mødte og tilkjendegav at han vel siden seneste Rettesdag har foranstaltet indvarslet det da paaberaabte Vidne Anna Fantoft, men da han ikke har faaet nogen lovmæssig Varselspaategning af vedkommende Kaldsmænd, saae han sig nødsaget  især formedelst de indtræffende Helligdage  at begjære denne Sags Anstand til i Dag 8te Dage.

  De Tiltalte  Olaj Ekle og Johan C: Sten  var ved Retten tilstæde frie for Baand og Tvang. Saa mødte og de Tiltaltes Defensores Rogge og Lassen  som forbeholdt alt lovligt.

Eragtet.

Den forlangte Anstand bevilges til den 13 April førstkommende Kl: 9 Formiddag.

 

Ditto  fol: 236.

Lassen ctr Jacob T: Tertnæss

Actor mødte og fremlagte Continuations Stevning til i dag af 30te f: M:  lovlig forkyndt  hvorhos han foreviiste Foged Bøeghs Skrivelse om at saavel \med/ førstmeldte ligelydende Continuations Stevning  som en derefter udtaget  var indløben Misforstaaelse paa grund af at man havde troet at bemeldte Vidne Lars Tellevigen boede under Sartors Skibrede. Comparenten udbad sig derefter det indstevnte Vidne paaraabt.

  Tiltalte Jacob Torchildsen Tertness var frie for Tvang ved Retten tilstæde.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt alt lovligt.  Den producerede Continuations Stevning blev læst  saalydende: #

  Det indstevnte Vidne blev paaraabt men mødte ikke.

  For Retten mødte Ole Olssen Bildøen af Sartors Skibreede og anmeldte at han af Rygte havde hørt at \hos/ en \Person/ som for denne Ret skulde være sadt under Tiltale for Tyverie  skulde være fundet endeel Baadesegl  og da han {for omtrent 2 Aar siden} \for en rum Tid siden/ af sit Nøst paa Gaarden Bildøen en Nat var bleven frastjaalet et Raasegl til en Baad, saa indfandt han sig nu for at erfare om nogen af de hos Tiltalte Jacob T: Tertness forefundne Segl skulle være det ham frakomne. Han opgav som kjendemærke paa Seglet at der var en Lap paa samme ved det eene Revbaand, og denne ere bleven paasadt strax efterat \han/ havde ladet Seglet sye. Comparenten blev derefter foreviist de hos Jacob Tertnæss ved Inqvisitions Forretningen forefundne Segl  af hvilke han kjendte som sit det Sexærings \Raae/ segl som Lars Olssen Solem har opgivet at have kjøbt af Tiltalte  og igjen tilbageleveret denne, og paa hvilket forefandtes den af Deponenten Ole Bildøen opgivne Lap. Til Beviis for at dette Segl ere ham tilhørende  fremstillede {nu} Ole Bildøen nu sin Søn Ole Olssen Bildøen  hvis Forklaring han i denne henseende begjærede taget.

  Derefter fremstod Ole Olssen Bildøen  som sagde sig 18 Aar gammel  aflagde Eed og forklarede:  at han fuldkommen igjenkjender det ovenmeldte ham nu fremviisende Sexærings Raasegl som sin Faders Ejendom  og veed han at dette Segl, som da var saa godt som nyt, blev hans Fader frastjaalet af et Nøst paa Gaarden Bildøen {for omtrent 2 Aar siden}, men hvem der har stjaalet Seglet er han uviidende om, ligesom han heller ikke kan opgive nogen som kunde gjenkjende dette  hvorefter han  da han end videre forklarede ikke at kjende det ringeste til Tiltalte Jacob Tertness

 

1814: 240

 

og at han aldrig forhen har seet ham saavidt han veed, blev han fra Retten demitteret.

  Igjen fremstod Ole Olsen Bildøen den ældre  som paa opfordring erklærede at han ingen flere kjender som kunde bevidne hans Ejendom til det ovenmeldte Segl, men dette er ham hvirkelig tilhørende  og mod hans Viidende og Villje ham frakommet  det han med Lovens Eed bekræftede.

  Tiltalte Jacob Tertnæss benægtede at have stjaalet det omhandlede Sexærings Raasegl  og vedblev sin Forklaring at have kjøbt dette Segl af Lars!! (Johannes?) Norem  {hvorefter} som han efter bedste Erindring betalte \med/ henved 5(?) (6?) rd DC:  det han forklarede ogsaa at have sagt Lars Solem da han solgte ham Seglet, dog opgav han ikke af hvem han havde kjøbt Seglet  og saaledes benægtede han Lars Solems Forklaring.

  Det ommeldte Segl blev derefter af Laugrettet taxeret  Værd 2 Rbdr N: W:  hvormed den Tiltalte erklærede sig tilfreds. Dette Sexærings Raaesegl blev derefter udleveret til Ole Olssen Bildøen den ældre.

  Actor  der formodede at det indstevnte Vidne Lars Olssen Tellevigen  formedelst Modvind  ej havde kunnet Møde i dag  og Comparenten desaarsag alligevel maatte have Sagen udsadt for at slutte [den]  og indhente Amtets Extentions ordre henseende det i dag oplyste senere Tyverie, udbad sig det ommeldte Vidne forelagt under Faldsmaalsstraf til een for Retten belejlig Tid.

Eragtet

Det lovlig stevnte men udeblevne Vidne Lars Olssen Tellevigen forelægges herved under Faldsmaalsstraf at møde inden Retten  som holtes i Sorenskriver Christies Boepæl her i Byen, den 15de April førstkommende Kl: 10 Formiddag  for at afgive Forklaring, til hvilken Tid nærværende Sag udstaar  som den første for Dommeren belejlige Tid formedelst de indfaldende Helligdage og forud berammede Forretninger.

  Denne Opsættelse blev Tiltalte Jacob Tertness betydet og ham paalagt at møde til den Tid.

              Lars Blix de Fine       Anfin Olsen                                                 Krogh

 

 

Samme Dag og Sted continuerede om Formiddagen Kl: 11 ½ Justits Sagen Pr: Hjorth Stuvitz contra Ole I. Kiellevold, og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Albert Lassen i Overværelse af de sidstnævnde Laugrettesmænd.

  Hvor da Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og tilkjendegav at han sidstleden 2den April  om Aftenen  var tilhendekommet Amtets Ordre af 28de f: M:  der indeholder at nærværede!! Action mod Ole Kiellevold skal foregaae uagtet den forlangte Appel. Comparenten  i Anledning heraf  og tildeels for at paa nye indkalde Angjeldende Asbjør!! (Asbjørn) og Ole Oldernæsset at høre sig forelæse det ved Bergens Byetingoret!! (Byetingsoverrett?) optagne Tingsvidne, begjærede denne Sags Anstand til d: 13de d: M:, Formiddagen Kl: 11, da de intreffende Helligdage tilsiger at ingen Rettergang førend den Tid kan holdes  og han ikke i disse Helligdage kan faae indvarslet fornævnte andgjeldende 2de Personer fra Oldernæsset.

  Defensor Pr: Heiberg mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev derefter overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arrest.

                           Lars Blix de Fine              Lassen              Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 13 April  blev ExtraRet [sadt] i Sorenskriver Christies Boepæl her i Bergen for at behandle den fra 6 April mod Olaj Ekle med fl: udsatte Justitssag. Retten betjent af mig  Hans Strøm Krogh  som constitueret Sorenskriver  tilligemed de tvende Laugrettesmænd Andfind Olssen og Jørgen Ellingsen.

Gammel Sag  fol: 239.  Olaj Ekle med flere.

  Actor mødte og tilkjendegav at det var ham bevidst at Anna Fantoft havde frafald i dag for at møde  og desaarsag begjærede han Sagens Anstand til Fredag Formiddag  for paa nye at indvarsle hende.

  Tiltalte Olaj Ekle og Johan C: Sten var ved Retten tilstæde frie for Baand og Tvang.

  Defensorerne Rogge og Lassen mødte og forbeholdt alt lovligt.

Eragtet

den forlangte Anstand bevilges til Fredag Formiddag den 15de April Kl: 11  da det vil paaligge Actor til den Tid at foranstalte det fornødne  og slutte Sagen fra sin Siide om mueligt.

  De Tiltalte Ekle og Steen bleve derefter overleveret Laugrettet for at henbringes i Arresten.

                     Andfind Olssen      Jørgen Ellingsen                                              Krogh

 

1814: 240b

 

 

 

Aar 1814  den 13de April Formiddag Kl: 11  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz, som Actor contra Ole Iversen Kiellevold  og blev Retten bestyret af de sam/m/e Personer som sidst.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og fremlagde den forhen ommeldte Amtets Skrivelse af 28de f: M:  og tilkjendegav han derhos at da han formærkede at de Angjeldende Asbjørn Larsen og Lars Asbjørnsen Oldernæsset ikke i Dag møder formedelst Forfald  som er ham bekjendt, begjærede han Sagens Anstand til næstkommende Fredag Formiddag Kl: 11.

  \Defensor mødte og forbeholdt det fornødne./

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges, hvorhos det herved paalægges Actor til Udsættelses Tiden lovlig at stævne de i Dag ommeldte Personer, samt {efter O}  om mueligt  at slutte Sagen til Doms.

  Arrestanten blev overleveret Laugrettet for at tilbageføres i Arrest.

                            Anfin Olsen           Lassen            Jørgen Ellengsen

 

 

 

Aar 1814  den 13de April  blev en Extra Rett sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og Retten Administreret af mig  Procurator Heiberg, nærværende de 2de Laugrettesmænd Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen, for at optage et Tingsvidne-Forhør, til Afbenyttelse udi en ved Lyse Klosters Justisdiction!! (Jurisdiction) verserende Justits Sag mod Tyvs-Delinqventinden Chatarine Berle, alt ifølge Stiftets Constitution af 5te d: M:  som her inddrages  saal: #

  Procurator Krogh mødte og fremlagde den til dette Forhør udtagne Stævning af 5te d: M:  med Forkyndelses Paategning, samt \hans/ Skrivelse af 4de d: M: til Stiftet, med Stiftets Paategning af sam/m/e Dato, som godtgjør hans Competense til nærværende Forhørs Optagelse  hvorefter han for Retten fremstillede Konen Eli Larsdatter Sandal  med Begjær at Chatarine Berles under 29de Marti d: A: inden Retten ved Lyse Klosters Jurisdiction afgivne Forklaring maatte blive hende af den herved forevisende Udskrivt af Lyse Klosters Justits Protocol forelæst  og hendes Forklaring i denne Anledning modtaget.  Stævningen og Actors Skrivelse med Amtets Paategning indtages her  saalydende: # #   Men den foreviiste Udskrivt bliver dette Tingsvidne at vedhæfte.

  Som Defensor for den fraværende Tiltalte mødte Procurator Hjorth Stuvitz, som forbeholdt det Fornødne til den Tiltaltes Tarv.

  Derefter fremstod den Indstævnte:

  Elie Larsdatter Sandal  som blev formanet til en sandfærdig Forklaring  og efterat den foreviiste Udskrivt var hende forelæst, forklarede hun at være 38 Aar gam/m/el og ubeslægtet med den Tiltalte. Hun forklarede endvidere  at omtrent 4 a 5 Uger for St Michels Dag forrige Aar  kom til hende i hendes Huus paa Gaarden Sandal, 2de Piger  voxne, og 1 Liden, samt en voxen Mands-Person, der hos Deponentinden erholdt 2de Røm/m/e-Koller, dem de tilsam/m/en spiiste og betalte med Penge. Den eene af de voxne Piger forærede derpaa Deponentindens Søn, som er et lidet Barn, en halv Bomulds Dug eller Tørklæde  for, som hun sagde, at Deponentinden skulde være desto villigere til at overlade dem de omforklarede 2de Melkekoller. Deponetinden!! har ikke før eller siden seet nogen af de omforklarede Personer, ei heller ved hun nogen af deres Navne. Den omforklarede halve Dug eller Tørklæde fremleverede nu Deponetinden!! {nu} i Retten, til Afbenyttelse under Hovedsagen, og da hun intet videre viste at forklare blev hun dimitteret.

  Actor begjærede Tingsvidnet sluttet og sig in foma!! (forma) beskrevet meddelt.

  \Defensor paastod sig under Hoved-Sagen tilkjendt et passende Sallarium./

Eragtet:

Tingsvidnet sluttes og Beskrivelsen bevilges  og skal saa hastig muelig tilligemed det omforklarede Tørklæde blive Actor tilstillet.

                              Anfin Olsen                    Heiberg                     Jørgen Ellengsen

                                                         constituer: Sorenskriver

 

 

 

Aar 1814  den 15de April om Formiddagen Kl: 10  blev Extra Rett sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, for, at behandle de fra 13de April sidstleden til i Dag

 

1814: 241

 

udsatte Justits-Sager mod Jacob Tertnæs, og Olay Echle. Retten blev administreret af den constituerede Sorenskriver Krogh i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.  Hvor da blev foretaget:

 

Gammel Sag  fol: 240.

Procurator Hjorth cont: Olay Echle og Johan Christian Steen.

Actor mødte og fremlagde en af ham under 13de d: M: udfærdiget Varselseddel  hvorved Marthe Fantoft  givt med Antoni Fantoft  er indkaldet under Falsmaals Straf at møde til Vidnesbyrds Aflæg i Dag; men da Actor af Kaldsmændenes Paategning fornem/m/er at ikke disse der have fundet dette Vidne  og han er kom/m/en seenere i Erfaring om at sam/m/e Marthe, Antonis’s Kone  skal boe paa Gaarden Byenæs i Schjolds Skibrede, omtrent en Miil her fra Byen  forbeholdt han sig at lade hende paa nye der indvarsle til Vidnesbyrds Aflæg under denne Sag til en Sagens Udsættelsestid  som han overlod til Dom/m/eren at bestemme.  Varselseddelen med Paategning indtages  saalydende.

  De Tiltalte Olay Echle og Johan C: Steen vare frie for Baand og Tvang i Retten tilstæde.

  Saa mødte og Defensorerne Rogge og Lassen og forbeholdt alt lovligt.

Eragtet:

Tingsvidnet udstaaer til Mandagen den 18de d: M:  om Eftermiddagen Kl: 2.

  Arrestanterne blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

 

Gammel Sag  fol: 239.

Procurator Lassen cont: Jacob Torchilsen Tertnæs.

Actor mødte og udbad sig det til i Dag forelagte Vidne Lars Olsen Telvigen afhørt, hvorhos han fremlagde continuations Stævning til i Dag af 9de d: M:  samt Amtets Extensions Ordre af s: D:   Stævningen og Amtets Extensions Ordre indtages  saalydende:

  Defensor Procurator Hjorth mødte og forbeholdt det fornødne.

  Saa var og tilstæde Tiltalte Jacob Tertnæs frie for Baand og Tvang.

  Derefter fremstod for Retten:

  Lars Olsen Telvigen, som  efterat være formanet til Sandheds Udsigende  afgav paa Dommerens forskillige Spørgsmaale følgende Forklaring:  Sidtsafvigte Høst samtalede Deponenten med Tiltalte Jacob Tertnæs her i Byen  hvor Jacob tilbød ham et barket Seil tilkjøbs  det han foregav at have erholdt hos en Mand i Skudevigen  uden at benævne denne annerledes end at han enten havde været  eller da var  i Tieneste paa Kanonbaaderne  og bleve de da forenede om at Jacob for Seglet skulde have 3 Voger Næver. Nogen Tid derefter kom Jacob til ham paa Gaarden Telvigen og overleverede ham det omaccorderede Segl  men da Deponenten ikke havde den belovede Næver tilstæde  erholdt ikke Jacob, sam/m/e. Da Deponenten seenere igjennem Ryktet erfarede at Jacob var tiltalt for Tyverie  reiste Deponenten til Jacob og tilbageleverede ham igjen Sejlet. Ingen var nærværende endten da han sluttede Handelen eller modtog Seilet, heller ikke da han overleverede dette. Seilet  som nu i Retten var tilstæde  blev foreviist saavel Deponenten som Jacob Tertnæs, hvilke begge gjenkjendte sam/m/e for at være det omhandlede. Lars Telvigen erklærede at en Vog Næver afvigte Høst blev betalt med 15 a 16 mrk Rbp: N: V:  Seilet blev derefter af Laugrettet taxeret  Værd 3 rbd N: V:  med hvilken Taxt saavel Tiltalte som Deponenten vare tilfreds.

  Tiltalte Jacob Tertnæs erklærede at han forlængst  mueligen for mere end et Aar siden, kjøbte dette Segl af Johannes Nordem; men hvormeget han betalte for sam/m/e, om han kjøbte mere sam/m/e Tid, om nogen var tilstæde ved Handelen eller hvor denne skeede, kan han nu ikke erindre; men han vedblev sin Paastand at have kjøbt Seglet af Johannes Nordeim.

  Johannes Nordeim  som i sin Friehed for Retten var tilstæde  benægtede at have solgt Tiltalte Jacob Tertnæs endten det omhandlede Segl eller nogen anden Ting, da han aldrig har havt nogen Handel eller Samqvem med ham; men blodt kjendt ham som en anden Mand. Paa given Anledning forklarede Johannes Nordeim at han ikke i 2 a 3 Aar har været nogen Steds omkring paa Landet i Sartor Skibrede  synden eller vesten for Byen  ingen!! (i nogen?) Erinder; men været i den Tid i Tieneste paa Kanonbaadene  og med disse i Hagelsund og i Bukken.

  Derefter fremstod Johannes Nordeims Kone

  Anna Kirstine Ludvigsdatter  som sagde sig 44 Aar gam/m/el  og sidst nød Alterens Sacramente

 

1814: 241b

 

-te!! ved Paaske Tider 1813. Hun blev formanet til Sandheds Udsigende og paa Dommerens forskillige Spørgsmaal afgav følgende Forklaring, efterat de af Jacob Tertnæs under 27de Januar og 9de Martii afgivne Forklaringer var hende betydet  at hun er aldeeles uvidende om at hendes Mand nogen sinde til Jacob Tertnæs har solgt  eller mod Madvarer eller andre Ting bortbyttet enten Baadeseil, Fiskeredskaber eller andre Ting  eller noget af hvad Jacob Tertnæs under Sagen har opgivet  eller hvorfor hun her er sat under Tiltale, og benægtede hun saaledes aldeeles Jacob Tertnæs Forklaring in specie at hun nogensinde har været tilstæde ved nogen Handel imellem hendes Mand og Jacob Tertnæs. Efter paa nye at være formanet til Sandheds Udsigende  og hendes Forklaring her i Protocollen var hende forelæst  som og hendes Mands Forklaring i Politie Forhøret Pag: 4  den hun vedtog som rigtig, stadfæstede hun sin afgivne Forklarings Rigtighed ved Lovens Eed.

  Tiltalte Jacob Tertnæs  som blev confronteret med Anna Kirstine  vedblev sin Forklaring.

  Derefter fremstod for Retten:

  Lars Pedersen Angeltvedt af Sartors Skibrede  55 Aar gl:  som forklarede:  at han forrige Aars Høst, blant flere Ting tillige blev frastjaalet et barket Raaeseil  hvilket han efter den skeede Indkaldelse formodede at gjenfinde blant de hos Jacob Tertnæs forefundne Seil. Disse Seil blev Lars Angeltvedt derefter foreviiste  af hvilke han gjenkjendte som sit et af de hos Jacob Tertnæs ved Inqvisitions Forretningen forefundne barkede Raaeseil, og fremstillede han de 2de Mænd  Torchel Pedersen Angeltvedt og Iver \Andersen/ Angeltvedt  der begge kunde bevidne hans Ejendoms Rett til dette Seil.  Bemeldte Torchel Pedersen Angeltvedt og Iver Andersen Angeltvedt blev derefter fremkaldet  af hvilke den første angav sig at være 39  den anden 60 Aar gl:, blev formanet til Sandheds Udsigelse  aflagde Eed og vandt:  at de ved fuldkommen Vished veed at det nu i Retten tilstædeværende Raaseil har forhen i den af Lars Angeltvedt angivne Tid været ham tilhørende, og at han for omtrent et Aar siden beklagede sig at have mistet sam/m/e  uden at de veed hvem der havde taget sam/m/e. Ligesom de heller ikke kjender noget til Tiltalte Jacob Tertnæs; {ligesom de heller ikke} \eller/ veed hvor Johannes Nordeim opholdt sig den Tid Lars Angeltvedt mistede Seilet.  Vidnerne bleve derefter dimitterede.  Lars Angeltvedt begjærede sig derefter dette Seil udleveret som sin Ejendom  og erklærede at sam/m/e var ham mod hans Vidende og Villie frakommet, hvilket han med Eed bekræftede  og hvorefter det omhandlede Segl  som af Laugrettet blev taxeret for 2 rbd N: V:  blev ham udleveret.

  Tiltalte Jacob Tertnæs erklærede sig fornøyet med den satte Taxt  og vedblev at have kjøbt det af Johannes Nordeim, som denne benægtede.

  Actor fremlagde derefter Indlæg{get} af Dags Dato, {hv} og foreviste den ommeldte Regning fra Adresse Contoiret, stor 6 rbd 4 mrk  og qvittetert(?). Saaledes indlod han Sagen [Dom].

  Defensor begjærede Sagens Anstand til Mandagen den 25de d: M:  Formiddag Kl: 11  da han formedelst denne Sags Vidløftighed og andre Forretninger [ej]? seer sig i Stand førend den Tid at slutte Sagen.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

                              Lars Blix de Fine        Anfin Olsen                                          Krogh

 

 

Samme Dag  om Formiddag Kl: 11 ½  continuerede Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Ole Iversen Kiellevold.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og fremlagde derefter en under 13de d: M: af ham udstædt Indvarsling til Angjeldende Asbjørn Larsen og Lars Asbjørnsen Oldernæsset, saa og et under 17de og 18de f: M: ved Bergens Byetings Rett optaget Tingsvidne, hvilket sidste han begjærede disse 2de indvarslede forelæst.  \Stævningen indtages  saal: #   Tingsvidnet vedhæftes Sagen./

  Derefter fremstod

  Asbjørn Larsen Oldernæsset  som foreløbigen forklarede at hans Søn Lars Asbjørnsen er for otte Dage siden reist med en Jægt til Sogn, og ikke var tilstæde da Varselen blev ham forkyndt. Hvorefter det ham betreffende i det fremlagde Tingsvidne blev ham forelæst  og vedkjendte den af Jacob Frøysæt afgivne Forklaring som rigtig, \dog vedblev han sin forrige Deposition./

  Defensor mødte og forbeholdt det fornødne.

  Actor  som formodede at den udeblevne Lars Asbjørn-

 

1814: 242

 

sen i næste Uge vil komme tilbage, og Comparenten  formedelst en forehavende Reise og andre befalede Forretninger ved denne og Byetingsretten  ikke kun/n/e slutte Sagen førend Løverdagen den 23de d: M:  begjærede Anstand til den Tid.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Løverdagen den 23de d: M:  Formiddag Kl: 11.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                               Lars Blix de Fine           Lassen           Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  den 18de April  Eftermiddag Kl: 2  blev Extra Rett sat i Sorenskriver Christies Huus af mig  Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver tiligemed de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen  for at behandle følgende Justits-Sager;

 

Gam/m/el Tingsvidne Sag.  fra fol: 241.

Procurator Hjorth Stuvitz contra Olay Echle m: fl:

For Actor mødte Procurator Heiberg, som fremlagde skrivtlig Varsel af 15de d: M: i forkyndt Stand; men da Stævne Vidnernes Paategning viser at det derved Indstævnte Vidne Marthe Knudsdatter Byenæs er syg og Sengeliggende, desformedelst hun i Dag ikke har kunnet møde, saa maatte Comparenten begjære bemeldte Vidne forelagt under Falsmaals Straf, at møde til en for Retten beleilig Tid, og Tingsvidnet til saadan Tid udsat.  Stævningen er saal:

  For Retten mødte den under Tiltale sadte Anna Galtung, som declarerede at hendes Søster  det til i Dag indstævnte Vidne Marthe Byenæsset, formedelst Sygdom ikke kunde møde i Dag, samt paa yderligere Tilspørgsel at hun, foruden Marthe, har en anden i Live værende Søster, ved Navn Engel Knudsdatter  givt med en Sjouer ved Navn Guttorm  og boende i et Smug i Marken i Nærheden af Høkker Seben.  Demitteret.

  De Tiltalte Olay Echle og Johan Christian Steen var i sin Friehed for Retten tilstæde.

  Defensorerne Rogge og Lassen mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

Det indstævnte og formedelst Sygdom udeblevne Vidne Marthe Knudsdatter Byenæss, bliver herved i Medhold af Forordningen 3de Martii 1741 og 3de Junii 1796 forelagt under Faldsmaals Straf at møde her Mandagen den 25de April førstkom/m/ende  Formiddagen Kl: 11 ½  for at aflægge Vidnesbyrd i denne Sag, og til hvilken Tid Sagen udstaar.

  Arrestanterne Echle og Steen blev overleveret Laugrettet til Forvaring.

 

Nye Sag

Sagen!!  Procurator Lassen som Actor contra:  Andreas Andreassen m: fl:  blev derefter foretaget  efterat de tvende Laugrettes og Meddomsmænd Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen var tiltaget med de forrige.

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte, Slaver Andreas Andersen, Ole Erichsen Seim og Frederich Olsen, hvorefter han fremlagde den til i Dag udtagne Stævning datt: 12te d: M:  lovlig forkyndt   det {under} \mellem/ 4de Decbr: f: A: og 2de d: M: optagne Garnisons Forhør, hvorpaa var tegnet Amtets Ordre af 26de f: M:  Saa producerede han og Amtets Continuations Odre af 4de d: M:  og skrivtlige Qvæstioner af Dags Dags!! Dato til de Tiltalte og Klageren Kjøbmand Nicolay Nicolaysen.

  De producerede Documenter  neml:  Stævning, Continuations Ordre og Qvæstioner  indtages  saal:   Forhøret bliver Acten i sin Tid at vedhæfte.

  Tiltalte Anna Marie Elisabet mødte {ikke} efter Paaraab, \og erklærede sig tilfreds med at Sagen mod hende blev udført og paadømt herved Retten./

  Actor udbad sig derefter De Tiltaltes Forklaringer i Forhøret og det videre dem betreffende  hver især forelæst  og dernæst modtaget deres Forklaring henseende deres foregaaende Vita.

  De 2de Tiltalte  Ole Erichsen Seim og Friderich Olsen  {erklærede} som begge mødte for Retten løs og ledige  erklærede sig paa Tilspørgende tilfreds med at Sagen mod dem forsaavidt de kunne have gjort sig strafskyldig  bliver udført  behandlet og paadømt ved denne Rett.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte ved Procurator Heiberg og forbeholdt det Fornødne.

  Derefter blev fremkaldet:

  1. Slaven Andreas Andersen  som blev forelæst de under Garnisons Forhøret aflagt forskillige Forklaringer, saavel de der ere aflagte af ham selv  som af de andre, saavelsom samtlige i dette Forhør inddragne Bielage  og i hvilken Anledning han ingen Indsigelser havde at gjøre, Han forklarede ellers, at [han] for omtrent 4 a 5 Aar siden blev for Byetinget første Gang dømt 2 Maaneder paa Tugthuset, strax efter han var udkom/m/en i sin Friehed  blev han igjen grebet i Tyverie  og for omtrent 4 Aar siden dømt til Slaverie paa 3 Aar efter Byetings-Dom, og endelig  i afvigte Aar 1813 dømt til Slaverie sin Livs-Tid  men hvilken Dom han har forlangt appelleret  uden at endelig Dom  saavidt ham bekjendt  er faldet i Sagen. Han er, som i Forhøret omforklaret, 21 Aar gam/m/el  uconfirmeret, forklarede derefter til Actors fremsatte Spørgsmaale:  som til 1ste Sp:  jo  Den \Kniv med/ hvidt Elfenbens Skaft blev af Ham og Gunder Holme stjaalet paa Kalfaret tilligemed de øvrige Ting, og har de ikke  saasom af dem {til Forhøret} \til Politiebetjent Reusch/ forklaret  faaet denne af Konen Anna Marie Elisabet.   Til 2de:  Han tilstaaer at have tilligemed Gunder Holme  Natten imellem den 21de og 22de Novembr: f: A:  stjaalet paa Kalfaret samtlige de i Nicolaysens Nota af 8de December anførte Sager  /: Noten

 

1814: 242b

 

indraget i Forhøret  pag: 5 og 6 :/  efterat denne Nota \atter/ ere ham forelæst, med Tillæg at de derforuden tog 1 stor Blikbom/m/e  ulakeret  og 2de Sække, dog tilstode de ikkun at have taget en Pude  og saaledes {forandrede} \berigtigede/ han sin pag: 4 afgivne Forklaring.  Gunder Holme blev betydet denne af Anders afgivne Forklaring  som han vedtog rigtig.   Til 3de Sp:  Sv:  Delinqventen leverede Frederich det omspurgte Laas  med Anmodning at sælge det om han kunde faae det solgt  eller i Manglende Fald  kaste det paa Søen, da det var af ingen Værdie, uden at angive for Frederich andet end at han havde faaet Laaset til Foræring; ligesom Frederich den Gang og var uvidende om det paa Kalfaret skeede Tyverie, men hvilket han seenere har {fortalt ham} \erfaret/  efterat {Forhøret} \Tyveriet/ var optaget.   til 17de Sp:  De af Gunder Holme til Ole Børsem overladte 2 pund Kaffi  veed Delinqventen intet videre om end at de formodentlig {er af} \var/ den Kaffe som han og Gunder Holme i Fællig tog paa Kalfaret sam/m/e Tid da de tog de øvrige Ting, og var dette all den Kaffe de den Gang tog  hvilke de formoder kunde være omtrent 2 pund. Af Rullegardinerne forklarede han at {have} \være/ leveret Ole Børsem 1,  Ole Seim 2de  og Tiltalte Anna Maria Elisabet 3.  Gunder Holme, tilstod Rigtigheden heraf.   Til 19de Sp:  Hvor Oversængen er  som og den eene Pude  er han aldeeles uvidende om, da disse Ting ere bortkom/m/en fra det Sted, hvor de til Forvaring var henlagt. Eet Pudevær har Anders Niøs erholdt  og hvilket i Forhøret pag: 10 er benævnt veed et Sængetræksel; Han forklarede ellers at paa Kalfaret ikke blev stjaalet 2 Puder; men en Pude med Fyld og 1 Pudevær, hvilket Klageren har angivet for 2 Puder.   Til 20de  Den pag: 8, i Forhøret omtalte Blikdaase  var liden med lidet Kanel i  og havde han taget denne paa Kalfaret foruden de 3 førmeldte; men igjen bortkastede den da han kom til Slaveriet, da han ikke fandt den værd at beholde.   Til 21.  Uden at være opmuntret eller anviist af nogen forøvede de Tyveriet paa Kalfaret, i Haab om at finde der noget, da de viste Stedets Ejer var en formuende Mand. Aftenen Kl: 9 omtrent  Da Tiltalte kom ind i Slaveriet efterat have forøvet det paatalte Tyverie  udlokkede Ole Seim af ham Tilstaaelse herfor, hvorefter Delinqventen foreviste Ole Seim til Gunder Holme, da Ole udlod sig med at han vilde kjøbe alt hvad de havde stjaalet. Delinqventen har ingen Forstaaelse havet med Anna Marie  og veed saaledes ikke hvorledes hun er bleven vidende om Tyveriet.   Til 22.  Ingen  saavidt ham bekjendt  og som han har gjordt til Medvider  undtagen Tiltalte Ole Seim.  Andreas blev til viderede!! Demiteret.   Og igjen fremstod

  Gunder Pedersen Holme  som  efterat være forelæst de under Garnisons Forhøret aflagte og ham vedkommende Forklaringer  svarede til Actors 1ste Spørgsmaal  Henholder sig til sin forhen gjorte Vidtagelse af Anders Andersens Svar til dette Spørgsmaal.   Til 4de  Det var som han formoder Slaven  Tiltalte Ole Seim  der spurgte efter ham  da han af denne har hørt at han den ommeldte Dag har været i hans Logis for at tale med ham.   Til 5te Sp:  Hans Opgivende i Forhøret  pag: \6 og/ 8  at have solgt til en frem/m/ed Gjestgiver  er opdigtet, for om mueligt at kunde beholde disse Sager; men derimod har han overladt til Slaven  Tiltalte Ole Seim  de 10 stjaalne Stager og begge Arme-Stagerne, Pudeværet, en Sæk  samt en Pebberstøder, og til Anna Maria Elisabet 3 Rullegardiner og alle de stjaalne Knive og Gafle, paa nogle faae Knive og Gafle nær  som Ole Børsem erholdt tilligemed 1 Rullegardin, den forommeldte Elfenbens Skaftede Kniv samt de 2 pund Kaffe. Oversængen, Puden  den eene Sæk  og en Armstage  samt de 3de omforklarede Blikbommer  er alt bortkommet af Hjem/m/estedet  uden at han veed hvor det er afblevet  {og var i B……}. Det Sukker og Gryn som han og Andreas havde taget paa Kalfaret, var alt i Blikbommerne og kom bort med disse  undtagen noget lidet Sukker som Ole Børsem fik.   Hermed er 7de Qvæstion besvaret.   Til 8de Sp:  Han forstaar ikke hvad dermed er benevnt naar de i Forhøret  pag: 6  findes tilført{, at} under 9de Decbr:  ”at for de Sager som Ole Seim fik af ham  befindes her i Retten tilligemed Speelen og Sængklæderne.”  Men formoder at dette skal forklares saaledes  at Speilen og Sængeklæderne blev solgt til Ole Seim tilligemed de øvrige stjaalne Ting  af hvilke endeel Ting den Tid var i Retten tilstæde.   18de og 19de Sp:  forbigaaes som besvaret.   20de  er derom uvidende videre end hvad Andreas har forklaret til dette Spørgsmaal.   Til 21.  Enig med Andreas Andersen for saavidt Anledning til Tyveriet og Hæleriet med Ole Seim angaaer. Anna Marie Elisabet blev levert de 3de Rullegardiner  for af sam/m/e at sye Deponenten Skjorte og Buxe  og Knivene og Gaflene erholdt hun for at selge sam/m/e  da hun opgav at kjende en dansk Skipper som vilde afkjøbe hende sam/m/e, og var ingen tilstæde da disse Ting bleve hende overleveret  ligesom

 

1814: 243

 

han ikke veed at kunne opgive nogen som herom kunde give Oplysning. Med Gardinene fulgte ingen Snorer  undtagen et lidet Stykke  \da de øvrige bleve igjen paa Kalfaret/. Nærværende Anna Maria Elisabeth benægtede denne af Gunder Holme afgivne Forklaring.   Til 22de  forklarede Gunder Holme at ingen andre end Ole Seim, Ole Børseim og Anna Marie Elisabet {er af}  for saavidt han erindrer og med hans Vidende  havt nogen af Tyvekosterne  og har han blodt til de 2de første  ikke til Anna Maria Elisabet  sagt at det var Tyvekoster.

  Da Dagen med det Passerede var forløben  blev Sagens \videre/ Behandling udsat til førstkom/m/ende Onsdag den 20de d: M:  Eftermiddag Kl: 2 {Eftermiddag}, som den første for Retten ledige Tid.

  De Tiltalte  Andreas, Ole Seim og Gunder Holme  blev derefter overleveret Slavefogeden og Vagten til Forvaring.

                                                                     Krogh

                      Lars Blix de Fine                                                 Anfin Olsen

                      Ole Rasmussen                                                    Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 20de April om Eftermiddagen Kl: 2  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, Justits Sagen Procurator Lassen, som Actor contra Slavene Andreas Andersen m: fl:  og blev Retten bestyret af mig  Hans Strøm Krogh, i Overværelse af Laugrettes og Meddomsmændene Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen.

  Hvorda Actor mødte og fremstillede de trende Tiltalte Slaver løs og ledig for Retten  og udbad sig, for at Comparenten kunde sættes i Stand til  jo for jo heller  at reqvirere de fornødne Attester og Udskrivter, at de øvrige Tiltaltes foregaaende Vita præliminairiter modtaget.

  Derefter blev for Retten fremkaldet

  Ole Erichsen Seim, som sagde sig 19 Aar gam/m/el, fød paa Leganger i Sogn  og for omtrendt 3 Aar siden dømt ved Hjemtinget {for} \i/ indre Sogn til 2 Maaneders Tugthus-Arbeide for Tyverie. Efterat han var udkom/m/et fra Tugthuset  blev han atter grebet for Tyverie og ved Stifts-Over-Retten for omtrent 2 Aar siden, dømt til Slaverie i 4 Aar  i hvilket han endnu er.

  Frederich Olsen  som sagde sig 32 Aar gam/m/el, for omtrent 5 Aar siden blev han ved Byetings-Retts-Dom dømt til 6 Maaneders Tugthuus Arbeide, og strax efterat han var udkom/m/en fra Tugthuset  blev han atter grebet i Tyverie  og for lidt over 2 Aar siden blev han ved Byetings Retten, dømt til Slaverie i 3 Aar.

  Ole Seim forklarede derefter til Actors fremlagte Qvæstioner saaledes:  Til 9de  Han har ved de forskillige Benævnelser ikke benevnt andet end en Sæk  og Overtrækket af en Undersæng  som var indputtet i Sækken  og hvilke Sager Holme og Andreas Andersen havde stjaalet paa Kalfaret. Dette Overtræk af Undersængen er undertiden under Forhøret bleven kaldet Væehret(?) (Været), Overtrækket eller Træksel af en Undersæng  fordie der intet Fyld var i sam/m/e, undertiden ogsaa en Undersæng, fordie det forhen havde været en Undersæng.   Til 10de  Efter at Deponenten var kom/m/en i Foreening med Holme at afkjøbe ham de stjaalne Sager  nemlig:  2 Armestager, 10 Lysestager  1 Pudevær  den forommeldte Undersæng  og 1 Sæk, fulgte han med Gunder Holme op under Fjeldet  hvor disse Sager var forvaret  for at medtage hvad han kunne  og tog han da med sig 6 Lysestager og 1 Armestage  hvilke samtlige han nedgrov paa Fæstnings-Marken, og som siden blev fundet der. 2 Lysestager og Pudeværet eller Sængetrækselet medtog Anders Niøs sam/m/e Tid. Faae Dage for dette passerede havde han fra sam/m/e Sted nedbragt 2 Lysetager og 2 Rullegardiner, hvilke han havde forvaret paa Loftet i Slaveriet blant nogle Høvle-Fliser.   Til 11te Sp:  Jo  Det var af de Sager som Holme og Andreas Andersen havde stjaalet paa Kalfaret efter disses Udsigende til Deponenten.   Til 12te  I den omspurgte Sæk var den Gang 6 Stager, 2 Armstager  og det omforklarede Overtræk eller Sængetræksel som Niøs erholdt, hvilket var af bleget Lærred. Der var under Fjeldet  hvor Gunder Holme anviste ham at have forvaret de omhandlede Tyvekoster  ikkun en stor Sæk af ubleget Lærred, som han og de 2de øvrige Tiltalte under Forhøret har navngivet at være en Undersæng eller Overtrækket af en Undersæng  og et hvidt Overtræk af en Pude eller en liden Oversæng af bleget Lærred  som han og disse har benævnt et Pudevær eller Sængetræksel.

  Gunder Holme og Andreas Andersen bleve betyde den/n/e af Ole Seim afgivne Forklaring, samt Nicolaysens i Garnisons Forhøret inddragne Nota  p: 5 og 6  af Dato 8de December 1813  hvorefter de eensstemmigen forklarede at de paa Kalfaret ikke tog nogen Oversæng med Fjærfyld; men 2de Puder med Halm-Fyld  af graadt ubleget Lærred  af hvilke de udstyrtede Halmfylden  samt et Overtræk af hvidt ble\e/get Lærred paa en Oversæng eller Pude  og endelig  en liden Pude med Fyld. Heraf erholdt Anders Niøs det blegede Sænge Træksel   den ene af de ublegede Puder eller Pudevær  som de ogsaa under Forhøret har kaldet Sæk  erholdt Ole Seim   og det andet ublegede Pude Betræk  som de ligeledes har kaldet Sæk  og Pude

 

1814: 243b

 

med Fyld  blev bortstjaalet af Hjem/m/estedet under Fjeldet  og saaledes berigtigede de deres Forklaringer.  De aftraadte derpaa fra Retten.

  Ole Seim vedtog at have erholdt den ene Sæk eller ublegede Pudebetræk som bortkom fra ham. Efter Confrontation blev det oplyst at Gunder Holme og Andreas havde havt eet Hjem/m/ested for sig hvor den ene Sæk bortkom  nemlig under en Hælle i Fjældet  og at Ole Seim havde havt et andet Hjem/m/estæd i en Lade oppe under Fjældet  som han fomoder at være Peter Heibergs Lade paa Blegen  hvor den anden Sæk bortkom tilligemed Armestagen.   Til 13de  Deponenten Ole Seim har ikke været med Gunder og Andreas og forøvet Tyverie paa Kalfaret. Ved sin Forklaring i Forhøret  pag: 7  har han benevnt den Dag da Gunder og Andreas forøvede Tyveriet.   Til 14de  Forklaret til 10de Sp:  og forholder sig som p: 3 anført.   15de  Han skulde efter Foreening med Gunder Holme havt 10 Stager  2 Armestager  en Sæk eller Pude-Betræk  det blegede Overtræk  og Speilen  men hvilken sidste han ikke erholdt.   16de Sp:  er besvaret ved det foregaaende.   17de Sp:  Den omspurgte Kaffe havde han ingen Andeel i, om Rullegardinerne ved han intet videre end hand forhen er forklaret.   18de Sp:  forbiegaaet.  Denne Forklaring aflagde Deponenten efterat være forelæst de ham vedkommende under Garnisons Forhøret aflagte Forklaringer, og vedtog han for øvrigt de i Forhøret afgivne Forklaringer forsaavidt de ikke maatte være stridende mod hans i Dag afgivne  den han paastod at være den rigtige.   Actor begjærede derefter 20de  21de og 22de Qvæstion til denne Tiltalte fremsat.  Deponenten derefter forklarede til 20de  Er derom uvidende.   Til 21.  Eening med Andreas Andersen  og gav Deponenten Holme 100 rd for de afkjøbte Sager.   Til 22.  Er derom uvidende; ligesom han og erklærede sig aldeeles uvidende om Frederich Olsen enten har været Medvider i Tyveriet, Hæler  eller om han har været vidende om at det ham givne Laas var Tyvekoster.  Deponenten aftradte!! (aftraadte) derpaa  og hvorefter blev fremkaldet

  Frederich Olsen  som  efterat være betydet den i Garnisons Forhøret  pag: 9  ham vedkommende Forklaring  sagde at han af Andreas Andersen blev leveret et gam/m/elt lidet Laas  med begjær at kaste sam/m/e paa Søen  det han ogsaa udførte  uden at han viste at det var Tyvekoster, ligesom han heller ikke  da han medtog Laaset  hvilket var Tirsdag eller Onsdag \efter/ at Andreas havde været ude Natten til Søndagen forud  viste at dette var stjaalet eller at Tyveriet paa Kalfaret var forøvet; men viste blodt at Andreas var ude som meldt Natten til Søndag  og {h}var det i den Tid almindelig at en og anden af Slaverne vare ude om Nætterne. Han havde ingen Mistanke om at Laaset var stjaalet  saa meget mindre som det er almindeligt at Slaverne har en og anden Ting som de selv forarbeider eller tilforhandler sig; men aldrig har han forhen enten {kjøbt} \faaet/ eller tilforhandlet sig noget af Andreas.  Demitt:

  Igjen fremstod Enken Anna Marie Elisabeth Jacobsen  Enke efter Jægteskipper Christopher{sen} Jacobsen  boende paa Sydnæs  29 Aar gam/m/el  fød af Forældre Rasmus Klebo og Margrethe Molde i Throndhiem  hvor hun ogsaa er confirmeret; Hun var hos sine Forældre indtil hun var 14 Aar gam/m/el, hvorefter hun kom i Tieneste hos Gjestgiver Angel i Boxnæs Præstegjeld  hvor hun var i 6 Aar. Derefter blev hun i Throndhiem og tiente med sin fornævnte nu afdøde Mand  med hvem hun fløttede her til Byen for omtrent 9 Aar siden. Hun gik sidste Gang til Alters afvigte Høst i Domkirken. Hun benægtede forhen at være tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse. Drefter blev hendes Forklaring i Garnisons Forhøret  p: 11, Pollietiebetjent Reuschs Klage i Forhøret  p: 5  og de øvrige Forklaringer i Forhøret hende vedkommende \forelæst/. Hendes afgivne Forklaring vedstod hun rigtig i alle Deele  og benægtede fremdeles at den hende nu i Retten forviste \Gardin/ Snoer  som Gunder Holme og Andreas nu paastode at være den sam/m/e som de havde taget paa Kalfaret og leveret hende  var hende af Gunder leveret; men at hun i mere end 3 Aar havde faaet denne Snor i sit Eje  og har hun ikke i 2 Aar  som hun kan erindre  seet nærværende Gunder Holme. Den i Forhøret ommeldte Gaffel blev Deponentinden foreviist  hvilken hun erklærede tilligemed en anden Gaffel og 2 Knive at have for omtrent 1 ½ Aar siden kjøbt af en Kone ved Navn Agothe Marie  {og be} hvilke hun belovede at forevise  og benægtede aldeeles at have erholdt enten denne eller de øvrige af Gunder Holme opgivne Knive og Gafle. Saa

 

1814: 244

 

benægtede hun og at have erholdt af Gunder Holme de af ham omforklarede Rulle-Gardiner. Deponentinden angav at Agotte Marie er boende i det sam/m/e Huus som hun.

  Gunder Holme vedblev sin Forklaring  at Marie Elisabeth hos ham havde erholdt saavel de omforklarede 3 Rullegardiner som 2 Dusin Knive og Gafle  hvoraf den nu i Retten nærværende og fra Regimentet Retten tilsendte Gaffel  som blev ham forvist at være af de paa Kalfaret stjaalne. Gaffellen omtalt i Forhøret  pag: 10  som og Gardin-Snoren  hvil!! (hvilke?) ligeledes fra Regimentet Retten er tilstellet, den han nu  efter at være sam/m/e foreviist  vekjendte at være et Stykke af de paa Kalfaret stjaalne Gardin-Snorer, som han forærede Anna M: Elisabet.  Gunder og Anna M: Elisabet bleve confronterede  og vedbleve hver sin Forklaring.  Gaffelen og Snoren  som var bleven Retten overleveret uforseglet  bliver i Rettens Forvaring indtil videre.

  Actor maatte derefter, da Tiden med det passerede var Forløbet  begjære Sagens Anstand til den første for Retten ledige Tid.

  \Defensor mødte og forbeholdt det fornødne./

Eragtet:

Sagen udstaar til Mandagen den 25de d: M:  Eftermiddag Kl: 2  som den første for Retten beleilige Tid.

  De Tiltalte bleve derefter til Slavefogden overleverede til Forvaring.

                                                                      Krogh

                           Lars Blix de Fine                                       Anfin Olsen

                           Ole Rasmussen                                          Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 23 April  Form: Kl: 11  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen Justitssagen Procurator Hjorth Stuvitz som Actor ctr:!! (contra) Ole Iversen Kiellevold m: fl:  og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Albert Lassen i Overværelse af Laugrettesmændene Anfind Olsen og Ole Rasmussen Uhren.

  Den Tiltalte Ole Iversen Kiellevold var løs og ledig i Retten tilstæde.

  Actor mødte og  tilkjendegav at \han/ først i Gaar {Formiddag}  formedelst indtruffen Uvejr  var hjemkommet fra den ommeldte Reise  og da det til den Tid har været ham umueligt at affatte det fornødne til denne Sags Slutning, begjærede han Anstand til Mandagen den 25de d: M:  Eftermiddag.

  De øvrige Tiltalte mødte ikke.

  Procurator Heiberg lod anmelde at han som Settedommer i en Justitssag paa Lysekloster, var forhindret fra i Dag at kunne være nærværende.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Mandagen den 25de d: M:  Eftermiddag Kl: 2.

  {Arrestanten blev derefter overleveret Laugrettet for at føres tilbage i Arresten.

                      Ole Rasmussen Uhren            Lassen            Anfind Olsen

                        med paaholden Pen.                                   med paaholden Pen.

 

 

Aar 1814  den 25de April  Formiddag Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justitssagerne mod Jacob Tertnæs og Olay Echle, Retten betjent af mig  Krogh  som constitueret Sorenskriver  tilligemed de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.   Hvorda!  blev foretaget:

 

Gammel Tingsvidnesag

Procurator Hjorth Stuvitz contra Olay Echle og Johan C: Steen.

Actor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten  og fremleverede den af Dommeren under 18de April sidstl: afsagte Eragtning  med paategnet Forkyndelse  og hvorefter han begjærede det nu mødende Vidne Marthe Knudsdatter Bynæsset fremkaldt og hendes Svar modtaget paa de under 2den April sidstl: {hæ…} fremlagte Qvæstioner.

  \Defensorerne Rogge og Lassen mødte og forbeholdt det fornødne./

  Den fremlagte Eragtning er saal:

  Derefter fremstod:

  Marthe Knudsdatter Byenæs, som sagde sig 65 Aar gl:  Søster til Anne Galtung, forklarede til Actors 1ste Qv:  Vidnet kjender aldeles ikke de 2de Tiltalte nærværende Arrestanter Olay Echle og Johan Steen  og er sig ikke bevist nogensinde før at have seet {hende} dem.   5te Qv:  jo  hun er Søster af Anna Galtung  og har desuden en Søster boende i Marken heri Byen  ved Navn Engel, givt med en Arbeidsmand Guttorm.   Til 6te Sp:  Besvaret ved hendes Svar til 1ste Sp:.   7de Sp:  Vidnet har ikke været heri Byen siden 3 Uger efter Michaelii sidst  og var da hos sin Søster Anna Galtung, men eftersadte ingen Amber der, da hun ingen Amber havde med sig. Hun forklarede videre  for omtrent 3 Aar siden havde hun med sig her til Byen en Amber; men denne tog hun igjen tilbage med sig og har den endnu hiem/m/e, og siden har hun ikke havt nogen Amber med sig.  Actor bad derefter at den Amber som omtales i Forhøret  p: 9, hvilket Forhør han nu foreviste, maatte blive Vidnet anviist og Hendes Forklaring modtaget om hun kjender sam/m/e.  Vidnet forklarede at den hende nu foreviste Amber vedkjendte hun sig aldeles ikke, hverken som sin eller som hendes Søster Anna Galtungs, da hun aldrig før har seet den.  Denne Forklaring afgav Vidnet efterat hun havde aflagt Lovens Eed.

  Actor begjæ-

 

1814: 244b

 

rede Tingsvidnet sluttet og sig beskrevet meddeelt, som Retten bevilgede.

  Arrestanterne bleve derefter Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arrest.

 

Gammel Sag:

Procurator Lassen; som Actor, ctr: Jacob Torchelsen Tertnæs.

Defensor Procurator Stuvitz mødte og tilkjendegav, at deels en forehavt Reise paa Landet  og deels andre befalede Sagers Udførelse, deels for Byens Jurisdictioner og deels her, hvilket sidste denne Protocol viiser  har hindret ham fra i Dag at slutte [Sagen], og derfor begjærede han Sagen udsat til en for Retten belejlig Tid.

Eragtet:

Formedelst forud beram/m/ede Forretninger og Som/m/ertingene udstaar Sagen til 4de May Kl: 11.

                              Lars Blix de Fine             Anfin Olsen                                     Krogh

 

 

Samme Dag  om Eftermiddag Kl: 2.  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen, Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Ole Iversen Kiellevold m: fl:  og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Procurator Albert Lassen, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som \ved/ første Møde vare tilstæde.

  Arrestanten var løs og ledig i Retten tilstæde; hvorimod de øvrige Tiltalte ej mødte.

  Actor anmeldte  at uagtet sin anvendte Umage for at slutte Sagen i Dag, havde han været derfra forhindret formedelst sam/m/es Vidløftighed, og hans Møde \i Formiddag/ i 3 Justits Sager; desaarsag han atter saa sig nødt til at forlange Sagen udsat til førstkom/m/ende Mandag Eftermiddag Kl: 2, og erklærede han, for at Defensor til sam/m/e Tid kunde slutte [Sagen]  at han vilde sende ham sit Indlæg inden førstkommende Onsdag Aften.

  Procurator Heiberg  som Defensor for de Tiltalte  forbeholdt det Fornødne.

Eragtet:

Da Protocollen fra førstkommende Onsdag afbenyttes, til de anstundende Som/m/ertinge, ligetil Slutningen af denne Uge, saa bevilges den forlangte Anstand, som den første for Retten ledige Tid.

  Arrestanten blev derefter overleveret Laugrettet for at tilbageføres i Arresten.

                                    Anfin Olsen              Lassen              Ole Rasmussen

 

 

Samme Dag  Tid og Sted continuerede Sagen mod Slaven Andreas Andreassen m: fl:  og \blev/ Retten betjent ved de sam/m/e Personer som sidste Rettesdag.

  Actor mødte og indbad sig de mødende Vidner afhørt.

  De samtlige Tiltalte vare i Friehed for Retten tilstæde.

  Derefter blev fremkaldet som:

            1ste Vidne  Nicolay Berg  sagde sig 20 Aar gam/m/el  og Svend hos Smedemæster John Lykke  ubeslægtet til de Tiltalte, aflagde Eed og vandt at han er aldeles uvidende om det af Gunder Holme og de øvrige under Sagen Tiltalte forøvede Tyverie paa Kalfaret, videre end hvad han nu senere  efterat Sagen var anlagt  har erfaret. Afvigte Høst  omtrent i den Uge da det omtalte Tyverie blev forøvet  afkjøbte han Gunder Holme en Bordkniv med hvidt Skaft  som denne foregav at have kjøbt paa et Spiseqvarter  uden at Vidnet viste at den var stjaalet  og som han tilbageleverte til Politiebetjent Reusch Dagen efterat han havde kjøbt den. Vidnet kjender aldeeles intet til de Tiltalte  og er ubekjendt om deres Vandel.  Denne Forklaring afgav Vidnet efterat være betydet Smedemæster Lykkes i Forhøret  p: 7  tilførte Forklaring, og da han intet videre viste til Oplysning blev han Demitteret.

            2det Vidne.  Hans Dahl, 18 Aar gl:  i Lære hos Smedemæster Lykke  ubeslægtet med de Tiltalte  og

            3de Vidne  Lars Aamundsen  19 Aar gl:  ligeledes i Lære hos Smedemæster Lykke, de Tiltalte ubeslægtet; hvilke begge  efterat have aflagt Lovens Eed og været betydet Smedemæster Lykkes i Forhøret  pag: 7  aflagte Forklaring  forklarede eensstemmig at de Tiltalte ere dem aldeles ubekjendte Personer  og at de ere aldeeles uvidende om de Tiltaltes forøvede Tyverie; Ligesom de heller ikke kjender noget til Marie Elisabeth; hvorefter de bleve demitterede.

            4de Vidne  Johannes Smørdal, Sergant, 24 Aar gl:, ubeslægtet med de Tiltalte, som aflagde Lovens Eed, og blev forelæst sin i Garnisons Forhøret  pag: 2, 4, og 6  tilførte Forklaringer  dem han vedtoge som rigtige  og paa Tilspørgende forklarede at at!! han aldeles intet kjender til de Tiltalte, deres Vandel  og det af dem forøvede Tyverier, videre end som under Forhøret omforklaret, ligesom han heller ikke har mindste Kjendskab til Tiltalte Anna Maria

 

1814: 245

 

Elisabeth  uden for saavidt at han har været i hendes Huus og inqvireret efter Tyvekoster  uden at finde noget, og da han saaledes intet viste til Oplysning i Sagen blev han Demitteret.

  Paa Tilspørgende erklærede de 3de tiltalte Slaver  ikke at kjende den af Anna Maria Elisabet omtalte Soldat Ole Tvedt videre end de har hørt at han forrige Vinter deserterede herfra; hvilket nærværende Gunder Holme erklærede at vide med Vished.

  I Anledning af den af Captn: Hougs udi Forhøret  pag: 2  tilførte Forklaring  at Slaven Andreas var undvigt af Slaveriet Natten til den 21de og blev igjen funden Løverdags Morgen den 21de  forklarede Tiltalte Andreas at dette maae være en Skrivefeil, da han udbrød af Slaveriet Natten til Søndag eller Løverdags Aften, hvorefter han udførte Tyveriet paa Kalfaret Søndags Aften  og da dette var udført gik han hjem til sin Moder  hvor 2de Soldater der vare udsendte for at efterlede ham  paagrebe ham og førte ham tilbage i Slaveriet. Han forklarede videre at hans Moder saavel var uvidende om Tyveriet for!! (før?) det blev begaaet  som efter at det var forøvet.

  Defensor Procurator Hjorth  som fra først af havde været tilstæde  forbeholdt det fornødne.

  Da Dagen med det Passerede og 3de foregaaende Justits-Sager var forløbet  og ingen flere af de indkaldte Vidner  som alle sorterer under Byens Jusrisdiction, mødte  saa blev denne Sag udsat til Onsdagen den 4de Maij førstkommende  Eftermiddag Kl: 2, som den første  formedelst de indfaldende Sommertinge og andre beram/m/ede Forretninger, for Retten beleilige Tid.

  De Tiltalte Arrestanter blev derefter overleveret Vagten for at henbringes i {Arrest} \Slaveriet/.

                                                                      Krogh

                              Lars Blix de Fine                                   Anfin Olsen

                              Ole Rasmussen                                      Jørgen Ellengsen

 

 

 

Sommerting for Sartors Skibrede

Aar 1814  den 28de April  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatteting for Sartors Skibrede fremholdt paa Tingstedet Tøsøen, og blev Retten bestyret af mig  Hans Strøm Krogh  som af Amtet constitueret Sorenskriver i Hr: Secretair Christies Fraværelse  i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  Niels Halvorsen Hommelsund.  2. Anders Olssen Warøen.  3. Hans Olssen Ejde  og Jens Steffensen Nordeide   Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel tingsøgende Almue vare tilstæde

 

Hvor da!  først blev publiceret følgende Anordninger:

            1.  Forordning af 8de December 1813, for Norge, angaaende nogle Bestem/m/elser i Fr: af 18de December 1767 og 14de April 1769, betreffende Jordejendom/m/es Deeling i Norge.

            2.  Placat  angaaende det stemplede Papirs Stigen, uden noget bestemt maximum  datt: 20de Novbr: 1813.

            3.  Forordning  hvorved en Mobillie Skat paabydes i Norge, datt: 25de Octbr: 1813.

            4.  Placat  angaaende Udredelser af de enkelte Embedes paalagte Afgivter til offentlige Indretninger, datt: 24de Novbr: 1813.

            5.  Forordning  angaaende hvorledes Pengsioner etc som paaligge private at udrede, skulle gaae over fra DC: til Rbp:, datt: 16de November 1813.

            6.  Placat  angaaende den udenrigske Portoes Erlæggelse i rede Sølv m: v:  datt: 30te Octbr: 1813.

            7.  Placat, for Norge, hvorved det forbyde (forbydes) civile Embedsmænd  der var tillagte Embedsgaarder, at eje eller bruge Landbrug inden 2 Miiles Afstand fra sam/m/e, datt: 6 Novbr: 1813.

            8.  Placat, angaaende Betalingen af Gjeld til den Kongelige Kasse, for Konfiskeret fiendtlig Ejendom, datt: 26de Octbr: 1813.

            9.  Forordning  angaaende en Afgivt i Varer m: v:  datt: 14de Octbr: 1813.

            10.  Bekiendtgjørelse  angaaende Auctions Afholdelse {angaaende} \over/ nogle Qvantiteter Kornvares Overladelse af de Kongelige Magasiner i Danmark  datt: 14de Octbr: 1813.

            11.  Placat, hvorledes Bespisnings-Penge skulde erlægges i Rigsbankpenge Sølv Værdie, datt: 14de Octbr: 1813.

            12.  Placat, angaaende nærmere Bestemmelser i Henseende til Provenuet af priisdømte Skibe og Ladninger, datt: 29de September 1813.

            13.  Placat, angaaende at de i Aaret 1809 udprægede Kobber 4 Skillinger intil videre skulde forblive i Omløb for 4 Rbskl:, datt: 1ste November 1813.

            14.  Forordning af 20de Octobr: 1813, angaaende Opgjørelse af Nordlandenes Indbyggeres Gjeld til Kjøbmændene i Bergen, samt den nordlandske Handels Friegivelse.

            15.  Taxt, for et enkelt Brev, i Postturen mellem Bergen, Borgesund og Molde, uden Datum.

            16.  Placat fra Pollitiet i Bergen angaaende Forprang, datt: 16 Octbr: 1813.

            17.  Placat, angaaende skjærpet Straf for dem, der bestjæler de Kongelige Postere, datt: 28de Septbr: 1813.

 

1814: 245b

 

            18.  Placat for Norge, angaaende Forandring i Forordningen af 31te August 1804, datt: 14de Septbr: 1813.

            19.  Placat, angaaende Underholdningspenge for Gjeldsfanger, datt: 28de Septembr: 1813.

            20.  Forordning, angaaende en Forandring i Forordningen af 5te Januar 1813  § 30, m: v:  datt: 14de Septbr: 1813.

            21.  Placat af 9de October 1813  hvorved, den Skippere og Mandskab, for Indførsel af Kornvarer til Norge tilstaaede Præmie  forhøyes, m: v:

            22.  Forordning, angaaende den almindelige Fyrafgifts Erlæggelse i rede Sølv, datt: 8de Septbr: 1813.

            23.  Forordning, angaaende Toldafgivternes Erlæggelse i Sølv, datt: 8de September 1813.

            24.  Placat af 30te August 1813, hvorefter samtlige Danske og Norske Lodser ere berettigede til at oppebære de dem reglementerte Lodspænge i Rigsbankp: Sølv Værdie.

            25.  Placat af 27de August 1813, angaaende Kaperfarter.

            26.  Forordning, angaaende, hvad i Henseende til Svenske, som opholde sig her i Rigerne, samt de Skibe og Varer, der ere svensk Ejendom, bør iagttages, datt: 7de September 1813.

            27.  Kongelig Bekjendtgjørelse, angaaende Besiddere af faste Ejendomme i Danmark og Norge, som opholde sig i Udlandet, datt: 4de September 1813.

            28.  Placat af 28de August 1813  om hvorledes Beløbet af Sølvværdie skal beregnes og erlægges, for saavidt angaaer directe Skatters og Afgivters Oppebørsel til den Kongelige Kasse.

            29.  Placat, angaaende Forhøyelse i de Forsøm/m/else ved Veiarbeide fastsatte Mulcter, datt: 15de Januar 1814.

            30.  Placat, angaaende at Vaccinateurerne udenfor Lægestanden maae lige med Lægerne, tilstaaes frie Befordring, og et Honorarium for hver af dem vaccineret Person, datt: 29de December 1813.

            31.  Placat, angaaende at Fiskerleiet Arnager paa Bornholm, i Henseende til Prisers Opbringelse og Salg, indtil videre skal ansees som Kjøbstæd, datt: 16de December 1813.

            32.  Bekjendtgjørelse, fra Statholderen, angaaende Udfærdigelse af 3 Millioner Rigsbankdaler, lydende paa 50, 25, 15, 5 og 1 Rigsbankdaler N: V: m: v:, datt: 27de Januar 1814.

            33.  Placat, angaaende Taxters Fastsættelse i Rigsbanko, datt: 28de December 1813.

            34.  Kongeligt aabent Brev, angaaende Norges Afstaaelse til Sverrig, datt: 18de Januar 1814.

            35.  Kongen af Danmarks Skrivelse, til det norske Folk, datt: 18de Januar 1814.

            36.  Bekiendgjørelse fra det danske Cancellie, at de ikke indfødte i Norge ansatte Embedsmænd, maae have Tilladelse at forlade deres Embeder, datt: 5te Februar 1814.

            37.  Freds Tractat imellem Danmark og Sverrig, datt: Kiel, 14de Januar 1814.

            38.  Ditto  imellem Danmark og Engeland, datt: Kiel 14de Januar 1814.

            39.  Aabent Brev, fra Norges Regent, angaaende Rigets nærværende Stilling og tilkommende Regjeringsform  datt: 19de Februar 1814.

            40.  Prints Regentens Kundgjørelse til det norske Folk af 19de Februar 1814.

            41.  Kundgjørelse, angaaende det Norske Folks fredelige Forhold til andre Nationer og Kaperiet Ophævelse, datt: 19de Februar 1814.

            42.  Kundgjørelse, angaaende det norske Flag, datt: 27de Februar 1814.

            43.  Bekiendtgjørelse fra Regentskabet, hvorledes skal forholdes med Sager som attraaes indstævnt for Høyeste Ret i Norge, datt: 20de Martii 1814.

            44.  Placat  angaaende en Norsk Enke-Kasses Oprettelse i Norge, datt: 20de Martii 1814.

            45.  Kundgjørelse  angaaende en Com/m/itte til provisorisk at bestyre Oplysnings-Faget, datt: 2de Martii 1814.

            46.  Tillæg til denne Kundgjørelse  af 22de Martii 1814.

            47.  Anordning, angaaende Piterods-Straffens Ophævelse, datt: 28de Martii 1814.

            48.  Ditto, angaaende midlertidig Bestemmelse for Varers Ind og Udførsel, til og fra Norge  datt: 6te April 1814.

            49.  Regentskabets Skrivelse til Amtet af 4de Marts 1814, om Moebillie Skattens hastige Inddrivelse.

            50.  Amtets Com/m/unication af Rigsbankens Bekjendtgjørelse af 16de April 1814.

            51.  Instruction for Rigjærengsraadet (Regjærings-) som under Regentskabet i Norge er nedsat, datt: 2de Marti 1814.

            52.  Ditto for den Comitte som under Regentskabet er nedsat for provisorisk at overtage Oplysningsfaget.

            53.  Amtets Com/m/unication af Regentens Skrivelse af 8de April, hvorved det forbydes Huusbonder at uddrive af deres Pladse de Huusmænd  som formedelst Udcomando, ikke kunde præstere de stipulerede Arbeidsdage.

 

Derefter blev paaraabt {følgende} de indstævnte Sager

 

Gammel Sag fra Fol: 237

For Retten mødte Henrich Agotnæsset og anmeldte at han efter sidste erholdte Udsættelse ikke videre denne Gang havde at iretteføre end at han henholdt sig til hvad han sidste Rettesdag tilførte Protocollen, og erklærede videre at han aldrig har

 

1814: 246

 

været uvillig at levere Citanten den Tiende han pligtede ham, men han troede det var Citantens Pligt at indfinde sig paa de Stæder hvor han  /: Indstævnte :/  kom til Lands med sin Fisk  og naar Citanten ikke der indfandt sig for at modtage den han tilkommende Tiende, troede Comparenten han ikke var pligtig at henføre denne til andre Stæder, da det var ham ofte umueligt ved Budsendelse at kunde underrette Tiendetageren om hvor han var henkom/m/en, for at yde sin Tiende  saameget mindre som han lettelig ved saadant Ophold kunde forspilde det mest fordelagtige Fiskerie. Indstævnte indlod saaledes Sagen Dom  med Paastand at blive for Citantens Tiltale aldeles friefunden  imod at han for de 32 Tønder Tran han forrige Aar erholdt  betaler til Citanten 16 s: Rbp: N: V: \pr: Tønde/  som er den Tiende som fra Arilds Tider har været erlagt, og mod at erholde hos Citanten denne Sags Omkostninger skadesløs erstattet efter Dommerens Skjøn.

  Procurator Heiberg mødte for Citanten og gjentog sin Benægtelse ved Sagens Incamination, saavel for de som i Dag af Indstævnte tilførte, da denne aldrig har tilbuden enten Citanten eller hans Handels-Gesel at betale den paastævnte Tiende in natura, ligesaa lidet som han finder Citanten pligtig at modtage den Tiende som i Dag har anbudet. Herhos maatte Comparenten anmærke, at da Indstævnte i Dag efter Løfte intet har fremmet efter hans Løfte til Sagens Oplysning  og saaledes blot har havt sam/m/e udsat for at trenere den til Upligt, saa indstillede han til Dommeren at Indstævnte ved Sagens Paakjendelse maatte blive anseet i Overeensstemmelse med de om Rettens vedbørlige og hurtige Pleie ergangne Anordninger. Comparenten vedblev derpaa at indlade Sagen Dom, med Paastand, i Overeensstemmelse med Stævningen og Lovens 2den B:  22 Cap:  3 Art:  Reschreftet (Rescriptet) af 24 Februar 1703, Cancellie Resolutioner af 2de Julii 1784 og 1ste Januar 1785, samt i Tillæg i Processens Omkostninger for hans Reise og Omkostninger 30 rbr S: V:  og for det øvrige henholdt Comparenten sig til sin forhen udførte Procedeure og Paastand  og saaledes under Protest mod al videre Udsættelse vedblev at indlade Sagen Dom.

  Indstævnte Henrich Jacobsen Agotnæs vedblev sit forrige Tilførte  og troede Citanten \u/berettiget til det Paasøgte  og indlod saaledes fra sin Side Sagen Dom  under Benægtelse af alt ubeviist fra Citantens Side.

  Procurator Heiberg vedblev sit forrige, da Fordringen ved Indstævntes Tilstaaelse fuldelig er beviist.

Eragtet

Sagen optages til Doms.

 

Gam/m/el Sag fra Fol: 237.

Dankert Krohn contra Paul Michelsen Bildøen m: fl:

De Indstævnte Paul Michelsen, Ole Olsen, Engel Larsen, Anders Olsen og Thomas Olsen, alle Opsiddere af Gaarden Bildøen, mødte personlig for Retten og irette æskede den af Kjøbmand Dankert Krohn i Bergen mod dem anlagte og fra sidstholdte Maanedsting udsatte Sag  og hvorhos de fremlagde et af Procurator Lassen under Gaars Dato paa deres Vegne forfattet skrivtlig Indlæg i Sagen, hvormed de indlod denne Dom.  Indlægget blev inden Retten læst  saal: #

  Procurator Heiberg mødte for Citanten  og næst at forbeholde sine Indsigelser mod det i Dag fra Indstævntes Side fremkom/m/en  fremlagde han continuations Stævning af 9de d: M:  lovlig forkyndt, men da han nødvendig maae gjøre sig bekjendt med det i Dag fremlagte Indlæg førend han kan videre fremme Sagen  begjærede han sam/m/e udsat til i Morgen Formiddag Kl: 9.  Den fremlagte continuations Stævning blev inden Retten læst  saal: #

  De Indstævnte  som vedtoge lovlig Varsel  prottesterede imod den af Citanten forlangte Anstand til i Morgen, og paastod at Citanten efter sin irettelagde Stævning i Dag skulde føre de attraaede Vidner.

  Procurator Heiberg vedblev sit forrige, saa meget mere som det i Dag fremkomne Indlæg indeholder andre Benægtelser og Sigtelser end som tilforn af de Indstævnte er nedlagt.

  Indstævnte vedblev sit forrige.

Eragtet:

Den af Citanmten forlangte Anstand bevilges til i Morgen Formiddag Kl: 9, da han haver at iretteføre det fra sin Side fornødne eragtende.

 

Da ingen i Dag havde videre at føre i Rette, blev Tinget udsat til næste Dag.

                                                                       Krogh

         Niels Halvorsen Hommelsund.  NHS og bomerke

                                                                 Hans Olsen Ejde.  HOS og bomerke

         Anders Olsen Warøen.  A:O:W:                 Jens Steffensen Nordeide.  I:S:S: og bomerke

 

 

Næste Dag  den 29de April  continuerede {Høste} \ Som/m/er /tinget for Sartor Skibrede i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i Gaar.    og blev da foretaget den fra i Gaar udsatte Sag

 

Dankert Krohn, contra Paul Bildøen  m: fl:

Procurator Heiberg mødte for Citanten og fremlagde skrivtlige Qvæstioner af Dags Dato til Vidnerne  dem han begjærede paaraabt og derefter afhørt   Qvæstionerne indtages  saal: #

  De samtlige Indstævnte \mødte/  undtagen Paul, Ole og Anders. De indstævnte Vidner  Niels og Ole Bildøen, samt Christopher Kobbeltvedt  mødte ligeledes.

  Derefter blev fremkaldet for Retten som

            1ste Vidne:  Niels Poulsen Bildøen, sagde sig 24 Aar gam/m/el og en Søn af Indstævnte Paul Michelsen Bildøen, aflagde Lovens Eed, efterat Eedens Forklaring af Lovbogen var ham forelæst og formanet til Sandheds Udsigende  og hvorefter han forklarede til 1ste Qv:  jo, han kjender samtlige de Indstævnte.   Til 2de Sp:  jo  Vidnet ved at de Indstævnte forrige Aar 1813 fiskede en deel  saavel Makril som Sild  den de for det meste solgte {ved Torvet} til en Deel Fiskere fra Byen  hvilke har fortalgt ham at de igjen solgte denne Fisk ved Torvet i Bergen. Hvad de Indstævnte fiskede i Aaret 1812  er han uvidende om, videre end at han har hørt saavel af sin Fader som af de øvrige Indstævnte  at de fiskede eendeel, men hvad Slag og hvor meget  ved han ikke

 

1814: 246b

 

Til 3de Sp:  Den Fangst de Indstævnte gjorde forrige Aar skeede i Fjelds Sogn.   Til 4de Sp:  Han har saavel af sin Fader som af de øvrige Opsiddere paa Gaarden Bildøen hørt at de forrige Aar fiskede Makril som de solgte for 5000 rd omtrent, og Sild som de solgte for omtrent 10 a 12000 rd DC, om det var noget mere eller mindre kan Vidnet ikke bestemt opgive  men saa omtrent var det.   Procurator Heiberg frafaldt 5te Sp:  som besvaret ved 4de Sp:   Til 6te Sp:  Ikke saavidt han ved er der af den omforklarede Fisk bleven betalt nogen Tiende til Kirke Ejeren  og har erfaret og deels hørt at der ikke i de sidste 20 Aar har været betalt \Tiende/ af hvad de har fisket paa Bildøen  uden naar Kirkeejeren har udstædt Tiendesædtler; men naar Fisken har været solgt ved Torvet i Bergen.   Procurator Heiberg begjærede Vidnet tilspurgt for det 7de:  Tiente Vidnet paa Citantens Handelsstæd Solsvigen i Aaret 1812.   8de:  Veed Vidnet at der i bemeldte Aar blev af Citantens Folk fra Solsvig affordret Bildøens Beboere Tiende i bemeldte Aar, og i saafald blev Tiende efter Anfordring betalt  eller indfandt de sig med Tiende upaamindte   og 9de:  Har Vidnet seet at den omforklarede solgte Makril til Bye-Fiskerne  blev solgt ved Torvet  og er Tiende deraf betalt, til hvem  og hvoraf ved Vidnet saadant.   Vidnet svarede:  til 7de Sp:  Jo  som omspurgt.   Til 8de:  Det er ham ikke bekjendt at Bildøens Opsiddere  /: Indstævnte :/  bleve affordrede nogen Tiende i den Tid {af} \i/ Aaret 1812 han tiente i Solsvigen. Han ved heller ikke at de Indstævnte  i den Tid han tiente der  anbød nogen Tiende  men han har hørt af {indstævnte} Lars Bildøen at han skulde have tilskrevet Præsten et Brev med Forlangende at erholde Seddel  da han vilde betale den pligtende Tiende naar de solgte Fisken til Kjøbmænd i Bergen; men naar Fisken blev solgt ved Torvet  vilde de ikke betale videre Tiende end hvad de maatte erlægge paa Fiskebryggen ved Slottet i Bergen, og vilde Lars  som ellers er en ustævnt Mand og Fader til Indstævnte Engel Larsen, være Com/m/issionair for Præsten og Kirkejeren,   Til 9de Sp:  Henholder sig til sit Svar paa 2det Spørgsmaal  og ved ikke at nogen anden Tiende er betalt end hvad  som efter Byefiskernes Fortælling til ham  skal være erlagt paa Slottet.  Da ingen af Parterne havde Vidnet videre at tilspørge  blev det fra Retten demitteret.

            2det Vidne  Ole Olsen  19 Aar gam/m/el  en Søn af Indstævnte Ole Olsen Bildøen, som aflagde Lovens Eed efterat dens Forklaring af Lovbogen var bleven ham forelæst om!! (og?) ham betydet dens Vigtighed og formanet til Sandheds Udsigende  og hvorefter han svarede til 1ste Sp:  jo  han kjender de Indstævnte.   Til 2det Sp:  eensstem/m/ig med 1ste Vidne, med Tillæg  at han vel var hjemme paa Bildøen i Aaret 1812  og til Deels med dem som fiskede  og saaledes erfarede at de af og til fangede noget Fisk; men hvad Slags og hvor meget erindrer han ikke; dog veed han at der blev solgt noget  men for hvor meget kan han ikke erindre.   Til 3die S:  eenstemmig med 1ste Vidne.   Til 4de Sp:  Har hørt af sin Fader og de øvrige Indstævnte, at de forrige Aar solgte Makril for omtrent 5000 rd DC; men for hvormeget de solgte Sild  kan han ikke erindre at have hørt  men ved at de solgte en temmelig Deel.   5te Spørgsmaal blev ligeledes for dette Vidne frafaldet.   6te Sp:  Vidnet ved at de Indstævnte ikke har betalt nogen Tiende af den Fisk de fangede i Aarene 1812 og 1813.   Procurator Heiberg frafaldt 7de og 8de Sp: til dette Vidne.   Til 9de Sp:  Byefiskerne har fortalt at de solgte den kjøbte Makril paa Torvet i Bergen  og at de betalte Fisketiende paa Slottet i Bergen; men om Kirketienden deri var indberegnet, ved han ikke  da Fiskerne ikke udlod sig derom.  Da ingen af Parterne havde Vidnet videre at tilspørge  og Vidnet vedstod sin Forklarings Rigtighed  blev han fra Retten demitteret.

            3de Vidne.  Christopher Ellingsen Kobbeltvedt sagde sig 22 Aar gam/m/el  og anmeldte at han var en Medejer i den Nod hvormed det paastævnte Fiske var skeed  og var Lods ejer i Fiskevogen hvor Fisken var trækket, og saaledes aldeles intreseret med de Indstævnte i de paastævnte Fiskerier  hvori han var deeltager, og saaledes prottesterede mod at aflægge Vidnesbyrd  da han maatte betragtes ligemed de Indstævnte.

  Paa Grund heraf frafaldt Procurator Heiberg dette Vidne  og maatte begjære Sagen udsat til førstkommende Maanedsting for Augusti Maaned i Sorenskriverens Boepæl i Bergen for at pleie sam/m/e ved continuations Stævning.

  De Indstævnte mødende Parter forbeholdt alt lovligt under foreløbigen at prottestere mod alt ubeviist fra Citantens Side i Dag frembragt.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til førstholdende Augusti Maanedsting de!!   August!! i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen.

 

Efter Paaraab mødte ingen som havde Sager at iretteføre.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bøxelseddel fra Kjøbmand Danckert D: Krohn til Anders Anderssen paa 1 pd Fisk Landskyld  og Skatteskyld 10 ½ Mrk Smør  i Gaarden Skaalevigen, No 51, dat: 1ste Octobr: 1813, med Revers.

 

1814: 247

 

            2.  Skjøde fra Synneve JensDatter Telle til Clemet Hanssen Telle paa 6 Mrk Fisk i Gaarden Telle, No 26, for 16 rbd 4 mrk N: W:, dateret 28 {Januar} \April/ 1814.

            3.  Afkald fra Hans Nielssen nordre Skouge til Formynderen Niels Erichsen Nordre Schouge for hans Moderarv 15 rd 12 s, dateret 28 April 1814.

            4.  Fredlysning fra Foged Unmack over Fremmedes Fæebejtning og Lyngskjæren i Gaarden Kourslands Udmark, dateret 2de Octobr: 1798.

            5.  Afkald fra Ole Michelsen Worland for hans Hustrues Marthe AndersDatter Bakkes Arvemidler 106 rd 6 s, dateret 28 April 1814, til Formynderen Peder Pedersen nordre Toft.

            6.  Do: fra Ole Willumsen Telle for hans Kones Kari JohannesDatters {Telles} Moderarv 14 rd 1 mrk 15 s, dateret 28 April 1814, til Formynderen Steffen Johannessen nordre Echerhovde.

            7.  Do: fra Johannes Steffensen nordre Echerhovde til Formynderen Ole Olsen nordre Echerhovde for hans Moderarv 13 rd 3 mrk 7 s, dateret 28 April 1814.

            8.  Do: fra Ole Nielsen Golten for hans Hustrue Botilde GrimsDatter Kaldestads Arv 26 rd 6 s, til Formynderen Jens Nielssen Trængerejde, dateret 28 April 1814.

            9.  Skjøde fra Erich Larssen Snekkevigen m: fl:  til Mons Larssen paa 5 71/125 Mrk Smør  11 17/125 Mrk Fisk i Gaarden Snekkevigen, No 76, for 120 rbd 4 mrk 6 s N: V:, dateret 28 April 1814.

            10.  Bygselseddel fra Knud Wincentsen Hamre og Ole Salomonsen Bakke til Anders Olsen paa 18 Mrk Fisk \Landskyld/ i Warøen, No 8, dateret 28 April 1814, Skatteskyld 9 Mrk Smør.

            11.  Delebrev efter Enken Synneve JensDatter Nipen, dateret 29 April 1814, hvorved Boets Jordegods  1 pd 4 4/5 Mrk Fisk i Nipen, No 27, er udlagt til Døttrene Agothe TollevsDatter og Kari TollevsDatter, hver 14 2/5 Mrk Fisk.

            12.  Bøxelseddel fra Agent Johan Weiner Krohn til Haagen Nielssen paa 2 pd 6 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 12 Mrk Smør  i Dommedal, No 33, dat: 1ste April 1814, med Revers

            13.  Bøxelseddel fra Ole Knudsen Lie til Engel Aamundsen paa 12 Mrk Fisk Landskyld  og 6 Mrk Smør Skatteskyld  i Lie, No 84, dateret 29 April 1814.

            14.  Afkald fra Hans Olsen Nordejde til afdøde Formynder Thomas Olsen Algerøens Stervboe for Myndlingen Michel Hanssen Kaartvedts Arvemidler 43 rd 2 mrk, dateret 29 April 1814.

 

Fogden fremlagde Restancelisten over de ordinaire Skatter, der viser, at paa indeværende Aars Skatter er {intet} betalt 4 rbd 68 s: N: W:.  Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over {de red} udestaaende Rente til Rigsbanken i Følge Forordningen af 5te Januar 1813  og den i Følge Forordningen af 25 Octbr: 1813 paabudne Mobilie-Skat, der udviser, at der paa bemeldte {Db Skatter} Renter rester 494 rbd 4 mrk 7 s:  og paa Mobilie Skatten 2121 rbd 4 mrk 15 ½ s:  alt N: W:

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Sartor Skibrede hævet.

                                                                     Krogh

    Niels Halvorsen Hommelsund.  N.H.S. og bomerke

                                                             Hans Olsen Ejde.  H.O.S. og bomerke

    Anders Olsen Warøen.  A.O.W.                      Jens Steffensen Nordejde.  I.S.S. og bomerke

 

 

 

Sommerting for Schiolds Skibrede

Aar 1814  den 2den Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatteting for Schiolds Skibrede fremholdt paa Tingstedet Houkeland, og Retten bestyret af mig  Hans Strøm Krogh, som af Amtet constitueret Sorenskriver i Hr: Secretair Christies Fraværelse, i Overværelse af de 4re sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd  Niels Johannesen Lohne, Hans Salomonsen Grimstad, Mons Olsen Bjørge og Niels Sjursen Rødland.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvor da!  først blev publiceret samme Kongelige Anordninger som paa Som/m/ertinget for Sartor Skibrede den 28de Maij!! (April) blev publicerede.

 

 

Samme Dags Eftermiddag Kl: 2. continuerede \Justits Sagen/ Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Ole Iversen Kiellevold, og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Procurator Albert Lassen i Overværelse af Laugrettesmændene Mons Olsen Bjørge og Niels Sjursen Rølland.

  Hvorda Actor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og tilkjendegav at han  ved at gjennemlæse denne Sags vidløftige Documenter  og efter Adgang dertil ogsaa Justitz-Protocollen, ikke har fundet at Bestjaalne Erich Monsen Mjeldem enten har tilhiemlet sig eller sat nogen Taxt paa de ham frastjaalne men ej tilbagekomne Koster  som var Smør udi et Bøtte, et Sølv Halskjæde  en Sølvmyndt, 2 saakaldte Søllier eller Spænder, 3 Lod Blaaefarve og 1 blaae Fruentimerhue, {fandt} der ere ommeldte i Forhøret  pag: 6, og da han anseer saadan Taxt og Tilhiemling nødvendig  var han nødt til \atter/ at begjære Sagens Anstand til næstkom/m/ende Tirsdag d: 5te d: M:  atter at behandles i Sorenskriver Christies Huus i Bergen, til hvilken Tid og Stæd, om Udsættelsen bevilges  han forbeholdt sig at lade indkalde ommeldte Erich Monsen Mieldem til

 

1814: 247b

 

den intenderende Forklarings Afleggelse.

  Actor anviiste imidlertid hans udi denne Sag under 27de f: M: affattede Deductions-Skrivt, hvilket  efter sidste Rettesdags Protocollation  har været Defensor forevist.

  Defensor Procurator Heiberg mødte og tilkjendegav  at efterat han fra en Reise paa Landet \var/ kom/m/en tilbage her til Byen sidstleden Fredags Aften  har han i Gaar modtaget det i Dag foreviiste Indlæg fra Actor  og da denne nu har begjæret Sagens Anstand til førstkom/m/ende Tirsdag  saa forbeholdt {Defensor} \Comparenten/ til den Tid om mueligt at slutte [Sagen].

  De øvrige Tiltalte Asbjørn Larsen og dennes Søn mødte ikke.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til førstkommende 5te d: M:  {Formiddag Kl: 2} \Eftermiddag Kl: 2/.

                          Mons Olsen Bjørge             Lassen            Niels Sjursen Rølland

 

Derefter blev Thinget fastsat:  og Retten betjent af de sam/m/e Personer som førstnævnt  og blev da foretaget:

 

Gammel Sag.  Fol: 239

Oberst-Ljeutenant Ham/m/er contra Mad:me Hjorth Stuvitz.

For Procurator Leganger mødte Procurator Heiberg  som i Forventning af Resolutionen paa den forhen ommeldte Ansøgning maatte inløbe, begjærede Sagens Anstand til førstkom/m/ende Augusti Maanedsting.

  Pr: Lassen møtte for Citanten  og efter dennes Forlangende maatte gjøre Vederparten opmærksom paa at om han ikke inden omtrent 4 Uger erholdt Svar paa den ommeldte Ansøgning, han da atter maatte fremsende een til den nye Regjering, da Citanten ikke vilde denne Sags længere Henstand.

  Procurator Heiberg, som ikke tvivlede paa at Procurator Leganger uden Citantens Provocation vil vide at iagttage det Fornødne til Sagens Frem/m/e, vedblev sit Forrige.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til næstholdende Maanedsting for Augusti Maaned.

 

Da ingen efter Paaraab havde Sager at føre irette  blev Tinget udsat til følgende Dag.

                                                                            Krogh

    Niels Johannesen Lohne.  N:I:S: og bomerke           Mons Olsen Bjørge  og bomerke

    Hans Salomonsen Grimstad.  H.S.S.G.                     Niels Sjursen Rølland.

 

 

Næste Dag  den 3die Maij  continuerede Som/m/ertinget for Schiolds Skibrede i Overværelse af de sam/m/e Personer som i Gaar   og blev da foretaget

 

Tingsvidne.

Procurator Heiberg mødte som befalet Sagfører for Konen Brithe Maarsdatter Fjøsangerhougen  og fremlagde skrivtlig Stævning af 5te f: M: i forkyndt Stand, saa fremlagde han og Attest fra Forligelses Com/m/issionen af 17de Januar d: A:  som viiser at Sagen der forgjeves har været foretaget til Mægling  og endelig  skrivtlige Qvæstioner til Vidnerne af Dags Dato. {Endelig} \Han/ foreviiste dernæst Statholderskabets Bevilling af 9de Februar d: A: til denne Sags frie Førelse  og Stiftets Ordre til Comparenten som Sagfører at udføre sam/m/e  hvilke 2de sidste Documenter han begjærede sig tilbageleverede med Rettens Anviisnings Paategning. Comparenten begjærede derpaa de Indstævnte paaraabte og afhørte efter de fremlagde Qvæstioner.  Stævningen, Forligelses Com/m/issions Attesten og Qvæstionerne bleve læste  og ere saalydende: #   Benificion poupertatis og Procurator Heibergs Ordre til dette Tingsvidne og Sags Udfør bleve med Rettens Paategning ham tilbageleveret.

  Indstævnte Knud Knudsen Kinne blev paaraabt og mødte. Saa mødte og af de indstævnte Vidner Thomas Larsen Fjøsanger, som anmeldte at de!! (det) andet indstævnte Vidne Geert Fjøsangerhoug {Tho} ikke formedelst Sygdom kunde møde.

  Derefter blev fremkaldet som

            1ste Vidne  Thomas Larsen Fjøsanger  \30 Aar gl:/, som  efterat være betydet Eedens Vigtighed og formanet til Sandheds Udsigende aflagde Lovens Eed  og vandt til Citantens 1ste Qv:  Efterat have forklaret at være Parterne ubeslægtet.  jo  han kjender Parterne.   Til 2det Sp:  Forrige Aar ved Michaeli Tider blev Vidnet af Citantinden anmoedet at være tilstæde hos hende  da Knud Kinne havde indfundet sig hos hende  for imod hendes Vidne at fratage hende en Kiste som hendes Mand for omtrent eet Aar forhen havde kjøbt og modtaget hos Knud Kinne  og var Knud Kinne den sam/m/e Tid tilstæde.  Hermed er tillige 3die Spørgsmaal besvaret.   4de:  Om/m/eldte Tid hørte Vidnet Knud Kinne tilstaae at Citantindens Mand havde afkjøbt hans  /: Knuds :/  Kone den omhandlede Kiste  og der for betalt 11 rdr DC: for omtrent 1 Aar forhen.   Til 5te Sp:  Ommeldte Tid hørte Vidnet Knud Kinne bruge disse Udtryk:  at dersom Citantinden ikke med det gode vilde udlevere Kisten  vilde han falde Slag om dem!! (den)  /: slaae sig den til :/   saaledes forstod Vidnet det   og dersom han ikke eene kunde vinde dette  vilde han hente Folk til Hjelp med sig.   Til 6te  jo  som omspurgt.   Til 7de:  Vid-

 

1814: 248

 

net hørte Knud sige, da Citantinden vægrede sig for at aabne Kisten   om der ikke var en Øx at erholde  da der med denne kunde blive Raad til at aabne Kisten   og saaledes blev Citantinden tvungen til at levere ham Nøgelen  og hvorefter han aabnede Kisten.   Til 8de:  jo  Knud aabnede Kisten og udkastede de deri værende Klæder  og saa Vidnet at Penge laa paa Bordet, hvor mange veed han ikke.   Til 9de Sp:  jo  Citantinden erklærede at alt det passerede som foran anført  skeede imod hendes Villie  og hun modsatte sig Knuds Forsæt saameget mueligt, dog uden at bruge Voldsomheder, og var foruden Vidnet tilstæde tillige det andet indstævnte Vidne Geert Fjøsanger Haugen, samt Citantindens {hendes} Broder Niels Maarsen Fosnæs  og for en Tid Citantindens Søster Nicoline Maarsdatter. Paa given Anledning fra Citantens Side forklarede Vidnet at Citantindens Mand Ole Hendrichsen Fjøsangerhaugen var som Soldat udcom/m/anderet i Landets Tieneste Pindsetider for!! (før) det omforklarede passerede  og var saaledes ikke nærværende.  Da ingen af Parterne havde Vidnet videre at tilspørge  blev det fra Retten demitteret.

            2det Vidne  Nicoline Maarsdatter Fjøsangerhaugen, godvillig mødende, sagde sig 24 Aar gammel og Søster til Citantinden, blev formanet til Sandheds Udsigende, betydet Eedens {Hellighed} \Vigtighed/  og forklarede:  Forrige Aar  noget for Michaelii Tider  da Vidnet kom hiem til sin Søster fra et Ærinde  formærkede hun at Indstævnte Knud Kin/n/e var der tilstæde  og hørte at han affordrede Citantinden en Kiste som Citantindens Mand, saavidt hun veed efter Søsterens og Mands Sigende til hende, for noget henved et Aar forhen havde afkjøbt Knud, og hørte hun at Knud brugte forskillige Trudsler for at faae Kisten udleveret; men da Citantinden ikke godvillig ville udlevere sam/m/e  saae hun at Knudt egenmægtig bragte denne fra Loftet ned i Kjøkkenet. Vidnet hørte og at Knud spurgte efter en Øx for at opbryde Kisten  da Citantinden nægtede at ville levere ham Nøgelen, samt saae at hun der efter leverede Knud Nøgelen  og at Knud udkastede af Kisten det deri forvarede Tøy  og reiste bort med Kisten. Denne Kiste var graamalet. Vidnet saae at der laae 11 rd DC: paa Bordet  som hun hørte at Knud skulle have lagt til Betaling for Kisten. Samme Tid var tilstæde 1ste Vidne, Gert Fjøsangerhaugen, og Vidnets Broder Niels Fosnæset. Vidnet veed at Citantinden  hendes Søster  havde tilkaldt de 2de Mænd  1ste Vidne og Geert Fjøsangerhaugen, for at være Vidne til Knuds Fremfærd  og at hun imod sin Villie blev frataget Kisten og paatvunget de 11 rd DC:  Videre forklarede Vidnet at Citantindens Mand Ole Henrichsen Fjøsangerhaugen, som Soldat blev udcom/m/anderet i Landets Tieneste 8te Dage for Pintse Tider 1813, og har siden ikke været hjem/m/e.  Efterat Vidnet havde aflagt denne historiske Forklaring, frafaldt Procurator Heiberg de fremsadte Spørgsmaal.  Da ingen af Parterne efter Dommerens Tilspørgende havde Vidnet videre Forklaring at affordre, blev det fra Retten demitteret.

  Procurator Heiberg begjærede det Passerede sluttet og sig i Tingsvidne Form beskrevet meddeelt.

  Efter Dommerens forskillige Tilspørgende havde Indstævnte Knud Kinne intet at tilsvare, hvorefter Tingsvidnet saaledes bleve sluttet  og skal blive Citantindes Fuldmægtig, saa hastig som mueligt  beskreven meddeelt.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Enken Dorthe PaulsDatter Snekkevigen til Paul Olsen Snekkevigen og Niels Olsen Gavelen paa 19 1/5 Mrk \Sr:/  1/5 Hud i Hammersland, No 88, for 76 rbd N: W:, dat: 30 Martii 1814.

            2.  Bøxelseddel fra Paul Olsen Snekkevigen og Niels Olsen Gavelen til Niels Michelsen paa 1 pd Smør  ¼ Hud Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 9 Mrk  i Hammersland, No 88, dat: 2 Maii 1814, med Revers.

            3.  Vilkaarsbrev fra Niels Michelsen Hammersland til hans Moder Anna MichelsDatter paa aarligt Vilkaar, dateret 2den Majii 1814.

            4.  Bygselseddel fra Sognepræst Iver Munthe Daae til Hans Eliassen paa 1 pd Sr:  1/3 Hud Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 12 Mrk Smør  i Hornæs, No 45, dateret 12 April 1814, med Revers.

            5.  Skjøde fra Amund Gabrielsen Nyegaard til hans Datter Gurine Marie AmundsDatter og Carl Henrich Rasmussen paa Gaarden Simonsvigen, No 118, af Skat og Landskyld 3 ½ Mrk Smør, for 1200 rbd N: W:, dateret 2den Maji 1814.

            6.  Obligation fra Carl Henrich Rasmussen paa egne og Gurine Marie AmundsDatters Vegne til Amund Gabrielsen Nyegaard for 1200 rbd N: W:, mod Pant i Simonsvigen, No 118, dateret 2 Maji 1814.

            7.  Afkald fra Hougbrigt Lennertsen for hans Kones Caroline OlsDatters Arv efter Sander Olsen Fanøehammeren, stor 55 rd 5 mrk, til Formynderen Jens Olsen Fanøehammeren, dat: 12 Martii 1814.

            8.  Do: fra Jens Anderssen Birkeland for hans Kones Anna NielsDatter Søevigs Arv 26 rd 15 s:  til Formynderen Niels Nielssen Øfstthun, dateret 19 April 1814.

 

Fogden fremlagde Restancelisten over de ordinaire Skatter, der viser, at paa indeværende Aars Skatter er betalt 27 rbd 6 s: N: W:   Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  og den paabudne Mobilie-Skat, der udviser, at paa bemeldte Renter rester   (åpent rom)     og paa Mobilieskatten   (åpent rom)

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Schjolds Skibrede hævet.

                                                                      Krogh

       Niels Johannessen Lohne.  N.I.S.                               Mons Olsen Bjørge

       Hans Salomonsen Grimstad.  H.S.S.G.                      Niels Sjursen Rølland.

 

1814: 248b

 

 

 

Aar 1814  den 4de Maij om Eftermiddag Kl: 2  continuerede den mod Slaven Andreas Andersen med fl:  anlagte Justits Sag  og Retten betjent af de sam/m/e Personer som 1ste Gang.

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte Slaver løs og ledig for Retten, og indlod sig de mødende Vidner afhørte.

  Derefter blev fremkaldet som

            5te Vidne  Maren Møller, Enke efter Skræddermæster Moldrup, som sagde sig over 60 Aar gam/m/el, blev formanet til Sandheds Udsigende, aflagde Lovens Eed  og efterat være betydet den af Corporal Ullestad i Garnisons Forhøret  pag: 13, tilførte Forklaring  forklarede at Skarpskytter Magnus Børsem vel har været indqvarteret hos hende en Kort Tid  omtrent en Maaned  men i den Tid erfarede hun hverken at nogen af de her tiltalte Personer  dem hun ikke kjender eller veed at have seet for nu  kom til Børsem  eller at denne havde noget Lærred eller andre af de hos Nicolaysen stjaalne Ting  hvilke Ting  saaledes som de i Forhøret  pag: 5  fantes specificeret   bleve hende forelæst  og er for øvrigt aldeles uvidende om det paa Kalfaret forøvede Tyverie.  Da Vidnet intet videre vidste til Oplysning at afgive, blev hun demitteret.

            6te Vidne  Corporal Andreas Aamundsen Ullestad  sagde sig 22 Aar gam/m/el, aflagde Lovens Eed, og blev forelæst sin under Garnisons Forhøret aflagde Forklaring  som dette Forhør er tilført p: 12, \og/ 13, {og 16} den han vedtog i et og alt som rigtig  og forklarede videre ikke at kjende til de her for Retten tiltalte 3de Slaver  og er for øvrigt aldeeles uvidende om det af dem paa Kalfaret forøvede Tyverie og hvor Tyvekosterne ere, og da han saaledes intet videre viste at forklare til Oplysning, og forklarede at den den!! i Garnisons Forhøret  pag: 13  omtalte Ole Tøssen er bortreist fra Byen, blev han dimitteret.

            7de Vidne  Anders Brigtsen Kaland, Landværn, 30 Aar gam/m/el, aflagde Lovens Eed  og efterat være betydet den af {Ole Seim og} ham afgivne Forklaring, Forhøret tilført  pag: 14  den han vedtog som rigtig  og paa yderligere Tilspørgende, declarerede at de 3de her for Retten tiltalte Slaver ere ham aldeles ubekjendte Personer, saaog Konen Anna Marie Elisabet  og veed han aldeeles ikke noget om det af disse forøvede Tyverie paa Kalfaret, heller ikke om hvor de endnu savnede Tyvekoster ere, og da han saaledes \intet/ videre vidste at forklare  blev han demitteret.

            8de Vidne  Ole Evie, 28 Aar gl:, boende i Bergen \som/ Vertshuusmand, blev formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed og vandt:  De herfor Retten tiltalte 3de Slaver ere ham ubekjendte Personer  og er det af dem paa Kalfaret forøvede Tyverie ham ubekjendt. Den af Gunder Holme under Garnisons-Forhøret  pag: 11  afgivne Forklaring  blev Vidnet betydet, hvortil han declarerede at det er mueligt Gunder Holme, kan have fortæret for endeel Penge; men det er ham ubevist  og han \gjen/kjender ikke nærværende Gunder Holme  ligesom han ogsaa benægtede at skylde denne 2 rdr.   Gunder Holme, som var tilstæde  forklarede  efterat være confronteret med Ole Evie  at han i dennes Huus, havde forbrugt de Penge han i Forhøret har forklaret; men da han ikke forhen var bekjendt i dette Huus  og det omforklarede passerede om Aftenen  saa gjenkjender han nu heller ikke Ole Evie, og kan ikke med bestemthed siige om Ole Evie var tilstæde  eller om Pengene blev fortæret i hans Huus.  Da ingen videre Oplysning var at erholde  blev han fra Retten demitteret.

            9de Vidne  Bergitte Christensdatter Gloppestad, tienende hos Capitaine Hougs, sagde sig 17 Aar gam/m/el, blev formanet til Sandheds Udsigende, aflagde Eed  og efterat være betydet de i Garnisons Forhøret befindende Forklaringer hende vedkommende in specie  pag: 6 og 14, forklarede at hun ikke har afkjøbt Ole Seim nogen Brød, men efter hans Anmodning til forskellige Tider solgte for ham 10 Brød, for ialt 100 rd DC:  dem hun leverede ham. Hun er bekjendt at Tiltalte Ole Seim tilkjøbte sig hos Anders Kaland et Sølv Lachmeehr(?) for 220 rd DC:  og veed at hendes Huusbonde Capitaine Hougs derom var vidende; men om Brødhandelen var han uvidende. At de solgte Brød var Ole Seims egne  veed hun der af  at hun hver 5te Dag erholdt 2 Brød som Leening  og hvoraf hun blev leveret det ene til Salg. Hun kjender ikke videre til Ole Seim end som omforklaret, og har seet ham og de øvrige Tiltalte, som Slaver. Hun er aldeeles uvidende om det af de Tiltalte paa Kalfaret forøvede Tyverie, og veed ikke hvor de stjaalne Koster  som endnu savnes  ere.

 

1814: 249

 

            10de Vidne  Berthe Gurine Andersdatter, sagde sig 52 Aar gam/m/el  og blev formanet til Sandheds Udsigende, efterat have forklaret, at være Moder til Tiltalte Andreas Andersen. Hun forklarede at Løverdags Aften kom Tiltalte  hendes Søn Andreas  Kl: omtrent 5  til hende  og paa hendes Tilspørgende sagde, uden Tilladelse, hvorpaa han  efterat hun havde paalagt ham igjen at forføye sig tilbage til Slaveriet  forlod hende. Søndags Morgen derpaa indfandt sig en Underofficer som spurgte efter Andreas  med da han ikke var hos hende gik de derfra  og kom igjen om Aftenen  i Tanke at at!! han var hos hende og paagribe ham. Efterat de hos hende havde opholdt sig en Tid  kom hendes Søn  Tiltalte Andreas  igjen til hende  og blev han da paagrebet. Dette var  efter hvad hun seenere har erfaret  den sam/m/e Søndag som Tyveriet paa Kalfaret blev forøvet. Andreas udlod sig ikke for hende hverken Løverdagen at han vilde udføre det Tyverie som han Søndagen derpaa udførte paa Kalfaret, eller Søndagen, at han havde udført dette, tvert imod lovede han paa hendes Anmodning Søndags Aften at gaae tilbage i Slaveriet. Hun er for øvrigt aldeeles uvidende om det forøvede Tyverie  og veed ikke noget hvor de stjaalne og endnu savnede Koster ere. Hun kjender ikke de Tiltalte Ole Seim og Friderich Olsen, heller ikke Anna Marie Elisabet.  Denne Forklaring bekræftede Vidnet med Eed, og da hun intet videre vidste til Sagens Oplysning, og Tiltalte Anders!! (Andreas) Andersen vedstod hendes Forklaring som rigtig  blev hun fra Retten demitteret:

            11te Vidne  Pollietiebetjent Ole Reusch, sagde sig omtrent 40 Aar gam/m/el, blev formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Lovens Eed og blev derefter forelæst hans i Garnisons Forhør  pag: 15  inddragne Klage  samt de ham vedkommende, Forhøret, pag: 1, 2, 4, 6 og 10  inddragne Forklaringer, dem han samtlige vedtoge rigtig  og sagde sig for øvrig uvidende om det paa Kalfaret forøvede Tyverie  og veed ikke hvor de endnu savnede Koster ere. Kjender ikke videre til de Tiltalte Slaver eller Anna Marie Elisabet end som under Forhøret er omforklaret, hvorefter han blev demitteret.

            12te Vidne  Anders Andersen Njøs, Landværn, 37 Aar gam/m/el, forklarede  efterat være formanet til Sandheds Udsigende{, forklarede}, at han fortiden er hensadt paa Vand og Brød som Straf for hans med Ole Seim drevne Handel af 2 Lysestager og 1 Sængetræksel, af de paa Kalfaret stjaalne Koster, samt  efterat være betydet de ham vedkommende Forklaringer i Garnisons Forhøret in specie  pag: 10  dem han vedstod rigtig  at han aldeeles intet videre vidste til Oplysning i Sagen  og hvor efter blev afskediget.

  Actor erklærede at han havde ladet indkalde Kone Anna Maria Elisabets i Forhøret saakaldte Tieneste Pige Agotte Marie  men at hun følge Kaldsmændenes Erklæring var bortreist herfra Byen, og udbad sig derefter Sagens Anstand til i Morgen Eftermiddag Kl: 3.

  Nærværende Anna Maria Elisabet erklærede at hun ikke har nogen Pige  men at den i Forhøret benævnte Agotte Marie var i Logis hos hende  og nu for en kort Tid reist paa Landet til sine Forældre  hvorfra hun ventes tilbage i næste Uge.

  Defensor  som fra først af havde været tilstæde  forbeholdt de Tiltaltes Tarv.

  Actor anmeldte at den i Forhøret omtalte Pige Berthe Hagland efter den ham givne Underretning opholdt sig paa Woss, mere end 1? Miile herfra.

Eragtet:

Sagen udsættes til i Morgen Eftermiddag Kl: 3  atter her at behandles.

  De Tiltalte Slaver blev derefter overleveret Slavefogden til Forvaring.

                                                                       Krogh

                           Lars Blix de Fine                                        Anfin Olsen

                           Ole Rasmussen                                           Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 4de Maij  continuerede, Justitssagen Procurator Lassen som Actor contra Jacob Torchelsen Tertnæs, og blev Retten betjent af de sam/m/e Personer som sidste Gang.

  Deffensor mødte og tilkjendegav at han formedelst mange andre befalede Sagers Behandling ved Bergens Byeting og denne Rett  ikke har havt Leilighed til i Dag at slutte denne vidløftige Sag, hvorfore han var nødt til at begjære denne Sags Anstand til førstkommende Mandag Formiddag Kl: 11.

  Actor mødte og forbeholdt alt lovligt.

  Saa var og for Retten tilstæde Tiltalte Jacob Tertnæs.

Eragtet:

Anstand bevilges til Mandag …(?) d: M:  Formiddag Kl: 11.

                              Lars Blix de Fine            Krogh            Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  den 5te Maij om Eftermiddagen Kl: 3  continuerede Justitssagen Procurator Hjorth Stuvitz contr: Ole Iversen Killevold (Kiellevold) m: fl:  og blev Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Albert Lassen i Overværelse af {de samme} Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten  og udbad sig, den efter hans Foranstaltning indkaldte Erich Monsen Mieldem afhørt.

  Derefter fremstod den forhen afhørte Erich Monsen Mieldem  som blev betydet sin under Præliminair Forhøret, og forklarede at da!! (af?) det bortstjaalne og ej tilbagekomne Koster  savnede han i alt \circa/ 2 Pund Smør  hvilke han taxerede for 10 rbr N: V:. Den bortkomne Halskjæde og Sølvmyndt ansatte han af Værdie henimod 4 Lod Sølv a 8 mrk \Rbp/ pr: Lod,  2 Sølvsøllier  ialt 1 Lod  ligeledes

 

1814: 249b

 

8 Rbmrk N: V:,  3 Lod Blaaefarve a 4 s Rbp: N: V: Loddet   og den blaae Fruentim/m/erhue  10 rbmrk N: V:.

  Tiltalte Ole Iversen Kiellevold vedblev at benægte at have stjaalet disse her ommeldte Ting  og henholdt sig i øvrigt til sin forhen derom afgivne Forklaring  men havde ellers intet at erindre mod den sadte Taxt.

  Erich Monsen Mieldem, frafaldt nogen Erstatning for de ej tilbagekom/m/ende Koster  og aflagde derpaa Lovens Eed paa at sam/m/e  og heri Dag ommeldte  vare ham mod hans Vidende og Villie frakomne  og at denne af ham ansatte Taxt vare efter hans bedste Skjøn  og \Demitteret/

  Actor fremlagde derefter en nye erhvervet Udskrivt af den under 26de April f: A: over Tiltalte Ole Iversen Kiellevold afsagte Dom  der her inden Retten forhen er Tiltalte forelæst, og som han nu atter vedkjendte sig.  Bemeldte Dom bliver Acten at vedhæftes.  Actor fremlagde derpaa det under 2de d: M: i Retten anviste Indlæg af 27de f: M:, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen Dom.

  De øvrige Tiltalte mødte ikke.

  Defensor Procurator Heiberg mødte ved Procurator Krogh, og begjærede Sagens Anstand til førstkom/m/ende Mandag, Formiddag Kl: 11, da han  formedelst flere Justits Sager  denne Sags Vidløftighed  og i Dag andre uopsætlige(?) Forretninger  havde været forhindret fra i Dag at kunne slutte [Sagen]

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at tilbageføres i Arrest.

                              Lars Blix de Fine             Lasse            Anfin Olsen

 

 

Derefter continuerede Justitssagen Procurator Lassen, som Actor, contra Slavene Andreas Andersen m: fl:  og blev Retten bestyret af de sam/m/e Personer som sidst.

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte Slaver løs og ledig for Retten  hvorefter han udbad sig at de tilstædeværende og her i Retten hidbragte Koster maatte blive de Tiltalte foreviiste og af Laugrettet taxeret.

  \Defensor mødte og forbeholdt det fornødne./

  Derefter blev de Tiltalte foreviiste de tilbagekomne og i Retten tilstædeværende Koster  nemlig  2 Flamsklineds Rullegardiner, en Mæssing Armstage  10 Messing Lysestager, 1 Morter  2 ..q..re..(?), Præsenter{ede} Tillærkner   en liden malet Blikbom/m/e   \1 Spejel/   samt et Lærret Sængebetræk,  1 Hvidtskaftet Gaffel  og en brunskaftet Ditto,  samt en Snor, hvilke 2de sidste Ting  som er bleven fundet hos tiltalte Anna Marie Elisabet  forhen heri Retten har været Tiltalte foreviist.  Samtlige disse Ting vedkjendte nu nærværende Tiltalte Andreas Andersen og Gunder Holme at være de sam/m/e som de Natten til den {29de} \22de/ November sidstleden stjal paa Kalfaret af Hr: Kjøbmand Nicolay Nicolaysens Gaard, ligesom og Tiltalte Ole Seim gjenkjendte disse Koster.  Laugrettet taxerede derefter de 2de Flamsklins Rullegardiner for 8 rbd Stykket   et Speil  5 rbd,  2de Pressenter Tillærkner á 1 rbd Stk,  1 lille Blikdaase  2 mrk,  1 Mæssing Armstage  4 rbd   og {Stagerne} de 10 Mæssingstager for 3 rbd St:  er 30 rbd,  samt Sængetrækslet  2 rbd N: V:,   Materen(?) (Morteren?)  5 rbd,  Den hvidskaftede Gaffel  16 rbs   og den brunskaftede Gaffel  16 s: Rbp:,  Snoren 4 s,  med hvilken Taxt de Tiltalte erklærede sig tilfreds.

  Derefter fremstod for Retten \den bestjaalne/ Kjøbmand Nicolay Nicolaysen, som  efterat være forelæst den i Garnisons Forhøret  pag: 5  inddragne Klage fra ham  og Nota  samt den pag: 12 indragne Nota  hvilke han vedkjendte sig, saa og samtlige heri Retten tilstædeværende og taxerede Koster, undtagen {begge} \den brunskaftede/ Gaffel og Gardinsnoren  hvilke ikke med Bestemthed kunde gjenkjende; {men} \ærklærede han at han/ formodede \disse/ at være hans  og fandt dem lignende hans  og erklærede han \videre/  foruden disse Ting  endnu at have mistet og savner de i Noten af 22de Februar 1814 i Forhøret  pag: 12, inddragne, specificerede Ting, samt et lidet Laas, noget Kanel, lidt Kaffe, 2de Blikbom/m/er, og en Morterstang.  Laaset taxerede den bestjaalne for 1 mrk Rbp: N: V:,  Kanel og Kaffi kunde ikke Værd sættes {paa}  da han ikke viste, hvormeget af disse Ting han var berøvet. Blikbom/m/erne taxerede han for 1 rbd pr Stk  og Morterstangen for 1 rbd. Han frafaldt ellers all {Erstat} Paastand om Erstatning for de ham frastjaalne og ikke tilbagekomne Koster. Den Bestjaalne Kjøbmand Nicolaysen bekræftede derefter med corporlig Eed at de ham i Dag i Retten fore{komne}viste Koster ere ham tilhørende  og at disse saavelsom de øvrige samtlige ere imod hansVidende og Villie \ham/ frakomne, ligesom \han/ og bekræftede Rigtigheden af de paasatte Taxter, og efterat have forklaret til Actors sjette Qvæstion  at \med/ det i Kisten  \pag: 6/  anførte etc  bom/m/enes, den Kaffe og Specerier  som seenere under Sagens oplyst at være han frastjaalet  uden at han kan bestem/m/e Qvantiteten af det eller det øvrige, og da saaledes ingen videre Oplysning er at erholde  og Hr: Nicolaysen ikke kunde opgive nogen som med Bestemthed kun/n/e gjenkjende, deri Retten tilstædeværende \brunskaftede/ Gaffel og Gardinsnor{er} som hans Ejendom  lige-

 

1814: 250

 

som han selv ikke heller nu som foran forklaret kunde gjenkjende disse Ting  blev han fra Retten demitteret.  De i Retten tilstædeværende og af den bestjaalne tilhjemlede Koster bleve ham derefter udleverede  \undtagen den brune gaffel og Snoren/  De stjaalne 2 pund Kaffe blev af Laugrettet taxeret for 20 rbmrk.

  Paa Tilspørgende declarerede Tiltalte Andreas  \at/ {af af Kanel} den omforklarede lille Blik- eller Krydderdaase var omtrent halv fuld af stødt Kanel, og formodede han at dette Kanel beløbe til omtrent 1 Lod. Laugrettet skjønnede derefter at det opgivne Qvantitet Kanel kunde være omtrent 1 Lod  og Værd 1 rbd.

  Derefter blev fremkaldet for Retten

  Anna Marie Elisabet  som atter blev foreviist den nu i Retten tilstædeværende brunskaftede Gaffel og Gardinsnor  hvilke hun ikke vilde vedstaae at have erholdt af Gunder Holme; men vedblev sin i denne Anledning forhen afgivne Forklaring. Videre forklarede hun at hendes Mand er død for omtrent 5 Aar siden  og at hun siden har sutineret sig ved at sye for Betaling.

  Actor maatte derefter  da Eftermiddagen med det passerede var forløben  begjærede!! han Sagens Anstand til den første for Retten ledige Tid.

Eragtet:

Sagen udstaar til næstkom/m/ende Onsdag d: 11te Maij  Kl: 2 Eftermiddag.

  Slaverne bleve til Slavefogden udleveret.

                                                                       Krogh

                            Lars Blix de Fine                                        Anfin Olsen

                            Ole Rasmussen                                           Jørgen Ellingsen

 

 

Aar 1814  den 9de Maij  Formiddag Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, Justits Sagen Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Ole Iversen Kiellevold, og blev Retten bestyret af Procurator Albert Lassen, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af Laugrettesmændene Anders Olsen Eichaas, og Anders Aschieldsen Bredsteen.

  Actor mødte og fremstillede Tiltalte \Ole Kiellevold/ løs og ledig for Retten.

  Tiltalte Lars Asbjørnsen mødte nu  men derimod ikke hans Fader.

  Efter Tilsigelse mødte Konen Marthe Paulsdatter, som blev forelæst sin under Præliminair Forhøret  pag: 8 og 9  afgivne Forklaring, den hun vedtog som rigtig  med det yderligere Tillæg  at det var efter Michailie f: A: at Tiltalte Ole Iversen Kiellevold kom til at boe i hendes Huus. Den Tid han der ankom var hun ikke hiem/m/e; men bortreist paa Landet, hvor hun forblev i 3 a 4 Uger; han forlod sit Logis hos hende imellem Juul og Nytaar f: A:. Hun kan ikke nøyere erindre Dagen. Arrestanten kom tilbage  ikke rettere end hun veed  Lørdagen efter Nytaarsdag, silde om Aftenen. Hun vidste ikke videre til Oplysning.  Denne sin Forklaring stadfæstede hun med sin corporlige Eed.  Dim:

  Derefter fremstod Tiltalte Lars Asbjørnsen Oldernæset  der blev forelæst Jacob Frøysets Forklaring i det fremlagte Tingsvidne, den han {fremlagde} vedkjente som rigtig; dog vedblev han at paastaae  at de og bemeldte Tid havde mellem sig det omhandlede Tørklæde, og formeente at Jacob Frøyset ikke maae have observeret dette. Videre forklarede han, at da den omtalte Handel skeede  foregav Arrestanten at Buxerne vare forliden til ham  og at han derfor vilde sælge dem, samt at han havde faaet Tørklædet for nogle Penge han havde til gode.  Dimitteret.

  Derefter fremstod Tiltalte Ole Iversen Kiellevold  som, i \sin/ Friehed, forklarede at den af Marthe Paulsdatter og Lars Asbjørnsen, her i Dag aflagde Forklaringer  \hvilke bleve ham forelæste/  ere rigtige.  Paa Rettens Tilspørgende gjentog han sin Tilstaaelse om at have begaaet, de i den fremlagte Dom af 26de April f: A: ommeldte Tyverier paa Øyjorden og Hammerstræet, og erklærede han  at da han begik de herunder Sagen omhandlede Tyverier  drog han ikke Tvivl om at formeldte Dom var afsagt  og hvilket han endog trode at være skeed circa 4 Uger efter at han var undvigt af Arresten, og at han havde appelleret denne Dom i Haab om at den deri ommeldte Straffetid, skulde blive formindsket. Fremdeles forklarede han at den af ham benævnte Søren ogsaa tilligemed ham stjal de ommeldte Koster paa Gaarden Bredvig, saavel som alt det øvrige. De trode ikke at {helle} \til/ de bortstjaalne Sager var mere end 3 Ejere, eftersom Kosterne paa de 3de diverse Stæder laae saa godt som i Nærheden af hinanden. Tyverierne …., Natten til Nytaarsdag skeede i uafbrudt Tid  saavelsom de forøvede den paafølgende Nat. Tiltalte saa slet ikke de øvrige af Klagerne opgivne Koster  ligesaalidet som de \savnede/ ….. Par Vanter, hvilke han ogsaa bestemt benægtede at have taget eller at have nogen Kundskab herom. Han veed ikke at opgive nogen der har seet oftmeldte Søren. Den heri Sagen fremlagte Dom af 26de April f: A: blev Tiltalte forkyndt efter hans {tilbag} Paagribelse.  Derefter blev fremlagt {bekræftet Udskrivt af} den i forrige Sag fremlagte Døbeattest  datt: 29de Maij 1812, \saal:/  hvilken blev Arrestanten forelæst, og af ham vedkjendt  uden at have noget derimod at erindre.

  Retten fremlagde derefter Amtets Extensions Ordre af 7de d: M:  paategnet Administrators Skrivelse af s: Dato  \saal:/

  Defensor Procurator Heiberg  som i Retten den heele Tid havde været tilstæde, fremlagde Indlæg af Dags Dato  hvortil han

 

1814: 250b

 

henholdt sig og indlod Sagen Dom.  \Indl: er saal:/

Eragtet:

Denne Sag optages.

  Arrestanten blev derefter Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

           Anders {Olsen} \Aschildsen/ Bredsteen       Lassen        Anders Olsen Echaas

 

 

Derefter continuerede Justits Sagen Procurator Lassen som Actor contra Jacob Torchelsen Tertnæs  og blev Retten betient ved den constituerede Sorenskriver Krogh i Overværelse af Laugrettesmændene Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen.

  Defensor mødte og fremlagde Doms Paastand af Dags Dato  hvormed han indlod Sagen Dom  og var ellers begjærende at Laugrettet maatte afgive sit Skjøn om de ikke i flere Aar har kjendt Tiltalte Jacob Tertnæs som en Fjante.  Laugrettet derefter erklærede  at de vel en Tid har kjendt Tiltalte Jacob Tertnæs som en Mand af svage Forstands Evner  uden at de kan kalde ham fjantet eller tosset; men i høy Grad enfoldig.

  Actor Procurator Lassen henholdt sig til sit forrige og indlod Sagen Dom.

Eragtet:

Sagen optages til Kjendelse eller Dom.

                                       Anfin Olsen            Krogh            Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 11te Maij  Eftermiddag Kl: 2, blev i Sorenskriverens Boepæl i Bergen i Overværelse af Laugrettesmændene Jørgen Ellingsen og Ole Rasmusen, Sagen Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Ole Iversen Kiellevold …………(?) efter Defensors Forlangende ved Procurator Krogh, der fremlagde Stiftets Skrivelse af 10de d: M:  forsynet med Secretair Klingborgs Paategning af Dags Dato  som blev Arrestanten  der var løs og ledig i Retten tilstæde  betydet  og som vedkjendte sig Paategningen som rigtig.  Skrivelsen med de paa sam/m/e værende Paategninger ere saal:.

  Derefter blev Sagen atter optaget og strax af Administrator aflæst følgende

Dom.

  Efter Amtets Ordre  datt: 28de Januar d: A:  og ixtenderet den 7de d: M:, tiltales i nærværende Sag Arrestanten Ole Iversen Kiellevold, for af ham begaaede Tyverier paa Gaarden{e} Mieldem, Herløevæhr og Bredvig, samt Asbjørn Larsen Oldernæsset med dennes Søn Lars Asbjørnsen, iHenseende den Samhandel, de have havt med Arrestanten, om noget Lovstridigt i den Anledning maatte blive dem overbeviist; om hvilket alt imellem dem 24 og 26 s: M: er ved denne Jurisdiction optaget et Præliminair Forhør. Følge de førte Vidner  corpus delicto, Arrestantens egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Omstændigheder er det oplyst, at medens han var under Action ved denne Rett for de af ham begaaede Tyverier paa Øyjorden og Hammerstræet, undveg han af Arresten førend Dom/m/en den 26de April f: A: blev afsagt, og begav sig til Romsdals Fogderie, hvor han ernærede sig som Daglønner, derefter reiste han til Sundfjord  og dernæst til Bergen  hvor han ankom ved Michailie f: A:; siden den Tid opholdt han sig der og ernærede sig som Sjouer, hvorpaa \han/ Dagen førend afvigte Nytaarsdag, efter hans Foregivende, traf en Person ved Navn Søren, som skal have anmodet ham om at følge med sig ud paa Landet, for at bære noget Tøy {fra} \ind/ til Byen for Betaling. Arrestanten fulgte med bemeldte Søren, og da de kom til Eidsvog, skal Søren have sagt ham at de skulde stjæle. De gik saaledes over Aasene, og da de kom til Erich Monsen Mieldem, anviiste Søren et Stabur, hvoraf han sagde de skulde stjæle adskilligt som han viste at ligge der. Søren slog Vinduet ind, steeg igjennem sam/m/e  og lukkede derefter Staburdørren op. Tiltalte Ole Iversen Kiellevold gik ind af Dørren og stjal derpaa, efter hans foregivende i Foreening med bemeldte Søren, tvende \2/ Trøyer, trende \3/ Væster, to Par Buxer, to Par Strømper, et Par Vanter, en Hat, tvende Forklæder, tvende Bomulds og 1 Silke Tørklæde, en Lærreds Halvskjorte, en Skjorte, et Bøtte med circa 4 Marker Smør, en Jernbeslagen Kiste med Laas for.  Smøret skal de have taget af et i Nærheden værende Kam/m/er  tilligemed et andet Bøtte Smør, men Bøttet lagde de efter sig udenfor Huuset, hvorimod Søren, efter {Citantens} \Arrestantens/ Opgivende beholdt sidstnævnte Smør. I Staburet og Kam/m/eret laae ingen Folk, og der pleiede heller ikke at ligge nogen der. De gik derpaa ned til Søen  hvor de af Ole Johannesen Mieldems Nøst, der var aabent, stjal en Baad med 2 Par Aarer  og roede med samtlige benævnte Koster til Herløevæhr, hvor de ankom Nytaarsdag, og silde om Aftenen da, bortstjal de fra Anders Nielsen Herløevæhrs Nøst og Søebod, der var utillukket, et gammelt barket Færings Raaeseil, et Par nye Skindbuxer, circa en Fjærding saltet Fisk, og udenfor Nøstet, en liden Færings-Baad med 2 Par Aarer, af en Fiskekiste i Søen, 2 levende Flyndrer, samt paa Gaarden Bredvig i Nærheden deraf  bortstjal de fra Knud Monsen Bredvigs Nøst

 

1814: 251

 

som var aabent, et nyt barket Færings Raaeseil og et Par gamle Skindbuxer, og fra Ole Olsen ibid, en halv Qvigehud, det hengte i et Torvehuus (Tørre-), de lagde efter sig ved Landet den paa Mieldem stjaalne Baad, hvorimod Tiltalte Ole Iversen Kiellevold tog samtlige øvrige Koster i sin Forvaring. Det nye barkede Færings Raaseil  hvilket er taxeret for 16 rbd 4 mrk  solgte Arrestanten til Tiltalte Asbjørn Larsen Oldermæsset for 65 rd DC:, hvoraf kun 20 rd blev betalte. Resten skulde blive staaende, og til Sønnen Lars Asbjørnsen, Forklædet og Buxerne  der ere taxerede 3 rbd 48 s, samt ommeldt i Præliminair Forhøret under No 7 & 23, for 19 rd DC:; hvoraf 4 rd blev staaende. Kjøbet skal være skeet om Dagen i fleres Paasyn, hvilket og bestyrkes ved Vidnet  Bondehandler Jacob Frøyseths Forklaring i det under 17de Martii d: A: ved Bergens Byeting optagne og her under Sagen fremlagte Tingsvidne. Asbjørn Larsen og dennes Søn har benægtet at de vidste eller formodede at Ole Iversen Kiellevold var Tyv, desuden skal han ved benævnte Leilighed sagt at have kjøbt Seglet paa en Auction, at han solgte Buxerne fordi de vaer ham for smaae, og at han havde faaet Tørklædet for nogle Penger han havde til gode. Arrestanten har declareret Appel paa formeldte over ham afsagte Dom; men Amtet har  følge den fremlagte Skrivelse datt: 28de Martii d: A:  erklæret at nærværende Action desuagtet skulde nyde sin Frem/m/e. De fra Erich Monsen Mieldem bortstjaalne og tilstædekomne Koster ere taxerede for 25 rbd 8 s, N: V:, og det øvrige Smør for 10 rbd N: V:, hvorimod denne {tillige} har opgivet bemeldte Tid {tilbage} \tillige/ at have mistet en Halskjæde af Sølv med en Sølvmyndt i, 2 Sølv Søllier, 3 Lod Blaaefarve, hvilke Ting han har ansat af Værdie 10 rbd 2 mrk N: V:; men da Arrestanten bestemt har benægtet at have stjaalet dette saavelsom det ene \og savnede/ Par Vanter, kan sam/m/e ej heller tillægges ham. De fra Ole Johannesen Mieldem og Anders Nielsen Herløevæhr, bortstjaalne og tilstædekomne Baade med Tilbehør, ere taxerede for a 10 rbd og a 6 rbd N: V:, og det fra denne bortstjaalne gamle barkede Raaseil  10 rbd  og et Par nye Skindbuxer  64 Rbs:  samt den ej tilstædekomne Fisk og Flyndre  5 rbd N: V:  Det Knud Monsen Bredvig frastjaalne og tilstædekomne nye barkede Færings Raaseil og Skindbuxer ere ansatte af Værdie 17 rbd 32 s;, og den fra Ole Olsen ibid: bortstjaalne halve Qvigehud  2 rbd 4 mrk. Arrestantens forgivende om at oftmeldte Søren, tilligemed ham har forøvet omtalte Tyverier, kan ikke kom/m/e i allermindste Betragtning, {da} \saasom/ dette Opgivende paa ingen Maade er beviist eller nogen formodning derfor tilveiebragt; da de fleste af Kosterne ere fundne hos Arrestanten, og de øvrige har  følge hans \egen/ Tilstaaelse  været i hans Besiddelse, bliver han paa Grund deraf og Sagens flere Omstændigheder, i Overeensstemmelse med 6 – 17 – 1, 2, 3, at ansee som Tyv for det heele.  Saaledes maae Tiltalte Ole Iversen Kiellevold antages at være overbeviist om at have begaaet de her omhandlede Tyverier, der udgjør ialt 86 rbd 72 s: N: V:  Vel har Arrestanten forøvet disse Tyverier, førend den fremlagte Dom blev ham forkyndt, og  som en Følge deraf og Sagens Appel  ej heller blev  eller endnu er exiqveret, men sees hen til at Fr: 20de Februar 1789  § 2  blot fordrer {blot fordrer} at Delinqventen forhen er dømt (ordet understreket), uden at statuere at det er den endelige Dom eller at han har udstaaet Straffen, at 6 – 17 – 33, 34, 35, 37, 38  blot{t} sige befindes (ordet understreket), hvorimod Udtrykket  igjen (ordet understreket)  i 6 – 17 – 38  ej kan anføres, da denne Art:  nævner det allene som noget almindeligt at Straffen er udstaaet, at Analogien af 6 – 13 – 13, 25  og 6- 13 – 17  confereret med den foregaaende Art:  er og in casu mod Delinqventen, at Arrestanten ikke kunde drage i Tvivl, som han og har tilstaaet, at han allerede var dømt for benævnte Tyverie, som for første Gang begaaet Tyverie  og at han ved sin Undvigelse selv har foraarsaget at oftmeldte Dom ej blev forkyndt, samt ved Sagens Appel blodt kan erholde Straffens Størrelse forandret, saa kan der ingen Tvivl være om at han for de her omhandlede og af ham, lenge efterat Dommen den 26de April f: A:, var afsagt, begaaede Tyveriet maae blive, at ansee efter Forordningen 20de Februar 1789  § 2  som for anden Gang begaaet Tyverie; paa Grund af Tiltalte Ole Iversen Kiellevolds, frivillige Bekjendelse, det stjaalnes ikke betydelige Værd

 

1814: 251b

 

naar tages Hensyn til Ejernes Stilling, og Tyverierne bleve begaaede, saa at siige blot ved tvende forskillige Tider og paa 3 Diverse Stæder, skjønnes  ikke at Straffen kan fastsættes til mere end 4 Aars Fæstnings-Arbeide  efterat han først har udstaaet den ham, efter den i Sagen faldende endelige Dom tilpligtende Straf for de første af ham begaaede Tyverie; thi ligesaa urimeligt; som det vilde være at døm/m/e han til den første fastsatte Straf  som han hidintil ved sin Undvigelse af Arresten og Erklæring om Appel  har undgaaet  eller blo{d}t at forøge den/n/e Straf, ligesaa inconseqvent vilde det være at fritage ham, for den første Straf, med denne nu afsigende Dom, da intet er til Hinder for at begge Straffene kan kumuleres.  Erich Monsen Mieldem, saavelsom Ole Olsen Bredvig  har frafaldet Erstatning; Anders Nielsen Herløevæhr, der ej har renunceret paa Godtgjørelse for den ej tilstædekomne Fisk og Flyndre  maae blive at erstatte sam/m/e, efter den af ham derpaa sadte Taxt, med 5 rbd N: V:   Angaaende Asbjørn Larsen Oldernæsset og dennes Søn Lars Asbjørnsen, da  saasom de har benægtet at være vidende om eller formodet at Arrestanten var Tyv, sees tydelig at de ikke kan ansees som Tyvhælere, heller ikke paalægges nogen under arbitrair Straf for at have afkjøbt ham bemeldte Koster, ligesaalidet at svare Actionens Omkostninger, da de ikke har paadraget sig nogen selvforskyldt Mistanke.  Kosterne ere af forliden Qvantitet til at det skeete Kjøb, kunde ansees at være af den Slags Handel som Pl: 20de Julii 1807 har forbudet, om denne Placat endog ellers kunde in casu været anvendelig.  Actors Sallarium billiges med 6 rbd Sølv V:   og Deffensors med 4 rbd S: V:, hvorimod denne ej kan tilkom/m/e den paastaaede Betaling for Skyds og Diet, da især Tingstædet Haukeland er langt fra ikke en Miil fra Byen, ja ikke engang ¼ Miil.

  Det skjønnes  ikke at Actor eller Defensor har begaaet nogen Forsømmelse, der kan virke Ansvar.

thi Kiendes for Ret:

  Tiltalte Ole Iversen Kiellevold bør, efter at have udstaaet den ham idøm/m/ende Straf for de af ham forøvede, og, i den her under Sagen fremlagte Dom af 26de April f: A:, ommeldte, paakjendte Tyverier, hensættes til Arbeide i Bergenhuus Fæstning i 4 Aar, og betale Anders Nielsen Herløevæht i Skadeserstatning 5 rbd N: V:, samt at erlægge alle de af denne Action lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt og Sallarium til Actor Procurator Hjorth Stuvitz  6 Rbd S: V:  og til Defensor Procurator Heiberg  4 rbd Sølv Værdie.

  Tiltalte Asbjørn Larsen Oldernæsset og dennes Søn Lars Asbjørnsen bør for Actors Tiltale i denne Sag frie at være.

  Det Idømte at udreedes inden 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og Straffen fuldbyrdes efter Øvrighedens nærmere Foranstaltning under Adfærd efter Loven.

  Arrestanten  der som meldt var tilstæde i Retten  erklærede {den for ham oplæste} at han vilde betænke sig paa, om han vilde appellere den/n/e {nu over ham afsagte} Dom eller ikke.

                                 Jørgen Ellingsen            Lassen            Ole Rasmussen

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  Kl: 3, continuerede den mod Slaverne Andreas Andersen m: fl:  anlagte Justits Action  og blev Retten betjent af Constitueret Sorenskriver Krogh med de 4re eedsvorne Laugrettesmænd Jørgen Ellingsen, Ole Rasmussen, Anders Olsen Eichaas og Anders Aschieldsen Bredsteen.

  Actor mødte og fremstillede de tiltalte Slaver løs og ledig for Retten  og fremlagde han bekræftet Udskrivt af en inden Bergens Byeting den 20de Junii 1809 afsagt Dom over Tiltalte Friderich Olsen,  Ditto om dennes Forklaring om sit foregaaende Vita  afgivet den 4de Februar 1812 og 29de April 1809,  Ditto af en den 31te Martii 1812 over ham afsagt Byetingsdom,  Ditto af en den {2}7de Junii 1808 afsagt Pollitie Kam/m/er Rets Dom,  endelig Tiltaltes Døbe Attest  datt: 7de d: M:   Saa producerede han og, Underrets Acten i en den 20de Februar 1812 ved indre Sogn paakjendt Justits Sag mod Tiltalte Ole Erichsen Seim  med det dermed vedhæftede Præliminair Forhør.  Endelig og Udskrivt af Stiftorets!! (Stiftsrets? / Stiftsoverrets?) Doms Conclution af

 

1814: 252

 

den den!! 1ste Junii 1812 over Ole Erichsen Seim afsagte Dom, hvorefter han udbad sig samtlige Documenter de 2de benævnte Tiltalte hver især forelæste  og af Underrets Acten  Seim, Inspecteur Falchs Attest  p: 5, Dom/m/en af 28de Maij 1810 over Seim afsagt,  Ditto af 20de Februar 1812  pag: 22 og 23  og hans Forklaring om sit foregaaende Vita i det vedhæftede Præliminair Forhør  p: 4, hvorhos han erklærede at bemeldte fra Justits Contoiret ham tilstillede Documenter  havde han  saavelsom de der henhører til Slaven Andreas Andersen  reqvireret den 19de og 20de f: M:; men hvilke sidste han endnu ikke havde faaet  og derom for en Tid siden tilskrevet Amtet, saasom endeel af Documenterne og Overcriminal Rets Acten skal være der beroende.  \De i Dag fremlagde Documenter bliver Acten i sin Tid at vedhæfte./

  Derefter blev fremkaldet \Tiltalte/ Friderich Olsen  som  efterat være forelæst de fremlagte 2de Vita, 3de Dom/m/es Udskrivter  og den fremlagte Præste Attest, erklærede sam/m/e rigtig og ham vedkommende.

  Derefter blev fremkaldet Tiltalte Ole Erichsen Seim, som blev forelæst den i den fremlagte Underretsact  pag: 5  inddragne Attest fra Falch  og Præste Attest fra Betvidt, de pag: 22 og 23  indførte Dom/m/e  og hans i Forhøret  p: 4  anførte Vita  og endelig  den fremlagte Udskrivt af den under 1ste Junii 1812 afsagte Dom, hvilke samtlige han erklærede rigtige og sig vedkom/m/ende  og erklærede at den sidste over ham afsagt Stifts Overrets Dom af 1ste Junii 1812 ikke er indanket.

  Frederich Olsen erklærede at den over ham den 4de Julii 1812 afsagte Byetingsdom ikke er indanket, og heller ikke nogen af de foregaaende.

  Da Tiden med det Passerede var forløben  og Protocollen desuden skulde i Dag afbenyttes til en Udskrivt som skulde expides!! (expideres?) af en i en Justits Sag i Dag afsagt Dom  maatte Actor begjære Sagen udsat til den første for Dom/m/eren ledige Tid.

Eragtet

Da Dom/m/eren i Morgen afreiser til Som/m/ertinget for Lindaas Skibrede  og Som/m/ertingene for de øvrige Skibreder continuerlig vedvarer indtil 5te Junii førstkom/m/ende, saa bliver med denne Sags videre Behandling udsat indtil 8de Junii  Eftermidd: Kl: 3.

                                                                       Krogh

                    Anders Olsen Eichaas                                         Anders Aschieldsen Bredsteen

                    Jørgen Ellengsen                                                 Ole Rasmusen

 

 

 

Sommerting for Lindaas Skibrede

Aar 1814  den 13de Maji  blev Sommer- Sage- og Skatteting holdet for Lindaas Skibredes Almue paa det almindelige Tingsted Kilstrømmen, og blev Retten betjent af Procurator Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver tilligemed følgende 4 eedsvorne Laugrettesmænd  1. Lars Johannessen Stegelvig,  2. Ole Iversen Selgelie,  3. Brynild Olssen Berge,  4. Erich Olssen Totland  som aflagde Laugrettesmandseden

 

Hvor da først blev publiceret de samme Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som for Sartor Skibrede  og som foran findes specificerede fol: 245.

 

Og blev derefter foretaget de for Retten verserende og til dette Ting indstevnte Sager.

 

Gammel Sag  fol: 39.

Rolf Rolfssen ctr:!! (contra) Knud Ingebrigtssen og Lasse Bendixen Houchaas.

Denne Sag blev reasummiret da Dommeren   efter at Sagen til Dom var optaget  er fra Rolf Rolfssen og Knud Ingebrigtssen indløben Skrivelse af 26de April sidstleden  at Sagen for saavidt dem angaaer er forligt og begjæres hævet, og hvilken Skrivelse indtages her  saal: #   og hvorefter Sagen for saavidt dem vedkommer er hævet, men blev derefter \til Dom optagen og strax/ udi Sagen for saavidt Lasse Bendixen vedkommer afsagt saadan

Dom.

  Ved Stevning af 24de Martii 1813 søger Rolf Rolfssen som Boeslidsmand Lasse Bendixen til for sig at fravige hans brugende Anpart i Gaarden Hauchaas  12 Mrk Smør  8 Kander Malts Landskyld i Gaarden Hauchaas i Lindaas Skibrede  som denne i følge Bygselbrev skal have i Brug og Besiddelse.

  Indstevnte Lasse Bendixen har derimod ved sin befalet Sagfører paastaaet enten Sagen afvist paa Grund af for kort Varsel til Forligelses Commissionen – at ingen Opsigelse før Juul har fundet Sted  og at ikke Bygselsummen har været Lejlendingen tilbagebuden  eller Lejlendingen for Citantens Søgemaal friefundet.

  Endelig har begge Parter paastaaet sig Processens omkostninger tillagte.

  Hvad betreffer den paastaaede Afvisning  da

 

1814: 252b

 

findes ikke de derfor fremførte Grunde saa tilstrækkelige at samme kan gives Medhold, thi den Indstevnte Lasse Bendixen personlig har mødt for Retten ved Sagens Incamination uden at fremkomme med nogen Indsigelse mod den for korte Varsel, maae det antages at han har renunceret paa denne Rettighed  og den senere fremkomne Exception maae ansees som for sildig fremsat. At ingen Udsigelse før Juul, førend Søgsmaalets Anlæg har fundet Sted, kan ligesaalidet virke Afvisning  thi da Citanten ved sin Klage til Forligelses Commissionen af 26 Februarii og Stevning af 24 Martii 1813 har søgt Lejendingen!! (Lejlendingen) til Gaardens Fravigelse til Faredag 1814  har denne endog faaet en længere Opsigelse end den Lovbestemte  og da Indkaldelsen til Forligelses Commissionen ligesaa tilstrækkelig opfylder \den/ Hensigt man maae antage Lovgiveren ved sit Bud i Lovens 3 B: 13 Cap: 1 Art: har havt for Øye, nemlig at Lejendingen!! (Lejlendingen) betids kunde viide sin Skjæbne og derved sættes i Stand til at kunde forskaffe sig en anden Boepæl, som den bef…(?) Opsigelse, maae klage til Forligelses Commissionen  un!! (nu?) fuldkommen træde i dennes Sted. Ligesaa lidet kan endelig den Omstændighed  at Bygselsummen ikke har været Lejlendingen tilbuden  virke Afvisning, thi da Jorddrotten ikkun under den Betingelse, at tilbagebetale Lejlendingen sin Indfæstning, kan erholde Gaarden  saa ville en sadan foreløpig Anbydelse være ligesaa overflødig som den er uden for Lovens Bestemmelse. Hvad endelig Lejlendingens Erstatning for Forbædringer angaaer  daa maae denne først godtgjøre at hand virkelig har forbædret Gaarden og saaledes tilkommer Erstatning  førend denne kan tilbydes ham. Da den paastaaede Afvisning saaledes ikke kan billiges  bliver det allene Spørgsmaal om Citanten ogsaa kan betragtes som Boeslidsmand  og om han som saadan er berettiget til det paasøgte  og Indstevnte Lasse Bendixen forpligtet til for ham at fravige sit Brug. Foruden det, at det af Indstevnte er uimodsagt at Citanten er Ejer af den paasøgte og af Indst: brugende Anpart i Hauchaas, har ogsaa Citanten i denne henseende produceret   1. Copie af et Skjøde fra Knud Ingebrigtssen til ham paa 1 pd Smør  1 Mæle 4 Kander Malt.   2. Eet af Citanten under 21 Febr: 1807 til Indstevnte Lasse Bendixen udstedt Bygselbrev  hvorefter denne er bleven tilbygslet 12 Mrk Smør  8 Kander Malt i Gaarden Hauchaas  som forhen har været brugt af Knud Ingebrigtssen  og   3. et under yttre Sogns Sorenskriveries Jusrisdiction den 6te September 1813 optaget Tingsvidne  og ved disse Documenter godtgjordt saavel at være ejende Gaarden  qvæstionis  som at denne af ham er bleven bortbygslet til Indstevnte  og at han  /: Citanten :/  har solgt sin forhen havende Boepæl og Huus  og saaledes nu at være huusvild og Boeslidsmand.  Indstevntes Sagfører har derimod paaberaabt sig en skrivtlig Forklaring af Niels Sæbøe og N: Lansten  hvorefter Citanten skulde være Ejer af Huus, en Ager og Engslotte  og paastaaet ham ikke at være Boeslidsmand, eller som saadan at kunne betragtes. Men foruden det at disse Mænds Forklaringer, der ikke med Eed er bekræftet  ikke imod Citantens Benægtelse kan tillægges den fuldkomne Troeværdighed som i Rettergang udfordres  uagtet deres Forklaring  for endeel bestyrkes ved de af Citanten under Tingsvidnet førte Vidnes Prov, saa maae det og antages  saavel med hensyn til Lovens Udtryk og Bestemmelser  som det Sted hvor Boeslidsmand findes omtalt, at Lovgiveren ved Boeslidsmand ikke allene har taget Hensyn til den Huusvilde  men ogsaa til den der ingen Jord havde, og naar Boeslidsmand tages i denne Forstand  maae Citanten ogsaa fra denne Siide blive at betragte som Boeslids\mand/  da den ubetydelige Ager og Engslotte han har  ikke kan kaldes nogen Jord – Gaard  Da Citanten saaledes maae betragtes som Boeslids mand, maae han ogsaa i overeensstemmelse med Lovens 3 B: 13 C: 1 Art:  sammenholdt med Forordningen af 18 October 1780  være berettiget til at erholde den af Lasse Bendixen i Gaarden Hauchaas i Brug havende Anpart, til Brug og Besiddelse imod til denne at udbetale den udgivne Fæste.  Den formentlig tilkommende

 

1814: 253

 

Erstatning for de paa Gaarden anvendte Forbædringer maae derimod forbeholdes Indstevnte efter lovlig Omgang.  Processens Omkostninger maae Indstevnte betale  som og Sallarium til den befalede Sagfører og det Stemplede Papir som under Sagen skulde været forbrugt.

Thi kiendes for Ret:

  Indstevnte Lasse Bendixen Hauchaas bør under Udkastelsestvang til Lovens Faredag 1815 at fravige og for Citanten Rolf Rolfsen ryddiggjøre den ham ved Bygselbrev af 21 Februar 1807 tilsbygslede Anpart i Gaarden Hauchaas  af Skyld 12 Mrk  8 Kander Malt  imod hos Citanten at erholde sin udgivne Fæste eller Første Tage.

  Erstatning for anvendte Forbedringer forbeholdes Indstevnte efter lovlig Omgang.

  Processens Omkostninger betaler Indstevnte til Citanten med 8 Rbdlr S: W:   saa betaler han og Salarium til den befalede \Sagfører Procurator Lassen/ 6 Rbdlr S: W:  samt det Stemplede Papir {som Stemplede Papir} som under Sagen skulde været forbrugt med 36 s Rbp N: W:

  Det idømte udreedes og efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

 

Derefter blev paaberaabt de til dette Ting indstævnte Sager   og blev da paaberaabt

 

Gammel Tingsvidne Sag  fra Fol:  (åpent rom)

Peder Larsen contra Siri Amundsdatter Lyhren m: fl:

Citanten mødte Personlig for Retten og producerede Continuations Stævning af 12te f: M:  med Forkyndelses Paategning  samt den under 2de April sidstl: afsagte Faldsmaals Kjendelse, ligeledes i forkyndt Stand  og hvorefter han begjærede de ved Stævningen indstævnte og ved Kjendelsen forelagte Vidner fremkaldet og deres eedelige Forklaring modtaget paa de forhen fremlagte og de nu herved fremlæggende Spørgsmaale af Dags Dato modtaget.  Den fremlagde Stævning; Faldsmaals Kjendelse og Qvæstionerne af Dags Dato indtages  saalydende: # # #

  De Indstævnte Lars Amundsen Lyhren, Niels Olsen Ulvatne, Amund Larsen Førland, Lars Olsen Førland mødte og vedtog lovlig Varsel.  For Niels Hundven blev meldt Forfald, og Peder Syslach at være udcom/m/anderet i Kongens Tieneste.  De samtlige ved Stævningen indkaldte og Faldsmaalskjendelsen forelagte Vidner mødte.  Efter Tingsvidne Erhververens Forlangende bleve {de øvrige} Vidnerne separat examinerede imedens de øvrige fra Retten vare ufviiste, og hvorefter fremstod som:

            3die Vidne  Prianne!! (Periana) Willachsdatter Nordejde, som  efterat være forelæst Eedens Forklaring af Lovbogen  betydet dens Vigtighed og formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed og forklarede at være 22 Aar gam/m/el, ubeslægtet til Parterne  og vidnede til Citantens Qvæstioner af 1ste April saal:  Til 1ste  jo  som omspurgt  og tiente hun hos Haldor Hopland  og forlod hans Tieneste Faaraaret 1813.   Til 2de  Høsten 1812, kom Amunds Broder til ham i et Erinde  men hvilket veed Vidnet ikke, dog veed hun at Amund bort reiste med Broderen  men hvor hen veed hun ikke. Ligesom hun heller ikke kan erindre hvor længe han var borte.   3de Sp:  Hun veed ikke af andre end Broderen.   Til 4de  Er derom uvidende.   Til 5te  Hun veed at Amund  i den Tid hun tiente Haldor Hopland  var adskillige Gange borte i smaa Erinder, men hvor veed hun ikke; ligesom hun heller ikke veed om han var forlovet for den Tid eller siden.   Til 6te Sp:  Hun hørte ikke den omspurgte Tid omtale enten Amund havde faaet Skjøde paa Lyhren  eller om han nærmere(?) skulde reise til Byen for at erholde dette.   7. Sp:  Hun \har/ aldeles ikke hørt omtale nogen Odelsstevning paa Lyren førend i den senere Tid  efterat Sagen var anlagt.   Til 8. Sp:  Henholder sig til sit forrige.

            4. Vidne  Berthe WillumsDatter Lyhren  som  efterat være betydet Eedens Vigtighed og formanet til Sandheds Udsigende  aflagte Lovens Eed og forklarede at være 26 Aar gl:  og ubesægtet til Parterne  vidnede til det for hende fremsadte Spørgsmaal:  Hun veed \{ikke}/ at hendes Huusbond Lars Amundsen Lyren var til Byen forrige Aar 1812  men veed ikke hvad hans Erinde var, ligesom hun heller ikke errindrer enten han den Gang var stevnt til Forligelses Commissionen heller ikke.   10. Sp:  Hun kan ikke erindre om nogen Odelsstevning eller anden Stevning er forkyndt for hendes Huusbonde førend han rejste til Byen  eller efter han havde rejst til Byen.  Paa Citantens Tilspørgende svarede Vidnet at hun ikke veed om hendes Huusbonde \Lars/ Amund {Lars}sen Lyhren var med Amund Larssen paa noget Frierie.  Med Parternes Samtykke demitteret.

            5. Vidne  Mons Iversen Lyhren  29 Aar gammel  ubeslægtet med Parterne, aflagde Lovens Eed og vidnede til de for ham fremsatte Spørgsmaale  nemlig  til 13. Sp:  Vidnet veed at Sigrid AmundsDr: Lyren før Juul 1812 rejste til Bergen for at udstæde Skjøde til Amund Larsen Førland paa en Anpart i Gaarden Lyren, men om dette var førend han blev stevnt til Forligelses Commissionen  eller efter at han var stevnt  det erindrer hon (hun) ikke.   14. Sp:  Han veed ikke om Sigrid var een eller flere Gange i Byen for at erholde Skjødet, eller naar hun udstedte dette  videre end hvad som forklaret til 13. Sp:   Til 19 Sp:  er derom uvidende.  Vidnet blev med Parternes Samtykke demitteret.

  Citanten frafaldt de øvrige tvende Vidner Rasmus og Jacob Lyhren.

            6te Vidne  Lensmand Lars Larssen Fjeldsende  over 70 Aar gammel  ubeslægtet med Parterne  aflagde Eed efterat være formanet til Sandheds Udsigende  og vandt til de i Dag fremlagte Qvæstioner  saasom til 28. Sp:

 

1814: 253b

 

Vidnet kan ikke nu erindre hvad der blev talt, og kan ikke erindre om der blev omtalt om Amund Larssen den Gang havde erholdet Skjøde paa den omtvistede Anpart i Lyren eller ikke, ligesom han heller ikke den Gang havde hørt at Amund havde erholdt Skjøde.   Til 29. Sp:  Nej  kan ikke erindre at have hørt det omspurgte  eller \at/ have være!! (været) omspurgt saadant.   Til 30. Sp:  Nej  har ikke hørt det omspurgte.   Til 31. Sp:  Kan ikke erindre videre end han veed at Amund har været tilstæde de gange han har været i Embedsforretninger hos ham.  Med Parternes Samtykke demitteret.

            7. Vidne  Iver Larssen Fieldsende  som  efterat være formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed, og forklarede at være 49 Aar gammel  ubeslægtet til Parterne  forkl: til 28. Sp:  Da Vidnet var paa Gaarden Lyren hos Enken Sigrid AmundsDr: for at forkynde en Stevning for Citantens paa hans Stifdatters Vegne  hørte han Sigrid og hendes Laugværge omtale at de da engang havde været i Byen hos Sorenskriveren for at erholde et Skjøde skrevet paa Gaarden Lyren, men at de da ikke fik det  men skulde rejse derind igjen for at faae det fuldfærdiget, men naar dette blev Vidnet sagt, ved hvilken Stevnings Forkyndelse det var  veed Vidnet ikke nu at kunne forklare  end dog troer hand at det var for Juul 1812  uden at han nu med Bestemthed kan erindre dette  han tillægger nu at han ikke hørte omtale at de igjen skulde rejse til Byen for at faae Skjødet fuldfærdiget.   29de Sp:  Nej  det kan Vidnet ikke erindre.   30. Sp:  Nej  det kan Vidnet ikke erindre.   31. Sp:  Kan ikke erindre det omspurgte.  Dem:

            8. Vidne  Ole Larssen Førland  som  efterat være formanet til Sandheds Udsigende og forklaret Eedens Vigtighed  \aflagde Eeden/  sagde sig 18 Aar gammel og Broder til Amund Larssen Førland. Vidnede til 32. Qv:  For Juul 1812 var Vidnet i Erinde til sin Broder Amund Larssen  som da tjente hos Haldor Hopland  med Begjær at han skulde komme til sin Fader for at rejse til Bergen og faae Skjøde paa Gaarden Lyren  men hvad Dato kan han ikke erindre  ligesom han heller ikke veed om der den Gang var søgt paa Gaarden Lyren.   33. Sp:  Han kan ikke erindre at han hørte omtale ved Faderens og Broderens Hjemkomst fra Byen  om Broderen havde erholdt Skjøde paa Gaarden Lyren eller ikke.   34. Sp:  Han kan ikke erindre om hans Fader og Broderen var mere end en Gang i Byen for at erholde Skjøde  og kan heller ikke erindre om Lænsmanden var paa Gaarden og forkyndte Odelsstevningen førend Faderen var i Byen  eller etter  da han ikke har lagt dette paa Hukommelsen.  Demitteret.

  Citanten begjærede Tingsvidnet hermed sluttet og sig beskreven meddeelt.

Eragtet

Tingsvidnet er hermed sluttet og skal blive Citanten beskreven meddeelt saa hastig mueligt.

 

Derefter fremstod for Retten Magne Magnessen Tviborness  som anmeldte at Natten imellem den 5te og 6te Januarii sidstleden maatte han friste den tunge Skjæbne at een ulykkelig Ildebrand udbrød paa hans ejende Gaard Tviborness, som næsten aldeles lagde hans Gaards Huuser i Aske  uden at han veed hvorledes denne Ildebrand opkom  og blev ved denne Ildebrand saavel 4 Faarkreature indebrændt  som alt hans Indboe  af hvilket han intet fik rædde  men maatte nøgne flygte fra Huuset  og fremstillede han de tvende Mænd Ole Jacobsen Løftaas og Mons Larssen Rise som kunde bevidne denne ulykkelige Tildragelse  og hvilke han begjærede maatte i denne henseende aflægge deres Forklaring.

  Ole Jacobsen Løftaas og Mons Larssen Rise fremstode derefter for Retten  og efter aflagt Eed forklarede at det er dem bekjendt at en ulykkelig Ildebrand Natten til den 6te Januarii sidstleden udbrød hos Magne Magnessen Tviborness  som {næsten} aldeles fortærede alle hans Gaards Huuse  undtagen Floer og lade  som eene blev tilbage  ligesom han ogsaa veed at han ved denne Ildebrand mistet alt sit Indboe og 4 Faar kreature  og skjønnede de at Skaden kunde være ¾ Parter af Gaarden.

  Dette Tingsvidne begjærede Magne Magnessen Tviborness sig derefter beskreven meddeelt.

 

Da ingen efter Paaraab havde videre med Tinget at bestille blev dette udsadt til i Morgen.

                                                                      Krogh

                 Lars Stegelvig.   Erich Totland.              Ole Sælgevig!! (Sælgelie)   Brynild Berge

 

 

Næste Dag  den 14de Maji  continuerede Sommertinget for Lindaas Skibrede med de samme Rettens Personer som i Gaar vare tilstæde.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bøxelseddel fra Johan Salomon Hind til Magne Magnesen paa 9 Mrk Smør, 6 Kd: Malt og 9 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 18 Mrk Smør  i Gaarden Aaraas, No 9, dateret 8 Decembr: 1813, med Revers.

 

1814: 254

 

            2.  Vilkaarsbrev fra Magne Magnesen Aaraas til Forældrene Magne Magnesen og Kari Olsdatter paa aarligt Levekaar af Aaraas, dateret 12 Maji 1814.

            3.  Bøxelseddel fra Frue Kahrs til Magne Erichsen paa 12 Mrk Smør, 12 Mrk Fisk og 4 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 22 Mrk Smør  i Gaarden Østrem, dateret 16 Decembr: 1813, med Revers.

            4.  Aflyst Obligation fra Niels Erichsen Solem til Arne Gullachsen Monsløb for 30 rd DC:, mod Pant i Gaarden Solem, No 6, dateret 16 Octobr: 1797  og qvitteret 23 Octobr: 1813.

            5.  Bøxelseddel fra Gullach Johannessen Grow paa Myndlingen Kari SandersDatter øvre Tvedts Vegne, til Halvor Iversen paa 6 Mrk Smør  10 Kander Malt Landskyld  og Skatteskyld 13 ½ Mrk Smør  i Gaarden øvre Tvedt, \No 77,/ dateret 1ste April 1814, med Revers.

            6.  Bøxelseddel fra Frue Kahrs til Rasmus Endresen paa 9 Mrk Smør i Synnevaag, No 27, dateret 1ste Martii 1814, med Revers.  NB:  Dette Brug eller Plads er efter Fogdens Paategning ikke skatlagt eller skyldsat.

            7.  Bøxelseddel fra Frue Kahrs til Knud Jacobsen paa 9 9/13 Mrk Smør  8 1/13 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 15 ¾ Mrk Smør  i Gaarden Synnevaag, No 27, dateret 4 Maji 1814  med Revers.

            8.  Fæsteseddel fra Major Christian Brügger til Bottel Monssen paa et Huusmandsplads under Gaarden Thorsvik, dateret 13 Maji 1814.

            9.  Delebrev efter Amund Iversen indre Lyren og Kone Christie AndersDatter, dateret 13 Maji 1814, hvorved Boets Jordegods  16 Kd: Malt og 8 Skl: Penge i Gaarden indre Lyren, No 1, er udlagt til Sønnen Jacob Amundsen indre Lyren.

            10.  Vilkaarsbrev fra Baste Hanssen Fanebust til Enken Kari PedersDatter Fanebust paa aarligt Vilkaar af Gaarden Fanebust, dateret 13 Maji 1814.

            11.  Aflyst paa en Obligation fra Knud Larssen Kaardal til Enken Synneve OlsDatter Synnevaag, stor 28 rd DC:, mod Pant i Løsøre, dateret 8de Maji 1805, for de resterende 20 rbd S: V:, efter qvittering af 13de Maji 1814.

            12.  Skjøde fra Iver Monssen Duesund m: fl:  til Ole Halvorsen paa 16 Mrk Smør  4 Kd: Malt i Gaarden Duesund, No 147, for 162 rbd 3 mrk N: V:  og Vilkaar til Værdie 20 rbd N: V: aarlig, dateret 13 Maji 1814.

            13.  Vilkaarsbrev fra Ole Halvorsen Duesund til Stedfaderen Iver Monssen og Moderen Marthe HansDatter paa aarligt Levekaar,  dateret 13 Maji 1814.

            14.  Odelsskjøde fra Henrich Halvorsen store Slire til hans Broder Ole Halvorsen paa Odelsretten til 16 Mrk Sr:  4 Kd: M: i Duesund, dateret 13 Maji 1814.

            15.  Vilkaarsbrev fra Halsteen Larssen Ravneberg til Mons Jørgensen Ravneberg og Kone Dorthe HansDr: paa aarligt Levekaar, dateret 14 Maji 1814.

            16.  Bøxelseddel fra Christopher Kahrs til Gudmund Pedersen paa ½ Vog Fisk Landskyld  og Skatteskyld 18 Mrk Smør i Gaarden Mulen, No 115, dateret 26 Septbr: 1813, med Revers.

            17.  Afkald fra Johannes Larssen Høevig for hans Hustrue Marthe HansDatter Ravnebergs Faderarv 9 rd 3 mrk 7 s til Formynderen Peder Iversen Hougsdal, dateret 13 Maji 1814.

            18.  Vilkaarsbrev fra Mons Olsen Tykhelle til Forældrene Ole Monssen og Synneve MichelsDatter paa aarligt Vilkaar af Tykhelle, No 50, dateret 13 Octobr: 1813.

            19.  Forening imellem Knud Ingebrigtsen Houchaas og Rolff Rolfsen angaaende Overdragelsen af den førstes Brug i Gaarden Houchaas m: m:, dateret 25 April 1814.

            20.  Skiftebrev efter Marthe SjursDatter Schouge, sluttet 2de Decembr: 1813, hvorved Boets Jordegods {7 ½ Mrk} \1 pd 11 1/3 Mrk/ Smør  \2 Mæler/  2 2/3(?) Kd: M: i Gaarden Schouge, No 70, er udlagt til Enkemanden David Johannessen og Børnene.

            21.  Bøxelseddel fra Georg Wallace paa Myndlingen Dorthea Margrethe Heibergs Vegne til Ole Olsen paa 12 Mrk Smør og 12 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 18 Mrk Smør  i Kaardal, No 44, dat: 28 Januar 1814, med Revers.

 

Fogden fremlagde Restancelisten over de ordinaire Skatter, der viser at paa indeværende Aars Skatter er betalt 6 rbd 94 s N: W:   Ligeledes fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  og den paabudne Møbelskat!!, der viser at paa Renterne er betalt  (åpent rom)   og paa Mobilieskatten  (åpent rom)

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Lindaas Skibrede hævet.

                                                                  Krogh

      Lars Johannessen Stegelvig.  L.I.S. og bomerke

                                                              Brynild Olsen Berge.  B.O.S.

      Ole Iversen Selgelie  og bomerke                    Erich Olsen Todtland.  E.O.S. og bomerke

 

 

 

Sommerting for Herløe Skibrede

Aar 1814  den 16de Maij  blev det almindelige Sommer- Sage- og Skatteting for Herløe Skibrede [fremholdt] paa Tingstedet Alverstrømmen, og blev Retten bestyret af Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd Torger Jensen Mitsøen, Johannes Christiansen Wiig, Johannes Johannesen Toft og Michel Gudmundsen Huusebøe.  Fogden, Lænsmanden og endeel Almue var tilstæde.

 

Hvorda først blev publiceret de sam/m/e Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger, som for Sartor Skibrede  og som foran findes specificeret fol: 245.

 

Tingholdet.

Derom blev Lænsmand Fougstad med Almuen akkorderet  at Almuen pr: Mand for Aaret 1814 skal betale 2 mrk 3 s S: W  skriver Fem og Tredive Rigsbankskilling Sølv Verdie  hvorimod han som sædvanlig skal betale Lænsmanden og Laugrettet.

 

1814: 254b

 

 

Derefter blev paaraabt om nogen havde indstævnt Sager til dette Ting  men [da] ingen meldte sig blev Tinget udsadt til i Morgen.

                                                                      Krogh

   Torger Jensen Mitzøen.  T.I.S.                                            Johannes Christensen Wiig.

   Johannes Johannessen Toft.  J.J.S. og bomerke

                                                                 Michel Gudmundsen Huusebøe.  MGS og bomerke

 

 

Præliminair Forhør

Aar 1814  den 16de Maji  da det almindelige Sommerting ogsaa for Herløe Skibrede  blev Ret (Retten) sat  for i Følge Amtets Ordre af 21de f: M:  grundet paa Skrivelse fra Assessor Krüger af 18de s: M:  at optage et Preliminair Forhør i Anledning af at Forpagter John Johannessen Smørdalen, skal have frataget ham 3 Faareskind.  Retten blev administreret af mig  Procurator Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver, tilligemed de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Torger Jensen Mitsøen, og Johannes Christensen Wiig.  Amtets Ordre og Hr: Assessor Krügers Klage, indtages  saal: #

  Til Følge denne Ordre havde Administrator under 21de f: M: indkaldet de samtlige Angjeldende til Møde og Forhørs Optagelse i Bergen d: 5te d: M:; men hvilken Indkaldelse først indløb Lehnsmanden saa silde at han ikke kunde faae de Vedkommende indkaldet til beram/m/et Tid, efter Lehnsmandens Paategning, hvorfor Administrator atter under 5te d: M: udstædte Indkaldelse til i Dag.  Begge disse Indkaldelser bleve oplæste og indtages  saal: #

  De ved Indkaldelsen af 5te d: M: indkaldte Personer, bleve paaraabte  og mødte samtlige undtagen John Herløesundets Kone  som var fraværende ved Indkaldelsens Forkyndelse. Saa mødte heller ikke Assessor Krüger  men derimod indløb til Administrator denne Skrivelse af Gaars Dato  som blev oplæst  saalydende: #

  Derefter blev fremkaldet

John Johannesen Smørdalen  som sagde sig 34 Aar gam/m/el  og nu boende paa Gaarden Bøe i Bøe Sogn, Radøe Skibrede, som  efterat være forelæst saavel Assessor Krügers Klage af 18de f: M:  som dennes Skrivelse af Gaars Dato  forklarede:  Han har aldeeles ikke {ved}taget de 3de Væder-Skind; men i afvigte Høst blev af en Pige ved Navn Marthe Olsdatter Guldbrandsøen opbragt til hans Kone Anna Guttormsdatter 3de Væderskind, som denne sagde at tilhøre Pigen Mallene Larsdatter Solhielmen, med Begjær {at tørke sam/m/e} at tage disse i Forvaring indtil hun enten selv eller ved Leilighed kunde bringe dem til Byen til Mallene  som kort Tid foran  formedelst Sygdom  havde forladt Assessor Krügers Tieneste  og passerede dette 3 a 4 Dage for Juul sidstleden. Da Skindene bleve opsendte til ham var han ikke tilstede; men først omtrent 8te Dage derefter blev det ham fortalt af sin Kone  og var da Skindene tørre; men næsten aldeles fortæret af Muus og næsten ubrugelig til nogen Ting. Deponenten vidste ikke andet end at disse Skind tilhørte Pigen Mallene, da han, som nærværende ved Faarenes Slagtning  saae at hun aftog og udvalgte til sig 3de af de bedste Skind, hvilket hun sagde at skee efter Assessor Krügers Tilladelse, der havde givet hende Tilladelse dertil, uden at han ved om hun skulde have disse som Foræring eller paa sin Løn. Paa Grund heraf tog Deponenten ikke i Betænkning som meldt at modtage disse Skind i Forvaring  og at tilføre Pigen Mallene dem da han engang tidlig i Foraaret reiste til Byen. Deponenten paastod saaledes  ikke at have fortaget Assessor Krüger enten de omhandlede Skind eller nogen anden Ting, og benegtede saaledes Assessor Krügers, saavel Klage som Skrivelse af 15de Maij  og benægtede at have givet Assessoren et saadant Svar som hans Brev indholder; men derimod tillod sig at vilde hos Mallene igjen erholde Skindene og hiemføre Skindene. Det var ham aldeeles uvidende at Mallene havde erklæret Assessoren at hun ikke vilde have disse Skind  og at hun havde tilbageleveret {disse Skind} dem. Deponenten modtog ikke i Høst nogen Faar eller Væder-Skind, for at oppindes!! (pinnes opp) eller tørres. Deponenten erklærede sig aldeeles uvidende om, de i Klagerens Skrivelse af 15de d: M: omtalte 2 Pudevære og 1 Salvet!! (Særviet); ligesom han og erklærede sig uvidende om at Pigen Marthe Zacariasdatter, eller nogen anden  i Assessor Krügers Fraværelse forrige Aar  med eller uden hans Vidende  har gjort Oster!! (ystet ost) eller paa anden Maade anvendt hans Melk, og har aldeeles ikke selv deeltaget heri.  Da ingen videre Oplysning var hos Deponenten at erholde  fratraate han til videre.

  Igjen fremstod som

            2den Deponent  Niels Lunden Herløe, sagde sig 46 Aar gam/m/el, ubeslægtet med John Smørdal  og boede som Forpagter hos Assessor Krüger paa Herløe, forklarede at Løverdagen for Palmesøndag sidstleden hørte han at Klageren  efterat have tilkaldet John Smørdal  spurgte denne efter nogle

 

1814: 255

 

Væderskind, hvortil John svarede at han havde indført dem til Mallene Solhielm, og at han vilde igjen erholde dem og føre dem tilbage til Assessoren om han ønskede sam/m/e. Han hørte ikke John udlade sig saaledes som i Klagerens Skrivelse anført, heller ikke hvor mange Skind det var. Deponenten hørte i afvigte Høst  da de Faar blev slagtet  at Pigen Mallene, sagde  at Assessor Krüger havde givet hende Tilladelse at udvælge sig 3de gode Skind til en Trøye, og saae han at hun besaae Skindene; men hvilke samtlige derefter bleve henlagte i en Stald. Om Mallene siden erholdt disse Skind  og om de bleve henbragte til John Smørdal  samt af denne ført til Byen  er han uvidende om videre end foran forklaret. Ligesom han heller ikke veed om Klageren havde tilsendt John nogen Skind til at tørres og pinnes. Deponenten er uvidende om de i Klagerens Skrivelse ommeldte 2 Pudevære og 1 Salviet, enten Klageren har mistet sam/m/e  eller hvem der har taget dem, da han aldrig har hørt saadant omtalt førend nu. Ligesaa uvidende erklærede Deponenten sig henseende den af Klageren i Skrivelsen om/m/eldte Ost og Melk.  Da ingen videre Oplysning var at erholde  blev han fra Retten dimitteret.

  Igjen fremstod som:

            3. Deponent  Haldor Jacobsen Waler Herløe, som sagde sig omtrent 50 Aar gam/m/el, boende paa Herløe, som Forpagter hos Klageren, og ubeslægtet med John Smørdal  forklarede sig  efter at være formanet til Sandheds Udsigende  eensstem/m/ig med næstforrige Deponent  med Undtagelse af at han ikke hørte John belove at bringe Skindene tilbage  og med Tillæg  at han forhen har hørt Klageren at beklage sig over at have mistet 2 Pudevære og en Salviet  men Deponenten er for øvrigt uvidende om hvor disse Ting ere  eller hvem der har taget sam/m/e.  Da Deponenten ingen videre Oplysning kunde opgive  blev han dimitteret.

            4. Deponent  Anna Dorthea  gift med Haagen Herløe, Forpagter hos Klageren, sagde sig 37 Aar gl:  og ubeslægtet med John {Herløe} \Smørdal/. Blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede:  Løverdagen for Palme søndag sidstleden var hun tilstæde tilligemed 2den og 3de Deponent  og hørte at Klageren spurgte John om nogle Faarskind  uden videre at benævne hvilke, hvortil John svarede:  at han havde ført dem til Byen  til Pigen Mallene Solhielm  og at han skulde igjen erholde dem hos hende og tilbagelevere Assessoren sam/m/e om han vilde; men hvortil Assessoren intet svarede. Hun er uvidende om, hvilke Skind dette var, ligesom hun heller ikke veed om Assessoren har tilsendt John nogle Skind for [at] tørkes og pindes. Deponentinden har af Mallene Solhielm hørt at Assessor Krüger skulde have givet hende Tilladelse til at udvelge sig 3de Faarskind til en Trøye; men hun var ikke tilstæde da dette blev sagt til 2den og 3de Deponent. Hun har vel af Assessoren hørt at han skal have mistet 2de Pudevær og en Særviet; men om dette forholdet sig saa, hvem der har taget dem eller hvor de er, veed hun ikke. Deponentinden sagde sig aldeeles uvidende om, enten Pigen Marthe eller nogen anden, i Klagerens Fraværelse f: A: afbenyttede Melken til Ost eller andet  imod eller med Klagerens Vidende  eller at noget saadant har existeret.  Demitteret  da ingen {da ingen} videre Oplysning var at erholde.

  De samtlige Deponentere bleve  førend de afgav Forklaring  formanet til Sandheds Udsigende og betydet Eedens Vigtighed.

  Da ingen flere af de Indkaldte mødte  og videre {Oplysning} \Forklaring/ maae erholdes af de i Dag opgivne Personer, nemlig Anna Guttormsdatter Bøe, Marthe Olsdatter Guldbrandsøen, og Marthe Zachariasdatter Schiellanger  foruden Pigen Wilmiche Alida og Mallene Larsdatter Solhielm  hvilke 2de sidste skal opholde sig i Byen, saa blev med Forhørets videre Fortsættelse udsat til den 8de Junii førstkommende  Kl: 9 Formiddag, hvortil nærmere Indkaldelse skal blive udstædt.

                                                                  Krogh

               Torger Jensen Mitzøen.  TIS og bomerke

                                                               Johannes Christensen Wiig. IKW og bomerke

 

 

Den paafølgende 17de Maji 1814 continuerede Sommerthinget for Herløe Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Afkald fra Jacob Sørensen Follesøe med flere for deres Arv efter Anna OlsDatter Follesøe, stor 56 rd DC:, til Enkemanden Jacob Anderssen Follesøe, dat: 31 Decbr: 1813.

            2.  Paategning af 7de Januar 1814, hvorved en fra Niels Nielssen Tvedt til Thore Amundsen Davanger og Aad Thorsen Davanger under 28 Martii 1810 udstædt Obligation stor 300 rd DC:, mod Pant i Tvedt  No 17, er omskrevet til 150 rbd S: V:

            3.  Delebrev efter Brithe BastesDatter nordre Hougland, dateret 16 Maji 1814, hvorved Boets Jordegods  9 Mrk Smør  ¼ Faar i nordre Hougland, No 25, er udlagt til Enkemanden Niels Nielsen og Børnene.

 

1814: 255b

 

            4.  Bøxelseddel fra Frue Ameln til Anders Nielssen paa 9 Mrk Fisk  1/24 Faar Landskyld  og Skatteskyld 5 ½ Mrk Smør  i Sture, No 47, dateret 11 Maji 1814, med Revers.

            5.  Fæsteseddel fra Iver og Søren Halvorsønner nordre Selle til Magne Nielssen [paa] et Plads under Gaarden Nødenæs, kaldet Stølenæsset, dateret 16 Maji 1814.

            6.  Skjøde fra Jacob Olsen Rogn til Sønnen Anders Jacobsen paa 14 Mrk Fisk i Rogn, No 33, for 30 rbd N: W:, dateret 16 Maji 1814.

            7.  Skjøde fra Christopher Christophersen til Major Severin Lohmann paa Pladsen Fruegaarden under Gaarden Ask, Matr: 9, som ved Skyldsætnings Forretning af 17 Junii 1813 er skyldsat for 4 Mrk Smør  og givet Matr: No 113, for Kjøbesum 100 rbd N: W:, dateret 13de Decembr: 1813.

            8.  Skjøde fra Major Severin Lohmann til Major Thomas von Rosenkrantz paa Gaarden Fruegaarden, af Skyld 4 Mrk Smør, Matr: No 113, dateret 24 Decembr: 1813, for 100 rbd N: W:

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der udviser, at paa indeværende Aars ordinaire Skatter er {intet} betalt 6 rbd 64 s: N: W:   Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  og den paabudne Mobilieskat for indeværende Aar, der viser at paa Renterne er betalt  (åpent rom)  og paa Mobilieskatten  (åpent rom)    Bemeldte Restancelister blev inden Retten oplæst og af Almuen og Laugrettet, som uimodsagt rigtig befunden.

                                                                 Krogh

        Torger Jenssen Mitzøen.  T.I.S. og bomerke

                                                               Johannes Johannessen Toft.  J.J.S. og bomerke

        Johannes Christensen Wiig.  I.K.S. og bomerke

                                                               Michel Gudmundsen Husebøe.  M.G.S. og bomerke

 

 

 

Sommerting for Radøe Skibrede

Aar 1814  den 18de Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatteting fremholdt paa Tingstedet Alverstrøm/m/en, og blev Retten bestyret af mig  Hans Strøm Krog, som af Amtet constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd Niels Andersen Ystebøe, Gunder Christiansen øvre Qvalem, Johannes Johnsen Myching og Niels Rasmusen midt Tjore.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvorda!  først blev publiceret de sam/m/e Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som paa Som/m/ertinget for Sartor Skibrede, og som foran findes specificeret fol: 245.

 

Efter paaraab indfandt sig ingen som havde indstævnt Sager til dette Ting, thi blev med Tingets videre Behandling og Fortsættelse udsadt til Fredag den 20de Maji.

                                                                  Krogh

             Niels Anderssen Ystebøe.                                  Johannes Johnsen Myching.

             Gunder Christiansen Qvalem.                            Niels Rasmussen midt Tjore.

 

 

Den paafølgende 20de Maji continuerede Sommerthinget for Radøe Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som næst Rettesdag.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Obligation fra Frue Inger Worm, afg: Capitain Detlef Johan Reuschs Enke  til Frue Doctorinde Mossins Legat for 400 rbd S: V:, mod Pant i Gaarden nedre Qvalem, No 58, dateret 30te April 1814.

            2.  Skjøde fra John Ellingsen og Elling Johnsen øvre Solem til Haldor Jacobsen Bysem paa 2 pd Sr:  16 kander Malt i øvre Solem, No 8, for 303 rbd 2 mrk N: W:, dateret 30 Martii 1814.

            3.  Bøxelseddel fra Haldor Jacobsen Bysem til Elling Johnsen paa 1 pd Sr:  8 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 6 Mrk Smør  i øvre Solem  No 8, dateret 30 Martii 1814, med Revers.

            4.  Ditto fra Do: til Rasmus Johnsen paa 1 pd Sr:  8 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 6 Mrk Sr:  i øvre Solem, No 8, dateret 30 Martii 1814.

            5.  Vilkaarsbrev fra Elling Johnsen og Rasmus Johnsen øvre Solem til Forældrene John Ellingsen og Marthe NielsDatter, dateret 18 Maji 1814.

            6.  Bøxelseddel fra Agent Wollert D: Krohn til Johannes Anderssen paa 18 Mrk Sr:  ¼ Tønde Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 3 Mrk Sr:  i Gaarden Tvedt, No 6, dateret 25 April 1814, med Revers.

            7.  Bøxelseddel fra Ellev Johannessen Bouge m: fl:  til Mons Knudsen paa 18 Mrk Sr:  12 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 3 Mrk Smør  i Bouge, No 36, dateret 18 Maji 1814, med Revers.

            8.  Bøxelseddel fra Sognepræst Johan H: Wolff til Erich Ellevsen paa ½ Løb Sr:  ½ Tønde Malt Landskyld  og Skatteskyld 2 pd 6 Mrk Smør  i Gaarden indre Tjore, No 5, dateret 12 Januar 1814.

            9.  Aflyst Obligation fra Ole Iversen nedre Tvedt til Johannes Knudsen Nyegaard, stor 120 rd DC:, mod Pant i Gaarden nedre Tvedt, No 47, dat: 25 Octobr: 1810  og qvitteret 18 Maji 1814.

            10.  Skiftebrev efter Ole Iversen nedre Tvedt, sluttet 19 Februar 1814, hvorved Boets Jordegods  18 6/7 Mrk Sr:  15 5/7 Kd: M: i Gaarden nedre Tvedt, No 47, er udlagt til Creditor Johannes Knudsen Nyegaard med flere, efter Skjødebogens Udviis Fol: 593.

 

1814: 256

 

            11.  Afkald fra Hans Olsen Lunde for hans Hustrue Anna MagnesDatter Qvammes Fæderne Arv 36 rd 2 mrk 10 s. til Formynderen Jacob Erichsen Olsvold, dateret 24 October 1811.

            12.  Ditto fra Johannes Ellingsen Dalland for hans Faderarv 24 rd 10 s til Formynderen Ole Johannessen indre Morchen, dateret 18 Maji 1814.

            13.  Do: fra Metthe ThomasDatter Manger til hendes Formynder Berge Johannessen øvre Manger for Arv 9 rd 4 mrk 14 s, dateret 18 Maji 1814.

            14.  Skjøde fra Anna LarsDatter Sæbdal til Aschild Anderssen paa 1 pd Smør  8 Kander Malt i Sæbdal, No 30, for 28 rbd N: W:, dateret 18 Maji 1814.

            15.  Vilkaarsbrev fra Mons Knudsen Bouge til hans Svigerforældre Ellev Johannessen Bouge og Kari KnudsDatter, dateret 18 Maji 1814.

            16.  Delebrev efter Rasmus Gudmundsen nedre Waagenæs, dateret 1ste April 1814, hvorved Boets Jordegods  6 Mrk Smør  4 Kander Malt i nedre Waagenæs, No 56, er udlagt til Enken Kari SteffensDatter nedre Waagenæs.

            17.  Afkald fra Claus Claussen søre Wetaas, for hans Fader og Moderarv 67 rd 4 mrk 7 s til Formynderen Jens Olsen Waxtjol, dateret 19de Maji 1814.

            18.  Do: fra John Hanssen Mangersnæs for hans Hustrue Anna ErichsDatter Mangersnæsses Arv 3 rd 4 mrk 3 s til Formynderen Erich Anderssen Mangersnæs, dateret 20 Maji 1814.

            19.  Bøxelseddel fra Biskop Brun til Ole Nielssen paa 21 Mrk Smør  1 Mæle i Gaarden Soltvedt, No 73, dateret 12te April 1814, med Revers.  Skatteskyld  (åpent rom)

            20.  Fæsteseddel fra Peter Schrøder Lamberg til Steffen Halvorsen paa et Huusmandsplads kaldet Fløeholmen under Gaarden øvre Qvalem, dateret 16 Maji 1814.

  Ved denne Bøxelseddels Tinglysning mødte Gunder Christianssen øvre Qvalem  som paa egne og øvrige Opsidderes Vegne paa øvre og nedre Qvalem i kraftigste Maade protesterede mod dennes Gyldighed og Udstæderens Rettighed til det bortbygslede Plads Fløeholmen  da denne henhører til de dem forhen tilbygslede Gaardebrug i øvre og nedre Qvalem  som fælles af dem stedse har været brugt og bruges  og forbeholder \de/ deres Ret i alle optænkelige Tilfælde  og med saadan Protest blev denne Bygselseddel eller Fæsteseddel tinglæst.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten for dette Aars Skatter  der viiser at af disse paa dette Sommerting er betalt 2 rbd 48 s N: W:   Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  og den paabudne Mobilieskat for indeværende Aar  som viiser at af disse er paa dette Sommerting betalt  (åpent rom)

 

Da ingen havde videre med Tinget at bestille blev dette hermed sluttet.

                                                                  Krogh

                 Niels Rasmussen Tjore.                                 Gunder Christiansen øvre Qvalem.

                 Niels Anderssen Ystebøe.                              Johannes Johnssen Myching.

 

 

 

Sommerting for Alenfit Skibrede

Aar 1814  den 21de Maij  blev det almindelige Sommer- Sage- og Skatte-Ting for Alenfit Skibrede holdet paa Tingstedet Alverstrøm/m/en, og blev Retten bestyret af mig  Procurator Hans Strøm Krogh, som af Amtet constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  Knudt Knudsen Hjelmtvedt, Niels Olsen Seim, Anders Olsen \nore/ Fæste og Hans {Østen}\Tostens/sen Klevedal.  Foged Bøgh, Skibredes Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvorda!  først blev publiceret de samme Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som paa Sommertinget for Sartor Skibrede, og som foran findes specificeret fol: 243.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skiftebrev efter Rasmus Knudsen Skare, sluttet 30te Decembr: 1808, hvorved Boets Jordegods  1 pd 12 Mrk Smør  18 Kd: Malt i søre Elsaas, No 38, er udlagt til Creditor Knud Anderssen Elsaas, Stervboe Enken Anna SimonsDatter og Børnene.

            2.  Skjøde fra Lars Knudsen Haaland og John Knudsen Elsaas til Enken Anna SimonsDatter {paa} Elsaas, paa 1 pd 3 Mrk Smør  13 ½ Kd: Malt i søndre Elsaas, No 38, for 150 rbd N: W:, dateret 21 Maji 1814.

            3.  Bøxelseddel fra Niels Simonsen og John Larssen Gouserejde paa Myndlingerne Knud Rasmussens og Guri RasmusDatters Vegne  til John Knudsen paa 9 Mrk Sr:  4 ½ Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 12 3/8 Mrk Sr:  i søndre Elsaas, No 38, dateret 21 Maji 1814, med Revers.

            4.  Afkald fra Brithe LarsDatter Gousereide for hendes Arvemidler 44 rd 8 s, til Formynderen John Larssen Gousereide, dat: 21 Maji 1814.

            5.  Aflyst paa en Obligation fra Lars Olsen Alver til Lehnsmand Lars Knudsen Storoxe, stor 98 rd, mod Pant i Alver, No 5, dateret 19de Maji 1807  og omskrevet 23 Octobr: 1813 til 98 rbd S: V:, for de betalte 8 rbd S: V:, efter Qvittering af 21 Maji 1814.

            6.  Aflyst Obligation fra Endre Pedersen nordre Tidtland til Rasmus Olsen indre Lyren og Niels \Olsen/ Lie, dateret 16 Maji 1811, stor 150 rd DC:, omskrevet 20 Maji 1813 til 52 rbd 3 mrk S: V:, {efter} mod Pant i nordre Titland, No 16, efter Qvittering af 25 Martii 1814.

            7.  Afkald fra Rasmus Olsen Skotsund for hans afdøde Datter Ingebor RasmusDatters Arv 47 rd 4 mrk 8 s, til Formynderen Steffen Steffensen Bærefjord, dat: 21 Maji 1814.

            8.  Vilkaarsbrev fra Gudmund Larssen Hopland til hans Svigermoder Anna EllevsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Hopland, dateret 21 Maji 1814.

 

1814: 256b

 

            9.  Paategning af 8de Septembr: 1813, hvorved en fra Lars Larssen Todtland til Salomon Olsen Brudeknappen og Lars Larssen Todtland under 24 Octobr: 1807 udstædt Obligation, til Rest 200 rd DC:, er omskrevet til 190 rbd S: V:, mod Pant i Gaarden Todtland, No 54.

            10.  Aflyst paa sidstmeldte Obligation for betalte 30 rd 3 mrk DC:, hvoraf ingen Renter svares, efter paategnede Qvitteringer af 12te Septbr: 1813 og 21 Maji 1814.

            11.  Afkald fra Lars Simonsen Skare for hans Moderarv 20 rd 2 mrk 6 s til Formynderen John Nielssen Sellevold, dateret 21 Maji 1814.

            12.  Do: fra Ole Olsen søre Lie for hans Faderarv 9 rd 5 mrk 10 s til Formynderen Sjur Olsen Ryland, {for} dateret 21 Maji 1814.

            13.  Do: fra Ole Olsen nordre Aase for Myndlingen Anna OlsDatter nordre Aases Arvemidler til hendes forrige Formynder Niels Jacobsen Hjelmtvedts Stervboe, dateret 21 Maji 1814.

            14.  Do: fra Knud Knudsen Hjelmtvedt for Myndlingen Ingebor JacobsDatter Elsaas’s Arv {100 rd 5 mrk 8 s} 157 rd 4 mrk 1 s til hendes forrige Formynder Niels Jacobsen Hjelmtvedts Stervboe, dateret 21 Maji 1814.

 

Fogden fremlagde Restancelisten paa de ordinaire Skatter, der viser at der paa indeværende Aars Skatter {intet} er betalt 5 rd 74 \ ½ / s N:W:   Ligeledes fremlagde Fogden Restancelisten over Renterne til Rigsbanken  samt over Mobilieskatten, der viser, at paa Renterne er betalt  (åpent rom)   og paa Mobilie Skatten  (åpent rom)   Bemeldte Restancelister bleve inden Retten examinerede og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Retten blev Sommerthinget for Alenfit Skibrede hævet.

                                                              Krogh

           Knud Knudsen Hjelmtvedt.                          Anders Olsen Fæste.  A.O.S.F.

           Niels Olsen Seim.                                         Hans Tostensen Klevedal.  HTS

 

 

 

Sommerting for Hosanger Skibrede

Aar 1814  den 23de Maij  blev det almindelige Sommer- Sage- og Skatteting for Hosanger Skibrede holdt paa Tingstædet Bernæstangen  og blev Retten bestyret af mig  Procurator Hans Strøm Krogh, som af Amtet constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  1. Ole Nielssen \Fugle/Dahle.  2. Mons Monssen \Fugle/Dahle.  3. Aschild Haldorssen Miøs.  4. Anders Olssen Miøss.   Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue var tilstæde.

 

Hvorda først blev publiceret de sam/m/e Kgl: Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som paa Sommertinget for Sartor Skibrede  og som foran findes specificeret fol: 245.

 

Da ingen for i Dag havde noget at føre i Rette blev Thinget udsat til [i] Morgen.

                                                                    Krogh

                     Ole Nielssen Fugledal.                               Aschild Haldorsen Mjøs.

                     Mons Monssen Fugledal.                           Anders Olsen Mjøs.

 

 

Den paafølgende 24de Maji continuerede Sommerthinget for Hosanger Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bygselseddel fra Biskop Brun til Aschild Matthiassen paa ½ Løb Smør  15 Kander Malt \Landskyld/ i Gaarden Echeland, Matr: No 92 i Hosanger Skibrede, dateret 9 Martii 1814, med Revers.  Skatteskyld 1 pd 23 ¼ Mrk Sr:

            2.  Delebrev efter Niels Rasmussen Litland, dateret 22de Martii 1814, hvorved Boets Jordegods  1 pd 16 Mrk Smør  13 1/3 Kd: Malt og 5/9 Faar i Gaarden Litland, Matr: No 66, for 166 rbd 4 mrk N: W:, er udlagt til Enken Ingebor BergesDatter og Sønnen Arne Nielssen, hver 20 Mrk Smør, 6 2/3 Kd: Malt og 5/18 Faar.

            3.  Skjøde fra Enken Ingebor BergesDatter Litland med flere til Arne Nielssen paa 2 pd Smør, 16 Kd: Malt og 2/3 Faar Landskyld i Gaarden Litland, indberegnet hans egen Arvelod, Matr: No 66, for 131 rbd 5 mrk 4 s N: W:  og aarligt Vilkaar til Værdie 18 rbd N: W: aarlig, dateret 22de Martii 1814.

            4.  Bygselseddel fra Arne Nielssen Litland til Erich Johnsen Fodtland paa 8 Mrk Smør, 2 2/3 Kd: Malt og 1/9 Faar Landskyld  og Skatteskyld 12 2/3 Mrk Sr:, i Litland, No 66, dat: 22 Martii 1814, med Revers.

            5.  Vilkaarsbrev fra Arne Nielssen Litland til hans Moder Ingebor BergesDatter paa aarligt Vilkaar i Gaarden Litland, dateret 23 Maji 1814.

            6.  Vilkaarsbrev fra Ole Anderssen Echeland til hans Svigermoder Agothe MonsDatter Echeland paa aarligt Vilkaar, dateret 23 Maji 1814.

            7.  Bøxelseddel fra Ole Aschildsen Nepstad til Anders Hanssen paa 1 pd 3 Mrk Smør  ½ Faar Landskyld  og Skatteskyld 2 Pund Sr:  i Gaarden Jelvig, No 81, dateret 7 Januarii 1814, med Revers.

            8.  Afkald fra Marthe IversDatter Høevig for hendes Faderarv 4 rd 11 s til Formynderen Johannes Brynildsen Ladvigshougen, dateret 23 Martii 1814.

            9.  Afkald fra Lars Monssen Kaland for hans Faderarv 29 rd 2 mrk 4 s til Formynderen Anders Jacobsen Kleveland, dateret 23 Maji 1814.

            10.  Obligation fra Johannes Knudsen Elvigsbotten til Niels Nielssen Øfsthuus for 25 rbd N: W:, mod Pant i Løsøre, dateret 23 Maji 1814.

            11.  Skjøde fra Mons Olsen nordre Rødsland til Sønnen Ole Monssen paa 18 Mrk Smør og 6 Kander Malt i Gaarden nordre Rødsland, No 68, for 112 rbd 3 mrk N: W:  og Vilkaar til Værdie 33 rbd aarlig, dateret 2den Martii 1814.

 

1814: 257

 

            12.  Vilkaarsbrev fra Ole Monssen nordre Rødsland til Forældrene Mons Olsen og Anna KnudsDatter paa aarligt Levekaar af denne Gaard, dateret 2den Martii 1814.

            13.  Afkald fra Johannes Johannessen Gammersvig for Myndlingen Marthe JohannesDatter Moes Arv 12 rd 1 mrk 3 s til hendes forrige Formynder Johannes Knudsen Moes Stervboe, dateret 23 Maji 1814.

            14.  Mageskjøde fra Iver Olsen Storsæter paa Myndlingen Synneve HaldorsDatter Hoshovdes Vegne til hendes Fader Haldor Anderssen Hoshovde paa 6 Mrk Smør  4 Kd: Malt i Gaarden Hoele, No 42, hvorfor intet Mellemlag er givet, dateret 23 Maji 1814.

            15.  Mageskjøde fra Haldor AndersDatter!! (Anderssen) Hoshovde til hans Datter Synneve HaldorsDatter paa 15 Mrk Smør  5 Kd: Malt i Gaarden Løetvedt, No 35, hvorfor intet Mellemlag er givet, dateret 23 Maji 1814.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, som viser, at paa indeværende Aars ordinaire Skatter er betalt 7 rbd N: W:   Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  samt den paabudne Mobilie skat, der viser at paa Renterne er betalt  (åpent rom)   og paa Mobilieskatten  (åpent rom)   Disse Restancelister bleve inden Retten examinerede og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt, rigtig befundne.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Hosanger Skibrede hævet.

                                                               Krogh

    Ole Nielssen Fugledal.  O.M.!!S. og bomerke

                                                            Aschild Haldorsen Mjøs.  A.H.S.M. og bomerke

    Mons Monssen Fugledal.  M.M.S. og bomerke

                                                            Anders Olsen Mjøs.  og bomerke

 

 

 

Sommerting for Echanger Skibrede

Aar 1814  den 25de Maij, blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatteting for Echanger Skibrede fremholdt paa Tingstedet Bernæstangen, og blev Retten bestyret af mig  Hans Strøm Krogh, som af Amtet constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 4re eedsvorne Laugrettesmænd  1. Knud Christensen Molvig.  2. Jørgen Nielssen Echness  og 3. Jacob Johannessen Egefit  som nye Mænd  og Niels Olssen Echness.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvorda!  først blev publiceret de sam/m/e Kgl: Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger, som paa Som/m/ertinget for Sartor Skibrede  og som foran findes specificeret fol: 245.

 

Derefter blev paaraabt de til Tinget indstævnte Sager.

 

Nye Sag.

For Retten mødte Johannes Iversen nedre Helland  som fremlagde Stævnevidnernes Attest, for til dette Ting at have indstævnt Magne Olsen nedre Helland i Anledning af af!! (at) denne skal have hugget og hiemført en Deel ham  /: Citanten :/  tilhørende Olderskauv, derom at høre Vidner og lide Dom til Erstatning efter nærmere Paastand. Saa fremlagde han og Attest fra vedkommende Forligelses Com/m/ission, som viiser at denne Sag til Retten er henviist, hvorefter han begjærede de Indstævnte Vidner fremkaldet, eedtaget og deres Vidnesbyrd modtaget  om de ikke veed at Indstævnte har hugget endeel Oldertræer i Skovteigen Hatlebrækken kaldet,   2de  Om ikke Oldertræerne i denne Skogteigen er ham tilhørende   og 3de  Af hvad Værdie og hvor meget de anser de Oldertræer som Magne i denne Skogteig har hugget.   Stævnevidnernes Attest, som og Forligelses Com/m/issionens Arrest indtages  saal: # #

  Indstævnte Magne Olsen mødte Personlig for Retten, benægtede Søgsmaalet og paastod at alle de i Skovteigen Hatlbrækken værende Oldertræer ere ham og hans Brug i Gaarden nedre Helland tilhørende. Han tilstod at have i denne Skogteig Hatlebrækken i denne Vinter havde hugget omtrent 6 a 7 Læds (Lass) Older-Veed, ligesom han forhen ofte  naar han vilde  havde hugget i denne Teig  da han ansaa og anseer {denne} Olderveeden i denne Teig at være ham tilhørende  og stedse har brugt sam/m/e som sin Ejendom, ligesom den og saaledes har været brugt af hans Fader og Formand paa Gaarden, og benægtede han at Citanten havde mindste Rett eller Ejendom til de omhandlede Oldertræer i denne Skovteig.

  Citanten benægtede Indstævntes Tilførte  og begjærede Vidnerne førte og deres Svar modtaget paa 2det og 3die Spørgsmaal, da det første er besvaret ved Indstævntes Tilstaaelse.

  Derefter fremstod som:

            1ste Vidne  Knud Hansen  Vilkaarsmand boende paa Gaarden nedre Helland  og i 3de Leed beslægtet med begge Parter, han aflagde Eed og vandt:  For omtrent 30 Aar siden var en Uenighed mellem Parternes Formænd om forskellige Skougstrækninger  og hvorefter Vidnet saavelsom en nu afdød Mand Hans Olsen Almelie blev af begge Parter  nemlig Vidnet  af Indstævntes Fader og Hans Almelie  af Citantens Fader anmodede om i mindelighed at opgjøre deres Tvistighed imellem Dem. I disses Overvære blev der forskillige Skovteiger byttet imellem Parterne, og hvorefter det blev afgjort og vedtaget at all de{n} Older og Hassel Træer som voxede i Hatlebrækken inden den Strækning fra Bøegjærdet til Liebækken og op til hugne Mærker i Træer, skulde tilhøre Citantens nu havende Brug til eene Ejendom  og al øvrige Skov til det andet Brug  som nu ejes og bruges af Indstævnte.   Til 3die Sp:  Vidnet saae afvigte Vinter endeel Olderveed  som Indstævnte tilstod at have hugget i Hatlebrækken inden den benævnte Grændse, og formener sam/m/e at kunde beløbe til 6 Vinterlæds af Værdie 2 rbd N: V:   Paa yderligere Tilspørgende forklarede Vidnet at han veed at Hassel og Oldertræer i Hatlebrækken inden den be{stemte}nævnte {Mær} Grændse, stedse har været brugt og benyttet i omtrent 30 Aar af Citanten og hans Formænd.  Demitteret.

 

1814: 257b

 

            2det Vidne  Mons Johannesen  28 Aar gam/m/el  tiener hos begge Sagens Parter, som  efter at have aflagt Eed vandt til 2det Spørgsmaal:  Han veed ikke videre hvem der ejer Oldertræerne i den omhandlede Skogteig Hatlebrækken  end at han i Aaret 1810 hørte af nu afdøde Hans Almelie at han for mange Aar siden tilligemed Knud Helland var paa Gaarden Helland  og i Forening med saavel Citantens som Indstævntes Fader skiftede dem imellem en Deel Skoug-Teiger  og hvorefter det blev bestemt og vedtaget at al Older og Hattel i Hatlebrækken, skulde tilhøre Citantens Brug. I de 8 a 9 Aar Vidnet har tient paa Gaarden  deels hos Citanten  deels hos Indstævnte  veed han at Oldertræerne i Hatlebrækken har været brugt og benyttet af Citanten  uden at han veed at saadant Brug i den Tid har været forøvet af Indstævnte.   Til 3de Sp:  eensstemmig med 1ste Vidne.  Dimitteret.

            3die Vidne  Hans Knudsen Helland, Gaardmand paa Gaarden Helland, ubeslægtet med Citanten  og i 3de Leed beslægtet med Indstævnte, aflagde Eed og vandt til 2de Sp::  Han har hørt at \Skoven i/ Hatlebrækken skulde i fortiden være saaledes udskiftet at Older og Hattel indenfor de af 1ste Vidne benævnte Grændser skulde tilhøre Citantens Brug, og han veed at Oldertræerne i denne Teig i de sidste 6 a 7 Aar har været brugt af Citanten.   Til 3de Sp:  eensstemmig med 1ste Vidne  og veed han at Citanten i Vinter forbød Indstævnte at hugge denne Olderskov  og at Indstævnte desuagtet siden ophuggede og hiemkjørte sam/m/e.  Dimitteret.

  Citanten  som ikke havde flere Vidner for Tiden at føre  begjærede Sagen udsat til næste {Ting for Maandes} Ting for dette Tinglaug for at føre flere Vidner, blant hvilke Johannes Kjøkkelvig  og for at iagttage det videre fornødne fra sin Side.

  Indstævnte vedblev sin Benægtelse og Paastand  og forbeholdt alt lovligt.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Høsttinget for Echanger den 28de Octobr: førstkom/m/ende.

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til i Morgen.

                                                              Krogh

       Knud Christensen Moldvig.                               Jacob Johannessen Egefit.

       Jørgen Nielssen Echnæs.                                    Niels Olsen Echnæs.

 

 

Den paafølgende 26de Maji 1814 continuerede Sommerthinget for Echanger Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Mageskjøde fra Johannes Knudsen Nyegaard til Lars Knudsen Bragstad paa 12 Mrk Smør i Gaarden Nyegaard, No 94, for 33 rbd 2 mrk Mellemlag, dateret 12te Martii 1814.

            2.  En Qvittering af 2den Februar 1814 fra Herman Brunchorst til Magne Iversen Svindal for 200 rd DC:, hvorfor han var udlagt 18 Mrk Sr:  6 Kd: M: i Gaarden Qvamme, No 25, i Skiftebrev efter bemeldte Magne Svindals Kone, sluttet 13 Julii 1811, hvorpaa bemeldte Qvittering er anført.

            3.  Skiftebrev efter Christen Anderssen Wæland, sluttet 27de Martii 1813, hvorved Jordegodset  10 ½ Mrk Smør  4 Kd: Malt i Gaarden Wæland, No 18, er udlagt til Stervboe Enken Marthe Olsdatter og Børnene.

            4.  Skiftebrev efter Lars Gudmundsen indre Ejde, sluttet 27 Novbr: 1813, hvorved Boets Jordegods  1 pd 17 ½ Mrk Sr:  13 ½ Kd: Malt i Gaarden indre Ejde, No 6, er udlagt til Stervboe Enken Brithe JohannesDatter og Børnene.

            5.  Skjøde fra Lars Arnesen yttre Ejde m: fl:  til Myndlingen Gudmund Larssen paa 20 ¾ Mrk Smør  6 15/16 Kd: Malt i Gaarden indre Ejde, No 61, for 133 rbd 2 mrk N: W:, dateret 25de Maji 1814.

            6.  Obligation fra Knud Gudmundsen nedre Aas paa Myndlingen Gudmund Larssens Vegne til Myndlingen Brithe LarsDatter indre Ejde m: fl:, stor 71 rbd 10 2/3 s: S: V:, mod Pant i indre Ejde  No 61, dateret 25de Maji 1814.

            7.  Afkald fra Iver Nielssen Askeland for hans Moderarv 19 rd 1 mrk 6 s til Formynderen Anders Johnsen Rommereim, dateret 25 Maji 1814.

            8.  Do: fra Ole Simonsen Askevig for hans Faderarv 70 rd 13 s til Formynderen Iver Simonsen Heltvedt, dateret 25 Maji 1814.

            9.  Do: fra Johannes Aschildsen Grøetvedt for hans Hustrue, Agothe OlsDatter øvre Echangers Arv 25 rd 5 mrk 3 s, til Formynderen Anders Nielssen Myr, dateret 21 Maji 1814.

            10.  Do: fra Aschild Olsen Askeland for hans Hustrue Marie ChristensDatter Næssebøes Arvemidler 27 rd 3 mrk 13 s til hendes Formynder Ole Olsen Dyrdal, dateret 25 Maji 1814.

            11.  Skjøde fra Sjur Nielssen Dyrkolbotten m: fl: til Myndlingen Niels Nielssen paa 4 ½ Mrk Smør i Gaarden Nipen, No 79, for 54 rbd N: W:, dateret 29 Martii 1814.

            12.  Skjøde fra Sjur Nielssen Dyrkolbotten til John Larssen paa 4 ½ Mrk Smør i Gaarden Nipen, No 79, for 33 rbd N: W:, dateret 29 Martii 1814.

            13.  Bøxelseddel fra Jacob Nielssen lille Urdal paa Myndlingen Niels Nielssens Vegne til dennes Stedfader John Larsen paa 4 ½ Mrk Sr: Skat- og Landskyld i Nipen, No 79, dat: 29 Martii 1814, med Revers.

            14.  Obligation fra Jacob Nielssen lille Urdal paa Myndlingen Niels Nielssen Nipens Vegne til Myndlingen Synneve NielsDatter Nipen, med fl:, stor 43 rbd 1 mrk 5 1/3 s: S: V:, mod Pant i Gaarden Nipen, No 79, dateret 25de Maji 1814.

 

1814: 258

 

            15.  Skjøde fra Niels Olsen yttre Horvig til hans Stedsøn Mons Monssen paa 12 Mrk Smør i Egemoe, No 73, indberegnet hans egen Arvelod, for 25 rbd N: W:, dateret 25 Maji 1814.

            16.  Vilkaarsbrev fra Ole Monssen store Urdal paa Myndlingen Mons Monssens Vegne til dennes Moder Ingebor RasmusDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Egemoe, taxeret for 8 rbd N: W: aarl:, dateret 25 Maji 1814.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten  der udviser, at paa indeværende Aars ordinaire Skatter er intet betalt.  Ligesaa fremlagde Fogden Restanceliste over Renterne til Rigsbanken  og Mobilieskatten, der viser, at paa Renterne udestaar  (åpent rom)   og paa Mobilieskatten  (åpent rom)   Bemeldte Restancelister bleve inden Retten examinerede og af Laugrettet og Almuen som uimodsagt rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Thinget for Echanger Skibrede hævet.

                                                                  Krogh

    Knud Christensen Moldvig.  K.C.S.                    Jacob Johannessen Egefit  og bomerke

    Jørgen Nielsen Echnæs.  I.N.S. og bomerke        Niels Olsen Echnes

 

 

 

Sommerting for Mjelde Skibrede

Aar 1814  den 2den Junii  blev Retten sat paa Mjelde Gaard, for at behandle Sommer- Sage- og Skattetinget for Mielde Skibrede  og blev Retten betjent af mig  Procurator Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende nu i Eed tagne Laugrettesmænd  1. Johannes Nielssen Mæle.  2. Johannes Monssen Præstthun.  3. Michel Olssen øfste Mielde  og 4. Niels Olssen Midt Mjelde.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

  I Følge Berammelse skulde Retten været sat i Gaar for at behandle dette Ting  men formedelst overordentlig stormende Veir kunde hverken Rettens Administrator eller Fogden kom/m/e hertil Stedet førend i Nat Kl: 1; hvilket Administrator fandt fornødent at anmerke.

 

Derefter blev publiceret

            1.  Addresse fra Norges Rigsforsamling angaaende Norges Krones Overdragelse til Hans Majestæt Kong Christian Frederich, datt: 17de Maji 1814.

            2.  Kongens Bekjendtgjørelse til Bergens Stiftamtmand, om at have antaget Norges Krone.

            3.  Kongelig Bekjendtgjørelse af 19de Maji 1814.

            4.  Ditto Bekjendtgjørelse af 19de Maji 1814, hvorledes skal forholdes med Brev og Andragende som indsendes til Regjeringen.

  Og derefter blev publiceret de sam/m/e Anordninger, som paa Som/m/ertinget for Sartors Skibrede  og som findes specificeret fol: 245.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Enken Synneve SvendsDatter Hougsvigen til hendes Søn Lars Jacobsen paa et Huus i Hougsvigen under Hougs Præstegaard, for 16 rbd 4 mrk N: W:, dateret 18de Septembr: 1813.

            2.  Afkald fra Gabriel Jorissen Hosdal for hans Kones Marthe BastesDatter Reigstads Arv 30 rd 1 mrk til Formynderen Anders Anderssen nordre Reigstad, dateret 21 Maji 1814.

            3.  Do: fra Synneve OlsDatter Hartvedt for hendes Arvemidler 17 rd 5 mrk 7 s til hendes Formynder Anders Monssen øvste Mjelde, dateret 2den Junii 1814.

            4.  Do: fra Sjur Anderssen Løetvedt for hans Kones Anna JensDatter Mæles Moderarv 8 rd 2 mrk 1 s til hendes Formynder Ole Johannessen nordre Askeland, dateret 2 Junii 1814.

            5.  Do: fra Ole Nielsen Loftaas for hans Faderarv 13 rd 4 mrk 5 s til Formynderen Niels Nielssen nordre Revem, dateret 2 Junii 1814.

            6.  Do: fra Johannes Erichsen Halland for hans Faderarv 67 rd 4 mrk 10 s til Formynderen Michel Anderssen Halland, dateret 2 Junii 1814.

            7.  Paategning af 24 Novbr: 1813, hvorved en fra Jens Johannessen Gjerstad til Michel Danielsen Bouge under 16 Maji 1803 udstædt Obligation for 130 rd DC:, mod 1ste Prioritet i Gjerstad, No 40, er omskrevet til 130 rbd S: V:

            9!!.  Paategning af 24 Novbr: 1813, hvorved en fra Do: til Do: under 24 Maji 1806 udstædt Obligation for 40 rd DC:, mod Pant i Gjerstad  No 40, er omskrevet til 40 rbd S: W:

            10.  Delebrev efter Konen Anna HaldorsDatter Hagenæs, dateret 2de Junii 1814, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Sr:  9 Kd: Malt i Gaarden Njøstad, No 34, er udlagt til Enkemanden Elling Olsen Hagenæs og Sønnen Ole Ellingsen Hagenæs, hver det halve.

            12!!.  Fæsteseddel fra Christopher Garmann til Ole Knudsen Fladeqval paa et Huusmandsplads under Gaarden nedre Mjelde, dateret 2de Junii 1814.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der viser, at paa de ordinaire Skatter er for indeværende Aar betalt 41 rbd 38 ½ s.   Ligesaa fremlagde Fogden Restanceliste over Renterne til Rigsbanken  og Mobilieskatten, der viser at paa Renterne udestaar  (åpent rom)   og paa Mobilie Skatten  (åpent rom)    Bemeldte Restancelister bleve inden Retten oplæste, {og} examinerede og rigtig befundne.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Mjelde Skibrede hævet.

                                                                  Krogh

        Johannes Nielsen Mæle.  I.N.S. og bomerke

                                                                        Michel Olsen øvste Mjelde.

        Johannes Monssen Præstthun.  I.M.S. og bomerke

                                                               Niels Olsen midt Mjelde.  og bomerke

 

1814: 258b

 

 

 

 

[Sommerting for Arne Skibrede]

Aar 1814  den 3de Junii  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatteting for Arne Skibrede holdt paa Tingstedet Mjelde Gaard, og blev Retten bestyret ved mig  Procurator Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver, i Overværelse af de 4re sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd  Niels Erichsen Helle, Johannes Nielsen Helle, John Endresen Eichaas og Ole Knudsen Eichaas.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvor da!  først blev publiceret de sam/m/e Kongelige Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som paa Som/m/ertinget for Mjelde Skibrede i Gaar.

 

Derefter blev udi Justits Sagen, Procurator Lassen som befalet Actor contra Jacob Torchildsen Tertnæs afsagt saadan:

Dom:

  Efter Amtets Ordre af 10de Januar 1814, tiltales under nærværende Sag Jacob Torchildsen Tertnæs, for endeel  deels hos ham forefundne og deels af ham solgte Varer  Berge Guttormsen Rachnæs tilhørende og frastjaalne  nemlig:  1 Fiskesnøre, 1 Laxenodstaug, 1 Laxenods Iile og 5 Stk forskillige Laxenodstaug, samt i Følge Amtets Extensions Ordre af 9de April d: A:  for et hos ham forefundet Baadeseil tilhørende Ole Olsen Bildøen  og for de flere Tyverier som under Sagen maatte optages imod ham.

  Det er saavel ved corpus dilecti som Tiltaltes Tilstaaelse og øvrige Sagens oplyste Omstændigheder beviist at et Fiskesnøre med Blysteen, hvorpaa Berge Guttormsen Rachnæs’s Mærke  er forefundet hos Tiltalte Jacob Tertnæs, at han til Lars Larsen Sandal har solgt et Laxenodstaug og en Laxenods Iile for 1 rbd 8 s N: V:  og til Anders Rasmussen samt Ole Johannesen Tvedten at have solgt 5 forskillige Stykker Laxenodstauge for 2 rbd 4 mrk N: V:  og at samtlige disse Koster har været Berge Guttormsen Rachnæs tilhørende og ham imod Vidende og Villie frastjaalet, samt endelig  at Tiltalte Jacob Tertnæs har været i Besiddelse af 2de barkede Raaseil tilhørende Ole Olsen Bildøen og Lars Pedersen Angeltvedt  som disse ligeledes mod deres Vidende og Villie er bleven frastjaalet  \hvilket alt vedkommende har erholdt tilbage/.

  Under Benægtelse af at have stjaalet enten disse eller nogen af de øvrige af Berge Rachnæs, opgivne ham frastjaalne Varer  har Tiltalte Jacob Tertnæs foregivet at have tilforhandlet sig samtlige \forhen/ benævnte Koster hos Johannes Nordeim  og saaledes at være kommet til disses Besiddelse; Men foruden det at Tiltaltes Benægtelse af at være i Besiddelse af det seenere hos ham forefundne Fiskesnøre  meget svækker dette hans Foregivendes Rigtighed, saa maae og Johannes Nordeims bestemte Benægtelse  og den totale Mangel af Beviis for at han af Johannes Nordeim har tilforhandlet sig de forbenævnte Koster  virke at Tiltalte i Medhold Lovens 6 – 17 – 1, 2, 3 og 11 Art: maae blive som Tyv at ansee for de hos ham forefundne og af ham solgte Koster  og saaledes at straffe, og vil en Straf af 6 Maaneders Tugthuus-Arbeide med Hensyn saavel til Tiltaltes Alder som Kosternes Værd og øvrige Sagens Omstændigheder findes passende. Erstatning for de øvrige af Berge Guttormsen Rachnæs opgivne ham frakomne Varer vil bortfalde, da det ikke er Tiltalte imod hans Benægtelse overbeviist at have stjaalet sam/m/e  og han ikke kan betragtes som Tyv for flere end de hos ham forefundne og af ham solgte Koster. Derimod maae Tiltalte tilsvare alle af denne Action lovlig flydende Omkostninger  hvoriblandt Actors Procurator Lassens Sallarium billiges med 6 rbd S: V:  og Defensor Procurator Stuvitz’s Sallarium med 4 rbd S: V:

  Sagførelsen har været lovforsvarlig  og fandt Dommeren fornødent at anmærke  at deels Justits Sager  og deels Tingene for Nordhordlehns Sorenskriverie som continuerlig har vedvaret fra denne Sags Optagelse, har aarsaget at ikke Dom førend i Dag er bleven afsagt.

thi Kiendes for Ret:

  Tiltalte Jacob Torchildsen Tertnæs bør at arbeide i Bergens Tugt og Manufacturhuus i 6  siger sex Maaneder, saa bør han og betale alle af denne Action lovlig flydende Omkostninger, hvoriblandt til Actor Procurator Lassen 6 rbd S: V:  og til Defensor Procurator Hjorth Stuvitz 4 rbd S: V:

  At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse  og \i/ det Heele under Adfærd efter Loven og Øvrighedens nærmere Foranstaltning.

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette blev Tinget udsat til i Morgen.

                                                                    Krogh

                     Niels Erichsen Helle.                                   John Endresen Eichaas.

                     Johannes Nielsen Helle.                              Ole Knudsen Eichaas.

 

1814: 259

 

 

 

Den paafølgende 4de Junii 1814 continuerede Sommerthinget for Arne Skibrede i Overværelse af de samme Personer som forrige Dag.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Aflyst Obligation fra John Hanssen Aastvedt til J: A: Greve for 100 rd DC:  eller 30 rbd S: V:, dateret 11te Febr: 1812  og omskrevet 26 Febr: 1813, mod Pant i Løsøre, efter Qvittering af 16 April 1814.

            2.  Aflyst Obligation fra Michel Olsen Blindem til John Johannessen Blindem for 97 rd, mod Pant i Blindem, No 57, dateret 9 Julii 1804, efter paategnet Qvittering af 10de Febr: 1813.

            3.  Delebrev efter John Johannessen {Blom} \Blindem/ og Kone Brithe HaljersDatter, dateret 19 {Junii} Februar 1814, hvorved Boets Jordegods  18 Mark Smør  12 Kd: Malt i Blindem, No 57, er udlagt til Datteren Ingebor JohnsDatter, givt med Michel Olsen Blindem.

            4.  Afkald fra Ole Anderssen Fougstad for hans Arvemidler 52 rd 1 mrk 11 s til Formynderen Thomas Olsen Dale, dateret 3die Junii 1814.

            5.  Do: fra Brithe OlsDatter Helle for hendes Moderarv 5 rd 4 mrk 7 s til hendes Formynder Johannes Nielsen Helle, dat: 3 Junii 1814.

            6.  Skjøde fra Anders Olsen Dyvig paa Mons Olsen Rivenæs Vegne til dennes Søster Kari OlsDatter Rivenæs paa 4 4/5 Mrk Smør  3/45 Hud i Waxdal, No 21, for 24 rbd N: W:, dat: 3 Junii 1814.

            7.  Skjøde fra Ole Olsen Watle paa Myndlingen Guri JohannesDatters Vegne til Ole Johannessen paa 18 Mrk Sr:  ¼ Hud, indberegnet hans egen Arvelod, i Gaarden Helleland, No 35, for 66 rbd 4 mrk N: W:  og Vilkaar til Værdie 10 rbd N: W: aarlig, dateret 3 Junii 1814.

            8.  Vilkaarsbrev fra Ole Johannessen Helleland til hans Fader Johannes Olsen paa aarligt Vilkaar af Gaarden Helleland, dat: 3 Junii 1814.

            9.  Afkald fra Johannes Larssen Næsse for hans Faderarv 24 rd 1 mrk 1 s: til hans Formynder Anders Larssen Thuenæs, dat: 3 Junii 1814.

            10.  Bøxelseddel fra Ole Olsen Rivenæs m: fl:  til Erich Anderssen paa 11 1/5 Mrk Sr:  7/45 Hud i Gaarden Waxdal, No 21, dateret 3 Junii 1814.  med Revers.

            11.  Skjøde fra Anders Johannessen Waxdal til Sønnen Erich Anderssen paa 20 Mrk Sr:  5/18 Hud i Waxdal, No 21, for 100 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 24 rbd N: W: aarlig, dat: 3 Junii 1814.

            12.  Vilkaarsbrev fra Erich Anderssen Waxdal til Forældrene Anders Johannessen og Kari ErichsDatter, dateret 3 Junii 1814.

            13.  Paategning af 3die Junii 1814, hvorved en fra Ole Gjætlesen Helleland til Lars Thomassen Aaseim under 30 Novbr: 1809 udstædt Obl: for 350 rd DC:, som den 28 Maji 1813 er omskrevet til 192 rbd 3 mrk S: V:  mod Pant i Helleland, No 35, igjen forandres til 227 rbd 3 mrk S: V:

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der viiser at paa indeværende Aars ordinaire Skatter er betalt 35 rbd 52 s.   Ligesaa fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  og Mobilieskatten, der viser, at paa Renterne udestaaer  (åpent rom)   og paa Mobilieskatten  (åpent rom)   Bemeldte Restancelister bleve inden Retten examinerede og af Laugrettet og Almuen rigtig befundne.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Arne Skibrede hævet.

                                                                   Krogh

              Niels Erichsen Helle.  og bomerke

                                                             Johns Endresen Eichaas.  I.E.S.E. og bomerke

              Johannes Nielsen Helle.  I.N.S.H. og bomerke

                                                             Ole Knudsen Eichaas  O.K.S. og bomerke

 

 

 

Aar 1814  den 8de Junii  blev Retten sat i Sorenskriver Christies Boepæl for at behandle det fra 16de Maij sidstleden efter Amtets Ordre optagne og udsatte Præliminair Forhør betreffende John Johannesen Smørdahlen. Retten blev administreret af mig  Procurator Krogh  som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende Laugrettesmænd  neml:  Lars Blix de Fine og Anders Aschieldsen Bredsteen.

  Til Følge sidste Udsættelse er af Administrator under 28de f: M: udstædt Indkaldelse  hvorved saavel vedkommende Parter som de Vidner det sidst afholdte Forhør gav Anledning til at indkalde  til i Dag indkaldte til at møde  og hvilken Indkaldelse med Lehnsmandens Forkyndelses Paategning er saal: #

  Af de Indkaldte mødte Assessor Krüger, Marthe Guldbransøen og Marteh Schiellanger. John Smørdahlen og hans {Inds} indstævnte Kone Anna Guttormsdatter mødte ikke efter Paaraab.

  Klager Assessor Krüger anmeldte at han havde her tilstæde en Mand ved Navn Ole Schom/m/estøe, som han troede vilde kunde afgive Oplysning om det som er Forhørets Gjenstand  og, hvorfor han var begjærende at han maatte fremstilles og blive afhørt.

  Derefter fremstod som

            5te Deponent  Ole Olsen Schommestøe, som sagde sig 47 Aar gam/m/el  ubeslægtet med Parterne, og boende som Huusmand under Gaarden Herløe hos Klageren Assessor Krüger, forklarede sig at være uvidende om Assessor Krüger til John Smørdalen har op-

 

1814: 259b

 

sent Faarskind for at pinnes og tørres; men har af 2den Deponent, Haldor Walen Herløe  hørt sige at denne har havt Bud fra Pigen Mallene Solhielm {at han} til John Smørdal  at han til Assessor Krüger skulde udlevere de Faarskind som hun til ham havde overleveret eller tilsendt naar Assessor Krüger efterspurgte sam/m/e. Han er uvidende om enten Mallene havde erklæret til Assessoren at hun vilde have de 3de Skind som Assessoren skal have givet hende Tilladelse til at afbenytte  eller at hun ikke vilde have dem. Deponenten har af Fjerde Deponentinde Anna Dorthea, Haagen Herløes Hustrue  hørt at Marthe Schiellanger  som forrige Aar tiente hos Assessor Krüger, skal, under Assessorens Ophold i Byen have afbenyttet endeel Melk og Fløde til at lage Ost og Grød af  men er ellers intet videre vidende derom. Deponenten er aldeles uvidende om de i Klagerens Skrivelse af 15de Maij omhandlede 2 Pudevær og 1 Salvet, om hvem der har taget dem eller hvor de ere. Det sam/m/e som Anna Dorthea har fortalt ham  har han og hørt af hendes Mand Haagen og en Pige ved Navn Orlaug, som den Tid tiente hos Assessor Krüger  men nu opholder sig i Byen.  Da Deponenten intet videre vidste til Oplysning, blev han Demitteret.

  Derefter fremstod som

            6te Deponentinde  Marthe Olsdatter Guldbransøen, hiem/m/e hos sin Fader Ole Guldbrandsøen og Parterne ubeslægtet  forklarede:  Omtrent 14 Dage for Juul sidstleden blev hun af Mallene Solhielm  som den Gang tiente og var i Huset hos Assessor Krüger  anmodet om at opbringe til John Smørdalen 3de Faarskind \til Forvaring/  som Mallene sagde at have erholdt hos Assesor Krüger. Hun opbragte Skindene og leverede dem til Johns Hustrue  da John ikke var inde i Stuen men dog hjem/m/e paa Gaarden. Hvorledes Skindene vare, gode eller itue  kan hun ikke forklare, da disse vare sam/m/enrullede. Faae Dage derefter forlod Mallene Solhielm Assessor Krügers Tieneste og reiste til Byen. Deponentinden veed ikke om Assessoren har opsendt Skind til John Smørdalen, for at pinnes og tørkes, heller ikke om Mallene har givet John Ordre at udlevere Skindene til Assessoren. Deponentinden har ikke hørt Mallene sige at hun ikke vilde have Skindene. Hun er ogsaa uvidende om at Marthe Schiellanger i Assessorens Fraværelse skal have benyttet sig af Melken eller Fløden.  Da Deponentinden intet videre vidste til Oplysning blev hun Demitteret.

            7de Deponentinde  Marthe Zachariasdatter Schiellanger, sagde sig 21de, ubeslægtet med Parterne, forklarede sig aldeeles uvidende om de omhandlede Skind, da hun ikke tiente paa sam/m/e Tid hos Assessor Krüger som Mallene Solhielm, men før den Tid. Hun benægtede nogen Sinde imod Assessorens Vidende og Villie at have afbenyttet enten Melk til at lage Ost af eller Fløde til Grød, hverken til eget Brug eller for at bortgive til andre, og benægtede saaledes, alt hvad i denne Henseende under dette Forhør \mod hende/ er fremkommet.  Deponentinden blev derefter demitteret.

  Samtlige Deponentere bleve  forinden de afgave Forklaring  formanet til Sandheds Udsigende og forelæst deres pro!! efter aflagt Forklaring.

  Da ingen flere Vidner var at afhøre  og ingen videre Oplysning at erholde  blev Forhøret herved sluttet, og skal  saa hastig muelig  blive Amtet beskrevet tilstillet.

                          Lars Blix de Fine            Krogh             Anders Aschieldsen Bredsteen

                                                                                                 med paaholden Pen.

 

 

Aar 1814  den 8de Junii  Eftermiddag Kl: 3  blev Retten sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, for videre at behandle den fra 11te Maij sidstleden udsatte Justits-Sag \mod Slaven/ Andreas Andersen m: fl:  og blev Retten betient af Procurator Krogh, som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af Laugrettes \og Meddoms/ mændene Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen.

  Actor mødte og fremstillede samtlige tiltalte Slaver  Seim, Andersen og Olsen  løs og ledig for Retten  og fremlagde han Underrets Acten i ..(?) inden Bergens Byeting den 7de Julii f: A: paakjendt Justits Sag contra Andreas Andersen m: fl:

  Tiltalte Andreas Andersen fremstod derefter løs og ledig for Retten  for

 

1814: 260

 

hvem  Følge Actors Forlangende  blev oplæst Tiltaltes Døbeattest af 7de Julii f: A:  og den sam/m/e Dag over ham afsagte Dom, Underrets Acten  pag: 53, 54,  den under 16de August 1809 over ham afsagte Overcriminal-Rets Dom  indført i denne Rets-Act  Bilaget Litr: D:,  Tiltaltes under 7de Januar 1809 inden Bergens Byeting afgivende Forklaring om hans foregaaende Vita, Ditto af 2den Maij 1808  Litr: G: & H:  og den under 30te Julii 1808 over ham afsagte Byetings Dom, Litr: I:

  Videre fremlagde Actor Stifts-Rets Acten i den under 11te October 1813 mod Tiltalte Andreas Andersen med flere paakjendte Sag, og Overcriminalrets-Acten i sidstmeldte Sag, paakjendt den 3de Novbr: s: A:, hvilke ligeledes blev Arrestanten Andreas Anders!! (Andersen), forelæst, hvilket alt han vedkjendte sig som rigtig og sig vedkommende  undtagen den under 3de November 1813 afsagte Overcriminalrets Dom, hvorved Stiftsoverrets Dommen af 11te October og Byetings Dommen af 7de Julii 1813, som tilfinder ham at arbeide i Bergenhuus Fæstning i Livs Tid  er stadfæstet, hvilken Overcriminalrets Dom, han ikke kjendte eller havde hørt før nu, ligesom heller ikke denne Dom fandtes paategnet nogen Forkyndelse, hvorimod Delinqventen erklærede at saavel den under 7de Julii 1813 afsagte Byetings Dom  som den seenere under 11te October s: A: afsagte Stifts Over Rets Dom var ham bekjendt og for ham forkyndt førend han forøvede Tyveriet paa Kalfaret.  De{n} fremlagte Acter med vedhæftede Bielager bliver denne Act i sin Tid at vedhæfte.  \{Attesterne er saalydende: # #}/

  Actor fremlagde dernæst Attest fra Stiftsprovst Fleischer af 25de April d: A:  paategnet Comparentens Skrivelse desangaaende, om Tiltaltes Anna Marie Elisabets sidste Altergang, Ditto fra Præsten Schielderup om naar Tiltalte var døbt m: v:,  ditt: Ringved den 13de Maij 1814, hvilke 2de Attester blev hende forelæst  og hvilke hun vedtoge som rigtig og hende vedkom/m/ende, da hun som løs og ledig Person for Retten var tilstæde.  \Attesterne er saalydende/

  Paa Actors Tilspørgende  i Anledning at han atter i Dag forgjæves har ladet indkalde Konen Agotte Marie, declarerede nærværende Anna Marie Elisabet, at hun ikke siden 4de Maij sidstleden har været her i Byen  men paa Landet hos sin Fader  som  saavidt hun erindrer  skal hede John Møchlestad og bor i Tysnæs Præstegjæld  Sundhordlehns Sorenskriverie, og hvortil hun henreiste nogen Tid før 4de Maij sidstleden.

  Actor anmærkede fremdeles at han ogsaa til i Dag havde ladet indkalde Skarpskytter Ole Fossen; men at denne {ikke} var {tilstæde} fraværende, og da Tiden med det passerede var forløben  maatte han begjære Sagens Anstand til førstkom/m/ende Onsdags Eftermiddag  som den første for Retten ledige Tid,

Eragtet:

Sagen udstaaer til den forlangte Tid Kl: 3.

                                                                       Krogh

                            Lars Blix de Fine                                       Anfin Olsen

                            Ole Rasmussen                                          Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 9 Junii  blev Retten sadt i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen  og blev Retten administreret af mig  Procurator Krogh  som constitueret  tilligemed de tvende Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anders Olssen Echaass.

  Og blev da udi Sagen anlagt af Kjøbmand Dankert Dankertssen Krohn mod Henrich Jacobsen Agothness afsagt følgende

Dom

  Ved Stævning af 6te Martii sidstleden sagsøger Kjøbmand Dankert Dankertssen Krohn Indstævnte Henrich Jacobssen Agothness til at betale sig 584 r DC:  eller Rigsbankpenge 97 rb 2 mrk N: W:  resterende Fisketiende for Aarene 1812 og 1813  som Citanten  qua (i egenskap av, som) Ejer af Fjelds Kirke  skulle tilkomme  samt Renter af denne Summa fra Stævningens Forkyndelses Datum  og Sagens Omkostninger.

  Indstævnte Henrich Jacobssen Agothness har derimod  under at afgive Tilstaaelse for at have i Aarene 1812 og 1813 fisket ialt for den af Citanten i sin Klage til Forligelses Commissionen opgivne Summa, samt Citanten at være Ejer af Fjelds Kirke  og som saadan berettiget til Tiende, deels paastaaet at have tilbudet Citantens Handelsgesell i Solsvigen Tiende af den fangede Fisk, som denne ikke har villet modtaget, deels Citanten at være forpligtet at modtage Tienden paa de Steder og Tider Fisken fanges  og at han  /: Citanten :/  skulde være uberettiget til mere Tiende end 16 s pr Tønde Tran  saaledes som Tienden erlægges til Kongen  hvilket han har anbudet Citanten. Forøvrigt har Indstævnte paastaaet sig for Søgsmaalet friefunden og sig tillagt Sagsomkostninger.

  Spørgsmaalet under nærværende Sag er altsaa ikke om Citanten er Kirkeejer og som saadan berettiget til Tiende, thi dette har Indstævnte Tilstaaet  men blot om ikke den af Citanten paastaaede Tiende er mere end han tilkommer  og om han ikke bør lade sig nøye med 16 s Rbpenge N: W: pr Tønde Tran; thi hvad angaaer Indstævntes Paastand at have tilbudet Citantens Handelsgesell den Citanten tilkommende Tiende

 

1814: 260b

 

da kan dette som ubeviist ikke komme i Betragtning imod Citantens Benægtelse. Ligesaalidet kan Indstævntes Paastand at Citanten skulde være forpligtet til at modtage sin Tiende paa det Sted og de Tider Fisken fangedes, gives Biefald, thi ikke allene ville det som oftest være forbunden med de byrdefuldeste Vanskeligheder, ja umueligt for Tiende tageren at oppeske de Steder og Tider hvor Fiskeren enten fangede eller kom til Lands med sin Fangst, men den Kongelige Resolution af 16 Julii 1771, Cancelliets Pro Memoria af 2 Julii 1774  og Reskriptet af 10 October 1777  viiser ogsaa at ingen yderligere Pligter i denne henseende paaligger Tiendetageren end at han skal være forpligtet at holde Folk paa de ved Stiftets Plakat af 5 Augusti 1771 bestemte Steder.  Nærværende Dommer skjønner derfor ikke rettere end at det maae være Tiendeyderens Pligt paa et af de ved Stiftets Plakat bestemte Steder at infinde sig for at yde sin Tiende, og først da naar Tiende tageren der enten ingen har til at modtage Tiende  eller ikke vil modtage denne, ophører hans Pligt at præstere samme.  Hvad dernæst angaaer Indstævntes Paastand at Citanten skulde lade sig nøye med den samme Tiende som til Kongen betales  nemlig med 16 Rs: pr Tønde Tran  da har han ikke allene ikke godtgjordt at det virkelig forholder sig som opgivet  at Kongetienden ikkun erlægges med 16 s pr Tønde, men om dette end forholdt sig saaledes  ville dette dog ikke være forbindende for Kirkeejeren saalænge ingen speciel Foreening desangaaende med samme var indgaaet  thi uagtet Kongens, Kirkens og Præstens Tiende oprinnelig har været lige, kan dog ikke den enes Eftergivelse af sin Ret drage til Følge Tab for den anden. At Kirkeejeren er berettiget til Tiende  viiser saavel Lovens 2 B: 22 C: 3, 4 og 5 Art:  som Reskriptet af 24 Febr: 1703, den Kongelige Resolution af 16 Julii 1771 og Reskriptet af 10 October 1777  med de flere i denne Anledning udgangne Anordninger  og saavel i Medhold disse Anordninger  som i annalogie med Cancelliets ProMemoria af 1 Januarii 1785 og \Reskriptet af/ 27 September 1780, maae det antages at Kirkeejeren er berettiget til at erholde Tienden in natura.  Er nu Tiendetageren saaledes i Almindelighed berettiget til at have Tienden in natura  saa kan heller ikke denne, in specie Citanten  med hvilken ingen Foreening desangaaende er beviist at være indgaaet, være forpligtet at lade sig nøye med en Tiende  der saa lidet staar i Forhold til Varernes Værd og Tiendeyderens Fordeel  som de anbudne 16 Rbs: pr Tønde Tran, men maae derimod være fuldkommen berettiget til at erholde sin tilkommende Tiende enten in natura leveret eller betalt efter hvad Varerne ere solgte for. Da Indstævnte har tilstaaet at have fisket for saameget som Citanten i sin Klage til Forligelses Commissionen har opgivet  bliver til Slutning allene at undersøge om den af Citanten paastevnte Summa 584 r DC:  eller 97 Rbdlr 2 mrk N: W:  er mere end Citanten tilkommer  eller forholdsmæssig efter hvad Indstævnte har tilstaaet. Indstævnte har tilstaaet at have solgt 32 Tønder Tran for 14400 rd DC:  Kirkeejerens tilkommende Tiende heraf  nemlig 1/30 Part  udgjør 480 r DC:  Tienden af Vaarsildfisket til Kirke og Præst  8 r DC:  altsaa til Kirkeejeren 4 r DC:  og at Tienden af Qval og Sommerfisket 1812 udgjør 200 r DC: til Kirke og Præst  og altsaa til Kirkeejeren 100 rd DC:  og saaledes udkommer den paastævnte Summa 584 rd DC:  eller Rigsbankpenge N: W: 97 r 2 mrk  som Citanten vil blive at tildømme med Renter fra Stævningens Forkyndelses Datum samt Sags Omkostninger

thi kiendes for Ret

  Indstævnte Henrich Jacobsen Agothness bør til Citanten Dankert Dankertsen Krohn betale de paasøgte 97 Rbdlr 2 mrk  skriver Syv og Halvfemsindstyve Rigsbankdaler Toe Mark Navn Verdie  med Renter 4 proCæntum fra 4 Martii sidstleden indtil Betaling skeer  samt i denne Sags Omkostninger 30 Rbdlr N: W:  alt at udredes og efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

            Lars Blix de Fine            Anders Olssen Echaas                                     Krogh

 

 

Aar 1814  den 15de Junii om Eftermiddag Kl: 3  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen Justitssagen Procurator Lassen som Actor contra Slaven Andreas Andersen m: fl:  og blev

 

1814: 261

 

Retten bestyret af den constituerede Sorenskriver Krogh med de sam/m/e Meddoms og Laugrettes mænd som sidste Ret.

  Actor mødte og fremstillede samtlige tiltalte Slaver løs og ledig for Retten, hvorefter han foreviste en ham fra Stifts-Contoiret udleveret bekræftet Udskrivt af den over Slaven Andreas Andersen den 11te October 1813 afsagte Stifts Rets Dom, hvorpaa var anført Raadstuetienerens Forkyndelses Paategning af 15de s: M: for Slaven Andreas Andersens eget Paahør paa Bergenhuus Fæstning  og om at han havde erklæret sig misfornøyet med denne Dom.  Dommen blev Slaven Andreas foreviist tilligemed dens Forkyndelses-Paategning, hvilken blev ham forelæst  og hvorefter han declarerede at kjende Dommen og Paategningen at være rigtig  samt at han 14 Dage efter St: Hans Dag 1813 efter eget Forlangende blev indsat paa Bergenhuus Fæstning.  \Udskrivten blev Actor tilbageleveret./

  Anna Maria Elisabet indleverede den forhen af hende under 20de April ommeldte Kniv og Gaffel  med Erklæring at hun ej kunde finde den anden Kniv. Paa bemeldte her indleverede Kniv fandtes et nydt hvidt Træeskaft, hvorhos Slaven Andreas Andersen aldeeles benægtede at bemeldte Kniv og Gaffel var af dem de paa Kalfaret stjal. Bemeldte Kniv og Gaffel blev indtil videre tages!! (taget) i Rettens Forvaring under Forsegling  {og skal}.

  Actor fremlagde derpaa Indlæg af Dags Dato  og saaledes indlod Sagen Dom.  Indlægget blev læst  saalydende: #

  Deffensor mødte og forbeholdt alt lovligt  og begjærede Udsættelse i 8te Dage.

  De Tiltalte bleve derefter overleverede Slavefogden til Forvaring.

Eragtning.

Sagen udstaar til Onsdagen den 22de Junii førstkom/m/ende  Eftermiddag Kl: 3.

                                                                      Krogh

                         Lars Blix de Fine                                      Anfind Olsen

                         Ole Rasmussen                                         Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1814  den 22de Junii  Eftermiddag Kl: 3  blev Retten sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, for videre at behandle den mod Slaven Andreas Andersen m: fl: anlagte Justits Action  og blev Retten betjent af de sam/m/e Personer som sidst.

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte løs og ledig for Retten, hvorhos han begjærede at Konen Ragnille Schanche  som han til denne Rett havde indkaldet og nu fremstillede  maatte til eedelig Forklaring blive forelagt følgende Spørgsmaal  1. Om hun veed at Anna Maria Elisabet har faaet eller tilkjøbt sig nogle Knive og Gafle samt Rulle Gardiner af Soldat Gunder Holme,   2de  Om hun har formærket om Anna Marie Elisabet  i den Tid eller strax efter at Tyveriet paa Kalfaret var forøvet  har borført!! (bortført) eller skjult noget Boehave eller andet.   3. Om hun kan erindre at have seet Gunder Holme, kom/m/e til Anna Maria Elisabet  naar og hvorledes  {eller} og om Anna Maria har udladt sig med at have faaet noget hos denne Person.

  Derefter fremstod

            Konen Ragnille Schanche, Enke efter Bordarbeidsmand Jacob Schanche, som sagde sig 67 Aar gammel  ubeslægtet med de Tiltalte  og at Anna Maria Elisabet har logeret i hendes Huus til sidste Paaske Flyttetid  og svarede derefter til Actors Spørgsmaale  saasom til 1ste  Hun er aldeeles uvidende om at Anna Marie Elisabeth enten har kjøbt eller faaet af Gunder Holme eller andre enten Knive eller Gafle eller Rullegardiner; men hun har til forskillige Tider seet baade Knive og Gafle af forskillige Sorter  baade sorte og hvide skaftede  hos hende, saa og seet hende sye paa baade blegede og ublegede Lerreder  uden at hun ved videre hvorledes hun var kommet til dette.   Til 2det  Hun kan herom aldeeles ingen Forklaring afgive  da hun havde kun saare liden Omgang med Anna Maria; men formærkede ellers ikke noget til det Omspurgte.  Til 3de  Da Anna Maria deels holdt Skjenkestue og deels syede for Folk  kom der bestandig mange forskillige Mennesker til hende  deels Soldater og deels andre  uden at hun veed om Gunder Holme var deriblandt, eller nogen af de andre Tiltalte, da hun ikke kjender nogen af disse  og ikke i den Tid  saavidt hun erindrer  hørte deres Navn nevne. Anna Maria har heller ikke udladt sig for hende om at have faaet eller kjøbt noget af Gunder Holme.  Denne Forklaring bekræftede Vidnet med Lovens Eed  efterat være formanet til Sandheds Udsigende  og efterat hendes Forklaring var hende forelæst.

  Defensor Procurator Hjorth  som havde været tilstæde  anmeldte at han formedelst de mange befalede Sager  hvoriblandt endeel af Vidløftighed  som han siden Sagens sidste Behandling har havt at udføre for

 

1814: 261b

 

Byetinget  har hindret ham fra saa nøyagtig at kunde gjennemgaae denne vidløftige Sag at han kunde slutte sam/m/e i Dag, hvorfor han saa sig nødsaget at udbede sig Anstand bevilget til næstkommende Løverdag.

  Procurator Lassen forbeholdt alt lovligt.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til Løverdagen den 25de Junii  Kl: 3 Eftermiddag.

  Slavene blev derefter Slavefogden overleveret til Forvaring.

                                                                       Krogh

            Lars Blix de Fine     Anfin Olssen                    Jørgen Ellingsen    Ole Rasmussen

 

 

Aar 1814  den 25de Junii om Eftermiddagen Kl: 3  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen Justits Sagen Procurator Lassen som Actor, ctr:  Slaven Andreas Andersen m: fl:  og blev Retten betient af de sam/m/e Personer som sidst.

  Actor mødte og fremstillede de Tiltalte Slaver løs og ledig for Retten  hvorhos han bad det i Retten nærværende og sidst afhørte Vidne Ragnille Schanches yderligere Forklaring modtaget om, de af hende omforklarede Knive og Gafles Qvantitet  om Anna Marie gjorde sig Umage for at skjule dem eller ikke; om det kunde observeres at det om/m/eldte Lærred havde hørt til Rullegardiner; om og hvorledes hun kjendte Anna Marias Forhold at være  og om hun forhen har været tiltalt eller straffet for nogen offentlig Forbrydelse; endelig og  om hvilke Personer der maatte være der mueligen kunde oplyse om hun har afkjøbt Gunder Holme, de her under Sagen {fremlagde} omhandlede Koster.

Ragnille Schanche  under forhen aflagte Eeds Kraft  afgav \derefter/ følgende Prov.  De sidste omforklarede Knive som hun har til forskillige Tider seet hos Anna Marie Elisabet  vare ikkun 2 a 3 Par  deels hvide  deels sortskaftede  som forekom hende at være kun lidet brugt. Da Polletie Betjent Reusch en Gang kom til Anna Marie for at undersøge om Tyve Koster  spurgte Vidnet hende hvad Reusch’s Erinde var, hvortil Anna Marie svarede:  at han vilde efterlede hos hende om nogle af de paa Kalfaret bortstjaalne Sager skulde findes hos hende; men hun havde ingen af sam/m/e  men vel endeel Knive og Gafle hun {havd} for en Tid siden \havde/ bekommet {fra en fremmed Skipper}. Hun formærkede ikke at Anna Maria skjulte noget. Om noget af det Lærred som hun hos Anna Maria Elisabeth saae forhen havde været afbenyttet \til/ Rullegardiner eller ikke  kan hun ikke skjønne  da alt var itu klippet og hun intet saa i hele Stykker. Vidnet veed intet videre om Anna Maria Elisabeth og hendes Opførsel end at hun i Vinter  imedens denne logerede hos hende  mistede adskillige Ting  end og af Betydenhed og til Beløb over 12 a 1300 Rdr DC;, uden at hun veed om Anna Maria eller nogen anden har frataget hende dette. Anna Maria holdt ellers  som for{an} forklaret  Skjænkehuus  og saa hun ofte  hende ubekjendte  Folk, at bringe forskillige Ting til Anna Maria  og ligeledes bragte fra hende  men om dette var Tyvekoster veed hun ikke, men formode det, hvorfor hun og udsagde hende af Logie; i øvrigt veed hun ikke at hun \har/ været {tiltalt} straffet for nogen Forbrydelse  men saavidt hun erindrer har hun for 2 a 3 Aar siden været tiltalt for Hælerie eller Tyverie, det hun ikke veed med Vished. Vidnet kan ingen opgive som kunde give Oplysning om det som er Gjenstanden for nærværende Action  undtagen Agotte Marie  som var i {sam/m/e} \hendes/ Huus paa sam/m/e Tid som Anna Maria logerede hos Vidnet.  Da Vidnet intet videre kunde opgive til Oplysning  blev hun Demitteret.

  Deffensor mødte og fremlagde Forsvars skrivt for de Tiltalte  hvortil han henholdt sig og indlod Sagen Dom.  Indlægget indtages  saal: #

  Actor anmeldte at han havde ladet Tiltalte Anna Maria Elisabet indkalde til i Dag, men at hun ej kunde møde formedelst at hun var bortreist paa landet, og da han anseer det nødvendigt at hendes yderligere Forklaring blev modtaget i Anledning Ragnille Schanches Deposition  og det er mueligt at hendes Fraværelse kun er for en meget kort Tid, Følge den Comparenten, givne mundtlige Underretning, maatte han begjære Sagens Anstand til Onsdag den 29de d: M:  Efterm: Kl: 3, som den første for Retten ledige Tid, efter forud at have fremlagt Klageren Nicolaysens Erklæring af 15de d: M:  Nicolaysens Declaration bleve de Tiltalte forelæst og af Andreas Andersen vedtaget rigtig.  Actors Skrivelse med Nicolaysens Paategning er saalydende: #

[Eragtet:]

Den forlangte Anstand bevilges, og Slaverne blev Slavefogden overleveret til Forvaring.

                                                                      Krogh

                         Lars Blix de Fine                                            Anfind Olssen

                         Ole Rasmussen                                               Jørgen Ellengsen

 

1814: 262

 

 

 

Aar 1814  den 29de Junii  Efterm: Kl: 3  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen Justits-Sagen Procurator Lassen som Actor contra Slaven Andreas Andersen m: fl:  og blev Retten bestyret af de sam/m/e Personer som \ved/ sidste Møde.

  Actor mødte og udbad sig Ragnille Schanches her inden Retten de 2de sidste Rettes-Dager aflagte Forklaringer Anna Maria Elisabet forelæst.

  Anna Maria Elisabet fremstod derefter for Retten frie for Baand og Tvang, og  efterat være forelæst Ragnille Schanches afgivne Prov  erklærede at hun vel af Ragnille Schanche har hørt at hun afvigte Vinter skal have mistet adskillige betydelige Ting  men Deponentinden har intet taget fra hende  og veed heller ikke hvem der har berøvet hende det  ligesom Deponentinden heller ikke havde Opsyn over Ragnilles Ting eller \havde/ det i Forvaring i hendes Fraværelse. Hun benægtede at have været Ejer af nye hvidskaftede eller sortskaftede Knive, og de som Ragnille har seet og omforklaret, har været af dem som hun til Retten har indleveret. Hun tilstod  ofte at have havt saavel blegede som ublegede Lærreder at sye Skjorter og andet af til forskillige  men kunde nu ikke opgive nogen af de Personer hun har syd for som opholdende sig her paa Stedet; men alle vare frem/m/ede Søefolk som nu vare bortreiste. Deponentinden vedblev sin Benægtelse, aldrig forhen at have være tiltalt for nogen Rett eller dømt for nogen Forbrydelse; men vel at der for faae Aar siden overgik hende Dom i en privat Sag for Gjeld  og formoder hun at ikke har givet Ragnille Anledning til sin Forklaring i denne Henseende.  Da ingen videre Forklaring var af hende til Oplysning at erholde  blev hun fra Retten demitteret til videre.

  Actor anmeldte derefter at han for omtrent 14 Dage siden havde reqvireret et Tingsvidne under Sundhordlehns Jurisdiction optaget  om den der sig opholdende og her under Sagen benævnte Agotte Maria havde til Angjeldende Anna M: Elisabeth \solgt/ de her af hende indleverede Gafle og Knive, hvilke Comparenten til den Ende havde afsent efterat have faaet sam/m/e udleveret af Administrator. Da Actor ansaa fornævnte Agotte Marias Forklaring i denne Sag ikke af den Nødvendighed at han derfor burde opholde Sagen  men blot som Forsigtighed Regne  samt at dette Tingsvidne i al Fald kunde fremlægges ved Overretten, saa overlod han til Rettens Skjøn om Sagen efter dette Tingsvidne skulde stilles i Beroe eller ej.

  \Deffensor mødte og henholdt sig til sit Indlæg./

Eragtet

Sagen optages.

                                                                       Krogh

                             Lars Blix de Fine                                      Anfin Olsen

                             Ole Rasmussen                                         Jørgen Ellengsen

 

 

 

Sommerting for Watzværen

Aar 1814  den 1ste Julii  blev det almindelige Sommer- Sage- og Skatteting for Watzværns Tinglaug fremholdt paa Tingstedet Bolstadøren, og blev Retten bestyret af mig Procurator Hans Strøm Krogh, som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 4re sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd:  Aschield Helgesen Aarhuus, Gullig Larssen Langeland, Knudt Olsen Mæstad og Ole Simonsen Neseim.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og en deel Tingsøgende Almue vare tilstæde.

 

Hvorda, først blev publiceret de sam/m/e Kongelige Anordninger og Øvrigheds Foranstaltninger som paa Som/m/ertinget for Mjelde Skibre!! (Skibrede)  og endvidere

            No 1.  Kongelig Kundgjørelse af 23de Maij 1814 af Rigsforsamlingens Beslutninger af 19de Maij s: A:  angaaende første ordentlige Storthings Holdelse og de Sager som i Særdeleshed blive Gjenstand for dets Overvejelse.

            2.  Ditto af Rigsforsamlingens Beslutninger af 19de Maij 1814  angaaende Statens Pængevesen  dat: 23de Maij 1814.

            3.  Placat af 3de Junii 1814, som gjør Bestem/m/elser i Henseende til Skydstaxten.

            4.  Kongelig Opfordring af 9de Junii 1814 til almindelig Væbning af Norges Vaabendygtige Mandskab.

            5.  Communication fra det Norske Commissariats Collegium af 11 Julii 1810.

 

Derefter blev paaraabt de til dette Ting indstevnte Sager

 

Nye Sag

Gullig Sjurssen Brechhuus mod Anders Larssen Aarhuus.

For Retten mødte Niels Sjurssen Tesdahl og fremlagde Amtets Constitution af 16 Julii 1813 til at gaae i Retten for Gullig Sjurssen Brechhuus udi en Sag som denne agtede

 

1814: 262b

 

for Retten at anlægge mod Anders Larssen Aarhuus,  2.  Stevnevidnernes Attest for at \Gullig Brechhuus/ her til dette Ting med mundtlig Varsel har indstevnt Anders Larssen Aarhuus at lide Dom til at overlevere til ham 18 Mrk Smørs Landskyld i Gaarden Aarhuus  samt til at erfare een under 3 Martii 1812 oprettet Vilkaars Contract kjendt ugyldig med videre  og   3.  Attest fra vedkommende Forligelses Commission  som viiser denne Sag til Retten at være henviist  og hvorefter han bad Indstevnte paaraabt.  Bemeldte 3 Documenter blev læste  saalydende: #

  For Retten mødte saaog Citanten Gullich Bræchhuus med Curator og Fader Sjur Bræchhuus.

  Efter Paaraab mødte Instevnte Anders Larssen Aarhuus  som vedtog lovlig Varsel og ville afvarte hvad Citanten videre havde at iretteføre.

  Citantens Møde Niels Tesdahl framlagde derefter et under 3 Martii 1812 af Indstevnte udstedt Skjøde tinglæst 4 Julii s: A:  som viiste at Citanten er ejer af 18 Mrk Smør i Gaarden Aarhuus.   2.  Udskrivt af Nordhorlens Skjødeprotokoll af den paastevnte og omhandlede Contract af 3 Martii 1812  og   3.  Præsteattest af 17 Junii 1814  som viiser Citanten Gullich Bræchhuus at være føed 17 Søndag efter Trinitatis 1789  hvorefter Comparenten indlod Sagen Dom med Paastand efter Stevningsattesten og de fremlagde Documenter  samt i Sags Omkostnin[ger] 8 Rbdlr N: W:  og var tillige begjærende at Dommeren vilde tilspørge Indstevnte Anders om han ikke vedtog de sidst fremlagde 3 Documenter  nemlig Skjødet, Udskrivten og Præsteattesten  i alle henseender som rigtig.

  Indstevnte vedtog de benævnte Documenter som rigtig  og under iøvrigt at benægte og modsige alt urigtigt og ubeviist fra Citantens Siide udbad han sig Sagen udsadt til førstholdende Høsteting for dette Tinglaug  for til den Tid videre at fremkomme med hvad han til sin Sags Styrke finder fornøden  og forbeholdt sig iøvrigt alt lovligt.   De ovennævnte Documenter  Skjødet, Udskrivten og Præsteattesten  er saalydende: #

  Citanten havde intet imod Udsættelsen.

Eragtet:

Sagen udsættes til førstholdende Høsteting for Watzværens Tinglaug.

  Citanten betalte Incamination 1 r 3 mrk 4 s S: W:  og Indstevnte betalte Tilsvarspenge 40 s og Udsættelse 12 s  ialt  52 s

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til næste Dag.

             Aschild Helgesen Aarhuus.                                             Knud Olsen Mæstad.

             Gulleich Larssen Langeland.                                           Ole Simonsen Nesseim.

 

 

Den paafølgende 2den Julii 1814 continuerede Sommerthinget for Watzværns Tinglaug i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Paategning af 9de Augusti 1813, hvorved en fra Jacob Sjursen Nache til Peder Anderssen Strudshavn \udstædt Obligation/, stor 100 rd DC:, dateret 5te Novbr: 1805, mod Pant i Evangers Kirke, er omskrevet til 100 rbd S: V:

            2.  Vilkaarsbrev fra Ole Nielssen Øfstedal til hans Moder Anna LarsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Øfstedal, dateret 10 Martii 1814.

            3.  Afkald fra Jacob Haldorsen Runtzeberg for hans Moderarv 5 rd 4 mrk 1 s til hans Fader og Formynder Haldor Knudsen Runtzeberg, dateret 1ste Julii 1814.

            4.  Afkald fra Johannes Johannessen Elvig for hans Moderarv 31 rd 14 s til Formynderen Johannes Johnsen Strømme, dateret 1ste Novembr: 1813.

            5.  Skiftebrev efter Matthias Knudsen Strømme, sluttet 3die Novbr: 1813, hvorved Boets Jordegods  1 pd 12 Mrk Smør i Strømme, No 4, er udlagt til Stervboe Enken Ingebor JohnsDatter og Børnene.

            6.  Afkald fra Aschild Nielsen Bolstad for hans Kones Ingebor LarsDatter Lies Arvemidler 39 rd 4 mrk 13 s til hendes Formynder John Larssen Lie, dateret 1ste Julii 1814.

            7.  Obligation fra Elling Monssen Smaabrekke til Wiching Anderssen Gjerme for 60 rbd S: V:, mod Pant 6 Mrk Smør i Smaabrekke, No 77, dateret 3die Julii 1813.

            8.  En Dom, afsagt 6te Augusti 1813, hvorved er stadfæstet et Forlig imellem Niels Thomassen Kolle samt Aschild Larssen og Lars{sen} \Knudsen/ Gjetle  betræffende et Mærkesgjærdes Opførelse imellem Gaardene Kolle og Gjetle m: m:

            9.  Afkald fra Ole Haldorsen Runtzeberg for hans Moderarv 5 rd 4 mrk 1 s til hans Fader og Formynder Haldor Knudsen Runtzeberg, dateret 1ste Julii 1814.

 

Fogden derefter fremlagde Restancelisten, der udviser, at paa indeværende Aars ordinaire Skatter er betalt 10 rbd 24 s. N: W:   Ligeledes fremlagde Fogden Restancelisten over udestaaende Renter til Rigsbanken  samt Mobilie-Skatten, der viser at paa Renterne udestaar  (åpent rom)   og paa Mobilieskatten  (åpent rom)   Bemeldte Restancelister bleve inden Retten examinerede og rigtig befundne.

 

1814: 263

 

 

Da ingen havde videre med Tinget at bestille blev sam/m/e hævet.

                                                                 Krogh

             Aschild Helgesen Aarhuus                            Knud Olsen Mæstad

             Gullig Larsen Langeland                               Ole Simonsen Næsse!! (Næsseim)

 

 

Aar 1814  den 2den Julii  blev Retten sat paa Tingstedet Bolstadøren af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  med følgende 2de Laugrettesmænd Aschield Helgesen Aarhuus og Gullig Larsen Langeland, for  efter Anmelde!! (Anmeldelse) af Dags Dato fra Lehnsmand Berge Horvey at optage et Priliminair Forhør i Anledning af endeel Tyverier som af Drængen Lars Henrichsen Fadnæs og Niels Olsen Bergstadsnæs skal være forøvede.  Anmeldelsen er saal: #

  Paa Grund af denne Anmeldelse ere de{t} samtlige i sam/m/e ommeldte Personer bleven indkaldet  og mødte nu tilstæde Drængen Lars Henrichsen Fadnæs og Henrich Olsen Fadnæs, Knud og Haldor Fadnæs samt Johannes Brechhus. Derimod mødte ikke Niels Olsen Bergstadnæsset, da han blev angivet at opholde sig paa Mjelde. Synneve Pedersdatter var fraværende paa en Reise til en anden Bøygd  og for Knud Jacobsen Træefald blev meldt Forfald. Heller ikke mødte Aad Olsen Fadnæs.

  Derefter blev fremkaldet Anklagede Lars Henrichsen Fadnæs, som sagde sig i 16de Aar gam/m/el, uconfirmeret  og er \...?.../ Søn af Henrich Olsen Fadnæs og \Pigen/ Barbro Haldorsdatter {Fadnæs} \Horvey/ af Evanger Sogn og Watzværns Tinglaug. Han har stedse været hjem/m/e hos sin Fader paa Gaarden Fadnæs. Noget før Juul sidstleden skulde Deponenten  i Selskab med Niels Olsen Bergstadnæsset  som den Gang tjente hos Deponentens Fader  afhente en Deel Kul fra {Faderen} \Marken/. Paa Vejen traf de Aad Olsen Fadnæs, der boer som Huusmand under Gaarden Fadnæs  som anmodede Deponenten og Niels igjentagne Gange at de skulde forskaffe ham noget Korn og Potatis  og gav dem Anviisning hvorledes de paa bedste Maade skulde kunde fratage Deponentens Fader sam/m/e  og tilbringe ham det  og derfor vilde han godt betale dem  og tilbød dem 1 rbdr 2 mrk N: V: for hver Aske Korn  /: en Kande beregnes til 10 Asker :/  og 5 rbmrk for hver Aske Potates. Deponenten følte \vel/ i Førstningen det urigtige i dette hans Forlangende  men ved hans igjentagne Anmodninger og {Anmodninger} \opmuntringer/ lod han sig endelig forføre  og først efterat Aad havde tilbragt ham en Sæk  tog Deponenten og Niels Bergstadnæsset 2 Asker Korn \fra Dep: Fader/  som han bragte til Aad  hvorfor han hos Aad erholdt 16 mrk: N: V:  Dette Korn toge de om Dagen af Loven!! (Laaven) imedens Deponentens Fader gik fra dem et Erinde ned i en Boe. Da Deponenten havde tilbragt Aad dette Korn  formanede han ham til at bære sig saa hem/m/elig ud at ikke Folk \skulde/ fornemme{de} det. Megen Tid derefter, ligeledes før Juul  kom Aad til Deponenten  da denne for sin Fader skulde formale en deel Korn  med Anmodning at erholde noget af Meelet i en Pose han havde med sig; men da Deponenten ikke vilde dette tog Aad selv endeel   som han siden sagde Deponenten at have været 5 Mrk  og derfor betalte ham 5 rd. Paa Aads forskillige Anmodninger siden efter  og hans forskillige Opmuntringer  har Deponenten  deels før Juul og deels efter Juul frastjaalet sin Fader ialt  foruden ovennævnte 2 Asker Korn, deesuden 4 Asker  af hvilket Aad selv har hentet de 3  og for disse 4re Asker erholdt Deponenten 6 rbd 4 mrk N: V:  Desuden har Deponenten til forskillige Tider, snart over og snart mindre  frastjaalet sin fader 4 Asker Potates  som Aad selv har afhentet  og derfor betalt Deponenten 5 rbmrk pr Aske. Kornet tog Deponenten af Loven og Potatesene af Kjælderen  og bragte {Knud} \Aad/ ham stedse Sæk til at forvare Kosterne i  og havde han gjort saadan Aftale med Deponenten at han skulde sætte det stjaalne bag Knud Gullachsen Fadnæss’s Høelade  hvor Aad, Natten der efter afhentede det. Forskillige Gange  naar Aad anmodede og opmuntrede Deponenten til at forøve de omforklarede Tyverier, var Aads Vermoder Synneve {Peders}\Johns/datter og hans Kone Marita Jacobsdatter tilstæde og hørte saadant og deres Aftale med hinanden. Niels Bergstadnæsset  som havde været med Deponenten at tage de 2 første omforklarede Asker Korn  erholdt de 8 mrk: for den ene Aske. De øvrige Penge har Deponenten selv modtaget og brugt paa forskillige Maader, ligesom han og for Kort Tid siden mistede en Deel af sin Lom/m/e, saa at han nu ingen har tilbage. Foruden de omforklarede Tyverier tilstod Deponenten nu at han noget efter Juul sidstleden havde frastjaalet Knud Jacobsen Træefald \af/ hans Tegnebog 5  rbd 5 mrk N: V:  men hvoraf denne seenere har erholdt tilbage de 5 rbd. De øvrige 5 mrk har Deponenten forbrugt. Videre tilstod Deponenten at han nu i Foraaret  da Johannes Gullachsen Brechhuus havde hjemført endeel Korn fra Byen og indsat dette i Sæk i hans Faders Nøst  havde forskaffet sig Nøgelen til Nøstet og udtaget af Sækken omtrent en Skjæppe Korn; men da han vilde sælge dette blev han grebet  og tilstod hvorledes han var kom/m/et til sam/m/e, og hvorefter Johannes erholdt alt det stjaalne Korn tilbage. Andre eller flere Tyverier har han ikke forøvet  og declarerede  ikke forhen at have været tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse. Endelig forklarede han at være døbt i Evanger Kirke.  Demitteret til videre.

  Igjen fremstod:

            Henrich Olsen Fadnæs, 34 Aar gam/m/el, boende som Gaardmand paa Gaarden Fadnæs, forklarede at være Fader til Lars Henrichsen, og sagde sig at være aldeles uvidende om de af denne forøvede Tyverier  førend nu da han havde frataget Johannes Brechhuus det omforklarede Korn  og de Knud Træefald fratagne Penge; hvilke Lars Henrichsen en Tid efter endelig til-

 

1814: 263b

 

stod for Deponenten  og Deponenten er ligeledes uvidende om Aad Olsen Fadnæs har været Hæler og Medvider i de af hans Søn forøvede Tyverier, videre end hvad hans Søn her inden Retten har forklaret, og da Deponenten saaledes intet videre viste til Oplysning i Sagen  blev han Demitteret.

            2. Deponent  Knud Gullichsen Fadnæs, sagde sig 34 Aar gam/m/el og boende som Gaardmand paa Gaarden Fadnæs, forklarede videre at i Foraaret  da han vilde affordre Lars Monsen Hougen, Huusmand under Evangerhougen  en deel Korn denne skyldede ham  fortalte Lars Deponenten at Drængen Lars Hendrichsen Fadnæs havde tilbuden ham et Par Asker Korn til Kjøbs  hvorpaa Deponenten fattede Mistanke  og \da/ han i Forening med Lars Monsen affordrede Drængen Regnskab hvorfra han havde erholdt Kornet  tilstod han for dem at have stjaalet det i sin Faders Nøst af en Sæk Korn som Johannes Brechhuus der havde staaende, hvorpaa Johannes Brechhuus erholdt sit Korn tilbage  og Vidnet opdagede saaledes Tyveriet for Drængens Fader. Lars Monsen skulde betalt Drængen 20 rd for Kornet  men disse blev ikke betalte. I {Foraaret} Vinter, da Deponenten engang havde et Erinde til Aad Olsen Fadnæs  erfarede han  da han kom opimod Aads Huser  at denne og Lars Henrichsen samtalede strax ovenfor Husene  hvorpaa Deponenten stansede og hørte at Drængen affordrede Aad endeel Penge, hvormange kunde han ikke høre; men der blev talt om 5 eller 50 rd DC:, hvorfor  kunde Deponenten heller ikke høre  men han hørte Aad lovede at betale Drængen. For øvrigt er han aldeeles uvidende om de af Lars Henrichsen forøvede Tyverier  eller hvorvidt Niels Bergstadnæsset eller Aad Pedersen have været Hælere eller Medvidere med ham, men det forekom Deponenten som at baade Aad og Drængen Lars bleve flaue eller ilde til Mode, da Deponenten pludselig kom til dem efterat have hørt hin omforklarede Samtale.  Demitteret  da han intet videre havde at afgive til Oplysning.

            3de Deponent  Haldor Haldorsen  39 Aar gam/m/el, Huusmand under Gaarden Fadnæs, han forklarede  i afvigte Vinter  før eller efter Juul kan Deponenten ikke erindre  saae han engang Drængen Lars Hendrichsen bære en Hid  /: en Skindpose :/  som han nedsatte i en Aad Olsen tilhørende Høelade bag Aads Stuehuus. Da Deponenten fandt dette besynderligt  gik han hen for at undersøge sam/m/e  og fandt at der kunde være omtrent 2 Asker Korn i den, hvorpaa Deponenten gik ind i Aads Stue  hvor Lars Henrichsen sad  for om mueligt at faae nærmere Oplysning  men da Aad ikke var hjem/m/e og Lars Henrichsen ikke vilde udlade sig, gik Deponenten bort  uden at han veed hvor der blev af Kornet. I Foraaret hørte han  tilligemed Knudt Gullachsen  at Lars Henrichsen bortaccorderede til Lars Monsen Hougen en Deel Korn som Drængen vilde overlade denne for 20 rd DC:, og var tillige tilstæde da Knud og Lars Monsen affordrede Lars Henrichsen Regnskab for, hvor han havde erholdt Kornet, og hørte dennes Tilstaaelse for at have stjaalet det i Faderens Nøst af en Sæk Korn, Johannes Brechhuus der havde staaende.  Da Deponenten intet videre viste til Oplysning  blev han Demitteret.

            4de Deponent  Johannes Gullachsen Brechhuus, sagde sig 53 Aar gam/m/el og boende som Gaardmand paa Brechhuus, forklarede:  at for nogle Uger siden kom han fra Bergen med endeel Kornvarer  hvilke han fik Tilladelse at indsætte i Hendrich Olsen Fadnæs’s Nøst, indtil han kunde hjemhente det. Da Deponenten et Par Dage derefter kom for at afhente Kornet  erfarede han at der af den ene Sæk var borttaget omtrent 1 Skjæppe eller lidet derover, men da han ikke viste hvem der havde forøvet dette, kunde han ikke videre end beklage sig derover for Hendrich Fadnæs  som ingen Oplysning kunde give ham desangaaende; men for faae Uger siden erholdt han tilbage det som var ham frastjaalet  og erfarede da at dette Tyverie var forøvet af Lars Henrichsen Fadnæs. Det ham fratagne Korn ansaa han af Værdie 4 rbd 3 mrk.  Da han ingen videre Oplysning viste at afgive  blev han fra Retten Demitteret.

            5te Deponent  Berge Nielsen Styve, sagde sig 39 Aar gam/m/el og Huusmand under Gaarden Styve, forklarede  at afvigte Efteraar  noget før Juul  kom Deponenten ind til Aad Olsen Fadnæs og fandt ham i Arbeide med at reparere et Gevæhr, og da Deponenten spurgte ham om han vilde sælge sam/m/e  og hvem der skulde have det  svarede Aad at Drængen Lars Hendrichsen Fadnæs skulde have Gevæhret  og skulde derfor levere ham 2 Asker Korn.  Da Deponenten intet videre til Oplysning kunde forklare  blev han Demitteret.

  I Anledning af 3die og sidste Deponents Forklaring blev igjen fremkaldet Tiltalte Dræng Lars Hendrichsen Fadnæs, som tilstod at den Hid med 2 Asker Korn som Haldor Haldorsen havde seet ham med  og som han afsatte i Aad Olsens Høelade  blev Aad overleveret  og er af det foran omforklarede Korn. Børsen erholdt ikke Deponenten af Aad for Kornet  men efterat Aad havde erholdt de 2 første Asker, kom Deponenten nogle Dage derefter i Accord med Aad at denne skulde erholde de 16 rbmrk som han havde betalt for de 2 først bekomne Asker Korn tilbage  og derimod levere Deponenten Geværet; Men da Deponenten ikke den Gang havde saa mange Penge  efter som han  saaledes som foranforklaret  havde udbetalt Niels Bergstadnæsset

 

1814: 264

 

de ham tilkom/m/ende 8 rbmrk for den ene Aske Korn  saa tilforhandlede Niels sig Gevæhret \hos ham/ og beholdt det. {Alt} De samtlige 6 Asker Korn som han fratog sin Fader var Blanding-Korn, og det som han fratog Johannes Brechhuus var Reenkorn  og havde Deponenten intet imod den af Johannes Brechhuus {det af} paa det stjaalne Korn satte Taxt at erindre. Det Korn Deponenten fratog sin Fader blev ikke maalt af ham mere end de 2 første Asker; men det øvrige  saavel som Potætesene  har han angivet efter Opgivelse af Aad  som for Deponenten har opgivet at han maalte det, men om hvis Rigtighed han intet videre er bekjendt, dog syntes han at det kunde svare til Aads Opgivende  og heller være lidt mere aller mindre.

  Igjen fremstod \Faderen/ Henrich Olsen Fadnæs  som angav de ham frastjaalne 6 Asker Korn af 20 rd \DC:/ pr: Aske  og Kartiflerne!! (Kartoflerne/potetene) 6 rd DC:, eller 1 rbd  pr Ask.  Tiltalte Dræng havde intet imod den af Faderen satte Taxt.

  De samtlige Deponentere bleve  forinden de afgave Forklaring  formanet til Sandheds Udsigende  og efter aflagt Forklaring forelæst deres Prov som de vedtog rigtig.

  Da ingen flere var tilstæde som kunde afgive Forklaring og Oplysning i Sagen  blev med Forhørets videre Fortsættelse udsat, til igjen at foretages herpaa Tingstedet den 16de Julii førstkommende, for til den Tid at faae indkaldet de i Dag udeblevne  samt Aad Olsens Vermoder og Hustrue  og blev Tiltalte Dræng Lars Hendrichsen overleveret Lehnsmanden til sikker Forvaring  og hvorefter Forhøret for i Dag blev sluttet.

                  Aschield Helgesen Aarhuus          Krogh         Gullig Larsen Langeland

 

 

 

Aar 1814  den 14de Julii  blev en Extra Ret sadt i Sorenskriver Christies Boepæl  for  i følge Anmældelse af Lars Blix de Fine af 2 Julii sidstleden  og Fogden Bøghs Skrivelse af 4de næstefter  at optage et Præliminair Forhør i Anledning af et Indbrud og Tyverie som Pigen Christiane Rasmusdatter skal have forøvet i Store Sandvigen hos Enken Elen Larsdatter. Retten blev administreret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  i overværelse af de tvende Vidner og Laugrettesmænd Andfind Olssen og Lars Blix de Fine. Til dette Forhørs Optagelse havde Administrator under 12te d: M: udstædt Indkaldelse  hvorved de samtlige i Anmeldelsen opgivne Personer til i Dag er bleven indkaldet  og hvilken Indkaldelse med sin Forkyndelses paategning, samt ovenmeldte Anmeldelse fra Lars Blix de Fine og Fogdens Bøghs Skrivelse til Administrator blev oplæst  saal: # # #

  Derefter blev fremkaldet Anklagte Christiane Rasmusdatter  som sagde sig 20 Aar gammel  døbt i Korskirken  og gik til Alters for omtrent 1 Aar siden. Hun er en Datter af Daglønner Rasmus Christenssen og Moder Marthe Rasmusdatter  af hvilke den sidste er død. Hun har stedse været hjemme hos sine Forældre indtil for omtrent 3 Aar siden, da hun i 3 Aar tjente hos sin Søster Rachel Martine  givt med Jagtskipper Jacob Olssen Udahl  som nu boer i Nærheden af Kaabbervigen  men den Gang boede i Sandvigen  siden har hun været hjemme hos sin Fader og ernæret sig med Dagarbejde. Hun forklarede videre  at Torsdagsmorgen den 23 Junii sidstleden  omtrent Kl: 4  da hendes Fader var fraværende  og da hun vidste at Konen Elen Larsdatter  som logerede hos hendes Fader  ligeledes Dagen forhen var rejst bort  brød hun  /: Deponentinden :/ en Liste bort fra \Gade/ Døren for hendes Faders Huus  og saaledes blev det hende mueligt at {be…} aabne Døren  og da hun saaledes var kommen ind i Huuset kunde hun igjennem gaae alle Værelserne  eftersom ingen af dem ere laasede  men blot forsynet med en Klinke. Da hun kom ind i Elen Larsdatters Værelse  saae hun at Nøgelen til \en/ hende tilhørende og i Stuen staaende Kiste hang paa Væggen  hvorpaa hun oplukkede Kisten og udtog af samme {samtlige} \af/ de Ting som i Anmeldelsen specificeret  nemlig  1 blaaestribet \Lærrets/ Forklæde, en rød ulden strikket Nattrøye  2 pr hvide Nadstrømper  4 Skakke Klæder  3 Køyser, en rødstribet stoffes Vest, ½ Alen Stryelærret, et rødrudet {bomulds} \Kattuns/ eller Lærrets Halstørklæde, et Linlærrets Halstørklæde  og en Kattuns Halskrave. Endvidere tog hun et hvidt Linlærrets Forklæde  et par sorte Uldstrømper, \og/ 1 Mrk Uldgarn \og 1 Uldsax/ som var i Stuen  samt et rød stribet Skjørt, 1 guulstribet Ditto  og en Stryelærrets Særk som var paa Loftet  og i Kjøkkenet tog hun

 

1814: 264b

 

en temmelig stor Gryde. Da hun havde taget disse Ting lukkede hun Huuset igjen og begav sig paa Vejen til en Kone ved Navn Sussanne Qvist  som boer ved Nøsten i Nærheden af Ba..vigen  og som hun kjendte  for at faae hende til at selge for sig disse stjaalne Koster  og leverede hun hende samtlige foranbenævnte Ting  udtagen det rødstribede Skjørt og det Linlærrets Tørklæde og Uldgarnet  hvilket Deponentinden selv beholdt  men det øvrige modtog Sussanne med Løfte at sælge det for hende  uden at Deponentinden opgav hvor hun havde faaet det  ligesom heller ikke Sussanne spurgte herom. Sussanne har senere sagt Deponentinden at hun har solgt disse Ting  og har Deponentinden faaet for Gryden 13 Mrk N: W:   for Hoserne og Vesten 5 Mrk   for Skjørtet 1 rd 2 mrk   for Trøyen 8 Mrk   for Skakkeklæderne, Køyserne og Halskraven 4 mrk   og for Uldsaxen 1 mrk   samt for Serken 2 mrk   og for de 2de Forklæder 4 mrk. Hun kan ikke errindre hvad hun erholdt for den ½ Al: Strye Lærret. De Penge hun saaledes erholdt  har hun anvendt til at kjøbe sig Mad for  da hun intet kunde erholde hos sin Fader  som intet har eller er ejende, og har hun ingen Penge tilbage. Det rødsribede Skjørt  begge Halstørklæderne  samt Uldgarnet  har hun alt solgt til en Pige ved Navn Ragnille  som tjener hos Kjøbmand Ellerhausen i Dræggen, alt for 1 Rbdlr N: W:  uden at hun opgav for hende hvor hen hun havde bekommet disse Ting  ligesom heller ikke Pigen spurgte herom. Denne Pige har hun kjendt noget tilforn. Det som bevægede Deponentinden til at begaae dette Tyverie var deels den yderlige Fattigdom hun var i  da hun ingen Tjeneste eller Arbejde kunde faae og havde intet at leve af  eftersom hendes Fader formedelst Sygdom, Alderdom og Fattigdom intet kunde give hende, og deels den Lejlighed som frembød sig da hendes Faders Huus  hvor hun begik Tyveriet  stod ledigt. Hun benægtede at hendes Fader imindste Maade var vidende om dette af hende forøvede Tyverie  da hun strax gik ned til Nøstet og der opholdt sig hos en Kone ved Navn Serene de Skaaren indtil sidste Fredag  da hun blev paagrebet og bragt i Arrest, men Serene var uvidende om at hun havde begaaet dette Tyverie. \Hun har ikke forhen været tiltalt eller Straffet for nogen Forbrydelse./  Hun blev derefter Demitteret indtil videre  og igjen fremstod

  Den Bestjaalne Elen Larsdatter  som sagde sig 49 Aar gammel  er Enke og lever af Dagarbejde og deels af andres Velgjørenhed. Hun forklarede videre  at Onsdagen den 22 Junii sidstleden  da hun forlod sit Logie for at rejse paa Landet et Ærinde, leverede hun Nøgelen til Huuset  hvori hun logerer  til Huusets Ejer, Tiltalte Christianes Fader Rasmus Christensen  for at forvare samme indtil hun kom tilbage. Da hun Mandagen derpaa  den 27de Junii  kom hjem  savnede hun strax de ovennævnte af Christiane stjaalne Sager  uden at hun vidste hvem der havde taget samme, \men da/ hun fik høre af Jens Stenepladsen at han havde seet Tiltalte Christiane gaae med en Gryde  fatte!! (fattede) han strax Mistanke  og derfor henvendte sig strax til hendes Fader, men han forsikkrede at være uvidende derom  og da han laae Syg hos sin Søster  kunde han ikke heller faae fat paa Christiane. Først sidste Fredag blev hun paagreben  og da tilstod hun det forøvede Tyverie  og at have solgt Kosterne saaledes som hun i Dag her for Retten har opgivet.  Deponentinden ærklærede de ovennævnte Ting at være hende frakommen imod hendes Viidende og Villje  og opgav disses Værd saaledes   Gryden  10 Rbdlr N: W:   1 rødstribet Skjørt  4 mrk   1 guulstribet Skjørt  2 Rbdl   1 Stryelærrets Særk  1 r 2 mrk N: W:   1 hvidt Lærrets Forklæde  3 mrk N: W:   1 blaaestribet Forklæde  1 r 2 mrk N: W:   1 rød ulden strikket Nattrøye  2 r 4 mrk N: W:   3 pr Uldstrømper  2 r 3 mrk N: W:   1 Mrk Uldgarn  4 mrk N: W:   4 Skakkelæer!! (Skakkeklæder) og 3 Køyser  1 r 4 mrk N: W:   1 rødstribet Vest  3 mrk   ½ [Alen] Stryelærret  4 mrk   1 Uldsax  2 mrk   1 rødrudet Dug  3 Rbdl   1 Linlærrets Dug  1 r 2 mrk N: W:   1 Kattuns Krave  4 mrk N: W:  Hvilken Taxt den Tiltalte intet havde at indvænde imod.  Da hun intet videre vidste til Oplysning at opgive blev hun Demitteret.

  Igjen fremstod

            1ste Dep:  Jens Nielssen Stenepladssen  som sagde sig 29 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede  at Onsdags morgen den 23!! (22?) Junii sidstleden  Klokken imellem 4 og 5 omtrent

 

1814: 265

 

mødte han nærværende Tiltalte Christiane RasmusDatter som bar paa Skulderen en stor Gryde. Da han spurgte hende hvor hun havde erholdt samme  sagde hun at have afhentet den hos en Smed  uden at hun udlod sig videre men gik sin Vej til Byen. Om hun samme Tid bar andre eller flere Sager observerede han ikke  ligesom han heller ikke videre tiltalte hende. Da Konen Eleen LarsDatter nogle Dage derefter beklagede sig over at være i sin Fraværelse bleven bestjaalen  opgav han dette for hende  da han da formodede at det var Christiane som havde forøvet Tyveriet  men han vidste ikke hvor hun opholdt sig og havde heller ikke siden seet hende. Deponenten har kjendt Tiltalte Christiane fra Barn af  men veed ellers intet om hende videre end at saavel hun som Faderen har levet i yderlig Fattigdom.  Demiteret.

            2. Deponent  Rasmus Nielssen Stenepladsen  sagde sig 24 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og aflagde Forklaring aldeeles overeensstemmende med 1ste Deponent  med hvilken han paa samme Tid var tilstæde.  Demitteret.

            3. Deponent  Karen AndersDatter Stenepladsen  som sagde sig 21 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede sig aldeeles overeensstemmende med 1ste Deponent  med hvilken hun paa samme Tid var tilstæde  dog kjender Deponentinden intet videre til Tiltalte og har aldrig seet hende forhen.  Demiteret.

            4.  Deponent  Rasmus Christensen  som sagde sig over 70 Aar gammel og Fader til Tiltalte Christiane  blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede sig aldeeles uviidende om det af hans Datter forøvede Tyverie  thi han beboede ikke selv sit Huus  men laae i den Tid Syg hos sin Søster og vidste aldeeles ikke hvor hans Datter var  da han intet havde at give hende enten til Klede eller Underholdning  maatte hun selv besørge sig samme, og var dette ogsaa Aarsagen hvorfor han ikke kunde faae fat paa hende da han blev underrettet om det af hende forøvede Tyverie  og selv som Syg kunde han ikke oplede hende. Han har ikke talt med hende førend i Dag. Han vidste saaledes aldeeles ikke noget at afgive til Oplysning  og blev Demiteret.

  Tiltalte Christiane RasmusDatter vedstod Rigtigheden af 1, 2 og 3 Deponents Forklaring.

  Da ingen flere var at afhøre for denne Ret  eftersom de af Tiltalte Christiane opgivne Personer  Sussanne Qvist – Pigen Ragnille og Serene de Skaaren  henhører under Byens Jurisdiction  blev Forhøret hermed sluttet og skal hastigst mueligt blive Amtet tilstillet beskrevet.

  Tiltalte Christiane blev derefter overleveret Laugrettet til Afleverelse i Byens Arresthuus.

                            Lars Blix de Fine              Krogh            Anfin Olsen

 

 

 

Samme Dags Eftermiddag Kl: 3  blev en Extra Ret sadt i Sorenskriver Christies Boepæl af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  i overværelse af de tvende Vidner og Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Andfind Olssen  for  i Følge Amtets Skrivelse af 1ste denne Maaned {at}  under et Forhør at modtage Bonden Michel Blindes Forklaring i Anledning 3de forfalskede Rigsbankssedler som han af Iver Isaachssen Gjelle skal have modtaget  og til hvilken Ende Administrator under 12te dennes har ladet Michel Blinde indkalde.  Amtets Skrivelse  samt Administrators Indkaldelse med Paategning  er saalydende: # #   Det ved Amtets Skrivelse fulgte Politiekammer Forhør skal blive dette Forhør vedhæftet.

  Derefter fremstod Michel Olssen  boende paa Gaarden Blinde i Hammers Præstegjeld  Aase!! (Aasene) Sogn  som Gaardmand, som sagde sig 37 Aar gammel. Han blev formanet til Sandheds Udsigende  og efterat være forelæst Politiekammerets Forhøret  \og foreviist de vedhæftede Sedler/  afgav følgende Forklaring:  Deponenten havde til gode hos Iver Isaachssen Gjelle 140 Rdlr DC:  disse havde han for-

 

1814: 265b

 

skjellige Gange affordret ham forgjæves  hvorpaa Iver endelig lovede at betale ham Løverdag efter St: Hans Dag alt eller endeel. I Følge dette Løfte indfandt Deponenten sig hos Iver den bestemte Tid  og modtog han da  \nemlig Løverdag den 25 Junii/  de Politieforhøret vedhæftede 3de Sedler. Da Deponenten aldrig forhen har havt 5 Rbdlrs Sedler i Hænde  eller nøye beseet dem, var han tvilsom om de vare rigtige  og desaarsag henvente han sig til Tranvrager Henrich Meyer  hvor han erfarede at de vare forfalskede fra 1 til 5 Rigsbankdaler  hvorpaa Deponenten  saaledes som Meyer har forklaret  tilbagehentede Iver Gjelle  som foregav at have erholdt disse Sedler saaledes St: Hans Aften paa Syndness hos en Kone som han ikke kjendte. Deponenten er aldeeles uviidende om hvor Iver Gjelle har erholdt disse forfalskede Sedler  men han veed at Iver erholdt sidste St: Hans Dag 4re enkelte Rigsbankdaler Sedler af Rasmus Hartvedt af Mielde Skibrede, det Rasmus selv har fortalgt Deponenten, og mueligt kunde han igjenkjende disse Sedler.  Da Deponenten intet viidere havde at forklare  blev han Demiteret.

  Paa Grund af Michel Blindes sidste afgivne Forklaring blev med Forhøret udsadt til den 21de førstkommende  som den første for Retten belejlige Tid  for til den Tid at kunde faae Rasmus Hartvedt indkaldet og hans Forklaring modtaget.

                                                                     Krogh                              Anfin Olssen

                                                                                                             Lars Blix de Fine

 

 

Aar 1814  den 16 Julii  blev Retten sadt \og et overordentlig Ting holdt/ paa Tingstædet Boldstadøren i Watzværens Tinglaug i Følge den Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden  for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme  at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i Evanger Sogn under Wosse Præstegjeld  samt modtage disses Eed.  Og blev Retten betjent af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  med de 4re opnævnte eedsvorne Laugrettesmænd  1. Haldor Jonssen Qvileqval.  2. Hellje Gulligssen Bræchhuus.  3. Knud Olssen Bragestad  og 4. Sjur Simonssen Lillevig.  Saa var og ved Tinget tilstæde Fogden Bøgh og Sognepræst Jessin.

  Hvorefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden med Amtets Skrivelse af 21 s: M:

            2.  Kongeriget Norges Grundlov af 17de Maji 1814  med Addresse fra det Norske Folks Representantere  og Prinds Regentens Svar paa samme af 19 Maji 1814.

  Hvorefter Rettens Administrator saavelsom Laugrettet {som} \og/ samtlige i Mandtallet anførte Personer, med opragte Fingre aflagde Eed at ville viise Norges Constitution og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

 

Og hvorefter dette overordentlige Ting blev hævet.

                                                                    Krogh

       Haldor Johnsen Qvileqval.   Hellie Gulachssen Brechhuus.   Knud Olssen Bragestad og

       Sjur Simonssen Lillevig.   alle med holden Pen.

 

 

 

Continuation af Forhøret fol: 263.

Aar 1814  den 16 Julii  blev Retten sadt paa Boldstadøren for videre at behandle det fra 9!! (2) Julii sidstleden udsatte Præliminair Forhør betræffende det af Lars Henrichsen Fadnes begangne Tyverie.  Retten blev administreret af mig Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver  med følgende tvende Laugrettesmænd Sjur Simonsen Lillevig og Niels Larssen Bolstad

  For Retten var tilstæde Drængen Lars Henrichsen Fadness frie for Baand og Tvang  samt hans Fader

  Derefter blev fremkaldet

  Niels Olssen Berstadnesset  som sagde sig 22 Aar gammel  fød af Forældre Ole Anderssen Berstadnesset og Eli NielsDatter  af hvilke den første er død. Han har været hjemme hos sine Forældre indtil han var atten Aar gammel  og har siden i 2 Aar tjent hos Henrich Fadness og hos Broderen Knud Olssen Mjelde. Han var sidste Gang til Alters i avvigte Foraar. Han afgav videre Forklaring  \efterat være betydet den af Lars afgivne Forklaring/  at afvigte Høst  noget før Juul  var Deponen-

 

1814: 266

 

ten tilligemed Lars Henrichsen i Laden hos Henrich Fadness  og da Henrich gik et ærinde i en der i Nærheden staaende Boed  tog Lars 2 Asker af det optærskede Korn og fyldte i en Sæk eller Hid  det Deponenten ikke nøye errindrer  med Sigende  at han {giv} vilde give samme til Huusmand Aad Olssen Fadness  og der for faae et Gevæhr hos ham, men Lars {hverken} anmodede \ikke/ Dep: at deeltage med ham i dette Tyverie  ligesom han heller ikke videre har enten deeltaget med ham i samme  eller deelt med ham de Penge eller andre Ting som Lars af Aad har modtaget  og saaledes benægtede han den af Lars i denne Henseende afgivne Forklaring, vel kunde han ikke nægte at have modtaget Penge af Lars, men dette skeede der ved at han hos Pigen Maritta HaldorsDatter Bjørgo vilde laane 10 rd DC:  og da Lars Henrichsen skyldte hende denne Summa  gav hun ham anvisning at modtage samme hos Lars  det han ogsaa gjorde  og for disse Penge afkjøbte han {Aad} \Lars/ det Gevæhr som {Lars} \denne/ sagde han skulde have hos Aad for Kornet  \og flere Penge har han ikke modtaget hos Lars/. Aad har aldrig anmodet Dep: at fratage sin Huusbonde Korn eller andet  og ellers aldrig anmodet ham om at forskaffe sig noget. Dep: benægtede at have fulgt med Lars da denne som omforklaret skulde hjemhente endeel Kul fra Marken, men gik for i Vejen for Lars  og hørte saaledes ikke at Aad anmodet ham om at forskaffe sig Korn. Dep: veed ikke hvorledes Lars var kommen til den Sæk hvori han fyldte de omforklarede 2 Asker Korn  men Lars sagde at Aad ejede Sækken. Forøvrigt erklærede Dep: sig aldeeles uviidende om de af Lars forøvede Tyverier videre end at Lars fortalte Vidnet nogle Gange at han havde taget deels Korn og deels Potates \fra Faderen/ og leveret til Aad  som derfor betalte ham, men hvad han fik  veed han ikke, men Dep: saae ikke at Lars forøvede disse Tyverie. Efterat Lars nogle Gange havde fortalt ham disse Tyverier  truede han Lars med at han vilde opdage det for Faderen  men da Lars bad ham til  og lovede ikke at ville forøvede!! (forøve) saadant oftere  tiede han stille. Han har ogsaa selv engang afkjøbt Lars 2 Asker Potatos for 1 r 4 mrk N: W:  som Lars sagde at have faaet hos en Mand i Bøygden til Betaling for Gjeld. Disse Potatos erholdt hans Moder Elie Berstadnesset hos ham  og nogen Tid derefter sagde Lars ham at have stjaalet dem fra sin Fader Henrich Fadness.

  Derefter blev Tiltalte Lars Henrichsen fremkaldet til confrontation med denne Deponent  og vedblev Lars sin Paastand at have leveret Niels 8 r DC:, for den ene Aske Korn  og opgav at samme blev Niels leveret i Kornladen, hvilket Niels benægtede. Videre tilstod Lars at han foruden disse 8 r DC:  tillige leverede Niels 10 r DC: som han skyldte Maritta Bjørgo. Han tilstod ogsaa at have frastjaalet sin Fader de til Niels solgte 2 Asker Potatos  hvorefter han strax erholdt 5 r DC:  men mere har han ikke faaet  ligesom han heller ikke kan errindre deres Accord om disse. Lars Henrichsen tilstod at Niels ikke var med ham da han som omforklaret skulde hjemhente Kul og da Aad anmodede ham at begaae de forøvede Tyverier, men at Niels var gaaet forud  men Dep: fortalte Niels dette seenere  hvilket Niels nu tilstod. Videre paastod Lars at han anmodede Niels at tie med ham da han tog de 2de første Asker Korn og belovede Niels at han vilde dele med ham, hvilket Niels den Gang vedtog og samtykkede udi  og derfor erholdt de 8 r DC: for den eene Aske.  Niels tilstod nu at dette af Lars opgivne forholdt sig rigtig  men han benægtede at have erholdt de 8 r DC:   Begge blev derefter indtil videre Demiteret.

  Derefter blev fremkaldet

  Aad Olssen  Huusmand under Gaarden Fadness  sagde sig 31 Aar gammel  er givt og har 3 Børn. Han gik sidste Gang til Alters i Foraaret. Han er Søn af Hussmand Ole Fadness og Guri MichelsDatter  hos hvilke han var hjemme indtil han var 17 Aar gammel  da han deels tjente i Bøygden  deels ærnærede sig ved Dag arbejde indtil for 8 Aar siden  da han blev givt. Efterat være formanet til Sandheds Udsigende  og efterat være betydet den af Lars Henrichsen afgivne Forklaring  benægtede han aldeeles dennes Forklaring i et og alt  og paastod at han aldrig

 

1814: 266b

 

enten har anmodet Lars om at tilbringe sig Korn  Potatos eller andre  eller af ham at have erholdt noget deslige enten mod Betaling eller uden Betaling  men tilstod at have solgt til Lars Henrichsen et Gevæhr for 16 Rbmrk  som Lars betalte ham. Derimod laante Dep: Lars 5 Rbdlr N: W: noget efter Juul sidstleden  hvorfor Lars lovede ham Korn  som han  Deponenten  betingede sig  dog vidste han \ikke/ hvorfra Lars skulde faae Korn, men  uagtet han ofte har affordret ham dette Korn eller Pengene  har han dog endnu intet erholdt. Han har ikke tilsendt Lars nogen Sæk til at forvare Kornet udi.  Demiteret indtil videre.

  Som

            6. Deponent  Lars Monssen Haugen  Huusmand under Evangerhaugen  sagde sig 42 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede {sig}  at i Foraaret anbød Drængen Lars Henrichsen ham 2 Asker Korn til kjøbs for 20 rd DC:. Da Deponenten fortalte dette til Knud Fadness  som han skyldte Korn  formodede denne at dette var Tyvekoster  hvor paa de begge toge fat paa Lars  at han skulde forklare hvorfra han havde erholdt Kornet  hvilket denne da tilstod at have stjaalet af en Sæk tilhørende Johannes Brechhuus som stod i hans Faders Nøst.  Deponenten  som intet vidste til Oplysning at afgive enten henseende de flere af Lars forøvede Tyverier eller om dennes Samhandel med Aad Fadness  blev Dem:

            7. Deponent Knud Jacobssen Trefald  som sagde sig 25 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og afgav Forklaring:  at han sidstleden Vinter  noget efter Juul  blev  da han logerede hos Henrich Fadness  frastjaalet sig Tegnebog med 5 Rbdl 5 mrk N: W:  som han Dagen efter fik igjen  paa de 5 mrk nær  og hvilke Penge han om Morgenen fandt liggende paa sin Hovedpude. Han har seenere faaet at viide at dette Tyverie var forøvet af Drængen Lars Henrichssen Fadness. De 5 Mrk har han ikke erholdt tilbage  og frafaldt erstatning for samme.  Demiteret  da han intet videre vidste til Oplysning at afgive.

            8. og 9. Deponentere  Anders Knudssen Herness og Kone Liva HenrichsDatter  begge boende til Huuse hos Elie NielsDatter Berstadnesset  af hvilke den første sagde sig 48 Aar gammel  og den sidste 39 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede  at afvigte Vinter engang  da de havde hørt at Henrich Fadness havde mistet endeel \udrøftet/ Korn  og de tilligemed Niels Olssen Berstadnesset samtalede derom  sagde denne at han vidste hvor det Korn som Henrich havde mistet var bleven af  og at hans egen Huusmand  nemlig Aad Fadness  havde faaet det.  Da de intet videre havde at forklare til Oplysning  bleve de Demiterede.

  Aad og Lars bleve derefter confronterede  men enhver vedblev sin Paastand  og at den af dem afgivne Forklaring var rigtig.

  I Anledning af 8de og 9. Deponents Forklaring fremstod Henrich Fadness og forklarede  at han engang i sidst afvigte Vinter savnede endeel udrøftet Korn  omtrent 2 á 3 Asker  uden at han veed hvem som har frastjaalet ham samme  og ansaae han dette Korn af Verdie 6 Rbd 4 mrk.  De 2 Asker Potatos som Lars efter Opgivende i Dag havde sagt til Niels Olssen  taxerede han Værd 2 Rbdlr  mod hvilken Taxt Lars og Niels intet havde at indvende.

  Niels Berstadnesset blev derefter fremkladet  og i Anledning 8. og 9. Dep: Forklaring  sagde at Lars havde fortalt ham at han i Vinter tog endeel udrøftet Korn af Faderens Kornlade  uden at opgive hvormeget, og det havde han leveret til Aad.

  Lars Henrichsen benægtede at have taget dette udrøftede Korn  og vidste ikke at have sagt saadant til Niels.

  Aad benægtede ligeledes at have erholdt dette Korn.

            10. Deponent  Maritha JacobsDatter  Hustrue til Aad Olssen Fadness  sagde sig 31 Aar gammel

 

1814: 267

 

blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede sig aldeeles uvidende om hvad hendes Mand beskyldes for. Hun [har] heller ikke nogensinde seet \eller erfaret at/ Lars Henrichssen har tilbragt hendes Mand eller hende enten Korn eller Potatos  og har aldrig hørt hendes Mand anmode Lars om at forskaffe sig noget deslige videre end at hendes Mand sagde til Lars  da denne af Aad laante 30 rd DC:  at Lars skulde derfor skaffe ham Korn, men saavidt hun veed har Lars hverken leveret Korn eller betalt denne Gjeld.  Demiteret.

            11.  Synneve JohnsDatter Fadnes  Svigermoder til Aad Olssen Fadness  \hos hvem hun opholder sig/  sagde sig noget over 60 Aar gammel  blev formanet til Sandheds Udsigende og aflagde Forklaring  at hun er aldeeles uvidende om at Aad enten har anmodet Lars at forskaffe sig Korn og Potatos  eller at denne har bragt ham noget deslige  ligesom hun heller ikke har hørt saadant af Aad. Hun har vel ofte seet Lars i Deres Huus baade Dag og Aften  og kan errindre at han engang kom til dem efter at de vare nedlagde  og at Aad derefter stod op og gik ud med Lars, men om Lars til saadanne Tider medbragte Korn eller andet  veed hun ikke.  Demiteret  da hun intet videre vidste til Oplysning.

  Da ingen flere Personer var at afhøre til Oplysning blev Drængen Lars Henrichsen overleveret til Lænsmanden til Forvaring  og Forhøret hermed sluttet.

                              Sjur Lillevig.      Niels Bolstad.                                                Krogh

 

 

 

Overordentlig Ting for Haugs Præstegjeld.

Aar 1814  den 18 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting holdet paa Mjelde Gaard for Haus Præstegjeld i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden  for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i Haugs, Brudvig og Stamness Sogne  samt modtage disses Eed. Retten blev administreret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 4re eedsvorne Laugrettesmænd  1. Johannes Nielssen Romsloe.  2. Johannes Olssen nord Wesæt   3. Størch Halstenssen Qvamme  og 4. Niels Erichssen Helle.  Saa var og tilstæde Kongens Foged Bøgh  og Sognepræsten for Haugs Præstegjeld  Meyer

  Derefter blev publiceret det for Watzværens Tinglaug og Evanger Sogn extraherede Reskript og Grundloven  og hvorefter samtlige i Mantallet for Haugs, Brudvigs og Stamness Sogne indførte Borgere med opragte Fingre aflagde Eed at viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed  og hvormed dette Ting blev hævet.                                       Krogh

   Johannes Romsloe.   Johannes nordre Wesæt.   Størch Qvamme  og Niels Helle.

 

 

 

Overordentlig Ting for Gjerstad og Mielde Sogn.

Aar 1814  den 19 Julii  blev Retten sadt paa Mjelde Gaard og et overordentlig Ting afholdt med Gjerstad og Mjelde Sogners Almue af Haugs Præstegjeld i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden  for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i Gjerstad og Mjelde Sogne under Haugs Præstegjeld  samt modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Procurator Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed de 4re Laugrettesmænd  Johannes Nielssen Romsloe   2. Johannes Olssen nordre Wesæt.  3. Lars Aschildssen Myching  og 4. Jon Sjurssen Solberg.

 

1814: 267b

 

Saa var og ved Retten tilstæde Kongens Foged Bøgh og Sognepræst Meyer.

  Derefter blev publiceret og for tilstædeværende Almue oplæst det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden  og Kongeriget Norges Grundlov  som extraheret fol: 265 for Evanger Sogn  og hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte Personer hver for sig med opragte Fingre aflagde Eed at ville viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed  og hvormed dette Ting blev hævet.                                                                             Krogh

     Johannes Romsloe.   Johannes Wesæt.   John Solberg.   Lars Myching.

 

 

 

Continuation af Forhøret fol: 265.

Aar 1814  den 21de Julii  Continuerede det efter Amtets Ordre af 1ste Julii sidstleden begyndte og til i Dag udsadte Forhør betreffende de 3de af Iver Gjelle udleverede forfalskede Rigsbankdalerssedler, og blev Retten betjent af de samme Personer som sidste Gang.

  Dommeren fremlagde derefter en af ham under 18 Julii udstedt Indkaldelse  hvorved Iver Isaachssen Gjelle er indkaldet til i Dag til at anhøre de afgivne Forklaringer  og Rasmus Hartvedt til at afgive Forklaring, samt Capitaine Dahls Indberetning til Dom/m/eren at Iver Gjelle er hjempermiteret.  Indkaldelsen med Paategning, samt Capitain Dahls Indberetning er saal: # #

  Iver Isachsen Gjelle mødte ikke efter Paaraab.

  Derimod mødte og fremstod for Retten Rasmus Johnsen Hartvedt, som sagde sig 54 Aar gam/m/el og boende som Gaardmand paa Hartvedt i Mjelde Skibrede, og efterat være forevist de 3de PolitieKam/m/er-Rets Forhøret vedhæftede Rigsbanksedler  forklarede at han vel sidstleden Sanct Hans Dag betalte til Iver Isachsen Gjelle 4 enkelte Rigsbankdaler Sedler derved at han byttede Iver Jelle en 5 Rigsbankdalers Seddel i mindre Sedler; men Deponenten gjenkjender ingen af de Politie Cammerets Forhøret vedhæftede og fra en til fem forfaldskede Rigsbankdalers Sedler at være af dem han som omforklaret gav Iver Gjelle igjen paa den byttede 5 Rigsbankdalers Sedler, og andre eller flere end de omforklarede Penge har Deponenten ikke leveret Iver Gjelle. Han er forøvrigt uvidende om hvor Iver Gjelle har erholdt de Forhøret vedhæftede forfalskede Sedler.  Denne Forklaring afgav Rasmus Hartvedt efterat være formanet til Sandheds Udsigende, og da han intet videre vidste at afgive til Oplysning  blev han Demitteret.

  Forhøret blev hermed sluttet og det skal hastigt mueligt blive beskrevet og Amtet tilsendt.

                                   Lars Blix de Fine            Krogh             Anfin Olsen

 

 

 

Overordentlig Ting for Fanøe og Birkelands Sogne

Aar 1814  den 22 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting afholdt paa Gaarden Haukeland i Schiolds Skibrede i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i Fanøe og Birchelands Sogne  saavel af Lehnets Gods som af Lyse Closters Gods  og modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 4re eedsvorne Laugrettesmænd  1. Søren Pederssen Samdahl.  2. Hans Haldorssen nedre Sandven.  3. Halvor Olssen Schiold  og 4. Ole Olssen øvre Totland.  Saa var og ved Tinget tilstæde Kongens Foged Bøgh og Sognepræst Daae.

  Derefter blev publiceret det for Evanger Sogn extraherede Reskript og Norges Grundlov  hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte Personer aflagde Eed at ville vise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Hvorefter dette Ting hermed blev hævet.                                                                  Krogh

    Søren Samdahl.   Hans Nedre Sandven.   Halvor Schiold.   Ole Olssen Totland.

 

1814: 268

 

 

 

Overordentlig Ting for Aarestads Sogn

Aar 1814  den 25 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting holdet paa Bergens Raadhuus for Aarestads Sogn under Nordhorlens Sorenskriverie i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i Aarestads Sogn og modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 4re eedsvorne Laugrettesmænd  1. Martinus Antoniussen Landaas.  2. Ole Matthiassen Tarlebøe.  3. Thomas Olssen Kalvedahl  og 4. Matthias Olssen Tarlebøe.  Saa var og ved Retten tilstæde Kongens Foged og Sognepræst Welhaven.

  Hvorefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript til Stiftet af 13 Junii.

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter Sognepræsten  Laugrettet og de øvrige i Mandtallet indførte Personer aflagde Eed at viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Hvorefter dette Ting blev hævet.                                                                              Krogh

    Martinus Landaas.   Ole Tarlebøe.   Thomas Kalvedahl   og Matthias Tarlebøe.

 

 

 

Ditto for Domkirkens Sogn under Nordhorlen.

Aar 1814  den 25 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting holdet paa Bergens Raadhuus for Domkirkens Sogn under Nordhorlens Sorenskriverie i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden for at publicere Kongeriget Norges Grundlov  og i Følge samme at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere og modtage disses Eed.  Retten blev administreret af de samme Personer som for Aarestads Sogn  og var Fogden og Sognepræsten Hr: Stiftsprovst Fleischer tilstæde.

  Hvorefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden.

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter Sognepræsten og de øvrige i Mandtallet anførte Personer aflagde Eed at viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Hvorefter Tinget blev hævet.                                                                                   Krogh

     Martinus Landaas.   Ole Tarlebøe.   Tomas Kalvedahl   og Matthias Tarlebøe.

 

 

 

Overordentlig Ting for Store Sandvigen under Arne Skibreede

Aar 1814  den 26 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting afholdet paa Bergens Raadstue for Store Sandvigens Beboere under Arne Skibreede i Nordhorlens Sorenskriverie for  i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden at publicere Kongeriget Norges Grundlov, optage Mandtal over de stem/m/eberettigede Borgere og modtage disses Eed.  Retten administreret af Krogh som const: Sorenskriver  med følgende Laugrettesmænd  Lars Blix de Fine og Andfind Olssen.  Ved Retten tilstæde Foged Bøgh og Præsten M: Irgens.

  Derefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Rescript af 13 Junii 1814  og Kongeriget Norges Grundlov

  hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte Personer aflagde Eed at ville viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Hvorda med Tinget blev hævet.                                                                                Krogh

     Lars Blix de Fine.   Jørgen Ellingsen.   Andfind Olssen   og Ole Rasmussen.

 

1814: 268b

 

 

 

Overordentlig Ting for Sunds Sogn

Aar 1814  den 28 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting holdet i Buchen for Sunds Sogns Almue af saavel Lehnets som Lyse Closters Godses Bønder  for i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden at publicere Kongeriget Norges Grundlov, optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere og modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Procurator Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 4re Laugrettesmænd  1. Ole Salamonssen Bache.  2. Tore Erichssen Schoge.  [3.] Ingebrigt Simonssen Store Sangolt  og 4. Knud Rasmussen Lerøen.  Saa var og ved Retten tilstæde Kongens Foged Bøgh og Sognepræst Lund.

  Derefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden  og

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte og benævnte Personer aflagde Eed at ville viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed

  og hvorefter Tinget blev hævet.                                                                                 Krogh

    Ole S: Bache.   Thore Schoge.   Ingebrigt Store Sangolt.   Knud R: Lerøen.

 

 

 

Overordentlig Ting for Fjelle og Strudshavns Sogne

Aar 1814  den 30 Julii  blev Retten sadt og et overordentlig Ting holdet i Strudshavn for Fjelle og Strudshavns Sogne under Nordhorlens Sorenskriverie for saavel Lyse Closters som Lenets Gods, for i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden at publicere Kongeriget Norges Grundlov, optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i disse Sogne og modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 4re Laugrettesmænd  1. Paul Michelssen Bildøen.  2. Iver Anderssen Anglevig.  3. Niels Claussen Kleppe  og 4. Rasmus Paulssen Bjørndalen.  Ved Retten var tilstæde Kongens Foged Bøgh og Sognepræst Kastberg.

  Derefter blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript af 13de Junii sidstleden  og

            2.  Kongeriget Norges Grundlov af 17 Maji

  hvorefter de samtlige i Mandtallet indførte Personer aflagde Eed at viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed

  og hvormed dette Ting blev hævet.                                                                            Krogh

      Niels Kleppe.   Paul Bildøen.   Rasmus Bjørndalen.   Iver Angeltvedt.!!

 

 

 

Maanedsting den 3 Augusti

Aar 1814  den 3 Augusti  blev Retten sadt i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen for at afholde det befalede Maanedsting  og blev Retten betjendt af mig Hans Strøm Krogh som constitueret [Sorenskriver]  tilligemed følgende 4 Laugrettesmænd.  1. Lars Blix de Fine  2. Anfind Olssen   3. Jørgen Ellingssen  og 4. Ole Rasmussen.

 

Forklaring om fundet Wrag

For Retten mødte Niels Olssen Hidsøen, Ole Simonssen ibidem og Halvor Monssen ibdem  og anmeldte at de tilligemed flere i November Maaned 1811 bjergede paa deres Gaard Hidsøen omtrent 270 stykker Bjelker  som om Natten kom drivende paa Land og saaledes af dem blev bjerget  da det drev omkring paa Søen ved Landet \inden for Skjerrene  dog/ saaledes at dersom Vinden havde vendt sig  og de ikke havde bjerget det paa Land  havde det atter drevet til Søes. Samme tid og paa samme Sted bjergede de ligeledes den Halveside af et Vrag  men Dækket  som tillige flød omkring paa Søen  drev fra dem og blev siden bjerget paa Lokøen.

 

Nye Sag

Lars Nielsen Seim og Knud Knudsen Seim med flere contra Brynild Olsen Berge.

For Retten mødte Lars Nielsen og Knud Knudsen Seim af Alenfit Skibrede, og producerede Stævnevidnernes Attest for til i Dag med mundtlig Varsel at have indkaldet Brynild Olsen Berge i Anledning af at han uden deres Tilladelse skal have paataget sig at oprydde i deres Gaards Udmark et Qver-

 

1814: 269

 

nested, derom at høre Vidner og taale Dom efter nærmere Paastand. Dernæst fremlagde de Stævnevidnernes Attest for at have indstævnet Vidnerne Helje Leivestad og Ole Egeland under Falsmaals Straf  for i denne Sag at afgive Vidnesbyrd. Endelig producerede de Attest fra Vedkom/m/ende Forligelses-Com/m/ission  som viser at Sagen til Retten er henviist  og hvorefter de var begjærende de indstævnte Vidner paaraabt, eedtaget og deres eedelige Forklaring modtaget  nemlig Ole Selgelie paa  Spørgsmaal?   1. Om han var tilstæde og hørte at Indstævnte Brynild vilde hos dem og øvrige Opsiddere paa Seim  som Ejere af den omhandlede Qværngrund  bøxle sam/m/e, om han kan erindre hvad Svar Brynild dertil erholdt, og naar skeede dette?   2det  Om han har hørt at Brynild af Citanterne blev forbuden at oprydde Grunden førend Helge Leivestad havde afstaaet sin Rett til Qværnestædet, og førend de var kom/m/en i Foreening med ham.  Til Ole Nielsen Egeland begjæres fremsadt som 1ste Spørgsmaal.  Om han har været nærværende og har hørt at Brynild Berge har tilbudet Helge Leivestad Penge for at afstaae sin Rett til det omhandlede Qværneplads, og om dette passerede efterat Brynild havde anmodet Citanterne om Bygsel paa dette Qværnestæd.  Hvorefter Comparenterne udbad sig Brynild Berge paaraabt og ham tilspurgt om han vedtog at have begyndt at opbygge et Qværnestæd paa deres Ejendom saaledes som deres Stævning omformelder.

  De Indstævnte Vidner mødte alle, saaog Indstævnte Brynild Olsen Berge  som  under at benægte Søgsmaalet  declarerede at han indeværende Foraar  8te a 14 Dage for St Hans Dag {sidstleden}  erholdt Tilladelse hos Citanterne paa deres Grund at oprydde sig et Qværnestæd  paa hvilket de belovede ham Bøxelbrev imod at han skulde betale dem 6 rbd N: V:  og paa Grund heraf har Comparenten  og saaledes som Citanternes Stævning omformelder  begyndt at opbygge og at lægge Grund til et Qværnehuus, til hvilket han formener sig at være fuldkom/m/en berettiget  og forbeholdt sig nærmere at beviise sin Foreening med Citanterne og sin Rett til at afbenytte det omhandlede Qværnestæd.  Citanterne benægtede Indstævntes Tilførte og paastode at de  efter Anmodning af Brynild Berge  ikke havde givet ham Løfte {til} \paa/ det omhandlede Qværnestæd  uden paa Vilkaar at Helge Samsonsen Leivestad  som først havde faaet Løfte paa Qværnestædet  godvilligen vilde afstaae dette, og da Helge ikke har villet afstaae sam/m/e  formenede \de/ Brynild aldeeles uberettiget til Qværnestædet.  Indstævnte benægtede at være givet Løfte paa Qværnestædet paa det af Citanterne opgivne Vilkaar.

  Derefter blev fremkaldet som 1ste Vidne.

            Ole Iversen Selgelie, boende som Gaardmand paa Selgelie, blev formanet til Sandheds Udsigende, aflagde Eed og vandt.  Til 1ste Sp:  8te a 14 Dage for St Hans Dag sidstleden var saavel Vidnet som Indstævnte Brynild hos Citanterne  Seims Opsiddere  for at erholde tilbøxlet det omhandlede Qværnestæd  og fik de da rigtig nok Løfte paa sam/m/e imod at de til Seims Opsiddere skulde betale 6 rbd N: V:; men blev sam/m/e Tid omtalt af Seims Opsiddere at Helje Samsonsen Leivestad forhen af dem havde erholdt Løfte paa dette Stæd  og at de hos ham havde modtaget Bøxel  uden at det bestemt blev sagt dem at de ikke skulde erholde Pladsen med mindre Helje Leivestad vilde afstaae sam/m/e. Derimod blev Brynild af en af Citanterne, hvem  kan Vidnet ikke erindre  tilleveret de Penge som disse af Helge Leivestad havde modtaget for Pladset  for at Brynild skulde overlevere \dem til en ustevnt Mand  og denne til/ Helje sam/m/e. Der blev sam/m/e Tid omtalt at Vidnet og Brynild skulde {Søndagen} \en Dag/ derpaa erholde bestemtere Svar hos Citanterne om de skulde erholde Pladsen eller ikke, og til den Ende skulde de enten kom/m/e selv eller sende en Mand. Een a toe Dage derefter fortalte Brynild til Vidnet at hans Moder havde været hos Citanterne  og at han ikke vidste vist hvorledes det blev med Pladset  om de erholdt det eller ikke; men at de nærmere skulde tale med Citanterne derom næste Søndag. Søndagen derpaa talte Vidnet med \Lars/ Niels\en/ {Olsen} Seim  og sagde denne ham at Helje ikke vilde afstaae sin Rett til Pladset; men om Lars tillige udlod sig med at Vidnet og Brynild ikke kunde erholde Pladset desformedelst  kan Vidnet nu ikke med Bestemthed erindre, dog forekom/m/er det ham saaledes, uden at han som sagt bestemt kan erindre det. Vidnet talte sam/m/e Dag med Brynild, som sagde ham at han havde erholdt et lignende Svar  og {var} \kunde/ endnu ikke med Vished vide om han erholdt Pladset eller ikke. Senere sam/m/e Dag talede Vidnet og Brynild med Niels Olsen Seim  som ikke er Part i nærværende Sag  og da gav denne dem Løfte paa Pladset, forsaavidt hans Anpart angik. Vidnet har seenere afstaaet for sin Deel den Rett han muelig kunde havt til dette Qværnestæd, saa at han nu hverken har ringeste Andeel i Sagen  eller har Paastand om nogen Rett til Qværnestædet  thi Onsdagen efter den ovennævnte Søndag  da saavel Vidnet som Brynild var paa Qværnestædet for at opryd-

 

1814: 269b

 

de dette  kom Citanterne  Seims Opsiddere  til dem og forbød dem dette Arbejde, da de ikke havde erholdt vist Løfte paa Pladset og truede med at stævne dem, hvorpaa Vidnet ophørte med Arbejdet, indgik Forliig med Citanterne og afstod fra Paastand  da han viste at han ikke af samtlige Opsiddere haver erholdt bestemt Løfte. Hermed er 2den Qvæstion besvaret.  Paa Indstævntes Tilspørgende svarede Vidnet at han henholder sig til sin forhen afgivne Prov, dog hørte han at Citanterne ønskede heller at bortbøxle Pladset til Vidnet og Brynild end til Helge; men der blev som sagt talt om at Helge skulde have første Tilbud  og han hørte ikke bestemt Løfte at Brynild og ingen anden skulde have Qværnestædet. Derimod omtalte Citanterne at de ikke vilde indvikles i Proces med Helje.  Med Parternes Samtykke, blev Vidnet demitteret efterat have hørt sit Prov forelæse og vedkjendt sig sam/m/e.

            2det Vidne  Ole Nielsen Egeland. Gaardmand paa Egeland og Parterne ubeslægtet, aflagde Lovens Eed og vandt  efterat være formanet til Sandheds Udsigende  paa det for ham fremsadte Spørgsmaal.  Omtrent 8 a 14 Dage for St Hans Dag sidstleden anmodede Brynild Vidnet at følge sig til Helge Leivestad  for som Vidne at paahøre at han tilsagde Helge at møde hos Seims Mændene for at samtale med dem om Qværnepladset. Vidnet hørte da at Brynild bød Helje  at dersom Helje til ham vilde med det Gode afstaae den halve Deel i det omhandlede Qværneplads som han af Seimsmændene havde erholdt tilbøxlet  da vilde Brynild derfor give ham noget lidet eller en liden Mon(?). Da Helje nægtede at afstaae sin Rett til Brynild  brugte Brynild disse Udtryk  ”ja  naar du ej med det Gode vil afstaae  saa er derom intet videre at tale”  Brynild sagde og Vidnet sam/m/e Tid  at han af Seimsmændene  /: Citanterne :/  havde medtaget (modtaget) Heljes Bøxelpenge for at tilbagelevere ham sam/m/e; men at han da ikke vilde tilbyde han dem  da han frygtede at det var for silde paa Aftenen. Vidnet hørte sam/m/e Tid Brynild sige til Helge Leivestad, at han af Seimsmændene  /: Citanterne :/  havde erholdt Løvte paa Qværnepladsen, dersom Helge vilde afstaae den ham tilbøxlede Halvepart; men til Vidnet sagde Brynild blot at han havde erholdt Løfte hos Seimsmændene paa Qværnestædet  og at han ikke vilde udlade sig med dette \for Helge/  for at faa Helge at gaae bort til Seimsmændene.  Vidnet blev derefter med Parternes Samtykke demitteret efter at han var forelæst sin Forklaring som han vedstod rigtig.

  Citanterne frafaldt det indstævnte Vidne Helge Leivestad.

  Derimod fremstod Helje Samonsen!! (Samsonsen) Leivestad  som den heele Tid for Retten havde været tilstæde  og erklærede at han fandt sig beføyet til som Intervenient at indtræde i denne Sag  da det her under Sagen omhandlede Qværneplads var ham af Citanterne  Seims Opsiddere  tilbøxlet forinden Indstævnte Brynild anmode Citanterne derom, og da han hverken har afstaaet sin Rett til det Tilbøxlede  og heller ikke saavidt ham bekjendt paa nogen Maade forbrudt dette  henholdt han sig til den med Citanterne en Gang indgangne Accord  og paastod sig udelukkende berettiget til det ham engang tilbøxlede  reserverende sig for øvrigt alt lovligt.

  Citanterne derefter {derefter}  som troede fra deres Side tilstrækkelig at have oplyst Sagen  indlod denne Dom med Paastand at Brynild Olsen Berge bliver kjendt aldeeles uberettiget til det omhandlede og paasøgte Qværnestæd  samt tilpligtet under Mulct at fraholde sig alt Brug og Benyttelse af sam/m/e  samt tilpligtet at betale dem i Sags Omkostninger 20 rbd N: V:  og saaledes indlader de Sagen Dom under Benægtelse af alt urigtigt og ubeviist fra Indstævntes Side.

  Indstævnte Brynild Olsen Berge benægtede Citanternes Tilførte og Paastand, og udbad sig Sagens Anstand til næstholdende Høsteting for Alenfit Skibrede.

Eragtet:

Den forlangte Anstand bevilges til førstholdende Høsteting for Alenfit Skibrede den 22de October førstkom/m/ende.

 

 

Sam/m/e Dags Eftmiddag!! (Eftermiddag) Kl: 3  blev Retten atter sat, betjent af de sam/m/e Personer som i Formiddag  og blev da Sagen, Procurator Lassen som Actor contr: Slaven Andreas Andersen med flere  efter {af} Procurator Lassens Forlangende, af 20de f: M:  hvorved han havde meldt at den ommeldte Agothe Marie ej var at finde  reacumeret.

  Actor mødte og fremlagde Amtets Skrivelse af 14de d: M:  med den deri ommeldte Sorenskriver Bings Skrivelse af 5te s: M:, den her sidst indleverede Gaffel og Kniv fra {Indstævnte} Tiltalte Anna Marie Elisabeth  forsynet med Administrators Paategning og Forsegling  samt Klagerens Nicolay Nicolaysens Paategning af 21de f: M: om at sam/m/e vare ham foreviiste men ej af de hos ham bort-

 

1814: 270

 

stjaalne. Videre indleverede Actor de her forhen omtaldte \og i Garnisons Forhøret/ omtalte Gaffel, et Stykke af et Knivskaft og Gardinsnor  hvilke samtlige Ting vare i de i Amtets Skrivelse omtalte 2de Pakker. Sluttelig producerede Comparenten Stævnevidnernes Attest under 19de f: M: om at den ommeldte Agothe Marie ej her var at finde.  Amtets Skrivelse til Procurator Lassen, Sorenskriver Bings Skrivelse af 5te Julii  og Administrators samt den bestjaalne Nicolaysens Paategning med den omhandlede Kniv og Gaffel  og endelig  Stævnevidnernes Attest af 1ste Julii  indtages  saalydende: # # # #   og hvorefter strax af Dom/m/eren og Laugrettes og Meddomsmændene blev afsagt følgende:

Dom.

  I Følge Amtets Ordre af 26de Martii sidstleden  og Extentions Ordre af næstpaafølgende 4de April  tiltales under nærværende Sag Slaven Andreas Andersen  for  i Foreening med Soldat Gunder Holme  at have forøvet Indbrud og Tyverie paa Gaarden Kalfaret hos Kjøbmand Nicolay Nicolaysen. Slaverne Ole Erichsen Seim og Friderich Olsen for Hælerie  og Anna Marie Elisabet for Samhandel med disse.

  Ved egen Tilstaaelse, corpus dilecti (delicti) og Sagens oplyste Omstændigheder er det beviist at Tiltalte Slave Andreas Andersen Natten mellem den 21de og 22de November f: A:  efterat have udbrudt sig af Slaveriet, for i Foreening med Soldat Gunder Holme indbrækket sig paa Gaarden Kalfaret og frastjaalet dette Steds Ejer  Kjøbmand Nicolaysen  følgende:  6 flamskslinneds Rullegardiner, 10 Mæssing Lysestager, et Par Armestager, 2 laqverede Præsenter-Bakker, et Dusin hvidskaftede og 1 Dusin brunskaftede Knive og Gafle, 3 Blikbom/m/er, 1 Malm-Morter, 1 liden Speil, et Overtræk paa en Oversæng, 1 Pude, 1 Pudevær, 2 Sække, 1 liden Blikdaase, noget \lidet/ Sukker og Gryn, 2 Pund {Sukker} \Kaffe/ og {Gryn} noget Kanel  alt taxeret for 115 Rbdlr 84 s N: W:  af hvilke Ting den Bestjaalne igjen har erholdt tilbage 2 Rullegardiner, 1 Speil, 2 Præsenter-Bakker, 1 Blikbom/m/e, 1 Mæssing Armstage, 10 Mæssing Lysestager, 1 Overtræk til en Oversæng eller Sængetræksel  og 1 Malm Morter. De øvrige stjaalne ovenbenævnte Koster, som ikke ere komne tilstæde  har \de/ Tiltalte foregivet at være dem frataget af et deres Gjem/m/estæd  exept 4 Rullegardiner, 1 Pude, 1 Sæk, Kniverne og Gaflerne, samt 2 Pund Kaffe som Tiltalte Anna Marie Ellisabeth og den bortreiste Ole Børsem skal have erholdt.

  Tiltalte Andreas Andersen, der  som beviist er over criminal Lavalder  og som under 7de Julii 1813 ved en extra Bytings Retts Dom, stadfæstet ved Stifts Over-Rets Dom af 11te October 1813  og Overcriminalrets Dom af 3de November {sidstleden} s: A:  for 3die Gang begaaet Tyverie er dømt til Slaverie for Livs Tid  vil saaledes nu for det ham her for Retten overbeviiste Tyverie  som seenere forøvet  blive at ipligte Straf efter Forordningen af 20de Februar 1789  § 5.

  Vel har Deffensor paaberaabt at da Overcriminalrettens Dom ikke har været Tiltalte forkyndt  og da han saaledes har været uvidende om denne ham endelig idømte Straf  maatte dette virke at han for dette ham nu overbeviste Tyverie ikke burde straffes efter bemeldte Forordnings 5te §; men denne Omstendighed kan efter nærværende Dom/m/ers Formeening ikke bevirke nogen Formildelse for Tiltalte Andreas; thi Forkyndelse {af} udfordres ikke af Høyesterets Dom/m/e disses Execution træder i Forkyndelsens Stæd. Tiltalte var ved 2de ham forkyndte Dom/m/e vidende om den ham ipligtede Straf af Slaverie for Livstid  og \da/ disse Dom/m/e vare stadfæstede af Overcriminal-Retten endog førend det her paatalte Tyverie var forøvet  findes ikke denne Omstændighed at kunde give Grund til Fritagelse for Straf efter bemeldte Forordnings 5te §.

  Betreffende Tiltalte Ole Erichsen Seim, da er det saavel ved egen Tilstaaelse som med corpus dilecti (delicti) \og/ Sagens øvrige Omstendigheder beviist at han, efterat Slaven Andreas Andersen i Foreening med Soldat Gunder Holme havde forøvet det paaklagede Tyverie paa Kalfaret hos Kjøbmand Nicolaysen  afkjøbte disse forskillige af de stjaalne Koster, uagtet han var vidende om at de vare stjaalne. Ole Erichsen Seim har herved gjort sig skyldig i Hælerie  og da han forhen i Følge de under Sagen den 11te Maji sidstleden fremlagde Documenter er over criminal Lavalder  og under 1ste Julii 1812 ved Stiftsoverretten er dømt til 4 Aars Slaverie følgelig egen Tilstaaelse for 2den Gang begaaet Tyverie

 

1814: 270b

 

maae han nu blive at ansee af 20de Februar 1789  § 7, thi da han 2de Gange forhen har været dømt for Tyverie  og denne Forbrydelse tillige indbefatter Hælerie, maae han ogsaa blive at straffe som for 3die Gang begaaet Hælerie.

  Hvad angaaer Tiltalte Friderich Olsen  da er det saavel ved egen Tilstaaelse som ved Anders!! (Andreas) Andersens Forklaring godtgjort at Friderich har af de paa Kalfaret stjaalne Koster erholdt et Laas  men da han ikke vidste at dette var stjaalet Gods  og tillige modtog sam/m/e for at bortkaste det, det han udførte {sam/m/e}  saa findes ingen Grund at tilkjende ham Straf.

  Henseende Anna Marie Elisabet  da afgiver vist nok Gunder Holmes Forklaring megen Mistanke mod hende, {saa maa} \som og/ de hos hende forefunde Gafle og Gardinsnorer; men da intet Beviis har været at erholde for at hun af Gunder Holme har modtaget nogen Koster, ligesom heller ikke den Bestjaalne Nicolaysen med Bestemthed har kundet vedkjendt sig de hos hende forefundne og i Retten fremleverede Gafle og gardinsnorer for at være af dem ham frastjaalne, saa kan hun heller ikke med sin Benægtelse blive som Hæler at ansee  eller som den der har drevet Samhandel med de Tiltalte.

  Da den Bestjaalne Nicolaysen har frafaldt Erstatning for de ham frastjaalne og ikke tilbagekomne Koster, saa vil Igjeld saaledes bortfalde.

  Sagførelsen har her for Retten været lovforsvarlig.

  Dommeren fandt det fornødent at anmærke  at deels Som/m/ertingene og deels andre forud beram/m/ede Forretninger  deels paa Landet og deels heri Byen  har med Rejsedage uophørlig continueret fra denne Sag til Dom blev optaget indtil sidste 30te Julii, hvilket har foraarsaget at det ikke førend nu har været mueligt at afsige Dom i denne vidløftige Sag.

thi Kiendes for Rett:

  Tiltalte Slave Andreas Andersen bør i Medhold Forordningen af 20de Februar 1789  § 5te  at Kagstryges og brændemærkes paa Panden; samt igjen for Livstid indsættes til Arbejde paa Bergenhuus Fæstning under stræng Bevogtning.

  Tiltalte Ole Erichsen Seim bør at indsættes til Arbejde i Bergenhuus Fæstning sin Livstid.

  Saa bør de og in solidum betale alle denne Action lovlig flydende Omkostninger  hvoriblandt Actor Procurator Lassens Sallarium billiges med 15 rbd S: V:  og Defensor Procurator Stuvitz Sallarium med 10 rbd S: V:

  Tiltalte Anna Marie Elisabet og Friderich Olsen bør for Actors Tiltale aldeles frie at være.

  At efterkommes og udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og i det heele under Adfærd efter Loven og Øvrighedens nærmere Foranstaltninger.

                                                                                                                      Krogh

   Lars Blix de Fine   Ole Rasmussen   Anfin Olsen   Jørgen Ellensgen

 

 

Derefter blev ved Tinget videre fortsatt.

 

Nyt Tingsvidne.

Procurator Lassen som befalet  contra Mad:me Anna Maria Bøhmer

Procurator Lassen mødte og fremlagde en af ham udstædt Stævning datt: 30 Junii d: A:  forsynet med Forkyndelses-Paategning  og foreviste han den i Stævningen ommeldte Bevilling til at føre nye Vidner og fremlægge nye Documenter, datt: Eidsvold 13de Maij d: A:  Videre fremlagde han det Johannes Helgesen forundte Beneficium paupertatis af sam/m/e Dato, Amtets Ordre af 24de Maij d: A:, den ved Stifts Overretten den 2den s: M: fremlagte Underrets Act, hvilken han havde faaet udlaant  og Qvæstioner af Dags Dato til de Indstævnte Vidner, hvorefter han begjærede de afhørte.  Den fremlagte Ordre, Stævning og Qvæstioner indtages  saalydende: # # #   Det fremlagte Beneficium og Domsacten bliver denne Tingsvidne Act i sin Tid at vedhæfte.

  Procurator Heiberg paa Procurator Hjorth Stuvitz’s Vegne mødte for Indstævnte Mad:me Bøhmer og Indstævnte Stedsøn Otte Bøhmer, og næst at forbeholde alt lovligt mod Søgemaalets Rigtighed, begjærede han Vidnerne forelagt til Besvarelse følgende Contra-Qvæstioner   1; Er Vidnet Johannes Hagland!! (tidl: Hækland/Hekland) beslægtet.   2det  Hvorlænge har Vidnet været i Nabolaget af Gaarden Solemsbakken  eller havt Kundskab om Omgangs maaden der.  Desforuden begjærede Comparenten samtlige til i Dag nye Vidner, forelagt til Besvarelse den 1ste, 2den  3die og 4de af de her

 

1814: 271

 

ved Retten den 7de December f: A: fremlagte skrivtlige Qvæstioner  som findes inddraget i den af Procurator Lassen i Dag fremlagte Underrets Act  pag: 8 a 9; forbeholdende i øvrigt alt videre lovligt under Vidnehørelsen.

  Procurator Lassen fremlagde derefter en ham nu meddelet Attest fra Hr: Capitain Dahl  Comandeur for Skrpskytter!! (Skarpskytter) Depotet  som nu i Retten var nærværende, desaarsag han frafaldt 3de Qvæstion.  Bemeldte Attest blev læst  saalydende: #

  De samtlige Indstævnte Vidner blev paaraabte  og af disse {mødte} blev fremkaldet som:

            1ste Vidne  Lars Knudsen Lien  som sagde sig 38 Aar gam/m/el og Parterne ubeslægtet {med Parterne}  og efter Formaning til Sandhed aflagde Eed og vandt til 1ste Spørgsmaal:  Vidnet veed at Solemsbakkens Creature om Som/m/eren beiter i fellig med Solemsvigens og flere omliggende Gaarders Creature i Udmarken  fordi disse Gaarders Udmark ikke er adskildt med noget Gjærde.   Til 2det Sp:  Han veed ikke enten der forrige Aars Som/m/er blev kastet med Noden eller ikke.   Til 4de Sp:  Vidnet saa Indstævntes Hæst forrige Aar forskillige Gange beite paa Citantens i Pagt havende Gaard Solemsbakken {indenfor Bøegjærdet} paa et Stykke Mark Citanten brugte til Høeslott, og blev dette Stykke aldeeles afbeitet saa at de{t}\r/ ikke fandtes noget at slaae  og har han ligeledes i Aar seet Indstævntes Hæst paa samme Stykke en og anden Gang.   Til 5te Sp: ?!!  Vidnet har hørt den mellem Bøhmer og Citanten existerende Contract læse  og har forstaaet denne saaledes at Citanten skulde af Bøhmer erholde 3 Alen mer Jord end Formanden paa Bruget havde havt; men Vidnet veed at Citanten ikke har faaet mere Jord til Brug end Formanden har havt.   Til Contra-Qvæstionerne svarede Vidnerne!! (Vidnet?) saaledes:  {Til} 1ste Besvaret før.   2de Sp:  Han har i 7 Aar boet paa Lien i Nabolauget  og været vel bekjendt med Omgangsmaaden paa Solemsbakken.   Til de i Acten p: 8 og 9 inddragne Qvæstioner besvaret saaledes:  1ste Qv:  besvaret før.   Til 2det Sp:  Vidnet veed ikke at Citanten har nægtet at fløtte de Indstævnte; men har tvert imod seet ham ofte forrette saadan Tieneste.   Procurator Lassen bemærkede at Contra tilholder Citanten blot at fløtte Mad:me Bøhmer.   3de og 4de Sp:  Besvaret under Tingsvidne Citantens 1ste Sp:    Procurator Heiberg maatte herved anmærke at hvad der spørges om i den 4de og 5te af de i Dag fra Procurator Lassen fremlagte Qvæstioner  ikke i Hovedsagen er omventileret, heller ikke været til Ventilation ved Forligelses-Com/m/issionen fra nærværende Citants Side  desformedelst Comparenten indstillede til Dommerens Skjønnende hvorvidt Vidneførelsen efter disse Qvæstioner kan frem/m/es eller ikke.    Procurator Lassen bemærkede at Vederpartens nu gjorte Exeptioner vare port (post) fæstum overalt  vare de ommeldte Qvæstioner fremsadte for at beviise Citantens desaarsag gjørende Exeptioner  hvilke Comparenten ej veed skal først for Forliigelses Com/m/issionen.    Procurator Heiberg vedblev sit forrige.    Dommeren optog Parternes Paastand til Kjendelse til i Morgen Kl: 9  imidlertid blev fortsat med Afhør af de øvrige Vidner  for hvilke disse Qvæstioner ikke er fremsat   og hvorefter Lars Lien besvaret 7de Spørgsmaal saaledes:  Vidnet har aldrig seet den Melk og Fløde som Citanten har tilbragt de Indstævnte  og veed saaledes intet om det omspurgte.   Til 8de  Vidnet veed ikke videre herom end at den stærke Varme forrige Aars Som/m/er ofte foraarsaget at Melk og Fløde {ofte} blev fordærvet  og at den brast naar den skulde koges.   Da ingen havde Vidnet videre at tilspørges  blev Vidnet Demitteret.

            2det Vidne  Anna Knudsdatter  Hustrue til 1ste Vidne  34 Aar gammel og Parterne ubeslægtet, aflagde Eed efterat være formanet til Sandheds Udsigende og vidnede til 1ste Hoved Qvæstion eenstem/m/ig med 1ste Vidne.   Til 2det Sp:  Vidnet veed at forrige Aars Sommer blev der en Gang af de Indstævnte kastet med deres Nod  at Citanten den Gang var fraværende og com/m/anderet paa Vagt  og at hans Hustrue havde et Spædt barn at passe  som hun ej kunde forlade da hun var allene; hvilket var Aarsagen at ingen af disse var med Indstævnte ved Kastningen. Vidnet veed ikke om der flere gange i forrige Aar blev kastet med Noden.   Til 7de Qv:  er derom uvidende.   Til 8de Qv:  eensstemmende med 1ste Vidne.   Procurator Lassen frafaldt 4de og 5te Spørgsmaal til dette Vidne.   1ste Contra Spørgsmaal er besvaret.   2de Sp:  eenstem/m/ig med 1ste Vidne.   Til det 1ste af de i Acten inddragne Spørgsmaal:  Besvaret foran.   Til 2de  eensstem/m/ig med 1ste Vidne.   3die og 4de  besvaret under Tingsvidne Citantens 1ste Spørgsmaal.  Demitteret  da ingen havde Vidnet videre at tilføre.

 

1814: 271b

 

            3. Vidne  Niels Martinussen Blegenberg eller Nye Krohnborg  38 Aar gam/m/el og Parterne ubeslægtet, blev formanet til Sandhed, aflagde Eed og vandt.   Procurator Lassen frafaldt 1ste  4de og 5te Qv: for dette Vidne  og hvorefter Vidnerne!! (Vidnet) svarede til 2det Sp:  Vidnet veed at der en Gang forrige Aar blev kastet med Noden  og at Citanten da ikke var tilstæde  men hørte siige at han var com/m/anderet paa Vagt  uden at han veed dette bestemt. Han hørte og at Citantens Kone ikke mødte tilstæde fordie hun havde et lidet Barn at passe  som hun ikke kunde forlade, dog veed han heller ikke om dette forholder sig saaledes.   Til 1ste {Contra} Spørgsmaal i Acten:  Henholder sig til sit Svar paa 2det Hoved-Spørgsmaal.   Til 2det Sp:  eenig med første Vidne.   De øvrige Contra Sp: frafaldt Heiberg for dette Vidne.

  Da nu skulde optages et befalet Forhør  begjærede Prok: Lassen de øvrige ej afhørte i Qvæstjonerne ommeldte Vidner forelagte at møde her for Retten i Morgen Formiddag Kl: 9.

Eragtet

Da med denne Sag ikke videre kunne fortsættes i Aften eftersom et befalet og tilstevnt Forhør tillige skulde optages  bliver de lovlig stevnte og her under Jurisdictionen henhørende Vidner {hørende ..}  Johannes Hanssen Solemsvigen, Hans Kronvigens Hustrue  under Faldsmaalsstraf forelagte at møde her for Retten Kl: 9 Formiddag i Morgen  til hvilken Tid den i Dag incamminerede Stevning sættes i sin fulde Kraft  og vil til samme Tid de indstevnte …(?) uden for Jurisdictionen boende Vidner  Berthe AndersDr:, Dorthe AagnusDr: (MagnusDr:?) og Johanne Knudsdatter  bliver antaget til Vidnesbyrds aflæg om de godvillig vil møde.

 

Hermed blev Tinget hævet for i dag.                                                                  Krogh

    Lars de Fine.   Andfind Olssen.   Jørgen Ellingsen   og Rasmus Olssen.

 

 

Forhør.

Aar 1814  den 3die August  blev Extra Rett sat i Sorenskriver Christies Boepæl  for  efter Amtets Ordre af 20de f: M:  at optage et Undersøgelses Forhør i Anledning af en Rigsbankseddel som forfalsket fra een til 5 {s..} af Søren Nyebøe \var udgivet/.  Retten blev administreret af Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed de sam/m/e Laugrettesmænd som have betjent Retten ved Maanedstinget. Paa Grund af Amtets Ordre havde Dommeren under 23de f: M: indstævnt de samtlige Vedkommende og i Klagen opgivne Personer  hvilken Indkaldelse tilligemed Amtets Ordre og den sam/m/e vedfulgte Klage fra Politibetjent Jordan!! (senere: Jordal)  blev nu af Dom/m/eren fremlagt og indtages  saalydende: # # #.   Den Amtets Skrivelse vedfulgte forfalskede Rigsbankseddel, bliver dette Forhør i sin Tid at vedhæfte in originali.

  Derefter blev fremkaldt som 1ste Deponent

            Anklagede Søren Henrichsen Nyebøe  som sagde sig 15 á 16 Aar gam/m/el  og sidst at have nydt Alterens Sakramente i Strudshavns Kirke afvigte Foraar. Han er Søn af Henrich Olsen og Anna Hansdatter  Forpagtere paa Gaarden Hop  som begge leve. Han har stedse været hjem/m/e hos sine Forældre. Han blev foreviist den Amtets Skrivelse vedfulgte forfalskede Rigsbank Seddel, hvilken han gjenkjendte  og forklarede at for nogen Tid siden  omtrent 14 Dage eller 3 Uger  overleverede hans Fader Hendrich Nyebøe ham nærværende Seddel med Ordre at kjøbe Fisk  og faae tilbage hvad han mindre betalte end 30 rd DC:  Da han modtog Seddelen hos sin Fader om Eftermiddagen  saa han ikke videre paa den enten den var forfalsket eller rigtig  men forvarede den strax i sin Brevtaske  og saae siden ikke paa den førend han Dagen efter kom her til Byen  da han paa Torvet vilde afhandle Niels Nyegaardsvigen en Deel Fisk  hvorpaa dennes Kone  som sam/m/e Tid var tilstæde  overleverede Seddelen til en ham da ubekjendt Mand  men som han nu igjenkjender for at være den nu nærværende Johannes Jersing!! (senere: Gjertsen)  med Forespørgsel om Seddelen var rigtig eller ikke, hvorpaa han af denne fik vide at Seddelen var forfalsket  det han forsikkrede at han forhen var aldeeles uvidende om. Han erklærede ogsaa ikke at kunde læse den Slags Skrift hvormed Seddelen er trykt  og han veed ikke hvorfra hans Fader har faaet denne Seddel.  Deponenten aftraadte indtil videre.

            2den Deponent  Politiebetjent Jordal!! (Jordan), som  efterat være forelæst sin til Stiftet indgivne Klage  den han vedkjendte sig  ligesom han og gjenkjendte den ham nu foreviiste og her i Retten tilstædeværende forfalskede Rigsbankseddel, forklarede videre:  at den 19de forrige Maaned  da Jersing  som i Klagen ommeldt gjorde Deponenten opmærksom paa at nærværende Søren Nyebøe havde en forfalsket Rigsbankseddel  tilspurgte Deponenten denne

 

1814: 272

 

hvor og hos hvem han havde bekommet sam/m/e, hvortil Søren svarede at han havde erholdt den hos Thomas Erichsen; men viste Søren Nyebøe sig for øvrigt meget ilde til Mode og forskrækket, og udlod Søren sig samme Tid at Thomas Erichsen skulde have flere saadan/n/e forfalskede Sedler som han var bleven narret med. Deponenten beholdt derefter den forfalskede Seddel og indsendte den med sin Klage til Stiftet.  Demitteret.

  Anklagede blev betydet forestaaende Politiebetjent Jordans Prov  hvortil han svarede at han vel ikke kunde nægte at han den omhandlede Tid opgav at have erholdt Seddelen af Thomas Erichsen; men dette hans Opgivende var aldeeles urigtigt. At han samme Tid udlod sig med at Erichsen skulde have flere forfalskede Sedler kunde han ikke erindre; men kunde dog ikke benægte saadant Udsagn, imidlertid har Erichsen aldrig sagt Deponenten at han havde forfalskede Sedler. Paa forskillige Spørgsmaal af Administrator kunde Deponenten ingen Grund angive {hvorfor han} til sit Udsagn at have erholdt Seddelen af Erichsen; men vedblev sin Paastand hverken selv at have forfalsket den eller at vide af hvem den er forfalsket.

  Derefter fremstod som

            3de Deponent  Blokedrejer Gjertsen!! (Jersin), boende heri Byen, {som} er 40 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Anklagede. Forklarede at den af Jordal omforklarede Tid var Vidnet tilstæde paa Torvet og saa at nærværende Søren Nyebøe overleverede den omhandlede nu i Retten tilstædeværende Seddel, den Deponenten gjenkjender  til Niels Nyegaardsvigen  og da dennes Kone overleverede Deponenten sam/m/e  deels for at see om den var rigtig, deels for om muelig at bytte den  optagede!! (opdagede) han at Seddelen var forfalsket, hvorpaa Deponenten hentede Politiebetjent Jordal  og da denne kom tilstæde hørte han Søren sige at have erholdt Seddelen af Thomas Erichsen  og hvorpaa Deponenten gik uden at høre videre.  Demitteret.

            4de Deponent  Niels Andersen Nyegaardsvigen  55 Aar gam/m/el, ubeslægtet med Anklagede  forklarede videre:  Den i Jordals Klage omhandlede 19de Julii kom nærværende Søren Nyebøe  som han gjenkjender  til han for at afhandle ham en Deel Fisk  hvorpaa Søren overleverede ham nærværende Seddel med Anmodning at erholde 25 rd DC: tilbage  og da denne Seddel deels forekom Deponenten mistænkelig  og han deels ikke vel skjønner deslige Sedler  \saa blev den/ leveret {han den} til Johannes Gjertsen  som fortalte Seddelen at være falsk, hvorpaa Politie betjent Jordal kom tilstæde  som modtog Seddelen og gik afsted med Søren.  Da Deponenten intet videre viste at forklare  blev han demitteret.

            5. Deponentinde  Karen Knudsdatter Nyegaardsvig  52 Aar gam/m/el  ubeslægtet til Anklagede  forklarede sig aldeeles overeensstemmende med sidste Deponent  og blev derpaa demitteret.

            6te Deponent  Hendrich Olsen Nyebøe; Forpagter under Gaarden Hop  80 Aar gam/m/el og Fader til Anklagede Søren Nyebøe. Forklarede videre  efterat være foreviist den i Retten nærværende Seddel  at han vel ikke skjønner deslige Sedler, ligesom han heller ikke kan lese saadan skrift som findes paa den  men synes dog at gjenkjende Seddelen for at være en han for omtrent 3 Uger siden leverede sin Søn  da denne en Etermiddag!! (Efter-) fulgte i Skyds med endeel frem/m/ede fra Hop for at hiemkjøbe endeel Fisk. Deponenten veed ikke hvorfra eller hos hvem han erholdt denne Seddel; men omtrent {8 Dage} 3 Uger førend Søren erholdt nærværende Seddel  byttede Deponenten en 5 Rigsbankdaler Seddel med en Matros som han ikke kjender. Dette passerede i [store} Altone Gaarden  uden at nogen anden var tilstæde; men om nærværende Seddel er den sam/m/e  veed han ikke. Han paastod ikke selv at have forfalsket Seddelen, veed heller ikke af hvem den er forfalsket, enten den er forfalsket af hans Søn eller ikke; Han veed ikke om hans Søn forstaar Skrift. Han kunde intet {tilstrække} oplysende Svar afgive paa Dommerens Spørgsmaal, hvoraf han viste at han leverede sin Søn en 5 rbd Seddel  da han dog ikke skjønnede deslige Sedler.  Demitteret  da ingen videre Oplysning

 

1814: 272b

 

var at erholde.

  Anklagede Søren forklarede derefter paa Dom/m/erens Tilspørgende  at efterat Jordal havde erholdt Seddelen fulgtes de ad til Thomas Erichsens Broder  Mægler Erichsen  hvor Deponenten  paa Grund af sit Opgivende at have erholdt den forfaldskede hos Thomas Erichsen  erholdt en god 5 Rbdlr Seddel som han hjem førte til sine Forældre  men har senere tilbagebetalt Erichssen de bekomne 5 Rbdr.  Han forklarede  ikke forhen at have [været] tiltalt for nogen Forbrydelse.

  Hermed blev Forhøret sluttet og skal hastigst mueligt blive Amtet beskreven tilstillet.

                              Lars Blix de Fine             Krogh             Anfin Olsen

                              Ole Rasmussen                                        Jørgen Ellingsen

 

 

Dagen derpaa continuerede Maanedstinget, i Overværelse af sam/m/e Personer som i Gaar.

 

Hvor da udi Tingsvidnesagen Procurator Lassen som befalet, for Johannes Hetland (tidl: Hækland/Hekland/Hagland) contra Mad:me Bøhmer afsagt saadan:

Kjendelse.

  Da den imellem Parterne verserende Hovedsag angaaer om {Hoved} Tingsvidnecitanten har ved misligholdelse af den imellem Parterne oprettede Forpagtnings-Contract fortabt sin Rettighed til fremdeles at beholde Gaarden Solemsbakken i Forpagtnings. Tingsvidne Citantens for Vidnerne fremsatte 4de og 5. Qvæstion derimod har til Formaal at oplyse Handlinger af de Indstævnte  hvorved disse deels skal have fornærmet Citanten i hans Brug af den forpagtede Gaard  deels ikke haver opfyldt sit Løfte efter Forpagtnings-Contracten  saa kan disse Qvæstioner  som saaledes ikke skjønnes at staae i Forbindelse med Hoved Sagen og som angaaer Handlinger der ikke ere paaklagede til Forligelses Com/m/issionen eller paatalte under Hovedsagen  ikke imod Indstævntes Protest blive antaget til Fremsettelse for Vidnerne  men bliver herved afviiste.

  Procurator Lassen mødte og forbeholdt sine Indsigelser mod den afsagte Kjendelse til Tid og Stæd, {hvorhos da de øvrige ej i Gaar} hvorefter han begjærede Vidneførelsen continueret,

  {Derefter fremstod som}  men da han nu formærkede  følge den her givne Underretning  at de i Gaar ej afhørte Vidner ej i Dag kunde møde, saa maatte Comparenten begjære Sagen udsat til Høstetinget paa Haukeland den 3de  4de og 5te October.

  Procurator Heiberg for Procurator Hjorth Stuvitz forbeholdt det fornødne.

Eragtet

Den forlangte Anstand bevilges til førstholdende Høsteting for Schjolds Skibrede den 3die  4de og 5te October førstkom/m/ende paa Haukeland.

 

Justits Tingsvidne.

Procurator Hjorth Stuvitz som Actor contra Oline Gurine Olsdatter m: fl:

For Actor mødte Procurator Lassen som fremlagde skrivtlig Tingsvidnestævning af 30te f: M: lovlig forkyndt  hvorved blant andre er indkaldt Konen Marthe Persdatter Fløen for at aflægge Vidnesbyrd om et Par Strømper som ere forefundne hos de Tiltalte  og skal være den Bestjaalne Jochum Føg tilhørende.  Han fremlagde derefter en Avskrift af Bergens Byes Extra Retts Justits Protocol  den han begjærede denne Act vedhæftet.

  Han begjærede derefter samtlige Indstævnte paaraabt og Udskrivten forelæst, samt de i Retten nu nærværende Strømper Qvæstionis Vidnet Marthe Persdatter Fløen foreviist, og hendes Forklaring indhendtet om hun kjender disse Strømper som nærværende Jochum Føg tilhørende.

  Defensor Procurator Heiberg mødte og forbeholdt det fornødne.

  Stævningen blev læst  saalydende: #   Udskrivten bliver denne Tingsvidneact i sin Tid at vedhæfte.

  Indstævnte Oline, Anna og Tora Wilhelmsen vare i sin frihed for Retten tilstæde. Saa mødte og Indstævnte Jocum Føg  som vedkjendte sig de af Actor fremlagte Strømper. Endelig mødte det indstævnte Vidne

            Marthe Pedersdatter, som  efterat være formanet til Sandheds Udsigende  aflagde Eed og vandt at være 48 Aar gammel og boer i Fløen ved Bergen, og ubeslægtet med de Tiltalte og Jochum Føg. De i Retten nærværende Strømper, blev hende derefter foreviist, dem hun gjenkjendte for at være Jochum Føg tilhørende  og har hun ofte haft dem hos sig da hun vasker for Jochum Føg, dog vare de meget ilde medfarne, og et Stykke af dem rekket  hvorved de vare bleven kortere; men ikke desto mindre gjenkjendte hun dem, og da hun intet

 

1814: 273

 

videre viste til Oplysning  blev hun Demitteret.

  Tiltalte Oline forklarede paa Tilspørgende at {hun} disse Strømper bleve \hende/ leverede af hendes Broder  som hun nu angav at hede Herman Wiching Olsen  og at være paa en Kanonbaad under Maaneds Lieutenant Rasmussens Comando  og saaledes benægtede hun Vidnets Prov.

  Actor begjærede Tingsvidnet sluttet og sig saa hastig som muelig beskrevet meddelt.

  Deffensor forbeholdt det fornødne.

Eragtet

Tingsvidnet hermed sluttet og skal blive Actor beskrevet meddeelt.

  Arrestanterne bleve overleveret Laugrettet tilligemed Strømperne for at henbringes i Arrest.

 

Forhør.

Paa Grund af Amtets Ordre af 1ste d: M: at optage Undersøgelses Forhør i Anledning af en udstædt og af Konen Anna Solemsvigen til Politie mæster Friele overleveret Seddel  hvorved Almuesmænden er opfordret til at indfinde sig i Bergen for at nedtvinge Priserne paa Fødevare, har Administrator under 2den d: M: indkaldet bemeldte Anna Solemsvigen og hendes Mand til Møde her i Dag  for i den Anledning at afgive Forklaring.  Amtets Ordre og Indkaldelsen indtages  saal: # #   Den i Amtets Ordre omtalte Stemplings-Seddel bliver dette Forhør i sin Tid at vedhæfte.

  De Indkaldte Personer Anna Solemsvigen og hendes Mand mødte  og hvorefter blev fremkaldet

            1ste [Deponent]  Anna Haldorsdatter  givt med Ole Olsen  Forpagter paa Solemsvigen hos Raadmand og Politiemæster Friele. sagde sig 55 Aar gam/m/el  og forklarede at Søndagen den 24de Julii sidstleden  strax efter Middag  kom Hans Krohnvigens Hustrue Marthe til hende og Mand  og overleverede til dem den nu her i Retten nærværende Stemplings-Seddel  /: som blev Deponentinden foreviist  og som hun gjente!! (gjenkjendte) for at være den af hende til Politie Mæsteren overleverede :/  med Udtryk  ”her er en Seddel men jeg veed ikke hvad den indeholder”  hvorpaa Deponentinden  som ikke kunde læse skrivt og ikke viste hvad Seddelen indeholdt, men dog formodede at det var en af de i Bøygden circulerende Sedler  hvorom hun havde hørt tale, strax tog Seddelen  og med sin Mands Samtykke overleverede den til Hr: Raadmand og Politiemæster Friele. Hvem der har skrevet denne Seddel  eller hvem som først har ladet den udgaae i Bøygden  veed hun ikke og har heller ikke hørt det; ligesom heller ikke Hans Krohnvigens Kone fortalte hende hvor hun havde erholdt den  da Deponentinden ikke spurgte hende derom.  Demitteret.

            2den Deponent  Ole Olsen, Forpagter paa Solemsvigen, og givt med 1ste Deponent  sagde sig noget over 50 Aar gam/m/el  og forklarede sig ellers i et og alt overeensstemmende med med!! 1ste Deponent.  Demitteret.

  Da ingen flere var tilstæde at afhøre  blev med Forhørets videre Fortsættelse udsat til førstkommende Løverdag Eftermiddag Kl: 3  for imidlertid ved de beskikkede Stævnevidner under Falsmaals Straf at indkalde Hans Krohnvigens Kone og Mand, og hvem de maatte kunde opgive enten af hvem de havde erholdt omhandlede Seddel  eller hvem der havde skrevet sam/m/e  eller udgivet den i Bøygden til Circulation  eller fjerneste Oplysning i denne Henseende.

 

Gam/m/el Sag.  fra Fol: 246.

Dankert D: Krohn contra Paul Michelsen Bildøen m: fl:

For Citanten mødte Procurator Heiberg  som paa Grund af at de Indstævnte i mindelighed havde betalt den paastævnte Fisketiende  og Sagen saaledes ved Forliig var afgjort  begjærede sam/m/e hævet.

  De Indstævnte mødte ikke efter Paaraab, ej heller meldte sig nogen paa deres Vegne; thi blev Sagen hævet.

 

Gam/m/el Sag.

Oberstlieutenant Ham/m/er ctr!! (contra) Mad:me Stuvitz.

Denne Sag blev paaraabt men ingen mødte; thi udstaaer Sagen til næstholdende Høsteting for Schjolds Skibrede den 3die  4de og 5te October.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Niels Henrik Olsen til Johannes Berentsen paa et Vaanhuus i 1ste Rode No 90 i store Sandvigen, for 500 rbd N: W:, dateret 26 Julii 1814.

            2.  Obligation fra Johannes Berentsen til Niels H: Olsen for 393 rbd 4 mrk 6 s N: W:, mod Pant i et Vaanhuus No 90 i 1ste Rode i store Sandvigen, dat: 26 Julii 1814.

            3.  Bøxelseddel fra Peter Staman paa Lieutenant Garmans Vegne til Johannes Berentsen paa Grunden til Ovenmeldte Huus, dateret 28 Julii 1814, med Revers.

 

1814: 273b

 

            4.  Skjøde fra Enken Berthe OlsDatter til {Niels} Svigersønnen Chrispinus Ellingsen paa et Vaanhuus No 6 i 2den Rode i store Sandvigen, for 83 rbd 2 mrk N: W:  og Levekaar til Værdie 66 rbd 4 mrk N: W: aarlig, er dateret 11te Junii 1814.

            5.  Obligation fra Chrispinus Ellingsen til Claus Bottolfsen for 66 rbd 4 mrk N: W:, mod Pant i et Vaanhuus No 6 i 2den Rode i store Sandvigen, dateret 11 Junii 1814.

            6.  Skjøde fra Krigscommissair Dahls Enke, Inge Dorthea Dahl  til Datteren Jomfrue Marie Friman Dahl paa følgende Brug i Gaarden Wilanger, No 69 i Radøe Skibrede, nemlig:  Michel Ellingsens Brug  af Skyld 9 Mrk Sr:, 6 Kd: M: og 9 Mrk Fisk   og Ole Olsens Enkes Brug  13 ½ Mrk Sr:, 9 Kd: M: og 13 ½ Mrk Fisk, dateret 18de Junii 1814, alt for Kjøbesumma 390 rbd N: W:

            7.  Skjøde fra Do: til Datteren Jomfru Henninge Dorthea Dahl paa 18 Mrk Smør  12 Kd: Malt i Hougland, No 61 i Radøe Skibrede  og 16 Mrk Sr:  2/9 Hud i Gaarden Fjeldanger, No 59 i Lindaas, alt for 300 rbd N: W:, dateret 18 Junii 1814.

            8.  Bevilling for Olavus Krøger paa en Bøygdesaug ved Stedet Trættevaag under Gaarden Hougland i Herløe Skibrede, dateret 29 Octobr: 1813.

            9.  Forpagtnings Contract fra Ditmar Kahrs til Brynild Johannessen paa et Plads kaldet Slettebakken under Gaarden Salhuus, i Arne Skibrede, dateret 10 Decembr: 1813.

            10.  Aflyst Obligation fra Knud Knudsen Hjelmtvedt til Erich Erichsen Hjelmtvedt, stor 80 rd, mod Pant i Hjelmtvedt, No 45 i {Arne} \Alenfit/ Skibrede, dat: 16 Maji 1806  og qvitteret 18 April 1811.

            11.  Aflyst paa en Obligation fra Johannes Magnesen Melkeraaen til Myndtlingerne Ole Magnesen Melkeraaen m: fl:, stor 151 rd 1 mrk 9 s, mod Pant i Melkeraaen, No 76 i Arne Skibrede, dateret 27 Maji 1803, {efter Qvittering} og omskrevet den 12te Junii 1813 for Resten til 53 rbd 1 mrk 9 s S: V:, for de til Afdrag betalte 12 rbd 2 mrk 3 s: S: V:  efter Qvittering af 20 Junii 1814.

            12.  Paategning af 7de Junii 1814, hvorved en fra Ole Olsen Tvedt til Anders Jacobsen Davanger under 28de Martii 1810 udstædt Obligation for 100 rd DC:, mod Pant i Tvedt  No    i Herløe, er omskr: til 50 rbd S: W:

            13.  Paategning af {23 Novbr: 1811} af 3 Junii 1814, hvorved en fra Mons Larssen Wichne til Lars Thomassen Aasem under 23 Novbr: 1811 udstædt Obligation for 290 rd DC, mod Pant i Wichne  No 68 i Mjelde, er omskrevet til 150 rbd S: V:

            14.  Skjøde fra Jacob Anderssen Follesøe til Søstersønnen Anders Pedersen paa 9 Mrk Sr:, 6 Kd: M:  2 ¼ Mrk Fisk i Gaarden Follesøe, No 1 i Herløe, for 93 rbd 4 mrk 8 s N: W:  og Vilkaar, til Værdie 26 rbd N: W: aarlig, dateret 27 Junii 1814.

            15.  Vilkaarsbrev fra Anders Pedersen Follesøe til Morbroderen Jacob Anderssen og dennes Søster Berthe AndersDatter paa aarligt Levekaar, dateret 27 Junii 1814.

            16.  Afkald fra Anders Monssen Askeland til Formynderen Anders Monssen øvste Mjelde for hans Faderarv 104 rd 4 mrk 2 s, dateret 2 Junii 1814.

            17.  Do: fra Martinus Rasmussen nordre Selle for hans Faderarv 3 rd 4 mrk 8 s til Formynderen Steffen Olsen Lyngøen, dat: 18 Maji 1814.

            18.  Do: fra Brithe OlsDatter Bruraas for hendes Faderarv 5 rd 2 mrk 15 s til Formynderen Gudmund Monssen midt Horvig, dat: 11 Junii 1814.

            19.  Do: fra Michel Michelsen Bredsteen for hans Faderarv 4 rd 4 mrk 6 s til Formynderen Hans Olsen Houchaas, dat: 23 Junii 1814.

            20.  Do: fra Anna OlsDatter Houchaas for hendes Faderarv 6 rd 5 mrk 8 s til Formynderen Hans Olsen Houchaas, dat: 23 Junii 1814.

            21.  Skjøde fra Johannes Hanssen Koppen til Sønnen Hans Johannessen paa 12 Mrk Sr:  8 Kd: Malt i Koppen, No 52 i Mjelde Skibrede, for 100 rbd N: W:  og Vilkaar til Værdie 40 rbd N: W: aarlig, dateret 29 Julii 1814.

            22.  Vilkaarsbrev fra Hans Johannessen Koppen til Forærldrene Johannes Hanssen og Anna GjetlesDatter paa aarligt Levekaar, dateret 29 Julii 1814.

            23.  Aflyst Obligation fra Enken Lisbeth JohnsDatter til Reebslagernes Svennelade, mod Pant [i] et Vaanhuus, No 16 i 2den Rode \i store Sandvigen/, dateret 26 Junii 1786  og qvitteret 24de Junii 1814.

            24.  En Qvittering af 2 Febr: 1814 fra Herman Brunchorst til Magne \Iversen/ Svindal for 50 rd DC:, hvorfor han var udlagt 3 3/5 Mrk Smør  1 1/5 Kd: Malt i Gaarden Hodne, No 67 i Lindaas Skibrede, i Skiftet efter bemeldte Magne Svindals Kone, sluttet 13 Julii 1811, hvorpaa bemeldte Qvittering er paategnet.

            25.  Paategning af 1ste Augusti 1814, anført paa en Forening imellem Consul Henrich {J: Fa} Jensøn og John Smith af 19 Januar 1811.

            26.  Skjøde fra John Smith til Consul Henrich Jensøn paa {Halvedelen} hans efter Skjøde af 10de Julii 1810 ejende Halvdeel i et Vaanhuus med fl: Huse  samt en Kornmølle paa Aarstads Grund, for Kjøbesum 133 1/3 Rbd N: W:, dat: {2}3 Aug: 1814.

            27.  Aflyst \paa/ en Obligation fra Capitain Niels Alstrup Dahl til Justitsraad Dahl, stor 533 rbd 32 s: S: V:, mod Pant i Marøen, No 63 i Radøe Skibrede, til Afdrag 177 rbd 53 1/3 s: S: V:  efter paategnet Qvittering af 11 Junii 1814.

            28.  Skjøde fra Kjøbmand Dankert D: Krohn til Madame Sophie Svane paa et Vaanhuus i 2de Rode No 45 i Store Sandvigen, for 133 rbd 2 mrk N: W:, dat: 1ste Aug: 1814.

            29.  Bøxelseddel fra P: Staman paa Lieutenant Garmans Vegne til Madame Sophie Svane paa Grunden til ovenmeldte Huus, dat: 2 Aug: 1814.

 

1814: 274

 

            30.  Skiftebrev efter Kari OlsDatter yttre Taqvam, sluttet 4 Decembr: 1813, hvorved Boets Jordegods  18 Mrk Smør  ¼ Faar i yttre Taqvam, No 38 i Arne Skibrede, er udlagt til Creditor Johannes Knudsen yttre Bouge, Stervboe Enkemanden Brynild Olsen og Børnene.

            31.  Aflyst Obligation fra Ole Anderssen til Madame Barbara Gjerding, stor 120 rd, mod Pant i et Huus i 2den Rode  No 31 i store Sandvigen, dat: 22 Junii 1811  og qvitteret 8 Maji 1814.

            32.  Skjøde fra Peder Olsen Strudshavn til Peder Aadland og Aamund Helland paa et Parti Pakboder med tilliggende Grund  paa østre Side af Indfarten til Strudshavns Vog, for 2000 rd DC:, dat: 1 Octbr: 1813.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Maanedsthinget hævet.

                            Lars Blix de Fine         [Krogh]           Anfin Olsen

                            Ole Rasmussen                                    Jørgen Ellingsen

 

 

Aar 1814  den 6te August  Eftermiddag Kl: 3, continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen det fra den 4de s: M: udsatte Forhør betreffende en af Konen Anna Solemsvigen til Raadmand og Politiemæster Friele overleveret Seddel  og Retten blev betjent af den constituerede Sorenskriver Krogh med de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen. Administrator havde udstædt Indkaldelse til i Dag, hvorefter Hans Krohnvigen og Kone mødte for Retten.  Indkaldelsen med Paategning er saalydende: #

  Derefter fremstod for Retten

            3de Deponent  Hans Knudsen Krohnvigen, \36 Aar gam/m/el /  og boer som Bøgselmand paa lille Solem  og forklarede at den 24de Julii  om Eftermiddagen Kl: 1  blev han fra Johannes Helgesen Solemsbakken personlig overleveret den hans i Retten værende fra Politiemæster Friele Stiftet tilsendte Seddel  den Deponenten gjenkjender  med Ordre at levere den til Ole Solemsvigen. Deponenten modtog Seddelen, læste den og afsendte sin Kone strax med {Seddelen} sam/m/e til Ole Solemsvigen. Fra hvem Johannes Solemsbakken havde erholdt Seddelen  veed Deponenten ikke  ligesom heller ikke hvem der har skrevet den  eller hvem der har først udgivet den til Circulation i Bøygden.  Paa Dommerens Tilspørgende, hvorfor Deponenten  som efter egen Forklaring kan læse Skrivt  ikke indsendte Seddelen til Øvrigheden  da han dog saae at det var en Oprør Seddel, svarede Deponenten at han ikke forstod sig derpaa  og at han ikke vovede andet end følge Ordre  uagtet Johannes Solemsbakken ikke overleverede Seddelen med Trudsel; men vel paalagde ham at bringe Seddelen fra sig saa hurtig muelig, men Deponenten frygtede for Almuens Mishag  ja endog Vold i Tilfælde at han havde overleveret den til Øvrigheden, og ikke efter Bestem/m/elsen. Deponenten forklarede ellers at han vel Mandagen den 25de Julii, Formiddag, var i Bergen, efter Øvrighedens Indkaldelse for at indskrives i Mandtallet over de Stemmeberettigede Borgere i Aarestads Sogn; men strax denne Forretning var forbie  forlod han Byen og reiste til sit Hjem  og deeltog saaledes ikke i de Tumultuarische Optrin som den Dag skal have fundet Sted heri Byen. Han erklærede ellers at han ikke efter Seddelen havde villet møde i Byen, da han ansaae saadant for en ulovlig Handling. Deponenten formoder at Seddelen kom fra Lien til Johannes Solemsbakken, dog veed han det {af} \ikke/ med Vished. Deponenten veed at Ole Solemsvigen var i Byen Tiirsdagen den 26 Julii.  Demitteret, da han intet videre viste til Oplysning.

            4. Deponent  Marthe Andersdatter  Hustrue til foranstaaende Deponent, sagde sig 30 Aar gam/m/el  og forklarede sig aldeeles overeensstemmende med forestaaende Deponent; dog kan hun ikke læse Skrivt; men hørte \af/ hendes Mand hvad den indeholdt  og hvorved hun tillige udlod sig at han ikke syntes om Seddelen  og at det var et uforsvarlig Foretagende. Hun hørte Ole Solemsvigen oplæse Seddelen, og at han sagde at den skulde bringes til Niels Blegenberg; men strax derefter kom Ole Solemsvigens Kone ind og fortalte at Politiemæster Friele havde erholdt den.  Demitteret.

  Da ingen flere i Dag var at afhøre  da Stævnevidnerne ikke havde fulgt Dom/m/erens Ordre, saa blev med Forhørets Fortsættelse udsat til Mandagen den 8de August, Eftermiddag Kl: 3, for til den Tid at faae indkaldt Johannes Solemsbakken og Hustrue med de flere Personer som disse og de øvrige for Stævnevidnerne kan opgive.                                                    Krogh

                                         Lars Blix de Fine         Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  den 8de August, Eftermiddag Kl: 3  continuerede i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen det fra den 6te næst forhen udsatte Forhør, betreffende en af Konen Anna Solemsvigen til Raadmand og Politiemæster Friele overleveret Seddel, og blev Retten bestyret af mig {som} Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de sam/m/e {Personer som}

 

1814: 274b

 

Laugrettesmænd som sidst. Administrator havde udstædt Indkaldelse til i Dag  hvorefter Johannes Solemsbakken m: fl: til i Dag er indkaldt.  Indkaldelsen er saalydende: #

  Derefter fremstod for Retten som

            \5te Deponent/  Johannes Solemsbakken  som sagde sig 37 Aar gam/m/el  og boer som Forpagter paa Gaarden Solemsbakken. Han blev foreviist den heri Retten værende fra Politimæster Friele Stiftet tilsendte Seddel  den han gjenkjendte  og erklærede at Søndagen den 24de Julii sidstleden Formiddag, blev sam/m/e ham tilsendt \fra/ Lars Lien ved hans Søn Knud, som kan være omtrent 7 a 8 Aar gam/m/el  med Ordre at levere sam/m/e fra sig til sin Naboe, hvorefter Deponenten modtog sam/m/e i Forvaring  og Middags Tider  omtrent da han var kom/m/en fra Kirke  overleverede han den til Hans Krohnvigen eller dennes Kone  med Ordre at den videre skulde gaae fra ham. Deponenten kan ikke læse Skrivt, {viste} saaledes at han med bestemthed kunde gjøre sig bekjendt med Seddelns Indhold; men da han havde hørt Rygte om at deslige Seddel skulde circulere i Bøygden  formodede han at den modtagne var en af sam/m/e  og desaarsag overleverede den til Hans Krohnvigen som meldt. Deponenten hverken veed eller har hørt hvem der er Forfatter af denne Seddel  eller hvem som først har sat den i Circulation. Deponenten indfandt sig ikke i Byen formedelst Opfordringen i Seddelen; men var efter Øvrighedens Foranstaltning om Formiddagen paa Raadhuset for at blive anført i Mandtallet over de stem/m/eberettigede Borgere  og hvor efter han forlod Byen omtrent Kl: 2 Eftermiddag  og var saaledes uvidende om de Tumultuariske Optrin, som den Dag seenere skal have fundet Sted i Byen. Paa Dom/m/erens Forestilling om det uforsvarlige i hans Adfærd  ikke at overlevere{de} Seddelen til sin Compagnie Cheff eller den civile Øvrighed, erklærede Deponenten at han  uden at gjøre sig Begreb derom og uden Hensigt at understøtte den ulovlige Stempling  overleverede Seddelen fra sig til Hans Krohnvigen. Deponenten er Soldat ved Skarpskytter-Koret.  Demitteret  da ingen videre Oplysning var at erholde, dog tillagde han at han troer og synes at have hørt at Lars Lien erholdt Seddelen fra Stranden.

            6te Deponentinde  Barbro Iversdatter  sagde sig 27 a 28 Aar gam/m/el og Hustru til forrige Deponent, med hvilken hun i et og Alt forklarede sig overeensstemmende  dog gjenkjendte hun ikke Seddelen.  Demitteret.

            7de Deponent  Lars Knudsen Solemslien  38 Aar gam/m/el, boende som Pagter paa Solemslien  forklarede:  Han gjenkjender ikke nærværende Seddel  da han aldrig har seet den aaben; men Løverdags Aften kom Zacharias Rasmussen Stranden til Deponenten og overleverede ham en sam/m/enlagt Seddel, som han formoder at være den sam/m/e som nærværende, den han modtog, og udlod tillige Zacharias sig med at Seddelen nok skulde indeholde en Opfordring til Almuen at indfinde sig i Byen  men udlod sig ikke med hvor fra han havde denne Kundskab, ligesom det og lod paa ham som han ikke selv var vis derpaa. Deponenten overleverede derpaa Seddelen til sin 8te Aars gamle Søn Knud  med Ordre at levere den til Johannes Solemsbakken; men da Deponenten hverken kan læse Skrift eller viste dens Indhold  gav han ingen {nærmere} \anden/ Ordre end at han skulde levere den til Johannes, som kunde gjøre med den hvad han vilde. Deponenten veed ikke hvem der er Forfatter af Seddelen  eller hvem der først har udgivet den; ligesom han heller ikke har {erholdt} hørt Rygte om deslige Sedler, førend han erholdt den.  Til Dom/m/erens Forestilling, afgav Deponenten sam/m/e Svar som 5te Deponent. Deponenten var i Byen Mandagen den 25de Julii Efter Øvrighedens Foranstaltning for at indføres i Mandtallet over de stemmeberettigede Borgere; men reiste hiem Formiddag sam/m/e Dag uden at deeltage i de Tumultuarische Optrin som den Dag skal have fundet Stæd, om hvilke han ikke er videre bekjendt end hvad Rygtet seere!! (seenere) har sagt ham.  Demitteret.

            8de Deponentinde  Anna Knudsdatter, Hustrue til forestaaende, 34 Aar gam/m/el. Hun forklarede at være aldeeles uvidende saavel om den nærværende Seddel, den hun ikke kjender  som om dens Forfatter og hvem der har sadt den i Circulation. Hun veed ikke vi-

 

1814: 275

 

dere herom end hvad hendes Mand her i Dag har forklaret.  Demitteret.

            9de Deponent  Anders Rasmussen, 30 Aar gam/m/el, hjem/m/e hos sin Moder, Forpagter paa Stranden. Deponenten gjenkjender ikke den nærværende Seddel, da han ikke kan læse Skift; men Løverdagen den 23de Julii  Eftermiddag Kl: 6 omtrent  blev en saadan Seddel som den nærværende  dem tilbragt ved en Søn af Ole Gyldenpris  ved Navn Gabriel  med Ordre at sende sam/m/e fra dem til Naboen, uden at udlade sig med Indholden af Seddelen; men Deponenten formodede at det var en Seddel der afordrede!! (affordrede) Almuen at møde i Byen, da han havde hørt Rygte om at deslige Sedler skulde være i Omløb i Bøygden. Deponentens Broder Zacharias  som nu er fraværende paa en Reise  gik derpaa med Seddelen sam/m/e Dag til Lars Solemslien. Han ved ikke eller har hørt hvem der er Seddelens Forfatter  eller hvem der har sadt den i Omløb. Deponenten var vel i Byen den 25de Julii; men deeltog ikke i fjerneste Maade i Opløbet den Dag  hvorimod han holdt sig som Tilskuer ved Doctor Monrads Huus  og reiste hjem omtrent Kl: 6 om Aftenen.  Demitteret.

            10de Deponent  Ole Olsen, Forpagter paa Gyldenpris  44 Aar gam/m/el, forklarede:  Han kan ikke med Vished gjenkjende den nærværende Seddel, da han ikke kan læse Skrift  men synes at den ligner noget en saadan Seddel som han Løverdagen den 23de Julii  om Eftermiddagen omtrent Kl: 6  blev tilbragt ved Johannes Larsens Kone  der overleverede ham sam/m/e, med Ordre at levere den fra sig  og med Udladelse at hun formodede at det var en Seddel der afordrede!! Almuen at møde i Byen, hvorom saavel hun som Deponenten havde hørt et løst Rygte at der skulde existere deslige Sedler i Omløb; men Deponenten hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet nærværende eller deslige Sedler  eller hvem der har sadt sam/m/e i Omløb. Han har hørt at Johannes erholdt den fra Rasmus Frydenbøe, hvilket Johannes’s Kone sagde. Deponenten var ikke i Byen hverken Mandagen den 25de Julii eller næste Dag.  Demitteret.

            11te Deponent  Johannes Larsen Gyldenpris, Forpagter, 62 Aar gam/m/el  forklarede:  Han gjenkjender den nærværende Seddel, uagtet han ikke kan læse Skrift, og erholdt han sam/m/e Løverdagen den 23de Julii Eftermiddag \fra Rasmus Frydenbøe/  med Ordre at bringe den fra sig  uden at forklare hvad den indeholdt  hvilket Deponenten heller ikke viste; men fulgte Ordre og afsendte den med sin Kone til Ole Gyldenpriis. Han havde ikke forhen hørt Tale om deslige Sedler; men havde hørt et løst Rygte om at Almuen skulde samles i Bergen den 25de Julii. Deponenten sagde sig at være en Bordarbeidsmand  og \da han/ desaarsag er i Byen hver Dag  var han der ogsaa Mandagen den 25de Julii, men da han intet Arbeide kunde erholde den Dag  reiste han hjem henimod Middag uden at deeltage i Tumulten eller være derom vidende. Deponenten har hverken hørt  eller veed  hvem der har skrevet Seddelen eller sadt den i Omløb.  Demitt:

            12. Deponentinde  Janniche Gundersdatter  henimod 60 Aar gam/m/el  og forklarede sig overeensstemmende med forestaaende Deponent.  Demitteret.

            13. Deponent  Rasmus Knudsen Frydenbøe, Forpagter  28 Aar gam/m/el  forklarede:  Han gjenkjender nærværende Seddel  endskjøndt han ikke kan læse Skrivt  for at være den sam/m/e som han Løverdagen den 23de Julii om Eftermiddagen erholdt hos {Drængen} \Manden/ Christen Jacobsen Charlsfryd  som overleverede ham den med Ordre at levere den fra sig, uden at udlade sig med hvad Seddelen indeholdt. Deponenten  som heller ikke viste Seddelens Indhold; men havde hørt et løst Rygte om at deslige Sedler skulde circulere i Bøygden og at Almuen skulde møde {der den 25de} i Byen den 25de Julii, sluttede sig til nærværende Seddel indeholdt saadant. Deponenten afsendte den med sin 7 Aars gamle Søn til Johannes Gyldenpris  med Ordre at sende den fra sig. Deponenten veed ikke hvem der er Seddelens Forfatter  eller hvem der har sat den i Omløb, har heller ikke hørt saadant. Deponenten var ikke i Byen Mandagen den 25de Julii eller Tirsdagen. Demitteret.

            14de Deponentinde  Marthe Marie Knudsdatter, Hustrue til Forestaaende  47 Aar gam/m/el  forklarede sig aldeeles overeensstem/m/ende med forrige Deponent  og blev Demitteret.

  Hermed blev Forhøret udsat til d: 10de August  Eftermiddag Kl: 3, for til den Tid at indstævne Christen Charlsfryd med de flere som kunde give Op-

 

1814: 275b

 

lysning.                                                                                                             Krogh

 

 

 

Aar 1814  den 9de August, Eftermiddag Kl: 3  blev en Extra Rett sat i Sorenskriver Christies Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for  efter foregaaende Stævning og Beram/m/else at foretage en af Procurator Lassen som befalet Actor mod Christiane Rasmusdatter indstævnt Sag.

  Actor Mødte og fremlagde Stævning til i Dag af 18de f: M:, det her under 14de f: M: optagne Præliminair Forhør  hvorpaa var tegnet Amtets Actions Ordre af 16de s: M:; hvorhos med Forhøret var vedhæftet, et Ditto ved Bergens Byeting mellem den 26de f: M: og 3. dennes optaget. Videre producerede han Christiane Rasmusdatters Døbeattest fra Sognepræsten Hr: Irgens af 23de s: M:, og Skipper Jacob Olsens Attest om Tiltaltes Forhold, medens hun hos ham opholdt sig  og hvorefter han begjærede Forhørene og de fremlagde Attester Tiltalte Christiane Rasmusdatter forlæst  saavel som Susanna Qvist og øvrige her i Dag mødende Deponentere det dem Vedkom/m/ende i Forhørene. Fremdeles at Tiltalte Susana Qvists Forklaring om hendes foregaaende Vita maatte modtages.

  Stævningen, Præsteattesten og Jacob Olsens Skrivelse til Acten indtages  saal: # # #   Forhørerne bliver denne Act i sin [Tid] at vedhæfte.

  Derefter fremstod for Retten løs og ledig de Tiltalte Christiane Rasmusdatter og {Johanne} Susanne Qvist. Saa mødte og de øvrige Indstævnte Personer  undtagen Jens Stinepladsen som var udcom/m/anderet med Kanonbaadene, samt Rasmus Christensen som syg.  Marthe Jacobæa og Gjertrud Hammer mødte godvillig efter mundtlig Tilsigelse.

  Hvorefter blev fremkaldet:

  Tiltalte Christiane Rasmusdatter, som blev forelæst sine under Forhørene afgivne Forklaringer  og de øvrige Forklaringer hende vedkom/m/ende  dem hun vedstod i et og alt som rigtig  og tillagde at Susanna Qvist vel har anmodet hende at forskaffe sig alskens Ting til at selge; men dog ikke ved saadan Leilighed brugte det Udtryk at Deponenten skulde stjæle; men Deponentinden troede hendes Meening var denne. Den omforklarede Gryde overleverede Deponentinden til Susanne Qvist paa Muren om Morgen Kl: 7 omtrent, men vilde hun ikke modtage sam/m/e førend de gik afsides for at ingen Folk skulde see det, ligesom hun og troer at ingen af nogen saae det, {Ligeledes blev}  Derefter blev hun forelæst Præste Attesten  som hun vedtog for saavidt hendes Alder betreffer; men paastod at hun som ommeldt under Forhøret com/m/unicerede forrige Aar i Kors Kirken for Præsten Brun.

  Derefter fremstod

  Susanne Qvist, som  efterat være forelæst de forskillige af Christiane Rasmusdatter afgivne Forklaringer, vedblev sine under Byetings Forhøret pag: 5 og 8 afgifne Forklaringer  hvilke bleve hende forelæste  og {i Anledning} \benægtede/ Christianes Forklaring, at hun ikke vilde modtage den omforklarede Gryde førend de var gaaet afsides saa ingen skulde see det, da hun tvert imod modtog den da Christiane anmodede hende derom, uden at bekymre sig om at nogen saa den eller ikke, eftersom hun ikke formodede denne eller de øvrige Koster at være stjaalne. Betreffende Gryden forklarede hun at hun modtog denne længst nede paa Muren, ved Søen. Derfra gik hun opad Muren  udefter lille Markevejen  ned Korpilsmuget og udefter Strandgaden, hvor hun udenfor Nye{Kjirk}almendingen, traf en Bonde som hun ikke kjendte, veed ikke heller fra hvilken Bøygd han var, og kan ikke erindre hvorledes han var Klædt. Denne bød hende 2 rbd for Gryden  men solgte hun den til ham for 2 rbd 2 mrk N: V:  Ingen havde forhen budet hende paa den; ligesom hun heller ikke havde faldbuden den for nogen. Hun forklarede, at være fød i Trondheim af Forældre Nicolay Wind  Capitain ved Indfanteriet  og Moder Ingeborg Normann, hos hvilke hun var hjemme indtil sit 9de Aar, da hun kom til Helgeland  til sin nu afdøde Mormoder Brynilde Norman, hvor hun var til sit 12te Aar. Derfra kom hun til Proprietair Hersleb paa Helgeland, hvor hun opholdt sig til sit 17de Aar omtrent, da hun kom her til Bergen, hvor hun kom i Tieneste hos afdøde Raadmand Weiner  hos hvem hun tiente i omtrent 5 Aar  da hun blev givt med sin nu afdøde Mand Lars Qvist. Siden har hun ernæret sig deels med at vadske for Folk, deels ved at selge forskellige Krambovare og andet  og har hun solgt Krambovahre for Hansen ved Muren, Olaus Krøger, Reimers og Carl Jordan med fl:, dog var dette alt for Krigens Begyndelse, siden har hun ernæret sig deels ved Dagarbejde, deels ved at sælge Vah-

 

1814: 276

 

rer, Klæder og deslige for trængende Folk.  Hun aftraadte indtil videre.

  Igjen fremstod

  Pigen Gjertrud Hammer, som vedblev sin under Byetings Forhøret afgivne Forklaring  som blev hende forelæst, og tillagde at hun foruden Fingerbøllen og Tørklædet er bleven frastjaalet en nye Klavodugs (Klaverdugs) Særk  og et gam/m/elt Linlærreds Lagen paa sam/m/e Tid som Christiane tiente hos hende  uden at hun veed hvem der har taget sam/m/e. Videre tillagde hun sin Forklaring at Susanna Qvist først nægtede  men seenere tilstod at have solgt for Christiane Fingerbøllet for 1 rbmrk N: V:  Deponenten kjender ikke videre til Susanne Qvist; men Tiltalte Christiane var troe og skikkelig saalænge hun tiente Deponentinden, indtil hun blev bekjendt med Susanne. Susanne Qvist har og tilstaaet for Deponentinden at have solgt et rødrudet Lom/m/etørkle  som Christianne skal have leveret hende  og som Deponentinden efter Beskrivelsen, formoder at være det hende frakomne  og for disse Ting paastod Deponentinden Erstatning hos Susanne Qvist.  Hun aftrædte indtil videre.

  Susanna Qvist blev fremkaldet  og efterat være betydet Gjertrud Hammers Forklaring  tilstod at have solgt et Sølv Fingerbøl til en Guldsmed-Kone, Mandens Navn vidste hun ikke; men han boer i en Gade i Nærheden af Sukkerhuusbryggen  for 1 rd DC:, og Lommetørklædet til en Spillemand ved Navn Elling  for 1 r eller 2 rd DC:  det hun ikke erindrer. Disse Vahrer havde hun til Forhandling modtaget hos Christiane. Men nogen Særk og Lagen har hun ikke solgt. {Christiane benægtede}  Hvem der {ellers} tilhørte disse Varer veed {jeg} \hun/ ikke videre.  Den af Gjertrud Hammer paa disse Varer sadte Taxt kunde hun ikke bifalde  da Fingerbøllet ikkun vejede efter Guldsmedens Sigende til 1 r DC:  og Tørklædet ansaae hun værd 2 rd DC:

  Gjertrud Hammer fremstod atter og forklarede at hun først blev frastjaalet Fingerbøllet og Tørklædet  og nogen Dage derefter mistede hun Særken og Lagenet, hvorefter hun ved Lovens Eed bekræftede sin Forklarings Sandhed  og at de opgivne hende frastjaalne Varer var hende imod Vidende og Villje frastjaalet  samt af opgivet Værd.  Demiteret.

  Marthe Jacobea Olsdatter  som blev forelæste af Forhøret hendes afgivne Forklaringer  som hun vedstod rigtig  og blev indtil videre Demitteret.

  Da Dagen med det passerede var forløben og Protocollen skulde afbenyttes til andre Forretninger  saa blev med Sagen hermed sluttet for i Dag  og formedelst andre forud berammede Forretninger der continuerlig vedvarer, indberegnet Rejsedage  til 23de d: M:  blev Sagen udsadt til videre Behandling til den 24de August førstkom/m/ende  Eftermiddag Kl: 3, atter her at foretages, til hvilken Tid Actor behagelig vil besørge de Vedkom/m/ende indkaldt; og blev denne Udsættelse betydet Actor og Defensor Procurator Hjorth, som fra først af havde været tilstæde  og hvorefter Tiltalte Christiane Rasmusdatter blev overleveret Laugrettet til Afleverelse i Arresten.

                                Lars Blix de Fine            Krogh             Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  den 10de August  om Eftermiddagen Kl: 3  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra den 8de s: M: udsatte Forhør betreffende en Stemplings-Seddel  der af Konen Anna Solemsvigen er overleveret til Politiemæster Friele  og blev Retten administreret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som sidste Gang.

  Administrator havde under 8de d: M: til i Dag indkaldet endeel Personer til Forklarings Aflæg.  Indkaldelsen er saalydende: #

  Af de indkaldte mødende Personer blev fremkaldet

            15de Deponent  Christen Jacobsen  Forpagter paa Charlsfryd, omtrent 70(?) Aar gam/m/el, som forklarede at Løverdagen den 23de Julii  da han kom hjem fra Byen  fortalte hans Kone Kari Gabrielsdatter ham at en 6 a 7 Aars gam/m/el Dræng havde i hans Fraværelse bragt en Seddel fra Lars Damsgaard, som hun strax havde afleveret til Rasmus Frydenbøe. Hun havde hørt Seddelen skulde indeholde en Opfordring til Almuen at møde i Bergen den 25de Julii; men hun kunde ikke selv læse Skrivt eller forstaae Seddelens Indhold. Deponenten kjendte saaledes ikke den i Retten værende Seddel, {veed} og hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet sam/m/e  eller sat den i Circulation. Deponenten var ikke i Byen den 25de Julii  og er saaledes uvidende om de Tumulter som den Dag skal have fundet Stæd i Byen.  Dimitteret.

            16. Deponent  Johannes Nielsen  Forpagter paa Charlsfryd, omtrent 50 Aar gam/m/el. Han kjender ikke videre den nærværende Seddel end at en 6 a 7 Aar gam/m/el Dreng tilbragte ham Løverdags Eftermiddag den 23de Julii en tillukket Seddel fra Lars Damsgaard

 

1814: 276b

 

med Ordre at sende den fra sig. Deponenten  som ikke kan læse Skrivt  aabnede ikke Seddelen; men lod Drængen levere sam/m/e til sin Jordejer Børs, hvilket denne dog ikke gjorde men leverede denne til Christen Jacobsen. Deponenten kjendte saaledes ikke Seddelens Indhold, men havde hørt at deslige Sedler skulde circulere i Bøygden. Han hverken veed eller har hørt hvem der er Seddelens Forfatter  eller hvem der har udgivet den til Circulation. Deponenten var som sædvanlig i Byen den 25de Julii med Melk; men reiste hiem ved Middags Tid, og veed saaledes ikke om de Tumulter som der har fundet Stæd.  Demitteret.

            17de Deponent  Lars Olsen, Forpagter paa Damsgaard  og 46 Aar gam/m/el, forklarede:  Han kjender ikke nærværende Seddel; men hans Kone Berthe Larsdatter fortalte ham  da han Løverdags Eftermiddag kom hjem fra Markarbeide  at et Bud fra Knud Nyegjerdet havde den Dag været hos dem med en Seddel  med Ordre at sende den videre; men hvad Seddelen indeholdt viste hun ikke, hvorimod hun havde fulgt Ordre og med en liden 7 Aar gam/m/el Dræng de har hos dem  afsendte hun Seddelen til Johannes Carlsfryd. Han var Mandags Formiddag som sædvanlig med Melk i Byen til sin Jordejer  Hofagent Janson, men reiste hjem ved Middags Tider og saaledes hverken deeltog i Tumulterne den Dag eller veed derom Besked. Han hverken veed eller har hørt hvem der er Seddelens første Udgiver.  Demitteret.

            18. Deponent  David Johannesen Laxevog, Forpagter paa Laxevog  60 Aar gam/m/el, forklarede:  Han gjenkjender ikke videre nærværende Seddel, end at han Løverdag  straxt efter Middag, erholdt ved en Dræng fra John Laxevognæsset en Seddel som muelig kan være den sam/m/e, dog gjenkjender han den ikke, med Ordre at bringe den fra sig  og hvorpaa han afleverede den til Ole Knudsen Smebakkens Hustrue. Deponenten kan ikke læse Skrivt {eller} \og/ kjender \ikke/ Seddelens Indhold. Han \hverken/ veed eller har hørt hvem der har skrevet den  eller sadt sam/m/e i Omløb. Deponenten var i Byen den 25de Julii med Melk til sin Jordejer og Mad til sin Søn som er Soldat  og reiste fra Byen Kl: 4 om Eftermiddagen uden at deeltage i Tumulten den Dag.  Demitteret.

            19de Deponent  John Aamundsen, Forpagter paa Laxevognæsset  47 Aar gam/m/el, forklarede at Løverdagen den 23de Julii  lidt over Middag  erholdt han fra Johannes Olsen Hollen, den i Retten værende Seddel som han gjenkjender, med Ordre at bringe den fra sig, hvorpaa han sendte den til David Laxevog. Deponenten kan vel læse Skrivt naar denne er ordentlig og godt skrevet; men Læste ikke noget i Seddelen da han modtog den  men afsendte den strax, og viste saaledes ikke noget bestemt om Seddelens Indhold; men da han forhen havde hørt et løst Rygte at en Deel af Almuen skulde have forenet sig om at møde i Bergen den 25de, sluttede han sig til at Seddelen angik dette; men han havde ikke forhen hørt Tale om deslige Sedler; ligesom han hverken veed eller har hørt om hvem der er Forfatter af den nærværende  eller hvem der har sadt den i Omløb. Han var som sædvanlig i Byen Mandags Morgenen med Melk til sin Jordejer  Mad:me Lexau; men reiste hjem Middags Tider  og saaledes uden at deeltage i Tumulten den Dag er han uvidende om sam/m/e.  Demitteret.

            20de Deponent  Johannes Olsen  Forpagter paa Hollen  40 Aar gam/m/el  forklarede:  Han gjenkjendte nærværende Seddel for at være den sam/m/e som han Løverdags Middag blev tilbragt fra Aamund Nyegaard  med Ordre at levere den fra sig. Deponenten kan vel noget lidt læse Skrivt; men kunde ikke læse nærværende Seddel saaledes at han bestemt kjendte dens Indhold; men da han forhen havde hørt et løst Rygte om at endeel Almues mænd havde foreenet dem om at møde i Bergen  formodede han Seddelen maatte angaae dette. Han havde ikke forhen hørt Tale om deslige Sedler. Deponenten afsendte den strax til John Laxevognæsset. Deponenten var vel i Byen Mandagen den 25de Julii med endeel Sild til Forhandling, men deltog ikke i Tumulten, og saa heller ikke noget til denne, da han forlod Byen Kl: 3 a 4 Eftermiddag. Deponenten hver-

 

1814: 277

 

ken veed eller har hørt hvem der er Seddelens Forfatter  eller hvem der har udgivet den til Circulation.  Demitteret.

  Flere af de indstævnte Personer mødte ikke; thi blev med Forhøret udsadt til den 25de August førstkommende, da andre berammede Forretninger til den Tid continuerlig vedvarer.

                 Krogh                                      Lars Blix de Fine        Anfin Olsen

 

 

 

Overordentlig Ting for Lindaas, Sandness og Myching Sogne af Lindaas Præstegd:

Aar 1814  den 12 Augusti  blev Retten sadt paa Tingstædet Kilstrømmen for Lindaas  Sandness og Myching Sogne under Lindaas Præstegjeld  for  i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden at optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i disse Sogne  publicere Kongeriget Norges Grundlov og modtage de stemmeberettiges Eed.  Retten administreret af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende eedsvorne Laugrettesmænd  1. Arve Erichssen Haadneland.  2. Berge Larssen Asgar.  3. Erich Østensen Rosness  og 4. Johannes Larssen Elvig.   Saavel Kongens Foged var tilstæde  som Stedets Præst A: Meyer.

  Hvorefter blev publiceret

            1;  det Kongelige Reskript af 13 Junii 1814.

            2;  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter samtlige i Mandtallet anførte Personer aflagde Eed at ville stedse viise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Og hermed blev Tinget hævet.                                                                                 Krogh

      Erich Rosness.   Arve Hodneland.   Johannes Elvig.   Berge Larssen Asgaard.

 

 

 

Overordentlig Ting for Lyrens og Østrems Sogne af

Lindaas Præstegjeld samt Fedje Sogn.

Aar 1814  den 13 Augusti  blev et overordentlig \Ting/ holdet og Retten sadt paa Tingstædet Kilstrømmen for Lyrens og Østrems Sogne under Lindaas Præstegjeld  for  i Følge det Kongelige Reskript af 13 Junii sidstleden at publicere Kongeriget Norges Grundlov og optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i disse Sogne  samt modtage disses Eed.  Retten blev administreret af mig Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende Laugrettesmænd  1. Lars Amundssen indre Lyren.  2. Michel Gudmundssen Hundven.  3. Hans Michelssen Strømme  og 4. Peder Jacobssen Sætre.   Saavel Kongens Foged Bøgh  som Præsten Hveding i Sognepræst Meyers Forfald  var tilstæde ved Retten.

  Hvorda blev publiceret

            1.  Det Kongelige Reskript af 13 Junii 1814.

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte Personer aflagde Eed  stedse at ville vise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed.

  Og hermed blev Tinget hævet.                                                                                      Krogh

            Michel Hundven.   Lars Lyren.   Hans Strømme.   Peder Sætre.

 

 

 

Overordentlig Ting for Mangers, Herløs og Bøe Sogne af Mangers Præstegjeld.

Aar 1814  d: 15 August  blev et overordentligt Ting og Retten sat paa Tingstædet Alverstrømmen for forbemeldte Sogne  for  ifølge det Kong: Reskript af 13 Juni sidst: at publicere Kongeriget Norges Grundlov og optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i disse Sogne, samt modtage disses Eed.   Retten

 

1814: 277b

 

blev administreret af mig Foged Bøgh, da den constituerede Sorenskriver Krogh formedelst Sygdom havde maattet forlade Thingene, og uagtet Amtets Constitution for mig ikke i den Tid havde kundet erhverves  tilligemed følgende eedsvorne Laugrettesmænd  {Magne Halvorsen} \Halvor Rasmussen/ Husebøe, Ellef Johannesen Bouge, Johannes Olsen Rogn og Michel Ellingsen Wildanger.  Sognepræsten Hr: Provst Wolff mødte.

  Hvorda blev publiceret

            1.  det Kongelige Reskript af 13 Juni sidst:

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter samtlige i Mandtallet anførte og!! aflagde Eed  stedse at vise Norges Grundlov og Norges Konge Troeskab og Lydighed,

  hvorefter Tinget blev hævet.                                                                                  Bøgh

                     Michel Ellingsen Wildanger       Ellef Johannesen Boge,

                     Halvor Rasmussen Husebøe       Johannes Olsen Rogn

                                                             holdt Pen.

 

 

 

Overordentlig Ting for Sæbøe Sogn af Mangers Præstegjeld, Seims Sogn af

Hosanger Præstegjeld  og Alversunds Sogn af Hammers Præstegjeld

Aar 1814  d: 16 Aug:  blev et overordentlig Thing holdt og Retten sat paa Tingstedet Alverstrømmen for forbemeldte Sogne  for  ifølge det Kongl: Reskript af 13 Juni sidst: at publicere Kongeriget Norges Grund Lov og optage Mandtal over de stemmeberettigede Borgere i bemeldte Sogne.   Retten blev administreret af mig Foged Bøgh i Commerens!! (Dommerens) Sygdom efter Amtets Constitution af Gaards Dato  tilligemed følgende eedsvorne Laugrettesmænd  Iver Michelsen Waxtjold, Mons Jonsen Sæbøe, Tollev Andersen Odersaas og Jacob Jacobsen Erstad.  Paa Sognepræsterne Hr: Wullfs  Hr: Bergendals og egne Vegne mødte Sognepræsten til Hosanger  Hr: Arentz.

  Hvorda blev publiceret

            1.  det Kongl: Reskript af 13 Juni sidst:

            2.  Kongeriget Norges Grundlov

  Hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte aflagde Eed  stedse at vise Norges Grund Lov og Norges Konge Troeskab og Lydighed,

  hvorefter Tinget blev hævet.                                                                                    Bøgh

                   Iver Michelsen Waxjold            Mons Jonsen Sæbøe

                   Tollev Andersen Sæbøe!! (Oderaas)        Jacob Jacobsen Erstad

                                                                       holdt Pen.

 

1814: 278

 

 

 

Overordentlig Ting for Hammers, Aasene og Herløe Sogne af Hammers Præstegjeld.

Aar 1814  d: 17 Aug:  blev et overordentligt Ting holdt og Retten sat paa Hammers Præstegaard for forbemeldte Sogne  for  ifølge Kongl: Reskript af 13 Juni sidst: at publicere Kongeriget Norges Grundlov og optage Mandtal over stemmeberettigede Borgere i bemeldte Sogne.   Retten blev administreret af mig Foged Bøgh i Dommerens Sygdom efter Amtets Constitution af 15 d: M:  tilligemed følgende eedsvorne Laugrettesmænd  Ole Andersen Bircheland, Ole Lechnes, Mons Jensen(?) Bircheland og Daniel Monsen Ulvesætter.  Sognepræsten Hr: Bergendal mødte;

  hvorda blev publiceret

            1.  Reskript af 13 Juni sidst:

            2.  Kongeriget Norges Grundlov.

  Hvorefter de samtlige i Mandtallet anførte aflagde Eed  stedse at vise Norges Grundlov og Norges Konge Troskab og Lydighed,

  hvorefter Tinget blev hævet.                                                                                   Bøgh

                      Ole Andersen Bircheland,          Ole Lechnes

                      Mons Jensen(?) Bircheland        Daniel Monsen Ulvesætter

                                                              holdt Pen

 

 

 

Overordentlig Thing for Hosanger og Moe Sogne af Hosanger Præstegjeld

Aar 1814  d: 19 Aug:  blev et overordentligt Thing holdt og Retten sat paa Thingstedet Bernestangen for forbemeldte Sogn  for  ifølge Kongl: Reskript af 13 Juni sidst: at publicere Kongeriget Norges Grund Lov og optage Mandtal over stemmeberettigede Borgere i bemeldte Sogne.   Retten blev administreret af mig Foged Bøgh i Dommerens Sygdom efter Amtets Constitution af 15 d: M:  tilligemed følgende eedsvorne Laugrettesmænd  Anders Rasmussen Hjemvig  Steffen Olsen Galteland  Johannes Monsen Fladaas og Anders Jacobsen Kleveland.  Sognepræsten Hr: Arentz mødte.

  Hvorda blev publiceret

            1.  Reskript af 13 Juni sidst:

            2.  Kongeriget Norges Grund Lov.

  Hvorefter samtlige i Mandtallet anførte aflagde Eed  stedse at vise Norges Grund Lov og Kongen Troeskab og Lydighed,

  hvorefter Thinget blev hævet.                                                                                     Bøgh

     Steffen Galteland,    Anders Hjemvig,    Johannes Fladaas,   Anders Kleveland

                                                              holdt Pen

 

1814: 278b

 

 

 

Forhør

Aar 1814  d: 22de Aug:  blev en Extra Ret sat paa Tingstedet Mielde  for  i følge Stiftets Ordre af 1ste denne Maaned til den constituerede Sorenskriver Krogh at optage et Undersøgelses Forhør i Anledning af en fra Fogden Bøgh indsendt Stemplings Sedel  dens udstæder at om mueligt ved Undersøgelse at opdage, med videre; og Retten betient af mig Andreas Dankertsen Heiberg  som dertil i Procurator Kroghs Sygdoms Tilfælde beskiket ved Stiftets Constitution af 16de d: M:  {tillig} i Overværelse af de 2de Eedsvorne Laugrettesmænd Johannes Olsen Nordre Weset og Johannes Olsen midt Mielde  alt efter den constituerede Sorenskriver Kroghs Hoved Indkaldelse af 2den D: M:  og nærværende Administrators continuations Indkaldelse af 20de Dennes  som her indrages og er af saadan Indhold.  Derefter blev fremlagt   1. Stiftets Ordre af 1ste Aug: D: M:!!   2. Fogden Bøghs Skrivelse til Procurator Krogh af 3de D: M:   3. Stiftets Constitution for nærværende Administrator af 16de Dennes  og endelig  4. den omhandlede Stemplings Sedel, hvoraf 1.  2. og 3de indrages her og ere saalydende: #   Men 4de  sc: (altså/såsom) Stemplings Sedel  bliver dette Forhør i sin Tiid vedhæftet.

  Af de indstævnte fremstod derpaa som

            1. Deponent  Lars Tohmassen Aasheim  der sagde sig at være 63 Aar Gammel  og forklarede at en Dag i Julii Maaned sidstleden, Dag og Dato erindrer ikke Deponenten bestemt  kom en Pige fra Gaarden Wikne og hilsede fra hendes Fader Ole Wikne  at her var en Sedel som strax skulde bringes til næste Gaard, denne Sedel  som Deponenten modtog og lod ved sin Tieniste Pige Anne Johannes Datter bringe til Jacob Nakke  Forpagter paa Haaugs Prestegaard  kand Vidnet ikke nu med Vished sige at være den samme som nu i Retten er nærværende  da han ikke den gang kunde læse Sedelen fuldkom/m/en formedelst at han manglede sine briller  men da han nu ved Sedelens forelæsning gienkiender adskillige Ord som han ved ovenmeldte Modtagelse, skiøndt utydelig, syntes at kunde læse  og nerværende Sedel desuagtet har den samme Størelse  saa troer han at det er den selvsamme. Videre forklarede Deponenten at han aldrig havde hørt tale om enten at Almuen havde foresat sig at reise indtil Byen  eller at saadane Sedler som den omspurgte circulerede i Bøygden  førend den Dag da Sedelen som ovenmeldt blev ham leveret, ligesaa lidet som han har indfundet sig i Byen den 25de Julii sidstleden  da han paa den Tiid intet havde der at bestille  og da han saaledes, efterat være formanet til en Sandfærdig Forklaring, og hans afgivende efter at være ham forelæst, af ham blev vedkiendt som rigtig, {og har} intet videre vidste til Oplysning  blev han dimiteret.

  Derefter fremstod som

            2den Deponent  Anna Bastes Datter Wikne, 34 Aar gammel  gift med den indstævnte Ole Nilsen Wikne, som, efter at hun var formanet til en Sandfærdig og Uforbeholden Forklaring, forklarede at hendes Mand i Dag formedelst Sygdoms Tilfælde ikke kunde Møde  ligesom han om den omhandlede Sedel, saavidt Vidnet ved, ingen anden Kundskab har, end den Deponentinden har mundtlig fortalt ham. Hun forklarede end videre at engang sist i Afvigte Julii Maaned, da Deponentinden var hiemme og hendes Mand ude i Marken paa Arbeide  kom Drengen Magne Andersen Hvidsteen, til Deponentinden og leverede hende en Sedel med anmodning om at denne Sedel Strax maatte bringes til nærmeste Gaard og der leveres  for  for siden at bringes videre fra Gaard til Gaard. Deponentinden leverede derpaa strax hendes Steddatter  oven{meldte}\for/ af Lars Tohmassen Aasheim ommeldte Ole Wiknes Datter  bemeldte Sedel for at bringe den til Aasheim  men da Deponentinden ikke kan læse Skrift, og ikke engang aabnede Sedelen før hun leverede den til sin Steddatter  saa ved hun ikke hvad samme indeholdt eller kan gienkiende om det er den samme som nu her i Retten er nærværende eller ej, ligesom hun ikke kan erindre sig bestemt hvad Dag det omforklarede er Paseret. Forresten har Vidnet ikke hørt det ringeste Tale om at Almuen havde foresadt sig at Reise indtil Byen  eller hvad der den havde foresat sig at handle  førend efter at samme var skeet, og det kuns ved et Løst Rygte, saasom hverken hun eller hendes Mand paa den Dag var i Byen  videre vidste hun ikke at forklare  og da hun havde vedtaget sin Forklaring  blev hun dimiteret.

  Igien fremstod som

            3. Deponent  Ingebrigt Johannesen Wimelvig  som sagde sig at være 30 Aar gammel  og efterat være formanet til Sandheds Udsigende forklarede han at i Julii Maaned

 

1814: 279

 

sidstleden, nogle Dage forinden Tumulten var i Bergen  kom Deponentens Broder og Dreng Ole Johannesen udi Marken hvor Deponenten stod og Arbeidede  hvorda bemeldte hans Broder fremviiste ham en Sedel, som denne sagde at have modtaget af Deponentens Pige Kari Niels Datter, for at bringe den til nærmeste Gaard; Deponenten tog da Sedelen fra merbemeldte hans Broder og læste den, forsaavidt at han noget nær gienkiender den her i Retten værende for at være den samme, ligesom han nu  da Sedelen blev ham forelæst  at Ordene i denne ere de samme som han observerede, at være anbragt i hin af hans Broder ham foreviiste. Efter at Deponenten og Broderen imellem sig havde delibereret om De skulde bringe Sedelen videre eller ej  blev det omsider besluttet at den skulle bringes til Nabo Gaarden Havre  for der at leveres til skikkelige Folk, og gik derpaa Broderen hentil Gaarden Havre med den  men til hvem han der blev leveret  ved Deponenten ikke. Deponenten havde ikke hørt tale om den i Sedelen ommeldte Stemsætning i Byen, af Almuen, førend Sedelen som meldt blev ham foreviist. Søndag Aften  før Opløbet var i Byen  blev Deponenten Anmodet om at giøre følge med hans Naboe Ole Johannesen Wiemelvig, Ole Olsen Blom, Ole Knudsen Blom, Anders Olsen Blom og Johannes Olsen Havre, til Byen for at høre om det var muelig paa en skikkelig Maade at faa Lindring i Koren!! (Korn) Priiserne  Dog uden at der skulde fra Deres Siide skee noget Ondt  men De vilde paa en god Maade forespørge sig derom. Deponenten  som er andsadt Soldat ved Fri Battaillonen, var i Betænkning om han skulde giøre Følge med de ovenbenævnte eller ej, men da han desuagtet havde Ærinde til Byen  og Reisen i det heele ikke var bestemt i nogen Ond Hensigt  saa lod han sig overtale at reise, ved Ankomsten til Byen Mandag Morgen gik Deponenten til Houcheland ovenfor Byen  hvor han havde hørt at Fogden Bøgh skulde være, ved Ankomsten der {hørte} forefant Deponenten Endeel Almue forsamlet  og hørte han at Fogden formanede Folket til Rolighed  og reiste Fogden derpaa til Byen  og Deponenten saavelsom de fleste af Forsamlingen der  blev der paa Stedet i Rolighed indtil \mod/ Midags Tider  da de samtlige begav sig til Byen, Deponenten var atter i Betænkning om han skulde følge med Forsamlingen eller ej, men da en Mand her af Skibredet  nemlig Niels Nielsen Hundhammer  sagde ham:  at Fogden Bøgh skulde have sagt at Det var det samme enten de var af Frie Battaillonen eller ej  saa fulgte Deponenten med  dog enten at være tænkt til at udøve eller udøvede noget Opløb eller Larm. Efter at Deponenten saaledes var kommen til Byen igien fra Haucheland  fulgtes han med den øvrige Forsamling og saa paa Folke Mængden uden for Raadstuen  uden at han om Formiddagen enten med Tale eller anden Maade tog Deel i det Paserede. {ved Middags Tiider.}  Da det var over Middag gik Deponenten i sit sædvanlige Logie i Byen hos Tømmermand John Davidsen  boende i Strenghaugen i Bergen  hvor Deponenten  efter at have spist Middag mad  lagde sig ned at sove  og blev ved i nogle Timmer at sove  uden at han ved hvad i saadan Tiid Paserede i Byen, henmod Aften vognede Vidnet og gik hen igien til Raadstuen, og oppaa Raadstue Sahlen  hvor Deponenten hørte en skrækkelig Skraal og Allarm saavel af Bønder som af Byens Pøbel  af hvilke begge Deele Sahlen var prop fuld, i Trængselen blev Deponenten skyvet tæt frem til Raadstue Bordet  og da han ikke længer kunde komme  vendte han sig om imod Almuen og tiltalede Dem saa høyt som han kunde  bedende Dem at De skulle tie stille  og paa en beskeeden Maade tiltale Øvrigheden  naar de vilde vente af denne at faae nogen bestemt Retledning saaledes at den eene kunde leve med den anden  men ald Deponentens Umage var her spilt  da hans Ord ikke kunde høres for skraael  endskiøndt han 3 a 4 Gange endnu gientog det samme  saasom han syntes af Stiftamtmandens Mine {at den.. ikke …..} at mærke, Høyst….(?) intet havde imod at Deponent-

 

1814: 279b

 

en tiltalede Almuen som forommeldt. Deponenten forsikrede paa Tilspørgende at det ikke var ham {istand} mueligt i forommeldte Trængsel og Allarm at udmærke nogen i Særdeleshed som meere eller mindre giorde sig skyldig i Tumulten. Deponenten forblev i Trængselen indtil Precidenten havde oplæst et Papier  som Deponenten troer skulde være en Taxt  endskiøndt han ikke tydelig kunde høre Ordene formedelst Allarmen  og da Stiftamtmanden strax derpaa ville forlade Sahlen  blev der imellem Folket giort en Aabning for at give ham Rum  men da Stiftamtmanden var kommen omtrent midt paa Gulvet  syntes Deponenten at høre paa den anden Siide i Sahlen et Raab som sagde  slip ham ikke  hvorpaa Folkemængden trænkte sig til den Siide Stiftamtmanden vilde gaa ud  hvorved Mængden paa den modsatte Siide blev saa fortyndet at Deponenten med Nød og neppe fik trænge sig ud af Sahlen  og saasnart Deponenten var kommen udenfor  skyndte han sig hiem i sit Logie  og kom siden ikke meere til Raadstuen  og ved ej heller hvad der siden er paseret  da [han]? Dagen efter  om \Tiirsdag/ Formidag  tilligemed sit førstnævnte Følge forlod Byen  Da han paa Forskillige giorte Spørgsmaale intet videre vidste at forklare  og han havde vedkiendt sig sin Forklaring som rigtig  blev han dimiteret.

  Endvidere fremstod som

            4de Deponent  fremstod næstforrige Deponents Tieneste Pige Kari Niels Datter Wiemelvig  som sagde sig at være 60 Aar gam/m/el  efter at hun var bleven formanet til Sandheds udsigende forklarede hun iHenseende den omhandlede Stemplings Sedel  at hun nogle Dag!! for hendes Huusbonde  nu afhørte Ingebrigt Wiemelvig  med De øvrige af ham omforklarede, i sidst afvigte Julii Maaned reiste til Byen, var hun allene hiemme i Stuen paa Wiemelvig for at pase!! (passe) paa Børnene medens Huusets Folk var ude paa Arbeide; og kom da en Mand {ind i stuen} til hende som var klædt i Skin Trøye og Skin Buxer  samt sagde at han var fra Waxdal i Arne Skibrede  saavidt Vidnet nu kan ærindre  men hun hørte ham ikke nævne sig med Navn. Denne Mand leverede derpaa Deponentinden en liden sammen lagt Sedel  med Begiær at sam/m/e maatte sendes til nærmeste Gaard  hvortil Vidnet svarede at der ingen Folk var hiemme som kunde bringe den af Stæd  og Hun altsaa ikke kunde tage imod den, hvor til Manden sagde at han gaaer ingen anden Steds med Sedelen  og at den faar ligge ligge!! her indtil Folket kommer hiem  Deponentinden tog altsaa imod Sedelen og lod den ligge indtil hendes Husbondes Broder Ole Johannessen  som forhen er omforklaret, kom hiem  til hvem hun leverede Sedelen  og da han strax gik bort med den har Deponentinden ikke siden seet {han} den; og da hun ikke aabnede Sedlen eller laag!! (lagde) videre mærke til hvor den saa ud  kan hun ikke sige om det er den samme som nu for Retten er nærværende eller ej   videre vidste hun ikke paa Tilspørgende at forklare  og da hun havde vedkiendt sin aflagde Forklaring som rigtig  blev hun dimiteret.

  Endelig fremstod som

            5te Deponent  Ole Johannesen Wiemelvig  36 Aar gam/m/el  boesadt paa Gaarden Wiemelvig  som  efter at være formanet til en Sandfærdig og Uforbeholden Forklaring  forklarede at han ikke ved meere til Oplysning om den omforklarede Stemplings Sedel end hvad hans Naboe  3de Deponent  har fortalt ham  hvilken Fortælling Indeholt at der var Paseret en Sedel som havde sagt at Almuen skulde forsamles i Byen  men ej videre hvad den Indeholdt  og da Deponenten saaledes ikke har seet Sedelen  kan han heller ikke bedømme om det er den samme som nu i Retten er nærværende   Angaaende Reisen til Byen er det saaledes tilgaaet som 3de Deponent har for-

 

1814: 280

 

klaret indtil de om Mandag Morgen var kommet til Byen, men hvad der er Paseret paa Haucheland  ved Deponenten ikke  da han ikke gik længer end et stykke oven for Stadsporten  hvor han lagde sig ned indtil Fogden Bøgh kom tilbage fra Haucheland, da Endeel af de fleere som laae i Græset talede til Fogden  fik de til Svar at de skulde holde sig Roelig til han kom tilbage fra Byen  hvorpaa de samtlige bleve roelig liggende indtil 3de Deponent med den øvrige Almue kom ned fra Haucheland  da Deponenten og de øvrige gav sig i Følge med Floken!! (Flokken) til Byen. Deponenten blev med fleere Almues mænd staaende ved Raadstuen heele Formiddagen  uden at foretage sig noget enten i Ord eller Gierning; da det var lidt over Middag gik Deponenten hiem i sit Logie hos en Tømmermand ved Navn Ejner Gietlesen eller Jensen  som boer i Strengehaugen i Bergen, her spiste Deponenten Middagmad og lagde sig der paa ned at sove  og efter at han han!! i nogle Timer havde lagt  stod han op og gik ind igien i Byen til Raadstuen og op paa Raadstu Sahlen  her hørte Deponenten et forskrækkelig Skraal med Støy og Allarm af Bønder og Bye Pøbel  saaledes som 3de Deponent har forklaret  men Deponenten  som Strax forføyede sig ud af Sahlen igien  blev siddende i Raadstue Trappen  hvor han blev sidende indtil Allarmen paa Sahlen toeg meere end Sædvanlig Overhaand og en stor mængde Folk kom styrtende ned ad Trappen  ved hvilken Leilighed Deponenten skyndte sig derfra og langt hen paa Gaden  og da Folke mængden uden for Raadstuen blev alt større og større  kunde Deponenten ikke see hvad der siden Paserede. Deponenten begav sig derpaa Strax igien i sit Logie  hvor han forblev indtil han med 3de Deponent og de øvrige i Deres Følge om Tiirsdag Formiddag begav sig fra Byen paa Hiemvejen.  Efter adskillige Spørgsmaale vidste Deponenten intet videre til Oplysning herom at afgive  og da han havde vedtaget sin Forklaring som rigtig  blev han dimiteret.

  Fra Sognepræsten til Haugs Prestegield  Hr: Johan Kybke Meyer  blev til Administrator frem sendt hans skriftlige Tilsvar af Dags Dato  som her indrages saal: #

  Efter paaraabt mødte ikke Forpagter Jacob Nache.

  Og da ingen fleere ere indstævnte  saa blev af Administrator

Eragtet

Dette Forhør stilles i beroe til først kom/m/ende Torsdag {Eftermidag} \Formidag/ Kl: 9 den 25de denne Maaned  og foretages da i Sorenskriver Christies Huus i Bergen  til hvilken Tiid og Sted Forpagter Jacob Nakke forelægges under Faldsmaals Straff at møde.

                                                                      Heiberg

              Johannes Olsen Nore Weeset                                Johannes Olsen Midt Mielde

 

 

 

Justits Sag mod Christiane RasmusDatter   fol: 275

Aar 1814  den 24de Augusti  continuerede det i Følge Opsættelse fra 7de Augusti af Advocat Lassen som Actor mod Christiane RasmusDatter anlagte Justitssag.  Retten blev betjent af mig Hans Strøm Krogh som constitueret Sorenskriver  med de samme Laugrettesmænd som sidste Rettes Dag.

  Actor mødte og fremlagde Amtets Extentions Ordre af 11te d: M:  som blev læst  saalydende: #

  Actor udbad sig derefter {\Elen LarsDatter/} Tiltalte opspurgt:  om hun havde {taget} {\mistet/} taget hos Klagerinden Elen LarsDr: det af denne ommeldte hvide Lærrets Forklædet, {om i blant de 3 pr: Uldstrømper var 2 pr: hvide og 1 pr: sorte}  og om det af angjeldende ommeldte rødrudede Kattuns Halstørklæde er den af Ellen LarsDatter benævnte røde Bomulds Dug, samt om hun har taget den af Gjertrud Hammer ommeldte Særk  Lommetørklæde og Lagen.

 

1814: 280b

 

  Derefter fremstod Tiltalte Christiane RasmusDatter frie for Baand og Tvang  som til Actors Spørgsmaal svarede:  Hun har taget det af Klagerinden ommeldte hvide Lærrets Forklæde  og det af hende benævnte rødrudet Kattuns Tørklæde er det samme som Klagerinden Elen har kaldet en rød Bomuldsdug  men fra Gjertrud Hammer har hun ikke taget hverken Særken, Lommetørklædet eller Lagenet  og benægtede saaledes Sussanne Qvistes Forklaring at hun  /: Tiltalte :/  havde leveret Sussanne Lommetørklædet til at sælge.

  Paa Actors Tilspørgende forklarede Elen LarsDr:  at iblandt de hende fratagne 3 pr: Strømper  ere 2 pr: hvide og 1 pr: sorte.  Elen LarsDatter blev derefter forelæst den af hende under Præliminair Forhøret afgivne Forklaring  den hun vedtog som rigtig i et og alt  og med Eed bekræftede saavel at disse samtlige Ting var hende mod [hendes]? Villie og Vidende frakomne  som af opgiven Verdie som den rigtige.  Derefter blev indleveret i Retten de {fra} inden Byetinget fremleverede og Elen LarsDatter tilhørende Koster  nemlig  1 rødstribet Skjørt,  1 rød Bomuldsdug,  1 Linlærrets halsdug  og cirka 1 Mrk Uldgarn  hvilke Koster den Bestjaalne Elen LarsDatter vedkjendte sig som hende tilhørende  og den Tiltalte vedstod at have frataget hende disse Koster  og at være de samme som af hende under Forhøret omforklaret. Disse Koster  som af Laugrettet saaledes blev taxeret  nemlig  Skjørtet for 4 mrk   1 rød Bomuldsdug for 3 Rbdlr   1 Linlærrets Halstørklæde 8 mrk  og 1 Mrk Uldgarn for 4 mrk, blev derefter den Bestjaalne Elen LarsDatter udleveret.

  Videre blev indleveret de i Byetingsforhøret ommeldte 2de Natkapper   1 Kersklæde  og 1 Rulleklæde eller Rulledug  hvilke Koster Tiltalte Christiane vedkjendte sig for at være de hun havde frataget Marthe Jacobæa.

  Actor fremlagde derefter Erklæringer fra de Personer Tiltalte Sussanne Qvist havde opgivet at have solgt for  hvilke ere paategnede Comparentens Skrivelse af 12te d: M:  hvornæst han anmærkede at han i gaar havde beordret Varselsmændene at tilsige Sussanne Qvist om at møde her idag  men Kaldsmændene  \nærværende Laugrettesmænd/  ærklærede nu her inden Retten at de havde været i hendes Logie  men \hun/ var ikke at finde. Videre ærklærede Kaldsmændene at de havde til idag  {\havde/} indkaldet alle de i Forhøret omtalte øvrige Deponentere  men at samtlige  med Undtagelse af Karen AndersDatter  vare her fra Byen bortreiste, desaarsag Actor begjærede Sagens Anstand til en for Retten belejlig Tid.

  Defensor havde fra først af været ved Retten tilstæde  og forbeholdt alt lovligt.

Eragtet

Sagen udstaaer til Mandagen den 29 Augusti  Kl: 3 Eftermiddag.

  Tiltalte Christiane blev derefter overleveret Laugrettet til Afleverelse i Arresten.

                                 Lars Blix de Fine          Krogh         Anfin Olsen

 

 

Continuation af Forhøret fol: 278

Aar 1814  den 25 Augusti  blev Retten sadt i Sorenskriver Christies Boepæl  for  i Følge Forelæggelse af 22 Augusti sidstleden at modtage Jacob Sjurssen Naches Forklaring betreffende den af Fogden Bøgh Amtet tilstillede Stemplingsseddel.  Retten blev administreret af mig Procurator Krogh som constitueret Sorenskriver  i overværelse af de tvende Laugrettesmænd Anders Bresten og Anders Øchaas.  Den Jacob Sjurssen Nache forkyndte Forelæggelse er saal: #

  Derefter fremstod for Retten Jacob Sjurssen Nache  som sagde sig omtrent 50 Aar gammel  og boende som Forpagter paa Haugs Præstegaard. Han blev foreviist den ovennævnte Seddel  som han gjenkjendte for at være den samme som ham blev tilbragt {fra} \med/ Lars Tomassen Aaseims Pige. Da han havde læst Seddelen  fandt han dennes Indhold saa lovstridig at han  istæden for at bringe den til næste gaard  som Pigen beordrede ham, leverede Seddelen til hans Husbonde  Sognepræsten Hr: Meeyer. Hvem som er Seddelens Forfatter  eller hvem

 

1814: 281

 

som først har sadt den i Circulation veed han ikke. Han var ikke i Byen Mandagen den 25 Julii.

  Hermed blev Forhøret for denne Gang sluttet indtil nye Stevning kan udstædes for at indkalde de Personer som Forhøret paa Mjelde den 22 Augusti giver Anledning til.

                                Anders Bredsten.           Krogh           {Ole} \Anders/ Øchaas.

 

 

Continuation af Forhøret fol: 276.

Aar 1814  den 25 Augusti  Continuerede det den 10de Augusti sidstleden udsadte Forhør betræffende den fra Politiemester Friele Stiftet tilsendte Stemplingsseddel.  Retten blev administreret af Krogh som constitueret Sorenskriver  med de tvende Laugrettesmænd Anders Bredsten og {Ole} \Anders/ Øchaas.  Dommeren fremlagde derefter den udstædte Indkaldelse til i Dag  som er saal: #

  Derefter blev fremkaldet som

            21. Deponent  Amund Gabrielssen Nyegaard  som sagde sig 50 Aar gl:  Forklarede:  han kan ikke gjenkjende den ham nu foreviisende Seddel  da han ikke har modtaget samme, men Løverdagen den 23 Julii blev en Seddel, som han formoder at være den nærværende, hans Huus tilbragt fra Zacarias Nyegaardsvigen ved hans Søn Ole  og Da han ikke var hjemme  modtog Deponentens 16 Aar gamle Søn Johannes samme og bragte den til Johannes Holen. Seddelen kom med Ordre at den skulle sendes fra Mand til Mand  og paa Grund deraf afsendte hans Søn samme. Overbringeren Johannes sagde at Seddelen indeholdt at Almuen skulde møde i Byen den 25 Julii, men Deponentens Søn kan ikke læse Skrivt. Deponenten har aldrig forhen seet denne Seddel  og han hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet samme  eller hvem der først har sadt den i Omløb. Deponenten var i Byen Mandagen den 25  men han veed intet videre om de Tumultuariske Optrin som der skal have foregaaet.  Demit:

            22. Deponent  Zacarias Olssen Nyegaardsvig  sagde sig 37 Aar gl:  Forklarede:  Han kunde ikke med Sikkerhed gjenkjende den foreviisende nærværende Seddel  \da han ikke kan læse Skrivt/  men synes at den ligner den som Jacob Walems 17 Aars gamle Søn Mons tilbragte ham Løverdagen den 23 Julii  og som han igjen ved sin Søn Johannes afsendte til Amund Nyegaardsvig. Mons Walem fortalte Deponenten at Seddelen indeholdt en Opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen den 25 Julii. Deponenten hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet Seddelen eller sadt den i Omløb. Han var i Byen Mandagen den 25 Julii med Melk  men deltog ikke i de Tumultuariske Optrin som den Dag skal have fundet Sted.  Demt:

            23. Deponent  Jacob Monssen Walem  som sagde sig 43 Aar gl:  Forklarede:  Han igjenkjender nærværende Seddel for at være den samme som Mons Lyngbøes Hustrue Christie tilbragte ham Løverdags Formiddag 23 Julii  og som Deponenten med sin Søn Mons afsendte til Zacarias Nyegaardsvig. Han kan læse Skrivt saa meget at han kunde skjønne Seddelens Indhold. Deponenten hverken veed eller har hørt hvem som er Seddelens Forfatter  eller hvem som først har sadt den i Circulation. Forøvrigt eensstemmig med 22. Dept:  Demt:

            24. Deponent  Mons Johannes  Forpagter paa Lyngbøe og ontrent 40 Aar gl:  Forklarede:  Han gjenkjender vel ikke med Sikkerhed den nærværende Seddel for at være den samme som han Fredags Aften modtog fra Ole Tinnebechen (Tennebekken?)  og Løverdagsmorgen afsendte med sin Kone til Jacob Walem, da han ikke kan læse Skrivt, men han synes dog at det er den samme. Ole Tin/n/ebechen fortalte ham at Seddelens Indhold var at Almuen skulde møde i Bergen Mandagen den 25 Julii. Forøvrigt overeensstemmende med 23. Dept:  med Tillæg at en stor deel Almues Folk Mandags morgen kom til ham  og disse formaaede ham til at rejse til Byen  da de udlode sig med

 

1814: 281b

 

at de havde hørt at det skulde være Straf for den som ikke rejste.  Det:!! (Demitteret)

            25. Deponent  Ole Olssen  boende som Forpagter paa Tinnebechen  som sagde sig 40 Aar gl:  Forklarede:  at han erholdt en Seddel Fredag aften fra Johannes Tinnebechslien ved en lille 8 a 9 Aars gammel Pige  med Ordre at sende den fra sig  og som fortalte at Seddelen skulde indeholde at Almuen skulde møde i Bergen den paafølgende Mandag, men om det var den nærværende Seddel kunde han ikke bestemme  da han ikke kan læse Skrivt. Han sendte Seddelen fra sig til Mons Lyngbøe. Forøvrigt eensstemmig med 24. Dept:  Demt:

            26. Deponent  Anders Larssen  sagde sig 19 Aar gl:  Opholdende sig i Gravdahl. Forklarede at hans Svoger  Mallersvend!! (Møller-) Niels Iversen  formedelst Forfald ikke kunde møde  men at Deponenten {gjenk} synes at gjenkjende den nærværende Seddel som hans Svoger blev tilbragt Fredags Eftermiddag fra Wincians Solitude  og som fra hans Svoger blev sendt til Knud Baneuhren. Seddelen kom med Ordre at den skulde gaae fra Mand til Mand  og med samme Ordre blev den afsendt. Tillige blev sagt at Seddelen indholdt Opfordring til Almuen at møde i Bergen den paafølgende Mandag den 25 Julii  men Deponenten læste ikke Seddelen  uagtet han kan læse Skrivt. Forøvrigt eensstemmig med 22. Deponent  med Tillæg at han forlod Byen Kl: 2 a 3 Eftermiddag. Deponentens Svoger var ikke i Byen.  Demt:

            27. Deponent  Wincians Nielssen Solitude  sagde sig 20 Aar gl:  Søn af Niels  Forpagter paa Solitude. Han gjenkjender nærværende Seddel for at være den samme som han Fredags Eftermiddag modtog fra Martinus Schaalevigsnessets Hustrue Barbro  og som han samme Dag afleverede til Niels Iversen  Møllersvend i Gravdahl. Deponenten kan læse Skrivt og kjender saaledes Seddelens Indhold. Forøvrigt eensstemmig med 26. Deponent.  Det:

            28. Deponentinde  Barbro OlsDatter Schaalevigsnesset  sagde sig 42 Aar og Hustru til Martinus Schaalevigsnesset. Forklarede:  Hun gjenkjender vel ikke nærværende Seddel  men formoder det at være den samme som hun Fredagseftermiddag i sin Mands Fraværelse modtog fra Rasmus Schaalevigsnesset med Ordre at sende den til næste Naboe  og som hun leverede til 27. Dept:  Hendes Mand var vel i Byen Mandagen den 25 Julii  men kom hjem Kl: 1 Eftermiddag. Forøvrigt eensstemmig med 22. Deponent.  Demt:

            29. Deponent  Rasmus Henrichssen Schaalevigen  sagde sig omtrent 38 Aar gl:  Forklarede:  Han gjenkjender vel ikke nærværende Seddel  da han ikke kan læse Skrivt  men han troer at det er den samme som han Fredagsmiddag erholdt fra Wincians Schaalevigs Kone Margrethe med Ordre Ordre!! at den skulde gaae fra Mand til Mand  og som han leverede til Barbroe Schaalevig med lige Ordre. Forøvrigt eenstemmig med 22. Deponent.  Demt.

            30. Deponent  Margrete RasmusDatter  givt med Wincians Schaalevig  36 Aar gl:  Forklarede:  Hun gjenkjender ikke nærværende Seddel  men formoder det at være den samme som hun Fredagsmiddag i sin Mands Fraværelse modtog fra Gunder Olssen Schaalevig ved Peder Schaalevigsnessets Søn  med Ordre at sende den fra sig  og som hun leverede til 29. Deponent. Hendes Mand var den Tid  saavel som Mandagen  paa en Rejse til Havs. Forøvrigt eensstemmig med 22. Dept:  Demt:

            31. Deponentinde  Berthe SjursDatter  givt med Jens Schaalevig  omtrent 50 Aar gl:  Forklarede sig \aldeles/ eensstemmig med 30. Deponent  med Forandring at hun erholdt Seddelen fra Lars Schaalevigs Kone  og hun sendte den til Gunder Schaalevig som ikke var hjemme  \med Tillæg at/  og hendes Mand var Mandag i Byen med en \Baad/ Ladning Sild til Salg  og kom hjem omtrent Kl: 1 a 2 Eftermiddag.  Demt:

 

1814: 282

 

            32.  Deponentinden Siri TorbjørnsDatter  givt med Peder Olssen Schaalevig  42 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 30. Deponentinde  med Forandring at hun erholdt Seddelen fra Peder Paulssen Schaalevigs Hustrue  og hun sendte den til Lars Aamundssens Kone  og med Tillæg at hendes Mand ikke var i Byen Mandagen 25 Julii.  Demt:

            33.  Deponentinden Mallene HansDatter  givt med Peder Paulssen Schaalevigsnesset  40 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 30. Deponentinde i et og alt  med den Forandring at hun erholdt Seddelen fra Anders Nielssen Schaalevigsnesset  og afsendte den til Peder Schaalevigs Hustrue.  Det:

            34. Deponent  Anders Nielssen Schaalevigsnesset  44 Aar gl:  Han kjender nærværende Seddel  som han kan læse  for at være den samme som han Fredagsmiddag erholdt fra Johannes Johannessen Kiøkelvig med Ordre at sende den fra sig  og som han afsendte til Peder Schaalevigsnessets Hustrue. Han var vel Mandagen i Byen i Byen!! med en Baad Sild til Salg  men han rejste strax den var solgt  hjem  og kom hjem Kl: omtrent 1 a 2. Forklarede sig for øvrigt eensstemig med 22. Deponent.  Demit:

  Hermed blev {dette} Forhør\et/ sluttet for i Dag og udsadt til den 29 Augusti  Kl: 9 Formiddag, for til den Tid at faae indkaldet de flere.                                                      Krogh

                                Anders Bredstaen           \Anders/ Ole\sen/ Øchaas

 

 

Aar 1814  den 29 Augusti  continuerede det fra 25de sidstleden udsadte Forhør  og blev Retten administreret af de samme Personer som sidste Rettesdag.  Dommeren havde udstædt Indkaldelse til i Dag  som blev oplæst saalydende: #

  Af de Indkaldte mødte ikkun Niels Olsvig, Anders Leervig, Lars Bredvigs Hustrue og Jacob Bredvig.  Nu mødte ogsaa de øvrige Indkaldte  undtagen Niels Gjerding, Ole Stølen og Niels Bredvig.

  Derefter fremstod som

            35. Deponent  Johannes Johannessen Kiøkelvig  omtrent 50 Aar gl:  Forklarede:  Han gjenkjender ikke den nærværende Seddel, men Torsdagen den 21 Julii blev han tilbragt en saadan Seddel omtrent  fra Hans Martin Pedersen Kiøkelvig med Ordre at den videre skulde sendes fra Mand til mand  og hvorefter han tilsendte Anders Schaalevigsnesset samme. Deponenten kan ikke læse Skrivt og kjendte ikke Seddelens Indhold  men han havde hørt omtale at den skulde indeholde en Opfordring til Almuen at møde i Byen Mandagen den 25 Julii  og paa Grund deraf  og da han saae at mange flere rejste til Byen  \og han tillige skulde bringe Melk derind/  rejste han ogsaa derhen  men han kom ikke til Raadhuuset og rejste hjem Kl: omtrent 2 Mandags Eftermiddag. Han hverken veed eller har hørt omtale hvem der har skrevet denne Seddel  eller hvem som har sadt den i Omløb.  Demt:

            36. Deponent  Hans Martin Pedersen Kiøkelvig  22 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 35. Deponent  med Tillæg at han var i Byen Mandagen med Melk og endeel Stikkelsbær til Salg. Han erholdt Seddelen fra Ole Olssen Kiøkelvig.  Demit:

            37. Ole Olssen Kiøkelvik  sagde sig 40 Aar gl:  Forklarede sig eensstemmig med 35. Deponent  med {Tillæg} \Forandring/ at han ikke forhen havde hørt omtale at Seddelen skulde indeholde Opfordring til Almuen at møde i Byen Mandagen den 25 Julii  men han rejste ind til Byen den Dag alligevel  fordie han hver Mandag rejser til Byen og sælger Melk  og rejste han hjem igjen Kl: 2 Eftermiddag. Han erholdt Seddelen fra Carl Pladset.  Det:

            38. Deponent  Carl Henrichsen Pladset  sagde sig omtrent 50 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 35. Deponent  med Forandring at han erholdt Seddelen fra Niels Olsvig  og at han rejste fra Byen Kl: 3.  Demt:

            39. Deponent  Niels Olssen Olsvig  sagde sig 39 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 35. Deponent  med Forandring at han ikke var i Byen Mandagen den 25 Julii  og at han erholdt

 

1814: 282b

 

Seddelen fra Niels Gjerding.  Demt:

            40. Deponent  Anders Hanssen Lervig  sagde sig 4 a 45 Aar gl:  Forklarede:  Torsdagen den 21 Julii  da Deponenten var fraværende  kom en Seddel sendende til ham fra Bertel Godvig med Ordre at den videre skulde sendes fra Mand til Mand  og hvorpaa hans {….} Tjenestepige bragte den til Niels Gjerding  men hvad Seddelen ellers indeholdt veed han ikke  dog hørte han omtale at Almue skulde samles i Byen Mandagen derpaa. Han kjender saaledes ikke den nærværende Seddel. Han var i Byen Mandagen med Melk som sædvanlig  men rejste hjem Kl: 12 a 1. Han hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet Seddelen  eller sadt den i Omløb.  Demt:

            41. Deponent  Bertel Hanssen Godvig  sagde sig 6 a 47 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 35. Deponent  med Forandring at han erholdt Seddelen fra Ole Stølen  og han rejste fra Byen med 40. Deponent.  Demt:

            42. Deponent  Jacob Johannes Bredvig  sagde sig 35 Aar gl:  forklarede sig aldeeles eensstemmig med 35. Deponent  med Forandring at han modtog Seddelen fra Lars Kolbenssen Brevig  og rejste fra Byen Kl: omtrent 12 a 1.  Demt:

            43. Deponent  Mari HadlesDatter  givt med Lars ColbensDatter Bredvig  sagde sig 3 a 54 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 42. Deponent  med Forandring at hendes Mand erholdt Seddelen fra Enken Elie Drotningsvigens Søn Niels  som kan være omtrent 12 a 14 Aar gl:  Dem:

  Da ingen flere var at afhøre bliver dette Forhør udsadt til Torsdagen den 1 September  Kl: 3 Eftermiddag  for imidlertid at faae indstevnt de flere Personer.                                Krogh

                                       Anders Bredsten.         Ole!! (Anders) Øchaas.

 

 

Justits Sagen mod Christiane RasmusDatter  Fol: 280

Aar 1814  den 29 Augusti  blev Retten sadt i Sorenskriver Christies Boepæl  for  efter Udsættelse fra 21 Augusti  \videre/ at behandle den af Assessor Lassen som Actor anlagte Justitssag mod Christiane RasmusDatter med flere.  Retten blev administreret af mig Prokurator Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed følgende 2de Laugrettesmænd Andfind Olssen og Lars Blix de Fine.

  Actor mødte og fremstillede Tiltalte Christiane løs og ledig for Retten  hvorefter han udbad \at/ den bestjaalne Gjertrud Hammer  som nu ere tilstæde  maatte ansætte Taxt paa de hende frastjaalne Særk og Lagen.

  Gjertrud Hammer fremstod derefter  og under den forhen aflagde Eeds Kraft taxerede hun Særken af Værdie 8 rd 2 mrk N: W:  og Lagenet 1 rd 4 mrk N: W:

  Derefter fremstod Guldsmed Erich Lindholm  som forklarede at han ved Fastelavens Tider omtrent  afkjøbte Sussanne Qvist et Sølv Fingerbølle  som var itu og vejede omtrent ½ qvintin  og hvorfor han betalte hende 1 rd DC:  Efterat være gjordt opmærksom paa at Gjertrud Hammer havde taxeret denne Fingerbølle for 4 mrk N: W:  benægtede han at samme  dog efter nærværende Pris  var saa meget værd, derimod erbød han sig at ville betale Gjertrud Hammer 1 mrk N: W:  og paastod sig friefunden for at betale mere  da han aldeeles ikke vidste at Fingerbøllen var stjaalet Gods. Han forklarede ellers at være 62 Aar gammel og boesat her i Byen.  Demiteret.

  Igjen fremstod

  Elling Crispinussen  som sagde sig 28 Aar gammel og boesadt her i Byen. Forklarede at omtrent ved Pintsetider sidstleden kom Sussanne Qvist til ham for at ville laane 1mrk N: W: paa et lidet rødt og hvidt Lommetørklæde, hvilket hun ogsaa erholdt og sadte Tørklædet til Pant  men 3 a 4 Uger derefter indfandt hun sig igjen og indløste Tørklædet  hvilket siden ikke har været i hans Værge.  Demit:

  Marthe Jacobæa OlsDatter  som  efterat være betydet den af hende under Byetingsforhøret pag: 4

 

1814: 283

 

afgivne Forklaring  den hun vedkjendte sig  blev derefter foreviist de i Retten nærværende og under Byetingsforhøret anmeldte ikke da tilstædekomne Koster  nemlig  1 Rulledug, 1 Kappe med Skakkelæde(?) og 1 Kappe uden Ditto  hvilke hun vedkjendte sig  og efter at disse Ting af Laugrettet var saaledes taxeret  \ligesom under Byetingsforhøret/  nemlig  Rulledugen 1 rd N: W:   den ene Kappe med Korsklædet {for 1 rd ..} og den anden Kappe uden Korsklædet for 3 mrk N: W: tilsammen  bleve de til Marthe Jacobea udleverede  som erklærede nu at have erholdt tilbage alt hvad hende var frastjaalet.  Demit:

  Igjen fremstod den under Forhøret pag: 6 afhørte Pige Maren AndersDatter  som vedblev sin under Forhøret afgivne Forklaring som rigtig  og stadfæstede samme ved Lovens Eed  og da hun intet videre vidste at forklare blev hun demiteret.

  Undertegnede Laugrettesmænd erklærede derefter at de i afvigte Uge efter Actors Forlangende havde været i Sussanne Qvistes Boepæl for at tilsige hende til Møde i Dag  men hun var ikke tilstæde  hvorhos Huusfolkene havde lovet at tilkjendegive hende deres Ærinde.

  Laugrettet erklærede at de kjender den bestjaalne Elen LarsDatter som en yderlig fattig Kone  der endog ofte har maattet ærnære sig ved Betlerie, hvilket Tiltalte Christiane RasmusDatter tilstod at være hende bekjendt.

  Actor maatte  da han saaledes var sadt ud af Stand til at faae Sussanne Qvist afhørt  begjære Sagens Anstand til den første for Retten belejlige Tid.

\Defensor forbeholdt alt lovligt/

Eragtet

Sagen udsættes herved til Torsdagen den 1ste September  Kl: 3 Eftermiddag.

  Tiltalte Christiane blev overleveret Laugrettet til afleverelse i Arresten.                  Krogh

                                       Lars Blix de Fine               Anfind Olssen

 

 

Continuation af Forhøret fol: 282,

Aar 1814  den 1ste September  continuerede det fra 29 Augusti udsadte Forhør betræffende den fra Politiemester Friele Stiftet tilsendte Stemplingsseddel.  Retten administreret af Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de tvende Laugrettesmænd Andfind Olssen og Lars Blix de Fine.  Dommeren havde udstædt Indkaldelse til i Dag af Dato 29 Augusti  som er saalydende: #

  De Indstævnte mødte alle  undtagen Eli Drotningsvigen, Christopher paa Stykket, Arne Olssen Bachen.

  Derefter fremstod som

            44. Deponent  Niels Anderssen \Drotningsvig/  som sagde sig 14 Aar gl:  Forklarede at han erholdt en Seddel hos Johannes Pederssen Ramsvig med Ordre at levere den til næste Gaard, men hvad Dag dette var  eller hvad Seddelen videre indeholdt  veed han ikke  ligesom han heller ikke kan læse Skrivt  eller gjenkjende den ham nu foreviisende Stemplingsseddel. Deponenten er en Søn af Eli Drotningsvig  og han modtog Seddelen i hendes Fraværelse  og afleverede den til Lars Bredvigs Kone. Han hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet Seddelen eller sadt den i Omløb.  Dem:

            45. Deponent  Johannes Pederssen Ramsvig  sagde sig 16 Aar gl:  Forklarede at han erholdt en Seddel hos Knud Træets Pige Marie  med Ordre at sende den til næste Gaard, men hvad Dag dette var  eller hvad Seddelen indeholdt  veed han ikke  ligesom han heller ikke kan læse Skrivt eller gjenkjende nærværende Seddel. Men den bekomne Seddel afleverede han efter Ordre til Eli Drotningsvigens Søn Niels. Deponenten tjener hos Erich Ramsvig  og denne var ikke hjemme hverken da han modtog eller afleverede Seddelen  men fortalte ham det senere. For øvrigt eensstemmig med 44. Dept:  Demt:

            46. Deponent  Marie NielsDatter  tjener hos Knud i Træet  sagde sig 16 Aar gl:  Forklarede at hun en Torsdags formiddag  da hendes Husbonde og Kone var fraværende  erholdt en Seddel hos Arne Olssen Bachens 9 Aarsgamle Søn  med Ordre at sende den til næste Gaard, men hvad Seddelen indeholdt  sagde han ikke  ligesom hun heller ikke vidste det  da hun ikke kan læse Skrivt. Den nærværende Seddel kunde hun ikke igjenkjende. Hun af-

 

1814: 283b

 

leverede Seddelen strax til Johannes Ramsvig. Hun fortalte senere sin Husbonde om denne Seddel. Huusbonden var ikke i Byen Mandagen  da saa mange Almues folk var herinde. For øvrigt eensstemmig med 44. Dept:  Demt:

            47. Deponent  Christopher Eliassen Søndrehavnen  sagde sig 30 Aar gl:  Forklarede at han ikke kunde igjenkjende nærværende Seddel, men Onsdagen den 20 Julii  om Aftenen sildig  da han var paa Søen paa Fiskerie  erholdt han en Seddel hos Mons Johannessen Myren med Ordre at sende den fra sig til næste Naboe  hvilken Deponenten gjorde næste Dag og sendte den til Arne Bachen  uden at han vidste hvad Seddelen indeholdt  da Mons intet sagde ham herom  og Deponenten ikke kan læse Skrivt. Deponenten har hverken hørt eller veed hvem der har skrevet Seddelen eller sadt den i Omløb. Han var i Byen Mandagen den 25 Julii som sædvanlig med Melk  men forlod Byen Kl: omtrent 12  uden \at/ have deeltaget [i] de Tumultuariske Optrin som den Dag skal have fundet Sted.  Demt:

            48. Deponent  Mons Johannessen Myren  sagde sig omtrent 20 Aar gl:  Forklarede sig aldeeles eensstemmig med 47. Deponent  med Forandring at han modtog Seddelen fra Elling Bachen  og leverede Den til Christopher Søndrehavnen.  Demt:

            49. Deponent  Elling Anders Bachen  sagde sig 35 Aar gl:  Forklarede:  at Onsdags aften den 20 Julii erholdt han en Seddel hos Niels Hammersland med Ordre at levere den fra sig til Myren uden at opgive hvad Seddelen indholdt  det Deponenten heller ikke kunde skjønne  da han ikke kan læse Skrivt  ligesom han heller ikke kan igjenkjende om den nærværende Stemplingsseddel er den samme som han blev leveret. Deponenten leverede Seddelen til Mons Myren. Niels Hammersland sagde at Seddelen \var/ kommen sønden fra  men videre ved Deponenten ikke om hvem der har skrevet den eller sadt den i Omløb. Deponenten var ikke i Byen den 25 Julii.

  Hermed blev Forhøret sluttet og udsadt til 5 Septbr:  Kl: 3 Eftermiddag  for at indstævne Niels Hammersland med de flere som kan give Oplysning.                                      Krogh

                                        Lars Blix de Fine           Anfin Olsen

 

 

Justitssag fol: 282.  Lassen ctr: Christiane RasmusDatter

Aar 1814  den 1ste September  continuerede Justitssagen anlagt af Prokurator Lassen mod Christiane RasmusDatter med flere.  Og blev Retten administreret af Prokurator Krogh som constitueret Sorenskriver  i Overværelse af de tvende Laugrettesmænd Andfind Olssen og Lars Blix de Fine.  Actor mødte og fremlagde Kjøbmand Reimers Skrivelse til ham af 29de f: M:   De Tiltalte Christiane og Sussanne Qvist var ved Retten tilstæde frie for Baand og Tvang.  Bemeldte Skrivelse tilligemed Skrivelse fra \Hansen(?)/  Høyes og Jordan \samt …..(?)/  blev Sussanne Qvist forelæst og af hende vedtaget som rigtig.   \Bemeldte Skrivelser ere saalydende: # # # # #

  Paa Actors Tilspørgende blev Sussanne Qvist nærmere examineret  hvorefter hun benægtede at have modtaget af Tiltalte Christiane RasmusDatter det i det her for Retten optagne Forhør ..agt(?) ommeldte hvide Lærrets Forklæde  de øvrige 2 pr: Uldstrømper, de 4 Skakkeklæder og 3 Køjser, samt den ½ Mrk Stryelærret, men derimod tilstode at hun havde modtaget den der ommeldte Kartuns!! (Kattuns) Halskrave  som hun har solgt men erindrer ikke til hvem.   Tiltalte Christiane  som blev betydet denne Sussanne Qvists Forklaring, vedblev sin forhen afgive!! (afgivne) Forklaring  at Sussanne hos hende har modtaget samtlige af hende tilstaaede og Elen LarsDatter frastjaalne Sager saaledes som forhen forklaret.  Uagtet de Tiltalte bleve confronterede var ingen anden Oplysning at erholde.  Guldsmed Lindholms og Elling Chrispinussens Forklaringer bleve

 

1814: 284

 

derefter forelæste Sussanne Qvist  som tilstode Rigtigheden af samme  og tillagde  at efterat have indløst Tørklædet fra Elling Chrispinussen  leverede hun dette tilbage til Christiane RasmusDatter som ejede Tørklædet.  Christiane tilstod at dette Tørklæde tilhørede hende  at hun saaledes som Sussanne har forklaret erholdt dette tilbage da det var indløst  og at hun  /: Christiane :/  forlængst har borkastet!! (bort-) Tørklædet som opslidt.   Paa Actor!! (Actors) Forlangende skjønnede Laugrettet at Tiltalte Sussanne Qvist kunde være af opgivne Alder 58 Aar gammel.  Sluttelig erklærede Sussanne Qvist paa Actors Tilspørgende  at hun blev ægteviet med sin ommeldte Mand Aar 1789  og at det var for omtrent 2 Aar siden at hun sidste Gang communicerede i Domkirken.

  Actor erklærede dernæst at han  formedelst Sorenskriverens bortrejse og Protokollens afbenyttelse til andre Sager  ej blev i Stand til at erholde Udskrivt af det Passerede  at han førend i Morgen kunde reqvirere Sussanne Qvists Attest fra Trondhiem  og da denne Attest ej er aldeeles nødvendig  torde han ej derefter opholde Sagen  hvorefter Actor fremlagde Indlæg af Dags Dato og saaledes indlod Sagen.

  Defensor mødte og udbad sig Sagens Anstand til Mandagen den 5 September for at give Tilsvar i Sagen.

Eragtet

Sagen udestaar til Mangen!! (Mandagen) den 5te September  Kl: 3 Eftermiddag.

  Arrestantinden blev derefter leveret Laugrettet til afleverelse i Arresten.                    Krogh

                                         Andfind Olssen                 Lars Blix de Fine

 

 

Continuation af Forhøret fol: 283.

Aar 1814  den 5 September  continuerede i Følge Udsættelse fra 1ste September Undersøgelses Forhøret betreffende den fra Politiemester Friele Stiftet tilsendte Stemplingsseddel.  Retten blev administreret af {de samme Personer som sidste Rettesdag} \Krogh med Laugrettesmænd Andfind Olssen og Ole Rasmussen/.  Den af Dommeren til i Dag udstedte Indkaldelse er saalydende: #

  De samtlige i Forkyndelsespaategningen benævnte Personer mødte  og blev derefter fremkaldet som

            50. Deponent  Niels Michelssen Hammersland  som sagde sig 30 Aar gl:  Forklarede  Tirsdags morgen den 19 Julii erholdt han en Seddel hos Iver Jenssen Dolvig med Ordre at sende den fra sig til Naboen, men han omtalte ikke hvad Seddelen indeholdt  og da Deponenten ikke kan læse Skrivt  vidste han heller ikke dens Indhold  og kan saaledes ikke nu igjenkjende den nærværende Seddel  men den han bekom leverede han fra sig til Elling Bachen. Han havde vel hørt omtale at Seddelen skulde indeholde Opfordring til Almuen at møde i Byen paafølgende Mandag  men han vidste det ikke med Vished. Deponenten hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet denne Seddel eller sadt den i Circulation. Deponenten var ikke i Byen Mandagen den 25 Julii.  Demit:

            51. Deponent  Iver Jenssen Dolvig  som sagde sig 27 Aar gl:  Forklarede at Mandagen den 18 Julii om Aftenen  erholdt han fra Ole Michelssen Schiold den af Fogden udstedte Berammelse til et Extra Ting paa Haucheland den 22 Julii  og inden i denne Berammelse laae ogsaa en Seddel som han modtog med Ordre at sende den fra sig  men hvad Seddelens Indhold var blev ikke sagt  og vidste han det heller ikke  da han ikke kan læse Skrivt, men han havde ogsaa hørt Rygte om at Seddelen skulde indeholde Opfordring til Almuen at møde i Bergen Mandagen den 25 Julii. Hvem der har skrevet denne Seddel eller sadt den først i Omløb  veed han ikke  og har heller ikke hørt saadant. Deponenten var \vel/ i Byen Mandagen den 25 Julii  men var ikke paa Raadhuuset og deeltog aldeeles ikke i de Tumultuariske Optrin som den Dag skal have fundet Sted, men rejste hjem Mandags Aften. Han kjender ikke den nærværende Seddel.  Demit:

 

1814: 284b

 

            52. Deponent  Ole Michelssen Schiold  sagde sig 41 Aar gl:  Forklarede:  Han sig i et og alt aldeeles overeensstemmende med forestaaende 51. Deponent  med Forandring, at han modtog Seddelen fra Halvor Schiold  og at han synes at denne Seddels Indhold  /: da Dommeren oplæste Seddelen :/   ikke var aldeeles ordlydende med den som han modtog  og som han selv læste saa godt som han kunde, men da han ikke godt kan læse Skrivt  ere han ikke fuldkommen vis paa om Seddelen ogsaa indeholdt hvad han læste, dog forekommer det ham som Meeningen at være lige i begge. Han hverken har hørt eller veed af hvem Seddelen er skreven  eller hvem der har sadt den i Omløb. Han var ikke i Byen Mandagen den 25 Julii.  Demit:

            53. Deponent  Halvor Olssen Schiold  sagde sig 60 Aar gl:  Forklarede sig eenstemmig med 51. Deponent  med Forandring at han modtog Seddelen {hos} fra Lars Lille Tvedt den yngres Søn  som er omtrent 10 a 12 Aar gl:  Han har ikke forhen hørt Seddelen læse.  Demit:

            54. Deponent  Lars Larssen Søreaas  som sagde sig 58 Aar gl:  Forklarede at Mandagen  om Eftermiddagen den 18 Julii  modtog han fra Ole Michelssen Schiold den af 51. Deponent omforklarede Berammelse fra Fogden Bøgh  hvorudi laae en Seddel som opfordrede Almuen at rejse til Byen den 25 Julii for at søge at faae Kornpriserne nedsadt, og hvilken Seddel han læste, men \da/ han nu ikke havde sine Briller med sig  kunde han ikke læse den nu i Retten værende  og saaledes igjende!! (igjenkjende) om det var den samme. Efterat Dommeren have oplæst Seddelen  forklarede Deponenten at det forekom ham som at den nærværende Seddel ikke indeholdt ordlydende de samme Udtryk som den omforklarede Seddel  skjøndt de fleste Udtryk vare de samme  ligesom ogsaa Meeningen i begge stemmede overeens  dog kunde han ikke med Vished bestemme om dette var den samme Seddel som han modtog og afleverede til Ole Johnssen Nordaas  efterat have foreviist den til sin Naboe Jacob Søraas, eller ikke. Han han!! hverken veed eller har hørt hvem der har udstedt Seddelen eller sadt den i Omløb. Han var ikke i Byen den 25 Julii.  Demot:

            55. Deponent  Hans Larssen Søreide  som sagde sig 17 Aar gl:  og at tjene hos Ole Johnssen Nordaas  som formedelst Forfald ikke kunde møde  han forklarede:  at Mandagen den 18 Julii om Eftermiddagen  modtog hans Huusbonde den omforklarede Berammelse  hvorudi laae en Seddel, men hvad denne Seddel indeholdt vidste ingen af Huusets Folk  da de ikke kunde læse Skrivt, men da den kom med Ordre at den skulde sendes fra dem  sendte de den til Anders Nordaastræet med lige Ordre  og saaledes igjenkjendte han ikke nærværende Seddel  eller kunde bestemme om det er den samme eller ikke.  Dept: (Deponenten) saavelsom hans Huusbonde havde hørt omtale som et Rygte at Seddelen skulde indeholde Opfordring til Almuen at møde i Byen den 25 Julii, men han hverken veed eller har hørt hvem der har skrevet Seddelen eller har sadt den i Omløb. Hans Huusbonde var ikke i Byen Mandagen den 25 Julii  og heller ikke Deponenten.  Demt:

            56. Depont:  Anders Larssen Nordaastræet  sagde sig 33 Aar gl:  Forkl: sig eensstemmig med 51. Deponent  med Forandring at han erholdt Seddelen fra Ole Jonssen Nordaas  og sendte den til Ole Michelsen Schiold. Han var ikke i Byen Mandagen den 25 Julii.  Det:

  Igjen blev fremkaldet 52. Deponent Ole Michelssen Schiold  som forklarede at han først om Formiddagen  Kl: henimod 12  erholdt den omforklarede Seddel fra Halvor Schiold  og senere  henimod Kl: 7  erholdt han den samme Seddel fra Anders Nordaastræet. Den første

 

1814: 285

 

Gang Seddelen kom til ham  sendte han Seddelen til Lars Søraas  og anden Gang sendte han den til Iver Dolvig.

  Hermed blev dette Forhør for i Dag sluttet og udsadt indtil Indkaldelse kan blive udstedt til Lars Lille Tvedt den yngre og de flere som kunde give Oplysning.                       Krogh

                                     Andfind Olssen.          Ole Rasmussen.

 

 

Continuation af Justits sagen mod Christiane RasmusDatter.   fol: 283

Aar 1814  den 5 September  continuerede efter Udsættelse fra 1ste September den af Prokuratur Lassen mod Christiane RasmusDatter anlagte Justits action  og blev Retten administreret af Krogh som constitueret Sorenskriver  tilligemed de tvende Laugrettesmænd Andfind Olssen og Ole Rasmussen.

  Og mødte da Defensor Prokurator Hiorth Stuvitz som producerede skrivtlig Indlæg af Dags Dato  hvormed han indlod Sagen Dom.   Actor henholdt sig til sin udførte Procedure og indlod ligeledes Sagen Dom.  Det fremlagte Indlæg er saalydende: #

Eragtet

Sagen optages til Kjendelse eller Dom.                                                    Krogh

                                            Ole Rasmussen        Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  d: 10de September om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, med de tiltagne 4 eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen  for, efter foregaaende Stævning og Beram/m/else, at behandle en Sag mod Søren Henrichsen Nyebøe, betræffende en hos ham anholdt forfalsket Bancoseddel, m: v:.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde  1. Amtets Actions Ordre af 31te f: M:   2. Stævning, af 3die d: M:, med Forkyndelses Paategning og Beram/m/else.   3. Præliminair Forhør, af 3die f: M:   4. skrivtlige Qvæstioner, af Dags Dato,   og 5. Sognepræst Castbergs Attest, af 5te d: M:, angaaende Tiltaltes Alder, m: v:.

  Actor begjerede dernæst den Tiltalte paaraabt og hans Forklaring under Forhøret oplæst for ham, ligesom han og bad Vidnerne paaraabte og afhørte efter Qvæstionerne.

  Bemeldte Documenter No 1, 2, 4 og 5 indtages  saaledes lydende.   Præliminair-Forhøret vedhæftes Acten.

  Tiltalte mødte i sin Friehed.

  Procurator Hjorth Stuvitz mødte som Defensor for den Tiltalte ifølge Amtets forbemeldte Ordre, No 1, og forbeholdt det fornødne Tilsvar under Sagførelsen.

  For Tiltalte blev oplæst Actions Ordren, Stævningen og hans Forklaringer inden Præliminair Forhøret. Tiltalte vedblev sin seneste Forklaring under Forhøret som aldeles rigtig. Videre svarede han til Actors 1ste Qv:, at han ey vidste nogen Grund til hans Udsigende, at have faaet Seddelen hos Thomas Erichsen, men at han blot sagde dette af Uforstand.   Til 2den Qvæstion svarede han:  Ney.

  Dernæst fremstod som

            1ste Vidne  Politiebetjent Mons Jordahl, 45 Aar gam/m/el. Hans Forklaring som 2de Deponent i Forhøret blev oplæst for ham  og den vedhæftede Bancoseddel blev ham foreviist.

 

1814: 285b

 

Han vedblev i eet og alt forbemeldte Forklaring og svarede videre:  til 1ste Qv:  Ney.   2den Qv:  Sv:  ney, Tiltalte har været Vidnet ubekjendt.   Til 3die Qv:  Sv:  ney.  Foranstaaende Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedstod sam/m/e og bekræftede den i det hele med Lovens Eed.  Dimitteret.

            2det Vidne  Blokkedrejer Johannes Gjertsen, afhørt i Forhøret som 3die Deponent. Hans Forklaring i Forhøret  pag: 4 og 5  blev oplæst for ham, ligesom den hoshæftede Bancoseddel blev ham foreviist; og han vedkjendte sig Forklaringen samt gjenkjendte Seddelen. Han svarede til 1ste, 2den og 3die Qv: aldeles ligesom 1ste Vidne. Han bekræftede derpaa sine afgivne Forklaringer med Lovens Eed  og blev dimitteret efterat hans Forklaring i det hele var ham forelæst og af ham som rigtig erkjendt.

  Derefter fremstod Henrich Olsen Nyebøe, afhørt under Forhøret som 6te Deponent. Hans Forklaring under Forhøret  pag: 5 og 6. blev oplæst for ham, og han vedblev sam/m/e i det Hele. Videre svarede han til Actors Qvæstioner:  1ste Qv:  ney.   2. Qv:  Sv:  {godt i alle Henseender} Deponenten havde ej mere end een Seddel, som skulde være en 5 rbdrs Seddel, og han veed ej rettere, end at det er den sam/m/e, han tilbyttede sig hos den omforklarede Matros.   3die Qv:  Sv:  godt i alle Henseender.   4de Qv:  Sv:  ney, og han har aldrig seet hans Søn, den Tiltalte, have Blæk eller Pen hjem/m/e i Huset, ej heller andensteds. Hans Forklaring blev ham forelæst, og han vedblev den i det Hele. Retten tilstedede ham ikke, indtil videre, at aflægge Eed.

            3die Vidne  Anna Hansdatter Nyebøe, Tiltaltes Moder, 62 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun til 1ste Qv:  {Ney}  /: efterat den fremlagte Seddel var hende foreviist :/  Ney.   2de Qv:  hendes Mand, Henrich Olsen Nyebøe, sagde hende, en Aften da Tiltalte var rejst ind til Bergen med nogle Frem/m/ede fra Hoop, at han havde levert Tiltalte en 5 rbdrs Seddel at kjøbe Fisk for; men Vidnet saae ikke Seddelen.   3die Qv:  Sv:  ney.   4de Qv:  Sv:  ney.  5te Qv:  Sv:  godt, og han har aldrig været tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse.   6te Qv:  Sv:  ney, og hun har aldrig seet Tiltalte have Pen eller Blæk hjem/m/e hos sig  ej heller andensteds. Hendes Forklaring blev oplæst for Hende; hun vedstod den i det hele og bekræftede den med Lovens Eed.  Dimitteret.

            4de Vidne  Mægler Hans Erichsen, 35 Aar gam/m/el. Den Forhøret vedhæftede Seddel blev ham foreviist, og han erklærede, at Tiltalte af Politiebetjent Jordahl blev ført op til Vidnet {for} omtrent i Julii Maaned, samt at Jordahl foreviiste den bemeldte Seddel, som han sagde at have anholdt hos Tiltalte, der skulde have sagt, at have faaet Seddelen hos Vidnets Broder, Thomas Erichsen, til Indkjøb af Fisk. Tiltalte taug stille til hvad Jordahl fortalte Vidnet; hvorfor Vidnet leverede Tiltalte en {anden} 5 rbdr Seddel, paa det at Tiltalte kunde kjøbe den af Thomas Erichsen forlangte Fisk. Tiltaltes Fader har siden tilbagebetalt disse 5 rbd. I øvrigt veed Vidnet ikke, om Tiltalte kan skrive eller læse, eller om han nogensinde har været tiltalt eller straffet for Forbrydelser. Mere vidste Vidnet ikke at oplyse. Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedblev den og

 

1814: 286

 

bekræftede den med Lovens Eed.  Dimitteret.

            5te Vidne  Thomas Erichsen, 34 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed  og efterat den fremlagte Bancoseddel var bleven ham foreviist, forklarede han, at han ikke veed at have seet bemeldte Bancoseddel tilforn. Han kjender Tiltalte; men benægter at have leveret ham den fremlagte eller nogen 5 rbd \eller anden/ Seddel til Indkjøb af Fisk eller i anden Hensigt. Vidnet veed ikke om Tiltalte kan læse eller skrive, ej heller om han for Retten har været tiltalt eller er straffet for Forbrydelser. I øvrigt vidste han intet til Sagens Oplysning.  Tiltaltes Forældre bor paa en Plads, der hører under Gaarden Hoop, hvor Vidnet boer.  Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedstod sam/m/e og stadfæstede den med Eed.  Dimitteret.

  Paa Tilspørgsel forklarede Tiltalte, at han ikke kan huske, om han sagde til Politiebetjent Jordahl, at han skulde kjøbe Fisk til Thomas Erichsen, eller til sin Fader, for den omspurgte Seddel. For Tiltalte blev oplæst Sognepræst Castbergs Attest, af 5te d: M:, fremlagt under No 5. Tiltalte havde intet i Anledning af denne Attest at bemærke.

  Niels Andersen Nyegaardsvig og Hustrue bleve paaraabte, men mødte ikke, hvorimod Henrich Olsen Nyebøe anmeldte Forfald for dem, da de vare rejste ud til Havkanten paa Fiskerie, og endnu ikke ere komne tilbage.

  Actor begjerede Anstand til Onsdagen d: 21de d: M:  om Formiddagen Kl: 9  for da at faae bemeldte Vidner afhørte.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                                                                     Christie

                            Lars Blix de Fine                                      Jørgen Ellengsen

                            Ole Rasmussen                                         Anfin Olsen

 

 

Aar 1814  d: 10de September om Formiddagen Kl: 2  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 5te s: M: udsatte Forhør betræffende en af Hr: Politiemester Friele til Stiftet indsendte Stemplings-Seddel, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.  Til dette Forhør var udstedt skrivtlig Indkaldelse, af 7de d: M:, hvilken nu blev fremlagt og lyder saaledes: #

  Den indkaldte Lars Olsen lille Tvedt mødte ikke.

  Dermed fremstod som

            57de Deponent  Mons Pedersen Smøraas, 53 Aar gam/m/el. Han forklarede, at \en/ {den omspurgte og nu tilstedeværende} Stemplings Seddel blev bragt til Gaarden Smøraas af Carl Nielsen Nøetvedt en Løverdag Aften i Julii Maaned, med Ordre at den skulde leveres videre fra Gaard til Gaard. Deponenten veed ej hvem der havde skrevet bemeldte Seddel, og han troer heller ikke at det er den nu tilstedeværende Seddel, da der var et Ord i Slutningen som var overstrøget. Deponenten leverede Seddelen til Lars Olsen lille Tvedt Dagen derpaa. Deponenten var i Bergen d: 25de Julii, men indfandt sig ikke paa Raadstuen  og tog ej heller Deel i nogen Uorden paa Gaderne. Videre vidste han ej at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

            58de Deponent  Lars Olsen lille Tvedt, den yngre, 36 Aar gam/m/el. Han forklarede, at han af 57de Deponent modtog

 

1814: 286b

 

en Seddel en Søndag Aften i Julii Maaned, men at Deponenten ej veed Indholden, da han ej kan læse Skrivt, og ingen anden, som kunde læse Skrivt, var tilstede. Seddelen fulgte med Thinglisten. Deponenten veed ej hvem der har forfattet Seddelen, og kan ej skjønne om det er den nu tilstedeværende Seddel eller ikke. Han leverede den fra sig til Halvor Olsen Skjold den næste Dag. Videre vidste han ej at oplyse.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

  Friderich Hansen Smøraas lod anmelde Sygdoms Forfald ved

            59de Deponent  Ole Monsen Smøraas, 33 Aar gam/m/el. Han forklarede sig ligesom 57de Deponent, med den Forandring, at han ej kan læse Skrivt og derfor ej veed om det var den nu tilstedeværende Seddel.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            60de Deponent  Carl Nielsen Nøetvedt, 62 Aar gam/m/el. Han forklarede, at han en Fredag Aften i Julii Maaned, tilligemed Thinglisten modtog en Seddel fra hans Naboe Michel Olsen Nøetvedt, der skal have faaet Seddelen fra Gaarden Tistad. Han veed ej Seddelens Indhold  da han ej kan læse Skrivt, ej heller veed han, hvem der havde forfattet Seddelen; men han synes at det er den nu fremlagte Seddel. Deponenten mødte ikke i Bergen d: 25de Julii d: A:  Mere vidste han ikke at oplyse  \undtagen at han Dagen efter bragte Listen og Seddelen til Smøraas./  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            61de Deponent  Michel Olsen Nøetvedt, 40 Aar gam/m/el. Han forklarede sig aldeles ligesom 60de Deponent  med Tillæg, at Peder Nielsen Tistad, Søn af Niels Nielsen Tistad, var den som leverede Deponenten bemeldte Seddel.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            62de Deponentinde  Maren Nielsdatter, tjenende hos Hans Nielsen øvre Tistad, 29 Aar gam/m/el. Hun forklarede, at hun en Dag i Julii Maaned d: A: af Søren Tistads Datter, Saloma Sørensdatter modtog en Seddel, hvis Indhold hun ej veed, tilligemed Thingbrevet, og at hun leverede sam/m/e til Niels Hansen øvre Tistad, der igjen skal have leveret den til Niels Nielsen Tistads Søn Peder Nielsen. Hun veed ej hvem der havde forfattet Seddelen  og kan ej skjønne om det er den nu tilstedeværende \Seddel/ eller ikke. Mere vidste hun ej at oplyse.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            63de Deponent  Niels Hansen øvre Tistad, 53 Aar gam/m/el. Hans Forklaring var aldeles ligesom 62de Deponentindes. Han mødte ikke i Bergen d: 25de Julii 1814.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            64de Deponent  Niels Nielsen øvre Tistad, 55 Aar gam/m/el. Hans Forklaring var overeensstem/m/ende med 62de og 63de Deponentere. Deponenten var ej tilstede, og saae ej heller Stemplings Seddelen; men hans Søn Peder har fortalt ham det saaledes som 62de Deponentinde har forklaret det.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            65de Deponent  Søren Larsen nedre Tistad, 55 Aar gam/m/el. Han forklarede, at hans Datter Saloma en Dag i Julii Maaned d: A: leverede til 62de Deponentinde en Seddel, der fulgte med Fogedens Thingbrev, og som hun havde modtaget fra Pigen Britha Tollevsdatter nedre Tistad for at levere videre til Naboerne. Deponenten saae ej Seddelen  og veed

 

1814: 287

 

ej heller dens Indhold{. Han vee} eller hvem der havde forfattet sam/m/e. I øvrigt var \han/ ej i Bergen d: 25de Julii d: A:, og mere vidste han ej at oplyse.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

            66de Deponentinde  Brithe Tollevsdatter nedre Tistad, 21 Aar gam/m/el. Hun forklarede at hun modtog den af 65de Deponent omforklarede Seddel hos Lars Tollevsen nedre Tistad, der igjen skal have faaet den fra Johannes Johannesen nedre Tistads Datter, Anna Johanna. I øvrigt var hun overeensstem/m/ende med 65de Deponent.  Dimitteret ligesom 57de Deponent, efterat have tilføjet, at hun tjener hos Niels Nielsen nedre Tistad.

            67de Deponent  Lars Tollevsen nedre Tistad, 18 Aar gam/m/el. Han forklarede sig aldeles overeensstem/m/ende med 66de Deponentinde, og blev dimitteret ligesom 57de Deponent.

            68de Deponent  Johannes Johannesen nedre Tistad, 46 Aar gam/m/el. Hans Forklaring var overeensstem/m/ende med 66de og 67de Deponenters. Hans Datter Anna Johanna modtog Seddelen fra Deponenten, der havde faaet den hos Paul Nielsen nedre Tistad, hans Svigerfader, der sagde at have faaet den hos en af Tjenestekarlene paa Fanøe Præstegaard. Bemeldte Paul Nielsen er over 80 Aar gam/m/el og kan ej møde her i Retten. Deponenten veed ej hvem der har forfattet Seddelen, ej heller besaae han den saa nøje, at han kan skjønne, om det er den nu her i Retten tilstedeværende. Tjenestekarlene paa Fanøe Præstegaard hedde:  Christian Larsen, Helge Larsen, {og} Knud Larsen og {Johannes} John Arnesen. Deponenten var i Byen d: 25de Julii i et privar Ærende, men rejste hjem igjen før Middagen. Mere vidste han ej at oplyse.  Dimitteret ligesom 57de Deponent.

Eragtning:

Forhøret udsættes til {Onsdagen} \Løverdagen/ d: 24de d: M:  om Formiddagen Kl: 10  som den første belejlige Tid, inden hvilken nye Indkaldelse kan blive besørget.

                              Lars Blix de Fine          Christie           Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1814  d: 15de September om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat paa Gaarden Mjelde, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Johannes Olsen og Jørgen Olsen midt Mjelde, for, efter foregaaende Beram/m/else, at foretage en af Foged Bøgh, paa Embeds vegne, paastævnt {Justit} Sag mod Lars Henrichsen Fadnæs, m: fl:

  Paa Foged Bøghs Vegne mødte Procurator Heyberg og fremlagde  1. Stævning, af 20de f: M:, forsynet med Beram/m/elses og Forkyndelses Paategning.   2. det under 2den Julii d: A: optagne Præliminair Forhør, hvorpaa findes Amtets Actions Ordre, af 23de s: M:; og   3. skrivtlige Qvæstioner til Vidnerne og de Tiltalte, af Dags Dato.

  Actor maatte her anmærke:  at denne Sag har været engang tilforn beram/m/et til Foretagelse paa Thingstedet Bernæstangen, hvor saavel Dom/m/er som Actor og Defensor havde indfundet sig d: 19de

 

1814: 287b

 

f: M:; men formedelst at ingen af de Indstævnte mødte  kunde intet den Tid med Sagen foretages. Til Legittimation herfor fremlagde Actor \som No 4/ en under 31te Julii udfærdiget Stævning, forsynet med Dom/m/erens Beram/m/else; og vil af Lehnsmand Horveys derpaa skeete Paategning erfares, af hvilken Aarsag ingen af de Indstævnte kunde møde, ligesom det deraf bliver kjendeligt, hvorfor Sagen nu først foretages.

  Actor begjerede dernæst de Tiltalte saavelsom Vidnerne paaraabte  og enhvers Forklaring under Forhøret dem forelæst  samt deres Videre Forklaring og Svar i Anledning af de fremlagte Qvæstioner indhentet.   No 1 {og}  3 og 4 indtages  saalydende: #   No 2 vedhæftes Acten.

  Procurator Hjorth Stuvitz mødte som Defensor for Lars Henrichsen Fadnæs ifølge Amtets, paa Forhøret tegnede, Ordre, og forbeholdt det fornødne.

  Tiltalte Lars Henrichsen Fadnæs mødte uden Baand og Tvang. For ham blev oplæst Stævningen og Amtets Actions Ordre. Ligeledes blev for ham oplæst hans under Præliminair Forhøret afgivne Forklaringer  /: pag: 2, 3, 5, 6, 8, 10 :/  hvilke han vedblev som rigtige.

  Derpaa fremstod den Bestjaalne Henrich Olsen Fadnæs. Hans Forklaringer under Præliminair Forhøret  /: pag: 3, 4, 6 og 10 :/  bleve ham forelæste og han vedstod sam/m/e som rigtige. Videre svarede han til de fremlagte Qvæstioner saaledes:  1ste \og 2den/ Qv:  han savnede hverken Korn eller Potates  undtagen det pag: 10 omforklarede udrøftede Korn, omtrent 2 a 3 Asker, hvilket savnedes i Januari Maaned d: M:   3. Qv:  Sv:  ney.   4. Qv:  bortfalder.   5. Qv:  Sv:  alt det af Deponenten omforklarede er ham frakom/m/et mod hans Vidende og Villie.   6. Qv:  Deponenten frafalder al Erstatning.   7de Qc:  Tiltaltes Lars Henrichsen Fadnæss’s Opførsel har for øvrigt været god. Niels Bergstadnæsset har i den Tid, han tjente hos Deponenten, saavidt {Vidnet} \Deponenten/ veed, før og siden opført sig vel; dog tog han engang i forrige Som/m/er en Sølv-Sølje, som Deponentens Datter, Gjertrud, der er 10 Aar gam/m/el, havde fundet ude paa Marken og lagt {den} ned i en Bordskuffe; men da Deponenten spurgte ham om denne Sølje, tilstod han, at han havde taget den til sig, ligesom han og, efter Deponentens Anmodning, bragte den tilbage og lagde den i sam/m/e Bordskuffe. Tiltalte Aad Fadnæs har, saavidt som Deponenten veed, opført sig ustraffeligt.   8de Qv:  Sv:  ney, og Deponenten har ej savnet andre Ting, for hvilke han kan have de Tiltalte mistænkte.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed i det Hele.

  Videre mødte som

            1ste Vidne  Knud Gullichsen Fadnæs, afhørt under Forhøret som 2den Deponent. Hans Forklaring, pag: 4, blev ham forelæst, og han vedblev sam/m/e som aldeles rigtig. Videre svarede han til 1ste Qv:  Ney.   7de Qv:  Vidnet veed ikke at Tiltalte Lars Henrichsen og Aad Fadnæs tilforn har forøvet nogen Slags Forbrydelser. Tiltalte Niels Bergstadnæsset har, saavidt som Vidnet veed, opført sig ustraffeligt; dog har Vidnet hørt, at han skal i forrige Aars Som/m/er have taget en Sølje, af Sølv, der tilhørte

 

1814: 288

 

Vidnet, men som Henrich Fadnæss’s Datter Gjertrud havde fundet ude paa Marken og lagt inde i Bordskuffen hos hendes Fader, hvilken Sølje han dog skal have bragt tilbage til sam/m/e Sted, da Hendrich Fadnæs paaduttede ham at have taget den. \Sølvsøljen er Vidnet tilbageleveret i uskad Stand./   8de Qv:  Sv:  ney, og Vidnet har ikke hørt Niels Bergstadnæsset tilstaae, at han vidste noget om de af Lars Henrichsen forøvede Tyverier. Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedblev den i det hele, med Tillæg, at det om Søljen forklarede har Vidnet hørt af Henrich Fadnæs. Han bekræftede derpaa sine afgivne Forklaringer med Lovens Eed.  Dimitteret.

            2det Vidne  Haldor Haldorsen Fadnæs, afhørt som 3die Deponent under Præliminair Forhøret. Hans Forklaring  /: pag: 4 og 5 :/  blev oplæst for ham og han vedblev sam/m/e. Videre svarede han til 1ste Qv:  jo, der var Folk tilstede; men Vidnet husker ikke nu hvem det var.   \2. Qv:/  Vidnet spurgte blot Lars Henrichsen, om han skulde male Korn?  og dertil svarede denne ney.   7de Qv:  Vidnet veed ej andet, end at de have opført sig ustraffeligt.   8de Qv:  Sv:  ney.  Disse Svar bleve oplæste for Vidnet, som vedstod sam/m/e og bekræftede sin Forklaring i det Hele med Lovens Eed.  Dimitteret.

            3die Vidne  Berge Nielsen Styve, afhørt som 5te Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 5 :/  blev oplæst for ham, og han vedblev sam/m/e. Videre svarede han til 1ste Qv:  dette kan Vidnet nu ikke huske.   7de og 8de Qv:  Sv:  ligesom 2det Vidne.  Hans Svar bleve ham forelæste; han vedblev sam/m/e og aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse paa hans Forklaring i det Hele.  Dimitteret.

  Dernæst fremstod den Bestjaalne Johannes Gullachsen Brækhuus, afhørt under Forhøret som 4de Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 5 :/  blev ham forelæst og han vedblev dens Rigtighed. Han svarede til 7de og 8de Qv:  ligesom 2det Vidne.  I øvrigt erklærede han, at han ikke havde nogen Erstatning at fordre for hvad der mueligen er ham frakom/m/et mere end han fik tilbage af det stjaalne Korn.  Dimitteret, efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

  Knud Jacobsen Træfald lod anmelde Sygdoms Forfald.

            4de Vidne  Lars Monsen Hougen, afhørt som 6te Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 9 og 10 :/  blev oplæst for ham og han vedblev sam/m/e i det Hele.   Til 7de og 8de Qv: svarede han aldeles ligesom 2det Vidne.  Han bekræftede derpaa sit Vidnesbyrd i det hele med Lovens Eed.  Dimitteret.

            5te Vidne  Anders Knudsen Hernæs, afhørt som 8de Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 10 :/  blev oplæst, og han vedblev sam/m/e.   7de og 8de Qv: besvarede han ligesom 2det Vidne.  Han stadfæstede sin Forklaring med Lovens Eed.  Dimitteret.

            6te Vidne  Liva Henrichsdatter {Bergstadnæsset} \Hernæs/, afhørt som 9de Deponentinde. Hendes Forklaring  /: pag: 10 :/  blev

 

1814: 288b

 

hende forelæst og hun vedstod sam/m/e.   Til 7de og 8de Qv: svarede hun ligesom 2det Vidne.  Hun bekræftede sit Vidnesbyrd med Lovens Eed  og blev dimitteret.

            7de Vidne  Marthe Haldorsdatter Bjørgo, 23 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed svarede hun til 1ste Qv:  Vidnet laante Lars Henrichsen Fadnæs 10 rd D: C: kort før Juulen 1813, og han sagde, at Niels Olsen Bergstadnæsset skulde have disse Penge, samt at Laanet skeede for denne. Niels Bergstadnæsset har ogsaa siden tilstaaet for Vidnet at have modtaget disse 10 rd D: C: og sagt, at han for sam/m/e havde kjøbt Sild i Bergen.   til 7de og 8de Qv:  Sv:  ligesom 2det Vidne.  Hendes Forklaring blev oplæst for hende, hun vedblev den og tilføjede, at Lars Henrichsen, da han laante Pengene til Niels Bergstadnæsset, sagde, at denne behøvede dem til at kjøbe Sild for \til sin Moder/.  Hun bekræftede sin Forklaring med Eed, og blev dimitteret.

            8de Vidne  Forpagter Knud Olsen Mjelde, 25 Aar gam/m/el, Tiltalte Niels Olsen Bergstadnæssets Broder. Efter Formaning til Sandhed svarede han:  til 7de og 8de Qv:  ligesom 2det Vidne.  Han bekræftede sit Vidnesbyrd med Lovens Eed  og blev dimitteret.

  Dernæst fremtraadte atter Tiltalte Lars Henrichsen Fadnæs. Han svarede til Actors Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  Sv:  det var 5 rd D: C: for de omforklarede 5 Mark Meel, som Aad Fadnæs tog fra Deponenten i Møllen.   2den Qv:  de 2 første Asker Korn var Niels Olsen Bergstadnæsset med at stjæle fra Hendrich Fadnæs; derimod har han ikke været med i nogen af de andre Tyverier, ej heller modtaget nogen af de Penge, Inqvisiten har faaet for det øvrige Stjaalne; men han har været vidende om at Inqvisiten har begaaet Tyverierne, da Inqvisiten selv har sagt ham det.   3. Qv:  Sv:  Niels Bergstadnæsset har ikke advaret ham om holde op med at stjæle; men de have indbyrdes anmodet hinanden om at tie stille med hinandens Forbrydelser.   4de Qv:  Sv:  Niels Bergstadnæsset saae selv hvorfra Inqvisiten fik de omspurgte Potatos; thi de vare begge ude paa Ageren, hvor Inqvisiten tog dem op, og Niels Bergstadnæsset modtog dem i en Sæk ude paa Ageren  samt bar Potæterne hen i en Ur, hvor han skjulte dem.   5te Qv:  er besvaret under 2den Qv:   6te Qv:  Sv:  ney, og han veed ej heller hvem der har faaet det udrøftede Korn, hans Fader skal have mistet; men Niels Olsen Bergstadnæsset sagde engang den sidste Vinter til Inqvisiten, at han vilde stjæle Korn fra Hendrich Fadnæs, og var ogsaa Natten derefter ude; men om han stjal det, eller ikke, har han siden ikke fortalt Inqvisiten. Han husker ikke, om dette \var/ førend eller efterat Henrich Fadnæs savnede det udrøftede Korn.   7de Qv:  Sv:  ney.  Disse Svar bleve oplæste for Inqvisiten, som vedblev sam/m/e i det hele.

  Endelig mødte løs og ledig i Retten Tiltalte Niels Olsen Bergstadnæsset. Hans Forklaring  /: pag: 7,

 

1814: 289

 

8, 9, og 11 :/  blev oplæst for ham og han paastod at sam/m/e indeholdt Sandhed. Han svarede til Actors Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  ney.   2. Qv:  ney.   3. Qv:  Sv:  jo, og Lars Henrichsen fortalte ham det selv, men hvad Tid det var husker han ikke.

  I Anledning af Lars Henrichsens Svar paa 4de Qv:  forklarede Niels Bergstadnæsset, at han ikke saae Lars Henrichsen tage de omspurgte Potates op af Ageren, og at han ej heller modtog dem paa Ageren, eller bar dem hen i nogen Ur; derimod sagde han, at Lars Henrichsen havde baaret Potæterne hen i en Ur, hvorfra han  /: Niels :/  hentede dem om Natten, da Lars forbød ham at tage dem om Dagen, eller at tale noget derom til Henrich Fadnæs. Aarsagen, hvorfor Lars Henrichsen {ej vilde at} forbød ham dette, var, fordi Lars skulde have faaet Potæterne hos en Mand, han havde laant Penge til, og dette vilde han ej at Faderen skulde vide. Omtrent 3 a 4 Uger derefter sagde Lars ham, at have stjaalet bemeldte Potates. Inqvisiten tilstod, at han ej fortalte Henrich Fadnæs dette, hvilket ogsaa Lars forbød ham at gjøre.

  I Anledning heraf bleve nu \Tiltalte/ Lars Henrichsen og Niels Olsen confronterede. Begge vedbleve nu hver deres foranførte Forklaringer om de bemeldte Potates, og Lars Henrichsen tillagde, at han var Niels Olsen behjelpelig en Søndag derefter, {at be} lidt efter Middag, at føre Potæterne bort fra Uren hjem til Niels Olsens Moder paa Bergstadnæsset; hvilket Niels Olsen benægtede. Lars Henrichsen paastod, at Niels Olsens Moder var tilstede da Niels bragte Potæterne hjem til hende. {For be} Niels Olsen forklarede videre, at de 5 rd D: C:, han betalte Lars Henrichsen for Potæterne, havde han faaet hos Knud Brynildsen Horvey for 2 Arbejdsdage og noget Bast, som han havde faaet hos Lars Henrichsen Fadnæs. Lars Henrichsen tilstod at have overladt ham lidt Bast, han havde flækket i sin Faders Skov, i Foraaret 1813.

  I Anledning af Lars Henrichsens Svar paa 6te Qv:  blev Niels Olsen examineret. Han benægtede at have sagt Lars Henrichsen, at han vilde stjæle Korn fra Henrich Fadnæs, eller at have været ude nogen Nat i denne eller nogen anden Anledning.

  Lars Henrichsen blev atter confronteret med ham i denne Anledning. Enhver af dem blev ved sin forhen gjorte Forklaring, og Lars Henrichsen tilføjede, at Niels Olsens Moder har anmodet ham, at han ej maatte forklare for Nogen, at hendes Søn havde været med ham i at tage de omspurgte Potatos.

  Videre tilstod Tiltalte Niels Olsen Bergstadnæsset, at han, saaledes som Henrich Fadnæs og 1ste Vidne har forklaret, engang i afvigte Aars Som/m/er

 

1814: 289b

 

stjal en Sølje, af Sølv, der laae i Bordskuffen hos Henrich Fadnæs. Han forvarede Søljen hos sig omtrent i 14 Dage; men da der skeede Efterspørgsel om sam/m/e, nægtede han i Førstningen at have taget sam/m/e; men da Henrich Fadnæs paaduttede ham sam/m/e Tyverie, tilstod han det og bragte Søljen tilbage paa sam/m/e Sted, hvor han tog den.

  Disse Forklaringer bleve derpaa oplæste for begge de tilstedeværende Tiltalte, der vedstode sam/m/e, hver for sit Vedkom/m/ende.

  Actor fremlagde Attest fra Sognepræst Jersin paa Woss, dateret 13de d: M:, ang: de 3 Tiltaltes Alder, m: v:.   Bemeldte Attest indtages under No 5  saaledes lydende: #

  Foranstaaende Attest blev oplæst for de 2 tilstedeværende Tiltalte, som ikke havde noget derved at bemærke.

  Martha Jacobsdatter Soleraas, Marthe Jacobsdatter Fadnæs, Synneve Johnsdatter Fadnæs og Aad Olsen Fadnæs bleve paaraabte, men mødte ikke. Ihenseende til den sidste  fremlagde Actor Lehnsmand Horveys Indberetning, af 13de d: M:, til Fogeden, hvilken Indberetning Literes under No 6  saaledes lydende: #

  7de Vidne, som endnu var tilstede, forklarede, i Anledning af Niels Olsens Udsigende  /: pag: 7 i Forhøret :/  at Lars Henrichsen ikke skyldte hende 10 rd, og at hun heller ikke har givet Niels Olsen Anviisning paa at modtage 10 rd D: C: hos Lars Henrichsen, men at det forholder sig saaledes som hun forhen i Dag har forklaret; hvilket Niels Olsen ogsaa nu tilstod.  Dimittet.

  I Anledning af 7de Vidnes Forklaring tilstod Tiltalte Niels Olsen, at han rigtig nok sagde til hende, at han for de bemeldte, hos hende laante, 10 rd D: C:  havde kjøbt Sild i Bergen; og dette forholder sig virkelig saaledes, og hans Moder fik Silden. Han maatte altsaa nu tilstaae, at hans Forklaring  /: Forhøret pag: 7 :/  ”at han for 10 rd havde afkjøbt Lars Henrichsen et Gevær”  var urigtig; derimod sagde han, at han fik de 10 rd han betalte for Geværet, i Løn hos Henrich Fadnæs, og dette var noget før Juul 1813.

  Den Bestjaalne Henrich Olsen Fadnæs mødte atter og forklarede, at han 3 Uger før Juul betalte Niels Olsen 10 rd D: C: i Løn.

  Lars Henrichsen vedblev sin forrige Forklaring om Betalingen for Geværet.

  Actor tilkjendegav, at da de almindelige Høste-Thinge om føje Tid tage sin begyndelse og uopholdelig vedvare indtil d: 31te October, da Høstethinget afholdes paa Bolstadøren, saa maatte han til den Tid begjere Sagen udsat; og i øvrigt  da der ved de i Dag erholdte Oplysninger behøves nye og nøyere Undersøgelser, saa fandt han sig beføjet til ikke at paastaae Faldsmaals Straf over det udeblevne Vidne, Marthe Jacobsdatter Soleraas, som desuden har havt en Vey af 5 ½ Miil hertil at rejse. De øvrige 3de, som kunne

 

1814: 290

 

ansees mere og mindre at være implicerede i Sagen, skulle vorde foranstaltet sisterede for Retten til Udsættelses Tiden.

Eragtet:

Den forlangte Udsættelse bevilges til Høste-Thinget for Wasværns Thinglaug d: 31te October og 1ste Novbr: d: A:

                                                                     Christie

                   Johannes Olsen midt Mjelde                      Jørgen Olsen midt Mjelde

                          J:O:S: og bomerke                                     IOS og bomerke

                                                          med paaholden Pen.

 

 

 

Aar 1814  d: 16de September om Formiddagen Kl: 11  blev en Extraret sat paa Thingstedet Mjeldegaard, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Johannes Olsen og Jørgen Olsen midt-Mjelde  for at continuere det fra d: 25de f: M: udsatte Undersøgelses Forhør, betræffende en af Hr: Foged Bøgh indsendt Stemplings-Seddel, m: v:.

  Til dette Forhør vare Beboerne paa Gaardene Waxdal og Bouge indkaldte ifølge Stevnevidnernes Attest af 10de s: M:, grundet paa den constituerede Sorenskriver Kroghs Skrivelse til Stævnevidnerne.   Attesten indtages  saal: #

  Retten ventede til Kl: 2 Eftermiddag; men da ingen af de Indvarslede mødte  og Attesten ikke melder om de ere indstævnte under Faldsmaals-Straf, maatte Dom/m/eren udsætte Forhøret til Løverdgaen d: 24de d: M:  om Formiddagen Kl: 10, paa det at sam/m/e, efter lovlig Indkaldelse, da kan foretages i Sorenskriverens Boepæl i Bergen.

                            J:OS og boemerke            Christie            IOS. og bomerke

                  Johannes Olsen Midtmjelde                           Jørgen Olsen midt Mjelde

                                                           begge med holdt Pen

 

 

Continuation af Justitssagen mod Søren Nyebøe  fol: 285.

Aar 1814  den 21de September  continuerede den mod Søren Nyebøe anlagte Justitsaction betræffende en forfalsket Rigsbankdalerseddel.  Retten blev administreret af mig Prokurator Hans Strøm Krogh som af Stiftet constitueret Sorenskriver  tilligemed de fire Laugrettesmænd \og Meddomsmænd/  1. Lars Blix de Fine.  2. Anfind Olssen.  3. Jørgen Ellingssen  og Ole Rasmussen.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagte skrivtlig Stevning af 10de d: M:  i lovlig forkyndt Stand  forlangte derpaa de indstevnte paaraabt og afhørt efter de fremlagte qvæstioner.  Stevningen blev læst  saalydende: #