Tingbok I. A. 51 

1812-1815 

for

Nordhordland

 

 

 

Året 1813

 

 

 


(1813: 80b)

 

Aar 1813  d: 4de Januar om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 21de f: M: udsatte Forhør til Oplysning betreffende nogle Michel Andersen (m: fl:)!! frastjaalne Faar, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som forhen.

  Anklagede Anders Chrispinussen Fantoft mødte personlig.

  Til i Dag var af Sorenskriveren udstedt Continuations Indkaldelse, saaledes lydende: #

  Ifølge bemeldte Indkaldelse fremstod som

            10de Deponentinde  Johanne Simonsdatter, Soldat Jens Chrispinussens Kone, 36 Aar gam/m/el, tjenende hos den Anklagede, der er hendes Svoger. Hun forklarede, efter Formaning til Sandhed, at den af 1ste Deponent omforklarede Sou kom ned fra Fjeldet med Anklagedes Faar noget efter Michaeli  og at den gik blant disse omtrent et Jævndøgn. Derefter kom der Bud fra Mons Slettebakken, at en frem/m/ed Sou var kom/m/en til hans Faar, hvorefter Anklagede sendte Deponentinden hen at hente Souen, hvilket hun gjorde, da hun var frem/m/ed og ikke vidste Mærkerne paa hans Faar, som nyelig vare nedkomne fra Fjeldet. Saasnart Anklagede fik Souen at see, sagde han at det ikke var hans, men han bad ikke Deponentinden at bringe den tilbage. Souen gik siden blant Anklagedes Faar  og den blev af Anklagedes Kone klippet

 

1813: 81

 

3 Uger efter Michaeli. Ulden blev af Konen forvaret  paa det at Ejermanden, om han kom, kunde faae sam/m/e tilbage, og Souen gik uklippet 14 Dage efter at Anklagedes egne Faar vare klippede. En Dag i Høst hentede Anklagede og hans Kone en Sou fra Sandals Udmark, og denne Sou havde mærke som Anklagedes øvrige Faar, nemlig, at begge Ører ere afstyvede. Anklagede og Deponentindens Mand vare 14 Dage efter Michaeli oppe paa Ulrichs Fjeldet og søgte efter Faar, som vare Anklagede frakomne. De fandt ikke flere end 3 af de bortkomne Faar, og disse bragte de hjem med sig noget efter Middag. Bemeldte Faar havde det foranførte Mærke. Hun benægtede, at have seet hos Anklagede flere Faar, end den omforklarede Sou, med det af 1ste Deponent omvidnede Mærke. I øvrigt veed hun ikke at Anklagede har solgt eller slagtet Faar i Høst videre end 3 af hans egne Faar, som han slagtede efter Michaeli, og mere vidste hun ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

            11te Deponent  Kari Mortensdatter Kolstøen, 68 Aar gam/m/el, ubeslægtet med Anklagede og Klagerne. Hun blev formanet til Sandhed og forklarede, at hun omtrent 8 Dage efter Micheli saae 7 Faar gaae oppe paa Ulrichs Fjeldet, hvor hun var gaaet op for at søge efter Sjur i Træets Faar, og at hun ikke saae rettere end at der var klippet lidet af Faarenes højre Øre. Videre vidste hun ikke at oplyse.  Dimitteret.

            12te Deponent  Arne Torgersen Lægden  41 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Klagerne samt den Anklagede. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han tilligemed Niels Harebakken fulgte Rasmus Harebakken hen til Fantoft noget efter Michaeli sidstleden for at efterspørge dennes Faar. De traf Anklagede ude paa Ageren. Klageren Rasmus spurgte Anklagede om han ikke havde seet hans Faar paa Fjeldet  og hvor de vare afblevne? Anklagede svarede meget og mange Gange paa Klagerens Spørgsmaale, men ofte modsigende og ubestemt. Ordene kan Deponenten nu ej huske, undtagen at Anklagede sagde:  ”jeg har ikke stjaalet alle dine Faar”, og ligedes!! (ligeledes): ”Fanden sige Dig videre, hvor jeg slap dine Faar, jeg har ikke havt fat paa dem.”  I øvrigt tilstod Anklagede, at han og hans Broder havde været oppe paa Fjeldet og søgt efter Faar den sam/m/e Dag som Rasmus erklærede at have mistet sine Faar; ligeledes tilstod Anklagede, at de Faar, han sidst havde foran sig paa Fjeldet, forlod han ved Kolstøe Krogene. Videre vidste han ej at oplyse.  Dimitteret ligesom de forrige.

            13de Deponent  Niels Olsen Harebakken, 44 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Klagerne samt Anklagede. Efter

 

1813: 81b

 

Formaning til Sandhed forklarede han sig aldeles ligesom 12te Deponent, da han ikke husker rettere, end at Ordene faldt netop saaledes som denne har forklaret.  Dimitteret.

            14de Deponent  Lasse Bendixen Harebakken, 34 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Klagerne saavelsom med Anklagede. Han blev formanet til Sandhed og forklarede, at han og hans Kone kort efter Michaeli f: A: saae, at 2 Mandspersoner drev en liden Flok Faar op fra Klagerens Rasmus Harebakkens, Slaatter og over Fjeldet henad til Borgeskaret. Saavidt han kunde see bare bemeldte 2 Personer lyse Trøjer, men de vare saa langt borte, at Deponenten ej nøje kunde see dem  og altsaa heller ikke kan opgive Mærker paa dem. I øvrigt veed Deponenten intet at oplyse Sagen med.  Dimitteret ligesom de forrige.

            15de Deponentinde  Anna Michelsdatter øvre Harebakken, 14de Deponents Hustrue, 38 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Klagerne og Anklagede. Hun forklarede sig aldeles ligesom 14de Deponent  og blev dimitteret.

            16de Deponentinde  Alis Ludvigsdatter, 26 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Klagerne saavelsom med Anklagede. Hun blev formanet til Sandhed og forklarede at hun har tjent hos Anklagede indtil 14 Dage efter Michaeli f: A:  Hun benægtede at hun i afvigte Høst hentede Anklagedes Faar hjem fra Fjeldet, men forklarede derimod, at Anklagede selv og hans Broder Jens Chrispinussen hentede Faarene fra Fjeldet. De hittede ikke alle Faarene paa een Gang, men bragte nu og da eet eller flere hjem eftersom de hittede dem ved Michaeli Tider. En Dag de havde drevet Faar ned fra Fjeldet kort efter Michaeli skulde Deponentinden gaae udenfor Garen at jage Faarene ind i Huus. Der var da imellem Anklagedes Faar en frem/m/ed Sou, men denne var saa skye, at Deponentinden ej kunde faae see dens Mærker. Denne Sou forlod Flokken og løb hen til Slettebakkens Faar. Der kom Dagen efter Bud fra Mons Slettebakken om denne Sou, og Anklagede sendte 10de Deponentinde hen at hente Souen om der var hans Mærke paa den. Hvad Anklagede svarede da Johanne bragte Souen hjem  hørte Deponentinden ikke; men Souen forblev hos Anklagede, og den var ikke endnu klippet da Deponentinden forlod Anklagedes Tjeneste. Deponentinden saae ellers ikke frem/m/ede Faar hos Anklagede, og hun veed ikke at forklare mere til Oplysning i Sagen.  Dimitteret ligesom de øvrige.

  I Anledning af 16de Deponentindes Forklaring, erklærede Anklagede, at hans Broder Jens Chrispinussen hentede Faarene ned fra Fjeldet den Dag, den frem/m/ede Sou var kom/m/en blant Anklagedes Faar, og at Tjenestepigen Anna, tjenende paa Landaas, 2 á 3 Dage forhen havde drevet hans Faar ned paa Fjeldet ved Landaas, for hvilken Umage han havde givet hende 1 rd. I øvrigt vedblev han sin Benægtelse.

  Klagerne, som i Retten vare tilstede, erklærede, at de

 

1813: 82

 

haabede at faae opspurgt, hvor Pigen Anna Arnesdatter, som tjente hos Ole Sandal, nu er. De begjerede derfor at Forhøret maatte henstaae i 14 Dage, til hvilken Tid, de haabede at faae hende til at møde.

Eragtning:

Forhøret udsættes til Løverdagen d: 16de Januar 1813  Form: Kl: 10.

                                 Lars Blix de Fine         Christie           Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 4de Januarii om Eftermiddagen Kl: 2  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Kobbersmed Hagelsteen  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke. Klagerne Larsen og Hansen mødte.

  Actor fremsendte en Skrivelse, af Dags Dato, hvori Anstand forlanges i 14 Dage paa Grund af at Thingsvidnet i Bergen endnu ikke er optaget.  Bemeldte Skrivelse er saaledes lydende: #

Eragtning:

Anstand bevilges til Mandagen d: 18de Januar 1813  om Formiddagen Kl: 11.

                                 Lars Blix de Fine         Christie           Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1813  d: 5te Januarii om Formiddagen Kl: 10  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for efter foregaaende Stævning og Beram/m/else, at foretage en Justits Sag mod Berthe Larsdatter, m: fl:, for begaaet Tyverie etc:

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde:  1. Stævning, af 22de f: M:, i lovlig forkyndt Stand.   2. Amtets Actions Ordre, af 17de s: M:, hvori tillige indeholdes Defensions Ordre til Procuratorerne Hjorth Stuvitz og Heyberg.   3. Præliminair Forhør, optaget ved Bergens Politiekam/m/er d: 8de f: M:, og   4. skrivtlige Qvæstioner, af Gaars Dato.

  Actor fremstillede Tiltalte Berthe Larsdatter løs og ledig i Retten og begjerede Indstævnte Peder Hansen paaraabt, tilligemed Vidnerne, og alle disse afhørte efter de fremlagte Qvæstioner.

  De fremlagte Documenter No 1, 2 og 4 indtages  saalydende: #   Forhøret vedhæftes Acten.

  Defensorerne Hjorth Stuvitz og Heyberg mødte og forbeholdt det fornødne.

  Derefter fremstod frie for Baand og Tvang Tiltalte Berthe Larsdatter. Stævningen blev læst og paategnet tilligemed Amtets Actions Ordre. Ligeledes blev for Tiltalte oplæst hendes Forklaring under Præliminair-Forhøret, hvilken hun vedblev som rigtig.

  Derpaa mødte den Bestjaalne Zacharias Olsen Nyegaardsvigen. Hans Forklaring og Klage, indført i Præliminair Forhøret, blev ham forelæst og han vedblev sam/m/e i det Hele, med Tillæg, at der, foruden Peder Hansen, var en Skomager Dreng tilstede, som var behjelpelig i at flaae Faarene. Han tilkjendegav derhos, at han har taget hjem til sig Kroppene af de ham frastjaalne 5 Faar

 

1813: 82b

 

og at han har maattet nedsalte sam/m/e for at bevare dem fra Forraadnelse. Skindene havde han derimod endnu i raae Tilstand  og han fremviiste dem tillige i Retten.

  Tiltalte erklærede, at hun ikke kan gjenkjende Skindene, men at de af hende stjaalne Faar vare af sam/m/e Couleur som de fremlagte Skind, hvorpaa Ulden endnu er, nemlig 2 hvide og 3 graae.

  Det ene af Skindene, nemlig det ene af de hvide, tilhørte ikke {ikke} den Bestjaalne, som nu selv erklærede at han havde \det Faar, hvortil/ sam/m/e \hørte/ i Foster. Den Bestjaalne declarerede ligeledes at samtlige stjaalne 5 Faar, af hvilke de 4 vare Soue og den 5te en Væder, ere ham frakomne imod hans Vidende og Villie.

  De tilstedeværende 5 Skind bleve af Laugrettet taxerede for 9 mrk pr: Stk, altsaa tilsam/m/en for 7 rd 48 s.

  Den Bestjaalne Zacharias Olsen erklærede, at den Sou, han havde i Foster, tilhørte Thore Stephensen Laxevaag. Han sagde at samtlige 4 Soue havde taget Lam, og han vedblev den under Forhøret satte Taxt 80 rd paa samtlige 5 Faar, hvorhos han taxerede sit Tab, ved at faae sine 4 Faar døde tilbage og ved at miste dette Aars Avl af dem tilligemed Ulden, for 30 rd, siger tredive Rixdaler.

  Tiltalte Berthe Larsdatter erklærede nu at hun ikke havde noget imod den af den Bestjaalne opgivne Taxt at erindre.

  Derefter fremstod som

            1ste Vidne  Ole Olsen øvre Fyllingen, som angav sig at være 50 Aar gam/m/el og den Bestjaalnes Broder. Han svarede til Actors fremlagte Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  Sv:  Vidnet fulgte hans Broder, den Bestjaalne, fra dennes Hjem og til Solemsvigen Dagen efterat Tyveriet var begaaet. De sporede Tyven og Faarene i Sneen til Solemsvigen. Derfra toge de over til Nyegaard, {og sporede} hvorfra de fulgte Sporene lige Til Bordarbejdsmand Peder Hansens Huus. Med Politiebetjent Reutzs Assistence gik de ind hos Peder Hansen, hvor de fandt denne tilligemed Sodat!! (Soldat) Hans Erichsen, der begge nu i Retten ere tilstede, i Færd med at flaae Faarene. De 2 Faar vare allerede flaaede og de 3 laae dræbte. Tiltalte Berthe Larsdatter var ogsaa tilstede, og hun tilstod at have stjaalet de tilstedeværende 5 Faar Natten tilforn i Nyegaardsvigen, hvorefter den Bestjaalne modtog Faarene og de 2 aftagne Skind, som alt blev ham udleveret. Tiltalte blev ført i Arrest.   2de Qv:  Sv:  dette kan Vidnet ikke med Vished sige.   3. Qv:  Sv:  Vidnet anseer de 5 stjaalne Faar, i den Stand de vare som slagtede, at have været værd 80 rd. I øvrigt vidste han ikke mere til Oplysning, da Berthe Larsdatter for øvrigt er ham ubekjendt. Peder Hansen og de øvrige som hos ham vare tilstede, nægtede at være vidende om at Faarene vare stjaalne. De stjaalne Faar bleve fundne i Peder Hansens Huus Søndagen d: 6te f: M:  om Eftermiddagen Kl: henved 3.  Disse Forklaringer bleve oplæste for ham; han vedstod sam/m/e og bekræftede denne med corporlig Eed, hvorefter han blev dimitteret.

 

1813: 83

 

  Derpaa mødt

Soldat Hans Erichsen Balsnæs, 29 Aar gam/m/el. Han blev formanet til Sandhed og forklarede, at han Søndagen d: 6te f: M:  om Eftermiddagen Kl: 1  gik hen at besøge sin Morbroder, nærværende Peder Hansen, som da sad og spiiste. Berthe Larsdatter, som logerede hos Peder Hansen, bad denne hjelpe hende at slagte Faar, hun havde kjøbt  og som hun sagde at have kjøbt paa Landet. Peder Hansen bad ham hjelpe sig deri, hvilket Deponenten gjorde, uden at have mindste Mistanke om at Faarene vare stjaalne. Siden  da Faarene vare dræbte, kom Ejermanden med Politiebetjent Reutz og flere, og da først fik Deponenten høre at Faarene vare stjaalne. Husets Dørre stode aabne medens Faarene blevne slagtede, og Deponenten gik uanmodet derhen for at besøge Peder Hansen. I øvrigt veed han intet at oplyse, og Berthe Larsdatter er ham forresten ubekjendt. En Skoemagerdreng, som Deponenten ikke kjender, var ogsaa tilstede hos Peder Hansen den Tid Deponenten kom derind, og bemeldte Dreng hjalp til at slagte Faarene. Berthe Larsdatter bad dem, ikke at gjøre Skade paa Skindene, da Sælgeren skulde have sam/m/e tilbage.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som vedstod sam/m/e  og blev dimitteret.

  Da det allerede var langt over Middag begjerede Actor Anstand til i Morgen Formiddag Kl: 10.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges  og de øvrige Indstævnte forelægges at møde her sam/m/e Tid.

  Arrestantinden blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                                    Lars Blix de Fine         Christie           Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 6te Januarii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Berthe Larsdatter, m: fl:, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som Dagen tilforn.

  Tiltalte Berthe Larsdatter var tilstede, frie for Baand og Tvang. Indstævnte Peder Hansen mødte.

  Actor Foged Bøgh mødte og begjerede Sagen frem/m/et efter de i Gaar fremlagte Qvæstioner.

Tiltalte Peder Hansen fremstod. Han angav sig at være 59 Aar gam/m/el, fød paa Gaarden Hougo, i Davigens Præstegjeld i Nordfjord. Hans Forældre vare Hans Olsen og Anna Absalonsdatter. I mere end 30 Aar har han været boesat i Bergen, hvor han er givt med Marthe Andersdatter, med hvem han har avlet 9 Børn. I sidstmeldte Tid har han ernæret sig som Bordarbejder. Hans Forklaring under Præliminair Forhøret blev oplæst for ham og han vedstod sam/m/e i eet og alt. Til Actors Qvæstioner svarede han saaledes:  1ste Qv:  Sv:  hun kom gaaende igjennem den Gade, som fører til Deponentens Huus, og De-

 

1813: 83b

 

ponenten saae hende ikke førend ved Dørren.   2. Qv:  Sv:  ney, hun kom alene.   3. Qv:  Sv:  ikke, saavidt Deponenten veed.   4. Qv:  jo  hans Kone og Huuskonen Cecilia Casparsdatter saavelsom Tiltalte selv have sagt dette, og hun skal engang have bragt hjem i sit Logis et Faar, som en Soldat skal have slagtet for hende  og ligeledes en anden Gang 2 Faar, som ogsaa af en Soldat skal være slagtede; men Deponenten veed ikke mere herom, da han det hele forrige Aar har været ude paa Arbejde paa Gaarden Fjøsanger  og kun været hjem/m/e om Søndagene. Det her omforklarede skal være skeet i Slagtertiden forrige Aar.   5te Qv:  Sv:  ney, men hun har sagt, at hun havde mange, hun handlede med, og der er ofte kom/m/et Bønder til hende i hendes Logis. I øvrigt forklarede han, at Berthe Larsdatter gik ud {Aft} Løverdag Eftermiddag d: 5te December {om Efter}  omtrent Kl: 3, sigende til hans Kone, at hun havde et hastigt Ærende; men hun kom ikke hjem førend næste Dags Morgen Kl: 9  da hun havde Faarene med sig. Hun sagde, at have kjøbt Faarene af en Mand, ved Navn Hans, men Gaardens Navn nævnte hun ikke. Hun sagde, at Sælgeren skulde have Skindene tilbage. Han benægtede, at have været vidende om at Faarene vare stjaalne  og ligeledes at Berthe Larsdatter lovede ham enten Penge eller Andel i Kjødet eller nogen anden Belønning for at slagte Faarene. Hun bad Deponenten om Formiddagen at slagte Faarene, men han vilde ikke gjøre det førend Højmæssen var forbi. Berthe Larsdatter erindrede ham adskillige Gange om at slagte Creaturerne, da Aftenen ellers kom paa. Deponenten havde ingen Mistanke til Berthe, derfor slagtede han Faarene for aabne Dørre. Hans Søstersøn Hans Erichsen kom at besøge ham, og denne hjalp til at slagte Faarene; ligeledes var en Skoemagerdreng Wiching, for hvem Deponentens Kone vasker, tilstede og behjelpelig i Slagtningen. I øvrigt har Berthe Larsdatter ernæret sig med at væve for Folk, og hun har Væverstoel hjem/m/e i hendes Logis.

  Disse Forklaringer bleve oplæste for Deponenten, som vedstod sam/m/e  og blev dimitteret.

  Derefter fremstod

            Peder Hansens Kone Marthe Andersdatter, som angav sig at være 54 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed svarede hun til Actors 1ste Qvæstion:  ligesom hendes Mand Peder Hansen; ligeledes til 2den og 3de Qvæstion.   4de Qv:  Tiltalte har  saaledes som Peder Hansen forklarede  2 Gange tilforn havt Faar hjem/m/e. Deponentinden kjendte ikke den Soldat, som slagtede disse Faar. Den Tiltalte sagde at have kjøbt dem, og det var i Slagtertiden sidste Aar. Deponentinden kjøbte det ene Faar af Berthe Larsdatter for 16 s. Marken.   5te Qv:  Sv:  Dette sagde Tiltalte ikke. I øvrigt forklarede hun sig ligesom hendes Mand, med den Forandring, at ikke Deponentinden vasker for Skoemagerdrengen Wiching, men at Tiltalte Berthe Larsdatter sendte bud efter Skoemager-

 

1813: 84

 

drengen, som skal være hos en Mester, der boer ved Nye-Kirken i Bergen. Deponentens Mand har i hele forrige Aar været ude paa arbejde paa Fjøsanger og ikkun været hjem/m/e om Søndagene. Mere vidste ikke Deponentinden at oplyse.  Dimitteret.

            2det Vidne  Cecilia Casparsdatter, 50 Aar gam/m/el, logerende hos Peder Hansen. Efter Formaning til Sandhed svarede hun til Actors Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  Sv:  jo.   2. Qv:  ney.   3 Qv:  Sv:  Peder Hansen var hjem/m/e, men om Hans Erichsen var ude, veed Deponentinden ikke, da han er indqvarteret ude i Byen.   4de Qv:  igjennem Gaden og ind igjennem Gadedørren.   5te Qv:  Sv:  om Morgenen henved Kl: 9.   6te Qv:  Sv:  ingen saavidt som Deponentinden saae.   7de Qv:  Berthe Larsdatter lukkede Faarene ind i en liden Vedbod hos Peder Hansen.   9de Qv:  Dette hørte Deponentinden ikke.   10 Qv:  jo, men Deponentinden skjønner ikke Værdien.   11te Qv:  Sv:  ney  ikke videre end, at Tiltalte Berthe Larsdatter omtrent ved Michaeli Tider f: A: skal have ladet 2 Faar slagte hjem/m/e i hendes Logis; men Deponentinden saae ikke Faarede, ej heller veed hun hvem der slagtede sam/m/e eller hvorfra Tiltalte har faaet dem. I øvrigt sagde hun at Berthe Larsdatter gik ud Løverdag Eftermiddag d: 5te Dec:  omtrent Kl: 3, og at hun sagde at have et hastigt Ærinde. Deponentinden var ikke hjem/m/e d: 6te f: M: medens Faarene slagtedes. Videre vidste hun ikke at oplyse, ej heller veed hun noget om Berthe Larsdatters foregaaende Vandel, Videre end {end} at hun i det halve Aar, hun har logeret hos Peder Hansen har opført sig vel hjem/m/e. Huset og ernæret sig med at væve for Folk.  Disse Forklaringer bleve oplæste for Deponentinden, som vedstod sam/m/e og aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse derpaa.

  Da det allerede var langt over Middag begjerede Actor Anstand til Løverdagen d: 9de d: M:  om Formiddagen Kl: 10  som den første ledige Tid til Sagens videre frem/m/e.

  Defensorerne Hjort Stuvitz og Heyberg, som fra først af i Dag havde været tilstede, reserverede det fornødne.

Eragtning:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Arrestantinden overleveres Laugrettet for at føres tilbage i Arrest.

                                      Lars Blix de Fine       Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 9de Januarii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Berthe Larsdatter, m: fl:, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som tilforn.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremstillede Tiltalte Berthe Larsdatter i Retten frie for Baand og Tvang. Han tilkjendegav derhos, at have ladet Thore Steffensen Laxevaag tilsige at møde i Dag for at vurdere det ene

 

1813: 84b

 

af de stjaalne Faar, hvilket var ham tilhørende.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte paa egne og Proc: Heybergs Vegne. Tiltalte Peder Hansen var ogsaa nærværende.

  For Retten mødte

            Thore Stephensen Laxevaag, 30 Aar gam/m/el. Han forklarede, at han hos Zacharias Olsen Nyegaardsvig havde til Foster en voxen Sou, og at denne af Tiltalte Berthe Larsdatter skal være bortstjaalet tilligemed de 4 andre Faar hun stjal fra Zacharias Olsen i f: M:  Deponenten har faaet Kroppen og Skindet af bemeldte Sou tilbage. Han vurderede Souen for 16 rd i den Stand den var da den blev stjaalet, og taxerede derhos sit Tab ved \at/ miste Avlen og Ulden for 7 a 8 rd.  Dimitteret.

  Tiltalte Berthe Larsdatter erklærede, at hun ikke havde noget mod denne Taxt at erindre.

  Tiltalte Peder Hansen erklærede ligeledes at han intet havde at erindre ihenseende til de af Zacharias Olsen Nyegaardsvig og Thore Stephensen Laxevaag, paa de stjaalne Faar, satte Taxter.

  Derpaa fremstod atter Tiltalte

            Berthe Larsdatter, som om hendes foregaaende vita gjorde følgende Forklaring:  omtrent i hendes 14de eller 15de Aar døde hendes Forældre, og da kom hun i Tjeneste hos nu afdøde Anders Sandvig, i Ous Præstegjeld, hvor hun forblev i nogle Aar  og imidlertid blev confirmeret i Fuse Kirke. Derefter kom hun hen at styre en liden Huusmands Plads i Bagervaagen, under Florvaag, for Ejeren Edvard Harkens, hvilken Plads hun styrede i nogle Aar. Siden var hun, formedelst Sygelighed, i henved 3 Aar hos hendes Søster i Strudshavn og paa Gaarden Myhr her i Fogderiet, samt tjente i et Aar hos bortrejste Anders Lyngbøe. Efter den Tid har hun tjent hos Madame Gjerchen paa Nordnæs i Bergen nogle Aar, og siden har hun, formedelst hendes svage Helbred, ikke kundet tage Tjeneste, men opholdt sig i Bergen og ernæret sig med at gaae Ærender for Folk og at væve Lærreder. Hun communicerede senest i Strudshavns Kirke afvigte Som/m/er. Videre svarede hun til Actors fremlagte Qvæstioner saaledes   til 2de \og 3de/ Qv:  hun ledte Smalerne indad mod Solemsvigen, og der tog hun over Vandet til Nyegaard i Baad med en Mand som skulde rejse over  og hvilken Mand, hun ikke kjendte. Fra Nyegaard ledte hun Faarene ind til Peder hansens Huus i Bergen.   4de Qv:  Sv:  ney.   5. Qv:  Sv:  omtrent Kl: 9 om Morgenen.   6te Qv:  dette veed hun ej med Vished, men hun sagde strax til Peder Hansen at hun havde kjøbt nogle Faar og bad ham slagte dem for sig, hvilket han dog ej gjorde førend efter Middag.   7de Qv:  Sv:  ney.  I øvrigt forklarede hun, at hun forlod sit Logis Løverdag Eftermiddag og gik ud i Byen at faae sig noget Mad. Hun blev siden ude og gik Landevejen omkring til Nyegaard, hvor hun af et Fæehuus stjal de omforklarede 5 Faar. Hun havde intet bestemt Forsæt at stjæle, men hun gik Vejen frem uden egentlig at vide hvorfor; det var hendes trængende Forfatning, som indgav hende Tanken at begaae Tyverie. Da de stjaalne Faar bleve slagtede var Soldat Hans Erichsen og Skoemagerdreng Wiching, der er i Lære hos en Mester i Nyekirke-Smuget, tilstede. Den første kom uanmodet for at besøge hendes Vert, men hun havde sendt Bud efter den sidste ved Peder Hansens lille Søn, at han maatte kom/m/e og hjelpe hende at slagte Faar. Hendes Vert spurgte om Morgenen, hvorfra hun havde faaet Faarene, og hun svarede, at hun havde kjøbt dem. Mere

 

1813: 85

 

blev ikke talt derom. Hun tilstod, at hun i forrige Aars Slagtertid kjøbte engang 2 Faar af frem/m/ede Bønder i Sandvigen, og en anden Gang eet Faar af nogle frem/m/ede Bønder, som laae ved Triangelen. Disse 3 Faar lod hun slagte i sit Logis  og {en} \2/ frem/m/ed Soldat\er/, som hun mødte paa Gaden, slagtede Faarene for hende mod Betaling af 12 s. for hvert Faar. Til at kjøbe det ene af Faarene havde Peder Hansens Kone leveret hende 7 rd, og da Faaret blev kjøbt leverede hun Tiltalte atter 3 rd, hvorefter Peder Hansens Kone beholdt {Skin} Kjødet. Skindene af bemeldte 3 Faar leverede Tiltalte tilbage til Sælgerne, som havde betinget sig sam/m/e, og hun udleverede, efter Aftale, de 2 Skind ved Muren  og det 3die i Nordals Gaarden, hvor Bønderne havde sagt at hun skulde treffe dem. Videre Tilstaaelse eller Forklaring var ikke af Tiltalte at erholde.

  Actor tilkjendegav at han ved Politiet i Bergen havde ladet Tiltalte Berthe Larsdatters Kister forsegle. Han indleverede nu i Retten 2 Kister, som Tiltalte erklærede at være hende tilhørende og som vare forseglede. Kisterne bleve aabnede og deri fandtes ikke andet end nogle gamle Klæder, Lapper og endeel smaa Æsker, hvilket blev pakket ind i den største Kiste, {og} som blev beseglet med Rettens Seigl.

  Actor begjerede Anstand til Fredagen d: 15de d: M:  om Formiddagen Kl: 10  for at faae indkaldet de øvrige Personer, som de afgivne Forklaringer give Anledning til at lade afhøre.

  Defensor forbeholdt det fornødne.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestantinden blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest. Kistene beror til videre i Rettens Forvaring.

                                    Lars Blix de Fine        Christie         Anfin Olsen

 

 

Aar 1812!! (1813)  d: 13de Januar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh som Actor contra Ole Bendixen Wangsnæs m: fl:, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremstillede begge de Tiltalte frie for Baand og Tvang, samt fremlagde Præsten Thodes Attest, af 18de f: M: betreffende Antonette Baar Halvorsdatters Fødsel, og ligeledes Continuations Stævning, af 19de f: M: i forkyndt Stand. Han begjerede derhos Attesten oplæst for Antonette og hendes videre Forklaring indhentet, samt Vidnerne paaraabte og afhørte om hvad de vide til Sagens Oplysning.  Attesten og Stævningen indtages  saaledes lydende: #

  Defensor Procurator Heyberg mødte og reserverede det fornødne.

  Præsten Thodes foranstaaende Attest blev oplæst for Antonette Halvorsdatter, som erklærede, at hun ej med Vished veed om hun er født i \Wiigs/ Sogn eller i Lyster.

  Efter Stævningen mødte Lehnsmand Johannes Fougstad, 56 Aar gam/m/el. Den hos de Tiltalte fundne Gryde, anført i Forhøret under No 7, blev ham foreviist, og han erklærede at den er ham tilhørende  samt at den i sidstafvigte September Maaned om Natten er bleven ham frastjaalet ud af hans Ildhuus i Alverstrøm/m/en

 

1813: 85b

 

hvor den stod hvælvet paa et Kar.

  Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs tilstod nu, at han en Nat i September Maaned f: A: kom rejsende nordfra til Alverstrøm/m/en, og at han gik ind i Ildhuset sam/m/esteds, hvilket stod aabent, samt at han der stjal bemeldte Gryde. Paa {Grund her} den Tid, han stjal Gryden, laae Antonette i Baaden og sov. Han vedblev at benægte at have stjaalet nogen af de andre hos ham fundne Koster.

  Antonette Baar Halvorsdatter erklærede nu at hendes forrige Forklaringer om denne Gryde vare usandfærdige, og at Ole Bendixen Wangsnæs den Tid, de bleve grebne, bad hende sige, at hun ejede Gryden; men hun veed ikke, hvorfra han har faaet Gryden, da han har sagt at have kjøbt den.

  Ole Bendixen tilstod at have anmodet Antonette om at sige Gryden hørte hende til, og han nægtede at have sagt hende at den er stjaalet.

  Paa Grund af disse Forklaringer blev bemeldte Gryde af Laugrettet taxeret for ?? Rixdaler, hvorefter den blev udleveret til Lehnsmanden Fougstad, som declarerede at den er ham mod hans Vidende og Villie frakom/m/en  og at det Ildhuus, hvor af den blev udstjaalen, stod aabent om Natten.

  Samtlige i Retten beroende Kister og Gjem/m/er, som hos de Tiltalte bleve fundne, bleve nu i Retten aabnede efterat Forseiglingerne vare befundne at være ubeskadigede. Alle deri værende Koster blev derpaa foreviiste Lehnsmand Fougstad, som ikke vedkjendte sig nogen af sam/m/e; derimod mødte tillige hans Tjenestepige Anna Johnsdatter Solem, 24 Aar gam/m/el, som vedkjendte sig et i den ene Kiste {fundet} liggende blaat og hvidt stribet uldent Forklæde, hvilket hun erklærede, at være, mod hendes Vidende og Villie, bortstjaalet af hendes Husbondes, Lehnsmand Fougstads, Ildhuus den sam/m/e Nat som Gryden.

  Tiltalte Ole Wangsnæs tilstod nu, at han stjal fornævnte Forklæde sam/m/e Tid og Sted som forbemeldte Gryde. Antonette Halvorsdatter benægtede, at være{nd} vidende om hvorfra Ole Wangsnæs har {stjaalet} faaet dette Forklæde, eller at han har stjaalet sam/m/e, hvilket Ole Wangsnæs benægtede at have sagt hende.

  Bemeldte Forklæde blev af Laugrettet taxeret for 64 Skilling, hvorefter det blev Anna Johnsdatter Solem udleveret. Hun vedkjendte sig ingen af de andre Koster.

  Derefter mødte som

            10de Vidne  Enken Marie Elisabeth Jacobsen, 29 Aar gam/m/el. Hun aflagde Lovens Eed og forklarede, at hun i sidstafvigte Som/m/er saae, at Tiltalte Antonette Halvorsdatter, som var i Huset hos en Kone, navnlig Ragnild Olsdatter Schanche, bar ind til bemeldte Kones Huus en Kiste og et Skrin eller en bom/m/e, men Vidnet saae ikke saa nøje til, at hun kan gjenkjende sam/m/e, og hun veed derfor ikke om det var nogen af de nu tilstedeværende Kister. Mere vidste hun ikke til

 

1813: 86

 

Oplysning, og det er hende ikke bekjendt at Antonette tilforn har stjaalet eller hælet med Tyve.  Dimitteret.

            11te Vidne  Johannes Gullachsen Næsse, 37 Aar gam/m/el. Den hos Tiltalte fundne Brevtaske blev ham foreviist  og han erklærede at have kjøbt sam/m/e hos 9de Vidne, samt at hans Kone Pauline Næsse skal have solgt den til nærværende Ole Wangsnæs i afvigte Høst, en Dag da Tiltalte kom ind til Vidnet og drak sig en Drone. Han veed ellers intet til Sagens Oplysning  og vedkjender sig ingen af de tilstedeværende Koster. Hans Kone Pauline Næsse ligger syg og kan ikke møde.  Hans Forklaring blev ham forelæst og han vedstod sam/m/e, bekræftende den med Lovens Eed.  Dimitteret.

  I Tiltaltes, Antonettes, Kiste blev fundet et Pass fra Bergen til Kjøbenhavn, dateret 21de April 1803 og lydende paa Maria Antonette Jørgens, ligeledes et Pass fra Altona til Bergen, dateret 1ste Maij 1806 og lydende paa sam/m/e Navn, og endvidere et Skudsmaal af 20de April 1803 fra Christian Pedersen, i Bergen, til Tjenestepigen Maria Antonette Jürgens.  I Anledning heraf erklærede Tiltalte, at disse Documenter vare hende angaaende, og at hun, efter sam/m/e, er rejst til Kjøbenhavn 1803, og at hun tjente sam/m/esteds i eet Aar  og siden rejste til Altona, hvor hun tjente hos en Kjøbmand Bøhre i 2 Aar. Derefter drog hun tilbage til Bergen. Hun vedblev at paastaae at hendes rette Navn er Antonette Baar Halvorsdatter, men sagde at hun har ladet sig kalde saaledes som det i Passene og Skudsmaalet er opgivet, uden at hun vidste at opgive nogen Grund dertil, erklærede i øvrigt, at hun ikke troede saadant at være utilladeligt, eller at det var gjort i nogen ond eller bedragelig Hensigt. Hos den Christian Pedersen, som har udstedt Skudsmaalet, tjente Tiltalte i 3 ½ (2 ½?) Aar. Han er nu død, men han var Styrmand og boede paa Engen i Bergen.   Bemeldte 3 Documenter vedhæftes Acten.

  Actor begjerede Anstand til Mandagen d: 18de d: M:  om Formiddagen Kl: 10  for til den Tid at faae Vidnet Pauline Næsse indstævnt paa nye.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanterne bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arrest. Kosterne beroe til videre i Rettens Bevaring.

                                     Lars Blix de Fine        Christie        Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 15de Januar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh som Actor contra Berthe Larsdatter, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i sidste Møde vare tilstede.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremstillede den Tiltalte Berthe Larsdatter frie for Baand og Tvang. Tiltalte Peder Hansen var i sin Friehed tilstede.

  Actor fremlagde Continuations Stævning, af 9de d: M:, til i Dag lovlig forkyndt, hvorefter han bad de Indstævnte paaraabte

 

1813: 86b

 

og afhørte om hvad de veed til Sagens Oplysning.  Bemeldte Stævning indtages her  saaledes lydende: #

  Defensorerne Hjorth Stuvitz og Heyberg mødte og reserverede det fornødne.

  Efter Stævningen mødte som

            3die Vidne  Madame Sophie Gerchen, som angav sig at være 41 Aar gam/m/el  og forklarede, at Tiltalte Berthe Larsdatter har tjent hos hende i 1 ½ Aar  og kom ud af denne Tjeneste ved Paaske-Tid 1812. I denne Tjeneste forholdt hun sig troe og skikkelig  og Vidnet veed ikke at hun tilforn har stjaalet. I øvrigt sagde Vidnet, at Tiltalte hos Vidnet havde faaet 2 rd til at give i Haandpenge paa Faar, som hun havde lovet at kjøbe for Vidnet, og at Tiltalte i sidstafvigte Høst kjøbte 4 Faar for Vidnet, hvilke Vidnet betalte med 8 rd pr: Stykke  foruden Haandpengene og 7 Mark Gryn, som Tiltalte modtog eet Aar i forvejen for at give til de Bønder, hos hvem hun havde bestilt Faarene. Skindene bleve, efter accord, udleverede til Tiltalte, som sagde at Sælgerne skulde have sam/m/e tilbage.

  Tiltalte tilstod, at hun, saaledes som 3de Vidne har forklaret, har bestilt 4 Faar for henved 2 Aar siden  og givet til Haandpenge derpaa 2 rd og 7 Mark Gryn. Hun kjendte ikke Bønderne, hos hvem hun bestilte Faarene  men hun traf dem sidstleden Høst i Holmen ved Sandvigen, og der leverede de hende Faarene, imod Betaling af 8 rd pr: Stykke  foruden {Skinene} \Haandpengene/  og imod at de fik Skindene tilbage. Hun vidste heller ikke at opgive fra hvilken Gaard eller hvilket District Bønderne vare; men fra deres Klædedragt at slutte vare de fra Søndfjord.

  3die Vidne erklærede, at hun ikke saae eller talte med de Bønder, som havde solgt de bemeldte 4 Faar, men at Tiltalte bragte Faarene  og siden efter modtog Skindene tilbage tilligemed Pengene. Vidnet aflagde derpaa Lovens Eed til Bekræftelse paa hendes Forklaring.  Dimitteret.

            4de Vidne  Lars Knudsen Solemslien, som angav sig at være 37 Aar gam/m/el. Han forklarede, at han den af 1ste Vidne opgivne Tid blev anmodet af den Bestjaalne at følge ham over til Nyegaard og Videre for at søge efter de ham frastjaalne Faar; hvilket han gjorde. I øvrigt forklarede han sig ligesom 1ste Vidne ihenseende til 1ste Qvæstion. Videre svarede han til Actors fremlagte 2den Qvæstion:  Vidnet har vel seet alle den Bestjaalnes Faar tilforn, men han kan ikke bestemt huske eller kjende dem som siden bleve stjaalne.   3de Qv:  Sv:  Vidnet anseer sam/m/e at være værd mellem 80 og 100 rd. Endvidere forklarede han, at have hørt at Tiltalte sam/m/e Nat, hun stjal Faarene, ogsaa skal i Laxevaag have stjaalet endeel Liinklæder, der laae ude paa Marken for at bleges. Klæderne vare paa bleeg hos en Kone, hvis Mand hedder Lars og boer i Laxevaag. Videre vidste han ikke til Oplysning.  Hans Forklaringer

 

1813: 87

 

bleve ham forelæste, han vedstod sam/m/e, bekræftede dem med Lovens Eed  og blev dimitteret.

  I Anledning heraf tilstod Tiltalte, at hun om Morgenen  da hun ledte de stjaalne Faar over Laxevaags Markerne  stjal nogle Stykker Liinklæder, der hængte i Buskene sam/m/esteds for at bleges. Hun veed ikke hvormange Stykker eller hvad Slags Klæder det var, men hun troer det var 5 Stykker, og blant disse var en Særk. Disse Klæder bar hun hjem i en Pose, som hun havde taget med da hun gik hjem/m/enfra for at faae sig Meel i. Hun gjemte Klæderne paa Loftet i hendis Logis. Dagen efter at Tiltalte var arresteret kom der en Kone til hende i Arresten og spurgte, om disse Klæder. Tiltalte viiste hende hjem i sit Logis, uden at hun tilstod at have stjaalet Klæderne. Siden har Tiltalte hørt, at Klæderne skal være fundne i Huset hos Peder Hansen og udleverede til bemeldte Kone, hvis Navn er Tiltalte ubekjendt.

  Tiltalte Peder Hansen forklarede, at hans Kone har fortalt ham, at en Kone fra Laxevaag har været hos hende efterat Berthe Larsdatter var arresteret  og efterspurgt endeel hende frastjaalne Klæder, samt at de have søgt efter disse Klæder og fundet sam/m/e oppe paa Loftet, hvorefter bemeldte frem/m/ede Kone skal have faaet Klæderne udleverede. Han saae ikke, at Berthe Larsdatter bragte Klæder med sig da hun kom hjem Søndags Morgen med Faarene, og han veed i øvrigt ikke mere om dette Tyverie.

  Derpaa mødte

            Skoemagerdreng Wiching Knudsen, som angav sig at være 22 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at Tiltalte Berthe Larsdatter den Søndag, hun blev arresteret, om Formiddagen sendte Bud ud til Deponenten, at han skulde kom/m/e ind til hende. Deponenten gik derind, da han nyelig tilforn havde forsaalet et Par Skoe for Tiltalte og endnu ikke faaet Penge derfor. Saasnart han kom derind bad Berthe Larsdatter ham hjelpe sig at slagte endeel Faar, hun havde kjøbt. Deponenten, Peder Hansen og en Soldat slagtede Faarene; hvis Antal var 5. Da de 2 Faar vare flaaede kom Politiet og nogle Bønder, som angav sig at eje Faarene, hvorefter Berthe Larsdatter tilstod Tyveriet og blev arresteret. Deponenten benægtede at have havt ringeste Formodning om at Faarene vare stjaalne; ligesaa benægtede han at have betinget sig Betaling for at hjelpe til at slagte sam/m/e. Berthe Larsdatters foregaaende Forhold er i øvrigt Deponenten ubekjendt. Det Bud, som Tiltalte sendte til Deponenten, blev frembragt af Peder Hansens Søn, der er et lidet Barn.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som vedstod sam/m/e  og blev dimitteret.

  Actor begjerede Anstand til Torsdagen d: 21de d: M:  om

 

1813: 87b

 

Formiddagen Kl: 10  for at udvirke Amtets Continuations Ordre at tiltale Berthe Larsdatter for det i Dag af hende tilstaaede nye Tyverie  og at tilvejebringe nærmere Oplysninger derom.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestantenden!! blev Laugrettet leveret for at føres tilbage i Arrest.

                                 Lars Blix de Fine         Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 16de Januarii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 4de s: M: udsatte Forhør, betreffende endeel bortstjaalne Faar, Michel Andersen, m: fl:, tilhørende, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 sam/m/e Laugrettesmænd som i sidste Møde.

  Klagerne mødte.

  Anklagede Anders Zachariassen Fantoft blev paaraabt, men mødte ikke.

  Dernæst fremstod som

            17de Deponentinde  Anna Arnesdatter Todtland, 17 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at der ved Michaeli Tider 1812 gik \2/ frem/m/ede Faar i Sandals Udmark. Deponentinden, som den Tid tjente hos Ole Olsen Sandal, kom en Aften kort før Michaeli hjem til Sandal med hendes Husbondes Faar. De 2 frem/m/ede Faar fulgte med. Anders Zachariassen Fantoft og hans Kone kom til Sandal, og de tog bort med sig det ene af bemeldte frem/m/ede Faar, hvilket havde Toftemærke i det højre Øre og et skraae Snit bag i det venstre Øre. Konen paastod at dette Faar ikke hørte dem til, men Anders {Zachariassen} \Chrispinussen/ sagde, at det var hans Faar. Det andet af bemeldte frem/m/ede Faar, hvilket havde sam/m/e Mærke  og tillige en liden saa kaldet Bjore  /: et triangulair Indsnit :/  i højre Øre, blev siden efter hentet af Michel Andersen Houge, der sagde at sam/m/e tilhørte {hans Søn} ham selv. I øvrigt vidste hun ikke noget til Sagens Oplysning.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponentinden, som vedstod dens Rigtighed  og blev dimitteret.

  Klagerne fremlagde nu en Seddel, som de sagde at have faaet hos Consumtions Betjenten ved Porten i Bergen, og hvilken Seddel viste, at Anklagede d: 15de Julii og 29de Sept: 1812 har indført slagtede Faar til Bergen.  Bemeldte Seddel indtages her  saaledes lydende: #

  I Anledning af 17de Deponentindes Forklaring bliver det nødvendigt til Examination at indkalde Anklagedes Kone. Forhøret udsættes derfor til Tiirsdagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 10.

                                Lars Blix de Fine          Christie              Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 18de Januar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Ole Bendixen Wangsnæs, m: fl:, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremstillede de Tiltalte i Retten uden Baand og Tvang, samt fremlagde Continuations Stævning, af 15de dennes, til Vidnet Pauline Næsse.

 

1813: 88

 

Stævningen indtages  saaledes lydende: #

  Defensor Procurator Heyberg mødte og forbeholdt det fornødne.

  Vidnet Pauline Næsse blev paaraabt, men mødte ikke.

  Laugrettet tilkjendegav, at hun var syg og sengeliggende.

  Actor forlangte Sagen udsat til Mandagen d: 25de Januarii 1813  om Formiddagen Kl: 10.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanterne bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede Politie Sagen Foged Bøgh som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen, i Overværelse af de sam/m/e Personer.

  Actor mødte og declarerede, at han endnu ikke havde modtaget det Forhør, som ved Bergens Byething skal optages til Sagens Oplysning; han begjerede der for Anstand til Mandagen d: 25de Januar 1813  om Formiddagen Kl: 11.

  Klageren Iver Larsen mødte.

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

[Eragtning:]

Den forlangte Anstand blev af Dom/m/eren bevilget.

                                   Lars Blix de Fine          Christie               Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 19de Januarii om Formiddagen Kl: 10  continuerede det fra d: 16de s: M: udsatte Forhør, betreffende endeel bortstjaalne Faar, Michel Andersen, m: fl:, tilhørende, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som tilforn.

  \Anklagede mødte/

  Til i Dag var af Dom/m/eren udstedt Indkaldelse, saaledes lydende: #

  Da Forkyndelses Paategningen udviser, at Anklagedes Kone ligger i Barsel-Seng, og det altsaa kan vare længe inden hun kan møde i Retten, saa sluttes Forhøret, for ikke at forsinke Sagen, da hendes Forklaring nærmere kan blive indhentet dersom Action anlægges.

  Forhøret skal det hastigste skee kan blive beskrevet og Amtet tilsendt.

                                  Lars Blix de Fine            Christie              Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 21de Januarii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Berthe Larsdatter, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som tilforn.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte \Berthe Larsdatter/ løs og ledig i Retten.

  Defensor Procurator Heyberg mødte, paa egne og den anden Defensors, Procurator Hjorth Stuvitzs, Vegne.

  Actor fremlagde Amtets Continuations Ordre, af 16de d: M:, om at tiltale Berthe Larsdatter for de flere af hende begaaede Tyverier, samt Continuations Stævning, af 18de Januarii sidstleden i denne Anledning.  Bemeldte Ordre og Stævning indtages  saalydende: #

  Ifølge foranstaaende Stævning mødte {Konen}

Anna Nielsdatter Laxevaag, Tøm/m/ermand Lars Olsens Kone, som angav sig at være 49 Aar gam/m/el. Hun forklarede, at hun en Søndags Nat  omtrent 14 Dage før Juul sidstleden  havde endeel Klæder, der vare hende anbetroede til Vaskning, hængende i Buske paa Laxevaags

 

1813: 88b

 

Mark for at bleges, og at hun om Morgenen efter savnede 2 Drejels Servietter, en fiin Lærreds Skjorte og 2 Lærreds Særke. Da Deponentinden hørte at Tiltalte Berthe Larsdatter sam/m/e Nat havde passeret over Laxevaags Mark med endeel stjaalne Faar og var bleven arresteret, formodede hun at bemeldte Berthe ogsaa havde stjaalet Klæderne, hvorfor Deponentinden gik hen til Arresten, fik Tiltalte i Tale og spurgte derom. Tiltalte benægtede Tyveriet, men Deponentinden gik hjem i Tiltaltes Logis og spurgte om Klæderne. Peder Hansens Kone sagde strax til Deponentinden, at der paa Loftet laae endeel Klæder, som Berthe Larsdatter havde efterladt sig  og som derpaa bleve Deponentinden foreviiste. Deponentinden gjenkjendte strax Klæderne, som vare de foranførte bortkomne 5 Stykker, hvilke bleve Deponentinden udleverede. Foruden de bemeldte 5 Stk: stjaalne Klæder hængte der mange andre Klæder {sam/m/steds} \i buskene paa Laxevaags Mark/, hvilke ikke af Tyven bleve borttagne. Deponentinden fremviste nu i Retten forbemeldte tilbageleverede Koster.

  Tiltalte Berthe Larsdatter erklærede, at hun ikke vidste andet end at de nu fremviiste 5 Stk: Liinklæder vare de, som hun stjal som omforklaret i Laxevaag.

  Laugrettet taxerede bemeldte Klæder saaledes:  2 Drejels Servietter  3 rd Stykket:   en fiin Lærreds Skjorte  14 rd:   2 Lærreds Særke  10 rd Stykket.

  Derefter mødte

Peder Hansens Kone Marthe Andersdatter, afhørt i Sagen d: 6te d: M:  Hun forklarede, at hun nogle Dage efterat Berthe Larsdatter var bleven arresteret, bemærkede, at der paa Loftet hos hende laae i en Pose de nu i Retten foreviiste 5 Stk: Liinklæder. Deponentinden, som formodede at Klæderne, der endnu vare vaade, maatte være stjaalne af Berthe Larsdatter, hængte Klæderne op for at tørre dem  og siden at bringe dem her i Retten naar Sagen kom for. Imidlertid kom den nu tilstedeværende Kone Anna Nielsdatter Laxevaag og spurgte efter Klæderne, som strax bleve hende foreviiste  og, da hun vedkjendte sig sam/m/e, tillige udleverede. Hun tilstod i øvrigt, at Klæderne vare udleverede den Tid Deponentinden sidste Gang gjorde Forklaring i denne Sag, men at Deponentinden glemte at gjøre Forklaring herom. Endelig benægtede hun at hun vidste noget om bemeldte Klæder forinden hun, som meldt, fandt dem paa Loftet.  Dimitteret.

  Den Bestjaalne Anna Nielsdatter Laxevaag erklærede dernæst, at fornævnte 5 Stk: Liinklæder ere hende frakomne imod hendes Vidende og Villie, hvorefter Klæderne {atter} bleve hende tilbageleverede. I øvrigt erklærede Deponentinden, at Tiltalte Berthe Larsdatter for henved 20 Aar siden skal have begaaet Tyverie i Fuse Sogn og Ous Præstegjeld, samt at hun derfor skal være bleve straffet. Det bemeldte Tyverie blev begaaet paa en Gaard Høysæter kaldet. Mere vidste hun ikke at oplyse.  Dimitteret.

  Tiltalte Berthe Larsdatter tilstod, at hun for Utroeskab i at udlaane \noget af/ hendes Husbondes, Niels Høysæters, Gods, for henved 20 Aar siden, er bleven straffet med et Aars Arbejde i Bergens Tugthuus, hvilken Straf hun har udstaaet.

  Actor fremlagde Sognepræst Arentzs Attest af ?de d: M: om Tiltaltes Daab, samt Præsten Hyssings Attest,

 

1813: 89

 

af sam/m/e Dato, om Berthe Larsdatters Vandel.  Bemeldte 2de Attester indtages her  saaledes lydende: #

  Disse Attester bleve oplæste for Tiltalte, som tilstod at sam/m/e vare hende angaaende  og erklærede, at hun intet derved havde at erindre.

  Actor begjerede Anstand til Mandagen d: 25de d: M:  om Formiddagen Kl: 11 ½  for at faae atter indstævnt Edvard Harkens  og at frem/m/e det videre fornødne.

  Defensor forbeholdt det fornødne.

Eragtning:

den forlangte Anstand bevilges.

  Arrestantinden blev Laugrettet overantvordet for at føres tilbage i Arrest.

                                        Lars Blix de Fine         Christie           Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 25de Januar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh som Actor contra Ole Bendixsen Wangsnæs, m: fl:, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i sidste Møde.

  Actor mødte og fremstillede begge de Tiltalte løse og ledige i Retten, samt tilkjendegav, at han havde ladet Pauline Næsse atter tilsige at møde til i Dag.

  For Defensor mødte procurator Hjorth Stuvitz, som reserverede det fornødne.

  Vidnet Pauline Næsse blev paaraabt, men mødte ikke.

  Laugrettet tilkjendegav, at have mundtligen varslet hende at møde til i Dag, men at hun ligger meget syg.

  Actor begjerede at Retten vilde opnævne 2de eedsvorne Laugrettesmænd til at modtage Pauline Næsses edelige Forklaring over de af ham fremlagte Qvæstioner til hende, af hvilke han til den Ende begjerede bekræftet Udskrivt saavelsom af 9de og 11te Vidnes Vidnesbyrd. Ligeledes bad han sig den i Retten fremlagte Brevtaske udleveret til Foreviisning for Pauline Næsse. Og for at faae dette udført begjerede han Sagen udsat til Mandagen d: 1ste Febr: 1813  om Formiddagen Kl: 10.

Eragtning

De forlangte Udskrivter skulle blive Actor meddeelte, og Laugrettesmændene Lars Blix de Fine samt Anfind Olsen opnævnes herved til at indfinde sig hos Vidnet Pauline Næsse, forelæse hende Actors Qvæstioner og modtage hendes Svar edeligen derpaa. Actor paalægges at foranstalte de Tiltalte sisterede for Vidnet i det hendes Svar forlanges. Brevtasken udleveres Actor.

  Den forlangte Udsættelse bevilges. De Tiltalte bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd

  Actor mødte og erklærede, at han endnu ikke havde modtaget det forhen omhandlede Forhør i Sagen, af hvilken Aarsag han begjerede Udsættelse til Mandagen d: 1ste Febr: 1813  om Formiddagen Kl: 10 ½.

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

Den begjerte Udsættelse bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11 ½  continuerede Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Berthe

 

1813: 89b

 

Larsdatter, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som tilforn.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremstillede den Tiltalte \Berthe Larsdatter/  frie for Baand og Tvang  samt fremlagde Continuations Stævning, af 21de Januar 1813, i forkyndt Stand, hvorefter han begjerede Vidnet Edvard Harkens paaraabt og afhørt om hvad han veed ang: Tiltaltes foregaaende Vandel.  Stævningen indtages saal: #

  Derpaa fremstod som

            5te Vidne Edvard Harkenz, Ejer af Florvaag, 50 Aar gam/m/el. Han forklarede, at Tiltalte for 4 Aar siden havde forpagtet en ham tilhørende Plads Bagervaagen kaldet, under Florvaag. I den \Tid/ af 2 Aar, hun var sam/m/esteds, malkede hun ofte {ude paa Marken saavelsom} inde i Fæehuset Deponentens Geeder, og den Tid, hun forlod Pladsen  tog hun bort med sig af Deponentens hende overleverede Besætning en halvaargam/m/el Stud, hvilken Deponenten siden ikke har faaet tilbage eller veed hvor er afbleven. Den Tiltalte Berthe Larsdatters foregaaende Vandel er Deponenten uvidende  saavelsom om hun senere har begaaet Forbrydelser.

  Tiltalte Berthe Larsdatter tilstod at hun malkede Gederne for 5te Vidne, men efter hans og Kones Anmodning  og at hun stedse leverede dem Melken, da hun melkede dem som Tjener hos Harkens. Ligeledes tilstod \hun/ at hun bortførte en Studekalv førend hun rejste fra Bagervaagen, men denne var hende ikke overleveret, hvorimod {hun} den var avlet af Pladsens Creature i den Tid, hun styrede Pladsen for aarlig Afgivt, og altsaa tilhørte hende.

  Harkenz tilstod at den omhandlede Studekalv var avlet af de Køer, som vare overladt den Tiltalte mod aarlig Afgivt, men at Tiltalte ikke betalte Afgivten. Ligesaa forklarede han, at Tiltalte var betroed at malke hans Geder, og \at/ han ej kan overbevise hende om at have beholdt Melken, men at han har hende mistænkt derfor.  Dimitteret.

  Actor begjerede Anstand til Mandagen d: 15de Febr: 1813  om Formiddagen Kl: 10, for da at kunne fremlægge den over Tiltalte Berthe Larsdatter afsagte Tyvsdom, hvorom han Dags Dato har tilskrevet Sorenskriver Hansen i Sundhorlehn.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte paa egne og Procurator Heybergs Vegne, og reserverede det fornødne.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestantinden blev Laugrettet udleveret for at føres tilbage i Arrest.

                                      Lars Blix de Fine       Christie          Anfin Olsen

 

 

Politie Sag.

Aar 1813  d: 30te Januarii om Formiddagen Kl: 9  blev en Politie-Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de tvende eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for at behandle en af Fogeden, paa Embeds Vegne, {anlagte} \paastævnte/ Sag mod Hans Olsen Wedefjeld, m: fl:, betreffende at de have nægtet at give Qvarteer og Kost til 4 Soldater hver, m: v:

  Foged Bøgh mødte og fremlagde  1. Stævning, af 6te d: M:, i lovlig forkyndt Stand.   2. Amtets Ordre, af 21de f: M:, og   3. Lehnsmand Fjeldsendes Anmeldelse af 22de Aug: 1812.

  Actor begjerede de Indstævnte paaraabte og Lehnsmandens Anmeldelse dem forelæst.  De bemeldte 3 Documenter indtages her

 

1813: 90

 

saaledes lydende: #

  De Indstævnte mødte personlig.

  Hans Olsen Wedefjeld erklærede, at han ikke selv kunde møde den Tid, han var tilsagt, da han var syg, men at han sendte sin Tjenestepige med Mad, hvilken hun sagde, at de bestemte Soldater modtog.

  De øvrige 3 Indstævnte, for hvem Stævningen, Amtets Ordre og Lehnsmandens Anmeldelse blev oplæst, erklærede, at de vare tilsagte til den af Lehnsmanden opgivne Tid, men at de, formedelst Sygdom og Skrøbelighed, ikke kunde møde, og de tilstode, at de ikke sendte nogen for sig med Kosten.

  Actor, som fra Lehnsmanden var bleven underrettet om, at hvad Hans Olsen Weddefjeld har anført, forholder sig rigtigt, frafaldt Tiltale mod denne, men paastod derimod enhver af de øvrige Tiltalte tilpligtede at bøde hver til Præstegjeldets Fattigcasse 10 rd  og desuden een for alle og alle for een at betale Søgsmaalets Omkostninger, og saaledes indlod han Sagen til Dom.

  De Tiltalte Jacob Grimstad og Niels Hundven erklærede, at de ikke havde Kost i Huset den Tid de vare tilsagte at møde. De indlode derhos Sagen.

Eragtning:

Denne Sag optages til Dom.

                                        Lars Blix de Fine                    Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 1ste Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Ole Bendixsen Wangsnæs og Antonette Baar Halvorsdatter, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som sidste Gang.

  Actor mødte og fremstillede begge de Tiltalte uden Baand og Fængsel  samt fremlagde de 2de ham sidste Retsdag meddeelte Udskrivter, af hvilke den ene nu viser, at de opnævnte Laugrettesmænd have indhentet Pauline Næsses Vidnesbyrd.  Udskrivterne, med Paategning indtages  saalydende: #  Actor tilbageleverede derhos den ham udlaante Brevtaske.

  For Defensor Procurator {Hjorth} Heyberg mødte Procurator Hjorth Stuvitz, som forbeholdt det fornødne.

  Foranstaaende Qvæstioner og Vidnet Pauline Næsses Svar bleve oplæste for de Tiltalte, som ikke havde noget derved at erindre.

  Efter Actors Forlangende blev Laugrettets Skjøn fordret betreffende Tiltaltes, Antonette Baar Halvorsdatters Alder, og Laugrettet skjønnede, at det med Vished kan {skjønnes} sees af hendes udvortes, at hun er langt over Lavalder.

  Actor begjerede Sagen udsat til Mandagen d: 15de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½  for at slutte sam/m/e, da han i Forretninger imidlertid maatte rejse ud paa Landet.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanterne bleve Laugrettet leverede for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede Politie Sagen Foged Bøgh som Actor contra Kobbersmedmester Hagelsteen, i Overværelse

 

1813: 90b

 

af de sam/m/e Personer.

  Actor Foged Bøgh mødte og forlangte Anstand til Mandagen d: 8de d: M:  om Form: Kl: 10, da han endnu ikke havde modtaget det forhen omhandlede Forhør i Sagen.

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

                              Lars Blix de Fine           Christie             Anfin Olsen

 

 

 

Maaneds Thing i Bergen

Aar 1813  d: 3die Februar  blev Maanedsthing holdt i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen[, Ole Rasmussen og Jørgen Ellingsen.]

 

Hvor da først blev publiceret følgende Kongl: Anordninger:

            1.  Placat, af 5te December 1812, ang: Omgangsmaaden med Hittegods, som findes paa Landet.

            2.  Placat, af 7de December 1812, som bestem/m/er Coursen af dansk Courant mod Toldspecies for 1ste Qvartal 1813.

            3.  Placat, af 8de December 1812, ang: at Actorer og Dom/m/ere i Justits Sager skulle have Pengeskyds.

            4.  Placat, af 12te December 1812, om at Repræsentativer paa Slesvig Holstensk Courant kunne erlægges for Toldafgivter i Kongerigerne.

            5.  Forordning, dat: 22de Decbr: 1812  om Friebatailloners Organisation i den norske Armees første Divisons!! District.

            6.  Placat, dat: 29de Dec: 1812, ang: Forhøjelse i de for Kongl: Søepasse erlæggende Gebyrer.

            7.  Placat, af 29de Dec: 1812, ang: Fiskerfartøjers Maalebreves Paategning ved Toldstederne, at ikkun det halve af 10 Pct: Afgivten deraf er erlagt.

            8.  Placat, af 29de Desbr: 1812, om at ethvert Fartøy over 5 Læsters Drægtighed skal forsynes med Kongl: Søepass.

            9.  Placat, af 5te Januar 1813, hvorved Placaten af 29de October 1812, om  Qvarteer Penge, udvides til ogsaa at gjelde for Norge.

            10.  Forordning, af 5te Januar 1813, om Forandring i Pengevæsenet for Danmark, Norge og Hertugdøm/m/ene.

            11.  Placat, af 5te Januar 1813, angaaende den fremtidige Udbetaling af Gager, Pensioner etc:

 

Gam/m/el Sag:

Elling Ellingsen contra Christopher Christophersen Ask, fra Fol: 76.

For {Indstævnte} \Citanten/ mødte Procurator Lassen, som fremlagde Indlæg, af Dags Dato, og saaledes atter indlod Sagen til Dom.  Indlæget indtages  saaledes lydende: #

  Toldprocureur Rogge mødte og henholdt sig til sin udførte Procedure og Paastand, hvornæst han atter indlod Sagen  under Benægtelse af alt ubevisligt, anført i Vederpartens Indlæg.

Eragtning:

denne Sag optages til Dom.

 

Gam/m/el Sag.

Capitain J: Fr: Cappe contra Mons Olsen Bjelkerøen, fra Fol: 74.

For Citanten mødte Procurator Lassen som fremlagde Indlæg af Dags Dato, med de deri paaberaabte Copier, hvis Originaler han anviiste til Rettens Conference, og saaledes indlod han Sagen til Dom.  Indlæget og Copierne indtages her  saaledes lydende: #

  Indstævnte Mons Olsen mødte. Indlæget blev oplæst for ham; han benægtede alt ubeviist deri anført. I øvrigt erklærede han, at han fra først af har opryddet Pladsen

 

1813: 91

 

Grønnevigen, og at han desaarsag troer sig berettiget at beholde sam/m/e paa sin og Hustrues Livstid. Han paastod derfor Friefindelse og indlod Sagen til Dom.

  Procurator Lassen modsagde, at Citanten havde indgaaet nogen Rydnings Contract, og de muelige Forbedringer, Indstævnte havde gjort, vare ikke andre, end de, han var pligtig at gjøre i Betragtning af den ringe Afgivt, han svarede.

Eragtning:

Denne Sag optages til Dom.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Thinget opsat til den følgende Dag.

                                                                Christie

                       Lars Blix de Fine                                        Anfin Olsen

                       Ole Rasmussen                                           Jørgen Ellingsen

 

 

Den følgende Dag continuerede Maanedsthinget i Sorenskriverens Boepæl i Bergen i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Aflyst Obligation fra Peder Larssen Holm til Jan Blummendal, stor 60 rd, mod 1ste Prioritet i et Vaanhuus i 1ste Rode No 46 i store Sandvigen, dat: 14 Octbr: 1796, qvitteret 23 Junii 1812.

            2.  Aflyst Obligation fra Kjøbmand Christopher Pritzier Heiberg til Madame Clerche  sal: J: B: (R:?) Frøchens  for 999 rd, mod Pant i et Partie Pakboder No 19 i store Sandvigen, dateret 21 Januar 1811  og qv: 13 Januar 1813.

            3.  Aflyst Obligation fra Friderich Meyer og Henrich Meyer til Myndlingen Elisabeth Cappe for 2000 rd, mod Pant i deres ejende Gaard i store Sandvigen under No 12, dateret 11te Julii 1808, efter Qvittering af 22 Januar 1813.

            4.  Aflyst Obligation fra Alberth H: Krohn til Agent Wollert D: Krohn for 6000 rd, mod Pant i Gaarden Lunggaarden  No 136 i Schjolds Skibrede, dateret 30 Decembr: 1806  og qvitteret 31 Decbr: 1812.

            5.  Aflyst Obligation fra Kjøbmand Peter Koren til Kjøbmand Christian Børs for 1600 rd, mod Pant i et Partie Pakboder No 30 i store Sandvigen, dateret 5 Junii 1809  og qvitteret 21 Decbr: 1812.

            6.  Obligation fra Claus Severin Nicolle til hans Fader Philip Christian Nicolle for 3000 rd, imod Pant i Gaarden Mellingen  No 79 i Radøe Skibrede, dateret 16 Novbr: 1812.

            7.  Bøxelseddel fra Peter Lexau senior til Kjøbmand Andreas Svendsen paa et Stykke Mark under Gaarden Laxevaag i Schjolds Skibrede, dateret 3 Novbr: 1812.

            8.  Aflyst Obligation fra Johannes Larssen Todtland til hans Brødre Ole Larssen og Lars Larssen Todtland, stor 138 rd, mod Pant i Gaarden Todtland, No 54 i Alenfit Skibrede, dateret 23 Feb: 1808  og qvitteret 31te Octbr: 1812.

            9.  Obligation fra Johannes Larssen Todtland til Ole Johannessen Næsse for 200 rd, mod Pant i Gaarden Todtland  No 54 i Alenfit Skibrede, dateret 30 Octbr: 1812.

            10.  Aflyst \paa/ Obligation fra Berge Johannessen Tarlebøe til Ole Zacariassen Kobbeltvedt, stor 398 rd, mod Pant i Gaarden Tarlebøe  No 130 i Schjolds Skibrede, dat: 29 April 1795  og qvitteret 2den Februar 1813 for resterende 348 rd.

            11.  Obligation fra Niels Johannessen til Jacob Pedersen Agotnæs for 100 rd, mod Pant i et Vaanhuus No 36 i 2den Rode i Store Sandvigen, dateret 29 Decbr: 1812.

            12.  Aflyst \paa/ Obligation fra Johannes Amundsen Mjøs til Lehnsmand Lars Knudsen Storoxe, stor 199 rd, dat: 29de Febr: 1805, efter Qvittering af 28de Novbr: 1812, for de resterende 100 rd, mod Pant i Gaarden Mjøs  No 71 i Radøe Skibrede.

 

Gam/m/el Sag

Ole Høyer contra {Madame} Johannes Jacobsen Exe, fra Fol: 76.

For Hoved Citanten mødte Procurator Heyberg og fremlagde Indlæg af Dags Dato, til hvilket han refererede sig og indlod Sagen til Dom.  Indlæget er saalydende: #

  Procurator Lassen mødte for Contra Citanterne og modsagde alt ubeviist og urigtigt i det fremkomne Indlæg, og saaledes indlod han atter Sagen til Dom.

Eragtning:

den/n/e Sag optages til Dom.

 

Derefter blev end videre publiceret følgende Documenter:

            13.  Aflyst Obligation fra Niels Thorsen Bredsteen til Thore Larssen indre Arne  \stor 96 rd/  mod Pant i Gaarden Bredsteen  No 54 i Arne Skibrede, dateret 23 Maji 1804  og qvitteret 23 Decbr: 1812.

            14.  Aflyst Obligation fra Anders Larssen nordre Echeland til Friderich Marstrander for 500 rd, mod Pant i Gaarden nordre Echeland  No 49 i Alenfit Skibrede, dat: 23 Maji 1803  og qvitteret 4de Januar 1813.

            15.  Skjøde fra Anders Larssen nordre Echeland til Ole Nielssen Fosse paa 18 Mrk S:r, 12 Kd: Malt  ½ Faar i Gaarden nordre Echeland  No 49 i Alenfit Skibrede, for 400 rd, dateret 5te Januar 1813.  imod aarligt Vilkaar af Værdie 24 rd.

 

1813: 91b

 

            16.  Vilkaarsbrev fra Ole Nielssen nordre Echeland til Anders Larssen Fosse paa aarligt Levekaar af Gaarden nordre Echeland, No 49 i Alenfit Skibrede, af Værdie 24 rd aarl:, dat: 5 Januar 1813.

            17.  Skjøde fra Johannes Fougstad paa Hr: Secretair Johan Korens Vegne til Anders Anderssen paa 1 pd Smør  8 Kd: Malt i Gaarden Berland  No 27 i Herløe Skibrede, for 1000 rd, dat: 14 Decbr: 1812.

            18.  Obligation fra Anders Anderssen Berland til Rasmus Hanssen Soltvedt for 600 rd, mod Pant i Gaarden Berland  No 27 i Herløe Skibrede, dat: 14 Decbr: 1812.

            19.  Skjøde fra Johannes Fougstad paa Secretair Korens Vegne til Ole Wichingsen paa 12 Mrk Smør  4 Kander Malt i Berland  No 27 i Herløe Skibrede, for 500 rd, dateret 14 Decbr: 1812.

            20.  Obligation fra Ole Wichingsen Berland til Rasmus Hanssen Soltvedt for 300 rd, mod Pant i Berland  No 27, dateret 14 Decbr: 1812.

            21.  Skjøde fra Johannes Fougstad paa Secretair Johan Korens Vegne til Michel Anderssen paa 1 pd 3 Mrk Smør  12 Kd: Malt i Gaarden Rødsland, No 65 i Herløe Skibrede, for 950 rd, dat: 14 Decbr: 1812.

            22.  Obligation fra Michel Anderssen Rødsland til Ole Hanssen Elsaas for 800 rd, mod Pant i Gaarden Rødsland  No 65 i Herløe Skibrede, dat: 14 Decbr: 1812.

            23.  Aflyst Obligation fra Peder Anderssen Kleveland til Mons Nielsen Houge for 300 rd, mod Pant i Gaarden Kleveland  No 17 i Mjelde Skibrede, dateret 23 Novbr: 1805  og qv: 19 Januar 1813.

            24.  Skjøde fra Peder Anderssen Kleveland til Kjøbmand Gerdt Hr: Meyer paa 1 pd 6 Mrk Smør  16 Kd: Malt Landskyld  samt Overbøxel til 4 Kander Malt Gjerstad Kirke tilhørende, i Gaarden Kleveland, No 17 i Mjelde Skibrede, for 2100 rd, dateret 20de Januar 1813.

            25.  Bøxelseddel fra Gerdt Hr: Meyer til Peder Anderssen paa 1 pd 6 Mrk Smør  16 Kd: Malt Landskyld  og Overbøxel til 4 Kander Malt  samt Skatteskyld 21 Mrk Smør  i Kleveland  No 17 i Mjelde Skibrede, dateret 20 Januar 1813, med Revers  Intet til Tugthuset.

            26.  Aflyst Obligation fra Johannes Anderssen søre Wevle til Sjur Johannessen Revem for 150 rd, mod Pant i Gaarden søre Wevle  No 20 i Mjelde Skibrede, dat: 22 Novbr: 1806  og qv: 19 Januar 1813.

            27.  Skjøde fra Johannes Anderssen søre Wevle til Kjøbmand Gerdt Hr: Meyer paa ½ Løb Smør  3 Kander M: i Gaarden søre Wevle, No 20 i Mjelde Skibrede, for 1800 rd, dateret 20 Januar 1813.

            28.  Bøxelseddel fra Gerdt Hr: Meyer til Johannes Anderssen paa ½ Løb Smør  3 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 14 ¼ Mrk Smør  i Gaarden søre Wevle, No 20, dateret 20 Januar 1813, med Revers. Intet erlagt til Tugthuset.

            29.  Afkald fra Halvor Rasmussen til Sebastian Schielderup for Myndlingen Oline OlsDatters Mødernearv 37 rd 1 mrk 14 s, dateret 28 Januar 1813.

            30.  Ditto fra Ole Magnesen Melkeraaen til hans Formynder Johannes Monssen Blindem for hans Fædernearv 13 rd 3 mrk 8 s, dateret 30 Januar 1813.

            31.  Do: [fra] Christian Hanssen Strømme for hans Kones Siri LarsDatter Qvalvogs Arvemidler 64 rd 12 s, til Formynderen Lars Anderssen Qvalvog, dateret 23 Octbr: 1812.

            32.  Skjøde fra Frue Kahrs til hendes Søn Christopher Kahrs paa Østrems Annex-Kirke, i Lindaas Skibrede, for 2500 rd, dateret 30 Augusti 1812.

            33.  Obligation fra Hartvig Carl Philip Nyegaard til Knud Michelsen Bouge for 420 rd, mod Pant i yttre Taqvam  No 38 i Arne Skibrede, dat: 16 Aug: 1812.

            34.  Aflyst Obligation fra Anders Nielssen til Erich Hanssen for 98 rd, mod Pant i et Vaanhuus No 22 i 2den Rode i store Sandvigen, dat: 5 Junii 1802  og qvitt: 1ste Febr: 1813.

            35.  Aflyst Do: fra Do: til Do: for 88 rd, mod 2den Prioritet i Huset No 22 i 2den Rode i store Sandvigen, dat: 7 Junii 1806, qv: 1ste Febr: 1813.

            36.  Skjøde fra Anders Nielssen til Ole Anderssen Wandberg paa et Vaanhuus i 2den Rode No 22 i store Sandvigen for 300 rd, dateret 1ste Februar 1813.

            37.  Obligation fra Ole Anderssen Wandberg til Erich Hanssen for 250 rd, mod Pant i et Vaanhuus No 22 i 2den Rode i store Sandvigen, dateret 1ste Febr: 1813.

            38.  Bøxelseddel fra Lieutenant Jens Kahrs Garman til Ole Anderssen Wandberg paa en Husegrund i 2den Rode No 22 i store Sandvigen, dateret 1ste Febr: 1813, med revers.

            39.  Aflyst Obligation fra Hans Peter Eliasen Lund til Johan Chr: Wiese for 150 rd, mod 2den Prioritet i et Vaanhuus No 68 i 1ste Rode i store Sandvigen, dateret 21 April 1807  og qvitteret 2den Februar 1813.

            40.  Skiftebrev efter Johannes Olsen Sletten, sluttet 12te Decembr: 1812, hvorved Boets Jordegods.  1. i Gaarden Sletten  No 54 i Schjolds Skibrede, af Skyld 18 Mrk Smør  ¼ Hud, er udlagt til Enken

 

1813: 92

 

Agothe JacobsDatter og Børnene \for 350 rd/.   2. I Gaarden Sørejde  Matr: 86 i Schjolds Skibrede, er Boet ejende 8 1/10 Mrk Smør  3 3/5 Kd: M: for 54 rd, som er udlagt til Sønnen Salomon Johannessen og Datteren Brithe JohannesDatter.   3. I Gaarden Houkeland, Matr 84 i Schjolds Skibrede, er Boet ejende 4 Mrk Smør  3 3/10 Kd: M: for 14 rd, som er udlagt til Datteren Brithe JohannesDatter.

            41.  Bøxelseddel fra Anders Anderssen Haaversthun m: fl:  til Rasmus Rasmussen paa 7 26/175 Mrk Smør  139/1400 Hud Landskyld  og Skatteskyld 14 52/126 Mrk Smør  i Gaarden Sletten  No 54 i Schjolds Skibrede, dateret 1ste Februar 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            42.  Skjøde fra Anders Johannessen Seim til Johannes Pedersen Arnetvedt \og Pigen Marthe AndersDatter/ paa 18 Mrk Smør, 3 Kd: Malt  ¼ Hud i Gaarden Seim, No 44 i Arne Skibrede, for 200 rd  og Vilkaar, til Værdie 32 rd aarlig, dateret 2den Februar 1813.

            43.  Vilkaarsbrev fra Johannes Pedersen Seim til Anders Johannessen Seim og Kone Guri GudmundsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Seim, dateret 2 Febr: 1813.

            44.  Skjøde fra Haldor Jacobsen Bysem til hans Søn Anders Haldorsen Høyland paa ½ Løb Smør i Gaarden Sjur{tvedt}\sæter/, No 65 i Alenfit Skibrede, dateret 4 Septbr: 1812, for Summa 90 rd.

            45.  Skjøde fra Anders Haldorsen Høyland til Ole Bottolfsen Høyland paa ½ Løb Smør i Gaarden Sjursæter, No 65 i Alenfit Skibrede, for 90 rd, dateret 17 Septbr: 1812.

            46.  Skjøde fra Enken Anna Metthe Detlov til hendes Datter, Jomfrue Malene Christensen paa et Vaanhuus No 47 i 1ste Rode i store Sandvigen, for 800 rd, dateret 2den Januar 1813.

            47.  Obligation fra Jomfrue Magdalena!! (Malene) Christensen med Curator til hendes Moder Mettha  sal: Detlovs  for 500 rd, mod Pant i Vaanhuus i 1ste Rode No 47 i store Sandvigen, dat: 3die Januar 1812.

            48.  Aflyst Obligation fra Johan Garman til Frue Wenche  sal: Wollert Krohns  for 2999 rd, mod 1ste Prioritet i Gaarden store Sandvigen  No 64 i Arne Skibrede, dat: 4 Octobr: 1800  og qvitteret 16de Januar 1813.

            49.  Aflyst Obligation fra Ditto til Lector F: C: H: Arentz for 2998 rd, mod 2den Prioritet i Garden store Sandvigen  No 64 i store Sandvigen!! (i Arne Skibrede), dat: 16 Octbr: 1804  og qvitt: 13de Januar 1813.

            50.  Aflyst Obligation fra Do: til Frue Etatsraadinde Wenche Krohn for 1950 rd, mod Pant i Gaarden nedre Mjelde, No 60, dateret 24 April 1805  og qvitteret 16 Januar 1813.

            51.  Aflyst Do: fra Do: til Lector Friderich Chr: H: Arentz for 599 rd, mod Pant i Hougs Hoved-Kirke  samt Mjelde og Brudvigs Annex-Kirker, dat: 24de April 1802  og qvitt: 13 Januar 1813.

            52.  Aflyst Do: fra Do: til Agent Wollert Krohn for 299 rd, mod Pant i Gaarden Espeland, No 3 i Schjolds Skibrede, dateret 11 Decembr: 1805, qvitteret 16 Januar 1813.

            53.  Skjøde fra Madame Cecilia Catharina Garmann til hendes Søn Lieutenant Jens Kahrs Garmann paa Gaarden Store Sandvigen, Matr: No 64 i {store S} Arne Skibrede, for 16000 rd, dateret 30te Decembr: 1812.

            54.  Obligation fra Lieutenant Jens Kahrs Garman til Agent Wollert D: Krohn for 16000 rd, mod 1ste Prioritet i Gaarden store Sandvigen  No 64 i Arne Skibrede, dateret 16de Januar 1813.

            55.  Skjøde fra Madame C: C: Garmann til hendes Søn Christopher Garmann paa   \1;/ Gaarden nedre Mjelde  No 60 i Mjelde Skibrede, af Landskyld 3 Løber Smør, 3 Tønder Malt og 6 Skilling Penge.   2; Hougs Hoved-Kirke med underliggende Jordegods:  ½ Løb Smør  ½ Tønde Malt i Gaarden Espeland  Matr: No 3 i Schjolds Skibrede  og 18 Mrk Smør  2 Skilling Penge i Gaarden yttre Brudvig  No 1 i Arne Skibrede.   3; Mjelde Annex Kirke med {underliggende} Ornamenter, og   4; Brudvigs Annex Kirke, alt for Kjøbesum 6000 rd, dateret 30 Decbr: 1812. Desuden Vilkaar til Værdie for 120 rd aarlig.

            56.  Obligation fra Christopher Garman til \Agent/ Wollert D: Krohn for 4500 rd, mod 1ste Prioritet i Mjelde Annex-Kirke med underliggende Jordegods, dateret 2den Januar 1813.

            57.  Vilkaarsbrev fra Christopher Garman til hans Moder Madame C: C: Garman paa aarligt Levekaar af Gaarden nedre Mjelde, dateret 2den Februar 1813.

            58.  Forpagtnings Contract imellem Chr: Garmann og Aschild Olsen Moldvig angaaende bestyrelsen af Gaarden nedre Mjelde, dat: 5te Decbr: 1812.

            59.  Afkald fra Birkedommer Hans Lem Jersin til hans Svigermoder Madame C: C: Garman og hans Svigerbrødre for hans Kones Wenche Carine Garmans Fædernearv 2000 rd, dateret 4de Februar 1813.

 

Da ingen havde videre at føre i Retten blev Thinget hævet.

                                                             Christie

                      Lars Blix de Fine                                     Anfin Olsen

                      Ole Rasmussen                                        Jørgen Ellingsen

 

1813: 92b

 

 

Aar 1813  d: 8de Februarii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd:  Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen.

  Actor mødte og tilkjendegav, at han endnu ikke havde modtaget det forhen ommeldte Forhør, men at han d: 6te d: M: \atter/ havde tilskrevet Stiftet om at erholde sam/m/e. Han forlangte derfor Anstand til Mandagen d: 15de d: M:  om Formiddagen Kl: 11.

  Indstævnte Hagelsteen blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

                                  Lars Blix de Fine         Christie           Ole Rasmussen

 

 

 

Forhør.

Aar 1813  d: 9de Februarii om Formiddagen Kl: 10  blev en Extra-Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for, efter Amtets Ordre af 1ste d: M:, at optage et edeligt Forhør til Oplysning betræffende en, for Tyverie, i Stavanger anholdt Person, navnlig Ole Svendsen.

  Amtets Ordre og den i sam/m/e omhandlede Skrivelse, af 25de November 1812, fra Actor, Procurator Hansen i Stavanger, indtages her  saaledes lydende: #  Med Amtets Ordre fulgte desuden følgende Documenter:  1. en Attest, af 17de Maij 1811, fra Consul Fasmer, om at Ole Svendsen er i hans Tjeneste.   2. en Afregning, dateret 19 Oct: 1811, mellem Consul Fasmer og Ole Svendsen.   3. en Attest, af 14de October 1809 fra Fuldmægtig Moss, \paategnet af Peder Olsen i Strudshavn d: 8 Nov: 1809/.   4. et Forhør, optaget ved Stavanger Byes Jurisdiction d: 21de October 1812, til hvilket er hæftet et Forhør, som ved Hadanger!! (Hardanger) Jurisdiction er optaget d: 8de Januar 1813. og   5te  et ved Sundhorlehns Jurisdiction d: 26de f: M: optaget Forhør.  Af disse Documenter bliver {at tilbagesende til Amtet.} No 1, 2 og 3 at vedhæfte dette Forhør; No 4 og 5 tilbagesendes til Amtet naar Forhøret er sluttet.

  Efterat Amtets Ordre var indløbet til Dom/m/eren d: 3die d: M:  udstedte han d: 4de s: M: Indkaldelse til de opgivne Vidner, under denne Jurisdiction, hvilken Indkaldelse han d: 4de s: M: leverede Stævne Vidnet Niels Iversen Lunggaarden til Forkyndelse; men da Stævningen endnu ikke er tilbageleveret kan sam/m/e ikke her indtages.

  Assessor Gyldenkrantz mødte, som beskikket Defensor for Ole Svendsen, og fremlagde Amtets Ordre, af 5te d: M:, om at møde ved Forhøret i Dag.  Denne Ordre indtages her  saaledes lydende: #

  De indkaldte Vidner bleve paaraabte, men ingen af dem mødte. Da nu svær Storm af sønden Vind har raset i Gaar  og endnu i Dag vedbliver, formoder Dom/m/eren, at denne Storm forhindrer Vidnerne at møde. Forhøret udsættes derfor til {Fre}\Løver/dagen d: 13de d: M:  om Formiddagen Kl: 10, til hvilken Tid nye Indkaldelse skal blive udfærdiget.

                                     Lars Blix de Fine          Christie           Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 13de Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 9de s: M: udsatte Forhør, betreffende en i Stavanger for Tyverie anholdt Person, navnlig Ole Svendsen, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd:  Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen.

 

1813: 93

 

  Dom/m/eren havde nu imodtaget den til den seneste Retsdag udstedte Indkaldelse, hvilken her indtages  saaledes lydende: #

  Til i Dag var af Dom/m/eren udstædt Continuations Indkaldelse, af 9de d: M:, som lyder saaledes: #

  Defensor, Assessor Gyldenkrantz, mødte og forbeholdt det fornødne.

  Fra det indkaldte Vidne, Consul Fasmer, blev indleveret en Skrivelse, af 12te d: M:, til Dom/m/eren.  Denne Skrivelse er saaledes lydende: #

  Efter Tilsigelse fremstod som

            1ste Vidne  Mestersvend Anders Magnesen, 48 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han kjender Spigersmed Ole Svendsen, da denne har arbejdet paa Alvøens Fabrik i 2 Aar. Ole Svendsens Forklaringer i Forhøret, af 21de Oct: 1812, \pag: 7 og 9/  blev oplæst for Vidnet, som, i Anledning deraf erklærede, at Ole Svendsen, formedelst Drikfældighed, blev afskediget fra Alvøens Fabrik i Førstningen af Aug: 1812, og at Vidnet gjorde Afregning med Ole Svendsen  samt gav ham en Attest {af} om at han var afskediget fra Consul Fasmers Tjeneste, paa det at han hos Politiemesteren i Bergen kunde faae Pass. I den Tid Ole Svendsen arbejdede paa Alvøen veed Vidnet ikke at han begik Tyverie eller andre Forbrydelser, ej heller veed Vidnet at Ole Svendsen tilforn har begaaet Forbrydelser. I Anledning af at Tiltalte, i Forhøret af 21de October  pag: 5 og 6, har sagt, at han havde Hægter og Staaltraad at sælge, erklærede Vidnet, at han ikke paa Alvøens Fabrik har savnet Staaltraad, som kan formodes at være borttaget af Ole Svendsen. Videre vidste Vidnet ikke at forklare til Oplysning i Sagen.  Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedstod sam/m/e og bekræftede den med Lovens Eed.  {Dimitteret.}  Den ved Forhørerne fulgte Attest  /: No 1 :/  blev Vidnet foreviist  og Vidnet erklærede at han kjender sam/m/e at være skrevet af Consul Fasmer, samt at den blev Ole Svendsen givet til Foreviisning for Præsten naar Ole Svendsen vilde gaae til Alters.   Dimitteret.

            2det Vidne  Thore Johannesen Lie, Smed paa Alvøens Fabrik, 57 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig om Ole Svendsens Opførsel aldelis ligesom 1ste Vidne. Maren Knudsdatter Rønnings Forklaring i Forhøret, af 21de Octob: 1812  pag: 3, blev oplæst for Vidnet, som benægtede at have anmodet Ole Svendsen om at hilse {Ole} \Johannes/ Rønning i Stavanger. Videre vidste Vidnet ikke at oplyse. Han bekræftede sit Vidnesbyrd med Lovens Eed  og blev dimitteret.

            3die Vidne  Gjestgiver {Elias Eliasen} Peder Olsen Olderust, 33 Aar gam/m/el. Han blev formanet til Sandhed, hvornæst hans Paategning paa Moss’s Attest:  /: No 3 :/  blev ham foreviist. Vidnet erklærede at have givet Ole Svendsen det i Paategningen indeholdte Vidnesbyrd, da Ole Svendsen, i Aaret 1809 reparerede noget paa Vidnets Meelmøller i Strudshavn, og tillige den Tid tilbød sig at ville opsette en Spiger mølle sam/m/esteds. Aarsagen, hvorfor Vidnet ikke antog Ole

 

1813: 93b

 

Svendsen dertil, var fordi Tiltalte var noget drikfældig. Vidnet veed ikke at Ole Svendsen tilforn har begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser. Mere vidste han ikke til Sagens Oplysning.   Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og bekræftet sam/m/e med Lovens Eed.

  Da Paategningen paa den til i Dag udstedte Indkaldelse udviser, at Gjestgiver Elias Eliasen Kongshavn er bortrejst og ikke kom/m/er tilbage i 8 Dage, og Hr: Consul Fasmer i sin indgivne Skrivelse, af Gaars Dato, har forbeholdt sig at give yderligere Forklaring om facta, som skulle bevise, at Ole Svendsen ikke kunde vedblive at arbejde paa Alvøens Fabrik, saa udsættes Forhøret til Løverdagen d: 20de Febr: 1813  om Formiddagen Kl: 10, til hvilken Tid Hr: Consul Fasmer, i Alvøen, og Elias Eliasen, i Kongshavn, forelægges, under Falsmaals Straf, at møde i {So} min, Sorenskriver Christies, Boepæl i Bergen for at afgive edeligt Vidnesbyrd i denne Sag.

                                      Lars Blix de Fine         Christie         Ole Rasmussen

 

 

Aar 1813  d: 15de Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Berthe Larsdatter \m: fl:/  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen.

  Actor mødte og fremstillede Tiltalte Berthe Larsdatter løs og ledig i Retten  samt tilkjendegav, at han vel havde fra Sorenskriver Hansen modtaget den over Berthe Larsdatter afsagte Dom, men at en Paategning paa Dom/m/en udviser, at Appel er declareret. Actor har derfor tilskrevet Amtet for at erholde Overrettens Dom  \{samt at slutte Sagen}/; og for at fremlægge sam/m/e, naar den maatte indløbe  \samt om mueligt at slutte Sagen/, begjerede Actor Anstand til Fredagen d: 5te Martii 1813  om Formiddagen Kl: 10, da {Actor ikke} Comparenten i denne og den følgende Uge er saa meget beskjeftiget med Søefolks Udskrivning, at han ikke har Tid at frem/m/e nærværende Sag.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte, paa egne og Procurator Heybergs Vegne, og reserverede det fornødne.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestantinden blev Laugrettet udleveret for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Justits Sagen Foged Bøgh som Actor, contra Ole Bendixsen Wangsnæs og Antonette Baar Halvorsdatter.

  Actor mødte og fremstillede begge de Tiltalte frie for Baand og Tvang  samt fremlagde Indlæg, af 13de d: M:, med den deri paaberaabte Attest af 9de d: M: fra Foged Kjerboe i Søndfjord. Actor henholdt sig til Indlæget og indlod Sagen til Dom.  Bemeldte Indlæg og Attest indtages her  saaledes lydende: #

  Defensor lod fremlægge Indlæg af Dags Dato, hvori han begjerer Anstand til Fredagen d: 19de d: M:   Indlæget er saaledes lydende: #

Eragtning:

den begjerte Udsættelse til næste Fredag  om Formiddagen Kl: 10  bevilges.

  Arrestanterne bleve Laugrettet leverede for at føres tilbage i Arrest.

 

1813: 94

 

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Kobbersmedmester Hagelsteen.

  Actor mødte og fremlagde et inden Bergens Byething d: 19de f: M: optaget Thingsvidne, hvilket han først i Forgaars havde modtaget fra Amtet. Han begjerede derhos Anstand til Fredagen d: 19de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½  for at slutte Sagen.  Thingsvidnet bedhæftes Acten.  {Eragtning:}

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

                                   Lars Blix de Fine         Christie           Ole Rasmussen

 

 

Aar 1813  d: 19de Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl Justits-Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Ole Bendixsen Wangsnæs, m: fl:, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i sidste Møde.

  Foged Bøgh mødte og fremstillede begge de Tiltalte uden Baand og Tvang.

  Defensor Procurator Heyberg mødte og fremlagde Forsvars Skrivt, af Dags Dato, til hvilket han refererede sig og indlod Sagen til Dom.  Indlæget indtages  saaledes lydende: #

  Actor fremlagde en af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Ole Rasmussen, efter hans Ordre, foretagne Taxation over den Baad, som hos Tiltalte Ole Wangsnæs er funden.  Bemeldte Taxation indtages her  saa lydende: #

  Denne Taxation blev oplæst for begge de Tiltalte, som ikke havde noget derved at erindre. Ole Wangsnæs erklærede derhos, at bemeldte taxerede Baad er den, som han under Sagen har forklaret at have fundet paa Vaagen i Bergen.

  Actor henholdt sig til sit forrige og vedblev at indlade Sagen til Dom.

Eragtning:

denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  Arrestanterne overleveres Laugrettet for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Kobbersmed Hagelsteen.

  Actor mødte og tilkjendegav, at uagtet han sidste Retsdag havde forlangt Anstand for at slutte Sagen, maatte han dog atter forlange den udsat, da han, ved at gjennemgaae Documenterne, fandt det nødvendigt at forlange et nyt Thingsvidne optaget i Bergen, i Anledning af det, i det sidst fremlagte Forhør, afhørte 2det Vidnes Forklaring, der ikke er bestemt nok. Han begjerede derfor Anstand til Fredagen d: 5te Martii 1813  om Form: Kl: 11, for da at fremlægge dette Thingsvidne, om det til den Tid er færdigt.

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

                                   Lars Blix de Fine         Christie          Ole Rasmussen

 

1813: 94b

 

 

 

Aar 1813  d: 20de Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 13de s: M: udsatte Forhør betreffende den i Stavanger, for begaaet Tyverie, anholdte Ole Svendsen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Dom/m/eren havde ladet den, den sidste Rettesdag skete Forelæggelse forkynde.  Bemeldte Forelæggelse og Forkyndelses Paategningen indtages her  saaledes lydende: #

  I Anledning af bemeldte Forelæggelse var til Dom/m/eren indsendt en Skrivelse, af Dags Dato, fra Consul Fasmer  og et Vidnesbyrd, af 18de s: M: fra Gjestgiver Elias Eliasen i Kongshavn, hvilke 2 Documenter her indtages  saaledes lydende: #

  Da Hr: Consul Fasmers Forklaring ikke indeholder Oplysning om hvilke og hvormange de Arbejds Redskaber ere, som han formoder at Ole Svendsen har borttaget, og hvad Værdie han sætter paa sam/m/e, ej heller om Consulen veed at Ole Svendsen tilforn har gjort sig skyldig i Tyverie, eller andre Forbrydelser, og Elias Eliasens Forklaring heller ikke oplyser hvad Værd han sætter paa den Baad, han laante Ole Svendsen, hvad Slags Baad dette var, samt om han veed at bemeldte Ole Svendsen tilforn har begaaet Tyverie eller andre Misgjerninger, saa udsættes dette Forhør til Løverdagen d: 27de Febr: 1813  om Formiddagen Kl: 10, til hvilken Tid Consul Fasmer og Elias Eliasen Kongshavn atter tilsiges at møde i min, Sorenskriver Christies, Boepæl i Bergen, under Falsmaals Bøder, for nærmere at oplyse de foranførte Poster, med mere, som deres Forklaringer maatte give Anledning til.

  Defensor Assessor Gyldenkrantz blev paaraabt, men mødte ikke.

                                    Lars Blix de Fine       Christie         Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 27de Februar om Formiddagen Kl: 10  continuerede det fra d: 20de sam/m/e Maaned udsatte Forhør, betreffende Ole Svendsen, som for Tyverie er anholdt i Stavanger, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i min Boepæl i Bergen, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen.

  Den af Dom/m/eren den sidste Rettesdag skeete Forelæggelse var for de vedkom/m/ende bleven forkyndt.  Udskrivten, med Forkyndelses Paategningen indtages her  saaledes lydende: #

  Efter Tilsigelsen mødte

\4. Deponent/ Elias Eliasen Kongshavn, som angav sig at være 34 Aar gam/m/el. Ole Svendsens {Forklaring} Svar paa 7de Spørsmaal i Forhøret af 21de October 1812  pag: 10, saavelsom Deponentens til Retten d: 20de d: M: indgivne Forklaring  blev oplæst for ham. I Anledning heraf declarerede Deponenten, at han noget efter St: Hans Dags Tider f: A:  solgte til Ole Svendsen en Færingsbaad for 6 rd, hvilken Baad Ole Svendsen atter overdrog til Deponenten for 6 rd, som han siden Tid efter anden fortærede Mad og Brændeviin for hos Deponenten. I August Maaned f: A: laante Deponenten

 

1813: 95

 

Ole Svendsen bemeldte Baad, blot til at rejse paa fra Kongshavn til Alvøen; men siden har Deponenten hverken seet Ole Svendsen eller Baaden, og Deponenten veed ikke hvor Baaden er afbleven:  Denne Baad taxerede Deponenten for Sex Rixdaler, da Baaden var gam/m/el. Om Ole Svendsen tilforn har begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser er Vidnet aldeles ubekjendt; derimod var Ole Svendsen noget drikfældig. Videre vidste {Ole Svend} Deponenten ikke at oplyse i denne Sag. Da denne Deponent forklarer at være bedragen af Ole Svendsen blev han dimitteret uden Eeds Aflæggelse, efterat hans Forklaring for ham var oplæst og som rigtig erkjendt.

  Tiltaltes Defensor, Assessor Gyldenkrantz, mødte og havde været nærværende ved foranstaaende Deponents Afhørelse, men fandt ligesaa lidet fornødent til dette som de flere førte Vidner at gjøre Contra Qvæstioner, fordi af sam/m/e Forklaringer intet udkom/m/er, som kan fælde Tiltalte.

  Fra Consul Fasmer blev indsendt en Skrivelse af Dags Dato, saaledes lydende: #

  Da forbemeldte \Consul Fasmers/ Skrivelse ikke indeholder de Oplysninger, som det ved Rettens Eragtning, af 20de d: M: var ham paalagt at meddele, og denne Mangel efter Skrivelsens Indhold, mere maae ansees grundet i Uvidenhed end i Modvillighed, saa bliver Consul Fasmer herved atter forelagt, under Falsmaals Bøder, at møde i min, Sorenskriver Christies, Boepæl i Bergen Fredagen d: 5te Martii 1813  om Formiddagen Kl: 11, for nærmere at afgive Forklaring i Overeensstem/m/else med Rettens Eragtning af 20de d: M:

                                    Anfin Olsen             Christie                Jørgen Ellingsen

 

 

 

Maaneds-Thing i Bernæstangen.

Aar 1813  d: 2den Martii  blev Maaneds Thing holdt paa Thing-Stedet Bernæs-Tangen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd:  Johannes {Johannesen} \Ellevsen/ indre Bernæs, Johannes Olsen indre Bernæs, Mons Monsen indre Eyde og Lars Arnesen yttre Eyde.

 

Hvor da først blev publiceret {følgen} de sam/m/e Kongl: Anordninger, som bleve bekjendtgjorte paa Maaneds-Thinget i Bergen d: 3die Februar sidstleden fra No 1 til 11 inclusive, og desuden følgende:

            1.  Placat, af 2den December 1812, ang: Forbud mod, ved offentlig Auction at bortsælge Kornvarer, Kjød, Smør, Flesk og andre egentlige Torv-Varer.

            2.  Do: af 2den Januar 1813  om at samtlige Postbønder mellem 2 Postaabnerier i Norge, hvor en betydelig Forsinkelse i Postens Befordring skeer, uden at de Skyldige kan opdages, skulle udrede den bestemte Mulct mod Regres til de Skyldige.

            3.  Fundation for Rigsbanken, dat: 5te Januar 1813.

 

1813: 95b

 

            4.  Kongl: Rescript, af 5te Januar 1813, betreffende Finantsernes Forvaltning for Fremtiden.

            5.  Bekjendtgjørelse om Assurance paa Gaarde og Huse i Kongerigerne, dat: 15de Januar 1813.

            6.  Placat, af 19de Januar 1813, ang: Understøttelse for fraværende enroullerede Søefolks Famielier.

            7.  Do: af 21de Januarii 1813, hvorved Placaten af 2den Decbr: 1812, ang: at Torvevarer ej maae sælges ved offentlig Auction, nærmere forklares.

            8.  Bekjendtgjørelse om Forholdet af Species i Told- og Fyr-Afgivterne mod Rigsbankdaler S: V:, dat: 21de Januer 1813.

            9.  Placat, af 23de Januar 1813, om at 1/6 Rigsdalerstykkerne maae i de Congl: Casser, modtages for 1/6 Rigsbankdaler.

            10.  Do:, af 23de Januarii 1813, angaaende nøjere Bestem/m/else i henseende til Udstedelsen af visse Slags Gjeldsbreve.

            11.  Do:, af 25de Januarii 1813, om nogle Bestem/m/elser for Aaret 1813 ihenseende til det stemplede Papir for Danmark og Norge.

            12.  Placat for Norge, angaaende Betaling til Underofficererne, som tilsige Frieskyds paa Dragon-Qvarteret, dat: 26 Jan: 1813.

            13.  Do:, af 29de Januar 1813, hvorved den Skipper og Mandskab for Indførsel af Kornvarer til Norge tilstaaede Præmie forhøjes og ansættes i Rigsbankpenge.

            14.  Bekjendtgjørelse om Betaling i Rigsbankpenge for Lotsning, samt for de til Søefarendes Vejledning satte Prikker eller Mærker, dateret 30te Januar 1813.

            15.  Placat, af 3die Febr: 1813, fra Vice-Statholderskabet i Norge, ang: Betaling i Rigsbankpenge for Penge- og Frieskyds.

 

Nye Sag.

Sjur Rasmussen Echnæsva\a/gen contra Magne Olsen Echnæsvaagen.

For Retten mødte Rasmus Sjursen Todtland, paa hans Faders, Sjur Rasmussen Echnæsvaagens, Vegne og fremlagde  1. Stævne-Vidnernes Attest om at han d: 10de f: M: mundtligen har ladet indstævne til i Dag Magne Olsen Echnæsvaagen, i Anledning af endeel Vilkaar, denne skal skylde til \bemeldte/ Sjur Rasmussen, og   2. Forligelses Com/m/issionens Attest, af 2den Novbr: f: A:, om at denne Sag til Rettergang er henviist.  Fornævnte 2 Attester indtages her  saaledes lydende: #   Til Beviis om det paastævnte Vilkaar fremlagde Rasmus Sjursen   3. et Vilkaarsbrev, dateret 21de Maij 1792  og thinglyst d: 22de s: M:, udstedt af Ole Sjursen Echnæsvog til Citanten, og   4. et Do:, dateret 16de Maij 1795  og thinglyst d: 18de s: M:, udstedt af bemeldte Ole Sjursen til Citanten.  De nu bemeldte 2 Documenter bevise, at det i sam/m/e omhandlede Vilkaar skal hæfte paa Pladsen Echnæsvaagen og Gjestgiveriet sam/m/esteds  og svares af Udstederen eller efterkom/m/ende Ejere, saa paastod han, at indstævnte Magne Olsen Echnæsvaagen, som nu værende Ejer af Pladsen og Gjestgiveriet, maatte ved Dom tilpligtes, {at enten} at udbetale Citanten det resterende {V} halve Vilkaar fra Michaeli 1808 til indeværende Aar, med saa stor Sum i Rigsbankpenge, som uvillige Mænd ved en lovlig Forretning taxere sam/m/e til, og ligeledes for Eftertiden enten at præstere Citanten, hvis Kone forlængst ved Døden er afgaaet, det ham, ifølge bemeldte Documenter, tilkom/m/ende

 

1813: 96

 

halve Vilkaar, eller og saa meget som Vilkaaret aarligen bliver taxeret af upartiske Mænd efter lovlig Omgang. Saa paastod han og Citanten tillagt Sagens Omkostninger skadesløs med 5 rbdr N: V:, og saaledes indlod han Sagen til Dom.

  Indstævnte Magne Olsen Echnæsvaagen mødte og declarerede, at han aldeles ikke var Ejer af Pladsen Echnæsvaagen og Gjestgiveriet sam/m/esteds, men at han alene boede som Forpagter derpaa.

  Ole Magnesen {Echnæsvaagen} \indre Eydsnæs/ mødte derhos og tilkjendegav, at han var Ejer af Pladsen Echnæsvaagen  og havde erholdt Auctions Skjøde derpaa.

  Bemeldte Ole Magnesen {Echnæs} indre Eydsnæs blev med Rasmus Sjursen Todtland paa Sjur Rasmussens Vegne, saaledes forenet, at Ole Magnesen betaler til Citanten for det resterende Vilkaar 4  \siger fire/  Rigsbankdaler N: V:, og at hand herefter, fra indeværende Aars Michaeli at regne, betaler aarlig til {Rasmus} Sjur Rasmussen, saalænge denne lever, i stedet for det i foranstaaende 2 Vilkaarbreve betingede Vilkaar, aarligen 8, siger otte Rigsbankdaler N: V:; hvilken Forpligtelse ogsaa skal gjelde for efterkom/m/ende Ejere af Pladsen. Ligeledes vedtog Ole Magnesen at betale Omkostningerne her ved Retten i Anledning af Sagen.

  Paa disse Vilkaar frafaldt Rasmus Sjursen Søgsmaalet, og begge Parter underskreve Forliget.

                        Rasmus Sjursen Todtland.       Ole Magnesen indre Eydsnæs.

                                                  begge med holdt Pen

 

  Magne Olsen Echnæsvaagen havde ingen videre Paastand.

  Denne Sag blev derpaa hævet efterat Omkostningerne vare saaledes beregnede   Incaminationen   1 rbdr 3 mrk 4 s: til Sorenskriveren   3 mrk 12 s. Rbpg. til Kongens Casse,  og 1 mrk 2 s: til Just: Fondet.   Tilsvarspenge   2 mrk 8 s: Sorenskr:   1 mrk K: C:   og 4 s. Just: F:,  tilsam/m/en Rbpg:  2 rbdr 5 mrk 14 s:,  hvilken Sum Ole Magnesen betalte med 17 rd 5 mrk 4 s.

 

Derefter blev publiceret følgende Almues Documenter:

            1.  Skjøde fra Johan Isachsen Wiche til Helge Iversen Schorve paa Gaarden Wiche, No 68 i Wasværns Thinglaug, af Skyld ½ Løb Smør, for 1200 rd, dat: 7de Decbr: 1812, og imod Vilkaar for 180 rd aarlig.

            2.  Vilkaarsbrev fra Helge Iversen Schorve til Johan Isachsen Wiche paa aarligt Levekaar af bemeldte Gaard, dat: 7de Decbr: 1812. Vilkaaret er taxeret for 180 rd aarlig.

            3.  Bøxelbrev fra Anders Magnesen nordre Bysem til Sønnen Elling Andersen paa ½ Løb Sm:  6 Kd: M: \Landsk:/ i Skaar, No 65 i Echanger Skibrede, dat: 26 Febr: 1813, med Revers.  Intet erlagt til Tugthuset.  Skatteskylden er ½ Løb Smør.

            4.  Skjøde fra Lars Nielsen Sandal til Ole Nielsen Fosse paa 18 Mk: Sm: i Fosse, No 85 i Wasværns Thinglaug, for 300 rd, dat: 4 Jan: 1813.

            5.  Skjøde fra Ole Nielsen Fosse til Anders Larsen nordre Egeland paa 18 Mk: Smør i bemeldte Gaard Fosse, for 300 rd, dat: 5 Jan: 1813.

            6.  Skjøde fra Anders Rasmussen Hjemvig til Sønnen Lars Andersen paa 18 Mk: Sm:  12 Kd: M: i Hjemvig, No: 25 i Hosanger Skibrede, for 400 rd  og Vilkaar taxeret for 280 rd, dat: 7 Dec: 1812.

            7.  Vilkaarbrev fra Lars Andersen Hjemvig til Farfaderen Rasmus Andersen, dateret 7de Dec: 1812.

            8.  Skjøde fra Berge Johnsen Rachnæs \m: fl:/  til Erich Johnsen yttre Gjervig, paa 11 7/10 Mk: Sm:  2 2/15 Kd: M: i Hougstvedt, No 56 i Hosanger

 

1813: 96b

 

Skibrede, indberegnet hans egen Andeel, for 146 rd, dat: 10 Dec: 1812.

            9.  Odels-Skjøde fra Sjur Olsen, Johannes Olsen og Ole Olsen Ham/m/ersland til Brithe Johannesdatter Ejdsnæs og hendes 3 Døttre, paa Odelsretten til ½ Løb Smør  2 Mæler Malt i indre Eydsnæs  No 50 i Echanger Skibrede, for 1000 rd, dat: 14 Dec: 1812.

            10.  Skjøde fra Erich Magnesen indre Eydsnæs til Ole Magnesen Svindal paa 18 Mk: Sm:  1 Mæle Malt i indre Eydsnæs, No 50 i Echanger Skibrede, for 300 rd  og Vilkaar, taxeret for 130 rd, dat: 7 Dec: 1812.

            11.  Vilkaarbrev fra Ole Magnesen indre Eydsnæs til Erich Magnesen indre Eydsnæs og Hustrue paa aarligt Levekaar af bem:te Brug, dat: 17de Febr: 1813.

            12.  Bøxelbrev fra Niels Rasmussen Fitje til Sønnen Rasmus Nielsen paa 22 ½ Mk: Sm: og 7 ½ Kd: M: \Landsk:/ i Fitje, No 51 i Hosanger Skibrede, dat: 19 Febr: 1813, med Revers.  Intet erlagt til Tugthuset.  Skatteskylden er

            13.  Vilkaarbrev fra Rasmus Nielsen Fitje til Forældrene Niels Rasmussen og Guri Olsdatter, dat: 19 Febr: 1813.

            14.  Skiftebrev efter Ingeborg Sjursdatter Helleland, sluttet 5te Novbr: 1812, hvorved 11 4/5 Mk: Sm:  11 4/5 Kd: M: i Helleland, No 36 i Hosanger Skibrede  er udlagt til Enkemanden Mons Wermundsen Helleland og Børnene, saal: som Skjødebogen Fol: 445 udviser.

            15.  Aflyst Obligation fra Jacob Monsen Helleland til Niels Andersen Hanestvedt for 220 rd, mod Pandt i Helleland, No 36 i Hosanger Skibrede, dateret 18de Martii 1811  og qvitteret 25de Febr: 1813.

            16.  Obligation fra Jacob Monsen Helleland til Enken Aase Sjursdatter Helleland for 83 Rbdr: 2 mrk N: V:, mod Pandt i bemeldte Gaard, dat: 2den Martii 1813.

            17.  Aflyst Obligation fra Johannes Larsen Essem til Jørgen Olsen Fjeldskaalnæsset, for 60 rd, mod Pandt i Essem, No 52 i Echanger Skibrede, dat: 8de Dec: 1807, qvitteret 2 Martii 1813.

            18.  Bøxelbrev fra Biskop Brun til Johannes Olsen paa 27 Mark Sm:  3 Kd: M:  ½ Faar Landskyld  og  (åpent rom)  Sm: Skattesk:  i Fjeldskaal, No 71 i Hosanger Skibrede, dat: 18 Febr: 1813, med Revers.  Intet erlagt til Tugthuset.

            19.  Skjøde fra Halvor Erichsen nordre Rødsland til Sønnen Arne Halvorsen paa 1 Pd: 12 Mk: Sm:  12 Kd: M: i nordre Rødsland, No 68 i Hosanger Skibrede, for 400 rd, og aarlig Levekaar, taxeret for 300 rd, dat: 5 Jan: 1813.

            20.  Aflyst Obligation fra Halvor Erichsen nordre Rødsland til Jørgen Nielsen Øfsthuus, for 400 rd, mod Pandt i bemte: Brug, dateret 4 Nov: 1812, qvitteret 2den Martii 1813.

            21.  Obligation fra Arne Halvorsen nordre Rødsland til Jørgen Nielsen Øfsthuus, for 100 Rbdr: N: V:, mod Pandt i sam/m/e Brug, dat: 2den Martii 1813.

            22.  Aflyst paa Obligation fra Lars Johnsen nedre Echanger til Myndlingen Anna Monsdatter Grimstad, m: fl:, stor 250 rd, en Anpart af 50 rd, dat: 1 Nov: 1811  efter Qvittering af 23 Febr: 1813.

            23.  Obligation fra Gudmund Olsen søndre Øfsthuus til Jørgen Nielsen nordre Øfsthuus, for 50 Rbdr: N: V:, mod Pandt i {Løsøre, D} Creature, dat: 2 Martii 1813.

            24.  Vilkaarbrev fra Arne Halvorsen nordre Rødsland til Forældrene Halvor Erichsen og Marthe Andersdatter, dat: 5 Jan: 1813, paa aarligt Levekaar af nordre Rødsland  No 68 i Hosanger Skibrede.

            25.  Aflyst Obligation fra Ole Nielsen Fosse til Lars Nielsen Sandal for 200 rd, mod Pant i Gaarden Fosse, No 85 i Watzværns

 

1813: 97

 

Tinglaug, dateret 4 Julii 1808  og qvitteret 4 Januar 1812.  Fol: 447.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette, blev Thinget hævet.

                                                        Christie

        Lars Arnesen yttre Eyde.  LAS og bomerke

                                                             Johannes Olsen indre Bernæs.  IOS og bormerke

        Mons Monsen indre Eyde.  MMS og bomerke

                                                             Johannes Ellevsen indre Bernæs.  IES og bomerke

                                               alle med paaholdt Pen.

 

 

Aar 1813  d: 5te Martii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Berthe Larsdatter \m: fl:/, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af Laugrettesmændene Anfind Olsen og Ole Rasmussen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt fremlagde en Dom, afsagt d: 12te October 1789 af Sorenskriveren i Sundhorlehn og Meddomsmænd, og en Laugtingsdom, afsagt d: 9de Januar 1790, begge over Tiltalte Berthe Larsdatter. Ligeledes fremlagde han Amtets Skrivelse af 25de f: M:, hvorefter den ved højeste Ret endeligen afsagte Dom, ikke findes i Stifts-Archivet. I Anledning heraf har Comparenten erhvervet Tugthus-Inspecteur Falchs Attest af 4de d: M:  tegnet paa Amtets bemeldte Skrivelse, hvoraf sees, at Berthe Larsdatter Høysætter har været, efter højeste Rets Dom, for Tyverie indsat i Bergens Tugthus i eet Aar  og udstaaet Straffen fra 1ste Maij 1790 til 1ste Maij 1791. Fornævnte 2 Dom/m/e vedhæftes Acten. Amtets Skrivelse og Inspecteur Falchs Attest indtages  saaledes lydende: #

  bemeldte 2 Dom/m/e, Amtets Skrivelse og Falchs Attest bleve for Tiltalte oplæste, og hun erklærede, at saavel Dom/m/en som Falchs Attest ere hende angaaende, da hun, paa den Tid hun begik de i Dom/m/ene omhandlede Tyverier, tjente paa Gaarden Høysæter.

  Actor, som ikke vidste anden Maade at tilvejebringe Højeste Rets Dom paa, end at reqvirere sam/m/e gjennem Amtet fra højeste Rets Justits Contoir, maatte indstille til Rettens Eragtning, om højeste Rets Dom paa denne Maade skulde reqvireres, eller om den fra Falch fremlagte Attest kunde ansees som fuldgyldig. I første Tilfælde maatte han forlange Sagen udsat til Onsdagen d: 28de April \1813/  da Svar fra højeste Ret ej kunde indløbe i d: M:  og Actor saa langt ud i April maatte være fraværende, formedelst de indtræffende Søe-Sessioner. I sidste Tilfælde forlangte han Udsættelse til d: 15de d: M:, da han ej saae sig i Stand til før at faae Sagen sluttet formedelst hans Fraværelse næste Uge paa Mandskabs Tegninger.

  Defensor Procurator Hjort Stuvitz mødte og reserverede det fornødne.

  Tiltalte Peder Hansen mødte ikke.

Eragtning:

Anstand bevilges til Mandagen d: 15de d: M:  om Formiddagen Kl: 10, og naar Sagen, fra Actors Side, er udprocederet  skal Rettens Dom eller Kjendelse om det videre fornødne afgives.

  Arrestantinden blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Tid og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede Politie-Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen, i Overværelse af de sam/m/e Personer.

 

1813: 97b

 

  Actor mødte og {frem} anmeldte at han ikke endnu havde modtaget det reqvirerede Continuations Thingsvidne fra Bergen; han begjerede derfor Anstand til Mandagen d: 15de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½.

  Indstævnte Hagelsteen blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede det fra d: 27de f: M: udsatte Forhør, betreffende den, for Tyverie, i Stavanger anholdte Ole Svendsen, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af Laugrettesmændene Anfind Olsen og Ole Rasmussen.

  {Dom/m/eren havde ladet den den!! sidste Retsdag afsagte Eragtning forkynde for Hr: Consul Fasmer.  Udskrivten, med Forkyndelses Paategning, indtages her  saaledes lydende: #  Dom/m/eren ventede indtil Kl: 12; men da Consul Fasmer, efter skeet Paaraab, hverken mødte eller lod møde, saa blev eragtet:}   /: udeladt, da skrivtlig Vidnesbyrd just indløb :/

  I Anledning af Dom/m/erens den sidste Rettes Dag afgivne Eragtning indløb nu i Retten skrivtligt Vidnesbyrd, af Dags Dato fra Consul Fasmer,  bemeldte Vidnesbyrd indtages her  saaledes lydende: #

  Defensor, Assessor Gyldenkrantz, mødte; og, efterat han havde gjennemlæst Consul Fasmers skrivtlige Vidnesbyrd, fandt fremdeles intet, som saaledes kunde gravere Tiltalte, med nogen Hensyn til Tyverie. Dette var alt hvad Defensor saae, sig vedkom/m/ende, med dette Thingsvidnes Lejlighed, at anvende til Defension for Tiltalte, da Comparenten troer, at disse Sagens Oplysninger intet vil bidrage til nogen Tiltalte overbeviist Forbrydelse. I øvrigt Paastod Comparenten sig, som befalet Defensor, tilkjendt 2 rbdr i Salarium for hans havte Møder og Procedure i denne Anledning, hvilket Salarium han venter sig tilkjendt ved Dom paa competent Sted.

Eragtning:

Da de forlangte Oplysninger nu ere tilvejebragte og Dom/m/eren ikke finder Anledning til at gjøre videre Undersøgelser, saa sluttes dette Thingsvidne, og det skal saa hastigt som mueligt blive beskrevet og Amtet tilsendt.

                             Anfin Olsen              Christie                Ole Rasmussen

 

 

Aar 1813, den 13de Martii  blev af mig Sorenskriver Christie i min Boepæl i Bergen i Politie-Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Hans Olsen Weddefjeld, m: fl:, i Overværelse af Laugrettesmændene Niels Iversen Lundgaarden og Poul Nyegaard afsagt og aflæst følgende:

Dom.

Efter Amtets Ordre af 21de December 1812 tiltales Hans Olsen Weddefield, Jacob Olsen søndre Fjeldsbøe, Erich Knudsen Grimstad og Niels Sjursen Hundven, at lide Straff fordi de ikke, efter Tilsigelse haver mødt i Kiilstrømmen d: 21de og 22de August 1812 for at modtage og give den befalede Kost hver til 4 Soldater, som de skulle have havt i Indqvartering.

  Actor, Foged Bøgh, har frafaldt Actionen mod Hans Olsen Weddefield, paa Grund af at denne, efter Anmeldelse fra Lehnsmanden, skal have fremsendt sin Tienestepige til bestemt Tid med den befalede Kost  som af Vedkommende blev modtaget.

  Actor har derimod paastaaet de øvrige Indstævnte tilpligtede hver for sig at bøde til Lindaas Præstegjelds Fattig-Casse 10 rdr  og desuden en for alle samt alle for en at udrede Søgsmaalets Omkostninger.

 

1813: 98

 

  Saavel med den fremlagte Anmeldelse af 22de August 1812 fra Lehnsmand Fjeldsende  som med de Tiltaltes egen Tilstaaelse, er det paastævnte oplyst.

  De Tiltalte foregiver deels Sygdom og deels Fattigdom som Grunde for deres Udeblivelse, men ingen af Deelene have de beviist.

  De Tiltalte maae {derfor} saaledes, for deres Overhørighed mod Øvrighedens Foranstaltning, der var grundet i Forordningen af 9de Maij 1806, ansees med en arbitrair Straf, som fastsættes  1 Rbdr 3 mrk N: V: til Fattigcassen, hvorhos de bør udrede til Lehnsmanden for Stævningens Forkyndelse med Tillægs Afgivterne, 2 rd 48 s, samt det stemplet Papir som i Sagen burde have været brugt med 9 s  saa og til Laugrettet med Tillægs Afgivten for 1ste Dag  2 rd 48 s  og med Dommens Afsigelse  3 rd, tilsam/m/en 8 rd 9 s  der udgjør 1 Rbdr 33 ½ s.

  I denne Sags Udførelse har intet Ophold fundet Sted.

thi Kiendes for Ret:

Indstævnte Jacob Olsen søndre Fjeldsbøe, Erich Knudsen Grimstad og Niels Sjursen Hundven bør hver for sig bøde til Lindaas Præstegjelds Fattig Casse een Rixbankdaler og otte og fyrretyve Skilling Navneværdie  samt desuden, een for alle og alle for een, udreede dette Søgsmaals Omkostninger med een Rigsbankdaler, tre og tredive og en halv Skilling Navneværdie.

  At efter kommes inden 3 Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

                    Niels Iversen Lundgaarden           Christie            Poul Nyegaard

 

 

Aar 1813  d: 15de Martii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Berthe Larsdatter \m: fl:/  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Tiltalte Berthe Larsdatter var løs og ledig i Retten tilstede.

  Actor fremsendte til Retten skrivtligt Indlæg, af 12te Martii 1813, med den deri paaberaabte Attest fra Sognepræst Larsen, i hvilket Indlæg Sagen indlades til Dom.  Indlægget og Attesten indtages her  saaledes lydende: #

  bemeldte 2de Documenter bleve af Dom/m/eren oplæste for Tiltalte Berthe Larsdatter, som, i Anledning af \Hr:/ Larsens Attest, erklærede, at det, hun tilvendte sig uden Ejernes Vidende og Villie, vare de Koster, for hvilke hun, ved de fremlagte Dom/m/e og senere ved Højeste Ret, blev inddømt i Tugthuset.

  Defensorerne Heyberg og Hjort Stuvitz \samt Peder Hansen/ {mødte} bleve paaraabte, men mødte ikke.

Eragtning:

denne Sag udsættes til Fredagen d: 19de Martii 1813  Form: Kl: 10, til hvilken Tid Defensorerne paalægges at fremkom/m/e med hvad de ansee fornødendt til de Tiltaltes Forsvar.

  Arrestantinden blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Kobbersmedmester Hagelsteen.

  Actor fremsendte Indlæg, af Dags Dato, hvori Anstand begjeres til Mandagen d: 22de d: M:  om Formiddagen Kl: 10  paa Grund af at det forommeldte Thingsvidne fra Bergen endnu ikke er indløbet.  Indlæget er saaledes lydende: #

  Indstævnte Hagelsteen blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

den begjerte Udsættelse bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  blev, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, i Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Ole Bendixsen Wangsnæs, af mig Sorenskriver Christie afsagt følgende

Kjendelse:

Da Dom/m/eren, som Medlem af en befalet Kongl: Com/m/ission

 

1813: 98b

 

til at paadømme en Tyvesag mod Lars Knudsen, m: fl:, er bleven underrettet om, at Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs i forrige Aars Som/m/er \har/ under opdigtede Navne, skaffet sig Kredit hos Kjøbmand Johan Trumphy og hos Enken Madame Lunde i Bergen, for endeel Varer, og Dom/m/eren, under 11te d: M:, har modtaget fra sine Medkom/m/issarier 2 Extracter betreffende de derom for Com/m/issionen fremkomne Oplysninger, saa paalægges det herved Actor, Her: Foged Bøgh, ifølge Amtets Ordre af 19. September 1812, under denne Sag, at tiltale Ole Bendixsen Wangsnæs for bemeldte Forbrydelser, og derefter at besørge det videre fornødne til Oplysning om bemeldte Bedragerier.

  Til den{ne} Ende udsættes den/n/e Sag indtil videre, da dees nærmere Foretagelse skal blive beram/m/et paa Continuations Stævningen; og Actor skal til Afbetjening blive tilsendt Medkom/m/issarierne, Assessor Langes og Assessor Bulls, Skrivelse af 10 d: M:  tilligemed de deri paaberaabte 2 Extracter.

  Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs var løs og ledig tilstæde i Retten, medens denne Kjendelse blev afsagt.

  Arrestanten blev derefter Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                                      Lars Blix de Fine           Christie              Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  den 16de Martii  blev i Sorenskriverens Boepæl i Bergen i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Ole Rasmussen og Brynild Godskalksen i Sagen Capitain Johan Friderich Cappe contra Mons Olsen Bjelkerøen eller Grønnevigen afsagt og oplæst følgende:

Dom.

Ved Stævning af 13de November 1812 sagsøger Capitain Johan Friderich Cappe Huusmand Mons Olsen Bjelkerøen eller Grønnevigen at lide Dom til, under Udkastelses Tvang, til næste Lovens Fardag at flytte sit i Grønnevigen under Gaarden Milde, i Skjolds Skibrede, staaende Huus, og for Citanten at ryddiggjøre den ham der til Forpagtning overdragne Mark, samt at have de ham ved Contract af 3 September 1795 og 2den Martii 1801  samt Forliig af 7de October 1807  forundte Rettigheder forbrudte, og endelig  at erstatte Søgsmaalets Omkostninger skadesløst.

  For at beviise at Søgsmaalet er grundet har Citanten deels fremlagt Copier af de bemeldte Foreeninger  og deels ført Vidner om at Indstævnte har forbrudt sig imod sam/m/e, hvorhos Citanten har fremlagt en Udsigelse til Indstævnte at flytte fra Pladsen til Fardag 1813, hvilken Opsigelse er datteret 12te November 1812  og forkyndt \den 16de/ sam/m/e Maaned.

  Da nu Contracten af 2den Martii 1801 i 5te § fastsætter, at Indstævnte efter ¼ Aars Opsigelse, skal fravige Pladsen og flytte sit Huus og alle sine Ejendeele derfra, og Forliiget af 7de October 1807 ej allene ikke indskrænker dette  men endog giver Citanten større Rett mod Indstævnte, og da Indstævnte har tilstaaet at have hugget et Birketræe, hvilket er stridende mod Contracten af 3de Septbr: 1795  § 3, og Vidnerne derhos formeentligen have oplyst, at Indstævnte, i flere Henseender, har forbrudt sig imod de oprettede Foreeninger, saa har Citanten paastaaet Dom lige efter Stævningen  og sig tillagt i Omkostninger noget Klækkeligt.

  Indstævnte har benægtet Søgsmaalets Rigtighed i Almindelighed; derimod har han tilstaaet at have hugget et lidet Birketræe, som han behøvede til Feyekoste. I øvrigt har han paastaaet at have fra først af opryddet Pladsen Grønnevigen  og at følgelig han og hans Hustrue ere berettiget at beholde sam/m/e deres Levetid, hvorfor han har paastaaet Friefindelse for Citantens Søgsmaal.

  I følge de fremlagte Beviisligheder har Indstævnte først ved Contracten af 3de September 1795, erholdt Rett at opsætte sig et Huus i Udmarken, Grønnevigen kaldet,

 

1813: 99

 

uden at nogen Jord er ham givet til Benyttelse. Dernæst har han, ved Contracten af 2den Martii 1801, faaet til Forpagtning et Stykke Udmark i Grønnevigen, hvor han kunde slaae Græs til een a toe Koer, hvilket Stykke Indstævnte selv skulde rydde og gjerde ind. I førstnævnte Contracts 3de Post var det bestemt, at Indstævnte ikke maatte hugge det mindste Træe eller hvad der kunde blive til Træe, ligesom det i 5te Post var fastsat, at Indstævnte, dersom han handlede imod Contractens Bestemmelse, skulde have Contracten forbrudt og flytte til et andet Sted. I Contracten af 2den Martii 1801  3de Post  er det fastsat, at Indstævnte skulde opfylde alt hvad han i Contracten af 3 September 1795 havde paataget sig, og at, saafremt ikke begge bemeldte Contracter af ham i alt bleve opfyldte, samme da, uden videre Dom skulde være ophævede; hvorhos 5te Post endvidere bestemmer, at naar en af Parterne finder det for godt, ikke længere at holde denne Contract, skeer det efter ¼ Aars Opsigelse, hvorefter Indstævnte skal flytte sit Huus m: v:. Endvidere har Indstævnte, ved Forliig inden Forligelses Commissionen d: 7de October 1807, forbundet sig til, at dersom enten han selv eller nogen i hans Huus handler imod bemeldte Forpagtnings-Contract  skal han strax, uden Lov og Dom, fravige Pladsen og bortflytte sit paa samme staaende Huus.

  Heraf sees da   1mo, at Citanten har betinget sig Rett til, med ¼ Aars Opsigelse, at udsige Indstævnte fra Pladsen naar den første finder for godt, og  2do, at Indstævnte har forbrudt sine Rettigheder efter bemeldte Contracter saasnart som han har overtraadt nogen af de Bestemmelser Contracterne indeholder.

  Vel kunne den første af disse Bestem/m/elser synes at være stridende mod Forordningen af 29de April 1752  § 4  og Forordningen af 29de Junii 1792, efterdi Indstævnte har bebygget og ryddet den \om/qvæstionerede Plads i Udmarken; men naar det sees hen til, at Indstævnte, i følge de Oplysninger 5te, 6te, 7de og 8de Vidne have givet  ligesaa vel kan henføres til Strandsiddere som til Rydnings Huusmænd, og at bemeldte Forordninger, endog i Henseende til de sidste, tillade Jorddrotterne at foreskrive Pligter, som Huusmændene skulde efterkomme, saa kan Retten ikke ansee bemeldte Foreening som Lovstridig.

  Hvad den anden af forbemeldte Bestemmelser angaaer, da har Citanten med 2det og 3die Vidners Svar paa 2den Qvæstion beviist, at der ved Indstævntes Huus, i forrige Aar ved Kyndelsmisse Tider henlaae 3 Fyrretræer, samt at Indstævnte havde tildækket sin halve Koestald med Fyrrebar, hvilke Træer og Fyrrebar maae ansees at være hugget i Citantens Skov, da hans Beskyldning derom ikke special er modsagt af Indstævnte.

  Ligeledes har Indstævnte tilstaaet, at han, for 2 Aar siden har hugget et Citanten tilhørende Birketræe; og da Træers Hugst er en af de Poster, der i Foreningerne er{e} Indstævnte forbuden under Fortabelse af de ham tilstaaede Rettigheder, saa er Søgsmaalet, endog med Hensyn dertil hiemlete. Indstævnte maae derfor viige Pladsen og bortflytte sit Huus, hvorhos han maae erstatte Citanten Sagens Omkostninger med 2 rbdr.

  Som temere letigans kan han, efter Omstændighederne, ikke ansees.

  Det anordnede stemplet Papir er i denne Sag bleven brugt.

thi Kiendes for Ret:

Indstævnte Mons Olsen Grønnevigen bør til førstkommende Lovens Fardag indeværende Aar fravige og for Capitain Johan Frederich Cappe, ryddiggjøre den paastævnte Plads Grønnevigen, samt derfra bortflytte sit sammesteds staaende Huus, alt under Udkastelses Tvang, samt erstatte Citanten denne Sags Omkostninger med tvende Rigsbankdaler Navneværdie.  At efterkommes til den bestemte Tid saafremt denne Dom 15 Dage tilforn er lovligen forkyndt, under Adfærd efter Loven.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted blev i Overværelse af de samme Personer i Sagen Elling Ellingsen contra Christopher Christophersen Ask afsagt og aflæst følgende:

Dom.

Ved Stævning af 3de April 1813 sagsøger Elling Ellingsen Fruegaarden Ejeren af Gaarden Ask i Herløe Skibrede, Christopher Christophersen, at lide Dom, hvorved Citanten!! (Indstævnte?) vil vente en imellem dem oprettet Contract, betreffende Brugen af Pladsen Fruegaarden, kjendt som en Nullitet, og Citanten derimod anseet som den, der har modtaget til Leje bemeldte Plads paa sin og Kones Levetid, m: v:  samt {at} Indstævnte tilpligtet at erlægge Sagens Omkostninger skadesløst.

 

1813: 99b

 

  Citanten har fremlagt en Copie af bemeldte Contract, hvilken han forgiver, at Indstævnte har meddelt ham til hans Sikkerhed. Denne Copie er uden Bekræftning og den Viser ikke Originalens Datum.

  Citanten har derhos ført Vidner for at bevise at Contractens Indhold var ham ubekjendt den Tid han underskrev samme  og at han altsaa er forledet til at underskrive; hvorhos Citanten har henholdt sig til den i Stævningen gjorte Paastand  med Tillæg, at han maatte erholde Omkostningerne erstattet med 80 rd.

  Indstævnte har benægtet at have forlokket Citanten til at underskrive den omhandlede Contract  og derimod paastaaet at dens Indhold var Citanten bekjendt forinden han underskrev samme; hvorfor Indstævnte har paastaaet Friefindelse og sig tillagt i Omkostninger 156 rd.

  Da Citanten ikke har benægtet at have underskrevet den Originale Contract, hvilken heller ikke under Sagen er fremlagt, og de afhørte Vidner endog have oplyst at Citanten frievillig har underskrevet en Contract af Indhold omtrent som den fremlagte Copie, efterat Indstævnte først havde oplæst den originale, i Sagen fremlagte, Contract mellem ham og Ole Sjursen  og derhos erklæret, at den Contract, Citanten skulde underskrive, var af sam/m/e Indhold  /: hvilket den ogsaa virkelig sees at være :/  saa kan det anlagte Søgsmaal ikke andet end ansees ugrundet.

  Indstævnte maae derfor friefindes  og Citanten ansees som temere letigans  samt tilpligtes at erstatte Indstævnte Sagens Omkostninger med 4 rbdr N: V:.

  Vel har Indstævnte ikke mødt hos Forligelses Commissionen; men det maae bemærkes, at han, den første Gang han var kaldet dertil, var fraværende paa en Reise, samt at en anden mødte paa hans Vegne, og at han, efterat Sagen til Rettergang var henviist og allerede af Citanten paastævnt her til Retten, ikke kunne ansees pligtig at møde for Forligelses Comissionen den sidste Gang, han var kaldet dertil, nemlig 5 Dage forinden Stævningen faldt i Rette.

  Det anordnede stemplet Papir til Sagens Førelse er brugt; derimod er den af Indstævnte fremlagte Forpagtnings Contract imellem ham og Ole Sjursen ikke skrevet paa stemplet Papir, hvorfor sam/m/e til det Kgl: Rentekammer bliver at indsende.

thi Kiendes for Ret.

Indstævnte Christopher Christophersen Ask bør for Citanten Elling Ellingsens Tiltale og Paastand i denne Sag frie at være; derimod bør Citanten Elling Ellingsen bøde for unødig Trætte til Justits-Cassen saameget som Dommen og Seiglet koster, samt betale til Indstævnte Christopher Christophersen Ask i Erstatning for denne Sags Omkostninger fire Rigsbankdaler Navne Værdie.  Det idømte udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og efterkommes under Adfærd efter Loven.

                                                             Christie

                    Lars Blix de Fine                                         Anfin Olsen

                    Ole Rasmussen                                            Brynel Godskalsen

 

 

Aar 1813  den 18de Martii  blev af mig Sorenskriver Christie, i min Boepæl i Bergen i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Ole Rasmussen og Brynild Godskalksen, i Sagen Ole Høyer contra Johannes Jacobsen Exe afsagt og aflæst følgende:

Dom:

Ved Stævning af 11te November 1811 sagsøger Kjøbmand Ole Høyer Mad:me Pauline Næven og Forpagter Johannes Jacobsen Exe at lide Dom til Bøders, Skades Erstatnings og Omkostningers Udredelse i Anledning af at de den 8de August 1811 have bortranet 2de Citanten tilhørende Gjeder og een Buk  og beholdt sam/m/e i deres Værge indtil den 1ste October 1811  da de lode Gjederne ved offentlig Auction bortsælge.

  Citanten har strax ved Sagens Incamination nedlagt Paastand om at de Indstævnte hver for sig maatte tilfindes at udrede Bøder for Ran  samt erstatte Geedernes og Bukkens Værdie efter Markeds Priis  og Sagens Omkostninger med 30 rd.

  Ved Kjendelse afsagt d: 28de November 1811, er Søgsmaalet afviist \for saavidt/ som Indstævnte Madame Næven angaaer.

  Citanten har fremlagt en

 

1813: 100

 

den 1ste October 1811 holdt Auctions Forretning  som viser, at Indstævnte Johannes Jacobsen Exe tilstaaer at have d: 8de Aug: optaget paa hans i Forpagtning havende Gaard store Sandvigen, 2 Geede-Kid, og derefter ladet sam/m/e bortsælge ved offentlig Auction d: bemeldte 1ste October for 5 rd 3 mrk 12 s.

  Endvidere har Citanten erhvervet og fremlagt et Aasteds Tingsvidne, af 22de Junii 1812, for at bevise at den Gaard, Indstævnte Johannes Jacobsen Exe har i Forpagtning, ikke er forsynet med lovlige Gjerder. Endelig har Citanten under 9de December 1811 frafaldt den nedlagte Paastand om Rans-Straf, hvorefter han i Indlæg af 4de August 1812 og 4de Februar 1813, har gjort den Paastand, at Indstævnte Johannes Jacobsen Exe tilfindes at erstatte ham de paastævnte Creaturers Værdie efter uvillige Mænds Skjøn, at udrede en passende Mulct for hans lovstridige Forhold  og at erstatte Sagens Omkostninger med 60 rd.

  Indstævnte Johannes Jacobsen Exe {har} har benægtet at have ranet de paastævnte Creaturer, men derimod tilstaaet at have optaget dem i hans Ager, hvilket sidste han ogsaa med Vidner har beviist. Han har derhos udtaget Contra-Stævning, af 14de Martii 1812, til Friefindelse, og til Mortification af den mod ham brugte skammelige Beskyldning, samt til at faae Hoved-Citanten tilpligtet at udrede Bøder efter Loven og erstatte Sagens Omkostninger skadesløst. Til denne, i Contra Stævningen gjorte Paastand har Contra-Citanten, i Indlæg af 15de December 1812, henholdt sig med Tillæg, at han paastaaer Hoved Citanten tilpligtet at bøde, for den gjorte Ransbeskyldning, 50 rd til Stædets Fattig-Casse  og at oprette Søgemaalets Omkostninger med 50 rd.

  At Contra-Citanten har i Ageren paa den til ham Forpagtede Gaard optaget de paastævnte Creature d: 8de Aug: 1811, er baade af ham selv tilstaaet og med Vidner oplyst.

  Den fremlagte Auctions Forretning viser, at Contra-Citanten har ladet de optagne 2 Geeder offentligen bortsælge; men hvor Bukken er afbleven er derimod aldeles ikke oplyst. Imidlertid maae den antages at være forbleven i Contra-Citantens Besiddelse, da han ikke har yttret det ringeste om at have tilbageleveret den.

  Contra Citantens Rett til at optage bemeldte Creaturer, er grundet saavel i Tingens Natur som i 3 – 12 – 21de og 23de Artikkel; men da det med det fremlagte Aasteds-Tingsvidne er oplyst, at der for den omspurgte Gaard ikke gives noget Gjerde paa søndre Side mod Udmarken, og Contra-Citanten heller ikke har beviist hvad Skade de optagne Creature haver gjort, saa har han, i følge bemeldte Artikel og Analogien af den foregaaende 16de Artikkel, ikke havt Ret at holde de optagne Creature inde eller at fordre Skades Erstatning af Ejermanden, omendskjøndt Hoved-Citanten i den mod Auctionens Holdelse gjorte Protest af 1ste October 1811, implicite tilstaaer, at Creaturerne have ej(?) gjort Contra Citanten Skade.

  Contra-Citanten maae derfor blive pligtig at erstatte Hoved-Citanten Værdien af 2 unge Geeder og een Buk efter uvillige Mænds Skjøn; og da han, uden Hjem/m/el, har taget sig selv til Rette, ved at holde Creaturene inde og at bortsælge 2 af dem, saa maae han belægges med en Mulct af 1 rbdr til Fattig-Cassen.

  Hvad Contra Søgsmaalet anbelanger  da kan det ikke nægtes at den af Hoved-Citanten gjorte Ransbeskyldning er aldeeles ugrundet; thi Hoved Citanten har ikke speciatim modsagt hvad Contra-Citanten i Reqvisitionen af 12te September 1811 og Indlæg af 15de December 1812, har debiteret  nemlig, at Hoved Citanten flere Gange blev varslet om, at Creaturerne vare optagne.

  Vel har Hoved-Citanten, som meldt, frafaldt denne Beskyldning og den Paastand om Rans Straf han \i Anledning deraf/ fra først af gjorde, men Contra-Citanten maae dog alligevel ansees fornærmet, da bemeldte Beskyldning er gjort i Stævningen saavel som i Retten  og den med Hensyn til den Straf, hvormed Ran, ifølge 6 – 15 – 1 og seenere Anordninger, belægges, i det mindste maae ansees utilbørlig og altsaa bedøm/m/es efter 6 – 12 – 4.

  Hoved Citanten maae derfor ansees med en Mulct af 5 rbdr til Fattigcassen, og Beskyldningen maae derhos mortificeres.

  I Følge foranstaaende Data burde vel Søgsmaalets Omkostninger hæves, men da

 

1813: 100b

 

Hoved Citanten, som contra indkaldt til Forligelses Commissionen er udeblevet, og derved maae ansees at have villet forkaste Forliig ihenseende til Contra-Søgsmaalet  saa bør han i Overeensstemmelse med Forordningen af 20de Januar 1797  § 26  og Cancelliets Circulair af 12te Januarii 1799  § 2, erstatte Contra Søgsmaalets Omkostninger med 4 rbdr  og desuden ansees som temere letigans.

  Det anordnede stemplet Papir er i denne Sag bleven brugt.

thi Kiendes for Ret.

Contra Citanten, Forpagter Johannes Jacobsen Exe, bør til Hoved-Citanten Kjøbmand Ole Høyer, udbetale Værdien af de paastævnte 2 unge Geeder og en Buk, i følge den Taxt, som af uvillige Mænd ved et lovligt Skjøn bestemmes. Saa bør og Johannes Jacobsen Exe bøde til store Sandvigens Fattigskole een Rixbankdaler Navne Værdie.

  Den af Hoved Citanten Kjøbmand Høyer, mod Contra Citanten Johannes Jacobsen Exe, i denne Sag gjorte Rans-Beskyldning bør død og Magtesløs at være og ikke komme Contra-Citanten til Hinder eller Æres Forkleinelse i nogen Maade; og bør Kjøbmand Ole Høyer, for denne ugrundede Beskyldning bøde til store Sandvigens Fattigskole fem Rixbankdaler Navne Værdie.

  Saa bør og Kjøbmand Ole Høyer bøde til Justits-Cassen for unødig Trætte, saa meget som Dommen og Seiglet koster, samt erstatte Contra-Citanten Johannes Jacobsen Exe Contra-Søgsmaalets Omkostninger med fire Rigsbankdaler Navne-Værdie.

  Det idømte udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og efterkommes under Lovens Adfærd.

                                       Lars Blix de Fine            Christie             Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 19de Martii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Berthe Larsdatter  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.

  Defensor Procurator Hjort Stuvitz mødte og fremlagde Indlæg, af Gaars Dato, hvori Sagen indlades til Dom. Ligesaa mødte Defensor Procurator Heyberg og fremlagde Indlæg, af Dags Dato, hvori Sagen indlades til Dom.  Bemeldte Indlægge indtages her  saaledes lydende: #

Eragtning:

denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  Artrestanten blev Laugrettet leveret for at tilbage føres i Arresten.

                                  Lars Blix de Fine            Christie              Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 22de Martii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Politie-Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Kobbersmedmester Hagelsteen  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Anfin Olsen.

  Actor mødte og anmeldte, at han ikke endnu havde modtaget det forhen ommeldte Thingsvidne fra Bergen, hvorfor han begjerede Udsættelse til Mandagen d: 29de d: M:  om Formiddagen Kl: 10.

  Indstævnte Hagelsteen blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Ole Bendixsen Wangsnæs, m: fl:, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd.

  Actor mødte og fremstillede

 

1813: 101

 

den Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs løs og ledig i Retten, samt fremlagde skrivtlig Continuations Stævning, af 16de d: M: i lovlig forkyndt Stand, samt en Skrivelse af 10de s: M: fra Assessorerne Lange og Bull, til Sorenskriver Christie  tilligemed de deri omhandlede 2 Extracter. Actor begjerede dernæst Vidne-Forklaringen oplæst for Tiltalte og denne qvæstioneret i Anledning af sam/m/e, om han tilstaaer det Omvidnede.  Stævningen, Skrivelsen og Extracterne indtages her  saaledes lydende: #

  Stævningen, Skrivelsen og Extracterne bleve oplæste for Tiltalte Ole Wangsnæs, som fremstod løs og ledig, og vedblev sin Tilstaaelse saaledes som den er afgiven i bemeldte Extract af Commissions Protocollen, med det Tillæg, at han hos Kjøbmand Johan Trumphy fik et halv Anker Kornbrændeviin paa Credit, samt at han ikke husker de Navne, han gav sig da han tog Brændevinen paa Borg hos Madame Lunde og hos Trumphy, ej heller hvad Priis han skulde give for Brændevinen. Han tilstod ogsaa, at han til Madame Lunde sagde, at han havde en Jægt med Potæter liggende ved Torvet  og \at/ han skulde betale Brændevinen naar Poteterne vare solgte. Endelig declarerede han, at han begik bemeldte Bedragerier kort efter Paaske forrige Aar  og, saavidt som han husker, førend han blev dømt for Tyverie og Bedragerie her ved Retten. Brændeviinen erholdt baade Trumphy og Madame Lunde tilbage.

  Dernæst fremstod Kjøbmand Johan Trumphy. Hans aflagte Vidnesbyrd blev oplæst for ham af den forbemeldte Extract, og han vedblev sam/m/e  med den Forandring, at det omvidnede passerede i Martii eller April Maaneder 1812, hvilket Deponenten nu ved nøjere Eftertanke husker. Han forklarede derhos, at Tiltalte kaldte sig Ole Wiig  og sagde at han havde et Fartøj med Skind og Talg liggende i Sandvigen, samt at han strax skulde kom/m/e og betale for Brændevinen de 42 eller 45 rd, som, saavidt Deponenten husker, skulde betales for sam/m/e. I øvrigt veed Deponenten ikke at der var Vidner tilstede, som hørte deres Aftale. Brændevinen fik Deponenten tilbage hos en frem/m/ed Mand, fra Stavanger, som laae ved Torvet  og til hvem Ole Wangsnæs, nogle Dager forinden Deponenten fik det tilbage, havde solgt sam/m/e for 30 rd. Videre vidste Deponenten ikke at oplyse.  Dimitteret.

  Tiltalte tilstod at han opdigtede Omstændighederne saaledes som Kjøbmand Trumphy har forklaret, dog husker han ej om det opdigtede Navn var saaledes som opgivet af Trumphy. Manden fra Stavanger, som Tiltalte i øvrigt ikke kjendte, fik sine Penge tilbage.

  Videre mødte Niels Lunde, Kjøbmand i Bergen. Hans Vidnesbyrd blev oplæst for ham af forbemeldte Extract og han vedblev sam/m/e, med det Tillæg at det omvidnede passerede omtrent i Martii eller April 1812. Videre forklarede Comparenten, at det var fransk Brændeviin, som blev

 

1813: 101b

 

Tiltalte crediteret for 48 rd, et halvAnker. Hvad Navn Tiltalte gav sig husker Deponenten ikke, men han erindrer bestemt, at Tiltalte ikke kaldte sig Ole Bendixsen Wangsnæs. Deponenten husker ikke om der var andre tilstede da Brændevinen blev Tiltalte crediteret. Deponentens Moder fik Brændevinen uskad tilbage Dagen efterat den var Tiltalte crediteret. Tiltalte fortalte, at han havde en Jægt med Potæter liggende ved Torvet  og lovede at betale naar Potæterne vare solgte. Næste Dag traf Deponenten Tiltalte paa Gaden, og efterat Deponenten havde anholdt Tiltalte tilstod denne Bedrageriet og skaffede Brændevinen udleveret hos en Deponenten ubekjendt Mand paa Torvet. Mere vidste Deponenten ikke at oplyse.  Dimitteret.

  Tiltalte tilstod Rigtigheden af Niels Lundes Forklaring i et og alt. Han erklærede derhos at han solgte Brændevinen til en Mand, der sad i en Hytte paa Torvet, men Tiltalte veed ikke hvad denne Mand hedder eller hvor han er at finde. Manden fik sine Penge tilbage.

  Endelig mødte Sjur Jacobsen Brenning, 44 Aar gam/m/el. Peer Larsens foranstaaende Skrivelse blev oplæst for ham, og han erklærede, at Tiltalte Ole Wangsnæs ikke, saavidt Deponenten veed, har ved Bedragerie eller Tyverie berøvet Deponenten Noget. Han vidste i øvrigt intet at oplyse om Tiltaltes Forbrydelser.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som stadfæstede sam/m/e med Eed.  Dimitteret.

  Actor Foged Bøgh henholdt sig til sit forhen i denne Sag indgivne Indlæg  med den Forandring, at han paastaaer Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs dømt at arbejde i Bergenhuus Fæstning i fem Aar; og saaledes indlod han atter Sagen til Dom.

  Defensor Procurator Heyberg lod anmelde Forfald, da han er bortrejst til en Aasteds Forretning 4 Mile fra Byen.

Eragtning:

Anstand i Sagen gives til Fredagen d: 26de d: M:  om Formiddagen Kl: 10, til hvilken Tid Defensor, Procurator Heyberg haver at frem/m/e hvad videre han anseer fornøden til den Tiltaltes Forsvar.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                                  Lars Blix de Fine          Christie             Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 26de Martii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Ole Bendixsen Wangsnæs og Antonette Baar Halvorsdatter, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af Laugrettesmændene Anfind Olsen og Lars Blix de Fine.

  Begge de Tiltalte vare i Retten tilstede frie for Baand og Tvang.

  Defensor Procurator Heyberg mødte og tilkjendegav, at han først i Gaar Aftes var tilbagekom/m/en fra den forhen ommeldte Rejse paa Landet. Han henholdt sig i øvrigt i alle Dele til sin forhen udførte Procedure og Paastand, og saaledes vedblev han, at indlade Sagen til Dom.

Eragtning

Denen Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  Arrestanterne

 

1813: 102

 

bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arrest.

                                    Lars Blix de Fine           Christie             Anfin Olsen

 

 

 

Forhør.

Aar 1813  d: 27de Martii om Eftermiddagen Kl: 2  blev en Extra-Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for, efter Anmeldelse af Dags Dato, fra Hr: Foged Bøgh, at optage Forhør betreffende Rachel Knudsdatter, som for Tyverie er arresteret.

  Foged Bøghs bemeldte Skrivelse indtages  saaledes lydende: #

  Arrestantinden Rachel Knudsdatter var tilstede frie for Fængsels Baand og Tvang.

  Efter Tilsigelse fremstod som

            1ste Deponentinde  Anna Marie Olsdatter, som angav sig at være 24 Aar gam/m/el. Hun forklarede at hun omtrent 14 Dage efter Michaeli 1812 mistede et Lærreds Pudevaar med Kniplings Kandter for, hvilket Deponentinden havde i Vask fra Madame Myhlenfort, Skipper Iver Myhlenforts Kone  i Bergen. Dette Pudevaar hængte, blant andre Klæder, for at tørres paa et Plankeværk udenfor det Huus i store Sandvigen hvori Deponentinden opholder sig. I Pudevaaret stod mærket C: E:.  I gaar fik Deponentinden høre at Rachel Knudsdatter skulde have falbudet dette Pudevaar. Deponentinden fik see Pudevaaret hos Oline Hansdatter, i Sandvigen, til hvem Rachel havde falbudet det for 16 rd, og da Deponentinden gjenkjendte sam/m/e  og Rachel Knudsdatter tilstod at have stjaalet sam/m/e, anmeldte Deponentinden dette for Hr: Foged Bøgh. Deponentinden har ogsaa mistet en Flamsklærreds Sengebetræk og et hvidt Kembrits Lom/m/etørklæde, med rød Rand; men hun veed ikke om Rachel Knudsdatter har stjaalet dette eller ey. I øvrigt angav hun, at bemeldte Rachel Knudsdatter har været tilforn inddømt paa Tugthuset for Tyverie.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e som rigtig.

            2den Deponentinde  Marthe Larsdatter, Ole Andersen Windøens Kone. Hun forklarede at hendes Mand er bortrejst og at Rachel Knudsdatter har logeret hos hende i 6 Uger. Hun hørte i Gaar at Rachel Knudsdatter tilstod for 1ste Deponentinde at have stjaalet det af denne omforklarede Pudevaar  og nogle Nøster Garn, som fandtes i hendes Kiste, hvilket Garn hun sagde at have stjaalet fra Anders Erichsen. Deponentinden har ikke tilforn seet hverken Pudevaaret eller Garnet hos Arrestantinden, og hun veed ellers ikke at denne

 

1813: 102b

 

har forøvet andre Tyverier siden hun kom ud af Tugthuset, hvor hun tilforn har været inddømt for Tyverie.  Dimitteret.

  Dernæst fremstod

            Rachel Knudsdatter, som angav sig at være 28 Aar gam/m/el, født paa Gaarden Listoe, i Nordfjord. Hendes Forældre vare Knud Rasmussen og Rachel Rasmusdatter, som begge ere døde. Hun var hjem/m/e hos sine Forældre indtil omtrent for 8 Aar siden, da hun kom her til Byen. Hun har tjent hos afdøde Madame Holtermann i 2 Aar  og hos Kjøbmand Henrich Meyer i 1 ½ Aar  samt hos afdøde General Hoff i ½ Aar. Den øvrige Tid hun har været i Bergen har hun {deels} været syg og ikke kundet tjene.  Foged Bøghs Skrivelse blev oplæst for hende, hvorefter hun tilstod at hun ved Michaeli Tider afvigte Aar stjal et Lærreds Pudevaar, som hængte paa et Plankeværk i store Sandvigen udenfor det Huus, hvori 1ste Deponentinde opholder sig. I Gaar bød Deponentinden dette Pudevaar til Kjøbs til Oline Hansdatter, og i denne Anledning blev hun røbet. De Kniplings Kandter, som vare for Pudevaaret  har Deponentinden sprættet fra, og ligeledes har hun skaaret ud Mærket og kastet sam/m/e bort. Hvad Mærket var veed hun ikke. Ligesaa tilstod hun at hun i Vinter sidstleden, medens hun logerede hos Matros Anders Erichsen i Sandvigen, stjal fra denne 7 a 8 Nøster Stryegarn, som hængte inde i hans Stue. Saavel Pudevaaret som det stjaalne Garn har hun endnu i hendes Kiste. Hun benægtede at have stjaalet det af 1ste Deponentinde omforklarede Sængebetræk og Lom/m/etørklæde. Derimod tilstod hun at hun tilforn i Aaret 1812 \ved Politieretten i Bergen/ er dømt at arbejde i Bergens Tugthuus i 2 Maaneder, fordi hun fra Henrich Poulsen havde stjaalet et Tørklæde og nogle Lapper. Denne Straf har hun udstaaet. Hun benægtede at have forøvet andre Tyverier eller Forbrydelser, eller at have været straffet offentlig annerledes end foran omforklaret. Hun gik sidste Gang til Alters i Korskirken i Bergen ved Michaeli Tider 1812.

  Derefter blev frembragt Arrestantindens Kiste, som var forseiglet. Kisten blev aabnet og deri fandtes et fiint Lærreds Pudevaar, opsprættet, og tillige {et} omtrent en Alen Kniplinger i 2 Stykker. Ligesaa fandtes 8 Nøster ublegt Stryegarn. Arrestantinden tilstod at disse Koster ere de hun, som meldt, har stjaalet.

  Laugrettet vurderede Pudevaaret \med Kniplingerne/ for 2 rbdr  og de 8 Nøster Stryegarn for 1 rbdr 2 mrk.

  1ste Deponentinde gjenkjendte det i Kisten fundne og nu vurderede Pudevaar og erklærede, at sam/m/e er det hende frastjaalne.

  Saavel 1ste som 2den Deponentinde eftersaae Arrestantindens øvrige i Kisten værende Klæder, men de erklærede, at de ikke kunde opgive eller vide at nogen af sam/m/e ere stjaalne.  Dimitterede.

 

1813: 103

 

  Arrestantindens i Dag afgivne Forklaring blev oplæst for hende og hun vedblev sam/m/e i det hele.

  Da Arrestantinden har tilstaaet det paaklagede Tyverie og ingen videre Oplysning var at erholde for nærværende Tid, saa blev Forhøret sluttet for at beskrives og indsendes til Amtet. Kisten blev forseglet efterat Kosterne i sam/m/e vare nedlagte, og imidlertid skal den henstaae i Rettens Forvaring. Arrestantinden blev Laugrettet overantvordet for at føres tilbage i Arrest.

                                  Lars Blix de Fine          Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 29de Martii om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Politien Sagen Foged Bøgh som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af Laugrettesmændene Anfind Olsen og Lars Blix de Fine.

  Fra Actor indløb Indlæg, af Dags Dato, hvori Anstand begjeres til Mandangen d: 5te April 1813  om Formiddagen Kl: 11.  Indlægget indtages her  saaledes lydende: #

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

den begjerte Udsættelse bevilges.

                                 Lars Blix de Fine           Christie             Anfin Olsen

 

 

 

Maaneds Thing i Bergen.

Aar 1813  d: 1ste April  blev Maaneds Thinget holdt i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 4 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Ole Rasmussen og Brynild Godskalksen.

 

Hvor da først blev publiceret de Kongl: Anordninger, som paa Maaneds Thinget i Bernæs-Tangen d: 2den Martii 1813, fra No 1 til 15 inclusive, og derhos:

            16.  Cancelliets Resolution, af 27de Februar 1813, ang: at Overformynderne kunne indkalde Værger at møde for at give Oplysninger om de Umyndiges Arve under Mulct af 1 Rbdr: Daglig, som ugentlig fordobbles.

 

Nye Sag:

Assessor Krüger contra Knud Pedersen.

Told Procureur Rogge mødte og fremlagde   1. skrivtlig Stævning, af 20de Februar 1813, i forkyndt Stand, hvorved Assessor Conrad A: Krüger har ladet indstævne Forpagter Knud at lide Dom fordi {denn} han har overfaldt Citanten paa en voldsom Maade, m: v:   2. Attest af 11te Januar 1813 om at Sagen fra Forligelses Com/m/issionen er henviist til Rettergang.   3. Qvæstioner, af Dags Dato, til Vidnerne, hvilke han begjerede paaraabte og afhørte.  Stævningen, Attesten og Qvæstionerne indtages her  saaledes lydende: #

  Indstævnte blev paaraabt, men mødte ikke.

  Told-Procureur Rogge, som meget ønskede at Indstævnte personlig skulde møde, og som formoder at Vejret alene hindrer ham heri, da han har lovet at ville møde, begjerede Udsættelse med Vidnernes Afhørelse til i Eftermiddag Kl: 4, i Forventning af at Indstævnte da møder.

  Dom/m/eren, som imidlertid havde flere nye Sager at behandle, bevilgede denne Opsættelse.

 

1813: 103b

 

 

Nye Sag:

Sivert Steen contra Jonas Heldt.

Procurator Heyberg mødte og fremlagde   1. skrivtlig Stævning, af 8de f: M:, i forkyndt Stand, hvorved Sivert Steen har ladet indstævne Jonas Heldt at lide Dom til at opfylde en mellem Parterne indgaaet Forening ang: Mærkerne mellem begges Ejendoms Gaarde Jorddalen og øvre Eyde, m: v:;   2. Attest, af 3die Februarii d: A:, som viser at Sagen er henviist fra Forligelses Com/m/issionen til Retten.   3. Copie af Citantens Skjøde, dateret 12te October 1810; {og}   4. Copie af det her paastævnte Document, til hvilken 2de sidste han foreviiste Originalerne.   5. Qvæstioner, af Dags Dato, til Vidnerne, hvorefter han begjerede saavel den Indstævnte som Vidnerne paaraabte  og de sidste afhørte samt foreviiste den anviiste Original af Documentet af 20de Septbr: 1811.

  De bemeldte Documenter No 1, 2, 3, 4 og 5 indtages her  saaledes lydende: #  Originalerne No 3 og 4 skulle blive Citanten tilbageleverede naar Copierne med dem er confererede.

  Indstævnte Jonas Heldt mødte og benægtede at have indgaaet {den} en saadan Forening som den af Citanten fremlagt  ej heller nogen anden Forening angaaende Mærkerne imellem Øvre Eyde og Jorddalen.

  Derefter fremstod som

            1ste Vidne  Stephen Bergesen Rølland, som angav sig at være 70 Aar gam/m/el og ubeslægtet med begge Parter. Han aflagde Lovens Eed og svarede til 1ste Sp:  jo.   2. Qv:  Sv:  jo, efter Citantens Forlangende.   3.  Sv:  jo.   4.  Sv:  jo, Indstævnte var enig med Citanten deri at Mærkerne skulde gaae netop saaledes som det er anført i det under No 4 fremlagte Document, hvilket blev nu blev!! oplæst for Vidnet. Men det blev ikke omtalt at Parterne skulde oprette noget skrivtligt derom.   5te Qv:  Sv:  jo.   Dimitteret.

  Efterat dette var passeret bleve begge Parter saaledes forenede, at Indstævnte Jonas Heldt underskriver den fremlagte Original No 4 og vedtager dens Indhold i det Hele, med det Tillæg, at det Gjerde, efter Documentets Indhold, skal oprettes, sættes alene paa Sivert Steens Grund, og at {at} de i Documentet bestemte Linier for Eftertiden skulle afgjøre enhver af Parternes Ejendoms Grænser for Gaardene Øvre Eyde og Jordalen.

  Jonas Heldt underskrev derpaa i Retten bemeldte Document  og erholdt af Citanten, til sin Efterretning, den fremlagte Copie. Derefter underskreve begge Parter dette Forliig.

                                              Jonas Heldt             Sivert Steen

 

  Citanten betalte til Sorenskriveren 1 rbdr 4 mrk 4 s:    K: C: 4 mrk 2 s:    J: F:  1 mrk  tilsam/m/en 2 rbdr 3 mrk 6 s:

  Indstævnte betalte [til Sorenskriveren] 2 mrk 8    [K: C:] 1 mrk    [J: F:] 4 [s:]       tilsam/m/en 3 mrk 12 s:  Rbpg.

  Sagen bortfalder altsaa som forligt.

 

1813: 104

 

 

Om Eftermiddagen Kl: 4 blev atter paaraabt Sagen Assessor Krüger contra Knud Forpagter.

  Told-Procureur Rogge mødte, paa Citantens Vegne, men Indstævnte Knud Forpagter mødte ikke.

  Toldprocureur Rogge, i Henhold til sin forrige Tilførsel i Dag, begjerede Vidnernes Afhørelse opsat til i Morgen.

  Da de indkaldte Vidner ikke havde noget imod at bie indtil i Morgen, blev deres Afhørelse til næste Dag udsat.

 

Da ingen, efter Paaraab, havde videre at føre i Rette, blev Thinget udsat til næste Dag.

                                                               Christie

                     Lars Blix de Fine                                           Anfin Olsen

                     Ole Rasmussen                                              Brynel Godskalsen

 

 

Den følgende Dag continuerede Maaneds Thinget i Overværelse af de sam/m/e Personer som Dagen tilforn.

 

Hvor da blev paaraabt Sagen Assessor Krüger contra Forpagter Knud.

  Told Procureur Rogge mødte:  og bad at Vidnerne maatte blive afhørte efter de i Gaar fremlagte Qvæstioner  dog foreløbigen uden Eeds Aflæggelse, da deres aflæggende Forklaringer mueligen kunne oplyse at nogen af dem selv haver havt Deel i det paastævnte Overfald.

  Assessor Krüger mødte ogsaa personlig.

  Indstævnte Forpagter Knud mødte og vedtog lovligt Varsel samt tilkjendegav at hans Navn er Knud Peersen. Stævningen blev for ham oplæst tilligemed det i Sagen i Gaar passerede  og han tilstod at have forøvet det i Sagen paastævnte Overfald, men erklærede at han dertil var lokket og tilskyndet af Citantens Kone, Frue Krüger, som endog har anmodet ham om at see til at slaae Citanten i hjel  og til Belønning derfor lovet ham at han skulde faae sidde sin Livstid som Forpagter paa Gaarden og derhos faae Klæder til sine Børn. Han benægtede ellers at have villet slaae Citanten i hjel eller at have lovet Fruen eller andre at gjøre dette. Aarsagen hvorfor han d: 2den December f: A: slog til Citanten var, at de kom i Trætte om noget Korn, som Citanten vilde sætte sin Dreng til at tærske ud for Indstævnte. Han benægtede at have slaaet Citanten med andet end de blotte Næver eller at have havt nogen Slags Instrumenter eller Redskaber hos sig, hvormed han vilde gjøre Skade; men Citanten tog en Indtang og vilde slaae fra sig med, hvilket han dog ikke gjorde. Indstævnte tilstod, at han gav Citanten nogle Slag med blotte Næver i Hovedet og Ansigtet, men han kan ikke sige hvor mange det var. Strax efter at dette Klam/m/erie, som passerede i Citantens Kjøkken, var forbi, kom Frue Krüger ud i Kjøkkenet til Indstævnte og sagde:  ”Fanden slaae dig  Du maatte nu have gjort Ende paa ham, medens Du var om det”.  Indstævntes Kone Oline Olsdatter og Søn Peer Knudsen have ogsaa hørt, at Frue Krüger have gjort den omforklarede Begjering til Indstævnte, og Fruen sagde tillige, at hun skulde lukke Indstævnte ind til Citanten om Natten naar han sover bedst, for at han da kunde slaae ham i hjel. Indstævnte nægtede at ville gjøre dette, hvorved han selv tillige vilde kom/m/e til at lide Straf; men Konen sagde, at hun nok skulde sørge for at det ikke blev bekjendt. Han

 

1813: 104b

 

tilføjede ellers, at Citanten adskillige Gange bad ham, at han ikke maatte slaae mere, da Indstævnte ellers kunde slaae ham i hjel. Indstævnte bad i øvrigt, at hans Kone og Søn, som nu ere her tilstede, maatte fremkaldes for at gjøre Forklaring om de ikke have hørt Frue Krüger {p} bede ham om det nu omforklarede.

  Told-Procureur Rogge bad tilført, at han vel, efter Citantens Anmodning havde udtaget den irettelagte Stævning, for at overvise!! (overbevise?) Indstævnte om Vold mod Citanten, men da Indstævntes Forklaring har givet Sagen et andet Udseende end Comparenten, om den ellers befindes rigtig, kunde formode, saa erklærede Comparenten i Assessor Krügers Nærværelse, at han, efter Sagens nærværende Natur ikke vilde have videre med den at bestille, og overlod saaledes til Citanten selv at besørge det videre fornødne.

  Indstævntes Kone Oline Olsdatter fremstod og {angav} \forklarede/, at have hørt Frue Krüger anmode hendes Mand Knud Peersen om at see til at slaae Assessor Krüger i hjel, samt at have lovet ham og Børnene Klæder derfor. Hun sagde ogsaa at Frue Krüger i forrige Aar bad hende at rejse til Byen for at faae noget Rotte-Krudt, som Fruen sagde at ville give sin Mand i Maden. Fremdeles forklarede hun, at Frue Krüger sagde til Knud Peersen  efterat han havde slaaet Assessor Krüger i Kjøkkenet d: 2den Dec: f: A:, at han  /: Knud :/  skulde have slaaet til ham med Brækstangen, som stod i Kjøkkenet, saa havde det været forbi med een Gang.

  Assessor Krüger frafaldt Vidnernes Afhørelse ihenseende til det Paastævnte, da Indstævnte selv har tilstaaet sam/m/e. Han begjerede derhos Anstand til Som/m/erthinget for Herløe Skibrede d: 15 Maij 1813  for da at fremkom/m/e med nærmere Irettesættelse, den han nu, da Vidner skulde føres, ikke havde kunnet forfatte.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Auctions Skjøde til Agent Christopher Sødring paa Gaarden Aarestad, Matr: No 129 i Schjolds Skibrede, af Skyld 1 Løb 1 pd 12 Mrk Smør, for 45500 rd, dateret 29 Decembr: 1812.

            2.  Obligation fra Agent Christopher Sødring til Justitsraad C: L: Dahl, stor 5000 rbd Sølv Værdie, mod Pant i Gaarden Aarestad, No 129  dateret 5 Februar 1813.

            {3.  Skyldsætnings Forretning af 15de Octbr: 1812, hvorved Gaarden Nyebøen er skyldsat for 4 Mrk S:r Skat- og Landskyld  og givet nyt Mat: No 179.}

            4.  Auctions Skjøde til Kjøbmand Cornelius Dediken paa Gaarden Nyebøe, Matr: No 179 i Schjolds Skibrede, af Skyld 4 Mrk Smør, for 1399 rd, dateret 29 Januar 1813.

            5.  Do: {fra} til Kjøbmand Herman Schanche paa Gaarden Garmanslund, No 181 i Schjolds Skibrede, af Skyld 6 Mrk Smør, for 1700 rd, dateret 29 Decembr: 1812.

            6.  Do: til Kjøbmand og Consul, Henrich Jansøn paa Gaarden Lappen, No 183 i Schjolds Skibrede, af Skyld 10 Mrk Smør, for 3200 rd, dateret 20 Januar 1813.

            7.  Foreening imellem Kjøbmand Michael Prahl og Opsidderne paa Gaarden Myhren  Mons Nielsen og Johannes Monssen  angaaende et Stykke Mark m: v:, datteret 8 Septbr: 1812.

            8.  Forpagtnings Contract fra Diderich Hagelsteen til Peder Johnsen Dahle angaaende Bestyrelsen af Store Sandvigens Møllebrug, dateret 10 Martii 1813.

 

1813: 105

 

            {9.  Obligation fra Christopher Kahrs til hans Moder Frue C: E: Kahrs, dateret 8 April 1812, for 7000 rd, mod Pant i Gaarden Toftegaard, No 21 i Lindaas Skibrede, efter Paategning af 17. Martii 1813 omskrevet til 2100 rbdr Sølv Værdie.

            {10.  Do: fra Do: til Do:, af 11te Decembr: 1812, for 2500 rd, mod Pant i Østrems Annex-Kirke i Lindaas Skibrede, omskrevet efter Paategning af 17 Martii 1813, til 500 rbdr S: V:}

            11.  Do: fra Kjøbmand Peter Greve Bredal til Frue Kahrs, dateret 11 Januar 1811, stor 2000 rd, mod Pant i et Parti Pakboder No 62 i store Sandvigen, efter Paategning af 17 Martii 1813 omskrevet til 800 Rbdr S: V:

            12.  Do: fra Do: til Do:, dateret 11te {Novb:} \Octobr:/ 1811, stor 5000 rd, mod Pant i Gaarden Henøe  \No 55/  m: fl: Gaarde i Herløe Skibrede, omskrevet til 1500 rbd S: V:, efter Paategning af 17 Martii 1813.

            13.  Paategning af 10de Februar 1813, paa en Obligation af 4 Aug: 1804, udstædt af B: Edvard Harkenz til Hybert Løsch for 499 rd \5 mrk/  mod Pant i Gaarden Florvaag  No 6 i Herløe Skibrede, hvorved bemeldte Obligation er omskrevet til 499 rbdr 5 mrk S: V:

            14.  Paategning af 10de Febr: 1813, hvorved en af Johan Garman til {Løsch} \Iver Bang/ under 5te Octbr: 1792 udstædt Pante-Obligation for 399 rd, mod Pant i Nedre Mjelde, No 60 i Mjelde Skibrede, er omskrevet til 399 rbdr S: V:

            15.  Paategning af 31te Martii 1813, hvorved en af Enken Ingebor Iversen til Secretair og Sorenskriver Christie udstædt Pante-Obligation, af 16 Febr: 1811, for 400 rd, mod Pant i Gaarden nordre Fløen, No 174 i Schjolds Skibrede, er omskrevet til 160 rbd S: V:

            16.  Paategning af 31 Martii 1813, hvorved en Obligation \af 13 April 1811/ fra Do: til Do: mod Pant i bemeldte Gaard for 200 rd, er omskrevet til 70 rbdr S: V:

            17.  Paategning af 1ste Martii 1813, hvorved en Obligation af 19. Septbr: 1812 fra Christopher Christophersen til Studiosis Bartolomeus Hammer for 1500 rd, mod Pant i Gaarden Asch, No 9 i Herløe Skibrede, er omskrevet til 375 rbdr Sølv Værdie.

            18.  Foreening imellem Jens Kahrs Garman og Christopher Garman af 12te Febr: 1813, hvorved de paatager sig for deres Moder, Madam Garman at betale 3 Obligationer, som hæfter paa Gaarden nedre Mjelde m: fl:, til sammen Capital 2598 rd.

            19.  Paategning \af 4 Martii 1813/ paa en Obligation af 6 Maji 1807 fra Peder Poulsen Skaalevignæsset til Commerceraad Brange (Braage) mod Pant i {Løsøre og} et Vaanhuus paa Pladset Skaalevignæsset under Gaarden Kjøkkelvig, stor 50 rd, hvorved be:te Obligation er omskrevet til 50 rbdr S: V:

            20.  Paategning af 26 Febr: 1813, hvorved en Obligation af 12te April 1803 fra Tosten Larssen Horvig til Lector Arentz eller hans Børn Jørgen Meldal Arentz og Peter Arentz, stor 190 rd, mod Pant i indre Horvig  No 85, er omskrevet til 190 rbdr S: V:

            21.  Aflyst Obligation fra Jacob Johnsen Mæhle til Einer Monssen Borge for 98 rd, mod Pant i Mæhle  No 49 i Mjelde Skibrede, dat: 28 Maji 1807  og qvitteret 26 Februar 1813.

            22.  Aflyst Obligation fra Jacob Larssen Haatoft til Lars Jacobsen øvre Tvedt for 190 rd, mod Pant i Haatoft, No 96 i Herløe Skibrede, dat: 16 Maji 1808  og qvitteret 26 Novbr: 1812.

            23.  Paategning af 13 Febr: 1813, hvorved en af Bjørne Anderssen store Mitthun til Procurator C: Kahrs udstædt Obligation af 19 Januar 1809 for 298 rd mod Pant i store Mitthun  No 71, er omskrevet til 298 rbd S: V:

            24.  Paategning {paa en Obligation} af 1ste April 1813, hvorved en af Jens Amundsen til Lars Blix de Fine udstædt Obligation af 7de Martii 1812 for 400 rd, mod Pant i et Vaanhuus No 15 i 2den Rode i store Sandvigen, er {udbragt} \omskrevet/ til 120 rbdr S: V:

            25.  Paategning af 20 Februar 1813, hvorved en fra Amund Gabrielsen Nyegaard til Lector Arentz under 24 April 1789 udstædt Obligation for 150 rd, mod Pant i Gaarden Nyegaard, No 118 i Schjolds Skibrede, er omskrevet til 150 rbdr S. V:

            26.  Paategning af 20 Februar 1813, hvorved en fra Amund G: Nyegaard til Lector Arentz under 22 April 1801 udstædt Obligation for 150 rd, mod Pant i Nyegaard, No 118, er omskrevet til 150 rbd S: V:

            27.  Paategning af 20de Febr: 1813, hvorved en fra samme Debitor til Lector Arentz under 1ste Juni 1804 udstædt Obligation for 98 rd, mod Pant i Nyegaard, er omskrevet til 98 rbdr S: Værdie.

            28.  Paategning af 20 Febr: 1813, hvorved en fra Do: til Do: udstædt Obligation af 30 Martii 1808 for 100 rd mod Pant i Gaarden Nyegaard, No 118, omskrevet til 85 rbd S: V:

 

1813: 105b

 

            29.  Paategning af 2den Februar 1813, hvorved en fra Madame Jørgendal til Professor Arentz under 18 Augusti 1808 udstædt Obligation for 700 rd, mod Pant i Gaarden Nyegaard, No 118 i Schjolds Skibrede, er omskrevet til 560 rbd S: V:

            30.  Paategning af 2de Febr: 1813, hvorved en af Madame Valeur til Professor Arentz under 21 Decbr: 1809 udstædt Obligation for 298 rd, mod Pant i et Vaanhuus No 66 i 2den Rode i store Sandvigen, omskrevet til 199 rbdr S: V:

            31.  Paategning af 2 Febr: 1813, hvorved en fra Michel Sjursen Nebstad til Lector Arentz under 17de Januar 1794 udstædt Obligation for 48 rd mod Pant i Løsøre, er omskrevet til 48 rbd S: V:

            32.  Paategning af 18 Febr: 1813, hvorved en fra Lars Michelsen Høgi til {Professor Arentz} Hans Severin Arentz under 23 Junii 1812 udstædt Obligation for 500 rd mod Pant i Lindaas Hoved Kirke, er omskrevet til 125 rbdr S: V:

            33.  Paategning af 1ste Martii 1813, hvorved en fra Johan Henrich Petersen, Jochum Herman Petersen og Carl Friderich Petersen til Madame Ingebor Cathrine Arentz under 7de Octobr: 1797 udstædt Obligation for 600 rd, mod Pant i Gaarden søre Rølland, No 2 i Schjolds Skibrede, er omskrevet til 600 rbd, S: V:

            34.  Paategning af 2den Febr: 1813, hvorved en fra Michel Michelsen til Rector Arentz under 5te Maji 1783 udstædt Obligation for 150 rd, mod Pant i Schage, No 61 i Schjolds Skibrede, er omskrevet til 150 rbd S: V:

            35.  Paategning af {5te Martii 1798} 2den Febr: 1813, hvorved en fra Enken Marthe AndersDatter Thune til Madame Ingebor C: Arentz for 600 rd udstædt Obligation af 5te Martii 1798, mod Pant i et Vaanhuus No 50 i 2den Rode i store Sandvigen, er omskrevet til 600 rbd S: V:

            36.  Aflyst paa en Obligation fra Sognepræsten til Hammer, Hans Bergendal  til Lector Arentz, stor 398 rd 5 mrk 10 s, dateret 17 Januar 1802, \mod Pant i Løsøre/  efter Qvitteringer af 4de Julii 1810, 16de Januar 1811 og 17 Januar 1812 for de betalte 215 rd 5 mrk 10 s.

            37.  Paategning af 2den Februar 1813, hvorved de resterende 183 rd paa en Obligation fra Sognepræst Hans Bergendal til Lector Arentz, dat: 17 Januar 1802, mod Pant i Løsøre, er omskrevet til 183 rbdr S: V:

            38.  Paategning af 6te Martii 1813, hvorved en fra Enken Ingebor Iversen til Kammeraad Dahl under 30te April 1810 udstædt Obligation \for 1800 rd/ mod Pant i Nordre Fløen, No 174, \er/ omskrevet til 900 rbd S: V:

            39.  Paategning af 6 Martii 1813, hvorved \en/ fra Kjøbmand Danckert K: Holm til Kammeraad Dahl under 11te April 1811 udstædt Obligation for 2500 rd, mod Pant i Gaarden Holmedal  No 177, er omskrevet til 875 rbd S: V:

            40.  Paategning af 6 Martii 1813, hvorved en fra Ddr:!! (Didrich?) Hagelsteen til Kammeraad Dahl under 11te April 1810 udstædt Obligation for 3200 rd, mod Pant i Gaarden Møllendal, No 128 i Schjolds Skibrede, er omskrevet til 1600 rbdr S: V:  skriver sexten hundre Rigsbankdaler S: V:

            41.  Bøxelseddel fra Sognepræst Iver Munthe Daae til hans Søn Ludvig Iversen Daae paa ½ Løb Smør  ½ Hud Landskyld  og 2 pd 6 Mrk Smør Skatteskyld  i Gaarden Grimsejde, No 46 i Schjolds Skibrede, dateret 20 Januar 1813, med Revers  Intet erlagt til Manufacturet.

            42.  Obligation fra Ole Sjurssen Hammersland til hans Søn og Myndling Ole Olsen for 33 rbd 2 mrk Sølv Værdie  uden Renter, mod Pant i Hammersland, No 88 i Schjolds Skibrede, dateret 23 Februar 1813.

            43.  Forpagtnings Contract fra Christopher {Kahrs} \Garmann/ til Ole Knudsen Fladeqval angaaende Bestyrelsen af en Anpart i Gaarden nedre Mjelde, dateret 19 Febr: 1813.

            44.  Forening imellem Jonas Heldt og Sivert Steen angaaende Grændselinien imellem Gaardene øvre Ejde og Jordal i Arne Skibrede, dat: 20 Septbr: 1811.

            45.  Skjøde fra Skipper Peter Olsen Erland til Halsteen Larssen Oppedal paa 1 Løb ½ Mrk Smør i Gaarden Ravneberg, No 136 i Lindaas Skibrede, for 2800 rd, dateret 20 Novbr: 1812.

            46.  Bøxelseddel fra Frue Ameln til Ole Tostensen paa 3 Mrk Smør, 1/12 Faar, 7 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 8 Mrk Smør  i Gaarden Oen, No 38 i Herløe Skibrede, dateret 22 Decbr: 1812, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

 

1813: 106

 

            47.  Skjøde fra Kjøbmand Philip Sudmann til Kjøbmand Edvard J: Hambro paa et Partie Pakboder No 65 i store Sandvigen for 15000 rd, dateret 1ste Februar 1813.

            48.  Do: fra Kjøbmand Gerhard Schnelle til Kjøbmand Lyder Harrje paa 2de dobbelte Nøst i 1ste Rode i store Sandvigen, for 2300 rd, dateret 16 Decbr: 1812.

            49.  Bøxelseddel fra Lars Larssen Hopland til Steffen Jacobsen paa ½ Løb Smør  2 Mæler 6 Kander Malt Landskyld  og Skatteskyld 2 pd 10 ½ Mrk Smør  i Gaarden Hopland, No 42 i Alenfit Skibrede, dateret 10 Martii 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            50.  Skjøde fra Paul Paulsen Follesøe til Sønnen Paul Paulsen paa 9 Mrk Smør, 6 Kd: Malt og 2 ¼ Mrk Fisk i Follesøe, No 1 i Herløe Skibrede, for 200 rbd N: V:, dat: 31 Martii 1813.

            51.  Do: fra Do: til Sønnen Niels Paulsen paa 2 ¼ Mrk Smør, 1 ½ Kande Malt og 9/16 Mrk Fisk i Follesøe, No 1 i Herløe Skibrede, for 60 rbd N: V:, dateret 31 Martii 1813.

            52.  Do: fra Justitsraad Dahl til Kjøbmand Wollert Konow paa en Øde\Nøste/grund under Gaarden Aarstad, for 300 rd, dateret 26 Januar 1813.

            53.Forpagtnings Contract fra Diderich Adolph v: Ely til Ole Monssen Jordal paa et Plads kaldet Bustevolden under Gaarden Houland, dateret 17 Febr: 1813.

 

Da ingen efter Paaraab havde videre at føre i Rette blev Maanedstinget hævet.

                                                          Christie

                  Lars Blix de Fine                                       Anfin Olsen

                  Ole Rasmussen                                          Brynild Godschalchsen

                                                                                     Ole Rasmussen!!

 

 

 

Aar 1813  d: 3de April om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen  for, efter Amtets Ordre, af 2den s: M:, at optage et Inqvisitions Forhør i Anledning af en af Knud Pedersen og Oline Olsdatter i en privat Sag paa Maanedsthinget i Gaar gjort Forklaring om, at Frue Krüger skal have intenderet at bringe sin Mand, Assessor Conrad A Krüger af Dage.  Amtets Ordre indtages her  saaledes lydende: #

  Den i bemeldte Ordre omhandlede Extract af det passerede i en ved Nordhorlehns Jurisdiction verserende Sag mellem Assessor Krüger og Knud Pedersen  er ikke Dom/m/eren tilbagesendt, men en ligelydende blev nu fremlagt, og sam/m/e vedhæftes Forhøret.

  Frue Krüger saavelsom hendes Mand Assessor Krüger mødte personlig.

  Amtets forbemeldte Ordre blev oplæst og paategnet.

  Derefter fremstod særskilt inden lukte Dørre.

            1ste Deponentinde  Frue Randine Margrethe Krüger, som angav sig at være 25 Aar gam/m/el. Hun benægtede foreløbigen bestemt at have anmodet enten Knud Pedersen, Oline Olsdatter eller nogen anden om at skaffe hendes Mand, Assessor Krüger, af Dage. Derimod paastod hun, at enhver som har forklaret saadant, opdigter Løgn. Hvad Knud Pedersen og Oline Olsdatter angaaer, da troer hun det rimeligt, at disse kunne være anmodede af Nogen at gjøre saadan Forklaring. I denne Anledning maatte hun gjøre Dom/m/eren opmærksom paa, at Knud Pedersen, efterat han en Dag i December f: A: havde overfaldt hendes Mand i Kjøkkenet, og siden derfor blev jaget bort fra Gaarden, har af Assessor Krüger faaet Gaver baade af 7 a 8 Tønder Korn, 1 bpd Uld og Penge. Hun veed at hendes Mand har eftergivet ham henved 60 rd, som Knud Pedersen skyldte ham, og hun har selv seet, at Assessor Krüger engang, omtrent 8 a 10 Dage efterat han var

 

1813: 106b

 

bleven overfaldt, som meldt, af Knud Pedersen, har taget en Pakke Banco-Sedler af sit {Chatol} \Kam/m/er/ og givet Knud Pedersen. Frue Krüger stod i Spise-Kam/m/eret, da Knud Pedersen modtog disse Penge, og hun hørte da at Assessor sagde til Knud Pedersen:  ”nu maae Du ogsaa love mig at sige dette paa Raadstuen eller i Retten”. Disse Ord fortalte Deponentinden strax hendes Am/m/e, Maren, at hun havde hørt hendes Mand sige. I øvrigt angav hun, at hindes Mand  allerede længe førend han blev overfaldt af Knud Pedersen, ofte har sagt, i Tjenernes Paahør, at hans Kone vilde forgive ham og havde faaet Rotte-Krud fra hendes Moder. Hun benægtede aldeles at have givet eller lovet Klæder eller Penge til Knud Pedersen eller dennes Kone Oline eller deres Børn, eller \at/ have anmodet nogen af dem om at hente medicamenter eller andet \saadant/ paa Apotheker eller {hos} hos nogen af hendes Familie, eller andre. Hun sagde, at da Knud Pedersen overfaldt hendes Mand i Kjøkkenet paa Herløe i December f: A:, hvilket skede om Morgenen før det blev Dag, laae hun i Sovekam/m/eret næst ved. Efterat Klam/m/eriet var forbi gik hun ud i Kjøkkenet, og da saae hun, at Knud Pedersen stod meget vred og bankede paa en Dør. Anledningen til at Deponentinden \stod op og/ gik ud i Kjøkkenet var at hun hørte der var Klam/m/erie med hendes Mand, men det var allerede forbi da hun kom ud i Kjøkkenet. Hun talede ikke til Knud Pedersen. Hun benægtede aldeles at have lukket  eller sagt at ville lukke Knud Pedersen ind i Sovekam/m/eret til hendes Mand om Natten.

  I øvrigt declarerede hun, at hendes Mand ofte har æreskjændt hende, og, endogsaa i Tjenernes Overværelse, slaaet og mishandlet hende paa adskillige Maader, hvilket alt hun stedse taalmodig har baaret og taalt. Hendes Mand har ofte {beha} mishandlet hende i den Grad, at hun har maattet gaae fra ham om Nætterne og har været nødt at ligge paa Gulvet. Videre Forklaring eller Tilstaaelse var ikke for Tiden at erholde.

            2den Deponet  Assessor Conrad A{:}\rentsen/ Krüger, som angav sig at være 49 Aar gam/m/el. Han forklarede, at han ikke har anden Anledning at mistænke sin Kone, end at Oline Olsdatter og Knud Pedersen \tilforn/ have fortalt ham hvad de i Gaar i Retten forklarede, og at han i den senere Tid har mærket at alle hans Tjenere er blevne meget opsætsige mod ham. Han benægtede i øvrigt, at have mishandlet sin Kone, {eller at have gi}  Videre declarerede han, at da han d: 2den December f: A: blev overfaldt af Knud Pedersen  laag hans Kone i Kam/m/eret ved Siden af Kjøkkenet. Deponenten raabte Vold, men Konen kom ikke ud i Kjøkkenet, ej heller Tjenestepigen Maren  som var i sam/m/e Værelse som Fruen. Derimod saa Assessoren, at hans Kone lukkede Dørren paa Klem og tittede ud i Kjøkkenet. Han saae ikke at hans Kone siden efter gik ud og talede med Knud Pedersen. Overfaldet skeede om Morgen tidlig omtrent Kl: 7 a \8/ i Tusmørket. Han declarerede at han saae sig nødt at jage Knud Pedersen bort fra sin Forpagtning paa Herløe strax efterat han havde overfaldt ham, og Deponenten sagde at han, for at faae Knud Pedersen til at rejse godvillig fra Gaarden, gav denne 100 rd i Penge; og disse Penge modtog Knud hjem/m/e paa Gaarden Herløe Dagen forinden han rejste fra Gaarden. Pengene gav Deponenten ham for at han kunde skaffe sig Huuslye, da han med Familie var huusvild. Noget Korn og Uld, som tilhørte Knud som Forpagter, medtog han ogsaa da han rejste fra Gaarden. Videre gaver benægtede Assessoren at have gjort!! Knud Pedersen.

            3de Deponent  Knud Pedersen, som angav sig at være 52 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig ligesom

 

1813: 107

 

hans Forklaring i den fremlagte Extract lyder. {Endvidere sagde han}  dog fragik han nu at hans Kone eller andre har hørt Frue Krüger anmode ham om at slaae hendes Mand i hjel. Han sagde at Fruen kun een Gang har anmodet ham derom, og dette skeede i afvigte Som/m/er i Borgestuen paa Herløe. Nu fragik han at Fruen den Tid lovede ham nogen Belønning derfor; derimod sagde hun til ham, efterat Deponenten d: 2den Decbr: f: A: havde slaaet Assessoren i sit Kjøkken, at dersom Deponenten da havde slaaet hendes Mand i hjel, kunde han have siddet paa Gaarden sin Livstid og faaet Klæder til sig og sine Børn. Den Tid Deponenten, som meldt, slog Assessoren, var Fruen i Kam/m/eret næstved. Assessoren raabte Vold, men ingen kom ud i Kjøkkenet. Strax efterat Klam/m/eriet var forbi kom Frue Krüger ud i Kjøkkenet. Assessoren gik ind i Stuen, og Fruen sagde da til Deponenten:  ”Fanden slaae dig  Du maatte nu have gjort det, medens Du var om det”. Hun sagde ikke  ”gjort Ende paa ham”, saaledes som Deponenten i Gaar i Retten forklarede. Dette Klam/m/erie {og det videre} fandt Sted en Morgen Kl: mellem 7 og 8. Han {tilstod at} benægtede at enten Assessor Krüger eller nogen anden har anmodet ham i denne Sag at vidne eller forklare andet, end hvad der er sandt. Omtrent 3 Uger efter at foranførte Klam/m/erie var forbi blev Deponenten foreent med Assessor Krüger om at rejse bort fra Gaarden Herløe, hvoraf han havde en Part i Forpagtning. Den Dag Deponenten forlod Gaarden gav Assessoren ham 20 rdr til Huse-Leje. Ligesaa fik Deponenten Lov at tage med sig 8 Tønder Havre, som kom paa Deponentens Lod. Mere har Assessoren ikke givet ham hverken i Penge, Klæder eller andet. De bemeldte 20 rd overleverede Assessoren ham paa Borge-Gaarden udenfor Porten paa Herløe Gaard. Paa nærmere Tilspørgsel maatte han tilstaae, at han ogsaa fik tage med sig 24 Mark Uld, der ogsaa kom paa hans Lod. Ligesaa maatte han \nu/ tilstaae, at Assessor Krüger gav ham 100 rd den Dag han rejste fra Gaarden, og ikke blot, som forhen forklaret, 20 rd. Aarsagen til at han før blot opgav 20 rd, sagde han nu at være, at han ikke vidste om han gjorde Ret eller Uret i at nævne hele Sum/m/en, da det kunde blive udlagt som om Assessoren havde betalt ham for hvad han skulde forklare. Ellers kunde han ikke nægte at han har forhen fortalt Assessor Krüger de omforklarede Ord af Fruen  og at Assessoren har bedet ham om at sige Sandheden naar han kom/m/er for Retten. Han benægtede at Assessor Krüger har eftergivet ham nogen Gjeld den Tid Deponenten forlod Herløe eller tilforn, og han paastod at Assessoren heller ikke havde noget til gode hos ham. Hans Kone Oline har siden, efterat Klam/m/eriet imellem Deponenten og Assessoren var forbi, fortalt til Deponenten, at Frue Krüger havde anmodet hende om at skaffe sig Rottekrudt fra Bergen. Han benægtede at Frue Krüger har sagt til ham, at han burde have slaaet til Assessoren med Brækstangen som stod i Kjøkkenet. Han benægtede \ligesaa/ at have seet Assessor Krüger mishandle sin Kone. Videre vidste Deponenten ikke at forklare.  Dimitteret.

            4de Deponentinde  Oline Olsdatter, Knud Pedersens Hustrue, som angav sig at være 47 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun sig aldeles ligesom i Gaar i Retten efter den fremlagte

 

1813: 107b

 

Extract; dog fragik hun nu at have hørt Frue Krüger anmode hendes Mand Knud Pedersen om at slaae Assessor Krüger i hjel. Hun sagde at det var ved Paaske Tid 1812 at Frue Krüger bad Deponentinden rejse til Bergen for at skaffe hende Rottekrudt. Deponentinden svarede at hun ikke kunde faae Rottekrudt, om hun endog vilde, og Fruen sagde dertil at hun vel kunde faae det hos Fruens Søster i Bergen. Dette blev talt i Borgestuen hos Deponentinden, og der var ingen tilstede, som hørte derpaa. Hun benægtede at Assessor Krüger eller nogen anden har anmodet hende om at vidne andet i denne Sag end hvad der er Sandhed. Derimod forklarede hun, at Assessoren gav hendes Mand 100 rd fordi han maatte forlade Gaarden i utide, hvilke Penge skulde være til Husleje. Assessoren leverede Pengene til Deponentindens Søn Peder Knudsen, for at denne skulde flye dem til sin Fader. Da de droge fra Gaarden fik de tage med sig 8 Tdr: Havre og 24 Mk: Uld, der kom paa deres Lod som Forpagtere paa Halvt. Hun veed ikke at Assessoren har eftergivet hendes Mand nogen Gjeld. Hun tilstod at hun, strax efter at Frue Krüger havde bedet hende skaffe sig Rottekrud, fortalte dette til sin Mand, som sagde, Gud bevare Dig fra at gjøre saadant. {Videre vidste hun ikke at oplyse og}  Hun benægtede at have seet at Assessor Krüger har mishandlet sin Kone. Til Slutning forklarede hun, at Assessor Krüger engang har ladet Deponentinden og hendes Søn hente hjem til sig paa Herløe  og at de begge rejste derhen. Dette er nu omtrent 4 Uger siden. Han spurgte dem da om hvad de vidste til Oplysning om hans Kones Efterstræbelser; men han anmodede dem aldeles ikke om at vidne andet end Sandhed. For denne Rejse gav han dem 2 rd og 2 Kander Melk, og intet videre. Mere vidste hun ikke til Sagens Oplysning.  Denne Forklaring blev oplæst for hende. Hun vedstod dens Rigtighed og blev dimitteret.

            5te Deponent  Peder Knudsen, 20 Aar gam/m/el; Knud Pedersens og Oline Olsdatters Søn. Efter Formaning til Sandhed forklarede han at han ikke har hørt Frue Krüger anmode hans Forældre eller andre om at skille hendes Mand ved Livet eller at skaffe sig Rottekrudt; men hans Moder har engang fortalt ham at Fruen havde bedet hende at skaffe sig Rottekrudt. Hvad Tid Moderen fortalte ham dette husker han ikke. Han erklærede at den Dag hans Fader, som omforklaret af denne, havde slaaet Assessor Krüger i sit Kjøkken, kom Fruen henimod Aftenen ind hos hans Forældre, og da sagde hun til Deponenten  ”Fanden slaae dit Mandskab, du maatte have kom/m/et og hjulpet din fader i Morges, saa kunde Du have faaet dig en Trøje paa”. Det er ham ikke bekjendt at nogen Person har begjert af hans Forældre, at de i denne Sag skulde vidne andet end Sandhed. Den Tid hans Fader skulde flytte fra Herløe gav Assessor Krüger Deponentens Fader 100 rd til Huseleye. Disse Penge flyede Assessoren til Deponentens Fader ude paa Borgegaarden den Dag han flyttede, i Deponentens Overværelse. Assessoren har siden  efterat Deponentens Forældre vare flyttede fra Herløe  sendt Bud efter Deponenten og dennes Moder, som strax rejste hen til ham. Han spurgte dem om hvad de vidste til Oplysning i denne Sag, og bad dem blot sige Sandhed. For deres umage gav han dem 2 rd og 2 Kander Melk. I øvrigt sagde {han} \Deponenten/, at Frue Krüger ofte hos hans Forældre har beklaget sig over at Assessoren var saa haard mod hende; men Deponenten har aldrig seet ham mishandle hende. Han forklarede videre, at Assessorens Dreng Mons, den Morgen Knud Pedersen slog Assessoren,

 

1813: 108

 

sagde, at dersom han, nemlig Drengen, havde været tilstede, skulde han have rækket Knud et Handøvle  /: et Redskab, Haandredskab :/  til at slaae med. Videre vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig den.

            6te Deponent.  Mons Willumsen Schjelanger, 29 Aar gam/m/el, tjenende hos Assessor Krüger. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han ikke veed eller har hørt at Frue Krüger paa nogen Maade har tragtet sin Mand efter Livet eller anmodet nogensomhelst Person at gjøre dette. Han var ikke tilstede den Tid, Knud Pedersen skal have overfaldt Assessoren. Deponenten tilstod at han sagde siden efter  da han fik Historien at høre, at dersom han havde været tilstede skulde han have rakt Knud et Handøvle, hvormed han meente en Kjep eller andet deslige, for at Knud kunde pryglet Assessoren, hvilket Deponenten, som var vred fordi Assessoren var saa stræng og urimelig mod alle Husets Folk, den gang havde undt ham. Desse Udtrykken har Assessoren siden tilgivet ham. Deponenten veed ikke at Assessoren har givet Knud Pedersen Foræringer  ej heller at Assessoren har lovet ham noget for at vidne i denne Sag; men Assessoren har en Gang, som Deponenten veed, havt Bud til Knud efterat denne flyttede fra Herløe, og Knud er {begge} \den/ Gang{e} kom/m/en til ham. Hvad de have talt om veed Deponenten ikke. Det er omtrent 8 Dage siden Knud var sidste Gang hos Assessoren og fik noget Melk, men om det var for Betaling veed han ej. Deponenten har ikke seet Assessoren mishandle sin Kone, men han har engang seet ham holde Fruen over Hænderne  og da vare de begge meget vrede. Deponenten hørte Frue Krüger sige til Peer Knudsen den sam/m/e Dag som Knud havde slaaet Assessoren, at dersom Peer havde kom/m/et og hjulpet sin Fader, kunde han have faaet sig en Trøje paa. Videre vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret som de forrige.

            7de Deponentinde  Oline Olsen, som forklarede at være 15 Aar gam/m/el  \uconfirmeret/  og at have tjent hos Assessor Krüger i eet Aar  men at hun kom fra ham ved Juletider sidstleden. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun videre, at hun ikke veed det mindste om at Frue Krüger har villet tragte sin Mand efter Livet eller anmodet nogen Person derom. Hun var tilstede i Assessorens Kjøkken en Morgen tidlig i Decbr: f: A:  og da kom Assessoren og Knud Peersen i Trætte. Knud tog Assessoren i Brystet og slog ham i Hovedet med blotte Næver. Assessoren raabte Vold  og Deponentinden løb ud af Kjøkkenet hen til Forpagteren Zacharias, som hun bad kom/m/e hen at hjelpe Assessoren, hvilket denne ikke vilde gjøre da Assessoren ikke havde sendt Bud efter ham. Deponentinden veed ikke om Fruen den Tid var opstaaet eller ikke. Hun benægtede at have hørt Fruen tale med Knud sam/m/e Morgen. Deponentinden har hverken hørt eller seet, at Fruen har talt med Knud Pedersen om at lukke denne ind til Assessoren om Natten  ej heller at dette er skeet. Hun har ofte seet at Assessoren har skuet og stødt sin Kone, men aldrig at han har slaaet hende. Derimod har han ofte skjeldt hende grovt ud. Videre oplysende Forklaring vidste Deponentinden ikke at afgive; dog sagde hun at Fruen i forrige Aars Høst sagde til Deponentinden, at denne saavelsom Am/m/en og Budejen skulde faae nye Klæder dersom Assessoren døde. Anledningen

 

1813: 108b

 

til at Fruen sagde dette kan Deponentinden ikke nu huske; men Fruen talede sam/m/e Tid om at Assessoren var vranten og vredagtig. Deponentinden laae i sam/m/e Værelse som Assessoren og Fruen. Een Nat i forrige Aars \Høst/ klagede Assessoren over at {Deponent} hans Kone havde slaaet ham; men det var mørkt, og Deponentinden veed ikke om det virkelig var skeet. Fruen har ogsaa bedet Deponentinden, at dersom Assessoren vilde slaae hende naar hun ikke havde gjort noget uskikkeligt, skulde hun støde ham fra sig og ikke lade han fare med hende som han vilde.  Dimitteret ligesom de forrige.

            8de Deponent  Zacharias Ellingsen, 54 Aar gam/m/el, Forpagter hos Assessor Krüger paa Herløe. Han benægtede at \vide at/ Frue Krüger har tragtet efter sin Mands Liv paa nogen Maade; derimod forklarede han, at han engang i afvigte Høst begjerede hos Assessoren Lov at tærske Korn, som de skulde have fælles af Avlen, og at Assessoren nægtede dette. Da Deponenten fortalte Fruen dette sagde hun, at dersom han og de andre een Gang havde givet Assessoren Prygl, saa havde han været bedre mod dem i adskillige Henseender. Han tilstod at Oline Olsen kom til ham om Morgenen tidlig d: 2de Decbr: f: A: og sagde at Assessoren og Knud vare i Klam/m/erie, og at hun bad ham gaae ned til Assessoren, hvilket Deponenten ikke vilde gjøre  da {Asse} hun tillige sagde at Assessoren ikke havde sendt hende hen til Deponenten. Mere vidste Han ikke at oplyse.  Dimitteret ligesom de forrige.

            9de Deponentinde  Gjertrud Jørgensdatter, Forpagter Haldor Hvalens Hustrue paa Herløe, 49 Aar gam/m/el. Hun erklærede, efter Formaning til Sandhed, at hun ikke veed det ringeste til Oplysning om at Frue Krüger skal have eftertragtet hendes Mands Liv. Deponentinden har engang hørt Fruen sige {til s} ude paa Hvallen, ”at det var vandt  /: uvist :/  hvem der levede længst og hvem som da blev siddende paa Pladsen”, men hvad dette skulde betyde veed Deponentinden ikke, og der blev ikke forhen talt om Assessoren. Mere vidste hun ikke at oplyse.  Dimitteret ligesom de forrige.

            10de Deponent  John Johannesen Herløe-Sund, Gjestgiver, 37 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed declarerede han, at han ikke veed det ringeste til Oplysning om, at Frue Krüger har anmodet noget Menneske om at slaae eller dræbe hendes Mand, ej heller at skaffe hende Rottekrudt eller andre Midler dertil. Om Knud Pedersen eller hans Kone af nogen er bleven overtalt til at forklare hvad de have gjort i denne Sag  eller af nogen have faaet Betaling derfor, veed Deponenten ikke; men Knud har længe skyldet Deponenten 7 ½ rd, som han ej har kundet betale, og disse Penge betalte Knud den Dag, han flyttede fra Herløe. At Assessoren har mishandlet Fruen er ham ligeledes ubekjendt. Mere vidste han ikke til Oplysning.  Dimitteret ligesom de forrige.

  Derpaa blev confronteret 4de Deponentinde og 5te Deponent. Den sidste vedblev at paastaae at hans Fader selv modtog de omforklarede 100 rd af Assessor Krüger, i Deponentens Overværelse. 4de Deponentinde declarerede at hun ej med Vished veed hvem Pengene bleve leverede til. Begge forklarede nu tillige eenstem/m/ig, at John Johannesen Herløesund, i deres Paahør, sagde til Knud

 

1813: 109

 

Pedersen, i Anledning af at denne havde overfaldt Assessoren d: 2den Decbr: f: A:,  ”at dersom han havde gjort det, da vilde bemeldte John Herløesund eftergive Knud hvad denne skyldte ham”. Men hvad John egentlig meente kan de ikke vide. De benægtede at John talte om at Knud skulde have slaaet Assessoren i hjel. De her omvidnede Ord bleve sagte, nogle Dage efter Overfaldet, i Borgestuen paa Herløe.

  10de Deponent mødte atter. Han benægtede at have udladt sig med de her omforklarede Ord; og om det end og skulde være saa at han havde brugt saadanne Ord, saa har det blot været for Spøg, da han aldeles ikke kan huske at have gjort det. Men med Eed drister han sig ikke til at benægte det.

  Derpaa fremstode samlede Assessor Krüger og hans Hustrue. Fruen vedblev sin forhen afgivne Forklaring i et og alt. Assessoren benægtede at have mishandlet sin Kone i nogen Henseende, og at have gjort Gave til nogen af de afhørte Personer for at de skulde forklare sig som skeet er. Det Korn han overlod Knud Pedersen var stipuleret ved et Forlig inden Forligelses Com/m/issionen for Mangers Præstegjeld, hvilket Forlig Assessoren haaber at kunne fremlægge. Ligesaa benægtede han at have eftergivet Knud Pedersen nogen Skyld. I øvrigt forbeholdt han at gjøre videre Indsigelser mod hvad hans Kone har forklaret.

  Derefter fremstod atter Knud Pedersen, som i Frue Krügers og Assessorens Overværelse, igjentog sin afgivne Forklaring.  Frue Krüger benægtede bestemt hans Forklaring forsaavidt den indeholder Beskyldninger mod hende. Hun erklærede derhos ofte at have hørt Knud Pedersen sige at han ønskede at see Assessoren hænge, flyde og deslige.  Knud Pedersen benægtede dette.

  Videre fremstod {hun} atter 4de Deponentinde  som ligeledes vedblev sin i Dag afgivne Forklaring i Frue Krügers Overværelse.  Frue Krüger benægtede 4de Deponentindes Beskyldninger som aldeles løgnagtige, og nægtede at have talt det mindste med hende om Rottekrud eller deslige.

  Ligesaa fremstod atter 5te Deponent, der ogsaa i eet og alt vedblev sin afgivne Forklaring.  Frue Krüger benægtede at have udladt sig saaledes som 5te Deponent har forklaret, men sagde, at hvert Ord var usandfærdigt.

  Derpaa fremstod atter 6te Deponent, der ligeledes vedblev sin afgivne Forklaring.  Frue Krüger benægtede at have sagt det omvidnede til Peder Knudsen.  Assessor Krüger benægtede at have været haard og urimelig mod Husets Folk.

  Atter fremstod 7de Deponentinde, som ligeledes {fre} igjentog sin afgivne Forklaring.  Assessoren benægtede at have mishandlet sin Kone som omforklaret.  Frue Krüger erklærede at hun ikke kan huske at have sagt til Oline at denne og de andre Piger skulde faae nye Klæder dersom Assessoren døde; derimod tilstod Fruen at have bedet Pigen Oline ikke tage imod

 

1813: 109b

 

Slag af Assessoren, naar han uden Skyld vilde byde hende sam/m/e.

  Derefter fremtraadte atter 8de Deponent, som ogsaa vedblev sin Forklaring.  Frue Krüger sagde at det kunde være mueligt at hun i et overilet Øjeblik har sagt det omforklarede; men hun er sig dog ikke bevidst at have gjort det.

  Atter fremtraadte 9de Deponentinde, der vedblev sin afgivne Forklaring.  Frue Krüger erklærede at hun ikke veed at have udladt sig saaledes som denne Deponentinde har forklaret.

  10de Deponent fremstod atter, og igjentog sin Forklaring.

  Assessor Krüger erklærede at han for Øjeblikket ikke vidste at opgive flere, der kunde give Oplysning i denne Sag.

  Da det vil blive fornødendt at afhøre Am/m/en Maren, saa blev Forhøret indtil videre udsat, for at faae hende indkaldt, da hun skal opholde sig paa Herløe, 3 Mile herfra.

                               Lars Blix de Fine            Christie              Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1813  d: 5te April om Formiddagen Kl: 10  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for, efter foregaaende Beram/m/else, at behandle en Justits Sag mod Rachel Knudsdatter for begaaet Tyverie.

  Foged Bøgh mødte og fremlagde  1. Stævning, af 31te f: M: i forkyndt Stand.   2. Præliminair Forhør, optaget ved denne Ret d: 27de f: M:, og {paategne} hvorpaa er tegnet Amtets Actions Ordre af 29de f: M:.   3. en over Tiltalte d: 11te Martii 1812 ved Politie Retten i Bergen afsagt Dom for 1ste Gang begaaet Tyverie, forsynet med Tugthuus Inspecteur Falchs Attest om at Straffen er udstaaet. og   4de  Attest, af 3de April 1812, fra Sognepræst Irgens ang: Tiltaltes sidste Altergang.

  Actor fremstillede derhos den Tiltalte løs og ledig i Retten  og begjerede Tiltaltes og de øvrige under Præliminair Forhøret afhørte Personers Forklaringer oplæste, samt Anders Erichsens Forklaring om det ham frastjaalne modtaget.

  Stævningen og Attesten No 4 indtages  saalydende: #   Præliminair Forhøret og Dom/m/en vedhæftes Acten.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte ifølge Amtets, paa Forhøret tegnede, Ordre  og udbad sig at Dom/m/eren vilde under den Tiltaltes Examination forhøre hende om hendes oeconomiske Forfatning.

  Tiltaltes Forklaring under Præliminair Forhøret blev oplæst for hende og hun vedblev sam/m/e, med den Forandring, at Pudevaaret laae, nedblæst af Plankeværket, paa Vejen. Ligesaa blev for hende oplæst den fremlagte Politierets Dom \med Falchs Attest/ og Attesten No 4. Tiltalte tilstod at Dom/m/en er hende angaaende, og at hun følgelig har været straffet i 4 Maaneder paa Tugthuset. Ihenseende til Attesten No 4 havde hun intet at erindre, og hun sagde at den i Attesten ommeldte Michel Jacobsen skal være Michel Rasmussen, hos hvem hun logerede efterat hun var kom/m/en ud fra Tugthuset. I øvrigt declarerede hun, at hun ikke har havt Tjeneste siden hun kom ud af Tugthuset, da hun har havt og har et spædt Barn ved Brystet.

 

1813: 110

 

Da hun kom ud af Tugthuset, tog hun hen til hendes Kjereste Jens Olsen, \hos Michel Rasmussen/ i Sandvigen, hos hvem hun var til Michaeli  \og siden hos Anders Erichsen/ til i Fasten d: A:. Tiltalte har imidlertid syet for Folk og derved fortjent noget til Underholdning. For Resten har hendes oeconomiske Forfatning været maadelig, men egentlig Mangel har hun ikke lidt.

  Derefter fremstod Anna Maria Olsdatter, som af Tiltalte er bestjaalen. Hendes Forklaring under Præliminair Forhøret blev oplæst for hende, og hun vedstod den i det Hele.

  Det under Præliminair Forhøret fremlagte Pudevaar med de 2 Stykker Kniplinger blev af Tiltaltes Kiste udtaget efterat Forseglingen var brækket. Anna Maria Olsdatter vedkjendte sig disse Koster, som hun sagde at være kom/m/et ud af hendes Besiddelse mod hendes Vidende og Villie. Hun frafaldt Erstatning, for Pudevaarets Forringelse  og sagde at hun selv vilde afgjøre dette med Madame Myhlenfort.

  Tiltalte tilstod at det nu fremlagte Pudevaar og Kniplingerne er det, hun, som omforklaret, har stjaalet.

  Videre fremstod Marthe Larsdatter, Ole Andersen Windøens Hustrue. Hendes Forklaring under Præliminair Forhøret blev oplæst for hende og hun vedblev sam/m/e. Hun sagde tillige at hendes Mand Ole Andersen har, som Søefarende, været borte i 2 Aar  og er for Tiden i Kongens Tjeneste i Danmark. Hun bekræftede sin afgivne Forklaring med Lovens Eed  og blev dimitteret.

  Oline Hansdatter mødte dernæst og angav sig at være 17 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun at Rachel Knudsdatter i \næst/ forrige Uge kom og bød hende til Kjøbs et Par Alne Kattun, hvilke Deponentinden ikke vilde kjøbe. Ligesaa falbød Tiltalte det nu tilstede værende Pudevaar, som Deponentinden sagde at vilde see paa  og derefter gik hen og viiste til Anne Marie Olsdatter, der vedkjendte sig sam/m/e. Siden efter hørte Deponentinden Rachel Knudsdatter tilstaae at have stjaalet Pudevaaret og Kniplingerne fra Anne Marie Olsdatter. Hvor Tiltalte har gjort af Kattunet veed Deponenten ikke, men hun saae det og det var hvid Kattun. Deponentinden veed ikke at Tiltalte har stjaalet mere siden hun kom ud af Tugthuset. Hun aflagde Lovens Eed til hendes Forklarings Bekræftelse  og blev dimitteret.

  Det fremlagte Pudevaar \og Kniplingerne/ blev derefter udleveret til Anne Marie Olsdatter.

  Tiltalte erklærede at den omvidnede Kattun var 2 Alne, som hun i afvigte Høst havde kjøbt hos {Madame} \Frantz/ Pytter for 2 rd Alnen, og som hun nu formedelst Trang vilde sælge  og senere har solgt til en frem/m/ed Kone for sam/m/e Priis

  Den Bestjaalne Anders Erichsen mødte og angav sig at være 50 Aar gam/m/el. Han forklarede at Tiltalte har logeret hos ham, tilligemed hendes Kjereste Jens Olsen, fra Michaeli f: A: og indtil for 6 Uger siden. Han vilde ikke beholde hende længere i Logis, da han et Par Gange traf hende

 

1813: 110b

 

inde i hans egen Stue uden at hun havde noget der at bestille. I dette Aar  /: hvor længe det er siden kan Deponenten ikke huske :/  savnede han 7 Mark Strye og Liingarn, opnøstet i Nøster. Hvor mange Nøster det var erindrer han ikke. Deponenten spurgte Tiltalte om hun havde taget sam/m/e, men hun benægtede det. Derefter sagde han hende ud af sit Logis. Han har i øvrigt ikke savnet andre Ting  og veed heller ikke at Tiltalte har stjaalet mere. Det i Tiltaltes Kiste værende Garn, hvoraf et Nøste fandtes at være Liingarn, blev nu foreviist Anders Erichsen, der vedkjendte sig sam/m/e og erklærede det at være ham fra kom/m/en mod hans Vidende og Villie. Garnet blev vejet og fandt at være 7 Mark.  Tiltalte vedblev sin Tilstaaelse at have stjaalet dette Garn fra Anders Erichsen.  Paa Grund heraf blev Garnet ham udleveret. Den Bestjaalne eftersaae de i Tiltaltes Kiste værende Sager, men vedkjendte sig ingen af dem.  Dimitteret.

  Actor begjerede Udsættelse til i Morgen Formiddag Kl: 10 for at faae indkaldt Frantz Pytter, Michel Rasmussen m: fl:

  Den begjerte Anstand blev bevilget.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen.

  Actor mødte og forlangte Anstand til Tiirsdagen d: 13de April 1812!! (1813)  om Formiddagen Kl: 10  da han endnu ikke havde modtaget det reqvirerede Thingsvidne fra Bergen.

  Indstævnte blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

                                    Lars Blix de Fine         Christie         Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 6te April om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Rachel Knudsdatter  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af Laugrettesmændene Lars Blix de Fine og Jørgen Ellingsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig  og tilkjendegav at have til i Dag ladet indstævne som Vidner Frantz Pytter, Jens Olsen Engesæter og Michel Rasmussen, hvilke han begjerede afhørte om hvad, som det i Gaar passerede giver Anledning til.

  Defensor mødte.

  Derefter fremstod

            Kjøbmand Frantz Pytter, som angav sig at være 45 Aar gam/m/el. Han erklærede, at han af Udseende kjender Tiltalte  og at hun nogle Gange har været i hans Boutiqve, og han husker at hun engang kjøbte noget blaat og hvidt Tøy til et Forklæde. Om hun derimod i Høst har kjøbt hvid Kattun hos ham, husker han ikke; men han veed heller ikke bestemt at det ikke er skeet. Om Tiltalte i øvrigt har forøvet Tyverier siden hun kom ud af Tugthuset, er Deponenten ubekjendt. Han aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse paa denne hans Forklaring.  Dimitteret.

  Derefter mødte

            Michel Rasmussen, Fisker, boende i Sandvigen, 31 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklareded han, at Tiltalte logerede hos ham fra den Tid, hun kom ud af Tugthuset i forrige Aar indtil Michaeli. I den Tid opførte

 

1813: 111

 

hun sig upaaklageligt. Det var hos Deponenten, hun logerede medens hun gik til Alters. Det er Deponenten ubekjendt, om Tiltalte, siden hun kom ud af Tugthuset, har forøvet andre Tyverier, end de, for hvilke hun nu tiltales. Mere vidste han ikke at oplyse. Han bekræftede sin Forklaring med Lovens Eed  og blev dimitteret.

  Endelig fremstod

            Jens Olsen Engesæter, som angav sig at være 33 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han har været forlovet med Tiltalte og vilde have egtet hende i forrige Aar, i hvilken Anledning han var rejst Hjem til sin Familie. Da han kom tilbage til Bergen, hørte han at Tiltalte havde stjaalet og var inddømt i Tugthuset. Efter at hun havde udstaaet Straffen og imidlertid født et Barn, som Deponenten er Fader til, var der adskillige, som bad ham ikke at forskyde hende, da hun kunde forbedre sig. Deponenten tog hende derpaa til sig for at egte hende, og hun logerede i sam/m/e Logis som han, nemlig hos Michel Rasmussen  indtil Michaeli f: A:  og hos Anders Erichsen indtil i Paasken d: A:  Anders Erichsen savnede i Vinter noget Garn, der blev ham frataget, og han havde Tiltalte mistænkt derfor og vilde altsaa ikke beholde hende længere i Logis. Deponenten spurgte hende derom, men hun nægtede derfor. Da det imidlertid var rimeligt at hun var skyldig i dette Tyverie, og Deponenten endog af nogle Yttringer af hende kunde slutte, at hun ikke var frie for at have taget lidet af Garnet, ophævede han sin Forbindelse med hende. Han benægtede at have seet enten Garnet eller Pudevaaret eller andre stjaalne Koster hos Tiltalte, eller at have været vidende om at hun har forøvet Tyverie siden hun kom ud af Tugthuset. Mere vidste han ikke at oplyse.  Tiltalte erklærede, at Jens Olsens Forklaring i et og alt medfører Sandhed.  Paa Grund af Jens Olsens Forklaring om at han af Tiltaltes Yttringer troede hende skyldig i at have taget noget Garn, fandt Dom/m/eren det betænkeligt, at stæde ham til Eeds Aflæggelse.  Jens Olsen benægtede imidlertid, at Tiltalte for ham tilstod at have taget Garnet, hvilket Tiltalte ogsaa erklærede for rigtigt.  Dimitteret.

  Actor fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvori Sagen indlades til Dom.  Indlæget indtages  saalydende: #

  Defensor fremlagde ogsaa Indlæg af Dags Dato, hvori Sagen ligeledes til Dom indlages.  bemelte Forsvars Skrivt indtages her  saaledes lydende: #

  Actors Indlæg og Defensors Forsvar blev for Tiltalte oplæst, hvorefter blev eragtet:  Denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                                   Lars Blix de Fine         Christie          Jørgen Ellingsen

 

 

 

Forhør.

Aar 1813  d: 9de April om Eftermiddagen Kl: 2  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og {Jørgen Ellingsen} \Anfind Olsen/, for, efter Amtets Ordre, af 2den d: M:, at optage

 

1813: 111b

 

undersøgelses Forhør i Anledning af at Ole Mathiasen Tarlebøe og Niels Iversen Lunggaarden skal have gaaet om for at formaae Bønderne, som indbringe Melk til Bergen, at formindske deres Udsalgs Maal, m: v:.  Amtets Ordre blev af Dom/m/eren fremlagt, og den indtages her  saaledes lydende: #

  {Efter Tilsigelse mødte}  Det i Amtets Ordre omhandlede Politieforhør, med Bilage, skal blive dette Forhør vedhæftet.

  Efter Tilsigelse mødte Endre Rasmussen, Consumtions Underbetjent. Den Politie Forhøret vedhæftede Anmeldelse, af 19de Martii d: A:  tilligemed hans Forklaring under Politie Forhøret blev oplæst for ham og han vedstod sam/m/e. Han erklærede, at han ikke har seet det Skrivt, som de Anklagede gik omkring med, og at han heller ikke nøjere veed dets Indhold, eller hvem der havde forfattet sam/m/e. Mere vidste han ikke at angive til Oplysning.

  Derefter frenstod som

            1ste Deponent  Thomas Olsen Kalvedal, 36 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at det er ham bekjendt at Ole Mathiasen Tarlebøe og Niels Iversen Lundgaarden, for 3 Aar siden gik omkring til de nærmeste ved Bergen boende Bønder og sagde til disse, at da alle Varer vare stegne i Prisen, saa maatte de lægge een Skilling paa Prisen for Maalet af den Melk \og Fløde/, de sælge, da de ellers ikke kunde stoppe at indkjøbe de Varer, de behøvede. De vare ogsaa hos Deponenten om det sam/m/e; men de bragte ikke Budskab fra nogen især, ej heller foreviiste de noget skrivtligt derom; heller ikke sagde de, at der skulde paalægges nogen Mulct paa dem, der ikke saaledes forhøjede Prisen. Om at formindske Melk-Maalet talede de heller ikke. Det var tilforn omtalt mellem Bønderne ved Kirken, at de bleve nødte at forhøje Prisen paa Melken; men Deponenten veed ikke, at Nogen havde overdraget fornævnte 2 Mænd at gaae om i bemeldte Anledning. Mændene sagde heller ikke at de gik om efter Øvrighedens Foranstaltning. Mere vidste han ikke til Oplysning.  Dimitteret.

            2den Deponentinde  Sophie Arnesdatter, Ole Johannesen Krohnstads Enke, der er i Arbejde hos Justitsraad Dahl. Hun angav sig at være 67 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun sig aldeles ligesom 1ste Deponent, dog vidste hun ikke, at det forud blant Bønderne var omtalt at forhøje Priserne, ej heller kunde hun nøje erindre om det er 3 eller 4 Aar siden det skeede.  Dimitteret.

  Derefter fremstillede sig Anklagede Ole Mathiasen Tarlebøe, Selvejerbonde, 41 Aar gam/m/el. Amtets Ordre, Endre Rasmussens Angivelse og Politieforhøret blev ham forelæst. I Anledning deraf declarerede han, at han og Niels Iversen Lunggaarden, som begge ere Stævnevidner, for omtrent 3 Aar siden blev anmodet af endeel Bønder, af Aarstad Sogn, at gaae omkring til Gaardbrugerne sam/m/esteds og sige, at de burde gjøre deres Melkemaal lige og indrette dem saale-

 

1813: 112

 

des som Politiemaalet, samt at de burde tage noget mere for Maalet af Melken og Fløden; hvormeget Paalægget var kan han ikke nu huske, men han troer det var 1 a 2 s:  Deponenten og Niels Iversen gik omkring i Aarstad Sogn og sagde dette til Børnderne; men de havde intet skrivtligt opsat derom, heller ikke sagde de til Nogen at det var Øvrighedens Befaling. Ligesaa benægtede han, at de sagde, at nogen Mulct skulde paalægges. Han vidste ikke at nævne Nogen især som overdrog ham og Niels Iversen dette Ærende. I øvrigt erklærede han, at da det omforklarede skeede, havde allerede baade Strudshavns og Birkelands Sogn tilforn forenet sig om at gjøre Melke maalene lige store og at forhøje Prisen paa Melken og Fløden. Videre Tilstaaelse eller Forklaring var ikke at erholde.  Dimitteret.

  Ligesaa indstillede sig Niels Iversen Lunggaarden, Huusmand, 45 Aar gam/m/el. Efterat Amtets Ordre, Anmeldelsen og Forhøret for ham var oplæst forklarede han sig aldeles ligesom Ole Mathiasen Tarlebøe. Videre Forklaring var ikke at erholde.

  Jonas Houkeland var indkaldt at møde, men han lod melde Forfald  da han er fraværende for at kjøbe Brænde.

  Paa Grund heraf blev Forhøret udsat til i Morgen, til hvilken Tid Jonas Houkeland atter skal blive indkaldt.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted, om Eftermiddagen Kl: 4  continuerede, fra d: 25de Novbr: 1812 udsatte Forhør til Oplysning angaaende Omgangsmaaden med endeel Varer, der hørte til Kjøbmand Peter Greve Bredals ved Toskelandet i Decbr: 1811 strandede Raaesejls Jægt.

  Sorenskriveren maatte anmærke, at Aarsagen, hvorfor dette Forhør saa længe har henstaaet  er deels mange Embeds Forretninger der ideligen have beskjæftiget ham  og fornem/m/elig, at mange af de Personer, der skulle forhøres  ere ældgamle og skrøbelige og at han har villet skaane dem for i den strængeste Aarstid at rejse en lang og besværlig Vey, samt at han ikke har villet holde de øvrige fra deres Fiskerie og Næring, som især gaaer til fra Nytaar til Martii Maaneds Udgang.

  Til i Dag var af Sorenskriveren udstedt skrivtlig Indkaldelse, som, med Forkyndelses Paategning, indtages  saaledes lydende: #

  Derefter mødte som

            22de Deponent  Ole Knudsen Østrem, som angav sig at være 48 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han var syg den Tid Bredals Jægt strandede og Varer fra sam/m/e drev omkring, samt at han følgelig ikke har været ude paa Søen eller Landet den Tid  og ej heller bjerget nogen af Varerne. Han benægtede at være vidende om at Nogen har fordulgt Gods som er bjerget, bemeldte Fartøj tilhørende. Videre vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret.

            23de Deponent  Mathias Knudsen Østrem, som angav sig at være 60 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han at han bjergede den Baad, som hørte til Bredals omspurgte

 

1813: 112b

 

Jægt  og at han kort Tid derefter udleverede Baaden til Bredals Gesel paa Henøen. Andet Gods eller Varer bjergede Deponenten ikke, og han veed ikke at Nogen har fordulgt noget af det bjergede Gods. Videre Forklaring vidste han ikke at give.  Dimitteret.

            24de Deponent  Erich Magnesen Østrem, 50 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han ikke var hjem/m/e den Tid Strandingen skeede, og derfor ikke har bjerget noget af den omspurgte Ladning. Han veed heller ikke at nogen Bjerger har fordulgt noget af det Bjergede.  Dimitteret.

            25de Deponent  Mons Christiansen Østrem, 52 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig aldeles ligesom 12te Deponent.  Dimitteret.

            26de Deponent  Henrich Jacobsen Østrem, 59 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig aldeles ligesom 22de Deponent.  Dimitteret.

            27de Deponent  Stephen Jørgensen Østrem  40 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig ligesom 12te Deponent.  Dimitteret.

            28de Deponent  Lars Jacobsen Østrem, 48 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han at han, tilligemed Lars Hansen Hjertaas, der nu er udcom/m/anderet, og Ole Thomassen Hjertaas, der nu af Alderdom og Skrøbelighed er sengeliggende, bjergede 2 Tønder Meel, 2 Bundter Tøndebaand, 2 Bræder og et Stykke af Haandrebet af Jægten, hvilket de afleverede til Bredals Svoger, Christopher Kahrs paa Toftegaard Dagen efterat de havde bjerget det. Bemeldte Varer laae og drev paa Fjorden. Mere bjergede ikke Deponenten eller hans Kamerater. Han benægtede at vide at nogen Bjerger har fordulgt noget af det Bjergede.  Dimitteret.

            29de Deponent  Magne Olsen Hopland, 30 Aar gam/m/el. Han blev formanet til Sandhed og forklarede sig ligesom 16de Deponent, undtagen om det ved Bersvigen fundne, hvorom han intet vidste.  Dimitteret til videre

            30te Deponent  Michel Michelsen Østrem, 46 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig aldeles overeensstem/m/ende med 12te Deponent.  Dimitteret.

            31te Deponent  Mons Andersen Østrem, 51 Aar gam/m/el. Han blev formanet til Sandhed og forklarede sig aldeles ligesom 22de Deponent.  Dimitteret.

            32te Deponent  Christopher Carstensen Østrem  55 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig aldeles overeensstem/m/ende med 10de Deponent.  Dimitteret.

  Den i Indkaldelsen ommeldte Berge Andersen Hopland er, ifølge Stævnevidnernes Paategning paa Indkaldelsen, død.

  Da saaledes ingen videre Oplysning for Tiden var at erholde, blev Forhøret udsat til i Morgen Formiddag  paa det at Klageren da kunde møde og nærmere declarere om han er kom/m/et paa Spor efter nogen der kan ansees skyldig.

                                 Lars Blix de Fine           Christie             Anfin Olsen

 

1813: 113

 

 

 

Forhør.

Aar 1813  d: 10de April om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i min, Sorenskriver Christies, Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for, efter Amtets Ordre af 22de Martii 1813, mig indløbet d: 27de s: M:, at optage Undersøgelses Forhør betreffende endeel Varer, som skal være frastjaalet Jens Knudsen Bache efterat hans fragtede Fartøy var forliist i Kiilstrøm/m/en sidstleden Høst, m: v:.

  Amtets Ordre og den sam/m/e vedfulgte Klage fra Jens Knudsen Bache, dateret 22de Martii 1813, bleve af Sorenskriveren fremlagte, og de indtages her  saaledes lydende: #

  Til dette Forhør var af Dom/m/eren udstedt skrivtlig Indkaldelse, af 3die d: M:, hvilken, med Forkyndelses Paategningen indtages  saalydende:#

  Klageren, Jens Knudsen Bache, mødte. Ligesaa mødte Indkaldte Jan Nielsen. Amtets foranstaaende Ordre og Baches Klage bleve oplæste. Jens Knudsen Bache vedstod Klagen i det Hele. Han indleverede derhos et Andragende, af Dags Dato, om hvorledes de i Klagen omhandlede 2 Duge  /: Tørklæder :/  ere komne tilbage i hans Besiddelse. Dette Andragende indtages her  saaledes lydende: #   Klageren fremviste derhos i Retten de 2 omhandlede Tørklæder, som vare coleurede Kattuns eller Bomuldstøys Tørklæder, med bred Bord om, hvilke Klageren sagde at have faaet tilbage paa den i hans Andragende, af Dags Dato omhandlede Maade. Klageren erklærede derhos at han bestemt gjenkjender de 2 fremlagte Tørklæder  og at de ere ham tilhørende  samt frakomne ham imod hans Vidende og Villie i Kiilstrøm/m/en i forrige Aars Høst.

  Jan Nielsen benægtede Klagens Indhold  saavelsom Indholden af det i Dag af Klageren fremlagte Andragende, forsaavidt som Jan Nielsen vedkom/m/er.

  De indkaldte Vidner bleve paaraabte men mødte ikke.

  Da det er mueligt at Vinden, som har blæst stærk, har hindret dem fra at møde til fastsat Tid, opsatte Dom/m/eren Forhøret til i Eftermiddag Kl: 2.

  Tørklæderne bleve indtil videre i Retten beroende.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, det fra i Gaar udsatte Forhør betreffende endeel Varer, bortkomne fra Kjøbmand P. G. Bredals ved Toskelandet i 1811 strandede Raasejls Hægt.

  Klageren, {mødte} Kjøbmand Peter Greve Bredal, mødte og erklærede at han ikke vidste at give videre Spor til Oplysning i denne Anledning. Han forlangte derfor heller ikke videre Undersøgelse {i} desangaaende.

  Da der ikke for Tiden er Grund til at indkalde flere Personer i denne Anledning blev Forhøret sluttet for at beskrives og tilsendes Amtet.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, det fra i Gaar

 

1813: 113b

 

udsatte Forhør angaaende Ole Mathiasen Tarlebøe og Niels Iversen Lundgaarden.

  De Anklagede bleve paaraabte, men mødte ikke.

  Efter Tilsigelse mødte som

            3de Deponent  Gjestgiver Jonas Jacobsen Houkeland, 54 Aar gammel. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig aldeles overeensstem/m/ende med 1ste Deponent, hvis Forklaring han derefter hørte oplæse og vedkjendte sig som sin egen.  Dimitteret.

  Da ingen videre Oplysning for Tiden var at erholde  og de af Anmelderen opgivne Vidner ere afhørte, blev Forhøret sluttet, for at beskrives og indsendes til Amtet.

 

 

Sam/m/e Dag  om Eftermiddagen Kl: 2  continuerede sam/m/e Sted det begyndte Forhør betreffende endeel Jens Knudsen Bache i Kiilstrøm/m/en frakomne Varer.

  Klageren mødte; ligeledes mødte Jan Nielsen, der vedblev sin forrige Benægtelse. Han forklarede ellers, at han var tilstede i Kiilstrømmen i det Mellemrum fra den Tid Jægten forliiste og indtil at Bache kom tilbage dertil fra Bergen. Baches \bjergede/ Tøy stod imidlertid i Ringkjøbs Nøst i Kiilstrøm/m/en  og Ringkjøb havde Nøglerne dertil. Deponenten har ikke taget det ringeste af Klagerens Tøy  og han veed aldeles ikke at opgive hvem der har borttaget sam/m/e. Han kunde ikke nægte, at han solgte {3} nogle Tørklæder til Gjestgiveren i Sognefæste  og at nogle af disse Tørklæder vare af sam/m/e Sort som de af Klageren fremlagte, da Deponenten havde netop af sam/m/e Slags at sælge. Prisen erindrer Deponenten ikke. De Tørklæder, Deponenten havde at sælge, havde han deels kjøbt af en Sælgekone i Bergen, deels paa en Auction i Stavanger. I øvrigt forbeholdt han sig at indgive Contra-Klage imod Jens Knudsen Bache. Videre Forklaring var ikke at erholde.

  De Indkaldte Vidner  Peder Jacobsen Sætre og Iver Henrichsen Træet  bleve paaraabte, men mødte ikke.

  Da Vejret rimeligen har forhindret dem at møde  og Forhøret alligevel maae udsættes for at faae Gjestgiver Ringkjøb indkaldt, saa bliver nye Indkaldelse at udstede, og Forhøret indtil videre udsat.

                                  Lars Blix de Fine        Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 12te April om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 3die s: M: udsatte Forhør betreffende at Frue Krüger skal have intenderet at bringe Hendes Mand  Assessor Krüger  af Dage, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 sam/m/e Laugrettesmænd som tilforn.

  Efter Tilsigelse mødte særskilt, inden lukte Dørre som

            11te Deponentinde  Maren Wallem, som angav sig at være 49 Aar gam/m/el  og at tjene som Amme hos Assessor Krüger paa Herløe. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at hun laae i et Kam/m/er ved Siden af Kjøkkenet i Assessor Krügers Huus paa Herløe om Morgenen tidlig d: 2den Decbr: f. A:  og at hun da hørte at der var Klam/m/erie i Kjøkkenet

 

1813: 114

 

samt at der blev raabt Vold; men hvem det var som raabte veed hun ikke. Deponentinden stod op saa hastigt hun kunde og gik ud i Kjøkkenet, og da var Knud Forpagter sammesteds. Han stod meget vred og bankede paa Assessorens Stuedør. Frue Krüger laae i Sengen i formebemeldte Kammer paa sam/m/e Tid som Klam/m/eriet var. Hun stod ogsaa op og gik ud i Kjøkkenet  og det forinden Deponentinden, der blev opholdt ved Barnet, som laae og skreeg. Da Fruen kom ud  sagde Fruen til Knud, ”hvad er det for Sjauv  /: Støj :/  du gjør”.  Videre hørte Deponentinden ikke Fruen sige til ham. Hun benægtede at have hørt Fruen bede Forpagteren, eller andre, slaae Assessoren i hjel, eller at have hørt hende bede Oline Olsdatter, eller andre, om at skaffe sig Rotte krud. Ligesaa benægtede hun at have hørt Fruen sige til Peder Knudsen, at dersom han havde hjulpet sin Fader d: bemeldte 2 Decbr:, kunde have faaet en nye Trøje paa, eller andet deslige. Hun benægtede ogsaa at Frue Krüger har lovet hende nye Klæder i Tilfælde af at Assessoren døde; heller ikke har hun hørt Fruen love nogen af de andre Tjenere saadant. Hun har \hørt fortælle af de andre Tjenere at/ Assessor Krüger har {i øvrigt} havt Rottekrud staaende paa et Kam/m/ers ovenover Vognhuset, og \at han/ i forrige Som/m/er  forinden Fruen rejste ind til Bergen for at ligge i Barsel-Seng, havde {han h}  \for at dræbe Rotter/  lagt Rottekrud ud paa Smørrebrød i Vasker-Huset, der staaer bestandig aabent \{for at dræbe}/. Hun vidste ikke at oplyse, at Assessor Krüger eller nogen anden har anmodet Knud Pedersen eller Oline Olsdatter at vidne i Retten hvad de have forklaret i denne Sag; men hun saae at Assessor Krüger  den Dag Knud Pedersen fløttede bort fra Herløe, leverede denne en Pakke, hvidt Papir, og {sagde} \hørte ham sige/ til Knud:  ”nu maae du ogsaa vidne ret naar Du kom/m/er for Retten”.  I Vasker-Svalen, som er tæt ved Spise-Kam/m/eret paa Herløe, skeede dette. Da Knud fløttede fik han ogsaa 8 Tønder Havre og noget Uld samt en Tønde Potæter, hvilket han skal have betinget sig {p} inden Forligelses Com/m/issionen for at rejse strax bort fra Gaarden. Om Assessoren har givet Knud mere, veed Deponentinden ikke; men Knud Pedersen har været {en} \3/ Gang\e/ hos Assessoren paa Herløe efterat Knud flyttede derfra. Den/n/e {sidste} \sidste/ Gang var i Løverdags for 14 Dage siden. Knud bad da Assessoren om noget Melk, og han fik 2 Kander. Den første Gang Knud kom til Assessoren, havde denne sendt Bud efter ham, og derefter rejste de begge hen til Forligelses Com/m/issionen paa {S} Slætten. Hvad Assessoren har talt med Knud Pedersen bemeldte 3 Gange veed hun ikke, thi de have stedse talt sam/m/en ene inde i Assessorens Værelse. Hun benægtede at have hørt Frue Krüger

 

1813: 114b

 

sige, at hun om Natten skulde lukke Knud Pedersen ind til Assessoren medens denne sov. Deponentinden saae ikke at Frue Krüger lukkede Kam/m/erdørren paa Klem og tittede ud i Kjøkkenet den Tid, det omforklarede Klam/m/erie var d: 2de Decbr: f: A:  I øvrigt sagde hun, at hun ikke har erfaret andet, end at Frue Krüger har opført sig vel mod hendes Mand, uagtet at han et Par Gange har slaaet hende  og ofte ellers behandlet \hende/ ilde samt med grove Ord udskjeldt hende. Deponentinden har ofte hørt Assessoren sige til sin Kone, at hun maaskee tænkte paa at forgive ham med Rottekrud. Frue Krüger har ofte om Nætterne kom/m/et grædende ud fra hendes Mand og lagt sig i Fladseng i sam/m/e Værelse som Deponentinden, hvorhos hun har beklaget sig over at Assessoren har knebet hende og udskjeldt hende. Videre vidste hun ikke at forklare.

7de Deponentinde  Oline Olsen  fremstod atter. Paa nærmere Tilspørgsel forklarede hun, at Assessor Krüger  den Dag Knud Pedersen flyttede fra Herløe  kom ud i Vaskerhuset med en Pakke Penge i Haanden, og bad Deponentinden kalde paa Peder Knudsen, hvilket hun gjorde. Peder Knudsen kom strax og gik med Assessoren ned til Søeboden, men hvad de der talede sam/m/en veed Deponentinden ikke. I øvrigt veed hun ikke at Assessor Krüger har givet Knud Pedersen, dennes Kone eller Peder Knudsen Foræringer af Penge eller andet, undtagen noget Korn og Uld, som Knud fik tage med sig den Tid, han forlod Forpagtning i Vinter. I forrige Aars Som/m/er havde Assessor Krüger en Pakke Rottekrud liggende paa et Kam/m/er ovenover Vognhuset, hvilket Kam/m/er ofte stod aabent. Forinden Frue Krüger i afvigte Som/m/er rejste ind til Bergen for at ligge i Barsel, havde Assessoren lagt Rottekrud ud i Vaskerhuset for at dræbe Rotter, hvoraf der var en Mængde. Vaskerhuset stod aabent for alle. Deponenten var \undertiden/ med Assessoren naar han tog Rottekrudet ud og satte sam/m/e frem omkring i Krogene for at dræbe Rotterne. I øvrigt forklarede hun, at Assessor Krüger  Dagen forinden det sidste Forhør i denne Sag holdtes, bad Deponentinden sige, naar hun kom for Retten,  ”at Fruen havde truet Deponentinden med at Dræbe hende, dersom hun ikke vilde slaae Assessoren, naar han var grov mod Deponentinden”, og at  Assessoren bad Deponentinden om at forklare dette, uagtet Deponentinden sagde ham, at Fruen aldrig{t} havde udladt sig saaledes. Assessoren udlod sig tillige med,  ”at han skulde kom/m/e Deponentinden ihu”, dersom hun vilde forklare saadant i Retten. Mere vidste hun ikke at oplyse.

  Derefter mødte Assessor Krüger. Han declarerede, at han i mere end 16 Aar har havt Rottekrud paa Herløe for at dræbe Rotter. Rottekrudet har han havt forvaret deels paa et Kam/m/er ovenover Kornhuset ved Vognskuret, og deels

 

1813: 115

 

imellem Spærrerne paa Loftet i sam/m/e Huus. Dørren til Kam/m/eret ovenpaa Kornhuset stod stedse lukket og \Opgangen til/ Loftet, hvorpaa Rottekrudet laae skjult, var ogsaa lukket. Han tilstod, at han ikke bestemt kunde nægte, at han i forrige Som/m/er  forinden hans Kone rejste ind til Bergen for at ligge i Barsel, har lagt ud Rottekrud i Vaskerhuset for Rotterne, og at Vaskerhuset stod aabent for Husets Folk, som {derom} vare advarede om at Rottekrudet var udlagt.

  Ligesaa mødte Frue Randine Krüger, som declarerede, at hun vidste, at hendes Mand i forrige Som/m/er, medens hun var hjem/m/e paa Herløe, havde lagt Rottekrud ud for Rotterne i Vaskerhuset, og at hun har vidst at han havde Rottekrud liggende i en forseglet Pakke paa Kam/m/eret ovenover Vognhuset og Kornhuset, hvilken Pakke hun selv har seet, da Dørren til dette Kam/m/er undertiden stod aaben. Hun har ogsaa med hendes Mand været oppe paa bemeldte Kam/m/er, og han har advaret hende om \ikke/ at røre ved Pakken, da den indeholdt Rottekrud.

  Assessoren erklærede, at han selv \plejede at/ forvarede Nøglen til bemeldte Kam/m/er paa en Bjelke oppe paa Loftet, og at han ikke veed at Kam/m/erdørren har staaet aaben. At hans Kone har været med ham oppe paa Loftet og seet Rottekrudet, kan han ikke erindre. Han tilstod at han havde sendt Bud efter Oline Olsen en a 2 Dage forinden dette Forhør begyndte, for at bede hende møde for denne Ret og gjøre Forklaring i Sagen mod Knud Pedersen, da hun ellers kom til at møde for Byethinget. Om Oline kom til ham, husker han ikke. Han benægtede bestemt, at have anmodet Pigen Oline om at forklare i Retten andet end hvad der var sandt, eller at have lovet hende nogen Belønning.

11te Deponentinden fremstod atter i begges Overværelse. Hendes Forklaring blev oplæst for hende. Hun forandrede sam/m/e derhen, at Knud har kun een Gang været hos Assessoren efterat han fløttede fra Herløe, og dette var for 14 Dage siden. Knuds Kone og Søn var det derimod som var paa Herløe de andre 2 omforklarede Gange. Forresten vedblev hun sin Forklaring, og hun benægtede at have af Frue {Assessor} Krüger modtaget Løvter!! (Løfter) om Belønning eller nogensomhelst Belønning, for at vidne andet hvad der er sandt.

  Assessor Krüger benægtede hvad 11te Deponentinde har vidnet  ham til Last  og anmærkede at der var en Venskabs Forstaaelse mellem hans Frue og Am/m/en, hvilket kan sees endog deraf at det Forklæde Am/m/en nu havde paa sig tilhører Fruen.

  Fruen declarerede at have laant Am/m/en et Forklæde, da hun er fattig og kun har faa Klæder.

7de Deponentinde fremtraadte atter. Hendes Forklaring blev for hende oplæst i Assessor Krügers og

 

1813: 115b

 

Fruens Overværelse. Deponentinden vedstod sam/m/e i det Hele.

  Assessor Krüger erklærede, at han ikke kunde erindre at hun har været med ham naar han har taget Rottekrud ned af Kam/m/eret. I øvrigt benægtede han aldeles hendes i Dag afgivne Forklaring  og han anmærkede, at denne Deponentinde har været sigtet for Tyverie og i den Anledning været arresteret.

  Hun benægtede hans Tilførte og erklærede, at Frue Krüger ikke har anmodet hende om at vidne andet end hvad der er sandfærdigt.   Dimitteret.

  Assessor Krüger fremlagde et inden Forl:s Com/m/issionen d: 11 Jan: 1813 sluttet Forlig om at give Forpagt: Knud Pedersen 8 Tdr: Havre for at fratræde Gaarden.  Forliget indtages  saalydende: #

  Da saaledes ingen Videre Oplysning var at erholde blev dette Forhør sluttet for at beskrives og tilstilles Amtet.

                                    Lars Blix de Fine         Christie          Anfin Olsen

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Eftermiddagen Kl: 2  continuerede i Overværelse af de sam/m/e Personer, det fra d: 10de s: M: udsatte Forhør, betreffende endeel Jens Knudsen Bache i Kiilstrøm/m/en frakomne Varer.

  Klageren mødte.

  Jan Nielsen var tilsagt at møde, men indsendte Dr: Monrads Attest, af Dags Dato, om at Sygdom forhindrer ham fra at møde.  Attesten er saaledes lydende: #

  Efter Tilsigelse mødte som

            1ste Deponent  Hans Enoch Ringkjøb, Gjestgiver i Kiilstrøm/m/en, 62 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at Klageren og Jan Nielsen, som forliiste med et af dem befragtet Fartøy i Kiilstrøm/m/en sidstleden Høst i September Maaned, fik Lov at sætte ind i Deponentens Nøst endeel Tøy, som de havde bjerget af Fartøjet forinden det sank ned. Hvormeget Tøy det var kan Deponenten ikke huske, men der var nogle Maatter Hamp og Liin, samt endeel Tobak og en Kiste. Det bjergede Tøy blev indsat i Nøstet, og Nøst-Dørene bleve tilspigrede  undtagen een, til hvilken Nøgelen blev overleveret Jan Nielsen, som forblev i Kiilstrøm/m/en medens Jens K: Bache rejste til Byen at gjøre Anstalt om at faae Fartøjet op. Nielsen havde bestandig Nøgelen til Nøst-Dørren  {undtagen naar} og Deponentens Tjenere bleve af Nielsen indlukkede for at tage Brænde ud af Nøstet, naar de behøvede dette. Jan Nielsen saavelsom Bache havde ofte Bønder inde i Nøstet medens Varerne laae sam/m/esteds. Deponenten veed ikke, at Nielsen, eller nogen anden, har bortstjaalet nogen af Varerne. Heller ikke veed Deponenten at Nielsen har solgt de omhandlede og i Retten fremlagte Tørklæder  eller havt sam/m/e i Besiddelse. Da Bache kom tilbage fra Bergen og eftersaae sit Tøy, klagede han over at han havde af det bjergede mistet endeel Hamp og Staal, noget hvidt Kattun og nogle Tørklæder. Han bad derfor Deponenten om at faae sætte sin Kiste op i Deponentens Krambod, hvilket ogsaa skeede efterat Bache havde taget Tal paa alt hvad han havde deri, og hvilket Deponenten forlangte forinden han vilde modtage Kisten.

 

1813: 116

 

I øvrigt erklærede han, at baade Nielsen og Bache  og især den sidste  næsten bestandig den hele Tid, de laae der, vare meget beskjænkede. Videre vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Indhold.

            2den Deponent  Iver Henrichsen Træet, som angav sig at være 53 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han ikke veed det ringeste om at Jan Nielsen, eller nogen anden, har bortstjaalet nogen af de Varer, som Klageren har opgivet at have mistet i Kiilstrøm/m/en efterat han i afvigte Høst havde forliist sam/m/esteds. Deponenten rejste som kjendt Mand (kjentmann) med Jan Nielsen fra Kiilstrøm/m/en til Wig i Sogn. I Sognefæste kom Gjestgiverens Kone sam/m/esteds og hendes Datter om bord i Fartøjet til Nielsen. Deponenten saae, at Nielsen til disse 2de solgte nogle Tørklæder, endeel Kaffe, m: m:. Iblandt Tørklæderne vare 2de coleurede, med bred Bord om.  \for hvilke bleve givet 6 rd pr: Stk:/. De af Klageren fremlagte 2 Tørklæder bleve nu Deponenten foreviiste, og han sagde at blant de af Nielsen, som meldt, solgte Tørklæder var 2 netop af sam/m/e Slags som de fremlagte; men om det er just de 2 selvsam/m/e, kan han ikke med Vished sige, da de ikke vare mærkede. Omtrent 3 Uger for Juul leverede Klageren Deponenten et Tørklæde af sam/m/e Slags, for at han skulde undersøge om de{t} Tørklæder, Nielsen havde solgt som meldt, vare af sam/m/e Sort. Deponenten og Peder Jacobsen Sætre rejste da hen til Sognefæste før Juul 1812, og de fik hos Gjestgiverens Kone og hendes Tjenestekarl udleveret 2 saadanne Tørklæder, som de nu fremlagte, hvilke bemeldte Gjestgiver-Kone og Datteren sagde at være de Tørklæder, de havde kjøbt af Jan Nielsen. Deponenten kan ikke bestemt vide, om de fremlagte 2 Tørklæder vare de sam/m/e, som ham saaledes bleve overleverede i Sognefæste, da der ikke var Mærke i dem; men de vare netop af sam/m/e Slags.  Bemeldte 2 Tørklæder overleverede Deponenten og Peder Sætre til Bache og Assessor Gyldenkrantz.  Deponenten saae ogsaa, at Jan Nielsen til Gjestgiverens Kone i Wigøer, i Sogn, solgte et Stykke hvidt Kattun; men hvad Prisen var veed Deponenten ikke. Ligeledes saae Deponenten, at Jan Nielsen adskillige Steder paa Rejsen til forskjellige Personer, som Deponenten ikke kjender, solgte tør Hamp i enkelte Dukker og Markeviis. Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/es Rigtighed.

            3de Deponent  Peder Jacobsen Sætre, som forklarede sig at være 40 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede sig aldeles ligesom 2den Deponent om at de rejste hen til Sognefæste og fik

 

1813: 116b

 

der udleveret 2 Tørklæder, om hvilke han erklærede det selv sam/m/e som 2den Deponent efterat de 2 af Klageren fremlagte Tørklæder vare ham foreviiste. Han erklærede sig ligeledes ligesom 2den Deponent om bemeldte af Klageren fremlagte 2 Tørklæder. Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret.

  De 2 af Klageren fremlagte og for 2den og 3de Deponent foreviiste Tørklæder bleve nu af Dom/m/eren paategnede i Kandten udenfor Borden, hvorefter de bleve Klageren udleverede.

  Da Jan Nielsen har beviist Sygdoms Forfald, udsættes Forhøret til Tirsdagen d: 20de April \1813/  om Formiddagen Kl: 10, som den første Tid, hvorpaa Forhøret, formedelst Helligdagene, kan holdes.

                                Lars Blix de Fine            Christie              Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1813  d: 13de April om Formiddagen Kl: 10  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de 4 tiltagne eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen, Niels Iversen Lunggaarden og Anders Olsen Echaas.

  Hvor da, i Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Ole Bendixsen Wangsnæs og Antonette Baar Halvorsdatter, i Overværelse af begge de Tiltalte, blev afsagt følgende

Kjendelse:

Under nærværende Sag har Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs forklaret at han en Morgen tidlig tog en Baad, som han fandt drivende paa Vaagen i bergen. Det er derimod ikke af ham omforklaret hvorledes han kunde kom/m/e til at tage Baaden medens den drev ude paa Vaagen. Det bliver derfor nødvendigt, at Tiltalte afgiver nøjere Forklaring herom, og at den fremlagte Stiftsoverrets Dom, af 11te Maij 1812 forelæses Tiltalte, hvilket ikke under Sagen er skeet. Denne Sag reasumeres derfor, og det paalægges Actor at besørge det i denne Henseende fornødne.

  Actor Foged Bøgh mødte og begjerede Tiltalte qvæstioneret i Overeensstem/m/else med bemeldte Kjendelse  samt Stifts overrettens Dom ham forelæst til nærmere Erklæring.

  Defensor Procurator Heyberg mødte ligeledes.

  Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs fremstod løs og ledig, og forklarede, at han saae Baaden ligge og drive ude paa Bergens Vaag, og at han tog en anden Baad, der laae belagt i Wossegaarden  og rejste ud paa Vaagen efter den første Baad, hvilken han buxerede ind til Wossegaarden, hvor han belagde den Baad, han derfra tog  og siden roede bort i den anden, han havde fundet. For Tiltalte blev oplæst forbemeldte Stiftsoverrets Dom tilligemed den derpaa tegnede Attest af Inspecteur Falch. Tiltalte erklærede at Dom/m/en og Attesten var han angaaende.

  Foged Bøgh henholdt sig til sit forhen i denne Sag indgivne  og vedblev at indlade Sagen til Dom.

  Defensor henholdt sig ligesaa til sit forrige og indlod atter Sagen.

Eragtning:

denne Sag optages til Dom.

 

  Derefter blev af Sorenskriveren med de tiltagne 4 Meddomsmænd afsagt og af So-

 

1813: 117

 

renskriveren aflæst følgende

Dom:

Under denne Sag tiltales, ifølge Amtets Ordre af 19 September 1812, Ole Bendixsen Wangsnæs og Antonette Baar Halvorsdatter, eller Baarsdatter, til Undgjeldelse hvad ulovligt der under Sagen maatte blive dem overbeviist.

  Ved egen Tilstaaelse og corpus delicti er Tiltalte Ole Bendixen Wangsnæs overbeviist om, at han, efterat han d: 27 Julii 1812 var undviigt {var} \fra/ Bergens Tugthuus, har taget en Baad, som han fandt drivende paa Vaagen i Bergen, og at han paa denne Baad har strejfet omkring indtil han blev grebet d: 12 September 1812. Ligeledes er han overbeviist om, at han en Nat i September Maaned 1812 har af Lehnsmand Fougstads Ildhuus i Alverstrøm/m/en borttaget en Gryde, Lehnsmand Fougstad tilhørende, og et blaat og hvidt stribet uldent Forklæde, Tjenestepigen Anna Johnsdatter Solem tilhørende.

  Baadens Eier har ikke været at opdage  uagtet at avertissement derom er skeet i Adresse Aviserne. Baaden er vurderet for 6 Rd:, Gryden for 1 Rd:  og Forklædet for 64 s:  D: C:  Gryden og Forklædet ere komne tilstede og Ejerne udleverede.

  End videre er Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs overbeviist om, at han, medens han var Actioneret for Tyverie og Bedragerie og sad arresteret i Bergen, har af Arrestforvarer faaet Lov at gaae ud for at kjøbe sig Mad, og at han da, under opdigtede Navne og Løgnagtige Foregivender, har faaet Credit hos Kjøbmand Johan Trumphy, i Bergen, for et Halvanker \Korn/ Brændeviin, for hvilket han skulde have betalt 42 a 45 Rd:, samt hos Madame Lunde for et Halvanker Fransk Brændeviin, for hvilket var accorderet 48 Rd:.  Bemeldte Trumphy og Madame Lunde have faaet deres Brændeviin tilbage da de betimeligen fik Oplysning om Bedrageriet.

  Tiltalte Antonette Baar Halvorsdatter er ved egen Tilstaaelse og Sagens Omstendigheder overbeviist om, at hun har huset Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs efter at han var undviigt fra Tugthuset, hvor om hun var vidende, og at hun derefter er rejst bort med han  og i lang Tid, fra Førstningen af August til den 12 September 1812, har strejfet omkring med ham saavel her i Jurisdictionen som i Søndfjord. Og da hun længe har paastaaet, at hun i mange Aar har ejet den Gryde, Ole Wangsnæs, som meldt, er overbeviist om at have stjaalet, og hun først, efter at den rette Eier havde ved kjendt sig sam/m/e og Ole Wangsnæs havde tilstaaet Tyveriet, frafaldt bemeldte Paastand og erklærede sam/m/e for usandfærdig, maae hun tillige ansees overbeviist om at have hælet med Tiltalte Ole B: Wangsnæs i denne Henseende.

  Det er oplyst, at Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs, ved Bergens Stiftsoverrets Dom, af 11 Maij 1812, for Tyverie og Bedragerier, er dømt at arbejde i Bergens Tugthuus i eet Aar  og at han, efterat bemeldte Dom, er indsat i Tugthuuset d: 26 s: M:, men at han derfra er undvigt d: 27 Julii 1812.  Tiltalte Antonette Baar Halvorsdatter er derimod ikke overbeviist om tilforn at være straffet for Tyverie, Hælerie eller anden offentlig Forbrydelse.

 

1813: 117b

 

  Actor Foged Bøgh har paastaaet, at Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs døm/m/es at arbejde i Bergenhuus Fæstning i 5 Aar, efter at han først har udstaaet den idømte Tugthuus Straf, samt at Tiltalte Antonette Baar Halvorsdatter døm/m/es til arbejde i Bergens Tugthuus i eet Aar, og begge desuden at betale Actionens Omkostninger og et billigt Salarium til Defensor.

  Defencor, Procurator Heiberg har paastaaet den første tilpligtet at indsættes i Tugthuuset i den Tid, som rester i den ham forhen idømte Straf  eller en føje Tid længere, og den sidste friefunden for Actors videre Tiltale.

  Om det endog kan antages at Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs, saaledes som han foregiver, har fundet den omhandlede Baad drivende paa Bergens Vaag, kan han dog, paa Grund af 5 – 9 – 2, ikke andet end andsees som Tyv derfor, og det uagtet at Baadens Ejermand ikke har været at udfinde, thi Loven lyder i Almindelighed, at enhver der ikke oplyser hvad han hittede, skal blive Tyv derfor.  Hvad angaaer hans Forhold med at optage paa Credit hos Kjøbmand Trumphy og madame Lund de foromeldte Varer, da kan dette ikke andet end ansees som svigagtigt, efterdi han har givet sig opdigtede Navne og anført løgnagtige Omstændigheder for at faae Varene crediterede.  Vel har det ikke nøyagtigen kunnet faaes oplyst, om Tiltalte har forøvet disse Bedragerier forinden han blev dømt for Tyverie og Bedragerier første Gang; men da det af Stiftsoverrets Dom/m/en sees, at de ikke den Tid var oplyste, og de, om de da havde været oplyste, vilde have forøget hans Straf, hvis Maximum ikke er anvendt, kan de ikke andet end kom/m/e i Betragtning til Strafs bestem/m/else.  Men da Loven ikke har fastsadt 3 Marks eller nogen endelig almindelig Straf for Svig  hvilket 6 – 13 – 29 og 6 – 18 – 14, med flere Lovsteder beviise  saa maae Straffen blive arbitraire og fastsettes til offentlig Arbejde, compatibelt med Tyvs-Straffen; og da Tiltalte forhen er dømt, for første gang begaaet Tyverie og Bedragerier, til en ikke ringe Grad af Straf, og han nu atter er overbeviist om, at have forøvet 2 Tyverier og 2 Bedragerier, saa bliver Straffen, med hensyn til det stjaalnes og det forsvegnes ikke {høje} \ringe/ Værdie, i Overeensstem/m/else med Forordningen af 20 Februarii {1792} \1789/  § 2, at bestemmes til Fæstnings Arbejde i 4 Aar, efter at han først har udstaaet den forhen idømte Tugthuus Straf.

  Hvad angaaer Tiltalte Antonette Baar Halvorsdatter, da kan hun, som den der har huset og hælet Ole Bendixsen Wangsnæs  uagtet hun vidste at han fra Tugthuset var undvigt, og som den, der har strejfet omkring med ham i mere end een Maaned, og endelig som den, der maae antages at have hælet med ham ihenseende til den i Alverstrøm/m/en stjaalne Gryde, ikke andet end ansees strafskyldig.

  Efter Laugrettes Skjøn og de oplyste Omstændigheder er hun langt over Criminel Lavalder, og hun er ikke overbeviist om at være tilforn belagt med offentlig Straf. Hendes Straf bliver, ifølge 3 – 21 – 16, Forord: af 9 August 1754, Forord: af 20de Februar 1789  § 7, og Analogien af Mandatet af 31 October 1740, at

 

1813: 118

 

fastsætte til Fire Maaneders Arbejde i Tugthuset, hvorved tillige er taget hensyn paa Tiltales lange Arrest.

  Begge de Tiltalte maae derhos tilpligtes at udrede denne Sags Omkostninger  og deriblant et Sallarium {af} \til/ Defensor af 6 Rbdr:.  Om Skades Erstatning kan her ikke under den/n/e Sag blive Qvæstion  da det stjaalne og forsvegne er kommet tilstede.

  I Sagførelsen har intet \u/forsvarligt Ophold fundet Sted.

  Det anmærkes, at Sorenskriveren, med Hensyn til at en Overret mueligen kunde finde deres Straf anvendelig for de{t} af Ole Bendixsen Wangsnæs begaaede Bedragerier, har taget Meddomsmænd til sig i Sagen, for at intet i denne Henseende skal ansees efterladt.

Thi Kjendes For Ret:

  Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs bør, efter at have udstaaet Resten af den ham, ved Bergens Stiftsoverrets Dom af 11 Maij 1812 idømte Straf af eet Aars Arbejde i Bergens Tugt- og Manufactur-Huus, indsættes til offentlig Arbejde i Bergenhuus Fæstning i Fire Aar.

  Tiltalte Antonette Baarsdatter, eller Baar Halvorsdatter, bør indsættes til Arbejde i Bergens Tugt- og Manufactur-Huus i Fire Maaneder.

  Saa bør og de Tiltalte, een for begge og begge for een udreede alle af denne Sag \lovlig/ flydende Omkostninger, og deriblandt til Defensor, Procurator Heiberg, et Salarium af sex Rixbankdaler Navnværdie.  De idømte Omkostninger udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse  og det hele efterkom/m/es under Adferd efter Loven.

 

  Tiltalte Ole Bendixsen Wangsnæs erklærede, at han vilde nærmere betænke sig om han vilde apellere eller ikke.

  Antonette Baar Halvorsdatter, som løs og ledig var nærværende, erklærede derimod, at hun med Dom/m/en var tilfreds.

  Arrestanterne bleve Laugrettet overleverede for at føres tilbage i Arresten.

                                                               Christie

                     Anfin Olsen                                                       Jørgen Ellingsen

                     Anders Olsen Ejchaas                                       Niels Iversen Lunggaarden

                     med holdt Pen

 

 

Samme Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede Politie-Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Kobbersmedmester Hagelsteen, i Overværelse af Laugrettesmændene Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen.

  Actor mødte og tilkjendegav:  at han endnu ikke havde modtaget det ofte om/m/eldte {forhen} \Thingsvidne/; han bad derfor Sagen udsadt til Mandagen d: 26 April 1813  om Formiddagen Kl: 9 ½, som den første Tid han havde ledig formedelst de indfaldende Sessioner.

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                             Anfin Olsen              Christie               Jørgen Ellingsen

 

 

Aar 1813  d: 20de April om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 12te s: M: udsatte Forhør, betreffende endeel Jens Knudsen Bache i Kiilstrøm/m/en frakomne Varer, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af

 

1813: 118b

 

de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen.

  Klageren Jens Knudsen Bache mødte. Laugrettet declarerede at have mundtligen indkaldt Jan Nielsen til at møde i Dag. Indkaldte Jan Nielsen blev paaraabt, men mødte ikke.

  Forhøret blev derfor udsat til Torsdagen d: 22de d: M:  om Formiddagen Kl: 9, til hvilken Tid Jan Nielsen atter bliver at indkalde  og, i Vægrings Tilfælde, ved Vagt at afhente.

                            Anfin Olsen              Christie               Jørgen Ellingsen

 

 

 

Forhør.

Aar 1813  d: 22de April om Formiddagen Kl: 8  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for at optage Forhør over en for Tyverie anholdt og om Aftenen silde d: 20 d: M: til Arresten indbragt Mand, navnlig Lars Jacobsen Lysevold.

  Sorenskriveren maatte anmærke, at han ikke før har kunnet begynde Forhøret  da han i Gaar havde en Aasteds Sag at behandle  1 ¼ Miil borte fra Byen.

  Arrestanten var løs og ledig i Retten tilstede.

  For Retten mødte Ole Mathiasen Tarlebøe og Niels Iversen Lunggaarden, begge eedsvorne Laugrettesmænd og Stævnevidner, hvilke fremlagde Hr: Foged Bøghs Ordre, af 20de d: M:  om at følge med Møller Didrich Hagelsteen for at inqvirere om en ham paa Møllendal frastjaalet 2 Etage Kakkelovn  og at anholde den, hos hvem Ovnen maatte findes.

  Fogedens Ordre, paategnet Hagelsteens Reqvisition, af 19de denne Maaned, indtages her tilligemed Reqvisitionen, saa lydende: #

  Bemeldte Ole Tarlebøe og Niels Lunggaarden forklarede eenstem/m/igen at de d: 20de d: M: fulgte med Møller Hagelsteen, i Overeensstem/m/else med foranstaaende Udnævnelse; og at de begyndte med at inqvirere paa Gaarden Lysevold, hvor der var Mistanke om at den bortstjaalne Kakkelovn var henbragt.  Nærværende Arrestant Lars Jacobsen Lysevold benægtede at have Ovnen hos sig; men ved Inqvisitionen fandt de sam/m/e liggende under Laaven  /: Tærskeloen :/  i Høeladen, saaledes skjult, at den var Stykkeviis puttet ind under Løegulvet og tildækket for Enderne med Høerusk. De fandt i alt  15 Stykker af Ovnen og et Rør, som Lars Jacobsen Lysevold derpaa tilstod at have stjaalet af Møller Hagelsteens Huus paa Møllendal en Nat for omtrent 4 Uger siden. Det var en 2 Etage Kakkelovn. Ovnen blev derpaa sam/m/e Dag bragt til Bergen og afleveret til nærværende Dom/m/er, i Fogedens Fraværelse. Ligeledes blev Tyven anholdt og om Aftenen afleveret i Byens Arrest.  Dimitterede.

  Derefter fremstod Møller Diderich Hagelsteen, boende i store Sandvigen, 34 Aar gam/m/el. Hans foranstaaende Reqvisition til Fogeden blev oplæst og han vedstod sam/m/e. Videre forklarede han, at den i Reqvisitionen om/m/eldte Ovn stod opsat \i Stuen/ i et ham tilhørende Vaanhuus tæt ved {Møllendal} Aarstad Broen ovenfor Møllendal. I bemeldte Vaanhuus laae derimod ingen Mennesker, ej heller har der i denne Vinter ligget Folk sam/m/esteds. Hvorledes Tyven er kom/m/et derind, veed

 

1813: 119

 

Klageren ikke, og der findes ikke Spor af Tyen har brækket ind; men adskillige Ruder vare forhen udslagne, saa at Vinduerne udvendig fra kunde lukkes op. Hele Huset stod øde, og der fandtes i sam/m/e ikke andet end Nagelfaste Ting. I øvrigt forklarede han sig om Inqvisitionen og den fundne Ovn aldeles ligesom Ole Tarlebøe og Niels Lunggaarden. Bemeldte Ovn var nu i Retten tilstede og Klageren vedkjendte sig sam/m/e som hans retmæssige Ejendom, erklærede, at den er ham frataget aldeles uden hans Vidende og mod hans Villie.  Dimitteret.

  Videre fremstod uden Baand og Tvang bemeldte Lars Jacobsen Lysevold, der angav sig at være 49 ½ Aar gam/m/el, født paa Gaarden nedre Todtland, i Skjold Skibrede. Hans Forældre vare Jacob Larsen, Gaardmand, og Anna Michelsdatter, som begge forlængst ere døde. Han var hjem/m/e hos sine Forældre til hans 24de Aar. Derpaa kom han ud at tjene hos nu afdøde Jomfrue Formann, paa Lysekloster Gaard, hvor han tjente i eet Aar. Siden kom han i Tjeneste hos ligeledes afdøde Provst Fritzner, paa Fanøe Præstegaard, hvor han tjente i 4 Aar. Derefter fik han bøxle Gaard paa Lysevold, der er Fanøe Præstekald beneficeret, og denne Gaard, af Skyld een Løb Smør, beboer Deponenten endnu. I 20 Aar har han havt sam/m/e i Bøxel. For 21 Aar siden blev Deponenten givt med Anna Thomasdatter Hatlestad, med hvem han har avlet 4 Børn, hvor 2 endnu leve. Han gik sidste Gang til Alters i Birkelands Kirke kort efter {Julen} Nytaar d: A:  Han benægtede at have tilforn begaaet Tyverie eller nogen anden offentlig Forbrydelse  eller at have været offentligen tiltalt eller straffet. Derimod tilstod han, at \han/ en Nat, for henved 4 Uger siden, gik ind i et Didrich Hagelsteen tilhørende øde Vaanhuus, ved Aarstad Broen, og brød ned en i Stuen sam/m/esteds opsat 2 Etage Kakkel-Ovn, hvilken Ovn han førte hjem i Kløv paa hans Hest; men den sam/m/e Nat, som han stjal Ovnen  fik han kun hjembragt omtrent det halve. De øvrige Stykker forvarede han derimod bagom et Gjerde ved Vejen ovenfor Aarstad-Broen, og næste Nat kom han og hentede de saaledes forvarede Stykker paa Heste-Ryggen hjem til Lysvold, hvor han forvarede det hele under Løegulvet. Han kom begge Gange hjem om Natten, saa at ingen af Husets Folk vidste noget derom. Han benægtede at han forud havde Hensigt at stjæle Ovnen eller andet; men han kom om Aftenen fra Bergen og vilde rejse hjem. En stærk Regnbøje kom paa, og Deponenten søgte Lye i bemeldte Huus, hvor han slap ind igjennem en Bagdør, som stod aaben. Han opholdt sig længe inde i Stuen og havde sin Hest staaende udenfor. Da han mærkede at der stod en Kakkelovn i Stuen, og han vidste, at der ingen Folk var, fik han Lyst at stjæle Ovnen, hvilket han, som sagt gjorde.

 

1813: 119b

 

Klokken var omtrent 10 om Aftenen da han begyndte paa Tyveriet. Han benægtede, at der var nogen med hverken den første Aften da han stjal Ovnen  eller den anden Nat da han bragte Resten hjem. Derimod tilstod han, at Ovnen blev funden hos ham i Forgaars saaledes som nu i Dag i Retten er omforklaret. Ovnen, som nu i Retten var tilstede, er den sam/m/e, som han stjal og som hos ham blev funden. Deponenten har endnu Dørren til Ovnen liggende hjem/m/e ovenpaa et Skab i Klædeboden. Videre Tilstaaelse eller Forklaring var ikke at erholde.

  Laugrettet taxerede bemeldte Ovn, med Rør og Dør til, for 25 Rigsbankdaler Navne-Værdie.

  I Retten mødte Stads Capitain Johan Martens, 44 Aar gam/m/el. Han indleverede skrivtlig Klage, af 21de d: M:, over at der fra ham for 2 Aar siden er bortstjaalet 1390 St: Patroner, som han har Arrestanten mistænkt for at have stjaalet. Klagen blev oplæst og Klageren vedstod sam/m/e i det hele.

  Inqvisiten tilstod, at han for 3 a 4 Aar siden har bragt Melk til Klageren og havde sin Hest staaende hos ham. Derimod benægtede han at have stjaalet nogen af de i Klagen opgivne Koster  eller at vide hvor sam/m/e er afblevne. Han veed heller ikke, at han har seet noget Foustage staae i Boden ved Pladsen hos Klageren, ej heller husker han, at han har Penge tilgode hos denne. Han benægtede, at have faaet Bud fra Klageren om at kom/m/e til ham, eller at have nægtet at gjøre dette. Aarsagen til at Inqvisiten flyttede sin Hest bort fra Klageren var, at han solgte Hesten til Kjøbmand Gjert Meyer, som bad Inqvisiten at han siden efter vilde holde til hos ham med Hesten, da Inqvisiten beholdt Hesten i Foster længe efterat den var solgt. Videre benægtede Inqvisiten at han har havt Krud eller Kugler hjem/m/e hos sig; derimod sagde han, at han for henved 4 Aar siden kjøbte i Muren hos en Høker 10 a 12 Stykker Patroner, for at have sam/m/e som Kystværnsmand, hvilket Inqvisiten var i Begyndelsen af Krigen. Videre Tilstaaelse var ikke at erholde.

  Da ingen videre Oplysning for Tiden var at erholde blev Forhøret sluttet for at beskrives og tilsendes Amtet.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Overværelse af de sam/m/e Personer det fra d: 20de s: M: udsatte Forhør, betreffende endeel Jens Knudsen Bache i Kiilstrømmen fra{stjaalne}komne Varer.

  Jens Knudsen Bache mødte.

  Ligeledes mødte Jan Nielsen. Bemeldte Jan Nielsen erklærede, at han ikke bestandig havde Nøgelen til Nøstet i Kiilstrøm/m/en den af 1ste Deponent omforklarede Tid, men at Nøglen laae paa Ovnen i Stuen hos Ringkjøb. Han benægtede at han paa Rejsen til Leirdal solgte hvid Kattun til nogen, og han benægtede bestemt, at han i Wigøer solgte hvid Kattun til Gjestgiverens Kone eller nogen anden. Derimod tilstod han, at han adskillige Steder paa bemeldte Rejse solgte til Personer, han ej bestemt husker, baade Liin og Hamp,

 

1813: 120

 

deels tør og deels fugtig; men denne Liin og Hamp havde han selv bragt med fra Bergen og faaet reddet i Kiilstrøm/m/en. Videre Tilstaaelse eller Forklaring var ikke af Jan Nielsen at erholde.

  Da ingen videre Oplysning i denne Sag kan erholdes ved denne Jurisdiction, blev Forhøret sluttet for at beskrives og tilsendes Amtet.

                                    Lars Blix de Fine         Christie         Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 26de April om Formiddagen Kl: 9 ½  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Politie-Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde det forhen ommeldte Thingsvidne, optaget under Bergens Byes Jurisdiction d: 31te f: M:, hvilket er Comparenten indløbet d: 24de d: M:  om Aftenen silde. Og da Actor ansaae det nødvendigt, at den afhørte Cederwarf indkaldes at beedige sin Forklaring, siden det ikke er oplyst, at han med Tiltalte har været interesseret, maatte han forlange Sagen udsat til Onsdagen d: 5te Maij 1813  om Formiddagen Kl: 10, som den første, formedelst Som/m/erthingene, ledige Tid, til hvilken han tillige agtede at slutte Sagen.  Thingsvidnet vedhæftes Acten.

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

den begjerte Udsættelse bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10  blev, efter Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Ole Iversen Kjellevold  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af ovennævnte Laugrettesmænd.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde  1. det, ifølge den afsagte Kjendelse, erhvervede Thingsvidne, begyndt ved yttre Sogns Jurisdiction d: 2den f: M:  og sluttet d: 4. næstefter,   2. Amtets Skrivelse af 6te April 1813, hvorved bemeldte Forhør er Comparenten tilstillet, samt   3de  den i bemeldte Skrivelse omhandlede Regning af 19de f: M: fra Sorenskriver Hesselberg.

  Actor henholdt sig til sit forrige  og \da intet nyt er udkom/m/et mod Tiltalte/ indlod atter Sagen til Dom  med det Tillæg i hans forrige Paastand, at Tiltalte maatte tilpligtes at udrede Omkostninger efter Sorenskriver Hesselbergs fremlagte Regning og Dom/m/erens Skjøn, samt at erlægge et efter Tiderne passende Salarium til Defensor.

  Thingsvidnet vedhæftes Acten. Amtets Skrivelse og den fremlagte Regning indtages her  saaledes lydende: #

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og henholdt sig ligeledes til sit forrige  med Tillæg at han maatte erholde passende Salarium efter Dom/m/erens Skjøn.

  \Tiltalte O: M: Lervog mødte ikke./

Eragtning:

denne Sag optages til Dom.

 

  Derefter blev blev!! strax afsagt og oplæst følgende

Dom:

  Efter Amtets Ordre af 25de April 1812 tiltales i denne Sag Ole Iversen Kiellevold til Undgjeldelse for begaaede Tyverier paa Øyjorden og Hammerstræet.

  Ligeledis til-

 

1813: 120b

 

tales, i følge Amtets Ordre af 22 Maij 1812, Ole Monsen Leervog til Undgjeldelse efter Omstændighederne for at have af Tiltalte Ole Iversen Kiellevold, Kjøbt en Baad, som denne havde stjaalet.

  Ved egen Tilstaaelse, corpus delicti og Sagens Omstændigheder er Tiltalte Ole Iversen Kiellevold overbeviist om, at han den 15de April 1812 paa en Plads kaldet Hammerstræet har stjaalet en hvid Vadmels Skjorte, et hvidt Lærreds Tørklæde og et blaaestribet Lærreds Tørklæde, der laae ude paa Marken  og tilhørte Huusmand Baste Johannesen Hammerstræet. Ligeledes er han overbeviist om, at han om Natten imellem d: 15de og 16de April 1812 har udtaget et Vindue af Aamund Olsens Sængebod paa Gaarden Øyjorden, og, ved at række Haanden ind igjennem Vinduet har stjaalet af en aabenstaaende Kiste 8 rd i Sølvpenge, en 5 rd Seddel  2 rds Sedler, circa 3 rd i Tolvskillinge Sedler, 92 s i Kobberpenge, 1 Par hvide Uldstrømper, et Par hvide Fingervanter, et Par blaastribede Vevlunger eller Korte Ermer, 3 smaae Æsker eller Skrin  og en Liden Brevtaske, hvilke Ting tilhørte Hans Aamundsen Øyjorden. Endelig er bemeldte Ole Iversen Kjellevold overbeviist om, at han sam/m/e Nat stjal en Færings Baad med 2 Par Aarer og Tilfar  hvilken laae optrukken ved et Nøst paa Øyjorden og tilhørte Huusmand Ole Larsen Øyjorden. Samtlige stjaalne Kosters Værdie udgjør 30 rd 5 mrk 8 s D:C:  De fleste af Kosterne ere komne tilstæde og udleverede til Ejerne. Paa Erstatning for det ikke tilstædekomne har den Vedkommende renunceret.

  Efter at disse Tyverier vare oplyste er Tiltalte Ole Iversen Kjellevold undvigt i Midten af Aug: Maaned 1812. Da Sagens Omstændigheder gave Anledning til at indhente Oplysninger fra yttre Sogns Jurisdiction om ikke Tiltalte sam/m/esteds havde forøvet Tyverier, saa har Sagen i lang Tid  og seenest fra d: 24de Decbr: 1812  henstaaet derefter. Ved de under yttre Sogns Jurisdiction optagne Forhør er ikke tilveiebragt Oplysning om at Tiltalte Ole Iversen Kiellevold sammesteds har forøvet Tyverie. Hvad hans Straf angaaer  da  naar sam/m/e bestem/m/es efter Forordningen af 20 Februar 1789  § 1, thi det er ikke oplyst at han tilforn er straffet for Tyverie, og Tiltalte er langt over Lavalder. Det paa Øyjorden begaaede Tyverie kan heller ikke ansees som Indbrud, da Tiltalte ikke kom ind i Værelset og stjal  men blodt rakte Haanden ind igjennem Vinduet, og der heller ikke laae Folk i Værelset. Vel har Tiltalte forøvet 3 forskiellige Tyverier, men de ere dog alle forøvede paa een Dag og næsten paa sam/m/e Sted, og det sidste han stjal, nemlig Baaden  var nesten en Nødvendighed for ham naar han vilde kom/m/e bort og undgaae at blive opdaget. Værdien af de stjaalne Koster er just ikke betydelig, dog kan den heller ikke ansees ringe  især med Hensyn til 2 af de bestjaalne, der ere Huusmænd.

  Paa Grund af samtlige Sagens Omstændigheder fastsættes Straffetiden til 8 Maaneder.

  Erstatning for det ikke tilstædekomne bortfalder, paa Grund af Vedkommendes Declaration derom.

  Derimod maae Tiltalte oprette Sagens Omkostninger. Af Defensors fremlagte Regning bør udgaae Diæt i Bernestangen og Reise Omkostninger/ derfra, efterdi han havde en privat Sag sam/m/e Dag og Sted at udføre. De Defensor tilkommende Diætpenge og Reise-Omkostninger udgjøre altsaa 1 rbdr 18 s Navne-Værdie. Sallariet billiges ved tre Rigsbankdaler Navne Værdie. Blant Omkostningerne regnes ogsaa Sorenskriver Hesselbergs Fordring efter den fremlagte Regning af 19 Martii 1813, hvorfra bør afgaae de for Incaminationen og Beskrivelsen beregnede 1 rbdr 5 mrk 7 s  saa at det resterende Beløb udgjør 16 rbdr 20 s.

  Hvad Tiltalte Ole Monsen Leervog betreffer, da er han ved egen Tilstaaelse og Sagens Omstændigheder overbeviist om, at have af Tiltalte Ole Iversen Kjellevold kjøbt den bemeldte stjaalne Baad for 6 rd. Han kunde altsaa paa en Maade ansees at have understøttet Tyveriet efterat det var begaaet  og derfor betragtes som Hæler. Men da der til Begrebet om Hælerie hører at Hæleren maae enten have vist at Kosterne vare stjaalne  eller og havt Mistanke derom  og ingen af Delene \her/ er Tilfældet med Ole Monsen Leervog, kan han ikke, efter de almindelige Principer om Hælerie, ansees strafskyldig, vel fastætter!! (fastsætter) Forordningen af 9de August 1754  § 20, at de, som {hæle} kjøbe Baad af ubekjendte reisende Personer skulde straffes som de, der kjøbe med Tyve; men da Tiltalte Ole Iversen Kjellevold ikke faldbød Baaden, hvilket bemeldte Forordning forudsætter, men derimod erklærede, at han vilde trække Baaden op ved Fanebust medens han reiste om for at kjøbe Chreature, og Tiltalte Ole Monsen

 

1813: 121

 

Leervog derimod anmodede ham om at sælge Baaden  og siden \efter/ kjøbte den for dens virkelige Værdie, samt endelig  da {Tiltalte} han efter Omstændighederne havde Grund at ansee Tyven for en omreisende Handelskarl, saa maae bemeldte Ole Monsen Leervog friefindes for Actors Videre Tiltale, hvorimod han bør udrede til Defensor i Sallarium een Rigsbankdaler Navne Værdie.

  Sagførelsen her ved Retten har været Lovforsvarlig.

thi Kiendes for Ret:

  Tiltalte Ole Iversen Kjellevold bør  naar han antræffes  hensættes til Arbeide i Bergens Tugt- og Manufactur-Huus i 8 Maaneder  og udrede alle af denne Sag flydende Omkostninger, hvoriblandt til Sorenskriver Hesselberg i yttre Sogns Sorenskriverie sexten Rixbankdaler tyve Skilling Navne Værdie, samt til Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz i Diætpenge og Reise Omkostninger 1 rbdr 18 s:  samt i Sallarium 3 rbdr, tilsam/m/en fire Rigsbankdaler, atten Skilling Navneværdie.

  Tiltalte Ole Monsen Leervog bør for Actors videre Tiltale i denne Sag frie at være; derimod bør han til Defensor Procurator Hjorth Stuvitz udrede et Sallarium af en Rigsbankdaler Navne-Værdie.

  De idømte Omkostninger udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og det hele efterkom/m/es under Adfærd efter Loven.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted blev, i Overværelse af de samme Personer, i Justitz Sagen Foged Bøgh som Actor contra Berthe Larsdatter og Peder Hansen, afsagt følgende

Kiendelse.

  Da Tiltalte Berthe Larsdatter ikke har bestemt erklæret:  om den i Indspecteur Falchs Attest af 4de Martii 1813 omhandlede Høyesterets Dom er afsagt i den samme Sag som de 2de fremlagte Underrets Dom/m/e, saa bliver hendes nærmere Erklæring derom at indhente  og til den Ende reassumeres Sagen.

  Tiltalte Berthe Larsdatter fremstod løs og ledig. Inspecteur Falchs Attest af 4. Martii 1813, blev oplæst for hende  og hun erklærede, at den i samme omtalte høyeste Rets Dom er afsagt i sam/m/e Sag som de 2 under \denne/ Sag{en} fremlagte Underrets-Dom/m/e.

  Actor Foged Bøgh mødte, henholdt sig til sit forrige og indlod atter Sagen.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz ligeledes.

Eragtning:

denne Sag optages til Dom.

 

  Derefter blev strax i Retten afsagt følgende:

Dom.

  Ifølge Amtets Ordre af 17de December 1812 og Continuations Ordre, af 16 Januarii 1813, tiltales, under denne Sag, Arrestantinden Berthe Larsdatter Halsteendal, eller, som hun og er kaldet, Høysæther, at lide Dom og Straf for begaaede Tyverier.

  Ligesaa tiltales under denne Sag, i følge bemeldte Ordre af 17de Decbr: 1812, Bordarbeidsmand Peder Hansen, forsaavidt det, under Sagen, skulle opdages, at han enten som Hæler eller Medvider har haft nogen Deel i det af Berthe Larsdatter hos Zacharias Olsen Nyegaardsvigen forøvede Tyverie.

  Ved egen Tilstaaelse, corpus delicti og Sagens øvrige Omstændigheder er Tiltalte Berthe Larsdatter overbeviist om, at hun Natten til Søndagen d: 6te Decbr: 1812 er gaaet ind i Zacharias Olsens Faarehuus, i Nyegaardsvigen, og har stjaalet en Væder og 4 Faar, hvilke hun bragte ind til hendes Logis, hos Tiltalte Peder Hansen i Bergen, Søndag Morgen, og sam/m/e Dag lod slagte.

  Ligeledes er hun overbeviist om, at hun, da hun sam/m/e Dags Morgen, drev de stjaalne Faar over Laxevaags Mark, stjal 2 Dreiels Særvietter, een fin Lærreds Skjorte og 2 Lærreds Sække, hvilke hængte i Buskerne sammesteds for at tørres, og vare betroede Konen Anna Nielsdatter Laxevog til at vaskes.

  Af de stjaalne Creature tilhørte Væderen og 3 Faar Zacharias Olsen Nyegaardsvigen, det 4de Faar tilhørte derimod Thore Stephensen Laxevaag. Samtlig disse 5 Creature haver Ejerne faaet tilbage tilligemed Skindene, efterat Creaturerne vare slagtede og 2 af dem flaaede. Ejerne haver vurderet hver af bemeldte Creature for 16 rd

 

1813: 121b

 

tilsammen 80 rd, efterat Creaturerne først vare slagtede. Derimod har Zacharias Olsen Nyegaardsvigen taxeret sin Skade ved at miste Avlen og Ulden af hans 4 Faar til 30 rd, og Thore Stephensen Laxevaag har vurderet den Skade, han leed {efterat} ved at det ham frastjaalne Faar blev slagtet  til 7, a 8 rd. Imod disse Taxter har Tiltalte Berthe Larsdatter ikke havt noget at erindre.

  Det stjaalne Linned er ligeledes kommet tilstede og udleveret Anne Nielsdatter Laxevaag, efterat det først i Retten var taxeret for 40 rd.

  Det er under Sagen oplyst, at Tiltalte Berthe Larsdatter i Aaret 1790, ved høyeste Rets Dom, har begaaet Tyverie  er tilpligtet at arbeide i Bergens Tugthuus eet Aar, hvilken Straf hun har udstaaet. Vel er Udskrivt af høyeste Rets Dom ikke fremlagt; men de 2 fremlagte Underrets Domme vise at Tiltalte var overbeviist om Tyverie, og Tugthus Inspecteur Falchs Attest oplyser at hun, for begaaet Tyverie, er straffet efter høyeste Rets Dom, hvilken Dom Tiltalte har erklæret at være afsagt i sam/m/e Sag som bemeldte 2 Underrets-Dom/m/e.

  Tiltalte Berthe Larsdatter maae derfor ansees efter Forordningen af 20de Febr: 1789  § 2; og naar der tages Hensyn til, at det stjaalnes Værdie er betydelig, især med Hensyn til de Bestjaalne  og at Tiltalte har begaaet 2 Tyverier, saa at hun for første Gang begaaet Tyverie er bleven belagt med en høy Grad af den bestemte Tyvs-Straf, saa maae Straffe-Tiden nu fastsættes til 4 Aar, uanseet at Tiltaltes Forfatning ikke kan andet end ansees som trængende. Hun maae derhos blive pligtig at oprette Zacharias Olsen det Tab, han har lidt ved at miste Creaturerne med 5 rbdr N: V:  og Thore Stephensen hans ligeledes lidte Tab med 1 rd 1 mrk N: V:, samt erstatte Actionens Omkostninger.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz {Omkostninger} Sallarium billiges med 5 rbdr.

  I Henseende til den Tiltalte Peder Hansen har Actor frafaldt Søgsmaalet, men derhos paastaaet ham tilpligtet at udrede et passende Sallarium til den for ham beskikkede Defensor.

  Vel kan Peder Hansen, forudsat at han i denne Sag har forøvet nogen Forbydelse, ikke \allene/ har begaaet samme under denne Rets Jurisdiction  men tillige i Bergens Bye, da han har givet Berthe Larsdatter Hjelp efterat hun havde bragt de stjaalne Faar hiem i hans Huus i Bergen. Ikke destomindre anseer Retten sig competent at paakjende Sagen mod ham, da her er Undersøgelse ligesaavel om han, som Medvider, har deeltaget i Forbrydelsen under denne Jurisdiction, som om han senere har været Tyven behjelpelig, og hans Forbrydelse, om den existerer, kan ansees, som et accessorium, der staaer i nøyeste Forbindelse med Hoved Sagen  og altsaa retteligen bør paakjendes ved den Ret, hvor Hoved-Sagen afgjøres. Det er ikke oplyst at Peder Hansen som Medvider, har deltaget i Tyveriet; derimod er han overbeviist om, at have slagtet Faarene for Berthe Larsdatter efterat hun havde bragt dem hiem i hans Huus. Naar det nu tages i Overveielse, at Berthe Larsdatter sagde til ham at have kjøbt Faarene, og at han havde Grund til at troe dette, efterdie det er oplyst, at hun tilforn pr Commission havde kjøbt Faaer, kan han ikke ansees strafskyldig, saamegetmere som han slagtede Faarene om Dagen og for aabne Dørre  hvilket beviser at han var in bona fide. Han maae derfor blive at friefinde for Actors {videre} Tiltale.

  Den for ham beskikkede Defensor Procurator Heibergs Sallarium billiges med 3 rbdr.

  Med Soldat Hans Erichsen er aldeeles intet ulovligt oplyst, ey heller mod andre noget, der kan foranledige at forbeholde Justitiens Tiltale.

  Under Sagførelsen har intet uforsvarligt Ophold fundet Sted.

thi Kiendes for Ret:

  Tiltalte Berthe Larsdatter Halsteendal, eller Høysæter, bør indsættes til Arbeide i Bergens Tugt- og Manufactur-Huus i fire Aar, og betale alle af denne Sag lovlig flydende Omkostninger  og deriblandt til Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, et Sallarium af fem Rixbankdaler Navne Værdie. Saa bør og Tiltalte Berthe Larsdatter udrede i Erstatning til Zacharias Olsen Nyegaardsvigen fem Rixbankdaler Navne Værdie  og til Thore Stephensen Laxevaag Een Rigsbankdaler sexten Skilling Navne Værdie.

  Tiltalte Peder Hansen bør for Actors Tiltale i denne Sag frie at være.

 

1813: 122

 

  Defensor Procurator Heiberg tillægges et Sallarium af tre Rigsbankdaler Navne Værdie.

  De idømte Summer udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse  og det heele efterkom/m/es under Adfærd efter Loven.

 

  Tiltalte Berthe Larsdatter erklærede at hun med den afsagte Dom var tilfreds.

 

 

Samme Dag og Sted blev i Overværelse af de sam/m/e Personer, i Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Arrestantinden Rachel Knudsdatter afsagt følgende:

Dom.

  I Følge Amtets Ordre af 29de Martii 1813 tiltales under denne Sag Arrestantinden Rachel Knudsdatter til Strafs Lidelse for 2de Gang begaaet Tyverie.

  Ved egen Tilstaaelse og corpus delicti er Tiltalte overbeviist om at hun ved Michaeli Tider 1812 har stjaalet et Lærreds Pudevaar, med Kniplings Kanter for, hvilket hængte paa et Plankeværk i store Sandvigen for at tørres  eller var nedbæst!! (nedblæst) og laae ved Plankeværket. Bemeldte Pudevaar tilhørte Mad:me Myhlenforth i Bergen, men var betroet Pigen Anna Maria Olsdatter til Vasking. Ligeledes er Tiltalte overbeviist om, at hun i sidstafvigte Vinter har frastjaalet hendes Vært Anders Erichsen af store Sandvigen 7 Nøster ublegt Stryegarn og eet Nøste Liingarn, tilsam/m/en vægtige 7 Marker. Kosterne ere komne tilstæde, vurderet tilsammen for 3 rbdr 2 mrk, og udleverede til de Vedkommende.

  Spørgsmaal om Skades Erstatning bortfalder saaledes, da Kosterne ere komne tilstæde  og den Bestjaalne Anna Maria Olsdatter har renunceret paa Erstatning for Pudevaarets Forringelse.

  Hvad Straffen angaaer  da  naar Tiltalte, som, med den fremlagte Politierets Dom af 11te Martii 1812, er overbeviist om at være straffet med Arbeide i Bergens Tugthuus i 4 Maaneder for 1ste Gang begaaet simpelt Tyverie, bliver at ansee efter Forordningen af 20 Februar 1789  § 2. Og da Tiltaltes Forfatning har været trængende og det stjaalnes Værdie er ringe  fastsættes Straffe-Tiden til 3 Aar.

  Tiltalte maae derhos blive pligtig at udrede Søgsmaalets Omkostninger. Defensors Sallarium billiges med 4 rbdr.

  Sagførelsen har været Lovforsvarlig.

thi Kiendes for Ret.

  Tiltalte Rachel Knudsdatter bør indsættes til Arbeide i Bergens Tugt- og Manufactur-Huus i tre Aar, og betale alle af denne Sag Lovlig flydende Omkostninger, og deriblandt til Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, et Sallarium {med} \af/ fire Rixbankdaler Navne Værdie.

  De idømte Omkostninger udredes inden 15 Dage efter Dommens lovlige Forkyndelse  og det hele efterkommes under Adfærd efter Loven.

 

  Tiltalte, som løs og ledig var tilstede og hørte Dom/m/en aflæse, erklærede at hun vilde appellere sam/m/e.

                                  Anfin Olsen          Christie           Jørgen Ellingsen

 

 

 

Aar 1813  d: 29de April  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatte-Thing for Sartor Skibrede fremholdt paa Thingstedet Tøsøen, og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 4 sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd  Anders Ingebrichtsen Leerøen, Johannes Rasmussen Leerøen, Anders Olsen Foldenæs og Erich Larsen Waage.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Thingsøgende Almue vare tilstede.

 

Hvor da først blev publiceret {følgende} \ de sam/m/e / Kongl: Anordninger som paa Høste-Thinget for Lindaas Skibrede d: 22de October 1812 under No 30 til 34, paa Høstethinget for Hosanger Skibrede d: 4de Novbr: 1812, under No 35 til 41, paa Mjelde Skibrede d: 28de Novbr: 1812 fra No 43 til 47, paa Maanedsthinget i Bernæs-

 

1813: 122b

 

Tangen d: 7de Decbr: 1812 under No 1, paa Maanedsthinget i Bergen d: 14 Dec: 1812 under No 1, paa Maanedsthinget i Bergen d: 3 Febr: 1813 under No 1 til 13, paa Maanedsthinget i Bernæstangen d: 2den Martii 1813 under No 1 til 15  og paa Maaneds-Thinget i Bergen d: 1 April 1813 under No 1.

  Endvidere blev publiceret følgende:

            1.  Kongl: Resolution af {20de Dec:} 7de Novbr: 1812  om hvilke Mandskaber herefter skulle com/m/anderes til Kronarbejde.

            2.  Amtets Skrivelse af 16de Dec: 1812  og Vice Statholderskabets Circulair af 9de Dec: 1813!! (1812), ang: at Soldaterne selv skulle til Verterne betale for det Maaltid Varm Mad de erholde.

            3.  Amtets Skrivelse af 29 Dec: 1812  om at Auditeurerne, efter Commissariats Collegii Resol: af 14de s: M:, skulle have 1 rd for hvert Afskeds Pass

            4.  Do: af 17 Jan: 1813, om at Skoleholdere, efter Canc: Resol: af 2de s: M:, kun skulle gjøre Veyarbejde naar de have gaardbrug.

            5.  Rentekam/m/erets Skriv: af 29 Dec: 1812  om Betaling for indenlandsk Saltpeter efter Kongl: Resol: af 19de Nov: 1812.

            6.  Amtets Skrivelse af 2 Febr: 1813  om et Kongl: Laan 30000!! (300000?) rd til Trængende i Norge for at kjøbe Korn, og at Bergens Stift deraf er tildeelt 60,000!! rd.

            7.  Kongl: Reskr:, af 1 Febr: 1813, om en Opfordring at levere Sølv til Rigsbanken.

            8.  Amtets Skrivelse af 3 Martii 1813, om Skarpretter-Toldens Oppebørsel, efter Canc: Skr: af 13de Febr: 1813.

            9.  Canc: Skrivelse af 27 Febr: 1813, om at Sognepræsten til Fanøe kan oppebære Offerskjeppe.

            10.  Forordning af 16 Febr: 1813, ang: hvorledes de ved staaende Taxter fastsatte Betalinger indtil videre skulle erlægges.

            11.  Do:, af 24 Febr: 1813, ang: Reservers Udtagelse i den norske Armees 2det Divisions District.

            12.  Do:, af 23de Febr: 1813, ang: Afdrags Rettens Ophævelse ved Hamborg, Lübeck og alle øvrige i det franske Rige indlem/m/ede Lande.

            13.  Placat af 15 Febr: 1813, ang: Udstedelse af Anviisninger fra Rigsbanken.

            14.  Do:, af 17 Martii 1813, hvorved Indførsels Tolden af marmoreret Papir fastsættes.

            15.  Vice-Statholderskabets Placat, af 29 Martii 1813, ang: Betaling af 1 Rigsbankdaler for at attestere indbringendes Varers Godhed.

            16.  Placat, af 2 Martii 1813, ang: at Auctioner over afdøde Fattiglemmers Efterladenskaber afholdes af Fattig Com/m/issionerne.

            17.  Forordning, af 9de Martii 1813, ang: de Fordringer i D: C:, hvilke førend Fr: af 5 Jan: 1813, ere enten lovlig paatalte eller ved Dom eller Forlig afgjorte.

            18.  Placat, af 13 Martii 1813, ang: Assurancers Ansættelse og Erstatningernes Udbetal: i Rigsbankpenge for Bygningerne i Norge.

            19.  Do:, af 27 Martii 1813, ang: Indkomst Skats Beregning i Rigsbankpenge for 1812.

            20.  Reskr: af 27de Febr: 1813, og Canc:-Resol: af 6te Martii 1813, ang: Taxter paa Flesk, Smør og flere Varer.

 

1813: 123

 

            21.  Placat, af 20 Martii 1813, ang: Fragtafgivtens Beregning i Rigsbankpenge.

            22.  Do:, af 20 Martii 1813, ang: hvilken Ret skal paakjende Spørsmaal om Krænkelse af Territorial Retten.

            23.  Do:, af 22 Martii 1813, ang: hvorledes Vexler, lydende paa Rigsbankpenge, maae trækkes.

            24.  Do:, af 20 Martii 1813, ang: Søepassgebyrers Beregning i Rigsbankpenge.

            25.  Do:, af 23 Martii 1813, ang: det Retsgebyr, som erlægges for Notering i Pandtebøgerne af de til Rbpg: omskrevne Documenter.

            26.  Do:, af 5 April 1813, hvorved det tillades at indføre Bomuld, Riis, Rum etc:, samt Tolden for visse Varer bestem/m/es.

 

Forklaring om Vrag.

For Retten mødte Endre Michelsen Koursland, Anders Rasmussen Glæsnæs, Mons Andersen Glæsnæs, Mons Nielsen Glæsnæs, Peder Nielsen Glæsnæs, Knud Michelsen Koursland, Knud Olsen Koursland, Ingebrecht Haagensen og Hans Monsen Koursland, som forklarede, at de omtrent 4 Uger før Juul 1811 bjergede 5 Bjelker, fiirhugen af Fyrretrær, imellem 12 og 18 Alne lange, samt 12 Gran-Planker, hvilke laae og drev paa Havet udenfor Tellevaagen udenfor alle Land. De buxerede det bjergede omtrent ½ Fjerding vey ind til Goltøe Sundet. Det blæste meget haardt af vest sydvest den Tid bjergningen skeede, og dersom Vinden havde staaet fra  eller blot langs Landet  havde intet deraf blevet bjerget. Der fandtes paa det Bjergede ikke Mærke eller Stempel.

  Denne Forklaring blev oplæst for Comparenterne  som vedstode dens Rigtighed  og bleve dimitterede.

 

Ditto. (Forklaring om Vrag)

For Retten mødte Anders Jacobsen Warøen, Christen Andersen Hum/m/elsund og Anders Olsen Warøen, som tilkjendegave, at de, tilligemed Niels Haaversen {T} og Mons Nielsen Tønnevigen, Ole Nielsen og Hans Andersen Warøen, Lars Johannesen Hum/m/elsund og Mons Andersen Steensland, omtrent 4 Uger før Juulen 1811 bjergede 6 Stk fiirhugne Fyrre-Bjelker, en Tylt Planker og en Skibsraae, som laae og drev ved Landet i den aabne Søe udenfor Warøen  og som de buxerede ind i Varøe-Osen henimod en halv Fjerdingvey  og belagde ved Landet  samt siden lagde op. Paa det bjergede stod ikke Mærke eller Stempel. Under Bjergningen blæste en Storm af vestsydvest, som gjorde Bjergningen meget farlig for Comparenterne.

  Denne Forklaring blev oplæst for Comparenterne, som vedstode dens Rigtighed.  Dimitterede.

 

Ditto. (Forklaring om Vrag)

For Retten mødte Erich Nielsen, Gregorius Michelsen og Niels Ingebrichtsen Sælstøe, som tilkjendegave at de omtrent 4 Uger før Juul 1811 bjergede 4 Stk fiirhugne Fyrre-Bjelker, en Bramstang og 109 Stk Fyrre Planker, som laae og drev paa Søen omtrent en halv Fierding Vey udenfor Tellevaagen i den aabne Søe, og som de buxerede henved en Fjerdedeel Miil ind til Sælstøe. Paa det bjergede stod ikke Mærker eller Stempel, og det

 

1813: 123b

 

Bjergede havde drevet til Havs dersom Vinden havde blæst langs eller fra Landet. Det blæste en stærk sydvest Vind den Tid Bjergningen skeede.

  Denne Forklaring blev oplæst for Comparenterne, som vedstode dens Rigtighed.  Dimitterede.

 

Forklaring om Vrag.

For Retten mødte Thomas Willumsen Telle, Clemet Hansen Telle, Ole Grimsen, Iver Larsen, Jens Clemetsen, Peder Nielsen, Baste Ejnersen, Halvor Nielsen, Thomas Nielsen og Ole Willumsen Telle, som tilkjendegave, at de omtrent 4 Uger før Juul 1811 bjergede 26 Stk Fyrrebjelker, 19 Stk Bjelke-Ender og 90 Stk Fyrre-Planker, en Stige, en Top-Stang og en Lee-Sejls Spire(?), hvilke Ting laae og drev i den aabne Søe omtrent en halv Fjerdingvey udenfor Tellevaagen. Comparenterne buxerede det Bjergede ind i Tellevaagen og drog sam/m/e paa Land. Der var ikke Mærke eller Stempel paa noget af det Bjergede. Paa den Tid Bjergningen skeede blæste en stærk sydvest-Vind.

  Denne Forklaring blev oplæst for Comparenterne, som vedstode sam/m/e  og bleve dimitterede.

 

Ditto. (Forklaring om Vrag)

For Retten mødte Erich Ingebrichtsen Bakke, som tilkjendegav, at han og Knud Winziansen Hamre omtrent 4 Uger før Juul 1811 bjergede een Bjelke, som laae og drev ved de yderste Skjær paa Havet udenfor Øbsøen  og som de buxerede ind til Øbsøen og belagde sam/m/esteds. Der var paa Bjelken intet Mærke eller Stempel. Paa den Tid Bjergningen skeede blæste Vinden meget haardt af sydvest.

  Denne Forklaring blev oplæst for Comparenten, som vedstod den  og blev dimitteret.

 

Ditto. (Forklaring om Vrag)

For Retten mødte Anders Larsen Angeltvedt, Lars Pedersen og Iver Andersen Angeltvedt, som forklarede, at de, tilligemed Lars Andersen og Iver Monsen Angeltvedt, omtrent 4 Uger før Juulen 1811 bjergede 2 Fyrrebjelker og 4 Planker, som laae og drev paa havet ved Sandskjærene udenfor Landeraae, og som de buxerede ind omtrent ¼ Miil til Angeltvedt og sam/m/esteds belagde. Paa det Bjergede stod intet Mærke eller Stempel. Det blæste en stærk sydvest Vind paa den Tid, Bjergningen skeede. Og at faae det bjergede oplagt paa Land vare de i alt 17 Mand.

  Denne {Mand} Forklaring blev oplæst for Comparenterne, som vedstode sam/m/e  og bleve dimitterede.

 

Ditto. (Forklaring om Vrag)

For Retten mødte Thomas Olsen Algerøen og Mons Andersen Algerøen, som tilkjendegave, at de tilligemed Iver Hansen, Jacob Nielsen, Stephen Michelsen, Anders Hansen, Anders Olsen, Mons Nielsen, Endre Hansen, Michel Nielsen og Ole Thorstensen Algerøen, omtrent 4 Uger før Juul 1811 bjergede 10 Stk Fyrrebjelker, 23 Stk Fyrre-Planker og en liden Bram-Stang, som laae og drev i den aabne Søe udenfor Skjærene vestenfor Algerøen  og \som de/ derefter buxerede ind til Algerøen. Medens Bjergningen skeede blæste det en stormende Sydvest-Vind. Paa det bjergede Gods stod ingen Mærker.

  Denne Forklaring blev oplæst for Comparenterne, som vedstode sam/m/e  og bleve dimitterede.

 

1813: 124

 

 

Forklaring om Vrag.

For Retten mødte Henrich Olsen Kaartvedt og Hans Michelsen Kaartvedt, som forklarede, at de omtrent 4 Uger før Juul 1811 bjergede 2 Fyrre-Bjelker, {og} som laae og drev udenfor de yderste Skjær vestenfor Kaartvedt, og som de buxerede ind til Kaartvedt, omtrent 3 Fjerdedeel Miil. Paa bemeldte Bjelker stod intet Mærke. Under Bjergningen blæste en Storm, som gjorde Bjergningen meget vanskelig.

  Denne Forklaring blev for dem oplæst og de vedstode sam/m/e.  Dimitteret.

 

Ditto. (Forklaring om Vrag)

For Retten mødte Torchel Nielsen Langøen, Lars Ingebrichtsen Langøen, Anders Ingebrichtsen Sæchingstad og Michel Michelsen Sæchingstad, Anders Andersen, Lars Larsen og Niels Larsen Sæchingstad, Anders Andersen Skaalevigen, og Ole Nielsen Aase, som forklarede, at de omtrent 4 Uger før Juul 1811 bjergede 8 Stk Fyrrebjelker og 10 Planker, som de fandt udenfor Skjærene i aaben Søe vestenfor Algerøen  og som de derefter buxerede ind til Langøen. Paa det Bjergede stod ingen Mærker. Det blæste under Bjergningen en stærk sydvest Vind.

  Denne Forklaring blev oplæst for Comparenterne, som vedstode sam/m/e  og bleve dimitterede.

 

Ditto. (Forklaring om Vrag)

For Retten mødte Michel Michelsen Sæchingstad, Thomas Larsen, Jacob Andersen, Lars Larsen, {Sæch} Niels Larsen, Tørris Larsen, Ingebricht Ingebrichtsen og Brynild Olsen Sæchingstad, som forklarede, at de {fo} omtrent 4 Uger før Juul 1811 bjergede 4 Stk Bjelker, 15 Fyrre-Planker og en Ege-Planke, som de fandt i Aaben Søe vestenfor Algerøen  og som de buxerede ind til Gaarden Sæchingstad omtrent ½ Miil. Der stod ingen Mærker paa noget af det Bjergede. Under Bjergningen blæste en Storm af sydvest, som drev det bjergede ind til Landet.

  Denne Forklaring blev oplæst for Comparenterne, som vedstode sam/m/e.  Dimitterede.

 

Ditto. (Forklaring om Vrag)

For Retten mødte Stephen Hansen, Hendrich Nielsen, Mathias Ingebrichtsen, Lars Olsen, Erich Jacobsen, Niels Hansen, {og} Poul Nielsen, Ole Olsen, Abel Larsen, Mons Larsen, Johannes Johannesen, Thore Aagesen, Elling Monsen og Thomas Hansen Landeraae, som forklarede, at de omtrent 4 Uger før Juul 1811 bjergede 8 Stk Fyrrebjelker og 54 Stk Planker  samt en stor Skibs-Jolle, som de fandt ved Landet og de yderste Hav-Skjær vestenfor Landeraae Øerne, og derefter buxerede ind til Landeraae, circa en halv Miil. Paa de Bjergede fandtes ikke Mærker eller Stempel. Det blæste en Storm af Vestenvind, som drev Vraget ind mod Landet.

  Denne Forklaring blev oplæst for Bjergerne, som vedstode sam/m/e.  Dimitterede.

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette

 

1813: 124b

 

blev Tinget udsat til i Morgen.

                                                              Christie

      Anders Ingebrigtsen Leerøen.  A.E.S.L. og bomerke

                                                           Anders Olsen Foldenæs.  A.O.S.F. og bomerke

      Johannes Rasmussen Leerøen.  J.R.S. og bomerke

                                                           Erich Larsen Waage.  E.L.S. og bomerke

 

 

Den paafølgende 30te April 1813 continuerede Sommertinget for Sartor Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Paategning af 17de April 1813, hvorved en fra Halvor Monssen Hitzøen til Kjøbmand Colben Knudsen under 1ste Octobr: 1807 udstædt Obligation for 120 rd, mod Pant i Hitzøen, No 41, er omskrevet til 114 Rbdr S: V:

            2.  Skjøde fra Johannes Johannessen nordre Bjørøen til Sønnen Ole Johannessen paa 9 Mrk Fisk i Gaarden nordre Bjørøen, No 81, for 25 Rbdr, dateret 29 April 1813.

            3.  Skjøde fra Brithe OlsDatter nordre Bjørøen og Johannes Johannessen ibidem til Mons Olsen nordre Bjørøen paa 13 ½ Mrk Fisk i nordre Bjørøen, No 41, for 26 Rbdr 4 mrk, dateret 29 April 1813.

            4.  Bøxelseddel fra Johannes Johannessen Landeraae til Sønnen Michel Johannessen paa 9 1/3 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 6 Mrk Smør  i Landeraae, No 59, dateret 30 April 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            5.  Bøxelseddel fra Ole Salomonsen Bache til Salomon Olsen paa 1 pd 3 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 18 Mrk S:r  i søre Toft, No 12, med Revers  \dat: 30 April 1813/ (1812?)  intet erlagt til Tugthuset.

            6.  Do: fra Wincent Pedersen nordre Toft til Niels Erichsen paa 18 Mrk Fisk Landskyld  og Skytteskyld 9 Mrk Smør  i nordre Toft, No 13, dat: 30 April 1813  Intet erlagt til Tugthuset.

            7.  Skjøde fra Niels Knudsen søre Toft til Mons Pedersen paa 1 pd 1 Mrk Fisk i Gaarden søre Toft, No 12, for 60 rd, dateret 2den Octob: 1812.

            8.  Bøxelseddel fra Agent Johan Weiner Krohn til Mons Michelsen paa 1 pd Fisk Landskyld  og Skatteskyld 12 Mrk Smør  i Ejde, No 30, dateret 23 Februar 1813.

            9.  Skjøde fra Amund Hanssen Bache til Sønnen Hans Amundsen paa 18 Mrk Fisk i Bache, No 16, for 16 rbdr 4 mrk, dateret 29 April 1813.

            10.  Bøxelseddel fra Mons Michelsen Agotnæs og Enken Marthe MichelsDr: Kaartvedt til Lars Jenssen paa 1 pd 6 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 15 Mrk Smør  i Gaarden Gjetanger, No 66, dat: 30 April 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            11.  Afkald fra Ida KnudsDatter søre Golten for hendes Faderarv 11 rd 1 mrk 10 s til Formynderen Carsten Hanssen Schouge, dat: 29 April 1813.

            12.  Skiftebrev efter Brithe OlsDatter Skaalevig, sluttet 30 Augusti 1812, hvorved 1 pd Fisk i Skaalevig, No 51, er udlagt til Creditor Jens Thorsen og flere.

            13.  Skjøde fra Jens Thorsen m: fl:  til Lyder Tollachsen paa 1 pd Fisk i Gaarden Schaalevig, No 51, for 295 rd, dateret 28 Decembr: 1812.

            14.  Paategning af 9de April 1813, hvorved en fra Absalon Iversen Bjelkerøen til Friderich Elholm under 23 Martii 1810 udstædt Obligation, mod Pant i Bjelkerøen, No 1, er omskrevet til 200 Rbdr S: V:

            15.  Skjøde fra Gregorius Michelsen Selstøe paa Myndlingen Astri PedersDatters Vegne til Morten Wermundsen paa 7 53/60 Mrk Fisk i Spilde, No 28, for 50 rd, dateret 27 Februar 1813.

            16.  Skjøde fra Enken Kari EliasDatter nedre Børnæs til Søren Olsen paa 1 pd 3 Mrk Fisk i nedre Golten, No 22, for 170 Rbdr, dateret 29 April 1813.

            17.  Skjøde fra Enken Kari NielsDr: Landeraae til Matthias Knudsen Solsvig paa 9 1/3 Mrk Fisk i Landeraae, No 59, for 40 Rbdr, dateret 5 April 1813.

            18.  Skjøde fra Ditto til Ole Olsen Landeraae paa 9 1/3 Mrk Fisk i Gaarden Landeraae, No 59, for 40 Rbdr, dateret 5 April 1813.

            19.  Aflyst Obligation af 2de Maii 1808 fra Steffen Michelsen Algerøen til Hans Olsen Waage og Elling Christophersen Kobbeltvedt, stor 129 rd, mod Pant i Algerøen, No 53, efter Qvittering af 29de April 1813.

            20.  Skjøde fra Hans Olsen Eide og Ole Hanssen Hagenæs til Michel Nielsen Algerøen paa 9 39/40 Mrk Fisk i Gaarden Algerøen, No 53, for 40 Rbdr S: V:, dateret 29 April 1813.

 

1813: 125

 

            21.  Skjøde fra Ole Halvorsen Bjelkerøen til Sønnen Niels Olsen paa 12 Mrk Smør i Gaarden Bjelkerøen, No 1, for 8 rbdr 2 mrk, dateret 30 April 1813.

            22.  Bøxelseddel fra Niels Olsen Gavelen til Ole Willumsen paa 1 pd 5 8/35 Mrk Fisk, eller rettere  1 pd 3 Mrk Fisk Landskyld  og Skatteskyld 13 ½ Mrk Smør  i Trængerejde, No 38, dateret 30 April 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            23.  Skjøde fra Niels Knudsen Schage og Jacob Andersen Sekkingstad til Michel Johannessen Tønnevigen paa 3 7/32 Mrk Fisk i Warøen, No 8, for 40 rd, dateret 2den Octobr: 1812.

            24.  Skiftebrev efter Brithe HansDatter Telle, sluttet 15 Augusti 1812, hvorved Boets Jordegods  18 Marker Fisk i Gaarden Midt-Tvedt, No 25, er udlagt til Hans Pedersen Telle og flere.

 

Fogden frenlagde Restancelisten, som viser at paa indeværende Aars Skatter er betalt 107 rbdr 44 s. Denne Liste blev inden Retten læst og som uimodsagt rigtig befunden.

 

Da ingen havde ingen!! (noget?) videre at føre i Rette blev Sommertinget for Sartor Skibrede hævet.

                                                                  Christie

       Anders Ingebrigtsen Leerøen.  A.E.S.L. og bomerke

                                                               Anders Olsen Foldenæs  A.O.S. og bomerke

       Johannes Rasmussen Leerøen.  J.R.S. og bomerke

                                                               Erich Larssen Waage.  E.L.S. og bomerke

 

 

 

Aar 1813  d: 3die Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatte-Thing for Skjold Skibrede fremholdt paa Thingstedet Houkeland  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de 4 sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd:  Mons Olsen Borge, Hans Larsen Espeland, Hans Monsen Liethun og Anders Bendixsen Houkelandstræet.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Thingsøgende Almue vare tilstede.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Som/m/er-Thinget for Sartor Skibrede d: 30te April 1813  og endvidere følgende:

            27.  Vice-Statholderskabets Placat af 21de April 1813 ang: Forhøjelse i Skyds Taxterne indtil videre.

            28.  Do: af 17de April 1813, ang: Anvendelse af Mulcter for forbudet Opkjøb af Fedevarer paa Landet.

            29.  Cancelliets Resol: af 27de Febr: ang: Mulct af een Rigsbankdaler daglig for Værger, som ikke møde og gjøre Forklaring om Umyndiges Midler.

 

Bjergnings Thingsvidne.

For Retten mødte Lars Monsen Grimstad og tilkjendegav, at han d: 15de April d: A: bjergede Sergeant Jens Andersen Bjerkeland og dennes Kone, Anna Nielsdatter, som vare kuldsejlede paa Fjorden østenfor Bjørøen  og som vare komne op paa Baaden og sad paa Kjølen.

  Ligeledes mødte Sergeant Jens Andersen Bjerkeland og tilkjendegav, at han sidstleden 15de April kuldsejlede ved Bjørøen tilligemed hans Kone Anna Nielsdatter  og at de kom op paa Kjølen, hvor de sad henimod en halv Time og raabte om Hjelp. Nærværende Lars Monsen kom da roende ud og bjergede Comparenten og hans Hustrue, som han tillige førte i Land og forfriskede. Det blæste en stærk nord vest Vind.

  Til yderligere Oplysning fremstillede Bjergeren som

            1ste Vidne  {R} Ingebricht Jensen Grimstad, 28 Aar gam/m/el, ubeslægtet med Bjergeren. Han aflagde Lovens Eed og forklarede, at han sidstleden Skjertorsdag saae, at en

 

1813: 125b

 

Baad kuldsejlede ved Bjørøen  og at der kom en Mand roende ud fra Grimstad og bjergede Folkene, som havde været i den kuldsejlede Baad. Vidnet saae dette fra en høj Klippe i Grimstad udmark, men han var saa langt borte, at han ikke kunde kjende Bjergeren eller de Bjergede. Han har derimod siden hørt at det var de foranførte Personer. Det blæste sam/m/e Tid stærk vestenvind.  Dimitteret efter at have hørt Vidnesbyrdet oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

            2det Vidne  Martha Olsdatter Knappen, 19 Aar gam/m/el, tjenende hos Bjergeren. Hun aflagde Lovens Eed og forklarede, at hun fra en Høj saae at en Baad kuldsejlede imellem Bjørøen og Grimstad sidstleden Skjertorsdag, og at 2 Personer, som vare i Baaden, kom op paa Kjølen. Hun løb strax hjem og fortalte det til hendes Husbonde, Lars Monsen Grimstad, der strax satte sin Baad ud og roede bort for at bjerge Folkene. Vidnet fik saa ondt, af Skræk, at hun ikke kunde følge ham ud. Hun saae fra Land, at hendes Husbonde bjergede de Kuldsejlede og bragte dem tilbage til Grimstad. De Bjergede vare de foranførte Personer. Vidnet saae ingen andre Baade paa Fjorden. Det blæste en stærk vestenvind.  Dimitteret ligesom forrige Vidne.

  Sergeant Jens Andersen Bjerkeland declarerede derefter, at han ikke saae andre Baade paa Fjorden end den, hvori Bjergeren kom ud, og at han og hans Kone vist havde omkom/m/et, dersom ikke Bjergeren var kom/m/et dem til Hjelp.

  Bjergeren begjerede Thingsvidnet sluttet og sig beskreven meddeelt, hvilket blev bevilget.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette, blev Thinget udsat til næste Dag.

                                                              Christie

      Mons Olsen Borge.  M.O.S. og bomerke

                                                                Hans Monssen Liethun.  H.M.S. og bomerke.

      Hans Larssen Espeland.  H.L.S.E. og bomerke

                                                                Anders Bendixsen Houkelandstræet.  A.B.S.T.

 

 

Næste Dag  den 4de Maji 1813  continuerede Sommerthinget for Schjolds Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

            1.  Skjøde fra Skifte Retten i afdøde Stads Capitain Herman Did: Ulhorns Boe til Kjøbmand Andras!! (Andreas) Busch paa Gaarden Frydenbøe, af Skyld 4 Mrk Smør, Matr: No 149, for 35050 rd, dateret 25 Januar 1813.

            2.  Udskrivt af Nordhordlehns Sorenskriveries Auctions Protocol for saavidt Auctions Conditionerne for Gaarden Frydenbøe vedkommer, som ere fremlagte ved Auctionen over bemeldte Gaard den 3 Novbr: 1812.

            3.  Paategning af 14de April 1813, hvorved en fra Ole Simonsen Fløen til Jochum Arent Føæg under 4de Octobr: 1802 udstædt Obligation for 160 rd, mod Pant i et Vaanhuus i Fløen, er omskrevet til 160 Rbdr.

            4.  Skjøde fra Simon Olsen Aadland til Erich Erichsen paa 1 pd 3 Mrk Smør  ¼ Hud, indberegnet hans egen Arvelod  i Gaarden Aadland, No 58, for 37 Rbdr 3 rbmrk, dateret 3 Maji 1813.

            5.  Auctions Skjøde til Jacob Jacobsen paa Gaarden Nordbøe, af Skyld 10 Mrk, Matr: No 182, for 3421 rd, dateret 29 Decbr: 1812.

            6.  Obligation fra Jacob Jacobsen til Justitsraad Dahl for 800 Rbd S: V:, mod Pant i Gaarden Nordbøe, No 182, dateret 27de Januar 1813.

            7.  Paategning af 3 Maji 1813, hvorved en fra Rasmus Nielssen Søevig til Rasmus Nielssen Sæterdal under 4de Octobr: 1802 udstædt Obligation for 230 rd, mod Pant i Gaarden Søevig, No 83, er omskrevet til 230 Rbdr S: V:

 

1813: 126

 

            8.  Paategning af 1ste Martii 1813, hvorved en fra Kjøbmand Clamer Metzer til General Major Hoff under 11te Julii 1809 udstædt Obligation for 1200 rd, mod Pant i Gaarden Strand, No 121, er omskrevet til 720 Rbdr S: V:

 

Forhør.

I Anledning af Foged Bøghs Anmeldelse, i Skrivelse af Dags Dato, blev begyndt Forhør over en for Tyverie anholdt Person, navnlig Andreas Halversen.

  Fogedens Skrivelse  og den i sam/m/e omtalte Anmeldelse af 3die d: M: fra Lehnsmand Fougstad {indtages}  bleve af Dom/m/eren fremlagte  og de indtages her  saaledes lydende: #

  Arrestanten var løs og ledig tilstede i Retten. Fogedens og Lehnsmand Fougstads foranførte Skrivelse bleve for ham oplæste, og derefter afgav han følgende Forklaring:  Han hedder Hans Halversen, er fød i Bergen og er 24 Aar gam/m/el. Hans Fader hedte Halvor Olsen og var Drager i Bergen  men er nu død. Moderen hendte Karen og lever endnu. Han var hjem/m/e hos sine Forældre til hans 15de Aar, og da kom han i Lære hos Skræddermester Rasmus Olsen Bøe, i Bergen, hos hvem han forblev, som Skræderdreng, i 5 Aar  og som Svend i 2 Aar. I 2 Aar derefter har Inqvisiten været hjem/m/e hos sin Moder og ernæret sig med Skræder Syening. Han er ugivt og har ikke conditioneret hos andre end foranførte Skræder Bøe. Inqvisiten er døbt og confirmeret i Bergens Domkirke, hvor han sidste Gang com/m/unicerede ved Michaeli Tider 1812. Videre forklarede han, at han i Gaar rejste fra Bergen med 3 ham ubekjendte Bønder, som satte han af ved Alverstrøm/m/en i Gaar Aftes. Hans Hensigt var at faae noget at fortjene ved Skræder Arbejde. Sidste Nat laae han i Alverstrøm/m/en  og i Morges tidlig gik han hen efter til Gaarden Hilland, hvor han tog en Baad, som stod optrukket ved Nøstet sam/m/esteds og satte ud  samt et Par Aarer, som laae i Nøstet,  /: der stod aabent :/  og vilde roe tvers over Sundet til Alversunds Kirke, hvor der stod mange Huse  og hvor Inqvisiten troede at kunne faae Arbejde. hans Hensigt var ikke at stjæle Baaden, men blot at benytte Baaden til at roe {tv} over Sundet, der er ganske smalt. Strax efterat Inqvisiten var roet fra Land kom nogle Mænd fra Hilland og raabte efter ham, hvorpaa 2 Sogninger, som roede i en Baad tæt ved Inqvisiten, anholdt ham og førte ham tilbage til Nøstet ved Hilland, hvor bemeldte Mænd fra Hilland tog ham fat og siden førte ham til Lehnsmand Fougstad og derpaa til Foged Bøgh i Bergen. Han tilstod ligeledes, at han tog et Fiske-Snøre, som hængte i Nøstet paa Hilland, og lagde sam/m/e i Baaden da han roede bort fra Nøstet. Han benægtede, at det var hans Hensigt at stjæle Snøret, men han kunde ikke opgive nogen Grund, hvorfor han bemægtigede sig sam/m/e. Mændene fra Hilland fik baade Snøret, Baaden og Aarerne tilbage. I øvrigt benægtede han at have tilforn været straffet eller tiltalt for Tyverie eller nogen anden offentlig Forbrydelse, eller at have stjaalet tilforn.  Denne Forklaring blev for ham oplæst og han vedblev sam/m/e i eet og alt.

 

1813: 126b

 

  Derpaa fremstod Knud Halversen Hilland, af Alenfit Skibrede, 43 Aar gam/m/el. Han forklarede, at hans Naboe John Hilland i Morges tidlig sendte ham Bud, at der var en frem/m/ed Person ved hans Nøst. I Anledning heraf gik han strax der ned, og da han kom der var allerede bemeldte John og Hans Hilland i Færd med at raabe efter nærværende Arrestant, der havde taget Deponentens Baad og roet ud paa Sundet. 2 Mænd fra Sogn, grebe Arrestanten og bragte ham tilbage til Deponentens Nøst tilligemed den stjaalne Baad. Arrestanten sprang hurtig ud af Baaden og vilde undløbe, men Hans Hilland greb ham og holdt ham fast. Det var en Færrings Baad, som Arrestanten havde taget  og et Par Aarer. Ligeledes havde Arrestanten taget et Fiske-Snøre med Jernsteen paa. Baaden stod i Nat optrukket paa Lunderne ved Deponentens Nøst, men Aarerne laae inde i Nøstet, og Snøret hængte ligeledes inde i Nøstet. Bemeldte Nøst var ikke lukket i Laas, men Deponenten havde sat et Bord mod Dørren indenfra for at holde den tillukket. Deponenten tog Kosterne tilbage da Tyven blev grebet. Alle fornævnte Koster bleve Deponenten frastjaalne, og kom altsaa ud af hans Besiddelse uden hans Vidende og mod hans Villie. I øvrigt kjender Deponenten ikke den Arresterede. Da Tyven blev grebet, sagde han, at han skulde til Lehnsmand Fougstad  og var bestilt derhen som Skræder. Siden sagde han, at hans Hensigt var at rejse til Holsenøen for at faae Arbejde. Mere vidste ikke Deponenten at oplyse.  Dimitteret.

  Videre mødte som

            1ste {Vidne} \Deponent/:  John Johnsen Hilland, 55 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han i Morges tidlig saae en frem/m/ed Person snige sig ned til Knud Hillands Nøst  og at han derfor strax sendte Bud til Knud Hilland derom. Kort derefter saae Deponenten at bemeldte frem/m/ede Person roede bort i en Færring, hvorfor Deponenten raabte til ham, at han skulde kom/m/e tilbage; men den frem/m/ede vedblev at roe bort. 2 Mænd fra Sogn, som roede ude paa Sundet, standsede derpaa den frem/m/e og bragte ham tilbage til Nøstet. Imidlertid vare Knud Halversen og Hans Halversen tillige komne derhen. Den nu tilstedeværende Arrestant er den Person, som havde taget bemeldte \Færings/ Baad, med eet Par Aarer og et Fiske-Snøre, hvilket Ejeren Knud Hilland strax fik tilbage. Tyven vilde undvige da han kom til Land, men Hans Hilland stoppede ham. Deponenten og Hans Hilland førte Tyven til Lehnsmand Fougstad, af hvem han sagde at være bestilt til Skrædder-Arbejde, men hvilket han siden fragik, da han kom hen til Fougstad, som benægtede dette. Deponenten og Hans Hilland tilligemed den Bestjaalne bragte derpaa i Dag Tyven til Hr: Foged Bøgh. Mere vidste han ikke at oplyse  da han aldeles ikke \har/ kjendt Arrestanten tilforn. Da Tyven blev grevet talede han slet ikke om, at han blot havde taget Baaden for at roe tvers over Sundet, men da han kom til Alverstrøm/m/en sagde han, at han vilde have roet hen til Holsenøen.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

            2den Deponent.  Hans Halvorsen Hilland, 37 Aar gam/m/el og den Bestjaalnes Broder. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at {Jo} han, efter John Hillands Anmodning, i Morges tidlig bragte sin Broder Knud Hilland Bud, at der var en frem/m/ed Person nede ved hans Nøst, og at Deponenten og hans

 

1813: 127

 

Broder strax gik ned til Nøstet, hvor de saae, at 2 frem/m/ede Mænd fra Sogn kom roende til Lands med den nu tilstedeværende Arrestant, der havde taget Knud Hillands Færings Baad, et Par Aarer og et Fiske-Snøre, hvilket Knud strax tog tilbage. I øvrigt forlarede Deponenten sig aldeles overeensstem/m/ende med 1ste Deponent John Hilland.  Dimitteret ligesom forrige Deponent.

  Inqvisiten tilstod at han vilde have undløbet da han kom til Lands ved Hillands-Nøstet, hvilket skeede af Frygt for at han skulde faae Prygl. Ligeledes tilstod han, at han foregav for dem, der greb ham, at han af Fougstad var bestilt til at sye. {hvilket} Han tilstod ogsaa, at han senere sagde, at hans Hensigt var at rejse til Holsenøen, hvor han har Slægtninge paa Gaarden Sagestad.

  Da ingen videre Oplysning for Tiden var at erholde, blev Forhøret sluttet for at beskrives og tilstilles Amtet.

  Arrestanten blev Lehnsmand Borge overleveret for at foranstaltes tilbageført i Arresten.

 

Derefter blev end videre publiceret følgende Documenter.

            9.  Paategning af 8 Martii 1813, hvorved en fra Feldbereder Johan Müller til Kammeraad Dahl under 11te Octobr: 1809 udstædt Obligation for 200 rd, mod Pant i en Skindmølle paa Aarestads Grund, er omskrevet til 110 Rbdr S: V:

            10.  Paategning af 8 Martii 1813, hvorved en fra Do: til Do: under 11te Junii 1810 udstædt Obligation for 100 rd, mod 2den Prioritet i be:te Skindmølle, er omskrevet til 45 Rbdr S: V:

            11.  Paategning af 1ste Martii 1813, hvorved en fra Kjøbmand Daniel Wiese til Arent Greve under 3 Julii 1808 udstædt Obligation for 5000 rd, mod Pant i Unneland, No 10, er omskrevet til 4000 Rbdr S: V:

            12.  Do: af 3 Maji 1813, hvorved fra Henrich Larssen Nordejde til Lars Michelsen Madhopen under 5te Maji 1808 udstædt Obligation for 80 rd, mod Pant i Nordejde, No 85, er omskrevet til 68 Rbdr S: V:

            13.  Do: af 3 Maji 1813, hvorved en fra Ole Antoniussen Bynes til Myndlingen Elkje OlsDatter Hetlevigen og Lars Michelsen Madhopen under 3 Maji 1811 udstædt Obligation for 60 rd, mod Pant i Byenæs, No 93, er omskrevet til 21 Rbdr S: V:

            14.  Afkald fra Erich Erichsen Aadland for hans Kones Lene LarsDatter Aadlands Fædernearv 144 rd 7 s  til Formynderen Lars Olsen Lønningen, dateret 3 Maji 1813.

            15.  Paategning af 27de Februar 1813, hvorved en fra Lars Matthiassen Bjørndal til Kammeraad Dahl under 30te April 1810 udstædt Obligation for 700 rd, mod Pant i Bjørndal, No 175, er omskrevet til 350 Rbdr S: V:

            16.  Do: af 3 Maji 1813, hvorved en fra Lars Jacobsen Lysevold til Niels Pedersen Samdal under 9 Septbr: 1799 undstædt Obligation for 199 rd, mod Pant i Løsøre, er omskrevet til 199 Rbdr S: V:

            17.  Afkald fra Thor Steffensen Laxevaag for hans Hustrues Marthe AmundsDatter Kirke-Birkelands Fædernearv 45 rd 80 s  til Formynderen Ole Olsen Fyllingen, dateret 22 Febr: 1813.

            18.  Afkald fra Sivert Sjurssen Lie til Formynderen Ole Anderssen Unneland for hans Fædernearv 25 rd 3 mrk 3 s, dateret 11te Febr: 1813.

            19.  Afkald fra Ole Arnesen til Formynderen Ole Olsen Samdal for hans Arv efter Kari OlsDr: Dyngeland  105 rd 5 mrk 2 s, dateret 11 Febr: 1813.

            20.  Aflyst Obligation fra Peder Paulsen Skaalevignæsset til Jens Rasmussen Kjøkkelvig, stor 100 rd, mod Pant i et Vaanhuus paa Skaalevignæsset under Kjøkkelvig, No 114, dateret 3 Octbr: 1808  og qv: 3 Aug: 1811.

            21.  Aflyst Obligation fra Friderich Hanssen Smøraas til Ole Rasmussen Steen for 50 rd, mod Pant i Løsøre, dateret 15 Martii 1809  og qvitteret 2 Novbr: 1812.

            22.  Paategning {af} uden Datum, hvorved en fra Lars Monssen store Mitthun til Agent Wollert D: Krohn under 3 Maji 1810 udstædt Obligation for 200 rd, mod Pant i store Mitthun, No 71, er omskrevet til 100 Rbdr S: V:

            23.  Afkald fra Jens Iversen Møllendals Enke, Ingebor M: Iversen  til Formynderen Lars Arnesen indre Arne for hendes Børns Arvemidler, tilsammen  110 rd 1 mrk 7 s, dat: 3 Maji 1813.

 

1813: 127b

 

            25.  Paategning af 4de Maji 1813, hvorved en fra Paul Olsen Schjold til Simon Christophersen Steenvigen under 1ste Aug: 1803 udstædt Obligation for 40 rd, mod Pant i Schjold, No 68, er omskrevet til 40 Rbdr S: V:

 

Fogden fremlagde Restancelisten  der viser at paa indeværende Aars Skatter er betalt 51 Rbdr 48 s. Denne Liste blev inden Retten læst og af Laugrettet og Almuen, som uimodsagt rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Schjolds Skibrede hævet.

                                                                Christie

              Mons Olsen Borge.  M.O.S. og bomerke

                                                                  Hans Monssen Litthun.  H.M.S. og bomerke

              Hans Larssen Espeland.  A.L.S.E. og bomerke

                                                                  Anders Bendixsen Houchelandstræet.  A:B:S:

 

 

 

Aar 1813  d: 5te Maij om Formiddagen Kl: 10 ½  {continu} blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for, efter foregaaende Beram/m/else, at foretage en Justits Sag mod Lars Jacobsen Lysevold.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde  1. Stævning, af 1ste Maij 1813, i forkyndt Stand.   2. Præliminair Forhør, optaget ved denne Jurisdiction d: 22de April 1813  og forsynet med Amtets Actions Ordre, {paa}tegnet derpaa under 26de s: M:, og   3. skrivtlige Qvæstioner, af Gaars Dato, til de indstævnte Personer.

  Actor fremstillede derhos den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt begjerede hans Forklaring under præliminair Forhøret oplæst for ham, og de øvrige Indstævnte examinerede efter de fremlagde Qvæstioner.

  Stævningen og Qvæstionerne indtages  saaledes lydende: #   Forhøret vedhæftes Acten.

  Tiltalte fremstod løs og ledig. Hans Forklaringer under Præliminair Forhøret bleve for ham oplæste og han vedblev sam/m/e i eet og alt. Ligeledes blev Stævningen læst og paategnet. Actor fremlagde i Retten den af Tiltalte under Forhøret omforklarede Ovnsdør, hvilken Actor havde ladet hente hjem/m/e paa Lysevold. Dørren blev Tiltalte foreviist, og han tilstod at den er den af ham stjaalne, der hører til den forom/m/eldte Kakkelovn. I Anledning af Capitain Martens’s Klage, forklarede Tiltalte endvidere, at han vedblev at bringe Melk til Klageren omtrent 2 Aar efterat han flyttede sin Hest hen til Geert Meyer.

  Procurator Hjorth Stuvitz var tilstede, som Defensor for Tiltalte, ifølge Amtets paa Præliminairforhøret tegnede Ordre, og forbeholdt det fornødne til den Tiltaltes Forsvar under Sagen.

  Derefter mødte, ifølge Stævningen, som

            1ste Vidne  Ole Mathiesen Tarlebøe, afhørt under Præliminair Forhøret. Hans Forklaring derunder, pag: 2 og 3  blev for ham oplæst og han vedblev sam/m/e i eet og alt.  Til Actors Qvæstioner svarede han saaledes:  1ste \og 2de/ Qv:  Sv:  jo, og Vidnet veed ikke, at Tiltalte har stjaalet forhen eller begaaet andre Forbrydelser.   3de Qv:  Sv:  ney.   Vidnet aflagde derpaa Lovens Eed til Stadfæstelse paa alt foranførte  og blev dimitteret.

            2. Vidne  Niels Iversen Lunggaarden, ligeledes afhørt under Præliminair Forhøret. Hans Forklaring sam/m/esteds  pag: 2 og 3  blev for ham oplæst og han vedblev sam/m/e i

 

1813: 128

 

det Hele.  Til Actors Qvæstioner svarede han aldeles overeensstem/m/ende med 1ste Vidne, hvorefter han aflagde Eed til Bekræftelse derpaa  og blev dimitteret.

  Den Bestjaalne Diderich Hagelsteen mødte derefter. Hans Forklaring \i Præliminair Forhøret/  pag: 3, blev ham forelæst og han vedblev sam/m/e i det Hele. Han tilføjede, at det er mueligt at Bagdørren til det Huus, hvoraf Ovnen blev udtaget, kan have staaet aaben, da den een Gang for meget lang Tid siden har været brækket op, uden at Comparenten veed af hvem. Den i Dag indleverede Kakkelovnsdør blev ham foreviist, og han vedkjendte sig sam/m/e og sagde at den hører til den stjaalne Ovn. Han renuncerede paa Skades Erstatning fordi Ovnen er nedrevet, hvorefter Ovnen med Dørren og Røret, blev ham udleveret.  Dimitteret.

  Tiltalte benægtede at have forhen brækket op Dørren i det Huus, hvoraf han stjal Ovnen.

            3die Vidne  Peder Larsen, Høker i Muren i Bergen, 42 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig saaledes:  til Actors 1ste Qv:  Sv:  ney.   2. Qv:  Sv:  ney, ikke saavidt Vidnet veed, og Vidnet har aldrig solgt Patroner.   3. Qv:  Sv:  ney.   4. Qv:  Sv:  ney.  Han aflagde derpaa Lovens Eed til Stadfæstelse derpaa  og blev dimitteret.

            4de Vidne  Endre Dahl, Høker i Muren, 37 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig saaledes:  til 1ste Qv:  Sv:  jo.   2. Qv:  Sv:  ney.   3. Qv:  Sv:  Vidnet veed ikke at Tiltalte har forhen stjaalet eller begaaet andre Forbrydelser.   4. Qv:  Sv:  ney.  Han aflagde derpaa Lovens Eed {og} til Bekræftelse paa hans Forklaring  og blev dimitteret.

            5te Vidne  Inger Cathrine Johannesen, Høker Jørgen Johannesens Kone, i Bergen, 69 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed svarede hun til 1ste, {Qv:} 2den, 3de og 4de Qv:  aldeles ligesom 4de Vidne, hvorefter hun aflagde Eed til Stadfæstelse paa hendes Forklaring. Hun declarerede, at hendes Mand Jørgen Johannesen er borte paa en Rejse i Sundfjord. Saavel dette som 4de Vidne, der endnu var tilstrede, declarerede, at der ikke er andre Høkere, som have holdt Krambod i Muren længere end 2 Aar, foruden de i Dag afhørte.  Dimitteret.

  Tiltalte erklærede, at han ikke gjenkjender nogen af de i Dag afhørte Personer  /: nemlig 3de, 4de og 5. Vidne :/  at være nogen af dem, han har kjøbt Patroner hos. Heller ikke veed han at angive hvem det var.

  Derefter mødte Stads Capitain Johan Martens. Hans Forklaring under Præliminair-Forhøret, pag: 5 og 6, blev oplæst for ham  og han vedblev sam/m/e saavelsom den i Forhøret indførte Klage, hvorhos han tilkjendegav, at Jens Østensen Fjøsanger, Niels Pedersen Samdal, Michel Jacobsen Heldal og Johannes Monsen Walle kunne afgive Vidnesbyrd om, at Tiltalte har ofte havt skarpe Patroner hjem/m/e paa Gaarden  og at han har bragt sam/m/e hjem i Mælke bøtterne fra Bergen.  Dimitteret.

 

1813: 128b

 

  Tiltalte tilstod at han i 1807 og 1808 havde adskillige skarpe Patroner hjem/m/e paa sin Gaard  foruden dem, han, som meldt, kjøbte i Muren i Bergen, med at han selv lavede bemeldte Patroner til og solgte dem til andre Kystværnsmænd:  nemlig til Michel Jacobsen Heldal, Niels Pedersen Samdal og \Johannes/ Mons\en/ Walle. Krudtet til disse Patroner kjøbte Tiltalte hos 3die Vidne, Peder Larsen, og Blyet til Kuglerne hos Kjøbmand Christian Børs i Bergen. Til andre end bemeldte 3 Bønder  og Jacob i Botnen, under Gaarden Slettebakken, har Tiltalte ikke solgt skarpe Patroner, og af fornævnte Personer fik han 6 s: for Stykket. Tiltalte fik ogsaa adskillige Gange hos en Constabel, hvis Navn {han ikke} eller Opholdssted han ikke veed, skarpe Patroner for Melk, som Tiltalte solgte ham. Dette skeede førend Tiltalte holdt til med sin Hest hos Capitain Martens, og Ombytningen skeede paa Gaards-Pladsen hos Madame Schnell paa Markevejen, hvor Tiltalte den Tid holdt til med sin Hest paa Torvedagene. Dette er for 6 a 7 Aar siden.  Denne Forklaring blev oplæst for Tiltalte, som vedstod sam/m/e. {og ikke væ} Videre Forklaring eller Tilstaaelse var ikke af Tiltalte at erholde betræffende de af Martens opgivne Patroner.

  Actor fremlagde i Retten en grøn Taftes Parapluie, som {Lehnsma} blev funden hjem/m/e i Tiltaltes Huus paa Lysevold, da Kakkelovnsdørren blev eftersøgt.

  Tiltalte tilstod at han har havt den fremlagte Regnehat i sin Besiddelse hjem/m/e paa Lysevold indtil han blev arresteret. Han har faaet den paa følgende Maade:  omtrent for eet Aar siden eller lidet længere gik Tiltalte en Dag {igjennem Marken} fra Bergen, og da han kom henimod Botnen, nordenfor Tvedteraas, saa han nogle simpel klædte Byefolk sidde paa en Houg ovenfor Veyen. Saasnart som disse bleve Tiltalte vaer løb de bort. I Anledning deraf gik Tiltalte hen til det Sted, hvor de havde siddet, og der fandt han bemeldte Parapluie, som han tog hjem med sig. Han har senere ikke oplyst den eller efterspurgt Ejermanden.

  I Retten mødte Hans Johannesen Agdesteen, 20 Aar gam/m/el, tjenende hos Cancellieraad Christie paa Hoop. Han forklarede, at den nu fremlagte Parapluie er hans Husbonde tilhørende  og at den er frakom/m/et Cancellie Raaden for henved eet Aar siden, men hvor eller hvorledes veed Deponenten ikke. Cancellieraaden har ofte efterspurgt Parapluien. Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret.

  Bemeldte Parapluie blev, indtil videre, beroende i Rettens Forvaring.

  Tiltaltes Forklaringer i Dag bleve, for ham oplæste og han vedblev sam/m/e.

  Den Indstævnte, Kjøbmand Geert Meyer, {be} er, ifølge Forkyndelses Paategningen paa Stævningen, bortrejst paa Landet.

  Actor begjerede Anstand til Løverdagen d: 8de d: M:  om Formiddagen Kl: 9  for da at faae indstævnt de flere Personer, som maae afhøres.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11 ½  continuerede Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra

 

1813: 129

 

Kobbersmedmester Hagelsteen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af {fore} de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og tilkjendegav at have ladet Cederwarf indstævne til i Dag, hvorfor han begjerede ham paaraabt, hans Forklaring forelæst og hans Eed til Stadfæstelse derpaa modtaget.

  {Deref}  {Indstævnte Kobbersmed H}  Derefter mødte Kobbersmed-Mester Nicolaij Cederwarf, afhørt som 1ste Deponent i denne Sag d: 14de October 1812. Hans aflagte Forklaring blev oplæst for ham \af Protocollen/, hvorefter han aldeles vedblev sam/m/e og bekræftede den med Lovens Eed.  Dimitteret.

  Actor fremlagde Indlæg af Dags Dato, hvori han, under Forbeholdenhed af videre Tilsvar, indlader Sagen til Dom.  Indlægget indtages  saaledes lydende: #

  Indstævnte Hagelsteen lod fremlægge Indlæg, af Dags Dato, hvori han begjerer Anstand til Løverdagen d: 8de d: M:.  Indlægget er saa lydende: #

Eragtning:

den begjerte Anstand til Løverdagen d: 8de d: M:  om Formiddagen Kl: 11 ½  bevilges.

                           Lars Blix de Fine         Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 8de Maij om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i forrige Møde.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt fremlagde Continuations Stævning, af 5te d: M:, i forkyndt Stand, hvorefter han begjerede de indkaldte Vidner paaraabte og afhørte om hvad de veed til Oplysning i Sagen.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og reserverede det fornødne.

  Derefter fremstod som

            6te Vidne  Kjøbmand Christian Børs, 66 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han ikke kjender Tiltalte  og at han ikke veed om Tiltalte har kjøbt Blye i hans Krambod eller ikke, da Vidnet ikke selv staaer i sin Krambod. De Tjenere, som stode i hans Krambod i Aarene 1807 og 1808 ere ikke nu længere hos Vidnet. Han troer at det var Skipper Carlsens Kone, som i de Aar stod i Kramboden hos ham. Mere vidste Vidnet ikke at oplyse. Han aflagde Eed til Stadfæstelse paa sin Forklaring  og blev dimitteret.

  Tiltalte erklærede, at det var en Jomfrue, som udsolgte Blyet til ham i Kjøbmand Børs’s Boutiqve, men han veed ikke hendes Navn.

            7de Vidne  Michel Jacobsen Heldal, 50 Aar gam/m/el, Tiltaltes Broder. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at Tiltalte i Høeslaattens Tid for 5 Aar siden solgte Deponenten omtrent 60 Stk skarpe Patroner for omtrent 8 s: Stykket. Deponenten saavelsom Tiltalte vare den Tid Kystværnsmænd. Deponenten saae ved deres Forsamlinger, at Tiltalte havde skarpe Patroner

 

1813: 129b

 

i en Patrontaske, og spurgte ham derfor, hvorfra han havde faaet sam/m/e?  Tiltalte svarede, at han havde kjøbt sam/m/e af en Soldat i Bergen  og at han havde nogle at overlade Deponenten, hvorefter Tiltalte siden sendte Deponenten det forbemeldte Antal hjem til Heldal. Deponenten er for nærværende Tid ikke i Besiddelse af een eneste af bemeldte Patroner, thi han har skudt Krudet bort og omstøbt Kuglerne til Hagel, efterat han blev frie for Kystværnet. Han benægtede at have seet Patroner hjem/m/e hos Tiltalte, eller at være vidende om at Tiltalte har forfærdiget skarpe Patroner. Deponenten veed at Tiltalte kjøbte sig Gevær som Kystværnsmand, og der var mange af sam/m/e Division som kjøbte sig baade Geværer og Patroner. Vidnet veed ikke, at Tiltalte tilforn har begaaet Tyverie, ej heller at Tiltalte har solgt Patroner til andre end de i Dag indstævnte fra Walle, Samdal og Botnen. Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret til videre uden Eeds Aflæggelse  /: da han har kjøbt Ting, der mueligen kunne bevises at være stjaalne :/  efterat han først havde declareret at han ikke veed hvorfra Tiltalte havde faaet bemeldte Patroner, uden forsaavidt Tiltalte, som anført, fortalte ham det.

            8de Vidne  Niels Pedersen Samdal, 60 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han, for henved 4 Aar siden fik til Kjøbs hos Tiltalte noget over 60 Stk skarpe Patroner, for hvilke Deponenten gav Tiltalte 2 rdr  og desuden eftergav ham Leje for nogle Creature. Ligeledes har Tiltalte for circa 3 Aar siden foræret Deponenten omtrent 16 Stk skarpe Patroner. Tiltalte sagde, at han havde faaet sam/m/e hos Soldater, der {gik} vare komne fra Piqvet-Vagt. Bemeldte Patroner fik Deponenten paa Gaarden Lysevold hos Tiltalte, og Deponenten saae ikke hos Tiltalte flere Patroner. Krudtet har Deponenten skudt bort, og de fleste af Kuglerne har han støbt om til Hagl; men har troer, at han endnu har hjem/m/e et Par af Kuglerne, som vare i Patronerne. Deponenten har hørt Snak om, at Bjørne og Anders Midt-Thun, i Skjold Skibrede, ogsaa skal have kjøbt Patroner af Tiltalte. Deponenten veed ikke at Tiltalte har forfærdiget Patroner, ej heller veed han, annerledes end forommeldt, hvorfra Tiltalte havde faaet forbemeldte Patroner. Deponenten veed ikke heller at Tiltalte forhen har begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser. Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret ligesom 7de Deponent.

            9de Vidne  Johannes Monsen Walle, 47 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han for 3 ½ Aar siden fik til Foræring hos Tiltalte imellem 12 og 20 Stk skarpe Patroner, med hvidt Papir om, hvilke Tiltalte sendte Deponenten med sin Tjenestedreng Jens, efterat Tiltalte først uanmodet havde tilbudet Deponenten Krud. Depo-

 

1813: 130

 

nenten spurgte ikke om  og veed heller ikke, hvorfra Tiltalte havde faaet Patronerne, eller om han havde flere; ej heller veed han, at Tiltalte har solgt Patroner til andre, end de i Dag afhørte 7de og 8de Deponenter. Deponenten boer {Tiltalt} i Nærheden af Tiltalte, men han veed ikke eller har hørt, at Tiltalte har forfærdiget Patroner. Disse bemeldte Patroner har Deponenten skudt bort {p} til Maals naar han har været paa Kystværns Exercitie, og han har aldeles ingen af dem tilbage. At Tiltalte forhen har begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser, er Deponenten ubekjendt. Mere vidste han ikke at oplyse, og han benægtede at have kjøbt Patroner, Kugler eller Krud af Tiltalte.  Hans Forklaring blev ham forelæst, han vedstod den og blev dimitteret ligesom 7de og 8de Deponent.

            10de Vidne  Jacob Olsen Botnen, 43 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han, for henved 4 Aar siden fik 12 a 16 Stk skarpe Patroner, med hvidt Papir om, hos Tiltalte for Skoe, som Deponenten syede for Tiltalte. Disse Patroner fik Deponenten hjem/m/e hos Tiltalte, som tog dem ud af sin Patrontaske, og Deponenten saae ikke eller veed at Tiltalte havde flere end de forbemeldte Patroner. Deponenten har skudt Krudet bort og støbt Hagl af Kuglerne, saa at han ikke har nogen af Patronerne i Besiddelse. Han veed ikke at Tiltalte har solgt eller givet Patroner til andre. Tiltalte sagde til Deponenten at, han havde kjøbt foranførte Patroner i Bergen, men ikke hos hvem, og Deponenten veed i øvrigt ikke hvorfra Tiltalte har faaet dem. {I øvrigt} \Forresten/ veed Vidnet ikke at Tiltalte forhen har begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser.  Dimitteret ligesom 9de Deponent.

            11te Vidne  Jens Østensen Fjøsanger, 19 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han har været opfostret hos Tiltalte og været hos ham i 11 Aar indtil Paaske dette Aar. Han mærkede for henved 6 Uger siden, at Tiltalte havde en Kakkelovn liggende under Løegulvet; men hvorledes den var henlagt sam/m/esteds eller af hvem, veed han ikke, og han talede ikke noget til hans Husbonde derom. Deponenten hørte aldeles ikke \eller saae/ at Tiltalte kom hjem om Natten med Ovnen, og han veed ikke heller at der var nogen med Tiltalte, at stjæle Ovnen; men Tiltalte var ude i 2 Nætter efter hinanden og havde en Hest med sig. Tiltalte sagde, at han havde været ud efter nogle Tøndebaand, som han skulde have havt, men at han ikke fik sam/m/e  uagtet han havde ventet til seent om Aftenen. Deponenten har et par Gange for henved 4 Aar siden seet, at Tiltalte har bragt skarpe Patroner hjem med sig fra Bergen

 

1813: 130b

 

hvilke Patroner Tiltalte har ført hjem i et Kandebøtte. Tiltalte har sagt, at have kjøbt bemeldte Patroner af en Konstabel i Bergen. I øvrigt har Deponenten aldrig seet, at Tiltalte har støbt Kugler eller gjort Patroner, ej heller at Tiltalte har havt Patroner i sine Kister eller Gjem/m/er. Papiret omkring de foromtalte hjembragte Patroner {har} var hvidt. Deponenten blev engang, for henved 3 a 4 Aar siden, sendt fra Tiltalte til Johannes Walle med 12 a 20 Stk Patroner, hvilke han afleverede uden at faae Penge eller andet tilbage derfor. Deponenten har seet den sidste Retsdag fremlagte Parapluie hos Tiltalte, men veed ikke hvorfra Tiltalte har faaet den, eller hvem der ejer sam/m/e. Forinden sidstafvigte Høst har Deponenten ikke seet Parapluien hos Tiltalte. At Tiltalte tilforn har begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser, er Deponenten ubekjendt.  Hans Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod den og erklærede at han ikke veed om Tiltalte har stjaalet nogen af de i Capitain Martens Klage opgivne Ting, samt at han ikke heller vidste mere til Sagens Oplysning. Han bekræftede sin Forklaring med Eed og blev dimitteret.

  Tiltalte tilstod at han har solgt circa 60 Patroner til 7de Deponent, og til Niels Samdal overladt nogle og sytti Stykker, samt til 10de Deponent omtrent 13 Stk, og at han har givet til Johannes Walle 16 Stk skarpe Patroner, hvilke han, som forhen omforklaret, deels har kjøbt hos en Constabel, deels selv forarbejdet. Papiret om Patronerne var hvidt  og han har kjøbt Papiret til dem, han gjorde, i Bergen  uden at han veed at sige hvor.

  Capitain Martens mødte og tilkjendegav at han for Tiden ikke vidste at angive mere til Oplysning om Patronerne. Han declarerede derhos at Papiret omkring \de/ Patroner, han mistede, var hvidt.

  I Retten mødte Marthe Johannesdatter, Matros Hans Andersens Kone, af Bergen, 44 Aar gam/m/el. Hun fremviiste i Retten en {Kaffe}\Riis/mølle, som hun i Gaar havde forefundet i Tiltales Huus paa Lysevold  og som hans Kone udleverede hende. Denne {Kaffe}\Riis/mølle har Comparentinden mistet ved Michaeli Tider f: A: af hendes Logis hos Madame Matzou, i Bergen, hvor Tiltalte undertiden kom. Hun gjenkjender Riismøllen bestemt  og den er hende frakom/m/en aldeles uden hendes Vidende og Villie.

  Tiltalte tilstod at have havt den nu fremviiste Riismølle i sin Besiddelse fra Juletider sidstleden, og han forklarede, at have kjøbt sam/m/e af en ham ubekjendt Kone paa Gaden i Bergen  tæt inde ved

 

1813: 131

 

Stadsporten. Konen var iklædt en sort Kaabe. Han gav 5 rd for {Kaffe}\Riis/møllen.

  Laugrettet vurderede bemeldte Riismølle, der var af Træe, med Messing-Skaal og Jern-Hank, for 1 rbdr 4 mrk. Riismøllen blev derpaa Marthe Johannesdatter udleveret efterat hun havde edeligen vedkjendt sig den som hendes Ejendom, der mod hendes Vidende og Villie var hende frakom/m/et.

  Da Tiden var forløbet med det Passerede, og Indstævnte Cancellieraad Christie  \Madame Schnelle/ og Geert Meyer  ikke mødte, begjerede Actor Sagen udsat til den første belejlige Tid i næste Maaned efterat Som/m/erthingene, som begynde først i næste Uge, ere tilendebragte.

Eragtning

Anstand til Tirsdagen d: 8de Junii 1813  \Form: Kl: 9/  bevilges, da dette er den første for Dom/m/eren \og Actor/ dertil ledige Tid, efterdi Som/m/erthingene og beram/m/ede Aasteds Sager uafbrudt vedvare fra d: 10de d: M: indtil d: 4de Junii.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Politie Sagen Foged Bøgh som Actor contra Kobbersmedmester Hagelsteen.

  Tiltalte lod fremlægge Indlæg, af Dags Dato, hvori han begjerer Anstand til en for Retten belejlig Tid.  Indlægget er saaledes lydende: #

  Actor mødte og henholdt sig til sit forrige.

Eragtning:

Anstand bevilges til Tirsdagen d: 8de Junii 1813  \Formiddag Kl: 11/, som er den første for Actor og Dom/m/eren ledige Tid, da Som/m/erthingene og beram/m/ede Aastedssager uafbrudt vedvare fra d: 10de d: M: til d: 4de næste Maaned.

                                Lars Blix de Fine          Christie           Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1813  d: 12te Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatte-Thing for Lindaas Skibrede fremholdt paa Thingstedet Kiilstrøm/m/en  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 4 sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd:  Ole Jacobsen Riisøen, Thomas Jacobsen Oenæs, Ole Arvesen Hodne og Mons Haldorsen Myching.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue vare tilstede.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Som/m/erthinget for Sartor Skibrede d: 29de April d:!!  og for Skjold Skibrede d: 3die d: M:  med undtagelse af de paa Høste Tinget for Lindaas Skibrede d: 22de October 1812 under No 30 til 34 publicerede.  End videre blev bekjendtgjort:

            30.  Forordning af 23 Febr: 1813 ang: at der ej skal svares 6te og 10de Penge af Arve Capitaler som udføres til de Kejserlig franske Stater.

            31.  Placat, af 21de April 1813, hvorved Sportlerne for Skibsmaaling fastsættes.

 

1813: 131b

 

            32.  Kongl: Resolution, af 13de April 1813, angaaende Straf for dem, som paa Landet overtræder de for Udsalg af Fødevarer en Detail fastsatte Taxter.

 

Nye Sag.

For Retten mødte Thor Knudsen Fjeldsbøe og fremlagde Stævning, af 23de April 1813, i forkyndt Stand, hvorved han har ladet indstævne Hans Olsen Wedefjeld at lide Dom til Undgjeldelse for usandfærdige og fornærmelige Beskyldninger mod Citanten, m: v:. Ligeledes fremlagde han Forligelses Com/m/issionens Attest af 22 April 1813 om at Sagen til Rettergang er henviist.

  Citanten begjerede derefter Indstævnte saavelsom Vidnerne paaraabte  og de sidste afhørte over det Spørgsmaal:  om de ikke hørte at Indstævnte Hans Olsen Wedefjeld paa sidste Høste Thing for Lindaas Skibrede i October 1812 inde for Retten {beskyl} gjorde fornærmelige Beskyldninger mod Citanten, og hvori bemeldte Beskyldninger bestode?

  Stævningen og Forligelses Com/m/issions Attesten indtages  saaledes lydende: #

  Indstævnte Hans Olsen Wedefjeld mødte og erklærede, at han paa sidste Høste Thing udlod sig om Citanten saaledes som Citanten i Stævningen har anført, men derimod benægtede han at have gjort nogen fornærmelig Beskyldning, som anført i Stævningen, mod Citantens Søn Knud.

  Efterat dette var passeret bleve Parterne saaledes forenede:  1. Hans Olsen Weddefjeld igjenkalder den paastævnte Beskyldning, som skal være død og magtesløs og ikke kom/m/e Citanten til Æres Tab i nogen Henseende. Ligeledes forbinder Indstævnte Hans Olsen Weddefjeld sig at erlægge til Lindaas Præstegjelds Fattigcasse een Rigsbankdaler Navneværdie, som inden 14 Dage skal betales. Ligeledes forpligter Hans Olsen Weddefjeld sig at erstatte dette Søgsmaals Omkostninger, som beregnes til {23 rd} 3 rbdr 4 mrk 6 s:.   2. Paa foranstaaende Conditioner frafalder Citanten dette Søgsmaal, men forbeholder sig Ret at paatale sam/m/e, dersom Indstævnte paa nye skulde igjentage Beskyldningerne.

                      Thore Knudsen Fjeldsbøe              Hans Olsen Wedefjeld

                                                      begge med holdt Pen.

  Citanten betalte:  Incamination:      Sorenskr:  1 – 3 – 4.   K: C:  0 – 3 – 12.   J: F:  0 – 0 – 14.

  Indstævnte:          Tilsvar:                     --         0 – 2 – 8.      --     0 – 1 – 0.       --    0 – 0 – 4.

  Sagen blev derpaa, som afgjort ved Forliig, hævet.

 

Nye Sag.

For Retten mødte forhen værende Gjestgiver i Sogn  Rolf Rolfsen  og fremlagde:  1. skrivtlig Stævning, af 24 Martii 1813, i forkyndt Stand, hvorved han har ladet indstævne Lejlændingerne Knud Ingebrichtsen og Lasse {Ingebrichtsen} Bendixsen Houchaas  at lide Dom til for ham, som Ejer og Boeslidsmand, at fravige og ryddiggjøre deres af ham tilbøxlede Jordeparter i Gaarden Houkaas, m: v:.   2. Forligelses Com/m/issionens Attest, af 3de Martii 1813, om at Sagen

 

1813: 132

 

til Rettergang er henviist.   3. Copie af et til Citanten d: 10de Maij 1798 udstedt Skjøde paa 1 Pund Smør  1 Mæle og 4 Kander Malt Landskyld i Gaarden Houkaas, Matr: No 57 i Lindaas Skibrede, til hvilket Skjøde han anviste Originalen til Conference.   4. Attest, af 3die Maij 1813 fra Hr: Foged Endresen, i Sogn, om at Citanten har afstaaet sit Gjestgiverie og sin Borgerhandel samt hans Huse paa Wiigøren.   og 5. Indlæg, af Dags Dato, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen til Dom.   Bemeldte Documenter indtages: #

  Indstævnte Knud Ingebrichtsen og Lasse Bendixsen Houkaas mødte personlig.  Stævningen, Indlæget og Foged Endresens Attest bleve dem forelæste.  Knud Ingebrechtsen erklærede, at han havde solgt Gaarden Houkaas til Citanten paa det Vilkaar, at han skulde erholde Gaarden i Bøxel paa sin Livstid, hvilket ogsaa blev opfyldt ved Bøxel-Seddelen, der blev udstedt og thing lyst sam/m/e Dag som Skjødet. For at bevise dette begjerede han Opsættelse til {Høste} Maanedsthinget i Bergen d: 4de Aug: 1813, og han benægtede i øvrigt alt ubeviist af Citanten fremført.

  Indstævnte Lasse Bendixsen mødte og benægtede ligeledes alt ubeviist af Citanten anført. Han erklærede derhos, at naar Citanten vil skaffe ham lige Gaardbrug tilbage i Bøxel  er han villig at fravige sin Part.

  Citanten benægtede alt hvad der fra de Indstævntes Side Sagen er tilført som ubeviist og usandfærdigt, hvorimod han henholdt sig til sit forrige  og protesterede imod al Udsættelse.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Citanten betalte:   Incamination:  Sorenskr:  1 – 3 – 4.    K: C:  3 mrk 12 s:   J: F:  0 – 0 – 14.

  Indstævnte:          Tilsvar:                 --          0 – 2 – 8.       --     0 – 1 – 0.       --     0 – 0 – 4.

 

Forklaring om Vrags Bjergning.

For Retten mødte Gullach Josephsen, Ole Olsen, Elling Albrechtsen, Ingebricht Jacobsen, Ditlev Baarsen, Aamund Rasmussen og Niels Olsen Hope, som eenstem/m/igjen forklarede, at de i Førstningen af Martii Maaned 1812 bjergede en Mahogni Blok, som laae og drev i det aabne Hav omtrent en halv Miil udenfor alle Skjær vestenfor Fædje, hvilken Blok de derpaa buxerede ind til Fædje og siden anmeldte for Fogden at være fundet. De havde megen Besværlighed med at bjerge bemeldte Blok  da den laae langt vest i Havet og Strøm/m/en bar fra Land, hvorfor de arbejdede paa Bjergningen fra om Morgenen til Aftenen da det mørknede. Paa den bjergede Blok stod ingen Mærker.  Denne Forklaring blev for dem oplæst og de vedstode dens Rigtighed.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til den følgende

 

1813: 132b

 

Dag og Protocollen underskrevet.

                                                                 Christie

    Ole Jacobsen Riisøen. og bomerke                      Ole Arvesen Hodne.  OASH. og bomerke

    Thomas Jacobsen Oenæs.  TIS og bomerke        Mons Haldorsen Myching  og bomerke

                                                       alle med holdt Pen.

 

 

Den følgende Dag continuerede Thinget i Overværelse af de sam/m/e Personer som Dagen tilforn.

 

Bjergnings Thingsvidne.

For Retten mødte Hougne Nielsen Holmaas, som tilkjendegav, at han d: 25de Januar d: A: bjergede Pigen Botilde Aamundsdatter Skouge, som var faldt igjennem Iisen i Fjeldsende Vandet, hvorover hun skulde gaae. Comparenten kom gaaende forbi og hørte hendes Raab om Hjelp, hvorefter han strax fik et par Skie til Laans paa nærmeste Gaard  og paa disse gik han ud, med en lang Stang i Haanden, og ved denne lykkedes det ham at faae hende reddet og bragt paa Land  uagtet at Iisen var meget svag.  Til nærmere Oplysning derom fremstillede han som:

            1ste Vidne  Johannes Colbeensen Waage, 41 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Bjergeren. Han aflagde Lovens Eed og forklarede, at han d: 25de Januar d: A: om Formiddagen hørte Raab om Hjelp, da et Menneske var faldt igjennem Iisen i Fjeldsende Vandet. Vidnet løb ud og tog en lang Stang, som han leverede til Hougne Nielsen Holmaas, der havde faaet et Par Skie til Laans paa Gaarden for at gaae ud at redde den Person, der var faldt igjennem Isen. Vidnet, tilligemed mange andre, stod paa Land og saae, at bemeldte Hougne Holmaas paa Skierne gik ud over Isen  og at han, ved Hjelp af Stangen, bjergede foranførte Pige Botilde Amundsdatter Skouge, som han bragte levende paa Land. Isen var meget svag, saa at Bjergeren yderligere vovede sit Liv. Uden Hjelp vilde bemeldte Pige ufejlbarligen have omkom/m/et. Da hun kom til lands var hun meget forfrosen og næsten sandseløs. Hun blev ført op paa Gaarden Waage, hvor hun blev forfrisket og opvarmet, saa at hun, efter 2 Dages Forløb, kom sig saa vidt at hun kunde kom/m/e hjem. Hun er endnu i Live.  Dimitteret  efterat hans Forklaring for ham var oplæst og af ham for rigtig erkjendt.

            2det Vidne Hans Truelsen Fjeldanger, 56 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Bjergeren. Han aflagde Lovens Eed og forklarede sig aldeles overeensstem/m/ende med 1ste Vidne, undtagen deri, at Vidnet \selv/ ikke leverede Bjergeren Stangen, han havde med sig.  1ste Vidnes Forklaring blev derefter oplæst for ham, han vedstod den som sin egen  og blev dimitteret.

  Bjergeren begjerede det Passerede sluttet som Thingsvidne og sig beskreven meddeelt.

Eragtning:

 

1813: 133

 

Thingsvidnet sluttes og Beskrivelsen bevilges.

 

Derefter blev puvliceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Enken Sigrid AmundsDatter indre Lyren m: fl:  til Amund Larssen Førland \og Dordi MichelsDatter/ paa 2 Mæler Malt  12 Skilling Penge i indre Lyren, No 1, for 353 rd  og Vilkaar til Værdie 13 Rbdr aarlig, dat: 10 Decbr: 1812.

            2.  Protest fra Peder Larssen paa hans Steddatters, Anna GullachsDatters Vegne mod ovenmeldte Skjødes Tinglysning, dateret 11te Maji 1813.

            3.  Vilkaarsbrev fra Amund Larssen indre Lyren til Enken Sigrid AmundsDatter paa aarligt Vilkaar af Gaarden indre Lyren, No 1, dateret 12 Maji 1812!! (1813?)

            4.  Bøxelseddel fra Arve Erichsen Hodneland til Ole Johannessen Skouge paa 1 pd Smør  12 Kd: Malt i Gaarden Hodneland, No 65, Skatteskyld 1 pd 9 Mrk Smør, dateret 7 Decbr: 1812, med Revers  Intet til Tugthuset.

            5.  Vilkaarsbrev fra Ole Johannessen Hodneland til Arve Erichsen og Kone Brithe OlsDatter, dateret 7de December 1812.

            6.  Skjøde fra Amund Iversen indre Lyren til Sønnen Jacob Amundsen paa 16 Kd: Malt  8 Skilling Penge i indre Lyren  No 1, for 70 rd, dateret 22 Octobr: 1812.

            7.  Paategning af 12 Maji 1813, hvorved en fra Michel Olsen indre Lyren til Lars Amundsen indre Lyren under 11 Februar 1797 udstædt Obligation for 60 rd DC:, omskrives til 60 Rbdr S: V:

            8.  Bøxelseddel fra Ole Olsen Wiig til Sønnen Iver Olsen paa ½ Løb Smør, 1 Mæle Malt  ½ Hud Landskyld  og Skatteskyld 2 pd 12 ¾ Mrk Smør  i Wiig, No 81, dat: 12 Maji 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            9.  Do: fra Frue Kahrs til Amund Olsen paa 10 ½ Mark Smør  10 ½ Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 18 3/8 Mrk Smør  i Hopland, No 11, dat: 12 Septbr: 1812, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            10.  Vilkaarsbrev fra Amund Olsen Hopland til Mons Olsen Hopland paa 10 ½ Mark S:r  10 ½ Kd: Malt i Hopland, No 11, dateret 12 Maji 1813.

            11.  Skjøde fra Lars Hanssen Nørland til Hans Ejnersen paa 1 pd Smør  16 Kd: Malt i Nørland, No 174  for 33 Rbdr 2 mrk  og Vilkaar, til Værdie 20 Rbdr aarlig, dateret 12te Maji 1813.

            12.  Vilkaarsbrev fra Hans Ejnersen Nørland til Lars Hanssen og Kone Eli OlsDatter samt deres Søn Hans Larsen, dateret 12te Maji 1813.

            13.  Skiftebrev efter Iver Erichsen indre Lyren, sluttet 8 Januar 1813, hvorved Boets Jordegods  16 Kd: Malt, 4 Skil: Penge i indre Lyren, No 1, for 400 rd, er udlagt til Enken Siri OlsDatter og Børnene.

            14.  Skjøde fra Rasmus Jacobsen yttre Sæbøe paa Myndlingen Ingebor IversDatters Vegne til hendes Broder Mons Iversen paa 8 Kd: Malt  4 Skilling Penge, indberegnet hans egen Arvelod  i indre Lyren, No 1, for 11 Rbd 4 mrk, dateret 12te Maji 1813.

            15.  Bøxelseddel fra Halsteen Michelsen Brundtland paa Myndl: Synneve JacobsDr: Rises Vegne med fl:  til Mons Larssen paa 8 4/13 Mrk Smør  5 7/13 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 18 Mrk Smør  i Rise, No 42, dateret 22 Octbr: 1812, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            16.  Do: fra Sognepræst Arnold Meyer til Ole Anderssen paa 18 Mrk Smør  1 Mæle Malt  6 Kd: Malt Landskyld  og 1 pd 7 ½ Mrk Smør Skatteskyld  i Bersvig, No 12, dat: 9 Martii 1812, med Revers  Intet erlagt til Tugtguset.

            17.  Paategning af 12te Maji 1813, hvorved en fra Enken Marthe IversDatter indre Kilen til Rasmus Nielssen Maraas og Iver Nielssen Maraas under 18 Octbr: 1811 udstædt Obligation for 80 rd DC:  mod Pant i Løsøre, er omskrevet til 24 rbdr S: V:

            18.  Do: af 12 Maji 1813, hvorved [en] fra Michel Johnsen nedre Syslach til Rasmus Nielsen Maraas under 19de Octbr: 1811 udstædt Obligation for 40 rd DC:, mod Pant i Løsøre, er omskrevet til 12 Rbdr, S: V:

            19.  Do: af 12 Maji 1813, hvorved en fra Mons Knudsen Kaalaas til Rasmus Nielsen Maraas under 11 Maji 1808 udstædt Obligation for 70 rd SC:, mod Pant i Kaalaas, No 54, er omskrevet til 59 rbdr 3 mrk S: V:

            20.  Do: af 12 Maji 1812!! (1813), hvorved en fra Endre Pedersen Kaalaas til Iver Nielsen Maraas under 17de Octbr: 1805 udstædt Obligation for 90 rd DC:, mod Pant i Kaalaas, No 54, er omskrevet til 90 Rbdr S: V:

            21.  Do: af 12 Maji 1813, \hvorved en/ fra Do: til Rasmus Nielsen Maraas og Marthe NielsDatter under 18 Octbr: 1811 udstædt Obligation for 90 rd, mod Pant i Kaalaas  No 54, er omskrevet til 27 Rbdr S: V:

            22.  Do: af 12 Maji 1813, hvorved en fra Iver Nielssen Qvalvaag til Iver Nielsen Qvalvaag og Jacob Nielsen Maraas under 19 Octobr: 1809 udstædt Obligation for 180 rd DC:, mod Pant i Qvalvaag, No 89, er omskrevet til 99 rbdr S: V:

            23.  Do: af 12 Maji 1813, hvorved en fra Ole Knudsen Weraas til Iver Nielsen Weraas under 8 Maji 1811 udstædt Obligation for 100 rd DC:, mod Pant i Weraas  No 45, er omskrevet til 35 rbdr S: V:

 

1813: 133b

 

            24.  Paategning af 12 Maji 1813, hvorved en fra Ole Knudsen Weraas til Rasmus Nielsen Maraas under 18 Octobr: 1811 udstædt Obligation for 50 rd DC:, mod Pant i Weraas, No 45, er omskrevet til 15 rbdr S: V:

            25.  Do: af 12 Maji 1813, hvorved en fra Knud Olsen Weraas til Jacob Nielsen Maraas under 8de Maij 1811 udstædt Obligation for 100 rd DC:, mod Pant i Weraas, No 45, er omskrevet til 35 rbdr S: V:

            26.  Do: af 12 Maji 1813, hvorved en fra Do: til Jacob Nielssen Maraas under 18 Octobr: 1811 udstædt Obligation for 50 rd DC:, mod Pant i Weraas  No 45, er omskrevet til 12 Rbdr S: V:

            27.  Afkald fra Steffen Larssen Houcheland for hans Hustrue Ragnille OlsDatter Hougsdals Faderarv  18 rd 2 mrk 11 s, dateret 24 Febr: 1813, til Formynderen Amund Hanssen Tverberg.

            28.  Do: fra Knud Olssen Hougsdal for hans Kones Ragnille LarsDatter Houchelands Faderarv  9 rd 12 s, dateret 24 Februar 1813,  Ole Magnesen Skuggedal.

            29.  Bøxelseddel fra Frue Kahrs til Johannes Steffensen paa 6 Mrk Smør, 2 Kd: Malt, 1/12 Hud  ½ Skl Penge Landskyld  og Skatteskyld 10 ¾ Mrk Smør  i Solem  No 6, dateret 12 Martii 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            30.  Do: fra Do: til Gudmund Iversen paa 9 Mrk S:r, 9 Mrk Fisk  3 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 7 7/8 Mrk Smør  i Lekvold  No 8, dat: 30 Septbr: 1812, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            31.  Skjøde fra Sognepræst Hans Bull Motzfeldt til den residerende Capellan til Lindaas, Hr: Bang  paa nogle Huse paa Apelbakken, for 300 rd, dateret 16 Januar 1812.

            32.  Paategning af 13 Maji 1813, hvorved en fra Michel Olsen indre Lyren til Myndlingen Ellev Pedersen Bergen!! (Berge) under 8 Maji 1811 udstædt Obligation, de resterende 100 rd DC:, er omskrevet til 35 rbdr S: V:

            33.  Skiftebrev efter Ingebor IversDatter Todtlandsvig, sluttet 8 Maji 1812, hvorved Boets Jordegods  12 Mrk Smør i Todtlandsvig, No 172, er udlagt til Creditor \Erich/ Torgersen Molland, Enkemanden Lars Torgersen og Sønnen Torger Larssen.

            34.  Obligation fra Christopher Kahrs til hans Moder  Frue C: E: Kahrs  for 7000 rd DC:, mod Pant i Gaarden Toftegaard  No 21, dateret 8 April 1812  og omskrevet til {17 Martii 1} 2100 rbdr S: V:  efter Paategning af 17 Martii 1813.

            35.  Obligation fra Do: til Do: for 2500 rd DC:, mod Pant i Østrems Annex Kirke, dateret 11 Decbr: 1812  og omskrevet til 500 Rbdr Sølv værdie efter Paategning af 17 Martii 1813.

 

Fogden fremlagde Restancelisten, der viser, at paa indeværende Aars Skatter er betalt 31 rbd 88 s. Denne Liste blev inden Retten læst og af Almuen og Laugrettet, som uimodsagt, rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Lindaas Skibrede hævet.

                                                              Christie

  Ole Jacobsen Riisøen.  og bomerke                   Ole Arvesen Hodne.  O.A.S.H. og bomerke

  Thomas Jacobsen Oenæs.  T.I.S. og bomerke    Mons Haldorsen Myching.  og bomerke

 

 

 

Aar 1813  d: 15de Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatte-Thing for Herløe Skibrede fremholdt paa Thingstedet Alverstrøm/m/en, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de 4 {af Foged} sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd:  Rasmus Iversen From/m/erejde, Niels Gundersen From/m/erejde, Hans Olsen Husebøe, og Joseph Olsen Schjelanger.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel thingsøgende Almue vare tilstede.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Høste-Thinget for Lindaas Skibrede d: 12te s: M:

 

Forklaring om fundet Vrag.

For Retten mødte Stephen Olsen, Anders Helgesen og Mons Halvorsen Lyngøen, som eenstem/m/igen forklarede, at de i Slutningen af Novbr: 1811 bjergede 3 Stk fiirskaarne Fyrrebjelker, som laae og drev inde ved de yderste Skjær Vestenfor Lyngøen udenfor alle Land. Comparenterne buxerede de fundne Bjelker omtrent ¼ Miil ind til Lyngøen. Paa Bjelkerne stod ikke Stempel eller Mærke. Det blæste en Storm af sydvest paa den Tid Bjergningen skeede, saa at Bjergerne næsten vare i Livs Fare. Det Bjergede blev anmeldt for Fogeden og derefter offentlig bortsolgt.  Denne Forklaring

 

1813: 134

 

bleve oplæst for Comparenterne, som vedstode sam/m/e i det Hele  og bleve dimitterede.

 

Ditto. (Forklaring om fundet Vrag)

For Retten mødte Hans Olsen, Ole Hansen, Niels Jacobsen  Magne Hansen {og} Anders Nielsen og Iver Petersen Alvem, som eenstem/m/igen forklarede at de, tilligemed Ole Christiansen Alvem, omtrent i Slutningen af November 1811 bjergede 2 Stk fiirskaarne Fyrrebjelker og en halv Tylt Planker, som de fandt drivende paa Søen, Bjelkerne paa en Havbugt vestenfor Alvem og Plankerne inde ved Landet paa Herløevær. Under Bjergningen blæste det stærkt, saa at Bjergerne havde megen Besværlighed og tillige vare udsatte for Fare. Paa det Bjergede fandtes ikke Mærker. Comparenterne anmeldte Bjergningen for Fogeden.  Denne Forklaring blev oplæst for Bjergerne, som aldeles vedstode sam/m/e og erklærede, at der ikke er Land eller Øer vestenfor de Steder, hvor det Bjergede fandtes, men at det aabne Hav staaer ind derpaa.

 

Ditto. (Forklaring om fundet Vrag)

For Retten mødte Gunder Andersen Hendøe, som forklarede, at han, i Slutningen af November 1811, i et stormende Vejr, bjergede en fiirskaaren Fyrrebjelke, som laae og drev i et Havgab vestenfor Hendøen, og som Comparenten, tilligemed hans 2 Børn, buxerede ind i Sikkerhed omtrent ¼ Miil og derefter belagde indtil at Vinden standsede saa at han kunde buxere den ind paa Hendøen. Der er ikke Land vestenfor det Havgab, hvori Bjelken fandtes, men der var Land paa nordre og søndre Side. Efterat Bjergningen for Fogeden var anmeldt, blev Bjelken offentligen bortsolgt. Der fandtes ikke Mærke paa Bjelken.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

 

Ditto. (Forklaring om fundet Vrag)

For Retten mødte Gunder Andersen, Endre Hansen og Mons Magnesen Hendøen, som forklarede, at de i Slutningen af November Maaned 1811 bjergede en fiirskaaren Fyrrebjelke, som laae og drev i et Havgab vestenfor Hendøen saaledes, at der var Land paa sønden og nordre Side  men ikke paa vestre Side, hvor det aabne Hav stod ind paa. Under Bjergningen blæste en stærk Vind, som gjorde det meget besværligt for Comparenterne at buxere Bjelken ind til Hendøe, hvilket de dog, med Anstrængelse gjorde. Paa Bjelken fandtes intet Mærke.  Dimitteret efter at have hørt deres Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

 

Ditto. (Forklaring om fundet Vrag)

For Retten mødte Johannes Johannesen Hendøen, som forklarede, at han, tilligemed Thomas Rasmussen Hendøen, {b} i Slutningen af Novbr: Maaned 1811 bjergede 2 Stk fiirskaarne Fyrrebjelker, som laae og drev paa en Havbugt vestenfor Hendøen, saaledes, at der var Land paa nordre og søndre Side  men ikke paa vestre Kandt hvor det aabne

 

1813: 134b

 

Hav stod ind. Det blæste en stærk sydvest Vind, og Bjergerne havde megen Møje med at buxere Bjelkerne ind i Sikkerne!! (Sikkerhed). Paa de fundne Bjelker stod ingen Mærker. Bjergningen blev anmeldt for Fogeden.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til d: 17de d: M:

                                                              Christie

       Rasmus Iversen From/m/erejde.  RIS: og bomerke

                                                               Hans Olsen Husebøe.  HOS og boemerke

       Niels Gundersen From/m/erejde.  N.G.S. og bomerke

                                                               Joseph Olsen Schjelanger.  IOS og bomerke

                                                    alle med holdt Pen.

 

 

Den paafølgende 17de Maji 1813 continuerede Sommerthinget for Herløe Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som forrige Rettes Dag.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Paategning {af} uden Datum, hvorved en fra Johannes Kilstrøm til Agent Krohn under 23de Januar 1812 udstædt Obligation for 1500 rd DC:  er omskrevet til 450 Rbdr S: V:, mod Pant i en Kobbermølle i Florvaag.

            2.  Aflyst paa en Obligation fra Christopher Christophersen til Madame Dahl, stor 3000 rd, dattert 1ste Julii 1808, mod Pant i Gaarden Asch, No 9, for de betalte 300 rd  efter Qvittering af 11 Desbr: 1812.

            3.  Paategning af 11 Martii 1812!! (1813), hvorved \de paa/ en fra Christopher Christophersen under 1ste Julii 189!! (1809) til Enken  Madame Dahl til Rest værende 2700 rd DC:  er omskrevet til 1620 Rbdr S: V:, mod Pant i Ask  No 9.

            4.  Paategning {af} uden Datum, hvorved en fra B: Edvard Harckens til Bispinde Hagerup under 4 Aug: 1804 udstædt Obligation for 1000 rd DC:, mod Pant i Florvaag, No 6, er omskrevet til 1000 Rbdr.

            5.  Bøxelseddel fra \Sognepræst/ Hans Bergendal til Anders Halstensen paa ½ Løb Smør  {18 Kd:} 12 Kd: M: i Grasdal, No 92, dat: 15 Maji 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.  Skatteskyld 1 pd 21 Mrk Smør.

            6.  Vilkaarsbrev fra Anders Halstensen Grasdal til Forældrene Halsteen Anderssen og Marthe ChristiansDatter, dat: 15 Maji 1813.

            7.  Paategning af 15 Maji 1813, hvorved en fra {Rasmus Hanssen} Anders Anderssen Berland til Rasmus Hanssen Soltvedt under 14 Decembr: 1812 udstædt Obligation for 600 rd DC:  mod Pant i Berland  No 27, er omskrevet til 120 Rbdr S: V:

            8.  Paategning af 15 Maji 1813, hvorved en fra Ole Wichingsen Berland til Rasmus Hanssen Soltvedt under 14de Decembr: 1812 udstædt Obligation for 300 rd DC:, mod Pant i Berland  No 27, er omskrevet til 60 Rbd S: V:

            9.  Skjøde fra Johannes Johannessen yttre Bragstad til Lars Knudsen paa 1 pd 3 Mrk Smør  18 Kd: Malt i yttre Bragstad, No 73, for 160 rbdr  og Vilkaar til Værdie 9 rbd aarlig, dateret 15 Maji 1813.

            10.  Aflyst Obligation fra Johannes Johannessen yttre Bragstad til Niels Magnesen Solem, stor 40 rd, mod Pant i yttre Bragstad  No 73, dat: 5 Maji 1803  og qvitteret 15 Maji 1813.

            11.  Vilkaarsbrev fra Lars Knudsen yttre Bragstad til Johannes Johannessen og Kone Marthe JohannesDatter, dateret 15 Maji 1813.

            12.  Afkald fra Mons Monssen Toft for hans Kones Gunilde MonsDatter Herløevæhrs Arvemidler  20 rd 90 s  til Formynderen Niels Monssen Herløevæhr, dateret 15 Maji 1813.

            13.  Bøxelseddel fra Iver Nielssen Mitzøen til Michel Olsen paa 12 Mrk Fisk i Gaarden Mitzøen  No 29, dat: 15de Maji 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.  Skatteskyld 6 Mrk Smør.

            14.  Paategning af 15 Maji 1813, hvorved de paa en Obligation fra Sjur Knudsen Gripsgaard til Halsten Andersen Grasdal {under} \af/ 19de Octobr: 1807 {udstædt Obligation} resterende 50 rd DC:, mod Pant i Gripsgaard, No 97, er omskrevet til 47 Rbd 3 mrk S: V:

            15.  Paategning af 15 Maji 1813, hvorved de paa en Obligation af 11te Maji 1805 fra Rasmus Olsen øvre Tvedt til Halsteen Anderssen Grasdal m: fl: resterende 25 rd DC:, mod Pant i øvre Tvedt, No 78, er omskrevet til 25 Rbdr S: V:

            16.  Paategning af 15 Maji 1813, hvorved en fra Do: til Halsteen Anderssen Grasdal under 15 Maji 1809 udstædt Obligation for 75 rd DC:, mod Pant i øvre Tvedt, No 78, er omskrevet til 48 Rbdr 4 mrk 8 s: S: V:

            17.  Skjøde fra Enken Inger SteffensDatter Egeland m: fl: til Steffen Knudsen paa 8 Mrk Smør  2 2/3 Kd: M: i Egeland, No 70, for 15 Rbdr, dateret 15 Decbr:!! (Maji) 1813, og Vilkaar til Værdi 10 Rbdr aarlig.

            18.  Vilkaarsbrev fra Steffen Knudsen Egeland til Moderen Inger SteffensDatter Egeland, dateret 15de Maji 1813.

 

1813: 135

 

            19.  Bøxelseddel fra Henrich Henrichsen Formann til Peder Nielssen paa 14 ½ Mrk Smør  29/144 Hud Landskyld  og Skatteskyld 21 ¾ Mrk Smør  i Fosse, No 86, dateret 2den Martii 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            20.  Odelslysning fra Mons Olsen Rong paa hans formenende Odels og Indløsnings Ret til Rasmus Olsens Brug, af Skyld 20 4/7 Mrk Fisk i Rong, dateret 15 Maji 1813.

            21.  Aflyst Obligation fra Thomas Rasmussen Herløevæhr til Anders Rasmussen Bredvig for 400 rd, mod Pant i Herløevæhr, No 41, dateret 12te Decembr: 1810  og qvitteret 4de Januar 1813.

            22.  Aflyst Obligation fra Friderich Monssen Herløevæhr til Jacob Monssen Landsvig for 195 rd, mod Pant i Herløevæhr, No 41, dateret 11te Maji 1811  og qvitteret 4 Januar 1813.

            23.  Aflyst Do: fra Do: til Elling Ottesen Tosche for 195 rd, mod Pant i Herløevæhr  No 41, dateret 11 Maji 1811  og qvitteret 15 {Januar} \Maji/ 1813.

            24.  Skiftebrev efter Johannes Ejnersen Holme, sluttet 11te Decembr: 1812, hvorved Boets Jordegods  14 Mrk Smør  4 2/3 Kd: Malt i Holme, No 77, er udlagt til Enken Marthe NielsDatter Holme og Børnene.

            25.  Paategning af 15 Maji 1813, hvorved en fra Ole Johannessen Hæsdal til Halsten Anderssen Grasdal under 22 Octobr: 1810 udstædt Obligation for 50 rd DC:, mod Pant i Hæsdal, No 95, er omskrevet til 22 rbdr 3 mrk S: V:

            26.  Bøxelseddel fra Provstinde Micheleth til Ole Willumsen paa 4 ½ Mrk Smør  4 ½ Kd: Malt Landskyld  og 9 Mrk S:r Skatteskyld  i Schielanger, No 58, dat: 14 Aug: 1812, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            27.  Paategning af 15 Maji 1813, hvorved en fra Michel Anderssen Rødsland til Ole Hanssen Elsaas under 14 Decembr: 1812 udstædt Obligation, mod Pant i Rødsland, No 65, for 800 rd DC:, er omskrevet til 160 Rbdr S: V:

            28.  Afkald fra Joseph Olsen Schielanger for hans Kones Ragnille JohannesDatter Schielangers Arvemidler 53 rd, til Formynderen Johannes Larssen Schielanger, dat: 15 Maji 1813.

            29.  Aflyst Obligation fra Niels Monssen Herløevæhr til Anders Erichsen Skaar m: fl:, stor 690 rd, mod Pant [i] Herløevæhr, No 41, dat: 14 April 1812  og qvitteret 17 Maji 1813.

            30.  Paategning af 17 Maji 1813, hvorved en fra Ole Olsen Landsvig til Rasmus Hanssen Soltvedt under 15 Martii 1809 udstædt Obligation for 50 rd DC:, mod Pant i Landsvig, No 62, er omskrevet til 42 Rbdr 3 mrk S: V:

            31.  Skiftebrev efter Christi JohnsDatter indre Bragstad, sluttet 30 Decembr: 1812, hvorved Boets Jordegods  ½ Løb Smør i indre Bragstad, No 74, for 150 rd, er udlagt til Enkemanden Christian Olsen indre Bragstad, og Børnene.

 

Fogeden fremlagde Restancelisten, som udviser at paa indeværende Aars Skatter er betalt 16 rbd 64 s. Denne Liste blev inden Retten læst, examineret og rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Herløe Skibrede hævet.

                                                                 Christie

      Rasmus Iversen Frommerejde.  R.I.S. og bomerke

                                                                    Hans Olsen Husebøe.  H.O.S. og bomerke

      Niels Gunderssen Frommerejde.  N.G.S. og bomerke

                                                                    Joseph Olsen Schielanger.  I.O.S. og bomerke

 

 

 

Aar 1813  d: 18de Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatte-Thing for Radøe Skibrede fremholdt paa Thingstedet Alverstrøm/m/en  og blev Retten bestyret af mig Sorenskriver Christie i Overværelse af de 4 sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd:  Aamund Larsen indre Sæbøe, Christian Jensen Wildanger, Rasmus Gundersen indre Helle og Jacob Stephensen Halland.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Thingsøgende Almue vare tilstede.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Som/m/erthinget for Lindaas Skibrede d: 12te d: M:   Endvidere blev oplæst

            33.  en Bekjendtgjørelse, uddraget af Stats Tidenden, betreffende Forholdet mod Sverig, hvilken er tilstillet Fogeden fra Amtet til Bekjendtgjørelse.

 

Da ingen havde noget at føre i Rette, blev Thinget udsat til næste Dag.

                                                                Christie

   Rasmus Gundersen indre Helle.  R.G.S. og bomerke

                                                               Aamund Larsen indre Sæbøe  ALS og bomerke

   Jacob Stephensen Halland.  ISSH og bomerke

                                                               Christian Jensen Wildanger.  CIS og bomerke

 

 

Den følgende Dag continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Som/m/erthinget for Radøe Skibrede.

 

Justits Sag:

Foged Bøgh mødte og fremlagde  1. skrivtlig Stævning, af 7de Maij 1813, i forkyndt Stand, hvorved Arrestanten

 

1813: 135b

 

Skræddersvend Hans Halvorsen er indstævnt at lide Dom for begaaet Tyverie paa Gaarden Hilland, og   2. Præliminair-Forhør, optaget paa Som/m/erthinget for Skjold Skibrede d: 4de s: M:  og hvorpaa er tegnet Amtets Actions Ordre af 6te s: M:

  Actor fremstillede dernæst den Tiltalte løs og ledig i Retten og begjerede hans Forklaring under Præliminair Forhøret ham forelæst, og ligeledes de indstævnte Vidner paaraabte, deres Forklaringer dem forelæste  og derefter af dem beedigede.

  Stævningen blev læst og paategnet  og den indtages her  saaledes lydende: #   Forhøret vedhæftes Acten.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte, ifølge den paa Forhøret af Amtet tegnede Defensions Ordre, og forbeholdt det fornødne.

  Tiltalte fremstod løs og ledig. Hans Forklaring blev oplæst for ham af Præliminair Forhøret  pag: 1, 2, 5 og 6, og han vedblev sam/m/e i det Hele, med den Forandring, at hans Navn er Andreas Halvorsen og ikke Hans Halvorsen.

  Derefter mødte den Bestjaalne Knud Halvorsen Hilland. Hans Forklaring under Præliminair Forhøret blev ham forelæst og han vedblev sam/m/e i det Hele. Han tilkjendegav dernæst, at han havde den stjaalne Baad og Snøret her tilstede. Snøret blev fremlagt i Retten, og Baaden foreviiste den Bestjaalne ved Bryggen paa Alverstrøm/m/ens Thingsted.  Tiltalte tilstod, at den nu foreviiste Færings Baad og Snøret vare de, han, som omforklaret, bemægtigede sig ved Hillands Nøstet. Laugrettet vurderede bemeldte Baad \med et Par Aarer/ for 3 rbdr 2 mrk  og Snøret \med Steen/ for 1 rbdr.  Den Bestjaalne aflagde derpaa Eed til Stadfæstelse paa \at/ bemeldte Baad \med Aarer/ og Snøret kom ud af hans Besiddelse uden hans Vidende og mod hans Villie. Derefter blev Baaden og Snøret tilbageleveret den Bestjaalne, som derefter blev dimitteret.

  Tiltalte erklærede, som tilforn, at det aldeles ikke var hans Hensigt at stjæle hverken Baaden eller Snøret, men at han blot vilde roe over Sundet i den første, og at han tænkte paa at bruge Snøret til at fiske med i Sundet, samt at han havde tænkt at tage Skjæl i Sundet til Agn eller Mading at fiske med. Ligeledes sagde han, at det var hans Agt at bringe Baaden og Snøret tilbage til Hillands Nøstet.

  Derpaa fremstod som

            1ste Vidne  John Johnsen Hilland, afhørt som 1ste Deponent under Præliminair Forhøret. Hans Forklaring sam/m/esteds blev ham forelæst og han vedstod sam/m/e i eet og alt. Han tilføjede, at da han raabte efter Tiltalte, som havde taget Baaden, svarede Tiltalte at han blot vilde roe tvers over Sundet. Vidnet raabte da til den Tiltalte, at dersom han vilde kom/m/e tilbage med Baaden, skulde Vidnet sætte ham over paa hiin Side; men Tiltalte vedblev at roe tvers over mod hiin Side, indtil at han af de omforklarede 2 Mænd fra Sogn blev stoppet. Vidnet aflagde derpaa Lovens Eed til Stadfæstelse paa hans Forklaring  og blev dimitteret.

 

1813: 136

 

            2det Vidne  Hans Halvorsen Hilland, afhørt under Præliminair Forhørt som 2den Deponent. Hans Forklaring blev oplæst for ham; han vedstod dens Rigtighed, aflagde Eed til Stadfæstelse derpaa  og blev dimitteret.

  Tiltalte tilstod at han hørte 1ste Vidne raabe efter ham i det han vilde sætte fra Land med Baaden, og at Tiltalte svarede at han vilde roe tvers over Sundet. Derimod benægtede Tiltalte at have hørt 1ste Vidne tilbyde sig at roe ham over Sundet. Han tilstod ogsaa, at han roede fra Land uagtet at 1ste Vidne raabte efter ham, hvilket han ikke tog i Betænkning da han blot vilde benytte Baaden til at roe over Sundet.

            3die Vidne  Lehnsmand Johannes Fougstad, 57 Aar gam/m/el. Hans Skrivelse, af 4de Maij, inddraget i Forhøret pag: 1 og 2, blev ham forelæst og han vedstod sam/m/e. Han forklarede videre, at han ikke har bestilt eller ladet bestille til sig paa Skræder-Arbejde den Tiltalte. Vidnet talede ikke med Tiltalte da denne om Morgenen blev grebet, og Vidnet hørte ham heller ikke sige i hvad Hensigt han havde taget Baaden, eller hvor han agtede sig hen. I øvrigt kjender Vidnet ikke den Tiltalte  og veed heller ikke mere til Sagens Oplysning, end at Tiltalte skal have opholdt sig i Vidnets Bondestue Natten føren han blev grebet  og at han om Morgenen tidlig var ind i Vidnets Ildhuus og varmede sig. Han aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse paa denne Forklaring  og blev dimitteret efterat Forklaringen for ham var oplæst og [af] ham vedkjendt som rigtig.

  Actor fremlagde dernæst   3. Stifts Provst Fleischers Attest, af 10de Maij 1813, om Tiltaltes Daab, Confirmation og Altergang.   4. skrivtligt Vidnesbyrd, af 18de s: M: fra Skrædermester Rasmus Bøe, ang: Tiltaltes Forhold, og   5. do: af 13de s: M:, fra Oldermanden for Skræderlauget i Bergen  Peter Christensen.  Actor erklærede derhos, at Stævningen, ifølge Tiltaltes Forklaring under Præliminair Forhøret, lyder paa Hans Halvorsen, men at dette angaaer nærværende Arrestant, hvis rette Navn, ifølge hans egen Forklaring i Dag saavelsom efter de fremlagte Attester, er Andreas Halvorsen.  Bemeldte Documenter No 3, 4 og 5 indtages her  saaledes lydende: #

  Foranstaaende Documenter No 3, 4 og 5 bleve oplæste for Tiltalte, som erklærede at sam/m/e vare han angaaende  og at han ikke havde noget derved at anmærke.

  Actor fremlagde Indlæg, af Dags Dato, hvori Sagen indlades til Dom.  Bemeldte Indlæg er saaledes lydende: #

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz fremlagde ligeledes Indlæg, af Dags Dato, hvori Sagen indlades til Dom.

Eragtning:

Denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  Arrestanten blev Fogeden overleveret til Bevogtning.

 

1813: 136b

 

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Mageskjøde fra Frue Krigs Kommissairinde Inger Dorthea Dahl til hendes Søn Niels Alstrup Dahl paa hendes efter Samfrænde-Skiftebrev af 5te Augusti 1811 udlagte Andeel i Gaarden Marøen, No 63, for Mellemlæg \til Kjeøberen/ 240 rd 4 mrk 1 ¼ s, dateret 24de Junii 1812.

            2.  Paategning af 17de Maji 1813, hvorved en fra Petter Schrøder Lamberg til Lars Gudmundsen \Eide/ og fl: udstædt Obligation af 15de Junii 1812, for 1800 rd DC:, mod Pant i Gaarden øvre Qvalem, No 59, er omskrevet til 450 Rbdr S: V:

            3.  Aflyst Obligation fra Ole Arnesen nedre Tjore til Niels Magnesen Solem for 200 rd, mod Pant i nedre Tjore, No 7, dateret 14 Maji 1811  og qvitteret 18 maji 1813.

            4.  Aflyst paa Niels Ellingsen Aschelands Obligation af 25de Octobr: 1802, til Abraham Jacobsen Hope, stor 190 rd, mod Pant i Ascheland, No 18, for de resterende 140 rd  efter Qvittering af 25 Junii 1812.

            5.  Bøxelseddel fra Frue Inger Dorthea Dahl til Christopher Johnsen paa 6 Mrk Smør  4 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 10 ½ Mrk Smør  i Gaarden Bøe, No 62, dateret 22 Febr: 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            6.  Afkald fra Steffen Jacobsen Storheim for hans Hustrues Anna TorchelsDatter yttre Sæbøes Fædernearv 36 rd 3 s, til Formynderen Erich Amundsen Husebøe, dateret 18 Maji 1813.

            7.  Bøxelseddel fra Sognepræst Johan Henrich Wolff til Gunder Johannessen paa 11 ¼ Mrk Smør  6 Kd: Malt  og Skatteskyld 15 ¾ Mrk Smør  i nordre Solem, No 42, dat: 24 Decbr: 1812, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            8.  Bøxelseddel fra Niels Erichsen Kaartvedt til Johannes Halvorsen paa 4 ½ Mrk S:r  3 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 6 ¾ Mrk Smør  i Kaartvedt, No 34, dat: 18 Maji 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            9.  Aflyst paa en Obligation af 25 Octobr: 1810 fra Elling Jacobsen Nøetvedt til Rasmus Olsen Thore, stor 200 rd, mod Pant i Nøetvedt, No 40, for de resterende 100 rd  efter Qvittering af 18 Maji 1813.

            10.  Skjøde fra Mons Olsen Kaartvedt til Sønnen Ole Monssen paa 15 Mrk Smør  10 Kd: Malt i Kaartvedt, No 44, for 16 Rbdr 4 mrk, dateret 18 Maji 1813.

            11.  Skjøde fra Niels Carlsen Kaalaas til Jacob Olsen Koursbøe og Johanne NielsDatter paa 18 Mrk Smør  15 Kd: Malt i Kaalaas, No 33, for 16 rbdr 4 mrk, dateret 18 Maji 1813.

            12.  Bøxelseddel fra Niels Carlsen Kaalaas til Jacob Olsen Koursbøe og Johanne NielsDatter paa 18 Mrk Smør  15 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 5 ¼ Mrk Smør  i Gaarden Kaalaas, No 33, dateret 18 Maji 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            13.  Kjøbecontract {imellem} \fra/ Niels Haaversen søre Houcheland til Myndlingen Torgjer Tollevsen, hvorved han forbinder sig til at tilskjøde Myndlingen hans ejende 1 pd S:r  ½ Td Malt i søre Houcheland, No 4, dat: 18 Maji 1813.

            14.  Bøxelseddel fra Capitain Detlef J: Rensch til Henrich Jacobsen paa 11 1/7 Mrk Smør  9 2/7 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 19 ½ Mrk Smør  i nedre Qvalem, No 58, dat: 12 Martii 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            15.  Paategning af 18 Maji 1813, hvorved en fra Johannes Anderssen Kaalstad til Madame E: Arentz under 24 Octbr: 1804 {under} udstædt Obligation for 40 rd DC:, mod Pant i Kaalstad, No 37, er omskrevet til 40 Rbdr S: V:

            16.  Paategning af 18 Maji 1813, hvorved er fra Christian Rasmussen nedre Waagenæs til Lehnsmand Ole Magnesen Bøe under 23 Octbr: 1807 udstædt Obligation for 112 rd DC:, er omskrevet til 106 rbdr 2 mrk 6 2/3 s S: V:  Pant i nedre Waagenæs  No 56.

            17.  Paategning af 7 Maji 1813, hvorved en fra Rasmus Iversen øvre Waagenæs til Daniel Nielsen Rølland under 3die Januar 1810 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i øvre Waagenæs, No 57, er omskrevet til 100 rbdr S: V:

            18.  Fæsteseddel fra Lars Larssen Watle til Lars Johannessen paa et Stykke Udmark, kaldet Grønrinden, under Gaarden Bratougle, dateret 18 Maji 1813.

            19.  Aflyst paa en Obligation af 20 Octobr: 1808 fra Johannes Johnsen Bratougle til Johannes Johannessen Olsvold, mod Pant i Bratougle, No 23, stor 80 rd, de resterende 56 rd  efter Qvittering af 29 Octobr: 1812.

            20.  Aflyst paa en Obligation af 4de Octobr: 1804 fra Mons Johannessen Helleland til Arent Greve, stor 98 rd, mod Pant i Helleland, No 48, for de betalte {50rd} 48, efter Qvitteringer af 7 Novbr: 1805, 22 Junii 1807 og 30 Octbr: 1812.

            21.  Paategning af 6te April 1813, hvorved de paa en af Mons Johannessen Helleland under 4 Octbr: 1804 til Arent Greve udstædt Obligation resterende 50 rd DC:, omskrevet til 50 rbdr S: V:

            22.  Paategning \af/ {fra Anders} 18 Maji 1813, hvorved en fra Anders Willumsen nedre Waagenæs til Lars Larssen Risnæs under 26 Octobr: 1810 udstædt Obligation \for 45 rd DC:,/ mod Pant i nedre Waagenæs  No 56, er omskrevet til {45 rbdr S: V:} 20 rbd 1 mrk 8 s S: V:

            23.  Paategning af 18 Maji 1813, hvorved en fra Jens Johannessen søre Houcheland til Lars Larssen Storheim under 24de October 1804 udstædt Obligation for 70 rd, DC:, mod Pant i søre Houcheland, No 4, er omskrevet til 70 rbdr S: V:

 

1813: 137

 

            24.  Paategning af 18 Maji 1813, hvorved en fra Ole Claussen søre Wetaas til Lars Larssen Storeim under 28 Aug: 1810 udstædt Obligation for 80 rd DC:, mod Pant i søre Wetaas, No 2, er omskrevet til 36 rbdr S: V:

            25.  Paategning af 19 Maji 1813, hvorved en fra Johannes Johnsen Myching til Michel Gudmundsen Hundven og Christian Gudmundsen Konglevold under 24 Octbr: 1811 udstædt Obligation for 400 rd DC:, er omskrevet til 120 rbdr S: V:  Pant i Myching  No 51.

            26.  Paategning af 18 Maji 1813, hvorved en fra Wiching Sjurssen {Tvedt} Mjøs til Myndlingerne Willum Arnesen Mangersnæs og Christine ChristensDatter Bøe under 1ste Aug: 1808 udstædt Obligation for 130 rd DC:, mod Pant i Mjøs m: fl:, omskrives til 104 rbdr S: V:

 

Samme Dag blev i Justits Sagen, Foged Bøgh, som Actor, contra Andreas Halvorsen afsagt følgende

Kjendelse:

  Under nærværende Sag bliver det fornødent, at Tiltalte Andreas Halvorsen afgiver nærmere Forklaring over følgende Puncter:  1. Om han ikke fra Alverstrømmens Gjestgiversted, hvorfra han gik bort om Morgenen tidlig, kunde see Husene ved Alversunds Kirke, og om han allerede medens han var i Alverstrømmen  havde besluttet at reyse over til bemeldte Huse?   og 2. Om han, forinden han tog Baaden og det øvrige, anmodet nogen, og i saa fald, hvem, at sætte sig over Sundet.   Til den Ende reasumeres Sagen.

  Tiltalte var løs og ledig i Retten tilstede.  Actor og Defensor mødte.  Tiltalte besvarede forbemeldte Spørgsmaale saaledes:  1ste Sp:  Han saae vel Kirken men ikke Husene, og han havde allerede i Alverstrøm/m/en besluttet at rejse over Sundet til Kirken, samt at tage Knud Hillands Baad for at roe derover. Baaden saae han om Aftenen tilforn at ligge optrukket ved Hillands-Nøstet.   til 2den Qv:  Sv:  Tiltalte bad en frem/m/ed Mand, som laae med Baad i Alverstrøm/m/en, om at sætte sig over Sundet om Morgenen tidlig forinden Tiltalte gik hen til Hilland; men bemeldte frem/m/ede Mand nægtede at gjøre dette, da han skulde rejse nordefter og ikke vilde opholde sig. Tiltalte bad ingen, i Alverstrøm/m/en \eller paa Hilland/ Hjem/m/ehørende, om at sætte sig over til Kirken. Han sagde ogsaa, at han ikke i Alverstrøm/m/en spurgte om han kunde faae Skræder-Arbejde.

  Actor henholdt sig til sit forrige og indlod atter Sagen.

  Defensor henholdt sig ligeledes til sit indgivne Forsvars Skrivt, der nu for Tiltalte blev oplæst, og indlod atter Sagen.

Eragtning:

denne Sag optages herved til Dom.

 

  Derefter blev strax i Retten afsagt følgende

Dom:

  Efter Amtets Ordre af 6te Maij 1813 tiltales Skræddersvend Hans Halvorsen, men som senere er befunden at hedde Andreas Halvorsen, for begaaet Tyverie paa Gaarden Hilland. Ved egen Tilstaaelse, corpus delicti og Vidners Forklaring er Tiltalte overbeviist om, at han d: 4 Maij sidstleden om Morgenen tidlig er gaaet hen til et Nøst paa Gaarden Hilland  og at han har sat ud en Færingsbaad, som stod optrukket ved Nøstet, samt taget ud af Nøstet et Par Aarer og eet Fiskesnøre, hvorefter han er roet bort med Baaden, Aarerne og Snøret, men strax blev grebet, anholdt og arresteret. Baaden, Aarerne og Snøret, bleve af Ejeren, Knud Halvorsen Hilland, tagne tilbage, da Tiltalte blev anholdt.  Baaden, med Aarerne, er vurderet for 3 rbd 2 mrk:  og Snøret, med Steen, for 1 rbdr, tilsammen fire Rigsbankdaler 32 s.

  Vel paastaaer Tiltalte, at det ikke var hans Hensigt at stjæle bemeldte Koster, og at han blot vilde afbenytte Baaden og Aarerne til at roe over Sundet fra Hilland til Huusene ved Alversunds Kirke  hvor han meente at kunne faae Skrædderarbejde, samt at han tog Snøret for at Fiske med sam/m/e; men da Tiltaltes Forklaringer om hans Hensigt har været vaklende lige fra det Øjeblik han blev grebet, og han endog selv tilstaaer, at 1ste Vidne raabte efter ham da han vilde roe bort med Baaden, samt at han desuagtet roede bort, saa kan han ikke andet end \ansees at/ have været in malafide  saameget mere, som han søgte at undvige da han blev ført tilbage \til Land/ med Kosterne. Han maae derfor ansees som Tyv efter Fr: af 20 Februar 1799  § 1, da han er over

 

1813: 137b

 

Lavalder og ikke er overbeviist om tilforn at være dømt for Tyverie.

  Da Kosternes Værdie ikke er betydelig  og Tiltalte har meget fordelagtige Vidnesbyrd om hans foregaaende Vandel, saa bestem/m/es Straffetiden til 2 Maaneder.

  Om Skades Erstatning bliver her ingen Qvæstion, da Kosterne ere kommet tilstæde; derimod maae Tiltalte udrede Actionens Omkostninger. Defensors Sallarium billiges med 4 rbdr. I Diætpenge tilkom/m/er Defensor, som ikke har havt private Forretninger paa Thinget, for een Forretningsdag og 2 Rejsedage, 3 rbdr  og for Skyds 2 rbd 16 s.   Sagførelsen har været Lovforsvarlig.

Thi kjendes for Ret:

  Tiltalte Andreas Halvorsen bør indsættes til Arbejde i Bergens Tugt- og Manufactuur-Huus i to Maaneder  og betale alle af denne Sag lovlig flydende Omkostninger, og deriblandt Sallarium, Diætpenge og Skyds til Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz  ni Rigsbankdaler, sexten Skilling.

  De idømte Omkostninger udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse  og det hele efterkom/m/es under Adfærd efter Loven.

 

  Tiltalte, som løs og ledig hørte Dom/m/en oplæse, erklærede, at han med sam/m/e var tilfreds.

 

Fogden Bøgh fremlagde Restancelisten, der udviser at paa indeværende Aars Skatter er betalt.!!   Denne Liste blev inden [Rætten], examineret og rigtig befunden.

 

Da ingen havde noget videre at føre i Rette blev Sommertinget for Radøe Skibrede hævet.

                                                                Christie

     Rasmus Gundersen indre Helle.  R.G.H. og bomerke

                                                                    Amund Larssen indre Sæbøe.  A.L.S.

     Jacob Steffensen Halland.  I.S.S.H. og bomerke

                                                                    Christian Jenssen Wilanger.  C.I.S. og bomerke

 

 

 

Aar 1813  d: 20de Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatte-Thing for Alenfit Skibrede fremholdt paa Thingstedet Alverstrøm/m/en, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 4 sam/m/e Dag i Eedtagne Laugrettesmænd:  Tollev Andersen Odderaas, Carl Guttormsen Smørdal, Baste Aslachsen Næbstad og Knud Pedersen nordre Levestad.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Thingsøgende Almue vare tilstede.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Som/m/erthinget for Lindaas og de følgende Skibreder i denne Maaned ere bekjendtgjorte.

 

Gam/m/elt Bjergnings Thingsvidne.  fra Fol: 54.

For Retten mødte Jacob Olsen Fjeldsbøe og tilkjendegav, at han ikke havde kunnet formaae Vidnerne at møde til sidste Høsteting for Alenfit Skibrede for at gjøre Forklaring i det paa Høstetinget for Lindaas Skibrede d: 23de October f: A: begyndte og til d: {18de} 2den Novbr: næstefter udsatte Thingsvidne, betreffende Amund Olsen Ydstebøes Bjergning. Derimod fremstillede han nu 2 godvillig mødende Vidner, som han begjerede afhørte om Bjergningen.

  Derefter fremstod som

            1ste Vidne  Salomon Olsen Brudeknappen, som angav sig at være 71 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Bjergerne. Han {forklar} aflagde Eed og forklarede, at nærværende Jacob Olsen Fjeldsbøe, tilligemed de 3 af ham under dette Thingsvidne opgivne Personer, omtrent 3 Uger før Michaeli 1812 kom roende op til Brudeknappen med Drengen Aamund Olsen Ydstebøe, som de sagde at have bjerget søndenfor Brudeknappen  hvor han havde kuldsejlet og sad oppe paa Kjølen af Baaden. Den Bjergede var gjennemvaad, næsten sandseløs og kunde ikke tale. Han forblev hos Vidnet,

 

1813: 138

 

blev bragt til Sengs, opvarmet og forfrisket, saa at han næste Dag kom sig. Han fortalte da, at han Dagen tilforn kuldsejlede  og at hans Fader og en Bødker, som vare med paa Baaden, druknede. Kort efter at Bjergerne havde bragt den Bjergede op i Brudeknappen, kom Baaden, kantret, drivende forbi. Vinden var ikke meget stærk.  Hans Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod dens Rigtighed  og blev dimitteret.

            2. Vidne  Niels Salomonsen Brudeknappen, 18 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Bjergerne. Han aflagde Lovens Eed og forklarede sig aldeles overeensstem/m/ende med 1ste Vidne.  Dimitteret.,

  Jacob Olsen Fjeldsbøe begjerede Thingsvidnet sluttet og sig beskreven meddeelt, som blev bevilget.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Anders Halvorsen Fotland til Rasmus Anderssen Hjemvig paa 1 pd 12 Mrk Smør i Lechnæs, No 71, for 110 rbd, dateret 20 Maji 1813,  Vilkaar af Værdie 10 rbdr aarlig.

            2.  Vilkaarsbrev fra Anders Rasmussen Hjemvig paa hans Søns og Myndlings Rasmus Anderssens Vegne til Anders Halvorssen Fotland og \Kone/ Magdeli JohannesDatter paa aarligt Levekaar af Lechnæs, dat: 20 Maji 1813.

            3.  Bøxelseddel fra Ole Aschildsen Nepstad og Lars Aschildsen Birkeland til Aschild Olsen paa 21 3/11 Mrk S:r, 14 2/11 Kd: Malt og 13/44 Faar Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 15 Mrk Smør  i Nepstad, No 74, dateret 30 Martii 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            4.  Attest fra Foged Bøgh af 20 Maji 1813, hvorved den ved Skiftebrev af 24 Aug: 1799 til Ole Johannessen udlagte Andeel i Gaarden Nepstad, No 74, er 14 8/11 Mrk S:r, 9 9/11 Kd: M: og 9/44 Faar  isteden for de i Skiftebrevet anførte 18 Mrk S:r ¼ Td: Malt.

            5.  Obligation fra Ole Nielssen Echeland til Lars Nielssen Sandal og fl:, stor 233 rbdr 2 mrk S: V:, mod Pant i nordre Echeland  No 49, dateret 20 Maji 1813.

            6.  Skjøde fra Johannes Anderssen Mongstad til Sønnen Anders Johannessen paa ½ Løb Smør  ½ Tønde Malt i Mongstad, No 34, for 13 rbdr 4 mrk, dateret 20 Maji 1813.

            7.  Paategning af {26 Octobr:} \20 Maji/ 1813, hvorved en fra Mons Johnsen Alver til Lars Larssen Storheim under 26 Octobr: 1811 udstædt Obligation for 90 rd, mod Pant i Alver, No 5, er omskrevet til 27 rbdr S: V:

            8.  Bøxelseddel fra Biskop Brun til Ole Olsen paa ½ Løb Smør, 1 Mæle Malt  ¼ Faar i Ryland, No 53, Skatteskyld 2 pd 3 Mrk Smør, dateret 19 Decembr: 1812, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            9.  Vilkaarsbrev fra Johannes Sjurssen Halstensdal til Forældrene Sjur Olsen og Randi JohannesDatter paa aarligt Levekaar, dateret 20 Maji 1813.

            10.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved [en] fra Halvor Rasmussen Sjursæter paa Myndlingen Rasmus Olsen Læchnæs’s Vegne til Lars Johnsen nedre Echanger under 24 Junii 1812 udstædt Obligation for 150 rd DC:, er omskrevet til 37 rbdr 3 mrk S: V:, mod Pant i Læchnæs  No 71.

            11.  Bøxelseddel fra Sognepræst Arnold Meyer til Lars Michelsen paa 1 pd 6 6/11 Mrk Smør  15 3/11 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 18 Mrk Smør  i Langenæs, No 22, dateret 15 Decbr: 1812, med Revers  Intet til Tugthuset.

            12.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved en [fra] Ole Bergesen nedre Qvamme til Ole Anderssen nedre Tvedt under 22 Decembr: 1809 udstædt Obligation for 150 rd DC:, mod Pant i nedre Qvamme, No 10, er omskrevet til 75 rbdr S: V:

            13.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved en fra Do: til Do: udstædt Obligation af 27 Octbr: 1810 for 50 rd DC, er omskrevet til 22 rbdr 3 mrk S: V:  Pant i be:te nedre Qvamme  No 10.

            14.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved en fra Do: til Do: under 31 Octbr: 1812 udstædt Obligation for 150 rd DC:  mod Pant i nedre Qvamme, No 10, er {udlagt} omskrevet til 37 rbdr 3 mrk S: V:

            15.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved en fra Baste Magnesen Alver {under} til Ole Anderssen nedre Tvedt under 27 Martii 1810 udstædt Obligation for 110 rd DC:, mod Pant i Alver  No 5, er omskrevet til 55 rbdr S: V:

            16.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved en fra Johan Hanssen nedre Møchesvold til Ole Anderssen nedre Tvedt under 19 Novbr: 1806 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i nedre Møchesvold, No 27, er omskrevet til 200 rbdr S: V:

            17.  Afkald fra John Bergesen øvre Tvedt for Myndlingen Helene BergesDatters Arvemidler 29 rd 2 mrk 11 s, til hendes forrige Formynder Johannes Arnesen Isdal, dat: 8 Januar 1813.

 

1813: 138b

 

            18.  Vilkaarsbrev fra Ole Olsen Ryland til Forældrene Ole Sjurssen og Christi ErichsDatter paa aarligt Levekaar af Gaarden Ryland, dat: 20 Maji 1813.

            19.  Vilkaarsbrev fra Lars Michelsen Langenæs til hans Svigerfader Michel Monssen Langenæs paa aarligt Levekaar af Langenæs, dat: 20 Maji 1813.

            20.  Aflyst Obligation af 28 Octbr: 1809 fra Hans Nielsen Hopland til Berge Jacobsen Ryland for 96 rd, mod Pant i Hopland, No 52, efter Qvittering af 20 Maji 1813.

            21.  Skjøde fra Berge Jacobsen Ryland m: fl:  til Myndlingen Niels Hanssen Hopland paa ½ Løb Smør, 20 Kd: Malt  1/6 Faar i Hopland, No 52, for 82 rbd 4 mrk 12 s, og Vilkaar til Værdie 8 rbdr aarlig, dat: 20 Maji 1813.

            22.  Obligation fra Lars Larssen Hopland paa Myndlingen Niels Hanssen Hoplands Vegne til Berge Jacobsen Ryland for 52 rbd 4 mrk 12 s: S: V:, mod Pant i Hopland, No 52, dateret 20 Maji 1813.

            23.  Vilkaarsbrev fra Lars Larssen Hopland paa be:te Myndlings Vegne til hans Moder Kari SteffensDatter paa aarligt Levekaar, dat: 20 Maji 1813.

            24.  Bøxelseddel fra Anders Monssen Alver til Sønnen Arne Anderssen paa 16 Mrk Smør  16 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 4 Mrk Smør  i Alver, No 5, dat: 20 Maji 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            25.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved [en] fra Johannes Sjurssen Halsteensdal til Johannes Monssen Echangerlie under 4de April 1804 udstædt Obligation for 80 rd DC:, mod Pant i Halsteensdal, No 64, er omskrevet til 80 rbdr S: V:

            26.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved en fra Johannes Larssen Todtland til Ole Johannessen Næsse under 30te Octbr: 1812 udstædt Obl: for 200 rd DC:, mod Pant i Todtland, No 54, er omskrevet til 50 rbdr S: V:

            27.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved en fra Mons Olsen indre Fosse til Ole Hanssen Elsaas under 16 Maji 1811 udstædt Obligation for 300 rd DC:, mod Pant i indre Fosse, No 12, er omskrevet til 105 rbdr S: V:

            28.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved [en] fra Endre Pedersen nordre Titland til Rasmus Olsen indre Lyren og Niels Olsen Lie under 16 Maji 1811 udstædt Obligation for 150 rd DC:, er omskrevet til 52 rbdr 3 mrk S: V:   Pant i Gaarden Titland, No 16.

            29.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved en fra Helje Knudsen Bøgevold til Niels Olsen Lie under 16 Maji 1811 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i Bøgevold  No 33, er omskrevet til 70 rbdr S: V:

            30.  Paategning af 18 Maji 1813, hvorved en fra Wiching Sjurssen Mjøs til Myndlingerne Willum Arnesen Mangersnæs og Christine ChristensDatter Bøe under 1ste Aug: 1808(?) udstædt Obligation for 130 rd DC:, mod Pant i Halstensdal, No 64, er omskrevet til 104 rbdr S: V:

            31.  Paategning af 20 Maji 1813, hvorved en fra Erich Jonsen yttre Gjærvig ved Bøxelseddel af 28 Martii 1810 til Myndlingerne Mons Larssen yttre Gjærvig og Brithe LarsDatter bestemt aarlige Bidrag i Penge 20 rd til hver, omskrevet til 13 rbdr 8 s: S: V: for hver Myndling.

 

Fogden fremlagde Restancelisten, som viser, at paa indeværende Aars Skatter er betalt 20 rbd 16 s.  Denne Liste blev inden Retten læst, examineret og rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommertinget for Alenfit Skibrede hævet.

                                                                 Christie

        Tollev Anderssen Odderaas.  T.A.S.

                                                          Baste Aslachsen Nepstad.  B.A.S. og bomerke

        Carl Guttormsen Smørdal.  C:G:S:

                                                          Knud Pedersen nordre Leivestad  K.P.S. og bormerke

 

 

 

Aar 1813  d: 22de Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatte-Thing for Echanger Skibrede holdt paa Thingstedet Bærnæstangen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de 4 sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd  Iver Erichsen Mjøanger, Stephen Johannesen Elvig, Bertel Erichsen Qvingedal og Mons Iversen Hope.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Thingsøgende Almue vare tilstede.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Som/m/er-Thinget for Lindaas og følgende Skibreder for i Aar.

 

Bjergnings Thingsvidne.

For Retten mødte Ole Olsen og Knud Christensen Moldvigen, som tilkjendegave at de sidstleden Langfredag bjergede Sivert Nielsen Alvøen, som var kuldsejlet paa Mulefjorden og sad paa Kjølen af Baaden  raabende om Hjelp. Vinden var saa stormende at Comparenterne, for at kom/m/e ud paa Fjorden, maatte tage med sig Ole Olsen Moldvigen, den yngre, og Erich Johannesen Padøen, og endog

 

1813: 139

 

med disses Hjelp var det kun med yderste Anstrængels og Fare, at de kunde redde bemeldte Person.

  Til yderligere Oplysning derom fremstillede de den Bjergede, som forklarede, at han \Dagen før/ sidstleden Langfredag vilde besøge sine Forældre paa Kleppe  og at han, tilligemed hans Broder Rasmus Nielsen  som var med i sam/m/e Ærende, kuldsejlede paa Mulefjorden om Natten til Langfredag. Comparenten var saa heldig at kom/m/e op paa Kjølen tilligemed hans Broder; men Stormen var saa stærk og Søegangen saa høj at Søen ideligen overskyllede dem. Om Natten døde Comparentens Broder og blev bortskyllet af Søen, men Comparenten holdt sig paa Kjølen og blev tidlig Langfredags Morgen reddet af fornævnte Bjergere, som med megen Anstrængelse roede ud til ham. Comparenten var meget udmattet og næsten sandseløs, og han vilde sikkerlig have omkom/m/et uden deres Hjelp.  Dimitteret.

  Bjergerne tilkjendegave at de kunde fremføre Vidner om det passerede  men at disse ikke i Dag kunde møde. De begjerede derfor Udsættelse til Mandagen d: 24de d: M:, til hvilken Tid Vidnerne have lovet at møde.

Eragtning:

Den begjerte Udsættelse bevilges.

 

Da ingen havde mere at føre i Rette blev Thinget udsat til d: 24de d: M:

                                                                 Christie

  Iver Erichsen Mjøanger  IES og bomerke         Bertel Erichsen Qvingedal  BES og bomerke

  Stephen Johannesen Elvig  SIS og bomerke     Mons Iversen Hope  MIS og bomerke

                                                           alle med holdt Pen.

 

 

Den 24de Maij 1813 continuerede Som/m/erthinget for Echanger Skibrede paa sam/m/e Sted og i Overværelse af de sam/m/e Personer som d: 22de s: M:

 

Gam/m/elt Bjergnings Thingsvidne.  fra Fol: 138.

Bjergerne Ole Olsen og Knud Christensen Moldvigen mødte og fremstillede følgende, godvillig mødende, Vidner:

            1ste Vidne  Christen Knudsen Moldvigen, 54 Aar gam/m/el, Bjergerens Knud Christensens Fader. Han aflagde Lovens Eed og forklarede, at han sidstleden Langfredags Morgen saae, at de 2 nu tilstedeværende og de 2 andre af dem opgivne Bjergere rejste ud paa Mulefjorden og bjergede en Mand, som sad paa Kjølen af en kantret Baad og raabte om Hjelp. Bjergerne bragte siden den Bjergede til Land paa Moldvigen. Vidnet kjendte den Bjergede, som hedder Sivert Nielsen Alvøen. Han var meget udmattet og næsten sandsesløs. Det blæste en Storm af sydost Vind, og den Bjergede vilde vist have omkom/m/et dersom ikke Bjergerne vare komne ham til Hjelp, thi der vare ingen andre Baade ude paa Fjorden. Den Bjergede fortalte, da han kom sig, at hans Broder havde været med ham, men var druknet.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig den.

            2det Vidne  Christi Olsdatter Moldvigen, 20 Aar gam/m/el, Bjergerens Ole Olsens, den ældres Datter. Hun aflagde

 

1813: 139b

 

Lovens Eed og forklarede sig aldeles overeensstem/m/ende med 1ste Vidne, hvis Forklaring hun hørte oplæse og vedkjendte sig som hendes egen.  Dimitteret.

  Bjergerne begjerede sig Thingsvidnet sluttet og beskreven meddeelt, hvilket blev bevilget.

  For dette Thingsvidnes Optagelse beregnes Gebyr 1 rd 5 mrk 4 s: D: C:  uden nogen Forhøjelse.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Bøxelseddel fra Klokker Niels Monssen Myching til Ole Sjurssen paa 1 pd Smør  18 Kd: Malt Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 13 ½ Mrk Smør  i Kaalaas, No 40, dat: 15 Maji 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            2.  Vilkaarsbrev fra Ole Sjursen Kaalaas til Lars Rasmussen og Kone Brithe LarsDatter paa Vilkaar af denne Gaard, dateret 22 Maji 1813.

            3.  Afkald fra Gjertrud NielsDatter Qvingedal for hendes Arvemidler 9 rd 4 mrk 10 s til Formynderen Christen Anderssen Wæland, dateret 22 Maji 1813.

            4.  Do: fra Inga JohannesDatter Moestrømmen for hendes Moderarv 5 rbdr 4 mrk til Formynderen Niels Olsen Nøetvedt, dat: 22 Maji 1813.

            5.  Bevilling for Ole Bottolfsen Høyland m: fl: paa en Bøygdesaug under Gaarden Høyland, dateret 11te Augusti 1812.

            6.  Bøxelseddel fra Niels Iversen Ascheland til Bertel Anderssen Wæland paa 1 pd Sr:  12 Kd: Malt i Røe, No 21, i Skatteskyld 1 pd 9 Mrk Smør, dateret 2 Martii 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            7.  Vilkaarsbrev fra Bertel Anderssen Røe til Hans Larssen Røe og Kone Eli HemmingsDatter, dateret 22de Maji 1813.

            8.  Afkald fra Iver Nielssen Wæland for hans Hustrues {Helga} Begga HelgesDatter Tofts Moderarv 86 rd 1 mrk 2 s, til Formynderen Helge Knudsen Toft, dat: 16 Febr: 1813.

            9.  Paategning af 22de Maji 1813, hvorved en fra Anders Sevartsen Houge til Niels Olsen Echnæs under 5 Junii 1805 udstædt Obligation for 160 rd DC:, mod Pant i Houge, No 33, er omskrevet til 160 rbdr S: V:

            10.  Paategning af 22 Maji 1813, hvorved en fra Mons Haldorsen Lie til Elling Nielssen Echnæs under 6te Martii 1809 udstædt Obligation for 50 rd DC:, mod Pant i Lie No 30, er omskrevet til 35 rbdr S: V:

            11.  Aflyst Obligation fra Jørgen Anfindsen Næssebøe til \Myndlingerne/ Mons Johannessen Echangerlie m: fl:, stor 100 rd, mod Pant i Næssebøe, No 14, dat: 1ste Novbr: 1809  og qvitteret 6te \Novbr:/ 1812.

            12.  Skjøde fra Johannes Johannessen indre Ejde til Sønnen Niels Johannessen paa 17 7/24 Mrk Smør  5 25/32 Kd: Malt i indre Ejde, No 61, for 120 rd DC:, dat: 2 Feb: 1813.

            13.  Do: fra Do: til Datteren Brithe JohannesDatter og hendes Mand Lars Gudmundsen paa paa!! 8 31/48 Mrk Sr:  2 57/64 Kd: M: i indre Ejde, No 61, for 60 rd, dat: 2 Feb: 1813.

            14.  Do: fra Do: til Datteren Sygni JohannesDatter paa 8 31/48 Mrk Smør  2 57/64 Kd: M: i indre Ejde, No 61, for 60 rd, dateret 2 Feb: 1813.

            15.  Skjøde fra Lars Gudmundsen indre Ejde og Lars Anderssen Hjemvig til Niels Johannessen indre Ejde paa 1 pd 10 7/12 Mrk Smør  11 9/16 Kande Malt  indberegnet hvad han ved ovenmeldte Skjøde er ejende, i \indre/ Ejde, No 61, for 66 rbd 4 mrk, dateret 22de Maji 1813.  Vilkaar til Værdie 10 rbdr aarlig.

            16.  Vilkaarsbrev fra Niels Johannessen Ejde til Forældrene Johannes Johannessen og Ingebor OlsDatter paa aarligt Levekaar, dateret 22de Maji 1813.

            17.  Bøxelseddel fra Berge Larssen Asgaard til Sønnen Lars Bergesen paa paa!! 10 Mrk Sr:, 1 2/3 Kd: M:  5/18 Faar Landskyld  og Skatteskyld 20 Mrk Sr:  i Asgaard, No 34, dat: 6 Novbr: 1812, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            18.  Skjøde fra Johannes Johannessen Askevig til Iver Simonsen!! Heltvedt paa 18 Mrk Sr:  ½ Mæle Malt Landskyld i Askevig, No 59, for 16 rbd 4 mrk, og Vilkaar, til Værdie 10 rbdr aarlig, dat: 2den Martii 1813.

            19.  Vilkaarsbrev fra Iver Monssen!! Heltvedt til Johannes Johannessen Askevig og Kone Brithe OlsDatter paa aarligt Vilkaar af Askevig, dat: 2 Martii 1813.

            20.  Skjøde fra Kari NielsDatter indre Hindenæs til Sønnen Iver Olsen paa 18 Mrk Smør  ½ Faar, indberegnet hans egen Arvelod  i indre Hindenæs, No 26, for 200 rd DC:, og Vilkaar til Værdie 34 rd DC: aarlig, dat: 7de Novbr: 1812.

            21.  Vilkaarsbrev fra Magne Iversen Svindal paa Myndlingen Iver Olsens Vegne til dennes Moder Kari NielsDatter paa aarligt Vilkaar af indre Hindenæs, dat: 7 Novbr: 1812.

            22.  Aflyst Obligation fra Halvor Iversen Essem til Anders Nielssen Myhr for 165 rd, mod Pant i Essem, No 52, dateret 22de Decembr: 1803  og qvitteret 22 Maji 1813.

            23.  Paategning af 22 Maji 1813, hvorved en fra Halvor Erichsen Høyland til Ingebor SteffensDatter Høyland under 11te Martii 1812 udstædt Obligation for 350 rd, mod Pant i Høyland  No 36, er omskrevet til 105 rbdr S: V:

            24.  Paategning af 22 Maji 1813, hvorved en fra Erich Olsen Lie til Ole Bottolfsen Høyland og Anders Haldorsen Høyland under 3 Martii 1812 udstædt Obligation for 300 rd DC:, mod Pant i Lie, No 30, er omskrevet til 90 rbdr S: V:

 

1813: 140

 

            25.  Paategning af 22 Maji 1813, hvorved en fra Mons Magnesen Gjellesvig til Johannes Amundsen  Groven under 12te Decembr: 1810 udstædt Obligation for 160 rd, mod Pant i Gjellesvig, No 15, er omskrevet til 64 rbdr S: V:

            26.  Paategning af 22 Maji 1813, hvorved en fra Iver Simonsen Askevig til Myndlingen Ole Simonsen Askevig m: fl: under 19 Maji 1804 udstædt Obligation for 68 rd DC:, mod Pant i Askevig, No 59, er omskrevet til 68 rbd S: V:

            27.  Paategning af 22 Maji 1813, hvorved en fra Anders Knudsen Gjellesvig til Myndl: Ole Amundsen Gjellesvig m: fl: under 31 Octbr: 1811 udstædt Obligation for 127 rd DC:, mod Pant i Gjellesvig  No 15, er omskrevet til 38 rbdr 9 6/10 s: S: V:

            28.  Paategning af 22 Maji 1813, hvorved en fra Christen Anderssen yttre Hindenæs til Anders Nielsen Myhr under 13de Maji 1801 udstædt Obligation for 50 rd, mod Pant i yttre Hindenæs, No 27, er omskrevet til 50 rbdr S: V:

            29.  Do: af 22 Maji 1813, hvorved en fra Do: til Do: under 31 Octobr: 1811 udstædt Obligation for 133 rd DC:, mod Pant i yttre Hindenæs, No 27, er omskrevet til 39 rbd 5 mrk 6 ½ s S: V:

            30.  Do: af 22 Maji 1813, hvorved en fra Mons Monssen Wæland til Johannes Johannessen indre Ejde under 6 Feb: 1799 udstædt Obligation for 50 rd DC:, mod Pant i Wæland, No 18, er omskrevet til 50 rbdr S: V:

            31.  Do: af 22 Maji 1813, hvorved en fra Johannes Anderssen Gjellesvig til Lehnsmand Ole Nielssen Echanger under 18 Aug: 1812 udstædt Obligation for 150 rd DC:, mod Pant i Gjellesvig  No 15, er omskrvet til 37 rbdr 3 mrk S: V:

            32.  Skiftebrev efter Gjertrud JohnsDatter nedre Aas, sluttet 19 Octobr: 1812, hvorved Jordegods 1 pd Smør  12 Kd: M: i nedre Aas, No 20, er udlagt til Creditorerne Lars Johannessen Ryland og Iver Erichsen Gousereijde samt Enkemanden Niels Ingebrigtsen og Børnene.

            33.  Fredlysning fra Foged Bøgh paa Gaarden Strømme mod Fæebejtning, Skovhugst og nye Vejes Anlæggelse af den tilgrænsende Gaard Steensland og andre tilgrænsende Gaarde, dat: 24 Maji 1813.

            34.  Aflyst Obligation fra Ole Nielssen Store Urdal til Anders Monssen Rommereim for 100 rd DC:, mod Pant i store Urdal, No 74, dat: 13 Decembr: 1802  og qvitteret 23 Maji 1813.

            35.  Aflyst Obligation fra Niels Anderssen Nipen til Anders Monssen Rommereim for 90 rd, mod Pant i Nipen  No 79, dat: 22 Maji 1793  og qv: 23 Maji 1813.

            36.  Paategning af 24de Maji 1813, hvorved en fra Ole Sjursen Fjelde til Anders Monssen Rommereim under 16de Maji 1800 udstædt Obligation for 40 rd DC:, mod Pant i Fjelde, No 72, er omskrevet til 40 rbdr S: V:

            37.  Paategning af 24 Maji 1813, hvorved en fra Do: til Do: under 2 Novbr: 1802 udstædt Obligation for 30 rd DC:, mod Pant i Fjelde, No 72, omskrevet til 30 rbdr S: V:

            38.  Paategning af 24 Maji 1813, hvorved en fra Jacob Nielssen lille Urdal under 30 Octbr: 1806 til Anders Monssen Rommereim udstædt Obligation for 140 rd DC:, mod Pant i lille Urdal, No 76, er omskrevet til 140 rbdr S: V:

            39.  Afkald fra Niels Michelsen Nepstad for hans Kones Guri MonsDatter indre Ejdes Moderarv 12 rd DC:, til Formynderen Niels Olsen Echnæs, dat: 19 Maji 1813.

            40.  Paategning af 22 Maji 1813, hvorved en fra Berge Iversen indre Ejdsnæs til Lars Johnsen nedre Echanger m: fl: under 28 Octbr: 1807 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i indre Ejdsnæs  No 50, omskrevet til 190 rbd S: V:

            41.  Aflyst paa en Obligation af 28 Octbr: 1807 fra Berge Iversen indre Ejdsnæs til Lars Johnsen nedre Echanger m: fl:, stor 200 rd DC:, eller 190 rbd, mod Pant i indre Ejdsnæs, No 50, for Mons Olsen Svindals Andeel 57 rbdr  eller 60 rd DC:, efter Qvittering af 24de Maji 1813.

 

Fogden fremlagde Restancelisten, der udviser at paa indeværende Aars Skatter er betalt  (åpent rum)   Denne Liste blev inden Retten læst, examineret og rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Echanger Skibrede hævet.

                                                                Christie

         Iver Erichsen Mjøanger.  I.E.S. og bomerke

                                                                    Bertel Erichsen Qvingedal.  B.E.S: og bomerke

         Steffen Johannessen Elvig.  S.I.S. og bormerke

                                                                     Mons Iversen Hope  M.I.S. og bomerke

 

 

 

Aar 1813  d: 25de Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatte-Thing for Hosanger Skibrede fremholdt paa Thingstedet Bernæstangen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de 3 sam/m/e Dag i Eed tagne, Laugrettesmænd:  Niels Rasmussen Øfsthuus, Elling Haldorsen Hoshovde og Ole Johannesen yttre Bernæs, samt Jørgen Nielsen Øfsthuus, der forhen er eedsvoren Laugrettesmand og nu mødte for Ole Johannesen Hoshovde, som, formedelst Sygdoms Forfald, ikke kunde møde.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Almue var tilstede.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Som/m/erthinget for Lindaas Skibrede d: 12te d: M:  og senere for de følgende Skibreder i d: M:   Endvidere blev publiceret efterfølgende Kongl: Anordninger:

 

1813: 140b

 

            34.  Placat, af 23de April 1813, ang: hvad Betaling der tilkom/m/er en constitueret Embedsmand fra den Tid en virkelig er udnævnt i Embedet, og indtil denne har tiltraadt sam/m/e.

            35.  Do:, af 20de April 1813, ang: at Prisepenge ikke modtages i den Kongl: Casse.

            36.  Do:, af 20de April 1813, ang: Flyttetiden og Opsigelsestiden for Huuslejere i Kjøbstæderne udenfor Kjøbenhavn.

            37.  Do:, af 9de April 1813, ang: Forandring i Fr: af 9de Aug: 1754.

            38.  Do:, af 20de April 1813, ang: hvorvidt Capitaler, som tilhøre Umyndige eller milde Stiftelser, kunne ventes modtagne i den Kongl: Casse.

            39.  Do:, af 20de April 1813, for Norge, ang: Skydsbetalingen i Rigsbankpenge.

            40.  Vice-Statholderskabets Resolution, af 3die Maij 1813, ang: endeel Bestem/m/elser, som skulle iagttages ihenseende til frem/m/ede Rejsende.

 

Da ingen for i Dag havde noget at føre i Rette blev Thinget udsat til i Morgen.

                                                              Christie

    Niels Rasmussen Øfsthuus.  N.R.S. og bomerke         Ole Johannessen yttre Bernæs.

    Elling Haldorsen Hoshovde.                                        Jørgen Nielsen Øfsthuus.

 

 

Den paafølgende 26de Maji 1813 continuerede Sommerthinget for Hosanger Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar, undtagen i Niels Rasmussen Øfsthuus Sted, Lehnsmand Jacob Ellevsen Lohne.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Skjøde fra Aschild Haldorsen Mjøs og Anders Larssen yttre Ejde til Jacob Haldorsen Bysheim paa 16 4/5 Mrk Smør  9 3/5 Kd: Malt i nordre Bysem, No 65, for 1000 rd DC:, dateret 7 Decembr: 1812.

            2.  Skjøde fra Johannes Johannessen indre Ejde til Sønnen Ole Johannessen paa 13 ½ Mrk Smør  ¼ Faar i Jelvig, No 81, for 120 rd DC:, dateret 2den Februar 1813.

            3.  Skjøde fra Do: til Sønnen Anders Johannessen paa 13 ½ Mrk Smør  ¼ Faar i Jelvig, No 81, for 120 rd DC:, dateret 2den Febr: 1813.

            4.  Bøxelseddel fra Anders Johannessen indre Ejde til Broderen Ole Johannessen paa 13 ½ Mrk Sr:  ¼ Faar Landskyld  og Skatteskyld \1 pd Sr:/  i Jelvig, No 81, dat: 22 Maji 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            5.  Skjøde fra Johannes Johannessen indre Ejde til Sønnen Johannes Johannessen Askevig paa 14 Mrk Sr:  8 Kd: Malt i søre Bysem, No 64,  og 4 ½ Mrk Smør  2 Kd: Malt i Svennem, No 58, for 120 rd DC:, dat: 2 Febr: 1813.

            6.  Afkald fra Anna SjursDatter Melkeraaen for hendes Arv efter Gjertrud EllingsDatter Nordaas  9 rd 3 mrk 1 s, til Formynderen Ole Olsen Hustrulie, dateret 11te Julii 1812.

            7.  Paategning af 22de Maji 1813, hvorved en fra Peder Sjursen Hougstvedt til Niels Olsen Echnæs under 12te Novbr: 1810 udstædt Obligation for 440 rd DC:, mod Pant i Hougstvedt, No 56, er omskrevet til 198 rbdr S:V:

            8.  Bøxelseddel fra Fuse Anderssen Hole og Aschild Johannessen Wahre til Anders Aschildsen paa 18 Mrk Sr:  ½ Faar i Wahre, No 37, Skatteskyld 1 pd 12 Mrk Sr:, dat: 25 Maji 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            9.  Paategning af 25 Maji 1813, hvorved de paa en fra John Olsen indre Bernæs til Christen Knudsen Molvig og fl: udstædt Obl: af 31 Octbr: 1807, resterende 30 rd DC:, er omskrevet til 28 rbdr 3 mrk S: V:, mod Pant i indre Bernæs, No 30.

            10.  Aflyst Obligation fra Gudmund Olsen søre Øfsthuus til Aschild Haldorsen Mjøs for 20 rd, dat: 1ste Novbr: 1802, mod Pant i Løsøre, {dater}  efter Qvittering af 3 April 1813.

            11.  Obligation fra Haldor Larssen Hammerspladset til Knud Larssen indre Gjervik for 50 Rbd S: V:, mod Pant i Huse paa Hammerspladset under Hammers Præstegaard, dateret 25 Maji 1813.

            12.  Aflyst paa en Obligation af 1ste Novembr: 1811 fra Iver Magnesen Svindal til Arne Olsen øvre Echanger, stor 600 rd, mod Pant i Mjøs, No 41, for de betalte 150 rd efter Qvittering af 29 Januar 1813.

            13.  Paategning af 25 Maji 1813, hvorved de paa næstforestaaende Obligation fra Iver Magnesen Svindal til Arne Olsen øvre Echanger, {under} \dat:/ 1 Novembr: 1811, resterende 450 rd DC:, omskrevet til 135 rbdr S: V:, mod Pant i Mjøs, No 41.

            14.  Paategning af 25 Maji 1813, hvorved en fra Johannes Olsen Horsaas til Arne Olsen øvre Echanger under 3 Martii 1812 udstædt Obligation, for 300 rd DC:, mod Pant i Horsaas, No 87, er omskrevet til 90 rbdr S: V:

            15.  Skjøde fra Jørgen Nielsen Øfsthuus til Ingebrigt Larssen Bergshougen paa endeel Huse, som ere staaende paa Gjestgiverstedet Bernestangen, for 166 rbd 4 mrk, dat: 25 Maji 1813.

 

1813: 141

 

            16.  Skjøde fra Anders Halvorsen Fodtland m: fl:  til Johannes Tørressen Lechnæs paa 1 pd Sr:  16 Kd: Malt i Fodtland, No 38, for 110 rbdr  og Vilkaar til Værdie 8 rbdr aarlig, dateret 25 Maji 1813.

            17.  Vilkaarsbrev fra {Johannes fra} Johannes Tørressen Fodtland til Anders Halvorsen Fodtland og Kone Magdeli JohannesDatter, dateret 25 Maji 1813.

            18.  Paategning af 25 Maji 1813, hvorved [en] fra Sjur Knudsen Mjøs til Jørgen Nielsen Øfsthuus under 4 Novembr: 1812 udstædt Obligation for 300 rd DC:, mod Pant i Mjøs, No 41, er omskrevet til 75 rbdr S: V:

            19.  Skjøde fra Magne Olsen Echnæsvaagen til Ole Nielssen Fugledal paa 9 Mrk Smør  ¼ Faar i Gaarden Fugledal, No 75, for 50 rbdr, dateret 25 Maji 1813.

            20.  Paategning af 25 Maji 1813, hvorved en fra Johannes Knudsen Elvigsbotten under 21 Maji 1808 til Niels Nielssen Øfsthuus og Halvor Olsen Tøssen udstæd Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i Elvigsbotten, No 28, er omskrevet til 170 rbdr S: V:

            21.  Paategning af 25 Maji 1813, hvorved de paa en Obligation af 1ste Novembr: 1811 fra Lars Johnsen nedre Echanger paa Myndlingen Niels Iversen Svennems Vegne til Anna MonsDatter Grimstad m: fl: {for} resterende 200 rd, mod Pant i Svennem, No 58, er omskrevet til 60 rbdr S: V:

            22.  Skiftebrev efter Anna MonsDatter Grimstad, sluttet 19 Decembr: 1812, hvorved Boets Jordegods  1 pd Smør  2 Mæler Malt i Grimstad, No 57, er udlagt til Enkemanden Anders Michelsen og Sønnen Lars Anderssen, hver det halve.

            23.  Afkald fra Erich Gudmundsen Løetvedt for hans Moderarv 11 rd 3 mrk 10 ½ s til Formynderen Michel Rasmussen nedre Echanger, dateret 25 Maji 1813.

            24.  Skiftebrev efter Ole Bastesen Angelskaar, sluttet 11te Decembr: 1812, er Boets Jordegods  1 pd 12 Mrk Sr: i Gaarden Angelskaar, No 93, udlagt til {Enkemanden} StervboeEnken Brithe AndersDatter Angelskaar og Børnene.

 

Fogden fremlagde Restancelisten for indeværende Aar, der viser at paa dette Aars Skatter er betalt 15 rbdr 32 s.  Denne Liste blev inden Resten!! (Retten) læst, examineret, og rigtig befunden.

                                                               Christie

       Jacob Ellevsen Lohne                                  Jørgen Nielssen Øfsthuus.  I.N.S. og bomerke

       Elling Haldorsen Hoshovde.  E.H.S. og bomerke

                                                                     Ole Johannessen yttre Bernæs.  O.I.S. og bomerke

 

 

 

Aar 1813  d: 28de Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatte-Thing for Mjelde Skibrede fremholdt paa Thingstedet Mjeldegaard, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 4, sam/m/e Dag i Eed tagne, Laugrettesmænd:  Johannes Andersen Kleppe, Johannes Monsen Øfstemjelde, Mons Johannesen Øfstemjelde og Lars Rasmussen Rongved.  Foged Bøgh, Skibredets Lehnsmand og endeel Almue vare tilstede.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Som/m/erthinget for Lindaas og følgende Skibreder dette Aar.

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til i Morgen.

                                                              Christie

         Johannes Anderssen Kleppe.                            Mons Johannessen øvste Mjelde.

         Johannes Monssen øvste Mjelde.                     Lars Rasmussen Rongved.

 

 

Næste Dag continuerede Sommerthinget for Mjelde Skibrede i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documenter:

            1.  Aflyst Obligation fra Johan Garman til Capitain Johan Koren Dahl for 699 rd mod Pant i nedre Mjelde, No 60, dat: 8 Octbr: 1794  og qvitteret 4de Maji 1813.

            2.  Opsigelse fra Madame Garman paa en af hendes Mand under 21de Januar 1806 indgaaet Caution for Birkedommer Jersin angaaende Oppebørsler af Svanøe Birks Indkomster.

            3.  Skjøde fra Johannes Olsen Hovden til Niels Hanssen Koppen paa 12 Mrk Smør  8 Kd: Malt i Koppen, No 52, for 33 rbdr 2 mek, dat: 28 Maji 1813.

            4.  Bøxelseddel fra Niels Hanssen Koppen til Johannes Olsen Hovden paa 12 Mrk Sr:  8 Kd: M: Landskyld  og Skatteskyld 18 Mrk Sr:  i Koppen, No 52, dat: 28 Maji 1813, med Revers  Intet til Tugthuset.

            5.  Paategning af 28 Maji 1813, hvorved en fra Mons Larssen Wichne til Lars Thomassen Aaseim under 16 Maji 1803 udstædt Obligation for 110 rd DC:, er omskrevet til 110 rbdr S: V:, mod Pant i Wikne  No 68.

 

1813: 141b

 

            6.  Paategning af 28 Maji 1813, hvorved en fra Mons Larssen Wichne til Lars Thomassen Aaseim under 23 Novbr: 1811 udstædt Obligation for 290 rd DC:, er omskrevet til 87 rbdr S: W:, mod Pant i Wichne  No 68.

            7.  Afkald fra Niels Monssen Aaseim for hans Datters Kari NielsDatters Arvemidler 27 rd 2 mrk 7 s til hendes forrige Formynder Niels Larssen Askeland, dat: 28 Maji 1813.

            8.  Aflyst Obligation fra Sjur Sjursen Gjerstad til Johannes Aschildsen Grøtvedt m: fl: for 300 rd, mod Pant i Gjerstad, No 40, dateret 23 Octobr: 1802  og qvitteret 16 Novbr: 1812.

            9.  Skjøde fra Johannes Einersen Rongved til Sønnen Ejner Johannessen paa 18 Mrk Smør  18 Kd: Malt i Rongved, No 51, dateret 28 Maji 1812, for Kjøbesum 125 rbdr.

            10.  Skjøde fra Erich Sjursen Halland til Sønnen Knud Erichsen paa 1 pd Smør  4 Kd: Malt, indberegnet hans egen Arvepart  i Halland, No 15, for 75 rbdr, dat: 14 April 1813.

            11.  Skjøde fra Ole Monssen Revem til Datteren Marthe OlsDatter paa 1 pd 6 Mrk Smør  20 Kd: Malt i søre Revem, No 26, for 200 rbdr  og Vilkaar til Værdie 22 rbdr aarlig, dat: 28 Maji 1813.

            12.  Vilkaarsbrev fra Lars Iversen Greve paa Myndlingen Marthe OlsDatters Vegne til hendes Forældre Ole Monssen og Ingebor JohannesDatter paa aarligt Vilkaar af søre Revem, dat: 28 Maji 1813.

            13.  Skjøde fra Rasmus Knudsen Rongved til Sønnen Lars Rasmussen paa 1 pd 1 Mrk Sr:  2 Mæler 1 Kd: Malt i Rongved, No 52, for 116 rbdr 4 mrk  og Vilkaar, til Værdie 13 rbdr aarl:, dat: 28 Maji 1813.

            14.  Vilkaarsbrev fra Lars Rasmussen Rongved til Forældrene Rasmus Knudsen Rongved og Kari LarsDatter, dateret 28 Maji 1813.

            15.  Skjøde fra Amund Pedersen Fjeldskaal m: fl:  til Anders Michelsen paa 12 Mrk Smør  8 Kd: Malt i Burkeland, No 13, for 116 rbdr 4 mrk, dateret 7de Maji 1813.

            16.  Forpagtnings Contract fra Christopher Garmann til Knud Olsen Lillejord angaaende Bestyrelsen af en Part i Gaarden nedre Mjelde, {for} dateret 28 Maji 1813.

            17.  Paategning af 28 Maji 1813, hvorved en fra Johannes Johannessen Skjerping til Lehnsmand John Larssen Rongved under 16 Junii 1809 udstædt Obligation for 100 rd DC:, mod Pant i Skjerping, No 44, er omskrevet til 60 rbdr S: V:

            18.  Paategning af 28 Maji 1813, hvorved en fra Iver Olsen Wevletvedt til Do: under 24 Maji 1811 udstædt Obligation for 200 rd, mod Pant i Wevletvedt, No 18, er omskrevet til 70 rbdr S: W:

            19.  Skiftebrev efter Kari OlsDatter Havre, sluttet 30te Novbr: 1812, hvorved Boets Jordegods  15 Mrk Sr:  8 Kd: Malt i Havre, No 72, er udlagt til Enkemanden Knud Aschildsen og Børnene.

            20.  Afkald fra Marthe JohannesDatter Wemmelvig for hendes Moderarv 18 rd til Formynder Johannes Larsen Wesæter, dateret 29 Maji 1813.

 

Fogden fremlagde Restancelisten, som viser, at paa indeværende Aars Skatter er betalt 27 rbdr 40 s.  Denne Liste blev inden Retten læst, examineret og rigtig befunden.

 

Da ingen havde noget videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Mjelde Skibrede hævet.

                                                            Christie

      J: Kleppe                                           Mons Johannessen øvste Mjelde.  M.J.S. og bomerke

      Johannes Monssen øvste Mjelde.  I.M.S.Ø. og bomerke

                                                                Lars Rasmusen Rongved

 

 

 

Aar 1813  d: 31te Maij  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatte-Thing for Arne Skibrede fremholdt paa Thingstedet Mjeldegaard  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 4 sam/m/e Dag i Eed tagne Laugrettesmænd:  Anders Bastesen Garnæs, John Goutesen Seim, Niels Olsen Søeraas og Besse Erichsen Myhrdal.  Foged Bøgh{, Skibr} og endeel Almue var tilstede.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Som/m/erthinget for Mjelde Skibrede d: 28de s: M:.

 

{Da ingen for i Dag havde noget at føre i Rette blev Sommerthinget udsat}

 

End videre blev publiceret følgende Kongelige Anordninger:

            41.  Placat, angaaende hvad der skal iagttages ved og i Anledning af Pengeforsendelser med den norske Brevpost, dateret 15 Maji 1813.

            42.  Bekjendtgjørelse fra Vice Statholderskabet af 13 Maji 1813 angaaende Udstædelsen af Rigsbank-Anviisninger i Christiania.

 

1813: 142

 

 

Da ingen for i Dag havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til i Morgen.

                                                             Christie

            Anders Bastesen Garnæs.                              Niels Olsen Søraas.

            John Goutesen Seim.                                     Besse Erichsen Myrdal.

 

 

Den paafølgende 1ste Junii 1813 continuerede Som/m/ertinget for Arne Skibrede, i Overværelse af de samme Personer som i Gaar.

 

Hvorda blev publiceret følgende Documneter:

            1.  Paategning af 27 Martii 1813, hvorved en fra Anfind Olsen til General Major Hoff under 5te Junii 1810 udstædt Obligation for 400 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus i 1ste Rode No 47 i store Sandvigen, er omskrevet til 180 Rbdr S: V:.

            2.  Aflyst Obligation fra Jens Olsen Melkeraaen til Steffen Rasmussen nordre Toppe og Jens Jenssen Bogetvedt  stor 230 rd, mod Pant i Melkeraaen, No 76, dateret 18 Januar 1812  og qvitteret 30te Januar 1813.

            3.  Paategning af 11te Martii 1813, hvorved en fra Casper Tornøe til Kjøbmand Hillebrandt Harmens under 1ste April 1805 udstædt Obligation for 700 rd DC:, mod Pant i et Parti Pakboder i store Sandigen, er omskrevet til 700 Rbdr S: V:.

            4.  Contract fra Jacob Hansen til hans Svigerfader Daniel Paulsen angaaende Brugen og Benyttelsen af et Vaanhuus i 1ste Rode No 63 i store Sandvigen m: v:, dateret 12 Januar 1812.

            5.  Aflyst paa en Obligation af 30te Julii 1800 fra Knud Nielssen til Mons Hanssen Westerlie, stor 70 rd, mod Pant i et Vaanhuus No 25 i 1ste Rode i store Sandvigen, for de betalte 20 rd efter Qvit: af 16 Julii 1807.

            6.  Paategning af 17 April 1813, hvorved de paa sistmeldte Obligation resterende 50 rd DC: er omskrevet til 50 rbdr S: W:.

            7.  Paategning af 17 April 1813, hvorved en fra Clemet Olsen til Mons Hansen Westerlie under 5te Octobr: 1811 udstædt Obligation for 230 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus No 67 i store Sandvigens 2den Rode, er omskrevet til 99 rbdr S: V:

            8.  Do: af 17 April 1813, hvorved en fra Brynild Godschalchsen til Mons Hanssen Westerlie under 13 Julii 1810 udstædt Obligation for 200 rd D: C:, mod Pant i et Vaanhuus No 35 i 2den Rode i Sandvigen, er omskrevet til 90 rbdr S: V:

            9.  Do: af 1ste Martii 1813, hvorved en fra Rebekka Lahusen til Frue Kahrs under 13 Junii 1808 udstædt Obligation for 800 rd DC:, mod Pant i Vaanhuus No 42 i 2den Rode i Sandvigen, er omskrevet til 640 rbd S: V:

            10.  Do: af 8de Maji 1813, hvorved en fra Peder Pedersen øvre Selvig til Steffen Knudsen Blindem under 17 Januar 1811 udstædt Obligation for 100 rd DC:, mod Pant i øvre Selvig, No 59, er omskrevet til 40 rbdr S: V:

            11.  Do: af 25 Maji 1813, hvorved en fra Ingebrigt Andreas Jevlesen til Anders Rasmussen Hjemvig under 8 Junii 1809 udstædt Obligation for 100 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus, No 37 i 2den Rode i Sandvigen, er omskrevet til 65 rbdr S: V:

            12.  Aflyst Obligation fra Kjøbmand Tønnes Rolfsen til Agent D: Krohn for 6000 rd, mod Pant i Lystgaarden Elsesroe i store Sandvigen, dat: 11 Junii 1811  og qvitteret 30 April 1813.

            13.  Paategning af 28 Maji 1813, hvorved en fra Ole Gjetlesen Helleland til Lars Thomassen Aaseim under 30 Novbr: 1809 udstædt Obligation for 350 rd DC:, mod Pant i Helleland, No 35, er omskrevet til 192 rbdr S: W:

            14.  Do: {af} uden Datum, hvorved en fra Michel Hanssen til Madame Lucia Gørbitz under 17 Martii 1798 udstædt Obligation for 100 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus No 13 i 2den Rode i Sandvigen, er omskrevet til 100 rbdr S: W:

            15.  Do:, hvorved en fra Jacob Olsen Udal til Frantz Pytter under 28 Septbr: 1809 udstædt Obligation for 200 rd, mod Pant i et Vaanhuus No 61 i 1ste Rode i Sandvigen, er omskrevet til 110 rbdr S: W:

            16.  Do:, hvorved en fra Ole Haldorsen til Martin Gørbitz under 24 Junii 1795 udstædt Obligation for 30 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus No 53 i 2den Rode i Sandvigen, er omskrevet til 30 rbdr S: V:

            17.  Do:, hvorved en fra Ole Haldorsens Enke Ragnilde MartinesDatter til Frantz Pytter under 11 Martii 1803 udstædt Obligation for 20 rd, mod Pant i et Vaanhuus No 67 i Sandvigens 1ste Rode, {dateret 11te M} er omskrevet til 20 rbdr S: V:

            18.  Do:, hvorved en fra Magne Anderssen til Martin Gørbitz under 16 Februar 1796 udstædt Obligation for 49 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus No 53 i 2den Rode i Sandvigen, er omskrevet til 49 rbdr S: W:

            19.  Do:, hvorved en fra John Bottolfsen til Madame Gørbitz under 10 Januar 1800 udstædt Obligation for 99 rd, mod Pant i et Vaanhuus No 64 i 1ste Rode i Sandvigen, er omskrevet til 99 rbdr S: V:

            20.  Aflyst paa en Obligation af 13 Augusti 1810 fra Jens Knudsen til Frantz Pytter, stor 120 rd, mod Pant i et Vaanhus i 1ste Rode No 65, for de betalte 20 rd efter Qvittering af 18 Octbr: 1812.

            21.  Paategning paa sistmeldte Obligation, hvorved den paa samme resterende 100 rd DC:, er omskrevet til 45 Rbr Sølv Værdie.

            22.  Paategning uden Datum, hvorved en fra Arne Johannessen til Madame Gørbitz under 14 Octbr: 1800 udstædt Obligation for 30 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus No 20 i 1ste Rode i Sandvigen, er omskrevet til 30 rbdr S: V:

            23.  Do:, hvorved en fra Do: til Martin Gørbitz under 6 Octbr: 1780 udstædt Obligation for 40 rd DC:, mod Pant i Huset No 20 i 1ste Rode, er omskrevet til 40 rbdr S: W:

            24.  Do:, hvorved en fra Johannes Christiansen til Martin Gørbitz under 20 Septbr: 1796 udstædt Obligation for 80 rd DC:, mod Pant i Huset No 54 i 2den Rode i Sandvigen, er omskrevet til 80 rbdr S: W:

 

1813: 142b

 

            25.  Paategning uden Datum, hvorved \en/ fra Johannes Jacobsen til Fratntz Pytter under 28 Septbr: 1807 udstædt Obl: for 99 rd, mod Pant i Huset No 71 i 2den Rode i Sandvigen, er omskrevet til 99 rbdr S: W:

            26.  Do:, hvorved en fra Kjøbmand Albert H: Krohn til {Agent Wollert Krohn} Etatsraadinde Wenche Krohn under 11te Decembr: 1804, udstædt Obligation for 3998 rd DC:, mod Pant i Pakboderne No 16 (76?) i Sandvigen, omskrevet til 3998 rbdr S: W:

            27.  Do:, hvorved en fra Peder Røsler til Agent Wollert Krohn under 11 Junii 1804 udstædt Obligation for 499 rd DC:, mod Pant i Gaarden Grønnestølen under Sandvigen, er omskrevet til 499 rbdr S: W:

            28.  Do:, hvorved en fra Do: til Do: under 12te Decembr: 1797 udstædt Obligation for 499 rd DC:, mod Pant i Grønnestølen, er omskrevet til 499 rbdr S: W:

            29.  Do:, af 14 April 1813, hvorved en fra Mons Johnsen til Lars Evje under 16 Augusti 1791 udstædt Obligation for 49 rd DC:, mod Pant i et Vaanhuus No 53 i store Sandvigen, er omskrevet til 49 rbdr S: W:

            30.  Do: af 14 April, hvorved en fra Ole Holgersens Enke Berthe HansDatter til Lars Evje under 26 Januar 1807 udstædt Obligation for 273 rd 1 mrk 5 s DC:, mod Pant i Vaanhuuset No 46 i 2den Rode, er omskrevet til 273 rbdr 1 mrk 5 s S: W:

            31.  Do: af 14 April 1813, hvorved en fra H: P: E: Lund til John Evje under 20 April 1807 udstædt Obligation for 150 rd DC:, mod Pant i Huset No 68 i 1ste Rode i Sandvigen, er omskrevet til 150 rbdr S: W:

            32.  Do: af 12 April 1813, hvorved en fra Hans Arnesen til Christopher Stoltz under 14 Januar 1806 udstædt Obligation for 250 rd DC:, mod Pant i Huset No 63 i 2den Rode, er omskrevet til 250 rbdr S: W:

            33.  Do: [af] 13 April 1813, hvorved en fra Ole Nielssen Fosse til Do: under 12te Junii 1809 udstædt Obligation for 270 rd DC:, mod Pant i Huset No 88 i 1ste Rode, er omskrevet til 162 Rbdr S: W:

            34.  Do: af 13 April 1813, hvorved en fra Niels Olsen til Do: under 12 Junii 1809 udstædt Obligation for 150 rd DC:, mod Pant i Huset No 17 i 1ste Rode, er omskrevet til 90 rbdr S: W:

            35.  Do: af 14 April, hvorved en fra Hemming Christiansen til Do: under 16 Julii 1811 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i Huset No 8 i 2den Rode, er omskrevet til 70 rbdr S: V:

            36.  Do: af 5 April 1813, hvorved en fra Anders Christensen til Jan Arent Greve under 11 Junii 1811 udstædt Obligation for 100 rd DC:, mod Pant i endeel Huus paa Pladset Sletten under Aastvedt, er omskrevet til 35 rbd S: W:

            37.  Do: af 5 April 1813, \hvorved en/ fra Do: til Do: under 11 Decbr: 1811 udstædt Obligation for 100 rd DC:, mod Pant i Løsøre, er omskrevet til 30 rbdr S: W:

            38.  Obligation fra John Hansen Søgnesand, Pladsmand paa Gaarden Aastvedt, til Jan A: Greve for 100 rd DC:, dateret 11te Febr: 1812  og omskrevet efter Paategning af 26 Febr: 1813 til 30 rbd S: V:, mod Pant i Løsøre.

            39.  Obligation fra Lieutenant Jens Kahrs Garmann til Overst-Lieutenant Johan Koren Dahl for 699 rbdr S: V:, mod 2den Prioritet i Gaarden store Sandvigen, No 64, dateret 4 Maji 1813.

            40.  Obligation fra Ditto til Frue A: S: Haberdorff for 570 Rbdr S: W:, mod 3die Prioritet i store Sandvigen, No 64, dateret 9 Maji 1813.

            41.  Paategning uden Datum, hvorved en fra Anbjørn Nielssen Hjorteland til Magne Clemetsen Flachtvedt under 21 Junii 1800 udstædt Obligation for 49 rd DC:, mod Pant i Hjorteland  No 58, er omskrevet til 49 Rbdr S: W:

            42.  Do:, hvorved en fra Thomas Hanssen Lie til Mons Jenssen Birkeland og Kari ThomasDatter Lie under 29 Novbr: 1810 udstædt Obligation for 160 rd DC:, mod Pant i Lie  No 68, er omskrevet til 72 Rbdr S: W:

            43.  Do:, hvorved en fra Niels Johannessen Nyegaard til Mons Jenssen Birkeland under 27 Novbr: 1806 udstædt Obligation for 80 rd DC:, mod Pant i Huse paa Pladset Nyegaard under store Sandvigen, er omskrevet til 80 rbd S: V:

            44.  Do:, hvorved en fra Jørgen Danielsen Birkeland til Mons Jenssen Birkeland for 300 rd DC:, udstædt  \af 22 Martii 1811,/ Obl:, mod Pant i Birkeland, No 96, er omskrevet til 105 rbdr S: W:

            45.  Do: af 15 Maji 1813, hvorved en fra Dag Johannessen Seim til Lars Iversen indre Arne under 2den Decbr: 1812 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i Seim  No 44, {dateret} er omskrevet til 50 Rbdr S: W:

            46.  Skjøde fra Johannes Olsen Waxdal til Jørgen Bergesen paa 21 Mrk Smør  7/24 Hud i Waxdal  No 21, for 1000 rd DC:, dateret 3 Decbr: 1812.

            47.  Paategning af 8 Maji 1813, hvorved en fra Niels Olsen Søraas til Steffen Knudsen Blindem m: fl: udstædt Obligation af 29 Novbr: 1810, stor 600 rd, er for de resterende 450 rd DC:, omskrevet til 202 rbdr 3 mrk S: W:, mod Pant i Søraas  No 69.

            48.  Do: af 1 Martii 1813, hvorved en fra Niels Michelsen Angeltvedt til Steffen Hjorteland under 27 Novbr: 1811 udstædt Obligation for 400 rd DC:, mod Pant i Angeltvedt  No 95, er omskrevet til 120 rbdr S: W:

            49.  Do: uden Datum, hvorved en fra Hans Monssen indre Horvig til Mons Hanssen Westerlie under 18de Maji 1813 udstædt Obligation for 134 rd DC:, mod Pant i indre Horvig  No 85, er omskrevet til 134 Rbdr S: W:

 

1813: 143

 

            50.  Paategning uden Datum, hvorved \en/ fra Gudmund Monssen midt Horvig til Mons Hanssen Westerlie under 9 Julii 1803 udstædt Obligation for 70 rd DC:, mod Pant i Midt Horvig  No 84, er omskrevet til 70 rbd S: V:

            51.  Do:, hvorved en fra Hans Knudsen indre Horvig til Do: under 30 Maji 1797 udstædt Obligation for 60 rd DC:, mod Pant i indre Horvig  No 85, er omskrevet til 60 rbdr S: W:

            52.  Skiftebrev efter Kari LarsDatter Garnæs, sluttet 21de Octbr: 1812, hvorved Jordegods 1 pd 12 Mrk Smør  6 Kd: M:  ½ Hud i Garnæs  No 42, er udlagt til Enkemanden Johannes Pedersen og Børnene.

            53.  Skiftebrev efter Pernille SteffensDatter yttre Songstad, sluttet 19 Septembr: 1812, hvorved ½ Løb Sr:  12 Kd: Malt i yttre Songstad, No 34, er udlagt til Enkemanden Mons Jenssen yttre Songstad og Børnene.

            54.  Paategning af 1ste Junii 1813, hvorved en fra Peder Pedersen Garnæs til Mons Johannessen Garnæs under 27 Novbr: 1811 udstædt Obligation for 200 rd DC:, mod Pant i Garnæs  No 42, er omskrevet til 60 rbdr S: W:

 

Fogden fremlagde Restancelisten, som viser, at paa indeværende Aars Skatter er betalt 79 rbd 64 s.  Denne Liste blev inden Retten læst, examineret og rigtig befunden.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Arne Skibrede hævet.

                                                                     Christie

 Anders Bastesen Garnæs.  A.B.S. og bomerke     Besse Erichsen Myrdal.  B.E.S. og bomerke

 John Goutesen Seim.  J.G.S:                                 Niels Olsen Søraas.  N.O.S: og bomerke

 

 

 

Forhør.

Aar 1813  d: 5te Junii om Formiddagen Kl: 9  blev en ExtraRet sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd  Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for, efter foregaaende Beram/m/else, at optage et Undersøgelses Forhør over Jan Nielsen Meyer, af Korshavn, i Anledning af endeel hos ham fundne, paa Gaarden Børnæs stjaalne, Sejl og Fiske-Redskaber m: v:.  Om dette Forhørs Optagelse var til Dom/m/eren indløbet Skrivelse, af 17de Maij 1813, fra Foged Bøgh  tilligemed den deri paaberaabte Skrivelse, af 15de s: M:, fra Amtet, saavelsom den deri omhandlede Klage, af 10de s: M: fra Johannes Jensen Børnæs, m: fl:

  Fornævnte 3 Documenter bleve nu af Dom/m/eren fremlagte, og de indtages her  saaledes lydende: #   Til dette Forhør var af Dom/m/eren udstedt skrivtlig Indkaldelse, af 30te f: M:, hvilken, med Forkyndelses Paategningen, indtages  saalydende: #

  Dom/m/eren maatte anmærke, at da han har været paa Thingrejser i de længst bortliggende Skibreder uafbrudt fra den Tid han modtog Fogedens foranførte Skrivelse \d: 17de f: M:/ og til d: 1ste d: M:, og en Aasteds Sag var beram/m/et at holdes d: 3de d: M: paa Gaarden Wiig, 7 Mile fra Bergen, saa har han ikke kunnet begynde Forhøret førend i Dag.

  Den Anklagede Jan Nielsen Meyer var løs og ledig tilstede.

  Klagerne Johannes Jensen, Niels Olsen, {og} Jens Nielsen {Børnæs mødte.} og Michel Willumsen Børnæs mødte. Klagen blev for dem oplæst og de vedstode sam/m/e i det Hele. Ligeledes blev oplæst Amtets foranførte Skrivelse tilligemed Fogedens brev af 17de f: M:

  Derefter blev særskilt afhørt

            1ste Deponent  Klageren Johannes Jensen nedre Børnæs, 39 Aar gam/m/el. Han forklarede, at der af hans Nøst paa Børnæs, en Søndags Nat 14 Dage før Paaske sidstleden, blev bortstjaalet følgende {ham selv tilhørende Ting, at have} Ting:  en Blyesteen, vægtig 6 Mk:, ham selv tilhørende, et Fær-

 

1813: 143b

 

rings Sejl, 4 Blyestene, et Fiske-Snøre paa 120 Favne, en nye Skindbrog, en Do: Skindtrøye, en brugt Skindbrog og et Par nye Fisker Vandter, Deponentens Fader Jens Nielsen tilhørende, samt et Lagen, af Stryedrejel, Deponentens Broder Thomas Jensen Forland tilhørende. Nøstet var bleven opdirket og stod aabent om Morgenen efterat Tyveriet var skeet. De øvrige Nøste paa Børnæs bleve ligeledes sam/m/e Nat opdirkede og deraf blev borttaget mange andre Søe Redskaber, hvoriblandt, af Michel Willumsens Nøst, et Brygdebaads og et Sexroings Sejl, af hvilke Deponenten og hans Fader ejer hele det sidste og Halvdelen i det første. Nogen ud efter Paaske kom Deponenten, som var paa Retour fra en Skyds, og i Korshavn, hvor han af nærværende Jan Nielsen Meyer kjøbte et {Færings} \Spryd-/Sejl, som han 8te Dage efter afhentede og betalte med 14 rd D: C:. Da han hentede dette Sejl kjøbte han ogsaa af Meyer et Færings Sejl for 20 rd, paa hvilket han gav 5 rd i Haand-Penge. Dette Sejl fik han med sig. Han kjendte strax Sejlet og saae at det var hans Faders Sejl, men han torde ikke tale noget derom, da han var alene hos Meyer oppe paa det Loft hvor Sejlet laae. 8 Dage derefter rejste Deponenten, tilligemed de 3 andre Klagere  og Ole Jacobsen og Ole Andersen Børnæs samt Rasmus Jensen Førre, hen til Meyer for at kjøbe flere Søeredskaber og saaledes efterspore de dem frastjaalne Sager. De havde det ommeldte Færings Sejl med sig. Meyer tilstod at have solgt Deponenten sam/m/e, og sagde først at have havt sam/m/e til Topsejl paa sin Jagt, men siden, da Jens Nielsen Børnæs erklærede Sejlet for sit, sagde Meyer, at have kjøbt det af en frem/m/ed Person. De fandt hos Meyer 7 Favne af endeel Kal eller Touge, som vare stjaale bort af Børnæs-Nøsterne, og dette Toug tog de ligeledes tilbage med sig. Meyer erklærede Touget for at være hans eget. Mere af de stjaalne Koster fandt de ikke hos Meyer. Det Spryd-Sejl, som Deponenten kjøbte hos Meyer, tilhører Knud Poulsen Hetlevigen, som har vedkjendt sig sam/m/e, efterat Deponenten har ladet bekjendtgjøre at have kjøbt sam/m/e. Mere havde Deponenten ikke at opgive.  Dimitteret.

            2den Deponent  Klageren Michel Willumsen Børnæs, 39 Aar gam/m/el. Han forklarede at hans Nøst og Søebod blev opdirket den forbemeldte Søndags Nat  og at deraf blev bortstjaalet:  en sort Vampe eller Trøje af Vadmeel, en Skindtrøje, en blaae ulden Skjorte, en Blyesteen paa 5 Mark, en Do: af 3 Marks Vægt, Deponenten selv tilhørende, samt et Brygdebaads Sejl, hvoraf Deponenten ejede Halvdelen, og et Sexrings Sejl, Jens og Johannes Børnæs tilhørende. Deponenten var med 1ste Deponent og de af denne omforklarede Personer, den sidste Gang 1ste Deponent var hos Meyer i Korshavn, og da foregik alt der saaledes som 1ste Deponent har forklaret. Mere vidste ikke Deponenten at oplyse.  Dimitteret.

            3de Deponent  Klageren Niels Olsen Børnæs, 46 Aar gam/m/el. Han forklarede, at der af hans Nøst og 2 Søeboder paa Børnæs

 

1813: 144

 

den omforklarede Søndags Nat blev bortstjaalet, en Vadmels Væv, 15 Alne lang, 600 Favne diverse Kal eller Touge, en Grundsen eller Line  260 Favne lang, et Fiske-Snøre  120 Favne langt, 3 Blyestene, hver af 6 Marks Vægt, et Færrings Sejl, en stor Ham/m/er, Deponenten selv tilhørende, samt et Fiske-Snøre, Søren Olsen Helland tilhørende  og et Do:  nu afdøde Knud Johannesen Børnæs tilhørende. I Øvrigt forklarede han sig aldeles ligesom 2den Deponent.  Dimitteret.

            4de Deponent  Klageren Jens Nielsen Børnæs, 67 Aar gam/m/el. Han forklarede at der af hans og hans Søns Johannes Jensens Nøst paa Børnæs Den foranførte Søndags Nat blev bortstjaalet de af hans Søn, 1ste Deponent, opgivne Ting. I øvrigt forklarede han sig ligesom 2den Deponent.  Dimitteret.

  Derefter fremstod løs og ledig Anklagede Jan Nielsen Meyer, som angav sig at være født d: 8de Aug: 1749. Hans Forældre vare Kjøbmand og Skipper Niels Meyer, i Bergen, og Boel Meyer. Hans Forældre døde i hans spæde Alder og han blev opdragen hos Kjøbmand Ole Due, hos hvem han forblev til hans 19de Aar, da han givtede sig og flyttede til Gaarden Grov i Søndfjord, hvor han boede i 7 Aar. Siden kjøbte han Follerøens Gjestgiversted, i Sundhorlehn, som han beboede i 5 a 6 Aar. I den senere Tid  fra Aaret 1784  har Inqvisiten været boesat i Korshavn, under Sundhorlehns Jurisdiction, hvor han ejer Husene og har ernæret sig som Pladsmand. Han har været 2 Gange givt. Med hans første Kone, Cecilia Maria Hansen, der er død, har han avled 7 Børn, hvoraf 2 endnu leve. Med hans nærværende Kone, Karen Margrethe Vessel har han avlet eet Barn, som endnu lever. Han gik seneste Gang til Alters i Østervolds Kirke i sidstafvigte Høst. Han benægtede at have nogen sinde {tilfo} begaaet Tyverie, Hælerie eller andre Forbrydelser  eller at have været offentlig tiltalt eller straffet i saadan Henseende. Han tilstod at han omtrent 14 Dage efter Paaske solgte til Klageren Johannes Nielsen Børnæs et barket Sprydsejl, for 14 rdr D: C:, og at han 8 Dage derefter solgte til den sam/m/e Mand et Færrings Raaesejl, for 20 rd D: C:, og at han til Haandpenge for det sidste modtog 5 rdr, saa at han havde {og endnu har} til gode 15 rdr. Johannes {Nielsen} \Jensen/ Børnæs havde  den sidste Gang han kom til Inqvisiten  de 3 andre Klagere og 3 andre Mænd med sig, og i disses Paahør erklærede Johannes Børnæs Raaesejlet for at være hans Fader tilhørende, hvilket ogsaa Faderen, som var tilstede, paastod. Inqvisiten sagde først, at han {mange Aar havde ejet Sejlet} havde havt Sejlet til Topsejl paa sin Jægt  /: hvilket han foregav for at høre dem ud om de var viss i deres Sag :/  men siden  da de vedblev at paastaae at Sejlet var deres, sagde han, at han havde kjøbt det af en ham ubekjendt rejsende Mand. Han erklærede dem strax at naar Sejlet var deres, kunde de beholde det, og han forenede sig med Johannes saaledes

 

1813: 144b

 

at denne fik Varer for de i Haandpenge givne 5 rd, hvorefter de toge Sejlet med sig. Inqvisiten forklarede nu, at han omtrent 3 Uger førend Klagerne, som meldt, vare hos ham  havde kjøbt bemeldte Raaesejl af en frem/m/ed, ham ubekjendt, Mand, der kom til Inqvisiten i Korshavn, og solgte Sejlet, af Trang for 12 rd. Med Sejlet fulgte omtrent 7 Favner Toug, og Inqvisiten gav bemeldte frem/m/ede Mand en Sopken for at han skulde lade Touget følge med Sejlet i sam/m/e Kjøb. Den/n/e frem/m/ede Mand sagde Inqvisiten sit Navn, men Inqvisiten har nu glemt dette. Manden sagde ogsaa at han var søndenfra, men ikke fra hvilket Sted. Da denne Mand roede bort fra Korshavn, saa {Vidnet} \Inqvistien/, at Manden havde sat en Sæk efter sig nede ved Søeboden. Inqvistien raabte efter Manden, men denne roede i det sam/m/e omkring et Næss og kom ikke tilbage. Inqvisiten eftersaae Sækken, og i denne laae det Sprydsejl, hvilket Inqvisten, som omforklaret, senere solgte til Johannes Børnæs. Inqvisiten benægtede at have oplyst dette Sejl, der saaledes fandtes ved hans Brygge; men han troede at sam/m/e kunde ansees som hans, da han havde fundet det paa sit eget Land. Der var ingen tilstede, som saae at Inqvisiten, saaledes som foranført, kjøbte og fandt bemeldte 2 Sejl, Touget og Sækken. Klagerne og deres Kam/m/erater, som vare med dem, inqvirerede overalt hos Inqvisiten om de kunde finde andre Ting, der var dem frastjaalet, og dette tillod Inqvisiten dem, da han vidste sig uskyldig. Da fandt de 7 Favne Toug, som Inqvisiten fik tilligemed Raaesejlet, og disse vedkjendte de sig og tog bort med sig. Inqvisiten benægtede at have stjaalet hverken bemeldte 2 Sejl og de 7 Favne Toug  ej heller nogen andre af de af Klagerne opgivne Koster, som ere dem fratagne.

  Klageren Johannes Jensen Børnæs fremviiste nu i Retten det Spryd-Sejl, han, som omforklaret, har kjøbt hos Anklagede, og som Knud Poulsen Hetlevigen senere har vedkjendt sig. Dette Sejl, som var et barket Lærreds Sprydsejl, blev foreviist Anklagede, der erklærede at sam/m/e var det Sprydsejl han, som meldt, fandt liggende i Sækken nede ved hans Søebod  og som han solgte til Johannes Jensen Børnæs for 14 rd.

  Inqvisitens i Dag afgivne Forklaring blev ordlydende oplæst for ham, og han vedstod sam/m/es Rigtighed.

            5te Deponent  Knud Poulsen Hetlevigen, 51 Aar gam/m/el. Han forklarede, at han Natten til første Søndag efter Paaske mistede sin Baad og det forbemeldte i Retten fremviste Sprydsejl, der blev stjaalet ud af hans Nøst paa Hetlevigen. Deponenten veed ikke hvem der har bortstjaalet sam/m/e, men han har nu faaet det udleveret af 1ste Deponent, som i Bergen har ladet bekjendtgjøre at have kjøbt et saadant Sejl hos Anklagede. Deponenten vedkjendte sig nu dette Sejl som hans

 

1813: 145

 

Ejendom, og erklærede at det var kom/m/en fra ham mod hans Vidende og Villie. Laugrettet taxerede bemeldte Sprydsejl for 2 rbdr 2 mrk, hvorefter Sejlet blev 5te Deponent udleveret. 5te Deponent erklærede at Sejlet var i sam/m/e Stand som da han mistede det, og at han ikke vilde gjøre videre Krav paa Erstatning.  Dimitteret.

  Anklagede benægtede at have kjøbt nogen Baad eller andet, af den Mand, der solgte ham forbemeldte {Sprydsejl} Raaesejl.!!

            6te Deponent  Ole Jacobsen Børnæs, 48 Aar gam/m/el, ubeslægtet med Klagerne. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han omtrent 14 Dage efter Paaske fulgte med de foranførte 4 Klagere hen til Korshavn for at eftersee om der fandtes nogle Fiskeredskaber, der vare dem frastjaalne. 1ste Deponent havde med sig et Raaesejl, som han sagde at have kjøbt hos Meyer i Korshavn 8 Dage tilforn. Klagerne spurgte den Anklagede hvor{fra} han havde faaet bemeldte Raaesejl, og Anklagede svarede, at han havde havt det til Topsejl paa hans Jægt, men senere, da 4de Deponent erklærede det for sit, sagde Anklagede, at han havde kjøbt det hos en frem/m/ed Mand, der kom roende paa en hvid Baad til Korshavn, for 12 rd. Deponenten hørte ikke Anklagede sige, hvor længe han havde havt Sejlet eller hvad Tid han kjøbte det. Hos Anklagede blev funden 7 Favne Kal, eller Toug, som Niels Olsen vedkjendte sig  og som Anklagede sagde at have faaet tilligemed bemeldte Sejl, hvori Kalen laae indsvøbt den Tid, Anklagede kjøbte Sejlet. Deponenten hørte ikke Anklagede tale noget om et Sprydsejl. Klagerne toge baade Raae-Sejlet og de 7 Favne Kal tilbage med sig. Deponenten kjender begge Dele saa bestemt, at han skal gjenkjende den naar de forevises ham. Mere vidste Deponenten ikke at oplyse. Anklagede dulgte ikke de bemeldte 7 Favne Kal, men bød dem selv frem til Kjøbs.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

            7de Deponent  Ole Andersen Børnæs, 28 Aar gam/m/el og ubeslægtet med Klagere.!! Efter Formaning til Sandhed forklarede han  omtrent 14 Dage efter Paaske var med 1ste Deponent i Korshavn og saae, at denne af Anklagede kjøbte et Færrings Raaesejl for 20 rd  og gav 5 rd Haandpenge derpaa. 1ste Deponent sagde strax til Deponenten, at Sejlet var hans Fader tilhørende, men han talte intet derom til Meyer. 8 Dage derfter fulgte Deponenten atter med 1ste Deponent og de 3 øvrige Klagere hen til Meyer i Korshavn. I øvrigt forklarede han sig aldeles ligesom 6te Deponent, undtagen deri, at han ikke hørte Anklagede sige hvorfra han havde faaet de 7 Favne Kal, og at Deponenten ikke saa nøje kjendte denne Stump Kal, at han kan gjenkjende sam/m/e.  Mere vidste han ikke til Oplysning.  Dimitteret ligesom forrige Deponent

  Klagerne erklærede, at Indstævnte Hans Hansen

 

1813: 145b

 

Børnæs var bortrejst da Stævningen blev forkyndt, og at Rasmus Jensen Føre havde Forfald som gjorde, at han ej kunde møde. De erklærede ogsaa at de havde Raaesejlet og de 7 Favne Kal hjem/m/e paa Børnæs.

  Da ingen videre Oplysning for Tiden var at erholde, blev Forhøret sluttet for at beskrives og tilstilles Amtet.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                                  Lars Blix de Fine         Christie            Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 8de Junii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt erklærede, at han, formedelst idelige Thing-Rejser og paa sam/m/e Tid forefaldne Udskrivelser af Søe….ter (Søelianter?), ej havde kunnet faae Stævning til i Dag \udtaget/ for at lade flere Vidner afhøre. Han fremlagde Attest, af 5te Maij 1813, fra Sognepræst Daae, til Fanøe, betræffende Tiltaltes Daab og Vandel, hvilken Attest er saaledes lydende: #

  Defensor, Procurator Hjort Stuvitz, mødte og forbeholdt det fornødne til den Tiltaltes Forsvar.

  Foranstaaende Præste Attest blev oplæst for Tiltalte, som erklærede den at være sig angaaende  og i øvrigt ikke havde noget derved at bemærke.

  Actor begjerede Sagen udsat til Mandagen d: 14de Junii 1813  Formiddag Kl: 9  for til den Tid at faae indstævnt de øvrige Vidner.

Eragtning:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  \Formiddag Kl: 11/  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen.

  Tiltalte lod fremlægge Indlæg, af dags Dato, hvori Opsættelse forlanges paa Grund af at han ikke har kunnet faae en passeret Udleverings Forretning beskrevet.  Indlægget indtages  saaledes lydende: #

  Actor mødte og fremlagde en Regning, af 13de Novbr: 1812, fra Klagerne Johnsen, Larsen og Hansen, over udlagte Omkostninger i denne Sag, til Beløb 17 rd 3 mrk D: C:, hvilken Regnings Beløb han paastod Tiltalte tilpligtet at erstatte dem med 2 rbdr 5 mrk 8 s:. I øvrigt henholdt han sig til sit forrige.  Bemeldte Regning indtages her  saalydende: #

Eragtning:

Opsættelse bevilges til Fredagen d: 11te d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½.

                              Lars Blix de Fine          Christie            Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1813  d: 9de Junii om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd:   Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, ifølge en af Assessor Krüger indgivne og af Hr: Foged Bøgh Dom/m/eren tilstillet

 

1813: 146

 

Klage, dateret 27de Maij 1813, at optage Undersøgelses Forhør, betræffende endeel ham paa Herløe Gaard fratagne Koster, m: v:.

  Foged Bøghs Skrivelse, af 31te Maij d: A:  og Assessor Krügers Klage, af 27de s: M:, indtages her  saaledes lydende: #   Til dette Forhørs Optagelse var af Dom/m/eren udstedt Indkaldelse af 31te Maij 1813, hvilken, med Forkyndelses Paategning, indtages  saalydende: #

  Klageren mødte. For ham blev oplæst forbemeldte Klage og Fogedens Skrivelse samt Indkaldelsen. Han vedstod Klagen i det Hele, og forklarede, at han, ved sin Hjemkomst til Herløe d: 30te April sidstleden, erfarede, at Dørren til hans daglige Stue, hvilken han havde lukket indenfra ved at sætte en Stour eller Stang for, den Tid han rejste fra sit Hjem, havde været aabnet, og at den havde været forseiglet med Harpix, der var sat paa en Sejegarns Traad, spændt fra Dørren til Karmen. Han efterspurgte da, hvem der havde gjort dette, og Tjenerne fortalte ham {da}, at hans Kone havde været hjem/m/e, aabnet og siden forseiglet Dørren, hvorhos de sagde, at bemeldte hans Kone havde taget med sig et Skrin og en Overseng, m: m:  Ved at eftersee sine Gjem/m/er erfarede Comparenten, at der var borttaget de i Klagen anførte Ting  og desuden en Mængde Linnet, hvoriblandt endeel Lagener, circa 9 a 10 Stk, adskillige Drejels og Damaskes Bordduge, m: m:, som Comparenten endnu ikke bestemt kan opgive. Han savnede ogsaa rødt og hvidt Lærreds Betræk til endeel Stole, som stode i een af Stuerne. For den bemeldte Stuedør, der gaaer ud til Kjøkkenet, er ingen Laas  og har heller aldrig været nogen. Det i Klagen opgivne Guldur og Sølvskrin havde Comparenten ikke givet sin Kone, men hun benyttede sam/m/e som en fælles Ejendom, medens hun levede i Fællesskab med ham. Comparenten erklærede i øvrigt, at han, som løst Rygte, forud havde hørt, at hans Kone havde været hjem/m/e paa Herløe og hentet deres Barn til Byen, men han husker ikke, at hans Kone har sagt ham det. Heller ikke har hans Kone sagt ham, at hun har taget noget hjem fra Herløe, medens han var i Byen, og han benægtede at have seet nogen af de i Klagen opgivne Ting hos hans Kone i Bergen efter den Tid, hun skal have været paa Herløe.

  Efter Indkaldelsen fremstod som

            1ste Deponentinde, Ingeborg Øriansdatter Carlsøen, 33 Aar gam/m/el, Forpagterkone paa Pladsen Carlsøen, under Herløe. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at hun, i Assessor Krügers Fraværelse og medens han opholdt sig i Bergen i April Maaned sidstleden, var {af anmode} betroet at passe paa hans Huus paa Herløe. En Onsdag, nemlig Dagen førend Lehnsmanden stævnede Klagerens Am/m/e, Maren, at møde i et Undersøgelses Forhør over Frue Krüger, i Bergen, kom bemeldte Frue Krüger, Klagerens Hustrue, rejsende hjem til Herløe. Hun tog i den Dør, som gaaer fra Kjøkkenet {i} ind i Dagligstuen, og stødte sam/m/e op med blotte Hænder, da den ikke var lukket annerledes end ved en Stour og en Stol, som inde i Stuen var sat for Dørren. Med Fruen fulgte ind i Stuen et velklædt Fruentim/m/er, som Deponentinden ikke kjender, og en Mandsperson samt Fruens Am/m/e Maren. Deponentinden gik ikke ind med. Da Frue rejste

 

1813: 146b

 

fra Herløe, hvilket skeede om Dagen, omtrent en Times Tid efterat hun var kom/m/en derud, tog hun Am/m/en Maren og Barnet med sig til Byen. Ligeledes tog Fruen ud af Stuen et blankt, paa nogle Steder forgyldt, Skrin, et gam/m/elt hende tilhørende Skjørt; og da Fruen rejste tog hun med sig en Overseng, 2 gamle Dækkener, som Am/m/en havde {ligget under,} havt til Sengeklæder, en liden sølv-Barneskee, samt en Kop, en Talerken og en liden Krukke, som havde været brugt til Barnet. Deponentinden saae ikke at Fruen tog med sig Hoved-Puder, Lagener, Stolebetræk eller anden Slags Linned \eller andre Ting/ {med sig}. Fruen havde med sig, da hun gik ind i Stuen, et lidet Skrin, med Mad i, hvoraf hun og de andre spiiste. Førend Fruen rejste bort, trak hun Stuedørren til, trak med Haanden Stolen hen til Dørren, og forsejglede Dørren ved en Traad, hvorpaa hun satte varm Harpix  men ikke trykkede noget Sejgl, men blot Ildtangen. Saaledes forsejglet stod Dørren lige indtil Assessor Krüger kom hjem, og Traaden var slet ikke frareven. Deponentinden veed ikke at andre har været inde i Stuen i Klagerens Fraværelse  og hun benægtede at have været selv derinde  eller at vide, hvem der har borttaget de af Assessoren opgivne Koster. I det øverste af Stuedørren sees en Sprække, men Deponentinden veed ikke om denne er kom/m/en i Dørren ved det at Fruen stødte den op, eller om den havde Sprækken før eller har faaet den siden. Da Fruen kom hjem bad Deponentinden hende, at hun ikke maatte gjøre Skade paa Stuedørren; men Fruen svarede, at Dørren skal op, og at ingen kan formene hende at gaae ind i hendes eget Huus.  Mere vidste hun ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og i et og alt vedkjendt sig dens Rigtighed.

            2den Deponent  Mons Willumsen Schjelanger, 29 Aar gam/m/el, tjenende hos Klageren. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at Frue Krüger, Klagerens Hustrue, kom hjem til Herløe gaard den af 1ste Deponentinde opgivne Tid, om Morgenen kort førend Tjenerne spiste Frokost. Deponenten, som fik dette at høre, gik ind i Kjøkkenet, og da var Fruen, samt Jomfrue Karen Brunchorst og en Søefarende {i lange} gaaet ind i Daglig-Stuen. Konen Ingeborg,  /: 1ste Deponentinde :/  kom just ud med en Stok, der havde staaet indenfor mod Stuedørren. Fruen opholdt sig blot en {halv} Times Tid paa Gaarden, og da hun rejste tog hun bort med sig alle de af 1ste Deponentinde opgivne Ting  og desuden en Halmpude. Det Skrin, som Fruen tog med sig ud af Stuen, var {et} ligesom et Barne-Skriin, af Træe, med forgyldt Stads paa. Fruen viiste Deponenten de forbemeldte Ting, som hun tog med sig, og han saae ikke, at hun tog andet eller mere, og hun havde ingen Skrin eller Kister med, hvori hun kunde hjem/m/e noget  \uden et lidet Madskrin/. Førend Fruen rejste bort lukkede og forsejglede hun Dørren saaledes som 1ste Deponentinde har opgivet, og Dørren har stedse siden staaet saaledes forsejglet lige indtil den Tid, Deponenten rejste til Bergen for at hente Assessoren hjem. Fruen tog ogsaa Am/m/en og Barnet med sig til Bergen. Am/m/en og Ingeborg laae i Huset saalænge Am/m/en var paa Herløe, men siden laae der ingen uden alene 1ste Deponentinde \og Budejen Ragnild/. Deponenten veed aldeles ikke videre at oplyse hvem der har borttaget de af Klageren opgivne bortkomne Ting  eller hvor sam/m/e ere afblevne. Den Stour, som havde

 

1813: 147

 

staaet mod Stue-Dørren, var saa tyk, at den neppe kunde bøjes af et Fruentim/m/er. Deponenten tillagde, at Fruen lagde de forbemeldte Klæder ned i en gam/m/el Kiste, som hun ogsaa tog med til Byen, foruden Barne-Vuggen og nogle faa Barneklæder. Deponenten saae  da Klæderne bleve nedlagte i Kisten, at intet andet blev nedpakket deri.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/es Rigtighed i det Hele, og han tilføjede, at han i Forgaars saae, at der var en Sprække brækket oveni den bemeldte Stuedør, {og} \men/ at han ej veed hvorledes eller hvad Tid, den er kom/m/en deri.

            3die Deponentinde  Ragnild Olsdatter Skram/m/estøe, 17 Aar gam/m/el  og har tjent hos Klageren indtil 3 Uger efter Paaske d: A:. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at hun saae at Frue Krüger kom hjem paa Herløe den af 1ste Deponentinde opgivne Tid, og havde med sig en Jomfrue samt 3 Roerskarle, samt, at Fruen, som rejste et Par Timer efterat hun var kom/m/en, tog med sig alle de af 1ste Deponentinde og 2den Deponent opgivne Ting. Mere saae Deponentinden ikke Fruen, eller nogen af dem der var med hende, at borttage. Deponentinden, saae ikke hvorledes Fruen kom ind i Dagligstuen, men da Fruen rejste lukkede hun Dørren saaledes som 1ste Deponentinde har forklaret, og saaledes stod Dørren urørt lige indtil at Klageren kom hjem. Deponentinden veed aldeles ikke hvor de andre, af Klageren opgivne, Koster ere afblevne  eller hvem der har borttaget sam/m/e, og hun benægtede at have borttaget nogen af sam/m/e. Assessoren viiste Deponentinden sidstleden Pintsedag, da han lod hende hente til sig, at \der i/ den bemeldte Stuedør var en Sprække oventil, men hun veed ej hvorledes eller naar denne er kom/m/en deri.  Mere vidste hun ikke at oplyse.  Dimitteret ligesom de forrige Deponenter.

  Da de indkaldte Personer \saaledes/ vare afhørte blev Forhøret udsat til Tirsdagen d: 15de Junii 1813  om Formiddagen Kl: 9, til hvilken Tid Frue Krüger og de øvrige Personer, som i de afgivne Forklaringer ere nævnte, skulle blive indkaldte at møde. Det anmærkes, at denne er den første, formedelst andre beram/m/ede Forhør og Sager, for Dom/m/eren ledige Tid.

                               Lars Blix de Fine          Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 11te Junii om Formiddagen Kl: 10 ½, continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen  og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 sam/m/e eedsvorne Laugrettesmænd som i seneste Møde vare tilstede.

  Tiltalte fremsendte Indlæg, af Dags Dato, hvori Anstand begjeres {til} i 8 Dage paa Grund af at han ej har kunnet faae beskreven den forommeldte Udleverings Forretning.

  Bemeldte Indlæg indtages  saaledes lydende: #   Den i Indlægget paaberaabte Attest lyder saaledes: #

  Actor mødte og reserverede sig videre Tilsvar i Sagen.

Eragtet:

Den begjerte Anstand bevilges til Løverdagen d: 19de Junii 1813  Formiddagen Kl: 11.

                              Lars Blix de Fine            Christie            Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1813  d: 12te Junii om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2de

 

1813: 147b

 

eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for, efter indløben Klage, dateret 23de April 1813, fra Hr: Henrich Formann paa Lille Bergen, at optage Inqvisitions Forhør betreffende Indbrud og Tyverie, som er skeet paa hans Gaard lille Bergen i afvigte Som/m/er og Høst.

  Formanns Klage  og en sam/m/e medfulgt Opsats betreffende hvad enhver af de deri opgivne Personer kunde formodes at give nogen Oplysning om, bleve af Dom/m/eren fremlagte  og de indtages her  saaledes lydende: #   Dom/m/eren maatte anmærke, at han ikke havde modtaget Klagen førend paa Thinget d: 17de f: M:  da den af Klageren selv blev ham overleveret, og at han, formedelst Thingene og andre beram/m/ede Forretninger, der have varet til i Gaar, ikke før har kunnet begynde dette Forhør. Under 5te d: M: var af Dom/m/eren udstedt Indkaldelse, som her indtages  saaledes lydende: #

  Klageren mødte. For ham blev oplæst den forbemeldte Klage og Opsats, som han vedstod i det Hele, henholdende sig til den forbemeldte Opsats, der viser hvad han har savnet og \hvad/ der er bleven ham frastjaalet  samt hvad Tid og Sted. Han fremlagde derhos den i første Punct af Opsatsen ommeldte Tyve Nøgel tilligemed den rette Nøgel, og han erklærede, at han fandt Tyve-Nøgelen staaende i Dørren for hans Søebod den under anden Punct ommeldte Tid, nemlig en Aften silde i forrige Høst.

  Efter Indkaldelsen mødte som

            1ste Deponent  Forpagter Anders Andersen lille Bergen, 32 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed besvarede han de af Klageren fremsatte Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  Han veed ikke hvem som har gjort \eller ladet gjøre/ den fremlagte og ham nu foreviiste Tyve-Nøgle, hvilken han ikke har seet førend da Klageren viiste ham den i afvigte Høst. Deponenten har havt den rette Nøgel i Forvaring naar Klageren har været bortrejst, hvilket var Tilfældet i forrige Som/m/er, og da har han forvaret den paa en Hylde i hans Stue, og han veed ikke at andre have havt Nøgelen i den Tid end Forpagteren Haldor Knudsen, som i Deponentens Sygdom i forrige Som/m/er, modtog Brænde for Klageren og til den Ende havde Søeboden aaben.   2den Qvæstion:  Herom veed Deponenten aldeles intet til Oplysning. Paa den Tid, Klageren sagde at have mærket at en Tyv var inde i hans Søebod i afvigte Høst, var Deponenten ikke hjem/m/e i Huset, men gaaet hen til Forpagter Haldor Nordsund for at tilsige denne at rejse til Byen og levere ham nogen Mad.   3.  Herom veed Deponenten aldeles intet  og han har ikke seet nogen af de opgivne Koster hos Nogen, og han veed heller ikke hvor sam/m/e ere afblevne.   Klageren frafaldt Undersøgelse om det i 4de Post indeholdte.   5te Qv:  Herom veed Deponenten intet, og de her omspurgte Ting fortalte Klageren at være bortstjaalne førend Deponenten blev Forpagter paa lille Bergen, undtagen Touget paa 28 Favner.   6te Qv:  Deponenten veed aldeles ikke hvem der har forøvet det omspurgte.  Videre Oplysning eller Forklaring var ikke at erholde.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

            2den Deponentinde  Kari Knudsdatter lille Bergen, 1ste Deponents Kone, 33 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun sig saaledes:  til 1ste Qv:  Hun veed ikke hvem der har gjort

 

1813: 148

 

eller ladet gjøre den fremviste Tyvenøgel, som hun ikke veed at have seet tilforn. Om den rette Nøgels Forvaring forklarede hun sig ligesom 1ste Deponent.   2den Qv:  Herom veed Deponentinden intet til Oplysning, og hun har aldrig seet, at Høe har været indlagt i Nøstet paa lille Bergen.   3de Qv:  Herom veed hun intet; og hun har aldrig hørt eller spurgt noget ihenseende til de Opgivne Koster, hverken at nogen har havt saadant  ej heller falbudet eller solgt deslige Ting.   5te Qv:  ligesom 1ste Deponent.   6te Qv:  Herom veed hun aldeles intet.  {Dimitteret ligesom} I øvrigt erklærede hun at hendes Mand var gaaet hen til Forpagter Haldor Nordsund den Tid Klageren mærkede at en Tyv var inde i Søeboden, og at hendes Mand havde det af ham under No 2 opgivne Ærende.  Dimitteret ligesom 1ste Deponent.

            3de Deponent  Haldor Knudsen Nordsund, 24 Aar gam/m/el, Forpagter under lille Bergen. Efter Formaning til Sandhed forklarede han til 1ste Qv:  Han veed ikke hvem der har gjort eller ladet gjøre den fremviiste Tyvenøgel, og han har ikke seet den førend sidstleden Høst da Klageren viiste ham den. 1ste Deponent har, i Klagerens Fraværelse, forvaret den rette Nøgel, og Deponenten havde den een Dag i forrige Som/m/er da han modtog Brænde for Klageren, og da Brændet var indlagt i Søeboden lagde Deponenten strax Nøgelen ind paa Hylden hos 1ste Deponent.   2den Qv:  Svar ligesom 2den Deponentinde. 1ste Deponent var hos Deponenten for at tale om en Byerejse og levere noget Meel, paa sam/m/e Tid omtrent som Klageren skal have truffet Tyven inde paa Søeboden i afvigte Høst.   3de Qv:  ligesom 2den Deponentinde.  Mere vidste han ikke at forklare til Oplysning.  Dimitteret ligesom de forrige.

            4de Deponentinde  Helga Brynildsdatter Nordsund, 3die Deponents Hustrue, 25 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed svarede hun til 1ste Qvæst:  Hun har ikke tilforn seet den fremviste Tyvenøgel  og veed intet om hvem der har gjort eller ladet den gjøre.   2den Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   3de Qv:  ligesom 2den Deponentinde.  Mere vidste hun ikke til Sagens Oplysning.  Dimitteret ligesom de forrige.

            5te Deponent  Jacob Andersen Fosse, 23 Aar gam/m/el. Han blev formanet til Sandhed og forklarede til 1ste Qv:  Deponenten tjente i forrige Aar hos 1ste Deponent. En Aften i forrige Høst kom Klageren og bad ham følge sig ned til Søeboden  og sagde, at der var Tyve sam/m/esteds. Deponenten fulgte med. Da de kom ned til Søeboden stod Dørren aaben  og i sam/m/e den nu fremviste Tyvenøgel. Udenfor Dørren laae 2 Knipper Høe. De saae eller hørte ingen Tyve, da disse formodentlig vare bortløbne. Deponenten veed aldeles ikke hvem der har gjort eller ladet gjøre bemeldte Tyvenøgel, som han aldrig har seet førend da den, som meldt, fandtes i Søebod-Dørren. Den rette Nøgel har 1ste Deponent havt i Forvaring naar Klageren har været bortrejst, og den har ligget paa en Hylde i Stuen.   2den Qv:  Herom veed Deponenten intet at oplyse. 1ste Deponent var ikke hjem/m/e den Tid Deponenten, som omforklaret, blev kaldt ned til Søeboden af Klageren; men Deponenten veed ikke hvor 1ste Deponent var paa den Tid.   3. Qv:  ligesom 2den Deponentinde.

 

1813: 148b

 

Mere vidste han aldeles ikke at oplyse.  Dimitteret ligesom de forrige.

            6te Deponentinde  Danille Nielsdatter Fosse, 5te Deponents Hustrue, 25 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed svarede hun til 1ste Qv:  ligesom 3die Deponent. Den rette Nøgel havde 1ste Deponent i Forvaring naar Klageren var bortrejst.   2den Qv:  ligesom 5te Deponent, med Tillæg, at hun just den omforklarede Aften var hos 1ste Deponent for at sye.   3de Qv:  ligesom 2den Deponentinde.  Mere vidste hun ikke at oplyse.  Dimitteret ligesom forrige.

            7de Deponent  Jacob Jacobsen Fosse, 24 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han i forrige Aar tjente hos 1ste Deponent paa lille Bergen. Han svarede til 1ste Qv: ligesom 4de Deponentinde.   2 Qv:  ligesom 2. Deponentinde.   3. Qv:  ligesom 2den Deponentinde.  {Mere}  5te Qv: og 6te Qv:  Herom veed Deponenten intet.  Mere vidste han ikke at forklare til Sagens Oplysning.  Dimitteret ligesom forrige.

            8de Deponent  Johannes Halstensen Fladøen, 38 Aar gam/m/el. Han blev formanet til Sandhed og svarede til 1ste Qv:  ligesom 4de Deponentinde.   2. Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   3. Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   5te og 6te Qv:  Herom veed Deponenten aldeles intet at oplyse, ligesom han ikke heller vidste at forklare mere til Oplysning i Sagen.  Dimitteret ligesom de forrige.

            9de Deponent  Helge Sjursen, Forpagter i Florvaag, 38 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han var Forpagter paa lille Bergen indtil {Maji og} \Foraaret/ f: A:  Videre svarede han til 1ste Qv: ligesom 4de Deponentinde.   2de Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   3. Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   5te og 6te Qv:  Herom veed Deponenten intet til Oplysning, og han veed heller ikke det ringeste andet til Sagens Opklarelse.  Dimitteret ligesom de forrige.  Han anmeldte Forfald for hans Kone, som har et sygt Barn.

  Klageren erklærede at han var forenet med 7de Deponent angaaende de i Klagen opgivne Ting, som denne Deponent tog med sig da han rejste bort fra Gaarden.

            10de Deponent  Jacob Jacobsen, Lejlænding paa Fosse, 49 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig saaledes:  til 1ste Qv:  ligesom 3die Deponent.   2den Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   3. Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   5te og 6te Qv:  ligesom 9de Deponent.  Dimitteret ligesom de forrige.

  Da Tiden med det passerede var forløben  og de indkaldte Personer, samt 10de Deponent tillige, afhørte, blev Forhøret, i Overeensstem/m/else med Indkaldelsen, udsat til Onsdagen d: 16de Junii 1813  om Formiddagen Kl: 9.  Nøglerne bleve Klageren leveret.

                                     Lars Blix de Fine         Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 14de Junii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd:  Lars Blix de Fine og [Anfind Olsen]

  Actor Foged Bøgh mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig  samt fremlagde Continuations Stævning, af 8de d: M:, i forkyndt Stand, til i Dag, saaledes lydende: #

  Ifølge Stævningen mødte som

 

1813: 149

 

            12te Vidne  \Madame/ Cecilia Cathrina Carlsen, 21 Aar gam/m/el. Hun aflagde Lovens Eed og forklarede, at hun var i Condition hos Kjøbmand Christian Børs i Aarene 1807 og 1808, men at hun ikke erindrer eller veed at have solgt Blye til den nu tilstedeværende Lars Jacobsen Lysevold, som hun i øvrigt ikke kjender. Børs havde ellers Blye at sælge.  Mere vidste hun ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

  Tiltalte erklærede, at han ikke kjender nærværende 12te Vidne  og at han {derfor} ikke kan sige, om det var hende, som solgte ham Blyet.

            13de Vidne  Kjøbmand Geert Henrich Meyer, 58 Aar gam/m/el. Han svarede til Actors fremlagte Qvæstioner saaledes:  til 1ste Qv:  jo.   2. Qv:  jo, for 2 Aar siden kjøbte Vidnet en Hest af Tiltalte, og Vidnet har ogsaa for omtrent 4 Aar siden kjøbt en anden Hest af Tiltalte.   3. Qv:  da Vidnet kjøbte den første Hest hos Tiltalte  bad Vidnet ham at holde til hos sig med Hesten naar han kom til Byen, efterdi Tiltalte beholdt Hesten i Foster en Tid efterat den var solgt. Tiltalte holdt til der med Hesten omtrent i eet Aar. Siden efter, for 2 Aar siden, da Vidnet havde kjøbt den 2den Hest, bad Tiltalte selv om at maatte holde til hos Vidnet med sin Hest naar han kom til Byen, hvilket ogsaa skeede \i/ omtrent eet Aar derefter.   4. Qv:  Vidnet veed ikke at Tiltalte forhen har begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser.   5te Qv:  Sv:  ney, og Vidnet saae aldrig, og har ej heller hørt at nogen af hans Huusfolk har seet, at Tiltalte havde skarpe Patroner i den omforklarede Tid. Heller ikke {har} \veed/ Vidnet {hø} at Tiltalte har solgt skarpe Patroner.  Vidnets foranstaaende Forklaring blev oplæst for ham; han vedstod den og bekræftede sam/m/e med Lovens Eed.  Dimitteret.

  Tiltalte erklærede at det var \{saavel}/ den Tid, han havde solgt den første Hest til Geert Meyer, for 4 ½ Aar siden, at Meyer bad ham holde til hos sig med Hesten {i sam}  Om Tiltalte, da han havde solgt den sidste Hest til Meyer, bad om Tilladelse at holde til med Hesten hos ham, erindrer han nu ikke. I Anledning af at Tiltalte, under Forhøret nægtede, at have havt Kugler eller Krudt hjem/m/e hos sig, videre end 10 a 12 Stk skarpe Patroner, sagde han nu, at han benægtede saadant af Frygt for, at han, skjøndt han er uskyldig, skulde blive mistænkt for at have taget de Patroner, Capitain Martens havde mistet.

            14de Vidne  Anders Jansen store Midt-Thun, 60 Aar gam/m/el. Han blev formanet til Sandhed og forklarede, at han aldrig har kjøpt eller faaet Patroner hos Tiltalte  eller vidst, at Tiltalte har havt saadanne{, men}. Han veed i øvrigt ikke, at Tiltalte har forøvet Tyverie eller andre Forbrydelser.  Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedstod sam/m/e, og erklærede derhos, at han engang har seet hans Søn Bjørne Andersen, der nu er udcom/m/anderet \og bortrejst/, at have

 

1813: 149b

 

havt omtrent 6 skarpe Patroner, men at Vidnet ikke veed, om Sønnen havde faaet disse hos Tiltalte eller ikke.  Han aflagde derpaa Lovens Eed til Bekræftelse paa foranførte  og blev dimitteret.

  Tiltalte benægtede at have nogensinde solgt eller overladt Bjørne Andersen Midt-Thun skarpe Patroner. Senere tilstod han, at han havde solgt 6 skarpe Patroner til Bjørne Andersen Midt-Thun, hvilke han havde faaet for Melk hos den forommeldte frem/m/ede Constabel. Bjørne gav 8 s: for Stykket.

  I Retten mødte

\15de Vidne/  Rasmus Rasmussen Wildanger, 29 Aar gam/m/el. Han anmeldte Forfald for Indkaldte Cancellie Raad Christie i at møde i Dag, da han har en Mængde Arbejdere paa sit Gods og Marmorbrud, som han maae see til. Deponenten forklarede, at have tjent hos Cancellieraad Christie indtil sidstleden Høst  og at han endnu er i Arbejde hos ham. Den under Sagen forhen fremlagte silke-Parapluie  \som nu blev fremvist/  kjender Deponenten bestemt, og den er Cancellie Raad Christie tilhørende. Cancellie Raaden mistede den for henved 2 Aar siden. Han tog den med sig til Byen engang han rejste didhen, og nogle Dage derfter savnede han den og eftersprugte sam/m/e; men om han havde mistet den{ne} hjem/m/e paa Hoop, i Byen, eller paa Rejsen, veed Deponenten ikke, og Cancellieraaden har sagt, at han heller ikke veed dette; men \at/ den er ham frakom/m/et mod hans Vidende og Villie. Om Tiltalte har begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser tilforn, er Vidnet ubekjendt.  Hans Forkalring blev han forelæst, han vedstod dens Rigtighed, bekræftede sam/m/e med Eed  og blev dimitteret.

  Laugrettet taxerede bemeldte Regnhat for 2 rbdr Navneværdie. Regnhatten blev af Dom/m/eren paategnet og derefter udleveret 15de Vidne paa Cancellie Raad Christies Vegne.

  Tiltalte blev ved sin forhen afgivne Forklaring om denne Regnhat.

  Klageren, Capitain Martens, mødte og erklærede, at han ikke vidste mere til Oplysning om de forbemeldte Patroner, end at han har hørt, at Drengen Ole Monsen Smøraas, der nu tjener paa {Smøraas} \Lysevold/, skal vide mange flere, som Tiltalte har overladt Patroner til.

  Derefter mødte

            16de Vidne  Anna Thomasdatter Lysevold, Tiltaltes Hustrue, 44 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at hun ikke var hjem/m/e paa Lysevold den Tid Tiltalte rejste bort og stjal Kakkelovnen hos Hagelsteen  og at hun ikke vidste det ringeste derom, da hun fra Mandag til Løverdag sam/m/e Uge var hjem/m/e hos hendes Moder paa Hatlestad. Da hun kom hjem viiste Tiltalte hende et Stykke af en Kakkelovn, som han sagde at have kjøbt af en Gesel i Bergen for 10 rd i gode Penge. Af deres Tjenestedreng fik hun høre, at Tiltalte havde været fraværende i 2 Nætter sam/m/e Uge, og at han var rejst bort ene med een Hest. Den hos Tiltalte fundne og i Retten fremviiste Riismølle{,} har Vidnet seet hjem/m/e hos hendes Mand engang i sidste Vinter  /: Tiden erindrer hun ikke nøjere :/

 

1813: 150

 

men hun spurgte han ikke om hvorfra han havde faaet sam/m/e, da han er hidsig og opfarende mod hende. Ligeledes har hun seet hos ham den i Retten foreviiste silke Regnehat, uden at have spurgt om sam/m/e eller vidste hvorfra han havde faaet den. Hun husker ej rettere, end at hun først i forrige Aar saae den. Deponentinden har {ikke seet eller} et Par Gange seet, at Tiltalte, naar han er kom/m/en hjem fra Bergen, har i et Kandebøtte bragt hjem skarpe Patroner, med hvidt Papir udenom. Tiden naar dette er skeet kan hun ikke opgive, heller ikke Antallet, men det var ikke mange. Tiltalte sagde at have kjøbt Patronerne af en Konstabel i Bergen; men hvor han ellers har faaet dem, er Deponentinden ubekjendt. Derimod har Deponentinden aldrig seet, at Tiltalte har ført Krud eller Blye \særskilt/ hjem med sig fra Bergen, eller at han har støbt Kugler eller tillavet Patroner hjem/m/e paa Gaarden, hvilket hun heller ikke har{t} hørt at nogen af Huusfolkene har seet. Hun har ogsaa engang seet at Michel Jacobsen Heldal hjem/m/e hos hendes Mand fik omtrent 6 skarpe Patroner, og ligeledes Niels Samdal circa 18 Stk Do:  Om han har solgt eller overladt skarpe Patroner til andre veed hun ikke. Hun veed heller ikke at opgive, at han \tilforn/ har begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser, da hun aldrig derom har været vidende.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponentinden, som vedblev sam/m/e  og erklærede at hun ikke vidste mere til Sagens Oplysning.  Dimitteret til videre  uden at antages til Eed.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, som fra først af havde været tilstede, reserverede det fornødne til den Tiltaltes Forsvar.

  Indstævnte Madame Schnelle og Niels Pedersen Samdal bleve paaraabte, men mødte ikke. 16de Vidne anmeldte at Niels O: Samdal var bortrejst for en kort Tid da Stævningen blev forkyndt  og at han ej endnu er kom/m/en tilbage.  Forkyndelses Paategningen udviser, at Bjørne Andersen Midtthun er udcom/m/andert til Østlandet.  Da Madame Schnelle henhører under Bergens Byes Jurisdiction og altsaa ikke kan forpligtes at møde her ved Retten, og den af Klageren Martens opgivne Ole Monsen maae afhøres tilligemed Niels Samdal, saa begjerede Actor Anstand til Tiirsdagen d: 22de Junii 1813  om Formiddagen Kl: 9. Imidlertid vilde Actor tilskrive Vedkommende om at erhverve de {og} Thingsvidner, som behøves af Personer udenfor denne Jurisdiction.

{Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.  Arrestanten blev Laugrettet tilbage}

  Tiltalte erklærede, at han har støbt Kugler mange Gange paa Lysevold, og at han har havt 3 Kugleformer dertil. Han har faaet Bud hjem til sin Sviger\sønn/ Paul Paulsen  der er hjem/m/e paa Lysevold, og denne har udleveret de 2 Kugleformer, hvilke Tiltalte nu fremlagde. Den 3die kunde Svigersønnen ikke finde. Den var saaledes indrettet, at der paa een gang kunde støbes i sam/m/e 5 Kugler af forskjellig Størrelse, nogle mindre og nogle større ende de,

 

1813: 150b

 

som kunne støbes i de 2 fremlagte. Tiltalte erklærede at han i alle bemeldte Former har støbt Kugler til de Patroner, han har tillavet  og desuden brugt Kridtforme, som han selv har gjort  og som siden er ødelagte. Bemeldte 2 Forme bleve, til videre i Retten beroende.

16de Vidne, der endnu var tilstede, blev fremkaldt. Hun erklærede, at hun ikke veed at have tilforn seet de nu af hendes Mand fremlagte og hende foreviiste 2 Kugleforme, og at hun heller ikke har seet den 3die af ham omforklarede Kugleform  eller veed, at hendes Svigersøn har sendt Tiltalte de fremlagte 2 Kugleforme.  Dimitteret.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet leveret for at føres tilbage i Arrest.

                                    Lars Blix de Fine         Christie         Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 15de Junii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 9de s: M: udsatte Forhør betreffende endeel Assessor Krüger paa Herløe frakomne Ting, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de sam/m/e 2 eedsvorne Laugrettesmænd som tilforn.

  Fra Klageren var til Dom/m/eren indleveret en Liste, dat: 10de Junii 1813, ang: endeel Linned, som han savner  foruden de i Klagen og siden i Retten opgivne Ting.  Bemeldte Liste indtages her  saaledes lydende: #

  Efter Tilsigelse mødte:

            4de  Frue Randine Krüger, Klagerens Hustrue, 25 Aar gam/m/el. Klagen og Fogedens foranførte Skrivelse blev for hende oplæst, tilligemed den foranførte Liste af 10de d: M:  Hun declarerede, at hun ikke har mindste Grund til at troe at nogen af hendes Tjenere paa Herløe have bortstjaalet nogen af de af Klageren opgivne Ting, og at hun heller ikke kan give nogen Oplysning om at nogen anden har bortstjaalet sam/m/e.  Hvad Fruen veed at oplyse i denne Sag bestaaer i følgende. Hun opholdt sig i sidste Vinter og Foraar i Bergen, hvor Klageren ogsaa opholdt sig hos hende i April Maaned. Da han nægtede at lade hende faae deres Lille Søn til sig til Byen  og Fruen fik Bud fra Am/m/en, som var med Barnet hjem/m/e paa Herløe, at baade Am/m/en og Barnet sultede  og at Fruen følgelig enten maatte sende dem mad eller lade dem kom/m/e til Byen, rejste Fruen tidlig om Morgenen d: 7de April sidstleden hjem til Herløe, uden at sige hendes Mand noget derom, da han ellers vilde have forhindret hendes Afrejse. I Selskab med hende fulgte Jomfrue Karen Brunchorst, og til Skyds havde de 3 Tøm/m/ermænd fra Skibsbygmester Brunchorsts Værft. Da Fruen kom ud paa Herløe fandt hun Dørrene lukkede  undtagen Kjøkken Dørren og Dørrene til de Værelser hvori Tjenerne opholdt sig. Dørren fra Kjøkkenet til Dagligstuen, for hvilken Dør der ingen Laas var, stod lukket ved en Stok og en Stol indvendig fra. Fruen stødte til Dørren med blotte Hænder saa at den gik op  og derefter gik hun, Am/m/en Maren, Jomfrue Brunchorst og Tømmermand Hans Johnsen ind i Stuen, hvor Fruen aabnede en hende tilhørende Kiste, hvortil hun selv førte Nøgelen med sig. Af denne Kiste tog hun ud, et Guld-Dame-Ur, et Sølv-Syeskrin, nogle af hendes Gangklæder og et lidet rødt Sengeteppe,

 

1813: 151

 

hvori en af hendes Kjoler laae indsvøbt{, samt}. Fruen tog ogsaa med sig, da hun rejste fra Gaarden, hvilket skeede efter 2 a 3 Timers Forløb efterat hun var kom/m/et, de af 1ste Deponentinde og 2den Deponent opgivne Ting, og et Halm-Skrin, hvilket hun formoder at være det af bemeldte Deponenter opgivne Skrin, med forgyldte Zirater. Disse Ting lod hun lægge ned i en \ gam/m/el / Kiste, og rejste derefter bort og tog \ sam/m/e saavelsom/ Am/m/en og Barnet med sig til Bergen. Dørren til Daglig-Stuen lukkede hun til aldeles saaledes som bemeldte Deponenter have forklaret, og det Hele skeede i Overværelse af Jomfrue Brunchorst, Tøm/m/ermanden Hans Johnsen og Am/m/en Maren, som stedse vare med hende. Da Fruen kom til Bergen lod hun alt bringe hjem i Logiet hos hende og hendes Mand. Han spurgte hende strax, om hun havde taget Uhret og Sølv-Skrinet med sig, hvortil hun svarede Ja. Hun \har/ ogsaa siden  for omtrent 3 Uger siden  viist Klageren baade Uhret og Skrinet. Foruden det foranførte tog Fruen med sig \3 Servietter og/ et sirtses Sengeteppe, hvori hun svøbte Barnet ind. {Forbe} I øvrigt anmærkede hun, at hun flere Gange havde forlangt af hendes Mand at følge ham naar han rejste hjem til Herløe, eller at han vilde lade hende ene rejse hjem til Barnet, men at han stedse nægtede hende dette. Da Fruen bemeldte Dag var hjem/m/e havde hendes Mand ladet næsten alt Boeskab lukke inde i de andre Værelser, hvori Fruen ikke gik ind.  Alt foranstaaende begjerede Fruen udtrykkeligen tilført, og hun anmærkede derhos, forsaavidt som hendes Mand har opgivet at være bleven frastjaalet Ting, som hun har taget hjem til sig  og ham og endog forlængst viist ham, at hun lever i fuldkom/m/en Fællesskab med ham og altsaa er Ejer af hans halve Boe.  Til Slutning bemærkede hun, {ihen} at hendes Mand har, i den fremlagte Liste af 10de Junii, opgivet at have mistet flere Sorter Linned af adskillige Slags, end Fruen veed at de eje og have havt paa Herløe, og hvilket hun kunde godtgjøre med en Specification, hun for henved 2 Aar siden gjorde over deres Linned, hvilken Specification hun endnu har.  Disse Forklaringer bleve for hende oplæste, hun vedstod sam/m/e  og blev dimitteret.

            5te Deponentinde Jomfrue Karen Brunchorst, 20 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun sig fuldkom/m/en overeensstem/m/ende med Frue Krüger ihenseende til den omhandlede Rejse fra Bergen til Herløe \og tilbage/  og alt hvad Fruen tog med sig derfra. I øvrigt erklærede hun, at hun aldeles veed det ringeste mere om hvem der har frataget Klageren de af ham opgivne Koster, samt, at Tøm/m/ermand Hans Johnsen er, for hendes Fader, bortrejst til Husefæst, i Søndfjord, og ej kan ventes tilbage førend om 6 Uger.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring  saavelsom Frue Krügers  oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

  Frue Krüger reserverede alt lovligt mod Klageren med Hensyn til hans Klage, forsaavidt den vises at angaae hende.

  Assessor Krüger mødte ikke  uagtet han blev paaraabt.

  Derefter fremstod som

            6te Deponentinde  Maren Wollem, 49 Aar gam/m/el, Amme hos Frue Krüger. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at Klageren, da han i Vinter rejste til Byen, lukkede alle Dørre i Huset paa Herløe  undtagen til Kjøkkenet og Tjenernes Værelser, samt at Deponenten, tilligemed 1ste og 3die Deponentinde, laae i Huset. Dørren til Dagligstuen fra Kjøkkenet var lukket saaledes

 

1813: 151b

 

som 1ste Deponentinde har forklaret; men Deponentinden har aldrig seet eller veed at den, i Assessor Krügers Fraværelse, har været aabnet mere end een Gang, og dette skeede \af Fruen/ den af 1ste Deponentinde omforklarede Tid. Deponentinden sendte engang tilforn Bud ind til Frue Krüger i Bergen, at baade Deponentinden selv og Barnet leed Nød, da de ikke havde ordentlig Føde og Barnet fattedes Klæder, samt at Fruen derfor enten maatte kom/m/e derud  eller og sende dem det nødvendige, da Assessoren strængt havde forbudet at hverken Am/m/en eller Barnet maatte føres fra Herløe. Fruen kom da ud, som meldt, og havde med sig de af hende i Dag opgivne Personer. Deponentinden tilligemed disse vare stedse inde med Fruen i Stuen  og saa da, at Fruen borttog de af hende selv i Dag opgivne Ting, men intet mere. Fruen lukkede derefter Dørren til  og forseglede den saaledes som 1ste Deponentinde har forklaret, hvorefter Fruen tog de bemeldte Ting, Am/m/en og Barnet med sig og bragte alt hjem i sit Logis, hvor Klageren tillige boede hos Fruen. Der var ingen alene i Dagligstuen paa Herløe den Tid Fruen, som meldt, havde aabnet Dørren, og Deponentinden veed derfor \at/ ikke {troe at} Nogen har borttaget noget andet end hvad forhen er meldt. I øvrigt veed Deponentinden aldeles ikke hvor nogen af de i….(?) af Klageren opgivne Koster ere afblevne, og hun benægtede at have borttaget det ringeste deraf. Fruen aabnede Dørren saaledes som 1ste Deponentinde har forklaret, og hun havde selv Nøgelen med sig til den Kiste, hvori Uret, sølv-Skrinet og nogle af hendes Klæder laae.  Videre vidste Deponentinden ikke at oplyse, undtagen at det af 1ste og 2den Deponenter omtalte forgyldte Skrin, maae have været et {Hal} Træeskrin, indlagt med Zirater af Halmstraae.  Dimitteret efterat have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

  Da ingen videre Oplysning for nærværende Tid kan tilvejebringes  og Klageren har tilkjendegivet Dom/m/eren, at han vil møde d: 22de d: M:, for at opgive om han veed noget yderligere til Oplysning om det bortstjaalne, saa udsættes Forhøret til bemeldte Dag  om Formiddagen Kl: 11.

                                  Lars Blix de Fine          Christie           Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 16de Junii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 12te s: M: udsatte Forhør betreffende skeet Indbrud og Tyverie hos Henrich Formann, paa lille Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 sam/m/e Laugrettesmænd som tilforn.

  Klageren mødte \og fremviste atter de 2 forbemeldte Nøgler/.

  Efter den foranstaaende Indkaldelse, som sidste Rets Dag blev fremlagt, mødte som

            11te Deponent  Anders Brynildsen Fosse, 64 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig saaledes:  til 1ste Qv:  Han veed ikke hvem der gjort eller ladet gjøre den fremviiste Tyve-Nøgel, som Deponenten ikke har seet førend sidstleden Høst da Klageren viiste ham den.   2. Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   3de Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   5te og 6te Qv:  Svar  ligesom 8de Deponent.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

 

1813: 152

 

            12te Deponent  Lars Larsen Fosse, 50 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed svarede han til 1ste Qv: som 11te Deponent.   2. Qv:  ligesom 2. Deponentinde.   3. Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   5te og 6te Qv:  ligesom 8de Deponent.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Fimitteret ligesom forrige Deponent.

            13de Deponent  Johannes Iversen Fosse, 31 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig saaledes:  til 1ste Qvæst:  ligesom 11te Depon:, med den Forandring, at han ej har seet Nøgelen førend hos Klageren for 8 Dage siden.   til 2den og 3de Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   5te og 6te Qv:  ligesom 8de Deponent.  Dimitteret ligesom de forrige.

            14de Deponent  John Olsen Fosse, 56 Aar gam/m/el. Han blev formanet til Sandheds Udsigende og svarede til 1ste Qv:  ligesom 4de Deponentinde.   2den og 3de Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   5te og 6te Qv:  Sv:  ligesom 8de Deponent.  Dimitteret ligesom de forrige.

            15de Deponent  Ole Andersen Fosse, 38 Aar gam/m/el. Han blev formanet til Sandhed og svarede til 1ste Qv:  ligesom 4de Deponentinde.   til 2den Qv: og 3de Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   5te og 6te Qv:  ligesom 8de Deponent.  Dimitteret ligesom de forrige.

            16de Deponent  Christen Olsen Fagerbakken, 64 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed svarede han til 1ste Qv:  ligesom 11te Deponent.   2den og 3de Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   5te og 6te Qv:  ligesom 8de Deponent.  Dimitteret ligesom de forrige.

  Da alle de opgivne Personer ere afhørte  undtagen Forpagter Helge Sjursens Kone i Florvaag, saa blev Forhøret udsat til Tiirsdagen d: 22de Junii 1813  om Formiddagen Kl: 11 ½  til hvilken Tid bemeldte Kone paa nye skal blive indkaldt.

  De fremlagte 2 Nøgler bleve Klageren {foreviiste} tilbageleverede.

                              Lars Blix de Fine         Christie         Anfin Olsen

 

 

 

Forhør.

Aar 1813  d: 18de Junii om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd:  Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for, efter Amtets Ordre af 9de dennes, indløbet til Sorenskriveren d: 11te s: M:, at optage Undersøgelses Forhør, betreffende, at Qvindemennesket Synneve Christensdatter lille Sangolt skal have født et uægte Barn paa aaben Mark  og ladet sam/m/e der blive henliggende, m: v:.  Amtets Ordre og den deri paaberaabte Skrivelse, af 7de s: M: fra Foged Bøgh, samt den forrettende Præsts, Hr: Hvedings Indberetning af 24de Maij d: A: {fr}, bleve af Dom/m/eren fremlagte, og de indtages her  saaledes lydende: #   Til dette Forhør var af Dom/m/eren udstedt Indkaldelse, dateret 12te Junii 1813, hvilken her indtages  og lyder saaledes: #

  Dom/m/eren maatte anmærke at han formedelst andre beram/m/ede Forhør og Aasteds

 

1813: 152b

 

Sager ikke har kunnet beram/m/e dette Forhør til Foretagelse førend til i Dag.

  Efter Indkaldelsen fremstod særskilt som

            1ste Deponent  Helge Halvorsen Dom/m/edal, som angav sig at være 48 Aar gam/m/el. Præsten Hvedings foranstaaende Anmeldelse blev oplæst for ham, hvorefter han blev formanet til Sandheds Udsigende og dernæst forklarede:  at Manden Ole Winziansen lille Sangolt sidstleden 1ste Paaske \Dags/ Aften kom {hjem} til Deponenten og Aamund Hansen store Sangolt  samt Michel{sen} Haagensen Skage, som just kom gaaende hjemefter fra Sunds Kirke, og bad dem at de vilde rejse hen til lille Sangolt og der undersøge og forfare, om ikke Pigen Synneve Christensdatter var frugtsom/m/elig  da han frygter for at have besvangret hende, og at hun har Hensigt til at gjøre en Ulykke paa sit Foster efterdi hun {h..} ikke for Nogen vil tilstaae at være frugtsom/m/elig, uagtet han mange Gange derom har anmodet hende. Deponenten og de 2 andre forbemeldte Mænd rejste hen til Sangolt 3die Paaskedag og spurgte den Anklagede, om hun var frugtsom/m/elig?  i Førstningen svarede hun blot:  ”Gud veed det”, og at hun ikke vidste det; men da de nærmere paatrængte hendes Tilstaaelse derom, sagde hun dem, at hun var frugtsom/m/elig og at hendes Foster havde Liv og rørede sig, hvorhos hun, efter deres Formaning og Begjering, lovede dem, at hun skulde omgaaes ordentlig med Fosteret naar Tiden kom, at hun skulde føde. De spurgte hende ikke om, og hørte hende heller ikke sige, hvad Tid hun ventede sin nedkomst; men de fortalte strax til hendes {Forældre} \Fader og Broderen Ole/, at hun var frugtsom/m/elig  og bad disse at paase paa hende og ikke lade hende gaae ene bort for at hun ikke skulde gjøre Ulykke paa Fosteret. Moderen var ikke tilstede, da hun gik bort strax efterat Deponenten og hans Følge kom til Gaarden. Faderen og Broderen lovede at passe vel paa hende. Deponenten rejste derpaa bort, og veed forresten ikke mere om det Passerede, end at han har hørt tale om, at Anklagede skal have omgaaet med hendes Barns Fødsel saaledes som Præstens Anmeldelse viser. Deponenten veed ikke, at Anklagede tilforn har været frugtsom/m/elig, {og} men han har hørt et løst Bøygde-Snak om at hun engang tilforn for mere end eet Aar siden, skal have været frugtsom/m/elig, men ej hvorledes Barnet er født eller hvor det er afbleven. Mere vidste Deponenten ikke at oplyse, {og} han benægtede at kunne huske og navnligen opgive den eller de, af hvilke han har hørt det forbemeldte Bøygde-Snak.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed i det Hele.

            2den Deponent  Hougne Nielsen Dom/m/edal, som angav sig at være 23 Aar gam/m/el. Han blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede, at han noget efter Paasken fulgte med Ole Winziansen Sangolt og 1ste Deponent \til Hr: Hveding/, samt at bemeldte Ole Winziansen da fortalte Præsten, at han  /: Ole :/  var Fader til et af Synneve Christensdatter lille Sangolt født uægte Barn, hvilket Moderen havde født ude paa Marken og ladet ligge sam/m/esteds, samt, at

 

1813: 153

 

Barnet var fundet levende paa Marken. Ole fortalte ogsaa til Præsten, at han ikke havde kunnet formaae Anklagede til at tilstaae at hun var frugtsom/m/elig, og han derfor havde maattet sende Mænd til hende for at forfare om hun var frugtsom/m/elig eller ikke. Ole nævnte ikke Mændenes Navn  ej heller Udfaldet af deres Undersøgelse. Deponenten benægtede at have hørt Rygte eller Bøyde-Snak om at Anklagede tilforn har været frugtsom/m/elig  eller at vide noget derom. I øvrigt sagde han at have hørt, at Anklagede skal have født sit Barn saaledes som Præstens foranstaaende Anmeldelse udviser.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret efterat hans Forklaring for ham var oplæst og af ham som aldeles rigtig vedkjendt.

            3de Deponent  Ingebricht Simonsen store Sangolt, som angav sig at være 38 Aar gam/m/el. Dom/m/eren paamindede ham om at forklare den rene Sandhed, hvorefter Deponenten afgav følgende Forklaring:  4de Paaskedag sidstleden kom Deponenten gaaende over lille Sangolts Bøe eller Engemark indengjerdes, for at gaae ud i Udmarken og hente noget Brænde. Han hørte da Skrig af et spædt Barn i Nærheden af sig, og gik efter Lyden hen til det Sted, hvorfra han hørte Skriget. Han fik da see, at et spædt Barn laae under en fremstaaende Steenhelle, indsvøbt i et Skjørt eller en Stak. Deponenten løb strax ned til Christen Bendixsen lille Sangolt og fortalte ham dette, hvorpaa de begge ilede op til Stedet, hvor Barnet laae. Christen tog Barnet og bragte det hjem i {hans} \sit/ Huus, og Deponenten fulgte med ham. Deponenten saae aldeles ikke Blod eller noget Mærke af at Anklagede havde født Barnet i Nærheden af det Sted, hvor Barnet laae, uagtet han nøje eftersaae dette. Alt det omforklarede skeede om Morgenen Kl: henved 9. Omtrent en knap halv Time tilforn, da Deponenten gik over Marken ned til Møllen, havde han mødt Anklagede indengjerdes paa lille Sangolts Mark, og havde tillige talt med hende et Par Ord om Vejret; men hun talede ikke til ham om sin Fødsel. Hun saae alligevel ilde ud, men Deponenten spurgte hende ikke om Noget i denne Anledning. Imidlertid var dette den egentlige Aarsag til at Deponenten paa nye gik over Marken, da han forhen havde hørt, at Anklagede skulde være frugtsom/m/elig, men at hun havde benægtet saadant. Da Deponenten og Christen kom hjem med Barnet, laae Anklagede i Sengen; de leverede hende Barnet, og hun tog strax imod det og tilstod, at hun havde nyelig født det ude paa Bøen og henlagt det paa Marken. Deponenten spurgte hende, hvorfor hun ikke tog Barnet hjem med sig?  hvortil hun svarede, at hun ikke torde gjøre det for hendes Fader, da hun ikke torde være i Huset hos ham med Barnet. Imidlertid sagde hun, at hun siden vilde have gaaet ud og taget Barnet hjem til hendes fader. Faderen var ikke tilstede da Anklagede sagde dette. Da Faderen og Deponenten kom ind med Barnet til Anklagede, bebrejdede Faderen hende alvorligen, at hun var gaaet bort og \havde/ født og {havde} ladet Barnet ligge paa Marken. Anklagede svarede hertil intet men blot græd.

 

1813: 153b

 

\Anklagedes/ Moder{en] var ikke i Stuen tilstede; men Deponenten talede med hende udenfor, og {Moder} hun sagde, at hun ikke vidste noget om Anklagedes hem/m/elige Barnefødsel, da Anklagede var gaaet ud om Morgenen førend de andre stode op. Deponenten gik derpaa til sit Arbejde. Han tilføjede at han, forinden han gik fra Anklagede, spurgte hende, om hun havde født Barnet langt fra det Sted, hun havde henlagt sam/m/e?  og at hun svarede, at det var i Nærheden deraf. Det var en liden Ur eller Steendysse, hvori Barnet var henlagt, og der stod et Par smaa Buske foran den Helle, hvorunder Barnet laae, saa at det laae skjult; men der var intet tungt lagt paa Barnet, ej heller Løv, Jord eller andet lagt paa for at skjule det. Ansigtet var ikke blottet  men tilligemed den hele Krop indhyllet i Skjørtet, der løst var svøbt omkring Barnet. Deponenten saae ikke efter om Navlestrengen var afskaaret eller tilbundet, men {Barnet var aldeles} han besaae {det} \Barnet/ blot paa Ansigtet og Brystet. Barnet levede og er endnu i Live. Deponenten har nu siden efter at dette er passeret hørt et løst Bøygde-Snak om, at Anklagede i forrige Som/m/er skal have været frugtsom/m/elig; men han veed aldeles ikke om Rygtet er sandt eller ikke. Deponenten boer paa Naboegaarden og saae hende jevnligen i forrige Aar, men han kunde aldeles ikke observere at hun var frugtsom/m/elig. Bemeldte Rygte har ikke været almindeligt, men Deponenten har hørt sam/m/e af langt fraværende Folk, hvis Navne han ikke veed at opgive. Det Sted, hvor det omforklarede Barn laae, er omtrent 10 Alne ud til Siden fra en Gang-Stie, der bruges naar \man gaaer/ til og fra Møllen for at løse eller stem/m/e Møllevandet, men som ellers ikke bruges. Om Morgenen  efterat Barnet var fundet, sagde Anklagede til Deponenten, at hun var gaaet ud for at lukke Faarene ud, og at Fødsels-Smerterne kom paa hende efterat hun havde gjort dette. Faarehuset laae i Nærheden af det Sted, hvor Barnet var henlagt, og da Deponenten, som meldt, traf Anklagede paa Marken om Morgenen  kom hun, som om hun kom fra Faarehuset. Deponenten var ikke inde i Faarehuset og eftersaae om hun havde født Barnet der.  Mere vidste ikke Deponenten at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed i det Hele.

            4de Deponent  Christen Bendixsen lille Sangolt, som angav sig at være 61 Aar gam/m/el{. Efter} og Anklagedes Fader. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, \at han/ i sidstafvigte {Foraar} Vinter og Foraar saae, at hans Datter, Synneve Christensdatter, begyndte at blive saa tyk, at han maatte formode hun var frugtsom/m/elig. Saavel Deponenten som hans Kone Ingeborg Olsdatter spurgte adskillige Gange den Anklagede, om hun var frugtsom/m/elig, men hun nægtede det bestemt. Hverken Deponenten eller hans Kone visiterede Anklagede for at overbevise sig derom. 3die Paaskedag sidstleden kom 1ste Deponent og de 2 af ham opgivne 2de andre Mænd til Deponentens Huus for \at/ undersøge dette; og da tilstod Anklagede, efterat bemeldte Mænd vare bortrejste, at hun var frugtsom/m/elig, og Aamund Hansen store Sangolt sagde dette ogsaa til

 

1813: 154

 

Deponenten. Men Deponenten benægtede, at nogen af bemeldte Mænd bad ham passe paa hende, i det mindste kan han ikke huske at de bade ham derom. Deponenten spurgte ikke Anklagede om hvad Tid hun ventede sig, men han formanede hende at forblive hjem/m/e og føde Barnet  og ikke forlade Huset naar hun kunde vente sig. Hans Kone bad hende ogsaa at lave Børnetøy til. 4de Paaskedags Morgen tidlig  forinden Deponenten vaagnede  var Anklagede gaaet ud, uden at Deponenten vidste noget derom. Da Deponenten stod op sendte han sin Søn Ole ud for at see efter Anklagede, og Ole kom strax hjem tilligemed hende, som han sagde at have mødt paa Marken. Deponenten spurgte hende, hvor hun havde været, men hun kunde knap svare, satte sig ned og fik ondt{, samt blev nedlagt i Sengen}. Kort efter kom hun til sig selv  stod op og gik ud i Sengeboden og lagde sig i Sengen. Deponenten spurgte hende ikke om hun havde født, og hun sagde det heller ikke selv; men Deponenten syntes hun var saa forandret, at han formodede hun havde gjort Barsel. I det sam/m/e hun gik ud til Sengeboden kom 3die Deponent og kaldte Deponenten ud, {og} \samt/ bad ham følge sig ud paa Marken, hvor han sagde at have fundet et spædt Barn. Deponenten fulgte med ham  og fandt da Barnet liggende indsat under en fremragende Helle aldeles saaledes som 3die Deponent har forklaret  og indsvøbt saaledes som 3die Deponentn opgav. Om Stedet hvor Barnet laae forklarede han sig aldeles ligesom 3die Deponent. Deponenten tog Barnet og bragte det hjem. Ved Navlestrængen var ikke rørt. Deponenten leverede Barnet til Anklagede, som laae paa Sengen og tilstod at have født sam/m/e ude paa Marken. Han bebrejdede hende dette, og hun sagde at hun var gaaet ud for at lukke Faarene ud, samt at hun ikke havde formodet at hun saa snart skulde føde, og at hun ikke, af Frygt for Deponenten, torde tage Barnet hjem, samt at hun ikke havde bedre Forstand. Deponenten benægtede at have nægtet hende at opholde sig hjem/m/e hos ham enten naar hun fødte eller havde født Barnet, hvorimod han paastod, at havde formanet hende at blive hjem/m/e for at føde sam/m/esteds. Ved det Sted paa Marken, hvor Barnet laae, saaes ingen Spor af at Anklagede der havde født Barnet. Deponenten eftersaae ikke Faarehuset, for at erfare om hun der havde født Barnet, thi Anklagede sagde, at hun havde født det ude paa Marken i Nærheden af det Sted, hvor hun henlagde det. Da Deponenten bragte Barnet hjem, sagde Anklagede, at det var hendes Agt, enten selv at have gaaet ud efter det  eller og at have sendt en anden derud. Anklagede har ikke om Natten ligget i Seng med noget andet Fruentim/m/er, for hvem hun kunde have aabenbaret sin Tilstand. Da Anklagede 3die Paaskedag tilstod sit Svangerskab, sagde hun ogsaa at Ole Winziansen lille Sangolt var Barnefaderen. Deponenten ved ikke, og har heller ingen Mistanke om, at Anklagede tilforn har været med Barn.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse  saavelsom 3die Deponents Forklaring betreffende Barnets Tilstand og Stedet hvor det fandtes, hvilket alt han erklærede for rigtigt.

 

1813: 154b

 

  Dernæst fremstod uden Baand og Tvang Anklagede

            Synneve Christensdatter lille Sangolt, som angav sig at være 22 Aar gam/m/el. Hendes Forældre ere Christen Bendixsen lille Sangolt og Ingeborg Olsdatter, som begge lever. Inqvisitinden er født paa Gaarden lille Sangolt, i Sunds Præstegjeld. I hendes 13de Aar kom hun ud at tjene hos Helge Halvorsen Dom/m/edal, hos hvem hun forblev i 3 Aar. Derefter tjente hun hos Enken Gjertrud Andersdatter Lieskjæret i ¼ Aar, og endelig  hos Carsten Hansen Skouge i 3 Aar. Siden har hun været hjem/m/e hos hendes Forældre. Hun benægtede at have været tilforn tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse. I Sunds Kirke gik hun sidste Gang til Alters {3 Dage før ..} i afvigte Høst.  Amtets Ordre, Foged Bøghs Skrivelse og Præsten Hvedings Anmeldelse blev hende forelæst, hvorefter hun blev formanet til Sandheds Udsigende og forklarede sig saaledes:  Hun tilstod, at hun var bleven besvangret af Ole Winziansen lille Sangolt, og at hun har dulgt sit Svangerskab saavel{som} for hendes Forældre som for alle andre indtil den 3die Paaskedag sidstleden  da hun tilstod det først for 1ste Deponent og de 2de af ham opgivne Mænd  og siden for hendes Forældre. Aarsagen til at hun dulgte Svangerskabet var, at hun frygtede for, at hendes Fader vilde jage hende bort fra sig dersom han fik det at vide. Hendes Fader har dog aldrig truet hende, at jage hende bort om han fik saadant at viide, ikke heller har han i øvrigt været haard eller stræng mod hende; men hun stod engang i Dørren hjem/m/e, fire Uger førend hun blev forløst, og hørte hendes Fader inde i Stuen tale om, at han vilde friste hende til at sige Sandheden, samt skræm/m/e hende med at sige, at han ellers vilde jage hende bort. Hendes Fader sagde ogsaa, at dersom han vidste det var sandt, at hun var frugtsom/m/elig, skulde hun ikke være en Dag længere i hans Brød. 3die Paaskedag sidstleden  da Inqvisitinden tilstod at være frugtsom/m/elig, formanede hendes Fader hende til at omgaaes ordentlig med sit Barns Fødsel  og ikke at gaae bort fra Huset naar hun mærkede at hun ikke var vel. Næste Dags Morgen  længe efter at Solen var rundet  stod Inqvisitinden op og gik op til Faarehuset for at lukke Faarene ud, hvilket hun ogsaa gjorde. Hun havde ikke om Morgenen været inde i Stuen hos hendes Forældre  og veed derfor ikke om de vare opstaaede eller ej, men hendes Broder Ole, som laae i Sengeboden, hvor Inqvisitinden ogsaa laae, sov da hun gik ud. Inqvisitinden følte sig ikke syg da hun gik ud bemeldte Morgen; dog havde hun nogen Værk i Ryggen  /: Ryggine :/  men sam/m/e havde hun følt stærkere de foregaaende Dage. Efterat hun havde lukket Faarene ud  overfaldt Fødsels Smerterne hende. Hun gik et lidet Stykke, men aarkede ikke at gaae længere, og fødte ude paa Bøen et Pigebarn. Hun forsøgte paa at bære Barnet med sig hjemefter, men hun var saa mat, at hun ikke kunde bære det længere end et lidet Stykke. Hun tog da Barnet tilligemed Efterbyrden, {s} og lagde sam/m/e ind [i] et Skjørt hun tog af sig, hvorefter hun lagde det under en fremstaaende Helle i \Nærheden af/ en liden Ur tæt ved Faarehuus-

 

1813: 155

 

Vejen, som hun kom gaaende. Hun lagde det under Hellen fordi det regnede sam/m/e Tid, og hun vilde ikke lægge det i Vejen for at ingen skulde kom/m/e gaaende og gjøre det Skade.

  Efterat {dette var passeret fik A} Anklagede saa vidt var examineret fik hun ondt og faldt i en Besvimelse, saa at Dom/m/eren ikke længere kunde fortsætte Examinationen.

  Derefter fremstod som

            5te Deponent  Ole Winziansen lille Sangolt, som angav sig at være 28 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han er Fader til det af Anklagede fødte Barn. Omtrent 4 Uger førend hun fødte Barnet til Verden tilstod hun for Deponenten at hun var svanger. Før den Tid havde hun ikke sagt ham noget derom, og han havde heller ikke før spurgt hende derom, ligesom han heller ikke paa hendes Udseende havde kunnet mærke, at hun var svanger, da hun stedse havde en sid Skindtrøje paa sig, hvorved hun dulgte sin Forfatning. Han havde heller ikke {i omtrent ¼ Aars Tid} legemlig Omgang med hende siden Helgemisse Tider forrige Aar, saa at han ikke paa den Maade kunde kom/m/e efter hendes Forfatning. Saasnart han blev vidende derom, bad han hende opdage det for hendes Forældre og tilstaae sin Fejl. Han benægtede at have bedet hende føde i Dølgsmaal eller at lægge nogen anden end ham ud for Barnefader. Da han mærkede, at Anklagede ikke for hendes Forældre aabenbarede sin Tilstand  bad han Aamund Hansen store Sangolt, Haagen Michelsen Skage og Hans Albrichtsen store Sangolt at gaae til hende og formaae hende dertil. Dette gjorde han 14 Dage før Paaske sidstleden; men da det ikke skeede bad han {de førstmeldte 2 Mænd samt} 1ste Deponent samt Michel Haagensen {store Sangolt} \Skage/ og Aamund Hansen ibidem at faae hende til at tilstaae Svangerskabet, hvilket de ogsaa gjorde 3die Paaskedag. Deponenten var nærværende hos Christen Bendixsen Sangolt den Dag, bemeldte 3 Mænd vare hos Anklagede i ovenmeldte Ærende, men han hørte ikke at hun tilstod Svangerskabet for dem; derimod hørte han, at hendes Fader lovede at passe paa hende og bad hende holde sig hjem/m/e  da de skulde {passe paa} \give/ hende {og} al Hjelp. Deponenten var aldeles uvidende om Anklagedes Fremgangsmaade den Tid, hun fødte Barnet 4de Paaskedag, og han fik det først at høre efterat Barnet var fundet. Da Deponenten først fik anklagedes Svangerskab at vide, bad han hende ikke om at skaffe sig an Barneklæder  ej heller gav han hende noget dertil, og der blev af hende heller ikke talt om Barneklæder.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedstaaet sam/m/es Rigtighed; dog tilstod han først, at han er givt Mand.

  Derefter fremstod atter

Anklagede, som nu var kom/m/et sig og erklærede, at være i fuldkom/m/en Stand til at aflægge en rigtig Forklaring  da hun ikke nu følte sig syg. Hun forklarede da videre, at hun gik alene op til Faarehuset den bemeldte 4. Paaskedags Morgen som sædvanligt, Hun havde troet at hun skulde gaaet den Uge over og ikke kom/m/et {ned} \i Barsel/ førend i næste Uge derefter. I hendes Frietimer, medens hendes Forældre sov om Eftermiddagen, havde hun lige fra Juul sidstleden

 

1813: 155b

 

af og til lavet Børnetøj til; men hun forvarede dette altid paa det at ingen derved skulde kom/m/e efter hendes Tilstand; dog havde hendes Broder Ole Christensen 3die Paaskedag seet, at hun havde vasket noget Børne-Hoved-Tøy; men han talede ikke til hende derom. Det Børnetøy, som hun havde tillavet  var 2 Skjorter og 2 Hoved-Tøyer samt en Reev eller Blee. Da Barnet var bragt hjem til hende bad hun sin Moder tage dette Børnetøy frem af Inqvisitindens Kiste, hvilket {hun} \Moderen/ ogsaa gjorde. Efterat Inqvisitinden, som forhen meldt, havde lagt Barnet fra sig paa Marken, gik hun hjem til hendes Forældre, og strax efterat hun kom ind i Stuen fik hun ondt og sansede sig ikke længere. Da hun kom til sig igjen  kom 3. Deponent ind og kaldte hendes Fader ud. Inqvisitinden maatte gaae til Sengs, og kort efter kom hendes Fader og 3. Deponent{inde} ind med Barnet til hende. Aarsagen, hvorfor hun ikke, strax hun kom ind efter at have født Barnet, sagde sine Forældre noget om Fødselen  var fordi hun da var saa mat og syg. Hun bad blot om en Draabe at drikke, fik den og faldt i Afmagt. Saasnart 3die Deponent kom og kaldte paa hendes Fader, forstod hun at han havde seet Barnet paa Marken. Hun tilstod, at hun mødte 3die Deponent paa Marken efterat hun havde født Barnet 4de Paaskedags Morgen og lagt det fra sig, samt, at hun hilsede paa ham og talede med ham et Par Ord om Vejret; men at hun ikke talede til ham om Barnefødselen eller bad ham hjelpe hende hjem med Barnet. Aarsagen var, at hun ikke vilde Tildragelsen strax skulde kom/m/e i frem/m/ede Munde, samt at hun vilde have hendes egen Slægt til at hjelpe hende Barnet hjem. I øvrigt sagde hun, at hun ikke aabenbarede Svangerskabet for Barnefaderen førend 4 Uger førend hun kom ned med Barnet, og da bad han hende tie dermed saalænge hun kunde, men sagde dog at de begge skulde tilstaae deres Synd naar det ikke længer kunde dølges. Han bad hende ikke føde i Dølgsmaal eller gjøre nogen Ulykke paa Barnet, derimod bad han hende at lægge en anden ud for Barnefader, hvilket hun nægtede. Da hun aabenbarede ham sin Forfatning, hvilket skeede i Laden hos ham, blev han saa vred, at \han/ slog til hende med en Spærre i Hovedet, saa at hun blødte i Panden. Han gav hende ogsaa et Slag med knyttet Næve i Ansigtet. Inqvisitinden skreeg, og hendes Moder kom dertil, men Ole Winziansen nægtede at have slaaet Inqvisitinden. Til Slutning benægtede hun at have nogensinde tilforn været med Barn, men hun har hørt sige, at en frem/m/ed Kone skal have sagt dette til Ole Winziansens Kone. Hun erklærede, at hun ikke har havt legemlig Omgang med Ole Winziansen siden kort efter Julen sidstleden, og hun benægtede bestemt, at have havt ringeste Hensigt til at gaae ud for at føde Barnet  eller paa nogensomhelst Maade at lade sam/m/e omkom/m/e, men at det var hendes Bestem/m/else, da hun forlod Barnet paa Marken, strax at sige det til hendes Forældre naar hun kom hjem.  Anden Tilstaaelse var ikke af hende at erholde.  Denne Forklaring blev oplæst for hende, hun vedstod den i det Hele uden nogen Forandring, men hun tillagde at Barnet endnu lever og er friskt og vel,

 

1813: 156

 

samt at det er hjem/m/e hos hendes Forældre.

            5te Deponent fremstod atter; han benægtede bestemt at have anmodet Anklagede om at dølge Svangerskabet, eller at have slaaet hende hverken i hans Lade eller andensteds. Ligesaa fragik han, at have havt legemlig Omgang med Tiltalte senere end forhen af ham opgivet.  Dimitteret.

  Da der for nærværende Tid ikke er flere Personer som kunne afhøres, blev Forhøret udsat til Onsdagen d: 23de d: M:  om Formiddagen Kl: 9  for at de flere Personer, som kunne formodes at vide noget til Oplysning, {da} kunne blive indkaldte til Møde bemeldte Tid, som er den første dertil, formedelst andre beram/m/ede Forretninger, ledige.

  Dom/m/eren vilde ikke paa egen Haand lade den Anklagede arrestere, da hendes Barn er saa spædt  og det heller ikke nu var med hende. Imidlertid paalagde han Laugrettet at føre hende {hende} hen til Fogeden  \som boer her i Byen/  og at overlade til ham hvorvidt han vil arrestere hende eller ikke.

                                 Lars Blix de Fine         Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 19de Junii om Formiddagen Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Politie-Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 sam/m/e Laugrettesmænd som i sidste Møde vare tilstede.

  Foged Bøgh mødte.

  Tiltalte lod fremlægge Indlæg, af Dags Dato, hvori Anstand begjeres til Tirsdagen d: 22de d: M:  om Formiddagen Kl: 10, da han ikke endnu har faaet beskreven den forommeldte Udleverings Forretning.  Indlægget indtages  saaledes lydende: #

Eragtet:

den forlangte Udsættelse bevilges.

                                Lars Blix de Fine           Christie            Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1813  d: 21de Junii om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for at behandle en af Foged Bøgh, som befalet Actor, paastævnt Justits Sag mod Arrestanten Jan Nielsen Meyer, betreffende Tyverie.

  Actor mødte og {fremlagde} tilkjendegav at han strax havde udtaget Stævning i denne Sag  og, efter at have ladet sam/m/e forkynde for Tiltalte og den beskikkede \Defensor/, for 8 Dage siden afsendt Stævningen til Lehnsmand Tøsøen for at forkynde for de øvrige Vedkom/m/ende, men at han ikke endnu havde faaet den tilbage, hvortil han formoder Aarsagen er den stærke Nordenvind som i de seneste Dage har blæst og endnu i Dag vedvarer, og som formodentligen forhindrer de indkaldte Vidner at møde.

  Actor fremstillede imidlertid den Tiltalte løs og ledig i Retten og begjerede Sagens Henstand til i Eftermiddag  i Forventning af at Stævningen skulde indløbe og Vidnerne møde.

  Defensor, Toldprocureur Roge mødte og reserverede det fornødne til

 

1813: 156b

 

Tiltaltes Forsvar.

Eragtning:

Opsættelse til i Eftermiddag Kl: 4 bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                               Lars Blix de Fine           Christie           Anfin Olsen

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Eftermiddagen Kl: 4  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Justits Sagen Foged Bøgh som Actor contra Jan Nielsen Meyer.

  Actor mødte og tilkjendegav at han nu havde faaet den i Dag ommeldte Stævning, hvilken han nu fremlagde, i forkyndt Stand, under No 1.  Videre fremlagde Actor, under No 2, det her ved Retten d: 5te d: M: optagne Præliminair Forhør, hvorpaa er tegnet Amtets Actions Ordre af 11te s: M:  og Sam/m/es Defensions Ordre til Told-Procureur Rogge.

  Actor fremstillede dernæst den Tiltalte løs og ledig for Retten og begjerede hans Forklaring under Præliminair-Forhøret ham forelæst, og ligeledes forelæst de Bestjaalne samt Vidnerne deres i Forhøret afgivne Forklaringer, som han, for Vidnerne Vedkom/m/ende, tillige begjerede beedigede.

  Stævningen, No 1, indtages her  saaledes lydende: #   Præliminair Forhøret vedhæftes Acten.

  Told procureur Rogge mødte, ifølge forbemeldte Defensions Ordre, og forbeholdt den Tiltaltes Ret.

  Derefter fremstod løs og ledig Tiltalte Jan Nielsen Meyer. Stævningen og Amtets Actions Ordre blev for ham oplæst. Ligesaa blev for Tiltalte oplæst Klagen,  /: indført i Forhøret pag: 2 og 3 :/  saavelsom hans Forklaringer i Forhøret  /: pag: 7, 8 og 9 :/. Tiltalte vedblev aldeles de forbemeldte Forklaringer som rigtige, og havde intet deri at fratage eller tillægge, uden at han ikke saae at den omforklarede frem/m/ede Mand satte Sækken efter sig i Korshavn ved Søeboden, men at han saae Sækken staae der strax efterat Manden var roet fra Landet.

  Derefter fremstod den i Præliminair Forhøret afhørte

            2den Deponent  Michel Willumsen Børnæs. Hans Forklaring  /: pag: 6 :/  blev for ham oplæst, og han vidste intet videre at tillægge, da han endnu ikke er kom/m/en paa Spor efter andre af de Stjaalne Koster end hvad Forhøret oplyser at være fundet hos Tiltalte.  Dimitteret.

  Ligesaa fremstod

            3die Deponent  Niels Olsen Børnæs, hvis Forklaring, pag: 6  ogsaa for ham blev oplæst. Han vedstod sam/m/e i det Hele, og vidste for øvrigt ikke at oplyse noget mere i Anledning af det ham frastjaalne. Han erklærede, at da han, formedelst Stormvejr, i Dag har maattet gaae over Land {de} mere end een Miil, saa kunde han ikke medbringe de fundne, ham tilhørende, 7 Favner Toug eller Kal, men som han lovede til neste Ræt at frembringe.  Dimitteret.

  Derpaa fremtraadte

            4de Deponent  Jens Nielsen Børnæs. Hans Forklaring  /: pag: 7 :/  blev for ham oplæst og han vedblev sam/m/e i det Hele. Han declarerede, at hans Søn  /: 1ste Deponent :/  var bortrejst til Jedderen, og at han havde med sig det fundne, dem

 

1813: 157

 

tilhørende Raaesejl, hvilket han ikke nu i Retten kunde fremvise, da 1ste Deponent endnu ikke er kom/m/en tilbage. Om de øvrige, Deponenten frastjaalne, Koster vidste han intet mere at oplyse.  Dimitteret.

  Videre fremstod som

            1ste Vidne  Ole Jacobsen Børnæs, afhørt som 6te Deponent i Præliminair Forhøret. Hans Forklaring,  /: pag: 9 og 10 :/  blev for ham oplæst og han vedblev sam/m/e i det Hele. Han vidste i øvrigt ikke at oplyse, at Tiltalte forhen har begaaet Tyverie, Hælerie eller andre Forbrydelser. Derimod erklærede han, at han, tilligemed Daniel Skoleholder paa Sund, var ind i Korshavn, omtrent 3 Dage efterat Klagerne havde faaet Raasejlet og Kalen tilbage, og at de da saae, at der var en frem/m/ed Person sam/m/esteds, som {han} havde en Færings Baad, af sam/m/e Facon, som den 5te Deponent har sagt Vidnet at have mistet, og at denne Mand laae med sin Baad afsides i en Bugt ved Korshavn. Vidnet og Daniel spurgte Tiltalte, om han ikke havde seet en frem/m/ed Person der sam/m/e Tid, hvilket Tiltalte nægtede; men Vidnet saae, at den frem/m/ede kom gaaende fra Tiltaltes Huus, og han maatte vist have været kjendt sam/m/esteds, da Tiltaltes Hund, {g} der ellers bestandig gøer ad Frem/m/ede, fulgte med ham roelig til Søen. Hvem den Frem/m/ede i øvrigt var  veed Vidnet ikke.  Mere vidste Vidnet ikke at oplyse.  Hans Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod den, aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse derpaa  og blev dimitteret.

  Tiltalte erklærede, i Anledning heraf, at der var en frem/m/ed hos ham i Korshavn, nogle Dage efterat de her omhandlede Sejl vare Klagerne udleverede, og at den Frem/m/ede, som Tiltalte aldeles ikke kjender eller veed at angive, blot kom derhen og spurgte om Vejen sydefter, og om han kunde faae Mad at kjøbe. Personen var ikke inde hos Tiltalte, og han gik bort efter et Qvarteers Forløb. Tiltalte saae ikke hans Baad. Det var ikke den Person, af hvem Tiltalte kjøbte det forommeldte Raaesejl. 1ste Vidne og Daniel Sund spurgte Tiltalte sam/m/e Tid, om han ikke havde seet en frem/m/ed Baad ligge ved Landet; hvortil han svarede nej. Siden kom de og spurgte Tiltalte, om der ikke havde været en frem/m/ed Mand hos ham for nyelig; og da fortalte Tiltalte dem at en Frem/m/ed nyelig havde spurgt om Vejen sydefter.

  1ste Vidne forklarede nu, i Anledning heraf, at Tiltalte til Slutning sagde, at der havde været en frem/m/ed Person oppe ved Huset hos ham, men at han ikke vidste hvor denne var rejst hen. {De} Vidnet og Daniel spurgte ham først om Baaden, som Tiltalte nægtede at have seet.  Dimitteret.

            2det Vidne  Ole Andersen Børnæs, afhørt i Forhøret som 7de Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 10 :/  blev oplæst for ham og han vedblev sam/m/e i det Hele. Han erklærede derhos at han ikke vidste, at Tiltalte forhen har

 

1813: 157b

 

begaaet Tyverie, Hælerie eller andre Forbrydelser. Hans Forklaring stadfæstede han dernæst med Lovens Eed.  Dimitteret.

            3die Vidne  Hans Pedersen, Huusmand paa Børnæs, 56 Aar gam/m/el, ubeslægtet med de Bestjaalne, men givt med Tiltaltes Kones Søster. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han, omtrent 14 Dage efter Paaske sidstleden, var med Klagerne hos Tiltalte for at efterspørge adskillige dem frastjaalne Ting. Vidnet kom ikke ind med dem til Meyer  og hørte heller ikke hvad de talede med ham, eller saae dem inqvirere; men da de rejste bort, havde de med sig 7 Favne Toug, som Niels Olsen sagde at være af det ham frastjaalne Toug. Vidnet {saae ikke gjen}kjender bemeldte Favne Toug saa nøye, at han kan distingvere den fra andet Toug, naar han faaer dem at see. I øvrigt veed Vidnet ikke at Tiltalte forhen har begaaet Tyverie, Hælerie eller andre Forbrydelser.  Mere vidste ikke Vidnet at oplyse{. Hans Forklaring blev}, undtagen at han saae en itusprættet Fokke ligge ude \paa/ Marken at tørres hos Tiltalte, den Tid, Vidnet, med Klagerne, som meldt, var i Korshavn; men hvorfra Tiltalte har faaet denne Fokke  veed Vidnet ikke.  Hans Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod den og {blev} aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse derpaa, hvorefter han blev dimitteret.

  I anledning af dette Vidnes Forklaring erklærede Tiltalte, at han ikke har havt nogen itusprættet Fokke hos sig paa Korshavn, men at han, den Dag Klagerne vare hjem/m/e hos ham og inqvirerede om deres Søeredskaber, havde nogle Stykker af et gam/m/elt Sejl liggende ude paa Marken for at bleges. Disse Stykkers Antal var 2 a 3, hvert saa stort, at deraf kunde faaes en Skjorte. Tiltalte har for mere end eet Aar siden kjøbt sam/m/e om bord paa en hollandsk Fisker-Hukker, der laae paa Korshavns Havn. Tiltalte gav derfor en Fjerding Qeran(?)-Sild. Det var Sejldug, som {brugtes til K} var bestemt af Skipperen at bruges til Klædning paa Touge. Det var lagt ud paa Marken for at bleges, da Titalte vilde lade gjøre Skjorter deraf. Aarsagen, hvorfor ikke Tiltalte før har ladet denne Sejldug blege, er, at han ikke før har behøvet den til Skjorter eller andet. Tiltalte veed ikke bemeldte hollandske Skippers Navn.

  3die Vidne erklærede, at det var tydeligt at see, at de 2 Stykker, som laae ude paa Marken at tørres  vare af en Fokke, da den ene Dug var skraae tilskaaren. Tougene vare frasprættede, men begge Stykker laae saaledes ved Siden af hinanden, at man kunde see Fokkens Dannelse. Det var aldeles nye Sejldug og slet ikke gam/m/el Dug, der kunde være bestemt til Klædning. Hver Dug var omtrent 6 a 7 Alne lang.  Mere vidste ikke Vidnet herom.

  Tiltalte vedblev, at paastaae at det var gam/m/el Sejldug, og han sagde, at han fik 3 Skjorter syed af sam/m/e. Dette har hans Kone sagt ham siden han blev arresteret, og hun har sendt ham den ene Skjorte ind i Arresten, hvor han endnu har den.

            4de Vidne  Rasmus Jensen Førde, 37 Aar gam/m/el, 1ste Deponents Broder og 4de Deponents Søn. Efter Formaning til Sandhed forklarede han{, at han} sig aldeles overeensstem/m/ende med 6te Deponents i Forhøret  /: pag: 9 og 10 :/  anførte Forkla-

 

1813: 158

 

ring, hvilken han derefter hørte oplæse og vedkjendte sig som sin egen; dog tillagde og forandrede han følgende:  at Tiltalte i Førstningen sagde, at han havde havt Raasejlet i lang Tid  og at han havde kjøbt Dugen til sam/m/e hos en Hollænder. Tiltalte sagde tillige, da 4de Deponent spurgte ham om, hvorfor han i Førstningen paastod at Sejlet havde været hans i lang Tid?  at han maatte see til at præcavere sig, da han havde kjøbt Sejlet og frygted, at Ejermanden skulde tage det tilbage. I Førstningen paastod ogsaa Tiltalte, at han længe havde ejet de 7 Favne Kal, men senere erklærede han at have faaet den tilligemed Sejlet. Vidnet vidste i øvrigt ikke at Tiltalte har begaaet Tyverie, Hælerie eller andre Forbrydelser.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Bemeldte Forklaringer bleve oplæste for Vidnet, han vedstod sam/m/e, aflagde Lovens Eed derpaa, og blev dimitteret, erklærende, at han ikke havde seet de af 3die Vidne omforklarede Stykker af en Fokke.

  Vidnerne tilkjendegave, at Knud Poulsen Hetlevigen, der nu blev paaraabt, men ikke mødte, var bortrejst i Forretninger paa nogle Dage.

  Tiltalte benægtede at kunne huske, at han svarede saaledes som 4de Vidne i Dag har forklaret.

  Actor begjerede Sagen udsat til Onsdagen d: 20de d: M:  om Formiddagen Kl: 9, for til den Tid at faae indkaldt de øvrige Personer og faae Sejlet og Touget fremviist i Retten.

  Defensor forbeholdt det fornødne.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  {Arrestanten} Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

                                  Lars Blix de Fine         Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 22de Junii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt tilkjendegav, at have ladet indstævne den af Capitain Martens sidst opgivne Dreng Ole Monsen Smøraas samt Niels Pedersen Samdal, men at han endnu ikke havde faaet Stævningen tilbage.

  Defensor Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt det fornødne.

  Klageren, Capitain Martens, var ogsaa tilstede.

  I Retten mødte

            17de Vidne  Ole Monsen Smøraas, 17 Aar gam/m/el  \og confirmeret/, tjenende hos Tiltalte. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han ikkun har tjent hos Tiltalte længere end fra Paaske dette Aar. Han erklærede derhos, at han ikke veed eller har hørt at Tiltalte har overladt Patroner, Krud eller Kugler til andre, end Michel Heldal, Niels Samdal, Bjørne Midt-Thun og Johannes Walle, og dette har han blot hørt fortælle af andre. Han veed ikke eller har hørt, at der er kom/m/en bud fra Tiltalte hjem efter Kugleforme, ej heller at Paul

 

1813: 158b

 

Paulsen har sendt Tiltalte Kugleformer hen til Arresten. I de 3 Dage Vidnet var hos Tiltalte førend denne blev arresteret, saae han heller ikke, at Tiltalte havde Kugleformer hjem/m/e hos sig, og han har ej heller seet saadanne i Tiltaltes Huus efter den Tid. Om de af Tiltalte begaaede Tyverier veed han aldeles intet at oplyse, og at Tiltalte tilforn har stjaalet er Vidnet ubekjendt.  Hans Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod dens Rigtighed, bekræftede den med Lovens Eed, og blev dimitteret.

  Tiltalte erklærede nu, at han ikke sendte Bud hjem til hans Svigersøn Paul Paulsen Skjold efter Kugleformene, men at han derom talede med Paul Paulsen selv, der kom til ham i Arresten, og siden selv bragte ham Kugleformerne sam/m/esteds. Paul Paulsen er nu bortcom/m/anderet til Østlandet, under Major Geelmuydens Com/m/ando, og bortrejst 1ste Pintsedag sidstleden.

  Derefter mødte det forhen afhørte

            8de Vidne, Niels Pedersen Samdal. Han erklærede nu, at han hjem/m/e har efterseet om han skulde endnu have Kugler af de Patroner, Tiltalte overlod ham, men at han, uagtet nøjagtigt Eftersyn, ikke har kunnet finde nogen af dem. De fremlagte 2 Kugleforme bleve ham foreviiste  og han erklærede, at han ikke kjender sam/m/e eller veed at have seet dem tilforn, ligesom han heller ikke har seet Kugleforme hos Tiltalte hjem/m/e paa Lysevold. Han aflagde derpaa Eed til Stadfæstelse paa hans i denne Sag afgivne Forklaring, der nu for var!! (ham) bleve oplæst, hvorefter han blev dimitteret.

  Actor begjerede Udskrivt af hvad Tiltalte har forklaret angaaende de 2 ham af Paul Paulsen Skjold sendte Kugleforme, da Actor anseer det fornødendt at indhente dennes edelige Forklaring derom, hvorhos han begjerede Anstand til Mandagen d: 19de Julii 1813, da han ikke før den Tid kom/m/er tilbage fra Som/m/erthingene paa Woss, og han til den Tid venter at erholde det reqvirerede Thingsvidne fra Bergens Byes Jurisdiction, hvorunder Madam/m/e Schnelle skal afhøres.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen.

  Tiltalte lod fremlægge Indlæg, af Dags Dato, hvori Sagen indlades til Dom. Med Indlægget fulgte den forom/m/eldte Udleverings Forretning, begyndt d: 15de Septbr: 1812 og endt d: 12te October s: A:   Indlægget indtages  saaledes lydende: #   Forretningen vedhæftes {Acten} Tiltaltes Act.

  Actor mødte og forlangte Sagen udsat til Onsdagen d: 30te Junii 1813  Form: Kl: 11, for til den Tid at besvare Tiltaltes Indlæg.

Eragtning:

den begjerte Opsættelse bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, det fra d: 15de d:  udsatte Forhør, betreffende endeel fra Assessor Krüger, paa Herløe, bortstjaalne Ting.

  Klageren mødte, og

 

1813: 159

 

fremlagde en Skrivelse, af 16de d: M:, til Dom/m/eren, betreffende adskillige, ikke af ham forhen opgivne, Ting, der ere ham frastjaalne paa Herløe Gaard.  Denne Skrivelse indtages  saaledes lydende: #   Forestaaende Skrivelse  \saavelsom Listen af 10de d: M:/  blev oplæst for Klageren, der vedstod sam/m/es Indhold  og i øvrigt erklærede, at han ikke vidste flere end de forhen afhørte Personer, der kunde indkaldes til at afgive Forklaringer om de ham, som meldt, frastjaalne Ting. Han begjerede derhos bekræftet Copien af dette Forhør naar sam/m/e er sluttet.  Dom/m/eren forelæste Klageren det den sidste Rets Dag passerede.  Klageren benægtede at have opgivet, som bortkom/m/et, mere Linned end han har ejet paa Herløe. Ligesaa benægtede han at hans Kone har viist ham nogen af de Ting, hun har tilstaaet at have taget paa Herløe Gaard, eller at hun nogensinde, førend han indgav sin Klage, har sagt ham, at have taget nogen af de bemeldte Ting.

Eragtning:

Da der for nærværende Tid ikke findes flere Personer, under denne Jurisdiction, {nærvæ} som kunne formodes at vide noget til Oplysning om det Paaklagede, saa sluttes Forhøret, og det skal saa hastigt som mueligt blive beskrevet og Amtet tilsendt. Forinden Amtets Resolution \derpaa/ er indløbet kan den af Klageren forlangte Beskrivelse ikke bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted, om Formiddagen Kl: 11 ½  continuerede i {Sorenskriverens Bo} Overværelse af de sam/m/e Personer, det fra d: 16de s: M: udsatte Forhør, betreffende Indbrud og Tyverie paa Gaarden lille Bergen hos Hr: H: Formann.  Dom/m/eren havde, under 16de dennes, udstedt skrivtlig Indkaldelse, hvilken nu her indtages  saaledes lydende: #

  Indkaldte Ingeborg Johannesdatter Florvaag blev paaraabt, men mødte ikke. Da Forkyndelses Paategningen udviser, at den Indkaldte har Forfald, blev Forhøret udsat til Mandagen d: 19de Julii 1813  om Formiddagen Kl: 10, til hvilken Tid det maae formodes, at det angivne Forfald vil ophøre.

                                  Lars Blix de Fine        Christie        Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 23de Junii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 18de s: M: udsatte Forhør over Qvindemennesket Synneve Christensdatter lille Sangolt, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de sam/m/e 2 Laugrettesmænd, som i sidste Møde vare tilstede.  Af Dom/m/eren var udstedt Indkaldelse d: 19de d: M:, hvilken Indkaldelse, med Forkyndelses Paategning, indtages her  saaledes lydende: #

  Efter Indkaldelsen fremstod som

            6te Deponent  Michel Haagensen Skage, som angav sig at være 59 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at 1ste Deponent og Aamund Hansen store Sangolt sidstleden 3die Paaskedag kom og bad Deponenten om at følge dem hen til lille Sangolt, da Ole Winziansen lille Sangolt havde anmodet dem og Deponentens Søn Haagen Michelsen Skage om at rejse didhen for at efterspørge og undersøge om Anklagede var frugtsom/m/elig, hvilket hun \skulde/ nægte. Deponenten

 

1813: 159b

 

rejste sam/m/e Dag med bemeldte 2 Mænd hen til lille Sangolt. De 2 andre Mænd talede først med Synneve Christensdatter, og siden tillige Deponenten. Hun tilstod, at hun var frugtsom/m/elig, men sagde ej hvad Tid hun ventede sig. Deponenten og de 2 andre Mænd advarede Anklagede og hendes Fader og Broder aldeles saaledes som 1ste Deponent har forklaret. I øvrigt forklarede han sig aldeles ligesom 1ste Deponent, undtagen deri, at han ikke veed eller har hørt at Anklagede forhen skal have være frugtsom/m/elig.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e  saavelsom den Deel af 1ste Deponents Forklaring, hvori han er anført at være overeensstem/m/ende med hun.  Deponenten anmeldte at \Indkaldte/ Aamund Hansen store Sangolt, for 14 Dage siden, er afrejst efter Korn til Stavanger Amt  men endnu ikke kom/m/et tilbage. Ligeledes anmeldte han, at hans Søn Haagen Michelsen var i Færd med at fange en Hval, som var indestængt i Fiskevaagen, og at han derfor ikke kunde møde.

            7de Deponent  Hans Albrichtsen store Sangolt, som angav sig at være 36 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at Ole Winziansen lille Sangolt, omtrent 8 Dage før Paaske sidstleden, bad Deponenten, {og} Aamund Hansen store Sangolt og Haagen Michelsen Skage om at gaae hen til Synneve Christensdatter lille Sangolt og formaae hende at aabenbare at hun var frugtsom/m/elig, hvilket han sagde at hun ikke vilde tilstaae. Deponenten og de 2 andre Mænd lovede at gjøre dette; men da de andre ikke kom til Deponenten, og dennes Kone var syg, skeede det ikke. Deponenten veed aldeles intet om Anklagedes Barnefødsel videre end, at han har hørt, at dermed er omgaaet saaledes som Anmeldelsen fra Præsten viser. Deponenten har aldrig hørt Rygte om, og veed heller ikke, at Anklagede forhen har været med Barn. Da 5te Deponent bad Deponenten om det foranførte  sagde hiin, at dersom Barnet bliver født paa den Tid, han meente, var han dets Fader.  Mere vidste Deponenten ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

            8de Deponentinde  Ingeborg Olsdatter lille Sangolt, som angav sig at være 63 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun, at hun aldeles ikke, førend 3 Uger før Paaske sidstleden, fattede Mistanke om at hendes Datter Synneve Christensdatter, var frugtsom/m/elig, men at hun da syntes at Datteren saae ud dertil. Deponentinden og hendes Mand  /: 4de Deponent :/  spurgte da Anklagede selv derom, men hun nægtede det bestemt. Flere Gange har Deponentinden ikke talt til Anklagede derom førend 3die Paaskedag sidstleden, da de af 4de Deponent opgivne Mænd kom og fik Anklagede til at {aabenbare} tilstaae sin Forfatning. Deponentinden var ikke hjem/m/e da dette skeede, thi hun \var/ gaaet op til sin anden Datter {strax} paa store Sangolt strax efterat Mændene vare komne  og førend de havde talt om deres Ærende. Da Deponentinden kom hjem {tilstod} fortalte hendes Mand hende, at Anklagede havde tilstaaet sit Svangerskab, og at han troede, at hun ikke \havde/ lang Tid tilbage førend hun skulde føde. Deponentinden talede aldeles ikke med Datteren desangaaende. Heller ikke bad Deponentinden Anklagede om at lave Børnetøy til; men da Deponentinden, 3 Uger før Paaske, spurgte Anklagede om hun var med Barn,

 

1813: 160

 

sagde Deponentinden tillige, at dersom det er saa, maatte Anklagede være betænkt paa Børnetøy til Barnet. 4de Paaskedags Morgen stod Deponentinden op og gik ud for at bede Anklagede lukke Faarene ud. Anklagede var allerede udgaaet. Deponentinden viiste derfor sin Søn Ole ud at see efter hende. Han gik  og kom strax tilbage med Anklagede, som han sagde at have mødt paa Veyen. Da Anklagede kom ind var hun meget mat, forlangte noget at drikke, og fik strax ondt saa at hun var ude af sig selv. {De} Efter nogen Tids Forløb kom hun til sig selv, og {i det sam/m/e kom 1ste Deponent og kaldte 4de Deponent ud. Anklagede} gik ud i Sengeboden og lagde sig paa Sengen, uden at hun talede det ringeste. Kort derefter kom 3de Deponent og kaldte 4de Deponent ud. Deponentinden gik imidlertid ind til Anklagede i Sengeboden, hvor Anklagede laae. Deponentinden spurgte Anklagede, hvor hun havde været?  og dertil svarede hun, at hun havde lukket Faarene ud; men hun talede ikke om at hun havde født Barnet. I det sam/m/e kom 3de og 4de Deponent ind med Barnet. Deponentinden blev derover saa forskrækket, at hun ikke sandser hvad videre der passerede; men hun hørte Anklagede sige, at hun ikke havde tænkt at gjøre Barnet noget ondt  og at hun  saasnart hun var i Stand dertil  vilde have gaaet ud efter det, da hun før var saa mat, at hun ikke kunde bære det hjem med sig. Med Barnet fulgte al Efterbyrden. Anklagede bad Deponentinden tage ud af hendes Kiste noget Børnetøy, som hun sagde at have lavet til, hvilket ogsaa Deponentinden gjorde. Det tillavede Barnetøy, som laae i Anklagedes Kiste  var 2 Skjorter, 2 Hovedtøyer og en Reev eller Blee. Deponentinden veed ikke hvad Tid Anklagede havde tillavet dette. Heller ikke veed Deponentinden at Anklagede forhen har været med Barn. Hverken Deponentinden eller hendes Mand har truet Anklagede med at de vilde forskyde hende eller behandle hende haardt dersom hun var frugtsom/m/elig. Omtrent 3 Uger før Paaske hørte Deponentinden, at Anklagede skreeg udenfor. Deponentinden løb ud af Stuen og ind i {Ole Winziansens} Høeladen, hvor hun hørte Skriget vedvare. Anklagede var i Laden og jamrede sig for at Ole Winziansen havde slaaet hende i Hovedet med en Spærre. Anklagede blødte i Panden og havde en stor Kugle  /: Hævelse :/  sam/m/esteds. Ole Winziansen var i hans egen Lade, der er adskilt fra Deponentindens ved en aaben Mellemvæg, hvorigjennem Anklagede sagde, at han var gaaet ind til hende  og atter ud da hun skreeg. Hans Kone var der tilligemed ham. Han benægtede at have slaaet hende. Deponentinden spurgte hende om Aarsagen til at han slog hende, og da sagde Anklagede, at det var fordi hun havde sagt ham at hun var frugtsom/m/elig, og at han var Fader til Barnet. I Anledning heraf maatte nu Deponentinden tilstaae, at hun 3 Uger førend Anklagede fødte Barnet, vidste at Anklagede var frugtsom/m/elig; men hun benægtede at have været vidende om hvad Tid Anklagede ventede sig. Deponentinden veed ikke om Anklagede har aabenbaret sit Svangerskab for nogen anden, og Anklagede har ikke \om Nætterne/ ligget i Seng med andre Fruentim/m/er, for hvem hun kunde have udladt sig derom.

 

1813: 160b

 

Mere vidste ikke Deponentinden at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Indhold.

  Anklagede fremstod derpaa løs og ledig. Hun erklærede, at hun ikke med Vished husker om hun, den omforklarede Dag, da Ole Winziansen slog hende i Laden, sagde sin Moder at det var fordi hun sagde at hun var frugtsom/m/elig med ham; men det forekom/m/er hende at hun sagde det, og at Moderen svarede, at hun alt havde kunnet see paa Anklagede at hun var frugtsom/m/elig. {Anklagede} \Inqvisitinden/ var saa bedøvet af det Slag, hun havde faaet i Hovedet, at hun ej ret kan huske hvad hun siden talede til sin Moder. Ole Winziansens Hustrue, Anna {Ingo} Endresdatter, stod i hendes egen Høelade den Tid han slog Inqvisitinden, saa at hun saae det Passerede.  {Dimitteret efter at have hørt}  Denne Forklaring \blev/ oplæst og \hun/ vedkjendte sig sam/m/e.

  Inqvisitinden saavelsom 8de Deponentinde bleve nu confronterede. 8de Deponentinde vedblev at paastaae at Anklagede, som meldt, sagde hende, at 5te Deponent slog hende fordi hun vilde bære paa ham  /: beskylde ham for :/  at han havde besvangret hende. Inqvisitinden erklærede, at mueligen sagde dette, men at hun ej med Vished husker det.

            9de Deponent  Ole Christensen lille Sangolt, som angav sig at være 19 Aar gam/m/el \og confirmeret/. Han blev formanet til Sandhed og forklarede, at han aldeles ikke vidste, at hans Søster Synneve Christensdatter var med Barn, førend 3die Paaskedag sidstleden  da hun, i hans Overværelse, tilstod det for hans Fader og Aamund Hansen Sangolt samt 1ste og 6te Deponent. Deponentens Fader saavelsom bemeldte 3 Mænd formanede hende at fare vakkert med Barnet naar hun skulde føde, hvilket hun ogsaa lovede  og sagde at være betænkt paa. Næste Dags Morgen, da Deponenten vaagnede, var {hans} Anklagede opstaaet og gaaet ud; men han veed ej hvad Tid hun stod op eller gik ud. De laae begge om Natten i Sengeboden, og Deponenten saae at hun lagde sig der Aftenen tilforn. Deponenten var vaagen om Morgenen i Lysningen, og saae da at Anklagede laae i Sengen som om hun sov. Han {lagde} faldt derpaa i Søvn, og da han vaagnede anden Gang var Anklagede staaet op. Da Deponenten var opstaaet spurgte Forældrene efter Anklagede, og da han svarede, at hun var gaaet ud, viiste de ham ud at see efter hende, hvilket han strax gjorde. Han mødte hende paa Marken, gaaende sagte hjemefter  og vendte derfor hjem, og sagde Forældrene at hun strax kom. Han talede ikke med hende ude paa Marken, men vendte om da han saae hende kom/m/e. Da Anklagede kom ind i Stuen, var Deponenten ikke der tilstede, og han saae eller hørte ikke videre til hende førend da hans Fader og 3die Deponent kom hjem med Barnet, hvilket de bragte ind i Sengeboden, hvor Anklagede imidlertid havde lagt sig til Sengs. Anklagede sagde da, at hun var gaaet ud for at lukke Faarene ud, og at Fødsels-Smerterne imidlertid vare komne paa hende, samt at hun ikke var i Stand til at bære Barnet hjem med sig, men at hun havde tænkt at gaae ud efter sam/m/e saasnart hendes Kræfter tillode det. Deponenten hørte hende ikke sige, at hun ikke torde tage Barnet hjem for hendes Faders Skyld. Ikke heller har Deponenten nogensinde hørt nogen af hans Forældre true hende

 

1813: 161

 

med at forskyde hende eller andet deslige. Deponenten veed ikke, ej heller har han hørt Rygte om, at Anklagede forhen har været frugtsom/m/elig. 3die Paaskedag, forinden de bemeldte 3 Mænd kom for at høre om Anklagedes Svangerskab, saae Deponenten at hun havde for sig og vaskede noget Børnetøy, men han talede ikke til hende derom.  Mere vidste Deponenten ikke at oplyse.  Hans Forklaring oplæst for ham, han vedstod dens Rigtighed  og blev dimitteret.

  Da de Personer, som {fornem/m/eligen} vides at kunne give Oplysning i denne Sag, forsaavidt som Anklagedes Forbrydelse angaaer, ere afhørte, og det, hvorom Aamund Hansen store Sangolt og Haagen Michelsen Skage kunne formodes at være vidende, ikkun ere Biomstændigheder, saa blev Forhøret sluttet for at beskrives og tilsendes Amtet.

                                 Lars Blix de Fine       Christie        Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 30te Junii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 22de s: M: udsatte Forhør, betreffende Indbrud og Tyverier paa lille Bergen hos Henrich Formann, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Ole Mathiasen Tarlebøe og Niels Iversen Lundgaarden

  For Retten mødte som

            17de Deponentinde  Inger Johannesdatter Florvaag, som angav sig at være 37 Aar gam/m/el, Helge Sjursen Florvaags Kone. Hun begjerede at maatte i Dag afhøres  uagtet at Forhøret til d: 19de næste M: var udsat. Efter Formaning til Sandhed svarede hun til de fremlagte Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  at hun aldrig har seet hverken den rette Nøgel  ej heller Tyvenøgelen  til Klagerens Søebod, og at hun heller ikke veed hvem der gjort eller ladet gjøre  ej heller hvem der har brugt Tyvenøgelen.  2den Qv:  ligesom 2den Deponentinde.   3de Qv:  Sv:  ligesom 2den Deponentinde.   5te Qv:  Sv:  ligesom 8de Deponent.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

  Da alle de opgivne Personer nu vare afhørte og ingen videre Oplysning var at erholde, blev Forhøret sluttet for at beskrives og tilstilles Amtet.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 9  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Jan Nielsen Meyer.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig  samt fremlagde {St} Continuations Stævning, af 21de d: M:, i forkyndt Stand.  Stævningen indtages  saaledes lydende: #

  Defensor, Toldprocureur Rogge, mødte og forbeholdt det fornødne.

  Derpaa fremstod

            1ste Deponent  Johannes Jensen nedre Børnæs. Hans Forklaring, Præliminair-Forhøret pag: 5 og 6, blev for han oplæst og han vedstod sam/m/e i det hele, erklærende, at han ikke vidste mere til Oplysning i Sagen.  Dimitteret.

            4de Deponent  Klageren Jens Nielsen Børnæs mødte og fremviste i Retten det ham frastjaalne Færings Raaesejl, som 1ste Deponent kjøbte hos Tiltalte.  Ligeledes mødte

            3die Deponent  Niels Olsen Børnæs og fremviiste de ham frastjaalne 7 Favne Kal eller Toug, som hos Tiltalte ere fundne.  Be-!!

 

1813: 161b

 

Raaesejl og Toug blev nu i Retten foreviiste Tiltalte, som erklærede, at det er det Sejl, han solgte til 1ste Deponent  og det Toug, han, som omforklaret, kjøbte tilligemed Raaesejlet.

  Laugrettet taxerede Sejlet, der er gam/m/elt og lappet, for 1 rbdr 4 mrk N: V:  og de 7 Favne Toug for 2 mrk Rbpg: N: V:.

  Tiltalte erklærede, at han ikke kan vide, om Sejlet, med Touget, er 3de og 4de Deponenter tilhørende eller ikke, {men} og at han ej heller veed, om der er nogen anden Ejermand til sam/m/e.

  Derpaa mødte atter

1ste Vidne  Ole Jacobsen Børnæs. Det foranførte Raaesejl blev ham nu foreviist tilligemed de 7 Favne Toug, og han erklærede, i Henhold til hans forhen aflagte Eed, at det er det forhen omforklarede Raaesejl, som Tiltalte erklærede at have kjøbt hos en frem/m/ed Mand, og Vidnet kjender Sejlet og veed, at det er Jens Nielsen Børnæs tilhørende. De bemeldte 7 Favne Kal ere de sam/m/e, som hos Tiltalte bleve fundne.  Dimitteret.

            2det Vidne  Ole Andersen Børnæs mødte ligesaa. Han erklærede sig om det nu tilstedeværende Sejl ligesom 1ste Vidne. De 7 Favne Kal kan hand erimod ikke med Vished gjenkjende. Dette bevidnede han, i henhold til sin forhen i Sagen aflagte Eed.  Dimitteret.

            3die Vidne  Hans Pedersen Børnæs mødte atter. Sejlet og Kalen blev ham foreviist, og han erklærede, i Henhold til sin i Sagen aflagte Eed, at {disse} \Touget/ ere det sam/m/e, som Klagerne havde tilbage med sig fra Korshavn den forhen omforklarede Tid. Sejlet erklærede han, at han ikke saae hos Tiltalte, men at det er det sam/m/e som Klagerne havde med sig da de kom fra Børnæs den af Vidnet forhen omforklarede Tid.  Dimitteret.

            4de Vidne  Rasmus Jensen Førde mødte dernæst. Sejlet og Touget blev ham foreviist, og han erklærede sig om sam/m/e aldeles ligesom 1ste Vidne, og det i Henhold til hans forhen aflagte Eed.  Dimitteret.

            4de Deponent  Jens Nielsen Børnæs aflagde derpaa Lovens Eed til Stadfæstelse paa, at bemeldte nu tilstedeværende Raaesejl er ham tilhørende, og at det var ham frakom/m/et mod hans Vidende og Villie.   Ligesaa aflagde 3die Deponent, Niels Olsen Børnæs, Lovens Eed til Stadfæstelse, at de nu tilstedeværende 7 Favne Toug ere ham tilhørende  og mod hans Vidende og Villie vare ham frakomne.   Sejlet og Touget blev dem derpaa tilbageleveret.

  Derefter mødte den i Præliminair Forhøret afhørte

            5te Deponent  Knud Poulsen Hetlevigen. Hans Forklaring, pag: 9, blev oplæst for ham og han vedblev sam/m/e i det Hele. Han foreviisten!! (foreviiste/foreviistes) nu atter Sejlet i Retten.  Tiltalte erklærede, at det er det Sprydsejl, han solgte til 1ste Deponent, men at Tiltalte ikke veed, hvem Sejlets rette Ejermand er.  5te Deponent aflagde derpaa Lovens Eed til Stadfæstelse paa at bemeldte Sejl er hans Ejendom  og at det fra kom ham mod hans Vidende og Villie. Sejlet blev ham derpaa tilbageleveret.   Tiltalte vedblev sin forhen afgivne Forklaring, at han havde fundet bemeldte Sejl, omtrent {14} 3 Uger førend Klageren kom til ham og efterspurgte endeel dem frastjaalne Koster, hvilket var omtrent 14 Dage efter Paasken.   5te Deponent vedblev, at Sejlet var ham frastjaalet Natten til 1ste Søndag efter Paaske.   Tiltalte erklærede nu, at han ikke saa nøje kan huske Tiden da han fandt Sprydsejlet, og videre Tilstaaelse eller Forklaring, i denne Anledning, var ikke af

 

1813: 162

 

ham at erholde.   5te Deponent {bleve} erklærede, at hans Søn Thorsteen Knudsen og Hans Sørensen \Hetlevigen/ kunne bevidne, at han havde Sejlet indtil 8 Dage efter Paaske sidstleden.  Dimitteret.

  Actor fremlagde nu den ene af Tiltalte sidste Retsdag omforklarede Skjorte, han skal have ladet sig gjøre af den Sejldug, der laae og tørredes hos ham paa Marken.   Tiltalte erklærede, at bemeldte Skjorte er syet af foranførte Stykker Klædnings Dug, som han kjøbte hos en Hollænder.  Denne Skjorte, der var af næsten nye Dug, som Laugrettet skjønnede at være alt for god at bruges til Klædning paa Skibs Touge, blev nu foreviist 3die Vidne  som atter fremstod og erklærede, at denne Skjorte er af sam/m/e Slags Dug, som de af ham omforklarede 2 Stykker af en Fokke, der laae ude paa Marken hos Tiltalte.   2det Vidne fremstod atter og erklærede sig om bemeldte 2 Stykker Sejldug aldeles ligesom 3die Vidne, hvis Forklaring han siden hørte oplæse og erklærede for hans egen.  {Dimitteret.}  Begge disse Vidner erklærede i øvrigt, at Korshavn er Skibshavn, hvori ofte plejer at ligge Skibe.  Dimitteret.   Tiltalte vedblev sin forrige Forklaring om bemeldte Stykker Sejldug.

  Actor fremlagde Attest af 22de Junii 1813 fra den forrettende Præst Hr: Hveding, ang: Tiltaltes Levnet og Altergang.  Denne Attest indtages  saaledes lydende: #   Foranstaaende Attest blev oplæst for Tiltalte, som vedblev at benægte at have forøvet nogen Slags Forbrydelser.

  Actor begjerede Anstand til Onsdagen d: 21de Julii 1813  om Formiddagen Kl: 9, som den første Tid, han i Sagen kan møde, formedelst de indfaldende Som/m/erthing paa Woss og 2 Justits Sager, han sam/m/esteds har at udføre.

Eragtning:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overantvordet for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Kobbersmedmester Hagelsteen.

  Actor mødte og fremlagde Indlæg, af 29de d: M:, med den deri paaberaabte Attest, af 24de s: M:, fra Consumtions Kasserer Krog, hvorhos han indlod Sagen til Dom.  Indlægget {at} og Attesten indtages her  saaledes lydende: #

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

Eragtning:

Denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

                       Ole M: Tarlebøe          Christie          Niels Iversen Lunggaarden

 

 

 

Aar 1813  d: 2den Julii  blev det almindelige Som/m/er- Sage- og Skatte-Thing for Wasværns Thinglaug fremholdt paa Thingstedet Bolstadøren, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 4, sam/m/e Dag i Eed tagne, Laugrettesmænd:  John Haldorsen Rørbakke, Berge Helgesen Rørgaae, Lars Larsen Fosse, og Mons Sjursen Kaldestad.  Foged Bøgh, {Skibr} Thinglaugets Lehnsmand og endeel Almue var tilstede.

 

Hvor da først blev publiceret og læst følgende Kongelige Anordninger, nemlig først de sam/m/e som bleve bekjendtgjorte

 

1813: 162b

 

paa Som/m/erthinget for Sartor Skibrede d: 29de April 1813  og siden paa de andre Som/m/erthing d: A:  inclusive No 40, og derefter følgende:

            41.  Placat, af 15de Maij 1813, ang: hvad der skal iagttages ved og i Anledning af Pengeforsendelser med den norske Brevpost.

            42.  Bekjendtgjørelse fra Vice Stadtholderen i Norge, dat: 13 Maij 1813, om Rigsbank Anviisningers Udstedelse.

            43.  Placat, af 5 Maij 1813, ang: nærmere Bestem/m/else af Fr: af 5 Jan: 1813 i Henseende til Capitaler og Kjøbesum/m/e som førend 1ste Aug: d: A: skulle betales i Species etc:

            44.  Do:  af 27 April 1813, om hvad Rente der kan stipuleres i Vexel-Obligationer.

            45.  Do:, af 8de Maij 1813, ang: Nedsættelse af Indførsels {Tolden} Consumtionen af indenlandske Brændevine.

            46.  Vice-Statholderskabets Circulaire af 21de Maij 1813, indeholdende Kongl: Rescript af 11te Maij 1813, ang: Prinds Christian Friderichs Ansættelse som Statholder og com/m/anderende General i Norge.

            47.  Statholderens Kundgjørelse af 22de Maij 1813.

            48.  Rigsbankens Skrivelse, af 11te Maij 1813, til Stiftamtmand Bull, ang: de Vilkaar, hvorunder den modtager Sølv til Laans.

            49.  Statholderskabets Circulaire, af 11te Junii 1813, om at den ved Vice Statholderskabets Placat af 21de April sidstleden, bestemte Skyds Betaling skal vedblive, etc:

            50.  Placat, af 12te Maij 1813, hvorved Expeditions Gebyrerne for Skibs Certificater bestem/m/es i Rigsbankpenge.

            51.  Do:, af 14 Maij 1813, ang: Bestem/m/elsen i Rbpg: af dem for Lægerne fastsatte Taxt.

            52.  Det norske Com/m/issariats Collegii Skrivelse af 29de April 1813, ang: Ordenen ved Mandskabernes Udskrivning, Cronarbejderes Udtagelse, m: m:

            53.  Do:  af 26de April 1813  ang: at de \Mandskaber/ som vægre sig ved at modtage civile Ombud, hvortil de ere udsente, skulle først tages til Cronarbejdere.

            {54.  Placat, af}

 

Gam/m/el Justits Sag fra Fol: 66.

For Retten mødte Arne Knudsen Bolstad og anviiste Sognepræst Jersins Qvittering for, at han, i Overeensstem/m/else med Amtets Resolution af 18de Novbr: 1812, har erlagt 10 rd til Fattigcassen, for at have overfaldt Lehnsmand Horvey, samt ligeledes Stævnevidnernes Qvittering for at have betalt dem for Indkaldelsen i Justits Sagen mod ham.

  Lehnsmand Horvey var tilstede.

  {For Arne Knudsen} Foged Bøgh mødte og fremlagde Amtets Resolution af 18de Novbr: 1812  om at den d: 9de Novbr: f: A: begyndte Justits Sag {for} mod Arne Knudsen Bolstad, i bemeldte Henseende, kan bortfalde.  Denne Resolution og bemeldte 2 Qvitteringer indtages her  saaledes lydende: #

  Foranstaaende Amtets Resolution blev oplæst for Tiltalte Arne Knudsen Bolstad, som, i Almuens Paahør, declarerede, at han afbeder sin Forseelse mod Lehnsmand Horvey. Det blev ham derhos betydet, at Sagen skal staae aaben mod ham, dersom han oftere skulde gjøre sig skyldig i lignende Brøde.

  Denne Sag bortfalder altsaa.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette blev Thinget udsat til næste Dag.

                                                          Christie

    John Haldorsen Rørbakke.                                  Lars Larsen Fosse.  L.L.S. og bomerke

    Berge Helgesen Rørgaae                                     Mons Sjursen Kaldestad.

                                                 alle med holdt Pen.

 

1813: 163

 

 

Næste Dag  den 3die Julii 1813  continuerede Sommerthinget for Watzværns Tinglaug i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar.

            1.  Bøxelseddel fra Anders Willumsen Hougen til Willum Willumsen paa 1 pd Smør Landskyld  og Skatteskyld 1 pd 6 ½ Mrk Smør  i Stamnæs, No 1, dat: 19 Octobr: 1812, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

            2.  Obligation fra {Lars} \Anders/ Larssen Fosse til Johannes Johannessen indre Ejde for 50 rbd   og til Anders Erichsen Angelskaar for 50 rbd, ialt 100 rbd, mod Pant i Fosse  No 85, dateret 2 Julii 1813.

            3.  Afkald fra John Olsen Strømme til Formynderen Ole Ejnersen Dyevig for hans Faderarv 26 rd 4 mrk 13 s, dateret 2den Julii 1813.

            4.  Obligation fra Lars Larssen Fosse til Claus Larssen Bøe for 116 rbd \4 mrk/ S: V:  mod Pant i Fosse  No 85, dateret 2 Julii 1813.

            5.  Aflyst Obligation fra John Haldorsen Rørbakken til Johannes Johannessen indre Ejde for 100 rd, DC:, mod Pant i Rørbakken, No 75, dat: 5 Julii 1808  og qvitteret 12 Novbr: 1812.

            6.  Skjøde fra Mons Nielssen Røe til Sønnen Knud Monssen paa 4 ½ Mrk Smør  med Bøxel og Overbøxel til andre 4 ½ Mrk Smør  Evangers Kirke tilhørende  i Gaarden Røe  No 30, dat: 2 Julii 1813, mod Vilkaar til Værdie 20 rbd aarlig. Kjøbesum 58 rbd 2 mrk

            7.  Obligation fra Knud Monssen Røe til Helge Gullachsen Brekhuus for 150 rbd S: V:, mod Pant i Gaarden Røe, No 30, dateret 2 Julii 1813.

            8.  Obligation fra Knud Sjursen Teiten til Johannes Johannessen Askevig for 100 rbd S: V:, mod Pant i Løsøre, dateret 2 Julii 1813.

            9.  Aflyst paa en Obligation af 3 Novbr: 1792 fra Gullach Olsen Svange til Johannes Olsen Soldal og Sjur Olsen Berven, stor 330 rd DC:, mod Pant i Svange  No 58, for betalte 95 rd 2 mrk DC:, efter paateignet Qvittering uden Datum.

            10.  Aflyst Obligation fra Johan Isachsen Wiche til Michel Sjurssen Berge, stor 130 rd DC:, mod Pant i Wiche  No 68, dat: 2 Julii 1810  og qvitteret 2den Julii 1813.

            11.  Obligation fra Helge Iversen Skorve til Johan Isachsen Wiche for {1200 rd DC:} 300 rbdr S: V:, mod Pant i Wiche  No 68, dateret 3 Julii 1813.

            12.  Obligation fra Helge Iversen Skorve til Michel Sjursen Berge for 60 rbdr S: V:, mod Pant i Skorve, No 49, dateret 3 Julii 1813.

            13.  Skjøde fra Lars Knudsen Soue til Lars Sjursen Langeland paa en Fjeldstrækning eller Fjeldstøel under Gaarden Træfald, for 83 rbdr 2 mrk, dateret 28de Maji 1813.

            14.  Vilkaarsbrev fra Knud Monssen Røe til Forældrene Mons Nielssen og Torbjør BrynildsDatter paa aarligt Levekaar, dateret 2den Julii 1813.

            15.  Aflyst Obligation fra Jacob Knudsen Træfald til Niels Johannessen Berge, stor 400 rd DC:, mod Pant i Træfald  No 42, dateret 5 Novbr: 1810  og qvitteret 3 Julii 1813.

            16.  Obligation fra Knud Jacobsen Træfald til Niels Johannessen Berge for 230 rbdr S: V:, mod Pant i Træfald  No 42,  og til Ole Knudsen Ejde for 50 rbdr S: V:, ialt 280 rbdr, dat: 3 Julii 1813.

            17.  Aflyst Obligation fra Lars Knudsen Gulbraae til Erich Nielssen Fære, stor 450 rd DC:, mod Pant i Gulbraae  No 44, dateret 3 Julii 1807  og qv: 22de Octbr: 1811.

            18.  Obligation fra Jacob Knudsen Træfald til Ole Knudsen Ejde for 266 rbd 4 mrk S: V:, mod Pant i Træfald  No 42, dateret 3 Julii 1813.

            19.  Obligation fra Do: til Gullach Anderssen Fannæs for 70 rbdr 1 mrk S: V:, mod Pant i Løsøre, dateret 3die Julii 1813.

            20.  Aflyst Obligation fra Mons Nielssen Røe til Helge Gullachsen Brechuus, stor 130 rd, mod Pant i Røe  No 30, dat: 6 Novbr: 1809  og qvitteret 2 Julii 1813.

 

Desuden blev inden Retten anviist og i Pandtebogen antegnet, fra Fol: 494 til 500, 51 Stk Omskrivninger, i Følge Fr: af 5 Jan: 1813, paa Obligationer og andre Documenter.

 

Fogden fremlagde Restancelisten, som viser at paa indeværende Aars Skatter er betalt 20 rbd 16 s.  Denne Liste blev inden [Retten] læst, examineret og rigtig befunden.

 

Da ingen havde noget videre at føre i Rette blev Sommerthinget for Watzværns Tinglaug hævet.

                                                                 Christie

           John Haldorsen Rørbakken.                                Lars Larssen Fosse  L.L.S.

           Berge Helgesen Rørgaae.                                    Mons Sjursen Kaldestad

 

1813: 163b

 

 

Aar 1813  d: 19de Julii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig  samt erklærede, at han endnu ikke havde modtaget det forhen ommeldte Thingsvidne fra Bergens Byes Jurisdiction, og at han havde reqvireret hos Regimentet endeel Oplysninger, som \han/ ej heller endnu havde modtaget. Han begjerede derfor Anstand til Torsdagen d: 5te Aug: 1813  om Formiddagen Kl: 11, da han ikke førend den Tid kunde vente at erholde de fra Regimentet forlangte Oplysninger.

  Defensor mødte og forbeholdt det fornødne.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet leveret for at føres tilbage i Arrest.

                                   Lars Blix de Fine         Christie          Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 21de Julii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Jan Nielsen Meyer, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde Continuations Stævning af 30te Junii 1813  saaledes lydende: #

  Actor fremstillede dernæst den Tiltalte løs og ledig i Retten, og begjerede det indstævnte Vidne Daniel Sund afhørt om det, hvorom 1ste Vidne, Ole Jacobsen Børnæs, har vidnet.

  Defensor Toldprocureur Rogge mødte og forbeholdt det fornødne.

  Derefter fremstod som

            5te Vidne  Skoleholder Daniel Arnesen Sund, 44 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han sig aldeles overeensstem/m/ende med 1ste Vidne Ole Jacobsen Børnæs i alt hvad denne i Retten har forklaret d: 21de f: M:, undtagen deri, at han ikke bestemt kan opgive Tiden da det omforklarede skeede, men at det var i førstningen af Maij Maaned. Vidnet talede med den Fremmede og spurgte ham hvor hen han skulde rejse og hvorfra han kom. Den Frem/m/ede sagde, at han kom fra Byen og vilde rejse sydefter. Vidnet saae ogsaa Baaden. Begge Stævnene vare afskaarne og besmurte med Tjære. Ligeledes vare Mærkerne udskaarne af Aarerne. Vidnet og 1ste Vidne vilde have faaet Hjelp for at anholde den Frem/m/ede; men da de fik Hjelp med sig, var den Frem/m/ede bortrejst.  Mere vidste Vidnet ikke at oplyse i Sagen.  1ste Vidnes Forklaring saavelsom 5te Vidnes egen Forklaring blev oplæst, og 5te Vidne vedstod begge, bekræftende sam/m/e med Lovens Eed.  Dimitteret.

            6te Vidne  Hans Sørensen Hetlevigen, 46 Aar gam/m/el. Han fremviste i Retten det Knud Poulsen Hetlevigen frastjaalne Sejl, som i denne Sag er vurderet og siden Knud P. Hetlevigen udleveret. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at bemeldte Sejl var i Ejerens Knud Poulsens besiddelse indtil Natten til 1ste Søndag efter Paaske d: A:  da det blev bortstjaalet tilligemed en Færrings Baad. Den Bestjaalnes Søn Thorsten Knudsen havde Sejlet med sig i Bergen \Løverdagen tilforn/. Tiltalte er Vidnet aldeles ubekjendt.  Mere

 

1813: 164

 

vidste ikke Vidnet at oplyse. Hans Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod dens Rigtighed  {og blev dimitteret}  aflagde Eed derpaa, og blev dimitteret.

            7de Vidne  Thorsten Knudsen Hetlevigen, 23 Aar gam/m/el, den Bestjaalnes, Knud Poulsen Hetlevigens, Søn. Han blev formanet til Sandhed og forklarede sig aldeles ligesom 6te Vidne, hvis Forklaring han hørte siden oplæse, vedkjendende sig dens Rigtighed og bekræftede sam/m/e med Lovens Eed.  Dimitteret.

  Tiltalte erklærede, at det nu fremviiste Sejl er det sam/m/e som forhen i Sagen er tilhjemlet af Knud Hetlevigen.  Sejlet blev 6te Vidne udleveret.

  Actor declarerede, at han havde forlangt et Things-Vidne optaget ved Sundhordlehns Jurisdiction, betræffende den søndersprættede Fokke, som laae ude paa Marken hos Tiltalte, og hvoraf Tiltalte har ladet sig gjøre Skjorter m: v:. Actor forlangte derfor Sagen udsat til Onsdagen d: 11te August 1813  om Formiddagen Kl: 9, da han forinden ikke kan vente at modtage bemeldte Thingsvidne.

Eragtning:

den begjerte Udsættelse bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet udleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  blev, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, i Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Kobbersmedmester Hans Hagelsteen afsagt følgende

Kjendelse:

  I den af Gabriel Johnsen d: 5te October 1812 til Fogden Bøgh indgivne Klage er til Slutning anført, at flere Vidners!! kunde opgives om forlanges. Det bliver fornødent, til Sagens fuldstændige Oplysning, at Gabriel Johnsen og de 2de andre Toldrøjeter!! (-røyerter/-betjenter) opgive hvilke de flere Vidner ere, samt at disse derefter afhøres. Ligedan ansees det nødvendigt, at Klagerne tilspørges:  om de eftersaae Smeltedigelen i Tiltaltes Værksted, samt om de fandt Kobbermyndte deri?  og ligeledes, at Tiltalte afgiver Forklaring om, hvorfra han har faaet de anholdte Kobberpenge. Til den Ende reasumeres Sagen, og Actor paalægges at besørge Klagerne saavelsom Tiltalte indkaldte at møde her for Retten Mandagen d: 26 Julii 1813  om Formiddagen Kl: 9, da Sagen paa den Tid atter skal blive foretaget.

                              Lars Blix de Fine         Christie         Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1813  d: 24de Julii om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  med de 4 tiltagne eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Anders Olsen Echaas og Anders Aschildsen Bredsteen, for, efter foregaaende Beram/m/else at foretage en af Foged Bøgh paastævnt Justits Sag mod Synneve Christensdatter lille Sangolt og Ole Winziansen lille Sangolt betreffende deres Forhold, den førstes i at føde et uægte Barn ude paa Marken m: v:, og den sidstes som Barnefader.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde  1. Stævning af 6te Julii 1813, i forkyndt Stand.   2. Præliminair Forhør, begyndt d: 18de Junii sidstleden og sluttet d: 23de s: M:, med Amtets paategnede Actions Ordre af 26de s: M:   og 3. Skrivtlige Qvæstioner, af Dags Dato, til Vidnerne og de Angjeldende, som han begjerede paaraabte, forelæste deres i Præliminair-Forhøret afgivne Forklaringer og examinerede efter de

 

1813: 164b

 

fremlagte Qvæstioner.   Stævningen og Qvæstionerne indtages  saaledes lydende: #   Forhøret vedhæftes Acten.

  Tiltalte Synneve Christensdatter lille Sangolt og Ole Winziansen lille Sangolt mødte i deres Friehed.

  Procurator Hjorth Stuvitz, som befalet Defensor for Tiltalte Synneve Christensdatter lille Sangolt, i følge Amtets paa Forhøret tegnede Ordre, mødte og reserverede det fornødne.

  Stævningen og Amtets Actions Ordre blev oplæst for begge de Tiltalte.

  Derefter fremstod:

            1. Vidne  Helge Halvorsen Dom/m/edal, afhørt i Præliminair-Forhøret som 1ste Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 4 og 5 :/  blev oplæst for ham og han vedstod sam/m/e i det Hele. Til Actors fremlagte Qvæstioner svarede han saaledes:  1ste Qv:  jo, det er Tiltalte Ole Winziansen lille Sangolt, der har sagt Vidnet dette sidstleden Vinter; men han sagde blot at have hørt saadant som løst Snak. Af Andre har Vidnet ikke hørt dette fortælle.   2. Qv:  Sv:  ney.   3. Qv:  I de 3 Aar, hun tjente hos Vidnet  førte hun sig vel og, og Vidnet har ej heller siden hørt andet om hende.   4de og 5te Qv:  Sv:  Vidnet var med Hougne Nielsen Dom/m/edal og Ole Winziansen lille Sangolt hos Præsten Hveding noget efter Paaske sidstleden, og da tilgik alt saaledes som 2den Deponent  /: Forhøret pag: 6 :/  har forklaret.  Hougne Nielsens bemeldte Forklaring blev oplæst for Vidnet, der erkjendte sam/m/es Rigtighed.   6te Qv:  jo, og det er tæt ved Vejen til Fæehuset og Udmarken.   {7de Qv:  ney.} men der er ellers ingen alfar Vey.   7de Qv:  Sv:  ney.  Foranstaaende Svar bleve oplæste for Vidnet, som erkjendte sam/m/es Rigtighed og bekræftede sit Vidnesbyrd i det Hele med Lovens Eed.  Dimitteret.

  Tiltalte Ole Winziansen lille Sangolt tilstod at have i Vinter sagt til 1ste Vidne, at Synneve Christensdatter lille Sangolt skal have været frugtsom/m/elig engang tilforn; men han veed ikke, om det er saa, eller hvorlænge det skal være siden. Han har blot hørt det af sin Kone Anna Endresdatter lille Sangolt, men af ingen anden, og Konen sagde det som blot løst Snak, uden at angive af hvem hun havde hørt det.  Denne Forklaring blev ham forelæst og han vedstod dens Rigtighed.

            2det Vidne  Hougne Nielsen Domedal, afhørt som 2den Deponent i Præliminairforhøret. Hans afgivne Forklaring  /: pag: 6 :/  blev oplæst for ham og han vedstod den i det Hele. Han svarede til Actors Qvæstioner saaledes:  2. Qv:  Sv:  hun har behandlet det vel, naar Vidnet har seet det.   3. Qv:  Sv:  godt, saavidt Vidnet veed.   6. Qv:  Sv:  ney, Vidnet er ikke bleven viist Stedet.   7. Qv:  Sv:  ney.  Hans Svar i Dag bleve ham forelæste, han vedstod sam/m/e, og bekræftede hans Vidnesbyrd i det Hele med Lovens Eed.  Dimitteret.

            3die Vidne  Michel Haagensen Skage, afhørt som 6te Deponent i Forhøret. Hans Forklaring  /: pag: 19 :/  blev oplæst for ham og han vedblev sam/m/e i det Hele. Til Actors Qvæstioner svarede han saaledes:  2de Qv:  Sv:  ney.   3de Qv:  Sv:  Vidnet har ikke hørt noget usøm/m/eligt om hende tilforn.   6te Qv:  Sv:  ligesom 2det Vidne.   7de Qv:  Sv:  ney.  Vidnets foran-

 

1813: 165

 

staaende Svar bleve for ham oplæste, han vedblev sam/m/e, og aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse paa hans Vidnesbyrd i det Hele i denne Sag.  Dimitteret.

            4de Vidne  Hans Albrichtsen store Sangolt, afhørt som 7de Deponent under Forhøret. Hans Forklaring  /: pag: 19 og 20 :/  blev oplæst for ham, og han vedstod sam/m/e. Videre svarede han til Actors Qvæstioner saaledes:  2de Qv:  Sv:  ney.   3de Qv:  ligesom 3die Vidne.   6te Qv:  ligesom 2det Vidne.   7de Qv:  Sv:  ney.  Foranstaaende Svar bleve ham atter forelæste; han vedstod sam/m/e og aflagde Lovens Eed til Bekræftelse paa hans Vidnesbyrd i denne Sag.  Dimitteret.

            5te Vidne  Ingebricht Simonsen store Sangolt, afhørt under Præliminair Forhøret som 3die Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 6, 7, 8 og 9 :/  blev oplæst for ham, og han vedblev sam/m/e i det Hele. Vidnet svarede videre til de fremlagte Qvæstioner, saaledes:  1ste Qv:  Sv:  ney.   2. Qv:  Sv:  jo, godt, saavidt Vidnet har hørt og seet.   3. Qv:  Sv:  ligesom 2det Vidne.   6. Qv:  Stedet er i Nærheden af Veyen til Faarehuset, hvor Folk daglig Gaar i den Tid, Faarene holdes inde. Ellers er der ingen Passage af Folk, uden saavidt Vidnet forhen har forklart.   7de Qv:  Sv:  jo, Faarene vare lukkede ud, men han saae ikke, at Synneve gjorde det.   8de Qv:  Sv:  ney.  Hans foranstaaende Svar bleve oplæste for ham og han vedblev sam/m/e, hvorefter han stadfæstede sit Vidnesbyrd i det Hele med Lovens Eed.  Dimitteret.

            6te Vidne  Aamund Hansen store Sangolt, som angav sig at være 39 Aar gam/m/el, ubeslægtet med de Tiltalte. Efter Formaning til Sandhed svarede han til Actors fremlagte Qvæstioner saaledes:  1ste {Qv:}  2de og 3die \og 4de/ Qv:  Vidnet, saavelsom 1ste og 3die Vidne, rejste, efter Begjering af Ole Winziansen lille Sangolt, saaledes som 1ste Vidne har forklaret, hen til Tiltalte Synneve Christensdatter 3die Paaskedag sidstleden, og tilgik det da saaledes som 1ste Vidne under Præliminair Forhøret pag: 4 og 5 har forklaret, med den Forandring, at ikke Tiltalte \i Førstningen/ nægtede at være svanger, men at hun græd og sagde at hun ikke havde baaret sig ret ad. Vidnet hørte hende ikke heller sige at Fosteret havde Liv eller hvad Tid hun ventede sig, og han spurgte hende heller ikke derom. I øvrigt forklarede han sig ligesom 1ste Deponent i Forhøret, med den Forandring, at han ej har hørt, at Tiltalte forhen har været frugtsom/m/elig. 1ste Deponents Forklaring i Forhøret blev ham derpaa forelæst, og han erkjendte sam/m/e som sin egen med foranstaaende Forandringer.   5te Qv:  Sv:  godt, saavidt Vidnet har hørt og seet.  6te Qv:  Vidnet har intet usøm/m/eligt hørt om hende.   7. Qv:  Stedet er ikke bleven Vidnet viist.   8. Qv:  Sv:  ney.  Disse Svar bleve oplæste for Vidnet, som vedstod sam/m/e og aflagde Lovens Eed til Stadfæstelse paa hans i Dag afgivne Vidnesbyrd.  Dimitteret.

            7de Vidne  Haagen Michelsen Skage, 30 Aar gam/m/el og ubeslægtet med de Tiltalte. Efter Formaning til Sandhed svarede han saaledes til Actors for ham fremlagte Qvæstioner:  1ste Qv:  Sv:  Tiltalte Ole Winziansen lille Sangolt har 2de Gange, først 8 Dage før Paaske  og siden 1ste Paaskedag  anmodet Vidnet om det omspurgte. Den første Gang skede det ikke, fordi Hans Albrichtsen lille Sangolt, der ogsaa var anmodet at være

 

1813: 165b

 

med, ikke havde Tid den bestemte Dag, og den sidst fastsatte Dag var Vidnet bortrejst i Ærende, men han havde anmodet sin Fader  /: 3die Vidne :/  at gaae i sin Sted.   4de Qv:  Sv:  ney.   5te Qv:  Sv:  ney.   6te Qv:  ligesom 6te Vidne.   7de Qv:  Stedet er Vidnet ubekjendt.   8de Qv:  Sv:  ney.  Hans Forklaring og Svar blev oplæst for ham, han vedblev sam/m/e og bekræftede dem med Lovens Eed.  Dimitteret.

            {8de Vidne  Gjertrud Absalonsdatter Lieskjæret  /: der er den i Forhøret under Navnet Gjertrud Andersdatter anførte}

            8de Vidne  Carsten Hansen Skouge, 49 Aar gam/m/el, ubeslægtet med de Tiltalte. Efter Formaning til Sandhed besvarede han Actors for ham fremlagte Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  Sv:  jo;   2. og 3. \og 4./ Qv:  jo  i 3 Aar, og kom hun fra ham for henved 3 Aar siden. Hendes Opførsel var upaaklagelig da, og Vidnet har aldrig hørt noget usøm/m/eligt om hende tilforn  ej heller siden førend nu, hun lod sig besvangre.   5te Qv:  Sv:  ney.   6te Qv:  Sv:  ney.   7de Qv:  Sv:  ney.  Disse hans Svar bleve ham af Protocollen forelæste; han vedblev sam/m/e og aflagde Lovens Eed til Bekræftelse derpaa.  Dimitteret.

            9de Vidne  Anna Endresdatter, Tiltaltes Ole Winziansen lille Sangolts Hustrue, som angav sig at være 26 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun sig saaledes ihenseende til Actors for hende fremlagte Qvæstioner.  1ste Qv:  Sv:  jo.   2de Qv:  Sv:  jo, og Vidnets Mand fortalte hende dette omtrent 4 Uger forinden Tiltalte fødte Barnet til Verden.   3. {Qv:}  4de og 5te Qv:  Sv:  Vidnet var i Laden med sin Mand en Dag, omtrent 4 Uger før Paaske, og Tiltalte Synneve Christensdatter var sam/m/e Tid i sin Faders Lade, der er under sam/m/e Tag, med aabent Skillerum mellem. Vidnets Mand talede med Synneve, men \Vidnet/ hørte ej hvorom de talede, og saae heller ikke, at hendes Mand gik eller var gaaet imellem Skjellerumet ind til Synneve. Dagen tilforn havde Vidnets Mand sagt, at Tiltalte Synneve Christensdatter havde Vaadt i Brysterne, og dette havde Vidnet igjen sagt til Synneves Moder. Synneve spurgte da Vidnet i Laden, hvoraf hun vidste, at hun  /: Synneve :/  havde vaadt i Brysterne?  hvilket Synneve nægtede. Vidnets Mand, som arbejdede paa en Spær i Laden, lod Spærren falde hen mod Skillerumet mellem Laderne. Om Spærren traf Synneve eller ikke, kunde Vidnet ikke see, men hun hørte ikke at Synneve skreg eller beklagede sig derover. Nogle Dage efter, talede Vidnet med Synneves Moder, som sagde at have talt til Synneve om hun havde Melk i Brysterne, men at Synneve havde benægtet det.   6te Qv:  Sv:  ney.   7de Qv:  Sv:  Vidnet har hørt dette som et løst Snak af en frem/m/ed omrejsende Tiggerkjelling, men ellers ikke af nogen anden; og dette har Vidnet fortalt sin Mand. I de 3 Aar Vidnet har boet paa Sangolt, har hun heller ikke kunnet see at Tiltalte har seet ud til at være frugtsom/m/elig førend nu i sidste Foraar.   8. Qv:  det er tæt ved Vejen til Faaerhuset og Møllerne, hvor Folk gaae som have at bestille sammesteds. Ellers er der ingen Passage af Folk.   9de Qv:  Svar  ney.  Samtlige foranførte Svar bleve oplæste for

 

1813: 166

 

Vidnet  som vedstod sam/m/e og bekræftede dem med Lovens Eed. I øvrigt erklærede hun, at hun har tilgivet begge de Tiltalte deres Forseelser mod hende.  {Dimitteret.}  I Anledning af Synneve Christensdatters og 8de Deponentindes Forklaringer i Forhøret om det i Laden passerede, blev Vidnet nøjere examineret; og forklarede hun da, at hun ikke saae at 8de Deponentinde kom ind i Laden  og heller ikke hørte hende tale til Vidnets Mand om at han havde slaaet Synneve. Heller ikke saae Vidnet at Synneve var blodig i Panden eller havde en Hævelse sam/m/esteds. Vidnet gik ud af Laden strax efterat Spærren, som meldt, var faldet hen mod Mellemvæggen. Vidnet benægtede at have seet, at hendes Mand slog Synneve med knyttet Næve i Ansigtet.  Dimitteret.

            10de Vidne  Ole Christensen lille Sangolt, afhørt i Forhøret som 9de Deponent. Hans Forklaring under Forhøret  /: pag: 23, 24 og 25 :/  blev oplæst for ham og han vedblev den i det Hele, med det Tillæg, at han raabte efter Tiltalte da hans Forældre om Morgenen havde viist ham ud efter hende, og at han hørte hende svare ude paa Marken, at hun strax kom/m/er hjem, hvorefter han strax fik see hende kom/m/e som omforklaret. Han svarede til Actors for ham fremlagte Qvæstioner saaledes:  til 1ste Qv:  Sv:  jo, Vidnet saae, da han kom ud om Morgenen, at Faarene vare lukkede ud, og han veed ikke, at nogen anden end Synneve havde lukket dem ud.   2. Qv:  Stedet, hvor Barnet skal have ligget, var tæt ved Faarehuus-Vejen og lidt fra en Stie, som fører til Qværnehuus-Stem/m/en  /: Diget :/. Der er ikke ellers Vey for andre, end de, der gaae til og fra Faarehuset og Qværnestem/m/en.   3. Qv:  Sv:  godt.   4. Qv:  Sv:  hun brugte en sid Skind-Trøje, saaledes som andre Fruentim/m/er i Bøygden, paa den Aarets Tid, pleje at bruge. Undertiden brugte hun ogsaa en kort blaa Trøje.   5te Qv:  Sv:  ney.  Hans Svar bleve oplæste for ham og han vedblev sam/m/e, bekræftende sin hele Forklaring i denne Sag med Lovens Eed.  Dimitteret.

            11te Vidne  Christen Bendixsen lille Sangolt, afhørt i Præliminair Forhøret som 4de Deponent. Hans Forklaring  /: pag: 9, 10 og 11 i Forhøret :/  blev oplæst for ham, og han vedstod den i det hele. Videre svarede han til Actors for ham fremsatte Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  Sv:  ney  han husker det ikke.   2. Qv:  Sv:  jo, omtrent 4 Uger før Paaske sagde hans Kone, at hun tvivlte for  /: bar Mistanke om :/  at Datteren var frugtsom/m/elig.   3. Qv:  Sv:  dette har Vidnet aldrig gjort.   4. Qv:  Sv:  Vidnet saae at Faarene var udlukkede om Morgenen førend Ingebricht Sangolt kom og {fort} bragte \Budskab om/ Barnet, og han veed ikke at nogen anden end hans Datter Synneve kan have gjort dette.   5. Qv:  Sv:  hun har behandlet det som en god Mor.   6. Qv:  Sv:  jo, der \gaar/ ofte Folk som ville gaae til store Sangolt og Dom/m/edal.   7. Qv:  Sv:  ney.  Hans foranstaaende Svar bleve oplæste for ham; han vedblev sam/m/e og bekræftede sin afgivne Forklaring i det hele med Lovens Eed.  Dimitteret.

            12te Vidne  Ingeborg Olsdatter lille Sangolt, afhørt som 8de Deponentinde i Præliminair Forhøret. Hendes Forklaring derunder  /: pag: 20, 21, 22 og 23 :/  blev oplæst for hende og hun vedblev sam/m/e, med den Forandring, at hun ikke gik

 

1813: 166b

 

ind i Høeladen den Tid, Tiltalte klagede over at Ole Winziansen havde slaaet hende, men at hun blot stod udenfor Dørren til Høeladen, samt at hun ikke talede til Ole medens hans Kone var i Laden, men siden efterat hun var gaaet ud og Ole kom udenfor. Videre svarede hun til Actors for hende fremsatte Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  Sv:  ney.   2. Qv:  Sv:  Vidnet husker ej rettere, end at hun nogle Uger før Paaske sagde til sin Mand, at deres Datter Synneve nok var frugtsom/m/elig.   3. Qv:  Sv:  ligesom 10de Vidne til 4de Qv:   4de Qv:  Sv:  Faarene bleve lukkede ud, men Vidnet veed ikke at nogen anden end Synneve gjorde det.   5. Qv:  Sv:  ligesom en god Moder bør {gj} behandle sit Barn.   6te Qv:  Sv:  ligesom 10de Vidne til 2den Qv:, med Tillæg  at der ogsaa en enkel Gang gaaer Folk der forbi til store Sangolt og Dom/m/edal.   7de Qv:  Sv:  ney.  Vidnets Svar bleve for hende oplæste, hun vedstod sam/m/e og {bekræftede}  og benægtede i øvrigt at have raadet sin Datter til at dølge Svangerskabet eller føde Barnet hem/m/eligen, Hun aflagde derpaa Lovens Eed til Stadfæstelse paa hendes Forklaring i det Hele  og blev dimitteret.

  Derefter fremstod løs og ledig Tiltalte Ole Winziansen lille Sangolt. Hans Forklaringer i Præliminair-Forhøret  /: pag: 13, 14 og 17 :/  bleve oplæste for ham, og han vedblev sam/m/e i det hele; dog tilstod han, at han kastede en {en} 3 Alne lang Spær henefter mod Væggen, hvor Synneve Christensdatter stod {den af hende pag} i Laden den af hans Kone i Dag omforklarede Tid. Dette gjorde han i Hidsighed fordi Synneve nægtede at være frugtsom/m/elig eller at have Melk i Brysterne. Han saae ikke om Spærren traf Synneve eller ikke, men hun gav et Skrig fra sig, og strax derefter kom 12te Vidne til Lade-Dørren, og spurgte hvad der var paa Færde, men talede ikke videre. Han benægtede bestemt, at han slog hende med knyttet Næve i Ansigtet, uagtet at Synneve Christensdatter, som nu med ham var i Retten tilstede, vedblev at paastaae dette.  Videre svarede han til Actors for ham fremlagte Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  Sv:  jo, ved Helgemisse Tider sidste Høst.   2. Qv:  Sv:  ney.   3. Qv:  ney.   4. Qv:  Sv:  han har ej hørt andet end vel.   5te Qv:  Sv:  ligesom 12te Vidne.   6te Qv:  Sv:  ney.  Han benægtede i øvrigt at have tilforn besvangret noget Fruentim/m/er udenfor Egteskab.  Hans foranstaaende Forklaring blev oplæst for ham, han vedblev den  og blev dimitteret til videre.

  Endelig fremstod løs og ledig Tiltalte Synneve Christensdatter lille Sangolt. Hendes Forklaringer i Præliminair Forhøret  /: pag: 11, 12, 13, 15, 16, 17, og 23 :/  bleve oplæste for hende, og hun vedblev sam/m/e i det Hele. Dog tillagde hun, at den Kone, hos hvem hun tjente paa Lieskjæret, skal hedde Gjertrud Monsdatter, og at denne nu opholder sig hos Peder midt Fjelde som Inderste  samt er en Krøbling, der ej kan møde her i Retten, {men} da hun {neppe} kun med Besværlighed kan gaae paa Krykker. Saa tillagde hun og, at Anledningen til at Ole Winziansen, som omforklaret, slog hende i Høeladen, var, fordi hun af sin Moder havde hørt at 9de Vidne skulde have sagt, at Tiltalte havde Vaadt i Brysterne, og fordi {Vidnet} \Tiltalte/ i Laden spurgte 9de Vidne, om hvoraf hun vidste dette  og om Ole Winziansen havde sagt det?  samt endelig

 

1813: 167

 

fordi Tiltalte sagde til ham, at han var Barnefaderen, hvorimod han bad hende lægge en anden ud. Om dette sidste talede hun og Ole sagte saa at 9de Vidne ej kunde høre det. Hun tilstod, at hun for 9de Vidne nægtede at have Melk i Brysterne. At hun siden ikke har aabenbaret det for andre, var tillige af Frygt for at Ole Winziansen oftere skulde slaae hende. Hun erindrer ikke, at Ole Winziansen seenere har bedet hende aabenbare sit Svangerskab. Hun erklærede ogsaa, at hendes Moder ikke kom ind i Høeladen den Tid Tiltalte var slaaet af Barnefaderen, men at Moderen stod udenfor Dørren, og spurgte hvad der var paa Færde.  Tiltalte svarede videre til Actors for hende fremlagte Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  Sv:  ney, ikke for at skjule Svangerskabet, men det er en almindelig Klædedragt, at bruge en lang Skindtrøje om Vinteren og Foraaret naar det er kaldt. Om Helligdagene og naar det var vaadt Veyr brugte Tiltalte korte Trøjer, som andre Piger ogsaa da bruge.   2. Qv:  jo, det var, som forhen omforklaret, kort efter Juul sidstleden.

  Ole Winziansen lille Sangolt blev nu med hende confronteret, men han paastod bestemt, at han ej havde havt Sam/m/enleje med hende senere end Helgemisse Tider f: A:.  Tiltalte Synneve vedblev sit forrige herom.  Han vedblev ogsaa at benægte at have anmodet hende at lægge nogen anden ud for Barnefader, hvilket hun vedblev at paastaae.

            12te Vidne fremstod atter. Paa Rettens Tilspørgsel svarede hun:  at 9de Vidne, omtrent 4 Uger før Paaske, havde sagt hende, at Tiltalte Synneve havde Vaadt i Brysterne, og at Vidnet sagde dette til Datteren, som svarede saaledes:  har jeg ikke havt det før saa har jeg det ikke endnu.  Dimitteret.

  Tiltalte Synneve Christensdatter tilstod at dette var rigtigt.

  Actor begjerede Udsættelse til Tiirsdagen d: 3de Aug: 1813  om Formiddagen Kl: 11, til hvilken Tid han vilde {erhverve} \foranstalte/ Gjertrud Monsdatter afhørt  og frem/m/e det videre fornødne i Sagen.

Eragtning:

den begjerte Opsættelse bevilges.

                                                                 Christie

                             Lars Blix de Fine                           Anders Olsen Echaas

                             Anfin Olsen                                   Anders Aschildsen Bredsteen

                                                                                                  med holdt Pen.

 

 

Aar 1813  d: 26de Julii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Politie Sagen Foged Bøgh som Actor contra Kobbersmedmester Hagelsteen  og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfin Olsen.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde Continuations Stævning af 21de Julii 1813 i Overeensstem/m/else med den i Sagen afsagte Kjendelse, i forkyndt Stand.  Bemeldte Stævning indtages her  saaledes lydende: #

  Klagerne Johnsen, Hansen og Larsen mødte og erklærede, at de ikke i Tiltaltes Værksted eftersaae Smeltedigler eller Former til at smelte i  og at de altsaa ej kan vide om Tiltalte havde kan/n/et Kobbermyndt i saadanne Digler eller Forme. Klageren Johnsen opgav, at de flere Vidner, han formener kan give Oplysning i denne Sag  ere Ole Mathiasen Tarlebøe og Holger Olsen \og dennes Søn Jacob/, boende i Kalvedalen, hvilke {….} have kjørt Kobberpenge for Tiltalte til hans Kobbermølle

 

1813: 167b

 

i f: A:. Alle 3de Klagere erklærede derhos, at de ikke vidste at opgive andre Vidner i Sagen.  Dimitterede.

  Tiltalte mødte og declarerede, at han ikke havde opkjøbt de anholdte Penge eller givet Opgjeld for sam/m/e, men at han i de gode Tider, medens de vare gangbare, har indsamlet dem og for det meste modtaget dem for forfærdiget Kobberarbejde, han har solgt efter Kobberpengenes paalydende Værdie.  Denne Forklaring blev ham forelæst og han vedblev sam/m/e, erklærende at han ikke i sit indgivne Indlæg, af 22de f: M:, havde tilstaaet at have opkjøbt Penge, men at han blot har villet sige, at om han endog havde gjort det, var det vel \ikke/ urigtigt naar det ej var skeet efterat det var forbudet.

  Actor begjerede Opsættelse til Onsdagen d: 28de d: M:  Formiddagen Kl: 10  for da at faae de i Dag opgivne Vidner indkaldte.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

                              Lars Blix de Fine        Christie         Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 28de Julii om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Politie Sagen Foged Bøgh som Actor contra Kobbersmedmester Hans Hagelsteen  og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd som i sidste Møde vare tilstede.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde Stævning af 26de d: M: i Forkyndt Stand, samt begjerede de indstævnte Vidner paaraabte og afhørte, om de have i f: A:, og hvad Tid samt hvor ofte, kjørt Kobberpenge fra Byen eller andet Sted til Tiltaltes Kobbermølle, og om de ellers veed noget til Sagens Oplysning?   Stævningen indtages  saaledes lydende: #

  Tiltalte blev paaraabt, men mødte ikke.

  Derefter fremstod som

            3de Vidne  Ole Mathiasen Tarlebøe, 41 Aar gam/m/el. Han aflagde Lovens Eed og forklarede, at han i Foraaret 1812 adskillige Gange har kjørt sam/m/enbankede Kobberkjedler, med Kobber indeni, fra Tiltaltes Huus i Byen og til Kobbermøllen paa Møllendal, og aldrig om Aftenen i Mørket, men bestandig den lyse Dag. Vidnet kunde ikke see om det var Kobbermyndt eller andet smaat Kobber, som laae i Kjedlerne, og Tiltalte eller hans Folk sagde heller ikke Vidnet noget derom. Vidnet har ikke seet Tiltalte omsmelte eller opkjøbe Kobberpenge, og han veed intet videre til Sagens Oplysning.  Dimitteret efterat hans Forklaring for ham var oplæst og af ham som rigtig erkjendt.

            4de Vidne  Holger Olsen, 45 Aar gam/m/el. Efterat han havde aflagt Lovens Eed forklarede han, at han i forrige Aars Som/m/er adskillige Gange har seet at Tiltalte har ladet Kobberkjedler, der vare sam/m/enbankede saaledes som de i denne Sag anholdte, kjøre op til Møllendals Kobbermølle, men Vidnet har ikke seet eller veed hvad der var i dem. Selv har Vidnet ikke kjørt noget op for Tiltalte, og han har ej heller lagt Mærke til hvem det var som har kjørt Kjedlerne for Tiltalte. Vidnet har ikke seet Tiltalte omsmelte eller opkjøbe Kobberpenge, og han veed i øvrigt intet til Sagens Oplysning.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

            5te Deponent  Jacob Holgersen, 10!! Aar gam/m/el. Efter Formaning

 

1813: 168

 

til Sandhed forklarede han, at han ikke har kjørt  eller seet andre kjøre  Kobberpenge for Tiltalte op til Kobbermøllen, men at han engang i forrige Aars Som/m/er har seet, at Tiltalte havde en Fjerding med Danske Kobberpenge staaende i sit Verksted, og at Tiltalte selv tog nogle Træeskuffeler fulde af bemeldte Kobberpenge og kastede sam/m/e op i en Smelte-Form, som stod paa Ilden. Tiltaltes Svend Cederwarf var sam/m/e Tid tilstede, men Deponenten husker ej, om der var andre nærværende.  Mere vidste han ikke til Oplysning i Sagen.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedstaaet sam/m/e i det Hele.

  Klagerne Johnsen og Hansen vare tilstede.

  Actor begjerede Anstand til Maanedsthinget \i Bergen/ d: 5te Aug: 1813  om Formiddagen Kl: 9  for til den Tid at lade Tiltalte og Cederwarf {per} indkalde paa nye i Anledning af 5te Deponents Forklaring.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                             Lars Blix de Fine        Christie         Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 3die August om Formiddagen Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Synneve Christensdatter og Ole Winziansen lille Sangolt, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  med de sam/m/e 4 eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd som tilforn.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde det forhen ommeldte Vidnesbyrd af Gjertrud Monsdatter; der er indhentet af Lehnsmanden og 2 Mænd, efterdi Vidnet er saa skrøbelig at hun ej kan møde i Retten. Ligeledes fremlagde han 2de Attester, af 1ste d: M:, fra Sognepræst Hveding, angaaende de Tiltaltes Daab og Vandel.  Bemeldte 3 Documenter begjerede han oplæste for de Angjeldende.  De omtalte Documenter indtages her  saaledes lydende: #

  Defensor mødte og reserverede det fornødne.

  Begge de Tiltalte mødte i deres Friehed.  For Synneve Christensdatter blev oplæst Gjertrud Monsdatters Vidnesbyrd  og Præste Attesten, hende angaaende; og hun havde intet derved at erindre.  Ligesaa blev for Ole Winziansen oplæst foranstaaende Præste-Attest, ham vedkom/m/ende, og han havde intet derved at bemærke.

  Actor begjerede Tiltalte Ole Winziansen qvæstioneret angaaende hans foregaaende Vandel.  Tilte!! (Tiltalte) Ole Winziansen erklærede i Anledning heraf, at hans Forældre ere de i Attesten ommeldte Wincentz Olsen og Lisbeth Jacobsdatter store Bøe, i Østervolds Sogn i Sundhorlehn, og at han var hjem/m/e hos dem til hans 16de Aar, samt at han derefter har tjent \i 1 Aar paa Hopland  og/ i 3 Aar paa Gaarden Kalve, og derpaa i 3 Aar været hjem/m/e hos sin Moder  samt om Vinteren rejst som Matros med Jagter til Lofoden, {og} samt at han blev givt i Aaret 1809  og at han i henved 4 Aar har været boesat paa lille Sangolt. Han benægtede at have forhen været under Justitiens Tiltale.

  Actor begjerede Anstand til Onsdagen d: 11te Aug: 1813  om Formiddagen Kl: 10, for at slutte Sagen.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                                                                  Christie

                         Lars Blix de Fine                                       Anfin Olsen

                         Anders Olssen                                           Anders Axselsen

 

1813: 168b

 

 

 

Maaneds Thing i Bergen

Aar 1813  d: 4de August  blev Maanedsthing holdt i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de fire eedsvorne Laugrettesmænd:  Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen.

 

Hvor da først blev publiceret de sam/m/e Kongl: Anordninger som paa Som/m/erthingene for Hosanger Skibrede d: 25de Maij og for Wasværns Thinglaug d: 2den Julii sidstleden for første Gang ere bekjendtgjorte.  Endvidere blev publiceret:

            1.  Placat, af 2den Junii 1813, om hvorledes de før Fr: af 5 Jan: 1813 paaløbne Renter af omskrevne Capitaler skulle beregnes.

            2.  Amtets Skrivelse af 24de Julii 1813, med Copie af Statholderskabets Circulaire af 19de s: M:, om en Overcriminal-Ret for Delinqvent-Sager i Norge.

            3.  Placat, af 28de April 1813, om Skillemyndt for Kongerigerne, Danmark og Norge  og Hertugdøm/m/ene Slesvig og Holstein.

 

Nye Sag

Oberstlieutenant Hamer contra Madam/m/e Hjorth Stuvitz.

Procurator Lassen lod fremlægge  1. Rettens Stævning af 15de Julii 1813, hvorved Oberstlieutenant Ham/m/er, Ridder, har ladet stævne afdøde Sognepræst Hjorth Stuvitz’s Enke at lide Dom i Anledning af nogle fornærmelige Beskyldninger, hun mod ham har gjort.   2. skrivtlige Qvæstioner, af Dags Dato,  og 3. Indlæg, af Dags Dato, hvori han begjerer de indstævnte Vidner afhørte, m: v:,   No 1, 2 og 3 indtages  saalydende: #

  Paa Madame Hjorths Vegne mødte Politiefuldmægtig Leganger, og foreviiste den ham af Stiftet meddeelte Bevilling af 17de Februar 1813, {og} senere d: 23 Junii d: A: extenderet, til at udføre Sager i Bergens Bye og paa Landet i søndre Bergenhuus Amt. Han benægtede derefter at Indstævnte nogensinde har brugt det Udtryk mod Oberstlieutenant Ham/m/er, som Stævningen indeholder, nemlig at han stjal Veed fra hende, ligesom Comparenten og protesterede mod at de indstævnte Vidner, Knud Haraldsen og Magne Larsen Skaar, blive admitterede til at aflægge Eed som Vidner i denne Sag, da de ere Citantens Tjenestefolk  og desuden maae ansees som selv paagjeldende efterdi det var dem, som foraarsagede den Dispute, hvorunder Madame Hjorth skal have brugt de paastævnte Udladelser, hvilken Paastand han troer har fuldkom/m/en Medhold i Lovens 1 – 13 – 17 og 18  samt Analogien af Fr: af 16 Sept: 1778, hvorom han udbad sig Rettens Kjendelse.

Eragtet:

da det ej kan vides hvorvidt de indstævnte Vidner ere villige eller ikke forinden de ere afhørte, saa antages de til Afhørelse under Reservation af \at/ det, ved Sagens Paadøm/m/else, nærmere paakjendes hvor vidt deres Vidnesbyrd kan ansees afgjørende.

 

  Dom/m/eren erindrede Laugrettesmændene om at være opmærksom/m/e paa Sagen, da de skulle være Meddomsmænd i sam/m/e med ham.

  Leganger reserverede Indstævntes Ret i Anledning af denne Rettens Kjendelse.

  Ved Premier Lieutenant Paludan blev fremstillet som

            1ste Vidne  Musqvetteer Magne Larsen Skaar, som angav

 

1813: 169

 

sig at være 27 Aar gam/m/el  og at være i Tjeneste hos Citanten. Han aflagde Lovens Eed og svarede til de af Citanten fremsendte Qvæstioner saaledes:  1ste Qv:  Sv:  jo.   2. Qv:  Sv:  Indstævnte Madame Stuvitz kom ned til Elven og spurgte Vidnet, hvem der havde givet ham Lov at rydde Steene i Elven?  hvortil Vidnet svarede:  Oberstlieutenant Ham/m/er.  Madame Hjorth Stuvitz sagde da, ”at Oberstlieutenanten vil gaae ind paa hende paa alle Maader, og at han ogsaa gjorde dette den Gang han gik hen og tog og stjal en Jægt Veed fra hende”.  Dette forklarede Vidnet uden at de i 2den Qv: indeholdte Udtrykke først for Vidnet vare oplæste.   3. Qv:  Sv:  jo.   4. Qv:  Vidnet fortalte det Passerede til Citanten et Par Dage efterat det \var/ skeet, og Citanten spurgte Vidnet, om han nøje erindrer Ordene, hvilket Vidnet sagde ham at gjøre. Citantens 2den Tjenestekarl Knud Harraldsen skal have fortalt Citanten det passerede sam/m/e Dag som det skeede.

  Procurator Leganger begjerede Vidnerne contratilspurgte:  om ikke Madame Hjorth Stuvitz den ommeldte Tid tiltalede Vidnet fordi hun formeente, at de toge Steene fra hendes Land og kastede over til Citantens, og var meget vred i den Anledning?  Vidnet svarede hertil:  jo.  Vidnets foranstaaende Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod den i det Hele  og blev dimitteret.

  Dernæst mødte som

            2det Vidne  Knud Harraldsen Egerol, 36 Aar gam/m/el, tjenende hos Citanten. Han aflagde Lovens Eed og svarede til 1ste Qv:  jo.   2de Qv:  Sv:  ligesom 1ste Vidne.  og var 1ste Vidne sam/m/e Tid tilstede.   3. Qv:  Sv:  jo.  4de Qv:  Sv:  Vidnet sagde det Passerede til Citanten sam/m/e Dags Aften som det omforklarede var skeet. Nogle Dage derefter spurgte Citanten baade Vidnet og 1ste Vidne, om de nøje erindre de af Indstævnte brugte Udtrykke, hvilket de bekræftede.

  Til Contraqvæstionen svarede han, jo, og at Indstævnte i Vrede sagde de omforklarede Ord.  Dimitteret ligesom første Vidne.

Eragtet:

den af Citanten i det fremlagte Indlæg begjerte Beskrivelse og Udsættelse bevilges.

  Citanten betalte Incamination

til Sorenskr:                 1 rbd  3 mrk   4 s:     Kong: C:  3 mrk 12 .    Just: F:  0 mrk  14.

2 Vidners Afhørelse             2                                                12                                  4.

Udsættelse                                       12                                     5                                  1.

                                   ----------------------    ------------------------     -----------------------

                                   2 rd    0           0                         4 mrk 13.                  1            3.

skriver tre Rigsbankdaler.

  Indstævnte erlagde.

Tilsvarspenge                         2           8.                         1                                             4.

for en Kjendelse                              12                                     5                                  1.

Contr: Qv: til 2 Vidner         1                                                  6                                  2.

                                   ----------------------    ------------------------     ------------------------

                                             4           4                          1       11                                   7.

skriver Een Rigsbankdaler og Sex Skilling.

 

 

Gam/m/el Sag

Gjestgiver Rolf Rolfsen contra Knud Ingebrichtsen og

Lasse Bendixsen Houkaas.   Fra Fol: 132.

For Retten mødte Knud Ingebrichtsen og Lasse Bendixsen Houkaas og fremlagde Forligelses Com/m/issionens Attest af 2den Aug: 1813 om at have contra indklaget Citanten, hvilket de, formedelst den lange Afstand imellem deres og Citantens Opholdsteder, ej havde kunnet faae effectueret tidligere; og da de altsaa ej have kunnet faae Citanten indstævnt til at høre Vidner i denne Sag, maatte

 

1813: 169b

 

de begjere Udsættelse til Høste-Thinget for Lindaas Skibrede d: 14de  \15de og 16de/ October 1813  for at da at faae Vidnerne afhørte.  Forligelses Com/m/ssionens Attest indtages  saaledes lydende: #

  For Citanten mødte Toldprocureur Rogge, som forbeholdt Citantens Ret i alle Maader til Tid og Sted.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Indstævnte betalte for en Udsættelse.  til Sorenskr:  0-0-12   K: C:  0-0-5 s  (Just: F:)  0-0-1 s.

 

Da ingen havde videre at føre i Rette, blev Thinget udsat til næste Dag.

                                                                 Christie

                         Lars Blix de Fine                                    Anfin Olsen

                         Ole Rasmussen                                       Jørgen Ellengsen

 

 

Den paafølgende 5te Augusti 1813 continuerede Maanedsthinget i Sorenskriverens Bopæl i Bergen i Overværelse af de samme Laugrettesmænd som i Gaar; hvorda blev publiceret:

            1.  Skjøde fra Fridericha Lovisa Krefting til Niels Thomas Bredahl paa Gaarden Krogenæsset, af Skyld 2 2/3 Mrk Smør  1/27 Hud, Matr: No 170 i Schjolds Skibrede, for 2000 rbd N: V:, dat: 1ste Julii 1813.

            2.  Aflyst Obligation fra Peder Hanssen Follesøe til Peder Michelsen søre Echerhovde for 100 rd, mod Pant i Follesøe  No 1 i Herløe Skibrede, dateret 10 Aug: 1808  og qvitt: 1ste Octobr: 1812 og 26de Junii 1813.

            3.  Appendix Skiftebrev efter Peder Hanssen Follesøe, dateret 17 Febr: 1813, hvorved Boets ejende Jordegods  4 ½ Mrk Smør, 3 Kd: Malt og 1 1/8 Mrk Fisk i Gaarden Follesøe, No 1 i Herløe, er udlagt til Creditor Niels Monssen Follesøe for 130 rd.

            4.  Skjøde fra Peder Michelsen Echerhovde {til} med fl:  til Ole Olsen Follesøe paa 9 Mrk Sr:  6 Kd: Malt i Follesøe, No 1 i Herløe, for 244 rd DC:, dateret 20 Febr: 1813.

            5.  Afkald fra Rognald Johannessen Aarstadstykket for hans Datters Gunilde RognaldsDatters Moderarv 5 rd 4 mrk, til Formynderen Lasse Bendixsen Tarlebøe, dat: 23 Junii 1813.

            6.  Afkald fra Lars Johannessen Hjelmeland for hans Kones Marthe GudmundsDatter Henøes ved Skifte af 23 April 1800 tilfaldne Arv 61 rd 1 mrk 14 s, til Formynderen Ole Pedersen Tvedt, dateret 12te Junii 1813.

            7.  Obligation fra Stadsmægler Hans Schultz Blytt til Regina  sal: Jacob Blaauw  for 600 rbdr S: W:, mod Pant i Gaarden Nordrevold, No 176 i Schjolds Skibrede, dat: 26 Junii 1813.

            8.  Skjøde fra Paul Olsen Schjold til Sønnen Mons Paulsen paa 9 Mrk Sr:, 6 Kd: Malt og 1/32 Hud i Gaarden Schjold, No 68 i Schjolds Skibrede, for 41 rbd 4 mrk, dat: 4 Maii 1813.

            9.  Obligation fra Peder Anderssen Grimstad til Johannes Olsen Hollen for 200 rbd S: V:, mod Pant i Grimstad, No 90 i Schjolds Skibrede, dat: 28 Julii 1813.

            10.  Aflyst Obligation fra Peder Olsen Strudshavn til Madame Maria S: Schneider for 1100 rd  mod Pant i Gjestgiverstedet Strudshavn, dat: 23 April 1812  og qvitt: 23 Julii 1813.

            11.  Aflyst Obligation fra Gunder Knudsen Bøe til Hans Christian Schrøder for 200 rd DC:, mod Pant i Gaarden Indsylte, No 65 i Radøe Skibrede, dat: 25(?) Octob: 1811, efter Qvitteringer af 7de Junii 1812 og 3 Julii 1813.

            12.  Skjøde fra Frue Karen Ameln til hendes Søn Reinhold Ameln paa Gaarden nedre Næsset, No 145 i Schjolds Skibrede, af Skyld 6 Mrk Smør, for 6000 rbd N: V:, dat: 1ste Junii 1813.

            13.  Skiftebrev efter Gjertrud MichelsDatter {Tøsøen} \Bjørøen/, sluttet 29 Martii 1813, hvorved Jordegods 1 pd Fisk i søndre Bjørøen, No 82, er udlagt til Enkemanden Niels Larssen søre Bjørøen og Børnene.

            14.  Do: efter Lars Nielssen Steensland, sluttet 29 Martii 1813, hvorved Jordegods  1 pd 2 2555/2736 Mrk Fisk i Steensland, No 14, er udlagt til Creditor Lars Erichsen Steensland og Børnene.

            15.  Do: efter Brithe NielsDatter Leerøen, sluttet 16 Januar 1813, hvorved Boets Jordegods  8 Mrk Smør  1/9 Hud i Gaarden Leerøen  No 2, er udlagt til Enkemanden Christopher Olsen og Børnene.

            16.  \Appendix/ Do: efter Botilde ChristiansDr: Telle, sluttet 4 Januar 1813, hvorved 22 Mrk Fisk i Gaarden Telle, No 26 i Sartor Skibrede, er udlagt til Enkemanden Jens Clementsen Telle og Børnene.

 

1813: 170

 

 

Gam/m/el Politie Sag

Foged Bøgh som Actor contra Kobbersmedmester Hagelsteen.  Fra Fol: 167.

Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde \Continuations/ Stævning, af 28de Julii 1813 i forkyndt Stand, hvorhos han begjerede Tiltalte og det forhen afhørte Vidne Cederwarf paaraabte og examinerede om det som 5te Deponent har forklaret.  Stævningen indtages her  saaledes lydende: #

  Klageren vare i Retten tilstede.

  Tiltalte mødte og benægtede at have smeltet Kobberpenge saaledes som 5te Deponent har forklaret, ligesom han i det Hele benægtede Rigtigheden af 5te Deponents Forklaring.

  Igjen fremstod 1ste Vidne Nicolay Cederwarff, som benægtede at have været tilstede og have seet det, hvorom 5te Deponent har forklaret sig, hvorimod Vidnet vedblev sit forhen afgivne Vidnesbyrd i det Hele.

  5te Deponent mødte nu tillige og vedblev sin forhen gjorte Forklaring  og sagde Tiltalte saavelsom Cederwarf under Øjnene, at hans Forklaring var sandfærdig; hvorimod hine vedbleve deres Benægtelse.  Dimitterede.

  Actor henholdt sig til sit indgivne Indlæg, da han troede, at det paastævnte var bleven saa meget mere evident ved de senere afhørte 3 Vidners Forklaringer. Han indlod derfor atter Sagen til Dom.

  Tiltalte henholdt sig til sit forrige og vedblev ligeledes at indlade Sagen.

Eragtet:

Sagen optages til Dom.

 

Derefter blev publiceret følgende Documenter:

            17.  Skiftebrev efter Besse Fusesen Sjursæter, sluttet 19 Septbr: 1812, hvorved Jordegods 21 Mrk Sr: i Sjursæter, No 43 i Lindaas Skibrede, er udlagt til Enken Gjertrud MartinusDr: og Børnene.

            18.  Do: efter Mons Monssen Loftaas, sluttet 29 Martii 1813, hvorved Boets Jordegods  10 5/13 Mrk Sr:  13 34/39 Kd: Malt i Loftaas, No 36 i Lindaas, er udlagt til Enken Helga JohannesDr: og Sønnen Jacob Monssen.

            19.  Do: efter Ingeborg IngebrigtsDatter Wabøe, sluttet 14 April 1813, hvorved Jordegods 1 pd 12 Mrk Smør  2 Mæler Malt i Wabøe, No 61, er udlagt til Enkemanden Knud Johannessen Wabøe og Børnene.

            20.  Do: efter Anna OlsDatter Fanebust, dat: 17 April 1813, hvorved Jordegods ½ Løb Smør  24 Kd: Malt i Fanebust, No 55 i Lindaas Skibrede, er udlagt til {Børnene} \Enkemanden/ Hans Bergesen Fanebust og Børnene.

            21.  Do: efter Kari MonsDatter Tongeland, sluttet 19 Junii 1813, hvorved Jordegods 9 Mrk Sr:  ¼ Hud i Tongeland, No 4 i Schjolds Skibrede, er udlagt til Enkemanden Lars Larssen Tongeland og Datteren Eli LarsDatter.

            22.  Do: efter Gjertrud NielsDatter \øvre/ Natland, sluttet 10 Aug: 1812, hvorved 1 pd 5 5/7 Mrk Sr:  1/3 Hud i øvre Natland, No 76 i Schjolds Skibrede, er udlagt til Enkemanden Lars Monssen og Børnene.

 

Gam/m/el Justits Sag.

Foged Bøgh som Actor contra Lars Jacobsen Lysevold.  Fra Fol: 163.

Actor Foged Bøgh mødte og fremlagde Continuations Stævning af 19de f: M:, i forkyndt Stand, hvorhos han begjerede det indstævnte Vidne Lars Michelsen Heldal paaraabt og afhørt om han veed noget til Oplysning om at Tiltalte har stjaalet Patroner hos Capitain Martens, eller solgt skarpe Patroner i Qvantitet, eller selv tillavet saadanne.

  Actor fremstillede \tillige/ den Tiltalte løs og ledig i Retten.

  Continuations Stævningen indtages  saaledes lydende: #

  Defensor mødte og reserverede det fornødne.

  Capitain Martens var tilstede.

  Derpaa fremstod som

            18de Vidne  Lars Michelsen Heldal, som angav sig at være 21 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed

 

1813: 170b

 

forklarede han at han ikke veed det ringeste om at Tiltalte, der er hans Farbroder, har stjaalet skarpe Patroner fra Capt: Martens; men at Deponenten, siden Sagen begyndte, har hørt at Tiltalte skal have solgt skarpe Patroner til de Personer, som i Sagen have tilstaaet dette. Deponenten har ikke hørt at Tiltalte har solgt eller givet Patroner bort til andre. Engang, for henved 5 Aar siden leverede Tiltalte Deponenten omtrent 20 skarpe Patroner, hvilke Deponenten skulde bringe til sin Fader Michel Jacobsen Heldal, hvilket ogsaa skeede. Desse Patroner modtog Deponenten af Tiltalte i Bergen, og Tiltalte sagde at have kjøbt dem hos en Soldat, hvis Navn han ej nævnede. Deponenten veed ikke at Tiltalte har forfærdiget skarpe Patroner. De 2 af Tiltalte forhen fremlagte Kugleforme bleve derpaa foreviiste denne Deponent, som erklærede, at han kjender dem begge, og at Tiltalte, saavidt Deponenten husker, for mere end 5 Aar siden, har solgt den ene af dem til Deponentens Fader; men hvilken af Formene det er kan Deponenten ej sige. De tilhører begge Deponentens Fader, og Deponenten har selv \ved sin Broder Jacob Michelsen ladet frem/ bringe {dem} til den Tiltalte i Arresten, da Tiltalte havde sendt Bud, at han vilde have den Kugleform, han havde solgt Michel J. Heldal, for at forevise dem i Retten. Deponenten leverede ham begge Formene, da han og hans Fader ej vidste hvilken af disse det var; som Tiltalte havde solgt; men Tiltalte sagde, at han vilde beholde dem begge for at huske efter hvilken den rette var. Deponenten vidste i øvrigt, ikke at Tiltalte har begaaet andre end de oplyste Tyverier, og mere kunde han ikke oplyse i denne Sag.  Denne Forklaring blev oplæst for Deponenten, som vedblev sam/m/e  {og stadfæstede den med Lovens Eed.  Dimitteret.}  med det Tillæg, at Tiltalte kjøbte den ene Kugleform {forinden} af Deponenten i Arresten nogle Dage førend den blev nedsendt til ham, og at han gav 2 rdr D: C: for sam/m/e, saa at den nu hører Tiltalte til.  Denne Forklaring stadfæstede han derpaa med Eed.  Dimitteret.

  Tiltalte tilstod, at det forholder sig rigtigt som 18de Vidne i Dag har forklaret om Kugleformene; men Tiltalte kan endnu ikke bestemt gjenkjende hvilken af Formene det \er/ som han for omtrent for 4 a 5 Aar siden solgte sin Broder Michel Heldal; dog troer han det er den mindste af dem.  Paa Spørgsmaal, om hvorfor Tiltalte tilforn har gjort anden Forklaring om Formene?  svarede Tiltalte, efter mange Udflugter, at han ej den Tid huskede rettere, end at det var hans Svigersøn der bragte sam/m/e, og at han troede det var ligegyldigt, hvad Forklaring han gjorde, naar det kun var sandt, at han havde ejet Kugleformen. At han ejede dem begge maatte [han]? tilstaae var Usandhed.

  Actor fremlagde et i Bergen optaget Thingsvidne, begyndt d: 2den og sluttet d: 6te Julii sidstleden, under hvilket Thingsvidne den forhen omhandlede Madame Schnelle er afhørt.  Dette Thingsvidne vedhæftes Acten.

  Tiltaltes Forklaring i dette Thingsvidne, pag: 6, blev ham forelæst og han vedblev sam/m/e.

  Actor begjerede Sagens Anstand i 3 Uger  da han ej før kunde vente at erholde de fra Østlandet reqvirerede 2 Forhør.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges til Torsdagen d: 26de

 

1813: 171

 

Aug: 1813  om Formiddagen Kl: 10.

  Arrestanten blev Laugrettet leveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Gam/m/el Sag

Oberstlieutenant Ham/m/er contra Madame Hjorth Stuvitz.

Procurator Lassen, paa Citantens Vegne, lod fremlægge Indlæg, af Dags Dato, hvori Sagen indlades til Dom.  Indlægget indtages  saaledes lydende: #

  Paa Indstævntes Vegne mødte Fuldmægtig Leganger, som begjerede Anstand til Høste-Thinget for Skjold Skibrede d: 4de October 1813, for at frem/m/e det videre fornødne til Indstævntes Forsvar.

Eragtning:

Den begjerte Opsættelse bevilges.

  Indstævnte betalte:

for en Udsættelse      Sorenskr:  0-0-12 s:    K: C:   0-0-5 s:     Just: F:  0-0-1.

tilsam/m/en atten Rigsbakskilling.

 

End videre blev publiseret:

            23.  Skiftebrev efter Wiching Larssen Moldeklev, sluttet 14 Junii 1813, hvorved 18 Mrk Smør  6 Kd: Malt i Moldeklev, No 91 i Herløe Skibrede, er udlagt til Enken Gjertrud NielsDatter Moldeklev og den Afdødes Søster Ranvei LarsDatter.

            24.  Do: efter Baste Amundsen Spurkeland, sluttet 19 Aug: 1812, hvorved 9 Mrk Sr:  2 Kd: M:  ½ Faar i Spurkeland, No 56 i Alenfit, er udlagt til Sønnen Jacob Bastesen og Sødskende.

            25.  Do: efter Marthe AndersDatter Sellevold, sluttet 10 Octbr: 1812, hvorved 6 ¾ Mrk Sr:  3 Kd: Malt i lille Skare under Sellevold, No 14 i Alenfit, er udlagt til Datteren Brithe MonsDatter.

            26.  Skjøde fra Frue Karen Ameln til Kjøbmand Dankert D: Krohn paa Herløe Kirke, for 333 rbd 2 mrk, eller 2000 rd DC:, dateret 30 Januar 1813.

            27.  Ditto fra Do: til Kjøbmand Dankert D: Krohn paa 20 27/64 Mrk Fisk i Gaarden Dale, No 37 i Herløe Skibrede, for 1500 rd DC:, eller 250 rbd, dat: 30 Januar 1813.

            28.  Aflyst paa en Obligation fra Major Christian Ameln til Kjøbmand Hillebrant Harmans, dat: 11te Novbr: 1806, mod Pant i Gaarden nedre Næsset, No       i Schjolds Skibrede  og Pakboderne No 24 i store Sandvigen m: m:, stor 30,000 rd DC:, eller  efter Omskrivning af 1ste Martii 1813, Rbdr 30,000, efter Qvittering af 29 Julii 1813 for betalte 8000 rbdr S: V:

            29.  Auctions Skjøde til Kjøbmand Peter Valeur paa 2 pd Sr:  2 Kd: Malt i Gaarden øvre Dale, No 84 i Herløe Skibrede, for 1001 rbd, dat: 15 Junii 1813.

            30.  Skjøde fra Peter Valeur og Gotfrid Smith, som Executores Testamenti i Cordt Holtermans Boe, til Capitain Lieutenant, Ridder, Abraham Valeur paa Gaarden Frekhoug, af Skyld 1 Løb Smør  1 Tønde Malt, Matr: No 89 i Herløe Skibrede, for 25000 rd DC, eller 4166 rbd 64 s, dat: 29 Julii 1813.

            31.  Afkald fra Ole Amundsen Spurkeland for hans Kones Gjertrud AndersDatter Skaars Moder-Arv 17 rd 1 mrk 4 s, til Formynderen Amund Johannessen Spurkeland, dat: 2 Aug: 1813.

            32.  Qvittering af 2den Novbr: 1812 fra Niels Monssen Helle, paategnet et Skiftebrev af 20de Junii 1810 efter Mons Nielssen Helle, til dennes Enke og Arvinger for de ham ved be:te Skifte for Krav udlagte 2 41/45 Mrk Sr:  2 41/45 Kande Lax i Dale, No 13 i Arne Skibrede, for 100 rd.

            33.  Obligation fra Ole Pedersen til Henrich Christie for 25 rbdr S: V:, mod Pant i et Vaanhuus No 69 i 2den Rode i store Sandvigen, {for} dateret 11te Junii 1813.

            34.  {Afkald} Bøxelseddel fra Johan Garman til Bottel Claussen paa en Husegrund i 2den Rode No 33 i store Sandvigen, dat: 8de Octbr: 1790.

            35.  Aflyst Obligation fra Peder Pedersen til Hans Erichsen Flachtvedt for 90 rd, mod Pant i et Vaanhuus, No 69 i 2den Rode i Sandvigen, dateret 1ste Aug: 1810  og qvitteret 15de Maji 1813.

 

1813: 171b

 

            36.  Afkald fra Matthias Otzen for han Kones Johanne Margrethe Meyers efter Frue Hofagentinde J: M: Krohn paa Lunggaarden tilfaldne Arv 288 rd DC:, til hendes Fader Gjerdt Henrich Meyer, dat: 12 Januar 1813.

            37.  Afkald fra Gjertrud PedersDatter øvre Kleppe for hendes Faderarv 6 rd 5 mrk 4 s  til Formynderen Anders Paulsen Follesøe, dat: 8 Januar 1813.

            38.  Auctions Skjøde \af 18 Junii 1806/ til Jacob Olay Grungs Enke paa et Vaanhuus i 2den Rode No 28 i store Sandvigen, for 210 rd DC:, eller 35 rbdr, {dat:} \udstædt/ 8de Aug: 1812.  NB:  svares ingen ½ procto Afgivt.

            39.  Skjøde fra Enken Anne Marie Grung til John Rønne paa sistmeldte Vaanhuus, for 83 rbd 2 mrk S: V:, dateret 30 Julii 1813.

            40.  Obligation fra John Rønne til Madame Anne Marie Grung for 83 rbd 2 mrk S: V:, mod Pant i b:te Vaanhuus No 28 i store Sandvigen, dat: 31 Julii 1813.

            41.  Aflyst paa en Obligation af 12te Octobr: 1807 fra Johan Garman til Frue A: S: Haberdorff, stor 1500 rd DC:, mod Pant i Hougs, Mjelde og Brudvigs Kirker, til Afdrag 600 rd DC:, efter paategnet Qvittering af 29 Maji 1813.

            42.  Samfrænde Skiftebrev efter Frue Wenche Dahl, sluttet 23 Januar 1813, hvorved Boets ejende Gaard Kalvedalen, af Skyld 22 Mrk Smør, Matr: No 180 i Schjolds Skibrede, er udlagt til Enkemanden, Justitsraad Christian Lerche Dahl og Børnene.

            43.  Obligation fra Lars Michelsen Høgi til Professor Arentz for 300 rbd S: V:, mod 2den Prioritet i Lindaas Kirke, dat: 9de Junii 1813.

            44.  Skjøde fra Christine Holm, afg: Kjøbmand Gjerdt Holms Enke, til Over-Krigscommissair August C: Mohr paa Gaarden Westrelien, af Landskyld 3 Mrk Smør, Matr: No 133 i Schjolds Skibrede, for 3750 rbdr, dat: 11 Junii 1813.

            45.  Aflyst Obligation fra Johan Krefting til Krigsraad Berent Frøchen, stor 2600 rd, mod Pant i Krogenæsset, No        i Schjolds Skibrede, dateret 31 Januar 1811  og qvitteret 29de Julii 1813.

            46.  Obligation fra Elling Olsen Kobbeltvedt til Enken Brithe NielsDatter Rølland, for 33 rbdr 2 mrk S: V:, mod Pant i Kobbeltvedt, No 133 i Schjolds Skibrede, dateret 26 Junii 1813.

            47.  Fæsteseddel fra Lars Anderssen Melkeraaen m: fl:  til Hans Nielssen Salhuus paa et Plads under Gaarden Melkeraaen, kaldet Sletstølen, dat: 12 Junii 1813.

            48.  Aflyst Obligation fra Regiments Feldskjær Ole Bornemann Bull til Agent Hans Krohn, stor 350 rd, mod Pant i Loftaas, No 11 i Mjelde Skibrede, dat: 8 April 1805  og qvitteret 16 Decembr: 1812.

            49.  Aflyst Obligation fra Frue Gedsken E: Bull til Madame Elsebe Sophie Rolfsen, stor 12000 rd, mod Pant i Gaardene Wallestrand, Ronhovde, Eide m: fl:, dat: 1ste April 1811  og qvitteret uden Datum.

            50.  Aflyst paa en Obligation af 16de Martii 1806 fra Capitain Detlef J: Reusch til Major Ameln, stor 800 rd, mod Pant i endeel Huse paa {Gaarden} \Gjestgiverstedet/ Bøevaagen under Mat: No 62 i Radøe Skibrede, for de betalte 200 rd  efter Qvittering af 11 Junii 1812.

            51.  Skjøde fra Christopher Christophersen til Kjøbmand Johan Nicolaysen paa en Andeel i den saakaldede Askekjøn med deriværende Karudser, for 60 rbd, dat: 14 Julii 1813.

            52.  Testamente efter afdøde Cordt Holterman paa Frekhoug, dat: 19 Novbr: 1811  og confirmeret den 7de Decembr: 1811.

            53.  Attest af 3die April 1811 fra Skifte-Commissarierne i Agent Hans Krohns Boe, hvorved attesteres, at Halvparten i Gjestgiverstedet Glæsvæhr etc: er udlagt til Sønnen Johan Herman Krohn.

            54.  Skjøde fra Kjøbmand Johan Herman Krohn til hans Broder, Agent Johan Weiner Krohn paa {Gaarden} Halvdelen i Gaardene Glæsnæs, Margrettevolden, Obsøen og fl:, for 2667 rd 24 s, dateret 23 April 1811.

            55.  Bøxelseddel fra Biskop Brun til Gullach Knudsen paa ½ Løb Smør  ½ Tønde Malt i Gaarden Toschem, No 61 i Alenfit Skibrede, dateret 14 Julii 1813, med Revers  Intet erlagt til Tugthuset.

 

1813: 172

 

            56.  Et Afregnings Beviis imellem Foged Bøgh og Madame Cecilia C: Garman, dateret 28de Maji 1813.

            57.  Aflyst Obligation fra Mons Anderssen lille Thuenæs til Thomas Michelsen Sandvig, stor 200 rd, mod Pant i lille Tuenæs, No 41, dat: 28 Novbr: 1810  og qvitteret 2den Julii 1813.

            58.  Aflyst Obligation fra Tollev Olsen Flachtvedt til Ole Johannessen nedre Selvig, stor 95 rd, mod Pant i Flachtvedt, No 67 i Arne Skibrede, dat: 30 Novbr: 1809  og qv: 23 Novbr: 1812.

            59.  Aflyst paa en Obligation af 30te Januar 1811 fra Niels Olsen Lie til Jacob Sjursen Hopland og fl:, stor 296 rd, mod Pant i Gaarden Lie, No 35 i Alenfit Skibrede, for de betalte 96 rd efter paategnet Qvittering af 24de Julii 1813.

            60.  Aflyst paa en Obligation fra John Michelsen Mjøs til Michel Pedersen Onæs, dat: 23 Octobr: 1807, stor 240 rd, mod Pant i Mjøs, No 71 i Radøe Skibrede, for de betalte 20 rd efter paategnet Qvittering uden Datum.

            61.  Udskrivt af Nordhordlehns Sorenskriveries Aastæds Protocol, {betræffende} \indeholdende/ en den 29de Junii 1813 afholdt Opmaalings Forretning paa Gaarden nordre Fløen  samt et ved bemeldte Forretning indgaaet Forlig imellem Enken Ingebor Iversen, Lars Holm, Wollert Konow og Justitsraad Dahl.

            62.  Skiftebrev efter Peder Pedersen, sluttet 22 Junii 1812, hvorved Boets Vaanhuus i 2den Rode No 69 i store Sandvigen, er udlagt til Sønnen Ole Pedersen.

Desuden blev inden Retten anviist og i Pantebogen antegnet fra fol:       til        , 144 Stk Omskrivninger, i Følge Forordningen af 5te Januar 1813, paa Obligationer og andre Documenter

            63.  Obl: fra Ph: Ch: Nicolle til Major Chr: Kahrs for 300 rd, dat: 14 Septbr: 1806, mod Pant i Wabøenæs  No 62 i Lindaas, omskrevet 21 April 1813 til 300 rbd S: V:

 

Da ingen havde videre at føre i Rette, blev Maanedsthinget hævet.

                                                               Christie

                      Lars Blix de Fine                                       Anfin Olsen

                      Ole Rasmussen                                          Jørgen Ellengsen

 

 

 

Forhør.

Aar 1813  d: 7de August om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Jørgen Ellingsen og Anfind Olsen, for, i Overeensstem/m/else med Amtets Ordre af 26de Julii 1813, at optage et Forhør, betreffende at Sivert Jensen Kjøkkelvig og Arne Holmedal skal have kjøbt endeel Tyvekoster af nogle actionerede Soldater, m: v:.  Amtets Ordre og den i sam/m/e om/m/eldte Skrivelse fra Com/m/andantskabet i Bergen indtages her  saaledes lydende: #

  Dom/m/eren maatte anmærke, at han, da han d: 28 f: M: havde modtaget foranstaaende Amtets Ordre, strax tilskrev Amtet om at erholde Udskrivt af det i Krigsretten passerede, betræffende fornævnte 2 Personer, samt at han derefter havde modtaget Com/m/andantskabets Skrivelse af 1ste og 7de d: M:  tilligemed de deri paaberaabte Extracter.  Com/m/andantskabets forbemeldte Skrivelser indtages her  saaledes lydende: #   Extracten vedhæftes Forhøret.

  Til dette Forhør var af Dom/m/eren d: 2den d: M: udstedt Indkaldelse, som {her} med Forkyndelses Paategningen indtages  saa lydende: #

  De Indkaldte Sivert Jensen Kjøkkelvig og Arne Olsen Holmedal mødte.  Amtets Ordre og Com/m/andantskabets Skrivelse, af 25de Julii 1813, blev dem forelæst.

  Dernæst fremstod særskilt

            1.  Sivert Jensen Kjøkkelvig, som angav sig at være 24 Aar gammel og til Huse hos hans Fader, som er Huusmand under Gaarden Kjøkkelvig. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han {sidstleden} Dagen før Skjertorsdag sidstleden var i Bergen og havde solgt Fisk, samt at han, efter at

 

1813: 172b

 

havde solgt Fisken  gik ind ved Middags Tid {til} i et Vertshuus i Hollænder-gaden i Bergen, hvor der, foruden andre, var en Soldat Johannes, som Inqvisiten ofte tilforn havde seet sam/m/esteds, men som \han/ i øvrigt ikke kjendte. Denne Soldat spurgte Inqvisiten, om han vilde kjøbe et Lagen, og i den Anledning gik Inqvisiten hjem i Soldatens Qvarteer i en Søegaard ved Strandgaden indenfor Muren, hvor Soldaten fremviiste Lagenet, og sagde, at det tilhørte Tjenestepigen sam/m/esteds, som havde givit ham i Commission at sælge det for 30 rdr. Pigen var ikke tilstede, og Soldaten sagde, at hun var gaaet ud i Byen, samt at han Dagen tilforn havde været ude for at sælge Lagenet, men ej været buden mere end 28 rd for sam/m/e. Inqvisiten kjøbte da Lagenet for 30 rdr D: C:, som strax bleve betalte, hvorefter han tog Lagenet i Haanden og bragte sam/m/e aabenlyst tilbage til det sam/m/e Verthuus, hvor Inqvisiten havde andet Tøy staaende. Klokken var omtrent 11 ½ om Formiddagen da Inqvisiten kjøbte og modtog Lagenet. Inqvisiten førte derpaa Lagenet hjem og viiste det strax til sine Forældre. Den Tid Inqvisiten kjøbte Lagenet, saae han, at der vaar skaaret eller klippet et lidet Stykke af det ene Hjørne, hvilket Sælgeren sagde at kom/m/e deraf, at Lagenet var revet itu paa en Spiger, og at han derefter havde skaaret Traverne bort. Inqvisiten veed ej bemeldte Johannesis Tilnavn, men troer at det skal være Herland. Nogen Tid efter fik Inqvisiten høre, at der hos Martinus paa Skaalevignæsset af Politiet var gjort Inqvisition efter et bortstjaalet Lagen, og da han formodede, at det mueligen kunde være det Lagen, han havde kjøbt, bad han Martinus sige dette til Politie betjent Reutz. Næste gang Inqvisiten rejste til Byen foreviiste han Lagenet til Politie betjent Reutz, som modtog sam/m/e. Inqvisiten benægtede at have kjøbt andet af bemeldte eller andre Soldater, saavelsom at han [ej]? vidste eller formodede, at bemeldte Soldat Johannes havde stjaalet. I øvrigt vidste Inqvisiten intet mere at oplyse.  Sam/m/e Forklaring blev oplæst for Inqvisiten, som vedstod sam/m/e  og blev dimitteret, efterat han først havde declareret at han aldrig tilforn har været tiltalt for Hælerie eller anden Forbrydelse.

            2.  Arne Olsen Holmedal, som angav sig at være 46 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han {adskillige} \en/ Gang{e} sidstleden Vaar  \noget før Paaske/  {havde seet} paa et Vertshuus i Hollændergaden traf en Soldat, som skal hedde Solejde, men som han i øvrigt ikke kjendte, og at denne Soldat, efter at have spurgt ham om han vilde kjøbe et Brød af ham, tilbød Inqvisiten nogle Barne-Klæder, som han sagde at have kjøbt paa en Auction. Inqvisiten gik da hjem med Soldaten i dennes Qvarteer i Hollændergaden hos en Guldsmed, og der kjøbte Inqvisiten de i den fremlagte Extract af det i Krigsretten d: 8de Maij sidstleden \passerede/ ommeldte Ting, som Politiebetjenterne Reutz og Hove have forklaret at have fundet hos Arne Holmedal, og for disse Ting gav Inqvisiten henved 80 rd; men nøje erindrer han ej Sum/m/en. Denne Handel skede ved Middags Tid. Inqvisiten modtog strax det kjøbte og førte det hjem sam/m/e Dag. Forbemeldte Ting beholdt Inqvisiten hos sig, og nogen Tid efter kom Politiebetjenterne fra Bergen og spurgte efter sam/m/e, hvorpaa Inqvisi-

 

1813: 173

 

tens Kone strax foreviiste det kjøbte, som Politiet tog med sig. Han benægtede at have kjøbt eller faaet 6 Servietter og en Borddug af bemeldte Soldat eller nogen anden, og paastod, at Johannes Herlands Forklaring derom i den fremlagte Extract af det i Krigsretten d: 1ste og 8de Maij passerede, hvilket nu blev ham forelæst, var usandfærdig. Ligesaa benægtede han at have kjøbt mere, end han \nu/ har tilstaaet, af nogen af forbemeldte Soldater. Inqvisiten declarerede at han ej nogensinde har været tiltalt for Tyverie, Hælerie eller anden Forbrydelse. I øvrigt erklærede Inqvisiten, at han ej vidste eller formodede at forbemeldte Solejde havde stjaalet det solgte, hvorfor han ogsaa  strax efter at have kjøbt det  foreviiste sam/m/e til hans Kones Søster Karen Tollevsdatter, givt med en Gartner Augustinus  boende i Vaskerelven i Bergen, og til en Kone, der er i Huset hos hende. Om de af de tiltalte Soldater forøvede Tyverier vidste han intet videre at oplyse.  Denne Forklaring blev oplæst for Inqvisiten, som vedblev sam/m/e i det Hele.  Dimitteret.

  Da intet videre fandtes at oplyse, blev Forhøret sluttet for at beskrives og tilsendes Amtet, hvorhos Sorenskriveren anmærkede, at han ikke havde fundet det fornødent at underrette Com/m/andantskabet om Forhørets Beram/m/else, efterdi han havde erholdt Udskrivter af det i Krigsretten passerede betreffende de 2de Indkaldte.

                                    Anfin Olsen           Christie           Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1813  d: 11te August om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh som Actor contra Jan Nielsen Meyer, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt fremlagde Attest, af 3de Aug: 1813, fra Sognepræst Reen ang: Tiltaltes Daab, og erklærede i øvrigt, at han ej endnu havde modtaget det fra Sundhordlehns Jurisdiction reqvirerede Forhør, hvorfor Actor begjerede Udsættelse til Onsdagen d: 18de Aug: 1813  om Formiddagen Kl: 10.  Bemeldte Attest indtages  saaledes lydende: #

  Defensor Procurator Rogge mødte og forbeholdt det fornødne.

  Den forbemeldte Døbeattest blev oplæst for Tiltalte, som intet havde derved at bemærke.

Eragtning:

Den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 9 ½  continuerede {i Sorenskriverens Boepæl i Bergen} i Overværelse af de sam/m/e Laugrettes- og Meddomsmænd som forhen, Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Synneve Christensdatter lille Sangolt.

  Actor mødte og fremlagde Indlæg, af Gaars Dato, hvori Sagen indlades til Dom.  Dette Indlæg indtages her  saaledes lydende: #

  For Synneve Christensdatter mødte hendes Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, og begjerede Udsættelse til Onsdagen d: 18de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½, da han til den Tid agtede at indstævne

 

1813: 173b

 

endeel Vidner om en Omstændighed, som kan tjene til den Tiltaltes Forsvar.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                                                                     Christie

                           Lars Blix de Fine                                           Anfin Olsen

                           Anders Olssen                                                Anders Axselsen

NB:  i Acten underskrives de 2 første i første Sag, og alle 4 i sidste.

 

 

 

Aar 1813  d: 11te Aug: om Formiddagen Kl: 10  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, for, efter foregaaende Stævning og Beram/m/else, at optage et Thingsvidne til Oplysning i en ved Wosse Sorenskriveries Jurisdiction mod Tollev Olsen Bøe anlagt Justits-Sag.

  Hvor da for Retten mødte Foged Bøgh, som fremlagde Stævning, af 24de Julii 1813, i lovlig forkyndt Stand, og Udskrivt af Wosse Jurisdictions Protocol om hvad der, ihenseende til det indstævnte Vidne, er Passeret.  \Stævn: indtages saaledes: #   Udskrivten vedhæftes./

  Actor begjerede dernæst Vidnet paaraabt og tilspurgt:  om han kjender Tiltalte Tollev Olsen Bøe, i hvor lang Tid, og hvorledes Tiltaltes Sindsforfatning i den Tid har været?

  Det indstævnte Vidne blev paaraabt, men mødte ikke.

  Actor tilkjendegav, at han, formedelst andre Forretninger, ej kunde bie paa Vidnet, som maaskee endnu kunde kom/m/e  da det har lang Vey hertil. Han begjerede derfor {Sagen} Thingsvidnet opsat til Onsdagen d: 18de d: M:  om Formiddagen Kl: 9, til hvilken Tid han vilde udtage nye Stævning.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

 

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 11  blev, i Overværelse af de sam/m/e Personer, en Extra Ret sat, for, efter Amtets Ordre af 31te Julii 1813, at optage et Forhør til Oplysning om, hvem der har forfattet et Stemplings-Brev til Fjelds Sogns Almue om at møde paa Sunds Præstegaard for at forlange  og i al Fald aftrue Præsten Attest til Magazin-Korns Erholdelse, m: v:. Dom/m/eren fremlagde Amtets Ordre af  31te f: M:  tilligemed Lehnsmand Tøsøens Indberetning af 30te s: M:  og det deri om/m/eldte originale Stemplings Brev.  Amtets Ordre og Lehnsmandens Indberetning indtages  saaledes lydende: #   Stemplings Brevet vedhæftes Forhøret in originali.  Til dette Forhør var af Dom/m/eren udsendt Indkaldelse, af 5te d: M:, hvilken nu blev fremlagt  og lyder saaledes: #

  Indkaldte Lars Nielsen Bildøen mødte. For ham blev oplæst Amtets Ordre og Lehnsmandens Indberetning.

  Derefter fremstod som

            1ste Deponent.  Lehnsmand Peder Knudsen Tøsøen, 64 Aar gam/m/el. Foranstaaende hans Indberetning til Amtet blev oplæst for ham  og han vedblev den i det heele, erklærende, at han af Erich Larsen Telnæs og Jacob Larsen Tøsøen har hørt fortælle at Lars Nielsen Bildøen er Forfatter til det fremlagte Stemplings Brev, som {lige} nu blev Lehnsmanden foreviist  og som han tilstod at være det sam/m/e, som medfulgte hans Indberetning til Amtet. Deponenten har ogsaa hørt, som et almindeligt Bøygde-Snak, at Lars Nielsen Bildøen

 

1813: 174

 

skal være Brevets Forfatter.  Mere vidste ikke Deponenten at oplyse, undtagen at Lars Nielsen Bildøen ogsaa skal have tilstaaet for Stævne-Vidnerne, Lars Erichsen Telnæs og Erich Larsen Telnæs, den Tid de stævnede ham d: 7de d: M:, at han var Forfatteren.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

            2den Deponent  Lars Nielsen Bildøen, som angav sig at være 48 Aar gam/m/el, født, boesat og givt paa Gaarden Bildøen, hvor han nu er Vilkaarsmand. Han benægtede at have nogensinde været tiltalt for nogen Forbrydelse. Det fremlagte originale Stemplingsbrev blev oplæst for ham og foreviist ham, hvorefter han tilstod, at han, efter Begjering af Fjelds Sogns hele Almue, som talede derom ved Fjelds An/n/ex-Kirke, sidstleden Christi Him/m/elfarts-Dag, havde skrevet {det nu f} bemeldte Stemplings Brev, som han derefter {levere} sendte med et lidet Pigebarn til Gaarden Strøm/m/e, hvorfra det videre er befordret fra Gaard til Gaard. Han benægtede at have af sig selv tilbudet sig at skrive Brevet, men {at} sagde at den forsamlede Almue baarede paa ham  /: udvalgte ham dertil :/, og formoder han at dette skede fordi der kun ere faa Mænd i Sognet, som kunne skrive saa godt som ham. Hans Mening med at det skulde skee med Trudsel, var ikke andet, end at Almuen skulde samles og tale med Præsten derom{; og}, da han troede at Præsten skulde blive bange, og uddele Attesterne, naar han saae den hele Almue samles for at begjere det. Aarsagen til Almuens Forlangende var, at adskillige Mænd, som havde været inde i Bergen og ansøgt om Magazin-Korn, havde faaet det Svar, at de kunde faae det, naar de havde Attest fra Præsten, hvorfor Almuen troede at Skylden var Præstens, da han ej vilde udsteede Attester. I øvrigt erklærede han \at han/ nu indseer, at hans Fremgangsmaade har været urigtig, og at han fortryder sam/m/e, ligesom han er villig offentlig at afbede den  og at erlægge til Fattigvæsenet en Mulct, som Øvrigheden finder passelig efter hans Omstændigheder.  Hans Forklaring blev oplæst for ham og han vedstod den i det Hele.  Dimitteret.

  Da ingen videre Oplysning for Tiden var at erholde, blev Forhøret sluttet for at beskrives og indsendes til Amtet.

                                   Lars Blix de Fine         Christie          Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1813  d: 13de August om Formiddagen Kl: 10  blev en Extra Ret holdt i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen, hvor da i Politie Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Kobbersmedmester Hagelsteen blev afsagt og aflæst følgende

Dom:

  Ved Stævning af 10de October 1812 tiltaler Foged Bøgh, som

 

1813: 174b

 

Politie Actor paa Embeds Vegne  Kobbersmedmester Hans Hagelsteen at lide Dom til Confiscation af endeel Kopperpenge, som i 9 Kiedler og 1 Fjerding, ere fundne i Tiltaltes Kobber mølle paa Møllendal  og af Tolbod Røjerterne Gabriel Johnsen, Iver Larsen og Johannes Hansen anholdt d: 2den September s: A:, samt til Strafs Lidelse efter Anordningerne  og Erstatning af Sagens Omkostninger.

  Actor har oplyst at de anholdte Penge bleve fundne i Tiltaltes Værkstæd paa Kobbermøllen i en Fjerding og i sam/m/enbankede Kobberkjedler, og vare blandede med afklippede Stykker Kobber. Da dette formeentligen viser, at Pengene vare bestemte at omsmeldtes, har Actor paastaaet de hos Tiltalte anholdte Kobberpenge  til Beløb 323 rd 1 mrk D: C:  eller 53 rbdr 5 mrk 2 2/3 s  i Overereensstemmelse!! med Placaten af 6te April 1812  § 6  bør confiskeres  og deres Beløb udbetales til Angiverne, samt at Tiltalte ansees med Bøder af Pengenes 8 dobbelte Værdie, 430 rbdr 5 mrk 5 1/3 s  som tilfalder Kongens Casse, og at Tiltalte derhos dømmes at betale alle af Sagen flydende Omkostninger, og deriblandt til Angiverne 2 rbdr 5 mrk 8 s, til Actor et Sallarium af 25 Rbd S: V:  og til Procurator Assessor Gyldenkrantz, som for Byetinget i Bergen har været beordret at optage Thingsvidner i denne Sag, 3 rbdr S: V:

  Tiltalte har benægtet at have villet omsmeldte de paastævnte Kobberpenge, men foregiver derimod at sam/m/e vare bestemte at gives ud  deels til Reparationer paa Kobbermøllen  og deels til Arbeideres Løn og Underholdning, samt at han havde ladet sam/m/e bringe ud til Møllendal, fordi han troede dem der at være sikkrere for Ildevaade og Tyve-Haand end i Byen. Han har derfor paastaaet sig aldeeles friefunden for Actors videre Tiltale i denne Sag, og de anholdte Kobberpenge og Varer udleverede paa Anholdernes Bekostning, forbeholdende sin Rett at tiltale Anholderne for deres ulovlige Anmastelse af hans Ejendom  og til Erstatning af denne Sags Omkostninger.

  Naar man seer hen til Stedet hvor de anholdte Penge blevne antrufne, deres {Ind} Indpakning i Kobberkjedler, som aabenbare vare bestemte til Omsmeltning, deres Sam/m/enblandning med Kobber-Splinter eller Skraae, som skulde smeltes, de lidet tilfredsstillende Grunde, Tiltalte har givet, betreffende Pengenes Bestemmelse, saavelsom de Omstændigheder, at Pengene ere bragte op til Møllen om Aftenen efterat det var bleven mørkt, at Tiltalte, efter 1ste Vidnes og 2de Deponents Forklaringer, tilforn har havt Kobbermyndt i sin Kobbermølle, samt at han efter 2det Vidnes Forklaring i Tingsvidnet af 19de Januar 1813, har opkjøbt Kobberpenge i smaae Qvantiteter  og at han endelig efter 5te Deponents Forklaring  tilforn har omsmeltet danske Kobberpenge, saa er der stor Mistanke om, at Tiltalte har kjøbt de omhandlede Kobberpenge og havt i Sinde at omsmelte sam/m/e.

  Men da Tiltalte nægter at have havt saadan Hensigt  og hans Forbrydelse, om den endog var beviist, ikkun er attenteret, for hvilken, Placaten af 6te April 1812 ikke fastsetter nogen Straf, saa maae Tiltalte friefindes for Actors videre Tiltalte.

  Derimod maae han  paa Grund af den betydelige Mistanke der er imod ham, tilpligtes at udreede alle af Sagen flydende Omkostninger, og deriblandt Sallarium til Actor 15 rbdr, og til Procurator Assessor Gyldenkrantz 3 rbdr. Den af Actor til Klagerne paastaaede Erstatning af 2 rbdr 5 mrk 8 s for Transport Omkostninger, m: m:, maae Tiltalte ogsaa blive pligtig at udrede, da sam/m/e er en Følge af Tiltaltes Fremgangs maade, og Tiltalte i øvrigt har gjort speciell Indsigelse mod Klagernes Regning.

  Rettens Gebyhr bliver i Overeensstemmelse med Reglementet af 11 Junii 1788  § 10  som for en Extra Rets Sag at beregne.

Til Sorenskriveren.

Berammelsen                        6 rd                   K: C:   2 rd 2 mrk 10 s      J: F:    0 – 3 –   6 s

Incamminationen                4 – 3 – 12                      1 – 5 –   4                         0 – 2 – 10

For 2 Vidner                         1 – 0 –   0                      0 – 2 –   4                         0 – 0 – 12

Tilsvar                                  1 – 1 –   8                      0 – 3 –   0                         0 – 0 – 12

1ste Dags Gebyhr                12 – 0 –   0                     4 – 5 –   4                        1 – 0 – 12

2den Do:                               9 – 0 –   0                     3 – 3 – 15                         0 – 5 –   1

3de Do:                                 6 – 0 –   0                     2 – 2 – 10                         0 – 3 –   6

4de Do:                                 6 – 0 –   0                     2 – 2 – 10                         0 – 3 –   6

5te til 11 Do: incl:                 70 – 0 –   0                   28 – 2 – 10                         6 – 3 –   6

                                        ----------------------------------------------------------------------------

                                         115 – 5 –   4                   47 – 0 –   3                        10 – 5 –   7

 

1813: 175

 

                                         115 – 5 –   4        K: C:   47 – 0 –   3              J: F:   10 – 5 –   7

Fogeden for Laugrettets

Opnævnelse                         1 – 0 –   0                      0 – 2 –   7                          0 – 0 –   9

Laugrettet for 4 Møder

i Aaret 1812                         2 – 4 –   8                      1 – 3 –   6                          0 – 1 – 14

Do: for 7 Møder indtil

1ste Martii 1813                  8 – 4 –   8 (bet: til          3 – 3 – 14                           0 – 4 –   6

Stævne Vidnerne for                             Lars Blix

Stævningens Forkyndelse   1 – 4 –   8  8 Jan: 1814) 0 – 3 – 15                           0 – 1 –   5

4 Udsættelser i 1812           1 – 3 –   0                       0 – 3 – 12                           0 – 0 – 12

7 Do: til 1ste Martii 1813   4 – 2 –   4                       1 – 4 – 15                           0 – 2 –   3

                                       ------------------------------------------------------------------------------

                                        136 – 0 –   0                     55 – 4 –   8                         12 – 4 –   8

som reduseret til

Rigsbankpg: udgjør          22 – 4 –   0                       9 – 1 – 12                            2 – 0 – 12

 

til Sorenskriveren:

14 Dages Gebyhr

efter 1ste Martii 1813       28 – 0 –   0                     11 – 2 –   4                            2 – 3 – 12

For de smaae Møder efter

Sagens Reesumation

beregnes intet.

13 Udsettelser                     1 – 3 – 12                       0 – 4 –   1                            0 – 0 – 13

Laugrettet for 15 Møder

efter 1ste Martii 1813         2 – 3 –   0 (bet: Lars       0 – 5 – 10                            0 – 1 – 14

                                                             Blix)

Stempl: Papir som burde

have været brugt her

ved Retten                         0 – 0 – 14                        0 – 0 –   0                            0 – 0 –   0

For Tingsvidnet af 19 Jan:

1813 til Byefogden i

Bergen  Assessor Bull      10 – 3 – 12  |  indbefattet

Til Byeskriveren                                   |  Tillægs-

Secret Klongl:                    4 – 5 –   6   |  Afgivterne

Laugrettet                           0 – 3 – 14   |

Stævningsmændene           0 – 5 – 10   |

For Tingsvidnet af

31te Martii 1813

Byefogden i Bergen           5 – 0 – 12

Byeskriveren i Bergen       2 – 5 –   4

Laugrettet                           0 – 4 –   8

Stævningsmændene           1 – 0 – 12

Stempl: Papir som ved

Byetinget burde været

brugt                                   1 – 2 –   7

                                        --------------------------------------------------------------------------------

                   Summa          83 – 1 – 15                       22 – 1 – 11                           5 – 1 –   3 s

 

  I Sagførelsen har, fra Actors Side, intet uforsvarligt Ophold fundet Sted. Dommeren maatte anmærke, at Som/m/ertinget for Wasværens Tinglaug, som holdtes d: 2den og 3de f: M:  6 Mile fra hans Boepæl, og endeel berammede Skiftebehandlinger og andre Forretninger, hvoriblandt Votering i en meget vidløftig befalet Comissions-Sag, have forhindret ham at afsige Dom i denne Sag tidligere end skeet er.  Fra Tiltaltes Side er det anordnede stemplet Papir bleven brugt.

thi Kiendes for Ret:

  Tiltalte Kobbersmed-Mester Hans Hagelsteen bør for Actors videre Tiltale i denne Sag frie at være; derimod bør han udrede alle af denne Sag lovlig flydende Omkostninger, nemlig:  til Dom/m/eren, Fogeden, Byefogden og Byeskriveren i Bergen, Laugrettes og Stævningsmændene  samt til Kongens Casse for stemplet Papir, tilsammen Eet Hundrede og ti Rixbankdaler, syv og sytti Skilling S: V:, der deeles efter foranstaaende Beregning, samt til Actor  Foged Bøgh  i Sallarium  femten Rixbankdaler S: V:  og til Procurator  Assessor Gyldenkrantz i Sallarium  tre Rixbankdaler S: V:  Endelig bør Tiltalte til Toldrøyerterne Gabriel Johnsen, Iver Larsen og Johannes Hansen udrede to Rixbankdaler  otte og firesindstyve Skilling Navne Værdie.  At efterkommes inden 3 Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

                                Lars Blix de Fine            Christie             Anfin Olsen

 

1813: 175b

 

 

 

Aar 1813  d: 18de Aug: om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen det fra d: 11te s: M: udsatte Thingsvidne til Oplysning i en ved Wosse Jurisdiction mod Tollev Olsen Bøe anlagt Justits Sag, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd {Lars Blix de Fine og Jørgen Ellingsen.}  Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen.

  Actor Foged Bøgh mødte og tilkjendegav at have ladet indkalde Vidnet John Olsen Kolve, som han begjerede afhørt over de sidste Rettes Dag fremsendte Qvæstioner.

  Som Defensor for Tollev Olsen Bøe i dette Tilfælde mødte Toldprocureur Rogge efter Amtets Ordre af 16 d: M:, hvilken han fremlagde, reserverende det fornødne til Tiltaltes Forsvar.  Amtets Ordre lyder saaledes: #

  Derefter fremstod

John Olsen Kolve, som angav sig at være 55 Aar gam/m/el  og at have forhen været Forpagter under Gaarden Houland, men nu at have i Forpagtning en Plads under Gaarden Eydsvaag. Efter Formaning til Sandhed besvarede han Actors Qvæstioner saaledes:  Vidnet \har/ kjendt Tiltalte Tollev Olsen Bøe fra {hans} dennes spæde Alder og indtil Aaret 1801, i hvilket Aar Tiltalte var Forpagter hos Vidnet paa Gaarden Kolve. I den omforklarede Tid har Vidnet ikke mærket andet, end at Tiltalte stedse har været ved sin fulde Forstand og ikke lidt af Sindssvaghed. I det Aar han var Forpagter hos Vidnet opførte han sig skikkeligt, og Vidnet veed ikke at han tilforn har begaaet Forbrydelser.  Mere vidste han ej at oplyse\./{, da han siden}  Hans Forklaring blev oplæst for ham, han vedstod dens Rigtighed og bekræftede den med Lovens Eed.  Dimitteret.

  Actor begjerede Thingsvidnet sluttet og sig beskreven meddeelt.

Eragtning:

Thingsvidnet sluttes og den forlangte Beskrivelse bevilges.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  om Formiddagen Kl: 10  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Personer, Justits Sagen Foged Bøgh som Actor contra Jan Nielsen Meyer.

  Actor mødte og \fremstillede Tiltalte løs og ledig  samt/ begjerede Udsættelse til Torsdagen d: 26de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½, da han ej endnu havde modtaget det fra Sundhordlehns Jurisdiction reqvirerede Thingsvidne.

  Defensor  Toldprocureur Rogge  mødte og reserverede det fornødne.

Eragtet:

den forlangte Udsættelse bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                                    Anfin Olsen            Christie             Jørgen Ellengsen

 

 

Aar 1813  d: 18de August om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Synneve Christensdatter lille Sangolt, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  med de sam/m/e 4 Laugrettes og Meddomsmænd som forhen, undtagen Lars Blix de Fine, i hvis Sted mødte eedsvorne Laurettesmand Jørgen Ellingsen.

  Defensor, Procurator Hjort Stuvitz mødte og {producerede} declarerede, at han, under 12te d: M: havde ladet indstævne de i Sagen afhørte 5te, 10de og 11te Vidner, men at han endnu ikke fra Lehnsmand Tøsøen

 

1813: 176

 

havde faaet Kalds-Seddelen tilbage. Han begjerede de indstævnte Vidner paaraabte og tilspurgte:  1. om det regnede den Morgen da Tiltalte havde lagt Barnet fra sig paa Marken.   og 2. om det ellers var Tiltaltes Post, at lukke Faarene ud om Morgenen, og hvad Tid hun plejede at gjøre dette?

  Tiltalte Synneve Christensdatter lille Sangolt mødte i sin Friehed.

  Actor Foged Bøgh var tilstede.

  Det i Sagen afhørte

10de Vidne  Ole Christensen lille Sangolt  mødte og svarede til Defensors Qvæstioner, i Henhold til den aflagte Eed, saaledes:  ad 1ste Qv:  Sv:  jo, det var Regnvejr, og regnede stundom meget stærkt.   ad 2den Qv:  Sv:  jo, og det plejede sædvanligt at skee tidligt om Morgenen ved sam/m/e Tid omtrent som den Dag, hun fødte Barnet til Verden.  Dimitteret efter at have hørt denne Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

            11te Vidne  Christen Bendixsen lille Sangolt mødte atter  og i Henhold til sin forhen aflagte Eed svarede saaledes:  ad 1ste Qv: og 2den Qv:  aldeles ligesom 10de Vidne, hvis Svar han derefter hørte oplæse og vedkjendte sig som sine egne.  Han anmeldte at det indstævnte 5te Vidne  Ingebricht Simonsen store Sangolt, formedelst upasselighed, ej kunde møde i Dag.  Dimitteret.

  Defensor begjerede Udsættelse til Torsdagen d: 26de d: M:  om Formiddagen Kl: 11, i Haab om da at faae 5te Vidne afhørt.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

                                                                     Christie

                              Anfin Olsen                                                 Jørgen Ellingsen

                              Anders Olsen                                              Anders Aschildsen Bredsteen

 

 

 

Aar 1813  d: 26de August om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh som Actor contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt declarerede, at han ej endnu havde modtaget de fra Østlandet reqvirerede Forhør, hvis Aarsag han begjerede Anstand til Torsdagen d: 2den Septbr: 1813  om Formiddagen Kl: 10 ½.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz mødte og reserverede det fornødne.

Eragtet:

den begjerte Udsættelse bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted, om Form: Kl: 10 ½  continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Jan Nielsen Meyer.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig  samt erklærede, at han ej endnu havde modtaget det forom/m/eldte Thingsvidne fra Sundhordlehns Jurisdiction. Han bad derfor Sagen udsat til Torsdagen d: 2 Sept: 1813  om Formiddagen Kl: 11.

  For Defensor mødte Procurator Hjorth Stuvitz, der reserverede det fornødne til den Tiltaltes Forsvar.

Eragtning:

den forlangte

 

1813: 176b

 

Opsættelse bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                                                                  Christie            Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 26de: Aug: om Formiddagen Kl: 11  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits-Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Synneve Christensdatter lille Sangolt, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  med de sam/m/e Laugrettes og Meddomsmænd som forhen.

  Defensor  Procurator Hjorth Stuvitz  mødte og declarerede, at han til i Dag havde ladet 5te Vidne indkalde, hvorfor han begjerede sam/m/e paaraabt og afhørt ligesom de 2de sidst afhørte Vidner.

  Actor Foged Bøgh var tilstede.

  Ingebricht Simonsen store Sangolt blev paaraabt, og for ham mødte Ole Winziansen lille Sangolt, der anmeldte Sygdoms Forfald for Vidnet.

  Defensor begjerede Udsættelse til Torsdagen d: 2den Sept: 1813  om Formiddagen Kl: 11 ½, for imidlertid ved Lehnsmanden og 2 Mænd at faae indhentet 5te Vidnes nærmere Forklaring, da Sygdom mueligen fremdeles kan forhindre Vidnets Møde i Retten.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

                                                                   Christie

                          Lars Blix de Fine                                        Anfin Olsen

                         Anders Axselsen                                         Anders Olssen

 

 

Aar 1813  d: 2den September om Formiddagen Kl: 10 ½  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt erklærede at han ikke havde modtaget de forom/m/eldte Forhører, og at han desaarsag \maatte/ begjere Anstand til Fredagen d: 10de d: M:  om Formiddagen Kl: 10.

  Defensor mødte og reserverede det fornødne.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arresten.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted, om Formiddagen Kl: 11, continuerede i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Jan Nielsen Meyer.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt fremlagde et under Sundhordlehns Jurisdiction d: 18de f: M: optaget Thingsvidne, som han begjerede Tiltalte forelæst.

  Defensor mødte og reserverede det fornødne.  Thingsvidnet vedhæftes Acten.

  For Tiltalte blev oplæst bemeldte Thingsvidne, hvorved han ikke havde noget at anmærke, undtagen at han i eet og alt henholder sig til sine forhen afgivne Forklaringer.

  Actor begjerede Anstand til Fredagen d: 10de d: M:  om Formiddagen Kl: 10 ½, for da at slutte Sagen, da han, formedelst andre Forretninger ikke havde Tid dertil førinden bemeldte Dag.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte blev Laugrettet leveret for at føres tilbage i Arrest.

                                  Lars Blix de Fine        Christie          Anfin Olsen

 

 

Sam/m/e Dag og Sted  \Form: Kl: 11 1/2/  continuerede Justits Sagen Foged Bøgh som Actor, contra Synneve Christensdatter

 

1813: 177

 

lille Sangolt. og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de sam/m/e Laugrettes- og Meddomsmænd som forhen.

  Defensor  Procurator Hjorth Stuvitz  mødte og fremlagde den af ham forhen berørte under 11te Aug: sidstleden udfærdigede skrivtlige Indvarsling til Ingebricht Sangolt, med flere. Han tilkjendegav derhos, at have til i Dag ladet tilsige bemeldte Vidne at møde, om han maatte være frisk, og da Vidnet nu er tilstede, begjerede han ham afhørt ligesom de d: 18de f: M: examinerede Vidner.  Bemeldte Stævning indtages  saaledes lydende: #

  Actor mødte og reserverede det fornødne.

  Derpaa mødte

            5te Vidne  Ingebricht Simonsen store Sangolt, som i Henhold til hans forhen aflagte Eed i Sagen, forklarede:  til 1ste Qv:  at det regnede om Formiddagen den Tid, han, som omvidnet, mødte Tiltalte ude paa Marken, men at det var opholdt at regne den Tid, han fandt Barnet.   til 2den Qv:  Undertiden plejede Tiltalte  og undertiden andre af Huusfolket, som det kunde falde sig, at lukke Faarene ud; men dette plejede altid at skee tidligt om Morgenen saasnart som Folkene vare {lukkede ud} \staaede op/. Da Vidnet mødte Tiltalte paa Marken om Morgenen, saae han, at Faarene gik ude paa Marken.  Dimitteret efter at have hørt disse Svar oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

  Defensor fremlagde Indlæg, af Dags Dato, hvortil han henholdt sig og indlod Sagen til Dom.  Indlægget lyder saaledes: #

  Actor henholdt sig til sit forrige og benægtede alt ubeviisligt, anført af Defensor.

Eragtet:

denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

                                                                    Christie

                          Lars Blix de Fine                                         Anfind Olsen

                         Anders Olssen                                              Anders Axselsen

 

 

Aar 1813  d: 10de September om Formiddagen Kl: 10  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2de sam/m/e Laugrettesmænd som i sidste Møde.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt tilkjendegav, at han ej endnu havde modtaget de omhandlede Thingsvidner, hvorfor han begjerede Udsættelse til Torsdagen d: 23de d: M:  om Formiddagen Kl: 9.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz, mødte og reserverede det fornødne,

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

 

 

Sam/m/e Dag og Sted continuerede, i Overværelse af de sam/m/e Laugrettesmænd, Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor, contra Jan Nielsen Meyer.

  Actor mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig  samt fremlagde Indlæg, af 9de d: M:, hvori Sagen indlades til Dom.  Indlægget lyder saaledes: #

  Defensor, Toldprocureur Rogge, mødte og begjerede Sagen udsat i 8 Dage for at frem/m/e det

 

1813: 177b

 

fornødne til den Tiltaltes Forsvar.

Eragtet:

Anstand bevilges til Tiirsdagen d: 21de d: M:  \Form: Kl: 9/, som den den første for Retten belejlige Tid.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                              Lars Blix de Fine          Christie            Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 21de Septenber om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh som Actor contra Jan Nielsen Meyer  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2 sam/m/e Laugrettesmænd, som i sidste Møde vare tilstede.

  Den Tiltalte var løs og ledig tilstede.

  Defensor, Told Procureur Rogge, mødte og fremlagde Indlæg, af dags Dato, hvori Sagen indlades til Dom.  Indlægget indtages  saalydende: #

  Actor Foged Bøgh mødte og henholdt sig til sit forrige og vedblev at indlade Sagen til Dom.

Eragtet:

Denne Sag optages til Kjendelse eller Dom.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                               Lars Blix de Fine          Christie           Anfin Olsen

 

 

Aar 1813  d: 23de September om Formiddagen Kl: 9  continuerede i Sorenskriverens Boepæl i Bergen Justits Sagen Foged Bøgh, som Actor contra Lars Jacobsen Lysevold, og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  i Overværelse af de 2de eedsvorne Laugrettesmænd Lars Blix de Fine og Anfind Olsen.

  Actor Foged Bøgh mødte og fremstillede den Tiltalte løs og ledig i Retten  samt fremlagde det fra det Bergenhusiske Regiment reqvirerede Thingsvidne, optaget d: 23de August 1813, hvilket han begjerede forelæst den Tiltalte.  Thingsvidnet vedhæftes Acten.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz mødte og forbeholdt det fornødne.

  For Tiltalte blev oplæst det fremlagte Thingsvidne, hvorved han ikke havde noget at erindre.

  Actor fremlagde dernæst en til i Dag udtagen Vidne-Stævning, {lovlig} dat: 20de d: M:  og lovlig forkyndt, hvorhos han begjerede Vidnet Jacob Michelsen Heldal paaraabt og afhørt, om han har tilbragt Tiltalte i Arresten nogle Kugleforme, hvad Tid og efter hvis Forlangende, samt, om han ellers veed noget til Sagens Oplysning?   Stævningen indtages  saaledes lydende: #

  Derefter fremstod

            19de Vidne  Jacob Michelsen Heldal, 18 Aar gam/m/el, Tiltaltes Brodersøn. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han, efter 18de Vidnes Begjering, ved Pintsetider d: A: bragte Tiltalte i Arresten de 2de i Retten fremlagte Kugleforme, hvilke nu bleve Vidnet foreviiste og af ham gjenkjendte for at være de sam/m/e. Han veed ej andet end at Formene vare hans Fader tilhørende; men han har hørt, at hans Fader forhen skal have kjøbt den ene af Tiltalte. I øvrigt veed han ikke at Tiltalte har overladt Patroner til andre end de Personer, som under Sagen have oplyst at have faaet saadanne  og hvilket Vidnet, først efterat Sagen begyndte, har hørt. Han har ogsaa for henimod 5 Aar siden seet endeel Patroner, som Tiltalte skal have overladt hans Fader og Broder Lars, men han kan ej opgive Antallet.  Mere vidste han ikke til Oplysning.  Hans Forklaring blev ham

 

1813: 178

 

forelæst, han vedstod dens Rigtighed, bekræftede den med Lovens Eed  og blev dimitteret.

  Actor begjerede Anstand til Tiirsdagen d: 28de d: M:  om Formiddagen Kl: 9  for at frem/m/e det videre fornødne  og, om mueligt, at slutte Sagen.

Eragtet:

den begjerte Opsættelse bevilges.

  Arrestanten blev Laugrettet overleveret for at føres tilbage i Arrest.

                               Lars Blix de Fine         Christie          Anfin Olsen

 

 

 

Aar 1813  d: 23de September om Formiddagen Kl: 10  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig, Sorenskriver Christie  med de 4 eedsvorne Laugrettes og Meddomsmænd Lars Blix de Fine, Anfind Olsen, Jørgen Ellingsen og Ole Rasmussen, for at behandle en af Procurator Lassen, efter Amtets Ordre, paastævnt Justits Sag mod Thorsten Ellingsen Schutle for begaaet Qvæg-Tyverie paa Marken, m: v:.

  Procurator Lassen mødte og fremlagde  1. Rettens Stævning, af 4de d: M:, til i Dag, lovlig forkyndt,  og 2. det ved Wosse Sorenskriveries Jurisdiction optagne præliminaire Forhør, af 28de f: M:, hvorpaa er tegnet Amtets Actions Ordre, af 1ste d: M:; hvorefter han fremstillede den Tiltalte løs og ledig for Retten og udbad sig denne Forhøret forelæst.  Stævningen indtages  saaledes lydende: #   Forhøret vedhæftes Acten.

  Defensor, Procurator Hjorth Stuvitz mødte, ifølge Amtets paa Forhøret tegnede Ordre, og reserverede den Tiltaltes Tarv.

  Stævningen \og Actions Ordren/ blev oplæst for Tiltalte, der fremtraadte uden Baand og Tvang. Ligeledes blev for ham oplæst det fremlagte Præliminair Forhør. Tiltalte vedstod Rigtigheden af hans under Forhøret afgivne Forklaringer, med den Forandring, at han ikkun tjente i eet Aar hos Falch, paa Nyegaard.

  Dernæst fremstod den Bestjaalne Knud Nielsen Waxdal. Hans Forklaring under Præliminair forhøret blev oplæst for ham og han vedstod den i det hele. Han tilføjede, at Koen var hans egen Hjemfødning, at den er ham mod hans vidende og Villie fratagen ude i Udmarken, og at han endnu ikke havde faaet den tilbage fra Woss, da den skal være bleven syg.  Dimitteret.

  Derefter fremstod som

            1ste Vidne  Elling Møller Falch, 48 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at Tiltalte har tjent hos Vidnet i eet Aar paa Nyegaard, og at han, efter Opsigelse, kom af sin Tjeneste ved Paaske Tider f: A:  I sin Tjeneste {forøvede} \viiste/ han ingen Utroeskab, og Vidnet veed ikke at han forhen eller siden har begaaet Tyverier eller andre Forbrydelser.  Videre veed Vidnet ikke til Oplysning.  Hans Forklaring blev oplæst for ham; han vedstod dens Rigtighed, bekræftede den med Lovens Eed  og blev dimitteret.

            2det Vidne  John Nielsen Sæterdal eller Sædal, 30 Aar gam/m/el.

 

1813: 178b

 

Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han ikke kjender Tiltalte videre, end at denne, for henved 4 Uger siden, kom til Vidnet paa Sæterdalen og tilbød sig at arbejde for Vidnet, samt at Tiltalte arbejdede hos Vidnet i 2 Dage for Kost og Dagleje, og derefter rejste bort  da Vidnet ej havde mere Arbejde for ham. Vidnet savnede intet, som han kan have Tiltalte mistænkt for at have stjaalet, og han veed heller ikke om Tiltalte forhen har begaaet Tyverie eller andre Forbrydelser. Han forlangte ikke af Vidnet at faae Mad til Kjøbs den Dag han rejste bort  \ej heller forhen/; men Vidnet troer han havde Penge, da \han/ forlangte at faae en 100 rdr Seddel vexlet.  Denne Forklaring blev oplæst for Vidnet, som vedstod sam/m/e, og tilføjede, at han ikke kunde mærke at Tiltalte var syg i de 2 Dage denne arbejdede hos ham. Han bekræftede derpaa sin Forklaring med Eed  og blev dimitteret efterat han havde declareret, at han ikke troer, at Tiltalte vilde paa Sæterdalen have kunnet faae til Kjøbs Mad til Føde for sig paa Vejen naar han rejste derfra.

  {Actor frem} Tiltalte benægtede at have havt nogen 100 rdr Seddel da han var paa Sæterdalen. Han sagde ogsaa at han ej kunde huske at have talt om at vexle nogen saadan Seddel. Videre forklarede han, at han ikke forlangte Mad til Kjøbs hos andre, end hos en Huusmandskone, i Nærheden af Sæterdalen, hvilken Kone sagde, at hun ej kunde sælge ham Mad.

  Actor fremlagde det i Præliminair Forhøret ommeldte Strilabøtte, og den hos Tiltalte fundne Tegnebog, med 45 rd D: C: i, samt Tollekniven og et nyt blaat og rødt Halstørklæde.

  Tiltalte tilstod at det fremlagte Strilebøtte var det som han stjal, med Røm/m/e i paa Waxdals Stølen. Tørklædet sagde han at have kjøbt hos en frem/m/ed Karl paa Woss. Pengene har han samlet Tid efter anden af sin Løn og Arbejds Penge.

  I Retten fremstod

            Anders Johannesen Waxdal, som angav sig at være 55 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at hans Datter Guri Andersdatter, som passer hans Creature paa Stølen, har sagt ham, at \for omtrent 4 Uger siden/ Dørren til Sæterhuset sam/m/esteds var bleven brækket op en Dag {imellem} efterat hun var gaaet bort derfra om Morgenen  og førend hun kom dertil om Aftenen, samt at der var bortstjaalet nogle Lepser Brød og lidt Røm/m/e samt et Strilebøtte, hvilket sidste stod udenfor {Huset} \i Gangen/ og tilhørte Marthe Nielsdatter Waxdal. Brødet og Røm/m/en tilhørte Comparenten, og han troer ej at det var mere end 5 Lepser Brød. Det kunde \ tilsam/m/en / være værd circa 1 rbdr 2 mrk; men Comparenten renoncerer paa Erstatning derfor. Det Stjaalne kom bort mod Comparentens Vidende og Villie. \Der var ingen Folk i Sæterhuset da Tyveriet skeede/  Dimitteret efter at have hørt det foranstaaende oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

  Tiltalte tilstod, at han  Dagen forinden han stjal Koen, var oppe paa Waxdals Stølen  og at han, midt om Dagen, da ingen Folk vare tilstede, tog Krampen fra Laasen for Sælsdørren og gik \ind/ og tog de omforklarede 5 Lepser Brød og lidt Røm/m/e, samt det nu tilstædeværende Bøtte, der stod i Gangen udenfor Sæls-Stuen. Røm/m/en og Brødet har Tiltalte spiist op. Han har intet mod

 

1813: 179

 

den i Dag derpaa satte Værdie at erindre.

  Actor fremlagde derefter Tiltaltes Døbe-Attest, af 18de d: M:  fra Sognepræst Jersin.  Denne Attest indtages  saaledes lydende: #

  Foranstaaende Attest blev oplæst for Tiltalte, som erklærede, at den var ham angaaende  og ellers ikke havde noget derved at bemærke.

  Videre fremstod:

            Guri Andersdatter {3die} Waxdal, 23 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede hun{: at} sig aldeles ligesom hendes Fader Anders Johannesen Waxdal. Hun erklærede at Marthe Nielsdatter Waxdal er nyelig kom/m/en i Barselseng og sygelig  saa at hun ej kan møde; men Comparentinden kjender bestemt Strilebøttet og veed at det er hende tilhørende  samt hende mod Vidende og Villie frataget  tilligemed det øvrige; som blev Comparentinden eller hendes Fader frastjaalet.  Bøttet blev af Laugrettet taxeret for 16 s. rbpg: Navneværdie  og derefter udleveret Guri Andersdatter, paa Marthe Nielsdatter Waxdals Vegne.  Dimitteret efterat have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig sam/m/e.

  Actor begjerede Sagen udsat til Fredagen d: 5te Novbr: 1813, \Formiddag Kl: 10/  for at han imidlertid kunde faae de under Præliminair Forhøret afhørte Vidners Forklaringer beedigede ved Wosse Jurisdiction. Skulde han før bemeldte Tid erholde dette, da vilde han nærmere underrette Dom/m/eren derom, for at Sagen, i saadant Tilfælde, før kan vorde foretaget.

Eragtet:

den begjerte Anstand bevilges.

  Tiltalte blev Meddomsmændene udleveret for at føres tilbage i Arrest.

                                                                    Christie

                            Lars Blix de Fine                                      Anfin Olsen

                            Ole Rasmussen                                         Jørgen Ellengsen

 

 

 

Aar 1813  d: 24de September om Formiddagen Kl: 9  blev en Extra Ret sat i Sorenskriverens Boepæl i Bergen  og blev Retten bestyret af mig  Sorenskriver Christie, i Overværelse af de 2 eedsvorne Laugrettesmænd Anfind Olsen og Jørgen Ellingsen, for, efter Klage af 19de d: M: fra Kjøbmand Albert H: Krohn, at optage Forhør betræffende at Reyert Johnsen Aasen skal have stjaalet et Faar paa Marken.  Til dette Forhør var af Dom/m/eren, under 20de d: M:, udstedt Indkaldelse.  Krohns Klage og bemeldte Indkaldelse indtages her  saaledes lydende: #

  Klageren mødte. Klagen blev for ham oplæst og han vedblev sam/m/e i det hele.

  Dernæst fremstod \løs og ledig/ den Anklagede, som angav sig at hedde Reyert Johnsen, at være 45 Aar gam/m/el og Forpagter paa Pladsen Tvedte-Aasen. Han forklarede at han er født paa Gaarden Saarem i Gloppens Præstegjeld i Nordfjord, hvor hans Forældre John Erichsen og Else Reyersdatter vare boesatte Bønderfolk. Indtil sit 22de Aar var Inqvisiten hjem/m/e hos sine Forældre. Han blev derpaa indcom/m/anderet til Garnisonen i Bergen, hvor han forblev i 10 Aar til han havde udtjent. Derefter tjente han hos nu afdøde Madame Turau i Bergen i eet Aar. Han givtede sig derpaa med hans endnu levende Kone Helene Paulsdatter, med hvem han har avlet 5 Børn, og har siden

 

1813: 179b

 

været Forpagter paa lille Bergen, hos Henrich Formann, i eet Aar, i Bagervogen, under Florvaag, hos Berent Frøchen, i 3 Aar, paa Herløe, hos Assessor Krüger, i 3 Aar, {og} paa Øvre-Eyde, hos Jonas Heldt, i 3 Aar, og endelig  paa Houland i et halvt Aar  samt paa Tvedte Aasen i 1 ½ Aar.  Klagen og Indkaldelsen blev oplæst for ham, og han tilstod at han 14 Dage før sidstleden Tiirsdag blev vaer at der holdt sig endeel Ravne et Par Rifle-Skud udenfor Tvedte-Aasens Bøegjerde. Han gik da med sin Kone derhen og fandt et Faar liggende dødt. Hovedet og Halsen var afædt af Rovdyr, og Hjertet var ligeledes udrevet. Inqvisiten tog Faaret hjem til sig, og da han fandt at Kjødet var {ubeskad} ufordærvet flaaede han Faaret og saltede Kjødet ned. Skindet har han endnu og Kjødet ligeledes. Han saae ikke at der var noget Mærke paa Faaret da Hovedet var afædt. Inqvisiten vidste at det ikke var hans eget Faar, da han ej savnede nogen af sine; men han vidste ikke hvem det tilhørte. Sam/m/e Dag som Inqvisiten fandt Faaret, kom Klagerens Dreng Gjerdt op til Inqvisiten og spurgte, om ikke denne havde faaet et frem/m/ed Faar hjem med sine Faar?  Inqvisiten svarede, at der ikke var kom/m/et noget frem/m/ed Faar hjem med hans; men han talte intet om det Faar, han havde fundet, efterdi Gjerdt ikke spurgte om noget dødt Faar. Næste Dag kom Ole Grønstølen, dennes Datter, og Klagerens Dreng Gjerdt til Inqvisiten og spurgte om han ikke havde fundet et Faar dødt i Udmarken?  hvorhos Ole Grønstølen sagde, at han havde seet Inqvisiten bringe det hjem fra Udmarken, og at der havde været en Mængde Fugle omkring sam/m/e. Inqvisiten sagde dem strax, at han Dagen forhen havde fundet Faaret, og han viiste dem Skindet og tilbød dem at vise dem Kjødet, som han sagde at have saltet ned. Aarsagen, hvorfor han nedsaltede Kjødet, var for at conservere det til Ejermanden, da det ikke kunde holde sig uden Nedsalting i den Varme, som den Tid var. Inqvisiten talede ikke med andre Folk den {første} Dag, han fandt Faaret, og har derfor heller ikke fortalt det til Nogen. Grunden til at Inqvisiten ikke den første Dag fortalte Drengen Gjerdt at have fundet Faaret, var, at Gjerdt blot spurgte om et levende Faar. Faaret var af spansk Race; men Inqvisiten benægtede at være vidende om, at Klageren havde Faar af den Race. Inqvisiten benægtede, at han nogensinde har begaaet Tyverie eller andre Forbrydelse. Han gik sidste Gang til Alters i Domkirken i Bergen ved St: Hans Dags Tider dette Aar.  Anden Forklaring var ikke af Inqvisiten at erholde.  Denne Forklaring blev for ham oplæst, og han vedblev sam/m/e.  Dimitteret til videre.

  Derpaa fremstod som

            1ste Deponent  Gjerdt Hansen Fæm/m/eland, 40 Aar gam/m/el, tjenende hos Klageren paa Fjøsangerhougen. Efter Formaning

 

1813: 180

 

til Sandhed forklarede han, at Ole Grønstølens Datter kom til Deponenten en Tirsdag, 14 Dage før sidste Tirsdag, og sagde, at Krohns Faar vare blevne jagede fra Bøen paa Tvedte-Aasen, og at Forpagteren Reyert havde baaret hjem et Faar dødt Aftenen tilforn. Deponenten gik sam/m/e Dag op til Anklagede, og spurgte denne, om han ikke havde seet Krohns Faar  eller om disse havde været paa Bøen hos ham?  hvilket Anklagede benægtede. Deponenten sagde til Anklagede, at der var bortkom/m/et 2 af Krohns Faar; men Anklagede talede ikke om at han havde fundet noget frem/m/ed Faar. Næste Dag gik Deponenten med Ole Grønstølen og dennes Datter op til Anklagede og spurgte, om han ikke Mandagen forhen havde hidset Hunden paa Klagerens Faar?  Anklagede sagde ney dertil, men hans Kone sagde at hun havde gjort det, da Faarene vare komne ind paa deres Bøe. Ole Grønstølen spurgte derpaa Anklagede, hvor der blev af det Faar, som en Mand Dagen forhen bar hjem til Tvedte-Aasen?  Anklagede tilstod da strax, at han Dagen før havde fundet et dødt Faar, hvoraf Hovedet og Halsen var afædt, samt at han havde nedsaltet Kjødet. Anklagede viiste dem Skindet, og det var tydeligt at see paa Skindet at Hovedet var afrevet, og der viistes nogle Hul i Halsen, som om de vare bidte deri. Anklagede viiste ogsaa det Sted i Udmarken, hvor Faaret skulde være fundet; og sam/m/esteds laae nogle faa Dotter Uld, og der viistes lidt Blod. Anklagede sagde, at Faaret hængte fast mellem en Steen efter det ene Bagbeen; og der var virkelig paa Stedet en saadan flad Steen, hvorimellem Faaret {h} kunde have hængt fast efter Benet. Faaret, som kom bort, var mærket i Øret; men Hovedet fandtes ikke paa Stedet eller i Nærheden deraf. Deponenten veed ikke om Anklagede kjender Klagerens Faar eller Mærker. Da Anklagede tog Skindet frem for at viise Deponenten sam/m/e, gik han over Høestaalet ind i et lidet mørkt Kam/m/er, hvor han havde det forvaret. Anklagede tilbød Deponenten at see Kjødet.  I øvrigt veed Deponenten ikke at Anklagede tilforn har forøvet Tyverie eller andre Forbrydelser.  Mere vidste han ikke at oplyse.  Dimitteret efter at have hørt sin Forklaring oplæse og vedkjendt sig dens Rigtighed.

            2den Deponent  Ole Olsen Grønstølen, 59 Aar gam/m/el. Efter Formaning til Sandhed forklarede han, at han hjem/m/e paa Gaarden Grønstølen saae, at Klagerens Faar vare komne ind paa Tvedteaasens Bøe den \omforklarede/ Mandags Aften, og at et!! (en) Hund blev hidset paa dem og jagede dem af Bøen ud i Udmarken. Næste Morgen saae Deponenten ligeledes hjem