Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt

Tingbok nr. I. A. 36  1751-1755  for Sunnhordland

Året 1754

1754: 146

Anno 1754  d: 4de Febr:  blev Extra Rett udi efttern:te Delinqvent Sag Sadt paa gaarden og Tingstædet øfre Waage udi Strandebarms Præstegield i følge Hr: Stiftt befallings Mand  Høy Welbaarne Hr: Ulrich Friderich von Cicignon  Hands Naadige ordre under nestl: 7de Janv:  og betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Hacktor Øfstehuus, Baar Tvedt, Torkel Skielnæs, Jens Øye, Peder ibdm:, Lars Øfsthuus, Torbiørn Giære, Povel Dybsland.   den allegerede ordre blev først oplæst.

  Udi Retten var overværende Fogden  Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg  som gav tilkiende at Hand til Justitiens Pleie til dette Extra Ting og denne Rett  Tiid og Stæd med Skrefttl: Stefnemaal har ladet indstefne Delinqventerne Anders Mortensen Furhofde og hands Sted Datter Dordie Sackariasdatter at lide Dom til Straff for Deres begangne blodskam og Barnaufling tilsam/m/en,  ved hvilket Stefnemaal ogsaa er indkaldet Deres beskikede Deffensor Procuurator Hans Engelsen at i Rette kome med hvis hands til Deres forsvar kand have at føre  med videre eftter Stefnemaalets indhold  som blev i Rettelagt og er dat: d: 2de Janv: 1754  som blev oplæst

  forben:te Delinqventer blev under behørig Wagt  dog uden Baand og Fængsel  for Retten fremstillet,  Saa mødte og Delinqventen Anders Mortensens Hustrue Marte Larsdatter  som tillige med Deres Deffensor Hans Giøen  der og indfandt sig  tilstoed at den producerede Stefning er Dennem med fulde 14 Dages Varsel lovl: Forkynt   end nu mødte Sogne Præsten Hr: Marcher og vedtog i denne Sag lovl: Varsel   Mens Soldaten Peder Børseim og Delinqventens Moder Marie Dybsland vare absente eftter paaraab.

  Stefne Vidnerne Baar Baar!! Tvedt og Knud ibdm: afhiemlede ved Eed at de for mere end 14 Dage Siden forkyndte den i Rettelagde Stefning for Soldaten Peder Børseim og Delinqventen Anders Mortensens Moder Marie Dybsland  og det i Deres eget paahør

  Procurator Giøen i Rettelagde Den Ham i denne Sag af den høye Øfrighed tillagde Naadige ordre  som blev oplæst  af 7de Janv: 1754.

  Actor begierede at Delinqventerne maatte Separeres  og at Delinqventinden Dordie Sakarias Datter først maae vorde examineret  afhørt og Qvestioneret.

  Dernest  og i anledning af actors paastand  blev Delinqventerne Separeret Saaledes at Hand under Vagt blev udbragt af Tingstuen  og Hun inden lugte Døre i overværelse af Retten, Actor og Deffensor blev Saaledes Examineret  og hvorpaa hun gav følgende giensvar.   {Actor tilspurde hende}  1te  at det Leiermaal som af hende er begaaet  og det Barn som hun har Fød til Verden  er skeed af hendes levende Moders Mand  som hendes Sted Fader Anders Mortensen Furhofde  og at Hand og ingen Anden er hendes Barns Fader   2det  at hun aldrig har haftt legeml: omgiengelse med

1754: 146b

Nogen Anden Mands Persohn.   3die  at hun nu er i sit 17dende Aar   4de  at hun for ½ Aar siden kom i Barsel Seng med det Barn hun som melt har auflet med sin Sted Fader.   5te  at hun  da ben:te Syndige gierning blev begaaet  ja  den tiid hun falt i Barsel Seng  \ej hafde været til Confirmation/  Mens eftterdie det varede nogen Stund førend det blev bekient at hendes Sted Fader var hendes Barne Fader  har hun siden hendes Barsel Seng udstaaet Kierkens Disciplin.   6te  at 11 aar Siden dødde hendes Fader, 7 aar Siden kom hendes berørte Sted Fader i ægteskab med hendes endnu i live værende Moder  og fra hendes Fødsel og til hun for den paastefnte Misgierning blev Fængslet  har hun Stendig som een Datter været  først hos hendes Kiødelig Fader  og Siden hos hendes Stæd Fader i Deres huus  og er hun iligemaade Fød paa gaarden Furhofde her i Præstegieldet og Waralsøe Kirke Sogn  hvor hendes Forældre i ald hendes Livs tiid har været Jordebrugere.   7de  at hendes besagde Sted Fader adskillige gange befalte eller bad hende have legemlig omgiengelse med sig  da hun alle tiider Svarede at hun heller ville forlade hands Huus end begaae den gierning, Mens omsider een aftten som hand befalede hende at kome ind til sig i een Boe paa hands brugende gaard Furhofde  hvilket og Skiedde, Saa proponerede hand det same  med Forsickring at det ei skule!! (skulle) skade hende  og hvorpaa hand lagde hende i Een der Staaende Seng  hvorhelst hand da  Saavelsom 2de gange dereftter  dog omtrent 14 Dage imellem  hver gang med hende i same Boe  mens aldrig før eller Siden  hafde legemlig omgiengelse, Siden Den tiid og eftter at hun Merkede hun var ved ham bleven Frugtsomelig  ja  eftter at {hende Merkede} hendes Barn hafde faaet Liv, bekiente hun same for hendes indstefnte Sted Fader  der over same begynte at græde bitterlig,  endelig Sagde hun at hendes Sted Fader  hende uafvidende  eftter berørte tiid overtalte  som hun siden hørte, den instefnte Soldat Peder Hacktorsen at paastaae det hand var hendes Barne Fader   desligeste at hand ville med hende indlade sig udi Ægteskab  hvorudi hun for den tiid Samtyckte, Mens omsider blev hun  formedelst een uovervindelig Samvittigheds Angest  Bevæget at bekiende attern:te Misgierning  først \hemelig/ for Stædets Sogne Præst Hr: Marcher  og Siden \aabenbare/ for Andre   Slutelig bekiente Delinqventinden at omskiønt hun som Sagt adskiellige gange blev befalet af hendes Stæd Fader at have med ham legemlig omgiengelse under Løftte at Saadant ei skulle skade hende, hun og oftte og til {een viss} \berørte/ tiid veigrede sig derfor, Saa var dog hendes Frøgt for Sted Fader og Moder saa Stoer at hun aldrig Torde Tale et ord derom til hendes Moder  førend end eftter Barnet hos hende hafde faaet Liv.

  Dernest blev Delinqventen Anders Mortensen igien for Retten fremstillet  da hand  eftter at hands Stæd Datters

1754: 147

Forestaaende frivillige bekiendelse ham blev forelæst  tilstod gandske utvunget at same i et og alt er Sandfærdig  og hvorfor hand med Anger og Ruelse bekiente for Retten at have med sin Stæd Datter begaaet den paastefnte Blodskam,  end videre bekiente hand at hand er Fød i dette Sogn  hvorhelst hand til denne tiid Stendig har Forblevet, Saa og at hand nu er 36 aar gl:   Sagde ellers at hands ægte Hustrue  som hand 7 aar Siden bekom  har mod ham været een oprigtig og føyelig Koene  ikke destoe mindre bekom hun i hendes Siste Barsel Seng  som skedde førend hand med hende indlod sig i ægteskab, een Saadan Svaghed i hendes lønlige lem  der forvolte at hun ikkun Sielden og ei saa oftte som hands Nattur forlangede, ville \eller kunde/ med ham have legemlig omgiengelse

  Delinqventen Anders Mortensens Hustrue fremstoed for Retten og declarerede at hendes Itzige Ægtemand i de 7 aar de har været tilsamen  alletider mod hende har været een \saa/ Kierlig ægteMage at hun inderlig ynsker at Gud vil bevæge Kongens hierte til at viise ham og hendes Datter af Kongl: Clemence (= barmhjertighet) sin Naade og Pardon  \Dem/ saavit mueligt er for den paastefnte begangne Forseelse, Særlig Siden hand  fordie hun  /: det hun nu tilstoed :/  i hendes Siste Barsel Seng blev bragt i de Skrøbelige omstendigheder, at hun ikkuns meget Siælden kunde fornøye ham i at opfylde ægteskabs Pligter, Sluttelig har været drevet til den Syndige gierning  og i fald Kongen allernaadigst vil Pardonere hendes Mand  vil hun heller end gierne baade tillade ham Forseelsen og tage ham igien som sin ægte Husbonde,  Sluttelig Siger hun sig at være \noget/ over 58!! aar gl:

(Mrkn.: Bygdeboka for Strandebarm og Varaldsøy seier at Marte Larsdtr. var fødd 1716 og døde 1772. Altså var ho 38 år i 1754. Anders Mortensen var frå Gjuvsland, og fødd i 1717. Han vart dømd til Bergenhus Festning. Garden miste han, den vart i 1755 overteke av stesonen Hans Sakkariasen. Dordi unngjekk og avretting. Ho vart seinare gift med Mikkel Olsen i Bergen.  Det vanlege var at dødsstraff vart endra etter appell. Dordi måtte truleg sitja 1 år på Tukt- og Manufakturhuset i Bergen. Og stefaren dømd til livstid på festningen, for så å verta benåda etter nokre år. Om den altfor høgt sette alderen på kona Marte, så kunne det vera ein formildande omstendighet dersom ho var ”gamal og affeldig”, slik at ein i rettssaka har vilja gjort kona ein god del eldre enn ho faktisk var.  Oppl. etter Yngve Nedrebø)

  Sogne Præsten Hr: Marcher opstod for Retten og lod tilføre at som Hr: Kamer Raad Heiberg havde af ham forlanget Attest om Dellinqventernes Forhold forhen, og hvorvidt De vare oplyste i Deres Christendom, Saa attesterede Sogne Præsten Persohnlig for Retten at ovenmelte Delinqvent Anders Mortensen  Saa lenge hand her har været Sogne Præst  har  Saavit ham er bevist  ført et Skikelig og uforargerligt levnet, det sam/m/e maae Og bør hand iligemaade tilstae om Delinqventinden, og hvorfor hand minst havde Tængt at Anders Mortensen skulle forført sin \Sted/ Datter til den paastefnte Forseelse,  angaaende Delinqventernes Alder og Dordie Sakariasdatters Confirmation  derom giorde Hr: Marcher een og den same bekiendelse som forhen af {Parterne} Delinqventerne er skeed og Protocolleret

  Actor Declarerede at hand nu ikke viste mere til denne Sags oplysning at i Retteføre  men Sadte i Rette

1754: 147b

Og paastoed at begge Delinqventerne  Anders Mortensen og Dordie Sacharias Datter  bør tilfindes at lide Straff for Deres begangne Blodskam eftter Lovens 6te B: 13de Capt: 14 art:  og at Deres Boets Lod bør være Deres Maj:t hiemfalden  hvorom hand ædskede Dom

  Deffensor Hans Giøen indgaf hands Skreftlige Forsæt i denne Sag af 4de febr: 1754  som blev oplæst

  Delinqventerne  som blev tilspurt om de til deres Frelse havde videre at fremføre, Svarede at De nock viste at den af dennem begangne paastefnte Barn Aufling var Syndig, Mens aldrig har De vist hvad Straff derfor i Loven er Dicteret, og hvorfor De implorerer (= bønnfaller) Kongens Naade  den De saa hiertelig Sukker eftter

  Dernest blev i denne Sag af den gandske Rett Saaledes Dømt og

Afsagt

Delinqventerne Anders Mortensen og Dordie Sakariasdatter  som er overbeviste og Selve har tilstaaet at De med hinanden har haftt legemlig omgiengelse og Auflet Barn  altskiønt hand har hendes Kiødelige Moder til ægte,  De bør i følge Lovens 6 B: 13de Capit: 14 art: for same forargelige grove Misgierning Straffes Saaledes at Deres Hoveder ved Bøddelen skal afhugges med Sværd  hvoreftter same tillige med Kroppene Kastes paa een Ild og Opbrændes,  endelig Skal Dito Delinqventers Hovet Lod  excepto Deres Jord, i fald De nogen er ejende  eftter Lovens ern:te Bogs 1te Capt: 1te art: være Hans Kongl: Maj:t hiemfalden.   det paadømte eftterkomes eftter lovl: anbefalet Adfærd.

Anno 1754  d: 1te Maj  blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Waags Skibredes Læhnets og Halsnøe Klosters Almue, holdet paa Gastgieberstædet Godøesundet udi Tysnæs Præstegield  og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Johanes Søre Engevig, Anders Nordfonden, Engebret Sørfonden, Ole Olsen Helleland  i hands Stæd Knud Larsen Rylland, Johanes Drivenæs, Niels Rabben, Haagen Dybevig og Ørjans Fittie,   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg  med Menige Tingsøgende Almue,

Hvornæst Allerunderdanigst og Underdanig blev læst

  1te  Een Kongel: Forordning angaaende Fiskerierne og Fiske Handelen Nordenfields i Norge  samt hvorledes med Fiskens virckning skal forholdes  dat: 12te Sept: 1753.

  2de  Hands Maj:ts Declaration  hvorved ald Handel imellem Undersatterne!! her i Rigerne og Spanien ophæves  dat: 22 Octobr: 1753.

  3de  Forordning angaaende Brendeveeds udførsel fra Norge til Fremmede Stæder  dat: 22 Janv: 1754.

  4de  Forordning og forbud paa alle slags Hasard Spild, være sig med Kort og Terninger  dateret 6 octobr: 1753.

  5te  Een Kongel: Placat angaaende det Sundhordske Toldstæds ophævelse  dat: 12te Septembr: 1753.

  6te  Hr: Stifttbefalings mand von Cicignons udstædde Placat angaaende at alle som maatte have under Hænder eller være bekient om Hr: Stiftt amt{stue} skriver Giesper Heiberg og Fuldmægtig Svend Olsens Ejendeele, de da saadant inden 3de Maaneder fra Placatens dato for Høybem:te

1754: 148

Hr: Stifttbefalingsmanden haver at angive  dateret 8de Novembr: 1753.

  7de  Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons ordre til Fogden Hr: Kammer raad Heiberg  de datis 27de octobr: og 3de Novembr: 1753  samt 10de aprilj 1754, betreffende at her paa Fogderiet skal Reparteres hvad til een deel Spedalske Menniskers indlemmelse i Hospitalet, til dette Fogderies ansvar er opført.

  8de  Hr: Stifttbefalingsmandens ordre angaaende det Nye maal og vegts antagelse  og det gamles afskaffelse  dat: 19 Dec: 1753.

  9de  een Communication til Hr: Kammerraad Heiberg angaaende Priisen paa det Justerede Maal og vægt  dat: 7de Martj 1754.

  10de  Bereigning over Bønderne her i Sundhord og Hardanger Fogderie  samt Fogdens Repartition over hvis een hver til det Justerede Maal og Vægts indkiøbning skal Svare, tilligemed Stifttamtmandens den 4 aprilj 1754 paateignede aprobation,  dat: 14 Martj 1754.

  11te  Høystbem:te Hr: Stifttbefalings mandens ordre angaaende een ved Nafn Anders Nielsen  som beskyldes for at være medvider i et ved Scheen skeede Tyverie, hands eftterspørgelse,  dat: 14 Martj 1754.

  12te  een dito angaaende Ingebret Sporringen og det ugiftte qvinde Menniske Kari Brynnildsdatter Imsedahlen  som fra Agershuus Stiftt er bortløben, deres eftterspørgelse,  dat: 4 Decembr: 1753.

  12te!!  blev Publiceret Hr: Kammerraad Heibergs Skiøde Brev til Lænsmanden Knud Rydland paa gaarden Saatendahl  skyldende 1 pund Smør  ½ huud, for 35 rd:  dat: 17de Dec: 1753.

  13de  Velbem:te Hr: Kamerraad Heibergs bøxel Seddel til Salemon Christophersen paa ½ Løb Smør  ½ huud i gaarden Tvedt  dateret 29 Decembr: 1753.

  14de  Simon Blænæses bøxel Seddel til Lars Nielsen paa gaarden Vindenæs  1 pund Smør  1/3 huud  in duplo med Revers paa den eene  dat: 16 Janv: 1754.

  15de  Hr: Villum Smithes bøxel Seddel til Lars Monsen paa ½ Løb Smør  ½ huud i gaarden Harbøe med Revers  dat: 19 aprilj 1754.

  16de  Hr: Giersens bøxel Seddel til Ole Christophersen Drønnen paa 1 ½ Spands Teig \i/ Drønnen  in duplo med Revers paa den eene  dat: 26 aprilj 1754.

  17de  Jan Ravertes Pengemangel paa gaarden Bachesund  dat: 10 aprilj 1754.

Procurator Sr: Barth mødte paa Hr: Commerce Assessor Jaen von der Lippes veigne og indgav hands Skrefttl: Stefning af 14de Martj nestl:  hvorved hand har indstefnt Sr: Jens Holch og Jert Schriver eftter Stefnemaalets yderligere formeld   hvilken Stefning eftter Deres egne paateigninger lovl: er forkyndt  og for Retten blev oplæst,  og altsaa ville hand ervarte hvad den instefnte i Sagen har at indvende

  Hr: Com/m/erce Assessor Jan von der Lippe haver til dette Ting  Tiid og Stæd Skrefttl: ladet indstefne Procurator Sr: Jens Isach Holch og interessenter at betale hvis Citanten for Capital og Skadesløse Renter paa Sr: Androps veigne af Engeland er pligtig at betale Citanten, med det videre som Stefningen vitløfttigere indeholder  der for Retten blev oplæst  dat: 14de Martj 1754.

  den!! (de) indstefnte mødte ej eftter paaraab.

  Barth dereftter mødte og \Sagde/ at hand ei Rettere veed eftter Lovens Forskriftt  end at Tinget Skulle holdes for Waags Skibreede  Neml: \i/ Bechervigen  den beramede tiid  hvorfor hands Principal og til same Stæd eftter Lovens Forskriftt har varslet de indstefnte til same tiid som sam/m/e Ting berames, at møde, altsaa ville Comparenten haabe  siden høy Øfrigheds foranstaltning ligger for at Waags Skibredes beboere skal møde paa dette Tingstæd, og ei allene der deponere deris Skatter  Men end og taale Dom udi de dem paagieldende processer, altsaa ville Comparenten haabe at Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg  som ventel: haver i hende høyben:te høy Øfrigheds ordre  tilstaar Saadant, da Comparenten dereftter paastaar

1754: 148b

Laug dags Foreleggelse til neste Ting  for at lovl: indstefnte!! (indstefne) til neste Høste Ting, Siden de Selve har paategnet at Stefningen Dennem lovl: er forkyndt.

  Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg  som i Retten var tilstæde  fant sig foranlediget i anledning af Procurator Barthes Protocolation  først at forestille at det ikke er Procurator Barth ubekient at Waar Tinget \for Waags Skibrede/  eller nu Kaldet Somer Ting  eftter Almuens forlangende og med høy øfrigheds Approbation, holdes hvert andet Aar paa dette Tingstæd Godøe Sundet,   dernest i Retten at anviise den af hands Excellence Hr: Stifttbefallingsmand von Cicignon d: 26 febr: dette aar Approberede Ting beramelse, som tydel: udviser at Waags Skibredes Sommer Ting for dette Aar 1754 er beramet at holdes paa dette Ting stæd Godøesundet i Dag og i Morgen, og at Procurator Barth havde giort vel om hand havde ladet sig informere enten udi Stifttamtmandens Contoir eller udi Stifttamt Stuen  hvor Ting Beramelserne til alle og Eenhvers eftterretning i Bergen var beroende, eller og hos Fogden, Bøygde Lænsmanden eller Skibredes Almue, om paa hvad Stæd Ting Skulle holdes  førend hand Stefning paa sin Principals veigne udstædede;  det allegerede blev i Retten anvist  og Sees deraf at Stifttets befallingsmand har Approberet det til denne Dag for dette Waagsche Skibrede beramede og fast Sadte Ting

  Procurator Barth lod tilføre det hand adlyder med aller underdanighed Lovgiverens Allernaadigste befahling, Men om nye inventioner til nye inventioner og Fordel ophittes, det formeente Comparenten ikke Skulle hindre hands Sags fremme  Men om Saadant Skulle skie imod ald formodning, tog Comparenten hands Principals tiltale til vedkomende Reserveret  og i det øfrige Reffererede sig til sit forige

  Fogden lod tilføre at hand holt ufornøden, at Svare noget til Procurator Barthes lompne Expressioner angaaende egen interesse  da det er den hele Almue bekient at den viis!! (måte?) at holde Waar eller Somer Ting hvert andet Aar for Waags Skibredde, her paa Stædet, har været lenge for den tiid hand blev Foged her paa Stædet  som har været udi 22 Aar.

  Barth Replicerede at een uskick icke kand forsvares mod Lov, men vel at uskick bør udryddes eftter Lov  Sær naar prætendenterne Søger egen Vinding ved Saadane inventioner at berige Sig, altsaa ville hand ikke værdige det tilførdte videre giensvar end nu tilført er,

  paa Procurator Holches veigne møtte det Sogns Skyds Skaffer Svend Larsen Sigle!! (Siglen) med et Skrefttl: Forsæt  som hand sagde fra indstefnte Holch til production i Retten at være overleveret  Mens som Barth imod ham Protesterede  og Retten blev advaret af Fogden at Domeren ei vil tillade

1754: 149

Nogen at gaae i Rette uden at hand dertil af den høye øfrighed er Authoriseret  eller og at Contra Parten ham dertil vil Samtøcke, kunde Retten ei eller!! (heller) ham som Procurator eller vedkomendes indgivende [i] Saa fald modtage.

Eragted

Som Mand ei nerværende tiid veed hvad {hvad} indstefnte mod det incaminerede Stefnemaals forkyndelse \haver at indvende/  og hvad enten De vil eftter same modtage lovl: Varsel eller ei, Saa forelegges Sr: Holch og Sr: Henrich Schriver til neste Almindel: Ting at møde med Deres posetive Svar i denne Sag.

Procurator Sr: Barth mødte paa Ole Mikelsen Toskes veigne og gav tilkiende at hand til dette Ting haver Muntl: indstefnt Lars Monsen {Øyen} Iversøen at møde for at taale Dom til at betale Lands Lod af 2000 Mackrel  som hand i Aaret 1753 har fanget og i Land Træked med Lang Wood!! (Nood?) paa Citantens grund  alt eftter Rettens Retvise eragtning  samt Processens omkostningers Erstatning  Siden den instefnte ikke eftter beskickelse af 23de Novbr: 1752  den Comparenten i Rettelagde, ikke har villet beqveme sig til Mindel: betaling,  den allegerede Beskikelse blev oplæst  af forben:te 23de Novbr: 1752   hvornest Comparenten Barth indlagde Citantens Skrefttl: indlæg  som og blev oplæst  af 8de April 1753   Dernest paastod Barth Dom i fald den indstefnte møder  hvis ikke  begierede hand for ham Laugdag.

  Lars Monsen Ivervigen!! (Iversøen) mødte ei eftter paaraab.

  Stefne Vidnerne Rasmus Povelsen og Mons Johansen Remereid bekrefttede ved Eed at de i Dag 14 Dage Siden forkyndte forben:te Stefning for den angieldende Lars Monsen Iversøen.

Eragted

Lars Monsen Iversøen  som lovl: indstefnt  gives Laug dag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag

Fogden  Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Andreas Heiberg  i anleedning af een Ham fra Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignon tillagde ordre af 4de Decembr: 1753, Tilspurdte den Tingsøgende Almue, om nogen her i dette skibreede findes  der er forsiunet med Fundationer, Legata  Gave Breve og des lige, de da saadant nu ville angive, paa det Hr: Kammer raaden eftter Høybemelte ordre deraf kunde blive forsiunet med Rigtige Copier under deres  sc:  vedkommendes Hænder.   Hvortil den samtlige tilstædeværende Almue Eenstemmig Svarede at de ickcke veed nogen  ej eller!! (heller) er de Selve forsiunet med nogen af de eftterspurdte Fundationer, Legata, Gave Breve eller deslige,   hvorom Velbem:te Hr: Foged  Kammer Raad Heiberg  et Lovlig Tings vidne var begiærende  som blev bevilget.

Fogden  Hr: Kammer raad Heiberg  som fra Hr: Stifttbefalings mand von Cicignon er tilstillet ordre under 18de febr: 1754, at hand til Høybemelte Hr: Stifttbefalingsmand vil indsende Liste over hvad adelige Familier og Persohner her i Districted maatte findes, Saa i anleedning deraf tilspurdtes Almuen om her i dette skibreede boer eller opholder sig nogen Adelige Familier og Persohner  hvad enten de vare Bønder eller andre  og af gammel eller nye Adel,   hvortil Almuen Svarede at de icke er vitterlig at her i skibreeden

1754: 149b

boer eller opholder sig nogen af de Omspurdte Adelige Persohner og Familier,   hvorom Velbemelte Hr: Foged et Tingsvidne var begiærende.

Formedelst Afttenens paakomme ophæves Retten til i Morgen.

Dagen nesteftter  som var d: 2den Maj  blev Retten med forben:te Laug Rett i Velbem:te Hr: Fogeds overværelse atter Sadt paa ern:te Tingstæd Godøy Sundet.

Stædets Foged Hr: Kamer Raad Heiberg haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Johanes Houland fordie hand nestl: Somer Dumdristig og Modvillig haver gaaet ud af Stifttsbefallingsmandens Baad  uden at giøre derpaa den anbefalede Skyds, derfor at taale Dom til undgieldelse og erstate processens omkostninger.

  Almuen declarerede at forben:te Johanes Houland er kort [tiid] siden ved Døden i yderste Armod afgangen   thi frafalt Actor denne Sag

Abraham Joensen Oukland,  Niels, Peder og Niels Monsen Toranger  samt Niels Hansen Oukland, Ole Mikelsen Oukland, Enken Kari Oukland, Ole Torrang, Haagen Nielsen Torrang, \og/ Peder Olsen Torrang  haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Mikel Johansen Klepsvigen, Niels Nielsen Klepsvigen, Halvor Aarnsen (Aaresen) Kleppe og Moder Sidsille Olsdatter  Som bruger hver hælftten i gaarden Kleppe,  Mons Nielsen Bakke og Moder Syneve Monsdatter Bakke  som bruger hver hælften udi gaarden Bakke,  \og/ Tomes Jacobsen Qvaløen  fordie de Dagen nest eftter afvigte Tacksigelses Fæst har imod Citanternes Ville!! (Villie) og forevidende oprivet og bortført een stoer andeel Løgn!! (Løng/Lyng?) til at Brende, og det paa Citanternes gaarder Oukland og Torrangs frelste fellets Eiendom  Vaar eller Var-øen Kaldet, derfor at taale Dom til undgieldelse eftter Loven til det borttagne Brendes Skadesløse betaling  og ellers for Deres uforsvarl: adfærd at ansees  helst da same Øe forhen er Fredlyst, og endel:  at erstate processens omkostninger.

  Af De indstefnte mødte ingen eftter paaraab.

  Stefne Vidnerne Wintsentz Skaffer og Lars Knudsen Oustevold bekræfttede ved Eed at De i denne Sag saaledes som oven er anført mere end 3 Uger Siden lovl: Stefnte ovenben:te Persohner for Deres Boepæler.

Eragted

de lovl: Stefnte Men Absente Mikel Klepsvigen, Niels Klepsvigen, Halvor Kleppe, Sidselle ibdm:, Mons og Syneve Bakke samt Tommes Qvaløen  gives Laugdag at møde neste Almindel: Ting med tilsvar i denne Sag.

Bøygde Lænsmanden Knud Rødland i Rette ædskede hands fra forige Ting udsadte Sag imod Ole og Lisbet Toske  nærgaaende Skields ord og udøste Forbandelser betreffende.

  Lisbet Toske var for Retten tilstæde Og sagde at hun ei vil give noget tilsvar udi Sagen  mens Reffererer sig til hvis hun seniste Ting lod i Sagen tilføre Protocollen.

  Citanten bad hands Vidner maatte afhøres

  1te Vidne  Arne Tveite  aflagde Eed og vant at nestl: Aars Somer noget eftter disse tiider  een Hellig Dag som Citanten kom til Fittie Kiercke for at høre Præcken og gaae til Alters  da hørte Vidnet at Lisbet Toske af fortrydelse tiltalede Citanten fordie hand ikke til Fittie Kierkes Reparationer havde foranstaltet de fornødne Materialier fremførte   havde ei videre at Prove.

  2det Vidne  Ole Haga  aflagde Eed og vant i alt som 1te Vidne,  forklarede derhos at næste Præken Dag ved Fittie Kierke  eftter den omprovede som Citanten {og} Med Lisbet Tosche begynte at tale om Fittie Kierkes Reparationer  og Citanten tiltalede hende med disse Ord:  i forige tiider  da Min \Sal:/ Fader og Andre vare Kierke Værger, {saa viste A} og Kongen ejede Fittie Kierke  saa havde Almuen ej nær saa stoer Tyngsel for same Kierke som nu,  da var det at Lisbet Tosche derpaa i vrede gav Citanten følgende Svar, Fanden skulle Fare udi Benene paa Dem som i graven ligger  De Skal ifra Kierken som Kierke Tyver, og Fanden skulle Fare udi Den som har Sadt een saadan Kieltring

1754: 150

til Lænsmand, der var saa mange brave Mænd Der kunde blevet Lænsmand  uden De skulle taget Saadan een Kieltring til Lænsmand som \du er/.

  3de Vidne  Ole Johansen Tislevold  boesiddende paa same gaard  aflagde Eed og vant eensstemig med 2det Prov  undtagen dette Vidne ei var hos og hørte De ord som falt imellem Citanten og Lisbet Toske den omprovede Hellig Dag da Citanten gick til Guds Bord.

  Citanten hafde ej flere Vidner at føre.

  Paa Rettens tilspørgende Svarede Lisbet Toske at hun og Mand ere Lemmer af Nye Kierckes Menighed i Bergen  hvorhelst De \og/ boer, {og} Søger Alterens Sacramente, Svarer som Borger Folck alle Byens Dennem vedkommende Skatter og udredsler, item holder der Disk og Dug, Saa at Bergens Bye Tings Rett er eftter hendes Tanker, Deres Competente Forum.

  Citanten bad at det passerede maatte Hannem Beskreven som et Provs Brev meddeles, Da hand tager sig Reserveret at indstefne Lisbet Toske til Doms Lidelse for Bergens Bye Ting.

Ole Toske haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Knud Larsen Remereid fordie hand ei har villet betale grundleje af et Baade Nøst staaende paa Citantens gaard Fitties grund  og det i 10 Aar  aarl: 1 Mrk: 8 s:  er 2 rdr: 3 Mrk:  derfor at taale Dom til betalings erleggelse og processens omkostnings tilsvar.

  Paa Knud Remmereides veigne mødte Sønnen Salemon Knudsen og tilstoed at være i denne Sag Stefnt 14 Dage siden for hands Boepæl, Mens aldrig har hands Fader negted at betale Citanten grundleie af den paastefnte Nøst grund  uagted hands Formand paa Fittie ej tilforn har deraf enten fordret eller nødt minste grund leie, og at Citanten ej har bekomet noget i grund leje  det komer deraf at hand prætenderer og har prætenderet aarl: 1 Mrk: 8 s:  hvilket er fulkomen 4 ganger mere end grunden af upartiske Mænd kand Taxeres for  helst same steds voxer intet græss, Mens hafde hand villet ladet sig nøyet med 4 a 6 s: aarl:  skulle samme hvert aar været betalt, og mere vil eller kand hand endnu ikke betale  Mens i det stæd vil hand heller bortføre same Nøst,  indgav ellers et paa Slet Papier hands Fader af forige Eier for Fittie hands Fulmægtig Mr: Fastes meddelet Bevillings Brev dat: 26de octobr: 1734  som blev oplæst.

  Citanten ved sin Koene Lisbet Toske bad om Anstand i Sagen til neste Ting  da hand forinden vil ved 2 Mænd lade Taxere det omtvistede Nøstes grunds verdie  at derved kand beviises hvor meget deraf aarl: bør betales.

Eragted

Sagen udsettes til neste Almindel: Ting.

Lisbet Toske i Rette ædskede hendes Mand Ole Toskes Sag Contra Bøygde Lænsmanden Knud Rødland  og derudi indgaf Mr: Holches Skrefttl: Forsæt.

  Knud Rødland mødte For Retten.

  det allegerede Indlæg af 1te Maj H: a: \blev oplæst/

  Citanten ved ern:te sin Koene fremstillede følgende Vidner med begier at same maatte tages under examen.

  1te Vidne  Arne Tvete  aflagde Eed og vant at hand hørte det Lænsmanden Knud Ryland oplyste af Kierke Baken  førend Fittie Kierke blev begynt at Repareres  at Almuen skulle eftter høy øfrigheds ordre dertil giøre Kiørsel, Førsel og fornøden Pligt Arbeide, desligeste at Lænsmanden og lod ved sin Dreng gaae omkring i Bøygden og advare hver Mand derom,   hafde ej videre at Prove i denne Sag.

  2det Vidne  Johanes Sandvigen  aflagde Eed og vandt i et og alt Eenstemig med 1te Prov.

  Citanten hafde nu ei flere Vidner  undtagen Ole Antonesen  der var beskienket og derfor ikke kunde til Eeds Afleg admitteres.

Eragted

Sagen udsettes eftter Fulmægtigen Mr: Holches begier til neste Almindel: Ting.

Stædets Foged Hr: Kamer Raad Heiberg i rette ædskede Sagen imod Ole Mikelsen Toske,  ulovl: Skoughugst paa Fittie Kierkes gaard Mehamers Eiendom betreffende.

  Ole Toskes Koene Lisbet Toske mødte for Retten og declarerede at hendes Mand siden seniste Ting har Kosted over 20 gange saa meget paa Fittie Kiercke som hand har aavirket i Mehamers Skov, ja  for mere end 40 rdr: har hand siden nestleden Høst Kiøbt Materialier dertil af Fremedes Skove,  ligesom og Saavel Laug Retted som Almuen paa hendes tilspørgende Svarede at den før Moxen total forfaldne Fittie Kiercke er af Ole Toske siden afvigte Høst med stoer bekostning Sadt udi goed og forsvarlig Stand   indgaf og derhos et Skrefttl: Forsæt af 29de Aprilj 1754  som blev oplæst.

1754: 150b

  Actor holt det indkomne Indlæg usvarværdig  og derfor end nu som før paastoed Dom.

  Lisbet Toske  eftter at Saavit med Sagen var Avangeret  begierede anstand derudi til neste Ting  samt Udtog af alt hvis i Sagen Protocolleret og produceret er, Paa det hendes Mand imidlertiid kand insinuere Hans Excellence Hr: Stifttbefallingsmanden een Suppliqve om ordre til Søgemaalets ophævelse paa det fundamente at hendes Mand siden seniste Ting har, hvilket af same udtog kand erfahres, kosted over 20 gange mere paa Fittie Kierckes i standsettelse, end Hands Paastefnte Aavircke opløber til, og i fald Høystbem:te Herre skulle imod alt haab, ikke Resolvere til Sagen at ophæve, da tager hun sig Reserveret  ja  er nød til for yderligere at viise hvor aldeles urettelig hendes Mand nu forfølges  siden Kierken allerede som melt er med utaalelige bekostninger bragt i fulkomen goed Stand, at Reqvirere Rettens Middel paa Aastæden Mehammer  paa det de fornødne Vidner og udvisning der kand vorde taget eftter foregaaende lovl: indstefning.

Eragted

Fordie det denne Sagens Session er oplyst at Ole Toske har kosted mere af Egne Penge \paa Fittie Kierke/ til Materialiers Indkiøb fra fremede Skove  og det siden nestl: Høste Ting, end det Paastefnte i Kierkens Jord Mehamers Skov begangne Aavirke er værd, og Ole Toske altsaa har føye til at giøre om Sagens ophævelse Underdanigst Ansøgning, for derved og at Spares for til Sagens nermere oplysning at holde nogen bekostelig Aastæds Sag udi dito gaards Skov, Saa bliver Sagen derfor endnu forfløt  og det til neste Ting.

Lisbet Tosche iretteædskede hendes Mand Ole Toskes Sag Contra Knud Rødland og de flere,  Fiske Tiende betreffende.

  Af de indstefnte mødte nu ei flere end Bøygde Lænsmanden Knud Rødland.

  Dernæst blev udi denne Sag Saaledes Dømt og,

Afsagt

Den Fiske Tiende hver Kircke Ejer i almindelighed eftter Lovens 2den Bogs 22de Capit: 3de art: bør nyde  haver og Fittie annex Kirckes ejer i Særdeleshed Rætt til at have  følgelig de i Rættelagde beviiser og Høye Resolutioner, nemlig  det Kongel: Allernaadigste Skiøde af 21 augustj 1724,   det Kongel: Allernaadigste Reschript under 24 febr: 1703,   den af Høy Øfrighed Verificerede Kircke Stoel,  saavelsom de paa Lov og allerhøystbem:te Kongel: Allernaadigste Skiøde Grundede forige Stifttbefalingsmand a Møinichens høye Resolutioner,  Nu har vel de indstefnte villet paaskyde det De har maatted udi Bergen erlegge ernevnte Fittie Kirckes Fiske Tiende, Mens foruden saadant ej er afbeviist  det og desuden icke vedkommer Kircke Ejeren hvor stoer eller liden Tiende Fittie Almue der  nemlig udi Bergen  behager at give, Saa er og ved de førte Vidners Eedelige udsaugn afbeviist at Fittie Almue bortselger den største Parten af den Fisk de aarlig udi Fittie Sogns Fiskevæhr Brandesund fanger  til Almuerne der boer inde ved Fiordene her udi Fogderies District  uden deraf at erlegge minste Tiende enten udi Bergen eller til vedkommende Sogne Præst {eller} og Kircke ejer,  Thj Kiendes for Rætt  formedelst disse anførte og de fleere i Sagen befundne omstændigheder  at indstefnte Knud Larsen Rødland, Ole Ingemonsen Helland, Knud Jensen Rødland, Knud Remmereide, Lars Tveite, Johannes Jørgensen Viig og Jacob Vindenæs, bør {yde} i følgende tiid yde til besagde Fittie Kirckes ejere 30te parten af ald den Fisk  hvad Nafn den have kand, som de aarlig Fisker, Mens hvad sig den forbiegangne tiid betreffer, da i ermangling af beviis og oplysning om hvormeget de paastefnte aaringer Fisket er, kand Mand de indstefnte icke noget udi Tiende derfor tildøm/m/e \til/ Citanten Ole Toske at betale.   Processens omckostning ophæves.

1754: 151

det paadømte eftterkommes eftter Lovlig adfærd.

Fogden  Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg tilspurdte Almuen i anleedning af Kammer Collegi anteignelsers 19de Post  om nogen i dette skibreede siden forst amtets ophævelse 1746 til 1753 aars udgang er befunden imod de om Skov væsenet udgangne allernaadigste Anordninger og Høye ordres, at have brugt enten utilladelig Skov Hugst eller skiørsel, og om nogen \Bøder/ derfor i samme tiid er falden.  hvortil de Svarede Eenstemmig, at ingen dem vitterlig sig derudinden i den omspurdte Tiid har forseet, undtagen den forige Kircke Ejer til Fittie annex Kircke under Storøens Præstegield  Ole Michelsen Tosche, som actioneres af Fogden til Tinge fordi hand imod Forordningen af 13 augustj 1734  dens 1te art:  skal have begaaet ulovlig Skov Hugst udi Kirckens skov under gaarden Meehammer, udi hvilcken Sag end nu ingen Dom er falden, ej eller er nogen Bøder i samme tiid falden for utilladelig Skov hugst eller skiørsel.

Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen, at alle og eenhver af de gaarders opsiddere, som henhører til Marin Lægderne og er uden for Landlægd, er igien af Fogden udi Deres Skatter som Contant betaling bleven godt giort den halve deel af de Pro Anno 1750 betalte udreednings penge med ex Løb 16 s:, hvorom til ydermere beviis i Rætten blev anviist baade Fogdens Cassa og oppebørsels Bøger  som og Skatte Bøgerne.

Paa tilspørgende fick Fogden af Almuen det Svar at her i Waags skibreede er ej flere bøxler falden af Halsnøe Closters gods 1753 end af ½ Løb S:r  ½ huud i gaarden Tvedt.

Restancen for første Termin 1754 blev oplæst i Rætten  stoer 25 rd: 1 Mrk: 1 s:  og af ingen modsagt

Videre end allerede Protocolleret er  var ei paa dette Ting at forrette  hvorfor same ophæves

Anno 1754  d: 3die Maj  blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Læhnets og Halsnøe Klosters Almue holdet for Opdahls Skibredes Almue paa Tingstædet Godøe Sundet udi Tysnæs Præstegield  med eftterskr: 8de Eedsorne Laug Rettes Mænd,  Engebret Andersen Malckenæs, Salemon Gripne, Ole Andersen Lie, Ørjans Hollekim, Hans Wermedahl, Jens Hansen ibdm:, Erick Andersen Lie og Lars Christensen Møcklestad.   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg, ligesom og des uden var tilstæde Saavel Bøygde Lænsmændene af Læhnets og Halsnøe Kloster  Mads Godøen og Hans Skorpen  som Menige Tingsøgende Almue.

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig bleve læste de forhen paa Tinget for Waags Skibrede publiceret og her foran Speciel for: 147 og 148 extraherede Kongl: Allern: Forordninger, samt den Høye Øfrigheds ordres.

Paa Fogden Hr: Kamer Raad Heibergs Spørsmaal om her i Districtet findes noget Gave Brev og Legata  samt nogen gl: eller nye Adelige Familier, Svarede denne Almue ligesom Waags Skibredes Almue  sc: Nei.

Ligesaa blev og læst

  1te  Ole Gulbrandsen Lundes Pante Forskrivelse til Sverke Hansen Hiertnæs  Stoer 66 rdr:  hvorfor er Pantsadt ½ Løb Smør  ½ huud udi gaarden Øfre Lunde  dat: 11te octobr: 1753.

  2det  Fogden Hr: Kammer Raad Heibergs Skiøde til Johanes Johansen paa ½ Løb Smør  ½ Huud udi gaarden Reisem for 54 rdr:  dat: 29de Decbr: 1753.

  3de  Velben:te Fogeds Skiøde til Ole Torgersen paa ½ Løb Smør  ½ Huud i gaarden Reisem for 54 rdr:  dat: 29de Decbr: 1753.

  4de  Engel Siørsands Mageskiftte Brev til Cappelanen ved Bergens Dom Kiercke og Hands Successores i Embedet, paa gaarden Nedre Dahland  skyldende 1 Løb 2 Pund 6 13/24 Mrk: Smør med bøxel  dat: 19de Janv: 1754.

  5te  Engel Baleseim og de fleres Fæste Brev in duplo med Revers paa GienParten, til Engebret Kolbensen paa 2 Pund 6 Mrk: udi gaarden Bruntvet  Børne gods, og det paa Livs Fæste  dat: 3de Maj 1754.

1754: 151b

Kiøbmanden Mr: Jeppe Andersen fra Bergen haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Hans Møllervigen for skyldige gield 1 rdr: 2 Mrk: 14 s:  at taale Dom til betaling samt erstate processens omkostninger.

  Hans Møllervigen mødte ej eftter paaraab.

  Lænsmanden Mads Godøen og Ole Jerstad bekræfttede ved Eed at de i denne Sag mere end 14 Dage siden lovl: Stefnte Hans Møllervigen saaledes som oven er anført.

Eragted

Hans Møllervigen gives Laugdag til neste Almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Jeppe Andersen  een Bergens Borger  haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Lars Jermunsen Flyensfærd for skyldige gield 3 Mrk: 12 s:  at taale Dom og erstate processens omkostninger.

  Den instefnte mødte ej.

  Stefne Vidnerne Mads Godøen og Ole Jerstad bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage siden saaledes som anført Stefnede Lars Flyensfærd for hands Boepæl, da hand vedstoed Kravets Rigtighed.

Eragted

den lovl: Stefnte mens dog udeblevne Lars Jermundsen Flyensfærd gives Laugdag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

{Lars Botel} Hans Øfre Støle i Retteædskede sin fra Seniste Ting udsadte Sag imod Naboen Hans Nedre Støle  betreffende at den Sistes Hund skal have været hidset paa den førstes Creature.

  Hans Nedre Støle mødte for Retten  og hvoreftter Parterne blev saa Foreenede at Hans Nedre Støle ei hereftter skal tentere noget ont enten mod Citanten eller \hands/ Creature,  angaaende omkostningerne Saavel i denne  som i den Sag imellem Denem nestl: Høst blev paakient  og i hvilke hand blev tilkient at udrede til Citanten 2 rdr: 5 Mrk: i processens bekostning, Da betaler Hans Nedre Støle ickun deraf til Citanten inden nestanstundende St: Hans Dag 2 rdr: 4 Mrk: 4 s:  paa hvilken maade denne Sag blev frafaldet.

derpaa blev læst

  Enken Britta Hollands Skiøde til Ole Opdal paa 1 Løb Smør med Bøxel i gaarden Opdahl  hvorfor er betalt 108 rdr:  dat: 9 Martj 1754.

  Desligeste Provsten Hr: Christies Fæste Brev in duplo med Revers paa den eene, og det til Niels Salemonsen paa Præsteboelets gaard Watedahl  dat: 29de April 1754.

  item Kari Solem og de fleres Skiøde til Niels Solem paa Et Pund 21 Mrk: Smør i gaarden Schærtvedt!! (Skartvedt) for 41 rdr: 4 Mrk:  dat: 7de Martj 1754.

Samson Søndre Holme i Retteædskede sin Sag Contra Hans Nedre Støle  een omtvisted Souv betreffende.

  Hans Nedre Støle mødte og paa Citantens tilspørgende tilstoed at hand til dette Ting haver Stefnt Citanten Contra i Sagen til at anhøre hands Prov  Ole Reisem og Ole Øfre Jerstad  hvilke og nu for Retten er tilstæde for at aflegge Deres Vidnesbyrd i Sagen, {Mens} sagde derhos at hand nu ei vil have ben:te Vidner førte  eller sit Muntl: Contra Stefnemaal incammineret, Mens i det Stæd bad Hand at Sagen maae blive udsadt til neste Ting.  Declarerede ellers at ifald Sagen forfløttes til neste Ting  Forpligter Hand sig til ikke ofttere derudi at begiere nogen Opsettelse,  endel: Sagde Hand at til neste Ting vil hand Stefne 2de andre Prov  og \da/ lade forhøre baade same og disse  som nu som melt møder.

  Citanten protesterede imod Hans Nedre Støles begierte opsettelse  og haabede at Retten dog ikke Samtykker udi at Sagen lenger skal hvile upaadømt blot fordie Hans Nedre Støle uden føye søger at faae den udhalet.

  Paa Citantens tilspørgende Svarede Samtl: Almue at før end den omtvistede Souf blev fundet hos Hans Nedre Støle  da lod Citanten over alt i Naboelauget Spørge eftter Een graae Souf som for Ham var bortkomet, ligesom

1754: 152

Og Hans Nedre Støle nu tilstoed det hand ei veed at nogen i Hands Naboelaug har Saadant Merke som Citanten haver paa Sine Souer.

Afsagt

Eftter de førdte Vidners Eedlige {og} Eensstemmige udsaugn og denne Actes udviis er det Klart og Rigtig nock at den paastefnte \graae/ Souv virkelig tilhører Citanten  eftterdie der ei alleene er oplyslig giort at een graae Souf er Citanten frakommet, Mens end og at paa den siden hos Indstefnte Hans Nedre Støle befundne graae Souf fantes Citantens Sædvanlige Merke  hvilket eftter Virdnernes Forklaring var gandske anderledes end det som findes paa dito Hans Nedre Støles Souer, Thi har Veder Parten \ej/ haftt Rett til eller giort Rett udi at veigre sig for til Citanten Samson Søndre Holme mindelig viis at fra sig levere merbem:te Faar, altskiønt same mueligens  Hans Nedre Støle uafvidende  kunde Een Rum tiid have Samlet sig hos og gaaet iblant Hands egne Faar;  Af saa befatted Sag Kiendes for Rett det attern:te Hans Nedre Støle bør og skal overlevere Citanten ofttn:te {Souf} Ham uvedkomende men Citanten tilhørende Souf  eller og i fald sam/m/e skulle være ødelagt  da i det Stæd saa mange Penge som den eftter Bøygde Priis billig bør ansettes for,  ligesom og Instefnte Maren Salemons Datter bør afsohne det imod Citanten udi Forbitrelse faldne saa uChristelige og ondsindede som betenkelige haarde ynske  med 2 Rixdalers Mulct til Sognets Huusarme og Nødlidende Almisse Lem/m/er   Endelig betaler Hans og Maren Nedre Støle til Citanten udi processens omkostninger  samt for den ham ved Deres vrang viise negtelse og opførsel tilføyede tiids Spilde  4 Rdr:   det paadømte udredes og eftterkomes 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under Adfærd eftter Loven.

Knud Fladerager fremlagde een Pung hvorudi skal være 30 rdr:  hands Myntling Inger Mikelsdatter Landerøen tilhørig  med forspørsel om nogen same for 5 eller 4 ProCento Renter vil laane,

Dereftter blev Publiceret,

  1te  Ole Siglevigens Skiøde til Samson Johansen paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i Teigland for 27 rd:  dat: 12te febr: 1754.

  2de  Hans Orens bøxel Seddel til Samson Teigland paa 1 pd: 3 Mrk: i Teigland  dat: 3 Maj 1754.

  3de  Halvor Bræckes Skiøde til Sønnen Lars Halvorsen paa 2 pd: 1 ½ Marcker Smør i gaarden Breche  hvorfor er betalt 36 rd:  dat: 9 Martj 1754.

  4de  Samson Teiglands Pantte obligation til Ole Siglevig  stoer 28 rd:  hvorved er sadt til forsickring 2 pd: 6 Mrk: Smør i Teigland  dat: 3 Maj 1754.

  5te  Klemet Landes obligation til Niels Lille Godøen  stoer 27 rd:  hvorved er i forsickring 2 pd: 6 Mrk: Smør i Lande,  dat: 3 Maj 1754

  6te  Joen Hansen Leite med fleeres Skiøde til Anders Hansen paa 1 pd: 11 Mrk: Smør i Leithe,  dat: 4de febr: 1754

  7de  Ole Opdahls bøxel Sedler til Lars Knudsen paa 1 Løb i Lillestuen i Opdahl  dat: 3 Maj 1754

  8de  Hr: Lieutnant Bagers fæste Brev til Erick Torbiørnsen paa Huusmands pladset Tangen  dat: 29de aprilj 1754

  9de  Mads Godøens bøxel Seddel til Joen Johansen paa Pladset Snedkerberget,  dat: 3 Maj 1754

Formedelst afttenens paakomme blev Rætten til i Morgen ophævet.

Dagen næsteftter  som var den 4de Maj blev Rætten med bemelte Tingrætt igien Sadt paa Tingstædet Godøesundet.

Sten Fladerager haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Knud Nordbust fordie hand nestl: Høst haver imod Citantens Afvidende ladet nedrive uden Lov  Rett og Dom een

1754: 152b

Møddinge Skud som Citantens Leilending Jaen (Joen) Norbust ved sit Fæhuus af uomgiengelig fornødenhed paa ern:te gaard eftter Citantens ordre hafde ladet opsette,  derom at paahøre Prov og taale Dom eftter Loven og Sagens omstendigheder  samt erstatte processens Omkostninger

  Den indstefnte Knud Nordbust mødte ej eftter paaraab  ei eller nogen paa hands veigne

  Stefne Vidnerne  Bøygde Lænsmanden Mads Godøyen og Ole Reisem afhiemlede ved Eed at de i denne Sag saaledes som oven incammineret er!! (har) mere end 14 Dage Siden lovl: Stefnt Knud Nordbust for hands Boepæl.

  Citanten fremstillede sine Vidner med begier at samme maatte tages under Eedl: examen

  1te Vidne  Niels Søreide  aflagde Eed og vandt at nestl: Høst var Vidnet eftter Joen Nordbustes begier paa gaarden Norbust for at opbygge for ham een Møddinge Skud, og imidlertid hand øxede paa Materialierne dertil  kom indstefnte Knud Nordbust til Vidnet og Leilendingen Joen Nordbust  der var ved arbeidet tilstæde  og forbøed ern:te Leilending at opsette nogen Møddinge Skud ved besagde Leilendings Fæhuus  fordie det var paa Hands  Neml: Knud Nordbustes grund hvor same skulle opbygges, med mindre hand paa sin Eiendom ville give ham et Støcke Jord til Vederlaug for Tomten den skulle settes paa, Mens som Joen Nordbust dertil Svarede \Knud/ Saaledes:  Du har ei Spurt om Lov da du sadte een Løe Sval, et Smale Huus og een Boe paa den grund jeg bruger,  Saa forføyede Joen Norbust sig eftter Vidnets Raadførsel hen til Citanten og fick ham med sig derhen, da Knud og hand begyndte at Disputere derom  ved det Citanten Sagde at Vidnet skulle Reise berørte Skud for at See om Knud Norbust torde nedrive den, og Knud Nordbust derimod sagde at i fald hand for same ikke bekom Vederlaug  skulle hand samme nedrive,  endelig forklarede Vidnet at neste Morgen dereftter  som hand og Ole Nordbust havde Reist {begge} \2/ Grinder til Ofttn:te Skud, da kom Knud Nordbust og med sine Hænder Stødte den eene grind ned til Jorden  som forvoldte at med titn:te Møddinge Skud ei videre blev fortfaret.

  2det Vidne  Ole Nordbust  aflagde Eed og vandt at hand Saag omprovede tiid at 2de grinder til den paastefnte Mødinge Skud vare Reiste paa gaarden Nordbust;  Merkede og at Dagen nesteftter den eene grind var ned kasted og arbeidet ophævet   hørte iligemaade Siden af Knud Norbust  som nu instefnt  at hand havde nedkasted same grind fordie hand ei kunde bekome Vederlaug For Tomten De bleve Sadte paa og ham var tilhørig    om de Tomter eller Huser Knud Nordbust skal have paa Citantens grund paa Norbust  vant Vidnet at det Er ham bekient saa i Sandhed at være  det hand ei Rettere veed, som 1te Vidne har forklaret derom at have hørt af Joen Norbust.

Eragted

Knud Nordbust gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag   og eftter at forestaaende Foreleggelse var bleven oplæst  lod Knud Nordbust ved Stefne Vidnerne tilkiendegive at hand ei fører sine Vidner førend Sagen komer paa Aastæden eftter hands og Citanternes Deele Skiftte gaar igiennem gaarden paa Norbust

Dereftter blev publiceret følgende Skiftte Breve  sc:

  1.  et eftter Afg: Ingebor Teigland af 13de Julj 1753  som viiser at de 2 Pund 6 Mrk: Smør Sterfboet ejede udi gaarden Teigland  blev for 27 rdr:s gield paalodnet Ole Siglevig.

  2det  et eftter Lars Andersen Helland d: 3de Decbr: 1753  som viiser at Sterfboets ejendom  2 Pund 6 Mrk: Smør i gaarden Hellagt!! (Helland)  blev tillagt Anders Syversen Kolldal for 49 rdr:s gield i same Sterfboe.

  3de  et eftter Ragnild Olsdatter  forretted paa gaarden Møcklestad d: 12te Julj 1753  som viiser at \af/ de 2 Pund 6 Mrk: Smør  eller een halv Løb  ½ Huud  Sterfboet ejede udi gaarden Møcklestad  tilfalt Arfl:  sc:  Siur og Mons Olsen  hver 4 8/25 Mrk: Smør,   Ragnille Olsdatter, Johannes og Rasmus Gunders:  hver 2 4/25 Mrk: Smør,   Ole Bruntvedt, Brita og Giøri Olsdatter  hver 10 4/5 Mrk: Smør,   {Anders} Anne Gundersdatter  1 2/25 Mrk: Smør   og Johanes Johansen  5 2/5 Mrk: Smør.

  4de  et eftter Brita Larsdatter  forretted paa gaarden Reisem d: 4de Decbr: 1754!! (1753)  som viiser at af Sterfboets

1754: 153

Eiendom  Et Pund 6 ½ Mrk: Smør i gaarden Reisem  er Paalodnet Brita Jensdatter 1 Pund 3 Mrk:   og Brita Johansdatter 3 ½ Mrk: Smør

Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hand i Anledning af Sogne Præsten til Tysnæs Præstegield  Provsten Hr: Edvard Christies til hannem indkomne Skrivelse under 19de Septbr: 1753, hvoraf blev i Rettelagt een Vidimeret Copie, samt merben:te Hr: Edvard Christies Fogden til Hands Reignskabs belæg tilstillede Kundskabs Seddel angaaende de faldne Leiermaaler udi dito Præstegield pro Anno 1753, haver til dette Ting  tiid og Stæd med Muntl: Varsel ladet indstefne ægtegiftt Mand Samuel Snedker fra Bergen at lide Dom til Straff for begangne Leiermaal med Pigen Magrete Mallene Nederman  hvilket qvinde Meniske  som haver Stillet Nøyagtig Caution for sine Bøder 6 rdr:  nu ogsaa er indstefnt at være til Vedermæle.

  Samuel Snedker og Magrete Nederman mødte for Retten  da og hand vedstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt  mens bad derhos at førend hand giver sit posetive Svar til Søgemaalet, ern:te qvinde Meniske maatte tilspørges og examineres om hun ei har nogen anden Barne Fader end Ham.

  Magrete Nederman Svarede paa Rettens tilspørgende at hun ei har haftt Nogen Anden Barne Fader end nu instefnte Samuel Snedker som nu staar her for Retten hos hende  og Sagde at hands Rette Nafn er Samuel Olsen.   eftter Samuel Olsens begier blev ern:te qvinde Meniske tilspurt om hun veed sig frie for een Persohn ved Nafn Friderick Hoff.   Rs:  ja  eftter at hun Merkede hos sig at være bleven besvangret af Samuel Snedker  Saa hafde hun  dog ickun een gang  legemlig omgiengelse med den omspurdte Friderick Ericksen Hoff paa Pladset Sundevigen her i Sognet,  same Persohn  som da var ugiftt  er nu siden komet i ægteskab og boer paa Kalfare ved Bergen   Hun hafde omgiengelse med Friderick Hoff lenge eftter Nye Aar 1753  mens med Samuel Snedker hafde hun \adskiellige gange/ legemlig omgiengelse omtrent 10 a 12 uger fore Juel 1752  og falt hun i Barsel Seng 3 uger eftter St: Hans Dag 1753.

  Samuel Snedker negtede in toto at være Malene Nedermans Barns Fader  eller har med hende haftt legemlig omgiengelse  hvorom hand ærbyder sig at aflegge Eed.

  Magrete Nederman forklarede at Samuel Snedker kom som melt omtrent  10 a 12 uger fore Juel til Sundevigen i Arbeide hos hendes Søsters Mand  Corporal Bertel Hoff  hvorhelst hun og var,  Hand forblev der saa stendig i 8te uger, og eftter at hand hafde været der i Kort tiid  og de hver Natt hafde ligget paa gulvet i Stuen paa Sundevig tedt ved hinanden, blev de Saadanne Venner og saa gemene med hinanden at hun tillod ham at have den første Natt 12 gange med hende legemlig omgiengelse  og just same Natt var ingen i Stuen hos Dennem  Saasom hendes Søster og Svoger var Reist til Kiercken og ei derfra hiemkommet,  Siden den tiid  og i ald den tiid Samuel Snedker arbeidede hos hendes besagde Svoger, da hafde hand anden hver Natt een  \sc: hver anden Natt/ med hende legeml: omgiengelse Paa gulvet udi same Stue  hvorhelst hendes Søster og Svoger tillige hafde Deres Seng  hvorudi De laag, \og/ at hun hver Natt Søgte Seng med Ham  kom deraf at hendes Svoger ei hafde leilighed at forskaffe Denem hver for sig Senge Klæder.

  Paa Rettens tilspørgende tilstoed {at nogle uger} Samuel Snedker at i den af Magrete Nederman omforklarede tiid var hand omtrent 6 uger  /: mere eller mindre  thi nu husker hand ei til visse hvor lenge {hand var} det var :/  i Sundervigen hos hendes Svoger Corporal Hoff  da hand og hun hver Natt i same tiid laae ved siden af hinanden i mangel af Senge Klæder, Mens aldrig Rørte hand hendes blote Legeme  mindre med hende hafde legemlig omgiengelse.

  Actor begiærede at indstefnte Samuel Snedker maae tilspørges   1te  hvor hand havde sit tilholdstæd eller boepæl da hand Høsten 1752 arbeidede paa Pladsen Sundervig  og om hand da var underofficeer eller ikke.   Rs:  Den omspurdte tiid  og end nu  har hand sin faste boepæl udi et leje Huus i Bergen  bagen for Stifttamtmandens gaard, Huuset hand da boede og end nu boer i  tilhører een Pige ved Nafn Marie Corneliusdatter Hattemager  som og Selv har sit tilhold i samme Huus  og var det nu næstl: 6te aprilj 2 aar siden hand erholdt sin Demition fra Hr: Major Beyers Compagnie i Nordfiord, ved hvilcket hand tilforn stod som Corporal

1754: 153b

For det 2det  om hand kand beviise paa hvad tiid den ommelte Friderich Erichsen Hoff opholdt sig paa det Stæd som qvinde Mennisket Margrethe Malleene Nedermann er bleven besvangret.   Rs:  Nej.

  Dernæst begiærede actor at Eedens forklaring maatte af Lov Bogen oplæses baade for Samuel Snedker og Qvinde Mennisket Margrethe Malleene Nedermand  og at dereftter maatte fremsettes qvestioner  først til Margrethe Malleene Nedermand om hun med saadan Eed kand beckræftte at Samuel Snedker er hendes Rette og Sande Barne Fader,  og dernæst for Samuel Snedker om hand med saadan Eed kand benægte at hand ikke haver enten Directe eller indirecte til Barne Afling haftt legemlig omgiengelse med Margrethe Malleene Nedermand.

  I anleedning af næst ovenanførte paastand blev Eedens forklaring af Lov Bogen Samuel Snedker og Margrethe Malleene Nedermand forelæst og betydet med alvorlig formaning at de ville lade samme  og den haarde straf een falsk Eed henseende til Saligheden, fører med sig, bevæge dennem til at bekiende den Reene Sandhed angaaende den omspurdte Barne Aufling eller Legemlig omgiengelse.   Paa Rættens tilspørgende Svarede Margrethe Nedermand det hun baade vil og kand  naar paaæskes  aflægge med een god Samvittighed hendes Saligheds Eed derpaa at Samuel Snedker og ingen anden er hendes Rette og Sande Barne Fader.   Samuel Snedker paa den til Ham fremsadte qvestion og i anledning af næst ovenanførte Margrethe Nedermands Repliqve, Declarerede at {ifalf} naar Margrethe Nedermand vil  saa er hand fornøyet med at hun nu for Rætten giør den anbudne Eed, Ligesom hand og  naar saa er skeed  vil og skal eftter samme godvillig paatage sig at være hendes Barne Fader.

  Fogden som actor Sadte i Rætte og lod tilføre at eftterdie Margrethe Nedermands besvangrelse eftter nøye udreigning er Passeret effen!! paa den tiid da indstefnte Samuel Snedker arbeidede paa Pladset Sundervig  hvor Margrethe Malleene Nedermand havde sit tilholdstæd, og eftterdi hand Selv har tilstaaet samme tiid og udi mange nætter at have ligget i Senge leje paa et Gulv med hende, og endelig  eftterdi hand nu godvillig tilstaar at ville paatage sig at være den Rette Barnefader naar Margrethe Mallene Nedermand med Eed beckræftter at det sig Saaledes i Sandhed forholder,  Saa Sadte Fogden i Rætte og paastod at indstefnte Samuel Snedker formedelst saadan hands forseelse i medens hands ægte Hustrue end nu lever, bør straffes eftter Forordningen af 6te Dec: 1743  hvorom hand Edskede Dom.

  Samuel Snedker tilstod paa tilspørgende at hands Hustrue  som hand i 20 aar har været ægtegiftt med  end nu lever, sagde og derhos at hand  for at undflye vidtløfttighed  vil for denne Rætt i denne Sag godvillig modtage Dom, hvorvel Bergens Bye Ting er hands Competente Forum;  End videre blev Samuel Snedker eftter actors forlangende tilspurdt om hand her i Fogderies District haver nogen ejendom eller Midler, hvortil hand Svarede Nej, Men de faae fellets Midler hand og Koene er ejende, de findes udi det leje huus de som melt haver i Bergen.

  Dereftter beckræfttede Margrethe Malleene Nedermand ved Corporlig Eed med opragte Fingre at hun ved Samuel Snedker  Og ingen anden  undfangede Høsten 1752 det Barn

1754: 154

Hun 3 uger eftter St: Hansdag 1753 blev forløst med, saa at hand derfor er hendes Rette Barne fader.

Eragted.

Førend endelig Dom i denne Sag kand afsiges vil det være fornøden at actor indhenter og Producerer een Forordningsmessig Forretning over Samuel Snedker og hands Hustrues fellets ejendeele  og hvorfore med Sagen stilles i beroe til næste Ting.

Fogden  Kammer raad Heiberg gav Tilkiende at hand til Justitziens Pleje til dette Ting  Tiid og stæd haver med Muntlig varsel ladet indstefne Hans Nedre Støle og Peder Botten at lide Dom til straf  eller og at beviise deres beskyldning mod Ole Mickelsen Oppedahl  at hand skal have bort staalet een gied som Peder Botten for nogle aar siden misted,  samt udi Sagen at anhøre vidner Ole Botten og Koene Ingerie Botten  som hørdte ordene af den afdøde Peder Bottens Koene  samt Lars og Peder Fladerager  samt Lars Jacobsen Træet  som skal have hørdt ordene af Peder Botten, hvilcke vidner i ligemaade ere indstefnte under Lovens falsmaal  deres Eedelige forklaring i Sagen at aflegge,  endelig er og indstefnt ben:te Hans Nedre Støle og Peder Botten  Processens omkostning at erstatte,  samt Ole Mickelsen Opedahl at være til vedermæhle  og saavidt Sagen hannem paagielder  Dom at modtage;

  Ole Oppedahl møtte for Rætten og declarerede at hand iligemaade haver paastefnt denne Sag og vedkommende at Svare hannem Processens omckostninger, samt hand ved Dom at blive friefunden for den ham paadigtede grove beskyldning.

  Hans Nedre Støle og Peder Botten møtte for Rætten og tilstod at være i denne Sag meere end 14 Dage siden lovlig stefnt Saaledes som af actor og Ole Oppedahl oven er forklaret.

  Actor begiærede at de 3de siste Nafngivne vidner først  og siden de andre  maatte Eedfæstes og afhøres

  Af vidnerne indfant sig for Rætten Peder og Lars Fladerager samt Lars Træet og Indstefnte Peder Bottens Søn Ole Pedersen Botten  der alle vedstod at være i denne Sag til vidnesbyrds afleg lovlig Stefnt, Men Ole Bottens Hustrue Ingerie Nielsdatter møtte ickcke eftter paaraab.

  1te Vidne  Peder Mickelsen Fladerager  Broder til Citanten Ole Mickelsen Opdahl  aflagde Eed og vandt at næstl: Vinter 4de Juule Dag  som Vidnet tilligemed Lars Fladerager og Lars Træet vare samlede udi indstefnte Peder Bottens Stue paa gaarden Botten  da fortaalte Peder Botten dennem at indstefnte Hans Nedre Støle havde omtrent 3 uger tilforn kommet ind i bemelte Stue  og der for Ham og Hands qvinde  som nu er død  udladt sig med disse ord:  den gied som ieg er beskyldt for  den Foer udi Ole Opdahl  og skindet af samme Spilede Hand op paa sin Stabuhrsvæg,  endelig forklarede vidnet at hand den omprovede tiid ikke hørdte af Peder Botten hvoe det var der havde misted bemelte gied,  Deponenten siger ellers at paa gaarden Opdahl  eller her i Sognet  findes ingen anden Ole Opdahl end Citanten.

  2det Vidne  Lars Fladerager  aflagde Eed og vandt i alt som første vidne uden forskiel.

  3de Vidne  Lars Jacobsen Træet  aflagde Eed og vandt i et og alt som

1754: 154b

[de]? 2de første Prov.

  4de Vidne  Ole Pedersen Botten, der som melt er indstefnte Peder Bottens Søn  aflagde Eed og Provede inted andet end om eendeel ord som omtrent 3 aar siden skal være falden af Hans Nedre Støles Mund, hvilcke ord ikke her kand eller bør indtages fordi saadant directe er stridende imod Lovens bydende udi første Bogs 13de Cap: 23de art.

  Actor lod tilføre at siden hand nu har befunden at indstefnte vidne Ingerie Nielsdatter Botten ikke kand have andet at vidne end hvad hendes Mand Ole Botten udsagt haver  saa frafalt hand samme vidnesbyrd, Men Sadte i Rætte at som det med eenstemmige vidner er beviislig giort at Peder Botten er den som haver Udført den ærrørige beskyldning mod Ole Mickelsen Oppedahl som paastefnt er, hand da derfor bør tilfindes at Bøde til Deres Maj:ts Sigt og Sagefalds Cassa eftter Lovens 6te Bogs 21de Cap: 4de art: noget anseeligt, hvorom hand ville forvente Dom.

  Peder Botten tilstod paa Rættens tilspørgende at den tiid Hans nedre Støle  omtrent 2 ½ uge \for Juul/  fortaldte ham og Sal: qvinde de omprovede beskyldnings ord, da var ingen i Stuen hos Dennem  uden nogen smaae Børn,

  Ligesaa sagde Ole Botten at hands qvinde icke eller meere end hand har hørdt noget ord denne Sag angaaende  uden for omtrent 3 aar siden.

  Ole Mickelsen Oppedahl havde ikke videre paa sin Siide i Sagen at fremføre  uden hand bad om Dom  den hand paastaar maae blive Saaledes at de paastefnte ord maae blive Mortificerede  og at den angieldende maae blive eftter Sagens omstændigheder anseet  og derhos tilfunden at erstatte hannem denne Processes omckostninger tilstreckelig.

  Peder Botten havde ej videre paa sin Siide i Sagen at invende,   og Hans Nedre Støle nægtede in totom nogen sinde at have Sagt enten til Peder Botten eller nogen anden de ord Peder Botten usandferdig haver udspredet at have hørdt af Comparenten  jae  hand veed og ickcke andet end ald ære og godt at sige og tencke om Ole Opdahl.

Afsagt.

Som Peder Olsen Botten med 3de vidners Eedelige forklaringer til fulde er overtydet at hand næstleden 4de Juuledag udi sin Stue paa gaarden Botten  umindet af nogen  sagde at have hørdt af indstefnte Hans Nedre Støle det \udi/ Citanten Ole Mickelsen Opdahl skulle faaet den gied som Hans Nedre Støle var Mistengt for, desligeste at Skindet af gieden var af bemelte Citant opspilet paa hands Stabuhr veg,   Og berørte Peder Botten icke for denne Rætt har kundet Ligitemere samme sine ord at være Sandrue,   Hans Nedre Støle har og inden Rætten Pladt benægted nogensinde enten til Peder Botten eller andre at have udladt sig med meerbemelte ord  jae  end ickcke tenckt eller Tencker det Citanten derudinden er skyldig,   Saa om end Hans Støle kunde været saa Lumpenagtig for Peder Bottnen at paadigte Citanten een saa skammelig usandferdighed, hvilcket dog icke som melt Hans Nedre Støle er overbeviist, burde dog Peder Botten vogted sig for saadant iblant andre at udsprede, Mens eftterdi Peder Botnen ikke har ladet sig være angelegen i dette tilfelde at observere bemelte Forsigtighed  kand han dog icke med Rette anderledes være at ansee end at hand Selv nockbemelte omprovede paastefnte ord haver af ondskab enten imod Hans Nedre Støle eller imod Citanten ophitted  og hvorfore hand  nemlig Peder Botten  for ernevnte begangne Forseelse

1754: 155

Tilfindes udi Bøder at betale til Deres Kongel: Maj:ts Cassa 10 rdr:   Ligesom og de faldne beskyldnings ord icke skal komme Citanten Ole Mickelsen til minste forklejnelse paa hands ære, gode Nafn og Røgte, Mens hereftter bør som utalte  døde og kraftesløse ansees.   Hvad sig Hans nedre Støle betreffer  da vorder hand af føromskrevne aarsager friefunden for Actors og Citantens Sigtelse i denne Sag.   Processens omckostninger betaler Peder Botten til Citanten med 2 ½ rdr:   Det paadømte udredes 15ten Dage eftter denne Doms Lovlige forkyndelse under adferd eftter Loven.

Dernæst blev Publiceret

  Siur Opdahls Skiøde til Sønnen Anders Siursen Opdahl paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i gaarden Opdahl for 54 rd:  dat: 14de februrarj!! 1754.

Nock Publiceret

  Skiftte Brevet eftter Lars Fladeragers Koene Synneve Nielsdatter  Slutted paa gaarden Fladerager den 12te Julij 1753, hvilcket udviser at dito Sterfboe ejede i gaarden Fladerager 1 Løb 9 Mrk: Smør, desligeste at samme gods  som er ansadt for 160 rd:  er paalodnet:  nemlig  Ole Pedersen Botten 20 ¼ Marcker Smør,   Steen Olsen Fladerager 10 1/8 Marcker,   Peder Endresen Haaland 5 5/16 Mrk:,   Enckemanden Lars Nielsen 25 5/16 Mrk:,   Sønnen Niels Larsen 12 ½ Mrk:,   Datteren Brite Larsdatter 3 ½ Mrk:   og Datteren Inger Larsdatter 4 Marcker, som tilsammen udgiør ovenskrevne 1 Løb 9 Marcker Smør i Fladerager.

Anders Oppedahl i Rætte æskede sin fra seeniste Ting udsadte Sag imod Ole Giællefal og de fleere, an nermelige!! (angaaende? fornermelige?) beskyldninger betreffende,

  Ole Giællefal møtte for Rætten, og declarerede at hand til dette Ting ved Muntlig Continuations Stefning haver Stefnet Citanten Anders Opdahl til vedermæhle og Provs anhør, item Jacob og Kari Opdahl samt Ragna Johansdatter  at høre Prov om at de  og ikke Hand  haver paadigted hoved Citanten de paastefnte beskyldninger;  Provenes Nafn gav Hand at være Ole og Eli Opdahl samt Jacob Johansen og Torger  item Britha Bottelsdatter, Anne Bottelsdatter, Randi Salemonsdatter og Brithe Tostensdatter Opdahl,   endelig har hand og Stefnet ovenmelte vederparter at anhøre Dom til hands friefindelse og ders ansvar for Søgemaalet, samt til Processens omckostnings erstatning,   endelig er og til vidner indstefnt Kolben og Ole Reigseim samt Lars Toe.

  Jacob Opdahl møtte for sig og Moder Kari Olsdatter Opdahl  og vedtog Lovlig varsel, det samme giorde og \hoved/ Citanten  Men Ragna Johansdatter møtte icke.

  Jacob Opdahl declarerede at hand af een skrøbelig Taabelighed har viist sig saa Sladderagtig at hand haver udladt sig til Ole Giellefal med de paastefnte ord, Mens da hand dertil ingen aarsag har haftt, Saa fortryder det ham saa meget desmere at hand saadant har tenteret imod Anders Oppedahl  paa hvis Persohn hand har inted andet at siige end hvad skickckelig \og/ godt er   beder og derfor at Anders Oppedahl ville  formelst!! (formedelst) hands Reede bekiendelse og Anger  af Christen Kierlighed efttergive ham ernevnte grove forseelse  da hand derimod erbyder sig at give til

1754: 155b

Sognets Fattige 2 rdr:  og desuden fornøye Citanten for hands Tiids Spilde og de paa denne Process anvente omckostninger.

  Ole Giællefald sagde  at fordi hand til andre haver udspredet de nærgaaende ord hand  som anført  af Jacob Opdahl haver hørdt, Saa vil hand afsone den forseelse med Een Gave af 4 Mrk: til Sognets Huusarme Mennisker.

  Anders Opdahl sagde sig med Jacob Opdahls afbigt og tilbud at være fornøyet; og derfor ophævede Sagen,  Ligesom og Ole Giællefald holdt unødig at føre de indstefnte vidner.

Eragted

Sagen beroer til neste Ting.

Fordie ei mere var ved dette Ting at Tractere  blev Retten ophævet.

Anno 1754  d: 6te Maj  blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa det ordinaire Tingstæd  gaarden Lundervigen i Fuse Sogn  Ous Præstegield  og Retten betient med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Johanes Baarsen yttre Tysse, Samuel Andersen Giære  i hands Stæd Hans Lundervigen, Knud Svensen Nordvig  i hands Stæd Mons Tostensen Qvern{vig}nes, Niklas Hansen Hatvig, Niels Torgielsen Goupholm, Mons Olsen Goupstad, Peder Gouckstad, og Mons Nedre Boge   Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged  Velædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg  med Lænsmanden Hans Hansen Lundervigen og menige Tingsøgende Almue.

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst de forhen i Protocollen fol: 147 et 148 Speciel Extraherede Kongl: Allern: Forordninger og Hr: Stifttbefallings mandens høye ordres,

  Desligeste høyben:te Hr: Stifttbefallings Mandens 2de ordres  de datis 26de et 30te Aprilis H: a:  den 1te om 3de fra Bergens Manufactur Huus undvigte Mands Persohner,  og den anden om 66 Telt øxer og lige saa mange Kiedlers anskaffelse og deres beckostning  sc: 15 16/51 s: pr: Lægdet.

end ydermere Publiceret

  1te  Hands Kongel: Maj:ts Allernaadigste Bevilling for Engel Schiørsand  at Hand med Hr: Lyder Fasting  øverst Capellan til Bergens DomKircke, maae Mageskiftte een gaard imod een bem:te Capellanie benificerede gaard,  dat: 30 Martj 1753.

  2det  Hr: Lyder Fastings Mageskiftte eller overdragelse Brev til Engel Schiørsand paa 1 Løb Smør  1 Huud i Berge,  dat: 19 Janvarj 1754

  3de  Hr: Kammer raad Heibergs Fred Lysning for den gaard Berges ejende Skov og Marck  Engel Skiørsand tilhørig  dat: 6te Maj 1754.

  4de  Hr: Consistorial Raad Gielmeydens Fæste Brev til Henrick Larsen Halgeim!! (Halgiem) paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i gaarden Kuvene  dat: 14de Maj 1754

  5te  Forstander for Bergens Seminarum  Hillebrant Omsens Fæste Brev paa ¼ part udi gaarden Hægland  med Revers  til Johannes Rasmusen  dat: 11te Aprilj 1754.

  6te  Engel Giærevigens bøxel Seddel til Ole Olsen øfre Dahlen paa 1 pd: 15 Mrk: Smør  ½ huud  5/16 gied skind i gaarden Storem  dat: 6 Maj 1754.  in duplo med Revers paa den eene.

  7de  Hr: Lieutnant Pritziers Pantte obligation stoer 40 rdr: \til Hr: Gelmeuden/  hvorfor een deel Creature {Ham} er Sadt i forsickring, til Hr: Consistorial Raad Gielmeyden  dat: 2de Decembr: 1753.

Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang  blev Rætten til i Morgen ophævet.

Dagen næst eftter  som var den 7de Maj, blev Rætten med \dets Laugrætt/ atter Sadt paa Tingstædet Lundervig.

Da til Publication blev anviist.

  1te  Lars Olsen Hellands fæste Brev til Lasse Siursen paa 2 pd: 6 Mrk: i Hafskaar, med Lejlendingens Revers  dat: 4de Maj 1754.

  2det  Laugværgen Hans Ericksen Dahles med fleres Skiøde til Mons Johansen paa 1 pd: Smør  3/16 huud i gaarden Hafskaar  dat: 5te Martj 1754.

  3de  Anders Havskaars udgivne Pantte Brev til Lars Helland  stoer 70 rd:  hvorfor er i forsickring 2 pd: 6 Mrk: Smør i Hafskaar  dat: 2de Janvarj 1754.

  4de  Fogden  eller Forvalteren over Lyse Closters gods  Sr: Formands Fredlysnings Brev for gaardene Øfre og Nedre Sandvens

1754: 156

Opsidderes tilhørende Engemarcker  dat: 6te Maj 1754.

  5te  Peder Gouckstads obligation til Niels Vaage paa 40 rd:  hvorfor er Sadt i underpant 1 pund 12 Mrk: Smør i Gouckstad,  dat: 6 Maj 1754

  6te  Niels Førlands Skiøde til Rasmus yttre Drange, Niels Spirevigen, Encken Marte Olsdatter Kuven og Joen Askevigen, paa 11 ¼ Mrk: Smør  ½ huud i Hiemdahl for 39 rd:  dat: 24 Janvarj 1754

  7de  Vintzens Engelsen Houges med fleeres bøxel Seddel til Niels Larsen paa 2 pd: Smørs og 2/3 huuds Landskyld i gaarden Hiemdahl  in duplo forfatted og med lejlendingens Revers paa den eene  dateret 3 Maj 1754.

  8de  Skiftte Brevet eftter afdøde Joen Hofland  Slutted den 16de Julj samt 8de octobr: 1753  som udviiste at de 3 3/8 Marcker Smør samme Sterfboe ejer i Sørtrønnen!! (Sørstrønnen)  er paalodnet Sønnen Engel Jonsen for 3 rd: 2 Mrk: 4 s:

  9de  Hr: Lieutnant Pritziers udgivne Pantte forskrivelse af dato 9de octobr: 1753, stoer 500 rd:, til Petter Lexou  hvorfor hannem er sadt i forsickring 1 ½ Løb Smør i gaarden Molde.

For Retten blev anviist 2de Voxne Ulve Skind  som ere skudte i dette Præstegield dette aar  det eene af Joen Monsen Tvedt  og det andet af Peder Johansen Aadlan  thi blev skud Pengene \for/ hver  2 rdr:  dennem leveret af Stædets Foged Hr: Kamer Raad Heiberg.

Paa Fogdens Hr: Kammerraad Heibergs til Vaags skibredes Almue fremsadte qvestioner, som og denne Almue blev betydet angaaende Fundationer, Legata og gave Breve, saavel som om her findes nogen adelige Familier og Persohner, Svarede denne Almue som ved Vaags skibredes Ting Svaret er,   Ligesom og denne Almue giorde een og den samme forklaring om den omspurdte ulovlige Skov Hugst, \og/ udreednings pengene, som dito Waags skibreedes Almue Svaret haver, dog med den forskiel at her i skibredet ingen for Skovhugst til Tinge er actioneret;   Een og den samme forklaring som ovenanført findes  giorde og Almuen for Opdahls skibreede.

Som inted videre paa dette Ting var at forrette  blev Rætten ophævet.

Anno 1754  d: 8de Maj  blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Læhnets og Halsnøe Closters Almue paa Strandvigs Tingstæd  gaarden Lundervig udi Ous Præstegield  og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Neml:  Johanes Baarsen yttre Tysse  i hands Stæd Anders Koldal, Samuel Gierde  i hands Stæd Hans Lundervig, Knud Svendsen Nordvig  i hands Stæd Mons Qvernæs, Niklas Hatvig  i hands Stæd Ole Joensen Tuften, Niels Goupholm, Mons Olsen Gouchstad, Peder ibdm:  og Mons Nedre Boge.   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg  med Menige Tingsøgende Almue.

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst de paa dette Aars Somer Tinge her i Districtet foran publicerede og Special Extraherede Kongl: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres.

End videre blev læst og Publiceret.

  1te  Villum Ellingsen Hatletvedt med fleeres Skiøde paa 1 pund 3 6/7 Marcker Smør i gaarden Rebne til Engel Nielsen Hage for 65 rd:  dat: 3 Janv: 1754.

  2det  Joen Knudsen Eegelands Transport paa een af hands Fader udstædde Pantte obligation dat: 6 Maj 1751, til Hr: Consistorial Raad Gielmeyden paa 80 rd:,  dat: 19 Augustj 1752.

  3de  Simen Eegelands obligation til Encken Magdelie Eegeland  stoer 90 rd:  hvorfor er Sadt i forsickring 1 pd: 16 ½ Mrk:r Smør i Eegeland  dat: 8 Maj 1754

  4de  Hans Hiærtnæses bøxel Seddel til Niels Olsen paa ½ Løb Smør og ½ huud i Opsahl  in duplo med Revers paa den eene,  dat: 6te Martj 1754.

  5te  Ole Johansen Miaanæses Skiøde Brev til Hr: General Major Segelche paa 9 7/12 Mrk: Smør i Mionæs,  dat: 24 april 1754.

  6te  Ole Miaanæses dito Skiøde til Hr: General Major Segelche paa 9 7/12 Marcker Smør i Mionæs,  dat: 24 aprilj 1754

1754: 156b

  7de  Christopher Viigs med fleeres Skiøde paa 1 pd: 18 Marcker Smør i gaarden Opsahl til Lars Larsen,  dat: 14de febr: 1754

  8de  Hr: General Major Segelches Fæste Brev til Povel Hansen paa ½ Løb Smør  ½ huud i Miaanæs,  dat: 6 Maj 1754.

  9de  Hr: Hans Astropes bøxel Seddel til Halvor Knudsen paa ½ Løb Smør  ½ Spand Smør  ½ huud  ½ giedskind i gaarden Schattun  dat: 7de Maj 1754.

  10de  Hr: Consistorialraad Gielmeydens bøxel Seddel in duplo, paa ½ pd: Smør  ½ Giedskind  ¼ Faarskind i gaarden Sørtvedt  dat: 27 Martj 1754

  11te  Ole Knudsen Rebnes obligation stoer 40 rd: til Lars Øfre Hage  dateret 8 Maj 1754.

  12te  Forvalteren over Lyse Klosters gods  Sr: Henrich Foormands Fredlysning over gaardene Øfre og Nedre Sandvens Enge Marck  dateret 6te Maj 1754.

  13de  Hans Aases med fleres Skiøde til Necolai Giøen Paa 5 5/16 Mrk: Smør med bøxel og overbøxel  samt 17 7/8 Marcker Smør  i gaarden Hatletvedt  dat: 14de febr: 1754.

  14de  Joen Eegelands Obligation stoer 40 rd: til Vintzens Vindenæs,  dat: 8de Maj 1754.

  15de  Et Skiftte Brev Passeret paa gaarden Giøen d: 27 og 28 Julj 1753 eftter afdøde Herbor Johansdatter, som udviiste at Sterfboet ejede i gaarden Giøen 2 Løber Smør med bøxel  og overbøxel til 6 Mrk: Smør  andre tilhørende  i Heiheller,  saa og underliggende 9 Mrk: Smør i Kichedahlen med bøxel  og overbøxel til 3 Mrk: i dito Part  \for 294 rd:/   I gaarden Bierchenæs i Strandebarm ½ Løb Smør med bøxel for 52 rd: 3 Mrk:,   og I gaarden Kallestad i Hardanger 2 Løber 18 Mrk: Smør,  udi hvilcken gaarder Enkemanden Hans Torgelsen og hands 7 Børn  5 Sønner og 2 Døttre  har nødt udlæg al advenant.

  16de  Et dito Skiftte Brev eftter afdøde Metthe Hansdatter Eegeland  Slutted den 31 Julj 1753  samme udviiste at Jordegodset var udlodnet, saasom paa Enckemanden Hans Engelsen I gaarden Eegeland ½ Løb Smør  ½ huud for 96 rdr:,   og udi gaarden Gripne i Tysnæs 18 Mrk:r Smør for 18 rd:   og Paa Sønnen Engel Hansen I gaarden Møchlestad i Opdahls skibreede ½ Løb Smør  ½ huud for 58 rd: 2 Mrk:  og i Siglevig 1 pd: 3 Mrk: Smør for 31 rd: 3 Mrk:

Formedelst afttenens paakome ophæves Retten til i Morgen.

Dagen nesteftter  som var d: 9de Maj  blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa berørte Tingstæd Lundervig.

Jan Boelstad anviste som Formynder 45 rdr: 3 Mrk: 1 s: udi een skind Pung tilhørende Myntlingen Engel Hansen Nerhofde  med forspørsel om nogen same for 5 a 4 pro Cento Renters aarlige ydelse og imod at sette antagelig Pandt  vil laane og modtage, mens da ingen dertil meldte sig blev Pengene af Sorenskriveren Forseiglet og Formynderen tilbageleveret.

Procurator Giøen irette ædskede Morten Skougseides Sag imod Torkel Opsal  gield betreffende, og derudi indgaf Rettens Laugdag af 12te Octobr: 1753  som blev oplæst.

  Torkel Opsal mødte endnu ikke eftter paaraab.

  Lars Opsal og Amund Øfstestue bekræfttede ved Eed at de over 14 Dage Siden har forkyndt den producerte Laug dag for Torkel Opsal.

  Fulmægtigen  i vente af at den instefnte eftter sit Muntlige løftte dog Retter Mindelig for sig inden neste Ting, begierede Anstand i Sagen til neste Ting, hvorved det og har sit forblivende.

Brynild Tomre haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Enken Ellen Boelstad for Hæste Leie 1 rdr: 4 Mrk: til \Lars/ Engels: Øfre Boelstad  som Citanten hos ham for gield er givet Anvisning at aname, derfor at taale Dom og erstate processens omkostninger.

  Enken Ellen Boelstad Mødte ej.

  Knud Nerhofde og Mikel Tomre bekræfttede ved Eed at de over 14 Dage Siden i denne Sag lovl: Stefnte Enken Ellen Boelstad.

Eragted

Enken Ellen Boelstad gives Laugdag

1754: 157

Til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Brynild Tombre haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Torjuls Brathuus for 4 Mrk: udi Heste leie eftter Citantens Debitor Lars Øfre Boelstads Anviisning, derfor at taale Dom og ertstate processens omkostning.

  Torjuls Braathuus mødte ej  mens for ham vedtog Sønnen Engel Brathuus lovl: varsel.

Eragted

Torjuls Brathuus gives Laugdag til neste Ting Selv at møde med tilsvar i denne Sag.

Brynild Tombre haver til dette Ting Muntl: ladet instefne Lars Gutormsen Øfre Boelstad for Hæsteleje 4 Mrk: eftter Lars Boelstads Anviisning  at taale Dom og erstate processens omkostninger.

  Lars Boelstad Møtte ej.

  Knud Nerhofde og Mikel Tombre bekræfttede ved Eed at De over 14 Dage Siden i denne Sag haver lovl: Stefnt Lars Boelstad.

Eragted

Lars Øfre Boelstad gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Brynild Tombre haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Kaare Hougervold for 4 Mrk: i Hæsteleie eftter Lars Engelsen Øfre Boelstads Anviisning  at taale Dom og erstate processens omkostning.

  Kaare Hougervold lod ved Knud Nerhofde indgive Torjuls Baarthuuses!! (Braathuuses) Beviis for de paastefnte 4 Mrk: til ham at være betalt,  same  som er uden dato  blev oplæst.

Eragted

Kaare Hougvold!! (Hougervold) gives Laug dag Persohnlig at møde med tilsvar i denne Sag  og det [til] neste Almindel: Ting

Mikel Monsen Nerhofde haver til dette Ting Muntl: ladet ind stefne Gietle Haldorsen og Haldor Syversen Leigland  fordie de ei har villet Svare eller betale det ham tilhørende Wilkaar af deres paaboende gaard Leigland  derfor at anhøre Hands Beviis  og Dom eftter Loven  samt erstate processens omkostning.

  de instefnte Møtte ei.

  Citanten lod tilføre at det eene Stefne Vidne Ole Olsen Aakre  Muligens for at tiene de instefnte  ei vil møde paa dette Ting for at afhiemle Stefnemaalet, thi maatte hand begiere Anstand i Sagen til neste Ting  for til den tiid at begiegne same med Continuations Stefning   Reserverende sig ellers sin tiltale til ern:te Stefnevidne til Skades opretning for de nu betalte introductions Penge og andre omkostninger.

Eragted

Sagen udsettes til neste Ting  da Citanten med det paaberaabte Continuations Stefnemaal haver at indkomme.

Hans Mortensen Skougseide haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Samson Engelsen Refne for Ræsterende 2 rdr: som Citanten for ham Omtrent 2 aar Siden \har betalt/ udi Bergen, derfor at taale Dom og erstate processens omkostninger

  Samson Engelsen Refne mødte ei eftter paaraab

  Stefne Vidnerne Anders Lille Balleseim og Ole Toftt bekræfttede ved Eed at de over 14 Dage Siden i denne Sag lovl: Stefnte ben:te Samson Rebne.

Eragted

Samson Rebne som lovl: indstefnt gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

For Retten fremkom Hans Torbiørnsen Tveit og anmelte at nestl: Høst ankom til Hands Faar een viid kollet gieldveder  lidet Rødagtig oven i Hovedet  og paa hvilken fantes at til Merke begge Ørnene!! (Ørene) vare afskaarne den øverste Spidse  samt indskaaret et Hag bag i det høyre Øre  og eftterdi ingen til dato har melt sig som Eier for same Veder  hand og derfor har

1754: 157b

Maattet give den Foster hos sig afvigte Vinter,  Saa oplyste Hand nu same til den ende at den Rette Eier attern:te Veder  om nogen findes  fra ham ville afhente inden nestanstundende.

Engel Hansen Giøen haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Sergiant Ole Brudahl eftter Hr: Major Blichfeltes anviisning for 5 rdr: Ræsterende Penge for forfærdigede Rentzler og Tør nøster, derfor at taale Dom og erstate processens omkostninger.

  Sergiant Brudahl mødte ej eftter paaraab.

  Stefne Vidnerne Anders Balleseim og Ole Toftt bekræfttede ved Eed at De i denne Sag over 14 Dage Siden lovl: Stefnte Sergiant Brodahl for hands Boepæl.

Eragted

den lovl: Stefnte Men Absente Sergiant Bruedahl gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Dernest blev læst

  Anders Sundvors Fæste Brev paa 2 Pund 10 Mrk: Smør i gaarden Nordtvet til Anders Femanger  som same ei lenger beholder end til Odels Manden same Selv vil antage;  ern:te Fæste Brev in duplo forfattet med Revers paa gienparten  er af 9de Maj 1754

  Saa og Sr: Thormølens Fæste Brev til Abraham Helland paa gaarden Muusvold!! (Mosvold) af skyld 1 Pund Smør og 1 giedskind, in duplo forfatted med Revers paa gienparten  dat: 18de April 1754

Fogden  Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hannem var inberetted et Bøygde Rygte  at den omtrent for 9 a 10 Uger Siden ved Døden afg: Mand Joen Evensen Holland paa sin Syge Seng og intil sin Døds Stund skal have directe Sagt at Joen Knudsen Eikeland, som for nogle Dage forhen skal have været i Klamerie med Ham, har været Aarsage til Hands Død,  Saa haver Fogden paa Justitiens veigne befahlet Stædets Bøygde Lænsmand Hans Engelsen Giøen at instefne til dette Ting, Tiid og Stæd bem:te Joen Knudsen Ekeland  nu boesiddendes paa gaarden HoldHuus, at anhøre alle De Vidner som i denne betydelige Sag kunde viide at give nogen Oplysning, Samt Vidnerne under Lovens Falsmaal Deres Eedl: Forklaring udi Sagen at aflegge, Samt den afdøde Mands Encke Britta Ellingsdatter at være til Vedermæle,  Alt til et Lovskikked Tings Vidnes Erholdelse,  udi hvilken Sag i Retten blev fremlagt bem:te Bøygde Lænsmand Hans Giøens forfattede og udstædde Skrefttl: Stefnemaal af 30te Martj 1754  som blev oplæst.

  Lænsmanden gaf tilkiende at foruden de i Stefnemaalet benevnte Vidner  \er/ og i denne Sag til Vidnes Byrd indstefnt Jan Johansen Biøndal.

  Joen Holdhuus og Enken Britta Holland mødte og vedstoed lovl: at være forkyndt den producerede Stefning,   De forben:te Vidner mødte samtl: og vedtog lovl: Varsel  undtagen Amund Povelsen Kiilen  som ei var tilstæde

  Stefne Vidnerne Knud Nerhofde og Mikel Tombre bekræfttede ved Eed at de nestl: 1te og 2den Aprilj lovl: forkyndte den producerede Stefning for alle derudi anførte Persohners Boepæl  og det udi Joen Holdhuus eller Eikeland hands eget paahør.

  Actor begierede at Eedens forklaring maatte først af Lov Bogen for samtl: Vidnerne oplæses  og at Vidnerne dereftter maatte Separeres og hver for sig

1754: 158

Afhøres, hvilket og Skedde  ligesom og Vidnerne derhos alvorl: blev Formanet at vedblive Sandhed  og Erindre den Haarde Straff de aandel: og Timel: underkaster sig i fald De Sværger Falskel:

  1te Vidne  Niels Olsen Holdhuus  boende i same Stue paa gaarden Holdhuus  I hvilken instefnte Joen Holdhuus Daglig er boende  aflagde Eed og vant at nestleden Vinter  omtrent 8te Dage før Maria Bebudelse Dag  kom afdøde Joen Haalland een Dag ind til Vidnet og Joen Holdhuus i deres ern:te Stue paa gaarden HoldHuus  og var temelig beskienket, da hand og indstefnte Joen Holdhuus eftter Joen Hollands begier, giorde med hinanden afreigning om deris mellemværende Øl Reigning, og hvorvel De i same Reigning ei hafde Ringeste Dispute  mens Joen Holland \Strax/ frievillig betalte hvis Joen Holdhuus hos Ham ved afreigningen blev skyldig, Saa Siuntes dog Vidnet at Joen Holland  eftter at Hand ern:te ballance  der omtrent bestoed af 3 Mrk: i Penge  til Joen Holdhuus havde som melt betalt, brugte saadanne Talemaader og paatog sig saadanne Fagter ret ligesom hand var Ivrig og ville Indvelte sig paa Joen Holdhuus  der aldeles ikke ern:te ved ord eller i andre maader enten under berørte afreigning før eller Siden gav Joen Holland Ringeste Anledning til Vrede, og eftter at Joen Holland  som Sad i Benken oven Bordet i ern:te Stue  eftter egen driftt og uden at Raisonere med nogen i Stuen  nogen Stund hafde Siddet og udøst de grueligste Eeder og Bander angaaende hvor mange Eiendomme og Midler der skulle findes eftter Ham naar hand dødde, saa var det at hand Reiste sig op, gick frem fra Benken hvor hand hafde Siddet  og med begge hænder Vredagtig greb Joen Holdhuus udi Hands Haar og Ører  Sigende disse ord:  Har du Joen haftt lidet Haar tilforn  saa skal du have Mindre førend Du nu Slipper fra mig,  og da dette angreb var Skeed tog Joen Haaldhuus i Joen Hollands Skuldre og Sadte ham tilbage ned paa Kracken foran Bordet  dog Saa Moderat og løslig at hand derved ingen skade kunde tilføres  ligesom og Joen Holland i det samme atter Reiste sig og Skiøv Joen Holdhuus ned imod Veggen udi Bord Benken, \og/ da Joen Holdhuus \saa/ Bad Joen Holland holde Fred  og 2det Vidne {Anders} \Amund/ Kiilen  som Sad udi Høy Sædet  Sagde til Joen HoldHuus det hand ei ville agte Joen Holland fordie det var ikkun Skiemt hvad hand giorde, Saa blev intet videre imellem Dennem tenteret,  Lidet dereftter gick Amund Kiilen ud af Stuen uden at tage afskeed  og som hand hafde været borte nogen tiid  gick Joen Holdhuus og ud af Stuen  Sigende at hand hafde noget at tale med Amund {Holdhuus} Kiilen,  derpaa Sadte Joen Holland sig hen til Vidnet  som laag Svag i sin Seng  og da Vidnet tiltalede Ham fordie hand Saa Forskrækelig hafde Bandet i Hands Huus  Svarede hand derpaa Saaledes:  Det er bedre at Bande end giøre ont.  Strax dereftter  og førend Joen Holdhuus indkom i Stuen igien  tog Joen Holland Farvel og gick ud af Stuen  for  som hand Sagde  at ville forføye sig hiem til sit Huus, og Som hand var udgaaen, Saag Vidnet Catrine Lars Datter Strax ud igienem et Vindue paa ern:te Stue, da hun Sagde til Deponenten at Joen Holland Stoed alleene uden for Døren ved een Hæste Stald og lod sit Vand  ja  vente sig ligesom hand hafde i Sinde at gaae ind i Stuen igien, Mens for saadant at forekom/m/e gick ern:te Catrine Lars Datter ud og overtalte Ham at begive sig til sin gaard  som ligger tedt ved Holdhuus  ja  hun fulte ham og hiem til Holland,  Neste Morgen dereftter hørte Deponenten at Joen Holland var Syg   Hand dødde og 4 Dage eftter det omprovede passerede paa gaarden Holdhuus,  endel: forklarede Provet at

1754: 158b

Den Siste Dag Joen Holland levede  og kort for hand opgav Aanden  var Vidnet der og tog afsked med ham, da Joen Holland under fuld Fornuftt til Vidnet udlod sig med disse ord:  Jeg takker alle Mine grander for hver Dag vii har været tilsamen  Mens Joen Holdhuus anker jeg paa,  Mens hvor udi den anke bestoed  det nevnte ei Joen Holland  ei eller!! (heller) Sagde Joen Holland for Vidnet at Joen Holdhuus var Aarsag til hands Død   hafde ei videre at Prove.   Retten tilspurde Vidnet   1te  om Joen Holdhuus var lenge ude af Stuen paa Holdhuus eftter at Joen Holland  som omprovet er  var gaaet ud af same Stue.   Rs:  Nei  ei lenger end Mand kunde Røge een liden Pibe Toback   og for det 2det  om hand ved eller af andre har hørt at Joen Holland af Joen Holdhuus blev overfaldet eller angrebet siden den første  som melt  gick ud af den omprovede Stue   Rs:  Nei  At hand ei Saadant enten veed eller af nogen har hørt.

  2det Vidne  Amund Kiilen  mødte ej.

  3de Vidne  Johanes Johansen Holdhuus  aflagde Eed og Provede ei det minste til Oplysning i Sagen.

  4de Vidne  Chatarina Lars Datter Holdhuus  aflagde Eed og vant i et og alt eenstemig med 1te Prov  undtagen dette Vidne ei veed hvad ord Joen Holland har talet om Joen Holdhuus imedens hand laag Svag og Sengeliggende,  Vidnet forklarede ellers at i det same hun som omprovet er kom ud af Stuen paa Holdhus for at overtale Joen Holland til at gaae hiem til Holland  Saa var det hand Sagde til hende at hand ville gaae ind udi Stuen og kiøbe sig een Pott Øl  hvilket Vidnet \i/mod sagde \og afvergede/  ja  hun fulte ham og hiem til sit Huus, Mens ikke veed eller har hun hørt at Joen Holland er overfaldet af Joen Holdhuus  ei eller!! (heller) klagede Joen Holland paa Joen Holdhuus imedens Vidnet  som omforklaret  geleide den første til sit Hiem, Hand nevnte end ikke underveis Joen Holdhuses Nafn

  dette og 1te Vidne Sagde til Slutning at den tiid Joen Holland den omprovede tiid gick fra Holdhuus  var hand overmaade druken  {Saa} \dog kunde/ hand eftter Deres Skiøn enda Sandse eller begribe hvad hand giorde.

  5te Vidne  Steen Lassesen Mit Røe  aflagde Eed og vant at hand var hos Joen Holland 2de Dage før hand dødde  da hand for Vidnet bekiente at have faaet een Sting i hands Brøst som vist nock lagde ham i graven  eftterdie Hands Moder  eftter det hand Selv fortaalte Vidnet nyelig  tilforn var angrebet paa Selv same maade den tiid hun blev Syg og dødde,  Vidnet hørte ei hand nevnte Joen Holdhuses Navn  mindre klagede sin Død over Ham.

  6te Vidne  Johanes Nielsen Rangestveedt  aflagde Eed og vandt at ved det same Joen Holland næsten hafde Misted Sit Mæle  og nogle Minutter før hand opgav Aanden, da Sagde hand til Vidnet og andre som var hos ham i Stuen paa Holland  at Joen Holdhuus var Aarsag udi Hands Død,  end videre Sagde Joen Holland at Joen Holdhuus Strax maatte hentes til Ham i fald hand var at finde, ja  Joen Holland lagde og de ord til de forige  at i fald Joen Holdhuus kom og med Sin Haand tog eller Strøg ham  Neml: Joen Holland  Paa Ansigted og ned eftter Brøsted, Saa skulle De tilstædeværende Strax See hvad Joen Holdhuus hafde giort   endelig Sagde Vidnet at da det omprovede passerede  var Joen Holdhuus  for at Handle  Reist af Bøygden  og kom ei hiem igien førend Joen Holland var begraven,  eftter at Joen Holland var {begraven} \Død/  efttersaag Vidnet hands blotte Legeme  Mens forefant derpaa ei minste Plet

1754: 159

Eller Teign til at ham paa same noget Slag, Stød eller anden skade var tilføyet,  Slutel: Siger Vidnet at da Joen Holland talte de omprovede ord  kunde Vidnet ei rettere Observere end at hand joe var ved sin Sunde Samling  mens strax derpaa \bad hand/ at De ville tage hands Skoe og Strømper af ham  uagted hand ei hafde enten Skoe eller Strømper paa sig  og hands Fødder tilmed allerede vare ligesom dødde, thi de vare gandske kaalde,   hafde ei mere at Prove  uden dette at neste Dag  eftter Joen Holland  som før er omprovet  hafde været paa Holdhuus, klagede hand Sig over at Joen Holdhuus afttenen tilforn paa gaarden Holdhuus hafde ude paa gaarden eller udi Stue Svalen  Skuvet ham imod enten et Nov eller een Stolpe  thi hvilken af deelene det var  kunde hand eftter  Sigende ei erindre,  ligesaa Sagde Joen Holland at i det Joen Skiøv ham imod Stolpen eller Naavet  da fick hand et haart Stød i sin eene Side  hvoraf hand Sagde at hand da var Svag og Sengeliggende;  Sluttelig Sagde Joen Holland  kort førend hand opgav Aanden  at hand ville tilgive Joen Holdhuus sin Forseelse imod ham.

  7de Vidne  Johanes Jansen Haaland  aflagde Eed derpaa at hand ei har noget i denne Sag at Prove.

  8de Vidne  Gulbrand Johansen Haaland  aflagde Eed og vant eensstemmig med 6te Vidne, med det tilleg at den omprovede aftten  da Joen Holland kom til sit Hiem fra gaarden Holdhus  og var Druken  da talede Vidnet med ham, Mens ikke beklagede Joen Holland sig da over at være af Joen Holdhuus tilføyet nogen overlast, Mens Neste Morgen der eftter Sagde hand \ei allene/ at være Syg af det omprovede Stød, {desligeste} \men og/ at i fald hand døer af Stødet  klager hand sin Død over Joen Holdhuus.

  9de Vidne  Kari Sæbiørnsdatter Holland  aflagde Eed og vant at den omprovede tiid  som var een Freddags aftten  da Joen Holland kom hiem fra Holdhuus  Merkede Vidnet ei andet end hand var Frisk, og som hand hafde lagt sig i Sin Seng og Sovet een temelig Stund  vaagnede hand  og i det same bad sin Koene komme med et Lys og See om der ei var et Hul i Hands eene Siide, hvilket hun og giorde, Mens derhos Sagde ham at der var ei at See enten Hul eller nogen Plet, Som og hands Koene end videre sagde til hendes Mand at hun befrygtede hand Dagen tilforn kunde have været i Klamerie med nogen paa Holdhuus og derved faaet same Sting, Negtede Joen Haaland Saadant  Mens derimod fortaalte at i det hand Dagen tilforn var ude paa Holdhuus og skulle besee een Hæst som hand ville kiøbe, Saa meente hand at hand maatte have Snublet og {faldet} kommet imod et Nagle hovet,   Neste Mandag og dereftter  Saa var det først at Vidnet hørte af hendes Hosbonde Joen Holland at Hand Sagde at Joen Holdhuus under 4re Øyen Med ald sin Magt tog og Stødte ham ude paa Holdhuus gaarden imod enten een Pæl, et Naav eller een Støre Baalck 3de gange eftter hinanden, da Joen Holland eftter egne ord for Vidnet tiltalede Joen Holdhuus med disse ord:  Fanden kom I dig  Du kunde Slaget Mig som een Erlig Karl og ei lurt Dig paa Mig og giort Skade paa Mit Liv  og nu giorde Du skade paa Mit Liv,  Siden den tiid vedblev hand indtil sin Død at hand hafde faaet Sin Sygdom af Joen Holdhuus  og at hand var Aarsag udi hands Død, Som hand og nylig for sin Død  sc: ern:te Mandag  atter talede med sine Naboer Johanes Houevold og Abraham Kiøn om sin Sygdom, Saa udlod hand sig med disse ord:  Naar Gud legger Kaarset paa  maae det Taales, Mens det er fortrydelig at lide Saadan Piine for et ulykke Meniske, jeg er nu den 3de hand Saaledes har overfaret,  Mens enten hand ved disse Siste ord Nevnte Joen Holdhuus eller ej, \erindrer hun ej/

  10de Vidne  Peder Nielsen Biøndal  aflagde

1754: 159b

Eed og vant at omtrent 2 Timer førend Joen Holland Opgav Aanden  fortaalte Hand \Vidnet/ at Joen Holdhuus nogle Dage tilforn hafde paa Holdhuus under 4re Øyne Skiøvet ham imod enten et Naav, een Pæl eller Stør Bolck Saa ha\a/rt at hand deraf var bleven Svag,  Sagde og at ifald det i Svagheden kom til Døden, da var ingen uden Joen Holdhuus Aarsag udi hands Død.  Den tiid disse ord bleve talte var Joen Holland eftter Vidnets Skiøn ved sin fulde Fornuftt,   hafde saa ei videre at Prove.

  11te Vidne  Engel Chrestophersen Helleland  aflagde Eed og vant at omtrent Een Time førend Joen Holland dødde, hørte Vidnet af hands egen Mund at Joen Holdhuus var Aarsag i hands Død  dog Sagde hand at hand og vil tilgive ham  sc: Joen Holdhuus  same sin Forseelse.

  12te Vidne  Johanes Lassesen Hougervold  aflagde Eed og Provede at neste Mandag  førend Joen Holland dødde  da var Vidnet og Abraham Kiøn paa Holland hos ham, og eftter at Vidnet hafde beklaget at hand skulle finde Joen Holland i saa Slet tilstand, Saa Sagde Joen Holland at Mand Maae taale det Gud Paalegger  Men Gud bedre den som skal lide Sligt for et ondt Meniske,  Som og Vidnet  anlediget af ben:te ord, Spurdte Joen Holland hvad hand dermed meente, Svarede Joen Holland Saaledes:  Joen Holdhuus Stødte mig paa Holdhuus imod een Pæle eller et Naav  og havde jeg død i det samme  saa skulle jeg lyst Min Død paa ham,  ydermere Sagde Vidnet at Saadant Sting som hand ben:te tiid klagede over at have, {hafde hand og eftter Een bekiendelse}  det var i hands høyre Siide,  endel: forklarede Vidnet at hand af 5te Vidne Sten Mit Røe har hørt at Joen Holland lenge tilforn har været saa haart af et Sting i sin eene Siide angrebet  at de nerværende har Maatted med hænderne trecket Skindet ud fra hands Siide.

  Forben:te 5te Vidne  Steen Røe  som har til ægte Joen Hollands Enkes Søster  forklarede dereftter under sin forhen aflagde Eed at Saavel 2 aar Siden  som nu nestleden Juele Høytiid  Blev Joen Holland af et Sting i sin eene Siide saa haardt og Pinagtig angrebet at Vidnets qvinde med begge hendes Hænder maatte med Magt træke Skindet ud fra hands Siide  og hvorved hand fant nogen slags Liise, og var det ei lenger hver af de ben:te 2de gange end omtrent een Time Svagheden holdt ved Ham,  Vidnet erindrer ellers Ikke udi hvilken Siide Joen Holland de omprovede 2de tiider var angrebet, Mens den tiid hand dødde  hafde hand eftter egen bekiendelse ont i sin høyre Siide.

  13de Vidne  Jan Biøndal  aflagde Eed og vant at imedens Joen Holland laag paa sit yderste  hørte Vidnet ham Sige at dersom hand da skulle døe  er Joen Holdhuus Aarsag udi hands Død,

  dette Vidne, Saavelsom det 1te  5te  6te  10de  12te Prov  under Deres aflagde Eed  Forklarede dernest at S..(?) paa 7de Aar Siden veed de at afdøde Joen Holland Sad oppe i et høyt Linde Træe for at Flecke Linde Bast, da Hand af een ulykelig Hændelse falt ned af same Træe og derved Slog sig meget Ilde \i een Sten Uhr/ Saavel i Sin eene Siide som anden Steds paa Kroppen,  hand har og oftte dereftter beklaget sig at hand ei Siden den tiid hafde sin fulkomne Hilsen  ja  de veed tillige at hand {oftte} \oftte/ i den eene Siide har været incommoderet af et haart Sting  og det siden hand som melt falt ned af Linde Træet, Mens udi hvilken af Siderne det var hand fick Slaget og havde Stinget  kunde Vidnerne ei giøre nogen forklaring om,  i Særdeleshed forklarede Jan Biøndal som 13de Vidne  at hand under tiiden laag i Seng med Joen Holland, og at Joen Holland oftte klagede Sig over den Skade hand hafde i Sin Siide, ja  undertiiden

1754: 160

Var same Siide saa øm at hand ei taalte at ligge i Sengen paa den,   endelig Sagde Vidnerne Niels Holdhuus, Steen Røe, og Johanes Rangestvedt  at de Saavel  imedens Joen Holland laag Svag  som strax eftter hands Død, over alt besaag hands blote Legeme, da de befant at paa same fantes ikke nogen hævelse, Sorte, Røde eller Blaae Plætter  eller noget andet teign til at ham af nogen noget Stød eller skade var tilføyet, Mens derimod var hands Legeme Smukt ligesom et andet der ei noget voldsomt er tilføyet.

  Actor begierede at den afdøde Joen Hollands Hustrue maatte tilspørges om hun hafde noget i denne Sag at Sige  eller paa Joen Holdhuus at klage, Samt om hun viiste at hendes Mand tilforn hafde faaet skade og klagede sig for ont i Sin Siide.   bemelte Enke Svarede at hun i denne Sag ei har enten noget at Paastaae eller at klage over Joen Holdhuus, og hvad sig den omspurdte Skade betreffer  da er det Saa i Sig Selv at over 6 aar Siiden falt hendes Sal: Mand ned i een Steen Uhr af et høyt Linde Træe  og derved ynkelig Slog sit Hovet og Venstre Siide  som forvolte at hand siden oftte aar eftter andet har været haardt angrebet i same Venstre Side, Mens det Sting hand Sist hafde  og Ventelig dødde af  det var i hands høyre Side, dog førend hand dødde  fløttede Stinget sig til den Venstre Side igien  og Siden op til det Venstre Brøst nylig for hand opgav Aanden.

  Actor begierede at det lovl: Stefnte Men udeblevne Vidne Amund Povelsen Kiilen maatte gives Laug dag til neste Ting  sin Forklaring i Sagen at aflegge,  Sagde derhos at hand i henseende til Sagens omstendigheder fant høyt fornøden at indstefne til sam/m/e tiid Steen Lassesen Mit Røens Koene Anne Ellingsdater og Abraham Kiøn til at aflegge Eedl: Vidnes byrd i denne Sag.

Eragted

den lovl: Stefnte men udeblevne Amund Paavelsen Kiilen gives Laugdag til neste Almindel: Ting  da hand under Falsmaals Bøders udredsel haver at møde og i denne Sag aflegge Sit Eedlige Vidnes byrd

Fogden Hr: Kammer raad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd med Muntlig varsel har ladet indstefne et løst qvinde Menniske ved Nafn Gunilde Larsdatter  tilholdende paa gaarden Opsahl i Fuuse Sogn  at lide Dom til straf for hendes forøvede Tyverie udi samme Bøygd, samt udi Sagen at anhøre vidnerne Niels Haaland, Svend Hage, Lars Hage og Samson Foor, hvilcke vidner iligemaade ere indstefnte under Lovens Falsmaal  deres Eedelige forklaring i Sagen at aflegge,   endelig er og til vedermæhle indstefnt Ole Joensen Faar, Ellend Nielsen Opsahl og Elling Olsen ibdm:, som de der er bleven bestaalne af fornevnte qvinde Menniske.

  Den indstefnte Gunilde Larsdatter møtte for Rætten og vedstod at være i denne Sag lovlig Stefnt,  {Ligeledes}

  Actor gav til kiende at hand i anleedning af Stifttets til Ham ergangne ordre in Maj 1748 har anordnet og beskicket Bøygde Procurator Hans Engelsen Giøen at være den indstefnte Gunilde Larsdatters Deffensor for underRætten {1748} i denne Sag.

  Procurator Hans Giøen Sisterede sig som anbefalet Defensor for Gunilde Larsdatter her for

1754: 160b

Rætten og vedtog Lovlig varsel.   iligemaade møtte saavel vidnerne  som de til vedermæhle indstefnte Mænd  hvilke alle vedstod Lovlig varsel.

  Actor begiærede den indstefnte Delinqventinde først Examineret  hvorefter bem:te Gunilde Larsdatter fremstillede sig for Rætten og paa Rættens tilspørgelse forcklarede at være fød paa gaarden Børdahl her udi Ous Præstegield  {hvor} \og at/ hendes Fader endnu er tilholdende paa gaarden Grønsdahl i sam/m/e Præstegield, hun sagde sig at være hen imod 40 aar gammel, at have begaaet 2de Lejermaale i løsagtighed  hvorfor hun haver udstaaet sin Pligt og Bud  og for det siste Lejermaal  saavelsom for det første  bleven straffen med Arbeide udi Tugthuuset,  sagde dernæst at hun næstl: Søndag 8te Dage siden var seeniste gang til guds Bord udi Fuuse Kircke  og blev betient med Alterens Sacramente af Capellanen Hr: Tommes Meyer   hvilcken hendes forklaring den tilstæde værende Almue sagde Saaledes Rigtig at forholde sig,   paa ydermere {paa} tilspørgelse bekiente hun at næstleden Vinter da Ole Jonsen Foor havde Korn udi sit Qvernhuus at formale til Mæl  indsneeg hun sig ved høy Lys Dag udi samme qvernehuus  og derfra bortstael noget lidet Mæl og noget lidet Korn, hvilcket hun dereftter [bar]? hiem i sin liden Hytte paa gaarden Opsahl.   ydermeere bekiente hun at denne Vinter 2 aar siden  da hendes Børn laag i Børne Kopperne  gick hun een aftten stund ind udi Ellen Nielsen Opsahls Fæehuus og Malckede een af bemelte Ellen Nielsens Kiør, hvilcken Melck hun dereftter bar ind i sit Huus og gav sine Syge Børn,   endelig sagde hun at denne Vinter 2 aar siden  gick hun eengang med høylys Dag  uden nogens begiær eller tilladelse  ind udi Elling Olsen Opsahls Høe Lade og viskede eller tilsammenbandt een Vaandel eller lidet Knippe Høe, hvilcken Vaandel Høe hun der eftter lagde paa Laaven i samme Lade  {Men} \og/ tog den icke med sig, saasom hun Selv icke havde nogen Creaturer at give Høet til, Men hvor dette Knippe Høe siden blev af  det veed hun ickcke;   meere eller hos andre har hun hverken staalet eller borttaget noget.

  Dernæst blev de til vedermæhle indstefnte Mænd qvestionerede,   1te  Ole Joensen Foor  om hand veed og kand sige med Sandhed at være af Gunilde Larsdatter frastaalet det Korn og det Mæl udi hands qvernhuus  som hun Selv haver bekient  og hvormeget det kunde være af hvert Slags:  hvorpaa Ole Joensen Svarede at den af Gunilde Larsdatter benefnte tiid fandt hand Spaar udi nye falden Snee fra Gunilde Larsdatters Huus til hands Qverne huus  og derfra til hendes Huus igien, og da dette qvinde Menniske tilforn var berygted for utroeskab  tog Comparenten med sig de 2de Mænd Ellen Nielsen og Elling Olsen Opsahl og gick hen til et Stæd paa Marken hvor qvinde Mennisket  da hun kom af Qverne huuset  havde nedsadt det i qvernhuuset staalne Mæl og Korn Indlagt udi een Veede Børe  som de siden efttervejede og fant at være med een Sæck det laag udi  til sammen Knap ½ vog, som Gunilde Larsdatter strax frieliggen bekiente at have staalet fra Comparenten af bemelte hands qverne Huus,   for det 2det  Ellen Nielsen Opsahl  om hand veed og med Sandhed kand sige at det forholder sig Saaledes som Gunilde Larsdatter har bekient  [at]? hun  hannem og hands folck uafvidende  skal have Melcket

1754: 161

hands Koe een afttenstund og bort staalet Melcken.   Rs:  hand veed inted andet tilvisse derom end hvad hun Selv baade forhen for Præsten og nu her for Rætten haver bekient.   3de  Elling Olsen Opsahl  hvad forklaring hand kand give om den Vaandel Høe som Gunilde Larsdatter haver bekient at have visket i hands Lade og lagt paa hands Love i Laden  hvortil hand Svarede at hand veed inted derom, uden hvad hun Selv har bekient  og at Vaandel Høe som hun forklarer at have lagt paa Loven  blev borte  men hvad enten hun eller een anden tog hand der fra  veed hand icke.

  Actor begiærede at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

  1te Vidne  Niels Haaland  eftter aflagde vandt og forklarede at den forommelte tiid  da Ole Jonsen Foor var bleven frastaalen eendeel Mæl og Korn af hands qvernhuus, begiærede bemelte Ole Jonsen at Deponenten tilligemed de andre 3de indstefnte vidner Svend og Lars Hage og Samson Fooer ville gaae til Gunilde Larsdatter og høre hendes bekiendelse derom, da hun for dennem giorde dend Selvsamme forklaring, saavel angaaende det bort staalne Mæl og Korn af Ole Faars Qvenhuus, som angaaende den Melckede Koe og bort tagne Melck udi Ellen Nielsen Opsahls Fæehuus,  Ligesaa giorde og angaaende den viskede Høe Vandel udi Elling Olsen Opsahls Lade, som hun nu her for Rætten bekient og udsagt haver   videre viste vidnet ikke at forklare.

  2de Vidne  Svend Hage  aflagde Eed og vandt i alt som første vidne.

  3de Vidne  Lars Hage  aflagde Eed og Provede i alt som næstforbemelte 2de vidner udsagt haver.

  4de Vidne  Samson Faar  aflagde Eed og Provede i alt som næstforige vidne.

  Actor fandt fornøden at begiære den samtlig tingsøgende Almues forklaring om de veed at qvinde Mennisket Gunilde Larsdatter enten har eller paa andre Stæder haver nogen ejendeele som kunde Registeres og vurderes.   hvor til den samtlig Almue Svarede at hun ejer Slet inted  og neppe saa mange Klæder at hun kand Siule sit Syndige Legeme med, men Bøygde folcket maae laane hende Klæder naar hun skal gaae i Kircke,  sagde derhos at hun haver 2de smaae Børn  hvoraf det eene er Vanfør  til hvilcken hun maae Betle brød, og formedelst saadan hendes Store Armod var det \at/ hun i stæden for Bøder maatte forsohne sine 2de Lejermaals forseelser med Arbeide udi Bergens Tugthuus.   herpaa Actor Sadte i Rætte og paastod at Gunilde Larsdatter  som baade Selv har tilstaaet og er bleven overbeviist at have begaaet Tyverie  bør derfor straffes eftter Lovens 6te Bogs 17de Capt: 33 art:  hvorom hand æskede Dom.

  Defensor Giøen lod tilføre  i anleedning af de indkomne omstendigheder siuntes hand at Actors paastand er meget haard  i Særdeleshed da qvinde Mennisket er lidet underretted  hvercken i guds eller Naturens samt deres Maj:ts Lov, altsaa er hun lidet underretted om denne for hendes begangne forseelse paafølgende straf, desuden haver hun 2de smaae Børn og ej at forsørge dem eller sig Selv med,  saa ville hand

1754: 161b

udbede og formode at denne Rætt ville ansee hendes store nød og Elendighed, og at Hunger og Suldt har drevet hende til denne begangne gierning, og at hun i desen anleedning kunde blive lindret for den straf som hun ellers kunde være tilfalden,  udi det øfrige indlod hand Sagen til Doms.

  Dereftter blev udi denne Sag af Rætten Saaledes Dømt og

Afsagt.

Gunilde Larsdatter  som eftter egen bekiendelse, de førte Vidners Eedelige udsaugn  og de til vedermæhle indvarslede Ole Foor, og Ellen Nielsen Opsahls anklagelse  haver hos og fra bemelte 2de Mænd staalet  saasom fra Ole Foor hen ved een halv Vaag Mæl og Korn  og fra Ellen Nielsen Opsahl et Maals Melck af een Koe, hun bør for samme begangne Ringe Tyverie  følgelig Lovens 6te Bogs 17de Capitels 33 art:  som Tyv miste hendes Huud i Fengsel, hvilcket bør eftterkommes 15ten Dage eftter denne Doms Lovlige forkyndelse.

  Eftter at Dommen saaledes var Delinqventinden forelæst  blev hun tilligemed hendes Defensor for Rætten tilspurdt om de med den ergangne Dom ville være fornøyet, eller om de forlangede apel for høyere Rætt.   Gunilde Larsdatter Svarede at hun med den nu over hende feldede Dom er fornøyet  og der for {eftter} ej forlanger at hendes Sag kommer for Høyere Rætt.   Defensor declarerede at hand ingen anleedning haver til ancke paa den ergangne Dom paa Gunilde Larsdatters veigne.

Engel Nielsen Hage fremstod for Rætten og gav til kiende at omendskiønt hand som Rette odelsmand til 2 pd: 3 Mrk: Smør  ¾ huud udi gaarden Rebne  som nu bruges og beboes af Johannes Nielsens Encke Johanne Engelsdatter  og hvoraf hand Selv er ejende eftter Skiøde af 3 Janvarj 1754, den halve deel  som [er] 1 pd: 1 ½ Mrk: Smør  3/8 huud med bøxel og herlighed, haver for Juul næstleden aar ikke alleene tilbudet bemelte Johannes Nielsens Encke Løsningspenge for hendes ejende halve deel i Jordebruget, men end og lovlig udsagt hende fra hands ejende halve deel i gaarden  og at giøre sam/m/e Røddig til dette aars Faredag, Saa har hun dog sig til ingen af deelene villet beqvemme, men Trodselig fortfaret med at Pløye og tilsaae hands ejende anpart i gaarden, hvorfra hun som forbemelt lovlig er bleven udsagt, thi haver hand været foraarsaget at Indstefne bem:te Johannes Nielsens Encke til dette Ting  tiid og Stæd med Muntlig varsel at lide Dom  icke alleene straxen at fravige hands ejende halve part i bruget, Men end og at modtage penge for hendes ejende halve part  der til sammen er hands Sande og Rette odel og aasæde, samt udi Sagen at anhøre vidnerne Svercke Hiærtnæs og Johannes Sundvor  hvilcke vidner hand sagde i ligemaade at være indstefnt under Lovens Falsmaal  deres Eedelige forklaring i Sagen at aflegge,  endelig sagde hand og at Johannes Nielsens Encke er Stefnt denne foraarsage[de] Processens omckostning at erstatte.

  Johanne Engelsdatter blev paaraabt mens møtte icke  ej eller nogen paa hendes veigne.

  Stefnevidnerne Anders Baleseim og Ole Tuftt beckræfttede ved Eed at de 3 uger siden i denne Sag lovlig Stefnte Johanne Engelsdatter Rebne og Knud Knudsen Hage som

1754: 162

Hun er forlovet med, først fordi hun icke eftter lovlig opsigelse har villet vige næstleden Faredag fra {ald} gaarden Rebnes halve part som hand er ejende,   dernæst fordi hun ej eftter tilbud har villet modtage af Citanten Løsnings penger for den halve part hun udi dito gaard Rebne er tilhørende   og for det 3de angaaende aldt forestaaende  jae  og fordi hun Tverdts imod hands villie dette aar har tilsaaet hands  ejendom i gaarden Rebne, at Taale Dom eftter Loven og Sagens omstændigheder, samt erstatte Ham Processens omckostninger,   endelig Stefnede de bem:te Enke samme tiid at anhøre Citantens Prov og beviiser i denne Sag.

  Citanten sagde at hand  naar Contra Partjnden bliver inponeret at møde Ham i Rætte, kand beviise med Skiftte Brev 4de augustj 1753 og Skiøde af 3de Janvarj 1754 at hand er Rette og Sande ejer til den halve deel af hands odel og aasæde udi gaarden Rebne,  begiærede dernæst at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes og afhøres.

  De 2de vidne Svercke Hiærtnæs og Johannes Sundvor forklarede eftter Eeds afleg at den 31te octobr: næstafvigte aar 1753 gick de med Citanten  og eftter hands begiæring  hen til gaarden Rebne  da Citanten tilspurdte Encken Johanne Rebne i Deponternes nærværelse  om hun ickcke mindelig viis ville modtage af hannem de Rette Løsnings penge for hendes Ejende halve part  nemlig 1 Mrk:!! (pd:?) 15 Mrk: Smør i ernevnte gaard Rebne,  desligeste om hun ickcke godvillig for hannem ville til nu næstafvigte Vaars Faredag overlade til hands Disposition og brug den anden halve part udi dito gaard  som Citanten Selv er ejer af  da hand gierne ville tilstæde at berørte Encke maatte for dette aar 1754 beholde og bruge hendes egen halve part, Mens hvorvel Citanten havde nockbem:te tiid ved Haanden alle Løsnings pengene som hand som melt tilbød attern:te Encke, ville hun dog ickcke same modtage eller udlove at hun den begierte tiid kunde overlade Citanten hands egen ejendom udi Rebne, helst hun  /: det hun Selv beraabte sig paa :/  ikke viste hvad hendes Laug værge Hans Giøen der udi ville giøre og lade!! (lade giøre?)  og hvorfore Deponenterne eftter Citantens begiær strax op- og ud- eller af-sagde titn:te Encke med den halve deels brug udi Rebne hand som melt ejer  og det Saaledes at hun det for hannem da paafølgende og nu næstafløbne dette aars Faredag for hannem skulle til hands frie Raadighed  brug og benyttelse indrømme og afstaae.

  Citanten erindrede om Laugdag for den udeblevne.

Eragted.

Johanne Engelsdatter Rebne gives hermed Laugdag til næste Almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Dernæst blev Publiceret

  Steen Backes afckald for sin arf eftter Datteren Kari Steensdatter,  dateret 8 Maj 1754

Procurator Hans Giøen Producerede udi Rætten Rasmus Marckhuuses Skrifttlige Stefnemaal af 17de Apr: 1754, hvorved Samson Engelsen Rebne og Johanne Engelsdatter Rebne til dette Ting  tiid og Stæd ere indkaldet

1754: 162b

At paahøre Prov og Taale Dom eftter Loven angaaende eendeel nærgaaende utilbørlige ord og paasagn de imod Citanten skal have ladet falde, med det meere som Stefnemaalet vitløfttigere udviiser  der for Rætten blev oplæst  af forbem:te dato.

  Samson og Johanne Rebne møtte ej eftter paaraab.

  Stefne vidnerne Knud Nerhofde og Mickel Tomre beckræfttede ved Eed at de over 14ten Dage siden lovlig har forkyndt den Produceerte Stefning for de derudi anførte Sagvoldere, og Samtlige vidner  exepto Marte Tieniste Tøs,  iligemaade har de eftter Citantens begiær til denne tiid og Stæd til vidnesbyrds afleg {under} i denne Sag under Falsmaal med bemelte Stefnemaal aparte Stefnet de 3de Vidner  Berge Olsen Boelstad, Ole Olsen og Engel Torgelsen Brathuus.

Eragted.

Samson Engelsen Rebne og Johanne Engelsdatter ibdm: gives Laug dag til næste Almindelige Ting  for i denne saa betydelige Sag da og alleene at indkomme med nødig agtende tilsvar, Mens end og for at være tilstæde i Rætten imedens de indstæfnte vidner vorder afhørdte  til hvilcken ende og vidnerne Berge Olsen Femanger, Engel Olsen Sørtvedt, Necholai Giøen eller Hatvig, Gotskalck Larsen øfre Hage, Anders Nielsen Lille Baleseim, Siur Sælsvold, Steen Rebne, Lars Rebne, Christi Marckus, Encken Jøran Rebne, Herbor øfre Hage, Christi Rebne, Herbor og Marithe Gitlesdøttre, Guroe Olsdatter Rebne, Berge Olsen Boelstad, Ole Olsen og Engel Torgielsen Brathuus, haver for Rætten under Falsmaal at møde for i Sagen at aflegge deres Eedelige Depositioner.

Dereftter blev læst,

  1te  Skiftte Brevet Slutted paa gaarden Eegeland eftter Engel Hansen den 8de Novembr: 1753, som blant andet udviiste at den ½ Løb Smør  ½ huud Boet ejede i gaarden Eegeland  Er Enken Magdelie Joensdatter tilhørig  eftterdi same er hende paalodnet for 81 rd:

  2de  Et dito eftter Joen Nielsen Ørre  Slutted den 3de augustj 1753, Udviisende at Sterfboes ejende 18 Marcker Smør i gaarden Ørre er udlod!! (udlodnet), saasom  til Encken Joran Gitlesdatter 9 Mrk: Smør,   Sønnen Gitle Jonsen  samt Hans, Ole og Lars Jonsønner  hver 2 Mrk: Smør   og Joran Jonsdatter 1 Mrk: Smør,  i alt ansadt for 57 rd:

  3de  Et dito eftter Johannes Rebne  Slutted den 4de augustj 1753, samme udviiste at i gaarden Rebne ejede Sterfboet for 182 rd:  1 Løb 6 Mrk: Smør  hvoraf, faldt paa Encken Johanne Rebne 1 pd: 15 Mrk:,   Broderen Engel Nielsen 11 1/7 Mrk:,   Johanne, Dordi, Guroe og Christi Nielsdøttre  hver 5 4/7 Mrk:   og Haldor Hammeraag!! (Hammeraas?/Havneraas?) 5 4/7 Mrk:

  4de  Et dito Passeret eftter Engel Olsen Nord tvedt (Nordtvedt) den 7de augustj 1753, hvorved Sterfboets ejende 11 Marck Smør \i Nordtvedt/ med bøxel  og overbøxel eftter anpart af det i dito gaard værende Halsnøe Closters gods  er Enken Anne Nielsdatter for 12 rd: 5 Mrk: paalodnet,  Mens det 1 pund og 5 7/16 Mrk: Smør  Ole Engelsens brug  i fornevnte gaard Nortvedt med bøxel  og overbøxel til 8 3/7 Mrk: Halsnøe Closters gods, ansadt for 34 rd: 2 Mrk: 1 s:, deraf er

1754: 163

falden paa bemelte Encke 9 Mrk:  og paa Datteren Christi Engelsdatter 20 7/16 Mrk:

  5te  Et dito Passeret paa gaarden Henanger eftter Engel Olsen den 24 Julj 1753, ved samme er Sterfboets ejendom  ¾ huud i gaarden Henger!! (Henanger)  udlagt  Saa at deraf nu tilckommer  Saasom,  Ole Henanger 8 Mrk: Smør,   Steen Steensen 5 Mrk: Smør,   Magdelie og Marite Steensdøttre  hver 3 Mrk:   og Johannes Eides Sterfboe 8 Mrk:

  6te  Et dito  Slutted paa gaarden Sælsvold den 6te augustj 1753, og er ved samme følgelig dets udviis, paalodnet Engel Jonsen Baleseim de 3 Marcker Smør  Sterfboet i Sælsvold ejende  for 6 rd:

  7de  Eet dito Skiftte Brev Passeret paa gaarden Sortvedt (Sørtvedt) den 6te augustj 1753  og eftter dets udviis godset i Hatletvedt som samme Sterfboe tilkommer, nemlig med bøxel og overbøxel 3 ¾ Mrk: Smør, og uden bøxel 19 ½ Mrk: Smør  for 13 rd:  udlodnet  Saasom \af/ det med bøxel og overbøxel, paa den afdøde Koene Ingebor Olsdatter  /: eftter hvilcken dette Skiftte er holden :/  hendes eftterlitte!! (-latte) Enckemand Villum Nielsen 1 7/8 Mrk:,   Haldor Baartvedt 5/8 Mrk: Smør,   Anne og Guroe Siursdøttre  hver 5/16 Mrk:   og Ole Engelsen samt Christi Villumsdatter ligesaa hver 5/16 Mrk: Smør    og af det ubøxlede gods faldt paa Enckemanden 9 ¾ Mrk: Smør,   paa Haldor Baartvedt 3 ¼ Mrk:,   paa Anne Siursdatter, Guroe Siursdatter, Ole Engelsen og Christi Villumsdatter  hver 1 5/8 Mrk: Smør,  tilsamen de ben:te 19 ½ Mrk: ialt i Hatletvedt.

Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at her i Strandvigs skibreede det afløbne aar 1753 ej af Halsnøe Closters gods er falden fleere første bøxler, end som forige aar  sc: ingen  saasom her i skibredet ej findes flere gaarder af dito gods end Toft No: 2  hvoraf inted i bøxel er falden.

Paa Spørsmaal af Fogden Hr: Kammerraad Heiberg Svarede Almuen angaaende ulovlig Skovhugst som næst forige Ting

Dernæst blev Restancen for 1te Term!! (Termin) 1754 oplæst  stoer 276 rd: 3 Mrk: 4 s:  som af ingen blev modsagt

Til hvad Hr: Kammerraad og Foged Heiberg angaaende Adelige Familier og Persohner  om nogen her af Dennem findes,   saa og angaaende om nogen af dette skibredes Almue haver i Hænde Fundationer, Legata, Gave Breve og deslige, falt af denne Almue et og det samme Svar som i Waags skibrede.

Og da paa dette Ting ej videre var at forrette  blev Rætten ophævet

Anno 1754  d: 11te Maj  blev  i Anledning af Stædetz Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heibergs {Skriftt} Reqvisition udi Skrivelse af nestl: 26de Aprilj,  Saa meldende:   Retten Sadt paa een under een i Qvindherrets Skibrede beliggende gaard Kaldet Huuse  Halsnøe Closter gods  henhørende Huusmands Plads Nafnlig Stavebachen eller Stabaken, med eftterskrevne 6 Eedsorne af Velbem:te Foged opnevnte Laug Rettes Mænd  Ole Berge, Ole Lønning, Fredrick Lystvedt, Lars Berge, Hans Lille Dalen og Lars ibdm:,  alt til den ende at over dito Plads Stavebaken {og} \med/ dens tilliggelser og forhen anviiste Hærligheder maatte af denne Rett foretages og lovl: fuldføres een ordentlig Beskrivelses, Besigtelses, Siuns, eller Skyldsetnings og udviisnings Forretning, det Saaledes som Velben:te Reqvisition, der grunder sig paa det Høy Loflig Kam/m/er Collegii Anteignelsers 15de Postes 1 art: udi hands for aaret 1752 allerunderdanigst aflagde Fogde Reigenskab, nermere udviiser,

  til hvilken Ende Velben:te Hr: Kammer Raad Heiberg nu mødte

1754: 163b

Og tilkiendegav at hand til forbemelte Forretning Muntl: haver ladet til denne tiid og dette Stæd indstefne Saavel Opsideren paa denne Plads  /: der altiid har haftt eftter nu nyelig indhentet underretning det Nafn Stave – Men ei - Sta{ba} Baken :/  Neml: Torkel Jacobsen, som!! (som og) ern:te gaard Huuses leilending Anders Jacobsen  for at {Observere at} tilstaae og anviise hvad Streckning og hærligheder til ern:te Plads findes.   den allegerede Vidimerede Copie blev og oplæst

  bem:te Anders Jacobsen Huuse og Husmand Torkel Jacobsen var begge for Retten tilstæde og tilstod til denne Forretning saaledes som oven er indført at have nødt lovl: Varsel  hvorfor de og vil og skal anviise hvorudi og hvorvit denne Pladses tilligelser Strecker sig,  hvorhos Leilendingen paa gaarden Huuse  Anders Jacobsen  lod tilføre at hand aldrig paa Anden Condition har Consenteret at der maatte indtages Huusmand paa dette Plads Stave Baken, end at hand  Neml: Huusmanden  som boer paa den grund hvoraf Comparenten skatter og skylder, skulle kom/m/e ham til hielp udi hands udgiftter af hands paaboende høyt skyldsadte gaard, og udi den intention at ligesom her Aar eftter Andet paalegges adskillige forhen utenkelige udgiftter paa hands og andre opsideres gaarder i Almindelighed, fremfor den tiid da gaardene vare skyldsadte, Hand da ved Saadan Husmand kunde faae sin Jord noget forbedret og Røddet til Saadanne usædvanlige udredseler at bestride,  Skulle Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg paa nogen Anden maade intendere at faae dette Ringe Plads adskielt fra hands Jordebrug, hvoraf hand skatter og skylder, hvilket imod sin Skyldsetning er saa Ringe at det oftte har ligget øde fordie ingen har kundet udrede de deraf gaaende Contributioner og Jordrottelige Rettigheder, da Maatte hand være foraarsaget at andrage Saadant Fogdens foretagende  tverts imod {den for} den for Menige Almue oplæste Skatte Forordning, for høyere øfrighed {at andrage}  og der Søge beskiermelse imod Saadan uRett, hvortil hand Saa meget mere er høylig nødtrengende eftterdie velben:te Hr: Fogden  tvertz imod Hand Kongl: Maj:ts Allernaadigste Villie og Befaling anført udi Skatte Forordningen  ej allene har til sig taget den Byxel af 1 rdr: 48 s: Comparentens Huusmand for Pladsets Fæstelse tilkom eftter Accord at udrede  altskiønt same \da/ ei var eller kand skyldsettes, Mens end og Paalagt at ern:te Huusmand for efttertiiden Skal udrede til Kongens Casse 1 Mrk: 8 s:  eller 24 s:  for Merbem:te Plads  uagted same og dens tilliggelser fra umindel: tiider har været og endnu som een perpetueret gl: pertinence Merkelig er Incorporeret udi hands paaboende \lei!! (leie)/gaard Huuses \Jord/ Skyld  hvoraf Hand og Formænd Svarer og har Svaret aarl: Skatt og Andre Contributioner.

  Husmanden Torkel Jacobsen anviiste i Retten det{e} hannem {af}den 11te Nov: 1752 af Fogden Hr: Kammer raad Heiberg paa denne Plads  Sta- eller Stave-bachen kaldet  \meddelte Fæste Brev/  Tinglyst sam/m/e dato  som udviiser   1te  at denne Plads ligger udi gaarden  ernevnte Huuses udmarck,   2det  at Huusmanden Torckel Jacobsen eftter det velben:te Foged udi ben:te Fæste Brev har behaget at give Nafn af billigt; skal betale aarlig udi Grundeleje 1 Mrk: 8 s: til Halsnøe Closter  og til gaardens lejlending Anders Jacobsen Huuse  der giver aarlig Skatt og Landskyld af \denne/ udmarck{en} under hands gaard  ligesom af andre herligheder under og til gaarden  2 Mrk: 8 s: aarlig

1754: 164

samt udi Hage eller Havne leje af og for hver Koe  naar ernevnte Huusmand nogen haver  12 s:,   og for det 3de  at Velbem:te Hr: Fogden eftter den anførte billighed ligesaa har udi første fæste af Pladset \har/ ladet sig af dito Huusmand betale 1 rd: 3 Mrk:    Paa Lejlendingen Anders Huuses tilspørgende tilstod nockbemelte Huusmand det hand af berørte Halsnøe Closters gaard Huuses forige Lejlending er nogen tiid siden eftter Comparentens begiær bleven tilladt her paa Pladsen Stavebachen  som da var et ufrugtbart og uduelig Flaeberg  at bygge og Boe, ligesom hand og eftter ankomsten haver samme ved Slæb og giødsel forbedret, samt til \gaarden/ Huuses Lejlending aarlig betalt den om accorderede {Grunde}Leje for den skade gaardens Lejlending kunde tilføyes ved det at eendeel af hands Fæehage eller udmarck derved blev forringet og forminsket.

  Dernæst begav Rættens \Middel/ sig ifølge med Velbemelte Hr: Foged samt Anders Jacobsen og Huusmanden Torckel Jacobsen  ud paa Marcken for at tage Pladsen Stavebachen og dens tilliggelser udi øyesiun, da vii  følgelig ern:te Lejlending samt Huusmands Anviisning  forefant at samme ligger nær hos ovennevnte gaard Huuse  udi dens gamle Fæehauge eller udmarck   desligeste at samme Plads  som ved et lidet \lavt/ Steen gierde paa østre Side og øverst  men paa Væstre siide og Nederst af een Rindende bæck  \nu/ adskilles fra gaarden Huuses Fæehage eller udmarck, ikkun indbefatter udi sig {et} \een/ lide{t}n {støcke} anpart Jord og Distance  som er saare Ringe  jae  saaledes beskaffen at paa eller udi samme ej kand optages agerland eller voxe nogen grøde fordi samme ligger paa et FlaeBerg, og desuden er opfylt med steile bierge og een mengde Store urørlige Steene, som forvolder at det \meste af det/ lidet græs derpaa aarlig voxer  aldrig kunde faldet med mindre berørte Huusmand samme ved giødsel og forbedring sig haver forskaffet,  end videre forefant Vii eftter Anders Huuses angivelse og besagde Huusmands tilstaaelse  at til \og for/ Pladsen Stavebacken hvercken er eller har været nogen anden udviisning end nu anført er, hvorfor de og sagde at samme ej eller!! (heller) nogensinde har været Skyldlagt,  endelig og da vii ved forestaaende Siun og begranskelse fuldkom/m/en har erfaret  deels at titm:te Plads er af saa liden bonitet og uduelig at den ej kand eller Taaler at legges udi nogen Skatt eller skyld  Matriculen til forbedring, hvortil iligemaade kommer dette at Huusmanden Torckel Jacobsen Selv nu for Rætten tilstaar det samme som Vii øyensiunlig skiønner saa at være  sc:  det hand af de 2 Kiør  men ingen Smaler  hand her paa Pladsen har holdet og holder  umuelig af denne Pladses Høe aufling kand nogen Vinter over underholde meere end den eene Koe, og derfor hvert aar maae Søge Almuens assistence for at erholde saa meget Foer hos Dennem som til den anden hands Koes Foster nødvendig erfordres, deels og at titnevnte Plads er og fra umindelig Tiider har været een Perpetueret Pertinence til og under gaarden Huuse, og udi samme gaards Skyld og Tynge med og under gaardens andre ejendomme og Ringe herligheder virckelig incorporeret,  Saa kunde vii derfore ikke eller!! (heller) udfinde enten at meer titbem:te Plads Stavebachen Meriterer at Skyldsættes, ickcke

1754: 164b

Eller!! (heller) at Itzige eller eftterkommende Opsidder paa Stavebachen for efttertiiden med billighed bør af bemelte Plads yde nogen Kiendelse eller Rettighed til nogen anden end nu værende eller eftterkommende Lejlending paa titnevnte Gaard Huuse, helst eftterdi hand og ingen anden dertil er given fuldkommen Rætt ved den Kongel: allernaadigste Skatte Forordning af 13de Decbr: 1746  udi dens 6 Postes  1te og 3die Art:  Som Tydelig viiser at alt hvis af denne og deslige Pladser  særdeles her i Bergens Stiftt  \aarlig bør ydes/  skal komme vedkommende Lejlending til hielp, {Men} \samt at/ ikke noget {at} \deraf skal/ Kræves eller modtages af Kongens Foged.

  Fogden Hr: Kammer raad Heiberg sagde at hvad hand har giort  er altsammen skeed til deres Kongel: Maj:ts høye Interesses befordring,  maatte i det øfrige lade denne Sorenskriverens og medhaftte Mænds Forretning anckomme paa Hr: Stifttbefalings mandens og Høylovlig Kammer-Collegi approbation,  begiærede endnu som før det Passerede under Rættens forseigling beskreven meddeelt.

  Lejlendingen Anders Jacobsen Huuse lod tilføre at som det nu udi denne Rætt er bleven Sole Klart det denne Plads Stavebachen er indCorporeret udi hands leje Jord Huuses Skatteskyld  og hand altsaa saavel af denne Plads som af andre hands lejegaards tilliggende ejendomme har svaret, svarer og maae Svare alle paabudne ordinaire og Extraordinaire udgiftter  som til denne dato fast aarlig er bleven forhøyet, det og er lagt for Dagen at Fogden Hr: Kammerraad Heiberg har {for} tillagt Kongens Casse den bøxel af 1 ½ rd:  som Comparenten eftter det allegerede Kongel: allernaadigste Skatte Brev, eene og med Rette burde nødt; saa paastaar og haaber hand uforgribelig at velbemelte Hr: Foged af det Høylovlig Kammer Collegio Naadigst maae befahles forbemelte bøxel Penge fra sig til Comparenten at levere, samt derhos tilholdes at lade saavel Itzige som eftter kommende Huusmand paa Stavebachen være ukrævet for den udi fæste Brevet determinerede Grund leje 24 s: Danske

  Endelig og da Fogden Hr: Kammerraad Heiberg begiærede  i anleedning af foran førte Reqvisition og Kammer Collegi Anteignelser  at denne Rætt  som nu haver taget Pladsen Stavebachens tillagde Ringe Jord udi øyesiun  vilde give sin Kiendelse om hvad deraf aarlig udi Grund leje billig bør gives, hvad enten det bliver til Kongen{s} ellers!! (eller) Huuses opsidder, saa og om den der for modtagne bøxel 1 ½ rd: var billig udgivet og modtaget eller ikke,

  blev derom af denne Rætt Saaledes

Decideret

Fordi \til/ denne Plads Stavebachen  som ligger tedt ved Søen {og}  ej {bestaar af} \findes/ andet end een liden anpart gaarden Huuse tilhørende og udi dens Skatteskyld incorporerede fast uduelige Engejord, Saa kand Mand ikke see eller skiønne at deraf aarlig meere udi Leje \og for Brende Ved/ kand betales end de udi fæste Brevet in allis fastsatte 4 Mrk Danske,  hvad sig den deraf hævede bøxel 1 ½ rd: betreffer  da i Consideration af dito Pladses Ringe bonitet, hvortil og føyes at Huusmanden ingen Strandsidder Næring har

1754: 165

havt  {har} eller maae have  eftterdie Stædet ikke er meere end een halv Fierding Vej fra det Previligerede giæstgiver Stæd Terøen beliggende, anseer Rætten at Fogden i dette tilfelde ej eller!! (heller) har holdet sig de om bøxel Penges bydelse udgangne Kongel: Forordninger eftterretlig, i det hand haver paalagt Huusmanden Torckel Jacobsen meere end {deraf} \af Pladset/ efter forbemelte omstendigheder med billighed burde betales,  {thj naar} ikke desto mindre  siden Huusmanden Torckel Jacobsen bem:te 1 ½ rd: godvillig har udgivet, maae det og derved have sit forblivende.

Anno 1754  den 13de Maj  blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Strandebarms Skibrede holdet paa gaarden Øfre Waage udi Warelsøe Kircke Sogn, og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Neml:  Steen Rørevig, Jacob Jertnæs, Ole ibdm:, Hover Tveit, Hans Siusæter, Hacktor Aackre, Jacob Stoere Fosse, og Salemon Skogsel.   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg  med Menige Tingsøgende Almue.

Hvornest Allerunderdanigst og underdanigst blev publiceret de paa dette Aars Somer Tinge læste og foran Speciel Extraherede Kongl: Allernaadigste Anordninger og den høye øfrigheds ordres

desligeste Deres Kongl: Maj:ts Allern: Skiøde til Fogden  Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Heiberg med flere paa Sundhords og Hardangs!! (Hardangers) Kongens Smaae Tiende, Qvindherets Skibredde undtagen, imod 1150 rdr:s betalte Kiøbe Penge  dat: 2den Julj 1753.

Saa blev og læst

  1te  Skiftte Brevet eftter Afg: Endre Samsonsen Grøning af 17de Septbr: 1753  som viiser at Sterfboets Eiendom 2 Pund 6 Mrk: Smør i gaarden Grøning  er for 54 rdr: 4 Mrk: tillagt Niels Samsonsen Tangeraas.

  2det  et dito af 19de Maj 1753 eftter Torbiør Larsdatter Bake eller Sandvig  der viiser at Sterfboets Jorde gods er udlagt  Neml:  1 Pund 11 Mrk: Smør i Bake i Jondals Skibrede  til Enkemanden Vileck Gitlesen for 40 rdr: 5 Mrk:   og i Sandvig, Sønnen Anders Larsen 8 19/60 Mrk: Smør,   Erick Larsen 7 2/3 Mrk:   Datteren Blanseflor 3 5/6 Mrk:   og Datteren Eli 3 5/6 Mrk: Smør  i alt 23 13/20 Mrk: Smør for 26 rdr: 1 Mrk: 10 s:

  3de  et dito af 21de Maj 1753 eftter Ingebor Pedersdatter Wiigen  der viiser at af hendes i gaarden Wiigen ansadte 2 Pund 1 Marck for 57 rdr: 1 Mrk:  er Paalodnet Roal Ome 11 ½ Mrk:   Torbiørn Pedersen 3 Mrk:,   Ingebor, Herbor, Seselle, Sirj og Dordie Peders Døttre  hver 1 ½ Mrk:,   og Torbiørn, Niels og Ørjan Torbiørns Sønner  hver 9 Mrk:  som udgiør bem:te 2 Pund 1 Mrk: Smør i dito gaard.

  4de  et Fæste Brev in duplo fra Hans Galtung til Johanes Olsen om at Rydde og bebygge samt sin Lives tiid beholde Pladset Myren Kaldet  liggende til gaarden Torsnæs  dat: 13de Maj 1754.

  5te  Erick Andersen Aakres Skiøde til Sønne Sønnen Erick Pedersen Dysvig paa gaarden Aachre  skyldende 1 ½ Løber Smør  1 huud med bøxel og underliggende Skove Teig  Opseviig Teigen Kaldet  for 200 rdr:  dat: 17de octobr: 1753.

  6te  Hr: Rector Høyers Fæste Brev in duplo med Revers paa gienparten  til Torbiørn Ludvigsen paa 1 Løb Smør  ½ Huud i Lille Linge  dat: 22de octobr: 1753.

  7de  Enken Magrete Olsdatter og de fleres med hinanden oprettede Contract om een Skiftte gaard som skal opsettes imellem gaardene Fladebøe og Øre  dat: 25de octobr: 1753  in duplo forfatted.

  8de  Enken Lisabet Lille Fosse og Johannes Rasmusens Fæste Brev til Jacob Hendricksen paa 1 ½ Pund Smør udi gaarden Stoere Fosse, in duplo med Revers paa den eene  dat: 11te Maj 1754.

Fogden  Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg  i Anledning af Hands Excellence Høy Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Von Cicignons Naadige Ordre under nestl: 18de febr:  grundende sig paa Hans Høy Grevel: Excellence Hr: Geheime Raad og Ober Secretair Von Holsteins skrivelse

1754: 165b

af 3de dito, tilspurdte Menige Almue om De veed at her i dette Strandebarmsche Præstegield opholder sig Adelige Familier  hvadenten de maatte være Jord Eiere eller ei  og hvadenten de maatte være af gamel eller nye Adel, og hvoreftter hand ville forvente derom {et lovskikket Tings Vidne} \Extract af Protocollen/ til oplysning paa sine høye Stæder, Saa vel om Adelskabet  som {og} \i fald af/ same her findes \nogen/, da udi hvad Stand Persohnerne i same gamle eller Nye Adel Familier nu forefindes.

  Derpaa fremstillede sig for Retten Jaen Daniel Galtung og gav tilkiende at hand Nedstammer af een gamel Adelig Norsk Familie, sagde og at hands endnu i Live værende Fader Lars Johansen Galtuns!! (Galtungs) Sal: Fader Johan Galtungs Fader \Lars Galtung/  var Fordum Admiral udi Kongen af Dannemarkes Tieniste  blev Siden Amtmand over Lister Amt  hvor hand dødde  og Siden blev henført og begraven udi Jonas!! (Jondals) Kierke i Hardanger Læhn  hvorhelst hand og eftterlod sig een Andeel Jorde gods  {og hv} ligesom og udi ben:te Jondahls Kierke over hands Grav stæd da blev ophængt  og endnu Er at \See/  een Sort Fahne  hvor udi endnu findes hands Waaben  2 galter,  desligeste henger end nu over same grav een Comma\n/deur Stav og hands Kaarde,  eftter hands Død geraadede Familien udi saa Ringe Vilkaar at de ikke kunde holde Adel Standen ved lige, hvorfore bem:te Admiral Galtungs \Søn Johan Galtung/  som var Comparentens Far Fader  eftter Allerunderdanigst Ansøgning blev antaget til Page ved det Kongl: Danske Hoff  og dereftter erholt af Sal: og høylofl: ihukomelse Kong Friderick den Tredie Allernaadigst Confirmation for ham, hands Frue og ægte Descendenter, paa Adelskabet med Skiold og Hielm  samt alle de privilegier\ Ridere/ og Svenne udi Kongeriget Dannemarck var Forundt, hvorom hand producerede in originali allerhøyst bemelte Sal: og høyloflig ihukommelse Kong Friderick den Tredies \derom/ Allernaadigst udgivne Brev og Dispensation af 8de Julj 1650  som blev oplæst for Retten.   Comparenten Galtung anmelte derhos at hands høybem:te Far Fader Johan Galtung eftterlod sig ikun faae Midler, Og hvorfor Comparentens Fader Lars Johansen Galtung ei var i Stand til at føre sig eftter sin Høye Stand, dog gifttede hand sig med een adelig Jomfrue  {hvis} Nafnlig Blantzeflor Chatarina Orning  og hvis Moder {Fader var} Blantzeflor Chatarina Orning var fordums Admiral Berent Orning  \der ligesaa var/ af gamel Norsk Adel, \hands Datter Datter/, og er saa Comparenten Johan Daniel Galtung auflet i et lovligt ægteskab af 2de adelige Børn  sc: Lars Johansen Galtung og Blantzeflor Chatarina Orning   endelig forklarede ben:te Comparent Johan Daniel Galtung  det hands bem:te Fader og hand beboer gaarden Torsnæs her i Strandebarms Skibrede og Jondahls Kierke Sogn  som er hands Rette og Sande Odel, eftter Fader og Faders Forfædre i Mange Leed,  hands Kiødel: Fulbroder \Hans Christopher Galtung/ er eftter hands Sigende nogle faae Dage Siden ved Døden afgangen  og udi et lovligt ægteskab eftterladt sig 2de Sønner  Nafnl: Jacob og Daniel Galtung  hvoraf den første er 3 og den Siste imod 2 aar gl:,  Comparenten har Selv allerede med sin levende ægte Koene een Søn Lars Galtung  3 aar  og 2 Døttre  Blantzeflor og Kirstine Galtung  den første 5 og den siste hen ved et aar gl:,  hands og Sal: Broders Koene er ei af Adelig Herkomst, ligesom og Comparenten beklagede at hand ei er i Stand til at holde den adelig herkomst hand virkel: nedstamer fra  vedlige  om end

1754: 166

Hans Kongl: Maj:t eftter allerunderdanigst ansøgning Hanem dertil allern: ville ophøye, ei eller!! (heller) er hands Leilighed at educere sine eller Fattige Faderløse ben:te Broders Børn Saaledes at hand kand gives Haab om at nogen af Dennem kand Meritere at kome ved Kongens Naade udi den Adelige Værdighed som Forfædrene i saa lange og gamle tiider har været

  Menige Tingsøgende Almue Svarede paa Velben:te Fogdens Spørsmaal at de  efter det de har hørt fra Deres Barne aar  ei Andet kand eller bør Sige og tilstaae end at  Joe  forben:te Johan Daniel Galtung  og hands nu nylig afdøde Broder Hans Christopher Galtungs eftterladte 2de Sønner, nedstammer fra den gamle \adelige/ Admiral Lars Galtung   desligeste at ben:te Johan Daniel Galtung er som anført een ægte Søn af den adelige Admiral Berent Ornings Datter Datter Blantzeflor Chatarina Orning.   endel: forklarede Johan Daniel {Orning} \Galtung/ at det Adels Brev som allernaadigst er udgivet til og for hands bem:te Moders gl: adelige Familie  det er for lange tiider Siden ved dødsfald i hendes {forældres u} myndige Aaringer bort komet  og nu {ei} iblant deres vit adspredde Familie mueligens ei er at finde.

Dernest blev læst

  Baar Gitlesen Oustefiords \Livs/ Fæste Brev til Roal Torbiørnsen paa gaarden Wiigen  skyldende 1 Pund 17 Mrk: Smør  dat: 13de Maj 1754  in duplo forfatted med Revers paa gienparten

Johanes Nernæs og Gulbrand Nedre Waage fremlagde i Retten {i 3de Punge} hver 129 rdr: 5 Mrk: 2 s:  som dennem udi Forvaring  eftter Hr: Stifttbefallings Mands Von Cicignons Naadige ordre  af Provsten Hr: Edvard Christie nestl: 16 Martj blev leveret, in allis 259 rd: 4 Mrk: 4 s:  som Johan Daniel Treubler og Hans Jørgen Treubler, der i lang tiid ei skal have været i dette Rige at finde, arvelig er tilfalden eftter deres Faster  afg: Karen Treubler  Sogne Præsten i Strandebarm  afdøde Ole Gierdrums Eftterleverske, og uagted de ei paa Anfordring har kundet til deres eftterretning bekomet høyben:te høye ordre \eller Copie deraf/ af Sogne Præsten  som same Denem paa Velben:te Hr: Provstens veigne har ladet forkynde  Saa maatte de dog til deres præcaution  og som \de der/ ei har \villet/ viise overhørighed i at {eftterleve} \lade/ øfrigheds ordre være ueftterlevet, same 259 rd: 5 Mrk: 2 s: Arve Midler her til Tinge oplyse med forspørsel om nogen same for lovl: Pant og Renter 5 a 4 Pro Cento ville modtage, Mens som ingen dertil melte sig  blev same Penge  som fantes udi 3de Punge  af Sorenskr: Forseiglet og ben:te 2de Mænd tilbageleveret.

Dereftter blev læst

  1te  Hr: Marchers Fæste Brev til Hans Ericksen paa 3 spand Smør  ½ huud og 1 giedskind i Dybsland  dat: 1te Martj 1754  in duplo med Revers paa gienparten.

  2det  Hr: Marchers bøxel Seddel til Peter Hactorsen paa 1 Løb 18 Mrk: Smør i Dybsland  in duplo med Revers paa Gienparten  dat: 6te Maj 1754

  3de  Skiftte Brevet eftter afdøde Herbor Johansdatter Giøen  Slutted den 27de Julj 1753, som udviiste at dito Sterfboe ejede i gaarden Bierchenæs her i skibredet ½ Løb Smør for 52 rd: 3 Mrk:, som Imellem Enckemanden Hans Torgielsen Giøen og hans 7 Børn  5 Sønner og 2 Døttre, al advenant er udlodnet.

  4de  Erick Andersen Aakres 2de Skiøde Breve til sine Sønner  Od Havneraas og Anders Netteland

1754: 166b

et hvert Skiøde paa ½ Løb Smør  ½ huud med bøxel i gaarden Bache for 5 Mrk:!!, med det meere,  dat: 4de Martj 1754.

Formedelst afttenens paakome ophæves Retten til i Morgen

Dagen nesteftter  som var d: 14de Maj  blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd Waage

Fogden  Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd med Skrefttl: Stefnemaal har ladet indstefne Soldaten Peder Hacktorsen Børseim, nu boende paa gaarden Dybsland, til et Tings Vidnes erholdelse at anhøre Vidner hvorledes hand har paataget sig at være Barne Fader til det Barn som Delinqventinden Dordie Sacharias Datter Furhofde har auflet med sin Stæd Fader Anders Mortensen Furhovde,   til Vidner i Sagen, sagde Actor at have ladet indstefne under Lovens Fals maal Hr: Eilert Holch Marcher og hands Medhielpere, Samt Lænsmanden Hans Waage, Sergiant Iver Dybsland og Sergiant Christian Friderich Møllerop  Saavelsom til Vedermæle Delinqventen Anders Mortensen Furhovdes Moder Mari Dybsland  med videre eftter Stefnemaalets Formeld  som er dat: d: 23de Martj 1754  og for Retten blev oplæst

  Soldat Peder Hagtorsen Børsem  nu boende paa gaarden Dybsland  mødte for Retten og tilstoed at den producerede Stefning hannem lovl: er forkyndt.

  Enken Mari Dybsland mødte ei  men paa hendes veigne vedtog hendes Laug værge Hans Waage for Retten lovl: varsel i denne Sag   hand sagde og derhos at bem:te qvinde formedelst alder og Svaghed nu ei har kundet Sistere sig for Retten.

  Vidnerne vare alle tilstæde  undtagen Medhielperne Anders Svinland og Giert Kierevigen  som begge ere døde siden det paastefnte passerede.

  Dernest i rettelagde Actor Sogne Præsten til dette Strandebarms Præstegield  Hr: Eilert Holch Marchers  følgel: Loven  til Fogden indgivne Kundskabs Seddel om de udi same Præste gield pro Anno 1753 begangne Leiermaaler  dat: 9de octobr: 1753, hvoraf Actor begierede extraheret og udi Acten indført hvad bem:te Kundskabs Seddel melder om dette Leiermaal   ern:te Liste blev derpaa oplæst.

  ben:te Soldat Peder Hacktorsen giorde dereftter af Egen Driftt og uden nogens pærsvation for Retten udi denne Paastefnte Sag følgende bekiendelse og forklaring, at nestleden aars Somer imod Høsten 1753  tiente hand hos Johanes Joensen paa gaarden Dybsland  hvilken Johanes Joensen  der dødde for Juel 1753  var Stæd Fader til Delinqventen Anders Mortensen Furhofde, og da det imellem Dennem var bleven kundbart at bem:te Anders Mortensen Furhofdes Stæd Datter Dordie Sacharias Datter var bleven frugtsommelig ved merbem:te sin Stæd Fader, giorde Saavel bem:te Anders Mortensen som hands Stæd Fader  afdøde Johanes Dybsland  sin yderste fliid til at foormaae!! Comparenten Peder Hacktorsen til at paatage sig skylden at være Barne Fader  og at ægte bem:te Besvangrede qvinde Meniske, under løftte af Delinqventen Anders Mortensen hanem derfor Rigelig at belønne, og hvorpaa hand paatog sig, dog ei saa meget for den ham tilsagde belønning, som af medynk {paatog sig} ei allene at være ern:te Dordie Sakariasdatters Barne Fader  mens end og loftte hende at ægte, ligesom hand og derfor Siden giorde Same bekient Saavel for Stædets Sogne Præst Hr: Marcher  som for Andre,  omtrent aatte Dage Efter at hand som melt havde giort ovenbemelte løftte, begynte hands Samvittighed Saaledes at ængste Hannem  som viiste og veed sig frie for nogen sinde med Dordie Sakarias Datter at have haftt legemlig omgiengelse, at hands Sind umuelig kunde tilfreds Stilles eller komme udi Roelighed førend hand for Velben:te Sogne Præst og Stædets Bøygde Lænsmand

1754: 167

Hans øfre Waage angav at hand var uskyldig udi ben:te Besvangrelse  desligeste at hand {dertil} var  til same sig at paatage  forlocket af hendes Rette Barne Fader Anders Mortensen Furhofde og Comparentens berørte Husbond Johanes Dybsland,  endel: Sagde Comparenten at eftter at hand hafde for Hr: Marcher og Bøygde Lænsmanden anmeldet at Anders Furhofde var Sin Stæd Datter Dordie Sakariasdatters Barne Fader, bleve baade same Anders Furhofde og hands berørte Sted Datter Fængslig anholte  og Siden eftter egen bekiendelse Dømte for Deres med hinanden haftte legeml: omgiengelse og barne Aufling.

  Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg lod tilføre at eftterdie Soldaten Peder Hacktorsen Selv godvillig har tilstaaet og bekient alt hvad Actor viiste at føre Vidner om, saa holdt hand ufornøden de indstefnte Vidner at faae afhørte, Men biegerede allene Tings Vidne om hvis passeret er  som bevilges

Fogden hafde til dette Ting  tiid og Stæd med Muntl: Varsel ladet indstefne Helge Baarsen Hiermundshafn og Hustrue Mari Ols Datter  at liide Dom eftter Loven til Bøders erleggelse for begangne fortilig Samenleie.

  Af de indstefnte mødte ingen

  Hans øfre Waage og Knud Tveit bekræfttede ved Eed at de mere end 14 Dage Siden lovl: har Stefnt de udeblevne 2de Persohner  som vel ere Trolovede men ei med hinanden ægteviede

Eragted

Helge Baarsen Hiermundshafn og hands Trolovede Mari Ols Datter gives Laugdag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Gastgiæberen Tommes Weiner fremkom for Rætten og foregav at Stædets Foged Hr: Kammer raad Heiberg Langsommelig tiid hos hannem har krævet og nødt aarlig 2 rdr: til Kongens Cassa  formedelst Comparenten paa sit Bevilgede gastgiæber Stæd  Pladset Hiermundshafn her i Strandebarms skibreede  imidlertiid haver førdt og haftt som Commissionair af og for de Schotsche Skippere, som til hannem aarlig ere ankomne, Træelast Handel, med disse eigners Bønder  hvorfor Hand og af bemelte Udenlendske Skippere udi den tiid Hand havde deres Commissioner, ej alleene for sin u-mage, nød een om Accorderet belønning, Mens hand havde og imidlertiid den fordeel at forsyne de aarlig hos Ham værende Schotsche Skippere med øel og andre dette Lands paa Skibene til Deres Retour behøvende, Producter;   Mens eftterdi Comparenten Tommes Weiner allereede har formercket det velbemelte Foged dette aar hos hannem søger bemelte Skatt 2 rdr:  altskiønt hand formedelst Sundhords Toldstæds ophævelse, og fordi inted uden- eller inden-landske, Skib, har været tilladt hos Hannem eller i nogen anden Havn paa Landet her i Stiftted siden dette aars be{skyl}\gyn/delse at anckre {eller} \for at/ indtage minste lastt, nu aldeles derved har misted den strands-sidder og Borgerlig- Næring hand som melt tilforn Skattede for og kunde Skatte af;  Saa fandt hand sig høylig nødtvungen i Velbemelte Fogeds nærværelse at tilspørge samtlig Almuen her udi Strandebarms Præstegield om de ikke veed og med Sandhed kand tilstaae at det saa i Sandhed sig forholder  som hand foran haver forklaret.

  Den Meninge Almue Replicerede paa foran inførte Spørsmaal alle Eenstemmig Saaledes:  At Tommes Veiner  som

1754: 167b

Er een Fattig Mand  ufeilbar bliver total Ruineret dersom hand ikke Allernaadigst bliver Dispenseret fra at betale aarlig enten 2 rdr: eller noget deraf til Kongens Cassa for Strandsidders- eller Borgerlig- Næring, eftterdi den Borgerlig- og Strandsidder- Handel hand tilforn havde med udenlandske- og andre- Skippere nu aldeles ved Sundhords Toldstæds ophævelse er bleven Ham betagen, saa at hand siden næstafvigte aars Høst ikke har haftt Ringeste Strandsidder- eller Borger- Handel, jae  hand har og ikke enten {til} \med/ denne eller andre Almuer her i Stiftted enten tilforn ført nogen Borgerlig Handel ved at Selge enten Korn, Malt, Salt eller deslige, saa at hand nu ikke er andet end Simple giestgiæber der eftter fornødenhed af øfrigheden er anordnet og befalet at forsiune de Reisende med Logemente og nødtørfttig underholdning,   Endelig declarerede bemelte samtlig Almue  det de  uden i minste at viige fra Sandhed  kand tilstaae det Tommes Veiners anbefalede giæstgiverie er af saa Liden Importance at hand deraf langfra kunde ernære sig, sin Koene og Børn, dersom hand ickcke tillige med Koenen paa Bonde arbeide arbeidede som Bønder.

  Tommes Weiner  som sagde at være bekient det Hands Kongel: Maj:t ved sin Allernaadigste Skatte Forordning Allernaadigst har befalet at {de} hand og alle andre gastgiæbere som af øfrigheden ere indsadte paa Landet for At Logere- befordre og forflæge de Reisende, skal være frietagne for deraf til Kongen at Svare Skatt,  begiærende herom et velbekræftted Tingsvidne, hvilket og Bevilges  og det uden minste betaling til Sorenskriveren  henseende til Comparentens Fattigdom og Slette omstændigheder.

Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse Svarede Almuen som udi de forige skibreder, at ingen har siden Forstamtets ophævelse begaaet nogen ulovlig Skovhugst.

Restancen over \de/ for 1te og 2de Termin til Ræst staaende  stoer (ope rum)  blev derpaa oplæst  mens af ingen modsagt.

Fordi ved dette Ting inted videre var at forrette  blev Rætten ophævet.

Anno 1754  d: 15de Maj  blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden øfre Waage udi Strandebarm for Qvindherets Skibredes Læhnets og Halsnøe Klosters Almue  og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Christian Lande, Hacktor Stoer Ekra, Joen ibdm:, Lars Piile, Christopher Lille Ekre, Søfren Møcklebust, Hans øfre Waage og Povel Dybsland.   Ofverværende paa Kongl: Maj:ts Fogeds  Velædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heibergs veigne hands Fulmægtig Mr: Niels Hundt  med Menige Tingsøgende Almue.

Hvornest Allerunderdanigst blev læst Saavel det Kongl: Skiøde og de Kongl: Forordninger, som den høye Øfrigheds ordres  som Paa nest forige Tinge ere læste og her i Protocollen nest foran ere Specificerede

Dereftter blev læst

  Hans Gabrielsens gave Brev paa 1 Pund 3 Mrk: Smør i gaarden Lille Dale  dat: 18de Decbr: 1753

Birke Dommer og giæstgiver Andreas Lamberg fremkom for Rætten og foregav at Stædets Foged Hr: Kammerraad Heiberg Langsammelig tiid hos hannem har krævet og nødt aarlig 2 rdr: til Kongens Cassa  formedelst Comparenten paa sit Bevilgede gastgiæber Stæd  Pladset Tærøen her i Qvindherrets skibreede, imidlertiid haver førdt og haftt som Commissionair af og for de Schotsche Skippere, som til hannem aarlig ere ankomne, Trælast Handel, med disse eigners Bønder  hvorfor hand og af bemelte udenlandske Skippere udi den

1754: 168

Tiid hand havde deres Commissioner  ej alleene for sin umage Nød een om accorderet belønning, Men hand havde og imidlertiid den fordeel at forsiune de aarlig hos Ham værende Schotske Skippere med øel og andre dette Lands paa Skibene til deres Retour behøvende Producter;   Mens eftterdi Comparenten Andreas Lamberg allereede har formerket det velbemelte Foged dette aar hos hannem søger bemelte Skatt 2 rdr:, altskiønt hand formedelst Sundhords Toldstæds ophævelse, og fordi inted uden- eller inden-Landsk Skib har været tilladt hos Hannem eller i nogen anden Havn paa Landet her i Stiftted siden dette aars begyndelse at anckre for at Indtage minste Last, nu aldeles der ved har misted den strandsidder- og Borgerlig- Næring hand som melt tilforn Skattede for og kunde Skatte af.   Saa fandt hand sig høylig nødtvungen i velbemelte Fogeds Fuldmægtig Mons:r Niels Hundtes nærværelse at tilspørge samtlig Almuen her udi Qvindherrets Præstegield om de ickcke veed og med Sandhed kand tilstaae at det saa i Sandhed sig forholder som hand forhen haver forklaret.

  Den Meenige Almue Replicerede paa foraninførte Spørsmaal alle eenstemmig Saaledes:  at Hr: Bircke Dommer Lamberg  som er een Fattig Mand  ufeilbar bliver total Ruineret dersom hand ikke allernaadigst bliver Dispenseret fra at betale aarlig enten 2 rdr: eller noget deraf til Kongens Cassa for Strandsiddere- eller Borgerlig- Næring, eftterdi den Borger- og Strandsidder- Handel hand tilforn havde med udenlandske- og andre- Skippere  nu aldeles ved Sundhords Toldstæds ophævelse er bleven Ham betagen, saa at hand siden næst afvigte aars Høst ikke har haftt Ringeste Strandsidder- eller Borger- Handel, jae  hand har og icke enten med denne- eller andre- Almuer her i Stiftted enten tilforn ført \eller haver/ nogen Borgerlig Handel ved at Selge enten Korn, Malt, Salt eller deslige, saa at hand nu ickcke er andet end Simple giæstgiver som ej \nu eller/ i efttertiiden af samme giæstgiæberie kand have Ringeste fordeel  jae  langt fra derved kand forhverve sig saa meget {at} som hvis hand aarlig udi Consumption derfor maae betale, ligesom hand og til {der} \sammestæds/ at holde giæstgiverie  af den høye øfrighed er anordnet  for at forsiune de Reisende med Logemente og nødtørfttig underholdning, just fordie \Stædet/ hand boer paa ligger beqvemmere for de Reisende end noget andet stæd der i nærheden.   Endelig declarerede bemelte Samtlig Almue  det de uden minste maade at vige fra Sandhed  kand tilstaae det bem:te Hr: Bircke Dommer og giæstgiver Lambergs anbefalede gastgiæberie og forundte Bircke Dommer Embede, begge \deele {som melt}/ er saa Ringe af Importance at hand aldrig deraf sig kunde ærnære, i fald hand ej med Koene \fast lige/ som Bønder, arbeidede paa Bonde arbeide.

  Hr: Bircke Dommer Lamberg  som sagde at være bekient det Hands Kongel: Maj:t ved sin allernaadigste Skatte Forordning allernaadigst har befalet at hand og alle andre gastgiæbere som af øfrigheden ere indsadte paa Landet for at Logere, befordre og forflege de Reisende, skal være frietagne for deraf til Kongen at Svare Skatt,  hand begiærede om hvis allereede Passeret {i} \er/  maatte Ham et velbeckræftted Tingsvidne beskreven meddeeles, som blev indvilget.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg tilspurdte dernæst denne Almue om nogen siden forstamtets ophævelse har begaaet nogen ulovlig Skovhugst, da Almuen dertil Svarede som de andre skibreders beboere har Svaret  sc:  at ingen Dem vitterlig derudinden sig haver forseet.

End videre forklarede Almuen paa tilspørgende at ingen førstebøxler afvigte aar 1753 er falden paa dette skibredes Halsnøe Closters gods.

Fleere Sager var ej eftter paaraab  hvor [for] Sage Tinget  eftter at Restancen var oplæst og af ingen modsagt, blev ophævet.   Restancen beløb sig til (ope rum)

1754: 168b

Anno 1754  d: 20de Junj  blev Almindel: Som/m/er  Skatte og Sage Ting holdet for Schaanevigs Læhnets- og Halsnøe Closters- Skibreders Almue paa det ordinaire Tingstæd  gaarden Sioe udi Fieldbergs Præstegield, og Retten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Neml:  Ølver Holmedal, Wiking Sioe, Johanes Andersen Sæbøe, Ole Sandvold, Haagen Eikenæs, Torbiørn Skarveland, Helge Sættre, og Hans Sæbøe,   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg   med Menige Tingsøgende Almue

Hvornæst Allerunderdanigst og underdanig blev publiceret de nest for{esta}hen afhandlede dette aars Tinge læste og forhen Protocollerede Kongl: allern: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres,

  item Hands Excellence Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons ordre til Fogden Hr: Kammerraad Heiberg angaaende at velbemelte Foged her i Sundhords Fogderie skal undersøge om hvorvidt ulovlig Skovhugst imod Forordningen af 21de Septembr: 1750, øves  dat: 17de Maj 1754.

  2det  Een Kongel: Forordning angaaende Skiftte Forvalteres Sallarium i de Sterfboer hvor den lengst Levende enten eftter Kongel: Tilladelse, Sidder i uskiftt Boe, eller eftter Confirmeret Testamente, beholder heele Boen uden at Skiftte og Deele  dat: 5te Aprilj 1754.

  3de  een dito af 14de Maj 1754 angaaende straf for dem der enten give umyndige og mindre aaringe ulovlig Credit eller oppebære ubillig Aager Rentte.

  4de  een dito  hvorved Forordningen af 5te Junj 1753, anlangende at ingen  enten Civile eller Millitaire  maae Kiøbe eller Handle med underOfficere og Gemeene, eller deres Hustruer og Børn  uden vedkommende Compagnie Chefs skrifttlige Consens, extenderes til Norge, saa og at ingen maae Creditere dem noget uden Compagnie Chefens Consens med videre  dat: 13de Aprilj 1754.

  5te  Een dito angaaende nye Bønder gaarders Optagelse  dat: 6te Maj 1754

End videre blev publiceret

  6te  \til Mortification/ Herbor Viigs obligation stoer 27 rd: til Niels Øfernæs og Tørris Storhaug  dat: 17de Novembr: 1753  med sin betalings paateigning af 10 Aprilj 1754  som derfor ogsaa af Pantte Bogen udslættes.

  7de  bemelte Herbor Viigs Pantte forskrivelse til Fogden Hr: Kam/m/er raad Heiberg paa Capital 34 rd:  hvor for er Sadt i Pandt 18 Mrk: Smør i gaarden Wiig  med 1/3 parten udi den der under liggende Flom Saug  med andre hendes Ejendeele  dat: 10de aprilj 1754.

  8de  Frue Bentzens Skiøde til Peder Pedersen Linge paa gaarden Toftechalven  skyldende ½ Løb Smør, for 190 rd:  dat: 6te Martj 1754.

  9de  Halvor Vadres!! (Valdres?) med fleeres Skiøde til Niels Tørrisen Taraldsøen paa 1 pd: 19 1/5 Marcker Smør i Taralsøen,  dat: 16de Novembr: 1753.

  10de  Sr: Ottho Capels Skiøde til Nathanael Gram paa giæstgiveriet Toftevogen med paastaaende Huuser med de derpaa Forundte Previlegier, item Huusene i Kollesøen med videre,  dateret 13de Julj 1753,  hvorved og vedkommende anviiste og i Rætten lod oplæse Hans Kongel: Maj:ts udgivne Previlegium for Selgeren Ottho Capel, om paa dito Stæd at holde Giæstgiverie  dat: 6te Julj 1742,

  11te  Hr: Kam/m/erraad og Foged Heibergs Fæste Brev til Nathanael Gram paa giæstgiverstædet Toftevogens grund  dat: 28de augustj 1753.

  12te  Hans Excellence Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons Bevilling paa at Nathanael Gram maae være Giæstgiver udi Toftevogen og der bruge giæstgiverlig Næring,  dat: 11te Decembr: 1753.

Formedelst afttenens paakomme blev Rætten til i Morgen ophævet

Dagen næsteftter  som var den 21de Junj  blev Rætten med forbemelte Laugrætt igien Sadt paa ernevnte Tingstæd  gaarden Sioe

Da først blev Publiceret

  saavel Hr: Controleur Gorms med fleeres Caution for 200 rd:  udstæd til Hr: Sorenskr: Hesselberg for eendeel Børne penge,  dateret 29de Junj 1753,  som af Nathanael Gram er oppebaaret

  som og Nathanael Grams udstædde Pantte forskrivelse stoer 200 rd:  Myntlingerne Niels Nielsen og Josep Andersens Børn tilhørig  og det til dennem deres Formynder og ober Formynder Sorenskriver Hesselberg  dat: 28 Decembr: 1753.

1754: 169

Syver Tungesvig i Rætteæskede den fra seeniste paa Gielmervig udi Schonevig næstl: 18de Nov: til denne tiid udsadte Sag imod Erick Tvedte  4 rdr:s gield eftter Laug Tings Dom betreffende.

  Procurator Sr: Reutz Sisterede sig for Indstefnte Erick Tvedt  som ville fornemme hvad Ligitimation Citanten haver at i Rættelegge for det paasøgte  og naar saa er skeed vil den indstefnte nermere føre sit forsvar i Sagen.

  Citanten  i anledning af det paa Contra Partens Siide tilførte  gav tilkiende at hand endnu ikke haver taget Laug Tings Rættens Afsigt som kunde oplyse denne Sag, beskreven,  maatte altsaa  for samme at erlange  endnu begiære Anstand i denne Sag til næste Ting.

  Procurator Reutz Svarede at siden hand ikke er tient med denne Sags lengere udsættelse  men agter same til Doms at beslutte  saa forestillede hand paa den indstefntes veigne at hand vel icke fragaar at saadan een Laug Tings Dom som Citanten foregiver, for meere end 2 aar siden er falden, men foruden at Citanten de jure icke kunde vente sig minste erstatning for de paa denne Sag anvente beckostninger, om end de paastefnte 4 rd: icke var bleven betalt, efttersom Citanten havde forsømt sin Rætt med at tage samme Dom beskreven for i tiide at forkynde den indstefnte  og Citanten altsaa for sin forsømmelse burde tage skade for hiemgield for saavidt bekostningerne betreffer,  saa og anviiste Comparenten Citanten egen Fuldmægtiges Procurator Barth udi Bergen   der haver førdt Citantens Sag for Laug Tinget  hands egenhændige qvittering for det paastefnte af 28de Julj 1752  og deraf til actens følge Producerede ligelydende Copie,  i slig anledning og da Rætten der af erfahrer den indstefntes baade villighed til Dommens opfyldelse i tiiden og Citantens urimelighed til denne Sags anlæg, der icke har været eller kand have været uvidende om sam/m/es betaling til hands Fuldmægtig,  paastod Comparenten Rættens Lovmessige befrielses Dom for Søgemaalet, og at Citanten for unødig Process bør blive anseet, samt pligtig funden at betale den indstefnte denne Processes omkostning billigst med 3 rdr:

  Citanten blev af Rætten tilspurdt,   1te  om icke Procurator Barth har for ham for Laug Tings Rætten ageret den ommelte Sag   og for det 2det  om hand ikke haver forsiunet sig med Barthes Reigning og qvittering for hands Sallarium og udgiftter i sam/m/e Sag,   Rs:  joe, Mens den Reigning og qvittering Mons:r Barth for samme Sags Driftt ham meddeelte  har hand nu ikke ved Haanden, veed og ikke dens datum, ej eller om Barth i sin Reigning har Moveret noget om de af Erick Tvedt paastefnte 4 rdr: eller ikke,  for ellers at evitere videre vidtløftighed udi et uvist haab om udfaldet, frafalt hand Sigtelsen i denne Sag imod Erick Tvedt   hvorved det og har sit forblivende, og hvorfor den allegerede Copie blev Reutz tilbage leveret.

Stædets Foged  Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg i Rætte æskede den fra seeniste Ting udsadte Sag anlagt af Syver Tungesvig imod Erick Tvedte  nærgaaende beskyldninger betreffende.

  Syver Tungesvig Sisterede sig for Rætten  for sin Tarv i denne Sag at observere og paastaae.

  Fogden Hr: Kammer raad Heiberg lod derhos tilføre at hand paa Justitziens veigne end og til dette Ting har ladet indstefne bemelte Erick Tvedt udi Sagen at anhøre Dom, og Siur Tungesvigen med Pigen Magdeli Nielsdatter at være til vedermæhle, hvilcke Stefnemaals \lovl: forkyndelse/

1754: 169b

hand begiærede enten af de indstefnte maatte tilstaaes  eller af Stefne Vidnerne {indstefnes} \beædiges/,  Siden og da hand  nemlig Hr: Kammerraad og Foged Heiberg har fornummet at Erick Tvedt har til dette Ting indstefnet Siur Tungesvigen at overbeviise Ham den giorde beskyldning, maatte hand begiære denne Sag udsadt saavidt samme paa Justitziens veigne er førdt  intil Erick Tvedt har ført sine beviisligheder.

  Procurator Johan Reutz paa Erick Tvedts og Magdelie Nielsdatters veigne fremstod, og vedtog begge at være lovlig Stefnt af Hr: Kammerraad og Foged Heiberg.

Eragted.

Det har med denne Sag sit forblivende eftter Fogden Hr: Kammerraad Heibergs næstforan indtagne paastand.

Procurator Sr: Reutz fremstillede sig for Rætten paa Magdelie Nielsdatters veigne og gav til kiende at hun ved Comparenten  som hendes antagne Procurator  havde ladet til dette Ting ved skrifttlig Contra Stefning udi den imod hende og fleere anlagde Sag, af Siur Tungesvigen, Contra indstefne bemelte Siur Tungesvigen for at paahøre Vidnesbyrd af Erick Tvedt og Lars Haldorsen  at hand  nemlig bemelte Siur Tungesvigen  med hende virckeligen har bedreven løsagtigheds Synd udi Tungesvigens Nøst den 16de Søndag eftter Trinitatis aar 1751  hvilcke vidner og under Lovens Falsmaal var indkaldet, samt til vedermæhle Sogne Præsten Hr: Arent Bøchmand  samt Medhielperne Ole Erichsen Vicha og Joen Sloche  og de 2de siste i Sær til Doms Lidelse,  saa var og indstefnt til vedermæhle Fogden Hr: Kammerraad Heiberg;  og endelig Hr: Michal Svartschop som Capelan pro persona til Schonevigens Præstekald  alt følgelig Stefningens videre formeld  som Comparenten i Rættelagde, med begiær at vidnerne som for Rætten er tilstæde, til forklaring bliver antagen  eftter at Eedens forklaring for Dennem af Lov Bogen er bleven oplæst og de til Sandheds forklaring at aflegge, af Rætten alvorlig er bleven advarede.   Den allegerede Stefning af 5te Martj 1754 blev dernæst med sine paateigninger for Rætten oplæst.

  Af de indstefnte møtte for Rætten Syver Tungevig og Medhielperne Ole Ericksen Vicka og Joen Slocke, desligeste de 2de Indstefnte Vidner Erick Tvedte og Lars Haldorsen, saa og \Hr:/ Kammerraad Heiberg, hvilcke alle tilstod at det Producerede Stefnemaal dennem Lovlig er forkyndt, Mens Sogne Præsten Hr: Bøchmand og Capellanen Hr: Svartzchop indfant sig icke,  dog blev fra den siste oplæst hands til Sorenskriveren i Gaars Dagen inløbne skrivelse af 16de Hujus.

  Eftter Procurator Reutzes forlangende blev Stefne vidnerne  Bøygde Lænsmanden Christopher Gielmervig og Niels Taralsøen for Rætten fremkaldet, da de veed!! (ved) Eed bekræfttede at det \nu/ oplæste Stefnemaal for Sogne Præsten Hr: Bøchmand og Capellanen Hr: Svartzchopes Boepæl og Logemente  lovlig af Dennem er forkyndt næstleden 29de Maj.

  Fogden Hr: Kammerraad Heiberg fremstod for Rætten og endnu som før vedstod Stefnemaalets lovlige forkyndelse,  i Rættelagde derhos een Extract af Justitz Protocollen angaaende hvis i denne Sag fra den 14de Novembr: 1752 til den 17de Novembr: 1753 inden Rætten er Passeret, hvilcket hand begiærede i denne Act indragen   hvoraf bliver at udfinde at Erick Tvedt  som nu er Stefnt til Vidne i Sagen  er Selv den som a prima Instancia

1754: 170

har tillagt Siur Tungesvig den paastefnte Sag  og altsaa ville Comparenten lade det ankomme paa Rættens Skiønsomhed hvorvidt hands vidnesbyrd kand admiteres.

  Procurator Sr: Reutz for Contra Citantinden ville besvare Hr: Kammer Raadens tilførdte erindring naar først Vidnet Lars Haldorsens vidnesbyrd er andhørdt, thj saa snart det er skeed, skal Comparenten som melt være ferdig med sit svar dertil, til Rættens paafølgende Interlocotorium  og indtil dets  Protesterede Comparenten imod Eragtning desangaaende, under alle vedbørlige Reservationer.

  Rætten  i anledning af næst foran tilførte, tilspurdte Syver Tungesvigen enten hand har noget eller inted imod det Stefnte vidne Erick Tvedtes førelse at indvende.

  Hoved Citanten Syver Tungesvigen Replicerede at hand umuelig kand være fornøyet med det Erick Tvedte af Rætten bliver admiteret som vidne i denne Sag at aflegge nogen forklaring, eftterdi Erick Tvedte fra Rætt til anden haver forfuldt Ham udi 7 Samfulde aar  jae  end nu for Laug Tings Rætten med Process forfølger Hannem, hvor til og kommer dette som acten tillige viiser  sc:  at berørte Erick Tvedte af Comparenten og Fogden Hr: Kammerraad Heiberg baade har været og endnu er til Tinge under action formedelst hand er den som Selv haver opdigted \og angivet/ at Citanten har med Magdelie Nielsdatter begaaet den paastefnte Løsagtigheds Synd.

  Procurator Reutz igientog sin forige forbeholdenhed af Repliqve til Siur Tungesvigens paastand til paafølgende Kiendelse, saa snart Lars Haldorsen,  /: om hvis vidnesbyrd ingen tvist er giort :/  er afhørt.

  Eftter at saavidt med Sagen var avangeret  indfandt Contra Citantinden sig for Rætten.

  Dernæst blev Eedens forklaring vidnet Lars Haldorsen  som Fuldmægtigen fremstillede, af Lov Bogen oplæst  og til hannem dernæst alvorlig formaning giort om Sandheds vedblivelse {i} \ved/ sit vidnesbyrds afleggelse udi denne Sag.

  Bemelte vidne Lars Haldorsen aflagde derpaa Eed  og eftterat Almuen af Tingstuen vare udviiste  paa det vidnet i denne {Skandaløse} \Schandaleuse/ Sag inden luckte Døre kunde vorde {ageret og vidnet} Examineret, og Sagen ageret udi den fulde Rættes og vedkom/m/ende Parters overværelse, vidnede og forklarede paa de af Procurator Reutz hereftter frem sættende qvestioner  nemlig   1mo  blev vidnet {af} \efter/ Reutzes \forlangende/ tilspurdt \af Rætten/  om Hand  nemlig vidnet  den 16de Søndag eftter Trinitatis aar 1751 var med Erick Tvedt i Tungesvigens Nøst.   Rs:  Ja.   2do  om hand med Erick Tvedt i anden hensigt gick ind i samme Nøst end allene deels for at viile sig  og deels for at bie der eftter Contra Citantinden Magdelie Nielsdatter  som af Erick Tvedt havde faaet ordre til at gaae need i Tungesvigen for at faae een Baad der  som tilhørdte Iver Øfstebøe  og for dermed at Roe bort over Fiorden udi et ærinde til den saa kaldede Klocker Ole.   Rs:  at hand og Erick Tvedte af ingen anden aarsag  vidnet vitterlig  den omprovede tiid infandt sig udi indstefnte Syver Tungesvigens Nøst, end deels for der at legge sig til hviile  og deels for at oppebie Magdele Nielsdatter  som eftter Erick Tvedtes ordre skulle kom/m/e til gaarden Tungesvigen og forlange den ovenbemelte Baad  der da stod ved siden af Nøsted, paa det de alle trende udi den kunde Roe til den omspurdte Persohn.   3tio  om det ikke var ved ungefehr Middags tiider paa Dagen da de kom til bemelte Nøst.   Rs:  det var omtrent ved Duermaals tiider  som er Klocken 10 Formiddag  de kom ind udi dito Nøst.   4to  om ikke vidnet la\n/gt inden i Nøsted ved dets Søndre ende lige over Døren  paa det vidnet

1754: 170b

og Erick Tvedt desto bedre kunde høre naar Magdelie Nielsdatter kom  saasom hendes vej maatte falde der tedt hos hvor baaden laag   Rs:  jae.   5to  om der ickcke i Nøsted  frem/m/en for hvor vidnet og Erick Tvedte laag  var opreist eller opstoplet eendeel Huuner eller Bord  igien\nem/ hvis aabninger eller huller vidnet med Erick Tvedte kunde see hvad frem/m/e i og ved Døren Passerede.   Rs:  De laag vel inden for eendeel Huun der var opstablet i berørte Nøst  Mens de kunde \ej/ see enten under eller igiennem bemelte Saghun Staabel  fordi hver Hun laag tedt paa hinanden  og derhos paa Jorden, Mens over HunStabelen kunde de see hvad i og ved Nøst Døren maatte Passere.   6te  hvor høy ungefehr Bordstabelen var  og om Vidnet ike tillige kunde see enten \paa/ een eller anden Siide af Stabelen hvad der kunde Passere  foruden ovenover Stabelen.   Rs:  hand og Erick Tvedte laag {paa} \ved/ hver sin ende af Bordstabelen  og altsaa ved hver sit inderste hiørne af Nøsted,  Vidnet kunde og ved siden af Bord Stabelen see Nøst Døren uden at Reise sig op af sit leje.   7de  om ikke vidnet  eftter at hand havde ligget der omtrent een halv times tiid, meer eller mindre, saag og fornam at indstefnte Siur Tungesvig og Magdelie Nielsdatter kom ind til Nøstdøren sammen  og hvem af dem det var der lucket Nøst døren op.   Rs:  jae, og var det Siur som lucket døren op.   8de  om icke vidnet hørdte at Magdelie Nielsdatter først tilspurdte Siur hvad de Tauv der hang i Nøsted \er til/  og Siur da Svarede  har du icke vedt paa Tauv og Braser som vii havde paa Byevejen  og om ikke Siur i det same tog med begge sine hænder Magdelie om Livet og brøsted  sigende  har du nogen brøster i Dag  item  har du noget Ting i Dag.   Rs:  jae  det Passerede og blev talt som omspurdt er  og hand kand gandske vel Huske hvad ord omspurdt er.   9de  om da icke Siur Tungesvigen med det samme kastede Magdelie baglends ind om Nøst Døren  og der falt flad ner paa sin Ryg  nemlig Magdelie.   Rs:  joe.   10de  om icke Siur Tungesvigen da i det sam/m/e strax lagde sig oven paa Magdelie Nielsdatters blotte liv  eftter at hand havde taget og kast stacken op over hende.   Rs:  jae  det Saag hand   11te  om ikke Siur Tungesvig sagde til Magdelie  kommer du ihue i Toftevogen i orre Buskerne.   Rs:  jae.   12te  om ikke Siur Tungesvigen  eftter at hand havde lagt der een liden tiid oven paa Magdelie Nielsdatter  Reiste sig op paa Knærne  holdt med den eene haand paa Magdelies brøst og med den anden haand frem drog fra Gulvet eller jorden i Nøsted og lagde under hendes Rumpe een deel Rusk eller Høe der laag i Nøsted.   Rs:  jae  ligesom omspurdt er.   13de  om \ike/ hand hørdte at Magdelie sagde  Gack nu fra mig  nock nu  og om Siur da atter lagde sig need paa hende og havde sin virckelige legemlige omgiengelse med hende.   Rx:  joe  hand hørdte de omspurdte ord  saag og at Syver Tungesvigen laag imellem Magdelie Nielsdatters Laar, hvoraf vidnet kunde see  dog ickun det eene Laar  over Bord stabelen; hvilcket Laar var blot eller Nøgen  Mens det andet Laar  som laag nermest bordstabelen  kunde hand ikke see, og hvad enten Syver Tungesvigen med Magdelie Nielsdatter da havde legemlig omgiengelse eller ikke  det kunde vidnet ikke see eller nu forklare.   14de  om ikke vidnet virckeligen Saag Siur Tungesvigens Hemelige Lem  og at hands boxer var aabnet og nedstrøgen paa hands Rumpe  enten før hand {hav} lagde sig ned paa Magdelie  eller da hand laag der  eller dereftter paa sam/m/e stæd.   Rs:  {paa S} Jae  eftter at Syver Tungesvigen  som før er forklaret  havde een liden stund ligget paa Magdelie Nielsdatter imellem hendes Laar  og hand havde Reist sig op paa sine Knær igien

1754: 171

desligeste opløst og need over hands Rumpe strøget sine boxer  da Saag vidnet hands lønlige Lem  som ej hengte  men stod gandske Stiv, desligeste saag hand at hand strax derpaa i sam/m/e tilstand lagde sig atter need paa Magdelie Nielsdatter, jae  imellem hendes Laar, hvoraf det eene som vidnet kunde see enda var blodt,   endelig forklarede vidnet paa tilspørgende  at i medens Syver Tungesvigen den siste gang som melt laag paa Magdelie Nielsdatter og imellem hendes Laar  da saag vidnet tydelig at hand bevægede sit Legeme saaledes at hands Rumpe gick op og need Ret ligesom hand med hende kunde have virckelig legemlig omgiengelse.   15ten  blev vidnet af Sr: Reutz tilspurdt om icke vidnet den omprovede tiid saag at Siur Tungesvigen  da dette nogen tiid Passerede  Reiste sig op igien fra Magdelie, kneppede sine boxer til  og i det sam/m/e siger til Magdelie om Laage Houven  item Pegende paa et Stæd i Nøsted  sigende  her havde været bedre Plads   Rs:  joe  og de ord som falt om Laage Houven bestod derudi at Syver Tungesvig spurdte Magdelie Nielsdatter hvad hendes da havende Huusbonde  nu indstefnte Erick Tvedte  til hende havde Sagt om den Trette Syver og hand havde med hinanden, om forbem:te Laage eller Locke Hougen, hvortil hun Svarede at hun icke havde af Ham hørdt noget derom.   16de  om ikke Siur og Magdelie derpaa gick begge af Nøsted neer til Fiæren og baaden der staaende  for dereftter at drage den {op} ud paa Søen, og om icke vidnet og Erick Tvedt derpaa Reiste sig op og gick neer til dem, da de som omspurdt er Saag Siur og Magdelie staae der med Baaden  som de havde Hænderne i og øste.   Rs:  jae.   17de  om ikke Erick Tvedt  til kom/m/ende  siger til Siur og Magdelie  Gud bedre docker for een Gierning di har haftt for jer i Dag paa een Søndag  og i Sær til Magdelie  at du som een ungdom ikke har bedre vedt end at giøre saadant   og om icke Siur Tungesvigen nægtede for Gierningen  sigende til Erick Tvedt eftter nogle ord vexling imellem dem;  Du skulle være der Selv 3de naar du kunde eller ville overbeviise mig det.   Rs:  joe, hand hørdte at ordene faldt af Erick Tvedte og Siur Tungesvigen Saaledes som omspurdt er,  end videre forklarede vidnet  at i det sam/m/e Syver sagde til Erick disse ord:  Di skulle være 3 i fald de ville beviise mig noget over,  da lagde hand og desse ord dertil  sc:  og enda skulle seet gandske vel til.    Paa Rættens tilspørgende Svarede Deponenten  at hand som nu er 22 aar gamel  er Barnefød paa gaarden Handeland her i skibredet  hvor hands Fader Haldor Ericksen  der nu bruger gaarden yttre Matre  ligesaa i Schonevigs skibreede, \da/ var boende, desligeste at det er omtrent 4 aar eller lidet meere siden hand var til Confirmation og første gang til Herrens Navere, og var nu i vaar seeniste gang til guds Bord, hand har ellers eftter sigende tient i 3 aar  og end nu tiener som Soldat ved Hr: Obriste Lieutnant Recelieues Compagnie,   endelig forklarede vidnet  at den tiid det omvundne Passerede i og ved Tungesvig Nøsted, da tiente Deponenten og Magdelie Nielsdatter hos indstefnte Erick Tvedt,  desligeste at Magdele Nielsdatter er Erick Tvedtes Kiødelig Søskende Barn, Mens vidnet er icke Erick Tvedte enten udi Slegt eller Svogerskab det Ringeste anrørende,   endelig sagde vidnet at hand nu tiener Bunden Torkel Juve i Aachre Fiorden.    I anledning af Mons:r Reutzes forlangende blev vidnet tilspurdt om hand med Erick Tvedt og Magdelie Nielsdatter, førend det omprovede Passerede, var aftalt  eller de havde lagt Raad sam/m/en  at vidnet og Erick Tvedt skulle

1754: 171b

Indfinde sig udi eller ved titnevnte Nøst  for der at observere hvad imellem Syver Tungesvig og Magdelie Nielsdatter kunde Passere, Mens da denne qvestion af Rætten ansees at være uden for Sagen, og derhos imod vidnet  blev ej eller!! (heller) der paa noget Svar indhented.

  Mons:r Reutz havde paa Rættens tilspørgende ej fleere end de anførte qvestioner at lade fremsette  med mindre hand dertil ved Contra qvestioner skulle gives anleedning

  Syver Tungesvigen nægtede in toto alt hvis næstoven anførte vidne haver forklaret, havde derfor ikke vidnet noget at tilspørge.

  Paa tilspørgende declarerede Fogden at hand ej eller!! (heller) holder nødig det afhørte vidne noget at tilspørge, hvorfor hand fra Rætten blev demiteret.

  Procurator Sr: Reutz derpaa til Hr: Kammer raad og Foged Heibergs erindring og Siur Tungesvigs paastand angaaende Erick Tvedtes vidnesbyrds forskydelse, Replicerede  at naar Rætten tager denne Sag og dens omstændigheder paa den Rætte foed, da kand Comparenten umuelig forestille sig andet end at joe indstefnte vidne Erick Tvedt bør aflegge vidnesbyrd i denne Sag eftter Magdelie Nielsdatters Reele Sigtelse og Sag givelse imod Siur Tungesvigen, thj det kand formeentlig ikke med nogen Lov Prejudicere hendes Sag og Rætt i saa maade, om enten Siur Tungesvigen kand have anlagt Sag imod Erick Tvedt paa den uRette maade  eller ogsaa at Hr: Kam/m/erraad Heiberg har ladet indkalde Erick Tvedt til Doms Lidelse, og ickun Magdelie Nielsdatter til vedermæhle,  og da Sagen Saaledes med bem:te Erick Tvedtes vidnesbyrd Paa Contra Citantinden Magdelie Nielsdatters siide uforgribelig maae og bør oplyses  da ingen andre vidner haves kand, Saa paastod Comparenten under ald lovlig forbeholdenhed titbem:te mødende vidne Erick Tvedt til forklaring antagen, da Comparenten der strax vil Slutte Sagen med endelig paastand.

Eragted

Som acten viiser ej alleene at Erick Tvedte just er den der har fundet behag udi af een Rætten ligesaa ubekient som uvedkom/m/ende Raison at angive eller beskylde Syver Tungesvigen for med Magdele Nielsdatter at have haftt i sit ægteskab legemlig omgiengelse, Saa kommer det og eftter denne Sags omstændigheder Ham til at beviise hands beskyldning{s}  /: for hvilcken hand til Tinge er under Action eftter Syver Tungesvigens Sigtelse :/  dens Rigtighed, og hvor af flyder at sam/m/e Erick Tvedte ikke i denne sig Selv saa nær angieldende Sag kand til egen befrielse admiteres til vidnesbyrds aflæg,  i det øfrige bliver vel ved endelig Kiendelse udi Sagen observeret og forklaret hvor liden eller stoer føye Magdelie Nielsdatter  der ej har avlet Barn, kand have haftt til denne Sags anlæg.

  Procurator Reutz kunde ej andet end tage Lovlig paa-anke over Rættens Kiendelse Reserveret.

Dernæst fremstod velben:te Mons:r Reutz paa Erick Tvedtes veigne og i Rætte lagde hands til dette Ting imod Siur Larsen Tungesvig udi denne Sag udstædde Contra Stefning af 4de Martj 1754  hvorved tillige er indstefnt til Doms Lidelse Præstens Medhielpere Ole Ericksen Vika og Joen Slocke   samt til vedernæhle Fogden Hr: Kammerraad Heiberg og Sogne Præsten Hr: Arent Bøchmand, samt endelig Magdelie Nielsdatter som Sagen paagieldende  alt eftter Stefningens videre formeld  som blev i Rættelagt  paateignet af Hr: Arent Bøchmand og Kam/m/erraad Heiberg egenhændig  at være dennem lovlig forkyndt den 29de Maj og 1te Hujus, som blev oplæst.

  De indstefnte møtte samtlig for Rætten og vedstod at være i denne Sag lovlig Stefnt med det Producerede Stefnemaal  som dennem betydelig er forkyndt, excepto Sogne Præsten

1754: 172

Hr: Bøchmand  som var absent og paa hvis veigne ingen for Rætten sig indfant eftter 3de gangs paaraabelse  hvovel!! (hvorvel) hands Egen paa Stefningen anførte paateigning viiser at den hannem lovlig er forkyndt.

  Procurator Reutz i saadan anleedning giorde sin paastand og i Rættesættelse.   1mo  for Magdelie Nielsdatter under den forhen tagne Reservation at hun ved Dom for Tiltale i denne Sag saa vel af Siur Tungesvigen som actor Hr: Kam/m/er raad Heiberg aldeles vorder friefunden, Og at indstefnte Siur Tungesvigen vorder tilpligted at erstatte hende denne afnødde Processes beckostning  inbereignet Comparentens Reise og Skyds frem og tilbage fra Bergen  billigst med 20 rd:   hvornæst hand indstillede til actor Hr: Kammerraad og Foged Heiberg hvorvidt hand paa sit Embedes veigne finder sig beføyet Sag og tiltale imod bemelte Siur Tungesvigen, som hidintil er eftterladt, at anlegge,  for Ræsten tog Comparenten ad Notam den uventelige nægtelse af ærværdige Hr: Svartschop med at assistere Rætten udinden den paastefnte Extract  efttersom det dog er og bliver in Confesso at bem:te Magdelie Nielsdatter Kirchens Disciplin paa sin bekiendelse udstaaet haver,    og 2de  for Contra Citanten Erick Tvedte Saaledes  1mo  at hand eftter denne Sags oplyslige beskaffenhed ved Lovmessig Dom saavel for Hr: Actors som Siur Tungesvigens paastand aldeles vorder friefunden,   2do  at indstefnte Medhielpere som aarsag og ophav til denne Sag  der ikke havde kundet komme saa yderlig hvis de eftter Deres Embedes Pligt havde Tiet stille og ikke udspredet hvad som først for Præsten i eenRum  og siden for Ham og Medhielperne tillige eftter budsendelse fra Præsten til Erick Tvedte, Magdelie Nielsdatter og Vidnet Lars Haldorsen \passerede/, vorder tilfunden lige eftter Stefnemaalets indhold og den allegerede Lovens articul at undgielde, samt at Contra Citanten sin andeel af Bøderne eftter den allegerede Lovens tilhold, vorder tilkient,  og endelig  at Siur Tungesvigen tilligemed Medhielperne een for alle, vorder tilfunden at oprette Contra Citanten Erick Tvedt denne Ham til sit forsvars førelse imod de anlagde forfølgninger, foraaraarsagede!! Processes beskostning skadesløs  billigst med 20 rd:  inbereignet Comparentens Reise og Sallarium med fortæring og Skyds  alt under den i Contra Stefningen til aparte Sags Reisning af vedkommende imod Sogne Præsten Hr: Arent Bøchmand \tagne Reservation/, hvilket alt hand undergav Rættens lovlige Dom,   Slutteligen declarerede Comparenten Sr: Reutz  at ligesom begge af Ham Ind Camminerede Contra Stefninger ere udstædde saavel imod Hr: Kammerraad Heiberg som Siur Tungesvigen  hvis begge Sager under et hidintil har været ageret, Saa kunde Comparenten ikke heller være imod  men heller holder Lovligst at den gandske Procedur og alle Parternes Stefnemaale under een act og een Dom vorder Incorporerede  og under een Act og Dom i sin tiid beskreven given.

  Paa Rættens tilspørgende tilstod Magdelie Nielsdatter at hun ikke nogen sinde Er bleven Frugtsommelig ved Siur Tungesvig.

  Fogden Hr: Kammer raad Heiberg lod tilføre at eftterdi Erick Tvedts og Magdelie Nielsdatters Fuldmægtig Procurator Reutz har forlanget og tilstaaet at den af Fogden anlagde [Sag]? mod Erick Tvedte  og Deres Stefninger og Sag mod Siur Tungesvig  maatte Incorporeres og under et afgiøres og paadømmes,  Saa [var]?

1754: 172b

hand Foraarsaget, for denne sinde at begiære udtog af Protocollen hvis udi de af Erick Tvedt og Magdelie Nielsdatter førdte Sager mod Siur Tungesvig, er Passeret, for deraf at tage nermere Messeures hvorvidt hand paa Justitziens veigne kand være beføyet enten at fuldføre den anlagde Sag imod Erick Tvedt  eller videre at anlegge Sag til Justitziens Pleje mod Siur Tungesvig og Magdelie Nielsdatter, til hvilcken ende hand og begiærede anstand i Sagen til næstanstundende Høste Ting.

  Procurator Sr: Reutz for Magdelie Nielsdatter og Erick Tvedt forbeholdt yderligere paastand i sin tiid eftter befindende beskaffenhed  og ellers indstillede til Rætten om hvorvidt Fogden Hr: Kammerraad Heibergs begiær om Sagens anstand kand accorderes eller ej, siden Sagen saavel af Siur Tungesvigen som Magdelie Nielsdatter og Erick Tvedt, til Doms er indlagt.

  Fogden Hr: Kammerraad Heiberg Replicerede og sagde at dersom Procurator Reutz ickcke paa Erick Tvedts og Magdelie Nielsdatters veigne, vil aqviecere med den i Sagen begierte anstand til Høste Tinget, da ville hand strax Slutte den mod Erick Tvedt anlagde Sag med endelig paastand, og siden tage sig nermere Messeures hvorvidt hand kand være beføyet at anlegge Sag til Justitziens Pleje imod Siur Tungesvig og Magdele Nielsdatter.

  Procurator Reutz Svarede  for at forekomme 2de Processer eller fleere  som det eftter Preceduren lader sig ansee til, og for at Minagere sine Parters fra den deraf flydende vidtløfttighed og beckostning, samt i haab at hands Principal og Principaljnde ved Lovmessig Dom vil gaae frie for aldslags anstød, declarerede at være fornøyet med den af Hr: Kammerraaden begierte anstand til Høste Tinget.

Eragted.

Sagen bliver eftter begge Parters Declaration udsadt til næste Ting.

Johannes Jobsen og Lars Matiesen Ebne fremstillede sig for Rætten og gav tilkiende at den af dennem imod hinanden paa \egne og/ deres Hustruers veigne til næstl: Høste Ting den 17de Novembr: 1753 i Rætteførdte og anlagde Sag betreffende nærrørende ord og beskyldninger, ere af dennem udi ald Kierlighed bleven forligt Saaledes at de udtalte ord som er Passeret, uden minste føye af een hastig overilelse ikke skal komme nogen af Dennem, Deres Hustruer eller Børn til allerminste forkleinelse paa Erlige gode Nafn og Røgte i nogen maade, men være som utalte, døde og magtesløse  samt at den{ne}af Parterne der skulle hereftter forekaste hinanden denne Sag eller de ord som denne Sag vedkommer  den skal være forfalden udi 10 rdr: Mulct  halv parten til Schonevigs Præstegields Huus arme  og halv parten til Skolevæsenet udi samme Præstegield  samt at samme Mulct  naar forbrydelsen er beviislig giort  uden videre Lov og Dom hos den skyldige maae udpandtes; paa hvilket alt de sagde at have givet hin anden sit skrifttlige beviis, og begiærede derfor at Sagen maatte være ophævet.

  Fogden  Kammerraad Heiberg lod tilføre at eftterdi der icke er noget Reelt i Sagen  hand da med det mellom Parterne Sluttede Forlig er fornøyet  og at hand ikke haver noget videre udi Sagen at erindre, og hvorfor denne Sag af de anførte aarsager ophæver sig Selv, fordi Rætten ikke eller noget derudinden havde at erindre.

1754: 173

Peder Pedersen Toftechalven fremstod for Rætten og gav til kiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd skrifttlig haver ladet indstefne Jens Undahl, fordi hand afttenen den 12te aprilj næstleden ubesindig og voldeligen paa hands egen gaard og grund \hannem/ skal have overfaldet med hug og slag, derom at anhøre Prov og Taale Dom, samt erstatte Processens omckostninger, med det meere  som Stefningen  dateret 8de Maj næstl:  vitløfttigere ommelder, der for Rætten blev oplæst.

  Mons:r Undahl blev paaraabt mens møtte ikke, Mens de 3de indstefnte vidner vare alle tilstæde og tilstod lovlig at være Stefnt.

  Stefnevidnerne  Bøygde Lænsmanden Christopher Gielmervig og Elias Læcknæs beckræfttede ved Eed at de meer end 5 uger siden forkyndte den Producerede Stefning for Jens Undahl[s] boepæl paa gaarden Wahlen udi hands fraværelse, mens hands Kones paahør.

  Citanten fremstillede sine indstefnte vidner med begiær at sam/m/e maatte tages under Eedelig Examen.

  1te Vidne  Anders Hillestad  Bøygde Lænsmand for Schonevigs Rosendahls Adelig Previligerede, skibredes Almue  aflagde Eed og vandt at næstl: Langfredag Silde paa afttenen  som vidnet  eftter forhen med Citanten giorde aftale  kom tillige med andre med Deponentens Fiske Noed hen til Strand bredden ved Citantens iboende Huuser paa gaarden Toftechalven, da indfant sig strax hos Dennem ej alleene Citanten og indstefnte Jens Undahl  som begge vare noget beskienkede eller Druckne, Mens end og den hos Citanten da og end nu Logerende Hr: Lieutnant Pritstroph, og eftter at de der som melt vare ankomne  og \de/ havde med vidnet [og] de andre med noden anckomne Persohner indladt sig udi een kort samtale, Proponerede Citanten for velbem:te Hr: Lieutnanten at hand  sc: Citanten  ville Kysse Lieutnanten, hvortil Hr: Lieutnanten Svarede Saaledes:  ikke nu,   videre forklarede vidnet  at saa snart forinførte Hr: Lieutnantens nægtelse var skeed, blev Jens Undahl derover Vreed paa Citanten  og derfor ej alleene tiltalede Ham med disse ord:  Du skal ansee Lieutnanten som een Lieutnant og dig som een Bunde, det er forskiel paa hannem og dig,  Mens end og strax derpaa med sine Hænder greb Citanten udi brøsted og skøv Ham saa hand falt baglendes omkuld saaledes i Stranden at hovedet og Skuldrene kom i Søen  og den øfrige deel af Legemet blev liggende paa Stranden  hvilken Skuvning og ned kastelse paa Søen og Stranden skeedde 2de gange eftter hinanden,  dereftter udtreckede Jens Undahl af een derhos liggende Baad 2de aarer  een eftter hinanden, hvilcke Hand løfttede i veiret imod Citanten  for eftter anseende med sam/m/e hannem at slaae, Mens andre af de tilstædeværende, tog aarerne fra Ham og derved hindrede at hand med dito aarer ej tilføyede Citanten nogen overlast, ligesom og Jens Undahl der efter af de tilstædeværende blev Persvaderet at gaae op og ind udi Citantens Stue paa Toftechalven, og eftter at hand der var ankommen, hørdte vidnet af Ham een gresselig skraalen, desligeste at hand Slog i Bordet af Vreede, saag illigemaade at Citantens Koene af Alterration af saadan Jens Undahls opførsel  grædende med hendes Spæde Barn forlod sit Huus, gick hen paa Marcken og sagde at Hun ej formedelst saadan omgang torde eller ville forblive paa gaarden  Mens strax Reise til Strandebarms Præstegield  hvor fra hun nyelig tilforn til Tofttekalven var henfløtted,

1754: 173b

blev hun omsider af de tilstæde værendes gode ord og forsickringer omsider hindret og overtalt til at fra falde berørte Reise,   end nu sagde vidnet at hvad som eftter hands skiønt!! (skiøn) forvaalte at Jens Undahl bem:te tiid overfalt i vreede Citanten, bestod derudi at Citanten  den tiid hand som melt af Undahl blev tiltalt fordi hand som Bunde ville Kysse Lieutnanten, derpaa gav Undahl dette Svar:  ieg Taler ikke til dig  men ieg taler til Lieutnanten,   endelig forklarede vidnet at Lieutnant Pritstroph ikke i vreede nægtede [Citanten]? at Kysse Lieutnanten, mindre lod see minste Teign til fortrydelse derover at Citanten tilbød Ham et Kys, Mens derimod saavel der eftter som tilforn lod see at hand var Citantens ven.

  2det Vidne  Hans Biørgen  aflagde Eed og vandt i et og alt som 1te Prov udsagt haver.

  3de Vidne  Hactor Melckevigen  aflagde Eed og Provede i alt som 1te og andet vidne forklaret haver.

  Citanten havde vel  men holdt ufornødene fleere vidner i denne Sag at føre.

Eragted.

Jens Undahl  som Lovlig indstefnt  gives Laugdag til næste Almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag i fald hand noget haver.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav til kiende at  omendskiønt hand saa meget mueligt er  har villet seet hemmet den ulovlige og utilladelige øelsahl af Ole Legrei ved Aachre Kircke under Rosendahls Jurisdiction  og den der af flydende ugudelighed [og]? oprør blant Almuen  og ulyckelige hændelser, og derom forhen ickcke alleene ført vidner til Tingsvidnes erholdelse  Men end og givet den Jurisdictionen vedkommende øfrighed saadant tilkiende, Saa har hand dog uventelig maatted fornemme at der paa hverken er bleven Talt eller giort minste Retteboed, Men at Ole Legrei Traadselig har fremturet i saadan sin Lompne og Forargelige opførsel  jae  end og foragted dem af denne Jurisdiction giordte Formaninger og Advarseler  Sig fra saadan øel sahl at entholde  og henskyder sig under sin egen Jurisdiction  som saadant har ladet været upaatalt til denne tiid,  I den anleedning, og da ikke alleene den Lehnets godset henhørende Jurisdiction og Almue, som er den største deel, derved lider Skaar ulycker og Fortrædeligheder  har \vel/ bemelte Foged Heiberg været foraarsaget til dette Ting  tiid og Stæd med Muntlig varsel til et Nydt Tings vidnes erholdelse at lade indstefne bemelte Ole Legreid angaaende hands som forbemelt førende ulovlige  forargelige og høy skadelige, \og de deraf flydende ulejligheder/  øel-Sahl paa et stæd som er saa tedt ved Aachre Kircke, at anhøre vidner  nemlig Biørne Vicka, Peder Rullestad, Ole Fiære, Isack Glaamen, Siri Øren og den Meenige Almues forklaring i denne Sag.

  De indstefnte vidner sagde acten at være indstefnt under Lovens Falsmaal, deres Eedelige forklaring i Sagen at aflegge  og tillige at forklare hvad Trudseler eller Slemme ord bemelte Ole Legreid har ført og brugt baade mod Præst og anden øfrighed, naar hand er bleven advaret at entholde sig fra saadan forargelig øel Sahl  som fører

1754: 174

Saa megen forargelse og ulycker med sig.

  Ole Legreid blev 3de gange paaraabt mens møtte ickcke  ej eller nogen paa hands veigne,

  thj førdte actor Stefnevidnerne  Lænsmanden Christopher Gielmervig og Niels Taralsøen  der beckræfttede ved Eed at de meere end een Maaned siden Saaledes som {af} actor foran har ladet Protocolere  lovlig eftter actors ordre, haver i denne Sag Stefnt den udeblevne Ole Legreid for hands Boepæl paa gaarden Aachres grund ved Aachre Kircke udi hands eget paahør.

  Actor begiærede at de indstefnte vidner maatte Eedfæstes  og afhøres saa nøye at høy øfrighed kand have een fuldstendig oplysning baade om Ole Legreids utilladelige øel Sahl og hvor nær ved Kircken, saa og om de ulyckelige Svitter som deraf har flydet,  og endelig  om bemelte Ole Legreids skammelige ord \og opførsel/ baade mod Præst og anden øfrighed som hannem har advaret, sig fra saadant at entholde.

  1te Vidne  Biørne Vika  aflagde Eed og vandt at næstl: 3die Paaske Dag  da Guds Tienisten blev forretted ved Aachre annex Kircke  hos hvilcken indstæfnte Ole Legreid er boende paa een Plads  Aachre øren Kaldet  2 eller høyt!! (høyst) 3 Bøsse skuds lengder fra bem:te Aachre Annex Kircke, Saa veed og {veed} Saag Deponenten ej alleene det indstefnte Ole Legreid Selv var  saavel før som eftter Prædicken  Drucken eller beskienket, desligeste observerede at hand den Dag ej Søgte Kircken for at høre Guds ord,  Men end og at sam/m/e Ole Legreid {sam/m/e} \een/ Dag eftter at den i Schonevigs Præstegield værende Capellan  som Kircke Tienisten Forrettede, med vel bem:te Capellan  da hand eftter Præcken til Sogne Præstens ved Kircken staaende Stue var ned kom/m/en, var forfalden eller indladt udi een Samtale; da dog vidnet ej Rettelig kunde, fordi hand stod noget fra dem ved Døren i samme Stue, høre hvorudi eller hvorom samme bestod, omsider af Capellanen, dog uden vreedes teign blev taged i brøsted med de ord  Gaae ud  du fylde Hund, hvorpaa Ole Legreid Bromlede eller Talte adskillige ord som vidnet ej kunde forstaae  fordi sam/m/e vare uforstaaelige  ligesom Ole Legreids ord alle tiider har været naar hand har været Drucken,  omsider  og da vidnet merckede det Capellanen vilde at Ole Legreid skulle gaae ud af Døren  og Ole Legreid ville sætte sig derimod, tog vidnet  som er Præstens medhielper samestæds, ernevnte Ole Legrej veed Haanden og bragte Ham ud af Stuen  da hand dereftter i vrede vente sig om og ville gaaet ind igien, hvilcket dog vidnet hindrede,  end nu forklarede Deponenten at Ole Legreids saavel den omprovede Hellig Dag, som for i lang tiid, jae, og dereftter har Soldt til Almuen  saavel Søgne som Hellige Dage  øel og Brendevin udi den abandance At Mange af Almuen oftte derved ere blev!! (blevne) overstadige Drucken  og hvoraf det har Reist sig at eendeel af de fordruckne Sandseløse Mennisker, naar de Natte Tiider ere Reiste fra ofttnevnte Ole Legreid  stundum liggende ligesom halv døde, saavende og flydende paa Søen udi een Baad, {og} ere fra døden af een hændelse Reddet ved andre, og stundum  sc: næstl: Foraar  antreffede for samme aarsag {skyld} og umaadelige øel \Sahl/ samt Brendeviin Selgnings skyld, den ulyckelige Hændelse at af 5 Mennisker som hos Ham blev beskienket  og een Hellig Dag  neml: næstleden Skier Torsdag  /: da og Guds Tienisten ved dito Kircke same dag blev Forretted :/  fra

1754: 174b

Hands Huus af fuldskab Sandseløse afttens tiider begav sig paa Søen, den eene faldt ud af Baaden i den Dybe Søe, og derved omveltede Baaden, saa at hand og een til [med]? hannem ynkelig omkom og Drognede, Men de øfrige 3de blev af een Slumpe Lycke Berget ved andre til dennem ankomne Mennisker Conserveret fra døden.   havde ellers ike videre at Prove.

  2det Vidne  Peder Rullestad  aflagde Eed og vandt udi ord og meening eenstemmig med første Prov, med det tillæg at den tiid  een dag næstl: 3de Paaske dag  Capellanen Hr: Svartzchop eftter Prædicken var kommet ned udi ern:te Præste Stue og der tiltalte Ole Legreid fordi hand berørte Dag  for- og imedens- Kircke Tienisten holdtes  havde udi sit eget Huus været hiemme og drocket sig Drucken, Saa hørdte vidnet det nock bemelte Ole Legreid udi vreed Hue udlod sig imod Hr: Svartschop med disse ord:  Jeg er af Barons godset, ieg giver Eder og Kammerraad Heiberg een god Dag  ieg haver inted med Eder at bestille.   havde saa ej videre at Prove

  3de Vidne  Ole Fiære, aflagde Eed og vandt i et og alt som andet vidne.

  4de Vidne  Isack Glaamen  aflagde Eed og vandt i alt som 2det og 3de Prov  sagde derhos at hand er een af de omprovede 5 Mennisker som næstl: foraar vare udi Søe Nøed, og hvoraf 2de ulyckelig omkom, Mens hand og 2de andre af een lyckelig hendelse ved een Dreng udi een Baad bleve bierget.

  Actor holdt ufornøden fleere vidner udi denne Tings vidne Sag at lade føre, og den Meenige Almue bad at den høye og anden øfrighed dog ville eengang for alle føye de anstalter at det ugudelige og Syndige Kroehold Ole Legreid  alle advarsler uagted {holde} giærvelig holder, maatte blive Pladt ophævet, helst eftterdi Mange af Almuen derved bliver forførdte til Druckenskab og anden deraf flydende, til deres Ruin hensigtende ulejligheder,   til Slutning begiærede Fogden at det nu Passerede velbeckræftted maatte hannem beskreven meddeeles, hvilcket Indvilges.

Mons:r Gorm af Storøens Præstegield haver til dette Ting  Tiid og stæd Muntlig ladet indstefne Lars \Indre/ Tungesvigen for skyldige gield 20 rd:, at Taale Dom til betalings erleggelse med Rentter deraf fra oppebørsels tiiden den 22de octobr: 1753 til betaling skeer  samt Processens omkostnings erstattelse.

  Lars Indre Tungesvig blev paaraabt mens møtte ikke.

  Stefne vidnerne  Lænsmanden Christopher Gielmervig og Niels Taralsøen Afhiemlede ved Eed at de i denne Sag Saaledes som anført meer end 14ten Dage siden Lovlig haver Stefnt Lars Tungesvig for hands boepæl, da hand tilstod Kravets Rigtighed.

Eragted.

Lars Indre Tungesvigen  som lovlig Stefnt men nu absent  gives Laugdag til næste Ting at møde med videre tilsvar i denne Sag i fald hand noget haver.

Mons:r Gorm af Storøens Præstegield haver til dette Ting  Tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Siur Indre Tungesvigen for skyldige gield 20 rd:, at Taale Dom til betalings erleggelse med Rentter deraf

1754: 175

Fra oppebørsels tiiden den 22de octobr: 1753 til betaling skeer  samt Processens omkostnings erstattelse.

  Siur Indre Tungesvig blev paaraabt mens møtte icke.

  Stefnevidnerne  Lænsmanden Christopher Gielmervigen og Niels Taralsøen afhiemlede ved Eed at de i denne Sag Saaledes som anført meer end 14ten Dage siden lovlig haver Stefnt Siur Tungesvig for hands boepæl, da hand tilstod Kravets Rigtighed

Eragted.

Siur Indre Tungesvig  som lovlig Stefnt men nu absent, gives Laugdag til næste Ting at møde med videre tilsvar i denne Sag, i fald hand noget haver.

Bøygde Lænsmanden Anders Olsen Hillestad haver til dette Ting skrifttlig ladet indstefne Mons:r Jens Undahl for imod ham og de fleere næstl: Foraar øvede overlast, der om at anhøre Prov og Taale Dom til undgieldelse og ansvar eftter Sagens omstændigheder, med det meere som Stefnemaalet nermere udviiser  der for Rætten  af dato 4de Maj 1754  blev oplæst.

  Jens Undahl blev paaraabt mens ikke møtte.

  Citanten førdte Stefnevidnerne  Lænsmanden Christopher Gielmervig og Elias Læcknæs  som ved Eed beckræfttede det de omtrent 5 uger siden for Jens Undahls Boepæl i hands fraværelse udi hands Koenes paahør forkyndte den Producerede Stefning, saa og for alle derudi anførte vidner.

  1te Vidne  Hactor Melckevigen  aflagde Eed og Provede at næstleden Langfredag  silde om afttenen  som Citanten, vidnet og mange fleere indfant sig paa gaarden Toftechalven her i Sognet med Citantens Mackrelle Noed, kom Jens Undahl beskiencket fra bemelte gaards Huuser ned til strandbredden  og uden minste ord vexling med nogen eller givne anledning tiltalede Citanten, vidnet og og!! de øfrige tilstæde værende, Saaledes  og det eftter vidnets skiøn i vreed Hue:  Kand i Ickcke foreenes om een Fiske Murt,  Lidet dereftter greb hand Citanten med Hænderne udi brøsted og skiøv Ham saa at hand havde faldet baglendes dersom icke saadant havde blevet hindret af een af de nærværende Persohner,  dereftter løb og Spendte Undahl udi bemelte Mackrelle Noed  der da var ungefer halv Sledt, saa mange huller, og Saaledes under Søen ned trodde eendeel dens Flæer at 2de af Nodens Bolcker bleve derved saa Ruinerede at de ikke kunde Repareres, mens af fornødenhed maatte Casseres, samt at een andeel af den Fisk de udi et Fiske dræt havde bragt i Land, derover ud i Søen igien, Mens hvor meget Fisken som af den anføre!! (-førte) \aar/Sag af Noden udløb  kunde være vert, veed vidnet ikke,  dette skiønner hand  det de 2de af og formedelst Undahl Reuinererte!! 2de halv slette Noede Bolcker  eftter billighed var værd tilsammen 5 rd:, førend sam/m/e som melt af og formedelst Undahls opførsel bleve Ruinerede   havde saa ej videre at Prove.

  2det Vidne  Johannes Berhoug  Søskende Barn til Citanten, aflagde Eed og vandt i alt som første vidne  undtagen hand ej veed hvor stoer skade den omprovede Noed beckom den omprovede tiid,  sagde ellers at den tiid Undahl kom ned til Comparenten og de fleere ved Søebredden  begynte

1754: 175b

Hand at Buldre eller Raabe gandske høyt  og da Citanten hannem derfor tiltalede  imedens Citanten sad dog tedt ved Landet udi een Baad  Svarede Undahl Ham ickcke anderledes end med følgende tergende ord:  Er Er {og}  kom paa Land,  aarsagen dertil at Undahl fordrede Citanten paa Land, bestod derudi at Citanten  den tiid Undahl som melt Raabte og skraalede, bad ham tie stille  sigende at Undahl forhen samme aftten havde giort alt nock imod Peder Toftekalven eller Linge.

  3de Vidne  Siur Skoga  aflagde Eed og vandt Eenstemmig med 2det vidne  dog med den forskiel at hand ej observerte at Undahl den omprovede tiid lod til Citanten falde de til vreede bevægende Terge ord:  ærr ærr   eller icke,  ligesaa veed hand og ikke hvor stoer eller liden skade Nodten da blev tilføyet, Mens saavel dette som næstforige Prov forklarede nu at Nodens beskadigelse kom der \af/ at ej alleene Undahl  men end og de øbrige!! (øvrige) tilstede værende som ville afværge det Klam/m/erie Undahl besagde tiid yppede mod Citanten, imidlertiid gick paa den og Trædde den i Sønder.

  Citanten holdt ufornøden denne sinde fleere vidner at føre.

Eragted

Jens Undahl  som er Lovlig Stefnt men ickcke møder  gives Lav dag til næste Ting at indfinde sig med tienlig eragtende tilsvar i denne Sag.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg fick af Almuen paa tilspørgende det svar angaaende ulovlig skov Hugst og Bordskiørsel som ved de andre skribreder skeed er.

Paa tilspørgende Svarede Almuen at her i skibredet er ej flere første bøxler falden af Halsnøe Closters gods end af 1 ½ Løb Smør  \1 ½ huud/ i Sioe til Torger Olsen,   og udi gaarden Røen ½ Løb Smør til Johannes Jonasen,   samt grunden til giæstgiveriet Toftevogens Huuser  som forhen har været paa Landes grund  hvorfor af Itzige giæstgiver \Nathanael Gram/ er betalt i første fæste 3 rd:  og desuden udi aarlig grundleje erbudet sig at betale 21 s:

Restancen over de 2de første Terminer  stoer 176 rd: 5 Mrk: 6 s:  som inden Rætten blev oplæst  blev icke af nogen modsagt.

her i skibredet blev undersøgt og eftterspurdt om nogen med Fundationer, Legata eller Gave Breve er forsiunet, hvortil Almuen Svarede Nej.    det samme svar faldt og paa Fogdens Spørsmaal om her i skibredet opholder sig Adelige Familier.

Meere end hvis allereede Passeret og Protocolleret er var ej paa dette Ting at Forrette  hvorfor Tinget blev ophævet.

Anno 1754  Dend 25de Junj  blev Almindelig Sommer  Skatte og Sage Ting holden for Etne skibredes Lehnets og Halsnøe Closters Almue paa det ordinaire Tingstæd  gaarden Fittie, da Rætten udi overværelse af Stædets Foged  Velædle og Velbyrdige Hr: Kammer raad Andreas Heiberg, betientes med eftterskrevne 8te Eedsorne Laug Rættesmænd;  Joen Ousvog, Tieran ibdm:, Baar Eickenæs, Peder Vee, Torckel ibdm:, Johannes Udstue, samt Ole og Niels Vettestøe,   Nærværende ved Rætten Bøygde Lænsmanden Johannes Fittie med Meenige Tingsøgende Almue.

Hvornæst Allerunderdanigst og Underdanig blev læst og Publiceret alle de for Schonevigs skibrede Extraherede Kongel: Forordninger og andre høy øfrigheds ordres.

Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde Anfang blev Rætten til i Morgen ophævet

Dagen næst eftter  som var den 26de Junj  Sadtes Rætten atter paa ernevnte Tingstæd  gaarden Fittie  og Rætten betient med forbemelte Laugrætt.

Hvornæst blev publiceret

  1te  Halvor Tvete og de fleres Skiøde til Gotskalck Halvorsen paa 2 Pund Smørs skyld udi gaarden Skiold for 32 rdr:  dat: 20de Novbr: 1752

  2de  Hr: Fogden Heibergs Fæste Brev til Jacob Nielsen paa den Part udi gaarden Ouestad

1754: 176

Christiansands Lectorat beneficeret,  sc: 1 Løb 18 Mrk: Smør, som Mikel Olsen forhen har beboet, same Fæste Brev in duplo forfatted med Revers paa gienparten  er dat: d: 26de Junj 1754.

  3de  Sogne Præsten Hr: Althandts Fæste Brev in duplo til Johanes Andersen paa 1 Løb Smør  4 Spand Korn udi gaarden Nedre Berge  dat: 2de Decbr: 1753.

  4de  Skiftte Brevet af 10de Decbr: 1753 eftter Ingebor Stephens Datter Kaldeim  som viiste at Sterfboet tilhørdte i dito gaard Kaldeim 1 Løb 1 Pund 16 ½ Mrk: Smør  1 td: Korn  1 ¼ Huud, ansadt for 50 rdr:   og Biørn Kaldeim Paalodnet for same Summa.

Stædets Foged og Torbiørn Holland i Retteædskede den fra Seniste Ting imod Samuel Haaim anlagde Sag imod Samuel Haaim!!  betreffende overlast.

  Samuel Høyem mødte og Sagde at have Stefnt Contra i Sagen til Vidners førelse og friefindelse Doms erlangelse for Citantens Søgemaal.

  Citanten og Fogden tilstod at være i denne Sag lovl: Stefnt.

  Contra Citanten bad at hands vidner maatte afhøres.

  Contra Citantens 1te Prov  som forhen har aflagt Eed og vidnet i Sagen  blev under den forhen aflagde Eed af Retten tilspurt om hand  \sc: Tord Næsse/ haver videre at Prove i Sagen  Samt om hand endnu vedbliver sit forige Provemaal  hvilket ham for Retten blev forelæst   Rs:  At hand vedbliver sin forige aflagde og for ham nu oplæste Provning  med det tilleg at da Citanten eftter Kniv Træckningen, Skiøv  som omprovet er  Samuel Haaim fra sig, falt Samuel Haaim derved ned paa gulvet i Stuen paa Vidnets gaard Næsse   hafde ei videre at Prove.

  Contra Citanten sagde dernest at hands Andet indstefnte Vidne ei kand have andet at vidne end nu af Vidnet Tord Næsse omforklaret er,  bad derhos Citanten om Forlig  og derhos Forsickrede at hvad hand den omprovede tiid tenterede \og/ skiedde af overstadig Drukenskab, det fortryder ham hiertelig

  Contra Citanten og Citanten bleve dernest Saa foreenede for Saavit Citantens anke i denne Sag angaar  at Citanten frafalder Sagen  imod hand af Samuel Haaim nyder 2 ½ rdr: for de paa denne process anvente bekostninger, hvilke Penge Samuel Haaim forbandt sig forderligst Citanten at betale, med Forsickring at Citanten her eftter for \og af/ ham skal være uMollesteret.

  Fogden lod tilføre at omendskiønt Parterne ere forligte  saa bør dog Kongen Sine Bøder følgel: Loven erstattes, thi Sadte hand i Rette og paastoed at Samuel Haaim for hands forgribelse mod sin Veder Part bør udrede Bøder til Deres Maj:ts Cassa eftter Lovens 6 Bogs 7de Capt:  8de og 15de art:  med Mindre Domeren  i henseende til at det passerede er Skeed i et Drikke Huus  og da Samuel Haaim var meget beskienket, derudi ville giøre nogen Limitation, hvorom hand ædskede Dom.

  Parterne hafde ei videre paa enten af Siderne.

Afsagt

Samuel Høyem  som ved de førte Vidner er overbevist, det hand udi Vred hue, dog som \den der var {Druken}/ Druken eller beskienket, haver Træked Kniv imod Citanten Torbiørn Holland, hand  der ei mere end andre er tilladt  \ved egen forvolt Drukenskab eller desuden/ at Skade Andre eller tentere noget der kand geraade een Anden hiefn Christen {enten} til minste Disjustice Paa Reputation eller {Honneur} \Persohn/  bør for same Forseelse bøde  følgel: Lovens 6 B: 7de Capt: 15 art:  til \for/deling imellem Hands Kongl: Maj:t og Angiveren {Ba.de?} femten Lod Sølv  som er 7 rdr: 3 Mrk:  og desuden betale Citanten Torbiørn Holland de vedstandne 2 ½ rdr: udi processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under adfærd eftter Loven

Dereftter blev Publiceret

  Joen Osvog og Engebret Osnæses Skiøde  udstæd til Goute Haldorsen  eller Formynderen Torbiørn Stangeland  paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i Gaarden Biørgen  dateret 27de Junj 1754.

Videre end anført var ei ved dette Ting at observere, hvorfor Sage Tinget blev ophævet.

Anno 1754  d: 27de Junj  blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Fieldbergs Skibredes Almue paa gaarden Fittie udi Etne Præstegield  og Retten betient med Selv same Laug Rætt som for Etne Skibredde nest foran er indført.   overværende

1754: 176b

Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med Menige Ting søgende Almue.

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev publiceret de foran paa Schaanevigs og Etnes Tinge læste Kongl: Forordninger og høy Øfrigheds ordres.

Saa blev og læst

  Torbiørn Torbiørnsens Obligation til Gudmund Aarevig paa 52 rdr:  dat: 27de Junj 1754.

  2det  Hr: Kam/m/erraad og Foged Heibergs Skiøde paa ½ Løb Smør  ½ Giedskind i Dreggernæs til Torckel Nielsen for 41 rd: 3 Mrk:  dat: 29 Dec: 1753.

  3de  Hr: Kammer raad Heibergs skiøde til Halvor Simensen Ham/m/ersland paa 1 Løb Smør i Asche for 72 rd:  dat: 11te Martj 1754.

  4de  Else Chatarina  Sal: Ottho Siursens  \med fleres/ Skiøde paa 1 ½ L: Smør i Viig til Torckel Siursen  dat: 16de Maj 1754.

  5te  Skiftte Brevet forretted paa gaarden Dahlen efter Anders Johansen, den 20de Septembr: 1753, som udviiste at Sterfboet ejede Fieldbergs hovedKircke med underliggende herligheder  hvoriblant er gaarden Hammersland 1 Løb Smør  1 huud   og gaarden Dahlen 1 Løb Smør  1 huud, alt ansadt for 700 rd:,  hvoraf Myntlingen Marithe Kolbensdatter er paalodnet 136 rd:,   Encken Ingebor Kolbensdatter 282 rd:   og den Sal: Mands datter Kari Andersdatter ligesaa 282 rd:

Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde Anfang  blev Rætten til i Morgen ophævet

Dagen næsteftter  som var den 28de Junj  blev Tinget og Rætten atter Sadt paa forbem:te Tingstæd Fittie  og betient med samme Laug Rætt.

og blev saa Publiceret,

  1te  Hr: Kam/m/er Raad og Foged Heibergs qvitering for de 300 rd: Ingebret Romsøe Ham eftter obligation af 24de Novembr: 1753 er skyldig, hvorved er tilladt dito obligation af Pantte Bogen at maae udslettes,  dat: 2de Janv: 1754.

  2de  Ingebret Romsøes Pantte forskrivelse stoer 350 rd: til Ole Steensen Ourdahl, hvorfor er Pandtsadt 2 Løber Smør  1 huud i Rømsøe  dat: 29de Decembr: 1753.

  3de  til Mortification Siur Ericksen Udbioes obligation til Ole Ourdahl paa 40 rd:  dat: 25 Novembr: 1949.

  4de  Siur Ericksen Udbioes Pantte obligation til Ole Fatland paa 50 rdr:  dateret 26 Junj 1754.

Dereftter, og da Rætten saavel her for dette som for Etne skibreede blev betient med et og det samme Laug Rætt, blev for begge skibreder taget under et følgende Tings vidner.

Paa Fogdens tilspørgende Svarede Almuerne for Etne og Fieldbergs skibreder, at af Etne skibreede er 1753 bortbøxlet af Halsnøe Closters gods, end gaarden Løvereid 2 ½ Løb Smør  ½ huud til Zackarias Siursen.   og af dito gods udi Fieldbergs skibreede er 1753 bortbøxlet  og icke fleere, til Soldat Mathias Larsen Roe halve parten udi de 2de øde pladser  Langetvedt øde og Stangeland øde kaldet  tilsammen 1 pd: 6 Mrk: Smør  som Siur Roe er fra død,   item udi gaarden Hegge til Soldat Halvor Evindsen eftter aftag 1 ½ Løb Smør  som Torckel Hugnesen er fra død,   og endelig  udi gaarden Indbioe til Erick Abelsen 1 Løb Smør  7/8 huud, og det for 2/3 bøxel  med friehed for den halve Landskyld,  i mangel af saadan accord havde den Pladt!! (Pladts) ligget øde

End videre er Svaret paa Fogdens tilspørsel af begge skibreders Almuer  at ingen her i skibrederne har med noget ulovlig Skov Hugst sig forseet  dem vitterlig  siden forstamteds ophævelse.

Paa tilspørgende Svarede Almuen af Fieldbergs skibreede  at alle af de gaarders opsiddere som henhører under Marin Lægderne udi dito skibreede, er dette aar af Fogden udi deres Skatter bleven godtgiort den halve deel af de pro Anno 1750 udbetalte udreedning a Løb 16 s:

Dereftter blev Restancerne for begge skibreederne oplæst  og af ingen modsagt, skiønt samme beløb for Etne skibrede til 313 rd: 5 Mrk: 15 s:   og for Fieldberg til 328 rd: 5 Mrk: 13 s:

1754: 177

Torbiørn Leerdahl af Ryfylche Fogderie frem kom for Rætten og anmelte at hand til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig haver ladet Indkalde Giæstgiveren i Øhlen  Mons:r Jaen Schrøder  fordi hand skal have tilspurdt Citanten hvad hand har haftt med den indstefntes tieniste Pige at bestille, Saa og for andre imod Citanten faldne Skields ord, derom at anhøre vidner Torger Roa, Hans Olsen og Torben Ejen  samt Beskickelses vidnerne Syver Ejen og Haagen Hambre, hvilcke vidner under Falsmaal til denne tiid og Stæd er stefnte, samt og dernæst at taale Dom eftter Loven, samt erstatte Processens omkostninger.

  Mons:r Schrøder møtte ikke eftter paaraab,

  Stefne vidnerne Aldvald Uvenæs og Halvor Skaffer beckræfttede ved Eed at de i Dag 4 uger siden i denne Sag lovlig Stefnte Saaledes som oven er forklaret, bemelte Mons:r Schrøder for hands boepæl i hands eget paahør   og alle \vidnerne  hvor/ af {vidnerne} \{ingen}/ møtte ingen.

  Citanten indgav hands skrifttlig forsædt i Sagen af 26de Junj 1754  som blev oplæst.

Eragted.

Mons:r Jaen Schrøder samt vidnerne Torger Roa, Hans Olsen og Torben Ejen  samt Syver Ejen og Haagen Hambre  som Lovlig stefnte og absente, gives Laug dag til næste almindelige Ting at møde  den første med tilsvar og for vidnerne at anhøre  samt Dom at lide  og vidnerne for under Falsmaal udi denne Sag at aflegge deres Eedelig vidnes byrd.

Mons Olsen  boende paa Gaarden Dahlen udi Fieldberg Sogn  fremstillede sig for Rætten og becklagelig gav til kiende at bemelte hands paaboende gaard Dahlen  Matriculs No: 42 udi Fieldbergs skibreede  skyldende udi Skatt 1 ½ Løb Smør  og udi Landskyld 1 Løb Smør  1 huud  Fieldbergs Kirke, som hand Selv ejer, tilhørig, dens Huuser tilligemed den største deel af de der i værende Ejendeele  udi næstleden aprilj Maaned af een ulyckelig vaade Ild er bleven opbrendt og i aske lagt, hannem til største skade og Ruin, og da hand agter at giøre allerunderdanigst ansøgning om nogle aars Skatte Friehed til hielp og opreisning af denne erlitte Skade  og til Sonlagement at faae Gaardens Huuse igien opbygget, Saa fremstillede Hand for Rætten sine Naboer  de 3de Dannemænd Peder Knudsen Indbioe, Ole Goutesen Steensland og Svend Siursen Udbioe  Eedlig at forklare denne ulyckelige hendelses tildragelse, og hvad skade hand haver lidt  alt til et Lovskicket Tings vidnes erholdelse,  begiærende derfor at disse vidner maatte blive Eedfæstede og afhørdte.

  Bemelte 3de vidner aflagde Eed og forklarede at næstl: Foraar  een Natt imod Morgen stunden i april Maaned  antendtes een Ild  som ingen veed hvor af eller hvor fra den kom, udi oven bemelte Mons Olsens Borger Stue paa gaarden Dahlen, hvilken Vaade Ild udi een Hast greb saavidt om sig  Særlig eftterdi der sam/m/e tiid var een stærck blæst og faae eller liden Mande hielp, at samme Borger Stue tillige med de derhos staaende Huuse  nemlig 1 Senge Boe  1 Ild huus, 1 veed Skudt  og et til Borger Stuen hefttet Senge Kammer  samt een Lang Svale bygget til ern:te Borger Stue, som een Kaave, udi kort tiid blev gandske opbrendt og lagt i aske  tilligemed alt hvis Bohave af Gryder, Senge og Gange klæder, Korn, Træfang, Messing og andet som derudi fandtes  jae  Ilden og ulyken var saa Schnel at Menniskerne \som laag i Stuen/ chnap og icke uden Hasard kunde komme ud deraf.

  Paa tilspørgende faldt den Meenige Almues Giensvar udi et og alt saaledes som af de førte Vidner er forklaret.

  Mons Olsen Dahlen begiærede om det nu Passerede at hannem af Rætten et Velbeckræftted Tingsvidne maatte beskreven meddeeles, hvilken ham ej kunde nægtes  og altsaa Indvilges

1754: 177b

Johannes Fielle af Ryfylche Fogderie indfandt sig for Rætten og i Rætte æskede hands imod Niels Røen næstafvigte Høste Ting Reiste og da opsadte Sag betreffende eendeel Næver Fleckning bemelte vederpart udi Citantens gaard Fielles tilliggende udmarcker skal have begaaet.

  Niels Røen møtte og vedtog at have nødt lovlig varsel i denne Sag  saavel til næstl: Høste- {og} som \til/ dette- Ting, Svarede ellers til Sagen Saaledes at udi de 57 aar hand har beboet Kongens gaard Røen  saavelsom hands Formænd for hannem, har den omtvistede udmarck {fra umindelig} hvorudi den omtvistede Næver Flæckning er skeed, været brugt til græsning og Fæebeite for gaarden Røens Creature  og i begyndelsen af hands ankomst til gaarden var der Slet ingen skov paa det stæd  som er een udmarck høyt til Fields, men siden er nogen smaae Biercke skov tilvoxen, og ligesom gaarden Røen fra umindelige Tiider af har haftt græsning til sine Creature paa sam/m/e stæd, saa var hand og af den formeening, at den Skov som der opvoxede  burde være gaarden Røen tilhørig, hvorfor hand ickcke har taget i betenckning der Selv at flecke – eller givet andre Lov den paastefnte Næver at flecke, i dito skov, eftterdi hand veed gaarden derved ej er beskadiget,  hand Protesterede altsaa imod vidners førelse her paa Tinget i denne Sag som angaar Skov og Marcks ejendom, eller forinden det af Dommer og Dannemænd paa aastæden bliver paaskiønnet hvad enten Citanten Johannes Fielle kand have nogen Rætt til denne udmarck eller icke.

  Citanten Svarede  at i fald Rætten saa for godt befinder at Sagen paa aastæden bør afgiøres  vil hand formeene at den indstefnte Niels Røen samme der bør beckoste.

Eragted.

Da denne Sag  der har sin herreisning af Dispute om ejendom udi skov og udmarcker, ikke her inden Tinge imod Lovens bydende udi Lovens 1te Bogs 16 Cap: bør Ventileres, vorder sam/m/e eftter den allegerede Lovs articul til de paaskadigede aastæder henviist, og hvorhelst Citanten  om hand sin formeente ejendoms Rætt videre agter at Preseqvere, Sagen besørger lovlig anlagt.

Fogden Hr: Kammer raad Heiberg gav til kiende at da Bunden af Rosenthals Jurisdiction  Lars Nore-Vogen i Øhlens Sogn  meget formastelig har faret ind i Fieldbergs Kirckes Skov under gaarden Dahlen  derudi Hugget og uden nogens tilladelse der fra bortført eendeel Fure Træer  under paaskud at hand havde dem fornøden, Saa  for at hemme saadan ulovlig og egenraadig indgreb udi Kirckens skov, har Comparenten  Kammerraad Heiberg paa Justitziens veigne til dette Ting  tiid og Stæd med Muntlig varsel ladet indstefne bemelte Lars Nore Vogen om saadan hands ulovlige forhold at anhøre vidnerne Christen Johansen Rodtvold, Joen Eickaasen og Knud Nielsen Lunde, hvilcke vidner iligemaade ere indstefnte under Lovens Falsmaal  deres Eedelige forklaring i Sagen at aflegge  alt til et Lovskicket Tings vidnes erholdelse.

  Den indstefnte Lars Nore Vogen  saa og vidnet Knud Nielsen Lunde  møtte for Rætten og vedtog i denne Sag at være Lovlig Stefnte   Vidnerne Christen Rodtvold og Joen Eickaasen bleve paaraabte mens møtte ikke.

  Stefne vidnerne Aldvald Ulvenæs og Halvor Steffensen Skaffer bekræfttede ved Eed at de 5 uger siden Lovlig Stefnede de udeblevne vidner Christen Rodtvold og Joen Eickaas under Falsmaals Bøders udredsel at møde paa dette Ting, dette Stæd og denne tiid  for i denne Sag at aflegge deres Eedelige vidnes byrd.

  Actor begierede at vidnet Knud Nielsen Lunde  som møder  maatte Eedfæstes og afhøres.

  bemelte vidne Knud Nielsen Lunde aflagde derpaa Eed og vandt

1754: 178

at næstl: Vinter i Fasten  imedens hand tiente til helftten hos indstefnte Lars Nore Vogen  da  eftter hands Horbonds ordre  fuldte hand med bemelte hands Huus!! (Huusbond) een Dag hen udi gaarden Dahlens skov for [at] hugge et par Træer til een Broe som Lars Nordre Vogen ville have til een Broe hand er pligtig at vedligeholde, og da var brøstfeldig, og da de komme til een gaard kaldet Rodtvold  som ligger næst ved Dahlens Skov  forefant de der bemelte gaard Rodtvolds opsidder Christen Johansen, af hvem hands Husbonde eftter eget sigende havde begieret at hand ville for hannem af gaarden Dahlens opsidder Søge tilladelse om bemelte 2de Broe Træers Hugst og Bortførsel, hvilken Mand Christen Rodtvold strax fortaldte dennem det hand vel eftter den indstefnte vederpartes begiær 2de gange havde været paa gaarden Dahlen hos opsidderen Mons Olsen, Mens sagde derhos at hand ikke havde berørte opsidder hiemme, og altsaa ikke havde enten af Ham eller nogen anden paa gaarden Dahlen faaet nogen tilladelse at Hugge eller bortføre noget Træe i og af gaarden Dahlens skov, ikke desto mindre Reiste dog Deponenten med Lars Nore Vogen \strax/ hen udi berørte gaarden Dahlens skov og der nedfeldte  Ja  ved Hæst og Folcke hielp der fra bortførte 2de Fure Træer  omtrent 6 ½ Favns Lengde hvert Træe  hvilcke Træer blev henbragte til den Broe omprovet er  som ligger ved vederpartens grund paa gaarden Nordre Vogen, {endelig} hvor sam/m/e Træer end nu ligger  men ej er indlagt udi Broen,  endelig forklarede vidnet at hvorvel Christen Rodtvold fortaldte veder parten og vidnet besagde Dag, at hand ej for veder parten havde erholdet minste tilladelse at Hugge dito 2de Træer  saa var det dog at Lars Nordre Vogen tilligemed vidnet forføyede sig som melt hen i skoven og der begick den omprovede Hugst, Mens ikke enten før eller siden de 2de Træer bleve nedfeldte  gick enten Lars Vogen eller nogen for Hannem samme Dag eller siden til gaarden Dahlen for at giøre nye anmodning om Træernes Hugst,   havde ej videre at Prove.

  Paa Actor Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgelse vedstod indstefnte Lars Nordre-Vogen nu for Rætten at alt hvis af første vidne \Knud Nielsen/ er forklaret, det forholder sig saa i Sandhed, og hvorfor hand inted derimod har eller kand have at sige, Mens sagde derhos at hand som havde 2de gange {beg} Sendt bud til Dahlen for at begiære de paastefnte 2de Træer, hvilcke hand uomgiengelig behøvede til een sin Broes Reparation, var nød til, fordi Vinter føret ikke skulle opslaaes, den berørte tiid at Hugge og bort føre atternevnte Træer, dog under den fortrøstning at Dahlens opsidder ikke skulle Reigne samme af fornødenhed brugte friehed ham til last eller onde, helst da hand aldrig har tenkt eller tencker andet end til yderste værd samme at betale, ligesom hand og aldrig har intenderet paa nogen Tyvagtig  Svigagtig eller underfundig maade at tilvende sig titnevnte Træer.

  Actor Hr: Kam/m/erraad Heiberg lod tilføre at eftterdi Lars Nordre Vogen Selv har tilstaaet alt hvad vidnet Knud Nielsen udsagt haver, hvilcket ogsaa er alt det som Actor kand vente af de øfrige indstefnte men udeblevne vidner, forklaret, Saa frafalt hand de sam/m/e  og begiærede alleene Tingsvidne om hvis Passeret er  hvilket Indvilges.

Widere end anført var ej

1754: 178b

Paa dette Sage Ting at forrette  hvorfor same blev ophævet.

Anno 1754  d: 3de Julj  blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Bielland udi Storens Præstegield for Føyens Skibredes Læhnets og Halsnøe Klosters – Gods, og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Hans Syversen Giettung, Jens Eretsland, Peder Larsen Kulleseid, Johanes Jensen Waage, Ole Kolbensen Alsvaagen, Tord Hidsken, Niels Aandenæs, og Gunder Halvorsen Søre Sæle.   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg  med Menige Tingsøgende Almue.

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst de Kongl: Allern: Forordninger og den høye øfrigheds ordres som paa nest forhen i Skaanevigs Skibrede holte Almindel: Ting blev publicerte og Speciel ere i Protocollerede.

Videre blev publiceret

  1st  Fogden Heibergs Fæste Brev til Christen Olsen paa 18 Mrk:r Smør  ¼ Hud i gaarden Wæspestad  Halsnøe Kloster gods  dat: 31te Decbr: 1753.

  2det  Velben:te Hr: Fogeds Fæste Brev til Baard Eldøen paa ½ Løb Smør  ½ Huud i gaarden Eldøen  Halsnøe Kloster gods  dat: 9de Janvarj 1754.

  3de  Velben:te Hr: Fogeds Fæste Brev til Jens Halvorsen paa ½ Løb Smør  ½ Huud udi gaarden Øfre Næsse  Halsnøe Kloster gods  dat: 29de Decbr: 1753.

  4de  Skiftte Brevet eftter afdøde Myntling Peder Pedersen Lønning  dateret 11te aprilj 1753, som udviiste at Sterfboet  eller den afdøde Myntling  ejede i gaarden Lønning 7 Marcker Smør, desligeste at samme  som var ansadt for 9 rd: 2 Mrk:  er paalodnet Lænsmanden Johannes Lønning med Koene 2 Mrk:,   Mickel, Hans, Anders, Lars og Sæbiørn Pedersønner  hver 1 Mrk: Smør.

  5te  et dito Skiftte Brev eftter Gunder Gundersen  Slutted paa gaarden Saxeid den 21de augustj 1753, udviiser at Sterfboets Ejendom i Saxeid  som var 1 pd: Smør  er udlagt til Encken Anne Jonsdatter 12 Mrk: Smør,   paa Sønnerne Gunder og Lars Gundersønner  hver 4 4/5 Mrk: Smør   og Datteren Mette Gundersdatter 2 2/5 marcker Smør, tilsammen 1 pd: for 16 rd:

  6te  et dito Skiftte Brev Passeret paa gaarden Følchesnæs eftter Sesselle Pedersdatter den 22de augustj 1753, som formelder at Sterfboets ejendom i gaarden Følchesnæs er 7 61/64 Mrk: Smør for 7 rd: 5 Mrk: 13 ½ s:  hvilket er udlagt til Encken Anne Bentsdatter med 1 ½ Mrk: Smør   til Sønne Sønnen Knud Hansen 2 ½ Mrk: Smør,   og til Sønnen Hactor Knudsen 3 Mrk: Smør,   item til Ingebor Knudsdatter 61/64 Mrk: Smør.

  7de  Et dito Skiftte Brev af 22de augustj 1753  slutted paa gaarden Følchesnæs eftter Hans Knudsen  hvoreftter dito Sterfboets ejendom i gaarden Følchesnæs  som er 17 ¼ Mrk: Smør  ¼ huud  ansadt for 26 rd: 1 Mrk: 11 s:, blev paalodnet Encken Anne Bentsdatter Med 9 5/8 Mrk: Smør  1/8 huud,   og Sønnen Knud Hansen 7 5/8 Mrk: Smør  1/8 huud. {for}

  8de  et dito eftter afdøde Kari Gregoriusdatter  Slutted paa gaarden Almaas den 11te aprilj 1753, som udviste at Boet ejede i Almaas ½ Løb Smør for 54 rd:, som er udlagt, Saasom,  til Toral (Toril) Jørgensdatter 17 1/3 Mrk: Smør   Enckemanden Lars Fallentinsen 8 1/6 Mrk: Smør,   Sønnen Fallentin Larsen 7 Mrk:   og Datteren Anne Larsdatter 3 ½ Mrk: Smør.

  9de  til Mortification læst Hr: Lieutnant Aboes Pantte forskrivelse stoer 150 rd: til Fogden Hr: Kammer raad Heiberg  dat: 5te Maj 1749, med Velbemelte Hr: Kamer raads paateigning eller qvittering af dags dato, som derfor af Pantte Bogen er udsletted.

  10de  Velbemelte Hr: Lieutnant Aboes udstædde obligation paa 150 rd: hand af Hands Maj:ts Cassa er forstragt, og hvorfor hand har stillet i forsickring sine i boende Huuse med alle hands \andre/ ejendeele,  dat: 3de Julij 1754.

Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang  blev Retten til i Morgen [ophævet].

Dagen nesteftter  som var d: 4de Julj  blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa ben:te Ting stæd.

Dereftter blev publiceret

  1te  Hr: Hertzbergs Fæste Brev for hands livs tiid til Datter Manden Poul Cormontan paa Findaas Præstegaard,  dat: 3de Janv: 1754.

  2det  Poul Cormontans Skrefttl: Designation eller Register over de Meubler hand til og udi sin Sviger Fader Hr: Hertzbergs Huus haver eftter den Sistes tilstaaelse indbragt og Selv Eier  dat: 14de Junj 1754.

  3de  Mr: Rasmus Kraghs Skiøde til Johanes Einersen paa 12 Mrk: Smør udi gaarden Melkevig for 29 rdr:  dat: 3de Janv: 1754.

1754: 179

  4de  Mr: Gorm og de fleres Skiøde til Lars Olsen paa een halv Løb og 18 Mrk: Smør udi gaarden øfre Grindem  hvorfor er betalt  Saasom til Gorm 26 rdr: 4 Mrk:  og til Iver Gram 13 rdr: 2 Mrk:  dat: 27de Martj 1754

  5te  Ole Bentsen Sunstabøes Fæste Brev til Niels Hansen paa 6 19/128 Mrk:r Smør  1/8 Huud i gaarden Fylckesnæs  Myntl: Knud Hansen tilhørende, hvilket Fæste Brev in duplo forfatted med Revers paa Gienparten  er af 3de Julj 1754

  6te  Ole Mekebakens Skiøde Brev til Myntl: Maritte og Inger Tomesdøttre paa 7 Mrk: Smør i gaarden Saxeid   og 1 Marck dito udi gaarden Kulleseid  for Kiøbe Penge 5 rdr:  dat: 5te Junj 1754.

Gunder Hofland haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntl: ladet ind stefne Mad:me Mette Budde for 3 rdr: hun ham er skyldig for een hende Nestl: Aars Waar Soldte Stud, som forlengst burde været betalt, der for at taale Dom til betalings og processens omkostningers erleggelse.

  Mette Budde mødte ej  ikke eller nogen paa hendes veigne eftter paaraab.

  Stefne Vidnerne Holger og Ole Eie bekræfttede ved Eed at De i denne Sag Saaledes som oven anført, mere end 14 Dage siden Stefnede Mad:me Budde for hendes Boepæl paa gastgieber Stædet Espevæhr.

Eragted

Madamme Mette Budde gives Laugdag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Ole Raamunsen!!  boende paa gaarden Wichenæs  No: 41 i Føyens Skibrede, hvoraf hand Selv Eier og bruger i Skatt 2 Pund og 8te Mrk: Smør, Men i Landskyld 2 Pund Smør  fremkom for Retten og beklagelig angav at et hands nye Stue Huus paa dito gaard Wichenæs Nestl: Foraar 14 dage for Paaske Høytiid af een ulyckelig Waade Ild blev med alt hvis derudi fantes lagt i aske  Som forvoldte at hand  som tilforn var Fattig  derved blev bragt udi yderste Armod,  fremstillede  og for Saadant at oplyse  2de indstefnte Vidner  med begier same maate afhøres  og hvoreftter ern:te Skadelidte Mand derom et Velbekræftted Tings Vidne vil afvarte  til den ende at hand dereftter vil til Hans Kongl: Maj:t formere een Allerunderdanigst Suppliqve om nogen aars Skatte frihed.

  De 2de Indstefnte Vidner  som vare Johanes Haagensen Stocken og Salemon Olsen Dyvigen aflagde Eed og vant at nestl: Foraar afbrente ovenmelte Ole Rasmusens besagde Stue,  de har og hørt at derudi fantes og opbrentes hands Ringe Midler, Mens Vidnerne var ei tilstæde ved ern:te ulykkel: Ildebrand, veed derfor ei hvad Eiendome for ham opbrent blev, ikke eller hvorhelst Ilden Tentes,  mens dette er Dem bekient at same Stue  som var opbygt nestl: aars høst  var enda ei forsiunet med Nogen Muret Grue og Skorsteen  som i et hvert saadant Stuehuus uomgiengelig til husets Conservation imod Ildebrand ernødiges, derimod hafde Ole Rasmusen Hasarderet den gandske Vinter over at Brende Og Kaage Mad Ved een Ild lagt ved den eene Veg eller hiørne i huset.   hafde ei videre at Prove.

  Ole Rasmusen var herom et Velbekræftted Tingsvidne begierende  som vel indvilges, Mens dog vil det ankom/m/e paa Kongl: allernaadigste Dispensation om \hvorvidt/ Ole Rasmusen  Naar Vidnernes Eedl: udsagn Confronteres med den om Ildebrand allernaadigst udgangne Forordning, Meritterer  formedelst sin brugte Stoere uforsigtighed, Skatte frieheds nydelse eller ikke.

Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg i retteædskede Sagen Contra Torbiørn Endresen  Husmand paa Grønevig under Findaas Præstegield  for begangne Leiermaal med Pigen Anne Bendixdatter, Men sagde derhos at ben:te Torbiørn Endresen eftter tilsagn af hands grundherre Hr: Niels Hertzberg har giort løftte om til anstundende Høste Ting at bringe noget til veje paa Bøderne  og at Søge optingning for det Resterende,  hvorfor Actor begierede Sagen udsadt til den tiid.

Eragted

Sagen udsettes til neste Ting

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilkiende at da hand ved een fra Hands Excellence Hr: Stifttbefalings mand von Cicignon \hannem/ indløben skrivelse under 29de Septembr: afvigte aar 1753 er bleven inberetted hvorledes Høybemelte Herre

1754: 179b

Ikke alleene Selv paa sin Reise fra Stavanger til Bergen  Men end og med hands Baad som skulle hendte hannem fra Stavanger  er bleven opholdt med den formodne skyds paa den heele Reise igiennem det mig allernaadigst anfortroede Sundhords Fogderie, hvilken omgang mod stædets høyeste øfrighed ikke kand give anleedning at tencke andet end de adskillige Klager som indkommer fra andre Reisende her igiennem Fogderiet over ophold med skyds  joe maae have sin Raison, men for at see saadan utilbørlig og imod Kongel: allernaadigste anordninger stridende omgang hemmet og afstraffet  haver Hand til dette Ting  tiid og Stæd med Muntlig varsel ladet indstefne Skydsskafferen ved Skydsskiftted Spidsøen  Lars Aansen Teigland, saavelsom de skydsfolck der skulle Skydse, Høybem:te Hr: Stifttbefalings mand von Cicignon fra Spidsøen Nordeftter til næste Skydsskiftte, {Men da Citanten} at lide straf for deres formastelige udeblivelse fra Skydsen til Rette tiid;  Mens da Citanten ved nøye Examination har fornummet at Høybemelte Hr: Stifttbefalings mand von Cicignon ikke leed nogen ophold ved Skydsskiftted i Spidsøen  Men at Skyds folckene stod ferdig at Træde i Baaden da Høybem:te Herre der ankom, Saa maatte hand frafalde Sagen mod disse folck, under Reservation at indkalde de der skulle skydse fra Folgerøen  hvorfra den største ophold paa Reisen Existerede,   videre blev Examineret hvorledes det tilgick ved skydsskiftted Spidsøen da Hr: Stifttbefalings mandens Baad blev Transporteret til Stavanger for at afhendte Hannem derfra, og blev derom af skydsskafferen Lars Aansen giort saadan forklaring  at forbudet til Skydsen den gang kom Fredags afttenen  Men skydset kom ikke førend Løverdags aftten,   Dernæst blev bem:te Skydsskaffer tilspurdt om hand i denne Sag er lovlig Stefnt, hvortil hand svarede jae  at hand vedtager lovlig Stefnemaal.   Dernæst blev bemelte Skydsskaffer tilspurdt hvad der var aarsage udi at Stifttamtmandens Baad Saaledes blev opholt med skyds udi 24 Tiimer, og om nogen af de som blev tilsagde at skydse derudi var aarsage.   Rs:  Saasnart Forbudet kom gick hand strax til de nermeste gaarder ved skydsskiftted for at faae Skyds, hvilke gaarder dog ligger saa langt fra Skydsskiftted saa vidt adspredde at hand udi een halv Miils Circomference kunde faae 12 Mænd samlet, og da hand til Dennem ankom var faae eller ingen tilstæde  {hvorfor hand maatte} Men ude ved Havet paa Fiskerie, hvorfor hand maatte Reise meere end een Miil fra Skyds skiftted  udi Circomference over 2 Miile  førend hand kunde finde saa mange Mand hiemme, at hand kunde faae den fornødne skyds  hvilket var aarsage at Skydsen saa lenge blev opholdt,   og dette bevidnede den tilstædeværende Almuen med Hannem Saaledes at være i Sandhed.

  Actor begiærede Sagen udsadt til nermere Examination.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg i Rætteæskede den fra seeniste Høste ting udsadte Sag Contra Steffen Kannelønning,  Ole og Jørgen!! Valdvatne, Johannes Lille Bøe og Abraham Alhan, for ulovl: Bielke hugst og bestilt forbuden Træelast at udføre, gav derhos tilkiende at hand har forsømt at tage Rættens seeniste ergangne Eragtning og Lov dags foreleggelse beskreven, til vedbørlig forkyndelse   ville dog fornemme om de indstefnte møder eftter den Dennem nu paa nye givne varsel i Sagen  og hvad de til Sagen kand have at svare.

  De indstefnte bleve paaraabte, og der af møtte Erick!! Valdvatne, Steffen Kannelønning, Johannes Lille Bøe og Abraham Alhan  saavelsom den til vedermæhle indstefnte Rasmus Kragh

1754: 180

hvilke alle tilstod at være i denne Sag lovlig Stefnt, Mens Ole Valdvatne møtte ikke  ej eller nogen paa hands veigne, og declarerede de mødende vederparter at hand icke kunde Sistere sig for Rætten, fordi hand paa nærværende tiid er Svag og Sengeliggende.

  Stefnevidnerne Anders Bandedahlen og Sæbiørn Mathiesen Bielland beckræfttede ved Eed at de omtrent 3 uger siden i denne Sag lovlig haver varslet ej alleene den udeblevne Ole Valvatne, Mens end og de øfrige i Sagen nafngivne Persohner  og det for eenhvers boepæl.

  Dernæst fremstillede de mødende Contra Parter sig for Rætten og begiærede at dennem maatte meddeeles  ikke alleene Extract af Protocollen om hvis i denne Sag Passeret er  men end og Copie af hvis Fogden skrifttlig maatte have i Rættelagt, samt udsættelse i Sagen til næste Ting, da de vil indkomme med Deres tilsvar i Sagen.

Eragted.

Den af vederparterne i Sagen begierte anstand til næste almindelig Ting vorder dennem indvilget, ligesom og det forlangte {Extract} \Udtog/ skal blive dennem {paa}  naar nermere anfordring skeer  meddeelt.

  Da forestaaende Eragtning var Passeret proponerede Sr: Kragh at de paastefnte Trælast vahrer som hand har beslutted {at} og bestilt til sine Huusers Reparation, er forraadnelse undergiven  og vil blive til ingen nøtte om de fremdeles skal blive beliggende under aaben Himmel til Sagens uddrag, paa det Stæd de ere arresterede; Men dersom Citanten vil Consentere at hand maae tage forbem:te Træevahrer til sit fornødne brug, da vil hand, i fald meerbemelte Trævahrer {skul} imod ald forhaabning og Rætt skulle blive Dømte Confiscable, være ansvarlig for den derpaa ved arrestes Forretningen Sadte Taxt, hvilket Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gandske gierne Consenterede.

For Rætten fremstillede sig Bundemændene af dette Føyens skibreede  Ole Michelsen Ouchland og Torbiørn Larsen Lunde paa egne og deres Myntlinger Engel Engelsen, \og/ Ingerie Ericksdatter samt Sviger Søster Kari Nielsdatters veigne  med foregivende at de til et Lovlig Tings vidnes erholdelse til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig har ladet indstefne Stædets Bøygde Lænsmand Iver Gram og Bunden Ole Andersen Hysingstad  under Corporlig Eed at forklare at de og ingen fleere ere afdøde Svale Ericksen Huglerøen, der i lang tiid  og indtil hand nogle aar siden udi Kiøbenhafn ved døden afgick  har som Matros staaet udi Kongens Tieniste, Hands Rette Arfvinger.

  Bemelte 2de vidner  Iver Gram og Ole Andersen Hysingstad  blev derpaa for Rætten fremstillet  da de eftter Eeds aflæg vant og forklarede,   1te  at den omspurdte udi Kiøbenhafn afdøde Svale Ericksen Huglerøen er auflet udi et Lovligt ægteskab af hands for lengst ved døden afgl: Forældre Erick og Alis Ørvigen  som boede og døde udi dette Storøens Præstegield paa Huglerøen,   2det  at samme Svale Ericksen Huglerøens Rette og eeniste arfvinger ere  Saasom,  hands afdøde Fuld Broder Engel Ericksens eftterlatte eeniste ægte Barn Engel Engelsen af 20 aars alder  for hvilcken bemelte Ole Mickelsen Ouckland er anordnet til Formynder,  desligeste hands 2den Fuld Broder  afdøde Ole Ericksen Eldøens 3de ægte Døttre  sc: Alis, Marta, og Berte Olsdøttre  {hvoraf den førs} som ere giftte  den første med bemelte Ole Mikelsen Øckland,  den 2de med berørte Torbiørn Larsen Lunde  og den siste med Ole Østensen  der nu boer udi Bergens Bye,  Saa og een fuld Søster Nafnlig Ingerie Ericksdatter  gl: 60 aar  ugiftt  er Svag og Sengeliggende;  og endelig een halv Søster  Astri Ericksdatter  som er \ved/ døden afgangen og eftterlatt sig et eeniste {ægt} Barn nafnlig

1754: 180b

Nafnlig!! Kari Nielsdatter  giftt med Simen Nielsen Gangdahlen  boende udi Jondahls {skibreede og Hardanger} \Kircke Sogn her i/ Fogderiet {her i Stiftted},  Saa at derfor meerbemelte Svale Ericksens Rette og eeniste Arfvinger ere for det 3de  berørte 2de Fuld Brødres og 1 halv Søsters eftterlatte Børn, desligeste hands berørte fuld Søster Ingerie Ericksdatter, hvis Formynder Torbiørn Larsen Lunde er.

  Comparenterne Ole Mickelsen Ouckland og Torbiørn Larsen Lunde declarerede dernæst for Rætten at de allereede \paa egne og forbem:te medarfvingers veigne/ har antaget og herved Befuldmægtiger Velædle og Velbyrdige Hr: Cancellie Secretair Mathias Friis Evald udi Kiøbenhafn til at incassere paa samtlig Deres veigne hos den Kiøbenhafnske Magistrat  eller den hos hvilken Velbem:te Magistrat foreskriver eller anviiser, ald den Arf dennem samtligen eftter titnefnte Svale Ericksen Huglerøen, ved Lovlig Skiftte behandling er tilfalden, hvorfor og den qvittering  afkald eller Beviis velbem:te Hr: Secretair til Høybemelte Magistrat eller andre for sam/m/e Arf udstæder  skal agtes og være saa fuldkom/m/en som de den Selve havde udgifvet og underskrevet.

  Comparenterne var det Passerede under Rættens fulde bekræfttning beskreven begiærende, hvilket blev indvilget.

Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen, at saa mange som henhører under Marin Lægderne og er uden for Land Lægd udi dette skibreede, er af Fogden udi Deres Skatter som Contant betaling bleven igien godtgiort, den halve deel af de Pro Anno 1750 udbetalte udrednings penge a Løb 16 s:

Paa Fogdens ydermere tilspørgende Svarede Almuen at ej flere gaarders parter af Halsnøe Closters gods dette afløbne aar 1753 er bortbøxlet, end udi Indre Hovland 1 pd: 3 Mrk: Smør  3/8 huud til Tron Siursen,   og udi gaarden Væspestad til Christen Olsen 18 Marcker Smør  ¼ hud   samt udi gaarden Søre Næsse ½ Løb Smør  ½ huud til Jens Halvorsen   og endelig  gaarden Særsteen ½ Løb Smør  ½ huud til Jacob Larsen  som forige lejlending Endre Haldorsen er fradød,   Saa og udi gaarden Tvedt paa Huglerøen  ½ Løb Smør  ½ huud  til Anders Ellingsen.

Dernæst blev Examineret om nogen ved ulovlig Skovhugst sig har forseet    og dernæst  om her i skibredet opholder sig adelige Familier eller Persohner,    og endelig  om nogen med Fundationer, Legata eller Gave Breve er forsiunet,  hvortil blev svaret som ved de andre skibreder svaret er,  sc: Nej.

Restancen for 1te og 2de Termin 1754 blev oplæst og af ingen modsagt  og er dens beløb 337 rdr: 5 Mrk: 1 s:

Dernæst blev Publiceret

  een af Fogden Hr: Kammer raad Heiberg eftter Præste Encken Mad:me Haars forlangende hos Sogne Præsten Hr: Niels Hertzberg den 28de Maj 1754, for gield til Mad:me Haar 923 rd: 10 s:, Passerede Executions og indførsels Forretning, hvorved velbemelte Mad:me Haar iblant andet af Hr: Hertzbergs ejendeele har nødt Indførsel udi følgende Huuse, som er Taxeret Saaledes,  nemlig,  Een Stue kaldet nyestuen  med hoshæftted Senge Kammer og 2 Kackelofner  for 36 rdr:,  1 mindre dito kaldet Skalen!! (Skaalen) med Jern Vind ofn  for 8 rd:,  nock 1 dito kaldet Stue  kaldet Præst huus  med et Kammer hos og een Jern bielegger Kackel ofn  for 8 rd:,  1 par qverne Steene for 9 Mrk:   1 Stabur for 6 rd:,  1 Huus ved Bremnæs Kircke  5 rd:

Videre var ej ved dette Ting at observere  hvorfor same blev ophævet.

Anno 1754  d: 5te Julj  blev almindelig Skatte og Sage Ting holdet paa Biellands Tingstue for Fiere Skibredes Læhnets og Halsnøe Klosters Almue, da Retten blev betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Neml:  Niels Øfre Vihofde, Ole Larsen ibdm:, Hans Nedre Vihofde  i hands Stæd Reier Ulverager, Ole Flaaten, Engebret Lie  i hands Stæd Johanes Aasbøe, Niels Houckaas, Niels Pedersen Økland, og Sakarias Jacobsen

1754: 181

Hage, i hands Stæd Endre Eidsvaag.   Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg  med Menige Tingsøgende Almue.

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst De Kongl: Allernaadigste anordninger og den høye Øfrigheds ordres som paa nest forige dette aars Somer Tinge udi dette Fogderies district er læste og forhen i denne Protocoll Speciel Extraherede

End videre blev Publiceret følgende Documenter.

  1te  Sr: Jochom Nielsen  giæstgiver i Kiernaglen  hands udstædde obligation stoer 360 rd: til Sr: Ole Børgesen i Bergen, hvorfor er Sadt i forsickring Kiernaglens Huuser og Previlegier, tilligemed med 2den Prioritet udi hands gaard Øchland  nest eftter Krigs Commissair Dahl,  dat: 21de Janvarj 1754

  2det  Jacob Hoffes obligation paa 230 rd: til Ole Børgesen  tilligemed Creditors paateignende qvittering for Capitalens betaling med Rentter, hvorfor samme er læst til Mortification og af Pantte Bogen bør udslettes.

  3de  til Mortification læst bemelte Jacob Hoffes seenere til Ole Børgesen udstædde Pantte forskrivelse stor 98 rd:  dat: 29 Maj 1750, med dens qvitering af 18de Sept: 1753.

  4de  bemelte Jacob Hoffes udstædde obligation til Sr: Niels Tornebye paa 190 rd:  hvorfor med med!! 3de Prioritet er Pandtsadt Lyngholmen med paastaaende Huuse  skyldende 12 Mrk: Smør,  item første Prioritet udi een nye vaaning som beboes af Ole Olsen  med alle hands Løsøre Midler med videre  dat: 18 Septembr: 1753.

  5te  Mad:me Sal: Hr: Johan Korns Encke Drude Marie Smithes til Hans Fioen udstædde skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Smør i gaarden Lille Fioen for 180 rd:  dat: 28 Martj 1754.

  6te  Hr: Kammer raad Heibergs udstædde 2de Fæste Breve til Simen Tostensen  den første dat: 15de Decembr: 1753  og den 2de af 1te Junj 1754, hvorved hannem er til bøxlet 1 Løb Smør  1 huud i Halsnøe Closter gaarden Dommesnæs.

  7de  Hr: Kam/m/erraad Heibergs Fæste Brev af næstl: 27de aprilj  udstæd paa 1 Løb Smør  1 huud \i Solem/ til Ole Gundersen.

  8de  Mad:me Erlandsen med fleeres Fæste Brev til Anders Povelsen Nordhuus paa gaarden Sælsaas  skyldende ½ Løb Smør  1 vog Korn  med underliggende Selsaas vogen  skyldende 6 Mrk:r  dat: 20de Junj 1754,  \in duplo/ med Revers paa den eene  af same dato.

  9de  Hr: Willum Smidtes Fæste Brev in duplo paa 1 Løb Smør  1 huud i gaarden Nedre-Wahlen til Endre Hansen  dateret 22de Nov: 1753  med lejlendingens Revers paa den eene.

  10de  Skiftte Brevet forretted paa gaarden Lier eftter afdøde Ole Knudsen den 2de Junj 1753, som udviiste at Sterfboet ejede i gaarden Lier 1 pd: 12 Mrk: Smør, som \er/ bleven paalodnet Encken Kari Olsdatter 14 ½ Mrk: Smør,   Sønnen Knud Olsen 16 ¼ Mrk:   og Ole Olsen 5 ¼ Mrk: Smør  i alt de bemelte 1 pd: 12 Mrk: Smør for 27 rd:

  11te  Et dito paa gaarden Westvig eftter Even Helgesen og qvinde Ingebor Olsdatter, den 4de Junj 1753, udviisende at Sterfboets ejende anpart udi gaarden Westvig er 22 9/20 Mrk: Smør, og at af sam/m/e er udlagt paa Helge Evensen 6 Mrk: Smør,  Synneve Evensdatter 3 Mrk: Smør   og Magdelie Evensdatter 13 9/20 Mrk: Smør,  tilsamen for 15 rd: 1 Mrk: 10 s:

  12te  Et dito Skiftte Brev eftter Kari Tommesdatter  Slutted paa Gaarden Breisteg den 4de Junj 1753, eftter dito Skiftte Brev ejede Sterfboet i arfvetomten ½ Løb Smør  3 spand Korn i Breisteg, hvilket er paalodnet Enckemanden Niels Johansen og Sønnen Johannes Nielsen  hver 18 Mercker Smør  1 ½ Spand Korn  tilsammen ansadt for 30 rd:

  13de og 14de  2de Skiøder udgivet af Hr: Kamer Raad og Foged Heiberg til Elling Povelsen og Thord Gudmundsen  hver Paa halfningen  sc: 18 Mrk: Smør  4 ½ Spand

1754: 181b

Korn udi gaarden Feraas  hvorfor er betalt af hver af Dennem 18 rdr:  dat: 7de Janv: 1754.

Endre Trafaas fremkom for Retten og anviiste Huden af een Voxen Ulv  beviiste og derhos med Menige Almues tilstaaelse det hand same Ulv haver Skudt paa sin gaards Bøe nestl: Vinter, og hvorfor Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg Strax udi Retten eftter Forordningen leverte ham Skud Pengene 2 rdr:

Johanes Aasbue haver til dette Ting, tiid og Stæd Mundtl: ladet indstefne {Johane} Abraham Løvaas fordie hand paa neste!! (nestl:?) Almindel: Ting inden Retten  medens een Sag imellem Dennem Ventileres, offentl: Sagde at Citanten var een Skielm og Løygner, saa og at her er ingen Rett i Landet  med videre, derom at anhøre Prov \og Beviiser/, og Taale Dom til Citantens friefindelse og den indstefntes vedbørl: undgieldelse samt erstate processens omkostninger

  Abraham Løvaas mødte for Retten tillige med hands antagne Fulmægtig  Bøygde Procurator Sr: Jens Isach Holch  da Abraham Løvaas tilstoed i denne Sag at være lovl: Stefnt   foregav og at have Stefnt Citanten Contra i Sagen for at anhøre Prov og lide Dom til Contra Partens friekiendelse for Søgemaalet  og til at undgielde fordie hand haver Sagt til een sin Dreng at hand skulle Slaae hilsen af Contra Citanten  \med videre/  samt at oprette Processens omkostninger.

  Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hand i denne Sag til Justitiens Pleie og til de af Sagen flydende Bøder til Deres Maj:ts Cassa  ved Endel: Dom at faa allerhøystben:te Deres Maj:ts Cassa tildømt, haver i anledning af Lovens 1 Bogs 12te Capt: 3 art:  samt Lovens 6te Bogs 21de Capt: 2de art:  ved een Continuations Stefning og Muntl: Varsel til dette Ting, tiid og Stæd ladet ind stefne ben:te Abraham Løvaas at liide Dom til De Kongl: Bøders udredelse  og i Sagen at anhøre De Beviiser og Prov som i Sagen skal føres.   Citanten producerede et Udtog under Stædets Sorenskrivers Haand  som blev oplæst.

  Holk  paa Abraham Løfaases veigne  vil først afvarte hoved Citanternes  Siden De ere 2de  Deres Vidner og Beviisligheder, og tog sig Reserveret sine Qvæstioner til Dennem af den Respective Domer at faae fremsette, og naar det er skeed  da skal hand videre iretteføre hvad som vedbør  hvilket hand og tog sig Reserveret.

  Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg lod tilføre at det af hovet Citanten Johanes Aasbøe i rettelagde er alt hvad hand for nerværende tiid Agter fornøden at i Rette komme med  og ville allene  forinden endelig i Rettesettelse skeer  forneme hvad indstefnte Abraham Løvaas til sit Forsvar kand have at frem føre, hvilken Declaration iligemaade skedde af hovet Citanten.

  Holk var dernest begierende for nerværende tiid, det indstefnte Vidne Tord Færaas ført og afhørt  og tillige først at giøre fuldkomen forklaring om alt hvad der kand være passeret imellem Johanes Aasbue og Contra Citanten Abraham \Løfaas/  og endel:  at Svare paa fornødne Qvæstioner

  Hovet Citanten tilstoed \paa Rettens tilspørgende/ at være Stefnt Contra i Sagen af Contra Citanten   det same vedtog og Velben:te Hr: Foged  uagted hand ei er Stefnt af Contra Citanten,  endelig tilstod den siste at være Stefnet for Velben:te Foged paa Justitiens veigne Saaledes som oven er Protocolleret

  Contra Citanten {Tord Gudmundsen Færaas} fremstillede ern:te Vidne Tord Gudmundsen Færaas  gl: lidet over 20 aar, har været til Guds Bord, der aflagde Eed og vandt at nestl: Vinter bad Johanes Aasbue Deponenten  det Deponenten ville Skambære Contra Citanten Abraham Løvaas, da Johanes og loftte

1754: 182

Derfor at ville give Vidnet een Smale  som er et Faar eller gied   Vidnet explicerede sig ellers at eftter Landets Almindelige Tale Maade forstaaes ved det Ord Skambære det same som at Slaae  Tugte eller Refse een meget eller haardt, Same ord Skambære, bruges ellers ordinair af Forældre til Deres Børn som kand have ved Forseelse fortient at Refses,  end videre sagde Vidnet det Johanes Aasbue ligesaa afvigte Vinter bad Vidnet tage fra Abraham Løfaas eet Hugge Jern eller Beitel og kome til ham med  \saasom/ {da} hand \da/ udi Smidien ville same omgiøre, Mens hvad enten Johanes Aasbue, Vidnet  eller hvilken andre som siden skulle beholde ern:te Hugge Jern, Beitel eller Tverslag  det blev ei omtalt,  endelig Siger Vidnet at hvis omprovet er  har hand fortaalt sine Forældre og ingen anden  og er det hands Forældre der har sagt same igien til Contra Citanten

  Holk sagde at imedens forben:te Vidne \nu/ Stoed for Retten og aflagde sin Eedlige Forklaring  Sagde hovet Citanten til Vidnet disse ord:  Du lyver,  hvilke ord Comparenten bad Laug Retted Drages til Minde.

  Johanes Aasbue sagde at ved de talte ord har hand intet ont Meent Vidnet  Men allene derved tængte at Rætlede ham.

  Holk sagde at da der ikke var flere Vidner som hands Principal kunde til oplysning i Sagen faae til denne tid indstefnt, Saa bad hand om Anstand i Sagen til neste Ting for at føre flere Vidner  og for da at Sagen kand blive oplyslig  saa angav hand i følge Lov hvad Vidnerne heder  Neml:  Gudmund Hofde og hands Hustroe Kari Tordsdatter  og i øfrigt tog Holk sig Reserveret sin yderligste tiltale til Johanes Aasbue baade for hvad som nu er passeret og har \været/ passeret, og paastoed at den Respective Domer vil udsette Sagen til een anden tiid.

  Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg begierede at Procurator Holk maatte paalegges directe at ærklære sig om hand agter enten Selv eller for sin Principal med De førende Vidner at Bevislig giøre enten hands Contra Part Johanes Aasbue eller Retten at være skyldig udi De ærrørige beskyldninger som hand inden Retten begge dele haver tillagt, i vidrig fald protesterede Comparenten imod den begierte udsettelse  og paastoed at Abraham Løvaas for Saadan sin formastel: opførsel  følgel: Lovens 1te Bogs 12 Capt: 3de art:  og 6 Bogs 21 Capt: 2 art:  maae lide Dom til Straff som vedbør  hvorom hand nu paastoed Dom.

  Procurator Holk Svarede for Abraham Løvaas, at hvad sig det betreffer, da kand hand ikke hverken for sig eller Sin Principal binde sig noget paa Armen eller Svare til De Ting som nu ere uafgiørlige, og da det forlanges saa høyt af Kamer Raad Heiberg paa Justitiens veigne for at have indsigt til Bødernes i sin tiid giørende udredninger i fald saa skulle skke, Saa maatte Holk paastaae  for at See hvordan Vidnerne om alt kand være til oplysning for ham, At Sagen til nest komende Ting maatte udsettes.

  Paa Rettens tilspørgelse tilstoed Abraham Løvaas at hand ei til dette Ting haver Stefnt hovet Citanten at anhøre andre Prov end det førte Vidne, Mens til neste Ting vil hand Stefne de allegerede Vidner Paa Nye i denne Sag.

Eragted

Sagen udsettes til neste Ting eftter Contra Citantens begier, da og de paaberaabte \mens til dato uinkaldede/ Vidner kand vorde afhørte Saavit Lov er gemess  i fald Contra Citanten derom begiegner Sagen med Skrefttl: eller Muntl: Continuations Stefning.

Dereftter blev Publiceret

  Frantz Dranges Skiøde paa 1 pd: i Sveen til Sønnen Aanen Sveen, for 16 rd:  dat: 5 Martj 1754.

Knud og Endre Bue, Johannes Emmerland og Joen Sveen  som Formyndere for den arf Jacob Hoffes 2de Børn  Jaen og Anne Elisabeth Hoff  arfvelig er tilfalden eftter deres afdøde Moder Martha Rasmusdatter ved Skifttets holdelse eftter hende den 21de aprilj 1750,  sc: {paa} Sønnen 22 rd: 2 Mrk: 12 s:, og Datteren 11 rd: 1 Mrk: 6 s:, in allis 33 rd: 4 Mrk: 2 s:;   De fremckom

1754: 182b

For Rætten og foregav til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig at have ladet indstefne bemelte Myntlingers forige Formynder  Faderen Mons:r Jacob Hoff, for ved Dom at blive tilfunden ovenben:te 33 rd: 4 Mrk: 2 s: til Citanterne skadesløs at betale, og desuden erstatte Dennem skadesløs denne Processes omkostninger.

  Jacob Hoff møtte for Rætten og tilstod først at hand i denne Sag er lovlig Stefnt,   2det  at hand som fød værge endnu haver under opagt den paastefnte Arf  som hand siden Skifttets holdelse den 21de aprilj 1750 eftter hands bemelte Sal: Koene har været Formynder for   3de  at Citanterne næstl: aars 1te Decembr: blev, i hands Stæd af vedkommende øfrighed paalagt berørte værgemaal;   og for det 4de  at hand ikke kand nægte at betale Citanterne besagde Arfve Midlers beløb med 33 rd: 4 Mrk: 2 s:  hvilcke penge hand  om mueligt er  vil see at tilvejebringe omtrent een Maaneds tiid hereftter  i fald Han saa lang Dilation gives   anviiste derhos det allegerede Skiftte Brev  som udviiste det Myntlingerne ere  nemlig hands Søn 8 – og hands Datter 11ve – aar gamle.

  Citanterne bad om Dom i Sagen.

Afsagt.

Jacob Hoff bør eftter egen vedstaaelse  der accorderer med det udi Rætten anviiste originale Skiftte Brev, betale Citanterne Deres berørte Myntlingers Møderne Arf hand som Fader og forhen anordnet Formynder virckelig indesidder med, og det med 33 rd: 4 Mrk: 2 s:  og desuden Erstatte dennem denne Processes beckostninger med 2 rd: 3 Mrk:, alt at udredes Fembten Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under adferd eftter Loven.

Dereftter blev Publiceret

  Skiftte Brevet Slutted paa øfre Væspestad den 16 augustj 1753, eftter Albret Børresen, som udviiste at Jordegodset  de 10 Mrk: i Huuse  og 5 Mrk: i Berge  er Encken Brite Samuelsdatter paalodnet.

Paa Fogden Hr: Kam/m/er raad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at her i skibredet afvigte aar 1753 ej fleere første bøxler er falden {end} af Halsnøe Closter godsets gaarder, end i gaarden Nedre Dommesnæs ½ Løb Smør  ½ huud til Simen Tostensen,   og gaarden Røgenæs 1 Løb Smør  1 huud til Halvor Reiersen.

Paa Fogdens Spørsmaal om nogen sig med ulovlig Skov hugst har forseet,    om nogen med Legata, Fundationer eller Gave Breve er forsiunet    og om her i skibredet Opholder sig nogen adelige Familier eller Persohner,  Svarede denne Almue som de forige  nemlig Nej.

Om udrings!! (udrednings) pengenes gotgiørelse falt og sam/m/e Svar som for Føyens skibreede.

Restancen for dette skibreede blev Almuen forelæst  men ingen havde der udi noget at indvende, skiønt den beløb sig til (ope rum)

Fordie ei videre end allerede afhandlet er, var ved dette Sage Ting at Forrette, blev Retten ophævet

Anno 1754  d: 15de Julj  blev Retten til een Siuns og Taxations Forretning over De Huser paa Etne Præstegaard  \som ellers/ kaldes Enge, Etne Prestegields Almue eftter Loven tilkomer at vedligeholde, Sadt paa bem:te Præstegaard i underdanigst følge Hans Excellence Høy Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Ulrich Friderich Von Cicignons Naadige ordre under nestl: 19de Junj  grundede sig paa Sogne Præsten udi dito Præstegield  Welædle og Welærværdige Hr: Jochum Altans Ansøgning af 12te dito, og betient med eftterskrevne 6 Eedsorne af Stædets Foged  Welædle og Welbyrdige Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg  fra Schaanevigs Præstegield opnefnte Laug Rettes Mænd  Lars Sandvig, Niels Løvigen, Knud og Elias Læcknæs, Ole Tielflaat og Niels Tungesvig,  Paa Velben:te Hr: Fogeds veigne var Bøygde Lænsmanden udi berørte Skaanevigs Præstegield

1754: 183

Christopher Pedersen Gielmervig tilstæde eftter Fogdens ordre.   den allegerede Ansøgning og Naadige Resolution blev saa først udi Retten oplæst  af forbem:te Datis

  Hr: Jochum Altan frem kom for Retten og producerede Hands, denne Besigtelse Forretning Vedkomende  udfærdigede Skrefttl: Varsel til samtl: Almue udi Etne Præstegield  dat: 29de Junj 1754  som med paateignede Velben:te Hr: Fogdens Foranstaltning blev oplæst

  Af Etne Præstegields Almue mødte for Retten  Saasom    af Gierde Kierke Sogn  Joen Aasvaag, \og/ Engemon Engelskiær,   Af Støle Sogn  Lars Oustreim og Niels Torkelsen Ryg   og af Grindems Kiercke Sogn  Joene Ram/m/e, Niels Grindem, Christen Frette, Samuel Haaim, samt Erick Ramsvigen, hvilke alle tilstoed paa egne og øfrige Almuens veigne her i Sognet, at have til denne Besigtelse Forretning nødt lovlig Varsel  Saaledes som nest ovenanførte Hr: Altans Skrefttlige indkaldelse og Stædets Fogeds derpaa anførte Foranstaltning nermere udviiser.   bem:te {3de K} Mødende Almues Mænd declarerede dernest paa egne og Samtl: Etne Almues veigne, at eftter den Accord den gandske Almue her i Sognet langsamelig tiid siiden med hinanden  for at evitere stoere besværligheder og vitløfttigheder, Saa har ern:te 3de Kierke Sogner {af} af De Huuser her i Præstegaarden, Almuen bør vedligeholde, holdet  \og vil holde/  i Stand for Saa vit Tæckning, Bord Tag, indredning og deslige betreffer,  Neml:   Støle hovet Sogns Almue  Waanehuset  bestaaende udi een Stue, een liden Stue, derhos et Kiøken, oven paa een Sahl eller Herre Gemach med 2de Kamere, item et Kammer derhos  afdeelt med Bord  og uden for imellem Kammerne  een Svale, alt under et Tag.   Giere Kiercke Sogns Samtl: Almue,  Floret eller Fæehuset  bestaaende af 3de afdelinger  ligesaa under Et Tag,   Og Grindems Kiercke Sogn  Korn og Høe Laden,   under same Foreening er og besluted eftter ern:te Mødendes Sigende, at saa oftte noget af bem:te 3de Huser af ælde Nedfalder eller bør Repareres  da skal samtl: Almuen udi alle 3de Kierke Sognerne same i Stand sette.

  Hr: Altan lod tilføre at over ben:te Waanehusers tilstand har hand ei klaget  og hvad sig Floren betreffer, da haver Gieres Kierke Sogns Almue  strax eftter den producerte Stifttbefallings Mandens Naadige ordre indløb, samme Repareret og i Stand Sadt  og hvorfor hand nu {er} forlanger allene at Korn Laden maatte efttersees og dens brøstfeldigheder med sine omstendigheder beskrives og Taxeres

  Derpaa blev med Besigtelsen giort anfang Udi Hr: Altan og forbem:te Almues Mænds overværelse   da Vii ved nøyeste efttersiun og overveiende forefant berørte Korn Lade udi følgende Tilstand:  Taget  som er 30  Sælandske Alen langt og 24 Alen bredt  er {gandske} \meget/ forraadnet paa de fleste Stæder  saa Taget nu fast over alt ei er draabefrit, til same  som naar det af nye Næver forsvarlig skulle anskaffes  ville ufeilbar medtage 240 Waager, behøves nu allene 160 Favner Næver  fordie Vii Considererer at Ræsten kand benøttes af det Ruv derpaa nu findes,  ern:te Næver at kiøbe og her paa Stædet at lade bringe  koster  Formedelst Almuen aldeles uforsvarlig har som melt ladet Taget forraadne  er af Draab og Reign 25 \Lang/ Sperrer  hver 12 Sælandske Alen lange  forraadnet   same at forskaffe naar hver  hvilket og bør være, bliver Fem Tomer udi Firekant i Smalenden  Medtager her paa Stædet {pr: Støcked} tilsamen 6 rdr:   Af same Aarsag er og een af de 4 stoere øverste Stavleier  som er 15 Sælandske Alen lang og 10 Tomer i Smalenden udi sin Firkandt, bleven forraadnet; een dito at kiøbe og hid Transportere  koster 2 rdr: 1 Mrk: 8 s:   til Taget behøves 6 Nye Torvoller  koster i alt 1 rdr: 2 Mrk:   dertil behøves 18 Torvol Kroger for 3 Mrk:   Bordklædningen omkring det gandske Huus er af ælde dels brøstfeldig og deels forraadnet, Mens i begge brøstene i sær saa aabet!! (aabent) at Sne og Reign baade til dato Kiendelig har giort og hereftter Absolutement giør den Korn og Høe Aufling  derudi af Præstegaardens Agre og Enge inføres  Merkelig Skade ved Raad, i fald same ikke Repareres, ern:te Bordklædning som Casseres, behøves nødvendig til hielp under Næveren som legges paa Taget, med det \lidet/ af det gamle Troe som endnu kand passere. Til een Nye Bordklædning  iberegnet

1754: 183b

12 Bord til Winskieder, erfordres 42 ½ tølter Kiøbmands Saug Bord  af Tølten 3 Mrk: 8 s:  her paa Stædet at anskaffe  udgiør 24 rdr: 4 Mrk: 12 s:   Til Bordklædningen behøves 1 tølt Søm Slirer af 12 alens lengde  koster her paa Stædet at anskaffe naar de ere 4 Tomer i Smalenden  1 rdr: 2 Mrk:   Een Dobbelt Dør vil Repareres og forsiunes med Jern Hengsler og Kroger  dertil behøves 16 pd: Jern  koster at anskaffe og forfærdige 5 Mrk:   Den Nedre Laave Dør  som er Enkelt, fantes uduelig, same af nye at anskaffe og med Jern Hengsler og Hesper at forsiune  koster 3 Mrk:   ben:te Materialier at paalegge Korn og Høe Laden henseende til Arbeidslønen paa egen kost, ansettes  inbereignet 1 rdr: udi Nagle Træe  21 rdr:   Og bliver saa det gandske Aaboed paa attern:te Korn og Høe Lade, den Summa 98 rdr: 3 Mrk: 4 s:

  Hr: Altan Sagde dernest  at som Grindems Kierke Sogns Almue oftte af ham ere advarede at Reparere den paaklagte Korn Lade  som De Selve forhen har paataget sig at vedligeholde, Mens De alle tiider derudi har fundet sig Veierlig, Saa ventede hand at same Almue  der bestaar af 51 Mand  bør ved Dom tilfindes enten forderligst at Sette titn:te Huus i lovfør Stand  eller og at undgielde for ald den Skade Citanten derover paa sin Korn og Høe Aufling tilføyes, haabede og at same Grindems Kierke Sogns beboere  som ved Deres overhørighed har foraarsaget denne Rettes holdelse, eene bør betale ham de bekostninger denne Besigtelse  inbereignet Rettens Middels gebyhr  ham uskyldig er paakosted,  Sagde ellers at i Giere Kierke Sogn er 38 Jordbrugere  og udi Støle hovet Sogn ilige maade 38 Jorde Mænd.

  De forben:te 5 Mænd af Grindems Kierke Sogn tilstoed paa Hr: Althands tilspørgelse at hand oftte  aar eftter andet  har anmodet Dennem om at holde ern:te Korn Lade i Stand, hvorfor de og kort siden  Neml:  afvigte aar Reparerede een liden Part af Taget  som ved Storm Vind da var af - eller – bort blæst.

  Hr: Althand bad dernest om Dom  indstillede derhos til Retten om ikke Grindems Almue Allene bør eftter Deres giorde forpligt istandsette forbem:te Korn Lade og betale alt hvis denne for Deres Modvilligheds skyld holdte Forretning haver kosted ham  samt Rettens Middels gebyhr, eftterdie De  men ikke nogen af de øfrige Kierke Sogners Almue  har Forseet sig ved at i Standholde ofttn:te Korn og Høe Lade.

  For denne Syns og Taxations Forretning tilbereig\ner/ Sorenskriveren \sig/ eftter det Kongl: Reglement og Loven for Reiser til og fra Stædet paa egen bekostning henseende til diet Penge og befordring, item udi Sallarium for een Dag samt for Forretningen at give beskreven, allene inbereignet Stemplet Papier  4 rdr: 1 Mrk: 8 s:,  Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg for Mends opnevnelse Og giordte Foranstaltninger  1 rdr: 3 Mrk:,  Bøygde Lænsmanden Christopher Gielmervigen for Laug Retted at tilsige  og for hands videre i denne Besigtelse Sag Som Lænsmand haftte Reiser og møder  4 Mrk:,  De 6 Laug Rettes Mænd for 2de Dages tiids Spilde a 2 Mrk: pro Persohna  er 2 rdr:  Og til Stefne Vidnerne  hver 2 Mrk:  er 4 Mrk:,  Samt til Hr: Althan fordi hand udi fast 2de Dage har underholdet Rettens Middel, i det Ringeste Considereret til, inbereignet de paa Ansøgningen haftte befordrings Omkostninger  3 rdr: 13 s:  in allis 12 rdr: 1 Mrk: 5 s:

  Dernest blev udi denne Besigtelse Sag af Retten Saaledes Dømt og

Afsagt

For denne Rett er ved de af det gandske Etne Præstegield fra hver af de derunder liggende 3de Kierke Sogner  Neml:  Støle, Giere og Grindem  her udi Retten fremsente Bunde Mænds giorde angivende og tilstaaelse oplyslig giort det ern:te 3de Kierke Sogners Almuer imellem hinanden fra gamle tiider af haver inbyrdes imellem hinanden {og} til indbyrdes lættelse aftalt og fast Sadt at af De 3de Huuser Loven i almindelighed udi dens 2de Bogs 12te Capt: 4de art: tilpligter hvert Præstegields Almue at vedligeholde, og som paa {dette} \denne/ Etne Præstegaard

1754: 184

Eftter gamel vedtagen Skick bestaar i ben:te Waane Huser, Fæhusene eller Floren samt Korn og Høe Laden, Skal ern:te Sogner  saa oftte Reparationer paa Tag og Bord Tager samt indvendig behøves  være Pligtige \ei allene/ Same at i Standsette  sc: Støle hovet Sogns Almue  Waane Huusene,  Grindems Annex Kierkes Almue  Korn og Høe Laden   og Giere Annex Kierkes Almue  Floret eller Fæhuset, Mens end og naar Bulverket  Neml: Veggene udi Waane Husene samt Floret  og Opstanderne og Stafleierne udi Korn og Høe Laden af ælde forfalder, da at Saadant skeer af Præstegieldets gandske Almue;  Og som det nu ved den i Dag holdte Forretning er Klarlig befundet \Saavel/ at berørte Korn og Høe Lade {findes} \er/ udi saa Meserable og brøstfeldig tilstand at Sogne Præsten Hr: Althand paa sin Præstegaards Aufling de forige aaringer ufeilbar har Høst og Vinter taget af Reign og Snee anseelig skade  ja  mere vil tilføyes i fald same ikke ved nødvendige Draabers udtagelse af Taget og Brøstene paa Huset  deres tedt giørelse  strax og inden 14 Dage i det seniste fra denne tiid Reignet, forekommes, Som og at alt det Aaboed og den Brøstfeldighed paa dito Huus Itzige tiid findes og foran i alt af os er bereignet til 98 rdr: 3 Mrk: 4 s:  just er kommet deraf at Grindems Kierke Sogn ikke har holdet sig Deres som melt giorde Forpligtelse eftterretlig med {udi} betidelig at besørge Taget forsvarlig i stand sadt  Mens i det Stæd forsømt saadant  hvilket har forvolt at De Casserede Sperrer og den eene Store Stafleie er som forraadnede Casserte,  Saa af disse anførte Aarsager Kiendes og Dømes for Rett at merbem:te Grindems Almue  som skal bestaae af 51 Jordbrugere  bør og skal ej allene Strax føye de anstalter imellem sig at Sogne Præsten Hr: Althands Korn og Høe Aufling paa Præstegaarden dette aar falder, vorder udi ofttn:te Lade for Skade og forraadnelse Conserveret, eller De  Neml: Grindems Almue  udi ermangling deraf at oprette Hr: Althand ald den Skade hand formedelst Deris forsømelse eller modvillighed bevislig tager, Mens end og desuden Pligtige være  uden Erstatnings erholdelse af de ben:te øfrige Kierke Sogners Almue  inden Nest anstundende Foraar  \saa/ snart Plougaanden {begyndes} \er lagt/  at Sette titn:te Huus udi lovfør Stand  alt Saaledes som i denne Forretning foran findes Specialiter anført.  Skulle ellers berørte Grindems Almue ikke nestanstundende Winter besørge de nødvendige Materialier til Reparationen betidelig ind kiøbte og hidbragte  bør De alle eftter Mandtalet og eftter den høye Øfrigheds nermere Foranstaltning udtelle forbem:te Huuse Aaboed 98 rdr: 3 Mrk: 4 s: til den eller De som bliver tilsadt for same Summa mere titn:te Høe og Korn Lade at bringe i god og forsvarlig Stand,  endelig tilfindes {dito} hver af ben:te 51 Jorde Mænd udi Grindems Kierke Sogn at oprette Hr: Althand  som betaler Rettens Betiente Deres Sallarium som anført er, og for den ham ved Besigtelsen ellers ibragte omkostninger  udi alt hver Mand 1 Mrk: 7 s:  der tilsamen udgiør de bereignede 12 rdr: 1 Mrk: 5 s:  15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under Adfærd eftter Loven.

Anno 1754  d: 27de Julj  blev Retten udi følgende Aastæds Sag Sadt paa gaarden Haabreche  som ligger udi Strandebarms Præstegields Hovet Sogn, {og det}  /: eftter udsettelse fra Gaars Dagen som Sagens første Tægte Dag, da Sorenskr: formedelst \paa/ den og nest forige Dag indfaldende extra ordinaire Storm vinde umuelig kunde fra sit hiem kom/m/e til dette Stæd :/  og betient med eftterskr: af Stædets Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kam/m/er Raad Heiberg af Wigørs Præstegield udi Hardanger opnefnte 6 Eedsorne Laug Rettes Mænd  Mons Netteland, Ole Larsen Skeie, Lars Larsen Stene, Christen nedre Wiig, Giermund nedre Wiig og Asbiørn ibdm:

  Hvor da for Retten frem stoed paa Welædle og Welbr: Hr: Capitain Niels Tausans veigne, som Itzige Eiere til Haabreche gaard, Procurator Sr: Claus Emanuel Barth  og fremlagde een af Velbem:te Capitainen til denne Sags frem/m/e under dato 16de febr: nestl: udfærdiget Stefning  hvor ved Hand til

1754: 184b

Skiel og Skifttes behandling, samt paafølgende udstening og Rening har fundet sig anlediget, for ulempe at forekom/m/e  at indstefne hands omboende Naboer  som er Welærværdige Sogne Præst her til gieldet  Hr: Eilert Holck Marcher  samt beboer af Præstegaarden  Ivershuus kaldet, item Klockeren Sr: Ole Brygman  Saavit hands brug betreffer udi gaarden Skougesal, som og Salemon Jacobsen  der beboer det øfrige i ben:te gaard   for her inden Retten først at anhøre de udi Stefningen ben:te Widners forklaringer og paafølgende anvisninger om ben:te gaarders Eiendomme, Strekninger og gl: Markeskielle samt brug Saavel indengierdes som udengierdes, af Slaatter, Støler og videre, hvilke Vidner med flere i Stefningen unafngivne  som ere Ole Monsen Houckaas, Engebret Axnæs, Niels Torbiørnsen Ome, og Christie Hansdatter Berge  alle under Falsmaal til i Dag er indvarslet under Falsmaal at møde  følgel: den skedde beramelse, hvornest Hr: Capitaine Tausan ville forvente udstenings Forretning fulført og Markeskiels Stene nedsadt, Samt at een paa et urett Stæd ulovl: nedsadt Marke Steen skal vorde Casseret   og Sluttel:  at de 3de indstefnte Hoved Mænd skal vorde tilfunden  een for alle og alle for een  at erstatte Ham denne udstenings omkostning Skadesløs,   Videre Sagde Comparenten at til Wedermæle og Dom at anhøre, Saavit den ulovl: nedsadte Steen betreffer  er indvarslet Lænsmanden  Welagte Hans Waage, Anders Sverkesen Berge, Hans Rasmusen ibdm: og Kaare Riise, med det videre som Stefningen videre udviiser  der for Retten blev oplæst.

  Dernest blev af Bøygde Lænsmanden udi Østensøe Skibrede udi Wigør Præstegield  Giermund Olsen Berven  som for Retten Sisterede sig  produceret Velbem:te Hr: Kammer Raad Heibergs ham tillagde ordre angaaende forbem:te Laug Rettes Mænds tilsigelse, som og blev oplæst  under dato 24de Octobr: 1753.

  Sr: Bartz lod tilføre  at fordie Menføre!! (Meinføre) af Stoer og dyb Snee udi de omtvistede udmarker forvolte at Sagen ei kunde foretages eller Aastæderne begranskes den først fastsadte tiid  sc: afvigte 22de Maj, Saa haver Comparentens Principal begiert og erholt i Sagen nye beramelse til gaars Dagen, i Dag  samt til Over Morgen  og hvorfor vedkomende alle ere Stefnte til titern:te 3de Dage at møde  og det Saaledes som Stefningen nermere omformelder.

  Stefne Vidnerne Arne Hoversen Berge og Johanes Johansen ibdm:  som af Bartz blev fremstillet, aflagde for Retten Eed derpaa at De een Maanet Siden \lovl:/ forkyndte den producerte Stefning ei allene for Sogne Præsten Hr: Marcher for hands Boepæl  Præstegaarden Ivershuus  udi Hands eget paahør  da De tillige overleverte Ham ordlydende Copie af dito Stefnemaal, samt for {Klockeren} gaarden Skougesals opsiddere  Klokeren Brygman  item Samuel Jakobsen Skougesal, Mens end og Saavel for alle i Stefningen Nafngivne som her oven Specificerte Widner for hver deres Boepæl, og det med det tilleg af!! (at?) Vidnerne eftter Citantens ordre  at alle forben:te Weder Parter og Vidner skulle møde udi denne Sag for denne Aastæds Rett gaars dagen, i Dag og paa førstkommende Mandag.

  De indstefnte mødte alle \for Retten/  undtagen Sogne Præsten Hr: Marcher,  de Mødende tilstoed at være med den i Rettelagde Stefning til denne tiid og dette Saavelsom De omtvistende Stæder at møde  lovl: Stefnet.

  eftter Sr: Barthes begier blev Bøygde Lænsmanden Giermund Berven og 2de af Laug Retted  Neml:  Giermund og Asbiørn nedre Wiig  nedsent til Præstegaarden Ivershuus for at eftterhøre om Hr: Marcher  som lovl: Stefnet, Mens nu skal være bort Reist til een af Naboe Præsterne  /: eftter Sigende for der at aflegge een Visite :/  haver paa berørte Præstegaard eftterladt sig enten de{t} paastefnte Documenter eller noget andet til production i Sagen,   Da ben:te 3de Mænd ved tilbagekomsten fra Præstegaarden  der ligger et godt Sten kastes lengde fra denne gaard  declarerede at da de nu ei et halftt q:ter Siiden indfant sig i ben:te Præstegaard for at informere sig om ovenstaaende, forefant De Hr: Marchers Koene  som dertil Svarede Dennem Saaledes:  Min Mand  \som Reiste bort Torsdag/  har ei fra sig leveret noget Document, Jeg veed og ei at Hand har nogen

1754: 185

Trette med Capitainen, og i fald nogen Forretning foretages  Saa Tvifler jeg ei paa at Præstegaarden joe vederfares Rett, og beholder sin Eiendom eftter De gamle Documenter {hendes} \Min/ Mand haver, ligesom vel Capitainen haver gamle Documenter for Haabreche  hvoraf hands Rett kand Sees,  Endel: Sagde Velben:te Mad:me Marcher at hendes Mand ikke har føyet anstalt om at nogen skal møde her for Retten med minste tilsvar udi Denne Sag.

  De til Wedermæle Indstefnte Hans Waage, Hans og Anders Berge Samt Lars Risøe  indfant sig og for Retten og tilstoed at være i denne Sag til denne tiid at møde Forkyndt den producerede Stefning.

  Barth dernest fremstillede sine Indstefnte Vidner med begier sam/m/e maatte tages under Eedlig Examen  til hvilken Ende Eedens forklaring af Lov Bogen Dennem blev forelæst med alvorl: Formaning at De ville udi Deres udsaugn ville vedblive Sandhed og Saaledes Conservere een goed Samvittighed,

  {1te Vidne} Mens førend Vidnerne kom under Examen  begierede Barth at til Dennem samtl: maatte fremsettes af Retten følgende Qvestioner   1mo  om De ikke er bekient og haver Seet  eller hørt af andre  hvorledes Merkerne eftter Skiftte og gl: brug haver været mellem Præstegrd: Ivershuus og Citantens nu paaboende gaard Haabreche  Saavel inden som uden gierdes.   2det  om De ikke er bekient og haver hørt og Seet at een Merke Sten har staaet fra gl: tiid ved øverste ende af Rulle Stuen her paa gaarden til Skiel og Skiftte imellem Præsteg:rden og Haabreche, hvis Streckning skulle gaae øst ad op i Fieldet, og Væst ad forbie Citantens Huuse langs den der værende Vei ned til Bruen som gaar over Elven, og derfra hen ad mod Klockerens Huse  og Siden følge Veien langs op ad ad!! Eller \tedt/ oven over den Saakaldede Slaatte Fierding  Haabrecke tilhørig,  og om De ikke er bekient at Præstegaarden Saavelsom Haabrekes beboere har holt sig same Merke eftterretl:,  Ligesom om ikke Præsteg:rden har haftt sit brug paa den Syndre og Haabrekes ejere paa den Nordre Side af ben:te Merke,   3die  om Den/n/em ikke er bekient at for ungeferlig 5 aar Siiden af uberettigede  og uden Rette vedkomendes tilkaldelse  er nedsadt een Steen strax norden for Præste Bruen paa Væstre Side af Elven, der foregives at skulle være een Merke Steen til Skiel og Skiftte imellem Præsteg:rden og Haabreke  og det paa Citantens formentl: Eiendom  ben:te Fierdingen kaldet.   4de  om De ikke veed, har hørt eller er bekient at udi Dale Elven er een Fiske Høle som har lagt eller bør ligge under gaarden Haabreke  Krockhølen kaldet, og om ikke Vidnerne paa same kand giøre anvisning, item om Dem ikke er bekient at naar Haabrekes beboere derudi Fiskede; De da havde friehed at tørke Deres Noed paa Præsteg:rdens grund,   5te  om Vidnerne veed og kand giøre anviisning paa det Stæd i Dalen, og om ikke ben:te gaard Haabrekes Eiere fra gl: tiid der har fleket Næver til fornødent brug,   6te  om De veed paa hvad Stæder, gaarden Haabreckes beboere har holt og tilkomer at holde gaard og grind,   7de  om det Støcke Marck Brende Skov  Kierlien kaldet  ikke har været fellets til brug fra gl: tiid af Saavel for Præsteg:rden, Haabreke Som Skouesæl,   8de  om ikke Skiellesgaaren Slaattene tilhører Haabrekke, Præsteg:rden og Skouesæl,   9de  hvor gl: Vei fra gl: tiid af har været ned ad til Søen og Elven fra Haabreke   10de  hvorledes Haabrekes Eiere fra gl: tiid har brugt og Styret Jorden  og om det ikke har været Saaledes som Citanten den nu har begynt at Styre,   11te  om De ikke veed at det Stæd som kaldes Skotted og Kalve Træet er af fellets Hauge indgierdet  desligeste om ikke bem:te Skotted og Kalve Træe nu bruges til Præsteg:rden,   12te  om Dem ikke er bekient at den nu indheignede \Citantens/ Frugt hauge  liggende et lidet Støcke hennen for Haabrekes Huuse, ikke tilforn har været een Ager  Haabreke tilhørende,   og 13de  om De ikke er bekient at Langageren  og een liden dito ved dens Side liggende  tilhører Haabreke som dens Sande Eiendom  og har været brugt fra gl: tiid af af Haabrekes beboere     Øfrigens forbeholt Comparenten sig eftter omstendighederne at fremsette flere Qvestioner.

1754: 185b

  Det 1te Vidne  Peder Jackobsen Skoge Sæhl  gal: 80 aar  Siger sig at være Føed paa gaarden Norem i Vigøers Præstegield i Hardanger  hvorhelst hand forblev til sit alders 30te aar  da hand ved gifttermaal kom til den Part udj gaarden Skoge Sæhl som {Sahle} Indstefnte Sahlemon Jackobsen Skoge Sæhl nu beboer, {og} samme {halve} part i gaarden Skoge Sahl har Deponenten nu beboet udj 50 aar,  bemelte Vidne besvarede der hos de af Citantens Fuldmægtig frem Sadte qvestsioner!!  hvilke nu hannem  sc: Vidnet  bleve fore Sadte, Saaledes som eftter følger  Nemlig   til den 1te  at fra den tiid hand kom til Skouge Sahl haver Hand icke andet seet eller vist end at Præste-gaarden Iverhuuses og Citantens gaard Haabreches Ejendomme ved Høe Slotter og andet brug haver været uden Disputer og ancke inden gierdes eller ud igiennem Bøen eftter den Vei der gaar tet hos gaarden Haabreckes Huusers Syndre Kant  hen eftter til bem:te over Elven liggende aller saa kaldede Præste Broe  og det Saaledes at bem:te 2de gaarders Ejendomme og brug i beme:te 50 aar har været uden nogen  Vidnet betient!! (bekient)  anke  Nemlig Præste gaarden IverHuuses Synden og Citantens gaard Haabrecke Norden for bem:te Kiørsel- og gange-Vej   ja  det saaledes at berørte 2de gaarders opsiddere hver paa sin Siide, i midler tiid har haftt deres Høe-Slotter tet an og gandske indtil mer bem:te Vej  undtagen ved et lille Søelle dige  eller Sumpigt og bløt Stæd  hen imod besagde Broe  hvor helst Vejen er lagt snart paa een  snart paa den anden Siid!! af dito Søeledige  og hvor helst Vidnet Sagde at vil ved Aastædernes begrangskelse!! nærmere {baade} udviise og forklare hvor meget Præste-gaardens beboere {Norden} i bemelte Sumpige Stæd i Vejen \tilkomer/   Paa den Væstre Siide af Broen over bem:te Elv, har Præste gaardens brug- og- Slot gaaet fra Broen til den paaStefnte af \Lænsmand/ Hans Vaage og 3de Mænd I mellem tit bemelte Broe og Vej ned sadte Steen  og der fra opad I den paa anckede Paal ved \Dahle/ Vejen paa Syndre Siiden   Norden for den Sidst omvundne Steen og Paal ligger Høe-Slotted kaldet {Fierdingen} \Halvpunds Teigen/  hvilket Vidnet ved, har I beme:te 50 aar ligget under gaarden Haabrecke og strecker sig under og an til et Hammerlag eller \liden/ Berg høyde  der ligger tet neden under besagde Dahle Vej,  samme Høe-Slotte endes paa Nordre Siide ved Dahl Elven  paa det Stæd hvor samme Høyde Støder an i Elven.   Til 2den qvæstsion  at hand ved at ved den omspurte Rulle Stue her paa gaarden staar og har staaet een merke steen  og just fra samme steen er det at det af ham omProvede Mercke gaar ned eftter {til d} langs Vejen til den saa kaldede Præste Broe  og saa videre, Mens hvor helst deelet fra Mærkesteenen ved Rulle

1754: 186

Huuset gaar op og Øster ad til Fieldet Imellem Haabrecke og Præste gaarden  der om viste Vidne icke nogen forklaring at giøre,  I det øfrige Refererede hand sig til det første svar paa første qvestsion.   til 3de qvestsion  at den paaStefnte tet hos den omProvede Præste Broe, paa dens Nordre siide nu befindende opsadte Steen  er vorden opsadt Siden Hr: Marcher kom her til Kaldet  mens Vidnet ved icke {at} paa det stæd at \have/ seet nogen Mærcke steen tilforn  omskiønt hand fast daglig har faret der \tet/ forbie, mens hvem samme Steen har opsadt  er Vidnet ubetient!!   Til 4de qvestsion  at hand derom intet er betient   Til den 5te qvestsion  at Præste gaarden og Haabrecke har Støel og fellets Fæebeite sammen paa et Stæd kaldet Skaar  der ligger oven for den omSpurte Dahl,  Mens betreffende Næverflæckningen Viste hand icke at giøre nogen forklaring,   til 6te qvestsion  at hand vil ved aastædernes begrangskelse skal giøre forklaring.   Til 7de qvestsion:  ja  at Kierlien har I besagde 50 aar været holdet og brugt til gaarden Haabrecke, Præste gaarden IversHuus og gaarden Skoug Sahl Saaledes at bem:te 3de gaarders opsiddere der udj har haftt til fellets og uden paa ancke,   til 8de qvestsion  ja.   Til 9de qvestsion:  at Kiørselvejen har gaaet fra Haabrecke tet forbie Præste gaarden ned til Holle Nøedsted!! (Nøstet)  staaende et lidet støcke Væsten for Præste gaar\den/ tet ved Dahle Elven, mens Haabreckes gange og Riide Vej har været ud over Bøen og til Søen Ned Igiennem Berge gaarden forbie \gaarden/ Brue.   Til 10de qvestsion:  at hand ej ved andet der paa at svare end dets der om \forhen/ forklaret er,   Til 11te qvestsion:  at hand der om viste icke nogen forklaring at giøre.   til 12te qvestsion:  ja  det er ham gandske vel bekiendt.  Til 13de qvestsion:  Svarede Hand lige{lege}ledes  at det er ham gandske vel betient.   Dette Vidne havde ei videre end anført at Prove  ei eller haver Parterne same mere at tilspørge  hvorfor det fra Retten blev demitteret.

  Formedelst afttenens paakom/m/e ophæves Retten til over Morgen.

Mandagen nesteftter  som var d: 29de Julj  blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa bem:te gaard Haabreche  og det i de nestl: Løverdag tilstæde værende Parter og Vidners nerværelse, iligemaade Sisterede \sig/ Procurator Barth sig for Retten med begier at de i Protocollen før anførte 13 Qvæstioner maatte de øfrige Vidner  De hand fremstillede, til besvarelse forelæses.

  2det Vidne  Samson Breke  gl: 74 aar  fød og opfød paa gaarden Brecke  omtrent een halv Fierding herfra  paa hvilken gaard hand fra sin Fødsel til denne tiid Stendig har forblevet  undtagen hand i same tiid tiente paa Haabreche omtrent 50 aar siden udi et aar hos denne gaards da værende opsider  Hr: Lieutenant Daniel  og kort dereftter tiente hand 2de aar paa Ivershus Præstegaard hos Sogne Præsten Hr: Magister Gierdrum,  og eftter ham var forelæst forbem:te 13 Qvæstioner, besvarede hand samme Saaledes  sc:  Paa den 1te  at hand vil Sige hvad ham derom er bekient    Paa den 2den Qvæstion,  ligesom det 1te Prov har Svaret paa 1te og 2den Qvæstion, og med det tilleg at fra den omprovede Pæle Væsten Præstegaards \Broen/  har Merket gaaet op eftter forbie een gierdes gaard lige til et Sort Bergs Svae  Svarte Svaet kaldet  og derfra directe Op imod Fieldet til yttre eller Syndre Kytings Kleven  hvorhelst Skoven endes og Fieldet begyndes, der oven for har Fieldet været Fellets for Parternes ern:te 3de gaarders opsiddere,  Fra Steenen

1754: 186b

Wed Haabrekes Rulle Stue har deelet imellem Haabreke og Præstegaarden gaaet omtrent eftter Deponentens Skiøn udi Øst op til een anden Marke Steen staaende under Fieldet.   Paa 3de Qvæstion ligesom 1te Vidne  med det tilleg  at ern:te tedt ved Præste Broens Nordre Siide nu befindende Paastefnte Steen ikke har været der staaende  ei eller nogen anden  førend same den omprovede tiid af Hr: Marcher blev begiert at maatte nedsettes, Mens Mad:me Gierdrum  som den tiid beboede Haabreche  var da ei tilstæde  ei eller hendes Laug værge  Mens hendes 2de Raasmænd vare tilstæde  Mens om Saadant skedde med eller uden Mad:me Gierdrums ordre  er Vidnet ubekient.   Paa den 4de Qvæstion  at Præstegaarden  Men ei Haabreke  har i Vidnets Minde brugt og Fisked udi Kroghølen, dog har Vidnet hørt at udi gl: tiider skal Kroghølen været brugt under Haabrekke.   Paa den 5te ligesom 1te Prov sagde  og derhos at ingen uden Præstegaarden og Habreke har i Vidnets Minde haft Næver Fleckning  Støls Brende eller andet brug udi den Skov som findes omkring Skaar Stølen.   Paa den 6te Qvæstion ligesom 1te Prov.   Paa den 7de ligesom 1te Prov.   Paa 8de ligesaa som 1te Prov  dog med den explication at der findes allene 3 høe Slaatter, hvoraf den eene tilhører Haabreke, den anden Præstegaarden  og den 3de gaarden Skougesal.   Paa den 9de, som 1te Prov.   Paa den 10de  at hand ei andet veed end at Citantens brug til og paa Haabreke \joe/ nu er Saaledes som forige opsidere fra gl: tiid fult og tilhørt haver.   Paa den 11te  at Udi de 2 aar hand som melt tiente Magister Gierdrum  indheignede Hand udi Præstegaardens, Haabreckes og Skougesals fellets Eiendom  det omspurdte Støcke Jord kaldet Skotted, siden den tiid har Same Skotted eene fult til og under Præstegaarden, Mens Kalvetræet var same tiid  ja lenge tilforn  indgierdet af ben:te Fellets Eiendom  og da  Saavelsom lenge tilforn  ligesom siden har fult til og under Præsteg:rden.   Paa 12te og 13de ligesom 1te Prov.   Sluttelig  og for det 14de blev dette Saavelsom de forige Vidner tilspurt om Dem ikke er bekient at Strandebarms Kiercke tilhører een Teig  Kiercke Teigen og Støene kaldet  liggende inden i Dahlen under Stølen Skaar  og bruges under den Part i gaarden Skougesal som Klockeren Brygman sig har tilbyxlet  samt om De ikke same kand udviise.   Rs:  joe

  3de Vidne  Johanes Johansen Børseim  gl: omtrent 74 aar  Fød og opfød paa gaarden Børsem  liggende ½ Fierding herfra, hvor helst hand nu boer og Stændig til denne tiid fra sin Fødsel har været,  hand Provede og Svarede paa alle forbem:te Qvæstioner ei videre end at hand veed og har hørt at Kiercke Teigen og Støene  Strandebarms Kierke tilhørende  haver alletider fult Strandebarms Klocker til og under Klocker Parten i gaarden Skougesal,  hvad videre hand ellers har at forklare og anviise om een gl: Steen som har Staaet ved Dale Elven paa Øren uden for Præste Smien  vil hand have sig Reserveret naar Aastæderne begranskes.

  4de  Torger Matiesen Giere  45 aar gl:  Føed og opfød i dette Naboelaug, siger at 5 aar siden tiente hand  først et aar hos Sal: Hr: Gierdrum  Siden et aar hos hands Enke paa Præstegaarden  og til Sist 1 aar hos hende her paa Haabreke,  Hand svarede til 1te Qvæstion  at hvad hand derom veed  vil hand forklare.   til den 2den  Saavit deele Streckningen fra Merke Stenen ved Haabreckes Rulle Stue og til Pælen Væsten Præste Broen betreffer ligesom 1te og 2de Prov, Mens om deelet der oven for er ham intet bekient,  fra ben:te Marke Steen ved Rulle Stuen og op til Fieldet har Skiftted gaaet Saaledes som Vidnet vil udviise.   Paa den 3de,  at omtrent 5 aar Siden blev den paastefnte Steen af Lænsmanden Hans Waage og 2de Mænd nedsadt, Mens Vidnet veed ei at hands Velbem:te Sal: MadModer dertil hafde givet nogen ordre,  den Dag Stenen blev nedsadt var Hr: Marcher derved nerværende, Mens som ingen var derhos paa Mad:me Gierdrums Side  gick Vidnet af egen driftt ind i Stuen paa Haabreche til hendes Laug værge Hr: Cancellie Raad Fleischer og Spurdte ham om Vidnet ei Skulle være hos og See paa hvad Forretted blev, Mens Som Laug værgen dertil Svarede Nei  gick hand  sc: Vidnet  lidet dereftter ind til Mad:me Gierdrum og Sagde at dersom hand ei Maatte følge med og See paa hvad Lensmanden og Mendene den Dag Forrettede, kunde hand Siden ei viide hvorhelst hand i Kierlien dereftter for hende skulle Hugge, hvorpaa Mad:me Gierdrum Sagde til Vidnet at hand kunde følge med bem:te Persohner  som foruden Præsten og Lænsmanden, var de i Stefningen anførte Hans og Anders Berge, for at See paa hvad Passered blev, hvilket og Vidnet eftterkom.    Barth herunder tilspurte Vidnet om hand ikke Saag hvor den ulovlig nedsadte Steen med de hossadte 2de andre blev taget  og hvem som sam/m/e henbragte, item om ikke den omvundne tiid af Lænsmanden og Mendene i Præstens nerværelse i Kierlien blev hugget Korser  som Præsten

1754: 187

wille have Skulle være Merker imellem Præstegaarden, Haabrecke og Skougesal.   Rs:  at Kaarser blev i Hr: Marchers overværelse huggen udi Kierlien paa og eftter de Stæder i Skoven Merket Skulle blive, Mens hvor Stenen som blev nedsadt ved Præste Broen blev taget  og hvem same frembragte, det veed hand ei at Sige.   Paa den 4de, havde hand intet at Svare.   Paa den 5te som 1te Vidne,   paa den 6te ligesom 1te og 2det Vidne,   til 7de Udi Ord og Mening som 1te og 2de Prov.   Paa den 8de ligesom de 2de første Prov.   Ligesaa paa den 9de som bem:te 2de Prov.   Paa den 10de  at hand Reffererer sig til sit forige Provemaal.   Paa 11te  at hand ei veed om same noget at forklare  eftterdie indheigningen skal være skeed førend Deponenten blev Fød til Verden.   til den 12te  at haugen var indheignet og fulte Haabrecke i de 3 aar hand som melt tiente paa Præstegaarden og Haabrecke.   Paa 13de  ja,   og til den 14de ligesom det 2det og 3de Vidne.

  5te Vidne  Lars Olsen Ome  gl: 40 aar  Føed og opføed her i Naboe Lauget,   eftter Hands Svar paa de fremsadte Qvæstioner veed hand ei videre at forklare end dette  at deelet imellem Haabreke og Præstegaarden har gaaet fra Marke Stenen ved den omprovede Rulle Stue Eftter Veien til Pælen over Præste Broen  alt eftter de forige Vidners forklaring,  hvorhen dele Streckningen oven Pælen har været  er ham ubekient,  Stølen Skaar og omkringliggende Marker har hand hørt tilhører Præstegaarden og Haabrekke,  Saa og at Kierlien er een fellets Eiendom for ben:te 2de gaarder og til Skougesal.  {hvorhelst} Frugthaugen Synden Haabrecke tilhører og har tilhørt gaarden \Haabrecke/ \Haabreke/!!  desligeste de omspurte 2 Agre,  og endel:  at Kierke Teien og Støene  som tilhører Strandebarms Kierke  tilhører Klocker Parten udi gaarden Skougesal   desligeste Sagde og Provede dette Vidne angaaende den paa ankede Steen nedsadt ved Præste Broen  og om de i Kierlien hugne Kaars, eensstemig med nest forige Vidne.    Barth tilspurdte dette Vidne om hand ikke veed hvem som hentede den ved Broen nedsadte Steen  og om Saadant ei skedde eftter Præsten Hr: Marchers ordre  eller om Vidnet Selv den frembragte Siden hand da tiente hos Præsten   Rs:  ja  hand tog den eftter ordre \i een StenRøs/ omtrent 2de Foed fra det Stæd den blev nedsadt, Mens husker ei hvoe det var som ham Saadant befalede   Sagde ellers at hands Provning Strecker sig ei lenger end i de 2de aar hand har tient hos Hr: Marcher og opsiderne paa Haabreke  og er det nu omtrent 5 aar nestl: Vaar siden hand antog tienisten hos Hr: Marcher  og 3 aar Siden hand qvitterte Tienisten paa Haabreke, har dog hørt tilforn af andre alt hvis hand har omprovet.   Videre tilspurdte Barth Vidnet om der paa det Stæd hvor den ulovl: opsadte Steen nu Staar, stoed tilforn nogen Steen, Men om ikke derimod Hul i Jorden blev opgravet same tiid til dens nedsettelse   Rs:  Nei  {Vidnet} der hafde ei  Vidnet bekient  tilforn staaet nogen Steen, Steenen blev drevet ned i Jorden.   hafde ei mere at Prove.

  6te Vidne  Samson Larsen Haabrecke  38 aar gl:  Føed i Joendals Annex her i Præstegieldet,  haver Tient udi Præstegaarden Ivershuus Stendig i 8 aar  og strax derpaa brugt udi 7 aar denne gaard Haabreke  som hand nestl: Vaar frafløttede,  Provede ellers eensstemig med nest forige Prov   forklarede iligemaade at i de omprovede 15 aar har Haabreckes opsiddere uformeent haftt deres Kiørsel Vei fra Haabreke ned eftter til og forbie Præstegaarden til Hoele Nøsted, og Ride samt gange Veien fra Haabrekke forbie Frugthagen  der ligger Synden gaarden  og ned eftter til Søen igienem gaarden Berge,  hvorhelst Deelet har gaaet fra Marke Stenen ved bem:te Rulle Boe og Øst eftter til Fieldet   Samt hvad gierder og grinder Haabreke har vedligeholdet  vil hand ved Aastædernes begranskelse udviise,  ydermere sagde Deponenten at af de 3de høe Slaatter udi Skielle Skaarene  har Haabreke tilhørt den eene, Præstegaarden den anden  og opsideren paa den Part udi Skougesal som Salemon nu paaboer  \den Tredie/;  Angaaende den Paastefnte Sten og Merkers huggelse i Kierlien  giorde Vidnet den \yderligere/ Forklaring at Saadant skedde eftter Hr: Marchers ordre,  ellers bad hands  sc: Vidnets  Jord Eierske  Sal: Mad:me Gierdrum  ham  den Dag Saadant af Lænsmand og Mend \i Hr: Marchers overværelse/ skedde, at hand ville være med Dennem og See hvad hun udi Kierlien skulle bekomme.

  Det 7de Vidne  Jacob Joensen Haabrecke  32 aar gl:  er Føed i Wigøer Præstegield  har tient paa Præstegaarden, Skougesæl, Solbiør og Berge i 10 aar, brugt Haabreke i 3 aar  og nu været siden her i same Naboe Laug lidet over 1 aar.  Provede ellers udi ord og Mening eensstemig med 6te Prov   Sagde ellers derhos at fra Pælen  som omprovet er  har Streckningen gaaet op eftter lige til Svarte Svaet  og derfra til ytre  Neml: Syndre Kytings Kleven   eftter sistben:te Streckning har Præstegaardens eeneEie været

1754: 187b

Synden for denne Streckning  og Haabrekes {Eiendom} Samt Skougesals begge Opsidderes fellets Eiendom Norden for berørte Streckning  alt til før omprovede Kierlies Marker.

  8de Vidne  Rosamunde Arnesdatter  Føed og opfød paa den her tedt hos liggende omprovede gaard Berge  hvorhelst hun fra hendes Fødsel til denne tiid Stændig har forblevet  excepto hun nogle og Tyve aar siden tiente 3 aar udi Præsteg:rden Ivershuus,  Siger sig at være 2 eller 73 aar gl:  Provede om Kiørsel og gange og Ride Veien  samt deelet fra Merke Stenen ved Rulle Huset til Præste Bruen, om de omprovede Agre, Frugt hagen, om Skielleskaar Slaattene, om Kierke Teien og Støene  Eensstemig med de forige Vidner,  Mens til de øfrige omspurdte Poster viste hun ei noget oplysligt at forklare.

  9de Vidne  Christi Hansdatter berge  gl: 70 aar  har været paa sin beboende og foromprovede gaard Berge og her i Naboelaget siden hendes Alders 8de aar   Provede i alt som nest forige Prov,   hafde ei mere at Vidne.

  10de Vidne  Ole Monsen Houckaas  gl: 62 aar   Provede at 38 aar siden kom hand i Tieniste hos Sogne Præsten  Sal: Hr: Gierdrum   i hvilken Tieniste hand Stendig forblev i 14 aar, dereftter beboede hand denne gaard Haabrecke 5 aar  og nu til sist har hand beboet gaarden Houckaas her i Naboelaget udi 19 aar   udi bem:te 38 aar veed hand at Eiendelene og Merkerne imellem Haabrecke, Præstegaarden og Skougesal har af ern:te 3 gaarders opsidere været fult og brugt Saaledes som 7de Vidne har udsagt  og hvis Provning med dette Vidnes ganske overeens kom,  dog veed hand intet at forklare om den paaStefnte Steen ved Broen eller Merkerne i Kierlien.

  11te Vidne  Engebret Axnæs  gl: 43 aar, har tient og deels opholdt sig 7 aar her paa Haabrecke   1 aar i Præstegaarden  og 2 aar her i Naboe Lauget  og er det nu 10 aar siden hand fløttede af dette Sogn,  Provede for Saavit de 10 aar hand var her i Sognet, at hand viiste og hørte det same som af 7de og 10de Vidne er forklaret.

  12te Vidne  Niels Torbiørnsen Ome  gl: 52 aar  Føed paa sin brugende og her i Naboelauget beliggende gaard Ome  hvorhelst hand Stændig har været  undtagen hand 25 aar siden i 4 aar tiente Sal: Hr: Ole Gierdrum her paa Haabrecke,  Provede i alt eensstemig med 11te  10de og 7de Prov  undtagen hand ei viste noget at forklare om Streckningen fra Pælen ved Præste Broen til Svarte Svaet og til yttre Kytings Kleven  ej eller om Præste Teien og Støene.

  Barth declarerede at hand holdte Nødig at føre det 13de Vidne  hvilcket og nu er absent.

  Formedelst Dagen var forløbet  ophæves Retten til i Morgen.

Næste dag  dend 30te Julj  blev Retten med forbem:te Laug Rett igien Sadt paa dito gaard Haabreche  og det udj overværelse af de forhen i Sagen mødte Parter samt Citantens Fuldmægtig  item de afhørte Vidner  exepto Vidnet Christi Berge  der var fraværende  uagtet hun Nestleden aftten baade alvaarlig blev tilholdt og Selv laavte at hun Sig til udviisnings giørelse og Eeds aflæg for Retten skulle Sistere.

  Barth bad dernest at Aastæderne maatte begrangskes!!  Thj forføyede Rettens Middel sig \i følge med Parterne og Provene/ fra gaarden Haabrecke ud paa Haabreckes og Præste gaarden IverHuuses Hiemme-bøe, da vii befandt at den omprovede Frugt-Have ligger tet Sønden for Haabrekes Huuser  Tet hos  dog oven for den omprovede gang- og Riide-Vej,  bem:te Vej gaar ellers fra Haabrecke Sør efter Igiemmel!! gaarden Berges Thun  der fra ned eftter paa den østre Siide af Strandebarms Hoved Kiercke ud eftter til Søen,  Videre observerte vii at de omprove!! 2de Haabrekes Agre  hvor af den Nederste kaldes Lang Ageren  ligger et lidet Støcke Synden Haabrecke paa hver sin Siide af bem:te Vej,  Vii begav os der fra til det omprovede Holle-Nøst  hvor fra Mand befandt eftter Vidnernes anviisning at Haabreches gamle Kiørselvej gaar fra den der Rindende ælv op eftter tet forbie Samme Nøstes Nordre Loftt, \og/ Videre op eftter Præste gaardens Eegen Elve-Vej forbie det Nordre Jørne paa Præste gaardens Frugt Have, og endelig  der fra op I mellem

1754: 188

Præste gaardens Huuser op over bag gaarden til Haabrecke,  Eftter Provernes anviisning ligger den omprovede Krog høel i Dahle Elven omtrent i væsten fra Præstegaar\den/   berørte Høel Er nu  formedelst Elven har forandret Sin gamle gang  af Saare liden Bonite og nytte,  fra denne Høel forføyede Vii os op eftter Hiemme-Bøen til den omprovede Mærcke-steen  som Vii befandt eftter Vidnernes anviis at staae Tet Sønden for Haabrecke imellem Huusene og berørte Frugt-Have  og just ved denne steen blev de Vidner som eftter agtens udviis haver giort forklaring om Mærket Imellem Præste gaarden og Haabrecke der fra op i Fieldet  hensendt med een vid!! (hvid) dug paa een Høy stang  for at Sette Samme ved den omprovede flade Mercke steen {op i} \liggende ned under/ samme Field, hvilket og Skeede  da der befandtes at Linien fra steenen ved Haabreckes Rulle stue til berørte Steen under Fieldet gaar eftter Compasens udviis udj Nordoust  dog een halv streg østligere \og derfra i Fieldet/   derpaa Reiste Vii eftter den omprovede Vej liggende fra Haabrecke til den omprovede Præste Broe  hvilcken Sidste ligger fra bem:te Mærcke steen ved Haabrecke omtrent i Nordvæst  da der eftter Vidnernes anviisning {hen paa Vejen} fandtes ved det omprovede Søele dige at den gamle Vej imellem Samme dig og Broen  formedelst Stædets Sumpigheds skyld  nu ej følges  mens at den imod een {Nyere} \Anden/ Vej er lagt paa Præste gaardens Enge bøe  dog tet hos den gamle,   Videre  og eftter at vii vare avangerte oven Præste Broen  blev os af Vidnerne anviist ej alleene den paaStefnte der tet Norden for paa Dahle Elvens væstre Siide {op} \ned/sadte Mercke steen forsiuned med 2de Siide Steene  mens end og det omprovede lidet dige  fra hvilcket diige deelet eftter Vidnernes forklaring gaar lige op i den der staaende Pæhl  og fra Pæhlen i samme Linnie op til omtrent i Væster til et Biergs-Svae  Svarte Svae kaldet  liggende uden for hiemme Bøen et lidet støcke oven for Klocker Brøgmans vedde Skiute!! (vedskykkje?)  og der fra til yttre Kytings Kleven, hvorved befandtes at den omtvistede Steen Staar omtrent 1 ½ allen Norden for det Rette skiftte  ind paa Citantens Enge-bøe  hvor vel den beqvemmelig og Til bestandighed kunde staae i det Rette skiftte  sc: mit udj dito lidet dige,  ydermere befandt vii eftter Vidners anviisning at Citantens Slotter  som gaar fra berørte Pæhle i før omSkrevne Linie op til Dahle Vejen  strecker Sig, dog neden under Vejen  til Dahls Elven  alt saaledes som af 1te Vidne er omprovet,  der paa fuldte Vii den saa kaldede Dahlevej omtrent i Nord igiennem gaarden Skouge Sahls Enge-bøe  {der} \og/ lenger Nord eftter intil een liden Fiel Rindende Beck som Vidnerne kalte Mehl Støels becken  og paa hvis Nordre siide Kierlien Støder an i samme Bæck,  da Vii og Siiden fuldte bem:te Vej til et lidet støcke Norden for et Berge Skarv som ligger tet oven for Dahle Vejen  Skarve qvile kaldet  blev os af vedkommende Vidner foreviist et Kors og det aarstal 1749: indhugget udj et tet neden for Vejen befindende lidet Flae be\r/g eller \berg/ Skarv, hvilcket Mærcke er een af de paastefnte, lige som og Vidnerne Sagde tillige med indstefnte Sahlemon Skouge Sahl at være Berget paahugget af de Mænd der omtrent 5 aar Siiden var med \Lænsmanden og/ Hr: Marcher udi bemelte Kierlien,  end nu tilstoed og forklarede Vidnerne  Saavelsom Bøygde Lænsmanden Hans Vaage  at beent op under Fieldet blev besagde Tiid udj een \Stoer/ steen eller Berg, hugget et Kors  alt til den ende at deelet Imellem Præste gaarden, Haabrecke og Skouge Sahl skulle være i een been Linie Imellem bem:te 2de Mærker  og det Saaledes at ald den Skoug og Ejendom der findes Norden for denne Streckning udj Kier Lien  som strecker sig til end!! (een) gaard og grind  Dahle grinden kaldet  skulle være Præste gaarden Iverhuuses eene Ejendom

1754: 188b

Og ald den Skov og Ejendom som ligger Synden for samme streckning og strecker sig i Søer til Svarte Svaet og den saa kaldede Kytings Klev  skulle der imod Ejendomlig hen falde til og under gaardene Haabrecke og Skouge Sahl,  Ved Nock bem:te paastefnte Mercke og aarstahl blev os anviist de omprovede 3de Høe Slotter udj de Saa kaldede Skielles-Skaarene  hvilcke eftter Vidnernes udviisning laae fra Sidst bem:te Stæd omtrent i Nord Væst  Saa Høyt og Langt oven \og Norden/ for KierLiens \øfste/ Kant  at det var inpragticable  formedelst de der under liggende Steen urer  for Retten der op at komme  hvilcket uden des ej ansaaes at være fornøden  {helst} eftterdie bemelte Slotter og deres Situation fra bemelte Dahle Vej som melt falt os udi øynene,  Endelig fuldte Vii Dahle Vejen Nord eftter igiennem ern:te Dahle grind og hen over adskillige Slotte Tejer  Saa Vel parterne som andre gaarder her i Naeboelaget tilhørende  kom saa omsider til een liden Beck kaldet Skaars-bæcken  der har Sit udfald i Dahle Elven  og ligger Saa Kiercke Teigen og Støene  hvilcke begge  omskiønt de har adskilte Nafne  dog eftter Situationen ickun bestaar af een Teig Som er bem:te Kiercke Teigen,  Norden for denne beck og streker sig udj Nord eftter Vidnernes udviisning og forklaring til den Saa kaldede Store Teigen  Præstegaarden IversHuus tilhørig  og udj omtrent Nordvæst op over til øverste Høyde \i Fieldet/  og just der Nordvæstlig fra samme Kierke-Teigs øverste Høyde ligger Skaar Støelen med Sinne!! Sætter Marcker og Skoug  følgelig Vidnernes forklaring

  Sluttelig blev eftter de fleste af Vidnernes anviisning og forklaring, at forstaae de der Jorde!! (giorde) anviisning {for} \paa/ yttre eller Syndre Kyttings Klev  observeret ved det samme tages udj øyesiun  Saa vel at og der er oven paa Kleven indhugget et \af de paastefnte/ Kors udj et fladt Bierg  Som og at sam/m/e kors er 10 Favner Norden for den Rette yttre Kyttings Kleven,   {Ned} Ved foranførte begrangskning!! explicerede de Vidner Som gaarsdagen forklarede at de Marcker som ligger Imellem Streckningen fra Svarte Svaet og yttre Kytings Kleven og Kierlien er ene eje til Skouge Sahl og Haabrecke, Sig Saaledes at derved alleene forstaaes at Præstegaarden i den omprovede tiid ej der udj hafde noget brug, mens de ved der hos viist og Sickckert at naar Furre Skougen som der findes undtages  fordie den eene tilhører Haabrecke og Skouge Sahl, Saa har Kierlien og bem:te der Synden for befindende berørte Marcker Stædse været Fellets for Præste gaarden, Haabrecke og Skouge Sahl.

  Eftter at de omtvistende Aastæder Saaledes som foran Specificeret og Protocolleret er var taget udj øyesiun  forføye!! (forføyede) Retten, Parterne og Vidnerne Sig igien til gaarden Haabrecke. Mens føren Vii igien kom  blev ved aastædernes begrangskelse af eendeel af Vidnerne og Sahlemon Skouge Sahl oplyslig giort at de Jerder paa de omtvistede Marcker gaarden Haabreckes opsiddere bør ved lige holde  ere følgende   1te  det Støcke \haagaar/ fra Fieldet og ned til den omprovede gange Vej Synden Haabrecke   item den grind som staar i samme Vej.   2det  Det Støcke gaard som staar fra {Lof} det øverste Loftt paa Klockeren

1754: 189

Brygmans vedde Skiute og op paa et der Noget fra liggende Bierge Svae.   3die  Den gaard der er Sadt fra een neden for Skouge Sahls Enge-bøe liggende agers Nordre Kant  Streckende Sig ned til Læge Høelen   og for det 4de  26 Favner gaard østen og Neden Dahle grinnen  Nemlig fra een liden Bæck og langs med Dahle Elven til een liden Bergs Hammer.

  Der paa blev de afhørte Vidner igien for Retten frem stillet  ja  end og det i dag udeblevne for Retten fremstillet  da de ved Eed bekræfttede deres forhen giorde provning og udviisning at medføre Sadhed!! (Sandhed).

  Barth fandt fornøden at tilspørge Vidnerne Samson Larsen Haabrecke og Jackob Jonsen ibdm: under deres forhen aflagde Eed  om Mad:me {nu} Sal: Gierdrum{s eftter} nogen Sinde  da den omtretende og af Præsten Hr: Marcher I aaret 1749 foretagne og paa egen Haand fuldførte udSteening  Saavel ved Steeners Ned settelse Som Korses Huggelse Saa vel neden i Dahlen som oppe i Fieldet  havde enten Selv eller ved sin Laug værge Hr: Cancellie Raad Fleischer  der da var her paa Stædet  beordret dennem at de skulle paa hendes vegne bivaane ben:te foretagende ulovlig Forretning   eller og om de aqvieserede paa hendes Veigne med den eftter Præstens foranstaltning ved Præste Bruen ned Sadte Mærcke steen og de udj Dahlen saa vel unden som oppe hugne korser   eller og om De iche alleene gick hen paa Stæderne af egen tilskyndelse for at see hvorledes Præsten med hans adherrentere vilde udføre hans egenRaadige foretagnede.

  Samson Larsen Haabrecke Sagde at den omSpurte tiid bad Mad:me Gierdrum ham følge med Hr: Marcher, Bøygde Lænsmanden Hans Vaage og de øvrige I Stefningen ben:te Mænd op til de {nu} omskrevne Stæder  dog befahlte hun ham icke andgaaende noget Skiftte og deele paa hendes Veigne for Haabrecke med Hr: Marcher eller andre at giøre nogen aacord  hvilcket hand ej heller giorde  men i dets Stæd var hand alleene følgagtig og saae at Saavel den paaStefnte Steen som mærcker bleve nedsadt og Hugne,  forklarede ellers at den tiid Hr: Marcher lod ved Mændene hugge korset og aars Tahlet neden Vejen i Kierre Lien  og Korset op i Samme Liie  til den ende at Præsten skulle eje den part af KiereLiien som ligger Norden for den streckning, og Vidnet anckede der paa fordie hand Siuntes at Haabrecke og Skouge Sahl  som skulle have Syndre parten  derved skeede uret og bekom forlidet  Saa udlod den eene af Mændene  Nemlig Anders Berge  sig der om imod Vidnet med disse ord:  er du iche fornøyet med dette  skal de faa mindre   Endelig Sagde Vidnet at imedens Samme deele skeede  Sagde Hr: Marcher til Mændene at hand som fremmet og ubetient!! (ubekient) om Ejendommen icke ville De skulle nogen uRett.

  Vidnet Jackob Joen-

1754: 189b

Sen Svare!! (Svarede) at hand af egen driftt uden ordre gick hen til Præste Broen og Saag paa at Mærcke steenen der blev ned sadt, mens der paa gick hand hiem igien til Haabrecke.

  Paa Barthes tilSpørgende tilstoed IndStefnte Salemon Skouge Sahl paa sin Sviger Fader Peder Skouge Sahls begiær og hands Veigne, at da det paaStefnte deele 5 aar Siiden Skeede  viste hands bem:te Sviger Fader intet der af føren Hr: Marcher og de Indstefnte Mænd kom til ham  som da brugte Skouge Sahl  dog \ej/ der af {ej} var ejer  og Sagde at de ville Skiftte Kier Liien  Præstens part fra Lods Ejerne   som de og bad ham følge med  giorde hand saa, mens eftter at det omprovede Kors og aarstahl  Samt det andet Kors beent op i Fieldet der fra var bleven Hugget  og de Sagde at Præstens ejendom skulle være Norden for streckningen til enden af KierLiien  og hand for dennem udlod sig med at hand der ved skeede uret og fick forlidet, Truede een af Mændene \ham/  Nemlig Anders Berge  med disse ord:  at dersom die icke vil være fornøyet med det de nu har faaet  skal die faae mindre,   Endelig Sagde Comparenten at hands bem:te Sviger Fader altSaa icke enten Som melt har begiert at den paaStefnte Forretning skulle foretages  og icke heller dermed  formedelst de anførte aarsager  fundet Sig fornøyet, mindre deelet Samtygt.

  Barth i Rette Lagde et af ham over de omtvistede Stæder forfattede afRidsnings Chart  item haabede den ærede Rett  som Selv har begrangsket Stæderne  \ sam/m/e / som Rigtig approberet,  og da det nu er sent ud paa afttenen  Saa vilde icke Comparenten opholde Retten med vidløfttig Procedure  men lovede i morgen Klocken 7 Slet den skrifttlig til Doms at Slutte.

4de Dagen  den 31te Julj  blev Retten i bem:te Parters nærværelse atter Sadt med forbem:te Laug Rett paa gaarden Haabreche, da Procurator Barth mødte for Citanten og i Rettelagde hands Skrifttl: Forsæt af Dags dato  tillige med derudi paaberaabte Bereigning over denne Aastæds og Marckegangs Forretning  hvortil endnu vil hosføyes Dommerens gebyhr for Saavit som!! (samme?) ikke udi bem:te Reigning er tilført,  item Lænsmanden og Laug Rettets belønning for Deres haftte møye  alt eftter den bereigning som Domeren behager at formere  og Saaledes Submitterede Sagen under Rettens Retviise Dom.  det allegerede Indlæg af 31te og Bereigning af 30te Julj 1754 blev derpaa for Retten oplæst.

  Klockeren Brygman og Salemon Schougesal hafde paa tilspørgende intet videre i Sagen at Svare  ej eller!! (heller) at paastaae.

  Rettens Betiente tilkommer for denne Forretning  Saasom Sorenskr: for 3de Dages Virkel: Forretning  6 rdr:   for 6 Miiles skyds frem og ligesaa tilbage med 4 Mand a 1 rdr:  er 4 rdr:   Diet Penge paa hen- og hiem-Reisen  Reignet alleene for 4 Dage 2 rdr: 4 Mrk:  er 12 rdr: 4 Mrk:, afgaar de derpaa af Citanten forhen betalte 3 rdr:  igien 9 rdr: 4 Mrk:   Bøygde Lænsmanden og Laug Retted  taget af et andet Præstegield  tilkomer  sc: den første for haftte møye ved at tilsige de Siste  og for sin Reise til denne Aastæd  item for Retten at bievaane  siger sig fornøyet, med hvilket og billiges 1 rdr: 4 Mrk:,   De 6 Laug Rettes Mænd for 7 Dages tiids Spilde er og fornøyet med 1 rdr: pro Persona  er 6 rdr:  tilsammen 16 rdr: 2 Mrk:

  Dernest blev udi denne Sag af den gandske Rett Saaledes Dømt og

Afsagt

Det er Saavel ved De i denne Sag

1754: 190

Førte Widners Eedlige forklaring  end og ved Deres anviisning paa de omtvistede Aastæder tilfulde afbeviist   1te  at deelet imellem gaarden Haabrekke og Præstegaarden IversHuus fra umindel: tiid har udi hieme Bøen gaaet fra een gl: Merke Steen Staaende ved Haabrekes Rulle Boe til een Flad dito liggende under Fieldet  og derfra udi Fieldet alt udi Nordøst  een halv Stræg østligere.  Videre fra først bem:te Steen hen eftter til Præste Broen liggende over Dale Elv, og det eftter den derimellem liggende Vei til det omprovede Søle Dige  samt fra Diget eftter den gl: nu ubrugelige Vei til dito Broe, item fra Mitten udi et lidet Søle Dige paa berørte Elvs Væstre Side \til den oven for/ befindende Pæl  derfra i lige Linie til Dale Veien  og endel: derfra tedt ved under Dale Veien og de der osten for liggende Skaarer ned til Dale Elv  og det Saaledes at den Eiendom som ligger Norden og Østen for denne Streckning tilhører gaarden Haabreke, og Eiendomen \der/ Synden og Væsten for  deels ben:te Præstegaard og deels gaarden Skouesal,   2det  at gaarden {IversHuus gaarden} Haabrekes beboere udisputerlig i ligesaa lang tiid har haftt Deres Kiørsel {Vei ned} eftter Veien der gaar fra Haabrecke ned eftter og over Præstegaardens Bag gaard til Elven ved Hole Nøsted, \og/ Deres Ride og gange Vei fra Haabrecke Sør eftter forbie \og igienem/ Haabrekes gl: Eiendoms  sc: Frugthagen og de 2de Agre  [som]? omprovet er, Ned eftter til Søen.   3de  at gaardene Haabrekes, Præstegaardens og Skouesals Sameie Marker Stedse har Strecked sig fra den Linie der gaar  følgel: Vidnernes forklaring  imellem det saakaldede Svarte Svaet og yttre eller Syndre Kyttings Klev Nord eftter {ind}til Kierliens Nordre Kant  undtagen at den Fure Skoug som findes eller voxer Norden \og oven/ Lienien fra Svarte Svaet og yttre Kytings Klev  er og har været gaardene Haabrekes og Skouesals Eene Eie.   4de  at gaarden Haabrecke fra gl: tiider af har tilhørt og brugt een af De udi Skielle Skaarene beliggende omprovede Høe Slætter (Slotter).   5te  at den Nord i Dalen liggende Slaatte Teig og Skov ved Nafn Kierke Teigen og Støene, {hvilke} tilhører Strandebarms Hovet Kiercke og følger den Part Kierke gods udi gaarden Skouesal Klockeren Brygmand nu har i possession.   6te  at Stølen Skaar og omkringliggende Buebeiter samt Sæter Skov er og har været een virkelig fællets Pertinence til og under Haabræke og Præstegaarden,   og for det 7de  at Sogne Præsten Hr: Marcher {haver} uden foregaaende Stefnemaal, Kald og Varsel enten til Madame Gierdrum  som da brugte og eiede Haabrekke, eller Skouesals Leilendinger Samt Deres Jordeiere  fem aar Siden haver {foretaget} \understaaet/ Sig ved uautheriserte Persohner at foretage  og \under utilladte Trudsels ord/ fuldføre den paaStefnte Delegangs Forretning   ved hvilken   \1te/  een Nye Merke Steen er vorden nedsadt tedt Væsten Dale Elven ved Præste Broen  icke i det gl: Merke  sc: Mit i det der befindende bemelte lidet Dige, mens derimod \Sluttelig/ i Faveur af Hr: Marcher Omtrent 1 ½ Alen Østen for og ind paa Citantens hieme Bøe eller Slaatte Marck,   og for det 2det  Endeel Korser eller Deele Merker er indhugget udi berørte Samfeldes Marker  for derved at Separere den Anpart af Sameien som Præstegaarden eftter Deres Skiøn tilkom fra Lods Eierne  de Haabrekes og Skougesals Opsidderes.

  Thi af disse \og flere/ i Sagen befundne omstendigheder Kiendes og Dømmes for Rett   \1te/  At foran Specificerede Deelestreckning udi Hieme Bøen imellem gaardene Præstegaarden IversHuus, Haabreke og Skouesal  bør hereftter  som gl: været haver  være og blive Parterne og Deres eftterkomere paa ben:te gaarder ved alle Slags brug  alt eftter ovenanførte forklaring  \een eftterretlig Regel og Rette Snor/   \2det/  At gaarden Haabreke hereftter som tilforn bør Eie og beholde de{n} i Acten omvundne 2de Agre og Frugthage, item frie og ubehindret betiene sig af føromskrevne 2de Kiørsel, Ride og gange Veie saa oftte fornødenheden det udkræver   3de  At det eene af de udi Skielleskaarene liggende \Høe/ Slaatter som nu bruges under Haabrecke  og fremdeles derunder bør forblive.   4de  at Kierke Teigen  som har Nafn af Støene og Kierke Teien  fremdeles som Kierke gods bør forblive til den AnPart Kierkegods i gaarden Skougesal Klockeren Brygman har i Fæste.   5te  at Stølen Skaar og dens Brende og Næver Skoug bør hereftter som tilforn være fellets for Præstegaarden og Haabreke,   6te  at \de/ Gaarder og Den Grind Citanten bør vedligeholde  skal saavit Parterne angaar bestaae allene udi hvis ved Begranskningen forklaret og Protocolleret er,   og for det 7de  At den Paastefnte \Saavel/ Merke Steen som andre Merker bør Saaledes medhandles at Rettens Middel eftter lovlig tilkaldelse Stenen Nedkaster  og \alle/ Korsene samt forbem:te ved Dals Veien i et Berg hugne Aarstal udhugger og giør ukiendelig  i fald vedkommende ei vil tillade det Saadant for omkostninger at undgaae  vidnesfast paa anden maade kand skee, og hvoraf flyder at \ligesom/ bem:te Paastefnte Deelings Forretning bør som aldeles ulovlig og ugiort ansees, det

1754: 190b

Da Saavel Kierlien Som ald den der Synden for lige til Svarte Svaet og yttre Kyttings Kleven værende Skov  /: Excepto Furue Skoven :/  hereftter bør være fellets for Parternes ern:te 3de gaarder, dog at ved same felletsskab ingen af Dennem betages den Friehed Lodsejere udi almindelighed {Hr: Marcher} ved Lovens 3de Bogs 12te Capt: 15de Art: {er} forund{t}\er/  Mens af Hr: Marcher ved den allegerede Forretning er forbiegaaet, {enten fordie ha}.   Anlangende de Paa denne Process anvente omkostninger  hvoriblant og Reignes hvis det producerte uimodsagde Situations Chart at \lade/ forfatte, har medtaget, Da dels fordie den Skedde Deele gangs og aastæds behandling geraader til Nytte og eftterretning, i sin tiid for alle Parterne, dels og af den Raison \at eftterdie den/ af Hr: Marchers Foranstaltning som melt holte  Nu Mortificerte  udstenings og Deele Forretning, ved hvilken end og Fællets Marken er ved yttre Kyttings Klev eftter Actens udviis, een Destance af 10 Favners bredde frataget  og Hands eene eje der Synden for tillagt, for det mæste ansees at have givet Citanten billig føye til denne Sags Reiselse, er same omkostninger Saaledes Regleret at de indstefnte deraf til Citanten Hr: Capitain Tausan  /: som Same bestrider :/  skal betale  \Særdeles henseende til Chartet/   Neml:  Sogne Præsten Hr: Marcher  26 rdr:   Klockeren Brygmand 8 Rdr:   og Salemon Skouesal  6 rdr:  tilsamen 40 rdr:,   {Forre} Den forlangte udstenings Forretning udi hieme Bøen kand paa behørige Stæder skee naar andre Embeds Forretninger det vil tillade.   Det paadømte udredes {og} 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under adfærd eftter Loven.

Anno 1754:  den 2den Aug:stj  Eftter udSettelse fra Nestl: 31te Julj blev Retten Sadt paa det Saa kaldede Nordre Thun udj gaarden Giøen udj Hollandsdahlen og Ous Præstegield  som beboes af Hans Torgelsen Giøen, udj den fra Nestleden aars 27de Julj forfløtte Aastæds Sag I mellem Hannem  sc: Hans Torgelsen  og Hans Naboe  Bøygde Lænsmanden Hans Engelsen  der beboer Syndre Thunet udj dito gaard Giøen  \andlagde aasteds Sag/  betreffende de forurettelser den sidste skal være tilføyet paa hans Ejendom ved Creature og uforsvarlige Veje af Contra Citanten {and}   da Retten blev betient af et og det samme Laug rette som i Sagen foran eftter Protocollens udviis Retten haver beklædet.

  Bøygde Procurator Hans Hansen øfre Vaage Sisterede sig for Retten  og som fuldmægtig for Contra Citanten Hans Torgelsen Giøen Producerede ej alleene Stifttsbefahlings Mands Naadige Resolution af 21de Septbr: 1753  grundende sig paa Contra Citantens andsøgning af 20de I samme Maaned og aar, hvor ved bem:te Hans Vaage er bevilget som Fuldmægtig i denne Sag at agere,  Mens end og hans udj Sagen forfattede Contra Stefne maal af 21de Maj 1754:  som een eftter anden for Retten blev oplæst.

  Lænsmanden Hans Giøen møtte for Retten  tilstoed for sig Selv Contra Stefne maalets lovlige forkyndelse, som hans paateigning paa Stefnemaalet nermere udviiser,  der nest gav hand Retten til kiende at som hans Søn Engel Hansen Som medejere til gaarden Giøens Søre Thu{h}n  icke er Stefnet til denne berammede tægte dag  hværcken til vedermæhle eller Vidner udj Sagen at andhøre, helst Siiden Hans Torgelsen Giøen ved sin udstædde Contra Stefning paa saa løse Fundamenter haver begiegnet Sagen  som betreffer een deel Kiørsel og Fæedriftte Veje baade Inden og uden gierds  samt hans gamle tilhørende Marcke Slotter  som nu ved Hans Søn Engel Hansens tiltrædelse  til Hans nu brugende og ejende Jordepart I bem:te Giøens Søre Thun tilfaldt ved skiftte og deeling baade til Ejendom og brug  og Siiden den tiid haver brugt bem:te Marcke Slotter udj fred og Roelighed, hvilcke er den oprettede og paatalte Contract uvedkommende, med videre eftter Stefnemaalets Indhold,  I Slig andleedning kunde hand ej tage til Jenmæle udj Sagen føren alle medejere der til er bleven tilkaldet paa lovlig maade   altsaa Protesterede hand imod

1754: 191

Ald Rettergang og Vidners førelse, I allerunderdanigst følge Lovens 1 Bogs 4 Capt: 1 Art:  som strengelig forbyder at ingen Vidner maa føres eller Tings Vidne udStædes  langt mindre besigtelse  Siun {og} eller {i grans} grangskning maa skee  uden den paagieldende er lovligen der til kaldet  og at Hans Torgelsen Giøen i Slig betragtning med sit velmeente og ugrunde Stefnemaal som ulovlig bør afviises, og forfriske Sagen  om hand Trøster Sig der til  med nyt Stefne maal  og naar det skeer vil hand have sig Reserveret at svare til Sagen,  udj øfrigt forbeholdt hand Sin lovlige paa ancke imod de udj Stefnemaalet frem Sadte beskyldninger, hvornest hand ydmygst vilde afvarte Rettens interlocotori Kiendelse,  end ydermeere anviiste hand udj Rette hans Søn Engel Hansens meddeelte skiøde af dato 12te octobr: 1742:  som udførlig viiser at hand  Nemlig Sønnen  er fuldkommen Ejer udj gaarden Giøens Søre Thun med underliggende Herligheder baade Inden og uden gierds  som nu beboes af forbemelte Hans Søn Engel Hansen,  udj det øvrige Refererede hand sig til sin forrige paastand.

  Hans Vaage her til Svarede  at som Engel Hansen Giøen icke har andlagt nogen Sag imod Contra Citanten Hans Torgelsen Giøen, altsaa fandt hand sig ubeføyet at andlegge nogen Sag imod Engel Giøen, eller ham i denne Sag ved Contra Stefning at indlemme, men er der for paastaaende at Vidnerne maatte føres imod Citanten  Lænsmanden Hans Engelsen Giøen  Saavidt denne Sag ham er betreffende, hvor fore hand vil opvarte interlocotori Kiendelse.

  Giøen lod tilføre  at da hand ved Hoved Stefnemaalets udsettelse haver til aastæds Rett ind stefnet Contra Parten Hans Torgelsen Giøen, haver {fuldt} \ancket paa/ Contractens misbrugelse  som hand Selv med sin Naboe haver opretted  vilde hand Selv og den tiid Stande til ansvar for, mens som nu fornemmes at Contra Parten ved sin Contra Stefning griber for vidt omkring  og som een oplærd Præstens medhielpere der burde gaa de andre for med et gaat exempel, Løber med Liim Stangen, Saa kan Hans uriimelige Projegter accordere lige saa meget som det femte Juuel til een vaagn,  udj det øvrige vedblev hand sin forrige paastand.

  Hans Vaage der paa Svarede  at Contra Citanten icke har opretted nogen Contract med Engel Hansen Giøen  men alleene med Cititanten!! Hans Engelsen Giøen, derfor fandt hand sig \icke/ heller andleedig at andlegge nogen Sag imod Engel Hansen Giøen,   Hans Vaage og formeener at Contra Stefningen icke er saa uriimelig anlagt som Hoved Stefningen er af Citanten andlagt, Saa den der begynder ufred med den som uskyldig er  kand iche fortryde paa at hand forsvarer Sig, Saa formener hand at den første har løbet mere med Liim stangen end den Siste  da dog de ere rette kiødelige Sødskende Børn og Naboer, icke eftter guds ord {bur} med hin anden burde leve udj ufred  men var sømmeligere at de levede i fred og Roelighed, aller helst nu paa deres alderdom.  I øfrigt Reserverer Hans Vaage sig til sin forige paastand.

Eragted

Hoved Citantens Stefnemaal viiser icke 2de  men een Hoved Citant, hvor for Contra Citanten icke eller!! (heller) der af kunde gives andleedning at Stefne Contra flere en!! (end) just Hoved Citanten  som for saavidt ham Selv angaar dets fald har været part  og for saavidt hands ben:te Søn betreffer har været hvor vel skiult for Retten, Fuldmægtig

1754: 191b

Paa hands Veigne i Sagen, Og som da den allegerede Lovens Bog og Capitels 20de Art: byder noget {og} andet som Strider Imod Hoved Citantens indførte exeption  kand icke Protesten indvilges, men i det Stæd tillades Contra Citanten  Serdeeles for dødeligheds skyld  at føre Nærværende Tiid Sine indstefnte Vidner  hvor ved Retten vil haabe at icke de før førte Vidners udSaug!! (udSaugn) iche bliver forkrencket  eftterdie de første Vidner icke til de sidstes paahør ere blevne lovlig varslede, hvilcket uforbiegiengelig maatte skee i fald Contra Citanten ved Sine Vidner intenderede at forandre eller kulkaste det minste af hvis Hoved Citantens Vidnesbyrd før haver forklaret.

  Lænsmanden Giøen forbeholdt sin lovlige paa ancke i beleilig tiid over Rettens nu afSagde interlocotori Kiendelse  og som nu fornemmes at Retten behager at andtage Vidnerne  Saa fandt hand fornøden følgende at erindre, og gav dernest Retten tilKiende at Hans Torgelsen ved Stefnemaalets forkyndelse ej haver givet ham saa lang tiid Som Loven bevilger om de vidner der boer uden for Ting Lavet  at ham dem til Sin Sags tarv til nuværende tiid og for denne ærede Rett kunde faa Ind stefnet  som viises af Stefnemaalets paateigning hvad tiid det er bleven forkyndt,  Saa i følge Lovens 1te Bog 4 Cap: 8 Art: Protesterede hand imod al Rettergang og Vidners førelse intil at bem:te Hans Torgelsen giver ham Saa lang tiid som den allegerede Lovens Bog og Capitel paabyder og befahler  at hand de Vidner som boer uden for Ting Lavet udj betimelig tiid kand faae Ind stefnet  og det af Hans Torgelsen Giøen udstædde og ulovgrundede Stefnemaal {som} bør afviises  og forfriske Sagen  om hand trøster Sig dertil  med nyt Stefnemaal  og naar det skeer vil hand have sig Reserveret at Svare til Sagen,  udj øfrigt vil hand ydmygst afvarte Rettens biefald.

  Hans Vaage formeente at Stefne maalet skal eftter Loven være lovlig forkyndet for Citanten og alle {udj} \eftter/ Stefnemaalets indhold at være forkyndt, aller helst Tiiden {Saav} af Hr: Sorenskriver var betient!! (bekient) saavel for Citanten som Contra Citanten, ej heller har Citanten Nafngivet nogen Vidner [hand]? ville have indStefnt,  derfor er hand af Retten begiærende at {hand} Contra Partens Protest og paastand maatte ansees af et paaskud som icke er til andet en!! (end) Sagens vidtløflighed og bekostelse,  Saa paaStaar hand der fore at Retten der i ville skiønne og Kiende, der paa hand vil afvarte een interlocotori Kiendelse.

Eragted

Hoved Citanten  som boer i Ting Lavet  har nødt saa lang varsels tiid Loven befahler, skulle hand  som næst forrige Session erklærede Sig, at have  men icke vilde føre  flere Vidner  ellers til denne tiid \ville/ have Stefnt {flere} andre uden Ting Lavet boende Prov, er det hand  og icke Contra Citantens forseelse at Saadant icke første Session er anmeldet,  Thj kunde icke Retten biefalde Hoved Citantens paastand i dette tilfælde  mindre der for Cassere{de} det Produserede Stefnemaal  mens naar de af Contra Citan\ten/ Stefnte Vidner ere afhørte  skal {der} der Nærmere blive paaskiønnet om icke \Citanten bør gives tiid at faa/ de uden Ting Lavet Boende nu i Dag førommelte Vidner {bør} lovlig indStefnede.

  Contra Citantens Prov blev forelæst Eedens forklaring af Lovbogen,  Mens for aftenen var paakommen, blev Retten til i morgen ophævet.

Dagen Nest eftter  som var den 3de Augustj  blev Retten Sadt med forbemelte

1754: 192

Laug rett paa bemelte gaards Nordre Thun, og det i overværelse af forbemelte Parter og Contra Citantens Fuldmægtig Hans Hansen Vaage.

  Hans Vaage fremstillede end nu sin Principals Vidner med begiær samme maatte afhøres,

  1te Vidne  Johannes Lassesen Hougevold  der tilforn som 3die Vidne har vundet og aflagt Eed i denne Sag  blev forelæst hands aflagde Vidnesbyrd af Protocollen  hvilcket hand endnu under den aflagde Eed vedstoed at være Rigtig, Svarede ellers at i den omvundne Tiid var ingen giil!! (geil) eller gade oven Tarals Bæcken  dog havde Giøens opsiddere Høst og Vaar med deres Creature frie Rekke (Reke) Vej til og fra udmarcken,  det giil eller Vej med gierdes gaard var paa sin Siide  som Siiden er giort  bliver aarlig beskadiget af de der igiennem gaaende vejter eller van!! (vand),  forklarede ellers at Parternes gieder under Tiiden om Sommeren i mod afttenen imod de skal Melckes  har Sprunget over gierdes gaarden in paa deres Engebøe imod deres Villie,  Sluttelig Sagde Vidnet at i den omvundne tiid havde opsidderne paa Parternes nu brugende parter af gaarden Giøen aare bytte udj og paa et Slotte Lande (Lende) udj udmarcken  kaldet Slottene  og det Saaledes at hver af dem Sit aar brugte den Teig den anden det forrige aar havde brugt   de øvrige Slotter udj udmarcken blev da uden forskiel og uden nogen Serdeles tilægnelse aarlig brugt   {Stundem} Nogle af een og nogle af \den anden af/ Giøens opsiddere  alt Saaledes at hvem der først nedSlog gresset paa hver Slette  beholt det samme,  Sagde ellers at i Hoved Citantens Sal: Faders Tiid blev hands Slagte Bæster som skulle Selges i Bergen, Naar de om Høsten skulle føres over Giøens Vandet for Siiden at Transporteres til Bergen  blev drevet for det mæste i \giennem/ Giøens udMarck  og deels igiemmel!! (igiennem) Enge bøen  dog et kort støcke til Giøene Næsset  hvor de bleve i Prammen indtaget  mens Citantens Fader tillod ingen at drive over eller paa bemelte Stæder fremmedes Slagte bester.

  2det Vidne  \Johannes Jonsen Sagen/  som 4de Prov  forklarede under forhen aflagde Eed det samme som Protocollen viser at hand og 3de Vidne første Session udsagt haver  og det med det tillæg at de Slagte Bæster de omprovede aar førte til Bergen  tilhørte Contra Citanten  men icke Citanten, og bleve ført over Giøen vandet fra et Stæd udj udMarcken  kaldet Sandviigen  men icke paa Giøne Næsset,  Desligeste forklarede Vidnet at i de omvundne tiider havde og fuldte Citantens Moder  Som brugte een part udj Søre Thunet Giøen  stendig det af 1te Vidne \om/provede Høe Slotte  Slotterne kaldet,   havde ej videre at prove.

  3die Vidne  Niels Olsen Giøen  nu tienende paa Eje  vedstoed end nu hvis hand som 7de Prov i denne Sag forhen udSagt haver,  Sagde og at i den omvudne!! (omvundne) tiid lod Citantens Søn Engel Hansen  som bruger een part udj Giøen, Saavel som Citantens \Søn/ Nicolai Giøen  drev om Høsten  naar Høe og Korn var bragt i Huus  deres Slagte dreftt over Giøens begge Thuners Enge bøe ud til Giøne Næsset  naar samme skulle føres over Vandet og der fra til Bergen,  Angaaende Citanten og Contra Citantens giedder  at de hiem kommer om Afttenen under tiiden paa Parternes Enge bøe,  Derom giorde Deponenten een og den samme forklaring som 1te vidne,  Sagde og at een gang den omProvede tiid som Contra Citantens Souver eller Faar forefandtes at gaa og beite udj Citantens Fæemarck og Havngange i blant hands Fæe bester, Da javede Deponenten og vidnet Joen Samsonsen  som begge den tiid tiente hos Citanten og hans Søn Engel Giøen, eftter Citantens ordre sammes Smaler hiem  dog over den Sædvanlige over Giøens hiemme bøe liggende Rexel Vej, til dito gaards Contra Citanten tilhørende Floer eller Fæehuus, da de

1754: 192b

Strax derom advahrede Contra Citanten til den ende at hand samme ville besørge modtaget, Mens Hans Torgelsen Svarede Deponenten og den anden udsendte der paa Saaledes:  Du skal nock faae viide paa hvad maade de kiører Smalene hiem af Samfelle{ts} Marcken, Jeg tager icke imod dem  de kand giøre af dem hvad de vil,  Vidnet Sagde ellers at idet omProvede Høe Slotte  Slotterne kaldet  havde ingen anden i den omprovede tiid een!! (end) Citantens Søn Engel Giøen paa Syndre Thunet Boende  Sin Høe Slot og brug,   Paa Hoved Citantens Spørsmaal indhentede Retten af Vidnet følgende Svar:  Nemlig  at Contra Citantens qveg og Horser havde Nestleden \aars/ foraar Saaledes beskadiget Citantens Agre ved Hougen og Boxerne nede\n/ for det omprovede giel  at udj samme Agre fantes eftter Besternes fødder dybe og 2de Haanders brede huller paa adskillige stæder  hvor udj intet Korn voxte, desligeste at Contra Citantens Fæe og Horser Nestleden aar baade før og eftter Retten i denne Sag her holdes  gick adskillige gange paa Citantens Ejendom  Nemlig  Fæet paa Engebøen og Horsserne Iblant Citantens Korn stører  hvor af de aad, og endelig  at Hans Torgelsens Souver Nestl: aar baade før og eftter bem:te Forretning her holdtes, gick som oftteste udj Citantens eene Fæe beite og Sæter Marck  der fra Contra Citantens er fraskilt,   Paa Contra Citantens Fuldmægtiges tilSpørgelse  at Engel og Nickolaj Giøen et aar i den omprovede tiid  afttenen føren de skulle begive Sig med deres Slagte dreftt paa Vejen til Bergen, Havnede samme paa Citantens Høe Slotte  Mens Parternes Felles Haabeite  kaldet Støelen  hvor de blev Havnet Natten over.

  4de Vidne  Joen Samsonsen Vigen  Siger Sig at \være/ 27 aar gal:  og at have været Nestleden aar hos Citantens Søn Engel Hansen Giøen   Provede ellers angaaende de Contra Citanten \til/hørende Smaler Som Nestl: aar af ham og nest forrige Vidne blev eftter ordre til Giøen hiem førte, {for} gangske!! eensStemmig med nest forrige Vidne,

  5te Vidne  Ole Hansen Giøne Næsset  Provede under  som 10de Vidne i denne Sag  forhen aflagde Eed icke videre en!! forhen Protocolleret er, Mens ved Aastædernes begrangskelse!! vil hand nærmere udviise og forklare hvad ham i Sagen er ham betient!! (bekient) betreffende de forhen omprovede Høe Slotter  Slotterne kaldet, der om forklarede Vidnet at omtrent 7 aar fra denne tiid er samme Slaaet og IndHøsted af Engel Giøen, Mens han ved {icke} at icke Hans Torgelsen i bemelte Tiid eller tilfaaren  Vidnet betient  der har haftt noget brug,  Sagde og at 10 aar hand har som Hans Torgelsens Huusmand ophold!! sig paa den omprovede Plads Giønne Næsset  da har der hvert aar fra Syndre Tunet i Giøen været ført Slagte Bester om Høsten over Contra Citantens Enge bøe  Ham til Skade  og det til bem:te Giønne Næsset  hvor de i Pram er indtaget og ført over Vandet.

  6te Vidne  Paal Larsen Hammerland  gal: 57 aar  Provede at hand  som er føed og opføed her, i Sognet haver opholdt Sig {udj} 11 Aar  siden her paa denne gaard Giøen udj 19 aar  og Siden I bem:te 11 aar beboet Een Stue paa gaarden Ham/m/er Land tvers over Giøen vandet  ej langt fra gaarden Giøen beliggende,  Veed at \i/ gielet!! (geilet)  som omprovet er, er Vejen beskadiget ved de omtvistede veiter  ved det vandet af Hoved Citanten er leedet til deels fra Sit gamle Løb, som hand Nærmere vil udviise   Angaaende den omprovede Høe Slotte  Slotterne kaldet  Provede dette Vidne som de forrige  med tillæg  at den tiid hand og

1754: 193

Flere I forrige tiider Slog bem:te Høe Slotte for Citantens Moder, da eftterlod de Sig hvert aar halvningen uSlaaet  til den ende at samme halve{par}part skulle Slaaes af Hans Torgelsen  hvilcket dog icke skeede, Men i det Stæd lod hand hvert aar sin halvepar!! ligge uslaaet,  {og} om Citantens Sønners Slagte drefte vej over Contra Citantens Engebøe til Giøene Næsset  derom var dette vidnes udSaug!! som næst forriges  med tillæg at Slagte Handleren Joen Haaland og Engel Giøen Nogle aar Siiden kiøbte et aar Slagte Bester til Sam/m/en  mens hvor mange det var  viste ej Vidnet,  af hvilcke Bester een andeel blev \om Høsten/ ført over Contra Citantens Enge bøe til Giøne Næsset;  og er det nu 26 aar siden at Deponenten som melt Slog for Citantens Moder det {for} omprovede Høe Slotte  Slotterne kaldet  dens Halvepart.

  7de Vidne  Hans Hansen Hammerland  gal: 60 aar  boende her i Sognet paa gaarden Hammer Land, Provede at nestl: foraar var hand tillige med forbem:te vidne Ole Hansen Giøene Næsset eftter Contra Citantens begiær een dag Samlet her paa gaarden Giøen  da de fornam at vejen udj den bem:te giel  som gaar fra Tarals bæcken ad udmarcken  var ved van!! (vand) Rensel Saaledes udgravet at ingen eftter samme vej kunde kiøre noget Læss  mens dog kunde et Fæe best eller Hæst et eftter hin andet Passere eftter Samme Vej,  Sagde ellers at Naar den Vej der ligger i gielet blev Repareret  kunde den blive ganske Passable.   Paa Citantens Spørsmaal Indhentede Retten Deponentens Svar:  at Syndre Thunet Giøens opsiddere udj meere end 40 \aar,/ aarlig har ført deres {Slotte} egne og kiøbte Slagte Bester over Contra Citantens Enge bøe hver Høst ved Micheli Tiider til Giøene Næsset  hvorpaa hand ingen anke til Tinge eller anden Ret har hørt,  forklarede ellers at et hvert af forbem:te Slagte og andre bester som i midlertiid i hvert foraar er kommen til gaarden Giøen  de ere bragt paa Land udj Contra Citantens hiemmehage  kaldet Sandvigen  Som ligger Et Støcke Synden for Giøene Næsset   havde ej videre at Prove.

  Formedelst afttenens paakomme og Søndag \er/ i Morgen, bliver Retten til {Mandag} i over Morgen  som er den 5te augustj  ophævet.

Dagen nest eftter  Som var den 5te augustj  blev Retten med forbemelte Laug Rett Sadt paa \bem:te/ gaard Giøens Nordre Thun udj Parternes overværelse.

  8de Vidne  Britha Larsdatter Giøene Næsset  blev af Fuldmægtigen frafaldet.

  9de Vidne  Johannes Isacksen Beeneviigen, har som 9de Vidne Provet forhen i denne Sag, forklarede end nu at det van!! (vand) som dan og van falder eller Rinder eftter det omProvede giel  har Saaledes beskadiget Vejen i gielet  at mand ej eftter samme kand kiøre noget Læss, desligeste at hand omtrent 2 aar siden een dag Saag Hoved Citantens Souv Smaler gick een Stun!! (Stund), Snart paa Citantens  Snart paa Contra Citantens Enge bøe  hvor fra de dog blev bort Jaget {Saa snart} af Citantens Folck Saa snart de fick See de gick der,  omtrent 2 á 3 aar siden Saag vidnet at Engel og Nickolaj Giøen førte Sine Slagte Bester ind Synden Elven paa den omprovede Enge bøe  hvor de forblev Natten over og indtil Næste Morgen  da de bleve førte over Giøene Vandet og der fra til Bergen, hvilcket alt skeede om Høsten eftter Høe og Korn var ind høsted, dog lidet før eend Creaturene fra udmarcken kom ind paa Haabeited,   paa tilSpørgende Svarede Vidnet at hand icke ved at Contra Citantens ager Flaaten ved Smien er bleven forandret eller udviet paa Citantens Enge bøe udj de 10 aar hand fra nestl: aar Reignet, Stendig har tient Contra Citanten Hans Torgelsen.

  10de Vidne  Britha Larsdatter Giøen  gal: 37 aar  Provede at i 2de Sommere hun nu har været paa gaarden Giøen, da har Hans Engelsen Giøens Souve

1754: 193b

Smaler adskillige gange gaaet udj Contra Citantens Sætter Marck, men Vidnet har icke seet noget Menniske har været hos Sam/m/e Smaler og der gietet dem, icke heller ved Vidnet der om at forklare, uden {der ..} at de haver været der ved St: Hans Tiider,  end nu forklarede Provet  at Baade før og eftter aasted Retten her paa gaarden holdtes  da Sa\a/g hun at Contra Citantens Horser og andre Creature 2de gange kom ind I Citanten!! (Citantens) deels Slaaede og deels uSlaaede Enge bøe,  Endelig Siger Vidnet at det har undertiiden hendt at Citantens gieldBester Sommerens tiid haver kom/m/et af een hendelse ind Iblandt Contra Citantens Creature og udj Nordre Thunets Sætter Marck, mens Samme er bleven strax der fra bort førte af Citantens Folck naar de der om er advarede.

  11te Vidne  Johannes Johannesen Haaland  gal: 42 aar  Provede at 12 aar Siiden ved hand at Citantens Søn \Engel Giøen/ og Joen Haaland havde et aar kiøbt Slagte Fæe tilsammen, hvor af ickuns een anpart blev ført over vandet og paa land ved det omprovede Stæd Sandvigen om foraaret.

  12te Vidne  Christi Gitlesdatter Boelstad  gal: 21 aar  er eftter Citantens Declaration og egen tilstaaelse een datter af Contra Citantens afdøde Søster Søn, Svarede paa tilSpørgende at imedens hun Nestl: aars Sommer tiente Contra Citanten her paa Nordre Thunet  og hun 2de gange Iblant andre gick til Contra Citantens Støel, da Saag hun samme 2de gange  men ej ofttere  at Citantens og Hans Søn Engel Hansens Souve Smaler gick og havnedes udj Contra Citantens Sætter Marck   hos Samme Creatur var den tiid Nærværende Citantens og Hands Søns gietle Børn,  hvorlenge Creature hver af de 2de dage der blev havnet  ved ej vidnet, da vidnet advahrede derom icke Contra Citanten  ej heller Citanten,  Endelig Siger Vidnet at næstl: aars Høst Saag hun een Morgen {at} 2de af Contra Citantens Horser gick og aad i ageren af Citantens Søns  \Engel Giøens/  Korn Stører  Som der til skade var tilføyet, og hvor meget ved ej vidnet.

  13de Vidne  Herbor Tommesdatter Giøen  gal: 20 aar  Tienende Contra Citanten  beslegted til samme hendes Hosbonde i andet og Tredie Leed, Forklarede at Søre Thunets Smaler een Morgen denne Sommer ved jonSockcke bøelet gick paa Hendes HosSponds!! Enge bøe i hosværelse af gietle Barnet paa Søre Thunet, alt imedens Vidnet med een Børe gick omtrent een halv fiærdings Vej  og vilede een gang underVejs,  ved vidnets andkomst Ned til Bøen  drev gietle Barnet eftter Vidnes anRaab Smalen ud af Bøen i Søre Thunets hiemmehage.  Nestl: foraar  da Søre Thunets Tieniste dreng een dag skulle, eftter Kornet begynte at komme op, drive een Søre Thunets Stud  som uLoves var kom/m/en ind paa Enge bøen  hiem til Søre Thunet Giøen  Saag hun den Samme Stud løb af sig Selv over Contra Citantens eene ager neden for Huusene,  hun Saag og Nestl: Vaar ved St: Hans dags tiider een gang Reed Tieniste drengen over Een Contra Citantens ager,

  Contra Citantens Fuldmægtig Declarerede at hans Principal vel har flere Vidner end de allereede afhørte, men holder der hos ufornøden at lade føre.

  Hoved Citanten  eftter at Saavidt i Sagen var avanceret  anmelte det hand udj Continuation af Sin forrige Skrifttlige Sigtelse haver fundet fornøden til denne Tiid og stæd Muntlig at lade Indstefne Contra Citanten Hans Torgelsen at anhøre hvad fleere Vidner Comparenten denne sinde eftter Indstefnelse vil have afhørte.

  Contra Citanten tilstoed at have nødt lovlig og fuld varsel Saaledes

1754: 194

Som nest foran er tilkiendegivet.

  Citanten fremstille der nest Sine nye Vidner med begiær samme maatte tages under examen.

  Vidnet Lars Sælaas  som det Femtende af Hoved Citantens Prov  gal: 74 aar  Svarede  hvilcket og Contra Citanten tilstoed at være Sandt  nemlig  at Deponenten omtrent udj 3 aar haver med Contra Citantens forlov Slaaet hvert aar 4 á 5  ja 3 Bører høe udj Parternes Felles udSlotter, dog udj Nordre Thunets Sætter Marck.

  16de Vidne  Hans Andersen Aase  gal: 81 aar  Forklarede at for 24re aar Siden tilloed Hans Torgelsen Giøen ham 2de aar at Slaae hvert aar 8te Bører Rodt gres udj Parternes Fellets Høe Sletter (Slotter) oven Hans Torgelsens Sætter Marck,

  17de og 18de Vidne  Anders Eje og Knud Nerhofde  blev og fremstillet for at vidne om den skade Citantens Søn Engel Hansens agre paa gaarden Søre Thunet Giøen Nestl: aars Høst af Nordre Thunets Creature blev tilføyet  som af Vidnerne er beSigted, mens fordie Contra Citanten exiperede imod deres førelse fordie dito 2de Vidner er brugt til Stefne Vidner  og de altsaa icke kunde Stefne ham paa Sig Selve at høre, blev og berørte Vidner formedelst de anførte aarSager \icke/ Tagen under examen  dog vorder der hos den forurettede Engel Hansen Reserveret samme Vidner eftter lovlig Indstefnelse at lade faa afhørte, hvilcket kand skee for vedkommendes Værne Ting fordie ingen udviisning af Samme besigtelse Vidner behøves, I det tilfælde hvor om de skal Prove.

  19de Vidne  Kari Johansdatter  Tiennende Engel Giøen  gal: 25 aar  forklarede at Nestl: foraar  før og eftter aastæds Forretningen her holdtes  Saag hun Contra Citantens Smaler og gieldFæe gick og beitede Iblant Søre Thunets Melcke Kiør udj Søre Thunets Sætter Marck,  denne Sommer har hun een gang seet Nordre Thunets Horser een morgen gaa udj Søre Thunets Eng og aad gres tet oven Floer Huuset udj Tyckckeste Slot Engen  og var de ej indkommet over Citantens Lee  Store Leet kaldet, og paa hvad stæd Horserne var over Sprungne  enten over Nordre eller Syndre Thunets Bøe gaard  er Vidnet ubetient!!

  20de Vidne  Anne Hacktorsdatter  gal: 33 aar  Provede angaaende Nordre Thunets Horsers indkommelse og Havning denne Sommer udj Søre Thunets Eng, ensstemmig med Næst forrige Vidne,  om store Leet viste hun ej at forklare,  Sagde ellers at 2 aar siden Slog Lænsmanden Hans Engelsens Folck udj Sin Sætter Marck saa meget Høe at hands Sæls Huus der ved Nesten blev fylt,  Siger og at aarsagen der til at den foromprovede stud gick over Contra Citantens ager  Løb fra hende saa hastig at hun ej kunde hindre den at løbe over begge Parters agre,  Angaaende at Citantens Creature føres til og fra Florer til og fra {Floren} udmarcken Aften og Morgen uden at beite paa Enge bøen, samt at Hans Torgelsen beqvem/m/eligere kunde med sine Creature holde samme Naboe Skick om hand vilde, der om var dette vidnes forklaring som Citantens forhen 7de Vidne haver forklaret,  Om grøfterne i Søre Thunets ager forklarede hun som 7de Citantens Vidne Niels Olsen Giøen.

  Dernest blev aastæderne Begransket  da Vidnerne udviiste hvis De har omprovet   ellers blev eftter begge Parters forlangende TræPæler til eftterretning neddrevet imellem De forleden aar nedsadte Merke Stene  til den ende at Ageren hereftter skal gaae Snorbeent imellem hver Steen og Pæl fra een til anden  og ageren ei at udvides paa Citantens Enge Bøe,   Det Paastefnte geil fantes nu at være saa af Vandfald fordybet at Magre Creature ei kand besynderlig foraaret dereftter passere, som er komet deraf at Vandet ei er Veitet derfra, hvilket dog kunde

1754: 194b

Skee Parterne til ingen skade naar det Veitedes Norden for geilet paa Parternes der tedt hos liggende Enge Bøe.

  Contra Citantens Fuldmægtig producerede Een aastæds Rettes Forretning passeret af forige Sorenskr: Heiberg og meddoms Mænd her paa gaarden Giøen, begynt d: 4de Junj 1705  hvis Afsigt hand begierede i denne Act indragen  thi blev same for Retten oplæst.   Waage indgaf dernest hands Skrefttl: Forsæt  som blev oplæst  dat: 5te Augustj 1754.

  Citanten indgaf sit Skrefttl: Indlæg udi denne Sag  som blev oplæst  af 5te Augustj 1754.

  Dernest bekræfttede Vidnerne  Saa mange ei!! (af?/som?) forhen førte ere og Eed har aflagt, Deres Eed paa hvis De haver Vidnet og udviist, excepto Contra Citantens 10de og 13de Prov  som var Absente  bleve ei Eedtagne.

  Parterne blev af Retten alvorlig tilholdet at bielegge denne Sag  der er af Saare liden Verdie, ved et Kierl: Forliig  for derved at evitere \flere/ unødige omkostninger, Mens da De ei dertil var at Bevæge blev i Sagen Saaledes

Forabskediget

Førend Dom i denne Sag kand afsiges vil det tilkome \begge/ Parterne at eftterleve d: 4 Art: udi Forordningen af 31te Martj 1719  ved at lade af een Kyndig Mand forfatte over De omtvistede Stæder er Rigtigt Situations Chart  til hvilken Ende Sagen udsettes til den tiid  paa {dette Stæd} \denne gaard/ igien at foretages til Chartets production og endelig Slutning  som Parterne paa nermere Anfordring nermere skal vorde bekientgiort.

Anno 1754  d: 30te Septbr:  blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Waags Skibredes \Lænets/ Almue holdet paa gastgieber Stedet Bechervigen udi Storøens Præstegield  og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes mænd  Johanes Syndre Engevigen, Anders Olsen Nordfonnen, Engebret Syndre Fonnen, Ole Olsen Helleland, Ørjans Fittie, Johanes Stoere Drivenæs, Niels Indre Rabben, og Haagen Nielsen Dybevig.   Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kam/m/er Raad Andreas Heiberg  med Menige Tingsøgende Almue.

Hvornæst Allerunderdanigst og Underdanig blev læst og Publiceret de Kongel: Forordninger og anden Høy øfrigheds ordre som til Publication er fremsendt.

  1te  Een Kongel: Forordning om at Løs og Ledige Persohner ej maae arbeide for Dagløn, mens Tiene aars Tieniste  dat: 9de Augustj 1754.

  2det  Een dito om Bønder gaarders optagelse i Norge  dat: 6te Maj 1754.

  3de  Een dito om Skiftte Forvalteres Sallarium i de Sterfboer hvor den lengst levende eftter Kongel: Tilladelse sidder i uskiftt Boe  eller eftter Confirmeret Testamente beholder heele Boen, uden at Skiftte og deele  dat: 5te aprilis 1754.

  4de  Een diro hvorved Forordningen af 5te Janv: 1753 om at ingen Civil eller Militair maae Handle med under officerer og Gemeene eller deres Hustruer og Børn, uden Chefens tilladelse, extenderes til Norge,  dat: 13de aprilj 1753.

  5te  Een dito om straf for dem, der enten giver umyndige ulovlig Credit eller oppebære ubillig aager Rentte  dat: 14 Maj 1754.

  6te  Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons ordre til Fogden om een Delinqvent Jorgius Michelsen Ugendahl af Bierchrims skibreede og Dahlens Fogderie  dat: 12te Septembr: 1754.

  7de  Een dito om fremdeles at indrive grendse skyds pengene  nemlig 120 rdr: 4 s:  af Fogderiet  dat: 28 augustj 1754.

  8de  om Split Flagd og Vimpler paa Jægter og Chalouper  at Fordningen!! (Forordningen?) derom maae eftterleves,  dat: 10de augustj 1754.

  9de  een dito ordre om at anholde een Svendsk Persohn nafnlig Jonas Hagelberg  som beskyldes for at have staalet 300 rd: i Christiania  dat: 6te aug: 1754.

  10de  een dito ordre om hvormeget Chirurge bør nyde for deres Reise og Forretning naar de tilkaldes at at!! giøre nogen obduction paa et eller andet Stæd.

  11te  om Delinqventernes bekostning in Anno 1751, 52 og 1753, hvorledes de bør Reparteres  dat: 10de Septembr: 1754.

  12te  een dito om at Fogden paa Stifttamtmandens veigne udstæder pass til Kiedel Flickere, Hæglemagere, Gryde Smede, Hæste skiærere og andre deslige  dat: 17de Sept: 1754.

  13de  een dito fra Justitz Raad Bager om Vejmæster Tolden og hvorledes med vejene skal forholdes  dat: 30 Julj 1753.

Formedelst afttenens paakomme blev Rætten til i Morgen ophævet.

Formedelst Skatternes Hævelse og Dagens forløb

1754: 195

Blev Retten til i Morgen Ophævet.

Dagen nesteftter  som var d: 1te Octobr:  blev Retten med forben:te Laug Rett og i overværelse af Stædets Foged atter Sadt paa ern:te Tingstæd Bekervigen med forben:te Laug Rett.

Hvoreftter bleve publicerede

  1te  Rasmus Olsen yttre Drange og fleres Skiøde til Niels Andersen Tørland paa 1 Pund og 2 Mrk: Smør med Bøxel udi gaarden Lie for 26 rdr:  dat: 24de Janv: 1754.

  2det  Halvor Nielsen Hilde den yngre  Hands Skiøde til Halvor Nielsen Hilde den Eldre paa 1 Pund 8 Mrk: Fisk og 12 5/6 Mrk: Lax med Bøxel i gaarden Hilde for 50 rdr:

  3de  Halvor Hildes Fæste Brev til Broderen Wintzens Nielsen paa 1 Pund 2 2/3 Mrk: Fisk i gaarden Hilde   item 10 35/36 Mrk: Lax i Same gaard  dat: 30te Septbr: 1754  in duplo med Revers paa den eene.

  4de  Mr: Jens Holckes Fæste Brev til Ole Knudsen paa ½ Løb Smør  ¼ Huud udi gaarden Wiig  in duplo forfatted med Revers paa den eene  dat: 1te octobr: 1754

  5te  Ole Toskes opbydelse paa Fittie Kierke og Fittie gaard etc:  som Separatim til de høystbydende skal bort selges  dat: 30te Septbr: 1754

  6te  Ole Mikelsen Toskes Fæste Brev paa 15 Mrk: Smørs skyld  som er Pladsen Tangen, in duplo, til Johanes Larsen, med Revers paa den eene  dat: 1te octobr: 1754

Videre blev af afdøde Gabriel Aarskovs Børns følgende Formyndere udi Retten anbudet Deres Myntlingers Fæderne Arf  Neml:  Formynderen Niels Olsen Torrang for Myntl: Brita Gabriels Datter  85 rdr: 1 Mrk:,   Formynderen \for/ Marite Gabriels Datter  80 rdr: 5 Mrk: 14 s:  sc:  Formynderen er Knud Larsen Remereide,   For 2den Datter Marite Gabriels Datter  Niels Larsen Tistevold  83 rdr: 3 Mrk: 6 s:,   og Formynderen Lars Johansen for Anna Gabriels Datter  84 rdr: 4 Mrk: 4 s:,  Med forspørsel om nogen same for 5 eller 4 ProCento Renter ville modtage, Mens som ingen derom melte Sig  blev Pengene hver af dito Formyndere under Sorenskriverens Forseigling tilbageleveret.

Procurator Sr: Barth møtte for Hr: Commerce assessor von der Lippe og paa hands veigne i Rætteæskede den fra seeneste Ting udsadte Sag imod Procurator Mons:r Holch og Mons:r Giert Henrich Schriver, gield eftter OberhofRætteS og høyeste Rættes Dom betreffende, og derudi Producerede seeneste Rættes Laugdag af 1te Maj 1754  som med sine forkyndelsers paateigninger lyder Saaledes.

  Mr: Jens Isach Holch møtte for Rætten og gav tilkiende at ligesom hands paateigning paa Foreleggelsen er af beskaffenhed   Lige og i sam/m/e occation fremlagde hand og een skrifttlig Deduction dateret Engesund den 23de Sept: 1754  som er i Continuation af det \af/ Ham under 29de aprilj næstvigt!! (næst afvigt)  ved  \....re og) …..(?) Sendebud udi denne Rætt fremlagde men uimod tagne Indlæg, hvilcke begge blev for Rætten oplæst.    Eftter at forestaaende 2de Indlægger for Rætten var oplæst  absenterede Mons:r Holch sig  og det med saadant begiær at samme maatte Protocolleres, ligesom hand og der hos Declarerede det hand ej videre end anført vil Indlade sig for denne Rætt i denne Sag.

  Paa Mons:r Schrivers veigne møtte hands Kiæriste Mad:me Schriver og tilstod at den Producerede Stefning er hendes Mand og Hende lovlig forkyndt, Mens paa Fabrici Børn  eller deres Formynderes veigne  møtte ingen eftter paaraab.

  Procurator Mr: Barth lod tilføre at den første Sr: Holches fremsadte Exeption paa egne og Interessenteres veigne udi Storøens Konge Tiende, som Citanten til betalings erholdelse er hensadt in deposito indtil hand erholder det paastefnte, thj at øfrigheden har foranstalted  som af Hands Excellence Hr: Stifttbefalingsmanden er aproberet  at næst afvigte holdte Som/m/er Ting skulle som Sædvanlig holdes for Vaags skibreede paa da værende Vaags skibredes Tingstæd Godøysundet, altsaa forsvarer saadan Høy foranstaltning sig Selv  og bør i slig lejlighed Vaags skibredes Almue der tage til Gienmæle, sær naar Lovens 1te Bogs 4de Cap: 18 art: tages i Consideration, som Siger at det skal være Rette værne Ting

1754: 195b

hvorunder ejendommen Sorterer, og der tage til Gienmæhle, men da Sr: Holch tilligemed Sr: Schriver ere de der ventelig  som og beviislig kand giøres, Conjungtim oppeberger de af \Konge/ Tienden aarl: Faldende Rettigheder, saa kand Comparenten ikke undres over at benefnte Holch saa Jærvelig søger at hemme denne Sags lovlige fremgang  paa det hand imidlertiid og ved saadan Sagens udhal kand aar fra aar oppebærge og indesidde med Reveneurerne, og hvad sig den Exeption imod Dommeren i sit Indlæg betreffer, da lugtede den meere af vandkundighed end fornuftt, thj naar hand ville Handle Reedelig med sine foregivende umyndige medarfvinger  da var det meere hands pligt at melde hvem der er de umyndiges Formyndere  end at fremføre unyttige og lovstridige indvendinger;   Da nu Sagen eftter Lov Tings Rættes afsagde Dom  Passeret den 2de Martj næstl:  foreskriver at Tvistigheden  forinden Execution maae skee  ved denne Rættes Dom skal afhandles og \eftter/ endelig Leqvidation paaskiønnes, hvilcken Doms Final Comparenten under Lit: D. Producerede  som blev oplæst:    Hvornæst bemelte Mons:r Barth  for at skride til Sagens Slutning  Producerede Citantens skrifttlig forfattede Reigning, hvoreftter hand til 9de aug: 1749 hos afgl: Ole Larsens eftterlatte Arfvinger tilkom den Summa 383 rd: 3 Mrk: 9 ½ s:, hvoreftter siden ben:te tiid og indtil den seeniste indførsel  som skeede d: 17de Martj næstafvigte aar 1753  Rentterne tilligemed anvente omkostninger saa høyt er opløben at den Renderer til 518 rd: 5 Mrk: 15 s:  foruden videre paagaaende Rentter indtil skadesløs betaling skeer, hvilken Indførsels Forretning Comparenten under Litr: F. indleverede og begiærede den acten maatte anecteres;   videre fremlagde Comparenten og under Litr: A. den udi Reigningen Mensionerede attest fra Hr: Schullenborg  General auditeur, {……} Citanten er meddeelt  hvorved godtgiøres at afgl: Obriste Lieutnant Lillienschiolds Søn  Capitain Hans de Lillienschiold  formedelst et beganget Neder Laug i aaret 1728  er Dicerteret fra disse Riiger  og i aaret 1729  den 23de Maj  Dømt at miste Livet  med videre eftter sam/m/e attestes indhold  der og blev oplæst:   og da denne Dicertation skeede lang tiid forinden at oberhof Rætten eller Høyeste Rættes Dom blev afsagt  hvilke begge findes indragen i den Producerede Indførsels Forretning.   Dernæst indlagde Comparenten under Citantens Vidimation Extract af Hr: Poletimæster Horns skrivelse  som vidner at Capitain Ulrich Lillienschiold har eftterladt hands Encke udi een Kum/m/erlig tilstand, saa at inted der har været at bekom/m/e, item og at Frøchen Lillienschiold ej skal være noget ejende,   End videre fremlagde Comparenten og Vidimeret Copie under Lit: B og G:  som vidner at Capit: Friderich Christopher Lillienschiolds eftterlatte Frue eftter Hannem har frasagt sig arf og gield  samt og at Hof Junker Sigfrid Lillieschiolds eftterlatte Encke Frue har udi skriveriet ligeledes  formedelst hendes Slette omstændigheder  fragaaen at arfve og gielde, hvilcke begge deele er skeed forinden oberhof Rætt og Høyeste Rættes Dom falden var,  som blev oplæst:   Og til sist fremlagde Comparenten under Litr: C(?) (E?) Procurator Blechenbergs som Commissions Skriver udi afgl: obriste Lieutnant Lillienschiolds Sterfboe  hands paa Citantens under 20de Septembr: næstl: teignede attest, hvilken vidner at samtlige afgangne obriste Lieutnant Lillienschiolds arfvinger ikke tilfalt det Ringeste udi arf eftter bem:te Deres Fader, Men at Creditorerne tvert derimod havde anseelige Penge tilgode og sam/m/e maae Savne, og da nu Citanten formeener tilfulde at have oplyst at have viist ald Flid for at faae indrevet det fra de Lillienschioldske Arfvinger hvad som hos een hver i sær eftter de ergangne høye Domme fra de Lillienschioldske arfvinger skulle udreedes

1754: 196

Da viiser oberhof Rættens Dommen afsagt den 18de Julj 1737  at de siste Skiftte Commissarier  hvoriblant afgl: Fogden Ole Larsen var een  og, at de eller Deres Arfvinger skulle være in Subsidium ansvarlig for det til kort kommende, siden de har forvalted Sterfboens Midler under Disposition og dem i Arfvingernes Hænder betroet  dog mod Regress som Arfvingerne imellem sig Selv eller bemelte Skiftte Commissarier bæst veed og kand, hvilken Dom dereftter ved Høyeste Rættes Dom i et og alt er stadfæsted, der i Seqvistrations Forretningen findes tilført fra pag: 4 til 9, hvorfor Comparenten  i Relation af den udferdigede Stefning, hvorimod eftter paateignernes udviis af de indstefnte ingen exeption er skeed, paastod at Citanten bør tilfindes at nyde sin betaling lige eftter den udi Seqvestrations Forretningen giorde bereigning paa pag: 21 og 22 med 518 rd: 5 Mrk: 15 s:, samt videre Rentters Svarelse fra 13de Martj 1753 indtil skadesløs betaling erlanges, tilligemed denne ibragte Processens Kostning, Saasom Stefnemaalet[s] forkyndelse paa langt fra liggende Stæder  samt Laug dags forelæggelsen, Comparentens Reise og skyds, Stemplet Papier til bielager og Doms acten med Dommens forkyndelse  i det minste med 24 rdr:, og at altsaa af den i Seqvistrationen beroende Tiende maatte deraf eftter foregaaende lovlig omgang udbetales, da det overskydende kand vorde afgangne Fogden Ole Larsens Arfvinger overleveret, eller til hvem Sorenskriveren, saavidt de umyndiges part, om nogle maatte være, for godt befinder, og Saaledes Submiterede Comparenten Sagen under denne ærede Rættes Dom.

  Rætten fant for godt  {da} \fordi/ det var nu hen paa afttenen  og da Citantens indgivende ikke uden Temelig tiids anvendelse kand Giennem læses, {\fant Rætten fornøden/} at udsætte Sagen til i Morgen, da og Parternes Disputer om Sagens Formalia skal blive Decideret.

Procurator Sr: Barth møtte for Hr: General Toldforvalter  Justitz Raad Lyder Schultes og øfrige General Toldforvalteres samt Dehr:r Derecteurer for Bergens Sucker Rafenaderie \paa Deres veigne/  og gav tilkiende at de har fundet sig Høystbeføyet at anlegge Sag imod Giæstgiveren her paa Stæden boende  Sr: Nathanael Mathiesen, fordi hand eftter et inden Bye Tings Rætten erhverbet Tingsvidne skal være befunden at have i Toldsvigs øvelse været impliceret med vahrers indbringelse ved sig og 2de hands Drenge til opleggelse i Nyehafn tedt uden for Bergen  for derfra sam/m/e at faae til Bergen ind practiceret, med videre eftter Stefnemaalets formeld af 6te Septbr: næstl:  som Comparenten fremlagde, ved hvilket og tillige var indkaldet hands Hustrue med 2de derudi benefnte Tienere, til vidners afleggelse, bemelte Stefnemaal findes paateignet af den indstefnte Nathanael Bechervig  i hands Huus og boepæl at være forkyndt saaledes som hands paaskriftt udviiser  nemlig  for sig  hands Hustrue og 2de Tienere, hvoreftter Stefnemaalet blev oplæst.   Barth ville afvarte at de indstefnte bliver paaraabt.

  Mons:r Holch møtte paa Sr: Nathaniel Mathiesens veigne og fremlagde \et/ for Ham forfattede og \paa/ Nathanael Mathiesen\s veigne/ {Selv} underskrevne Indlæg  dat: {Engesund} den 1te octobr: 1754  hvilket hand udi Rætten fremlagde og blev oplæst:   {Og da} Holch \dernæst/ paa Nathanaels veigne tog sig {dernæst} Reserveret hvad der videre kunde være at observere  og dernæst sagde at det ikke der paa kand ankom/m/e om det den Respective Dommer Saaledes behager at nødvendige vidner kand blive admiteret til forklaring, dog med den Protest at hand tager sig Reserveret paa Sr: Mathiesens veigne at frasige hvem hand kand synes lovlig at blive førdte eller ikke,  derpaa ervartede hoved Citanternes Fuldmægtiges videre anstalter

1754: 196b

  Barth begiærede at vidnerne maatte paaraabes, og om de da ikke Sisterer sig {at}  hand da Reserverer sig Stefnevidnerne førdte.

Eragted.

at indstefnte Nathanael Mathiesens Kiæriste er udi denne Sag til vidnesbyrds aflæg under Falsmaal ved det Producerte Stefnemaal indkaldet at aflegge hendes Eedelige Deposition i denne Sag, det er unægtelig udi hendes Mands indkomne Indlæg  Mens da denne Sag derimod har den Natur at alt hvad {eftter} hendes Mand eftter hendes vidnesbyrd kunde kom/m/e til udi Bøder eller ellers at udreede, hun da der udi som med Ham sidder udi Fellets Boe maatte af fornødenhed Participere, og \vi/ Concicance!! (Conciqvence?) ikke udi denne Sag anderledes end een Contra part kand være at ansee, Saa kand Rætten af den anførte Raison ikke imponere hende udi denne hende ligesaahøyt som hendes Mand paaliggende Sag at aflegge nogen Eedelig Deposition, Mens hvad sig indstefnte Nathanael Mathiesens indkaldede Tienere angaar, da er det hvercken ulovlig eller modsagt at deres vidne kand tages  og hvorfor sam/m/e admiteres.

  Barth paatog sig paa-anke over Rættens Kiendelse om Nathanael Mathiesens Koene.

  Nathanael Bechervigen lod dernæst tilføre at den udi Stefnemaalet anførte Jacob er nu tilstæde som lovlig Stefnt for at aflegge Eedelig vidnesbyrd, mens hvad sig Albret Tostensen betreffer  da har hand vel været i hands Tieniste  er dog nogen tiid siden demiteret for{di} hands Daarlighed skyld, og hvoraf flyder at hand  som nu omstunder skal være enten i- eller omkring Bergen  og sluttelig derfor puur uvidende om det paastefnte icke eller er lovlig Stefnt.

  Mons:r Barth  i henseende til den indstefntes forestillelse om vidnet Albrit Tostensen, lod tilføre at siden hand eftter Stefnemaalets ankyndigelse er bortreist  saa holdt hand saadan hands Decertation ligesom Kiøbmanden Zacharias Stangs, meget mistenckelig, men da nu Klocken er 9 afttenstunden, Saa bad Comparenten at Sagen maatte beroe til i Morgen Klocken 8te Slet  og at benefnte vidne maatte paalegges da at være tilstæde for at aflegge sin forklaring.

Eragted.

For afttenens paakomme og Mons:r Bartes begiær beroer det med Sagen til i Morgen formiddag, da den i lovlig tiid igien skal foretages.

Dernæst blev læst

  Nathanael Mathiesens skiøde til Knud Backesund paa 1 pd: Smør i Øchland for 38 rd:  dat: 1te octobr: 1754.

  2det  Knud Backesunds Fæste Brev paa 1 pd: Smør i Øchland til Amund Johansen  in duplo forfatted  dat: 1te octobr: 1754.

Formedelst Rættens betiente saag Dagen hældede  blev Rætten til i Morgen ophævet.

Dagen næsteftter  som var den 2den octobr: 1754, blev Rætten atter Sadt paa bemelte Tingstæd Bechervigen, og Rætten betient med sam/m/e Laug Rætt.

Hvornæstt den fra gaarsdagen udsadte Sag imellem Dehr:r Toldbetientere og Socker Raffenaderiets Directeurer imod Nathanael Bechervig  \blev/ af Procurator Sr: Barth {blev} i Rætteæsket.

  Hvor da Procurator Barth paa Citanternes veigne fremstod og sagde at hand ved den indstefnte Nathanael Mathiesens Fuldmægtiges i gaardags aftten Producered Indlægs igiennem læsning icke finder noget Sundt derudi  der fornødiger stort giensvar, thj frygtede ben:te Mathiesen ikke for at vorde overtydet hvad hand sigtes og Saggives for, saa brugte hand icke, skiønt unyttige Inventioner for at skiule Sandheden og besmycke sin øvede forseelse, at hand vel beraaber sig paa ej at have nødt lovlig varsel for Bye Tings Rætten at møde og der at anhøre indstefnte vidners forklaringer betreffende det øvede Toldsvig  er allereede ved Hr: Bye Foged Dasses Kiendelse Sadt tilside, hvilcket Tingsvidnet  som skal vorde Produceret  bevidner paa pag: 12 et 13,  Videre sagde Comparenten at den Invention som bruges  at sagen føres for 2de Partier  nemlig {neml:} Dehr:r General Told forpagteres og Sucker Derecteurernes veigne, er ligesaa vandmægtig som uvittig  naar betragtes at de begge følgelig Kongel: allernaadigste bud tager saavel deel udi det Confisqverede som udi de paafuldte straf Bøder

1754: 197

hvorfore Comparenten holdt ufornøden, siden denne ærede Rætt nocksom begriber at de brugende Inventioner alleene hensigter til udflugt, dertil at give videre Giensvar, thj de for Bye Tings Rætten førdte Vidner er ikke skeed i Siul eller paa den indstefntes bag, men eftter lovlig tilkaldelse som een giæst og udenbyes boende Mand, eftter den varsel som Loven foreskriver, der siden ved Told Rullens allern: bydende paa pag: 21  dens 20de Artic:  til deslige Sagers skyndigste afhandling er fastsadt, Saa maatte Comparenten i dets anleedning skride til Sagens Slutning, naar det i gaar dags aftten forelagde vidne først er vorden under Eed Examineret.

  Mons:r Holch dernæst møtte paa Sr: Nathanael Mathiesens veigne, \og/ var fornøyet med at vidner maatte føres  og i saa fald frafalder sin paastand af Ham i det i Rættelagde Indlæg,   for det 2det  hvad sig betreffer hvorvidt Sagen af 2de imod een kand Tracteres, det blev hand og fornøyet med at det og maatte vedblive, for at forsickre, som er skeed ved nermere efttersiun, at Nathanael Mathiesen aldeles icke inclinerer til noget som er ulovbrugelig omgang,  hvad sig betreffer de udi Bergen over Ham  nemlig Mathiesen  førdte vidner, da tog Comparenten Holch sig paa Mathiesens veigne Reserveret hvorvidt fouterne(?) kand beroe, at beviise,  var \ellers/ begiærende at Nathanaels Drenger Jacob og Mickel maatte admiteres til Eedelig forklaring,  Holch da frembragte for Rætten de nu hos Nathanael Mathiesen tienende og værende Drenger, hvis Nafne Citanterne tilforn haver været ubekiente, men virckelig heder Jacob og Mickel.

  Mons:r Barth lod tilføre at hand Refererede sig til sin forige Procedur  og sagde at det kunde staae den indstefnte frit for at frembringe 20 der kunde kaldes for hands Tienere, sær naar de i dette Toldsvigs behandling icke havde været nærværende, Men den Stefnte og undvigte Albret Tostensen haabede hand ved lejlighed at see opsøgt  og i øfrigt paastod det 2det vidne Jacob under Eed afhørt.

  Mons:r Holch forklarede at Procurator Mr: Barth tager merckelig feil at nogen skulle være bortrømt  langt mindre under stocken   Nathanaels paateigning viiser at der er Stefnt 2de Drenge uden Nafn  som den tiid var Citanterne ubekiente, hvad de hedte  og i mangel da udaf den underretning de den tiid behøvede, saa haver Holch allereede tilkiende givet hvad Nathanaels Drengers Nafn er, saa at det derved da viiser sig at Holch icke paa Nathanaels siide vil forlænge Sagen, men \lige/saa vel som Mons:r Barth inclinerer til Sagens endelige og snareste endskab, paastod ellers som før vidnerne førdte og afhørte, og ervartede Sorenskr: Kiendelse.

Eragted.

Det af vidnerne som ved det Producerede Stefnemaal er indkaldet i denne Sag og eftter Actens udviis heder Jacob, admiteres at giøre Eedelig forklaring, Mens fordi den indstefnte ikke har Stefnt Citanterne til Provs paahør  kand og ikke det af hands Fuldmægtig Nafngivne ustefnte vidne føres, for Citanterne  skiønt Mons:r Holch saadant har paastaaet, siden {hoved} Citanternes Fuldmægtig saadant ej alleene ikke har forlanget, mens derhos, derimod Protesteret.

  Dernæst blev det i Stefnemaalet Nafngivne Vidne Jacob Rasmusen  som Conditionerte hos indstefnte Nathanael Mathiesen  for Rætten fremstillet og dereftter blev forelæst {og} Eedens forklaring af Lov Bogen, samt formanet ved sit vidnes byrds aflæg at vogte sig for MeenEed, og eftter at bemelte vidne havde aflagt Eed at vidne i denne Sag, blev hand {af} \eftter/ Citanternes Fuldmægtiges paastand og Dictat foresadt følgende qvestioner.   1mo  hvor gl: hand er.   Rs:  henved 30 aar;   2do  hvor lenge hand har Tient den indstefnte Nathanael Mathiesen.   Rs:  9 aar;   3tio  om hand ikke er bekient at Schiøtskibet kaldet Jomfrue Johanne  som for nogen tiid siden  nemlig den 1te augustj eller Dagen tilforn dette aar, kom/m/ende fra Rotterdam  ankrede her paa Havnen Bechervig.   Rs:  Nej  hand veed inted derom.   4to  om vidnet ike veed at indstefnte Mathiesen har ejet det forhen omtalte Schiøtskib, og om det icke oftte har lagt her paa havnen, og om hand ikke veed at sam/m/e Skib i gaar dags Morgen Seiglede her forbie.    Holch Refererede sig til sit Stefnemaal og paastod at upaastefnte Ting maatte være uden for Sagen.   Vidnet til forestaaende qvestion svarede at det omspurdte Skib veed hand at indstefnte Nathanael Mathiesen har ejet  om hand ejer det endnu eller ikke  er

1754: 197b

Ham ubekient,  dette husker hand  at same Skib oftte har ligget for anker udi Bechervigs Havn tedt ved dette Tingstæd, Mens hvad enten berørte Skib gaars dagen Seiglede forbie dette Tingstæd eller ikke, derom kunde Rætten ikke indhendte Deponentens Repliqve  eftterdi den Post af Spørsmaalet er aldeles upaastefnt.   5te  om Vidnet ikke veed hvem der næst forige Reise i denne Sommer som Skipper førede ovenn:te Skib  der kom fra Holland eller Rotterdam.   Rs:  Nestleden Sommer dette aar  da bemelte Skib omtrent 1mo augustj eller Ultimo Julj hiemkom fra een Provintz i Holland, blev det ført af een Skipper ved Nafn Jørgen Hielm.   6te  om Vidnet ikke da Skibet  som næste Giensvar forklarer, da laag her paa Havnen, og om vidnet ikke Saag det, og enten Selv eller ved sin Hosbonde var der omBord.   Rs:  Hand Refererer sig til sit Svar paa 3die qvestion  og altsaa veed inted derom.   7de  om Vidnet ikke veed hvem samme Reise foer som Kiøbmand med Skibet, om hands Nafn ikke var Zacharias Stang.    Holch forefandt lovligst at denne qvestion er og Sagen uvedkom/m/ende.   Rs:  at vidnet ej veed hvad Nafn Kiøbmanden som den omspurdte tiid var paa det omspurdte Skib, havde.   8de  Om hand ikke Saag  mens Skibet laag her paa Havnen  at Skipperen var her oppe i land tilligemed Kiøbmanden.   Rs:  hand Refererer sig end nu til sit Svar paa 3die qvestion.   9de  hvor hand var henne da Skibet den omspurdte Reise laag her paa Havnen   Rs:  den omspurdte Tiid  nemlig sist i Julj og først i aug:  var hand i sin Hosbond[s] ærinde inde i Fiorden.   10de  om vidnet ike veed!! (ved) hiemkomsten hørdte at forb:nte Skib havde lagt her paa havnen ved hiemkomsten  og at deraf blev oplagt vahrer som skulle Transporteres til Bergen.   Rs:  Nej  hand veed inted derom  uden dette at hand ved hiemkomsten hørdte at Skibet var hiemkom/m/en.   11te  om vidnet ikke veed hvor mange Tienere den indstefnte havde udi afvigte Sommer, da dette Told Svig blev øvet, item om ikke Albret Tostensen  som foregives at skal være bortreist  ikke da tiente den indstefnte.

  Holch  saafremt hand icke faar af Sorenskriveren een fuldkom/m/en Decition enten at vidnet maae være ved(?)  eller og icke at blive tilladt anden forklaring end som hoved Søgemaalet angaar, saa maae hand aldeles forlade icke at stande i Rætte i denne Sag, thj Protocollen {erfahrer} udviiser meget før som vel nu ved den siste fremsadte qvestion  At her allene af Mons:r Barth vil udpilckes {førelse} at faae fleere Sancke vidner, som i mod Lov er ubrugelig, og ervarter Rættens Kiendelse her udinden.

  Mons:r Barth Replicerede at hand agtede ufornøden at give giensvar til det unyttige fremsadte, thj Holch giør derved {ved} de unyttige Protester sin Principal saa mistenkelig at alt hvad hand Sigtes for, virckelig maae medføre Sandhed, thj om hand  som fornufttig burde  skee  kunde finde anleedning at bedæcke een forseelse, saa udviste hand der med større forstand end at Broute naar hand ventelig over tydet at føre een vrang Sag, som hand maaeskee ikke  som Loven befahler  med Eed kand fralegge sig.

Eragted.

ved at indhente Svar paa den omspurdte qvestion finder Rætten inted at erindre, som enten strider imod een Saa betydelig Sags Sande oplysnings erholdelse  eller  /: hvilket formedelst det anførte flyder af sig Selv :/  handler imod det Producerte Stefnemaal, thj admiterede Rætten vidnes Svar paa den fremsadte qvestion, hvilket blev Saaledes:  at den omspurdte tiid  nemlig næstl: Julj og \1st i/ augustj Maaned  havde Nathanael Mathiesen følgende Tieniste Tyende paa dette Tingstæd hvor hand boer  sc:  Deponenten, een anden dreng Nafnlig Mickel Danielsen, item 2de Tieniste Piger  Nafnlig Mari Mickelsdatter og Marithe Olsdatter, Mens om den i Stefnemaalet anførte Albret Tostensen den tiid enten var her  eller var Reist herfra  husker vidnet nu icke.   12te  fandt Barth sig beføyet at tilspørge dette vidne  som ligesom vil giøre sig Sandseløs og faar(?) een gang at legge for dagen hvorledes hand nu Prover, at tilspørge ham om Albret Tostensen sistl: aars Sommer eller denne Sommer bort drog fra den indstefntes Tieniste.   Rs:  at vidnet veed at Albret Tostensen Reiste herfra  eftter det vidnet ike vidnet!! Rettere erindrer, næstl: Foraar.   13de  om Vidnet ikke var med indstefnte Mathiesen indfarende til Bergen  eller Nyehafn ved Bergen  afvigte ultimo Julj eller 1mo augustj  een Torsdags aftten

1754: 198

og hvad gods de havde med udi Baaden  samt hvilke fleere Tienere sam/m/e tiid var med  og om de havde med sig meere end een Baad.   Rs:  Nej, og veed ike derom.    Mons:r Barth  i henseende til at vidnet viiser sig saa Partisch at hand ikke vil ud med den Reene Sandhed  som ej alleene af Rætten er observeret, men end ved Giensvar til frem settende qvestioner kand erfahres, Saa agtede Comparenten ufornøden at fremsette til Ham fleere qvestioner, men forbeholdt tiltale til Ham eftter beskaffenhed, og altsaa ville begive sig til Sagens slutning, siden det erhvervede Tings vidne er beviis nock over den indstefnte  ellers bad Comparenten at Rætten ville tilspørge dette vidne hvor hand er fød  og i hvad lægd, samt om hand icke er enroulleret;   Rs:  hand er een Lem af Sunds Præstegield i det derunder liggende Møgster annex  som for saavidt værne Tinget betreffer Sorterer her under dette Waagsche skibreede, og at hand er enroulleret under Marinerne  samt har kiøbt een gaard Hougland her i skibredet.

  Mons:r Holch sagde at hvad sig betreffer den beskyldning som hand meget ulovlig tillegger vidnet  kand være ham for nærværende tiid ufornødentlig at tilsvare, og da vidnet derover finder sig noget Tusseret, saa bliver det een Sag imellem Vidnet eller Ham,  i det øfrige saa kunde \hand/ icke nu for nærværende tiid paa Nathanael Mathiesens veigne videre have at beobagte, end alleene ervarte hvad Citanternes Fuldmægtig Mons:r Barth hereftter kand finde fornøden at fremføre, tagende sig Reserveret alle formalia Juras.

  Mons:r Barth derpaa i Rættelagde det forhen benevnte og i Stefningen paaberaabte Tings vidne  behandlet for Bergens Bye Tings Rætt og begynt den 7de aug: næstl: og Slutted den næst paafølgende 9de dito  hvoraf sees paa Pag: 11 et 12 at indstefnte Mathiesen er paalagt for Bye Tings Rætten at anhøre de der indstefnte vidner  ligerviis sees og af benevnte Tings vidne  /: hvor af Copie nu fremlegges og originalet til Conference anviises, der for Bye Tings Rætten til den der Ventilerede Sags oplysning er Produceret  og der i Rætten igien skal indleveres :/  paa pag: 21 til 23  at vidnet Knud Knudsen  som foer med Skipper Hielms Skib  har givet den fuldkomne oplyslige formodning under sin aflagde forklaring  at den i Stefningen benefnte tiid her paa Havnen Natte tiide er udtaget gods, og her opbragt, som siden ved den indstefnte og Folck til Nyehavn bleven indbragt, ligesom bemelte vidne og har bemerket Morgenen eftter at saadant skal være skeed  at gods af Skibet benefnte Natt var udtaget, item og at den indstefnte  Morgenen forinden Confiscationen skeede  Selv kom omBord paa Hielms Skib og sagde til Kiøbmanden Zacharias Stang i Cajutten at de skulle fare ud til Nyehafn og hendte godset, hvorpaa Vidnet med Kiøbmanden foer derhen  og eftter at de havde faaet noget af det ved Nathanael indbragte gods i Baaden, blev af betienterne atraperet, Ligesom og vidnet med varene blev anholdet, men Kiøbmanden Deserterede,  videre sees og fra pag: 25 til 27 af Samuel Siversens og Hustrue Berte Tommesdatters samt Marte Margrethe Samuelsdatters aflagde Eedelige \tilførte/ forklaringer, hvilke vidner til Comparentens qvestion, tilført paa pag: 23, \svarede/  at de fundne atraperede Futager  som der samestæds i uhrer og Busker fantes  og ellers udi Baadene til indpracticering til Bergen blev anholdte og gick frie uden anholdelse, virkelig af den indstefnte Nathanael Bechervigen med 2de af sine drenge der var henbragt  og altsammen der ved dem var oplagt, {paa det} afttenen eller Natten forinden det blev paagrebet, jae  Betienternes forklaringer  tilført fra pag: 29 til 33  bestyrcker end og sam/m/e, og Factum over den indstefnte saaledes tilfulde er oplyst, hvilket yderligere kunde skee eller været skeed ifald den indstefntes Drenge til dato havde været Nafngivne, Saa finder dog Comparenten at Tingsvidnet er beviis nock til undgieldelse over den indstefnte, \at/ {som} \hand/ udi dette Toldsvig har været impliceret, hvorfore Comparenten  siden deslige Confiscations Sager uden ophold skal paadømmes, fandt sig anlediget paa samtlige sine Principalers veigne at paastaae det den indstefnte  som har handlet imod Told Roullen og sit bædre vidende  bør tilfindes  foruden vahrenes Confiscation, og den dobbelte

1754: 198b

Tolds erleggelse  følgelig Told Roullens bydende paa pag: 36,  item og følgelig forbud paa Sucker og Sirups Indførsel den derom udgangne Kongel: Forordning af 12te Janv: 1751,  item Rentte Kammerets Rescript af 20de aprilj 1751, og dito af 24de aprilj 1751, at udreede Bøder eftter sammes forskriftt, samt at den skyldige til sist maatte tilfindes at erstatte denne betydelige Processes omkostning i det minste med 30 rdr:,  Og da det er den indstefntes Pligt eftter Told Rullens bydende paa pag: 27, at hand bør anmelde under vilkorlig straf hvem der haver været ejere til de til Nyehafn indførte og der oplagde vahrer, og fra hvem Hand dennem havde bekom/m/et  paa det Ejermændene kunde vorde oppedaget, og det med paalæg at den indstefnte saadant med Eed bør bekræftte, hvormed hand dog under alle lovlige forbeholdenheder og Tiltale til den indstefntes Tienere og fleere som udi dette Toldsvig maatte være impliceret, tog saadant paa hands Principalers side i belelig tiid at i værck stille \Reservert/, Submiterede Sagen under denne ærede Rættes Retviise og skyndigste Dom  følgel: Told Rollens bydende paa pag: 21.

  Mons:r Holch forestillede paa Nathanael Mathiesens veigne end nu som før, At(?) ville forskaffe alle Nathanaels Tienere til at giøre forklaring om hands uskyldighed i denne Sag, dette vil da ankomme paa den Respective Dommer.   Derhos forestillede Hand at det erfahres af hands paa Nathanael Mathiesens veigne fremlagde Indlægs 2de Post, at hand haver Protesteret og aldeles ødelagt at ikke vidnet som paa Nathanael Mathiesen for Bergens Bye Ting er ført, nemlig Brithe Tommesdatter  maae kommet bem:te Nathanael Mathiesen til minste Prejudece  og i saa fald holder sig {i saafald} til det i Rættelagde Indlæg i alle dens ord og puncter, og for at beviise hvad som udi same hands Indlæg er Mentioneret  fremlagde hand den udi nock omrørte Indlæg paaberaabte Extract af Bergens Bye Tings Protocol,  hvad sig betreffer et vidne  som skal være {af Nafn} Berte Tommesdatters sin Datter, da befindes det af Mons:r Bartes Procedur at hendes Nafn er Marte Margrethe Samuelsdatter, er og et Menniske som Mand ikke veed hvordan hun er Conditioneret, ikke skal have gaaet til Confirmation  og alleene Spørsmaal om icke saadant ungt ufornufttig Barn enten af frygt eller slem veiledelse kand have  /: om saa skulle være :/  aflagt Eed, giort sam/m/e Eed vrangelig, dette med andet viiser da Moder \Brite Tomesd:/ og datter, {kand} siden Moderen haver aflagt Eed, for at faae det beckræftted, kand ventelig haabe et medhold af sin Datter, her ved, da Sluttede Mons:r Holch Saaledes at disse 2de vidner maatte skrives til Nul og bortsmeltes som Sucker i vand, hvilcke dog bliver Holches paastand, og krafttigst Protesterer at den Respective Dommer icke paa de 2de vidner, det allerringeste Reflecterer, og for at korte Sagen, da var hand fornøyet med at herudi denne Sag kunde gaae Dom, saafremt at disse 2de vidner Kuldkastes.

  De forhen af begge Parter ved Fuldmægtiger Producerede Documenter blev oplæst:

  Mons:r Barth  i anleedning af Holches tilførte, Replicerede at det anviiste originale Tingsvidne, hvoraf ligelydende Copie i Rætten er overleveret, er saa Krafttig og gyldig, at Sr: Holch er alt forstacket at Kuldkaste sam/m/e, eller Sætte de førdte vidners forklaringer, som fornufttige og til(?) Siels alder og aar opstegne Reedelige Mennisker, udi minste tvivls maal, thj Bye Fogden i Bergen er alt for fornufttig at hand skulle modtage i een saa betydelig Sag, Børn til forklaring, jae  Procurator Cramer  som een fornufttig Mand  der for Bye Tinget førdte den indstefnte Partes Sag, Graveres end og ved Sr: Holches tilførsel, Ret ligesom hand ikke havde eftter Embedets Pligt paa-agted hands Principals Tarv, og da det øfrige af Sr: Holch tilførdte er ligesaa upasselig som unyttig, Saa agtede Comparenten

1754: 199

ufornøden videre at tilføre, men igientog sin forige paastand  samt Protesterede paa uopholdelig Dom, samt ærbødigst bad at det orginal anviiste Tingsvidne, naar det med Copien er Confereret, maatte ham med Rættens paateigning at same er anviist, blive tilbageleveret.

  Mons:r Holch mærckede af Bartes Procedur at bem:te Mons:r Barth gierne kunde see Sagen saa vitløfttig at den ike kunde til ende bringes, men derimod beviste Holch {at} ved det i Rættelagde, at Sagen bliver meere vindelig paa Nathanaels vegne end Citanterne, ventelig at den Respective Dommer, ikke Reflecterer paa unyttige Procedurer  men henseer hvorvidt at Rætt og Retferdighed kand Tracteres, allerhelst da moder og Datter som før af Nathanael Mathiesen aldrig vedtages at være Krafttige Vidner, og hvad Regresse Comparentens Principal Mathiesen kand have til Bye Fogden i sin tiid, for det udstæde tingsvidne, er noget som icke staar i Mons:r Bartes magt at {bruge} \lade føre/ Protocol over, Men om saa er  da kand det heller være noget som {hands} \Comparentens/ Principal vedkom at paa agte, begiærede Dom  og Omkostninger det minste betalt med 4 rd:

  Mons:r Barth Referede sig til sit forige.

  Paa tilspørgende havde begge Parter inted videre at indvende  men begge paastod Dom.

Eragted.

Formedelst den tiid som af fornødenhed behøves til at igiennemlæse de Pro el: Contra Producerte Documenter, optages denne Sag til endelig paadømme til i Morgen Klocken 8te Slet Formiddag, da Parterne paa dette Stæd behager at møde for samme at anhøre.

Dernæst blev Publiceret,

  1te  Jacob Vindenæs Selger og Skiøder med Lars Skaar ved skiøde af dags dato 18 Mrk: Fisk \i Klepe/ til Mons Kleppe.

  2det  Halvor Aarsen Kleppes Fæste Brev in duplo med Revers paa den eene  til Mons Joensen paa 18 Mrk: Fisk i Kleppe  dat: 1te octobr: 1754.

  3de  Niels Øcklands Skiøde til Niels Torrang paa 18 Mrk: Smør i Øckland for 27 rd:  dat: 1te octobr: 1754.

  3de  Niels Torrangs Fæste Brev paa 18 Mrk: Smør i Øckland til Niels Økland  dat: 1te octobr: 1754.

  4de  Sr: Nathanael Mathiesens obligation stoer 200 rd:, hvorfor er Pantsadt 2 ½ vog Fisk i Gouxeim,  2 voger Fisk i Søre Drivenæs,  Store Drivenæs 1 vog Fisk,  Nore Drivenæs 3 spand Fisk,  Rabben 1 spand Fisk,  yttre Rabben Tre spand Fisk  og Indre Rabben 3 spand Fisk,  dat: 24de Julj 1754.

Dernæst blev Udi den fra gaars dagen til videre paaskiøn henseende til Formaliteter optagne Sag, imellem Hr: Commerce assessor Jaen von der Lippe og Fogden  Sal: Ole Larsens Arfvinger  Mess:rs Holch et Schriver og de fleere  /: eftter at den gaars dagen mødende Mad:me Schriver som Sal: Hr: Fogden Ole Larsens Datter  havde for Rætten declareret at Sal: Sorenskriver Fabricius havde med hendes Søster og Conceqventer Fogden  Sal: Ole Larsens Datter, eftterlat sig 5 Børn  hvoraf nu 4 lever  som alle ere umyndige og haver Formyndere :/  \blev/ saaledes i anleedning af Mons:r Holches ved Indlæg giorde Protest af Dommeren:

Eragted.

Fordi det er oplyslig giort udi denne Rætt at alt hvis {Ski} Fogden  Sal: Ole Larsen  som een af Skiftte Forvalterne udi forige Obriste Lieutnant Montagne Lillienschiolds Sterfboe, hands  sc: Sal: Fogdens Arfvinger {burde} bør betale til Citanten Hr: Commerce Assessor Jaen von der Lippe, ikke bør udreedes blot af de 2de indstefnte vederparter, mens tillige af Sal: Sorenskriver Fabrici Børn,  Og det befindes at velbemelt Sorenskriver Fabrici umyndige Børns anordnede Formyndere  som Citanten vel kunde faaet Nafn paa om det havde været hands Sag, ikke har i denne dem saa nær og som sagt til ansvar angieldende Sag {haver} nødt lovlig varsel, enten til Doms lidelse eller Vedermæhle,  Citanten ikke heller dennem haver Excluderet {enten} fra hvad af denne Sag og Søgning samt den {… Fogden} i Rættelagde Immissions Forretning dependerer

1754: 199b

Saa i følge Lovens 1te Bogs 4de Capit 1te art: burde Citanten lade sig være Angelegen at indvarsle i denne Sag de nu som melt uindkaldte Vederparters Formyndere,  Mens da saadant er forbigaaet  understaar Dommeren sig ikke udi denne Sag videre at entrere, førend Citanten {bevii} lovlig derudi indstefner De saa aldeles angieldende Sorenskriver Fabrici Børns Formyndere, da der  naar de haver indkommet eller udeblevet  med hvis de imod Søgemaalet kunde have at indvende  skal blive udi Sagen \videre/ omgaaet lovgemess.

Lars Knudsen Uglenæs fremstillede sig for Rætten og beklagelig gav tilkinede at hands Søn Knud Larsen  omtrent 20 aar gl:  er med den Spedalske Syge behæftted, og at hand som een Fattig Huusmand er nødlidende og ejer Slet inted, samt at hands Spedalske Søn er end meere Fattig og nødlidende, eftterdi hand hvercken er tilfalden nogen Arfvemiddel eller {har} formedelst bemelte Spedalske Svaghed har kundet fortiene sig noget med arbeide  uden Kosten og allerhøyst fornødne Klæder  som nu ere opsledte,  Comparenten bad derfore at øfrigheden ville drage omsorg for at faae dette hands Elendige Børn udi Hospitalet indlemmet, paa det hand  nemlig Comparenten  som nu er Bøygdelavet til last for sin egen Persohn, kunde Minageres at være Almuen til større last for denne hands Svage Søn, som Almuen veigrede sig for at komme iblant andre, eller Selv at maae Søge Almisse;

  den af Lars Knudsen angivne Spedalske Søn Knud Larsen blev for Rætten fremstillet  og af Rætten anseet at være med den Spedalske Syge behæftted, ligesom og den Meenige Tingsøgende Almue declarerede at dennem \desverre/ alt formeget vel er bekient at det sig Saaledes som af Lars Knudsen Uglenæs er forklaret, i Sandhed forholder.

  Fogden Hr: Kammerraad Heiberg  i anleedning af Hands Excellence Hr: Stifttbefalings mand von Cicignons eengang for alle udgivne ordre om hvad Rigtighed der bør følge med saadanne Spedalske Lemmer, førend de til Hospitalet indsendes, begiærede at den Meenige Almue ville giøre deres Sandferdige forklaring om de veed at denne Spedalske Dreng Knud Larsen Uglenæs noget Selv er ejende, som kunde komme til afdrag paa de omkostninger som vil megaae til hands Indlemelse i Hospitalet.   Samtlig Almuen Replicerede paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs Spørsmaal, det de vist veed og er sicker paa det \den omspurte Dreng/ Knud Larsen ej alleene er Saa Spedalsk at eenhver af dem frygter for at have med Ham minste omgiengelse, Mens de foregav og derhos at Hand  Dem vitterlig  ikke enten har arfvet eller ejer noget som kunde Contribuere det minste til {at k} det Stæd hvor de ønsker hand joe før joe heller maatte komme, nemlig det Bergensche Hospital.

  Fogden begiærede det Passerede beskreven  som blev bevilget.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg  i anleedning af een Hannem fra Hands Excellence Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignon tillagt ordre under 24de Julj dette aar, hvorved hannem befahledes at undersøge een af Ole Michelsen Tosche  som kalder sig Ejer til Fittie Kircke, indgiven Reigning over de omkostninger som skal være medgaaet til bemelte Fittie Kierckes Reparation  og \hvorved/ paastaaes at bem:te Kircke Sogns Almue for Negligeret førsel, kiørsel og Pligt arbeide, der eftter Reigningens indhold  der tillige med den allegerede ordre  blev i Rættelagt  beløber sig til 209 rd: 5 Mrk: 12 s:,  begiærede at her nu inden Rætten maatte Examineres hvad enten Almuen haver noget derimod at erindre eller ike.

  Ole Tosches  Hustrue Lisbet Jonsdatter  som paa sin Mands veigne Persohnlig var tilstæde  lod ved Hr: Sorenskriver Viderøe tilføre at den Reigning som hun til Hands Excellence Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignon under 11te Julj dette aar har indgivet  og nu af Fogden er i Rættelagt  har hun og hendes Mand  som ukyndige i Lov og Rætt  eller Uvidende hvorvidt Almuens Pligt Arbeide  følgel: de ergangne Forordninger  sig kunde strecke, ladet forfatte ved Een anden

1754: 200

Som de havde tillid til at skulle kundet forfatte Reigningen i saadan stand at den til høy øfrigheds paafølgende Resolution kunde indleveres, Men da de siden er kom/m/en i erfahring at samme Reigning ikke var saa oplyslig at \af/ sam/m/e kunde udfindes hvortil et hvert slags omkostninger i henseende til pligt arbeidet samt kiørsel og førsel er medgaaet, samt at udi \de/ Reigningen under pligt arbeidet anførte omkostninger paa Bygningsmænd og Haand værcks Mænd til arbeidets forferdigelse, ikke i Conformitet med Forordningen {og} 1734 og det Kongel: aller naadigste Rescript 1704, kand paastaaes af Almuen at erstattes, Saa {i Rættelagde} \fraholdt/ Comparenterne eller Suplicanten ved de nærværende, den til Høybemelte Hands Excellence Hr: Stifttbefalingsmanden indgivne Reigning  og derimod i Rættelagde een nye forfatted Reigning under dato 1te octobr: 1754, alleene over det Pligt arbeide samt kiørsel og førsels omkostninger som til Kirckens store Reparation er med gaaet, og de af egen Pung har maatted udbetale, men eftter formodning og i følge allerhøystbemelte Forordning og Rescript af Almuen burde været forretted, hvilken Reigning  der i alt beløber sig til 88 rdr: 4 Mrk: 14 s:  de og visselig vil formode at Almuen dennem bør erstatte.

  Fogden Hr: Kammerraad Heiberg  i anleedning af Suplicanten Ole Michelsen Tosches indgivende til Hands Excellence Hr: Stifttbefalings mand von Cicignon, hvorudi hand andrager at Fogden ikke eftter anmodning har giort nogen anstalt eller givet nogen ordre til Almuen at forrette deres pligt arbeide førend arbeidet allereede var forferdiget, fandt sig beføyet at kræve Bøygde Lænsmanden til Vidnesbyrd om Hannem ikke fra den første tiid der blev begyndt med denne Kirckes Reparation  er bleven een og anden gang tillagt ordre at tilholde Almuen at forrette det Forordnings Messige pligt arbeide, samt førsel og kiørsel med de til Kirckens Reparation behøvende Materialier.

  Lænsmanden Knud Rødland der til Svarede at Høsten førend nogen Reparation paa Fittie Kircke blev begyndt  fick hand Fogdens ordre at befahle Almuen at forrette det ved Reparationen Forordningsmessige Pligt arbeide med kiørsel og førsel, hvilken ordre end ydermere paa Vaar Tinget dereftter  da Reparationen var begyndt  af Fogden blev igientaget, hvilke ordre hand  nemlig Lænsmanden  sagde Rigtig for Fittie Sogns Almue at have forkyndt, Mens om nogen {nogen} modvillighed eller forsømelse af Almuen er skeed  meente hand det ikke er hands Sag;

  der paa blev for Almuen oplæst den af Ole Michelsen Tosche forfattede og i Rættelagde siste Reigning  med paastand at Almuen maatte directe Erklære sig om de derimod havde noget at sige og indvende eller ikke.   \den allegerede Høye ordre til Fogden Heiberg blev dernest oplæst/

  Hr: Sorenskriver Viderøe i Rættelagde med vedbørlig Stemplet Papier \paa 24 s:/ belagt Hands Excellence Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons Høye Resolution af 27 Sept: næstl:  teignet paa Ole Michelsen Tosches Memorial af 26 ejusdem  at hand paa Ole Michelsen Tosches veigne er authoriseret at gaae i Rætte og gaae Ole Michelsen til Haande udi de Sager som Consernerer hands Ejende Fittie Kircke med videre eftter sames udviis  som blev oplæst:

  Da Reigningen for Almuen var bleven oplæst Svarede De dertil, at det udi den af Fogden førdte Sag imod Ole Toske for ulovl: Skovhugst udi Fittie Kierkes gaard Mehammers Skov, er bevislig giort at Kircken af vandagt er paakom/m/en den store brøstfeldighed som har foraarsaget den nu foretagne høyt fornødne og fuldførte store Reparation, i hvilken anleedning og da Kircke Ejerne Selv har været aarsage udi Kirckens brøstfeldighed  i det de har villet oppebære Kirckens

1754: 200b

Indkomster, uden at legge den aller minste Reparation paa Kircken, førend den i grund blev forfalden,  Almuen formeen{te}ner at de  om det kom til Lands Lov og Rætt  for ald omkostning skulle blive friekiente,  derforuden sagde Almuen at de Selv har forretted een stoer deel af det pligt arbeide og den kiørsel og førsel som udi Reigningen er opført, nogle med 2  andre med 3  og andre med 4 dages Arbeide,  desforuden er Ole Toske bleven betalt af eendeel som ikke Selv kunde forrette arbeide  Reede penge 2 rd: 3 Mrk:,  iligemaade har Ole Toske faaet hos hver Huusmand i Kircke Sognet til afdrag paa det udi Reigningen anførdte Pligt arbeide med kiørsel og førsel  af Mand 1 Mrk: 8 s:,  desligeste sagde Lænsmanden at een deel Almues Mænd Selv haver fornøyet og betalt ved hannem for kiørsel og førsel til de lejede folck 6 rd: 2 Mrk: {4 s:},  Endelig sagde Almuen at dend af Ole Toske udi Reigning opførte omkostning for Materialiernes kiørsel, førsel og frembringelse til Kircken samt for det Passerede Pligt arbeide er saa aldeles urimelig at om det af Rætten skulle skiønnes og paadømmes blev samme vel ikke befunden at være een Tredie deel af det opførdte, de var altsaa foraarsaget at underkaste og tilbede sig Lands Lov og Rætts Kiendelse hvorvidt de kand blive pligtig at betale, enten noget eller inted af Ole Toskes Pretention, og at de ikke ved nogen Resolution maatte forpligtes til noget at betale forinden Dom er falden, allerhelst da de end videre  naar Rættergang det tillader  kand føre vidner om Ole Toskes  eller hands Hustrues i hands fraværelse  brugte ulovlige omgang med Almuens tilsigelse til Arbeide, naar inted formedelst hendes Slette foranstaltning har været at forrette med videre  som de i sin tiid agter at beviise.

  Fogden Hr: K: Raad Heiberg Proponerede for Almuen og bad dem Hiertelig at de ville see denne Dispute i mindelighed og uden vitløfttig Process foreenet og afgiort, giorde og denne Proposition for Dennem  at saadant mueligens kunde skee naar de  foruden det Pligt arbeide, kiørsel og førsel som de Selv har giort  og foruden de til Ole Tosche og andre Arbeidere betalte Penge  ville end nu {af} tillegge bemelte Ole Tosche for de{t af} Hannem uden Almuens tilskud foraarsagede omkostninger, med 20 a 30 rd:, og at ligne samme imellem sig Selv  ligesom de veed at een hver har forretted lidet eller meget Arbeide, eller betalt nogen eller ingen Penge.

  Den tilstædeværende Almue Svarede paa egne og den fraværende Almue af Fittie Sogn Deres veigne  at for at undgaae Process og vitløfttighed  og i henseende til Kierlighed for Guds Huus som deres Kircke, Men ingenlunde i henseende til nogen Pligt, ville fornøye og betale den saakaldede Kircke Ejer Ole Tosche, foruden deres forhen haftte udgiftter og arbeide, for hands Pretentions Eftter Reigning Reede penge 25 rdr:  siger Femb og Tyve Rixdahler, Men i fald dette deres kierlige og mindelige tilbud ikke skulle blive modtaget, henskyder de sig end nu som før under Lands Lov og Rætt  og Protesterede imod alle hereftter medgaaende omkostninger enten ved Process eller ved Kirckens Reparations besigtelse.

  Hr: Sorenskriver Viderøe paa Ole Tosches veigne  i anleedning af Hr: Kammer raad og Foged Heibergs paa Almuens veigne, ad Protocollen førdte, betreffende kiørsel og førsel som et Pligt arbeide til Fittie Kirckes Reparation og i standsættelse for nærværende tiid, lod tilføre at hand i krafttigste Refererede sig til den indgivne Reignings anførdte Summa som tillejede folck og arbeidets fremme  /: i mangel af Almuens eftterladenhed i at viise arbeidet som dennem tilkom i Rette tiid :/  af Ejeren er vorden udlagt og bekosted, hvad vidrigt den giorde Proposition betreffende denne Handels mindelige afgiørelse anbelanger, da eftterdi same giorde anbud langt fra \icke/ er tilstrekelig til de af Kirke Ejeren i saa maade og som benefnt anvente bekostningers Erstatning, kunde samme ikke uden hands alt for merckelig

1754: 201

Skade og afgang blive antaget, skiønt hand ikke mindre end Almuen allerhelst ønskede denne Handel uden Process og Rættergang afgiort, i vidrigt bliver det for Almuens egen Reigning den af dennem ved Kammerraad og Foged Heiberg forestillede Procedeur og Rættergangs anlæg, og altsaa for nærværende tiid, da denne affaire ikke ved noget Stefnemaal er anlagt, men alleene begribes under een Examination, inted videre havde at tilføre. Men alleene var begiærende at hvis herom nærværende tiid er vorden Handlet og af Protocollen førdt, Hannem imod vedbørlig betaling beskreven maatte vorde meddeelet.

  Fogden Hr: Kammer raad Heiberg begiærede iligemaade at hvis nu er Passeret maatte Hannem med de i Rættelagde Documenter indført under een ordentlig act, beskreven meddeeles.

Fogden Hr: Kammer raad Heiberg i Rætteæskede den af Ham anlagde Sag for ulovlig Skovhugst udi Fittie Kirckes gaard Mehammers Skouv, og æskede Dom eftter forige tiltale,

  Men Ole Tosches Kiæriste  Mad:me Lisbet Tosche  møtte for Rætten eftter Stefnemaal til dette Ting  og sagde at hende er bekient det Fogden Eer tillagt ordre {at ophæve} fra Hands Excellence Hr: Stifttbefalings mand von Cicignon  som har befahlet actionen, at denne Sag i henseende til de alt for store omkostninger som til Fittie Kirckes behøvende store Reparation er anvent, skal ophæves.

  Fogden Hr: Kammerraad Heiberg i Rættelagde den Hannem derom tillagde ordre fra Høybemelte Hands Excellence Hr: Stifttbefalings mand von Cicignon Under 21de Septembr: 1754, som hand begiærede ikke alleeneste i denne act indragen  men end og indrages udi næstforegaaende Sag betreffende Ole Toskes afreigning for Pretention paa Almuen, og Hannem beskreven meddeelt, som derfor blev oplæst:

Eragted.

I anleedning af Fogden Hr: Kammerraad Heibergs \begier/  som grunder sig paa Hands Excellence Hr: Stifttbefalings mand von Cicignons ordre af 21de Septembr: H: a:, bliver denne Sag med Fogdens tilladelse ophævet; dog Reserveres Rættens betientere og alle de som ved denne Process møye og omkostning havde udgiftter  deres paastand og lovlige betaling eftter Forordninger og ordres at giøre deres paastand og Søge betaling, hvorpaa Citanten i anleedning af de førdte Vidner og den befundne ulovlige omgang med Kirckens Skov, som har foraarsaget, saa vitløfttige omkostninger  paastod ved Dom at blive Kiendt og paadømt hvem samme omkostninger med Rette bør erstatte, hvorom actor begiærede Dom.

Afsagt.

Udi anleedning af Reglementet af 24de febr: 1708, bør den indstefnte, fordi ham een grov forseelse i denne Sag er overbevist  men dog siden  formedelst de paa Fittie Kircke anvente beskostninger  er bleven af Hands Excellence Hr: Stifttbefalingsmanden eftterladt, Og actors declaration  som grunder sig paa samme høye ordre  bliver vel Ole Tosche  henseende til ansvaret for indfald udi Kirckens skov, der skal Conserveres til Kirckens vedligeholdelse, og hand utilladt til Brygger og Søeboers opbyggelse paa den sig tilkiøbte gaard Fittie \haver betient/  bør være for ansvar excluderet; \tilfindes at/ betale actor og Sorenskriveren samt vedkommende Lænsmand og Laug Rætt den Møye de eftter actens udviis haver haftt med at være tilstæde og beklæde den paa den angrebne Kircke gaard Mehammers Skov eftter actens udviis \holdte/ Aastæds Forretning,  sc:  til Fogden Hr: Kammer raad Heiberg og Dommeren  Sorenskriver Hesselberg  hver for 2de Dage og befordring  5 rdr:  {tilsammen 10 rdr:},  til Lænsmanden og Mændene, Lænsmanden for een bekostelig Reise og haftte møye med Stefning  4 Mrk:   hver af \de/ 6 Laug Rættes mænd for 2de Dage 2 Mrk:  er 2 rd:,  tilsammen 12 rd: 4 Mrk:,  hvilke Penge Ole Tosche tilpligtes at betale 15ten Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under Adfærd eftter Loven.

1754: 201b

Dernæst blev Publiceret

  Jacob Biørnsens og Lars Skaars Skiøde til Mons Kleppe paa 18 Mrk: i Kleppe  dat: 2de octobr: 1753.

Fordie det var langt hen paa afttenen blev Rætten til i Morgen ophævet.

Dagen næsteftter  som var den 3de octobr:  Sadtes Rætten igien med sit Complette Laug Rætt paa attern:te Tingstæd Bechervig.

Udi den gaars dagen til Doms optagne Sag imellem de Bergensche Socker Rafenaderiets Directeurer samt General Toldforpagterne, paa den eene  og Nathanael Bechervigen paa den anden Siide, blev Saaledes Dømt og

Afsagt.

Vel er det {af} \udi/ et Indkommet Tings vidne begyndt for Bergens Bye Tings Rætt næstleden 7de augustj, ført 2de Vidner {Nafn}  sc: Berte Tommesdatter og Marte Magrethe Samuelsdatter, som haver forklaret paa den til dem fremsadte 1te qvestion  at de paastefnte Confisqverede {15ten Futager} ulovlig indpracticerede 15 Futager, skal være opbragt udi Nyehafn ved Bergen af indstefnte Nathanael Mathiesen og 2de hands endnu unafngivne Drenge, Mens derhos sees og af samme Tingsvidne act det et af bemelte 2de vidner  nemlig Marthe Magrethe Samuelsdatter  haver ved sit tilsvar paa Procurator Cramers qvestion, aldeles udi sit bemelte vidnesbyrd viiste sig Tvehermet  ved det hun først forklarer at benefnte paastefnte 15 Futager som melt af Nathanael Mathiesen og hands 2de Drenge er til dito Stæd indbragt, og dernæst explicerer det hun vel Saag at der {den omspurdte tiid} kom gods i Nøsted  ved dog ikke hvormeget  ej eller saag hun det som blev bragt i Land  thj hun var ej hiemme, og hvoraf Kiendelig oplyses at hun umuelig kunde som fraværende af sig Selv vide hvem godset var indbragt af, og Der{forst}\for/ er det klart nock at hendes vidnesbyrd hverken kand gielde {eller bør}  Reise eller felde indstefnte Nathanael Mathiesen;   Saa, at forbiegaae hvor lovlig eller ulovlig Nathanael Mathiesen er bleven Stefnet til Vidnernes anhør for Bye Tings Rætten, hvilket ufeilbar {er observeret} har anlediget Bye Foged Dass ved sin den 8de augustj dette aar paa Bergens Bye Ting Feldte Decition  indraget udi det allegerede Tings vidne paa pag: 11 og 12, til {at giøre} den anmerckning at ved endelig Dom maatte paaskiønnes hvor meget eller lidet de for Bye Tinget førdte vidner imod besagde Nathanael Mathiesen kunde{, ved endelig} skiønnes at gielde; \bliver/ af disse anførdte og de fleere Sagen befundne Omstændigheder, hvortil i særdeleshed føyes at ingen af De i Sagen førdte vidner Nathanael Mathiesen  /: {exepto} besagde Berte Tommesdatter  som  fordi hun er ikkuns et, ej kand eftter Lovens 1te Bogs 13de Cap: 1te art:  ansees til følge :/  noget Toldsvig, som dog er paastefnt, haver {begaaet} \overtydet/,  Saaledes Kiendes og Dømmes for Rætt at titnevnte Nathanael Mathiesen Bechervigen bør for Citanternes tiltale udi denne Sag frie at være, ligesom og Processens omkostninger vorder ophævet

Dernæst lod Fogden Hr: Kammerraad Heiberg for Almuen til et Tings vidnes erholdelse, fremsette følgende qvestioner,  1te  om her i skibredet eller af dets Almue er:  dette aar funden og bierget noget vrag gods.   2det  om her i skibredet er falden af Arfve Midler nogen Forlovs penge   3de  om her \er/ falden nogen forbrudte Boetslodder, Arfveløs gods, 6te og Tiende penge for udenRigs førdte Midler  og andre deslige uvisse indkomster.   4de  om her findes nogen uskyldsadte Rødnings pladser og deslige herligheder.   5te  om her i Skibredet boer nogen bosiddende Mand som  foruden sin egen paaboende gaard  haver nogen til underbrug.   6te  hvad Sauger her findes  og hvad Forandring dennem siden seeniste Høste Ting er skeed.   7de  om her i skibredet opholder sig nogen Strandsiddere, Kremmere, Giæstgivere eller Kroeholdere, som enten ere Borgere til nogen Kiøbstæd eller ikke, item om her dette aar har været nogen Huusmænd, Haandtværcks folck, Leedige Karle og Daglønnere, Bønder Sønner som har brugt Kiøbmandskab, eller andre som eftter Skatte Forordningen bør svare Skatt.   8de  hvad og hvor stoer part dette skibredets Lænsmand Selv bruger og beboer, og hvad enten samme Sorterer under Land eller Søelægderne.   9de  om her dette aar nogen ulovl: Skovhugst er begaaet.     Hvortil Almuen svarede til een hver Post i sær  Saasom.   Til 1te qvestion,  at af Lehnets og Halsnøe Closters Almue er inted fundet, Mens eftter beretning skal de 2de Besiddende (Boe-?) Mænd af Lyse Closters Jurisdiction, Endre Knudsen og Halvor Knudsen Storbøe, i Janv: dette aar have funden paa Biørne fiorden aaben Søe et Futage viin, som General Toldforpagternes betiente Hans Falch strax  uden nogen anden øfrigheds forevidende  og uden nogen Examinations holdelse over biergningen anmassede  og lod indføre til Bergens Toldbod.   Til 2de Post  Nej.

1754: 202

Til 3die Post  Nej.   Til 4de Post  som Sædvanlig.   Til 5te Post  Nej.   Til 6te Post  at med Saugerne ingen forandring er skeed siden Examinationen.   Til 7de Post,  som Sædvanlig  undtagen Almuen eftter samme af de omspurdte Persohner Nafngav {følgende} de som næstforige aar har Handlet.   Til 8de qvestion  som Sædvanlig.   Til 9de Post,  at ingen ulovlig Skovhugst af nogen er begaaet som nu fortiener at angives, thi Sagen desangaaende imod Ole Mickelsen Toske  som i Mehammers skov noget sterck havde hugget  er nu ved Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons ordre, bielagt formedelst den exlisive(?) Reparation paa Fittie Kircke.   Hvoreftter dette Tingsvidne blev Slutted.

Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at alle af Almuen som dette aar har skydset Fogden og Sorenskriveren  ere alle Rigtig betalt halv Fløtning  nemlig for hver Miil 4 s: pr: Mand.

Restancen over de Udestaaende Kongel: Skatter og Contributioner af Tredie og siste Termin her i skibredet blev dernæst oplæst  og befunden at beløbe sig til af Lehnets {og Halsnøe Closters} Almue til 70 rdr: 3 Mrk: 7 s:

Ligesom og Odels mandtallet i Rætten anvistes og blev af ingen modsagt.

Fleere Sager  eller noget andet som her af det almindelig Ting dependerer, var ej eftter paaraab, hvorfor Tinget for dette skibreede blev ophævet.

Anno 1754  den 4de Octobr:  blev almindelig Høste  Skatte og Sage Ting holdet for Opdahls skibredes Lehnets Almue paa Tingstædet Godøesundet i dito Opdahls skibreede og Tysnæs Præstegield, og Rætten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laug Rættes mænd:  Ingebret Andersen Malkenæs, Salemon Gripne, Ole Andersen Lie, Ørjans Olsen Hollekim, Hans Andersen Værmedahl, Jens Hansen ibdm:, Erick Andersen Lie og Lars Christensen Møcklestad.   Overværende Kongel: Maj:ts Foged  Velædle og Velbyrdige Hr: Kammer raad Andreas Heiberg  med Meenige Tingsøgende Almue.

Hvornæst allerunderdanigst og underdanig blev læst de Kongel: Forordninger og andre Høy øfrigheds ordre som ved seeniste Waags skibredes Ting blev læste og ad Protocollen førdte.

Dernæst

  Hr: Provsten Christie og Guldbrand Christophersens Fæste Brev paa Huusværelset Vatterøen  af 1te octobr: 1754  til Peder Iversen.

Formedelst Fogden med Skatternes Hævelse giorde anfang maatte Mand ophæve Rætten til i Morgen,

Dagen næsteftter  som var den 5te octobr:  blev Rætten atter Sadt paa fornevnte Tingstæd Godøesundet  og Rætten igien betient med samme Laugrætt som den i gaar blev beklædet af.

blev saa læst

  Johannes Øckland med fleeres skiøde til Hans Hiærtnæs paa 2 pd: 6 Marker Smør i gaarden Møcklestad, hvorfor er betalt 56 rd: 2 Mrk:  dat: 4de octobr: 1754.

  2de  Giæstgiæberen Hans Borger af Hardanger  hans bøxel Seddel til Johannes Samsonsen paa 1 pd: 6 Mrk: Smør  ½ huud udi gaarden Ertsvæhr, in duplo forfatted med lejlendingens Revers teignet paa den eene  dat: 8de febr: 1754.

Opsidderne paa gaarden Bache  Matriculs No: 107 udi Opdahls skibrede  nemlig Ingebret Jonsen, Johannes Olsen og Jacob Iversen  fremstode for Rætten og beklagelig gav tilkiende at \Huuserne paa/ bemelte Deres paaboende gaard Bache  der skylder i Skatt 1 Løb 2 pd: 12 Marcker Smør  men i Landskyld 1 ½ Løb Smør  1 huud, hvoraf Engebret Jonsen Selv ejer og bruger i Skatt 1 pd: 9 Marcker Smør  men i Landskyld 1 pd: 3 Marcker Smør  ¼ huud,   Johannes Olsen  Ligeledes Selvejer gods  i Skatt 1 pd: 9 Mrk:  Men i Landskyld 1 pund 3 Mrk: Smør  ¼ huud,   og Jacob Iversen  Proprietaire Bonde gods  i Skatt 2 pund 18 Marcker Smør  men i Landskyld 2 pd: 6 Mrk: Smør  ½ huud,  er tilligemed alle deres Fattige ejendeele Natten til næstl: 3de augustj af een ulyckelig vaade Ild Reent bleven lagt i aske og opbrendt, Saa de siden med Fattige Hustruer og Børn har maatted Søge Almisse til Lives ophold.   Og da de agter at giøre allerunderdanigst ansøgning om nogle aars Skatte Friehed til Hielp og understøttelse i medens de arbeider paa Huusene  igien at faae opbygget  saa fremstillede de for Rætten de 2de Dannemænd Ingebret Andersen Malkenæs og Salemon Nielsen Gripne, som kand giøre Eedlig forklaring og bære vidnesbyrd om den dennem som forbemelt overgangne store ulycke og skade, hvilke vidner de begiærede Eedfæstede og afhørdte, alt til et Lovlig Tings vidnes erholdelse

  Bemelte 2de vidner forklarede eftter Eeds aflæg at Natten til næstleden 3de Augustj  ved Midnadts tiid, andtendtes paa gaarden

1754: 202b

Bache her i Sognet een Vaade Ild udi et Ildhuus som tilhørdte bem:te 3de Opsiddere, hvilken ulyckelige Ildebrand  inden noget Menniske paa Gaarden opvognede af Søvnen  tag!! (tog) saadan overhaand og greb saavidt om sig at ved samme udi kort tiid blev opbrendt og lagt i aske følgende, saasom, berørte 3de opsidderes besagde Ildhuus   een stoer gaards Stue, der og tilhørdte dem fellets,  et Stolpehuus som tilhørdte Engebret Joensen og Johannes Olsen,  1 Boe med Loftt over  der og tilhørdte bem:te Engebret Joensen og Johannes Olsen  {saag}  saa og Engebret Jonsens og Johannes Olsens Floer eller Fæehuus,  item adskillige svaler eller Foerhuuser,  Som og 3de Smale eller Faare Huuser  hvoraf eenhver af opsidder[ne] ejede et eller hver sit,  2de Boer  og een Hæste Stal  {hvoraf Engebret Jonsen og Johannes Olsen} som tilhørdte Jacob Iversen,  Een Hæste Stal for Engebret Jonsen,  og endelig  meerbemelte 3de opsidderes Løsøre Midler bestaaende af Senge- Lin- og Gangklæder, Sølv, Kaaber og Tin Gryder \og/ anden Jern Fang, samt Træbohave  saa for dennem inted blev bierget uden deres Korn Aufling  som den tiid stod paa Marken uskaaren, end føye anpart af Deres Høe, som alt var indhøsted  men for største parten opbrendte, Deres Ejende faae Creature, Jacob Iversens Floer og Korn Lade,   Sluttelig declarerede Deponenterne under den aflagde Eed ej alleene at atternevnte 3de opsiddere paa gaarden Bache formedelst forbemelte vaade Ild ere bragte udi een yderlig Armod og fattig Dom, Men end og det samme Ildebrand med saadan Hastighed angreb besagde Huuser at opsidderne  /: hvoraf dog Johannes Olsen var fraværende :/  med Qvinder  Børn og Tyende neppe kunde bierge Livet, Ligesom og titnevnte Jacob Iversen af Ilden, saaledes blev beskadiget paa ansigt  øyne og hoved  at hand deraf end nu har i hovedet og ansigted store Saar.

  Paa atternevnte 3de opsidderes Spørsmaal faldt den Meenige Almues giensvar udi et og alt eenstemmig med de førdte vidners Eedelige udsaugn.

  Titnevnte gaard Baches opsiddere bad dernæst at forestaaende maatte dennem som et Tingsvidne under Rættens bekræfttning beskreven meddeeles, hvilket og bevilges.

Lars Bottelsen Fladerager haver til dette Ting  Tiid og Stæd Mundtlig ladet Indstefne Hans Nedre Støle for skyldige gield 2 rd: 8 s:  som den siste næstleden Sommer Ting paa dette Tingstæd sig inden Rætten forbant den første at betale, Mens saadant ikke siden eftterlevet, derom at Taale Dom til betalings erleggelse og Processens omkostningers tilsvar.

  Hans Nedre Støle møtte ikke eftter paaraab.

  Stefnevidnerne Hans øfre Støle og Anders Opdahl bekræfttede ved Eed at de meere end 14 Dage siden udi denne Sag saaledes som oven incammineret er, Stefnede Hans nedre Støle for hands boepæl paa gaarden Nedre Støle udi hands ælste Søn Jørgen Hansens paahør, Saasom Hans Støle eller Koene ej var hiemme.

Eragted.

Hans nedre Støle gives hermed Laug dag til næste Almindelig Ting at møde med tilsvar og Doms anhør i denne Sag.

Fogden Hr: Kammer raad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd ved Lænsmanden til Justitziens pleje, med Muntlig varsel har ladet Indstefne Steen Olsen Fladerager at lide Dom til Bøders erleggelse, for nærgaaende Skields ord imod Knud Olsen Nordbust, samt udi Sagen at anhøre vidnerne Endre Epland og Johannes Tvedt, hvilke vidner iligemaade ere indstefnte under Lovens Falsmaal  deres Eedelig forklaring i Sagen at aflegge {Eedelig vidnesbyrd}.

  Steen Fladerager og vidnet Johannes Tvedt møtte for Rætten og vedstod at være i Sagen som oven forklaret Lovlig Stefnt, Mens Knud Nordbust eller vidnet Endre Epland var absente eftter paaraab.

  Stefnevidnerne Ole Reigseim og Jacob Samuelsen beckræfttede ved Eed at de meere end 14 Dage siden udi denne Sag Stefnede ej alleene for Knud Nordbust paa egne, men end og paa Justitziens veigne Steen Fladerager for hands boepæl i eget paahør, for eendeel utilbørlige Skields ord hand imod Knud Nordbust skal have ladet falde, at anhøre Prov samt Dom i Sagen til Bøders erleggelse med Videre eftter Loven og forseelsens beskaffenhed.  Endelig har de og

1754: 203

meere end 14 Dage siden udi denne Sag indstefnt de forbemelte 2de vidner for deres Boepæl til denne tiid og dette Stæd under Fals maal inden Rætten at aflegge Eedelig vidnesbyrd om de paastefnte ord.

  Steen Fladerager declarerede for Rætten at hand er foreenet med Knud Nordbust  og har hand ikke imod Ham talt noget usømmeligt.

  Fogden  i anleedning af Loven de!! (der) befahler at Bøder  i de Sager hvor Bøder vedhenger  skal udreedes  uagtet at Parterne mellem sig ere forligte, begiærede at vidnet Johannes Tvedt  som {ej} \nu/ møder  maatte Eedfæstes og afhøres.

  bemelte Johannes Tvedt blev derpaa for Rætten fremstillet  og eftter Eeds aflæg forklarede  at een dag ved St:e Hans dags tiider næstl: Sommer fuldte vidnet og Endre Epland med indstefnte Steen Fladerager hen til gaarden Nordbust  for der eftter Steen Fladeragers begiær og forklaring at efttersee om Steen Fladeragers Lejlending Jacob Nordbust haver saa meget skov til sin brugende halve part udi Nordbust  som der findes til den anden halve part i dito gaard, Knud Nordbust beboer,  og eftter at \de/ til Nordbust var ankommen og der forefundet Knud Nordbust og af Ham havde forlanget at hand vilde følge med op i Skoven for sam/m/e som melt at efttersee  og hand sig derfor veigrede, forføyede Deponenten og Endre Epland sig med Steen Fladerager hen i Skoven og tog den i øyesiun, hvorpaa de alle 3de sam/m/e Dag gick hen til gaarden Nordbust igien  da Steen Fladerager og Knud Nordbust med hinanden begyndte at Tale om Skifttet imellem begge Parter  saavidt Huuse{rne} \Toftterne/ og Thunet angaar, da Knud Nordbust paastod og sagde at deelet skulle gaae langs med Løen i Tuhnet, hvorimod Steen Fladerager sagde at det Rette deele i Thunet var mit igiennem gaardens Thun, men da Knud Norbust ydermere sagde at saaledes har andre sagt for Ham  nemlig at deelet i Thunet skulle gaae langs med bemelte Løe,  Saa var det at Steen Fladerager svarede og tiltalede Knud Nordbust med disse ord:  det skal een Skielm have Sagt,  paa hvilcke ord Knud Nordbust strax krævede vidnet og Endre Epland at de samme ville erindre og være vidne om.   Paa tilspørgende svarede Parterne at de har inted det førdte vidne at tilspørge.

  Fogden Hr: Kammerraad Heiberg begiærede at det lovlig indstefnte men udeblevne vidne Endre Epland maatte forelegges til næste Ting at møde  for under Eed at aflegge sit Eedelige vidnesbyrd.

Eragted.

Vidnet Endre Epland  som lovlig Stefnt, gives Laugdag til næste almindelig Ting under Falsmaals Bøders udredsel, at møde og aflegge Eedlig vidnes byrd, ligesom og Steen Fladerager og Knud Nordbust samme tiid og Stæd herved forelegges at møde  ej alleene at anhøre berørte vidne, Men end og hvad videre imod den!! (dem) i Sagen kand blive tilført.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd ved Lænsmanden til Justitziens Pleje har ladet indstefne Peder Johansen øfre Flyensfæhr og Ingebret nedre Flyensfæhr, at lide Dom til straf og Bøder for forøvet Slagsmaal og Skields ord imod hver andre, samt i Sagen at anhøre vidnerne Morten og Jacob Flyensfæhr  \Lars Hiermundsen ibdm/  Berge Siursen og {Hands K} Brithe Nielsdatter Flyensfæhr, samt Christen Mortensen og Ole Johansen Flyensfæhr, hvilcke vidner iligemaade ere indstefnte under Lovens Falsmaal  Deres Eedelige forklaring i Sagen at aflegge.

  De indstefnte Peder Johansen og Ingebret Flyensfæhr møtte for Rætten og tilstod at de i denne Sag er Lovlig Stefnt,  de indstefnte vidner bleve paaraabte  og deraf møtte Morten {og}  Jacob og Lars Flyensfæhr, men de øfrige var absente, hvilcke første tilstod at være lovlig Stefnt i denne Sag.   Af de øfrige indstefnte vidner møtte som melt ingen.

  Stefne vidnerne  Lænsmanden Mads Godøen og Joen Johansen afhiemlede ved Eed at de over Fiorten Dage siden haver lovlig Stefnt Peder og Engebret Flyensfæhr  saavelsom de nu mødende vidner, saa og de ublevne!! (ude-) vidner Brite Nielsdatter Flyensfæhr, Berge Siursen, Christen Mortensen

1754: 203b

og Ole Johansen Flyensfæhr  og det for eenhvers boepæl alt saaledes som foran ved Sagens incammination er tilført.

  Actor begiærede at de 3de vidner som nu møder maatte Eedfæstes og afhøres.

  1te vidne  Morten Christensen Flyensfæhr  aflagde Eed og vandt og forklarede at omtrent for  3 uger siden holdt Deponenten Liig begiengelse i hands Huus for et hands da afdøde Barn, paa hvilken tiid de indstefnte Peder Johansen og Ingebret Flyensfæhr med fleere som var ved begravelsen forsamlede i Deponentens Huus, og da hørdte vidnet at een af de tilstædeværende  nemlig Siur Flyensfæhr bad Peder Johansen Siunge een Salme  at da bemelte Peder Johansen havde Siunget nogen af een Salme, sagde Engebret Nedre Flyensfæhr til Peder Johansen, det var icke Ret  der om kom disse 2de  nemlig Peder og Engebret  i Kieckel, og saag vidnet at de kom i Haandekrams sam/m/en og holdte hver andre i Haaret  men hørdte dennem ikke Tale til hver andre, da de strax bleve adskilte af det eene indstefnte vidne Jacob Taralsen, de bleve og strax dereftter gode venner igien,  endelig forklarer vidnet at eftter at Peder og Ingebret som melt vare adskildte  da saag vidnet at Peder Johansen Flyensfæhrs Ansigt var blodig,   havde ej videre at Prove.

  2det Vidne  Lars Giermundsen Flyensfæhr  aflagde Eed og Provede at næste Morgen eftter den af første vidne omprovede Løverdags aftten, som vidnet af een Hændelse gick ind i Peder Johansen Øfre Flyensfæhrs Stue paa Flyensfæhr  Da Saag vidnet at Peder Flyensfær var blodig og noget Saar i Andsigted, Mens hand talte indted om af hvem eller hvorledes hand saadant var tilføyet.

  Engebret Nedre Flyensfæhr anmelte dereftter at det eene nu mødende vidne Jacob Taralsen Flyensfæhr haver til ægte Peder Johansen Flyensfæhrs Kiødelige Søskende Barn, thj haaber hand og paastod at sam/m/e vidne som Partisch vorder anseet og derfor uafhørdt.

  Actor begiærede vidnet førdt.

  Bemelte Jacob Flyensfæhr aflagde som 3die Prov Eed  og vandt eenstemmig med første vidne, dog med den forskiel at dette vidne ikke gav den omprovede tiid nogen agt paa hvad enten Peder øfre og Engebret Nedre Flyensfæhr holdt hinanden i Haaret eller ikke, Mens at de var i Haandkramsing med hverandre og begge faldt need paa Gulvet udi een Mørck Krog eller hiørne i Stuen, saag og at Peder  da hand kom op af Gulvet igien  var blodig i Ansigted.

  Actor begiærede Laugdag for de udeblevne vidner.

Eragted.

De lovlig Stefnte mens udeblevne vidner Brithe Nielsdatter Flyensfæhr, Berge Siursen, Christen Mortensen og Ole Johansen Flyensfæhr gives her med Laug [dag] til næste almindelig Ting at møde  for udi denne Sag at aflegge Eedelig vidnes byrd, Til hvilken tiid de indstefnte Peder Johansen og Engebret Flyensfæhr  for samme vidner at anhøre, haver at møde.

Sergiant Lorentz Fiøsne fremstod for Rætten og anmelte det hand til dette Ting  tiid og Stæd haver haftt anleedning af et Tingsvidne som Fogden Hr: Kammerraad Heiberg over hannem og Corperal Bertel Hoff haver erverbet  betreffende de Disputer med videre Bunden Rasmus Larsen øfre Lunde forhen her paa dette Tingstæd \..... har h…/, Muntlig at lade, til Sagens og hands uskyldigheds nermere oplysende, bemelte Bunde Rasmus Øfre Lunde indstefne at paahøre de vidner Syver Nielsen Sunde og Niels Syversen Nedre Giærstad, hvilke vidner til Eedlig Provemaals aflæg under Lovens Falsmaal iligemaade haver nødt lovlig varsel,  endelig er Velbem:te Hr: Kammerraad Heiberg lovlig Indkaldet for Provene og hvad videre udi denne Tingsvidne Sag Passerer, at anhøre, samt i ufornøden tilfelde at være til vedermæhle.

  De indstefnte vederparter og vidner møtte for Rætten og tilstode at de saaledes som oven anførdt ere i denne Sag Lovlig Stefnt.

  Citanten  Sergiant Fiøsne fremstillede berørte 2de vidner med begiær samme maatte tages under Eedlig Examen  til hvilken ende Eedens forklaring dennem alvorlig og omstændelig blev

1754: 204

betydet.

  1te [Vidne]  Siur Nielsen Sunda  aflagde Eed og forklarede at nu 2 aar siden  imedens {til} Ting her paa dette Stæd holdtes, som Sergiant Fiøsne  Corperal Bertel Hoff  saavelsom Deponenten og det øfrige indstefnte vidne Niels Syversen  een aftten vare samlede udi et Kammer her Tedt ved Tingstuen, kom Rasmus Larsen øfre Lunde Ind til dennem  og fordi bemelte Rasmus Lunde og Corporal Hoff  som begge vare vreede  begynte at slaae med Haanden udi det i samme Kammer staaende Giæste Bord, ved hvilket Sergiant Fiøsne Sad, saa var det at Sergiant Fiøsne stod op og tiltalede Rasmus Lunde med disse ord:  hvad har du her at giøre du Slubbert,  og hvorpaa Rasmus Lunde strax vente sig om fra Bordet og gick hen til Døren som gaar fra besagde Kammer her til Tingstuen, Citanten  Sergiant Fiøsne fuldte og eftter Ham hen til døren  Mens enten Sergiant Fiøsne skiøv Ham eller førdte Ham med Hænderne igiennem døren eller ikke, veed ikke vidnet, Mens dette veed og Saag Hand vist  at Sergianten ikke Slog Rasmus Lunde i bemelte Kammer, Sergianten gick \og/ ej eller!! (heller) lenger end som melt til døren  hvor fra hand strax kom hen til sit Sæde og Bordet igien.   Rasmus Lunde var ellers den tiid meget drucken, dog saag vidnet Ham ej falde saa lenge hand var i Kammeret,   havde ej \ellers/ videre at Prove   blev og ike af Parterne foresadt nogen qvestion.

  2det vidne  Niels Siursen Nedre Giærstad  aflagde Eed og Provede eenstemmig med næst forige vidne  og det med det tillæg  at i det samme Rasmus Larsen øfre Lunde kom ind i Kammeret  fordrede hand Corperal Bertel Hoff eftter et paa aarer, {da} eller een aar, og erindrer hand ej til visse hvad det var, da Corperalen Svarede Ham Saaledes:  nu her kand ieg inted giøre derved, Men naar ieg finder dig een anden gang skal du faae dine aarer,  strax derpaa Slog Corperal Hoff og Rasmus Lunde for hinanden i Bordet  dog slog Hoff det første Slag i Bordet,   havde ej videre at vidne.

  Paa Sergiant Fiøsnes tilspørgende Svarede begge vidnerne at her paa dette Stæd Godøesundet holdes giæstgiver Stæd, desligeste at et lidet støcke herfra er Exerceer Plads  og endelig  at samme Dag det omprovede om afttenen Passerede, var Sergiant Fiøsne og vedkommende Soldatere paa Exercicie paa bemelte Execeer Plads.

  Sergiant Fiøsne var om det Passerede et velbekræftted Tingsvidne begiærende, som hand bevilges.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg i Rætte æskede den af hannem eftter forige Tiltale anlagde Sag Contra ægtegiftt Mand Samuel Olsen Snedcher for begangne Lejermaal med Pigen Margrethe Malene Nedermand, og derhos i Rættelagde Rættens seeniste Eragtning af 4de Maj 1754  med paateignet Registrations Forretning over bemelte Samuel Snedchers og hands Hustrues Fellets Boets lod og Formue, Forretted eftter hands Excellence Hr: Stifttbefalings mand von Cicignons Foranstaltning af Bye Fogden i Bergen  Albret Christian Dass  den 24de augustj 1754, samt Høybemelte Hands Excellences paateignede aprobation af 28de ejusdem  hvor eftter meerbemelte Samuel Snedker og Hustrues gandske Formue beløber sig 1 rd: 5 Mrk: 2 s:, samt at de derimod er skyldig et aars Resterende Huuseleje af deres iboende Huus i Bergen  som er 4 rd:,  det Producerede blev oplæst.

  Samuel Snedcher møtte ikke eftter paaraab  ej eller nogen paa hands veigne.

  Fogden Hr: Kammer raad Heiberg begiærede at Varsel vidnerne maatte  omendskiønt det holdtes ufornøden, blive Examinerede om ikke Samuel Snedcher endog til dette ting er varslet til at paahøre Dom.

  Stefne vidnerne Amund Larsen Skippervig og Sæbiørn Jacobsen Store Godøen afhiemlede ved Eed at de meere end 3 uger siden i denne Sag varslede Samuel Snedker for hands Boepæl, nemlig hands lejeværelse {hos} udi Maria Korneliusdatters Huus  Bagen for Stiftamtmandens gaard  i Huusværtjndens paahør, som lovde derom Hannem at give

1754: 204b

Eftterretning.

  Med Sagens videre behandling beroer  fordi det nu er hen paa afttenen  til førstkommende Mandag.

Dereftter blev Publiceret

  1te  Povel Nordhuuses og Lars Torbiørnsen Tronæs af Hardanger  Deres Mageskiftte Brev, hvorved bemelte Povel Nordhuus imod hands anpartes overdragelse i Tronæs  haver til Mageskiftted sig 2 pd: 3 Marcker Smør i Nedre Beltestad  dat: 24 Nov: 1753.

  2det  Christen Landes obligation paa 36 rd: til Niels Christophersen Lille Godøen  dat: 4de octobr: 1754.

Formedelst Afttenens paakomme \og/ Søndig i Morgen  blev Rætten til førstkommende Mandag{en} ophævet.

Mandagen næsteftter  som var den 7de octobr:  blev Rætten atter Sadt paa forbemelte Tingstæd Godøesund og Rætten med Selv sam/m/e Laug Rætt betient.

da først blev læst

  Lars Haagensen øfre Humblevigs Skiøde til Lars Siursen paa 2 pd: 18 Mrk: Smør i øfre Humblevig  dat: 7de octobr: 1754.

Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg begierede ad Protocollam tilført Hands Declaration og Publication at Hannem er tilhændekomen Hans Excellence Høy Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Von Cicignons Høye ordre af 27de Aug: dette aar 1754  grundet paa Høyloflig Kamer Collegii Foranstaltning og Decission af 10de Ejusdem  at den Arrest som Præsten Hr: Peder Krogh Hind har udvirket over Sogne Præsten til Tingelov Kald i Tynder Amt  Hr: Hans Høgs tilfaldne Arf eftter afg: Karen Treubler  Sal: Hr: Ole Gierdrums, Samt over Hands Andeel udi Kintzervigs Præstegields Trende Kiercker, Aldeles icke skal være hinderlig udi at der joe af forberørte Eiendeele eftter Kamer Rettes ordninger skal giøres udleg for de 300 rdr:  hvilke bem:te Hr: Hans Høg eftter Sin under 7de Decbr: 1733 udgivne  og d: 15de april 1735 Tinglyste Cautions Forskrivelse for forige Stifttamt Skriver  Hr: Kamer Raad Jesper Heiberg bør betale  eftterdie Hr: Høgs Pante Forskrivelse til Præsten Hind ikke er udstæd førend d: 5te Martj 1738  og Tinglyst d: 17de Julj {1740} nesteftter  som følgelig er saa meget yngre.  hvilke 2de Høye ordres  Neml:  Een af Hans Excellence Hr: Stifttbefallings mand Von Cicignon Verificeret Copie af Høylofflig Kamer Collegii ordre og Decission under forben:te 10de Aug: 1754  og Høybemelte Hans Excellences orriginale ordre af 27de Aug: 1754, Comparenten Hr: Kamer Raad Heiberg i Retten Anviste  og hvoraf Hand til denne Actes følge i Rettelagde Rigtige og af Retten Confererede gienparter  med begier at Orriginalerne Maatte vorde Hannem med Rettens Paateigning tilbagelevert.   ydermere blev af Comparenten Hr: Kamer Raad Heiberg i Rettelagt een Vidimeret Copie af Sorenskriver Hesselbergs eftter Comparentens Reqvisition d: 4de Julj 1754 udfærdigede Attest og Extract af Sundhords Fogderies Pante Protocoll  som udviiser hvad tiid Hr: Høgs baade udgivne Cautions Forskrivelse til Hr: Høgh!! (Hr: Jesper Heiberg?)  og Pandte Forskrivelse til Præsten Hr: Hind  ere daterede og Tinglyste   \item Hr: Provsten Christies attest af ? Septbr: 1754  at Arven er 154 rd: 93 s:/   Og da Procurator Johan Simon Cramer paa Hr: Peder Krogh Hinds Veigne haver ved Et af Sorenskr: Hesselberg den 21de Julj 1753 {udfærd} eftter Cramers Reqvisition, udfærdiget Stefnemaal, indstefnt den passerede Arrestes Forretning over Hr: Høgs tilfaldne Arv eftter Sal: Karen Treubler til det nu her holdne Høste Ting d: 5te og 7de octbr: 1754  til lovl. forfølgning  Stadfæstelse  Samt lovlig Kiendelse, hvortil ogsaa Comparenten Declarerede at være lovl: Stefnt  /: af Stefnemaalet blev i Rette lagt til Actens følge een Rigtig Copie :/  Men da

1754: 205

Hverken Procurator Johan Simon Cramer eller nogen anden paa Præsten Hr: Peder Krogh Hinds veigne har indfunden sig for Retten paa dette Ting til forbem:te Arrest Sags lovl: forfølgning eftter Stefnemaalet, altskiønt Mand har forvented Dennem fra den 1te Tingdag d: 4de octobr: til den Sidste Time  Neml: Klocken 7 Slet af den Siste Tingdag d: 7de octobr:  da alle andre Forretninger ved Tingets holdelse var tilendebragt, Saa Paastoed Fogden og begierede at den giorde Arrest for Saavit Arven angaar, der vel formedelst mangel af lovl: forfølgning ophæver Sig Selv, maatte end og ved Rettens Kiendelse vorde ophævet.

Afsagt

Foruden det af den Producerede til Deres Kongl: Maj:t \af Hr: Høg/ udstædde allerunderdanigste Caution for forrige Stifttamt Skriver Jesper Heiberg, dat: 7de Decembr: 1733  og Høylofflig Kammer Collegii udi denne Rett indkomne Naadigste Decission  er Klart nock at Hans Kongl: Maj:t bør for den i Cautions Brevet udlovede Summa være af Hr: Hans Høges Arresterede og andre Midler Skatefulde afbetalt  forinden Hr: Hind eftter den Ham af ben:te Hr: Hans Høg Senere  sc: d: 5te Martj 1738  det Ringeste af bem:te Debitors Midler kand tilkomme,  Saa haver og Hr: Hind ikke til dette Høste Ting opfylt hvis Loven udi dens 1 Bogs 19de Capt: 20de Art: om Arresters lovl: følgning til neste Ting foreskriver,   Thj Kiendes for Rett at Samme Arrest  for Saavit de{t} udi det udtagne forben:te {Arve Midler} Stefnemaal benefnte Arve Midler som Hr: Høges Kiereste eftter Karen Treubler er tilfalden  og eftter den i Rettelagde Attest fra Hr: Provsten Christie d: 5te Septbr: 1754 udstæd bedrager Sig til 154 rdr: 5 Mrk: 13 s:, bør og Skal være ophævet og Conceqventer ei anderledes end som ugiort \er at/ ansee.

Fogden Hr: Kammer raad Heiberg begiærede at Almuen maatte foresættes de udi det ordinaire Tings vidne for Waags skibredes Ting og Almue anførte og oplæste 9 qvestioner, hvor til denne Almue svarede eenstemmig som næstafvigte aar.

Fogden paa hands til Almuen fremsadte Spørsmaal, fick til giensvar at gaarden Nedre Klepe ½ Løb  ½ huud, har end og dette aar ligget øde, for aarlig græsleje 64 s:, og at same ligger i Landlægdernes District.   \Sluttelig og/ end videre forklarede Almuen om denne, at deraf dette aar ingen bøxel er falden.

Fogden paa tilspørgende, fick Almuens giensvar om Skydsens afbetaling som i Waags skibrede.

Odels Mandtallet blev som Sædvanlig Almuen forelæst og af ingen modsagt.

Ligeledes blev Restancen for 3de og siste Termin Almuen forelæst og af ingen modsagt, stoer 280 rdr: 3 Mrk: 5 s:

Dernest blev udi Leiermaals Sagen Reist af Stædetz Foged imod Egtegiftt Mand Samuel Olsen Snedker Saaledes Dømt og

Afsagt

Samuel Olsen Snedker  som inden denne Rett frievillig haver tilstaaet det Hand  som er ægte giftt  har udi ægteskabet begaaet Leiermaal og auflet Barn i Løsagtighed med indstefnte Magrete Malene Nederman, Hand bør for same begangne Forseelse til Hans Kongl: Maj:ts Sigt og Sagefalds Cassa {dobb i følgel:}  Følgel: Forordningen af 6te Decembr: 1743  \udrede/ dobbelte Leiermaals Bøder med 24 rdr:  og i mangel af betaling, bør

1754: 205b

Hand Straffes paa Kroppen i Saa lang tiid og Saaledes som Hans Excellence Hr: Stifttbefallingsmanden eftter Same Leiermaals begiengers Stand og omstendigheder finder for godt at præscribere, {Angaaende} Som ellers den i Samuel Olsens Boe passerede, Approberede og i denne Rett indkomne undersøgnings Forretning viiser at hand aldeles intet er ejende  Saa flyder deraf at intet hos Ham udi 10de Pengers Bøder bliver Hans Kongl: Maj:ts allerhøystbem:te Cassa at tilbereigne.   Det paadømte udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: adfærd.

Videre end allerede anført og passeret er var ej ved dette almindel: Ting at Observere eller Tractere  hvorfor samme blev ophævet

Anno 1754  d: 9de Octobr:  blev almindel: Skatte og Sage Ting for Læhnetz Skibredes {Alm} Ous Almue holdet paa Tingstædet  gaarden Lundervigen udi dito Ous Præstegield  og betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laug Rettes mænd  Johanes Baarsen yttre Tysse, Samuel Andersen  i hands Stæd Hans Lundervigen, Knud Svendsen Nordvig, Knud Sævild i Stæden for Nicklas Hatvigen, Niels Torgelsen Goupholm, Mons Gouckstad, Peder Gouckstad, og Mons nedre Bouge.   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg  med menige Ting søgende Almue.

Hvorpaa Allerunderdanigst og underdanig blev læst de foran ved de nest forige Ting publicerte og i Protocollen Extraherede Kongl: Anordninger   item den høye Øfrigheds ordres.

Desligeste bleve læste

  1te  Consistorial Raad Gielmeudens Fæste Brev til Soldat Lars Tostensen paa 18 Mrk: Smør  1 giedskind udi gaarden Hage  in duplo forfatted med Revers paa det eene  dat: 28de Maj 1754.

  2det  et Skiøde udstæd af Knud Monsen Nore Tielle og de flere paa 18 Mrk: Smør i gaarden Boge for 24 rdr:  til Engebret Johansen Kleppe  dat: 4de Maj 1752

  3de  Hr: Consistorial Gielmeudens Fæste Brev paa 18 Mrk: Smør  1/6 Huud i gaarden Stenstvedt til Lars Hansen Løfskaar  in duplo med Revers paa gienparten  dat: 28de Maj 1754

For Retten blev anviist Huden af een Voxen Biørn som Knud Johansen Frøland beviste at have Skudt i dette Præstegield dette aar    illigemaade bleve anviiste 2de andre Voxne Huuder af Biørner  som blev bevist ligesaa i dette Præstegield dette aar ved Skud at være ødelagde af Syver Monsen Qvittingen, thi blev ern:te 2de Personer af Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg betalt udi Retten for hvert Skind 2 rdr:  in allis 6 rdr:

Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd med Muntl: Varsel ved de 2de Stefne Vidner Torbiørn Joensen Berge og Hans Povelsen Hegland til Justitiens Pleie har ladet indstefne Johanes Rasmusen Hegland og Hands Hustrue Dordie Isacksdatter at lide Dom til Bøders erleggelse for Deres begangne fortilig Samenleie.

  Af de indstefnte Veder Parter mødte ingen eftter paaraab.

  Actor begierede at Stefne Vidnerne maatte paaraabes og Stefnemaalet afhiemles

  Af ben:te Stefnevidner mødte Torbiørn Berge  mens ei Hans Povelsen Hegland.   ben:te Stefne Vidne Torbiørn Berge bekræfttede ved Eed at hand og det absente Stefne Vidne Hans Povelsen Hegland mere end 14 Dage Siden udi denne Sag Saaledes som oven anført Stefnede den udeblevne Johanes Hegland med Hustrue,

  Actor  formedelst det eene Stefne Vidnes udeblivelse  og under Reservation til ham for Sags Spilde  begierede Anstand i Sagen til neste Ting   hvorved det og har Sit forblivende.

1754: 206

dereftter blev Publiceret

  Baar Teiglands paa den eene  og Samtl: Formyndere for Baar Teiglands Børn paa den anden Siide, oprettede Mageskiftte Brev  hvorved bemelte Baar Teigland er til Mageskiftted i øfre Bouge 14 Mrk: Smør, imod andet Jordegods udi Ome i Strandebarm  dat: 24de augustj 1754.

Fogden Hr: Kammerraad [Heiberg] begiærede dernæst at for denne Almue maatte fremsættes de udi det ordinaire Tings vidne anførte og paa Waags skibredes Ting Speciel i Protocollen anteignede 9 Poster, og derpaa erholdt saadant svar næst forige aar,  undtagen til 7de Post, Svarede og angav de at af de omspurdte Persohner findes her i skibredet, Johannes Andersen og Johannes Olsen Helland, Niels Madtland og Steen Hansen Lønningdahl  og Bunden Jacob Mortensen Kuven som har holdet lidet øel Tapperie.

Paa Fogdens videre tilspørgende om Tingskydsens afbetaling  Svarede Almuen som tilforn i de andre skibreeder.

Restancen over de Kongel: Resterende Skatter af 3de og siste Termin dette aar 1754 blev Almuen forelæst og af ingen modsagt  beløbende sig til 108 rd:

Ligesom og odels Mandtallet denne Almue blev betydet og oplæst  Mens ej eller af nogen Mand derudinden nogen Modsigelse eller indvending fremført.

Og da Saaledes dereftter inted videre ved dette Ting var at Observere  blev Rætten ophævet.

Anno 1754  d: 12te Octobr:  blev almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Læhnetz og Halsnøe Closters Almue af Strandvigs Skibrede paa det ordinaire Tingstæd  gaarden Haavigen udi Strandvigs Annex og Ous Præstegield  og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Neml:  Ole Joensen Toftt, Friderick Danielsen ibdm:, Joen Hansen Qvale, Tomes Joensen ibdm:, Johanes Andersen Tveitenæs  udi hands Stæd {udi hands Stæd} Anders Knudsen Toftt, Hans Mortensen Skougseide  udi hands Stæd Joen Haavigen den yngre, Sverke Hansen Hiertnæs, og Engel Joensen Balleseim  udi hands Stæd Joen Haavig den {yngre} \ældre/   Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg  med Menige Tingsøgende Almue.

Hvornest Allerunderdanigst og underdanigst bleve læste de nest forige Tinge læste og i denne Protocoll Special Extraherede Kongl: Allernaadigste Anordninger og den Høye Øfrigheds Foranstaltninger

Formedelst ei flere end anført blev i Dag til at publiceres fremlagt  og Fogden med de Kongl: Skatters hævelse giorde Anfang  blev Retten ophævet til over Morgen.

Mandagen nesteftter blev Retten og Sage Tinget atter holdet  Neml: d: 14de octobr:  paa ern:te Tingstæd med forbem:te Laug Rett  undtagen at den seniste Rettes Dag Absente Laug Rettes Mand Johanes Andersen Tveitenæs nu Selv Sisterede sig for Retten til dens betiening

Joen Knudsen Holdhus haver til dette Ting, tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Torkel Torkelsen Opsal eller Nedre Hage  for Resterende Laante Penge 2 rdr: 3 Mrk:  at taale Dom til betalings erleggelse og processens omkostnings erstatelse.

  Torkel Torkelsen Nedre Hage mødte ej eftter paaraab   thi førdtes Stefne Vidner Samuel Giøen og Anders Nielsen Lille Ballesseim  Som bekræfttede ved Eed at De i denne Sag mere end 14 Dage Siden lovl: Stefnede Torkel Nedre Hage paa hands tilholds Stæd Nedre Hage.

Eragted

Torkel Torkelsen Nedre Hage som lovl: Stefnt  dog udebleven, gives Laug dag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Joen Knudsen Holdhuus haver til dette Ting, Tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Kari Sæbiørns Datter for endeel utilbørl: ord som Hun imod Citanten skal have udøst eller ladet falde, derom at paahøre Prov Niels Olsen Holdhuus og Johanes Nielsen Botnen  som under Falsmaal ere Stefnte  Deres Eedl: Forklaring i Sagen at aflegge   Saa er og til Vedermæle Kari Sæbiørns Datters Formynder Axel Skiølbrigt iligemaade i denne Sag indstefnt, Samt dito Kari Torbiørns!! (Sæbiørns) Datter at taale Dom eftter Loven og Erstate processens bekostninger.

  Kari Torbiørns Datter og hendes Formynder mødte

1754: 206b

For Retten og tilstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt   Mens Kari Torbiørns Datter declarerede at hun kand Beviise at Citanten  eftter at hand til nestl: Somer Ting hafde Stefnt hende til Provs og Doms Anhør i denne Sag  og eftter at hun paa Somer Tinget hafde bedet ham ædske Sin Sag mod hende i Rette,  paa same Ting Reent ud Sagde at Hand ikke mere ville befatte Sig med Sagen eller den indføre  Saasom hand med hende var Forligt  og hvor for hand paa same Ting Sagde Saavel til de nu og da indstefnte Prov som til Hende  at De ikke havde nødig at opholde Sig paa Tinget  Mens forføye Sig til Deres Hiem igien fordie hand frafalt Sagen  hvilket alt Een Stoer Part af Ting Almuen hørdte  Mens af same angav Hun til Vidner Engel Brathuus, Abraham Kiøn, \og/ Johanes Botten, \og/ i anledning af at Citanten nu in toto har frafaldet Sine forige ord og aftale  maate Hun begiere Anstand i Sagen til neste Ting  for derudi til friekiendelses Doms Erholdelse at Stefne Contra og føre Sine Vidner.

  Citanten fremstillede Sine Prov med begier de maatte afhøres.

  1te Vidne  Johanes Botnen  aflagde Eed og Provede at nestl: Vinter  noget eftter Joen Hollands død  begierte Citanten at Vidnet og {Kari Sæbiørns Datter} Niels Olsen Holdhuus ville følge med ham hen til Joens Enke for at høre om hun ville beskylde Ham for at være hendes Mands Bane Mand, hvilket De og eftterkom  og imedens De med bem:te Enke Talede derom paa gaarden Hol{dhuus}\land/  og Joen Holdhuus Sagde at i fald Enken ville lade hendes Mand opgrave af Jorden  ville hand legge Sin Haand paa Hands døde Legeme, Sagde indstefnte Kari Sæbiørnsdatter  Som imidlertiid var komet ind i Stuen til Dennem, disse ord til Citanten:  Nei  Du er ei betroed dertil  Hand er nu den 3de Mand Som Du haver Saaledes overfaret,  Som da Joen Holdhuus til forbem:te Kari Sæbiørnsdatters ord Sagde dette:  ja  I Brøluppet var der faae uden de Sloges med Ole Stusvig,  \be/Svarede Kari Sæbiørns Datter de \Citantens/ ord med følgende:  Hand klagede dog over ingen Saa meget som over Dig.

  2det Vidne  Niels Holdhuus  skal være Svag og derfor ei møder.

  Stefne Vidnerne Knud Nerhofde og Mikel Tombre bekrefttede ved Eed at De i denne Sag haver lovl: Stefnt Vidnet Niels Holdhuus under Falsmaals Bøder at møde for i denne Sag at aflegge Eedl: Vidnesbyrd.

Eragted

Niels Holdhuus gives Laug dag til neste Ting at møde for Retten under Falsmaals Bøder for at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag.

Amund Kilen, Anders Drageide og Anders Houckaas og Anders Giertsen Kierevigen  hvilke 2de Siste ere Myntlingen Hans Povelsen Kiilens Formyndere, haver  som De der hver Eier 3de Parten af Hollandsdalens Annex Kierke, til dette Ting, Tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Hans Torgelsen Giøen fordie Hand ei Mindel: har villet betale Dennem 1 rdr: for den grav udi ben:te Kierke Hands Koenes Lig blev nedsadt udi, dens Aabning, derom at taale Dom og erstate Processens omkostninger.

  Paa Hans Torgelsen Giøens veigne mødte Sønnen Samuel Hansen og tilstoed at Hands ben:te Fader i denne Sag er lovl: Stefnt  indgav og derhos Hands Skrefttl: Reigning af 6te octobr: 1754  som blev oplæst;

  Paa tilspørgende Svarede Samuel Giøen Saa vel at Hands Fader ikke har kiøbt eller bekosted Sig eller afdøde Koene noget gravstæd i ben:te Kierke  {og Sam} og at Hands Sal: Moder blev lagt i bar Jord under gangen tedt op mod Choret i Hollands Dals Kiercke nestleden aar  da hun ved døden henfalt, og endel:  at intet derfor til ben:te 3de Kiercke Eiere er betalt.

  Citanterne Paastoed Dom i Sagen ved Bøygde Procurator Hans Waage  og haabede De at nyde tilstreckelig omkostning  i Sær da ovenbem:te Formyndere boer udi Strandebarms Præstegield  som ligger langt fra dette Stæd.

  Samuel Giøen hafde ei videre end anført paa sin Faders Side i Retten at indvende eller paastaae.

  Citanterne  til det fra Hans Giøen indkomne Skrefttl:  Svarede at den derudi anførte Koe er Dennem \saa/ uvedkommende ubekient, thi bad De om Dom.

Afsagt

Da den 1 rdr: Citanterne Søger hos indstefnte Hans Torgelsen Giøen for Hands afdøde Koenes nedgravelse i Bar jord paa Kierke gulvets gang oppe imod Coret udi Deres Eiende Hollands Dals Annex Kiercke  er langt Mindre end De for same Liigs gravstæd  følgel: den eftter Forordningen af 1te Novbr: 1687 ved forige Stadtholder Høg og Biscop

1754: 207

Rosing des angaaende Sadte Taxt, med Rette kunde have paastaaet og nødt,  Saa Kiendes for Rett at Hans Torgelsen Giøen bør til lige Deling imellem de 3de Citanter som Kierke Eiere betale berørte paastefnte 1 rdr:  og udi processens omkostninger  henseende \der/til at {den formedelst} den Eene \af/ Citantens Formyndere baade boer i et andet Præstegield  og derfor har maatted ved Fulmægtig giort mere end ordinaire Depencer ved Reiser  tiids Spilde og deslige, betaler Hans Torgelsen til Citanterne 3 rdr:, alt at udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under adfærd eftter Loven.

Dereftter blev læst

  1te  Sogne Præsten Hr: Consistorial Raad Gielmeudens Bøxel Brev paa Livs Fæste til Gulbrand Johansen paa ½ Løb Smør  2 ½ giedskind  Præsteboelets gods  i gaarden Holland  dat: 8de octobr: 1754, in duplo med Revers paa den eene.

  2det  Capelanen Hr: Hans Astrupes Fæste Brev til Torben Joensen paa 2 Pund 12 Mrk: Smør, ¾ Huud  ½ giedskind  1 Kalveskind  udi gaarden Siørsand  dat: 8de octobr: 1754.

  3de  Necolaus Giøen og Povel Kiilens Livs Fæste Brev til Hans Hansen paa ½ Løb Smør  4 ½ Mrk: Smør i gaarden Kiøn  Ous og Hollands Dals Annex Kiercke tilhørende, in duplo med Revers paa den eene  dat: 22de Aprilj 1754.

  4de  Kierkeværgeren Mr: Henrich Hespes Livs Fæste Brev til Mikel Olsen paa 18 Mrk: Smør og ½ buke Skind udi KorsKierken i Bergen  deris gaard Lille Hagen  dat: 6te Maj 1754

  5te  Amund og Hans Kiilens Livs Fæste Brev paa 18 Mrk:r Smør  1 giedskind i gaarden Holdus!! (Holdhus)  Hollands Dals Annex Kiercke tilhørende  til Ole Olsen Uglus!! (Uglhus)  in duplo  dat: 14de octobr: 1754.

  6te  Mikel Nerhofdes Skiøde til Datter Sønnen Knud Nerhofde paa 2 Pund 6 Mrk: Smør med bøxel i gaarden Nerhofde for 81 rdr:  dat: 20de Maj 1754.

  7de  Ole Engelsen Nortvedts Gave og Skiøde Brev til Torkel Nielsen Stoere Nortvedt paa 18 ½ Mrk:r Smør med bøxel i gaarden Stoere Baartvedt  dat: 14de octobr: 1754

  8de  Gitle Leiglands Odels og Pengemangels Lysning for Sønnen Engel Gitlesen paa 2 Pund 9 ½ Mrk: Smør i Leigland  som Haldor Siursen paaboer  dat: 14de octobr: 1754.

Bøygde Procurator Hans Hansen Waage mødte og foregav at Anders Houckaas og Anders Gierevigen til dette Ting Muntl: paa Deres Myntling Hans Povelsen Kiilens veigne haver ladet indstefne Jørand Gitlesdatter Aarre fordie Hun haver oppebaaret Gaver af bemelte Myntling  og ei sam/m/e vil tilbagelevere, derom at taale Dom og erstate processens omkostninger,  endelig er Jørand Aarres Itzige Mand Abraham Olsen Stefnt til Vedermæle  og at indkomme med tilsvar {at indkomme} i denne Sag.

  Abraham Aarre mødte for Retten paa sin bem:te Koenes og Egne veigne og tilstoed at være udi denne Sag lovl: Stefnet   foregav og derhos at have Stefnt Contra udi Sagen  Neml: Citanten Anders Houckaas  at paahøre Prov i Sagen om at de faae gaver Hans Kiilen haver Foræret Contra Citantens ern:te Koene Under ægteskabs løftte er efttergivet  og eftter omstendighederne umuelig \nu/ kand med billighed fordres,   dernest er bem:te Citant Stefnt til at anhøre Contra Citantens friekiendelses Dom,  desligeste at erstatte Ham denne Processes omkostninger.

  Hans Waage declarerede at Citanterne i denne Sag ei har nødt lovl: Varsel paa Jørand og Abraham Aarres Siide, hvorfor og Comparenten protesterede imod Vidners førsel i denne Sag  i Sær da begge Citanterne boer uden Tinglavet  og Anders Houckaas uden detz Sorterer under Rosendahls Jurisdiction.

  Abraham Aarre begierede Sagen udsadt til neste Ting  Paa det Hand til den tiid kand faae den med Continuations Stefning begiegnet imod Citanterne med fuld varsel.

Eragted

Sagen udsettes eftter Abraham Aarres begier til neste Ting.

Dereftter blev publiceret

  Nicolaj Hatvigs og Amund Kiilens Livs Fæste Brev in duplo med Revers paa gienparten  til Endre Olsen paa 1 Pund 3 Mrk: Smør  Kiercke gods  i gaarden Kiøn  dat: 14de octobr: 1754.

Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg i Retteædskede Tings Vidne Sagen imod Joen Holdhuus  betreffende endeel imod Ham af afg: Joen Holland faldne beskyldninger  gav derhos tilkiende at foruden det eene Vidne Amund Povelsen Kiilen  som er givet Lav dag og nu møder  er ogsaa ved Continuations Stefning indstefnt under Lovens Falsmaal de 2de Vidner Anne Ellings Datter Mit Røen og Abraham Johansen Kiøn  Deres

1754: 207b

Eedl: Forklaring i Sagen at aflegge.

  Vidnerne Mødte alle  undtagen Anne Mit Røen  som er Barne Svag og derfor ei kand møde denne Sinde.

  Stefne Vidnerne Knud Nerhofde og Mickel Tombre bekræfttede ved Eed at de over 14 Dage Siden Stefnede den nu Svage Anne Mit Røen for hendes Boepæl  for under Falsmaal at møde og paa dette Ting aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag.

  Joen Holdus var ved Retten tilstæde  for de Mødende Vidner at anhøre.

  Actor fremstillede ben:te 2de Vidner med begier de maate afhøres.

  Amund Eide  som det 14de Vidne i denne Sag  aflagde Eed og Provede i alt Eensstemmig med 1te Vidne  for Saavit den omprovede tiid og Stæd passerede indtil Depponenten eftter 1te Vidnes Forklaring bad Farvel og gick ud af Stuen paa gaarden Holdus, thi hvad Joen Holland eller Joen Holdhuus eftter Vidnets bortgang foretog sig  er ham umuelig at viide   hafde ei videre at Prove

  15de Vidne  Abraham Kiøn  aflagde Eed og vant at Hand  som har haftt afdøde Joen Hollands Faster til ægte  gick omtrent een Dags tiid hen til Haalland \for ..d J… dodde/(?), for derhen/ at erfahre om hvorledes Joen Holland da befant Sig,  Joen Holland Sagde og pr: Discours at være Meget Svag, deligeste at hand ville være fornøyet om same ham af Gud vare paalagt, og Som Vidnet Spurdte Ham hvordan hand hafde bekomet Svagheden  Svarede Hand Saaledes:  jeg var paa Holdus og giorde Reigning om bekomne Øl med Joen Holdus  og hand Reignede 10 s: paa Mig  som jeg ei viste at have bekomet noget for, og der fick jeg det, Som og Vidnet bespurdte Sig om hvorledes Joen Holland Paa Holdus bekom Sin Skade  og om ingen Saag derpaa, Sagde Joen Holland Nei  at ingen Saag der paa  uden Pigen Chatarina Larsdatter Holdus,  endel: forklarede Joen Holland at Hand fick Skaden imod et \huse laftt/ eller een Pæl paa Holdus, Mens nevnte ei af hvem Skaden var ham tilføyet,  Videre Sagde Joen Holland at det er Tungt at liide Saadant af Menisker  disse Siste ord talte Joen Holland strax eftter hand hafde Sagt at ville være fornøyet om Svagheden ham af Gud var paalagt,  til Slutning Sagde og Joen Holland i same Discours, dog uden at Nafn give nogen;  Jeg er nu den 3die hand Saaledes haver over faret,   endnu Sagde Vidnet at nogle Aar førend Joen Holland dødde  falt Hand ned af et Træe og der ynkelig Slog Sig i hovedet  hand var og Siden den tiid Svag af Sting aar eftter andet   hafde ei videre at Prove

  Paa Joen Hollands Enkes veigne var Bøygde Procurator Hans Giøen tilstæde og anhørte de i Dag førte Vidner.

  Actor begierede Laugdag for Vidnet Anne Ellingsdatter Mit Røen.

  Joen Huldus!! (Holdhus) foregav at have Stefnt Contra i Sagen til Provs anhør  det og Fogden tilstoed  sc:  at hand til Provenes paahør har nødt lovl: Varsel, Mens derhos Sagde Joen Holdus at da hand erfahrer af de førdte Vidner at hands uskyldighed allerede er oplyst  Saa fant hand at være ufornøden de Stefnte Vidner at indkom/m/e med.

Eragted

Anne Ellingsdatter Mit Røen  som er lovl: Stefnet  gives Laugdag til neste Ting at møde  for under Falsmaal at aflegge Eedl: Vidnesbyrd i denne Sag

Engel Hansen Giøen i retteædskede Sin fra forige Ting udsadte Sag imod Sergiant Brudahl for Resterende 5 rdr: paa Rentzeler og Tornøster  den hand formedelst een over ham ergangne Militaire execution  hvorover Comparenten har ingivet Klage som hviler under den høye Øfrigheds Desission, begierede derfor udsadt til neste Ting  hvorved det haver sit forblivende

Mikel Monsen Nerhofde haver til dette Ting, tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Sin Sviger Søn og Leilending Peder Nielsen Biøndal for Resterende Landskyld og andre Jordrottelige Rettigheder af Citantens Eiende gaard Biøndal  som den instefnte paaboer  og det fra den tiid ern:te Leilending den har brugt og beboet, derom at taale Dom og Erstate processens omkostninger.

  Peder Biøndal

1754: 208

Mødte for Retten og tilstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt  desligeste at hand er skyldig det paaStefnte  Neml:  Landskyld og Jordrottelig Rettighed udi 7 aar  fra Foraaret 1748 til dette aars udgang  a aarl: i alt naar Odels Skatt og Rostieniste er fradraget, af 2 Pund 6 Mrk: Smør  som er Eiendommen hand har i Fæste  1 rdr: 3 Mrk:  inbereignet Skyds og Tredie Tagen  som er aarl:  Neml:  Skyds 3 Mrk:  og Tredie Tage aarl: 1 Mrk: 8 s:  hvilket i same 7 aar udgiør 10 rdr: 3 Mrk:

  Knud Nerhofde paa sin Mor Fader Citantens veigne begierede Dom i Sagen.

Afsagt

Peder Nielsen Biøndal bør eftter egen vedstaaelse betale Citanten Mikel Monsen Nerhofde den paastefnte Landskyld  Fløtning og Tredie Tage udi 7 aar for Citantens Ham bøxlede 2 Pund 6 Mrk: Smørs Leie i gaarden Biøndal  som er i alt 10 rdr: 3 Mrk:  og 2 rdr: udi Processens omkostninger  15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven

Dernest iretteædskede Bøygde Procurator Hans Giøen den fra Seniste Ting udsadte Sag imellem Mickel Nerhofde og Haldor samt Gitle Leigland  Citantens Kaar af gaarden Leigland betreffende, og derudi indgaf Citantens Continuations Stefning af 6te Septbr: 1754  som blev oplæst.   Fulmægtigen angaf at Ole Aakre har Mindel: Retted for sig.

  Haldor og Gitle Leigland mødte og tilstoed at den producerede Continuations Stefning er Dennem lovl: Forkyndt.

  Citantens Fulmægtig i Rettelagde et Skiftte Brev af 4de og 5te Decbr: 1739  Forretted eftter Citantens Sal: Hustrue Aagaatte Alfsdatter Leigland,  udi ben:te Skiftte Brev viises tydelig paa pag: 39, 40, 41, 42, 43, og 44 hvorledes Citanten med Sin Sted Søn Anders Larsen Leigland haver angaaet og Slutted det paastefnte Kaar,  det Allegerede blev oplæst.   Dernest irettelagde Citantens Fulmægtig Skiftte Brevet eftter Citantens ben:te Sted Søns afg: Hustrue Elie Baarsdatter  passeret paa ern:te gaard Leigland d: 3de  5 og 6te Junj 1752, hvoraf hand begierede oplæst Saavit Signeret er paa pag: 42 og 43  hvilket og Skedde.

  Contra Parterne anviste Deres for gaarden Leigland erholte Skiøde Brever  de datis 27de Septbr: 1751 et 22de April 1751  udstæd af bem:te Anders Larsen Leiglands Enke Elli Baars Datter og hands Arfvinger paa Anders Larsens eftterladte gaard Leigland, som viiser at de haver Solt bem:te gaard til Contra Parterne Til Odel og Eiendom med alle sine Eiendomme og hærligheder.

  Giøen  paa Sin Principals veigne  lod tilføre at som det er tydel: og Reent oplyst og tilkiendegivet af de i Retten frem lagde 2de Skiftte Brever at Citanten Mikel Monsen bør til sin døde Dag nyde det paastefnte Vilkaar, Saa paastod Comparenten at de 2de Eiere og beboere for gaarden Leigland  Neml: Haldor Siursen og Gitle Haldorsen  bør eftter de fremlagde Beviiser een for begge og begge for Een betale til Mikel Monsen det paastefnte Kaar  sc: een Koes Foster og 1 tde: Korn for den forbiegangne og tilkomende tiid  udi det minste med 3 rdr:  hvorom hand ædskede Dom.

  Paa tilspørgende Svarede de 2de indstefnte Veder Parter at ern:te Anders Leigland  som det paastefnte Kaar hafver indgaaet og udlovet  hand ejede da hvis de nu ejer udi gaarden Leigland, ligesom hand og var den Rette og nermestte Odelsmand til dito gaard  ja  det er eftter Ham og formedelst den Rett de eftter ham arvede  at De eftter Hands død fra Hands Koene og Andre Arfv: har indløst titn:te gaard.   Contra Parterne havde ei videre paa Deres Siide at indvende eller paastaae.

Afsagt

Som det ved de i Rettelagde 2de Skiftte Breve til fulle er afbeviist det afdøde Anders Larsen Leigland, som i sin tiid baade Eiede og brugte den anpart i gaarden Leigland De indstefnte Veder Parter nu paaboer  \og det/ med {uomskrencket} odels og besiddelse Rett fremfor nogen anden, ei paa anden maade haver antaget dito gaard end at Citanten Mikel

1754: 208b

Monsen af same gaard  følgel: den imellem Ham og same Anders Larsen  som var hands Stæd Søn, inden een Siddende Rett ved Haanderbaand indgangne frivillige Contract, Skulle til Hands  Neml: Mikel Monsens  dødel: afgang nyde aarlig 1 tønde Hafre Korn og een Koes Foster, Saa flyder deraf at Anders Leiglands Arfvinger ikke haver eller kand have arvet nockben:te gaard paa andre Conditioner eller med bedre Rett end Anders Larsen sig den eftterlod  og alt saa klart at \ved/ de Skiøde Brever bem:te Arf:  Contra Parterne Haldor og Gitle Leigland  haver meddeelt og nu i Retten er anviist, Citantens Rett til det paastefnte Kaars nydelse ikke Ham enten er betaget eller kand betages, helst Citanten ikke  /: som uvidende og ukaldet :/  same Skiøde Brever haver underskrevet, at deraf kunde uddrages Hand noget af Sin Rett til titn:te Kaar Sig haver fraskrevet

  Thi af disse og fleere Sagens omstendigheder Kiendes for Rett at Haldor og Gitle Leigland een for begge og begge for Een  dog imod inbyrdes Regress  bør betale Citanten det paastefnte Kaar fra 1751 aars udgang og til denne tiid  Saaledes at de for hvert aar leverer Ham 1 tde: Hafre in Natura  eller i Mangel deraf  fuld betaling med Rede Penge eftter hver af de forbiegangne aars \almindel:/ Bøygde Priis, Samt og betaler ham for hvert af bem:te aars Vintres Foster for een Koe, Saa meget som af Andre for een Koe at Føde Vinteren over ordinair {ordi} Er udgivet, ligesom og Citanten fremdeles til sin døde Dag forbem:te Tønde Korn og een Koes Foster {til Sin døde Dag} bør og skal paa og af gaarden Leigland beholde.   Processens omkostninger betaler de indstefnte til Citanten med 2 rdr:  hælften hver,   det paadømte udredes og eftterkomes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven

dereftter blev læst

  et Mageskiftte Brev imellem Brødrene Hans Giøen og Rasmus Markus angaaende deres ejende Anparter i gaarden Kallestad i Hardanger  og Giøen her i Sognet  dat: 14de Octobr: 1754

Procurator Hans Giøen iretteædskede den fra Seniste Ting udsadte Sag imellem Hans Mortensen Skougseide og Samson Rebne  2 rdr: gield betreffende.

  Samson Rebne mødte og tilstoed at være i denne Sag til denne tiid lovl: varslet i denne Sag  tilstoed og at være Citanten skyldig de paastefnte 2 rdr:  dog har hand mod ham Contra Reigning  og for Saadant at faae oplyst begierede hand Anstand i Sagen til neste Ting  til hvilken tiid hand vil Stefne Contra.

  Citantens Fulmægtig lod tilføre  at som den indstefnte Samson Engelsen Rebne for Retten frievillig haver tilstaaet at være skyldig til Hans Mortensen Skougseide de paastefnte 2 rdr:  Men vil derimod bruge ufornødne udflugter allene for at opholde tiiden med betalingen, thi haver hand noget at fordre hos Citanten  er og bliver det een Apparte Sag som er denne Paastefnte Fordring uvedkomende  altsaa Paastoed Comparenten at den instefnte Samson Engelsen Rebne bør betale til Citanten de paastefnte 2 rdr:  Saavelsom Processen at tilsvare  udi det Minste Med 15 Mrk:  hvorom hand udbad Dom

Afsagt

Samson Rebne  Som har tilstaaet at være Citanten de paastefnte 2 rdr: skyldig, Mens derhos saa løselig beraabt sig paa Contra Reigning og derfor begiert Anstand i Sagen  hand bør eftter Egen vedtægt, {hand bør} betale Citanten Hans Mortensen Skougseide same 2 rdr:  og 2 rdr: i processens omkostninger, imod at Samson Rebne gives Rett og friehed  i fald hand i et eller andet tilfelde hos Citanten haver nogen Prætention, da same lovl: at Søge og ved Lands Lov og Rett at afgiøre som noget der er denne Sag

1754: 209

Og de som melt uimodsagde 2 rdr: uvedkommende.   Det paadømte udredes 15 Dage eftter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd eftter Loven

Brynild Tomre i Retteædskede Sagen imod Enken Ellen Boelstad  1 rdr: 4 Mrk:s Hæste leie betreffende.

  Enken Ellen Boelstads nu kort siden bekomne Mand Ole Olsen mødte for Retten og tilstoed at være i denne Sag til denne tiid tillige med sin ern:te Koene lovl: varslet, Sagde ellers at de paastefnte 1 rdr: 4 Mrk:s Hæste leie er til forben:te nu afg: Lars Engelsen øfre Boelstad betalt  og for Saadant at beviise er hand nød at begiegne Sagen med Continuations Stefning, til hvilken Ende hand og derudi til same tiid begierede Anstand.

Eragted

Ole Boelstad gives tiid til Contra Stefnings udstædelse \Anstand/ til neste Ting.

Brynild Tombre i retteædskede Sagen imod Torjus Brathus  4 Mrk:s gield for Hæste leie betreffende.

  Torjus Brathuus mødte ej eftter paaraab.

  Stefne Vidnerne Knud Nerhofde og Mikel Tombre bekrefttede ved Eed at de mere end 14 Dage Siden i denne Sag varslede Torjuls Brathuus for hands Boepæl og i hands eget paahør.

  Citanten paastoed Dom.

Afsagt

Torjuls Brathuus  som  uagted hand baade til forige Ting er Stefnt og nu til dette Ting lovl: varslet, ei har mødt med minste negtelse mod Søgemaalet, bør derfor betale Citanten de paastefnte 4 Mrk:  og 2 rdr: udi processens omkostning 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under Adfærd eftter Loven

Brynild Tombre i Retteædskede Sagen imod Lars Gutormsen øfre Boelstad  4 Mrk: Hæste leie betreffende

  den instefnte mødte og vedtog lovl: varsel til denne tiid   desligeste at afg: Lars Engelsen øfre Boelstad hos hands Koene skulle have 4 Mrk: Hæste leie til afdrag paa 12 rdr: hand var hende skyldig  og for Saadant med Vidner at beviise begierede Hand Sagen udsadt til neste Ting  for derudi at Stefne Contra.

Eragted.

Lars Boelstad bevilges opsettelse i Sagen til Contra Stefnings udstædelse Samt Vidners førsel  og det til neste Almindel: Ting

Brynild Tombre i Retteædskede Sagen imod Kaare Houervold  4 Mrk: Hæste leie betreffende

  Hans Giøen mødte for den indstefnte og vedtog lovl: Stefnemaal  Mens Sagde at Torjuls Brathuus har modtaget de paastefn[te] 4 Mrk:  og derfor passeret Sin qvittering  som i denne Sag forhen er produceret.

  Citanten begierede Anstand i Sagen til neste Ting  til hvilket hand vil Stefne Torjus Brathuus at paahøre Prov at Lars Boelstad  og ei hand  eiede den i qvitteringen ben:te Hæst.

Eragted

Sagen udsettes til neste Ting.

Procurator Giøen mødte for Retten paa Morten Skougseides veigne og i Retteædskede gields Sagen imellem bem:te Morten Skougseide og Corporalen Torkel Opsahl  nu tilholdende paa Nedre Hage, der tiid eftter anden haver været udsadt i anledning deraf at Contra Parten ikke haver mødt  ei eller nogen paa hands veigne som haver Svaret til Sagen, Saa paastoed Comparenten paa Sin Principals veigne uden videre Anstand eller udsettelse Dom i Sagen  og at bem:te Corporal Torckel Nedre Hage maatte blive tilfunden at betale til Morten Skougseide de skyldigværende Penge eftter Actens udviis 4 rdr: 3 Mrk: 4 s:  Saavelsom processens omkostningerne at betale  udi det minste med 4 rdr: 4 Mrk: 8 s:  eftterdie Sagen saa mange gange haver været instefnet  og derved adskiellige bekostninger medgaaet  hvormed

1754: 209b

Hand ædskede Dom.

Afsagt

Corporal Torckel Opsahl  Som ei har mødt for Retten  mindre modsagt noget af de paastefnte 4 rdr: 3 Mrk: 4 s:s gield  i hvor oftte Sagen end i mangel af hands møde er vorden udsadt, Hand bør betale Citanten Morten Skougseide same 4 rdr: 3 Mrk: 4 s:  og 3 rdr: udi Processens omkostninger 15 Dage eftter denne Doms lovlige Forkyndelse under adfærd eftter loven

Procurator Hans Giøen mødte og i Rettelagde Knud Nedre Hofdes Skrefttl: Stefnemaal af nestl: 23de Septbr:  hvorved Peder Biøndal var indstefnt fordie hand uden Lov og Dom har frataget Citanten Fem Stocker af 6 Stocker som Citanten i Sin gaard Biøndals Skov, den instefnte som leilending beboer  haver aavirket  og hvilke derfor med Arrest er belagt  med det mere som Stefningen vitløfttigere indeholder   der for Retten blev oplæst.

  Peder Biøndal mødte for Retten og tilstoed at den producerede Stefning er hannem lovl: forkyndt.

  Giøen i Rettelagde et Skiøde Brev af 20de Maj 1754  og gaars dagen til Tinge publiceret  som blev oplæst.   Videre Producerede Fulmægtigen den udi Stefnemaalet paaberaabte Arrest Forretning af 16de Septbr: 1754  som blev oplæst

  Arrest Forretterne Baar Teigland og Anders Størcksen Drageide  som ved Eed bekræfttede at den i Rettelagde Arrest af Dennem Saaledes og den tiid er forretted  som same Forretning nermere udviiser, ligesom de og same tiid forkyndte Arresten for Peder Biøndals Boepæl i hands eget paahør, Sagde derhos at de Fem Rodstocker  som til 14 Støcker var ophugget  er de Citanten i Biøndals Skov har hugget  og Tømeret  hvoraf de i Arrest Forretningen anførte Enkelte og dobbelte Bord ere Skaarne, haver den instefnte eftter hands for Denem giorde tilstaaelse Selv hugget og paa Saugvelten fremkiørt af sin Leie Jord Biøndals Skov,  de Paastefnte 5 Rodstoker var eftter deres nøyeste Skiøn tilsammen værd 1 rdr: 1 Mrk:  og de Arresterede Enkelte Bord paa Saugvelten  tølten 22 s:  og de dobbelte 8 Bord a 6 s: Støcked  er 3 Mrk:   er Saa for Bordene tilsammen 1 rdr: 3 Mrk: 4 s:

  Peder Biøndal declarerede at hand ei førend gaarsdagen har været bekient om anden Eier for Nerhofde end Mickel Nerhofde, fant og fornøden at begiere Sagen udsadt for at Stefne Contra og faae den ved een lovkyndig Mand paa Sin Siide oplyst.

  Giøen protesterede imod den forlangte Anstand  som allene Seer ud til udflugter for at føre Sin Stæd Søn udi mere og Større omkostninger, Men Reffererede Sig Ellers udi det øfrige til sit i Rettelagde Stefnemaal  Samt at det paastefnte og Arresterede Tømmer Saavelsom Bord Maatte blive Citanten tilhørende  og at Contra Parten desuden maatte betale til Citanten udi Processens omkostninger udi det minste 10 rdr:  hvoreftter hand ædskede Dom.

Eragted

Sagen udsettes eftter Peder Biøndals forlangende til neste Almindel: Ting

Mikal Hatvigen  som Eier for den part udi gaarden Hatletvedt som Willum Ellingsen paaboer  haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne ben:te Leilending til ved Dom at fra sig levere til Citanten den Lands Lod Citanten tilkom/m/er for hvad Fisk der Faaes med Nod ved ben:te gaards Land, Samt at den instefnte skal angive baade hvor megen Fisk ved Fremmedes Nøder der er Fanget  saa og hvad den instefnte derfor udi Lands Lod har bekommet  som Citanten ved Dom Paastaar at nyde,  og endel:  at den instefnte bør erstate ham processens omkostninger

  Willem Hatletvedt mødte og tilstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt

  Citanten begierede Sagen udsadt

1754: 210

Til neste Ting  hvormed det og har sit forblivende

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg Examinerede dernæst det ordinaire Tingsvidne bestaaende af 9 Poster, hvorved Hand fick Almuens Svar som Sædvanlig og i forige skibreder Svaret er.

Paa tilspørgende Svarede Almuen at opsidderne paa gaarden Sandahl end og dette aar 1754 er bleven godtgiort Skatterne af det affeldte gods i sam/m/e gaard Sandahl, og at gaarden ej end nu er saa forbedret at den noget kand paalegges, dog er herved ej meent udreednings og Standqvarteer pengene af sam/m/e gods, som uden afgang er betalt.

Paa videre tilspørgende Svarede Almuen at opsidderen Ole Endresen Aakre dette aar er godtgiort Skatterne af sin afbrendte gaard Aakre med 2 rd: 3 Mrk: 8/9 s:,  hvorom og udi Rætten blev foreviist lejlendingens eller opsidderens qvittering.

Paa tilspørgende Svarede Almuen at opsidderen paa gaarden Sandahl dette aar er godtgiort Leedingen af sam/m/e gaard.

Paa tilspørgende om Tingskydsens afbetaling Svarede denne Almue som Sædvanlig.

Restancen af 3de og siste Termin af de Kongel: Skatter dette aar 1754, stoer 20 rd: 9 s:  blev Almuen  tilligemed odels Mandtallet  Almuen forelæst  Mens af ingen modsagt

Dernæst blev Publiceret

  Knud øfre Hages skiøde paa 1 Mrk:!! (Løb) 15 Mrk: Smør i gaarden Rebne til Engel Nielsen  dat: 15de octobr: 1754.

  2det  Engel Nielsen Hages obligation paa 158 rd:  udstæd til Svercke Hansen Hiærtnæs  hvorfor er Pandtsadt 1 Løb 6 Mrk: Smør i Rebne  dat: 15 octobr: 1754.

Eftter paaraab var ingen fleere Sager denne sinde for dette skibreede, ej eller noget at ved Tinget at observere  hvorfor Rætten blev ophævet.

Anno 1754  d: 18de octobr:  blev almindel: Skatte og Sage Ting for Strandebarms Præstegield eller Skibredes Almue holdet for Læhnets Almue paa gaarden øfre Waage paa Warals øen udi dito Præstegield  og Retten betient med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd, Hacktor Aakre, Jacob Stoere Fosse, Salemon Skogesæl, Steen Rørevig, Jacob Hiertnæs, Ole ibdm:  Hover Tveit  i hands Stæd Knud Tveit  og Hans Siusæter.   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg  med Menige Tingsøgende Almue.

hvornest Allerunderdanigst og underdanig bleve læste de paa nest foran denne Høst holte [Tinge] og i denne Protocoll extraherede Kongl: allern: Anordninger og de Høye Øfrigheds ordres

  item Hans Excellence Hr: Stifttbefallingsmand Von Cicignons ordre om at efttersøge een undvigt Svensk Told betient ved Nafn Peter Vadstrum  som med een anseelig Sum af de ham betroede Told oppebørseler haver bortrømt,  dat: 9de octobr: 1754.

Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang  blev Retten til i Morgen ophævet.

Dagen nesteftter  som var d: 19de octobr:  blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa bem:te Tingstæd Nedre!! Waage.

Torbiørn Joensen Mundem fremlagde i Retten een Skind Pung  hvorudi eftter hands Sigende findes 12 rdr: 10 s:  Hands Myntling Christie Torbiørnsdatter Riise tilhørende, med forspørsel om nogen same for fuld eller 4 pro Cento Renter vil modtage,   det same tilbud skedde og af Steen Iversen Rørvig betreffende 14 rdr: 1 Mrk: 14 s:  hands Myntling Kari Baars Datter Tveit tilhørende  Mens da ingen derom melte sig  blev dito 2de Punge af Sorenskr: Forseiglet og ben:te 2de Formyndere tilbageleveret

Gotskalck Giere fremviiste Huden af een Voxen Biørn  som hand beviiste udi Morangers Field nestl: Somer at have Skut  thi blev ham af Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg leveret udi Retten Skud Pengene med 2 rdr:

Hans Sakarisen og hands Moder Marite Larsdatter Furhofde haver til dette Ting, tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Peder Furhofde   1st  fordie hand har med utilladte expressioner declaret!! (declareret) at Hans Sakariasen ei skulle igien bekome een Støel under Furhofde

1754: 210b

2det  fordie Hand har drevet Sine Smaler \fra Skoven/ over Citantens Bøe paa urette veier  og derved giort Citanten Hans Furhofde Skade paa hands Ager og Eng, item fordie hand  da Citanten ham derfor tiltalede  har imod ham ført unyttige ord.   3de  fordie hand har Slaget Citantens Broder og Citantindens liden Søn Syver Sakariasen Furhofde  og derhos Skieldet Citantinden Samt Risted hende i Brøsted.   Og 4de  Fordie hand nestl: …..(?) haver beskyldt Citantindens Mand  den til Fæstnings Arbeide sin Livs tiid Condemnerte Anders Furhofde  som er Citantens Stæd Fader  for at have fra ham  sc: Peder Furhofde  {haver} Staalet een Smaele, som er et Faar  og Foræret Sogne Præsten same   Om alle disse 4re Poster er og Peder Furhofde Stefnt at paahøre Prov og taale Dom til Citantens \samt Anders Furhofde/ og Citantindens friefindelse  og hands undgieldelse eftter Loven og Sagens omstendigheder, Samt erstate Dennem Processens omkostninger.

  Peder Furhofde mødte for Retten og tilstoed at være for ovenmelte 4 Poster lovl: Stefnt, og det med fuld varsel Saaledes som oven an er anført og Protocolleret.

  Dereftter blev Parterne ved Haander baand angaaende det Paastefnte Saaledes som følger inden Retten Forenede, Neml:   1st  Skal Peder Furhofde betidelig nestanstundende Foraar nedfløte paa sit forige Stæd Mælke stølen til Parternes gaard Furhofde dens gierdesgaard, dog Saa at same gaards ungefærlige halve Part Settes Saa meget lenger op at gierdes Størene kand til bestandighed kom/m/e dybt nock ned i Jorden,  den Part af same Støls gierde som Citantens Fader forhen har ved lige holt  holder og Citanten Hans Furhofde i lovfør og forsvarlig Stand, ligesom Peder Furhofde holder i lovlig Stand Ræsten af sam/m/e gaard,  Stølen i Sig Selv  Saa oftte begge Parter er eenige om at den Skal Slaaes, bliver fellets og til hælften for dennem begge, Mens det eller De aar de begge  eller een af Dennem  ei vil \at/ derpaa \ikke/ Slaaes Høe  da skal den være til fellets Beite for begge Parters Creaturer,  Skulle paa same Støl oprinde nogen Skov  tilhører same Peder Furhofdes brug  fordie same Støl  Saavit Skoven angaar  er ved forhen Skedde deling falden til ben:te Anpartes brug.   2det  Skal over Citanten Hans Furhofdes Engebøe hereftter ei være  uden een  nemlig den gamle øfverste gl: Smale vei  eftter hvilken Parternes Smaler  som alle tiider om Foraaret, Somer og Høst ere Samlede, skal hver Morgen indtil høe og Korn er indhøsted  drives ud over til udmarken, og hver Dags aftten imidlertiid skal Same Smaler drives hiem fra udmarkerne til Huserne paa Furhofde igien, Neml:  den og de Dage Smalerne om aftten Stunden opholder Sig paa yttre Siden af Furhofde  drives De eftter ben:te øvre Smale Vei over Citantens Bøe, Mens naar og Saa oftte Smalerne  ved de tiider de om efttermiddagen {De} bør hiem drives  forefindes inden for gaarden Furhofdes Agre og Enge Bøe udi udmarken, Saa skal de hiembringes ofver Peder Furhofdes Engebøe eftter og igiennem det geil Peder Furhofde der over bekoster og Siden vedligeholder,  Naar Smalerne om Morgenen  hver Dag de skal i Marken, er komet {eftter} \over/ Citantens Bøe igienem det geil som Citanten eftter ben:te øfre Smale Vei haver og Selv vedligeholder, Saa skal ingen hindre Dennem fra at gaae og Beite hvor de vil  Saavel udi de Parternes Fælletz Beiter  der ligger Saavel inden som uden for gaarden Furhofde, og ligesom Smalerne  naar de om afttenen findes inden for Furhofde  skal som melt hiem drives over Peder Furhofdes Bøe, saa skal og same  saa oftte de ved hiembringelses tiiden findes uden \for/ same gaard, hiembringes eftter ben:te gl: Smale Vei og geil over Citantens Bøe,  Naar Høe og Korn hvert aar er indhøsted  drives Smalerne til udmarken eftter hvilken Vei og paa hvad Stæder inden eller uden gaarden hvor een af Parterne behager.   3de  skal De ord som udi Ivrighed kand være faldne imod Citanten, hands Moder og Stæd Fader af Peder Furhofde  som declarerer Sig dertil ingen Skiellig føye at have haftt  fordie hand paa eller imod nogen

1754: 211

Af Dennem ikke haver andet end alt hvad ærligt og godt er at Sige, Tenke, være og ansees som utalte, usandfærdige  døde og {utalte} \krafttesløse/  og altsaa ikke være Dennem til Ringeste forkleinelse paa deres ærlige gode Nafn og Rygte,  Og ligesom det hiertelig fortryder Peder Furhofde  følgel: hands egen for Retten giorde tilstaaelse  at hand af ubetenksom Ivrighed haver ved utilladte ord ubillig torteret Citanterne Saavelsom Anders Furhofde, Saa Obligerede hand Sig for det 4de ej allene at afsohne same i Skrøbelighed begangne Forseelse med Tre Marck og 8 s:s gave til dette Skibredes Husarme Menisker, Mens end og  nest at udbede at Forseelsen ham maatte eftterlades, skal betale Citanterne denne Processes omkostninger med 5 rdr:  Med hvilket alt Citanterne vare Fornøyede  og derfor udbad at forestaaende Contract ved Dom Maatte vorde Confirmeret.

Afsagt

Forestaaende imellem Parterne inden denne Rett frivillig indgangne Forening bør  følgel: Lovens Femte Bogs 1 Capt: 1 art:  være og blive for dennem i efttertiiden een eftterretlig Regul og Rette Snor  og hvoraf pr: Conceqvence flyder  hvilket og for Rett Kiendes  at de paastefnte ord bør agtes og ansees som usandfærdige, døde og krafttesløse, ligesom og Peder Furhofde  udi tilhold af same Forening  tilfindes at betale Citanterne denne Processes omkostninger med 5 rdr:  og 3 Mrk: 8 s: til dette Strandebarmsche Skibredes Fattige og Husarme Menisker 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter loven

Baar Jensen Tvedt haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Hendrick Iversen Dybsland fordie hand haver frastaalet Citanten paa Dybslands Saugvelt 2de Tømer Stocker og Fem Tylter Hun, Saa og fordie hand Skielte Citanten for een Skielm  item Truede Ham Med Hug og Slag den tiid Citanten ham for det begangne Tyverie \med ord/ tiltalede, om alt at anhøre Prov  Samt Taale Dom til undgieldelse og Citantens frifindelse for de faldne ord, alt eftter Loven, samt at erstatte processens omkostninger eftter \den/ nermere i Rettesettelse og paastand som fremført bliver.

  Hendrick Iversen Dybsland mødte ikke eftter paaraab.

  Stefne Vidnerne Hans Waage og Helge Larsen Waage bekræfttede ved Eed at de mere end 14 Dage Siden Saaledes som oven anført lovl: Stefnede Hendrick Iversen Dybsland Paa hands tilholds stæd paa gaarden Dybsland her i Sognet  og det i hands Fader Sergiant Iver Dybslands paahør  saasom Hendrick Iversen var fraværende.

  Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at for Saavit den paastefnte Tyvs Sag angaar, da har Baar Jensen Tvedt overleveret den udi Justitiens hænder til lovl: forfølgning, til hvilken ende Bøygde Procuratoren Hans Engelsen Giøen er beskikket at være den indstefnte Hendrick Iversen Dybslands Deffensor  og hands Tyvs Sag for underRetten Lovforsvarl: at udføre, hvoreftter Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg tog sig Reserveret at føre Sin nermere Paastand til Sagens forfølgning naar først Stefnemaalets lovl: forkyndelse bliver afhiemlet.

  Bøygde Procurator Hans Giøen mødte for Retten og i Rettelagde den ham som Deffensor i denne Sag tillagde ordre  som blev oplæst  af 17de octobr: 1754.

  Citanten og Fogden begierede at de indstefnte Vidner maatte tages under Eedlig examen  til hvilken Ende Eedens forklaring

1754: 211b

Af Lov Bogen dennem blev betydet.

  1te Vidne  Povel Dybsland  aflagde Eed og vendt at nestl: Somer som Depponenten Saavelsom hands Koene Marie Endresdatter og deres Tieniste Pige Ingebor Dybsland een Dag gick hen i Vidnets Marck imod Dybsland Sag for at løve, mødte de indstefnte Hendrick Iversen Dybsland  som hafde paa Sine Skuldre 2de Stomper af een eller 2de Tømer Stocker hugne  Som hand Selv fortaalte at have hugget af een Tømer Stock paa Dybsland Saugen  og hand foregav at ville have til 2de Bryer, ja  Hendrick Sagde og tillige til Vidnet disse ord:  der ligger een Stomp igien paa Saugen af Stocken, trenger du een Brye Saa kand Du tage den,  Mens ei nevnte Hendrick Dybsland hvem som tilhørte den Stock hand Sønderhug paa dito Saug, og ikke eller Spurdte Vidnet ham derom, mens noget dereftter Spargertes at Citanten Baar Tvedt havde Misted 2de Tømer Stocker paa sam/m/e Dybsland Saug  og veed ei Vidnet hvem ern:te 2de Stomper tilhørte eller var fratagne

  2det Vidne  Ingebor Larsdatter Dybsland  aflagde Eed og Provede Eensstemig med 1te Prov.

  Paa tilspørgelse Svarede forben:te 2de Vidner at den tiid Hendrick Dybsland  som før er forklaret  fortaalte det hand hafde hugget de omprovede 2de Stomper af een Tømmer Stock paa Dybsland Saugen, Saa Sagde hand og tillige at hand ei viste hvoe sam/m/e Tømmer Stock var tilhørende

  3de Vidne  Hendrick Olsen Dybsland  aflagde Eed og vandt at nestl: Somer hørte Vidnet een Dag ved Dybslands Baade Nøst at Hendrick Iversen Dybsland tilstoed for Citanten Baar Tvedt at hand fra same Baar Tvedt hafde paa Dybsland Saugen taget den omprovede Tømmer stock, ja  Hendrick erbød Sig og at forskaffe Citanten igien paa ern:te Saug een Tømmer Stock i Stæden for den hand hafde taget fra Citanten,  under bem:te Discours hørte og Vidnet at Hendrick Iversen Dybsland Skielte Citanten Baar Tvet for een \Skielm/   endelig Sagde Vidnet at imedens de omprovede ord passerede  Sad Citanten paa Søen i een Baad  og Hendrick Iversen  som Stod paa Landet, Sagde  eftter at hand hafde udskieldet Citanten for een Skielm, disse ord i vrede til Citanten,  Gud give Du var paa Landet hos Mig  Saa skulle Du ikke bie eftter een Kiefttedask.

  4de Vidne  Syver Arnesen Waage, aflagde Eed og vandt i alt eensstemig med nest forige Prov, forklarede ellers at hand nestl: Somer Saag een Dag at indstefnte Hendrick Iversen tog een Andeel Saavel goed som Slet Hun paa Dybslands Saug  og bragte den ned til Søen hvor den blev modtaget og paa Baad bortført af een Persohn som Vidnet Nafngav  og hvis Nafn forbiegaaes fordie Hand er uden for Stefnemaalet,  hvor meget Hun det var Hendrick Bort tog  og hvem same tilhørte  er Vidnet ubekient, Mens Vidnet veed ei at Hendrick Iversen nestl: Sommer Selv havde eller Eiede nogen Hun paa Dybslands Saugen,  Sluttelig Sagde Vidnet at førje!! tiid  eftter at Hendrick Iversen tog som melt eendeel Hun paa Dybsland Saugen, hørte Vidnet at fra Baar Tveit var paa same Saug bort staalet endeel Hun.

  5te Vidne  Lars Ericksen Waage  aflagde Eed og Provede angaaende den af nestforige Vidne omforklarede Hun eensstemig med same Vidne,  thi De Saag begge paa at Hendrick Iversen borttog ben:te Hun.

  6te Vidne  Knud Tvedt  aflagde Eed og vandt i alt som nest forige Prov.

  Citanten holt ufornøden at føre flere Vidner, Mens Fogden Sagde at hand fant fornøden til Vidnesbyrd udi Sagen at indstefne Torbiørn Joensen Ome som Vidne i denne Sag   og i \.../ det øfrige blev paastaaet Laug dag for den udeblevne Hendrick Iversen Dybsland.

Eragted

Hendrick Iversen Dybsland  som

1754: 212

Lovlig indstefnt  gives Laug dag til neste Almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag  da og Deffensor iligemaade haver at møde for at paa-agte den Indstefntes Tarv i alle lovl: tilfelde.

Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Helge Baarsen Furhofde og qvinde Mari Olsdatter eftter forige tiltale for med hinanden hafte fortilig Samenleie  at taale Dom til Bøders udredsel.

  Af De indstefnte mødte endnu ingen eftter paaraab   thi førdte Citanten varsel Vidnerne Hans Waage og Torbiørn Giere  som ved Eed bekræfttede at de mere end 14 Dage Siden i denne Sag eftter Rettens Seniste Laug dag varslede de 2de indstefnte til dette Ting at møde i denne Sag.

  Citanten paastod Dom.

Afsagt

Helge Baarsen Furhofde og qvinde Mari Olsdatter bør for Deres med hinanden haftte uimodsagde fortilig Samenleie, i tilhold af Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art:  betale Actor Hr: Kamer Raad Heiberg udi Bøder 3 rdr: 2 Mrk: 4 s:  15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter loven

Dereftter blev Publiceret.

  1te  Baar Teigland og Hands umyndige Børns Formynderes Mageskiftte Brev  hvorved hands Børn er til Mageskifttet i gaarden Ome 14 Mrk: Smør imod andet Jordegods i gaarden Bogøe  dat: 24 augustj 1754.

  2det  Gitle Kiærevig med fleeres skiøde til Anders Giertsen paa 1 pd: 21 Mrk: Smør i gaarden Kierevig  dat: 18de octobr: 1754.

  3de  et dito skiøde udstæd af Helge Bergesen til Sønnen Samson Helgesen Skielnæs  eftter skiødets udviis paa 2 pd: Smør  2/3 huud for 100 rd:  dat: 18de octobr: 1754.

  4de  Gotskalck Torbiørnsen Børsem med fleeres skiøde paa 1 Løb 18 Mrk: Smør i Mit-Børsem til Arne Gotskalksen  dat: 18de octobr: 1754.

  5te  Hans Hansen Kiøns Skiøde til Hans Rasmusen Linge paa 1 pd: 4 Mrk: Smør i Store Linge, for 45 rd:  dat: 12te Martj 1754.

  6te  Knud Steensen Omes Gave Brev til Peder Baarsen paa 27 Mrk: Smør  ½ huud I gaarden Indre Ome  dat: 18 octobr: 1754.

  7de  et dito Gave Brev fra bem:te Knud Ome til Ørjan Baarsen paa 27 Mrk: Smør  ½ hd: i Indre Ome  dat: 18 octobr: 1754.

  8de  Enken Brite Mikelsdatter Næsses Gave Brev til Sønnen Peder Nielsen Øye paa 1 pund 22 Mrk: Smør i gaarden Næss med bøxel  og overbøxel eftter anpart  dat: 18 oct: 1754.

  9de  Samson Andersen Fladebøes vilkaars Brev til Moderen Brite Heinesdatter  dat: 18 oct: 1754.

  10de  Sogne Præsten Hr: Marchers Fæste Brev in duplo forfatted med Revers paa den eene, udstæd til Arne Vermundsen paa 1 Løb Smør  1 huud i gaarden Tangeraas  dat: 15de oct: 1754.

  11te  Sogne Præsten Hr: Marcher  hands bøxel Brev paa 1 Løb Smør  1 huud i Tangeraas til Torkel Nielsen Tangeraas, in duplo forfatted med lejlendings Revers paa den eene  dat: 15 octobr: 1754.

  12te  Gulbrand Andersen Nedre Vaage med fleeres bøxel Brev paa 2 pd: 8 ¼ Mrk: Smør i gaarden Mit-Børsen til Peder Jaensen  in duplo forfatted med Revers paa den eene  dat: 18de octobr: 1754.

  13de  Ole Neerhuuses bøxel Seddel in duplo til Anders Samsonen paa et Huusværelse paa Neerhuus Bøe  dat: 18de octobr: 1754.

  14de  Iver Johansen Øyerhafns bøxel Seddel til Knud Olsen paa 1 pd: Smør i gaarden Flugedahlen, in duplo forfatted med lejlendings Revers paa den eene  dat: 18de octobr: 1754.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg begiærede dernæst at det ordinaire Tings vidnes 9 Poster maatte Examineres, som og skeede, da Mand ingen forandring derved befant fra forige aar.

Fogdens tilspørgende, blev af Almuen besvaret angaaende Tingskydsens afbetaling, ligesom de forige skibreders Almuer Svaret haver.

1754: 212b

Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at opsidderne paa Neerhuus og Giere dette som nogle aar forhen  har været ukrævet for Skatterne af det affeldte gods udi same gaarder, undtagen udreedning og Standqvarter pengene, og at gaardene end nu ikke noget til videre paalæg er forbedret.   Ligesom og Leedingen af sam/m/e gaarder er dennem ukrævet.

Restancen for 3de og siste Termin indeværende aar 1754  stoer 12 rd: 4 Mrk: 10 s:,   tilligemed odels og Selvejer Mandtallet  blev til sist Almuen forelæst og af ingen modsagt.

Formedelst ej flere Sager \var/  eller andet ved dette Ting var at forrette  blev same ophævet

Anno 1754  d: 11te Novembr:  blev almindel: Ting for Læhnet og Halsnøe Closters Almue Sadt paa Tingstædet Møcklebust udi Qvindhæretz Skibredde  og betient med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Joen (Jaen) Frantsen Røseland, Ole Christophersen ibdm:, Ole Olsen Lille Røseland, Jens Nielsen Stoer Fusk, Lars Knudsen ibdm:  i hands Stæd Christian Polsen Lande, Taa (Tor) Johansen Lille Fusk, Svale Joensen Møcklebust og Klemet Roalstvet.

dernest blev allerunderdanigst læst de forhen publicerte Forordninger og den forhen publicerte høye Øfrigheds ordres   item.

  dernest Hans Kongl: Maj:ts allern: Rescript om Rettens Betienteres Sallarium i aastæds Sager  Comuniceret udi Stædets Stifttbefallings mands Brev af 23de Septbr: 1754

Dereftter blev læst

  Fogden Heibergs Skiøde paa 21 ½ Mrk: Smør med bøxel og over Bøxel i gaarden Sunde til Hans Tollefsen  dat: 9de Novbr: 1754

  2det  Ole Berge og de fleres Skiøde til Lars Olsen Berge paa deres Arve Part i gaarden Berge  dat: 11te Novbr: 1754

  3de  Sessella Marie Ornings Skiøde paa odels Rætten i Rødsteen til Jaen Røsseland  dat: 20 Decembr: 1753.

Formedelst Dagen var opløben og Fogden med Skatternes hævelse og anfang  blev Retten hævet til i morgen.

Dagen nest eftter  d: 12 November  blef Retten igien sadt med same Laug Rettes mend paa forbemelte Tingstæd.

Hans Giertsen Musseland hafde til dette Ting  tiid og Stæd med Mundtlig Warsel ladet indstefne Encken Christie Musland at ungielde og give hannem Satisfaction, fordie hun ved Marie besøgelses dags tiider indeværende aar, haver begiegnet ham med nergaaende og Skammelige Skields Ord, samt lagt en Plamé paa hans afdøde Fader, og udj Sagen at anhøre Widnerne Povel Kierland og Tørres Øfre Fedt,  hvilcke vidner i ligemaade ere indstefnte under Lovens Falsmaal  Deris Eedelige Forklaring udj Sagen at aflegge,  Ligeleedes Sagde Citanten at have Stefnt sin Wederpart  Processens omkostning tilstreckelig at erstatte.

  Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg gav tilkiende at hand og har begiegnet denne Sag til de deraf flydende bøders erholdelse til Deris Maj:ts Sigt og Sagefalds Casse paa Justitiens veigne med lige saadant Stefnemaal.

  Dend indstefnte Encke Christie Gabriels Datter Mussland blev paaraabt   Desligeste hendes Laugverge Torgier Isacksen Nedre Døsseland, Men ingen af Dennem mødte, ej heller nogen paa Deris veigne.

  Widnerne Povel Kierland og Tørres Øfre Fedt mødte og vedtog Lovlig Warsel i denne Sag.

  Stefne Vidnerne  Lensmanden Søren Rickartsen Møchelbust og Knud Samsonsen Nedre Døsseland mødte for Retten og afhiemlede med Eed eftter Loven, at Encken Christie Musland er Lovlig Stefnt paa hendes Egen gaard og udj eget paahør udj denne Sag, Ligesom heroven er anført,

  Hoved Citanten Hans Giertsen Musland og Fogden paastoed de lovlig indstefnte og nu mødende vidner Eedfæstede og afhørdte;

  Vidnet Povel Johansen Kierland \fremstod for Retten/  og eftter formaning

1754: 213

at vidne Sandhed samt derpaa aflagde Eed eftter Loven  vandt og forklarede:  at ved Marie biergegangs tiider dette aar 1754  var Deponenten paa gaarden Musland for at Opbygge Eet huus for Encken Christie Musland, og da hørdte hand at bemelte Encke Christie Musland beskyldede Hans Giertsen Musland for at have Slaget hendes barn, hvorfor meerbemelte Hans Musland gick til Encken Christie Musland og tilspurdte hende om hun ville tilstaae saadanne Ord, hvilcket Encken da ogsaa tilstoed, hvorover de begge kom i viidere Kieckcklerie  og under same Kiecklerie hørdte vidnet at Encken Christie Musland Skieldede Hans Musland for Skielm og Morder  og kaldede ham mange gange Hiertetraer,   Retten tilspurdte vidnet om hand icke hørdte at Hans Musland ogsaa Skieldede Encken og gav hende nogen anledning til, at udbryde med saadanne forbittrede Ord,  Vidnet derpaa svarede  at under Deris Kiecklerie og imedens de omvundne Skields ord Passerede, hørdte hand og at Hans Musland bebreidede Encken Christie Musland for at hun  som hafde faaet Lov at hugge noget Tømmer til hendes forehavende bygning udj gaarden Fiellansbøles Skov, hafde ved hendes Dreng tilvendt eller Staalet sig til 4 træer meer end hun hafde Lov til,   Videre hafde vidnet i denne Sag icke at forklare,  og Citanterne declarerede at de ej heller hafde vidnet noget ydermere at tilspørge, hvorfor hand fra Retten blev dimitteret.

  2det vidne  Tørres Madsen  Boesiddende paa gaarden Øfre Fedt  eftter aflagde Eed eftter Loven, vandt og forklarede i Eet og alt ligesom nest foregaaende vidne Povel Johansen  og viste intet udj hans vidnes byrd, enten noget at fra tage eller tillegge.

  Citanterne begierede at indstefnte Christie Musland, maatte gives Lav dag og Rettens foreleggelse til neste ting at møde, og til Sagen at svare.

Eragted!

Dend Lovlig indstefnte Christie Gabriels Datter Musland gives Lav dag til nest anstundende Almindelige Ting for dette Skibrede  og forelegges da, til Sagen at svare.

Publiceret Herman Monsen Røsselands Skriftlige forfattede Odels Lysnings Rett til 1 ½ Løb Smør  ½ huud udj gaarden Røsseland i Huusnes Sogn  som nu bruges og beboes af Opsideren Mons Berjesen  og hvortil Mons Mickelsen Rørvig  som en fremmet Mand  for nerverende tiid er Eier, med Reservation sam/m/e  saasnart hand bliver ved penge og kommer til sine Myndige aar  som sit sande Odel at indløse,   denne Odels og Penge Mangels Lysning skeede ved bøigde Lensmanden Søren Rickartsen Møchelbust  som har antaget sig at vere Myndtlingen Herman Monsen Røsselands formynder, hvorfore det i Rettelagde Document med vedbørlig Publications paateigning blef hannem tilbageleveret.

Forvalteren over Rosendahls godtz  Sr: Søren Elchier  haver til dette Ting  Tiid og Stæd paa sit Herskab  Hr: Marchus Londeman de Rosencrones Weigne, som eftter Kongl: Allernaadigst Previlegium af 27 Febr: 1748  Tinglyst d: 21 Junj 1748  allene er berettiget at anordnet!! {og}  beskicke og holde Giestgiverie udj Qvindherret, med Mundtlig varsel ladet indstefne Huusmanden Østen Østensen Store Omvig og hans Søn Østen Østensen ibm:  som er Een Løsgienger  at liide Dom til Straf for uLovlig Øll  brendeviin og Tobacks Sahl, og udj Sagen at anhøre vidnerne Mons Johansen Skeje, Ole Andersen Scheie, Anders Hansen ibm:, Helie Rippel, Peder Sædberg og Ludvig Hatteberg  samt Processens Omkostning at erstatte.

  De indstefnte

1754: 213b

Østen Omvig og hans Søn Østen Østensen ibm: bleve paaraabte, Men mødte icke, ej heller nogen paa Deris veigne,

  Af de indstefnte vidner mødte eftter paaraabelse, Mons Skeje, Ole Skeje, Anders Skeje og Peder Sæberg, som vedtoge at vere Lovlig Stefnt i denne Sag.

  Stefne vidnerne Lars Larsen Ness og Jens Johansen Ness  begge troefaste vidner, fremstode for Retten og med Eed afhiemlede at de i denne Sag lovlig og med mere end 14 Dages Warsel haver Stefnt Østen Omvig og hans Søn Østen Østensen ibm: udj Deris Eget huus  og udj Sønnen Østen Østensens Eget paahør  Til Sagen at svare,   og vidnerne Helie Rippel og Ludvig Hatteberg under Lovens fals maal {med} ligeledes med Fiorten Dages varsel,

  Citanten begierede at de mødende vidner maatte Eedfestes og afhøres.

  1te Widne  Mons Skeje  aflagde Eed og vandt, at nestleden Høst ved Michaeli tiider kiøbte vidnet med fleere af indstefnte Østen Østensen 1 Kande Øll  og derfore betalte 4 s:  hvilcket han med 5 andre Mand Consumerede og opdrak;

  2det Widne  Ole Skeje  aflagde Eed, og Provede i Eet og alt som første vidne.

  3de Vidne  Anders Skeie  aflagde ligeledes Eed eftter Loven, og vandt i et og alt som de andre.

  Citanten declarerede at hand hafde flere Vidner at føre, men holdt sam/m/e ufornøden at føre.

  Paa tilspørgende af Citanten, om Vidnerne haver hørt tilforn, at de indstefnte haver holdt Øl, Svarede vidnerne Nej.

  Citanten fremstillede det 4de vidne Peder Sædberg  \som/ aflagde Eed eftter Loven og vandt, at \hand/ nestleden Høst ved Micaeli tiid  tilligemed bonde manden Ludvig Hateberg  kiøbte hver sin Kande øl af indstefnte Østen Østensen, og derfor betalte hver sine 4 s:

  Paa tilspørgende sagde de samtlige Vidner at indstefnte Østen Østensen er en Løs og Leedig Karl, som inted Jordebrug haver.

Eragted!

Østen Omvig og Søn Østen Østensen, som Lovlig Stefnt, gives Lav dag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Forvalteren over Rosendahls gods  Søren Elchier  haver for sit Herskab Marchus Londeman de Rosencrones veigne  som dend der eftter kongl: allernaadigst Previlegium af 27 Februarj 1748  Tinglyst d: 21 Junj same aar, allene er berettiget til Giestgiveries holdelse udj Qvindherret, til dette Ting  Tiid og Stæd med Mundtlig Varsel ladet indstefne Huusmanden paa Sandvigen  Johannes Knudsen  at lide Dom til undgieldelse for ulovlig og utilladelig Øl Sahl sammesteds, Citantens Previlegier til fornermelse, samt Processens Omkostning at erstatte, og udj Sagen at anhøre Widnet Ole Seglem, som for Retten Sisterede sig og vedtog lovlig warsel, disligeste vidnet Helie Rippel, som eftter paaraabelse ej mødte

  Dend indstefnte Johannes Knudsen mødte heller icke  ej heller eftter paaraabelse, nogen paa hans veigne.

  Stefne vidnerne Lars Larsen Nes og Jens Johansen Nes afhiemlede med Eed eftter Loven, at de haver med Omtrent 16 dages varsel  saaledes som forhen indført  lovlig stefnt Johannes Knudsen Sandvig paa hans boepæl,  Ligesaa vidnet Hellie Rippel, der icke dependererer!! af denne, Men Rosendahls Jurisdiction.

  Citantens Fuldmegtig

1754: 214

Procurator Hans Waage fremstillede bemelte vidne Ole Seglem, og begierede same afhørt.   bemelte vidne aflagde Eed og provede, at omtrent imod 7 uger siden, kiøbte og betalte hand af indstefnte Johannes Knudsen Sandvigen Øl for 2 s: som hand paa same Johannes Knudsens plads paa gaarden Sandvigens grund opdrack

Eragted.

indstefnte Johannes Knudsen Sandvig, gives hermed Lavdag til næste ting at møde med tilsvar i denne Sag,  Mens vidnet Hellie Rippel kand icke inponeres at aflegge vidnes byrd for denne Rett, siden same icke er hans Fora Competens.

Dernest blev Publiceret

  Petter Andersen Helvigens udgifne Obligation stor 80 rd: til Johannes Torgersen Helland, og for hvilken Capital hannem pantsettes 2 pd: 18 Mrk: Smør i gaarden Helvigen

Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg begierede det Ordinaire Tingsvidnes 9 Poster maatte Examineres  som og Skeede, da mand ingen forandring derved befandt fra forige aar.

Paa tilspørgende om Ting Skydsens \af/betaling, svarede denne Almue som sædvanlig

Paa tilspørgende svarede Almuen at Opsiiderne paa gaarden Store Møchelbust for dette aar 1754: er bleven gotgiort Skatterne af det affeldte godtz i samme gaard Store Møchelbust, og at bemelte gaard ej endnu er saa forbedret at dend noget igien kand paalegges, dog er herved ej meent udrednings og Standqvarteer pengene af samme godtz, som uden afgang er betalt.

Paa tilspørgende, Svarede Almuen at Opsiiderne paa gaarden Møchelbust dette aar er gotgiort Leedingen af det affeldte godtz i samme gaard.

Restancen for 3de og siste Termin indeværende aar 1754.  Stoer 28 rd: 5 Mrk: 3 s:   tilligemed Odels og Self Eier Mandtallet  blev til sidst Almuen forelæst, og af ingen imodsagt.

Formedelst ej flere Sager eller andet ved dette Ting var at forRette, blev Retten for dette Skibrede ophævet.

Anno 1754.  d: 15 Novembr:  blev Almindelig Ting for Schonevigs Skibredes Lehnets Almue sadt paa Tingstædet {Møchelbust} \Gielmervig/ udj Schonevigs Sogn  og betient med eftterskrefne 8te Eedsorne Laug Rettes mænd  Navnlig  Johannes Kalvig  i hans Stæd Mons Schaalnes, Ole Waagen  i hans Stæd Lars Hugnesen Wiiche, Ole Øfstebøe  i hans Stæd Anders Lien, Erick Øfstebøe  i hans Stæd Christen Sunde, Lars Øfstebøe  i hans Stæd Mickel Berghoug, Lars Omundsen Tielde, Niels Taraldsøen og Arne Aslacksen Ebne

Dernest blev allerunderdanigst og underdanigst Publiceret de paa forige Tinge læste Forordninger og Reschripter.

Fordie det var mod aftten  og Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg med Skatternes hævelse \giorde anfang/  beroer med dette Tings viidere behandling til i Morgen Ordinair Tiid.

Dagen nest eftter  som var d: 16de November  blev Retten Reasioneret paa nest berørte Tingstæd,

hvorda først blev Publiceret

  Sognepræsten for Schonevigs Prestegield  Hr: Arndt Bøchmans bøxel Seddel paa Livs fæste til Knud Knudsen paa gaarden Breche  Mensal godtz  Skyldende 2 pd: Smør med bøxel,  dateret 11 Martj 1754  in duplo Forfatted med Revers.

Sognepræsten for Bestads Menighed i Nordlandene  Hr: Ellias Heltberg  haver til dette Ting  Tiid og Stæd Skriftlig ladet indstefne Sognepræsten for Schonevigs Præstegield  Hr: Arendt Bøchman  at betalle ham eftter Dom som Citanten Reqvirerer og paastaar 190 rdr:  som Citanten og øvrige Formyndere for Hans broder  afgangne Peder Heltbergs første Kuld børn hos

1754: 214b

Welbemelte Sognepræst Hr: Bøchman eftter Obligation af 3 Januarj 1749 Rettmessig kommer til gode, at liide Dom og erstatte Processens Omkostning med wiidere  som Stefnemaalet viidere udviser  af 8de Julj 1754  som for Retten blev oplæst  med dend indstefntes egenhendige paateigning om Warselens Lovlige forkyndelse at vere Skeed d: 26 Octobris h: a:

  Hr: Bøchman eller nogen paa hans Weigne eftter paaraabelse mødte icke.

Eragted!

Sognepræsten Hr: Arndt Bøchman  som lovlig Stefnt men Absent, gives Lavdag til næste Ting med tilsvar i denne Sag.

Fogden  Kammer Raad Heiberg gav til kiende, at hand udj dend af Peder TofteKalven anlagde Sag og fra seeniste Rettesdag udsadte Sag for Klammerie  Slagsmaal og Skields ord imod bemelte Peder Tofte Kalven, har til de deraf flydende bøders erleggelse til Deris Maj:ts Sigt og Sagefalds Casse paa Justitziens veigne begiegnet Sagen med Mundtlig Continuations Stefning, og ved samme Continuations Stefning, til dette Ting  Tiid og Stæd ladet indstefne baade Jens Undall og Peder TofteKalven, at liide Dom til bøders erleggelse til Deris Maj:ts Sigt og Sagefalds Casse, saavidt Sagen Eenhver af Dennem kand paagielde.

  Jens Undall lod indlevere hans Skriftlige forsett i denne Sag  som for Retten blev oplæst  dateret 14 November 1754.  af denne indhold.

  Peder TofteKalven blev paaraabt men mødte icke, Men i hans Stæd indfandt sig bondemanden Mickel Berhoug, som paa hans Weigne begierede Sagen udsadt til neste Ting.

  Fogden begierede at Stefne Vidnerne maatte afhiemble det af ham udstædde Continuations Stefnemaals lovlige forkyndelse

  Stefne Widnerne Hans Mortvedt og Zakarias Gielmervig afhiemlede ved Eed, at de med meer end Fiorten dages Varsel haver afhiemlet det af Fogden paa Justitziens Weigne udstedde Stefnemaal baade for Peder TofteKalven og Jens Undall udj deris Eget paahør.

Eragted.

Eftter Mons:r Undals  og paa grund af de af ham anførte Raisongs  bliver denne Sag udsadt til neste Ting.

Mons:r Gorm lod i Rette æske Sagen Contra Lars Larsen {og Siur Larsen} Indre Tungesvig  20 rdlrs gield betreffende  og indgav Rettens seeniste Lav dags foreleggelse  som blev oplæst.

  Lars Tungesvig fremstod \for Retten/ og tilstod saavel at vere Lovlig Stefnt {og}  som at vere Skyldig de 20 rdr: hand søges for.

Afsagt

Lars Tungesvig  som Lovlig Stefnt  og som den der har tilstaaet at vere Skyldig Citanten Mons:r Gorm de paastefnte 20 rdlr:  bør og herved tilpligtes samme Penge hannem  tillige med 2 rdr: i Omkostninger, 15 dage eftter denne doms lovlige forkyndelse under viidere adferd eftter Loven at betalle

Mons:r Gorm lod ligeledes i Rette æske Sagen Contra Siur Larsen Indre Tungesvig  20 rdlrs gield betreffende  og indgav Rettens seeniste Lav dags foreleggelse  som blev oplæst

  Siur Larsen Tungesvig fremstod for Retten og tilstoed at vere Lovlig Stefnt, og at hand er pligtig de paastefnte 20 rdr:

Afsagt

Siur Tungesvig  som Lovlig Stefnt  og som den der har tilstaaet at vere Skyldig Citanten Mons:r Gorm de paastefnte 20 rdr:  bør og herved tilpligtes sam/m/e Penge, hannem  tilligemed 2 rdr: i Omkostninger, 15 dage eftter denne Doms Lovlige forkyndelse under videre adferd eftter Loven at betalle.

1754: 215

Dernest i Rette æskede Anders Hillestad Sagen imod Jens Undahl  overlast betreffende  som fra seeniste Rettes Dag blev udsadt.

  Jens Undal mødte icke eftter paaraab  ej heller nogen paa hans Weigne.

  Stefne vidnerne Hans Mortvedt og Zackarias Gielmervig afhiemlede ved Eed at de med meer end 14 dages varsel haver indstefnt Jens Undall i denne Sag.

  Citanten begierede Dom.

Afsagt!

Jens Undall  som er af de førdte Vidner overbeviist at have giort Citanten overlast, bør eftter Lovens 6te bogs 7 Captl: 8 Artl: bøde til hans Maj:ts Sigt og Sagefalds Casse 9 rdr:  og udj Processens Omkostninger 3 rdr: til Citanten   hvad sig angaar dend paastefnte Node Skadde, {angaar}, da, eftterdie derom inted Reel er ført  dend indstefnte til Nakdeel, kand icke heller hand \derfor/ noget paadømmes, dog eftterdie at her er ført Vidner om dend indstefntes formeentlige Forseelse, bliver {hands} \Citantens/ Rett ham Reserveret i dette tilfelde, i fald hand finder sig dertil beføiet.   Det paadømte Udredes og eftterkommes 15 dage eftter denne Doms Lovlige forkyndelse under videre Lovlige adfærd.

Fogden  Kammer Raad Heiberg i Rette æskede dend {af} saavel af Siur Tungesvig mod Erick Tvedt og Qvinde Mennisket Magdelli Niels Datter anlagde Sag  som dend af bemelte Erick Tvedt mod forbemelte Siur Tungesvig og Magdelli Niels Datter anlagde Sag, hvilke eftter dend med alle Parters Concence giorde Decleration under Eet Maae Tracteres,  sagde der hos at hand til Justitziens pleie icke veed at føre meere oplysning eller forklaring end allerede Passeret er,  sadte derfore i Rette og paastoed at Sagen nu maatte paadømmes  og da Eenhver af alle disse parter paa Justitziens veigne ere indstefnte at lide Dom til undgieldelse, saavidt Sagen Eenhver kand paagielde, Saa ville hand og forvendte Dom over Eenhver \i Sær/ til de Kongl: Sigt og Sagefalds bøders Erholdelse  saavidt Eenhver bør findes Straf Skyldig, enten for uLovlig beskyldning eller for begangne Forseelse.

  Siur Tungesvig \mødte og/ paastod Dom.

Eragted!

Udj andledning og med tilladelse af Forordningen af 19 Augustj 1735 bliver udsettelse Ting berammet paa dette Stæd til Doms afsigelse udj denne Sag  først kommende 20de December, da Parterne haver at møde, Dom at anhøre.

Sergeant Jacob Berg fremstoed for Retten og gav tilkiende at hand til dette Ting  Tiid og Stæd med Mundtlig Varsel haver ladet indstefne Arne Aslacksen Ebne at liide Dom til Satisfaction for hans imod Citantens for{aar}menende  dog icke endnu forlovede  Kieriste Gurj Jobs Datter Ebne faldne ord og beskyldninger  samt til hendes frifindelse og erstatnings Nydelse for Processens Omkostninger med viidere, eftter Sagens beskaffenhed,

  Dend indstefnte Arne Aslacksen Ebne mødte og vedtog at vere Lovlig Stefnt i denne Sag, sagde og derhos at hand aldrig har haft Legemlig omgiengelse med Citantens Kieriste Gurj Jobs Datter, og i fald hand Skulle have talet saadanne ord, hvilcke hand in toto negter, da har hand dertil ingen Aarsage haft,

1754: 215b

Og derfore saameget meere beeder Citanten om forladelse i fald saadanne ord ere faldet eller talte, eftterdie hand icke veed \enten/ med {bemelte} eller om bemelte Pige end ald ære og godt,  Skulle Citanten viidere paastaae, da ville Arne Ebne forvendte Rettens Kiendelse, hvorvidt Citanten kand vere berettiget denne Sag at paatalle.

  Citanten bad om Dom.

Afsagt,

Citanten kand i denne Sag icke andet end \som/ Actor in Compotens ansees, hvorfore icke heller paa hans besværinger imod Arne Aslacksen eftter Actens nermere udviis bør Reflecteres, fornemelig da same Arne Aslacksen self inden Retten haver Declareret at hand over Citantjnden Guro Jobs Datter haver inted andet end aldt hvad ærligt og godt \er/ at sige.   Processens Omkostning ophæves paa begge Siider.  Ligesom de faldne ord  /: om de talte Skulle vere :/  Reserveres dend vedkomende til \paa/ancke naar hun derom anlegger Sag.

Fleere Sager var eftter paaraabelse til Tinge \ej/ at Tractere.

Dereftter blev læst

  \1te/  Sognepræsten Hr: Arndt Bøchmands bøxel Seddel paa ½ pund Smørs Leie i gaarden Wordness  Mensal godtz  in duplo forfatted med Revers,  dateret 7 Novembr: 1754.  til Knud Stephensen.

  2det  Hr: Bøchmans udgifne fæste Seddel til Snedkeren Oliver Qvam paa Een under Schonevigs Prestegaard hen hørende Plads Kaldet Nyegaard, som Rickart Joensen nestleden foraar frafløttede.

  3de  Sognepræsten til Bestads Præstegield i Trunhiems Stift  Hr: Ellias Heltbergs udgifne Skiøde til Hr: Sorenskriver Hesselberg Paa Proprietaire godset udj gaarden Aasem  1 Løb Smør  1 huud  med bøxel  og overbøxel til ½ Løb Smør  ½ huud  Schonevigs Præsteboels   og 1 Løb Smør  Kintzervigs Præsteboel tilhørende,  dateret Solberg d: 8 Julj 1754.

  4de  Arne Aslacksen Ebnes udgifne Obligation paa 60 rdr: til Ole Tiæransen Bierchenes, og hvor fore pandtsettes hannem 1 pd: 16 ½ Mrk: Smør  2 vog:r Korn  ½ huud udj gaarden Ebne  dat: 15de \November 1754./

  5te  Peder Andersen Schoges udgifne Obligation til sin Moder Marithe Anphindsdatter paa Capital 40 rdr:  hvorfore hende{s} Pandtsettes Eendel Løsøre og Chreaturer  dateret 16 Nov: 1754.

  6te  Hugne Olsen Viches udgifne Skiøde paa 1 Løb Smør i gaarden Viche til sin Svoger Knud Monsen Holmedahl,  dateret 15 Nov: 1754.

  7de  Haldor Torsen Storhougs paa sin Myndtling Iver Tiæransens veigne, udstedde Penge Mangels Lysning paa 2 Løber Smør  1 Huud i gaarden Løvigen, som bruges af Niels Tollefsen Løvigen,  dateret d: 15 Novembr: 1754.

  og 8.  Rickart Jonsens udgifne Skiøde til Snedkeren Oliver Qvam paa Eet ved Schonevigs Prestegaards grund Staaende Huus,  dateret 13 April 1754.

Paa Fogdens tilspørgende Svarede Almuen at ingen første bøxel dette aar er falden af Deris Kongel: Maj:ts Strøe godtz  pladset Blaateigen  Skyldende 12 Mrk: Smør.

Paa tilspørgende svarede Almuen at beboerne paa gaarderne Millie, Fiære og Rullestad  end og dette aar 1754 er bleven gotgiort Skatterne af det affeldte godtz i same gaarder, undtagen udrednings, og Standqvarteer pengene,  forklarede ogsaa derhos at Leedingen af bemelte gaarders affeldte Jordskyld, Ligesom de andre Skatter  er beboerne gotgiort.

Paa tilspørgende svarede Almuen end ydermeere at pladsen Blaateigen ligger pladt Øde  imod at deraf svares aarlig 40 s:    Og at Opsidderen paa gaarden Bouge har dette aar ligesom de forige aaringer nødt den ham ved gaardens tilbøxling Accorderede friehed

1754: 216

Angaaende Tings Skydsen svarede Almuen som forige aar uden forskiel.

Det Ordinaire Tings vidne blev Examineret  og hvortil blev svaret som sædvanlig.

Odels Mandtallet og Restancen  Stor 166 Rd: 0 Mrk: 7 s:  blev dernest og tilsidst Almuen forelæst, men ej af nogen modsagt.

Til Rettens betiening nest anstundende aar 1755 blev opnefnt følgende Laug Rett  Neml:  Peder TofteKalven, Halvor Waldre, Erick Entvedt, Erik Echemoe, Torgiels ibn:, Ole Fiære, Peder Roullestad og Johannes Roullestad.

Og da inted viidere ved dette Ting var at udrette, blev Retten ophævet for dette Skibrede

Videre end anført var ei ved dette Ting at udrette  hvorfor Sage Tinget blev ophævet.

Anno 1754  d: 18de Novbr:  blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Fittie udi Etne Præstegield for Læhnets og Halsnøe Klosters Almue  med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Joen Ousvaag, Tiærand Ousvaag, Baar Eikenæs, Peder Wee, Torkel Wee, Johanes Udstuen, Ole Vætestøe og Niels Vættestøe.   Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg  med Menige Tingsøgende Almue.

Hvornest Allerunderdanigst og underdanig bleve læste de paa nest forige Schaanevigs Ting publicerte Kongl: Allern: Forordninger og Rescripter  Saavelsom den høye Øfrigheds ordres.

item blev læst

  Fogden Hr: Kamer Raad Heibergs Fæste Brev og bøxel Seddel til Zacharias Syversen paa Halsnøe Kloster gaard Løvereid  skyldende 2 ½ Løber Smør  ½ Huud  og det for den Sistes Livs tiid  dat: 3de Janv: 1754.

  2det  Provstinde Korens Fæste Brev til Hans Larsen paa ½ Løb Smør  Siger Een halv Løb  i gaarden Rivaasen  dat: 19de octobr: 1754.

  3de  Hillebrant Omsen  som Forstander for det Bergensche Semmenarium Fridricianum  til Erick Haldorsen paa 1 Løb Smør i gaarden Neernæs for hands Livs tiid  dat: 5te Decbr: 1753  in duplo forfatted med Revers paa den eene.

  4de  Sr: Christopher Frimans Fæste Brev in duplo med Revers paa det eene  til Hans Hansen Aase paa 1 Løb Smør  1 Huud udi gaarden Fosse  og det paa Myntlingen Mr: Claus(?) Findes veigne  dat: 4de Decbr: 1753.

Formedelst i Dag ei blev videre end anført til Publication fremlagt  og Fogden Med Skatternes hævelse giorde Anfang  blev Retten til i Morgen ophævet.

Dagen nesteftter  som var d: 19de Novbr:  blev Retten med forbem:te Laug Rett i velbem:te Hr: Fogeds nerværelse atter Sadt paa ben:te Tingstæd Fittie.

Dernest blev læst

  Bøygde Lænsmanden Johanes Fitties Fæste Brev til Ole Tollefsen Silde paa een Part udi gaarden Silde  sc: 1 Løb Smør  1 Waag Korn, in duplo forfatted med Revers paa gienparten  dat: 19de Novbr: 1754.

Dereftter blev til

  Mortification læst Hans Jørgen Altons Obligation af 29de Novbr: 1740 til Fogden Heiberg  Stoer 50 rdr:  hvilken Sum er betalt og altsaa Obligationen indfriet d: 29de Novbr: 1746.

Fogden  Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Heiberg gav tilkiende at hand i andledning af en Hanem fra Hans Excellence Hr: Stiftbefallingsmand von Cicignon tillagde ordre under 14 Maj a: c:   samt derudj allegerede Memorial fra Eendeel Almues Mænd udj dette Etne Skibrede  under 22 April 1754:   betreffende dend Hans Maj:t under Halsnøe Klosters Godtz tilhørende gaard Gundegierd i Etne Skibrede

1754: 216b

Skyldende i Skatt 1 Løb 12 Mrk: Smør, Men i Landskyld 1 Løb Smør  3 Voger Næver, at den derpaa boende Leilending Erik Larsen, som haver antaget same gaard til brug og beboelse, da dend i lang tiid hafde ligget Øde, med saadanne Conditioner at hand ville {de} svare de fulde Skatter og Landskylds Rettigheder deraf, umuelig er god for, formedelst gaardens Ringhed  same at Prestere, men maae igien forlade gaarden Øde  med mindre Jorden bliver affeldt i Skatt og Landskyld  eller Leilendingen nyder forlindring i Rettighederne,  hvilcke Documenter som Fogden i Rettelagde Een eftter anden  \og/ blev Retten oplæst en eftter anden.   Haver været foraarsaget til Dette Ting  Tid og Stæd at indvarsle Leilendingen paa forbemelte gaard Gundegierd  Erik Larsen  at møde i Rette med sin bøxel-Seddel, samt til Eet Tings vidnes erholdelse at udæske Lensmandens og dend Tingsøgende Almues forklaring saavel om gaarden Gundegierds omstændigheder, baade i formaals tiider og Nerverende Tiid  saa og om nu værende Leilendings omstændigheder, og hvad Haab der kunde være om at faae gaarden igien beboet i fald hand nu same igien Skulle forlade.

  Leilendingen paa gaarden Gunnegierd  Erik Larsen  fremstillede sig for Retten og sagde at dend Memorial som Endeel Almues Mænd af Etne Skibrede og Grindems Kierke Sogn paa hans veigne haver indgivet til Hans Excellence Hr: Stiftbefallingsmanden, er ikke andet end at faae beviis og oplysning, om hvor uløckelig hand er som har antaget denne Jord  som før i mange aar laae Øde  for fuld Skatt og Landskyld, hvilket Skeede fordie hand med Huustrue og børn var JordLøss; Men hand var fremmet herpaa Stædet  og derfor viste icke Jordens Omstændigheder imod sin Store Jordskyld, da den var Staaende for sin gamle Jordskyld, endskiøndt den fra gammel tiid har lidt Stoer Skade af Wand Løb, for hvilken Skade dend inted aftag har nødt, samt for at afbeviise, at hand som hafde meget gott til beste, da hand saa ubetenksom antog gaarden over saadan Jordens Ringhed og umuelighed at føde sin Mand eller at svare sin fulde Rettighed, er geraaden i yderste Armod.   Dernest i Rettelagde meer bem:te Leilending Erik Larsen dend hanem af Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg d: 22 November 1746. meddeelte Original bøxel Seddel  som blev oplæst.

  Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg Refererede sig til sin forhen giorde ProtoCollation  og begierede at Lensmanden og Almuen til Eet Tingsvidnes erholdelse maatte giøre Deris Sandferdige forklaring baade om gaarden Gunnegierds forige og nu iværende tilstand  saa og om Leilendingen Erik Larsens baade nu og forhen iværende Omstændigheder  med meere  som forhen er ind Cammineret.

  Lensmanden Johannes Fittie og dend tilstædeværende Almue svarede Eenstemmig, at de i Guds sandhed er velbekient at gaarden Gunnegierd,   1te  i langsommelig tiid Var pladt Ødeliggende under Fæe Foed, og at deraf allene blev svaret en Ringe Gresleje til Deris Maj:t  indtil nu værende Foged Hr: Kammer Raad Heiberg saa nøje paadrev at faae det Øde og forarmede Halsnøe Klosters godtz beboet og i Stand sadt  og at hand  Nemlig Fogden Heiberg  fick omsider bragt det saa vidt at bonden paa gaarden Ohnesteen {antog}  Ole Larsen  antog bemelte Jord Gunnegierd til fuld Dørkelse mod de blotte Skatters erleggelse og med friehed for Jordebogens indkomster, hvilket ikke varede lenge, førend nu værende Leilending Erik Larsen indfandt sig  som en fremed Mand fra Hardanger  at antage gaarden til brug og beboelse for fuld Rettighed  uden at vide noget om Gaardens Omstændighed, hvilket hand  som dog nogenledes eftter Bonde Standen vel beholden, nu har fortrødt  i det hand paa gaardens i Standsettelse har anvendt sin timelige velferdt, Men umuelig kand udbringe de fulde Rettigheder af gaarden  end siige sin og sines nødtørftige underholdning der af, hvortil er aarsage at denne gaard Gunnegierd fra æld gammel tiid af

1754: 217

Har været icke allene eftter sin indvordtes bonite ald for høi Skyldsadt, men end og at dend fra ligesaa ældgamel tiid har taget en ubodelig Skade paa gaardens udmark  som var gaardens Størcke  af Elvebruud og vandløb  for hvilken Skade  som hverken aldrig har været eller er at faae Redresseret, men heller meere, og meer tiltager  gaarden dog ingen affeldning har nødt.   Dernest blev Eenstemig forklaret, at dersom nu værende Leilending Erick Larsen Skal være nødtvungen igien at forlade gaarden, hvortil ingen anden aarsage er end at de af gaarden gaaende Store Skatter og Landskylds Rettigheder  der med Tiende og alt beløber sig aarlig over 10 rdr:  \der/ umuelig af saa Ringe gaard kand udreedes, da vil vel aldrig nogen anden antage sig denne gaard til fuld brug og beboelse, men gaarden kommer virkelig til, ligesom forhen  at blive pladt Ødeliggende, Thi neppe kand en bonde  i hvor arbeid som hand end vil være derpaa  have Lives ophold for sig og sine, end sige svare saa Store Rettigheder deraf, som nu maae udreedes, Saa at Almuen hiertelig beklagede denne Mands daarlighed, at hand antog Gaarden med saa Sterke Conditioner, som Hands bøxel Seddel udviiser.

  Fogden begierede at hvis Passeret er maatte Hannem under Rettens Forseigling {maatte} vorde meddeelt.   Som hermed indvilges.

Paa Fogdens Examination eftter det Ordinaire Tingsvidne  gav Almuen Eet og det samme svar som sædvanlig,   ej angivende nogen Løse Karle.

Paa Fogdens tilspørsel til Almuen, om nogen første bøxel af Deris Kongel: Maj:ts beholdne Strøe godtz 1 ½ Løb Smør dette aar 1754 er falden, dertil Almuen svarede Nej.

Paa Fogdens tilspørgende svarede Almuen, at alle Lehnets Opsiidere her i Skibredet paa de aftagne Gaarder Rigtig er bleven gotgiort alle Contributioner af det i deres gaarder aftagne godtz  undtagen udrednings og Standqvarteer pengene.

Paa tilspørgende svarede Almuen at alle Jordebogens indkomster er Opsiiderne paa de {veed} af Halsnøe Klosters godtz, aftagne gaarder Rigtig for det affeldte udj Deris gaarder gotgiort

Paa tilspørgende angaaende Ting Skydsens afbetalling her i Etne Skibrede til og fra de 2de Ordinaire Tinge, svarede Almuen som sædvanlig at de Rigtig haver nødt halv Skyds  nemlig 4 s: milen

Paa Fogdens tilspørgende om icke Leedingen af det aftagne godtz her i Skibredet er vedkomende Opsiidere gotgiort, svarede Almuen at Leedingen saavel som de andre Skatter er vedkomende bleven gotgiort.

Restancen for 3de og sidste Termin indeværende aar  Stoer 72 rdr: 1 Mrk: 13 s:   tilligemed Odels og Self Eier Mandtallet  blef tilsidst Almuen forelæst og af alle uimodsagt.

Til Rettens betiening nestkommende aar 1755 blev følgende til Laug Rettes mend opnefnt  nemlig.  Ole Tollefsen Silde, Erik Tollefsen Ramme, Lars Pedersen Berge, Hans Hansen Fosse, Kolben Povelsen Sæbøe, Lars Askieldsen Biørgen, Jacob Nilsen Ouestad og Ole Tiærandsen Bierchenes.

Og som inted viidere ved dette Ting var at udrette, blev Retten for dette Skibrede ophævet.

Anno 1754  d: 21de Novbr:  blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Læhnets og Halsnøe Closters Almue af Fieldbergs Skibredes Almue holdet paa Tingstædet Kiellesvig ibdm:  og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Aasmund Skartland, Tollack Qvamen, Hans Qvamen  død, i hands Stæd Rasmus Biellebøe, Gunder Alne, Peder Alne, Jens Alne  i hands Stæd Povel Nordhuus, Tosten Weestad og Helge Weestad.   Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas

1754: 217b

Heiberg  med Menige Tingsøgende Almue.

Hvornest allerunderdanigst og underdanig blev læst De paa nest forige dette aars Høste Tinge udi forestaaende Skibreder læste og forhen udi Protocollen Speciel Extraherede Kongl: allern: Forordninger og den Høye Øfrigheds ordres.

Dernest blev læst til

  Mortification læst Talack Arnevigens Obligation til Ole Fatland paa 110 rdr:  hvilken Sum den 8de Maj 1754 er betalt.

Bøygde Lænsmanden Peder Killesvig haver til dette Ting  tiid og Stæd mundtlig ladet indstefne Lars Dahlen at betalle ham som Committeret inCassator de 3 rdr: 2 Mrk: 15 s:  hand er nestl: foraar kiøbte Paa Een paa gaarden Dahlen her i Sognet holdte Auction  derfor at taale Dom eftter Loven og Auctions Forordningen  item at betalle ProCessens Omkostninger.

  Fordie Lars Dahlen eftter paaRaab ej mødte, førte Citanten Stefne vidnerne Halvor Skaffer og Peder Pedersen Indbioe, som bekreftede ved Eed at de i denne Sag over 14 dage siden lovlig haver Stefnt forbem:te Lars Dahlen paa gaarden Dahlen  hvor hand er i fast tieniste.

Eragted!

Lars Dahlen  som Lovlig Stefnt mens absent, gives Lav dag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Dernest blev læst

  1te  Hr: Kahrses Fæste bref paa den ham Benificerede gaard Dyrnes  Skyldende 1 Løb Smør  1 giedskd: med bøxel till Morten Nielsen Giere.  dateret 19 Novembr: 1754.

Dernest

  Fogden Hr: Kammer Raad Heibergs bøxel Seddel paa Livs fæste till Erik Abelsen paa 1 Løb Smør  7/8 huud  Halsnøe Klosters godtz  udj gaarden Indbioe i Fieldbergs Skibrede.  Dat: 17 December 1753.

Ingebor Wake haver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Stephen Hustvet for hende eftter ergangne Dom skyldige 7 ½ rdr:  at anhøre Beviis og Taale Dom  med det Videre {som Stefnin}  Samt Erstate processens omkostninger.

  Halvor Skaffer og Niels Døreim bekræfttede ved Eed at de mere end 14 Dage Siden haver i denne Sag lovl: Stefnet Steffen Huustvet for hands Boepæl.

  den indstefnte mødte ei eftter paaraab.

Eragted

Steffen Hustvedt gives Laug dag til neste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.

Dernest blev paaraabt Sagen anlagt af Torbiørn Leerdal imod Mr: Schrøder  ubeqveme Ord betreffende   Mens fordie Citanten ei mødte og ædskede Sagen i Rette  altskiønt det nu var langt hen paa Afttenen og i Slutningen af Sage Tinget, Saa kunde Mand derfor ei tractere Sagen  Mens dermed forholdes eftter den i dette tilfelde udgangne Forordning i fald Citanten neste Ting videre agter den at proceqvere, helst da baade Mr: Schrøder og de Stefnte Vidner nu eftter paaraab Sisterede Sig for Retten.

Dend 22de November blev Retten igien sadt og holdt for dette Fieldbergs Skibrede med foranførte Laug Rettes mend,

og da blev Publiceret

  Hr: Capitain Johan Steman Berrigs udgifne Skiøde til bøigde Lensmanden Anders Olsen Hillestad paa 1 Løb 18 Mrk: Smør udj gaarden Store Nereim i Fieldbergs Skibrede og Aalunds Kierke Sogn  solt for den Summa 99 rdr:  og Skiødet  som udj Skiøde bogen Fol: 668. verbaliter er indført, er dateret d: 21 November 1754.

Dernest blev til

  Mortification læst \../ Johannes Dahlens udgifne Obligation til Svend Udbioe Paa 150 rdr:  med forpantning i ¼ part i Fieldbergs Kierke med underliggende Jorde godtz  hvilken Summa den 22 November 1754 er betalt.

Publiceret

  Aldvald Siursen Hamres udgifne bøxel Seddel til Torkel Olsen paa 2 pd: 15 Mrk: Smør udj gaarden Stangeland i Fieldbergs Skibreede og Aalunds Kierke Sogn  med dend der til følgende Revers  begge datterede d: 22de November 1754.

Wiidere blev Publiceret Eet til

  {Tollef Nielsen Udbioe} Kolben Haraldsen Udbioe udgivet Skiøde af 22 Novembr: 1754  hvorved hannem tilskiødes af Niels Tollefsen 12 Mrk: Smør    af Johannes Haraldsen 22 Mrk: Smør   af Tollef Nielsen 4 Mrk:r Smør   og af Johannes Haraldsen paa sin Myndling Mallene Haralds Datters veigne 14 Mrk: Smør  tilsammen udj bemelte gaard Udbioe 2 pd: 4 Mrk:r Smør   for dend Summa 43 rdr: 2 Mrk:   og self skal bem:te Kolben Haraldsen være

1754: 218

Eiende 2 pd: 8 Mrk:r Smør  Saa hand formedelst dette Skiøde i alt er Eier for 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Smør udj gaarden Udbioe.  Skiødet dateret d: 22 November 1754.

Nock Publiceret

  Nest forbemelte Kolbeen Haraldsens udgifne Skiøde til sin Halv broder Tollef Nielsen Udbioe paa hans Eiende 1 Løb 1 pd: 12 Mrk: Smør udj gaarden Udbioe  solt for 91 rdr: 4 Mrk:   Skiødet dateret d: 22 November 1754.

Paa Fogden Hr: Kammer Raad Heibergs tilspørgende svarede Almuen at alle Opsiidere paa aftags gaarderne her i Skibredet Rigtig er bleven gotgiort alle Slags Skatter og Contributioner af det affeldte i deris Jorder, dennem dog ej gotgiort udrednings og Standqvarteer pengene,   Ligesom der og blev forklaret at alle forbemelte Opsiidere har været ukrævet for Leedingen af det affeldte godtz i deris gaarder.

Paa tilspørgende svarede Almuen dernest at Opsiiderne paa de aftagne gaarder af Halsnøe Klosters godtz her i Skibredet har veret for Landskylden med aarlig tagen og arbeidspengene af den affeldte Jordskyld i Ditto gaarder.

Paa tilspørgende om Ting Skydsens afbetalling, falt det sædvanlige Svar.

Paa tilspørgende svarede Almuen saavelsom Opsiiderne paa gaarden Indbioe at bemelte 6 Opsiidere Rigtig er gotgiort halv Landskyld af hvad de bruger i dito gaard  i alt 6 Løber Smør  5 ¼ huud  med 9 rdr: 36 s:

Paa tilspørgende Svarede Almuen at Peder Pedersen Indbioe  som bruger det forhen Ødeliggende godtz 2 Løber 2 pd: 6 Mrk: Smør i Skatt udj gaarden Indbioe  har dette aar været frie for Jordebogens indkomster med Leding og fredtold,   desligeste at denne gaardepart Sorterer under Søe Legderne.   2det  at det saa kaldede Berjes brug udj gaarden Øvre Axdahl har dette aar været pladt Øde  og at ej høiere gresleje deraf har været at bekomme end dend sædvanlige 1 rdr:  samt at sam/m/e Øde brug Sorterer under Landlegdernes Destrict.

Det Ordinaire Tingsvidnes Examination fik dette aar samme udfald som ved Schonevig Skibrede  undtagen paa 7de Qvestion blev svaret, og angivet Tollef Olsen Kaathebøe  der dette aar har veret Ledig Karl  til Skatts svarelse.

Odels Mandtallet med Restancen for dette Skibrede saavel paa Lehnets som Halsnøe Closters godtz  Stoer 171 Rdr: 1 Mrk: 0 s:  blev dernest Almuen forelæst og af alle uimodsagt.

Til Rettens betiening nest anstundende aar 1755 blev opnefnt eftterskrefne  Nemlig  Niels Øvre Axdahl, Niels Nedre Axsahl, Halver Asche, Jacob Sæbøe, Samson Sæbøe, Madtz Øfrebøe, Ellias Øvrebøe og Jesper Øvrebøe.

Og som inted viidere ved dette Ting var at forrette, blev Retten for dette Skibrede ophævet.

Anno 1754  d: 25de Novbr:  blev Retten Sadt paa Gastgieber Stædet Kiernageln udi Fiære Skibredde udi følgende {Opverde udi et} Opteignings- og Delings-Forretning betreffende \Saavel/ Skipper Niels Jacobsen fra Sogndahl  Hands \forhen/ førdte og ved gaarden Ouchland her i Sognet nestl: 16de octbr: af ulykkelig Hændelse Strandede Skib{svrag}  som de deraf biergede Wahrer med Videre, og det eftter Gastgieberen Sr: Jochum Nielsen og ern:te Skippers Skibs {Folks} Folkes Muntl: Reqvisition, da Retten blev betient med eftterskr: af Stædets Foged  Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Heiberg d: 15de i denne Maanet ved Skrefttl: ordre opnevnte Laug Rettes Mænd  Gudmund Hofde, Endre Lockne, Joen Øchland, Niels ibdm:, Johanes Emberland, og Johanes Aasbøe.

  Forben:te Jocum Nielsen  Saavelsom de omnefnte 2de Skibs Folck Lars Ericksen og Amund Tordsen  Sisterede Sig for Retten og tilstoed at de har til Deres procaution og fellets nytte for ben:te Skipper og Jocum Nielsen fundet Sig høylig nødtvunget at fordre Rettens Middel i ovenmelte Forretning paa denne tiid og Stæd.   den allegerede Skrefttlige ordre til Laug Rettets opnevnelse af 15de Novbr: 1754 blev dernest for Retten oplæst.

  Bemelte Skipper Niels Jacobsen af Stavangers Amt  tillige med hands formaaede Fulmægtig Procurator Sr: Lyder Kierengaard  mødte for Retten

1754: 218b

Og kunde ikke andet til ynskel: Endelighed end entrere og for anmelte Forretning være lige begierende  anmelte derhos at Niels Pedersen Ouckland  som een af de tilkaldede Laug Rettes Mænd  er just een af de 3de Mænd hand ved Skibets Stranding begierte og erholt til Wagt over det Strandede Skibs Vrag, og ..ed(?) de begieringen i Kongens Høye Nafn, Som og Mr: Kierengaard declarerede at dito Mand er til denne tiid kaldet at Svare som Wagtmand paa fornødne Qvæstioner  blev hand fra Retten at betiene demitteret  og i hands Stæd som Laug Rettes Mand antaget Haldor Johansen Røe.

  Dernest begierede Mr: Kierengaard at den opteignelse som Skipperen Niels Jacobsen Selv nerværende og nu i Dag udi Retten producerer; maatte vorde oplæst, belagt med Stemplet Papier, om Hand noget i følge Strand Forordningen kunde have at erindre.   bem:te Skipper i Rette lagde berørte Opteigning  som udi Retten blev oplæst  og hvis indholds Rigtighed udi et og alt Saavel hand som de ben:te 2de Skibs Folck Sagde at være Rigtig   Ligesaa Sagde De at intet videre af det Biergede Dennem er komet for øyne eftter ulykken skedde  end \hvis/ paa bem:te Liste er anteignet.

  Dernest Kieregaard tillige med Skipperen Niels Jacobsen maatte tilstaae eftter een venl: accord og aftale  at Sr: Jocum Nielsen udi Kiernageln Skal og bør nyde een Tredie Part Saavel af Skibs Vraget og detz Inventaria  Som af det Biergede gods, alt eftter den forhen indkomne Listes nermere udviis  og derfore end videre begierede ydmygst at Biergings Folckene  Neml: Niels Ouckland, Haldor ibdm:, Anders ibdm:, Amund Linde, Harald Kiernagel, Og {I} tillige med Sr: Jocum Nielsen, Anders Kiernagel \og/ Daniel Smed  maatte ved Eedl: Forklaring aflegge Deres Sandfærdige Forklaring paa eftterfølgende Qvæstioner  følgel: Forordningen om Vidners førelse,   1st  om noget af det som af Skipperens Persohnlig Selv angivne Skibs Wrag og gods er bort komen,   for det 2det  om De veed og kand forklare at noget er bortstaalet af det Biergede og angivne gods,   3die  om De veed {at} noget til at opdage som enten forbem:te Skibs Vrag eller gods er vedkomende,

  Forbem:te Persohner mødte alle  undtagen Anders Kiernagelen og Daniel Smed  som ej skal være til denne Forretning varslet.

  eftter at forestaaende var passeret og Protocollert  begierede Skipper Niels Jacobsen Selv at Retten ville indhendte de 3de Vagthavende  Niels Pedersen Ouckland, Haldor ibdm: og Anders Gudmundsen Oukland  Deres forklaring om De  den Dag Skibet Strandede  ikke Paatog Sig at Bevaagte Skibet,  desligeste om De og udstoed Deres Vagt og ei forlod Skibet og gick op til gaarden Oukland igien same Dag De Vagten antog, Og det inden Solens undergang, Saasom Comparenten kand Beviise at de førend Soelens nedgang  same Dag De Vagten antog  forlod Vraget og gick som melt op til Oukland for at Spise.

  Saasom Kieregaard maae fornem/m/e at Hands Principal har erm:te Wagt underkasted Mistancke, Saa vil Hand indlade det under denne ærede Rettes Skiønsomhed til een lovl: Omgang.   de ben:te 3de Wagtholdere Replicerede at De Rigtig har udholdet den ben:te af Dennem forlangte Wagt  Men eftterdie Skipperen \mod/ Dennem derom har giort for denne Rett beskyldning, tenker De at ingen kand forbinde Dennem udi Deres egen Sag at aflegge nogen Eedelig Forklaring  og hvilked De indlod til Rettens nermere lovl: forgodt befindende enten de noget ved Eed angaaende det omspurte er pligtig at besvare eller ikke.

Eragted

Som det ei ved Lov eller Forordninger er befallet at nogen udi egen Sag Skal om Egen Forseelse \være pligtig at/ bære Vidne, Saa kand Mand og ikke imponere de ben:te 3de Skibs bevaagtere ved Eed imod Deres Protest \enten/ at befrie sig fra at have begaaet den Forseelse ved at fravige Deres Wagt over det Strandede  som De beskyldes for

1754: 219

Eller Selve at have begaaet nogen Forseelse i andre tilfelde  bem:te Skibs Vrag betreffende,  Skulle ellers Samme Vidner vide noget at vidne om baade hvad af Strandede Bierget blev, som og om noget deraf {deraf} er bortstaalet, da vorder deres Svar i det første tilfelde admitteret, Mens udi det Siste ikke, førend Skipper Niels Jacobsen imod deslige Mistengte Reqvirerer og nyder Assistence til extra Rett  og Dennem til sam/m/e lovlig Indstefner  Prov at paahøre.

  Kieregaard paa Sin Principals veigne eftter begiering ydmygst begierede om nogen af anmelte \Vagt og/ Biergings Folck, i følge Domerens Eragtning eftter foregaaende 3de Qvæstioner kand give een Sandferdig Forklaring om nogen Mislighed, afgaaelse eller undragelse af Skibs Wrage Gods af nogen Skal være passeret eftterat lige saavel Skibet Strandede  som Siden Skipperen Selv med Sin Fulmægtig har eftterseet og befundet hvad Bierget er.

  Dernest blev for de Indstefnte Vidner  exepto Jochum Nielsen  som Acten viiser at være som virkel: Eier af det Biergede 3de Part  impliceret i Sagen, og derfor ej mere eller anderledes end Skipperen kand til vidnesbyrds aflæg antages eftter Sagens omstendigheder, oplæst Eedens Forklaring af Lov Bogen  hvorhos blev til Dennem giort alvorl: Formaning om at De under Eed skal vidne hvis Denem i anledning af den fældede Eragtning maatte forlanges Svar paa.

  Kieregaard  som forhen anmelt Fulmægtig  var ydmygst begierende at De Mødende Biergings og Wagthavendes Folck maatte eftter aflagde Eed forklare og vidne om De veed at noget af Skipperens Strandede Vrag og Gods er bortkom/m/en Siden Hand fra Bergen var expideret og nu her Søgende.

  Ikke allene de 3de angivne Vagthavere  Mens og de øfrige anførte Vidner aflagde derpaa Eed og Eenstemig forklarede eller Svarede til 1te Qvæstion:  at De ei veed hvor meget gods Bem:te Skipper paa sit førte ern:te forulykkede Skib førte med Sig fra Bergen   ligesaa til 2den Qvæstion  at De ei eller!! (heller) enten optaalte eller blev begiert at efttersee hvad eller hvormeget gods det var som Strandede   {og til den 3de Qvæstion  at De ei veed} ligesom de og ikke kand vidne at nogen af sam/m/e noget har bort staalet   og til den 3de  at De altsaa ei eller!! (heller) veed at oppedage noget Staalet gods eller Vrag  ben:te Skib vedkomende.

  Derpaa blev den udi Skipper Niels Jacobsens indgivne Liste anførte Tør Fisk af Laug Retted eftterseet og optalt  da den befantes at bestaae af 1140 heele Fiske   at forstaae det hver Fisk udgiør 2de Støkker.   eftter at nest oven anførte optelling var Skeed  opførte berørte Skipper Niels Jacobsen Sig imod Laug Retted udi Sin Stoere Forbitrelse og {lige} Drukenskab med disse ord:  I ere Partische,   da og Laug Retted derpaa declarerte at De ei hafde været Partiske  Mens taalte Fisken Saa Rigtig som De  fordie den hængte Paa Stenger om hinanden, formaaede at giøre  og hand hafde Sagt at ville have 2de uPartiske Mend at optelle same paa Nye, hvilket Laug Retted Samtygte, Mens af Skipperen ei blev eftterkomet  altskiønt her paa Stædet fandtes mere end 2de Eedsorne Mænd som hands begiering kunde og loftte at fyldestgiøre, Saae var Skipperen Niels Jacobsen i same Sin Forargelige tilstand Saa ublue at Hand i det sam/m/e, Laug Retted af Nødtørfttighed hos ham forlangede een Lædske Drick, Svarede Dennem disse ord:  ja  jeg skal

1754: 219b

Pisse i glasset og give Eeder,  Endelig  og eftter at dito Skipper dereftter hafde  ligesom fra denne Forretnings begyndelse Skeed er  udlagt Sig med Eeder, Og unyttige Talemaader  Og indladt Sig i Retten med utilladte Talemaader, Snart mod Een  Snart mod een anden  {jo} ja  end og imod Hands egen Procurator vare til fornermelse  helst Siden \ sam/m/e / falt uden minste given aarsage af nogen af de ved deslige Tale maader desjusterte, Absenterede Hand Sig fra Retten uden at explicere Sig hvorfor Saadant Skiedde.

  Kieregaard ydmygst begierede at som Natten paatrenger  og ikke derfor De vedbørl: Ting kand i agt tages, da sam/m/e under ald Reservation maatte under denne meget ærede Rettes lovl: Observation til paaskiønne i agt tages, og til den ende begierede Hand Sagen udsadt til i Morgen   Declarerede ellers at ben:te Skib  som nu ligger i denne hafn  har taget af grunden det Strandede paa  Stoer Skade paa adskiellige Stæder  Særdeles paa den eene Siide  som er meget Sønderbrudt  hvilket og Laug Rettet befant at være Rigtig  eftter at same blev taget udi øyesiun.

Eragted

Den til i Morgen begierte udsettelse indvilges  dog paa den Condition at De angieldende  da formedelst Rettens Middel Same Dag maae forføye Sig til det da paa Storøen beramede Almindel: Skatte og Sage Ting  indfinder Sig Klocken 7 Slætt for Middag, i Sær den i Dag Sig uden Raison Absenterede Skipper Niels Jacobsen, alt paa det denne Forretning uden videre ufornøden vitløfttighed kand vorde tilendebragt.

Dagen nesteftter  som var d: 26de Novbr:  blev Retten med forben:te Laug Rette atter Sadt paa bem:te Stæd Kiernaglen,

  Hvorda Procurator Sr: Kierengaar bad at den begyndte Forretning maatte for Skipperen Niels Jacobsen og Jocum Nielsen  som begge for Retten vare til stæde  videre maatte fortføres.

  Skipperen  Som Nærværende Forretten!! (for Retten)  tilStoed i anleedning den forhen imellem Sr: Jocom Nielsen og ham \giorde accord/ at, alt hvad som eftter hands i gaar dags udj Retten Producerede og indtagne opteignelse paa de biergede Fiiske vahre maatte komme til deeling \in natura/ Saaleedes:  at Sr: Jocum Nielsen nyder i berger Løn 1/3 part, og Skipperen  som \for/hen melt  2/3: parter af bemelte biergede Fiske vahrer.  Skipperen end videre med ærbødighed for Retten aabenbarlig Declarerede at, som hands biergede Skibs vrag og tilhørende Inventaria, følgel: Loven icke uden Skade kand blive Separerede, saa vilde hand, lige som hand her ved og ydmygst bekiendt giør Retten  det hand bestandig uden forandring ansetter til Verdi bemelte Skibsvrag og Inventaria for den Capital 120 Rdr:  Som hand forpligtede sig at løse og betahle, i fald Sr: Jocum Nielsen, som der udj for een Tredie part er berettiget, icke for bemelte Priis benefnte Skibsvrag og Inventaria eftter forhen udj Retten Producerede opteignelse Liste der paa, vil imod tage, hvor hos og Fuldmægtigen gav tilkiende, at det skal dependere af Mons:r Nielsen om hand samme forbenefnte Priis vil løse og imodtage, i hvis mangel hand Refererede sig til sit forrige,   Jocum Nielsen  i andleedning af Lovens tilladelse, om den/n/e og deslige Contracten, gav til kiende at hand vil imod tage de for sin Tredie deel ham tilkommende {40 Rdr:} Tredie part med dets Inventaria af det biergede Skibs vrag for 40 Rdr:, og det inden Skibet kommer fra grunden hvor det

1754: 220

Nu ligger, hvilcken Declaration Skipperen begiærede indført fordi hand der med var fornøyet  og til Sr: Jocum Nielsens ydermere forsickring icke skal forlange noget af hands tilfaldne 1/3 parter Fiskevahrer, lige som forhen meldet om Skibsvraget at bort føre eller bemægtige Sig forinden formelte betahling med viidere tilsyn, lige som og for Huuse Lejen \vorder erlagt/, imod Sr: Jochum Nielsen forpligter Sig at være andsvarlig for hvis hand af de til hannem ved deeling eftter forhen giorde begiæring, {være ansvarlig} \ kand tilkom/m/e /,   End videre begiærede Skipperen at nyde Delation paa bemelte betahling, udj 10 a 12 uger i det lengste  hvor om hand vilde afvarte Sr: Jocum Nielsens Svar.   Skipperen Niels Jacobsen  under sam/m/e vilkaar paa hands til forsickring stillede Skibs vrag og gods, anbød og belovede  lige som og tilstoed at betahle til giæstgiveren Sr: Jocum Nielsen 4 Rdr: for den fortæring som baade hand Selv tillige med hands Fuldmægtig har Graveret bemelte giæstgivers huus med, Saavel til Laug Rettets som og andre {vedk} Tilkaldedes \Fortæring/    som da {Jocum} Niels Jacobsen med hands andtagne Fuldmægtig icke havde eller vilde, eftter forlangende videre {at} indføre, Saa var attermelte Skipper \begiærende/ formelte Forretning Louvfør beskreven meddeelt.   Dernest declarerede Saa vel Skipper Niels Jacobsen som Jocum Nielsen at de holt sig til sit forrige.

  Paa tilSpørgende declarerede saavel Skipperen Niels Jacobsen som hands bemelte 2de Skibs Folck  at de kunde ogsaa nyde \een/ endskab Saavel om Deres Hyre, BiergningsLøn eftter Loven  som Kostpenge  Skibs-Folckene Selv har maat opholdet sig i 14 dage,  hvor paa Skipperen Niels Jacobsen tilstoed at betahle til Matrossen Lars Erichsen 4 ½ Rdr:  og til den anden Matross Aamund Thorsen 3 ½ Rdr:  Samt vedbørlig at forSiune dem med Reedelig Paas boer(?) for Deres Reedelige Tieniste.   Bemelte Skibs folck med stoer ydmyghed begiærede at Dommeren vilde imodtage Skipper Niels Jacobsens Svar om hand vil være andsvarlig at betahle bemelte penge her udj Kiærnaglen, paa det at De kunde endtliges her fra  og havet noget til Rejse penge til Sogndahl  som er 17 Miile fra ermelte Kiærnaglen, de nu Sig Selv maae befordre,   Til Endelig Slutning begiærede Skipperen som forhen melt {begiærede} forestaaende Deelings Forretning under denne meget ærede Rettes fulde forseigling meddeelt.

  Skipperen Selv Persohnlig declarerede at være i alle paakommende tilfælde ansvarlig at betahle uden nogen ophold eftter nu 27de hujus Skrivende, til Nafngivne 2de Matrosser bemelte penge  og der for giøre vedbørlig anstalt at bemelte Skibs Folck for hands skyld icke som forhen er melt {icke} blive opholdet.   Ligesom \hand/ og declarerede  at i fald videre i dette Huus er medgaaet  saa vil hand eftter advenant paa sine 2/3 parter være ansvarlig,   Endelig blev med bemelte deelings Forretnings, i anleedning af de andførte Parters egen tilstaaelse giort anfang  og saaledes eftter den indkomne uimodSagde Liste tildeelt \eftter begiæring in Natura/  hvor af dennem, hvis eftter følger, af det Strandede Skibs \indehafte Fiskevarer/ er i behold bleven, Nemlig  Skipper Niels Jacobsen tilkommer af Kiøbmands Sild 2/3 parten af 231 fierdinger  som er 154 Fierdinger, og Sr: Jocum Nielsen 1/3 part  77 fierdinger, {af}  Christians Sild tilfalder Skipperen

1754: 220b

Af 63 Fierdinger  42 Fierd:  og Nilsen 21 Fierd:,  Vor-Sild  som er 3 Tønder \af/  tilkommer Skipperen Niels Jacobsen 2 tønder, \og/ Nilsen 1 tønde    af Bonde Sild  \som er/ 4 tønder, der af Skipperen 2 2/3 td:, Nilsen 1 1/3 td:,  af Brisling 13 fierdinger  der af tilfalden Skipperen 8 2/3 fierdinger, og Sr: Jocum Nielsen 4 1/3 fierding,  af den Tørre Løse Fisk, eftter tal 1140 støcker, tilkommer Skipperen Niels Jacobsen 760 støcker  \Siger 760 stkr:/  og Sr: Jocum Nielsen 380 støcker  \380 stkr:/,  og af Skibsvraget med Inventaria  som er andsadt for den Capital 120 Rdr:  der af Skipperen 2/3 parter  80 Rdr:  og Jocum Nielsen 1/3 part  40 Rdr:   \og af den Saltede Tosk  Skipperen 2  og Nielsen den 3de-part/    Told Betienten Syver Eeffegie fordrede paa giæstgiver Nathanael Mathiasens veigne for det Strandede Skibs optagelse af grunden, og henbringelsen her til Kiærnaglens Havn, item for samme at omkante paa bægge Siider, for dend tagne Skade at efttersee, i alt  hvilcket saa vel Skipperen, som Jocum Nielsen tilstoed  28 Rdr:   Jocum Nielsen har aparte hos Skipper Niels Jacobsen til gode eftter hands tilstaaelse for bekomne Salt til den biergede {Skibs} Fiskes Concervation  for saa vidt Skipperens 2/3 parter \angaar/  1 Rdr: 1 Mrk: 6 s:,  Nock er hand skyldig til velbemelte Nielsen for Sig og 2de Folck een uges Kost  1 ½ rdr:   item for Skipperen Selv og hands Fuldmægtiges Fortæring forinden denne Forret!! (Forretning) er bleven foretaget  er pligtig 2 rdr: 2 Mrk: 6 s:, hvilcket alt forestaaende skipperen saavel som hands Fuldmægtig, paa tilSpørgelse Svarede at samme icke kunde Nægtes, men med billighed maatte tilstaaes, lige som og {Laug} tilstoed at betahle Laug Rettets Sallarium for 2/3 parters bekostning  Saaledes Propersona 2 Mrk: daglig, og det udj 3de dages heele forretning, som er tilsammen 6 Rdr:    Dernest begiærede Skipperen \ved/ Fuldmægtig  at som hand maae fornemme at ham paalegger!! (paalegges?) een Stoer udgift som expræssi maae udreedes  Saa som til Dommeren, eftter overleverede Anvisning  tillige med hands Skibs Folckes betahling  som paa sin Reise kand behøves og eftter Løfte uden ophold maae expederes, lige som og den øfrige anførte gield til Sr: Jocum Nielsen  der nu paafordrer \samme/ uden lang ophold, og der for nødsagelig var begiærende at Sr: Jocum Nielsen imod beviis vil giøre forlag til bemelte penges betahling, og hvis videre bør, da Skipperen er lige Saa villig  som hand  og nu anbyder sig  at deponere til ermelte Sr: Jocum Nielsens yder\mere/ forsickring saa meget af de{t} biergede Fiske vahrer, eftter at uddeelingen imellem os Selv er bleven fuldført, kand være fornøyet med, og i fald at hand icke bemelte Depositum eftter 8te Dages forløb kand indfrie, med Contant betahling, Saa begiærede hand at Sr: Jocum Nielsen vilde til sin Skadesløse betahling og videre paaløbende omkostninger, det hand tilstaar, lade bemelte hands gods ved offentlig auction giøre udj penge, og siden der fore giøre Regenskab, paa det om noget skulle overskyde meere end Sr: Jocum Nielsen bør have, at, komme ham til goede {til}  Tillige med erindrede Skipperen, med begiæring i Særdeleshed at Sr: Jocum Nielsen betimelig vil see Nathanael Mathiasen udj Bechervigen paa forskrevne Conditioner fornøyelig betalt imod beviis.   Endelig begiærede Skippe-

1754: 221

ren  at saasom hand tiid eftter anden har forlanget Hr: Viseter Sr: Syver Effgies nærvær\else/ her udj Kiærnaglen  at Sr: Jocum Nielsen i lige maade imod beviis vilde betahle 4 Rdr: til ermelte Hr: viciter Effgie, {videre}

  Dernæst Sisterede Sr: Jocum Nielsen Persohnlig for Retten og declarerede, at hand vel skal giøre den forlangte forlag  imod hand, som forhen melt, nyder til sin Securitet saa meget eftter deelingen af godset, hand kand være fornøyet med,  for det øvrige eller videre hvercken er eller vil være ansvarlig, Men Skipperen alleene maae vedkomme og forsyne som hand bæst behager,

  Videre end andført var ej ved denne forretning at erindre  Hvor for Retten blev ophævet, lige som og det Passerede skal saa snart mueligt og Lov byder, blive vedkommende beskreven meddeelt.

Anno 1754  den 27de Novembris  blev Retten Sadt paa giæstgiver Stædet Kiernaglen, udj Fiere skibreede  udj følgende examinations Forretning betreffende det af Skipper Niels Jacobsen fra Sogendahl forhen førte Skibs foruløckelse nestl: den 16de Octobris, Og det eftter bemelte Skippers Muntlige Reqvisition, da Retten blev betient med eftterskrefne af Stædets Foged  Velædle og Velbyrdige Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg, opnefnte 6 Eed Sorne Laug Rettes mænd:  Gudmund Hovde, Endre Lockne, Joen Øchland, Niels Øchland, Johanes Emberland og Johannes Aasbøe,

  Paa Bemelte Skipper Niels Jacobsens {tillige med} \veigne/ hands andtagne Fuldmægtig Procurator Sr: Lyder Kiærengaar møtte for Retten og declarerede at dito Skipper til denne tiid og Stæd haver indvarslet Sine 2de Hyrede Skibs folck Lars Ericksen og Aamund Thorsen, at giøre for Retten Eedelig forklaring angaaende den med bem:te Skippers forhen førte, berørte Skibs foruløckelse  og hvordan  Samt af hvad aarsage.   Skipperen {fordi} Niels Jacobsen, der Logerer paa Stædet Holmen omtrent 2de Steen Kastes Lengde her fra, blev  fordi hand var absent  ved 2de af Laug-Rettet advahret om at være, følgelig Loven, ved denne Forretning til Stæde, for at giøre om den hans Skib tilføyede uløcke, omstendelig forklaring, Mens da hand eftter udsente Laug Rettes mænds Declaration icke i Dag, formedelst paakommen Svaghed er i stand til, for Retten at indfinde Sig, Fremstillede Fuldmægtigen Mons:r Kiærengaar ovenbemelte 2de Skibs Folck, med begiær at samme maatte tages under Eedelig examen  desligeste under sam/m/e besvare de qvæstioner til dennem, hvorder fremSadte.

  Eftter at Eedens Forklaring, berørte 2de Skibs folck Lars Ericksen og Amund Thorsen, var bleven forelæst, og dens indhold, samt den Straf timelig og Evig, de paadrager Sig ved falsk vidnesbyrd, dennem af Sorenskr: alvorlig var betydet og forklaret, aflagde nockbemelte 2de Skibs folck  som af Fuldmægtigen Sr: Kiærengaar blev fremstillet, deres Eed, og {for} under samme forklarede, at næstl: 16de Octobris Rejste Skipperen Niels Jacobsen tillige med hans Folck  sc: Deponenterne  fra Moster-Havn her i skibredet  udj et saa Haart Vejer af Sterck Storm-Vind at 4re andre Skibe, formedelst sam/m/e aarsage udj dito Havn

1754: 221b

Blev indhalet, og der kastet ancker for, Og eftter at de med bem:te Skippers førende Skib havde Seiglet med foranderlige og uStadige Vinde Næsten over den Stoere Bømmel Fiord, Strandede Skibet ved gaarden Øchland, ikke just fordi Stormen var for sterck, mens af den aarsag at Skipperen var Drockcken eller beSkiencket, af forvaavenhed imod deres Raad icke allene førte for mange Seigl, men end og gick med Skibet, Landet saa nær at Vidnerne icke andet kunde forestille Sig end at den paafuldte uløcke og Strandning, maatte ufeilbar Skibet paakomme, saa at der for uløcken er skeed formedelst titnefnte Skippers Egen domdristighed,   havde ellers icke videre at Prove,  blev og icke af Fuldmægtigen fremsadt nogen qvestion  saa som hand af Deres Skipper en Contraire vidnesbyrd ikke der til fandt Sig beføyet,   Thj blev bemelte 2de Vidner fra Retten demiterede.

  Mons:r Kiærengaar begiærede forRettningen Sluttet, og det Passerede hands Principal beskreven meddeelt, hvilcket indvilges

Anno 1754  dend 28de Novembr:  blev almindelig Høste  Skatte og Sage Ting Sadt paa gaarden Bielland  /: endskiønt Tingets Rette Tægte Dag var den 26de Hujus  Mens derudi formedelst een anden Magtpaaliggende Strandvrags Forretning, til i Dag er skeed udsættelse :/  og Rætten betient for Føyens skibredes Lehnets Almue  med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættesmænd:  Bertel Søre Næsse, Jens Torgersen Ertsland, Peder Larsen Kulleseid, Johannes Jensen Vaage, Ole Kolbensen Alsvog, Thore Danielsen Hidsken, Niels Vermundsen Aandenæs, og Gunder Halvorsen Søre Sæhle.   Overværende Kongel: Maj:ts Foged  Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg  med Meenige Tingsøgende Almue.

Hvornæst Allerunderdanigst og Underdanig blev læst de Kongel: Forordninger og anden Høy øfrigheds ordres, som seeniste og forige Tinge ere læste.

end videre blev læst,

  1te  Mons:r Rasmus Kraghs udgivne Pantte obligation til Hands Excellence Hr: Stifttbefalings Mand von Cicignon, udstæd, stoer 1000 rdr:  hvorfor er Pandtsadt med første Prioritet gaarden Orninggaard,  dat: 17de Julj 1754.

  2det  Joakim Nekolaus (Nikolaus) Krejes Skiøde paa 1 Løb Smør  1 huud i gaarden Vatne til Sr: Mickel Gram,  dat: Sundmør, dend 5 Septembr: 1754.

  3de  Johannes Nore Mælands bøxel Seddel til Samson Gregoriusen Paa 1 pund Smør i gaarden Nore Mæland  dat: saavel bøxel Seddelen som Reversen 26 Novembr: 1754.

  4de  Mad:me Drude Marie Korns bøxel Seddel til Giært Larsen paa 67 ½ Mrk: Smør i Totland, in duplo med Revers  dat: 25de Maj 1754.

  5te  Christian Tørmøllens bøxel Seddel til Jaen Hansen Hilde paa 2 pd: Smørs Landskyld udi gaarden Steensvog, in duplo  dat: 6te Janvarj 1754.

  6te  Hans Jokom Vadbecks Obligation paa 30 rd: til Sr: Jonas Budde, hvorfor er Pandtsadt yttre Røgsund  skyldende 1 pd: Smør,  dat: 7de Maj 1753.

  7de  Sr: Lambert van der Ohes bøxel Seddel paa Pladsen QværneNæsse  18 Mrk: Smør, til Johannes Nielsen  dat: 8de aprilj 1754.

  8de  Ole Habbestads Skiøde til Jaen Hansen Grutle paa 6 Mrk: Smør i gaarden Grutle  med 2 Mrk: i underliggende Hope,  dat: 26de Novembr: 1754.

  9de  Ole Habbestad og Johannes Mælings Skiøde paa 18 Mrk: Smør i gaarden Grutle  med 6 Mrk: i Hope  {paa} \udstæd/ til Gunder Hansen Nore-Næsse,  dat: 26de Nov: 1754.

Dernæst fremstod for Rætten Mad:me Mette Budde  boende paa Giæstgiveriet Espevæhr her i Føyens skibreede  paa de 2de Dannemænd Christen Søre Selle og Gunder Nore Næsses veigne  og gav tilkiende at de næst forgangen vinter  Dagen eftter Nye aars Dag 1754  under deres Fellets Land fandt og Biergede

1754: 222

Et Fustage \Fransk/ Brendeviin  omtrent paa 8 a 9 ancker  som General Told Forpagternes Told betient \paa Bergens Skibs Leed/  Peder Sivertsen  strax lod indføre til Bergens Told Kammer, hvilke de her ville tilkiendegive paa det Hans Maj:t deraf kand nyde sin Strand Rettighed og de sin Biergerløn med paagaaende omkostninger,  Sagde derhos at de alle tiider  om paaæskes  med Eed vil bekræftte at sam/m/e Biergede Brendeviin ikke blev forminsket fra den tiid det blev fundet til det af forbem:te Told betient blev modtagen.

  Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg tilspurdte Comparentinden hvor lang tiid det var imellem at Brendeviinet blev funden og indtil det af Told betienten blev modtagen.   Rs:  omtrent een Maaneds tiid.   Dernæst, hvorfor Biergerne icke strax gav Fogden saadan biergning tilkiende  at derover ogsaa strax kundet været holdt een Lovlig Biergnings og Taxations Forretning, førend samme til Bergen blev indførdt, eftterdi til alles eftterretning er Publiceret Høylovlig Kammer Collegi derom ergangne Foranstaltninger.   Rs:  De hafde ikke forstand derpaa  og meente at naar de angav det for nermeste Told betient var det dermed nock.

  Fogden begiærede at hvis Passeret er maatte Hannem under Rættens Forseigling beskreven meddeeles  som bevilges.

Jens Esekielsen Vika og Kasten Tiong paa egne og med Interessenteres veigne, fremstode for Rætten og gav tilkiende at i gaar 8te Dage siden  da de laag paa Havet og Fiskede een Miil uden for Landet, fandt de drivende een gl: Skibs Mast med nogle vedhengende Touvstomper og Blocker, den de arbeidede og Biergede til Land under gaarden Espevæhrs Land paa Bømmelen her i Føyens skibreede, hvor de Biergede Touv Værket og Blockerne  som de førdte til sin gaard Vika at forvares  og hvorpaa de strax gav Biergningen tilkiende for Stædets Bøygde Lænsmand Johannes Lønning  som og strax med 2de Mænd indfandt sig paa Stædet og tog sam/m/e udi øyesiun  og forfattede derover sin Besigtelse og Taxations Forretning, hvilken Forretning bem:te Lænsmand Johannes Lønning nu i Rættelagde  og lyder som følger.

  Dernæst tilspurte Fogden Hr: Kammerraad Heiberg de mødende Biergere  om de med Eed kand forklare,  først  om de veed eller ikke veed af hvad Skib eller Fartøy denne fundne Mast med vedhengende Touver og Blocker har været  eller hvor sam/m/e er bleven forulycket   for det 2det  om de med Eed kand godtgiøre at inted af det Biergede er forkommet eller forminsket siden de fandt det.   Til begge deele Svarede de,  1te  at de ikke veed hvad Skib det har været af  eller hvor det er bleven forulycket,   og for det 2det  at Slet inted af det Biergede er bleven forminsket siden det kom i deres Hænder,  hvorpaa de gierne  naar paaæskes  vil aflegge deres Eed,  ellers sagde de at siden det af øfrigheden er Publiceret og overalt bekientgiort, at dette vrag gods paa det nu holdende Høste Ting skulle auctioneres og til den Høystbydende bortselges, Saa har de ogsaa hid førdt de biergede Touver og Blocker  som af alle er bleven taget i øyesiun, Men hvad Masten angaar  da kunde de ikke  uden at koste meere derpaa end Masten er værd  paa denne aarsens tiid, faae den her til Stæden frembragt, dog er den af mange som viste at den nu skulle auctioneres, taget i øyesiun.

  dernæst lod Fogden Hr: Kam/m/er raad Heiberg tilføre  at eftterdi auctionen over dette Ringe vrag gods som icke Taaler store omkostninger om noget deraf skal blive i behold  overalt er bleven Devolgeret, til Liebhabernes eftterretning

1754: 222b

at da med auction over samme udi denne Folcke Rige{,} forsamling maatte fortfares, med saadanne Conditioner at hvad derfor udloves  det skal alleene være deres Maj:t tilhørig for sin strand Rettighed  og Kiøberne være forpligted desuden at betale {auct} Bierge Lønnen med alle paagieldende omkostninger,   for det 2de  at Pengene strax betales til Fogden for saavidt Kongens strand Rettighed angaar, og til Biergerne deres Biergerløn, samt andre medgangne omkostninger.   \for det 3de  forbliver vraggodset fra dato paa Kiøberens Recico/

  forestaaende Conditioner blev oplæst  og der næst blev med auctionen fortfaret som følger:  1te  Een Skibs Mast af een Bomseigler med paaslagne Jern Ringer og Bøyler  paa det Stæd og i den stand det nu findes  blev indsadt deres Maj:ts 2/3 Parter for 5 rdr:  opraabt  men ingen bød,  dernæst for 3 rdr:  heller ingen bød,  dernæst indsadt for 2 rd: og opraabt, og eftter bud og overbud blev Sr: Jens Isach Holch som Høystbydende tilslagen Kongens anpart for 4 rdr:,    for det 2det  6 vandt blocker eller Jomfruer  uden noget Jern {eller Touv}  indsadt Kongens anpart for 1 Mrk:  ingen bød  dernæst for 8 s:  ingen bød,  omsider for 5 s:  som Mons:r Niels Gorm blev Høyst bydende og tilslagen for 6 s:  som strax til Fogden blev Contant betalt  \med 3 s: til Biergerne 3 s:/   2de Middels blocker med Skiver udi  uden Jern  først for 1 Mrk: 8 s:  ingen bød,  der næst for 12 s:  da eftter bud og overbud Sr: Gorm som høyst bydende same blev tilslagen for 1 Mrk:  som hand strax betalte til Fogden, med 8 s: til Biergerne for deres Biergerløn,    og for det 4de  9 stomper og støcker gl: og forraadnet Touv værck  tilsam/m/en 20 Favner i lengden, indsadt for 1 rdr: 2 Mrk: og opraabt, Men ingen bød,  dernæst indsadt for 4 Mrk: og været paa auction,  da eftter bud og overbud dette Touv værck blev Mad:me Mette Budde som høyst bydende tilslagen for 1 rdr: 1 Mrk: 6 s:  som og strax til Fogden blev betalt  saa og til Biergerne deres Biergeløn 3 Mrk: 11 s:,  desligeste betalte Sr: Jens Isach Holch saavel til Fogden for \den/ af ham kiøbte Master  Kongens anpart 4 rdr:, som og til Biergerne deres Biergeløn 2 rdr:

  hvormed auctionen blev Slutted, og hvorpaa Fogden begiærede at denne act maatte hannem til hands Reignskabs belæg beskreven meddeeles, som blev bevilget.

Procurator Sr: Jens Isach Holch gav som nærværende til kiende at Sr: Gorm paa Leervigen haver overgivet hannem een for hands Fætter Mons:r \Ole/ Brose, \anlagd/ Sag, Contra Jens Horneland  som af Velbemelte Mons:r Brose er indstefnt til dette Ting  Dependerende af at Jens Horneland haver belovet Ham noget Tømmer eftter accord for betaling  hvilcket icke bem:te Jens Horneland  der bemelte accord og Contract burde fuldføre, og i stand sætte, haver fuldbyrdet, hvorpaa Holch Producerede det omforestaaende forfattede Stefnemaal  som blev oplæst  af 14de octobr: 1754.

  Eftter paaraab møtte icke Jens Horneland  ej eller nogen paa hands veigne.

  Holch  i henseende til at icke hvercken Stefne vidnerne eller den indstefnte møtte eller var tilstæde, begiærede hand anstand i Sagen paa een 3 Timer eftter denne tiid  da hand ventede at faae opskaffet icke alleene sine Stefne vidner, Men og tog sig Reserveret, hvis icke hand kunde frembringe sine Vidner til benefnte tiid, alt hvad som kunde af Lov flyde.

Eragted.

Ligesom det er ubefattelig hvordan Mons:r Holch har befatted hvad tour hand i denne Sag burde iagttage, eftterdi hands forestaaende Protocollation oplyser noget som ved endelig Dom skal paaskiønnes, Ham som Procurator til last, Saa kand ikke Rætten, formedelst Mons:r Holches Stefnevidners absence, hindre enten Fogden eller andre Parter, at faae incammineret deres til dette Ting anlagde Sager, fornemmelig da een saadan \begiært/ Prolongation ikke enten befales i Loven eller

1754: 223

accorderer med Lov.  Thj vorder det paastefnte Stefnemaal Kuldkasted, under Reservation af Citantens Rætt og Ancke imod de absente Stefne vidner, i fald hand nogen har haftt til Stefnemaalets forkyndelse, og det altsaaledes som hand bæst veed  vil og kand.

Mons:r Jens Isach Holch gav tilkiende at Mr: Niels Gorm til dette Ting, tiid og Stæd Skrefttl: haver indstefnt Amund Næsses eftterladte Enke Ellie Næss for skyldige Penge eftter Reigning, derom at taale Dom eftter Loven  Samt Erstate Processens omkostninger

  Den indstefnte mødte ei eftter paaraabelse  ei eller nogen paa hendes veigne.

  eftter at saavidt med Sagen var avangeret  indfandt sig den indstefnte Eli Næsses Itzige Mand Ole Næsse for Rætten og tilstod at hands Koene i denne Sag til dette Ting er lovlig varslet, desligeste at hand derudinden paa dette Tingstæd vil at Sagen skal Ventileres og paadømmes,  Mens hvad sig den paastefnte fordring angaar, da eftter indhented Relation fra sin Koene  veed hand ikke  og altsaa ickcke eller!! (heller) kand tilstaae at enten hun eller hendes Sal: Mand Citanten det minste er skyldig

  Mons:r Holch {paastod} gav tilkiende at hand eftter den {i} Reigning af 27de Novembr: 1754, som hand nu i Rættelagde og blev oplæst, beviiser at have paa sin Principals veigne Retmessig at Kræve den paastefnte 1 rdr:   ermelte Reigning blev som sagt oplæst.

  Ole Mathiesen Næss declarede at i stæden for hand Søges for 1 rdr: gam/m/el gield  veed hand ickcke Rettere end at hands Koene har Retmessig eendeel Penge til gode hos Citanten  saasom hun har fortaalt Comparenten at hun af de i Reigningen anførte 3 rd: 3 Mrk: icke har oppebaaret meere end 1 rdr: i penge  1 qvarter Korn og 2 Kander Fransk Salt og 3 s: aparte penge  samt paa een Marck beckomet Homble til Ræst 1 s:

  Mons:r Holch giorde denne Declaration at hun  nemlig Eli Næss  mange gange har været fordret, vel ventelig og eftter denne hendes Mands angivelse \icke/ kand tilstaae andet end der kand være noget under hvorved at de vil paasætte een Smocke paa hvad som billig fordres,   Holch paa sin Principals veigne begiærer icke andet end Ole Næses nu værende Koene, eller og hendes nu værende Mand Ole Næss maae betale, hvad som i den i Rætte lagde Reigning vedbørlig udviiser, eller og enten ben:te Ole Næss eller hands Hustrue at befrie sig, veed at aflegge een for begge \og begge/ for een deris Corporlig Eed, og at de icke noget skal være skyldig, og i mangel af om icke Ole Næsse nu er nærværende  sam/m/e vil Effectuere eller giøre sin befrielse ved bem:te paastand, da begiærede Holch fuldkommen Dom til betaling, icke at betale den 1te Rixdahler  Men for deres Trodsighed i adskillige tilfelde og hands Principal paaførdte mange omkostninger, at betale i Processens omkostning det minste med 6 rdr:, og derpaa paastod endelig Dom, og endelig tog \sig/ Reserveret hvad der kunde paatales,

  Ole Næss Referede sig til sit forige  med dend Declaration at hands Koene til næste Ting skal Persohnlig Comparere for at enten vedstaae eller fragaae under Saligheds Eed, det paastefnte  og i ermangling deraf obligerede hand sig til at betale det paastefnte med Sagens omkostning.

Eragted.

I anleedning af det anførdte gives Eli Næss Laug dag til næste Ting at møde  for udi denne Sag paa de af hendes Mand anførdte Conditioner

1754: 223b

at aflegge Corporlig Eed.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilkiende at hand eftter forige Tiltale haver ladet indstefne Torbiørn Endresen  nu Huusmand paa Grønnevig  at lide Dom til Bøders erleggelse for hands som Enckemand begangne Lejermaal med Pigen Anne Bendixdatter, gav derhos til kiende at denne Torbiørn Endresen henhører til Landlægderne \i Strandebarms skibrede/  og icke er Fløtted her ud til Søelægderne førend hand allereede mange aar havde været giftt med sin afdøde Hustrue, og eftterdi den indstefnte Torbiørn Endresen ikke eftter giorde Løftte paa næst forbiegangne Ting har indfundet sig med det allerringeste til Bøders erleggelse  eller derfor villet Prestere nogen Caution, Saa paastod actor nu Dom eftter Lovens 6te Bogs 13de Capituls 1te articul over bemelte Torbiørn Endresen.

Afsagt.

Torbiørn Endresen bør for den paastefnte uimodsagde Lejermaals forseelse betale Fogden Hr: Kammerraad Heiberg  følgel: Lovens 6te Bogs 13de Capituls 1te articul, de ordinaire Lejermaals Bøder udi Penge  bereignet til 12 rdr:, 15ten Dage eftter denne Doms Lovlige forkyndelse, under lovlig adferd.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd til Justitziens Pleje eftter forige Tiltale har ladet indstefne Steffen Kannelønning, Ole og Erick Valvatne samt Johannes Lillebøe, at lide Dom til undgieldelse for deres ulovlige Skov og bielcke Hugst  samt til vedermæhle i Sagen  og saavidt Sagen Dennem kand paagielde  Dom at lide

  Sr: Rasmus Kragh og Abraham Alhan i Savogen, declarerede derhos at hand som actor nu inted meere haver at i Rette føre end hvis allereede i Rætte lagt er, Men begiærede alleene Dom eftter de om Skov væsenet Allernaadigst og Naadigst udgangne Forordninger og høye ordres.

  Mons:r Rasmus Kragh møtte og begiærede at den Respective Rætt behagelig ville observere at {disse} \den/ paastefnte Trælæst!! (-last) icke er Bielcker  mens Sperrer  som hand har betinget og behøvede til sine Huusers Reparation, hvorfor hand haabede for tiltale i denne Sag at være frie, thj hand ville haabe at hvad de Mænd der har hugget Tøm/m/eret  ved Arrestes Forretningen har forklaret, hvilket hand for saavidt de har kaldet det hugne Tømmer Bielcker, in totom nægter at have bestilt.

  De øfrige indstefnte bleve paaraabte  Mens ingen af dem Sisterede sig for Rætten.

  Stefnevidnerne Anders Bandedahlen og Sæbiørn Bielland afhiemlede under Eed at de end og til dette Ting har indstefnt til Doms i denne Sag Steffen Kannelønning, Erick og Ole Valvatne, Johannes Lillebøe og Abraham Alhan, med meere end 14ten Dages varsel.

Eragted.

Sagen  formedelst andre Sager som denne aftten skal incammineres og Ventileres, opsættes til Doms afsigelse til i Morgen Klocken 9 Slet forMiddag, da Parterne ville behage at møde paa dette Stæd for samme at anhøre.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg haver til dette Ting  tiid og Stæd \Muntl:/ ladet indstefne Mari Villumsdatter Leervig  at lide Dom til Bøders erleggelse for begangne Lejermaal med een af Søelægdernes Tienistdøgtige Mandskab ved Nafn Knud Baarsen Øckland i Fiære skibreede.

  Mari Villumsdatter møtte icke eftter paaraab.

  Thj førdte actor Stefne vidnerne Anders Bandedahlen og Sæbiørn Bielland, der beckræfttede ved Eed at de over 14 Dage siden i denne Sag Lovlig Stefnte  Saaledes som anførdt er  Mari Villumsdatter Leervig paa hendes da havende tilholdsstæd  gaarden Hysingstad her i Sognet  og det udi hendes eget paahør.

Eragted.

Mari Villumsdatter

1754: 224

som Lovlig Stefnt men absent gives Laug dag til næste Ting at møde med nødig agtende tilsvar i denne Sag.

  Eftterat forestaaende Eragtning var Passeret blev af Stefnevidnerne forklaret at siden Stefnemaalet var Mari Villumsdatter forkyndt, er hun Reist til Bergen  og tiener nu hos Borger manden Sr: Niels Korn  hvorfore Fogden begiærede at den arf som hende er tilfalden eftter hendes afdøde Fader Villum Skredder og Moder Margrethe Skredder paa Leervigen, men end nu icke er udlodnet, icke maatte hende udbetales førend hun fremviiser qvittering for Bødernes Rigtige betaling.

Peder Gundersen Sortland fremstod for Rætten og gav til kiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd med Muntlig varsel har ladet indstefne Johannes Aansen Sortlands Hustroe Brite Olsdatter at lide Dom til straf fordi hun næstleden Sommer uden tilladelse har melcket og bort taget Melcken af hands Kiør i Marcken {udi}  samt derom at anhøre vidnerne Jørgen Sortland og Brite Bertelsdatter Sortland,  hvilcke vidner iligemaade ere indstefnte under Lovens Fals maal  deres Eedelige forklaring i Sagen at aflegge.   til vedermæhle i Sagen indstefnt ben:te Brite Olsdatters Mand og forsvar Johannes Aansen Sortland  og begge at erstatte denne Processes omckostning tilstreckelig.

  De indstefnte blev paaraabte  og hvoraf alleene møtte vidnet Jørgen Sortland  som vedtog lovlig Stefnemaal;

  Af Stefne vidnerne møtte alleene Ole Jacobsen Indvær  Men det andet Stefne vidne Johannes Sortland møtte icke   hvorfor og  eftterdi Stefne maalets lovlige forkyndelse icke kand afhiemles, Sagen eftter Citantens begiær blev udsadt til næste Ting.

Procurator Sr: Jens Isach Holch møtte og gav til kiende at hand var overgiven \een/ Sag for Gabriel Reinertsen Agdesteen  som er hos sin Moder paa Agdesteen, og til den ende at fortsette Sagen, haver bemelte Gabriel som hands Principal ladet indstefne Christi Olsdatter  tienende hos Johannes Nore Huglen  fordi at hun haver beskyldt Citantens Hustrue Susane Monsdatter for Troldom {og} med desligeste som Stefne vidnerne under deres {aflagde} ved Stefningen aflagde Eed nermere kand erfares og oplyses, begiærede Stefne vidnerne {afh} førdte og afhørdte.   ervartede derhos, saa snart samme var Passeret  at tage sig Reserveret sin videre tiltale, og desuden under samme Eeds afleggelse at Stefne vidnerne  som er Lænsmanden Johannes Lønning og Anders Bandedahlen  maatte giøre deres Declaration hvordan og hvem de haver Stefnet  saavel hoved Sagvolderen som vidnerne.

  Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilkiende at hand ogsaa til Justitiens Pleje ved Bøygde Lænsmanden har ladet begiægne denne Sag med Stefne maal  og derved til dette Ting  tiid og Stæd med Muntlig varsel ladet indstefne bemelte Christi Olsdatter Nordhuglen at Lide Dom til straf fordi hun haver beskyldt Gabriel Agdesteens Koene Susana Monsdatter og hendes Søstre for Troldom og Tyverie, samt udi Sagen at anhøre vidnerne Johannes Olsen Nordhuglen, Samson Johansen ibdm:, Ole Johansen den yngre, Brite Ellingsdatter  Tienende Peder Nordhuglen, Jacob Rosbøe, samt Knud og Ragna Rosbøe, hvilke vidner iligemaade ere indstefnte under Lovens Falsmaal  deres Eedelig forklaring i Sagen at aflegge,   til vedermæle i Sagen ere indstefnte Ole Johansen Nordhuglen den ældre og hands Hustrue Anne Ellingsdatter  icke alleene vidnerne at anhøre  men end og at lide Dom saavidt Sagen dennem kand paagielde.

  Mons:r Holch fandt sig vel fornøyet

1754: 224b

Paa Gabriels Siide, med den Declaration som Kammerraad Heiberg ad Protocollum haver tilførdt, Men dog at der tages Observation ved at at!! hoved Stefnemaalet er udgaaen fra Gabriel Agdesteen som Comparentens Principal, og hvad sig da kand betreffe hvorvidt Sagen kand have sin tancke(?) ved endelig Slutning  tog Holch sig Reserveret at have indsigelse i hvorvidt og hvem den Tredie deel af Bøderne skulle tilhøre  i fald at Sagen skulle blive af saadan beskaffenhed, thj ventelig ville hand formode at den første som incamminerer  er første angiver,  begiærede som før Stefne vidnerne afhørte og deres forcklaring tagen.

  Af de ind stefnte møtte ej fleere eftter paaraab end desse af vidnerne  sc:  Jacob  \Ragna/ og Knud Rosbøe, Brite Ellingsdatter Huglen \og/ Johannes Olsen, item Ole Johansen Nord Huglen,

  Stefne vidnerne  Lænsmanden Johannes Lønning og Anders Bandedahlen beckræfttede ved Eed at de langt meere end 14ten Dage siden paa lovlig maade i denne Sag lovlig haver Stefnet alle  saavel mødende som fraværende  forbemelte Persohner for eenhvers boepæl og tilholds Stæd.

  De mødende vidner blev for Rætten fremstillet med begiær at samme maatte tages under Eedlig forhør.

  1te Vidne  Jacob Monsen Rosbøe  aflagde Eed, og eftter Mons:r Holches forlangende blev tilspurdt,   1te  om icke vidnet kunde giøre forklaring at Gabriel{s} \Agdesteens/ Hustrue er udskielt for at have begaaet Troldom  Tyverie og videre  og bad derhos at Sorenskriveren behageligst under sam/m/e Examen nermere tager sine betenckninger eftter beskaffenheder at Examinere bemelte vidner, desligeste om icke beskyldningen er skeed af Christi Olsdatter.   bemelte vidne blev dernæst Examineret udi Rætten  mens af hands forklaring var inted  Christi Olsdatter til ansvar denne paastefnte Sag vedkom/m/ende  Protocollen at tilføre.

  2det Vidne  Knud Nielsen Rosbøe  aflagde Eed og vandt icke eller noget oplysligt betreffende den paastefnte mod Christi Olsdatter anlagde Sag,   Holch begiærede at vidnet maatte tilspørges om hand end og icke haver hørdt Tale af andre om at Gabriels Hustrue er beskylt for det paastefnte, af hvem og naar same skeede.

Eragted.

Imod Lovens 1te Bogs 4de Capituls 1te Art: kand eller bør ickcke vidnets Svar indhentes imod ustefnte Persohner.

  3de Vidne  Ragna Jacobsdatter Rosbøe  aflagde Eed og vandt inted videre til oplysning i Sagen end dette eftterfølgende, nemlig  at indstefnte Christi Olsdatter næstleden Foraar paa gaarden Nordhuglen fortaalte een Dag vidnet, \at/ saa oftte Citantens qvinde Susana Monsdatter og hendes 2de Søstre  Brita og Synneve Monsdøttre  tager Melck i Munden  bliver den ligesom forgiordt;

  4de Vidne  Brite Ellingsdatter  aflagde Eed og Provede som næst forige vidne  dog med den videre Explication at næstl: Sommer  Næste Søndag eftter Marie Besøgelse Dag  fortalte Christie Olsdatter Deponentinden at Citantens qvindes Søster Brite Monsdatter forhen havde med een øx hugget et Kors udi een dør paa gaarden Nordhuglen  nemlig 1 Fæehuus dør

  5te Vidne  Ole Johansen Nordhuglen  aflagde Eed og vandt, icke det allerminste til oplysning i denne Sag.

  6te Vidne  Johannes Olsen Nordhuglen  aflagde Eed og Provede ikke eller noget til oplysning, saasom hand sagde icke at have hørt det minste af det paastefnte.

  Mons:r Holch  da hand havde antaget sig Sag for Gabriel Reinertsen  og der under fandt adskillige smaaTing som icke kunde være ham til nogen Tieniste, ville hand icke for nerværende tiid befatte sig med noget andet end faae Sagen udsadt til næst kom/m/ende Ting  da hands Principal agter at føre fleere vidner i denne Sag, da hand og tog sig Reserveret alt hvis lovlig kand blive anseet.

Eragted.

Under Reservation af {liden} Rættens endelige Decicum hvor liden eller stoer føye Citanten har haftt denne Sag at anlegge, hvad beviiser hand derudi haver førdt  og hvorledes hand Pro Melliore Informatione Meriterer, bliver Sagen til næste Ting eftter

1754: 225

hands forlangende udsadt.

Mons:r Rasmus Kragh haver til dette Ting  tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Vigleick Vigleicksen fordi hand næstleden Sommer haver paa Citantens ejende Storøens Kircke gaard nedslaget det derpaa staaende græs, item fordi hand kort tiid siden haver Slagted een Citanten tilhørende Grastud  af den fra Cancellie Raad Randulf Citanten dette aar tilsoldte \gaard/ Ordningsgaards Inventarie, derom at anhøre Dom eftter Sagens beskaffenhed  og erstatte ProCessens omkostninger.

  Dereftter blev Sagen ved Parternes Muntlige forlig Saaledes bielagt  at den indstefnte obligerede sig for det paastefnte at betale Citanten inden 4 uger 2 rdr:  og desuden een saa god Stud som den paastefnte.

Dernæst blev læst

  1te  Niels Spitsøens bøxel Seddel til Gunder Gundersen paa 1 pd: 3 Mrk: Smør i Saxeid  in duplo forfatted med Revers paa den eene  dat: 26de Novembr: 1754.

  2det  Michel Grams obligation paa 114 rd: 2 Mrk: 14 s:  udstæd til Johannes Andersen Sæbøe med fleere Formyndere for Børne penge, hvorfor er pandtsadt 1 Løb Smør  1 huud i gaarden Vatne,  dat: 28 Nov: 1754.

  3de  Hr: Tolder Kraghs Skiøde paa eendeel Huuser med videre paa Tolder Næsset, for 230 rd:  dat: 24 Septembr: 1754  og udstæd til Hr: Obriste Lieutnant Rechelieu.

  4de  Mad:me Haars Transport paa eendeel Huuser og Meubler til Hr: Peder Harboe Hertsberg  hvorfor er betalt 220 rd:  dat: 11te Junj 1754.

  5te  Hr: Kammer raad og Foged Andreas Heibergs bøxel Seddel paa Eldøen  skyldende ½ Løb Smør  ½ huud  til Hr: Obriste Lieutnant Rechelieu  dat: 9 Sept: 1754.

  6te  Hr: Cancellie Raad og Sorenskriver Randulfs Skiøde paa Orning gaard med underliggende herligheder til Sr: Rasmus Kragh  hvorfor er betalt 1800 rdr:  dat: 13de Julj 1754.

  7de  Hr: Peder Harboe Hertzbergs bøxel Seddel til Joen Jacobsen paa 18 Mrk: Smør og 18 Marcker Fisk i gaarden Tormosæter  dat: 22 Nov: 1754.

  8de  Hr: Obriste Lieutnant Recheliues obligation til Fogden Hr: Kammer raad Heiberg paa 50 rd:  som nu til Mortification blev læst, og af Pantte Bogen bliver udsletted  dat: 2de Maj 1743.  med Pantehaverens paateigning at Summen er betalt  af 15 Aprilj 1754.

  9de  til Mortification læst Hr: Cancellie Raad Randulfs udstædde obligation paa 650 rdr: til Hr: Stifttbefalings mand von Cicignon  dat: 15 Martj 1751, med paateigning at den er betalt  af 17de Julj 1754.

Formedelst Rætten denne Dag var Reasomeret indtil Klocken hen ved et Slet om eftter mid Natt  blev den til i Morgen ophævet.

Dagen næst eftter  som var den 29de Novembr:  blev Rætten atter Sadt med forbemelte Laug rætt paa Tingstædet Bielland.

Da udi den fra gaars Dagen optagne Sag imellem Fogden Hr: Kammerraad Heiberg og Steffen Kannelønning med de fleere  Skovhugst betreffende, blev for Rætten Saaledes Dømt og

Afsagt.

Fordi det ikke udi Rætten er beviist at den paastefnte Trælast er enten Soldt eller Hugget til udførsel af Riget, ligesom og Acten viiser at samme for det mæste bestaar  i stæden for Bielcker  udi Sperrer, Saa vorder de indstefnte for Actors Sigtelse i denne Sag friefunden.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav til kiende at Almuen af dette skibreede beklagelig for Hannem haver andraget at et ungt Pige Barn paa 23 aars alder paa gaarden Hetlesæter i Føyens skibreede og Storøens Kircke Sogn  ved Nafn Brithe Jensdatter, er behæftted med den Spedalske Svaghed  og hvorfor Almuen har begiæret at øfrigheden ville være assisteerlig til hendes indlemelse

1754: 225b

Udi Hospitalet  paa det andre ikke af hende skal blive Inficeret, hvilket og alt formeget befrygtes for allereede at være skeed,  i den anleedning havde Fogden til dette Ting  tiid og Stæd indvarslet den Syge Piges Stæd Fader Lars Knudsen Hetlesæter  hos hvem hun er i Huuset, at beviislig giøre hvad hun Selv maatte være ejende til hendes indlemmelses beckostninger.

  bemelte Lars Hetlesætter Sisterede sig for Rætten  og i Rætten anviste et eftter hands Stifdatter Brite Jensdatters Fader  som hands Formand i ægteskabet  Jens Arnesen Hetlesæter, den 6te octobr: 1732 Sluttede Skiftte Brev, som udviiser at meerben:te hands Stif Datter Brite Jensdatter da er tilfalden udi Fader Arf den Summa 37 rd: 5 Mrk: 3 ½ s:  for hvilcken Arf hendes Moder Broder  den Dannemand Simen Helleland i Vaags skibrede  er Sadt til Formynder  men Stif Faderen  ben:te Lars Hetlesæter  gav derhos tilkiende at Formynderen icke har faaet meere end 8 rdr: af Midlerne  og at hand  nemlig Stif Faderen Lars Hetlesæter  indesidder med det øfrige  som er 29 rd: 5 Mrk: 3 ½ s:, hvortil hand forpligtede sig at være ansvarlig, dog uden nogen Renttes erleggelse  eftterdi hun eftter Skiftte Brevets udviis fra sin alders 1te aar har nødt vedbørlig opdragelse med Klæde og føde hos sin Moder og Hannem som nuværende Stif Fader, samt nu paa 1 ½ aar  da Svagheden har yttret sig saa meget hos hende at hun Slet inted kunde arbeide, har hun været dennem til stoer byrde og omkostning;   det i Rætten anviste Skiftte Brev blev paateignet og Lars Hetlesæter tilbageleveret.

  Dernæst tilspurdte Fogden den tingsøgende Almue om de veed at dette Svage Menniske Brite Jensdatter er noget ydermere ejende end det som hun eftter det i Rætten anviste Skiftte Brev har arfvet eftter sin Sal: Fader.

  Den tilstæde værende Almue dertil Svarede at dette Syge Qvinde Menniske, ejer Slet inted meere end hvad hende som forbemelt udi Arf er tilfalden, og dersom noget deraf skulle overskyde naar hendes indlemmelses beckostning i Hospitalet er bestridet, holdt Almuen det billigt at sam/m/e maatte tilfalde Moderen  som med saa stoer beckostning og møye har opdraget og underholdet denne sin Datter, hvortil Rentten af denne Ringe Arfve deel ickun lidet ville forslage.

  Fogden begiærede at hannem om hvis Passeret er et lovskicket Tings vidne maatte vorde meddeelt  hvilcket indvilges.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg qvestionerede dernæst Almuen eftter det ordinaire Tings vidnes 9 Poster, hvorpaa af denne Almue faldt et og det sam/m/e Svar som Sædvanlig, undtagen hvad sig 1te Post betreffer  da forklarede Almuen at her dette aar er funden og Bierget eendeel Strand vrag  hvor om Forretningen derover her paa Tinget tagen, nermere giver oplysning.

Fogden fick dereftter paa tilspørgelse det giensvar af Almuen, det Hands Maj:t icke af strøe godset i gaarden Sælle dette aar nogen første bøxel.

Paa tilspørgelse {og} om Tingskydsens afbetaling Svarede Almuen som Sædvanlig.

Odels Mandtallet og Restancen  hvis beløb er 127 rd: 4 Mrk: 8 s:  blev oplæst og uimodsagt.

Fordi der inted videre ved denne Skibreede var at forrette  blev Rætten ophævet.

Anno 1754  Dend 29de Novembr:  blev almindelig Høste  Skatte og Sage Ting holden for Fiere skibredes Lehnets Almue {holdet} paa det ordinaire Tingstæd  gaarden

1754: 226

Bielland udi Storøens Præstegield, og Rætten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættesmænd:  Ingebret Lie, Niels Houckaas, Niels Øckland, Zakarias Haga, Niels Vihofde, Ole og Hans Vihofde og Ole Flaatten.

Hvornæst Allerunderdanigst og underdanig blev læst de høy Kongel: Forordninger og anden høy øfrigheds ordres.

Dernæst læst

  1te  Tomas de Fines Transport paa een den 31te Octobr: 1750 af Jacob Hof til bem:te de Fine udstædde obligation paa 100 rdr:, til Sr: Jonas Budde  dat: 9de oct: 1754

  2de  Mad:me Drude Marie Korns Skiøde til Hans Amundsen Ertsland  Hands Hustrue og Arfvinger paa 2 Løber Smør i gaarden Ove,  dat: 16de octobr: 1754.

  3de  Baar Jansen Gahrs med fleres Skiøde til Reier Johansen paa 1 pd: 20 ½ Mrk: Smør i gaarden Ervesvog for 78 rd:  dat: 19de Novembr: 1754

  4de  Mad:me Drude Marie Korns Skiøde paa 2 Løber Smør i Ove til Gunder Torgersen Bosnæs  dat: 16de oct: 1754.

  5te  Hr: Kammerraad og Foged Heibergs bøxel Brev paa ½ Løb Smør  ½ huud og ¼ tønde Korn samt ½ faar i gaarden Tvedte til Knud Evensen  dateret 22de aug: 1754.

Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang  blev Rætten til i Morgen ophævet.

Dagen næst eftter  som var den 30te Novembr:  blev Rætten atter Sadt paa forbemelte Tingstæd Bielland  og Rætten betient med forbemelte Laugrætt.

hvornæst blev læst

  Hr: Hertzbergs bøxel Seddel til Gabriel Olsen paa 3 væter i gaarden Eltervog, in duplo forfatted med Revers paa den eene  dat: 11te Janv: 1754.

Fogden Hr: Kammer raad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd med Muntlig varsel til Justitziens Pleje har ladet indstefne Siur Biordahl, at lide Dom til Bøders erleggelse, for 2de gange forøvet Slagsmaal og overlast mod Ole Øfrebøe baade paa gaarden Øfrebøe og paa gaarden Biordahl  samt udi Sagen at anhøre Vidnerne Baar Biordahl og Hands Hustrue Christi Siursdatter, samt Torckel Svensbøe, hvilke vidner iligemaade er indstefnte under Lovens Fals maal  deres Eedelige forklaring i Sagen at aflegge,  endelig er og Siur Biordahl indstefnt til Processens omkostningers erstattelse,  til vedermæhle i Sagen er indstefnt Ole Øfrebøe baade for at anhøre Vidnerne og modtage Dom i Sagen saavidt den Hannem kand paagielde.

  Den indstefnte Siur Biordahl møtte og gav til kiende at hand har begiægnet denne Sag med Contra Stefning til Satisfactions erholdelse for den overlast som Hannem er tilføyet af Ole Øfrebøe da det af Fogden paastefnte Slagsmaal er Passeret, men eftter Examination er det af Siur Biordahl paastefnte, een Sag som er Passeret for Mange aar siden  og er den af Fogden paastefnte Sag uvedkom/m/ende  ligesom og derudi er indstefnt Separate vidner, hvorfor og disse 2de Sager Separeres  og den Post Excluderes fra denne Sag.

  De indstefnte Siur Biordahl og Ole Øfrebøe møtte for Rætten tillige med Baar Biordahl og Torckel Svensbøe, møtte for Rætten og vedtog Lovlig Stefnemaal i denne Sag, men vidnet Christi Syversdatter infrant sig ikke eftter paaraab.

  Actor begiærede at de mødende vidner maatte tages under Examen.

  1te Vidne  Baar Siursen Biordahl  aflagde Eed og vandt,  eftter Edens forklaring Ham saavelsom

1754: 226b

det andet vidne var forelæst, at næstl: Vinter  ved eller strax eftter nyeaar eller ved Juule tiider een aftten da Deponenten, {hands Koene,} \og/ det 2det indstefnte vidne {saavel} Torckel Svensbøe, vare samlede paa gaarden Øfrebøe hos indstefnte Ole Povelsen, da hørdte vidnet at Siur Biordahl med Ole Øfrebøe kom i Mundkieglen angaaende et Klammerie som imellem dennem tilforn skulle være Passeret, Saag iligemaade at Siur Biordahl udi vreed Hue greb Ole Øfrebøe udi brøsted med sine Hænder, desligeste fornam hand at de begge  som paa hinanden vare vreede  falt om kull paa Gulvet  mens hvilcken af dennem der blev liggende under eller ovenpaa hinanden  kunde vidnet ikke, fordi det Lys som var antendt i Stuen  blev udslucket i det samme de kom i Klammerie og Tommel tilsamen  Mens, hvad enten nogen forsetlig Slugte Lyset  eller saadant skeede af een Hændelse ved det bemelte 2 Mænd tomlede om med hverandre, gav vidnet ikke agt paa,   videre forklarede vidnet at \næstl: vinter/  omtrent ved Kyndels misse tiider  Saag vidnet een aftten  da hand og Ole Øfrebøe samt Syver Biordahl og Deponentens qvinde vare samlede i Syver Biordahls Huus paa gaarden Biordahl  at forbemelte Siur Biordahl og Ole Øfrebøe \atter/ kom i Klamerie tilsammen  formedelst de Klammerier de tilforn med hinanden skal have haftt,  Vidnet, der laag og Sov den tiid Klammeriet begynte  har hørdt af de tilstæde værende at Syver Biordahl først angreb Ole Øfrebøe,  Vidnet Saag ellers Selv at de bemelte vare i Klammerie  ligesom hand \og/ Dennem adskilte, da de laag paa Gulvet hos hinanden og af vreede Tomlede med hinanden, Mens hvem af dem der laag under eller ovenpaa  kunde hand ikke saa nøye observere fordi Lyset blev udslucket  og det altsaa blev mørckt i Stuen, i det samme Klammeriet begyntes,  dette kand vidnet med vished forklare at Syver Biordahl og Ole Øfrebøe vare vreede paa hinanden, og i sam/m/e vreede med hinanden Mundkiæglede.   Parterne havde dette vidne ej videre at tilspørge  hvorfor det fra Rætten blev demiteret.

  2det Vidne  Torckel Svensbøe  aflagde Eed og forklarede for saavidt det af 1te Vidne omprovede Klammerie paa gaarden Øfrebøe, eenstemmig, med samme første vidne  med dette tilleg  at eftter det som melt udsluckte Lius igien var antendt, greb Syver Biordahl og Ole Øfrebøe hinanden paa een tiid af vreede {hinan} med henderne udi hinandens skuldre  saa at de begge falt  og Ole Øfrebøe blev liggende i een Fladseng paa gulvet  og den anden strax hos paa \bare/ gulvet.   Vidnet havde icke videre at Prove  hvorfor det fra Rætten blev demiteret.

  Fogden Hr: Kamerraad Heiberg lod tilføre at da hand har faaet denne Sag saavidt beviislig giort med 2de Eenstemmige vidner, Saa agtede hand ufornøden at føre det 3de indstefnte vidne  Baar Biordahls Hustoe, Men da det som melt med forbemelte Eenstemmige vidner Baar Biordahl og Torckel Svensbøe er beviislig giort at Siur Biordahl har angrebet af vreede Ole Øfrebøe  og at det Passerede Slagsmaal deraf har Reist sig, saa Sadte Fogden i Rætte og paastod at meerbemelte Siur Biordahl for saadan hands yppede og begangne Klammerie og Slagsmaal bør tilfindes at bøde til deres Maj:ts Sigt og Sagefalds Casse eftter Lovens 6te B: 7 Cap: 8 artic:  og at betale denne Processes omkostning tilstreckelig  hvorom hand æskede Dom

Afsagt.

Syver Biordahl for {det} \den/ Ham overbeviste

1754: 227

og paa gaarden Øfrebøe ved næstl: Juule tiider imod Ole Øfrebøe øvede overlast, tilfindes til Hands Kongel: Maj:ts Sigt og Sagefalds Casse at betale  følgel: Lovens 6te B: 7de Cap: 8de art:  9 rdr:  samt desuden tillige deeling til actor og Sorenskriveren for deres udi denne Sag  formedelst hands forseelse skyld  haftte møye  2 ½ rd:  alt at udredes Femten Dage eftter denne Doms Lovlige forkyndelse under adferd eftter Loven.

Siur Biordahl fremstod for Rætten og gav til kiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd med Muntlig varsel haver ladet indstefne hands Stif Søn Ole Povelsen Øfrebøe at lide Dom til undgieldelse fordi hand for nogen tiid siden paa Harelsøe vogen har slaget Ham, samt fordi hand een anden gang har Skieldet Ham for et Skarn \og Forræder/  og Truet at hand skal give Ham noget af Biilen sin, og at hand har i Slagsmaals Sagen indstefnt til vidne under Lovens Falsmaal  Iver Alendahl, Niels Hage og Kari Hage,  samt udi Trudsels Sagen  Torckel Svensbøe, Baar Tommesen Skogen, Torckel Olsen Biordahl og Siri Mickelsdatter Øfrebøe.

  Den indstefnte Ole Øfrebøe møtte for Rætten og vedtog Lovlig Stefne maal,

  Af de indstefnte vidner møtte Torckel Svensbøe, Men ingen af de andre indstefnte vidner møtte.

  Stefnevidnerne Tollef Tollefsen Hougland og Torbiørn Brockenæs afhiemlede ved Eed eftter Loven at de udi denne indstefnte Sag betreffende Ole Øfrebøes overlast mod Siur Biordahl paa Haralsøevogen haver lovlig indstefnt til dette ting  tiid og Stæd under Falsmaal vidnerne Iver Olsen Alendahl, Niels Hage og Kari Hage  \Torckel Biordahl og Siri Øfrebøe/ for deres boepæl udi Iver Alendahls og Niels Hages Hustruers paahør  og udi Kari Hages eget paahør, med meere end 4 ugers varsel.

  Stefnevidnerne Baar Biordahl og Torckel Svensbøe afhiemlede iligemaade med Eed eftter Loven at de i den paastefnte Skieldsords og Trudsels Sag Lovlig med meere end 14 Dages varsel har til dette Ting  tiid og Stæd under Falsmaal indstefnt vidne{rne}t Baar Tomesen Skogen, {Torckel Olsen Biordahl} uden for hands boepæl paa gaarden Biordahl  hvor hand da var i arbeide og Terskede Korn, Men hand henhører under Ryfylche Fogderie og Stavangers Laugdømme,  Stefnemaalet blev forkyndt som forbemelt i hands eget paahør.

  Citanten begiærede at det mødende vidne Torckel Svensbøe maatte tages under Eedlig Examen,

  berørte vidne Torckel Svensbøe aflagde Eed og vandt at næstleeden Sommer  da Syver Biordahl  ungeferlig 2de Dage for almindelig Ting paa dette Stæd holdtes  tilligemed vidnet indfandt sig paa gaarden Øfrebøe hos indstefnte Ole Povelsen  til den ende at Syver Biordahl eftter sigende ville Slutte forliig med Ole Øfrebøe  som er hands Stif Søn, Saa hørdte vidnet ej alleene at Syver Biordahl af Ole Øfrebøe begierte at foreenes angaaende det Klamerie de forhen imellem sig havde haftt og dette Ting i Dag er paadømt, desligeste at Ole Øfrebøe  som beskienket  derpaa Svarede sin Stæd Fader Saaledes:  det er nu for silde at bede om forliig, i kunde talt derom tilforn,  Mens end og at Ole Øfrebøe udi vreed Hue sagde til samme sin Stæd Fader Syver Biordahl disse ord:  I er een Forræder {og et}  \den/ Skarn der du er  og har du Krogede Rompe  saa skal ieg Rette Hende,   paa tilspørgende var vidnet icke videre at tilspørge  hvor for det fra Rætten blev demiteret.

Eragted.

De udeblevne lovlig Stefnte vidner  Iver Olsen Alendahl, Niels Hage, Kari Hage, Torckel Olsen Biordahl og Siri Mikelsdatter Øfrebøe gives Laug dag til næste almindelige Ting under Falsmaals

1754: 227b

Bøders udredelse at møde  for udi denne Sag at giøre Eedelig forklaring, Men hvad sig vidnet Baar Skogen betreffer, da kand Mand Ham ikke imponere for denne Rætt at Comparere, siden hand Sorterer under et andet Laugdømme og Jurisdiction  har og ikke nødt meere end 7 ugers varsel,  endelig forelegges Ole Øfrebøe at møde til næste Ting  for vidnerne at paahøre, samt Sagen at tilsvare og Dom at modtage.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd med Muntlig varsel til Justitziens Pleje har ladet indstefne Torbiørn Siursen Nedre Viig at lide Dom til undgieldelse for hands paa Sessions Stædet Leervigen næstleden Sommer forøvede og overlast og Slagsmaal imod Baar Siursen Biordahl, samt udi Sagen at anhøre vidnerne Ole Povelsen Øfrebøe, Sakarias Jacobsen Hage og Torckel Svensbøe, hvilcke vidner iligemaade ere indstefnte under Lovens Falsmaal  deres Eedelige forklaring i Sagen at aflegge,  endelig er og bem:te Torbiørn Siursen Nedre Viig indstefnt  Processens omkostning at erstatte  og til vedermæhle Baar Siursen Biordahl.

  Torbiørn Siursen Nedre Viig og Baar Biordahl møtte for Rætten og vedtog lovlig Stefnemaal.

  Af vidnerne møtte Ole Povelsen Øfrebøe, Zakarias Hage og Torckel Svensbøe, som iligemaade tilstod at være lovlig Stefnt.

  1te Vidne  Ole Povelsen Øfrebøe  aflagde Eed og Provede at næstl: Sommer  den Dag Sessionen holdtes paa giæstgiver Stædet Leervigen her i Sognet, Saa{g} hørdte vidnet at Torbiørn Nedre Vig sagde til vidnet, det hand ville Prøve Baar Biordahl  og eftter at vidnet derpaa havde Svaret disse ord, jae  det kom/m/er mig icke ved, angreb Torbiørn Nedre Viig Baar Biordahl med sine Hænder, da de begynte med hinanden at Tomles, ligesom de og begge 2 a 3 gange faldt ned paa Jorden,  Vidnet {…} \saag og at/ Baar Biordahl i det same blev blodig i ansigted, hand hørdte ellers  eftter at bem:te var Passeret  det Baade Baar Biordahl og Torbiørn Nedre Viig paa hinanden vare vreede, Mens førend Torbiørn Nedre Viig som melt angreb Baar Biordahl  hørdte vidnet icke at de med hin anden havde nogen Mundkieckling,  endelig Siger Vidnet, at den tiid det omprovede Passerede vare saavel Baar Biordahl som Torbiørn Nedre Viig gandske overstadig druckne.

  2det Vidne  Torckel Svensbøe  aflagde Eed og vandt i alt som første vidne  dog med denne forskiel  at dette icke!! vidne ikke hørdte de af første vidne omprovede ord  at Torbiørn sagde hand ville Prøve Baar Biordahl;  saa og med dette tilleg  at da Torbiørn Nedre Viig og Baar Biordahl havde Tomlet hinanden paa Marcken nær ved een Bordstabel  og vare igien opkomne, Saag vidnet at Torbiørn Nedre Vig var Riblet og blodig under øyet, dog icke videre end Huuden var af og lidet blod udkom  som droppet Ham ned paa hands Hals Krave, og at Baar Biordahl bløde sterck næseblod.   Parterne havde inted videre dette vidne at tilspørge  hvorfra det fra Rætten blev demiteret.

  3de Vidne  Zakarias Jacobsen Hage  aflagde Eed og Provede eenstemmig som andet vidne  undtagen at hand icke var tilstæde da Baar Biordahl og Torbiørn Nedre Viig begynte at Tomle sam/m/en,   videre havde dette vidne icke at forklare  hvorfor det fra Rætten blev demiteret.

  Baar Biordahl blev af Rætten tilspurdt om hand veed med fleere vidner at beviislig giøre de ord som første vidne Ole Øfrebøe haver udsagt, neml:  at Torbiørn Nedre Viig  førend noget Klammerie imellem Parterne begyntes  sagde  ieg vil Prøve Baar Biordahl.   Rs:  hand viste ingen at erindre

1754: 228

Saasom de alle vare Druckne.

  Fogden Hr: Kammerraad Heiberg som actor lod tilføre og Sadte i Rætte at da det med Eenstemmige vidner er bleven beviislig giort at Torbiørn Siursen Nedre Viig og Baar Siursen Biordahl af vreede har været i Slagsmaal tilsammen, kasted hinanden til Jorden  og eftter at de igien vare opkomne  begge vare blodige i ansigted, men ikkun et vidne har kundet forklare at Torbiørn Siursen Nedre Viig var begyndelse eller aarsag til Klammeriet, de da derfor begge bør ansees til Bøders erleggelse eftter Lovens 6te Bogs 7de Capituls 8de art:, hvorom hand æskede Dom.

Afsagt.

Den affaire Torbiørn Siursen Nedre Viig og Baar Biordahl med hinanden næstl: Sommer {med hinanden} eftter actens {og de f} udviis og de førdte vidners Eedelige forklaring, havde, kand ikke anderledes end for et Reent Klammerie ansees,  Thi Kiendes for Rætt at bemelte Torbiørn Siursen Nedre Viig bør eftter Lovens 6te Bogs 7de Capt: 8de articul bøde til Hands Kongel: Maj:ts Sigt og Sage falds Cassa 9 rdr:,  Mens hvad sig Baar Biordahl betreffer  da fordie hand ikkun til vedermæhle  men ingen Dom  er Stefnt  fandt Rætten sig ikke heller af den Raison \beføyet/ imod Ham at felde nogen Dom denne sinde, dog at actors Søgemaal mod Hannem vorder uforkrænket, i fald hand dertil finder sig beføyet,  endelig bør Torbiørn Siursen Nedre Viig tillige Deeling imellem actor og Dommeren betale dennem 2 ½ rdr: for Deres udi denne Sag haftte møye.   Det paadømte udreedes og eftterkommes 15ten Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Lovlig adferd.

Procurator Sr: Jens Isach Holch møtte for Rætten og gav tilkiende at hand til dette Ting  tiid og Stæd ved skrifttlig Stefne maal dateret 6te Novembr: næstl:  haver indstefnt Gunder Larsen Øckland fordi at bemelte Gunder er bleven Ham skyldig eendeel Penge for een Sag som Comparenten Holch for bemelte Gunder  eftter Gunders eget forlangende  haver antaget, hvilket Stefnemaalet  som Holch i Rætte lagde  nermere og videre udviiser,  samme begiærede for Rætten oplæst  og at Stefne vidnerne maatte same afhiemle.   berørte Stefnemaal blev oplæst.

  Gunder Økland møtte icke eftter paaraab  ej eller nogen paa hands veigne.

  Stefne vidnerne  Lænsmanden Johannes Lønning og Skyds skafferen Anders Bandedahlen bekræfttede ved Eed at de meere end 14ten Dage siden \lovl:/ forkyndte den Producerte Stefning for Gunder Larsen Ouckland paa Ouckland udi hands qvindes paahør  saasom hand Selv paa sam/m/e sin boepæl icke da var nærværende.

  Mons:r Holch dernæst  for at korte Sagen og ickcke bruge vitløftighed, fremlagde sin skrifttl: Deduction af 29 Nov: indeværende aar  som for Rætten blev oplæst.   De udi forbemelte Indlæg allegerede Documenter blev og eftter sine No: udi Rætten oplæst.

  Mons:r Holch leverede og desuden udi Rætten een af deres velbyrdighed Hr: Kammerraad Heiberg forfatted opnævnelse til Laugrætted  som skulle bievaane og være

1754: 228b

Tilstæde \paa aastæden Øckland/  i fald at ikke Gunder Økland Sagen  Comparenten uafvidende  havde forligt,   bemelte opnævnelse er dat: 4 Septembr: 1754  og blev oplæst.

  Ved alle disse i Rætte lagde Documenter beviiser Comparenten at Gunder Larsen Øckland er Selv skyldig at betale Comparenten hvad hand for sit Sleb og møye, forskuder og videre tilgode kommer eftter den Producerede Reignings nermere udviis, altsaa paastod bem:te Holch i følge Stefnemaalets udviis og nock errørte Indlægs indhold Dom uden ophold.

Eragted.

Gunder Larsen Øckland  som Lovlig Stefnt  gives Laug dag til næste Ting at møde med tilsvar udi denne Sag.

Torckel Svensbøe fremstod for Rætten og foregav at have til dette Ting  tiid og Stæd haver indstefnt Baar Siursen Biordahl, for imod Ham paa giæstgiverstædet \Leervig/  da Sessionen sammestæds næstl: {aars} Sommer holdtes, øvede overlast og Jordskuv, derom at anhøre vidner Ole Gotskalcksen Ulvebne og Torckel Olsen Biordahl, samt taale Dom til undgieldelse eftter Loven, item erstatte Processens Omkostninger skadesløs eftter den derom nermere giørende paastand og i Rættesættelse inden Sagen var derpaa dømt.

  Af de indstefnte møtte Baar Siursen Biordahl og det eene af vidnerne Ole Gotskalcksen Biordahl!! (Ulvebne)  som begge tilstod udi denne Sag at have nødt Lovlig Varsel for sin Boepæl meere end 14 Dage siden, Mens det andet vidne Torckel Olsen Indre Biordahl møtte [ej] eftter paaraab.

  Stefnevidnerne  Bøygde Lænsmanden Størker Hoversholm og Skydsskafferen Joen Skipevigen beckræfttede ved Eed at de meere end 14 Dage siden i denne Sag til dette Ting under Fals maal Lovlig haver Stefnet det nu absente vidne Torckel Olsen Indre Biordahl.

  Det mødende vid!! (vidne) Ole Gotskalcksen Ulvebne aflagde Eed og vandt at nestl: Sommer  den Dag Sessionen holdtes paa Leervigen her i Sognet  Saag vidnet at indstefnte Baar Siursen Biordahl greb med sine Hænder Citanten Torckel Svensbøe udi vreed {i Sku} Hue i Skuldrene og kasted Ham mod Jorden ved Søen paa bem:te Leervigs grund  og det af ingen anden aarsage end fordi Citanten  der tillige med Baar Biordahl var overstadig Drucken, udi Kierlighed bad Baar Biordahl forføye sig i Citantens Baad for at Reise med Ham til sit Hiem.

  Citanten begiærede Laug dag for det udeblevne vidne Torckel Olsen.

Eragted.

Den Lovlig Stefnte men udeblevne Torckel Olsen Indre Biordahl gives hermed Laug dag til næste almindelig Ting at møde under Fals maals Bøders udredsel, for at aflegge Eedelig vidnesbyrd i denne Sag, samt Baar Biordahl at møde for at paahøre vidnet og lide Dom.

Johannes Aasbøe og Fogden Hr: Kammerraad Heiberg i rætte æskede den af dennem anlagde og seeniste Rættes Dag \udsadte Sag/ Contra Abraham Løvaas fordi Hand inden Rætten for Ting og Dom haver begiægnet sin Contra Part med ærrørige ord, og for{die} hands beskyldning,

  Abraham Løvaas tilligemed hands antagne Fuldmægtig Mons:r Holch møtte for Rætten  og Abraham tilstod at have nødt lovlig varsel i denne Sag  end og til dette Ting.

  Procurator Holch {paa} lod tilføre at hand paa Abraham Løvaases veigne haver til dette ting  tiid og Stæd udi Continuation af hvis udi denne Sag forhen er Passeret, Muntlig ladet indstefne Johannes Aasbøe og Fogden Hr: Kammerraad Heiberg at anhøre

1754: 229

de vidner Niels Bielland, Johannes Emberland, Gudmund Hofde med Hustrue Kari Hofde, hvilcke vidner det forhen førdte Prov Thore Gundersen  Nu boende paa Feraas  iligemaade er Stefnt at paahøre,  og endelig  Johannes Aasbue at lide Dom fordie Johannes vrangeligen skal have forførdt Ham, som er at forstaae vrangelig angivet  at libra  ham ikke er skyldig i hvad som Johannes Aasbue Ham tilforne haver villet binde Ham paa Armen, og Abraham aldeles venter ikke at være af den beskaffenhed som Johannes Aasbøes beskyldning hensigter til,  endelig  at lide Dom til Contra Citantens friefindelse og hoved Citantens undgieldelse eftter Lov og Forordninger  samt erstatte Processens omkostninger.

  Johannes Aasbue, Fogden Hr: Kam/m/erraad Heiberg, samt af vidnerne  sc: Niels Bielland, \og/ Johannes Emmerland  tilstod for Rætten at være i denne Sag Saaledes som anførdt paa Abraham Løvaases veigne Stefnet, Mens de øfrige Prov  Gundmund og Kari Hofde  samt det til vidners paahørelse forhen førdte Prov Thore Feraas, møtte ikke eftter paaraab.

  Stefnevidnerne Niels Houckaas og Ingebret Lie afhiemlede ved \Eed/ at de i denne Sag meere end 14ten Dage siden lovlig haver Stefnet for Contra Citanten Abraham Løvaas  ej alleene bemelte Gundmund og Kari Hofde, Men end og Erick Bue som vidner at møde paa dette Ting  for under Eed {og}  \eller/ Falsmaals Bøders udredsel  at aflegge vidnesbyrd i denne Sag,  endelig har de og over 14ten Dage siden i Sagen Stefnet for Abraham Løvaas forbemelte foranførdte vidne Thore Feraas  de til dette Ting Stefnte vidner at paahøre.

  Contra Citanten fremstillede de mødende vidner med begiær sam/m/e maatte tages under Eedlig Examen og Svare paa de qvestioner hand til dennem ved Rætten lader fremsette.

  Det første af Contra Citantens vidner  Niels Nielsen Bielland  aflagde Eed {og forklarede} om at vidne sin Sandhed i denne Sag, og hvornæst til Ham eftter Fuldmægtigen Mons:r Holches forlangende ved Rætten blev fremsadt følgende qvestioner.   1te  om vidnet er bekient fra begyndelsen af hvad eller hvoraf Disputen imellem Abraham Løvaas og Johannes Aasbøe er komen.

Eragted.

førend Rætten kunde paa den fremsadte  Stefnemaalet for saavidt allereede bekient uvedkomende  qvestion, indhendte vidnes Svar, vorder Mons:r Holch tilholdet nøyere at Explicere sig om hvorudi den omspurdte Dispute bestaar  samt om hand intenderer at overbeviise hoved Citanten eller andre ved dette \eller/ eftterfølgende vidner at være skyldig udi de beskyldninger det indkomne Udtog udviiser, det Abraham Løvaas saavel Citanten som andre haver tillagt, og endelig, hvad enten Mons:r Holch eller Abraham Løvaas vil declarere at Abraham Løvaas end nu vedbliver berørte beskyldninger  eller samme frafalder.

  Holch declarerede at den tiid Abraham Løvaas tiltalte Ham at paatage sig Sag for Ham, da giorde Abraham den Declaration for Comparenten, som hands nu antagne Procurator, at hand  nemlig Abraham  vel tilstod at havde udtalt hvad hand haver været beskyldet for, men dog med dette tilleg  at hands intention icke var af den beskaffenhed som de onde ord  hvilcke hand af uforstandighed og mangel paa begreb haver udbrødt med, og kunde give anleedning til saa haardt Søgemaal som imod Ham er anlagt.   Det i Rætte

1754: 229b

lagde Udtog af Protocollen, blev dernæst Abraham Løvaas forelæst  og dernæst af Rætten tilspurdt hvad enten hand ville vedblive sine giorde beskyldninger for Rætten  eller være fornøyet med den af hands Fuldmægtig Procurator Holch nu giorde Declaration.

  Derpaa Abraham Løvaas Svarede at hand ikke erindrer de ord hand beskyldes for  Men at samme maae have skeet i een overiilelse, hvorfor hands Fuldmægtiges foranførte er Sandferdig  og hvortil hand sig der for Refererer.   med den yderlige Declaration  at i fald hand haver Talt imod Citanten eller Rætten de udi det indkomne udtog indførte ord og og!! urimelige Tale maader, saa maae hand have været enten Saa overstadig drucken at hand icke viste hvad hand sagde, Mens fordi udtoget viiser at ordene ere faldne, Saa beder hand at forseelsen maatte hannem for saavidt giørligt er  Pardoneres, eftterdi hand Selv samme hiertelig fortryder   har og ikke det allerringeste uden alt ære og godt Johannes Aasbue at paasige, icke eller!! (heller) veed eller har hand til dato begrebet andet end at udi dette Land baade er Rætt at finde, at Rætten Rigtig Plejes  og desligeste at hand har haftt friehed til at Sige Sandhed.

  hoved Citanten Johannes Aasbøe lod tilføre at hand {eftter} \i anleedning af/ den nu giorde Declaration af Abraham Løvaas og hands Defensor ingenlunde paastod Abraham Løvaases ære eller Ruin  Men begiærede alleene at hand ved endelig Dom maatte friefindes for saadan ærrørig beskyldning, og at de udtalte ord ikke maatte komme Hannem til forkleinelse paa ærlige Nafn og Rygte  samt at hannem maatte tilfindes nogenledes erstatning for denne Processes Omkostning.

  Fogden Hr: Kammerraad Heiberg lod tilføre at da hannem er bekient at Abraham Løvaas ikke er vel forvaret i hovedet  og hand altsaa har udbrudt med saa skammelige ord i Rætten som acten udviiser, Hannem  nemlig Fogden  ogsaa er bekient at bemelte Abraham Løvaas nu er een gandske ussel og arm Mand der Slet inted haver at Bøde med, Saa paastod Fogden alleene at bem:te Abraham Løvaas maatte for denne hands grove forseelse blive tilfunden at straffes med arbeide udi Fæstningen paa nogen tiid, dog i det minste udi 2 Maaneder, til advarsel og Spægelse baade for hands egen og andres Løse Mund og Tunge

  Mons:r Holch  i anleedning af den Daarlighed saavel Hand som Rætten har befunden at Abraham Løvaas besidder  bad at Rætten hannem af den aarsage, for den paastefnte forseelse ville friefinde.

  Paa det Spørsmaal som Rætten  i anleedning af Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilførte, fandt nødig til den Meenige Tingsøgende og tilstædeværende Almue at fremsette, blev af den gandske Almue eenstemig Svaret  at indstefnte Aabraham!! Løvaas er nu saa aldeles Fattig at hand neppe har det hand kand opholde Livet med,  desligeste Sagde Almuen at Abraham Løvaas nu hvercken ejer eller bruger nogen Jord, Men hand og hands Koene nu lever i usle og Kummerlige omstændigheder.

  Parterne havde paa Rættens Spørsmaal inted videre udi Rætten i denne Sag at indvende,  thj blev derudi Saaledes Dømt og

Afsagt.

De af Abraham Løvaas {af hand} eftter egen tilstaaelse for denne Rætt imod Citanten Johannes Aasbue af ubesindighed og uden aarsag faldne grove ord og beskyldninger, bør eftter Abraham Løvaases acten tilførdte og der om i Protocollen indførdte Declaration samt Deprecation ikke komme samme {hoved} Citant Johannes Aasbue paa hands ære  gode Nafn eller Rygte til minste forkleinelse

1754: 230

Men hereftter Passere og være at ansee som døde  utalte, uSande og Conceqventer Krafttesløse,  hvad sig ellers straffen som Abraham Løvaas sig eftter det i Rættelagde udtogs nermere udviis følgelig Lovens bydende, haver ved berørte derudi anførte og af Ham inden een Siddende Rætt talte formastelige ord og grove beskyldninger, Retmessig paadraget, er angaaende, da vorder samme eftter Sagens, Hands, og forseelsens omstændigheder Considereret, dertil at hand som Een Forarmed Mand der inted haver at Bøde af  bør og skal udstaae den straf Fogden Hr: Kammerraad Heiberg over Hannem haver paastaaet, nemlig at arbeide 2de Maaneder udi nermeste Fæstning, ligesom {og} Hand og tilfindes at erstatte hoved Citanten Johannes Aasbue denne Processes omkostning med 24 rdr:   Den paadømte straf skal skee Naar det er opfyldet som Kongen om straf paa Kropen allernaadigst har befalet, og Processens omkostninger af Abraham Løvaas udredes Fembten Dage eftter denne Doms Lovlig forkyndelse under Lovlig adferd.

  Da Dom var afsagt blev Abraham Løvaas og hands Defensor Procurator Holch tilspurdt om de ville være fornøyede med den afsagde Dom vil være fornøyet, eller om De agter at appellere Dommen til høyere Rætt.

  Mons:r Holch fandt fornøden at Svare  at hand ikke befatter sig med at give noget endelig Svar  enten hand for sin Principal Abraham Løvaas vil apellere eller icke, Men vil lade det ankomme paa Abraham Løvaas hvorvidt Abraham sig derom Explicerer,  derhos tog tog!! Reserveret i fald Abrahams Declaration skulle være af nogen ulovgrundig Nattur, Comparenten da saavidt som lovl: kunde eragtes, vil tage Abraham i forsvar.

  Abraham Løvaas Declarerede at hand ikke enten har lejlighed til eller vil indstefne denne over Ham feldede Dom for ober Rætten.

  Holch sagde at hand  formedelst Abraham Løvaases forestaaende Declaration, havde ikke videre at paastaae eller invende, men bad alleene at executor saa meget muelig er ville see straffen formildet.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg anviiste udi Rætten under dags dato een qvittering af Johannes Nielsen og Jaen (Joen) Olsen udstæd for de Kongel: Skatter af gaarden Øchland  som som!! dennem dette aar 1754 er bleven godtgiort eftter Høylovlig Kammer Collegii ordre, hvilcken qvittering udstæderne inden Rætten attesterede at medføre Rigtighed.

Paa Fogden Hr: Kammerrad Heibergs tilspørgende om det her i skibredet værende ødeliggende \Kongel: Maj:ts strøe/ gods er uforandret siden næstforige aar, Svarede Almuen Ja  at derudinden ingen Forandring er skeed.

Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs videre tilspørgende om beskaffenheden af Hands Kongel: Maj:ts eget beholdne Halsnøe Closters øde liggende gods, Svarede Almuen som Sædvanlig, dog med denne forskiel  at gaarden Hofde er den 29 Janv: dette aar uden bøxel overdraget til Joen Jacobsen Løehougen paa de Conditioner at hand for alle Jordebogens Indkomster i 4 aar skal være frie.   øfrigens som Sædvanlig

Paa Fogdens Spørsmaal Svarede Almuen at ingen første bøxler af Hands Maj:ts strøegods her i skibredet dette

1754: 230b

Aar er falden.

Angaaende Tingskydsens afbetaling Svarede Denne som forige Almuer.

Fogden Hr: Kammerraad Heiberg begiærede dernæst det ordinaire Tingsvidnes 9 Poster for Almuen fremsadt  og faldt deres Svar dereftter som næst forige aar uden forskiel.

Dereftter blev odels Mandtallet saavelsom Restancen Almuen forelæst  og af ingen modsagt,  Restancens beløb er ellers 131 rd: 1 Mrk: 8 s:

Meere end allereede anførdt var ej eftter paaraab ved dette Ting at Forrette  hvorfor Sage Tinget og Rætten blev ophævet.

Anno 1754  den 2den Decembr:  blev almindelig Høste  Skatte og Sage Ting holden for Føyens og Waags skibredes {Lehnets} Halsnøe Closters Almue paa gaarden Sør Huglen, og Rætten i overværelse af Stædets Foged  Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Heibergs Fuldmægtig Mons:r Niels Hunth, betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættes mænd:  Jacob Sæbiørnsen Otterøen, Johannes Levog, Anders Hofland, Erick Hofland, Tarald Væstvig  i hands Stæd Ole Størcksen Vorland, Tommes Væstvig  i hands Stæd Lars Biørnsen Eide, Lars Hejeberg, og Hans Rønholm.

Dernæst blev Allerunderdanigst og underdanig læst de Kongel: Forordninger og anden Høy øfrigheds ordres.

Saa og Publiceret

  1te  Fogden Hr: Kammerraad Heibergs bøxel Seddel paa 1 Løb Smør  ½ huud i gaarden Lille Brandvigen til Ole Olsen  dat: 5te April 1754.

  2de  Dito Fogeds Bøxel Seddel til Jacob Larsen paa Halsnøe Closter godset  ½ Løb Smør  ½ huud i Særsteen  dat: 4de Decembr: 1753.

  3de  Dito Fogeds bøxel Seddel til Erick Ericksen Østvig paa ½ Løb Smør  ½ huuds Landskyld udi gaarden Lønning  dat: 6te augustj 1754.

  4de  1 dito bøxel Seddel af Fogden Hr: Kammerraad Heiberg  som ombudsmand for Halsnøe Closters gods  udstæd til Søren Hansen Berge paa ½ Løb Smør  ½ huud i Lønning  dat: 12te Septembr: 1754.

Formedelst at Fogdens Fuldmægtig med Skatternes Hævelse giorde Anfang  blev Rætten til i Morgen ophævet.

Dagen næsteftter  som var den 3de Decembr:  blev Rætten atter Sadt med forbemelte Laugrætt paa gaarden Sør Huglen.

Endre Østensen Hofland fremstod for Rætten og gav til kiende at hand til dette Ting  Tiid og Stæd med Muntlig varsel har ladet indstefne Ole Haralsen Vold for imod Citanten øvede skields ord  samt fordi hand \er skyldt for at/ have{r} ihiel kiørt een {Citantens} \Ole Væspestad tilhørende/ Hoppe, derom at anhøre Prov og Taale Dom følgel: Loven eftter Sagens beskaffenhed og den paastand Citanten agter nermere at giøre   og endelig  at erstatte Processens omkostninger.

  den indstefnte Ole Vold møtte for Rætten og vedstod lovlig varsel  sagde og at hand ej haver Sagt andre ord til Citanten end just de hand  sc: Comparenten  Selv haver hørdt af Heine Tommesen Qverne, nemlig  at hand een gang Spurdte Citanten hvad Mand hand var den tiid hand skar Ringene af Øyken.

  bemelte Heine Qverne indfandt sig for Rætten og sagde at hand haver fortaaldt Ole Vold det Citanten haver skaaret Ringerne af een Øyck som Creperte og tilhørdte Ole Væspestad.

  Citanten begiærede {Citanten} \Sagen/ udsadt til næste Ting  Saasom hands indstefnte vidner nu er fra værende.

  Stefnevidnerne Ole og Holger Eje bekræfttede ved Eed at de meere end 14ten Dage siden indstefnte under Fals maal til vidnesbyrds aflæg Knud Vold og Lars Sandahl samt Lars Olsen Vold.

Eragted.

De lovlig Stefnte mens nu udeblevne Vidner Knud og Lars Vold og Lars Sandahl gives Laug dag til næste Almindel: Ting under Falsmaals Bøders udredsel at aflegge Eedelig Vidnesbyrd i denne Sag  da og Ole Vold haver at indfinde sig

1754: 231

Prov at paahøre.

Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at gaarden Nedre Grindem  skyldende i skatt 1 ½ Løb Smør  men i Landskyld 1 Løb Smør  1 huud,   samt udi gaarden Schomsnæs  i skatt 1 pd: 21 Mrk: Smør  i Landskyld ½ Løb Smør  ½ huud, dette aar 1754, har været Pladt ødeliggende.

Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen om Tingskydsens afbetaling som Sædvanlig

Ligesom og for Almuen blev fremsadt de udi det ordinaire Tings vidne anførdte 9 Poster  da Almuens Svar faldt i et og alt som forige aar.

Odels Mandtallet og Restancen  hvilcken sistes beløb er 42 rd: 1 Mrk: 9 s:  blev Almuen forelæst og af ingen modsagt.

Meere end skeed er vare ej dette Ting at Forrette  thi blev Sage Tinget og Rætten for dette skibrede ophævet.

Anno 1754  dend 5te Decembr:  blev almindelig Skatte og Sage Ting holden paa gaarden Sioe paa Halsnøen for Schonevigs og Opdahls skibreders Halsnøe Closters Almue, og Rætten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættesmænd:  Niels Mæland, Amund Nielsen ibdm:  Helje Sætre, Hans Sæbøe, Johannes Andersen ibdm:, Ole Sandvold, Haagen Eekenæs, og Torben Skarveland.   Ofverværende Kongel: Maj:ts Foged  Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg  med Meenige Tingsøgende Almue.

Hvornæst Allerunderdanigst og Underdanig blev læst de Høy Kongel: Forordninger og anden Høy øfrigheds ordre som de forige Tinge ere læst.

Dernæst blev læst

  Fogden Hr: Kammerraad Heibergs bøxel Seddel til Johannes Johansen Sunde paa 1 Løb Smør  1 Huuds Landskyld i gaarden Nedre Sæbøe  dat: Halsnøe Closters gods  dat: 31 Maj 1754

Formedelst afttenens paakome ophæves Retten til i Morgen.

Dagen nesteftter  som var den 6te Decbr:  blev Retten med forben:te Laug Ret atter Sadt paa ern:te Tingstæd Sioe.

Enken Siri Tungesvig haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Halvor Olsen Hillesdal fordie hand  eftter hendes Mand Joene Nielsens død 3 aar til komende Vinter Siden  \ej/ har {aar} leveret hende aarlig {har} Mere end halvfierde Vaager Korn  eller fødet for hende udi 3de Vintre  Reignet til nest anstundende Foraar  mere end \een/ halv Koe og 2de Smaler, altskiønt hand eftter opretted Contract af 19de Novbr: 1748 haver forbundet Sig til hendes dødelige afgang at forskaffe hende aarl: 7 Waager Korn  item imidlertiid at føde for hende 1 ½ Koe og 3de Smaler,  derom da først at anhøre ben:te Contract  og dernest Dom  ved hvilken hand maatte tilpligtes at betale hende det Resterende Korn og Foster eftter Bøygde Priis, samt at Hand fremdeles bør i alt opfylde hvis Hand Sig som melt haver Obligeret  og desuden tilstrekelig erstate Hende, denne Processes omkostninger.

  Den instefnte mødte ej eftter paaraab.

  thi førte Citantinden Stefne Vidnerne  Bøygde Lænsmanden Torger Sioe og Johanes Sæbøe  som ved Eed bekræfttede at de over 14 Dage Siden Saaledes som oven anført haver Stefnt Halvor Hillesdal for Hands Boepæl

  Citantinden producerede den allegerede Contract  {som blev oplæst} dat: 19de Novbr: 1748  som blev oplæst.

Eragted

Halvor Olsen Hillesdal  som lovlig Stefnt Mens nu Absent, gives Laugdag til neste Almindel: Ting med sit udi denne Sag nødig agtende tilsvar at indkome

Dernæst blev inden Rætten af Fogden oplæst og anviist Ølver Gundmundsen Holmedahls Fogden givne qvittering for Skatterne af den afbrendte gaard Holmedahl  som er dette aar 1754, 11 rd: 5 Mrk: 4 s:, da vedkom/m/ende saavelsom den heele Almuen tilstod at dito Skatter er Ølver Holmedahl Rigtig godtgiort.

1754: 231b

Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at alle opsidderne paa de aftagne Halsnøe Closters gaarder udi Opdahls og Schonevigs skibreder, er dette aar ukrævet for Skatten af den affeldte Jordskyld udi Deres paaboende gaarder. Men udreednings og Standqvarter pengene er betalt, ligesom og Leedingen dette aar er dennem godtgiort tilligemed Landskylden, aarlig tagen og arbeids pengene af dito gaarder dette aar 1754.

Dereftter Fogden tilspurdte denne Almue om hvorledes at dette aar har været beskaffen med det paa visse Conditioner bortfæstede ødeliggende Halsnøe Closters gods, hvortil Almuen Svarede at dermed ingen forandring er skeed  men gav der om sam/m/e forklaring som Sædvanlig.

Fogdens Spørsmaal {og} \om/ Tingskydsens afbetaling blev [af] Almuen besvaret som Sædvanlig.

Dereftter blev for den Tingsøgende Almue foresadt de udi det ordinaire Tings Vidne anførdte 9 Poster, hvortil faldt af Almuen det sam/m/e Svar som Forleden aar.

Odels Mandtallet og Restancen  hvis beløb er 322 rd: 5 Mrk: 7 s:  blev Almuen forelæst og af ingen modsagt.

Videre end anført var ej ved dette Ting at Observere  hvorfor same blev ophævet.

Anno 1754  d: 20de Decembr:  eftter udsettelse fra nestl: 16de Novbr:  blev formedelst den Sag Syver Tungesvig imod Erick Tvedt og Magdelie Nielsdatter haver Reist  usandferdig beskyldninger betreffende, holdet opsadt Sage Ting paa Tingstædet  gaarden Hielmervig i Skaanevigs Præstegield  og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd  Lars Ebne, Mons Skaalnæs, Lars Hugnesen Wicka, Arne Ebne, Lars Kiella, Knud Læcknæs, Christen Sunde og Anders Lien.

  Hovet Citanten Syver Tungesvigen indfant Sig for Retten  Mens icke enten Erick Tvedt eller Magdalie Niels Datter.

  Dernest blev udi denne Sag Saaledes af den gandske Rett Saaledes Dømt og

Afsagt

Citanten Syfver Larsen Tungesvigen har vel ved Stædetz Sogne Præst Hr: Arent Bøchmans Skrefttlige – og Medhielperne Ole Ericksen Wicka samt Joen Slockes Muntl: Eedlige - \Aflagde/ Vidnesbyrd Legitimeret at indstefnte Erick Rasmusen Tvedt Virkelig er den der Høsten 1751, hafver  eftter ald anseende mere af Skiulte Aarsager end Samvittigheds Angest  ligesaa velvillig som ufornøden aabenbare tilstaaet og igientaget den paastefnte Skammelige beskyldning Hand nyelig tilforn  ja  end og førend om Saadant Syndigt Levnet minste Rygte var udkommet, Hemmelig for Sin Velerm:te Siæle Sørger imod Citanten og Contra Citantinden Magdalie Niels Datter  hafde fremført;  Mens fordie samme Citant  i Stæden for at eftterleve Lovens Stricte bydende udi dens 1te Bogs 13de Capt: 22 art:  eftter hvilken det hafde været Hands Pligt og Stefnt Samt ført ben:te Vidner til dette Sogns Høste Ting berørte Aar 1751  ikke derom Reiste Sag førend noget eftter Aars forløb, Og Contra Citanten Erick Tvedt af saadan begangne Forsømmelse har til Egen Frelse taget Anledning in totum at fragaae bem:te Sin Angivelse

1754: 232

Saa bliver Hand følgel: den allegerede Lovs Articul for Citantens tiltale i denne Sag friefunden;

  Hvad Sig Contra Citantinden Magdalie Nielsdatters Saavel ved Stefnemaal som Indlæg imod Citanten Skedde Sigtelse betreffer, da foruden derom ingen Kiends gierning findes   det og er unægtelig det Hendes Samvittighed gandske vel kunde bleven Conserveret  og Hun nødt afløsning for den paastefnte grove Synd i fald den var øvet, Dersom Hun for Hendes Sogne Præst Saadant udi Løndom hafde bekient  og icke  som skeed er, af ald Magt ved at aabenbare Hendes Egen Skam  Stræbet eftter at giøre Sig Selv til een ægtemands Hoere,  Saa er og icke Factum Citanten overbevist, minst Saaledes som Loven udi 1te Bogs 13de Capt: 1 art: Reqvirerer;  Thi af disse og de mange flere i Sagen befundne delicate omstendigheder Kiendes for Rett ej allene det merbem:te Magdalie Niels Datters Sigtelse om at Syfver Tungesvig Søndagen d: 26de Septbr: 1751 udi hands Eget Baade Nøst med Hende har haftt Legemlig Omgiengelse, bør som Falsk, Løgnagtig fingeret og uSandfærdig af sig Selv henfalde, desligeste at alle de ord i dette tilfælde af Weder Parterne ere udTalte eller Skrevet  ikke bør eller skal komme titn:te Syver Tungesvig paa Hands ære  gode Nafn og Røgte  eller i andre maader til Ringeste Forkleinelse eller Nachdeel,  Mens Magdalie Niels Datter tilfindes og desuden at afsohne berørte af Hende, mueligens formedelst andre Hende  som Eenfoldig og Tenckelig lidet oplyst udi Sin Christendom  dertil haver forført, begangne grove Forseelse og givne stoere Forargelse  med 4 Rdr: til Deeling imellem det Schaanevigske Præstegields Husarme og nødlidende Menisker;   Som ellers Acten viiser at Erick Tvedt tillige med Magdalie Niels Datter Selve har \som melt/ været de første  ved hvilke den omtvistede onde gierning er vorden \aabenbare/ udspredet  Saa kand Mand ej andet end befrie dito Medhielpere Joen Slocke og Ole Wicka for Erick Tvetes saa haarde som i denne Sag upasselige Søgemaal.   Processens Omkostninger ophæves paa Alle Sider.   De paadømte 4 rdr: udredes af Magdalie Niels Datter 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under adfærd eftter Loven.

Året 1754 er no til endes.