Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 36  1751-1755  for Sunnhordland

Året 1755

 

 

 

(1755: 232)

 

Anno 1755  d: 23de Aprilj  blev Retten til følgende Siuns og Besigtelses Forretnings foretagelse og fuldførelse Sadt paa Halsnøe Closters Hoved Gaard  liggende paa Halsnøen udi Fieldbergs Præstegield  Schaanevigs Skibredde  og det udi Anledning af Fogden  Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad

 

1755: 232b

 

Andreas Heibergs Skrefttl: Reqvisition under 24de febr: 1755  og der paa teignede Hans Excellence Høy Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Von Cicignons Naadige Bevilling af 25de dito, Og betient med eftterskr: af Sorenskriveren følgel: høybem:te Bevilling Opnefnte 6 Eedsorne Laug Rettes Mænd  Neml:  af Skaanevigs Skibrede  Christopher Pedersen Gielmervig, Ole Simensen Handeland, Ole Tielflaat og Christen Sunde,  Samt af Fieldbergs Præstegield  Peder Kiellesvig og Jacob Sæbøe,  alt eftter udsettelse fra den Rette Tægte Dag Nestl: 14de i denne Maaned  da denne Forretning ej formedelst Stormvinde som hindrede Itzige Foged  Welædle Andreas Juel fra at kunde Sistere Sig paa dette Stæd, kunde foretages  uagted Rettens Middel samme tiid  fordie De boer ej langt herfra og derfor af det haarde Veir da var  ikke blev Formeent at Comparere, her hafde indfundet Sig.   den allegerede Reqvisition og Resolution blev Saa først for Retten oplæst.

  Hr: Kammer Raad Heiberg lod dereftter tilføre  at da Hand har været foraarsaget til det i Reqvisitionen anførte at Bevisliggiøre  at indkalde Endeel Vidner ved et Skrefttl: Stefnemaal af 12te passato  som blev i Rettelagt og oplæst.   Saa begierede Comparenten Heiberg at De indstefnte Vidner som nu møder maatte Eedfæstes at giøre Deres Sandfærdige Forklaring ved Forretningen  og at Svare til De Qvæstioner som Dennem af Retten kand blive foresadt eftter begge Parters forlangende.   ydermere i Rettelagde Hr: Kamer Raad Heiberg een af Hr: Sorenskr: Randulf med sine Laug Rettes mænd d: 13de Martj 1733 holdte Besigtelse Forretning ofver Halsnøe Closters Hoved Gaards Huuser  da Hand  neml: Fogden Heiberg  Gaarden skulle tiltræde  hvilken Forretning Comparenten Sagde at være gandske ueftterretlig og passioneret, Endeel i henseende til at derudi er anførdt at Comparenten var nerværende ved Forretningen  da Hand dog icke kunde Arrivere til Stædet formedelst Storm og uveir førend den anden Dag  da Sorenskrifveren næsten hafde Slutted Forretningen  hvilket Hand med de da værende Laug Rettes Mænd som end nu lever, kand Bevisliggiøre,   for det 2det  eftterdi der ikke er nogen Regulairité i Forretningen  men Sprunget fra et Huus til et andet   og for det 3die  eftterdi Forretningen udtrykkel: udviiser at Sorenskr: Randulff  som forige Foged Ohnsorgs Cautionist  har været meget passioneret, hvilket i Særdeleshed kand fornem/m/es i Forretningen pag: 3  hvor Hand anfører at Een Huuse Waanings Bord Tag var gandske forraadnet  og dog ikke anført mere end ½ Tølt Bord til forbedring  og paa sam/m/e pag: anfører Hand ikkun 2de Mænds Arbeids Løn i 3de Dage at Bordtæcke og TagTække begge de 2de Stoere Huuse Waaninger  med meget mere som ville blive for vitløfttig at opreigne;  bem:te Forretning bliver da ved denne Forretning til eftterretlighed i fornødne tilfelde.   Hr: Kammer Raad Heiberg Sagde ydermere  at omendskiønt Hand  da den i Rettelagde Forretning var passeret, hafde haftt allerstørste føye sam/m/e ved indstefning for Laugmanden at paa-anke og faae underkiendt  Saa dog siden Comparenten forud Saag at der indtet var at faae hos Hands Antecessor  Fogden Adam Levin Ohnsorg  enten for Huusernes stoere brøstfeldighed eller Saadan/n/e giørende Omkostninger  eftterdie Hand  Neml:

 

1755: 233

 

Ohnsorg  blev skyldig een Anseelig Summa til Deres Maj:ts Cassa for haftte Oppebørsler  som til dels af Cautionisterne maatte betales  og hvoraf endnu Rester til Deres Maj:ts Cassa omtrent 1300 rdr:, Saa var Hand nødtvungen at lade det derved beroe  og loed allene til Slutningen af Forretningen anføre at Hand maatte lade Besigtelse Forretningen ankom/m/e paa Sorenskr: og Mendenes Ansvar.

  Fogden  Welædle Andreas Juel  som til denne af Høy Øfrighed Bevilgede Forretning var tilstæde, maatte declarere   1te  at uagted at Hannem ikke om det i Rettekomne Stefnemaal til nogen Vidners førning ved denne Forretning har været bekiendt, Saa dog alligevel vedtog Hand sam/m/e, men med sin Reservation af Contra Qvæstioner og Exceptioner i fornøden tilfælde, og dernest hvad angaar den i Rettekomne Forretning  der forhen her paa gaarden er passeret i Aaret 1733  der betitles med passioneret og ueftterretlig med videre, Saa maatte Hand Sige at dette herved lidet vedkom, Thi den eeniste Wei, naar imod den noget hafdes at Sige, var ved Ober Rett at faae forandret  og der for altsaa nu maae passere for usvæcket og til denne Forretning blive een grund Regul!! (grundRegul), Hannem er det allene om at giøre at gaard og Waaninger nu nøyagtig bliver Besigtigede og Deres tilstand fuldkomen beskreven, Samt derved Taxeret hvad Deres Reparation vil komme til at staae   Reserverende Sig og i øfrigt ved denne Forretning at paastaae {og} See Taxeret {den gandske} alle de paa gaarden befindende Huuse i den Stand same nu befindes udi, Saa og Skiønnet hvorvit same til nogen bestandighed kand Repareres eller ikke.

  Hr: Kammer Raad Heiberg lod tilføre at det vil ankomme paa Sorenskrifveren hvorvidt Hr: Fogden Juels Siste proposition kand med forsvar følges eller frafaldes.

  Parterne begierede at med Forretningen maatte {giøres} fortfares  og bad Hr: Kamer Raad Heieberg iligemaade at Vidnerne maatte eftterspørges og Eedtages.

  De udi Stefningen anførte Vidner mødte alle for Retten og aflagde Eed derpaa at De ved denne besigtelses Forretningen vil vidne og udviise hvad Dennem er bekiendt og De til oplysning veed at oplyse.

  Dereftter begierede Hr: Kamer Raad Heiberg at Forretningen maatte begyndes og Continueres i den orden som Reqvisitionen giver Anledning til, Saaledes at hvad Comparenten hafver anvent paa hvert af gaardens Huuse i bekostning maatte efttersees  anføres og Taxeres, desligeste at den endnu derpaa befindende Brøstfeldighed iligemaade vorder eftterseet og Sadt for een billig Taxt paa.

  Dernest blev med Besigtelsen giort anfang  da Clostergaardens Huuser fantes i følgende tilstand.

  Den Stoere Huse Waaning  som eftter den producerede Besigtelses Forretning er anført for at Staae paa den Søndre og Nordre Side, som Retten befant at staae eftter længden i Ost og Væst  Mens i Bredden i Sør og Nord, bestaaende af een Stoer Stue med 2de af Panelede Kammere, een Daglig Stue med 2de Smaae af Panelede Kamere, et Kiøcken med 2de Smaae af Panelede Spis Kamere, een Vadsker Sval uden for Kiøckenet  og een Gang fra bem:te Waaning ud til Borge gaarden, Samt under Stoer stuen Een Muret Kielder med afdeeling,  Paa denne Huuse vaaning er af Hr: Kammer raad Heiberg anvendt følgende beckostninger  Nemlig eftter de 2de Vidner Jens Alne og Aslack Førdes forklaring paa Stoer Stuen dette eftterskrevne:  1te  af panelet omtrent 3de aar eftter Kammer raadens anckomst her til Stædet  2de Seng Kammere med Fyllings dørre og trøck Laase,  derpaa beckosted eftter Laugrættes skiøn.  3 tylter Kiøbmands Bord  6 al: lang  à 3 Mrk: 8 s:, er 1 rd: 4 Mrk: 8 s:,   2de Fyllings Dørre à 4 Mrk: 8 s:  er 1 rd: 3 Mrk:   3 Trøcklaase à 4 Mrk:  er 2 rdr: 0 Mrk:   Arbeids Løn for Panelingen og Dørgerigter  item Jern hengler!! (hengsler)

 

1755: 233b

 

Til Dørene  1 rdr: 4 Mrk:   Malet Stuen \og Kamerne …./ med RødsLiim Farve  1 rdr: 3 Mrk:,   I stoer Stuen \og Kamerne/ fandt Rætten i Nydt blye indlagt 7 Vinduer  à 2 Mrk:  er 2 rd: 2 Mrk:   Er saa de paa denne Stoer Stue af Hr: Kammer raad Heiberg anvent beckostninger i alt 10 rd: 4 Mrk: 8 s:     Fogden Hr: Juel  eftter at den af Hr: Kammerraad Heiberg udi denne Stue anvendte beckostning saaledes er vorden Taxeret  som den tiid da sam/m/e kand være forferdiget, Saa bad hand nu at Rætten ville tage den gandske Stue udi øyesiun  dens Loftt, Vegger, Vinduer og foran anførdte Paneling, Dører og Videre, samme nøyagtig beskrive udi hvad tilstand for nærværende tiid befindes, hvad Reparation derpaa udfordres, Saaledes som samme kand agtes at være vedvarig, og samme Reparation Saaledes at Taxere, som de Selve derfor vil være ansvarlig.   Udi Daglig Stuen fandtes ved Hr: Kammer raad Heibergs anckomst her til Stædet eftter forbemelte 2de Vidners  saa og Vidnet Peder Bioes forcklaring  8te Enckelte smaae \dobbelte/ Vinduer i 2de Fag, i stæden for de 2de Fag større og bedre Vinduer indfatted udi blye Hr: Kammerraad Heiberg  formedelst de forige vare uduelige, derudi af nye har beckosted, {de forige 8te Enckelte,}  desligeste sagde ben:te Vidner at i daglig Stuen har Hr: Kammerraaden ladet beckoste 2de Fyldings dørre med inde Laaser og nøgler for hands tiid \derudi/ af panelene 2de Kammere, item under Bielckerne eller Loftted ladet legge nye Himling, saa og lagt nyt gulv oven paa det forige gamle  som var utedt og aabent, og endelig ladet med \brun/ RødsVand eller Liim Farve Male ernevnte Stue,  hvilcke forskrevne Daglig Stuens beskostninger af Laugrætted Saaledes blev Taxeret.   Nemlig  de 2de Fag eller 8te nye Vinduer med Vindues Poster og Karmer {for} samt Rammer og beslag og Arbeids Løn  à 1 rd:  er 8 rdr:   De 2de Fyllings Dørre med sine Laaser, hengler!! og Dørgerigter  for 2 rdr:   Hr: Kammerraad Heiberg sagde at disse 2de Døre har kosted Ham 3 rdr:,   Himlingen eller apanelingen under Bielckerne  bestaaende af 3 tylter og 8te Kiøbmands Bord  à tylten 3 Mrk:  er 1 rd: 5 Mrk:, samme at Pløye og Høvle  à tylt 1 Mrk: 8 s:, er 5 Mrk: 8 s:,  Spiger til samme kosted 2 Mrk: 4 s:  \i alt 3 rd: 12 s:/   Gulvet bestaaende af ligesaa mange Bord og Spiger  og ligedan Arbeids Løn  Taxeret ligesaa for 3 rd: 12 s:   Malingen i alt for 1 rdr:   Daglig Stuens beckostning er da 17 rd: 1 Mrk: 8 s:     Eftter Næst forbemelte 3de Vidners forcklaring har Hr: Kammerraad Heiberg omtrent 5 aar siden ladet nedlegge ovenpaa det gl: gulv i Kiøckenet  som var aabent og brøstfeldig  et nydt Gulv,   de sagde ellers at den Skaarsteen som tilforn stoed i Kiøckenet  treckede saa slet at naar derpaa lagdes Ild  falt Røgen i Kiøckenet og andre omkringværende værelser, hvorfor Hr: Kammer raaden omtrent 6 aar siden maatte lade sam/m/e til Mantelen nedrive  og igien paa een bedre maade opmure  hvilcket alt eftter Laug rættes skiøn har kosted  Nemlig,  Gulvet  hvorunder findes 3 ½ tylt Kiøbmands Bord  med Spiger, Arbeids Løn og Kosthold kosted 2 rd: 4 Mrk: 6 s:   Skaarsteenen at opsette  i alt 10 rdr: 1 Mrk: 8 s:,  Thj bliver de paa Kiøkenet anvente Meliorationer ialt 12 rd: 5 Mrk: 14 s:     Hr: Kammerraad Heiberg sagde at hand vel har beckosted i Kiøckenet Tin recker og Tinhylder  ligesaa et Vindue  mens saadant vil hand inted reigne.    I det bæste Spis Kammer i Kiøckenet sagde Hr: Kammer raaden  som og Saaes for øyne  \at have beckostet/ nye Vindues Karmer, nye Retter bencker og Tin hyller og Reoller, hvormed hand {hand} icke ville opholde Rætten eller derover forlange nogen Taxt.    Angaaende Taget paa denne Huusevaaning  da forklarede de 3de Vidner Anders Toftte, Siur Bioe og Ole Dommesnæs at Hr: Kammer raad Heiberg omtrent et aar eftter hands anckomst til dette Fogderie, var nød til at legge nye Teigl Stene, Sue Tag og legter der paa  samt Sperrer og Vandrender  med videre behøvende Bindings værck under Taget, eftterdi det ved hands anckomst derpaa befindende

 

1755: 234

 

Næver og Jord Tag var af ælde og Forraadnelse saa total Ruineret at det ej kunde Repareres,   End videre forcklarede vidnerne  at da det gl: Tag blev afreven  var de saa kaldede Stavlejer  hvorpaa Sperrerne ligger  saaledes forskiøt at de ville falde ud, hvorfor hand maatte med Skrue arbeide Tvinge dem tilbage og fæste dem mod (med?) bielcker og Jern Bolter,  hvilcken Tagets Reparation Laugrætted ansaag at have kosted som følger.  33 Tylter Bord à 2 Mrk: 4 s:  er 12 rd: 2 Mrk: 4 s:,  2 ½ Tylt Sperrer à 2 rd:  er 5 rdr:,   det andet smaae Træværck under Sperrerne derudi indbereignet.   For at med Skruver at tilbage drive de udskudte Stavlejer og samme med Bielcker og 6 Jern Bolter at belegge  4 rdr: 3 Mrk:   Til Panner paa Vaanehuuset med tilbyggede vasker Sval er medgaaet eftter udreigning 3650 stkr:  som Considereres à Tusinde med Føring 8 ½ rdr:, til 31 rdr:   Under Ern:te Panne Steen findes lagt 12 tylter eller 360 smalt Hundrede Lægter  à Hundred 1 rd:  er 3 rdr:,   1080 Spiger til Lægterne for 2 rdr: 1 Mrk: 8 s:   Arbeids Lønen for med Sperrerne  underbindingen  Sue taget og Panderne at paalegge, tilstod de 3de Vidner Anders Toftte  Peder Bioe og Siur Dommesnæs at have af Hr: Kammerraad Heiberg  den tiid de det som melt paalagde, nødt til sammen paa deres egen Kost 9 rdr:  Tagets beckostning er saa tilsammen 67 rd: 12 s:   Bord klædningen eller Bord tæckningens beckostning med Bord og oplængers anskaffelse med videre  inbereignet arbeidsløn for {da} i alt med taget 19 rd: 1 Mrk:     Hr: Kammerraad Heiberg sagde  at omendskiønt hand ogsaa har beckosted Malning af brunrød og Tran paa Bord klædningen om det heele Huus  saa og beslag med hengsler og Kroger paa alle Lugerne eller Vindues Skudderne  saa dog siden Malningen i særdeleshed paa den Søndre Siide nu er meget forandret  og der og var nogle hengsler og Kroger i de gamle Vindues Skudder da hand kom til gaarden, Saa ville hand ej derover giøre nogen bereigning.   Næst forbemelte 3de vidner forcklarede  at den af Hr: Kammerraad Heiberg omckring forbemelte Vaaning beckostede bordklædning var gandske fornøden, og blev giort, eendeel der af omtrent et aars tiid eftter hands anckomst til Embedet, og Ræsten nogle faae aar dereftter, saasom den derpaa forhen staaende Bord klædning var ved Hr: Kammer raadens anckomst deels gandske Forraadnet og deels meget brøstfeldig.

  Formedelst afttenens paackomme ophæves Rætten til i Morgen.

 

Dagen næst eftter  som var den 24de Aprilj  blev den begynte Siuns og Taxations Forretning atter foretaget med de gaars dagen indførdte Laug rættes mænd paa bemelte Halsnøe Closters hoved gaard  og det i begge Parters overværelse.

  Hr: Kammer raad Heiberg forestillede at Siuns Mændene i hastighed har forbiegaaet udi deres Taxation over de anvente beckostninger paa den forbem:te Store Huuse vaanings forbedring  at Taxere de paa Huuset lagde Kiøler med sine Jern Anckere  saa og Skaringe Spigere baade til Sue Taget og Bord taget, hvilcket hand begiærede endnu maatte skee.   Laugrætted  i anleedning af næst forindførdte  efttersaag ovennevnte Kiøler  Jern Anckere med sine Spigere  samt de Spigere der findes udi Bord klædningen og Sue Taget, hvilcke de Taxerede  saasom  Anckerne i Tallet 24 med sine Spigere  2 rd:   200 Spigere i Bord klædningen og Sue Taget  à 20 s: [pr: hundre]  er 2 Mrk: 8 s:,  og Kiølerne  hvorudi er 2 tylter og 2 Bord  à 3 Mrk:  1 rd: 8 s:,   for samme at paalegge med Kosthold {foer}  3 Mrk: 4 s:  i alt 4 rd: 4 s:    Hr: Kammerraad Heiberg sagde ellers at hand paa dette Huuses forbedring og Reparation har anvent

 

1755: 234b

 

adskillige omckostninger som her ikke kand Specificeres  og at hand allene har begiæret Taxeret hvad som strax falder i øyne og end nu staar ved Magt  begiærede ellers at vidnerne maatte forcklare om det icke er dem bekient at dette Huus adskillige gange i Kammerraadens betienings tiid har taget stoer Skade af Storm og uveir  i særdeleshed paa Tagets Pander og Kiøler  og om icke same da strax af hannem igien er besørget Repareret;  de foranførdte vidner svarede at det er dem gandske vel beckient ej allene at de paa Closter gaardens Huuse befindende Pander  \Torve/ og andre Tager adskillige gange af Stercke Stormvinde er bleven bedervede og deels afrevne, men end og at Hr: Kammerraad Heiberg  hver gang saadan skade er skeed  saa straxens samme har ladet Reparere og i standsætte;    Endelig  og i anleedning af Reqvisitionen  begiærede Hr: Kammerraad Heiberg at vidnerne maatte forcklare hvad forskiel der er paa denne Besigtede Huuse vaaning nu  og da hand antog den, og det med et kort Svar hvad enten den nu er verre eller bedre   Rs:  at den er nu bedre end den var ved Kammerraad Heibergs anckomst, thj da var den saa slet at ingen brav Mand kunde eftter Deres skiøn boe derudi.   Forestaaende paa denne Huuse vaaning anvente beckostninger  saavidt nu kunde sees for øynene  udgiør den Summa 131 rd: 1 Mrk: 14 s:

  Een Stue ved forbemelte Huuse vaanings østre Siide  Muur- eller Muncke-Stuen kaldet  bestaaende af den Murede Stue med \et/ ved Siden af panelet Brendeveeds Kammer, og oven paa Loftted 2de nye afpanelede Kammere;  om denne Stue giorde de forandførdte vidner den forcklaring  at ved Hr: Kammerrad Heibergs anckomst til Fogderiet  var det derpaa værende Torve Tag tilligemed Troe Taget, samt Sperrer  Loftted  Bielckerne og Gulvet \saa/ gandske forraadnet og uduelig at inted i samme Stue fandtes tienlig  uden blot alleene Murene og Vinduerne, saa at alt hvis af Træe derudi findes  har velbemelte Hr: Kammer raad af nye  tilligemed Taget og desen Bolter etc:  beckosted, og blev samme {af Vurde} beckostninger af forbemelte Besigtelse Mænd eftterseede og Taxeret som følger.   Til Gulvet i forbemelte Mure Stue  6 Tylter Bord med arbeidsløn  3 Mrk: 8 s: pr: Tylt  er 3 rd: 3 Mrk:,   Himlingen eller Loftted i samme Stue  dertil medgaaet 12 Tylter og 4 Bord  à tylten indbereignet arbeidsløn 4 Mrk:  er 8 rd: 1 Mrk: 6 s:,   8 Bielcker i Loftted med arbeide  2 rd: 8 s:,   Een Trappe op paa Loftted  ialt for 1 rd:   Stav og Muurlejerne oven paa den Murede Væg  bestaaende af 4 Lange og 4 korte Træer  tilsammen 4 rd:   3de Knæer til størcke for Stavlejen paa den væstre siide, med 9 Jern Bolter udi  anseet med arbeidet for 3 rd:,   Til begge, eller 2de oven paa fornevnte Muur-Stue i brøsterne afpanelede Kammere er medgaaet 17 Tylter Bord  som med dets hevling og Videre arbeide ansættes pr: Tylt 4 Mrk:  er 11 rdr: 2 Mrk:;   Til dito afpanelede Kammere medgaaet omtrent 800 Spiger à 20 s:  er 1 rd: 4 Mrk:;   De for for!! dito Kammere anskaffede 2de Fyldings dørre  hver 4 Mrk:  er 1 rd: 2 Mrk:   4 andre smaae døre for 4re i det østre Kam/m/er afdelede Skabe  hver 1 Mrk: 8 s:, er 1 rdr:   Laas og beslag paa den østre Kammer-døer  3 Mrk:   Ligesaa for det væstre Kammer  eller dets dør  5 Mrk:   2de Vinduer med Rammer og Poster i det Væstre Kammer for 2 rdr:,   2de ligeledes udi det østre Kammer med Poster  Rammer og Videre for 1 rdr: 4 Mrk:,   2 smaae Vinduer i dito Væstre Kammer for 1 Mrk: 8 s:;   Til Taget, følgende  1 ½ tylt Sperrer med arbeids løn ved samme at øxe og nedlegge  2 rd: 3 Mrk:   Til Sue Taget er medgaaen 21 tylter og 4 Bord  som ansees af Verdie  indbereignet arbeidsløn  à tylt 2 Mrk: 12 s:  er 9 rd: 12 s:   Underslag under Sperrerne og opstanderværck i begge Kammerne  alt med arbeide  4 Mrk: 8 s:;   Paa Taget nedlagt omtrent 1512 Panner af Verdie  \med hiemførselen/  12 rd: 5 Mrk:   nock 144 lægter vurderet for 1 rd: 3 Mrk:   Til Bord klædningen i denne Stues 2de brøster, samt til Lugerne med Kølerne eller de Bord hvor Panderne er hæfted udi, er i alt medgaaet 9 Tylter Bord  som med arbeidsløn i alt er anseet pr: Tylt for 4 Mrk: 8 s:  er 6 rd: 4 Mrk: 8 s:   4 Vand render ligesaa paa Taget  à støcket med arbeids Løn 3 Mrk:  er 2 rdr:   Til Lægterne i Taget medgaaet omtrent

 

1755: 235

 

432 Spiger tilsammen for 5 Mrk: 8 s:    End nu erindrede Hr: Kammerraad Heiberg at paa foranførdte Muur- eller Muncke-Stue var, hvilcket de 2de vidner Anders Toftt og Jens Alne bevidne saa at være i Sandhed, ved hands anckomst til Embedet  det Sødøstre Hiørne af Muren Reent udfalden, hvilcket af Ham igien er bleven Repareret, og hvilcken Reparation nu af Mændene blev anseet at have kosted i alt 8 rdr:   Bliver saa i alt hvad denne Muur og Muncke Stues af Hr: Kammer raad Heibergs giorde Reparation har kosted 87 rd: 2 Mrk: 10 s:   Endnu erindrede Besigtelse Mændene at være forbiegaaet Arbeidsløne for Lægter og Panner paa denne Muur Stue at nedlegge  hvilcke de Taxerede at have kosted 2 rdr:  og Jern anckerne at befæste Kiølerne med  1 rdr:   Saaledes in allis denne Muurstues gandske Reparation som nu for øyne forefaldt  90 rd: 2 Mrk: 10 s:

  Dernæst blev Besigtelsen foretaget paa den øverste  eller paa østre Siide Staaende Vaanhuus bygning med sin imellem sam/m/e Bygning og Muur Stuen værende Store Sval eller gang, bestaaende   1te  af een Stue kaldet Sahlen,   2do  Een Stue kaldet blaae- eller Am/m/e Stuen.   3tio  et derved værende Kiøcken med et afpanelet Spiise Kammer   4to  et Tømret Senge Kammer tvert over fra Døren paa Amme Stuen, og endelig  den store gang udenfor  hvor Hr: Kammer raaden skal have afpanelet med Bord og Stander værck et Kammer  nu kaldet Viin-Kammeret.    Vidnerne Jens Alne  Anders Toftte  Peder Bioe vidnede og forcklarede at da Kammer raad Heiberg kom til Embedet  var taget paa denne Huuse vaaning og tilhørende udsval saa gandske brøstfeldig og Forraadnet at den icke stoed til nogen Reparation  uden Taget Reent at aftages og øfrige at oplegges, hvilket og skeede et aar eftter hands anckomst her til Stædet,  den i saa maader af Hr: Kammer raaden paa Huusets Reparation og forbedring anvente beckostning Taxerede Besigtelse Mændene for saavidt nu for øynene kunde sees  og ubereignet hvad Reparation imellemstunder formedelst Storm og uveir tagne Skade kand være anvent, at beløbe sig som følger.   Til Bord klædning med Luger paa denne Vaaning og Store gang, i alt medgaaet i østre brøst og paa den eene og Søndre Siide  19 tylter Bord à 3 Mrk:  er 9 rd: 3 Mrk:   i det Væstre brøst 6 tylter Bord ligesaa til Bord klædning  à 2 Mrk: 4 s:  er 2 rd: 1 Mrk: 8 s:   Til Kiøler og Vindskeeder paa Taget  3 ½ tylt Bord à 3 Mrk:  er 1 rd: 4 Mrk: 8 s:   Een deel ancker i Kiølerne med Vindskeede Jern  2 rd: 12 s:   Render paa begge Siider af taget for 1 rdr: 4 Mrk:   Til Taget paa dito Vaaning omtrent medgaaet 2898 Panner  som i alt vil koste naar for 1000 gives med hiemførselen 8 ½ rd:, 24 rd: 3 Mrk: 12 s:   Vindues Karmer  Rammer og Poster, til 2de Fag Vinduer paa Sahlen  ialt for 2 rdr: 2 Mrk:,   6 Jern paa Lugerne for same Vinduer  4 Mrk: 8 s:   Arbeidsløn paa den paa Huuset Sadte Bord klædning i alt anseet til 3 rd: 2 Mrk: 2 s:   Til Sue Tag medgaaet 30 tylter à 2 Mrk: 8 s:  er 12 rd: 3 Mrk:   Oplenger paa Veggerne under Bordklædningen  1 rd: 8 s:   4 Vinduer paa Sahlen i nyt blye  à 2 Mrk:  er 1 rdr: 2 Mrk:   Det i Gangen afpanelede Kammer har med taget 3 ½ tylt Bord à 3 Mrk:  er 1 rd: 4 Mrk: 8 s:,   opstander værck 2 Mrk:,   Arbeidsløn for Bordenes Høvling  à 1 Mrk: 8 s: pr: Tylt  5 Mrk: 4 s:   100 Spiger  1 Mrk: 4 s:,   Laas og Hengsler for Døren  3 Mrk:,  saaledes tilsamen dette Kammer kosted 3 rdr: 4 Mrk:    Paa Amme Stuen i samme Vaaning lagt nydt gulv med [?] Tylter Bord à 3 Mrk: 8 s:   arbeidsløn pr: tylt à 1 Mrk: 8 s:   og Spiger 60 stkr:, tilsam/m/en 2 rd: 3 Mrk: 12 s:   For Pannerne og Sue Taget at oplegge  i alt 7 rdr:   7 Vinduer i nydt Blye paa Amme-Stuen og hosbyggede Kiøcken  à 2 Mrk:  er 2 rdr: 2 Mrk:    I det Tømrede Kammer  Vindues Karmer  Poster og Rammer  1 rdr:   Saaledes har denne Stuevaaning med tilbyggede Kiøcken  Kammere og Gang, dens Reparation i alt kosted 79 rdr: 5 Mrk: 6 s:

  Dernæst blev \om/ den saa kaldede Murede Borger Stue af Vidnerne Anders Toftte  Jens Alne \og/ Peder Bioe forcklaret  at ved Hr: Kammerraadens anckomst til Closterets hoved gaard  var dens Tag Saa forraadnet at inted

 

1755: 235b

 

Af Næveren og 4re af Sperrerne samt 4 Tylter Bord af Troe Taget og til Vindskeederne kunde benyttes, Mens i det Stæd blev af Hr: Kammerraaden nydt anskaffet  som eftter Mændenes skiøn, fordi taget maatte tilligemed Sperrerne og Troetaget Reent aftages, har kosted Hr: Kammer raaden, nemlig.   de 4 Sperrer  1 Mrk:   4 Tylter Bord til Troe og Vindskeeder  à 3 Mrk: 8 s:  er 1 rd: 4 Mrk:   Een Liore Kiste  1 Mrk:   2de Torvhald à 1 Mrk:  er 2 Mrk:   Een Røg ovn at lade opmure  4 Mrk:   30 Voger Næver paalagt paa Taget  à 1 Mrk: 2 s:  er 5 rd: 3 Mrk: 12 s:   Arbeids Lønnen i alt at Tæcke og Reparere  1 rd: 1 Mrk: 8 s:   Er saa i alt hvad beckostninger som paa dette Huus er anvent  9 rd: 5 Mrk: 4 s:    Ellers begiærede Hr: Kammer raad Heiberg at foranførdte Vidner \ville forcklare om hand icke/ end og seenere har formedelst paa denne gaard staaende Storm og uveir, Men i særdeleshed formedelst den Slette Næver her nu er at faae  maatted beckoste dette Huuses Tæckning af Næver og Troe med paafølgende arbeidsløn.  Dertil Vidnerne Svarede joe  det er icke muelig at saadan Reparation  i hvor god den er  kand staae lenger  formedelst det her faldende Storm veir  end 8 a 9 aar førend det paa nye maae Tæckes  og derfor har Hr: Kamer raad Heiberg end og ungefehr for 6 aar siden ligeledes maatted Tæcke dette Tag med Næver og andre fornødne Reqvisita.

  Hvornæst den Saa Kaldede Melcke Stue blev Taget i øyesiun  og hvorom de 2de vidner Jens Alne og Peder Bioe giorde saadan forklaring  at den omtrent 1 aar eftter Hr: Kammerraad Heibergs anckomst her til Fogderiet, blev  formedelst samme til deels var brøstfeldig og \til deels/ Forraadnet, nedrevet i grund, og fløtted af forige Tomt derhen hvor den nu staar  og der igien opbygt,   Taget derpaa tilligemed Sperrerne, Troet og Bielckerne var og da {af} formedelst Forraadnelse uduelig,   de paa dette Huus som melt anvente beckostninger  efttersaag Laug rætted og blev Taxeret som følger.   Huuset at ned rive  Fløtte  og igien at opbygge  arbeidsløn 3 rdr:   Lagt Lem i Stuen med 3 Tylter 2 Bord  Taxeret à tylt med arbeidsløn 4 Mrk: 8 s:  er 2 rd: 2 Mrk: 12 s:;   Gulvet i Stuen  hvortil er medgaaet 3 tylter Bord à 2 Mrk: 8 s:  er 1 rd: 1 Mrk: 8 s:,   Arbeidsløn paa dito Gulv 2 Mrk: 8 s:   Bord taget af 3 Tylter Bord bestaaende  à 2 Mrk: 8 s:  er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:   4 Tylter Hun til Bordtag  2 Mrk: 8 s:   Arbeidsløn for samme  4 Mrk: 8 s:   Nedlagt gulv i gangen eller Svalen  i alt med arbeidsløn 3 Mrk:   forskaffet een Steen ofn for 1 rdr: 4 Mrk:   Opmuret Skaarsteenen i dito Stue  og ved den bekostted  2 rdr:   Til Troe eller Sue Tag medgaaet 8 ½ tylt Bord à 2 Mrk:  er 2 rd: 5 Mrk:   Paa Taget oplagt 24 Voger Næver à 1 Mrk: 4 s:  er 4 rdr: 3 Mrk:   Een gang dør med Laas for 2 Mrk:   Thj bliver i alt denne Reparation paa Melcke Stuen 21 rd: 2 Mrk: 4 s:    Hr: Kammerraad Heiberg begiærede ellers at vidnerne maatte forcklare   1te  om icke \Vel/bem:te Hr: Kammer raad Heiberg ved sin første anckomst til Klostergaarden maatte {nedrive} formedelst dets store brøstfeldighed nedrive dette Huus i grund,   for det 2det  paa hvad Stæd det da blev forfløtted,   og endelig  hvad beckostning paa dette Huus næstl: aar 1754 til dets fuldkomne i standsættelse er bleven anvent,  paa den siste Post forlangede hand ingen videre Taxation end skeed er, Men for at viise at denne siste beckostning ikke er den eeniste som hand paa dette Huus har anvent  begiærede hand at vidnerne maatte svare paa de 2de første qvestioner.    Formedelst der ved vidnernes allereede giorde Eedlige forcklaring er fuldkommen oplyst alt hvis Hr: Kammerraad Heiberg udi de fremsadte qvestioners 1te og 2de Post haver omspurdt, fandt Rætten ufornøden derom videre Svar at indhente.    I anleedning af denne Rættens Eragtning begiærede Hr: Kammer raad Heiberg at vidnerne maatte alleene forcklare hvad tiid den Reparation som Mændene har Taxeret er Passeret.   Rs:  de Refererede sig til sit forige Svar  at det er skeed et aar eftter at Hr: Kammerraaden anckom her til Stædet.   Men da Kammerraaden end og afvigte aar 1754 paa bem:te Huus haver maatted giort een nye Reparation  saa begiærede hand derover een Taxation   hvilcket og af Mændene skeedde Saaledes   dette Huus viises nu gandske nyelig og eftter øyesiun næstl: aar at være {med} Taget af taget til \....v…/ under Bielckerne  og igien af nye forbedret med følgende, nemlig,  7 nye indtømrede Vegge støcker for 1 rd: 1 Mrk:   8 Bielcker for 4 Mrk:   1 nye døer  ? Mrk:

 

1755: 236

 

3 Staver for 12 s:   1 Tylt nye Sperrer for 1 rd:,   2de Tovhald!! (Torv-) og Kroger for 2 Mrk:   2 Tylter Bord til Troe og Vindskeeder  à 2 Mrk:  er 4 Mrk:   3 tylter Bord og 2 Tylter Hun til Bord tag for 1 rd: 2 Mrk: 8 s:   20 Voger Næver à 18 s:  er 3 rd: 4 Mrk: 8 s:   For eendeel Ruder i Vinduet i alt beckosted 2 Mrk:   Arbeidsløn ved dette {siste} Huuses siste Reparation anseet for 3 rd:   og da ej videre ved dette Huuses Reparationer var at erindre saa vidt nu sees og \paa/skiønnes kunde, og de seeniste  sc:  afvigte aar  anvente Meliorationer opløber til 12 rd: 4 Mrk: 12 s:, saa bliver derfor i alt 34 rd: 1 Mrk:  som Velbem:te Hr: Kammerraad paa dito Huus haver beckosted.

  Angaaende Hæste Stalden  da forklarede vidnerne Peder Bioe, Jens Alne  Anders Toftte og Siur Dommesnæs at sam/m/e tilligemed Smalehuuset  som alt er under et Tække  som begge ere Murede og ved Muur adskilte, var ved Hr: Kammerraadens anckomst her til Embedet saa forfalden at hand  i fald hand det kunde  formedelst de andre Huusers Reparation som først maatte skee, det strax formedelst dets forraadnelse, i stand sadt, Thj taget  \som var af Torv og Næver/  Taget  Sperrer  Bielcker  Stav lejer, Vindskeer  og ald anden overbygning oven for Muren var saaledes forfalden at Hr: Kammer raaden nu omtrent 18 aar siden derpaa maatte lade beckoste følgende,  1 Tylt Sperrer  1 rdr:   4 Bielcker for 1 rd: 3 Mrk:   6 Tylter Bord til Troe og Vindskeer  à 2 Mrk:  er 2 rd:,   2 Torvhald for 2 Mrk:   40 Voger Næver à 18 s:  er 7 rd: 3 Mrk:   Arbeids Løn til dette Huus  4 rdr:   Tilsammen dette Huuses Reparations beckostning  16 rd: 2 Mrk:   Videre {angaaende I}  Hr: Kammer raad Heiberg begiærede at Siuns Mændene ville forklare og Taxere hvad de øyensiunlig seer  end og dette aar 1755 paa dette Huus kaldet Stalden og Smale Huuset til forbedring er Repareret.   Laugrætted efttersaag dernæst de dette aar anvente Reparationer, og Taxerede den som følger   Oplagt paa Taget 3 voger Næver à 18 s:  er 3 Mrk: 6 s:   Torvhald og Kroger for 1 Mrk: 8 s:   Arbeidsløn for 1 Mrk: 8 s:,  i alt 1 rd: 6 s:   bliver saa dette Huuses gandske Reparation 17 rd: 2 Mrk: 6 s:    Hr: Kammer raad Heiberg sagde at Hand til denne siste Reparation har udleveret til arbeids Mændene Bottel Eje  Svend Raadsmand og drengen Hans Closteret 8 voger god Hardanger næver  som har kosted Ham  foruden Førsel her til Closteret  à Vog 24 s:, Men da Mændene ickun Taxerer det for 3 voger  saa holdt hand for at enten Arbeiderne har Staalet Næveren bort  eller og at Siuns Mændene icke Rettelig har seet hvad der er paalagt  og om denne Post ville Hr: Kammerraaden til nermeste Samling føre nermere beviis og oplysning.

  Ildhuuset var ved Hr: Kammer raad Heibergs anckomst eftter vidnernes forklaring saa gandske forfalden at Taget med sine Sperrer og Videre var saa Reent forfalden at det umuelig kunde lengere uden Reparation \og tagets aftagelse/ paastaae, hvorfor Velbem:te Hr: Kammer raad 2 aar eftter at hand kom her til Fogderiet, maatte fornødentlige Reent aftage dets Tag, og er derpaa anvent de bekostninger som nu af Laug rætted blev Taxeret Saaledes som følger.   Til dette Huuses Reparation er medgaaet og beckosted  4 Bielcker i Taget  à 1 Mrk: 8 s:  er 1 rdr:   8 Muurlejer à 1 Mrk: 8 s:  er 2 rdr:   20 Tylter Bord til Troe med videre  à 2 Mrk:  er 6 rd: 4 Mrk:   20 Sperrer for 1 rdr: 4 Mrk:   Underslag under Sperrerne  2 Mrk:   50 Voger Næver paa Taget  à 18 s:  er 9 rd: 2 Mrk: 4 s:   4 Torvhald  2 Mrk:   16 Torvhals Kroger  2 Mrk:   Arbeidsløn ved dette Huuses anmelte Reparation i alt 8 rdr:   bliver saa

 

1755: 236b

 

in allis hvad dette fra Grunden op til Taget Grundmurede Huus  eller dets anførte Reparationer har kosted 29 rd: 4 Mrk: 4 s:    Hr: Kammer raad Heiberg sagde at Hand med disse Mænds Taxation ingenlunde kunde være fornøyet  da hand veed imellem Gud og sig Selv at den største deel af Materialierne har kosted Ham meere end dobbelt saa meget som de haver Taxeret dem for, ellers fandt hand fornøden at begiære vidnerne tilspurdt om dennem icke er beckient at dette Huus oftte og tidt har været undergiven afrivelse af Stormvinde  og om iche Velbr: Hr: Kammer raaden  naar saadant er Passeret  strax har maatted Sadt det i god stand.   Rs:  joe  det forholder sig saaledes i Sandhed som omspurdt;   Videre sagde vidnet Peder Bioe og Peder Raadsmand at Hr: Kammer raad Heiberg oftte  siden sin anckomst  har maatted Reparere Bager ofnen i Ildhuuset  men Kammer raaden sagde i særdeleshed at hand for 2 aar siden har maatted anlagt een General Reparation paa same Bager ofn  og da beckosted paa ofnens nedrivelse og igien opbygning følgende,  Muurmæsteren Jacob Eldøen for sit arbeide  2 rd:   2 Handtlangere til Ham i 3 Dage  à \Daglig/ 1 Mrk: 8 s:  er 9 Mrk:   300 dobbelt brendte Muur steene  à Hundred 5 Mrk:  er 2 rd: 3 Mrk:   3 Tønder Kalck à 1 Mrk:  er 3 Mrk:   tilsamen 6 rd: 3 Mrk:    Videre sagde Hr: Kammerraaden at dette Ildhuuses Baade Nordre og Søndre brøst af Muur var ved hands antagelse af gaarden Reent borte  og ere af Hannem beckosted igien op muuret; hvilcket \arbeide/ Kammerraaden begiærede nu maatte Taxeres,    Mens Da Dagen var forløben og 2de Hellige Dage var for Haanden  og saadan besigtelse nu i Mørcket ej kunde Forrettes  blev dermed at beroe til næst kommende Mandag,    Vidnerne forklarede paa tilspørgelse at det med Muuren i Ildhuusets 2de brøster saaledes forholder sig som Hr: Kammer raad Heiberg nu her foran har forcklaret.

  End videre  for at forkorte Forretningen  og da de end nu eftterstaaende Huuser  som ere den saakaldede Skole, samt Fæehuuset og Laden, item Nøsted, hvilcke alle end og af Hr: Kammer raaden eftter hands anckomst ere Reparerede, og derfor af vidnerne forlangede oplyst om ikke sam/m/e saaledes ved hands anckomst Saaledes vare Ruinerede  og at {af ha of} Hand Tagerne paa samme nødvendig maatte afrive og igien opbygge, samt desuden anvende anseelige omckostninger.   Vidnerne tilstod paa tilspørgende at det forholder \sig/ saaledes som omspurdt, og at Reparationen bestaar udi een og anden gang at paalegge Tag paa \Skolen/  Floer \og/ Høe Løe og Nøsted een gang Tæcket.

  Hr: Kammer raad Heiberg declarerede til Slutning at hand icke har de førdte Vidner noget videre at tilspørge  med mindre der skulle bæres nogen tvivl om  heller giøres nogen Deficultet i den forcklaring hand Selv kand aflegge om de sist benefnte og af vidnerne saa obiter giorde forcklaringer.

Eragted.

Fordi Dagen som melt er forløben  det og i Morgen er den almindelige Bede Dag  og een allereede berammet Forretning i Schonevig paa Løverdag giør hindring {udi} \udi/, at denne Forretning da igien kand foretages, Saa beroer med samme intil næst anstundende Mandags Formiddag  da ernevnte Bevilgede og allereede begynte Besigtelse og Siuns Forretning igien paa dette Stæd vorder om forMiddagen lovlig tiid foretaget.

 

Mandagen  som var d: 28de Aprilj  blev Retten med forbem:te Laug Rett atter i Velbem:te 2de Parters nærværelse atter Sadt paa dito Halsnøe Closters Hovet gaard, undtagen at at!! Laug Retted formedelst paakomne Svaghed nu var Absent Jacob Sæbøe  og i Hands Stæd indfant Sig eftter opnefnelse Helge Sættre.

  Dernest blev  i andledning af det Siste Rettes Dag tilførte  de 2de af Hr: Kamer Raaden paa Ild Huuset beckostede 2de Murede Brøster af Laug Retted taget udi Øyesiun  og af dennem eftter nøyeste overveiende anseet at have kosted Hr: Kammer Raaden 10 rdr:

  Widere blev fra

 

1755: 237

 

Hr: Kammer Raad Heiberg indgivet Hands Skrefttl: Forset nu!! (under?) denne Dags dato  som for Retten blev oplæst.

  De forhen førdte Vidner Anders Toftte, Peder Knudsen Bioe, Lars Sæbøe og Johanes Sæbøe giorde dereftter under forhen aflagde Eed den forklaring om følgende af Halsnøe Hoved gaards Huuser at de ved Hr: Kamer Raad Heibergs ankomst til dette Stæd var i denne tilstand  sc:  {at Een} i Stæden for den \der nu værende/ Saa kaldede Lille Hæste Stald  var et lidet udskud fra Korn Laden  som formedelst forraadnelse var gandske uduelig og af ingen Verdie

  Paa Korn Laden og Fæhuset eller Floret  som begge ere lange og brede  Særdeles den første  var Taget forraadnet Og af nye maatte anskaffes  Saasom ikke enten noget af Næveren, Torvoller, Troe, Sperrer  Vindskieder eller hvad andet af Taget indtil Muren dependerer  kunde benøttes  undtagen nogle faae Sperer, lidet Næver af den uduelige paa Taget da fantes,  Den halve Parten af \Tagene/ paa Floret og Korn Laden blev ved Førstningen af Hr: Kamer Raadens ankomst af Ham af Nye bekosted paalagt,  omtrent 11 a 12 aar Siden bekostede og Velbem:te Hr: Kamer Raaden Nyt tag og tilbehør over ald Korn Laden og over aldt Fæhuset eller Floret, ligesom Hand og 2de aar Siden  da Storm Vinde afkastede og Ruinerede den Søndre Side af ben:te Korn Lade, sam/m/e igien af nye var nød til at lade i Stand sette  Saa at derfor eftter ern:te forklaring Korn Ladens gandske Tag 2de  og Florets gandske Tag 1 ½ gang udi Hr: Kamer Raad Heibergs Betienings tiid af nye er bekosted,

  Baade Nøsted var ern:te tiid Saa total Ruineret at intet deraf var duelig  uden allene opstander verket  af hvilket og 1 var forfalden, derpaa var ickun et hune Tag,  Hr: Kamer Raaden har derfor ladet anskaffe Nyt Næver eller Torve Tag Nyt, Troe, Nye Sperrer, Torfhaller, Krografter, og Vinskieder  samt Bord Klædning og een opstander  item et tilskud ved Siden af dette Nøst at Sette Færings Baader under,

  Forben:te Huser blev Saa af Laug Retted eftter Vidnernes anvisning eftterseede  og Hr: Kamer Raadens derpaa anvente beckostninger anseet at bestaae i følgende.

  Paa Skolen er indlagt 15 Sperrer à 6 s:  er 5 Mrk: 10 s:   4 t/ylter Bord til Troe og Vindskieder  à 2 Mrk: 8 s: t/ylten  er 1 rdr: 4 Mrk:   2de Stocker i Veggene for 3 Mrk:   4 ½ t/ylter Bord til Lem i Huset og til Skiellerom  à 2 Mrk: 8 s:  er 1 rdr: 5 Mrk: 4 s:   3 Bielker for 1 Mrk: 8 s:   2de Vinduer  1 rdr:,   30 Vaager Næver à 1 Mrk: 2 s:  5 rd: 3 Mrk: 12 s:   2de Torvhald og Kroger  2 Mrk:   Arbeidsløn til alt  4 rdr:,  tilsamen 16 rdr: 1 Mrk: 2 s:

  De forben:te 2de Brøst Støcker udi Muren paa Ild huset ansaae Mendene udi alt i Reparation at have \som oven melt/ kosted 10 rdr:

  Korn Ladens Tag  den 1 ½ gang {er a} same eftter forestaaende Vidners forklaring er af nye bekosted, har medtaget dette  Neml:  1 Nye Løe Stav  3 Mrk:,   8te Nye udsvale Staver  3 Mrk:   1 ½ t/ylt Nye Sperrer à 12 s:  er 2 rdr: 1 Mrk: 8 s:   40 t/ylter Bord til Troe à 2 Mrk:  er 13 rdr: 2 Mrk:   1 t/ylt Bord til Vinskieder  3 Mrk:   2de oplenginger  1 Mrk: 4 s:   2de Døre Træer  12 s:   1 t/ylt og 8 Støcker Søm Slirer eller Næglinge Træer  à Stk: 4 s:  er 5 Mrk:   28 Love Træer  à t/ylten 1 rdr: 2 Mrk:  er 3 rdr: 12 s:   32 t/ylter Bord og Huner til Bord tag  à t/ylten 1 Mrk: 4 s:  er 6 rdr: 4 Mrk:   6 Træer under Loven  2 Mrk: 4 s:   7 Torvhald  3 Mrk: 12 s:   1 Vand Rende  1 Mrk: 8 s:   18 Torvhalds Kroger  1 Mrk: 2 s:   145 Voger Næver à 1 Mrk: 2 s:  er 27 rdr: 1 Mrk: 2 s:   6 Mænd i 8te Dage at Nedlegge Sperrer og Troet paa Taget  à Dagl: 24 s:  er 12 rdr:   5 Mænd i 6 Dage til Bord Klædningen  à 24 s:  er 6 rdr:   tilsamen 74 rdr: 4 Mrk: 4 s:    til den Senere af Vidnerne forklarede Reparation paa dens halve Tag giorde bekostning  er medtaget 50 Woger Næver à 1 Mrk: 2 s:  er 9 rdr: 2 Mrk: 4 s:   Torv hald og Kroger  3 Mrk:   er 9 rdr: 5 Mrk: 4 s:    er Saa ern:te Korn Lades gandske bekostning 84 rdr: 3 Mrk: 4 s:

 

1755: 237b

 

  Paa Liden Stald ved ern:te Korn Laden, derudi at indlegge een Bielke  12 s:   2de Stav leier  1 Mrk:,   2de Staver  12 s:   8te Sperrer  2 Mrk:   6 t/ylter Bord og Huner til Bord Tag  à 1 Mrk: 4 s:  1 rdr: 1 Mrk: 8 s:   6 Søm Slirer  1 Mrk:   5 ½ t/ylt Bord og Vindskieder  à 24 s: t/ylten  1 rd: 2 Mrk: 4 s:   12 Voger Næver à 18 s:  2 rdr: 1 Mrk: 8 s:   2de Torv halder  6 s:   4 Torvhalds Kroger  6 s:   udi Arbeids Løn og Kosthold  2 rdr:   er tilsam/m/en 8 rdr: 4 Mrk: 8 s:

  Floren eller Fæhuset, dertil 4 ½ t/ylt Bord til Bord Klædning og Vindskeder  à 28 s: t/ylten  1 rdr: 1 Mrk: 14 s:   4re Bielker for 2 rdr:   18 Sperrer à 12 s:  er 2 rdr: 1 Mrk: 8 s:   38 t/ylter Bord at forbedre Troet med  à 28 s: t/ylten  er 11 rdr: 8 s:   6 Mur leier  3 rdr:   underlag under Sperrene  4 Mrk:   4 Torvhald med Kroger  1 rdr:   140 Woger Næver til Tæckning  à 18 s:  er 26 rdr: 1 Mrk: 8 s:   6 Mand i 12 Dage at giøre det forestaaende færdig med Tæckning og alt  à Dagen 24 s:  er 18 rdr:   Summa Florens bekostninger  65 rdr: 3 Mrk: 6 s:

  Baade Nøsted  derpaa er anskaffet een Nye Stav  1 Mrk:   2de t/ylter Sperrer  1 rdr: 2 Mrk:   ½ t/ylt Søm Slirer  1 Mrk: 8 s:,   4 t/ylter Bord til Vindskieder og at forbedre Troet med  à 28 s: t/ylten  er 1 rdr: 1 Mrk:   16 t/ylter Hun og Bord til Bord Klædning  à 20 s:  er 3 rd: 2 Mrk:   48 Voger Næver à 18 s:  er 9 rdr;   Torvhald og Kroger  1 Mrk: 8 s:   Arbeidsløn og Kosthold til alt Nøstet  7 rdr:   tilsamen dette Nøstes bekostning  22 rdr: 3 Mrk:

  Videre hæftted ved Nøsted et lidet tilskud  anseet Nyt at have kosted i alt 2 rdr:

  Hr: Kamer Raad Heiberg lod ellers erindre at De 4 Bielker som ved Floren er Taxeret for 2 rdr:  er ei Saadan ansadt som ved den producerte Besigtelse  hvorhelst lige saadane Bielker af lengde og Tykelse er Taxeret pr: Støcket for 4 Mrk: 8 s:   Ligesaa lod Velben:te Hr: Kamer Raad tilføre ved et udsendt Budskab, at her endnu ere eftterskrefne Huuser som er denne Halsnøe Closter gaard aldeles uvedkom/m/ende  og hvormed Hand Sig Selv til egen Comodité Aparte har maattet forsiune  Neml:  1 Stabur med udsvale  Samt 2de Dører og Laaser, med overværende Lem  alt under et Torv eller Næver Tag.   Et Hønse Huus bygget paa Murestuens Nordre Side, bestaaende af Standerværck og Bordklædning med Pande Tag paa.   Een Stue ved Porten som den eene Raads Mand Svend Johansen nu har Sin Boepæl udi, bestaaende af een Stue med een Nye Sten Kackelofn udi, item een Svale med Dør og Lukelse, paa den Nordre Side  Samt een Forstue med een Skaarsten udi og ofverværende Loftt med Dør og Laas  til Madvares forvaring.   Nock et Nyt Smede Huus af Stander Wærck  Med Hun og Bord beklæd og betecket,   Samt et Node Huus ved Søen,  hvilcke Huuser Kamer Raaden allene begiærer at maatte af Besigtelse Mændene Taxeres hvad De kand være Værd i den Stand De nu befindes.

  Laug Retted  i anledning af nest før tilførdte  efttersaag og Taxerede De ovenm:te Closter gaarden uvedkomende Huuse udi Itzige tilstand At være Værd  Neml:  Staburet for 8 rdr:   Hønse Huset med Pande Taget  3 rdr: 1 Mrk:   Stuen ved Porten  9 rdr:   Smede Huuset  3 rdr:   og Node Huset for 3 Mrk: 8 s:

  Paa tilspørgende havde Hr: Kammer Raad Heiberg ei flere Huser eller Reparationer end De allerede anførdte at angive eller lade foreviise.

  De af Hr: Kamer Raad Heiberg her paa Closter Gaarden i Sin betienings tiid aar eftter andet anvente bekostninger opløber da udi alt til den Summa 625 rd: 5 Mrk:  og De af Ham paa

 

1755: 238

 

Nye Tomter  Closter gaarden uvedkomende, opsadte \Sig Selv forskaffede/ Nye Huuser til 23 rd: 4 Mrk: 8 s:

  Fordie Dagen var forløbet  blev Retten til i Morgen ophævet.

 

Dagen Nesteftter  som var d: 29de Aprilj  blev Retten med nest forbem:te Laug Rett igien Sadt paa dito Closter Gaard i Stædets Foged  Welædle Andreas Juels overværelse.

  Hr: Kammer Raad Heiberg lod tilkiendegive at Hand endnu i Dag er Saa Svag at hand maae holde ved Sengen og ikke kand bievaane denne Besigtelses- og Taxations Forretning, hvorfra Hand maatte Refferere Sig til sin i gaar indgifne Paastand med ydermere begiering at Hannem ved et hvert Huuses Besigtelses og Aabods Taxations Slutning maatte  førend dete begyndes paa et andet Huus  Hannem forelæses hvad passeret er, at hand paa sin Seng  saavidt Kræftterne vil tilstæde  kand lade tilføre hvad Hand haver at erindre, hvorudi og Retten indvilgede.

  Hr: Fogden Juel lod dereftter tilføre at Hand nu maatte igientage sit Seniste tilførdte  Neml:  at eftterdie Hr: Kamer Raad Heiberg nu hafver faaet Taxeret den Reparation som Hand paa disse Huuse udi Betienings tiid skal hafve anvendt, hvilket Hand maatte ansee Sig lige saa lidet at vedkom/m/e, som Hand meget mere formente, foruden nøtte som deraf er haftt, det \at/ have været en paaliggende pligt, allerhelst, at der for Skatte friehed af gaard allernaadzt: vill{e} være forunt, at Benificiarius Huuse, ej allene, skal holde, men end og levere fra sig udj vedbørlig Stand, Saa var det hans, nu at paastaae, at huuse og vaaninger eftter sin nu værende tilstand, maatte besigtiges, og som vedbør og ansvarlig vil være, beskrives, samt deris fornødne Reparation og i Stand settelse, Taxeres, hvorved hand for Siuns og Taxations Mænd \dette/ vilde erindre, at som huusets nerverende tilstand vil falde enhver udj Øynene, samme, i sig self, ligesom at helde til et Nedfald, de da vilde tage udj nøje overvejende ved Reparationers Taxation, at det icke vil være nock, at et eller andet som kunde mangle, med det, eller det kunde forbedres, som allene kunde kaldes, at sette som et Nytt Støcke til et Gammelt Klæde, men her maae hensees til, hvovidt!! (hvorvidt) sam/m/e kand giøre til varighed og bestandighed, og at det gandske dermed kand siges at vere sadt udj vedbørlig Stand; Thi dette maae joe agtes høyst ubilligt, at da hand troer, Eenhver maae see, at det icke ere mueligt, at huuse, formedelst sin brøstfeldighed, dend hand vil troe mueligens \..roe/ vil være kommen af ælde, lenge kand Staae, hand da sam/m/e med Taxeret Reparation, der kunde siges; jae  der ved vilde det manglende være ligesom forbedret, skal modtage, og Gud veed, hvorlenge kunde blive, hand da skulle staae for dend hazard, en Nye, eller en \udi/ forsvarlig \Stand/ sadt gaard \at blive/ afkrævet. Det vil joe blive Nattuurligt, at \da/ Gaard eller Huuse nu er udj saadan ligesom Nedfalden Stand, det vil være en{den en} kort tiid, inden dens Totalle Fald vil paafølge. Hand paastoed derfore at dend Reparation, som paa huuse skal Taxereres!! (Taxeres) og Skiønnes, maatte blive saaledes, at Huuse, naar giørligt,

 

1755: 238b

 

Det hand holder særdeles fornøden ved besigtelse at maatte Skiønnes, ved dend maatte blive sadt udj lige saa var{lig}\rig/ som vedbørlig Stand.  Hvornest hand da bad at der med denne Syns, Skiøns og Taxations Forretning maatte fortfahres i den Orden som seeniste Forretning giver andledning til.

  Hvorpaa Retten ved nøye efttersiun og overveiende forefandt at paa Nock bemelte Halsnøe Closters Hovet gaards foran Specificerede Huuser nu findes følgende brøstfeldigheder.

  Eftter sidst bemelte vidners forklaring haver icke følgende af Stoer Stue Waaningen været rørt eller Repareret enten af Hr: Kammer Raad Heiberg eller hans formænd i Embedet  saa lenge nogen af dennem kand mindes,  Neml:  Gulvet over Kielderen, Gulvet {over} \udi/ Stoer Stuen og 2de afpanelede Kammere, Himlingen eller Lofted over denne ganske bygning  sc:  over Stoer Stuen med bemelte 2de Sine afpanelede Kammerer, over dagl: Stuen, Kiøckenet, de derhos værende 2de Spis Kammerer og Forstue Svalen, eller bielckerne over Kielderen  eller under himlingen over dend ganske bygning. Wed efttersiun fantes 5 af bielckerne over Kielderen uduelig og forraadnet, Nye i Stæden at anskaffe medtager 2 ½ Mrk: for hver bielke  er 2 rdr: 8 s:,  udj arbeids løn og Kost for bemelte 5 bielcker at nedlegge  anføres 2 rdlr:   Kielder gulvet \oven paa Bielkerne/ er forraadnet og derfor Casseris, i dets Stæd vil et Nyt under gulv anskaffes  og hvortil behøves 14 tylter og 4re bord  à tylten 3 Mrk:  er 7 rd: 1 Mrk:,  Gulverne over Kielder gulvet  som icke just ere forfaldne, mens dog af Nødvendighed maae oprives inden det Casseerte Kielder Gulv kand optages og Nytt nedlegges, det bliver ved opbreckningen tildeels bedervede, og til deels Spulerede, helst siden samme i sig self som melt ere gamle   hertil behøves og 14 tylter og 4re bord, som koster à 3 Mrk: tylten  er 7 rd: 1 Mrk:,   de sidst bemelte gl: Gulve  bestaaende af 14 tylter 4 stkr:  er i Idtzige tiid {i} verd à tølten 12 s:  er tilsam/m/en 1 rd: 4 Mrk: 12 s:   bemelte Huuse Vaanings Himling eller Loft er ligesom de forhen beskrevne Gulve \og/ bielker, af ælde bleven saa brøstfeldige og Morckne at det icke til bestandighed kand passere for forsvarlig eller Paa nogen maade til bestandighed Repareres, hvorvel samme udj en føje tiid udj itzige som melt brøstfeldige tilstand kunde blive liggende, om \end/skiønt Pløjningen paa endeel af de derudj befindende bord ere {deels} unyttige og har givet sig deels fra hinanden og deels taget Skade af forraadnelse, Thi vil det altsaa være fornøden at en Nye Himling eller Loft over bem:te Vaaning maae anskaffes   dertil behøves 23 tylter bord  à tylten paa Stædet at anskaffe  3 Mrk:  er 11 rdlr: 3 Mrk:   De gamle bord  bestaaende ligesaa af 23 tylter  nu findes udj Himlingen eller Loftted  ansaae Mændene at kunde passere til troe eller deslige under et Tag  og \at/ være værdt 8 s: per tylt  tilsammen 1 rd: 5 Mrk: 8 s:   udj arbeids Løn og Kosthold for alle ovenbem:te Gulv og Himling ansees at vil koste  Nemlig De 14 tylter 4 Støckcker Saug bord til {under} gulvet som er nermest over Kielderen  à Tylten 12 s:  tilsam/m/en 1 rd: 4 Mrk: 8 s:   de 37 tylter og 4re bord at need legge paa gulvet {nermeste Kielderen} \i Stoer Stuen og Kamrene/ og Himlingen  à 1 Mrk: 8 s:  er 9 rd: 1 Mrk: 14 s:   Til samme behøves  saasom udj gulvene 860  og i Himlingen 552  Tilsammen 1412 Spiigrer  à 20 s: hvert Hundrede  er 2 rd: 5 Mrk: 10 s:   ved det at gulvene i bem:te Vaaning skal som anført af Nye anskaffes oven over Kielderen  flyder det af sig self at forbemelte Paneelverck

 

1755: 239

 

uden for og imellem de hos Storstuen værende 2de Kamerer tilliige maae bord for bord Needtages fordie samme hviiler paa Stoer Stue gulvet, og uden des er bem:te Paneel verck af varme bleven indkrumpen og gisnet og aabnet fra hinanden, saa det icke er forsvarlig tædt,  Samme Panneling at nedtage  og ved opsettelsen at sammensette, ansees at vil koste 3 Mrk:   Winduerne i Stor Stuen og de 2de Kammere  bestaaende af 5 fag eller 20 Enkelte Vinduer  ansaae Laug Retted at være {\af ælde saa brøstfeldig/} tillige {med vinduerne tillige} med grinderne de Staar udj saa brøstfeldige og af ælde forraadnede, at sam/m/e vel en føye tiid kunde der blive Staaende  hvorvel de \til dels/ ere aabne, mens umuelig kand sam/m/e ansees enten for forsvarlig eller til bestandig Nytte Repareres, helst eftterdie Blyet paa endeel af vinduerne er som melt af ælde forslidt, Ligesom og blyet \vel/ paa Eendeel af berørte vinduer er i god Stand;  bemelte gl: Vinduer med deris grinder  og de fleste af Vindues Posterne  ansaae \besigtelse/ Mændene derfore {at} icke at kunde passere for gode, Om de end med Nytt blye blev forsynet, eftterdie {de alle Glas Ruderne ere af \de/ gl: dags Smaae, \og/ nu ubrugelige}  \vinduers/ {Jern} beslaget end og var gammelt og fast utienlig,  hvorfore mændene ansaae at naar {nogen} forsvarlige vinduer til bestandighed skulle vere, vilde nye i deris Stæd anskaffes  som vilde koste à Stket 1 rd: 1 Mrk: 8 s:  er 25 Rixdlr:;   De gamle Vinduer Taxerede Mændene over Hovedet for 2 Mrk: 8 s: Støcket   De brøstfeldigheder paa vindues Posterne ansaae Hr: Fogden Juel for inted.   Bord klædningen om denne Huuse vaaning ansaae Mændene for saavidt at være \i/ forsvarlig Stand, {efter dend ti} hvorvel dend icke er nye og til forbedring maae dend hielpes eftter bereigning med 6 tylter bord  som koster at anskaffe og paasette {ind}  à Tylten for bordene 3 Mrk:  er 3 rdlr:,   Spiger dertil 50 Stkr:  10 s:   arbeidsløn à tylten  1 ort,   Af Kiøld bordene paa taget af denne bygning er 24 Stkr: nu saa brøstfeldige at de af fornødenhed maae Casseres, i dessens Stæd maae anskaffes 2 tylter bord  som koster à 3 Mrk: tylten  1 rd;   samme at paalegge udj arbeids Løn og Kosthold  4 Mrk:    Klædningen paa vasker Svalen vil Repareres med 3 ½ tylt bord, som koster in alles  indbereignet arbeidslønnen  à tylten 3 Mrk: 12 s:  tilsamen 2 rd: 1 Mrk: 2 s:,   {Een} under vaske Svalen Svalen, er en af Hiørne Stolperne forraadnet, som koster, i dens Stæd en Nye Stolpe \at opsette/  12 s:   og 4re bord at beklæde dend  à 4 s:  er  indbereignet Arbeids Løn  1 Mrk:   under sidste bemelte Sval findes nu tvende Støtter af Samenlagt Løs Steen opsadt, hvorpaa endeel af vasker Svalen nu hviiler,  samme 2de oplagde Støtter, som begge ere brøstfeldige, kand eftter Mændenes Skiøn, til bestandighed Repareres med 3 Mrk:,   af vand Renderne paa denne Vaaning er dend østre  som ligger i mellem denne {Stor} \Vaaning/ og Mure Stuen  tilligemed de 2de som ligger paa vaske Svalen  af forraadnelse bleven uduelig, Nye ditto at anskaffe  koster, Nemlig dend første  3 Mrk:, de 2de paa vasker Svalen, dend Eene 1 Mrk: 8 s:  og dend anden 2 Mrk:  in alles {5 Mrk: 8 s:} Rendernes beckostning  1 rd: 8 s:     \paa/ Dend ved udgangen af denne vaaning nu befindende Steen Trappe er Saug bordene oven paa muuren af ælde forraadnede  og derfor Casseris, i Stæden vil anskaffes 1 tylt lange bord  \sc:  4 brede og 8 Smale/  koster 4 Mrk: 8 s:   arbeidsløn 1 Mrk:  er 5 Mrk: 8 s:    Daglig Stuen er tilligemed dend ganske vaaning gammel, ved samme Stue

 

1755: 239b

 

med 2de derudj afpanelede Kammerer var i særdeleshed inted at erindre, uden dette at Gulvet hist og her  /: sluttelig af fugtighed :/  givet sig \op/ fra sit Rette Stæd, hvilket dog Hr: Fogden Juel icke tog udj nogen Regarde{r}   udj et af de 2de Smaae forbemelte \og ved/ Daglig Stuen værende østre Kammer  4 Stocker i veggen af slag Reign forraadnede, hvilcke Stockcker Laug Retted udfandt at kunde med Nye forbedres for at forekom/m/e det ganske Huusets nedtagelse, ved det at det forraadnede kand udhugges  saavit forradnet er  og med oplenginger og Jern bolter forsynes,  De 4 Stocker koster 2 Mrk:,  4re Oplenninger  1 Mrk:,  6 \Jern/ bolter til Oplenningerne  3 Mrk:  og arbeids penge og kost Penge  1 rd:   I samme Kam/m/ers er vindues Rammerne, Poster og Karmmer !!  bestaaende af Eet Fag  af ælde bleven saa forfalden at det nu Casseres, Nytt i Stæden at anskaffe koster i alt 1 rdr:,   Det 2det Kammer ved Daglig Stuen, derudj er det der værende 1 Fag vinduer paa Rammer og Post brøstfeldig, kand ej \med/ mindre Repareres end for 4 Mrk:  udj hvilcken Taxt er bereignet bord og arbeids Løn.   Udj dend Østre veeg af Kiøkenet ere 5 Stockcker af ælde forgaadte og forraadnet, hvilcke Mændene formeente Nye igien at kunde indfeldes og med oplenninger og bolter i saavit Sterckes,  bekostningen dertil  5 Stocker  3 Mrk:,  3de Oplenninger  1 Mrk:  og 6 bolter tilsam/m/en 3 Mrk:,  arbeids Løn og Kosthold  1 rdlr  er 2 rd: 1 s:    Udj dend Store Stue vil dørren til Kiøken giøres Nye, som vil koste med arbeidz Løn 5 Mrk:,  Ligeledes Dørren i sam/m/e Stue til forstuen at Reparere  2 Mrk:,  Till Arbeids Løn og Manqverende Jern og Spiiger til de Sex Luger paa dend Søndre Siide af denne vaaning  1 rdlr:,  Ligeledes til dend ene paa dend Nordre Siide manglende Luuge, bord, jern og arbeids Løn  1 Mrk:    Den Høye Grund Muur under Huuset  eller hvorpaa sam/m/e hviilede, tilkiendegav ellers Hr: Fogden Juel saaleedes at have forefundet,  neml:  at dend, paa dend vestre Siide, lige over for Ild huuset under dend saa kaldede Daglig Stue  ganske at vere nedfalden, og der under en ganske fuldkom/m/en Aabning,  Muuren og paa dend Syndre Siide  hvorpaa dend ganske Waanings Een Siide Veeg {og} hviilede, kun at være i maadelig Stand, saa at dend ved Enden under vasker Svalen ganske var forfaldet  og derfor \derpaa/ er opsadt til Størcke for Sval Huuset de forbem:te opsadte Steen Støtter og træe opstandere, hvorpaa hand forlangede Mændenes svar, om det sig icke saaledes forholder,  dertil {de} Mændene Svarede:  eftter At de hafde taget bemelte Muur i øyesiun, \at det/ forholder sig saaledes, som Hr: Fogden Juel haver anført.   Fogden bad endviidere Mændene vilde Taxere hvad den sidst bem:te Muur under Svalhuuset paa Hiørnet at sette udj Stand med løs Steen og Pinner Verck vilde koste,  hvortil de Svarede  2 Rixdlr:   Fogden bad end ydermere at Laug Retted vilde tage udj øjesiun, om Muuren under dend ganske Vaaning udj noget maatte mangle, være sig af {Steen at} enten nogen Steen derofver udfaldet, eller at samme med nogen Kalcke Slagning bør forsiunes, hvilcket hand og i henseende til trappen ved indgangen igientog.  Mendene {under dend l} svarede:  at, eftter at de haver taget dend ganske muur under Vaaningen, som bestaar af æld gammel graae Steen, udj Øyesiun, at samme befindes i en ganske Passabel tilstand, allene paa adskillige Stæder omkring at behøves med nogen Pinne Steen at forbedres og Kalckslages, og Muuren inden i Kielderen  der er udfaldet i noget  at Repareres  i alt at kand koste 2 Rixdlr:

  Hr: Kamer Raad Heiberg, i hvor Svag hand end er, hafde nu Stræbet at komme af

 

1755: 240

 

Sengen, og lod tilføre, at hvad Fogden Juel haver anført, at Kammer Raaden har ladet Taxere og bereigne alle de af hannem giorte bekostninger paa denne gaards Huuser og forbedring tiid eftter anden, {og} saalenge hand udj samme haver boet, da er det ingen lunde saa, men her er ickun bleven Taxeret hvad endnu kand falde i Øynene  og icke det som hand har tiid eftter anden Repareret, naar Huuserne af Storm og uveir baade paa tagene og i andre Maader har taget Skade, hvilket nu icke kand sees for Øynene, og at dette sig saa i Sandhed forholder, derom begierede hand de tilstæde værende vidners forklaring.    Widnerne Anders Tofte, Peder Indbioe, Johan/n/es og Lars Sæbøe Svarede under dend aflagde Æed, at Storm vinde har ofte i Hr: Kammer Raad Heibergs tiid, aar eftter andet nu giort merkelig Skade paa Kloster gaardens Huussers Tager, og de Reparationer derpaa adskillige tiider er skeed, saavidt deraf nu icke har været at see, icke heller de andre Smaae Reparationer hidst og her paa Huusserne, imidlertiid ere giorde, ere alle uden for dend beskrivelse over de af Hr: Kammer Raaden anvendte bekostninger {paa} \til/ Huussernes forbedring, er giort og Taxeret.    Hr: Kammer Raad Heiberg sagde:  at hand alletiider med Eed kand bekrefte, at saadanne Reperationen  foruden hvis Taxeret er  har kosted hannem over og icke under 150 rdlr:   Wiidere lod Hr: Kammer Raad Heiberg tilføere  at da Hr: Fogden Juel udj sin Protocollation har ladet tilføere, at {dette} Huusene helder til Nedfalds  saa var hand anlediget at begiere Syns Mændenes Skiøn om icke \dette/ Huus{et} med dend af dennem paalagde Aaboed endnu kand Staae og være i god Stand i mange aar.    Laug Retted Svarede, at naar de af dennem paa denne Huuse vaaning først sadte Reperations Penge, bliver paa same som anførdt, anvendte, kand dend og eftter deris Skiøn til {lang} \sin/ tiid blive Staaende, Mens i hvor lang tiid kand de umuelig Skiønne.    Wiidere begierede Hr: Kammer Raad Heiberg at eftterdie her er funden fornøden til dette Huusets i Stand settelse, at forskaffe af Nye, eller at Reparere eftterskrefne brøstfeldigheder, nemlig  5 bielcker over Kielderen, Gulvet oven paa bielckerne, \item/ det derover værende Gulv, som er Gulv til Stor Stuen og begge Kammerne, Lofted over den heele bygning, saavelsom adskillig anden brøstfeldighed, baade paa Muuren under Huuserne og i Kielderen, saavel som og \paa/ Vinduerne i denne Huuse vaaning, at da vidnerne under deris aflagde Æed maatte forklare, om icke ald denne brøstfeldighed, fantes paa Huuserne førend hand kom til Gaarden at boe.   Widnerne til \nest/ forestaaende gav dette Svar:  at de paa denne Huuse Waaning nu befindende, foran beskrevne og Taxerede brøstfeldigheder, ere komne, af den slette og uforsvarlige tilstand saavel taget som bord klædningen paa Huuset var  som før er forklaret  udj, førend Hr: Kammer Raad Heiberg her til gaarden ankom, saa at derfor

 

1755: 240b

 

inted af bem:te brøstfeldigheder udj Hr: Kammer Raadens betienings tiid formedelst tagets eller bordklædningen er paakommet, eftterdie Hr: Kammer Raaden strax eftter ankomsten lod vedbørlig i Stand sette og reparere \samme/, saa at inted af eller udi denne Vaaning formedelst vand draab, eller Slag Reign imidlertiid er bleven beskadiget, Ligesom og Muuren under Huuset  dessens brøstfeldighed var paakommet førend Hr: Kammer Raaden tog Clostergaarden udi Possession.

  Fogden Hr: Andreas Juel lod herpaa tilføre, at siiden Aftenen nu er paa Haanden, Saa Skulle hand udj Morgen til Hr: Kammer Raadens tilførende, nermere give sin Besvaring.

Eragted!

formedelst Aftenens paakomme ophæves Retten til i Morgen.

 

Neste Dag dereftter  som var d: 30te April  er det med forretningen paa meer bem:te Halsnøe Kloster grd: fortfaret med de gaars dagen anførte Laug Rettes mænd.

  Hr: Fogden Juel lod tilføere  at da hand i aftes til Protocollen hafde sagt, at hand Hr: Kammer Raadens tilførte i dag skulde besvare, saa skeer samme hermed kortelig:  Det hand udj sin Protocollation haver sagt, at Hr: Kam/m/er Raaden ald dend Reperation, som hand udj betienings tiid paa Gaard og Huuse haver sadt, haver faaet Taxeret, meener hand dertil at have haft fuldkom/m/en Grund, Thi naar hand derom allene vil gaae til det Passerede udj Forretning, for saavidt giordte Reperationer Skulde oplyses, vil saadant for ham bære sit eget Vidne.  Haver Staaet udj dend tancke at naar Reperationer Skulde oplyses  der udaf inted Skulle blive forbiegaaet. Over alt {der saa} \da/ saadant for hannem har været Skiult, haaber hand og med Sandhed at kunde have anført, at Hr: Kam/m/er Raaden haver faaet Taxeret alle de Reperationer som hand i betienings tiid haver giort, for Resten gierne vil troe at Hr: Kammer Raaden  foruden de Taxerede Reperationer  adskillige andre kand have giort.  Hvad ellers saa angaar, at naar de paa dend besigtigede Vaaning Taxerede Reperations penge paa sam/m/e bliver anvendt, til sin tiid kand blive staaende, men hvor lang tiid af Taxations Mænd ej kand Skiønnes, Saa vilde hand i saavit lade saadant passere, Thi det vil nock i sig self blive en umuelig Sag at siige, hvorlenge et saadant Huus kand staae, Men at det icke kand vare lenge  bliver vel ledt at begribe, baade naar henseer til dend tiid  udj hvilcken denne vaaning haver staaet, forraadnede Støcker deraf skal udtages, og nye derudj indfeldes, og hvorledes sam/m/e vaaning af førstningen er bygget, hvorudj hand forhaaber at faae Laug Retteds biefald, at saadant i sig self vil have været slet.  De brøstfeldigheder som derpaa da er, vil hand derfore saa meget mere  jae  fast allene tilreigne dend slette bygning af førstningen  som og den slette tilsiun, som dend for Hr: Kammer Raadens tiid haver haft; Thi i hvorvel at dend udj denne Forretning indkomne passerede besigtelse Forretning i aaret 1733 vil forklare, Ligesom at alle ting skulle være i en slags forsvarlig Stand, og det af de Ringere Reperationer som der er beskreven, allene at vill

 

1755: 241

 

anvendes, Sa vil hand af alt ligesom over beviises, besynderlig eftter vidners forcklaring at Gaard og Huuser ved Hr: Kammer Raadens ankomst kun vel har været i maadelig Stand.  Men viidere som ved denne bygning for nerverende tiid ej var at erindre, saa bad hand at Retten med de øvrige Huuse ligeleedes ville fortfare, særdeles dette ville igientage at ved Reperationers Skiøn og Taxation maatte Skiønnes \hvorvit/ at huuse eftter sin tilstand same kand modtage  og \af/ hvad bestandighed kand blive.

  Hr: Kamer Raad Heiberg hertil svarede:  at om endskiøndt Hr: Fogden Juel, ved denne Forretnings begyndelse, og førend nogen vidner bleve førdte, har paastaaet, at dend af Hr: Sorenskriver Randulf udj aaret 1733 forfattede besigtelse forretning maatte være en Rettesnoer for hvad brøstfeldighed, gaardens Huuser paa dend tiid i alt kunde være undergiven; Saa vilde hand dog haabe, at baade hand og Rettens middel af de nu førte vidners Eedelige forcklaring, Skiønner og erfarer, hvor aldeeles ueftterretlig samme Forretning er, og at Sorenskriver Randulf allene udj samme Forretning haver anført, {hva} Endeel af hvad, som for øynene kunde sees, af draabe fald, vand slag, og ubetimelig Reperation at vere bedervet  \hvortil den frafløttende burde være ansvarlig/  men icke det som af ælde \fore/fandtes at vere forfaldet, eftterdie en Leilending som fløtter fra gaarden, ved Lovens 3de bogs 14 Capt: 30 Articul frietages for at svare til dend brøstfeldighed, som af ælde kand være nogen Huuser tilslagen,  hvad sig ellers angaar det af Hr: Fogden Juel tilførdte, at {dend} \hand  neml: Hr: Kammer Raaden/  som haver haft gaarden Skatte frie, Nattuurlig viis, burde levere gaardens Huusser fra sig udj forsvarlig Stand,  da svarede Kammer Raaden dertil:  Jae!  at hand samme maatte ganske gierne tilstaae, naar hand hafde faaet gaarden i saa forsvarlig Stand, eller og Aaboeds penge til Huusenes forsvarlige i Standsettelse, men da det med de førdte vidners Eedelige forcklaring er beviislig giort, hvorledes Huuserne var Conditioneret, da hand annamede den, og Kammer Raaden icke har nødt en Skilling eller aller minste hielp til dend Stoere Reperation, hand paa huuserne haver anvendt, jae  end og paa de ting som af ælde var Reent forfalden, hvilcket eftter vidnernes Eedelige forklaring, maatte skee, saa fremt Kammer Raaden Skulle kunde tage nogen boepæll, i Huusene, Saa vilde hand haabe at baade Retten og Hr: Fogden Juel, saa og alle andre Retsindige Christne fornuftig Skiønner, at det var mod ald Nattuur og folcke Rett, at hand først skulle \be/koste Repareret det som hans Formænd af vanagt har ladet forfalde, og af ælde var bleven saa brøstfeldig, at det icke var til nogen Nytte; dernest at holde Huusene for sin egen tiid, med vedbørlig Reperation, Og for det 3de  at sette dend heele gaards Huuser i saadan Lovfør Stand for eftterkommerne, der icke mindre har gaarden Skatte frie end hand, at de icke Skulle have fornøden, derpaa at anvende nogen bekostning, dette ville hand og haabe vorder taget i aller naadigst og naadigst Consideration baade af hans Kongl: Maj:t og det Høy Lovl: Kammer Collegio, naar sam/m/e paa dend Rette maade, aller underdanigst vorder forestillet, Thi ellers maatte hand beklage sig dend uLyckckeligste

 

1755: 241b

 

blant mange Kongel: betientere, som formedelst Alderdom og Svaghed har maatted Resignere fra Embedet; {og nu da} \Om/ hand derom/ for sig og sin Famillie ickun haver lidet at Subsistere af, saa haardelig Skulde vorde medtagen   {Til dette af Hr: Kammer} Thi af de Store bekostninger, hand allerede paa gaardens Reperation og forbedring haver anvendt, hvilket haver medtaget en stoer deel af hans timelige velferdt, derfor vil hand hvercken paastaae eller vendte nogen Represalier.

  Til dette af Hr: Kammer Raaden tilførdte, og i sær grunde, angaaende Aaboesfaldet, da var det noget som hand maatte indstille til hans Kongl: Maj:t eller det Høy Lovlige Rente Kammer, hvor af da for hannem dette vil flyde; at naar inted faae; til inted bliver ansvarlig, men da her udj er i megen uvished, saa maatte det icke fortryde {at hand}  i hvor billige hand ellers anseer Hr: Kammer Raadens omstendigheder med gaarden  at hand til sin egen precaution og befrielse for ansvar i fremtiiden, paastaar Gaard og Huuse nøje agtig!! (nøyagtig) besigtigede og deris Reperation Taxerede, Thi vil og forvendte, dend billighed af enhver, at det {\og/} for Hannem og vilde være ilde, at modtage en Gaard i saadanne omstendigheder, som denne nu er og er beskreven  og eftter en Kort eller Lang tiid en udj forsvarlig Stand sadt, igien bliver afkrævet, kortelig, hand Declarerede Reent ud, at der for Hannem \allene/ om ansvaret er at giøre, og at hand kand vere sickcker ej til meere at være ansvarlig, end hand har {H}annammet.

  Endelig blev ved Stoer Stue Vaaningen Observeret, at under Gulvet endnu Mangler Noget som inden denne Forretnings Slutning skal vorde Observeret  da og over dends gandske Brøstfeldighed skal volde anført een Generale Summa.

  Paa den Saa kaldede Mure Stue Staaende ved Stoerestue Waaningen  vil det af ælde i VedeKam/m/eret forraadnede Gulv af Nye anskaffes, dertil behøves 2 t/ylter Bord  koster 5 Mrk:   Arbeidsløn til Gulvet at nedlegge  1 Mrk: 8 s:   til Panelingen behøves 4 Træer til Stander værck  1 Mrk: 8 s:   1 ½ t/ylt Bord  6 al: lang  til Paneling  à 3 Mrk: 8 s: t/ylten  er 5 Mrk: 4 s:   Arbeidsløn til sam/m/e Paneling  3 Mrk:,   1 Nye Vand Rende i Stæden for den af ælde forraadnede  koster  inbereignet arbeidet  3 Mrk:   Muuren under dette Huus  bestaaende af graae sten \som/ er overflødig gamel  er hist og her af ælde bleven \noget/ brøstfeldig, kand Repareres \dog/ for ej mindre end 12 rd:   er saa denne Huuse Waanings bekostning i alt den Summa 15 rdr: 1 Mrk: 4 s:

  Laug Retted Explicerede sig ellers at aarsagen dertil, at Vest for bemelte Huuse Vaanings ældgamle Muur, hvorpaa træe verket eller {overbygningen} \Taget/ hviiler, er bleven Considereret til 12 rdr:  kommer deraf at sam/m/e Muur, som baade er høy og tyk, af tiidens umindelige Lengde, særdeeles paa adskillige Stæder ved de der udj værende Windues Huller bleven af Stoer ælde, mens eftter Øyesiun uden nogen Skiødesløshed, eller slette opsigt, deels allereede udfaldet, og deels deraf Staar faldferdig, og hvoraf flyder, at samme Grund muur i de(?) {steed for at} \Huus ufeilbar vorder/ Ruineret, i fald dend inted, neden under ved Grunden, hvor dend beskrevne brøstfeldighed er, vorder Repareret;

  end viidere er dend østre Vaaniing  bestaaende af Sahlen med sine 2de Kammerer og Sahlen, hvorpaa eftterfølgende Mangler og vil Repareres, saasom,  i Kielderen under Sahlen  3de bielker forfaldne, Nye i deris Stæd à 3 Mrk: Stk:  er 1 rd: 3 Mrk:,   3de Staver under bielkerne til størke  3 Mrk:    Lofted over dend ganske Vaaning foreldet og uduelig, til dets Reperation  21 ½ tyldt

 

1755: 242   (det originale folioblad har nr. 422)

 

bord, à tylten 3 Mrk:  er 10 rd: 4 Mrk: 8 s:   Arbeids Løn à Tylten paa Eget Kosthold  1 Mrk: 8 s:  er 5 rd: 1 Mrk: 12 s:   2de bielker og fiire træer at binde Lofted og Timeret med  2 rdlr:   20 bolter til samme 4 Knæer, som tienner til oplenninger og Knæver  à 1 Mrk: 8 s:  er 5 Rixdlr:   4 Stocker eller væger til dend Søndre Siide paa Sahlen at legge i veggene  som er Sønder og forfaldne  1 rd: 4 Mrk:   Nock 4re Stockcker paa same siide eller veeg  1 rdlr:,   Arbeids Løn til disse 8 Stocker at indlegge  tillige med bielcker at binde Huuset med og de 4 Knæer dertil som skal tiene til oplenninger i Huuset, Arbeids Løn anseet til 16 Rixdlr:  formedelst de dertil brugende Machiner af Skruer og Stilagie  som formedelst muurens høigde udfordrer meget.   Gulven paa Sahlen er forældet, dertil 7 t/ylter bord à 3 Mrk:  er 3 rd: 3 Mrk:,   Arbeids Løn dertil à 1 Mrk: 8 s:  er 1 rd: 4 Mrk: 8 s:   At afpanele de beskadigede vegge paa Sahlen over ovnen  2 Mrk:   En Nye Dør paa Sahlen med bord og arbeids Løn  5 Mrk:   En Nye Laas til sam/m/e Dør  2 rdlr:   til bord kledningen paa dend Søndre Siide at forbedres  dertil og til 2de Vindues Skueder  4 tylter bord à 3 Mrk:  er 2 rixdlr:,   4 par Jern til Luugerne  3 Mrk:   Til bord klædningens forbedring paa Østre Siide med vivling paa gavlerne  7 tylter à 3 Mrk:  er 3 rd: 3 Mrk:,   arbeids Løn à tylten 1 Mrk: 8 s:  er 1 rd: 4 Mrk: 8 s:   til Søm Slirer paa Sahlens bord klædning  1 rd: 3 Mrk:,   2 tylter bord til Kiølernes forbedring  à 3 Mrk: 8 s:  er 1 rd: 1 Mrk:,   Arbeidsløn til samme  4 Mrk:,   at forbeddre vinduerne paa Sahls udgangen  1 Mrk: 8 s:   Ligeleedes Vinduerne paa Sahlen med Glas {og} blye \og Jern beslag/ at forbedre  2 rdlr:,   Ligeleedes at forbedre Sahlens Kiøcken Vinduer med blye {og} glas og Jern {at forbedre}  2 Mrk:    til det udi Kiøckenet værende Spis Kam/m/er at forbedre med bord og arbeids Løn  1 rdlr: 1 Mrk:   Vinduerne i ammestuen at forbedre  1 Mrk: 8 s:,   Kiøcken Døren til Sahlen, der er gamel og af ælde forfalden, bord og arbeids Løn  4 Mrk: 8 s:   En Rende imellem Sahlen og Muurstuen  4 Mrk:   Muuren under dend ganske {og} Waaning  og Skorsteens Piben \med Vandheller/ at Reparere  8 rdlr:    fra denne Taxation afgaar, de {pa} udj Sals gulvet værende bord, som kand forbruges til troer under et Næver tag, tylten ansadt for 10 s:  er 4 Mrk: 6 s:   Den gl: Laas for Sahls døren  1 Mrk: 8 s:   tilsam/m/en afgangen 5 Mrk: 14 s:

  Hr: Kamer Raad Heiberg begierede Vidnerne af Retten maatte tilspørges om ikke den brøstfeldighed som nu er befunden paa de 2de Sistben:te Huuse Waaninger  Mure stuen og Salen, Saa vel paa Murene som paa Gulvene og Loftterne fandtes der paa førend Hr: Kamer Raaden antog Gaarden.    De førdte Vidner Svarede at de omspurte Brøstfeldigheder var virkelig paa disse ern:te 2de Waaninger førend Hr: Kammer Raaden \kom til/ Closter gaarden, Saa at indtet deraf er paakomet formedelst nogen Hr: Kamer Raadens eftterladelse med at forsiune Husene med forsvarl: Tager og Bordklædning, Mens i det Stæd er same af ælde bleven brøstfeldige.

  ern:te Sahl og Kam/m/eres Itzige Brøstfeldigheder beløber sig til sam/m/en 16 Rixdlr: 3 Mrk: 12 s:

  Bør/r/e stuen  {som best} ilige Ræcke  og en Muur med Smal Huuset og dend saakaldede Hæste Stal, hvilcket alt er en gl: Levning af de forhen opsadte Kloster muure af graae Steen; hvorpaa er lagt tag  og nu indretted til det brug som her beskrives;   1te  paa dend Østre Ende Borgestuen, som af Siuns mændene er anseet at behøve Reperation:  Ovnen med breckcke  1 rd: 3 Mrk:,   2 ½ tylt bord til \bord/ Tag og vindSkier  1 rd: 4 s:   Torv Hald og Kraager  4 s:!! (Mrk:?) 12 s:   20 voger Næver à 18 s:  er 4 rdr: 8 s:,   gulvet i Børgestuen  3 tylter à 2 Mrk:  er 1 Rixdaler

 

1755: 242b

 

Sex tillie aaser eller bielcker under gulvet  1 Mrk: 8 s:   Arbeids Løn ialt 1 rdlr: 5 Mrk:   tilsamen dend ganske bekostning  9 rd: 3 Mrk:

  i Mitten Smal Huuset  derpaa at mangle til Taget 36 voger Næver à 18 s: Vogen  er 6 Rixdlr: 4 Mrk: 8 s:   3 ½ tylt bord til bord tag  à 2 Mrk: 8 s: tylten  er 1 rd: 2 Mrk: 12 s:   Torv Hald paa dend Nordre Siide  1 Mrk: 8 s:   Arbeids Løn at tekke og bord klæde  1 rd: 4 Mrk:   Muuren paa dend østre Siide af dette Smale Huus, som er SkildeRummet i mellem borgestuen og samme, er endeel nedfaldet, saa at veggen til borrestuen deraf er bleven tynd paa sam/m/e Stæd, sam/m/e at Reparere koster i alt 5 Rixdlr:    Paa den vestre Ende, en saa kaldet Stald  af Hr: Kammer Raaden i sin Stæd dertil indretted, men forhen brugt at indluckcke Smaler udj, paa dend nordre og vestre Siide af denne Stald er muuren af ælde meget forfalden, og naar den skal settes i Stand i lighed med den anden Muur i sam/m/e Huus, vil sam/m/e koste 30 Rixdlr:,   Summa ganske bekostning  45 Rixdaler 12 s:

  Ild Huuset, derudj følgende vil Repareres,  2de bielcker under Taget for 3 Mrk:,   Arbeids Løn tilsam/m/en 1 Mrk: 8 s:,   45 voger Næver à 18 s:  er 8 Rixdlr: 2 Mrk: 10 s:  Torv Hald og Kroger  2 Mrk:,   Arbeids Løn hertil  2 rdlr: 3 Mrk:   Summa Over dette Huuses ganske Reperations bekostning  12 Rixdlr: 2 s:

  Skolen, dertil 12 tylter bord at forbedre bordtaget med  à 2 Mrk: 8 s:  er 5 Rixdlr:   Arbeids Løn à 12 s: tylten  er 1 rd: 3 Mrk:   5 ½ tylt bord til Loft  à 3 Mrk:  er 2 rd: 4 Mrk: 8 s:   30 voger Næver à 18 s:  er 5 rd: 3 Mrk: 12 s:   Torv Hald og Kraager  2 Mrk:,   arbeids Løn for teckning  1 rd: 2 Mrk:   Søm Slirer  2 Mrk:,   8te Stocker  af ælde bedervede  paa dend øster Siide af Huuset  à 20 s: Stk:  er 1 rd: 4 Mrk:,   arbeids Løn dertil  2 Rixdaler,   tilsamen dette Huuses ganske Reperation  20 rd: 3 Mrk: 4 s:

  Paa tilspørgende svarede de førte vidner; at de paa nest ovenmelte Huus nu befundne, beskrevne og Taxerede brøstfeldigheder, virckelig fandtes ved Hr: Kammer Raadens ankomst til Fogde Embedet og Kloster gaarden derpaa.

  Floren eller Fæe Huuset, som ligeleedes bestaar af gl: Munche graae Steens muur, fandt Mændene fornøden at maatte have følgende Reperation:  5 Muur Leggere  2 Rixdlr: 3 Mrk:,   12 tylter bord til troe paa Taget at forbedre  à 1 Mrk: 12 s:  er 3 rd: 3 Mrk:   2 ½ tylt bord til at forbedre Vinskier og bord taged med  à 1 Mrk: 12 s: tylten  er 4 Mrk: 6 s:   2de bielcker  1 rdlr:   10 Sperrer à 12 s:  er 1 rd: 1 Mrk: 8 s:   at forbedre underslaget under Spererne  3 Mrk:,   4 Torv Hald og tilhørende Kraager  1 rd:,   90 Woger Næver til Tagets Reperation  à 18 s:  er 16 Rixdlr: 5 Mrk: 4 s:   Arbeids Løn til alt forskrefne  16 Rixdlr:,   Muuren at forbedre hidst og her med Kalck og Steen at indsette  5 Rixdlr:   Summa dette Huusets Reperation  48 Rixdlr: 2 Mrk: 2 s:

  Høe og Korn Laden Skiønnede Mændene at maatte have følgende Reperationer,  3de udsvale {fieller} Staver  1 Mrk: 12 s:,   1 Saale Stock paa Nordre Siide  1 Mrk: 8 s:   12 tylter Hun og bord at forbedre bordtaget med  à 20 s: tylten  er 2 rd: 3 Mrk:,   48 voger Næver at forbedre tagets Nordre Siide  à \Vog 18 s:  er/ 9 rd:,   3de Torv Hald  3 Mrk:,   3de Torv Halds Kraager  8 s:,   28 Love Træer  à \tylt 1 rd: 2 Mrk:/ 1 rd: 11 s:!! (er 3 rd: 12 s:)   6 træer under Loven  2 Mrk: 4 s:   arbeids Løn til ald dend Reperation  5 rd: 3 Mrk:   Sum/m/a ald dends Reparation  21 rd: ? Mrk: 1 s:

  Paa tilspørgende svarede Viidnerne under Aflagde æed at dend for 5 rd: \nu/ befundne og Taxerede brøstfeldighed paa Floerens eller Fæe Huusets Muur, fandtes derpaa førend Hr: Kammer Raad Heiberg til denne Gaard ankom

  Endnu blev af Mændene erindret og Eftterseet {muuren} forbemelte beskrevne

 

1755: 243

 

Ild Huusets muur, dend de Skiønnede, formedelst dend brøstfeldighed derpaa af ælde førend Kam/m/er Raad Heibergs ankomst at vere bleven brøstfeldig, at bør Repareres ved at pindes med Steene indlagt i Kalck, og ellers at fasthefte de løse Steene hidst og her, hvilcke bekostninger de ansaae at vil medtage 4 rdlr:   saa at dette Huusets Reperation  i Stæden for de forhen anførdte Reperations Penge 12 rdlr: 2 s:  bliver 16 rd: 2 s:

  Melcke Stuen blev eftterseet, og befantes i god Stand.

  Baade Nøsted ved Søen, dertil behøves følgende Reperationer,  sc:  6 tylter Huun og bord at forbedre tag og Viinskieder med  à 1 Mrk: 4 s: [tylten]  er 1 rd: 1 Mrk: 8 s:   Torv Hald og Kroger  1 Mrk: 8 s:   til forbedring paa Søm Slirer  12 s:   24 voger Næver at forbedre taget med  à 18 s:  er 4 rd: 3 Mrk:,   arbeids Løn til denne Reperation  2 rd: 3 Mrk:   Summa 8 rd: 3 Mrk: 12 s:

  Fleere Huuse var nu ej at angive som Gaarden tilhører, at efttersee, Thi lod Hr: Fogden Juel til slutning, dette tilføre:  at da nu Siuns og Taxations Mænd, Huuse Vaaninger med viidere, saa nøje haver eftterseet; og dend Reperation, som derved nogenlunde kunde udfordres, Taxeret, Saa fandt hand sig dog i anledning udaf Huusernes forhen beskrevne omstendigheder, beføyet til at æske deris Sandferdige tilstaaelse og Skiøn:   1te  at naar, end, dend Taxerede Reperation paa Huuse og vaaninger, Skulde blive anvendt, kand formedelst sin slette bygning og indretning af førstningen, siges derved at vere sadt udj nogen god og fuldkommen Stand, som og at kand agtes, at vere til nogen bestandighed,  hvortil Laug Retted Svarede:  at hvad Hr: Fogden Juel nu haver proponeret, det forholder sig, saaledes i ald Sandhed, Saa at om endskiøndt den/n/e Taxerede {Taxa}\Repara/tion end straxens blev anvendt, vilde der end viidere til deris vedligeholdelse, udkræves anseelig \aarlig/ bekostning, og Huusene, enda inden faae aar, at vere i same forfaldne tilstand,  dernest, da, i andledning, af denne, Mændenes, saa sandferdige som Lovlige Skiøn, begierede Hr: Fogden Juel end viidere, at dette saavel af Høye vedkomende som andre kand erfahres udj hvad verdie disse \Huusse/ her for \af/ som for de her værende betienings Mænd, til sin megen last, har medtaget, saa megtige omkostninger, og sam/m/e fremdeles vil udkræve; saa bad hand at Laug Retted, Eenhver Huuse Vaaning i sær, vilde Taxere, til hvad verdie {de….} \Ethvert/ eftter sin nu befindende omstendighed, kand sættes for;   Fogden ved dette ellers erindrede, at de udj de 2de Vaaninger værende Kackel ovner af Hannem af Hr: Kammer Raaden er tilhandlet og Huusene \u/vedkomende.

  Siuns mændene Svarede at de til dette af Hr: Fogden Juel forlangende angaaende Vaaningers og Huusers Taxation og Verdie  gierne ville giøre hvad [de]? kunde, Men derudi maatte de sig meget undskylde at de ej saa lige kunde vide at kunde treffe det Rette, Men herudi ville handle eftter deres Samvittighed og bæste skiøn.  Huuse haver de ved Besigtelsen befundet heel skrøbelig og Slette, tilreigner

 

1755: 243b

 

det ikke, eftter den tiid Hr: Kammer raaden dertil er kommen nogen hands forsømmelse, saasom det af vidnerne nocksom er forklaret, at hand eftter sin anckomst har giort hvad af Ham kunde kræves, Men det at viile!! (hvile) paa deres første opbygning, og den Slette tilsiun for hands tiid, da de for drob og veir ligesom vil have staaet aaben.  Seer de {…} da, saavel til den Reparation som er Taxeret udi Hr: Kammerraadens tiid at være anvendt, og den som nu for tilckommende Foged Juel tillige er Taxeret  saa maae de sige at Reparationer fast meere end dobbelt overstiger Huusers verdie, og derfor icke eftter sin nu værende tilstand, samme for mere kand Taxere end som følger:  Væstre Huuse vaaning  80 rdr:   Muur Stuen  50 rdr:   Østre Stue vaaning  80 rdr:   Ildhuuset  20 rdr:  uagted at samme udaf graasteen er opførdt og dets Reparation saaledes som anførdt er Taxeret; Thj det maae observeres at Taxationen er Retted eftter bemelte Muurbygning  der er Levninger af de gl: Muncke-Muure  og til saadant brug er bleven indretted, som naar skulle Repareres  saa meget ville kræve, derimod kunde sligt Huus med Tømmer og Træværck anderledes indrettes, følgelig dets verdie og Reparation anderledes at blive.   Hæste Stal og Smale Huus  16 rd:   Borre stuen  12 rdr:  Med hvilcken samme beskaffenhed som Ild huuset, saasom af de ældgamle Muurer Indrettede;   Skolen  6 rd:   Melcke Stuen  5 rd:   Floren  45 rdr:   Løen  45 rdr:   Nøsted  6 rdr:   Tilsammen for alle de Closteret tilhørende Huuse og Vaaninger  365 rdr:     hertil end videre de dette ville føye  at det i almindelighed er een bekient Sag at naar gl: skal Repareres, dets Reparation oftte koster meere, end baade verdien er og af nydt kand anskaffes,  de veed derfore eftter deres bæste skiøn ej paa {de} disse Huuse at sætte anden verdie end den som nu skeed er.

  Hr: Fogden Juel declarerede dernæst at Hand ej haver fleere end de anførdte Huuser til efttersiun at foreviise, Mens begiærede det allereede Passerede at maatte Hannem under Rættens fulde beckræfttning beskreven meddeeles; Som og den allereede Producerede Besigtelse Forretning viiser at Halsnøe Closters hoved gaards Skov da er bleven taget udi øyesiun, Saa maatte hand til sin tiids Procaution tage sig Reserveret, i fald hand  som nu fremmet  og Skovens Itzige tilstand altsaa ubeckient, skulle hereftter finde fornøden over samme Skov nogen Besigtelse at Reqvirere.

  Summa Summarum over de paa denne Halsnøe Closter gaard nu værende brøstfeldigheders Reparations omckostninger  354 rd: 41 s:   \De Casserte gulve Bord med videre som …. …. anført, for 13 rdr:/

  Videre forlangede Hr: Fogden Juel at viide om dermed!! (der med) gaarden skal følge noget Inventarium.    Hr: Kammerraad Heiberg dertil Svarede at den irættelagde Besigtelse Forretning af 15 Martj 1733 udviiser at der icke er noget andet Inventarium til Halsnøe Closter gaard end een gamel Slagbenck  som udi sam/m/e Forretning er Taxeret for 8 s:, og \da/ Hr: Kammerraaden icke er vis paa hvad enten samme Slagbenck er at finde eller icke, saa Deponerede hand nu til Hr: Fogden Juel 8 s:

  Sluttelig lod Hr: Kammerraad Heiberg tilføre  at som hand nu qvitterer Gaarden  og tillige eftterlader sig det eftter Høy øfrigheds ordre paa Halsnøe Closters Hoved gaard nu paa Almuens beckostning opbygde arrest Huus, Saa begiærede hand at Siuns Mændene maatte tage sam/m/e udi øyesiun  og dereftter tilckende give til Indførsel udi denne Forretning, hvorledes sam/m/e arrest Huus findes

 

1755: 244

 

Indretted og forferdiget, hvad Laaser  Luckelser og Fange Jern, hvilke Jern til Staader Fogden og Slutteren Ole Knap er leveret, dertil findes,  og endelig  om icke den heele Bygning og alt nu er nyt og godt.

  Taxations Mændene  da de havde taget Huuset i øyesiun, forcklarede at dette arrest Huus bygning er een tyck Grundmuur af graasteen med Kalck beslagen  af dobbelt Høyde  og bestaar af eftterskrevne værelser, nemlig,  under Huuset 4re Fange Rum med tyck Muur imellem et hvert  \samt en muuret gang der imellem/, alle med dørrer og Hengsler forsiunet, samt \Jern/ hæsper til de 2de Dører  Men til de 2de andre fattes Jern hæsper,  et stort Flaske laas for den yderste dør  og et laas til den eene dør indenfor,  de 2de fremmeste arrest Huller er et med et lidet Vindue udi hver  og Jern stenger for Vinduerne forsiunede, men de 2de bagerste Fange Huller ere gandske Mørcke  undtagen een liden Glugge øverst i Muuren  \med 2de tycke indmurede Jernlencker  een i hvert hus/,  ellers sagde Mændene at Dørrerne paa de 2de smaae Fange værelser icke Slutter saa vel til at der joe af onde Mennisker kunde indstickes til Fangerne baade Kniv og øxer, hvilcket Kammerraaden sagde at Slutteren Ole Knap  som haver taget betaling for Dørenes forsvarlige istand sættelse, bør Rette;  Over disse underste Værelser er Bielcker saa tedt belagt at ingen kand komme der op imellem;   Den øverste bygning bestaar først af et Stort Muuret og med Kalck beslaget {Loftt} værelse, med underværelse Enckelt gulv  og overværende Enckelt Loftt, dør med hengsler uden laas eller hæspe, 4re Vinduer med stercke Jern stenger for, een nye indmuret Jern \bielegger/ Kackelofn uden skruver,  der uden for ligeledes et værelse med Skaarsteen og Skaarsteens Pibe,  Ligeledes med Enckelt gulv og loftt, samt 2de Vinduer uden Jern stenger  samt dør og hengsler  men ingen hæspe eller Laas,  oven over et Loftt {\over/} over den heele Murede Bygning, med Sue og Panne Tager betæcket, Med fornødne Kiøler og Render samt lægter,  end videre er paa den væstre ende af Fanghuuset tilbygd een breed forbygning af Standerværck  med Bord beklæd og brædet  hvorudi er een Trap og opgang til de øverste værelser, samt et lidet afpanelet indvendigt apartement med dør for, saa og dør med hengsler og laas for den yderste dør af denne Svale; alt sammen i god og nye Stand  undtagen at Mændene siunes at \Kiære brædningen paa/ Huusets Render  Kiøler og Bord tag om Svalen nu begynder at gaae af  og vil snart forbedres,  Af Fange Jern fandt de at være bemelte Staader Foged og Slutter Ole Knap tilleveret 6 par Haand klauver, 3 paar Fod Bolter, 4 Henge Laas til sam/m/e Haand klauver og Bolter  saa og een løs Jern Kietting at Sette for een Dør, samt et hals jern uden Kramper.

  Videre sagde Hr: Kammer raad Heiberg icke ved denne Forretning at have at tilføre, men begiærede alleene at den maatte Hannem det snareste mueligt er beskreven meddeles, \og/ at i slutningen af Forretningen maatte indføres baade Sorenskriveren og Laugrættets belønning for denne deres Forretning med beskrivelsens beckostning:  Laug Retted  i anledning af nestforan tilførdte Protocolation  Illustrerede  at De eftter ordre haver nu De  \da det er ....dte udi/ Deres som Bønders Ploug aand eller Sæde Tiid, væred nød eftter denne Besigtelse Forretnings udviisende 3de gange at Reise her til og fra dette Stæd, hvorved De hafver fra Deres Jordebruger været Hindret, Saasom d: 14de i denne Maaned kom De her  og kom ei hiem igien førend d: 16de dito  Reignet for 3 Dage.  den 23 dito atter udi og formedelst Forretningen

 

1755: 244b

 

Forsømt atter 3 Dage  og endelig anføres formedelst Deres Reise bort og hiem og for denne Siste Session 4 Dage, til samen for hver af De 6 Mænd  10 Dage  hvorhos De erindrede at De som boer i et fremet fraliggende Præste gield har formedelst Storm Vinde været nød til underVeis at forsiune Sig med nødtørftig underholdning  og hvad De Daglig bør nyde indlod De til Sorenskriveren som Dennem eftter Hands Excellence Hr: Stifttbefallingsmandens ordre haver opnevnt.   For denne Forretning bereignes  Saa som for Sorenskr: for hands Trende Reiser, for haftte møye ved Forretningen  og for Forretningen  som er Vidtløfttig  dens beskrivelse  i alt anføres ej meere end 11 rdr:   for de 6 Laug Rettes eller Besigtelse Mænd  hver 1 rd: 4 Mrk:  er 10 rdr:   For Forretningens Beskrivelse og Forseigling  som {alt} \tillige med nest forige/ af Hr: Kamer Raaden  eftter hvis begier den er passeret  er at tilsvare, forbiegaaes fordie det {til samen} derfor kunde Pretenderes, forhen er anførdt

 

 

 

Anno 1755  d: 2de Maj  blev almindel: Skatte og Sage Ting for Waags Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters gods holdet paa det ordinaire Ting stæd Bechervigen udi Storens Præstegield  og Retten betient med eftterskr: 8 Eedsorne Laug Rettes Mænd  Neml:  Lars Monsen Aarbøe, Endre Knudsen Tveit, Jacob Christophersen Nordre Drivenæs, Ole Nielsen Kalvenæs, Rasmus Nielsen Drønnen, Niels Nielsen ibdm:, Ole Christophersen ibdm:  og Halvor Knudsen Sandtorv.   Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Andreas Juel  med Menige Tingsøgende Almue.

 

Hvornest allerunderdanigst og underdanig blev læst Eftterskrevne Kongl: allern: Fororordninger!! og Rescript   item flere indløbne Placater  sc:

  1te  Placat om Høyeste Rett for aar 1755  dat: 11 octobr: 1754

  [2de]  Forordning anlangende Forbud paa Sukker og Sirupers Indførsel i Trundhiems Bye og Stiftt  samt Nordlandene  Saavidt disse Siste Handle paa Trundhiem  dat: 3de febr: 1755.

  3de  et Kongl: allern: Rescript under 3de Janv: 1755 angaaende at Creditorer Separatim skal ind stefne og faae paadømt Deres Debitores hver for Sig etc:

  4de  Kamer Collegii Placat om Endeel Hands Kongl: Maj:ts Indkomster her Nordenfields  Skal ved Auction til Forpagtning for aaret 1756, 1757 og 1758 opraabes udi Rente Kameret d: 16de Julj 1755

  5te  De Deputerede udi General Landets Oeconomie og Commerce Collegio  Deres Placat af 5 oct: 1754  om at Hans Kongl: Maj:t allernaadigst haver Resolveret at det forhen udgivne Previlegium paa et Cartun Trykerie i Khafn og Siælands Stiftt  aldeles skal være ophævet etc:

  6te  Hans Kongl: Maj:ts allernaadigste Bestaling for Welædle Andreas Juel paa at være allernaadigst antaget til Foged over dette Sundhordlæhnske og \det/ Hardangersche Fogderie  dat: 3de Decbr: 1754.

 

Torbiørn Olsen Dalen af Lyse Closters gods fremkom for Retten og lyste Sin odels Rett og Penge Mangel til Hands Sal: Fader Ole Andersens eftterladte gaard Engevigen her

 

1755: 245

 

Udi Skibredet  som hands Stæd Moder Gyri Ols Datter nu paaboer, den Hand  naar Penge bekomes  Kand!! (Hand?) Reserverer Sig som Odels mand at indløse.

 

Dereftter blev Publiceret,

  1te  5 af Sr: Ole Michelsen Tosche i Bergen udstædde Skiøde Brever over eendeel Joerdegods forhen under Fittie Kircke beliggende, nemlig  det 1te udstæd til Ole Johansen Tislevold paa 1 pd: 6 Mrk: Smør i Kuvigen med underliggende Aaspøyen og Knatholmen, for 65 rd:    det 2det til Peder Christophersen Helland paa ½ Løb Smør  ½ huud i Helland, for 82 rdr:,    det 3die til Lars Biørnsen Helland paa ½ Løb Smør  ½ huud i Helland for 82 rd:.    det 4de til Ole Ellingsen paa ½ Løb Smør  ½ huud i Helland;   og det 5te til Lars Johansen Tveite paa 1 Løb 9 Mrk: Smør i gaarden Tveite, for 120 rd:   alle dateret den 2?de Aprilj 1755  undtagen det eene af 22de Aprilj same aar.

  2det  Ole Aronsen Tislevolds Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Smør i gaarden Tislevold {til}  \Udstæd af/ Ole Johansen Tislevold  som derfor har nødt 27 rd:  dat: 4de Martj 1755.

  3de  Even Axelsen Sandahl med fleres Skiøde paa 18 Mrk: Smør i gaarden Tofteland til Niels Aarbøe  dat: 1te octobr: 1754.

  4de  Peder Hambres udgivne Bøxel Seddel paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i Kalve, udstæd til Niels Larsen  dat: 2de Maj 1755, in duplo forfatted med Revers paa den eene.

  5te  Forige Foged Hr: Kammerraad Heibergs bøxel Seddel til Tommes Jacobsen paa ½ Løb Smør i gaarden Lille Tofteland  dat: 7de Dec: 1754.

  6te  Dito Hr: Kammer Raad Heibergs bøxel Brev til Lars Nielsen paa ½ Løb Smør  ½ huuds Landskyld i gaarden Westvig  dat: 28de Dec: 1754.

  7de  Hr: Fogden Juels Fæste Brev til Jacob Tommesen paa ½ Løb Smør  ½ huud udi gaarden Westvig  dat: 21de aprilj 1755.

  8de  Et dito af Velbemelte Foget Juel udstæd til Niels Mortensen paa ½ Løb Smør  ½ huud i Schomsnæs  dat: 26de aprilj 1755.

  9de  Skiftte Brevet eftter afdøde Gabriel Aarskov  Slutted dend 13de og 14de Junj 1754, som udviiser blant andet at den Sal: Mand ejede i gaarden Aarschov ½ Løb Smør  ½ huud for 72 rd:, som er Udlodnet halve parten paa Encken  og Ræsten al advenant paa Børnene.

  10de  et dito Skiftte Brev forretted paa gaarden Hille dend 15de Junj 1754 eftter Kari Halvorsdatter og Niels Halvorsen, som udviiste at Sterfboet er ejende i gaarden Hille 1 pd: 8 Mrk: Fisk  12 5/6 Mrk: Lax for 50 rd:   og i Kleppe 9 Mrk: Smør for 6 rd:, hvilcket er udlagt, saasom udi gaarden Hille  Sønnerne Halvor, Vintzens, Halvor den yngre, Mons, \og/ Niels Nielssønner  samt Datteren Giøri Nielsdatter, hver 5 1/3 Marcker Fisk og 2 5/36 Marcker Lax med bøxel,  og Udi Kleppe  Niels Nielsen og Halvor Nielsen den yngre  hver 4 ½ Mrk: Smør for 3 rd:

  11te  Et dito Forretted dend 29de Maj 1754 paa Tofteland eftter Knud Larsen, som udviiser at Sterfboet ejer i Tofteland 15 Mrk: Smør, og at same er udlodnet til Petter Møller i Bergen 3 Mrk: Smør,   Knud Remmereid 5 Mrk: Smør   og Anne Knudsdatter 7 Mrk:

  12te  et dito eftter Ole Olsen den yngre  Slutted paa Nordre Engevig dend 30te Maj 1754, som udviiser at de 9 Mrk: Smør i Nordre Engevig som Sterfboet er ejende, blev paalodnet Encken Giøri Olsdatter for 12 rd: 4 Mrk: 8 s:

  13de  Et dito Skiftte Brev forretted paa gaarden Nordre Engevig den 29de Maj 1754 eftter Ole Andersen, som udviiste at dito Sterfboe ejede i gaarden Nordre Engevig 1 Løb Smør, der er udlagt som følger:  til Encken Giøri Olsdatter 1 pd: 20 Mrk: Smør,   til Torbiørn Olsen Dahlen 3 Mrk:,   til Knud Andersen 2 Mrk:,   til Lussi Andersdatter 1 Mrk:,   Klemmet Olsen 10 Mrk:,   Ole Olsen Olsen!! 9 Mrk:   og Christi Olsdatter 3 Mrk:, alt til sammen for 102 rd:

  14de  Bent og Petter Olrichs Pantte obligation paa 400 rdr:  hvorfor eendeel Løsøre Sorter er Sadt i underpant  dat: 24de Maj 1754.

 

Fordie Dagen var forløbet blev Retten til i Morgen ophævet.

 

Dagen nesteftter  som var den 3de Maj  blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa bem:te Tingstæd.

 

Erick Olsen Sør Eide haver til dette Ting, Tiid og Stæd Muntl: ladet

 

1755: 245b

 

Indstefne Ole Olsen  nu tienende paa Pirholmen, fordie Hand haver tilsagt Citanten et aars Tieniste og derpaa godvillig modtaget Fæste Penge  Mens dog ikke Siden udi same belovede Tieniste Sig den ordinaire Tiid  eller endnu dette afvigte Foraar  Sig indfundet, derfor at Taale Dom til undgieldelse eftter Loven og til Processens omkostningers erstatelse.

  den indstefnte Ole Olsen mødte ej eftter paaraab.

  Stefne vidnerne Winsens Arnesen og Rasmus Nielsen Drønnen bekræfttede ved Eed at De 4 Uger Siden i denne Sag Saaledes som ofven er anført haver Stefnet Ole Olsen Pirholmen.

Eragted

Ole Olsen Pirholmen  som lovlig indkaldet, gives herved Laugdag til neste Ting at møde med hvad tilsvar Hand i denne Sag hand tienlig eragter.

 

Gastgiæberne paa de udi dette Skibreede anordnede og Previligerede Gastgiæberier  sc:  østre Bagholmen, Bechervigen, \Qvalvogen/ og Engesund   Messrs: Povel Olrich, Nathanael Mathiesen, Bent Meyer og Procurator Jens Isach Holch  Producerede et af dennem til Sorenskriveren udgivet Instrument af gaars dags dato den 2 Maj 1755, som for Rætten blev oplæst:

  bemelte 4re gastgiæbere bad at Rætten ville indhendte den tilstæde værende Almues Svar om det icke i Guds Sandhed sig Saaledes forholder som de udi Reqvisitionen haver meldet.

  Eftter at den allegerede Reqvisistion eller becklagelse skriftt for den Tingsøgende Almue var bleven oplæst, falt deres giensvar derpaa Saaledes:  Nemlig  til 1te Post:  at de i Fiske Tiider  naar de har til Silde og Torske garn behøvet til dato dobbelte Kagger, saa har de sam/m/e bedre hos forbem:te 4re gastgiæbere end anden stæds i amted, beckom/m/et, og det for mindre Priis end i Bergens Bye Fastsadt er.   Til den 2den Post,  Svarede Almuen at naar deres forbem:te Dobbelte Kagger udi Fiskeriets tiid \er/ bleven dennem enten fratagne eller brøstfeldige af Stormvinde, da er samme af de arbeids Folck bemelte giæstgiverie har holdt, bleven hiulpne med nye  eller og efter omstændighed Repareret.   Til 3die  4de og 5te Post udi bemelte anførdte Reqvisition sagde og besagde Almuen at det i et og alt accorderer med Sandhed hvad Reqvirenterne udi næstforan indragne Reqvisition haver anmeldet, de lagde og dette der til at dersom Hands Kongel: Maj:t som een Retferdig Herre {….. eller og} var bleven underretted om hvad der kunde Tiene til Publici bæste udi denne affaire, da vare de  {sicker} eftter det de baade veed og troer om Hands Kongel: Maj:ts Høystpriiseligste Naade  forsickrede om at eenhver af Dennem maatte være tilladt at kiøbe forsvarlige Tønder og halv tønder samt andre Futager hos hvem de samme kand beckomme til at {Saldte} need legge udi den Velsignelse af Fisk Gud under!! (unner) dennem, Thj i fald de skulle være nødde til at addressere sig til Bergens Bye, hvor de har hørdt der skal være et Kipperlaug der og skal have sine visse Previlegier, saa oftte de hafver een Futage fornøden, enten af nye at forferdiges, giørdes eller indsettes bunner, udi, da ville deraf uddrages den vanskelighed, at førend det foran førdte skeede, kunde Fiskens Tilgang være overstaaet og de have tabt meget meere end de nu torde \eller burde/ Nefne, helst da det ikke {enten} Er een af Deres som Bønders lejlighed udi forhaanden at anskaffe sig hos det ordinaire Kipperlaug udi Bergen, een anseelig Mengder tønder  half tønder og Fiæring Træer til Saldte gods, paa et uviist haab hvormeget Gud kunde unde dennem som Fattige Folck at nyde, og derudi at nedsaldte.

  Almuens ønske blev af disse og andre Grundige aarsager \derfor/ at det maatte blive dennem tilladt at de hos forben:te Gastgiæbere {maate} kunde for een billig om accorderet Priis beckomme i fornødne tilfelde forbemelte Fiske Futager, helst eftterdi de becklageligst maatte tilkiende give at de har beckomet uforsvarlige Futager i Bergen for meere og fleere penger end de hos berørte Gastgiæbere haver nødt;   i det øfrige begiærede Reqvirenterne det Passerede beskreven  hvilcket og Rætten indvilgede, dog icke som et Tingsvidne  Men allene som et besværings Skiftt

 

1755: 246

 

hvoraf den høye og høyeste øfrighed kunde blive oplyst om saavel \hvad/ de nødlidende klager over, som og hvad de Grunder deres begiæring paa.

 

Formynderen Mons Johansen Bratten fremviiste udi Rætten 5 rd: 5 Mrk: 11 s:  hands Myntling Guroe Rasmusdatter tilhøring  med forspørsel om nogen af dennem samme for fuld eller mindre Rentte vil modtage, Mens da ingen eftter tilbydelse, meldte sig med nogen begiær om sam/m/e Penges Laan, eller deraf ville give minste Rentte, blev samme 5 rd: 5 Mrk: 11 s: som fandtes udi een skind Pung  af Rætten Forseiglet og bemelte Formynder tilbageleveret, til Forvaring.

 

Dernæst blev {til Mortification} læst

  Ole Michelsen Tosches udgivne Pantte forskrivelse til Mad:me Maren  Sal: Jørgen Wenvigs  paa 1980 rd:  hvorfor {har været} \Er/ Pandtsadt Fittie hoved gaard med underliggende gods og videre  dateret 2 Maj 1744  med sin {betalings} paateigning af 21 aprilj 1755, hvilcken udi {af} Pantte Bogen \forhen/ skal vorde {udsletted} \indført/

  2det  Jochom Dissingthuns, som Tilsiuns Mand i afgl: Hans Weinvigs Sterfboe udi Bergen  hands udstædde overdragelse Skiøde eller Transport Brev paa een \nu anvist og her oven Extraheret/  af Ole Tosche til Mad:me  Sal: Weinvigs  udstædde obligation  som med Rentter befindes at være stoer 2400 rdr:, hvorfor skal befindes Pantsadt Fittie hoved gaard med underliggende gods;  dat: 21de aprilj 1755  paateignet Af Skiftte Commissarierne Forman og Fasmer.

  3die  Ole Tosches udstædde Skiøde paa 1 pd: i Riisøen for 85 rd:  og det til Lars Zackariesen  dat: 18 Nov: 1754, med Sr: Jaen Frøchens paateigning om Pengenes afbetaling  dat: 2de Maj 1755.

 

Mons:r Bent Meyer  som Ejer for Møgster og Østevolds Kircker  haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne eftterskrevne Persohner fordie de ej har villet betalt Ham hvad Tiende af dito Kircker de til Citanten er Pligtig, saasom  Knud Olsen Sandtorv for 1 aars Tiende  8 s:,   Christopher Santorf for et aar  8 s:,   Tørris Santorv for 4 aar à 8 s:  tilsammen 2 Mrk:,   og Anders Evinsen \ibdm:/ for 3de aar  1 Mrk: 8 s:,  derom at lide Dom til samme Tiendes afbetaling, og til Processens omckostningers tilsvar,   Mens eftterdie Citanten i dag haver hørdt læse et Kongel: allernaadigst Rescript af 3de Janv: 1755, saa frafalt hand sin Sag om Conjungtim at actionere forbemelte Debitorer  og i det Stæd alleene vedblev den udi incamminationen hvad denne Sag angaar først anførte Knud Olsen Sandtorv  som hand alleene paastod Dom over  under  Reservation af sin Tiltale til de øfrige Debitorer.

  Knud Olsen Sandtorv møtte ej eftter paaraab.

  Stefne vidnerne {Johannes} Jonas Jacobsen Drivenæs, og Johannes Asbiørnsen Drivenæs beckræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14ten Dage siden haver saaledes som indførdt lovlig Stefnt Knud Olsen Sandtorv for hands boepæl.

Eragted.

Knud Olsen Sandtorv  som lovlig Stefnt mens absent, gives hermed Laugdag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

 

Mons:r Bent Meyer  som Ejer for Østevold og Møgster Kircker  haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Christopher Sandtorv til at betale Ham 8 s: for et aars Tiende {af} \Til/ Østevolds Kircke  eller Ham som ejer, hvilcket hand har nægted at betale, derom at lide Dom og betale Processens omckostning.

  Christopher Olsen Sandtorv blev paaraabt mens møtte icke.

  Stefne vidnerne Jonas Jacobsen og Johannes Asbiørnsen Drivenæs beckræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14 Dage siden saaledes som oven indført haver Stefnt Christopher Sandtorv for hands boepæl at møde paa dette ting og dette Stæd.

Eragted.

Christopher Olsen Sandtorv gives Laug dag til næste almindelige Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

 

Mons:r Bent Meyer  som Ejer for Møgster og Østevolds Annex Kircker  haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Tørris Monsen Sandtorv til Doms lidelse fordie hand ej godvillig har villet betale de 2 Mrk: hand for 4 aar til Citanten er pligtig for 4 aars Kircke Tiende til Østevolds Kircke, samt til Processens omckostningers tilsvar.

  Tørris Sandtorv blev 3de gange paaraabt mens

 

1755: 246b

 

Mens!! møtte ikke.

  Stefne vidnerne Jonas Jacobsen og Johannes Asbiørnsen Drivenæs beckræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14 Dage siden lovlig har Stefnt Tørris Sandtorv for hands boepæl, at møde med tilsvar i Sagen.

Eragted.

Tørris Monsen Sandtorv gives Laug [Dag] til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

 

Mons:r Bent Meyer  som Ejer for Møgster og Østevolds annex Kirker  haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Anders Evindsen Sandtorv fordi hand ej godvillig har villet betale Citanten udi Tiende til Kircken for 3 aar  i alt 1 Mrk: 8 s:, om end hannem derom er giort erindring, derom at lide Dom til sammes afbetaling og Processens omckostningers tilsvar.

  Anders Evindsen Sandtorv møtte icke eftter paaraab.

  Stefne vidnerne Jonas Jacobsen og Johannes Asbiørnsen Drivenæs beckræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14 Dage siden lovlig haver, til dette Ting og tiid, Stefnet Anders Evindsen Sandtorv.

Eragted.

Den lovlig Stefnte mens udeblevne Anders Evindsen Sandtorv gives Laug dag til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

 

Bøygde Lænsmanden Knud Larsen og hands Naboe Knud Jensen Rødland haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne deris Naboer Niels Larsen Aarbøe og Lars Monsen ibdm:  fordie de udi den saa kaldede Rødlands Elv haver ved nye udgravning forvoldt at det Fiskerie som haver fuldt baade Citanterne og Deres forfædre over meere end dobbelte hævs!! (hevds) aar er bleven saa merkelig beskadiget at det icke uden Særdeles beckostning kand igien i stand sættes, hvilcket  henseende til den aarlige Fiske Fangst  er dennem som Citanter til stoer Skade, {henseende ti} i fald bemelte Elv icke maae igien beckom/m/e sit forige Løb; derom og det videre at anhøre Prov og lide Dom eftter Loven  samt erstatte Processens omckostninger.

  De 2de indstefnte Vederparter Niels Larsen og Lars Monsen Aarbøe indfant sig for Rætten og declarerede ej alleene at de saaledes som foran er indført  I denne Sag er lovlig varslede  Men end ogsaa at de i denne Sag haver Contra Indstefnt Citanterne Knud Larsen og Knud Jensen Rødland fordie de haver nægted Contra Citanterne at øve det øret Fiskebrug som under deres gaard fra umindelig tiid haver henhørt, desligeste fordie Priemier!! (Primær?) Citanterne har ladet med Steen igien kaste deres som Contra Citanters Gaard Aarbøe fra Eldgamle tiider tilhørende brug og Fiskerie udi dito Saa kaldede Rødlands Elv,  endelig sagde Contra Citanterne at hoved Citanterne om alt forestaaende og hvad deraf dependerer er Citeret at taale Dom til undgieldelse, samt erstatte Processens omckostninger.

  Hoved Citanterne  hvoraf ickuns Bøygde Lænsmanden Knud Rødland Sisterede sig for Rætten, tilstod paa egne og den absentes veigne at være i denne Sag saadan som anført Lovlig Stefnt med meere end 14ten Dages varsel.

Eragted.

Denne Sag har den Natur at den icke uden foregaaende Siun og grandskning kand paaskiønnes  hvorfor, Parterne tilholdes i dette tilfelde samme at anlegge a prima instancia saaledes som de kand tillæse sig af Lovens 1te Bogs 16 Cap:

 

dereftter blev læst

  Johannes Olsen Hatlevigens udstædde Pantte forskrivelse til Niels Larsen Tislevold  stoer 50 rd:  hvorfor er Pandtsadt 1 pd: 6 Mrk: Smør i Hatlevigen  dat: 2de Maj 1755.

 

Ole Michelsen Tosche lod dernæst ved Hr: Sorenskriver Widerøe tilføre at hand til dette Ting haver i Deferente Sager ladet indstefne noget over 150 Persohner, Mens da {hand} Comparenten mercker at paa dette Ting er Publiceret desangaaende et Kongel: aller naadigst Rescript  og dagen næsten er forløben, saa indlod hand det til Rætten hvorvidt den kunde skiønne at mueligheden {…} tillod over 150 Sager paa een Dag  end sige nu eftter Middagen at foretage.

Eragted.

I anleedning af Forordningen af 19 augustj 1735  dens 1te Postes 8de art: bydende  bliver til denne anførdte og hvad fleere Sager som til dette Ting lovlig maatte være Stefnede, Udsættelse Ting foretaget paa dette Stæd  den tiid

 

1755: 247

 

Som vedkommende Bøygde Lænsmand forhen betiidelig til beckient giørelse skal blive erindret om.

 

Fogden Hr: Juel tilckiendegav at det er eftter øfrighedens befaling at den allernaadigste Forordning af 9de augustj 1754  anlangende at alle af Bundestanden i Norge, baade Mands og Qvindes Persohner  som ej bruger gaarde eller Huusmands Pladser  skal være forbundne at fæste sig i aarlig Tieniste, og ej være tilladte at arbeide for Dagløn, saa bad Hand først at Rætten til dets bedre erindring udaf samme for den her tilstæde værende Almue ville igien oplæse, hvornæst hand da ogsaa vel paalagde skibredets Lænsmand at \Hand/ sames eftterlevelse nøyagtig haver at paasee, og Fogden  naar noget maatte over komme, derimod at være handlet, straxens til Rettelse ifølge af Forordningen at inberette, Ligesom hand og advarede Almuen i almindelighed at de eftter denne Forordning under paafølgende ansvar sig nøye vil Rette.   den allegerede Forordning blev dernæst oplæst.

 

Provsten Hr: Edvard Christie haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntling ladet indstefne Bøygde Procurator Mons:r Jens Isach Holch for 190 rdr:  som hand som Incassator skal være skyldig paa de udi afdøde Magister Træschovs Sterfboe eftter {Provst} Citantens for Skiftte Forvalters ordre incasserede Penge, derom at lide Dom til betaling og erstatte Processens omckostning, i hvilcken Sum/m/a Provsten Eftter hands udsendte Fuldmægtig Mons:r Oliversen nu for Rætten giorde declaration, skal decourteres hvad Skiftte Rætten udi afdøde Magister Træschovs Sterfboe hannem som Incassator for samme og videre har tilstaaet.

  Bøygde Procurator Holch var for Rætten tilstæde og begiærede at Ham maatte forelæses hvad Oleiversen havde forestillet.  som og skeede.   Mons:r Holch  da hand i saa fald icke veed af noget Muntlig Stefnemaal  som Ham aldrig haver været ansagt om førend nu  ved det hand aparte mødede paa Tinget, Sag Ham i saa maade bliver paalagt, da maatte hand icke andet, end hensee til sit Tarvs bæste paa følgende maader,   1te  at den/n/e Respective Dommer observerer at Stefningen bestaar af Muntlig Stefnemaal  og om da saadant skeed er, det ved Stefne vidner maatte forcklares.   for det 2det  i fald der skulle Produceres noget skrifttlig Stefne maal  hvorudi Provsten Hr: Christie .. Trout(?) mæsten deels beroer, og kunde været underskrevet af Comparenten, da vedtager Comparenten Holch aldeles icke det skrevne Stefnemaal at være af nogen anseende  aller helst for det 3die  da Holch i sin tiid skal beviise at begge deele medfører urigtighed,  i dets anleedning for det 4de  venter Hand at det Muntlige saavelsom skrifttlige Stefnemaal icke af Rætten ansees som lovlig,  i øfrigt ervartede Holch hvorvidt Rætten vil antage det forsvarlig eller icke, bad desuden at den Respective Dommer maae Examinere de 2de Stefnevidner hvorfor de Ham haver Stefnet  og {Mons:} i øfrigt tog Holch sig Reserveret ald videre tiltale til Provsten Hr: Edvard Christie for alt hvad som af denne Sag kand dependere.

  Mons:r Oleiversen  som Provstens Børne Preceptor  declarerede paa Rættens tilspørgende at Stefne vidnerne udi denne Sag ere nu absente.

Eragted

Eftterdie Hr: Provsten Christie icke kand Ligitimere sig ved lovlig Stefnemaal at have indkaldet den indstefnte saa lovlig som skee bør, og samme indstefnte mueligens deraf har taget anleedning, at Exipere imod Stefnemaalet, Saa falder det same af sig Selv  og Provsten Hr: Christie imponeres \ifald hand/ denne sin Sag {videre} \og for…. trøster/ sig \til videre/ at Proceqvere, til næste Ting paa een lovligere maade end nu skeed er at anhengig giøre, da hand og kand vente sig ald Justice.

 

1755: 247b

 

 

Dereftter blev læst

  Natanael Matheesens bøxel Seddel in duplo til Knud Olsen paa ½ Løb Smør i Drivenæs  dat: 2de Dec: 1754.

 

Dernæst blev af Rætten {Saaledes} eftter Itzige Foged Hr: Juels Fuldmægtig Mons:r Niels Hunthes forlangende, Almuen tilspurdt om nogen veed hvor den omstripende Svenske Karl Berge Andersen  der een stund har Seiglet med Rasmus Kraghs  og een gang med Nathanael Mathiesens Skib, er at finde eller sig opholder,   og for det andet  at som denne Berge Andersen er tildømt at betale sine Lejermaals Bøder for {et} begangne Lejermaal med et lasttagtig Qvinde Menniske ved Nafn Gresselle Katerine Michelsdatter Eldøen paa Storøen  som nu er indsendt udi Bergens Tugthuus, om de icke veed at hand er saa aldeles Arm og Fattig at hand icke er ejende det allerringeste til same Bøders betaling om hand end var at finde.   Almuen Eenstemmig Svarede at de aldelis icke veed hvorhelst den omspurdte Persohn sig nu for nærværende tiid opholder, Mens eendeel af Almuen kunde alligevel med Sandhed sige at hand ved afreisen sig aldeles inted har eftterladt, Mens var gandske Arm og Fattig, saa det nock inted til Bøderne bliver at beckom/m/e.

 

Dernæst blev eftter omstændighederne  sc:  fordie til dette Ting saa mange Sager var indstefnt eftter Protocollens Udviis  og desuden at Rætten icke same kunde behandle eftter ald anseende udi 2de Dage, Saaledes.

Forafskediget.

At dette \almindelig/ Ting herved skal være ophævet, og de til dette Ting lovlig Stefnte Sager skal under deres forige varsels Kraftt beroe til næstanstundende 25de Julj  da opsættelse Ting formedelst deslige Sager og eftter den friehed den Kongel: allernaadigste Forordning af 19 augustj 1735 giver Sorenskriveren, her paa dette Stæd da vorder foretaget  og hvoreftter alle vedkommende Parter og vidner haver sig at Rette.

 

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg dernæst til sit allerunderdanigste forfattede Reignskabs belæg og afbeviisning pro Anno 1754, ved Fogden Sr: Andreas Juels Fuldmægtig Niels Hunth lod udæske Almuens Sandferdige forcklaring til et her Opteignet Tings vidnes Erholdelse, om de veed at der af Halsnøe Closters gods i dette skibreede fleere førstebøxler er falden end ½ Løb Smør til Tommes Jacobsen i gaarden Lille Tofteland,   samt udi gaarden Westvig ½ Løb Smør  ½ huud til Lars Nielsen.  hvortil den Tingsøgende Almue eenstemmig [svarede] at der ingen fleere end de anførte gaarde parter er bort bøxlet, Mens at det sig Saaledes som omspurdt er, forholder.

 

Videre blev udi Rætten Almuen forelæst Restancen af 1te og 2de Termin udi dette Waags skibreede, som beløber  Saasom, Lehnets godset  103 rd: 4 Mrk: 12 s:   og Halsnøe Closters godset  22 rd: 1 Mrk: 13 s:,  tilsamen 126 rd: 9 s:

 

Siden her ved dette Skibreedes Ting ej videre end anført eftter den skeede Eragtning bliver at Forrette, blev Rætten for dette Ting ophævet.

 

 

 

Anno 1755  d: 5te Maj  blev almindelig Skatte og Sage Ting for Opdahls Skibredes Læhnets og Halsnø Closters Skibredes Almue holdet paa Gastgieber Stædet Bechervigen  og betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Neml:  Ole Andersland i Stæden for Hans Andersland, Niels Rasmusen Rolseim, Anders Syfversen Opdahl, Lars Knudsen Opdal, Mons Olsen Anuglo, Isack Olsen Lie, Lars Hansen nedre Homlevig og Hermand Hansen nedre Homlevig.   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Andreas Juel  med Menige Tingsøgende Almue.

 

Hvornest allerunderdanigst og underdanigst blev læst De Kongl: Allernaadigste Forordninger med videre som foran Speciel udi Protocollen Fol: 244 ere Extraherede   Ligesaa lod Fogden tilføre selvsam/m/e Protocollation og Tinglyse same Forordning som i Protocollen Fol: 247.

 

Peder Opdal hafver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne sin Naboe Ole Mikelsen Opdahl fordie Hand ved Sine Folck hafver ladet drifve

 

1755: 248

 

Sine Creature Hiem paa Bøen imedens Citantens Korn stoed ude og enda ei var bleven Tørt  og altsaa ej eller!! (heller) enda kunde indkiøres, desligeste fordie den instefnte  da Citanten Ham for Saadant tiltalede, viiste Sig meget forbitret  ja  under same med Hug og Slag samt Skields ord Citanten begiegnede, derom at anhøre Prov samt Taale Dom for alt eftter Loven og Sagens omstendigheder til undgieldelse  helst det Paastefnte passerede paa een Søndag.

  Ole Mikelsen Opdal mødte for Retten og tilstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt saaledes som oven er anførdt mere end 14 Dage Siden.

  Citanten fremstillede Sine Widner  som ere Jacob Larsen Toe og Lars Opdal  med begier same maatte afhøres  og for hvilke Eedens Forklaring af Lov Bogen blev oplæst.

  1te Vidne  Jacob Larsen Toe  aflagde Eed og vandt at nestl: Aars Høst, omtrent 14 Dages tiid eftter St: Michels Dag  som Vidnet een Søndag udi et ærinde gick hen til Parternes paaboende gaard Opdal  og Hand med indstefnte Ole Mikelsen hafde Sadt Sig ved et Huus og de Snackedes tilsamen, Saa kom 2de Menisker drivendes for Sig ind over Ager Bøen paa \gaarden/ Opdahl Endeel Creature, og da Vidnet Spurde Ole Mikelsen om Besterne skulle javes ind paa Bøen imedens Kornet stoed ude paa Ageren, Svarede Ole dertil Saaledes:  ja  jeg vil have Mine Creature hiem at indbindes om Nætterne  fordie jeg allerede hafver \Færdig/ Mit!! (Min) Floer som De skal bindes udi, og ved det same De Talede herom  kom Citanten til Dennem og tiltalede Ole Mikelsen med disse ord:  ja  Gud Naade Decken for een Rans gierning De giør nu paa Mig, alt Mit Korn staar ude,  Ole Mikkelsen Svarede dertil  Krud!! Du Kunde holde bedre gaard og Grind end Du holder  og Du har holdt ulovlig Hundejag  Du har taget Min egen Hund og jaget Mine Bester med,  derpaa brugte De mod hinanden udi vrede adskiellige Mundkiecklings ord  som og Citanten Sagde til Ole  For Fanden i Vold  gack ind udi Stuen og Eed Pølse  Reiste Ole Sig op  nermede Sig hen til Peder og skiøv Ham med Handen 2de gange  dog ikke saa at Peder falt mod Jorden  mens lidet blod kom ud paa Peders Ansigt,  Peder Sagde da til Ole  ja Slage mig  Du Pleier saa giøre   Ole Mikelsen Svarede, ja  jeg skal Slaae \saa/ at Du skal Pisse paa Dig, om jeg skal gaae paa Tinget og Bøde 10 rdr: derfor,  Citanten Sagde strax dereftter til Ole Mikelsen disse ord:  Du har ald Din tiid buet med Mig paa gaarden som een Skielm  og Du har alle tiider gaaet ind paa Min Eiendom over de rette Skiftter,   omsider blev Vidnet Kied af at høre lenger paa Saadan Syeding  gick der for fra Dennem,  Peder fuldte strax eftter Ham  og Ole tedt bag eftter Peder,  Ole tog derpaa een Hasle Stock,  strax derpaa hørte Vidnet ej allene et Slag  Mens end og at Peder under graad og Eeder Sagde at Ole Slog Ham,  som og Vidnet i den anledning saag Sig tilbage  blev Hand Vars!! (Var) at Ole Mikelsen kastede ben:te Stav fra Sig ned paa Marken.

  2det Vidne  Lars Opdal  aflagde Eed og Provede at den omprovede tiid stoed hand Saa langt hen paa Marcken fra Parterne at Hand ei kunde See hvad De mod hinanden øvede ved ord eller gierning, dog hørte hand Ole een gang Tale ganske høyt disse ord:  om jeg og skulle udgive 10 rdr:   Hand {Saag} veed ellers at Parterne og 1te Prov ern:te tiid var Samlede paa det omprovede Stæd,   hafde ei videre at Profve.

 

Dereftter læst

  1te  et Skiøde Brev udstæd af Johanes Tvet og De flere paa 2 Pund 13 5/7 Mrk: Smør i gaarden Haaheim for 53 rd: 12 s:  dat: 10de Febr: 1755.

  2det  til Fornyelse een Pante Forskrifvelse dat: 15de Decbr: 1727 til afg: Engel Eikeland fra fra!! Rasmus Wee og Samson Lande, som nu ved een anden dito er fornyet.

  3de  een dito til Hans Udskott fra Peder Indre Wee  Stoer 45 rdr:  dat: 5te Maj 1753.

 

Formedelst afttenens Paakom/m/e ophæves Retten til i Morgen.

 

Dagen nesteftter  som var d: 6te Maj  blev

 

1755: 248b

 

Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa bem:te Tingstæd i Velben:te Fogeds overværelse.

 

Stædetz Foged  Welædle Andreas Juel i Rette æskede Justitz Sagen udsadt fra Seniste Ting imod Sten Fladerager for ubeqvems ord imod Knud Nordbust.

  af De indstefnte mødte Sten Fladerager og Vidnet Endre Apland, Mens ei Knud Nordbust.

  Varsel Vidnerne Mads Godøen og Joen Godøen {bekræfttede} blev holt unødig at føres, eftterdie den første  sc: Bøygde Lænsmanden Mads Godøen mødte og for Knud Nordbust Sagde at Hand haver intet Kieremaal i denne Sag imod Sin Naboe Steen Fladerager.

  Vidnet Endre Apland aflagde Eed og vandt at hand den af 1te Prov omvunde tiid vel var med de øfrige omprovede Samlet paa Nordbust, Mens Vidnet  som ei hører vel  hørdte ikke \at/ de foromprovede ord blev Talt af Steen Fladerager imod Knud Nordbust, Mens erindrer allene at den Siste same Dags aftten  ved det at Deponenten og det 1te Vidne skulle gaae Hiem igien  Selv Sagde at Steen Fladerager forhen Same Dag skulle Sagt disse ord:  det skal een Skielm have Sagt.

  Fogden lod tilføre at som det i denne Sag ej var at faae mere oplysning  og Hand i Anledning af de førte Vidner ei kunde giøre nogen Særdeles Paastand, Saa indlod Hand Sagen under Rettens forsvarl: Dom.

Afsagt

Udi \er/mangling af lovantagelig Beviis for Sigtelsen imod og ofver Steen Fladerager i denne Sag, vorder Hand for Actors Søgemaal friefundet

 

Dernæst blev af Hr: Fogden Juel i Rætte æsket Justitz Sagen imod Peder øfre- og Ingebret Nedre-Flyensfæhr, Klammerie med videre betreffende.

  De indstefnte og angieldende vederparter Peder og Engebret Flyensfæhr Sisterede sig for Rætten tilligemed de forelagde vidner  undtagen at vidnet Brite Nielsdatter formedelst lovlig forfald, hvilcket af hendes Mand Morten Flyensfæhr blev meldet, var absent.

  Actor begiærede de mødende vidner førdte.

  Berje Siursen  som det 4de Vidne i denne Sag  hvis forcklaring efter aflagde Eed overeens kom med de i denne Sag forhen førdte 1te og 3de Vidne, dog sagde dette Vidne dette dertil at Peder Flyensfæhr  i det samme Engebret Flyensfær beskyldte hands Sang for urigtig, Reiste sig op  først een gang i Bencken, og igien strax blev nedsadt af Engebret Flyensfær, og dernæst Reiste Peder sig atter op, da Engebret og stod op, hvorpaa de greb hinanden udi Klæderne, da Peder Førdte eller Skøv Engebret tilbage heneftter gulvet indtil hand  nemlig Engebret  faldt baglendes over een der staaende Kiste,  i det samme Slog Engebret Peder saa hand falt med det eene Knæe paa gulvet, og just udi det sam/m/e greb de hinanden af vreed Hue i haaret  Mens dog strax af de tilstæde værende blev adskildte   endelig forcklarede Deponenten at hand icke observerede den minste vreede hos de indstefnte, førend de som melt haargreb hinanden,  Vidnet {saag} \fornam/ icke at nogen af dennem overfalt hinanden enten med Slag eller Skielsord,   til slutning sagde vidnet det hand icke saag at Peder var blodig i ansigted, dog fandt vidnet 2de draaber blod paa sin eene Arm eftter at de indstefnte var adskilte, Mens hvorfra sam/m/e kom, er Ham ubekient.

  Hr: Fogden Juel tilckiendegav at som denne indstefnte tildragelighed med det sistben:te nu førdte vidne nocksom vil være oplyst, i lige med de forige førdte vidner, Saa frafalt hand de øfrige vidner som ufornødne   og næstt først at høre de indstefnte hvad til sit forsvar maatte have, dereftter vil giøre sin paastand.

  Paa tilspørgende havde Parterne icke minste Sundt eller Reelt, men derimod {meget} mange urimelige undskyldninger i Sagen at fremføre.

  Actor bad om Dom i følge Loven.

Afsagt.

Da det ved de førdte videre!! (vidners) Eedelige Deposition er bleven beviislig giort at indstefnte

 

1755: 249

 

Peder Johansen Flyensfæhr og Ingebret Nedre Flyensfæhr uden Ringeste paa nogen af siderne given Rimelig anleedning, haver udi vreed Hue paa hinanden begaaet Jordskuf og Haargreb, Saa kand den beskienckede tilstand de da var udi ickcke frietage dennem for straf, Mens derimod bør de begge hver for sig  følgelig Lovens 6te Bogs 7de Capit: 8de art:  Bøde til Hands Kongel: Maj:ts Sigt- og Sagefalds-Cassa Trende 6 Lod Sølv  som er 9 rdr:  for hver af dennem, alt at udreedes 15ten Dage eftter denne Doms Lovlige forckyndelse under lovlig adferd.

 

dereftter blev læst

  Johannes Roalsen og Hans Teiglands Skiøde paa ½ Løb Smør  ½ huud i Store Braattetvedt, til Johannes Isacksen  dat: 14de febr: 1755.

  2de  Størck Vevatne til Ole Vevatne udstæde Skiøde Paa 2 pd: Smør i Wevatne for 57 rd:  dat: 5te Janv: 1755.

  3de  Ole og Joen Vevatnes Skiøde til Rasmus Jacobsen Ouckland paa 1 Løb Smør i Bache for 72 rd:  dat: 14de Febr: 1755.

  4de  Anders Kaaldahl med fleeres Skiøde til Ole Olsen  dateret 7de Janvarj 1755, paa 1 Løb 18 Mrk: Smør i øfre Dahland.

  5te  Encken Kari Johansdatter Solems Skiøde til Haagen Salemonsen for 27 rd:  dat: 4de febr: 1755.

  6te  Ole Olsen øfre Dahlands obligation stoer 50 rd: til Ørjan Holleckim  dat: 5te Maj 1755.

  7de  Skifte Brevet eftter Erick Skaten  Slutted dend 24de oct: 1755!! (1754), udviisende at Sterfboet ejede i gaarden Schaten 2 pd: 18 Mrk:, som er udlagt til Encken Siri Bertelsdatter 22 Mrk:,   Sønnen Johannes Ericksen 26 Mrk:,   og Datteren Lisbet Ericksdatter 18 Mrk: Smør.

 

Hr: Fogden Juel gav tilckiende at have til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Jørgen Jacobsen Ambland og hans Hustroe Barbroe Kolbensdatter for med hinanden haftte fortiilig sammenleje, at lide Dom til Bøders udredelse eftter Loven.

  Af de indstefnte møtte ingen.

  Thj førdte actor Stefnevidnerne  Lænsmanden Mads Godøen og Joen Johansen Godøen, som ved Eed beckræfttede i denne Sag saaledes som anførdt at have meere end 14 Dage siden lovlig Stefnet de udeblevne 2de Persohner for deres boepæl.

Eragted.

Jørgen Jacobsen og Hustrue Barbroe Kolbensdatter Ambland  som lovlig Stefnte  gives Laug dag til Næste almindelig Ting at møde med tilsvar udi denne Sag om de noget finder fornøden.

 

Stædets Foged Hr: Juel haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Andor Larsen Singelstad og Hustrue Helga Andersdatter til Doms Lidelse eftter Loven, for med hin anden haftte fortiilig sammenleje.

  Af de indstefnte møtte ingen eftter paaraab.

  Stefnevidnerne Mads Godøen og Joen Johansen Godøen afhiemlede ved Eed at de i denne Sag Saaledes som anført lovlig haver Stefnt de 2de udeblevne Persohner for deres boepæl, med meere end 14ten Dages varsel.

Eragted.

de lovlig Stefnte mens absente Persohner Andor Larsen Singelstad og Hustroe Helga Andersdatter, gives hermed Laugdag til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

 

Stædets Foged Hr: Juel haver til dette ting  Tiid og Stæd Muntlig Ladet indstefne Niels Andersen Giærstad og hands Hustrue Agaatte Villumsdatter, til doms lidelse \eftter Loven/ for med hinanden haftte fortilig Sammenleje.

  de indstefnte møtte icke eftter paaraab.

  Stefne vidnerne  Lænsmanden Mads Godøen og Joen ibdm:  beckræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14ten Dage siden saaledes som oven indført haver Stefnet de 2de udeblevne Persohner for deres Boepæl med meere end 14ten Dages varsel.

Eragted.

De Lovlig Stefnte Mens udeblevne Niels Andersen Giærstad og Hustroe Agaatte Villumsdatter gives Laug dag til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

 

1755: 249b

 

 

Velædle og Velbyrdige Hr: Capitain Schunemann fremckom for Rætten og tilckiendegav at hand til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig at have ladet indstefne Ingebret Bruntvedt  Bosiddende Mand paa samme gaard, fordie hand haver udlagt til Ræve Fangst paa gaarden Bruntvedtes hiemme Bøe ved de Stæder hvor saavel Citanten som Naboer og andre fleere omgrensende haver deres fast almindelige Gangevej, een Saa Kaldet Ræve Glefse eller Sax, udi hvilcken een af Citantens 2de folck næstafvigte 24de Novembr:  som udi de om kring liggende Marcker skulle opsøge een Citanten tilhørende Gieldbuck, var i høyeste fare for {at} samme  som var til dæcket  at træde paa  og Saaledes losne{de} eftterdi de var kommen tedt indtil samme,  derom at anhøre hvad paastand Citanten imod hannem inden Sagens udgang maatte fornødige at ind komme med, og dernæst taale Dom til undgieldelse i anleedning af Loven, som viiser at ingen Saadan utilkiendegivet og Skiult Gildring maae Taales, samt at erstatte Citanten derpaa denne Process anvendte beckostninger skadesløs.

  den indstefnte Engebret Bruntvedt møtte icke eftter paaraab.

  Stefnevidnerne  Bøygde Lænsmanden Mads Godøen og Joen ibdm:  beckræfttede ved Eed at de over 14ten Dage siden i denne Sag Lovlig haver Stefnet Saaledes som anførdt Engebret Bruntvedt for hands boepæl i hands fraværelse  og hands qvindes, samt Sviiger Fader Tormoe Bruntvedts paahør, da den siste for dennem declarerede at den paastefnte Ræve Sax paa det foran af Citanten angivne Stæd var bleven lagt, af indstefnte Engebret Bruntvedt.

  Hr: Capitain Schunemann lod dernæst for Rætten frembringe ben:te Ræve Glefse, som hands bem:te folck til Ham den paastefnte tiid til ham hiembragte, hvilcken Sax, Rætten fandt at være een Goupe eller Losse Sax med Spidse om hinanden gaaende Tænder eller Tagger, og altsaa meget farligere end nogen Ræve Sax  {der} hvilcken ordinair er Slet og ingen Tagger paa.

Eragted.

Ingebret Bruntvedt  som Lovlig Stefnt mens absent  gives hermed Laug dag til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

 

Forige Foged Hr: Kammer raad Heiberg ved Mons:r Niels Hundt tilspurdte Almuen om det icke er med Sandhed at ej fleere end følgende gaarde parter afvigte aar 1754 af Halsnøe Closter gods udi Opdahls skibreede, nemlig udi gaarden Tvedt 18 Mrk: Smør  ¼ huud til Matias Halsteensen,   og udi øfre Waage til Ole Henricksen  ½ Løb Smør, er bortbøxlet,  hvortil Almuen Svarede jae  at det sig Saaledes forholder at ingen fleere end de anførdte gaardeparter af Halsnøe Closters gods her i skibredet er bort fæsted dette afløbne Aar 1754.

 

Restancen  stoer  for Lehnets godset 522 rd: 2 Mrk: 5 s:   og for Closter godset 53 rd: 4 Mrk: 3 s:  blev dernæst Almuen forelæst og af ingen modsagt.

 

Fogden Hr: Juel tilckiendegav at da for Hannem er bleven anmeldet at her udi skibredet skal findes et Meget Spedalsk Menniske  Bunde Manden Joen Johansen  der bruger een part af gaarden Wevatne, har hand over samme Mands og hands qvindes fellets Midler været anlediget at Reqvirere een Lovlig opteignings Liqvidations og deelings Forretning  som og næstl: Løverdag den 3de Maj er bleven foretagen og fuldført  og hvor af hannem fornøden Extract under Stædets Sorenskrivers Verification er vorden meddeelt, den hand nu udi Rætten anviiste,  tilspurdte og derhos Almuen om de veed noget at oppedage  bem:te Mand tilhørende  videre end allereede som melt udi Pennen er forfatted,  hvortil Almuen gav eenstemmig det giensvar at bemelte Mand  som med Koene og mange smaae Børn er gandske forarmed og ej videre ejende end ved den skeede Forretning hos Ham opteignet ere  og eftterdi hand er saa meget ussel og Elendig  hands Koene gl: og Svag  og hands Børn gandske smaae, saa de sig lidet eller inted til livs ophold kand erhverbe  Men maae være Almuen til byrde, saa ønskede de og bad at Hr: Fogden

 

1755: 250

 

For den høye øfrighed ville forestille denne Mands og hands Huuses Elendighed, og derved for hannem udvircke at hand udi Hospitalet, joe før joe heller at maatte tillades at maatte blive indtagen, hvilcken saadan høy øfrighedens gunst, Almuen sig saa meget meere forhaabede, som den nu saa adskillige gange villig har ydet til saa mange af deslige usle Mennisker af de øfrige Fogderier, deres indtagelse udi bem:te Hospital, derimod gandske faae indtil nu herfra at have trenget til denne hielp.

  herom var Velbem:te Hr: Foged Tingsvidne begiærende  som indvilges.

 

Angaaende Løsgiengeriet, da lod Fogden for dette Skibrede tilføre hvis foran for Waags Skibrede derom er tilført og Publiceret.

 

Videre end anført var ei ved dette almindel: Ting at erindre  hvorfor Retten blev ophævet.

 

 

 

Anno 1755  d: 9de Maj  blev almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Ous Skibredes Almue paa Tingstædet Haavigen udi Ous Præstegield  og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Neml:  Halvor Knudsen Skottun, Jan Danielsen Qvale, Torkel Nielsen Baartvedt  udi hands Stæd Joen Joensen Haavig den yngre, Anders Andersen Nordtvedt, Mikel Olsen Hage, Amund Povelsen Eide, Gulbrand Johansen Holland, og Abraham Olsen Aare.   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Andreas Juel  med Menige Ting søgende Almue  som alle ere af Læhnetz Gods.

 

Hvornest Allerunderdanigst og underdanigst bleve læste De paa forige Tinge publicerte og Extraherede Kongl: Allernaadigste Documenter  og den Høye Øfrigheds Foranstaltninger

 

Videre blev læst

  Hr: Lieutenant Pritziers Pante Forskrivelse paa Endeel Creature til Hr: Consistorial Raad Gielmuyden for laante Penge 40 rdr:  dat: 2den Decbr: 1754.

  2det  Baar Ørjansen Teiglands Skiødebrev til Anders Siursen Kaaldal paa 1 Pund 9 ¾ Mrk:r Smør med bøxel i gaarden Kaaldal for Kiøbe Penge 52 rdr:  dat: 24de Janvarj 1755  Siger 1755

  Dereftter blev for det 3de læst Hr: Fogden Juels Fredlysning for Trengereids gaardens Eiere paa Fiskeriet fra Morris Saugen til Nordbøe Elven  Saaledes at ingen derudi uden Opsidderne af dito gaard Deres forevidende derudi maae Fiske,  dat: 9de Maj 1755.

 

Fogden Sr: Juel hafver til Dette Ting  tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Soldaten Ole Christensen  der ei end nu har været til Confirmation  for begangne Leiermaal med qvinde Menisket Anna Olsdatter Hage, derom begge at møde og være Rettens examen undergiven  og Hun at taale Dom til Bøders udredelse eftter Loven  item at Straffes eftter Kongl: Forordning.

  Ole Christensen mødte ej.

  Mens for Anne Olsdatter Hage mødte hendes Søsters Mand Fridrick Danielsen Tuftte  som paa hendes veigne tilstoed lovl: varsel for hende i denne Sag, desligeste at hand i Dag for hende til Actor haver betalt de paastefnte Leiermaals Bøder 6 rdr:  det og Fogden tilstoed,  Sagde og at same Anne Olsdatter, Mens ikke Ole Christensen  har været til Confirmation  hvor vel Hand baade er Soldat og over 25 aars Alder.

  Stefnevidnerne Engel og Anders Helland bekræfttede ved Eed at De i denne Sag over 14 Dage Siden lovl: haver Stefnt som anført den udeblefne Ole Christensen.

  Fogden declarerede at Da Ole Christensen er Soldat  paastaar hand over Ham her ei nogen Dom i denne Sag  mens derimod agter at tilmelde vedkomende hands begangne Forseelse  paa det Hand

 

1755: 250b

 

Derfor som vedbør tilbørlig kand vorde afstraffet,   Mens hvad Sig det indstefnte qvinde Meniske betreffer, da allegerede Actor den Kongl: allern: Forordning af 2de Septembr: 1745  eftter hvilken hand begerede!! hun  foruden De betalte Bøder  maatte vorde anseet

  Paa Rettens tilspørgende Svarede Almuen \og dito Friderick Tuftt/ at Anne Olsdatter med indstefnte Soldat Ole Christensen \uden ægteskabs Løftte/ har begaaet Barne Aufling  ligesom De dog ei er hinanden beslægtede.

Afsagt

Det indstefnte qvinde Meniske Anne Olsdatter  som uden Ægteskabs Løftte haver ladet Sig i Løsagtighed Besvangre af indstefnte Soldat Ole Christensen  bør  fordie hand Ikke har været til Confirmation  og Conceqventer som uoplyst af hende forført {hen}  \bør/ følgel: Forordningen af 2den Septbr: 1745 henbringes til det Bergensche Tugt Huus  for derudi 6 Maaneder eller et halft aar udi arbeide at forblive,  det paadømte {udredes} \eftterkomes/ 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: adfærd

 

Forige Foged Hr: Kamer Raad Heiberg hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Johanes Rasmusen Heigland og Hustrue Dordie Isacksdatter for med hinanden begangne Leiermaal eller fortilig Samenleie  at taale Dom til Bøders udredelse eftter Loven.

  Johanes Hegland mødte for Retten og vedtog lovl: at være Stefnt i denne Sag, vil og betale de paastefnte Bøder 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: eftter Loven

Afsagt

Johanes Hegland bør for fortilig \haftte/ Sammenleie med Sin indstefnte Hustrue betale Citanten følgelig Lovens bydende, udi Bøder 3 rdr: 2 Mrk: 4 s:  15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under lovl: adfærd.

 

Formedelst afttenens Paakom/m/e ophæves Retten til i Morgen.

 

Dagen nesteftter  som var d: 10de Maj  blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa ben:te Tingstæd Haavigen.

 

Forige Foged Hr: Kamer Raad Heiberg hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Bent Nielsen Hafskaar for med sin Hustrue haftte fortilig Samenleie  at taale Dom til Bøders udredelse

  Den indstefnte mødte ej eftter paaraab.

  Stefne Vidnerne Engel Helland og Anders ibdm: bekræfttede ved Eed at De 14 Dage Siden i denne Sag Saaledes som ofven anført lovl: hafver Stefnet Bent Hafskaar.

Eragted

Bent Nielsen Hafskaar  som lovl: Stefnt  gives Laug dag at møde neste Almindel: Ting med fornødne agtende tilsvar i denne Sag.

 

dereftter blev læst

  1te  til Mortification Knud Tysses til Lænsmanden Hans Lundervig udstædde Pantte obligation af dat: 2de Maj 1750  stoer 160 rd:, Men!! (Med) Creditors paateigning af 7de Maj næstl: at Pengene er betalt.

  2det  Knud Tysses udstædde Skiøde til Hans Engelsen paa 1 pd: Smør  7/12 huud med bøxel,  og overbøxel til 12 Mrk: Smør  1/6 huud  i gaarden Nordre Holmefiord  dat: 5te Maj 1755  for Kiøbe Summa 156 rd:

  3de  Hans Engelsen Nordre Holmefiords udstædde Pantte obligation stoer 120 rd: til Hans Ericksen Dahle mod forpantning i 1 Pund Smør  7/12 huud i gaarden Nordre Holmefiord med bøxel   og overbøxel til 12 Mrk: Smør  1/6 huud  Fuuse Kircke og Præsteboel tilhørig,  dat: 2de Janv: 1755.

  4de  Anders Lassesen Boege med fleeres Skiøde til Anders Andersen Lille Viig paa 1 Løb Smør i Søre Holmefiord for 120 rd:  dat: 15de Janv: 1755.

  5te  Ole Engelsen øfre Dahlens Skiøde paa 1 Pund 1 Mrk: Smør i Øfre Dahlen til Sønnen Anders Olsen, for Kiøbe Penge 80 rdr:  dat: 11te Janv: 1755.

  6te  Lars Hansen Goupholms Skiøde til Lænsmanden Hans Lundevig paa 1 Pund Smør for 50 rd: i gaarden Lundervig  dat: 9de octobr: 1754.

  7de  Arne Ericksen

 

1755: 251

 

Røen med fleeres Skiøde til Mons Arnesen Røen paa 1 pund 10 2/3 Mrk: Smør i gaarden Røen, og det for Penge den Summa 52 rd:,  dat: 9de Maj 1755.

  8de  Ole Hansen og Ole Olsen Steenslands udstædde Kaars Brev til Encken Brite Olsdatter  dat: 9de Maj 1755.

  9de  Hr: Peder Rasmusen Brandahls Fæste Brev til Tommes Nielsen paa 2 pd: 6 Mrk: Smørs Leje i gaarden Hiælla  Fanøe Præsteboel, in duplo forfatted med Revers paa den eene  dat: 10de Febr: 1755.

  10de  Hr: Hans Astrops Fæste Brev til Niels Johansen Matland paa 18 Mrk: Smør  ¼ huud i Matland  Ous Præsteboel tilhørig,  dat: 7de Maj 1755  in duplo forfatted med Revers paa den eene.

  11te  Hr: Major Pritziers udstædde Pantte obligation til Hr: Provsten Niels Leganger paa 580 rdr:  dat: 2de febr: 1743  som nu til Mortification og udslettelse af Pantte Bogen blev anviist.

  12te  Micicant!! (Musicant) i Bergen  Sr: Johan Gudenschvagers tilladelse for Johannes Øfredahl og Hans Hansen Giøen om at opvarte med Spill ved de forefaldne Brøllupper og Værskaber her i Districted  dat: 14de aprilj 1755.

  13de  Skiftte Brevet paa Totland eftter Anne Olsdatter  Slutted dend 28 Maj 1754, som udviiser at de 19 ½ Mrk: i Totland Sterfboet er ejende  er udlodnet paa Enckemanden Peder Olsen 9 ½ Mrk:,   Ole Evindsen, Anne Evinsdatter, Anne Olsdatter, Engel Nielsen og Eli Olsdatter  hver 2 Mrk: Smør.

  14de  et dito Slutted paa gaarden Sævild den 30 Maj 1754 eftter Ingebor Arnesdatter, som blant andet udviiser, at Sterfboet ejede i gaarden Sævild 20 ½ Mrk: Smør, og er udlodnet, Saasom til Knud Hansen 11 ½ Mrk: Smør   og Arne Knudsen 9 Mrk: Smør,   og det gods i gaarden Røe  \ 2 ½ Mrk: /  som dito Sterfboe er ejende  blev paalodnet Sønnen Arne Knudsen for 2 rd: 1 Mrk:

  15de  et dito Skifte Brev Slutted paa gaarden Steensland den 9 octobr: 1754, som viiser blant andet at Sterfboet ejede i gaarden Steensland 1 Løb 1 pd: 21 Mrk: Smør, ansadt for 292 rd:, udlagt, Saasom, til Ole Olsen Giærevig 1 pd: 10 Mrk: Smør,   Ole Joensen Berge 1 pd: 14 Mrk:,   Peder Joensen Sævild 5 Mrk: Smør,   Tommes Hane af Nordhorlehn  16 Mrk: Smør   og Johannes Andersen Houckenæs 1 pd: Smør   derved er da den gandske gaard Creditorerne som anførdt paalodnet.

 

Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse ved Mons:r Niels Hunth, Svarede Almuen at ingen første bøxler her i skibredet af Halsnøe Closters gods er falden.

 

Dernæst blev Restancen ofver de 2de første Terminer Skatter dette aar [for Almuen forelæst]  hvis beløb er (ope rum)  som af ingen blev modsagt.

 

Videre end anførdt var ej ved dette Ting at Forrette, thj blev Rætten ophævet.

 

 

 

Anno 1755  d: 12te Maj  blev almindelig Somer  Skatte og Sage Ting holdet paa det ordinaire Ting stæd Haavigen udi Strandvigs Skibrede  Ous Præstegield  med dito Skibredes Lænetz og Halsnøe Closters Almue, og Retten betient med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes mænd  sc:  Halvor Knudsen Skaate, Joen (Jaen) Danielsen Qvale, Torkel Nielsen Baartvedt  i hands Stæd Joen Haavigen den yngre, Anders Andersen Nordtvedt  i hands Stæd Joen Haavigen den ældre, Mikel Olsen Hage, Amund Povelsen Eidet, Gulbrand Johansen Holland og Abraham Olsen Aare.   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Andreas Juel  med Menige Tingsøgende Almue

 

Hvornest alerunderdanigst og underdanig blev læst De paa nest forige Tinge læste Kongl: allern: Forordninger og den høye Øfrigheds foranstaltninger

 

Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang  blev Retten til i Morgen ophævet.

 

Dagen nesteftter  som var d: 13de Maj  blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa dito Tingstæd

 

Berge Olsen Femanger hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Samson Engelsen Refne for skyldige gield 15 rdr:  at lide Dom til betaling og processens omkostnings Erstatelse

  Samson Rebne mødte og vedstoed Lovl: Varsel i denne Sag   desligeste at være Citanten de paastefnte Penge skyldig.

  Citanten paastoed ved Bøygde Procurator Giøen Dom i Sagen.

Afsagt

Samson Refne bør eftter giorde tilstaaelse

 

1755: 251b

 

Betale Citanten Berge Femanger de paastefnte 15 rdr:  og 2 rdr: udi Processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under adfærd eftter Loven

 

Nicolaj Hatvigen hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Samson Refne for skyldig værende 10 rdr: og processens omkostning  at taale Dom.

  Samson Refne mødte og tilstoed baade at være lovl: Stefnt  desligeste at Hand er Citanten skl:!! (skyldig) de paastefnte Penge

  Citanten paastoed Dom

Afsagt

Samson Refne bør eftter Egen vedtægt betale de paastefnte 10 rdr:  og 2 rdr: i processens omkostninger  til Citanten Nicolaj Hatvigen 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under adfærd eftter Loven

 

Kiøbmanden Mr: Abraham Erpecom hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Joen Holdhuus for 11 rdr: 4 Mrk: Hand Hanem paa oppebaarne Toback og andre Varer er skyldig  at taale Dom og erstate Processens omkostninger

  Joen Holdhus mødte og tilstoed lovlig Varsel  desligeste at Hand er skyldig de paastefnte 11 rdr: 4 Mrk:  paa hvilken Sum hand denne Uge ved Een Sin Broder haver indsendt 6 rdr:

  Citanten lod ved Bøygde Procurator Giøen paastaae Dom.

Afsagt

Joen Holdhus bør eftter giorde tilstaaelse betale Citanten Abraham Erpecom de paastefnte 11 rdr: 4 Mrk:  og 2 ½ rdr: udi Processens omkostninger, 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: adfærd.

 

Kiøbmanden Sr: Korn hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Lars Torgielsen Solsaas for skyldige gield 4 rdr: 1 Mrk: 8 s:  at taale Dom og betale Processens omkostning.

  den indstefnte mødte ej eftter paaraabelse.

  Stefne Vidnerne Engel Giøen og Johanes Tveitenæs bekræfttede ved Eed at de ofver 14 Dage Siden hafver i denne Sag lovl: Stefnt Lars Solsaas for hands Boepæl.

Eragted

Lars Torgielsen Solsaas gifves Laug dag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag

 

Kiøbmanden Sr: Korn hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Abraham Olsen Aare for 4 rdr: 1 Mrk: 12 s:  hands Formand udi Ægteskabet  Joen Nielsen  var Citanten skyldig, derfor at Taale Dom og erstate Processens omkostninger.

  Abraham Aarre mødte og tilstoed lovl: varsel  desligeste at hands Formand var skyldig 1 rd: af de paastefnte 4 rdr: 1 Mrk: 12 s:  den hand ei har negtet at betale fordie derfor udi Skifte Brevet eftter hands Formand er skeed udlæg, mens Ræsten nægter Hand in totum.

  Hans Giøen paastoed Dom  mens hafde paa tilspørgende intet Beviis for Kravet.

Afsagt

Abraham Aarre tilfindes at betale af det paastefnte den vedstandne 1 rdr:  mens ei videre, {ligesom  o} til Citanten, ligesom og processens omkostninger eftter Sagens Omstendigheder vorder ophævet,  det paadømte udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: Adfærd.

 

Hans Rangestvedt hafde til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Mikel Tvedt for skyldige gield 4 rdr: 2 Mrk:  at taale Dom og Erstate Processens omkostninger

  Mikel Tvedt mødte ej

  Stefne Vidnerne Ole Tuftt og Jan Qvale bekræfttede ved Eed at De mere end 14 Dage Siden i denne Sag lovl: hafver Stefnet Mikel Tvedt.

Eragted

Mikel Tvedt  som lovl: Stefnt mens Absent  gifves Laug dag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag

 

Knud Wintsensen Wændenæs!! (Windenæs) hafver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Sin Naboe Hans Hansen Windenæs fordie Hand Citanten med Hug og Slag uden Aarsage hafver ofverfaldet, derom at anhøre Prov  samt Taale Dom til undgieldelse  item erstate Processens omkostninger.

  Paa den indstefnte Hans Hansen Windenæses veigne mødte Procurator Giøen, vedtog paa Sin Principals veigne

 

1755: 252   (Folionr. i orig. prot. er her ifrå og til endes feilskrive med 152 o.s.v., men av ein eller annan forsøkt retta til riktig nr.)

 

Stefnemaalets lovl: forkyndelse  og udi det øfrige ville afvarte Sagens videre fremgang.

  Citanten fremstillede Sine Vidner med begier de maatte afhøres

  1te Vidne  Lars Tostensen  aflagde Eed og vant at nestleden 5te Paaske Dag anviste Citanten Ham Sin blote Ryg  hvorpaa ligesom af et Slag af een Stock fantes een Rød Streg eller Stribe, Hand Sagde og derhos at hand same var tilføyet ved et Slag i vred Hue af indstefnte Hans Hansen Vindenæs,  Citanten anviiste og Vidnet een Rive som var Sønderslaget  med hvilken hand Sagde at være Slaget af den indstefnte Veder Part.

  Giøen fant fornøden at forestille Retten at det nu af Citanten fremstillede Vidne  hvis Nafn er Hans Andersen, er Søster Søn til den indstefnte Hans Hansen Vindenæs, i den Anledning protesterede Comparenten imod hands Vidnesbyrd, der saa nær er beslægted til Parterne, og derfor ikke bør hands Vidnesbyrd ansees eftter Lovens 1 Bogs 13de Capt: 17 art:

Eragted

\Ved/ Den allegerede Lovs Articul forbydes ikke at joe det enpræssenterte Vidne maae Føres  hvorfor og same admitteres, helst da Hans Kongl: Maj:ts Høye interesse under Sagen og den paastefnte tildragelighed Verserer, Mens hvor lidet eller Meget paa dito Vidnes Eedlige udsagn i Anledning af den paaberaabte Beslægtigelse og Lovens bydende bør Reflecteres, Reserverer Domeren Sig ved Endelig Dom at tage udi Consideration.

  Ben:te Vidne Hans Andersen Windenæs aflagde Eed og vandt Eensstemig med 1te Prov.

  Eftter at Saavit med Sagen var Avangeret  blev den af Citanten i mangel af Bevis ophævet

 

dernæst blev Publiceret

  Hans Hansen Giøens udstædde obligation stoer 126 rd: til Johannes Pedersen Nærnæs, imod forpantning i Giøen 2 pd: 21 Mrk: Smør med bøxel   og overbøxel til 3 Mrk: Smør i Heiheller  dat: 12 Maj 1755.

 

Stædets Foged Sr: Juel i rætte æskede Tingsvidne Sagen imod Joen Holdhuus  betreffende Joen Hollands dødsfald med videre.

  Joen Holdhuus indfandt sig for Rætten tilligemed forhen absente 16de Vidne Anne Ellingsdatter Mitrøe, som actor bad maatte tages under Examen.

  bemelte Anne Ellingsdatter Mitrøe  Søster til afdøde Joen Hollands Encke  aflagde Eed og Provede at omtrent 2 à 3 aar førend Joen Hollands død, da hand var hos Deponentinden  blev hand uformodentlig og Haardt angrebet af Sting  som hand sagde at føle indvortes i sin Siide, foregav tillige at samme derivertes af et fald hand tilforn havde giort af et høyt Træe need paa Jorden  hvorved \saavel/ hands hoved som {den} meere af Lægemet var Lederet, jae  hand klagede sig og siden oftte for at være incommederet af sam/m/e brøst eller tildragelighed,   havde icke ellers paa tilspørgende videre at giøre forcklaring om.

  Fogden Hr: Juel declarerede dernæst at Ham icke er angivet fleere end de anførdte vidner, veed altsaa icke eller fleere til førelse at Nafngive, Mens i det Stæd begierede det allereede Passerede under et af Rætten velbeckræftted Provs Brev beskreven, for om den paastefnte tildragelighed  i fald samme Provs Brev Ham der til giver anleedning, paa sine Høye Stæder at giøre allerunderdanigst forestilling.   Det af Fogden begiærte Tings vidne, vorder af Rætten Ham indvilget.

 

dernæst blev Publiceret

  Hans Torgelsen Giøen med fleres Skiøde paa 2 pd: 21 Mrk: [Smør] i Giøen for 98 rd:  dat: 3de Janv: 1755.

  2det  Torckel Povelsen Kiilen med fleeres Skiøde paa 1/3 Part i Hollandsdahls annex Kircke for 73 rd: 2 Mrk:  dat: 12te Maj 1755.

  3de  Knud Neerhofdes skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i Biøndahl til Peder Biøndahl for 81 rd:  dat: 1te Febr: 1755.

 

Bøygde Lænsmanden udi Etne Præstegield  Johannes Fittie  lod ved Bøygde Procurator Hans Giøen tilckiendegive at hand paa sin afgl: Søn Erick Johansen Fuglesteen af Ryfylche  hands eftterlatte Encke og arfvingers veigne  haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig ladet indkalde afdøde Joen Haallands eftterleverske Brite Ellingsdatter med hendes antagne Laugværge Anders Sævreide  fordie hun ved Skifttets foretagelse eftter hendes Sal: Mand

 

1755: 252b

 

haver modsagt et Krav af 36 rd: berørte Erick Fuglesteens Sterfboe {udi} hos besagde Encke og hendes Mands arfvinger tilckommer for beckomne Slagter Fæe udi aaret 1753, derom at paahøre Prov som under Fals maal ere Stefnte  og hvoreftter Citanten venter og paastaar et velbeckræftted Tingsvidne, for dermed paa meerbemelte Arfveskiftte at Ligitimere sin ern:te Sal: Søns Kravs Rigtighed.

  Fuldmægtigen fremstillede sine vidner med begiær samme maatte afhøres.

  Encken Brite Ellingsdatter møtte tilligemed hendes Laugværge Anders Sævereid, og tilstod at være i denne Sag lovlig Stefnt.

  1te Vidne  Hans Hansen Udskodt  aflagde Eed og vandt at omtrent 3 uger eftter Juul afvigte aar 1754  som vidnet paa sin Slagte Handlings Reise var udi Ryfylche Fogderie paa gaarden Iile  blev hand af Sal: Erick Fuglesteens Broder Zackarias Iile ombedet at kræve 36 rdr: [som]? afdøde Joen Haaland og Neckolai Hatvigen paa een fellets forhandling skulle være skyldig til sam/m/e Erick Fuglesteen,  vidnet sagde ellers at hand icke Rettere erindrer end at Zakarias Iile bad ham {nefne} bem:te fordring for Nekolai Hatvigen  eftterdie den siste paa Vidnets hiemreise kunde beleiligst enten tales ved eller faae bud til,   til slutning sagde Vidnet at eftter den omprovede tiid var Joen Haaland icke i Ryfylche,  Vidnet talte ellers icke med nogen om det omprovede budskab.

  2det Vidne  Hans Engelsen Eickeland  aflagde Eed og vandt at {eftter} det 1te Vidne veed!! (ved) sin hiemkomst fra den omprovede Reise  bad vidnet giøre paakrav om de paastefnte 36 rd: for afdøde Erick Fuglesteen  hvilcket og skeede, Mens vidnet erindrer icke enten Joen Haaland var død da paakravet skeede, eller dødde siden, og fordie Neckolai Hatvigen nu møtte for Rætten og tilstod at være Stefnt til vedermæhle og Provs paahør i denne Sag, saa blev Vidnets forcklaring end videre at det var bemelte Neckolai Hatvigen Erick Fuglesteens bud kom til om bem:te 36 rd:  eftterdie Neckolai Hatvigen og Joen Haaland havde været med hinanden interesseret udi den Fæe Handling  hvoraf de paastefnte 36 rd: dependerer.

  3die Vidne  Johannes Johannesen Botnen  aflagde Eed og forcklarede inted til oplysning i Sagen.

  4de Vidne  Anders Nielsen Vandvig  aflagde Eed og provede icke eller noget til oplysning i Sagen;

  Mens de 2de første vidner forcklarede end nu at den tiid vinteren 1754 Erick Fuglesteen lod som melt Sende bud til Neckolai Hatvigen om de paastefnte 36 rd:  som een Ræst {af 10 eller} af hvis hand tilckom for 10 a 11 Soldte Slagte bæster, da var Joen Haaland i levende live.

  Citantens Fuldmægtig havde ej fleere vidner  Mens begiærede det Passerede beskreven.

 

dernæst blev læst,

  1te  Peder Biøndahls obligation paa 81 rd: til Lænsmanden Hans Lundervig mod forpandtning i gaarden Biøndahl 2 pd: 6 Mrk: Smør  dat: 12 Maj 1755.

  2den  Engel Baleseim med fleeres Skiøde paa 2 pd: 4 ½ Mrk: Smør i gaarden Sælsvold, for 105 rd:  til Johannes Olsen  dat: 15 Janv: 1755.

  3de  Johannes Olsen Sælsvolds obligation paa 111 rd: 3 Mrk: til Engel Jonsen Store Baleseim, imod forpantning i gaarden Sælsvold,  dat: 12te Maj 1755.

  4de  Anders Sævreids med fleres Skiøde paa een Nøste grund paa gaarden Sævreids grund for 9 Mrk:  til Ole Henanger  dat: 14de octobr: 1754.

 

Vintzentz Vindenæs haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Knud Olsen Eegeland for til Ham skyldig værende 20 rdr:  at Taale Dom til betaling og erstatte Processens omckostninger.

  Knud Olsen Eegeland lod ved Bøygde Lænsmand Hans Giøen tilstaae i denne Sag at have nødt lovlig varsel{, og}  udi det øfrige ville Comparenten afvarte om Citanten haver noget at i Rætte legge om Kravets Rigtighed, og naar det skeer vil hand have sig Reserveret at Svare til Sagen.

  Citanten  uagted det tilførdte  begiærede Laug dag for den indstefnte Debitor til næste Ting  paa det hand som bedre veed end Fuldmægtigen enten hand er skyldig de paastefnte penge eller icke, da kand Explicere sig hvad enten hand Selv sam/m/e vil tilstaae eller icke;

Eragted.

Knud Olsen Eegeland bliver eftter Sagens omstændigheder forelagt {at in} Selv at møde til næste Ting  da hand gierne maae betiene sig af Procurator Giøen naar hand Selv først eller siden Reent ud har declareret hvad enten hand er skyldig de paastefnte penger eller icke, desligeste om hvad videre desangaaende Rætten eller Citanten hannem Lovgemes kand have at tilspørge.

 

1755: 253   (Sjå ovanfor om folio 252. I tillegg er folionr. 253 (153) hoppa over. Men dette er og forsøkt retta i resten av protokollen)

 

 

Torjels Brathuus haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Brynnild Tombre som den der hos Citanten haver krævet leje af een \Staae/ Hæst  Citantens afdøde Broder Lars Engelsen Boelstad tilhørig, at betale Citanten Fosterløn for 14ten Dage Citanten  førend sam/m/e Hæst skulle bedæcke hands Hopper, som hand dog icke Hæsten havde forlanget til, haver kosted  og hvor paa alleene i Havre een tønde er medgaaet, derom at anhøre Prov og Taale Dom eftter Loven og Sagens omstændigheder  samt erstatte Processens omckostninger.

  Vederparten Brynnild Tomre møtte og tilstod at være lovlig Stefnt i denne Sag, Mens sagde at hand hvercken har betinget den paastefnte Hæst til Foster hos Citanten  icke altsaa eller!! (heller) finder sig pligtig noget for hands, Comparenten  ubeckiente Foster at betale, thj saadant er een Sag som icke Consernerer Ham

  Citanten begiærte sine vidner førdte.

  1te Vidne  Lars Guttormsen Boelstad  aflagde Eed og vandt at omtrent 7 aar siden  een Vinter imod Foraaret  holdt Citanten een Hæst paa sin Stald med Høe og Havre omtrent 8te Dage, sam/m/e Hæst veed ej Deponenten enten afdøde Lars Boelstad alleene eller Citanten som hands Broder tilligemed Ham tilsamen ejede, Men at hand enten tilhørte een af dem eller begge tilsam/m/en  det veed hand, Mens hvormeget eller lidet sam/m/e \Hæst/ i den omprovede tiid nød af Citanten udi Havre og Høe, og for hvad mange penge, det derom viste vidnet icke at giøre nogen forcklaring   havde og icke videre i Sagen at Prove.

  2det Vidne  Torckel Torckelsen Boelstad  aflagde Eed og provede udi ord og Meening som første vidne.

  3de Vidne  Samson Engelsen Revne  aflagde Eed og forcklarede at være Citantens Kiødelig Broder, sagde derhos under den aflagde Eed det sam/m/e som de 2de første vidner.

  Citanten havde ej fleere vidner i denne Sag at føre, hvorfor hand derudi paastod Dom eftter Stefnemaalet.

  Contra Parten Referede sig til sit forige  og havde ej videre.

Afsagt.

Contra Parten Brynnild Tombre bør eftter Sagens omstændigheder for Citantens saa gandske urimelige Pretentioner i ermangling af beviis, hvoraf det dog kommer at hands paastand Caracticeres som urimelig, aldeles frie at være, ligesom og Processens omckostninger paa begge sider bliver ophævet, helst eftterdie, den indstefnte vederpart icke er overbeviist at have paataget sig enten at forflæge, den omvundne Hæst, eller noget for dens forflegning at betale.

 

Formedelst det eftter i dag var behandlet een mengde Sager, icke var nogen tiid af Dagen noget meere til overs, blev Rætten til i Morgen ophævet.

 

Dog førend Rætten blev ophævet  blev inden Rætten Publiceret følgende.

  1te  Een af forige Foged Hr: Kam/m/erraad Heiberg udstædde Fredlysning paa Fuuse axelens Fæbeite  Fuuse Præstegaard tilhørende  dat: 7de aprilj 1734  som forhen er læst den 7de aprilj 1734.

  2det  Axel Holtes bøxel Seddels bøxel Seddel!! til Huusmand Joen Samsonsen Tostensvigen  in duplo med Revers,  dat: 12 Maj 1753.

  3de  Johannes Øfredahlens og Hans Giøens tilladelse Brev paa at opvarte med Spil ved værskaber, udstæd af Johan Gudenschager i Bergen  dat: 14de aprilj 1755.

  4de  Een Freed lysning paa Præstesæter under gaarden Giøen  dat: 13 Maj 1755.

  5te  Engel Giøens Skiøde til Siur Trengereid paa 1 pd: 4 Mrk: Smør for 100 rd:  dat: 4 Dec: 1754.

  6te  Siur Trengereids Obligation stoer 70 rd: til Encken Magdelie Jansdatter Eickeland, imod forpantning i 1 pd: 4 Mrk: [Smør i gaarden] Trengreid  dat: 12 Maj 1755.

  7de  Ole Boelstad og Ole Henangers Skiøde paa 1 pd: 20 ½ Mrk: Smør i Eide til Amund Povelsen  dat: 14de octobr: 1754.

  8de  Siur Trengereids skiøde paa 10 Mrk: i Eide til Amund Povelsen  dat: 30 Janv: 1755.

  9de  Hans Oustestads skiøde til Sønnen Lasse Hansen paa 1 pd: 3 Mrk: Smør i Oustestad  dat: 7 Janv: 1755.

  10de  Steen Vandvigs obligation til Ole Larsen Hafskaar  stoer 98 rd:, der for Panttsadt 2 pd: 6 Mrk: Smør i Vandvig  dat: 9 Maj 1755.

  11te  Steen Lassesen Mitrøes obligation til Hans Dahle  stoer 37 rd: 2 Mrk:  dat: 9de Maj 1755.

 

1755: 253b

 

  12te  Hans Eickelands bøxel Seddel til Mons Jonsen paa Pladsen Osen  dat: 12te Maj 1755.

  13de  Skiftte Brevet eftter afdøde Karl Anders Andersen Sævereid  Slutted paa gaarden Sævereid dend 8 augustj 1754, som viiser blant andet at Sterfboet ejede i gaarden Sævereid 1 pund 3 Mrk: Smør, og at same er bleven paalodnet følgende, neml:  Anders Sævreids Koene Marite Endresdatter og fuld Søsteren Anna Andersdatter  {for} \hver/ 13 ½ Mrk:,  alt ansadt for 27 rd:

  14de  Et dito Skiftte Brev Forretted paa gaarden Hiertager dend 10de augustj 1754 eftter Steen Steensen Hiertager, som blant andet viiser at de 2 pd: 15 Mrk: Smør med bøxel   og overbøxel til 18 Mrk: Smør  Ous Præsteboel tilhørig  i gaarden Hiertager, er Encken Marite Johans[datter] og Sønnen Steen Steensen til lige deeling paalodnet  saa hver har nødt 1 pd: 7 ½ Mrk: Smør.

  15de  Skiftte Brevet eftter afdøde Vinzents Povelsen Kiilen  Slutted paa Kiilen dend 7de augustj 1754, som udviiste at Sterfboet ejede i {gaarden} Hollandsdahls annex Kirke for 73 rd: 2 Mrk:, hvilcke \blev/ udlagt paa arfvingerne, Mens som det paa dette Ting allereede er Publiceret Skiøde paa sam/m/e Kircke  er det unødig Specialiter at anføre udlægget.

 

Dagen næsteftter  som var den 14de Maj 1755, blev Rætten atter Sadt paa Tingstædet Haavig med Selv samme Laugrætt som Rætten i gaardags betienede.

 

Nekolai Hatvigen ved sin Fader  Bøygde Procurator Giøen  i Rætte æskede sin fra seeniste Ting udsadte Sag Contra Hands Lejlending Villum Ellingsen Hatletvedt, betreffende, den Lands lod sam/m/e Lejlending af fremmede haver nødt med videre   foregav og derhos at hand ved Muntlig Continuations Stefning til denne tiid Indvarslet Contra Parten til Provs paahør, den omtvistende Lands lod betreffende, desligeste til Doms lidelse.

  Villum Hatletvedt møtte og tilstod at være til denne tiid saaledes som ovennefnt Lovlig Stefnt,  indgav og derhos den Ham paa Citantens Ejende Jord Hatletvedt  Comparenten nu som Lejlending haver i brug og fæste, af forige Ejer meddelte Fæste Brev dat: 20 Dec: 1746  og Tinglyst same tiid  som for Rætten blev oplæst:

  Citanten begiærede sine vidner afhørte.

  1te Vidne  Svend Hage  aflagde Eed og vandt at næstl: aars Sommer Fiskede Deponenten og andre fleere Interessenter med een deres Noed Sommer Sild og siden Brisling paa gaarden Hatletvedts grund, hvorfor de betalte eftter accord udi Lands lod og Mands lod, saasom den første gang 3 rdr:   den 2den gang 2 rd:,   Mens hvad den 3die gang derfor blev givet  kunde vidnet icke til visse forcklare  dog veed vidnet at det viist var 3 rdr: eller derover,  \af/ forbem:te betaling blev tiltaalt indstefnte Villum Hatletvedt den halve parten, Mens hvormeget af samme penger det skulle være  enten Lands lod eller Mands lod  derom viste Vidnet icke at giøre forklaring, saasom derom blev ingen aftale giort,  til Nodens Træckning havde de i alt omtrent nogle og Tyve Mand  hvoraf den indstefnte Villum Hatletvedt var den eene  og dennem giorde større fordeel end mange af de andre  fordie hand var bekient med Kastene.

  2det Vidne  Ole Jonsen Faar  aflagde Eed og Provede i alt som første vidne   undtagen hand icke var med  eller veed om  den forhen omprovede 3die gang de Fiskede, icke eller hvad den 3die gang udi Lands og Mands lod blev betalt.

  3die Vidne  Ole Siørsand  aflagde Eed og forcklarede inted andet  Mens alt hvad andet Vidne har vidnet.

  4de Vidne  Hans Færstad  afagde Eed og Provede i alt Eenstemmig med 1te Vidne,  med det tillæg at hand veed viist det var 3 rd: udi Lands og Mands lod den 3die og siste gang blev betalt til opsidderne paa Hatletvedt.

  5te Vidne  Haldor Haavig  aflagde Eed og forcklarede at næstl: aar  som Vidnet og Joen Haavig een gang kastede med deres Noed Sommer Sild paa gaarden Hatletvedtes grund  blev derfor udi Lands lod til indstefnte Villum Hatletvedt betalt 2 Mrk:

  6te Vidne  Joen Haavig den ældre  aflagde Eed og provede i alt som 5te vidne gandske Eenstemmig.

  7de Vidne  Anders Sevreid  aflagde Eed og vant at næstl: Sommer betalte vidnet og interessenter udi een deres Silde Noed udi Lands lod  fordie de Fiskede Sam/m/e Sild paa Hatletvedts grund, {nemlig} til Indstefnte Villum Hatletvedt  nemlig Deponenten 1 ½ rd:, Sergiant Brudahl

 

1755: 254

 

1 ½ rdr:  og Deponentens Broder Haldor Sævreid ligesaa 1 ½ rd:  in allis 3 rd: 3 Mrk:

  8de Vidne  Haldor Sævreid  aflagde Eed og vandt Eenstemmig med 7de Vidne.

  Paa tilspørgende af Giøen om at den indstefnte vil godvillig fra sig levere den beckomne Lands lod, og siden entholde sig fra saadant ofttere at Tage,  Svarede Villum Hatletvedt at dersom Loven og Rætten saadant tilsiger  faar hand at finde sig derudi.

  dernæst i Rettelagde Procurator Giøen paa sin Søn Necolai Hatvigens veigne hands skrifttlige Forsædt datert Bergen dend 24de Martj udi indeværende aar  som blev oplæst:

  den indstefnte sagde end videre paa tilspørgende at hand aldrig tilforn enten til forige ejere eller Citanten har betalt nogen Lands lod af hvis paa hands Land er Fisket.

Afsagt.

Den af indstefnte Lejlending Villum Ellingsen i Rættelagde bøxel Seddel under 20de Decembr: 1746  som til Tinge er læst samme aar og tiid, oplyser til fulde at til Citantens Ejende, Mens af dito Villum Ellingsen brugende Leje Jord Hatletvedt er iblant andre gaardens tilliggende herligheder \end og/ dens Fiskevand, uden nogen minste forbeholdenhed eller Reservation af Lands lod eller deslige hannem for sin Livs tiid tilfæsted, og da til forestaaende kommer at Loven Reent og beent i almindelighed forbyder hver Jord- eller Land-drott udi dens 3de Bogs 14de Cap: 27 art: at tage noget Fiskerie eller anden herlighed fra {sit Fiskev} sin Lejlending, Saa flyder det af sig Selv at de fra Citantens Siide udi hands indgivne Indlæg, allegerede Lovens articul  ere Disputen i denne Sag gandske uvedkommende, thj her Søges alleene om een Landslod som Loven forbyder, ved bøxel Seddelen som melt er fæsted og forundt Villum Hatletvedt, og som forige Ejer af Hatletvedt tilforn hvercken har fordret eller nødt.   Af disse anførdte og de mange fleere i Sagen befundne omstændigheder, kand eller bør icke Citantens Søgemaal Ham indvilges, Men hand bør i det Stæd hos denne sin Lejlending lade sig nøye med Lovlig Landskyld og anden ved Lov tilladt Rettighed, hvilcket er alt det een Lejlending er pligtig sin Jorddrot at yde.   saa fald vorder da Villum Hatletvedt for Citantens Sigtelse i denne Sag friefunden, og ProCessens omckostning ophævet paa begge Sider.

 

Procurator Giøen paa Joen Knudsen Holdhuuses veigne ædskede i Rætte den fra seeniste Ting med Laug dags foreleggelse udsadte Sag imod Torckel Torckelsen Opsahl, 2 rdr: 3 Mrk:s gield betreffende;

  den indstefnte blev paaraabt mens møtte ikke.

  Stefne vidnerne Ole Toftte og Joen Qvale afhiemblede ved Eed at de i denne Sag saaledes som anført for meere end 14ten Dage siden haver varslet den indstefnte og udeblevne Torckel Opsahl for hands egen boepæl.

  Citantens Fuldmægtig paastod Dom eftter Stefnemaalet.

Afsagt.

[Torckel] Torckelsen Opsahl eller Nedre Hage  som 2de Gange Lovlig haver været Stefnt, Mens dog icke indfundet sig med noget tilsvar  jae  end icke altsaa heller benægted det hand Søges for i denne Sag, tilfindes at betale Citanten Joen Knudsen Holdhuus de paastefnte 2 ½ rdr:  samt 2 ½ rdr: udi ProCessens omckostninger, 15ten Dage eftter denne Doms Lovlige forckyndelse under adferd eftter Loven.

 

Brynnild Tombre i rætte æskede sin Sag om 1 rdr: 4 Mrk: Hæsteleje Contra Ellen Boelstads Itzige Mand Ole Boelstad  som møtte og foregav at hand til dette Ting haver ladet Muntlig Contra Stefne i Sagen til Provs og beviisers anhør, om at de paastefnte 1 rd: 4 Mrk: er bleven betalt til den Rette vedkommende ejer  Sal: Lars Engelsen Boelstad,  desligeste \Citanten/ at anhøre Dom til Contra Citantens friefindelse, og ProCessens omckostningers erstattelse.

  Brynnild Tombre tilstod at være Saaledes som ovebenevnt!! Contra Stefnet i denne Sag.

  Contra Citanten indgav dernæst een qvittering udstæd til hands Formand udi ægteskabet  Knud Boelstad  af ovenbem:te Lars Engelsen aaret 1749  som blev oplæst:

  Contra Citantens vidner.

  1te Vidne  Samson Rebne  aflagde Eed og vandt at omtrent 6 a 7 aar siden Saag Vidnet at afdøde Knud Boelstad betalte til afdøde Lars Boelstad

 

1755: 254b

 

med begges Samtycke 1 rd: 2 Mrk: for 2de Knud Boelstads Hopper  som af een Lars Boelstads Staae Hæst vare bedæckede,  endelig Siger Vidnet at siden den tiid disse om accorderede 8te Mrk: Hæsteleje blev som melt betalt, havde Lars Boelstad ingen staae Hæst at bortleje,  vidnet veed og at bem:te 8 Mrk: icke var nogen gl: Hæste lejes Restance, Mens derimod leje af 2de Knud Boelstads Hopper, Lars Boelstads Hæst havde Sprunget med.

  2det Vidne  Jaen Boelstad  aflagde Eed og provede gandske Eenstemmig med 1te vidne, undtagen hand den omprovede tiid icke saag egentlig hvor mange som blev leveret af Knud Boelstad   Mens dette Saag \og hørdte/ hand:  at de paa begge sider var fornøyet  og at Lars Boelstad tackede den anden for god betaling.

  Parterne havde icke videre, men paastod Dom.

Afsagt.

Parterne ere begge uskyldige,  Citanten  i det hand har Søgt den indstefnte, saasom hand derudinden icke andet har giort end hvis den indkomne Lars Boelstads overdragelse gav ham anleedning til, og Contra Citanten derudi at hand nu ved vidner og ellers har beviist det Hands Formand Knud Boelstad inted af det paastefnte er skyldig; thj bliver derfore Ole Boelstad friekient for Citantens Søgemaal  og ProCessens omckostning ophævet paa begge siider.

 

Opsidderne paa Gaarden Schielbrigt  liggende udi Hollands dahlen  Strandvigs skibrede og Ous Præstegield, Axel Pedersen og Niels Nielsen  fremckom for Rætten og foregav at de Tencker at giøre allerunderdanigst Ansøgning om allernaadigst at blive tilladt udi \een ved/ deres bem:te paaboende gaard Rindende Saa Kaldet Schieldbrigt Elven, at opbygge til Deres og om kring værende Naboers nytte og bæste, een Flom eller Bæcke Saug,  tilspurdte derfor den Meenige Tingsøgende Almue om icke samme Saug, naar den tillades at opsættes, er ingen til skade, Men det gandske Naboelav til særdeles nytte, jae  om icke baade Comparenterne og Een stoer deel af den øfrige Almue i samme Naboe laug nu med største beckostning og besværlighed maae Transportere det Saug Tømmer de til Huus fornødenhed aarlig lader Skiære, 3 a 4 Miile til de nermeste ved Schielbrigt liggende Femanger og Tysse Sauger,  og endelig  om icke een nye Saug i dito Elv  naar den bliver dem tilladt at opsætte, kand komme til at staae med sin Dam og Damstock paa deres egen frelste ejendom til og under gaarden Schielbrigt  uden at nogen af dens befæstning bliver paa nogen Benificeret eller andens Grund,  disligeste om Almuen icke kand besande at der saavel udi Comparenternes gaard Schielbrigtes som de omkring boende Bønders skove findes saa meget og godt Saug Tømmer som til eenhver Gaards Reparation nødvendig behøves, uden derved i Ringeste maader at forringe Skovene, eller angribe de Benificerede Skove.

  Samtlige Almuen Svarede eenstemmig at det forholder sig i Guds Sandhed i et og alt saaledes som Axel Pedersen og Niels Nielsen Skielbrigt næst foran haver declareret, og hvorfor de alle saa meget meere ønsker og haaber at dennem maatte til Bøygdens fellets nytte tillades een \Flom/ Saug udi Schielbrigt Elven at opbygge, helst eftterdie ingen anden Saugbrugende derved i minste Desjusteres, og saadan Friehed allene Sigter til det almindelige bæste.

  Axel og Niels Skielbrigt begiærede det Passerede under Rættens fulde beckræfttning beskreven meddeelt  som blev bevilget.

 

dereftter blev Almuen tilspurdt om her i skibredet 1754 paa Halsnøe Closters gods er falden nogen første bøxler, hvortil Almuen Svarede Nej.

 

Restancen  stoer 255 rd: 5 Mrk: 12 s:  blev Almuen forelæst og af ingen modsagt

 

dereftter blev Rætten for dette Ting ophævet.

 

 

Anno 1755  dend 14de Maj  eftter forfløttelse fra næstleden 8de aprilj  blev Rætten udi følgende odels Sag Sadt paa Gaarden Haavigen  beliggende udi Strandvigs skibrede og Ous

 

1755: 255

 

Præstegield  og betient med eftterskrevne af Forige Foged Hr: Kammerraad Heiberg næstl: aars 3de Decembr: ved Fuldmægtig opnæfnte Eedsorne Laugrættesmænd:  Niels Nielsen Skielbrigt, Axel Pedersen ibdm:  Johannes Olsen Kiøn, Lars Andersen Biøndahl, Joen Olsen Biøndahl, Brynnild Andersen Tombre, Peder Svendsen ibdm:  og Ole Ellingsen Orre.

  Hvor da for Rætten fremckom Bøygde Procurator Hans Engelsen Giøen  der paa sin Søster Søn Engel Joensen Haavigens veigne udi Rætte lagde et Skrifttlig Stefnemaal under 28 Novembr: 1754, hvorved Haldor Steensen er indkaldet at taale Dom til at indrømme  afflytte og Røddig giøre Hands nu i Hændehavende anparts brug udi dito gaard Haavigen for Citanten  som dertil baade er ejer og kiender sig som een fød odling, nermest berettiget til dens brug og beboelse, med det videre som Stefne maalet vidtløfttigere udviiser  hvilcket for Rætten blev oplæst:

  Haldor Haavigen møtte for Rætten og tilstod at den Producerede Stefning med sin berammelses paateigning hannem lovlig tiid næstafvigte aar for Juul ere bleven lovlig forkyndt, Ligesom hand og til denne tiid i Sagen haver nødt Lovlig varsel.

  Fuldmægtigen Giøen i Rættelagde det udi Stefnemaalet paaberaabte Skiøde Brev under dato 12te octobr: 1753  Tinglyst samme tiid  som for Rætten blev oplæst:

  Haldor Haavigen Producerede {først} 2de bøxel Sedler  udgivet af Citantens Fader Joen Joensen Haavig  de datis 12 Dec: 1728 og 4 Martj 1743  som een eftter anden blev oplæst:

  Citantens Fuldmægtig Producerede dernæst et Skiftte Brev Forretted paa den omtvistede gaard Haavig den 18 Junj 1723 eftter Citanten Engel Jonsens Fader Joen Joensen Haavigens afdøde Fader Joen Andersen Haavigen, hvoraf hand allegerede og begiærede i denne act indraget det insignerede paa pag: 1, 2, 3, 23, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 67, 68, 69, 70, 71 og 72,  det paaberaabte blev oplæst:

  Haldor Haavigen i Rættelagde Skiftte Brevet forretted eftter hands første giftte Kari Engelsdatter  som var Citanten Engel Haavigens Far Moder, den 28, 29 og 30 Maj 1742,  hvoraf hand allegerede og begiærede i acten inddraget det insignerede paa pag: 1, 2, 3, 39, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 78, og 89,  det allegerede oplæst:    Paa Rættens tilspørgende tilstod Haldor Haavigen at hand vidnes fast er tilbuden bøxel pengene  som er 30 rdr:    Procurator Giøen paa sin Søster Søns veigne tilspurdte Haldor Haavig om denne gaard Haavig icke Mand eftter Mand haver været Citantens Forfædres odel.   Haldor Haavig Replicerede at hand vel icke kunde nægte at gaarden Haavig har {været} fuldt Citantens Forfædre i Langsommelig tiid, Mens overalt har hands Sal: Fader Steen Lygre dog alligevel omtrent for 50 aar siden ejet een part i dito gaard.    End videre tilspurdte Giøen Haldor Haavig om hand icke  bemelte Haldor Selv  haver og er ejende een odels gaard som hand kunde tilfløtte.   Haldor Haavig Svarede joe  at hand er ejende gaarden Lønningdahl i Ous skibreede.    Endnu fant bemelte Giøen fornøden at tilspørge Contra Parten Haldor Haavig om hand icke eftter sin Sal: Hustrue Kari Engelsdatter Haavig arfvede eftter hende een Temmelig stoer deel udi een gaard kaldet Age i Hardanger Fogderie, som var Citantens forfædres gl: og Sande odel, og om hand samme end nu ikke er ejende.   Rs:  at det sig saaledes forholder som omspurdt  hvilcket og det i Rættekomne Skiftte Brev udviiser.

  Bemelte Hans Giøen sagde at som hand denne sinde ej videre havde udi Rætten at fremlegge  saa lod hand dernæst tilføre at de af Haldor Haavig i Rætte lagde Documenter ej bør komme Citanten til nogen slags Prejudice, allerhelst da Loven tillader og bevilger at een Ejer og odels Mand er nermeste at beboe den Gaard hand ejer og haver lod og part udi  endskiønt hand ej ejede meere end den halve bøxel Rætt, saa i den anleedning af Citantens Fader udgivne bøxel Sedler med videre omstændigheder, ej kand komme Citanten til nogen hinder, endskiønt at om Citantens

 

1755: 255b

 

Fader havde udstæd Fuldkomne Skiøde paa det paastefnte gods  Saa kunde da Sønnen  som er Citant udi denne Sag  samme omstøde og Kuldkaste,  Saa paastod Comparenten at Haldor Haavig bør til næstanstundende Faredag indrømme den paastefnte gaard og brug til Citanten Engel Joensen Haavig imod hands bøxel eftter Contra Partens i hændehavende bøxel Sedler, samt ProCessens omkostninger at erstatte, foruden Rættens Sallarium udi det minste med 10 rdr:  hvorom hand bad om Dom.

  Haldor Haavig bad det maatte vorde tilført  at da Skiftted eftter hands Koene Kari Engelsdatter blev holden her paa denne gaard  var det Citantens Fuldmægtig  som paa sin Svoger  Citantens Fader Joen Joensen den ældres \veigne/  tilbød ham at tage imod bøxel Seddel paa hands brugende part i Haavigen  og at hand samme upaaanket af eenhver sin gandske Livs tiid skulle beholde, Mens hand maatte nu alligevel uventelig fornemme at hand ligesom tverts imodsiger, samme sit forhen giorde tilbud og løftte paa Svogeren Joen Haavigens veigne, hvor for {hand} \Comparenten/ var af den formeening at hands indførte paastand ej bør Reflecteres paa, udi hvilcken anleedning Comparenten paastod fremdeles til sin død uryggelig at beholde til brug og beboelse den paastefnte anpart udi denne gaard Haavig,

  Procurator Giøen fandt ufornøden at Svare til Haldor Haavigens urimelige Declaration, Men holdt sig Forordningen af 19de augustj 1735 eftterretlig,  udi det øfrige vedblev hand sin forige Paastand.

  Haldor Haavig bad om Dom eftter Loven og Sagens omstændigheder.

  Paa tilspørgende tilstod Citantens Fader Joen Haavig at det med de af ham beckomne bøxel Penge af Haldor Haavig, for den paastefnte part udi gaarden Haavigen, har {sit forblivende} sin Rigtighed Saaledes som Protocolleret er  sc:  at samme bestaar i de {ham} \Contra Parten/ allereede anbudne 30 rd:

  Endelig vedstod begge Parter at det accurat er 3de Parten af denne gaard Haavigens skyld og ejendom  neml: 1 Løb 4 Mrk: Smør  Haldor Haavigen nu er Søgt for til afvigelse, desligeste sagde de at Citanten Engel Jonsen er Boetslids og ingen gaard eller Jordebrug haver.

  Er da udi denne Sag af den gandske Rætt Saaledes Dømt og

Afsagt.

Da det er fuldkommen for denne Rætt afbeviist ej alleene at den paastefnte 3die Part af Gaarden Haavigens gandske skyld, er og har været Citanten Engel Jonsens – hands Fader Joen Joensens – og ForFædres – Rette Odel, Mens end og at Citanten som Boets lidts, haver tilforhandlet sig sin Faders Joen Joensens ejendom udi dito omtvistede Tredie Part den 12te octobr: 1753, Saa haver derfore Citanten som odels Mand og Jordrott  følgelig Lovens 3die Bogs 13 Capit: 1te art:  bedre og nermere Rætt til at Besidde den omtvistede Odels Jord end den indstefnte Lejlending Haldor Steensen, altskiønt den siste derpaa af Citantens ernevnte Fader har udi 2de udstædde bøxel Sedler  som acten er tilført, erholdet Løftte om meerbemelte Jordepart sin Livs tiid, Lejlendingsviis at beholde, hvilcket Løftte eftter dito 5te Bogs 1te Capit: 3de art:  og samme Bogs 3de Capit: 14de art:,  Citanten, der ej samme forløfttning haver indgaaet  icke eller!! (heller) Fæste Brevene underskrevet, Citanten saa meget mindre kand tilfindes at lade sig være eftterretlig.   Af disse og fleere Sagens omstændigheder, Kiendes for Rætt at Haldor Steensen for Citanten  og til Citantens som odels Mand og Jord drottes frie Disposition  brug og Raadighed, bør næst anstundende aars Faredag affløtte  indrømme og Røddig giøre den paastefnte 3die Part af Gaarden Haavigen  imod Hand af Citanten ved fratrædelsen tilbage nyder sine der for forhen til Citantens Fader udlagde bøxel Penge 30 rdr:   Skulle ellers titnevnte Jord paa Huuser eller andre ejendomme være bleven enten forbedret eller forringet udi den nu fradømte Lejlendings brugs tiid, bliver Parternes Rætt til opretnings nydelse dennem derudinden paa begge Sider Reserveret.    Processens omkostninger vorder {eftter} formedelst den Rimelige grund Haldor Haavigen som eenfoldig og som den der af Citantens

 

1755: 256

 

Fader eftter actens medfør er bleven tilsagt sin Livs tiid gaardens brug  at vegre Citanten dens indrømmelse, herved ophævet.    Det paadømte eftterkommes den fastsadte tiid under lovlig adferd.

 

 

 

Anno 1755  d: 26de Mai  blev almindelig Skatte og Sage Ting holdet paa det ordinaire Tingstæd  gaarden øfre Waage udi Strandebarms Præstegield for Strandebarms Skibredes Almue  og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettesmænd  Neml:  Erick Dybsland, Anders Kierevig, Tormund Stoere Linge, Anders Svilland, Halvor Svilland, Erick Pedersen Aakre, Gitle Syversen Mundem og Arne Tangeraas.   Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Andreas Juel  med Menige Tingsøgende Almue.

 

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst De paa nest forige holdte Tinge publicerede og her foran Specificerede Kongl: Allernaadigste Forordninger og Velbem:te Hr: Fogeds Bestalling, Saavelsom den Høye Øfrigheds ordres og Foranstaltninger

 

Dernest blev publiceret

  1te  Skiftte Brevet eftter Giertrud Torkels Datter Tangeraas  passeret d: 7de og 8de Octobr: 1754  som viiser at Sterfboet ejede Jordegods i gaarden Gousvig 18 Mrk: Smør  1 Giedskind for 22 rdr:  udlagt paa Enkemanden Niels Samsonsen,   og I gaarden Grønning 2 Pund 6 Mrk: Smør   Sønnerne Torkel, Samson og Lars  hver 15 Mrk:   og Datteren Eli 9 Mrk: Smør.

  2det  Skiftte Brevet eftter afdøde Niels Knuds:  Slutted paa Næss dend 12te aprilj 1755.  som udviiser blant andet at Sterfboet ejede i gaarden Røen 1 pd: 7 ½ Mrk: Smør for 31 rd: 3 Mrk:  desligeste at samme gods {al advenant} imellem den Sal: Mands 4 Døttre  Herbor, Christie, Borni og Lisbet Nielsdøttre  er udlodnet Saaledes  at den ælste fick 7 ½  og de 3 yngste  hver 8 Marcker   desligeste at Encken \Marite Gitlesdatter/ er paalodnet heele gaarden Næss  skyldende 2 pd: 2 Mrk: Smør  ½ huud for 204 rd:

  3de  Et dito Skiftte Brev Slutted paa gaarden Kiærevig den 16 Maj 1754(?) (1755?) eftter afdøde Giert Gitlesen  hvorved gaarden Kiærevig  1 ½ Løb Smør  for 230 rd:  er udlodnet  Saasom, til Encken Christie Andersdatter 2 pd: 5 Mrk: Smør for 112 rd: 5 Mrk: 6 s:,   Sønnerne Anders, Gitle og {Marithe} Engel Giertsønner  hver 10 Mrk: Smør,   og Døttrene Marite, Else, Anne, Sara og Johanne Giertsdøttre  hver 5 Mrk: Smør, {for}

  4de  Et dito paa gaarden Torsnæs  Slutted dend 14de Janv: 1755  eftter Hans Christopher Galtung, som udviiser at Boet ejer i gaarden Torsnæs 2 Løber 1 pd: 6 Mrk: Smør  med underliggende halve qvern og {Damstock} qvernstøe  Saug og Damstock,  og endelig  Belsnæs 1 pd: Smør,  som er udlagt til Hr: Cancellie Raad Fleischer 1 Løb 2 Mrk: Smør med bøxel  og anpart af Underliggelserne,   Encken Berte Danielsdatter 2 pd: Smør  med anpart udi underliggende Belsnæs og andre herligheder,   Sønnerne Jacob og Daniel Hans Christophersønner Galtung  hver 21 Mrk: Smør etc:   og Datteren Blanseflor Christine Hans Christophersdatter 10 Mrk: Smør etc:

  5te  Et dito Skiftte Brev Slutted dend 21de Novembr: 1754 eftter Svale Larsen øfre Vaage, udviisende at Sterfboet ejede i gaarden Øfre Waage 1 L: 1 Pund Smør {for}  og er udlagt al advenant imellem Encken Alis Pedersdatter og Børnene Lars {Pedersen} Svalesen, Magdelie Svalesdatter og Brite Svalesdatter al advenant,  ligesaa er imellem dennem al advenant udlodnet ¼ part udi Hisdahls og Monseteigens Skove Teiger  ansadt for 20 rd:

  6te  et dito eftter Marite Pedersdatter øfre Houckaas  Slutted dend 2den octobr: 1754, udviisende at Sterfboet ejede i gaarden øfre Houchaas 1 pd: 21 Mrk: Smør for 48 rd:,  som er udlagt til Elling Brixsen Moe 1 pd: 10 Mrk: Smør,   Joran Hansdatter 3 Mrk:,   Ole Ludvigsen 4 Mrk:  og Lars Torbensen Aase 4 Mrk:

  7de  Sr: Hilbrandt Omsens bøxel Seddel til Carsten Hoversen paa ½ Løb Smør udi den Bergens Semenarium allernaadigst Benificerede gaard Breche,  dat: 22 Nov: 1754  in duplo forfatted med Revers af sam/m/e dato paa den eene.

  8de  een dito udstæd af Hr: Capitain Tausan til Lars Olsen Ome paa 1 pd: Smør  1 gied skind i Schogesahl  dat: 18 dec: 1754  in duplo forfatted med Revers paa den eene.

 

1755: 256b

 

  9de  Encken Marite Gitlesdatter Næsses bøxel Seddel paa een grund kaldet Flatesvigen til Engel Andersen  in duplo med Lejlendingen eller Huus Mandens Revers paa den eene  dat: 26 Maj 1755.

  10de  Hans Vaages og Hactor Øfsthuuses bøxel Brev paa Pladsen Hisdahl til Ole Mickelsen  in duplo forfatted med Revers paa den eene  dat: 26 Maj 1755.

  11te  Peder Baarsen Tvets bøxel Seddel til Ørjan Baarsen Ome paa 1 pd: 3 Mrk: Smør  ½ huud i Indre Ome, in duplo forfatted og Revers paa den eene  begge dat: 12 Martj 1755

  12te  Niels Siursen Solbergs Pantte obligation til Johannes Johansen Børseim paa 99 rd:, hvorfor er Pandtsadt 2 pd: 6 Mrk: Smør,  dat: 26 Maj 1755.

  13de  Lars Brynnilsen Houckaas med fleres Skiøde til Roal Ome paa 1 pd: 13 ½ Mrk: Smør i Vigen for 43 rd: 4 Mrk: 8 s:,  dat: 16 Martj 1754.

 

Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang  og ingen fleere Publicationer foreckom  blev Rætten til i Morgen ophævet

 

Dagen næsteftter  som var den 27de Maj  blev Rætten atter Sadt med forbem:te Laugrætt paa gaarden øfre Waage.

 

da først blev læst

  Karen Christine Jørgensdatters Penge mangels Lysning paa gaarden Skiælnæs, Øyerhafn og Flugedahlen  dat: 27de Maj 1755.

  2de  Samson Andersen Fladebøes Skiøde til Lars Knudsen paa 18 Mrk: Smør i gaarden Mehuus for 35 rd: {til}  dat: 7de Janv: 1755.

  3de  Ole øfre Houckaases Skiøde til Lars Endresen paa 1 pd: 20 Mrk: Smør i gaarden øfre Houchaas  dat: 7de Janv: 1755.

 

Hans Zackariasen Fuurhofde fremckom for Rætten og foregav at have til dette Ting Muntlig ladet indstefne hans Naboe Peder Fuurhofve fordie hand skal have beskyldt eller Skieldet Citanten for een Tyv, Citantens Koene Brite Andersdatter for een Hore  og hendes Fader Anders Jonsen for een Hore Jager,  derom at paahøre Prov Amund Nielsen Furhofde, Brite Hansdatter  tienende den indstefnte  samt Brite Jonsdatter Furhofde   dereftter at Taale Dom til Citantens  hands ben:te Koene og Sviger Faders friekiendelse for bemelte Haarde beskyldninger, item til vederpartens undgieldelse for den paastefnte forseelse  alt eftter Sagens omstændigheder lovgemæss, og endelig til Processens omckostningers erstatelse skadesløs.

  Peder Furhofde indfandt sig for Rætten tillige med Vidnerne Amund Nielsen og Brite Jonsdatter  hvilcke vedtog i denne Sag lovlig at være Stefnt  Vederparten Saaledes som oven er anførdt  og de siste under Fals maal at møde til vidnesbyrds aflæg, Mens Contra Partens Tieniste Pige Brite Hansdatter var absent,

  ellers gav dito Peder Furhofde tilckiende at hand har Muntlig ladet Stefne Contra i denne Sag Citanten  fordie Citanten har skieldet Contra Citanten for een Kieltring  og hands Børn for Kieltrings unger, desligeste fordie Citanten har Sagt at Contra Citanten haver Sønderskaaret een Citantens Brog  og der af bortstaalet een Knap, jae  fordie Contra Citantens Søn af Citantens Bue glas haver fra Citanten bortstaalet 1 Knap,  om alt at paahøre Prov  samt lide Dom til Contra Citantens og hands Børns friefindelse  [og] Citantens egen undgielse!! (undgieldelse) eftter Sagens omstændigheder lovgemæss  og til Processens omckostningers Skadesløse erstattelse.

  Contra Citanten og de 2de vidner Amund Nielsen og Brite Jonsdatter  hvilcke og ere Citantens forbenefnte Vidner, tilstod lovlig varsel i denne Sag, Mens Brite Hansdatter Furhofde er som melt absent.

  Stefne vidnerne Povel Dybsland og Knud Tvedt beckræfttede ved Eed at de til vidnesbyrds afleg i denne Sag lovlig meere end 14ten Dage siden haver Stefnet det absente Brite Hansdatter Furhofve til at møde.

  For begge Parters ovenanførdte mødende vidner  som de begiærede afhørdte  blev Eedens forcklaring dennem af Lov Bogen forelæst  med derhos af Rætten giorde advarsel om Sandheds udsagn.

  1te Vidne  Amund Nielsen  aflagde Eed og vandt at næstl: Foraar i Vaaraands tiiden  eftter at Deponenten og hands Husbonde  indstefnte Peder Fuurhofde  var til Fuurhofde igien hiem kommen fra Strandebarms hoved Sogn  hvor Deponentens Hosbonde havde kiøbt og hiembringet eendeel ham manglende Sæde Korn  samt eftter at Peder Furhofdes qvinde  Deponentens Madmoder  havde ved hands ben:te hiemckomst fortaldt at Citanten Hans Furhofde   udi anleedning deraf at hand fuldte sin Hosbonde til

 

1755: 257

 

Strandebarm, havde udladt sig til een hendes liden Søn Peder Pedersen af omtrent 9 aars alder, med de ord at Deponenten icke var bedre end hendes \Mand/  sc: Contra Citanten, i det hand tar sig sam/m/e arbeide fore som Contra Citanten  ved at fare omckring gaardene,   Saa var det at vidnet sam/m/e Dag gick strax hen i ageren paa Fuurhofde til Citanten, hvilcken hand fortalte hvad hand som nu anførdt havde hørdt, da Citanten ej alleene benægtede at have talt sam/m/e ord, Mens end og i følge med vidnet gick hen til Contra Citantens bem:te liden Søn  den hand tiltalede Saaledes:  du er een brav Karl som finder Løgn op paa mig, og da disse ord faldt kom Contra Citanten til dennem  da Citanten sagde til hannem  du føder Kieltringe unger op som lyver paa mig  og du var vacker da du Stal Knapen,  Mens vidnet Explicerede sig nu at hand ej veed hvad enten det var Peder Furhofde eller hands bem:te Søn som Citanten beskyldte for at have staalet een Knap fra sig, Mens Contra Citanten var det hand talte ordene til,  videre siger Vidnet at da Citanten som anførdt bebreidede den unge Peder Pedersen Furhofde for at have løyet paa sig  lagde hand dette dertil  at dersom samme Barn ikke ville aflade med saadan Løgn  skulle barnet faae een blodig Mund,  ydermere sagde vidnet at Contra Citanten med Citanten begyndte at Mund kieckles om nogle Marcker Jord som den første skulle være ejende  og den siste skulle have tilvent sig eiendoms Skiøde paa  og hvorom den første giorde Den beskyldning \at Skiødet/ var urigtig med videre, tiltalede Contra Citanten Citanten Saaledes:  du skal være een Tyv indtil du beviiser at ieg har Sadt min Haand og Zeigl under,  du har, sagde Peder til Hans Furhofde  taget een Bidder Datter  /: hvilcket et det samme eftter den her værende almindelige Meening som Betler eller Tigger Datter :/  Far hendes er een Hore Jager, Ej Hore, du havde og icke faaet Pløyet eller Vundet den Jord dersom du ikke havde taget og brugt Kongens og Fogdens gods og hiulpet dig der med,  saa snart disse ord vare talte  udlod Citantens qvinde sig imod Contra Citanten med disse ord:  Tausa-Stegen,  hvortil Contra Citanten Svarede \hende/  kand du beviise at ieg der har begaaet hoer {eller andet} paa Tause Stegen,  endelig Explicerede vidnet sig at den omforcklarede Tause Stegen er et støcke Marck  over hvilcket gaar een liden Stie eller Vej udi Contra Citantens ejendom til gaarden Fuurhofde,  Saa siger og vidnet at hand icke af Citantens Koenes ord eller Contra Citantens Svar om Tause-Stegen kunde begribe eller begriber hvad de dermed meentte.   Paa tilspørgende havde Parterne inted vidnet at tilspørge  hvorfor det fra Rætten blev Demiteret.

  2det Vidne  Brite Jonsdatter  gl: 16 aar  har ej endnu været til Confirmation  tienende Citanten Hans Furhofde, Provede dog uden Eeds aflæg udi ord og meening gandske Eenstemmig med første vidne, dog med det tilleg at den tiid imellem Citantens qvinde og Contra Citanten blev som før indførdt talt om Tause-Stegen  og Contra Citanten Spurde Citantens qvinde om hun kunde beviise ham over at hand paa Tause Steegen havde begaaet hoer, saa var det at hun dertil gav følgende Svar:  Nej  det kand ieg icke, Men hvad var du for een Karl da du gick der imellem Vampen og Hatten og læste i Loven for at blive Klog,  vidnet Siger at een Mand folck Trøye kaldes een Vamp,  {hun} \vidnet/ sagde og at da der som Melt blev talt om at Citanten skulle være een Tyv indtil hand beviiste at Contra Citantens Seigl og Haand var under Brevet, paa godse Marckerne, da lagde og Peder Furhofde dette der til at Citanten Hans Furhofde havde havde!! Staalet sam/m/e godse Marcker fra hannem.

Eragted.

det udeblevne Vidne Brite Hansdatter gives Laug dag til næste almindelig Ting at møde {med} til Vidnes byrds afleg i denne Sag  og at Svare paa fornødne for hende fremsættende Qvestioner under Fals maals bøders udredsel.

 

1755: 257b

 

 

For Rætten fremstillede sig Procurator Hans Giøen og gav til kiende \at/ hand møder for Citanten Iver Torbiørnsen Røervig  der til dette Ting og for denne ærede Rætt haver ved skrifttlig Stefnemaal ladet indstefne sin Naboe Steen Iversen Røervig for 2/3 parter overbøxel af een halv Løb Smør udi Røervig, og i Steen Iversens brug beliggende, som den indstefnte  bem:te Steen Iversen  haver antaget til brug uden at bøxle af de vedkommende,   bemelte Stefnemaal lagde hand i Rætte  dat: Giøen den 28 aprilj udi indeværende aar  som {lyder Saaledes} \blev/ oplæst:

  Lænsmanden Hans Vaage møtte for Rætten for den indstefnte Steen Iversen Røervig og {udi Rætt} vedstod at hand  sc: den indstefnte Steen Røervig  Saaledes som Stefne maalet udviiser er lovlig Stefnt,  lagde og i Rætte hands Excellence  Høyvelbr: Hr: Stifttbefalings Mand von Cicignons Resolution af dato den 9 Maj 1755  som blev oplæst:   Hans Waage formeener at som det er een odels og ejendoms Sag, at den bør eftter Hands Maj:ts allernaadigste Lovs 5te Bogs 3de Capit: og 10de art: hensettes til aastæden, der at føre de Vidner og beviisligheder som til Sagens oplysning kand behøves.

  Hans Giøen paa sin Principals veigne lod tilføre at hand Siuntes at {at} den af Contra Partens Fuldmægtig giorde Declaration, ej kand hentydes uden til unødvendige udflugter, thj om Rætten indfinder sig paa aastæden  kand der ej hvercken ved Siun eller Granskning sees hvad Rætt eenhver haver, Men maae da saavelsom for denne Rætt afgiøres Parterne imellem eftter vidner og andre beviisligheder,  altsaa Protesterede hand imod Lænsmanden Hans Waages giorde paastand  og derhos paastod at hands indstefnte vidner  om nogen møder  maatte afhøres, samt andre Brever og Documenter modtages,  udi det øfrige ville hand afvarte Rættens biefald.

  Hans Waage hertil Svarede  at som her er indstefnt een hoben vidner og andre beviisligheder som icke kand være mueligt paa det ordinaire Ting at afgiøre!! (afhøre?)  Men Protesterede imod Citantens Fuldmægtiges paastand, at Sagen bør til aastæden henviises, og der at føre de beviisligheder som vedbør,  hvor paa hand ville afvarte Dommerens biefald.

Eragted.

denne Sag er af den Natur at den dependerer af Tinget og icke {og} aastæden, Thj Citanten Søger inted odel  ej eller erfordrer Disputen nogen Siun og Grandskning, Men derimod bliver alleene at paakiende hvad enten Citanten kand Legitimere og bør have bøxel Rætten af 2/3 Parter af ½ Løb Smør som Steen Røervig paaboer og Ejer, eller ikke,  Som derfor den allegerede Lovens Articul i denne Casus er in aplicable, Vorder ej alleene de indstefnte mødende Vidner admiterte, Mens end og Parterne tilladt og advarede at indkomme med deres i Sagen tienlig agtende beviiser,  hvad sig den nu værende kordte tiid paa Tinget til Sagens Ventilation Contra Partens Fuldmægtig har beraabt sig paa, er angaaende, da tager Dommeren sig Reserveret  om fornødenheden det udkræver  at betiene sig af den friehed Sorenskr: i almindelighed i Forordningen af 19 augustj 1735 ved at beramme et udsættelse Ting for Parternes beckostning, er forundt.

  af de i Stefnemaalet anførdte vidner møtte ingen eftter paaraab.

  Stefne vidnerne Povel Christiansen Dybsland, og Knud Henricksen Tvedt afhiemlede ved Eed at de 3 uger siden lovlig har forkyndt det Producerede Stefnemaal for alle derudi anførdte vidners boepæl, gav derhos til kiende at af samme vidner {boer}  Anders Torbiørnsen Kaltvedt (Koltvedt) og Ludvig Torbiørnsen Qvitesteen  \boer/ uden for dette Tinglav eller skibreede, den første paa Lyse Closters gods  og den anden udi Jondahls skibrede og Hardangers Fogderie.

  Da Citantens Fuldmægtig Fornam

 

1755: 258

 

at vidnerne ickcke møtte, saa fandt hand fornøden at udi Rætte legge et Skiøde  No: 1  dat: Ome dend 3de Maj 1680  Tinglyst den 13de Novembr: næst eftter  udgivet til Citantens Forfædre  nemlig Iver Jacobsen Røervig  som forcklarer om den paa anckede bøxel Rætt,  bemelte Skiøde bad hand maatte vorde acten tilførdt  og blev oplæst:   End ydermere lagde hand i Rætte et Skiftte Brev  No: 2  dat: 5 Junj 1733, forretted eftter Citantens Fader Torbiørn Iversen Røervig  hvorudi findes paa pag: 1, 2, 3, 11, 25 og 26 Tydelig forcklaring om at overbøxelen udi bem:te Skiftte Brev da eftter anpart af Bøxels Rætten haver fuldt Citantens tilhørende Jorde part som hand nu baade ejer og beboer med videre omstændigheder,  hvilcke Brev hand begiærede maatte saavidt signeret er acten tilført og oplæst:   End nu lagde bemelte Giøen i Rætte et Skiftte Brev  No: 3  dat: 16 og 17 Sept: 1748  Forretted eftter Citantens Sal: Hustroe Anne Jonsdatter  som i ligemaade findes anført paa pag: 1, 2, 3, 10, 11, 24, 27, 31, 32, 33, og 34  at den paastefnte bøxel Rætt haver ligget under og fuldt Citantens brug Mand eftter Mand udi umindelige tiider, endskiønt det uden bøxel værende gods nu for nærværende tiid er Contra Partens ejendom,  bemelte Brev bad hand af Rætten maatte vorde oplæst  saavidt odels godset er betreffende og insigneret er  og acten tilførdt.   End videre lagde Giøen i Rætte et Skiøde  No: 4  dateret Øfre Waage den 3de aprilj 1750, og Tinglyst den 5 Julj næst eftter, udgivet af Lænsmanden  Velforneme Hans Vaage  til Citanten Iver Torbiørnsen Røervig  som i ligemaade forcklarer om den paastefnte overbøxel Rætt  hvilcke hand og bad maatte acten tilføres og oplæst:   Giøen begiærede til slutning at vidnerne som absent maatte gives Laugdag til næste Ting.

  Hans Waage begiærede anstand i Sagen til næste Ting  da hand vil besvare hvad Citantens Fuldmægtig indgivet haver, og da hand og Reserverer sig at indkomme med hvad videre beviisligheder hand agter at føre, ligesom hand og begiærede Copie eller udtog \af/ hvad i Sagen er indkommet og Protocolleret.

Eragted,

De Lovlig Stefnte mens udeblevne Vidner  Joen Mundem, Knud Oma og Ole Hiærtnæs  gives hermed Laug dag til næste almindelig Ting at møde under Falsmaals Bøders udredsel, til Vidnesbyrds aflæg i denne Sag.

 

Forige Foged Hr: Kammerraad Heiberg ved Mons:r Niels Hunth anviiste i Rætten den af Hannem forfattede originale Registrations Forretning  begynt den 15 Dec: 1753 og Slutted dend 20 octobr: 1754, over Delinqventen Anders Mortensen Furhofdes og Hustrues gandske Boets Formue, samt Delinqventinden Dordi Zackariasdatters Hoved lod, til den ende at hand til et Tingsvidnes erholdelse er nødsaget at indhentte Lænsmanden og Almuens Giensvar om følgende 2de Poster,   1te  om forbemelte 2de Delinqventer er ejende meere  enten af Løse eller faste Effecter  end hvad som udi same Registrations Forretning er anførdt,   og for det 2det  om icke begge Delinqventerne bleve indsadt i Fengsel udi Fogderiets arrest Huus paa Halsnøe Closter  og der er er!! bleven underholdet  Spiiset og forvaret fra d: (ope rum) Dec: 1753  indtil dereftter!! (de eftter?) den Kongel: allernaadigste Resolution er bleven leverede, hand paa Bergens Fæstning og hun til afsendelse paa Fiskelejerne,

  dertil Lænsmanden og Almuen Svarede, at det sig saaledes som omspurdt forholder,  sc:  at Delinqventerne ej ejer meere end i Registrations Forretningen anført er  og ellers at de paa Closteret er opholdet fra den omspurdte tiid, til de paa Fæstningen og Fiskelejerne blev leveret,   hvorom Tings vidne blev begiært og bevilget

 

Hr: Kammerrad Heiberg ved Mons:r Hunth tilspurdte Almuen  og fick til giensvar  at Peder Pedersen Linge fra 1752 til 1754  jae end nu  ej har handlet  er handler  icke eller været Løs gienger  mens Een Tiid Huusmand og nu boesiddende Mand

 

1755: 258b

 

Paa gaarden Toftechalven udi Schonevigs skibreede, hvorom Fogden  Velbem:te Hr: Kammer Raad Heiberg Tings vidne var begiærende  som blev bevilget

 

Paa Hr: Fogden {Juels} \Heibergs/ tilspørgende blev Almuens giensvar at ingen første bøxler af Hands Kongel: Maj:ts Halsnøe Closters gods her i skibredet afvigte aar 1754 er falden.

 

Restancen for første og 2de Termin af de Kongel: Skatter  stoer 225 rd: 2 Mrk: 6 s:  blev Almuen forelæst og af ingen modsagt.

 

Widere end anførdt var ej ved dette Ting at Forrette, hvor for same blev ophævet.

 

 

 

Anno 1755  d: 28de Maj  blev almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa nest forben:te gaard øfre Waage for Qvindherrets Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Almue  og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes mænd  Jens Nielsen Fousk, Lars Larsen Møcklebust, Ole Olsen Roalstvedt, Ole Christophersen Røsland, Ole Olsen Liustvedt, Hans Gabrielsen Dale, Hans Waage og Søfren Nøcklebust.   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Andreas Juel  med Menige Tingsøgende Almue.

 

Hvornest Allerunderdanigst og underdanigst blev læst ej allene den Velbem:te Hr: Foged Allern: meddelte Fogde Bestalling  mens end og De forhen extraherede Kongl: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres og Placater.

 

Helge Ripen fremviste Huden af Een Voxen Biørn, Beviiste og med Almuens tilstaaelse at same af Ham nogle Uger Siden er Skud i Etne Skibredes Field Marker her i {Skibredet} Districtet  thi blev Ham Skud Pengene 2 rdr: af Hr: Fogden Juel i Retten lefveret.

 

Dernest blev læst

  Christopher Walhamer og De fleres Skiøde til Hans Tollefsen Sunde paa 21 Mrk: Smør med Bøxel  og Ofver bøxel  udi gaarden Sunde  for 21 rdr: 3 Mrk:  dat: 25de Martj 1755

  2det  Encken Anne Olsdatter Berges Skiøde paa 2 pd: 15 Mrk: Smør i gaarden Berge til Sønnen Niels Halvorsen for 42 rd:  dat: 2de Janv: 1755.

  3de  Skiftte Brevet eftter Niels Knudsen Næss  Slutted dend 12te aprilj 1755, som blant andet udviiser at de 2 pd: 13 Mrk: Smør med bøxel Sterfboet ejede i gaarden Døsseland for 30 rd: 3 Mrk:, er udlagt til Datteren Herbor Nielsdatter 16 Mrk: Smør,   Christie Nielsdatter 15 Mrk: Smør,   Borni Nielsdatter 15 Mrk: Smør,   og Lisbet Nielsdatter 15 Mrk:

  4de  Et dito Skiftte Brev Forretted og Slutted dend 24 Febr: 1755 Eftter Marithe Olsdatter Biørnebøle, hvorved 12 Mrk: Smør i Biørnebøle er paalodnet  Kari Møcklebust 7 Mrk: Smør   og Joen Knudsen 5 Mrk: Smør, alt ansadt for 15 rd:

  5te  Et dito Skiftte Brev Slutted den 23 Dec: 1754 eftter Christie Villumsdatter Berge, hvorved de 2 pd: 6 Mrk: Smør Sterfboet ejede i gaarden Berge, er udlagt  Saasom, til Ole Berge 1 pd: 3 Mrk:,   til Lars Olsen Berge 15 Mrk: Smør,  til Guro og Boel Olsdatter  hver 6 Mrk: Smør

 

Hr: Forvalter Elchier lod ved Bøygde Lænsmanden Hans Waage i Rætte æske den fra seeniste Ting udsadte Sag imod Østen Østensen Store Omvig og hands Søn Østen Østensen  hvorudi hand indgav Rættens seeniste Laug dag af 12te Nov: 1754.

  Af de indstefnte møtte Østen Østensen den yngre og sagde at hand icke har ordre at Svare paa sin Faders veigne noget i denne Sag, ej eller veed hand om de er Stefnt eller ikke.

  Citantens Fuldmægtig  som nu icke havde ved Haanden de i Stefnemaalet paaberaabte Kongel: Privilegier, maatte begiære Sagen udsadt til næste Ting, for da ej alleene sam/m/e Høye Previlegier at Producere, mens end og inden Rætten beviise at den Producerede Laug dag er Louvlig oplest for Østen Østensen den ældre og Østen Østensen den yngres boepæl i 2de vidner  hvor af det eene nu er absent, deris paahør;

Eragted.

Sagen udsættes eftter Citantens begiær til næste Ting

 

Paa Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at af Halsnøe Closters gods her i skibredet ej udi aaret 1754 er falden nogen førstebøxler som bør komme hands Maj:ts Cassa til Indtægt.

 

1755: 259

 

 

Restancen blev dernæst Almuen forelæst og af ingen modsagt  ligesom og dens beløb befantes at være paa Lehnets og Halsnøe Closters gods 278 rd: 13 s:

 

Følgende gaardebrugende Bønder af Qvindherrets skibreede  nemlig af Halsnøe Closters gods  Anders Jacobsen Huuse, Hans Ingebretsen Tuftte, Hactor Jonsen Fugleberg og Joen Jensen Fugleberg,  samt af Rosenthals gods og Jurisdiction;  Johannes Pedersen Netteland og Ingemor Jonsen Røeraaen,  fremckom for Rætten og foregav at de nu med største beckostning og livs fare maae  og tilforn har maatted  henbringe det Tømmer de aarlig har behøvet og behøver at skiære op i Bord og Hun til deres gaarders Huusers vedligeholdelse, over store og Farlige Fiorder som har sin stræckning fra Havet, stundom 2, stundom 1 ½ og Stundum 1 ¼ Miil til de deres gaarder nermest beliggende Flom Sauger  som er Seims Saug, Dybslands Saug, Havneraas \Saug/, og Sundfior Saug, hvorved det og har indtreffet at deres Tømmer som skulle bringes Til een eller anden af disse Sauge  er tillige med Baad og Folck Forliste, og hvorfor de oftte har været nødde til deres skovers skade med øxer og Kiiler at Klyve til Bord klædning og Huus fornødenhed de Tømmerstocke i 2de Parter  som de kunde have faaet mange Bord af, naar veiret og deres lejlighed havde tilladt dennem at faae samme skaaret paa een Saug, hvilcken Skovenes Ruin og deres benefnte underkastede beckostninger og livs farer, kunde forekommes i fald det blev dennem allernaadigst tilladt at maatte baade til egen og omkring boende Naboer og Selvejeres fellets Nytte, paa Comparenterne  nemlig forbem:te 6 Jord brugende Mænds egen beckostning opsætte een Flom eller Bæcke Saug paa det Stæd udi den saa kaldede Hytte Elven paa Halsnøe Closters gaardene Huuse og øfre Toftes grunde  hvor een saadan Flom Saug Lang tiid siden har været, end og i den tiid folck som nu lever erindrer, staaende,  tilspurdte derfor den Meenige Almue om det icke saa i sandhed forholder sig som de nu foran har anmeldet,  desligeste om det og icke accorderer med Sandhed at de i deres Naboelaug boende Selvejer Bønder haver saa gode Skove  at de uden Skovenes skade kand fournere den Saug de begiærer tilladelse om, med saa meget Tømmer som eenhver af Dennem til deres Huusers Reparation, aarlig behøver, og derpaa kand skiæres i den korte tiid Vaar og Høst Flommen vedvahrer, og endelig  om det icke for det mæste er fornøden for den mengde omkringliggende Selvejer Bønder, at denne Saug i Hytte Elven bliver opsadt;

  Samtlig Almuen Svarede at det sig i et og alt Saaledes forholder som ovenbemelte 6 Mænd haver forcklaret, og da det er Skovene der i Naboe lavet \og ben:te 6 Bønders/ i almindelighed til stoer Conservation, Men ingen Skade, de bem:te nu værende nermeste Sauger til ingen Presjudice, Mens ansøgerne og deres Naboer til stoer Nytte, i mange tilfelde,  Saa var det derfor Almuen saa meget des heller ønskede dennem udinden deres omsøgning, at nyde allernaadigst Bønhørelse.

  Herom var forbemelte 6 Bønder Tings vidne Under Rættens fulde beckræfttning begiærende  hvilcket og blev dennem indvilget.

 

Fordie intet videre ved dette Ting var at forrette  blev same ophævet

 

 

 

Anno 1755  d: 16de Junj  blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet med Schaanevigs Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Almue paa Tingstædet Gielmervigen udi Skaanevigs Præstegield  og Retten betient af eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes

 

1755: 259b

 

Mænd  Erick Enetvedt  i Hands Stæd Ole Waagen, Erick Ekemoe  i Hands Stæd Ole Skaalnæs, Torjus Ekemoe, Ole Fiære  i hands Stæd Hugne Aartun, Peder Rullestad  i hands Stæd Lars Hugnesen Wika, Johanes Rullestad  i hands Stæd Niels Kalvig, Halvor Waldre, og Peder Tofttekalven  i Hands Stæd Arne Ebne.   Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Sgr: Andreas Juel  med Menige Tingsøgende Almue.

 

Dernest blef Allerunderdanigst læst de paa nest forige Tinge læste Og i Protocollen Extraherede Kongl: Allernaadigste Forordninger  Samt den Høye Øfrigheds ordres

  item Hans Excellence Hr: Stifttbefallings Mandens ordre til Stædets Foged om at angive Sin Relation hvorvidt Forordningen angaaende Løsgiengere er eftterlevet og blifver holdt Haand ofver  dat: 14de Aprilj 1755.

 

Videre blev læst

  1te  St: Jørgens Hospital Forstander Sr: Kelenbeches Skiøde til Christen Sunde af 12te Maj 1755 paa 2 Bpd: 18 Mrk: Smør og ½ Huud med Bøxel i gaarden Sunde.

  2det  Hr: Kamer Raad Heibergs Bøxel Seddel paa Lifs Fæste til Halsten Torkelsen paa ½ Løb Smør i Skatt, Men i Landskyld 1 Pund 18 Mrk: Smør  som er gaarden Biørgen  dat: 23de Novbr: 1754.

 

Johanes {Olsen} Tungesvigen hafver til dette Ting Muntl: Indstefnt Biørne Olsen Dyvigen for skyldige gield 8 rdr: laante Penge og desen Renter  at taale Dom til betaling, Samt Erstate Processens omkostninger.

  Biørn Dyvigen mødte ei eftter paaraab.

  Stefne vidnerne Elias Læcknæs og Ole Tordsen bekræfttede ved Eed at De i denne Sag Saaledes som oven anført mere end 14 Dage Siden har Stefnt Biøn!! (Biørn) Dyvigen for Hands Boepæl  da Hand vedstoed at hafve af Citanten laant de paastefnte 8 rdr:

  Citanten paastoed Dom.

Afsagt

Eftterdie indstefnte Biørne Dyvigen eftter Actens udviis tilstaar at være Citanten Johanes Tungesvig skyldig de paastefnte 8 rdr:, bør og same Debitor, ern:te 8 rdr:  dog uden Renter  til Citanten betale  tillige med 2 ½ rdr: i processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under adfærd eftter Loven

 

Cappelanen udi Skaanevigs Præstegield  Welærværdige Hr: Michael Schwartzkopf  hafver til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig ladet Indstefne Skoeleholderen udi Aachre Sogn i bem:te Præstegield  Elias Knudsen Kyrping  fordie Hand imod Citanten hafver ladet falde Endeel nærgaaende ærerørige Beskyldnings Ord, derom at paahøre Prov og taale Dom til undgieldelse eftter Sagens omstendigheder, Lovgemess, samt Erstate Processens omkostninger.

  Elias Knudsen blev paaraabt mens mødte ej.

  Stefne Vidnerne Elias Læcknæs og Ole Tordsen beckræfttede ved Eed at De som oven anført mere end 14 Dage Siden lovl: i denne Sag Stefnede Skoleholderen Elias Knudsen for {gaard} hands Boepæl  i hands fraværelse udi hands Søster Kari Knuds Datters paahør,  same tiid Stefnede De og under Fals maal eftterskr: Vidner til denne tiid og dette Stæd at møde for at aflegge Eedl: Vidne i Sagen  Neml: Biørne Wike med Hustrue Marita Vicke, Lars Hougnesen Wike med Hustrue Waljer Joensdatter.

  Citanten lod ved Klockeren Elias Pedersen fremstille følgende Widner med begier same maatte afhøres  og for hvilke Eedens Forklaring af Lov Bogen blev oplæst  med videre alvorlig Formaning til Dennem om Sandheds udsaugn

  1te Vidne  Biørne Wike  aflagde Eed og vandt at nestleden Foraar paa Deponentens gaard Wike hørdte Widnet Een Dag at den instefnte Skoeleholder Elias Knudsen Kyrping  imedens Hand samesteds holt Skoele {eller} for Eendeel Ungdom der i Sognet, udlod Sig til {Citanten} Vidnet, og flere tilstædeværende  uden nogen af De tilstædeværendes dertil gifne Anledning, med følgende Ord:  Hr: Schwartzkopf har her i Sognet for Penges skyld antaget til Confirmation 3de som ei kunde læse  eller lidet kunde læse,  Vidnet explicerede Sig ellers angaaende det Siste, at Hand nu ei Husker hvad enten ern:te Skoele Holder Sagde at ben:te 3de Børn kunde læse intet eller lidet  Mens een af delene var det Hand som melt Sagde, ja  dito

 

1755: 260

 

Skoeleholder Sagde og at det var 9 Mrk: eller 1 ½ rdr: Citanten hafde taget af Ethvert af ben:te 3de Børn for at Admittere Dem til Confirmation, mens Hand nefnte ei titn:te 3de Antagne Børn ved Nafn eller hiemstæd,   hafde Saa ei videre at Prove.

  2det Vidne  Marita Wike  aflagde Eed og vant i ord og Mening gandske Eensstemig med hendes Mand  ben:te 1te Prov.

  3de Vidne  Lars Hugnesen Wike  aflagde Eed og Provede at nogle Dage eftter den for omProvede tiid kom den indstefnte Skoeleholder og fortaalte at Hand var komen Ilde Ud fordie Hand hafde Sagt  dog til ingen anden end de 2de første Vidner, at hand hafde hørt at Citanten Hr: Schwartzkopf hafver taget Penge udi Skaanevig for der at antage Een til Confirmation.

  det 4de Vidne  Waljer Wike  møtte ej.

  ben:te 2det Vidne Erindrede end videre under den aflagde Eed  at da den indstefnte Skoeleholder som melt Sagde at Citanten hafde taget Penge for at antage 3de til Confirmation, lagde Hand og dertil disse ord:  Og Same bliver nock eftterspurdt.

  Endelig declarerede alle de førdte Widner at der udi denne Skaanevigske Menighed ej haver Siden Sogne Præsten  Sal: Hr: Bøchmans dødelig afgang, været anden Siæle Sørger og Præst fra Nestleden Juel til denne tiid end Citanten Hr: Schwartzkopf.

Eragted

Skoeleholderen Elias Knudsen og Vidnet Wilger Wikke gifves Laug dag til neste almindelig Ting at møde, den første Sagen at tilsvare og Dom \at/ Taale  og den Siste under Falsmaals Bøder at aflegge Eedlig Widnesbyrd udi same Sag

 

dernæst blev læst

  Lars Sandvigens med fleres Skiøde til Lars Steensen Ebne paa 1 Løb 18 Mrk: Smør i gaarden Nord Ebne  dat: 22 Janvarj 1755.

  3de  Lars Steensen Ebnes Pantte forskrivelse stoer 60 rd: til Moderen Christi Ebne imod Pandt udi 1 pd: 21 Mrk: Smør i Nord Ebne,  dat: 16 Junj 1755.

  3de  Torger Olsen Sioes med fleres Skiøde paa 1 Løb 1 pd: 14 ¼ Mrk: Smør i gaarden Lecknæs til Johannes Samsonsen  dat: 22 Janvarj 1755

  4de  til Mortification læst Anders Helgesen Aartuns Pantte forskrivelse til Jens Undahl paa 90 rd:  dat: 15 Junj 1753, som eftter anviste qvittering er betalt og derfor af Pantte Bogen skal blive udsletted

  5te  Anders Aartuns Skiøde paa 1 Løb Smør  1 huud i Aartun for 136 rd: til Lars Torgersen Skiold  dat: 23 Janvarj 1755.

  6te  Skiftte Brevet Forretted paa gaarden Eegenæs dend 9 aprilj 1754 eftter Alis Hansdatter, som udviiste at de 2 pund 6 Mrk: Smør i gaarden Bertun er Enckemanden Haagen Eegenæs paalodnet for 22 rd: 3 Mrk:

  7de  Skiftte Brevet eftter afdøde Ingebor Knudsdatter Udager  Slutted dend 19 Febr: 1755, udviisende at Sterfboet ejede i Udager ½ Løb Smør  og at samme er udlagt, Saasom til  Enckemanden Halvor Larsen 18 Mrk: Smør,   Joran og Kari Halvorsdatter  hver 9 Mrk:

  8de  Skiftte Brevet eftter afdøde Halvor Larsen  Slutted den 17 aprilj 1755 paa Braatschodt, udviisende at Sterfboet ejede i gaarden Braatschodt 18 Mrk: Sm:  og at samme er udlagt, saasom,  til Ole Matre 4 Mrk:,   til Lars Glaamen 5 Mrk:,   til Peder Johansen 6 Mrk:   og til Askel Rafdahl 3 Mrk:

 

Formedelst afttenens paakom/m/e ophæves Retten til i Morgen

 

Dagen nesteftter  som var d: 17de Junj  blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa bem:te Tingstæd Gielmervig.

 

Præste Enken Mad:me Bøchman hafver til dette Ting Muntlig Indstefnt Knud Halvorsen Sunde fordie Hand ei Mindelig har villet betale 7 s: som Hand eftter advenent eftter skedde Repartition er skyldig til Hendes Sal: Mands Sterfboe  derom at taale Dom til betaling og til Processens omkostningers Erstatelse  helst fordie Hand vrangviis har med expressioner nægted Samme at betale

  Knud Sunde mødte for Retten  og eftter at Hand udi Drukenskab hafde ladet falde

 

1755: 260b

 

Eendeel ufordøyelige ord imod Elias Læcknæs  som af Skiftte Forvalteren udi Sal: Bøchmans Sterfboe er beordret at Stefne i denne Sag, Saa tilbød Hand Sig dog omsider at betale de paastefnte 7 s:  eftterdi den øfrige Almue af Skaanevig har betalt Deres anparter af ben:te Besigtelses omkostninger, Mens Stefne Og introductions Pengene fant hand Sig ei skyldig noget at betale af.

  Citantindens Laugværge  Bøygde Lænsmanden Christopher Gielmervig  kunde paa tilspørgelse ei modtage de anbudne Penge  helst Siden den indstefnte  Saavel da hand blev Stefnt  som nu har under haane Ord Sagt at ville udstaae Process   paastoed derfor Dom.

Afsagt

Knud Halvorsen Sunde bør betale eftter Egen vedtægt de paastefnte 7 s: til Sal: Bøchmans Sterfboe Hand tilforn af een Vrangviis \Taabelig/ Storagtighed haver  end og med utilladte expressioner  nægted  item 2 ½ rdr: i processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under adfærd eftter Loven.

 

Stædets Foged  Welædle Andreas Juel  hafver til dette Ting Muntlig ladet Indstefne Tord yttre Bouge med Søn Lars Tordsen  fordie De hafver ofverfaldet med Hug og Slag Lars Biørnsen Wika  derom at paahøre Prov og taale Dom til undgieldelse.

  Af De instefnte mødte ingen eftter paaraab.

  Stefne vidnerne Anders Toftte og Torger Olsen Sioe bekræfttede ved Eed at De i denne Sag Saaledes som melt hafver Stefnt de 2de udeblefne Tord og Lars Bouge  item under Falsmaal eftterskr: Vidner til Vidnesbyrds afleg  sc:  Steffen Kiørping, Peder Siøhuus, og Ragne Siøhuus  til dette Ting og tiid.

Eragted

Tord og Lars Tordsen Bouge gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag  da og Vidnerne Stephen Kiørping, Peder Siøhuus og Ragne Færevig tillige hafver  og det under Falsmaals Bøders udredelse  at indfinde Sig for i ben:te Sag at aflegge Eedl: Widnesbyrd.

 

Stædets Foged Sr: Juel hafver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Anders Egemoe at lide Dom fordie hand med Hug og Slag hafver overfaldet Haagne Halstensen Aartun, samt anhøre Vidner  Ole Aslacksen Skaalnæs, Siri Øren, Hougne Halstensen Aartun   er og Stefnt til Vedermæle.

  Af de indstefnte mødte ingen uden Hougne Aartun  der vedtog lovl: Varsel.

  Stefne Vidnerne Elias Læcknæs og Ole Præstegaarden bekræfttede ved Eed at De i denne Sag over 14 Dage Siden lovl: Stefnte Anders Egemoe  Samt under Falsmaal Vidnerne Ole Skaalnæs og Siri Øren   item til Vedermæle bem:te Hougne Aartun.

Eragted

Anders Egemoe og Hougne Aartun  item Vidnerne Ole Skaalnæs og Siri Øren  gifves Laug dag til neste Ting at møde  de 2de første med tilsvar  og de 2de Siste for under Falsmaals Bøders udredelse at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag.

 

Dereftter blev læst Præste Enken Mad:me Bøchmans Fæste Brev in duplo  /: med Revers paa den Eene :/  til Peder Olsen paa gaarden Siøhuus  skyldende 1 Løb Smør  Mensal gods  dat: 14de Junj 1755.

 

Enken Siri Tungesvig lod ved Broderen Erick Winja i rette ædske Sagen imod Halvor Hillesdal  hendes Resterende Kaar hos Ham eftter opretted Contract betreffende.

  Halvor Hillesdal mødte for Retten og tilstoed at Hand af Krigs Commissair Dahl nogle Aar Siden tilforhandlede Sig gaarden Tungesvigen, og dereftter Soldte Hand same igien til Itzige Eier Lars Tungesvig, Aaret 1752.

  Citantindens Broder Erick Winga tilstoed at hun hos bem:te Eier Lars Tungesvig nu nyder og har nødt aarlig ½ Koes Foster, 3 ½ Waager Korn og 2 Smalers Foster, og naar hun af Veder Parten endnu nyder ½ Koes Foster og 1 ½ Vaag Korn Aarl: i hendes Livs tiid  som ventelig er Kort  Siden hun er imod 70 Aar gl:, Saa vil hand for Process at evitere,  /: dog uden forbindtlighed om tilbudet ei

 

1755: 261

 

Antages eller af Retten som billig ansees :/  lade falde det øfrige hun eftter den i rette lagde Contract har Rett til at paastaae  ifald Hand nyder erstatet Processens omkostninger.

  Halvor Hillesdal erbød Sig at Føde for Enken aarlig hendes livs tiid ½ Koe  mens intet Korn og ingen processens omkostninger.

  Citantinden lod paastaae Dom.

Afsagt

At Halvor Hilesdal haver med Enken Siri Tungesvigens afdøde Mand Joene Nielsen \frivillig/ indgaaet den irettelagde Contract af 29de Novbr: 1748  Tinglyst same dato  og det med Sin \gaardebrug …../ Eier Hr: Krigs Comissair Dahls Samtykke, ja  at same Halvor Hillesdal dereftter af Velbem:te Hr: Krigs Commissaire Dahl Sig berørte gaard indre Tungesvig haver tilforhandlet og derpaa erholdet Eiendoms Skiøde,  Det er altsamen for denne Rett oplyslig giort, Mens den gedagte forige Eier  \da/ hand igien Solte nock bem:te gaard  ikke i agt tog at den fra Ham ei paa andre eller bedre Conditioner kunde afhendes end Hand  sc: Halvor Hillesdal  den Selv beboede, som iblant andet bestoed derudi at Citantinden deraf Skulle og burde hendes livs tiid nyde det Wilkaar af Foster Koen med videre Contracten Hiemler Hende,  Saa burde Hand og eftter disse anførte og de flere i Sagen befundne omstendigheder  følgel: Lovens bydende udi 5 Bogs 1te Capt:  1te og 2de Art:  titn:te Contract udi et og alt opfylde og eftterleve,  Ikke destoe mindre  og fordie Citantinden Siri Tungesvig  for at evitere vitløfttighed  har her for Retten Sagt Sig at vil nøyes med mindre hos den indstefnte end Hand burde udrede, Nemlig ½ Koes Foster og 1 ½ Waager Havre Korn \aarl:/  foruden det anførte Kaar hun \Nyder/ hos Lars Tungesvig  eller den [som]? gaarden Tungesvig eftter Ham beboer,  Saa Kiendes for Rett at mer nockbem:te Halvor Hillesdal bør og skal Pligtig være same halve Koes forsvarlige Foster og 1 ½ Waager Korn Citantinden aarlig at forskaffe  dog uden Conceqvence for Hands Arfl: eftter Hands død i fald Hun mod forhaabning Hannem ofverlever,  Endelig betaler og Halvor Hillesdal det nu fast sadte ham tilpligtede Kaar \og Foster/ fra den tiid hand gaarden Indre Tungesvig qvitterede  Nemlig fra aaret 1752 dets begyndelse  for Saa mange aar paastefnt er,  Samt udi processens omkostning til Citantinden formedelst De i Sagen haftte mange Sessioner  3 rdr:   det paadømte udredes og eftterkomes 15 Dage eftter denne Doms lovlige Forkyndelse under lovl: afdærd.

 

dereftter blev læst,

  1te  Sorenskriver Hesselbergs Fæste Brev paa 3 Løber 18 Mrk: Smør i gaarden Aasem til Svend Andersen  in duplo forfatted med Revers paa den eene  dat: 16 Junj 1755.

  2det  Mad:me Bøchmands Fæste Brev til Peder Olsen paa 1 Løb Smør i Siøhuus  dat: 14 Junj 1755.

 

Paa Rættens tilspørgende eftter Hr: Kammerraad Heibergs forlangende, Svarede Samtlig Almuen, at icke fleere gaarde eller gaardparter af Halsnøe Closters gods udi Schonevigs skibreede dette afvigte aar 1754, er bort bøxlet end følgende, nemlig  udi gaarden Sioe 1 Løb Smør  1 huud til Mons Jørgensen    udi Nedre Sæbøe 1 Løb Smør  1 huud til Johannes Johansen    og udi gaarden Nedre Tofte  derudi er formedelst den forige Lejlending Erick Ericksens Store Armod, saavel som for at holde gaardens forfaldne Huuser i Lovfør stand, som og hands afmagt dørcke Jorden med videre, bortbøxlet 1 Løb Smør  1 huud uden bøxel eller Støvlehuuds erleggelse, til Sergiant Johannes Mickelsen, for deraf at Svare den fulde afgiftt og at holde Huuserne i Lovfør stand,   samt i gaarden Biørgen ½ Løb Smør til Halsteen Torgiersen.

 

Restancen for første og anden Termin indeværende aar  der paa Lehnets og Halsnøe Closter godset bedrager sig i alt til 515 rd: 2 Mrk: 13 s:  blev for Almuen oplæst og af ingen modsagt.

 

Videre end allerede tilførdt var ej paa Tinget for dette Skibrede at forrette  hvorfor Rætten og Tinget denne Sinde og for dette skibreede blev ophævet.

 

1755: 261b

 

 

 

Anno 1755  d: 19de Junj  blev Almindel: Skatte og Sage Ting med Etnes Skibredes Læhnetz og Halsnøe Closters Almue holdet paa Lænsmands gaarden Kiellesvig udi Øhlens Annex  Fieldbergs Skibredde, og i Stæden for efttern:te forgangen Høste Ting udnefnte  mens nu absente 8te Eedsorne Laug Rettes mænd af Fieldbergs Skibredde,  sc:  Niels øfre Axdal, Niels Nedre Axdal, Halvor Aske, Jacob Sæbøe, Samson Sæbøe, Mads og Elias Øfrebøe, Jesper Nedre Øfrebøe, blev nu Retten betient med følgende 8te Edsorne Mænd  som i de udeblevnes Stæd bleve antagne,  Saasom  Svend Lien, Haagen Hambre, Torbiørn Stangeland, Torkel ibdm:, Niels Grindem, Aslack Grindem, Ole Birkenæs, \og/ Lars Biørgen,   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Andreas Juel  med Menige Tingsøgende Almue.

 

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst De næst forige Tinge læste og i Protocollen Extraherede Kongl: allernaadigste Forordninger;   Velben:te Hr: Fogdens Bestaling   Samt den Høye Øfrigheds ordre.

 

Videre blev læst

  1te  Skiftte Brevet af 17de Decembr: 1754 eftter Halvor og Ingerie Biørgen, hvorved 2 pd: 6 Mrk: Smør i gaarden Biørgen blev udlagt til Goute Haldorsen Stangeland 1 pd: 8 Mrk: Smør,   til Tieran Osnæs 12 Mrk:,   til Niels Nielsen  een Myntling  4 ½ Mrk:   Lars Nielsen 4 ½ Mrk:   og Brite Nielsdatter 1 Mrk: Smør.

  2det  Et dito Skiftte Brev Slutted den 13de Decembr: 1754 paa Støle efter Siur Jonsen, hvorved 3 Mrk: Smør i gaarden Øyen er paalodnet Halvor Tveidt for 1 rd: 1 Mrk: 8 s:

  3de  et dito Skiftte Brev eftter Siri Tostensdatter, Slutted paa Ryg dend 23 Dec: 1754, som udviiser at Sterfboets ejende 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Smør i Ryg er paalodnet Enckemanden Hans Hansen og datteren Christie Hansdatter  hver 2 pd: 15 Mrk: Smør, alt ansadt for 106 rd:

  4de  et Skiøde udstæd af Hans Iversen til Sviger Sønnen Tollef Hansen Qvam/m/e paa 2 pd: Smør for 25 rd:  dat: 2de Janv: 1755.

  5te  bemelte Tollef Hansen Qvam/m/es Skiøde paa dito 2 pd: Smør i Qvam/m/e for 37 rd: til Erick Rasmusen Tvedt  dat: 3de Janv: 1755.

 

Christopher Aslacksen Grindem og Lambret Nielsen Grindem anviiste for Retten Huderne af 2de Voxne Biørner  som eftter Almuens tilstaaelse af Dennem tilsamen ere Skudte udi Etne Præstegields Fieldmarker nogle faae Uger Siden, thi blev og Dennem af Stædets Foged  Welædle Andreas Juel udi Retten leveret Skud Pengene med 4 rdr:

 

end videre blev læst

  Hans Qvamens Skiøde til Tollef Hansen paa gaarden Qvammen  skyldende 2 Pund Smør med Bøxel for 25 rdr:  dat: 2de Janv: 1755.

 

Saa og

  Tollef Hansen Qvamens Skiødebrev til Erick Rasmusen Tvedt paa 2 Pund Smør  som er gaarden Qvamen  for 37 rdr:  dat: 3de Janv: 1755.

 

Formedelst afttenens paakomme ophæves Retten til i Morgen

 

Dagen dereftter  som var d: 20de Junj  blev Retten, \dog/ med det ordinaire  mens gaarsdagen udeblefne  forbem:te Laug Rett atter Sadt paa dito Tingstæd Kiellesvig.

 

Dernest blev læst Tollef Hansen Qvamens med Sine Sviger Forældre Hans Hansen og Mari Knuds Datter Qvamen oprettede Contract om de Sistes Kaar af gaarden Qvam/m/en for Deres Livs tiid  dat: 2den Janv: 1755.

 

Videre blev læst

  Torbiørn Knudsen Stangelands Fæste Brev til Lars Askelsen paa 2 Pund 18 Mrk: Smør i gaarden Biørgen paa 9 aars Fæste og brug  dat: 19de Junj 1755  in duplo med Revers paa gienparten.

 

Jacob Tordsen Lerdalen hafver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Samuel Haaim for 12 rdr: Hand Citanten er skyldig paa bekomne Slagte Fæe Handel, derom at paahøre Prov Torbiørn Lerdal og Haagen Hambre  item taale Dom eftter Loven, Samt Erstate processens omkostninger skadesløs.

  Samuel Haaim mødte ej eftter paaraab.

  Stefnevidnerne  {Bøygde Lænsmanden} Tosten Torgersen Ouestad og Niels Grindem bekræfttede ved Eed at de mere end 14 Dage Siden udi denne Sag Saaledes som ofven anførdt Stefnte for Citanten Samuel Haaim  Mens dog Stefnte ingen Vidner, Mens vel Ham til Vidners paahør.

Eragted

Samuel Høyim gifves Laugdag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag

 

1755: 262

 

 

Fordie ei mere end anført var ved dette Ting at erindre  blef same ophævet.

 

 

 

Anno 1755  d: 21de Junj  blev almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa Tingstædet Kiellesvig udi Fieldbergs Præstegield for Fieldbergs Skibredes Læhnetz og Halsnøe Closters Almue, da Retten blev betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Niels Øfre Axdal, Niels nedre Axdal, Halvor Axdal, Halvor Aske, Jacob Sæbøe, Samson Sæbøe, Mads og Elias Øfrebøe,   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Andreas Juel  med Menige Tingsøgende Almue.

 

Hvornest allerunderdanigst og underdanigst bleve læste De paa forige dette aars Tinge publicerte og i denne Protocoll Speciel Extraherede Kongl: Bestaling, Forordninger, Rescripte, Samt den Høye Øfrigheds Placater og Foranstaltninger.

 

Dernest blev

  til Mortification læst Gunder Evensen Findlands Pandte Obligation til Gudmund Aarevig  Stoer 50 rdr:, hvilken Sum er betalt med Sine interesser d: 30te Novbr: 1755.

  2de  Ligesaa til udslettelse Knud Siovangens Obligation til Hr: Kamer Raad Heiberg  Stoer 30 rdr:  som med Sine interesse er indfriet d: 13de Martj 1754

 

Erick Skieldal af Etne Præstegield hafver til dette Ting indstefnt Sin Søsters Mand Alval Hamre af Øhlens Skibredde fordie Hand har modtaget for Sin qvindes Arf {i Cit} eftter hendes Moder Magdalie Niels Datter udi Citantens gaard  Skieldal 24 rdr:  Strax eftter same Arfve Skiftes holdelse  følgelig den Lod Seddel da værende Sorenskr: {ved} ham og øfrige Arfl: Ad interim meddelte, Mens dog Siden er oplyst af Orriginal Skiftte Brevet eftter same qvinde  at den indstefntes qvinde  Citantens Søster  ei det Ringeste i Citantens gaard eftter dito Moder er tilfaldet,  derom at anhøre beviiser og dereftter taale Dom  hvorved Citanten venter og paastaar at den indstefnte Alval Hamre bør fra Sig igien til Citanten levere de ham af felletz uvidenhed som melt eftter Lod Seddelen betalte 24 rdr:  og erstate processens omkostninger,  endelig er og Alvar Hamre herom \Stefnt/ at paahøre Prov,

  Alval Hamre mødte ej eftter paaraab.

  Stefne Vidnerne Halvor Skaffer og Torkel Stangeland bekræfttede ved Eed at De mere end 14 Dage Siden i denne Sag lovl: Stefnte Alval Hamre for hands Boepæl.

  Citanten begierede Sine tilstædeværende Vidner afhørdte

  1te Vidne  Bøygde Lænsmanden Peder Kieldesvig  aflagde Eed og vandt at dette aars foraar hørdte hand og Svend Lien at indstefnte Alval Hamre paa gaarden Løvigen tilstoed og Sagde at hand af Citanten Erick Skieldal Rum tiid Siden har bekomet 24 rdr:  som \nu/ paastefnt er  eftterdie hand ei andet viiste eller veed end at hands Koene Anne Tollefsdatter eftter hendes Sal: Moder Magdalie Nielsdatter hafde arfvet Jordegods for den Sum i Citantens beboende gaard Skieldal, hvilke Penge Hand altsaa for same hendes Arve Part paa Kiøb modtog

  2det Vidne  Svend Lien  aflagde Eed og vant i alt som 1te Prov.

Eragted

Alval Hamre gifves Laugdag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

 

Dereftter blev læst

  Hr: Kamer Raad og forige Foged Heibergs Fæste Brev til Ellen Stensen paa den halve deel udi gaarden Hetland  skyldende i Skatt 2 Pund 6 Mrk: Smør  men i Landskyld ½ Løb  ½ tde: Korn, Halsnøe Closter gods  dat: 21de Septbr: 1754

 

Bøygde Lænsmanden Peder Kieldesvig i rette ædskede Sin fra Seniste Ting udsadte Sag imod Lars Dalen  skyldige gield 3 rdr: 2 Mrk: 15 d: betreffende

  Lars Dalen mødte endnu ikke eftter paaraab

  Stefne Vidnerne Halvor Skaffer og Torkel Stangeland bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage Siden lovl: Stefnte Lars Dalen.

  Citanten paastoed Dom.

Afsagt

Indstefnte Lars Dalen  som eftter \2de/ indstefnelser ei har mødt  mindre modsagt Krafvets Rigtighed  bør derfor

 

1755: 262b

 

til Citanten betale de paastefnte 3 rd: 2 Mrk: 15 s:  og 2 ½ rdr: udi Processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven

 

Rasmus Markus af Hollands Dalen  Ous Skibredde  hafver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Wintzentz Galtung for skyldige gield 1 rdr:  at taale Dom og Erstate Processens omkostninger

  Wintzentz Galtung mødte ei eftter paaraab

  Stefne Vidnerne Halvor Skaffer og Johanes Lille Giære bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage Siden lovl: Stefnte Wintzentz Galtung for hands Boepæl, ligesom det eene Stefne Vidne Halvor Skaffer Siger at hand Siden har hørt af den indstefnte at hand er skyldig den paastefnte 1 rdr:  vil dog ei same betale inden hand derfor bekomer Citantens Egen Haand.

Eragted,

Wintzentz Galtung  som lovl: Stefnt  gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag

 

Dereftter blev læst,

  1te  Skiftte Brevet paa Udbioe eftter Anne Johansdatter  Slutted dend 19 aprilj 1754, som udviiser at Sterfboet ejede i gaarden Udbioe 2 pd: 7 Mrk: Smør for 45 rd: 5 Mrk:  desligeste at sam/m/e er udlodnet, Saasom, til Kolben Haralsen 1 pd: 12 Mrk: Smør,   til Enckemanden Niels Tollefsen 12 Mrk:,   til Tollef Nielsen 4 Mrk:,   til Malene Haralsdatter 3 Mrk:, Tilsammen 2 pd: 7 Mrk: Smør.

  2de  et dito Skiftte Brev Slutted paa gaarden Underhougen eftter Myntlingen Torbiørn Tørrisen dend 16 Martj 1754, udviisende at godset  tilsamen 1 pd: 7 Mrk: Smør i gaarden Underhougen, er udlagt til Myntlingen Niels Tørrisen og Brite Nielsdatter  hver 9 Mrk: Smør,   paa Anne og Synneve Tørrisdatter  hver 4 ½ Mrk: Smør.

  3de  et dito Skiftte Brev  Slutted paa gaarden Qvamme den 19de Sept: 1754  som udviiste at gaarden Qvamme  af skyld ½ Løb S:  ½ h:  ½ V: Korn  er ved den holdte auction Soldt til Tosten Veastad for 105 rd:

 

Forige Foged Hr: Kammer Raad Heiberg ved Mons:r Niels Hundt lod dernæst for Almuen foresætte samme qvestion som for Etne skibreede,  sc:  hvor mange gaarde eller gaardeparter af Halsnøe Closters gods her udi disse 2de skibreder 1754 er bortbøxlet, hvor til Almuerne har svaret, at ingen fleere gaarder af dito gods er bortbøxlet end ½ Løb Smør  ½ tønde Korn udi Hetland til Elling Steensen i Fieldbergs skibrede.

 

ydermere blev Almuen forelæst Restancen  stoer  for Etne skibrede Lehnets og Halsnøe Closters Almue  471 rd: 11 a:   Fieldberg  492 rd: 3 Mrk: 15 s:  hvilcken Restance af ingen blev modsagt.

 

Videre ved dette skibrede at Forrette var ej eftter tilspørgelse, hvorfor Rætten blev ophævet.

 

 

 

Anno 1755  dend 25de Junj  blev almindelig Sommer  Skatte og Sage Ting holdet paa Gastgiæber Stædet Leervigen udi Storøens Præstegield, og det for Føyens skibredes Lehnets og Halsnøe Closters Almue  og Rætten samme tiid betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættes mænd. Nemlig  Johannes Samsonsen Sortland, Jørgen Ericksen ibdm:, Tieran Mathiesen Staveland, Ole Bentsen Sundstabøe, Gunder Larsen Økland, Gunder Larsen Søevold, Rasmus Olsen Mæckebacken og Ole Jacobsen Indvæhr   Overværende Kongel: Maj:ts Foged  Velædle Andreas Juel  med Meenige Tingsøgende Almue.

 

Hvornæst allerunderdanigst og underdanig blev læst de Kongel: Forordninger og anden Høy øfrigheds ordres, som næst forige Tinge er læste og ved Waags skibrede findes Specialiter Protocollen tilført.

 

Dernest blef læst

  Lars Olsen Habestads Skiøde til Salemon Olsen paa 12 Mrk: Smør i Habbestad for 18 rdr:  dat: 3de Janv: 1755

  2det  forige Foged Hr: Kamer Raad Heibergs Skiøde til Tørris Joensen Brandvigen paa 1 Løb  1 Huud med bøxel  for 300 rdr:  dat: 13de Martj 1755.

  3de  Velben:te Hr: Kamer Raad Heibergs Fæste Brev paa 1 Løb Smør  1 Hud i gaarden Bielland  Halsnøe Closter gods  til Tørres Joensen  dat: 20de Decbr: 1754.

  4de  Mr: Rasmus Krages Pante Obligation til Hr: Cancellie Raad og Sorenskr: Randulf  Stoer 800 rdr:  dat: 25de Julj 1754  og hvorfor er Pantsadt med 3die Priorite gaarden Orning gaard kaldet

  5te  Ole Toskes Skiøde til Niels Danielsen paa ½ Løb Smør i gaarden Andenæs for 50 rd:  dat: 20de Novbr: 1754.

 

Gastgieberen paa dette Stæd protesterede imod oven:te Rasmus Krages obligation af 25 Julj 1754  for Saavidt De Ham og Formand paa Leervigen meddeelte Kongl: Previlegier paa Gastgieberiet her paa Leervigen  som Rasmus Krag urettelig har Pandtsadt, er angaaende.

 

1755: 263

 

 

Widere blev læst

  Rasmus Krages Fæste Brev til Mr: Niels Gorm paa grunden paa Gastgieberiet Leervigen  Orning gaard tilhørig  dat: 12 Decbr: 1754.

 

Videre blev læst

  Børre Albretsen Væspestads Odels og Pengemangels Lysning til ½ Løb Smør i gaarden Berge  dat: 26de Junj 1755

 

Widere blev læst

  Jens Hormeland og de fleres Skiødebrev til Anders Reinertsen paa 2 Løber Smør i gaarden Agdesten for 216 rdr:  dat: 6te Januarj 1755.

 

Hr: Kamer Raad Heiberg hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Hans Jørgensen for begangne Leiermaal med qvinde Menisked Kari Jørgensdatter  som ei er Stefnet, derom hand at taale Dom og Erstate den møye denne Rett desformedelst er tilføyet.

  Hans Jørgensen mødte ei eftter paaraab

  Stefne Vidnerne Anders Teigon!! (Teigen?) og Axel Olsen ibdm: bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage Siden lovl: har forkyndt det foranførdte Muntlige Stefnemaal for den udeblefne Hans Jørgensen.

Eragted

Hans Jørgensen  som lovl: Stefnt men Absent  gives Laug dag til neste almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag

 

Fogden  Velædle Andreas Juel  tilkiende gaf, at da der til Fogderiets Arrest Huus d: 14de hujus er vorden henbragt een her udj Fogderiet udj Kolbenshafn paagreben Persohn, der gifver sig nafn af Lars Olsen Glesver, der, der omkring hafde begaaet adskillige Tyverier, alt efter den nærmeere Anmeldelse, som hand udi Retten producerede og denne Forretning tilført.

  Saa fremstillede hand nu bemelte Persohn her for Retten paa sit Baand og Fengsel, for det 1te  til een Premilinair!! (Preliminair) Examination, forinden at hand da til noget viidere vilde gaae, Saa forlangede hand af Retten at denne Arrestant og Delinqvent maatte blive paalagt, omstændelig at sige og forcklare, hvem \hand/ er, hvor fød, hvad Handtering, Kortelig, hvilcke alle hans omstændigheder er,  hvor hos hand i sær hannem vilde formane, at da hannem nøyagtig er beckiendt og alle tiider til fuldkom/m/enhed skal faae oplyst ald hans helle omstændigher  adfærd og omgang, at hand oprigtig opgaf og Sagde alle sine omstændigheder;

  Arrestanten Svarede:  at hands Nafn er Lars Olsen Glesver  og fød paa sam/m/e stæd i Nordhordlens Fogderie, udskreven for ungefær 5 Aar siden til at være paa Friderisvers!! værn her udj riget, hvor hand og hafver været til ungefær 3 uger efter Juuel, hvor fra  da som den der var sadt udj Arrest  rømte, af Aarsag at hand var sadt til at bevogte paa bemelte Væhrn 2de Slaver, hvilcke fra hannem undvigede  og formedelst at hand icke skaffede meere end den ene tilbage, blev hand Dømt til at Kattes udj 3de Dage  og der at gaae udj slaverj indtil den anden bortrømte tilbage kunde beckom/m/es,  gick saa Land veien for at Kom/m/e til Bergen, men først var udj Sogndahl i Christiansands Stift, udj 2de Dage  hvor efter Kom til een Lænsmand paa Jedderen  nafnlig Elling Udholle  fra hvilcken hand tog een liden baad  for der med at reise til Bergen, men blev sam/m/e strax der efter greben og bragt til Fogden  hvor hand sad udj Arrest 9 dage, for der efter at skulde bringes til Friderichsvæhrn igien, men efter at hand var Kom/m/en indtil Lyedahl i Lister Ambt  hvor da ingen af de forreckom/m/ende Lænsmænd hannem vilde besørge viidere henført, gick saa fra dem, og Kom til Zirvog  hvor hand Kiøbte sig een baad for 5 rd:, hvor til hand hafde faaet pengene, at da hand sad udj Arresten, vandt hand dem ved Kort Spil, fra dennem som paa hannem skulde holde vagt; Kom saa der efter til Kiernaglen her i Fogderiet  hvor hand fra Giestgifveren Jochum Nilsen i bemelte Kiernaglen

 

1755: 263b

 

Tog een gam/m/el Reign Kiolle, hvilcken vedkom/m/ende igien har beckom/m/et   hafver saa viidere paa bemelte Kiernaglen staalet et Støcke Leret {af} til 11 ½ Al:  á Allen af verdj 8 á 10 skil:  hvilcket Leret hand hafver Soldt til bunde manden Wier Enstadvold i Fiære skibreede, som nu for Retten var tilstæde og gaf tilkiende, at saa snart hand hafde faaet at viide, at det bemelte Læret af denne Arrestant var staalet, hand det her til Retten hafver bragt, Sagde da og, at hand der for hafde gifvet 3 ort 10 skil:  hvor imod Arrestanten sagde, at hand for sam/m/e Læret ickun hafde beckomet ½ rdr:  hvor paa forbemelte Vier Enstavold declarerede, at hand  naar paafordres  alle tiider med sin Æed vil gestændige, at hand de bemelte 3 ort 10 s: for Læredet har givet,   nock end viidere paa bemelte Kiernaglen et Lærets Pudevær  som kunde ansees til verdj af 20 skil:   og et Strie Lærets Lagen til næsten sam/m/e verdj, hvilcke begge deelle hand til forbemelte Viers Kone haver Soldt  og der for beckom/m/et 24 skil:   End viidere paa meerbemelte Kiernaglen 1 Kartuns Lom/m/e Tørcklede  afverdj til 20 s:  og een gl: Strie Lerets skiorte, hvilcke begge deele hand hafver Soldt til bunde manden Nils Enstavold  som Sagde der for at have gifvet 12 skil: \for Tørcklædet/  det hand med sin Æed vilde gestændige,  hvor i mod Arrestanten Sagde, at hand der for ickun hafde beckom/m/et 10 skil:  og for skiorten 7 skil:,  hvilcke begge deele hand og her til Retten hafver bragt, saa snart hand fick at høre, at det af denne Arresteret {blev} var staalet.   ydermeere og paa nock meerbemelte Kiernaglen en grov Stries skiorte, hvilcke hand til forbemelte Viers Tieniste Pige haver soldt  og der for beckomet 8 s:   Viidere her paa Storøen at have taget 2de baade Seigl, af hvilcke hand det eene hafver Soldt til een Dreng udj Becherviig for 12 s:  og det andet for 8 s: til et meniske udj Bergen,  sam/m/e tiid taget et par nye Færings Aarer, udj hvis Stæd igien hand Lagde et par gamle,  Viidere beckiendte Arrestanten at hand udj Thærøen tog fra 2de Hardangere nafnl: Erich Larsen Lofthuus og Ole Olsen Berve, af hvilcke nu den første var til stæde, eftter melte Koster, 11 Smaae Ruller Hollandsk Toback, hvilcke hand sagde at hafve Soldt 5 Støcker til en Dreng paa Kaldefos  {og} de øfrige 3 til een mand nafnl: Haagen Lie  og de 2de til en Smed udj Korsnes, hvor for hand for støcket haver beckom/m/et for endeel 6  og een deel 7 skilling.   2de Al: Lin Læret, som hand haver soldt til een mand af Qvindherret, hvis nafn hand icke viste, og der for beckom en Rix ort;   1 skreppe  hvilcken hand og til bemelte mand af Qvindherret hafver Soldt  og der for beckom 12 s:   1 bomme  som her ved Retten var til stæde, og der var med Arrestanten da \hand/ blev paagreben, af verdj 20 skil:   3de Par Strømper, hvor af de 2de par som ganske nye  hand hafver Soldt udj Kolbenshafn  og der for beckom/m/et 14 skil;  og der nu af den Kiøbende her hid er bragt, efter den Kundskab at de vare staalne, det ene Par tillige med et par Læster fundet ved Arrestantens paagreb, og til sist endeel Rød farve  {og} 3de Al: Vadmel  og nogle Røde baand, hvilcket alt hand hafver Soldt til een mand ved nafn Rasmus Kaldefoss  og der for beckom/m/et for Farven 10 s:  for Vadmellet 1 Mrk: 8 s:  og baanene!! 4 s:   Ydermeere tilKiende gaf, at blant disse Staalne Koster, nock var 3de Al: Røt Vadmel, som hand til forbemelte Smed paa Korsnes hafver Soldt, og der for beckom/m/et 1 ort;

  Fogden der efter, efter saadan hans beckiendelse  viidere tilspurdte hannem, med formaning om oprigtig beckiendelse, om af hannem i Lige tilfælde af ham var begaaet videre, eller og andet, thj hand forsickrede hannem paa, at hand icke vilde Spare at udfurske, og naar noget skulde blive oppedaget, maatte hand vendte at det maatte gaae ham være!! (verre)

  Arrestanten Svarede:  at hand udj intet meere viste sig skyldig.

  Af de som de forbemelte Staalne Koster hafde mist, og nu for Retten var til stæde, nemlig  Erick Larsen Lofthuus

 

1755: 264

 

Else Maria Ellingsdatter, Anders Gudmundsen paa sin Huusbund Jocum Nilsens veigne, Susanne Andersdatter paa sin Madmoder Anne Størckersdatters veigne og Harald Olsens veigne, vedkiendte alle de nu foran Specificerede og nu for Retten værende Koster, og vare villige alle tiider med deris Ord at beckrefte naar paaæskes, ej alleene de nu nærværende Rette Eiere, men end og de fraværende, paa hvis veigne de dette declarerede, at saa vel Kosterne dennem rettelig tilhørdte, men end og at de dennem uafviidende er frakom/m/en og bort staalen.

  Fogden i slig anleedning i følge ud af Lovens medhold tilbage gaf hver sit, dog med den Reservation, at den forbemelte Æed i fornøden tilfælde af eenhver skal presteres.   Lod saa i øvrigt de, som med denne Tyv hafde handlet  lage det paa sin egen Reigning, foruden at for dennem er forbeholden Justitiens Ret og tiltalle for saadan Handel med Tyv,   Sluttelig  at som denne Arrestant og Delinqvent efter forrestaaende var Angageret udj hans Mai:ts tieniste ved forbenefnte Wæhr!! (Wæhrn) her udj riget; Saa kunde hand for nærværende tiid ej viidere med ham forretage, forinden Sagen med denne Forretning, Høy Øfrighed var Demonstreret og insinueret.   Imidlertiid til dets forrettede foranstaltning og villie, blev Delinqventen taget under forrige forvaring, hvor hos hand advarede slutteren og Arrest forvareren, at da denne Persohn under sin Arrest sig har villet undsnige, og det saa grovelig, at da hand hafde afbrecket de Jern hvor med ham om føder var ombunden, med boldt hafver slaget efter den som skulde gifve mad, og saa fremt hand hannem udj Hovet hafde ramet  formodentlig der af Kunde faaet dødz slag, hand da han/n/em holdt udj saadan/n/e baand, at al Leilighed blev betagen.

  Paa Rettens tilspørgende tilstod Arrestanten at hand nestl: Ste: Hans aften fandt Leilighed at Sønder bryde, de Jern hand paa Kloster gaarden var heftet med,  desligeste, at hand  da en Karl, slutteren Ole Knap til sig har taget, Kom ind udj {ha} Delinqventens fengsel med mad til hannem, slog med de afbrudte Jern efter sam/m/e Arrest Forvarers Drengs Hoved, mens fordj hand undvigte  ej ram/m/ede viidere, end hans ene skulder eller axel, som Arrest-Forvareren Ole Knap nu for Retten Sagde at være bleven af forbemelte Extra ordinaire slag {bleven} ganske blaae og bedærvet, saa at den beskadigede Persohn sig af den Arm, nærværende tiid ej Kand betiene,   Endelig Declarede Arrestanten, at hand i muren paa Klostergaardens Arrest Huus Sønder brecket de Jern hand var heftet med, blot for at Kom/m/e ud af pryle qvinden Lisbet Madstrander  som boer der hvor hand blev angrebet, neml: i Kolbenshavn, fordj hun hannem udj hans Arrest paa Klostergaarden Ste: Hans aften med Haane Ord udskiendede.   Til slutning Sagde Arrestanten, at hand strax efter Juel Indeværende Aar gick til gudz bord hos Sogne Præsten paa Friderichvæhrn, desligeste at hand har som melt rømt af sin Konges tieniste  udj hvilcken hand  da hand rømte, stod som {Mat} Søe Marin ved Friderichsvæhrns Værn  og var virckelig indført udj Hoved Rullen.

  Fogden Sr: Juel begierede beskreven hvis passeret er, hvor hos af bemelte slutter blev tilkiende gifvet, at nock bemelte Arrestant hafde med sig  da hand blev Arresteret  {hafde hos sig} et gamelt Lidet Baade Raae Seil og een gamel Liden Kiste  af verdj omtrent 1 Mrk: 8 s:

  Arrestanten Sagde at hand eier  og ej har staalet  forbemelte Baade Seigl og Kiste,  Ligesaa og een Færings baad  som den tiid hand blev paagreben, blev efter staaet

 

1755: 264b

 

Paa Pladset Kolbenshavn.

 

dernæst blev til Mortification læst

  Hr: Tolder Kraghs til Consul Fasmer udstædde Pantte obligation paa 95 rd:  dat: 23 octobr: 1750  som eftter paateigning af 23 oct: 1753 er betalt  og Saaledes af Pantte Bogen skal udslettes.

  2det  een dito af Tolder Krag til Hr: Kammer raad Heiberg udstædde {Skiøde} obligation paa 100 rd:  dat: 6 Sept: 1753, med paateigning at same den 2de Junj 1755 er betalt, ligesaa til Mortification.

  3de  Mads Kraghs afckald for sin Sal: Moders Arf 96 rd: 1 Mrk: 6 s:  dat: 3de Julj 1752.

  4de  Hr: Obriste Lieutnant Rechelieues obligation til Hr: Kamerraad Andreas Heiberg paa 100 rd:  dat: 29 Martj 1755.

  5te  Ole Almaases {Skiøde} \Obligation/ til Mons Klubben  stoer 60 rd:  dat: 26 Junj 1755.

  6te  Rasmus Mæckebackens bøxel Seddel paa 1 pd: 18 Mrk: Smør i gaarden Øfre Grindem til Johannes Baarsen  dat: 26 Junj 1755.

  7de  Skiftte Brevet eftter Reinert Agdesteen  Slutted dend 3de Decembr: 1754, som udviiser at Sterfboet ejede i Agdestein 2 Løber 9 Mrk:, hvilcket er udlagt paa Encken Ingebor Ingemonsdatter 1 Løb 5 Mrk:,   Anders, Ingvald, Reinert og Ole Reinertsønner  hver 9 Mrk: Smør,   Gabriel Reinertsen,  Mari, Anne og Kari Reinertsdøttre  hver 8 Mrk:

  8de  Ole Toskes Skiøde til Jonas von Høven paa Eendeel Øer  sc: Age med fleere for 155 rd:  dat: 18de aprilj 1755.

  9de  Jonas von Høvens obligation til Mad:me Rebeche  Sal: Apoteqver Johan Peter de Besches, stoer 320 rd:  hvorfor Pandtsadt Folgerøen med meere  dat: 22de aprilj 1755

  10de  et Skiftte Brev Slutted paa Brandvig dend 21de febr: 1755 eftter Ole Johansen, hvorved Store Brandvig  af skyld 2 Løber 18 Mrk:  er udlagt, til Encken Synneve Bertelsdatter 1 Løb 9 Mrk:,   til Sønnen Joen Olsen 21 Mrk:,   Hermand Olsen 20 Mrk:,   Aase, Brite, Dordi og Susana Olsdøttre  hver 10 Mrk:,  alt for 162 rd:

  11te  Skiftte Brevet Slutted d: 16 aprilj 1755 eftter Gunder Joensen Svartland, som udviiser at i gaarden Sortland er udlagt  til Encken Alis Guttormsdatter 1 Mrk:!! (pd:) 13 ½ Mrk:   og Peder Guttormsen 4 ½ Mrk:  tilsamen 1 pd: 18 Mrk:    desligeste i gaarden Siøvold, Joen Gundersen 1 2/3 Mrk:   Guttorm, Hans, Gunder, Lars og Ole Gundersønner  hver 2 ½   og Datteren Anne 1 Mrk:,  tilsamen Sterfboets ejendom i Siøvold 14 2/3 Mrk:

  12te  et dito eftter Niels Arnesen Folgerøen  Slutted den 15 Dec: 1754, hvorved i gaarden Folgerøen er udlagt  til Gunilde Olsdatter 4 Mrk: Smør,   og Endre Arnesen 2 Mrk: Smør,   og 1 Laxe Vog for 12 rdr:  udlagt til Gunilde Arnesdatter 2 rd:,   Johanne, Alckie, Susana og Ingerie Nielsdøttre  hver 2 rd: 3 Mrk:

  13de  et dito Skiftte Brev Slutted eftter Gotskalck Spitsøen dend 7de Janvarj 1755, hvorved 7 Mrk: Smør i Saxeid er paalodnet Ole Gotskalcksen for 4 rd: 4 Mrk:,   og 1 Mrk: Smør uden bøxel i Kulleseid tillagt Sønnen Christopher Gotskalcksen for 2 Mrk:

  14de  et dito eftter Kari Hougland  Slutted dend 4 Sept: 1754  hvorved 1 Løb Smør i Hougland er paalodnet  Enckemanden Boer!! (Baar) Nielsen og Sara Baarsdatter  hver 1 pd: 12 Mrk: Smør,  i alt anførdt for 72 rd:

 

Jens Horneland haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Tollef Langelands Søn Lars Langeland fordie hand haver Sagt eller beskylt Citanten, først fordie hand er een Stiftter af alt Sladder i Bøygden  og dernæst formedelst den indstefnte skal have Sagt eftter Niels paa Rabbens ord at Citanten udi Bergens Bye haver Staalet 3de Berlinger eller Baads Hager, derom at anhøre Prov som under Fals maal ere Stefnte,  desligeste at anhøre Dom til Citantens friefindelse og den indstefntes undgieldelse eftter Lov og Forordninger, item at erstatte Processens omckostninger skadesløs.   endelig er ben:te Niels Rabben som angiver Stefnt til Vedermæhle og Doms anhør  saavidt Sagen ham kand paagielde.

  Paa Lars Langelands veigne indfant sig Procurator Holch og var begiærende at den Respective Dom/m/er nøye vil Examinere Stefnevidnerne hvordan de haver forkyndt dette indførdte Muntlige Stefnemaal, om icke de ved Stefnemaalets forckyndelse haver Sagt og Stefnet Lars Langeland at hand allene skal være beskylder  og ingen anden, Nafngivet,   for det 2det  hvorvidt det behager den Respective Dom/m/er at incamminere 2de Separate Sager under et Stefnemaal, det

 

1755: 265

 

Comparenten Holch icke finder at være giørlig, vil hand hensette til den Respective Dom/m/ers skiønsomhed, med forventning paa sin Principals veigne at Sagerne for nærværende tiid i følge Rescripted vorder afviist til nydt Søgemaal, afvartede den Respective Dommers godtfindende.

  Paa Rættens tilspørgende becklagede Citanten og sagde at Lænsmanden Johannes Lønning nu uforhaabentlig, hvorvel hand er Lænsmand, og tillige et af Stefnevidnerne i denne Sag, haver  i medens Rætten end og holdes  absenteret sig derfra, thj maatte hand  paa det hands Rætt icke skulle forckrenckes  begiære Sagen udsadt til i Morgen, i haab om at ben:te Lænsmand da  ved at indfinde Sig, bedre observerer sin Pligt end nu i Dag af ham er observeret.

Eragted.

I anleedning af Citantens forlangende og den anførdte Raison, opsættes denne Sag til i Morgen Klocken 7 Slet Formiddag, da den igien paa dette Stæd vorder foretaget, hvorhos Citanten Reserverer sin Rætt og ancke til Lænsmanden Johannes Lønning, i fald hand da som Lænsmand og Stefnevidne sig icke til Stefnemaalets lovlige forckyndelses afhiemling eftter sit ombuds medfør, for Rætten indfinder.

 

Dagen nesteftter  som var d: 27de Junj  blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa dito Tingstæd

  da denne nest forbem:te Sag igien blev foretaget

  Stefne Vidnerne  Bøygde Lænsmanden Johanes Lønning og Anders Bandedalen beckræfttede ved Eed at De mere end 14 Dage Siden  Saaledes som Citanten foran har tilkiendegivet og Protocolleret er  haver Stefnet Lars Langeland paa gaarden Langeland  hvorhelst Hand sig hos Faderen Tollack!! (Tollef) Langeland opholder, som Skiedde i hands fraværelse og Faderens paahør.

  Citanten bad at hands mødende Vidner maatte afhøres.

  1te Vidne  Claus Larsen Træet  aflagde Eed og vandt at nestleden foraar hørdte Hand Een Dag paa gaarden Horneland at indstefnte Lars Langeland Sagde til Citanten Jens Horneland at Hand  Neml: Lars Langeland  hafde hørt af indstefnte Niels Rabben at Citanten skal have taget i Bergen 3 Berlinger,  desligeste hørte Vidnet same Dag  enten at Citanten er Stiftter af alt Sladder i Bøygden  eller og at alt Sladder i Bøygden Stifttes paa gaarden Horneland, Mens Vidnet Erindrer ei hvilken af de anførte 2 Poster Lars Langeland udlod Sig med,  erindrer dog vist at det var een af de 2de Ting eller beskyldninger Lars da lod falde,  endel: Sagde Vidnet at ved een Berling forstaaes een lang Stang uden Jern  og een Baadshage er derimod een lang Stang med Jern paa den Eene Ende

  2det Vidne  Joen Olsen  aflagde Eed og vandt Eensstem/m/ig med 1te Prov  dog med den forskiel at Lars Langeland den omprovede tiid Sagde at paa Horneland Stifttes alt Sladder, mens hand Sagde ei enten det er Citanten  som den eeneste beboer af Horneland  eller nogen anden der paa gaarden  som alt Slader Stiftter.

  Niels Rabben mødte og vedtog lovl: varsel i denne Sag.

  Holch paa Lars Tollaksens veigne eftter forefindende lovl: omstendigheder fant fornøden at begiere denne Sag \udsadt/  for med Vidner {da} at Bevise det Niels paa Rabben hafver Sagt Ham at Citanten har i Bergen taget de omprovede 3de Berlinger.

Eragted

Sagen udsettes eftter Lars Langelands begier til neste Ting

 

Halvor Wigenæs som formynder for Sin Datter Anne Halvorsdatter  hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Ole Almaas for skyldige gield til ern:te Myntl: 9 rd:  med Renter deraf i 4 ½ aar til denne tiid  og Siden til betaling skeer, derfor at taale Dom og erstate processens omkostninger

  Ole Almaas mødte ej

  Stefne vidnerne Anders Bandedahlen og Axel Olsen Hejen beckræfttede ved Eed at de i denne Sag lovlig haver Stefnt den udeblevne Ole Almaas.

Eragted

Ole Almaas gives Laugdag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

 

Mons:r Casper Wadbech haver til dette Ting skrifttlig ladet

 

1755: 265b

 

Indstefne Christen Sæhle og de flere, fordi de næstl: Vinter haver hindret Citanten udi den lycke og nytte hand med een sin store Fiske Noed kunde have nødt, dersom de icke imellem Landet og Noden  eftter den var udsadt  havde Sadt deres Silde garn, desligeste fordie de med nærgaaende {Skiels ord} \ubeqveme ord/ hannem haver begiegnet, jae  fordi de har forbudet hannem paa Deres Land som een almindelig Fiske Plads at optrecke Citantens Noed, med det videre som Stefnemaalet vitløfttigere udviiser, der for Rætten blev oplæst  af 2de Junj næstl:

  Af de indstefnte møtte ingen eftter paaraab.

  Stefnevidnerne {Christen Sæhle og} Ole {Danielsen Sæhle} Jacobsen Indvæhr, og Tieran Matiesen Staveland beckræfttede ved Eed at de lovlig har forckyndt det Producerede Stefnemaal for alle derudi anførdte Vederparter og Vidner.

  Citanten fremstillede sine Vidner med begiær de maatte afhøres.

  1te Vidne  Casper Nortun  aflagde Eed og forcklarede at næstl: Vinter i Vaarsilde Fisket  som Citanten een Dag kom med sin store Silde Noed i et almindeligt Fiske  Løckling Fiorden kaldet, for med samme der at trecke eller kaste eftter Sild, og eftter at hand 24 Timer tilforn havde ved at Sætte een sin anden og mindre Fiske-Noed tverts over et Sund  for dermed at hindre Sildens udløb, saa var det at de indstefnte Vederparter, udi vreede forbød Ham, da hand den store Noed havde fra sit eget Land udsadt, {at} og hand med Noede Tauvet ville Fare til Land, samme Tauv at i Land bringe, og same der belegge, Ligesom forbød de Ham at trecke Noden paa Landet  siden Landet hvor den skulle ind treckes tilhørdte Dem og icke Ham, derfor blev da Noden staaende Natten over i Vandet, hvilcket forvoldte at Noden Sanck saa dybt neer at Fisken eller Silden kunde gaae baade ind og ud i Noden,  Vidnet Siger og at da den store Noed blev udsadt, kom de indstefnte med deres Silde garns Setninger, dem de udsadte inden i Noden, Ligesom og nogen garn vare udsadte eftter den Lille Noed vare udsadt, Men førend den store Noed udkastedes, og som Citanten sagde dennem at hand der ingen garn da ville have staaende, Svarede bemelte Vederparter at de icke troede Citanten kunde have Magt til at forbyde dem at Sette Garn paa deres egen Grund,  endelig Sagde Vidnet at der hvor de omprovede 2de Nøter var udsadt, er for eenhver i Fiskens tiid almindeligt  og ingen der tilforn har været nægted at Fiske.

  2det Vidne  Niels Johansen Nortun  aflagde Eed og Provede i alt eenstemmig med første vidne.

  3de [Vidne]  Ole Ericksen Sundstabøe  aflagde Eed og vandt Eenstemmig med første og 2det Vidne.

  4de Vidne  Anders Meehuus  aflagde Ligesaa Eed og Provede i alt Eenstemmig med første  2det og 3de Prov.

  Paa Citantens tilspørgende Svarede forbemelte 4re Vidner at det første Node kast Citanten paa det omprovede Stæd havde  blev Consedereret til at være af verdie 14 rd: 4 Mrk: 8 s:  hvoraf Noden tilckommer den halve part, Landet den Fierde part og Folckene den øfrige Fierde part, hvilcken Fierde part for Lands lodden Vederparterne af Citanten blev tilbuden  mens den tiid ej ville modtage,  Ligesom de og forcklarede at da Noden den 2den gang blev trecket i Land  fick Citanten inted  uden een liden Portion  eller omtrent 1 qvarter Sild, Sluttelig formedelst at Vederparterne  som forhen forcklaret er  havde Sadt Deres garn inden i Node Kasted.

Eragted.

De lovlig Stefnte mens udeblevne Vederparter  Christen Sæhle, Johannes Ingebretsen Nøckling og unge Karl Ole Danielsen Sæhle  gives Laug dag til næste Ting at møde med tilsvar og Doms anhør i denne Sag

 

Forige Foged Hr: Kammerraad Heiberg til sin Reignskabs og anteignelsers besvarelse begiærede Almuens Svar om følgende

 

1755: 266

 

da og Almuen paa qvestionen Svarede, at de icke viste hvor den omstripende Svenske Karl Berge Andersen, der een stund har Seiglet med Rasmus, for nærværende tiid opholder sig, Mens er for lengst her fra bortreist,  desligeste siger de at om end foromspurdte Berge Andersen var at finde, skulle der dog icke hos hannem det Ringeste være at faae til de Bøder hand for begangne Lejermaal med Pigen Gresselle Chatarine Mickelsdatter Eldøen, er tildømt at betale.

 

Paa Velbem:te Hr: Kammer raad Heibergs videre tilspørgende Svarede Almuen at der aldeles inted eftter opbud udi bøxel har været at beckomme af de 2 pd: Smør og 2 pund Fisk  Deres Kongel: Maj:ts Strøegods udi gaarden Sæhle  No: 142, som Ingvald Endresen udi aaret 1753 antog, Mens de sagde derimod at havde denne gaard ej paa de Conditioner været til Fals  havde den uden tvivl end nu været ødeliggende.

 

Paa Velbemelte Hr: Foged og Kammer raad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at af Halsnøe Closter gods her udi skibredet er ej udi aaret 1754 fleere gaardeparter bort bøxlet end udi gaarden Lønning 1 Løb Smør  1 huud til Erick Ericksen og Søfren Hansen,  og gaarden Brandvig 1 Løb Smør  ½ huud til Ole Olsen,   samt udi gaarden Hage ½ Løb Smør  ½ huud til Gabriel Reinersten   og endelig  udi gaarden Eldøen til Hr: obriste Lieutnant Rechelieu ½ Løb Smør  ½ huud  og til Baar Hansen ½ Løb Smør  ½ huud.

 

Dernæst blev Restancen Almuen forelæst  og befunden for Lehnets og Halsnøe Closters Almuer beløber til 428 rd: 12 s:, samt af ingen i minste maade modsagt.

 

Dernest blev angaaende den Gaars dagen Imod den arresterede Tyv Lars Olsen førdte Sag, følgende for denne Rett passeret og Protocollen tilførdt.

  Af De til Vedermæle indvarslede  som eftter Arrestantens bekiendelse skal hafve fra Ham tilforhandlet Sig Endeel af De Kaaster hand fra andre har staalet  indfandt Sig for Retten og medhafde efttern:te af det Staalne  som De udi Retten anviiste  Neml:  Ole Rasmusen Kallefos Sagde at have af Tyven tilforhandlet Sig 3 Al: Vidt Vadmel  Staalet fra een Hardanger, hvorfor hand har givet 9 s: pr: Alnen,  ligesom Hand og nu i Retten til Hr: Fogden betalte 30 s:  som skal være det ern:te Hardanger Mand for samme Vadmel eftter Bøygde Røgte skal hafve gifvet til den hand Kiøbte det af.   Haagen Kallefos Sagde at hafve Kiøbt af ern:te Tyv 4 Smaae Ruller Hollandsk Toback for 20 s:  og Hands Søster Marit Engebretsdatter 4 Al: Røde Haarbaand for 8 s:   de 3de Ruller Toback og Haarbandet blev leveret Fogden in natura  og for den eene bortsoldte Rul Toback 9 s: i Penge  som Hand Sagde at have udbragt same til.   Haagen Lie Sagde at have af dito Tyv tilforhandlet Sig 4 Ruller Toback a 7 s:  er 28 s:  hvoraf Hand leverte 1 Rul in natura  og for de manglende 3 Ruller leverte hand Fogden 9 s: pr: Støket  som Eieren derfor skal have gifvet

  Hr: Fogden declarede at hand har modtaget foran Specificerede Vahrer og Penge  for same igien til vedkomende Eiere at levere, i det øfrige tog hand Sig Reserveret i fornødne tilfelde lovl: anke imod alle De som med Tyven hafver Handlet  og Saaledes begierede \at/ det passerede Ham maatte under Sorenskrifverens Verification Hannem beskrefven vorde meddeelt

 

Og som ei videre end anført ved dette Ting var at erindre  blev same ophævet

 

 

 

Anno 1755  d: 28de Junj  blev almindelig Skatte og Sage Ting holdet for Fiere Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Almue paa Gastgieber stædet Leervigen paa Storøen  og Retten betient med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes mænd  Neml:  Simen Tostensen Domesnæs, Peder Johansen Qvalvaag, Niels Johansen ibdm:  paa hands veigne Johanes Aasbue, Ingemon Emberland

 

1755: 266b

 

Halfvor Røgenæs, Anders Sælsaas, Gunder Hope, og Ole Lindaas   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Andreas Juel  med Menige Tingsøgende Almue.

 

Hvornest Allerunderdanigst og underdanigst blev læst De foran publicerte Kongl: Allern: Forordninger, Bestalling  og den høye Øfrigheds høye Foranstaltninger og ordres.

 

Dernæst

  Skiftted eftter Niels Næss i Strandebarm  Slutted den 12te aprilj 1754, som udviiste at 1 ½ Løb Smør i Houckaas er udlodnet  saasom  paa Herbor, Christie, Borni og Lisbet Nielsdøttre  hver 1 pd: 3 Mrk:

  2det  Skiftte Brevet eftter Sussana Nielsdatter Biordahl  Slutted 9de Janvarj 1755  som Viiser at udi Gaarden yttre Biordahl er paalodnet Enckemanden Siur Baarsen 2 pd: 18 Mrk: Smør   og paa Sønnen Baar Siursen 1 pd: Smør  tilsamen 1 Løb 18 Mrk: for 90 rd:   og udi gaarden Øfrebøe  Susana Christophersdatter 20 Mrk:   og Ole Ravelsen(?) Øfrebøe 20 Mrk:  til samen 1 pd: 16 Marcker Smør for 40 rd:

  3de  et dito Skiftte Brev Slutted paa gaarden Dommesnæs dend 9de aprilj 1755, som udviiser at 1 ½ Løb Smør i Dommesnæs uden bøxel er paalodnet Encken Anne Hansdatter og Datteren Siri Olsdatter  hver 2 pd: 6 Mrk:

  4de  et dito Skiftte Brev Slutted dend 14 Decembr: 1754 paa gaarden Allendahl eftter Brithe Christensdatter  hvorved 2 pd: 1 ½ Mrk: Smør i gaarden Allendahl er Udlagt  Saasom.  Enckemanden Daniel Danielsen 1 pd: ½ Mrk: Smør,   Anders Jensen, David Svendsen Leervig, Christen Svendsen Beite, Svend Svendsen, Lars Helgesens Søn, \og/ Siur Havnen  hver 2 Mrk:,   samt Lambrigt Torgersen, Randi Svensdatter, Mari Svendsdatter, Magnille Svensdatter, Ingebor Helgesdatter, Randi Helgesdatter, Anne Helgesdatter, Kari Helgesdatter, Lussi Christensdatter, Randi Christensdatter, Kari Johansdatter, Randi Johansdatter og Anne Johansdatter  hver 1 Mrk: Smør, alt tilsamen ansadt for 66 rd:

  5te  Lars Førdes Skiøde til Sønnen Rasmus Larsen paa 1 Løb Smør i Førde for 24 rd:  dat: 29 Janv: 1755.

  6te  Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons Bestalling til Lænsmanden Tollef Tollefsen Haugland, hvorved ben:te Lænsmand her i skibredet {skal være} \er/ besket!! til Lænsmand i Fiere skibrede  dat: 11te Martj 1755.

 

Knud og Endre Bue af Svei Sogn fremlagde som Formyndere for Jaen Jacobsen Lyngholmen 22 rd: 2 Mrk: 12 s:, bemelte Myntlings dennem betroede Møderne Arf, med forspørsel om nogen af Almuen samme imod tilstreckelig Pandt ville Laane for aarlig 5 eller 4re proCento Rentters ydelse, Mens da \ingen/ derom melte sig, blev Pungen  hvorudi Pengene fandtes  af Sorenskriveren Forseiglet og Knud Bue tilbageleveret.

 

Fogden Hr: Juel  i stæden for Torckel Svensbøe  i Rætte æskede Slagsmaals Sagen imod Baar Biordahl  som nu eftter anmeldelse er Svag og Sengeliggende  og altsaa icke møtte

  Varsel Vidnerne Tollef Haugland og Joen Lindaas beckræfttede ved Eed at de meere end 14ten Dage siden haver i denne Sag Stefnt Saaledes som anført Baar Biordahl og Torckel Olsen Biordahl for Deres Boepæl

  Bemelte Vidne Torckel Olsen Biordahl  som 2de Vidne i denne Sag  aflagde Eed og Provede i alt som første Vidne.

  Fogden begiærede Dom i Sagen.

  Mens Citanten  som var tilstæde  sagde at hand har ingen ancke imod den indstefnte Vederpart, fordi hand nu er overbeviist om at det Passerede er Passeret af overiilelse i druckenskab  Just fordie den indstefnte icke forstod at Citantanten!! den omprovede tiid ville ham Vel.

Afsagt.

Den undskyldning Citanten Torckel Svensbøe til indstefnte Baar Biordahls befrielse haver frem ført  kand ligesaa lidet hielpe Ham  som den

 

1755: 267

 

overiilelse hand imod Citanten den omprovede tiid erviiste, er og bliver unægtelig uforsvarlig, og aldeles er stridende imod Lovens 6te Bogs 7de Capit: 8de art:, altskiønt forseelsen er øvet den tiid den indstefnte var beskienket,  Thj Kiendes for Rætt at meerbemelte Baar Biordahl bør afsohne den paastefnte Ham overbeviiste Forseelse  følgel: den allegerede Lovs art:  til Hands Kongel: Maj:ts Sigt og Sagefalds Casse med 18 Lod Sølv  \som/ {eller} er 9 rdr:,  Processens omckostninger ophæves fordie Citanten haver tilckiendegivet at Sagen imellem Ham og den indstefnte er bielagt,  det paadømte udredes 15ten Dage eftter denne Doms lovl: Forckyndelse under adferd eftter Loven.

 

Forige Foged Hr: Kammerraad Heiberg haver til dette Ting Muntlig ladet indstebne Qvinde Mennisket Janicke Jansdatter  ej allene for begangne Lejermaal, eftter hendes Sigende med Jaen Simensen af Pederheed i Schotland, at taale Dom, Mens end og til at angive den Rette Barne Fader  om hun nogen anden haver.

  Janicke Jansdatter Lyngholmen møtte icke.

  Stefnevidnerne  Lænsmanden Tollef Hougland og Baar Davidsen Øcklands vogen afhiemlede ved Eed at de meere end 14 Dage siden saaledes [som] ovenanførdt lovlig har Stefnet den udeblevne Janicke Jansdatter.

Eragted.

Den lovlig Stefnte Mens udeblevne Janicke Jansdatter gives hermed Lauvdag til næste Ting at møde med tilsvar og til Doms anhør i denne Sag.

 

dereftter blev Publiceret

  Fogden Hr: Juels bøxel Seddel til Ole Gotskalcksen paa 1 Løb Smør i Nedre Dommesnæs  dat: 28 Junj 1755

 

Bøygde Procurator Mons:r Jens Isach Holch Sisterede sig For Rætten og i Rættelagde Rættens seeniste Laug dag af 29de Novembr: 1754, hvorved Bunden Gunder Økland  nu boende i Øhlens skibrede!!  er indvarslet, at taale Dom til at betale Citanten det hand ham som paastefnt er skyldig, hvilcken Laugdag for Rætten blev oplæst.

  Gunder Øckland møtte endnu ikke.

  Stefne Vidnerne  Lænsmanden Tollef Hougland og Baar Davidsen Øckland beckræfttede ved Eed at de noget over 14ten Dage siden, Men icke med Maaneds varsel  haver forckyndt den Laug dag i denne Sag er Passeret, for Gunder Ouckland paa hands Itzige tilholds Stæd  gaarden Stumoe udi Fieldbergs Præstegield  som {icke} er adskilt fra dette Fiere skibrede.

  Holch begiærede Sagen udsadt til næste Ting paa den Condition, hvilcket indvilges  at den under forige Varsels Kraftt saa god eller ilde grundet og forfuldt der er, til den begierte tiid og dette Tingstæd, igien skal foretages, da der og videre skal paaskiønnes, hvad enten den Contra Parten forckyndte Lav dag er lovlig omgaaet med eller icke.

 

dernæst lod Forige Foged Hr: Kamer raad Heiberg til et Tingsvidnes erholdelse, tilspørge Almuen om der fleere gaarde parter af Halsnøe Closters gods her i skibredet, er udi afvigte aar 1754 bortbøxlet end udi  Nedre Dommesnæs ½ Løb Smør  ½ huud,   Hofde 18 Mrk: Smør  ½ tønde Korn,   Møcklevold  derudi 1 Løb Smør  1 huud for fuld bøxel  og 1 Løb Smør  1 huud for halv bøxel,   Solem 1 Løb Smør  1 huud,   og endelig  udi Tvedte ½ Løb Smør  ¼ Tønde Korn  ½ huud og ½ Faarskind,   hvortil de Svarede at de ej veed af flere saadanne gaarde at være bort bøxlet end bemelte  nemlig  til Simen Tosten!! ½ Løb Smør  ½ huud i Domesnæs

 

1755: 267b

 

Solem 1 Løb Smør  1 huud til Ole Gundersen,   og udi Tvedte ½ Løb Smør  ¼ tønde Korn  ½ huud og ½ Faar til Knud Evendsen   samt udi Møcklevold til Halsteen Johansen 2 Løber Smør  2 huuder,   og udi Hofde 18 Mrk: Smør  ½ tønde Korn til Joen Jacobsen.

 

Restancen blev Almuen forelæst og af ingen modsagt

 

Widere end anførdt var ei ved dette Ting at Forrette, Thi blev same ophævet.

 

 

Anno 1755  d: 15de Julj  blev Retten i følgende Aasæde- og Deelings Forretning Sadt paa gaarden Berøen udi Findaas Præstegield  og betient med eftterskr: 6 Eedsorne udnefnte Laug Rettes Mænd  Neml:  Erick og Salemon Habbestad, Anfind Aadneland, Johanes Hysingstad, Niels Stoutland og Sæbiørn Almaas.

  Hvor da for Retten indfandt Sig Opsiderne paa gaardene Berøen, Sæle, Nordre Næsse og Grutle  Neml:  Endre, Ingebret og Encken Aase Berøen,  Jon og Torkel Grutle,  Daniel, \og/ Christen Sæle,  Samt Gunder Næsse,  hvilke opsidere fremlagde een imellem Dennem nestl: Foraar oprettede Contract  dog uden dato eller vedkomendes underskriftt,  ern:te explications Skriftt blev oplæst og af alle Parterne tilstaaet at accorde!! (accordere) med hvis De ere med hinanden Foreenede om.  De bad derfore at det omforenede Deele maatte af Retten efttersees og fornødne Merke Stener Nedsædtes.

  Derpaa forføyede Retten Sig i følge med Samtl: Parterne fra gaarden Berøen til deres Eiende Skov  som ligger omtrent Væsten for Berøen,  eftter at først Berøens opsiddere hafde til Saavel denne Rettes- som Sin tiids Oplysning produceret een Tolv Mands Forretning Skrevet paa Pergement  passeret d: 20de Maj 1585  som blev oplæst.

  Mens omskiønt Skiftted eller Deelet imellem ern:te Gaarder i Dag blev opgaaet og fornødne Marke Stene nedsadt, Samt eftterseet Den Dahl  Laavedahlen Kaldet  Sæles 2de opsidere og Gunder Nordre Næse er Forlæhnet, forløb dog Dagen ved een saa vitløfttig Skovegang og ved Stenernes nedsettelse, Saaledes at Rettens Middel Saa langt paa aftenen fra Aastæderne hiem kom til Berøen igien at umueligheden Forbød Sorenskrifveren at Protocollere videre end anført er af det som denne Dag er passeret  og hvorfor med same beroer til i Morgen  da Retten igien paa dette Stæd vorder Sadt.

 

Dagen nesteftter  som var d: 16de Julj  blev Retten atter Sadt paa dito gaard Berøen med forbem:te Laug Rettes mænd og i alle forbem:te Parters ofverværelse,

  da Mand foretog Sig at beskrifve den gaars Dagen som melt skedde begranskelse og det mere da passerede, og det Saaledes som efterfølger.

  Eftter at Retten var avangeret eftter den Saakaldede Grutle Vei hen imod een liden Beck  Aale Becken  som har Sit udløb i et lidet Vand  Grutle Vandet Kaldet  detz nesten Norderste Ende, blev os af Parterne forevist først een ældgamel Steen med 2de Sidesteene hos  \Staaende paa ern:te Veies øfre Side/  som De Kiente for Merkesteen  og for derom at blifve destoe Sickrere forvisset  blev den opgrafvet  da vii derunder fant liggende een andeel Kull  og hvorfor den igen paa sit forrige Stæd Blev nedsadt  {og} \Samt/ hvorunder {blev} lagt nye Kull, Krid og Næver,  lidet oven for ern:te første Marke Steen  der viiser omtrent i Nordoust  fantes atter i same Linie een anden Marke Steen  hvorunder og eftter opgravelse fantes Kull  og hvor for den ligesom den først blev af Parterne antaget for een Rigtig Marke Steen, og altsaa igien der igien nedsadt med Sine 2de Vidner  samt Kul, Krid og Næver underlagt,  fra denne 2den Steen fultes same Linie hen til et lidet Bierg eller høyde  Gadde hougen Kaldet  udi hvis Sødoustre og laveste Kant blev Hugget i Berget et Korss,  derfra Gaar Streckningen til et høyt Bierg  \Søndre/ Sponedals Saaten Kaldet  hvorudi og blev til Kiendemercke hugget et Korss,  fra Sistbem:te Kaars gaar deelet til Søndre Sætre Field  i hvis høyeste Pyndt blev Sadt den 3de Markesteen  Saadan forsiunet med Vidner, Kull, Krid og Næver  som de 2de første og de eftterfølgende,  hos denne 3de Steen blev tedt hos paa Syndre Siden hugget et Korss i Bierget,  fra denne 3de Steen paa Syndre Sætre Field Strecker deelet Sig til høyeste Pyndt i det nordre Sætre Field  hvorhelst iligemaade blev Sadt Een Marke Steen,  neden under denne 4de Steen  paa dens Syndre \Siide/  blev hugget et Korss tedt ved Steenen i Bierget  fra denne 4de Steen og dette Korss  som og er det 4de Merke Korss  gaar deelet til een anden gl: Marke Steen som fandtes lidet oven for een gl: Kiære grøftt  hvorudi nu fantes Kul og Brander,  ern:te 5te Steen  som Staar omtrent i forige Linie lidet oven og Synden for bem:te grøftt  paa et Stæd som nu blev gifvet det Nafn Kullegrov Fieldet  af den aarsage at ern:te Kulle grøftt nu findes der; blev og af Retten befundet og af Parterne antaget for Rett Merke Steen, hvorfor den og af Retten igien blev nedsadt

 

1755: 268

 

Fra ern:te 5te Merke Steen gaar deelet til det Siste Syne i Kulle grov Fieldets Norderste høyde  hvor Mand paa høyeste Pynt nedsadte den 6te Marke Steen  ja  huget et Korss i Bierget oven over Steenen paa \dens/ Syndre {Syndre} Siide, og endelig  gaar deelet fra Sistben:te 6te Steen og Korss udi Selv sam/m/e Linie som er imellem denne 6te og nest ovenn:te 5te Steen  lige ned til een Holme liggende udi Lyklinge Vandets Sørvæstre Viig  paa hvilken Holme  som Kaldes Sanden  og skal findes een gl: Merke Steen  Mens fordie same endeMerke Sanden er paa alle Sider Kringflødt med Vand  kunde Vii ei i Mangel af Baad Besee og fornye \den/, og hvor for Parterne med Rettens Samtykke Reserverede Sig \forderligst/ paa attern:te Holme at nedsette den forige gl: og Siste Merke Steen  og det accurat udi den Linie 5te og 6te Steen som melt Staar udi,  herved er ellers at Merke {at} ej allene at Ende Merket paa Søndre Kanten af bem:te Marker gaar fra først omskrefne Marke Steen som staar tedt ved øfverste Siden af Grutle Veien  og ligge!! (lige) ned til det Stæd udi Grutle Vandet hvor Aale bæcken derudi har Sit udfald, Mens end og at Mand ved deele gangen over Fieldet forefant i same Streckning liggende nogle Steene som eftter anseende maae hafve været gl: Marke Steene  dog holt Mand ufornøden same nøye at efttersee  eftterdie Dele Streckning forhen som melt tydelig nock er oplyst og beskrevet,   Og ligesom ald den skov og Eiendom der ligger imellem Grutle- og Lycklinge- Vandet paa Østre Siiden af forbem:te Deelegang og Streckning hereftter som gamelt været hafver  skal Stedsvarende som een virkelig Eiendom og herlighed følge til og under gaarden Berøen, Saa skal og derimod ald den Skov og Eiendom som ligger Væsten for dito Deele Streckning hereftter lige saa fuldkomen tilhøre de gaarder Grutle, ald gaarden Sæle og gaarden Nordre Næsse, {Sk..}   Endelig blev og  i anledning af Parternes forbem:te med hinanden giorde Foreening [om]? Lofve dalen  som opsiderne Daniel og Christen Sæle og alle Deres eftter kommende brugere paa de Parter i Sæle same 2de opsidere nu beboer  og Gunder Nordre Næsse  saavelsom alle De der eftter Ham beboer Nordre Næsse  fremdeeles og udisputterlig af Berøen som Eiere af Laave dalen, dens  neml: Berøens opsiddere  skal til brug og benyttigelse beholde  ald den Stund De ei Skoven Forringer og Ruinerer, Mens aarl: betaler hver 4 s: udi Skov eller grund leie til Berøens beboere, af Retten taget i Parternes overværelse udi øyesiun  da Vii eftter Parternes anviisning befant at same Laafve Dal bestaar udi eftterfølgende   først Strecker den Sig paa østre Kanten {fra Sk} Saa langt \øster/ som Berøen hafver Eiendom  angrensende til den saa Kaldende Kulle Teigen, og følges saa deelet imellem Kulle Teigen og Laafve Dalen fra Lycklinge Vandet saa langt omtrent i Synder som det deele Streckker Sig,  derfra i same Linie til den Væstre Kant af Vara Fieldet,  Siden  og for det 2det  følges det hos ern:te Vare Fieldet liggende indre Sæter Kiern omtrent i Væster til den Bæck der falder ud af same Vand  hvilken Beck Siden følges indtil Deele Streckningen imellem Berøen paa den eene- og Grutle samt Sæle og Nordre Næsset paa den anden- Side modstøder,   3de  følges sistbem:te Hovet Dele gang der fra  Neml: fra indre Sættervand Bæcken lige til Lycklinge Vandet,   Saa at De Marker som ligger imellem Hovet Delegangen imellem Berøen og forbem:t øfrige Parter paa den Væstre Side,  paa den anden Side imellem indre Sætter Vandet og detz Beck, og Lycklinge Vandet  og paa den 3de Sidde!! (Side) imellem Kolle Teigen samt Væstre Kanten paa Vara Fieldet  og Dele Streckningen imellem Parternes gaarder, lige til Lycklinge Vandet paa den Nordre og 4de Kant  skal hereftter som tilforn være Love Dalen  som ern:te 3de opsidere  Neml: de 2de paa Sæle og den 3de paa Nordre Næsse Og deres eftterkom/m/ere som melt er forundt.

  Endelig blev imellem forbem:te Parter aftalt at omskiønt Deres Eiendom nu som melt er adskielt  skal dog Fæehafnen  som gamelt været hafver  være for Parternes Creatur paa begge Sider af Deele streckningen Fæletz Horn mod Horn og Kløv mod Kløv ubehindret i alle maader, Mens Eenhver Malker Deres qvæg paa Sin Egen Eiendom  med mindre den som Trenger til at Melcke paa den anden  vil hafve det i Minde og betale deraf eller derfor aarlig til Eieren paa \fremet/ grund Melket blifver  Fiire Skilling Danske  Mens ei mere, saasom Melckningen ei maae negtes den som vil betaler!! Sine 4 s:  dog at Melcke Pladsen af Eieren anvises

 

1755: 268b

 

  Parterne hafde ei videre paa enten af Siderne  uden De bad om at det irettelagde Pergament Brev og det nu Skedde Deele maatte ved denne Rettes Kiendelse Fornyes og Confirmeres.

  Er da herom af Retten Saaledes Dømt og

Afsagt.

Den Deelegangs Forretning som med Parternes Samtyke gaars Dagen af denne Rett er skeed og i Dag Protocollen nest foran tilført med Samt alt hvis videre Parterne her for Retten har med hinanden indgaaet eftter Actens nermere udviisende, bør og skal Saavel Parterne som eftterkomerne paa Deres nu brugende gaarder Bærøen, Grutle, Sæle og Nordre Næsse lade Sig udi et og alt være i alle tilfelde een fuldkomen Regul og Rette Snor  helst eftterdie ingen af dito gaarder ved same i minste tilfelde er foruretted i Deres mere end hæfdelige brug,  Skulle det imod alt haab indtreffe at enten af Parterne eller Deres eftterkomere Sig herimod udi efttertiden Forseer  skal den skyldige ansees som den der Sig \i/ fremet Eiendom og Skov indSniger.

 

 

Anno 1755  dend 24de Julj  blev Retten udi Følgende Aastæds Sag, eller {een} Marcke-Trette, Sadt paa Bøygde Lænsmands gaarden Røedland udi Fittie Kircke Sogn, Storøens Præstegield, og betient med eftterskrevne 6 Eedsorne Laugrettesmænd, Nemlig  Tom/m/es Brecke, Ole Bræcke, Ørjans Fittie, Lars Hogstøe, Johannes Biørnsen Gaassejd, i stæden for Hejne Sætterbøe, og Johannes Vindenæs.  Ofverværende den Constituerede Bøygde Lænsmand Knud Rem/m/erejde, fordj den Competente Bøygde Lænsmand Knud Røedland, som Citant udj Sagen er impliceret.

  Hvorda for Retten fremkom Bøygde Procurator Mons:r Jens Iisach Holch, og Producerede et paa Lænsmanden Knud Røedlands veigne, og af bemelte Lænsmand Knud Røedland Selv underskrevne Stefning dat: 25de Junj næstforhen 1755; med begiær at sam/m/e for den Respective Ret maatte oplæses, og dernæst tog sig Reserveret videre at træde til Procedur udj denne Sag.

  Indstefnte Niels Larsen {Monsen} Aarbøe og Lars Monsen Aarbøe, som besidder Mensahl gaarden Aarbøe  møtte for Retten og tilstoed at det Producerede Stefnemaal dennem lovlig \er/ forkynt.  gav derhos til kiende at de i denne Sag haver Stefnt Bøygde Lænsmanden Knud Rødland Contra at anhøre Vidner, paa Contra Citantenes Side   \først/  om den paaStefnte Elv, og der næst om gaarden Røedlands opsider har brugt Mærle  som er een Søe Fiske Reedskab, paa den Siide af Elven som Contra Citanterne nu haver Deres Mærle, med det videre,  item er og hoved Citanten Knud Røedland Indstefnet at beviise om Contra Citanterne haver forandret i bemelte Røedlands Elev!! (Elvs), Fiskens Løb ved udgravning,  og om icke Elven gaar nu som gam/m/elt været haver,  Samt Endelig  at eftersee hvad skade Contra Citanterne af bem:te Røedlands Eelv er tilføyet paa Deres Engebøe,   ydermeere er Citantens Naboemand, Knud Jensen Røedland nu stefnt at forklare Sig, om hand i den paaStefnte Røedlands Elv haver  i den tiid hand haver brugt med Citanten halve parten af gaarden Røedland, haver haftt øret Fiskerie med Mæhr udj den paaStefnte Elv,   Endelig er og Citanten indvarslet at erstatte ProCessens omkostninger; {eftter}  Førend det næst {næst} for Indtagne tilsvar og Continuations Stefnemaal blev anmeldet, blev sam/m/e for Retten oplæst.

  Hvoreftter Holch  i henseende til at de mødende Contraparter tilstaar Stefningens lovlige Forkyndelse, var begiærende at den Respective Dom/m/er med til sig tagende Laug Rett, og af hoved Citanten indstefnte Vidner, vilde behage at henfare til den omtvistede Elv og Fiske Høel, da Holch paa sin Principals veigne skal giøre fuldkom/m/en anviisning, og med vidner over betyde Aarbue Mændene at de {i} lige eftter Stefne Maalets tilhold meget Ilde haver opgravet Elven  eller Rettere kaldet  Fiske Høel, alt for at henleede Fisken til deres

 

1755: 269

 

Profit, fra Lænsmandens Fiske Parch og Høel  som haver fuldt icke alleene Ham, Nemlig Knud Larsen Røedland, hver Andet aar, uden paa-ancke, men end og hands Fader Lars Røedland, som var Ejer ud af samme brug som Knud Larsen nu paaboer, ja  end ydermeere Hans Faders Formænd, haver samme høel for hands tiid brugt, uden at der kand godtgiøres at Aarebue mændene  som haver været Niels og Larses Formænd, haver haftt lov noget brug udj Høllen at have, uden hvad de kand have Sneget sig til, men nu bliver hensigten, denne, at, Aarebue Mændene Niels og Lars haver foretaget sig {det} at forrette det som deres Formænd icke haver trøstet sig til,  I øfrigt tog \sig/ Reserveret til Vidnerne ved den Respective Dom/m/er at fremsette sine qvestioner til Vidnerne, med videre Sagens Tarv,

  Citanten Knud Larsen Røedland, fremstillede dernæst sine indstefnte Vidner, med begiær samme maatte afhøres.

  1te Vidne  Ole Johannesen Tislevold, gam/m/el 30 aar, fremkom for Retten og Sagde sig at være Citanten{s Kiøde} saa nær beslægted at, Citantens \Fader/ og hands Fader var halv brødre, Provede ellers at hand som en Føed og opføed her tet i Naboe Lauget, har aldrig hørt andet, eller veed, end at den paaStefnte Elv  Røedlands [Elven] Kaldet  har været een Pertinence under Citanten og Naboens gaard Røedland, Saaledes, at, Røedlands Tvende Beboere der udj, mens aldrig nogen gang, gaarden Aarebøes opsiddere, har haftt uancket sit Fiskerie,  lige som Vidnet og icke ellers andet har hørt, end at den paaStefnte Elv tilligger eftter sit Nafn gaarden Røedland,  Vidnet  paa tils{var}\pørgelse/ Reserverede Sig ellers at Forklare og anviise hvorvidt De indstefnte Aarebøes opsiddere har udj den paastefnte Elv ved gravning og Vandets Vejleedelse eftter sam/m/e gravning, forleedet øret Fisken fra Røedlands og paa Aarebøes grund,

  2det Vidne  Heine Johannesen Sætebøe  Provede  som den der siger sig at være 38 aar gl:, at, hand for 11 aar siden Tiente i 7 aar her paa gaarden Røedland, I hvilcke 7 aar  saavelsom før og Siden  i vidnets minde  har icke Aarebøes opsiddere, vidnet betient!! (bekient), haftt noget øret Fiskerie udj den paaStefnte Røedlands Elven, mens udj Sam/m/e Elv veed vidnet at Røedlands opsiddere eftter Dybaalen har uformeent eene haftt sit fornødne Fiskerie, og vil vidnet ved aastædernes begranskelse udviise hvor udj og hvorhelst den omprovede Elves dybaal bestaar.

  3de Vidne  Knud Olsen Drivenæs, 26 aar, Provede, at fra næstl: Høst Tiente hand i 10 aar paa gaarden Røedland, og i ald den tiid blev det med Fiskeriet udj Røedlands Elv forholdet som af forrige vidner er forklaret, som hand og ved aastædernes begranskelse vil udviise,

  4de Vidne  Simon Hilland (Helland), halv Broder til Citanten Knud Røedland, gal: 55 aar, Provede, at, fra hands barne minde og til denne tiid, la\n/gt over hævds aar, har hand aldrig vist eller hørt, at indstefnte Aarebøes opsiddere har haftt, udj den paaStefnte Røedlands Elv, enten de Fiske Reedskaber Mæher eller Mæhrestang, mends derimod har Citanten, hands Formand og opSidderne paa forbemelte gaard Røedland uancket og utiltalt, Imidlertiid haftt Deres øret Fiskerie Høstens tiid  som den eeniste gang om aaret udj den paaStefnte Røedlands Elv,   hafde ej videre at Prove.

  5te Vidne  Martha Heljesdatter  40 [aar] gal:  Provede at hun  som er føed og opføed her i Naboelauget  og har tient  Snart paa, og snart fra denne gaard Røedland, aldrig har hørt eller vist andet end at Røedlands opsidere udj den paastefnte Elv, mens icke Aarebøes opsiddere,  har haftt uancket af Aarebøes opsiddere, hvert aar Deres øret Fiskerie udj den Saa kaldede paaStefnte Røedlands Elv,  Lige som og vidnet vil ved aastædernes begranskelske!! observere om bemelte {ves} Elves dybaal er bleven forandret, af de indstefnte Vederparter,   havde ej videre at prove.

  Contra Citanterne Niels Larsen og Lars Monsen Aarbøe

 

1755: 269b

 

Fremstillede for Retten deres Vidner  med begiær at sam/m/e maatte tages udj eedelig forhør.

  1te Vidne  Jens Knudsen  blev af Contra Citanterne fremstillet for at aflegge til Faveur af dennem eedelig Vidnesbyrd i denne Sag, Mens hand blev ej der til admitteret fordie hand befantes af ælde at have tabt sin hukommelse, og altsaa af den aarsage Precenterer et umyndigt barn, hvilcket og Contra Citanterne icke kunde benægte at medføre sandhed

  2det Vidne  Morten Aamundsen, føed og opføed paa Contra Citanternes gaard Aarebøe, Provede at {hand som er føed og opføed paa g} fra 30 aar siden  da hand tiente paa gaarden Aarebøe hos sine Forældre, da veed hand icke Rættere end at hans Forældre joe havde vær!! (hver) høst udj Røedlands Elvs Nordre qvitsel  eller mindre aae eller bæck  Deres øret Fiskerie, liges som og Aarbøes opsiddere om aaret  naar fornødenheden det udkræver, har de i samme qvittel deres øret Fiskerie,   havde ej videre at prove,

  3de Vidne  Guroe Jackobsdatter  gal: 33 aar, føed og opfød paa gaarden {gaarden} Aarbøe, hvor hun stendig forblev til sit alders 23 aar, Provede, at saalenge hun i de \bem:te/ 23 aar kand mindes, da havde Aarebøes opsiddere Fiskerie udj den paaStefnte Rødlands Elvs Nordre qvitsel, dog icke uden hvert andet aar, og det Saaledes at hvert andet [aar]? Citanten Knud Røedland Fiskede udj Røedlands Elven, da havde Aarebøes opsiddere derudj  eller udj bemelte qvitsel  intet Fiske, mens hver næste aar  dog icke oftere, eftter at Citanten udj nock bemelte Elv havde fisket eller Fiskede  saa var det at Aarebøes opsiddere icke udj Elven  mens dens Nordre qvitsel  havde Deres Fiskerie,   Endelig Siger Vidnet at hun ved aastædernes begranskelse Nærmere vil explicere Sig \om/, hvad hun videre haver til Sagens oplysning at forklare

  4de Vidne  Ingemor Olsen Viicke (Viick)  34 aar gal:  føed og opføed her i Naboelauget, Provede at for omtrent 11 aar siden, kom vidnet Roendes paa een baad i den omtvistede Røedlands Elv, da hand saa een Mæhr staa I bemelte Røedlands Elvs Nordre qvitsel, mens hvem Mæhren tilhørdte, eller om bemelte qvitsel den tiid var saadan som den er nu,  sc: Dybere eller grundere  veed vidnet icke   havde ej videre at prove.

  5te Vidne  Rasmus Olsen Meckebacken, Contra Citanten Niels Aarebøes Sted Søn, føeg!! (føed) {og} paa gaarden Aarebøe, hvor helst hand forblev til sit alders 23 aar, Provede at i ald den tiid hand i den omprovede tiid kand erindre, da, blev det forholdt med Fiskeriet udj Røedlands Elvens Nordre qvitsel, lige som af næst forige vidne er forklaret.

  6te Vidne  Goroe Olsdatter, Contra Citanten Niels Larsens Steddatter, 24 aar gal:  føed paa gaarden Aarbøe  Provede at for 9 aar siden veed hun at Contra Citanterne et aar havde Fiske mæhr udj den omprovede Røedlands Elvs Nordre qvitsel, da de dete!! (dette) aar der udj lidet elller intet Fisk bekom,   Lige som dette og de 2de Næst forrige vidner forklarede at i den af dennem omprovede Nordre qvitsel var i en hver af dennem \den/ omprovede tiid fiske Mæhren lagt uden udgravning ved Steenerne i bemelte qvitsel, mens der udj saag de ingen Merstang, fordie at ingen Merstang udj dito qvitsel fantes,   havde ej videre at prove.

  Contra Citanterne havde ej {videre} \flere/ vidner {at} eftter tilspørgelse, at føre,   De Sagde ellers at eftter at

 

1755: 270

 

De forgangen aars Høst havde gravet  \eller Rødet udj/ bemelte {Nordre qvitsel udj} Røedlands Elvs Nordre qvitsel, kaldet Aarbøe Mehrle, da, blev samme udgravning eller opRødning igien opfyldet med Steen {og gruus}, Dennem uafvidende, men af hve{v}\m/ veed De icke, hvilcket og Lænsmanden Knud Røedland som nærværende tilstoed, at være vidende at det er skeed,

  Der eftter begav Rettens Middel sig i følge med Parterne og de førte Prov fra gaarden Røedland og ned til et der Norden for liggende Stoert Færsk Vand  Stoere Vandet kaldet, Nemlig til den omtvistede Fiske Høel  som eftter anviisning fantes at ligge under et lidet steiglt bierg tet Norden for Citantens qværne Huus  paa hvilcken Høels Syndre Siide fantes et Steen gierde som ligger fra landet og ud paa Syndre Enden af een lidet ud fra landet liggende lav holme eller Sand bancke og grunde, hvilken dog med det faste land er sam/m/en hæftted paa bægge Ender, udj hvilcket Søndre Steen gierde fantes tet hos hin anden 2de hul  hvor udj  Naar Vandet er Høyt  Sættes een Sort Fiske Reedskab kaldes Mæher,  Tverts over hver af disse Hollers øverste kant findes ind lagt een tver Fiøl som kaldes Mæher stang,  Vii befant og at dito Høel ligger for det mæste paa Røedlands grund, udj hvilcken Høel Røedlands Elv i lige maade har sit udfald,  Endelig befant Vii at den omtvistede qvitsel ligger paa Nordre Siiden af berørte Høel,  over denne qvitsel  som er gandske Smal og grund  ligger et Laugt!! Steen giærde fra landet til forbemelte Sand bancke  som forvolder at ingen Fisk kand komme der igiennel!! oftere end Vandet er Høyt,  Skulle ellers Sidst bemelte Steengierde aabnes og qvitselet graves dybere  Tverts imod hvis gam/m/elt været haver  /: Thj eftter Vidnernes Forklaring har qvitselet fra gal: Tiider været Saa grundt som det nu er,  derover har og alle tiider Steen giærdet ligget :/  da sees endelig at Røedlands Fiskerie der ved blev mærckelig forminsket  ja  mueligens aldeeles Spilt,  Titnefnte qvitsel  som kaldes Aarbøe-Mæherle  ligger ellers paa Contra Citanternes Aarbøes grund,  Paa Aarebøe grund ligger og een liden anpart af den omtvistede Høel

  Eftter at aastæderne Saaledes vare begranskede og beskrefne, forføyede Vii os igien til gaarden Røedland.

  Formedelst afttenens paakomme ophæves Retten til i Morgen.

 

Dagen næst eftter  som var den 25de Julj  blev Rætten med forbemelte Laug rett atter Sadt paa forbemelte gaard Røedland, i begge Parters Nærværelse,

  da de førte Vidner {bekræftede} ved Eed \bekræftte/ hvad de før haver udvist og Provet.

  Procurator Holch mødte paa Knud Larsen Røedlands veigne og gav tilkiende at, det er bleven overbeviist med eenstemmende Vidner, at hands Principal Knud Larsen Røedland  samt forMænd for ham, haver brugt den omtvistede Fiske Høel meere end over Hævds tiid; Icke det alleeniste  men end og desuden er det ved Siun- og grandsknings Forretningen, befunden, at den omtvistede Fiske Høel er beroende paa Knud Larsen Røedlands fulde og Sande Ejendom tet ved hands paa sam/m/e Stæd af æld gam/m/el tiid opsadte qvernehuus, saa at Naturen viiser ved den fuldkomne Siun- og granskning, at Fiske høellen tilhører hands Principal  og aldeeles icke nogen anden, ja  end ydermere finder hand styrcke af Contra Citanternes egne førte Vidner at, bemelte Høel haver beroed og Stædse været under Lænsmandens etlæg over dobbelt Hævds tiid, og at Lænsmanden Knud Røedland samme Høel ver!! (hver) andet aar upaa-ancket og upaakiært, tillige med de gamle hands Forfædre Nødt og brugt haver,  uagtet dette  saa haver dog Aarebøes opsiddere foretaget sig den dristighed at, Rippe og vejleede bemelte Høel fra hands Principal

 

1755: 270b

 

Uden hands minde og tilladelse, men af egennyttighed og til sin Profit, saa at, om De Saa Selv Raadig skulle have handlet, havde de Reent udgravet Høllen, saa at ald Fiskeriet havde blevet for hands Principal forspilt,  Eftter saadanne omstendigheder giorde Comparenten følgende i Rettesettelse over Niels og Lars Aarebøe,   1mo  Siden <in>bemelte opsiddere paa Aarebøe, haver af egen Myndighed imod Lov antaget sig een Fremmets Ejendom, der fore at blive tildømt at bøde Volds bøder 60 Rdr: hver for sig,   for det 2de  {at} paastoed Holch at Contra Citanterne maae fraekiendes ald Ret udj bemelte høl, de hvert andet aar som Knud Larsen Røedland samme høel bruger,   3die  Da Lænsmanden er saa uskyldig ført udj denne Process imod hands Villie, paastoed hand  sc: Comparenten  at Aarebøe mændene Niels og Lars Aarebøe maae tilfindes at betale udj Processens omkostninger  først Rettens gebyur!!, Underholdning for, denne behandling paa aastæden, til mange Mennisker  8 Rdr:,  Procurator Sallarium det Ringeste siden Sagen af ham for nærværende tiid er Procederet til Doms  4 rdr:   I øfrigt ervartede hand Dom.

  Eftter at saavidt med Sagen var avangeret, anmelte Contra Citanterne at, omskiønt De er for at see denne Sag forligt, understaar de dog sig icke der om med Citanten at giøre nogen Contract  eftterdie de ej ere Selvejere af deres paaboende gaard Aarebøe, fordie den er Mensahl gods Benificeret Sogne Præsten  Velærværdige Hr: Smidth paa Storøen.

  Mons:r Holch  i anleedning af hvis ham næst foran er bleven bekiendt giort  begiærede anstand i Sagen til dette Sogns Høste-Ting  og at den paa sam/m/e Ting maatte igien foretages, da det nu er ufornøden  siden Aastæden allereede ere begranskede  at Sagen her oftere skulle ventileres,  aarsagen til denne Proportition bestaar derudj at hand paa sin Principals vejgne finder sig beføyet til bemelte Høste Ting at begiægne Sagen med Continuations Stefnemaal, hvorved hand vil indvarsle Benificiarius Hr: Smidth til at møde  om hand finder fornøden noget udj Sagen at svare for Mensahl gaarden Aarebøe.

Eragted

Dend forlangte udsettelse indvilges  og det til Næste almindelig Høste-Ting  da denne Sag igien paa Ting Stædet Bechervigen første Tingdag skal vorde foretaget.

 

 

 

Anno 1755  den 26de Julj  blev, i Stæden for i gaars dagen {den} \som/ var den 25de Julj; da Sorenskriveren formedelst Embeds affairer blev hindret; Opsettelse Ting holdet paa det ordinaire Tingstæd Bechervigen i Storøens Præstegield for Vaags skibreedes \Almue/  følgel: dend Sammestæds Næstl: Sommer Ting skede Rettens Eragtning udj de til sam/m/e Som/m/er Ting lovlig Stefnte men uincamminerede Sager, og det med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes mænd, Neml:  Endre Knudsen Tvejdte, Lars Monsen Aarbøe, Jackob Asbiørnsen Faderbacke!! (Fagerbacke),  Villum Larsen Kalvenæs, Ole Nielsen Kalvenæs, Jackob Christophersen Nordre Drivenæs, Johannes Asbiørnsen Stoere Drivenæs, og Tommes Jackobsen Nore Drivenæs,

 

Hvor da Procurator Mons:r Ulrich Friderich Søndenborg fremStillede Sig og tilkiende gav at Ole Michelsen Tosche af Bergen ved Skrifttlig Stefnemaal under 2den Aprilj Sidstleden, haver indkaldet, Bøygde Lænsmanden Knud Larsen Røedland tillige med Samtlige Fittie Sogns Almues Mænd at paahøre Vidner og at lide Dom,  Den første som den der haver eftterladt og vist Sig overhørig udj at eftterkom/m/e hvad hannem paalaae, eftter øfrigheds ordre at tilholde og paasee Citanten som Fittie Kirckes Ejere, maatte nyde dend tilbørlige Kircke Tiende eftter Loven,  og de Sidste  tilsammens 148 Mænd  som de der har vist Sig utilbørlig vejerlig

 

1755: 271

 

Med bemelte Tiendes erleggelse;   Samme Stefnemaal Comparenten Producerede, tillige med Vedhæftted Specification paa de indStefnte hoved Mænd og Vidner, og der hos fremstillede de 2de Dannemænd, Svend Larsen Siglen og Jakob Nielsen Havnen, til Eedelig afhiemling om Stefnemaalets lovlige Forkyndelse for een hver der udj benæfte,   bemelte Stefnemaal og Specification blev dernæst for Rætten oplæst.

  Bøygde Lænsmanden Knud Røedland mødte for Retten og vedtog lovlig Stefnemaal i den/n/e Sag,  declarerede ellers at, hand og øfrige Almues mænd af Fittie Sogn, haver andtaget Bøygde Procurator Mons:r Holch, til at igien drive de Pretentioner Citanten imod dennem har andlagt Sag for, Mens da Velbemelte Mons:r Holch nu icke Sisterer Sig for Retten, lige som og de øfrige indstefnte ere absente, ma\a/tte Comparenten indlade under Rettens Retsindige Skiøn hvor vidt Retten eftter Lov og Kongel: anordninger, udfinder at herudinden denne Sinde skal foretages og Tracteres.

  Af de Indstefnte og paa dend indkomne Liste anførte Vederparter og Vidner, mødte eftter {eftter} paaRaab ingen fleere end bemelte Lænsmand Knud Larsen Røedland.

  Stefne Viidnerne Svend Larsen Siglen og Jackob Nielsen Havnen bekræfttede ved Eed at de {i denne} \over 14ten Dage for Næstl: Som/m/er Ting/ haver forkyndt forestaaende Stefne maal for alle paa den indkomne Liste anførte Persohner  undtagen disse eftterskrevne som de ej har Stefnt,  sc:  ingen paa Bechervigen, ingen i Stoere Viigen, ingen i Søndre Stockcken  og {ingen} eftter følgende Lyse Closters gaarder og Jurisdichtion, haver De for de paa Listen anførdte Persohner forkyndt Stefnemaalet  Nemlig  for de som findes paa gaarderne Wæspestad, Næsbøe, Schaalevigen, Hielmen, Gloppen, Blenæss og Kalsund.

  Sønderborg for Citanten erindrede saa vidt Stefnte Hovedmænd og Vidner angaar, der formeentlig maatte Sortere eftter Knud Larsen Røedlands beretning, under Lyse Klosters Juridixtion, Lovens 1te Bogs 2det Capt: 24de Art:  udj underdanigst følge af hvilcken disse bemelte paa Lyse Klosters gods bliver forpligtede at Svare for denne Rett, hvor fra de paa ingen maade har exciperet Sig, Særlig \da/ det som De ere Sigtede for, findes Passeret udj Fittie Sogn, af hvilken aarsage  og Sluttelig Comparenten  Siden ingen af de indstefnte møder,  \hand/ dennem begiærede Samtlig forelagt, hvad Vidner angaar, under Lovens Fals maal, at møde til den afkrævede Forklaring, til Høste Tinget, og hvad Hoved Mand angaar  givet Laug dag til sam/m/e tiid at møde;  End videre begiærede og Comparenten at Lænsmanden Knud Røedland maatte Explicere Sig, om hand haver Fisket noget udj forrige og indeværende aaringer, hvor af Tiende til Fittie Kircke burde ydes  og hvormeget, samt om hand alle tiider der af til Kirken har aflagt tilbørlig Tiende,  Ligeleedes om hand icke udj besvarelse paa sig insinueret {at} beskickckelse af Citanten uder!! (under) 26de Februarj a: c: haver ærklæret at hand icke hvercken haver anholdt, ej heller opteller nogen af den uvillige Almues Fangende Fisk til Tiendes ydelse, og om hand icke dog der til har haftt øfrighedens ordre.

  Knud Røedland Svarede at hand af øfrigheden er befahlet at Assistere Ole Tosche i billige tilfælde, mens da hand og \de/ øfrige Bønder maa under tvang betahle den nu paaStefnte Fiske Tiende

 

1755: 271b

 

Paa Bergens Slot, og Citanten ickcke har Stillet Comparenten Caution, Saa er det og at Comparenten af Sidst bemelte aarsage, icke har understaaet Sig at, optelle hos nogen Mand den af dennem fangne Fisk  hvor af Tiende burde ydes, og just fordj Comparenten Saavelsom andre Fittie Sogns Indvaanere, yder som melt deres paaStefnte anpart \Kirckens/ Fiske Tiende udj Bergen, saa har hand nægted og nægter at betale sam/m/e paa meere end et Stæd, \Hvormeget hand har Fisket i omSpurte tiid, erindrer hand icke./

  Dernæst blev  henseende til det i Rettelagde Stefnemaal  Saaledes {Er} udj Retten

Eragted.

Den mængde Bønder som hver for Sig kræves Fittie Kirckes Tiende af, bør  i fald Sagen falder Dem imod  udreede hver for Sig Tiende af Saameget eller lidet Fisk som een hver i de paaStefnte aar haver fanget, Saa at der for hver af de Indstefnte Persohner bør og maae eftter Sagens Natur have sin Dom, Lige som og Vidnerne som ere Stefnte, for det Mæste Consernerer icke alle Veder Parterne, men een hver af Dem i Sær, Som da icke Veder Parterne tilsam/m/en Søges for een almindelig gield, mens een hver i særdeeleshed for Saa meget Tiende som hand eftter Citantens Stefnemaal skal være pligtig at yde  uden at den eenes skyld og gield Dependerer af een andens, Saa bør og Citanten i underdanigst følge det Kongel: allernaadigste Rescript {af} under 3de Januarj h: a: Separatim forfølge sin Rett imod een hver af De paa den indkomne Liste anførte Persohner, Helst eftterdie {hver af de} imod de Indstefnte skal føres Separate Vidner, og eftter Sagens Natur maae og een hver af dennem have sin Dom.

  Mons:r Sønderborg for Citanten Reserverede hans Rett over den ergangne Kiendelse, at i agttage paa Lovlig maade, og videre Proponerede under sam/m/e Citantens Rettes forbeholdenhed, om ikke indkaldte Hoved Parter i det mindste, for saavidt een hver haver holt Laug og Partie Sam/m/en, bør indeluckckes udj den Separate tilkiendte Sagers afhandling,  Lige Ledes inhærerede Comparenten Sit forige om Laug dag og forelæggelse tilførte.

  Udj anledning af foran inførte Decission, og under Reservation, at, hvis foran er Protocolleret, skal blive indtaget, tillige med seeniste Laug dag udj een hver act imod Citantens forbemelte Contraparter, blev Citantens Søgemaal Separatim Tragteret, Saa Leedes Som eftterfølger.

1.  Ole Michelsen Tosche haver til {dette} Næstl: Som/m/er Ting skrifttlig ladet Indstefne Lænsmanden Knud Larsen Røedland, og Laugs Brødre, Ole Tislevold, Niels ibdm:  og Ole Aronsen Tislevold, at betale Citanten Tiende af dend Fisk De haver fanget, i de paastefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at paahøre Provene, som paa dend indgivne Liste er anført, Nemlig  Knud Jensen Røedland og de fleere.

Eragted

Knud Larsen Røedland  item Laugs Brødrene Ole, Niels, og Ole Tislevold, samt vidnerne Knud Jensen Røedland, Knud Drivenæs, Peder Helland, Svend Siglen, Anders Rem/m/erejd, Lars Ivers øven!! (Iversøen) og Ole Age, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilSvar,  og de Sidste for uder!! (under) falsmaal at aflegge Eedlig Vidnes byrd i denne Sag.

 

1755: 272

 

 

2.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indstefne {Lænsmanden} Knud Larsen Remmerejd og Laugs Brødre, Mons Præstbøe, Mickel Lande og Encken Marthe Aarskov, at betahle Citanten Tiende af dend Fisk De haver fanget, i de paastefnte aar, Saa vidt Fitties Kirckes 3die part betreffer, der om at paahøre Provene, som paa den indgivne Liste er anført, Nemlig  Sahlemon Rejmmerejd og de flere.

Eragted.

Knud Larsen Rem/m/erejd, item Laugs Brødrene, Mons Præstbøe, Mickel Lande og Encken Marthe Aarskov, samt Vidnerne Salemon Remmerejd, Lars ibdm:  Anders ibdm:  Rasmus ibdm:  Paal Rasmusen ibdm:  \og/ Svend Larsen Siglen, Simen Øjjore og Jert Brejviigen, gives Laug dag til Næste Ting at møde,  de første med tilsvar,  og de Sidste for under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig forklaring i denne Sag.

 

3.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting {Skrif} Skrifttlig Ladet IndStefnte Mons Rem/m/erejd og Laugs brødre, Rasmus, Samson, Endre og Paal Rasmusen Rem/m/erejd, samt Mickel Brynilsen Fittie, at betahle Citanten Tiende af den Fisk de haver fanget i de paastefnte aar, saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at paahøre Provene, som paa dend indgivne Liste er anført, Nemlig, Sahlemon, Paal Christophersen og Lars Rem/m/erej med de flere.

Eragted.

Mons Rem/m/erejd, item Laugs brødrene, Rasmus, Samson, Endre og Paal Rasmusen Rem/m/erejd, og Michel Brønnilsen Fittie, samt Vidnerne Salemon Rem/m/erejd, Paal ibdm:, Lars ibdm:, Mons Præstbøe, og Ole Christophersen Fittie, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilSvar,  og de sidste for under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnesbyrd i denne Sag.

 

4.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting, Skrifttlig ladet indstefne Ole Ingemonsen Helland og Laugs brødre, Simon, og Ole Ellingsen Helland, at betahle Citanten Tiende af den Fisk De haver fanget, i de paastefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at paahøre Provene, som paa den indgivne Liste er anført, Nemlig  Ole Olsen Helland og de flere.

Eragted,

Ole Ingemonsen Helland og Laugs brødre, Simon og Ole Ellingsen Helland, samt Vidnerne Ole Olsen Helland, Peder ibdm:, Lars ibdm:, og Lars Halvorsen Sættervigen, gives Laug dag, at møde til næste almindelige ting,  de første med tilSvar  og de sidste for under Lovens falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

5.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting, Skrifttlig Ladet indstefne Lars Tveidte, og Laugs brødre, Tarald Sandvigen, Endre Levog, Jackob ibdm:  og Tarald ibdm:, at betale Citanten Tiende af dend Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, derom at anhøre Provene, som paa den indgifne Liste er anført, Nemlig  Peder Helland med de flere.

Eragted,

Lars Tveidte  item Laugs brødrene, Tarald Sandvigen, Endre Levog, Jackob ibdm:, og Tarald ibdm:, samt Vidnerne Peder Helland, Salemon Tveidt, Johannes Tangen, Lars Aarbøe, Rasmus Tvejdta, og Orne!! (Arne) ibdm:, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilSvar,  og de sidste for under falsmaal, at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

6.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting

 

1755: 272b

 

Skrifttlig Ladet indstefne Lars Ivers øyen, og Knud Vespestad, at betale Tiende af den Fisk de haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den indgivne Liste er anført, Nemlig  Johannes Hatlevigen med de flere.

Eragted

Lars Iversøyen og Knud Væspestad  samt Vidnerne Johannes Hatlevigen, Christian Kielholmen, Halvor Væspestad, Svend Larsen Siglem, og Knud Ingebretsen Hatlevigen, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilSvar,  og de sidste under Lovens falsmaal, deres Eedelige forklaring i Sagen at aflegge.

 

7.  Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skriftlig ladet indstefne Lars Olsen Viig, og Laugs brødre, Ingemor Vig, Helge ibdm:  og Ole ibdm:, at betale Tiende af dend Fisk de haver Fanget, i de paastefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anførte  Nemlig  Paal Christophersen Remmerejd og de flere,

Eragted,

Lars Olsen Viig  item Laugs brødre, Ingemor Viig, Helge ibdm:  og Ole ibdm:  samt Vidnerne, Paal Christophersen Rem/m/erejd, Ole Olsen Helland, Endre Tveidte, Peder Helland, og Ole Fittie; gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilsvar,  og de sidste under Lovens fals {at} maal at aflegge Eedelige Vidnes byrd i den/n/e Sag.

 

8.  Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Ole Olsen Helland, og Laugs brødre, Endre Tvejdta, Per Helland og Ole Fittie, at betale Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anførte, Nemlig:  Lars Olsen Viig og de flere.

Eragted

Ole Olsen Helland {og}  item Laugs brødre, Endre Tvejdta, Peder Helland, og Ole Fittie, samt Vidnerne Lars Olsen Viig, Ingemor ibdm:, Helge ibdm:  \og/ Ole ibdm:  gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilSvar, og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnesbyrd i denne Sag.

 

9.  Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Jens Knudsen Røedland og {Laugs} Johannes Tangen, at betahle Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kierckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig  Niels Aarbøe og Peder Helland.

Eragted,

Jens Knudsen Røedland og Jannes!! (Johannes) Tangen  samt Vidnerne Niels Aarbøe og Peder Helland, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilsvar,  og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig forklaring i denne Sag.

 

10.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Rasmus Hogstad og Peder Helland, at betahle Tiende af den Fisk de haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig, Ole Fittie og de flere.

Eragted

Rasmus Hockstad og Peder Helland, samt Vidnerne, Ole Fittie, Aamund Mortensen Hockstad, Rasmus Rasmusen Hockstad og Peder Helland, gives Laug dag til næstl: ting at møde,  de første med tilsvar  og de sidste under Lovens falsmaal at {møde} aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

11.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indStefne Arne Tveidte og Hejne Sættebøe, at

 

1755: 273

 

betahle Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indstefnte Liste er anført, nemlig, Lars Tvejdta og de flere

Eragted

Arne Tvejdta og Rasmus ibdm:  samt Vidnerne Lars Tvejdta, Johannes Tangen, og Endre Tvejdta, gives Laug dag at møde til næste Ting,  de første med tilsvar,  og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

12.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skifttlig Ladet indstefne Ole Riis øyen, og Hejne Sætte bøe, at betahle Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes Tredie part betreffer, der om at anhøre provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig, Knud Liierbøe og de flere.

Eragted

Ole Riis øyen og Hejne Sætte bøe, samt Viidnerne Knud Liier bøe, Ole Tosdags øen, og Johannes i Tran øyen, gives Laug dag at møde til næste ting,  de første med tilsvar,  og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

13.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Somer Ting Skrifttlig Ladet indstefne Mathias Næsbøe og Rasmus ibdm:  \bege af Lyse Closter gods,  item Ole Chrtph: Fite, Christph: Rem/m/erejd, Knud Tveidte, Ole Tosdags øen, og Johanes Tran øyen,/ at betahle Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer,

Eragted

At som Contraparterne Rasmus og Mathias Næsbøe, Sorterer under Lyse Closter{s gods}, og icke under denne Jurisdichtion, Saa kand mand icke imponere dem at lide Dom for denne Rett, {og ej heller} \Mens til Provenes Paahør/ vorder {\der/} {for nogen Laug dag} \Laugdag/, {for} \til neste Ting/ dennem givet, Mens i fald Citanten haver noget {at} imod Contra {Citanterne} \Parterne/ at paatahle  da haver hand for dend Rett som de  sc: Contra parterne  Sorterer under  \Saadant/ at effectuere.   De øfrige derimod  Neml:  Ole Christophersen Fittie, Christopher Remmerejd, Knud Tvejdt, Ole Tosdags øen, og Johannes Tran øyen, gives Laug dag til næste ting at møde med tilsvar i Sagen,  til samme tiid forelegges de indstefnte vidner, Ingemon og Lars Viig at møde under Lovens fals maal, at aflegge Eedelig Forklaring udj denne Sag, undtagen \Vidnet/ Mathias Mathiesen Næsbøe, der lige saa Sorterer under Lyse Closters Jurisdixtion  og der fore for at vidne, for denne Ret frietages.

 

14.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne, Jert Breivigen  item Laugs brødre Lars Rem/m/erejd, Jackob Havnen, og Askel Volden, at betale Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Anders Remmerejd og de flere.

Eragted,

Jert Brejviigen, og Laugs brødre, Lars Rem/m/erejd, Jackob Hafnen, og Askel Volden, gives Laug dag at møde til næste Ting,  de første med tilsvar,  og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i den/n/e Sag.

 

15.  Ole Michelsen Tosche, haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Johannes Olsen Hatleviigen, og Laugs brødre Ole Torsdags øen, Encken i Tran øyen, Encken Martha Torsdags øen  og Johannes Eegøen, at betahle Tiende af den Fisk de haver fanget i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er

 

1755: 273b

 

anført, Nemlig  Johannes i Tran øyen og de flere.

Eragted

Johannes Olsen Hatleviigen, med Laugsbrødre Ole Tosdags øyen, Encken i Tran øyen, Encken Marte Torsdagsøen og Johannes Eeg øyen, samt Vidner Johannes i Tran øyen, Niels Dahlen, Knud Hatleviig, Lars Sivers øyen og Lars Halvorsen Sætter Viig, gives Laug dag til næste ting at møde,  de første med tilsvar,  og de sidste under fals maal at aflegge Eedelig Forklaring i denne Sag.

 

16.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indstefne Hendrich Ogesen Tverderøen, at betahale!! Tiende af den Fand!! (Fisk) hand haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som {i den} paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Barbroe Hansdatter med flere,

Eragted

Hendrich Ogesen Tverderøen  samt vidnerne Barbro Hansdatter Tverderøen, Ole Riis øyen, Ole Torsdags øen, og Johannes i Tran øyen, gives Laug dag til næste ting at møde,  den første med tilsvar,  og de sidste under Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

17.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indstefne Jørgen Hansen Kvarven og Laugs Brødre, Rasmus Næsbøe af Lyse Klosters gods, og Arne Tvejdte, at betahle Tiende af den fisk De haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste ere anførte, Nemlig  Niels i Dahlen og de flere.

Eragted,

Den foran indførte Contrapart Rasmus {d.. hand} \Næsbøe/  som Sorterer under Lyse Klosters gods, kand for denne Ret icke imponeres at {til …… …… nogen} \lide Dom, Men/ Laug dag, {S…..} \gives Ham tilVidners anhør paa næste Ting  altskiønt/ Hand icke er af denne Jurisdiction, {men af Lyse Klosters,} Mens i fald Citanten, paa Ham  sc: Rasmus Næsbøe, haver noget at tilTahle, da bør Citanten saadant for hans Rette Competente forum at effectuere;  Mens Jørgen Hansen og Arne Tveidte, samt Vidnerne Niels Dahlen, Ole Fittie, og Ole Riis øyen, gives Laug dag,  {de første} at møde til næste Ting,  \de første med tilSvar/  og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

18.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig Ladet IndStefne Johannes Qvarven, at betahle Tiende af den Fisk hand haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa dend Indkomne Liste er anført, Nemlig  Ole Riisøyen og de fleere;

Eragted

Johannes Qvarven  samt Vidnerne Ole Riis øyen, Johannes Tran øyen, Isack Eje, Jon Qvernenæset, gives Laug dag til næste Ting at møde,  den første {at} med tilSvar  og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

19.  Ole Mickelsen Toske Haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indstefne Sæbiørn i Viigen, at betale Tiende for den Fisk hand haver fanget, i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Lars i Viigen og de flere.

Eragted

Sæbiørn Vigen  samt Vidnerne Lars i Vigen, Daniel i Ølversøyen, Ole Ris øyen, og Ingebret Dahlen, gives Laug dag til næste ting at møde,  den første med tilsvar  og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

20.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Daniel i Ølvers øyen og Niels

 

1755: 274

 

Ingebretsen Dahlen, at betahle Tiende af den Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig  Lars Ivers øyen, og de flere.

Eragted

Daniel Ølvers øyen og Niels Ingebretsen  samt Vidnerne Lars Ivers øyen, Ole Torsdags øyen, Johannes Axselsen Egøen, og Johannes Hatleviigen, gives Laug [dag] til næste ting at møde,  de første med tilsvar,  og de sidste under Lovens Fals maal at aflegge deres Eedelige forklaring i Sagen.

 

21.  Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig Ladet Indstefne Bertel i Hane øyen og Lars Ey øyen, at betale Tiende af den Fisk De haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig  Johannes Egøyen og de flere.

Eragted

Bertel Hanøyen og Lars Eyøyen, samt Vidnerne \Johannes Egøyen, Ole Torsdags øen, og Ole Riis øyen/ gives Laug dag til Næste Ting at møde,  de første med tilSvar,  og de sidste under Lovens fals maal, at af[legge] Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

22.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig Ladet Indstefne Isack Eje, at betahle Tiende af den Fisk {de} hand haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Bertel Hanøyen og de flere.

Eragted

Isack Eje  samt Vidnerne Bertel Han øyen, Ole Riis øyen og Johannes i Tranøyen, gives Laug dag at møde til næste Ting,  den første med tilsvar,  og de sidste under Lovens Fals maal at aflegge Eedelig Vidnes [byrd] i denne Sag.

 

23.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indStefne Ole Age og Jackob Kuviigen, at betale Thjende!! (Tiende) af den Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fitte!! (Fittie) Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Lars i Sætter Viigen og de flere.

Eragted

Ole Hage!! (Age?) og Jackob Kuviigen  Samt Vidnerne Lars Sætterviigen, Joen Fattigmands Havn, og Knud i Hatle Viigen, gives Laug dag at møde til næste Ting,  de første med tilsvar,  og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

Procurator Sønderborg for Ole Mickelsen Toske {og} gav tilkiende at hand til næst afvigte Somer Ting ved Skrifttlig Stemfnemaal!! af 2de Aprilj Sidstl:, har ladet Indstefne Lænsmanden Knud Røedland tillige med eftter følgende Fittie Almues mænd, Nemlig, Ole Antoniusen, med de flere, eftter Specification  som tillige med Stefne maalet blev i Rette lagt, dog uden Dato, saavidt Specificationen angaar, Mens begge af Ole Tosche underskrevet,  Concernerende det paa Fittie Kircke foretagende arbejde af, Kiørsel, førsel, samt Materialiers anskaffelse af Citanten Toske, formedelst de indstefntes utilbørlige forhold, uvillighed og forsømmelse, til sam/m/e Stefnemaals Eedelige afhiemling at være lovlig forkyndt,

  Comparenten fremstillede de 2de Dannemænd Svend Larsen Siglen og Jackob Nielsen Havnen;   Den

 

1755: 274b og 275a   (Desse 2 sidene er hoppa over i den originale tingboka)

 

1755: 275b

 

Allegerede Stefning og Specification blev dernæst for Retten oplæst.

  Stefne Vidnerne Svend Larsen Siglen og Jackob Nielsen Havnen, bekræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14 Dage {Siiden} føren Næst afvigte Som/m/er Ting, har forkyndt, det Producerede Stefnemaal, for alle paa den indkomne Liste, anførte bønders Boepæller.

  Eftter paaRaab mødte ingen eftter paaRaab,

  Mons:r Sønderborg bad om Laug dag.

Eragted

de lovlig indstefnte men absente Veder Parter  Sc: Ole Antonisen, Thore Aronsen, Johannes i Sandvigen, Aadne Tveidte, Ole Larsen Fittie, Ørjans ibdm:, Siur Knudsen ibdm:  Aschel Volden, Jert i Brejviigen, Jakob i Havnen, Else Svine Træe, Mickel Brønnilsen Fittie, Ander!! (Anders) Røndholm, Lars og Baar Eje, Johannes Mæham/m/er Viigen, Erick Hofland, Johannes Oberg, Jackob Christophersen Drivenæs, Lars Jørgensen og Ole Christophersen Fagerbacke  item Jonas Drivenæs, {hvilcke} gives Laug dag {at} til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

 

Procurator Sønderborg i Rette ædskede den til afvigte aars Høste Ting udsadte Sag, for Citanten Ole Toska, Imod Knud Larsen Remmerejde  betreffende grunde Leje af et Nøst opsadt paa Fittie gaards grund, udj hvilcken Sag Comparenten Producerede, Ole Larsen Fittie og Siur Knudsen ibdm:, Deres Skrifttlige attest som beskickckelse Vidner  under 7de Decembr: 1753, Som for Retten blev oplæst,

  Dend indstefnte Knud Remmerejde møtte ej eftter paaraab.

  Mons:r Sønderborg Dernæst forestillede, at, Naar saavel det forhen udj Sagen Passerede  som og den i Dag Producerede attest, Tages til Retsindig overvejelse, da befindes at den Indstefnte haver været uvillig i at betahle Citanten sin billig afkrævede grunde leje af det paa Fittie graards!! (gaards) grund opsatte Nøst, og der imod Provoceret til Process og Dom, Thj indloed Comparenten Sagen til Doms med paastand at indstefnte Knud Larsen Rem/m/erejd vorder tilpligted at betahle Den paastaaende grunde Leje, eller og at bortføre Nøsted, \og/ over alt at oprette Sagens beckostninger med iberejgnet FuldMægtigens Sallarium, Alt billigst med 8 Rdr:

  Paa Rettens tilspørgende var De 2de Bønder som den indkomne attest har underskrevet, icke enten til Stæde, ej heller ere de Stefnte.

  Mons:r Sønderborg videre indlod Sagen til Doms.

Eragted

Sagen bliver optaget til Doms afsigelse til i overMorgen  som \er/ førstkommende Mandag, fordie det nu er hen paa Løverdags Aftten.

 

24.  Procurator Mons:r Sønderborg for Ole Toske møtte og i Rette ædskede den af ham mod Lars Ivers øyen, Rejste Sag, til Lands lod med videre af et Mackrel Kast som den Indstefnte I aaret 1752  ongefæhr for 6 uger for Michaelj  paa Stoere

 

1755: 276

 

Siglen, hvilcken Sag til afvigte aars Høste Ting var beven!! (bleven) udsadt,  Udj denne paastoed Comparenten Dom til undgieldelse for den Indstefnte, med opretning for det giorde Mackril Kast eftter Loven og Sagens bekostning billigst med 8 Rdr:

Eragted

Fordie afttenen allereede er paakommet  bliver denne Sag optaget til Doms til i overMorgen  som er førstkom/m/ende Mandag,

  Eftter Citantens Fuldmægtiges paastand, hvor vel Citanten icke har denne Sagens Session ved vidner Legitimeret eller kand paa tilspørgende beviise, det den paagieldende Veder Part haver Nødt lovlig varsel til Høste Tinget 1754, eller til næst afvigte dette \aars/ Som/m/er Ting.

Eragted

Formedelst det er Laug!! (Langt) ud paa afttenen, og Søndag i Morgen, bliver Retten til i Ofer!! (Over) Morgen  som er førstkommende Mandag den 28de Julj, ophævet.

 

Mandagen \næst eftter/  som var den 28de Julj  blev Retten igien Sadt paa forbemelte Stæd Bechervigen, udj følgende fra Næstl: Som/m/er udsadte Sager, {og Rettens der sam/m/e stæds giorde Eragtning,} og Retten betient med det forbemelte Laug rett,

 

25.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Mons:r Jens Holch og Lars Halvorsen Sættreviigen, at betahle Fiske Tiende af den Fisk De haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa dend Indkomne Liste er anført, Nemlig  Rasmus Helgesen og de flere.

Eragted

Mons:r Jens Holch og Lars Halvorsen Settrevigen  samt vidnerne Rasmus Helgesen, Christian Kielholmen, Lars Iversøen, Tørris i Strømøyen, Salemon Rem/m/erejd, Mons Rem/m/erejd, Mons ibdm:, og Endre ibdm:, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilSvar  og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

26.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet Indstefne Svend Siglen og Anders Rem/m/erejd, at betahle Tiende af den Fisk de haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig  Sahlemon Remmerejd og Lars ibdm:;

Eragted

Svend Larsen Siglen og Anders Rem/m/erejd, samt Vidnerne Salemon Rem/m/erejd og Lars ibdm:, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilsvar  og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

27.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet Indstefne Lars i Viigen og Lars i Sejevaagen, at betale Tiende af den Fisk de haver Fanget, i \de/ paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført  Nemlig  Ole Larsen Viigen og de fleere.

  Stefne Vidnerne Explicerede sig ydermeere, at Lars i Sejevaagen icke af dennem er forkyndt noget Stefnemaal i denne Sag.

Eragted

Lars i Viigen, samt

 

1755: 276b

 

Vidnerne Ole Larsen Viigen, Ole Riis øyen, Ole Torsdags øen, Daniel Olvers øyen, og Niels i Dahlen, gives Laug dag at møde til næste Ting,  den første med tilsvar,  og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

28.  Ole Mickelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Joen Fattig mands Havn, at betahle Tiende af den Fisk Hand haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der [om] at anhøre Provene, som paa dend indkomne Liste er anført  Nemlig  Ole Ager og Jackob Kuviigen,

Eragted

Joen Fattig Mands Havn  samt Vidnerne Ole Ager og Jackob Kuviigen, gives Laug dag til næste Ting at møde,  den første med tilsvar,  og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

29.  Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet IndStefne Villum Stoere Viigen og Knud Lierbøe, at betahle Tiende af den Fisk De haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa dend Indkomne Liste er anført, Nemlig  Ole Villumsen Storevigen og Knud Jensen Røedland.

  Stefne Vidnerne explicerede {end} ydermeere at Villum Stoere Viigen icke af dennem er forkyndt noget Stefnemaal.

Eragted

Knud Lier bøe,  samt Vidnerne Ole Villumsen Stoere Viig, og Knud Jensen Røedland, gives Laug dag til næste ting at møde  den første med tilsvar  og de sidste under Lovens Fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

30.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Johannes øfre Levog og Torjer paa Torje, at betahle Tiende af dend Fisk de haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Anders i Fonden og de fleere.

Eragted

Johannes øfre Levog og Torjer paa Torje  samt Vidnerne Anders i Fonden, Ingebret ibdm:, Paal Ey øyen, Salemon Tveidt, Endre Neere Levaag, Erick Fonden, Lars ibdm:, Niels Dahlen, og Ole Torsdagsøen, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilsvar,  og de sidste under Lovens Fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

31.  Ole Michelsen Tosche haver Skrifttlig ladet Indstefne, til næstl: Som/m/er Ting, Baar Fonden og Anders i Fonden, at betahle Tiende at!! (af) dend Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Ingebret Fonden og de flere.

Eragted

Baar Fonden og Anders ibdm:, samt Vidnerne Ingebret Fonden, Bertel ibdm:, Christopher ibdm:, Erick ibdm:  og Lars ibdm:  gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilsvar,  og de sidste under Lovens fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

32.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Erick i Fonden og Lars {ibdm:} ibdm:  at betale Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte

 

1755: 277

 

aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den indkomne Liiste er anført  Nemlig  {Erick i Fonden og} Ingebret Fonden og de fleere.

Eragted.

Erick i Fonden og Lars ibdm:, samt Vidnerne Engebret i Fonden, Christopher ibdm:, Baar ibdm:  og Anders ibdm:, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilsvar  og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

33.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet Indstefne Christopher i Fonden og Sahlemon ibdm:  at betale Tiende af dend Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer  der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anført  Nemlig  Erick Fonden og de flere.

Eragted

Christopher i Fonden og Salemon ibdm:, samt Vidnerne Erick i Fonden, Lars og Ingebret ibdm:, gives Laug dag til næste ting at møde,  de første med tilsvar,  og de Sidste under Lovens Fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd, i denne Sag.

 

34.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indStefne Størck i Skaaleviigen og Encken Anne ibdm:  \begge af Lyse Kloster gods/  at betale tiende af dend Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Mons Præstbøe, og de fleere.

Eragted

Siden de indStefnte Vederparter  sc: Størck Skaaleviigen og Encken Anne ibdm:  Icke Sorterer under denne, men Lyse Klosters Jurisdiction, Saa vorder der for, for dennem {ingen} \i den/n/e Sag/ Laug dag givet  \allene til møde for vidnerne eftter indstefnte Liste at anhøre  men ej til Doms lidelse/  Men haver Citan\ten/ noget mod Dem,  sc: Vederparterne Størck og \Encken/ Anne Skaaleviigen, at paatale, da bør saadant at skee for deres Competente Foro.

 

35.  Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indstefne Sahlemon Ochstad og Laugs brødre, Lars ibdm: og Endre Selleviigen, at betahle Tiende af den Fisk de haver Fanget i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Helge Ochstad, og de fere!! (flere);

Eragted

Salemon Ochstad og Laugs brødrene Lars ibdm: og Endre Selle Viigen, samt Vidnerne Helge Ochstad, Lars Sættre Viigen, Sahlemon Rem/m/erejd, Anders ibdm:, og Svend Siglem, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilsvar  og de sidste under Lovens Fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

36.  Ole Michelsen Tosche haver \til Næstl: Som/m/er Ting/ Skrifttlig ladet Indstefne Niels Lande og Laugsbrødre Lars Olsen ibdm: og Lars Monsen ibdm:  at betale Tiende af den fisk de haver fanget i de paastefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Endre Larsen Lande og de flere.

Eragted

 

1755: 277b

 

Niels Lande  item Laugs brødre Lars Olsen Lande og Lars Monsen Lande, samt Vidnerne Endre Larsen Lande, Tarald, \og/ Mikel {og} ibdm:  samt Anders Nord Fonden og Jert i Brejviigen, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilsvar,  og de Sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

37.  Ole Michesen!! Tosche haver til næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet Indstefne Johannes Næsse, og Laugs brødre Tarald Lande og Tommes i Wæstvigen\s Encke/  at betahle Tiende af den Fisk de haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Lars Væstviig og de fleere.

  Stefne Vidnerne Svend Siglen og Niels Havnen explicerede Sig, at de 2de i den Indkomne Liste anførte Vidner,  sc: Aamund og Johannes i Gloppen, icke haver fa\a/et fuldkommen Varselt!! (varsels) tiid; og heller er de icke under den/n/e, men under Lyse Kloster Gods Sorterende.

Eragted

Johannes Næsse, og Laugsbrødre Tarald Lande og Tommes i Wæstvigens Encke, Samt Vidnerne, Lars Væstviigen, Jert Brejvig, Paal Eyjoren, Ingemon Næsse, Ole Rasmusen Viig, Lars Remmerejd, Anders i Nordre Fonden, Knud Tofteland, og Simen Øyjoren, gives Laug dag til Næste ting at møde,  de første med tilsvar  og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

38.  Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Sommer Ting Skrifttlig Ladet indStefne Johannes VæspeStad og Laugs brødrene Lars Væspestad, og Jens Larsen Hielmen  der Sorterer under Lyse Closters Jurisdixtion, at betahle Tiende af den Fisk De haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig  Ingemor Væspestad,

Eragted

De IndStefnte Vederparter bør  i anleedning af Lov  udj denne Sag, Søges \til Doms lidelse/ for deres Competente Foro, hvor hen og denne Sag Remiteres  \dog gives dennem Laug [dag] til næste Ting at møde  for Vidnerne Ingemor Væspestad, Lars og Endre Tveite, Peder Helland, Joen Væspestad, Salemon og Lars Rem/m/ereid, Lars Sætervigen og Povel Christophersen, som herved forelegges same tiid at møde, at anhøre/  {I fald}

 

39.  Ole Michesen!! Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet Indstefne Joen Væspestad og Laugsbrødre Iongemor!! (Ingemor) og Halvor Væspestad {at be}  der Sorterer under Lye!! Koster!! (Lyse Kloster) Jurisdiction, at betale Tiende af den fisk de haver Fanget i de paa[stefnte] aar, Saavidt Fittie Kirckes Tredie part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig  Christopher Fonden og de flere.

Eragted

De IndStefnte Vederparter, bør i anleedning af Lov, udj denne Sag \til Doms modtagelse/ Søges for deres Competente Foro, \og alligevel gives dennem Laug dag til næste Ting at møde  for [at] anhøre Vidnerne Christopher i Fonden, Ingebret Fonden og Lars Remereid, der og under Fals maal forelegges at møde/  hvor hen og denne Sag Remitteres.

 

40.  Ole Michelsen Tosche haver ved Skrifttlig Stefnemaal til Næstl: Som/m/er Ting, Ladet IndStefne Lars Helland og Tørris i Strøm øyen, at betale Tiende af den Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre

 

1755: 278

 

Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Neml:  Simon Helland og Ole IngeMorsen ibdm:,

Eragted

Lars Helland og Tørris i Strøm øyen, samt Vidnerne Simen og Ole Ingemorsen Helland gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilsvar,  og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig vidnes byrd i denne Sag.

 

41.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indStefne Niels Aarbøe og Tørris i Strøm øyen, at betale Tiende af den Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig  Peder Helland og de fleere,

Eragted.

Niels Aarbøe og Lars Aarbøe!! (Tørris i Strømøyen?)  samt Vidnerne Peder Helland, Knud Jensen Røedland, og Ole Tislevold, gives Laug dag til Næste ting at møde  de første med tilsvar  og de sidste for under fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

42.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Lars Tofteland og Laugs brødre, Johannes og Knud Tislevold, at betale Tiende af den Fisk De haver fanget udj de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene som paa den Indkomne Liste er anført  Nemlig, Paa!! (Paal) Eyjoren, og de fleere,

Eragted

Lars Tofteland og Laugsbrødrene, {gives Laug} Johannes og Knud Tofteland!! (Tislevold?), samt Vidnerne, Paal Ejjoren, Størck Tofteland, Anders i Fonden, og Jert i Brejviigen, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilsvar,   de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

43.  Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skriflig!! Ladet IndStefne Paal Ejjoren og Laug brødre Størck Tofteland og Salemon Tvejdte, at betahle Tiende af den Fisk De haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført  nemlig Ingemor Næsse, og de flere.

Eragted

Paal Ejjoren, item Laugs brødrene Størck Tofteland og Salemon Tveidte, samt Vidnerne Ingemor Næsse, Niels ibdm:, Simon Ejjoren, Jert i Brejvigen, Anders i Nordre Fonden, Tarald Sandviigen, gives Laug dag til næste Ting,  de første med tilsvar,  og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

44.  Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet Indstefne Ingemor i Næsse og Laugs brødre Niels ibdm: og Klem/m/et Engeviigen, at betale Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene som paa den Indkomne Liste er anførdt, Nemlig  Paa Ejjoren og de flere.

Eragted

Ingemor Næse  item Laugs brødrene Niels ibdm:, og Klemmet Engeviig, samt vidnerne Paal

 

1755: 278b

 

Ejjoren, {Niels i Næsse,} Jackob Levog, Niels i Stocken, Salemon Tvejdt, Anders i Nordre Fonden, og Erick i Søre Fonden, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilSvar,  og de sidste under Lovens Fals maal, at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag,

 

45.  Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indStefne Niels Stochen at betale Tiende af den Fisk hand haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Lars Stocken og Sahlemon Tvejdt.

Eragted

Niels Stockken, samt Vidnerne Lars Stockcken g!! (og) Sahlemon Tveidt, gives Laug dag at {ti} møde til næste Ting,  de første med tilsvar  og de Sidste for under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

46.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig Ladet IndStefne Johannes Gloppen og Aamund ibdm:  \der Sorterer under Lyse Kloster gods/  at betahle Tiende af den fisk De haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffende, der om an!! at høre!! (at anhøre) Provene som paa dend Indkomne Liste er anført, nemlig Sahlemon Tvejdt og de fleere.

Eragted

De indStefnte Veder Parter, bør, I anledning af Lov, udj denne Sag \Til Doms lidelse/ Søges for sit Competente Foro, hvor hen og denne Sag Remitteres.  \Gives dog til næste Laug dag at møde for at anhøre vidnerne Salemon Tveidt, Knud Tefland(?), Povel Eferøen(?), Tarald Lande, Lars Remmereid, Lars i Fonden, Anders i Nordre Fonden og Mickel Lande, som alle forelegges til næste Ting til Vidnes byrds aflæg i denne Sag at møde./

 

47.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig Ladet IndStefne Johannes Sand Viigen, at betahle Tiende af den Fisk Hand haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirkes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Tarald Sandviigen og Størck Tofteland,

Eragted.

Johannes Sandviigen, samt vidnerne Tarald Sandviig og Størck Stofteland!! (Tofte-), gives Laug dag til Næste ting at møde,  de første med tilsvar  og de Sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i Sagen.

 

48.  Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skriftlig Ladet IndStefne, Johannes Engeviigen og Laugs brødrene Erick Hovland og Ole Mettuue, at betahle Tiende af den fisk De haver Fanget, {der} I de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Tom/m/es Skaar og de flere.

Eragted

Johannes Engeviigen, item Laugs brødrene Erick Hovland og Ole Mettuue, samt Vidnerne Tom/m/es Skaar, Ole Hovland, og Tarald Sandviigen, gives Laug dag til Næste Ting at møde,  de første med tilsvar  og de Sidste under under!! falsmaal at aflegge Eedelig Vidnesbyrd i Sagen.

 

49.  Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet IndStefne Ole Hovland og Tommes Skaar at betale Tiende af den Fisk de haver fanget i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part {be}

 

1755: 279

 

Betreffer, der om at anhøre Provene som paa dend Indkomne Liste er anført, Nemlig  Klemmet Olsen Engeviig og Ole Børresen.

Eragted

Ole Hovland og Tommes Skaar, samt Vidnerne Klemmet Olsen og Ole Børresen, gives Laug dag til næste Ting at møde  de første [med tilsvar] udj Sagen  og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

50.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indStefne Anders Rønholm {og} at betahle Tiende af den Fisk hand haver Fanget i de paaStefnte aar  Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, derom at anhøre Provene som paa den ind{Ste}komne Liste er anført, Nemlig  Hans Røen Holm og Lars Eje,

Eragted,

Anders Hønholm!! (Rønholm), samt vidnerne Hans Rønholm og Lars Eje, gives Laug dag til næste Ting at møde,  den første med tilsvar,  og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

51.  Ole Mickelsem Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig Ladet IndStefne Lars Eje og Hans Rønholm, at betahle Tiende af den Fisk De haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes Tredie part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Anders Rønholm og Baar Eje,

Eragted

Lars Eje og Hans Røn Holm, samt Vidnerne Anders Røenholm og Baar Eje, gives Laug dag til næste Ting at møde,  de første med tilsvar  og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i Sagen.

 

52.  Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet IndStefne Baar Eje at betale Tiende af den Fisk hand haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer  der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført  Nemlig  Lars og Knud Eje.

Eragted

Baar Eje, samt Vidnerne Lars og Knud Eje, gives Laug dag til Næste Ting  den første med tilSvar  og de Sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

53.  Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet IndStefne Johannes Viig og Johannes Vinnenæs, at betale Tiende af den Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig  Lars Vinnæs og de fleere.

Eragted

Johannes Viig og Johannes Vinnæs, Samt Vidnerne Lars Vinnes, Ole Biercken, Vinsians Larsen Uglenæs, Morten Vinnes, \og/ Jørgen i Vinne Vaagen, gives Laug dag til næste Ting  de første med tilsvar  og de sidste under fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.

 

54.  Ole Mikelsen Toske haver til nestl: Som/m/er Ting Skrifttl: [ladet indstefne]

 

1755: 279b

 

Ole Breke, Simon Blenes, Ole Husevigen og Anders Atrøen at paahøre Prov og Taale Dom betreffende Fittie Kierkes Tiende af den Fisk De i de afvigte Aaringer hafver Fanget, med det mere eftter Stefningens ydermere Indhold.   Af Veder Parterne  hvoraf Simen Blenæs deppenderer af Lyse Closters Jurisdiction  eller Vidnerne  mødte ingen.

Eragted

Ole Breke, Ole Husevigen og Anders Atrøen {….. ikke}  \og/ Simen Blenæs  der ei \til Dom at lide/ kand Trækes fra Sit Værne Ting, gifves tillige med de paa den indkomne Liste anførdte Widner Morten og Lars Windenæs  Laug dag til neste Almindel: Ting at møde,  De \3de/ første med tilsvar  \Simen Blænæs til vidners anhør/  og Vidnerne for under Eed og Falsmaal at aflegge Eedl: Vidnes byrd udi Sagen.

 

55.  Ole Mikelsen Toske hafver til nest afvigte Ting Skrifttl: ladet indstefne Tomes Wie at Svare Citanten Tiende til Fittie Kierke af Den Fisk Hand i de Afvigte Aaringer i Fittie Sogn haver Fisket, derom at paahøre Prov og Taale Dom.   Eftter de førdte Stefne Vidners forklaring vides ei hvem Tomes Wie er  eller hvor Hand findes  og hvorfor Hand ei eller!! (heller) er Stefnt.

Eragted

Den ubekiente og ustefnte Tomes Wied (Wind) kand ei imod Lov gifves Laugdag.

 

56.  Ole Mikelsen Toske hafver til dette afvigte Som/m/er Ting Skriftlig Indstefnt Jacob Kalsund af Lyse Closters Jurisdiction at anhøre Prov og Taale Dom betreffende Den Fisk Hand udi nest afvigte Aaringer i Fittie Sogn haver fanget  eftter den indkomne Stefnings og Listes nermere Indhold.

Eragted

Det vides at Jacob Kalsunds Rette Wærne Ting er paa Lyse Closters Jurisdiction   Thi bør og denne Sag der  Mens ei for denne Rett  Paadøm/m/es,   Trøster ellers Citanten Sig hereftter at anlegge Sag imod same Veder Part til at faae ført Vidner, allene til et Provs Brevs  Mens ingen Doms  erholdelse  og Hand Stefner De Vidner hvis Pligt er at Comparere for denne Rett, skal Citanten ei feile Vedbørlig Assistence.

 

57.  Ole Mikelsen Toske hafver til dette \afvigte/ Ting Skrifttl: ladet Indstefne Knud Drivenæs at taale Dom til at betale Citanten Fitie Kierkes anpart Tiende af den Fisk Hand udi Fittie Sogn de afvigte Aaringer hafver Fanget, derom at anhøre Prov eftter ben:te Listes udviis  Samt Taale Dom.

Eragted

Knud Drivenæs  item Widnerne Iver Sætre vigen, Jacob Rasmusen Bekervigen  nu paa Hougland, og Hermand Drivenæs  gifves Laug dag til neste Ting at møde  den første med tilsvar,  og Provene for under Falsmaal at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag.

 

58.  Ole Mikelsen Toske har til nestl: Som/m/er Ting Skrifttl: ladet Indstefne Knud Græsdalen og Hermand Drivenæs at betale ved Dom Fittie Kierkes anpart Tiende af den Fisk De udi Fittie Sogn har Fisket udi afvigte aar, derom at paahøre De paa den indkomne Liste anførte 3de Vidner.

Eragted

Rasmus Grasdalen!! (Knud Græsdalen?) og Hermand Drivenæs  desligeste Vidnerne Joen Sættre, Niels Græsdalen, Knud Drivenæs  gives alle Laug dag til neste Ting, Veder Parterne med tilsvar  og Vidnerne under Fals maal at aflegge Eedl: Vidnes byrd i denne Sag

 

59.  Ole Mikelsen Toske har som melt til nestl: almindel: Ting Skrifttl: ladet indstefne Niels Baarsen Græsdalen og Erick ibdm:  at Paahøre Prov og taale Dom til Tiendes betaling for Fittie Kierkes anpart af den Fisk de indstefnte udi Fittie Sogn haver Fisket.

Eragted

Weder Parterne Niels Baarsen Græsdalen og Erick ibdm:, Samt Vidnerne Joen Sætre, Rasmus Græsdalen og Hermand Drivenæs gifves Laug dag til neste Ting at møde,  de første med tilsvar, Provs og Doms anhør i fald omstendighederne den udkræver   og Vidnerne for under Fals maal at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag

 

60.  Ole Mikelsen Toske hafver til det afvigte Som/m/er Ting Skrifttl: ladet indstefne Niels Haagensen Græsdalen, at anhøre Prov og Dom til at betale Citanten Fittie Kierkes anpart

 

1755: 280

 

Tiende af den Fisk Hand udi Fittie Sogn har Fisket i De afvigte Aaringer.

Eragted

Niels Haagensen Græsdalen og Vidnerne Rasmus Græsdalen, Joen Sætre og Erick Græsdalen gifves Laug dag til neste Ting at møde  den første med tilsvar  og de Sidste under Falsmaal at aflegge Eedlig Vidnesbyrd i denne Sag.

 

61.  Ole Mikelsen Toske hafver til nestl: Ting Skrifttl: ladet indstefne Ole Gogsei, Torkel, Tønnes og Endre ibdm:  at betale ved Dom Citanten Fittie Kierkes anpart Tiende af den Fisk De udi Fittie Sogn haver Fanget i de afvigte Aaringer, derom og at paahøre Prov.

Eragted.

Veder Parterne Ole, Torkel, Tønnes, og Endre Gogsei  Saavelsom Vidnerne Rasmus Græsdalen, Erick Græsdalen, Joen Sættre, og Jacob Rasmusen gifves Laug dag til neste Ting at møde,  De første med tilsvar  og De Siste under Falsmaal at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag.

 

62.  Ole Mikelsen Toske hafver til nestl: Ting Skrifttl: ladet indstefne Jacob Windenæs ved Dom at betale Citanten Fittie Kierkes anpart Tiende af den Fisk den indstefnte udi De afvigte aar hafver Fanget udi Fittie Sogn, derom at anhøre Prov etc:

Eragted

Jacob Windenæs  item Vidnerne Janes!!, og Lars Winnæs, Johannes og Miken!! Vig, Jonas Drivenæs, Jørgen Winnæs Vaagen, Hermand Drivenæs, Vintzens Uglenæs og Salemon Remereid  gifves Laug dag til neste Almindel: Ting at møde,  den første med tilsvar  og Vidnerne til Eedl: Vidnesbyrds afleg under Fals maal i denne Sag

 

63.  Ole Mikelsen Toske hafver til dette Ting Skrifttl: ladet indstefne Joen Sætre at betale Citanten Fittie Kierkes anpart Tiende af den Fisk Hand afvigte Aaringer udi Fittie Sogn hafver Fisket, derom at paahøre Prov med Videre

Eragted

Weder Parten Joen Sætre  Saa og Vidnerne Niels og Erick Græsdalen, Jens Isack Holck, og Jacob Hønnemør  gifves Laug dag til neste Ting at møde  den første Med tilsvar  og den Sidste for under Fals maal at aflegge Deres Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag.

 

Dernest blev udi den fra nestl: Løverdag til Doms optagne Sag imellem Ole Mikelsen Toske og Knud Remereid  grundleie af et omtvisted Nøst paa Citantens grund betreffende  Saaledes Kient og

Afsagt:

Ole Toske haver ei eftter Egen Forpligt Oplyst hvor meget den indstefnte for den paastefnte Nøst Grund eftter dens bonite aarlig er Værd at gifve Citanten grundleie af, Thi afviises Sagen til nye og lovligere behandling à prima instantia, dog under Citantens fulde Rettes nydelse naar den paaberaabte Vurdering er skeed og hand paa nye anlegger den nu som melt forsømte Sag

 

Udi Sagen imellem Ole Toske og Lars Iversøen anlagt til nest afvigte aars Som/m/er Ting  Mens ei Siden forfuldt, betreffende Lands lod af 2000 Mackrel Fanget paa Citantens grund  og fra nestl: Løverdag til i Dag til Doms optaget, blev inden Retten Saaledes

Afsagt

fordie Citanten ei har ladet forkynde den i Sagen paa Som/m/er Tinget 1754 faldne Laug dag betidel: inden nest paafølgende Høste Ting  og mindre til nestl: Som/m/er Ting givet Veder Parten nogen Varsel i Sagen, bør Stefnemaalet som ueftterretlig ansees, og Citanten tilpligtet være  paa Nye Sagen at anlegge i fald hand dertil Trøster Sig

 

Flere Sager var ei, hvorfor Sage Tinget ophæves

 

 

Anno 1755  dend 24de Septembr:  blev Rætten udi følgende Aastæds Forretning Sadt paa Gaarden Opdahl udi Opdahls skibrede og Tysnæs Præstegield  og betient med eftterskrevne 8te Eedsorne

 

1755: 280b

 

af Stædets Foged  ædle Hr: Andreas Juel opnevnte Laugrættesmænd  sc:  Ole Jørgensen Giærsvig, Ole Koste den yngre, Torckel Indre Vee, Niels Killesvig, Jacob Ambland, Anders Hofdenæs, Sæbiørn Godøen, og Johannes Raalsem,

  Hvorda for Rætten fremkom Bøygde Procurator  Bøygde Lænsmanden udi Strandebarms Præstegield  Hans Hansen øfre Waage, der i Rættelagde først een Supliqve fra Ole Mickelsen Opdahl, Knud Mickelsen Holleckim, Lars Knudsen Opdahl og Iver Bergesen Svaasand  under dato 13 Junj H: a:,  med paateignet Naadigst Resolution af 14de samme Maaned  som blev oplæst.   samt for det 2det  de i bemelte Supliqve anførdte Gaarde brugende Mænds skrifttlige Stefning under 18 Junj dette aar  hvorved Bunden Ole Giællefald tiltales fordi hand udi Gaarden Opdahls Gamle Ejendom  udi Et Stæd udi Udmarcken  Groven Kaldet  haver giort indgreb ved at begaae Skov Hugst saavel paa Marcke skoven som ellers, altskiønt ejendommen  hvorudi Aavircket er skeed  virckelig fra umindelig tiid haver uanket som een frie ejendom tilhørdt Gaarden Opdahl, dernæst at paahøre Prov   desligeste være tilstæde imedens aasæderne eftter Provenes anviisning begransskes!! og Rætten ved Skiftte Steener adskiller ejendommen imellem berørte gaarder Opdahl og Jellefald   samt endelig  at Ole Giællefald som Sagvolder bør vorde tilfunden at oprette Citanterne de paa denne Process allerede giorde og hereftter medgaaende omkostninger  med det videre som samme Stefnemaal nermere udviiser  som \blev/ oplæst:

  Velædle og Velerværdige Hr: Wendelboe  som Vice Pastor for Storøens Præste Kald  saa og den angieldende Ole Giællefald  Sisterede sig for Rætten og tilstod at saavel Sogne Præsten Hr: Smidt  som Ole Giællefald Lovlig er forkyndt den Producerte Stefning, saa og at Hr: Wendelboe af samme aarsage Stefningen har paateignet,

  i ligemaade indfandt sig paa Ole Giællefalds veigne Bøygde Procurator  Lænsmanden Hans Engelsen Giøen  som anmelte at hands Principal Ole Giællefald til denne tiid og Stæd Muntlig haver indstefnt forbemelte Citanter  ej allene at paahøre følgende Prov Christen Hansen Møcklestad, Ole Ørjansen Holleckim, Ole Torgersen Reigsem, Morten Hansen Helland, Johannes Mortensen Tvedt, Anders Pedersen Reigsem, Ole Olsen Støle, Kari Olsdatter Opdahl, Hans Salemonsen Haaheim, Lars Jensen Dahlen, Niels Olsen Berge, Ørjan Olsen Medahlen og Brite Torstensdatter Opdahl, Mens end og at Taale Dom til Contra Citantens frikiendelse for Citanternes Søgemaal, til Gaarden Giellefalds gl: ejendom i \det/ Skov støcke Groven Kaldet  dens Conservation, jae  til Processens omckostnings nydelse hos nockbemelte Hoved Citanter, alt ved den i Sagen Ventende Dom.

  Hans Waage paa sine Principalers veigne tilstod at hands bemelte Princepaler saaledes som anførdt Lovlig og Conceqventer med fuld varsel i denne Sag er Contra Stefnet.

  Dernæst begiærede begge Parter at de af Dennem nu fremstillende Vidner maatte tages under Eedlig forhør  til hvilcken ende og Edens forklaring og dennem af Lov Bogen blev forelæst  med alvorlig formaning at de ved deres Vidnesbyrds aflæg ville paasee at Conservere een ubeskad Samvittighed.

  Citanternes Prov.

  1te Vidne  Ole Hansen Meevatne  gl: 83 aar  fød og opfød i dette Naboelaug  hvorhelst hand fra sin fødsel har forblevet  forklarede at fra den tiid hand erindrer sig tilbage  har Citanterne og deres Formænd paa deres nu brugende Jorder og ejendommer Opdahl fuldt og brugt ved Slodt og Skovhugst  uanket af nogen den skov og ejendom udi Udmarcken kaldet Grovene, Mens hvorvidt Grovene strecker Sig er vidnet ubekient, derfor er og vidnet ubekient hvorhelst Opdahls opsiddere udi Grovene har ejet og brugt,  hvad sig det paastefnte aavircke angaaer  da veed icke vidnet hvad

 

1755: 281

 

enten Ole Giellefald derved har tilføyet Citanterne paa Deres gl: ejendom nogen urætt eller icke, eftterdie hand som melt \ej veed/ hvorvidt Opdahls ejendom Grovene strecker Sig, jae  hand veed icke een gang hvad enten Opdahl ejer Grovene eller ikke, og endnu mindre hvorvidt eller Langt Opdahls hævdelig brug derudi har gaaet.   paa Rættens tilspørgende i anleedning af det ord i Vidnets Vidnesbyrd  sc: Grovene, som ufeilbar maae betyde 2de Ting,  Svarede vidnet at hand icke veed om dito Grover haver Nafn af nogen gaard, thj hand har icke hørdt andet end bemelte Skov kaldes Grovene.   Procurator Giøen tilspurdte vidnet om hand icke veed at gaarden Giellefald har ligget øde udi langsommelig tiid.   Rs:  joe,   2det  om icke Opdahls opsiddere brugte gaarden Giellefald med underliggende herlighed  nemlig den tiid Giellefald Laag øde {eller} [og] var ubeboet.   Rs:  joe  hand veed det Giellefald \og dens herligheder/ er bleven i forige tiide brugt med Tilladelse af Citanternes Formænd paa deres brugende anparter i Opdahl med vedkommendes tilladelse, Mens hvorvidt ejendommen til Giellefald  imedens Opdahls opsiddere dend var bevilget at bruge  strecker Sig, er Vidnet ubekient,  Ligesaa veed hand ikke med hvad Rætt Opdahls opsiddere var bevilget at bruge Giellefald.

  2det Vidne  Johannes Mortensen Tveidt  35 aar gl:  Fød og opfød her i Naboelavet  forklarede at eftter at hand var 20 aar gl:  blev Ham een Ste: Michels Dag af sin Fader Morten Nørbust!! (Norbust), som var over 60 aar gl:  ligesaa fød og opfød paa Citanternes Naboe gaard Nordbust, anviist de skiel og Skiftter hand sagde Selv at viide og tillige havde hørdt  og sin Fader  hvilcken og boede paa Norbust, imellem Citanterne og Contra Citantens gaarder Opdahl og Giellefald, hvilcke deele Stæder eller gl: Kan  Vidnet ved aastædernes begranskning fra Stæd til andet Reserverer sig Rætten at anviise,  declarerede ellers at hands Fader sagde at bemelte Skiftte havde været een Rettesnor ved alle slags brug  Ligesom og Vidnet fuldkommen veed at begge bem:te gaarders opsiddere haver  i ald den tiid Deponenten erindrer Sig  som er over 20 aar fra denne dato Reignet, fuldt uancket ved fornøden brug i de omtvistede Stæder, det deele hands Fader  som før forklaret  ham haver anviist  og hand vil anviise.

  3die Vidne  Anders Pedersen Reigsem  36 til 37 aar gl:  fød og opfød her i Naboelavet \paa Norbust/, vandt at hand  som er Søskende Barn til \næst/ forbemelte Vidne  vil ved aastædernes begranskelse udviise ej allene hvad hand fra sit alders 21 aar Selv erindrer, Mens end og af sin \Sal:/ Moder og andre haver hørdt om hvorvidt Citanterne og Formænd paa deres brugende Jorder i giorden!! (jorden/gaarden?) Opdahl haver haftt deres uankede brug i de omtviste Marcker Grovene.

  4de Vidne  Siur Mickelsen Opdahl  57 aar gl:  fød og opfød her paa Opdahl  hvor\helst/ hand nu er og ald sin tiid har været  vandt at hand ved aastædernes begranskning vil udviise det deele eftter een Rust eller Field brud  som i ald {han} den tiid hand erindrer  har været imellem gaardene Opdahl og Giellefald  Saaledes at Opdahl og Giellefald  hver paa sin Siide af samme deele Mercker  haftt deres uankede brug samt beite,  vidnet Siger dog at omtrent 9 aar siden blev Paa forbemelte Marcker i Grovene Stefnt af Opdahls og Giellefalds opsiddere  fordie de begge dertil holdt sig berettigede, Mens fordie Rætten  som da holdtes paa denne gaard Opdahl  befandt at Benificarius  Sogne Præsten Hr: Smith  ikke var Lovlig Stefnt  blev og Stefnemaalet derfor Spildt og Sagen ophævet,   endelig sagde vidnet at det er nu 28ve aar siden at gaarden Giellefald igien blev beboet  som skeede først af Contra Citantens Fader Christopher Giellefald  og siden af Contra Citanten, Saa at bem:te Christopher og Ole Giellefald i 28 aar.!!

  5te Vidne  Jacob Tommesen Opdahl  siger sig at være noget over 40 aar gl:  henved 50 aar, forklarede at udi 2de aar  noget førend Contra Citantens bemelte Fader 28 aar siden antog gaarden Giellefald til beboelse  da havde forige Sogne Præst til Storøen  Sal: Hr: Tommes Scheen  sin Høe Slodt for nogle bæster {udi} \paa/ forbemelte Contra Citantes gaard Giellefalds ejendom indengierdes, Men icke udi de omtvistede Grovene eller Marcker,  {som} hand vil ved aastædernes begranskelse ellers udviise paa hvad Stæder udi bem:te Marcker Grovene  Citanterne og Formænd paa Opdahl i vidnets Minde, for saavidt Deponenten i same tiid har været

 

1755: 281b

 

tilstæde paa Opdahl, haver haftt deres Høe Slotter.

  6te Vidne  Ole Pedersen Andersland  60 aar gl:  fød i Tysnæs Kircke Sogn paa Lande  mens boet paa gaarden Andersland her i Nærheden i Opdahls Sogn udi 35 aar  hand forklarede at hand omtrent for 36 aar siden for opsidderne paa denne gaard Opdahl  sc:  for lengst siden afdøde Johannes Opdahl  Fader til Citanten Peder Opdahl, eftter begiær Slog Høe udi de omtvistede Marcker  Grovene Kaldet, Mens siden den tiid har Deponenten ej været noget bekient udi dito Marcker  ej eller ved hand at udviise noget Skiftte imellem Opdahl og Giellefald, eller hvorledes der sammestæds siden er brugt;   paa Giøens tilspørgende Svarede vidnet at i den tiid hand som melt har opProvet  sc:  for 36 aar siden  var gaarden Giellefald ødeliggende, uden allene da værende gaardens benificarius  Sal: Hr: Tommes Scheen paa Storøen  havde siddende paa gaarden een gl: Koene som fødde nogle faae bæster.

  7de Vidne  Synneve Jacobsdatter Holleckim  70 aar gl:  fød og opfød her i Naboelavet, forklarede at da hun for omtrent 48 aar siden kom i Tieniste hos Ole Opdahls Fader  afdøde Mickel Opdahl  var det at hun med fleere paa bemelte Mickel Opdahls veigne  omtrent i 7 aars tiid  aarlig var med at Slaae og Høste Høe udi Marckerne Grovene Kaldet, udi hvilcken tiid Giellefald som ovenmelt laag øde, og vil vidnet ved aastædernes begranskelse nermere udviise paa hvad Stæder hun som opprovet for Opdahls Mændene har Slaaet.

  8de Vidne  Peder Jensen Botten  gam/m/el 85 aar  Fød paa gaarden Norbust her i Nabolavet  og siden beboet gaarden Botten til denne tiid, hand vandt at udi ald den tiid hand sig kand erindre  har Opdahls opsiddere altiid haftt deres fuldkomne brug udi de omtvistede Stæder Grovene Kaldet, og vil hand nermere anviise Rætten  Naar aastæderne begranskes  hvorvidt hand om Opdahls bemelte gamle brug er bekient,  vidnet veed eller!! (ellers) icke at Giellefalds opsiddere nogensinde har haftt noget aavircke eller brug udi dito Marcker, førend nu nogle aar, hvilcket af Opdahls opsiddere er paastefnt,  hvad Skiftterne imellem dito Parters gaarder betreffer  derom vil hand siden giøre anviisning.

  Hoved Citanternes Fuldmægtig Hans Waage declarerede at omendskiønt hand har indstefnt fleere vidner, saa vil hand dog samme frafalde og ej vil have førdt.

  Contra Citanternes Prov.

  1te Vidne  Bøygde Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad  gl: 70 aar  fremkom og blev tilspurdt af Procurator Giøen,   1te  hvorlenge det er siden at Ole Giellefald begiærede vidnet at gaae med sig til Opdahl  nemlig til Mickel Knudsen Opdahl, Ole Mickelsen og Peder Johansen ibdm:, for at tilspørge dem om de uden videre paaancke ville frafalde sig det omtvistede støcke Marck udi Giællefalds Marck beliggende  Kaldet Groven  som de nogle aars tiid haver brugt uden Ejerens tilladelse.   Rs:  at hand ej veed noget herom  uden dette  at hand 8 a 9 aar siden af Lejlendingerne paa Opdahl og Giellefald blev som Bøygde Lænsmand tilkaldet med Mænd at opgaae Skiftted imellem Giellefald og Opdahl udi udMarcken, da Parterne icke derom bleve eenige, Ligesom og Ejeren for Opdahl  Mickel Knudsen  sagde at hand icke med den affaire ville sig befatte,  endelig gav Deponenten tilkiende at den bem:te tiid ej var fleere tilstæde næstl: [af]? Lejlendingerne paa Opdahl og Giellefald, end bemelte Mickel Opdahl, altskiønt til 2de Parter udi Opdahl, da var 2de andre Ejere.   paa Rættens tilspørgende Svarede vidnet at ham er ubekient hvor helst deelet imellem gaardene Opdahl og Giellefalds Ejendomme i udmarken er og har været,   og da Contra Citantens Fuldmægtig ej havde vidnet videre end anførdt paa tilspørgende at tilspørge  blev same ad intrim Demiteret.

  2det Vidne  Ole Ørjansen Hollekim  62 aar gl:  fød og opfød her i Naboelavet paa gaarden Hollekim  hvorhelst hand fra sin Barndom til denne tiid har forblevet,   blev eftter Contra Citantens Fuldmægtiges paastand tilspurdt;   1te  hvorlenge det er siden Ole Giællefald lod ved Lænsmand og Mænd, tilspørge Opdahls opsiddere om de icke godvillig vil frafalde sit \....../ haftte brug i Grovene.   Rs:  at omtrent for \noget over/ 11 aar siden var vidnet tilligemed Lænsmanden og een anden Mand eftter tilkaldelse af Ole Giællefald samlet med ben:te Ole Giællefald og de 3de da værende opsiddere paa Opdahl  sc: Mickel, Ole og Peder Opdahl, for at opgaae Merckerne i udmarcken imellem deres gaarder, Mens da Giællefald og Opdahls opsiddere  eftter at vare komne

 

1755: 282

 

ud i Marcken  ej om Skifttestreckningerne kunde komme over eens, Tilspurdte Ole Giællefald udi vidnets og De fleeres paahør, Opdahls opsiddere om de vil fremdeles paastaae nogen ejendom udi den omtvistede Skove part Grovene,  da Mickel Opdahl  som med sin da fraværende Søn Knud Hollekim begge tilsammen ejede een part i Opdahl  svarede  at hand som een gl: Mand ej agter at Tale eller Trette videre paa Groven, hand har og haft lidt gavn eller godt af samme Marckestøcke i sin tiid, Men de 2de andre opsiddere  sc: Ole og Peder Opdahl  som Lejlendinge Replicerede at de ej kand indgaae noget forliig om same omtvistede Marcke støcke uden med deres ejeres samtycke, og hvorfor samme tiid dem imellem ej blev Slutted noget Forliig om deele streckningerne imellem Giællefald og Opdahl,   vidnet forklarede end videre at udi bemelte omtvistede Stæd Grovene Kaldet, den omprovede tiid af Opdahls opsiddere var huggen nogle Favner Brende veed, den Ole Giællefald havde eftter vidnets sigende ladet beslaae, Ligesom og Ole Opdahl samme tiid bød Ole Giællefald for samme Brende veed 1 rdr:, Mens som Ole Giællefald ej same tilbud antog, veed vidnet ej at giøre derom videre forklaring, uden dette at Opdahls Mændene siden førdte sig samme Brendeveed til nøtte, Mens hvad enten noget derfor blev betalt eller ikke  veed vidnet ej,   Deponenten vil ellers ved aastædernes begranskning udviise de Merckestreckninger af Ham den omprovede tiid med Parterne blev opgaaet,  desligeste at hand ej andet har viist end at Opdahls opsiddere alle tiider har haftt sit fornødne brug udi Grovene, Mens kunde ej vidne hvem den Rette ejer [for]? eller til samme støcke Marck.   Fuldmægtigen Giøen havde vidnet ej videre at tilspørge.

  3de Vidne  Morten Hansen Nedre Helland  55 aar gl:  fød og opfød her i Opdahls Kircke Sogn paa hands gaard Helland, Provede at hand veed at Contra Citanten Ole Giellefald har haftt udi 2de aar haftt sit brug med at Slaae Høe udi de omtvistede Marcker, Men viste ickcke at forcklare hvorlenge det er siden samme skeede, hand veed og at Opdahls opsiddere derudi har haftt sin Slaatte og brug.

  4de Vidne  Ole Olsen Støle  40 aar gl:  fød og opfød paa gaarden Miøvatne her i Opdahls Kircke Sogn, Provede at for 6 a 7 aar siden  som vidnet een dag fortaldte een nu afdød Mand Morten Norbust at hand havde hørdt det denne Sags Itzige Contra Citant skulle have hugget et Kors udi et Berg,  svarede same afdøde Mand derpaa Saaledes:  Nej  Ole Giellefald har ickcke paahugget Korset, det stod i Bierget forend hand blev fød,   endelig sagde vidnet at det den omprovede tiid ej blev talt om, i hvad Bierg Korset var hugget  om det skulle være et deele Kors imellem Opdahl og Giellefald eller ikke, eller!! (heller) icke veed vidnet hvor deelet imellem Opdahl og Giellefald i de omtvistede Stæder gaar.

  5te Vidne  Jens Hansen Vermedahl, siger sig at være omtrent 46 aar gl:  fød og opfød her i Nabolavet, Provede at omtrent 9 aar siden hørdte vidnet een dag paa gaarden Giellefald at afdøde Ole Abelsen Teigland sagde det hand et aar hafde høsted hos afgl: Mickel Opdahl  da de og dereftter  dog samme aar  Slog Høe udi den omtvistede Marck Grovene Kaldet, Ligesaa sagde {samme} og samme Ole Teigland at imedens Høet blev slaaet udi bemelte Marcker, saa var det at een gl: Mand ved Nafn Jacob Opdahl {sagde til}  som den tiid beboede een af Citanternes Anpart her i Opdahl  sagde til nockbem:te Ole Teigland  at den Jord Høet blev Slaaet paa  tilhørdte gaarden Giellefald, saa at der for Opdahls opsiddere icke ofttere kunde vente at slaae Græs der.   Vidnet forklarede end videre at saavel Giellefalds som Opdahls opsiddere har haftt sit brug udi Grovene, og at de Saaledes begge Parter har een stund een  og een stund een anden  haftt deres brug sammestæds, men hvor lenge begge gaarders opsiddere Saaledes har haftt et omskifttende brug  veed hand icke at giøre forklaring om, icke eller veed hand

 

1755: 282b

 

hvor Merckerne udi de omtviste aastæder gaar.

  6te Vidne  Lars Jensen Dahland  56 aar gl:, Provede at da hand omtrent 40 aar siden et aar tiente den før omprovede Jacob Opdahl  og samme hands Huusbondes Koene een gang var vreed paa hendes Mand fordie hand ikke giorde det samme som de øfrige 2de Opdahls besiddere  sc:  slog græs udi de nu omtvistede Marcker, Saa var det at errørte Jacob Opdahl svarede sin Koene Saaledes  Kommer der een opsidder paa Giellefald  da har {ieg} de icke meere Rætt i Groven meere end ieg,   ydermere Explicerede vidnet Sig at ved de som eftter bem:te Mands ord  icke skulle have mere Rætt udi Grovene end Jacob Opdahl, har vidnet forstaaet de 2de øfrige opsiddere som samme tiid fandtes paa Itzige Citanters nu brugende Jord i Opdahl.   Paa Hans Vaages tilspørgende Svarede vidnet at den Part udi Opdahl den omprovede Jacob Opdahl omprovede tiid brugte  var Jacob Opdahls Lejejord, Mens een Mand af Ous Præstegield  Nafnlig Anders Larsen Sævreid  var ejer af samme Jorde part  saa at Jacob Opdahl ej var ejende i Opdahl det Ringeste.

  7de Vidne  Brite Tostensdatter Opdahl  imod 50 aar gl:, Provede at for omtrent 33 aar siden kom vidnet udi Tienist hos forhen omprovede Jacob Opdahl  og forblev i same Tieniste udi 11 aar  og udi ald den tiid havde same hendes Husbond og de 2de andre Opsiddere paa Opdahl sit fuldkomne brug udi Opdahls udMarck Grovene Kaldet  som nu er omtvisted,  icke eller!! (heller) veed vidnet at Giellefalds opsiddere siden har haftt der udi noget brug, og vil vidnet ved begranskningen udviise hvorvidt hand med opsidderne her paa Opdahl har slaaet Høe og haftt videre brug i Grovene.

  Hans Vaage lod tilføre at hand formeener at de vidner som har vidnet allene eftter anden Mands Mund  som er over 1 aar, kand icke ansees af nogen Verdie eftter Lovens 1te Bogs 13 Cap:  22 og 23 art:

  Hans Giøen lod tilføre at hand Siuntes det giordes unødig at besvare Lænsmanden Hans Waages Declaration, Men paastod at de af Contra Parten førdte vidner maatte ansees som lovformelige.

  Hans Waage Refererede sig til sit forige.

  Formedelst det var langt hen paa afttenen blev Rætten til i Morgen ophævet.

 

Dagen næsteftter  som var den 25de Septembr:  [blev Rætten] atter Sadt paa Aastæden  forbemelte gaard Opdahl, og betient med det anførdte og gaars dagen Specificerede Laugrætt,

  og det udi begge gaarsdagen anførdte Parter og Vidners nærværelse  og fordie begge Parter anmelte det de paa enten af Siderne ej har fleere vidner end de førdte indstefnt,   blev aastæderne som omtvistes  eftter deres begiær  samt udi deres og samtlig Vidnernes nærværelse taget af Rættens Middel udi øyesiun,   eftter at Vii til den ende havde forføyet os fra Gaarden Opdahl  omtrent Sønder til een kort Gierdes eller Havfelle gaard opsadt {imellem} \udi/ Een liden Dahl imellem 2de Høyder eller smaae Bierge, hvilcken gierdes- eller Havfelle-gaard begge Parter declarerede at adskille paa det Stæd Citanternes gaard Opdahls og Contra Citantens gaard Giellefalds ejendom fra hinanden  Saaledes at Opdahls ejendom ligger omtrent Norden  og Giellefalds ejendom Sønden for samme Skifttes gaard;   Saa var det at vii eftter Vidnernes udviisning befandt at den omtvistede Grov ligger omtrent udi Sydvæst  een temmelig støcke i fra den nu omskrevne Skifttets gaard,   End videre erfahrede vii, ligesaa eftter anviisning, at der neden for ved et Vand  Seck Vandet Kaldet  findes een kort Havfelle gaard imellem dito Vand og et tedt ovenfor liggende lidet Bierg eller Høyde,  ydermeere Saaes i anleedning af vidnernes anviisning at øverst i Fieldhøyden  eller Himmel Synen  findes een liden Dahl eller dock  og hvorhelst udi een os anviist stoer Steen eller lidet Bierg fandtes et Kors, Mens

 

1755: 283

 

hvad enten samme er indhuggen af Mennisker eller saaledes skicket av Naturen, kunde Laugrætted icke begribe,   hvad sig ellers Streckningen og deele mercket imellem Opdahl og Giellefald angaaer, da i fald vii udfinder at den bør være Snorbeen fra Skifttets gaarden ved berørte Vand til den førstbeskrevne havfelle gaard  og derfra til Korset i Himmel Synen, Saa er det og Klart eftter Situationen at Groven  som nu omtvistes  indfalder i Giellefalds ejendom,   endelig befant vii ej allene at omtrent 3de Parten af Grovens Skov  dog paa dens Nordre Kant som angrenser imod forbem:te streckning  er for fode needhuggen, Saa at af de Træer \derudi fandtes/  der dog ickcke bestod i andet end Hassel- og Older-Træe  nu befindes at være af Contra Citanten nedfeldede, jae  nu ligger over Marcken baade De der kunde være nyttige  som de der ere gandske uduelige, \adspredde i mengde hos hinanden/  Mens end og at den deele gang og streckning som er imellem Opdahl og gaarden Norbust oven for og paa den anden Siide af bemelte øverste Fieldhøyde  ikke er i samme Linie som den nu beskrevne findes  Mens gaar saa meget lenger i Sønder  som til omtrent een Distance af helftten af Grovens Lengde  og hvorfor Opdahls ejere  sc: Citanterne  Ejer til til!! deres brug Lenger Sør i Marcken paa den anden Siide af Fieldet  end streckningen gaar paa denne Siide af bemelte Field.

  Fordie Parterne havde inted videre henseende til aastædernes begranskelse at erindre, forføyede Vii os igien til gaarden Opdahl, hvor de forhen førdte begge Parters vidner  som atter for Rætten fremkaldes  beckræfttede ved Eed bekræfttede!! Deres forhen indfagne!! (indtagne) Provning og giorde udviisning.

  Parterne hafde paa Rettens tilspørgende ei flere Vidner i Sagen at føre,   Mens fordie Sorenskrifveren inden Retten har declareret at ingen Dom udi denne Marcke Forretning kand gifves forinden Parterne har eftterlevet Forordningen af 31te Martj 1719  i at lade \ofver/ de omtvistede Marker og alle omprovede Stæder af Een Kyndig \Mand/ giøre Afritning, maatte De begiere at Sagen her fra aastæden til dette Skibredes Tingstæd Godøe Sundet  som holdes førstkomende 4de  6te og 7de octobr:, vorder udsadt  da De med same Situations Chart vil indkomme.

Eragted

Denne Sag forfløttes til at foretages {og afgiøres} paa Tingstædet Godøe Sundet først komende 6te Octobr:  hvor helst den og da skal paaskiønnes ifald ingen af Parterne imod Chartet hafver noget at Sige eller nogen af Dennem begierer derudi nye Anstand.

 

 

 

Anno 1755  d: 30te Septbr:  blev almindel: Høste  Skatte og Sage Ting for Waags Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Almue holdet paa Tingstædet Bechervigen ibdm:  og betient med disse eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Neml:  Lars Monsen Aarbøe, Endre Knudsen Tvedt, Jacob Christophersen Drivenæs, Ole Nielsen Kalvenæset, Ole Christophersen Drønen, Rasmus Nielsen ibdm:, Niels Nielsen ibdm:  og Rasmus Knudsen Santorv,   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Andreas Juel  med Menige Tingsøgende Almue.

 

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig bleve publiceret de Kongel: allernaadigste Forordninger, samt andre Høye øfrigheds ordre,  sc:

  1te  Den Kongel: Fordning!! (Forordning) angaaende saavel Sommer Tingene som Høste Tingernes fastsettelse udj Bergens Stiftt  datr: 23de Maij 1755.

  2det  Hans Excellence Hr: Stiftbefallingsmand von Cicignons Ordre til Fogden Sr: Juel  angaaende, at St: Jørgens Hospital i Bergen tilkommer for Spedalske Lemmers indkomst i bemelte Hospital for afvigte aars sidste Termin og indeværende aars første Termin, dend Summa 623 rd: 1 Mrk: 8 s:  hvor af dette Fogderie er paalagt at udreede 185 rd: 5 Mrk: 10 s:,  dateret 5 Aug: 1755

 

1755: 283b

 

  3de  Hans Excellence Hr: Stiftsbefallingsmand\ens ordre/ til Fogden Sr: Juel, angaaende alle Forordninger som Politien angaar, samt hvorleedes med dend \12/ og 13 Art: i dend udgangne Forordning om tieniste Folck eller Løsgiengerne skal forholdes, naar nogen slags indolentile derimod skulle forefalde.  Dateret d: 27 Aug: 1755.

  4de  Hans Excellence Hr: Stiftbefallingsmandens givne Resolution paa Endeel af Fittie Kircke Sogns Almues indgivne Memorial til Høybemelte Hr: Stiftbefallingsmanden, hvorved de ere blevet friefunden at betalle nogen slags fiske tiende til Fittie Kierkes Eier Ole Tosche.  dateret d: 22 Julj 1755

  5te  Hans Excellence Hr: Stiftbefallingsmandens Ordre til Stædets Foged Sr: Juel, at Fittie Kierke Sogns Almue skal for efttertiiden, som i forige tiider skeed er, yde sin tiende af dend fisk som fanges, til Forpagterne udj Bergen, og ej til Fittie Kierkes Ejer, hvilcket er grundet paa dend Kongl: Allernaadigste Resolution af 6te Februarj 1748  og det Høy Lovl: Rente Kammer\ets/ skrivelse af 12te Februarj 1752 til vedkomende.  dateret 22de Julj 1755.

 

Dereftter blev læst.

  1te  Ole Mickelsen Tosches udgivne Skiøde til Ole Thommesen paa gaarden Torsdagsøen  12 Mrk:r Smør  dateret 13 Maj 1755.

  2det  Ole Michelsen Tosches Skiøde til Johannes Thommesen paa gaarden Tranøyen, som ej er Skyldsadt  for 55 Rixdlr:  Dateret 5te Aug: 1755.

  3de  Ole Tosches udgivne Skiøde til Niels Ingebretsen paa gaarden Dahlen  15 Mrk:r Smør  for 45 rd:  Dateret 13 Maj 1755.

  4de  Ole Tosches udgifne Skiøde til Tørres Olsen paa gaarden Strømøen  9 Mrk:r Smør  for 36 Rdr:  dateret 13 Maj 1755.

  5te  Lars Zackariasen Riisøens udgifne Pandte forskrivelse til Sr: Jørgen Hielm paa 80 rdr:  hvori hand pandtsetter sin gaard Riisøen for bem:te Summa  dateret 19 Novembr: 1754.

  6te  Hr: Giertsøns udgifne fæste brev in duplo paa 9 Mrk:r Smør  ¼ huuds Leje i gaarden Drønnen til Rasmus Rasmusen Øckland, med Revers af Lejlendingen udstæd paa dend Ene.  dateret 13 Maj 1755

  7de  Ole Thommesen Torsdagsøens udgivne Pandte Obligation til Lænsmanden Knud Larsen Rydland paa Capital 50 rdr:, hvor for hand Pandtsettes gaarden Torsdagsøen  12 Mrk:r Smør.  dateret 30 Sept: 1755.

  8de  Niels Ingebretsen Dahlens udgifne Pandte forskrivelse til Knud Larsen Remmereid paa Capital 48 rdlr:, som hans Myndtling Marj Gabrielsdatter Aarschoug er tilhørig, for hvilcken Capital, dennem Pantsettes gaarden Dahlen  tilligemed Debitors øvrige Ejendeele, som hand er ejende eller ejendes vorder.  dateret 22 Maj 1755.

  og 9de  blev Publiceret Myndtlingen Knud Halversen Hildes \Odels og/ penge Mangels Lysning paa 12 5/6 Mrk: Lax  1 pd: 8 Mrk:r fisk i gaarden Hilde, der nu bruges og beboes af bemelte Myndtlings Stif Fader Halvor Nielsen, hvilcken Odels og Penge Mangels Lysning Skeede ved Myndtlingens Formynder Halvor Knudsen Sandtorv.   det i Rettelagde Document blev med paateigning fra Retten tilbageleveret til Formynderen.  dateret d: 30 Septembr: 1755.

 

dernæst blev læst

  Mickel Baches udgifne bøxelbrev in duplo til Omund Larsen Bache  med Leilendingens Revers paa dend Ene  paa 18 Mrk:r Smør  3 Mrk: Penge,  Sateret 30 Sept: 1755.

  og Peder Endresen Hambres udgivne bøxel brev til Mons Monsen paa 18 Mrk:r Smør  ¼ Huud udj gaarden Toranger  hvor paa dend ene er teignet Leilendingens Revers,  dateret 30te Sep: 1755.

 

Fordie Afttenen paakom {og} \blev/ Retten til i Morgen ophævet.

 

Dagen nesteftter  som var d: 1te octobr:  blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa dito Tingstæd Bechervigen.

 

Dernest blev af Mons:r Mejer i Rette æsket gields Sagen, imod Knud Olsen Sandtorv for et Aars {Tieniste} Rettighed til hans ejende Østevolds og Møgsters Kiercker  Nemlig 8 s:  som er det samme bemelte Kiercker baade af dend indstefnte og hans Formand haver nødt;

  Knud Sandtorv mødte og tilstoed at være til dette Ting  tiid og Stæd lovlig varslet i denne Sag.

 

Bendt Mejer fremkom for Retten og i Rette æskede sin fra seeniste Rettes dag udsadte Sag mod Tørres, Knud Olsen, Anders Evindsen og Christopher Sandtorv, betreffende tiende de ere pligtige til mig  nu som tilforn haver vaaren betalt til forige Kiercke Ejer, nemligen Sal: Bendt Olrich  for Østevold og Møgsters Kiercke, nemligen aarligen at betalle 8 s:, som sædvanligen, tillige at erstatte Ham denne forvoldte Processens omkostninger.   Dette er eftter Sr: Bendt Mejers egen Dectation.

  Paa tilspørgende svare-

 

1755: 284

 

de dend indstefnte at dend paastefnte tiende er Fiske tiende, og som betalles udj Bergen. Thi ville dend indstefnte haabe, at det gamle Misbrug, som Citanten kand beraabe sig paa, kand berettige ham enten hos hannem eller andre i Østevolds og Møgsters Kiercke Sogner at nyde de{nd} paastefnte Penge, der før har passeret som en frivillig gave, Men der imod paastaar hand at Nyde samme Rett som omkring liggende Naboe Præstegielder haver, med mindre Citanten kand bevise frem for de at have nogen særdeles berettigelse dertil.

  Citanten svarede:  hand forlanger ingen Fiske Tiende, Men dend T.!!

  eftter at saavit var tilført  blev følgende eftter Citantens egen Dictat Protocollen tilført.   Citanten paaæskede  efttersom Bøygde Procuratoren i Nærværelsen er, Sorenskriveren Abraham Hesselberg behøver icke at paatage sig de Prosiqverendes Sag, som Dommer, men eniste forinden Citanten Mons:r Bent Mejer, bliver tilspurt  og viidere de Prosiqverende som stefnt er, Neml:  Tørres Sandtorv, Knud Olsen, Anders Evindsen, Christopher ibide:  forinden Citanten blev tilspurt derom, altsaa eftter Sorenskriveren  som forommelt  Abraham Hesselberg paatager sig Deris Sag som indstefnte, begierer Mons:r Mejer opsettelse i Sagen til næste ting.

  Sorenskriveren  i andledning af Citantens saa ypperlige som grundige nest foranførte Protocollation, fant \allene/ fornøden at kræve Laug Retteds tilstand, samt Knud Sandtorvs Decleration, om, Dend sidstes foran indførte Svar, er Rigtig med hvis Knud Sandtorv for denne Rett har udladt sig med eller icke.

  Laug Retted og Knud Sandtorv svarede:  at det tilsvar Citanten saa meget fortryder paa, er skeed af Knud Sandtorv  og eftter hans forlangende indført.

  Citanten Bendt Mejer begierede:  af Laug Retted, nemlig Knud Rydland som Lænsmand  Deris Votum i dend Sag mod de for indførte og indstefnte paa Sandtorv, om Kiercke Ejeren, som nu tilkommen er, er pligtig at underholde samtlig Almue  desligeste Kierckerne at underholde i forsvarlig tilstand  uden noget af Almuen ved Øvrighedens tilsagn til dens Reperation  som Kiercke Ejeren aarligen maae beckoste,  Viidere haver Citanten her inted at tale, nemligen mod de Prosiqverende, saavelsom Sorenskriveren Abraham Hesselberg  som har paataget sig at forsvare denne Sag.

  Sorenskriveren  som uventelig er blevet givet Nafn af Procurator i denne Sag, kunde  skiøndt det var unødig, dog finde behag udj, at Declarere Knud Sandtorvs oprigtige Decleration, om Sorenskriveren nogen sinde enten har lovt ham sit medhold i denne Sag  heller!! (eller) sig dend for ham paataget.

  Knud Sandtorv svarede:  at hand aldrig haver begieret at Sorenskriveren skulle paatage sig denne Sag, og mindre har Sorenskriveren lovet ham noget biefald derudj.

  Bent Mejer  Citant  forlangede at maatte blive anført Sorenskriverens begier til Knud Sandtorv, om hvad, som forebringet er, og ingen viidere af de indstefnte er fordret at aflegge sin Eedelige forklaring om Kierckens tiende at svare, Nemlig en til Citanten Bent Mejer aarligen at aflegge

 

1755: 284b

 

Som til hans formand har været svaret tilforn.

  Retten  som gierne vil tiene Citanten udj alle lovl: tilfelde, kunde dog icke finde minste Resong af Lov og billighed at indhendte Svar paa det sidst omspurte.

  Citanten af Sorenskriveren  Vel:(?) Abraham Hesselberg  haver icke noget eller nogen begier i Laug Retteds Nærværelse at paaæske til de Prosiqverendes Styrcke, heller!! (eller) eftter Loven Lydende, som dem tilkommer at svare.

  Retten  som vilde tage sig Reserveret ved Endelig Dom at Observere, hvad enten Citantens procedur er fornermelig, uanstendig  og Meriterer Mulct, tilholdt bemelte Citant, at hand dog vilde engang for alle, uden viidere usammenhengig saa kaldet omsvøb, vilde udlade sig med hvad enten hans tancker er, at faae Sagen udsadt  for derudj at fremføre beviis  eller at hand der imod nu  i dend tilstand dend er  vil have samme paadømt,  skulle og Citanten icke holde sig denne Rettens Dicision eftterretlig ved faae fornødne ord at siige, hvilcken af begge deelene hand forlanger, da kand Retten icke andet end nægte ham Protocollen, helst da andre der har Sager  ellers maatte opholdes ved Deris meere Magtpaaliggende Sager.

  Citanten sagde:  at Dommen maae blive som hand vil, saa vilde hand have domb.

Afsagt!

indstefnte Knud Sandtorv, kand heller!! (eller) bør icke betalle Citanten 2 s:  end siige meere af de paastefnte 8 s: saa kaldet Kiercke tiende, eftterdie Citanten icke i ringeste tilfelde har Ligitimeret sig dertil at være berettiget, Mens fordie Citanten {som melt} \haver/ eftter Actens vidtløftige udviis opført sig meget slett  ved det at hand ville angribe Retten med ligesaa nærgaaende som urimelige talemaader og beskyldninger, tvers imod Lov og Forordninger, der kræver Lydighed og ærbødighed imod Kongens Rett,  Saa  i Consideration af dend Extra Ordinaire uerfarenhed, hands berørte Expressioner og beskyldninger er gelejdet af, bliver hand allene tilfunden, som en liden Rettelse, at hand sig ej \saaledes/ oftere maae forsee, udj Mulct at betalle til Justitz Cassen 1 rdr:  og ligesaa meget til Østevolds og Møgsters Kiercke Sogners Huusarme.   Alt at udredes 15 dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under Lovlig adferd.

 

Fogden Hr: Juel maatte har!! (her) ved Retten  i andledning af en fra Lænsmanden udj Waags Skibrede, Knud Larsen Rydland, ham tilkomne ermeldelse af 28 Aug: sidstleden, angaaende Eet udj Søen fundet Skibs vrag, bestaaende udj en Skibs Raa med derved hefted Seigl og anden smaae Tachelatie, søge denne tildragelighed oplyst, til hvilcken Ende de {nu} angivne biergere  neml:  Jacob i Hafnen, Gierdt i Brevigen, og Ole Christophersen Fiddie, nu til Retten var indkaldte, for derom at give sin fuldkomne oplysning.

  Fogden derpaa først producerede, dend hannem tilkomne andmeldelse, hvorudj ej allene var beskrevet hvorudj dette fundne Vrag er bestaaende, men end og hvorudj dets Verd af Hannem og Mænd er Taxeret, beløbende sig i alt til 17 rdlr: 1 Mrk: 2 s:,  hvilcken anmeldelse hand begierede maatte vorde i denne Forretning inddragen,  dernest hand forlangede at biergerne oprigtig vilde forcklare:  1te  hvor de dette vrag Rettelig haver fundet   som dernest  om der icke er meere end som anmeldt er.   Forbemelte 3de biergere bekrefttede nu for Retten ved Eed, ej allene at de {den} ej allene har fundet det {paa de} meldte vrag 7 fierdinger fra alle Land, men endog at de icke har fundet meere end anmeldet er, hvornest de da

 

1755: 285

 

Og paastoed allene at dennem maatte gives den bierger Løn som Loven dennem giver.

  Fogden her til svarede:  at hvad sig deris paastand er angaaende, saa var det noget at hand dennem icke kunde nægte, allerhelst at vraget eftter biergeres forcklaring er fundet som udj aabenbare Søe  og følgelig dennem straxen eftter Lovens bydende udj 4de bogs 4 Capt: 5 Art:, kunde betalle den dem tilkommende en 1/3 deel af det fundnes Verdie, Mens saasom at der til Foged fra en Kiøbmand udj Bergen  Navnl: Fridrich Ehlers  er tilkommen hans Skrivelse af 3 Sept: sidstleden, hvorudj tilmelder at en hans Skipper  Navnl: Berent Røschen  ved et Haardt Veir her uden for Landet, skal have misted og forliist saadan Raae og Seigl, som den der her er fundet, hvilcket og accorderer med det her fundne;  Saa da Fogden bemelte Ehlers haver givet til giensvar, at naar hand enten ved et Lovligt Document fra Bergen kunde Ligitimere at bem:te hans Skipper haver forliist saadan Raae og Seigl, og at dette fundne er det samme, eller og at bemelte hans Skipper her paa dette nu holdende ting nu vilde være tilstæde, for samme at gotgiøre, skulde det fundne vrag imod biergeres lovlige betaling, hannem blive udleveret,  Men da saadan gotgiørelse nu ej er skeed, hvortil det i disse dage Continuerende Haarde Modveir, vil være Aarsag og hinderlig, Saa maatte hand oppebie hvor vidt \at/ denne Ligitimation maatte skee, hvoreftter de fornødne Messueres skal vorde taget, saa som, at naar denne Ligitimation ej kand skee, det fundne da, ved offentlig Auction skal vorde giort udj Penge  og biergere da af det udkomne Proveny at nyde sin eftter Loven tilkom/m/ende deel.   Imidlertiid blev det fundne taget under bevaring her hos Giestgiveren Nathanael Mathiesen indtil at det enten den Ligitimerende Ejere kand vorde udleveret, eller og ved offentlig Auction bortsoldt.

  Øvrigens til Reigenskabs beleg, begierede Fogden denne Forretning sig beskreven meddeelt.

 

Fogden Hr: Juel tilkiendegav, at da for Hannem siiger at have beklaget dend dannemand Thommes Breche, hvorleedes disverre at hands Søn Ole Thommesen  der for nærværende tiid er Opsidder paa en af Halsnøe Closter gaarder kaldet Tvedt, med dend Spedalske Sygdom er behefted, og at hand udj Hospitalet i Bergen maatte blive indtagen, men da hand {inted} lidet eller inted til sin inlemmelses bekostning \er/ ejende, hvorom den hos hannem giørende Registeration nermere vil forcklare, hand da som andre fattige af ampted ved Høy Øvrigheds Naadige bevilgning maatte blive indlemmet,  Saa fandt Fogden sig andlediget at tilspørge dend nu tilstædeværende Almue, først:  om dennem er bekiendt at bem:te Ole Thommesen Tvedt saaledes med dend Spedalske Sygdom er befengt,  og dernest  at der lidet heller inted vil være hos hannem til at gotgiøre sin indlemmelses bekostning.

  Den tilstædeværende Almue Svarede:  at det ej allene dis beklageligere er

 

1755: 285b

 

er!! at see, hvormeget at denne Svaghed hannem haver Angrebet, men endog at hans omstændigheder er alt for bekiendt slette, hvor fore dend paa det inderligste bad, at dend høye Øvrighed med det første vilde see hannem hiulpet.

  Fogden begierede dette Tingsvidne slutted, og hannem til underdanig forestilling beskreven meddeelt.

 

Dernest blev Publiceret

  Giestgiveren Nathanael Mathiesen Bechervigs udgivne fæste brev in duplo paa 1 ½ Spandsteig i gaarden yttre Rabben til Lars Larsen, med bøxel Mandens teignede Revers paa dend Ene.  dateret d: 1 Octobr: 1755.

  2det  bemelte Giestgivers udstædde bøxel Seddel in duplo paa 18 Mrk: Smør udj gaarden Søre Drivenes til Osmund Rasmusen  dateret 1te October 1755.

  3de  bemelte Giestgiver Sr: Mathiesens udstædde bøxel Seddel paa sin Søster Madame Lankings veigne, paa dend ¼ deel eller part i Gaarden Gresdalen til Hans Nielsen  dateret 1 Octobr: 1755.

  4de  Ole Tosches udgivne skiøde paa gaarden Fattigmands havnen  21 Mrk:r Smør  for 65 rdlr: til Joen Davidsen  dateret d: 21de Junj 1755,

  og Endelig  bemelte Tosches udgifne Skiøde paa gaarden Tangen  15 Mrk:r Smør  for 60 rdr: til Johannes Larsen  dateret d: 30 Junj 1755.

 

Formedelst aftenens paakomme ophæves Retten til i Morgen.

 

3de Dagen  som var d: 2 October, blev Retten atter sadt paa Tingstædet Bechervigen,

 

og da først foretaget dend fra nestl: 24 Julj udsadte Aastædes Sag, imellem bøygde Lænsmanden Knud Larsen Rydland og gaarden Aarbøes opsiddere  en omtvisted fiske Hyld og Elv betreffende

  Citanten  som mødte, producerede en {ha} af hannem forfatted Continuations Stefning af 30 Aug: 1755, som blev oplæst.

  Hr: Smith og Hr: Vendelboe mødte icke, Mens Niels og Lars Aarbøe indfant sig og mødte for Retten, da Citanten paastoed Domb.

Afsagt

Som det er beviist og befunden   1te  at den omtvistede Fiske Hyll har fra gamle tiider af været en Perpetueret Pertinentie til og under ald gaarden Rydland  saaledes at   2de  Rydlands 2de Opsiidere derudj hver sit aar har haft uancket Deris Øret Fiskerie ved Mæhr og Mæhr Stang,   og for det 3die  at Aarbøes Opsiidere udj den grunde Qvisel  som findes at gaae fra Rydlands Hyllens Nordre Ende  ickckun hvert andet Aar har haft Mæhr, dog uden Mehr Stang,   samt for det 4de,  at Aarbøes beboere kort [tiid]? siiden haver paadraget sig denne Process ved at giøre bemelte \Nordre/ Qvitsel  i mod Rett, Dybere end gammelt været haver,  Saa Kiendes for Rett, ej allene at bem:te Fiske Hyld hereftter som tilforn bør tilhøre gaarden Rydland  hvis 2de Opsiidere paa dens Søndre Siide hver sit Aar skal have Deris fiskerie ved Mæhr og Mæhr Stang, Mens end og at Aarbøes beboere udj forbem:te Nordre Qvitsel hvert andet Aar bør Nyde Deris fiskerie med Mæhr  men ingen Mæhr Stang, dog skal eller maae sidstbemelte Aarbøes opsiidere heller!! (eller) eftterckommere icke  enten ved gravning heller gamle Steeners bort tagelse  giøre Ditto Qvittsel dybere end gammelt været haver.   Angaaende Processens omckostninger, da  siiden Sorenskriveren ej med Laug Retted derom blev Enige, eftter at nest forbem:te var tilført, blev af dend ganske Rett, Kiendt at Niels og Lars Aarbøe, som ved Deris Nye paafund, har paadraget sig denne Process, bør erstatte denne Processes omkostninger med 120 Rdlr:   alt at udreedes 15 dage eftter denne Doms Lovlige forckyndelse under viidere Lovlig adferd eftter Loven.

 

Mons:r Mejer begierede for Retten at de 3de Sager hand til dette ting eftter udsettelse haver, angaaende Kiercke tiende imod Tørres, Anders og Christopher Sandtorv, maatte til næste ting udsettes

 

1755: 286

 

Paa det hand da kand producere beviiser, som nu ej er ved haanden.

  Bøygde Procurator Holch vedtog for de indstefnte Lovl: varsel, var og med den begierte anstand fornøyet, \vil/ i ligemaade neste ting uden viidere varsel tage til Gienmehle.

Eragted!

forbemelte 3 Sager vorder til næste ting udsadt.

 

Fleere Sager var ej eftter paaraab, hvorfore dette Sageting blev ophævet

 

 

Anno 1755  d: 2 October  blev Retten, eftter en \i Amsterdam/ i Holland hiemme hørende Skipper ved navn {Carel Povel Samiel} Povel Carels, hvis førende Skib  Sanct Petter kaldet, {og er hiemme} og samme stæds tilhørrer, og var befragted at skulde gaae fra bemelte Amsterdam og til Riga i Øster Søen, og der ifra til Cadix, hans tilkomne mundtlige Reqvisition, om, at faae oplyst og forklaret den uLyckckelige tildragelighed, som hannem Natten til Michels dag, som er d: 29 September, er hændet, i det at hand her med bem:te sit Skib haver Stødt og foruLyckcket  og samme ganske forliset, paa en Holme  Fuuren Kaldet, beliggende fra alle Land, en ½ fierding udj Søen  ved hvilken uLyckcke, hand og tillige haver Misted 6 af sine Skibs Folck, \og/ hand self med Øvrige Folck med største Livs fare bierget, (Retten) betient paa Gastgieber Stædet Qvalvogen udj Møgsters Sogn, Sunds Præstegield og Waags Skibrede i Bergens Stædet!! (i steden for Bergen?), med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes mænd  Nefnl:  Lars Monsen Aarbøe, Endre Knudsen Tvedt, Jacob Christophersen Drivenes, Ole Nielsen Kalvenesset, Ole Christophersen Drønnen, Rasmus Nielsen ibm:  Niels Nielsen ibm:, og Rasmus Knudsen Sandtorf.   Overværende og Kongl: Maj:ts Foged  Welædle Hr: Andreas Juel,

  Skipper Povel Carels fremkom for Retten, og giorde denne forklaring, at hand med bemelte sit Skib  Sancte Peder Kaldet  er udgaaet fra Amsterdam d: 10 Aug:  og dereftter ligget udj Flj(?) til d: 15 Septembr: nest eftter, hvorfra hand da den tiid udgick.  2de Dage dereftter hafde saavit god og føyelig vind, derpaa fick en Storm af Øst Syd Osten Vind, som bragte ham under Hollansche Custe 15 Miile fra Valen.  Saa blev veiret bedre og vinden Syd ost  hvormed de i bide vind søgte Landet herover i Norge, {derpaa} og var kommen Norden for Næsset ved Jeddern,  derpaa paakom dem en Storm af Østen, som bragte dem over Sanden  eller Doggers banck,  saa bedagede Veiret sig, og de fick en Syd Syd Ost maadelig vind, gick saa bidevind {N} op.  Og neste dag dereftter fick saa en Storm af Syd ost  saa sterck  saa at de maatte tage alle Revene ind i deris Mehrs Seigle,  samme dags efttermiddag blev veiret nock Sterckere  saa de maatte indtage Deris Stoere Mehrs Seigl  og befandt at Deris Slott Holt i Sahlingen  tillige med Sahlingen i sig self var i Synder, og blev Hengendes i Vuullingen eller Sorringen  saa de var Nødsagede at nedtage Deris Stoere Stang for at bierge Deris Mæhrs Seigl  og samme igien at forferdige, med hvilcket arbeide de var udj begreb udj 2de Dage, hvoreftter de og fick en anden Stang igien   og Deris Mæhrs Seigl i Stand;  Dereftter gick de over stag og lagde øster over  og vinden var Nord ost.  2de dage dereftter

 

1755: 286b

 

Vinden blev synden med Stille.  gick saa over stae Øst over igien til Landet, hvorpaa Vinden skrallede igien til Syd ost, som stoed al til Valen,  saa begyndte Vinden af samme Syd ost at blive ald sterckere og Sterckere, men om Natten en ald sterckere Storm, og Klocken 2 samme Natt maatte vende om forde!! Viind  for at legge til Søes.  neste Morgen dereftter passerede de forbie  Klocken 8te  en Hollansk Fløyte, som laae for en Revet eller Stricklet Mesan, Og var veiret samme  dog saaledes Sterck som melt, {indtil} \da/ Kl: 4 en sterck Reign falt  som vedvarede til Klocken over 5, da veiret bedrede sig noget  da de \da/ gick over stae igien til lands bide vind op {O. t. S.O. O.} O. t. S. O. S. O.  og veret var godt  og hand hafde alle sine Seigl til.  med samme Veir og alle Seigl Seiglede de til næste dags Middag, da de fick Land at see med et tyckt  og taaget Veir, formedelst hvilcket de samme ej kunde Kiende, men tenckte at det var Holm i Jylland eftter deris gis og Stickning, hvorpaa de holdt af og seiglede langs Landet for at see om de deraf kunde faae nogen Kiendelse,  om Aftenen \Kl: 6/ {dereftter}, da \de/ icke af Landet kunde blive Kiendelig, holdt de fra Landet \af/ igien  og seiglede \saa/ V(?) N: t. W. til Klocken 8  og Stillede saa deris Kuurs O: t. N. i tancke at naae Schagen, derpaa klocken 11 mod 12 fick de Land at see, og igien holdt af faardeviin!! og lagde Vest Bart(?) over bide vind, og hafde endnu Landet i Lee af sig en ¼ eller ½ Miil  i tancke at seigle Landet for over,  da hand i Lee af sig hafde braad og bran  og vinden Sterck af S:W: t. S:  Men kunde da icke bare noget Land  \og/ gick {de} \saa/ uLyckckelig paa dend forommelte Klippe heller Holme, hvor Skibet paa en gang ganske slog sig i Styckcker.  Da Skibet nu saaledes Stødte og foruLyckede, sprang \hand  Neml:/ Skipper med {en} \nogle/ af Folkene op i Stoer Masten, for at Redde sig, men kun allene hand med en af Folckene Reddede sig, ved at Hoppe der fra paa Klippen, og de {andre} \6 Mand/ foruLyckckedes,  derimod blev paa Vraget fiire Mand, siddende, som løse\..../ sig  eftter at det hafde Stødt i Styckcker og Morgen dereftter drev til Land  da de blev biergede;  hand, neml: Skipper  blev med den ene Mand Siddende paa bem:te Klippe hvor de Stødte  indtil tidste!! dags aften, {da de blev} Kl: 4 mod 5  da de af 7 Mand saaledes bleve biergede  \neml:/  at de formedelst det haarde Veir, da ingen med nogen baad kunde legge til Klippen, maatte binde et Toug om deris Liv  som til dennem fra baaden blev kasted  og der med Kaste sig i Søen for at blive indhalet og treckcket til baaden,  Skipper beklagede sig ellers at ved dend ulyckelige hændelse, saa i blant alt det andet, de haver mist og forloret, hvoraf saa got som inted er blevet bierget, haver de ogsaa misted deris Journaler  og er denne forcklaring, som hand nu, om sin Reise og Cours haver giort  dend bæste, som hand sig nu eftter sine slette Omstændigheder baade paa sind og Legeme, da hand i henseende til Legemet baade meget haver lidt  og i henseende til Sindet, sig endnu icke haver kundet kommet [sig]? igien af den frygt og alteration, som hand forfaren at miste Livet  har været udj, har kundet erindre.

  Derpaa blev af Velbem:te Skipper Povl Carls!! (Carels) for Retten fremstillet de biergede

 

1755: 287

 

Skibs Folck  Neml:  Styrmanden Carl Puls Samiel, item Matroserne Carls Svalcher, Sølvester Stiil, Adolph Jansen, af hvilcke dend førstes brøst er merckeligen blevet beskadiget, og dend sidstes Ene Foed er paaslaget Eet Stort Hul,  for hvilcke Edens forklaring af Lov bogen blev oplæst, da de med opragte Fingre eftter Lovens Maade, og det her i Landet værende brug, \beckrefttede/ ved Eed, at de om for bemelte {vilde} uLyckckelige tildragelighed, vilde saa og om den forhen tagne Cours og Seigling aflegge deris Sandferdige vidnes byrd, og eftter at for Eenhver af dennem i sær, var bleven oplæst og forcklaret dend af Skipper Poul Carls foran tilførdte forcklaring, saa under den af dem aflagdte Eed, vandt og sagde de:  At det sig i ald Guds Sandhed, i et og alt sig forholder som af hannem forcklaret er, Ligesom og {des} \de/ viidere Sagde:  At hvercken Skipper, heller de, ved den uLyckckelige hendelse, det Ringeste kunde bierge, Uden de ringeste Klæder som de hafde paa sig, af hvilcke de og, nogle maatte kaste af sig  for des lettere at Redde Livet, og hvorfore de nu {her i} haver ej andet \her/ i Landet end de Ringe Klæder, de skiuler sit Legemme med.

  Der eftter anmeldte Velbemelte Skipper, at [af]? det Stranddede og Sønderslagne Skibs Wrag ligger en deel i Stolme vaagen  og Endeel uden for Stolmevaagen, saa ligger og paa Land ved Stolmevaagen Endeel Skibs Seigle og Tougvercker, af det Øvrige biergede, for saavidt allereede oppedaget er, ligger Endeel paa Hæverøen og Endeel paa Kalsøen  samt En Deel paa Salthellen, jae  her udj Qvalvogens Eene Nøst er og af det biergede ind bragt Endeel Fustagier af Wiiner og Fransk brendeviin.

  Fordie det ej var viidere paa tilspørgende for Nærværende tiid ved for indførte Examinations Forretning at erindre; Saa beroer med den forlangte opteignelse og Taxations Forretning over det biergede gods, hvilcket sidste som melt paa adskildte og langt fra hin anden liggende Stæder er beroende, til i Morgen, da med samme Forretning skal blive giort anfang og fortfaret, {ved} og hvortil ej viidere behøves end Stædets bøygde Lænsmand Knud Rydland og 2de Eedsorne bonde Mænd, som vidner,  Mens til at {optei} Taxere det fundne Skibs vrag af Seigl og Touver med viidere, fandt Retten fornøden at udnefne de 2de Gastgiebere  Mons:r Niels Gorm og Mons:r Nathanael Mathiesen, hvilcke, paa deslige ting haver god forstand, eftterdie de tilforn haver været Søefarende Mænd,  Ligesom og forinden Forretningens Slutning skal blive Observeret, de beckostninger, derpaa heftter;  saa og hvis biergerne udj Biergerløn billig bør nyde, i fald Skipperen ej derom med dennem  /: hvilcket mand vil haabe bliver aftalt og forEnet :/

 

Forinden forbemelte Sageting blev slutted, blev \af/ Fogden begieret at eftterskrefne Tingsvidner, inden Retten maatte vorde Examineret  \saasom/  1te  Det Ordinaire Tings vidne, som er bestaaende af 10 Poster  \som sædvanlig/   hvorpaa samtlig Almues giensvar faldt saaledes, at ej noget udj dette Skibrede er faldet af dett, som Tings vidnets 10 Poster indeholder.   2det  Odels Mandtallet over det godtz som af Self Eierne bruges udj dette Skibrede for dette Aar 1755, hvorudj de ej hafde noget til Rettelse at angive, Men at samme som anført

 

1755: 287b

 

befindes Rigtig.   3de  Det Benificerede Mandthal i Sundhordlæhns Fogderie, hvortil Almuen svarede:  at samme befindes Rigtig som det anført er.   og 4de  Paa Fogdens tilspørgende Svarede Almuen Enstemmig:  at alle og Enhver der har Skydset Fogden og Sorenskriveren til og fra de Ordinaire tinge dette aar  Rigtig har nødt deris betalling med 4 s: per Miil.

 

Dernest blev Restancen  stoer 88 Rixdlr: 5 Mrk: 11 s:  udj dette Skibrede, for Retten oplæst, og der eftter af alle uimodsagt.

 

I anleedning af den paa Fol: 187!! (287) foran tilførte Taxations Forretning  blev med samme  eftter at den fra de beordrede Taxations Mænd var indkommet, Continueret som følger

  Anno 1755  dend 3de October  vare vii under Teignede Nathanael Mathisen og Niels Larsen Gorm som beordrede Taxations og vurderings Mænd, eftter Vælædle Hr: Foged Andreas Juels Ordre  tillige med Lænsmanden Knud Rødland og de 2de Laugretes Mænd Lars Mognsen Aarbøe og Endre Knudsen Tvete  igien tilstæde for at efttersee og vurdere hvad som var bierget af Skipper Puel!! (Povel) Carl fra Amsterdam for u-Lykede Skib, men da vejerliget var Saa ondt med Storm og Viind  kunde icke noget Forrettes,

  d: 4de dito var vejret igien med Storm og Sterck Regn  hvor for Ej Heller kunde noget foretages med Forretningen

  Den 6 October vare vii igien alle tilstæde  og forfandt vii da [som]? følger  Nemlig;  i Qvalvogen  1 oxe hoved med 1 Slump Røed viin  holder 4 ½ ancker  som skipperen paastoed at viile!! (ville) have for sig og Sine Folck til Provission    1 øxe!! (oxe) Hoved med 1 Slump Fransk \brende/viin  holder 3 ancker  som Skipperen ligeleedis paaStoed at Maatte have til sig og sine Folck til Provintsion    1 oxe Hoved med viin  Fransk viin  holder 4 anckere á 2 ½ Rdr:  er 10 Rdr:    1 øxe hoved med Fransk Brende viin  Holder 5 ancker á 3 ½ Rdr:  er 15!! (17 ½) Rdr:    1 oxe Hoved med 1 Slump Røed viin  holder 3 ancker á 3 Rdr:  er 9 Rdr:    1 oxe Hoved med Røed viin  holder 5 ½ ancker á 3 Rdr:  er 17!! (16) Rdr: 3 Mrk:    1 oxe hoved med Røed viin  holder 5 ½ ancker á 3 Rdr:  er 17!! (16) Rdr: 3 Mrk:    1 øxe Hoved med 1 Slump Søed viin  omtrent 3 ancker á 2 Rdr: 3 Mrk:  er 7 Rdr: 3 Mrk:

  Mons:r Jan Henrichsen Fasmer  som nu var tilstæde paa Hans Fader Hr: Consuel Henrichsen!! (Henrich) Fasmers veigne  Loed tilføre at ofven anførte viine og Brende viin havde Hand Ordre Straxen at lade føre til Bergen  for der at lade samme Conserveres  som ellers inden 2 á 3 Dage ganske blev bedervede  imod at Sorenskriveren nøed sin Rett til Auctionen  som hand gav tilkiende at skulle holdes i Sandviigen ved Bergen   des uden Sagde at Hand Samme havde givet tilkiende til Fogden og Sorenskriveren for at faae Skibets Indventarium Ligeleedes henført til samme Stæd   her til blev Svaret at vii vare ikun beordret til at være Taxations og vurderings Mænd  hvor fore vii ikke kand give nogen tilladelse til hands forlangende  men hand fick at giøre derudj som hand Selv ville staae til ansvar for;

  Udj Stolme Waagen  paa adskillige Stæder beligende, som deels vare Bierget

 

1755: 288

 

Og til deels ikke   1 Støcke af Store Masten  48 Engelske Foed Lang  som var meget skam falet og af 4 Stocker (Støcker) Træer giort  er 2 Rdr:    1 Støcke af Focke Masten  38 Engelske Foed lang  som var meget Skam Fiilet  2 Rdr:    1 Mesans Master  46 Engelske Foed lang  som var meget Skam Filet  2 Rdr: 1 Mrk: 8 s:    1 Stoer stang  1 Rdr: 1 Mrk:    1 Mesans gaffel  3 Mrk:    1 Stoer Raae  1 Rdr: 3 Mrk:    1 Foke Raae  1 Rdr:    1 Foer Merse Raae  3 Mrk:    1 Nye stoer nye Pompe med Jern Reed skab  2 Rdr:    1 Roer i 2de Stkr:  med 5 afbrute(?) Hagger og 1 Roer Pind  2 Rdr: 3 Mrk:    1 Støcke af bunden  som endnu Laa paa Flaad  1 Rdr:    1 Støcke af stilcken med Finglinger  3 Rdr:   Aldt andet af Træe Fang af vrag som er meget i Støcker Slagen og ligger paa adskillige Stæder der ved Landet, kunde ikke Specificeres  men blev der for anslagen i alt for 8 Rdr:    1 gang Spiel med 2 Ringer af Jern og 1 Pik  3 Mrk:    1 Bock Spiel med med!! et Broed Spiel  samt et Støcke af Bogen  hvilket Ligger til Beje paa Ancker Tømmen  Som end nu er i Søen  2 Rdr:

  paa Lille Kals øen er belliggende nogen Støcker af Brute Knæer og Bielcker  samt nogle Plancke Støcker  vurderet i alt med hvad Jern Boldter og Spiger Som der udj er for 1 Rdr:

  paa Hæværøen er beliggende 1 Bilcke!! (Bielcke) og 4 Stkr: Plancker Samt 3 Bord  som alt var i Støcker Slagen  1 Mrk:

  Paa Salt Helle Holmen Liger nogle Støcker af Sønder Slagne Plancker  vurderet for 1 Mrk: 8 s:   Alt oven anført Træe vahre er Rusk!! (Russisk?) Furre

  Dend 7 October  om Morgenen  blev denne Forretning igien fore Taget  og blev da forefunden som følger   1 Stort Seigl af 20 Klit (Keit)  noget beskadiget  men kand dog giøres Brugelig  15 Rdr:    1 Store Mers Seigl  noget beskadiget  men dog noget Brugelig  12 Rdr:    1 For Mers Seigl af samme beskaffenhed  8 Rdr:    1 Focke  noget beskadiget og ubrugelig  4 Rdr:    1 Gaffels Besans Seigl  ganske helt  6 Rdr:    1 Kryds Seigl  ganske heelt  3 Rdr:   Alle for inførte Seigl er under Styrmandens egen forvaringen,    Een deel Staaende Touv verck  Saasom Store vanter  Focke vanter og besants vanter  Samt Store stang vanter og Kryds Stang vanter  item Furre!! (Forre?/Fremre?) Stangs vanter  Tillige med alle Skibs!! (Skibets) til hørende Stage  hvor af een deel er beskadiget  tillige med Jomfruerne i vanter og Stage  samt een deel Løbende Tøene!! (Tau?) verck  som til deels er i Støcker skaaren og deels i Sønder Slit ved vraget  tillige med Blockerne som der med følger  hvilcket alt er under Styremandens Forvaring    blev vurderet over alt for 30 Rdr:    18 Pytinger med Jomfruerne og bolter  15 Rdr:    6 Mers Pyttinger  2 Rdr:    Ennu anføres 3de Ancker  Saa som Pligt Ancker  Daglaj ancker og Tøeg ancker, tillige med det Daglaj ancker Toug og Tog Tøennet  Som end nu Liger i Søen  hvor fore det icke kunde nu Taxeres                            Summa 202 Rdr: 5 Mrk:

Qvalvogen d: 7 October Anno 1755.       N. Gorm        N. Mathisen

  Specefication paa hvad omckostninger som hvii!! (vii) haver at fordre  S: c:  haftt 2de Mænd at føre os fra Becherviigen til Qvalvogen  1 Mrk:   haftt 2 Mænd at føre os

 

1755: 288b

 

Til Bechervigen igien fra Qvalvogen  1 Mrk:   for voris umage ved denne Forretning  af Dagl: hver Mand udj 5 Dage  1 Rdr: 3 Mrk:  er 15 Rdr:  er i alt 15 Rdr: 2 Mrk:

Qvalvogen d: 7 October Anno 1755       N: Gorm      N: Mathisen

  Der eftter blev Biergerne frem kaldet  som forklarede hver for sig hvad Hand havde Bierget  og hvorleedes Hand ved vraget hafde arbeidet   1mo  Johannes Olsen Hæverøen arbejdede udj 5 Dage  á dagen 1 Mrk: 8 s:  er 1 Rdr: 1 Mrk: 8 s:    2de  Handes Dreng Ole arbeide udj 4 Dage  1 Rdr:    3de  Hands Pige var med at Boxer!! (Boxere) vraget ind om Mekælj-dag  1 Mrk:  der foruden forcklarede at have Bierget den eene skibs Pompe paa Hæverøen  som Hand blev tilsagt at føre til Qvahlvogen,    4de  Jachob Andersen Hæverøen arbeidede udj 4 Dage  og var med Mickæli Dag at Buxere vraget til Lands  1 Rdr: 1 Mrk:    5te  Hans Dreng Halvor {Larsen} Jacobsen  og det udj 4 Dage  1 Rdr:    6te  Handes Pige Margretha var med Michæli Dag at Buxere vraget ind  1 Mrk:    7de  Jacob Nielsen Haværøen arbeidet udj 4 Dage og Mickæli Dag  des foruden var med at Buxere vraget ind  samt hente de 2de Mænd i Land som Sad paa Furen  1 Rdr: 4 Mrk:    8de  Hands Dreng Lars var med Meckælj Dag at Boxere vraget ind  1 Mrk:    9de  Hands Pige Ligeleedis at Boxere vraget ind Mickeli Dag  1 Mrk:    10de  Ole Jacobsen Hæværøen arbeidede udj 4 dage  der foruden var med Meckælj Dag at Buxere vraget ind  samt at hente de 2de Mænd fra Furen  1 Rdr: 4 Mrk:    11te  Hands Dreng arbeidede udj 4 dage  er 1 Rdr:    12te  Christopher Hæværøen  Skolemester  arbeidede udj 4 dage  er 1 Rdr:    13de  Niels Andersen Hæværøen arbeidede udj 4 Dage  der foruden var med Mechælj Dag at Buxere varget!! (vraget) ind  1 Rdr: 1 Mrk:  Der foruden haver samme Mand Lidet skade paa sin Baad som de brugte til at hente Folckene i Land paa  som vil koste at lade Reparere igien i det Mindste 3 Mrk:    14de  Britha Larsdatter  som var med at Buxere vraget ind Mickels Dag  1 Mrk:    15de  Peder Olsen var og med for at hente Folckene fra Furen Mickælj Dag  3 Mrk:    16de  Niels Pedersen Stølle arbeidede udj 4 dage  den eene Dag var at Bierge Skipperen og Styres Manden fra Furen  1 Rdr: 3 Mrk:    17.  Ole Aarsland arbeidede udj 4 Dage  1 Rdr:    18de  Peder Støel arbeidede 1 Dag  Som var med at Bierge Skipperen, 3 Mrk:    19de  Lars Aarland arbeidede udj 4 ½ Dag  samme Mand var med at Bierge Skipperen og Styresmanden fra Furen  1 Rdr: 3 Mrk: 12 s:    20.  Ole Aarland arbejdede udj 4 ½ Dag  1 Rdr: 12 s:    21.  Jacob Stangeland arbeidede udj 4 ½ Dag  2 Rdr:  Nock Fordrede for nøst leje og for Hands Baad  1 Rdr: 12 s:    22de  Lars Stangeland arbeidede udj 4 ½ Dag  1 Rdr:    23de  Jacob Stangelands Dreng arbeidede udj 4 dage Halv løen  1 Rdr:    24.  Johannes Stangeland arbeidede udj 4 ½ Dag  1 Rdr: 12 s:    25de  Lars Nielsen Stangland arbeidede 5 ½ Dag  1 Rdr: 2 Mrk: 4 s:    26.  Niels Olsen

 

1755: 289

 

Stangeland arbeidet 1 Dag  1 Mrk: 8 s:    27de  Jacob Aarland arbeidet udj 5 Dage  1 Rdr: 1 Mrk: 8 s:    28de  Jørgen Olsen Støle arbeidet 4 ½ dag  1 Rdr: 12 s:    29.  Lars Olsen Aarland arbeidet udj 4 ½ Dag  1 Rdr: 12 s:    30.  Peder Christensen Waage arbei!! (arbeidet) udj 4 ½ Dag  1 Rdr: 12 s:    og hans Søen arbeidet udj 1 Dag  er 1 Mrk: 8 s:    31de  Lars Asbiørnsen Aarland arbeidet udj 4 ½ Dag  1 Rdr: 12 s:    32.  Simon Waage arbeidet udj 4 dage  1 Rdr:    33.  Lars Waage arbeidede udj 4 Dage  1 Rdr:    34.  Peder Svensen Waage arbeidede udj 4 Dage  og hvar!! (var) med at hente Styre Manden og den 1 Mand fra Furen  er 1 Rdr: 3 Mrk:    35.  Ole Olsen Waage arbeidede udj 4 Dage  1 Rdr:    36.  Johannes Waage arbeidet udj 3 dage  4 Mrk: 8 s:    37.  Mickel Stangeland arbeidet udj 5 Dage  1 Rdr: 1 Mrk: 8 s:    38.  Ole Nielsen Wahlhammer arbeidet udj 5 Dage  1 Rdr: 1 Mrk: 8 s:    39.  Rsr: Mari Olsdatter Wahlhammer er accorderet for 1 Mrk: 8 s:    40.  Jan Wahlhammer arbeidet udj 4 Dage  1 Rdr:  Denne Mand haver Bierget Skipperens Kiste paa Landet  som hand Resserverede sin Rett til for hands uLovlige omgang med bemelte Kiste  3 Mrk:    41.  Anders Larsen arbeidet i 2 Dage  3 Mrk:    42.  Bent Mjer!! (Mejer) fordrede for 7 Mand Dagløen  som arbeidede Mechalj Dag med at Bierge hvad de kunde af vraget  1 Rdr: 1 Mrk:    43.  Ole Salthellen arbeidet 1 ½ Dag  2 Mrk: 4 s:    44.  Hands Huustrue arbeidet 1 ½ Dag  2 Mrk: 4 s:    45.  Knud Brenevigen arbeidet 1 Dag  1 Mrk: 8 s:    46.  Hands Dreng arbeidet 1 dag  1 Mrk: 8 s:

  Saaleedes at være Rigtig angivet i Consul Fasmers Søens og Skipperens nærværelse  som Ej hafde viidere derimod at erindre  Testerer Knud Larsen Rydland   Lars Mogns!! (Mognsen) Aarbøe med paa holden Pen   Endre Knudsen Tveite med paa holden Pen

Qvahlvogen d: 7 Octobr: 1755

  Lænsmanden haver været ved Forretningen i 5 dage    Endre Knudsen Tveite været ved Forretningen i 5 dage    Lænsmanden i 5 dage  á Dagl: 3 Mrk:  er 2 Rdr: 3 Mrk:    Lars Monsen Aarbøe som Laugrettes Mand ved vurderingen  1 Rdr: 4 Mrk:    Endre Knudsen Tvete  1 Rdr: 4 Mrk:

  for denne Forretningen anføres følgende bekostninger  Saa som  Fogden  Velædle Hr: Andræs (Andreas) Juel  som af Sr: Povl Karls til denne Forretning at bivaane er formaaed  tilkommer udj befordring for 8 Røde!! (Roeds/Rors) Karle og 1 Styres Mand  hvilcket var det Mindste hvor ved hand sig i det indfaldne Haarde vær kunde hielpe og frem komme fra sit Hiem

 

1755: 289b

 

fra Halsnøe Closter og til Giæstgiæber stædet Qvahlevogen  som er 3 ½ Miel  per Mand 8 s: Miilen  er 2 Rdr: 3 Mrk: 12 s:   Ligeleedes tilbage igien  2 Rdr: 3 Mrk: 12 s:    og for een Dags bivaanelse ved denne Forretning  3 Rdr:    Nock tilkommer Fogden Juel for 2de Mænds betalling  der bragte Forretningen til Fogden til overleverelse fra de {2de} Beordrede Taxations Mænd  som udføris med 4 Mrk: per Mand   er [ialt] 9 Rdr: 3 Mrk: 8 s:    Sorenskriveren tilkommer i befordring til denne Forretning for 6 Roeds Karle Og een Styres Mand fra mit Hiem paa Miellie gaard i Schonevigen  og til forbemelte Giæst giæberi Qvalvogen  som er 5 Miile  per Mand 8 s: Miielen  er 2 Rdr: 5 Mrk: 8 s:  Lige Saa tilbage derfra igien og til mit Hiem  2 Rdr: 5 Mrk: 8 s:    for 1 Dags holte Forretning  3 Rdr:    1 Arck Stemplet Papir til denne Forretning  1 Mrk: 8 s:    for denne Forretning at give beskreven  1 ort pr: arcket  er 2 Rdr:    og endelig Forretnings forseigling  1 Mrk: 4 s:

 

 

 

Året 1755 inneheld saker t.o.m. 3-7. oktober. Resten er å finna i tb. 37.