Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
(1755: 232)
Anno 1755 d: 23de Aprilj blev Retten til følgende Siuns og Besigtelses Forretnings foretagelse og fuldførelse Sadt paa Halsnøe Closters Hoved Gaard liggende paa Halsnøen udi Fieldbergs Præstegield Schaanevigs Skibredde og det udi Anledning af Fogden Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad
1755: 232b
Andreas Heibergs Skrefttl: Reqvisition under 24de febr: 1755 og der paa teignede Hans Excellence Høy Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Von Cicignons Naadige Bevilling af 25de dito, Og betient med eftterskr: af Sorenskriveren følgel: høybem:te Bevilling Opnefnte 6 Eedsorne Laug Rettes Mænd Neml: af Skaanevigs Skibrede Christopher Pedersen Gielmervig, Ole Simensen Handeland, Ole Tielflaat og Christen Sunde, Samt af Fieldbergs Præstegield Peder Kiellesvig og Jacob Sæbøe, alt eftter udsettelse fra den Rette Tægte Dag Nestl: 14de i denne Maaned da denne Forretning ej formedelst Stormvinde som hindrede Itzige Foged Welædle Andreas Juel fra at kunde Sistere Sig paa dette Stæd, kunde foretages uagted Rettens Middel samme tiid fordie De boer ej langt herfra og derfor af det haarde Veir da var ikke blev Formeent at Comparere, her hafde indfundet Sig. den allegerede Reqvisition og Resolution blev Saa først for Retten oplæst.
Hr: Kammer Raad Heiberg lod dereftter tilføre at da Hand har været foraarsaget til det i Reqvisitionen anførte at Bevisliggiøre at indkalde Endeel Vidner ved et Skrefttl: Stefnemaal af 12te passato som blev i Rettelagt og oplæst. Saa begierede Comparenten Heiberg at De indstefnte Vidner som nu møder maatte Eedfæstes at giøre Deres Sandfærdige Forklaring ved Forretningen og at Svare til De Qvæstioner som Dennem af Retten kand blive foresadt eftter begge Parters forlangende. ydermere i Rettelagde Hr: Kamer Raad Heiberg een af Hr: Sorenskr: Randulf med sine Laug Rettes mænd d: 13de Martj 1733 holdte Besigtelse Forretning ofver Halsnøe Closters Hoved Gaards Huuser da Hand neml: Fogden Heiberg Gaarden skulle tiltræde hvilken Forretning Comparenten Sagde at være gandske ueftterretlig og passioneret, Endeel i henseende til at derudi er anførdt at Comparenten var nerværende ved Forretningen da Hand dog icke kunde Arrivere til Stædet formedelst Storm og uveir førend den anden Dag da Sorenskrifveren næsten hafde Slutted Forretningen hvilket Hand med de da værende Laug Rettes Mænd som end nu lever, kand Bevisliggiøre, for det 2det eftterdi der ikke er nogen Regulairité i Forretningen men Sprunget fra et Huus til et andet og for det 3die eftterdi Forretningen udtrykkel: udviiser at Sorenskr: Randulff som forige Foged Ohnsorgs Cautionist har været meget passioneret, hvilket i Særdeleshed kand fornem/m/es i Forretningen pag: 3 hvor Hand anfører at Een Huuse Waanings Bord Tag var gandske forraadnet og dog ikke anført mere end ½ Tølt Bord til forbedring og paa sam/m/e pag: anfører Hand ikkun 2de Mænds Arbeids Løn i 3de Dage at Bordtæcke og TagTække begge de 2de Stoere Huuse Waaninger med meget mere som ville blive for vitløfttig at opreigne; bem:te Forretning bliver da ved denne Forretning til eftterretlighed i fornødne tilfelde. Hr: Kammer Raad Heiberg Sagde ydermere at omendskiønt Hand da den i Rettelagde Forretning var passeret, hafde haftt allerstørste føye sam/m/e ved indstefning for Laugmanden at paa-anke og faae underkiendt Saa dog siden Comparenten forud Saag at der indtet var at faae hos Hands Antecessor Fogden Adam Levin Ohnsorg enten for Huusernes stoere brøstfeldighed eller Saadan/n/e giørende Omkostninger eftterdie Hand Neml:
1755: 233
Ohnsorg blev skyldig een Anseelig Summa til Deres Maj:ts Cassa for haftte Oppebørsler som til dels af Cautionisterne maatte betales og hvoraf endnu Rester til Deres Maj:ts Cassa omtrent 1300 rdr:, Saa var Hand nødtvungen at lade det derved beroe og loed allene til Slutningen af Forretningen anføre at Hand maatte lade Besigtelse Forretningen ankom/m/e paa Sorenskr: og Mendenes Ansvar.
Fogden Welædle Andreas Juel som til denne af Høy Øfrighed Bevilgede Forretning var tilstæde, maatte declarere 1te at uagted at Hannem ikke om det i Rettekomne Stefnemaal til nogen Vidners førning ved denne Forretning har været bekiendt, Saa dog alligevel vedtog Hand sam/m/e, men med sin Reservation af Contra Qvæstioner og Exceptioner i fornøden tilfælde, og dernest hvad angaar den i Rettekomne Forretning der forhen her paa gaarden er passeret i Aaret 1733 der betitles med passioneret og ueftterretlig med videre, Saa maatte Hand Sige at dette herved lidet vedkom, Thi den eeniste Wei, naar imod den noget hafdes at Sige, var ved Ober Rett at faae forandret og der for altsaa nu maae passere for usvæcket og til denne Forretning blive een grund Regul!! (grundRegul), Hannem er det allene om at giøre at gaard og Waaninger nu nøyagtig bliver Besigtigede og Deres tilstand fuldkomen beskreven, Samt derved Taxeret hvad Deres Reparation vil komme til at staae Reserverende Sig og i øfrigt ved denne Forretning at paastaae {og} See Taxeret {den gandske} alle de paa gaarden befindende Huuse i den Stand same nu befindes udi, Saa og Skiønnet hvorvit same til nogen bestandighed kand Repareres eller ikke.
Hr: Kammer Raad Heiberg lod tilføre at det vil ankomme paa Sorenskrifveren hvorvidt Hr: Fogden Juels Siste proposition kand med forsvar følges eller frafaldes.
Parterne begierede at med Forretningen maatte {giøres} fortfares og bad Hr: Kamer Raad Heieberg iligemaade at Vidnerne maatte eftterspørges og Eedtages.
De udi Stefningen anførte Vidner mødte alle for Retten og aflagde Eed derpaa at De ved denne besigtelses Forretningen vil vidne og udviise hvad Dennem er bekiendt og De til oplysning veed at oplyse.
Dereftter begierede Hr: Kamer Raad Heiberg at Forretningen maatte begyndes og Continueres i den orden som Reqvisitionen giver Anledning til, Saaledes at hvad Comparenten hafver anvent paa hvert af gaardens Huuse i bekostning maatte efttersees anføres og Taxeres, desligeste at den endnu derpaa befindende Brøstfeldighed iligemaade vorder eftterseet og Sadt for een billig Taxt paa.
Dernest blev med Besigtelsen giort anfang da Clostergaardens Huuser fantes i følgende tilstand.
Den Stoere Huse Waaning som eftter den producerede Besigtelses Forretning er anført for at Staae paa den Søndre og Nordre Side, som Retten befant at staae eftter længden i Ost og Væst Mens i Bredden i Sør og Nord, bestaaende af een Stoer Stue med 2de af Panelede Kammere, een Daglig Stue med 2de Smaae af Panelede Kamere, et Kiøcken med 2de Smaae af Panelede Spis Kamere, een Vadsker Sval uden for Kiøckenet og een Gang fra bem:te Waaning ud til Borge gaarden, Samt under Stoer stuen Een Muret Kielder med afdeeling, Paa denne Huuse vaaning er af Hr: Kammer raad Heiberg anvendt følgende beckostninger Nemlig eftter de 2de Vidner Jens Alne og Aslack Førdes forklaring paa Stoer Stuen dette eftterskrevne: 1te af panelet omtrent 3de aar eftter Kammer raadens anckomst her til Stædet 2de Seng Kammere med Fyllings dørre og trøck Laase, derpaa beckosted eftter Laugrættes skiøn. 3 tylter Kiøbmands Bord 6 al: lang à 3 Mrk: 8 s:, er 1 rd: 4 Mrk: 8 s:, 2de Fyllings Dørre à 4 Mrk: 8 s: er 1 rd: 3 Mrk: 3 Trøcklaase à 4 Mrk: er 2 rdr: 0 Mrk: Arbeids Løn for Panelingen og Dørgerigter item Jern hengler!! (hengsler)
1755: 233b
Til Dørene 1 rdr: 4 Mrk: Malet Stuen \og Kamerne …./ med RødsLiim Farve 1 rdr: 3 Mrk:, I stoer Stuen \og Kamerne/ fandt Rætten i Nydt blye indlagt 7 Vinduer à 2 Mrk: er 2 rd: 2 Mrk: Er saa de paa denne Stoer Stue af Hr: Kammer raad Heiberg anvent beckostninger i alt 10 rd: 4 Mrk: 8 s: Fogden Hr: Juel eftter at den af Hr: Kammerraad Heiberg udi denne Stue anvendte beckostning saaledes er vorden Taxeret som den tiid da sam/m/e kand være forferdiget, Saa bad hand nu at Rætten ville tage den gandske Stue udi øyesiun dens Loftt, Vegger, Vinduer og foran anførdte Paneling, Dører og Videre, samme nøyagtig beskrive udi hvad tilstand for nærværende tiid befindes, hvad Reparation derpaa udfordres, Saaledes som samme kand agtes at være vedvarig, og samme Reparation Saaledes at Taxere, som de Selve derfor vil være ansvarlig. Udi Daglig Stuen fandtes ved Hr: Kammer raad Heibergs anckomst her til Stædet eftter forbemelte 2de Vidners saa og Vidnet Peder Bioes forcklaring 8te Enckelte smaae \dobbelte/ Vinduer i 2de Fag, i stæden for de 2de Fag større og bedre Vinduer indfatted udi blye Hr: Kammerraad Heiberg formedelst de forige vare uduelige, derudi af nye har beckosted, {de forige 8te Enckelte,} desligeste sagde ben:te Vidner at i daglig Stuen har Hr: Kammerraaden ladet beckoste 2de Fyldings dørre med inde Laaser og nøgler for hands tiid \derudi/ af panelene 2de Kammere, item under Bielckerne eller Loftted ladet legge nye Himling, saa og lagt nyt gulv oven paa det forige gamle som var utedt og aabent, og endelig ladet med \brun/ RødsVand eller Liim Farve Male ernevnte Stue, hvilcke forskrevne Daglig Stuens beskostninger af Laugrætted Saaledes blev Taxeret. Nemlig de 2de Fag eller 8te nye Vinduer med Vindues Poster og Karmer {for} samt Rammer og beslag og Arbeids Løn à 1 rd: er 8 rdr: De 2de Fyllings Dørre med sine Laaser, hengler!! og Dørgerigter for 2 rdr: Hr: Kammerraad Heiberg sagde at disse 2de Døre har kosted Ham 3 rdr:, Himlingen eller apanelingen under Bielckerne bestaaende af 3 tylter og 8te Kiøbmands Bord à tylten 3 Mrk: er 1 rd: 5 Mrk:, samme at Pløye og Høvle à tylt 1 Mrk: 8 s:, er 5 Mrk: 8 s:, Spiger til samme kosted 2 Mrk: 4 s: \i alt 3 rd: 12 s:/ Gulvet bestaaende af ligesaa mange Bord og Spiger og ligedan Arbeids Løn Taxeret ligesaa for 3 rd: 12 s: Malingen i alt for 1 rdr: Daglig Stuens beckostning er da 17 rd: 1 Mrk: 8 s: Eftter Næst forbemelte 3de Vidners forcklaring har Hr: Kammerraad Heiberg omtrent 5 aar siden ladet nedlegge ovenpaa det gl: gulv i Kiøckenet som var aabent og brøstfeldig et nydt Gulv, de sagde ellers at den Skaarsteen som tilforn stoed i Kiøckenet treckede saa slet at naar derpaa lagdes Ild falt Røgen i Kiøckenet og andre omkringværende værelser, hvorfor Hr: Kammer raaden omtrent 6 aar siden maatte lade sam/m/e til Mantelen nedrive og igien paa een bedre maade opmure hvilcket alt eftter Laug rættes skiøn har kosted Nemlig, Gulvet hvorunder findes 3 ½ tylt Kiøbmands Bord med Spiger, Arbeids Løn og Kosthold kosted 2 rd: 4 Mrk: 6 s: Skaarsteenen at opsette i alt 10 rdr: 1 Mrk: 8 s:, Thj bliver de paa Kiøkenet anvente Meliorationer ialt 12 rd: 5 Mrk: 14 s: Hr: Kammerraad Heiberg sagde at hand vel har beckosted i Kiøckenet Tin recker og Tinhylder ligesaa et Vindue mens saadant vil hand inted reigne. I det bæste Spis Kammer i Kiøckenet sagde Hr: Kammer raaden som og Saaes for øyne \at have beckostet/ nye Vindues Karmer, nye Retter bencker og Tin hyller og Reoller, hvormed hand {hand} icke ville opholde Rætten eller derover forlange nogen Taxt. Angaaende Taget paa denne Huusevaaning da forklarede de 3de Vidner Anders Toftte, Siur Bioe og Ole Dommesnæs at Hr: Kammer raad Heiberg omtrent et aar eftter hands anckomst til dette Fogderie, var nød til at legge nye Teigl Stene, Sue Tag og legter der paa samt Sperrer og Vandrender med videre behøvende Bindings værck under Taget, eftterdi det ved hands anckomst derpaa befindende
1755: 234
Næver og Jord Tag var af ælde og Forraadnelse saa total Ruineret at det ej kunde Repareres, End videre forcklarede vidnerne at da det gl: Tag blev afreven var de saa kaldede Stavlejer hvorpaa Sperrerne ligger saaledes forskiøt at de ville falde ud, hvorfor hand maatte med Skrue arbeide Tvinge dem tilbage og fæste dem mod (med?) bielcker og Jern Bolter, hvilcken Tagets Reparation Laugrætted ansaag at have kosted som følger. 33 Tylter Bord à 2 Mrk: 4 s: er 12 rd: 2 Mrk: 4 s:, 2 ½ Tylt Sperrer à 2 rd: er 5 rdr:, det andet smaae Træværck under Sperrerne derudi indbereignet. For at med Skruver at tilbage drive de udskudte Stavlejer og samme med Bielcker og 6 Jern Bolter at belegge 4 rdr: 3 Mrk: Til Panner paa Vaanehuuset med tilbyggede vasker Sval er medgaaet eftter udreigning 3650 stkr: som Considereres à Tusinde med Føring 8 ½ rdr:, til 31 rdr: Under Ern:te Panne Steen findes lagt 12 tylter eller 360 smalt Hundrede Lægter à Hundred 1 rd: er 3 rdr:, 1080 Spiger til Lægterne for 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: Arbeids Lønen for med Sperrerne underbindingen Sue taget og Panderne at paalegge, tilstod de 3de Vidner Anders Toftte Peder Bioe og Siur Dommesnæs at have af Hr: Kammerraad Heiberg den tiid de det som melt paalagde, nødt til sammen paa deres egen Kost 9 rdr: Tagets beckostning er saa tilsammen 67 rd: 12 s: Bord klædningen eller Bord tæckningens beckostning med Bord og oplængers anskaffelse med videre inbereignet arbeidsløn for {da} i alt med taget 19 rd: 1 Mrk: Hr: Kammerraad Heiberg sagde at omendskiønt hand ogsaa har beckosted Malning af brunrød og Tran paa Bord klædningen om det heele Huus saa og beslag med hengsler og Kroger paa alle Lugerne eller Vindues Skudderne saa dog siden Malningen i særdeleshed paa den Søndre Siide nu er meget forandret og der og var nogle hengsler og Kroger i de gamle Vindues Skudder da hand kom til gaarden, Saa ville hand ej derover giøre nogen bereigning. Næst forbemelte 3de vidner forcklarede at den af Hr: Kammerraad Heiberg omckring forbemelte Vaaning beckostede bordklædning var gandske fornøden, og blev giort, eendeel der af omtrent et aars tiid eftter hands anckomst til Embedet, og Ræsten nogle faae aar dereftter, saasom den derpaa forhen staaende Bord klædning var ved Hr: Kammer raadens anckomst deels gandske Forraadnet og deels meget brøstfeldig.
Formedelst afttenens paackomme ophæves Rætten til i Morgen.
Dagen næst eftter som var den 24de Aprilj blev den begynte Siuns og Taxations Forretning atter foretaget med de gaars dagen indførdte Laug rættes mænd paa bemelte Halsnøe Closters hoved gaard og det i begge Parters overværelse.
Hr: Kammer raad Heiberg forestillede at Siuns Mændene i hastighed har forbiegaaet udi deres Taxation over de anvente beckostninger paa den forbem:te Store Huuse vaanings forbedring at Taxere de paa Huuset lagde Kiøler med sine Jern Anckere saa og Skaringe Spigere baade til Sue Taget og Bord taget, hvilcket hand begiærede endnu maatte skee. Laugrætted i anleedning af næst forindførdte efttersaag ovennevnte Kiøler Jern Anckere med sine Spigere samt de Spigere der findes udi Bord klædningen og Sue Taget, hvilcke de Taxerede saasom Anckerne i Tallet 24 med sine Spigere 2 rd: 200 Spigere i Bord klædningen og Sue Taget à 20 s: [pr: hundre] er 2 Mrk: 8 s:, og Kiølerne hvorudi er 2 tylter og 2 Bord à 3 Mrk: 1 rd: 8 s:, for samme at paalegge med Kosthold {foer} 3 Mrk: 4 s: i alt 4 rd: 4 s: Hr: Kammerraad Heiberg sagde ellers at hand paa dette Huuses forbedring og Reparation har anvent
1755: 234b
adskillige omckostninger som her ikke kand Specificeres og at hand allene har begiæret Taxeret hvad som strax falder i øyne og end nu staar ved Magt begiærede ellers at vidnerne maatte forcklare om det icke er dem bekient at dette Huus adskillige gange i Kammerraadens betienings tiid har taget stoer Skade af Storm og uveir i særdeleshed paa Tagets Pander og Kiøler og om icke same da strax af hannem igien er besørget Repareret; de foranførdte vidner svarede at det er dem gandske vel beckient ej allene at de paa Closter gaardens Huuse befindende Pander \Torve/ og andre Tager adskillige gange af Stercke Stormvinde er bleven bedervede og deels afrevne, men end og at Hr: Kammerraad Heiberg hver gang saadan skade er skeed saa straxens samme har ladet Reparere og i standsætte; Endelig og i anleedning af Reqvisitionen begiærede Hr: Kammerraad Heiberg at vidnerne maatte forcklare hvad forskiel der er paa denne Besigtede Huuse vaaning nu og da hand antog den, og det med et kort Svar hvad enten den nu er verre eller bedre Rs: at den er nu bedre end den var ved Kammerraad Heibergs anckomst, thj da var den saa slet at ingen brav Mand kunde eftter Deres skiøn boe derudi. Forestaaende paa denne Huuse vaaning anvente beckostninger saavidt nu kunde sees for øynene udgiør den Summa 131 rd: 1 Mrk: 14 s:
Een Stue ved forbemelte Huuse vaanings østre Siide Muur- eller Muncke-Stuen kaldet bestaaende af den Murede Stue med \et/ ved Siden af panelet Brendeveeds Kammer, og oven paa Loftted 2de nye afpanelede Kammere; om denne Stue giorde de forandførdte vidner den forcklaring at ved Hr: Kammerrad Heibergs anckomst til Fogderiet var det derpaa værende Torve Tag tilligemed Troe Taget, samt Sperrer Loftted Bielckerne og Gulvet \saa/ gandske forraadnet og uduelig at inted i samme Stue fandtes tienlig uden blot alleene Murene og Vinduerne, saa at alt hvis af Træe derudi findes har velbemelte Hr: Kammer raad af nye tilligemed Taget og desen Bolter etc: beckosted, og blev samme {af Vurde} beckostninger af forbemelte Besigtelse Mænd eftterseede og Taxeret som følger. Til Gulvet i forbemelte Mure Stue 6 Tylter Bord med arbeidsløn 3 Mrk: 8 s: pr: Tylt er 3 rd: 3 Mrk:, Himlingen eller Loftted i samme Stue dertil medgaaet 12 Tylter og 4 Bord à tylten indbereignet arbeidsløn 4 Mrk: er 8 rd: 1 Mrk: 6 s:, 8 Bielcker i Loftted med arbeide 2 rd: 8 s:, Een Trappe op paa Loftted ialt for 1 rd: Stav og Muurlejerne oven paa den Murede Væg bestaaende af 4 Lange og 4 korte Træer tilsammen 4 rd: 3de Knæer til størcke for Stavlejen paa den væstre siide, med 9 Jern Bolter udi anseet med arbeidet for 3 rd:, Til begge, eller 2de oven paa fornevnte Muur-Stue i brøsterne afpanelede Kammere er medgaaet 17 Tylter Bord som med dets hevling og Videre arbeide ansættes pr: Tylt 4 Mrk: er 11 rdr: 2 Mrk:; Til dito afpanelede Kammere medgaaet omtrent 800 Spiger à 20 s: er 1 rd: 4 Mrk:; De for for!! dito Kammere anskaffede 2de Fyldings dørre hver 4 Mrk: er 1 rd: 2 Mrk: 4 andre smaae døre for 4re i det østre Kam/m/er afdelede Skabe hver 1 Mrk: 8 s:, er 1 rdr: Laas og beslag paa den østre Kammer-døer 3 Mrk: Ligesaa for det væstre Kammer eller dets dør 5 Mrk: 2de Vinduer med Rammer og Poster i det Væstre Kammer for 2 rdr:, 2de ligeledes udi det østre Kammer med Poster Rammer og Videre for 1 rdr: 4 Mrk:, 2 smaae Vinduer i dito Væstre Kammer for 1 Mrk: 8 s:; Til Taget, følgende 1 ½ tylt Sperrer med arbeids løn ved samme at øxe og nedlegge 2 rd: 3 Mrk: Til Sue Taget er medgaaen 21 tylter og 4 Bord som ansees af Verdie indbereignet arbeidsløn à tylt 2 Mrk: 12 s: er 9 rd: 12 s: Underslag under Sperrerne og opstanderværck i begge Kammerne alt med arbeide 4 Mrk: 8 s:; Paa Taget nedlagt omtrent 1512 Panner af Verdie \med hiemførselen/ 12 rd: 5 Mrk: nock 144 lægter vurderet for 1 rd: 3 Mrk: Til Bord klædningen i denne Stues 2de brøster, samt til Lugerne med Kølerne eller de Bord hvor Panderne er hæfted udi, er i alt medgaaet 9 Tylter Bord som med arbeidsløn i alt er anseet pr: Tylt for 4 Mrk: 8 s: er 6 rd: 4 Mrk: 8 s: 4 Vand render ligesaa paa Taget à støcket med arbeids Løn 3 Mrk: er 2 rdr: Til Lægterne i Taget medgaaet omtrent
1755: 235
432 Spiger tilsammen for 5 Mrk: 8 s: End nu erindrede Hr: Kammerraad Heiberg at paa foranførdte Muur- eller Muncke-Stue var, hvilcket de 2de vidner Anders Toftt og Jens Alne bevidne saa at være i Sandhed, ved hands anckomst til Embedet det Sødøstre Hiørne af Muren Reent udfalden, hvilcket af Ham igien er bleven Repareret, og hvilcken Reparation nu af Mændene blev anseet at have kosted i alt 8 rdr: Bliver saa i alt hvad denne Muur og Muncke Stues af Hr: Kammer raad Heibergs giorde Reparation har kosted 87 rd: 2 Mrk: 10 s: Endnu erindrede Besigtelse Mændene at være forbiegaaet Arbeidsløne for Lægter og Panner paa denne Muur Stue at nedlegge hvilcke de Taxerede at have kosted 2 rdr: og Jern anckerne at befæste Kiølerne med 1 rdr: Saaledes in allis denne Muurstues gandske Reparation som nu for øyne forefaldt 90 rd: 2 Mrk: 10 s:
Dernæst blev Besigtelsen foretaget paa den øverste eller paa østre Siide Staaende Vaanhuus bygning med sin imellem sam/m/e Bygning og Muur Stuen værende Store Sval eller gang, bestaaende 1te af een Stue kaldet Sahlen, 2do Een Stue kaldet blaae- eller Am/m/e Stuen. 3tio et derved værende Kiøcken med et afpanelet Spiise Kammer 4to et Tømret Senge Kammer tvert over fra Døren paa Amme Stuen, og endelig den store gang udenfor hvor Hr: Kammer raaden skal have afpanelet med Bord og Stander værck et Kammer nu kaldet Viin-Kammeret. Vidnerne Jens Alne Anders Toftte Peder Bioe vidnede og forcklarede at da Kammer raad Heiberg kom til Embedet var taget paa denne Huuse vaaning og tilhørende udsval saa gandske brøstfeldig og Forraadnet at den icke stoed til nogen Reparation uden Taget Reent at aftages og øfrige at oplegges, hvilket og skeede et aar eftter hands anckomst her til Stædet, den i saa maader af Hr: Kammer raaden paa Huusets Reparation og forbedring anvente beckostning Taxerede Besigtelse Mændene for saavidt nu for øynene kunde sees og ubereignet hvad Reparation imellemstunder formedelst Storm og uveir tagne Skade kand være anvent, at beløbe sig som følger. Til Bord klædning med Luger paa denne Vaaning og Store gang, i alt medgaaet i østre brøst og paa den eene og Søndre Siide 19 tylter Bord à 3 Mrk: er 9 rd: 3 Mrk: i det Væstre brøst 6 tylter Bord ligesaa til Bord klædning à 2 Mrk: 4 s: er 2 rd: 1 Mrk: 8 s: Til Kiøler og Vindskeeder paa Taget 3 ½ tylt Bord à 3 Mrk: er 1 rd: 4 Mrk: 8 s: Een deel ancker i Kiølerne med Vindskeede Jern 2 rd: 12 s: Render paa begge Siider af taget for 1 rdr: 4 Mrk: Til Taget paa dito Vaaning omtrent medgaaet 2898 Panner som i alt vil koste naar for 1000 gives med hiemførselen 8 ½ rd:, 24 rd: 3 Mrk: 12 s: Vindues Karmer Rammer og Poster, til 2de Fag Vinduer paa Sahlen ialt for 2 rdr: 2 Mrk:, 6 Jern paa Lugerne for same Vinduer 4 Mrk: 8 s: Arbeidsløn paa den paa Huuset Sadte Bord klædning i alt anseet til 3 rd: 2 Mrk: 2 s: Til Sue Tag medgaaet 30 tylter à 2 Mrk: 8 s: er 12 rd: 3 Mrk: Oplenger paa Veggerne under Bordklædningen 1 rd: 8 s: 4 Vinduer paa Sahlen i nyt blye à 2 Mrk: er 1 rdr: 2 Mrk: Det i Gangen afpanelede Kammer har med taget 3 ½ tylt Bord à 3 Mrk: er 1 rd: 4 Mrk: 8 s:, opstander værck 2 Mrk:, Arbeidsløn for Bordenes Høvling à 1 Mrk: 8 s: pr: Tylt 5 Mrk: 4 s: 100 Spiger 1 Mrk: 4 s:, Laas og Hengsler for Døren 3 Mrk:, saaledes tilsamen dette Kammer kosted 3 rdr: 4 Mrk: Paa Amme Stuen i samme Vaaning lagt nydt gulv med [?] Tylter Bord à 3 Mrk: 8 s: arbeidsløn pr: tylt à 1 Mrk: 8 s: og Spiger 60 stkr:, tilsam/m/en 2 rd: 3 Mrk: 12 s: For Pannerne og Sue Taget at oplegge i alt 7 rdr: 7 Vinduer i nydt Blye paa Amme-Stuen og hosbyggede Kiøcken à 2 Mrk: er 2 rdr: 2 Mrk: I det Tømrede Kammer Vindues Karmer Poster og Rammer 1 rdr: Saaledes har denne Stuevaaning med tilbyggede Kiøcken Kammere og Gang, dens Reparation i alt kosted 79 rdr: 5 Mrk: 6 s:
Dernæst blev \om/ den saa kaldede Murede Borger Stue af Vidnerne Anders Toftte Jens Alne \og/ Peder Bioe forcklaret at ved Hr: Kammerraadens anckomst til Closterets hoved gaard var dens Tag Saa forraadnet at inted
1755: 235b
Af Næveren og 4re af Sperrerne samt 4 Tylter Bord af Troe Taget og til Vindskeederne kunde benyttes, Mens i det Stæd blev af Hr: Kammerraaden nydt anskaffet som eftter Mændenes skiøn, fordi taget maatte tilligemed Sperrerne og Troetaget Reent aftages, har kosted Hr: Kammer raaden, nemlig. de 4 Sperrer 1 Mrk: 4 Tylter Bord til Troe og Vindskeeder à 3 Mrk: 8 s: er 1 rd: 4 Mrk: Een Liore Kiste 1 Mrk: 2de Torvhald à 1 Mrk: er 2 Mrk: Een Røg ovn at lade opmure 4 Mrk: 30 Voger Næver paalagt paa Taget à 1 Mrk: 2 s: er 5 rd: 3 Mrk: 12 s: Arbeids Lønnen i alt at Tæcke og Reparere 1 rd: 1 Mrk: 8 s: Er saa i alt hvad beckostninger som paa dette Huus er anvent 9 rd: 5 Mrk: 4 s: Ellers begiærede Hr: Kammer raad Heiberg at foranførdte Vidner \ville forcklare om hand icke/ end og seenere har formedelst paa denne gaard staaende Storm og uveir, Men i særdeleshed formedelst den Slette Næver her nu er at faae maatted beckoste dette Huuses Tæckning af Næver og Troe med paafølgende arbeidsløn. Dertil Vidnerne Svarede joe det er icke muelig at saadan Reparation i hvor god den er kand staae lenger formedelst det her faldende Storm veir end 8 a 9 aar førend det paa nye maae Tæckes og derfor har Hr: Kamer raad Heiberg end og ungefehr for 6 aar siden ligeledes maatted Tæcke dette Tag med Næver og andre fornødne Reqvisita.
Hvornæst den Saa Kaldede Melcke Stue blev Taget i øyesiun og hvorom de 2de vidner Jens Alne og Peder Bioe giorde saadan forklaring at den omtrent 1 aar eftter Hr: Kammerraad Heibergs anckomst her til Fogderiet, blev formedelst samme til deels var brøstfeldig og \til deels/ Forraadnet, nedrevet i grund, og fløtted af forige Tomt derhen hvor den nu staar og der igien opbygt, Taget derpaa tilligemed Sperrerne, Troet og Bielckerne var og da {af} formedelst Forraadnelse uduelig, de paa dette Huus som melt anvente beckostninger efttersaag Laug rætted og blev Taxeret som følger. Huuset at ned rive Fløtte og igien at opbygge arbeidsløn 3 rdr: Lagt Lem i Stuen med 3 Tylter 2 Bord Taxeret à tylt med arbeidsløn 4 Mrk: 8 s: er 2 rd: 2 Mrk: 12 s:; Gulvet i Stuen hvortil er medgaaet 3 tylter Bord à 2 Mrk: 8 s: er 1 rd: 1 Mrk: 8 s:, Arbeidsløn paa dito Gulv 2 Mrk: 8 s: Bord taget af 3 Tylter Bord bestaaende à 2 Mrk: 8 s: er 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: 4 Tylter Hun til Bordtag 2 Mrk: 8 s: Arbeidsløn for samme 4 Mrk: 8 s: Nedlagt gulv i gangen eller Svalen i alt med arbeidsløn 3 Mrk: forskaffet een Steen ofn for 1 rdr: 4 Mrk: Opmuret Skaarsteenen i dito Stue og ved den bekostted 2 rdr: Til Troe eller Sue Tag medgaaet 8 ½ tylt Bord à 2 Mrk: er 2 rd: 5 Mrk: Paa Taget oplagt 24 Voger Næver à 1 Mrk: 4 s: er 4 rdr: 3 Mrk: Een gang dør med Laas for 2 Mrk: Thj bliver i alt denne Reparation paa Melcke Stuen 21 rd: 2 Mrk: 4 s: Hr: Kammerraad Heiberg begiærede ellers at vidnerne maatte forcklare 1te om icke \Vel/bem:te Hr: Kammer raad Heiberg ved sin første anckomst til Klostergaarden maatte {nedrive} formedelst dets store brøstfeldighed nedrive dette Huus i grund, for det 2det paa hvad Stæd det da blev forfløtted, og endelig hvad beckostning paa dette Huus næstl: aar 1754 til dets fuldkomne i standsættelse er bleven anvent, paa den siste Post forlangede hand ingen videre Taxation end skeed er, Men for at viise at denne siste beckostning ikke er den eeniste som hand paa dette Huus har anvent begiærede hand at vidnerne maatte svare paa de 2de første qvestioner. Formedelst der ved vidnernes allereede giorde Eedlige forcklaring er fuldkommen oplyst alt hvis Hr: Kammerraad Heiberg udi de fremsadte qvestioners 1te og 2de Post haver omspurdt, fandt Rætten ufornøden derom videre Svar at indhente. I anleedning af denne Rættens Eragtning begiærede Hr: Kammer raad Heiberg at vidnerne maatte alleene forcklare hvad tiid den Reparation som Mændene har Taxeret er Passeret. Rs: de Refererede sig til sit forige Svar at det er skeed et aar eftter at Hr: Kammerraaden anckom her til Stædet. Men da Kammerraaden end og afvigte aar 1754 paa bem:te Huus haver maatted giort een nye Reparation saa begiærede hand derover een Taxation hvilcket og af Mændene skeedde Saaledes dette Huus viises nu gandske nyelig og eftter øyesiun næstl: aar at være {med} Taget af taget til \....v…/ under Bielckerne og igien af nye forbedret med følgende, nemlig, 7 nye indtømrede Vegge støcker for 1 rd: 1 Mrk: 8 Bielcker for 4 Mrk: 1 nye døer ? Mrk:
1755: 236
3 Staver for 12 s: 1 Tylt nye Sperrer for 1 rd:, 2de Tovhald!! (Torv-) og Kroger for 2 Mrk: 2 Tylter Bord til Troe og Vindskeeder à 2 Mrk: er 4 Mrk: 3 tylter Bord og 2 Tylter Hun til Bord tag for 1 rd: 2 Mrk: 8 s: 20 Voger Næver à 18 s: er 3 rd: 4 Mrk: 8 s: For eendeel Ruder i Vinduet i alt beckosted 2 Mrk: Arbeidsløn ved dette {siste} Huuses siste Reparation anseet for 3 rd: og da ej videre ved dette Huuses Reparationer var at erindre saa vidt nu sees og \paa/skiønnes kunde, og de seeniste sc: afvigte aar anvente Meliorationer opløber til 12 rd: 4 Mrk: 12 s:, saa bliver derfor i alt 34 rd: 1 Mrk: som Velbem:te Hr: Kammerraad paa dito Huus haver beckosted.
Angaaende Hæste Stalden da forklarede vidnerne Peder Bioe, Jens Alne Anders Toftte og Siur Dommesnæs at sam/m/e tilligemed Smalehuuset som alt er under et Tække som begge ere Murede og ved Muur adskilte, var ved Hr: Kammerraadens anckomst her til Embedet saa forfalden at hand i fald hand det kunde formedelst de andre Huusers Reparation som først maatte skee, det strax formedelst dets forraadnelse, i stand sadt, Thj taget \som var af Torv og Næver/ Taget Sperrer Bielcker Stav lejer, Vindskeer og ald anden overbygning oven for Muren var saaledes forfalden at Hr: Kammer raaden nu omtrent 18 aar siden derpaa maatte lade beckoste følgende, 1 Tylt Sperrer 1 rdr: 4 Bielcker for 1 rd: 3 Mrk: 6 Tylter Bord til Troe og Vindskeer à 2 Mrk: er 2 rd:, 2 Torvhald for 2 Mrk: 40 Voger Næver à 18 s: er 7 rd: 3 Mrk: Arbeids Løn til dette Huus 4 rdr: Tilsammen dette Huuses Reparations beckostning 16 rd: 2 Mrk: Videre {angaaende I} Hr: Kammer raad Heiberg begiærede at Siuns Mændene ville forklare og Taxere hvad de øyensiunlig seer end og dette aar 1755 paa dette Huus kaldet Stalden og Smale Huuset til forbedring er Repareret. Laugrætted efttersaag dernæst de dette aar anvente Reparationer, og Taxerede den som følger Oplagt paa Taget 3 voger Næver à 18 s: er 3 Mrk: 6 s: Torvhald og Kroger for 1 Mrk: 8 s: Arbeidsløn for 1 Mrk: 8 s:, i alt 1 rd: 6 s: bliver saa dette Huuses gandske Reparation 17 rd: 2 Mrk: 6 s: Hr: Kammer raad Heiberg sagde at Hand til denne siste Reparation har udleveret til arbeids Mændene Bottel Eje Svend Raadsmand og drengen Hans Closteret 8 voger god Hardanger næver som har kosted Ham foruden Førsel her til Closteret à Vog 24 s:, Men da Mændene ickun Taxerer det for 3 voger saa holdt hand for at enten Arbeiderne har Staalet Næveren bort eller og at Siuns Mændene icke Rettelig har seet hvad der er paalagt og om denne Post ville Hr: Kammerraaden til nermeste Samling føre nermere beviis og oplysning.
Ildhuuset var ved Hr: Kammer raad Heibergs anckomst eftter vidnernes forklaring saa gandske forfalden at Taget med sine Sperrer og Videre var saa Reent forfalden at det umuelig kunde lengere uden Reparation \og tagets aftagelse/ paastaae, hvorfor Velbem:te Hr: Kammer raad 2 aar eftter at hand kom her til Fogderiet, maatte fornødentlige Reent aftage dets Tag, og er derpaa anvent de bekostninger som nu af Laug rætted blev Taxeret Saaledes som følger. Til dette Huuses Reparation er medgaaet og beckosted 4 Bielcker i Taget à 1 Mrk: 8 s: er 1 rdr: 8 Muurlejer à 1 Mrk: 8 s: er 2 rdr: 20 Tylter Bord til Troe med videre à 2 Mrk: er 6 rd: 4 Mrk: 20 Sperrer for 1 rdr: 4 Mrk: Underslag under Sperrerne 2 Mrk: 50 Voger Næver paa Taget à 18 s: er 9 rd: 2 Mrk: 4 s: 4 Torvhald 2 Mrk: 16 Torvhals Kroger 2 Mrk: Arbeidsløn ved dette Huuses anmelte Reparation i alt 8 rdr: bliver saa
1755: 236b
in allis hvad dette fra Grunden op til Taget Grundmurede Huus eller dets anførte Reparationer har kosted 29 rd: 4 Mrk: 4 s: Hr: Kammer raad Heiberg sagde at Hand med disse Mænds Taxation ingenlunde kunde være fornøyet da hand veed imellem Gud og sig Selv at den største deel af Materialierne har kosted Ham meere end dobbelt saa meget som de haver Taxeret dem for, ellers fandt hand fornøden at begiære vidnerne tilspurdt om dennem icke er beckient at dette Huus oftte og tidt har været undergiven afrivelse af Stormvinde og om iche Velbr: Hr: Kammer raaden naar saadant er Passeret strax har maatted Sadt det i god stand. Rs: joe det forholder sig saaledes i Sandhed som omspurdt; Videre sagde vidnet Peder Bioe og Peder Raadsmand at Hr: Kammer raad Heiberg oftte siden sin anckomst har maatted Reparere Bager ofnen i Ildhuuset men Kammer raaden sagde i særdeleshed at hand for 2 aar siden har maatted anlagt een General Reparation paa same Bager ofn og da beckosted paa ofnens nedrivelse og igien opbygning følgende, Muurmæsteren Jacob Eldøen for sit arbeide 2 rd: 2 Handtlangere til Ham i 3 Dage à \Daglig/ 1 Mrk: 8 s: er 9 Mrk: 300 dobbelt brendte Muur steene à Hundred 5 Mrk: er 2 rd: 3 Mrk: 3 Tønder Kalck à 1 Mrk: er 3 Mrk: tilsamen 6 rd: 3 Mrk: Videre sagde Hr: Kammerraaden at dette Ildhuuses Baade Nordre og Søndre brøst af Muur var ved hands antagelse af gaarden Reent borte og ere af Hannem beckosted igien op muuret; hvilcket \arbeide/ Kammerraaden begiærede nu maatte Taxeres, Mens Da Dagen var forløben og 2de Hellige Dage var for Haanden og saadan besigtelse nu i Mørcket ej kunde Forrettes blev dermed at beroe til næst kommende Mandag, Vidnerne forklarede paa tilspørgelse at det med Muuren i Ildhuusets 2de brøster saaledes forholder sig som Hr: Kammer raad Heiberg nu her foran har forcklaret.
End videre for at forkorte Forretningen og da de end nu eftterstaaende Huuser som ere den saakaldede Skole, samt Fæehuuset og Laden, item Nøsted, hvilcke alle end og af Hr: Kammer raaden eftter hands anckomst ere Reparerede, og derfor af vidnerne forlangede oplyst om ikke sam/m/e saaledes ved hands anckomst Saaledes vare Ruinerede og at {af ha of} Hand Tagerne paa samme nødvendig maatte afrive og igien opbygge, samt desuden anvende anseelige omckostninger. Vidnerne tilstod paa tilspørgende at det forholder \sig/ saaledes som omspurdt, og at Reparationen bestaar udi een og anden gang at paalegge Tag paa \Skolen/ Floer \og/ Høe Løe og Nøsted een gang Tæcket.
Hr: Kammer raad Heiberg declarerede til Slutning at hand icke har de førdte Vidner noget videre at tilspørge med mindre der skulle bæres nogen tvivl om heller giøres nogen Deficultet i den forcklaring hand Selv kand aflegge om de sist benefnte og af vidnerne saa obiter giorde forcklaringer.
Eragted.
Fordi Dagen som melt er forløben det og i Morgen er den almindelige Bede Dag og een allereede berammet Forretning i Schonevig paa Løverdag giør hindring {udi} \udi/, at denne Forretning da igien kand foretages, Saa beroer med samme intil næst anstundende Mandags Formiddag da ernevnte Bevilgede og allereede begynte Besigtelse og Siuns Forretning igien paa dette Stæd vorder om forMiddagen lovlig tiid foretaget.
Mandagen som var d: 28de Aprilj blev Retten med forbem:te Laug Rett atter i Velbem:te 2de Parters nærværelse atter Sadt paa dito Halsnøe Closters Hovet gaard, undtagen at at!! Laug Retted formedelst paakomne Svaghed nu var Absent Jacob Sæbøe og i Hands Stæd indfant Sig eftter opnefnelse Helge Sættre.
Dernest blev i andledning af det Siste Rettes Dag tilførte de 2de af Hr: Kamer Raaden paa Ild Huuset beckostede 2de Murede Brøster af Laug Retted taget udi Øyesiun og af dennem eftter nøyeste overveiende anseet at have kosted Hr: Kammer Raaden 10 rdr:
Widere blev fra
1755: 237
Hr: Kammer Raad Heiberg indgivet Hands Skrefttl: Forset nu!! (under?) denne Dags dato som for Retten blev oplæst.
De forhen førdte Vidner Anders Toftte, Peder Knudsen Bioe, Lars Sæbøe og Johanes Sæbøe giorde dereftter under forhen aflagde Eed den forklaring om følgende af Halsnøe Hoved gaards Huuser at de ved Hr: Kamer Raad Heibergs ankomst til dette Stæd var i denne tilstand sc: {at Een} i Stæden for den \der nu værende/ Saa kaldede Lille Hæste Stald var et lidet udskud fra Korn Laden som formedelst forraadnelse var gandske uduelig og af ingen Verdie
Paa Korn Laden og Fæhuset eller Floret som begge ere lange og brede Særdeles den første var Taget forraadnet Og af nye maatte anskaffes Saasom ikke enten noget af Næveren, Torvoller, Troe, Sperrer Vindskieder eller hvad andet af Taget indtil Muren dependerer kunde benøttes undtagen nogle faae Sperer, lidet Næver af den uduelige paa Taget da fantes, Den halve Parten af \Tagene/ paa Floret og Korn Laden blev ved Førstningen af Hr: Kamer Raadens ankomst af Ham af Nye bekosted paalagt, omtrent 11 a 12 aar Siden bekostede og Velbem:te Hr: Kamer Raaden Nyt tag og tilbehør over ald Korn Laden og over aldt Fæhuset eller Floret, ligesom Hand og 2de aar Siden da Storm Vinde afkastede og Ruinerede den Søndre Side af ben:te Korn Lade, sam/m/e igien af nye var nød til at lade i Stand sette Saa at derfor eftter ern:te forklaring Korn Ladens gandske Tag 2de og Florets gandske Tag 1 ½ gang udi Hr: Kamer Raad Heibergs Betienings tiid af nye er bekosted,
Baade Nøsted var ern:te tiid Saa total Ruineret at intet deraf var duelig uden allene opstander verket af hvilket og 1 var forfalden, derpaa var ickun et hune Tag, Hr: Kamer Raaden har derfor ladet anskaffe Nyt Næver eller Torve Tag Nyt, Troe, Nye Sperrer, Torfhaller, Krografter, og Vinskieder samt Bord Klædning og een opstander item et tilskud ved Siden af dette Nøst at Sette Færings Baader under,
Forben:te Huser blev Saa af Laug Retted eftter Vidnernes anvisning eftterseede og Hr: Kamer Raadens derpaa anvente beckostninger anseet at bestaae i følgende.
Paa Skolen er indlagt 15 Sperrer à 6 s: er 5 Mrk: 10 s: 4 t/ylter Bord til Troe og Vindskieder à 2 Mrk: 8 s: t/ylten er 1 rdr: 4 Mrk: 2de Stocker i Veggene for 3 Mrk: 4 ½ t/ylter Bord til Lem i Huset og til Skiellerom à 2 Mrk: 8 s: er 1 rdr: 5 Mrk: 4 s: 3 Bielker for 1 Mrk: 8 s: 2de Vinduer 1 rdr:, 30 Vaager Næver à 1 Mrk: 2 s: 5 rd: 3 Mrk: 12 s: 2de Torvhald og Kroger 2 Mrk: Arbeidsløn til alt 4 rdr:, tilsamen 16 rdr: 1 Mrk: 2 s:
De forben:te 2de Brøst Støcker udi Muren paa Ild huset ansaae Mendene udi alt i Reparation at have \som oven melt/ kosted 10 rdr:
Korn Ladens Tag den 1 ½ gang {er a} same eftter forestaaende Vidners forklaring er af nye bekosted, har medtaget dette Neml: 1 Nye Løe Stav 3 Mrk:, 8te Nye udsvale Staver 3 Mrk: 1 ½ t/ylt Nye Sperrer à 12 s: er 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: 40 t/ylter Bord til Troe à 2 Mrk: er 13 rdr: 2 Mrk: 1 t/ylt Bord til Vinskieder 3 Mrk: 2de oplenginger 1 Mrk: 4 s: 2de Døre Træer 12 s: 1 t/ylt og 8 Støcker Søm Slirer eller Næglinge Træer à Stk: 4 s: er 5 Mrk: 28 Love Træer à t/ylten 1 rdr: 2 Mrk: er 3 rdr: 12 s: 32 t/ylter Bord og Huner til Bord tag à t/ylten 1 Mrk: 4 s: er 6 rdr: 4 Mrk: 6 Træer under Loven 2 Mrk: 4 s: 7 Torvhald 3 Mrk: 12 s: 1 Vand Rende 1 Mrk: 8 s: 18 Torvhalds Kroger 1 Mrk: 2 s: 145 Voger Næver à 1 Mrk: 2 s: er 27 rdr: 1 Mrk: 2 s: 6 Mænd i 8te Dage at Nedlegge Sperrer og Troet paa Taget à Dagl: 24 s: er 12 rdr: 5 Mænd i 6 Dage til Bord Klædningen à 24 s: er 6 rdr: tilsamen 74 rdr: 4 Mrk: 4 s: til den Senere af Vidnerne forklarede Reparation paa dens halve Tag giorde bekostning er medtaget 50 Woger Næver à 1 Mrk: 2 s: er 9 rdr: 2 Mrk: 4 s: Torv hald og Kroger 3 Mrk: er 9 rdr: 5 Mrk: 4 s: er Saa ern:te Korn Lades gandske bekostning 84 rdr: 3 Mrk: 4 s:
1755: 237b
Paa Liden Stald ved ern:te Korn Laden, derudi at indlegge een Bielke 12 s: 2de Stav leier 1 Mrk:, 2de Staver 12 s: 8te Sperrer 2 Mrk: 6 t/ylter Bord og Huner til Bord Tag à 1 Mrk: 4 s: 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: 6 Søm Slirer 1 Mrk: 5 ½ t/ylt Bord og Vindskieder à 24 s: t/ylten 1 rd: 2 Mrk: 4 s: 12 Voger Næver à 18 s: 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: 2de Torv halder 6 s: 4 Torvhalds Kroger 6 s: udi Arbeids Løn og Kosthold 2 rdr: er tilsam/m/en 8 rdr: 4 Mrk: 8 s:
Floren eller Fæhuset, dertil 4 ½ t/ylt Bord til Bord Klædning og Vindskeder à 28 s: t/ylten 1 rdr: 1 Mrk: 14 s: 4re Bielker for 2 rdr: 18 Sperrer à 12 s: er 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: 38 t/ylter Bord at forbedre Troet med à 28 s: t/ylten er 11 rdr: 8 s: 6 Mur leier 3 rdr: underlag under Sperrene 4 Mrk: 4 Torvhald med Kroger 1 rdr: 140 Woger Næver til Tæckning à 18 s: er 26 rdr: 1 Mrk: 8 s: 6 Mand i 12 Dage at giøre det forestaaende færdig med Tæckning og alt à Dagen 24 s: er 18 rdr: Summa Florens bekostninger 65 rdr: 3 Mrk: 6 s:
Baade Nøsted derpaa er anskaffet een Nye Stav 1 Mrk: 2de t/ylter Sperrer 1 rdr: 2 Mrk: ½ t/ylt Søm Slirer 1 Mrk: 8 s:, 4 t/ylter Bord til Vindskieder og at forbedre Troet med à 28 s: t/ylten er 1 rdr: 1 Mrk: 16 t/ylter Hun og Bord til Bord Klædning à 20 s: er 3 rd: 2 Mrk: 48 Voger Næver à 18 s: er 9 rdr; Torvhald og Kroger 1 Mrk: 8 s: Arbeidsløn og Kosthold til alt Nøstet 7 rdr: tilsamen dette Nøstes bekostning 22 rdr: 3 Mrk:
Videre hæftted ved Nøsted et lidet tilskud anseet Nyt at have kosted i alt 2 rdr:
Hr: Kamer Raad Heiberg lod ellers erindre at De 4 Bielker som ved Floren er Taxeret for 2 rdr: er ei Saadan ansadt som ved den producerte Besigtelse hvorhelst lige saadane Bielker af lengde og Tykelse er Taxeret pr: Støcket for 4 Mrk: 8 s: Ligesaa lod Velben:te Hr: Kamer Raad tilføre ved et udsendt Budskab, at her endnu ere eftterskrefne Huuser som er denne Halsnøe Closter gaard aldeles uvedkom/m/ende og hvormed Hand Sig Selv til egen Comodité Aparte har maattet forsiune Neml: 1 Stabur med udsvale Samt 2de Dører og Laaser, med overværende Lem alt under et Torv eller Næver Tag. Et Hønse Huus bygget paa Murestuens Nordre Side, bestaaende af Standerværck og Bordklædning med Pande Tag paa. Een Stue ved Porten som den eene Raads Mand Svend Johansen nu har Sin Boepæl udi, bestaaende af een Stue med een Nye Sten Kackelofn udi, item een Svale med Dør og Lukelse, paa den Nordre Side Samt een Forstue med een Skaarsten udi og ofverværende Loftt med Dør og Laas til Madvares forvaring. Nock et Nyt Smede Huus af Stander Wærck Med Hun og Bord beklæd og betecket, Samt et Node Huus ved Søen, hvilcke Huuser Kamer Raaden allene begiærer at maatte af Besigtelse Mændene Taxeres hvad De kand være Værd i den Stand De nu befindes.
Laug Retted i anledning af nest før tilførdte efttersaag og Taxerede De ovenm:te Closter gaarden uvedkomende Huuse udi Itzige tilstand At være Værd Neml: Staburet for 8 rdr: Hønse Huset med Pande Taget 3 rdr: 1 Mrk: Stuen ved Porten 9 rdr: Smede Huuset 3 rdr: og Node Huset for 3 Mrk: 8 s:
Paa tilspørgende havde Hr: Kammer Raad Heiberg ei flere Huser eller Reparationer end De allerede anførdte at angive eller lade foreviise.
De af Hr: Kamer Raad Heiberg her paa Closter Gaarden i Sin betienings tiid aar eftter andet anvente bekostninger opløber da udi alt til den Summa 625 rd: 5 Mrk: og De af Ham paa
1755: 238
Nye Tomter Closter gaarden uvedkomende, opsadte \Sig Selv forskaffede/ Nye Huuser til 23 rd: 4 Mrk: 8 s:
Fordie Dagen var forløbet blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen Nesteftter som var d: 29de Aprilj blev Retten med nest forbem:te Laug Rett igien Sadt paa dito Closter Gaard i Stædets Foged Welædle Andreas Juels overværelse.
Hr: Kammer Raad Heiberg lod tilkiendegive at Hand endnu i Dag er Saa Svag at hand maae holde ved Sengen og ikke kand bievaane denne Besigtelses- og Taxations Forretning, hvorfra Hand maatte Refferere Sig til sin i gaar indgifne Paastand med ydermere begiering at Hannem ved et hvert Huuses Besigtelses og Aabods Taxations Slutning maatte førend dete begyndes paa et andet Huus Hannem forelæses hvad passeret er, at hand paa sin Seng saavidt Kræftterne vil tilstæde kand lade tilføre hvad Hand haver at erindre, hvorudi og Retten indvilgede.
Hr: Fogden Juel lod dereftter tilføre at Hand nu maatte igientage sit Seniste tilførdte Neml: at eftterdie Hr: Kamer Raad Heiberg nu hafver faaet Taxeret den Reparation som Hand paa disse Huuse udi Betienings tiid skal hafve anvendt, hvilket Hand maatte ansee Sig lige saa lidet at vedkom/m/e, som Hand meget mere formente, foruden nøtte som deraf er haftt, det \at/ have været en paaliggende pligt, allerhelst, at der for Skatte friehed af gaard allernaadzt: vill{e} være forunt, at Benificiarius Huuse, ej allene, skal holde, men end og levere fra sig udj vedbørlig Stand, Saa var det hans, nu at paastaae, at huuse og vaaninger eftter sin nu værende tilstand, maatte besigtiges, og som vedbør og ansvarlig vil være, beskrives, samt deris fornødne Reparation og i Stand settelse, Taxeres, hvorved hand for Siuns og Taxations Mænd \dette/ vilde erindre, at som huusets nerverende tilstand vil falde enhver udj Øynene, samme, i sig self, ligesom at helde til et Nedfald, de da vilde tage udj nøje overvejende ved Reparationers Taxation, at det icke vil være nock, at et eller andet som kunde mangle, med det, eller det kunde forbedres, som allene kunde kaldes, at sette som et Nytt Støcke til et Gammelt Klæde, men her maae hensees til, hvovidt!! (hvorvidt) sam/m/e kand giøre til varighed og bestandighed, og at det gandske dermed kand siges at vere sadt udj vedbørlig Stand; Thi dette maae joe agtes høyst ubilligt, at da hand troer, Eenhver maae see, at det icke ere mueligt, at huuse, formedelst sin brøstfeldighed, dend hand vil troe mueligens \..roe/ vil være kommen af ælde, lenge kand Staae, hand da sam/m/e med Taxeret Reparation, der kunde siges; jae der ved vilde det manglende være ligesom forbedret, skal modtage, og Gud veed, hvorlenge kunde blive, hand da skulle staae for dend hazard, en Nye, eller en \udi/ forsvarlig \Stand/ sadt gaard \at blive/ afkrævet. Det vil joe blive Nattuurligt, at \da/ Gaard eller Huuse nu er udj saadan ligesom Nedfalden Stand, det vil være en{den en} kort tiid, inden dens Totalle Fald vil paafølge. Hand paastoed derfore at dend Reparation, som paa huuse skal Taxereres!! (Taxeres) og Skiønnes, maatte blive saaledes, at Huuse, naar giørligt,
1755: 238b
Det hand holder særdeles fornøden ved besigtelse at maatte Skiønnes, ved dend maatte blive sadt udj lige saa var{lig}\rig/ som vedbørlig Stand. Hvornest hand da bad at der med denne Syns, Skiøns og Taxations Forretning maatte fortfahres i den Orden som seeniste Forretning giver andledning til.
Hvorpaa Retten ved nøye efttersiun og overveiende forefandt at paa Nock bemelte Halsnøe Closters Hovet gaards foran Specificerede Huuser nu findes følgende brøstfeldigheder.
Eftter sidst bemelte vidners forklaring haver icke følgende af Stoer Stue Waaningen været rørt eller Repareret enten af Hr: Kammer Raad Heiberg eller hans formænd i Embedet saa lenge nogen af dennem kand mindes, Neml: Gulvet over Kielderen, Gulvet {over} \udi/ Stoer Stuen og 2de afpanelede Kammere, Himlingen eller Lofted over denne ganske bygning sc: over Stoer Stuen med bemelte 2de Sine afpanelede Kammerer, over dagl: Stuen, Kiøckenet, de derhos værende 2de Spis Kammerer og Forstue Svalen, eller bielckerne over Kielderen eller under himlingen over dend ganske bygning. Wed efttersiun fantes 5 af bielckerne over Kielderen uduelig og forraadnet, Nye i Stæden at anskaffe medtager 2 ½ Mrk: for hver bielke er 2 rdr: 8 s:, udj arbeids løn og Kost for bemelte 5 bielcker at nedlegge anføres 2 rdlr: Kielder gulvet \oven paa Bielkerne/ er forraadnet og derfor Casseris, i dets Stæd vil et Nyt under gulv anskaffes og hvortil behøves 14 tylter og 4re bord à tylten 3 Mrk: er 7 rd: 1 Mrk:, Gulverne over Kielder gulvet som icke just ere forfaldne, mens dog af Nødvendighed maae oprives inden det Casseerte Kielder Gulv kand optages og Nytt nedlegges, det bliver ved opbreckningen tildeels bedervede, og til deels Spulerede, helst siden samme i sig self som melt ere gamle hertil behøves og 14 tylter og 4re bord, som koster à 3 Mrk: tylten er 7 rd: 1 Mrk:, de sidst bemelte gl: Gulve bestaaende af 14 tylter 4 stkr: er i Idtzige tiid {i} verd à tølten 12 s: er tilsam/m/en 1 rd: 4 Mrk: 12 s: bemelte Huuse Vaanings Himling eller Loft er ligesom de forhen beskrevne Gulve \og/ bielker, af ælde bleven saa brøstfeldige og Morckne at det icke til bestandighed kand passere for forsvarlig eller Paa nogen maade til bestandighed Repareres, hvorvel samme udj en føje tiid udj itzige som melt brøstfeldige tilstand kunde blive liggende, om \end/skiønt Pløjningen paa endeel af de derudj befindende bord ere {deels} unyttige og har givet sig deels fra hinanden og deels taget Skade af forraadnelse, Thi vil det altsaa være fornøden at en Nye Himling eller Loft over bem:te Vaaning maae anskaffes dertil behøves 23 tylter bord à tylten paa Stædet at anskaffe 3 Mrk: er 11 rdlr: 3 Mrk: De gamle bord bestaaende ligesaa af 23 tylter nu findes udj Himlingen eller Loftted ansaae Mændene at kunde passere til troe eller deslige under et Tag og \at/ være værdt 8 s: per tylt tilsammen 1 rd: 5 Mrk: 8 s: udj arbeids Løn og Kosthold for alle ovenbem:te Gulv og Himling ansees at vil koste Nemlig De 14 tylter 4 Støckcker Saug bord til {under} gulvet som er nermest over Kielderen à Tylten 12 s: tilsam/m/en 1 rd: 4 Mrk: 8 s: de 37 tylter og 4re bord at need legge paa gulvet {nermeste Kielderen} \i Stoer Stuen og Kamrene/ og Himlingen à 1 Mrk: 8 s: er 9 rd: 1 Mrk: 14 s: Til samme behøves saasom udj gulvene 860 og i Himlingen 552 Tilsammen 1412 Spiigrer à 20 s: hvert Hundrede er 2 rd: 5 Mrk: 10 s: ved det at gulvene i bem:te Vaaning skal som anført af Nye anskaffes oven over Kielderen flyder det af sig self at forbemelte Paneelverck
1755: 239
uden for og imellem de hos Storstuen værende 2de Kamerer tilliige maae bord for bord Needtages fordie samme hviiler paa Stoer Stue gulvet, og uden des er bem:te Paneel verck af varme bleven indkrumpen og gisnet og aabnet fra hinanden, saa det icke er forsvarlig tædt, Samme Panneling at nedtage og ved opsettelsen at sammensette, ansees at vil koste 3 Mrk: Winduerne i Stor Stuen og de 2de Kammere bestaaende af 5 fag eller 20 Enkelte Vinduer ansaae Laug Retted at være {\af ælde saa brøstfeldig/} tillige {med vinduerne tillige} med grinderne de Staar udj saa brøstfeldige og af ælde forraadnede, at sam/m/e vel en føye tiid kunde der blive Staaende hvorvel de \til dels/ ere aabne, mens umuelig kand sam/m/e ansees enten for forsvarlig eller til bestandig Nytte Repareres, helst eftterdie Blyet paa endeel af vinduerne er som melt af ælde forslidt, Ligesom og blyet \vel/ paa Eendeel af berørte vinduer er i god Stand; bemelte gl: Vinduer med deris grinder og de fleste af Vindues Posterne ansaae \besigtelse/ Mændene derfore {at} icke at kunde passere for gode, Om de end med Nytt blye blev forsynet, eftterdie {de alle Glas Ruderne ere af \de/ gl: dags Smaae, \og/ nu ubrugelige} \vinduers/ {Jern} beslaget end og var gammelt og fast utienlig, hvorfore mændene ansaae at naar {nogen} forsvarlige vinduer til bestandighed skulle vere, vilde nye i deris Stæd anskaffes som vilde koste à Stket 1 rd: 1 Mrk: 8 s: er 25 Rixdlr:; De gamle Vinduer Taxerede Mændene over Hovedet for 2 Mrk: 8 s: Støcket De brøstfeldigheder paa vindues Posterne ansaae Hr: Fogden Juel for inted. Bord klædningen om denne Huuse vaaning ansaae Mændene for saavidt at være \i/ forsvarlig Stand, {efter dend ti} hvorvel dend icke er nye og til forbedring maae dend hielpes eftter bereigning med 6 tylter bord som koster at anskaffe og paasette {ind} à Tylten for bordene 3 Mrk: er 3 rdlr:, Spiger dertil 50 Stkr: 10 s: arbeidsløn à tylten 1 ort, Af Kiøld bordene paa taget af denne bygning er 24 Stkr: nu saa brøstfeldige at de af fornødenhed maae Casseres, i dessens Stæd maae anskaffes 2 tylter bord som koster à 3 Mrk: tylten 1 rd; samme at paalegge udj arbeids Løn og Kosthold 4 Mrk: Klædningen paa vasker Svalen vil Repareres med 3 ½ tylt bord, som koster in alles indbereignet arbeidslønnen à tylten 3 Mrk: 12 s: tilsamen 2 rd: 1 Mrk: 2 s:, {Een} under vaske Svalen Svalen, er en af Hiørne Stolperne forraadnet, som koster, i dens Stæd en Nye Stolpe \at opsette/ 12 s: og 4re bord at beklæde dend à 4 s: er indbereignet Arbeids Løn 1 Mrk: under sidste bemelte Sval findes nu tvende Støtter af Samenlagt Løs Steen opsadt, hvorpaa endeel af vasker Svalen nu hviiler, samme 2de oplagde Støtter, som begge ere brøstfeldige, kand eftter Mændenes Skiøn, til bestandighed Repareres med 3 Mrk:, af vand Renderne paa denne Vaaning er dend østre som ligger i mellem denne {Stor} \Vaaning/ og Mure Stuen tilligemed de 2de som ligger paa vaske Svalen af forraadnelse bleven uduelig, Nye ditto at anskaffe koster, Nemlig dend første 3 Mrk:, de 2de paa vasker Svalen, dend Eene 1 Mrk: 8 s: og dend anden 2 Mrk: in alles {5 Mrk: 8 s:} Rendernes beckostning 1 rd: 8 s: \paa/ Dend ved udgangen af denne vaaning nu befindende Steen Trappe er Saug bordene oven paa muuren af ælde forraadnede og derfor Casseris, i Stæden vil anskaffes 1 tylt lange bord \sc: 4 brede og 8 Smale/ koster 4 Mrk: 8 s: arbeidsløn 1 Mrk: er 5 Mrk: 8 s: Daglig Stuen er tilligemed dend ganske vaaning gammel, ved samme Stue
1755: 239b
med 2de derudj afpanelede Kammerer var i særdeleshed inted at erindre, uden dette at Gulvet hist og her /: sluttelig af fugtighed :/ givet sig \op/ fra sit Rette Stæd, hvilket dog Hr: Fogden Juel icke tog udj nogen Regarde{r} udj et af de 2de Smaae forbemelte \og ved/ Daglig Stuen værende østre Kammer 4 Stocker i veggen af slag Reign forraadnede, hvilcke Stockcker Laug Retted udfandt at kunde med Nye forbedres for at forekom/m/e det ganske Huusets nedtagelse, ved det at det forraadnede kand udhugges saavit forradnet er og med oplenginger og Jern bolter forsynes, De 4 Stocker koster 2 Mrk:, 4re Oplenninger 1 Mrk:, 6 \Jern/ bolter til Oplenningerne 3 Mrk: og arbeids penge og kost Penge 1 rd: I samme Kam/m/ers er vindues Rammerne, Poster og Karmmer !! bestaaende af Eet Fag af ælde bleven saa forfalden at det nu Casseres, Nytt i Stæden at anskaffe koster i alt 1 rdr:, Det 2det Kammer ved Daglig Stuen, derudj er det der værende 1 Fag vinduer paa Rammer og Post brøstfeldig, kand ej \med/ mindre Repareres end for 4 Mrk: udj hvilcken Taxt er bereignet bord og arbeids Løn. Udj dend Østre veeg af Kiøkenet ere 5 Stockcker af ælde forgaadte og forraadnet, hvilcke Mændene formeente Nye igien at kunde indfeldes og med oplenninger og bolter i saavit Sterckes, bekostningen dertil 5 Stocker 3 Mrk:, 3de Oplenninger 1 Mrk: og 6 bolter tilsam/m/en 3 Mrk:, arbeids Løn og Kosthold 1 rdlr er 2 rd: 1 s: Udj dend Store Stue vil dørren til Kiøken giøres Nye, som vil koste med arbeidz Løn 5 Mrk:, Ligeledes Dørren i sam/m/e Stue til forstuen at Reparere 2 Mrk:, Till Arbeids Løn og Manqverende Jern og Spiiger til de Sex Luger paa dend Søndre Siide af denne vaaning 1 rdlr:, Ligeledes til dend ene paa dend Nordre Siide manglende Luuge, bord, jern og arbeids Løn 1 Mrk: Den Høye Grund Muur under Huuset eller hvorpaa sam/m/e hviilede, tilkiendegav ellers Hr: Fogden Juel saaleedes at have forefundet, neml: at dend, paa dend vestre Siide, lige over for Ild huuset under dend saa kaldede Daglig Stue ganske at vere nedfalden, og der under en ganske fuldkom/m/en Aabning, Muuren og paa dend Syndre Siide hvorpaa dend ganske Waanings Een Siide Veeg {og} hviilede, kun at være i maadelig Stand, saa at dend ved Enden under vasker Svalen ganske var forfaldet og derfor \derpaa/ er opsadt til Størcke for Sval Huuset de forbem:te opsadte Steen Støtter og træe opstandere, hvorpaa hand forlangede Mændenes svar, om det sig icke saaledes forholder, dertil {de} Mændene Svarede: eftter At de hafde taget bemelte Muur i øyesiun, \at det/ forholder sig saaledes, som Hr: Fogden Juel haver anført. Fogden bad endviidere Mændene vilde Taxere hvad den sidst bem:te Muur under Svalhuuset paa Hiørnet at sette udj Stand med løs Steen og Pinner Verck vilde koste, hvortil de Svarede 2 Rixdlr: Fogden bad end ydermere at Laug Retted vilde tage udj øjesiun, om Muuren under dend ganske Vaaning udj noget maatte mangle, være sig af {Steen at} enten nogen Steen derofver udfaldet, eller at samme med nogen Kalcke Slagning bør forsiunes, hvilcket hand og i henseende til trappen ved indgangen igientog. Mendene {under dend l} svarede: at, eftter at de haver taget dend ganske muur under Vaaningen, som bestaar af æld gammel graae Steen, udj Øyesiun, at samme befindes i en ganske Passabel tilstand, allene paa adskillige Stæder omkring at behøves med nogen Pinne Steen at forbedres og Kalckslages, og Muuren inden i Kielderen der er udfaldet i noget at Repareres i alt at kand koste 2 Rixdlr:
Hr: Kamer Raad Heiberg, i hvor Svag hand end er, hafde nu Stræbet at komme af
1755: 240
Sengen, og lod tilføre, at hvad Fogden Juel haver anført, at Kammer Raaden har ladet Taxere og bereigne alle de af hannem giorte bekostninger paa denne gaards Huuser og forbedring tiid eftter anden, {og} saalenge hand udj samme haver boet, da er det ingen lunde saa, men her er ickun bleven Taxeret hvad endnu kand falde i Øynene og icke det som hand har tiid eftter anden Repareret, naar Huuserne af Storm og uveir baade paa tagene og i andre Maader har taget Skade, hvilket nu icke kand sees for Øynene, og at dette sig saa i Sandhed forholder, derom begierede hand de tilstæde værende vidners forklaring. Widnerne Anders Tofte, Peder Indbioe, Johan/n/es og Lars Sæbøe Svarede under dend aflagde Æed, at Storm vinde har ofte i Hr: Kammer Raad Heibergs tiid, aar eftter andet nu giort merkelig Skade paa Kloster gaardens Huussers Tager, og de Reparationer derpaa adskillige tiider er skeed, saavidt deraf nu icke har været at see, icke heller de andre Smaae Reparationer hidst og her paa Huusserne, imidlertiid ere giorde, ere alle uden for dend beskrivelse over de af Hr: Kammer Raaden anvendte bekostninger {paa} \til/ Huussernes forbedring, er giort og Taxeret. Hr: Kammer Raad Heiberg sagde: at hand alletiider med Eed kand bekrefte, at saadanne Reperationen foruden hvis Taxeret er har kosted hannem over og icke under 150 rdlr: Wiidere lod Hr: Kammer Raad Heiberg tilføere at da Hr: Fogden Juel udj sin Protocollation har ladet tilføere, at {dette} Huusene helder til Nedfalds saa var hand anlediget at begiere Syns Mændenes Skiøn om icke \dette/ Huus{et} med dend af dennem paalagde Aaboed endnu kand Staae og være i god Stand i mange aar. Laug Retted Svarede, at naar de af dennem paa denne Huuse vaaning først sadte Reperations Penge, bliver paa same som anførdt, anvendte, kand dend og eftter deris Skiøn til {lang} \sin/ tiid blive Staaende, Mens i hvor lang tiid kand de umuelig Skiønne. Wiidere begierede Hr: Kammer Raad Heiberg at eftterdie her er funden fornøden til dette Huusets i Stand settelse, at forskaffe af Nye, eller at Reparere eftterskrefne brøstfeldigheder, nemlig 5 bielcker over Kielderen, Gulvet oven paa bielckerne, \item/ det derover værende Gulv, som er Gulv til Stor Stuen og begge Kammerne, Lofted over den heele bygning, saavelsom adskillig anden brøstfeldighed, baade paa Muuren under Huuserne og i Kielderen, saavel som og \paa/ Vinduerne i denne Huuse vaaning, at da vidnerne under deris aflagde Æed maatte forklare, om icke ald denne brøstfeldighed, fantes paa Huuserne førend hand kom til Gaarden at boe. Widnerne til \nest/ forestaaende gav dette Svar: at de paa denne Huuse Waaning nu befindende, foran beskrevne og Taxerede brøstfeldigheder, ere komne, af den slette og uforsvarlige tilstand saavel taget som bord klædningen paa Huuset var som før er forklaret udj, førend Hr: Kammer Raad Heiberg her til gaarden ankom, saa at derfor
1755: 240b
inted af bem:te brøstfeldigheder udj Hr: Kammer Raadens betienings tiid formedelst tagets eller bordklædningen er paakommet, eftterdie Hr: Kammer Raaden strax eftter ankomsten lod vedbørlig i Stand sette og reparere \samme/, saa at inted af eller udi denne Vaaning formedelst vand draab, eller Slag Reign imidlertiid er bleven beskadiget, Ligesom og Muuren under Huuset dessens brøstfeldighed var paakommet førend Hr: Kammer Raaden tog Clostergaarden udi Possession.
Fogden Hr: Andreas Juel lod herpaa tilføre, at siiden Aftenen nu er paa Haanden, Saa Skulle hand udj Morgen til Hr: Kammer Raadens tilførende, nermere give sin Besvaring.
Eragted!
formedelst Aftenens paakomme ophæves Retten til i Morgen.
Neste Dag dereftter som var d: 30te April er det med forretningen paa meer bem:te Halsnøe Kloster grd: fortfaret med de gaars dagen anførte Laug Rettes mænd.
Hr: Fogden Juel lod tilføere at da hand i aftes til Protocollen hafde sagt, at hand Hr: Kammer Raadens tilførte i dag skulde besvare, saa skeer samme hermed kortelig: Det hand udj sin Protocollation haver sagt, at Hr: Kam/m/er Raaden ald dend Reperation, som hand udj betienings tiid paa Gaard og Huuse haver sadt, haver faaet Taxeret, meener hand dertil at have haft fuldkom/m/en Grund, Thi naar hand derom allene vil gaae til det Passerede udj Forretning, for saavidt giordte Reperationer Skulde oplyses, vil saadant for ham bære sit eget Vidne. Haver Staaet udj dend tancke at naar Reperationer Skulde oplyses der udaf inted Skulle blive forbiegaaet. Over alt {der saa} \da/ saadant for hannem har været Skiult, haaber hand og med Sandhed at kunde have anført, at Hr: Kam/m/er Raaden haver faaet Taxeret alle de Reperationer som hand i betienings tiid haver giort, for Resten gierne vil troe at Hr: Kammer Raaden foruden de Taxerede Reperationer adskillige andre kand have giort. Hvad ellers saa angaar, at naar de paa dend besigtigede Vaaning Taxerede Reperations penge paa sam/m/e bliver anvendt, til sin tiid kand blive staaende, men hvor lang tiid af Taxations Mænd ej kand Skiønnes, Saa vilde hand i saavit lade saadant passere, Thi det vil nock i sig self blive en umuelig Sag at siige, hvorlenge et saadant Huus kand staae, Men at det icke kand vare lenge bliver vel ledt at begribe, baade naar henseer til dend tiid udj hvilcken denne vaaning haver staaet, forraadnede Støcker deraf skal udtages, og nye derudj indfeldes, og hvorledes sam/m/e vaaning af førstningen er bygget, hvorudj hand forhaaber at faae Laug Retteds biefald, at saadant i sig self vil have været slet. De brøstfeldigheder som derpaa da er, vil hand derfore saa meget mere jae fast allene tilreigne dend slette bygning af førstningen som og den slette tilsiun, som dend for Hr: Kammer Raadens tiid haver haft; Thi i hvorvel at dend udj denne Forretning indkomne passerede besigtelse Forretning i aaret 1733 vil forklare, Ligesom at alle ting skulle være i en slags forsvarlig Stand, og det af de Ringere Reperationer som der er beskreven, allene at vill
1755: 241
anvendes, Sa vil hand af alt ligesom over beviises, besynderlig eftter vidners forcklaring at Gaard og Huuser ved Hr: Kammer Raadens ankomst kun vel har været i maadelig Stand. Men viidere som ved denne bygning for nerverende tiid ej var at erindre, saa bad hand at Retten med de øvrige Huuse ligeleedes ville fortfare, særdeles dette ville igientage at ved Reperationers Skiøn og Taxation maatte Skiønnes \hvorvit/ at huuse eftter sin tilstand same kand modtage og \af/ hvad bestandighed kand blive.
Hr: Kamer Raad Heiberg hertil svarede: at om endskiøndt Hr: Fogden Juel, ved denne Forretnings begyndelse, og førend nogen vidner bleve førdte, har paastaaet, at dend af Hr: Sorenskriver Randulf udj aaret 1733 forfattede besigtelse forretning maatte være en Rettesnoer for hvad brøstfeldighed, gaardens Huuser paa dend tiid i alt kunde være undergiven; Saa vilde hand dog haabe, at baade hand og Rettens middel af de nu førte vidners Eedelige forcklaring, Skiønner og erfarer, hvor aldeeles ueftterretlig samme Forretning er, og at Sorenskriver Randulf allene udj samme Forretning haver anført, {hva} Endeel af hvad, som for øynene kunde sees, af draabe fald, vand slag, og ubetimelig Reperation at vere bedervet \hvortil den frafløttende burde være ansvarlig/ men icke det som af ælde \fore/fandtes at vere forfaldet, eftterdie en Leilending som fløtter fra gaarden, ved Lovens 3de bogs 14 Capt: 30 Articul frietages for at svare til dend brøstfeldighed, som af ælde kand være nogen Huuser tilslagen, hvad sig ellers angaar det af Hr: Fogden Juel tilførdte, at {dend} \hand neml: Hr: Kammer Raaden/ som haver haft gaarden Skatte frie, Nattuurlig viis, burde levere gaardens Huusser fra sig udj forsvarlig Stand, da svarede Kammer Raaden dertil: Jae! at hand samme maatte ganske gierne tilstaae, naar hand hafde faaet gaarden i saa forsvarlig Stand, eller og Aaboeds penge til Huusenes forsvarlige i Standsettelse, men da det med de førdte vidners Eedelige forcklaring er beviislig giort, hvorledes Huuserne var Conditioneret, da hand annamede den, og Kammer Raaden icke har nødt en Skilling eller aller minste hielp til dend Stoere Reperation, hand paa huuserne haver anvendt, jae end og paa de ting som af ælde var Reent forfalden, hvilcket eftter vidnernes Eedelige forklaring, maatte skee, saa fremt Kammer Raaden Skulle kunde tage nogen boepæll, i Huusene, Saa vilde hand haabe at baade Retten og Hr: Fogden Juel, saa og alle andre Retsindige Christne fornuftig Skiønner, at det var mod ald Nattuur og folcke Rett, at hand først skulle \be/koste Repareret det som hans Formænd af vanagt har ladet forfalde, og af ælde var bleven saa brøstfeldig, at det icke var til nogen Nytte; dernest at holde Huusene for sin egen tiid, med vedbørlig Reperation, Og for det 3de at sette dend heele gaards Huuser i saadan Lovfør Stand for eftterkommerne, der icke mindre har gaarden Skatte frie end hand, at de icke Skulle have fornøden, derpaa at anvende nogen bekostning, dette ville hand og haabe vorder taget i aller naadigst og naadigst Consideration baade af hans Kongl: Maj:t og det Høy Lovl: Kammer Collegio, naar sam/m/e paa dend Rette maade, aller underdanigst vorder forestillet, Thi ellers maatte hand beklage sig dend uLyckckeligste
1755: 241b
blant mange Kongel: betientere, som formedelst Alderdom og Svaghed har maatted Resignere fra Embedet; {og nu da} \Om/ hand derom/ for sig og sin Famillie ickun haver lidet at Subsistere af, saa haardelig Skulde vorde medtagen {Til dette af Hr: Kammer} Thi af de Store bekostninger, hand allerede paa gaardens Reperation og forbedring haver anvendt, hvilket haver medtaget en stoer deel af hans timelige velferdt, derfor vil hand hvercken paastaae eller vendte nogen Represalier.
Til dette af Hr: Kammer Raaden tilførdte, og i sær grunde, angaaende Aaboesfaldet, da var det noget som hand maatte indstille til hans Kongl: Maj:t eller det Høy Lovlige Rente Kammer, hvor af da for hannem dette vil flyde; at naar inted faae; til inted bliver ansvarlig, men da her udj er i megen uvished, saa maatte det icke fortryde {at hand} i hvor billige hand ellers anseer Hr: Kammer Raadens omstendigheder med gaarden at hand til sin egen precaution og befrielse for ansvar i fremtiiden, paastaar Gaard og Huuse nøje agtig!! (nøyagtig) besigtigede og deris Reperation Taxerede, Thi vil og forvendte, dend billighed af enhver, at det {\og/} for Hannem og vilde være ilde, at modtage en Gaard i saadanne omstendigheder, som denne nu er og er beskreven og eftter en Kort eller Lang tiid en udj forsvarlig Stand sadt, igien bliver afkrævet, kortelig, hand Declarerede Reent ud, at der for Hannem \allene/ om ansvaret er at giøre, og at hand kand vere sickcker ej til meere at være ansvarlig, end hand har {H}annammet.
Endelig blev ved Stoer Stue Vaaningen Observeret, at under Gulvet endnu Mangler Noget som inden denne Forretnings Slutning skal vorde Observeret da og over dends gandske Brøstfeldighed skal volde anført een Generale Summa.
Paa den Saa kaldede Mure Stue Staaende ved Stoerestue Waaningen vil det af ælde i VedeKam/m/eret forraadnede Gulv af Nye anskaffes, dertil behøves 2 t/ylter Bord koster 5 Mrk: Arbeidsløn til Gulvet at nedlegge 1 Mrk: 8 s: til Panelingen behøves 4 Træer til Stander værck 1 Mrk: 8 s: 1 ½ t/ylt Bord 6 al: lang til Paneling à 3 Mrk: 8 s: t/ylten er 5 Mrk: 4 s: Arbeidsløn til sam/m/e Paneling 3 Mrk:, 1 Nye Vand Rende i Stæden for den af ælde forraadnede koster inbereignet arbeidet 3 Mrk: Muuren under dette Huus bestaaende af graae sten \som/ er overflødig gamel er hist og her af ælde bleven \noget/ brøstfeldig, kand Repareres \dog/ for ej mindre end 12 rd: er saa denne Huuse Waanings bekostning i alt den Summa 15 rdr: 1 Mrk: 4 s:
Laug Retted Explicerede sig ellers at aarsagen dertil, at Vest for bemelte Huuse Vaanings ældgamle Muur, hvorpaa træe verket eller {overbygningen} \Taget/ hviiler, er bleven Considereret til 12 rdr: kommer deraf at sam/m/e Muur, som baade er høy og tyk, af tiidens umindelige Lengde, særdeeles paa adskillige Stæder ved de der udj værende Windues Huller bleven af Stoer ælde, mens eftter Øyesiun uden nogen Skiødesløshed, eller slette opsigt, deels allereede udfaldet, og deels deraf Staar faldferdig, og hvoraf flyder, at samme Grund muur i de(?) {steed for at} \Huus ufeilbar vorder/ Ruineret, i fald dend inted, neden under ved Grunden, hvor dend beskrevne brøstfeldighed er, vorder Repareret;
end viidere er dend østre Vaaniing bestaaende af Sahlen med sine 2de Kammerer og Sahlen, hvorpaa eftterfølgende Mangler og vil Repareres, saasom, i Kielderen under Sahlen 3de bielker forfaldne, Nye i deris Stæd à 3 Mrk: Stk: er 1 rd: 3 Mrk:, 3de Staver under bielkerne til størke 3 Mrk: Lofted over dend ganske Vaaning foreldet og uduelig, til dets Reperation 21 ½ tyldt
1755: 242 (det originale folioblad har nr. 422)
bord, à tylten 3 Mrk: er 10 rd: 4 Mrk: 8 s: Arbeids Løn à Tylten paa Eget Kosthold 1 Mrk: 8 s: er 5 rd: 1 Mrk: 12 s: 2de bielker og fiire træer at binde Lofted og Timeret med 2 rdlr: 20 bolter til samme 4 Knæer, som tienner til oplenninger og Knæver à 1 Mrk: 8 s: er 5 Rixdlr: 4 Stocker eller væger til dend Søndre Siide paa Sahlen at legge i veggene som er Sønder og forfaldne 1 rd: 4 Mrk: Nock 4re Stockcker paa same siide eller veeg 1 rdlr:, Arbeids Løn til disse 8 Stocker at indlegge tillige med bielcker at binde Huuset med og de 4 Knæer dertil som skal tiene til oplenninger i Huuset, Arbeids Løn anseet til 16 Rixdlr: formedelst de dertil brugende Machiner af Skruer og Stilagie som formedelst muurens høigde udfordrer meget. Gulven paa Sahlen er forældet, dertil 7 t/ylter bord à 3 Mrk: er 3 rd: 3 Mrk:, Arbeids Løn dertil à 1 Mrk: 8 s: er 1 rd: 4 Mrk: 8 s: At afpanele de beskadigede vegge paa Sahlen over ovnen 2 Mrk: En Nye Dør paa Sahlen med bord og arbeids Løn 5 Mrk: En Nye Laas til sam/m/e Dør 2 rdlr: til bord kledningen paa dend Søndre Siide at forbedres dertil og til 2de Vindues Skueder 4 tylter bord à 3 Mrk: er 2 rixdlr:, 4 par Jern til Luugerne 3 Mrk: Til bord klædningens forbedring paa Østre Siide med vivling paa gavlerne 7 tylter à 3 Mrk: er 3 rd: 3 Mrk:, arbeids Løn à tylten 1 Mrk: 8 s: er 1 rd: 4 Mrk: 8 s: til Søm Slirer paa Sahlens bord klædning 1 rd: 3 Mrk:, 2 tylter bord til Kiølernes forbedring à 3 Mrk: 8 s: er 1 rd: 1 Mrk:, Arbeidsløn til samme 4 Mrk:, at forbeddre vinduerne paa Sahls udgangen 1 Mrk: 8 s: Ligeleedes Vinduerne paa Sahlen med Glas {og} blye \og Jern beslag/ at forbedre 2 rdlr:, Ligeleedes at forbedre Sahlens Kiøcken Vinduer med blye {og} glas og Jern {at forbedre} 2 Mrk: til det udi Kiøckenet værende Spis Kam/m/er at forbedre med bord og arbeids Løn 1 rdlr: 1 Mrk: Vinduerne i ammestuen at forbedre 1 Mrk: 8 s:, Kiøcken Døren til Sahlen, der er gamel og af ælde forfalden, bord og arbeids Løn 4 Mrk: 8 s: En Rende imellem Sahlen og Muurstuen 4 Mrk: Muuren under dend ganske {og} Waaning og Skorsteens Piben \med Vandheller/ at Reparere 8 rdlr: fra denne Taxation afgaar, de {pa} udj Sals gulvet værende bord, som kand forbruges til troer under et Næver tag, tylten ansadt for 10 s: er 4 Mrk: 6 s: Den gl: Laas for Sahls døren 1 Mrk: 8 s: tilsam/m/en afgangen 5 Mrk: 14 s:
Hr: Kamer Raad Heiberg begierede Vidnerne af Retten maatte tilspørges om ikke den brøstfeldighed som nu er befunden paa de 2de Sistben:te Huuse Waaninger Mure stuen og Salen, Saa vel paa Murene som paa Gulvene og Loftterne fandtes der paa førend Hr: Kamer Raaden antog Gaarden. De førdte Vidner Svarede at de omspurte Brøstfeldigheder var virkelig paa disse ern:te 2de Waaninger førend Hr: Kammer Raaden \kom til/ Closter gaarden, Saa at indtet deraf er paakomet formedelst nogen Hr: Kamer Raadens eftterladelse med at forsiune Husene med forsvarl: Tager og Bordklædning, Mens i det Stæd er same af ælde bleven brøstfeldige.
ern:te Sahl og Kam/m/eres Itzige Brøstfeldigheder beløber sig til sam/m/en 16 Rixdlr: 3 Mrk: 12 s:
Bør/r/e stuen {som best} ilige Ræcke og en Muur med Smal Huuset og dend saakaldede Hæste Stal, hvilcket alt er en gl: Levning af de forhen opsadte Kloster muure af graae Steen; hvorpaa er lagt tag og nu indretted til det brug som her beskrives; 1te paa dend Østre Ende Borgestuen, som af Siuns mændene er anseet at behøve Reperation: Ovnen med breckcke 1 rd: 3 Mrk:, 2 ½ tylt bord til \bord/ Tag og vindSkier 1 rd: 4 s: Torv Hald og Kraager 4 s:!! (Mrk:?) 12 s: 20 voger Næver à 18 s: er 4 rdr: 8 s:, gulvet i Børgestuen 3 tylter à 2 Mrk: er 1 Rixdaler
1755: 242b
Sex tillie aaser eller bielcker under gulvet 1 Mrk: 8 s: Arbeids Løn ialt 1 rdlr: 5 Mrk: tilsamen dend ganske bekostning 9 rd: 3 Mrk:
i Mitten Smal Huuset derpaa at mangle til Taget 36 voger Næver à 18 s: Vogen er 6 Rixdlr: 4 Mrk: 8 s: 3 ½ tylt bord til bord tag à 2 Mrk: 8 s: tylten er 1 rd: 2 Mrk: 12 s: Torv Hald paa dend Nordre Siide 1 Mrk: 8 s: Arbeids Løn at tekke og bord klæde 1 rd: 4 Mrk: Muuren paa dend østre Siide af dette Smale Huus, som er SkildeRummet i mellem borgestuen og samme, er endeel nedfaldet, saa at veggen til borrestuen deraf er bleven tynd paa sam/m/e Stæd, sam/m/e at Reparere koster i alt 5 Rixdlr: Paa den vestre Ende, en saa kaldet Stald af Hr: Kammer Raaden i sin Stæd dertil indretted, men forhen brugt at indluckcke Smaler udj, paa dend nordre og vestre Siide af denne Stald er muuren af ælde meget forfalden, og naar den skal settes i Stand i lighed med den anden Muur i sam/m/e Huus, vil sam/m/e koste 30 Rixdlr:, Summa ganske bekostning 45 Rixdaler 12 s:
Ild Huuset, derudj følgende vil Repareres, 2de bielcker under Taget for 3 Mrk:, Arbeids Løn tilsam/m/en 1 Mrk: 8 s:, 45 voger Næver à 18 s: er 8 Rixdlr: 2 Mrk: 10 s: Torv Hald og Kroger 2 Mrk:, Arbeids Løn hertil 2 rdlr: 3 Mrk: Summa Over dette Huuses ganske Reperations bekostning 12 Rixdlr: 2 s:
Skolen, dertil 12 tylter bord at forbedre bordtaget med à 2 Mrk: 8 s: er 5 Rixdlr: Arbeids Løn à 12 s: tylten er 1 rd: 3 Mrk: 5 ½ tylt bord til Loft à 3 Mrk: er 2 rd: 4 Mrk: 8 s: 30 voger Næver à 18 s: er 5 rd: 3 Mrk: 12 s: Torv Hald og Kraager 2 Mrk:, arbeids Løn for teckning 1 rd: 2 Mrk: Søm Slirer 2 Mrk:, 8te Stocker af ælde bedervede paa dend øster Siide af Huuset à 20 s: Stk: er 1 rd: 4 Mrk:, arbeids Løn dertil 2 Rixdaler, tilsamen dette Huuses ganske Reperation 20 rd: 3 Mrk: 4 s:
Paa tilspørgende svarede de førte vidner; at de paa nest ovenmelte Huus nu befundne, beskrevne og Taxerede brøstfeldigheder, virckelig fandtes ved Hr: Kammer Raadens ankomst til Fogde Embedet og Kloster gaarden derpaa.
Floren eller Fæe Huuset, som ligeleedes bestaar af gl: Munche graae Steens muur, fandt Mændene fornøden at maatte have følgende Reperation: 5 Muur Leggere 2 Rixdlr: 3 Mrk:, 12 tylter bord til troe paa Taget at forbedre à 1 Mrk: 12 s: er 3 rd: 3 Mrk: 2 ½ tylt bord til at forbedre Vinskier og bord taged med à 1 Mrk: 12 s: tylten er 4 Mrk: 6 s: 2de bielcker 1 rdlr: 10 Sperrer à 12 s: er 1 rd: 1 Mrk: 8 s: at forbedre underslaget under Spererne 3 Mrk:, 4 Torv Hald og tilhørende Kraager 1 rd:, 90 Woger Næver til Tagets Reperation à 18 s: er 16 Rixdlr: 5 Mrk: 4 s: Arbeids Løn til alt forskrefne 16 Rixdlr:, Muuren at forbedre hidst og her med Kalck og Steen at indsette 5 Rixdlr: Summa dette Huusets Reperation 48 Rixdlr: 2 Mrk: 2 s:
Høe og Korn Laden Skiønnede Mændene at maatte have følgende Reperationer, 3de udsvale {fieller} Staver 1 Mrk: 12 s:, 1 Saale Stock paa Nordre Siide 1 Mrk: 8 s: 12 tylter Hun og bord at forbedre bordtaget med à 20 s: tylten er 2 rd: 3 Mrk:, 48 voger Næver at forbedre tagets Nordre Siide à \Vog 18 s: er/ 9 rd:, 3de Torv Hald 3 Mrk:, 3de Torv Halds Kraager 8 s:, 28 Love Træer à \tylt 1 rd: 2 Mrk:/ 1 rd: 11 s:!! (er 3 rd: 12 s:) 6 træer under Loven 2 Mrk: 4 s: arbeids Løn til ald dend Reperation 5 rd: 3 Mrk: Sum/m/a ald dends Reparation 21 rd: ? Mrk: 1 s:
Paa tilspørgende svarede Viidnerne under Aflagde æed at dend for 5 rd: \nu/ befundne og Taxerede brøstfeldighed paa Floerens eller Fæe Huusets Muur, fandtes derpaa førend Hr: Kammer Raad Heiberg til denne Gaard ankom
Endnu blev af Mændene erindret og Eftterseet {muuren} forbemelte beskrevne
1755: 243
Ild Huusets muur, dend de Skiønnede, formedelst dend brøstfeldighed derpaa af ælde førend Kam/m/er Raad Heibergs ankomst at vere bleven brøstfeldig, at bør Repareres ved at pindes med Steene indlagt i Kalck, og ellers at fasthefte de løse Steene hidst og her, hvilcke bekostninger de ansaae at vil medtage 4 rdlr: saa at dette Huusets Reperation i Stæden for de forhen anførdte Reperations Penge 12 rdlr: 2 s: bliver 16 rd: 2 s:
Melcke Stuen blev eftterseet, og befantes i god Stand.
Baade Nøsted ved Søen, dertil behøves følgende Reperationer, sc: 6 tylter Huun og bord at forbedre tag og Viinskieder med à 1 Mrk: 4 s: [tylten] er 1 rd: 1 Mrk: 8 s: Torv Hald og Kroger 1 Mrk: 8 s: til forbedring paa Søm Slirer 12 s: 24 voger Næver at forbedre taget med à 18 s: er 4 rd: 3 Mrk:, arbeids Løn til denne Reperation 2 rd: 3 Mrk: Summa 8 rd: 3 Mrk: 12 s:
Fleere Huuse var nu ej at angive som Gaarden tilhører, at efttersee, Thi lod Hr: Fogden Juel til slutning, dette tilføre: at da nu Siuns og Taxations Mænd, Huuse Vaaninger med viidere, saa nøje haver eftterseet; og dend Reperation, som derved nogenlunde kunde udfordres, Taxeret, Saa fandt hand sig dog i anledning udaf Huusernes forhen beskrevne omstendigheder, beføyet til at æske deris Sandferdige tilstaaelse og Skiøn: 1te at naar, end, dend Taxerede Reperation paa Huuse og vaaninger, Skulde blive anvendt, kand formedelst sin slette bygning og indretning af førstningen, siges derved at vere sadt udj nogen god og fuldkommen Stand, som og at kand agtes, at vere til nogen bestandighed, hvortil Laug Retted Svarede: at hvad Hr: Fogden Juel nu haver proponeret, det forholder sig, saaledes i ald Sandhed, Saa at om endskiøndt den/n/e Taxerede {Taxa}\Repara/tion end straxens blev anvendt, vilde der end viidere til deris vedligeholdelse, udkræves anseelig \aarlig/ bekostning, og Huusene, enda inden faae aar, at vere i same forfaldne tilstand, dernest, da, i andledning, af denne, Mændenes, saa sandferdige som Lovlige Skiøn, begierede Hr: Fogden Juel end viidere, at dette saavel af Høye vedkomende som andre kand erfahres udj hvad verdie disse \Huusse/ her for \af/ som for de her værende betienings Mænd, til sin megen last, har medtaget, saa megtige omkostninger, og sam/m/e fremdeles vil udkræve; saa bad hand at Laug Retted, Eenhver Huuse Vaaning i sær, vilde Taxere, til hvad verdie {de….} \Ethvert/ eftter sin nu befindende omstendighed, kand sættes for; Fogden ved dette ellers erindrede, at de udj de 2de Vaaninger værende Kackel ovner af Hannem af Hr: Kammer Raaden er tilhandlet og Huusene \u/vedkomende.
Siuns mændene Svarede at de til dette af Hr: Fogden Juel forlangende angaaende Vaaningers og Huusers Taxation og Verdie gierne ville giøre hvad [de]? kunde, Men derudi maatte de sig meget undskylde at de ej saa lige kunde vide at kunde treffe det Rette, Men herudi ville handle eftter deres Samvittighed og bæste skiøn. Huuse haver de ved Besigtelsen befundet heel skrøbelig og Slette, tilreigner
1755: 243b
det ikke, eftter den tiid Hr: Kammer raaden dertil er kommen nogen hands forsømmelse, saasom det af vidnerne nocksom er forklaret, at hand eftter sin anckomst har giort hvad af Ham kunde kræves, Men det at viile!! (hvile) paa deres første opbygning, og den Slette tilsiun for hands tiid, da de for drob og veir ligesom vil have staaet aaben. Seer de {…} da, saavel til den Reparation som er Taxeret udi Hr: Kammerraadens tiid at være anvendt, og den som nu for tilckommende Foged Juel tillige er Taxeret saa maae de sige at Reparationer fast meere end dobbelt overstiger Huusers verdie, og derfor icke eftter sin nu værende tilstand, samme for mere kand Taxere end som følger: Væstre Huuse vaaning 80 rdr: Muur Stuen 50 rdr: Østre Stue vaaning 80 rdr: Ildhuuset 20 rdr: uagted at samme udaf graasteen er opførdt og dets Reparation saaledes som anførdt er Taxeret; Thj det maae observeres at Taxationen er Retted eftter bemelte Muurbygning der er Levninger af de gl: Muncke-Muure og til saadant brug er bleven indretted, som naar skulle Repareres saa meget ville kræve, derimod kunde sligt Huus med Tømmer og Træværck anderledes indrettes, følgelig dets verdie og Reparation anderledes at blive. Hæste Stal og Smale Huus 16 rd: Borre stuen 12 rdr: Med hvilcken samme beskaffenhed som Ild huuset, saasom af de ældgamle Muurer Indrettede; Skolen 6 rd: Melcke Stuen 5 rd: Floren 45 rdr: Løen 45 rdr: Nøsted 6 rdr: Tilsammen for alle de Closteret tilhørende Huuse og Vaaninger 365 rdr: hertil end videre de dette ville føye at det i almindelighed er een bekient Sag at naar gl: skal Repareres, dets Reparation oftte koster meere, end baade verdien er og af nydt kand anskaffes, de veed derfore eftter deres bæste skiøn ej paa {de} disse Huuse at sætte anden verdie end den som nu skeed er.
Hr: Fogden Juel declarerede dernæst at Hand ej haver fleere end de anførdte Huuser til efttersiun at foreviise, Mens begiærede det allereede Passerede at maatte Hannem under Rættens fulde beckræfttning beskreven meddeeles; Som og den allereede Producerede Besigtelse Forretning viiser at Halsnøe Closters hoved gaards Skov da er bleven taget udi øyesiun, Saa maatte hand til sin tiids Procaution tage sig Reserveret, i fald hand som nu fremmet og Skovens Itzige tilstand altsaa ubeckient, skulle hereftter finde fornøden over samme Skov nogen Besigtelse at Reqvirere.
Summa Summarum over de paa denne Halsnøe Closter gaard nu værende brøstfeldigheders Reparations omckostninger 354 rd: 41 s: \De Casserte gulve Bord med videre som …. …. anført, for 13 rdr:/
Videre forlangede Hr: Fogden Juel at viide om dermed!! (der med) gaarden skal følge noget Inventarium. Hr: Kammerraad Heiberg dertil Svarede at den irættelagde Besigtelse Forretning af 15 Martj 1733 udviiser at der icke er noget andet Inventarium til Halsnøe Closter gaard end een gamel Slagbenck som udi sam/m/e Forretning er Taxeret for 8 s:, og \da/ Hr: Kammerraaden icke er vis paa hvad enten samme Slagbenck er at finde eller icke, saa Deponerede hand nu til Hr: Fogden Juel 8 s:
Sluttelig lod Hr: Kammerraad Heiberg tilføre at som hand nu qvitterer Gaarden og tillige eftterlader sig det eftter Høy øfrigheds ordre paa Halsnøe Closters Hoved gaard nu paa Almuens beckostning opbygde arrest Huus, Saa begiærede hand at Siuns Mændene maatte tage sam/m/e udi øyesiun og dereftter tilckende give til Indførsel udi denne Forretning, hvorledes sam/m/e arrest Huus findes
1755: 244
Indretted og forferdiget, hvad Laaser Luckelser og Fange Jern, hvilke Jern til Staader Fogden og Slutteren Ole Knap er leveret, dertil findes, og endelig om icke den heele Bygning og alt nu er nyt og godt.
Taxations Mændene da de havde taget Huuset i øyesiun, forcklarede at dette arrest Huus bygning er een tyck Grundmuur af graasteen med Kalck beslagen af dobbelt Høyde og bestaar af eftterskrevne værelser, nemlig, under Huuset 4re Fange Rum med tyck Muur imellem et hvert \samt en muuret gang der imellem/, alle med dørrer og Hengsler forsiunet, samt \Jern/ hæsper til de 2de Dører Men til de 2de andre fattes Jern hæsper, et stort Flaske laas for den yderste dør og et laas til den eene dør indenfor, de 2de fremmeste arrest Huller er et med et lidet Vindue udi hver og Jern stenger for Vinduerne forsiunede, men de 2de bagerste Fange Huller ere gandske Mørcke undtagen een liden Glugge øverst i Muuren \med 2de tycke indmurede Jernlencker een i hvert hus/, ellers sagde Mændene at Dørrerne paa de 2de smaae Fange værelser icke Slutter saa vel til at der joe af onde Mennisker kunde indstickes til Fangerne baade Kniv og øxer, hvilcket Kammerraaden sagde at Slutteren Ole Knap som haver taget betaling for Dørenes forsvarlige istand sættelse, bør Rette; Over disse underste Værelser er Bielcker saa tedt belagt at ingen kand komme der op imellem; Den øverste bygning bestaar først af et Stort Muuret og med Kalck beslaget {Loftt} værelse, med underværelse Enckelt gulv og overværende Enckelt Loftt, dør med hengsler uden laas eller hæspe, 4re Vinduer med stercke Jern stenger for, een nye indmuret Jern \bielegger/ Kackelofn uden skruver, der uden for ligeledes et værelse med Skaarsteen og Skaarsteens Pibe, Ligeledes med Enckelt gulv og loftt, samt 2de Vinduer uden Jern stenger samt dør og hengsler men ingen hæspe eller Laas, oven over et Loftt {\over/} over den heele Murede Bygning, med Sue og Panne Tager betæcket, Med fornødne Kiøler og Render samt lægter, end videre er paa den væstre ende af Fanghuuset tilbygd een breed forbygning af Standerværck med Bord beklæd og brædet hvorudi er een Trap og opgang til de øverste værelser, samt et lidet afpanelet indvendigt apartement med dør for, saa og dør med hengsler og laas for den yderste dør af denne Svale; alt sammen i god og nye Stand undtagen at Mændene siunes at \Kiære brædningen paa/ Huusets Render Kiøler og Bord tag om Svalen nu begynder at gaae af og vil snart forbedres, Af Fange Jern fandt de at være bemelte Staader Foged og Slutter Ole Knap tilleveret 6 par Haand klauver, 3 paar Fod Bolter, 4 Henge Laas til sam/m/e Haand klauver og Bolter saa og een løs Jern Kietting at Sette for een Dør, samt et hals jern uden Kramper.
Videre sagde Hr: Kammer raad Heiberg icke ved denne Forretning at have at tilføre, men begiærede alleene at den maatte Hannem det snareste mueligt er beskreven meddeles, \og/ at i slutningen af Forretningen maatte indføres baade Sorenskriveren og Laugrættets belønning for denne deres Forretning med beskrivelsens beckostning: Laug Retted i anledning af nestforan tilførdte Protocolation Illustrerede at De eftter ordre haver nu De \da det er ....dte udi/ Deres som Bønders Ploug aand eller Sæde Tiid, væred nød eftter denne Besigtelse Forretnings udviisende 3de gange at Reise her til og fra dette Stæd, hvorved De hafver fra Deres Jordebruger været Hindret, Saasom d: 14de i denne Maaned kom De her og kom ei hiem igien førend d: 16de dito Reignet for 3 Dage. den 23 dito atter udi og formedelst Forretningen
1755: 244b
Forsømt atter 3 Dage og endelig anføres formedelst Deres Reise bort og hiem og for denne Siste Session 4 Dage, til samen for hver af De 6 Mænd 10 Dage hvorhos De erindrede at De som boer i et fremet fraliggende Præste gield har formedelst Storm Vinde været nød til underVeis at forsiune Sig med nødtørftig underholdning og hvad De Daglig bør nyde indlod De til Sorenskriveren som Dennem eftter Hands Excellence Hr: Stifttbefallingsmandens ordre haver opnevnt. For denne Forretning bereignes Saa som for Sorenskr: for hands Trende Reiser, for haftte møye ved Forretningen og for Forretningen som er Vidtløfttig dens beskrivelse i alt anføres ej meere end 11 rdr: for de 6 Laug Rettes eller Besigtelse Mænd hver 1 rd: 4 Mrk: er 10 rdr: For Forretningens Beskrivelse og Forseigling som {alt} \tillige med nest forige/ af Hr: Kamer Raaden eftter hvis begier den er passeret er at tilsvare, forbiegaaes fordie det {til samen} derfor kunde Pretenderes, forhen er anførdt
Anno 1755 d: 2de Maj blev almindel: Skatte og Sage Ting for Waags Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters gods holdet paa det ordinaire Ting stæd Bechervigen udi Storens Præstegield og Retten betient med eftterskr: 8 Eedsorne Laug Rettes Mænd Neml: Lars Monsen Aarbøe, Endre Knudsen Tveit, Jacob Christophersen Nordre Drivenæs, Ole Nielsen Kalvenæs, Rasmus Nielsen Drønnen, Niels Nielsen ibdm:, Ole Christophersen ibdm: og Halvor Knudsen Sandtorv. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle Andreas Juel med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest allerunderdanigst og underdanig blev læst Eftterskrevne Kongl: allern: Fororordninger!! og Rescript item flere indløbne Placater sc:
1te Placat om Høyeste Rett for aar 1755 dat: 11 octobr: 1754
[2de] Forordning anlangende Forbud paa Sukker og Sirupers Indførsel i Trundhiems Bye og Stiftt samt Nordlandene Saavidt disse Siste Handle paa Trundhiem dat: 3de febr: 1755.
3de et Kongl: allern: Rescript under 3de Janv: 1755 angaaende at Creditorer Separatim skal ind stefne og faae paadømt Deres Debitores hver for Sig etc:
4de Kamer Collegii Placat om Endeel Hands Kongl: Maj:ts Indkomster her Nordenfields Skal ved Auction til Forpagtning for aaret 1756, 1757 og 1758 opraabes udi Rente Kameret d: 16de Julj 1755
5te De Deputerede udi General Landets Oeconomie og Commerce Collegio Deres Placat af 5 oct: 1754 om at Hans Kongl: Maj:t allernaadigst haver Resolveret at det forhen udgivne Previlegium paa et Cartun Trykerie i Khafn og Siælands Stiftt aldeles skal være ophævet etc:
6te Hans Kongl: Maj:ts allernaadigste Bestaling for Welædle Andreas Juel paa at være allernaadigst antaget til Foged over dette Sundhordlæhnske og \det/ Hardangersche Fogderie dat: 3de Decbr: 1754.
Torbiørn Olsen Dalen af Lyse Closters gods fremkom for Retten og lyste Sin odels Rett og Penge Mangel til Hands Sal: Fader Ole Andersens eftterladte gaard Engevigen her
1755: 245
Udi Skibredet som hands Stæd Moder Gyri Ols Datter nu paaboer, den Hand naar Penge bekomes Kand!! (Hand?) Reserverer Sig som Odels mand at indløse.
Dereftter blev Publiceret,
1te 5 af Sr: Ole Michelsen Tosche i Bergen udstædde Skiøde Brever over eendeel Joerdegods forhen under Fittie Kircke beliggende, nemlig det 1te udstæd til Ole Johansen Tislevold paa 1 pd: 6 Mrk: Smør i Kuvigen med underliggende Aaspøyen og Knatholmen, for 65 rd: det 2det til Peder Christophersen Helland paa ½ Løb Smør ½ huud i Helland, for 82 rdr:, det 3die til Lars Biørnsen Helland paa ½ Løb Smør ½ huud i Helland for 82 rd:. det 4de til Ole Ellingsen paa ½ Løb Smør ½ huud i Helland; og det 5te til Lars Johansen Tveite paa 1 Løb 9 Mrk: Smør i gaarden Tveite, for 120 rd: alle dateret den 2?de Aprilj 1755 undtagen det eene af 22de Aprilj same aar.
2det Ole Aronsen Tislevolds Skiøde paa 1 pd: 3 Mrk: Smør i gaarden Tislevold {til} \Udstæd af/ Ole Johansen Tislevold som derfor har nødt 27 rd: dat: 4de Martj 1755.
3de Even Axelsen Sandahl med fleres Skiøde paa 18 Mrk: Smør i gaarden Tofteland til Niels Aarbøe dat: 1te octobr: 1754.
4de Peder Hambres udgivne Bøxel Seddel paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i Kalve, udstæd til Niels Larsen dat: 2de Maj 1755, in duplo forfatted med Revers paa den eene.
5te Forige Foged Hr: Kammerraad Heibergs bøxel Seddel til Tommes Jacobsen paa ½ Løb Smør i gaarden Lille Tofteland dat: 7de Dec: 1754.
6te Dito Hr: Kammer Raad Heibergs bøxel Brev til Lars Nielsen paa ½ Løb Smør ½ huuds Landskyld i gaarden Westvig dat: 28de Dec: 1754.
7de Hr: Fogden Juels Fæste Brev til Jacob Tommesen paa ½ Løb Smør ½ huud udi gaarden Westvig dat: 21de aprilj 1755.
8de Et dito af Velbemelte Foget Juel udstæd til Niels Mortensen paa ½ Løb Smør ½ huud i Schomsnæs dat: 26de aprilj 1755.
9de Skiftte Brevet eftter afdøde Gabriel Aarskov Slutted dend 13de og 14de Junj 1754, som udviiser blant andet at den Sal: Mand ejede i gaarden Aarschov ½ Løb Smør ½ huud for 72 rd:, som er Udlodnet halve parten paa Encken og Ræsten al advenant paa Børnene.
10de et dito Skiftte Brev forretted paa gaarden Hille dend 15de Junj 1754 eftter Kari Halvorsdatter og Niels Halvorsen, som udviiste at Sterfboet er ejende i gaarden Hille 1 pd: 8 Mrk: Fisk 12 5/6 Mrk: Lax for 50 rd: og i Kleppe 9 Mrk: Smør for 6 rd:, hvilcket er udlagt, saasom udi gaarden Hille Sønnerne Halvor, Vintzens, Halvor den yngre, Mons, \og/ Niels Nielssønner samt Datteren Giøri Nielsdatter, hver 5 1/3 Marcker Fisk og 2 5/36 Marcker Lax med bøxel, og Udi Kleppe Niels Nielsen og Halvor Nielsen den yngre hver 4 ½ Mrk: Smør for 3 rd:
11te Et dito Forretted dend 29de Maj 1754 paa Tofteland eftter Knud Larsen, som udviiser at Sterfboet ejer i Tofteland 15 Mrk: Smør, og at same er udlodnet til Petter Møller i Bergen 3 Mrk: Smør, Knud Remmereid 5 Mrk: Smør og Anne Knudsdatter 7 Mrk:
12te et dito eftter Ole Olsen den yngre Slutted paa Nordre Engevig dend 30te Maj 1754, som udviiser at de 9 Mrk: Smør i Nordre Engevig som Sterfboet er ejende, blev paalodnet Encken Giøri Olsdatter for 12 rd: 4 Mrk: 8 s:
13de Et dito Skiftte Brev forretted paa gaarden Nordre Engevig den 29de Maj 1754 eftter Ole Andersen, som udviiste at dito Sterfboe ejede i gaarden Nordre Engevig 1 Løb Smør, der er udlagt som følger: til Encken Giøri Olsdatter 1 pd: 20 Mrk: Smør, til Torbiørn Olsen Dahlen 3 Mrk:, til Knud Andersen 2 Mrk:, til Lussi Andersdatter 1 Mrk:, Klemmet Olsen 10 Mrk:, Ole Olsen Olsen!! 9 Mrk: og Christi Olsdatter 3 Mrk:, alt til sammen for 102 rd:
14de Bent og Petter Olrichs Pantte obligation paa 400 rdr: hvorfor eendeel Løsøre Sorter er Sadt i underpant dat: 24de Maj 1754.
Fordie Dagen var forløbet blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var den 3de Maj blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa bem:te Tingstæd.
Erick Olsen Sør Eide haver til dette Ting, Tiid og Stæd Muntl: ladet
1755: 245b
Indstefne Ole Olsen nu tienende paa Pirholmen, fordie Hand haver tilsagt Citanten et aars Tieniste og derpaa godvillig modtaget Fæste Penge Mens dog ikke Siden udi same belovede Tieniste Sig den ordinaire Tiid eller endnu dette afvigte Foraar Sig indfundet, derfor at Taale Dom til undgieldelse eftter Loven og til Processens omkostningers erstatelse.
den indstefnte Ole Olsen mødte ej eftter paaraab.
Stefne vidnerne Winsens Arnesen og Rasmus Nielsen Drønnen bekræfttede ved Eed at De 4 Uger Siden i denne Sag Saaledes som ofven er anført haver Stefnet Ole Olsen Pirholmen.
Eragted
Ole Olsen Pirholmen som lovlig indkaldet, gives herved Laugdag til neste Ting at møde med hvad tilsvar Hand i denne Sag hand tienlig eragter.
Gastgiæberne paa de udi dette Skibreede anordnede og Previligerede Gastgiæberier sc: østre Bagholmen, Bechervigen, \Qvalvogen/ og Engesund Messrs: Povel Olrich, Nathanael Mathiesen, Bent Meyer og Procurator Jens Isach Holch Producerede et af dennem til Sorenskriveren udgivet Instrument af gaars dags dato den 2 Maj 1755, som for Rætten blev oplæst:
bemelte 4re gastgiæbere bad at Rætten ville indhendte den tilstæde værende Almues Svar om det icke i Guds Sandhed sig Saaledes forholder som de udi Reqvisitionen haver meldet.
Eftter at den allegerede Reqvisistion eller becklagelse skriftt for den Tingsøgende Almue var bleven oplæst, falt deres giensvar derpaa Saaledes: Nemlig til 1te Post: at de i Fiske Tiider naar de har til Silde og Torske garn behøvet til dato dobbelte Kagger, saa har de sam/m/e bedre hos forbem:te 4re gastgiæbere end anden stæds i amted, beckom/m/et, og det for mindre Priis end i Bergens Bye Fastsadt er. Til den 2den Post, Svarede Almuen at naar deres forbem:te Dobbelte Kagger udi Fiskeriets tiid \er/ bleven dennem enten fratagne eller brøstfeldige af Stormvinde, da er samme af de arbeids Folck bemelte giæstgiverie har holdt, bleven hiulpne med nye eller og efter omstændighed Repareret. Til 3die 4de og 5te Post udi bemelte anførdte Reqvisition sagde og besagde Almuen at det i et og alt accorderer med Sandhed hvad Reqvirenterne udi næstforan indragne Reqvisition haver anmeldet, de lagde og dette der til at dersom Hands Kongel: Maj:t som een Retferdig Herre {….. eller og} var bleven underretted om hvad der kunde Tiene til Publici bæste udi denne affaire, da vare de {sicker} eftter det de baade veed og troer om Hands Kongel: Maj:ts Høystpriiseligste Naade forsickrede om at eenhver af Dennem maatte være tilladt at kiøbe forsvarlige Tønder og halv tønder samt andre Futager hos hvem de samme kand beckomme til at {Saldte} need legge udi den Velsignelse af Fisk Gud under!! (unner) dennem, Thj i fald de skulle være nødde til at addressere sig til Bergens Bye, hvor de har hørdt der skal være et Kipperlaug der og skal have sine visse Previlegier, saa oftte de hafver een Futage fornøden, enten af nye at forferdiges, giørdes eller indsettes bunner, udi, da ville deraf uddrages den vanskelighed, at førend det foran førdte skeede, kunde Fiskens Tilgang være overstaaet og de have tabt meget meere end de nu torde \eller burde/ Nefne, helst da det ikke {enten} Er een af Deres som Bønders lejlighed udi forhaanden at anskaffe sig hos det ordinaire Kipperlaug udi Bergen, een anseelig Mengder tønder half tønder og Fiæring Træer til Saldte gods, paa et uviist haab hvormeget Gud kunde unde dennem som Fattige Folck at nyde, og derudi at nedsaldte.
Almuens ønske blev af disse og andre Grundige aarsager \derfor/ at det maatte blive dennem tilladt at de hos forben:te Gastgiæbere {maate} kunde for een billig om accorderet Priis beckomme i fornødne tilfelde forbemelte Fiske Futager, helst eftterdi de becklageligst maatte tilkiende give at de har beckomet uforsvarlige Futager i Bergen for meere og fleere penger end de hos berørte Gastgiæbere haver nødt; i det øfrige begiærede Reqvirenterne det Passerede beskreven hvilcket og Rætten indvilgede, dog icke som et Tingsvidne Men allene som et besværings Skiftt
1755: 246
hvoraf den høye og høyeste øfrighed kunde blive oplyst om saavel \hvad/ de nødlidende klager over, som og hvad de Grunder deres begiæring paa.
Formynderen Mons Johansen Bratten fremviiste udi Rætten 5 rd: 5 Mrk: 11 s: hands Myntling Guroe Rasmusdatter tilhøring med forspørsel om nogen af dennem samme for fuld eller mindre Rentte vil modtage, Mens da ingen eftter tilbydelse, meldte sig med nogen begiær om sam/m/e Penges Laan, eller deraf ville give minste Rentte, blev samme 5 rd: 5 Mrk: 11 s: som fandtes udi een skind Pung af Rætten Forseiglet og bemelte Formynder tilbageleveret, til Forvaring.
Dernæst blev {til Mortification} læst
Ole Michelsen Tosches udgivne Pantte forskrivelse til Mad:me Maren Sal: Jørgen Wenvigs paa 1980 rd: hvorfor {har været} \Er/ Pandtsadt Fittie hoved gaard med underliggende gods og videre dateret 2 Maj 1744 med sin {betalings} paateigning af 21 aprilj 1755, hvilcken udi {af} Pantte Bogen \forhen/ skal vorde {udsletted} \indført/
2det Jochom Dissingthuns, som Tilsiuns Mand i afgl: Hans Weinvigs Sterfboe udi Bergen hands udstædde overdragelse Skiøde eller Transport Brev paa een \nu anvist og her oven Extraheret/ af Ole Tosche til Mad:me Sal: Weinvigs udstædde obligation som med Rentter befindes at være stoer 2400 rdr:, hvorfor skal befindes Pantsadt Fittie hoved gaard med underliggende gods; dat: 21de aprilj 1755 paateignet Af Skiftte Commissarierne Forman og Fasmer.
3die Ole Tosches udstædde Skiøde paa 1 pd: i Riisøen for 85 rd: og det til Lars Zackariesen dat: 18 Nov: 1754, med Sr: Jaen Frøchens paateigning om Pengenes afbetaling dat: 2de Maj 1755.
Mons:r Bent Meyer som Ejer for Møgster og Østevolds Kircker haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne eftterskrevne Persohner fordie de ej har villet betalt Ham hvad Tiende af dito Kircker de til Citanten er Pligtig, saasom Knud Olsen Sandtorv for 1 aars Tiende 8 s:, Christopher Santorf for et aar 8 s:, Tørris Santorv for 4 aar à 8 s: tilsammen 2 Mrk:, og Anders Evinsen \ibdm:/ for 3de aar 1 Mrk: 8 s:, derom at lide Dom til samme Tiendes afbetaling, og til Processens omckostningers tilsvar, Mens eftterdie Citanten i dag haver hørdt læse et Kongel: allernaadigst Rescript af 3de Janv: 1755, saa frafalt hand sin Sag om Conjungtim at actionere forbemelte Debitorer og i det Stæd alleene vedblev den udi incamminationen hvad denne Sag angaar først anførte Knud Olsen Sandtorv som hand alleene paastod Dom over under Reservation af sin Tiltale til de øfrige Debitorer.
Knud Olsen Sandtorv møtte ej eftter paaraab.
Stefne vidnerne {Johannes} Jonas Jacobsen Drivenæs, og Johannes Asbiørnsen Drivenæs beckræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14ten Dage siden haver saaledes som indførdt lovlig Stefnt Knud Olsen Sandtorv for hands boepæl.
Eragted.
Knud Olsen Sandtorv som lovlig Stefnt mens absent, gives hermed Laugdag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Mons:r Bent Meyer som Ejer for Østevold og Møgster Kircker haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Christopher Sandtorv til at betale Ham 8 s: for et aars Tiende {af} \Til/ Østevolds Kircke eller Ham som ejer, hvilcket hand har nægted at betale, derom at lide Dom og betale Processens omckostning.
Christopher Olsen Sandtorv blev paaraabt mens møtte icke.
Stefne vidnerne Jonas Jacobsen og Johannes Asbiørnsen Drivenæs beckræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14 Dage siden saaledes som oven indført haver Stefnt Christopher Sandtorv for hands boepæl at møde paa dette ting og dette Stæd.
Eragted.
Christopher Olsen Sandtorv gives Laug dag til næste almindelige Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Mons:r Bent Meyer som Ejer for Møgster og Østevolds Annex Kircker haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Tørris Monsen Sandtorv til Doms lidelse fordie hand ej godvillig har villet betale de 2 Mrk: hand for 4 aar til Citanten er pligtig for 4 aars Kircke Tiende til Østevolds Kircke, samt til Processens omckostningers tilsvar.
Tørris Sandtorv blev 3de gange paaraabt mens
1755: 246b
Mens!! møtte ikke.
Stefne vidnerne Jonas Jacobsen og Johannes Asbiørnsen Drivenæs beckræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14 Dage siden lovlig har Stefnt Tørris Sandtorv for hands boepæl, at møde med tilsvar i Sagen.
Eragted.
Tørris Monsen Sandtorv gives Laug [Dag] til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Mons:r Bent Meyer som Ejer for Møgster og Østevolds annex Kirker haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Anders Evindsen Sandtorv fordi hand ej godvillig har villet betale Citanten udi Tiende til Kircken for 3 aar i alt 1 Mrk: 8 s:, om end hannem derom er giort erindring, derom at lide Dom til sammes afbetaling og Processens omckostningers tilsvar.
Anders Evindsen Sandtorv møtte icke eftter paaraab.
Stefne vidnerne Jonas Jacobsen og Johannes Asbiørnsen Drivenæs beckræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14 Dage siden lovlig haver, til dette Ting og tiid, Stefnet Anders Evindsen Sandtorv.
Eragted.
Den lovlig Stefnte mens udeblevne Anders Evindsen Sandtorv gives Laug dag til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Bøygde Lænsmanden Knud Larsen og hands Naboe Knud Jensen Rødland haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne deris Naboer Niels Larsen Aarbøe og Lars Monsen ibdm: fordie de udi den saa kaldede Rødlands Elv haver ved nye udgravning forvoldt at det Fiskerie som haver fuldt baade Citanterne og Deres forfædre over meere end dobbelte hævs!! (hevds) aar er bleven saa merkelig beskadiget at det icke uden Særdeles beckostning kand igien i stand sættes, hvilcket henseende til den aarlige Fiske Fangst er dennem som Citanter til stoer Skade, {henseende ti} i fald bemelte Elv icke maae igien beckom/m/e sit forige Løb; derom og det videre at anhøre Prov og lide Dom eftter Loven samt erstatte Processens omckostninger.
De 2de indstefnte Vederparter Niels Larsen og Lars Monsen Aarbøe indfant sig for Rætten og declarerede ej alleene at de saaledes som foran er indført I denne Sag er lovlig varslede Men end ogsaa at de i denne Sag haver Contra Indstefnt Citanterne Knud Larsen og Knud Jensen Rødland fordie de haver nægted Contra Citanterne at øve det øret Fiskebrug som under deres gaard fra umindelig tiid haver henhørt, desligeste fordie Priemier!! (Primær?) Citanterne har ladet med Steen igien kaste deres som Contra Citanters Gaard Aarbøe fra Eldgamle tiider tilhørende brug og Fiskerie udi dito Saa kaldede Rødlands Elv, endelig sagde Contra Citanterne at hoved Citanterne om alt forestaaende og hvad deraf dependerer er Citeret at taale Dom til undgieldelse, samt erstatte Processens omckostninger.
Hoved Citanterne hvoraf ickuns Bøygde Lænsmanden Knud Rødland Sisterede sig for Rætten, tilstod paa egne og den absentes veigne at være i denne Sag saadan som anført Lovlig Stefnt med meere end 14ten Dages varsel.
Eragted.
Denne Sag har den Natur at den icke uden foregaaende Siun og grandskning kand paaskiønnes hvorfor, Parterne tilholdes i dette tilfelde samme at anlegge a prima instancia saaledes som de kand tillæse sig af Lovens 1te Bogs 16 Cap:
dereftter blev læst
Johannes Olsen Hatlevigens udstædde Pantte forskrivelse til Niels Larsen Tislevold stoer 50 rd: hvorfor er Pandtsadt 1 pd: 6 Mrk: Smør i Hatlevigen dat: 2de Maj 1755.
Ole Michelsen Tosche lod dernæst ved Hr: Sorenskriver Widerøe tilføre at hand til dette Ting haver i Deferente Sager ladet indstefne noget over 150 Persohner, Mens da {hand} Comparenten mercker at paa dette Ting er Publiceret desangaaende et Kongel: aller naadigst Rescript og dagen næsten er forløben, saa indlod hand det til Rætten hvorvidt den kunde skiønne at mueligheden {…} tillod over 150 Sager paa een Dag end sige nu eftter Middagen at foretage.
Eragted.
I anleedning af Forordningen af 19 augustj 1735 dens 1te Postes 8de art: bydende bliver til denne anførdte og hvad fleere Sager som til dette Ting lovlig maatte være Stefnede, Udsættelse Ting foretaget paa dette Stæd den tiid
1755: 247
Som vedkommende Bøygde Lænsmand forhen betiidelig til beckient giørelse skal blive erindret om.
Fogden Hr: Juel tilckiendegav at det er eftter øfrighedens befaling at den allernaadigste Forordning af 9de augustj 1754 anlangende at alle af Bundestanden i Norge, baade Mands og Qvindes Persohner som ej bruger gaarde eller Huusmands Pladser skal være forbundne at fæste sig i aarlig Tieniste, og ej være tilladte at arbeide for Dagløn, saa bad Hand først at Rætten til dets bedre erindring udaf samme for den her tilstæde værende Almue ville igien oplæse, hvornæst hand da ogsaa vel paalagde skibredets Lænsmand at \Hand/ sames eftterlevelse nøyagtig haver at paasee, og Fogden naar noget maatte over komme, derimod at være handlet, straxens til Rettelse ifølge af Forordningen at inberette, Ligesom hand og advarede Almuen i almindelighed at de eftter denne Forordning under paafølgende ansvar sig nøye vil Rette. den allegerede Forordning blev dernæst oplæst.
Provsten Hr: Edvard Christie haver til dette Ting tiid og Stæd Muntling ladet indstefne Bøygde Procurator Mons:r Jens Isach Holch for 190 rdr: som hand som Incassator skal være skyldig paa de udi afdøde Magister Træschovs Sterfboe eftter {Provst} Citantens for Skiftte Forvalters ordre incasserede Penge, derom at lide Dom til betaling og erstatte Processens omckostning, i hvilcken Sum/m/a Provsten Eftter hands udsendte Fuldmægtig Mons:r Oliversen nu for Rætten giorde declaration, skal decourteres hvad Skiftte Rætten udi afdøde Magister Træschovs Sterfboe hannem som Incassator for samme og videre har tilstaaet.
Bøygde Procurator Holch var for Rætten tilstæde og begiærede at Ham maatte forelæses hvad Oleiversen havde forestillet. som og skeede. Mons:r Holch da hand i saa fald icke veed af noget Muntlig Stefnemaal som Ham aldrig haver været ansagt om førend nu ved det hand aparte mødede paa Tinget, Sag Ham i saa maade bliver paalagt, da maatte hand icke andet, end hensee til sit Tarvs bæste paa følgende maader, 1te at den/n/e Respective Dommer observerer at Stefningen bestaar af Muntlig Stefnemaal og om da saadant skeed er, det ved Stefne vidner maatte forcklares. for det 2det i fald der skulle Produceres noget skrifttlig Stefne maal hvorudi Provsten Hr: Christie .. Trout(?) mæsten deels beroer, og kunde været underskrevet af Comparenten, da vedtager Comparenten Holch aldeles icke det skrevne Stefnemaal at være af nogen anseende aller helst for det 3die da Holch i sin tiid skal beviise at begge deele medfører urigtighed, i dets anleedning for det 4de venter Hand at det Muntlige saavelsom skrifttlige Stefnemaal icke af Rætten ansees som lovlig, i øfrigt ervartede Holch hvorvidt Rætten vil antage det forsvarlig eller icke, bad desuden at den Respective Dommer maae Examinere de 2de Stefnevidner hvorfor de Ham haver Stefnet og {Mons:} i øfrigt tog Holch sig Reserveret ald videre tiltale til Provsten Hr: Edvard Christie for alt hvad som af denne Sag kand dependere.
Mons:r Oleiversen som Provstens Børne Preceptor declarerede paa Rættens tilspørgende at Stefne vidnerne udi denne Sag ere nu absente.
Eragted
Eftterdie Hr: Provsten Christie icke kand Ligitimere sig ved lovlig Stefnemaal at have indkaldet den indstefnte saa lovlig som skee bør, og samme indstefnte mueligens deraf har taget anleedning, at Exipere imod Stefnemaalet, Saa falder det same af sig Selv og Provsten Hr: Christie imponeres \ifald hand/ denne sin Sag {videre} \og for…. trøster/ sig \til videre/ at Proceqvere, til næste Ting paa een lovligere maade end nu skeed er at anhengig giøre, da hand og kand vente sig ald Justice.
1755: 247b
Dereftter blev læst
Natanael Matheesens bøxel Seddel in duplo til Knud Olsen paa ½ Løb Smør i Drivenæs dat: 2de Dec: 1754.
Dernæst blev af Rætten {Saaledes} eftter Itzige Foged Hr: Juels Fuldmægtig Mons:r Niels Hunthes forlangende, Almuen tilspurdt om nogen veed hvor den omstripende Svenske Karl Berge Andersen der een stund har Seiglet med Rasmus Kraghs og een gang med Nathanael Mathiesens Skib, er at finde eller sig opholder, og for det andet at som denne Berge Andersen er tildømt at betale sine Lejermaals Bøder for {et} begangne Lejermaal med et lasttagtig Qvinde Menniske ved Nafn Gresselle Katerine Michelsdatter Eldøen paa Storøen som nu er indsendt udi Bergens Tugthuus, om de icke veed at hand er saa aldeles Arm og Fattig at hand icke er ejende det allerringeste til same Bøders betaling om hand end var at finde. Almuen Eenstemmig Svarede at de aldelis icke veed hvorhelst den omspurdte Persohn sig nu for nærværende tiid opholder, Mens eendeel af Almuen kunde alligevel med Sandhed sige at hand ved afreisen sig aldeles inted har eftterladt, Mens var gandske Arm og Fattig, saa det nock inted til Bøderne bliver at beckom/m/e.
Dernæst blev eftter omstændighederne sc: fordie til dette Ting saa mange Sager var indstefnt eftter Protocollens Udviis og desuden at Rætten icke same kunde behandle eftter ald anseende udi 2de Dage, Saaledes.
Forafskediget.
At dette \almindelig/ Ting herved skal være ophævet, og de til dette Ting lovlig Stefnte Sager skal under deres forige varsels Kraftt beroe til næstanstundende 25de Julj da opsættelse Ting formedelst deslige Sager og eftter den friehed den Kongel: allernaadigste Forordning af 19 augustj 1735 giver Sorenskriveren, her paa dette Stæd da vorder foretaget og hvoreftter alle vedkommende Parter og vidner haver sig at Rette.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg dernæst til sit allerunderdanigste forfattede Reignskabs belæg og afbeviisning pro Anno 1754, ved Fogden Sr: Andreas Juels Fuldmægtig Niels Hunth lod udæske Almuens Sandferdige forcklaring til et her Opteignet Tings vidnes Erholdelse, om de veed at der af Halsnøe Closters gods i dette skibreede fleere førstebøxler er falden end ½ Løb Smør til Tommes Jacobsen i gaarden Lille Tofteland, samt udi gaarden Westvig ½ Løb Smør ½ huud til Lars Nielsen. hvortil den Tingsøgende Almue eenstemmig [svarede] at der ingen fleere end de anførte gaarde parter er bort bøxlet, Mens at det sig Saaledes som omspurdt er, forholder.
Videre blev udi Rætten Almuen forelæst Restancen af 1te og 2de Termin udi dette Waags skibreede, som beløber Saasom, Lehnets godset 103 rd: 4 Mrk: 12 s: og Halsnøe Closters godset 22 rd: 1 Mrk: 13 s:, tilsamen 126 rd: 9 s:
Siden her ved dette Skibreedes Ting ej videre end anført eftter den skeede Eragtning bliver at Forrette, blev Rætten for dette Ting ophævet.
Anno 1755 d: 5te Maj blev almindelig Skatte og Sage Ting for Opdahls Skibredes Læhnets og Halsnø Closters Skibredes Almue holdet paa Gastgieber Stædet Bechervigen og betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Neml: Ole Andersland i Stæden for Hans Andersland, Niels Rasmusen Rolseim, Anders Syfversen Opdahl, Lars Knudsen Opdal, Mons Olsen Anuglo, Isack Olsen Lie, Lars Hansen nedre Homlevig og Hermand Hansen nedre Homlevig. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle Andreas Juel med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest allerunderdanigst og underdanigst blev læst De Kongl: Allernaadigste Forordninger med videre som foran Speciel udi Protocollen Fol: 244 ere Extraherede Ligesaa lod Fogden tilføre selvsam/m/e Protocollation og Tinglyse same Forordning som i Protocollen Fol: 247.
Peder Opdal hafver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne sin Naboe Ole Mikelsen Opdahl fordie Hand ved Sine Folck hafver ladet drifve
1755: 248
Sine Creature Hiem paa Bøen imedens Citantens Korn stoed ude og enda ei var bleven Tørt og altsaa ej eller!! (heller) enda kunde indkiøres, desligeste fordie den instefnte da Citanten Ham for Saadant tiltalede, viiste Sig meget forbitret ja under same med Hug og Slag samt Skields ord Citanten begiegnede, derom at anhøre Prov samt Taale Dom for alt eftter Loven og Sagens omstendigheder til undgieldelse helst det Paastefnte passerede paa een Søndag.
Ole Mikelsen Opdal mødte for Retten og tilstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt saaledes som oven er anførdt mere end 14 Dage Siden.
Citanten fremstillede Sine Widner som ere Jacob Larsen Toe og Lars Opdal med begier same maatte afhøres og for hvilke Eedens Forklaring af Lov Bogen blev oplæst.
1te Vidne Jacob Larsen Toe aflagde Eed og vandt at nestl: Aars Høst, omtrent 14 Dages tiid eftter St: Michels Dag som Vidnet een Søndag udi et ærinde gick hen til Parternes paaboende gaard Opdal og Hand med indstefnte Ole Mikelsen hafde Sadt Sig ved et Huus og de Snackedes tilsamen, Saa kom 2de Menisker drivendes for Sig ind over Ager Bøen paa \gaarden/ Opdahl Endeel Creature, og da Vidnet Spurde Ole Mikelsen om Besterne skulle javes ind paa Bøen imedens Kornet stoed ude paa Ageren, Svarede Ole dertil Saaledes: ja jeg vil have Mine Creature hiem at indbindes om Nætterne fordie jeg allerede hafver \Færdig/ Mit!! (Min) Floer som De skal bindes udi, og ved det same De Talede herom kom Citanten til Dennem og tiltalede Ole Mikelsen med disse ord: ja Gud Naade Decken for een Rans gierning De giør nu paa Mig, alt Mit Korn staar ude, Ole Mikkelsen Svarede dertil Krud!! Du Kunde holde bedre gaard og Grind end Du holder og Du har holdt ulovlig Hundejag Du har taget Min egen Hund og jaget Mine Bester med, derpaa brugte De mod hinanden udi vrede adskiellige Mundkiecklings ord som og Citanten Sagde til Ole For Fanden i Vold gack ind udi Stuen og Eed Pølse Reiste Ole Sig op nermede Sig hen til Peder og skiøv Ham med Handen 2de gange dog ikke saa at Peder falt mod Jorden mens lidet blod kom ud paa Peders Ansigt, Peder Sagde da til Ole ja Slage mig Du Pleier saa giøre Ole Mikelsen Svarede, ja jeg skal Slaae \saa/ at Du skal Pisse paa Dig, om jeg skal gaae paa Tinget og Bøde 10 rdr: derfor, Citanten Sagde strax dereftter til Ole Mikelsen disse ord: Du har ald Din tiid buet med Mig paa gaarden som een Skielm og Du har alle tiider gaaet ind paa Min Eiendom over de rette Skiftter, omsider blev Vidnet Kied af at høre lenger paa Saadan Syeding gick der for fra Dennem, Peder fuldte strax eftter Ham og Ole tedt bag eftter Peder, Ole tog derpaa een Hasle Stock, strax derpaa hørte Vidnet ej allene et Slag Mens end og at Peder under graad og Eeder Sagde at Ole Slog Ham, som og Vidnet i den anledning saag Sig tilbage blev Hand Vars!! (Var) at Ole Mikelsen kastede ben:te Stav fra Sig ned paa Marken.
2det Vidne Lars Opdal aflagde Eed og Provede at den omprovede tiid stoed hand Saa langt hen paa Marcken fra Parterne at Hand ei kunde See hvad De mod hinanden øvede ved ord eller gierning, dog hørte hand Ole een gang Tale ganske høyt disse ord: om jeg og skulle udgive 10 rdr: Hand {Saag} veed ellers at Parterne og 1te Prov ern:te tiid var Samlede paa det omprovede Stæd, hafde ei videre at Profve.
Dereftter læst
1te et Skiøde Brev udstæd af Johanes Tvet og De flere paa 2 Pund 13 5/7 Mrk: Smør i gaarden Haaheim for 53 rd: 12 s: dat: 10de Febr: 1755.
2det til Fornyelse een Pante Forskrifvelse dat: 15de Decbr: 1727 til afg: Engel Eikeland fra fra!! Rasmus Wee og Samson Lande, som nu ved een anden dito er fornyet.
3de een dito til Hans Udskott fra Peder Indre Wee Stoer 45 rdr: dat: 5te Maj 1753.
Formedelst afttenens Paakom/m/e ophæves Retten til i Morgen.
Dagen nesteftter som var d: 6te Maj blev
1755: 248b
Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa bem:te Tingstæd i Velben:te Fogeds overværelse.
Stædetz Foged Welædle Andreas Juel i Rette æskede Justitz Sagen udsadt fra Seniste Ting imod Sten Fladerager for ubeqvems ord imod Knud Nordbust.
af De indstefnte mødte Sten Fladerager og Vidnet Endre Apland, Mens ei Knud Nordbust.
Varsel Vidnerne Mads Godøen og Joen Godøen {bekræfttede} blev holt unødig at føres, eftterdie den første sc: Bøygde Lænsmanden Mads Godøen mødte og for Knud Nordbust Sagde at Hand haver intet Kieremaal i denne Sag imod Sin Naboe Steen Fladerager.
Vidnet Endre Apland aflagde Eed og vandt at hand den af 1te Prov omvunde tiid vel var med de øfrige omprovede Samlet paa Nordbust, Mens Vidnet som ei hører vel hørdte ikke \at/ de foromprovede ord blev Talt af Steen Fladerager imod Knud Nordbust, Mens erindrer allene at den Siste same Dags aftten ved det at Deponenten og det 1te Vidne skulle gaae Hiem igien Selv Sagde at Steen Fladerager forhen Same Dag skulle Sagt disse ord: det skal een Skielm have Sagt.
Fogden lod tilføre at som det i denne Sag ej var at faae mere oplysning og Hand i Anledning af de førte Vidner ei kunde giøre nogen Særdeles Paastand, Saa indlod Hand Sagen under Rettens forsvarl: Dom.
Afsagt
Udi \er/mangling af lovantagelig Beviis for Sigtelsen imod og ofver Steen Fladerager i denne Sag, vorder Hand for Actors Søgemaal friefundet
Dernæst blev af Hr: Fogden Juel i Rætte æsket Justitz Sagen imod Peder øfre- og Ingebret Nedre-Flyensfæhr, Klammerie med videre betreffende.
De indstefnte og angieldende vederparter Peder og Engebret Flyensfæhr Sisterede sig for Rætten tilligemed de forelagde vidner undtagen at vidnet Brite Nielsdatter formedelst lovlig forfald, hvilcket af hendes Mand Morten Flyensfæhr blev meldet, var absent.
Actor begiærede de mødende vidner førdte.
Berje Siursen som det 4de Vidne i denne Sag hvis forcklaring efter aflagde Eed overeens kom med de i denne Sag forhen førdte 1te og 3de Vidne, dog sagde dette Vidne dette dertil at Peder Flyensfæhr i det samme Engebret Flyensfær beskyldte hands Sang for urigtig, Reiste sig op først een gang i Bencken, og igien strax blev nedsadt af Engebret Flyensfær, og dernæst Reiste Peder sig atter op, da Engebret og stod op, hvorpaa de greb hinanden udi Klæderne, da Peder Førdte eller Skøv Engebret tilbage heneftter gulvet indtil hand nemlig Engebret faldt baglendes over een der staaende Kiste, i det samme Slog Engebret Peder saa hand falt med det eene Knæe paa gulvet, og just udi det sam/m/e greb de hinanden af vreed Hue i haaret Mens dog strax af de tilstæde værende blev adskildte endelig forcklarede Deponenten at hand icke observerede den minste vreede hos de indstefnte, førend de som melt haargreb hinanden, Vidnet {saag} \fornam/ icke at nogen af dennem overfalt hinanden enten med Slag eller Skielsord, til slutning sagde vidnet det hand icke saag at Peder var blodig i ansigted, dog fandt vidnet 2de draaber blod paa sin eene Arm eftter at de indstefnte var adskilte, Mens hvorfra sam/m/e kom, er Ham ubekient.
Hr: Fogden Juel tilckiendegav at som denne indstefnte tildragelighed med det sistben:te nu førdte vidne nocksom vil være oplyst, i lige med de forige førdte vidner, Saa frafalt hand de øfrige vidner som ufornødne og næstt først at høre de indstefnte hvad til sit forsvar maatte have, dereftter vil giøre sin paastand.
Paa tilspørgende havde Parterne icke minste Sundt eller Reelt, men derimod {meget} mange urimelige undskyldninger i Sagen at fremføre.
Actor bad om Dom i følge Loven.
Afsagt.
Da det ved de førdte videre!! (vidners) Eedelige Deposition er bleven beviislig giort at indstefnte
1755: 249
Peder Johansen Flyensfæhr og Ingebret Nedre Flyensfæhr uden Ringeste paa nogen af siderne given Rimelig anleedning, haver udi vreed Hue paa hinanden begaaet Jordskuf og Haargreb, Saa kand den beskienckede tilstand de da var udi ickcke frietage dennem for straf, Mens derimod bør de begge hver for sig følgelig Lovens 6te Bogs 7de Capit: 8de art: Bøde til Hands Kongel: Maj:ts Sigt- og Sagefalds-Cassa Trende 6 Lod Sølv som er 9 rdr: for hver af dennem, alt at udreedes 15ten Dage eftter denne Doms Lovlige forckyndelse under lovlig adferd.
dereftter blev læst
Johannes Roalsen og Hans Teiglands Skiøde paa ½ Løb Smør ½ huud i Store Braattetvedt, til Johannes Isacksen dat: 14de febr: 1755.
2de Størck Vevatne til Ole Vevatne udstæde Skiøde Paa 2 pd: Smør i Wevatne for 57 rd: dat: 5te Janv: 1755.
3de Ole og Joen Vevatnes Skiøde til Rasmus Jacobsen Ouckland paa 1 Løb Smør i Bache for 72 rd: dat: 14de Febr: 1755.
4de Anders Kaaldahl med fleeres Skiøde til Ole Olsen dateret 7de Janvarj 1755, paa 1 Løb 18 Mrk: Smør i øfre Dahland.
5te Encken Kari Johansdatter Solems Skiøde til Haagen Salemonsen for 27 rd: dat: 4de febr: 1755.
6te Ole Olsen øfre Dahlands obligation stoer 50 rd: til Ørjan Holleckim dat: 5te Maj 1755.
7de Skifte Brevet eftter Erick Skaten Slutted dend 24de oct: 1755!! (1754), udviisende at Sterfboet ejede i gaarden Schaten 2 pd: 18 Mrk:, som er udlagt til Encken Siri Bertelsdatter 22 Mrk:, Sønnen Johannes Ericksen 26 Mrk:, og Datteren Lisbet Ericksdatter 18 Mrk: Smør.
Hr: Fogden Juel gav tilckiende at have til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Jørgen Jacobsen Ambland og hans Hustroe Barbroe Kolbensdatter for med hinanden haftte fortiilig sammenleje, at lide Dom til Bøders udredelse eftter Loven.
Af de indstefnte møtte ingen.
Thj førdte actor Stefnevidnerne Lænsmanden Mads Godøen og Joen Johansen Godøen, som ved Eed beckræfttede i denne Sag saaledes som anførdt at have meere end 14 Dage siden lovlig Stefnet de udeblevne 2de Persohner for deres boepæl.
Eragted.
Jørgen Jacobsen og Hustrue Barbroe Kolbensdatter Ambland som lovlig Stefnte gives Laug dag til Næste almindelig Ting at møde med tilsvar udi denne Sag om de noget finder fornøden.
Stædets Foged Hr: Juel haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Andor Larsen Singelstad og Hustrue Helga Andersdatter til Doms Lidelse eftter Loven, for med hin anden haftte fortiilig sammenleje.
Af de indstefnte møtte ingen eftter paaraab.
Stefnevidnerne Mads Godøen og Joen Johansen Godøen afhiemlede ved Eed at de i denne Sag Saaledes som anført lovlig haver Stefnt de 2de udeblevne Persohner for deres boepæl, med meere end 14ten Dages varsel.
Eragted.
de lovlig Stefnte mens absente Persohner Andor Larsen Singelstad og Hustroe Helga Andersdatter, gives hermed Laugdag til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Stædets Foged Hr: Juel haver til dette ting Tiid og Stæd Muntlig Ladet indstefne Niels Andersen Giærstad og hands Hustrue Agaatte Villumsdatter, til doms lidelse \eftter Loven/ for med hinanden haftte fortilig Sammenleje.
de indstefnte møtte icke eftter paaraab.
Stefne vidnerne Lænsmanden Mads Godøen og Joen ibdm: beckræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14ten Dage siden saaledes som oven indført haver Stefnet de 2de udeblevne Persohner for deres Boepæl med meere end 14ten Dages varsel.
Eragted.
De Lovlig Stefnte Mens udeblevne Niels Andersen Giærstad og Hustroe Agaatte Villumsdatter gives Laug dag til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
1755: 249b
Velædle og Velbyrdige Hr: Capitain Schunemann fremckom for Rætten og tilckiendegav at hand til dette Ting tiid og Stæd Muntlig at have ladet indstefne Ingebret Bruntvedt Bosiddende Mand paa samme gaard, fordie hand haver udlagt til Ræve Fangst paa gaarden Bruntvedtes hiemme Bøe ved de Stæder hvor saavel Citanten som Naboer og andre fleere omgrensende haver deres fast almindelige Gangevej, een Saa Kaldet Ræve Glefse eller Sax, udi hvilcken een af Citantens 2de folck næstafvigte 24de Novembr: som udi de om kring liggende Marcker skulle opsøge een Citanten tilhørende Gieldbuck, var i høyeste fare for {at} samme som var til dæcket at træde paa og Saaledes losne{de} eftterdi de var kommen tedt indtil samme, derom at anhøre hvad paastand Citanten imod hannem inden Sagens udgang maatte fornødige at ind komme med, og dernæst taale Dom til undgieldelse i anleedning af Loven, som viiser at ingen Saadan utilkiendegivet og Skiult Gildring maae Taales, samt at erstatte Citanten derpaa denne Process anvendte beckostninger skadesløs.
den indstefnte Engebret Bruntvedt møtte icke eftter paaraab.
Stefnevidnerne Bøygde Lænsmanden Mads Godøen og Joen ibdm: beckræfttede ved Eed at de over 14ten Dage siden i denne Sag Lovlig haver Stefnet Saaledes som anførdt Engebret Bruntvedt for hands boepæl i hands fraværelse og hands qvindes, samt Sviiger Fader Tormoe Bruntvedts paahør, da den siste for dennem declarerede at den paastefnte Ræve Sax paa det foran af Citanten angivne Stæd var bleven lagt, af indstefnte Engebret Bruntvedt.
Hr: Capitain Schunemann lod dernæst for Rætten frembringe ben:te Ræve Glefse, som hands bem:te folck til Ham den paastefnte tiid til ham hiembragte, hvilcken Sax, Rætten fandt at være een Goupe eller Losse Sax med Spidse om hinanden gaaende Tænder eller Tagger, og altsaa meget farligere end nogen Ræve Sax {der} hvilcken ordinair er Slet og ingen Tagger paa.
Eragted.
Ingebret Bruntvedt som Lovlig Stefnt mens absent gives hermed Laug dag til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Forige Foged Hr: Kammer raad Heiberg ved Mons:r Niels Hundt tilspurdte Almuen om det icke er med Sandhed at ej fleere end følgende gaarde parter afvigte aar 1754 af Halsnøe Closter gods udi Opdahls skibreede, nemlig udi gaarden Tvedt 18 Mrk: Smør ¼ huud til Matias Halsteensen, og udi øfre Waage til Ole Henricksen ½ Løb Smør, er bortbøxlet, hvortil Almuen Svarede jae at det sig Saaledes forholder at ingen fleere end de anførdte gaardeparter af Halsnøe Closters gods her i skibredet er bort fæsted dette afløbne Aar 1754.
Restancen stoer for Lehnets godset 522 rd: 2 Mrk: 5 s: og for Closter godset 53 rd: 4 Mrk: 3 s: blev dernæst Almuen forelæst og af ingen modsagt.
Fogden Hr: Juel tilckiendegav at da for Hannem er bleven anmeldet at her udi skibredet skal findes et Meget Spedalsk Menniske Bunde Manden Joen Johansen der bruger een part af gaarden Wevatne, har hand over samme Mands og hands qvindes fellets Midler været anlediget at Reqvirere een Lovlig opteignings Liqvidations og deelings Forretning som og næstl: Løverdag den 3de Maj er bleven foretagen og fuldført og hvor af hannem fornøden Extract under Stædets Sorenskrivers Verification er vorden meddeelt, den hand nu udi Rætten anviiste, tilspurdte og derhos Almuen om de veed noget at oppedage bem:te Mand tilhørende videre end allereede som melt udi Pennen er forfatted, hvortil Almuen gav eenstemmig det giensvar at bemelte Mand som med Koene og mange smaae Børn er gandske forarmed og ej videre ejende end ved den skeede Forretning hos Ham opteignet ere og eftterdi hand er saa meget ussel og Elendig hands Koene gl: og Svag og hands Børn gandske smaae, saa de sig lidet eller inted til livs ophold kand erhverbe Men maae være Almuen til byrde, saa ønskede de og bad at Hr: Fogden
1755: 250
For den høye øfrighed ville forestille denne Mands og hands Huuses Elendighed, og derved for hannem udvircke at hand udi Hospitalet, joe før joe heller at maatte tillades at maatte blive indtagen, hvilcken saadan høy øfrighedens gunst, Almuen sig saa meget meere forhaabede, som den nu saa adskillige gange villig har ydet til saa mange af deslige usle Mennisker af de øfrige Fogderier, deres indtagelse udi bem:te Hospital, derimod gandske faae indtil nu herfra at have trenget til denne hielp.
herom var Velbem:te Hr: Foged Tingsvidne begiærende som indvilges.
Angaaende Løsgiengeriet, da lod Fogden for dette Skibrede tilføre hvis foran for Waags Skibrede derom er tilført og Publiceret.
Videre end anført var ei ved dette almindel: Ting at erindre hvorfor Retten blev ophævet.
Anno 1755 d: 9de Maj blev almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Ous Skibredes Almue paa Tingstædet Haavigen udi Ous Præstegield og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Neml: Halvor Knudsen Skottun, Jan Danielsen Qvale, Torkel Nielsen Baartvedt udi hands Stæd Joen Joensen Haavig den yngre, Anders Andersen Nordtvedt, Mikel Olsen Hage, Amund Povelsen Eide, Gulbrand Johansen Holland, og Abraham Olsen Aare. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle Andreas Juel med Menige Ting søgende Almue som alle ere af Læhnetz Gods.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanigst bleve læste De paa forige Tinge publicerte og Extraherede Kongl: Allernaadigste Documenter og den Høye Øfrigheds Foranstaltninger
Videre blev læst
Hr: Lieutenant Pritziers Pante Forskrivelse paa Endeel Creature til Hr: Consistorial Raad Gielmuyden for laante Penge 40 rdr: dat: 2den Decbr: 1754.
2det Baar Ørjansen Teiglands Skiødebrev til Anders Siursen Kaaldal paa 1 Pund 9 ¾ Mrk:r Smør med bøxel i gaarden Kaaldal for Kiøbe Penge 52 rdr: dat: 24de Janvarj 1755 Siger 1755
Dereftter blev for det 3de læst Hr: Fogden Juels Fredlysning for Trengereids gaardens Eiere paa Fiskeriet fra Morris Saugen til Nordbøe Elven Saaledes at ingen derudi uden Opsidderne af dito gaard Deres forevidende derudi maae Fiske, dat: 9de Maj 1755.
Fogden Sr: Juel hafver til Dette Ting tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Soldaten Ole Christensen der ei end nu har været til Confirmation for begangne Leiermaal med qvinde Menisket Anna Olsdatter Hage, derom begge at møde og være Rettens examen undergiven og Hun at taale Dom til Bøders udredelse eftter Loven item at Straffes eftter Kongl: Forordning.
Ole Christensen mødte ej.
Mens for Anne Olsdatter Hage mødte hendes Søsters Mand Fridrick Danielsen Tuftte som paa hendes veigne tilstoed lovl: varsel for hende i denne Sag, desligeste at hand i Dag for hende til Actor haver betalt de paastefnte Leiermaals Bøder 6 rdr: det og Fogden tilstoed, Sagde og at same Anne Olsdatter, Mens ikke Ole Christensen har været til Confirmation hvor vel Hand baade er Soldat og over 25 aars Alder.
Stefnevidnerne Engel og Anders Helland bekræfttede ved Eed at De i denne Sag over 14 Dage Siden lovl: haver Stefnt som anført den udeblefne Ole Christensen.
Fogden declarerede at Da Ole Christensen er Soldat paastaar hand over Ham her ei nogen Dom i denne Sag mens derimod agter at tilmelde vedkomende hands begangne Forseelse paa det Hand
1755: 250b
Derfor som vedbør tilbørlig kand vorde afstraffet, Mens hvad Sig det indstefnte qvinde Meniske betreffer, da allegerede Actor den Kongl: allern: Forordning af 2de Septembr: 1745 eftter hvilken hand begerede!! hun foruden De betalte Bøder maatte vorde anseet
Paa Rettens tilspørgende Svarede Almuen \og dito Friderick Tuftt/ at Anne Olsdatter med indstefnte Soldat Ole Christensen \uden ægteskabs Løftte/ har begaaet Barne Aufling ligesom De dog ei er hinanden beslægtede.
Afsagt
Det indstefnte qvinde Meniske Anne Olsdatter som uden Ægteskabs Løftte haver ladet Sig i Løsagtighed Besvangre af indstefnte Soldat Ole Christensen bør fordie hand Ikke har været til Confirmation og Conceqventer som uoplyst af hende forført {hen} \bør/ følgel: Forordningen af 2den Septbr: 1745 henbringes til det Bergensche Tugt Huus for derudi 6 Maaneder eller et halft aar udi arbeide at forblive, det paadømte {udredes} \eftterkomes/ 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: adfærd
Forige Foged Hr: Kamer Raad Heiberg hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Johanes Rasmusen Heigland og Hustrue Dordie Isacksdatter for med hinanden begangne Leiermaal eller fortilig Samenleie at taale Dom til Bøders udredelse eftter Loven.
Johanes Hegland mødte for Retten og vedtog lovl: at være Stefnt i denne Sag, vil og betale de paastefnte Bøder 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: eftter Loven
Afsagt
Johanes Hegland bør for fortilig \haftte/ Sammenleie med Sin indstefnte Hustrue betale Citanten følgelig Lovens bydende, udi Bøder 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under lovl: adfærd.
Formedelst afttenens Paakom/m/e ophæves Retten til i Morgen.
Dagen nesteftter som var d: 10de Maj blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa ben:te Tingstæd Haavigen.
Forige Foged Hr: Kamer Raad Heiberg hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Bent Nielsen Hafskaar for med sin Hustrue haftte fortilig Samenleie at taale Dom til Bøders udredelse
Den indstefnte mødte ej eftter paaraab.
Stefne Vidnerne Engel Helland og Anders ibdm: bekræfttede ved Eed at De 14 Dage Siden i denne Sag Saaledes som ofven anført lovl: hafver Stefnet Bent Hafskaar.
Eragted
Bent Nielsen Hafskaar som lovl: Stefnt gives Laug dag at møde neste Almindel: Ting med fornødne agtende tilsvar i denne Sag.
dereftter blev læst
1te til Mortification Knud Tysses til Lænsmanden Hans Lundervig udstædde Pantte obligation af dat: 2de Maj 1750 stoer 160 rd:, Men!! (Med) Creditors paateigning af 7de Maj næstl: at Pengene er betalt.
2det Knud Tysses udstædde Skiøde til Hans Engelsen paa 1 pd: Smør 7/12 huud med bøxel, og overbøxel til 12 Mrk: Smør 1/6 huud i gaarden Nordre Holmefiord dat: 5te Maj 1755 for Kiøbe Summa 156 rd:
3de Hans Engelsen Nordre Holmefiords udstædde Pantte obligation stoer 120 rd: til Hans Ericksen Dahle mod forpantning i 1 Pund Smør 7/12 huud i gaarden Nordre Holmefiord med bøxel og overbøxel til 12 Mrk: Smør 1/6 huud Fuuse Kircke og Præsteboel tilhørig, dat: 2de Janv: 1755.
4de Anders Lassesen Boege med fleeres Skiøde til Anders Andersen Lille Viig paa 1 Løb Smør i Søre Holmefiord for 120 rd: dat: 15de Janv: 1755.
5te Ole Engelsen øfre Dahlens Skiøde paa 1 Pund 1 Mrk: Smør i Øfre Dahlen til Sønnen Anders Olsen, for Kiøbe Penge 80 rdr: dat: 11te Janv: 1755.
6te Lars Hansen Goupholms Skiøde til Lænsmanden Hans Lundevig paa 1 Pund Smør for 50 rd: i gaarden Lundervig dat: 9de octobr: 1754.
7de Arne Ericksen
1755: 251
Røen med fleeres Skiøde til Mons Arnesen Røen paa 1 pund 10 2/3 Mrk: Smør i gaarden Røen, og det for Penge den Summa 52 rd:, dat: 9de Maj 1755.
8de Ole Hansen og Ole Olsen Steenslands udstædde Kaars Brev til Encken Brite Olsdatter dat: 9de Maj 1755.
9de Hr: Peder Rasmusen Brandahls Fæste Brev til Tommes Nielsen paa 2 pd: 6 Mrk: Smørs Leje i gaarden Hiælla Fanøe Præsteboel, in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 10de Febr: 1755.
10de Hr: Hans Astrops Fæste Brev til Niels Johansen Matland paa 18 Mrk: Smør ¼ huud i Matland Ous Præsteboel tilhørig, dat: 7de Maj 1755 in duplo forfatted med Revers paa den eene.
11te Hr: Major Pritziers udstædde Pantte obligation til Hr: Provsten Niels Leganger paa 580 rdr: dat: 2de febr: 1743 som nu til Mortification og udslettelse af Pantte Bogen blev anviist.
12te Micicant!! (Musicant) i Bergen Sr: Johan Gudenschvagers tilladelse for Johannes Øfredahl og Hans Hansen Giøen om at opvarte med Spill ved de forefaldne Brøllupper og Værskaber her i Districted dat: 14de aprilj 1755.
13de Skiftte Brevet paa Totland eftter Anne Olsdatter Slutted dend 28 Maj 1754, som udviiser at de 19 ½ Mrk: i Totland Sterfboet er ejende er udlodnet paa Enckemanden Peder Olsen 9 ½ Mrk:, Ole Evindsen, Anne Evinsdatter, Anne Olsdatter, Engel Nielsen og Eli Olsdatter hver 2 Mrk: Smør.
14de et dito Slutted paa gaarden Sævild den 30 Maj 1754 eftter Ingebor Arnesdatter, som blant andet udviiser, at Sterfboet ejede i gaarden Sævild 20 ½ Mrk: Smør, og er udlodnet, Saasom til Knud Hansen 11 ½ Mrk: Smør og Arne Knudsen 9 Mrk: Smør, og det gods i gaarden Røe \ 2 ½ Mrk: / som dito Sterfboe er ejende blev paalodnet Sønnen Arne Knudsen for 2 rd: 1 Mrk:
15de et dito Skifte Brev Slutted paa gaarden Steensland den 9 octobr: 1754, som viiser blant andet at Sterfboet ejede i gaarden Steensland 1 Løb 1 pd: 21 Mrk: Smør, ansadt for 292 rd:, udlagt, Saasom, til Ole Olsen Giærevig 1 pd: 10 Mrk: Smør, Ole Joensen Berge 1 pd: 14 Mrk:, Peder Joensen Sævild 5 Mrk: Smør, Tommes Hane af Nordhorlehn 16 Mrk: Smør og Johannes Andersen Houckenæs 1 pd: Smør derved er da den gandske gaard Creditorerne som anførdt paalodnet.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse ved Mons:r Niels Hunth, Svarede Almuen at ingen første bøxler her i skibredet af Halsnøe Closters gods er falden.
Dernæst blev Restancen ofver de 2de første Terminer Skatter dette aar [for Almuen forelæst] hvis beløb er (ope rum) som af ingen blev modsagt.
Videre end anførdt var ej ved dette Ting at Forrette, thj blev Rætten ophævet.
Anno 1755 d: 12te Maj blev almindelig Somer Skatte og Sage Ting holdet paa det ordinaire Ting stæd Haavigen udi Strandvigs Skibrede Ous Præstegield med dito Skibredes Lænetz og Halsnøe Closters Almue, og Retten betient med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes mænd sc: Halvor Knudsen Skaate, Joen (Jaen) Danielsen Qvale, Torkel Nielsen Baartvedt i hands Stæd Joen Haavigen den yngre, Anders Andersen Nordtvedt i hands Stæd Joen Haavigen den ældre, Mikel Olsen Hage, Amund Povelsen Eidet, Gulbrand Johansen Holland og Abraham Olsen Aare. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle Andreas Juel med Menige Tingsøgende Almue
Hvornest alerunderdanigst og underdanig blev læst De paa nest forige Tinge læste Kongl: allern: Forordninger og den høye Øfrigheds foranstaltninger
Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 13de Maj blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa dito Tingstæd
Berge Olsen Femanger hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Samson Engelsen Refne for skyldige gield 15 rdr: at lide Dom til betaling og processens omkostnings Erstatelse
Samson Rebne mødte og vedstoed Lovl: Varsel i denne Sag desligeste at være Citanten de paastefnte Penge skyldig.
Citanten paastoed ved Bøygde Procurator Giøen Dom i Sagen.
Afsagt
Samson Refne bør eftter giorde tilstaaelse
1755: 251b
Betale Citanten Berge Femanger de paastefnte 15 rdr: og 2 rdr: udi Processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under adfærd eftter Loven
Nicolaj Hatvigen hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Samson Refne for skyldig værende 10 rdr: og processens omkostning at taale Dom.
Samson Refne mødte og tilstoed baade at være lovl: Stefnt desligeste at Hand er Citanten skl:!! (skyldig) de paastefnte Penge
Citanten paastoed Dom
Afsagt
Samson Refne bør eftter Egen vedtægt betale de paastefnte 10 rdr: og 2 rdr: i processens omkostninger til Citanten Nicolaj Hatvigen 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under adfærd eftter Loven
Kiøbmanden Mr: Abraham Erpecom hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Joen Holdhuus for 11 rdr: 4 Mrk: Hand Hanem paa oppebaarne Toback og andre Varer er skyldig at taale Dom og erstate Processens omkostninger
Joen Holdhus mødte og tilstoed lovlig Varsel desligeste at Hand er skyldig de paastefnte 11 rdr: 4 Mrk: paa hvilken Sum hand denne Uge ved Een Sin Broder haver indsendt 6 rdr:
Citanten lod ved Bøygde Procurator Giøen paastaae Dom.
Afsagt
Joen Holdhus bør eftter giorde tilstaaelse betale Citanten Abraham Erpecom de paastefnte 11 rdr: 4 Mrk: og 2 ½ rdr: udi Processens omkostninger, 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: adfærd.
Kiøbmanden Sr: Korn hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Lars Torgielsen Solsaas for skyldige gield 4 rdr: 1 Mrk: 8 s: at taale Dom og betale Processens omkostning.
den indstefnte mødte ej eftter paaraabelse.
Stefne Vidnerne Engel Giøen og Johanes Tveitenæs bekræfttede ved Eed at de ofver 14 Dage Siden hafver i denne Sag lovl: Stefnt Lars Solsaas for hands Boepæl.
Eragted
Lars Torgielsen Solsaas gifves Laug dag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag
Kiøbmanden Sr: Korn hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Abraham Olsen Aare for 4 rdr: 1 Mrk: 12 s: hands Formand udi Ægteskabet Joen Nielsen var Citanten skyldig, derfor at Taale Dom og erstate Processens omkostninger.
Abraham Aarre mødte og tilstoed lovl: varsel desligeste at hands Formand var skyldig 1 rd: af de paastefnte 4 rdr: 1 Mrk: 12 s: den hand ei har negtet at betale fordie derfor udi Skifte Brevet eftter hands Formand er skeed udlæg, mens Ræsten nægter Hand in totum.
Hans Giøen paastoed Dom mens hafde paa tilspørgende intet Beviis for Kravet.
Afsagt
Abraham Aarre tilfindes at betale af det paastefnte den vedstandne 1 rdr: mens ei videre, {ligesom o} til Citanten, ligesom og processens omkostninger eftter Sagens Omstendigheder vorder ophævet, det paadømte udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: Adfærd.
Hans Rangestvedt hafde til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Mikel Tvedt for skyldige gield 4 rdr: 2 Mrk: at taale Dom og Erstate Processens omkostninger
Mikel Tvedt mødte ej
Stefne Vidnerne Ole Tuftt og Jan Qvale bekræfttede ved Eed at De mere end 14 Dage Siden i denne Sag lovl: hafver Stefnet Mikel Tvedt.
Eragted
Mikel Tvedt som lovl: Stefnt mens Absent gifves Laug dag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag
Knud Wintsensen Wændenæs!! (Windenæs) hafver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Sin Naboe Hans Hansen Windenæs fordie Hand Citanten med Hug og Slag uden Aarsage hafver ofverfaldet, derom at anhøre Prov samt Taale Dom til undgieldelse item erstate Processens omkostninger.
Paa den indstefnte Hans Hansen Windenæses veigne mødte Procurator Giøen, vedtog paa Sin Principals veigne
1755: 252 (Folionr. i orig. prot. er her ifrå og til endes feilskrive med 152 o.s.v., men av ein eller annan forsøkt retta til riktig nr.)
Stefnemaalets lovl: forkyndelse og udi det øfrige ville afvarte Sagens videre fremgang.
Citanten fremstillede Sine Vidner med begier de maatte afhøres
1te Vidne Lars Tostensen aflagde Eed og vant at nestleden 5te Paaske Dag anviste Citanten Ham Sin blote Ryg hvorpaa ligesom af et Slag af een Stock fantes een Rød Streg eller Stribe, Hand Sagde og derhos at hand same var tilføyet ved et Slag i vred Hue af indstefnte Hans Hansen Vindenæs, Citanten anviiste og Vidnet een Rive som var Sønderslaget med hvilken hand Sagde at være Slaget af den indstefnte Veder Part.
Giøen fant fornøden at forestille Retten at det nu af Citanten fremstillede Vidne hvis Nafn er Hans Andersen, er Søster Søn til den indstefnte Hans Hansen Vindenæs, i den Anledning protesterede Comparenten imod hands Vidnesbyrd, der saa nær er beslægted til Parterne, og derfor ikke bør hands Vidnesbyrd ansees eftter Lovens 1 Bogs 13de Capt: 17 art:
Eragted
\Ved/ Den allegerede Lovs Articul forbydes ikke at joe det enpræssenterte Vidne maae Føres hvorfor og same admitteres, helst da Hans Kongl: Maj:ts Høye interesse under Sagen og den paastefnte tildragelighed Verserer, Mens hvor lidet eller Meget paa dito Vidnes Eedlige udsagn i Anledning af den paaberaabte Beslægtigelse og Lovens bydende bør Reflecteres, Reserverer Domeren Sig ved Endelig Dom at tage udi Consideration.
Ben:te Vidne Hans Andersen Windenæs aflagde Eed og vandt Eensstemig med 1te Prov.
Eftter at Saavit med Sagen var Avangeret blev den af Citanten i mangel af Bevis ophævet
dernæst blev Publiceret
Hans Hansen Giøens udstædde obligation stoer 126 rd: til Johannes Pedersen Nærnæs, imod forpantning i Giøen 2 pd: 21 Mrk: Smør med bøxel og overbøxel til 3 Mrk: Smør i Heiheller dat: 12 Maj 1755.
Stædets Foged Sr: Juel i rætte æskede Tingsvidne Sagen imod Joen Holdhuus betreffende Joen Hollands dødsfald med videre.
Joen Holdhuus indfandt sig for Rætten tilligemed forhen absente 16de Vidne Anne Ellingsdatter Mitrøe, som actor bad maatte tages under Examen.
bemelte Anne Ellingsdatter Mitrøe Søster til afdøde Joen Hollands Encke aflagde Eed og Provede at omtrent 2 à 3 aar førend Joen Hollands død, da hand var hos Deponentinden blev hand uformodentlig og Haardt angrebet af Sting som hand sagde at føle indvortes i sin Siide, foregav tillige at samme derivertes af et fald hand tilforn havde giort af et høyt Træe need paa Jorden hvorved \saavel/ hands hoved som {den} meere af Lægemet var Lederet, jae hand klagede sig og siden oftte for at være incommederet af sam/m/e brøst eller tildragelighed, havde icke ellers paa tilspørgende videre at giøre forcklaring om.
Fogden Hr: Juel declarerede dernæst at Ham icke er angivet fleere end de anførdte vidner, veed altsaa icke eller fleere til førelse at Nafngive, Mens i det Stæd begierede det allereede Passerede under et af Rætten velbeckræftted Provs Brev beskreven, for om den paastefnte tildragelighed i fald samme Provs Brev Ham der til giver anleedning, paa sine Høye Stæder at giøre allerunderdanigst forestilling. Det af Fogden begiærte Tings vidne, vorder af Rætten Ham indvilget.
dernæst blev Publiceret
Hans Torgelsen Giøen med fleres Skiøde paa 2 pd: 21 Mrk: [Smør] i Giøen for 98 rd: dat: 3de Janv: 1755.
2det Torckel Povelsen Kiilen med fleeres Skiøde paa 1/3 Part i Hollandsdahls annex Kircke for 73 rd: 2 Mrk: dat: 12te Maj 1755.
3de Knud Neerhofdes skiøde paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i Biøndahl til Peder Biøndahl for 81 rd: dat: 1te Febr: 1755.
Bøygde Lænsmanden udi Etne Præstegield Johannes Fittie lod ved Bøygde Procurator Hans Giøen tilckiendegive at hand paa sin afgl: Søn Erick Johansen Fuglesteen af Ryfylche hands eftterlatte Encke og arfvingers veigne haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indkalde afdøde Joen Haallands eftterleverske Brite Ellingsdatter med hendes antagne Laugværge Anders Sævreide fordie hun ved Skifttets foretagelse eftter hendes Sal: Mand
1755: 252b
haver modsagt et Krav af 36 rd: berørte Erick Fuglesteens Sterfboe {udi} hos besagde Encke og hendes Mands arfvinger tilckommer for beckomne Slagter Fæe udi aaret 1753, derom at paahøre Prov som under Fals maal ere Stefnte og hvoreftter Citanten venter og paastaar et velbeckræftted Tingsvidne, for dermed paa meerbemelte Arfveskiftte at Ligitimere sin ern:te Sal: Søns Kravs Rigtighed.
Fuldmægtigen fremstillede sine vidner med begiær samme maatte afhøres.
Encken Brite Ellingsdatter møtte tilligemed hendes Laugværge Anders Sævereid, og tilstod at være i denne Sag lovlig Stefnt.
1te Vidne Hans Hansen Udskodt aflagde Eed og vandt at omtrent 3 uger eftter Juul afvigte aar 1754 som vidnet paa sin Slagte Handlings Reise var udi Ryfylche Fogderie paa gaarden Iile blev hand af Sal: Erick Fuglesteens Broder Zackarias Iile ombedet at kræve 36 rdr: [som]? afdøde Joen Haaland og Neckolai Hatvigen paa een fellets forhandling skulle være skyldig til sam/m/e Erick Fuglesteen, vidnet sagde ellers at hand icke Rettere erindrer end at Zakarias Iile bad ham {nefne} bem:te fordring for Nekolai Hatvigen eftterdie den siste paa Vidnets hiemreise kunde beleiligst enten tales ved eller faae bud til, til slutning sagde Vidnet at eftter den omprovede tiid var Joen Haaland icke i Ryfylche, Vidnet talte ellers icke med nogen om det omprovede budskab.
2det Vidne Hans Engelsen Eickeland aflagde Eed og vandt at {eftter} det 1te Vidne veed!! (ved) sin hiemkomst fra den omprovede Reise bad vidnet giøre paakrav om de paastefnte 36 rd: for afdøde Erick Fuglesteen hvilcket og skeede, Mens vidnet erindrer icke enten Joen Haaland var død da paakravet skeede, eller dødde siden, og fordie Neckolai Hatvigen nu møtte for Rætten og tilstod at være Stefnt til vedermæhle og Provs paahør i denne Sag, saa blev Vidnets forcklaring end videre at det var bemelte Neckolai Hatvigen Erick Fuglesteens bud kom til om bem:te 36 rd: eftterdie Neckolai Hatvigen og Joen Haaland havde været med hinanden interesseret udi den Fæe Handling hvoraf de paastefnte 36 rd: dependerer.
3die Vidne Johannes Johannesen Botnen aflagde Eed og forcklarede inted til oplysning i Sagen.
4de Vidne Anders Nielsen Vandvig aflagde Eed og provede icke eller noget til oplysning i Sagen;
Mens de 2de første vidner forcklarede end nu at den tiid vinteren 1754 Erick Fuglesteen lod som melt Sende bud til Neckolai Hatvigen om de paastefnte 36 rd: som een Ræst {af 10 eller} af hvis hand tilckom for 10 a 11 Soldte Slagte bæster, da var Joen Haaland i levende live.
Citantens Fuldmægtig havde ej fleere vidner Mens begiærede det Passerede beskreven.
dernæst blev læst,
1te Peder Biøndahls obligation paa 81 rd: til Lænsmanden Hans Lundervig mod forpandtning i gaarden Biøndahl 2 pd: 6 Mrk: Smør dat: 12 Maj 1755.
2den Engel Baleseim med fleeres Skiøde paa 2 pd: 4 ½ Mrk: Smør i gaarden Sælsvold, for 105 rd: til Johannes Olsen dat: 15 Janv: 1755.
3de Johannes Olsen Sælsvolds obligation paa 111 rd: 3 Mrk: til Engel Jonsen Store Baleseim, imod forpantning i gaarden Sælsvold, dat: 12te Maj 1755.
4de Anders Sævreids med fleres Skiøde paa een Nøste grund paa gaarden Sævreids grund for 9 Mrk: til Ole Henanger dat: 14de octobr: 1754.
Vintzentz Vindenæs haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Knud Olsen Eegeland for til Ham skyldig værende 20 rdr: at Taale Dom til betaling og erstatte Processens omckostninger.
Knud Olsen Eegeland lod ved Bøygde Lænsmand Hans Giøen tilstaae i denne Sag at have nødt lovlig varsel{, og} udi det øfrige ville Comparenten afvarte om Citanten haver noget at i Rætte legge om Kravets Rigtighed, og naar det skeer vil hand have sig Reserveret at Svare til Sagen.
Citanten uagted det tilførdte begiærede Laug dag for den indstefnte Debitor til næste Ting paa det hand som bedre veed end Fuldmægtigen enten hand er skyldig de paastefnte penge eller icke, da kand Explicere sig hvad enten hand Selv sam/m/e vil tilstaae eller icke;
Eragted.
Knud Olsen Eegeland bliver eftter Sagens omstændigheder forelagt {at in} Selv at møde til næste Ting da hand gierne maae betiene sig af Procurator Giøen naar hand Selv først eller siden Reent ud har declareret hvad enten hand er skyldig de paastefnte penger eller icke, desligeste om hvad videre desangaaende Rætten eller Citanten hannem Lovgemes kand have at tilspørge.
1755: 253 (Sjå ovanfor om folio 252. I tillegg er folionr. 253 (153) hoppa over. Men dette er og forsøkt retta i resten av protokollen)
Torjels Brathuus haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Brynnild Tombre som den der hos Citanten haver krævet leje af een \Staae/ Hæst Citantens afdøde Broder Lars Engelsen Boelstad tilhørig, at betale Citanten Fosterløn for 14ten Dage Citanten førend sam/m/e Hæst skulle bedæcke hands Hopper, som hand dog icke Hæsten havde forlanget til, haver kosted og hvor paa alleene i Havre een tønde er medgaaet, derom at anhøre Prov og Taale Dom eftter Loven og Sagens omstændigheder samt erstatte Processens omckostninger.
Vederparten Brynnild Tomre møtte og tilstod at være lovlig Stefnt i denne Sag, Mens sagde at hand hvercken har betinget den paastefnte Hæst til Foster hos Citanten icke altsaa eller!! (heller) finder sig pligtig noget for hands, Comparenten ubeckiente Foster at betale, thj saadant er een Sag som icke Consernerer Ham
Citanten begiærte sine vidner førdte.
1te Vidne Lars Guttormsen Boelstad aflagde Eed og vandt at omtrent 7 aar siden een Vinter imod Foraaret holdt Citanten een Hæst paa sin Stald med Høe og Havre omtrent 8te Dage, sam/m/e Hæst veed ej Deponenten enten afdøde Lars Boelstad alleene eller Citanten som hands Broder tilligemed Ham tilsamen ejede, Men at hand enten tilhørte een af dem eller begge tilsam/m/en det veed hand, Mens hvormeget eller lidet sam/m/e \Hæst/ i den omprovede tiid nød af Citanten udi Havre og Høe, og for hvad mange penge, det derom viste vidnet icke at giøre nogen forcklaring havde og icke videre i Sagen at Prove.
2det Vidne Torckel Torckelsen Boelstad aflagde Eed og provede udi ord og Meening som første vidne.
3de Vidne Samson Engelsen Revne aflagde Eed og forcklarede at være Citantens Kiødelig Broder, sagde derhos under den aflagde Eed det sam/m/e som de 2de første vidner.
Citanten havde ej fleere vidner i denne Sag at føre, hvorfor hand derudi paastod Dom eftter Stefnemaalet.
Contra Parten Referede sig til sit forige og havde ej videre.
Afsagt.
Contra Parten Brynnild Tombre bør eftter Sagens omstændigheder for Citantens saa gandske urimelige Pretentioner i ermangling af beviis, hvoraf det dog kommer at hands paastand Caracticeres som urimelig, aldeles frie at være, ligesom og Processens omckostninger paa begge sider bliver ophævet, helst eftterdie, den indstefnte vederpart icke er overbeviist at have paataget sig enten at forflæge, den omvundne Hæst, eller noget for dens forflegning at betale.
Formedelst det eftter i dag var behandlet een mengde Sager, icke var nogen tiid af Dagen noget meere til overs, blev Rætten til i Morgen ophævet.
Dog førend Rætten blev ophævet blev inden Rætten Publiceret følgende.
1te Een af forige Foged Hr: Kam/m/erraad Heiberg udstædde Fredlysning paa Fuuse axelens Fæbeite Fuuse Præstegaard tilhørende dat: 7de aprilj 1734 som forhen er læst den 7de aprilj 1734.
2det Axel Holtes bøxel Seddels bøxel Seddel!! til Huusmand Joen Samsonsen Tostensvigen in duplo med Revers, dat: 12 Maj 1753.
3de Johannes Øfredahlens og Hans Giøens tilladelse Brev paa at opvarte med Spil ved værskaber, udstæd af Johan Gudenschager i Bergen dat: 14de aprilj 1755.
4de Een Freed lysning paa Præstesæter under gaarden Giøen dat: 13 Maj 1755.
5te Engel Giøens Skiøde til Siur Trengereid paa 1 pd: 4 Mrk: Smør for 100 rd: dat: 4 Dec: 1754.
6te Siur Trengereids Obligation stoer 70 rd: til Encken Magdelie Jansdatter Eickeland, imod forpantning i 1 pd: 4 Mrk: [Smør i gaarden] Trengreid dat: 12 Maj 1755.
7de Ole Boelstad og Ole Henangers Skiøde paa 1 pd: 20 ½ Mrk: Smør i Eide til Amund Povelsen dat: 14de octobr: 1754.
8de Siur Trengereids skiøde paa 10 Mrk: i Eide til Amund Povelsen dat: 30 Janv: 1755.
9de Hans Oustestads skiøde til Sønnen Lasse Hansen paa 1 pd: 3 Mrk: Smør i Oustestad dat: 7 Janv: 1755.
10de Steen Vandvigs obligation til Ole Larsen Hafskaar stoer 98 rd:, der for Panttsadt 2 pd: 6 Mrk: Smør i Vandvig dat: 9 Maj 1755.
11te Steen Lassesen Mitrøes obligation til Hans Dahle stoer 37 rd: 2 Mrk: dat: 9de Maj 1755.
1755: 253b
12te Hans Eickelands bøxel Seddel til Mons Jonsen paa Pladsen Osen dat: 12te Maj 1755.
13de Skiftte Brevet eftter afdøde Karl Anders Andersen Sævereid Slutted paa gaarden Sævereid dend 8 augustj 1754, som viiser blant andet at Sterfboet ejede i gaarden Sævereid 1 pund 3 Mrk: Smør, og at same er bleven paalodnet følgende, neml: Anders Sævreids Koene Marite Endresdatter og fuld Søsteren Anna Andersdatter {for} \hver/ 13 ½ Mrk:, alt ansadt for 27 rd:
14de Et dito Skiftte Brev Forretted paa gaarden Hiertager dend 10de augustj 1754 eftter Steen Steensen Hiertager, som blant andet viiser at de 2 pd: 15 Mrk: Smør med bøxel og overbøxel til 18 Mrk: Smør Ous Præsteboel tilhørig i gaarden Hiertager, er Encken Marite Johans[datter] og Sønnen Steen Steensen til lige deeling paalodnet saa hver har nødt 1 pd: 7 ½ Mrk: Smør.
15de Skiftte Brevet eftter afdøde Vinzents Povelsen Kiilen Slutted paa Kiilen dend 7de augustj 1754, som udviiste at Sterfboet ejede i {gaarden} Hollandsdahls annex Kirke for 73 rd: 2 Mrk:, hvilcke \blev/ udlagt paa arfvingerne, Mens som det paa dette Ting allereede er Publiceret Skiøde paa sam/m/e Kircke er det unødig Specialiter at anføre udlægget.
Dagen næsteftter som var den 14de Maj 1755, blev Rætten atter Sadt paa Tingstædet Haavig med Selv samme Laugrætt som Rætten i gaardags betienede.
Nekolai Hatvigen ved sin Fader Bøygde Procurator Giøen i Rætte æskede sin fra seeniste Ting udsadte Sag Contra Hands Lejlending Villum Ellingsen Hatletvedt, betreffende, den Lands lod sam/m/e Lejlending af fremmede haver nødt med videre foregav og derhos at hand ved Muntlig Continuations Stefning til denne tiid Indvarslet Contra Parten til Provs paahør, den omtvistende Lands lod betreffende, desligeste til Doms lidelse.
Villum Hatletvedt møtte og tilstod at være til denne tiid saaledes som ovennefnt Lovlig Stefnt, indgav og derhos den Ham paa Citantens Ejende Jord Hatletvedt Comparenten nu som Lejlending haver i brug og fæste, af forige Ejer meddelte Fæste Brev dat: 20 Dec: 1746 og Tinglyst same tiid som for Rætten blev oplæst:
Citanten begiærede sine vidner afhørte.
1te Vidne Svend Hage aflagde Eed og vandt at næstl: aars Sommer Fiskede Deponenten og andre fleere Interessenter med een deres Noed Sommer Sild og siden Brisling paa gaarden Hatletvedts grund, hvorfor de betalte eftter accord udi Lands lod og Mands lod, saasom den første gang 3 rdr: den 2den gang 2 rd:, Mens hvad den 3die gang derfor blev givet kunde vidnet icke til visse forcklare dog veed vidnet at det viist var 3 rdr: eller derover, \af/ forbem:te betaling blev tiltaalt indstefnte Villum Hatletvedt den halve parten, Mens hvormeget af samme penger det skulle være enten Lands lod eller Mands lod derom viste Vidnet icke at giøre forklaring, saasom derom blev ingen aftale giort, til Nodens Træckning havde de i alt omtrent nogle og Tyve Mand hvoraf den indstefnte Villum Hatletvedt var den eene og dennem giorde større fordeel end mange af de andre fordie hand var bekient med Kastene.
2det Vidne Ole Jonsen Faar aflagde Eed og Provede i alt som første vidne undtagen hand icke var med eller veed om den forhen omprovede 3die gang de Fiskede, icke eller hvad den 3die gang udi Lands og Mands lod blev betalt.
3die Vidne Ole Siørsand aflagde Eed og forcklarede inted andet Mens alt hvad andet Vidne har vidnet.
4de Vidne Hans Færstad afagde Eed og Provede i alt Eenstemmig med 1te Vidne, med det tillæg at hand veed viist det var 3 rd: udi Lands og Mands lod den 3die og siste gang blev betalt til opsidderne paa Hatletvedt.
5te Vidne Haldor Haavig aflagde Eed og forcklarede at næstl: aar som Vidnet og Joen Haavig een gang kastede med deres Noed Sommer Sild paa gaarden Hatletvedtes grund blev derfor udi Lands lod til indstefnte Villum Hatletvedt betalt 2 Mrk:
6te Vidne Joen Haavig den ældre aflagde Eed og provede i alt som 5te vidne gandske Eenstemmig.
7de Vidne Anders Sevreid aflagde Eed og vant at næstl: Sommer betalte vidnet og interessenter udi een deres Silde Noed udi Lands lod fordie de Fiskede Sam/m/e Sild paa Hatletvedts grund, {nemlig} til Indstefnte Villum Hatletvedt nemlig Deponenten 1 ½ rd:, Sergiant Brudahl
1755: 254
1 ½ rdr: og Deponentens Broder Haldor Sævreid ligesaa 1 ½ rd: in allis 3 rd: 3 Mrk:
8de Vidne Haldor Sævreid aflagde Eed og vandt Eenstemmig med 7de Vidne.
Paa tilspørgende af Giøen om at den indstefnte vil godvillig fra sig levere den beckomne Lands lod, og siden entholde sig fra saadant ofttere at Tage, Svarede Villum Hatletvedt at dersom Loven og Rætten saadant tilsiger faar hand at finde sig derudi.
dernæst i Rettelagde Procurator Giøen paa sin Søn Necolai Hatvigens veigne hands skrifttlige Forsædt datert Bergen dend 24de Martj udi indeværende aar som blev oplæst:
den indstefnte sagde end videre paa tilspørgende at hand aldrig tilforn enten til forige ejere eller Citanten har betalt nogen Lands lod af hvis paa hands Land er Fisket.
Afsagt.
Den af indstefnte Lejlending Villum Ellingsen i Rættelagde bøxel Seddel under 20de Decembr: 1746 som til Tinge er læst samme aar og tiid, oplyser til fulde at til Citantens Ejende, Mens af dito Villum Ellingsen brugende Leje Jord Hatletvedt er iblant andre gaardens tilliggende herligheder \end og/ dens Fiskevand, uden nogen minste forbeholdenhed eller Reservation af Lands lod eller deslige hannem for sin Livs tiid tilfæsted, og da til forestaaende kommer at Loven Reent og beent i almindelighed forbyder hver Jord- eller Land-drott udi dens 3de Bogs 14de Cap: 27 art: at tage noget Fiskerie eller anden herlighed fra {sit Fiskev} sin Lejlending, Saa flyder det af sig Selv at de fra Citantens Siide udi hands indgivne Indlæg, allegerede Lovens articul ere Disputen i denne Sag gandske uvedkommende, thj her Søges alleene om een Landslod som Loven forbyder, ved bøxel Seddelen som melt er fæsted og forundt Villum Hatletvedt, og som forige Ejer af Hatletvedt tilforn hvercken har fordret eller nødt. Af disse anførdte og de mange fleere i Sagen befundne omstændigheder, kand eller bør icke Citantens Søgemaal Ham indvilges, Men hand bør i det Stæd hos denne sin Lejlending lade sig nøye med Lovlig Landskyld og anden ved Lov tilladt Rettighed, hvilcket er alt det een Lejlending er pligtig sin Jorddrot at yde. saa fald vorder da Villum Hatletvedt for Citantens Sigtelse i denne Sag friefunden, og ProCessens omckostning ophævet paa begge Sider.
Procurator Giøen paa Joen Knudsen Holdhuuses veigne ædskede i Rætte den fra seeniste Ting med Laug dags foreleggelse udsadte Sag imod Torckel Torckelsen Opsahl, 2 rdr: 3 Mrk:s gield betreffende;
den indstefnte blev paaraabt mens møtte ikke.
Stefne vidnerne Ole Toftte og Joen Qvale afhiemblede ved Eed at de i denne Sag saaledes som anført for meere end 14ten Dage siden haver varslet den indstefnte og udeblevne Torckel Opsahl for hands egen boepæl.
Citantens Fuldmægtig paastod Dom eftter Stefnemaalet.
Afsagt.
[Torckel] Torckelsen Opsahl eller Nedre Hage som 2de Gange Lovlig haver været Stefnt, Mens dog icke indfundet sig med noget tilsvar jae end icke altsaa heller benægted det hand Søges for i denne Sag, tilfindes at betale Citanten Joen Knudsen Holdhuus de paastefnte 2 ½ rdr: samt 2 ½ rdr: udi ProCessens omckostninger, 15ten Dage eftter denne Doms Lovlige forckyndelse under adferd eftter Loven.
Brynnild Tombre i rætte æskede sin Sag om 1 rdr: 4 Mrk: Hæsteleje Contra Ellen Boelstads Itzige Mand Ole Boelstad som møtte og foregav at hand til dette Ting haver ladet Muntlig Contra Stefne i Sagen til Provs og beviisers anhør, om at de paastefnte 1 rd: 4 Mrk: er bleven betalt til den Rette vedkommende ejer Sal: Lars Engelsen Boelstad, desligeste \Citanten/ at anhøre Dom til Contra Citantens friefindelse, og ProCessens omckostningers erstattelse.
Brynnild Tombre tilstod at være Saaledes som ovebenevnt!! Contra Stefnet i denne Sag.
Contra Citanten indgav dernæst een qvittering udstæd til hands Formand udi ægteskabet Knud Boelstad af ovenbem:te Lars Engelsen aaret 1749 som blev oplæst:
Contra Citantens vidner.
1te Vidne Samson Rebne aflagde Eed og vandt at omtrent 6 a 7 aar siden Saag Vidnet at afdøde Knud Boelstad betalte til afdøde Lars Boelstad
1755: 254b
med begges Samtycke 1 rd: 2 Mrk: for 2de Knud Boelstads Hopper som af een Lars Boelstads Staae Hæst vare bedæckede, endelig Siger Vidnet at siden den tiid disse om accorderede 8te Mrk: Hæsteleje blev som melt betalt, havde Lars Boelstad ingen staae Hæst at bortleje, vidnet veed og at bem:te 8 Mrk: icke var nogen gl: Hæste lejes Restance, Mens derimod leje af 2de Knud Boelstads Hopper, Lars Boelstads Hæst havde Sprunget med.
2det Vidne Jaen Boelstad aflagde Eed og provede gandske Eenstemmig med 1te vidne, undtagen hand den omprovede tiid icke saag egentlig hvor mange som blev leveret af Knud Boelstad Mens dette Saag \og hørdte/ hand: at de paa begge sider var fornøyet og at Lars Boelstad tackede den anden for god betaling.
Parterne havde icke videre, men paastod Dom.
Afsagt.
Parterne ere begge uskyldige, Citanten i det hand har Søgt den indstefnte, saasom hand derudinden icke andet har giort end hvis den indkomne Lars Boelstads overdragelse gav ham anleedning til, og Contra Citanten derudi at hand nu ved vidner og ellers har beviist det Hands Formand Knud Boelstad inted af det paastefnte er skyldig; thj bliver derfore Ole Boelstad friekient for Citantens Søgemaal og ProCessens omckostning ophævet paa begge siider.
Opsidderne paa Gaarden Schielbrigt liggende udi Hollands dahlen Strandvigs skibrede og Ous Præstegield, Axel Pedersen og Niels Nielsen fremckom for Rætten og foregav at de Tencker at giøre allerunderdanigst Ansøgning om allernaadigst at blive tilladt udi \een ved/ deres bem:te paaboende gaard Rindende Saa Kaldet Schieldbrigt Elven, at opbygge til Deres og om kring værende Naboers nytte og bæste, een Flom eller Bæcke Saug, tilspurdte derfor den Meenige Tingsøgende Almue om icke samme Saug, naar den tillades at opsættes, er ingen til skade, Men det gandske Naboelav til særdeles nytte, jae om icke baade Comparenterne og Een stoer deel af den øfrige Almue i samme Naboe laug nu med største beckostning og besværlighed maae Transportere det Saug Tømmer de til Huus fornødenhed aarlig lader Skiære, 3 a 4 Miile til de nermeste ved Schielbrigt liggende Femanger og Tysse Sauger, og endelig om icke een nye Saug i dito Elv naar den bliver dem tilladt at opsætte, kand komme til at staae med sin Dam og Damstock paa deres egen frelste ejendom til og under gaarden Schielbrigt uden at nogen af dens befæstning bliver paa nogen Benificeret eller andens Grund, disligeste om Almuen icke kand besande at der saavel udi Comparenternes gaard Schielbrigtes som de omkring boende Bønders skove findes saa meget og godt Saug Tømmer som til eenhver Gaards Reparation nødvendig behøves, uden derved i Ringeste maader at forringe Skovene, eller angribe de Benificerede Skove.
Samtlige Almuen Svarede eenstemmig at det forholder sig i Guds Sandhed i et og alt saaledes som Axel Pedersen og Niels Nielsen Skielbrigt næst foran haver declareret, og hvorfor de alle saa meget meere ønsker og haaber at dennem maatte til Bøygdens fellets nytte tillades een \Flom/ Saug udi Schielbrigt Elven at opbygge, helst eftterdie ingen anden Saugbrugende derved i minste Desjusteres, og saadan Friehed allene Sigter til det almindelige bæste.
Axel og Niels Skielbrigt begiærede det Passerede under Rættens fulde beckræfttning beskreven meddeelt som blev bevilget.
dereftter blev Almuen tilspurdt om her i skibredet 1754 paa Halsnøe Closters gods er falden nogen første bøxler, hvortil Almuen Svarede Nej.
Restancen stoer 255 rd: 5 Mrk: 12 s: blev Almuen forelæst og af ingen modsagt
dereftter blev Rætten for dette Ting ophævet.
Anno 1755 dend 14de Maj eftter forfløttelse fra næstleden 8de aprilj blev Rætten udi følgende odels Sag Sadt paa Gaarden Haavigen beliggende udi Strandvigs skibrede og Ous
1755: 255
Præstegield og betient med eftterskrevne af Forige Foged Hr: Kammerraad Heiberg næstl: aars 3de Decembr: ved Fuldmægtig opnæfnte Eedsorne Laugrættesmænd: Niels Nielsen Skielbrigt, Axel Pedersen ibdm: Johannes Olsen Kiøn, Lars Andersen Biøndahl, Joen Olsen Biøndahl, Brynnild Andersen Tombre, Peder Svendsen ibdm: og Ole Ellingsen Orre.
Hvor da for Rætten fremckom Bøygde Procurator Hans Engelsen Giøen der paa sin Søster Søn Engel Joensen Haavigens veigne udi Rætte lagde et Skrifttlig Stefnemaal under 28 Novembr: 1754, hvorved Haldor Steensen er indkaldet at taale Dom til at indrømme afflytte og Røddig giøre Hands nu i Hændehavende anparts brug udi dito gaard Haavigen for Citanten som dertil baade er ejer og kiender sig som een fød odling, nermest berettiget til dens brug og beboelse, med det videre som Stefne maalet vidtløfttigere udviiser hvilcket for Rætten blev oplæst:
Haldor Haavigen møtte for Rætten og tilstod at den Producerede Stefning med sin berammelses paateigning hannem lovlig tiid næstafvigte aar for Juul ere bleven lovlig forkyndt, Ligesom hand og til denne tiid i Sagen haver nødt Lovlig varsel.
Fuldmægtigen Giøen i Rættelagde det udi Stefnemaalet paaberaabte Skiøde Brev under dato 12te octobr: 1753 Tinglyst samme tiid som for Rætten blev oplæst:
Haldor Haavigen Producerede {først} 2de bøxel Sedler udgivet af Citantens Fader Joen Joensen Haavig de datis 12 Dec: 1728 og 4 Martj 1743 som een eftter anden blev oplæst:
Citantens Fuldmægtig Producerede dernæst et Skiftte Brev Forretted paa den omtvistede gaard Haavig den 18 Junj 1723 eftter Citanten Engel Jonsens Fader Joen Joensen Haavigens afdøde Fader Joen Andersen Haavigen, hvoraf hand allegerede og begiærede i denne act indraget det insignerede paa pag: 1, 2, 3, 23, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 67, 68, 69, 70, 71 og 72, det paaberaabte blev oplæst:
Haldor Haavigen i Rættelagde Skiftte Brevet forretted eftter hands første giftte Kari Engelsdatter som var Citanten Engel Haavigens Far Moder, den 28, 29 og 30 Maj 1742, hvoraf hand allegerede og begiærede i acten inddraget det insignerede paa pag: 1, 2, 3, 39, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 78, og 89, det allegerede oplæst: Paa Rættens tilspørgende tilstod Haldor Haavigen at hand vidnes fast er tilbuden bøxel pengene som er 30 rdr: Procurator Giøen paa sin Søster Søns veigne tilspurdte Haldor Haavig om denne gaard Haavig icke Mand eftter Mand haver været Citantens Forfædres odel. Haldor Haavig Replicerede at hand vel icke kunde nægte at gaarden Haavig har {været} fuldt Citantens Forfædre i Langsommelig tiid, Mens overalt har hands Sal: Fader Steen Lygre dog alligevel omtrent for 50 aar siden ejet een part i dito gaard. End videre tilspurdte Giøen Haldor Haavig om hand icke bemelte Haldor Selv haver og er ejende een odels gaard som hand kunde tilfløtte. Haldor Haavig Svarede joe at hand er ejende gaarden Lønningdahl i Ous skibreede. Endnu fant bemelte Giøen fornøden at tilspørge Contra Parten Haldor Haavig om hand icke eftter sin Sal: Hustrue Kari Engelsdatter Haavig arfvede eftter hende een Temmelig stoer deel udi een gaard kaldet Age i Hardanger Fogderie, som var Citantens forfædres gl: og Sande odel, og om hand samme end nu ikke er ejende. Rs: at det sig saaledes forholder som omspurdt hvilcket og det i Rættekomne Skiftte Brev udviiser.
Bemelte Hans Giøen sagde at som hand denne sinde ej videre havde udi Rætten at fremlegge saa lod hand dernæst tilføre at de af Haldor Haavig i Rætte lagde Documenter ej bør komme Citanten til nogen slags Prejudice, allerhelst da Loven tillader og bevilger at een Ejer og odels Mand er nermeste at beboe den Gaard hand ejer og haver lod og part udi endskiønt hand ej ejede meere end den halve bøxel Rætt, saa i den anleedning af Citantens Fader udgivne bøxel Sedler med videre omstændigheder, ej kand komme Citanten til nogen hinder, endskiønt at om Citantens
1755: 255b
Fader havde udstæd Fuldkomne Skiøde paa det paastefnte gods Saa kunde da Sønnen som er Citant udi denne Sag samme omstøde og Kuldkaste, Saa paastod Comparenten at Haldor Haavig bør til næstanstundende Faredag indrømme den paastefnte gaard og brug til Citanten Engel Joensen Haavig imod hands bøxel eftter Contra Partens i hændehavende bøxel Sedler, samt ProCessens omkostninger at erstatte, foruden Rættens Sallarium udi det minste med 10 rdr: hvorom hand bad om Dom.
Haldor Haavig bad det maatte vorde tilført at da Skiftted eftter hands Koene Kari Engelsdatter blev holden her paa denne gaard var det Citantens Fuldmægtig som paa sin Svoger Citantens Fader Joen Joensen den ældres \veigne/ tilbød ham at tage imod bøxel Seddel paa hands brugende part i Haavigen og at hand samme upaaanket af eenhver sin gandske Livs tiid skulle beholde, Mens hand maatte nu alligevel uventelig fornemme at hand ligesom tverts imodsiger, samme sit forhen giorde tilbud og løftte paa Svogeren Joen Haavigens veigne, hvor for {hand} \Comparenten/ var af den formeening at hands indførte paastand ej bør Reflecteres paa, udi hvilcken anleedning Comparenten paastod fremdeles til sin død uryggelig at beholde til brug og beboelse den paastefnte anpart udi denne gaard Haavig,
Procurator Giøen fandt ufornøden at Svare til Haldor Haavigens urimelige Declaration, Men holdt sig Forordningen af 19de augustj 1735 eftterretlig, udi det øfrige vedblev hand sin forige Paastand.
Haldor Haavig bad om Dom eftter Loven og Sagens omstændigheder.
Paa tilspørgende tilstod Citantens Fader Joen Haavig at det med de af ham beckomne bøxel Penge af Haldor Haavig, for den paastefnte part udi gaarden Haavigen, har {sit forblivende} sin Rigtighed Saaledes som Protocolleret er sc: at samme bestaar i de {ham} \Contra Parten/ allereede anbudne 30 rd:
Endelig vedstod begge Parter at det accurat er 3de Parten af denne gaard Haavigens skyld og ejendom neml: 1 Løb 4 Mrk: Smør Haldor Haavigen nu er Søgt for til afvigelse, desligeste sagde de at Citanten Engel Jonsen er Boetslids og ingen gaard eller Jordebrug haver.
Er da udi denne Sag af den gandske Rætt Saaledes Dømt og
Afsagt.
Da det er fuldkommen for denne Rætt afbeviist ej alleene at den paastefnte 3die Part af Gaarden Haavigens gandske skyld, er og har været Citanten Engel Jonsens – hands Fader Joen Joensens – og ForFædres – Rette Odel, Mens end og at Citanten som Boets lidts, haver tilforhandlet sig sin Faders Joen Joensens ejendom udi dito omtvistede Tredie Part den 12te octobr: 1753, Saa haver derfore Citanten som odels Mand og Jordrott følgelig Lovens 3die Bogs 13 Capit: 1te art: bedre og nermere Rætt til at Besidde den omtvistede Odels Jord end den indstefnte Lejlending Haldor Steensen, altskiønt den siste derpaa af Citantens ernevnte Fader har udi 2de udstædde bøxel Sedler som acten er tilført, erholdet Løftte om meerbemelte Jordepart sin Livs tiid, Lejlendingsviis at beholde, hvilcket Løftte eftter dito 5te Bogs 1te Capit: 3de art: og samme Bogs 3de Capit: 14de art:, Citanten, der ej samme forløfttning haver indgaaet icke eller!! (heller) Fæste Brevene underskrevet, Citanten saa meget mindre kand tilfindes at lade sig være eftterretlig. Af disse og fleere Sagens omstændigheder, Kiendes for Rætt at Haldor Steensen for Citanten og til Citantens som odels Mand og Jord drottes frie Disposition brug og Raadighed, bør næst anstundende aars Faredag affløtte indrømme og Røddig giøre den paastefnte 3die Part af Gaarden Haavigen imod Hand af Citanten ved fratrædelsen tilbage nyder sine der for forhen til Citantens Fader udlagde bøxel Penge 30 rdr: Skulle ellers titnevnte Jord paa Huuser eller andre ejendomme være bleven enten forbedret eller forringet udi den nu fradømte Lejlendings brugs tiid, bliver Parternes Rætt til opretnings nydelse dennem derudinden paa begge Sider Reserveret. Processens omkostninger vorder {eftter} formedelst den Rimelige grund Haldor Haavigen som eenfoldig og som den der af Citantens
1755: 256
Fader eftter actens medfør er bleven tilsagt sin Livs tiid gaardens brug at vegre Citanten dens indrømmelse, herved ophævet. Det paadømte eftterkommes den fastsadte tiid under lovlig adferd.
Anno 1755 d: 26de Mai blev almindelig Skatte og Sage Ting holdet paa det ordinaire Tingstæd gaarden øfre Waage udi Strandebarms Præstegield for Strandebarms Skibredes Almue og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettesmænd Neml: Erick Dybsland, Anders Kierevig, Tormund Stoere Linge, Anders Svilland, Halvor Svilland, Erick Pedersen Aakre, Gitle Syversen Mundem og Arne Tangeraas. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle Andreas Juel med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst De paa nest forige holdte Tinge publicerede og her foran Specificerede Kongl: Allernaadigste Forordninger og Velbem:te Hr: Fogeds Bestalling, Saavelsom den Høye Øfrigheds ordres og Foranstaltninger
Dernest blev publiceret
1te Skiftte Brevet eftter Giertrud Torkels Datter Tangeraas passeret d: 7de og 8de Octobr: 1754 som viiser at Sterfboet ejede Jordegods i gaarden Gousvig 18 Mrk: Smør 1 Giedskind for 22 rdr: udlagt paa Enkemanden Niels Samsonsen, og I gaarden Grønning 2 Pund 6 Mrk: Smør Sønnerne Torkel, Samson og Lars hver 15 Mrk: og Datteren Eli 9 Mrk: Smør.
2det Skiftte Brevet eftter afdøde Niels Knuds: Slutted paa Næss dend 12te aprilj 1755. som udviiser blant andet at Sterfboet ejede i gaarden Røen 1 pd: 7 ½ Mrk: Smør for 31 rd: 3 Mrk: desligeste at samme gods {al advenant} imellem den Sal: Mands 4 Døttre Herbor, Christie, Borni og Lisbet Nielsdøttre er udlodnet Saaledes at den ælste fick 7 ½ og de 3 yngste hver 8 Marcker desligeste at Encken \Marite Gitlesdatter/ er paalodnet heele gaarden Næss skyldende 2 pd: 2 Mrk: Smør ½ huud for 204 rd:
3de Et dito Skiftte Brev Slutted paa gaarden Kiærevig den 16 Maj 1754(?) (1755?) eftter afdøde Giert Gitlesen hvorved gaarden Kiærevig 1 ½ Løb Smør for 230 rd: er udlodnet Saasom, til Encken Christie Andersdatter 2 pd: 5 Mrk: Smør for 112 rd: 5 Mrk: 6 s:, Sønnerne Anders, Gitle og {Marithe} Engel Giertsønner hver 10 Mrk: Smør, og Døttrene Marite, Else, Anne, Sara og Johanne Giertsdøttre hver 5 Mrk: Smør, {for}
4de Et dito paa gaarden Torsnæs Slutted dend 14de Janv: 1755 eftter Hans Christopher Galtung, som udviiser at Boet ejer i gaarden Torsnæs 2 Løber 1 pd: 6 Mrk: Smør med underliggende halve qvern og {Damstock} qvernstøe Saug og Damstock, og endelig Belsnæs 1 pd: Smør, som er udlagt til Hr: Cancellie Raad Fleischer 1 Løb 2 Mrk: Smør med bøxel og anpart af Underliggelserne, Encken Berte Danielsdatter 2 pd: Smør med anpart udi underliggende Belsnæs og andre herligheder, Sønnerne Jacob og Daniel Hans Christophersønner Galtung hver 21 Mrk: Smør etc: og Datteren Blanseflor Christine Hans Christophersdatter 10 Mrk: Smør etc:
5te Et dito Skiftte Brev Slutted dend 21de Novembr: 1754 eftter Svale Larsen øfre Vaage, udviisende at Sterfboet ejede i gaarden Øfre Waage 1 L: 1 Pund Smør {for} og er udlagt al advenant imellem Encken Alis Pedersdatter og Børnene Lars {Pedersen} Svalesen, Magdelie Svalesdatter og Brite Svalesdatter al advenant, ligesaa er imellem dennem al advenant udlodnet ¼ part udi Hisdahls og Monseteigens Skove Teiger ansadt for 20 rd:
6te et dito eftter Marite Pedersdatter øfre Houckaas Slutted dend 2den octobr: 1754, udviisende at Sterfboet ejede i gaarden øfre Houchaas 1 pd: 21 Mrk: Smør for 48 rd:, som er udlagt til Elling Brixsen Moe 1 pd: 10 Mrk: Smør, Joran Hansdatter 3 Mrk:, Ole Ludvigsen 4 Mrk: og Lars Torbensen Aase 4 Mrk:
7de Sr: Hilbrandt Omsens bøxel Seddel til Carsten Hoversen paa ½ Løb Smør udi den Bergens Semenarium allernaadigst Benificerede gaard Breche, dat: 22 Nov: 1754 in duplo forfatted med Revers af sam/m/e dato paa den eene.
8de een dito udstæd af Hr: Capitain Tausan til Lars Olsen Ome paa 1 pd: Smør 1 gied skind i Schogesahl dat: 18 dec: 1754 in duplo forfatted med Revers paa den eene.
1755: 256b
9de Encken Marite Gitlesdatter Næsses bøxel Seddel paa een grund kaldet Flatesvigen til Engel Andersen in duplo med Lejlendingen eller Huus Mandens Revers paa den eene dat: 26 Maj 1755.
10de Hans Vaages og Hactor Øfsthuuses bøxel Brev paa Pladsen Hisdahl til Ole Mickelsen in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 26 Maj 1755.
11te Peder Baarsen Tvets bøxel Seddel til Ørjan Baarsen Ome paa 1 pd: 3 Mrk: Smør ½ huud i Indre Ome, in duplo forfatted og Revers paa den eene begge dat: 12 Martj 1755
12te Niels Siursen Solbergs Pantte obligation til Johannes Johansen Børseim paa 99 rd:, hvorfor er Pandtsadt 2 pd: 6 Mrk: Smør, dat: 26 Maj 1755.
13de Lars Brynnilsen Houckaas med fleres Skiøde til Roal Ome paa 1 pd: 13 ½ Mrk: Smør i Vigen for 43 rd: 4 Mrk: 8 s:, dat: 16 Martj 1754.
Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang og ingen fleere Publicationer foreckom blev Rætten til i Morgen ophævet
Dagen næsteftter som var den 27de Maj blev Rætten atter Sadt med forbem:te Laugrætt paa gaarden øfre Waage.
da først blev læst
Karen Christine Jørgensdatters Penge mangels Lysning paa gaarden Skiælnæs, Øyerhafn og Flugedahlen dat: 27de Maj 1755.
2de Samson Andersen Fladebøes Skiøde til Lars Knudsen paa 18 Mrk: Smør i gaarden Mehuus for 35 rd: {til} dat: 7de Janv: 1755.
3de Ole øfre Houckaases Skiøde til Lars Endresen paa 1 pd: 20 Mrk: Smør i gaarden øfre Houchaas dat: 7de Janv: 1755.
Hans Zackariasen Fuurhofde fremckom for Rætten og foregav at have til dette Ting Muntlig ladet indstefne hans Naboe Peder Fuurhofve fordie hand skal have beskyldt eller Skieldet Citanten for een Tyv, Citantens Koene Brite Andersdatter for een Hore og hendes Fader Anders Jonsen for een Hore Jager, derom at paahøre Prov Amund Nielsen Furhofde, Brite Hansdatter tienende den indstefnte samt Brite Jonsdatter Furhofde dereftter at Taale Dom til Citantens hands ben:te Koene og Sviger Faders friekiendelse for bemelte Haarde beskyldninger, item til vederpartens undgieldelse for den paastefnte forseelse alt eftter Sagens omstændigheder lovgemæss, og endelig til Processens omckostningers erstatelse skadesløs.
Peder Furhofde indfandt sig for Rætten tillige med Vidnerne Amund Nielsen og Brite Jonsdatter hvilcke vedtog i denne Sag lovlig at være Stefnt Vederparten Saaledes som oven er anførdt og de siste under Fals maal at møde til vidnesbyrds aflæg, Mens Contra Partens Tieniste Pige Brite Hansdatter var absent,
ellers gav dito Peder Furhofde tilckiende at hand har Muntlig ladet Stefne Contra i denne Sag Citanten fordie Citanten har skieldet Contra Citanten for een Kieltring og hands Børn for Kieltrings unger, desligeste fordie Citanten har Sagt at Contra Citanten haver Sønderskaaret een Citantens Brog og der af bortstaalet een Knap, jae fordie Contra Citantens Søn af Citantens Bue glas haver fra Citanten bortstaalet 1 Knap, om alt at paahøre Prov samt lide Dom til Contra Citantens og hands Børns friefindelse [og] Citantens egen undgielse!! (undgieldelse) eftter Sagens omstændigheder lovgemæss og til Processens omckostningers Skadesløse erstattelse.
Contra Citanten og de 2de vidner Amund Nielsen og Brite Jonsdatter hvilcke og ere Citantens forbenefnte Vidner, tilstod lovlig varsel i denne Sag, Mens Brite Hansdatter Furhofde er som melt absent.
Stefne vidnerne Povel Dybsland og Knud Tvedt beckræfttede ved Eed at de til vidnesbyrds afleg i denne Sag lovlig meere end 14ten Dage siden haver Stefnet det absente Brite Hansdatter Furhofve til at møde.
For begge Parters ovenanførdte mødende vidner som de begiærede afhørdte blev Eedens forcklaring dennem af Lov Bogen forelæst med derhos af Rætten giorde advarsel om Sandheds udsagn.
1te Vidne Amund Nielsen aflagde Eed og vandt at næstl: Foraar i Vaaraands tiiden eftter at Deponenten og hands Husbonde indstefnte Peder Fuurhofde var til Fuurhofde igien hiem kommen fra Strandebarms hoved Sogn hvor Deponentens Hosbonde havde kiøbt og hiembringet eendeel ham manglende Sæde Korn samt eftter at Peder Furhofdes qvinde Deponentens Madmoder havde ved hands ben:te hiemckomst fortaldt at Citanten Hans Furhofde udi anleedning deraf at hand fuldte sin Hosbonde til
1755: 257
Strandebarm, havde udladt sig til een hendes liden Søn Peder Pedersen af omtrent 9 aars alder, med de ord at Deponenten icke var bedre end hendes \Mand/ sc: Contra Citanten, i det hand tar sig sam/m/e arbeide fore som Contra Citanten ved at fare omckring gaardene, Saa var det at vidnet sam/m/e Dag gick strax hen i ageren paa Fuurhofde til Citanten, hvilcken hand fortalte hvad hand som nu anførdt havde hørdt, da Citanten ej alleene benægtede at have talt sam/m/e ord, Mens end og i følge med vidnet gick hen til Contra Citantens bem:te liden Søn den hand tiltalede Saaledes: du er een brav Karl som finder Løgn op paa mig, og da disse ord faldt kom Contra Citanten til dennem da Citanten sagde til hannem du føder Kieltringe unger op som lyver paa mig og du var vacker da du Stal Knapen, Mens vidnet Explicerede sig nu at hand ej veed hvad enten det var Peder Furhofde eller hands bem:te Søn som Citanten beskyldte for at have staalet een Knap fra sig, Mens Contra Citanten var det hand talte ordene til, videre siger Vidnet at da Citanten som anførdt bebreidede den unge Peder Pedersen Furhofde for at have løyet paa sig lagde hand dette dertil at dersom samme Barn ikke ville aflade med saadan Løgn skulle barnet faae een blodig Mund, ydermere sagde vidnet at Contra Citanten med Citanten begyndte at Mund kieckles om nogle Marcker Jord som den første skulle være ejende og den siste skulle have tilvent sig eiendoms Skiøde paa og hvorom den første giorde Den beskyldning \at Skiødet/ var urigtig med videre, tiltalede Contra Citanten Citanten Saaledes: du skal være een Tyv indtil du beviiser at ieg har Sadt min Haand og Zeigl under, du har, sagde Peder til Hans Furhofde taget een Bidder Datter /: hvilcket et det samme eftter den her værende almindelige Meening som Betler eller Tigger Datter :/ Far hendes er een Hore Jager, Ej Hore, du havde og icke faaet Pløyet eller Vundet den Jord dersom du ikke havde taget og brugt Kongens og Fogdens gods og hiulpet dig der med, saa snart disse ord vare talte udlod Citantens qvinde sig imod Contra Citanten med disse ord: Tausa-Stegen, hvortil Contra Citanten Svarede \hende/ kand du beviise at ieg der har begaaet hoer {eller andet} paa Tause Stegen, endelig Explicerede vidnet sig at den omforcklarede Tause Stegen er et støcke Marck over hvilcket gaar een liden Stie eller Vej udi Contra Citantens ejendom til gaarden Fuurhofde, Saa siger og vidnet at hand icke af Citantens Koenes ord eller Contra Citantens Svar om Tause-Stegen kunde begribe eller begriber hvad de dermed meentte. Paa tilspørgende havde Parterne inted vidnet at tilspørge hvorfor det fra Rætten blev Demiteret.
2det Vidne Brite Jonsdatter gl: 16 aar har ej endnu været til Confirmation tienende Citanten Hans Furhofde, Provede dog uden Eeds aflæg udi ord og meening gandske Eenstemmig med første vidne, dog med det tilleg at den tiid imellem Citantens qvinde og Contra Citanten blev som før indførdt talt om Tause-Stegen og Contra Citanten Spurde Citantens qvinde om hun kunde beviise ham over at hand paa Tause Steegen havde begaaet hoer, saa var det at hun dertil gav følgende Svar: Nej det kand ieg icke, Men hvad var du for een Karl da du gick der imellem Vampen og Hatten og læste i Loven for at blive Klog, vidnet Siger at een Mand folck Trøye kaldes een Vamp, {hun} \vidnet/ sagde og at da der som Melt blev talt om at Citanten skulle være een Tyv indtil hand beviiste at Contra Citantens Seigl og Haand var under Brevet, paa godse Marckerne, da lagde og Peder Furhofde dette der til at Citanten Hans Furhofde havde havde!! Staalet sam/m/e godse Marcker fra hannem.
Eragted.
det udeblevne Vidne Brite Hansdatter gives Laug dag til næste almindelig Ting at møde {med} til Vidnes byrds afleg i denne Sag og at Svare paa fornødne for hende fremsættende Qvestioner under Fals maals bøders udredsel.
1755: 257b
For Rætten fremstillede sig Procurator Hans Giøen og gav til kiende \at/ hand møder for Citanten Iver Torbiørnsen Røervig der til dette Ting og for denne ærede Rætt haver ved skrifttlig Stefnemaal ladet indstefne sin Naboe Steen Iversen Røervig for 2/3 parter overbøxel af een halv Løb Smør udi Røervig, og i Steen Iversens brug beliggende, som den indstefnte bem:te Steen Iversen haver antaget til brug uden at bøxle af de vedkommende, bemelte Stefnemaal lagde hand i Rætte dat: Giøen den 28 aprilj udi indeværende aar som {lyder Saaledes} \blev/ oplæst:
Lænsmanden Hans Vaage møtte for Rætten for den indstefnte Steen Iversen Røervig og {udi Rætt} vedstod at hand sc: den indstefnte Steen Røervig Saaledes som Stefne maalet udviiser er lovlig Stefnt, lagde og i Rætte hands Excellence Høyvelbr: Hr: Stifttbefalings Mand von Cicignons Resolution af dato den 9 Maj 1755 som blev oplæst: Hans Waage formeener at som det er een odels og ejendoms Sag, at den bør eftter Hands Maj:ts allernaadigste Lovs 5te Bogs 3de Capit: og 10de art: hensettes til aastæden, der at føre de Vidner og beviisligheder som til Sagens oplysning kand behøves.
Hans Giøen paa sin Principals veigne lod tilføre at hand Siuntes at {at} den af Contra Partens Fuldmægtig giorde Declaration, ej kand hentydes uden til unødvendige udflugter, thj om Rætten indfinder sig paa aastæden kand der ej hvercken ved Siun eller Granskning sees hvad Rætt eenhver haver, Men maae da saavelsom for denne Rætt afgiøres Parterne imellem eftter vidner og andre beviisligheder, altsaa Protesterede hand imod Lænsmanden Hans Waages giorde paastand og derhos paastod at hands indstefnte vidner om nogen møder maatte afhøres, samt andre Brever og Documenter modtages, udi det øfrige ville hand afvarte Rættens biefald.
Hans Waage hertil Svarede at som her er indstefnt een hoben vidner og andre beviisligheder som icke kand være mueligt paa det ordinaire Ting at afgiøre!! (afhøre?) Men Protesterede imod Citantens Fuldmægtiges paastand, at Sagen bør til aastæden henviises, og der at føre de beviisligheder som vedbør, hvor paa hand ville afvarte Dommerens biefald.
Eragted.
denne Sag er af den Natur at den dependerer af Tinget og icke {og} aastæden, Thj Citanten Søger inted odel ej eller erfordrer Disputen nogen Siun og Grandskning, Men derimod bliver alleene at paakiende hvad enten Citanten kand Legitimere og bør have bøxel Rætten af 2/3 Parter af ½ Løb Smør som Steen Røervig paaboer og Ejer, eller ikke, Som derfor den allegerede Lovens Articul i denne Casus er in aplicable, Vorder ej alleene de indstefnte mødende Vidner admiterte, Mens end og Parterne tilladt og advarede at indkomme med deres i Sagen tienlig agtende beviiser, hvad sig den nu værende kordte tiid paa Tinget til Sagens Ventilation Contra Partens Fuldmægtig har beraabt sig paa, er angaaende, da tager Dommeren sig Reserveret om fornødenheden det udkræver at betiene sig af den friehed Sorenskr: i almindelighed i Forordningen af 19 augustj 1735 ved at beramme et udsættelse Ting for Parternes beckostning, er forundt.
af de i Stefnemaalet anførdte vidner møtte ingen eftter paaraab.
Stefne vidnerne Povel Christiansen Dybsland, og Knud Henricksen Tvedt afhiemlede ved Eed at de 3 uger siden lovlig har forkyndt det Producerede Stefnemaal for alle derudi anførdte vidners boepæl, gav derhos til kiende at af samme vidner {boer} Anders Torbiørnsen Kaltvedt (Koltvedt) og Ludvig Torbiørnsen Qvitesteen \boer/ uden for dette Tinglav eller skibreede, den første paa Lyse Closters gods og den anden udi Jondahls skibrede og Hardangers Fogderie.
Da Citantens Fuldmægtig Fornam
1755: 258
at vidnerne ickcke møtte, saa fandt hand fornøden at udi Rætte legge et Skiøde No: 1 dat: Ome dend 3de Maj 1680 Tinglyst den 13de Novembr: næst eftter udgivet til Citantens Forfædre nemlig Iver Jacobsen Røervig som forcklarer om den paa anckede bøxel Rætt, bemelte Skiøde bad hand maatte vorde acten tilførdt og blev oplæst: End ydermere lagde hand i Rætte et Skiftte Brev No: 2 dat: 5 Junj 1733, forretted eftter Citantens Fader Torbiørn Iversen Røervig hvorudi findes paa pag: 1, 2, 3, 11, 25 og 26 Tydelig forcklaring om at overbøxelen udi bem:te Skiftte Brev da eftter anpart af Bøxels Rætten haver fuldt Citantens tilhørende Jorde part som hand nu baade ejer og beboer med videre omstændigheder, hvilcke Brev hand begiærede maatte saavidt signeret er acten tilført og oplæst: End nu lagde bemelte Giøen i Rætte et Skiftte Brev No: 3 dat: 16 og 17 Sept: 1748 Forretted eftter Citantens Sal: Hustroe Anne Jonsdatter som i ligemaade findes anført paa pag: 1, 2, 3, 10, 11, 24, 27, 31, 32, 33, og 34 at den paastefnte bøxel Rætt haver ligget under og fuldt Citantens brug Mand eftter Mand udi umindelige tiider, endskiønt det uden bøxel værende gods nu for nærværende tiid er Contra Partens ejendom, bemelte Brev bad hand af Rætten maatte vorde oplæst saavidt odels godset er betreffende og insigneret er og acten tilførdt. End videre lagde Giøen i Rætte et Skiøde No: 4 dateret Øfre Waage den 3de aprilj 1750, og Tinglyst den 5 Julj næst eftter, udgivet af Lænsmanden Velforneme Hans Vaage til Citanten Iver Torbiørnsen Røervig som i ligemaade forcklarer om den paastefnte overbøxel Rætt hvilcke hand og bad maatte acten tilføres og oplæst: Giøen begiærede til slutning at vidnerne som absent maatte gives Laugdag til næste Ting.
Hans Waage begiærede anstand i Sagen til næste Ting da hand vil besvare hvad Citantens Fuldmægtig indgivet haver, og da hand og Reserverer sig at indkomme med hvad videre beviisligheder hand agter at føre, ligesom hand og begiærede Copie eller udtog \af/ hvad i Sagen er indkommet og Protocolleret.
Eragted,
De Lovlig Stefnte mens udeblevne Vidner Joen Mundem, Knud Oma og Ole Hiærtnæs gives hermed Laug dag til næste almindelig Ting at møde under Falsmaals Bøders udredsel, til Vidnesbyrds aflæg i denne Sag.
Forige Foged Hr: Kammerraad Heiberg ved Mons:r Niels Hunth anviiste i Rætten den af Hannem forfattede originale Registrations Forretning begynt den 15 Dec: 1753 og Slutted dend 20 octobr: 1754, over Delinqventen Anders Mortensen Furhofdes og Hustrues gandske Boets Formue, samt Delinqventinden Dordi Zackariasdatters Hoved lod, til den ende at hand til et Tingsvidnes erholdelse er nødsaget at indhentte Lænsmanden og Almuens Giensvar om følgende 2de Poster, 1te om forbemelte 2de Delinqventer er ejende meere enten af Løse eller faste Effecter end hvad som udi same Registrations Forretning er anførdt, og for det 2det om icke begge Delinqventerne bleve indsadt i Fengsel udi Fogderiets arrest Huus paa Halsnøe Closter og der er er!! bleven underholdet Spiiset og forvaret fra d: (ope rum) Dec: 1753 indtil dereftter!! (de eftter?) den Kongel: allernaadigste Resolution er bleven leverede, hand paa Bergens Fæstning og hun til afsendelse paa Fiskelejerne,
dertil Lænsmanden og Almuen Svarede, at det sig saaledes som omspurdt forholder, sc: at Delinqventerne ej ejer meere end i Registrations Forretningen anført er og ellers at de paa Closteret er opholdet fra den omspurdte tiid, til de paa Fæstningen og Fiskelejerne blev leveret, hvorom Tings vidne blev begiært og bevilget
Hr: Kammerrad Heiberg ved Mons:r Hunth tilspurdte Almuen og fick til giensvar at Peder Pedersen Linge fra 1752 til 1754 jae end nu ej har handlet er handler icke eller været Løs gienger mens Een Tiid Huusmand og nu boesiddende Mand
1755: 258b
Paa gaarden Toftechalven udi Schonevigs skibreede, hvorom Fogden Velbem:te Hr: Kammer Raad Heiberg Tings vidne var begiærende som blev bevilget
Paa Hr: Fogden {Juels} \Heibergs/ tilspørgende blev Almuens giensvar at ingen første bøxler af Hands Kongel: Maj:ts Halsnøe Closters gods her i skibredet afvigte aar 1754 er falden.
Restancen for første og 2de Termin af de Kongel: Skatter stoer 225 rd: 2 Mrk: 6 s: blev Almuen forelæst og af ingen modsagt.
Widere end anførdt var ej ved dette Ting at Forrette, hvor for same blev ophævet.
Anno 1755 d: 28de Maj blev almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa nest forben:te gaard øfre Waage for Qvindherrets Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Almue og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes mænd Jens Nielsen Fousk, Lars Larsen Møcklebust, Ole Olsen Roalstvedt, Ole Christophersen Røsland, Ole Olsen Liustvedt, Hans Gabrielsen Dale, Hans Waage og Søfren Nøcklebust. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle Andreas Juel med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanigst blev læst ej allene den Velbem:te Hr: Foged Allern: meddelte Fogde Bestalling mens end og De forhen extraherede Kongl: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres og Placater.
Helge Ripen fremviste Huden af Een Voxen Biørn, Beviiste og med Almuens tilstaaelse at same af Ham nogle Uger Siden er Skud i Etne Skibredes Field Marker her i {Skibredet} Districtet thi blev Ham Skud Pengene 2 rdr: af Hr: Fogden Juel i Retten lefveret.
Dernest blev læst
Christopher Walhamer og De fleres Skiøde til Hans Tollefsen Sunde paa 21 Mrk: Smør med Bøxel og Ofver bøxel udi gaarden Sunde for 21 rdr: 3 Mrk: dat: 25de Martj 1755
2det Encken Anne Olsdatter Berges Skiøde paa 2 pd: 15 Mrk: Smør i gaarden Berge til Sønnen Niels Halvorsen for 42 rd: dat: 2de Janv: 1755.
3de Skiftte Brevet eftter Niels Knudsen Næss Slutted dend 12te aprilj 1755, som blant andet udviiser at de 2 pd: 13 Mrk: Smør med bøxel Sterfboet ejede i gaarden Døsseland for 30 rd: 3 Mrk:, er udlagt til Datteren Herbor Nielsdatter 16 Mrk: Smør, Christie Nielsdatter 15 Mrk: Smør, Borni Nielsdatter 15 Mrk: Smør, og Lisbet Nielsdatter 15 Mrk:
4de Et dito Skiftte Brev Forretted og Slutted dend 24 Febr: 1755 Eftter Marithe Olsdatter Biørnebøle, hvorved 12 Mrk: Smør i Biørnebøle er paalodnet Kari Møcklebust 7 Mrk: Smør og Joen Knudsen 5 Mrk: Smør, alt ansadt for 15 rd:
5te Et dito Skiftte Brev Slutted den 23 Dec: 1754 eftter Christie Villumsdatter Berge, hvorved de 2 pd: 6 Mrk: Smør Sterfboet ejede i gaarden Berge, er udlagt Saasom, til Ole Berge 1 pd: 3 Mrk:, til Lars Olsen Berge 15 Mrk: Smør, til Guro og Boel Olsdatter hver 6 Mrk: Smør
Hr: Forvalter Elchier lod ved Bøygde Lænsmanden Hans Waage i Rætte æske den fra seeniste Ting udsadte Sag imod Østen Østensen Store Omvig og hands Søn Østen Østensen hvorudi hand indgav Rættens seeniste Laug dag af 12te Nov: 1754.
Af de indstefnte møtte Østen Østensen den yngre og sagde at hand icke har ordre at Svare paa sin Faders veigne noget i denne Sag, ej eller veed hand om de er Stefnt eller ikke.
Citantens Fuldmægtig som nu icke havde ved Haanden de i Stefnemaalet paaberaabte Kongel: Privilegier, maatte begiære Sagen udsadt til næste Ting, for da ej alleene sam/m/e Høye Previlegier at Producere, mens end og inden Rætten beviise at den Producerede Laug dag er Louvlig oplest for Østen Østensen den ældre og Østen Østensen den yngres boepæl i 2de vidner hvor af det eene nu er absent, deris paahør;
Eragted.
Sagen udsættes eftter Citantens begiær til næste Ting
Paa Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at af Halsnøe Closters gods her i skibredet ej udi aaret 1754 er falden nogen førstebøxler som bør komme hands Maj:ts Cassa til Indtægt.
1755: 259
Restancen blev dernæst Almuen forelæst og af ingen modsagt ligesom og dens beløb befantes at være paa Lehnets og Halsnøe Closters gods 278 rd: 13 s:
Følgende gaardebrugende Bønder af Qvindherrets skibreede nemlig af Halsnøe Closters gods Anders Jacobsen Huuse, Hans Ingebretsen Tuftte, Hactor Jonsen Fugleberg og Joen Jensen Fugleberg, samt af Rosenthals gods og Jurisdiction; Johannes Pedersen Netteland og Ingemor Jonsen Røeraaen, fremckom for Rætten og foregav at de nu med største beckostning og livs fare maae og tilforn har maatted henbringe det Tømmer de aarlig har behøvet og behøver at skiære op i Bord og Hun til deres gaarders Huusers vedligeholdelse, over store og Farlige Fiorder som har sin stræckning fra Havet, stundom 2, stundom 1 ½ og Stundum 1 ¼ Miil til de deres gaarder nermest beliggende Flom Sauger som er Seims Saug, Dybslands Saug, Havneraas \Saug/, og Sundfior Saug, hvorved det og har indtreffet at deres Tømmer som skulle bringes Til een eller anden af disse Sauge er tillige med Baad og Folck Forliste, og hvorfor de oftte har været nødde til deres skovers skade med øxer og Kiiler at Klyve til Bord klædning og Huus fornødenhed de Tømmerstocke i 2de Parter som de kunde have faaet mange Bord af, naar veiret og deres lejlighed havde tilladt dennem at faae samme skaaret paa een Saug, hvilcken Skovenes Ruin og deres benefnte underkastede beckostninger og livs farer, kunde forekommes i fald det blev dennem allernaadigst tilladt at maatte baade til egen og omkring boende Naboer og Selvejeres fellets Nytte, paa Comparenterne nemlig forbem:te 6 Jord brugende Mænds egen beckostning opsætte een Flom eller Bæcke Saug paa det Stæd udi den saa kaldede Hytte Elven paa Halsnøe Closters gaardene Huuse og øfre Toftes grunde hvor een saadan Flom Saug Lang tiid siden har været, end og i den tiid folck som nu lever erindrer, staaende, tilspurdte derfor den Meenige Almue om det icke saa i sandhed forholder sig som de nu foran har anmeldet, desligeste om det og icke accorderer med Sandhed at de i deres Naboelaug boende Selvejer Bønder haver saa gode Skove at de uden Skovenes skade kand fournere den Saug de begiærer tilladelse om, med saa meget Tømmer som eenhver af Dennem til deres Huusers Reparation, aarlig behøver, og derpaa kand skiæres i den korte tiid Vaar og Høst Flommen vedvahrer, og endelig om det icke for det mæste er fornøden for den mengde omkringliggende Selvejer Bønder, at denne Saug i Hytte Elven bliver opsadt;
Samtlig Almuen Svarede at det sig i et og alt Saaledes forholder som ovenbemelte 6 Mænd haver forcklaret, og da det er Skovene der i Naboe lavet \og ben:te 6 Bønders/ i almindelighed til stoer Conservation, Men ingen Skade, de bem:te nu værende nermeste Sauger til ingen Presjudice, Mens ansøgerne og deres Naboer til stoer Nytte, i mange tilfelde, Saa var det derfor Almuen saa meget des heller ønskede dennem udinden deres omsøgning, at nyde allernaadigst Bønhørelse.
Herom var forbemelte 6 Bønder Tings vidne Under Rættens fulde beckræfttning begiærende hvilcket og blev dennem indvilget.
Fordie intet videre ved dette Ting var at forrette blev same ophævet
Anno 1755 d: 16de Junj blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet med Schaanevigs Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Almue paa Tingstædet Gielmervigen udi Skaanevigs Præstegield og Retten betient af eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes
1755: 259b
Mænd Erick Enetvedt i Hands Stæd Ole Waagen, Erick Ekemoe i Hands Stæd Ole Skaalnæs, Torjus Ekemoe, Ole Fiære i hands Stæd Hugne Aartun, Peder Rullestad i hands Stæd Lars Hugnesen Wika, Johanes Rullestad i hands Stæd Niels Kalvig, Halvor Waldre, og Peder Tofttekalven i Hands Stæd Arne Ebne. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle Sgr: Andreas Juel med Menige Tingsøgende Almue.
Dernest blef Allerunderdanigst læst de paa nest forige Tinge læste Og i Protocollen Extraherede Kongl: Allernaadigste Forordninger Samt den Høye Øfrigheds ordres
item Hans Excellence Hr: Stifttbefallings Mandens ordre til Stædets Foged om at angive Sin Relation hvorvidt Forordningen angaaende Løsgiengere er eftterlevet og blifver holdt Haand ofver dat: 14de Aprilj 1755.
Videre blev læst
1te St: Jørgens Hospital Forstander Sr: Kelenbeches Skiøde til Christen Sunde af 12te Maj 1755 paa 2 Bpd: 18 Mrk: Smør og ½ Huud med Bøxel i gaarden Sunde.
2det Hr: Kamer Raad Heibergs Bøxel Seddel paa Lifs Fæste til Halsten Torkelsen paa ½ Løb Smør i Skatt, Men i Landskyld 1 Pund 18 Mrk: Smør som er gaarden Biørgen dat: 23de Novbr: 1754.
Johanes {Olsen} Tungesvigen hafver til dette Ting Muntl: Indstefnt Biørne Olsen Dyvigen for skyldige gield 8 rdr: laante Penge og desen Renter at taale Dom til betaling, Samt Erstate Processens omkostninger.
Biørn Dyvigen mødte ei eftter paaraab.
Stefne vidnerne Elias Læcknæs og Ole Tordsen bekræfttede ved Eed at De i denne Sag Saaledes som oven anført mere end 14 Dage Siden har Stefnt Biøn!! (Biørn) Dyvigen for Hands Boepæl da Hand vedstoed at hafve af Citanten laant de paastefnte 8 rdr:
Citanten paastoed Dom.
Afsagt
Eftterdie indstefnte Biørne Dyvigen eftter Actens udviis tilstaar at være Citanten Johanes Tungesvig skyldig de paastefnte 8 rdr:, bør og same Debitor, ern:te 8 rdr: dog uden Renter til Citanten betale tillige med 2 ½ rdr: i processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under adfærd eftter Loven
Cappelanen udi Skaanevigs Præstegield Welærværdige Hr: Michael Schwartzkopf hafver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet Indstefne Skoeleholderen udi Aachre Sogn i bem:te Præstegield Elias Knudsen Kyrping fordie Hand imod Citanten hafver ladet falde Endeel nærgaaende ærerørige Beskyldnings Ord, derom at paahøre Prov og taale Dom til undgieldelse eftter Sagens omstendigheder, Lovgemess, samt Erstate Processens omkostninger.
Elias Knudsen blev paaraabt mens mødte ej.
Stefne Vidnerne Elias Læcknæs og Ole Tordsen beckræfttede ved Eed at De som oven anført mere end 14 Dage Siden lovl: i denne Sag Stefnede Skoleholderen Elias Knudsen for {gaard} hands Boepæl i hands fraværelse udi hands Søster Kari Knuds Datters paahør, same tiid Stefnede De og under Fals maal eftterskr: Vidner til denne tiid og dette Stæd at møde for at aflegge Eedl: Vidne i Sagen Neml: Biørne Wike med Hustrue Marita Vicke, Lars Hougnesen Wike med Hustrue Waljer Joensdatter.
Citanten lod ved Klockeren Elias Pedersen fremstille følgende Widner med begier same maatte afhøres og for hvilke Eedens Forklaring af Lov Bogen blev oplæst med videre alvorlig Formaning til Dennem om Sandheds udsaugn
1te Vidne Biørne Wike aflagde Eed og vandt at nestleden Foraar paa Deponentens gaard Wike hørdte Widnet Een Dag at den instefnte Skoeleholder Elias Knudsen Kyrping imedens Hand samesteds holt Skoele {eller} for Eendeel Ungdom der i Sognet, udlod Sig til {Citanten} Vidnet, og flere tilstædeværende uden nogen af De tilstædeværendes dertil gifne Anledning, med følgende Ord: Hr: Schwartzkopf har her i Sognet for Penges skyld antaget til Confirmation 3de som ei kunde læse eller lidet kunde læse, Vidnet explicerede Sig ellers angaaende det Siste, at Hand nu ei Husker hvad enten ern:te Skoele Holder Sagde at ben:te 3de Børn kunde læse intet eller lidet Mens een af delene var det Hand som melt Sagde, ja dito
1755: 260
Skoeleholder Sagde og at det var 9 Mrk: eller 1 ½ rdr: Citanten hafde taget af Ethvert af ben:te 3de Børn for at Admittere Dem til Confirmation, mens Hand nefnte ei titn:te 3de Antagne Børn ved Nafn eller hiemstæd, hafde Saa ei videre at Prove.
2det Vidne Marita Wike aflagde Eed og vant i ord og Mening gandske Eensstemig med hendes Mand ben:te 1te Prov.
3de Vidne Lars Hugnesen Wike aflagde Eed og Provede at nogle Dage eftter den for omProvede tiid kom den indstefnte Skoeleholder og fortaalte at Hand var komen Ilde Ud fordie Hand hafde Sagt dog til ingen anden end de 2de første Vidner, at hand hafde hørt at Citanten Hr: Schwartzkopf hafver taget Penge udi Skaanevig for der at antage Een til Confirmation.
det 4de Vidne Waljer Wike møtte ej.
ben:te 2det Vidne Erindrede end videre under den aflagde Eed at da den indstefnte Skoeleholder som melt Sagde at Citanten hafde taget Penge for at antage 3de til Confirmation, lagde Hand og dertil disse ord: Og Same bliver nock eftterspurdt.
Endelig declarerede alle de førdte Widner at der udi denne Skaanevigske Menighed ej haver Siden Sogne Præsten Sal: Hr: Bøchmans dødelig afgang, været anden Siæle Sørger og Præst fra Nestleden Juel til denne tiid end Citanten Hr: Schwartzkopf.
Eragted
Skoeleholderen Elias Knudsen og Vidnet Wilger Wikke gifves Laug dag til neste almindelig Ting at møde, den første Sagen at tilsvare og Dom \at/ Taale og den Siste under Falsmaals Bøder at aflegge Eedlig Widnesbyrd udi same Sag
dernæst blev læst
Lars Sandvigens med fleres Skiøde til Lars Steensen Ebne paa 1 Løb 18 Mrk: Smør i gaarden Nord Ebne dat: 22 Janvarj 1755.
3de Lars Steensen Ebnes Pantte forskrivelse stoer 60 rd: til Moderen Christi Ebne imod Pandt udi 1 pd: 21 Mrk: Smør i Nord Ebne, dat: 16 Junj 1755.
3de Torger Olsen Sioes med fleres Skiøde paa 1 Løb 1 pd: 14 ¼ Mrk: Smør i gaarden Lecknæs til Johannes Samsonsen dat: 22 Janvarj 1755
4de til Mortification læst Anders Helgesen Aartuns Pantte forskrivelse til Jens Undahl paa 90 rd: dat: 15 Junj 1753, som eftter anviste qvittering er betalt og derfor af Pantte Bogen skal blive udsletted
5te Anders Aartuns Skiøde paa 1 Løb Smør 1 huud i Aartun for 136 rd: til Lars Torgersen Skiold dat: 23 Janvarj 1755.
6te Skiftte Brevet Forretted paa gaarden Eegenæs dend 9 aprilj 1754 eftter Alis Hansdatter, som udviiste at de 2 pund 6 Mrk: Smør i gaarden Bertun er Enckemanden Haagen Eegenæs paalodnet for 22 rd: 3 Mrk:
7de Skiftte Brevet eftter afdøde Ingebor Knudsdatter Udager Slutted dend 19 Febr: 1755, udviisende at Sterfboet ejede i Udager ½ Løb Smør og at samme er udlagt, Saasom til Enckemanden Halvor Larsen 18 Mrk: Smør, Joran og Kari Halvorsdatter hver 9 Mrk:
8de Skiftte Brevet eftter afdøde Halvor Larsen Slutted den 17 aprilj 1755 paa Braatschodt, udviisende at Sterfboet ejede i gaarden Braatschodt 18 Mrk: Sm: og at samme er udlagt, saasom, til Ole Matre 4 Mrk:, til Lars Glaamen 5 Mrk:, til Peder Johansen 6 Mrk: og til Askel Rafdahl 3 Mrk:
Formedelst afttenens paakom/m/e ophæves Retten til i Morgen
Dagen nesteftter som var d: 17de Junj blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa bem:te Tingstæd Gielmervig.
Præste Enken Mad:me Bøchman hafver til dette Ting Muntlig Indstefnt Knud Halvorsen Sunde fordie Hand ei Mindelig har villet betale 7 s: som Hand eftter advenent eftter skedde Repartition er skyldig til Hendes Sal: Mands Sterfboe derom at taale Dom til betaling og til Processens omkostningers Erstatelse helst fordie Hand vrangviis har med expressioner nægted Samme at betale
Knud Sunde mødte for Retten og eftter at Hand udi Drukenskab hafde ladet falde
1755: 260b
Eendeel ufordøyelige ord imod Elias Læcknæs som af Skiftte Forvalteren udi Sal: Bøchmans Sterfboe er beordret at Stefne i denne Sag, Saa tilbød Hand Sig dog omsider at betale de paastefnte 7 s: eftterdi den øfrige Almue af Skaanevig har betalt Deres anparter af ben:te Besigtelses omkostninger, Mens Stefne Og introductions Pengene fant hand Sig ei skyldig noget at betale af.
Citantindens Laugværge Bøygde Lænsmanden Christopher Gielmervig kunde paa tilspørgelse ei modtage de anbudne Penge helst Siden den indstefnte Saavel da hand blev Stefnt som nu har under haane Ord Sagt at ville udstaae Process paastoed derfor Dom.
Afsagt
Knud Halvorsen Sunde bør betale eftter Egen vedtægt de paastefnte 7 s: til Sal: Bøchmans Sterfboe Hand tilforn af een Vrangviis \Taabelig/ Storagtighed haver end og med utilladte expressioner nægted item 2 ½ rdr: i processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under adfærd eftter Loven.
Stædets Foged Welædle Andreas Juel hafver til dette Ting Muntlig ladet Indstefne Tord yttre Bouge med Søn Lars Tordsen fordie De hafver ofverfaldet med Hug og Slag Lars Biørnsen Wika derom at paahøre Prov og taale Dom til undgieldelse.
Af De instefnte mødte ingen eftter paaraab.
Stefne vidnerne Anders Toftte og Torger Olsen Sioe bekræfttede ved Eed at De i denne Sag Saaledes som melt hafver Stefnt de 2de udeblefne Tord og Lars Bouge item under Falsmaal eftterskr: Vidner til Vidnesbyrds afleg sc: Steffen Kiørping, Peder Siøhuus, og Ragne Siøhuus til dette Ting og tiid.
Eragted
Tord og Lars Tordsen Bouge gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag da og Vidnerne Stephen Kiørping, Peder Siøhuus og Ragne Færevig tillige hafver og det under Falsmaals Bøders udredelse at indfinde Sig for i ben:te Sag at aflegge Eedl: Widnesbyrd.
Stædets Foged Sr: Juel hafver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Anders Egemoe at lide Dom fordie hand med Hug og Slag hafver overfaldet Haagne Halstensen Aartun, samt anhøre Vidner Ole Aslacksen Skaalnæs, Siri Øren, Hougne Halstensen Aartun er og Stefnt til Vedermæle.
Af de indstefnte mødte ingen uden Hougne Aartun der vedtog lovl: Varsel.
Stefne Vidnerne Elias Læcknæs og Ole Præstegaarden bekræfttede ved Eed at De i denne Sag over 14 Dage Siden lovl: Stefnte Anders Egemoe Samt under Falsmaal Vidnerne Ole Skaalnæs og Siri Øren item til Vedermæle bem:te Hougne Aartun.
Eragted
Anders Egemoe og Hougne Aartun item Vidnerne Ole Skaalnæs og Siri Øren gifves Laug dag til neste Ting at møde de 2de første med tilsvar og de 2de Siste for under Falsmaals Bøders udredelse at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag.
Dereftter blev læst Præste Enken Mad:me Bøchmans Fæste Brev in duplo /: med Revers paa den Eene :/ til Peder Olsen paa gaarden Siøhuus skyldende 1 Løb Smør Mensal gods dat: 14de Junj 1755.
Enken Siri Tungesvig lod ved Broderen Erick Winja i rette ædske Sagen imod Halvor Hillesdal hendes Resterende Kaar hos Ham eftter opretted Contract betreffende.
Halvor Hillesdal mødte for Retten og tilstoed at Hand af Krigs Commissair Dahl nogle Aar Siden tilforhandlede Sig gaarden Tungesvigen, og dereftter Soldte Hand same igien til Itzige Eier Lars Tungesvig, Aaret 1752.
Citantindens Broder Erick Winga tilstoed at hun hos bem:te Eier Lars Tungesvig nu nyder og har nødt aarlig ½ Koes Foster, 3 ½ Waager Korn og 2 Smalers Foster, og naar hun af Veder Parten endnu nyder ½ Koes Foster og 1 ½ Vaag Korn Aarl: i hendes Livs tiid som ventelig er Kort Siden hun er imod 70 Aar gl:, Saa vil hand for Process at evitere, /: dog uden forbindtlighed om tilbudet ei
1755: 261
Antages eller af Retten som billig ansees :/ lade falde det øfrige hun eftter den i rette lagde Contract har Rett til at paastaae ifald Hand nyder erstatet Processens omkostninger.
Halvor Hillesdal erbød Sig at Føde for Enken aarlig hendes livs tiid ½ Koe mens intet Korn og ingen processens omkostninger.
Citantinden lod paastaae Dom.
Afsagt
At Halvor Hilesdal haver med Enken Siri Tungesvigens afdøde Mand Joene Nielsen \frivillig/ indgaaet den irettelagde Contract af 29de Novbr: 1748 Tinglyst same dato og det med Sin \gaardebrug …../ Eier Hr: Krigs Comissair Dahls Samtykke, ja at same Halvor Hillesdal dereftter af Velbem:te Hr: Krigs Commissaire Dahl Sig berørte gaard indre Tungesvig haver tilforhandlet og derpaa erholdet Eiendoms Skiøde, Det er altsamen for denne Rett oplyslig giort, Mens den gedagte forige Eier \da/ hand igien Solte nock bem:te gaard ikke i agt tog at den fra Ham ei paa andre eller bedre Conditioner kunde afhendes end Hand sc: Halvor Hillesdal den Selv beboede, som iblant andet bestoed derudi at Citantinden deraf Skulle og burde hendes livs tiid nyde det Wilkaar af Foster Koen med videre Contracten Hiemler Hende, Saa burde Hand og eftter disse anførte og de flere i Sagen befundne omstendigheder følgel: Lovens bydende udi 5 Bogs 1te Capt: 1te og 2de Art: titn:te Contract udi et og alt opfylde og eftterleve, Ikke destoe mindre og fordie Citantinden Siri Tungesvig for at evitere vitløfttighed har her for Retten Sagt Sig at vil nøyes med mindre hos den indstefnte end Hand burde udrede, Nemlig ½ Koes Foster og 1 ½ Waager Havre Korn \aarl:/ foruden det anførte Kaar hun \Nyder/ hos Lars Tungesvig eller den [som]? gaarden Tungesvig eftter Ham beboer, Saa Kiendes for Rett at mer nockbem:te Halvor Hillesdal bør og skal Pligtig være same halve Koes forsvarlige Foster og 1 ½ Waager Korn Citantinden aarlig at forskaffe dog uden Conceqvence for Hands Arfl: eftter Hands død i fald Hun mod forhaabning Hannem ofverlever, Endelig betaler og Halvor Hillesdal det nu fast sadte ham tilpligtede Kaar \og Foster/ fra den tiid hand gaarden Indre Tungesvig qvitterede Nemlig fra aaret 1752 dets begyndelse for Saa mange aar paastefnt er, Samt udi processens omkostning til Citantinden formedelst De i Sagen haftte mange Sessioner 3 rdr: det paadømte udredes og eftterkomes 15 Dage eftter denne Doms lovlige Forkyndelse under lovl: afdærd.
dereftter blev læst,
1te Sorenskriver Hesselbergs Fæste Brev paa 3 Løber 18 Mrk: Smør i gaarden Aasem til Svend Andersen in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 16 Junj 1755.
2det Mad:me Bøchmands Fæste Brev til Peder Olsen paa 1 Løb Smør i Siøhuus dat: 14 Junj 1755.
Paa Rættens tilspørgende eftter Hr: Kammerraad Heibergs forlangende, Svarede Samtlig Almuen, at icke fleere gaarde eller gaardparter af Halsnøe Closters gods udi Schonevigs skibreede dette afvigte aar 1754, er bort bøxlet end følgende, nemlig udi gaarden Sioe 1 Løb Smør 1 huud til Mons Jørgensen udi Nedre Sæbøe 1 Løb Smør 1 huud til Johannes Johansen og udi gaarden Nedre Tofte derudi er formedelst den forige Lejlending Erick Ericksens Store Armod, saavel som for at holde gaardens forfaldne Huuser i Lovfør stand, som og hands afmagt dørcke Jorden med videre, bortbøxlet 1 Løb Smør 1 huud uden bøxel eller Støvlehuuds erleggelse, til Sergiant Johannes Mickelsen, for deraf at Svare den fulde afgiftt og at holde Huuserne i Lovfør stand, samt i gaarden Biørgen ½ Løb Smør til Halsteen Torgiersen.
Restancen for første og anden Termin indeværende aar der paa Lehnets og Halsnøe Closter godset bedrager sig i alt til 515 rd: 2 Mrk: 13 s: blev for Almuen oplæst og af ingen modsagt.
Videre end allerede tilførdt var ej paa Tinget for dette Skibrede at forrette hvorfor Rætten og Tinget denne Sinde og for dette skibreede blev ophævet.
1755: 261b
Anno 1755 d: 19de Junj blev Almindel: Skatte og Sage Ting med Etnes Skibredes Læhnetz og Halsnøe Closters Almue holdet paa Lænsmands gaarden Kiellesvig udi Øhlens Annex Fieldbergs Skibredde, og i Stæden for efttern:te forgangen Høste Ting udnefnte mens nu absente 8te Eedsorne Laug Rettes mænd af Fieldbergs Skibredde, sc: Niels øfre Axdal, Niels Nedre Axdal, Halvor Aske, Jacob Sæbøe, Samson Sæbøe, Mads og Elias Øfrebøe, Jesper Nedre Øfrebøe, blev nu Retten betient med følgende 8te Edsorne Mænd som i de udeblevnes Stæd bleve antagne, Saasom Svend Lien, Haagen Hambre, Torbiørn Stangeland, Torkel ibdm:, Niels Grindem, Aslack Grindem, Ole Birkenæs, \og/ Lars Biørgen, Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle Andreas Juel med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst De næst forige Tinge læste og i Protocollen Extraherede Kongl: allernaadigste Forordninger; Velben:te Hr: Fogdens Bestaling Samt den Høye Øfrigheds ordre.
Videre blev læst
1te Skiftte Brevet af 17de Decembr: 1754 eftter Halvor og Ingerie Biørgen, hvorved 2 pd: 6 Mrk: Smør i gaarden Biørgen blev udlagt til Goute Haldorsen Stangeland 1 pd: 8 Mrk: Smør, til Tieran Osnæs 12 Mrk:, til Niels Nielsen een Myntling 4 ½ Mrk: Lars Nielsen 4 ½ Mrk: og Brite Nielsdatter 1 Mrk: Smør.
2det Et dito Skiftte Brev Slutted den 13de Decembr: 1754 paa Støle efter Siur Jonsen, hvorved 3 Mrk: Smør i gaarden Øyen er paalodnet Halvor Tveidt for 1 rd: 1 Mrk: 8 s:
3de et dito Skiftte Brev eftter Siri Tostensdatter, Slutted paa Ryg dend 23 Dec: 1754, som udviiser at Sterfboets ejende 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Smør i Ryg er paalodnet Enckemanden Hans Hansen og datteren Christie Hansdatter hver 2 pd: 15 Mrk: Smør, alt ansadt for 106 rd:
4de et Skiøde udstæd af Hans Iversen til Sviger Sønnen Tollef Hansen Qvam/m/e paa 2 pd: Smør for 25 rd: dat: 2de Janv: 1755.
5te bemelte Tollef Hansen Qvam/m/es Skiøde paa dito 2 pd: Smør i Qvam/m/e for 37 rd: til Erick Rasmusen Tvedt dat: 3de Janv: 1755.
Christopher Aslacksen Grindem og Lambret Nielsen Grindem anviiste for Retten Huderne af 2de Voxne Biørner som eftter Almuens tilstaaelse af Dennem tilsamen ere Skudte udi Etne Præstegields Fieldmarker nogle faae Uger Siden, thi blev og Dennem af Stædets Foged Welædle Andreas Juel udi Retten leveret Skud Pengene med 4 rdr:
end videre blev læst
Hans Qvamens Skiøde til Tollef Hansen paa gaarden Qvammen skyldende 2 Pund Smør med Bøxel for 25 rdr: dat: 2de Janv: 1755.
Saa og
Tollef Hansen Qvamens Skiødebrev til Erick Rasmusen Tvedt paa 2 Pund Smør som er gaarden Qvamen for 37 rdr: dat: 3de Janv: 1755.
Formedelst afttenens paakomme ophæves Retten til i Morgen
Dagen dereftter som var d: 20de Junj blev Retten, \dog/ med det ordinaire mens gaarsdagen udeblefne forbem:te Laug Rett atter Sadt paa dito Tingstæd Kiellesvig.
Dernest blev læst Tollef Hansen Qvamens med Sine Sviger Forældre Hans Hansen og Mari Knuds Datter Qvamen oprettede Contract om de Sistes Kaar af gaarden Qvam/m/en for Deres Livs tiid dat: 2den Janv: 1755.
Videre blev læst
Torbiørn Knudsen Stangelands Fæste Brev til Lars Askelsen paa 2 Pund 18 Mrk: Smør i gaarden Biørgen paa 9 aars Fæste og brug dat: 19de Junj 1755 in duplo med Revers paa gienparten.
Jacob Tordsen Lerdalen hafver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Samuel Haaim for 12 rdr: Hand Citanten er skyldig paa bekomne Slagte Fæe Handel, derom at paahøre Prov Torbiørn Lerdal og Haagen Hambre item taale Dom eftter Loven, Samt Erstate processens omkostninger skadesløs.
Samuel Haaim mødte ej eftter paaraab.
Stefnevidnerne {Bøygde Lænsmanden} Tosten Torgersen Ouestad og Niels Grindem bekræfttede ved Eed at de mere end 14 Dage Siden udi denne Sag Saaledes som ofven anførdt Stefnte for Citanten Samuel Haaim Mens dog Stefnte ingen Vidner, Mens vel Ham til Vidners paahør.
Eragted
Samuel Høyim gifves Laugdag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag
1755: 262
Fordie ei mere end anført var ved dette Ting at erindre blef same ophævet.
Anno 1755 d: 21de Junj blev almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa Tingstædet Kiellesvig udi Fieldbergs Præstegield for Fieldbergs Skibredes Læhnetz og Halsnøe Closters Almue, da Retten blev betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Niels Øfre Axdal, Niels nedre Axdal, Halvor Axdal, Halvor Aske, Jacob Sæbøe, Samson Sæbøe, Mads og Elias Øfrebøe, Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle Andreas Juel med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest allerunderdanigst og underdanigst bleve læste De paa forige dette aars Tinge publicerte og i denne Protocoll Speciel Extraherede Kongl: Bestaling, Forordninger, Rescripte, Samt den Høye Øfrigheds Placater og Foranstaltninger.
Dernest blev
til Mortification læst Gunder Evensen Findlands Pandte Obligation til Gudmund Aarevig Stoer 50 rdr:, hvilken Sum er betalt med Sine interesser d: 30te Novbr: 1755.
2de Ligesaa til udslettelse Knud Siovangens Obligation til Hr: Kamer Raad Heiberg Stoer 30 rdr: som med Sine interesse er indfriet d: 13de Martj 1754
Erick Skieldal af Etne Præstegield hafver til dette Ting indstefnt Sin Søsters Mand Alval Hamre af Øhlens Skibredde fordie Hand har modtaget for Sin qvindes Arf {i Cit} eftter hendes Moder Magdalie Niels Datter udi Citantens gaard Skieldal 24 rdr: Strax eftter same Arfve Skiftes holdelse følgelig den Lod Seddel da værende Sorenskr: {ved} ham og øfrige Arfl: Ad interim meddelte, Mens dog Siden er oplyst af Orriginal Skiftte Brevet eftter same qvinde at den indstefntes qvinde Citantens Søster ei det Ringeste i Citantens gaard eftter dito Moder er tilfaldet, derom at anhøre beviiser og dereftter taale Dom hvorved Citanten venter og paastaar at den indstefnte Alval Hamre bør fra Sig igien til Citanten levere de ham af felletz uvidenhed som melt eftter Lod Seddelen betalte 24 rdr: og erstate processens omkostninger, endelig er og Alvar Hamre herom \Stefnt/ at paahøre Prov,
Alval Hamre mødte ej eftter paaraab.
Stefne Vidnerne Halvor Skaffer og Torkel Stangeland bekræfttede ved Eed at De mere end 14 Dage Siden i denne Sag lovl: Stefnte Alval Hamre for hands Boepæl.
Citanten begierede Sine tilstædeværende Vidner afhørdte
1te Vidne Bøygde Lænsmanden Peder Kieldesvig aflagde Eed og vandt at dette aars foraar hørdte hand og Svend Lien at indstefnte Alval Hamre paa gaarden Løvigen tilstoed og Sagde at hand af Citanten Erick Skieldal Rum tiid Siden har bekomet 24 rdr: som \nu/ paastefnt er eftterdie hand ei andet viiste eller veed end at hands Koene Anne Tollefsdatter eftter hendes Sal: Moder Magdalie Nielsdatter hafde arfvet Jordegods for den Sum i Citantens beboende gaard Skieldal, hvilke Penge Hand altsaa for same hendes Arve Part paa Kiøb modtog
2det Vidne Svend Lien aflagde Eed og vant i alt som 1te Prov.
Eragted
Alval Hamre gifves Laugdag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Dereftter blev læst
Hr: Kamer Raad og forige Foged Heibergs Fæste Brev til Ellen Stensen paa den halve deel udi gaarden Hetland skyldende i Skatt 2 Pund 6 Mrk: Smør men i Landskyld ½ Løb ½ tde: Korn, Halsnøe Closter gods dat: 21de Septbr: 1754
Bøygde Lænsmanden Peder Kieldesvig i rette ædskede Sin fra Seniste Ting udsadte Sag imod Lars Dalen skyldige gield 3 rdr: 2 Mrk: 15 d: betreffende
Lars Dalen mødte endnu ikke eftter paaraab
Stefne Vidnerne Halvor Skaffer og Torkel Stangeland bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage Siden lovl: Stefnte Lars Dalen.
Citanten paastoed Dom.
Afsagt
Indstefnte Lars Dalen som eftter \2de/ indstefnelser ei har mødt mindre modsagt Krafvets Rigtighed bør derfor
1755: 262b
til Citanten betale de paastefnte 3 rd: 2 Mrk: 15 s: og 2 ½ rdr: udi Processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven
Rasmus Markus af Hollands Dalen Ous Skibredde hafver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Wintzentz Galtung for skyldige gield 1 rdr: at taale Dom og Erstate Processens omkostninger
Wintzentz Galtung mødte ei eftter paaraab
Stefne Vidnerne Halvor Skaffer og Johanes Lille Giære bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage Siden lovl: Stefnte Wintzentz Galtung for hands Boepæl, ligesom det eene Stefne Vidne Halvor Skaffer Siger at hand Siden har hørt af den indstefnte at hand er skyldig den paastefnte 1 rdr: vil dog ei same betale inden hand derfor bekomer Citantens Egen Haand.
Eragted,
Wintzentz Galtung som lovl: Stefnt gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag
Dereftter blev læst,
1te Skiftte Brevet paa Udbioe eftter Anne Johansdatter Slutted dend 19 aprilj 1754, som udviiser at Sterfboet ejede i gaarden Udbioe 2 pd: 7 Mrk: Smør for 45 rd: 5 Mrk: desligeste at sam/m/e er udlodnet, Saasom, til Kolben Haralsen 1 pd: 12 Mrk: Smør, til Enckemanden Niels Tollefsen 12 Mrk:, til Tollef Nielsen 4 Mrk:, til Malene Haralsdatter 3 Mrk:, Tilsammen 2 pd: 7 Mrk: Smør.
2de et dito Skiftte Brev Slutted paa gaarden Underhougen eftter Myntlingen Torbiørn Tørrisen dend 16 Martj 1754, udviisende at godset tilsamen 1 pd: 7 Mrk: Smør i gaarden Underhougen, er udlagt til Myntlingen Niels Tørrisen og Brite Nielsdatter hver 9 Mrk: Smør, paa Anne og Synneve Tørrisdatter hver 4 ½ Mrk: Smør.
3de et dito Skiftte Brev Slutted paa gaarden Qvamme den 19de Sept: 1754 som udviiste at gaarden Qvamme af skyld ½ Løb S: ½ h: ½ V: Korn er ved den holdte auction Soldt til Tosten Veastad for 105 rd:
Forige Foged Hr: Kammer Raad Heiberg ved Mons:r Niels Hundt lod dernæst for Almuen foresætte samme qvestion som for Etne skibreede, sc: hvor mange gaarde eller gaardeparter af Halsnøe Closters gods her udi disse 2de skibreder 1754 er bortbøxlet, hvor til Almuerne har svaret, at ingen fleere gaarder af dito gods er bortbøxlet end ½ Løb Smør ½ tønde Korn udi Hetland til Elling Steensen i Fieldbergs skibrede.
ydermere blev Almuen forelæst Restancen stoer for Etne skibrede Lehnets og Halsnøe Closters Almue 471 rd: 11 a: Fieldberg 492 rd: 3 Mrk: 15 s: hvilcken Restance af ingen blev modsagt.
Videre ved dette skibrede at Forrette var ej eftter tilspørgelse, hvorfor Rætten blev ophævet.
Anno 1755 dend 25de Junj blev almindelig Sommer Skatte og Sage Ting holdet paa Gastgiæber Stædet Leervigen udi Storøens Præstegield, og det for Føyens skibredes Lehnets og Halsnøe Closters Almue og Rætten samme tiid betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættes mænd. Nemlig Johannes Samsonsen Sortland, Jørgen Ericksen ibdm:, Tieran Mathiesen Staveland, Ole Bentsen Sundstabøe, Gunder Larsen Økland, Gunder Larsen Søevold, Rasmus Olsen Mæckebacken og Ole Jacobsen Indvæhr Overværende Kongel: Maj:ts Foged Velædle Andreas Juel med Meenige Tingsøgende Almue.
Hvornæst allerunderdanigst og underdanig blev læst de Kongel: Forordninger og anden Høy øfrigheds ordres, som næst forige Tinge er læste og ved Waags skibrede findes Specialiter Protocollen tilført.
Dernest blef læst
Lars Olsen Habestads Skiøde til Salemon Olsen paa 12 Mrk: Smør i Habbestad for 18 rdr: dat: 3de Janv: 1755
2det forige Foged Hr: Kamer Raad Heibergs Skiøde til Tørris Joensen Brandvigen paa 1 Løb 1 Huud med bøxel for 300 rdr: dat: 13de Martj 1755.
3de Velben:te Hr: Kamer Raad Heibergs Fæste Brev paa 1 Løb Smør 1 Hud i gaarden Bielland Halsnøe Closter gods til Tørres Joensen dat: 20de Decbr: 1754.
4de Mr: Rasmus Krages Pante Obligation til Hr: Cancellie Raad og Sorenskr: Randulf Stoer 800 rdr: dat: 25de Julj 1754 og hvorfor er Pantsadt med 3die Priorite gaarden Orning gaard kaldet
5te Ole Toskes Skiøde til Niels Danielsen paa ½ Løb Smør i gaarden Andenæs for 50 rd: dat: 20de Novbr: 1754.
Gastgieberen paa dette Stæd protesterede imod oven:te Rasmus Krages obligation af 25 Julj 1754 for Saavidt De Ham og Formand paa Leervigen meddeelte Kongl: Previlegier paa Gastgieberiet her paa Leervigen som Rasmus Krag urettelig har Pandtsadt, er angaaende.
1755: 263
Widere blev læst
Rasmus Krages Fæste Brev til Mr: Niels Gorm paa grunden paa Gastgieberiet Leervigen Orning gaard tilhørig dat: 12 Decbr: 1754.
Videre blev læst
Børre Albretsen Væspestads Odels og Pengemangels Lysning til ½ Løb Smør i gaarden Berge dat: 26de Junj 1755
Widere blev læst
Jens Hormeland og de fleres Skiødebrev til Anders Reinertsen paa 2 Løber Smør i gaarden Agdesten for 216 rdr: dat: 6te Januarj 1755.
Hr: Kamer Raad Heiberg hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Hans Jørgensen for begangne Leiermaal med qvinde Menisked Kari Jørgensdatter som ei er Stefnet, derom hand at taale Dom og Erstate den møye denne Rett desformedelst er tilføyet.
Hans Jørgensen mødte ei eftter paaraab
Stefne Vidnerne Anders Teigon!! (Teigen?) og Axel Olsen ibdm: bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage Siden lovl: har forkyndt det foranførdte Muntlige Stefnemaal for den udeblefne Hans Jørgensen.
Eragted
Hans Jørgensen som lovl: Stefnt men Absent gives Laug dag til neste almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag
Fogden Velædle Andreas Juel tilkiende gaf, at da der til Fogderiets Arrest Huus d: 14de hujus er vorden henbragt een her udj Fogderiet udj Kolbenshafn paagreben Persohn, der gifver sig nafn af Lars Olsen Glesver, der, der omkring hafde begaaet adskillige Tyverier, alt efter den nærmeere Anmeldelse, som hand udi Retten producerede og denne Forretning tilført.
Saa fremstillede hand nu bemelte Persohn her for Retten paa sit Baand og Fengsel, for det 1te til een Premilinair!! (Preliminair) Examination, forinden at hand da til noget viidere vilde gaae, Saa forlangede hand af Retten at denne Arrestant og Delinqvent maatte blive paalagt, omstændelig at sige og forcklare, hvem \hand/ er, hvor fød, hvad Handtering, Kortelig, hvilcke alle hans omstændigheder er, hvor hos hand i sær hannem vilde formane, at da hannem nøyagtig er beckiendt og alle tiider til fuldkom/m/enhed skal faae oplyst ald hans helle omstændigher adfærd og omgang, at hand oprigtig opgaf og Sagde alle sine omstændigheder;
Arrestanten Svarede: at hands Nafn er Lars Olsen Glesver og fød paa sam/m/e stæd i Nordhordlens Fogderie, udskreven for ungefær 5 Aar siden til at være paa Friderisvers!! værn her udj riget, hvor hand og hafver været til ungefær 3 uger efter Juuel, hvor fra da som den der var sadt udj Arrest rømte, af Aarsag at hand var sadt til at bevogte paa bemelte Væhrn 2de Slaver, hvilcke fra hannem undvigede og formedelst at hand icke skaffede meere end den ene tilbage, blev hand Dømt til at Kattes udj 3de Dage og der at gaae udj slaverj indtil den anden bortrømte tilbage kunde beckom/m/es, gick saa Land veien for at Kom/m/e til Bergen, men først var udj Sogndahl i Christiansands Stift, udj 2de Dage hvor efter Kom til een Lænsmand paa Jedderen nafnlig Elling Udholle fra hvilcken hand tog een liden baad for der med at reise til Bergen, men blev sam/m/e strax der efter greben og bragt til Fogden hvor hand sad udj Arrest 9 dage, for der efter at skulde bringes til Friderichsvæhrn igien, men efter at hand var Kom/m/en indtil Lyedahl i Lister Ambt hvor da ingen af de forreckom/m/ende Lænsmænd hannem vilde besørge viidere henført, gick saa fra dem, og Kom til Zirvog hvor hand Kiøbte sig een baad for 5 rd:, hvor til hand hafde faaet pengene, at da hand sad udj Arresten, vandt hand dem ved Kort Spil, fra dennem som paa hannem skulde holde vagt; Kom saa der efter til Kiernaglen her i Fogderiet hvor hand fra Giestgifveren Jochum Nilsen i bemelte Kiernaglen
1755: 263b
Tog een gam/m/el Reign Kiolle, hvilcken vedkom/m/ende igien har beckom/m/et hafver saa viidere paa bemelte Kiernaglen staalet et Støcke Leret {af} til 11 ½ Al: á Allen af verdj 8 á 10 skil: hvilcket Leret hand hafver Soldt til bunde manden Wier Enstadvold i Fiære skibreede, som nu for Retten var tilstæde og gaf tilkiende, at saa snart hand hafde faaet at viide, at det bemelte Læret af denne Arrestant var staalet, hand det her til Retten hafver bragt, Sagde da og, at hand der for hafde gifvet 3 ort 10 skil: hvor imod Arrestanten sagde, at hand for sam/m/e Læret ickun hafde beckomet ½ rdr: hvor paa forbemelte Vier Enstavold declarerede, at hand naar paafordres alle tiider med sin Æed vil gestændige, at hand de bemelte 3 ort 10 s: for Læredet har givet, nock end viidere paa bemelte Kiernaglen et Lærets Pudevær som kunde ansees til verdj af 20 skil: og et Strie Lærets Lagen til næsten sam/m/e verdj, hvilcke begge deelle hand til forbemelte Viers Kone haver Soldt og der for beckom/m/et 24 skil: End viidere paa meerbemelte Kiernaglen 1 Kartuns Lom/m/e Tørcklede afverdj til 20 s: og een gl: Strie Lerets skiorte, hvilcke begge deele hand hafver Soldt til bunde manden Nils Enstavold som Sagde der for at have gifvet 12 skil: \for Tørcklædet/ det hand med sin Æed vilde gestændige, hvor i mod Arrestanten Sagde, at hand der for ickun hafde beckom/m/et 10 skil: og for skiorten 7 skil:, hvilcke begge deele hand og her til Retten hafver bragt, saa snart hand fick at høre, at det af denne Arresteret {blev} var staalet. ydermeere og paa nock meerbemelte Kiernaglen en grov Stries skiorte, hvilcke hand til forbemelte Viers Tieniste Pige haver soldt og der for beckomet 8 s: Viidere her paa Storøen at have taget 2de baade Seigl, af hvilcke hand det eene hafver Soldt til een Dreng udj Becherviig for 12 s: og det andet for 8 s: til et meniske udj Bergen, sam/m/e tiid taget et par nye Færings Aarer, udj hvis Stæd igien hand Lagde et par gamle, Viidere beckiendte Arrestanten at hand udj Thærøen tog fra 2de Hardangere nafnl: Erich Larsen Lofthuus og Ole Olsen Berve, af hvilcke nu den første var til stæde, eftter melte Koster, 11 Smaae Ruller Hollandsk Toback, hvilcke hand sagde at hafve Soldt 5 Støcker til en Dreng paa Kaldefos {og} de øfrige 3 til een mand nafnl: Haagen Lie og de 2de til en Smed udj Korsnes, hvor for hand for støcket haver beckom/m/et for endeel 6 og een deel 7 skilling. 2de Al: Lin Læret, som hand haver soldt til een mand af Qvindherret, hvis nafn hand icke viste, og der for beckom en Rix ort; 1 skreppe hvilcken hand og til bemelte mand af Qvindherret hafver Soldt og der for beckom 12 s: 1 bomme som her ved Retten var til stæde, og der var med Arrestanten da \hand/ blev paagreben, af verdj 20 skil: 3de Par Strømper, hvor af de 2de par som ganske nye hand hafver Soldt udj Kolbenshafn og der for beckom/m/et 14 skil; og der nu af den Kiøbende her hid er bragt, efter den Kundskab at de vare staalne, det ene Par tillige med et par Læster fundet ved Arrestantens paagreb, og til sist endeel Rød farve {og} 3de Al: Vadmel og nogle Røde baand, hvilcket alt hand hafver Soldt til een mand ved nafn Rasmus Kaldefoss og der for beckom/m/et for Farven 10 s: for Vadmellet 1 Mrk: 8 s: og baanene!! 4 s: Ydermeere tilKiende gaf, at blant disse Staalne Koster, nock var 3de Al: Røt Vadmel, som hand til forbemelte Smed paa Korsnes hafver Soldt, og der for beckom/m/et 1 ort;
Fogden der efter, efter saadan hans beckiendelse viidere tilspurdte hannem, med formaning om oprigtig beckiendelse, om af hannem i Lige tilfælde af ham var begaaet videre, eller og andet, thj hand forsickrede hannem paa, at hand icke vilde Spare at udfurske, og naar noget skulde blive oppedaget, maatte hand vendte at det maatte gaae ham være!! (verre)
Arrestanten Svarede: at hand udj intet meere viste sig skyldig.
Af de som de forbemelte Staalne Koster hafde mist, og nu for Retten var til stæde, nemlig Erick Larsen Lofthuus
1755: 264
Else Maria Ellingsdatter, Anders Gudmundsen paa sin Huusbund Jocum Nilsens veigne, Susanne Andersdatter paa sin Madmoder Anne Størckersdatters veigne og Harald Olsens veigne, vedkiendte alle de nu foran Specificerede og nu for Retten værende Koster, og vare villige alle tiider med deris Ord at beckrefte naar paaæskes, ej alleene de nu nærværende Rette Eiere, men end og de fraværende, paa hvis veigne de dette declarerede, at saa vel Kosterne dennem rettelig tilhørdte, men end og at de dennem uafviidende er frakom/m/en og bort staalen.
Fogden i slig anleedning i følge ud af Lovens medhold tilbage gaf hver sit, dog med den Reservation, at den forbemelte Æed i fornøden tilfælde af eenhver skal presteres. Lod saa i øvrigt de, som med denne Tyv hafde handlet lage det paa sin egen Reigning, foruden at for dennem er forbeholden Justitiens Ret og tiltalle for saadan Handel med Tyv, Sluttelig at som denne Arrestant og Delinqvent efter forrestaaende var Angageret udj hans Mai:ts tieniste ved forbenefnte Wæhr!! (Wæhrn) her udj riget; Saa kunde hand for nærværende tiid ej viidere med ham forretage, forinden Sagen med denne Forretning, Høy Øfrighed var Demonstreret og insinueret. Imidlertiid til dets forrettede foranstaltning og villie, blev Delinqventen taget under forrige forvaring, hvor hos hand advarede slutteren og Arrest forvareren, at da denne Persohn under sin Arrest sig har villet undsnige, og det saa grovelig, at da hand hafde afbrecket de Jern hvor med ham om føder var ombunden, med boldt hafver slaget efter den som skulde gifve mad, og saa fremt hand hannem udj Hovet hafde ramet formodentlig der af Kunde faaet dødz slag, hand da han/n/em holdt udj saadan/n/e baand, at al Leilighed blev betagen.
Paa Rettens tilspørgende tilstod Arrestanten at hand nestl: Ste: Hans aften fandt Leilighed at Sønder bryde, de Jern hand paa Kloster gaarden var heftet med, desligeste, at hand da en Karl, slutteren Ole Knap til sig har taget, Kom ind udj {ha} Delinqventens fengsel med mad til hannem, slog med de afbrudte Jern efter sam/m/e Arrest Forvarers Drengs Hoved, mens fordj hand undvigte ej ram/m/ede viidere, end hans ene skulder eller axel, som Arrest-Forvareren Ole Knap nu for Retten Sagde at være bleven af forbemelte Extra ordinaire slag {bleven} ganske blaae og bedærvet, saa at den beskadigede Persohn sig af den Arm, nærværende tiid ej Kand betiene, Endelig Declarede Arrestanten, at hand i muren paa Klostergaardens Arrest Huus Sønder brecket de Jern hand var heftet med, blot for at Kom/m/e ud af pryle qvinden Lisbet Madstrander som boer der hvor hand blev angrebet, neml: i Kolbenshavn, fordj hun hannem udj hans Arrest paa Klostergaarden Ste: Hans aften med Haane Ord udskiendede. Til slutning Sagde Arrestanten, at hand strax efter Juel Indeværende Aar gick til gudz bord hos Sogne Præsten paa Friderichvæhrn, desligeste at hand har som melt rømt af sin Konges tieniste udj hvilcken hand da hand rømte, stod som {Mat} Søe Marin ved Friderichsvæhrns Værn og var virckelig indført udj Hoved Rullen.
Fogden Sr: Juel begierede beskreven hvis passeret er, hvor hos af bemelte slutter blev tilkiende gifvet, at nock bemelte Arrestant hafde med sig da hand blev Arresteret {hafde hos sig} et gamelt Lidet Baade Raae Seil og een gamel Liden Kiste af verdj omtrent 1 Mrk: 8 s:
Arrestanten Sagde at hand eier og ej har staalet forbemelte Baade Seigl og Kiste, Ligesaa og een Færings baad som den tiid hand blev paagreben, blev efter staaet
1755: 264b
Paa Pladset Kolbenshavn.
dernæst blev til Mortification læst
Hr: Tolder Kraghs til Consul Fasmer udstædde Pantte obligation paa 95 rd: dat: 23 octobr: 1750 som eftter paateigning af 23 oct: 1753 er betalt og Saaledes af Pantte Bogen skal udslettes.
2det een dito af Tolder Krag til Hr: Kammer raad Heiberg udstædde {Skiøde} obligation paa 100 rd: dat: 6 Sept: 1753, med paateigning at same den 2de Junj 1755 er betalt, ligesaa til Mortification.
3de Mads Kraghs afckald for sin Sal: Moders Arf 96 rd: 1 Mrk: 6 s: dat: 3de Julj 1752.
4de Hr: Obriste Lieutnant Rechelieues obligation til Hr: Kamerraad Andreas Heiberg paa 100 rd: dat: 29 Martj 1755.
5te Ole Almaases {Skiøde} \Obligation/ til Mons Klubben stoer 60 rd: dat: 26 Junj 1755.
6te Rasmus Mæckebackens bøxel Seddel paa 1 pd: 18 Mrk: Smør i gaarden Øfre Grindem til Johannes Baarsen dat: 26 Junj 1755.
7de Skiftte Brevet eftter Reinert Agdesteen Slutted dend 3de Decembr: 1754, som udviiser at Sterfboet ejede i Agdestein 2 Løber 9 Mrk:, hvilcket er udlagt paa Encken Ingebor Ingemonsdatter 1 Løb 5 Mrk:, Anders, Ingvald, Reinert og Ole Reinertsønner hver 9 Mrk: Smør, Gabriel Reinertsen, Mari, Anne og Kari Reinertsdøttre hver 8 Mrk:
8de Ole Toskes Skiøde til Jonas von Høven paa Eendeel Øer sc: Age med fleere for 155 rd: dat: 18de aprilj 1755.
9de Jonas von Høvens obligation til Mad:me Rebeche Sal: Apoteqver Johan Peter de Besches, stoer 320 rd: hvorfor Pandtsadt Folgerøen med meere dat: 22de aprilj 1755
10de et Skiftte Brev Slutted paa Brandvig dend 21de febr: 1755 eftter Ole Johansen, hvorved Store Brandvig af skyld 2 Løber 18 Mrk: er udlagt, til Encken Synneve Bertelsdatter 1 Løb 9 Mrk:, til Sønnen Joen Olsen 21 Mrk:, Hermand Olsen 20 Mrk:, Aase, Brite, Dordi og Susana Olsdøttre hver 10 Mrk:, alt for 162 rd:
11te Skiftte Brevet Slutted d: 16 aprilj 1755 eftter Gunder Joensen Svartland, som udviiser at i gaarden Sortland er udlagt til Encken Alis Guttormsdatter 1 Mrk:!! (pd:) 13 ½ Mrk: og Peder Guttormsen 4 ½ Mrk: tilsamen 1 pd: 18 Mrk: desligeste i gaarden Siøvold, Joen Gundersen 1 2/3 Mrk: Guttorm, Hans, Gunder, Lars og Ole Gundersønner hver 2 ½ og Datteren Anne 1 Mrk:, tilsamen Sterfboets ejendom i Siøvold 14 2/3 Mrk:
12te et dito eftter Niels Arnesen Folgerøen Slutted den 15 Dec: 1754, hvorved i gaarden Folgerøen er udlagt til Gunilde Olsdatter 4 Mrk: Smør, og Endre Arnesen 2 Mrk: Smør, og 1 Laxe Vog for 12 rdr: udlagt til Gunilde Arnesdatter 2 rd:, Johanne, Alckie, Susana og Ingerie Nielsdøttre hver 2 rd: 3 Mrk:
13de et dito Skiftte Brev Slutted eftter Gotskalck Spitsøen dend 7de Janvarj 1755, hvorved 7 Mrk: Smør i Saxeid er paalodnet Ole Gotskalcksen for 4 rd: 4 Mrk:, og 1 Mrk: Smør uden bøxel i Kulleseid tillagt Sønnen Christopher Gotskalcksen for 2 Mrk:
14de et dito eftter Kari Hougland Slutted dend 4 Sept: 1754 hvorved 1 Løb Smør i Hougland er paalodnet Enckemanden Boer!! (Baar) Nielsen og Sara Baarsdatter hver 1 pd: 12 Mrk: Smør, i alt anførdt for 72 rd:
Jens Horneland haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Tollef Langelands Søn Lars Langeland fordie hand haver Sagt eller beskylt Citanten, først fordie hand er een Stiftter af alt Sladder i Bøygden og dernæst formedelst den indstefnte skal have Sagt eftter Niels paa Rabbens ord at Citanten udi Bergens Bye haver Staalet 3de Berlinger eller Baads Hager, derom at anhøre Prov som under Fals maal ere Stefnte, desligeste at anhøre Dom til Citantens friefindelse og den indstefntes undgieldelse eftter Lov og Forordninger, item at erstatte Processens omckostninger skadesløs. endelig er ben:te Niels Rabben som angiver Stefnt til Vedermæhle og Doms anhør saavidt Sagen ham kand paagielde.
Paa Lars Langelands veigne indfant sig Procurator Holch og var begiærende at den Respective Dom/m/er nøye vil Examinere Stefnevidnerne hvordan de haver forkyndt dette indførdte Muntlige Stefnemaal, om icke de ved Stefnemaalets forckyndelse haver Sagt og Stefnet Lars Langeland at hand allene skal være beskylder og ingen anden, Nafngivet, for det 2det hvorvidt det behager den Respective Dom/m/er at incamminere 2de Separate Sager under et Stefnemaal, det
1755: 265
Comparenten Holch icke finder at være giørlig, vil hand hensette til den Respective Dom/m/ers skiønsomhed, med forventning paa sin Principals veigne at Sagerne for nærværende tiid i følge Rescripted vorder afviist til nydt Søgemaal, afvartede den Respective Dommers godtfindende.
Paa Rættens tilspørgende becklagede Citanten og sagde at Lænsmanden Johannes Lønning nu uforhaabentlig, hvorvel hand er Lænsmand, og tillige et af Stefnevidnerne i denne Sag, haver i medens Rætten end og holdes absenteret sig derfra, thj maatte hand paa det hands Rætt icke skulle forckrenckes begiære Sagen udsadt til i Morgen, i haab om at ben:te Lænsmand da ved at indfinde Sig, bedre observerer sin Pligt end nu i Dag af ham er observeret.
Eragted.
I anleedning af Citantens forlangende og den anførdte Raison, opsættes denne Sag til i Morgen Klocken 7 Slet Formiddag, da den igien paa dette Stæd vorder foretaget, hvorhos Citanten Reserverer sin Rætt og ancke til Lænsmanden Johannes Lønning, i fald hand da som Lænsmand og Stefnevidne sig icke til Stefnemaalets lovlige forckyndelses afhiemling eftter sit ombuds medfør, for Rætten indfinder.
Dagen nesteftter som var d: 27de Junj blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa dito Tingstæd
da denne nest forbem:te Sag igien blev foretaget
Stefne Vidnerne Bøygde Lænsmanden Johanes Lønning og Anders Bandedalen beckræfttede ved Eed at De mere end 14 Dage Siden Saaledes som Citanten foran har tilkiendegivet og Protocolleret er haver Stefnet Lars Langeland paa gaarden Langeland hvorhelst Hand sig hos Faderen Tollack!! (Tollef) Langeland opholder, som Skiedde i hands fraværelse og Faderens paahør.
Citanten bad at hands mødende Vidner maatte afhøres.
1te Vidne Claus Larsen Træet aflagde Eed og vandt at nestleden foraar hørdte Hand Een Dag paa gaarden Horneland at indstefnte Lars Langeland Sagde til Citanten Jens Horneland at Hand Neml: Lars Langeland hafde hørt af indstefnte Niels Rabben at Citanten skal have taget i Bergen 3 Berlinger, desligeste hørte Vidnet same Dag enten at Citanten er Stiftter af alt Sladder i Bøygden eller og at alt Sladder i Bøygden Stifttes paa gaarden Horneland, Mens Vidnet Erindrer ei hvilken af de anførte 2 Poster Lars Langeland udlod Sig med, erindrer dog vist at det var een af de 2de Ting eller beskyldninger Lars da lod falde, endel: Sagde Vidnet at ved een Berling forstaaes een lang Stang uden Jern og een Baadshage er derimod een lang Stang med Jern paa den Eene Ende
2det Vidne Joen Olsen aflagde Eed og vandt Eensstem/m/ig med 1te Prov dog med den forskiel at Lars Langeland den omprovede tiid Sagde at paa Horneland Stifttes alt Sladder, mens hand Sagde ei enten det er Citanten som den eeneste beboer af Horneland eller nogen anden der paa gaarden som alt Slader Stiftter.
Niels Rabben mødte og vedtog lovl: varsel i denne Sag.
Holch paa Lars Tollaksens veigne eftter forefindende lovl: omstendigheder fant fornøden at begiere denne Sag \udsadt/ for med Vidner {da} at Bevise det Niels paa Rabben hafver Sagt Ham at Citanten har i Bergen taget de omprovede 3de Berlinger.
Eragted
Sagen udsettes eftter Lars Langelands begier til neste Ting
Halvor Wigenæs som formynder for Sin Datter Anne Halvorsdatter hafver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Ole Almaas for skyldige gield til ern:te Myntl: 9 rd: med Renter deraf i 4 ½ aar til denne tiid og Siden til betaling skeer, derfor at taale Dom og erstate processens omkostninger
Ole Almaas mødte ej
Stefne vidnerne Anders Bandedahlen og Axel Olsen Hejen beckræfttede ved Eed at de i denne Sag lovlig haver Stefnt den udeblevne Ole Almaas.
Eragted
Ole Almaas gives Laugdag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Mons:r Casper Wadbech haver til dette Ting skrifttlig ladet
1755: 265b
Indstefne Christen Sæhle og de flere, fordi de næstl: Vinter haver hindret Citanten udi den lycke og nytte hand med een sin store Fiske Noed kunde have nødt, dersom de icke imellem Landet og Noden eftter den var udsadt havde Sadt deres Silde garn, desligeste fordie de med nærgaaende {Skiels ord} \ubeqveme ord/ hannem haver begiegnet, jae fordi de har forbudet hannem paa Deres Land som een almindelig Fiske Plads at optrecke Citantens Noed, med det videre som Stefnemaalet vitløfttigere udviiser, der for Rætten blev oplæst af 2de Junj næstl:
Af de indstefnte møtte ingen eftter paaraab.
Stefnevidnerne {Christen Sæhle og} Ole {Danielsen Sæhle} Jacobsen Indvæhr, og Tieran Matiesen Staveland beckræfttede ved Eed at de lovlig har forckyndt det Producerede Stefnemaal for alle derudi anførdte Vederparter og Vidner.
Citanten fremstillede sine Vidner med begiær de maatte afhøres.
1te Vidne Casper Nortun aflagde Eed og forcklarede at næstl: Vinter i Vaarsilde Fisket som Citanten een Dag kom med sin store Silde Noed i et almindeligt Fiske Løckling Fiorden kaldet, for med samme der at trecke eller kaste eftter Sild, og eftter at hand 24 Timer tilforn havde ved at Sætte een sin anden og mindre Fiske-Noed tverts over et Sund for dermed at hindre Sildens udløb, saa var det at de indstefnte Vederparter, udi vreede forbød Ham, da hand den store Noed havde fra sit eget Land udsadt, {at} og hand med Noede Tauvet ville Fare til Land, samme Tauv at i Land bringe, og same der belegge, Ligesom forbød de Ham at trecke Noden paa Landet siden Landet hvor den skulle ind treckes tilhørdte Dem og icke Ham, derfor blev da Noden staaende Natten over i Vandet, hvilcket forvoldte at Noden Sanck saa dybt neer at Fisken eller Silden kunde gaae baade ind og ud i Noden, Vidnet Siger og at da den store Noed blev udsadt, kom de indstefnte med deres Silde garns Setninger, dem de udsadte inden i Noden, Ligesom og nogen garn vare udsadte eftter den Lille Noed vare udsadt, Men førend den store Noed udkastedes, og som Citanten sagde dennem at hand der ingen garn da ville have staaende, Svarede bemelte Vederparter at de icke troede Citanten kunde have Magt til at forbyde dem at Sette Garn paa deres egen Grund, endelig Sagde Vidnet at der hvor de omprovede 2de Nøter var udsadt, er for eenhver i Fiskens tiid almindeligt og ingen der tilforn har været nægted at Fiske.
2det Vidne Niels Johansen Nortun aflagde Eed og Provede i alt eenstemmig med første vidne.
3de [Vidne] Ole Ericksen Sundstabøe aflagde Eed og vandt Eenstemmig med første og 2det Vidne.
4de Vidne Anders Meehuus aflagde Ligesaa Eed og Provede i alt Eenstemmig med første 2det og 3de Prov.
Paa Citantens tilspørgende Svarede forbemelte 4re Vidner at det første Node kast Citanten paa det omprovede Stæd havde blev Consedereret til at være af verdie 14 rd: 4 Mrk: 8 s: hvoraf Noden tilckommer den halve part, Landet den Fierde part og Folckene den øfrige Fierde part, hvilcken Fierde part for Lands lodden Vederparterne af Citanten blev tilbuden mens den tiid ej ville modtage, Ligesom de og forcklarede at da Noden den 2den gang blev trecket i Land fick Citanten inted uden een liden Portion eller omtrent 1 qvarter Sild, Sluttelig formedelst at Vederparterne som forhen forcklaret er havde Sadt Deres garn inden i Node Kasted.
Eragted.
De lovlig Stefnte mens udeblevne Vederparter Christen Sæhle, Johannes Ingebretsen Nøckling og unge Karl Ole Danielsen Sæhle gives Laug dag til næste Ting at møde med tilsvar og Doms anhør i denne Sag
Forige Foged Hr: Kammerraad Heiberg til sin Reignskabs og anteignelsers besvarelse begiærede Almuens Svar om følgende
1755: 266
da og Almuen paa qvestionen Svarede, at de icke viste hvor den omstripende Svenske Karl Berge Andersen, der een stund har Seiglet med Rasmus, for nærværende tiid opholder sig, Mens er for lengst her fra bortreist, desligeste siger de at om end foromspurdte Berge Andersen var at finde, skulle der dog icke hos hannem det Ringeste være at faae til de Bøder hand for begangne Lejermaal med Pigen Gresselle Chatarine Mickelsdatter Eldøen, er tildømt at betale.
Paa Velbem:te Hr: Kammer raad Heibergs videre tilspørgende Svarede Almuen at der aldeles inted eftter opbud udi bøxel har været at beckomme af de 2 pd: Smør og 2 pund Fisk Deres Kongel: Maj:ts Strøegods udi gaarden Sæhle No: 142, som Ingvald Endresen udi aaret 1753 antog, Mens de sagde derimod at havde denne gaard ej paa de Conditioner været til Fals havde den uden tvivl end nu været ødeliggende.
Paa Velbemelte Hr: Foged og Kammer raad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at af Halsnøe Closter gods her udi skibredet er ej udi aaret 1754 fleere gaardeparter bort bøxlet end udi gaarden Lønning 1 Løb Smør 1 huud til Erick Ericksen og Søfren Hansen, og gaarden Brandvig 1 Løb Smør ½ huud til Ole Olsen, samt udi gaarden Hage ½ Løb Smør ½ huud til Gabriel Reinersten og endelig udi gaarden Eldøen til Hr: obriste Lieutnant Rechelieu ½ Løb Smør ½ huud og til Baar Hansen ½ Løb Smør ½ huud.
Dernæst blev Restancen Almuen forelæst og befunden for Lehnets og Halsnøe Closters Almuer beløber til 428 rd: 12 s:, samt af ingen i minste maade modsagt.
Dernest blev angaaende den Gaars dagen Imod den arresterede Tyv Lars Olsen førdte Sag, følgende for denne Rett passeret og Protocollen tilførdt.
Af De til Vedermæle indvarslede som eftter Arrestantens bekiendelse skal hafve fra Ham tilforhandlet Sig Endeel af De Kaaster hand fra andre har staalet indfandt Sig for Retten og medhafde efttern:te af det Staalne som De udi Retten anviiste Neml: Ole Rasmusen Kallefos Sagde at have af Tyven tilforhandlet Sig 3 Al: Vidt Vadmel Staalet fra een Hardanger, hvorfor hand har givet 9 s: pr: Alnen, ligesom Hand og nu i Retten til Hr: Fogden betalte 30 s: som skal være det ern:te Hardanger Mand for samme Vadmel eftter Bøygde Røgte skal hafve gifvet til den hand Kiøbte det af. Haagen Kallefos Sagde at hafve Kiøbt af ern:te Tyv 4 Smaae Ruller Hollandsk Toback for 20 s: og Hands Søster Marit Engebretsdatter 4 Al: Røde Haarbaand for 8 s: de 3de Ruller Toback og Haarbandet blev leveret Fogden in natura og for den eene bortsoldte Rul Toback 9 s: i Penge som Hand Sagde at have udbragt same til. Haagen Lie Sagde at have af dito Tyv tilforhandlet Sig 4 Ruller Toback a 7 s: er 28 s: hvoraf Hand leverte 1 Rul in natura og for de manglende 3 Ruller leverte hand Fogden 9 s: pr: Støket som Eieren derfor skal have gifvet
Hr: Fogden declarede at hand har modtaget foran Specificerede Vahrer og Penge for same igien til vedkomende Eiere at levere, i det øfrige tog hand Sig Reserveret i fornødne tilfelde lovl: anke imod alle De som med Tyven hafver Handlet og Saaledes begierede \at/ det passerede Ham maatte under Sorenskrifverens Verification Hannem beskrefven vorde meddeelt
Og som ei videre end anført ved dette Ting var at erindre blev same ophævet
Anno 1755 d: 28de Junj blev almindelig Skatte og Sage Ting holdet for Fiere Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Almue paa Gastgieber stædet Leervigen paa Storøen og Retten betient med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes mænd Neml: Simen Tostensen Domesnæs, Peder Johansen Qvalvaag, Niels Johansen ibdm: paa hands veigne Johanes Aasbue, Ingemon Emberland
1755: 266b
Halfvor Røgenæs, Anders Sælsaas, Gunder Hope, og Ole Lindaas Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle Andreas Juel med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanigst blev læst De foran publicerte Kongl: Allern: Forordninger, Bestalling og den høye Øfrigheds høye Foranstaltninger og ordres.
Dernæst
Skiftted eftter Niels Næss i Strandebarm Slutted den 12te aprilj 1754, som udviiste at 1 ½ Løb Smør i Houckaas er udlodnet saasom paa Herbor, Christie, Borni og Lisbet Nielsdøttre hver 1 pd: 3 Mrk:
2det Skiftte Brevet eftter Sussana Nielsdatter Biordahl Slutted 9de Janvarj 1755 som Viiser at udi Gaarden yttre Biordahl er paalodnet Enckemanden Siur Baarsen 2 pd: 18 Mrk: Smør og paa Sønnen Baar Siursen 1 pd: Smør tilsamen 1 Løb 18 Mrk: for 90 rd: og udi gaarden Øfrebøe Susana Christophersdatter 20 Mrk: og Ole Ravelsen(?) Øfrebøe 20 Mrk: til samen 1 pd: 16 Marcker Smør for 40 rd:
3de et dito Skiftte Brev Slutted paa gaarden Dommesnæs dend 9de aprilj 1755, som udviiser at 1 ½ Løb Smør i Dommesnæs uden bøxel er paalodnet Encken Anne Hansdatter og Datteren Siri Olsdatter hver 2 pd: 6 Mrk:
4de et dito Skiftte Brev Slutted dend 14 Decembr: 1754 paa gaarden Allendahl eftter Brithe Christensdatter hvorved 2 pd: 1 ½ Mrk: Smør i gaarden Allendahl er Udlagt Saasom. Enckemanden Daniel Danielsen 1 pd: ½ Mrk: Smør, Anders Jensen, David Svendsen Leervig, Christen Svendsen Beite, Svend Svendsen, Lars Helgesens Søn, \og/ Siur Havnen hver 2 Mrk:, samt Lambrigt Torgersen, Randi Svensdatter, Mari Svendsdatter, Magnille Svensdatter, Ingebor Helgesdatter, Randi Helgesdatter, Anne Helgesdatter, Kari Helgesdatter, Lussi Christensdatter, Randi Christensdatter, Kari Johansdatter, Randi Johansdatter og Anne Johansdatter hver 1 Mrk: Smør, alt tilsamen ansadt for 66 rd:
5te Lars Førdes Skiøde til Sønnen Rasmus Larsen paa 1 Løb Smør i Førde for 24 rd: dat: 29 Janv: 1755.
6te Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons Bestalling til Lænsmanden Tollef Tollefsen Haugland, hvorved ben:te Lænsmand her i skibredet {skal være} \er/ besket!! til Lænsmand i Fiere skibrede dat: 11te Martj 1755.
Knud og Endre Bue af Svei Sogn fremlagde som Formyndere for Jaen Jacobsen Lyngholmen 22 rd: 2 Mrk: 12 s:, bemelte Myntlings dennem betroede Møderne Arf, med forspørsel om nogen af Almuen samme imod tilstreckelig Pandt ville Laane for aarlig 5 eller 4re proCento Rentters ydelse, Mens da \ingen/ derom melte sig, blev Pungen hvorudi Pengene fandtes af Sorenskriveren Forseiglet og Knud Bue tilbageleveret.
Fogden Hr: Juel i stæden for Torckel Svensbøe i Rætte æskede Slagsmaals Sagen imod Baar Biordahl som nu eftter anmeldelse er Svag og Sengeliggende og altsaa icke møtte
Varsel Vidnerne Tollef Haugland og Joen Lindaas beckræfttede ved Eed at de meere end 14ten Dage siden haver i denne Sag Stefnt Saaledes som anført Baar Biordahl og Torckel Olsen Biordahl for Deres Boepæl
Bemelte Vidne Torckel Olsen Biordahl som 2de Vidne i denne Sag aflagde Eed og Provede i alt som første Vidne.
Fogden begiærede Dom i Sagen.
Mens Citanten som var tilstæde sagde at hand har ingen ancke imod den indstefnte Vederpart, fordi hand nu er overbeviist om at det Passerede er Passeret af overiilelse i druckenskab Just fordie den indstefnte icke forstod at Citantanten!! den omprovede tiid ville ham Vel.
Afsagt.
Den undskyldning Citanten Torckel Svensbøe til indstefnte Baar Biordahls befrielse haver frem ført kand ligesaa lidet hielpe Ham som den
1755: 267
overiilelse hand imod Citanten den omprovede tiid erviiste, er og bliver unægtelig uforsvarlig, og aldeles er stridende imod Lovens 6te Bogs 7de Capit: 8de art:, altskiønt forseelsen er øvet den tiid den indstefnte var beskienket, Thj Kiendes for Rætt at meerbemelte Baar Biordahl bør afsohne den paastefnte Ham overbeviiste Forseelse følgel: den allegerede Lovs art: til Hands Kongel: Maj:ts Sigt og Sagefalds Casse med 18 Lod Sølv \som/ {eller} er 9 rdr:, Processens omckostninger ophæves fordie Citanten haver tilckiendegivet at Sagen imellem Ham og den indstefnte er bielagt, det paadømte udredes 15ten Dage eftter denne Doms lovl: Forckyndelse under adferd eftter Loven.
Forige Foged Hr: Kammerraad Heiberg haver til dette Ting Muntlig ladet indstebne Qvinde Mennisket Janicke Jansdatter ej allene for begangne Lejermaal, eftter hendes Sigende med Jaen Simensen af Pederheed i Schotland, at taale Dom, Mens end og til at angive den Rette Barne Fader om hun nogen anden haver.
Janicke Jansdatter Lyngholmen møtte icke.
Stefnevidnerne Lænsmanden Tollef Hougland og Baar Davidsen Øcklands vogen afhiemlede ved Eed at de meere end 14 Dage siden saaledes [som] ovenanførdt lovlig har Stefnet den udeblevne Janicke Jansdatter.
Eragted.
Den lovlig Stefnte Mens udeblevne Janicke Jansdatter gives hermed Lauvdag til næste Ting at møde med tilsvar og til Doms anhør i denne Sag.
dereftter blev Publiceret
Fogden Hr: Juels bøxel Seddel til Ole Gotskalcksen paa 1 Løb Smør i Nedre Dommesnæs dat: 28 Junj 1755
Bøygde Procurator Mons:r Jens Isach Holch Sisterede sig For Rætten og i Rættelagde Rættens seeniste Laug dag af 29de Novembr: 1754, hvorved Bunden Gunder Økland nu boende i Øhlens skibrede!! er indvarslet, at taale Dom til at betale Citanten det hand ham som paastefnt er skyldig, hvilcken Laugdag for Rætten blev oplæst.
Gunder Øckland møtte endnu ikke.
Stefne Vidnerne Lænsmanden Tollef Hougland og Baar Davidsen Øckland beckræfttede ved Eed at de noget over 14ten Dage siden, Men icke med Maaneds varsel haver forckyndt den Laug dag i denne Sag er Passeret, for Gunder Ouckland paa hands Itzige tilholds Stæd gaarden Stumoe udi Fieldbergs Præstegield som {icke} er adskilt fra dette Fiere skibrede.
Holch begiærede Sagen udsadt til næste Ting paa den Condition, hvilcket indvilges at den under forige Varsels Kraftt saa god eller ilde grundet og forfuldt der er, til den begierte tiid og dette Tingstæd, igien skal foretages, da der og videre skal paaskiønnes, hvad enten den Contra Parten forckyndte Lav dag er lovlig omgaaet med eller icke.
dernæst lod Forige Foged Hr: Kamer raad Heiberg til et Tingsvidnes erholdelse, tilspørge Almuen om der fleere gaarde parter af Halsnøe Closters gods her i skibredet, er udi afvigte aar 1754 bortbøxlet end udi Nedre Dommesnæs ½ Løb Smør ½ huud, Hofde 18 Mrk: Smør ½ tønde Korn, Møcklevold derudi 1 Løb Smør 1 huud for fuld bøxel og 1 Løb Smør 1 huud for halv bøxel, Solem 1 Løb Smør 1 huud, og endelig udi Tvedte ½ Løb Smør ¼ Tønde Korn ½ huud og ½ Faarskind, hvortil de Svarede at de ej veed af flere saadanne gaarde at være bort bøxlet end bemelte nemlig til Simen Tosten!! ½ Løb Smør ½ huud i Domesnæs
1755: 267b
Solem 1 Løb Smør 1 huud til Ole Gundersen, og udi Tvedte ½ Løb Smør ¼ tønde Korn ½ huud og ½ Faar til Knud Evendsen samt udi Møcklevold til Halsteen Johansen 2 Løber Smør 2 huuder, og udi Hofde 18 Mrk: Smør ½ tønde Korn til Joen Jacobsen.
Restancen blev Almuen forelæst og af ingen modsagt
Widere end anførdt var ei ved dette Ting at Forrette, Thi blev same ophævet.
Anno 1755 d: 15de Julj blev Retten i følgende Aasæde- og Deelings Forretning Sadt paa gaarden Berøen udi Findaas Præstegield og betient med eftterskr: 6 Eedsorne udnefnte Laug Rettes Mænd Neml: Erick og Salemon Habbestad, Anfind Aadneland, Johanes Hysingstad, Niels Stoutland og Sæbiørn Almaas.
Hvor da for Retten indfandt Sig Opsiderne paa gaardene Berøen, Sæle, Nordre Næsse og Grutle Neml: Endre, Ingebret og Encken Aase Berøen, Jon og Torkel Grutle, Daniel, \og/ Christen Sæle, Samt Gunder Næsse, hvilke opsidere fremlagde een imellem Dennem nestl: Foraar oprettede Contract dog uden dato eller vedkomendes underskriftt, ern:te explications Skriftt blev oplæst og af alle Parterne tilstaaet at accorde!! (accordere) med hvis De ere med hinanden Foreenede om. De bad derfore at det omforenede Deele maatte af Retten efttersees og fornødne Merke Stener Nedsædtes.
Derpaa forføyede Retten Sig i følge med Samtl: Parterne fra gaarden Berøen til deres Eiende Skov som ligger omtrent Væsten for Berøen, eftter at først Berøens opsiddere hafde til Saavel denne Rettes- som Sin tiids Oplysning produceret een Tolv Mands Forretning Skrevet paa Pergement passeret d: 20de Maj 1585 som blev oplæst.
Mens omskiønt Skiftted eller Deelet imellem ern:te Gaarder i Dag blev opgaaet og fornødne Marke Stene nedsadt, Samt eftterseet Den Dahl Laavedahlen Kaldet Sæles 2de opsidere og Gunder Nordre Næse er Forlæhnet, forløb dog Dagen ved een saa vitløfttig Skovegang og ved Stenernes nedsettelse, Saaledes at Rettens Middel Saa langt paa aftenen fra Aastæderne hiem kom til Berøen igien at umueligheden Forbød Sorenskrifveren at Protocollere videre end anført er af det som denne Dag er passeret og hvorfor med same beroer til i Morgen da Retten igien paa dette Stæd vorder Sadt.
Dagen nesteftter som var d: 16de Julj blev Retten atter Sadt paa dito gaard Berøen med forbem:te Laug Rettes mænd og i alle forbem:te Parters ofverværelse,
da Mand foretog Sig at beskrifve den gaars Dagen som melt skedde begranskelse og det mere da passerede, og det Saaledes som efterfølger.
Eftter at Retten var avangeret eftter den Saakaldede Grutle Vei hen imod een liden Beck Aale Becken som har Sit udløb i et lidet Vand Grutle Vandet Kaldet detz nesten Norderste Ende, blev os af Parterne forevist først een ældgamel Steen med 2de Sidesteene hos \Staaende paa ern:te Veies øfre Side/ som De Kiente for Merkesteen og for derom at blifve destoe Sickrere forvisset blev den opgrafvet da vii derunder fant liggende een andeel Kull og hvorfor den igen paa sit forrige Stæd Blev nedsadt {og} \Samt/ hvorunder {blev} lagt nye Kull, Krid og Næver, lidet oven for ern:te første Marke Steen der viiser omtrent i Nordoust fantes atter i same Linie een anden Marke Steen hvorunder og eftter opgravelse fantes Kull og hvor for den ligesom den først blev af Parterne antaget for een Rigtig Marke Steen, og altsaa igien der igien nedsadt med Sine 2de Vidner samt Kul, Krid og Næver underlagt, fra denne 2den Steen fultes same Linie hen til et lidet Bierg eller høyde Gadde hougen Kaldet udi hvis Sødoustre og laveste Kant blev Hugget i Berget et Korss, derfra Gaar Streckningen til et høyt Bierg \Søndre/ Sponedals Saaten Kaldet hvorudi og blev til Kiendemercke hugget et Korss, fra Sistbem:te Kaars gaar deelet til Søndre Sætre Field i hvis høyeste Pyndt blev Sadt den 3de Markesteen Saadan forsiunet med Vidner, Kull, Krid og Næver som de 2de første og de eftterfølgende, hos denne 3de Steen blev tedt hos paa Syndre Siden hugget et Korss i Bierget, fra denne 3de Steen paa Syndre Sætre Field Strecker deelet Sig til høyeste Pyndt i det nordre Sætre Field hvorhelst iligemaade blev Sadt Een Marke Steen, neden under denne 4de Steen paa dens Syndre \Siide/ blev hugget et Korss tedt ved Steenen i Bierget fra denne 4de Steen og dette Korss som og er det 4de Merke Korss gaar deelet til een anden gl: Marke Steen som fandtes lidet oven for een gl: Kiære grøftt hvorudi nu fantes Kul og Brander, ern:te 5te Steen som Staar omtrent i forige Linie lidet oven og Synden for bem:te grøftt paa et Stæd som nu blev gifvet det Nafn Kullegrov Fieldet af den aarsage at ern:te Kulle grøftt nu findes der; blev og af Retten befundet og af Parterne antaget for Rett Merke Steen, hvorfor den og af Retten igien blev nedsadt
1755: 268
Fra ern:te 5te Merke Steen gaar deelet til det Siste Syne i Kulle grov Fieldets Norderste høyde hvor Mand paa høyeste Pynt nedsadte den 6te Marke Steen ja huget et Korss i Bierget oven over Steenen paa \dens/ Syndre {Syndre} Siide, og endelig gaar deelet fra Sistben:te 6te Steen og Korss udi Selv sam/m/e Linie som er imellem denne 6te og nest ovenn:te 5te Steen lige ned til een Holme liggende udi Lyklinge Vandets Sørvæstre Viig paa hvilken Holme som Kaldes Sanden og skal findes een gl: Merke Steen Mens fordie same endeMerke Sanden er paa alle Sider Kringflødt med Vand kunde Vii ei i Mangel af Baad Besee og fornye \den/, og hvor for Parterne med Rettens Samtykke Reserverede Sig \forderligst/ paa attern:te Holme at nedsette den forige gl: og Siste Merke Steen og det accurat udi den Linie 5te og 6te Steen som melt Staar udi, herved er ellers at Merke {at} ej allene at Ende Merket paa Søndre Kanten af bem:te Marker gaar fra først omskrefne Marke Steen som staar tedt ved øfverste Siden af Grutle Veien og ligge!! (lige) ned til det Stæd udi Grutle Vandet hvor Aale bæcken derudi har Sit udfald, Mens end og at Mand ved deele gangen over Fieldet forefant i same Streckning liggende nogle Steene som eftter anseende maae hafve været gl: Marke Steene dog holt Mand ufornøden same nøye at efttersee eftterdie Dele Streckning forhen som melt tydelig nock er oplyst og beskrevet, Og ligesom ald den skov og Eiendom der ligger imellem Grutle- og Lycklinge- Vandet paa Østre Siiden af forbem:te Deelegang og Streckning hereftter som gamelt været hafver skal Stedsvarende som een virkelig Eiendom og herlighed følge til og under gaarden Berøen, Saa skal og derimod ald den Skov og Eiendom som ligger Væsten for dito Deele Streckning hereftter lige saa fuldkomen tilhøre de gaarder Grutle, ald gaarden Sæle og gaarden Nordre Næsse, {Sk..} Endelig blev og i anledning af Parternes forbem:te med hinanden giorde Foreening [om]? Lofve dalen som opsiderne Daniel og Christen Sæle og alle Deres eftter kommende brugere paa de Parter i Sæle same 2de opsidere nu beboer og Gunder Nordre Næsse saavelsom alle De der eftter Ham beboer Nordre Næsse fremdeeles og udisputterlig af Berøen som Eiere af Laave dalen, dens neml: Berøens opsiddere skal til brug og benyttigelse beholde ald den Stund De ei Skoven Forringer og Ruinerer, Mens aarl: betaler hver 4 s: udi Skov eller grund leie til Berøens beboere, af Retten taget i Parternes overværelse udi øyesiun da Vii eftter Parternes anviisning befant at same Laafve Dal bestaar udi eftterfølgende først Strecker den Sig paa østre Kanten {fra Sk} Saa langt \øster/ som Berøen hafver Eiendom angrensende til den saa Kaldende Kulle Teigen, og følges saa deelet imellem Kulle Teigen og Laafve Dalen fra Lycklinge Vandet saa langt omtrent i Synder som det deele Streckker Sig, derfra i same Linie til den Væstre Kant af Vara Fieldet, Siden og for det 2det følges det hos ern:te Vare Fieldet liggende indre Sæter Kiern omtrent i Væster til den Bæck der falder ud af same Vand hvilken Beck Siden følges indtil Deele Streckningen imellem Berøen paa den eene- og Grutle samt Sæle og Nordre Næsset paa den anden- Side modstøder, 3de følges sistbem:te Hovet Dele gang der fra Neml: fra indre Sættervand Bæcken lige til Lycklinge Vandet, Saa at De Marker som ligger imellem Hovet Delegangen imellem Berøen og forbem:t øfrige Parter paa den Væstre Side, paa den anden Side imellem indre Sætter Vandet og detz Beck, og Lycklinge Vandet og paa den 3de Sidde!! (Side) imellem Kolle Teigen samt Væstre Kanten paa Vara Fieldet og Dele Streckningen imellem Parternes gaarder, lige til Lycklinge Vandet paa den Nordre og 4de Kant skal hereftter som tilforn være Love Dalen som ern:te 3de opsidere Neml: de 2de paa Sæle og den 3de paa Nordre Næsse Og deres eftterkom/m/ere som melt er forundt.
Endelig blev imellem forbem:te Parter aftalt at omskiønt Deres Eiendom nu som melt er adskielt skal dog Fæehafnen som gamelt været hafver være for Parternes Creatur paa begge Sider af Deele streckningen Fæletz Horn mod Horn og Kløv mod Kløv ubehindret i alle maader, Mens Eenhver Malker Deres qvæg paa Sin Egen Eiendom med mindre den som Trenger til at Melcke paa den anden vil hafve det i Minde og betale deraf eller derfor aarlig til Eieren paa \fremet/ grund Melket blifver Fiire Skilling Danske Mens ei mere, saasom Melckningen ei maae negtes den som vil betaler!! Sine 4 s: dog at Melcke Pladsen af Eieren anvises
1755: 268b
Parterne hafde ei videre paa enten af Siderne uden De bad om at det irettelagde Pergament Brev og det nu Skedde Deele maatte ved denne Rettes Kiendelse Fornyes og Confirmeres.
Er da herom af Retten Saaledes Dømt og
Afsagt.
Den Deelegangs Forretning som med Parternes Samtyke gaars Dagen af denne Rett er skeed og i Dag Protocollen nest foran tilført med Samt alt hvis videre Parterne her for Retten har med hinanden indgaaet eftter Actens nermere udviisende, bør og skal Saavel Parterne som eftterkomerne paa Deres nu brugende gaarder Bærøen, Grutle, Sæle og Nordre Næsse lade Sig udi et og alt være i alle tilfelde een fuldkomen Regul og Rette Snor helst eftterdie ingen af dito gaarder ved same i minste tilfelde er foruretted i Deres mere end hæfdelige brug, Skulle det imod alt haab indtreffe at enten af Parterne eller Deres eftterkomere Sig herimod udi efttertiden Forseer skal den skyldige ansees som den der Sig \i/ fremet Eiendom og Skov indSniger.
Anno 1755 dend 24de Julj blev Retten udi Følgende Aastæds Sag, eller {een} Marcke-Trette, Sadt paa Bøygde Lænsmands gaarden Røedland udi Fittie Kircke Sogn, Storøens Præstegield, og betient med eftterskrevne 6 Eedsorne Laugrettesmænd, Nemlig Tom/m/es Brecke, Ole Bræcke, Ørjans Fittie, Lars Hogstøe, Johannes Biørnsen Gaassejd, i stæden for Hejne Sætterbøe, og Johannes Vindenæs. Ofverværende den Constituerede Bøygde Lænsmand Knud Rem/m/erejde, fordj den Competente Bøygde Lænsmand Knud Røedland, som Citant udj Sagen er impliceret.
Hvorda for Retten fremkom Bøygde Procurator Mons:r Jens Iisach Holch, og Producerede et paa Lænsmanden Knud Røedlands veigne, og af bemelte Lænsmand Knud Røedland Selv underskrevne Stefning dat: 25de Junj næstforhen 1755; med begiær at sam/m/e for den Respective Ret maatte oplæses, og dernæst tog sig Reserveret videre at træde til Procedur udj denne Sag.
Indstefnte Niels Larsen {Monsen} Aarbøe og Lars Monsen Aarbøe, som besidder Mensahl gaarden Aarbøe møtte for Retten og tilstoed at det Producerede Stefnemaal dennem lovlig \er/ forkynt. gav derhos til kiende at de i denne Sag haver Stefnt Bøygde Lænsmanden Knud Rødland Contra at anhøre Vidner, paa Contra Citantenes Side \først/ om den paaStefnte Elv, og der næst om gaarden Røedlands opsider har brugt Mærle som er een Søe Fiske Reedskab, paa den Siide af Elven som Contra Citanterne nu haver Deres Mærle, med det videre, item er og hoved Citanten Knud Røedland Indstefnet at beviise om Contra Citanterne haver forandret i bemelte Røedlands Elev!! (Elvs), Fiskens Løb ved udgravning, og om icke Elven gaar nu som gam/m/elt været haver, Samt Endelig at eftersee hvad skade Contra Citanterne af bem:te Røedlands Eelv er tilføyet paa Deres Engebøe, ydermeere er Citantens Naboemand, Knud Jensen Røedland nu stefnt at forklare Sig, om hand i den paaStefnte Røedlands Elv haver i den tiid hand haver brugt med Citanten halve parten af gaarden Røedland, haver haftt øret Fiskerie med Mæhr udj den paaStefnte Elv, Endelig er og Citanten indvarslet at erstatte ProCessens omkostninger; {eftter} Førend det næst {næst} for Indtagne tilsvar og Continuations Stefnemaal blev anmeldet, blev sam/m/e for Retten oplæst.
Hvoreftter Holch i henseende til at de mødende Contraparter tilstaar Stefningens lovlige Forkyndelse, var begiærende at den Respective Dom/m/er med til sig tagende Laug Rett, og af hoved Citanten indstefnte Vidner, vilde behage at henfare til den omtvistede Elv og Fiske Høel, da Holch paa sin Principals veigne skal giøre fuldkom/m/en anviisning, og med vidner over betyde Aarbue Mændene at de {i} lige eftter Stefne Maalets tilhold meget Ilde haver opgravet Elven eller Rettere kaldet Fiske Høel, alt for at henleede Fisken til deres
1755: 269
Profit, fra Lænsmandens Fiske Parch og Høel som haver fuldt icke alleene Ham, Nemlig Knud Larsen Røedland, hver Andet aar, uden paa-ancke, men end og hands Fader Lars Røedland, som var Ejer ud af samme brug som Knud Larsen nu paaboer, ja end ydermeere Hans Faders Formænd, haver samme høel for hands tiid brugt, uden at der kand godtgiøres at Aarebue mændene som haver været Niels og Larses Formænd, haver haftt lov noget brug udj Høllen at have, uden hvad de kand have Sneget sig til, men nu bliver hensigten, denne, at, Aarebue Mændene Niels og Lars haver foretaget sig {det} at forrette det som deres Formænd icke haver trøstet sig til, I øfrigt tog \sig/ Reserveret til Vidnerne ved den Respective Dom/m/er at fremsette sine qvestioner til Vidnerne, med videre Sagens Tarv,
Citanten Knud Larsen Røedland, fremstillede dernæst sine indstefnte Vidner, med begiær samme maatte afhøres.
1te Vidne Ole Johannesen Tislevold, gam/m/el 30 aar, fremkom for Retten og Sagde sig at være Citanten{s Kiøde} saa nær beslægted at, Citantens \Fader/ og hands Fader var halv brødre, Provede ellers at hand som en Føed og opføed her tet i Naboe Lauget, har aldrig hørt andet, eller veed, end at den paaStefnte Elv Røedlands [Elven] Kaldet har været een Pertinence under Citanten og Naboens gaard Røedland, Saaledes, at, Røedlands Tvende Beboere der udj, mens aldrig nogen gang, gaarden Aarebøes opsiddere, har haftt uancket sit Fiskerie, lige som Vidnet og icke ellers andet har hørt, end at den paaStefnte Elv tilligger eftter sit Nafn gaarden Røedland, Vidnet paa tils{var}\pørgelse/ Reserverede Sig ellers at Forklare og anviise hvorvidt De indstefnte Aarebøes opsiddere har udj den paastefnte Elv ved gravning og Vandets Vejleedelse eftter sam/m/e gravning, forleedet øret Fisken fra Røedlands og paa Aarebøes grund,
2det Vidne Heine Johannesen Sætebøe Provede som den der siger sig at være 38 aar gl:, at, hand for 11 aar siden Tiente i 7 aar her paa gaarden Røedland, I hvilcke 7 aar saavelsom før og Siden i vidnets minde har icke Aarebøes opsiddere, vidnet betient!! (bekient), haftt noget øret Fiskerie udj den paaStefnte Røedlands Elven, mens udj Sam/m/e Elv veed vidnet at Røedlands opsiddere eftter Dybaalen har uformeent eene haftt sit fornødne Fiskerie, og vil vidnet ved aastædernes begranskelse udviise hvor udj og hvorhelst den omprovede Elves dybaal bestaar.
3de Vidne Knud Olsen Drivenæs, 26 aar, Provede, at fra næstl: Høst Tiente hand i 10 aar paa gaarden Røedland, og i ald den tiid blev det med Fiskeriet udj Røedlands Elv forholdet som af forrige vidner er forklaret, som hand og ved aastædernes begranskelse vil udviise,
4de Vidne Simon Hilland (Helland), halv Broder til Citanten Knud Røedland, gal: 55 aar, Provede, at, fra hands barne minde og til denne tiid, la\n/gt over hævds aar, har hand aldrig vist eller hørt, at indstefnte Aarebøes opsiddere har haftt, udj den paaStefnte Røedlands Elv, enten de Fiske Reedskaber Mæher eller Mæhrestang, mends derimod har Citanten, hands Formand og opSidderne paa forbemelte gaard Røedland uancket og utiltalt, Imidlertiid haftt Deres øret Fiskerie Høstens tiid som den eeniste gang om aaret udj den paaStefnte Røedlands Elv, hafde ej videre at Prove.
5te Vidne Martha Heljesdatter 40 [aar] gal: Provede at hun som er føed og opføed her i Naboelauget og har tient Snart paa, og snart fra denne gaard Røedland, aldrig har hørt eller vist andet end at Røedlands opsidere udj den paastefnte Elv, mens icke Aarebøes opsiddere, har haftt uancket af Aarebøes opsiddere, hvert aar Deres øret Fiskerie udj den Saa kaldede paaStefnte Røedlands Elv, Lige som og vidnet vil ved aastædernes begranskelske!! observere om bemelte {ves} Elves dybaal er bleven forandret, af de indstefnte Vederparter, havde ej videre at prove.
Contra Citanterne Niels Larsen og Lars Monsen Aarbøe
1755: 269b
Fremstillede for Retten deres Vidner med begiær at sam/m/e maatte tages udj eedelig forhør.
1te Vidne Jens Knudsen blev af Contra Citanterne fremstillet for at aflegge til Faveur af dennem eedelig Vidnesbyrd i denne Sag, Mens hand blev ej der til admitteret fordie hand befantes af ælde at have tabt sin hukommelse, og altsaa af den aarsage Precenterer et umyndigt barn, hvilcket og Contra Citanterne icke kunde benægte at medføre sandhed
2det Vidne Morten Aamundsen, føed og opføed paa Contra Citanternes gaard Aarebøe, Provede at {hand som er føed og opføed paa g} fra 30 aar siden da hand tiente paa gaarden Aarebøe hos sine Forældre, da veed hand icke Rættere end at hans Forældre joe havde vær!! (hver) høst udj Røedlands Elvs Nordre qvitsel eller mindre aae eller bæck Deres øret Fiskerie, liges som og Aarbøes opsiddere om aaret naar fornødenheden det udkræver, har de i samme qvittel deres øret Fiskerie, havde ej videre at prove,
3de Vidne Guroe Jackobsdatter gal: 33 aar, føed og opfød paa gaarden {gaarden} Aarbøe, hvor hun stendig forblev til sit alders 23 aar, Provede, at saalenge hun i de \bem:te/ 23 aar kand mindes, da havde Aarebøes opsiddere Fiskerie udj den paaStefnte Rødlands Elvs Nordre qvitsel, dog icke uden hvert andet aar, og det Saaledes at hvert andet [aar]? Citanten Knud Røedland Fiskede udj Røedlands Elven, da havde Aarebøes opsiddere derudj eller udj bemelte qvitsel intet Fiske, mens hver næste aar dog icke oftere, eftter at Citanten udj nock bemelte Elv havde fisket eller Fiskede saa var det at Aarebøes opsiddere icke udj Elven mens dens Nordre qvitsel havde Deres Fiskerie, Endelig Siger Vidnet at hun ved aastædernes begranskelse Nærmere vil explicere Sig \om/, hvad hun videre haver til Sagens oplysning at forklare
4de Vidne Ingemor Olsen Viicke (Viick) 34 aar gal: føed og opføed her i Naboelauget, Provede at for omtrent 11 aar siden, kom vidnet Roendes paa een baad i den omtvistede Røedlands Elv, da hand saa een Mæhr staa I bemelte Røedlands Elvs Nordre qvitsel, mens hvem Mæhren tilhørdte, eller om bemelte qvitsel den tiid var saadan som den er nu, sc: Dybere eller grundere veed vidnet icke havde ej videre at prove.
5te Vidne Rasmus Olsen Meckebacken, Contra Citanten Niels Aarebøes Sted Søn, føeg!! (føed) {og} paa gaarden Aarebøe, hvor helst hand forblev til sit alders 23 aar, Provede at i ald den tiid hand i den omprovede tiid kand erindre, da, blev det forholdt med Fiskeriet udj Røedlands Elvens Nordre qvitsel, lige som af næst forige vidne er forklaret.
6te Vidne Goroe Olsdatter, Contra Citanten Niels Larsens Steddatter, 24 aar gal: føed paa gaarden Aarbøe Provede at for 9 aar siden veed hun at Contra Citanterne et aar havde Fiske mæhr udj den omprovede Røedlands Elvs Nordre qvitsel, da de dete!! (dette) aar der udj lidet elller intet Fisk bekom, Lige som dette og de 2de Næst forrige vidner forklarede at i den af dennem omprovede Nordre qvitsel var i en hver af dennem \den/ omprovede tiid fiske Mæhren lagt uden udgravning ved Steenerne i bemelte qvitsel, mens der udj saag de ingen Merstang, fordie at ingen Merstang udj dito qvitsel fantes, havde ej videre at prove.
Contra Citanterne havde ej {videre} \flere/ vidner {at} eftter tilspørgelse, at føre, De Sagde ellers at eftter at
1755: 270
De forgangen aars Høst havde gravet \eller Rødet udj/ bemelte {Nordre qvitsel udj} Røedlands Elvs Nordre qvitsel, kaldet Aarbøe Mehrle, da, blev samme udgravning eller opRødning igien opfyldet med Steen {og gruus}, Dennem uafvidende, men af hve{v}\m/ veed De icke, hvilcket og Lænsmanden Knud Røedland som nærværende tilstoed, at være vidende at det er skeed,
Der eftter begav Rettens Middel sig i følge med Parterne og de førte Prov fra gaarden Røedland og ned til et der Norden for liggende Stoert Færsk Vand Stoere Vandet kaldet, Nemlig til den omtvistede Fiske Høel som eftter anviisning fantes at ligge under et lidet steiglt bierg tet Norden for Citantens qværne Huus paa hvilcken Høels Syndre Siide fantes et Steen gierde som ligger fra landet og ud paa Syndre Enden af een lidet ud fra landet liggende lav holme eller Sand bancke og grunde, hvilken dog med det faste land er sam/m/en hæftted paa bægge Ender, udj hvilcket Søndre Steen gierde fantes tet hos hin anden 2de hul hvor udj Naar Vandet er Høyt Sættes een Sort Fiske Reedskab kaldes Mæher, Tverts over hver af disse Hollers øverste kant findes ind lagt een tver Fiøl som kaldes Mæher stang, Vii befant og at dito Høel ligger for det mæste paa Røedlands grund, udj hvilcken Høel Røedlands Elv i lige maade har sit udfald, Endelig befant Vii at den omtvistede qvitsel ligger paa Nordre Siiden af berørte Høel, over denne qvitsel som er gandske Smal og grund ligger et Laugt!! Steen giærde fra landet til forbemelte Sand bancke som forvolder at ingen Fisk kand komme der igiennel!! oftere end Vandet er Høyt, Skulle ellers Sidst bemelte Steengierde aabnes og qvitselet graves dybere Tverts imod hvis gam/m/elt været haver /: Thj eftter Vidnernes Forklaring har qvitselet fra gal: Tiider været Saa grundt som det nu er, derover har og alle tiider Steen giærdet ligget :/ da sees endelig at Røedlands Fiskerie der ved blev mærckelig forminsket ja mueligens aldeeles Spilt, Titnefnte qvitsel som kaldes Aarbøe-Mæherle ligger ellers paa Contra Citanternes Aarbøes grund, Paa Aarebøe grund ligger og een liden anpart af den omtvistede Høel
Eftter at aastæderne Saaledes vare begranskede og beskrefne, forføyede Vii os igien til gaarden Røedland.
Formedelst afttenens paakomme ophæves Retten til i Morgen.
Dagen næst eftter som var den 25de Julj blev Rætten med forbemelte Laug rett atter Sadt paa forbemelte gaard Røedland, i begge Parters Nærværelse,
da de førte Vidner {bekræftede} ved Eed \bekræftte/ hvad de før haver udvist og Provet.
Procurator Holch mødte paa Knud Larsen Røedlands veigne og gav tilkiende at, det er bleven overbeviist med eenstemmende Vidner, at hands Principal Knud Larsen Røedland samt forMænd for ham, haver brugt den omtvistede Fiske Høel meere end over Hævds tiid; Icke det alleeniste men end og desuden er det ved Siun- og grandsknings Forretningen, befunden, at den omtvistede Fiske Høel er beroende paa Knud Larsen Røedlands fulde og Sande Ejendom tet ved hands paa sam/m/e Stæd af æld gam/m/el tiid opsadte qvernehuus, saa at Naturen viiser ved den fuldkomne Siun- og granskning, at Fiske høellen tilhører hands Principal og aldeeles icke nogen anden, ja end ydermere finder hand styrcke af Contra Citanternes egne førte Vidner at, bemelte Høel haver beroed og Stædse været under Lænsmandens etlæg over dobbelt Hævds tiid, og at Lænsmanden Knud Røedland samme Høel ver!! (hver) andet aar upaa-ancket og upaakiært, tillige med de gamle hands Forfædre Nødt og brugt haver, uagtet dette saa haver dog Aarebøes opsiddere foretaget sig den dristighed at, Rippe og vejleede bemelte Høel fra hands Principal
1755: 270b
Uden hands minde og tilladelse, men af egennyttighed og til sin Profit, saa at, om De Saa Selv Raadig skulle have handlet, havde de Reent udgravet Høllen, saa at ald Fiskeriet havde blevet for hands Principal forspilt, Eftter saadanne omstendigheder giorde Comparenten følgende i Rettesettelse over Niels og Lars Aarebøe, 1mo Siden <in>bemelte opsiddere paa Aarebøe, haver af egen Myndighed imod Lov antaget sig een Fremmets Ejendom, der fore at blive tildømt at bøde Volds bøder 60 Rdr: hver for sig, for det 2de {at} paastoed Holch at Contra Citanterne maae fraekiendes ald Ret udj bemelte høl, de hvert andet aar som Knud Larsen Røedland samme høel bruger, 3die Da Lænsmanden er saa uskyldig ført udj denne Process imod hands Villie, paastoed hand sc: Comparenten at Aarebøe mændene Niels og Lars Aarebøe maae tilfindes at betale udj Processens omkostninger først Rettens gebyur!!, Underholdning for, denne behandling paa aastæden, til mange Mennisker 8 Rdr:, Procurator Sallarium det Ringeste siden Sagen af ham for nærværende tiid er Procederet til Doms 4 rdr: I øfrigt ervartede hand Dom.
Eftter at saavidt med Sagen var avangeret, anmelte Contra Citanterne at, omskiønt De er for at see denne Sag forligt, understaar de dog sig icke der om med Citanten at giøre nogen Contract eftterdie de ej ere Selvejere af deres paaboende gaard Aarebøe, fordie den er Mensahl gods Benificeret Sogne Præsten Velærværdige Hr: Smidth paa Storøen.
Mons:r Holch i anleedning af hvis ham næst foran er bleven bekiendt giort begiærede anstand i Sagen til dette Sogns Høste-Ting og at den paa sam/m/e Ting maatte igien foretages, da det nu er ufornøden siden Aastæden allereede ere begranskede at Sagen her oftere skulle ventileres, aarsagen til denne Proportition bestaar derudj at hand paa sin Principals vejgne finder sig beføyet til bemelte Høste Ting at begiægne Sagen med Continuations Stefnemaal, hvorved hand vil indvarsle Benificiarius Hr: Smidth til at møde om hand finder fornøden noget udj Sagen at svare for Mensahl gaarden Aarebøe.
Eragted
Dend forlangte udsettelse indvilges og det til Næste almindelig Høste-Ting da denne Sag igien paa Ting Stædet Bechervigen første Tingdag skal vorde foretaget.
Anno 1755 den 26de Julj blev, i Stæden for i gaars dagen {den} \som/ var den 25de Julj; da Sorenskriveren formedelst Embeds affairer blev hindret; Opsettelse Ting holdet paa det ordinaire Tingstæd Bechervigen i Storøens Præstegield for Vaags skibreedes \Almue/ følgel: dend Sammestæds Næstl: Sommer Ting skede Rettens Eragtning udj de til sam/m/e Som/m/er Ting lovlig Stefnte men uincamminerede Sager, og det med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes mænd, Neml: Endre Knudsen Tvejdte, Lars Monsen Aarbøe, Jackob Asbiørnsen Faderbacke!! (Fagerbacke), Villum Larsen Kalvenæs, Ole Nielsen Kalvenæs, Jackob Christophersen Nordre Drivenæs, Johannes Asbiørnsen Stoere Drivenæs, og Tommes Jackobsen Nore Drivenæs,
Hvor da Procurator Mons:r Ulrich Friderich Søndenborg fremStillede Sig og tilkiende gav at Ole Michelsen Tosche af Bergen ved Skrifttlig Stefnemaal under 2den Aprilj Sidstleden, haver indkaldet, Bøygde Lænsmanden Knud Larsen Røedland tillige med Samtlige Fittie Sogns Almues Mænd at paahøre Vidner og at lide Dom, Den første som den der haver eftterladt og vist Sig overhørig udj at eftterkom/m/e hvad hannem paalaae, eftter øfrigheds ordre at tilholde og paasee Citanten som Fittie Kirckes Ejere, maatte nyde dend tilbørlige Kircke Tiende eftter Loven, og de Sidste tilsammens 148 Mænd som de der har vist Sig utilbørlig vejerlig
1755: 271
Med bemelte Tiendes erleggelse; Samme Stefnemaal Comparenten Producerede, tillige med Vedhæftted Specification paa de indStefnte hoved Mænd og Vidner, og der hos fremstillede de 2de Dannemænd, Svend Larsen Siglen og Jakob Nielsen Havnen, til Eedelig afhiemling om Stefnemaalets lovlige Forkyndelse for een hver der udj benæfte, bemelte Stefnemaal og Specification blev dernæst for Rætten oplæst.
Bøygde Lænsmanden Knud Røedland mødte for Retten og vedtog lovlig Stefnemaal i den/n/e Sag, declarerede ellers at, hand og øfrige Almues mænd af Fittie Sogn, haver andtaget Bøygde Procurator Mons:r Holch, til at igien drive de Pretentioner Citanten imod dennem har andlagt Sag for, Mens da Velbemelte Mons:r Holch nu icke Sisterer Sig for Retten, lige som og de øfrige indstefnte ere absente, ma\a/tte Comparenten indlade under Rettens Retsindige Skiøn hvor vidt Retten eftter Lov og Kongel: anordninger, udfinder at herudinden denne Sinde skal foretages og Tracteres.
Af de Indstefnte og paa dend indkomne Liste anførte Vederparter og Vidner, mødte eftter {eftter} paaRaab ingen fleere end bemelte Lænsmand Knud Larsen Røedland.
Stefne Viidnerne Svend Larsen Siglen og Jackob Nielsen Havnen bekræfttede ved Eed at de {i denne} \over 14ten Dage for Næstl: Som/m/er Ting/ haver forkyndt forestaaende Stefne maal for alle paa den indkomne Liste anførte Persohner undtagen disse eftterskrevne som de ej har Stefnt, sc: ingen paa Bechervigen, ingen i Stoere Viigen, ingen i Søndre Stockcken og {ingen} eftter følgende Lyse Closters gaarder og Jurisdichtion, haver De for de paa Listen anførdte Persohner forkyndt Stefnemaalet Nemlig for de som findes paa gaarderne Wæspestad, Næsbøe, Schaalevigen, Hielmen, Gloppen, Blenæss og Kalsund.
Sønderborg for Citanten erindrede saa vidt Stefnte Hovedmænd og Vidner angaar, der formeentlig maatte Sortere eftter Knud Larsen Røedlands beretning, under Lyse Klosters Juridixtion, Lovens 1te Bogs 2det Capt: 24de Art: udj underdanigst følge af hvilcken disse bemelte paa Lyse Klosters gods bliver forpligtede at Svare for denne Rett, hvor fra de paa ingen maade har exciperet Sig, Særlig \da/ det som De ere Sigtede for, findes Passeret udj Fittie Sogn, af hvilken aarsage og Sluttelig Comparenten Siden ingen af de indstefnte møder, \hand/ dennem begiærede Samtlig forelagt, hvad Vidner angaar, under Lovens Fals maal, at møde til den afkrævede Forklaring, til Høste Tinget, og hvad Hoved Mand angaar givet Laug dag til sam/m/e tiid at møde; End videre begiærede og Comparenten at Lænsmanden Knud Røedland maatte Explicere Sig, om hand haver Fisket noget udj forrige og indeværende aaringer, hvor af Tiende til Fittie Kircke burde ydes og hvormeget, samt om hand alle tiider der af til Kirken har aflagt tilbørlig Tiende, Ligeleedes om hand icke udj besvarelse paa sig insinueret {at} beskickckelse af Citanten uder!! (under) 26de Februarj a: c: haver ærklæret at hand icke hvercken haver anholdt, ej heller opteller nogen af den uvillige Almues Fangende Fisk til Tiendes ydelse, og om hand icke dog der til har haftt øfrighedens ordre.
Knud Røedland Svarede at hand af øfrigheden er befahlet at Assistere Ole Tosche i billige tilfælde, mens da hand og \de/ øfrige Bønder maa under tvang betahle den nu paaStefnte Fiske Tiende
1755: 271b
Paa Bergens Slot, og Citanten ickcke har Stillet Comparenten Caution, Saa er det og at Comparenten af Sidst bemelte aarsage, icke har understaaet Sig at, optelle hos nogen Mand den af dennem fangne Fisk hvor af Tiende burde ydes, og just fordj Comparenten Saavelsom andre Fittie Sogns Indvaanere, yder som melt deres paaStefnte anpart \Kirckens/ Fiske Tiende udj Bergen, saa har hand nægted og nægter at betale sam/m/e paa meere end et Stæd, \Hvormeget hand har Fisket i omSpurte tiid, erindrer hand icke./
Dernæst blev henseende til det i Rettelagde Stefnemaal Saaledes {Er} udj Retten
Eragted.
Den mængde Bønder som hver for Sig kræves Fittie Kirckes Tiende af, bør i fald Sagen falder Dem imod udreede hver for Sig Tiende af Saameget eller lidet Fisk som een hver i de paaStefnte aar haver fanget, Saa at der for hver af de Indstefnte Persohner bør og maae eftter Sagens Natur have sin Dom, Lige som og Vidnerne som ere Stefnte, for det Mæste Consernerer icke alle Veder Parterne, men een hver af Dem i Sær, Som da icke Veder Parterne tilsam/m/en Søges for een almindelig gield, mens een hver i særdeeleshed for Saa meget Tiende som hand eftter Citantens Stefnemaal skal være pligtig at yde uden at den eenes skyld og gield Dependerer af een andens, Saa bør og Citanten i underdanigst følge det Kongel: allernaadigste Rescript {af} under 3de Januarj h: a: Separatim forfølge sin Rett imod een hver af De paa den indkomne Liste anførte Persohner, Helst eftterdie {hver af de} imod de Indstefnte skal føres Separate Vidner, og eftter Sagens Natur maae og een hver af dennem have sin Dom.
Mons:r Sønderborg for Citanten Reserverede hans Rett over den ergangne Kiendelse, at i agttage paa Lovlig maade, og videre Proponerede under sam/m/e Citantens Rettes forbeholdenhed, om ikke indkaldte Hoved Parter i det mindste, for saavidt een hver haver holt Laug og Partie Sam/m/en, bør indeluckckes udj den Separate tilkiendte Sagers afhandling, Lige Ledes inhærerede Comparenten Sit forige om Laug dag og forelæggelse tilførte.
Udj anledning af foran inførte Decission, og under Reservation, at, hvis foran er Protocolleret, skal blive indtaget, tillige med seeniste Laug dag udj een hver act imod Citantens forbemelte Contraparter, blev Citantens Søgemaal Separatim Tragteret, Saa Leedes Som eftterfølger.
1. Ole Michelsen Tosche haver til {dette} Næstl: Som/m/er Ting skrifttlig ladet Indstefne Lænsmanden Knud Larsen Røedland, og Laugs Brødre, Ole Tislevold, Niels ibdm: og Ole Aronsen Tislevold, at betale Citanten Tiende af dend Fisk De haver fanget, i de paastefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at paahøre Provene, som paa dend indgivne Liste er anført, Nemlig Knud Jensen Røedland og de fleere.
Eragted
Knud Larsen Røedland item Laugs Brødrene Ole, Niels, og Ole Tislevold, samt vidnerne Knud Jensen Røedland, Knud Drivenæs, Peder Helland, Svend Siglen, Anders Rem/m/erejd, Lars Ivers øven!! (Iversøen) og Ole Age, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilSvar, og de Sidste for uder!! (under) falsmaal at aflegge Eedlig Vidnes byrd i denne Sag.
1755: 272
2. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indstefne {Lænsmanden} Knud Larsen Remmerejd og Laugs Brødre, Mons Præstbøe, Mickel Lande og Encken Marthe Aarskov, at betahle Citanten Tiende af dend Fisk De haver fanget, i de paastefnte aar, Saa vidt Fitties Kirckes 3die part betreffer, der om at paahøre Provene, som paa den indgivne Liste er anført, Nemlig Sahlemon Rejmmerejd og de flere.
Eragted.
Knud Larsen Rem/m/erejd, item Laugs Brødrene, Mons Præstbøe, Mickel Lande og Encken Marthe Aarskov, samt Vidnerne Salemon Remmerejd, Lars ibdm: Anders ibdm: Rasmus ibdm: Paal Rasmusen ibdm: \og/ Svend Larsen Siglen, Simen Øjjore og Jert Brejviigen, gives Laug dag til Næste Ting at møde, de første med tilsvar, og de Sidste for under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig forklaring i denne Sag.
3. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting {Skrif} Skrifttlig Ladet IndStefnte Mons Rem/m/erejd og Laugs brødre, Rasmus, Samson, Endre og Paal Rasmusen Rem/m/erejd, samt Mickel Brynilsen Fittie, at betahle Citanten Tiende af den Fisk de haver fanget i de paastefnte aar, saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at paahøre Provene, som paa dend indgivne Liste er anført, Nemlig, Sahlemon, Paal Christophersen og Lars Rem/m/erej med de flere.
Eragted.
Mons Rem/m/erejd, item Laugs brødrene, Rasmus, Samson, Endre og Paal Rasmusen Rem/m/erejd, og Michel Brønnilsen Fittie, samt Vidnerne Salemon Rem/m/erejd, Paal ibdm:, Lars ibdm:, Mons Præstbøe, og Ole Christophersen Fittie, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilSvar, og de sidste for under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnesbyrd i denne Sag.
4. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting, Skrifttlig ladet indstefne Ole Ingemonsen Helland og Laugs brødre, Simon, og Ole Ellingsen Helland, at betahle Citanten Tiende af den Fisk De haver fanget, i de paastefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at paahøre Provene, som paa den indgivne Liste er anført, Nemlig Ole Olsen Helland og de flere.
Eragted,
Ole Ingemonsen Helland og Laugs brødre, Simon og Ole Ellingsen Helland, samt Vidnerne Ole Olsen Helland, Peder ibdm:, Lars ibdm:, og Lars Halvorsen Sættervigen, gives Laug dag, at møde til næste almindelige ting, de første med tilSvar og de sidste for under Lovens falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
5. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting, Skrifttlig Ladet indstefne Lars Tveidte, og Laugs brødre, Tarald Sandvigen, Endre Levog, Jackob ibdm: og Tarald ibdm:, at betale Citanten Tiende af dend Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, derom at anhøre Provene, som paa den indgifne Liste er anført, Nemlig Peder Helland med de flere.
Eragted,
Lars Tveidte item Laugs brødrene, Tarald Sandvigen, Endre Levog, Jackob ibdm:, og Tarald ibdm:, samt Vidnerne Peder Helland, Salemon Tveidt, Johannes Tangen, Lars Aarbøe, Rasmus Tvejdta, og Orne!! (Arne) ibdm:, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilSvar, og de sidste for under falsmaal, at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
6. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting
1755: 272b
Skrifttlig Ladet indstefne Lars Ivers øyen, og Knud Vespestad, at betale Tiende af den Fisk de haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den indgivne Liste er anført, Nemlig Johannes Hatlevigen med de flere.
Eragted
Lars Iversøyen og Knud Væspestad samt Vidnerne Johannes Hatlevigen, Christian Kielholmen, Halvor Væspestad, Svend Larsen Siglem, og Knud Ingebretsen Hatlevigen, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilSvar, og de sidste under Lovens falsmaal, deres Eedelige forklaring i Sagen at aflegge.
7. Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skriftlig ladet indstefne Lars Olsen Viig, og Laugs brødre, Ingemor Vig, Helge ibdm: og Ole ibdm:, at betale Tiende af dend Fisk de haver Fanget, i de paastefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anførte Nemlig Paal Christophersen Remmerejd og de flere,
Eragted,
Lars Olsen Viig item Laugs brødre, Ingemor Viig, Helge ibdm: og Ole ibdm: samt Vidnerne, Paal Christophersen Rem/m/erejd, Ole Olsen Helland, Endre Tveidte, Peder Helland, og Ole Fittie; gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilsvar, og de sidste under Lovens fals {at} maal at aflegge Eedelige Vidnes byrd i den/n/e Sag.
8. Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Ole Olsen Helland, og Laugs brødre, Endre Tvejdta, Per Helland og Ole Fittie, at betale Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anførte, Nemlig: Lars Olsen Viig og de flere.
Eragted
Ole Olsen Helland {og} item Laugs brødre, Endre Tvejdta, Peder Helland, og Ole Fittie, samt Vidnerne Lars Olsen Viig, Ingemor ibdm:, Helge ibdm: \og/ Ole ibdm: gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilSvar, og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnesbyrd i denne Sag.
9. Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Jens Knudsen Røedland og {Laugs} Johannes Tangen, at betahle Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kierckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig Niels Aarbøe og Peder Helland.
Eragted,
Jens Knudsen Røedland og Jannes!! (Johannes) Tangen samt Vidnerne Niels Aarbøe og Peder Helland, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilsvar, og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig forklaring i denne Sag.
10. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Rasmus Hogstad og Peder Helland, at betahle Tiende af den Fisk de haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig, Ole Fittie og de flere.
Eragted
Rasmus Hockstad og Peder Helland, samt Vidnerne, Ole Fittie, Aamund Mortensen Hockstad, Rasmus Rasmusen Hockstad og Peder Helland, gives Laug dag til næstl: ting at møde, de første med tilsvar og de sidste under Lovens falsmaal at {møde} aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
11. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indStefne Arne Tveidte og Hejne Sættebøe, at
1755: 273
betahle Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indstefnte Liste er anført, nemlig, Lars Tvejdta og de flere
Eragted
Arne Tvejdta og Rasmus ibdm: samt Vidnerne Lars Tvejdta, Johannes Tangen, og Endre Tvejdta, gives Laug dag at møde til næste Ting, de første med tilsvar, og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
12. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skifttlig Ladet indstefne Ole Riis øyen, og Hejne Sætte bøe, at betahle Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes Tredie part betreffer, der om at anhøre provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig, Knud Liierbøe og de flere.
Eragted
Ole Riis øyen og Hejne Sætte bøe, samt Viidnerne Knud Liier bøe, Ole Tosdags øen, og Johannes i Tran øyen, gives Laug dag at møde til næste ting, de første med tilsvar, og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
13. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Somer Ting Skrifttlig Ladet indstefne Mathias Næsbøe og Rasmus ibdm: \bege af Lyse Closter gods, item Ole Chrtph: Fite, Christph: Rem/m/erejd, Knud Tveidte, Ole Tosdags øen, og Johanes Tran øyen,/ at betahle Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer,
Eragted
At som Contraparterne Rasmus og Mathias Næsbøe, Sorterer under Lyse Closter{s gods}, og icke under denne Jurisdichtion, Saa kand mand icke imponere dem at lide Dom for denne Rett, {og ej heller} \Mens til Provenes Paahør/ vorder {\der/} {for nogen Laug dag} \Laugdag/, {for} \til neste Ting/ dennem givet, Mens i fald Citanten haver noget {at} imod Contra {Citanterne} \Parterne/ at paatahle da haver hand for dend Rett som de sc: Contra parterne Sorterer under \Saadant/ at effectuere. De øfrige derimod Neml: Ole Christophersen Fittie, Christopher Remmerejd, Knud Tvejdt, Ole Tosdags øen, og Johannes Tran øyen, gives Laug dag til næste ting at møde med tilsvar i Sagen, til samme tiid forelegges de indstefnte vidner, Ingemon og Lars Viig at møde under Lovens fals maal, at aflegge Eedelig Forklaring udj denne Sag, undtagen \Vidnet/ Mathias Mathiesen Næsbøe, der lige saa Sorterer under Lyse Closters Jurisdixtion og der fore for at vidne, for denne Ret frietages.
14. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne, Jert Breivigen item Laugs brødre Lars Rem/m/erejd, Jackob Havnen, og Askel Volden, at betale Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Anders Remmerejd og de flere.
Eragted,
Jert Brejviigen, og Laugs brødre, Lars Rem/m/erejd, Jackob Hafnen, og Askel Volden, gives Laug dag at møde til næste Ting, de første med tilsvar, og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i den/n/e Sag.
15. Ole Michelsen Tosche, haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Johannes Olsen Hatleviigen, og Laugs brødre Ole Torsdags øen, Encken i Tran øyen, Encken Martha Torsdags øen og Johannes Eegøen, at betahle Tiende af den Fisk de haver fanget i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er
1755: 273b
anført, Nemlig Johannes i Tran øyen og de flere.
Eragted
Johannes Olsen Hatleviigen, med Laugsbrødre Ole Tosdags øyen, Encken i Tran øyen, Encken Marte Torsdagsøen og Johannes Eeg øyen, samt Vidner Johannes i Tran øyen, Niels Dahlen, Knud Hatleviig, Lars Sivers øyen og Lars Halvorsen Sætter Viig, gives Laug dag til næste ting at møde, de første med tilsvar, og de sidste under fals maal at aflegge Eedelig Forklaring i denne Sag.
16. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indstefne Hendrich Ogesen Tverderøen, at betahale!! Tiende af den Fand!! (Fisk) hand haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som {i den} paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Barbroe Hansdatter med flere,
Eragted
Hendrich Ogesen Tverderøen samt vidnerne Barbro Hansdatter Tverderøen, Ole Riis øyen, Ole Torsdags øen, og Johannes i Tran øyen, gives Laug dag til næste ting at møde, den første med tilsvar, og de sidste under Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
17. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indstefne Jørgen Hansen Kvarven og Laugs Brødre, Rasmus Næsbøe af Lyse Klosters gods, og Arne Tvejdte, at betahle Tiende af den fisk De haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste ere anførte, Nemlig Niels i Dahlen og de flere.
Eragted,
Den foran indførte Contrapart Rasmus {d.. hand} \Næsbøe/ som Sorterer under Lyse Klosters gods, kand for denne Ret icke imponeres at {til …… …… nogen} \lide Dom, Men/ Laug dag, {S…..} \gives Ham tilVidners anhør paa næste Ting altskiønt/ Hand icke er af denne Jurisdiction, {men af Lyse Klosters,} Mens i fald Citanten, paa Ham sc: Rasmus Næsbøe, haver noget at tilTahle, da bør Citanten saadant for hans Rette Competente forum at effectuere; Mens Jørgen Hansen og Arne Tveidte, samt Vidnerne Niels Dahlen, Ole Fittie, og Ole Riis øyen, gives Laug dag, {de første} at møde til næste Ting, \de første med tilSvar/ og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
18. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig Ladet IndStefne Johannes Qvarven, at betahle Tiende af den Fisk hand haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa dend Indkomne Liste er anført, Nemlig Ole Riisøyen og de fleere;
Eragted
Johannes Qvarven samt Vidnerne Ole Riis øyen, Johannes Tran øyen, Isack Eje, Jon Qvernenæset, gives Laug dag til næste Ting at møde, den første {at} med tilSvar og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
19. Ole Mickelsen Toske Haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indstefne Sæbiørn i Viigen, at betale Tiende for den Fisk hand haver fanget, i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Lars i Viigen og de flere.
Eragted
Sæbiørn Vigen samt Vidnerne Lars i Vigen, Daniel i Ølversøyen, Ole Ris øyen, og Ingebret Dahlen, gives Laug dag til næste ting at møde, den første med tilsvar og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
20. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Daniel i Ølvers øyen og Niels
1755: 274
Ingebretsen Dahlen, at betahle Tiende af den Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig Lars Ivers øyen, og de flere.
Eragted
Daniel Ølvers øyen og Niels Ingebretsen samt Vidnerne Lars Ivers øyen, Ole Torsdags øyen, Johannes Axselsen Egøen, og Johannes Hatleviigen, gives Laug [dag] til næste ting at møde, de første med tilsvar, og de sidste under Lovens Fals maal at aflegge deres Eedelige forklaring i Sagen.
21. Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig Ladet Indstefne Bertel i Hane øyen og Lars Ey øyen, at betale Tiende af den Fisk De haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig Johannes Egøyen og de flere.
Eragted
Bertel Hanøyen og Lars Eyøyen, samt Vidnerne \Johannes Egøyen, Ole Torsdags øen, og Ole Riis øyen/ gives Laug dag til Næste Ting at møde, de første med tilSvar, og de sidste under Lovens fals maal, at af[legge] Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
22. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig Ladet Indstefne Isack Eje, at betahle Tiende af den Fisk {de} hand haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Bertel Hanøyen og de flere.
Eragted
Isack Eje samt Vidnerne Bertel Han øyen, Ole Riis øyen og Johannes i Tranøyen, gives Laug dag at møde til næste Ting, den første med tilsvar, og de sidste under Lovens Fals maal at aflegge Eedelig Vidnes [byrd] i denne Sag.
23. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indStefne Ole Age og Jackob Kuviigen, at betale Thjende!! (Tiende) af den Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fitte!! (Fittie) Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Lars i Sætter Viigen og de flere.
Eragted
Ole Hage!! (Age?) og Jackob Kuviigen Samt Vidnerne Lars Sætterviigen, Joen Fattigmands Havn, og Knud i Hatle Viigen, gives Laug dag at møde til næste Ting, de første med tilsvar, og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
Procurator Sønderborg for Ole Mickelsen Toske {og} gav tilkiende at hand til næst afvigte Somer Ting ved Skrifttlig Stemfnemaal!! af 2de Aprilj Sidstl:, har ladet Indstefne Lænsmanden Knud Røedland tillige med eftter følgende Fittie Almues mænd, Nemlig, Ole Antoniusen, med de flere, eftter Specification som tillige med Stefne maalet blev i Rette lagt, dog uden Dato, saavidt Specificationen angaar, Mens begge af Ole Tosche underskrevet, Concernerende det paa Fittie Kircke foretagende arbejde af, Kiørsel, førsel, samt Materialiers anskaffelse af Citanten Toske, formedelst de indstefntes utilbørlige forhold, uvillighed og forsømmelse, til sam/m/e Stefnemaals Eedelige afhiemling at være lovlig forkyndt,
Comparenten fremstillede de 2de Dannemænd Svend Larsen Siglen og Jackob Nielsen Havnen; Den
1755: 274b og 275a (Desse 2 sidene er hoppa over i den originale tingboka)
1755: 275b
Allegerede Stefning og Specification blev dernæst for Retten oplæst.
Stefne Vidnerne Svend Larsen Siglen og Jackob Nielsen Havnen, bekræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14 Dage {Siiden} føren Næst afvigte Som/m/er Ting, har forkyndt, det Producerede Stefnemaal, for alle paa den indkomne Liste, anførte bønders Boepæller.
Eftter paaRaab mødte ingen eftter paaRaab,
Mons:r Sønderborg bad om Laug dag.
Eragted
de lovlig indstefnte men absente Veder Parter Sc: Ole Antonisen, Thore Aronsen, Johannes i Sandvigen, Aadne Tveidte, Ole Larsen Fittie, Ørjans ibdm:, Siur Knudsen ibdm: Aschel Volden, Jert i Brejviigen, Jakob i Havnen, Else Svine Træe, Mickel Brønnilsen Fittie, Ander!! (Anders) Røndholm, Lars og Baar Eje, Johannes Mæham/m/er Viigen, Erick Hofland, Johannes Oberg, Jackob Christophersen Drivenæs, Lars Jørgensen og Ole Christophersen Fagerbacke item Jonas Drivenæs, {hvilcke} gives Laug dag {at} til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Procurator Sønderborg i Rette ædskede den til afvigte aars Høste Ting udsadte Sag, for Citanten Ole Toska, Imod Knud Larsen Remmerejde betreffende grunde Leje af et Nøst opsadt paa Fittie gaards grund, udj hvilcken Sag Comparenten Producerede, Ole Larsen Fittie og Siur Knudsen ibdm:, Deres Skrifttlige attest som beskickckelse Vidner under 7de Decembr: 1753, Som for Retten blev oplæst,
Dend indstefnte Knud Remmerejde møtte ej eftter paaraab.
Mons:r Sønderborg Dernæst forestillede, at, Naar saavel det forhen udj Sagen Passerede som og den i Dag Producerede attest, Tages til Retsindig overvejelse, da befindes at den Indstefnte haver været uvillig i at betahle Citanten sin billig afkrævede grunde leje af det paa Fittie graards!! (gaards) grund opsatte Nøst, og der imod Provoceret til Process og Dom, Thj indloed Comparenten Sagen til Doms med paastand at indstefnte Knud Larsen Rem/m/erejd vorder tilpligted at betahle Den paastaaende grunde Leje, eller og at bortføre Nøsted, \og/ over alt at oprette Sagens beckostninger med iberejgnet FuldMægtigens Sallarium, Alt billigst med 8 Rdr:
Paa Rettens tilspørgende var De 2de Bønder som den indkomne attest har underskrevet, icke enten til Stæde, ej heller ere de Stefnte.
Mons:r Sønderborg videre indlod Sagen til Doms.
Eragted
Sagen bliver optaget til Doms afsigelse til i overMorgen som \er/ førstkommende Mandag, fordie det nu er hen paa Løverdags Aftten.
24. Procurator Mons:r Sønderborg for Ole Toske møtte og i Rette ædskede den af ham mod Lars Ivers øyen, Rejste Sag, til Lands lod med videre af et Mackrel Kast som den Indstefnte I aaret 1752 ongefæhr for 6 uger for Michaelj paa Stoere
1755: 276
Siglen, hvilcken Sag til afvigte aars Høste Ting var beven!! (bleven) udsadt, Udj denne paastoed Comparenten Dom til undgieldelse for den Indstefnte, med opretning for det giorde Mackril Kast eftter Loven og Sagens bekostning billigst med 8 Rdr:
Eragted
Fordie afttenen allereede er paakommet bliver denne Sag optaget til Doms til i overMorgen som er førstkom/m/ende Mandag,
Eftter Citantens Fuldmægtiges paastand, hvor vel Citanten icke har denne Sagens Session ved vidner Legitimeret eller kand paa tilspørgende beviise, det den paagieldende Veder Part haver Nødt lovlig varsel til Høste Tinget 1754, eller til næst afvigte dette \aars/ Som/m/er Ting.
Eragted
Formedelst det er Laug!! (Langt) ud paa afttenen, og Søndag i Morgen, bliver Retten til i Ofer!! (Over) Morgen som er førstkommende Mandag den 28de Julj, ophævet.
Mandagen \næst eftter/ som var den 28de Julj blev Retten igien Sadt paa forbemelte Stæd Bechervigen, udj følgende fra Næstl: Som/m/er udsadte Sager, {og Rettens der sam/m/e stæds giorde Eragtning,} og Retten betient med det forbemelte Laug rett,
25. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Mons:r Jens Holch og Lars Halvorsen Sættreviigen, at betahle Fiske Tiende af den Fisk De haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa dend Indkomne Liste er anført, Nemlig Rasmus Helgesen og de flere.
Eragted
Mons:r Jens Holch og Lars Halvorsen Settrevigen samt vidnerne Rasmus Helgesen, Christian Kielholmen, Lars Iversøen, Tørris i Strømøyen, Salemon Rem/m/erejd, Mons Rem/m/erejd, Mons ibdm:, og Endre ibdm:, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilSvar og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
26. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet Indstefne Svend Siglen og Anders Rem/m/erejd, at betahle Tiende af den Fisk de haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig Sahlemon Remmerejd og Lars ibdm:;
Eragted
Svend Larsen Siglen og Anders Rem/m/erejd, samt Vidnerne Salemon Rem/m/erejd og Lars ibdm:, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilsvar og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
27. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet Indstefne Lars i Viigen og Lars i Sejevaagen, at betale Tiende af den Fisk de haver Fanget, i \de/ paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført Nemlig Ole Larsen Viigen og de fleere.
Stefne Vidnerne Explicerede sig ydermeere, at Lars i Sejevaagen icke af dennem er forkyndt noget Stefnemaal i denne Sag.
Eragted
Lars i Viigen, samt
1755: 276b
Vidnerne Ole Larsen Viigen, Ole Riis øyen, Ole Torsdags øen, Daniel Olvers øyen, og Niels i Dahlen, gives Laug dag at møde til næste Ting, den første med tilsvar, og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
28. Ole Mickelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Joen Fattig mands Havn, at betahle Tiende af den Fisk Hand haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der [om] at anhøre Provene, som paa dend indkomne Liste er anført Nemlig Ole Ager og Jackob Kuviigen,
Eragted
Joen Fattig Mands Havn samt Vidnerne Ole Ager og Jackob Kuviigen, gives Laug dag til næste Ting at møde, den første med tilsvar, og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
29. Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet IndStefne Villum Stoere Viigen og Knud Lierbøe, at betahle Tiende af den Fisk De haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa dend Indkomne Liste er anført, Nemlig Ole Villumsen Storevigen og Knud Jensen Røedland.
Stefne Vidnerne explicerede {end} ydermeere at Villum Stoere Viigen icke af dennem er forkyndt noget Stefnemaal.
Eragted
Knud Lier bøe, samt Vidnerne Ole Villumsen Stoere Viig, og Knud Jensen Røedland, gives Laug dag til næste ting at møde den første med tilsvar og de sidste under Lovens Fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
30. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Johannes øfre Levog og Torjer paa Torje, at betahle Tiende af dend Fisk de haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Anders i Fonden og de fleere.
Eragted
Johannes øfre Levog og Torjer paa Torje samt Vidnerne Anders i Fonden, Ingebret ibdm:, Paal Ey øyen, Salemon Tveidt, Endre Neere Levaag, Erick Fonden, Lars ibdm:, Niels Dahlen, og Ole Torsdagsøen, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilsvar, og de sidste under Lovens Fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
31. Ole Michelsen Tosche haver Skrifttlig ladet Indstefne, til næstl: Som/m/er Ting, Baar Fonden og Anders i Fonden, at betahle Tiende at!! (af) dend Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Ingebret Fonden og de flere.
Eragted
Baar Fonden og Anders ibdm:, samt Vidnerne Ingebret Fonden, Bertel ibdm:, Christopher ibdm:, Erick ibdm: og Lars ibdm: gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilsvar, og de sidste under Lovens fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
32. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Erick i Fonden og Lars {ibdm:} ibdm: at betale Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte
1755: 277
aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den indkomne Liiste er anført Nemlig {Erick i Fonden og} Ingebret Fonden og de fleere.
Eragted.
Erick i Fonden og Lars ibdm:, samt Vidnerne Engebret i Fonden, Christopher ibdm:, Baar ibdm: og Anders ibdm:, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilsvar og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
33. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet Indstefne Christopher i Fonden og Sahlemon ibdm: at betale Tiende af dend Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anført Nemlig Erick Fonden og de flere.
Eragted
Christopher i Fonden og Salemon ibdm:, samt Vidnerne Erick i Fonden, Lars og Ingebret ibdm:, gives Laug dag til næste ting at møde, de første med tilsvar, og de Sidste under Lovens Fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd, i denne Sag.
34. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indStefne Størck i Skaaleviigen og Encken Anne ibdm: \begge af Lyse Kloster gods/ at betale tiende af dend Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Mons Præstbøe, og de fleere.
Eragted
Siden de indStefnte Vederparter sc: Størck Skaaleviigen og Encken Anne ibdm: Icke Sorterer under denne, men Lyse Klosters Jurisdiction, Saa vorder der for, for dennem {ingen} \i den/n/e Sag/ Laug dag givet \allene til møde for vidnerne eftter indstefnte Liste at anhøre men ej til Doms lidelse/ Men haver Citan\ten/ noget mod Dem, sc: Vederparterne Størck og \Encken/ Anne Skaaleviigen, at paatale, da bør saadant at skee for deres Competente Foro.
35. Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indstefne Sahlemon Ochstad og Laugs brødre, Lars ibdm: og Endre Selleviigen, at betahle Tiende af den Fisk de haver Fanget i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Helge Ochstad, og de fere!! (flere);
Eragted
Salemon Ochstad og Laugs brødrene Lars ibdm: og Endre Selle Viigen, samt Vidnerne Helge Ochstad, Lars Sættre Viigen, Sahlemon Rem/m/erejd, Anders ibdm:, og Svend Siglem, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilsvar og de sidste under Lovens Fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
36. Ole Michelsen Tosche haver \til Næstl: Som/m/er Ting/ Skrifttlig ladet Indstefne Niels Lande og Laugsbrødre Lars Olsen ibdm: og Lars Monsen ibdm: at betale Tiende af den fisk de haver fanget i de paastefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Endre Larsen Lande og de flere.
Eragted
1755: 277b
Niels Lande item Laugs brødre Lars Olsen Lande og Lars Monsen Lande, samt Vidnerne Endre Larsen Lande, Tarald, \og/ Mikel {og} ibdm: samt Anders Nord Fonden og Jert i Brejviigen, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilsvar, og de Sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
37. Ole Michesen!! Tosche haver til næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet Indstefne Johannes Næsse, og Laugs brødre Tarald Lande og Tommes i Wæstvigen\s Encke/ at betahle Tiende af den Fisk de haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Lars Væstviig og de fleere.
Stefne Vidnerne Svend Siglen og Niels Havnen explicerede Sig, at de 2de i den Indkomne Liste anførte Vidner, sc: Aamund og Johannes i Gloppen, icke haver fa\a/et fuldkommen Varselt!! (varsels) tiid; og heller er de icke under den/n/e, men under Lyse Kloster Gods Sorterende.
Eragted
Johannes Næsse, og Laugsbrødre Tarald Lande og Tommes i Wæstvigens Encke, Samt Vidnerne, Lars Væstviigen, Jert Brejvig, Paal Eyjoren, Ingemon Næsse, Ole Rasmusen Viig, Lars Remmerejd, Anders i Nordre Fonden, Knud Tofteland, og Simen Øyjoren, gives Laug dag til Næste ting at møde, de første med tilsvar og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
38. Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Sommer Ting Skrifttlig Ladet indStefne Johannes VæspeStad og Laugs brødrene Lars Væspestad, og Jens Larsen Hielmen der Sorterer under Lyse Closters Jurisdixtion, at betahle Tiende af den Fisk De haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig Ingemor Væspestad,
Eragted
De IndStefnte Vederparter bør i anleedning af Lov udj denne Sag, Søges \til Doms lidelse/ for deres Competente Foro, hvor hen og denne Sag Remiteres \dog gives dennem Laug [dag] til næste Ting at møde for Vidnerne Ingemor Væspestad, Lars og Endre Tveite, Peder Helland, Joen Væspestad, Salemon og Lars Rem/m/ereid, Lars Sætervigen og Povel Christophersen, som herved forelegges same tiid at møde, at anhøre/ {I fald}
39. Ole Michesen!! Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet Indstefne Joen Væspestad og Laugsbrødre Iongemor!! (Ingemor) og Halvor Væspestad {at be} der Sorterer under Lye!! Koster!! (Lyse Kloster) Jurisdiction, at betale Tiende af den fisk de haver Fanget i de paa[stefnte] aar, Saavidt Fittie Kirckes Tredie part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig Christopher Fonden og de flere.
Eragted
De IndStefnte Vederparter, bør i anleedning af Lov, udj denne Sag \til Doms modtagelse/ Søges for deres Competente Foro, \og alligevel gives dennem Laug dag til næste Ting at møde for [at] anhøre Vidnerne Christopher i Fonden, Ingebret Fonden og Lars Remereid, der og under Fals maal forelegges at møde/ hvor hen og denne Sag Remitteres.
40. Ole Michelsen Tosche haver ved Skrifttlig Stefnemaal til Næstl: Som/m/er Ting, Ladet IndStefne Lars Helland og Tørris i Strøm øyen, at betale Tiende af den Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre
1755: 278
Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Neml: Simon Helland og Ole IngeMorsen ibdm:,
Eragted
Lars Helland og Tørris i Strøm øyen, samt Vidnerne Simen og Ole Ingemorsen Helland gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilsvar, og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig vidnes byrd i denne Sag.
41. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indStefne Niels Aarbøe og Tørris i Strøm øyen, at betale Tiende af den Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den indkomne Liste er anført, Nemlig Peder Helland og de fleere,
Eragted.
Niels Aarbøe og Lars Aarbøe!! (Tørris i Strømøyen?) samt Vidnerne Peder Helland, Knud Jensen Røedland, og Ole Tislevold, gives Laug dag til Næste ting at møde de første med tilsvar og de sidste for under fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
42. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indstefne Lars Tofteland og Laugs brødre, Johannes og Knud Tislevold, at betale Tiende af den Fisk De haver fanget udj de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene som paa den Indkomne Liste er anført Nemlig, Paa!! (Paal) Eyjoren, og de fleere,
Eragted
Lars Tofteland og Laugsbrødrene, {gives Laug} Johannes og Knud Tofteland!! (Tislevold?), samt Vidnerne, Paal Ejjoren, Størck Tofteland, Anders i Fonden, og Jert i Brejviigen, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilsvar, de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
43. Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skriflig!! Ladet IndStefne Paal Ejjoren og Laug brødre Størck Tofteland og Salemon Tvejdte, at betahle Tiende af den Fisk De haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført nemlig Ingemor Næsse, og de flere.
Eragted
Paal Ejjoren, item Laugs brødrene Størck Tofteland og Salemon Tveidte, samt Vidnerne Ingemor Næsse, Niels ibdm:, Simon Ejjoren, Jert i Brejvigen, Anders i Nordre Fonden, Tarald Sandviigen, gives Laug dag til næste Ting, de første med tilsvar, og de sidste under Lovens Falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
44. Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet Indstefne Ingemor i Næsse og Laugs brødre Niels ibdm: og Klem/m/et Engeviigen, at betale Tiende af den Fisk de haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre provene som paa den Indkomne Liste er anførdt, Nemlig Paa Ejjoren og de flere.
Eragted
Ingemor Næse item Laugs brødrene Niels ibdm:, og Klemmet Engeviig, samt vidnerne Paal
1755: 278b
Ejjoren, {Niels i Næsse,} Jackob Levog, Niels i Stocken, Salemon Tvejdt, Anders i Nordre Fonden, og Erick i Søre Fonden, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilSvar, og de sidste under Lovens Fals maal, at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag,
45. Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet indStefne Niels Stochen at betale Tiende af den Fisk hand haver Fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Lars Stocken og Sahlemon Tvejdt.
Eragted
Niels Stockken, samt Vidnerne Lars Stockcken g!! (og) Sahlemon Tveidt, gives Laug dag at {ti} møde til næste Ting, de første med tilsvar og de Sidste for under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
46. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig Ladet IndStefne Johannes Gloppen og Aamund ibdm: \der Sorterer under Lyse Kloster gods/ at betahle Tiende af den fisk De haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffende, der om an!! at høre!! (at anhøre) Provene som paa dend Indkomne Liste er anført, nemlig Sahlemon Tvejdt og de fleere.
Eragted
De indStefnte Veder Parter, bør, I anledning af Lov, udj denne Sag \Til Doms lidelse/ Søges for sit Competente Foro, hvor hen og denne Sag Remitteres. \Gives dog til næste Laug dag at møde for at anhøre vidnerne Salemon Tveidt, Knud Tefland(?), Povel Eferøen(?), Tarald Lande, Lars Remmereid, Lars i Fonden, Anders i Nordre Fonden og Mickel Lande, som alle forelegges til næste Ting til Vidnes byrds aflæg i denne Sag at møde./
47. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig Ladet IndStefne Johannes Sand Viigen, at betahle Tiende af den Fisk Hand haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirkes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Tarald Sandviigen og Størck Tofteland,
Eragted.
Johannes Sandviigen, samt vidnerne Tarald Sandviig og Størck Stofteland!! (Tofte-), gives Laug dag til Næste ting at møde, de første med tilsvar og de Sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i Sagen.
48. Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skriftlig Ladet IndStefne, Johannes Engeviigen og Laugs brødrene Erick Hovland og Ole Mettuue, at betahle Tiende af den fisk De haver Fanget, {der} I de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Tom/m/es Skaar og de flere.
Eragted
Johannes Engeviigen, item Laugs brødrene Erick Hovland og Ole Mettuue, samt Vidnerne Tom/m/es Skaar, Ole Hovland, og Tarald Sandviigen, gives Laug dag til Næste Ting at møde, de første med tilsvar og de Sidste under under!! falsmaal at aflegge Eedelig Vidnesbyrd i Sagen.
49. Ole Mickelsen Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet IndStefne Ole Hovland og Tommes Skaar at betale Tiende af den Fisk de haver fanget i de paaStefnte aar, Saa vidt Fittie Kirckes 3die part {be}
1755: 279
Betreffer, der om at anhøre Provene som paa dend Indkomne Liste er anført, Nemlig Klemmet Olsen Engeviig og Ole Børresen.
Eragted
Ole Hovland og Tommes Skaar, samt Vidnerne Klemmet Olsen og Ole Børresen, gives Laug dag til næste Ting at møde de første [med tilsvar] udj Sagen og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
50. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet indStefne Anders Rønholm {og} at betahle Tiende af den Fisk hand haver Fanget i de paaStefnte aar Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, derom at anhøre Provene som paa den ind{Ste}komne Liste er anført, Nemlig Hans Røen Holm og Lars Eje,
Eragted,
Anders Hønholm!! (Rønholm), samt vidnerne Hans Rønholm og Lars Eje, gives Laug dag til næste Ting at møde, den første med tilsvar, og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
51. Ole Mickelsem Toske haver til Næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig Ladet IndStefne Lars Eje og Hans Rønholm, at betahle Tiende af den Fisk De haver fanget i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes Tredie part betreffer, der om at anhøre Provene, som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Anders Rønholm og Baar Eje,
Eragted
Lars Eje og Hans Røn Holm, samt Vidnerne Anders Røenholm og Baar Eje, gives Laug dag til næste Ting at møde, de første med tilsvar og de sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i Sagen.
52. Ole Michelsen Tosche haver til næstl: Som/m/er Ting Skrifttlig ladet IndStefne Baar Eje at betale Tiende af den Fisk hand haver fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført Nemlig Lars og Knud Eje.
Eragted
Baar Eje, samt Vidnerne Lars og Knud Eje, gives Laug dag til Næste Ting den første med tilSvar og de Sidste under falsmaal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
53. Ole Michelsen Tosche haver til Næstl: Sommer Ting Skrifttlig ladet IndStefne Johannes Viig og Johannes Vinnenæs, at betale Tiende af den Fisk de haver Fanget, i de paaStefnte aar, Saavidt Fittie Kirckes 3die part betreffer, der om at anhøre Provene som paa den Indkomne Liste er anført, Nemlig Lars Vinnæs og de fleere.
Eragted
Johannes Viig og Johannes Vinnæs, Samt Vidnerne Lars Vinnes, Ole Biercken, Vinsians Larsen Uglenæs, Morten Vinnes, \og/ Jørgen i Vinne Vaagen, gives Laug dag til næste Ting de første med tilsvar og de sidste under fals maal at aflegge Eedelig Vidnes byrd i denne Sag.
54. Ole Mikelsen Toske haver til nestl: Som/m/er Ting Skrifttl: [ladet indstefne]
1755: 279b
Ole Breke, Simon Blenes, Ole Husevigen og Anders Atrøen at paahøre Prov og Taale Dom betreffende Fittie Kierkes Tiende af den Fisk De i de afvigte Aaringer hafver Fanget, med det mere eftter Stefningens ydermere Indhold. Af Veder Parterne hvoraf Simen Blenæs deppenderer af Lyse Closters Jurisdiction eller Vidnerne mødte ingen.
Eragted
Ole Breke, Ole Husevigen og Anders Atrøen {….. ikke} \og/ Simen Blenæs der ei \til Dom at lide/ kand Trækes fra Sit Værne Ting, gifves tillige med de paa den indkomne Liste anførdte Widner Morten og Lars Windenæs Laug dag til neste Almindel: Ting at møde, De \3de/ første med tilsvar \Simen Blænæs til vidners anhør/ og Vidnerne for under Eed og Falsmaal at aflegge Eedl: Vidnes byrd udi Sagen.
55. Ole Mikelsen Toske hafver til nest afvigte Ting Skrifttl: ladet indstefne Tomes Wie at Svare Citanten Tiende til Fittie Kierke af Den Fisk Hand i de Afvigte Aaringer i Fittie Sogn haver Fisket, derom at paahøre Prov og Taale Dom. Eftter de førdte Stefne Vidners forklaring vides ei hvem Tomes Wie er eller hvor Hand findes og hvorfor Hand ei eller!! (heller) er Stefnt.
Eragted
Den ubekiente og ustefnte Tomes Wied (Wind) kand ei imod Lov gifves Laugdag.
56. Ole Mikelsen Toske hafver til dette afvigte Som/m/er Ting Skriftlig Indstefnt Jacob Kalsund af Lyse Closters Jurisdiction at anhøre Prov og Taale Dom betreffende Den Fisk Hand udi nest afvigte Aaringer i Fittie Sogn haver fanget eftter den indkomne Stefnings og Listes nermere Indhold.
Eragted
Det vides at Jacob Kalsunds Rette Wærne Ting er paa Lyse Closters Jurisdiction Thi bør og denne Sag der Mens ei for denne Rett Paadøm/m/es, Trøster ellers Citanten Sig hereftter at anlegge Sag imod same Veder Part til at faae ført Vidner, allene til et Provs Brevs Mens ingen Doms erholdelse og Hand Stefner De Vidner hvis Pligt er at Comparere for denne Rett, skal Citanten ei feile Vedbørlig Assistence.
57. Ole Mikelsen Toske hafver til dette \afvigte/ Ting Skrifttl: ladet Indstefne Knud Drivenæs at taale Dom til at betale Citanten Fitie Kierkes anpart Tiende af den Fisk Hand udi Fittie Sogn de afvigte Aaringer hafver Fanget, derom at anhøre Prov eftter ben:te Listes udviis Samt Taale Dom.
Eragted
Knud Drivenæs item Widnerne Iver Sætre vigen, Jacob Rasmusen Bekervigen nu paa Hougland, og Hermand Drivenæs gifves Laug dag til neste Ting at møde den første med tilsvar, og Provene for under Falsmaal at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag.
58. Ole Mikelsen Toske har til nestl: Som/m/er Ting Skrifttl: ladet Indstefne Knud Græsdalen og Hermand Drivenæs at betale ved Dom Fittie Kierkes anpart Tiende af den Fisk De udi Fittie Sogn har Fisket udi afvigte aar, derom at paahøre De paa den indkomne Liste anførte 3de Vidner.
Eragted
Rasmus Grasdalen!! (Knud Græsdalen?) og Hermand Drivenæs desligeste Vidnerne Joen Sættre, Niels Græsdalen, Knud Drivenæs gives alle Laug dag til neste Ting, Veder Parterne med tilsvar og Vidnerne under Fals maal at aflegge Eedl: Vidnes byrd i denne Sag
59. Ole Mikelsen Toske har som melt til nestl: almindel: Ting Skrifttl: ladet indstefne Niels Baarsen Græsdalen og Erick ibdm: at Paahøre Prov og taale Dom til Tiendes betaling for Fittie Kierkes anpart af den Fisk de indstefnte udi Fittie Sogn haver Fisket.
Eragted
Weder Parterne Niels Baarsen Græsdalen og Erick ibdm:, Samt Vidnerne Joen Sætre, Rasmus Græsdalen og Hermand Drivenæs gifves Laug dag til neste Ting at møde, de første med tilsvar, Provs og Doms anhør i fald omstendighederne den udkræver og Vidnerne for under Fals maal at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag
60. Ole Mikelsen Toske hafver til det afvigte Som/m/er Ting Skrifttl: ladet indstefne Niels Haagensen Græsdalen, at anhøre Prov og Dom til at betale Citanten Fittie Kierkes anpart
1755: 280
Tiende af den Fisk Hand udi Fittie Sogn har Fisket i De afvigte Aaringer.
Eragted
Niels Haagensen Græsdalen og Vidnerne Rasmus Græsdalen, Joen Sætre og Erick Græsdalen gifves Laug dag til neste Ting at møde den første med tilsvar og de Sidste under Falsmaal at aflegge Eedlig Vidnesbyrd i denne Sag.
61. Ole Mikelsen Toske hafver til nestl: Ting Skrifttl: ladet indstefne Ole Gogsei, Torkel, Tønnes og Endre ibdm: at betale ved Dom Citanten Fittie Kierkes anpart Tiende af den Fisk De udi Fittie Sogn haver Fanget i de afvigte Aaringer, derom og at paahøre Prov.
Eragted.
Veder Parterne Ole, Torkel, Tønnes, og Endre Gogsei Saavelsom Vidnerne Rasmus Græsdalen, Erick Græsdalen, Joen Sættre, og Jacob Rasmusen gifves Laug dag til neste Ting at møde, De første med tilsvar og De Siste under Falsmaal at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag.
62. Ole Mikelsen Toske hafver til nestl: Ting Skrifttl: ladet indstefne Jacob Windenæs ved Dom at betale Citanten Fittie Kierkes anpart Tiende af den Fisk den indstefnte udi De afvigte aar hafver Fanget udi Fittie Sogn, derom at anhøre Prov etc:
Eragted
Jacob Windenæs item Vidnerne Janes!!, og Lars Winnæs, Johannes og Miken!! Vig, Jonas Drivenæs, Jørgen Winnæs Vaagen, Hermand Drivenæs, Vintzens Uglenæs og Salemon Remereid gifves Laug dag til neste Almindel: Ting at møde, den første med tilsvar og Vidnerne til Eedl: Vidnesbyrds afleg under Fals maal i denne Sag
63. Ole Mikelsen Toske hafver til dette Ting Skrifttl: ladet indstefne Joen Sætre at betale Citanten Fittie Kierkes anpart Tiende af den Fisk Hand afvigte Aaringer udi Fittie Sogn hafver Fisket, derom at paahøre Prov med Videre
Eragted
Weder Parten Joen Sætre Saa og Vidnerne Niels og Erick Græsdalen, Jens Isack Holck, og Jacob Hønnemør gifves Laug dag til neste Ting at møde den første Med tilsvar og den Sidste for under Fals maal at aflegge Deres Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag.
Dernest blev udi den fra nestl: Løverdag til Doms optagne Sag imellem Ole Mikelsen Toske og Knud Remereid grundleie af et omtvisted Nøst paa Citantens grund betreffende Saaledes Kient og
Afsagt:
Ole Toske haver ei eftter Egen Forpligt Oplyst hvor meget den indstefnte for den paastefnte Nøst Grund eftter dens bonite aarlig er Værd at gifve Citanten grundleie af, Thi afviises Sagen til nye og lovligere behandling à prima instantia, dog under Citantens fulde Rettes nydelse naar den paaberaabte Vurdering er skeed og hand paa nye anlegger den nu som melt forsømte Sag
Udi Sagen imellem Ole Toske og Lars Iversøen anlagt til nest afvigte aars Som/m/er Ting Mens ei Siden forfuldt, betreffende Lands lod af 2000 Mackrel Fanget paa Citantens grund og fra nestl: Løverdag til i Dag til Doms optaget, blev inden Retten Saaledes
Afsagt
fordie Citanten ei har ladet forkynde den i Sagen paa Som/m/er Tinget 1754 faldne Laug dag betidel: inden nest paafølgende Høste Ting og mindre til nestl: Som/m/er Ting givet Veder Parten nogen Varsel i Sagen, bør Stefnemaalet som ueftterretlig ansees, og Citanten tilpligtet være paa Nye Sagen at anlegge i fald hand dertil Trøster Sig
Flere Sager var ei, hvorfor Sage Tinget ophæves
Anno 1755 dend 24de Septembr: blev Rætten udi følgende Aastæds Forretning Sadt paa Gaarden Opdahl udi Opdahls skibrede og Tysnæs Præstegield og betient med eftterskrevne 8te Eedsorne
1755: 280b
af Stædets Foged ædle Hr: Andreas Juel opnevnte Laugrættesmænd sc: Ole Jørgensen Giærsvig, Ole Koste den yngre, Torckel Indre Vee, Niels Killesvig, Jacob Ambland, Anders Hofdenæs, Sæbiørn Godøen, og Johannes Raalsem,
Hvorda for Rætten fremkom Bøygde Procurator Bøygde Lænsmanden udi Strandebarms Præstegield Hans Hansen øfre Waage, der i Rættelagde først een Supliqve fra Ole Mickelsen Opdahl, Knud Mickelsen Holleckim, Lars Knudsen Opdahl og Iver Bergesen Svaasand under dato 13 Junj H: a:, med paateignet Naadigst Resolution af 14de samme Maaned som blev oplæst. samt for det 2det de i bemelte Supliqve anførdte Gaarde brugende Mænds skrifttlige Stefning under 18 Junj dette aar hvorved Bunden Ole Giællefald tiltales fordi hand udi Gaarden Opdahls Gamle Ejendom udi Et Stæd udi Udmarcken Groven Kaldet haver giort indgreb ved at begaae Skov Hugst saavel paa Marcke skoven som ellers, altskiønt ejendommen hvorudi Aavircket er skeed virckelig fra umindelig tiid haver uanket som een frie ejendom tilhørdt Gaarden Opdahl, dernæst at paahøre Prov desligeste være tilstæde imedens aasæderne eftter Provenes anviisning begransskes!! og Rætten ved Skiftte Steener adskiller ejendommen imellem berørte gaarder Opdahl og Jellefald samt endelig at Ole Giællefald som Sagvolder bør vorde tilfunden at oprette Citanterne de paa denne Process allerede giorde og hereftter medgaaende omkostninger med det videre som samme Stefnemaal nermere udviiser som \blev/ oplæst:
Velædle og Velerværdige Hr: Wendelboe som Vice Pastor for Storøens Præste Kald saa og den angieldende Ole Giællefald Sisterede sig for Rætten og tilstod at saavel Sogne Præsten Hr: Smidt som Ole Giællefald Lovlig er forkyndt den Producerte Stefning, saa og at Hr: Wendelboe af samme aarsage Stefningen har paateignet,
i ligemaade indfandt sig paa Ole Giællefalds veigne Bøygde Procurator Lænsmanden Hans Engelsen Giøen som anmelte at hands Principal Ole Giællefald til denne tiid og Stæd Muntlig haver indstefnt forbemelte Citanter ej allene at paahøre følgende Prov Christen Hansen Møcklestad, Ole Ørjansen Holleckim, Ole Torgersen Reigsem, Morten Hansen Helland, Johannes Mortensen Tvedt, Anders Pedersen Reigsem, Ole Olsen Støle, Kari Olsdatter Opdahl, Hans Salemonsen Haaheim, Lars Jensen Dahlen, Niels Olsen Berge, Ørjan Olsen Medahlen og Brite Torstensdatter Opdahl, Mens end og at Taale Dom til Contra Citantens frikiendelse for Citanternes Søgemaal, til Gaarden Giellefalds gl: ejendom i \det/ Skov støcke Groven Kaldet dens Conservation, jae til Processens omckostnings nydelse hos nockbemelte Hoved Citanter, alt ved den i Sagen Ventende Dom.
Hans Waage paa sine Principalers veigne tilstod at hands bemelte Princepaler saaledes som anførdt Lovlig og Conceqventer med fuld varsel i denne Sag er Contra Stefnet.
Dernæst begiærede begge Parter at de af Dennem nu fremstillende Vidner maatte tages under Eedlig forhør til hvilcken ende og Edens forklaring og dennem af Lov Bogen blev forelæst med alvorlig formaning at de ved deres Vidnesbyrds aflæg ville paasee at Conservere een ubeskad Samvittighed.
Citanternes Prov.
1te Vidne Ole Hansen Meevatne gl: 83 aar fød og opfød i dette Naboelaug hvorhelst hand fra sin fødsel har forblevet forklarede at fra den tiid hand erindrer sig tilbage har Citanterne og deres Formænd paa deres nu brugende Jorder og ejendommer Opdahl fuldt og brugt ved Slodt og Skovhugst uanket af nogen den skov og ejendom udi Udmarcken kaldet Grovene, Mens hvorvidt Grovene strecker Sig er vidnet ubekient, derfor er og vidnet ubekient hvorhelst Opdahls opsiddere udi Grovene har ejet og brugt, hvad sig det paastefnte aavircke angaaer da veed icke vidnet hvad
1755: 281
enten Ole Giellefald derved har tilføyet Citanterne paa Deres gl: ejendom nogen urætt eller icke, eftterdie hand som melt \ej veed/ hvorvidt Opdahls ejendom Grovene strecker Sig, jae hand veed icke een gang hvad enten Opdahl ejer Grovene eller ikke, og endnu mindre hvorvidt eller Langt Opdahls hævdelig brug derudi har gaaet. paa Rættens tilspørgende i anleedning af det ord i Vidnets Vidnesbyrd sc: Grovene, som ufeilbar maae betyde 2de Ting, Svarede vidnet at hand icke veed om dito Grover haver Nafn af nogen gaard, thj hand har icke hørdt andet end bemelte Skov kaldes Grovene. Procurator Giøen tilspurdte vidnet om hand icke veed at gaarden Giellefald har ligget øde udi langsommelig tiid. Rs: joe, 2det om icke Opdahls opsiddere brugte gaarden Giellefald med underliggende herlighed nemlig den tiid Giellefald Laag øde {eller} [og] var ubeboet. Rs: joe hand veed det Giellefald \og dens herligheder/ er bleven i forige tiide brugt med Tilladelse af Citanternes Formænd paa deres brugende anparter i Opdahl med vedkommendes tilladelse, Mens hvorvidt ejendommen til Giellefald imedens Opdahls opsiddere dend var bevilget at bruge strecker Sig, er Vidnet ubekient, Ligesaa veed hand ikke med hvad Rætt Opdahls opsiddere var bevilget at bruge Giellefald.
2det Vidne Johannes Mortensen Tveidt 35 aar gl: Fød og opfød her i Naboelavet forklarede at eftter at hand var 20 aar gl: blev Ham een Ste: Michels Dag af sin Fader Morten Nørbust!! (Norbust), som var over 60 aar gl: ligesaa fød og opfød paa Citanternes Naboe gaard Nordbust, anviist de skiel og Skiftter hand sagde Selv at viide og tillige havde hørdt og sin Fader hvilcken og boede paa Norbust, imellem Citanterne og Contra Citantens gaarder Opdahl og Giellefald, hvilcke deele Stæder eller gl: Kan Vidnet ved aastædernes begranskning fra Stæd til andet Reserverer sig Rætten at anviise, declarerede ellers at hands Fader sagde at bemelte Skiftte havde været een Rettesnor ved alle slags brug Ligesom og Vidnet fuldkommen veed at begge bem:te gaarders opsiddere haver i ald den tiid Deponenten erindrer Sig som er over 20 aar fra denne dato Reignet, fuldt uancket ved fornøden brug i de omtvistede Stæder, det deele hands Fader som før forklaret ham haver anviist og hand vil anviise.
3die Vidne Anders Pedersen Reigsem 36 til 37 aar gl: fød og opfød her i Naboelavet \paa Norbust/, vandt at hand som er Søskende Barn til \næst/ forbemelte Vidne vil ved aastædernes begranskelse udviise ej allene hvad hand fra sit alders 21 aar Selv erindrer, Mens end og af sin \Sal:/ Moder og andre haver hørdt om hvorvidt Citanterne og Formænd paa deres brugende Jorder i giorden!! (jorden/gaarden?) Opdahl haver haftt deres uankede brug i de omtviste Marcker Grovene.
4de Vidne Siur Mickelsen Opdahl 57 aar gl: fød og opfød her paa Opdahl hvor\helst/ hand nu er og ald sin tiid har været vandt at hand ved aastædernes begranskning vil udviise det deele eftter een Rust eller Field brud som i ald {han} den tiid hand erindrer har været imellem gaardene Opdahl og Giellefald Saaledes at Opdahl og Giellefald hver paa sin Siide af samme deele Mercker haftt deres uankede brug samt beite, vidnet Siger dog at omtrent 9 aar siden blev Paa forbemelte Marcker i Grovene Stefnt af Opdahls og Giellefalds opsiddere fordie de begge dertil holdt sig berettigede, Mens fordie Rætten som da holdtes paa denne gaard Opdahl befandt at Benificarius Sogne Præsten Hr: Smith ikke var Lovlig Stefnt blev og Stefnemaalet derfor Spildt og Sagen ophævet, endelig sagde vidnet at det er nu 28ve aar siden at gaarden Giellefald igien blev beboet som skeede først af Contra Citantens Fader Christopher Giellefald og siden af Contra Citanten, Saa at bem:te Christopher og Ole Giellefald i 28 aar.!!
5te Vidne Jacob Tommesen Opdahl siger sig at være noget over 40 aar gl: henved 50 aar, forklarede at udi 2de aar noget førend Contra Citantens bemelte Fader 28 aar siden antog gaarden Giellefald til beboelse da havde forige Sogne Præst til Storøen Sal: Hr: Tommes Scheen sin Høe Slodt for nogle bæster {udi} \paa/ forbemelte Contra Citantes gaard Giellefalds ejendom indengierdes, Men icke udi de omtvistede Grovene eller Marcker, {som} hand vil ved aastædernes begranskelse ellers udviise paa hvad Stæder udi bem:te Marcker Grovene Citanterne og Formænd paa Opdahl i vidnets Minde, for saavidt Deponenten i same tiid har været
1755: 281b
tilstæde paa Opdahl, haver haftt deres Høe Slotter.
6te Vidne Ole Pedersen Andersland 60 aar gl: fød i Tysnæs Kircke Sogn paa Lande mens boet paa gaarden Andersland her i Nærheden i Opdahls Sogn udi 35 aar hand forklarede at hand omtrent for 36 aar siden for opsidderne paa denne gaard Opdahl sc: for lengst siden afdøde Johannes Opdahl Fader til Citanten Peder Opdahl, eftter begiær Slog Høe udi de omtvistede Marcker Grovene Kaldet, Mens siden den tiid har Deponenten ej været noget bekient udi dito Marcker ej eller ved hand at udviise noget Skiftte imellem Opdahl og Giellefald, eller hvorledes der sammestæds siden er brugt; paa Giøens tilspørgende Svarede vidnet at i den tiid hand som melt har opProvet sc: for 36 aar siden var gaarden Giellefald ødeliggende, uden allene da værende gaardens benificarius Sal: Hr: Tommes Scheen paa Storøen havde siddende paa gaarden een gl: Koene som fødde nogle faae bæster.
7de Vidne Synneve Jacobsdatter Holleckim 70 aar gl: fød og opfød her i Naboelavet, forklarede at da hun for omtrent 48 aar siden kom i Tieniste hos Ole Opdahls Fader afdøde Mickel Opdahl var det at hun med fleere paa bemelte Mickel Opdahls veigne omtrent i 7 aars tiid aarlig var med at Slaae og Høste Høe udi Marckerne Grovene Kaldet, udi hvilcken tiid Giellefald som ovenmelt laag øde, og vil vidnet ved aastædernes begranskelse nermere udviise paa hvad Stæder hun som opprovet for Opdahls Mændene har Slaaet.
8de Vidne Peder Jensen Botten gam/m/el 85 aar Fød paa gaarden Norbust her i Nabolavet og siden beboet gaarden Botten til denne tiid, hand vandt at udi ald den tiid hand sig kand erindre har Opdahls opsiddere altiid haftt deres fuldkomne brug udi de omtvistede Stæder Grovene Kaldet, og vil hand nermere anviise Rætten Naar aastæderne begranskes hvorvidt hand om Opdahls bemelte gamle brug er bekient, vidnet veed eller!! (ellers) icke at Giellefalds opsiddere nogensinde har haftt noget aavircke eller brug udi dito Marcker, førend nu nogle aar, hvilcket af Opdahls opsiddere er paastefnt, hvad Skiftterne imellem dito Parters gaarder betreffer derom vil hand siden giøre anviisning.
Hoved Citanternes Fuldmægtig Hans Waage declarerede at omendskiønt hand har indstefnt fleere vidner, saa vil hand dog samme frafalde og ej vil have førdt.
Contra Citanternes Prov.
1te Vidne Bøygde Lænsmanden Christen Hansen Møcklestad gl: 70 aar fremkom og blev tilspurdt af Procurator Giøen, 1te hvorlenge det er siden at Ole Giellefald begiærede vidnet at gaae med sig til Opdahl nemlig til Mickel Knudsen Opdahl, Ole Mickelsen og Peder Johansen ibdm:, for at tilspørge dem om de uden videre paaancke ville frafalde sig det omtvistede støcke Marck udi Giællefalds Marck beliggende Kaldet Groven som de nogle aars tiid haver brugt uden Ejerens tilladelse. Rs: at hand ej veed noget herom uden dette at hand 8 a 9 aar siden af Lejlendingerne paa Opdahl og Giellefald blev som Bøygde Lænsmand tilkaldet med Mænd at opgaae Skiftted imellem Giellefald og Opdahl udi udMarcken, da Parterne icke derom bleve eenige, Ligesom og Ejeren for Opdahl Mickel Knudsen sagde at hand icke med den affaire ville sig befatte, endelig gav Deponenten tilkiende at den bem:te tiid ej var fleere tilstæde næstl: [af]? Lejlendingerne paa Opdahl og Giellefald, end bemelte Mickel Opdahl, altskiønt til 2de Parter udi Opdahl, da var 2de andre Ejere. paa Rættens tilspørgende Svarede vidnet at ham er ubekient hvor helst deelet imellem gaardene Opdahl og Giellefalds Ejendomme i udmarken er og har været, og da Contra Citantens Fuldmægtig ej havde vidnet videre end anførdt paa tilspørgende at tilspørge blev same ad intrim Demiteret.
2det Vidne Ole Ørjansen Hollekim 62 aar gl: fød og opfød her i Naboelavet paa gaarden Hollekim hvorhelst hand fra sin Barndom til denne tiid har forblevet, blev eftter Contra Citantens Fuldmægtiges paastand tilspurdt; 1te hvorlenge det er siden Ole Giællefald lod ved Lænsmand og Mænd, tilspørge Opdahls opsiddere om de icke godvillig vil frafalde sit \....../ haftte brug i Grovene. Rs: at omtrent for \noget over/ 11 aar siden var vidnet tilligemed Lænsmanden og een anden Mand eftter tilkaldelse af Ole Giællefald samlet med ben:te Ole Giællefald og de 3de da værende opsiddere paa Opdahl sc: Mickel, Ole og Peder Opdahl, for at opgaae Merckerne i udmarcken imellem deres gaarder, Mens da Giællefald og Opdahls opsiddere eftter at vare komne
1755: 282
ud i Marcken ej om Skifttestreckningerne kunde komme over eens, Tilspurdte Ole Giællefald udi vidnets og De fleeres paahør, Opdahls opsiddere om de vil fremdeles paastaae nogen ejendom udi den omtvistede Skove part Grovene, da Mickel Opdahl som med sin da fraværende Søn Knud Hollekim begge tilsammen ejede een part i Opdahl svarede at hand som een gl: Mand ej agter at Tale eller Trette videre paa Groven, hand har og haft lidt gavn eller godt af samme Marckestøcke i sin tiid, Men de 2de andre opsiddere sc: Ole og Peder Opdahl som Lejlendinge Replicerede at de ej kand indgaae noget forliig om same omtvistede Marcke støcke uden med deres ejeres samtycke, og hvorfor samme tiid dem imellem ej blev Slutted noget Forliig om deele streckningerne imellem Giællefald og Opdahl, vidnet forklarede end videre at udi bemelte omtvistede Stæd Grovene Kaldet, den omprovede tiid af Opdahls opsiddere var huggen nogle Favner Brende veed, den Ole Giællefald havde eftter vidnets sigende ladet beslaae, Ligesom og Ole Opdahl samme tiid bød Ole Giællefald for samme Brende veed 1 rdr:, Mens som Ole Giællefald ej same tilbud antog, veed vidnet ej at giøre derom videre forklaring, uden dette at Opdahls Mændene siden førdte sig samme Brendeveed til nøtte, Mens hvad enten noget derfor blev betalt eller ikke veed vidnet ej, Deponenten vil ellers ved aastædernes begranskning udviise de Merckestreckninger af Ham den omprovede tiid med Parterne blev opgaaet, desligeste at hand ej andet har viist end at Opdahls opsiddere alle tiider har haftt sit fornødne brug udi Grovene, Mens kunde ej vidne hvem den Rette ejer [for]? eller til samme støcke Marck. Fuldmægtigen Giøen havde vidnet ej videre at tilspørge.
3de Vidne Morten Hansen Nedre Helland 55 aar gl: fød og opfød her i Opdahls Kircke Sogn paa hands gaard Helland, Provede at hand veed at Contra Citanten Ole Giellefald har haftt udi 2de aar haftt sit brug med at Slaae Høe udi de omtvistede Marcker, Men viste ickcke at forcklare hvorlenge det er siden samme skeede, hand veed og at Opdahls opsiddere derudi har haftt sin Slaatte og brug.
4de Vidne Ole Olsen Støle 40 aar gl: fød og opfød paa gaarden Miøvatne her i Opdahls Kircke Sogn, Provede at for 6 a 7 aar siden som vidnet een dag fortaldte een nu afdød Mand Morten Norbust at hand havde hørdt det denne Sags Itzige Contra Citant skulle have hugget et Kors udi et Berg, svarede same afdøde Mand derpaa Saaledes: Nej Ole Giellefald har ickcke paahugget Korset, det stod i Bierget forend hand blev fød, endelig sagde vidnet at det den omprovede tiid ej blev talt om, i hvad Bierg Korset var hugget om det skulle være et deele Kors imellem Opdahl og Giellefald eller ikke, eller!! (heller) icke veed vidnet hvor deelet imellem Opdahl og Giellefald i de omtvistede Stæder gaar.
5te Vidne Jens Hansen Vermedahl, siger sig at være omtrent 46 aar gl: fød og opfød her i Nabolavet, Provede at omtrent 9 aar siden hørdte vidnet een dag paa gaarden Giellefald at afdøde Ole Abelsen Teigland sagde det hand et aar hafde høsted hos afgl: Mickel Opdahl da de og dereftter dog samme aar Slog Høe udi den omtvistede Marck Grovene Kaldet, Ligesaa sagde {samme} og samme Ole Teigland at imedens Høet blev slaaet udi bemelte Marcker, saa var det at een gl: Mand ved Nafn Jacob Opdahl {sagde til} som den tiid beboede een af Citanternes Anpart her i Opdahl sagde til nockbem:te Ole Teigland at den Jord Høet blev Slaaet paa tilhørdte gaarden Giellefald, saa at der for Opdahls opsiddere icke ofttere kunde vente at slaae Græs der. Vidnet forklarede end videre at saavel Giellefalds som Opdahls opsiddere har haftt sit brug udi Grovene, og at de Saaledes begge Parter har een stund een og een stund een anden haftt deres brug sammestæds, men hvor lenge begge gaarders opsiddere Saaledes har haftt et omskifttende brug veed hand icke at giøre forklaring om, icke eller veed hand
1755: 282b
hvor Merckerne udi de omtviste aastæder gaar.
6te Vidne Lars Jensen Dahland 56 aar gl:, Provede at da hand omtrent 40 aar siden et aar tiente den før omprovede Jacob Opdahl og samme hands Huusbondes Koene een gang var vreed paa hendes Mand fordie hand ikke giorde det samme som de øfrige 2de Opdahls besiddere sc: slog græs udi de nu omtvistede Marcker, Saa var det at errørte Jacob Opdahl svarede sin Koene Saaledes Kommer der een opsidder paa Giellefald da har {ieg} de icke meere Rætt i Groven meere end ieg, ydermere Explicerede vidnet Sig at ved de som eftter bem:te Mands ord icke skulle have mere Rætt udi Grovene end Jacob Opdahl, har vidnet forstaaet de 2de øfrige opsiddere som samme tiid fandtes paa Itzige Citanters nu brugende Jord i Opdahl. Paa Hans Vaages tilspørgende Svarede vidnet at den Part udi Opdahl den omprovede Jacob Opdahl omprovede tiid brugte var Jacob Opdahls Lejejord, Mens een Mand af Ous Præstegield Nafnlig Anders Larsen Sævreid var ejer af samme Jorde part saa at Jacob Opdahl ej var ejende i Opdahl det Ringeste.
7de Vidne Brite Tostensdatter Opdahl imod 50 aar gl:, Provede at for omtrent 33 aar siden kom vidnet udi Tienist hos forhen omprovede Jacob Opdahl og forblev i same Tieniste udi 11 aar og udi ald den tiid havde same hendes Husbond og de 2de andre Opsiddere paa Opdahl sit fuldkomne brug udi Opdahls udMarck Grovene Kaldet som nu er omtvisted, icke eller!! (heller) veed vidnet at Giellefalds opsiddere siden har haftt der udi noget brug, og vil vidnet ved begranskningen udviise hvorvidt hand med opsidderne her paa Opdahl har slaaet Høe og haftt videre brug i Grovene.
Hans Vaage lod tilføre at hand formeener at de vidner som har vidnet allene eftter anden Mands Mund som er over 1 aar, kand icke ansees af nogen Verdie eftter Lovens 1te Bogs 13 Cap: 22 og 23 art:
Hans Giøen lod tilføre at hand Siuntes det giordes unødig at besvare Lænsmanden Hans Waages Declaration, Men paastod at de af Contra Parten førdte vidner maatte ansees som lovformelige.
Hans Waage Refererede sig til sit forige.
Formedelst det var langt hen paa afttenen blev Rætten til i Morgen ophævet.
Dagen næsteftter som var den 25de Septembr: [blev Rætten] atter Sadt paa Aastæden forbemelte gaard Opdahl, og betient med det anførdte og gaars dagen Specificerede Laugrætt,
og det udi begge gaarsdagen anførdte Parter og Vidners nærværelse og fordie begge Parter anmelte det de paa enten af Siderne ej har fleere vidner end de førdte indstefnt, blev aastæderne som omtvistes eftter deres begiær samt udi deres og samtlig Vidnernes nærværelse taget af Rættens Middel udi øyesiun, eftter at Vii til den ende havde forføyet os fra Gaarden Opdahl omtrent Sønder til een kort Gierdes eller Havfelle gaard opsadt {imellem} \udi/ Een liden Dahl imellem 2de Høyder eller smaae Bierge, hvilcken gierdes- eller Havfelle-gaard begge Parter declarerede at adskille paa det Stæd Citanternes gaard Opdahls og Contra Citantens gaard Giellefalds ejendom fra hinanden Saaledes at Opdahls ejendom ligger omtrent Norden og Giellefalds ejendom Sønden for samme Skifttes gaard; Saa var det at vii eftter Vidnernes udviisning befandt at den omtvistede Grov ligger omtrent udi Sydvæst een temmelig støcke i fra den nu omskrevne Skifttets gaard, End videre erfahrede vii, ligesaa eftter anviisning, at der neden for ved et Vand Seck Vandet Kaldet findes een kort Havfelle gaard imellem dito Vand og et tedt ovenfor liggende lidet Bierg eller Høyde, ydermeere Saaes i anleedning af vidnernes anviisning at øverst i Fieldhøyden eller Himmel Synen findes een liden Dahl eller dock og hvorhelst udi een os anviist stoer Steen eller lidet Bierg fandtes et Kors, Mens
1755: 283
hvad enten samme er indhuggen af Mennisker eller saaledes skicket av Naturen, kunde Laugrætted icke begribe, hvad sig ellers Streckningen og deele mercket imellem Opdahl og Giellefald angaaer, da i fald vii udfinder at den bør være Snorbeen fra Skifttets gaarden ved berørte Vand til den førstbeskrevne havfelle gaard og derfra til Korset i Himmel Synen, Saa er det og Klart eftter Situationen at Groven som nu omtvistes indfalder i Giellefalds ejendom, endelig befant vii ej allene at omtrent 3de Parten af Grovens Skov dog paa dens Nordre Kant som angrenser imod forbem:te streckning er for fode needhuggen, Saa at af de Træer \derudi fandtes/ der dog ickcke bestod i andet end Hassel- og Older-Træe nu befindes at være af Contra Citanten nedfeldede, jae nu ligger over Marcken baade De der kunde være nyttige som de der ere gandske uduelige, \adspredde i mengde hos hinanden/ Mens end og at den deele gang og streckning som er imellem Opdahl og gaarden Norbust oven for og paa den anden Siide af bemelte øverste Fieldhøyde ikke er i samme Linie som den nu beskrevne findes Mens gaar saa meget lenger i Sønder som til omtrent een Distance af helftten af Grovens Lengde og hvorfor Opdahls ejere sc: Citanterne Ejer til til!! deres brug Lenger Sør i Marcken paa den anden Siide af Fieldet end streckningen gaar paa denne Siide af bemelte Field.
Fordie Parterne havde inted videre henseende til aastædernes begranskelse at erindre, forføyede Vii os igien til gaarden Opdahl, hvor de forhen førdte begge Parters vidner som atter for Rætten fremkaldes beckræfttede ved Eed bekræfttede!! Deres forhen indfagne!! (indtagne) Provning og giorde udviisning.
Parterne hafde paa Rettens tilspørgende ei flere Vidner i Sagen at føre, Mens fordie Sorenskrifveren inden Retten har declareret at ingen Dom udi denne Marcke Forretning kand gifves forinden Parterne har eftterlevet Forordningen af 31te Martj 1719 i at lade \ofver/ de omtvistede Marker og alle omprovede Stæder af Een Kyndig \Mand/ giøre Afritning, maatte De begiere at Sagen her fra aastæden til dette Skibredes Tingstæd Godøe Sundet som holdes førstkomende 4de 6te og 7de octobr:, vorder udsadt da De med same Situations Chart vil indkomme.
Eragted
Denne Sag forfløttes til at foretages {og afgiøres} paa Tingstædet Godøe Sundet først komende 6te Octobr: hvor helst den og da skal paaskiønnes ifald ingen af Parterne imod Chartet hafver noget at Sige eller nogen af Dennem begierer derudi nye Anstand.
Anno 1755 d: 30te Septbr: blev almindel: Høste Skatte og Sage Ting for Waags Skibredes Læhnets og Halsnøe Closters Almue holdet paa Tingstædet Bechervigen ibdm: og betient med disse eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Neml: Lars Monsen Aarbøe, Endre Knudsen Tvedt, Jacob Christophersen Drivenæs, Ole Nielsen Kalvenæset, Ole Christophersen Drønen, Rasmus Nielsen ibdm:, Niels Nielsen ibdm: og Rasmus Knudsen Santorv, Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle Andreas Juel med Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig bleve publiceret de Kongel: allernaadigste Forordninger, samt andre Høye øfrigheds ordre, sc:
1te Den Kongel: Fordning!! (Forordning) angaaende saavel Sommer Tingene som Høste Tingernes fastsettelse udj Bergens Stiftt datr: 23de Maij 1755.
2det Hans Excellence Hr: Stiftbefallingsmand von Cicignons Ordre til Fogden Sr: Juel angaaende, at St: Jørgens Hospital i Bergen tilkommer for Spedalske Lemmers indkomst i bemelte Hospital for afvigte aars sidste Termin og indeværende aars første Termin, dend Summa 623 rd: 1 Mrk: 8 s: hvor af dette Fogderie er paalagt at udreede 185 rd: 5 Mrk: 10 s:, dateret 5 Aug: 1755
1755: 283b
3de Hans Excellence Hr: Stiftsbefallingsmand\ens ordre/ til Fogden Sr: Juel, angaaende alle Forordninger som Politien angaar, samt hvorleedes med dend \12/ og 13 Art: i dend udgangne Forordning om tieniste Folck eller Løsgiengerne skal forholdes, naar nogen slags indolentile derimod skulle forefalde. Dateret d: 27 Aug: 1755.
4de Hans Excellence Hr: Stiftbefallingsmandens givne Resolution paa Endeel af Fittie Kircke Sogns Almues indgivne Memorial til Høybemelte Hr: Stiftbefallingsmanden, hvorved de ere blevet friefunden at betalle nogen slags fiske tiende til Fittie Kierkes Eier Ole Tosche. dateret d: 22 Julj 1755
5te Hans Excellence Hr: Stiftbefallingsmandens Ordre til Stædets Foged Sr: Juel, at Fittie Kierke Sogns Almue skal for efttertiiden, som i forige tiider skeed er, yde sin tiende af dend fisk som fanges, til Forpagterne udj Bergen, og ej til Fittie Kierkes Ejer, hvilcket er grundet paa dend Kongl: Allernaadigste Resolution af 6te Februarj 1748 og det Høy Lovl: Rente Kammer\ets/ skrivelse af 12te Februarj 1752 til vedkomende. dateret 22de Julj 1755.
Dereftter blev læst.
1te Ole Mickelsen Tosches udgivne Skiøde til Ole Thommesen paa gaarden Torsdagsøen 12 Mrk:r Smør dateret 13 Maj 1755.
2det Ole Michelsen Tosches Skiøde til Johannes Thommesen paa gaarden Tranøyen, som ej er Skyldsadt for 55 Rixdlr: Dateret 5te Aug: 1755.
3de Ole Tosches udgivne Skiøde til Niels Ingebretsen paa gaarden Dahlen 15 Mrk:r Smør for 45 rd: Dateret 13 Maj 1755.
4de Ole Tosches udgifne Skiøde til Tørres Olsen paa gaarden Strømøen 9 Mrk:r Smør for 36 Rdr: dateret 13 Maj 1755.
5te Lars Zackariasen Riisøens udgifne Pandte forskrivelse til Sr: Jørgen Hielm paa 80 rdr: hvori hand pandtsetter sin gaard Riisøen for bem:te Summa dateret 19 Novembr: 1754.
6te Hr: Giertsøns udgifne fæste brev in duplo paa 9 Mrk:r Smør ¼ huuds Leje i gaarden Drønnen til Rasmus Rasmusen Øckland, med Revers af Lejlendingen udstæd paa dend Ene. dateret 13 Maj 1755
7de Ole Thommesen Torsdagsøens udgivne Pandte Obligation til Lænsmanden Knud Larsen Rydland paa Capital 50 rdr:, hvor for hand Pandtsettes gaarden Torsdagsøen 12 Mrk:r Smør. dateret 30 Sept: 1755.
8de Niels Ingebretsen Dahlens udgifne Pandte forskrivelse til Knud Larsen Remmereid paa Capital 48 rdlr:, som hans Myndtling Marj Gabrielsdatter Aarschoug er tilhørig, for hvilcken Capital, dennem Pantsettes gaarden Dahlen tilligemed Debitors øvrige Ejendeele, som hand er ejende eller ejendes vorder. dateret 22 Maj 1755.
og 9de blev Publiceret Myndtlingen Knud Halversen Hildes \Odels og/ penge Mangels Lysning paa 12 5/6 Mrk: Lax 1 pd: 8 Mrk:r fisk i gaarden Hilde, der nu bruges og beboes af bemelte Myndtlings Stif Fader Halvor Nielsen, hvilcken Odels og Penge Mangels Lysning Skeede ved Myndtlingens Formynder Halvor Knudsen Sandtorv. det i Rettelagde Document blev med paateigning fra Retten tilbageleveret til Formynderen. dateret d: 30 Septembr: 1755.
dernæst blev læst
Mickel Baches udgifne bøxelbrev in duplo til Omund Larsen Bache med Leilendingens Revers paa dend Ene paa 18 Mrk:r Smør 3 Mrk: Penge, Sateret 30 Sept: 1755.
og Peder Endresen Hambres udgivne bøxel brev til Mons Monsen paa 18 Mrk:r Smør ¼ Huud udj gaarden Toranger hvor paa dend ene er teignet Leilendingens Revers, dateret 30te Sep: 1755.
Fordie Afttenen paakom {og} \blev/ Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 1te octobr: blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa dito Tingstæd Bechervigen.
Dernest blev af Mons:r Mejer i Rette æsket gields Sagen, imod Knud Olsen Sandtorv for et Aars {Tieniste} Rettighed til hans ejende Østevolds og Møgsters Kiercker Nemlig 8 s: som er det samme bemelte Kiercker baade af dend indstefnte og hans Formand haver nødt;
Knud Sandtorv mødte og tilstoed at være til dette Ting tiid og Stæd lovlig varslet i denne Sag.
Bendt Mejer fremkom for Retten og i Rette æskede sin fra seeniste Rettes dag udsadte Sag mod Tørres, Knud Olsen, Anders Evindsen og Christopher Sandtorv, betreffende tiende de ere pligtige til mig nu som tilforn haver vaaren betalt til forige Kiercke Ejer, nemligen Sal: Bendt Olrich for Østevold og Møgsters Kiercke, nemligen aarligen at betalle 8 s:, som sædvanligen, tillige at erstatte Ham denne forvoldte Processens omkostninger. Dette er eftter Sr: Bendt Mejers egen Dectation.
Paa tilspørgende svare-
1755: 284
de dend indstefnte at dend paastefnte tiende er Fiske tiende, og som betalles udj Bergen. Thi ville dend indstefnte haabe, at det gamle Misbrug, som Citanten kand beraabe sig paa, kand berettige ham enten hos hannem eller andre i Østevolds og Møgsters Kiercke Sogner at nyde de{nd} paastefnte Penge, der før har passeret som en frivillig gave, Men der imod paastaar hand at Nyde samme Rett som omkring liggende Naboe Præstegielder haver, med mindre Citanten kand bevise frem for de at have nogen særdeles berettigelse dertil.
Citanten svarede: hand forlanger ingen Fiske Tiende, Men dend T.!!
eftter at saavit var tilført blev følgende eftter Citantens egen Dictat Protocollen tilført. Citanten paaæskede efttersom Bøygde Procuratoren i Nærværelsen er, Sorenskriveren Abraham Hesselberg behøver icke at paatage sig de Prosiqverendes Sag, som Dommer, men eniste forinden Citanten Mons:r Bent Mejer, bliver tilspurt og viidere de Prosiqverende som stefnt er, Neml: Tørres Sandtorv, Knud Olsen, Anders Evindsen, Christopher ibide: forinden Citanten blev tilspurt derom, altsaa eftter Sorenskriveren som forommelt Abraham Hesselberg paatager sig Deris Sag som indstefnte, begierer Mons:r Mejer opsettelse i Sagen til næste ting.
Sorenskriveren i andledning af Citantens saa ypperlige som grundige nest foranførte Protocollation, fant \allene/ fornøden at kræve Laug Retteds tilstand, samt Knud Sandtorvs Decleration, om, Dend sidstes foran indførte Svar, er Rigtig med hvis Knud Sandtorv for denne Rett har udladt sig med eller icke.
Laug Retted og Knud Sandtorv svarede: at det tilsvar Citanten saa meget fortryder paa, er skeed af Knud Sandtorv og eftter hans forlangende indført.
Citanten Bendt Mejer begierede: af Laug Retted, nemlig Knud Rydland som Lænsmand Deris Votum i dend Sag mod de for indførte og indstefnte paa Sandtorv, om Kiercke Ejeren, som nu tilkommen er, er pligtig at underholde samtlig Almue desligeste Kierckerne at underholde i forsvarlig tilstand uden noget af Almuen ved Øvrighedens tilsagn til dens Reperation som Kiercke Ejeren aarligen maae beckoste, Viidere haver Citanten her inted at tale, nemligen mod de Prosiqverende, saavelsom Sorenskriveren Abraham Hesselberg som har paataget sig at forsvare denne Sag.
Sorenskriveren som uventelig er blevet givet Nafn af Procurator i denne Sag, kunde skiøndt det var unødig, dog finde behag udj, at Declarere Knud Sandtorvs oprigtige Decleration, om Sorenskriveren nogen sinde enten har lovt ham sit medhold i denne Sag heller!! (eller) sig dend for ham paataget.
Knud Sandtorv svarede: at hand aldrig haver begieret at Sorenskriveren skulle paatage sig denne Sag, og mindre har Sorenskriveren lovet ham noget biefald derudj.
Bent Mejer Citant forlangede at maatte blive anført Sorenskriverens begier til Knud Sandtorv, om hvad, som forebringet er, og ingen viidere af de indstefnte er fordret at aflegge sin Eedelige forklaring om Kierckens tiende at svare, Nemlig en til Citanten Bent Mejer aarligen at aflegge
1755: 284b
Som til hans formand har været svaret tilforn.
Retten som gierne vil tiene Citanten udj alle lovl: tilfelde, kunde dog icke finde minste Resong af Lov og billighed at indhendte Svar paa det sidst omspurte.
Citanten af Sorenskriveren Vel:(?) Abraham Hesselberg haver icke noget eller nogen begier i Laug Retteds Nærværelse at paaæske til de Prosiqverendes Styrcke, heller!! (eller) eftter Loven Lydende, som dem tilkommer at svare.
Retten som vilde tage sig Reserveret ved Endelig Dom at Observere, hvad enten Citantens procedur er fornermelig, uanstendig og Meriterer Mulct, tilholdt bemelte Citant, at hand dog vilde engang for alle, uden viidere usammenhengig saa kaldet omsvøb, vilde udlade sig med hvad enten hans tancker er, at faae Sagen udsadt for derudj at fremføre beviis eller at hand der imod nu i dend tilstand dend er vil have samme paadømt, skulle og Citanten icke holde sig denne Rettens Dicision eftterretlig ved faae fornødne ord at siige, hvilcken af begge deelene hand forlanger, da kand Retten icke andet end nægte ham Protocollen, helst da andre der har Sager ellers maatte opholdes ved Deris meere Magtpaaliggende Sager.
Citanten sagde: at Dommen maae blive som hand vil, saa vilde hand have domb.
Afsagt!
indstefnte Knud Sandtorv, kand heller!! (eller) bør icke betalle Citanten 2 s: end siige meere af de paastefnte 8 s: saa kaldet Kiercke tiende, eftterdie Citanten icke i ringeste tilfelde har Ligitimeret sig dertil at være berettiget, Mens fordie Citanten {som melt} \haver/ eftter Actens vidtløftige udviis opført sig meget slett ved det at hand ville angribe Retten med ligesaa nærgaaende som urimelige talemaader og beskyldninger, tvers imod Lov og Forordninger, der kræver Lydighed og ærbødighed imod Kongens Rett, Saa i Consideration af dend Extra Ordinaire uerfarenhed, hands berørte Expressioner og beskyldninger er gelejdet af, bliver hand allene tilfunden, som en liden Rettelse, at hand sig ej \saaledes/ oftere maae forsee, udj Mulct at betalle til Justitz Cassen 1 rdr: og ligesaa meget til Østevolds og Møgsters Kiercke Sogners Huusarme. Alt at udredes 15 dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under Lovlig adferd.
Fogden Hr: Juel maatte har!! (her) ved Retten i andledning af en fra Lænsmanden udj Waags Skibrede, Knud Larsen Rydland, ham tilkomne ermeldelse af 28 Aug: sidstleden, angaaende Eet udj Søen fundet Skibs vrag, bestaaende udj en Skibs Raa med derved hefted Seigl og anden smaae Tachelatie, søge denne tildragelighed oplyst, til hvilcken Ende de {nu} angivne biergere neml: Jacob i Hafnen, Gierdt i Brevigen, og Ole Christophersen Fiddie, nu til Retten var indkaldte, for derom at give sin fuldkomne oplysning.
Fogden derpaa først producerede, dend hannem tilkomne andmeldelse, hvorudj ej allene var beskrevet hvorudj dette fundne Vrag er bestaaende, men end og hvorudj dets Verd af Hannem og Mænd er Taxeret, beløbende sig i alt til 17 rdlr: 1 Mrk: 2 s:, hvilcken anmeldelse hand begierede maatte vorde i denne Forretning inddragen, dernest hand forlangede at biergerne oprigtig vilde forcklare: 1te hvor de dette vrag Rettelig haver fundet som dernest om der icke er meere end som anmeldt er. Forbemelte 3de biergere bekrefttede nu for Retten ved Eed, ej allene at de {den} ej allene har fundet det {paa de} meldte vrag 7 fierdinger fra alle Land, men endog at de icke har fundet meere end anmeldet er, hvornest de da
1755: 285
Og paastoed allene at dennem maatte gives den bierger Løn som Loven dennem giver.
Fogden her til svarede: at hvad sig deris paastand er angaaende, saa var det noget at hand dennem icke kunde nægte, allerhelst at vraget eftter biergeres forcklaring er fundet som udj aabenbare Søe og følgelig dennem straxen eftter Lovens bydende udj 4de bogs 4 Capt: 5 Art:, kunde betalle den dem tilkommende en 1/3 deel af det fundnes Verdie, Mens saasom at der til Foged fra en Kiøbmand udj Bergen Navnl: Fridrich Ehlers er tilkommen hans Skrivelse af 3 Sept: sidstleden, hvorudj tilmelder at en hans Skipper Navnl: Berent Røschen ved et Haardt Veir her uden for Landet, skal have misted og forliist saadan Raae og Seigl, som den der her er fundet, hvilcket og accorderer med det her fundne; Saa da Fogden bemelte Ehlers haver givet til giensvar, at naar hand enten ved et Lovligt Document fra Bergen kunde Ligitimere at bem:te hans Skipper haver forliist saadan Raae og Seigl, og at dette fundne er det samme, eller og at bemelte hans Skipper her paa dette nu holdende ting nu vilde være tilstæde, for samme at gotgiøre, skulde det fundne vrag imod biergeres lovlige betaling, hannem blive udleveret, Men da saadan gotgiørelse nu ej er skeed, hvortil det i disse dage Continuerende Haarde Modveir, vil være Aarsag og hinderlig, Saa maatte hand oppebie hvor vidt \at/ denne Ligitimation maatte skee, hvoreftter de fornødne Messueres skal vorde taget, saa som, at naar denne Ligitimation ej kand skee, det fundne da, ved offentlig Auction skal vorde giort udj Penge og biergere da af det udkomne Proveny at nyde sin eftter Loven tilkom/m/ende deel. Imidlertiid blev det fundne taget under bevaring her hos Giestgiveren Nathanael Mathiesen indtil at det enten den Ligitimerende Ejere kand vorde udleveret, eller og ved offentlig Auction bortsoldt.
Øvrigens til Reigenskabs beleg, begierede Fogden denne Forretning sig beskreven meddeelt.
Fogden Hr: Juel tilkiendegav, at da for Hannem siiger at have beklaget dend dannemand Thommes Breche, hvorleedes disverre at hands Søn Ole Thommesen der for nærværende tiid er Opsidder paa en af Halsnøe Closter gaarder kaldet Tvedt, med dend Spedalske Sygdom er behefted, og at hand udj Hospitalet i Bergen maatte blive indtagen, men da hand {inted} lidet eller inted til sin inlemmelses bekostning \er/ ejende, hvorom den hos hannem giørende Registeration nermere vil forcklare, hand da som andre fattige af ampted ved Høy Øvrigheds Naadige bevilgning maatte blive indlemmet, Saa fandt Fogden sig andlediget at tilspørge dend nu tilstædeværende Almue, først: om dennem er bekiendt at bem:te Ole Thommesen Tvedt saaledes med dend Spedalske Sygdom er befengt, og dernest at der lidet heller inted vil være hos hannem til at gotgiøre sin indlemmelses bekostning.
Den tilstædeværende Almue Svarede: at det ej allene dis beklageligere er
1755: 285b
er!! at see, hvormeget at denne Svaghed hannem haver Angrebet, men endog at hans omstændigheder er alt for bekiendt slette, hvor fore dend paa det inderligste bad, at dend høye Øvrighed med det første vilde see hannem hiulpet.
Fogden begierede dette Tingsvidne slutted, og hannem til underdanig forestilling beskreven meddeelt.
Dernest blev Publiceret
Giestgiveren Nathanael Mathiesen Bechervigs udgivne fæste brev in duplo paa 1 ½ Spandsteig i gaarden yttre Rabben til Lars Larsen, med bøxel Mandens teignede Revers paa dend Ene. dateret d: 1 Octobr: 1755.
2det bemelte Giestgivers udstædde bøxel Seddel in duplo paa 18 Mrk: Smør udj gaarden Søre Drivenes til Osmund Rasmusen dateret 1te October 1755.
3de bemelte Giestgiver Sr: Mathiesens udstædde bøxel Seddel paa sin Søster Madame Lankings veigne, paa dend ¼ deel eller part i Gaarden Gresdalen til Hans Nielsen dateret 1 Octobr: 1755.
4de Ole Tosches udgivne skiøde paa gaarden Fattigmands havnen 21 Mrk:r Smør for 65 rdlr: til Joen Davidsen dateret d: 21de Junj 1755,
og Endelig bemelte Tosches udgifne Skiøde paa gaarden Tangen 15 Mrk:r Smør for 60 rdr: til Johannes Larsen dateret d: 30 Junj 1755.
Formedelst aftenens paakomme ophæves Retten til i Morgen.
3de Dagen som var d: 2 October, blev Retten atter sadt paa Tingstædet Bechervigen,
og da først foretaget dend fra nestl: 24 Julj udsadte Aastædes Sag, imellem bøygde Lænsmanden Knud Larsen Rydland og gaarden Aarbøes opsiddere en omtvisted fiske Hyld og Elv betreffende
Citanten som mødte, producerede en {ha} af hannem forfatted Continuations Stefning af 30 Aug: 1755, som blev oplæst.
Hr: Smith og Hr: Vendelboe mødte icke, Mens Niels og Lars Aarbøe indfant sig og mødte for Retten, da Citanten paastoed Domb.
Afsagt
Som det er beviist og befunden 1te at den omtvistede Fiske Hyll har fra gamle tiider af været en Perpetueret Pertinentie til og under ald gaarden Rydland saaledes at 2de Rydlands 2de Opsiidere derudj hver sit aar har haft uancket Deris Øret Fiskerie ved Mæhr og Mæhr Stang, og for det 3die at Aarbøes Opsiidere udj den grunde Qvisel som findes at gaae fra Rydlands Hyllens Nordre Ende ickckun hvert andet Aar har haft Mæhr, dog uden Mehr Stang, samt for det 4de, at Aarbøes beboere kort [tiid]? siiden haver paadraget sig denne Process ved at giøre bemelte \Nordre/ Qvitsel i mod Rett, Dybere end gammelt været haver, Saa Kiendes for Rett, ej allene at bem:te Fiske Hyld hereftter som tilforn bør tilhøre gaarden Rydland hvis 2de Opsiidere paa dens Søndre Siide hver sit Aar skal have Deris fiskerie ved Mæhr og Mæhr Stang, Mens end og at Aarbøes beboere udj forbem:te Nordre Qvitsel hvert andet Aar bør Nyde Deris fiskerie med Mæhr men ingen Mæhr Stang, dog skal eller maae sidstbemelte Aarbøes opsiidere heller!! (eller) eftterckommere icke enten ved gravning heller gamle Steeners bort tagelse giøre Ditto Qvittsel dybere end gammelt været haver. Angaaende Processens omckostninger, da siiden Sorenskriveren ej med Laug Retted derom blev Enige, eftter at nest forbem:te var tilført, blev af dend ganske Rett, Kiendt at Niels og Lars Aarbøe, som ved Deris Nye paafund, har paadraget sig denne Process, bør erstatte denne Processes omkostninger med 120 Rdlr: alt at udreedes 15 dage eftter denne Doms Lovlige forckyndelse under viidere Lovlig adferd eftter Loven.
Mons:r Mejer begierede for Retten at de 3de Sager hand til dette ting eftter udsettelse haver, angaaende Kiercke tiende imod Tørres, Anders og Christopher Sandtorv, maatte til næste ting udsettes
1755: 286
Paa det hand da kand producere beviiser, som nu ej er ved haanden.
Bøygde Procurator Holch vedtog for de indstefnte Lovl: varsel, var og med den begierte anstand fornøyet, \vil/ i ligemaade neste ting uden viidere varsel tage til Gienmehle.
Eragted!
forbemelte 3 Sager vorder til næste ting udsadt.
Fleere Sager var ej eftter paaraab, hvorfore dette Sageting blev ophævet
Anno 1755 d: 2 October blev Retten, eftter en \i Amsterdam/ i Holland hiemme hørende Skipper ved navn {Carel Povel Samiel} Povel Carels, hvis førende Skib Sanct Petter kaldet, {og er hiemme} og samme stæds tilhørrer, og var befragted at skulde gaae fra bemelte Amsterdam og til Riga i Øster Søen, og der ifra til Cadix, hans tilkomne mundtlige Reqvisition, om, at faae oplyst og forklaret den uLyckckelige tildragelighed, som hannem Natten til Michels dag, som er d: 29 September, er hændet, i det at hand her med bem:te sit Skib haver Stødt og foruLyckcket og samme ganske forliset, paa en Holme Fuuren Kaldet, beliggende fra alle Land, en ½ fierding udj Søen ved hvilken uLyckcke, hand og tillige haver Misted 6 af sine Skibs Folck, \og/ hand self med Øvrige Folck med største Livs fare bierget, (Retten) betient paa Gastgieber Stædet Qvalvogen udj Møgsters Sogn, Sunds Præstegield og Waags Skibrede i Bergens Stædet!! (i steden for Bergen?), med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes mænd Nefnl: Lars Monsen Aarbøe, Endre Knudsen Tvedt, Jacob Christophersen Drivenes, Ole Nielsen Kalvenesset, Ole Christophersen Drønnen, Rasmus Nielsen ibm: Niels Nielsen ibm:, og Rasmus Knudsen Sandtorf. Overværende og Kongl: Maj:ts Foged Welædle Hr: Andreas Juel,
Skipper Povel Carels fremkom for Retten, og giorde denne forklaring, at hand med bemelte sit Skib Sancte Peder Kaldet er udgaaet fra Amsterdam d: 10 Aug: og dereftter ligget udj Flj(?) til d: 15 Septembr: nest eftter, hvorfra hand da den tiid udgick. 2de Dage dereftter hafde saavit god og føyelig vind, derpaa fick en Storm af Øst Syd Osten Vind, som bragte ham under Hollansche Custe 15 Miile fra Valen. Saa blev veiret bedre og vinden Syd ost hvormed de i bide vind søgte Landet herover i Norge, {derpaa} og var kommen Norden for Næsset ved Jeddern, derpaa paakom dem en Storm af Østen, som bragte dem over Sanden eller Doggers banck, saa bedagede Veiret sig, og de fick en Syd Syd Ost maadelig vind, gick saa bidevind {N} op. Og neste dag dereftter fick saa en Storm af Syd ost saa sterck saa at de maatte tage alle Revene ind i deris Mehrs Seigle, samme dags efttermiddag blev veiret nock Sterckere saa de maatte indtage Deris Stoere Mehrs Seigl og befandt at Deris Slott Holt i Sahlingen tillige med Sahlingen i sig self var i Synder, og blev Hengendes i Vuullingen eller Sorringen saa de var Nødsagede at nedtage Deris Stoere Stang for at bierge Deris Mæhrs Seigl og samme igien at forferdige, med hvilcket arbeide de var udj begreb udj 2de Dage, hvoreftter de og fick en anden Stang igien og Deris Mæhrs Seigl i Stand; Dereftter gick de over stag og lagde øster over og vinden var Nord ost. 2de dage dereftter
1755: 286b
Vinden blev synden med Stille. gick saa over stae Øst over igien til Landet, hvorpaa Vinden skrallede igien til Syd ost, som stoed al til Valen, saa begyndte Vinden af samme Syd ost at blive ald sterckere og Sterckere, men om Natten en ald sterckere Storm, og Klocken 2 samme Natt maatte vende om forde!! Viind for at legge til Søes. neste Morgen dereftter passerede de forbie Klocken 8te en Hollansk Fløyte, som laae for en Revet eller Stricklet Mesan, Og var veiret samme dog saaledes Sterck som melt, {indtil} \da/ Kl: 4 en sterck Reign falt som vedvarede til Klocken over 5, da veiret bedrede sig noget da de \da/ gick over stae igien til lands bide vind op {O. t. S.O. O.} O. t. S. O. S. O. og veret var godt og hand hafde alle sine Seigl til. med samme Veir og alle Seigl Seiglede de til næste dags Middag, da de fick Land at see med et tyckt og taaget Veir, formedelst hvilcket de samme ej kunde Kiende, men tenckte at det var Holm i Jylland eftter deris gis og Stickning, hvorpaa de holdt af og seiglede langs Landet for at see om de deraf kunde faae nogen Kiendelse, om Aftenen \Kl: 6/ {dereftter}, da \de/ icke af Landet kunde blive Kiendelig, holdt de fra Landet \af/ igien og seiglede \saa/ V(?) N: t. W. til Klocken 8 og Stillede saa deris Kuurs O: t. N. i tancke at naae Schagen, derpaa klocken 11 mod 12 fick de Land at see, og igien holdt af faardeviin!! og lagde Vest Bart(?) over bide vind, og hafde endnu Landet i Lee af sig en ¼ eller ½ Miil i tancke at seigle Landet for over, da hand i Lee af sig hafde braad og bran og vinden Sterck af S:W: t. S: Men kunde da icke bare noget Land \og/ gick {de} \saa/ uLyckckelig paa dend forommelte Klippe heller Holme, hvor Skibet paa en gang ganske slog sig i Styckcker. Da Skibet nu saaledes Stødte og foruLyckede, sprang \hand Neml:/ Skipper med {en} \nogle/ af Folkene op i Stoer Masten, for at Redde sig, men kun allene hand med en af Folckene Reddede sig, ved at Hoppe der fra paa Klippen, og de {andre} \6 Mand/ foruLyckckedes, derimod blev paa Vraget fiire Mand, siddende, som løse\..../ sig eftter at det hafde Stødt i Styckcker og Morgen dereftter drev til Land da de blev biergede; hand, neml: Skipper blev med den ene Mand Siddende paa bem:te Klippe hvor de Stødte indtil tidste!! dags aften, {da de blev} Kl: 4 mod 5 da de af 7 Mand saaledes bleve biergede \neml:/ at de formedelst det haarde Veir, da ingen med nogen baad kunde legge til Klippen, maatte binde et Toug om deris Liv som til dennem fra baaden blev kasted og der med Kaste sig i Søen for at blive indhalet og treckcket til baaden, Skipper beklagede sig ellers at ved dend ulyckelige hændelse, saa i blant alt det andet, de haver mist og forloret, hvoraf saa got som inted er blevet bierget, haver de ogsaa misted deris Journaler og er denne forcklaring, som hand nu, om sin Reise og Cours haver giort dend bæste, som hand sig nu eftter sine slette Omstændigheder baade paa sind og Legeme, da hand i henseende til Legemet baade meget haver lidt og i henseende til Sindet, sig endnu icke haver kundet kommet [sig]? igien af den frygt og alteration, som hand forfaren at miste Livet har været udj, har kundet erindre.
Derpaa blev af Velbem:te Skipper Povl Carls!! (Carels) for Retten fremstillet de biergede
1755: 287
Skibs Folck Neml: Styrmanden Carl Puls Samiel, item Matroserne Carls Svalcher, Sølvester Stiil, Adolph Jansen, af hvilcke dend førstes brøst er merckeligen blevet beskadiget, og dend sidstes Ene Foed er paaslaget Eet Stort Hul, for hvilcke Edens forklaring af Lov bogen blev oplæst, da de med opragte Fingre eftter Lovens Maade, og det her i Landet værende brug, \beckrefttede/ ved Eed, at de om for bemelte {vilde} uLyckckelige tildragelighed, vilde saa og om den forhen tagne Cours og Seigling aflegge deris Sandferdige vidnes byrd, og eftter at for Eenhver af dennem i sær, var bleven oplæst og forcklaret dend af Skipper Poul Carls foran tilførdte forcklaring, saa under den af dem aflagdte Eed, vandt og sagde de: At det sig i ald Guds Sandhed, i et og alt sig forholder som af hannem forcklaret er, Ligesom og {des} \de/ viidere Sagde: At hvercken Skipper, heller de, ved den uLyckckelige hendelse, det Ringeste kunde bierge, Uden de ringeste Klæder som de hafde paa sig, af hvilcke de og, nogle maatte kaste af sig for des lettere at Redde Livet, og hvorfore de nu {her i} haver ej andet \her/ i Landet end de Ringe Klæder, de skiuler sit Legemme med.
Der eftter anmeldte Velbemelte Skipper, at [af]? det Stranddede og Sønderslagne Skibs Wrag ligger en deel i Stolme vaagen og Endeel uden for Stolmevaagen, saa ligger og paa Land ved Stolmevaagen Endeel Skibs Seigle og Tougvercker, af det Øvrige biergede, for saavidt allereede oppedaget er, ligger Endeel paa Hæverøen og Endeel paa Kalsøen samt En Deel paa Salthellen, jae her udj Qvalvogens Eene Nøst er og af det biergede ind bragt Endeel Fustagier af Wiiner og Fransk brendeviin.
Fordie det ej var viidere paa tilspørgende for Nærværende tiid ved for indførte Examinations Forretning at erindre; Saa beroer med den forlangte opteignelse og Taxations Forretning over det biergede gods, hvilcket sidste som melt paa adskildte og langt fra hin anden liggende Stæder er beroende, til i Morgen, da med samme Forretning skal blive giort anfang og fortfaret, {ved} og hvortil ej viidere behøves end Stædets bøygde Lænsmand Knud Rydland og 2de Eedsorne bonde Mænd, som vidner, Mens til at {optei} Taxere det fundne Skibs vrag af Seigl og Touver med viidere, fandt Retten fornøden at udnefne de 2de Gastgiebere Mons:r Niels Gorm og Mons:r Nathanael Mathiesen, hvilcke, paa deslige ting haver god forstand, eftterdie de tilforn haver været Søefarende Mænd, Ligesom og forinden Forretningens Slutning skal blive Observeret, de beckostninger, derpaa heftter; saa og hvis biergerne udj Biergerløn billig bør nyde, i fald Skipperen ej derom med dennem /: hvilcket mand vil haabe bliver aftalt og forEnet :/
Forinden forbemelte Sageting blev slutted, blev \af/ Fogden begieret at eftterskrefne Tingsvidner, inden Retten maatte vorde Examineret \saasom/ 1te Det Ordinaire Tings vidne, som er bestaaende af 10 Poster \som sædvanlig/ hvorpaa samtlig Almues giensvar faldt saaledes, at ej noget udj dette Skibrede er faldet af dett, som Tings vidnets 10 Poster indeholder. 2det Odels Mandtallet over det godtz som af Self Eierne bruges udj dette Skibrede for dette Aar 1755, hvorudj de ej hafde noget til Rettelse at angive, Men at samme som anført
1755: 287b
befindes Rigtig. 3de Det Benificerede Mandthal i Sundhordlæhns Fogderie, hvortil Almuen svarede: at samme befindes Rigtig som det anført er. og 4de Paa Fogdens tilspørgende Svarede Almuen Enstemmig: at alle og Enhver der har Skydset Fogden og Sorenskriveren til og fra de Ordinaire tinge dette aar Rigtig har nødt deris betalling med 4 s: per Miil.
Dernest blev Restancen stoer 88 Rixdlr: 5 Mrk: 11 s: udj dette Skibrede, for Retten oplæst, og der eftter af alle uimodsagt.
I anleedning af den paa Fol: 187!! (287) foran tilførte Taxations Forretning blev med samme eftter at den fra de beordrede Taxations Mænd var indkommet, Continueret som følger
Anno 1755 dend 3de October vare vii under Teignede Nathanael Mathisen og Niels Larsen Gorm som beordrede Taxations og vurderings Mænd, eftter Vælædle Hr: Foged Andreas Juels Ordre tillige med Lænsmanden Knud Rødland og de 2de Laugretes Mænd Lars Mognsen Aarbøe og Endre Knudsen Tvete igien tilstæde for at efttersee og vurdere hvad som var bierget af Skipper Puel!! (Povel) Carl fra Amsterdam for u-Lykede Skib, men da vejerliget var Saa ondt med Storm og Viind kunde icke noget Forrettes,
d: 4de dito var vejret igien med Storm og Sterck Regn hvor for Ej Heller kunde noget foretages med Forretningen
Den 6 October vare vii igien alle tilstæde og forfandt vii da [som]? følger Nemlig; i Qvalvogen 1 oxe hoved med 1 Slump Røed viin holder 4 ½ ancker som skipperen paastoed at viile!! (ville) have for sig og Sine Folck til Provission 1 øxe!! (oxe) Hoved med 1 Slump Fransk \brende/viin holder 3 ancker som Skipperen ligeleedis paaStoed at Maatte have til sig og sine Folck til Provintsion 1 oxe Hoved med viin Fransk viin holder 4 anckere á 2 ½ Rdr: er 10 Rdr: 1 øxe hoved med Fransk Brende viin Holder 5 ancker á 3 ½ Rdr: er 15!! (17 ½) Rdr: 1 oxe Hoved med 1 Slump Røed viin holder 3 ancker á 3 Rdr: er 9 Rdr: 1 oxe Hoved med Røed viin holder 5 ½ ancker á 3 Rdr: er 17!! (16) Rdr: 3 Mrk: 1 oxe hoved med Røed viin holder 5 ½ ancker á 3 Rdr: er 17!! (16) Rdr: 3 Mrk: 1 øxe Hoved med 1 Slump Søed viin omtrent 3 ancker á 2 Rdr: 3 Mrk: er 7 Rdr: 3 Mrk:
Mons:r Jan Henrichsen Fasmer som nu var tilstæde paa Hans Fader Hr: Consuel Henrichsen!! (Henrich) Fasmers veigne Loed tilføre at ofven anførte viine og Brende viin havde Hand Ordre Straxen at lade føre til Bergen for der at lade samme Conserveres som ellers inden 2 á 3 Dage ganske blev bedervede imod at Sorenskriveren nøed sin Rett til Auctionen som hand gav tilkiende at skulle holdes i Sandviigen ved Bergen des uden Sagde at Hand Samme havde givet tilkiende til Fogden og Sorenskriveren for at faae Skibets Indventarium Ligeleedes henført til samme Stæd her til blev Svaret at vii vare ikun beordret til at være Taxations og vurderings Mænd hvor fore vii ikke kand give nogen tilladelse til hands forlangende men hand fick at giøre derudj som hand Selv ville staae til ansvar for;
Udj Stolme Waagen paa adskillige Stæder beligende, som deels vare Bierget
1755: 288
Og til deels ikke 1 Støcke af Store Masten 48 Engelske Foed Lang som var meget skam falet og af 4 Stocker (Støcker) Træer giort er 2 Rdr: 1 Støcke af Focke Masten 38 Engelske Foed lang som var meget Skam Fiilet 2 Rdr: 1 Mesans Master 46 Engelske Foed lang som var meget Skam Filet 2 Rdr: 1 Mrk: 8 s: 1 Stoer stang 1 Rdr: 1 Mrk: 1 Mesans gaffel 3 Mrk: 1 Stoer Raae 1 Rdr: 3 Mrk: 1 Foke Raae 1 Rdr: 1 Foer Merse Raae 3 Mrk: 1 Nye stoer nye Pompe med Jern Reed skab 2 Rdr: 1 Roer i 2de Stkr: med 5 afbrute(?) Hagger og 1 Roer Pind 2 Rdr: 3 Mrk: 1 Støcke af bunden som endnu Laa paa Flaad 1 Rdr: 1 Støcke af stilcken med Finglinger 3 Rdr: Aldt andet af Træe Fang af vrag som er meget i Støcker Slagen og ligger paa adskillige Stæder der ved Landet, kunde ikke Specificeres men blev der for anslagen i alt for 8 Rdr: 1 gang Spiel med 2 Ringer af Jern og 1 Pik 3 Mrk: 1 Bock Spiel med med!! et Broed Spiel samt et Støcke af Bogen hvilket Ligger til Beje paa Ancker Tømmen Som end nu er i Søen 2 Rdr:
paa Lille Kals øen er belliggende nogen Støcker af Brute Knæer og Bielcker samt nogle Plancke Støcker vurderet i alt med hvad Jern Boldter og Spiger Som der udj er for 1 Rdr:
paa Hæværøen er beliggende 1 Bilcke!! (Bielcke) og 4 Stkr: Plancker Samt 3 Bord som alt var i Støcker Slagen 1 Mrk:
Paa Salt Helle Holmen Liger nogle Støcker af Sønder Slagne Plancker vurderet for 1 Mrk: 8 s: Alt oven anført Træe vahre er Rusk!! (Russisk?) Furre
Dend 7 October om Morgenen blev denne Forretning igien fore Taget og blev da forefunden som følger 1 Stort Seigl af 20 Klit (Keit) noget beskadiget men kand dog giøres Brugelig 15 Rdr: 1 Store Mers Seigl noget beskadiget men dog noget Brugelig 12 Rdr: 1 For Mers Seigl af samme beskaffenhed 8 Rdr: 1 Focke noget beskadiget og ubrugelig 4 Rdr: 1 Gaffels Besans Seigl ganske helt 6 Rdr: 1 Kryds Seigl ganske heelt 3 Rdr: Alle for inførte Seigl er under Styrmandens egen forvaringen, Een deel Staaende Touv verck Saasom Store vanter Focke vanter og besants vanter Samt Store stang vanter og Kryds Stang vanter item Furre!! (Forre?/Fremre?) Stangs vanter Tillige med alle Skibs!! (Skibets) til hørende Stage hvor af een deel er beskadiget tillige med Jomfruerne i vanter og Stage samt een deel Løbende Tøene!! (Tau?) verck som til deels er i Støcker skaaren og deels i Sønder Slit ved vraget tillige med Blockerne som der med følger hvilcket alt er under Styremandens Forvaring blev vurderet over alt for 30 Rdr: 18 Pytinger med Jomfruerne og bolter 15 Rdr: 6 Mers Pyttinger 2 Rdr: Ennu anføres 3de Ancker Saa som Pligt Ancker Daglaj ancker og Tøeg ancker, tillige med det Daglaj ancker Toug og Tog Tøennet Som end nu Liger i Søen hvor fore det icke kunde nu Taxeres Summa 202 Rdr: 5 Mrk:
Qvalvogen d: 7 October Anno 1755. N. Gorm N. Mathisen
Specefication paa hvad omckostninger som hvii!! (vii) haver at fordre S: c: haftt 2de Mænd at føre os fra Becherviigen til Qvalvogen 1 Mrk: haftt 2 Mænd at føre os
1755: 288b
Til Bechervigen igien fra Qvalvogen 1 Mrk: for voris umage ved denne Forretning af Dagl: hver Mand udj 5 Dage 1 Rdr: 3 Mrk: er 15 Rdr: er i alt 15 Rdr: 2 Mrk:
Qvalvogen d: 7 October Anno 1755 N: Gorm N: Mathisen
Der eftter blev Biergerne frem kaldet som forklarede hver for sig hvad Hand havde Bierget og hvorleedes Hand ved vraget hafde arbeidet 1mo Johannes Olsen Hæverøen arbejdede udj 5 Dage á dagen 1 Mrk: 8 s: er 1 Rdr: 1 Mrk: 8 s: 2de Handes Dreng Ole arbeide udj 4 Dage 1 Rdr: 3de Hands Pige var med at Boxer!! (Boxere) vraget ind om Mekælj-dag 1 Mrk: der foruden forcklarede at have Bierget den eene skibs Pompe paa Hæverøen som Hand blev tilsagt at føre til Qvahlvogen, 4de Jachob Andersen Hæverøen arbeidede udj 4 Dage og var med Mickæli Dag at Buxere vraget til Lands 1 Rdr: 1 Mrk: 5te Hans Dreng Halvor {Larsen} Jacobsen og det udj 4 Dage 1 Rdr: 6te Handes Pige Margretha var med Michæli Dag at Buxere vraget ind 1 Mrk: 7de Jacob Nielsen Haværøen arbeidet udj 4 Dage og Mickæli Dag des foruden var med at Buxere vraget ind samt hente de 2de Mænd i Land som Sad paa Furen 1 Rdr: 4 Mrk: 8de Hands Dreng Lars var med Meckælj Dag at Boxere vraget ind 1 Mrk: 9de Hands Pige Ligeleedis at Boxere vraget ind Mickeli Dag 1 Mrk: 10de Ole Jacobsen Hæværøen arbeidede udj 4 dage der foruden var med Meckælj Dag at Buxere vraget ind samt at hente de 2de Mænd fra Furen 1 Rdr: 4 Mrk: 11te Hands Dreng arbeidede udj 4 dage er 1 Rdr: 12te Christopher Hæværøen Skolemester arbeidede udj 4 dage er 1 Rdr: 13de Niels Andersen Hæværøen arbeidede udj 4 Dage der foruden var med Mechælj Dag at Buxere varget!! (vraget) ind 1 Rdr: 1 Mrk: Der foruden haver samme Mand Lidet skade paa sin Baad som de brugte til at hente Folckene i Land paa som vil koste at lade Reparere igien i det Mindste 3 Mrk: 14de Britha Larsdatter som var med at Buxere vraget ind Mickels Dag 1 Mrk: 15de Peder Olsen var og med for at hente Folckene fra Furen Mickælj Dag 3 Mrk: 16de Niels Pedersen Stølle arbeidede udj 4 dage den eene Dag var at Bierge Skipperen og Styres Manden fra Furen 1 Rdr: 3 Mrk: 17. Ole Aarsland arbeidede udj 4 Dage 1 Rdr: 18de Peder Støel arbeidede 1 Dag Som var med at Bierge Skipperen, 3 Mrk: 19de Lars Aarland arbeidede udj 4 ½ Dag samme Mand var med at Bierge Skipperen og Styresmanden fra Furen 1 Rdr: 3 Mrk: 12 s: 20. Ole Aarland arbejdede udj 4 ½ Dag 1 Rdr: 12 s: 21. Jacob Stangeland arbeidede udj 4 ½ Dag 2 Rdr: Nock Fordrede for nøst leje og for Hands Baad 1 Rdr: 12 s: 22de Lars Stangeland arbeidede udj 4 ½ Dag 1 Rdr: 23de Jacob Stangelands Dreng arbeidede udj 4 dage Halv løen 1 Rdr: 24. Johannes Stangeland arbeidede udj 4 ½ Dag 1 Rdr: 12 s: 25de Lars Nielsen Stangland arbeidede 5 ½ Dag 1 Rdr: 2 Mrk: 4 s: 26. Niels Olsen
1755: 289
Stangeland arbeidet 1 Dag 1 Mrk: 8 s: 27de Jacob Aarland arbeidet udj 5 Dage 1 Rdr: 1 Mrk: 8 s: 28de Jørgen Olsen Støle arbeidet 4 ½ dag 1 Rdr: 12 s: 29. Lars Olsen Aarland arbeidet udj 4 ½ Dag 1 Rdr: 12 s: 30. Peder Christensen Waage arbei!! (arbeidet) udj 4 ½ Dag 1 Rdr: 12 s: og hans Søen arbeidet udj 1 Dag er 1 Mrk: 8 s: 31de Lars Asbiørnsen Aarland arbeidet udj 4 ½ Dag 1 Rdr: 12 s: 32. Simon Waage arbeidet udj 4 dage 1 Rdr: 33. Lars Waage arbeidede udj 4 Dage 1 Rdr: 34. Peder Svensen Waage arbeidede udj 4 Dage og hvar!! (var) med at hente Styre Manden og den 1 Mand fra Furen er 1 Rdr: 3 Mrk: 35. Ole Olsen Waage arbeidede udj 4 Dage 1 Rdr: 36. Johannes Waage arbeidet udj 3 dage 4 Mrk: 8 s: 37. Mickel Stangeland arbeidet udj 5 Dage 1 Rdr: 1 Mrk: 8 s: 38. Ole Nielsen Wahlhammer arbeidet udj 5 Dage 1 Rdr: 1 Mrk: 8 s: 39. Rsr: Mari Olsdatter Wahlhammer er accorderet for 1 Mrk: 8 s: 40. Jan Wahlhammer arbeidet udj 4 Dage 1 Rdr: Denne Mand haver Bierget Skipperens Kiste paa Landet som hand Resserverede sin Rett til for hands uLovlige omgang med bemelte Kiste 3 Mrk: 41. Anders Larsen arbeidet i 2 Dage 3 Mrk: 42. Bent Mjer!! (Mejer) fordrede for 7 Mand Dagløen som arbeidede Mechalj Dag med at Bierge hvad de kunde af vraget 1 Rdr: 1 Mrk: 43. Ole Salthellen arbeidet 1 ½ Dag 2 Mrk: 4 s: 44. Hands Huustrue arbeidet 1 ½ Dag 2 Mrk: 4 s: 45. Knud Brenevigen arbeidet 1 Dag 1 Mrk: 8 s: 46. Hands Dreng arbeidet 1 dag 1 Mrk: 8 s:
Saaleedes at være Rigtig angivet i Consul Fasmers Søens og Skipperens nærværelse som Ej hafde viidere derimod at erindre Testerer Knud Larsen Rydland Lars Mogns!! (Mognsen) Aarbøe med paa holden Pen Endre Knudsen Tveite med paa holden Pen
Qvahlvogen d: 7 Octobr: 1755
Lænsmanden haver været ved Forretningen i 5 dage Endre Knudsen Tveite været ved Forretningen i 5 dage Lænsmanden i 5 dage á Dagl: 3 Mrk: er 2 Rdr: 3 Mrk: Lars Monsen Aarbøe som Laugrettes Mand ved vurderingen 1 Rdr: 4 Mrk: Endre Knudsen Tvete 1 Rdr: 4 Mrk:
for denne Forretningen anføres følgende bekostninger Saa som Fogden Velædle Hr: Andræs (Andreas) Juel som af Sr: Povl Karls til denne Forretning at bivaane er formaaed tilkommer udj befordring for 8 Røde!! (Roeds/Rors) Karle og 1 Styres Mand hvilcket var det Mindste hvor ved hand sig i det indfaldne Haarde vær kunde hielpe og frem komme fra sit Hiem
1755: 289b
fra Halsnøe Closter og til Giæstgiæber stædet Qvahlevogen som er 3 ½ Miel per Mand 8 s: Miilen er 2 Rdr: 3 Mrk: 12 s: Ligeleedes tilbage igien 2 Rdr: 3 Mrk: 12 s: og for een Dags bivaanelse ved denne Forretning 3 Rdr: Nock tilkommer Fogden Juel for 2de Mænds betalling der bragte Forretningen til Fogden til overleverelse fra de {2de} Beordrede Taxations Mænd som udføris med 4 Mrk: per Mand er [ialt] 9 Rdr: 3 Mrk: 8 s: Sorenskriveren tilkommer i befordring til denne Forretning for 6 Roeds Karle Og een Styres Mand fra mit Hiem paa Miellie gaard i Schonevigen og til forbemelte Giæst giæberi Qvalvogen som er 5 Miile per Mand 8 s: Miielen er 2 Rdr: 5 Mrk: 8 s: Lige Saa tilbage derfra igien og til mit Hiem 2 Rdr: 5 Mrk: 8 s: for 1 Dags holte Forretning 3 Rdr: 1 Arck Stemplet Papir til denne Forretning 1 Mrk: 8 s: for denne Forretning at give beskreven 1 ort pr: arcket er 2 Rdr: og endelig Forretnings forseigling 1 Mrk: 4 s:
Året 1755 inneheld saker t.o.m. 3-7. oktober. Resten er å finna i tb. 37.