Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid med Statsarkivet i Bergen og Ættehistorisk Institutt
(1752: 26)
Anno 1752 den 14 Februarj bleev extra Rætt sadt paa det ordinaire Tingstæd Bæchervig i Waags Skibreede, i overværelse af Deris Kongel: Maj:ts Foged Velædle og Velbyrdige Hr: Cammer Raad Andreas Heiberg og de anordnede Laug Rættes Mænd, Nafnlige: Knud Larsen Rydland, Abraham Joensen Økland, Størch Monsen Troland, Mons Nielsen Bache, Niels Monsen Torrang, Salomon Jacobsen Mællingen, Ole Nielsen ibm:, og Niels Hansen Økland.
Til hvilken Extra Rættes holdelse HøyVelbaarne Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons ordre, datt: d: 26de
1752: 26b
Novembr: Nestleeden Aar var indløben, som lyder saaleedes,
Fogden Hr: Camme Raad Heiberg i Rettelagde Een hannem fra høy Velbaarne Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignon under 26 Novbr: A: p: (Anno preterio = det forløpne år) tillagde ordre, ved et extra Ting, paa Justitiens vegne, at actionere, den saa kaldede gastgiæber Koene Lisbeth Marstrander, huusmands Koene paa Pladset Colbenshavn i dette Waags Skibreede, til Strafs lidelse fordie hun ikke alleene har huuset og hælet Røverne og Morderne Jens Jensen og Baldevin Hansen, som eftter Kongel: Allernaadigste Resolution af 28 Julj 1751. har faaet sin velfortiente Straff, men endog har handlet med dennem af de Røvede Koster med viidere eftter hands i Sagen udstædde Skrifttlige Stefnemaals formeld, samme høye ordre formelder saaleedes, som blev oplæst. Dernæst i Rættelagde Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg, hands udj denne Sag udstædde Skrifttlige Stevnemaal under dato 20 Jan: A: c: (Anno currentis = inneværende år) som blev oplæst og er af denne indhold.
saavel Lisbeth Marstrander som hindes Mand Henning Gabrielsen tilstoed at være loulig Stevnt udj denne Sag.
ydermeere i Rettelagde Fogden Een verificeret Copie af høy Velbaarne Hr: General Lieutenant Weidenans!! (Weinmanns) til Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignon indkomne Skrivelse af 20 Nov: 1751, angaaende Foranstaltning til denne extra Rættes holdelse, samme bleev oplæst og saaleedes formelder. Endelig bleev og af Actor i Rættelagt Een vidimeret extract af det paa Bergens Fæstning udj Een Krigs Rætt holdte Forhør over dellinqventerne Jens Jensen og Baldevin Hansen, samt De med dennem udj Sagen implicerede Persohner, hvoriblandt ogsaa den indstevnte Lisbeth Marstrander og hindes Mand, som der for mødt som hindes Forsvar, Deres udsigende og Forklaring er inddragen hvorudj findes ogsaa inddragen den udj Lisbeth Marstranders huus den 12 Aug: 1751, holdte inqvisitions Forrætning, samt den paafulgte Krigs Rættes Dom, og der paa ergangne Kongel: Allernaadigst Resolution af 28 Julj 1751. hvilke alt hand begiærede i denne act inddragen, og for nærværende tid oplæst, saavidt den ergangne Dom og Kongel: Resolution betreffer;
af det passerede fandt Rætten fornøden den gandske deel at oplæse, som i alt lyder saaleedes.
Lisbeth Marstrander tilstoed at alt hvad saavel udj Forhøeret, som ved Inqvisitions Forrætningen, er bleeven hinde tilspurdt, og givet sit Svar paa forholder sig i allemaader Rigtig.
Sluttelig i Rættelagde Actor den udj hands Exellence Hr: General Lieutenant Weinmars!! (Weinmanns) Skrivelse til Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignon paaberaabte, og af Ober Auditeur Holtzrod forfattede Reigning, over de medgangne omkostninger paa dellinqventerne Jens Jensen og Baldevin Hansens Fængsel og afstraffelse datt: 20 Nov: 1751. samme blev læst og er af denne indhold;
og hvorpaa Lisbeth Marstrander med hindes Mand og Forsvar Hening Gabrielsen, bleeve tilspurdt. Om De for at undgaa videre Straff kunde præstere og ville(?) betale de 45 rdr: og 49 s:, som endnu Ræster paa bemelte dellinqventers omkostninger. De svarede dertil begge, at de ere i saadan yderlig tilstand og Fattigdom, at de ikke det ringeste er Ejende hvormed de enten den gandske Summa Neml: 45 rd: 49 s:, eller noget deraf kand betale; thj de huuser udj Colbenshavn, som de beboer, Ejer er Krigs Commissaire Dahl, som de wed hands dem givne tilladelse, hvilken udj Rætten bleev anvist, datt: d: 31 Maij 1748, fuldkommelig beviste; og derhos formoedede at saadan deres Fattige omstendigheder, og den store fortræd, med bemelte dellinqventers omstripping, \uskyldig/ er bleven paaførdt maatte tages udj Rætsindig overveielse til deres befrielse.
Actor begiærede, at som De nu Rætten betiennende Laug Rættes Mænd, alle ere boende i dette destrict, hvor indstevnte Lisbeth Marstrander og hindes Mand sig opholder, maatte give Deres Sandfærdige Forklaring, om De veed, at bemelte Lisbeth Marstrander og hindes Mand, ere Ejende det allerringeste, hvorpaa arrest eller beslag kunde giøres, enten, til de anførte omkostninger, eller anden forfølgnings betalning, samt hvad tilstand disse Mennisker er udj.
1752: 27
Laug Rætted enstemmig svarede, at De ere gandske vel vidende, at Henning Gabrielsen og huustrue, ere saa Fattige, at de ikke det ringeste ere Ejende hvormed mand kunde Søge nogen betaling hos Dem, til Registering eller arrest at paalegge, thj de ere bekiendte, at de har ikke andet end nogen faa Klæder som de Skiuler sig med, og i det øvrige har tvende Smaa børn at forsørge.
Fogden Hr: Cammer Raad Heiberg lod tilføre, at da det med de i Rettelagde Inqvisitions Forrætninger og Forhører, hvorudj Lisbeth Marstranders Egen tilstaaelse er indførdt, og intet nærmere bevis kand bekommes, er bevislig giordt, at hun, ikke allene mod Lovens 3 bogs 22 Cap: 21 art:, har huuset og hælet med Tyverne og Morderne Jens Jensen og Baldevin Hansen, men end og med Dennem har haftt u:lovlig handling og fælligskab, hun og ikke følgelig Lovens 3 bogs 21 Cap: 8 art:, hverken har givet sin Sognepræst, eller anden nærmeste Øvrighed disse Mistenkte Persohners adfærd tilkiende, og saaledes ligesom lagt dølsmaal paa Deres hinde vel beviste u:lovlige og meget Strafværdige omgang, hun saavelsom hindes Mand, og nu her for Rætten har declareret at de til denne Deris u:lovlige omgangs forsoning hverken vil eller kand præstere det allerringeste til De paa dellinqventerne Jens Jensen og Baldevin Hansen anvendte omkostningers betaling, hvilket og med Laug Rættes Vidnisbyrd er bekræftted at De dertil aldeelis intet er Ejende; Saa sadte Actor i Rætte og paastod, at Lisbeth Marstrander, bør for saadan Tyvers hæling og Mascapie med Tyven tildømmes at lide og undgielde eftter Lovens 6 bogs 7 Capt:, hvorom hand ædskede Dom.
Rætten fandt fornøden at tilspørge Lisbeth Marstranders Mand Henning Gabrielsen, om hand vil og forstaar paa lovlig maade at forsvare sin huustrue udj denne Sag. Dertil hand svarede, at hand aldeeles er u:beqvem, og u:kyndig i Lov og Forordninger til at tale udj denne Sag hans huustrue til forsvar, men ønskede at øvrigheden til den ende ville anordnede hinde Een Deffensor.
Actor formeente, at De i Rettelagde Forhører og indstevnte Lisbeth Marstranders Egen tilstaaelse, ere saa oplyselige og fuldstendige at intet derimod kand siges, i hvad forsvar hun end kunde bekomme; Saa protesterede hand imod udsættelse, og Refererede sig til sin giordte i Rættesættelse med paastand om Dom.
Henning Gabrielsen og huustrue Refererede sig til sit forrige, og begierede desformedelst anstand med Sagen til Sommertinget.
Actor Refererede sig til sit forrige med tillæg og paastand, at siden det udj den ergangne Krigs Rættes Dom, med tydelige ord forklares, at den gefrider ved Bergens Gvarnison, som haftte vagt og tilsiun med dellinqventerne, Jens Jensen, og Baldevin Hansen, da de vare Slaver for forhen begangne Misgierninger, haver ladet dem omgaae uden for Fæstningen i byen, hvor de ere escaperede, og hvor eftter de siden haver begaaet saa grove Misgierninger; Saa ville hand indlade under Endelig Dom, om ikke denne gefrieder, ogsaa burde actioneres, og om hand ikke burde være ansvarlig til de omkostninger som siden er medgaaen, heller end den nu indstevnte Lisbeth Marstrander.
udj denne Sag blev saaleedes
Eragtet!
I henseende til at Henning Gabrielsen paa Rættens tilspørsel haver declareret, ikke at være i stand til paa lovlig maade at kunde forsvare sin huustrue udj denne Sag, mens til den ende Een Deffensor har været begiærende, maatte af øvrigheden hinde beskikkes; Saa vorder desformedelst, og til den ende med Sagen givet anstand til næst anstundende Sommerting som vorder holdet for Waags Skibreede.
1752: 27b
Anno 1752 d: 2den Mai blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Waags Skibredes Læhnets og Halsnøe Klosters gods paa gastgieber Stædet Goe Sundet udi Tysnæs Præstegield og det i Stædetz Foged Welædle og Welbr: Hr: Cammer Raad Andreas Heibergs overværelse da Retten blev betient med efttern:te 8te Eedsorne Laug Rettes mænd Mons Remereid, Povel ibm: i hands Stæd Rasmus Povelsen, Ole Tislevold, Ole Stoere Vick, Petter Lundøen, Jørgen Aarland, Niels Klepsvigen i hands Stæd Knud Remreid, \og/ Johanes Hougland i hands Stæd Endre Remreid.
Hvornest allerunderdanigst blev læst
1te een Forordning af 15de octobr: 1751, om Høyeste Rætt i Dannemarck for indeværende aar 1752.
2det een dito angaaende ober Rættes Dommes indstefning hvad tiid dertil forundes dat: 18de febr: 1752.
3. een dito angaaende at de Delinqventer udi Dannemarck og Norge som er Kagstrøgne og brendemercked skal hen sættes til arbeid deris livs tiid, dat: 19de Novembr: 1751.
4de een dito om Ild og Lyses uforsigtige omgang dat: 18de Decembr: 1752.
5te Rentte Kammerets Brev til Hr: Kammer raad Heiberg angaaende Jordegods som eendeel ejere fraselger de under liggende herligheder dat: 22 Janv: 1752.
6te Stifttamtmand Cicignons ordre til Hr: Kam/m/er raad Heiberg om at undersøge om nogen kiendes ved een deel Tyve koster som Slaverne Friderich Kruse og Jacob Stoch her bragte med sig ved paagribelsen dat: 8de febr: 1752, saavelsom een derover forfatted Specification.
7de Stifttamtmandens ordre af 6te Novembr: 1751 angaaende de døde som udi Kircke gaardene ned sættes uden Jorde paakastelse og uden Præstens afvidende.
8de Stifttamtmandens ordre af 14 Dec: 1751 og et Kongel: Rescript 8 augustj 1738, angaaende hvorledes med Søe Lægdernes og Landlægdernes Mandskab og enroullering forholdes skal.
9de een dito angaaende Hospitals Lemmers omkostningers Repartision og incassation dat: 25 Sept: 1751.
10. Stiftamtmandens ordre af 8de Martj 1752 tilligemed een Placat angaaende eendeel Kongel: Indkomsters bortforpagtning dat: 1te Martj 1752.
11te Stifttamtmandens Messive af 4de martj 1752, saavelsom berammelse paa een General Munstring som her ved de 2de Bergenhuusiske Regimenter dette aar skal holdes dat: den 15 martj 1752.
12te blev læst Hr: Kam/m/erraad Heibergs Fæste Brev til Povel Christophersen paa ½ Løb Smør ½ huud i gaarden Lille Næs Halsnøe Closters gods. dat: 15 aprilj 1752.
13de Ole Taasches bøxel Seddel til \Ole/ Olsen paa ½ Løb Smør ½ huud i Halland, in duplo, dat: 30te Septembr: 1751.
14de Ole Taasches bøxel Seddel paa ½ Løb 9 Mrk: Smør i Tveite dat: 3 Janv: 1752.
Fleere Breve eller andre Documenter var ej i Dag forevist til Publication, hvor for Rætten til i Morgen ophæves.
Dagen næsteftter som var den 3de Maj blev Rætten atter Sadt paa ernevnte Tingstæd med forbemelte Laugrette i Stædets Bøygde Lænsmand Knud Rødlands overværelse
blev Saa Publiceret:
1te Bent Meyers Pantte obligation til Jaen Nielsen Venvig i Bergen stoer 500 rdr: hvor for er Pant sadt gaarden Qvalvaagen skylder 12 Marcker Smør saavelsom alle hans ejendomme med videre dat: 15 Maj 1751.
2det Bent Meyers Pantte obligation til Didrich Nielsen og Jaen Nielsen eller deres Myntlinger stoer 1126 rd: hvorfor er Pantsadt Qvalvaagen skyldende 12 Mrk: Smør med bøxel, med videre dat: 8 octobr: 1751.
3de Bent Nielsen Meyers Skiøde paa eendeel Meubler for 150 rd: udstæd d: 3de Janv: 1752 til Jan Venvig i Bergen.
eftter at Saavit var arangeret indfant De gaars Dagen absente Laug Rettes Mænd Johanes Houland og Niels Klæsvigen sig for Retten til dends Administration.
Stædets Foget Hr: Cameraad Heiberg iretteædskede paa Embedets veigne den fra forige Ting paa Bechervig udsadte Sag imod Ole Toske betreffende ulovl: hugst udi gaarden Meehamers Skov,
1752: 28
Tilkiendegav derhos at hand til dette Ting haver i Continuation af forige tiltale iligemaade til dette Ting og Stæd Muntl: ladet indstefne ben:te Ole Toske ej allene at paahøre de flere Vidner hand agter at føre i Sagen Neml: Endre Remereid, Johanes Mehamersvigen, Svend Hauckefæhr, Morten Aase, og Torben Haukefæhr, Mens end og at anhøre Actors videre i rettesættelse og Dom i same Sag.
Procurator Holch mødte for Retten og gav tilkiende at Ole Toskes Hustrue Mad:me Elisabeth Tosche havde formaaet ham Neml: Holch i hendes Mands fra værelse for denne sinde for Ole Toske tillige med Kiæreste at gaae i Rette, vedtog derfor lovl: Varsel for Ole Toske til denne tiid og Stæd, at have bekomet til Vidners anhør og Doms lidelse i Sagen.
Actor i rettelagde een hanem fra høy Welbaarne Hr: Stifttbefallings Mand Von Cicignon tillagt ordre angaaende denne Sags forfølgning dat: 29de febr: 1752 som blev oplæst.
Actor begierede dernest at de nu indstefnte Vidner maatte Eedfæstes og afhøres.
Holch begierede for Retten oplæst et af Mad:me Tosche ham overleveret Indlæg dat: 27 April h: a: det hand og indgav under Ole Toskes Haand, og da sam/m/e Document melder at til Vidnerne skal fremsettes adskiellige Qvæstioner, saa paastod Holch at Domeren vil behage for de Vidner nu skal føres, at frem sette same, det allegerede Indlæg blev derpaa oplæst.
følgende Vidner blev for Retten fremstilled og formanet til Sandhed i Sagen at udsige.
Endre Remereid som det 5te Vidne i denne Sag aflagde Eed og vant at nestl: Foraar Saag hand nogle faae Tølter Tømer af det Slags som kand være tienlig til Bulværck, at ligge paa den før omprovede gaard Fities grund, hand har iligemaade hørt af andre, at same Tømer i talet eftter hands skiøn ungefær 3 tølter skulle eftter Ole Toskes ordre være hugget i den omprovede gaard Meehamers Skov ligesaa at same var nestl: Høst hen bragt paa ern:te gaard Fities grund. Actor begierede at dette Vidne maatte foresettes følgende Qvæst: 1te om hand icke veed at Ole Toske har opsadt paa hands Eiendoms gaard Fittie fuldkomne Søe Boder og Bulværck med overbygget Stue Camer og Kiøcken, og om hand ei veed hvorfra det dertil forbrugte Tømer er komen Rs: ja og har hand af andre hørt at Tømret dertil er taget i gaarden Mehamers Skov. for det 2det hvor lenge det er siden og af hvem ben:te Søe boed er bleven opsadt Rs: at siden Ole Toske blev Eier af gaarden Fittie og Fittie Kiercke ja eftter at hand til brugs antog ern:te gaard Fittie, saa er det at hand sc: Ole Toske derpaa har nu omtrent 2 aar siden opsadt besagde Søe Boed med dens Bulværck og overværelser. 3de om Vidnet ikke veed at Ole Toske har ført fra gaarden Mehamers Skov baade Brendeved, Korn Stour og andre Træe Vahrer Rs: at hand veed intet derom, Mens af andre har hand hørt det Ole Toske omtrent 1 ½ aar siden lod af Meehamers Skov føre til gaarden Fittie endeel Brendeveed af Bierck og older Træer, Mens hvor meget er ham og ubekient. 4de om Vidnet veed at noget af det fra Meehamers skov til Fittie gaard fremførte Tømer Wærck er bleven forbrugt til Kierckens Reparation og hvad Reparation deraf er skeed Rs: Nei deraf veed Vidnet ikke at noget er anvent til Fittie Kierckes Reparation. For dette Vidne blev frem sadt de 3 i Toskes Indlæg anførte Qvæstioner, da hand til same Svarede Saaledes Neml: til den første at hand ei veed om Tosche har til andre Solt noget af Meehamers Skov til 2den Qvæst: at intet af det omspurdte er anvent
1752: 28b
Vidnet vitterlig til Fittie Kierkes Reparation, Men vel til den omprovede Søe Bod med \dens/ overbygning. til 3de at hand ei veed til hvad brug Tosche vil anvende det Tømer som Vidnet har seet ligge paa Fittie grund eftter Vidnets derom forhen giorde forklaring. Videre havde Parterne ei at tilspørge Vidnet.
6te Vidne Johanes Mehamers Vigen aflagde Eed og vant at hand har hørt af de der for Ole Toske har hugget i Meehamers Skov, at hand Neml: Toske derudi har begaaet følgende Hugster Neml: 5 aar siden 15 tølter Samfængt Huus- og Bulværck-Tømmer hvoraf siden den før omprovede Søe Bod med overværelser staaende paa Bulværck blev opsadt paa gaarden Fittie, omtrent 3 aar siden 5 t:r Saug Tømer som hand lod henføre til Fittie eftter at same paa Flaterager Saug til Bord var opskaaret, og 1 aar nestl: Vinter fore Jul siden 10 t:r Bulværck Tømer som nu ligger paa Fittie grund, Saa har og Ole Toske i same Skov ladet hugge 6 a 7 Favner Brendeved af Bierck og older som paa een Jægt blev ført til Bergen, nock omtrent 4 Favner som Vidnet ei veed enten de blev ført til Bergen eller Fittie, Vidnet forklarede ellers at af det som melt hugne Tømer er intet anvent til Fittie Kierkes Reparation, sagde og at naar det omprovede \5 t:r/ Saug tømer skulle været Solt eftter at det var hugget og til Søen frembragt kunde det eftter Vidnets skiøn være værd 1 rdr: pr: Tølten, mens hvad Skov leie, derfor skulle betales i fald den skulle udredes, veed Vidnet ei, Den omprovede Favne Ved Siger Vidnet at være værd 4 Marck hver Favn, Saa gives ellers eftter Bøygde Priis 24 a 28 s: Danske udi Skovleie til Skoveierne af Fremmede for hver Favn Brende Ved de Fremede bliver tilladt i anden Mands Skov at hugge, hvad det omprovede Huus og Bulværck Tømer er værd, kand Vidnet ei vide fordie hand ei har givet noget agt der paa. Paa de til nest forige Prov af Toske fremsadte Qvæstioner Svarede dette Vidne eenstemmig med same 5te Prov.
7de Vidne Svend Houckefær aflagde Eed og vandt angaaende de 5 tølter Saug Tømer og de 10 t:r Samfengt Huus og Bulværck Tømmer som nest forige Vidne har omprovet, gandske Eenstem/m/ig med ben:te 6te Prov dog med det tillæg at alle Bordene som falt af ben:te 5 t:r Saug Tømmer blev anvent til Klædning paa een Boe og et Stolpe Huus Ole Toske tilhørende og staar paa gaarden Fittie, Men paa Fittie Kiercke har Ole Toske ei ladet giøre nogen Reparation siden hand af den blev Eier. Paa Toskes 3de Qvæst: falt dette Vidnes Svar som de 2de nest foriges undtagen dette Vidne forklarer at den tiid de 10 t:r Samfengt Tømer Som nu findes paa Fitties grund, blev derhen Transporteret fra Meehamers Skov, da Sagde Ole Toskes Tieniste Karl ved Nafn Peder som nu er i NordFiord at deraf skulle Bygges paa Fitties grund i Søen et Bulværck til Jægte Havn. Holch i anledning af at Ole Toske har kiøbt af Niels i Stocken endeel Bord som er anvent til den omprovede Boe og Stolpe Huus paa Fittie, tilspurte Vidnet om hand vist veed at det var Bordene af de 5 t:r Saug Tømmer som blev Klædet paa ern:te Huuse. Rs: at hand ei andet veed herpaa at Svare end foran er forklaret og Protocolleret.
8de Vidne Morten Aase aflagde Eed og [vant] angaaende de af forige Vidner omprovede 10 t:r Samfengt Tømer som nu skal findes liggende paa Fitties grund, eensstemig med nest forige Prov, Undtagen dette Vidne ei erindrer af hvilken hand har hørt det same Tømer skulle anvendes til Bulværck og Jægte Havn paa Fitties grund, dette og nest forige Prov forklarede ellers at eftter deres Skiøn, var besagde 10 t:r Tømer hugget og til Stranden nedkiørt værdt 5 Mrk: Danske pr: Tølten. Paa Ole Toskes 3 Qvæstioner viste Vidnet intet at Svare, Vidnet veed ei eller!! (heller) enten Ole Toske har anvent nogen eller ingen Reparation paa Fittie Kiercke Saasom Vidnet boer langt derfra og Sogner ei dertil.
9de Vidne Torben Houkefæhr aflagde Eed og Provede i alt eenstemig med 8de Prov, \hands/ Svar paa Ole Toskes 3 Qvæstioner Accorderede og med same 8de Vidnes.
Actor indstillede til Rætten om den af Ole Toske begierede Anstand i Sagen maae blive bevilget, hvis icke ville hand for denne Sinde Slutte Sagen til Doms paa sin Side.
1752: 29
Reserverede sig ellers Sagens lovl: driftt og forfølgning eftter forekomende og fornøden findende omstendigheder.
Holch dernest paa Ole Toskes veigne begierede Anstand i Sagen til nestkomende Ting, da i fald \om/ icke imidlertid kunde skee mindel: Forlig og afhandling i denne Sag, da vil Ole Toske begiegne Sagen med Contra Stefning.
Eragtes
Denne Sag er af den Nattur at den {paastefnte} gaarden Meehamers Skov tilføyede paastefnte Skade uomgiengelig af Retten bør eftter sees og tages udi Øyesiun, Thi bliver og denne Sag følgel: Lovens 1 Bog 16de Capt: til de paaskadigede Aastæder henviist for der eftter foregaaende lovl: indkaldelse at Ventileres, da og de førte Vidner kand giøre den i Sagen erfordrende udvisning.
Dereftter blev læst
1. een bøxel Seddel in duplo med Revers paa den eene fra Sogne Præsten Hr: Giertsen til Lars Nøshilder paa 1 ½ Spands Teig udi gaarden Vasnæs Præsteboels gods dat: 18 Aprilj 1752.
og for det 2det Mickel Pedersens af ern:te Sogne Præst erholte Fæste Brev paa ¼ Løb Smør ¼ Huud Præsteboelets gods i gaarden Hedemarken, forfatted in duplo med Revers paa den eene dat: 15de April 1752.
Fogden Hr: Cameraad Heiberg fremstillede for Retten Endel Landstrygere som skal være med voxne Menisker og Børn 12 Støker i Talet, hvilke hand haver fornumet ved hands ankomst her til Stæden at være paagreben af Opedahls Skibredes Almue ved hielp af 2de under officerer Lorentz Christian Fiøsne og Bertel Erichsen Hoff og dereftter hensadt under Forvaring hos dito Skibredes Bøygde Lensmand Mads Godøen, begiærede derfor at nu inden Retten maatte holdes Forhør over same Landstrygere, hvor Deres tilholds eller Føde stæd er, hvor De haver omstripped og hvad De haver bedrevet til hvilken ende Fogden og havde ladet her til Stæden føre een Husmand ved Navn Hendrick Einingevigen under gaarden Sunde som Dennem nogen tiid har huuset og hælet, for at være nerværende ved Forhøret, Saa og Endre Gielland hvis Hustrue skal have tilbageleveret Landstrygerne, et over Endeel af Dem forhen holte Forhør og det Pass som til Deres fremsendelse til Bergen fra Fogden var udstæd ligeledes at være overværende ved dette Forhør for at paahøre Landstrygernes bekiendelse og derpaa Steden hand Sorterer under Lyse Klosters Jurisdiction at Svare hvad hand veed til sin befrielse.
De frembragte Persohner tilstod og foregav følgende Neml:
den 1te Som sagde sig at hede Carl Torchelsen og at være Barnfød udi Laurvigen, er nu 22 aar gl:, har ei været til Confirmation eller guds Bord, hand forblev i Laurvigen indtil omtrent 8 a 10 aar siden da de dyre Aar indfalt, da tog hands Moder som og nu er i hands Complot ham med sig og Reiste først til Trundhiems Stiftt, derfra til Bergens Stiftt hvorhelst de siden har opholt sig undtagen De undertiden har været Synden for Sandeidet i Ryfølke, indtil omtrent aatte Dage eftter nestl: Juel da hand og hands følgeskab blev paa greben udi Skaanevigs Præstegield af dette Fogderies Staader Foged Ole Knap og henført til Fogderiets Arrest Huus hvor same tiid over Dennem af Fogden blev holt et Forhør, og siden blev hand tillige med een med ham udi
1752: 29b
Sælskab værende Persohn ved Nafn Niels Engebretsen, Saa og det over Dem holte Forhør, item et Skyds Pass at forsendes fra Lænsmand til Lænsmand til Fogden udi Ryfølcke Fogderie Sr: Christopher Gaarmann, for derfra videre igienem det ham anbetroede Fogderie at forsendes nermeste Vei til Deres Rette Føde og tilholds Stæd og til den der værende øfrighed i fald De derfra for nogen Misgiernings skyld skulle være bortrømt, Men da de kom til Lænsmanden Ole Kaggestad ved Næsstrand i Ryfølke Fogderie, tilsagde ern:te Lænsmand som boer i Lerangers Skibredde skyds ved Skydskafferen, Men erholt ingen, Saa som de der blev tilsagt nægtede at skydse, hvorfor Lænsmanden lod ham gaae hvorhen hand lystede, Passet beholt ern:te Lænsmand, hands Følgeskab Niels Engebretsen blev eftter ham paa besagde Lænsmands gaard Comparenten har siden den tiid ei eller!! (heller) seet Niels Engebretsen, Siden Reiste hand lenger Sør eftter i Ryfølcke til Rennesøen, deraf ind til Saus Sogn i Ryfølcke, deraf gick hand over Fieldet ned til Etne Præstegield her i Fogderiet derfra forføyede hand sig ned til Søen hvor hand forefant een af de nu medhavende angrebne ved Nafn Søfren Pedersen som hand for 3 Mrk: leiede med sig, og Reiste De saa tilsamen udi Søfren Pedersens Baad directe til Luchsund her i Opdahls Skibrede hvor de 8te Dage siden ankom og nestl: onsdag blev paagreben i Hans Korsnæses Huus, Hand har aldrig Betlet eller begaaet nogen ugiærning, Mens ernæret sig ved at Binde Vævskeer som hand har Solt til Daglig Klæder og underholdning, Videre sagde hand det hands Moder var i dette Præstegield den tiid hand som melt første gang blev paagreben og Sør eftter Sent, og her var det hand og forefant hende i Lucksund, og hvad sig de øfrige Paagrebne betreffer, da kiender hand ingen af Dennem veed ei eller!! (heller) hvor De hører hiem/m/e.
Den 2den som er nest forben:te Carl Torkelsens Moder ved Nafn eftter Sigende Dorte Hans Datters forklaring var angaaende hendes Føde Stæd, bortreise derfra og omstrippen, eenstemig med hendes ern:te Søns, undtagen hun ei veed hvorhelst hand har om reist siden hand nestl: Høst udi Etne Præstegield \forlod hende/ det veed hun ej
Den 3de som siger sig at hede Søfren Pedersen og at være fød i Ryfølcke {Præstegield} \Fogderie/ bekiente at hand er 21 aar, har ei været til Confirmation eller guds Bord, hands Fader hvis Nafn er Peder Monsen siger hand at have været Soldat i Trundhiems Læhn, og har paa 2 a 3 aars tiid opholt sig i Bergen paa Sanden ved Nøsted tedt ved een Mand ved Nafn Povel Tuller, hvor hand og talte med ham nestl: Vinter eftter Kyndelsmisse, hand har fra sine Barne aar fult med sin Fader indtil nu paa 2 aar siden har undertiden fult Faderen og undertiden Reist for sig Selv, hand har fra sine Barne Aar Reist omkring Bøygderne Stundom her i Sundhors Fogderie og Stundom, i Stavanger amt, hand har alletiider ærnæret sig af Betlerie, hand er Frisk og Sund Men kand ei faae Tieniste, hand har haftt et aars tiid et qvinde Meniske ved Nafn Torbor med sig, som hand indbilte Folck var hands ægte Koene, med hende Søgte hand hver Natt Seng ja hand hafde og med hende oftte legemlig omgiengelse Men de auflede dog intet Barn med hinanden, Hand kom først i Følge med hende i Fanøe Sogn, ved Jule Tider 1750 og hand forlod hende Nestl: Vinter Jule aftten een halv Miil fra Bocken som er 2 ½ Miil fra Bergen, da hand Reiste til Bergen hvorhen hun sagde ikke at torde Reise fordie hun havde Rømt fra det Bergenske Manufactur Huus, og
1752: 30
Siden den tiid har hand ei seet hende, endel: Sagde hand at ben:te Torbor hvis Faders Nafn var Johanes een Omstripper, hun Strippede nogen tiid om Landet førend hand antog hende til Koene, med 2de Brødre som fultes Samen og hafde hver Deres ægte qvinder med sig, Men om hun med nogen af same 2de Landstrygere hafde Samenleie eller ei er ham ubekient.
Den 4de siger sig at være i Daaben givet det Nafn Ole hands Faders Nafn var Jørgen, er Fød i Sogn hvilket hands Moder som nu tillige med ham her er paagreben har fortaalt ham, hand har Stændig tient i Nordfiord paa Dragei i Sæløy i Stads Skibrede, siden hand blev saa gamel at hand kunde antage Tieniste, og det ned til 2 aar siden da hand misted sin Hilsen af een Stærck Falden Syge som hand jevnlig angribes af, og siden den tiid har hand været nød til at gaae med sin Moder omkring og Betle sig Daglig underholdning til, hands Moders Nafn er Eli Jacobsdatter. Paa videre tilspørgende forklarede hand at være een af de Landstrygere som nestl: Vinter Kyndelsmisse tiider blev paagrebet af dette Fogderies Staader Foged Ole Knap og tillige med et over Dem holt Forhør saavel som et Skyds Pass fra Lænsmand til Lænsmand skulle forsendes til Bergen, Men da De af Lænsmanden Iver Huglen blev forsent een anden Vei end Passet indeholt og de omsider kom gaard fra gaard til gaarden nedre Gielland Lyse Klosters gods i Opedahls Skibredde, formaaede De Endre Giellands Koene i Mandens fraværelse at levere Comparentens Moder Eli Jacobsdatter det holte og medsente Forhør tilbage hvilket hun kastede paa Ilden og opbrente, derfra blev de da forsent til een eenlig gaard paa een Øe kaldet Værnøen hvor Comparentens Moder formaaede Knud Værnøens Koene da hendes Mand ligeledes var fraværende at levere Dennem det medfulte Skyds Pass tilbage, hvilket hands Moder og opbrente; og da de Saaledes var komen paa frie Foed, begyndte De paa nye at Betle gaard fra gaard her i Tysnæs Præstegield eller Opdahls Skibredde, hvilket de Continuerede indtil i Dag 8te Dage siden da de atter blev paagrebne og Sadt i Forvaring hos Lænsmanden Mads Godøen, de hafde tilforn sit tilhold 8te Dages tiid hos een husmand ved Nafn Hendrick Einingevigen under gaarden Sunde, De blev paagrebne paa Pladsen Korsnæset hvor de 3 Dage havde opholt sig, Det var 9 af Dennem der eftter Fogdens Forhør og Pass skulle Sendes til Bergen, iblant hvilke var Comparenten, 3 voxne qvind Folck og 5 Børn, siden kom De i følge med det 4de voxne qvind folck af de nu paagrebne Nafnl: Dorte Hansdater og eftter at De havde været i Einingevigen kom til Dem de forhen examinerte Carl Torkelsen og Søfren Pedersen.
Den 5te af de paagrebne som skal være nestforben:te Ole Jørgensens Moder, kalder sig Eli
1752: 30b
Jakobs Datter, foregiver at være Barnfød paa Pladsen Rutle udi Evenvigs Præstegield i yttre Sogn hendes Mand Nafnlig Jørgen Halvorsen bekom hun udi Nordfiord, med hvilken hun levede udi 7 aars ægteskab da de imidlertiid opholt sig i Hafsloe Præstegield udi Indre Sogn eftter hands død Reiste hun til Bergen til hendes Forældre hvorhelst hun forblev 10 aar Neml: til hendes Moders død, med hendes Mand auflede hun 3 Børn Nafnl: Ole, Siri og Maria som nu er her hos hende, eftter hendes Moders død har hun omstripped paa Voss, undertiiden i Hardanger og Sundhorlehn og undertiden i Soufve Sogn i Ryfølke Fogderie, Stundom har hun haftt sine Børn med sig og undertiden har dig!! (de) omstripet for sig Selv mens hendes Søn har tient i Nordfiord ind til {hand} 2 aar siden da hand fick den Faldende Syge, hendes Datter Siri var giftt med een anden Landstryger Nafnlig Joen Jonsen som for 5 aar siden blev [i]hielstungen af een Landstryger Nafnlig Svend Hansen, i den tiid hun Neml: Eli Jacobsdatter med sine Børn har omstripped da har adskiellige Piger begiert af hende at hun vilde ved sine Kunster forskaffe dennem udi ægteStanden ved at blive giftt, hvilket hun og for at fixere Saadane giftte Syge har imod een viss accorderet betaling loftt Dennem, med den Forsickring at hun baade kunde og skulle hielpe dennem i deres forlangende og attraae, Mens hvorvel deslige qvinde Menisker har været saa Naragtige og betalte en deel 1 Mrk: endel 1 ort ja 3 Mrk: og undertiiden mere, Saa har hun dog ikke for Dennem brugt noget Signerie eller Andet Koglerie, eftterdie hun intet Saadant har lært eller Forstaaer, ellers var dette omstripperske Meniskes Forklaring angaaende hendes og de øfrige Landstrygeres 2de Paagribelser, Pass, Forhør, \Betlerie/ og befordring, eensstemmig med nestforbemelte hendes Søn Ole Jørgensens bekiendelse.
De forben:te 2de under officerer forklarede dereftter at nest forben:te Eli Jacobsdatter anviiste Dennem den tiid de som melt i Kaarsnæset paagreb hende og Følgeskab, et Saa kaldet Pass eller Skriftte Sedel udstæd af af! Hr: Jens Mariager i Bergen, Mens da Dennem var bekient at same Mand allerede ved døden var afgangen omtrent 4 aar førend ern:te Skreftte Seddel var dateret, Saa kastede De same Falske Bevis til hende igien. I anleding af nestforindførte Svarede Eli Jacobsdatter paa tilspørgende at een Klocker i Bergen i den tiid hun var Daarlig i hovedet gav hende den Skreftte Seddel omtrent 7 aar siden som ovenn:te Under officerer læste, Mens nu har hun den ikke, har og ei seet den siden under Officererne læste læste!! same.
Den 6te af de paagrebne Nafnlig eftter eget Sigende Siri Jørgens Datter, skal være nestforben:te Eli Jacobs Datters Datter, hendes bekiendelse om hendes Føde Stæd og indreise fra Sogn til Bergen var som hendes ern:te Moders, bekiente derhos at i hendes alders 17de aar Reiste hun med een Handelsmand fra Bergen til Tin i Aggershuus Stiftt hvorhelst hun kom i Venskab med een Landstryger ved Nafn Joen Gundersen der antog hende som Koene dog uden at ægtevies, de auflede 2de Børn med hinanden hvoraf det eene nu lever og er her
1752: 31
Paa Tingstædet, det er 5 aar gl: og døbt af Hr: Astrop ved Ous Kiercke ved det Nafn Joen, hendes Saa kaldede Mand blev 4 aar siden ihielstucken af een anden omstriper ved Nafn Svend Hansen, imedens De Neml: hun og Joen Gundersen levede som ægte Folck samen, omstrippede De i adskiellige Sogner, ærnærede sig af Betlerie, og foregav hvorhelst De ankom at være med hin anden ægteviede, Siden hands død har hun og Betlet paa adskiellige Stæder, hun er 26 aar gl:, har været til guds Bord dog ei nu paa Fem aar, paa Tin gick hun til guds Bord, Men Præstens Nafn erindrer hun ei, nu Siger hun sig at være besvangret ved een Landstryger hvis Nafn er Niels Engebretsen som var den same Persohn den først examinerede Carl Torkelsen har foran giort sin forklaring om, Angaaende hendes og de øfrige paagrebnes, Paagribelser, Forhør med givne Pass, og befordring derom giorde hun same tilstaaelse som De forige.
Den 7de Neml: Eli Jacobsdatters yngste Datter som er Reignet iblant de forben:te 5 Børn, ved Nafn Maria Jørgensdatter, hun er, det og Retten erfahrede ei ved sin fulde Fornuftt og derfor var ingen forklaring af hende at erholde.
Den 8de omstripper kalder sig Anne Maria Axels Datter, desligeste at hun er Barnfød i Bergen, er 32 aar gl:, gick siste gang til guds Bord i Hollandsdalen nestleden Aar, er bleven ægteviet 7 aar siden af Hr: Rasmus \Fischer/ Sogne Præst til Jylster Kald, med een Mand ved Nafn Tore Hendricksen Houg som nestl: aar uløves bortrømte fra hende fra Fuse Sogn her i Fogderiet, med ham har hun 3 Børn som nu er med hende, førend hendes Mand Reiste fra hende boede De i Provsten Hr: Gabriel Heibergs gield Glopen i Nordfiord paa Pladsen Gielden under gaarden Slagstad, hun har een Broder i Stavanger een Skibs Tømer Mand ved Nafn Klas, og just for at besøge ham Reiste hun 2 ½ aar siden fra Gloppen, og da hun kom fra Stavanger, Rømte hendes Mand fra hende og siden men ei tilforn, har hun Reist omkring og Betlet her i Fogderiet og i Stavanger Amt, Angaaende de 2de gange hun tillige med de øfrige ere paagrebne, Saavelsom om Forhøret, Passet og deres befordring, derom var dennes forklaring som De foriges.
Fogden Reserverede sig sin tiltale til Dennem der Saavel har været skyldig udi forben:te Landstrygeres undvigelse som siden Dennem huuset, i øfrigt begierede hand det nu passerede Forhør maatte ham beskreven vorde meddeelt.
Procurator Hr: Holch i anledning af hands inden Retten d: 3de og 4de Maj 1751 paa Bechervigs Ting for gastgieberen Hr: Budde giorde declaration imod Johan Conrat Willart Producerede forbem:te Jonas Budde een hans Continuations Stefning under 13 Martj E: a:, ved hvilcken Citanten udi Continuation af de forige i Sagen udstædde lovlig forckynte men ej i Rette tiid Citanten tilbage stillede hoved Stefnemaaler, til denne tiid og Stæd haver indkaldet bemelte Johan Conrat Villart at lide Dom ej alleene for skyldige gield 50 rd: eftter obligation, Men end og til Confirmation paa den over
1752: 31b
Een deel Debitors Midler den 14de octobr: 1750 Passerede og den 30te Novembr: næst eftter beskreven givne arrest Forretning med det meere som ernevnte Stæfnemaal nermere udviiser der for Rætten blev læst.
Den indstefnte eller nogen paa hans veigne møtte ickcke eftter paaraab.
Stefne vidnerne Bøygde Lænsmanden Knud Larsen Rødland og Mons Johansen Rembereide afhiemlede ved Eed at de næstl: Fredag 5 uger siden forkynte den Producerede Stefning for den indstefnte Villartes boepæl i Bergen udi hans eget paahør, da hand vel tilstod at være Citanten det paastefnte skyldig, mens foregav tillige at hand inted har at betale med.
Mons:r Holch Producerede de udi Stefnemaalet paaberaabte Stefninger saavelsom et for Bergens Bye Tings Rætt den 22de Martj 1751 Passeret afhiemlings Tingsvidne alt til den ende at derved kand Legitimeres det Citanten den skeede arrest følgel: Lov, til næste Ting haver forfult hvilcket afhiemlings Tingsvidne og hos hæfttede samt der udi indført Stefnemaaler Comparenten forlangede maatte den nu forventende Doms act anecteret.
Eragted.
Paa det Debitor Johan \Conrat/ Villart ickcke skal gives billig Klage at være af Rætten overiilet, gives hannem Laugdag til næste almindelig Ting at møde for Rætten paa dette skibreedes Tingstæd med alt hvis hand udi denne Sag finder fornøden at Svare.
Procurator Mons:r Jens Isach Holch irættede æskede som anbefalet Defensor den arresterede Christen Mullers fra næstl: aars 11te Decembr: til denne tiid udsadte Tings vidne Sag hvor udi hand ingav sin Stefning af 13de Decembr: 1751 som med hoshæfttede 2de afhiemlings Tings vidner Passeret næstl: 7de Martj og 10de April for Rætten blev oplæst.
af de indstefnte møtte eftter paaraab møtte!! ingen uden Morten Aase og Peder Vigen, som vedstod at være til dette Ting tiid og Stæd lovlig Stefnte under Falsmaal at aflegge deres Eedelige vidnesbyrd i denne Sag.
Defensor Mons:r Holch ingav dernæst den arresterede Christen Mullers forfattede ham tilsendte skriftt dat: 11te Janvarj 1751 betreffende de qvestioner Muller vil have fremsadt til besvarelse af de vidner for denne Rætt skal føres, hvilcket skriftt for Rætten blev oplæst.
Eftter at Eedens forcklaring af Lov bogen de mødende 2 Vidner \Morten Aase og Peder Vigen/ var bleven forelæst og \til/ dennem om Sandhed at vedblive var giort almindelig formaning, aflagde de Corporlig Eed og eftter at de udi det Producerede skriftt dennem /: følgel: Defensors begiær :/, anførte 10 qvestioner bemelte 2de Vidner udi Rætten var bleven forelæst, Svarede de under den aflagde Eed paa hver i Sær Saaledes som eftterfølger: til 1te qvestion at de anckom til Mullers boepæl Huusøen een Løverdags aftten 2 aar næstl: 20 Dag Juul siden, da de forblev der Natten over, dog ickcke i den Stue Christen Muller Selv opholt sig. til 2den qvestion Svarede de og jae. til 3de Ligesaa. til 4de at der den omspurte tiid kom nogle Mennisker ind i Stuen hvor vidnerne da tilligemed Christen Muller og ern:te Syge qvinde Menniske, fantes, Mens hvormange Mennisker det var som ind kom husker Deponenterne nu ickcke, dette erindrer de at deriblant var een middelmaadig aldrende Kone, ligesaa at iblant de som indkom skulle være een eller fleere det Syge Menniske beslægted samt og at een af de indkomne besaag det Syge Menniskes Bryst og Spurte om hun havde fød Barn da hun strax dertil Svarede jae. til 5te qvestion at de aldeles icke hørte det de som melt i Stuen indkomne Mennisker lod imod det Senge liggende Syge qvinde Menniske falde de Ringeste Trudsler eller haarde ord ej heller sagde at være udsent for at True hende til nogen beckiendelse og føre hende bort med sig. Til 6te qvestion at ligesaa Lidet som de {erindrer} den omprovede tiid hørte eller observerede det de i Mullers Stue
1752: 32
Ind komne begiegnede det Syge Menniske paa nogen haard maade, Lige saa lidet hørte de og at sam/m/e Syge Menniske beklagede sig over deres medfart, men de hørte hende derimod frievillig beckiende for de indkomne det hun havde fød et Barn, viiste dennem og Pegende \først/ paa sin Lang finger og siden paa sin haandleed hvor langt samme Barn var, og da de indkomne i anledning af hendes beckiendelse spurte hvor samme Barn var afbleven Svarede hun at det var need gravet udi Huusøe Kircke Gaard, Men hun udlod sig aldeles ickcke med enten hun Selv eller nogen anden havde begravet Barnet, ej eller!! (heller) blev hende derom giort noget Spørsmaal. Til 7de qvestion: at derom ej blev enten Spurt eller Svaret det Ringeste. Til 8de qvestion: at de omprovede indkomne Folck Sad ved det Syge Menniskes Seng, desligeste at de undertiiden Talte \saa/ Sagte til hende at Deponenterne der Saed noget hen i Stuen fra dennem ickcke kunde høre det, men de erindrer ickcke at de saag det nogen af dennem gick ud i Kiøckenet saa!! (fra?) Stuen, ickcke eller!! om de Stiltiende kom ind igien og Reiste bort. Til 9de qvestion: den tiid ofttnevnte indkomne Mennisker var Reist forbemelte Søndag fra Christen Mullers boepæl Huusøen, hørte vidnerne{rne} der var inde i Stuen hos Muller og det Syge qvinde Menniske, den tiid de andre Reiste, at Christen Muller Spurte samme Syge Menniske om hun havde faaet ondt \og/ da hun Svarede at hun var Syg, tiltalede Christen Muller Vidnerne med følgende ord: de Mennisker som nu var inde de har Truet og forskremt hende saa Hun er bleven Syg, og om hun Døer er de skyldig i hendes Død, end videre forcklarede Vidnerne at Christen Muller ickcke fremsadte den omspurte tiid et end sige fleere af de Spørsmaaler hand udi denne qvestion haver anført, thj hand {Spurde} \sagde icke til/ hende hvordan har du baaret dig ad, har du været Frugtsommelig, fød Barn og ickcke givet saadant tilckiende icke eller!! becklagede hun sig over at være af de titnevnte indkomne Mennisker udi minste maade med haardhed begiegnet, Saa at disse Vidner siger sig ickcke at have hørt eller veed af et eeniste ord af alt hvis udi denne 9de qvestion fra Mullers Siide til besvarelse for dennem er fremsadt, Mens at Christen Muller var ivrig og Selv sagde at qvinde Mennisket var Truet af de indkomne det erindrer vidnerne gandske vel; Endelig declarede vidnerne at de ickcke tiltalede titnevnte qvinde Menniske et eeniste ord end Sige ynckede hende for hendes Daarlighed i at beckiende paa sig Selv det som hun var uskyldig udi. og til 10de og siste qvestion at Christen Muller stendig var inde i Stuen i medens besagde qvinde Menniske for de ind komne aflagde hendes beckiendelse, hand gick imidlertiid frem og tilbage paa gulvet imellem de indkomne /: der som melt Sad ved qvinde Menniskets Seng :/ og Deponenterne, som Sad Tvers over fra Sengen ved den anden vægg, Men ickcke Talede Muller noget til de indkomne, ham blev og icke af dennem om noget tilspurt.
Defensor Mons:r Holch i anledning af Vidnernes forklaring finder fornøden at tilspørge bemelte Vidner om de andet fornam den \omprovede/ tiid end joe Muller brugte een Sømmelig opførsel og ickcke nogen Maschapi eller Gemeenskab med qvinde Mennisket Guri Pedersdatter Rs: at de ickcke veed herom noget at Svare siden de foran haver forklaret alt hvis de den omspurte tiid af Muller og det Syge qvinde Menniske, Saag og hørte.
1752: 32b
Endelig sagde vidnerne at den omprovede Løverdags aftten hørte de paa Huusøen af de der værende Folck hvis Nafne vidnerne ickcke som fremmede paa det Stæd veed at Nafngive, at det omprovede qvinde Menniske var faldet i Barselseng, desligeste at Christen Muller var hendes Barne Fader.
Defensor havde ej videre end anført vidnerne at tilspørge hvorfor de fra Rætten blev Demiteret, dog førend saadant skeede erindrede vidnerne at de nockbemelte {Løverdags} Søndag hørte af 2de Drenge som hørte hiemme hos Christen Muller hvoraf den eene skulle være hans Slegfreed Søn og den anden var hos ham for at informeres udi skrive Kunsten, at samme 2de Drenge fortalte at af det de næste Dag tilforn nemlig Løverdagen havde seet Christen Muller Slibe een stoer Kniv og af det De næste Nat nemlig Natten til Søndags havde observeret i medens titnevnte qvinde Menniske var Syg og hun samt Muller var i Kiøckenet ved Mullers Daglig Stue til sammen Sickerlig troede at hand \nemlig Muller/ havde dræbt hendes Barn nemlig tit nevnte qvinde Menniskes.
Defensor begiærede det Passerede beskreven hvilcket og Bevilges.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg æskede i Rætte den af ham eftter ordre Reiste Sag mod Lisbet Marstrander som ved det den 14de febr: an: c: dette aar holte extra Ting er bleven udsadt til dette almindelige Sommer Ting med Vaags skibreede eftterdi hende nu paa forlangende af øfrigheden er bleven beskicket til Defensor Procurator Jens Isach Holch, og saa fremt der inted videre fra Dennem skulle indkomme ville hand have sig Refereret til sin forhen giorde paastand og i Rettesættelse og end nu som før æske Dom.
Defensor Mons:r Holch møtte og gav tilckiende at hand havde erholdet Høyvelbaarne Hr: Stiftt befalings mand von Cicignons ordre at være Defensor for ommelte Lisbet Marstrander i Colbenshafn, bemelte ordre er dat: 29 febr: 1752, som blev oplæst.
Lisbet Marstranders Mand Henning Gabrielsen møtte Persohnlig for Rætten.
Dernæst gav Defensor Mons:r Holch tilckiende at Lisbet Marstranders Mand som nu møtte havde bedet ham at bruge sin fliid for at udviise at \hun/ for Sigtelsen er uskyldig og {der} \hvorvel/ Sagen saaledes som melt til dette Ting er udsadt og hendes Mand tilligemed hendes {Mand} Defensor nu er tilstæde, Saa har dog Comparenten ladet sig sige det derudi adskillige Documenter ere Producerte, hvilcke hand uomgiengelig maae med atention igiennemsee førend hand kand træde til noget fuldkommen forsvar for den indstefnte, thj maatte hand af de anførte Raisons begiære anstand i Sagen til næst anstundende Høste Ting, og hvor udinden hand saa meget meere haabede at nyde bifald eftterdi den indstefnte ickcke i hvor lenge Sagen ud hales Sidder enten hans Maj:ts Cassa eller Almuen til beckostning
Actor henstillede Defensors paastand til Rættens gotfindende, og i anleedning af hans til seeneste Rættes Dag til Slutning giorde Protocolation angaaende den Gefrider ved Bergens Gvarnison som lade Delinqventerne Baldevin Hansen og Jens Jensen, da de forhen vare Slaver paa Fæstningen, undvige, hvor eftter saa mangen misgiærning af dem er begaaet, irættelagde hand ober auditeuren ved Bergens Gvarnison Mads Holsrods til ham inløbne skrivelse under 7de Martj 1752:
1752: 33
Som actor begiærede til Dommerens eftterretning i acten indragen, havde for det øfrige inted videre i Sagen at fremføre;
Comparenten Mons:r Holch som før i Kraftigste maade paastod at Sagen til næst anstundende Høste Ting maatte vorde udsadt, med derhos følgende begiær, at det maatte meddeeles Copie af hvad som udi Sagen Contra Lisbet Marstrander er Passeret,
Eragted.
Eftter Holches begiær grundende sig paa saa antagelige som billige Raisons udsættes denne Sag til næst anstundende Høste Ting.
Dernæst blev foretaget den Fogden og Sorenskriveren følgel: HøyVelbaarne Hr: Stifttbefalingsmand von Cicignons ordre af 29de octobr: 1751 anbefalede examinations Forretning over det eftter Høylovlig Cammer Collegi opsente Designation, her i Vaags skibreede befindende gl: Cronens gods som enten haver været bort forpagted eller bortforpanted og end nu med Relution er behæftted, til hvilcken examinations Forretning Fogden følgel: Høy bemelte Hr: Stiftt befalings mandens ordre, haver opnævnt og ladet tilsige eftterskrevne 6 Eedsorne og Kyndige Laugrættes mænd udi dito skibreede; ved denne Forretning Rætten at betienne, nafnlig: Rasmus Remberej, Endre Larsen ibdm:, Mons Johansen ibdm:, Størck Troeland, Niels Torlanger!! (Toranger), og Niels Klepsvigen som alle Comparerede.
Dernæst blev Ejerne til Fittie gaard med underliggende Rødnings Pladser og Laxe Vaager paaraabt, da Procurator Mons:r Holch møtte paa den end nu for Fittie gaard med under liggende herligheder Pretenderende Ejer og opsidder Ole Taasche, hvis Hustroe Elisabet Taasche nu og for Rætten møtte, hans veigne og i Rette lagde Een fra bemelte Ole Taasche ham overleveret declarations skriftt dateret 29de april E: a: som blev oplæst.
Fogden Hr: Heiberg gav tilckiende at da hand for nærværende tiid icke kunde ansee Ole Taasche at være Ejer for Fittie gaard og under liggende herligheder eftterdi Sr: Hans Venvig i Bergen paa egne og med arfvingers veigne derpaa eftter Nams Dom har faaet faaet!! indførsel og egen Doms Dom, Saa har hand nemlig velbem:t Hr: Foged, ladet indkalde bemelte Hans Venvig til denne Dag og Stæd at fremkomme med hvis hand kunde tilveje bringe til beviislig giørelse at bemelte gaard Fittie ej med Relution er behæftted, eller i mangel deraf at giøre Deris Maj:t et antagelig bud for Relutionen, hvorpaa hannem er inløben bemelte Venvigs skrifttlige giensvar af 7de martj næstl: som til denne actes følge blev i Rættelagt og hvoreftter saavel Fogden som Sorenskriveren Formanede baade Ole Taasches Hustroe og Ole Taasches Fuldmægtig Procurator Holch, at i fald beme:te Ole Taasche end nu skulle ville tileigne sig nogen Rætt til gaarden Fittie og dens herligheder, at de da ickcke alleene nu fremckommer med den æskende oplysning, men end og saa fremt de icke kand af beviise at gaarden er frie for Relution declarerer hvad de i Høyeste til deris Kongel: Maj:ts Cassa for Løsnings Rætten vil erlegge:
Mons:r Holch gav tilckiende paa Ole Taasches veigne at
1752: 33b
Ole Taasche var hertil af Lænsmanden indvarslet og da Comparenten Mons:r Holch muelig icke for nærværende tiid kand overkomme de Documenter som mueligens kand befrie Fittie med underliggende herligheder icke at være af Relutions godset, Saa kunde hand icke finde for billig for nærværende tiid paa sin Principals veigne at giøre noget tilbud, Men Refere{re}rede sig til det i rættelagde og af Ole Taasche underskrevne Indlæg.
Ole Taasches Hustrue møtte og sagde det samme.
og da ingen videre underretning om gaarden Fittie og dens herligheder kunde erholdes blev paaraabt Ejeren {til} og opsidderen til de 1 Løb{er} Smør 2 Huuder og et Faar udi gaarden Rødland som eftter Cammerets Designation med Relution er behæftted, og fremstod da for Rætten opsidderen og Selv Ejeren til 1 Løb Smør 1 Huud og 1 giedskind udi bemelte gaard Rødland, Knud Larsen, som i Rættelagde et af Sal: Cantzler Ole Bielche, Gulle Tings Laugmand Hans Hansen, og General Told Forvalter Hermand Gaarmand paa Kongl: Maj:ts Veigne, eftter Kongel: allernaadigste Befaling af 6te april 1662, udgivet \original/ Skiøde \af 25de Novembr: 1662./ paa eendeel af det fra Cronen forhen Pantsatte Jordegods, hvor af hand og fremlagde een af Rætten Confereret Copie og begiærede at hannem originalen maatte til bage leveres, og da samme Skiøde udtrøckelig blant andet udviiser at Deris Maj:ts forhen Pantsatte gods udi gaarden Rødland 1 Løb Smør 2 ¼ huud da virckelig fra Cronen er bleven Skiødet og bortsoldt til fuldkommelig odel og Eje uden nogen Relutions forbeholdenhed, Saa ville hand formode at vorde befriet for noget ydermere til Deris Maj:ts Cassa for Løsnings Rætten at erlegge.
Dernæst blev og frem kaldet Ejerne og opsidderne til de 2 gaarder Stangeland og Hæverøen med Fugle øerne, for ligeledes at beviise samme gaarders friehed for Relution eller og at giøre Deres Maj:t et antagelig bud for Løsnings Rætten.
Mons:r Holch møtte for nu værende Ejere til gaardene Stangeland og Hæverøen med Fugle øerne Sr: Bent Bendtzen, Olrich og Bent Jensen Meyer som og Selv eftter invarsling for Rætten Comparerede som fremlagde i Rætten {et} et Skiøde udgivet af Niels Smed forige Lector og Biskop udi Bergen til Maren Sal: Michel Olrich som var Bent Olrichs Farmoder dat: 16 Janv: 1710, deraf erfahres hvad gaarden Stangeland som nu Bent Olrich er ejere for, skylder, fremlagde ellers Copie af bemelte originale Skiøde, som nu udi Rætten med originalen blev Confereret og Rigtig befunden. Ligeledes fremlagde hand og et Skiøde udstæd af Else Sal: Magister Jens Hofmands til for ermelte Sal: Maren Bentsdatter Sal: Michel Olrichs, lydende paa Hæverøen med under liggende Fugleøerne og andre herligheder som Skiødet nermere udviiser dat: 9 Junj Anno 1709
1752: 34
af hvilcke Skiøde hand ligesaa fremlagde een ordlydende Copie som og med originalen blev Confirmeret!! (Confereret?) og befunden Rigtig. Mons:r Holch declarerede dernæst at dette var de ælste Skiøder som hans Principaler for nærværende tiid havde at fremviise, og da icke alleene same Skiøder udviiser at det og fra Formaals tiider har været odels gods og ventelig fra Cronen til fuldkommen odel været bort skiødet, men end og det af Knud Rødland frem lagde Skiøde, udgivet paa Kongel: Maj:ts veigne af Sal: Canceller Ove Bielche, samt Bergens og Gulle Tings Laugmand Hans Hansen og General Told forvalter Hermand Gaarmand den 25 Nov: 1662, udtrøckelig udviiser at de haver haftt Kongel: allernaadigst befaling til fuldkommen odel og eje at bort selge alt det fra Cronen bortforpanttede Jordegods Norden fields, Saa ville nu værende ejere formode at der af nocksom udfindes at disse 2de gaarder Stangeland og Hæverøen, ligeledes fra Cronen uden forbeholdenhed af Relution er bortskiødet, De becklagede ellers at de ælste Skiøder for disse 2de gaarder deels ved Ildebrand i Bergen og deels ved andre uløckelige Hændelser og dødsfald er bort komne, Saa det vel vil blive dem umuelig at forskaffe videre oplysning herom end nu allegeret er, Men de haabede for videre til deres Kongel: Maj:ts Cassa for Løsnings Rætten at betale vorder befriet.
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen, at ingen Mand som Sorterer under Søe Lægderne eller haver været uden for Land Lægd haver enten betalt eller været krævet nogen udreednings Penge førend fra 1748 aars begyndelse, og førend 1748 aars begyndelse har hvercken de eller deres forfædre vist af saadant at sige, Men naar nogen af Søe Lægdernes Mandskab har været ud Commanderet til Deres Maj:ts Søe Tieniste, haver Søe Lægderne leveret de udskrevne Karle nogle ugers Kost Penge til udreedning paa deres Reise, indtil de kunde komme til deres Distinerede Stæd, hvorfore de haabede for efttertiiden at blive befriet eftterdi de nu aarlig maae betale udreednings Penge til Deres Kongel: Maj:ts Cassa, lige med Landlægderne{s ……ge}.
Fogden Hr: Kammer raad Heiberg anviiste een Specification over de Første bøxler paa Halsnøe Closters gods er falden, da Almuen paa tilspørsel angav at fleere bøxler \ej/ er forefalden er!! (end?) der findes anført.
Restancen blev dernæst oplæst og \af/ ingen modsagt.
Fleere Sager var ej eftter paaraab hvor for Tinget blev ophævet.
Anno 1752 den 4de Maj blev almindelig Sommer Ting holden for Opdahls skibredes Lehnets og Halsnøe Closters Gods paa Tingstædet Godøesundet, i overværelse af Fogden Velædle og Velbr: Hr: Kammer raad Heibergs overværelse!!, da Rætten blev betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættes mænd: Nefnlig, Ole Brandtvedt,
1752: 34b
Colben Reisem, Ingel Hornenæs, Beerent Grøteide, Niels Sigleviig, Ole Giellefald, Torger Opdahl, \og/ Hans Flygensfæhr med Meenige Tingsøgende Almue.
Dernæst blev oplæst de paa forige Ting extraherede Kongl: Forordninger og andre Høy øfrigheds ordre.
Dernæst
1te Berge Olsen Femangers bøxel Seddel paa 2 pund 6 Mrk: Smør i Malchenæs dat: 2de Maj 1752, udstæd til Sergiant Fiøsne.
2de Endre Eplands bøxel Brev til Jørgen Store-Godøen paa 1 Løb 18 Mrk: S:r i Ambland, dat: 2de Maj 1752.
3die Tørris Store Brandvigens skiøde paa 2 pund 6 Marcker Smør ¾ huud i gaarden Sunde, til Siur Nielsen Sunde, for 206 rd: 3 Mrk: dat: 3de Maj 1752.
4de et dito udstæd af Inger Ellingsdatter til Sæbiørn Godøen paa 18 Mrk: Smør ¼ Huud i Godøen for 50 rd: dat: 2de Maj 1752.
5te et dito udstæd af Drude Marie Smit Sal: Johan Korens til Ingel Jansen Baldeseim paa ½ Løb Smør ½ huud \i Giersvig/ for 80 rdr: dat: 11te Martj 1752.
6te et dito udstæd af velbem:te Frue Koren paa 1 Løb Smør 1 Huud i Store Giersvig til Haagen Hansen Giersviig, for 185 rdr:, dat: 13de Decembr: 1751.
7de Cappellanen Hr: Lyder Fastings bøxel Seddel til Christopher Olsen {i} \paa/ 2 pund S:r ½ huud [i gaarden ??], dat: 12te octobr: 1751.
8de een dito udstæd af Ole Taasche til Størch Olsen paa ½ Løb Smør ½ Huud i gaarden Schor, dat: 10de Decembr: 1751.
9de Hr: Stiftt befalings mand von Cicignons Bestalings Brev til Mads Christophersen Store Godøen paa at være Lænsmand her i skibreedet dat: 4de Martj 1752.
10de Ole Gulbrandsen Lundes obligation til Hans Giertnæs stoer 27 rdr: hvorfor er Pantsadt 18 Marcker Smør ¼ huud i gaarden Lunde, dat: 20de Nov: 1751.
11te Rasmus Ingebretsen Lundes Pantte obligation til Hans Engelsen Eickeland af Strandvigs skibreede og Myntlingen Brite Hansdatter hver 27 rd: er 54 rd: hvorfor er Pantsadt ½ Løb Smør ½ Huud i gaarden Nedre Lunde, dat: 28 Novemb: 1751.
12te Hans Kattenæses Skiøde til Berge Femanger paa 2 pund 6 Mrk: S:r i Kattenæs, for 56 rdr:, dat: 3de Maj 1752.
13de et Skiftte Brev Passeret paa gaarden Nore Toft i Sarter skibreede den 14 Maj 1751 eftter Marte Ingebretsdatter som udviiste at Sterfboet ejede i gaarden Høchefær 1 Løb Smør 1 huud for 76 rd:, som er udlagt til Enckemanden Anders Olsen [med] ½ Løb Smør ½ huud Sønnerne Peder Andersen Ole og Ingebret Anders Sønner hver 10 2/7 Mrk: S:r 1/7 huud og Datteren Astri Andersdatter 5 1/7 Mrk: S:r 1/7 huud, tilsammen 1 Løb Smør 1 huud.
Fleere Publicationer var ej i Dag af nogen anmeldet
Mens Fogden maatte Continuere med Skatternes hævelse, hvor Rætten til i Morgen blev ophævet.
Dagen næst eftter som var den 5te Maj blev Rætten i Stædets Fogeds overværelse atter Sadt paa bemelte Tingstæd Godøe sundet og Rætten betient med forbemelte Laugrættes mænd.
Torbiørn Dahlen i rætte æskede sin fra seeniste Ting udsatte Sag Contra Knud Brantvedt!! (Bruntvedt) Skields ord betreffende og derudi ingav Rættens Laugdag af 6te octobr: 1751.
Knud Bruntvedt [møtte] ej men paa hans veigne Sisterede sig for Rætten Mons:r Holch og gav tilckiende at den seeniste Rættes Dag afsagde Kiendelse vel kand være forkynt for vedkommende, men der skal og være eendeel andre vidner indstefnt af Torbiørn Dahlen, hvorvidt hans Principal Knud Bruntvedt
1752: 35
kand ved denne omgang være lovlig indvarslet er Comparenten som nu nys antagen Procurator for Knud Bruntvet ubekiendt altsaa da Torbiørn Dahlen icke incamminerer Sagen som skee bør eftter beskaffenhed og tilckiendegiver hvad vidner hand aparte haver indstefnt, Saa paastod Holch paa Knud Bruntveds veigne, Sagen for denne sinde paa Torbiørn Dahlens egen beckostning afvist til lovligere behandling og Stefnemaal, ervartede herudi den Respective Dommers Kiendelse, gav aparte tilckiende at hans Principal Knud Bruntvedt ligger hæfttig Svag.
Det 2det indstefnte vidne Anne Bruntvedt den indstefnte Vederpartes Hustroe møtte for Rætten vedtog lovlig varsel Men da denne Sag ickcke dependerer enten af Liv eller ære, men blot Consernerer Skields ord, anseer hun den som sin egen, eftterdi hun er den indstefntes Hustroe og altsaa klart at om hand Saaledes sig kunde have forseet at Penge bøder derpaa skulle følge, hun da derudi ligesaavel tog skade som hand, i det øfrige declarede bemelte qvinde det hun eller hendes Mand ej for noget ondt eller uskickkeligt at tillegge Citanten Torbiørn Dahlen, Saa at om hendes Mand imod hannem haver ladet falde /: det hun dog icke veed :/ noget ubeqvems ord, er det skeed af een overiilelse og Conseqventer icke kand eller bør skade Citanten i minste maade.
Citanten begiærede Sagen udsadt til næste Ting.
Eragted.
Sagen udsættes til næste almindelige Ting eftter Citantens begiær.
Dernest er blev!! (bleven) læst:
Mons:r Jens Friderich Undahls skiøde til Rasmus Øckland, paa overbøxelen til 1 pund 12 Mrk: Smør ½ huud i gaarden Øchland, for 33 rd: dat: 30te Dec: 1751.
Johannes Øckland haver til denne tiid Ting og Stæd Muntlig ladet indstefne Ole Siglevigen fordi hand paa sin afdøde Moder Brite Baarsdatters veigne til Citantens 2de Myntlinger Syver og Mogens Olssønner, haver Soldt 13 Mrk: Smør ¼ Huud i gaarden øfre Bruntvedt og der for modtaget den om accorderede Kiøbe Sum/m/a men dog alligevel har vægret og veigrer sig for at underskrive og forseigle det derom den 6te octobr: 1750 oprettede Skiøde Brev, derom at anhøre Citantens vidner og dereftter taale Dom til bemelte Skiøde Brevs underskrivelse, samt til Processens omckostnings erstattelse.
Stefnevidnerne Bøygde Lænsmanden Mads Store-Godøen og Sæbiørn ibdm: afhiemlede ved Eed det de meere end 14 Dage siden Stefnede for Citanten Ole Siglevigen, for hans bopæl til dette Ting at møde og anhøre Prov og Dom, fordi hand har nægted at underskrive et Skiøde Brev for hans Moders Part i gaarden Bruntvedt som hand haver Soldt Citantens 2de Myntlinger Siur og Mons Olssønner, for 45 rdr:, og dernæst at erstatte Citanten Processens omckostninger.
Ole Siglevigen blev paaraabt men ickcke møtte.
Citanten begiærede at hans vidner velædle og velbr: Hr: Kammerraad og [Foged] Heiberg og den forhen Constituerede Sorenskriver Georg Friderich Fasting maatte afhøres.
Det ind stefnte vidne Fogden welædle og Velbr: Kammer raad Heiberg fremstod for Rætten igiennem læste det for!! (fra) Ole Siglevigen forfattede og til Johannes Gielland!! (Øckland?) udgivne skiøde af 6te octobr: 1750
1752: 35b
Som af vidnet til vitterlighed er underskrevet og forseiglet, og dereftter med opragte fingre eftter Loven vandt og forklarede under Eed: at hvad udi dette Skiøde er skrevet og benevnt at være accorderet og betalt er Saaledes udi vidnets overværelse tilstaaet accorderet og aftalt, og at Ole Siglevigen de udi Skiødet benefnte Penger samme tiid, som Skiødet blev forfatted Rigtig annammede med løftte Skiødet i den form som det nu er forfatted at underskrive. Det \ved 1te/ vidne af Citanten som melt anviiste Skiøde Brev af 6te octobr: 1750, Producerede Citanten derefter udi Rætten hvor det blev oplæst:
Citanten becklagede sig over at hands andet vidne i denne Sag nu nyelig er Reist fra Tingstædet og kommer her eftter det hand veed, {har} igien i Morgen Formiddag, bad der for at med Sagen til i Morgen maatte beroe hvorved det og har sit forblivende.
Stædets Foged Hr: Kammer raad Heiberg paa Justitsiens veigne irætteæskede den imod Torger Skaar for Ringe Tyverie anlagde og fra forige Ting udsadte Sag.
Procurator Mons:r Holch som beskicket Defensor eftter høyvelbaarne Hr: Stiftt befalings mand von Cicignons ordre dat: 8 Martj indeværende aar, møtte for Rætten og for det første Producerede den ham meddelte høye ordre som blev oplæst. Dernæst vedtog Comparenten Mons:r Holch som Defensor for Torger Skaar lovlig til dette Ting tiid og Stæd at være ind varslet, ligeledes er det Comparenten velbeckient at Hr: Cammer Raad og Foged Heibergs udstædde Stefnemaal er for Torger Skaar ligeledes lovlig forckynt, saa møtte og Torger Skaar for Rætten og vedstod det forhen af ham beckiente Tyverie, som bestod af 2de eller 3de Skalle Bord og da Comparenten Holch finder at Torger Schaars begangne forseelse er af aldeles ingen verdighed Torger Skaar, i sig Selv er og udseer at være ilde oplyst at være vidende om hvad straf der kunde paafølge for hans begangne og meget Ringe begaaede forseelse, Saa i betragtning af samme ville Comparenten formode at Torger Skaar maatte aldeles vorde for denne nærværende tiid aldeles frie kient, og icke finder bemelte Holch noget andet ved Lov ham at forsvare med end at bede om naade og ickcke at nogen Haard Dom for den Ringe forseelse Torger Skaar at maatte overgaae.
Actor begiærede at den Tingsøgende Almue hvoriblant ogsaa er hans nermeste grander og Naboer ville giøre deres Sandferdige forcklaring om de veed at indstefnte Torger Skaar er ejende nogen slags formue enten af løse eller faste ejendeeler hvorpaa kunde giøres paastand enten til Igield og Tvigields betaling eller til forbrydelse eftter Loven.
Samtlig Almue Svarede at Torger Skaar er aldeles arm og inted ejende, men der for maae Betle sit Brød til livs ophold.
Actor derpaa sadte i Rætte og paastod at Torger Skaar bør dømmes til straf for hans
1752: 36
begangne Ringe Tyverie eftter Lovens 6te Bogs 17de Cap: 33 art: hvorom hand æskede Dom.
Mons:r Holch som før paastod at Torger Skaar maatte vorde frickient og nyde Naadig Dom.
Afsagt.
Indstefnte Torger Skaar som har tilstaaet og tillige ved Eedelige vidner er overbeviist at have Sommeren 1750 frastaalet Bunden Reinert Agdesteen 3de Saug Bord, bør for samme Tyveries forseelse følgel: Lovens 6te Bogs 17de Capit: 33 art: udi Fengsel miste sin Huud som og acten viiser det Reus (latin for ”den anklagede”) inted er ejende kand om Igield og Tvigields erstattelse, samt Boesloddens forbrydelse, ingen Dom over ham faldes, Den i dømte straf bør hand at lide 15 Dage eftter denne Doms lovlige forkyndelse under adferd eftter Loven.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg haver til dette Ting tiid og Stæd med Muntlig varsel ladet indstefne Jens Olsen Reisem fordi hand icke betalte sin Laugmands Told da hand som een opnævnt Laugrættes mand aflagde sin Laugrættes mands Eed og sam/m/e endnu at betale med 8 Mrk: samt at lide straf fordi hand ickcke eftter tilsigelse møtte det derpaa fuldte Ting Rætten at betiene og endelig, at erstatte den Laugrættes mand som i hands Stæd betienede Rætten udi 3 Dage med 3 Mrk:, samt Processens omkostninger at erstatte.
Den indstefnte Jens Reisem blev paaraabt mens møtte icke.
Stefnevidnerne Mads Godøen og Isack Olsen Giersviig afhiemlede ved Eed at de lovlig i denne Sag har ind stefnt Jens Reisem til denne tiid og Stæd udi hans bopæl paa gaarden Reisem og udi hans Hustrues paahør eftterdi hand selv icke var hiemme med meere end 14 Dages varsel.
Actor begiærede Laugdag og Rættens foreleggelse for den indstefnte Jens Reisem.
Eragted.
Jens Reisem gives Laugdag til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Formedelst det var langt hen paa Afttenen blev Rætten til i Morgen ophævet.
Dagen næsteftter som var den 6te Maj blev Rætten med forbemelte Laugrætt igien Sadt paa Tingstædet Godøysundet.
Stædets Foged Hr: Kammer raad Heiberg irætteæskede den fra seeniste Ting udsatte Sag Contra Rasmus Snæring betreffende det hand Tvers imod Dom grundet paa den Høye øfrigheds Resolutioner har hindret Itzige Klocker udi Tysnæs Knud Amundsen udi Klocker Boliget øfre Gierstads istandsættelse, med videre.
Rasmus Snæring der ickcke siden seeniste Ting har forlanget det i denne Sag mod ham indkomne og Passerede beskreven blev 3de gange Paaraabt Men endnu ikke møtte, hvorfor actor førte de 2de vidner Bøygde Lænsmanden Mads Christophersen Store Godøyen og Isack Giersvig som under Eed afhiemlede at de meere end 3 uger siden Varslede Rasmus Snæring udi hans eget Huus og Kones paahør til dette Ting tiid og Stæd, ej alleene at ind komme med alt hvis hand i denne Sag kunde have at ind komme med, Men end
1752: 36b
og at taale Dom til strafs lidelse for hans formastelige opførsel hvorhos hannem og er bleven forkynt at hand paa næste Høste Ting fick Rættens forelæggelse een gang for alle til dette Ting at møde og Sagen paa sin Siide at tilsvare og Slutte.
Actor Referede sig til sin forige giorde paastand og endnu som før paastod Dom.
{Afsagt.}
eftter at saavidt med Sagen var arangeret blev af Bøygde Lænsmanden Mads Christophersen Godøyen Produceret Procurator Sr: {Reutzes} \Reutz/ paa Rasmus Snærings veigne forfattede skrifttlige Indlæg af 14. april 1752 som blev oplæst.
Actor Replicerede at Rasmus Snæring har haftt meere tiid end fornøden giordes siden denne Sags anlæg at tage enten Selv eller ved Fuldmægtig derudi til gienmæle, ifald det ellers havde været hans forsæt at see Sagen til endebragt, Og eftterdi hand lovlig er Stefnt og siden 2de gange er bleven forelagt, jae seeniste Ting ved Rættens Eragtning ej alleene tilbudet den gienpart af det Passerede som hand siden kunde nødt dog ej begiæret førend nu, Mens end og betydet det hand til dette som det 3die Ting skulle uden at nyde videre udsættelse {befordre} besørge fremlagt og paastaaet alt hvis hand til sin Frelse kunde finde nødig, Saa maatte actor desformedelst krafttig Protestere imod den forlangte udsættelse der blot hensigter til Sagens ufornødne udhal og alleene bør ansees for at være een fingeret invention, ved hvilcken Rasmus Snæring intenderer om det var muelig at giøre Sagen uendelig og Saaledes hand at evitere den velfortiente straf, i det øfrige vedblev Fogden sit forige.
Eragted.
Paa grund af Lov kunde Rasmus Snæring nægtes den ved Fuldmægtig begierte anstand, icke desto mindre paa det ham kand betages ald ancke, om at være af Rætten overiilet, vorder end nu Sagen til næste almindelig Ting udsadt, hvorhos Rasmus Snæring og Procurator Reus tilholdes \saavel/ betiidelig at see det forlangte udtog fra Sorenskriveren, imod lovlig betalings erleggelse, afhendted, som og ved Sagens foretægt hernæst uden videre paaskud at i Rette komme med alt hvis for ernevnte Rasmus Snæring er til hans Frelse at sige eller indvende.
Dernæst blev Publiceret Siur Nielsen Sundes Skiøde paa 1 pund 3 Mrk: Smør i gaarden Gierstad til Sønnen Lars Siursen Gierstad, for 22 rd: 3 Mrk: dat: 4 Maj 1752.
nock blev Publiceret Skiftte Brevet eftter afdøde Samson Andersen Vevatne forretted paa gaarden Vevatne den 7de octobr: 1750, som udviste at Sterfboet ejede i gaarden Vevatne 2 pund 2 ¼ Mrk: Smør, hvilcke er udlagt, Saasom til, Moderen Guri Samsonsdatter 12 ¼ Marcker Smør, Torbiørn Størckersen 12 Mrk:r Smør, Ole Størckersen 12 Mrk:r Smør, Kari Størckersdatter 6 Mrk: Smør, Christi Størckersdatter ligesaa 6 Marcker Smør alt med bøxel i ernevnte gaard Vevatne.
Johannes Øckland irætteæskede den fra gaarsdagen til i Dag udsadte Sag imod Ole Siglevigen som end nu ickcke møtte for Rætten.
Den forige Constituerede Sorenskriver i Sundhorlæhn ædle Georg Friderich Fasting fremckom for Rætten og sagde sig med Hr: Sorenskriverens tilladelse at have igiennemlæst den af Stædets Foged velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg aflagde Eedelige forklaring udi Sagen med Johannes Øckland og Ole Siglevigen hvilcket alt hand nemlig Comparenten er vitterlig, hvorfor hand sig dertil Refererede og med Lovens Eed for Rætten gestændigede.
Eragted.
Ole Siglevigen som lovlig indstefnet haver til næste Ting at møde med sit i denne Sag nødig agtende tilsvar.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting tiid og Stæd med Muntlig varsel har
1752: 37
ladet indstefne Lars Helgesen Korsnæs og Pigen Guri Ingebretsdatter Borgen at lide Dom til straf for deres begangne Lejermaal i Løsagtighed og det forinden hand nemlig Lars Korsnæs havde været til Confirmation udi sin Daabes Pagt.
De indstefnte blev eftter Loven 3de gange paaraabt men møtte icke ej eller!! nogen paa deres veigne.
Stefnevidnerne Mads Christophersen Godøen og Isack Giersvig afhiemlede ved Eed eftter Loven at Lars Helgesen Korsnæs og Guri Ingebretsdatter Borgen i denne Sag er lovlig indstefnt med meere end 14 Dages varsel.
Actor erindrede om Laugdag for de udeblivende.
Eragted.
De lovlig indstefnte Lars Helgesen Korsnæs og Guri Ingebretsdatter Borgen gives Laugdag til næste Ting at møde for at være Examen undergiven og anhøre Dom.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg gav tilckiende at hand med Muntlig varsel til dette Ting tiid og Stæd har ladet ind stefne ung Karlen Berge Nielsen Oppedahl og Pigen Ragna Johansdatter Oppedahl at lide Dom til straf for deres i løsagtighed begangne Lejermaal til sammen og det forinden hand nemlig Berge Nielsen havde været til Confirmation.
De indstefnte møtte ickcke eftter paaraab.
Stefnevidnerne Bøygde Lænsmanden Mads Godøen og Isack Giersvig afhiemlede ved Eed det de meere end 14 Dage siden lovlig haver ind stefnt de udeblevne Berge Nielsen og Ragna Johansdatter til Doms lidelse.
Eragted.
De lovlig indstefnte udeblevne Berge Nielsen og Ragna Johansdatter gives Laugdag til næste almindelig Ting at møde for at være examen undergiven samt at lide Dom.
Dernæst blev foretaget den anbefalede Forretning over Cronens Gods som fra Formaals tiider er bortforpantted eller bortforpagted men end nu med Relution er behæftted, og blev først paaraabt
Ejerne og opsidderne til Gaarden Store Godøen Mads Christophersen og Sæbiørn Jacobsen som hver ejer ½ Løb Smør ½ huud, hvorom de i Rætten anviiste deres Skiøder nemlig Mads Christophersen et Skiøde af 11te Martj 1738 paa 18 Marcker Smør ¼ huud og et dito af 5te octobr: 1747, ligeledes paa 18 Mrk: S:r ¼ huud tilsammen ½ Løb Smør ½ huud. Sæbiørn Jacobsen anviste sine Skiøder det første af 2de Maj 1744 paa 18 Mrk: Smør ¼ huud og det andet af 2de Maj 1752 paa 18 Mrk: S:r ¼ huud tilsammen ½ Løb Smør ½ huud. De gave derhos tilckiende at deres Fader Christopher Godøen og Jacob Godøen, har ved forige holdte examen over dette gods declareret at de ickcke viiste at give nogen underretning om hvorledes denne gaard som nu over 60 aar haver været Soldt Mand fra Mand til fuldkommen odel og eje er Cronen fra kommen ej eller!! kunde de forskaffe ældre Skiøder end det af Tyge Christen Brock Sogne Præst til Nærstrands Præstegield den 5te augustij 1691, udgive!! (udgivne) Skiøde hvilcket de nu anviiste og hvor af de ved forige Forretning haver fremlagt Vidimerede Copier, og eftterdi der den tiid er bleven buden at betale til Deres Kongel: Maj:ts Cassa for Løsnings Rætten for hver Part 10 rdr: tilsammen 20 rdr:, Saa maatte de end nu tilstaae samme Men høyere bud kand de umueligt giøre eftterdi der aldeles ingen herligheder er til gaarden som alleene bestaar af Slet agerland og Ringe Høe Slodte.
1752: 37b
Ejeren og opsidderen til ½ Løb Smør ½ Huud udi gaarden øfre Gielland, Tosten Hemmingsen saavelsom Ejeren og opsidderne til 1 Løb Smør 1 Huud udi gaarden Tvedt, Knud Ellingsen og Johannes Mortensen fremstod for Rætten og anviiste det forhen af Knud Rødland i Vaags skibreede fremlagde Skiøde udgivet af Sal: Canceller Ove Bielche samt Laugmand Hans Hansen og General Told forvalter Nordenfields Hermand Garmand den 25 Novembr: 1662, hvormed de allerunderdanigst ville beviise at disse 2de gaarde Parter som forhen fra Cronen haver været Pantsadt da paa Kongel: Maj:ts veigne virckelig fra Cronen er bortsoldt til fuld kommen odel og Eje uden nogen forbeholdenhed af Løsnings Rætt, de ville altsaa allerunderdanigst formode at de for noget ydermeere for dette deris Rette og Sande odels gods til Deres Maj:ts Cassa at betale allernaadigst bliver befriet, i hvilcken anleedning og formodning de nu og inted bud for Løsnings Rætten kunde giøre.
Dernæst blev fremraabt ejeren og opsidderen til gaarden Haandenes Engel Ellingsen, hvilcken gaard det Høylovlig Rentte Kammer formeener at være den saa kaldede gaard Homnæs i Strandebarms skibreede, som er af lige skyld og med Relution skal være behæftted, og ickcke har været at opspørge. Bemelte Ejer og opsidder Engel Ellingsen fremstoed for Rætten og sagde at hand icke kunde nægte at hand joe haver hørt af sine forfædre at denne gaard Haandenæs har været Cronens Gods, men hvorledes det der fra er bort kommen og Om derpaa hæftter nogen Relution eller ickcke er hannem ubeckient, anviste ellers i Rætten een af Sal: Magister Samuel Schrøder forige Sogne Præst i Bergen paa hans Myntling Henrick Milsous veigne til Comparentens Sal: Fader udgivne bøxel Seddel paa denne gaard dat: 21de Janv: 1696, men af samme bøxel Seddel var ingen oplysning at finde, hvorfor den blev hannem tilbageleveret. hand anviste ellers hans Sal: Faders Elling Engelsens Skiøde paa denne gaard dat: 24 aug: 1702, saavelsom sit eget Skiøde [dat:] 18de Septembr: 1742, hvoreftter denne gaard er Soldt dennem til odel og eje af da værende Ejere, men ældre adkomster viste hand icke at forskaffe sagde ellers at dersom det virckelig skulle være Saaledes at denne hans ejende og paaboende gaard med Relution er behæfted da maatte hand for icke at blive brødløs allerunderdanigst byde til Deres Maj:ts Cassa for Løsnings Rætten at erlegge i Høyeste 8 rdr: eftterdi gaarden er liden gandske Slet og Ringe.
denne Forretning som er holdt med eftterskrevne Laugrættes mænd: Ingebret Jonsen Backe, Ole Jørgensen Lille Giersvig, Rasmus Rasmusen Malckenæs, Villum Larsen Vaage, Ingebret Hansen Store Giersvig og Peder Johansen Indre Vee, blev da Saaledes for dette skibreede Slutted.
Dereftter blev det almindelige Ting med sit vedbørlige forbemelte Laugrætt atter foretaget.
De 2de Tings vidner som paa næst forige Ting blev examineret blev og for denne Almue forelæst, og erholt Stædets Foged Hr: Kammeraad Heiberg, samme Svar derudinden som i forige skibreede skeet, ickcke eller!! (heller) havde denne Almue minste at sige imod Restancen som blev Almuen forelæst.
Derpaa blev Sage Tinget ophævet.
1752: 38
Anno 1752 d: 9de Maj blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Ous Skibredes Almue paa een udi Fuse Annex og ern:te Ous Præstegield beliggende gaard Lundervigen, udi Stædetz Foged Welædle og Welbyrdige Hr: Cammeraad Andreas Heibergs overværelse med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Engel Christophersen Helland, Torbiørn Joensen Berge, Samson ibdm:, Povel Meehuus, Johanes Hage, Knud Frøland, Syver Trengereide og Anders Lassesen Hafsgaard. Saa var ellers tilstæde ben:te Skibredes Bøygde Lænsmand Hans Lundervigen og Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev publiceret De Kongl: Allern: Forordninger og den høye øfrigheds ordres som foran ere Special i Protocollen fol: 27 [anførte].
end videre blev læst
1te Lænsmanden Hans Lundervigs Fæste Brev in duplo med Revers paa den eene til Hans Torgelsen paa 2 Pund og 6 Mrk: Smør i gaarden Aadland dat: 5te Maj 1752.
2det Bøygde Lænsmanden Hans Lundervigens Skiøde til Wintzens Engelsen Houge paa 2 Pund 6 Mrk: Smør udi gaarden Hiemdahl for Kiøbe Sum 172 rdr: dat: 6te Martj 1752.
Hr: Lieut: Pritzier producerede Huden af een Voxen Ulv hvilken eftter Almuens tilstaaelse af Lars Johanesen Aadland i Samnanger, dette Aar er skudt udi ern:te Samnanger Sogn og betalte Fogden Hr: Lieutenanten eftter Forordningen Skud Pengene 2 rdr:
Hr: Lieutenant Pritzier declarerede for Retten paa sine med arfvingers og egne veigne, at da Hans Kongl: Maj:t Allernaadigst haver Bevilget Dennem Selv at Slutte Skiftte imellem sig eftter Deres afdøde Sal: Fader afg: Obrister Pritzier, Saa er det imellem Dennem Saaledes bleven afhandlet, at ben:te Hr: Lieut: Pritzier som ælste Søn beholder gaarden Molde 1 Løb Smør 1 Huud til brug og beboelse, og hands Broder Hr: Capitaine Christopher Pritzier beholder gaarden Klyve som ligeledes er 1 Løb Smør og 1 Huud, til brug og beboelse, Men da Deres Sal: Fader saa lenge hand levede og brugte gaarden Klyve under gaarden Molde, har i nogle aar maatted Svare dobbelt Skatt af Klyve, Og da Fogden ikke uden Beviis om Saadan Forandring og gaardernes Deeling til brug og beboelse vil godtgiøre eller lade Dem være ukrævet den dobbelte Skatt end og for dette Aar 1752, Saa var hand foraarsaget paa egne Saavelsom hands Broder Hr: Capitaine Pritziers og øvrige medarf:s veigne, til et Tings vidnes erholdelse at begiære den samtl: Almues Sandfærdige Forklaring om det ikke er Dem vel bekient at hands Broder Velben:te Hr: Capitaine Pritzier dette Aar har antaget gaarden Klyve til fuldkommen dyrckning, brug og beboelse, og om ikke Comparenten nu alleene bruger gaarden Molle.
Samtl: Almue hertil Svarede at dette aar bruger og beboer Hr: Capitaine Pritzier gaarden Klyve og Hr: Lieutenant Pritzier gaarden Molle, som de hver for sig nestleden Vaar Antog.
herom var Hr: Lieutenant Pritzier et velbekræfttet Tings Vidne begiærende, hvilket og bevilges.
Videre blev læst
1 Skiøde Brev udgivet til Isack Johansen Aaland fra Enken Brita Mogensdatter og de flere paa Deres ejende Parter i gaarden Aadland af skyld ½ Løb Smør ½ huud, for Kiøbe Penge 45 rdr: dat: 6te Martj 1752.
item Enken Seselle Johansdatter Giære og hendes Sviger Søn Samuel Giæres med hinanden Sluttede Contract af 6te Martj 1752 hvorved den siste af den første er til Eiendom overdraget gaarden Giære af skyld 1 Pund med byxel etc:
Samt et Skiftte Brev Passeret paa gaarden Aadland den 24de Maj 1751 eftter af!! afdøde Johannes Nielsen, som udviiste at Sterfboet ejede i gaarden Aadland 1 pund 3 Mrk: Smør ¼ huud for 36 rd: samme er udlodnet, Saasom paa Encken Brite Monsdatter 18 Mrk: Smør, Mons Johansen 4 ½ Mrk: Smør Hans Johansen 4 ½ Mrk: Smør, Isack Johansen 4 ½ Mrk: Smør og Niels Johansen 4 ½ Mrk: Smør.
1752: 38b
Videre end anført var ei i Dag at forrette, helst eftterdie Fogden med Skatternes hævelse giorde Anfang.
Dagen nesteftter som var d: 10de Maj blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd.
Peder Langeland haver til dette Ting, tiid og Stæd Muntl: ladet ind stefne sin Leilending Gitle Olsen Hope fordie hand har veigret sig udi at aftræde til Citantens Raadighed Leje Jorden Gaarden Hope, omskiønt Citanten ved 2de Vidner Joen Tvedt og Lars Vafet forhen har derom varslet og tilsagt ern:te Gitle Olsen, desligeste og formedelst hand sc: Gitle Olsen udi besagde gaard Hopes Skov {skal} haver begaaet ubillig Hugster, derom da at paahøre Prov hvilke og under Falsmaal til Vidnesbyrds afleg denne tiid og dette Stæd, lovl: ere Stefnte og endel: dereftter at taale Dom til gaarden Hoppes aftrædelse indrømmelse og Rødiggiørelse for Citanten som ern:te Gaards ejer, og til at erstate Citanten Processens omkostninger skadesløs, De ind stefnte Vidner ere eftter Citantens declaration disse eftterskrevne Neml: om Gaarden Hoppe Saavit den allegerede Varsel og tilsigelse betreffer forben:te Joen Tvedt og Lars Vafet, og om Skovhugsten, Hans Lundervig, Ole og Lars Helland; ydermere sagde Citanten at Gitle Hope til tiid og Stæd som melt er Stefnt at paahøre Prov om at Citanten 1 aars tiid siden ærbød sig at forskaffe ham i Stæden for gaarden Hope, een Søe Jord til bøxel og brug, som hand den tiid ei ville antage.
Paa den instefnte Gitle Hopes veigne mødte Procurator Hans Giøen som lod tilføre at som fornem/m/es at Citanten haver udi den anlagde Sag mod Gitle Hope ladet ind stefne Vidner der eftter deres Formening skulle kaldes Besigtelses Vidner, Men som Saadan af dem Selv samenkaldte Mænd ej bør eftter Loven som gyldig ansees, helst siden ei af vedkomende øfrighed, der til nogen befahling eller tilladelse er udvirked, Men allene paa egen Haand saadan lovstridig Besigtelse Forretted, udi Saadan Anledning fant Comparenten sig beføyet at protestere imod alle udi denne Sag af Citanten indstefnte Vidner, Men i fald Citanten trøster sig ved at ind stefne Sagen til ordentl: Rettergang vilde hands Principal den tiid have sig Reserveret at Svare til Sagen, udi det øfrige afvartede hand Rettens biefald.
Gitle Hope som og Selv mødte for Retten tilstod at være mere end 14 Dage siden for hands Boepæl Saaledes lovl: Stefnt i denne Sag, som oven af Citanten ved Sagens incammination er til kiendegivet Ligesom Og indstefnte Gitle Hope tilstod det Citanten in octobri nestl: Aar ved de instefnte Vidner Joen Tvedt og Lars Vafet advarede og varslede Comparenten, det hand skulle for Citanten aftræde gaarden Hopes brug og beboelse.
Citanten agtede unødig her at føre Vidner betreffende den i hands gaard Hope af den ind stefnte Veder Part begangne Hugst, Men i det Stæd Reserverede hand sig Saadant paa Aastæden at lade afgiøre.
Citanten begiærede Sagen udsadt til neste Ting.
Eragted
Sagen udsettes eftter Citantens begiær til neste Ting.
Fogden Hr: Cameraad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting tiid og Stæd Muntl: haver ladet indstefne Jens Andersen Langeland og Hustrue Brita Knudsdatter eftter forige tiltale, at lide Dom til Bøders udleggelse for Deres fortilig tilsamen begangne Leiermaal, hvorhos og Dennem er forkynt, at de paa seniste Høste Ting d: 8de octobr: 1751 fick Laugdag og Rettens foreleggelse til dette Ting at møde og til Sagen at Svare.
Jens og Brita Langeland mødte ei eftter 3de paaraab, ej eller!! nogen paa Deres veigne.
Knud Frøland og Johanes Haga bekræfttede ved Eed at de mere end 14 Dage siden i denne Sag, til denne tiid ting og Stæd lovl: varslede Jens Langeland med qvinde for
1752: 39
Med hinanden haftte fortilig Samenleie, ja De forkynte Dennem og same tiid at De nestl: Høste Ting af Retten til dette Ting, ved Laugdag var bleven paalagt at møde.
Citanten lod tilføre, at da hand nu er komen i erfahring om at indstefnte Brita Knuds Datter Selv sagde sig at være Frugtsomelig med hendes nu havende Mand Jens Andersen, førend hun med ham enten blev Trolovet eller Coppuleret og bemelte Jens Andersen da ikke kunde nægte at hand joe med hende havde haftt legeml: omgiengelse, og troede at hun som hun sagde, var Frugtsomel:, i hvilken anledning hand og tog hende til ægte, Saa omendskiønt, der dog siden ingen Barnaufling skal være paafult, saa er dog Citanten foraarsaget at føre Vidner om Saadan Deres tilstaaelse, og begiærede derfor Anstand i Sagen til næste Ting.
Eragted
eftter Citantens begiær udsettes denne Sag til neste Almindel: Ting.
Dereftter blev Publiceret
Provstinde Legangers fæste Brev til Niels Mortensen paa een Løb Smør 2 huuder i gaarden Lepsøen som hannem tillades udi næst paafølgende 3de aar imod lovlig Lejlendings Rettigheds ydelse at bruge, ernevnte fæste Brev in duplo forfatted med Revers teignet paa den eene er af dato 13de april 1752.
Endelig blev foretagen den anbefalede Forretning over Cronens Gods, som fra gammel tiid er Pandtsadt men endnu med Relution er behæftted, og som dertil var ind kaldet vedkommende ejere, saavidt de gaarder angaar som udi dette Ous skibreede er beliggende, saa infant sig der af eftter følgende; og blev med denne Forretning i Rætten overværende de af Fogden opnævnte 6 Kyndige Laugrættesmænd Nafnlig Anders Hafskaar, Engel Helland, Johannes Hage, Torbiørn Berge, Povel Møs, og Knud Frøeland.
Paa Mad:me Legangers, Sorenskriver Legangers, og den Residerende Capellan til Ous gield Hr: Hans Astrops veigne som ejere til gaarden Røttingen 2 Løber Smør 2 huuder, Sundøen 2 Løber 1 pund 12 Marcker, Lepsøen 1 Løb Smør 2 huuder og Færstad 2 Løber Smør 2 Huuder, tilsammen til Smør Reduceret 10 Løber 1 pund 12 Marcker, frem stod for Rætten Studiosus Mons:r Andreas Undahl Jersin og gav tilckiende at forbemelte Jord Ejere ere for nærværende tiid Syge og Sengeliggende, Men hand inleverede Capellanen Hr: Hans Astrops skrivelse til Fogden Hr: Kammerraad Heiberg af denne Dags dato, som velbemelte Hr: Kammerraad Heiberg begiærede i acten indragen hvorudi hand paa samtlige \og egne/ veigne tilstaar at ville erlegge til deres Maj:ts Cassa for Relutions Rætten til disse gaarder af Løben 10 rdr: som er tilsammen 105 rdr: Refererede sig i det øfrige til Sal: Provsten Hr: Niels Legangers ved forige examinations Forretning under 17: Martj 1741 ingivne Demonstration og forklaring. Den fremlagde Messive af forbemelte dato blev oplæst.
Haldor Steensen Haavig som nu værende Ejer for gaarden Lønningedahl \ ½ Løb Smør ½ huud / fremlagde i Rætten et af Sal: Ludvig Rosenkrantz Herre til Hatteberg og hans Frue Karen Movat den 27: april 1669 til Comparentens forFædre udgivne Skiøde paa denne gaard in originale, hvorudi med tydelige ord meldes at bemelte gaard Lønningdahl haver virckelig været Skiødet og Soldt til bemelte Rosenkrantz af Sal: Hans Hansen da værende Bergen og Gulle Tings Laugmand og Hermand Gaarmand General Told forvalter
1752: 39b
Nordenfields i Norge, og da det forhen af Knud Larsen Rødland i Vaags skibreede fremlagde originale Skiøde udgiven af bemelte Laugmand Hans Hansen og General Told forvalter Hermand Gaarmand, den 25. Novembr: 1662 {ang} \paa/ eendeel andre gaarder her i Fogderiet forklarer at de haver været Commiterede paa Kongel: Maj:ts veigne at bortselge til odel og ejendom det fra Cronen bortforpandtede men med Relution behæfttede gods, og det af Comparenten nu fremlagde Skiøde ligeledes melder at denne gaard Lønningedahl af dem ere Soldt, saa ville Comparenten fastelig paastaae og formeene at deris Maj:t ingen Relutions Rætt haver til denne gaard men at den er hans Rætte og Sande odel. Comparenten tilspurte ellers den samtlige Almue om det ickcke er dem beckient at denne gaard Lønningdahl kaldes af alle indbyggerne Øren, hvortil samtlig Almue svarede at gaarden Øren er den samme gaard som i Matricullen kaldes Lønningedahl. Eftter examination kunde ingen {forklare} enten fornefnte ejer Haldor Haavigen eller den øfrige dette skibreedes Almue forcklare eller beviislig giøre hvad enten gaarden Lønningedahl har været af det saa kaldede Munchelivs gods eller icke. Sluttelig declarerede Ejeren Haldor Haavigen at om det endelig skulle paastaaes at denne gaard skal Reluteres saa maatte hand som derpaa har giort saa store beckostninger at den er 3de gange betalt, byde til deres Maj:ts Cassa for Reluitionen 7 rdr: 3 Mrk:, uanseet at det ickun er een Ringe gaard, hvortil ingen herlighed findes uden ager og Eng. Sluttelig fremlagde Comparenten een {vidimeret} \Rigtig/ Copie af forbem:te Ludvig Rosencrantz og Karen Movats \udgivne og/ i Rætte lagde Skiøde af 27 april 1669 med begiær at original Skiødet maatte hannem med paateigning tilbageleveres;
hvor ved Forretningen for denne sinde blev Slutted.
Dernæst blev det almindelige Ting igien foretaget.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede den meenige Almue, at der aldrig har været krævet eller betalt nogen udreednings Penge, enten af de gaarder eller gaardeparter som ligger i Søe Lægdernes District, eller de andre i Land Lægdernes District værende gaarder som har lagt uden Lægd førend fra 1748 aars begyndelse, thj til 1747 aars udgang, har Soldaterne og Tambourerne Selv indkrævet deres udredning til Sessionerne og Munstringerne, hver af sit Lægd, og de som har været uden for samme Landlegder, har aldrig vist af nogen udreednings Pengers betaling for end fra 1748 aars begyndelse, da Fogden er bleven befalet samme at oppeberge.
Restancen blev dernæst forelæst den tilstæde værende Almue og af ingen modsagt.
Derpaa blev Sage Tinget ophævet.
Anno 1752 d: 12te Maj blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Lundervigen udi Ous Præstegield, med Strandvigs Skibredes Almue, i Stædets Foged Welædle og Welbyrdige Hr: Kameraad Andreas Heibergs overværelse, og Retten betient af 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Neml: Lasse Øfstestad, Povel Mehuus, Samson Berge, Torbiørn ibdm:, Knud Frøland, Engel Helleland, Johanes Haga og Hans Hansen Lundervigen; ved Sage Tinget var Menige Tingsøgende Almue tilstæde.
Dernæst blev læste De nest forige dette aars Somer Tinge publicerte og foran Special extraherede Kongl: Allern: Forordninger og den høye øfrigheds ordres.
Dereftter blev læst
Hr: Kameraad
1752: 40
Og Foged Heibergs Fæste Brev til Ole Joensen paa 1 pund 3 Mrk: Smør ½ giedskind 1 skilling Penge i gaarden Toft Halsnøe Klosters gods, dat: 31te Martj 1752.
2det Haldor Hansen Tvetes Skiøde til Sønnen Hans Haldorsen paa 2 Pund 6 Mrk: Smør med byxel udi gaarden Tvete hvorfor er betalt 150 rdr:, dat: 12te febr: 1752.
3die ern:te Haldor Hansen og Hans Haldorsens Tvetes med hinanden Slutede Contract af 12te febr: 1752 om den førstes Kaar af den siste hands Livs tiid af og paa gaarden Tvete etc:
4de Enken Ellen Jansdatter Boelstad {og de fleres} Skiøde Brev til Siur Andersen Trengereide paa 21 Mrk:r Smør med bøxel udi gaarden Teigland for Kiøbe Penge 36 rdr: dat: 14 Aprilj 1752.
5te Enken Kari Niels Datter Tveetes og de fleres Skiøde til Hans Torbiørnsen paa 2 Pund 21 ¾ Mrk:r Smør udi gaarden Tveedt med underliggende Skamstveddt for betalte Kiøbe Penge 139 rdr: 3 Mrk: dateret 4de Martj 1752.
Formedelst Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang blev Rætten til i Morgen ophævet.
Dagen næst eftter som var den 13de Maj blev Rætten atter Sadt paa ernevnte Tingstæd Lundervig og Rætten betient med forbemelte Laugrætt i velbemelte Hr: Kammerraad Heibergs nærværelse.
blev saa Publiceret,
1te Skiøde udstæd af Joen Haavig til Sønnen Joen Haavig paa 1 pund 13 1/6 Mrk: Smør 1 huud med bøxel og følgende overbøxel eftter andeel af 18 Mrk: S:r Præsteboels gods, og Kirckegods 9 Mrk:r Smør 1 1/3 s: Penge i gaarden Haavig for 146 rd: 2 Mrk: dat: 6 Martj 1752.
2de et dito udstæd af Engel Nielsen Giervig paa Myntling Torbiørn Torbiørnsens veigne med fleere til Engel Olsen Nord tedt!! (Nordtvedt) paa 19 ½ Mrk:r Smør for 23 rd: 5 Mrk: i gaarden Nord-tvedt dat: 6 Martj 1752.
Dereftter blev den fra seeniste Ting udsadte Sag imellem afgangne Anders Oustestads arfvinger og Jaen Johansensen!! (Johansen) Biøndahl, 5 rdr: Krav betreffende ved en af bemelte Anders Oustestads Arfvinger nemlig Engel Christophersen Helland i rætte æsket.
Jaen Biøndahl møtte for Rætten og Refererede sig til hans forige i denne Sag giorde declaration. Jaen Biøndahl erbød sig, for at undgaae folckes Mistancke, men icke fordi hand er skyldig noget af de paastefnte Penge, dog alligevel at betale Citanterne ved lejlighed 2 ½ rdr: og i fald de icke dermed er fornøyet, vil og kand hand med een god Samvittighed aflegge den anbudne nægtelses Eed.
Engel Helland antog til følge Jaen Biøndahls Proposition hvor for denne Sag blev ophævet.
Peder Eggesdahl af Ryfylche haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet ind stefne Ole Olsen Boelstad at lide Dom til betaling for 8 rd: hand Cianten paa Handel omtrent 2 aar siden blev skyldig desligeste at erstatte Processens omckostninger.
Ole Olsen Boelstad møtte icke eftter paaraab ej eller!! nogen paa hans veigne.
Stefne vidnerne Hans Hansen Giøen og Anders Uglehuus beckræfttede ved Eed at de i denne Sag Saaledes som anført haver meere end 14 Dage siden for Citanten Stefnet Ole Boelstad i eget paahør for hans bopæl.
Eragted.
Ole Olsen Boelstad gives Laugdag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Peder Nielsen Brandahl haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Hans Torgielsen Giøen at lide Dom til at betale et Stege Spedt den indstefnte af Citanten omtrent 5 aar siden haver laant og ej tilbage leveret, samt at erstatte Processens omckostninger.
Hans Torgielsen Giøen møtte ej men for ham infant sig Sønnen Hans Hansen Giøen som svarede til Sagen at hans Fader haver laant af Citanten det omtvistede Steege Spedt nogle aar siden hvilcket hand og har ladet levere paa gaarden Nerhofde, Men til hvem veed icke hand men hans Fader kand derom giøre forcklaring.
1752: 40b
Eragted.
Hans Torgielsen Giøen gives Laug dag til næste Ting at møde eller møde lade for at illustrere Rætten om til hvem hand Citantens laante Stege Spedt haver leveret.
Stædets Foged Hr: Kammerraad Heiberg irætteæskede Lejermaals Sagen imod Joen Eggeland og Else Mortensdatter Marckus hvilcken siste nu eftter sigende skal være i tieniste hos Hr: Capitain Pritzier. af de indstefnte møtte ingen.
Actor Indgav Stædets Sogne Præst Hr: Consistoral Raad Gielmeydens Kunskabs Liste af 30 april 1752. førend den allegerede Kunskabs Liste blev indgivet beckræfttede \ved Eed/ Stefnevidnerne Lænsmanden Hans Lundervig \og/ Ole Eegeland at de meere end 4 uger siden i denne Sag haver lovlig Stefnet Joen Knudsen Eeggeland paa gaarden Eegeland her i skibredet hvor hand da havde sit tilhold.
Actor begiærede Dom i Sagen.
Afsagt.
De indstefnte Joen Eickeland og Else Mortensdatter bør for deres begangne vedstandne Lejermaals forseelse betale til actor følgel: Lovens 6te Bogs 13 Cap: 1te artic: hand 12 og hun 6 rdr:, Femten Dage eftter denne Doms lovlige forckyndelse, og i ermangling deraf at straffes paa Kroppen. Det paadømte udreedes og eftterckommes {eftter} \under/ Adferd eftter Loven.
Rasmus Marckus haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Anders Andersen Store Viig fordi hand næstl: Høst haver Soldt Citanten een Koe for 4 rdr: med forsickring den skulle være Frisk og lyde frie, da dog samme Koe saavel før som strax eftter Citanten den beckom, haver haftt og fick blod Sodt, hvoraf og ernevnte Koe strax dereftter i Bergen Størtede, da Citanten for Huden bekom 1 rd: Men inted for Kiødet, derom at taale Dom til at betale de Resterende 3 rd: og erstatte Processens omckostninger,
Anders Store Vig blev paaraabt men møtte icke.
Stefne vidnerne Ander!! (Anders) Severeid og Ole Tuftt beckræfttede med Eed det de i denne Sag meere end 14 Dage siden haver Stefnt Anders Store Viig i hans fraværelse udi paahør af hans qvind!! (qvinde) Kiersti Store Viig som til Søgemaalet Svarede at den omtvistede Koe førend den til Citanten blev Soldt havde haftt blodsodt sagde og at hun troede det samme Svaghed siden kunde angrebet hende.
Eragted.
Anders Store Viig gives Laugdag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Anne Olsdatter een Encke af Syver Hansen Leervig her udi skibreedet fremckom for Rætten og anviiste et autentiqve Tingsvidne taget den 4de og 5te Maj \1751/ hvorved hun som siger sig at være Barnfød opvoxen og giftt med sin Sal: Mand paa gaarden Medbørøed udi Bergs Præstegield i Idde og Marche Fogderie udi Aggershuus Stiftt Ligitemerer at være een ægte Datter og fød arfving til hendes afgl: Forældre Ole Syversen og Torber Haagensdatter Som boede og døde paa ernevnte gaard Medbørøed, declarerede derhos at hun haver bragt i erfahring det ej alleene hendes Fader men end og hendes Fuld Broder Syver Olsen
1752: 41
ved døden er afgangen, uden at den siste har eftterlat sig Livs arfvinger, og eftterdi hun saa snart dødsfaldene næstl: aar var bleven hende eft:r Spørgement beckient afsente 2de hendes Sønner Hans og Ole Syverssønner til ernevnte Fogderie for at afhente den arf hun som Datter og Søster af besagde Ole Syversen Medbørøed og Barnløse Syver Olsen maatte være tilfalden; og bemelte hendes 2de Børn i ermangling af beviis inted deraf beckom, Saa sagde bemelte Encke qvinde det hun befuldmægtiger Hr: Fogden Schnurre paa hendes veigne at incassere enten mindelig eller ved Lov Tvang ald den arf hende er tillagt eftter hendes besagde Fader og Broder, og det paa den Condition at velbemelte Hr: Foged samme Remiterer til Stædets Foged velædle og velbyrdige Hr: Kammerraad Andreas Heiberg, naar først derudi er Decourteret de 10 rdr: hendes ernevnte 2de Sønner til Deres Reise og underholdning næstl: aar af meerVelbemelte Hr: Foged Peder Schnurre af godhed blev assisteret med item de beckostninger og billig betaling for den møye Hr: Fogden Schnurre ved ern:te arfvers indrivelse og Remisse, paackastes, Endelig sagde ofttnevnte Encke Anne Olsdatter Leervig at hvad beviis eller qvitteringer som udstædes af Fogden Velædle Peder Schnurre for hendes arfve Midlers modtagelse og af Hr: Kammerraad Heiberg for desen betaling, skal i alle ting Validere og have sam/m/e Kraftt som om hun og hendes Laugværge Bøygde Lænsmanden Hans Giøen /: hvilcken og nu Sisterede sig for Rætten :/ havde udstæd og underskrevet. Til Slutning begiærede ernevnte Laugværge og Encke ovenomskrevne declaration og givne Fuldmagt at maatte dennem under Rættens fulde beckræfttning beskreven meddeeles hvilcket og blev Bevilget.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende angaaende udreednings Pengenes Krævelse, blev svaret at dette skibreedes Almue i et og alt, ligesom Almuen udi Ous skibreede.
Ligesaa blev og paa Fogdens tilspørgende Svaret af Almuen at ingen førstte bøxler dette aar er falden udi Strandvigs skibreede af hans Kongel: Maj:ts Halsnøe Closters gods.
Restancen blev dereftter Almuen forelæst og af ingen modsagt.
Dernæst blev foretaget den anbefalede Forretning angaaende det fra Cronen bortsoldte eller bortforpandtede Jordegods, hvortil hans Maj:ts Reluitions Rætt er Reserveret, da Rætten blev betient af eftterskrevne Eedsorne Laugrættesmænd nemlig Samson Faar, Svend Hage, Ole Tuftt, Joen Haavig, Tommes og Joen Qvale. og som samtlig Ejerne til det i Strandvigs skibreede værende Reluitions gods til denne tiid vare indvarslede, Saa infant sig nu eftterfølgende.
Steen Hiertager og Johannes Olsen Store Baartvedt som nu værende Ejere for gaarden Store Baartvedt med under liggende Qværnegaaten skyldende tilsam/m/en 1 Løb 6 Mrk: Smør 1 hud
1752: 41b
fremstod for Rætten og forestillede at da examinationen over dette gods udi aaret 1741 blev holt viiste de ej andet end at alle de gamle Skiøder og adkomst Brever til denne gaard vare udi den gaarden overgangne ulyckelige Ildebrand bortckomne, hvorfore de og icke andet kunde Beviise end at gaarden stod under Reluition og i hvis anleedning de da giorde deres bud paa Reluitions Rætten, Men \siden/ har de iblant deres venner og Slegtninger faaet opspurt og funden eendeel gamle Skiøder og Adkomst Breve til denne gaard, hvoraf de i Rættelagde et Skiøde af dato 5te Novembr: 1606, udgiven af Job Michelsen til Johans Villumsen Møchlebust paa 1 pund Smør 1 giedskind udi gaarden Store Baartvedt som forcklarer at samme gaard da allereede var Bunde {odels} \Kiøbe/ gods dernæst fremlagde De et Skiftte Brev forretted eftter Sal: Johans Baarsen Baartvedt den 7 aug: 1663, hvorudi er kom/m/en til Skiftte og deeling imellem arfvingerne ½ Løb Smør ½ huud udi gaarden Baartvedt og 6 Mrk: Smør udi Qvernegaate som der udi kaldes odelsgods, med disse 2de Documenter hvoraf de og fremlagde Rigtige gienparter, formeente de fuldstændig at have beviist at gaarden Store Baartvedt end og fra æld gamle tiider haver været Bonde gods og ej af det gods hvor til hans Maj:t haver nogen Relutions Rætt, icke desmindre, og dersom de skulle forpligtes til at betale noget til Deres Maj:ts Cassa for Løsnings Rætten saa ville de blive ved det een gang giorde bud nemlig for den Part som Siur Joensen tilforn Ejede Men nu er Johannes Olsen tilhørig som er ½ Løb Smør ½ huud i Store Baartvedt med 6 Mrk: i Qvernegaate 15 rdr: og for den part som Steen Steensen Hiertager nu Ejer der ligeledes er ½ Løb Smør ½ huud i gaarden Store Baartvedt, 12 rdr:
Dernæst fremstod Niels Johansen som nu værende Ejer til Pladset Lille Baartvedt skyldende 12 Marcker Smør som forestillede at siden dette Plads er opryddet under gaarden store-Baartvedt, saa Referede hand sig til de Documenter og den forcklaring som store-Baartvedts ejere haver i Rætte ført, og dersom hand skulle forpligtes til at kiøbe Løsnings Rætten fra Deres Maj:t ville hand ligeledes blive ved det een gang af hans Fader Johannes Nielsen giorde bud, og derfor betale 3 rdr: 48 s: og sagde saavel store Baartvedt som Lille Baartveds Ejere at dette er det høyeste de understaar sig at byde.
Ejerne til gaarden Aachre nemlig Ole Olsen som nu er ejer af \Afgl:/ Siurs brug 2 pd: S:r 1/3 huud, Ole Endresen som nu er ejer til Afgl: Mickel Christophersens brug 2 pund Smør 1/3 huud og Anders Hansen som nu værende ejer til hans Sal: Fader Hans Andersens brug, 2 pund S:r 1/3 huud tilsammen 2 Løber Smør 1 huud, fremstod for Rætten og sagde at de icke kunde forskaffe anden oplysning om denne gaard end hvad som ved examinationen 1741 er til kiende givet, De sagde og at de ingenlunde trøstede sig til at byde meere for Løsnings Rætten end da skeed er nemlig Ole Olsen for sine ejende 2 pund Smør 1/3 huud 16 rdr:, Ole Endresen for sine Ejende 2 pd: S:r 1/3 hud 6 rdr:, og Anders Hansen for sine Ejende 2 pd: S:r 1/3 h:d ligeledes 6 rdr: eftterdi gaarden er een meget Ringe og Slet gaard uden nogen Slags herlighed der og haver taget Stor skade af Elvebrud.
Lars Larsen Opsahl paa egne og med Ejeres veigne til den 1 Løb Smør 1 huud udi gaarden Opsahl som haver været Cronens
1752: 42
Gods og end nu med Reluition er behæftted fremstillede sig og gav tilckiende at hand icke kunde forskaffe anden oplysning om dette gods end hvad som ved examinationen 1741 er fremført, de ville og vedblive det da giorde bud for Løsnings Rætten at betale 20 rdr: som er det Høyeste de understod sig at byde.
Eieren til gaarden Schiørsand hvor af 1 pund 18 Mrk: Smør skal være af det med Reluition behæfttede gods, Hr: Hans Astrop Refererede sig til sin skrivelse af 10de Maj nestl:, hvorudi hand haver tilstaaet at ville betale til Deres Maj:ts Cassa 10 rdr: pr: Løben for Løsnings Rætten samt til den ved Ous skibreedes examinations Forretning giorde forcklaring, hvor samme hans Messive er bleven frem lagt.
Hr: Obrister Christian Vilhelm Segelche som Ejer for Gaarderne Engevig 1 pund Smør 1 giedskind og Miønæs ½ Løb Smør ½ huud sagde at hand ved examinationen 1741 har giort høyere bud paa Løsnings Rætten til disse 2de gaarder end de nogen tiid er vært, icke desmindre saa ville hand dog vedblive sit da giorde bud nemlig at betale for Løsnings Rætten til Engevig 12 rdr:, og for Løsnings Rætten til Miønæs 20 rdr:
Ejerne til Gaarden Hauge Torbiørn Engelsen Hauge og Anders Jonsen Hauge fremstod og forcklarede at de ere i det faste haab at de end med det ved forige examination frem lagde Skiøde af dato 28 Novembr: 1663 som de nu ligeledes in originale anviiste og hvoraf de fremlagde een Rigtig Copie fuldkommen haver afbeviist at de 2 Løber Smør 2 huuder udi deres ejende og paaboende gaard Hauge virckelig fra Cronen er bort soldt uden nogen forbeholdenhed af Reluition, hvorom icke kand være nogen tvivl, eftterdi det nu fremlagde skiøde som samme forcklarer, er underskreven til vitterlighed af da værende øfrighed her paa Stæden, som icke kunde være uvidende om det aaret tilforn paa Cronens veigne udgivne Skiøde. At de ved seeniste eller forige examination har budet for Løsnings Rætten til disse 2 Løber Smør 2 huuder den Summa 40 rdr: det siger de skeede af Frygt for at blive Jordløse, men de vil allerunderdanigst haabe der for at blive befriet, paa videre tilspørgelse sagde de ingenlunde at viide hvor det udi det i Rættelagde Skiøde ommelte Commissions Skiøde af dato 25 Novembr: 1662 nu kunde være at finde.
Anders Hansen Paa egne og hans Broder Haldor Hansens veigne som nu værende Ejere til gaarden Sævereid 1 Løb Smør 1 huud, møtte og gav tilckiende at da examinations Forretningen aar 1741 blev holt var det alleene et Bøygde Røgte at denne gaard Sævereid skulle være af det med Relution behæfttede gods og som de formeente at alle Skiøder og Documenter denne gaard betreffende var opbrendte i den gaarden overgangne uløckelige Ilde brand, og de altsaa ingen oplysning kunde forskaffe, torde De icke andet end at giøre bud paa Løsnings Rætten Men da de siden haver fundet et gl: Pergaments Brev og Skiøde af dato 13 Junj 1637, som de nu i Rætten anviste og hvor af een Rigtig Copie blev fremlagt, som forcklarer at denne gaard paa den tiid haver været odels gods saa ville de forhaabe at vorde befriet for noget, for
1752: 42b
Reluitions Rætten at betale.
Rasmus Hansen som Ejer og opsidder paa gaarden Marchus af skyld ½ Løb Smør ½ huud fremstillet sig og sagde, at hand icke veed at give nogen anden oplysning eller forcklaring om denne gaard end hvad hand ved examinations Forretningen 1741 har tilckiendegivet, nemlig at gaarden eftter Bøygde Røgte skal have været gammelt Crone Gods Men Comparenten veed eller troer det icke, siden det alle tiider fra Mand til anden er Soldt som Bondegods, Men dersom gaarden endelig skal Reluteres ville hand vedblive sit forhen giorde bud 15 rdr: for Løsnings Rætten at betale.
Forvalteren over Rosendahls gods Søfren Elchier lod ved Bøygde Lænsmanden Hans Giøen tilckiende give at hand paa Strandebarms skibreedes Ting vil inckomme med sin forcklaring om gaarden Næsbiør som findes anført blant Reluitions godset her i Strandvigs skibreede, eftterdi hand ogsaa da maae fremckomme med forcklaring om det øfrige Rosendahls Gods som paastaaes at være Reluition undergiven.
hvoreftter Forretningen for dette skibreede blev Slutted og under Rættens forseigling udstædet,
ligesom og Sage Tinget derpaa blev ophævet.
Anno 1752 d: 15de Maj blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Strandebarms Skibredes Almue holdet i Stædetz Foged Welædle og Welbr: Hr: Camer Raad Andreas Heibergs overværelse paa det ordinaire Tingstæd Gaarden øfre Waage udi forn:te Strandebarms Præstegield, og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Johanes Nedre Brue, Hans ibdm: {i hvis Stæd var Hans Store Fosse}, Joen øfre Brue, Ole ibdm:, Anders Berge i hans Stæd Heine Johansen indre Børseim, Niels Dybsland, Povel ibdm:, og Ole Øyerhavn, Saa var ellers tilstæde Menige Tingsøgende Almue.
hvorpaa Allerunderdanigst og underdanig blev læst de nest forige Tinge læste og i Protocollen extraherede Kongl: Allern: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres.
Dereftter blev læst
Samson og Lars Traaes Fæste Brev til Ole Torbensen paa 2 Pund 19 ½ Mrk:r Smør i gaarden Børsem, Fæste Brevet in duplo med Revers paa det eene er af 8de Maj 1752.
Gunder Myri haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Encken Brite Fladebøe for skyldige gield 3 rdr: 1 Mrk: 8 s: at anhøre et vidne Johannes Monsen øfre-Huus, og lide Dom til bemelte Pengers betaling, og Processens omckostningers tilsvar,
Encken Brita Fladebøe eller vidnet Johannes Monsen Øfrehuus møtte icke eftter paaraab.
Stefnevidnerne Bøygde Lænsmanden Hans Vaage og Johannes Dybsland beckræfttede ved Eed at de i denne Sag haver lovlig Stefnet for Citanten Encken Brite Fladebøe og vidnet Johannes Øfrehuus, den 1te til Doms Lidelse for de paastefnte 3 rdr: 1 Mrk: 8 s: og Processens omckostninger samt den siste under Falsmaal at aflegge Eedelig vidnesbyrd udi Sagen og har bemelte Encke nødt 14 Dages og vidnet meere end een Maanets varsel, eftterdi hun boer i - og vidnet uden dette Tinglav, dog begge i skibreedet.
Eragted.
Encken Brite Fladebøe og Johannes Monsen Øfrehuus haver at møde til næste Almindelig Ting, hun med tilsvar samt for det indstefnte Prov at paahøre og hand til under Falsmaal at aflegge i Sagen hans Eedelig vidnesbyrd.
1752: 43
For Rætten fremckom Torbiørn Mortensen Store Fosse og anviiste een Pung med Penger udi nemlig eftter hans sigende udi Arf 9 rdr: 5 Mrk: 6 s: og udi Landskyld for een Anpart udi gaarden Riise afvigte aar 1751, 1 rdr: tilsammen 10 rdr: 5 Mrk: 6 s: som hand sagde at tilhøre sin Myntling Knud Torbiørnsen Riise og hannem som Formynder er betroet under obagt, tilspurte derfor Almuen om nogen af dennem som ere Suffisante samme Arf og Landskyld for 5 eller 4 ProCento Rentter vil modtage. Paa tilbud meldte ingen Almues Mand sig for at laane de anbudne Penge hvorfor den frembragte Pung blev af Sorenskriveren forseiglet og Formynderen tilbageleveret.
Lars Andersen Nedre Vaage Producerede een skrifttlig Stefning hvorved hand haver indkaldet Naboen Gulbrand Andersen Nedre Vaage fordi hand haver borttaget 9 Fyre Træer Citanten næstl: Sommer udi sin frelste Ejendoms skov til hans anpart i Nedre Vaage haver feldet paa de Stæder hvor den indstefnte aldrig tilforn har haftt noget brug eller ejendom Derom at anhøre vidner og Taale Dom, med det videre som Stefnemaalet vitløfttigere udviiser dat: 13de apriil 1752 som blev oplæst.
Gulbrand Andersen Nedre Vaage møtte for Rætten og vedstod \at/ det Producerede Stefnemaal hannem lovlig er forckynt, men viiste icke at have taget noget Tømmer Hugget paa Citantens ejendom.
Eragted.
Denne Sag kand ej uden foregaaende Siun og grandskning afgiøres, hvorfor den og i følge Lovens 1te Bogs 16 Capitel til de omtvistede Aastæder henviises, da det først bliver at erfahre hvad enten de omtvistede Træer er hugget paa eller uden for Citantens ejendom.
Stædets Foged velædle og Velbyrdige Hr: Kammer raad Heiberg haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Jacob Olsen Berge og Marte Pedersdatter for med hinanden i Løsagtighed begangne Lejermaal at taale Dom eftter Lov og Forordninger.
De indstefnte møtte begge for Rætten og vedstod at være i denne Sag til denne tiid og dette Ting lovlig Stefnt. De tilstod i ligemaade at have med hinanden uden ægteskab auflet et Barn {hvor} for hvilcken forseelse [de] og allereede har udstaaet Kirckens Diciplin. Paa tilspørgende svarede de indstefnte hand tiente paa Berge i Strandvigs skibreede og hand!! (hun?) paa gaarden Orre i Hollands dahlen da den paastefnte Lejermaals forseelse blev begaaet.
Actor begiærede Dom i Sagen.
Afsagt.
Jacob Olsen Berge og Marte Pedersdatter som for Rætten haver om deres med hinanden begangne Lejermaals forseelse giort fuld kommen tilstaaelse, bør eftter Lovens 6te Bogs 13de Capit: 1te Artic: betale actor deres Lejermaals Bøder Hand 12 og hun 6 rdr: og i ermangling deraf at straffes paa Kroppen, det paadømte udreedes Fembten Dage eftter denne Doms lovlige forckyndelse under adferd eftter Loven.
Fordi inted videre end anført var i Dag at forrette blev Rætten til i Morgen ophævet.
Dagen næsteftter som var den 16de Maj blev Rætten med forbemelte Laugrætt atter Sadt paa Tingstædet ernevnte øfre Vaage.
blev saa først paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse af Almuen Svaret Angaaende de omspurte udreednings Penger, ligesom Almuen udi Strandvigs skibreede forcklaret haver, hvorom og nermere kand sees der hvor sam/m/e er i Protocollen tilført, sc: næst forige Siide.
Dernæst blev den om Reluitions godset anbefalede Forretning atter foretaget \med/ eftterskrevne Eedsorne
1752: 43b
Laugrettes mænd af Strandebarms skibreede, Nafnlig: Giert Giærevig, Herlov Skielnæs, Joen Halgersen øfre Brue, Ole Pedersen ibdm: Niels Henricksen Dybsland og Povel ibdm:, og eftterdi til dette Ting tiid og Stæd vare indkaldede alle nu værende Ejere til saa mange gaarder af Reluitions godset som til Strandebarm skibreede henhører, Saa infant sig eftterfølgende. Nemlig.
Ejeren til gaarden Lille Fosse Peder Andersen som nu nyelig ved døden er afgaaen hans eftterlatte Encke Lisbet Hansdatters Laugværge Johannes Johansen Børseim som tilckiendegav at de icke viiste at forskaffe ældre Skiøder {er} \eller/ oplysning om denne Deres Ejendoms gaard og hvad enten den fra Cronen med friehed for Reluition er bortskiødet eller ickke, end det ved forige examination 1741 fremlagde Skiøde af dato 5te Decembr: 1690, hvoreftter denne gaard af Sal: Mag: Jens Schieldrops Fuldmægtig Anders Jensen Mørch er Soldt og afhændet til nu afdøde Peder Andersen[s] Far Fader Peder Torgersen, af hvilcket Skiøde som nu ligeledes inden Rætten in originale blev anviist hand sagde ved forige examinations Forretning at have fremlagt een videmeret Copie som til det Høylovlige Rentte Kammer er bleven indsent, og dersom da denne gaard endelig skulle blive af det gods som med Reluition er behæftted maatte Encken Lisbet Hansdatter vedblive det bud som hendes Sal: Mand Peder Andersen foran har giort for Løsnings Rætten til denne gaard som er 1 Løb Smør 1 Huud, nemlig 20 rdr:, hvilcket er det Høyeste som de trøster sig til at byde da der icke findes nogen Særdeles herlighed ved denne gaard.
Ejeren til gaarden Houchenæs ½ Løb Smør ½ Huud som formeenes udi den fra det Høylovlig Rentte Kammer nu opsente Designation at være den samme som udi forige opsente Designation over Reluitions godset var anført under det Nafn Homnæs som da ved eftterlysning i Fogderiet icke var at finde, blev paaraabt og fremstillede sig da nu værende Ejer for fornevnte ½ Løb Smør ½ huud Vicking Guttormsen, som fremlagde et Skiøde Brev in originale af 28 april 1654, hvoraf fuldte een Rigtig Copie ved hvilcket Skiøde som er udstæd af Povel Andersen Hammeraas til Mickel Arnesen og Joen Johansen paa gaarden Houchenæs af skyld ½ Løb og ½ huud, oplyses at sam/m/e gods tilforn har tilhørt Muncheliv Closter desligeste at samme til Selgeren Povel Andersen sig af Ludvig Rosenkrantz til Hatteberg den 12te febr: ernevnte aar 1654 havde tilforhandlet, og da hand haver hørt at alt Munchelivs Closters gods skal uden nogen forbeholdenhed være fra Cronen til uigienckaldet odel og ejendom bort soldt, Saa kunde der for ernevnte Ejer \Vicking/ Guttormsen icke tencke andet end at blive allernaadigst befriet for at betale noget for Reluitions Rætten til hans Kongel: Maj:ts
1752: 44
Cassa af ernevnte sin odels gaard Houckenæs. {af det}
Ejerne til eftterskrevne 6 gaarder nemlig {udi} \til gaarden/ Bache som vel skylder eftter Matriculen 1 Løb Smør 1 huud men icke \derudi mere/ er Soldt af Canceller Peter Reets som skulle være af det forige Cronens gods end 18 Marcker Smør 1 Løb Salt, Erick Aackre, Til gaarden Grønningen som vel skylder 1 Løb Smør 1 huud men hvorudi icke skal have været meere end 14 Mrk: Smør og et giedskind af Cronens forige Gods, som Canceller Peter Rætz haver Soldt, Endre Samsonsen boende paa bemelte gaard Grønningen, Til gaarden Nedre Brue som eftter Matriculen skylder 1 ½ Løb Smør {1 huud} \ ½(?) …..(?) Salt / men er Soldt af Sal: Canceller Peter Retz for 1 ½ Løb Smør og 1 huud hvilcket til Smør Reduceret bliver det samme, Hans Rasmusens eftterlatte arfvinger Johannes Børseim med fleere og Hans Torgelsen Giøen hvilcken siste for Rum tiid siden haver Soldt sin ejende ½ Løb Smør til Hans Torgersen Nedre Brue, Til Gaarden Schogsahl forige Cronens gods 1 pund Smør ¼ huud, Hr: Capitain Thausan som nu værende Ejer. Til gaarden Lammedahl forige Cronens gods 12 Mrk: Smør 3 Kalvskind, Morten SkougsEide og medarfvinger eftter Hans Rasmusen Brue. og til gaarden øfre Huuses forige Cronens gods ½ Løb Smør, \Iver Hansen/, fremstod de alle for Rætten og gav tilckiende at de icke havde anden oplysning om dette gods at tilveje bringe end det af Sal: Hr: Canceller Peter Retz under 27 april 1665 paa alle forskrevne gaarder til Sal: \Hr:/ Rasmus Pedersen forige Sogne Præst i Strandebarms Præstegield udgivne Skiøde, hvilcke de baade ved forige examinations Forretning in originale haver anviist og end nu inden Rætten originale anviiser, Men da det er beckient at det gods og \de/ Tiender som Sal: Canceller Peter Retz ejede her i Fogderiet var hannem tilskiødet fra Cronen uden nogen forbeholdenhed af Reluition, endskiønt det er Ejerne umuelig at tilveje bringe det fra Cronen eller paa Cronens veigne udstædde Skiøde, saa ville de alle formode at godset for nærværende tiid er deres Rette og Sande odel, og at de icke ere Pligtige samme ydermeere at Reluere.
Ejeren og opsidderen til gaarden yttre Børseim skyldende 2 Løber Smør 1 huud Johannes Johansen, anviste i Rætten et Pergaments Skiøde udgiven den 15de Novembr: 1642, Men underskrevet og forseiglet den 29 Martj 1645, hvor eftter bemelte hans gaard yttre Børseim er Soldt som frit og Frelst odels gods af forige Sogne Præst til Strandebarms Præstegield Peder Rasmusen, til de 2de Bønder Johan Frantzen Vevatne og Ingebret Johansen Homblevig, hand anviste og et Pantte Brev af dato 10. Janv: 1624 hvoreftter een Løb Smør og 1 huud udi denne hans paaboende gaard er som frit og Frelst odels gods bleven Pantsadt til forbemelte Sogne Præst i Strandebarm Hr: Peder Rasmusen, af begge deele hand i Rettelagde Rigtige gienparter, hvormed hand vil beviise at meerbem:te hans paaboende gaard yttre Børseim icke har været af det fra Cronen bortsoldte gods, Men Stædse odels og Selvejer gods, ligesom hand og aldrig har hørt minste Rygte om at denne gaard skulle nogen tiid været af Cronens gods, hand formodede der for allerunderdanigst aldeles at blive befriet for noget til Deres Maj:ts Cassa for Reluitionen at erlegge eller betale.
1752: 44b
Ejerne og opsidderne baade til gaarden Mit Børseim og Indre Børseim, infant sig og sagde at de icke haver nogen gl: Skiøder eller adkomster til deres paaboende gaarder at fremviise, viste og ickcke hvilcken af disse 2de gaarder det skal være som det Høylovlig Rentte Kammer formeener med Reluition at være behæftted, Men dette veed de at disse 2de gaarder haver ligesaavelsom gaarden yttre Børseim været et æld gammelt odels gods og at de aldrig har hørt eller kundet Spørge at disse gaarder har været af det gamle Crone gods hvor for de og icke noget for Løsnings Rætten kunde byde, de forundrer sig ellers over at her fordres Reluitions Rætt til 2 Løber Smør 1 huud 1 ½ Faar skind 1 bocke skind, da dog gaardene Mit Børseim og Indre Børseim eftter deris i hænde havende Skiøder ickun skylder hver for sig 2 Løber Smør 1 huud, videre underretning her om, var eftter nøye efttersøgning icke at erholde uden allene et Skiøde af dato 27de octobr: 1685 udgiven af Lars Siursen Toft i Jondahls skibreede og Anders Jacobsen Ome udi Strandebarm Sogn, til Peder Haaversen Traae i Strandebarms skibrede paa 1 ½ Løb Smør ¾ huud Bonde odels gods udi gaarden Indre Børseim, hvor af et Rigtig Copie blev fremlagt.
For Ejerne til gaarden Solberg skyldende 1 Løb Smør 1 huud Morten SkougsEide og Niels Siursen Solberg, møtte den Dannemand Johannes Johansen yttre Børseim og gav tilckiende at nemlig forbemelte Ejere icke kunde give nogen oplysning om enten med gamle Skiøde og adkomst Brever eller andre maader, hvad enten denne gaard Solberg er af det fra Cronen Bortforpantede gods som med Reluition er behæftted; eller icke, Men dersom saa skulle være, da erbyder de sig at betale til Deres Maj:ts Cassa for Løsnings Rætten af Løben 10 rdr: tilsammen 15 rdr: videre oplysning om denne gaard var eftter nøye {eftter}\under/søgning icke at erholde,
hvor for Forretningen saavidt dette skibreede vedkommer for denne sinde blev Slutted.
Ved dette Sage Ting var ellers inted at forrette hvorfor Sage Tinget blev ophævet.
Anno 1752 d: 17de Maj blev Almindelig Skatte og Sage Ting holdet for Qvindhærretz Præstegields Almue paa gaarden øfre Waage udi Strandebarms Præstegield i Stædets Foged Welædle og Welbr: Hr: Cammer Raad Andreas Heibergs overværelse med {eftterskr:} det ved forben:te og gaarsdagen Slutede Strandebarms Almindel: Ting værende Laug Rett Saa var og ved dette Ting Menige Almue tilstæde.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst de ved nest forige Tinge Publicerte Kongl: Allern: Forordninger og den høye øfrigheds ordres som foran i Protocollen ere Speciel extraherede.
Dernæst blev foretaget den anbefalede Forretning over Deres Maj:ts Reluitions gods for saavidt Qvindherrets skibreede og gaarden Næsbiør i Strandvigs skibreede vedkommer, Da Rætten blev betient med eftterskrevne 6 Kyndige Laugrættes mænd af Qvindherretz skibreede, Nafnlig Lars Storeckre, Thor Stueland, Lars Store Omvig, Samson ibdm: Christian Lande, og Lars Tvedt; og infant sig da eftter indvarsling nu værende Ejere til eftterskrevne gaarder.
1752: 45
Hr: Krigs Commissaire Mathias Dahl som Ejer for gaarden Feedte 1 Løb Smør 1 ½ huud og Rysseland ½ Løb Smør Lod ved Bøygde Lænsmanden Søfren Møchlebust i Rættelægge hans Messive til Fogden og Sorenskriveren under dato 11te april 1752 tilligemed de{t}n derudi allegerede Copie af Sal: og Høylovlig ihuckommelse Kong Friderich Den Tredies Confirmation af dato 12te Maj 1663 paa et af Sal: Canceller Ove Bielches, Hans Hansen Bergens og Gulle Tings Laugmand og Hermand Gaarmand General Told Forvalter Norden Fields, deres efter Kongel: allernaadigst Befaling paa Cronens veigne udgifne Skiøde af dato 10 Septembr: 1662 hvorved bemelte gaard Feedt 1 Løb Smør 1 ½ huud og Rysseland ½ Løb Smør som eftter høy Sal: og Høy lovlig ihuckommelse Kong Christian Den Fierdes udgifne Pantte Brev 1645 havde været Pantsadt til Sal: Povel Nielsens eftterleverske Berte Erichsdatter, da er bleven Soldt og overdraget til bem:te Else Erichsdatters Svoger Hr: Christen Nielsen Cappellan til Kors Kircken i Bergen til Evindelig odel og Ejendom, og som det fra den tiid af Indtil nærværende tiid har fuldt Ejer eftter Ejer til u paa ancket odel og Ejendom Saa formeente hand allerunderdanigst for noget ydermere til Deres Maj:ts Cassa for Reluitions Rætten at betale, at blive allernaadigst befriet.
Forvalteren over Rosendahls adelige Stamhuus Gods Sr: Søfren Elchier paa sit Herskab Hr: Marchus Londemand de Rosenkrones veigne som nu værende Ejer for samme Stamhuus gods hvor under er beliggende de 2de gaarder Øije i Qvindherrets skibreede skyldende eftter Kammer Collegi opsentte Designation 2 Løber Smør 2 ½ huud 1 ½ Faar, Men eftter Matriculen 3 Løber Smør 3 huuder og gaarden Næsbiør i Strandvigs skibreede skyldende ½ Løb Smør ½ huud, anviste i Rætten Høyst Sal: og Høylovlig i Huckommelse Kong Friderich den Fierdes allernaadigste udgivne Skiøde til Sal: Hr: Stadtholder Ditløv Vibe paa forbemelte Stamhuus Gods som forhen havde været Sal: Baron Rosenkrantzes Baronies gods dat: 26de Martj 1725, hvoraf hand tillige frem lagde een Rigtig Gienpart og hvorudi bem:te 2de gaarder Øye og Næsbiør er bleven Soldt og overdraget Høybem:te Sal: Stadtholder Wibe til Evindelig odel og Ejendom, formeente altsaa paa sit Herskabs veigne at være befriet for samme gaarder ydermere at Reluere.
hvorved Forretningen for dette skibreede blev Slutted.
Derpaa blev det Almindelige Ting igien Sadt.
Blev saa Publiceret,
1te Lars Jonsen Tveds med de fleeres skiøde paa 1 Løb 9 2/3 Marcker Smør \i Tvedt/ til Johannes Jonsen Tvedt, hvorfor hand har betalt 81 rd: 4 Mrk:, dat: 8de Martj 1752.
2det blev til Mortification læst Encken Kari Torgersdatter Helvigens Pantte obligation paa gaarden Helvigen, stoer 100 rd: til Ole Nielsen Unereim dat: 15de Julj 1748.
3de Kari Torgersdatter afgl: Abel Iversens Encke hendes Pantte obligation paa 22 1/3 Mrk: S:r i gaarden Helvigen, til Tommes Veiner med de fleere, paa 65 rd: 10 s:, dat: 13de Novembr: 1751.
Paa Fogdens tilspørgende angaaende udreednings Pengenes Svarelse, blev af Almuen Svaret som paa næst forige Ting for Strandebarms skibreede.
Paa Fogdens tilspørgende Svarede Almuen at
1752: 45b
icke fleere første bøxler dette aar paa Halsnøe Closters gods saavidt dette skibreede betreffer, er falden til hans Maj:ts Cassa end alleene af gaarden Fugleberg ½ Løb S:r ½ huud, som blev bortbøxlet til Lars Larsen.
Johannes Joensen Tvedt anviiste for Rætten Hovedet og een deel støcker {af} skind af een Voxen Biørn som hand eftter denne Almues tilstaaelse haver skudt næstl: Høst udi gaarden Helvigens skoug i Qvindherrets skibreede, thj blev ham af Stædets Foged Welædle og Welbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg leveret Skud Pengene de 2 rdr: Forordningen omtaler.
Videre end anført var ei \paa/ dette Ting at forrette, hvorfor Retten blev ophævet.
Anno 1752 d: 7de Junj blev Retten til een Besigtelse Forretnings behandling Sadt paa det Anparts brug udi gaarden Rebne beliggende i Strandvigs Annex og Ous Præstegield som Samson Engelsen nu beboer, og betient med eftterskr: af Stædets Foged udnevnte 6 Eedsorne Laug Rettes Mænd Ole Aarre, Brynild Tømmeraas, Anders Drageide, Peder Biøndal, Anders Sævereide, og Hans Hansen Windenæs.
ern:te Opsidder Samson Engelsen Rebne mødte for Retten og producerede hands betreffende den ommelte Reqvirerte Besigtelse, formerede Skrifttl: Stefning som blev oplæst af 16de Maj 1752.
Johannes Nielsen Refne mødte for Retten og tilstod at den producerte Stefning ham lovl: er forkyndt.
Dernest begav Retten i Parternes overværelse sig til Besigtelsen, da gaardens Huuser, Citantens brug vedhørig, ved nøye efttersiun forefantes udi følgende tilstand.
Daglig Stuen er med Vegger Gulv og Tag, Samt Kaaver og Svaler til Indgangen, Saa forraadnet at den ei kand Repareres Men Casseres, de faae Stocker i Veggerne som ere saa nyttige at De kand legges i et andet Huus, item Dører og den Næver i Taget der er nytte udi, blev Considereret nu at være værd i det høyeste 5 rdr: Hvad den nye Daglig Røge Stue, som paa Stæden igien nødvendig bør anskaffes vil koste, det bliver at paaskiønne naar Citanten Samson Engelsen Gaarden Qviterer, da den Nye Stue eftter sit Værd kand Taxeres, og udi Taxten Decourteres de ern:te 5 rdr:
af Ildhuset tilhører Citanten den 3/4de Parten og Enken Dordie Nielsdatter den øfrige 1/4de Part, same vil bordklædes paa Væstre Side, Taget Repareres med 6 Vaager Næver, samt Indvendig een nye Bete, alt dette at i Standsette koster 3 rd: 3 Mrk: 12 s: deraf vedkomer Citanten de 3 Parter beregnet til 2 rd: 4 Mrk: 5 s:
Korn Laden er og gandske forfalden og forrodnet, bliver derfor Casseret, hvad een nye dito i Stæden at opbygge vil koste ansees naar arbeidet er giort, Men den gamle Lade er nu værd 6 rdr:
Et Stort Loftt med een Tyck Mur under passerer Saavit Veggerne angaar, Men Bielckerne under gulvet ere for smale hvorfor og de fleste deraf ere ned siet og afbrustne, Taget Som er gamelt vil Repareres med 20de Vaager Næver, Muren skal Repareres, og Klædningen forbedres med 5 t:r Bord, 1 tølt 16 alen lang Bielker behøves iligemaade i stæden for de Casserte, til dette at i Standsette vil medtage eftter udreigning inbereignet Arbeidsløn og Kosthold 24 rdr:
til gaarden er intet Stabur som dog behøves, bygger Citanten inted Stabur, er een nye Lem paa sistn:te Loftt fornøden, hvilken af delene som anskaffes kand ei til nogen viss Sum ansettes før end bekostningen er giort.
Fæehuset er gl: og forraadnet samt nedsiet, Taget forfalden, Møddinge Huuset \ligesaa/, begge dele Casseres, det gl: henseende til det lidet nyttige derudi findes er nu værd 3 rdr: hvad et Nyt Fæe og Mødinge Huus koster paa Tomten at opsette, ansees eftter opbyggelsen er skeed.
Smale Huuset er forraadnet og Casseres, er nu værd 2 rdr: hvad et Nyt dito koster ansees eftter opbyggelsen er skeed.
Baad Nousted hvoraf Citanten tilhører 3 og ern:te Enke den 4de Parten, er forraadnet og Casseres er dog nu værd 3 rdr: alt Nousted, det nye Noust i Stæden at bekoste ansees eftter opbyggelsen er skeed.
Paa gaarden er ingen Hæste Stald, Men een Saadan er fornøden, og hvis bekostninger ansees eftter opbyggelsen.
1752: 46
Et Lame Hus passerer, Men Taget og Troet er forrodnet, koster at Reparere 1 rdr: 2 Mrk:
Flere end de anførdte Huuser fantes ei, undtagen besagde Enke sagde at Sælhuset paa Stølen er neden under forrodnet og Taget brøstfeldig.
Til sin tids eftterretning teignes at denne Besigtelse Forretning i alt med Kost, befordring og Sallarium samt indstefnings bekostninger har kosted Citanten (ope rum) rdr: 3 Mrk: Citanten Reserverede sig i sin tiid at nyde skadesløs betaling naar hand gaarden Rebne skal Qvitere, for de paa denne Forretning anvente omkostninger.
Anno 1752 d: 17de Junj blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Sioe paa Halsnøe Øen udi Fieldbergs Præstegield for Schaanevigs Skibredes, Læhnets og Halsnøe Klosters gods, og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Torbiørn og Johanes Landa, Hackton!! (Hacktor) og Peder ibdm:, Hans og Christen samt Jens ibdm: og Torbiørn Skarveland. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammeraad Andreas Heiberg, Saa mødte og ern:te Skibreders Bøygde Lænsmænder, Christopher Gielmervigen for Læhnets godset og Johanes Andersen Sæbøe som Constitueret for Closter godset desligeste Menige Tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig bleve læste ei allene de dette aars næstavholte Somer Tinge publicerte Kongl: allern: Anordninger og den høye øfrigheds ordres, Mens end og een Kongl: allern: Placat om een Kongl: Alliance eller Fred Med Republiqverne Tunis og Tripolis dat: 21de April 1752. Desligeste Forordningen om Sørge Dragten af 14de April 1752.
Endnu blev læst
Hr: Krigs Commissaire Dahls Skiøde paa 1 ½ Løb Smør og 1 Hud med bøxel i gaarden Indre Tungesvig [til ??] for 375 rd: dat: 6te April 1752.
ligesaa Velben:te Hr: Krigs Commissaire Dahls Skiøde paa den anden halve Part i gaarden Indre Tungesvig skyldende 1 ½ Løb Smør 1 huud med bøxel [til ??] dat: 10de Janv: 1752.
For Retten fremstillede sig Formynderen for Myntl: Kirstine Larsdatter Walen Lænsmanden Hans Giøen der paa Myntlingens veigne til dette Ting, tiid og stæd haver ved skrefttl: Stefning ladet ind stefne Myntl: Stæd Fader Sr: Hans Seehusen og hendes Søsters Mand Mr: Jens Undall for endeel Renter og Tienders Indkomster som hos Denem skal være indestaaende, hvorom hand i rette lagde sit Skrefttl: Stefnemaal dat: d: 8de Maj udi indeværende Aar som blev oplæst.
Mr: Sehuusen mødte for Retten men ei Mr: Undall eftter paaraabelse.
Citanten indgaf den i Stefningen paaberaabte Beskikelse af 2den Decbr: 1751 som blev oplæst.
Citanten fremstillede Johanes Sæbøe og Abraham Abrahamsen Videvold som aflagde Eed og vant at omtrent 2 Dage eftter nestl: Hellig Tre Kongers Dag var de eftter Citantens begier paa gaarden Walen og der forkyndte den i Rettelagde Beskikelse for De indstefnte Messieurs Sehuusen et Undahl i den førstes fraværelse og den sistes paahør, da Denem derpaa blev Svaret af Mr: Sehuuses Kiæreste at siden hendes Mand ei var tilstæde kunde hun om Sagen intet Svar give, Og af Jens Undall at dersom Citanten ei ville Rette sig eftter det Svar same Undall tilforn havde givet ham, ville hand Kierlig modtage Stefnemaal.
Den indstefnte Hans Hansen Seehuus mødte for Retten og declarerede at hvad sig angaar Beskikelsen da var hand ei nerværende den tiid den blev forkynt ikke eller!! (heller) medfulte nogen Copie som hand dereftter kunde give giensvar førend lang tiid dereftter blev ham af Sr: Giøen Copie under Couvert tilskikked, tillige og den ham formerede Reigning som hand beraaber sig paa at være fremsent til Walen, er Jens Undall overleveret, og hvor oftte hand hos same Undall har været begiærende at ville see same Reignings Inhold er hand det af Undall bleven nægted førend da Stefne Vidnerne ankom siger bem:te Undall at hand ikke afviiste enten hand hafde Copie eller orriginal Reigningen, dog omsider blev den Comparenten foreviist Da som same Reigning findes Saaledes Stiilet og Melerer baade Undahl og Seehuusen i een Reigning, nødes hand for denne gang at begiere Sagen opsadt til næste Ting, i henseende at Skiftte Brevene saavel eftter Sehuses Formand Lars Jacobsen Walen som og hans Stæd Søn Jacob Larsen Walen paa nogen tiid haver henviilet i den Kongl: Commission imellem Almuerne i Sundhorlæhn og Hr: Cancellie Raad Randulff, hvorfor hand eller!! (heller) ikke kand viide hvor meget hands Stæd Datters Formynders Prætentioner udi Renter og den tiid hand haver haftt hende til fremtidentlig Opdragelse og Reputerlig underholdning same kand Rendere sig, og derhos
1752: 46b
Begiærede at den Respective Dommere ikke alleneste behageligst ville opsette Sagen til næste Høste Ting, Men end og at Formynderen ben:te Giøen maatte tilholdes at insinuere ham een apparte Reigning over hvor Meget hand kand vente paa sin Myntlings veigne hos ham at tilkome, og det saa betimelig at Comparenten dereftter sin Contra Reigning til same tiid og Stæd vedbørl: til Retten kand indgive, hvorom hand og udbad sig Eragtning.
Giøen lod tilføre som Sr: Sehusen haver begiert Anstand i Sagen til næste Rettes Dag, unødigt at producere udi Rette denne sinde nogen Slags Documenter, hverken af Skiftte Brevet eller Reigninger, udi det øfrige biefaldt hand Sehuusens paastand om udsettelse.
Eragted
Jens Undall som lovl: Stefnt gives Laugdag til næste Ting da hand Saa og Sehuusen item Citanten haver at indkome med alt hvis eenhver af Dennem til Sagens oplysning agter tienlig.
Dernæst og i Continuation af den ved Strandebarms og Qvindherrets skibreedes Ting den 17de Maj holdte forretning over deres Maj:ts Relutions gods her i Fogderiet, blev og denne Forretning foretaget for dito gods i dette Schaanevigs skibrede da Rætten blev Sadt med eftterskrevne om Jordegods Kyndige Laugrættes mænd Johannes Kaldvigen, Ole Ericksen Vicke, Tørris Storhoug, Niels Tungesvig, Haldor Storhoug og Johannes Tungesvig, og eftterdi til denne tiid og Stæd vare invarslede ejerne til det udi den fra Høylovlig Kammer Collegio opsente Designation over Deres Maj:ts Reluitions gods nu værende Ejere saa og alle andre som kunde viide at give nogen forcklaring om at der end og noget meere af dito gods her i skibreedet maatte forefindes, Saa infant sig Ejerne til det udi Høylovlig Cammer Collegiæ Designation anførte gaarder, nemlig
Ejerne til gaarden Leecknæs første Thun Elias Pedersen og Johannes Samsonsen som begge beviiste sig med Skiøder og Skiftte Brever af 19 Martj 1733, Skiøde af 20 Decembr: 1738 og Skiftte Brev af 24 Maj 1751 for nærværende tiid at være Retmessige Ejere af dette Leechnæs første Thun 3 Løber Smør og 1 huud som er det paafordrende Reluitions gods, men de {fremlagde} \anviste/ derhos et af Sal: Ove Bielche Canceller Hans Hansen Bergens og Gulle Tings Laugmand, og Hermand Gaarmand General Told forvalter Norden Fields i Norge deres eftter Kongelig allernaadigste Befalling og paa Cronens veigne indgivne Skøde paa denne gaardepart Lechnæs som forhen fra Cronen havde været Pantsadt hvormed de paa Cronens veigne til fuldkommen odel og ejendom haver Soldt Skiødet og afhændet disse nu manglende 3 Løber Smør og 1 huud, af hvilcket Skiøde Comparenterne fremlagde een Rigtig Copie. Og da de Saaledes følgel: Høylovlig Kammer Collegii ordre har beviist at denne Deris gaard eengang er Relueret, og at de for videre Reluition er befriet saa kunde de icke giøre noget bud paa Reluitions Rætten men haabede allerunderdanigst for noget ydermere at betale, allernaadigst at være befriet.
Opsidderen til gaarden Aaseim møtte icke men ejeren til den udi sam/m/e gaard værende 1 Løb Smør og 1 huud som virckelig skal være den sam/m/e Jord Ejer paa hvis Part i denne gaard Deres Maj:t haver Reluitions Rætten forbeholden, nemlig Formynderen for Sal: Peder Heltbergs Børn Ole Hansen Fatland møtte og gav tilckiende at det virckelig har den sam/m/e beskaffenhed med denne gaardepart som allerede med gaarden Lechnæs er forcklaret og beviislig giort, becklagede ellers at da de Brever og Documenter hvormed hand samme skulle Beviise ere komne i Confussion icke alleene ved denne Peder Heltbergs dødsfald som nu for et aars tiid siden er Passeret, Men end og ved hans Sal: Moders Skiftte som var stoer vitløfttighed undergiven, saa viiste Comparenten nu icke sam/m/e at forskaffe, declarerede derfor i dette nødsfald, og saafremt {at}
1752: 47
at denne gaardepart som nu er umyndige Børn tilhørig og hvor til aldeles ingen herlighed findes, endelig Relueres at hand paa det hans Myntlingers Forfædres gamle odel /: Saaledes holder de det for at være :/ icke skal dennem frackomme, maatte hand allerunderdanigst erbyde sig paa sine Myntlingers veigne, at erlegge til Deres Maj:ts Cassa for denne 1 Løb Smør og een huud udi gaarden Aasem 15 rdr: Siger Fembten Rixdahler haabede dog der for at blive allernaadigst befriet.
Opsidderen til gaarden Voegen eller Waagen, som er det sam/m/e, Ole Olsen fremstod for Rætten og beviiste sig med Skiøde af 18 Novembr: 1749 at være Retmessig Ejer af denne gaard skyldende 1 Løb 1 Spand Smør og 1 huud, eller eftter nu værende Matricul 1 Løb 2 pd: 6 Mrk: Smør som er det sam/m/e, giorde derhos den samme forcklaring som Ejerne til gaarden Aasem næst for hen haver fremsadt, med dette tilleg at hand virckelig har seet udi den nu for et aars tiid siden afdøde Peder Heltbergs Hænder et Skiøde udgifven af Sal: Canceller Ove Bielche med fleere paa denne gaard som hand formedelst Peder Heltberges Boes Confussion, og da Boets Papirer end nu icke til fulde er Revideret icke kand forskaffe men formodentlig end nu kand fremckomme, icke des mindre og dersom dette skulle feile ham og det maatte være Deres Maj:ts allernaadigste \absolute/ Befaling at gaarden fra Cronen skal Relueres, da maatte hand som icke andet veed end at gaarden er hans Rette og Sande odel hvor om hand fremviiste et Skiøde til hans Sal: Farfader af samme Nafn Ole Olsen under 11te octobr: 1696 udgiven, hvoraf Rætten icke fandt fornøden at æske nogen Copie, eftterdi der af ingen oplysning i dette tilfelde kunde haves, være nødsaget for icke at have tabt sin og sine Forfædres Arbeid og Sveed paa denne gaard allerunderdanigst erbyde sig at betale til Deres Maj:ts Cassa, for den ham ubeckiente Reluitions Rætt {den Summa}, uanseet at baade gaarden er Ringe uden nogen Særdeles herlighed og haver taget skade af vandbrud fra Fieldet og endnu daglig Fare undergiven, og uanseet at det haver været fattige og Forarmede Folck som for hen har været Possessorer af denne gaard, den Summa 14 rdr: skriver Fiorten Rixdahler.
Derpaa og da her nu vare en samlet Almue af dette skibreede blev paa adskillige maader nøye inqvireret og examineret om her maatte findes noget meere af saadant fra Cronen Pandtsadt eller med Reluitions forbeholdedhed bortsoldt gods, Men inted ydermeere var at opspørge eller udfinde blev Forretningen for denne gang Slutted.
Dereftter blev Rætten igien Sadt med det anførte og Tinget tilhørende Laugrætt,
Da for Rætten blev Publiceret
et Pantte Brev udstæd \af/ Siur Larsen Tungesviig Til Ole Nielsen Onnereim og Ole Jensen Ersland paa 265 rd:, hvoraf hver af dennem lige Sum/m/a har forstragt og hvorfor dennem med første Priorite half anden Løb Smør 1 huud i same gaard er sadt i underpant med forpligt at Debitor af ernevnte Capital aarlig skal bemelte!! (betale) dennem eftter accord 4 proCento, dat: 17de Junj 1752.
Fordi inted videre i Dag var at forrette blev Rætten til førstkommende Mandag ophævet.
Mandagen næsteftter som var den 19de Junj blev Rætten atter Sadt paa Tingstædet gaarden Sio med forbemelte Laugrættes mænd,
da først blev læst
Knud Olsen Lecknæses Pantte forskrivelse til Mons Mickelsen Rørviig af Qvindherrets skibreede, stoer 98 rd: dateret 19 Junj 1752, hvor for er Sadt i underpant 1 Løb 18 Marcker Smør med bøxel i gaarden Lecknæs.
2de Skiftte Brevet eftter Johannes Knudsen Sioe Passeret den 24 Maj 1751 som udviiste at Sterfboet ejede i gaarden Lechnæs første Thun 1 ½ Løb Smør ½ huud for 105 rd:, desligeste af samme er udlodnet
1752: 47b
Imellem Encken Johanne Pedersdatter og den Sal: Mands 4 Døttre Guri, Margrethe, Marte og Johanne Johansdøttre, al advenant, nemlig paa Encken 2 Pund 6 Mrk: Smør ¼ huud og hver Datter 13 ½ Mrk: Smør 1/16 huud.
Fogden Hr: Kammeraad Heiberg havde til denne tiid Ting og Stæd eftter forige tiltale og udi Continuation af hands forhen til dette Skibredes Høste Ting d: 16de Novbr: 1751 giorde Søgsmaal, med Muntl: Varsel ladet indstefne Lars Larsen Tungesvig og Helge Endresdatter at lide Dom til Straff og Bøders erleggelse for Deres begangne Leiermaal tilsamen, gav derhos tilkiende at hannem fra disse Persohners Sogne Præst Welærværdige Hr: Aarent Bøchman er inløbet Communication om at Pigen Helge Endres Datter og den af Lars Tungesvig ægtede Christi Ericksdatter eftter De for hanem førdte Bevisligheder ikke ere hinanden nermere Beslægtet end i 4de Leed, og at hand altsaa ikke har kunnet nægte Lars Larsen Troelovelse og Coppulation med hands nu havende Hustrue Christie Ericks Datter, og at ben:te Lars Larsen og Helge Endres Datter for Deres begangne Leiermaal tilsam/m/en, allerede har udstaaet Kierckens Disciplin, thj frafalt Citanten sin forige procedeurs maade og paastoed ellers at de begge maatte tilfindes at betale Deres Leiermaals Bøder eftter Lovens 6te Bogs 13de Capt: 1 art:
De 2de indstefnte Lars og Helge Tungesvig mødte for Retten og vedtog lovl: varsel i denne Sag til denne tiid og Stæd, Desligeste at de med hinanden uden ægteskab har auflet et Barn og derfor begge udstaaet Kierkens disciplin.
Actor paastoed Dom.
Afsagt
De indstefnte Lars Larsen og Helge Endresdatter Tungesvig bør i tilhold af Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1 art: for Deres med hinanden begangne Leiermaals Forseelse Pleie!! (betale) til Actor Deres Leiermaals Bøder sc: hand 12 og hun 6 rdr: 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse svarede Almuen at her!! herudi Skibreederne afvigte aar 1751 er alleene bort fæsted 1 Løb Smør 1 huud udi gaarden Sævereidt forsaavidt Halsnøe Closters gods betreffer, og det til Lars Olsen, som hans Fader Ole Larsen for hannem opsagt haver, og ej meere.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse, Svarede Almuen at af de gaarder og gaardeparter som icke har været indeelt til Land Lægd, har aldrig været kræfvet eller betalt nogen nogen!! udreednings Penge, førend fra 1748 aars begyndelse.
Restancen over de Kongl: Skatter Stoer 439 rdr: 9 s: for dette Aars 2de første Terminer blev for Almuen oplæst og af ingen modsagt.
Derpaa blev Retten ophævet.
Anno 1752 d: 21de Junj blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Fittie udi Etne Præstegield for Etne Skibredes Almue, med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Biørn Axdal, Peder Østreim, Toerd nedre Næsse, Erick Ramsvig, Halvor Grindem, Baar Torkelsen Giære, Iver Halvorsen Hougen, og Jacob Madskaar, Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammeraad Andreas Heiberg, Saa var ellers tilstæde Stædets Bøygde Lænsmand Johannes Fittie og menige Tingsøgende Almue.
Hvornæst Allerunderdanigst og underdanig blev læst de nest forige dette aars Somer Tinge publicerte Kongl: Forordninger og den høye øfrigheds ordres.
end videre blev læst
Hr: Rector Høyers Fæste Brev in duploe, med Revers paa det eene, til Niels Siursen paa gaarden Steene af skyld 1 Løb 18 Mrk:r Smør dat: 6te Nov: 1751.
Johanes Fiøsne fremleverte hands Myntl: Urban Larsen Fiøsnes Fæderne Arf Stoer 14 rdr: 4 Mrk: 11 s: til den ende at same maatte paa lovl: Rente vorde udsadt, Men da ingen same ville modtage blev Pungen hvorudi de fantes foresadt Sorenskriverens Seigl.
Samuel Haaim fremlagde ligesaa 14 rdr: 4 Mrk: 11 s: hands Myntl: Hans Lude Larsen Fiøsnes Fæderne Arv til den ende at hand same mod aarl: Renter ville udsette, Men fordie ingen eftter tilbud berørte Penge ville modtage, blev Pungen det fantes udi af Sorenskr: Forseiglet ham tilbageleveret.
Hans Ryg haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Elias Eckeland fordie hand paa Citantens gaard Rygges grund haver opsadt et qvern Huus uden deraf at betale aarlig grundleie, derfor at taale Dom til den Resterende og tilkomende grundleies afbetalning og processens omkostnings tilsvar.
Elias Ekeland mødte for Retten og vedstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt svarede ellers til Sagen at det omtvistede qvernhuus og grund har uancket fult til og under hands gaard Ekeland fra umindelig tiid og hvorfor hand af et saa gamelt og hævdeligt brug ei finder sig Pligtig hereftter at betale nogen grundleie.
Citanten havde paa tilspørsel ingen Vidner i Sagen denne sinde at føre men begiærede Sagen udsadt til neste Ting helst siden i Retten er observeret at Ekeland er Kierkegods som tilhører Syver Bierkenæs der nu er stefnt.
Eragted
med Sagen beroer til neste Ting.
Erick Silde iretteæskede sin fra seniste Ting udsadte Sag imod Præste Enken Mad:me Kamstrup een omtvisted Skiftte gaards opsettelse betreffende, foregav derhos at eftterdie udi gaarden Kamboe er 2 Løber gods
1752: 48
Som er henlagt til Etne Præstegaard, Saa har Citanten til dette Ting ved Continuations Stefning Muntl: ladet indstefne Stædets Sogne Præst Hr: Altan tillige med Mad:me Kamstrup at anhøre hands Beviiser og eftter Loven taale Dom i Sagen samt erstate ham processens omkostninger.
Af de indstefnte mødte ingen eftter paaraab.
Søfren Julebærget og Erick Støle bekræfttede ved Eed at De i denne Sag lovl: har Stefnt mere end 14 Dage siden Hr: Altan og Mad:me Kamstrup for Deres Boepæl i eget paahør.
Eragted
Sogne Præsten Hr: Altan som lovl: Stefnet gives Laugdag til næste Almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
For Retten fremstillede sig Bøygde Lænsmanden Hans Giøen, der til dette Ting tiid og Stæd haver ved Skrefttl: Stefnemaal ladet Indstefne Eieren for gaarden Lille Dalen Bøygde Lænsmanden Johanes Fittie samt Leilændingen Haldor Rasmusen Lille Dalen for endeel Korn og Smaa Tienders afkortninger, hvorom hand irettelagde sit Skrefttl: Stefnemaal dat: 1te Maj 1752 som blev oplæst.
Johanes Fittie mødte og vedtog at være i denne Sag lovl: Stefnt men Haldor Lille Dalen indfant sig ei eftter paaraab.
Joen Dørem og Halvor Skaffer bekræfttede at de i denne Sag har anvist Johanes Fittie den producerte Stefning.
Johanes Fittie vedtog for Haldor Lille Dalen lovl: Varsel, sagde og at hand paa hands veigne tager til gienmæle i Sagen.
Citanten indgav een fra Hr: Krigs Commissaire Dahl indkomne Mesive af 8de Junj 1752 som blev oplæst. Videre fremlagde Citanten sin Skrefttlige Reigning af 21de Junj 1752 som blev oplæst.
Fogden til denne Sags oplysning anviste i Retten den udi Hr: Krigs Commissaire Dahls Mesive allegerede og Saa kaldede Lars Sands Matricull af aar 1667, hvoreftter gaarden Lille Dale skylder rettelig udi gl: Landskyld 2 ½ Løb Smør 1 Vaag Korn, hvilket til Smør Reduceret er 2 ½ Løb 9 Mrk: Smør, Saaledes Sagde Fogden at gaarden ogsaae er anført udi nu værende Matriculler.
Lænsmanden Johanes Fittie foregav at eftter gl: Vedtægt imellem Tiende Tagerne og Almuen her i Sognet, har Almuen aarl: fra umindelig tiid ydet 1 Waag Korn af hver Løb Jord til hver af de 3 Tiende Tagere, item 4 skilling udi Smaa Tiende af hver Waag {til hver} \hand/ tilspurte derfor den tilstædeværende Almue om hvis hand nu har forklaret ei medfører Sandhed, hvortil Samtl: Almue Svarede ja. Johanes Fittie sagde dernest at hand ei veed hvorvidt det paaberaabte Tiende Mandtal /: i fald derudi mere Tiende af Lille Dale skulle være anført end aarl: gives bør :/ kand gielde imod den gamle Vedtægt, som alle tiider af Tiendetagerne og Almuen har frivillig været fult.
Citanten begiærede Sagen udsadt til næste Ting paa det Hr: Krigs Commissaire Dahl som een Participant udi Konge Tienden kand i Sagen med Comparenten see at Conservere Deres Rett og tage De fornødne Messeures.
Eragted
eftter Citantens begiær udsettes Sagen til næste Ting.
Dereftter blev læst
Hr: Biskop Pontoppidans Fæste Brev in duploe med Revers paa det eene til Lars Knudsen paa Toe Pund 12 Mrk: Smør i gaarden Gravelsæter dat: 16de octobr: 1751.
Dernæst blev foretagen den anbefalede Forretning angaaende det fra Cronen bortsolte eller Pantsatte og endnu med Reluitions Rætt behæfttede Jordegods udi dette Etne skibreede, da Rætten blev betient af eftterskrevne om Jordegodset Kyndige Laugrettes mænd: Jacob Madskaar, Biørn Axdahl. Peder Østrem, Erick Ramsvig, Halvor Grindem og Thor {Østrem} Nedre Næss, og eftterdi Fogden Hr: Kammerraad Heiberg til dette Ting tiid og Stæd havde ladet indvarsle vedkommende ejere og opsiddere til det med Reluition behæfttede gods at møde med de gl: adkomst Brever og hvad anden oplysning de derom kunde give, Saa infant sig følgende.
Halvor Jonsen Tesdahl møtte og med Skiøde af 5te Maj 1745 beviste sig at være Ejer til de 2 Løber Smør og een huud udi gaarden Tesdahl som nu paastaaes at være af det fra Cronen bortforpantede men end nu med Reluition behæfttede gods, anviiste og den forige Ejer Knud Kraghs derpaa erholdte auctions Skiøde af 25 Novembr: 1742, ældre Skiøder og andkomster viste hand icke at forskaffe, Saasom denne Jordepart oftte har været ubeboet og øde, forcklarede ellers at Jordeparten var i fordum tiid tilhørig Sal: obriste Lieutnant Montagne Lillienschiold, Men
1752: 48b
hvor fra hand havde faaet den, viste ingen at giøre nogen paalidelig forcklaring om, alleene Hr: Capitain Berg sagde at have hørt at Sal: obrist Lieutnant Lillienschiold skal have kiøbt denne gaardepart med mere Jordegods af een Frøchen eller Frue i Dannemarck. bemelte Ejer og opsidder Halvor Jonsen Tesdahl, beviiste ellers med de fremlagde Skiøder at denne heele gaardepart 2 Løber Smør 1 huud er bleven Soldt paa auction for 60 rd: og hannem tilskiødet for 53 rd:, meere sagde hand at den icke er værdt, Men hand becklagede sig at hand vel ogsaa maatte \lade/ Gaarden øde, ligesom den forhen har været, om hand skal blive tvungen der for meere at betale, eftterdi hand icke er god for lenger at betale de Kongel: Rettigheder deraf, som end og for afvigte aar 1751 staar til Ræst, kunde og altsaa inted for Reluitions Rætten byde, men ønskede at faae sine udlagde Penger igien, der paa blev da denne gaardepart udbuden, om nogen anden ville erlegge noget til Deres Maj:ts Cassa for Løsnings Rætten, da de kunde blive nermest til dens inløsning, Men ingen ville noget byde.
Siur Olsen Birckenæs som Ejer og opsidder til de de!! 2 Løber Smør 2 Huuder udi gaarden Birchenæs der skal være af det formeente Reluitions Gods, fremstod for Rætten og gav tilckiende at hand icke viiste at give anden eller nermere oplysning om denne Gaardepart end den hand ved Examinationen 1741 haver fremført, da hand og i Rettelagde een Vidimeret gienpart af det af Axel Sehested den 28 Septembr: 1663 udgivne Skiøde, hvilcket hand endnu i Rætten in originale anviiste, hvoreftter denne gaardepart med meere Jordegods i Norge skal være Mageskifted fra Cronen mod andet Jordegods paa Schaane, Men hvor det Mageskiftte Brev som Sal: Axel Sehested derpaa fra Cronen er meddeelt nu skulle være at finde derom viste hvercken Comparenten eller nogen anden at give oplysning, hvad sig angaar at hand a prima Instancia bød Deres Maj:t for Løsnings Rætten 20 rdr: sagde hand at det skeede af frygt for at blive Jord- og brød-Løs og at miste dette hands forfædres Retmessige odel og ejendom, haabede der for allerunderdanigst at sam/m/e hans Jorde bud icke kommer hannem til Last men at hand bliver befriet for noget for Reluitions Rætten at betale.
Opsidderen paa gaarden Halleland Bendix Larsen fremstod for Rætten og med 2de originale Skiøder af 3 Novembr: 1738 og 3 april 1750 hver paa 1 Løb S:r og 1 vog Korn, beviste sig at være Ejer til den fulde gaard Halleland 2 Løber Smør 2 vaager Korn, anviste og et hannem under 3 Junj 1750 meddeelte original Skiøde paa odels Rætten til sam/m/e gaard, endelig anviiste hand og et Skiøde til hans Formand Jacob Jonsen Halleland paa 3 Spand Smør udi denne gaard med odels og aasæde Rætten til den halve gaard, udstæd af da værende adskillige Ejere, den 26 Novembr: 1725, ældre Skiøder og adkomst Brever sagde Comparenten icke at kunde forskaffe, Men baade hand og fleere Almues Mænd forcklarede at den Hr: Anders, hvortil denne 1 Løb Smør 8 Spand Korn udi gaarden Halleland eftter Kammer Collegi opsente Designation af gl: tiid fra Cronen er Pantsadt, skal have været Hr: Anders Kolvind forige Sogne Præst til Fieldbergs Præstegield, som var Fader til Forige Foged Iver Knudsen Huglens Hustroe, fra hvem godset siden er udkommen til andre Ejere, men hvad enten de havde det med fuldkommen Skiøde til Ejendom eller icke, det viiste nu ingen at forcklare. ydermere sagde Ejeren og opsidderen Bendix Larsen Halleland at hand hvercken ville eller kunde byde Deres Maj:t for Reluitions Rætten, ej eller!! var nogen anden som derpaa eftter udbydelse noget ville give.
Halvor Tvedte paa egne og med interressenteres veigne som Ejere til gaarden Schiold anviiste i Rætten hans Værfader Sal: Gotskalck Skiolds Skiøde paa denne gaard, \indkiøbt for 32 rdr:/ skyldende eftter Aftag 2 pund Smør dat: 10 Martj 1718, ældre Skiøder og adkomster viiste hand icke at forskaffe, men eftter Skiftte af 10 og 12 augustj 1743 er gaarden hannem og hans medarfvinger tilfalden, sagde og at hand aldeles ingen underretning haver om, eller kand faae, hvad enten denne gaard er af det fra Cronen Pantsatte og med Reluition behæfttede gods, eller icke, becklagede ellers at denne Field Jord er nu Saaledes af Elvebrud og Fieldskreed bort tagen at ingen vil beboe den
1752: 49
og da ingen Mand veed andet end at gaarden baade er og har været et gamelt Bonde odels gods, hvilcket og 1667 aars Matricul udviiser, at da værende opsidder Helje Skiold den tiid var ejer af gaarden, Saa i henseende til gaardens Ringhed, da den Saa aldeles er udbrudt af Field skreede, og da her er umyndige Børn som Participerer i gaarden, understod hand sig icke noget for Reluitions Rætten at byde, ej heller infant sig nogen eftter opbud som noget for Reluitions Rætten ville give.
Formynderne for Myntlingerne Margrethe Benedickte Larsdatter Fiøsne, Rackel Larsdatter Fiøsne og Christiana Larsdatter, Lars Steensen Embne, Haagen Steensen Hamre og Steen Axdahl, anviiste udi Rætten samme deres Myntlingers Arfve Midler nemlig for den 1te 6 rdr: 4 Mrk: 5 s: for den anden 7 rd: 2 Mrk: 5 s: og for den siste 7 rd: 2 Mrk: 5 s:, tilsam/m/en 21 rd: 2 Mrk: 15 s:, med tilspørsel om nogen af den Samlede Almue same Penger for 5 eller 4 proCento Renters svarelse vil modtage, Men da Ingen dertil anmelte sig med noget bud, blev Pengene af Rætten Forseiglet og til een hver af Formynderne tilbage leveret.
Dereftter blev læst
Hr: Kam/m/erraad og Foged Heibergs bøxel Seddel til Biørn Olsen paa 2 pd: Smør Halsnøe Klosters gods udi gaarden Udstuen dat: 22 Martj 1752.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at her i skibredet afvigte aar 1751 alleene er bleven bort bøxlet 2 ½ Løber Smør 2 Huuder udi gaarden Hofland Halsnøe Closters gods til Zackarias Rasmusen Hofland, og ej meere.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen, at dette Etne skibreede henhører vel under Landlægdernes District, Men af de gaarder og gaardeparter i dette skibreede, som ej til Landlægd haver været inddeelt, men har ligget uden Landlægd, har aldrig været krævet eller betalt nogen udreednings Penge førend fra 1748 aars begyndelse.
Restancen for dette aars 2de første Terminer stoer (ope rum) blev oplæst og af ingen modsagt.
Fleere Publicationer eller Sager var ej eftter paaraab hvor for Sage Tinget blev ophævet.
Anno 1752 den 22de Junj blev Almindelig Sommer Skatte og Sage Ting holden for Fieldberg skibreedes Lehnets og Halsnøe Closters Almue paa gaarden Fittie i Fogden Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Andreas Heibergs overværelse, da Rætten betientes med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættesmænd: Biørn Axdahl, Peder Østreim, Tord Nedre Næsse, Erick Ramsvig, Halvor Grindem, Baar Giære, Iver Hougen, og Jacob Madskaar, saa var og nærværende Lænsmændene Niels Romsøe og Povel Nordhuus med Meenige Tingsøgende Almue.
Hvornæst Allerunderdanigst og Underdanig blev læst de næst forige dette aars Sommer Tinge publiceerte Kongel: Forordninger og den Høye Øfrigheds ordres.
Der eftter blev Publiceret,
1te Simon Ourdahls Skiøde med fleere paa 1 pund 12 Mrk: Smør 1 Vaag Korn i Gaarden Espeland, til Reinert Knudsen Espeland, hvorfor er betalt 75 rd: dat: 21 martj 1752.
2de et dito udstæd af Hans Siursen Eide med fleere paa 1 pund 23 Marcker Smør i gaarden Stangeland, til Alvall Siursen Hamre hvorfor er betalt 23 rd: 3 Mrk: dat: 21 martj 1752.
3de et dito udstæd af Encken Astri Jensdatter Øfrebøe til Siur Olsen Nordhuus, paa 1 pd: 3 Mrk: Smør i gaarden Nore-Øfrebøe, for Kiøbe Penge 9 rd: dat: 7de Decembr: 1751.
Dernæst blev foretagen den anbefahlede Forretning over det udi gam/m/el tiid fra Cronen bordtsoldte eller Pantsatte men end nu med Reluitions Rætt behæfttede Jordegods udi Fieldbergs skibreede da Rætten blev betient af eftterskrevne om Jordegods Kyndige 6 Laugrættesmænd af dito skibreede Nafnlige, Povel Andersen Nordhuus, Aan Steffensen Opheim, Johannes Myren, Siur Ormsen Eje, Joen Dørrem og Torger Lambrigtsen Nedre-Lunde, og eftterdi Fogden Velædle og Velbyrdige Hr: Kammer Raad Heiberg havde ladet til denne tiid og Stæd \indvarsle/ alle vedkommende Ejere og opsiddere til dette gods, som enten
1752: 49b
allereede er oppedaget eller hereftter kunde oppedages, Saa infant sig nu eftterfølgende.
Peder Johansen Killesvig, som med Skiøde af 10 Novembr: 1746 beviste sig at være nu værende Ejer{ne} af gaarden Killesvig 1 ½ Løb Smør 1 huud og 1 bockeskind, med under liggende Rødnings Plads kaldet Stavenæset skyldsadt for 9 Mrk: Smør, anviiste derhos Sal: Magister Schieldrup forige Pastor til Sor udi Sielland, hans Fuldmægtig Anders Jensen Mørches til Comparentens Far Fader udgivne original Skiøde paa denne fulde gaard, dat: 18 Julj 1691, hvoraf ved den in anno 1741 holdte examinations Forretning er fremlagt een Vidimeret gienpart, anden eller bedre oplysning end da er i Rette ckommen viiste hand ickcke at forskaffe, Men da dette Gods nu over 62 aar har fuldt Mand eftter Mand til fuld kommen odel og Ejendom, det i Rætten anviiste Skiøde, udviiser ogsaa at godset end og for den tiid har været et fast odels gods, og hand og hands forfædre har Sadt deres Velferdt til paa denne meget Ringe og Lundes løse gaard, for at Conservere Deres formeente odel og arfve Rættighed, saa uanseet at hands Fader Sal: Johannes Johannesen ved seeniste examinations Forretning, af frygt for at miste sit Ejende har erbudet sig at betale til Deres Maj:ts Cassa for Løsnings Rætten 12 rd:, Saa ville hand dog allerunderdanigst formode der for at blive befriet, icke des mindre og dersom det skulle være Deres Maj:ts absolute villie at gaarden Killesvig fra Cronen skal Relueres, Saa maatte hand vedblive det af hans Sal: Fader giorde bud og ligeledes allerunderdanigst erbyde sig at betale for Reluitions Rætten 12 rdr:, allerunderdanigst formodende at inted avindsbud bliver anseet.
Encken Susana Reinersdatter Sal: Ole Siursen Nervigens eftterleverske tilligemed hendes Laugværge Niels Christensen Lunde møtte og med Skiftte Brev af 26de Septembr: 1749, beviiste at hun Selv var ejende udi denne gaard Neervig 1 Løb Smør og hendes 4 umyndige Børn 1 Løb Smør som tilsamen er gaardens fulde skyld 2 Løber Smør, sagde derhos at de icke viiste at giøre anden forcklaring eller oplysning om denne gaard end hvad de ved Examinationen aar 1741 haver fremført, og da de med det da \Copialiter/ i Rette lagde skiøde af 28 Septembr: 1663 som end nu in originale blev anviist, har tilstreckelig afbeviist at dette af Axel Sehested Soldte gods icke har været fra Cronen enten Pandtsadt eller Soldt med nogen Reluitions forbeholdenhed, Men virckelig bort mageskiftted af Høyst Sal: og Høylovlig ihuckom/m/else Kong Friderich den 3die til forbemelte Sal: Axel Sehested imod andet Jordegods paa Schaane, Saa ville De allerunderdanigst formode at der icke hæftter nogen Reluitions Rætt paa godset, i hvis anledning de og inted for Reluitions Rætten kunde byde.
Alvall Siursen Indre-Hamre fremstod for Rætten og med Skiøde af 14 Janv: 1736 \beviste/ at være nu værende Ejer til denne gaard Indre Hambre skyldende 2 Løber Smør 9 spand Korn, sagde derhos at da Examinationen aar 1741 blev holdt over deres Maj:ts Reluitions gods var det alleene et Bøygde Røgte at denne hans ejende og paaboende gaard skulle været af det til Axel Sehested bort Mageskifttede gods, og at hand da af frygt for at kom/m/e i skade, om hand fordølgede det, i fald Deris Maj:t dertil skulle haftt Reluitions Rætt, ickcke torde andet end angive det, men hand nu siden har fornummen at denne gaard fra Arils tiid har været Bunde odels gods og aldrig noget af Cronens gods, saa ville hand aller under danigst formode at vorde befriet for noget for Løsnings Rætten at betale.
Opsidderne til gaarden Vache Svend Torbiørnsen og Elias Torsen møtte og med Skiøder af 22 Novembr: 1737 og 31 Janvarj 1747 beviiste sig at være Selv Ejere til denne Deres paaboende gaard Vache hver 2 Løber Smør og 1 huud tilsam/m/en 4 Løber Smør 2 Huuder, anviiste derhos Sal: Axel Sehesteds paa denne gaard
1752: 50
Udgivne originale Skiøde \af/ 6te Novembr: 1663, hvoraf de sagde ved examinations Forretningen 1741 at have fremlagt een Vidimeret gienpart, giorde dernæst samme forcklaring og paastand som forhen ved gaarden Neervigen er anført, og kunde altsaa inted videre for denne sinde derved giøres.
Opsidderen paa gaarden Romsøe Niels Christensen møtte og beviiste med Skiøde af 23de Novembr: 1750 at hand er nu værende Ejer til denne hands paaboende gaard Romsøe skyldende eftter de gamle Matriculer 2 Løber Smør og ½ huud, men eftter de seenere og nyere Matriculer 2 Løber Smør og 1 huud, giorde i det øfrige een og den Selv sam/m/e forcklaring om denne gaard som forhen ved gaarderne Neervig og Vacke er anført, og videre oplysning om denne gaard kunde icke indhentes.
Opsidderne til de 2 Løber Smør 2 Huuder udi gaarden Udbioe som eftter formeening skulle være enten af det saa kaldede Sehesteds gods eller af det saa kaldede Schieldrops gods, Johannes Haralsen og Kolben Haralsen anviiste i Rætten adskillige Skiøder hvormed de beviiste at de og deres Forfædre har været Retmessige Ejere af disse 2 Løber Smør 2 Huuder udi gaarden Udbioe fra aar 1694 af, men i Særdeleshed anviiste de et gl: Pergaments Brev eller een saa kaldet Raadstue Dom af aar 15?8 (1558?) Mandagen næst eftter Olai, hvoreftter Christopher Valchendorph Høvis mand paa Bergenhuus, Evind Bickl(?), Høvis mand paa Kongs gaarden i Trundhiem (Mrkn.: Evert Bild var høvedsmann på kongsgarden i Trondheim, nemnd i eit dok. dat. 4/8.1558 – truleg dette gamle brevet) og Mads Størsen Bergens og Gulle Tings Laugmand samt Borgemæster og Raad udi Bergen haver tilckient Comparenten Colben Haraldsens Farfaders FarFader Colben Tostensen, denne gaardepart som da af Halsnøe Closter blev Disputeret til Evindelig Ejendom, hvoraf blev fremlagt een Rigtig Gienpart, de anviiste og nogle ældre Pergaments Breve som skal være de hvorpaa forbemelte Raadstue Dom er grundet, Men da skriftted er saa gammel at det icke af nogen her paa Stædet kand læses, saa blev samme Comparenterne tilbageleveret; Comparenterne sagde ydermere at de som haver angivet dette gods at være af Cronens Reluitions gods har giort det af Had og Misundelse for enten at tilvende sig odels Rætt dertil eller at skaffe dem Penge af Pungen, de forhaabede altsaa at nyde dette deres Forfædres Æld gamle odel som vel undertiiden kand have været Soldt enten til Sal: Inger Schieldrop i Bergen eller andre, men dog omsider igien er kommen til sine Rette odels mænd, frie for videre paatale, og hvormed de sig fra Rætten absenterede.
Opsidderen til gaarden Sandvig Gunder Johansen møtte for Rætten og med skiøde af 30te Septembr: 1747 beviiste sig at være Ejer til denne hans paaboende gaard som eftter Itzige Matriculer skylder 2 Løber Smør, Men fra gammel tiid har været 1 ½ Løb Smør 1 Huud, hvoraf 1 Løb Smør 1 Huud har været det saa kaldede Schieldrops gods, Men ½ Løb Smør fra Arils tiid Bonde odels gods, anviste \in originale/ derhos det af Magister Jens Schieldrop Pastor til Sor udi Sielland, hans Fuldmægtig Anders Jensen Mørches udgivne Skiøde paa disse 1 Løb Smør 1 huud til Comparentens Far Fader Torbiørn Svendsen af 18 Julij 1691, hvoraf hand ved examinations Forretningen 1741 haver fremlagt een Vidimeret Gienpart, Men hvorledes bemelte Sal: Magister Schieldrop har faaet dette gods og hvad enten det forhen har været Cronen tilhørig eller ickcke, det viiste hvercken Comparenten eller nogen anden, eftter nøye examination at oplyse eller beviislig giøre, giorde i det øfrige Selv samme paastand, og forcklaring som forhen ved gaarden Killesvig af dens Ejer og opsidder Peder Johansen er tilført, og vil allerunderdanigst haabe at blive befriet for \at betale/ noget for Løsnings Rætten til dette hans Forfædres ældgamle odels gods, der i fordum tiid oftte var øde, Men ved deres Sveed og og!! Arbeid, er Sadt i den
1752: 50b
stand at det nu kand beboes, icke desmindre, saa maatte hand dog underkaste sig Deres Kongel: Maj:ts allernaadigste absolute villie og ved blive det af hands Sal: Fader, af frygt for at blive Jord løs, ved examinationen 1741, giorde bud, at betale de af ham budne 18 rdr: naar inted andet kand være.
Opsidderne til gaarden Arnevig Halvor Svendsen og Rasmus Larsen, fremstode for Rætten og beviiste sig med lovlige adkomster at være Retmessige nu værende Ejere til denne deres paaboende gaard, hver 1 Løb Smør 1 huud, anviiste end nu ligesom forhen ved examinationen 1741 det af Sal: Axel Sehested den 8 Septembr: 1663 paa denne gaard udgivne originale Skiøde, hvoraf de fremlagde een Vidimeret Gienpart, giorde derhos den sam/m/e forcklaring og paastand som forhen ved gaarderne Neervig og Vache er anført, med dette tilleg at i fald det skulle blive Deres Maj:ts allernaadigste villie, at dette gods endelig fra Cronen skal Relueres, da maatte de blive ved det bud som forhen ved examinationens Forretningen 1741 er giort, nemlig at betale til Deres Maj:ts Cassa for Løsnings Rætten til denne gaard Arnevig 2 Løber Smør 2 huuder Penge 16 rd: siger Sexten Rix dahler.
Endelig blev nøye examineret om her udi disse 2de Etne og Fieldbergs skibreder maatte findes noget meere gods som med Reluitions forbeholdenhed fra Cronen kunde være Pandtsadt eller Soldt, Men der var inted meere at udfinde, hvorfor Forretningen end ogsaa for dette skibreede blev Slutted.
Dereftter blev Rætten igien Sadt med det ordinaire Laugrætt, Mens da aftten var paakommet blev den til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 23de Junj blev Retten med forben:te LaugRett atter Sadt paa besagde Tingstæd.
Stædets Foged Hr: Kammeraad Heiberg producerede hands Skrefttl: Stefning af 21de April 1752, hvorved Jacob Tordsen Leerdal af Sandeid Sogn til dette Ting, tiid og Stæd var ind stefnt fordie hand nestl: Aars 24 Novembr: ved hug, og haargreb har overfaldet Lars Stoere Stumo paa hands Tingvei, derom at paahøre Prov, med det mere som same Stefning nermere udviiser, der for Retten blev oplæst.
De indstefnte mødte alle for Retten og vedtog lovl: Varsel i denne Sag excepto Lars Stumoe paa hvis veigne dog blev Svaret af Povel Heiebøe at hand er lovl: Stefnt.
Actor fremstillede de indstefnte Vidner med begiær same maatte afhøres.
1te Vidne Povel Heiebøe aflagde Eed og vant at den paastefnte tiid og Stæd hvor Jacob Leerdahl, Lars Stumoe og de indstefnte Vidner vare samlede, begyndte Jacob Leerdal angaaende een Stud at Raisonere med Lars Stumoe, sagde og til Lars disse ord: Kiøb nu 1 Kande øl til Laget saa skal ieg ei kiære de 4 s: du er mig skyldig, Lars kiøbte derpaa ½ Kande øl som de uddrack tilsamen, siden bad Jacob atter kiøbe ½ Kande, Men som Lars veigrede sig der for kiøbte Jacob ½ Kande øl og dermed Drack Lars til men hand ville ei dricke med Jacob Deraf, og ved det same Jacob og de øfrige tilstædeværende næsten havde uddricked ølet, gick Lars Stumoe hen til Døren for at gaae ud, da Jacob Leerdal Sagde til Lars disse ord: eftterdie Du ei vil dricke med ærlige Folck kand du have denne Skvæt, og i det same Slog Jacob det lidet øl hand havde Ofver Lars Stumoes Hovet, Men Provet Saag ei at Jacob Slog eller Haardrog Lars ei eller!! (heller) at Lars var blodig. havde ei videre at Prove.
2det Vidne Engebret Johansen Houland aflagde Eed og Provede i alt som 1te Vidne.
3de Vidne Povel Stavenæs aflagde Eed og vant at den omprovede tiid og Stæd ja medens den omprovede Discours om een Kande øl og 4 s: i Penge blev Tracteret imellem Jacob Leerdal og Lars Stumoe, da Saag Vidnet at Jacob med sin Venstre Haand af sit Snus Huus gav Lars et Slag paa sit eene Kind saa huden lidet gick af og lidet blod udkom, havde ei videre at Prove.
4de Vidne Ole Indbioe aflagde Eed og vant i alt som 3de Vidne,
ligesom og Samtl: Vidnerne sagde at det omprovede passerede den Dag Romsøe Ting holdtes da de alle var paa hiemreisen fra Tinget.
Actor havde ei flere Vidner at føre i denne Sag.
Tord Jacobsen Kaate irætte æskede sin fra seeniste Ting udsadte Sag imod Rasmus Ormsen, ærrørige ord betreffende, og derudi ingav Rættens Laugdag af 23de Novembr: 1751 som med
1752: sidene 51a og 51b eksisterer ikkje i den originale tingboka.
1752: 52
sin paateigning blev oplæst.
De instefnte Saasom vederparten Rasmus Ormsen og samtlig Vidnerne møtte for Rætten og tilstod at den Producerede Laugdag med sin paateigning eenhver af dennem lovlig er forckynt,
Til vedermæle møtte Malene Hansdatters Mand Ole Lunde.
Citanten fremstillede sine Vidner med begiær samme maatte tages under Examen og eftter at Eedens forcklaring af Lov Bogen {og til} var forelæst vidnerne og til Dennem formaning giort om Sandheds udsaugn, blev af Rætten fremckaldet.
1te Vidne Lambregt Nere Lunde som aflagde Eed og vant at som Deponenten og instefnte Rasmus Ormsen nu omtrent et aar siden tilsammen [var] udi een Baad fra Vaagen til gaarden til!! Nedre Lunde, begynte Rasmus Ormsen at Spørge om vidnet icke viiste at Malene Hansdatter lavede til Barsel og skulle ægte hendes nu havende Mand Ole Lunde, hvor til vidnet Svarede jae, dernæst spurde Rasmus Ormsen om ickcke vidnet havde hørt hvem Malene Hansdatters Barne Fader skulle være, og da Deponenten til det Spørsmaal udlod sig med disse ord: Jeg meener det tilckommer Ole Lunde Selv, Saa var det at Rasmus Ormsen sagde til vidnet det hand nemlig Rasmus Ormsen havde hørt sige at Citanten Tord Jacobsen Kaate var den som hende havde besvangret.
2det Vidne Siri Larsdatter Nore Vaagen aflagde Eed og vandt at næstl: aars Sommer een Dag udi een Boe paa hendes Faders gaard Vaagen i Øhlen hvor hun og indstefnte Rasmus Ormsen da var alleene tilsam/m/en begynte De at tale om at Malene Hansdatter eftter Bøygde Rygte skulle være besvangret af Tord Jacobsen Kaate, Men hvem af dennem som da først begynte at tale om den Sag erindrer vidnet nu icke, Mens \fordi/ vidnets Moder tilforn havde hørt samme Røgte af een Betlerske fra Nærstrand som Betlede i Øhlen og andre Stæder deromckring, og saadant siden dennem fortaldte saa var det derfor at de kom til at Raisonere med hinanden om forbemelte besvangrelse, dog troede ingen af dennem at Tord Kaate der udi var skyldig, men at den paasaugn alleene var udspredet af een Fante Kiæring.
3die Vidne Brite Larsdatter Vaagen Søster til andet Prov, aflagde Eed og vant inted til oplysning i Sagen
Rasmus Ormsen declarerede dereftter for Rætten at hand ej har andet end ærligt og godt at sige om Citanten Tord Kaate, og hvad sig det paastefnte Bøygde Røgte betreffer da har Comparenten vel hørt til et derom mens aldrig har hand troet at Citanten dertil har givet minste anleedning, og langt mindre at hand derudinden skulle være skyldig.
Citanten lod tilføre at om endskiønt hand icke med eenstemmige vidner kand overbeviise Rasmus Ormsen at hand er den som har tillagt Citanten den paastefnte beskyldning, saa har dog Rætten af de førte vidner erfahret at her er et Slemt Bøygde Rygte om hannem hvorudi hand baade er og alle declarerer ham uskyldig, hand begiærede der for at hand ved Dom maatte frieckiendes for dette Bøygde Røgte og at de som maatte betrædes hereftter derom at føre noget Snack hannem til forckleinelse, maatte paalegges een vilckorlig straf, hvorom hand æskede Dom.
Afsagt.
Det Bøygde Røgte om at Citanten Tord Kaate skulle have besvangret Ole Lundes havende Hustrue Malene Hansdatter da hun var Pige, er eftter saavel de førdte 2de siste Provs som vederparten Rasmus Ormsens for denne Rætt giorde Declaration, et løst Spargement usandferdig opfundet af een omløbende Betlerske, thi skal og bør samme usandferdige Bøygde skvalder hereftter
1752: 52b
Ligesom tilforn, icke udi Ringeste tilfelde Præjudicere Citanten paa hans Honeur eller gode Nafn og Røgte, Mens som utalt Død og Magtesløs ansees, skulle og nogen i eftter tiiden mod alt haab derom til Citantens forckleinelse det Ringeste Raisonere, Reserveres hans Rætt imod saadan Sletsindede Mennisker. Processens omckostninger ophæves paa begge Sider.
Sophie Johansdatter Tienende hos Bunden Steen Hetland haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefne Joen Udbioe og hans Hustrue Kari Johansdatter fordi de skal have sagt at de Sager som er bort staaelet fra Svend Udbioe, skulle eftter Citantindens ord til dennem være bort taget af hendes medtiener Siri Hansdatter Udbioe derom at anhøre vidner Ellen Hetlan!! (Hetland) og Malene Udbioe samt taale Dom eftter Sagens omstændigheder til undgieldelse eftter Loven, samt erstatte Citantinden Processens omckostninger.
af de indstefnte vederparter og vidner \møtte ingen/ eftter paaraab.
Stefne vidnerne Halvor Skaffer og Povel Hejebøe beckræfttede ved Eed at de meere end een Maaned siden i denne Sag for Citantjnden lovlig Stefnede Joen Udbioe men ej hans qvinde, til Provs paahør og Doms Lidelse, Vidnerne Ellen Helland og Malene Udbioe Stefnede de og sam/m/e tiid til dette Ting under Falsmaal at møde og Prove i Sagen.
Eragted.
Joen Udbioe saavelsom vidnerne Ellen Helland og Malleene Udbioe gives Laug dag til næste almindelig Ting at møde hand til vidnernes anhør og Doms Lidelse og Provene under Falsmaal at Sistere sig for Rætten til Deres vidnesbyrds aflæg.
blev Publiceret
Siur Nordhuuses Fæste Brev paa 1 ½ Løb Smør i gaarden Øfrebøe, til Askel Andersen, in duploe forfatted med Revers paa den eene. dat: 23 Junj 1752.
Stædets Foged haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet indstefnte!! (indstefne) Iver Dahlen og Hustroe Abelone Johans Datter, for med hinanden haftte fortilig sammenleje, til at lide Dom til Bøders udredelse eftter Loven.
af de indstefnte møtte ingen eftter paaraab.
Lænsmanden Povel Nordhuus og Siur Nordhuus bekræfttede ved Eed at de i denne Sag meere end 14ten dage siden lauvlig Stefnte de 2de udeblevne Persohner for deres boepæl.
Eragted.
Iver Dahlen og Hustrue Abelone Johansdatter gives Laugdag til næste almindelig Ting at møde, til Doms Lidelse og Sagens tilsvar.
Stædets Foged Hr: Kammerraad Heiberg haver til dette Ting tiid og Stæd Muntlig ladet instebnt!! (indstefne) Johannes Øfsthuus og Hustroe Brite Ericksdatter for fortilig sammenleje med hinanden, at taale Dom til Bøders udredsel eftter Loven.
af de instefnte møtte ingen eftter paaraab.
Stefne vidnerne Povel og Siur Nordhuus beckræfttede med Eed det de meere end 14 Dage siden i denne Sag Stefne!! (Stefnte) de 2 udeblevne Persohner for deres boepæl.
Eragted.
Johannes Øfsthuus og Hustrue Brite Ericksdatter gives Laugdag til næste almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Fogden Velædle og Velbyrdige Hr: Kammer raad Heiberg gav tilckiende at da eendeel Almues Mænd udi Fieldbergs skibreede og Øhlens Kircke Sogn, for hannem becklaget og haver andraget at sam/m/e Stæds Almue icke kand faae Tieniste Drenge fordi de som til Tieniste ere døgtige, legger sig paa Løsgiengerie og icke vil tage enten heel eller halv aars Tieniste, Men udsuer Almuen med uge og Dagløn, tvert imod Lovens 3de Bogs 21de Capit: 3 art: og de ligeledes for hannem haver angivet eftterskrevne Drenge at være de paa anckede Løsgiengere
1752: 53
Nemlig, \Lars Bierckenæs/, Tollef Olsen Kaatebøe, Torgier Roa, Siur Gundersen Haueland, Rasmus Ormsen Eie, Thor Hansen Lille Giærevig og Ole Jonsen Qvamstøe, Saa haver Fogden Kammer raad Heiberg til dette Ting tiid og Stæd med Muntlig varsel ladet indstefne disse 7 Persohner at lide Dom til undgieldelse for saadan deres Løsgiengerie og Tienistes nægtelse, samt i Sagen at anhøre de Mænds vidner og Eedelig forcklaring som dennem til Tieniste har forlanget og sam/m/e er bleven nægted, eller og kunde vide noget om deres nægtelse at forcklare;
De indstefnte bleve fremckaldede men deraf møtte icke {Siur Gunder!! Haueland} \Thorger Roa/, Thor Hansen Lille Giærevig og Ole Jonsen Qvamstøe, de andre møtte og tilstod lovlig Stefnemaal.
Stefnevidnerne Halvor Skaffer og Povel Hejebøe afhiemlede med Eed at de udi denne Sag \havde/ med meere end een Maanets varsel lovlig haver Indstefnt Torger Roe, Thor Lille Giærevig, \og/ Ole Qvamstøe.
Dernæst blev fremckaldet
Lars Bierckenæs som sagde at ingen har forlanget ham i Tieniste hvor for hand i 2de aar har været Tieniste løs. Den indstebnte blev tilspurt om hand kand beviise at have begiæret tieniste nogen stæds i Bøygden hvor hand sig opholder. R: nej hand har icke bødet sig nogen Stæds i tieniste. 2det om hand dette aar som det 3de aar enten allereede har antaget fast Tieniste eller end nu vil antage Tieniste naar den hannem tilbydes. Svarede Nej icke i aar eftterdi hand allereede har begivet sig i Arbeide for Dage og uge løn og paa saadan maade har betinget sig Arbeide for den heele Sommer og Høst, men Dersom nogen vil byde hannem aars Tieniste for tilckommende aar, vil hand den antage, Derpaa blev hannem af Erick Abelsen Millie og Lænsmanden Niels Lunde samt Peder Killesvig anbudet fæste Penge {baade} for fuld tieniste udi Ræsten af dette aar til Fardag næstckommende aar, da hand derpaa antog fæste Penge hos den Dannemand Peder Johansen Killisvig Penge 1 Mrk: 8 s:, Lovede og om denne hands Huusbonde vil have ham det eftter følgende aar hand da ogsaa vil blive der udi Rolig Tieniste.
Tollef Olsen Kaatebøe fremstod for Rætten og tilstod at have været Tienisteløs fra forgangen aars Vaar og nogle uger paa dette aar, blev tilspurt hvor for hand icke har begivet sig i Tieniste og hvad hands Hanterering!! (Hantering) har været i medens hand har været Tienisteløs. R: ingen begierte ham i Tieniste og derfor ernærede hand sig med for Dagløn at bygge Baader og Huuser for Folck. blev videre tilspurt om hand kand beviise at have tilbudet sig, da hand var Løsgienger, at tage fast tieniste hos nogen Mand. R: Nej, kunde ellers icke nægte at hannem joe afvigte aar blev tilbudet Tieniste af den Dannemand Gunder Hauge som hand da nægtede, aarsage {der}til saadan nægtelse viste hand icke at sige. blef for det 3de tilspurt om hand nu strax vil tage fast Tieniste hos een Boesadt Mand som hannem sam/m/e ville anbyde, Svarede joe, hvorpaa for Rætten fremstod den Dannemand Elias Vacke som forcklarede at hand vel har æsket denne Tollef Olsen i fuld aars Tieniste hos sig Men hand ville icke tilstaae ham meere end halve Tieniste og den anden halve deel eller hver anden uge ville hand være paa som!! (sin) egen haand, tilbød bemelte Tollef Olsen end nu fuld Tieniste
1752: 53b
For dette aar som Tollef Olsen nu modtog og der paa annammede fæste Penge 24 s:, Videre blev bem:te Tollef Olsen tilspurt hvad hand agter det næst eftter følgende aar at foretage sig, der til hand Svarede at hand ogsaa da vil have fuld Tieniste enten hos den Mand som hannem nu haver hyret eller hos een anden Brav Mand i fald denne hans Husbonde icke lenger forlanger hans Tieniste.
Siur Gundersen Houeland frem stod for Rætten, tilstod at have været Tieniste løs \2 aar/, Alleene at hand haver tient til halve hos een Mand ved Nafn Biørn Velde i Vas Sogn i Ryfylche Fogderie, men for den øfrige tiid af aaret været paa sin egen haand, sagde ydermere at hand end og for dette aar har taget fuld Tieniste hælften hos Hr: Capitain Berg og hælften hos den Dannemand Hans Helleland paa Sandei, hvilcket Hr: Capitain Berg og Povel Hejebøe som vare nærværende med hannem Bevidnede Saaledes i Sandhed at være, thj blev denne Siur Gundersen betydet at der nøye skal blive undersøgt om her under findes noget bedrag, hvorpaa saavel {S…pa..} denne Siur Gundersen Houeland som Hr: Capitain Berg maatte tilstaae at den hos Hr: Capitain Berg antagne halve Tieniste ickun bestod i halve Sommers Arbeide og ej videre tiid af aaret, Derpaa fremstod den Dannemand Povel Polsen(?) Hejebøe og tilbød denne Siur Gundersen fuld halv aars Tieniste eftter di hand ogsaa haver fuld halv aars Tieniste [hos] fornevnte Hans Helland paa Sandeidet, hvilcket Siur Gundersen antog og derpaa annamede Fæste Penge 10 s:, lovede og for efttertiden Saa lenge Gud icke vil give ham et fastt Brød at antage fuld aars Tieniste.
Rasmus Ormsen Eide fremstod for Rætten og tilstod at hand baade det forbi gangne aar og dette aar ickun haver antaget halv aars Tieniste hos Lars Vaagen, Men for Ræsten er og har været paa sin egen haand, blev derpaa tilspurt hvorfor hand icke haver antaget fuld aars Tieniste og hvad hans Hantering har været i medens hand har været paa sin egen haand. R: hand kunde icke tage fuld aars Tieniste eftterdi hand tilforn havde tilsagt Lars Vaagen halv aars Tieniste og ingen i nærværelsen ville have hannem det andet halve aar, item at den stund hand har været paa sin egen haand, har hand ladet sig leje for uge og Dage løn for andre Bønder i Districtet, Hr: Capitain Berg tilbød ham Tieniste for det halve aar som hand nu er Tienisteløs hos Lars Vaagen, hvilcket hand og antog og derpaa annammede fæste Penge 16 s:
Fogden paastod Laug Dag for de udeblevne 3de Persohner.
Eragted.
Torger Roa, Thor Hansen Lille-Giærevig og Ole Jonsen Qvamstøe som lovlig Stefnte, gives Laug Dag til næste Almindelig Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at ej fleere gaarder af Halsnøe Closter Gods aaret 1751 er bortfæsted \her i skibredet/ end det øde Steffens brug udi gaarden Indbioe 2 Løber Smør 1 ¾ huud og Kaate øde ½ Løb Smør \til Gunder Andersen/ Desligeste at bemelte Steffens brug i Indbioe samt i mange aar har været øde, har hvert aar baade inden og uden Tinge været opbuden, Men at ingen anden een!! (end) Peder Pedersen som den nu er tilbøxlet, sam/m/e har villet antage, hvor for hand og fra at være i Kongens Tieniste blev Demiteret, og uden dets samme uden bøxel, henseende til godses Ringhed, blev fæsted, og med friehed for Jordebogens Indkomster hans Livs tiid.
Paa tilspørgende om udreednings Pengene Svarede denne Almue som for næst forige skibreeder findes anført.
Restancen for de 2de første Terminer blev dereftter oplæst beløbende til 113 rd: 1 Mrk: 15 s:, og af ingen modsagt.
Fleere Sager var ej eftter paaraab hvor for Sage Tinget blev ophævet.
Anno 1752 d: 26de Junj blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Føyens Skibredes Læhnets og Halsnøe Klosters gods holdet paa gaarden Bielland beliggende udi ben:te Skibrede og Storøens Præstegield, med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Torbiørn nedre Rometvet, Sæbiørn Houland, Aa.n(?) (Aarn?) Tveten, Ole nedre Rometvedt, Johanes Lønning, Hans Petterteigen, Lars Almaas, og Ole ibdm.
1752: 54
Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kameraad Andreas Heiberg med menige Tingsøgende Almue.
Dernæst blev Allerunderdanigst og underdanig Publiceret de paa næst forige Tinge extraherede Kongel: Forordninger og anden Høy øfrigheds ordres,
saavel som 2de fra Stiftt befalings manden til Fogden inløbne ordres de datis 13 Maj et 13 Junj 1752 den første betreffende Tiendens ydelse som hereftter følgel: Kongel: allernaadigst Rescript af 19 april næst foran, skal skee eftter Maal og ickcke vægt med mindre derom imellem vedkommende anderledes tilforn kunde været træffet Foreening. Og den 2den om een fra Christiania echaperet Arrestant Nafnlig Einer Jonsen der er Dømt til Kagstrygning, Brendemerckning samt Arbeid udi nermeste Fæstning sin Livs tiid, hans efttersættelse i fald hand her i Fogderiet skulle træffes.
Dernæst blev foretaget den anbefalede Forretning over det fra Cronen bortsoldte {eller} \og/ med Reluition behæfttede Jordegods udi Føyens skibreede, da Rætten blev betient af eftterskrevne om Jordegods Kyndige 6 Laugrættes mænd: Nafnlig: Jørgen Nysæter, Ole Jonsen Brandvig, Halvor Larsen Føyen, Baar Nielsen Houeland, Johannes Nielsen Hysingstad og Tørris Øckland.
Og da Fogden til dette Ting tiid og Stæd havde ladet indvarsle alle Ejere og opsiddere til dette med Reluition behæfttede gods, baade at indkom/m/e med den af Høylovlig Kammer Collegio Reqvirerte oplysning og Forcklaring, i Særdeleshed de gamle Skiøder og Adkomst [Brever] hvormed de kunde beviise at besidde godset med friehed for Reluition, saa og at giøre deres tilstrekelige og antagelige bud paa hvad de ville erlegge til Deres Maj:ts Cassa for Reluitionen ifald de icke kunde beviise sig derfor at være befriet; Saa infant sig nu eftterfølgende.
Ejerne og opsidderne paa gaarden Nordhuglen, Mons Olsen, Ole Andersen, Johannes Olsen og Ole Johansen, som ejer og bruger den Part udi bemelte gaard Nordhuglen nemlig 4 Løber Smør og 4re Huuder, som skal være Deres Maj:ts Reluitions gods, fremstode for Rætten og beviiste med lovlige Skiøder og Adkomst Breve for nærværende tiid at være Ejere for samme gods, hver ¼ Part 1 Løb Smør 1 huud, undtagen Mons Olsen hvis Børn eftter Skiftte Breve af 16 Decembr: 1738 og 1743 Ejer udi hans brug 1 pd: 3 Mrk: Smør 1/3 huud og Johannes Olsen hvis Datter Barbroe Johansdatter eftter Skiftte Brev 1741 Ejer udi hans brug \9/ Marcker Smør, disse Ejere og opsiddere forcklarede at de umuelig har kundet tilvejebragt anden eller nermere oplysning om deres paaboende Jordeparter end hvad de ved Examinationen aar 1741 haver i rætte ført, ej eller!! ældre Skiøder og Adkomst Breve end da er fremlagt, de sagde ellers at have hørt af mange at det saa kaldede Schieldrops gods skulle være Soldt fra Cronen til fuldkommen odel og Ejendom frie for Reluition, men som de saadant ickcke kunde beviise alligevel de haabede at saadant ved nermere efttersiun udi Kammer Collegio og ved de beviisligheder som fremkom/m/er fra andre Stæder om sam/m/e gods, befindes Rigtig, Saa maatte de i hvor Ringe og Slet denne deres paaboende gaard er vedblive det ved examinationen 1741 for Løsnings Rætten giorde bud, i fald det er deres Maj:ts absolute befaling, at godset skal Relueres, nemlig at betale til Deres Maj:ts Cassa for Reluitions Rætten til disse 4 Løber Smør og 4 Huuder udi gaarden Nordhuglen, 40 rdr: Siger Førretyve Rixdahler hver eftter sin andeel.
Ejeren og opsidderen til gaarden Søre-Huglen Iver Knudsen Gram møtte og med Skiftte Brev af 3de augustj 1750 beviiste at hand ejer og bruger udi sam/m/e gaard 1 Løb 17 ½ Mrk: Smør 2 Huuder, og hans 4 Søskende Nataniel, Michel, Karen og Elen, 2 pund 6 ½ Mrk: Smør som tilsam/m/en er de 2 Løber Smør 2 Huuder hvortil Deres Maj:t skulle eftter paastand have Reluitions Rætt, sagde derhos paa egne og med arfvingers veigne at hand har giort ald sin fliid om at opsøge nermere forcklaring og gamle Skiøder hvormed hand kunde beviise denne gaardepart at være frie for Reluition, men har inted \ydermeere/ fundet!! (kundet) <ydermeere>!! udfinde som hand kand i Rettelegge end hvad hands Sal: Moder Martha Sal: Knud Iversens ved examinations Forretningen 1741 haver fremført, uden alleene et Spargement at dette og meere gods som i gammel tiid fra Cronen var Pantsadt skal virckelig fra Cronen være bortsoldt til odel og Eje og
1752: 54b
frie for Reluition til Anders Rasmusen forige Tolder her paa Storøen, og Sal: Anders Jensen Broose forige Sogne Præst i Fieldbergs Præstegield, men da hand saadant icke med nogen autentiqve Documenter kand beviise, men lader anføre dette, alleene i haab at det ved nermere efttersiun udi det høylovlige Kammer Collegio, skulle befindes Saaledes at være, Saa maatte hand omendskiønt denne gaarde part er meget Slet og Ringe, vedblive det bud for Reluitions Rætten til dette gods som bemelte hans Sal: Moder Martha Sal: Knud Iversens ved Examinations Forretningen 1741 haver giort, nemlig derfor at betale til deres Maj:ts Cassa 20 rdr: Siger Tyve Rix dahler.
Hr: Controleur Sr: Niels Gorm som beboer gaarden Høyland med under liggende Rødnings Plads Leervigen og tilhørende liden Flom Saug, møtte og med Skiftte Brev af 16de April 1751 beviiste sig at være Ejer til alt dette undtagen 1 pd: 23 Mrk:r Smør som hands Stif Søn Nataniel Torbensen eftter sam/m/e Skiftte Brev er ejende udi denne gaard med under liggende herligheder, og da der blev nøye inqvireret hvorudi det skulle bestaa, at der af Sag Fossen under denne gaard udi gam/m/el tiid har været Svaret 2 rd:, sagde Comparenten Sr: Gorm og de fleere af den til stædeværende Almue, at de ickcke kunde begribe, hvorudi sam/m/e skulle bestaa, da der icke er andet til gaarden end een liden Flom eller Becke Saug, hvorpaa Somme aar Skiæres 100 Bord og Somme aar Ikke, hvoraf nu aparte Skattes, de Presomerede ellers, at siden denne lille Saug staar paa Rødnings Pladset Leervigen, som nu aparte er skyldsadt for 1 pund Smør, og sam/m/e Plads da ickcke Contribuerede noget men blev henreignet under Saug Fossen, saa maatte det være aarsagen hvorfor Saug fossen da var anført for 2 rd: Afgiftt, men nu da Pladset Leervigen Skatter og skylder for sig Selv og Saugen for sig Selv, kunde de ickcke begribe hvor fra de 2 rd: skulle komme, som skulle gives af Saug Fossen, Belangende gaarden Høyland i sig Selv som skylder 2 ½ Løb Smør og 2 Huuder, da anviiste Comparenten Gorm i Rætten et Pergements Brev og Skiøde paa sam/m/e Jordskyld, udgiven af Sal: Hermand Garmand forige General Told forvalter Norden fields i Norge, til Iver Knudsen forige Foged udi Sundhorlehn dat: aar 1660 den 28 Dags Septembr: hvorudi meldes at denne gaard har været af det fra Cronen bort soldte gods til Sal: Gabriel Marcelius Kongel: Maj:ts Residerende Commissarius udi Amsterdam, eftter hvilcket Skiøde denne gaard Høyland med Saug Fossen som Presomares at have været Leervigen med Saug bruget, er Soldt til fuldkommen odel og Eje, og af hvilcket Skiøde Comparenten fremlagde een Rigtig Gienpart, i hvis kraftt hand formeente at være befriet noget for Reluitions Rætten at betale, men dersom dette Macilie gods skulle være af saadan Slags hvortil Cronens Reluitions Rætt er Reserveret, da maatte hand allerunderdanigst erbyde sig at erlegge til deres Maj:ts Cassa for Løsnings Rætten til gaarden Høyland 2 ½ Løb Smør 2 Huuder med underliggende Rødnings Plads Leervigen 1 pund Smør og tilhørende lidet Saug brug eller Saug Foss, for icke at lade sine Formænds derpaa anvente omckostninger og arbeide være forgiæves, den Summa 40 rdr: Siger Førge tyve Rix dahler; anden eller bedre underretning om denne gaard, og i Særdeleshed om den Saug Foss under gaarden som af gam/m/el tiid har svaret 2 rdr:, kunde eftter allernøyeste examination icke erholdes.
Ejeren og opsidderen til gaarden Siggervaag, Peder Larsen lod udi hands Svagheds forfald ved Bøygde Lænsmanden Johannes Lønning til kiende give at hand nu icke kunde giøre eller forskaffe anden forklaring eller ældre Skiøder om denne gaard end hvad hand ved Examinations Forretningen 1741 haver i Rætteført, maatte derfor vedblive sit da giorde bud for Reluitions Rætten, nemlig der for at betale til deres Maj:ts Cassa 5 rdr: Siger Femb Rix dahler.
Peder Isachsen Stue fremstod for Rætten og beviiste med Skiøder af 30 Decembr: 1738 og 21 Martj 1746 at være nu værende Rætmessig Ejer af gaarden Stue een halv Løb Smør 1 huud, hvoraf eftter den fra det Høylovlige Kammer Collegio opsente Designation skulle være Reluitions gods 1 spand eller 18 Mrk: Smør 1 huud, Men hand sagde at hand aldeles ingen underretning har kundet erholde hvad enten
1752: 55
denne gaardepart er med Reluition behæftted eller icke, Men har alleene af Røgte hørt at samme skulle være bortsoldt fra Cronen til fuldkommen odel og Eje og frie for Reluition, til forige Tolder ved Storens Told stæd Sal: Anders Rasmusen, men dersom det skulle være af saadant gods som fra Cronen skal Relueres, saa maatte hand allerunderdanigst erbyde sig for Reluitions Rætten til Deres Maj:ts Cassa at betale 6 rdr: Siger Sex Rixdahler.
Ejerne og opsidderne til gaardene Solhaug, øfre-Escheland, Nedre Øchland og Deggernæs bleve paaraabt men møtte i Dag ickcke hvor for denne Forretning blev udsadt til i Morgen.
Dereftter blev Publiceret
Hr: Kammer raad og Foged Heibergs Fæste Brev af dags dato paa ½ Løb Smør 1 buckeskind Halsnøe Closters gods, hvoraf Deres Maj:t under Halsnøe Closter er ejende 18 Mrk:r Smør ½ buckeskind og overbøxel til 18 Marcker Smør ½ buckeskind Bundegods, og det til Lars Arentsen.
Fogden Hr: Kameraad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting tiid og Stæd til Justitiens Pleie har ladet indstefne de 2de Sødskende Niels Pettersen og Magrete Pettersdatter Klubben af Findaas Præstegield i dette Føyens Skibredde at lide Dom til Straf for Deres begangne Blod skam og Barne aufling tilsamen, Saavelsom Deres Beskickede Deffensor Procurator Jens Isach Holch at i rette kome med alt hvis hand til Deres Forsvar kand have at i retteføre, item Sogne Præsten Welærværdige Hr: Niels Hesberg at hand ville lade i rettelegge sin udførlige attest om Deres og Deres Forældres Forhold i Menigheden, Saa og hvorvidt De ere Kyndige og grundede i Deres Saligheds Sag, Til vedermæle er indstefnt Delinqventernes Forældre Arne Amundsen Hougen som er Sted Fader til Dem begge og hands qvinde Marite Pedersdatter Hougen som er Stæd Moder til qvinde Menisked Magrete Pettersdatter og Kiødel: Moder til Drengen Niels Pettersen, Saavelsom Dellinqventernes Fader Broder Jacob Pettersen Oldereid hos hvem Dellinqventerne vare i Huset da denne Syndige gierning er begaaet, at stande til Rette og at lide Dom til Straff for Deres uforsvarlige omgang og Slette tilsiun med disse Menisker, Alle udi Sagen at anhøre Widnerne Johanes Kittelsen Oldereid, med hustrue Ingebor Christophersdatter, Dorothea Olsdatter Oldereid, Joen Jacobsen Oldereid, Siri Andersd: Sælevigen, samt Dellinqventernes halv Sødskende Mons Ellingsen Klubben og Sara Ellingsdatter Sigelvaag, hvilke vidner illigemaade ere indstefnte under Falsmaal at møde Deres Eedl: Forklaring udi Sagen at aflegge, alt eftter det af Fogden udstædde Skrefttl: Stefnemaal under dato 2de Maj 1752 som blev oplæst.
Dellinqventerne Niels Pettersen og Magrette Pedersdatter \som/ blev for Retten under vedbørlig Vagt men uden Baand og Fængsel fremstillet {da De} tilstod at det producerede Stefnemaal Dennem lovl: er forkyndt,
Actor gav tilkiende at hand foruden foranførdte Vidner, end ogsaa haver indstefnt de 2de Mænd Mons Klubben og Ole Jacobsen Envær under Falsmaal Deres Eedl: Forklaring udi Sagen at aflegge.
Alle De indstefnte mødte undtagen Dellinqventernes Deffensor Mr: Holch.
Stefne vidnerne Bøygde Lænsmanden Johanes Lønning og Jacob Endresen Folgerøen bekræfttede ved Eed at De mere end 3 uger siden forkyndte den producerte Stefning for Procurator Holch i hands eget paahør paa hands Boepæl, da hand sagde sig at ville møde som forsvar paa dette Ting for Dellinqventerne.
Dernest i rettelagde Actor Sogne Præsten Welærværdige Hr: Hesbergs til ham indløbne Skrivelse under 26de April H: a: som blev oplæst. I det øfrige paastod Actor at Dellinqventerne maatte tages under examen. og blev da først fremkaldet
Dellinqventen Niels Pettersen som blev foresadt følgende Qvæstioner (1) hvor gl: hand er Resp: i det 17de Aar, (2) hvor hand er Føed, hvor hands Forældre boede og hos hvem hand har været opdragen Rs: hand er Barnfød paa gaarden Nordre Skimeland som ellers gemenlig kaldes Hougen i Muster Sogn Finsaas!! (Findaas) Præstegield hands Forældres Navne var Petter Pettersen Hougen som er død da Delinqventen var saa ung at hand ei mindes til ham, og Maritte Pedersdatter Hougen som nu er Stefnt og møder, udi Dellinqventens 5te Aar kom hand til sin Fader Broder Jacob Pettersen Oldereid, i hvis Brød og optugtelse hand siden Stændig har forblevet indtil hand i Maj Maanet dette aar blev Fængslig til Arrest Huuset henbragt. (3de) om hand tilstaar at have haftt legeml: omgiengelse til Barne aufling med hands halv Søster Magrete Pettersdatter og paa hvad Stæd Saadant skedde Rs: ja 2de gange som skedde paa hands ern:te Farbroder Jacob Pettersens gaard Olreid!! (Oldereid) \i een/ Senge Boe hvor De tilsamen havde Deres Natteleie udi een Seng. (4de) om ikke flere Menisker var i same Huus da De havde Saadan Syndig Samqvem med hinanden. Rs: joe Johanes Skaffer og hands qvinde Ingebor Christophersdatter
1752: 55b
Som laag i een anden Seng i same Huus. 5te hvoraf det kom at hand Saaledes Søgte Seng med sin halv Søster og hvorfor De icke laag i hver sin Seng Rs: at hun Neml: hands halv Søster bad ham komme og ligge hos hende i Sengen hvilket hand og Samtøgte og hvorfor hand i nogle Maaneder havde hos hende i hendes Seng Natteleje, at hun bad ham Søge Seng med Sig, det skedde een Dag da de var allene for sig Selv, og førend hand begynte at Søge Seng med hende laag hand i Seng med hands ern:te Farbroders Søn ved Nafn Joen Jacobsen og een anden liden hands Tieniste Dreng Nafnl: Jacob Nielsen erindrer ellers at de 2de gange hand med sin halv Søster hafde legeml: omgiengelse, da laag ben:te 2de Drenge udi den 3de Seng i berørte Senge Bod, bekiente og at nogle faae Nætter eftter at Dellinqventerne hafde begynt at Søge Seng med hinanden, saa {skedde} \hafde de/ den første legemlige omgiengelse med hinanden og omtrent 3de Natten dereftter da hafde De med hverandre den 2de omgiengelse, Men siden den 2de omgiengelse hafde hand ingen Saadan omgang med hende. 6te om De vare begge lige Eenige om Saadan Syndig gierning eller om den eene lokkede den anden dertil Rs: hand viste inted om Saadane Ting eller Tengte derpaa førend den Natt første omgiengelse skedde imellem ham og hands halv Søster, hvortil Anledningen blev givet Saaledes at hun begyndte med sin eene Haand at Tage eller Føle paa hands lønlige Lem, dereftter overtalte hun ham til at giøre det same hos hende og siden bad hun ham legge sig oven paa hende, det hand og giorde da hun lagde hendes Fødder og Laar Vit fra hinanden og Saa skedde det at hand havde legemlig omgiengelse med hende. 7de at eftterdie hand forklarer at dette var den første gang, om hands halv Søster, da ogsaa den anden gang overtalede ham til denne gierning Rs: ja og det paa same maade som første gang, hun anmodede ham og noget der eftter om at øve same gierning, Mens som hand veigrede sig derfor ved at nægte hende det, begierte hun ei ofttere Saadant af ham i den tiid De siden laag i Seng tilsamen. 8de om hand kand erindre een viss Dag eller Uge, da disse Syndige gierninger imellem ham og hands Søster blev bedrevne Rs: den første omgiengelse skedde 2 eller 3 Dage eftter Sertesoch Dag /: sc: Maria Besøgelse Dag :/ Nestafvigte aar. 9de om ikke hands Far Broder Jacob Oldereid og hands Koene viste at Dellinqventerne laag i Seng tilsamen og om De nogen tiid derfor af Dem blev tiltalte. Rs: ja de viiste det gandske vel, thi De Spurdte Dellinqventerne om De laag i een Seng tilsamen, det De tilstod, Mens De tiltalte Dem ei derfor eller bad Dem holde sig fra hinandens Seng 10de om hand veed at hands halv Søster havde haftt legeml: omgiengelse med nogen anden end ham til dette Barns aufling, eller om hand Saadant har kunnet formerke. Rs: nei hand veed det ikke ei eller!! (heller) havde hand Forstand paa Saadant at formerke. 11te da det var bleven kunbart at hands halv Søster var Frugtsommelig om hand da enten af hende eller hands Farbroder eller nogen anden blev forbuden at Sige at hand Neml: Reus (latin for ”den anklagede”) havde giort det Rs: førend det blev oppedaget at hun var Frugtsomelig var hun allerede komen til Tieniste paa een anden gaard Neml: hos giestgieberen Johan Von Høven paa Folgerøen Omtrent 3 fierding Veis til Lands fra Oldereid, og noget før Paaske dette aar kom hun til Oldereid og der uden for gaarden fortaalte at hun ved ham var Frugtsomelig, {Men ikke forbød} da hun tillige bad om at hand ei ville Sige det for nogen førend hun Selv først havde bekient paa ham, Men i det øfrige har ingen anden bedet ham legge Dølsmaal paa ben:te Barne aufling. og for det 12te om hand icke viste at det var een Stoer Synd at begaae Saadan Skiændig gierning med sin Søster og at Saadant var forbudet under Livs Straff Rs: joe hand viste nock det var mod det 6te Bud som hand for Retten læste, Men hvorledes den Synd skulle Straffes, det var ham ubekient, ligesom hand ei eller!! (heller) giorde eller viste at giøre sig nogen efttertanke om hvad enten hand Syndede Mere naar hand havde legemlig omgiengelse med sin Søster, end om saadant skedde med et ubeslægted qvinde Meniske.
Eftter at Dellinqventen Niels Pettersen Saaledes som anført var bleven examineret, blev hand af Ting stuen udbragt og Dellinqventen Magrette Pettersdatter igien \bragt/ i Stuen og for Retten.
Actor begierede at det som Dellinqventen Niels Pettersen haver bekient, støckviis for Dellinqventinden Magrete Petters Datter maatte oplæses og at hun dereftter paa eenhver Post i Sær maatte Svare om hun noget derimod haver at Sige, eller om det sig
1752: 56
Saaledes i Sandhed forholder, Men for i vejen begierede Actor at Dellinqventinden Selv maatte forklare 1te hvorledes det kom til at hun og hendes halv Broder Niels Pettersen laag i Seng tilsamen paa gaarden Oldereid og om De enten dertil vare befalet eller derfor bleve tiltalt og med ord Straffede, Samt om Deres Far Broder Jacob Oldereid som De vare i Huuset hos og hands Hustroe, viiste af Saadan Deres Samen leie i een Seng. Rs: hun bad sin halv Broder ligge i Seng hos hende, og uagted hendes Far Broder \og hands Hustrue/ viiste at De Søgte Seng samen ja end og den første Natt de begynte at søge Seng med hinanden, Saa advarede dog ingen af Denem Dellinqventerne at saadant ei maatte skee, ei eller!! (heller) var De vrede mindre Straffede De Dennem med ord derfor, endskiønt Deres Sammenleie Continuerede vel et halftt aar. for det 2det om hun ikke tilstaar her for Retten ligesom hun forhen for Præsten har bekient, at hun har været den som har overtalt sin Broder der ickun var et Barn, at have legemlig omgiengelse med sig Rs: hun kand ei negte uden at vige fra Sandhed, at joe hun var den der overtalte hendes Broder til at bedrive den Syndige gierning og legemlig omgiengelse til Barne aufling med hende. 3de hvor gl: hun er. Rs: hun mener at være 33 aar gl: men veed det ei til visse. 4de hvorhelst hun er Barne Fød, opfød og hvor hendes Forældre var Rs: paa same gaard som hendes halv Broder er Fød, Neml: Hougen eller øfre Skimeland \i Findaas Præstegield/, hendes Fader var Petter Pettersen boesiddende paa same gaard hand var 3de gange giftt hun er auflet med hands anden Koene Britta Lars Datter og hendes halv Broder Dellinqventen Niels Pettersen med den siste Koene Maritta Pedersdatter som endnu lever, hun var Stændig i sine Forældres Huus indtil hendes Fader omtrent 14 aar siden dødde da hun kom i Tieniste hos Fremmede Folck, dog altid i same Findaas Præstegield. 5te om det da endnu er hendes Faste bekiendelse at hendes halv Broder og ingen Anden er Fader til det Barn hvormed hun nu i dette aar er bleven forløst Rs: hun har aldrig haftt legemlig omgiengelse med nogen anden til dette Barns aufling, end ben:te hendes Broder Niels Pettersen. 6te hvad tiid hand hafde første omgiengelse med hende og hvad tiid hun falt i Barselseng Rs: at hand første gang havde Saadan legeml: omgiengelse med hende omtrent 3 uger eftter St: Hans Dag nestl: Aar, hvilked Skedde 2 a 3 gange og ickun nogle faae Dage imellem hver gang, hun blev forløst med sit Barn 3 uger eftter Mariæ Bebudelse Dag dette aar. 7de hvorfor hun ikke strax da det blev bekient at hun var Frugtsomelig bekiente den rette Barne Fader, men gav skylden paa een Søfarende fraværende Mand. Rs: fordie hun derved tengte at undgaae den Straff som kunde paafølge ifald hun bekiente paa sin Broder, hun vedblev hendes falske Bekiendelse paa den Søefarende Mand /: som hun dog ei gav noget Nafn :/ indtil den Dag hun kom i Barns Nød, da hun blev besøgt af hendes Siæle Sørger Hr: Hesberg og for hvilken hun sagde at hendes \ern:te/ Broder og ingen anden var hendes Barne Fader, same bekiendelse giorde hun for Velben:te Sogne Præst Saa Snart hand hafde bedet hende bekiende den Rette Barne Fader.
Actor Refferede sig til sin forige Paastand, Men som det nu var langt ud paa Natten, blev Sagen udsadt til i Morgen da den igien paa dette Stæd vorder foretaget.
Dagen nesteftter som var d: 27de Junj blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd Bielland
Da nest forinførte Justitz Sag formedelst Fogdens lovl: forfald blev i retteæsked paa hands veigne ved hands Fulmægtig Mr: Niels Hunt.
{Deffen} Bøygde Procurator Holch Sisterede sig for Retten som anbefalet Deffensor for Dellinqventerne hvilke for Retten ustocked og ublocked blev under Vagt fremstillet.
Procurator Holch Sagde der nest at da hand haver fornummen at De som hand skal være Deffensor for er tagen af forestaaende øfrighed tillige med Deres Siæle Sørger Welærværdige Hr: Niels Hesberg udi fuldkommen forhør og .aam..(?) ja end videre haver Holch ved sin ankomst her til Stædet talt med De 2de beskylte Dellinqventer, hvor hand og haver faaen Reen tilstaaelse af Dem begge at De haver haftt legeml: omgiengelse med hverandre, da kand hand icke for nerværende tiid videre optencke til Deres Forsvar end eftterfølgende 1te Drengen Niels Pettersen, det observeres at hand icke er kom/m/en til den fulkommenhed at hand er oplyst i sin Gud, langt mindre at have Ringeste ide om hvad Loven anlegger til Straff for den begangne Forseelse for det 2det hvad qvinde Menisked angaar, da kand hand ikke eller!! (heller) Stort andet Sige end joe den begaaede Forseelse er skeed af uvidenhed fordie hun og er vankundig, og da der Mangler endel som Actor ventel: finder fornøden for Dellinqventerne at behandle
1752: 56b
Da ville hand nermere afvarte hvad Dellinqventerne havde at forrette.
Dernest blev Dellinqventen Magrete Peters Datter forelæst den anden Dellinqvent hendes Broders gaars Dagen giorde frivillige Bekiendelse, da hun vedstod at alt hvis derudi hende og den begangne Forseelse med sine omstendigheder betreffer er i et og alt Saaledes Rigtig passeret som af ham er bekient undtagen dette at hun skulle have først anrørt hans lønlige Lem og overtalt ham at giøre det same ved hende item at hun bad ham have legemlig omgiengelse med hende, hvilket alt hun ikke tilstaar at medføre Sandhed, mens at De derimod begge vare lige skyldige Saavel i den første som de andre legeml: omgiengelser De havde med hinanden, det er gandske Sandfærdigt, at hun og eftter den 3de \og siste/ omgiengelse anmodede ham ofttere at begaae een saa Syndig gierning, det Sagde hun at være usandfærdigt.
Dernest begierede Actor at De indstefnte vidner maatte vorde for Retten fremkaldet Eedfæsted og afhørt og under deres Forklaring examineret 1te De vidner paa gaarden Oldereid hvad De veed om Dellinqventernes Samen leie, om De som laae i Senge Boen med Dem ikke tiltalte Dem Derfor og om De veed at Jacob Oldereid og hands Hustrue viste af De laag tilsam/m/en og endel: hvad bekiendelse De hørte af Dellinqventerne, samt hvor nær De ere hinanden beslægtede og om De haver nogen Formue som kand Registeres og Seqvestreres. 2de De Andre vidner at forklare hvad De veed om Deres begangne Leiermaal tilsamen og paa hvad maade det blev aabenbaret at hand var hendes Barne Fader og endel: hvad hendes bekiendelse var i og eftter hendes Barne nød, Saa og om Deres Slægtskab og Formue.
De indstefnte vidner bleve derpaa \for Retten/ fremkaldet, forelæst Lovens Forklaring af Lovbogen og alvorl: formanet om i Deres Vidnesbyrd at vedblive den rene Sandhed.
1te Vidne Johanes Kittelsen aflagde Eed og vant at Nestl: aar imedens Dellinqventerne var i Tieniste hos Bunden Jacob Olreid som er Dellinqventernes {Niels Pettersens Far Brod} Fader Broder, da var vidnet og hands qvinde paa sam/m/e gaard, forklarede derhos at hver Natt laag Deponenten med qvinde i een Senge Boed paa ern:te gaard Oldereid, i same Boed stoed 2de andre Senge, i den eene laag Dellinqventen Magrette Pettersdatter allene og i den anden laag Dellinqventen Niels Pettersen, og 2de Drenge ved Nafn Joen Jacobsen og Jacob Nielsen Oldereid der alle var i Jacob Oldereids Brød, Noget hen paa Sommeren ben:te aar begynte Dellinqventerne at Søge Seng tilsamen, Ved det at Niels Pettersen forlod sin Seng og lagde sig udi Dellinqventen sin half Søsters, og som De dermed havde Continueret omtrent 14 Netter hørte vidnet een Dag ei allene at Jacob Oldereids Koene \Alis Joensdater/ tiltalede Magrete Pettersdatter fordie hun søgte Seng med hendes Broder Niels Pettersen og bad hende dereftter ligge allene, Men end og at Dellinq: Magrette Pettersdatter dertil Svarede hendes Mad Moder Saaledes: det kand ingen forbyde mig at ligge hos min egen Broder, Det er Mon i Pinne Sylen kand jeg Troe, vil hand giøre noget med den skal jeg nock faae Raad med den; noget dereftter hørte og vidnet det hendes Fader Broder {noget dereftter} Forbød Magrette Pettersdatter \med hendes Broder/ at Søge Seng til samen, da hun gav ham dette Svar: Kiære Fader Broder Vii skal joe intet ont giøre, jeg vil have ham hos mig fordie jeg fryser naar jeg ligger allene, dertil Sagde Jacob Oldereid, Du kand tage flere Klæder i Sengen om du fryser og jeg vil ei I skall ligge samen, Videre forklarede vidnet at Dellinqventerne {at De} som ere halv Sødskende ere ægte Børn, De har haftt een Fader men hver Deres Moder, havde ei videre at Prove. Paa tilspørgende af Actor Svarede Vidnet at hand ei veed det Dellinqventerne noget er ejende, desligeste at hand ei tiltalede Dennem for De Søgte Seng Samen som Continuerede omtrent ½ aar, thi hand Siuntes Saadant kom ei ham som een Ringe Tiener til at giøre.
2det Vidne Ingebor Christophers Datter 1te Vidnes Hustroe aflagde Eed og i ord og Mening vant i et og alt eensstemmig med same hendes Mand. Svarede og paa Actors Spørsmaal at hun ei torde tage sig den friehed at tiltale Dellinqventerne som hende uvedkomende, fordie De laag i Seng tilsammen, Samt at Dellinqventerne hende bekient intet er eiende som kand Registeres.
3de Vidne Joen Jacobsen Oldereid Søn til indstefnte Jacob Oldereid aflagde Eed og vant udi alt som de 2de første Prov sagde derhos at hand laag i Seng med Dellinqventen \Niels Pettersen/, indtil Dellinqventerne begyndte at Søge Seng tilsamen.
4de Vidne Dorothea Olsdatter Oldereid aflagde Eed og vant at nestl: aars Somer imedens vidnet een Dag Sad udi Jacob Oldreids Stue hos Jacob Oldreids Koene og Dellinqventen Magrette Pettersdatter, da tiltalede Jacob Oldreids Kone som er hen ved 70 aar gl:, Magrette Pettersdatter Saaledes: jeg har hørt du har taget Niels i Sengen til dig, hvoraf kommer det, kand du ei lade ham ligge i den Seng jeg har lagt ham udi og du kand ligge allene du har Klæder at ligge udi,
1752: 57
Jeg vil ei I skal ligge tilsamen, Derpaa gav Magrete Pettersdatter dette Svar: Kiære Farbror Koene maae jeg ei have den Skitonge hos mig det kand ingen forbyde mig det, jeg er kommen saa meget til aars og Forstand at jeg ved hvad jeg skal giøre, og om hand ville giøre noget, Saa er hand ei Større Karl end at jeg kunde tage ham i Hovedet og Bøye det der ned hvor hans Rumpe Sidder, Siden hørte vidnet at da Alis Oldereid fortaalte hendes Mand indstefnte Jacob Oldereid at Dellinqventerne Søgte Seng samen, Saa blev hand vred og sagde at De ei skulle ligge tilsam/m/en Endel: Sagde vidnet at Dellinqventerne ere half Søskende, men inted Eiende som kunde Registeres og Seqvestreres.
5te Vidne Siri Anders Datter Sælevigen aflagde Eed og vant at omtrent 3 uger eftter Mariæ Bebudelse Dag dette aar blev vidnet een {Natt} \aftten/ hented til Dellinqventen Magrette Pettersdatter for som Jorde Moder at gaae hende til haande udi hendes Barne Fødsel, ved vidnets ankomst til gaarden Klubben hvorhelst Dellinqventen var, forefant hun hende meget haart af Pinsler at være angrebet, Same Barne Nød Continuerede langt hen mod Dagningen og blev undertiid haardere og haardere, og lidet førend hun med sit Foster blev forløst kom qvinden Anne Klubben ind til Dennem i Stuen og Sagde til Magrete Pettersdatter: Du bliver ei Forløst førend Du Nafngiver den rette Barne Fader, til hvilke ord ei blev givet noget Svar førend Anna Klubben var gaaet ud af Stuen igien, da Magrete Pettersdatter bekiente for Vidnet at Dellinqventen Niels Pettersen var hendes Barne Fader og Strax derpaa blev hun Forløst fra sit Foster hafde ei mere at Prove.
6te Vidne Mons Ellingsen Klubben half Broder til Dellinqventen Magrete Pettersdatter aflagde Eed og vant at eftter at det nestl: {Vinter} 12te Aprilj {da det} blev oppedaget at Magrete Pettersdatter var Frugtsommelig, tog Deponenten hende for sig og Spurte hvor hendes Barne Fader var, da hun Svarede at det var een Søe farende Karl hvis Nafn hun ei viste at angive men foregaf at som hun een Dag var gaaet til gastgieberstædet Folgerøen een Skibs Havn for at afhente 1 {Potte Brendevin} \Rul Toback/ og hun var komet 1 lidet støcke paa hiemveien fra ern:te Gastgieber Stæd, Saae kom een Søe Farende Mand der havde Viid Peruqve, een Rannede Trøye og Brune Boxer paa sig, til hende og Woldtog hende, Siden den tiid vedblev hun same bekiendelse indtil den anden Dag eftter hun var Forløst, da hands qvinde Fortaalte ham at 5te vidne hafde Sagt hende at Magrete Pettersdatter i hendes Barnenød hafde udlagt Broderen Niels Pettersen for at være hendes Barne Fader, det same hørte Vidnet og Selv Dellinqventen bekiente for Dem der skulle være Faddere ved hendes Barns Daab, eftter at een af Dem havde Spurt hende hvem De for Præsten skulle angive som Barne Fader. Paa tilspørgende om Dellinqventerne noget er Eiende Svarede Vidnet at Magrete Pettersdatter og Niels Pettersen intet er ejende at Registere, De ere ellers hinandens half Sødskende.
7de Vidne Sara Ellingsdatter Sigervaag aflagde og vant intet til oplysning i Sagen.
8de Vidne Ole Jacobsen Envær aflagde Eed og vandt at den Dag Magrete Pettersdatters Barn nestl: Foraar blev Døbt bekiente hun at hendes half Broder Niels Pettersen havde Besvangret hende imedens De Tiente tilsamen paa gaarden Olreid, Denne bekiendelse Skiede paa een tiid for Vidnet og de fleere som var Faddere ved hendes Barns Daab.
9de Vidne Christi Stangervaagen aflagde Eed og vant i alt eensstemig med nest forige Prov.
Actor havde ei fleere Vidner at føre, men producerede Sogne Præsten Hr: Hertzbergs Skrefttl: attest af 25de Junj 1752 som blev oplæst.
Procurator Holch gav tilkiende at Jacob Oldereid hafde forlanget ham til at forsvare sig for Actors vel formentl: og Jacob Oldereid uvedkommende Søgemaal, ville dernest afvarte Actors irettesættelse over Dellinqventerne for deraf at erfahre om hand giør nogen Paastand imod Jacob Olreid.
Actor declarerede dernæst, at som det icke alleene med Delinqventernes egen ustockede og ublockede frievillige beckiendelse, Men end og med de førte vidner og Sogne Præsten Hr: Niels Hertsbergs attest er beviislig giort, at de indstefnte Delinqventer ere Kiødelige Søskende til Faderen, Men halv Søskende i henseende til at de ere avlede af hver sin Moder, og at de haver begaaet blodskam og Barne aufling tilsammen; Saa Sadte Actor i Rætte og paastod at de begge for saadan deris begangne Misgierning bør Dømmes at lide straf eftter Lovens 6te Bogs 13 Capituls 14 articul; Hvad sig angaar den indstefnte Jacob Oldereid og hans Hustrue hos hvem Delinqventerne var i Huuset da denne Syndige gierning blev begaaet, da siden det saavel med Delinqventernes egen beckiendelse som med de førte vidners forcklaring er beviislig giort at de vare vidende om disse Søskendes Sammenleje, og de saadant ickcke haver hindret, uanseet at Jacob Oldereid er Delinqventernes Kiødelige Farbroder og fødde værge, saa Sadte Actor i Rætte og paastod at de for saadan deres Skiødesløse omgang
1752: 57b
og Slette tilsiun med disse Delinqventer, der burde agtes som Børn i deres Huus, bør Dømmes til arbeide hand paa Fæstningen og hun paa Fiskelejerne udi visse aar, andre til afskye og advarsel om hvilcket alt Actor æskede Dom.
Procurator Holch i henseende til Actors paastand og i Rætte sættelse, finder fornøden følgende at forestille og Den Respective Rætt tilckende give, 1te hvad sig betreffer Jacob Oldereid som af Actor er indstefnt at lide Dom til undgieldelse fordi at hand skal have vist og ickcke haftt tilsiun med Delinqventernes behandling angaaende det begangne Lejermaal, da i henseende til at det er een Separat Sag, hoved Sagen deels uvedkommende, saa og at vidnerne haver forcklaret at Jacob Oldereid med Hustrue haver advaret Delinqventerne at entholde sig fra sammenleje, jae videre at Jacob Oldereid som ubillig beskyldes agter til næstckommende Ting at begiegne denne Sag med Contra Stefnemaal saavidt hans Person angaar; Saa var Procurator Holches paastand at Sagen Contra Jacob Oldereid til næstckommende Ting maatte vorde udsadt, og Saaledes Separeret fra hoved Sagen, hvad sig betreffer Delinqventerne, da i henseende til at Sagen er saa meget oplyslig giort saavel af vidnerne som Delinqventernes egen forcklaring, saa kand Comparenten icke finde noget til forsvar, videre end hvad sig betreffer Drengen Niels Pettersen da i henseende til at hand er uoplyst i sin Christendom, er og et Barn af sin alder, da blev Comparentens paastand bemelte Delinqvent angaaende, denne: at den Respective Dommer og Laugrætt Selv behager at tage Consideration at være medliden og icke henføye ham til den straf som Deres Maj:ts allernaadigste Lov og Forordninger tilholder, men af Naade forskaane ham eftter godt findende og actens udviislighed, som og at Defensor Holch allerunderdanigst formoder naar acten i sin tiid for Deres Kongel: Maj:t vorder instillet, Deres Kongel: Maj:t haver Naade for bemelte Delinqvent i henseende til omstændighederne og Delinqventens Slette tilstand og uoplyslighed, for det 2det hvad sig betreffer Delinqventinden saa viiste icke Defensor Holch i henseende til den Reene forcklaring som af hende er giort og af vidnerne forcklaret, end at infalde \for hende/ med bøn om Naade og icke eftter Lov at blive Dømt, vil og formode den Respective øfrighed behageligst forestiller Deres Kongel: Maj:t Deres bedrøvelige tilstand, vel er det saa at hun skall være eftter Sagn noget meere oplyslig i sin Christendom end Delinqventen, men det betragtes derhos at hun icke er oplyst om den straf som deres Kongel: Maj:ts allerunderdanigst Lov Dicterer.
Actor Referede sig til sin forige giorde paastand og i Rættelse!! (Rættesettelse) og der eftter æskede Dom.
Derpaa blev udi denne Sag af den gandske Rætt Saaledes Dømt og
Afsagt.
Af Delinqventerne Niels Pettersen og Margrethe Pettersdatters for denne Rætt giorde utvungne tilstaaelse og Eedelige Vidners Eenstemmige forcklaring, er fuldkommen oplyslig giort det bemelte Delinqventer næstl: aar paa gaarden Oldereide langsommelig tiid søgte Sengeleje tilsammen da de imidlertiid eftter egen beckiendelse, inden Rætten, med hinanden havde legemlig omgiengelse og Barne aufling, hvorfor for Ræt Kiendes at berørte 2de Delinqventer som eftter actens udviis ere halv Søskende, bør sig Selve til velfortient straf og andre lige Sindede onde Mennisker til Exempel og afskye følgelig Lovens 6te Bogs 13 Capit: 14 articul, ved Sværd miste Deres hoved og {Kroppene der} \deres Legemer/ eftter \henrettelsen/ i tilhold af Forordningen af 9de augustj 1737 udi Kircke gaarden, dog uden nogen Ceremonie begraves; Hvad sig indstefnte Jacob Olreid Delinqventernes Far broder og hans Hustrue, angaar, da er vel ved Vidners Eedelige udsaugn legitimeret det De begge alvorlig haver med ord tiltalt Delinqventerne for deres med hinanden haftte sammenleje, jae og at de haver forbudet dennem saadant ofttere at øve, Mens fordi de icke eftter Pligt haver Separeret atter nevnte Delinqventer, hvilcket havde været Dennem een læt Sag i fald De dertil villet Resolveret, da og mueligens den siden
1752: 58
Begangne blodskam kunde været eviteret, Tilfindes De eftter Laugrættets skiøn at afsone deres saafald begangne grove forseelse med 10 rdr: til det Bergenske Manufactor eller Tugthuuser \og 2 rd: til Sognets husarme(?) Menisker/ Fembten Dage eftter denne Doms lovlig forckyndelse under adferd eftter Loven.
dereftter blev Publiceret
1te et af afgl: Knud Kragh til Mad:me Mejerhof i Bergen udstædde Pantte Brev af 25de Julj 1747 som eftter paateigning er infriet og nu til udslettelse anviist stoer 246 rd:
2det Lambert von Ohe af Bergen hans bøxel Brev paa Pladset Qvarven af 6 Mrk: Smørs skyld til Jørgen Hansen in duploe forfatted med Revers paa den eene dat: 4 Novembr: 1751.
3de Mads Hysingstads bøxel paa ½ Løb og 7 Mrk: Smør udi gaarden Lunde til Peder Erichsen, in duploe forfatted dat: 21 Junij 1752.
4de Sr: Hillebrand Omsens som forstander for Seminarum Fridericiani i Bergen hans bøxel Brev til Mads Nielsen paa 1 Løb Smør ¾ huud i Hysingstad som er Semenariet benaadet, in duplo forfatted med Lejlendingens Revers dat: 11 Decembr: 1751.
5te Lænsmanden Iver Grams bøxel Seddel til Gundmund Ericksen paa een Huusmands Plads under gaarden Sør-Huglen dat: 26 Junj 1752.
6te bemelte Iver Grams fæste Brev paa et Huusmands \Plads/ under Sør Huglen til Niels Amundsen in duplo af gaars dags dato.
7de een dito udstæd af Jens Horneland til Knud Tommesen paa Pladset Hornelands øde gaard in duplo og Revers af dags dato.
8de Reinert Agdesteens fæste Seddel til Jacob Olsen paa Pladset Hornelands Vaagen in duplo med Revers af {gaars} dags dat:
9de een dito udstæd af Reinert Agdesteen til Lars Ericksen Nedre Næss paa 1 pd: 3 Mrk: Smør ¼ huud, 4 ½ Mrk: Fisk, 2 ¼ s: i Penge udi gaarden Nedre Næsse, med Lejlendingens Revers af dags dato.
10de et dito udstæd af Reinert Agdesteen til Rasmus Pedersen paa Pladset Borrevigen, med Revers, dat: 27 Junj 1752.
11. et dito udstæd af Reinert Agdesteen til Hans Tordsen paa Pladsen Træet in duplo med Revers af dags dato.
12te een dito udstæd af Jens Horneland til Aslack Iversen paa Pladsen Grindevig med Revers paa den eene af dags dato.
13de Mickel Knudsen Grams udstædde Pantte obligation til Kammer raad og Foged Andreas Heiberg stoer 40 rd: hvor for er Sadt i underpant 1 Løb Smør 1 Huud i gaarden Vatne dat: 17 Martj 1752.
14de Lænsmanden Iver Knudsen Grams Pantte forskrivelse til Hr: Kammerraad og Foged Anders!! (Andreas) Heiberg stoer 70 rd: hvor for er i forsickring 1 Løb 17 ½ Mrk:r S:r 2 Huuder i gaarden Søre Huglen, dat: 6 aprilj 1751.
15de Mad:me Kraghs Pantte obligation til Hr: Kammer raad og Foged Heiberg stoer 200 rd: hvor for hannem er Sadt i forsickring saavel giæstgiveriets Huuse paa Leervigen med Pertinencer og Previlegier, som og hendes andre ejendeele, tilligemed Sorenskriver Hesselbergs hende meddeelte attest af 2 Decembr: 1751, og obligationen dat: 29 dito same aar.
Formedelst det var langt hen paa afttenen blev Rætten til i Morgen ophævet.
Dagen næsteftter som var den 28de Junj blev Rætten atter Sadt paa gaarden Bielland, og betient med forbemelte Laugrætt.
Dereftter blev publiceret
Niels Haldorsen Spitzøen og de fleres Skiøde til!! paa 1 Pund 3/5 Mrk: Smør udi gaarden Nore Mælland eller Skierpen for 20 rdr: til Johanes Nielsen Rolfsnæs dat: 6te Martj 1752.
Procurator Mr: Holk i rettede!! for Hr: Commerce Assessor Von der Lippes Sag for Hr: Conference Raad Bierregaard imod Sogne Præsten Hr: Hertzberg 600 rdr:s gield betreffende.
Hr: Hertzberg mødte og Sagde at hand ved sin Søn har føyet Anstalter om at fornøye Citanten det hand og Tencker er skeed
Mr: Holch paastoed Dom i Sagen.
Afsagt
De i rette lagde 3de Obligationer oplyser Fuld{mægtig}\kommen/ at indstefnte Sogne Præst Hr: Niels Hertzberg ej allene {at hand} haver laant af Hr: Conference Raad Bierregaard d: 14de April 1741, 200 rdr: den 18de i same Maaned og Aar 100 rdr: og d: 4de Junj 1742 300 rdr: in allis 600 rdr:, Men end og at hand udi hver obligation har Obligeret sig at Svare af Penge\ne/ 5 ProCento Renter, Thi bør Velben:te Debitor til Citanten Hr: Commerce Assessor Von der Lippe \betale/ samme sin til høybem:te Creditor skyldig værende Penge Summa 600 rdr: item 5 ProCento Renter af 200 rdr: fra 14 April 1741, af 100 rdr: fra 18de dito Maaned og Aar og af de øfrige 300 rdr: fra 4de Junj 1742 alt til betaling sker, Som tillige med 8 rdr: udi Processens omkostning udredes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Adfærd eftter Loven.
Lars Nedre Næsse haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Gunder Søevold fordie hand ved sin afreise fra Citantens i brug havende gaard Næsse nestl: Vaar, nedrev og i een Høelade ibdm: lagde een Foer skudt eller Huus som i hands og Formands tiid har staaet og bør staae paa ern:te Part i gaarden Næsse derfor at lide Dom eftter Loven og Sagens omstendigheder samt erstate Processens omkostninger.
Gunder Søevold mødte ei.
Citanten beklagede at Stefnevidnerne nu er i Fløtning med Stædets Foged maatte der for lade Stefnemaalets afhiemling beroe til neste Ting, hvorved det og forbliver.
1752: 58b
Agnæte Spitzøen haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Jacob Mur Mæster for skyldige gield 8 rdr: 3 Mrk: 14 s: at taale Dom til betaling og erstate Processens omkostninger.
Jacob Murmæsters Koene Beche (Biche) Marie Ditchens mødte og vedtog lovl: Varsel men sagde at hendes Mand ei mere er skyldig Citantinden end 6 rdr: 8 s: hvad det øfrige af Kravet betreffer da er hendes Mand skyldig same til Hyllebor Spitzøen og er Citantinden uvedkomende. Hyllebor Spitzøen som har Pant for sit Krav har og givet Credit derpaa eftter den derom med hende giorde aftale.
Citanten lod begiære Sagen udsadt til næste Ting, hvorved det med Samme til den tiid beroer.
Dernæst blev den gaars dagen til i Dag udsadte anbefalede examinations Forretning, betreffende det fra Cronen udkomne og med Reluition behæfttede Jordegods, igien paa ernevnte Tingstæd med forbemelte Laugrettes mænd; foretaget; og fordi De gaars dagen absente Ejere af gaardene Solhaug, og øfre Escheland, som er Hr: Krigs Commissarie Dahl [tilhørig]? {og} Provstinde Karen som er ejer af Nedre Øchland og Afdøde \Niels Deggernæs samt/ Anders Deggernæses Arfvinger der alle er umyndige, \og {….} ejer gaarden Deggernæs hver halfvdeel/ end og icke i Dag infant sig for Rætten, uagted de alle saavel som de umyndiges Formyndere, af Fogden har som melt nødt for lang tiid siden lovlig varsel, til dette Ting, sig med deres for hver gaard havende Adkomster, at irætteckomme, saa og til at declarere sig hvor meget \de/ Resolverer at vil give for Hans Kongel: Maj:ts Reluitions Rætt til hver af forbemelte 4 gaarde; Saa blev det der for Rætten een umuelighed om disse 4 gaarder at kunde faae indhentted Ringeste oplysning eller bud paa Reluitions Rætten,
og hvor for denne Forretning for dette skibrede blev Slutted.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse Svarede den tilstæde værende Almue at ej fleere gaarder eller gaardeparter afvigte aar 1751 af Halsnøe Closters gods her i skibreedet er bort bøxlet end udi gaarden Hage til Hermand Monsen ½ Løb Smør ½ huud, og udi gaarden Eldøen til Hr: Tolder Danchertsen ½ Løb Smør ½ huud.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs videre tilspørgende, falt Almuens Svar, at dette gandske skibreede Sorterer under Søe Lemitternes Destrict undtagen de 3de gaarder Meehammer, Augdesteen med under liggende Baarrevig, og Bortvedt, item at den Almue, som Sorterer under Marin Lægdernes eller Søe Lemitternes Destrict og hvis gaarder icke virckelig har været lagt udi Land lægd, har aldrig betalt eller været krævet nogen udreednings Penge eller viist af saadant at sige førend fra 1748 aars begyndelse.
Restancen blev oplæst stoer 409 rd: 3 Mrk: 15 s: og af ingen modsagt.
Fleere Sager, eller noget andet at forrette, var ej eftter paaraab hvor for Sage Tinget blev ophævet. Dereftter blev Retten ophævet.
Anno 1752 d: 19de Junj blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Fiere Skibredes Læhnets og Halsnøe Klosters Gods holdet paa gaarden Bielland udi Storøens Præstegield og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Lars Olsen Øckeland, Erick Pedersen Rødmyr, Torgier Olsen Lier, Ole Tostensen Dommesnæs, Endre Tvete, Gunder Tvete, Ole Vaslien, og Endre Travaas. Ofverværendes paa Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammeraad Andreas Heibergs veigne hands Fuldmægtig Mr: Niels Hunt med menige Tingsøgende Almue.
hvornæst Allerunderdanigst og underdanig bleve læste de Kongl: Forordninger og den høye Øfrigheds ordres som nest forige dette aars Somer Tinge ere læste og foran i Protocollen extraherede.
end videre blev læst
1te Endre Stoere Sund og de fleres Skiøde til Torkel BergsStøen paa deres ejende Anparter i gaarden Hinderlie skyldende 1 Løb Smør 8 Spand, for Kiøbe Penge 29 rdr: 2 ort 12 skl: dat: 29de Junj 1752.
2det Hr: Biscop Pontopidans Fæste Brev til Tiærand Tiæransen paa gaarden Berge skyldende 1 Løb Smør 1 Huud, in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 29de Decbr: 1751.
3de Mons Domesnæses Skiøde til Johanes Aslacksen paa 1 ½ Løb Smør uden bøxel i gaarden nedre Domesnæs for 21 rdr: dat: 30te Decbr: 1751.
4de Skiftte Brevet eftter qvinden Ragnille Joensdatter som er passeret d: 3de Junj 1751. og forretted af Erland Christophersen Sorenskr: over Carmsund og Hæsbye Fiæringer som udviste at {de} ben:te afdøde qvinde eftterlod sig ½ Løb Smør 8 Spand i gaarden Hinderlie, ansadt for 35 rdr: Saa og at same gods \ej/!! {al advenant} blev udlagt Saaledes til Sønnen Endre Mikelsen 15 rdr: 1 Mrk: 12 s:, Endre Pedersen 6 rd: 1 Mrk: 12 s:
1752: 59
Torkel Pedersen 14 rdr: 5 Mrk: 12 s: og Mallene Pedersdatter 7 rdr: 3 Mrk: 12 s:
Daniel Søre Sæhle paa egne og Gunder Nore-Næsses veigne af Bremnæs Sogn i Føyens skibreede, fremstod for Rætten og gav tilckiende at de udi dette Foraar haver funden og Bierget paa Havet 1 gam/m/el Skibs Roer og een liden Gaffel af een Galiath Master uden nogen Tauv eller Blocker, hvilcket de strax gav Lænsmanden tilckiende, som og samme med 2de Mænd haver Besigted og Taxeret,
Lænsmanden Johannes Lønning fremstod for Rætten og sagde, at hand med Mænd haver Besigted denne Vrag Roer og Gaffel og befunden at Roret er af Grane Træe gandske Raaden og Sønder Stødt, Saa at ej andet end Jernet derpaa kand Taxeres, hvilcket blev anseet at være 3 vaager og Taxeres for 4 Mrk: 8 s: vaagen tilsammen med Træet for 14 Mrk: Danske, og at Galiat Gaffelen er 15 Siællands Alne lang og 9 a 10 Tommer Tyck i Tyck Enden, med nogle Jern Ringer omckring og hæmper udi, som de anseer nogenledes god og brugelig blev der for Taxeret for 2 rdr:
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg lod tilføre, siden dette Ringe Strandvrag, er liggende ved aller yderste Hafskiær, og des værd ickcke kand stoppe de beckostninger som maatte medgaae om det der fra skulle indhentes, og een aparte auctions Forretning derover skulle foranstaltes, Saa begiærede hand at samme nu udi denne folckerige forsamling maatte auctioneres, og til den Høyst bydende bortselges, med saadanne Conditioner at hvad som bydes det skal alleene tilhøre Deres Maj:t for sine 2/3 deele i vraget og strax til Fogden Betales, og Kiøberen skal desuden være forpligted, at Svare Biergerne, Deres Bierge løn, saa og hvad andre omckostninger som herpaa kand være anvendt, hvormed Biergerne declarerede sig at være fornøyet derpaa blev med auctionen fortfaret. Da eftter bud og overbud den høystbydende blev tilslaget Skibs Roret for 1 Rdr: 4 Mrk: 1 s: og Galiat gaffelen ligesaa tilslaget høyeste bud Contant betalt 1 rdr:
Fordi inted videre i Dag var at forrette blev Rætten til i Morgen opsadt.
Dagen næsteftter som var den 30te Junj blev Rætten \paa ern:te Tingstæd/ atter Sadt med forbemelte Laugrættes mænd i Fogdens Fuldmæg: Mons:r Huntes overværelse da og de gaarsdagen tilstæde værende Lænsmænd sig for Rætten Sisterede.
Torbiørn nedre Wiig haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Lisbet nedre Wiig at anhøre Vidner derom at hun haver Skielt ham for at være een Skielm desligeste Sagt det hand haver begaaet Hoer og Mord, derfor at taale Dom eftter Loven til hands friefindelse og hendes undgieldelse samt Processens omkostnings tilsvar til Vedermæle er og indstefnt ern:te qvindes Mand Anders Wiig som mødte for Retten og for sig og qvinde vedstoed til denne tiid og Stæd i denne Sag at være lovl: Stefnt.
Citanten fremstillede efttern:te Vidner med begiær same maatte afhøres og for hvilcke Eedens Forklaring af Lov Bogen blev oplæst.
1te Vidne Mickel Tangen aflagde Eed og vant at nestl: Foraar i Vaar Vinden hørte Vidnet 1 Dag paa gaarden Nedre Viig hvor begge Parter boer og Daglig er i een Stue tilsammen, det indstefnte Lisbet Rasmusdatter nedre Wiig udi vred Hue /: eftter at hun var gaaet ud af Stuen :/ tiltalede Citanten følgende Ord: Du er een Skielm, Morder, HoerePlug og et Beest, Men dertil Svarede Citanten inted uden hand bad Vidnet og de øfrige tilstædeværende drages til minde de talte Ord, Og hvad Anledning der var af Citanten givet til De faldne Ord er Vidnet ubekient.
2det Vidne Brønnille Ellingsdatter aflagde Eed og vandt i et og alt eensstemmig med 1te Prov.
3de Vidne Torkel Svensbøe Broder til Citantens Hustrue aflagde Eed og vant i et og alt eensstemig med 1te og 2det Prov; med det tilleg at indstefnte Lisbet nedre Viigen noget tilforn dog same Dag hun lod falde De omprovede Ord, fortaalte Vidnets Søster Mallene Nielsdatter som er Citantens Hustrue, i Deponentens paahør at Citanten havde villet haftt legemlig omgiengelse ei allene med hende Selv neml: med Lisbet nedre Viig, men end og med Andre, og da Citanten fick det at høre og hand Spurdte hende om hun ville vedgaae sine Ord, Saa var det hun blev mere Forbitred og gick ud eftter Citanten og skielte ham Saaledes som forklaret er.
Anders Viig begiærede Anstand i Sagen til næste Ting til hvilken tiid hand derudi vil Stefne Contra og føre Vidner paa sin qvindes veigne.
Eragte[d]
Eftter Anders Wiiges begiær beroer med denne Sag til næste Ting.
1752: 59b
Mathias Wixe haver til denne tiid, Stæd og dette Ting Muntl: ladet indstefne Abraham Løvaas fordie hand haver paa een Citantens Øe bemægtiget Sig een Citanten tilhørig giedebock, same Citanten og andre Strax anviiste og sagt Den at være ham tilhørig, og da Citanten dertil Sagde at hand neml: Citanten havde kiøbt og ejede ern:te Bock Saa har Abraham Løvaas declareret Citanten frie og derimod Sagt at een Skielm mueligens kunde Solt Citanten Bocken, eftter at hand kunde taget Bocken af den Øe \hvor/ Abraham hafde den i have, og ført den hen til Citantens andre Øe, i tancke siden at tage den igien naar hand først hafde Solt og leveret den, Om alt at høre Prov og Dom til at tilbagelevere Citanten ern:te Bock og undgielde Eftter Loven fordie hand egenraadig og Citanten uafvidende har \taget og/ beholt Citantens Bock og den beholt, og endel: at erstate processens omkostning.
Abraham Løvaas mødte for Retten og tilstoed at Sagens Sammenheng er i alt Saaledes som foran er Protocolleret.
Citanten fremstillede sine indstefnte Vidner som Abraham Løvaas sagde at være Stefnt at paahøre, med begiær same maatte tages under examen.
1te Vidne Elling Færaas aflagde Eed og vandt i alt Saaledes imellem Parterne at være Passeret som ved Sagens incammination er forklaret og var det nestl: Aars Høst Abraham Løvaas tog den omtvistede Bock af Citantens Øe fra Citantens andre Bocker, ja Vidnet veed ei allene at Lars i Næset Solte Citanten Bocken, men end og at Lars i Næset før hafde auflet og eiede den.
2det Vidne Andor Grimstvedt aflagde Eed og Provede i alt som 1te Vidne,
begge disse Vidner forklarede ellers at nestl: Høst da Citanten beskikede Abraham Løvaas for Bocken og tillige hafde sin Selger dertil til stæde, da vedblev Abraham alligevel at Bocken var ham tilhørig og hvorfor Citanten ei fick sin Bock igien.
Abraham Løvaas begierede Sagen udsadt til nestl: Ting for at Stefne Contra og derudi føre sine Vidner.
Eragted
Sagen udsettes til næste Ting eftter Abraham Løvaases begiær.
Stædetz Foged Hr: Kammeraad Heiberg haver til dette Ting, tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Joen Ørevig fordie hand udi ern:te gaards Skov har begaaet utilladelig hugst, derom at anhøre Prov og Dom eftter Lov og Forordninger samt erstate de forvoldende omkostninger.
Joen Ørevigen mødte ej ikke eller!! (heller) nogen af De indstefnte Vidner som er Torjer Lier og Lænsmanden Tollef Hougland undtagen den siste var tilstæde.
Af Stefnevidnerne var det eene, hvorfor Actor begierede Sagen udsadt til neste Ting hvorved det og forbliver.
Joen Ormsen Ulvebne frembragte i Retten 12 rdr: 5 Mrk: 13 s: i een Pung hvilke Penge som hand sagde at tilhøre hands Myntling {Abelone} \Anne/ Lydersdatter Brecke hand nu opbød imod 5 a 4 ProCento Renters nydelse, Men da ingen same ville modtage blev Pengene foresadt Sorenskr:s Zeigl og dereftter Formynderen tilbageleveret.
Dereftter blev den anbefahlede undersøgnings Forretning over det formaals tiider \fra Cronen/ udkomne Jordegods, som endnu med Reluition er behæftted her paa Tingstædet for saavidt Fiere skibreede betreffer, foretaget med følgende 6 af Fogden opnevnte Kyndige Eedsorne Laugrættes mænd: Nafnlig Reier Ulverager, Knud Eidsvaag, Ellen Røckenæs, Siur Eidsvaag, Torbiørn Eidsvaag og Normand Sælsaas.
fremstod saa opsidderen og Ejeren af gaarden Houeland Tollef Tollefsen som anmelte at hand ej har eller veed at forskaffe ældre Documenter for sin gaard Houeland der skylder 1 Løb Smør 1 tønde Korn og 6 s: i Penge, og hvorudi Sveens annex Kircke allernaadigst er Benificeret 4 spand, end det Skiøde af 12 Junj 1727 udstæd til hannem af Sal: Peder Schrøder Otthesen forige Sogne Præst til Gloppens Præsteckald, Comparenten aaret 1741 udi den da over Kongens Reluable gods holdte examinations Forretning, udi Rætten Copialiter ingav; berørte opsidder anviiste nu in originale det allegerede Skiøde Brev som viiser at velbemelte Hr: Pastor Ottesen haver for 100 rd:s Kiøbe Summa Soldt hannem til uigien kaldet odel og Ejendom, 4 pund Smør 1 tønde Korn og 6 s: i Penge udi denne gaard Houeland, foregav i ligemaade det hand aldrig andet har hørt eller vist end at joe hands gaard Houeland har været Kiøberen Hr: Peder Schrøder Ottesen og hans Forfædres fuldkomne odels gods, og eftterdi Comparenten eftter et lovligt indretted odels og Ejendoms Skiøde, uancket har Ejet og brugt besagde
1752:60
gaard lidet over 25 aar, Saa var hand af de allerunderdanigste Tancker og det haab at Hans Kongel: Maj:t af de anførte Aarsager allernaadigst Despencerer ham fra at give noget til Kongens Cassa for Reluitions Rætten, skulle Deres Kongel: Maj:t absolut allernaadigst ville have denne gaard Relueret, kunde dog Comparenten icke giøre minste bud, eftterdi gaarden som ligger ved Havet er gandske Stock lendet, er Slet af Ager og Eng, har inted Slags Fiskerie eller Fiskevaager, jae icke een gang værd de Kiøbe Penge hand der for som melt haver betalt, Paa tilspørgende fantes ingen \anden/ der nu noget for Raitions!! (Reluitions) Rætten til denne gaard ville byde.
Opsidderne paa gaarden Øfre Vihofde skyldende eftter Matriculen {1 1/3 rdr: Penge} 1 Løb Smør 1 Huud 1 tønde Korn og 1 1/3 rdr: Peng, som til Smør Reduceret er 2 Løber 2 pund og hvoraf eftter den opsente Specification 1 Løb Smør 1 Huud og 1 tønde Korn eller 2 Løb 12 Mrk: Smør med Reluition skulle være behæftted, Niels Povelsen og Ole Larsen som hver bruger hælftten sc: ½ Løb Smør ½ huud ½ tønde Korn 64 s: Penge udi berørte gaard Vihofde møtte icke for Rætten formedelst lovlig forfald, Men lod ved Bøygde Lænsmanden Tollef Houeland anmelde det de formedelst deres gaards Ringhed er bragt i Een saa yderlig Fattigdom at de aldeles icke formaaer at giøre noget bud paa Hans Kongel: Maj:ts Løsnings Rætt til deres gaard, Deres Adkomster for titnevnte gaard haver de angivet udi Rætten 1741 ved den da over Kongens Reluitions gods holdte examinations Forretning, og ældre eller andre Adkomster haver de ickcke.
Opsidderen paa gaarden Ørevig hvis skyld er 1 ½ Løb Smør ½ tønde Korn som til Smør Reduceret udgiør 1 Løb 18 Mrk:r, Jørgen Jonsen fremckom og beviiste sig at være Ejer af berørte gaard, den hand eftter et i Rætten forevist Skiøde af 28 Septembr: 1751 af Hr: Krigs Commissaire Dahl paa egne og Interesenters veigne for Kiøbe Penge 33 rd: 4 Mrk: 8 s:, er Soldt ernevnte Kiøber til Evindelig odel arf og Ejendom, Comparenten declarerede derhos det hand ej haver andre Adkomster for denne gaard at frem viise, skulle ældre Documenter derfor findes, er det tenckeligt at same beroer hos velbemelte Krigs Commissair eller hans med Interesenter, sagde ellers at hand gaarden saa dyrt har indkiøbt at hand ej formaaer at giøre noget bud paa Reluitionen, {helst nu} og det deels eftterdi det ham som eenfoldig er ubeckient hvad enten gaarden hæftter Reluition paa eller er Krigs Commissair Dahls og \med/ Interesenters odel, deels og af den aarsage at hand agter at holde sig til hans hiemmelsmand Hr: Krigs Commissairen, i fald gaarden skulle Relueres, og Comparenten noget at betale til Kongens Cassa allernaadigst blev paalagt.
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at ej meere dette forleden aar 1751 af Halsnøe Closters gods er bort bøxlet end ½ Løb Smør ½ huud i gaarden Houchschier til Tarald Taralsen. og ej meere.
Paa Fogdens Spørsmaal om udreednings Pengenes Svarelse, Svarede Almuen som paa næst forige Tinge.
Restancen blev Almuen forelæst stoer 417 rd: 5 Mrk: 6 s: og af ingen modsagt.
Dereftter Blev Publiceret
Hr: Krigs Commissaire Dahls Skiøde paa 1(?) (1/2?) Løb Smør ½ tønde Korn med bøxel i Gaarden Ørevig til Jørgen Jonsen Berge, for Kiøbe Penge 33 rd: 4 Mrk: 8 s:, dat: 28 Septembr: 1751.
Fordi inted videre var at forrette blev Sage og Skatte Tinget ophævet.
Anno 1752 d: 7de Septbr: eftter Rettens seniste Ting nestl: 2den Maj giorde henvisning, blev Retten udi den af Stædets Foged imod Ole Toske formedelst ulovlig Skovhugst i Fitie Kierkes {Skov} gaard Mehammers Skov anlagde Sag Sadt paa ern:te gaard Mehammer der udi Storøens Præstegield samt Føyens Skibredde er beliggende, og betient med eftterskr: 8te Eedsorne udnævnte Laug Rettes Mænd Knud Remereide, Ole Aronsen Tislevold, Ole Stoere Wiig, Knud Rødland, Mons Rembereide, Niels Aarbøe, Mons Præstbøe og Rasmus Povelsen Rembereide.
Fogden Hr: Camer Raad Heiberg som anordnet Actor udi
1752: 60b
Sagen Contra Ole Mickelsen Toske betreffende hands begangne ulovl: Skovhugst udi Fittie Kierkes Skov under Gaarden Mehamer fremstod for Retten og gav tilkiende at hand i følge Rettens i denne Sag ergangne Kiendelse af 2 eller 3de Maj sistl: har begiegnet Sagen med een Continuations Stefning til Aastæden Mehamer til lovl: Siun og Taxation af Domeren og hands medhavende Laug Rett til hvilken Rettergangs lovl: behandling hand haver ladet udstæde og for Alle vedkomende lovl: forkynde hands skrefttl: Continuations Stefnemaal af 27de Julj nestl: som blev i Rettelagt og oplæst. Dernest begierede Actor at de samtl: instefnte Maatte paaraabes og examineres om de vedtager lovl: Varsel eller om nogen skulle være fraværende at da Stefne Vidnerne maatte afhiemle Stefnemaalets lovl: forkyndelse.
Procurator Mr: Jens Isach Holk mødte for Retten paa Ole Mikelsen Toskes veigne og eftter ordre for at oplyse Ole Toskes uskyldighed udi denne Sag, da haver Comparenten eftter ben:tes ordre paa Ole Toskes veigne udstæd skrefttl: Contra Stefning dat: 9de Aug: 1752 som blev oplæst.
Actor Refferede sig til sit forige angaaende hands indstefnte at faae Deres tilstaaelse om lovl: Stefnemaal eller Stefnemaalet afhiemlet, Dereftter ville hand fremsette sin Exception mod Contra Partens Procedeur og Stefnemaal.
Holch vedstod at Ole Toske i denne Sag er til denne tiid og dette Stæd lovl: Stefnt og Actor declarerede iligemaade at den indkomne Contra Stefning er ham lovl: forkyndt.
De i Actors Stefning anførte Vidner mødte og vedtog lovl: til denne tiid og Stæd i den/n/e Sag at være lovl: Stefnt.
Af Contra Citantens Vidner vare Natanael Bechervig, Erick Habbestad, Niels og Niels Søere Stocken samt Ole Walvatne Absente, De øfrige udi Contra Stefningen anførdte Prov mødte for Retten og tilstoed at same Contra Stefning er Denem lovlig Forkyndet.
Derpaa gav Actor tilkiende at hands Exception mod Contra Citantens Stefnemaal og Rettergang bestaar derudi: 1te at Contra Citanten udi sit udstædde Contra Stefnemaal Nafngiver Vidnet Ole Mehamer at være Angiver til den af Ole Toske begangne ulovl: Skovhugst, hvilket Actor declarerede at være een pur usandfærdighed, formodede og at Retten Skiønner at denne Contra Citantens Skrivemaade allene hensigter til at Svæke ben:te Ole Mehamers Vidnesbyrd som allerede er ført, for det 2det at hvad sig angaar den Sag som Ole Toske nu anlegger mod Ole Mehamer for formentl: ulovl: Skovhugst, maae fra denne paastefnte Sag aldeles være Seppareret og Ole Toske Reserveret same Apparte at føre om hand dertil finder sig beføyet, i betragtning at Actor allene fører Sag imod Ole Toske som forige Kiercke ejer, og ingen Anden, og at den Sag ville lide Ophold i fald den skulle hæfttes eftter Ole Toskes Procedeur mod Gaardens Opsidder, i det øfrige paastoed Actor at de af ham indkaldede Vidner maatte fremkaldes og paalegges at Svare til Qvæstioner.
Mr: Holck paa Ole Toskes veigne fant fornøden at Svare paa Hr: Kamer Raad Heibergs 1te Forestillelse, At hvad sig betreffer at Ole Mehamer kand være Andgiver eller ikke, det vil ventel: tiiden lære og er denne Sag aldeles uvedkomende og ikke af Comparenten for denne sinde vil nermere omrøres, Men hvad sig betreffer den 2de Post som af Hr: Kammer Raad Heiberg er Forestillet Neml: at Ole Mehamer udi Contra Stefnemaalet bliver Sigted for at have hugget udi Mehamers Skov, da i henseende til at Comparenten paa sin Principals veigne agter ved fremsadte Qvæstioner til Vidnerne at faae det Saaledes oplyst at Ole Mehamer haver hugget udi denne fremede og ham uvedkomende Skov, og altsaa ved saadan oplysning og Forklaring af Vidnerne bliver skyldig udi Sagen, kand Comparenten Holk ikke finde Lov for at Ole Mehamer eller Hustrue kand for Vidne udi denne passere eller paa deres allerede giorde
1752: 60 (Den originale tingboka opererer med 2 like sidetal, 60a og 60b)
udsaugn Reflecteres, hvad sig betreffer at Actor paastaar at Sagen skal Separeres, Saa vidt som kand angaae at Ole Mehamer er indstefnt, da vil det blive een Post ved Sagens videre driftte hvor vidt at Sagen kand afviises eller ikke, thj omendskiønt at Sagen skulle afviises som uventel: skeer, saa kand dog ikke Vidnerne nægtes De joe maae aflegge Deres Sandfærdige Vidnesbyrd udi Sagen og Svare paa Qvæstioner, forestillede derhos at Mehammers Skov skal tilhøre Fitie Kiercke og ei gaarden Meham/m/er.
Actor Replicerede Kortel: at hand Slet icke kand Acceptere at Ole Toskes Rettergang mod Ole Mehamer skal passere under den Omkostning som anvendes paa Rettergangen mod Ole Toske og at hvad Vidner Ole Toske end kand føre over Ole Mehamer om hands ulovl: Skovhugst, Saa kand det vel icke Retfærdiggiøre Ole Toske fra hands Forseelse, hvorpaa her nu allene Søges, belangende Contra Citantens Fulmægtig Procurator Holkes tilførsel at gaarden Mehamers Skov skulle allene tilhøre Kierken og ikke gaarden Mehamer, da veed Comparenten icke hvad hand dermed vil sige, da ald Verden er bekient at skoven ligger under gaardens skyld, hvoraf Leilendinger skatter og skylder, og at een Leilending derudi maae hugge saavit Loven hannem tillader, Reffererede sig i det øfrige til sit forige.
Holk \sagde hand/ kand ikke andet begribe end at det udstædde Contra Stefnemaal medfører største billighed, thi naar een Ejer skal Søges paa Justitiens veigne for sin Forseelse ved ulovl: Skovhugster, Saa ventede hand og at een Leilending ikke maae have medhold udi saadan skov at hugge, falder altsaa udi Forundring at Actor vil have Contra Stefnemaalet afslaaen saavit Ole Mehamer er angaaende, thi hand foreholdt at Saavel som Ole Toskes Sag tracteres paa Justitiens veigne saa venter hand og at Ole Mehamer maae have tilsiun, advarsel og alt videre af den som Justitien er beordet at føre, og ikke noget medhold, Men at Sagen maae tracteres Conform Contra Stefnemaalet, det hand i Krafttigste maade paastoed.
Actor Svarede at hand uden Contra Citantens paamindelse nock skal agte paa sin Post naar tiid er Reffererede sig ellers til sit forige.
Actor fremstillede de indstefnte og forhen førdte Vidner i denne Sag hvoreftter hand tilspurte
1te Vidne Ole Mehamer /: som tillige med de øfrige blev formanet, at vedblive Sandhed og erindre Deres forhen i Sagen aflagde Eed :/ 1te om hand kand giøre anvisning paa det af Ole Toske udi Mehammers Skov hugne Tømmers Stubber at Retten deraf kand skiøn/n/e hvad skade Skoven ved Saadan hugster har taget, hvorunder Actor ogsaa mener den hugne Brendeved. Rs: at dersom hand maatte have nogle Dages tiid kunde hand vel udviise de fleste Stubber efter de Træer Ole Toske haver ladet i Mehamers Skov nedfælde Mens nærværende Dag er saadant ham ugiørlig eftterdi hugsten er skeed udi een vitløfttig Distance, endel af Stubberne som først ere hugne ere uden dets med Mose \Skatt!! (Skat)/ og Vinfældinger saaledes tildæckede at De i een hast ei kand opfindes. 2det om hand sc: Vidnet da veed at forklare hvad hver gang hugne Tømmer Og tiid eftter anden hugne Brendeskov, kunde være af Verdie, da det stoed paa Roden. Rs: at eftter hands Skiøn og Bøygde Priis, kunde hvert Træe goede og Slæte \have/ været vært imedens de Stoed paa Roeden 4 s: {som for de} at forstaae om de først af ham omprovede 18 tølter som derfor udgiør 3 Mrk: pr: tølten og altsaa 9 rd: for de 18 tølter, de dernest omprovede 8te t:r Saug Tømer onde og goede Stocker var værd hver Stock 6 s: eller 4 Mrk: 8 s: tølten imedens same stoed paa Roeden er saa 6 rdr: for ern:te 8 t:r; De siden hugne 10 t:r Huus og Boelværck Tømer var paa Stubben eller Roden værd 4 s: Stocken og derfor 3 Mrk: tølten eller 5 rdr: for de 10 tølter. De omprovede 4 ½ tølter Saug og Hus Tømer var paa Roeden værd 3 Mrk: 12 s: som for de 4 ½ t:r udgiør 2 rd: 4 Mrk: 14 s: De 500 Korn Stour var i alt 1 rdr: 1 Mrk: 8 s: værdt imedens den stoed paa Roeden. De 7 Favner Biercke Ved var værd paa Roeden 1 Mrk: 8 s: hver Fravn og derfor de 7 Favner værd 1 rdr: 4 Mrk: 8 s: Den Flækede Næver og Borck er taget af de til Favne Ved nedfælte Bierke Træer. Actor begierede at dette Vidne i henseende til de andre Vidner
1752: 60b
Som har forklaret at der foruden de nu Taxerede 7 Favner Biercke Ved af Ole Toske eller hands Folck er blevet hugget af Mehamers Skov og til Bergen indført Een Anden Jægte Ladning paa 5 Favner, maatte forklare om det sig Saaledes forholder og hvad same kunde være af Værdie, og endel: hvad de Bierke Stranger og den Brende Ved som Ole Toske Aparte har ladet hugge i denne gaard Mehamers Skov og ladet hiem føre til sin gaard Fittie til forbrugelse, kunde være af Verdie Rs: at foruden de før omprovede 7 Favner har og Ole Toske i Mehamers Skov ladet hugge 5 Favner Bierke Ved som ilige maade var Værd tilsamen 1 rdr: 1 Mrk: 8 s:
Det 2det Vidne Siri Pedersdatter blev dernest foresadt de til hendes Mand som 1te Prov fremsadte Qvæstioner, da hun ei viste derpaa noget at Svare uden at Hun veed Ole Toske her fra Skoven har ladet bortføre 2 Jægter ladde med Bierke Ved, Mens hun veed ei hvor meget same var Værd ei eller!! hvor mange Favner Ved i hver Jægt fantes;
3de Vidne Lars Eeie!! (Eie) blev forelæst de til forige Prov giorde Qvæstioner, da hand Svarede at hand ei kand giøre i Skoven nogen Anvisning, Mens hands Svar betreffende Taxten paa det Aavirke hand har omproved Accorderede i et og alt med 1te Vidnes.
4de Vidne Baar Larsen Eie Sagde paa tilspørgende at hand ei veed hvad Stæder i Mehamers Skov det paastefnte Tømer er hugget og Conceqventer ei derom kand giøre udviisning, Mens den Taxt dette Vidne nu sadte paa det Tømmer hand har vundet om, den var i alt eensstem/m/ig med 1te og 3de Provs.
5te Vidne blev paaraabt men Actor declarerede at som dette Vidne er boende saa langt fra gaarden Mehamer at hand vel ikke veed at Svare noget paa de nu fremsadte Qvæstioner, saa holdt hand ufornøden same Vidne noget at Qvæstionere.
Actor lod videre tilføre at da hand af de allerede fremkaldede Vidner har faaet saa megen Oplysning i Sagen som her paa Stædet kand forventes, Saa holt hand ufornøden til de øfrige Vidner at fremsette nogen Qvæstioner, men da det baade med de forhen og nu førdte Vidners Eensstemige Forklaring er bevislig giort at Kiercke Eieren Ole Toske har udhugget og ladet udhugge 446 voxne Fure Træer af Kierchens Skov under denne gaard Mehamer foruden mere end 500 unge Voxte Træer til Korn Stør, ubenævnt den Bierke Ved som er hugget En deel at henføres til Bergen og endeel til hands ejendoms gaard Fittie, Saa i Anledning af Rettens Kiendelse hvorved denne Sag er henviist til Aastædet, var Actor begiærende at Rettens Middel ville tage denne gaards Skov udi Besigtelse og Skiønne paa om Saadan forfærdelig hugster udi saa Ringe Skov kunde skeed eller er skeed uden Skovens totale Ruin og udi hvad tilstand Skoven nu befindes, naar dette er skeed og det er ført ad Protocolla i hvad Stand De har befundet hugsteren at være fornermelig og i hvad Stand Skoven endnu befindes, ville hand begiære Sagens udsettelse til næste ordinaire Ting, for der at indkomme med sin endelige irettesettelse og til Doms paastand.
Mr: Holch paa Toskes veigne finder ufornøden nogen Markegang at foretages eller Besigtelse paa de igienstaaende Stubber at tage allerhælst da hand ikke andet er bekient end een Kiercke Eier bør have frie tilladelse at hugge i Kierkens Skov Tømer og tilfang til Kierkens Reparation, og hvad sig det nu paastefnte Aavirke betreffer, da viiser Acten det samme var af saa liden bonite at intet deraf til Fittie Kierckes i Stand settelse kunde benøttes, hvorfor og Comparentens Principal ei har tilføyet Kierken minste uret ved det at hand same til sin gaard Fitties Huser har empløyeret, eftterdie Hand med en deel af de indstefnte Vidner fuldkomen skal afbevise det hand for egne Penge har af Fremede Skove kiøbt {langt mere} til Kierkens fornødenhed nyttig og tienl: Tømmer for flere Penge end det nu paastefnte var Værd, bad derfor endnu som før at hands Vidner maatte tages under examen.
Actor herimod Svarede
1752: 61
At Saafremt at Saadant udi Contra Citantens Contra Stefning er benevnt og at Domeren finder billigt at Slige Ting som hverken angaar Huus, Jord eller Besigtelse som paa Aastædet kand Siunes og grandskes, nu her paa Aastædet skal Tracteres, da ville hand lade det ankome paa Dommerens Ansvar hvorvidt same i sin tiid kand finde biefald, Men dersom Contra Citanten kand finde noget til sit forsvar, som ikke egentlig deppenderer af Aastædet at Forhøres, da er Actor Slet icke derimod at Contra Citanten gives Anstand i Sagen indtil hand sit fulkomen Forsvar kand føre til behørig tiid og Stæd, dog Saaledes at ingen unødig paaskud eller Opsettelse begiæres, hvorimod Actor Reserverede sig at giøre sin Protestation naar hand det fornøden Eragter.
Holk forestillede at det er formeget udfindel: af Actors hovet Stefnemaal som af Acten i sig Selv at Actor allene arbeider paa at Ole Toske eene og allene skal have Ruineret og Ødelagt Mehamers Skov da dog same ikke ventel: skal befindes eller kunde godtgiøres; Vel er det saae at Endeel Vidner haver forklaret at Ole Toske haver hugget Endeel Tømer udi Mehamers Skov Men derimod agter Comparenten Holch paa Ole Toskes veigne at oplyse ved Vidner at det hugne Tømmer til dels endnu er i behold og er Tængt til at bruges til Kierckens nødvendige Reparationer saa meget som deraf kand bruges og ikke af arbeides Mænd udskydes, da om saa skeer faar Ole Toske igien anskaffe bedre og desligere Træer end som det udskiødne ere; Nu er Ole Mehamer og indstefnt at staae til ansvar hvor vidt hands Skovhugster udi Mehamers Skov kand være skeed altsaae, da foregaaende omstendigheder ved Vidner maae Forklares, Vidnerne ere og Aldrene og Svage Menisker, den største Deel, da i fald Vidnerne ikke nu skulle vorde førdte og afhørte, kunde Sagen for hans Principal lide Skade og gaae overstyr, Altsaae paastoed Comparenten at den Respective Domer ikke nægter ham at fornødne Vidner bliver førdte, ellers Reffererede hand sig til sit forige.
Actor Replicerede at det ikke er hands Tanke at Actionere Ole Toske for gaardens totale Ruin i Skoven saavit hand ikke derudi kunde være Aarsage, Men allene for hands ulovl: Skovgugst og hvorvidt gaarden deraf har taget skade, hvad sig angaar Contra Citantens giørende Søde Løftter at hand ville fra andre Skove forskaffe saa meget til Kierkens Reparation som der kunde kom/m/e udi Værdie til det som hand af denne Kierckens Skov har hugget, da er det bevislig om fornøden giøres at Kiercke Eieren ben:te Ole Toske har været paamint baade af Provsten ved Provste Visitatz saa og ved høye øfrighed at forskaffe Fittie Kiercke sin fornødne Reparation, eftterdie den er saa i grund forfalden at den med 3 a 400 rdr: ikke er sadt i Stand, hvorom hand som melt for mere end 3 a 4 aar siden er bleven paamindt, og at hand desuagted ved alle hands Hugster i Kierkens Skov, dog ikke har besørget den saa høyt fornødne Reparation paa Kiercken. hvad sig angaar hands paaskud at hand vil forbruge det endnu i Mehamers Skov beliggende af ham nedfelte Tømer til Kierkens Reparation, da seer alle Menisker at det ogsaa allerede er forraadnet og til ingen nytte, hvilket kommer deraf at hand da hand sc: Ole Toske er bleven Søgt for ulovl: Skovhugst, ikke har tordet benøtte sig deraf til eget brug, Og endel: hvad sig angaar Ole Toskes paaskud at hand vil forskaffe Materialier af andre
1752: 61b
Skove som kunde kome i Verdie til Kierkens Reparation med det af Kierkens Skov hugne Tømer, da holt Comparenten hanem dertil for nerværende tiid gandske insuffisent, da der vitterl: over ham er gangen Nams Dom/m/e hvortil ikke hos Hanem er funden Effecter til fyllest betaling, Men at baade Kierken og Dens tilhørende gods er ved paafuldte Executioner og Indførsels Forretninger, Samt paafuldte Eiendoms Dome som til Tinge er bleven publiceret, er hannem frataget og nu andre tilhørig, Det vil altsaa eftter Actors Formening ingen Løftter være gyldig, Men Contra Citantens forbrydelse bør eftter Actors Formening Exemplariter Straffes.
Holch paa Ole Toskes veigne forefinder at Ole Toskes uSuffisence ikke kand nægte Ham at Forsvare sig i lovl: Rettergang, ville altsaae ansee Actors siste Forestillelse som Sagen aldeles uvedkomel:, Dernest Reffererede hand sig til sit forige og henstiller det til den Respective Domers videre godtfindende.
Dereftter begav Retten sig op udi gaarden Mehamers Skov, hvor vii af Vidnerne Lars og Baar Eie, Johanes Mehamers Vigen og Ole Mehamer blev anvist een Stoer Distance Mark hvorhelst Vidnerne forklarede at den bæste og største Skov som tilhørte gaarden Mehamer tilforn har Staaet, Videre sagde Vidnerne at just udi ben:te Circumference er det at Ole Toske har ladet Aavirke det paastefnte Tømer, Desligeste sagde De at paa de stæder er af ingen Anden Dem vitterl: end Ole Toske noget hugget, Og eftter at Vidnerne Saaledes som anført hafde giort Deres Anviisning og Forklaringer, efttersag!! (-saag) Vii bem:te Støcke Skovs Itzige tilstand \og derved besaag/ at same der tilforn har været den største og bæste Skove Part til Mehamer nu ved Ole Toskes umaadelig Angreb er bleven Ruineret, Saa at intet derudi nu findes til Kierkens Reparation, end videre erfahrede Vii følgel: Vidnernes Anviisning \endeel/ af det omprovede siste hugne Tømmer, hvilket for det mæste var stort og dels over 12, 13, 14, 15, 16 a 17 Alens Længde, iblant same nedfeldninger fantes og endel Stocker, som ved det same er fladhugget, ikke kand anvendes til Fittie Kiercke hvorudi findes Rundt Men ei fladhugget Tømer hvoraf viises at same fladhugne Tømmer kand ei anvendes til andet end Bønder Huuse, Den øfrige Part af gaardens Skov blev ei taget udi Øyesiun, dels fordie Dagen og tiiden det ei tillod, dels og fordie den tid af den paastefnte Tømer Hugst derudi er begaaet; Eftter at Aastæderne Saaledes som oven anførdt var bleven besigtiget forføyede Vii os igien til gaarden ern:te Mehamer.
Dereftter Reffererede Actor sig til sin forige Proposition uagted hvad Contra Parten ydermere vil tilføre eller paastaae, hvortil hand Neml: Actor Slet intet vil Svare, at Sagen maatte udsettes til neste Anstundende ordinaire Høste Ting den 30te Septbr: 2de og 3de octobr: da hand vil giøre sin endel: irettesettelse til Doms, hvortil ogsaa Ole Toske allerede er indvarslet.
Holch Reffererede sig til sit forige om Vidnernes Antagelse.
Eragted
Dersom det ei ved De paa Actors Siide førdte Vidners udviisning og forklaring var bleven {hvilket dog nu} oplyst paa hvad Stæder i Mehamers Skov Ole Toske og ingen Anden har begaaet den af Actor paastefnte Hugst, kunde Contra Citanten haftt een slags føye udi denne mod ham anlagde Sag at paastaae Vidner førte om den Skovhugst Leilendingen Ole Mehamer i gaarden Mehamers Skov maatte have begaaet, Mens nu da Acten viiser det ern:te leilending paa de stæder hvor Ole Toskes Aavirke er skeed ikke det ringeste har ladet nedfelde, Saa
1752: 62
Er det ufornøden ja utilladelig for Retten at antage Vidner om een saa hovet Sagen aldeles uvedkomende Post, Thi i fald Leilendingen og skulle have forseet sig og derfor baade burde blive og blev anseet, kunde den straf dog icke formindske det ansvar paa Contra Citanten hæftter i fald hands ingreb udi Kierkens Skov bliver ved Sagens paadømme Kient ulovlig; Skulle ellers Contra Citanten trøste sig til med Vidner eller anderledes at Legitimere, det hand har anvent noget af det paastefnte til Kierkens Reparation, eller og at hand i Stæden for det hand ei der til har forbrugt, haver forsiunet Kierken med andet af lige Verdie, Saa er saadant hanem uforment, dog at det skeer \paa lovl: maade/ inden Tinge og ei her paa Aastæden hvor de Ting blot tracteres der ei uden Siun og Granskning kand afgiøres, Endelig bliver i Anledning af Actors Protocollation og oven benefnte Aarsager denne Sag udsadt til nest anstundende Høste Ting \der holdes/ paa Tingstædet Bechervig hvorhelst Parterne 3de Ting Dag den 3de Octobr: ville indkome med hvad Vidner eller andet de kand finde tienlig og Sagen er Vedkomende.
Anno 1752 d: 8de Septbr: blev i underdanig følge Stifttets Befallingsmand Høy Welbaarne Hr: Ulrich Friderich Von Cicignons Naadige ordre under nestl: 20de Julj Extra Ting holdet paa Tingstædet Godøesundet udi Tysnæs Præstegield og Opdahls Skibredde, og Retten betient med eftern:te 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Amund Heigland, Axel Kiærefiord, Amund Skippervig, Sæbiørn Stoere Godøen, Haagen Giærsvig, Jan Brotetvet, Isack Jersvig og Lars nedre Gierstad, den udi følgende Sag ergangne høyben:te ordre blev saa først udi Retten oplæst.
Da Fogden Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Heiberg som Actor, til Justitiens Pleie irettelagde et af hanem udstæd skrefttl: Stefnemaal under dato 28de Julj A: c: hvorved hand til dette Bevilgede Extra Ting haver ladet indstefne den sig Selv ombragte Knud Hansen Færevaags eftterladte Hustrue og Arf:r at anhøre Dom eftter foregaaende Sags oplysning om hands døde Legeme skal begraves i Christen Kierckegaard eller ickcke, og om hands eftterladte Boets Lod skal være Deres Maj:t eller hands Arf:r hiemfalden, som og ere indstefnte at anhøre Widnerne Mickel Mickelsen Færevaag med Hustrue Ragnille Larsdatter item Sæbiørn Jacobsen Færevaag med Hustrue samt Lars Thoe, Tomes Brotetveit og Jan Brotetveit, hvilke Vidner iligemaade ere indstefnte under Lovens falsmaal at møde Deres Eedel: forklaring udi Sagen at aflegge, Endel: er og dette Stefnemaal eftter Actors forklaring lovl: forkynt for denne Afdøde Arf:r beskickede Deffensor Procurator Hans Engelsen Giøen, til den ende at hand til dette Ting tiid og Stæd maatte indkom/m/e med alt hvis hand til Sagens forsvar maatte have, med videre eftter Stefnemaalets indhold, som blev oplæst.
De samtl: indstefnte mødte Saasom Hans Torbiørnsen Færevog paa sin Datter Enken Anne Hansdatter Færevaags veigne \og {den}/ den afdødes Sødskende sc: Brødrene Joen og Anders Hans Sønner Leite, Søsteren Magrette Hansdatters Mand Jørgen Stoere Kongsvig og den anden Søster Myntl: Barni!! (Baarni) Hansdatters Formynder Knud Tvedt, Saavelsom de indstefnte Vidner mødte tillige med Deffensor Procurator Hans Giøen, der alle vedstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt ved det at den producerede Stefning er Dennem og den Afdødes eftterleverske betidel: og lovl: forkyndte.
Procurator Giøen gav tilkiende at hanem var indløben Høy Welbaarne Hr: Stifttbefallingsmand Von Cicignons høye ordre at være beskikede Deffensor for den afdøde Knud Hansen Færevaag, hands Hustrue, Arf:r og Formyndere, ben:te ordre som er dat: 20de Julj A: c: som hand irettelagde lyder Saaledes. Dernest ville Deffensor Afvarte hvad Actor i Sagen haver at fremføre.
Actor begierede at de indstefnte Vidner maatte Eedfæstes, forhøres og til Foresættende Qvæstioner Svare.
Derpaa blev de indstefnte
1752: 62b
Widner for Retten fremkaldet og formanet til Sandheds Udsaugn til hvilken Ende Eedens Forklaring af Lov Bogen Dennem blev forelæst.
1te Vidne Mikel Mikelsen Færevaag Aflagde Eed og vandt at næste Mandag eftter nestleden St: Hans \Dag/ gick den afdøde \Knud/ Hansen Færevaag omtrent Klocken 3 Slæt Eftter Middag fra sin gaard Færevaags Huser Sør eftter Marken, hvilket Deponenten dog af sig Selv ei veed anderledes end hand nogle Dage der eftter hørte det af 2de smaae umyndige Børn som Sagde at have seet det, Hand blev derpaa borte indtil næste Onsdag da hands Koene der ei viste enten af hvad Aarsage hand var bortgaaet eller hvor hand fantes, tillige med Andre begynte at frygte for ham nogen ulykke maatte være paakomet, til hvilken ende Deponenten der og boer paa gaarden Færevog tedt hos den Afdødes Huser, og flere paa gaarden begynte at Søge eftter same \Knud/ Hansen Færevaag Saavel i Skoven og om kringliggende gaarder som ned ved Søen der ligger omtrent 150 skrit neden for ern:te gaard Færevaag, Mens i hvor megen umage den Dag af Dennem og følgende Dage af Dennem og mange flere i Præstegieldet end blev anvent for enten levende eller død at igienfinde berørte Knud Hansen var dog Saadant forgiæves indtil Torsdagen i næste Uge da Knud Hansens Sviger Fader Hans Torbiørnsen Færevaag kom til Vidnet og declarerede at have fundet ham i Søen flydende ved det andet Land tverts over Søen fra gaarden Færevaag, Vidnet fulte og med Hans Færevaag og ansaae det døde Legeme der laae i Søen ved ovenn:te Land som ligger omtrent et godt Rifle Skud eller 100 Skret tverts over fra Strandbredden neden for Færevaag, Deponenten talte med den døde 8te Dage før end hand blev borte, Mens da eller tilforn kunde hand ei Observere at Knud Hansen enten manglede noget paa Fornuftten eller viste sig at være Melancholisk, Endelig Forklarede Vidnet paa Rettens tilspørgende at neden for gaarden Færevaag er Marcken Saaledes Situeret at tedt over Strandbredden findes Steile Berge der gaar Steilbrat op over Søen, paa hvilke Bierge hvor og staar Skov, opsidderne paa Færevaag Pleier sidde for at efttersee naar Mackrel komer ind i den Mackrel Waag der ligger derhos og tilhører gaarden Færevaag, Viste saa ei videre at Prove uden at hand siden eftter ordre besaag det døde Legeme som siden bliver forklaret. Actor begiærede at dette Vidne siden hand har været een af De Mænd der eftter Fogdens ordre har Besigted den afdødes Legeme da det var funden dødt, maatte forklare om derpaa var funden Corpus Delicti eller til bedre forstaaelse for Vidnet, om der da fantes nogen slags Skavanck paa det døde Legeme som enten af ham Selv eller andre kunde være hanem tilføyet Rs: Nei hand saag paa ham ei minste Saar eller Skade hvorvel hand og flere besigtede hands gandske Legeme. Endnu begierede Actor at følgende Qvæstioner for Vidnet maatte fremsettes 1te om Afdøde Knud Hansen befantes at være behæftted med nogen slags Sygdom eller Raserie førend hand sig Selv ombragte og om hand icke eftter alles Skiøn sig Selv haver ombragt Rs: at Knud Hansen ikke var incommoderet Deponenten bekient enten med Sygdom eller Raserie, og hvad enten hand Sig Forsætlig ombragte eller Saadant er skeed imod hands Villie af een ulykelig hændelse er Vidnet ubekient det same har hand og hørt andre Sige. For det 2det om Vidnet ikke hørte at den afdøde Knud Hansen bekymrede sig over sin Koenes Spedalskhed og over de Penge hand skulle udrede til hendes Indlemmelse i Hospitalet, Samt over Hands Andre Omstendigheder som foraarsagede at hand ikke kunde leve vel naar saa mange Penge skulle gaae Ham af Hænderne. Rs: at hand vel hørte hand beklagede sig over sin Koenes Spedalskhed og derover var Sorgefuld, Men at hand klagede sig over de Penge for hendes Indlemmelse i Hospitalet, det hørte eller veed Vidnet ikke.
2det Vidne Ragnille Larsdatter Færevaag det 1te Provs Hustrue aflagde Eed og vant udi Ord og Mening gandske Eensstemende med hvis hendes Mand har forklaret, hendes Svar paa de til hendes Mand fremsadte Qvæstioner hvilke og til hende blev fremsadte, var og i et og alt som Hands, dog lagde dette Vidne dette dertil at den afdøde Knud Færevaag nogle uger førend hands død, dog eftter hands Koenes Spedalske Svaghed var bleven Kunbar, i hendes paahør udlod sig med disse Ord: Jeg veed ei hvor Jeses det er Fat med mig jeg har hugen til at arbeide, Men naar jeg skal tage haart Arbeide falder mine Hænder ned med mine
1752: 63
Sider saa jeg ei faar giort noget, endelig er og den forskiel imellem dette og 1 Vidne at dette Vidne ei har besigted det døde Legeme og Conceqvenser ei derom giort nogen Forklaring.
3die Vidne Sæbiørn Jacobsen Færevaag aflagde Eed og vandt i et og alt som 1te Prov, dette Vidnes Svar paa de til de 2de første Prov fremsadte Qvæstioner Accorderede i alle maader med 1te Vidnes, endel: sagde Vidnet at den omprovede Mandag nylig førend Knud Hansen gick bort talede Vidnet med ham i Knud Hansens egen Stue paa Færevaag, da Vidnet ei kunde Merke at hand vare Svag eller i Raserie, mens var Bedrøvet over sin Koenes Svaghed.
Actor begierede at dette Saavelsom det 1te Vidne maatte Rent ud sige under Deres aflagde Samvittigheds Eed hvad De Mener og Siunes Rimeligt hvad enten den afdøde Knud Hansen sig Selv med Villie har ombragt eller om hand af Vaade er komen til døde Rs: at De veed ei derom noget videre at Forklare. for det 2det om disse 2de Vidner ikke har hørt af andre at den afdøde Knud Hansen forinden hand begick drabet paa sig Selv har været Bedrøvet over sin Hustrues Wanhæld og Klaget over sin udkomst til Pengers udredning og Leve Brød Rs: hand var Bedrøvet over sin Koenes Svaghed med!! (men) nogen anden Klage har de ei hørt af ham ei allene {at} at hand for andre des fald skulle Kiæret sig.
4de Vidne Gyri Olsdatter Færevaag aflagde Eed og vant i et og alt som 2det Prov, med det tillæg at same Mandag som omprovet er saag Vidnet at Knud Hansen Færevaag græd Biterlig, Dette Vidnes Svar paa Actors til forige Vidner fremsadte Qvæstioner var som det 2det Provs, Vidnet forklarede ellers at hun ei Spurde Knud Hansen om hvorfor hand saa græd, ei eller!! talede Hand Selv noget derom.
5te Vidne Lars Thoe aflagde Eed og vant at da hand tillige med 1te Vidne, samt Tomes og Jan Braatetvet Næste Løverdag eftter Knud Hansen var i Søen igienfundet, ankom til det Stæd hvor hands døde Legeme laag i Søen, Og hand var optaget og eftter Actors ordre af Dennem over alt nøye Besigtiget, fantes paa hands Legeme intet Saar eller Skade.
6te Vidne Tomes Braatetvet aflagde Eed og Provede i alt eensstem/m/ig med 5te Prov.
7de Vidne Jan Braatetvet aflagde Eed og vant i alt Eensstem/m/ig med 5te og 6te Prov.
Actor lod tilføre at omendskiønt den afdødes Hustrue Anne Hansdatter og hendes Fader Hans Torbiørnsen Færevaag som den afdødes nermeste paarørende allene ere Stefnte at anhøre de førte Vidner, saa begierede hand dog at De maatte fremkaldes for Retten at giøre Deres forklaring uden Eeds afleggelse om den afdødes Foruløckelse og omstendigheder forinden hand drucknede sig Selv.
Hans Torbiørnsen indgaf derpaa den afdødes eftterladte Enke som og er Comparentens Datter og nu findes i Hospitalet hendes Skrefttl: Forsæt i denne Sag som blev oplæst af 30te Augustj 1752. ern:te Hans Torbiørnsen sagde dernest at Neste Dag førend Knud Hansen som omprovet er blev borte var Comparenten og Amund Skiepervigen med ham eftter hands Eget forlangende hos Stædetz Sogne Præst Provsten Hr: Christi af hvilken hand begierte og erholt attest for sin Svage Koene der neste Torsdag dereftter skulle indsendes til det Bergenske Hospital, og eftter at Velben:te Hr: Provst hafde paa tilspørgende fortaalt hvor mange Penge for hendes indlemelse burde betales og Knud Hansen havde tilstaaet same at ville udrede, begynte hand sc: Knud Hansen omsider at græde, Siden dog same Søndag paa Deres hiem Reise fra Præstegaarden var hand Bedrøvet og Sagde til Dennem disse ord 2de gange dog een liden Stund imellem hver gang: nu maae jeg ud paa een bar Houg, hvilke ord eftter Vidnets Sigende har eftter den Almindelige Mening Saadan Forstaaelse, at hand Klagede over at blive Husvild, Comparenten Trøstede ham det bæste hand kunde, Videre forklarede Comparenten at paa Hiemveien fra Præste gaarden udlod Knud Hansen sig med disse Ord, Den Baad
1752: 63b
Jeg har under Arbeide for Fredrick Lerøen udi Nordhorlæhn faar jeg Sige Manden op igien, Saa som jeg ei Troer at jeg kommer til at fuldføre Arbeidet paa den, da de og kom hiem til Færevaag igien og Amund Skippervig ville have leveret Knud Hansen den omforklarede Præste attest, nægtede hand Saadant Sagde at det var lige meget hvem som hafde den; Og at forestaaende medfører Sandhed derom ærbød Comparenten sig at aflegge Eed hvilken hand og derfor aflagde, Vidnet explicerede ellers at det var i Stuen hos Provsten Hr: Christie Men ei paa Færevaag at Knud Hansen Veigrede sig for at modtage attesten.
Actor begiærede at der i Anledning af Stefnemaalet maatte paaraabes om der er indkomen nogen attest fra Sogne Præsten Hr: Edvard Christi angaaende den afdødes Liv, Levnet og omstendigheder.
Eftter paaraab indfant Bøygde Lænsmanden Mads Godøen sig og producerede een ham fra Provsten Hr: Christi tilsendte Attest dat: 3de Septbr: 1752 som blev oplæst.
Actor begiærede endnu at De Samtl: førdte Vidner maatte fremkaldes og giøre Deres Forklaring 1te om ikke afdøde Knud Hansen har været Barn Fød og opdraget her i Tysnæs Præstegield, for det 2det om Hand ikke i nogen Aar har været een Boesiddende Mand paa gaarden Færevaag ibdm, og for det 3de hvorledes hand har ført sit Liv og Levnet i Menigheden og med sine Naboer. Samtl: Vidnerne Svarede til 1te Qvæstion ja til dend 2den ligesaa og til den 3de at Hands Forhold og opførsel Saavel i Menigheden som imod sine Naboer var alletider Sømmelig, Fortroelig og Kierlig.
Derpaa declarerede Actor at hand nu ikke viste nogen ydermere eller nermere oplysning i Sagen at føre, hvorfor hand giorde sin endelige irettesettelse og paastand at da det med de samtl: førte Vidner, i Særdeleshed med den afdødes Hustrues og Sviger Faders Forklaringer er Bevisliggiort at merbem:te afdøde Knud Hansen sig Selv haver ombragt af Lutter Fortviflelse over sin Hustrues Svaghed og de udkrævede omkostninger for hendes Indlemmelse udi Hospitalet samt Bug Sorg for Timelig Næring item at Saadant ikke er skeed enten udi Siugdom eller Raserie, Ligesom det og ei kand Beviises at hand af nogen Slags Waade er omkommet, Hands Døde Legeme da bør tilfindes at Begraves uden for Kierken og Kierckegaarden og at Hands eftterladte Boes Lod bør være Deres Maj:t hiemfalden, alt følgel: Lovens 6 Bogs 6 Capt: 1te og 21de art: Samt Forordningen af 6te febr: 1694, hvor om hand ædskede Dom.
Deffensor Giøen paa de ind stefntes veigne producerede sin Skrefttl: Deduction af denne Dags dato som blev oplæst.
Actor Reffererede sig til sit forige og paastod Dom.
Herom er da af den gandske Rett Saaledes Dømt og Afsagt
Naar de førdte Vidners Eedlige Deposition Rettelig overveies erfahres Klarlig at Knud Hansen Færevaag af een Hedensk Sorg for sin Koenes og Pengers mistelse ja af pur Mistillid om Guds Naadige hielp og Redning haver Resolveret til at blive det Acten viiser hand har været Neml: sin Egen Morder, Thi bør i følge disse og de flere i Sagen befundne Omstendigheder Hands Legeme eftter Lovens 6 Bogs 6te Capt: 21de Art: ikke udi Kiercken eller Kierckegaarden begraves, ligesom og Hands Boets Lod det være sig Løsøre eller Jord skal i tilfald af den allegerede Lovens Art: og Forordningen af 6 Febr: 1694 være Hans Kongl: Maj:t hiemfalden.
Anno 1752 den 30te Septbr: blev Almindelig Skatte og Sage Ting for Waags Skibredes Lehnits Almue holdet paa det ordinaire
1752: 64
Tingstæd Bechervig udi Storøens Præstegield og Fittie Annex, da Retten i overværelse af Stædets Foged Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Heiberg blev betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Mons Remereid, Povel ibdm:, Ole Tislevold, Ole Storevig, Petter Lundøyen, Jørgen Aarland, Niels Klepsvig, og Johanes Nielsen Hougland. Saa var og til stæde {Stæd} Sognets Bøygde Lænsmand Tollef Hougland med Menige Tingsøgende Almue.
blev saa først allerunderdanigst og underdanig Publiceret hvis Kongel: Forordninger og andre Høye ordres er inløben, nemlig
1te Placaten angaaende gotgiørelse af den Kongel: Cassa for gl: Mynter og andet af nogen Rarhed, som udi Danmarck og Norge maatte findes og til Rentte Kammeret indsendes dat: 7de augustj 1752.
2det een dito angaaende forbud paa Trælastes udførsel af Nordlandene i Norge dateret 7de augustj 1752.
3de 1 dito ang: advarsel fra Kammer Collegio at skrive Bodmerce Breve paa det dertil Forordnede Stemplet Papir dat: 7de aprilj 1752.
4de Stifttamtmanden Hr: Cicignons ordre til Hr: Kammerraad Heiberg angaaende de Mænd som om Kirckernes tilstand her i Sundhords Provstie er beckient og icke eftter ordre ved Provsten Velærværdige Hr: Christies Visitats og Kirckernes efttersiun, har infundet sig, dat: 5te Septemb: 1752.
5te Høybemelte Hr: Cicignons ordre til Hr: Kammerraad Heiberg angaaende de 1750 til Dellinqventers afstraffelse og Varetægt anvente beckostninger, hvoraf paa dette og Hardanger Fogderie kommer 94 rd: dat: 16de Septemb: 1752.
6te en dito til Fogden angaaende een fra Ryfylche undvigt ved Nafn Even Langælandsvigen, dat: 13de Septembr: 1752.
Videre blev Publiceret.
7de Ole Tosches Fæste Seddel til Tarald Johansen Sandvigen paa den heele deel udi Haboholms Laxe vaag in duplo forfatted dat: 16de Septembr: 1752.
8de Anne Margrethe Sal: Stadshaupmand Henrich Meyerhofs i Bergen hendes Skiøde paa de paa giæstgiver lejet Færesund staaende Huusebygninger, hvorfor er betalt 20 rd: dateret 16de Decembr: 1751 til Bendix Schursen.
9de Procurator Mons:r Holches Pantte forskrivelse til Hr: Kammer raad Andreas Heiberg stoer 230 rdr: hvorfor er Pandtsadt Handels Stædet Engesund skyldende 18 Mrk: Smør med paastaaende Waane Huuse og andre Huuser dat: den 6te Maj 1752.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg begiærede at Lænsmanden og \Almues/ Mændene ville give deres giensvar og forcklaring, til et Tings Vidnes erholdelse paa eftterskrevne Poster, 1te om her i skibredet er Bierget noget wrag eller Strandet gods, 2det om herudi skibredet er falden nogen Forlovs eller Arfs afførsels Penge fra deres Kongel: Maj:ts eget beholdne og det Benificerede gods til andre ejeres gods. 3de om Deres Maj:t indeværende aar 1752 udi dette skibreede er tilfalden nogen forbrudte Boes lodder, Arveløs gods, Siette og Tiende Penge for uden Rigs førte Midler, eller nogen andre deslige uvisse indkomster;
4de om her udi skibredet findes nogen uskyld Sadte Rydnings Pladser eller fleere Laxe [Vaager], skauge Teiger, qverner eller deslige herligheder som foruden gaardernes skyld aparte kand Skattes af, end eftterskrevne som allereede ere Skatte lagde, nemlig Snogsdahls og Schomsnæs Laxe vaager der Skatter aarlig 3 rdr: 48 s:, Hanøens Laxevaag der Skatter 2 rdr:, Clammerholmens Laxevog 1 rdr: 48 s:, Møgsters underliggende 3de Laxe vaager, Schierret som Skatter 3 rdr:, samt Horgechalven og Wandersholmen som Skatter 2 rdr:, Hæverøens 3de Laxe vaager, Steenberget, Torget, og Langhæverøen som tilsammen Skatter 2 rdr:, Fitties underliggende 4 Laxe voger, nemlig Store Hoboholmen som Skatter 1 rdr: 48 s:, Lille Hoboholmen som Skatter 48 s:, Torsdagsøen som Skatter 1 rdr: og Egøen som Skatter 1 rdr: 48 s:, item Frue Vaagens Laxe Fiskerie som er de 3de Laxe vaager, nemlig Storholmen der Skatter 4 rdr:
1752: 64b
Nordholmen og Kierret som Skatter 2 rdr:, Aalfurchlubbens Laxevaag under Steenevig, som Skatter 24 s: og Endelig Sørvigvaagens Silde vaag under Hæverøen, og Stangeland som Skatter aarlig 5 rdr: 5te om her i skibreedet findes nogen Jorddrot eller Selvejer som under sin egen paaboende gaard, bruger nogen anden hannem i nærværelsen tilhørende gaard eller Plads. 6te om her i skibreedet findes fleere Sauger hvorpaa Bord skiæris end Rydlands liden Flom Saug som 1747 og 1750 er Taxeret for aarlig fast staaende Skatt 8 skilling, og om der ingen forandring er skeed med samme Saug, siden den tiid, enten i henseende til Saugens eller Dam stockckens forfløttelse, og høyere Bord skur eller meere Tømmers Erholdelse af deres Maj:ts egne, Kirckernes eller de Beneficerede Skove. 7de om herudi skibreedet dette aar har været fleere Kremmere, Giæstgivere eller Strand siddere som enten er Borgere til nogen Kiøbstæd eller ickcke, end Poul Andreas Olrich paa østre Bagholmen, Bendt Jensen Meyer paa Qvalvaagen, Nathaniel Matisen paa Bechervig, Anders Knudsen paa Bachesund og Jens Isach Holch paa Engesund, og om her dette aar har været nogen Huusmænd eller Handtværcks Folch, Leedige Karle og Daglønnere eller Huusmands Sønner og Drenger, som har brugt Kiøbmandskab med Slagter Fæe eller andre Vahrer, og deslige Persohner, som eftter Skatte Forordningen bør Svare Skatt, og endelig om ickcke Krem/m/er Sædet Væstre Bagholmen dette aar har aldeles været øde og ubeboet. 8de hvor stoer Jordepart Lænsmanden paa Lehnets godset Knud Larsen Rydland Selv bruger og beboer, og om icke samme er beliggende udi Marin Lægdernes District,
og blev da af Lænsmanden og Almuen paa eenhver Post i Sær Svaret Saaledes. Til første qvæstion nej, her i skibredet er siden forige aars Høste Ting til nærværende tiid aldeles inted vrag eller Strandet gods funden eller Bierget. Til 2den qvestion!! (tom linje) Til 3die qvestion Nej, deris Maj:t er icke tilfalden nogen forbrudt Boets Lodder i dette skibreede siden forige aars Høste Ting, ej heller nogen Siette og Tiende Penge for uden rigs førte Midler, eller noget arfveløs gods eller andre Slige uvisse indkomster, Til 4de qvestion nej, her udi skibreedet findes ickcke fleere af de omspurdte herligheder end de som udi qvestionen er opreignet og allereede er skyldsadt, Til 5te qvestion Nej, Slet ingen Jord drott som bruger meere end sin egen paaboende gaard. Til 6te qvestion at herudi skibredet ickcke findes fleere end den Liden Rydlands Flom Saug, hvormed aldeles ingen forandring er skeed siden det aar 1747, blev Taxeret for aarlig fast staaende Skatt, enten i henseende til Sagens eller Damstockens forfløttelse, eller i henseende til høyere Skiørsel eller meere Tømmers erholdelse fra Kongens, Kirckens eller de Benificerede Skove. Til 7de qvestion Nej, her i skibreedet findes Slet ingen fleere af de omspurdte Persohner, end de som udi qvestionen ere Nafngivne og Væstre Bagholmens giæstgiverie har end og dette aar har været aldeles øde og ubrugt. Til 8de qvestion at Lænsmanden udi dette skibreede Knud Rydland har dette ligesom mange aar forhen Selv brugt og beboet udi gaarden Rydland 1 Løb 2 pund 5 Mrk: Smør.
hvorom Fogden Tings vidne var begiærende.
Paa Fogdens tilspørsel Svarede Almuen at Fogden og Sorenskriveren Rigtig haver betalt eenhver af den Skydsende Almue for 4 s: pr: Miilen hver Mand som dette aars Tinge har Skydset.
Odels Mandtallet blev dernæst af Fogden anvist og i Rætten oplæst, da Almuen dertil Svarede icke imod samme det minste {at} have at Sige, men i alle maader Rigtig befunden.
Dereftter blev læste
1: Ole Toskes Fæste Brev til Johanes Axelsen /: in duplo med Revers paa den eene :/ paa Pladsen Egøen for bøxel Mandens Livstid
1752: 65
Dateret 23de April 1748.
og for det 2de dito Ole Toskes Fæste Brev til Lars Halvorsen paa Pladsen Sædrevigen under Fitie gaard, same er in duplo med Revers paa det eene dat: 22de octobr: 1747.
Formedelst afttenens paakome ophæves Retten til førstkomende Mandag.
Mandagen nesteftter som var den 2de octobr: blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa Tingstædet Bechervigen.
Derpaa blev læst
Sogne Præsten Hr: Henrich Jersins Fæste Brev in duploe med Revers paa det eene til Halvor Knudsen paa gaarden Sandtorf af skyld ¼ Løb Smør og det paa Livs Fæste dat: 26de Septbr: 1752.
Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg som Actor iretteæskede den mod Lisbet Marstrander anlagde og fra nestl: 3de Maj udsadte Sag.
Lisbet Marstrander og hendes Deffensor Procurator Mr: Holch mødte for Retten som vedtog at være til dette Ting varslet til Doms i Sagen, Holch sagde ellers at hand forefinder at Sagen Contra Lisbet Marstrander udi denne Sigtelse er \ikke/ saa meget besværlig at forsvare thi først kand det af Acten erfahres at da de omrørte Persohner Jens Jensen og Boldevin Hansen som Fremede ankom udi hendes Huus haver de faaen eftter forlangende Mad og Dricke til Fornødenhed og ikke til overflød, for det 2de da ben:te Lisbet Marstrander Merckede og fornam at der kom Aparte Trætte imellem disse 2de Persohner Observerede hun af same Trette og adskillige Talemaader at De vare Mistenckelige Persohner, hvorfor hun deraf tog Anledning, endskiønt at ikkun hun og hendes \Datter/ Da allene var hieme iblant disse Røvere, at Sende bud til Houkenæs til ben:te gaards beboere ved ben:te sin Datter Giertrue Heningsdatter med begier De ville kome til hende og see eftter hvad Slags \Folck ben:te/ Mistenkelige 2de Persohner maatte være, og at ern:te Naboer kom til hende men dog ei kunde forstaae at De vare andre end Haakiæring Fiskere fordie i Deres Baad fantes saadane Redskaber som bruges dertil, saa ville eller Torde De ei antaste ben:te Persohner, end videre declarerede Holch at Lisbet Marstrander til dette Ting har varslet ern:te hendes Naboer, og eftterdie een af same Naboer Neml: Amund Olsen Houkenæs nu er her paa Tinget, Saa ventede hun at hand ei kunde nægte at hun ej allene den ern:te eene gang mens end og siden da ben:te Persohner af Voldsom opførsel bleve kiente for Røvere, saa oftte De kom til hende, sente bud til Naboerne om Assistence eftter die hun frygtede for sig og sine samt sit Huus.
Bem:te Amund Olsen Houkenæs fremkom for Retten og sagde at ald den forklaring Deffensor foran har ladet tilføre betreffende Lisbet Marstranders budsendelse til ham og hans Naboer, \det/ forholder sig saa i Sandhed som angivet er declarerede derhos, at siden ern:te Persohners \Røverske/ gierninger var bleven kunbart, var de {nogle} \mange/ gange hos hende da hun hver gang derom underrettede ham og de øfrige Naboer ja De {som var tilst} indfant sig og nogle gange hos hende sc: naar saa mange af Denem var hieme at De dristede sig til at angribe de 2de Røvere, Men nogle gange var saa faae af dem tilstæde at De holt ei Raadelig at gaae til hende, og naar De som melt dristede sig til hendes Plads Kolbenshafn treffede det stendig ind, at Røverne, førend Deres Ankomst var bort Reist, den siste gang Røverne var der og Naboerne eftter Lisbet Marstranders budskikelse kom til hende, vare de Neml: Røverne allerede undvigte et langt støcke hen paa Søen hvorfor Comparenten og hands Naboer forfulte Denem een Miil Veis da Røverne kom Dennem af Sigte.
1752: 65b
Actor Reffererede sig til sin forige procedeur samt irette lagde Documenter og giorde irettesættelse og endnu som før ædskede Dom.
Deffensor Holch sagde at hvad den eene af hendes Naboer nu for Retten har tilstaaet det kand De øfrige Naboer og tilstaae, Saa at Retten af alle Ting seer hendes stoere uskyldighed og hvor umuelig det var for hende at giøre andet end giort er, thi \at/ hun som Selv hver gang Røverne kom til hende var bange for at miste Livet og hendes Ringe Eiendeele skulle angrebet Dennem det var vel formastelig og tiente til inted uden hendes undergang, og hendes Naboer haver hun ei manglet at give Varsel, Derfor holt Deffensor ei nødig for Lisbet Marstrander at bede om friekiendelse Dom eftterdie hand veed eenhver Retsindig og Fornufttig øfrighed ei andet kand end friefinde hende i denne Sag og Sigtelse Submitterede derfor allene Sagen under Dom.
Afsagt
Da Acten viiser at indstefnte Lisbet Marstrander imod sin Villie og af frygt for overfald haver taalt og tilladt Røverne Jens Jensen og Boldevin Hansen adskiellige gange at opholde sig udi hendes Huus, og hende altsaae ikke er blevet eller kand blive overbevist med Dennem at have hælet, Saa bør hun for Actors Sigtelse udi denne Sag aldeles frie at være.
Dernest blev læst følgende byxel Sedler paa Livs Fæste sc:
1. in duploe forfattet med Revers paa den eene udstæd af Peder Indre Hamer til Haagen Nielsen paa 13 ½ Mrk: Smør udi gaarden Tarang dat: 2de octobr: 1752,
den 2de ligesaa in duplo med Revers paa den eene fra Sogne Præsten Hr: Jersen til Rasmus Nielsen paa 9 Mrk: Smør ¼ Huud udi gaarden Drønnen dat: 26de Septbr: 1752.
og den 3de fra Mr: Poul Andreas Olrich til Willum Tørresen paa et Huus og Grund Kaldet Skaget (Skoget) dat: 21de Septbr: 1752
samt den 4de ligesaa in duplo med Revers paa gienparten, udstæd d: 2de octobr: 1752 af Rasmus Olsen til Husmanden Endre Endresen [paa] et Husværelse under gaarden Hovstad Kaldet Sælevigen.
Formedelst afttenens paakome ophæves Retten til i Morgen.
Dagen dereftter d: 3de octobr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd.
Dereftter blev læst
Ole Toskes Fæste Brev in duplo med Revers paa gienparten til Svend Larsen paa Husmands Pladsen under Fittie Store Siglen Kaldet, dat: 3de Octobr: 1752.
Procurator Mr: Holch mødte for Retten og gav tilkiende at hand paa Ole Mickelsen Toskes veigne som beboer af gaarden Fitie til dette Ting tiid og Stæd ved Stefnevidnerne Svend Siglen og Christian Kieholmen haver ladet Indstefne Mathias Næsbøe fordie at hand haver opbygd Nøst paa een af Fitie gaards underliggende gaard Hellands grund, og ikke af bem:te grund som Mathias Næsbøe sig saaledes haver tiltaget uden minste Tilladelse af Citanten, haver villet eller vil betale minste grund Leje, ikke eller!! (heller) vil eftter Forordninger om Bøxel, taget Bøxel Seddel paa grunden, Ligeledes er og Mathias Næsbøe indstefnt at lide Dom eftter Lov og Forordninger samt at betale denne Processes omkostninger skadesløs, allerhelst da den indstefnte 1 aar her foran er advaret om det som nu Klages over.
Mathias Næsbøe mødte ej eftter paaraab.
Stefne Vidnerne som benevnt afhiemlede ved Eed at De mere end 14 Dage siden i denne Sag Stefnede Mathias Næsbøe for hands Boepæl i hands qvindes paahør og det for hands Boepæl og det saaledes {undtagen} Neml: at taale Dom fordie hand bruger et Nøst paa Hellands grund og ei vil betale Citanten {Processens om} grundeleje, og endel: at Erstate
1752: 66
Processens omkostninger, Endel: sagde og Svend i Siglen at hand et aar siden eftter Citantens ordre advarede den indstefnte det hand maatte betale grundleie af ern:te grund.
Eragted
Mathias Næsbøe gives Laug dag til næste Almindelig Ting at møde med tilsvar i Sagen.
Procurator Mr: Holch gav tilkiende at hand paa Ole Mikelsen Toskes veigne haver til dette Ting tiid og Stæd ladet Muntl: ind kalde Ole Christophersen Fitie fordie at bemelte Ole Christophersen uden Ringeste tilladelse udaf Eieren har hugget een temel: Deel Tømmer udi Fittie underliggende Fureskov, Vidnerne som ben:te Ole Christophersen er invarslet at anhøre, og under Lovens Falsmaal invarslet Sagen at oplyse ere Ørjans Knudsen Fittie, Syver Knudsen ibdm:, og Mickel Brynildsen ibdm:, Endel: er og Ole Christophersen instefnt at lide Dom i Sagen eftter Loven og Erstate Processens omkostninger.
Ole Christophersen Fitie mødte for Retten og vedstod hand er Stefnt for Hugst i Fitie Skov, og at betale Processens omkostning, men ei til Doms Lidelse.
Stefne Vidnerne Svend i Siglen og Christian Kieholmen bekræfttede ved Eed at de i denne Sag mere end 14 Dage siden Stefnede Ole Christophersen Fittie til Provs Paahør og at betale Processens omkostning, men ei til at lide Dom.
Den instefnte Ole Christophersen tilstod paa Holches tilspørgende det hand nestl: Waar uden at bede Citanten om tilladelse har udi Fitties Skov hugget til sin Leje Jord og Part i Citantens gaard Fitties Reparation men ei til at Selge til nogen, {hugget} 3 ½ tølter {Saug} \Huus/ Tømmer, som hands nylig sc: 1 ½ aar siden antagne Leje Huser meget Trenger til, fordie De ved hands ankomst til gaarden vare meget forfaldne og Raadne, det hugne Tømmer er noget 8te noget 6 og 2 Stocker 10 Alen langt, {og} at hand ei har Spurt Citanten om tilladelse Reiser sig deraf at Citanten \da/ Comparenten bøxlede Jorden, Sagde at hand af gaardens Skov maatte tage hvis hand til Husernes istand settelse og ved ligeholdelse ernødiger.
Holch begiærede Sagen udsadt til næste Ting for at Stefne til Doms derudi hvorved det har sit forblivende.
Dereftter blev publiceret
Ole Toskes Fæste Brev til Tomes Nielsen Wasvigen paa {Pladsen} halvningen af Laxevaagen Torsdags Waagen, same in duploe forfatted med Revers paa gienParten er dat: 3de octobr: 1752.
Ligesaa blev læst
et Fæste Brev in duplo forfatted med Revers paa gienparten udstæd af Ole Toske paa een Rødnings Plads Kaldet!! (under) Fitie, Kaldet Age til Ole Helgesen dat: 4de Julj 1752.
Procurator Mr: Holch mødte for Retten Paa Jonas Buddes veigne og ædskede Sagen i Rette Contra Johan Conrad Willard gield betreffende, fremlagde derhos den seniste Rettes Dag Ergangne Foreleggelse som blev oplæst.
Den indstefnte lod ved Bøygde Lænsmanden Tollef Rødland indgive sit skrefttl: Forsæt i Sagen som blev oplæst af 15de Septembr: 1752.
Holch førdte de 2de Vidner Bøygde Lænsmanden Knud Rølland og Ole Aronsen Tislevold der ved Eed bekræfttede at de gaars Dagen een Maaned siden forkyndte den producerte Laug dag og Holches derpaa anførte paateigning for instefnte \Johan/ Conrad Willart udi hands Boepæl udi Bergen og det i hands \Eget og/ Koenes paahør.
Holch mærkede udaf det oplæste Indlæg at Contra Parten vil bruge adskillige unyttige udflugter at forvrenge Sagen, om det stoed i Hands Magt, Men da det er bevist at Citanten lovlig har forfult den Paastefnte Arrest, og alt hvis Contra Parten Moverer er lige saa usandfærdig som ubevislig saa haabede Comparenten at Retten ei Refflecterer det Ringeste paa Saadan løs Tale, Og for at beviise det Citanten har haftt Rett til at Arrestere den indstefntes Effecter, producerede Comparenten hands Egen underskrevne til Citanten udstæde orriginale Obligation dat: 30te April 1750 og Tinglyst nest paafølgende 28 Maj som blev oplæst. Holch sagde at det nu
1752: 66b
Kand erfahres af den irettelagde Obligation det Contra Parten Conrad Willard er fulkomen skyldig udi Sigtelsen og uimodsigelig og bør være Pligtig til at betale hvad hand eftter same Obligation er Pligtig, altsaa blev Holches paastand følgende 1te at Johan Conrad Willard maae tilfindes at betale de 50 rdr: med paagaaende Renter til betaling skeer eftter Obligationens tilhold pro(?) 2de at Arrest Forretningen maatte vorde Kient ved Magt og for det 3de at den instefnte maae tilfindes at betale denne Vitløfttige Processes omkostning, det allerminste med 16 rdr:, og Sluttede Sagen med paastand om Dom.
Afsagt
{Med} den i rettelagde Pante Forskrivelse af 30te April 1750 viiser tilfulde \1st/ at indstefnte Johan Conrad Willart Retmessig er skyldig Citanten Jonas Budde \50 rdr:/ til Ræst paa gaarden Lyngholmens Kiøbe Summa, 2det at \for/ same Debet er iblant andet Stillet til under Pant med 1te Priorit alle de Rørende Midler Jonas!! (Johan) Conrad Willart da ejede og dereftter maatte blive ejende, hvor de end ere eller kand forefindes, og for det 3de at i fald Debitor {ac} til forfalds tiiden sc: Michæli nesteftter ej opfylte sin Forpligt ved at indfrie same {istaaende gield} \Pante Brev/, Saa skal Creditor i de Pantsatte Midler Søge sin skadesløse betaling; Thi har og derfor Citanten Jonas Budde haft Rett Til at Reqvirere den Arrest over Debitors Midler som paa Engesund Gastgieberstæd den 14de octobr: 1750 er fulført, Som og Acten viiser ej allene at ved Arresten er Observeret af Arrest Forretterne alt hvis eftter Loven Dennem desfald foreskrevet er, Mens end og at Citanten /: følgel: det indkomne Afhiemlings Tings Vidne {udst} Passeret d: 22de Martj 1751 :/ ved Stefning af 19de Marti \1751/ Forkynt for oven:te Debitor same Dag, haver paa lovl: maade forfult forberørte Arrest til første Ting, da og Sagen den nestpaafølgende 4de Maj udi Retten af Procurator Holch for Citanten blev anhængig giort og {udi} Justitz Protocollen tilført, dog ern:te Rettes dag eller Ting ei videre tracteret fordie det allegerede Afhiemlings Tings Vidne ej var indløbet; Af disse og de mange flere i Sagen befundne Omstendigheder bliver Ofven omnevnte Arrest ForRetning Confirmeret, hvorfor og Citanten skal friehed have paa lovlig maade {udi} det Arresterede at lade Taxere og Auctionere, og af den Sum det udbringes til giøre sig betalt for de paastefnte 50 rdr: med Renter 5 ProCento fra Pante Brevets dato 30te April 1750 til betalingen erholdes kand, desligeste for De paa denne Arrest Sag og Process anvente Omkostninger, der inberegnet Arrestens og Afhiemlings Tings Vidnets bekostninger Considereres til 14 rdr:, Og i fald noget saa af det Arresterede bliver beholden leveres det til Debitor, skulle derimod same ei være tilstreckelig Søger Citanten Regres for det ermanglende, og det paa lovl: maade for Debitors Competente Foro.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hand som Anbefalet Actor til dette Ting tiid og Stæd med Muntl: Varsel har ladet indstefne Ole Mickelsen Toske at anhøre Dom til undgieldelse eftter forige tiltale for ulovl: Skovhugst udi Fittie Kierckes Skov under gaarden Mehamer, samt Processens
1752: 67
Omkostninger tilstreckel: at erstate, til hvilken Ende Actor giorde Saadan i rettesettelse, at som det baade med saa mange førte Widner, saa og ved Siun og granskning paa Aastæden er bleven bevislig giort hvor ulovl: Ole Toske har ladet forhugge ben:te Fittie Kierkes Ringe Skov som icke er 1/4del Miil i Circumference, og at Skoven derover er bleven Ruineret, at hand sc: Ole Toske da for Slig omgang bør straffes eftter Loven og Forordningerne af 1685 d: 13de Aug: 1743 og de øfrige udi den irettelagde Stifttamtmandens ordre Allegerede Forordninger, Saavelsom den i Retterne Publicerede Høyloflig Kammer Collegii ordre af 22de Janv: 1752, Samt at Erstate denne Vitløfttige og beckostel: Process Saavel til Aastædet som mange Rette Tinge, i det minste eftter Actors giorde Calculation med 15 rdr: 3 Mrk: 15 s:, hvorom hand ædskede Dom.
Procurator Mr: Holch mødte paa Ole Toskes veigne og havde i fulkomen erindring den paa Aastæden Mehamer Ergangne Kiendelse der giver hands Principal tilladelse for dette Ting videre at fulføre og forsvare sin Sag angaaende den saa kaldede ulovl: Skovhugst udi Mehamer, til den ende for at faae Sagen fulkomen oplyst og Beviise at Ole Toske for Sigtelsen er uskyldig, da haver Comparenten til dette Ting ladet indstefne under Lovens Falsmaal, Vidnerne Knud Jensen Rødland, Knud Woss og Arne Tveite at giøre fulkomen forklaring at Kiercken baade allerede nogenledes er og hereftter skal blive Repareret af det udi Mehamers Skov hugne Tømer, ja og hvad af same Tømer enten allerede er eller bliver udskudt, da at der baade er bleven og bliver anskafet andet og bedre Tømer og tilfang til Kierckens Reparation af Fremede Skove, til Vidnerne at anhøre er Actor Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Heiberg iligemaade indvarslet.
Actor vedtog at være lovl: varslet de indstefnte og flere Widner at anhøre, men instillede til Retten om same i denne Sag og til Sagens ophold kand admitteres.
Holch førdte de 2de Stefne Vidner Svend Siglen og Christian Kieholmen der ved Eed bekræfttede at De mere end 14 Dage siden Stefnede ovenn:te 3de Vidner under Falsmaal til dette Ting at møde og under Eed at besvare alt hvis Dennem i Sagen maatte vorde tilspurt.
Widnerne møtte ei eftter paaraab.
Mr: Holch fordie Vidnerne ei møder begierede Laugdag for dennem, tog sig ellers Reserveret at begiegne Sagen med Continuations Stefning til flere Vidners førelse i fald hand dertil finder sig beføyet.
Eragted
De ovenn:te lovl: Stefnte men Absente Vidner Knud Jensen Rødland, Knud Woss og Arne Tvete gives Laugdag til neste Almindel: Ting, til hvilken tiid Sagen udsettes, da De under Falsmaals Bøders udredsel haver at møde for i Sagen at aflegge Deres Eedl: Vidnesbyrd.
Flere Sager var ei eftter paaraab.
Sluttelig blev opnævnt De Laug Rettes Mænd som skal betiene Retten paa de ordinaire Tinge Anstundende Aar 1753 Neml: Ole Ellingsen Helleland, Ole Christophersen Fittie, Lars Larsen Wasnæs, Halvor Arensen Kleppe, Jacob Asbiørnsen Fagerbacke og Lars Asbiørnsen Aareland som alle ere nye, samt Ole Søre Drivenæs og Niels Aarebøe som ere gamle Laug Rettes Mænd.
Derpaa blev Sage Tinget ophævet.
1752: 67b
Anno 1752 d: 5te octobr: blev Almindel: Høste Skatte og Sage Ting holdet paa Godøe Sundet udi Tysnæs Præstegield for Opdahls Skibredes Læhnets Almue i Stædets Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heibergs ofverværelse, og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Ole Giellefal, Torger Oppedal, Kolben Reisen, Niels Siglevigen, Berent Grøtej, Hans Flygensfær, Jacob Flygensfær for Engel Haadnenæset, og Ole Monsen Bruntvedt. Saa var ellers tilstæde Stædets Bøygde Lænsmand Mads Godøen med Menige Tingsøgende Almue.
Dereftter blev Allerunderdanigst og underdanig læst De Kongl: allern: Anordninger som paa Bechervigs Ting tillige med Deres Høye Øfrigheds ordres bleve publicerte og foran Speciel Fol: 64 ere Extraherte.
Videre blev publiceret
1te Skifte Brevet eftter Guri Helgesdatter Forretted paa Gaarden Berge 1751 d: 7de Junj som viiser at Hun eftterlod sig udi gaarden Berge 1 Pund 21 Mrk: Smør ansadt for 30 rdr: hvoraf Enkemanden tilfalt 14 rdr:, Sønnen 8 rd: og 4 rdr: paa hver af hendes 2de Døttre.
2det Skiftte Brevet eftter Svend Haagensen Forretted paa Gaarden Gripne d: 7de Junj 1751 som viiser at Sterfboet ejede udi gaarden Gripne 1 Pund 21 bMrk: Smør med bøxel ansadt for 37 rdr: 3 Mrk: hvoraf tilfalt Enken 18 rdr: 2 Mrk: Sønnen Halvor 10 rdr:, Datteren Brita 5 rdr: og Datteren Marte Ræsten 4 rdr: 1 Mrk:
3de Mikel Færevaags Pante Obligation Stoer 54 rdr: til Endre Gielland dat: 30te Maj 1752.
4de Hans Jacobsens Skiøde til Sten Fladerager paa ½ Løb Smør ½ Hud udi gaarden Drange for Kiøbe Penge 54 rdr: dat: 5te octbr: 1752.
5te til Mortification 2de af Samuel Elsager til Hans Waage og Mikel Heie udstædde Obligationer de datis 31te Decbr: 1733 Stoer 60 rd: et 5 Julj 1748 Stoer 57 rd: 4 Mrk: 8 s: hvilke Summer eftter paateignede Qviteringer af 4de octbr: 1752 er afbetalt.
6te ben:te Samuel Olsen Elsagers Pante Obligation af 5te octobr: 1752 til Hans Waage paa Laante Penge 87 rdr: hvorfor gaarden Elsager skyldende 1 Løb Smør er Sadt udi under Pant.
Fogden Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg examinerede dernæst, om icke eenhver af Almuen som dette aar til og fra de ordinare Tinge har Skydset Fogden og Sorenskriveren, har nødt deres Skyds Penge neml: 4 s: hver Miil Propersona, hvortil Almuen Svarede joe at de Rigtig har nødt deres betaling for Skyds.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg tilspurte Almuen om udi dette skibrede er falden nogen første bøxel af deres Kongel: Strøe gods, hvortil blev Svaret Nej.
Fogden fremsadte dernæst for den Tingsøgende Almue de udi det ordinaire Tingsvid: Sædvanlige 8 Poster hvortil Almuen Svarede ligesom i Waags skibreede findes anført og denne Almue forleden aar 1751 ved Høste Tinget udsagde, uden nogen forskiel.
Paa Fogdens forlangende blev dernæst odels Mandtallet for Almuen forelæst og af ingen modsagt.
Formedelst afttenens paackomme blev Rætten til i Morgen ophævet.
Dagen næst eftter som var den 6te octobr: blev Rætten atter Sadt paa Tingstædet Godøysundet, og betient med forbemelte \Laug/ Rætt.
Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg gav tilkiende at hand end og til dette Ting tiid og Stæd haver ladet Indstefne Rasmus Snæring eftter forige tiltale at lide Dom til Straff for hands formastel: opførsel ved den allern: befalede Klockerboliges opbyggelse, dens forfærdigelse, udi hvilken Sag Actor irettelagde Rettens Seniste den 6te Maj 1752 Ergangne Eragtning paateignet at være Rasmus Snærings Procurator Jacob Reutz Forkynt d: 29de Maj 1752 og Rasmus Snæring Selv eftter hands egen paateignede paaskriftt d: 11te Julj 1752, hvis paateigning, Actor begierede af acta tilført, same blev derpaa oplæst.
Dernest begierede Actor at indstefnte Rasmus Snæring maatte
1752: 68
Paaraabes for at fornemes om hand noget i følge sit forige Rettes Dag giorte paaskud, til sin Sags forsvar maatte have at fremføre.
Rasmus Snæring blev 3de gange paaraabt men ei mødte ikke eller!! (heller) nogen paa hands veigne.
Actor lod tilføre at eftterdie den indstefnte Rasmus Snæring ikke nu er til stæde, og det kunde hende sig at hand i Morgen som endnu er Ting Dag for dette Skibrede kand møde til sin Sags Forsvar, Sagen da til at forekome den indstefnte alle slags udflugter, maatte udsettes til i Morgen, hvorved det og har sit forblivende.
Dernest blev publiceret Joen Haavig og de fleres Skiøde til Joen Engelsen Daland paa 21 Mrk: Smør for 24 rdr: udi gaarden Aarebachen dat: 12te Maj 1752.
2det Christopher Møcklebustes Fæste Brev med Revers paa gienparten, til Isack Baarsen paa Pladsen Qvalvaagen dat: 5te octobr: 1752.
3de Steen Fladeragers Fæste Brev in duplo forfattet med Revers paa gienparten, og det til Anders Jacobsen Holme paa 2 Pund 6 Mrk: Smør i gaarden Nordre Holme dat: 5te octobr: 1752.
4de Berge Femangers Fæste Brev in duplo med Revers paa gienparten til Jon Sandal paa Pladsen Kolleihafn under gaarden Kattenæs dat: 5 octobr: 1752.
5te Jacob Wevatnes Obligation til Myntlingerne Gunder Hansen, Kari, Røbor og Giøri Hans døttre paa 50 rdr: hvorfor er Sadt i under Pandt 1/3 Huud og ½ Løb Smør i gaarden Vevatne dat: 6te octobr: 1752.
6te Ole Haagen!! (Haagensen) Lie og de fleres Fæste Brev in duplo med Revers paa gienparten til Hans Rasmusen paa 23 Mrk: Smør udi gaarden Gripne dat: 6te octobr: 1752.
Som ei videre i Dag af nogen blev fremført blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 7de octobr: blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd Godøe Sundet.
Derpaa blev læst
Ole Olsen Dahland den yngre, Hands Pante Obligation til Bøygde Lænsmanden Mads Stoere Godøyen Stoer 40 rdr: dat: 6te octobr: 1752.
Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg iretteædskede den fra gaarsdagen udsatte Sag Contra Rasmus Snæring.
Rasmus Snæring mødte for Retten og sagde at det seeniste Ting paaberaabte udtog, har hand af een Mand Nafnlig Stædets Bøygde Lænsmand begiert ved skrivelse at hand ville forlange sig beskreven meddeelt, Mens da Comparenten nu ved Ankomsten her til Ting stædet merker at saadant ei er eftterkommet, Maatte hand nu begiære Anstand i Sagen til næste Ting, for imidlertiid Selv at besørge at ern:te udtog vorder ham meddeelt, Og da Hand inden saadant er skeed umuelig kand som een Eenfoldig Mand tage til Vedermæle, saa haabede hand \Actor og/ Retten endnu under ham den begierte udsettelse, paa det hands antagne Procurator kand nyde den paa hands Side i Sagen saa høytfornødne oplysning bad ellers at Sagen maatte hannem for Guds skyld efttergives.
Actor lod tilføre at da hannem er bekient Rasmus Snærings stoere Fattigdom og hand nu lover at leve Fredel: og Skickelig, saa ville hand for denne sinde lade Sagen falde med saadanne Vilkaar at dersom Rasmus Snæring hereftter skulle befindes at øve Saadan eller anden dristighed eller modvillighed, skal og denne Sag staae Ham lige Aaben.
Stædets Foged iretteædskede Lejermaals Sagen mod Lars Helgesen og Guroe Engebrets Datter og derudi indgav Rettens foreleggelse af 6. Maj 1752 som blev oplæst.
Af de indstefnte mødte ingen eftter paaraab.
Stefnevidnerne Lars nedre Gierstad og Lænsmanden Mads Stoere Godøyen bekræfttede ved Eed at De mere end 14 Dage siden har forkynt den producerede Laugdag for dene Sags Veder Parter som nu ere ægteviede med hinanden.
Actor bad om Dom til Bøders erleggelse for Fortilig Samenleje.
Afsagt
I følge
1752: 68b
Lovens 6 Bogs 13de Capt: 1te art: bør indstefnte Lars Helgesen Korsnæs for den med sin Koene haftte Fortilig Samenleje betale Actor udi Bøder 3 rdr: 2 Mrk: 4 s: 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under adfærd eftter Loven.
Stædets Foged iretteædskede Leiermaals Sagen imod Berge Nielsen Opdal og Ragne ibdm: og derudi indgav Rettens Laugdag af 6te Maj 1752.
Actor forklarede at da hand har erfahret at den instefnte var Soldat da den paastefnte omgiengelse skedde, Saa frafalt hand Sagen.
Gastgieberen Peder Næshafn haver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Jacob Flyensfær fordie hand Citanten til Fortrengsel og Inpass udi hands gastgieverlig Næring haver Solt Toback, derom at anhøre Prov Lars Flyensfær og Morten ibdm: samt taale Dom til undgieldelse efter Lov og Forordninger, samt Erstate Processens omkostninger.
Instefnte Jacob Flyensfær mødte og vedstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt.
1te Vidne Lars Flyensfær Aflagde Eed og vant at hand og andre har kiøbt Toback af Jacob Flyensfærs Koene, Men om hun ejede Tobaken Selv eller bekomet den til udsælging af nogen anden er Vidnet ubekient.
2det Vidne Morten Flygensfær Aflagde Eed og Provede i alt som 1te Vidne.
Jacob Flyensfær forklarede at hands Koene for at {Kiøbe} Tiene Enken Gyri Opdal har for hende udsolt endel Toback som hun haver Sendt hands qvinde, Mens for sig Selv har hands Koene aldrig enten Solt eller Kiøbt Toback.
Citanten Reserverede sig til neste Ting i denne Sag at indstefne Encken Gyri Opdal.
Eragted
Sagen udsettes til neste Ting.
Dereftter blev læst
1te Sæbiørn Store Godøyens Obligation til Hans Giærtnæs Stoer 50 rdr: dat: 6 octobr: 1752.
2det Ole Øfre Gierstads Obligation til Ole Siglevig Stoer 28 rdr: dat: 6te octobr: 1752.
Hans Jørgensen {øfre} \Nedre/ Støle haver til dette Ting tiid og Stæd eftter een forfatted Skrefttl: Liste indstefnt Hans Johansen øfre Støle for adskiellige mod ham faldne Skields ord at anhøre Prov og taale Dom eftter Loven samt erstate Processens omkostninger alt eftter ern:te Liste som blev indgivet uden dato og underskriftt, der blev oplæst.
Hans Johansen øfre Støle mødte for Retten og tilstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt, sagde ellers at hand ei veed sig skyldig udi Sigtelsen.
Citanten frafalt dernest Sagen imod begge Parter Lovede at leve Endrægtig med hinanden, hvorom de og bleve haan[d]ragte.
Dereftter blev læst
1te til Mortification Knud Færevaags Obligation til Lars Sæe Stoer 27 rdr: dat: 5te octobr: 1751 og indfriet d: 28de Septbr: 1752.
2det Stædets Sorenskr: Hesselbergs Auctions Skiøde til Knud Hansen Færevaag paa 18 mrk: Smør ¼ Huud udi gaarden Færevaag for 32 rdr: dat: 7de octobr: 1752.
og for det 3de Hans Færevaags Obligation til Lars Joensen Sæe Stoer 40 rdr: dat: 7de octobr: 1752.
4de Syver Nielsen Sundas Fæste Brev in duplo med Revers paa gienparten, udstæd til Joen Engelsen paa husværelset Krogen dat: 7de octobr: 1752.
5te ben:te Siur Nielsen Sundes Fæste Brev in duplo med Revers paa gienparten til Corporal Bertel Hoff paa Pladsen Sundavigen dat: 7de octobr: 1752.
Torger Engebretsen Opdahl lyste for Retten sin qvinde Anne Botelsdatters Odels og Pengemangel til ½ Løb Smør udi det anpartes brug i gaarden Opdahl som Enken Kari Opdal bruger, hvilket odel hand Reserverer sig at indløse naar Penge bekomes.
dernest blev publiceret
Skiftte Brevet eftter afg: Inger Tomes Datter Reisem passeret d: 29de Maj 1752 som viiser at Sterfboet ejede i gaarden Reisem 2 Pund 6 Mrk: Smør hvoraf Enkemanden og den eniste Søn hver tilfalt 1 pund 3 Mrk:
Til Rettens betiening tilstundende aar blev udnevnt følgende Laug Rettes Mænd Johanes øfre Lunde, Klemet Gripne, Hans Teigland, Ole Haagensen Lie, Ole Olsen Korste, Joen Brecke, Tomes Kleppe og Jacob Nielsen Andersland.
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgelse Svarede Almuen, 1te at gaarden Kleppe ½ Løb Smør ½ huud har een lang tiid hvert aar til Tinge været opbuden men ingen har vildet sig om sam/m/e at ville til brug antage, saa den og indeværende
1752: 69
Aar 1752 har været gandske øde, deslige at ingen deraf vil Svare høyere gresleje eller anden afgiftt end de anførte 4 Mrk: Danske. 2de at ernevnte gaard vel ligger i Landlægdernes District, Men som den fra umindelig tiider har været ødeliggende, og Soldaten, da hand Selv krævede udredningen, ingen udrednings penge deraf kunde beckomme, saa har den aldrig i Lægd været ind deelt.
Restancen blev dernæst Almuen forelæst og befunden eftter deres samtlig Svar aldeles Rig\tig/ stoer 195 rdr: 4 Mrk: 8 s:
Fogden tilspurte Almuen om icke baade Soldaterne og Tambourerne ved et hvert Compagnie har nødt deres udreednings penge til 1751 aars Sessioner og 1752 aar General Munstring, nemlig til Sessionerne 6 dages udredning hver 48 s:, og til General Munstringerne 1752 18 Dages udreedning hver 1 rdr: 48 s:, hvortil Almuen Svarede jae.
Fordie intet videre end Anført var ved dette Sage Ting at Observere, blev Retten ophævet
Anno 1752 den 9de Octobr: blev for Ous Skibredes Almue Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Lundervig ibdm: og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Engel Christophersen Helland, Torbiørn Berge i hans Stæd Hans Lundervigen, Samson Berge, Povel Mehus, Johanes Hage, Knud Frøland, Syver Trengerei, og Anders Lassesen Hafsgaard eller Boge. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig bleve læste De Kongl: Allern: Anordninger og den høye øfrigheds ordres som næst foran holte Høste Tinge i de andre Skibreder ere læste og i Protocollen extraherede.
Dernæst blev læst
Hr: Hans Astropes Bøxel Seddel in duplo forfatted paa ½ Løb Smør ¼ h:d i Sundøen samt 4 ½ Mrk: Smør Ous Præsteboel tilhørende, til Arne Arnesen dat: 30te octobr: 1751, med Revers paa den eene.
2det Een dito Forstander Hillebrandt Omsens bøxel Seddel til Hans Povelsen paa ½ Løb Smør ½ Huud i gaarden Hægeland, in duplo med Revers paa den eene, dat: 12 augustj 1752.
3de Velbemelte Monsr: Omsens bøxel Brev in duplo med Revers paa den eene paa ½ Løb Smør ½ huud i gaarden Hægland, til Arne Hansen, dat: 16 Septembr: 1752.
4de Johannes Rasmusen Øfre Bouges skiøde paa 9 Mrk: Smør i gaarden Nedre Bouge, til Mons Olsen hvorfor er betalt 15 rd: dat: 9 octobr: 1752.
5te Skiftte Brevet eftter afdøde Myntling Isach Isachsen Søre Holmefiord, dateret 2 Junj 1752, som udviiste at de 12 1/6 Mrk: Smør bemelte Sterf boe var ejende i gaarden Søre Holmefiord er udlagt, paa Niels Holmefiord 5 73/96 Marcker Smør paa Broderen Erich Isachsen 2 9/16 Mrk: Sm: paa Søstrene Barbroe, Magdelie og Marthe Isachsdøttre hver 1 9/32 Mrk: Smør, er da tilsammen de bemelte 12 1/6 Mrk: Smør ansadt for 12 rd: 1 Mrk:
6te et dito Skiftte Brev af 2den octobr: 1751 Passeret paa gaarden Øfre Bouge eftter afdøde Peder Jørgensen som udviiste at ern:te Sterfboe ejede i gaarden Øfre Bouge 1 Løb 10 ¼ Mrk: Smør ¼ Huud, desligeste at samme udlagt paa Encken Brithe Siursdatter 1 pd: 23 ¼ Mrk: Smør, paa {Encken} Sønnen Siur Pedersen 17 ½ Mrk: Smør 1/8 huud, og paa Sønnen Jørgen Pedersen 17 ½ Mrk: Smør 1/8 huud, Tilsamen ansadt for 101 rdr: 5 Mrk: 6 s:
Flere Breve at publicere end allerede foran ere Extraherede var ei, hvorfor Retten til i Morgen blev ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 10de octobr: blev Retten med forbem:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd.
Knud Joensen Høysæt haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Gunder Johansen Svensdal fordie hand ei Mindelig nu i 3de aar haver betalt Citanten de 2 Mrk: aarlig hand forhen har eftter Accord betalt for græsbeite til hands Creature
1752: 69b
Udi Citantens gaard Høysæters Sætter Marker, derfor at taale Dom til ern:te 3de aars hafnleies afbetaling og Processens omkostnings Erstatelse.
Gunder Johansen Svensdal mødte ej eftter paaraab.
Stefne Vidnerne Knud Frøland og Johanes Haga bekræfttede ved Eed at de i denne Sag lovl: haver Stefnet Gunder Svensdal for hands Boepæl mere end 14 Dage siden udi hands eget paahør.
Eragted
Gunder Johansen Svensdal gives Laugdag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Paa Fogden Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Heibergs forlangende blev den Tingsøgende Almue forelæst Arne Hansen Heiglands paa egne og medEjeres veigne i gaarden Hegland udstædde qvittering til velbem:te Hr: Foged, for de 10 rd: 30 2/3 s: Dennem Indeværende aar udi Kongl: Skatter er godtgiort, af deres afbrente gaard Hægland, med tilspørsel om icke samme qvittering i et og alt er Rigtig, Da udstæderne eller opsidderne paa berørte gaard Hægland saavelsom den øfrige Tingsøgende Almue dertil gav Svar Saaledes, at meerbemelte gaards opsiddere Rigtig er gotgiort de udi qvitteringen anførte Kongel: Skatter.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg fremsadte dernæst for almuen de udi det ordinaire Tings vidne som Sædvanlig anførte 8 Poster, hvortil Almuen Svarede ligesom paa de forige Høste Ting 1751, undtagen hvad sig 7de Post betreffer thj derom forcklarede de at een Bonde Søn Nafnlig Johannes Olsen Helland dette aar har drevet noget lidet Kiøbmandskab med Slagte Fæe.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørsel om udreedningen til Sessionen 1751 og General Munstringen 1752, dens betaling til Soldaterne og Tambourerne, Svarede Almuen som paa næst forige Ting i Godøysundet.
Paa Fogdens tilspørgelse Svarede Almuen at alle de som har Skydset Fogden og Sorenskriveren dette aar til og fra de ordinaire Tinge, har Rigtig nødt deres betaling for Miilen 4 s: pr: Mand.
Odels Mandtallet blev dernæst Almuen Forelæst og af ingen anmeldt noget til dets forandring mens i alt Rigtig befunden.
Restancen for dette skibreede over dette aars Resterende Kongel: Skatter blev og inden Rætten for den Tingsøgende Almue oplæst og bereignet til den Summa 29 rd: 5 Mrk: 11 s:
Anno 1752 d: 13de octobr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Haavigen udi Strandvigs Skibrede Ous Præstegield for Læhnets og Halsnøe Klosters Almue, da Retten blev betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Lars øfre Boelstad, Willum Hatletvet, Hans Windenæs, Elling Opsal, Elling Røsaas, Johanes Dalland, Ole Olsen Dalland, og Hans Hansen Windenæs i Stæden for Joen Dalland. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Heiberg med menige Tingsøgende Almue
Dereftter blev Allerunderdanigst og underdanig publiceret De nest forige Tinge læste og Extraherede Kongl: Anordninger og Hr: Stifttbefallingsmandens ordres.
Videre bleve læste
1te Hr: Oberster Segelkes Pante Forskrivelse til Frøcken Møller Stoer 200 rdr: dat: 8de Decbr: 1751
2det Aagaate Braattvetes Skiøde til Johannes Braatvedt paa 1 Pund 6 Mrk: Smør i gaarden Braatvedt for 40 rdr: dat: 12te octobr: 1752.
3de Anne Andersdatters Skiøde til Haldor Siursen paa 2 Pund 6 Mrk: Smør med bøxel i gaarden Baartvet for 114 rdr: dat: 12te octobr: 1752.
4de Tomes Hafskaars og de fleres Skiøde til Christopher Lille Wiig paa 1 Pund 13 1/8 Mrk:r Smør i gaarden Viig dat: 12te octobr: 1752.
5te Hr: Consistorial Raad Gielmeidens Fæste Brev
1752: 70
In Duplo med Revers paa den eene, til Haldor Bakke paa 1 Pund Smør ½ Huud udi gaarden Røen dat: 3de Aug: 1752.
6te Hans og Lars Lille Vigs med hinanden Sluttede Accord dat: 12te octbr: 1752.
7de Johanes Baartvetes Fæste Brev in duplo med Revers paa det eene til Knud Johansen paa husmands Pladsen Qvernevaagen dat: 12te octobr: 1752.
8. Haldor Siursen Leiglands fæste Brev in duplo med Revers paa den eene til Abraham Isachsen paa Pladsen Stegen dat: 12te octobr: 1752.
9de Gitle Leiglands fæste Brev in duplo med Revers paa det eene til Halvor Abrahamsen paa Pladsen Stegen dat: 12te octobr: 1752.
10de Anders Hansen Aackres fæste Brev til Bent Rasmusen dat: 13de octob: 1752 paa Pladsen Aachre.
Formedelst det var langt hen paa afttenen og Fogden med Skatternes hævelse giorde anfang blev Rætten til i Morgen ophævet.
Den 14de octobr: blev Rætten atter Sadt paa bemelte Tingstæd Haavigen, og betient med forbemelte Laugrætt, i Fogden Velbemelte Hr: Kammerraad Heibergs nærværelse.
Dernest blev læst
Skiftte Brevet eftter Ellen Hansdatter Skougsejdet som er passeret den 9de Junj 1752 og viiste at hun eftterlod sig 1 Løb Smør i gaarden Skougseid som blev udlagt halftten hver af Enkemanden og Sønnen Hans Mortensen.
Mr: Jaen Møller fra Bergen haver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Wellum Ellingsen Hatletvet for sk:!! (skyldig) gield 2 rdr: 5 Mrk: 2 s: at taale Dom til betalings erleggelse og Erstate processens omkostninger.
Wellum Hatletvet mødte og vedstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt desligeste at hand er sk: Citanten de paastefnte Penge som hand sagde Citanten har Crediteret ham til næste Foraar.
Procurator Giøen som mødte paa Citantens veigne paastoed at Vellom Hatletvet som nu Selv Personlig møder for Retten og tilstaar Fordringens Rigtighed, at hand same 2 rd: 5 Mrk: 2 s: bør betale, desuden at betale denne Processes omkostninger udi det minste med 2 rd: 1 Mrk: 8 s: hvorom hand ervartede Dom.
Afsagt
Wellum Hatletvet bør eftter egen giorde tilstaaelse betale Citanten Jaen Møller de paastefnte 2 rdr: 5 Mrk: 2 s: og 2 rdr: 1 Mrk: 8 s: udi Processens omkostning 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Adfærd eftter Loven.
Mr: Jaen Møller fra Bergen haver til dette Ting Muntl: ladet indstefne Elling Ellingsen Hildern for sk: gield 1 rdr: 3 Mrk: 8 s: at taale Dom til betalings og Processens omkostnings erleggelse.
Elling Ellingsen Hildern mødte ei eftter paaraab.
Stefne Vidnerne Hans Hansen Giøen og Engel Berlanstvedt bekræfttede ved Eed at de i denne Sag mere end 14 Dage siden lovl: Stefnte Elling Hildern.
Eragted
Elling Ellingsen Hildern gives Laugdag til næste Ting at møde med tilsvar udi denne Sag.
Morten Skougseid haver til dette Ting Muntl: ladet instefne Torkel Opsal først for sk: gield 4 rdr: 4 Mrk: og 1 rdr: for een bekomne Tromme in allis 5 rdr: 4 Mrk:, derfor at taale Dom og erstate Processens omkostninger.
Torkel Opsal mødte ei eftter paaraab.
Stefne Vidnerne Svend og Lars Haga bekræfttede ved Eed at de i denne Sag lovl: mere end 14 dage siden haver Stefnet Torckel Opsal.
Eragted
Torckel Opsal gives Laug dag til næste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Stædets Foged Hr: Kamer Raad Heiberg haver til dette Ting Muntlig ladet indstefne Ole Olsen Brue og Lars Solaas for med hinanden haftte Klamerie at anhøre Prov og taale Dom eftter Loven til undgieldelse.
Af de indstefnte mødte Lars Solaas men ei Ole Brue.
Stefne Vidnerne Hans Giøen og Engel Berlanstvet bekræfttede ved Eed at De udi
1752: 70b
denne Sag lovl: haver Stefnt Ole Brue og Lars Solaas desligeste under Falsmaal Jan Boelstad at Prove i Sagen.
Actor fremstillede sine Mødende Vidner med begiær de maatte afhøres.
1te Vidne Anders Andersen Eide aflagde Eed og vant at neste Søndag for nestl St: Hans Dag Saag Vidnet at Ole Brue neden for Stranvigs Kiercke i vrede kastede Lars Solaas ned paa Jorden og Sadte sig paaa hands Brøst.
2det Vidne Anders Jensen Haavigs Vaagen aflagde Eed og vant i et og alt eensstemig med 1te Prov.
Actor holt unødig at føre flere Vidner.
Eragted
Ole Brue gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Rasmus Marckus haver til dette Ting eftter forige tiltale indstefnt Anders Stoere Viig for Ræsterende 3 rdr: for een omtvisted Koe, at taale Dom.
Anders Stoere Viig mødte for Retten og vedstoed at være lovl: Stefnt i denne Sag mens sagde at hand har Solt Citanten een Koe for 4 rdr: uden at vide den var Svag, og fordie Citanten da hand Merkede den blev Svag ei leverte ham samme igien, saa finder hand sig ei Pligtig at betale noget af det paastefnte helst hand Solte Koen til at Slagtes mens ei paasettes Koen og levede til eftter Julen det aar den blev Solt.
Citanten begierede Sagen udsadt til neste Ting for at Stefne Anders Stoere Viig til at paahøre Prov om at hand Solte den omtvistede Koe til at paasettes ja Forsickrede at den ei var Svag.
Eragted
Sagen udsettes til neste Ting.
Hr: Lieutenant Hvid lod ved Sergiant Brudahl indgive een Messive af 10de octobr: 1752 og den derudi paaberaabte Specification af same dato som bleve oplæste
De udi den oplæste Messive Nafngivne Vidner Ole Aakre, Christopher Særvold, Friderick Toftt, Anders Aakre og Hans ibdm: fremstoed for Retten og ved Eed forklarede at Natten til den 8de denne Maaned nu 8te Dage siden blev ald den Mundering og Armatur som findes anført paa den oplæste Liste af Vaade Ild lagt i Aske paa den afbrente gaard Aachre hvorhelst same var inlagt paa et Loftt over {Daglig} Stuen, same Ildebrand som antentes Natte tiid medens Folck laag til Søfns, hafde allerede grebet saa vit om sig inden Naboerne og Folcked paa Aakre opvaagnede at der ei blev bærget for 2 s: end sige mere af alt hvis derudi fantes opsideren og Lægsmanden Ole Endresen tilhørende, det var og gandske umuelig at Redde ern:te Mundering.
Herom var Sergiant Brudahl et velbekræftted Tingsvidne begiærende som og Bevilges.
Paa Bunden Ole Endresen Aakres tilspørgende Svarede Samtl: Almue Eensstemende at Dennem disverre er bekient at paa gaarden Aakre her i Skibredet blev i Dag 8te Dage siden for ern:te Ole Endresen af een ulykelig Vaade Ild lagt udi Aske een Stue med Kamer hos og Loftt paa, et Kiøcken, 1 Stolpe Huus, 1 Smie og 1 Baade Nøst og alle Hands ejende Løsøre Midler som alle fantes i ern:te Huser, Saa at hand ei fick Reddet der af for 2 s: Verdie end sige mere, og hvorover besagde Mand er bragt udi yderste Armoed og Fattigdom.
Ole Endresen Aakre var herom Tings Vidne begierende for dereftter om Skatte Friehed paa nogle aar at giøre allerunderdanigst Ansøgning.
Torbiørn Houge lyste for Retten Myntlingen Gitle Andersen Skougseides Odels Rett og Penge Mangel til det Anpartes brug i gaarden Skougseidet som Gitle Nielsen paaboer.
1752: 71
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse {Svarede Almuen at} \om/ ægtemanden Kaarre Andersen Haugevold og qvinde Mennisket Anne Andersdatter yttre Røe, som eftter Laugtings Dom af 15de Janv: 1752 for begangne Lejermaal er Dømt at begive sig til arbeide paa Fiskelejerne udi 2 aar, icke allereede er afsendt og saa langt fra hinanden Separeret at de ickcke lettelig kand komme til sammen, Svarede Almuen at de begge er herfra afsendt til arbeide paa Fiske lejerne, hand Nordeftter og hun Sør eftter; saa de icke kand komme tilsammen førend de 2 aar er forløben.
Fogden æxaminerede hernæst det ordinaire af 8te Poster bestaaende Tings vidne, hvortil Almuen gav et og det samme Svar som de forige aar undtagen hvad sig 7de qvestion angaar, angav de eftterskrevne som dette aar har Drevet Handel med Slagtefæe, Smaler og andet, nemlig Hans Hansen Aase, Torjels Larsen Solaas, Hans Mortensen Skogseide, Aamund Pouelsen Kiilen, Johannes Andersen Eje, Anders Andersen Lille Viig, Hans Hansen Hammersland, Engel Hansen Giøen, og Ole Olsen Braathuus.
Paa Fogdens tilspørgende Svarede Almuen, at opsidderen paa gaarden Sandahl end og dette aar 1752 er godtgiort de Kongel: Skatter, udreedning og Standqvarteer pengene undtagen, af det affeldte gods i samme gaard, desligeste at gaarden ick saa meget er forbedret at den noget paalæg kand taale.
Paa Tilspørgende Svarede Almuen at dennem eller de som dette aar har Skydset Fogden og Sorenskriveren fra og til de Sædvanlige Tinge, har nødt deres betaling for Miilen 4 s: pr: Mand.
Paa tilspørgelse svarede Almuen at Leedingen saavelsom de andre Skatter af den affelte Jord i Sandahl end og dette aar 1752 er bleven opsidderen godtgiort.
Odels Mandtallet blev Almuen forelæst mens af ingen modsagt, Ligesaa dette aars Restance paa de Kongel: Skatter stoer 31 rdr: 3 Mrk: 9 s:
Paa Fogdens tilspørgende om udreednings pengene til Sessionerne 1751 og General Munstringen 1752, svarede denne Almue lige som i næst forige skibreeder anført er.
Widere var ei ved dette Sage Ting at Observere, hvorfor Retten blev ophævet.
Anno 1752 d: 16de octobr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Strandebarms Skibredes Almue holdet paa gaarden øfre Waage ibdm: og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Johanes Nedre Brue, Hans Hansen ibdm:, Joen øfre Brue, Ole ibdm: Anders Berge i hands Stæd Hover Tordalen, Niels Dybsland, Povel Dybsland, og Ole Larsen Øyerhafn. Ofverværendes Stædets Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue.
Dereftter blev Allerunderdanigst og underdanig læst ej allene De Kongl: Allern: Anordninger og den høye øfrigheds ordres som paa næst forige dette aars Høste Tinge ere læste Men end og
1te een Kongl: Allern: Anordning af 27de Aug: 1752 om at alle Slags Lys ocker og 4re andre Sorter Farver ei i Dannemarch eller Norge maa fra Fremede Stæder indføres.
og for det 2det Hr: Stifttbefallings mandens ordre om at intet Fersk Kiød fra Landet til Bergen maae indføres under Vahrernes Confiscation etc: dat: 16de Septbr: 1752.
og for det 3de høyben:te Hr: Stifttbefallingsmandens ordre hvorved Forkyndes at Hans Kong: Maj:t
1752: 71b
Den 13de Septbr: 1752 Allern: har Resolveret hereftter at betale 4 rdr: for hver Schlave som fra Fæstningerne i Norge bortrømmer, og det til den som den undvigte paagriber og til sit Fængsel igien henbringer, ern:te ordre er af 7de octobr: 1752.
Videre blev læst
1te Hr: Provsten Christies Proclama af 22de Junj 1752 til Arfve Skifttets holdelse eftter Præste Enken afdøde Mad:me Gierdrums.
2de Hr: Provsten Tidemans Fæste Brev til Endre Endresen in Duploe med Revers paa gienparten paa 20 Mrk: Smør 1/3 Huud i Engedal dat: 1te Junj 1752
3de Anders Ericksen Nettelands Skiøde til Johanes Pedersen paa ½ Løb Smør ½ Huud udi gaarden Skage for 54 rdr: dat: 25de Maj 1752
4de Skiftte Brevet eftter Ellen Hansdatter Skougseidet Forretted d: 8de og 9de Junj 1752 som viiser at Sterfboets ejende 7 ½ Mrk: Smør 1 ½ Kalfskind i gaarden Lambedalen blev paalodnet Sønnen Niels Mortensen, og af Sterfboets ejende ½ Huud og 30 Mrk:r Smør i gaarden Solbiør tilfalt Sønnen Rasmus Mortensen 18 Mrk: Smør ¼ Huud og Ole Mortensen lige saa meger.
5te Skiftte Brevet eftter Christi Gotskalcksdatter af 15de Junj 1752 som [viiser] at af de 2 Pund 6 Mrk: Smør Sterfboet ejede udi gaarden Bundhuus tilfalt Enkemanden Torbiørn Knudsen 1 Pund 3 Mrk: Sønerne Knud og Gotskalck hver 9 Mrk: og døttrene Guroe og Magdelie hver 4 ½ Mrk:r
6te Skiftte Brevet eftter Rasmus Hansen Linge af 10de Junj 1752 som viiser at af de 1 Løb Smør 1 Pund og 9 Mrk:r ¾ Huud Sterfboet udi gaarden Stoere Linge ejede tilfalt Enken Marte Hansdatter halfningen, Sønnerne Hans og Peder hver 10 ½ Mrk:r Smør 3/10 Huud og Døttrene Marte, Lisbet, Kiersten, Mallene, Magrete og Anne Peders døttre hver 5 ¼ Mrk: Smør 3/80 Huud er 1 Pund 7 ½ Mrk: Smør 9/40 Huud.
7de Skiftte Brevet eftter Mickel Gotskalcksen Fladebøe af 14de Junj 1752 som viiser at Sterfboets ejende 1 Løb Smør ½ Huud i gaarden Fladebøe blev udlagt sc: Enken Magrete 1 ½ Pund ¼ Huud Sønnerne Johanes, Gotskalck, Ole og Jonas Mickels Sønner hver 6 6/11 Mrk:r Smør 1/22 Huud og Døttrene Magdelie, Guroe og Magrete Mickels Døttre hver 3 3/11 Mrk:r Smør 1/44 Huud.
8de Skiftte Brevet eftter Peder Andersen Lille Fosse af 12te Junj 1752 som viiser at Sterfboets ejende Jordegods blev udlagt sc: af 1 Løb Smør 1 Huud udi gaarden Lille Fosse Enken Lisbet 2 Pund 8 2/3 Mrk: 85/108 Huud og Sønnen Anders Pedersen Ræsten 15 1/3 Mrk: S:r 23/108 Huud, Af ½ Løb Smør i Store Fosse, Enken 1 Pund 8 Mrk: og Sønnen Hans Pedersen 4 Mrk: Smør, Og {af} Sterfboets ejende 7 ½ Mrk:r Smør 1 ½ Kalf skind i gaarden Lammedalen er Enken Paalodnet.
Samson Andersen Fladebøe fremkom for Retten og Lyste sin Koene Brita Svalesdatters Odels Rett og Deres Pengemangel til gaarden Mehus som hands ern:te qvindes Stæd Fader Lars Knudsen beboer, hvilket sin Koenes Odel hand paa lovlig Maade betidelig agter at indløse.
Tormoe Johansen Tveite fremkom for Retten og Lyste sin Odels Rett og Pengemangel til gaarden Stoere Fosse som Lars Torgersen paaboer, hvilken gaard Hand Reserverer sig som Odel at indløse Saa Snart Løsnings Summen kand erholdes.
Peder Pedersen Linge fremkom for Retten og Lyste sin Odels Rett og Pengemangel til Gaarden Stoere Fosse som Lars Torgersen paaboer den hand Reserverer sig med tiiden at indløse.
Peder Pedersen Linge Lyste for Retten sin Odels Rett og Penge mangel til den Anpart udi Gaarden Stoere Linge som Enken Marte Hansdatter beboer, hvilken hand Reserverer sig i tiiden at indløse.
Stædets Foged Hr: Kammer Raad Heiberg gav tilkiende at hand til dette Ting tiid og Stæd har ladet Indstefne Johanes Nernæs og Hans Broder Peder Pedersen Stoere Linge at lide Dom til Straff for forøvet Slagsmaal mod hinanden paa gaarden Stoere Linge da et Skotte Skib der lastedes, og udi Sagen at anhøre Vidnerne Amund Stoere Linge med Tieniste Dreng Torger Stoere Linge, Torbiørn Wigen, Og Roal Ome, hvilke Vidner iligemaade ere indstefnte under Falsmaal Deres Eedlige Forklaring i Sagen at aflegge.
1752: 72
De indstefnte Johanes Nernæs og Peder Stoere Linge mødte for Retten og tilstod at være i denne Sag lovl: Stefnt. Af Vidnerne var Absent Torger Stoere Linge, de øfrige mødte alle.
Actor bad at Vidnerne maatte Eedl: afhøres.
1te Vidne Amund Stoere Linge aflagde Eed og vant at hand aldrig har seet eller veed noget om det Paastefnte Klamerie at sige
2det Vidne Torbiørn Wigen aflagde Eed og vant intet til oplysning i Sagen.
3de Vidne Roal Ome aflagde Eed og vant i Sagen ei det Ringeste thi hand som De forige Vidner forklarede det hand ei veed eller har hørt at de indstefnte med hinanden har haftt Klamerie.
Stefne Vidnerne Knud Tveit og Torgier Giære bekræfttede ved [Eed] at De mere end 14 Dage siden Stefnede den udeblevne Torger Linge til dette Ting og Stæd at møde under Falsmaal for udi Sagen at aflegge sit Vidnesbyrd.
Eragted
Den lovl: Stefnte men Absente Torger Stoere Linge haver under Falsmaals Bøders udredsel at møde til neste almindel. Ting for i denne Sag at aflegge sit Eedlige Widnesbyrd, hvilked Vidne at anhøre Johanes Nernæs og Peder Pedersen Linge same tiid og Stæd iligemaade forelegges at møde.
Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg gav tilkiende at hand med Muntl: Varsel til Justitiens Pleie har ladet ind stefne Hans Olsen Siusæter at lide Dom til Straff for forøvet Slagsmaal mod Ole Torgelsen øfre Houckaas, og udi Sagen at anhøre Vidnerne Torger Olsen Lille Houckaas og Gyri Olsd: ibdm: med flere om fornøden giøres, hvilke Vidner eftter Actors Forklaring ilige maade ere ind stefnte under Lovens Falsmaal, Deres Eedl: Forklaring udi Sagen at aflegge, til Vedermæle er indstefnt Ole Torjulsen øfre Houckaas.
Hans Siusæter og Ole Houckaas møte for Retten og vedstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt.
Hans Siusæte for at evitere vitløfttighed ærbød sig i Retten at hand vil betale 9 rdr: som Bøder for det Klamerie Hand med Ole Houckaas haver haftt.
Actor begierede at den Instefnte Hans Siusæte ved Dom vorder tilfunden at betale de vedstandne Bøder.
Afsagt
Hans Olsen Siusæter som eftter egen giorde tilstaaelse i Vred Hue haver Overfaldet Ole Torgelsen øfre Houckaas bør følgel: Lovens 6 Bogs 7de Capt: 8de art: udi Bøder betale til Actor Trende Sex Lod Sølv som er 9 rdr: 15 Dage eftter denne Doms lovl: Forkyndelse under adfærd eftter Loven.
Formedelst afttenen var paakomet blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 17de octobr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Ting stæd Øfre Waage.
Derpaa blev læst
1te Anders Johansen Tvedt og de fleres Skiøde til Torger Knudsen paa Odels Retten til 1 Løb Smør i gaarden Stoere Fosse for 12 rdr: dat: 16de octobr: 1752.
2det Ole Torgielsen Houckaases Pante Brev til Elling Moe Stoer 48 rdr: hvorfor 1 Pund 21 Mrk:r Smør udi gaarden Houckaas er sadt udi Forsickring dat: 16de octobr: 1752.
3de Hans Berges Skiøde paa 2de een Fierde Parter udi Skove Teigene kaldet Hisdahls og Monse Teigene for 20 rdr: til Svale Larsen Øfre Waage, dat: 16de octobr: 1752.
4de Joen Torbiørnsens Skiøde til Gotskalck Jensen Fladebøe paa 1 Pund 21 Mrk:r Smør som er gaarden Fladebøe, for 70 rdr: dat: 16de octobr: 1752 hvorimod blev Protesteret af Kiøberens \ældre/ Broder Ole Gotskalcksen som formente at være nermest beretiget at indløse den Solte gaard til hvilken ende hand og nu i Retten anbød ern:te Kiøber Kiøbe Summen som hand nægtede at modtage.
5te Niels Knudsen Næs og de fleres Skiøde til Gitle Siursen Mundem paa 1 Pund 14 Mrk:r Smør i gaarden Mundem for 44 rdr: 2 Mrk: dat: 6te Martj 1752.
Stædets Sogne Præst Welærværdige Hr: Eilert Holch Marcher hafver til dette Ting, tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne eftterskrefne i dette Præstegields gaardbrugende Mænd Neml: af Læhnets gods Lars Torgelsen stoere Fosse, Lars Mortensen ibdm:, Tollef ibdm:
1752: 72b
Torger \Knudsen/ ibdm:, Johanes Torbensen ibdm: og Torben Mortensen ibdm:, Af Lyse Closters Almue Lars Torbensen Stoere Fosse, Johanes Johansen og Syver Larsen ibdm:, {og af Rosendahls gods Roal Omme,} fordie de tverts imod æld gammel Skick og Vedtægt har nægted at befordre Citanten til Jondahls Annex Kiercke naar Kiercke Tienisten der har været beramet at holdes, \og/ hvorover Citanten har været Nødtvungen for egne Penge at forskaffe sig de \fri/skydser som de indstefnte har været ansagde til og tillige virkelig tilkom at giøre, derom ere de alle forben:te Almues Mænd Stefnt at anhøre \paa egne og den øfrige Almues veigne/ Prov der og under Falsmaal ere Stefnte sc: Hendrick Dybsland, Helge Skielnæs, Erick og Peder Aakre, Samson Øyerhafn {og} Samson Brecke \og Roal Ome/, Og dernest De samtlig indstefnte Læhnets Bønder at taale Dom Saaledes at de bør tilbage levere Citanten tilbage alle for hver af Dennem /: eftter den Reigning derover skal indkome :/ udlagde Skyds Penge, og desuden ansees lovgemæss formedelst Deres derudinden erviste opsetzighed og endel: Tilstreckelig at erstate denne Processes omkostninger, Endel: og hvad sig de øfrige Veder Parter Som Sorterer {dels} under Lyse Closters – og dels under Rosendahls – Jurisdiction betreffer, da som De allene ere inkaldede til Provs anhør og Reignings modtagelse, vil og Citanten ickun over Dennem tage som et Tings Vidne Beskreven hvis udi Sagen passert med mindre de Selve underkaster sig denne Rettes Paadømme.
{Af} de indstefnte mødte alle undtagen Lars Matiesen Stoere Fosse, Johannes Johansen og Siur Larsen Stoere Fosse, saa mødte og ellers af Liuse Closters gods Ole Koltvet og Lars Lionæs, der alle vedstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt ligesaavel for sig Selv som paa den øfrige Almues veigne, hvor for De og møder Paa egne og den øfrige Almues veigne for at anhøre Prov og Dom i denne Sag, og declarerede de samtlig mødende af Lyse Closters Jurisdiction at de paa egne og de øfrige Almues veigne af ben:te Lyse Closters Bønder, det De i denne Sag alle Submitterer sig denne Rett ligesaa fulkommen som det kunde være Deres Rette Wærne Ting, og hvorfor de alle for at evitere vitløfttighed, her for Retten vil lide Dom i Sagen uden siden at have minste Ancke henseende til \Sagens/ Formalia,
Endelig foregaf de ben:te Mænd af Læhnets og Lyse Closters gods at de har Stefnet Citanten Contra i Sagen til Provs paahør om hvorledes med skydsen til Jondals Kiercke fra gamel tiid er forholdet, De indstefnte Vidner ere Ole Ugletvet, Johanes Børsem, Endre Grøneng, Morten Berge og Knud samt Niels Oma, Mens til Doms har de ei Stefnet i Sagen.
Citanten tilstod at hand er Stefnt lovl: at høre paa overn:te Prov men ei at taale Dom, begierede ellers at hands Vidner maatte tages under examen.
Stædets Foged Hr: Kammer Raad Heiberg Sisterede sig for Retten og i Anledning \der/ af at Hand fra Stifttets befallings Mand har erholdet ordre om at Formane Contra Parterne til godvillig at erindre deres Pligt i at forskaffe Citanten den Sædvanlige Skyds til og fra Jondals Kiercke, endnu igientog den advarsel hand derom til Almuen forhen har giort ved Stædets Bøygde Lænsmand, Mens Contra Citanterne ville ei finde sig derudi, Men sagde at de underkaster sig Lov og Rett, og ei vil skydse til Jondahl med mindre Jondahls Almue komer Dennem derudi til hielp.
Parterne fremstillede Deres Prov med begiær at de maatte Eedtages, thi blev Eedens Forklaring af Lov Bogen Dennem forelæst, hvorhos De samtl: alvorl: blev Formanet i Sagen at vidne i Sandhed hvad Dennem om Parternes Disputte er bekient.
Citantens Prov.
1te Vidne Hendrick Dybsland aflagde Eed og vandt at i ald den tiid hand som nu er 77 aar gl: og \her/ er Fød og opfød samt ald sin tiid opholt sig her i Strandebarms Præstegield kand mindes tilbage i tiiden, da har Almuen af Strandebarms Hovet Sogn Alle tiider \uden betaling/ Skydset Sogne Præsterne i Strandebarm \fra Præstegieldet/ til det Stæd i Jondahl hvor Hand har haftt sit Nattehold, og det saa oftte
1752: 73
Kierke Tienisten er vorden holdet udi Jondahls Annex Kiercke, ja de same Fløtnings Mænd der som melt har befordret Sogne Præsten til den gaard eller Stæd hvor Natteholdet i Jondahl eftter touren har været, de har og hver gang Skydset ham hiem igien til Strandebarms Præstegaard.
2det Vidne Helge Skielnæs gl: 75 aar, Siger sig at være Barn Fød i Jondahls Annex hvor hand forblev til sit alders 19 aar da hand fløttede her hid i Præstegieldet hvor <helst> hand og siden til denne tiid haver boet, eftter aflagde Eed var dette og det forige Vidnes udsaug!! (udsaugn) udi et og alt gandske Eensstemmig.
3de Vidne Erick Aakre gl: noget over 70 aar, er Fød og Opfød her i Sognet aflagde Eed og vant i alt som de 2de første Prov har udsagt.
4de Vidne Samson Brecke, som siger sig at være Fød og opfød samt til denne tiid forblevet i Strandebarms Hovet Sogn, og nu er 80 aar gl:, hand aflagde Eed og vant i alle maader udi Ord og Mening eensstemig med de forige 3de Prov.
5te Vidne Roald Ome gl: 69 aar har fra sine Spæde aar Stændig været i Strandebarm hovet Sogn hvorhelst hand og endnu boer, aflagde Eed og vant i alt som de øfrige afhørte Vidner.
Citanten sagde dernest at hand holt unødig at føre flere Vidner i Sagen.
Contra Citanternes Prov:
1te Vidne Ole Ugletvet er af de fra Strandebarm som i Sagen eftter Citantens sigende er impliceret, Vidnet forklarede Selv at hand nu har sit tilhold hos hans Tvende Sønner som bruger gaarden Ugletvet hvilken gaard hand siger er iblant De som nu er i Sagen Contra Citanter, dette Vidne \79 aar gl:/ aflagde derpaa Eed og vant at i 54 aar her foran har det med Præsteskydsen til Sogndal!! (Jondahl) været saa forholdet som af Citantens Prov er forklaret, Mens førend den tiid veed hand at Husmænderne af Strandebarm men ei de Jordbrugende befordrede Præsterne til Jondahls Kiercke, de Husmænd dertil blev taget vare af De som boede nærmest hos Strandebarms Præste gaard, Mens af hvilken Husmændene nød deres betaling for same Skyds ifald de skulle have nogen, det er Deponenten ubekient,
2det Vidne Johanes Børsem 73 aar gl: Barn Fød i Strandebarms Hovet Sogn paa gaarden Børsem hvor hand har boet over 40 aar aflagde Eed og vant i alt som nest forige Prov,
disse 2de Vidner siger allers at Sogne Præsten i Strandebarm fordie hand undertiiden manglede Fløtnings Folck i den tiid Husmændene nu over 50 aar \siden/ skydsede Præsten, bad eengang Almuen om at De \Selve/ for efttertiiden ville befordre ham Til Jondahl, og saaledes kom det dertil at Almuen siden har skydset Præsten, Men ingen af Jondahls Almue har giort noget saadant Præsteskyds.
3de Vidne Endre Samsonsen boende paa gaarden Grønning i Strandebarms hovet Sogn gl: 81 aar Provede eftter aflagde Eed {og vant} ensstemig med 2det Prov.
4de Vidne Morten Nielsen boende paa gaarden Berge i Strandebarm gl: 75 aar har fra sine Barne aar Stændig været i ben:te Sogn, aflagde Eed og vant i alt som nest oven førte Contra Citanternes 2de og 3de Vidne.
5te Vidne Knud Ome boende paa gaarden Ome i Strandebarm er Fød i Strandebarms Sogn hvor hand og til denne tiid sig har opholdet gl: 70 aar aflagde Eed og vant Eenstemig med det 2de 3de og 4de Prov.
Contra Citanterne sagde at de holt unødig at føre flere Vidner.
Paa tilspørgende tilstod Saavel Contra Citanterne som og de af Almuen der boer uden for gaarden Stoere Fosse saa mange af dennem der nu ved Retten var tilstæde, at Strandebarms hovet Sogns Almue er imellem Dennem indbyrdes afdeelt i 2 lige Parter \desligest at/ den eene halve Partes \Almue/ som tager sin begyndelse paa gaarden Stoere Fosse og Strecker sig ind eftter til den siste gaard i Sognet kaldet Lionæs som ligger nermest Jondahls Annex, de haver nu omtrent 50 aar skydset Stædets Sogne Præster fra Præstegaarden og til det Stæd i Jondal hvor Præsten hver Reise har haftt Nattehold Saa og ført ham til Kierken og siden hiem til Præstegaarden igien og det saa oftte Kiercke Tienisten i Jondal har været Forretted, Sogne Præsten saavelsom hands Fløtnings Folck har paa hver Saadan Reise nødt frie underholdning og Natteleie
1752: 73b
Hos den Mand i Jondal som Natte holdet hver Reise tilfalt, Saa at Strandebarminger har Skydset \Præsten/ og Jondølerne \derimod/ underholdet Præsten og Fløtnings Folckene hver Reise, og har ingen fra Strandebarm nogen sinde kosted noget paa Præstens Nattehold; Endelig declarerede Comparenterne at den anden halve Part af Strandebarms hovet Sogns Almue som bestaar i den Almue der findes uden for ern:te gaard Stoere Fosse som begynder paa gaarden Berge nest uden for Fosse og Streker sig til gaarden Teigland, haver i bemelte tiid haftt deres Præsteskyds til \og fra/ det andet Annex Kaldet Waralsøren!! (Waralsøen) hvorhelst Præsten og Fløtnings Folckene hver Reise har nødt frie underholdning hos den Mand Natteholdet tilkom at have, Husmændene over alt i Strandebarm Skydser og med Almuen, Sogne Præsten til og fra Kierkerne saa oftte touren dennem tilfalder.
Citanten indgaf Dernest sin over den for Almuen udlagde skyds forfattede Reigning af 16de octobr: 1752 som blev oplæst. Citanten bad dernest om Dom i Sagen eftter hands indstefning og producerte Reignings Indhold.
Contra Citanterne hafde ei mere eftter tilspørgelse i Sagen at indvende uden dette at de hereftter ei vil fløtte Præsten nogen Præcke!! (Prædicke) Dag lenger end til Kiercken i Jondahl, ligesom de og paastaar at blive af Jondals Almue bedre Pleiet end nu nogen tiid er skeed, i det øfrige indlod De Sagen under Dom.
Afsagt
Som den {Skyds} \Fløtning/ og Nattehold Strandebarms Præstegields Almue eftter Lovens 2 Bogs 12te Capitels 10de art: Virkelig ere Pligtige Saa oftte Guds Tienisten ved de fraliggende Kierker skal Forrettes, at forskaffe Deres Siæle Sørger {og} \med/ Deign, fra gamle tiider af, følgelig de paa begge sider førte Vidners Eedlige og Eensstemmige udsagn, har imellem dito Præstegields gandske indbyggere været Saaledes af Dennem Selve {været} Regleret og fast Sadt, at {de af} Strandebarms hovet Sogns Almue skulle anskaffe Sogne Præsten fornødne Karle fra Strandebarms Præstegaard til og \fra/ hvilken gaard \eller Stæd/ i Annexerne Joendahl og Waralsøen som Natte holdet tilkom at holdes paa, imod at bem:te Annexers Almue Forsiuner Sogne Præsten og Degnen samt \deres/ Fløtnings Folck med Logemente samt Nødtørfttig underholdning, Og den byrde Hoved Sognet saafald frivillig har under kasted sig ja nu over 50 aar fundet sig vell ved, aldeles ikke kand Considereres til at være eller er større end den Annexernes Almue ved Natteholdets bestridelse haver udstaaet, Saa hafver ikke De paa den indkomne Reigning anførte Mænd haft føye til eller giort Rett derudi at nægte Citanten Hr: Marcher den hos Dennem tilsagde \Sædvanlige/ Fløtning, Mens da Saadant dog tverts imod den een gang som melt godvillig antagne og siden vedholte saa taalelige {skick} som gamle Skick, er skeed, tilfindes besagde Mænd at betale Citanten de Fløtnings Penge Hand formedelst \deres/ ugrundede udeblivelse og Veiring!! (Veigring) urettelig har været nød at udgive Alt saaledes og med saa mange Penger hos hver af Denem som bemelte Reigning, der ikke af nogen er modsagt, viiser at De\nnem/ for hver Deres Forsømelse er til Ansvar anført, Ligesom og Samtlig Almuen fra Stoere Fosse og til gaarden Lionæs af ovenanførte Aarsager, hvortil iligemaade komer Deres inden denne Rett giorde Declaration, herved tilfindes, udi efttertiiden at forskaffe Citanten og hands eftterMænd udi Embedet nødvendig Fløtning til og fra det Stæd udi Jondahl hvor Natteholdet skal være, og det saa oftte Kierke Tienisten der skal holdes. Processens omkostninger betales til Citanten med 3 rdr: 2 Mrk: og hvoraf for {et} hver
1752: 74
af de Paastefnte manglende 10 Fløtninger kommer 2 Mrk: som de Skyldige og i Reigningen Nafngivne een for alle og alle for een tillige med det øfrige paadømte udreder dog imod indbyrdes Regress, 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under Adfærd eftter Loven.
Dereftter blev læst,
1te Ole Neerhuuses bøxel Seddel til Gunder Monsen paa Pladsen Neerhuus dat: 17de octobr: 1752.
2de een dito udstæd af Hr: Marcher som Laugværge for Encken Marthe Linge, til Anders Amundsen paa Pladsen Schaaren in duplo med Revers af sam/m/e dato.
3de een dito af Johannes Nærnæs til Helge Haesteensen(?) (Havsteensen?/Halsteensen) paa Næset under store-Linge, in duplo med Revers af dito dato.
4de Lars Meehuuses bøxel Brev til Lars Halvorsen paa Pladsen Berget, in duplo med Revers, dat: 17de octobr: 1752.
5te Johan Daniel Galtungs bøxel Brev til Siur Tostensen, paa Pladsen Schipervigen under Torsnæs, in duplo med Revers paa den eene, dat: 17de octobr: 1752.
6te een dito af Erick Aackre udstæd til Niels Knudsen, paa Pladsen Brackenæset in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 17de octobr: 1752.
7de een dito udstæd af Hans Galtung til Amund Rasmusen, paa Pladsen Slotten, in duplo forfatted med Revers paa den eene, dat: 17de octobr: 1752.
8de een dito af bem:te Hans Galtung til Joen Mickelsen paa Pladsen Ødegaarden dat: 17de octobr: 1752.
9de Hr: Obriste Lieutnant Butlers fæste Brev til Tosten Grotnæs paa Pladsen Grotnæs, in duplo dat: 17de octobr: 1752.
10de Hr: obriste Lieutnant Butlers fæste Brev til Sergiant Jaen Espeland paa Pladsen Hammeren, in duplo med Revers paa den eene dat: 17de octobr: 1752.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse om Tingskydsens afbetaling svarede denne Almue nu som Sædvanlig.
Paa Fogdens videre tilspørgelse Svarede Almuen at opsidderne paa de aftagne gaarder Neerhuus og Gierde end og dette aar 1752 er bleven godtgiort Skatter og andre Rettigheder, undtagen udreedning og Standqvarteer pengene, item at sam/m/e gods ej saa meget er forbedret at det noget paalæg kand taale.
Paa Fogdens Spørsmaal angaaende udreedningens afbetaling til Sessionen 1751 og General Munstringen 1752, svarede Almuen som i næst forige skibreede af den Almue blev Svaret.
Fogden Hr: Kammerraad Heiberg examinerede dernæst det ordinaire Tings vidne, bestaaende af de Sædvanlige 8te Poster, og fick det svar som paa næstl: Høste Ting her i skibredet, undtagen ingen Løsgiengere blev angivet.
Odels Mandtallet blev dernæst Almuen forelæst og af ingen Modsagt, Ligesaa Restancen paa de Kongel: intrader stoer 31 rd: 3 Mrk: 2 s:
Til Rætten at betiene næstckom/m/ende aar 1753 blev opnævnt følgende Laugrættes mænd nemlig Hans Rasmusen Berge, Johannes Johansen ibdm:, Lars Torgersen store Fosse, Lars Matisen ibdm:, Lars Sverckersen Bierckenæs, Roal Olsen Lille Linge, Lars Endresen Engedahl, og Niels Siursen Engedahl.
Derpaa blev Sage Tinget ophævet.
Anno 1752 d: 11te Novbr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting for Qvindherets Skibredes Almue holdet paa gaarden Møchlebust ibdm: i Stædets Foged Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas
1752: 74b
Heibergs overværelse, med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Johanes Olsen Natestad for Lars Lund, Samson Stoere Omvig, Torger Døsseland, Hans Røesteen, Johanes Knudsen Natestad i Stæden for Ole Giertsen ibdm:, Iver Abelsen Helvig, Povel Kiærland og Joen Fugleberg i Stæden for Gabriel Skarvetun, Saa var ellers tilstæde Stædets Bøygde Lænsmand Søfren Møcklebust med Menige Tingsøgende Almue.
Dernest blev publiceret de nestforige Tinge læste og Extraherte Kongl: Allern: Anordninger og høye Øfrigheds ordres,
item Hr: Stifttsbefalings [Mandens] Skrivelse af 7de octobr: H: a: om at Hans Kongl: Maj:t Allern: har Resolveret at betale 4 rdr: for hver fra Fæstningerne bortrømt Schlave, og det til den een saadan paagriber og fremfører.
Dereftter blev læst følgende Bøxel Sedler paa Lifs Fæste Saa som,
1te Hr: Kamer Raad og Foged Heibergs af 11te Novbr: 1752 til Torkel Jacobsen paa Husmands Pladsen Stabaken under gaarden Huuse.
2det Jan Røseland og de fleres, til Hans Olsen paa 2 Pund Smør i gaarden Røsten, in duplo med Revers paa den eene, dat: 20de octobr: 1752.
3de Johanes Netelands in duplo med Revers paa den eene til Anders Netteland paa 21 Mrk: Smør ½ gied skind udi gaarden Nordre Ask dat: 13de Maj 1752.
4de Sogne Præsten Hr: Jens Reinnords (Rennords) Fæste Brev in duplo med Revers paa det eene til Lars Larsen paa ½ Løb 8 Mrk: Smør i gaarden Møcklebust dat: 25de octobr: 1752.
5te Hr: Kammer Raad og Foget Heibergs til Lars Larsen paa ½ Løb Smør ½ Huud udi gaarden Fugleberg dat: 15de Decbr: 1751.
Joen Fransen Røsladen!! (Røsland?) anviste i Retten Huderne af 2de Voxne Biørner som hand eftter Almuens tilstaaelse har nestleden Somer Skudt i dette Sogns Marcker.
Brynild Østensen Møcklebust anviste huderne af 2de smaae Biørnunger, hvoraf hand haver dræbt den eene og Lars Ericksen Kallestad den anden her i dette Præstegields Marker.
Lars Larsen Stenslette anviiste Huden af een Biørnunge som hand haver dræbt i dette Sogns Marker dette Aar.
Saa blev og læst for det
6te Hr: Capit: Segelkes Pante Forskrivelse til Hr: Kammer Raad og Foged Heiberg, Stoer 1000 rd: dat: 18de Aug: 1752.
7de Niels Berges Pante Brev til Søfren Møcklebust paa 24 rdr: laante Penge dat: 17de Maj 1752.
Engebret Andersen Fuglebergs Støen anbød i Retten 8 rdr: 2 Mrk: tilhørende Myntlingen Astrie Rasmusdatter, om Nogen same ville modtage, mens da ingen dem ville modtage, blev de Forseiglet og ham tilbageleveret.
Ole Løning frembød for Renter sin Myntling Anne Klemetsdatters Fader Arf Stoer 5 rdr: 5 Mrk: og 1 Sølfskee, Men da ingen same ville have, blev de Forseiglet og ham tilbageleveret.
Dernæst blev Publiceret,
1te Halvor Fugleberg og Encken Brithe Olsdatters Skiøde til Svale Jonsen Møchlebust paa 1 Løb Smør i gaarden Møchlebust, hvorfor er betalt 72 rdr: dateret 11te Novembr: 1752.
2det Skiftte Brevet eftter afdøde Knud Johansen Møchlebust, Passeret den 19de augustj 1752 som udviiste at ermelte Sterf boe ejede i gaarden Lille Møchlebust 1 pund 21 Mrk:r Smør, og udlagt paa Encken Kari Jonsdatter 22 ½ Mrk: Smør paa Sønnerne Joen, Thore og Knud Knudsønner, hver 6 3/7 Mrk: Smør og Datteren Margrethe Knudsdatter 3 3/14 Mrk: Smør alt med bøxel.
3de Lænsmanden Søfren Møchlebustes bøxel Seddel paa Huusmands Pladsen Myren til Erick Ingebretsen in duplo med Revers paa den eene, dat: 10de Novembr: 1752.
4de Brynnild og Ole Skorpens bøxel Seddel in duplo med Revers paa den eene, paa Pladsen Skorpen til Faltin Johansen dat: 11te Novemb: 1752.
5te Iver og Kari Helvigens bøxel Seddel til Thore Larsen paa Pladsen Hougen, in duplo med Revers paa den eene dat: 11te Novembr: 1752.
6te 1 dito af same dato udstæd til Knud Tordsen, af Mons Rørvig og Jaen Røseland paa Pladsen Leite in duplo forfatted med Revers paa den eene.
7de dito af Johannes Tvedt udstæd til Amund Olsen Kroen paa Pladsen Kroen in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 11te Novemb: 1752.
8de Halvor Olsen Fuglebergs bøxel Seddel paa Pladsen Fischernæset til Ole Larsen in duplo farfatted med Revers paa den eene dat: 11te Novemb: 1752.
1752: 75
9de Søfren Rickortsen Møcklebustes bøxel Seddel til Diderick Jørgensen paa Pladsen Hansehougen, in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 10. Novemb: 1752.
10de Samson Larsen Omvigs bøxel Seddel til Østen Østensen paa Pladsen Østenshuuset med Revers paa den eene dateret 10de Novemb: 1752
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende, Svarede den Tingsøgende Almue at opsidderen paa gaarden Store Møchlebust er end og for dette aar 1752 godtgiort alle Skatter af det aftagne udi gaarden Møchlebust, undtagen udreedning og Standqvarteer Pengene, samt at gaarden vel aar for aar forverres men ej forbedres, saa den inted kand paalegges.
Paa Fogdens tilspørgende angaaende Ting skydsen svarede denne Almue som Sædvanlig at eenhver har nødt sin betaling for deres skyds til og fra Tingene.
Paa Fogdens examination eftter det ordinaire Tings vidne blev af Almuen Svaret som paa næst forige Tinge og som paa næstleden Høste Ting 1751 af Almuen for dette Skibreede Svaret blev.
Paa Fogdens Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at Soldaterne og Tambourerne Rigtig har nødt deres udreedning til Sessionerne 1751 og General Munstringen 1752, nemlig til Sessionerne 6 Dages udreedning 48 s: og til General Munstringen 18 Dages udreedning 1 rd: 48 s:
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende blev af Almuen Svaret at Leedingen af det affeldte gods i gaarden Store Møchlebust end og dette aar er bleven vedkommende opsidder godtgiort.
Odels Mandtallet blev dereftter oplæst, saavel som Restancen {stoer} som {og} af ingen \blev/ modsagt.
Til Rætten at betiene næstckommende 1753 blev opnævnt disse følgende, nemlig Lars Ellingsen Store Omvig, Johannes Nielsen Tvedten, Thor Stueland, Christen Lande, Joen Møcklebust, Lars Fugleberg, Siur Lille Omvig, \og/ Lars Larsen Store Møcklebust.
Som inted videre paa dette Ting var at forette blev Rætten ophævet.
Anno 1752 d: 15de Novbr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Schaanevigs Almue paa Ting stædet Gielmervigen ibdm:, i Stædets Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heibergs overværelse, og Retten betient med disse eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Neml: Tollef Svinland, Ole ibdm:, Harald Hougen, Ole Trondheim, Lars Krome, Mickel Berhoug i hans Stæd Johanes Tveit, Lars Wicke, og Baar Odsen Axland, Saa var og tilstæde Stædets Bøygde Lænsmand Welforneme Christopher Gielmervigen med Menige tingsøgende Almue.
dereftter blev læst de Nest forige Tinge læste og i Protocollen Extraherede Kongl: og den høye øfrigheds ordres og Anordninger
Videre blev læst
Hr: Capitaine Segelches Pante Forskrivelse Stoer 1000 rd: hvorfor iblant andet een Anpart i Skaanevigs Konge Tiende er Pantsadt dat: 18de Aug: 1752.
Flere end de anførdte Publicationer anmelte ingen sig med, hvorfor med Sage Tinget til i Morgen beroer.
Dagen næsteftter som var d: 16de Novbr: blev Retten med forbem:te Laug Rett og i Stædets Fogeds overværelse atter Sadt paa ern:te Tingstæd Gielmervigen.
Dereftter blev læst
Halvor Olsen Hillestads Skiøde til Lars Larsen Indre Tungesvig paa 1 ½ Løb Smør i gaarden indre Tungesvig for Kiøbe Penge 340 rdr: dat: 8de Martj 1752.
Ole Johansen Tungesvig anbød mod 5 a 4 ProCento Renter 17 rd: 2 Mrk: 14 s: hands Myntling Allis Heinesdatter tilhørig
1752: 75b
Mens da ingen same ville modtage blev De Forseiglet af Sorenskriveren og Formynderen tilbageleveret, {og er} derudi tillagt 3 rd: som paa Arven i Kiørleie og Renter til denne tid er fortient.
Videre blev læst
Gotskalck Spidsøens Skiøde paa 18 Mrk: Smør i gaarden Viig til Encken Herbor Tørrisdatter, hvorfor er betalt 27 rd: dat: 15de Novemb: 1752.
2det Hr: Kammer Raad og Foged Heibergs Fæste Brev til Lars Ølversen Sunde paa gaarden Vatendal og Lille Wattendal skyldende 1 Løb 9 Mrk: Smør dat: 16de Novbr: 1752.
Syfver Larsen Tungesvig haver til dette Ting tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Erick Rasmusen Tvedt fordie hand haver beskylt Citanten som een giftt Mand at have haftt legemlig omgiengelse med qvinde Menisked Magdelie Nielsdatter som var udi Erick Tvetes tieniste og hands sc: Erick Tvetes Kiødel: Sødskende barn, hvilket skulle været passeret udi Citantens Baade Nøst den 16de Søndag eftter Trinitatis nestleden aar 1751, derom at anhøre Citantens Beviser Neml: Stædets Sogne Præstes attest om at Saadant for ham og 2de hands Medhielpere er angivet af Erick Tvedt, Samt taale Dom til undgieldelse eftter Lov og Sagens omstendigheder, Samt til Citantens friefindelse og endel: til at erstate processens omkostninger.
Erick Tvedt mødte ei eftter paaraab.
Stefne Vidnerne Johanes nedre Rafdal og Hugne Olsen Wicka bekræfttede ved Eed at de mere end 14 Dage siden i denne Sag lovl: Saaledes som oven er anført haver Stefnet Erick Tvete for hands Boepæl i hands eget paahør.
Eragted
Den lovl: Stefnte mens Absente Erick Tvete gives Laugdag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag, ligesom det og vil tilkome Citanten til same Ting at indstefne den angieldende Magdelie Nielsdatter til Vedermæle og Doms Anhør for Saavit Sagen hende maatte vedkom/m/e.
Frue Capitaine Bentsens haver til dette Ting Muntl: ladet ind stefne Knud Stephensen fordie hand har modtaget paa hendes veigne af Hr: Stifttamtskriver Heibergs Fulmægtig Sr: Svend Olsen i Bergen nestl: Junj Maanet haver modtaget 9 rdr: 30 s: men deraf ei ved hiemkomsten leverede hende mere end at joe derpaa Ræsterede 2 rd: 3 Mrk:, derom at giøre Eedlig forklaring om hand ei haver aabnet Mr: Olsens Forseigling for Brevet som Pengene laag udi eller Rørt Pengene, samt taale Dom til betalings og processens omkostnings erleggelse.
Knud Stephensen mødte for Retten og vedtog lovl: varsel, og eftter at Eedens forklaring af Lov Bogen hannem var forelæst og til Ham vedbørl: Formaning giort om Sandheden at vedblive, aflagde Hand Eed derpaa at hand eller nogen anden ei haver aabnet Forseiglingen paa det Brev hvorudi de paastefnte Penge fantes, ei eller!! har enten hand eller nogen anden rørt eller taget 1 skilling end sige flere deraf Mens derimod var forseiglingen ganske heel og ubræcked den tiid hand ved hiem komsten fra Bergen nestl: Somer leverte Frue Bensen ern:te Brev, endel: forklarede Hand under den aflagde Eed at da Frue Bentsen aabnede Sr: Svend Olsens Seigl for Brevet og Pengene hvilket skedde strax i hands paasiun, da manglede der 2 rdr: 3 Mrk: paa de 9 rd: 30 s: der udi skulle været.
Citantinden begierede det passerede beskreven.
dereftter blev læst følgende Fæste Breve in duplo med Revers paa gienparten Saasom
1te Hr: Bøchmans til Sergiant Richart Joensen paa een grund under Skaanevigs Præstegaard, kaldet Nygaard hvorpaa een Stue Vaaning er opsadt dat: 14de Novbr: 1752.
2det Mr: Sehuses Fæste Brev til Ole Larsen paa husværelset Hougen under gaarden Walen dat: 15de Novbr: 1752.
3de blev læst \et til/ Hr: Kamer Raad og Foged Heiberg paa gaarden Millie af Stædets Sorenskriver udstæd Skiøde dat: {24de Jan} 3de Maj 1752 item Velben:te Hr: Fogeds Skiøde paa same gaard til ern:te Sorenskr: af 24de Junj 1752.
4de Elias Læcknæses Fæste Brev in duplo til Lars Torkelsen paa Platsen Viigen dat: 16de Novbr: 1752.
1752: 76
Bøygde Lænsmanden Hans Giøen i retteædskede Sagen imod Messieurs Sehuus et Undahl \om/ endel Arve Midler Myntl: Christine Lars Datter Walen tilhørende.
Dend stefnte Hans Sehuusen og Jens Friderich Undahl mødte for Retten og vedstoed at vere i denne Sag lovl: Stefnet.
Citanten indgaf dernest hands i Sagen forfattede Continuations Stefning af 1te Septbr: 1752 som blev oplæst.
de instefnte vedstoed at Continuations Stefningen Dennem lovl: er forkyndt.
dernest Citanten fremlagde Myntlingens Sal: Faders Skiftte Brevaf Dato 17de 18de og 19de Janv: 1731 hvorudi findes paa pag: 158 hvor meget og paa hvad maade Myntlingens Arve Midler er udlagt, det allegerede blev oplæst. Dernest fremlagde Citanten Skiftte Brevet eftter ern:te Myntlings adføde Broder passeret in Janv: 1733, hvoraf blev oplæst saavit Signeret er pag: 9 og 10. Saa producerede og Citanten Skiftte Brevet eftter Myntlingens Far Moder afg: Kiersten Larsdatter d: 11te Decbr: 1733 hvoraf blev oplæst Saavit Signeret findes pag: 1, 2, 3, 65 og 66. Af ern:te Skiftte Brever sees da eftter Citantens tanker, hvad ern:te Myntlings Arf er. Citanten end ydermere fremlagde een Reigning for den brugende tiid som Sted Faderen Sr: Hans Sehuusen haver haftt under Hænderne Myntl: tilfaldne Arve Midler hvilcke Reigning dat: 14de Novbr: 1752 blev oplæst. Dernest fremlagde Citanten een Reigning over den brugende tiid som Svogeren Sr: Undahl haver haftt under hænderne Deres Arve Midlers Indkomster dat: 15de Novbr: 1752 som blev oplæst. endnu fremlagde Citanten een Reigning over denne Sags medgaaende omkostninger dat: 15de Novbr: 1752 som blev oplæst. Endel: indgaf Citanten hands Skrefttl: Deduction i Sagen som blev oplæst af 15de Novbr: 1752.
Hans Sehuusen producerede dereftter Hands skreftlige Forsæt i Sagen som blev oplæst af 14de Novbr: 1752. Mr: Sehuus tilstod dernest at da hand for 7 aar siden overlod Mr: Undahl gaarden Walen blev eftter den tiid mellem denem opretted Skrefttl: Contract af 10de Aug: 1745 fast Sadt at Undahl skulle for den tiid hand brugte gaarden give Comparentens Stæd Børn, hvoriblant og Citantens Myntling er een, Landskyld mens ei Renter af Deres ejende Anparter i gaarden Walen,
Mr: Undahl sagde at hand har tilbudet Citanten Landskyld af hands Myntlings Anpart i gaarden Valen mens hand har ei same Landskyld villet modtage.
Citanten tilstod at Undahl har sagt at ville betale Landskyld af ern:te Myntlings Arf i Walen, desligeste at Comparenten har nægted same at modtage.
Undahl declarerede at i de 7 aar hand har været paa Valen, da har Myntlingen Christine Larsdatter ei aflagt nogen Saadan Tieniste hos hendes Moder at hun derved kunde fortiene Daglig Kost og Klæder.
Mr: Sehuusen begierede Anstand i Sagen til næste Ting for da at beviise med Myntlingens attest at hun ei vil eller kand prætendere nogen Rettighed af Moderen i den tiid hun {same} har brugt gaarden Valen og taget indkomen af hendes Pant i Tienden.
Eragted
Sagen udsettes eftter Sehuses begier til næste Ting.
Videre blev læst
1te et Fæste Brev fra Lars Sandvigen til Anders Odsen paa Pladset Housevigen dat: 16 Novbr: 1752.
1752: 76b
2det een dito fra Lars Sandvigen til Ole Johansen paa Pladset Aarvigen dat: 16 Novbr: 1752.
3de Christopher Gielmervigs Fæste Brev til Iver Torgersen paa Pladset Teigen dat: 16de Novbr: 1752.
4de een dito fra Knud Læcknæs til Biødne Jacobsen paa Pladset Havnen dat: 16 Novbr: 1752.
5te Skiftte Brevet eftter Askel Siursen af 2de Septbr: 1752 som viiser at af 9 Mrk: Smør i gaarden Viig tilfalt Enken halfningen og hver \af de 2de/ Døttere 4de Parten.
6te Skiftte Brevet eftter Ole Tieransen Tungesvig af 5te Julj 1752 som viiser at Sterfboets ejende 9 Mrk: Smør i Strand øde blev paalodnet Niels Tungesvig.
Fogden Hr: Kammer raad Heiberg examinerede dernæst det ordinaire Tingsvidne, da inted derved uden som Sædvanlig var at observere undtagen giæstgiveren Ottho Capel, ernærer sig nu som forhen med et lidet Logement og forflegnings vahrer, for Ræsten er hands Næring ved Fiskerie som een anden Bonde.
Fogden Hr: Kammer raad Heiberg paa Tilspørgende \fik til/ Svar{ede} af Almuen at Soldatterne og Tambourerne ved et hvert Compagnie, hver for sig har nødt deres udreedning, Saasom til General Munstringen 1752, 18 Dages udredning 1 rd: 48 s: og til 1751 aars Session 6 Dages udreedning 48 s:
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at Pladsen Blaateigen af 12 Marckers skyld, ligger saa høyt til Fields at den icke af nogen kand beboes, mens Stedse har været ødeliggende, saa der hvercken har faldet eller falder nogen første bøxler deraf.
Fogden Hr: Kammer raad Heiberg til et Tings vidnes erholdelse anviiste udi Rætten den ved vaade Ild skadelidende opsider paa gaarden Søe Ebne{s} \hands/ qvittering for Skatternes gotgiørelse af ernevnte gaard sc: 1 Løb 2 pd: 12 Mrk: Smør i skatt mens udi Landskyld 1 Løb Smør 2 Huuder, med 6 rd: 53 2/3 s:, for at æske derpaa Tingsvidne, da opsidderen tilstod dens Rigtighed og den øfrige Almue sagde derom at være beckient.
Af Fogden blev og anvist een dito qvittering af opsidderen paa gaarden Lechnæs for 1 ½ Løb Smørs skatter af den afbrendte gaard Lechnæs, nemlig 5 rd: 48 1/3 s:, da dens Rigtighed af opsidderen saavelsom den Tingsøgende Almue tilstoed dens Rigtighed.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgelse angaaende Tingskydsens Rigtige betaling nemlig 4 s: Miilen pr: Mand, Svarede Almuen som Sædvanlig.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende, Svarede Almuen at opsidderne paa de aftagne gaarder Millie, Fiære og Rullestad Rigtig er bleven gotgiort skatterne dette aar for det aftagne udi deres gaarder, undtagen udreedning og Standqvarter pengene.
Fogden Hr: Kammer raad Heiberg tilspurdte Almuen om ickcke opsidderne paa de aftagne gaarder Millie, Fiere og Roullestad end og dette aar 1752 er bleven ukrævet for Leedingen af det affeldte gods i ernevnte deres paaboende gaarder.
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgen, 1te om icke Pladsen Blaateigen dette aar har været øde liggende og om høyere afgiftt eller græsleje deraf har været at beckomme end 40 s:, hvortil de Svarede at ingen høyere græsleje deraf har været at beckom/m/e end de bem:te 40 s:, ickcke eller!! (heller) er nogen fremckom/m/en der sam/m/e til brug vil antage, for det 2de om ickcke opsidderen paa gaarden yttre Bouge Thor Larsen end og for dette aar 1752 har nødt den hannem ved gaardens bøxling accorderede friehed for Jordebogens indkomster af deres Maj:ts ejende Strøe gods udi bemelte gaard yttre Bouge 1 Løb Smør, ej heller af den ½ Løb Smør Clas brugede
1752: 77
hvortil de Svarede jae, 3de om disse 2de gaarder er udi Landskyld inddeelt, Responde, Pladset Blaateigen har aldrig været indeelt i Lægd endskiønt den ligger i Land Lægdernes District, men det forige Anderses øde brug i gaarden yttre Bouge 1 ½ Løb Smør er indeelt udi Lægd under Hr: obriste Leiutnant Rechelieues Compagnies gamle 100 Lægder.
Odels Mandtallet saavelsom Restancen \stoer 112 rd: 4 Mrk: 4 s:/ blev dernæst for Almuen oplæst og af ingen modsagt.
Dereftter blev opnævnt eftternevnte 8te Laugrættes mænd Rætten næstckommende aar 1753 for dette skibreede at betiene, nemlig nye Lars Tungesvig, Hans Ambland, Biørne Dyvigen \og/ Torgels Eickemoe, samt gamle, Ole Ericksen Vicke, Lars Olsen ibdm: Hugne Olsen ibdm: og Halvor ibdm:
og da ej fleere Sager var at Tractere ickcke eller!! (heller) andet for dette skibreede denne sinde at forrette blev Rætten ophævet.
Anno 1752 d: 20de Novbr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet for Etne Præstegields Almue paa gaarden Fittie ibdm: og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Jacob Madskaar, Biørne Axdal, Peder Østreim, Tord nedre Næsse, Erick Ramsvig, Halvor Grindem, Baar Giære og Iver Hougen. Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue.
Hvorpaa Allerunderdanigst og underdanig blev læst de nest forige Tinge publicerte Kongl: Allern: Anordninger og den høye øfrigheds ordres.
Joen Tollefsen Rame fremlagde i een Skind Pung 6 rdr: 3 Mrk: 2 s: hands Myntling Biørn Siggesen Gralsæt tilhørende, med forespørsel om nogen same mod lovl: Renter vil modtage, mens da ingen same ville modtage blev Pungen af Sorenskr: Forseiglet og ern:te Formynder tilbageleveret.
Hans Hansen Ryg frembragte Huderne af 2de Ulve Unger som hand og flere dette aar i dette Sogns Marcker haver {haver} ihielslaget eftter Almuens tilstaaelse.
Hans Ryg iretteædskede Sagen imod Elias Eckeland et omtvisted qverne huus betreffende hvilken Sag hand frafalt og ophævede.
Stædets Foged Hr: Kammer Raad Heiberg haver til dette Ting, tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne Anne Larsdatter Vinnie for begangne Leiermaal med Soldat Torbiørn Jacobsen Vinnie som og er Stefnt til Vedermæle, og hun at lide Dom eftter Loven.
paa Ane Vinnies veigne mødte Erick Vinnie som vedtog lovl: Varsel, betalte af hendes Bøder 3 rdr: og paatog sig at betale Ræsten nestanstundende Somer Ting hvormed Actor var fornøyet. paa nermere examination forklarede Comparenten at hun falt i Barsel Seng 4 uger for Juel nestl: aar, desligeste at Torbiørn Jacobsen blev skreven til Soldat den 10de Julj næstforhen.
Torbiørn Jacobsen mødte ej.
Actor begiærede Sagen udsadt til næste Ting paa det Torbiørn Jacobsen kand blive indstefnt til Bøders udredsel eftterdie hand ei var bleven Soldat den tiid Barne Auflingen skedde, og hun og til same tiid kand varsles at møde til Vedermæle.
Eragted
Sagen opsettes til næste Almindel: Ting.
Jacob Torsen Lerdal af Ryfølche haver til dette Ting tiid og Stæd Muntl: ladet Indstefne Samuel Haaim for 22 rdr: 4 Mrk: 8 s: som Ræster paa 10 Slagtebæster Citanten \hanem/ haver Soldt for 59 rdr: 3 Mrk: og hvorpaa allene er betalt i Penge 20 rdr: og ved een Hoppe 16 rdr: 4 Mrk: 8 s: in allis 36 rdr: 4 Mrk: 8 s:, derom at anhøre Citantens Vidner og Beviiser samt Dom til de ern:te 22 rdr: 4 Mrk: 8 s:s betaling og processens omkostninger tilsvare.
Samuel Haaim mødte ei eftter paaraab,
Stefne Vidnerne Lars Østreim og Søfren Juleskaar bekræfttede ved Eed at De i denne Sag Saaledes som ovenanført mere end 14 Dage siden lovl: Stefnte Samuel Haaim for hands Boepæl i hands tieniste Folckes paahør saasom hand da ei var tilstæde.
Citanten begiærede Lougdag for den instefnte.
Eragted
Samuel Haaim gives Laug dag til næste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Dereftter blev læst
Mogens Olsen Støles Skiøde til Corporal Peter
1752: 77b
Christian Altan paa gaarden Støle skyldende 3 Løber for Kiøbe Penge 200 rdr: dat: 20de Novbr: 1752
Hans Giøen iretteædskede sin Sag imod Bøygde Lænsmanden Johanes Fittie omtvisted Tiende betreffende, med begiær at med same til næste Ting maatte beroe.
Eragted
Sagen udsettes til næste Ting eftter Citantens begiær.
For Retten fremstillede sig Procurator Hans Giøen for Sogne Præsten Welærværdige Hr: Jocum Altan og foregaf at Velben:te Sogne Præst til dette Ting tiid og Stæd Skrefttl: haver indstefnt Samuel Haaim for endeel utilbørlig tiltale, samt videre som same Stefnemaal ommelder, same Stefnemaal lagde hand i Rette dat: den 30te octobr: 1752 som blev oplæst.
Samuel Haaim mødte ei eftter paaraab ei eller!! nogen paa hands veigne.
Stefne Vidnerne Rasmus Østreim og Søfren Juleskaaren bekræfttede ved Eed at De mere end 14 Dage siden forkyndte den producerede Stefning for alle derudi anførte Neml: Veder Parten og Vidnernes boepæl.
Fulmægtigen fremstillede de i Sagen Stefnte Vidner med begiær same maatte afhøres og hvilke Eedens Forklaring af Lov Bogen blev forelæst.
1te Vidne Johanes Andersen tienende Citanten aflagde Eed og vant at nestleden Somer een Dag imedens Vidnet og flere gick ned paa Etne Præstegaards Eng og Slog græs for Citanten som same tiid Stoed der og Saag paa Arbeiderne, kom Samuel Haaim Ridende hen til Dennem, Steg af sin Hæst, hilsede Citanten Venlig og Spurde hvorledes hand og Hands Koene levede, og eftter at Citanten hafde Svaret Samuel at De levede vel blev De staaende noget lidet tilsamen, da Samuel Haaim omsider tiltalede Hr: Altan med disse ord: For I er vel vred paa mig for Jeg Ræster med mit Siste offer, som og Hr: Altan dertil Svarede Saaledes: det Staar ei paa dermed Samuel, udlod Samuel Haaim sig imod Citanten med disse ord: Nei det staar ikke eller!! (heller) paa for ieg er ingen Landsløber, da disse ord vare talte og Hr: Altan ville gaae fra Samuel Haaim Spurde Samuel Citanten i vrede om hvad det var for Een Landstryger Hr: Altan hafde givet Pass, Mens som Citanten derpaa Svarede Samuel at det ei vedkom Ham, steg Samuel paa sin Hæst og Red lige ind til Præsten som holt sin Stock for sig for at afværge at Hæsten ei skulle komme paa Ham, dernest udlod Samuel \sig/ imod Citanten med følgende ord: een Fant og een Landstryger var Hand som Du gav Seddel og Saa er Du og, derpaa Red Samuel Haaim fra Dennem, Bandte og var Vred, Noget dereftter dog same Dag blev vidnet hiemkaldet til Præstegaarden for at høre paa De ord Samuel Haaim der talte, Da Vidnet hørdte at Samuel Raisonerede om een \Præstens/ Høelade som Almuen skal holde i Stand, Sigende at hand havde seet at paa den ei feilede andet end 4 eller Fem Huner og dog alligevel hafde Præsten Banstøt Almuen derfor paa Præckestolen, ydermere forklarede Vidnet at den same Dag \og tiid/ det omprovede passerede hafde Samuel Haaim med sig 3 Støcker Fæe Creature, Men hand gav ingen agt paa om same giorde Skade paa Citantens Ager som den tiid stoed i sin bæste Flor hafde ei videre at Prove.
2det Vidne Tollack Gundersen Giære aflagde Eed og vant at i det same Samuel Haaim den omprovede tiid Red fra Citanten Hr: Altan og hand passerede forbie deponenten der og gick der paa ern:te Eng og Slog græs, Saa vente Hand sig om til Hr: Altan og udi forbitrelse truede med sin eene Haand Citanten i det hand med knyted Næve hyttede imod ham som dog stod et lidet støcke derfra, jae Samuel i det same sagde og til Hr: Altan følgende Ord: Du Fant ja du Fandt, Fanden fylle dig Andet Sligt jeg
1752: 78
Haver fylt Dig, ja Samuel Haaim greb og strax med een Finger paa hver af Hands Hænder ind udi Sin Mundkoeiger, Spilede same op og i same Vrede sagde til Citanten disse Ord: \ieg skal følge dig eftter og/ Fanden Splitte og Rive min Mund og Tunge Rødder om Du skal Præcke een Dag lengere, hvad videre før eller siden passerede hørte ei Vidnet, hafde og icke videre at Prove.
3de Vidne Hans Jaensen (Joensen) tienende Citanten aflagde Eed og vant i et og alt eenstemig med det 2det Prov, dog med det tilleg at da Samuel Haaim den omprovede tiid og Stæd var Redet fra Hr: Altan og hand kom til den omprovede Høelade, sagde Hand, er det disse 4 eller 5 Huner Præsten har Banstøt Folck for paa Præckestolen.
4de Vidne Daniel Torbiørnsen tienende Citanten aflagde Eed og vant udi ord og Mening gandske Eenstemmig med 2det Vidne.
5te Vidne Torbiørn Christensen tienende Citanten aflagde Eed og vandt i et og alt som 2det og 4de Vidne.
6te Vidne Anne Mickelsdatter tienende Citanten aflagde Eed og vant at eftter at Samuel Haaim den omprovede tiid og Stæd hafde Redet fra Citanten Red hand i stoer Vrede 2 a 3 gange til og fra Citanten, hyttede med sin Staf eller Stock imod Citanten og Sagde til ham Fanden Splitte og Rive mit Hierte og hierte Rødder af mit Lif om jeg icke skal forfølge Dig og om Du Fant skal Præke een Dag lengere, jeg Sidder for een Brav Mand paa Haaim Men Du sidder for een Fant paa Præstegaarden.
7de Vidne Siri Østensdatter tienende Citanten, aflagde Eed og vant at den omprovede tiid og stæd hørte Vidnet at Samuel Haaim i det hand var Redet et Støcke fra Præsten Hr: Altan Raabte tilbage til Ham Sigende Een Fant har Du været, een Fant er Du og een Fant bliver Du.
8de Vidne Syfver Støen aflagde Eed og vant at den omprovede tiid Saag Vidnet som Stod Noget støcke oven for Etne Præstegaard at Samuel Haaim var neden Præstegaarden, hørte og hand Skraalede høyt med Citanten mens ordene kunde vidnet ei høre, som og Samuel Haaim hafde Reist fra Citanten og var komet op til Vidnet og de flere som stoed der i Deres Arbeide, begynte hand græsselig og mange gange at Bande og Forbande Citanten Sagde og iblant andet om ern:te Citant disse ord: Fanden Rive Hans Lever og Lunge den Skurre Fant, Hand støte til mig med sin Stock som er hands Kaarde og hafde hand haftt anden Kaarde saa hafde hand Støt mig med den, hand Banstøter Folck paa Præcke Stolen og hand skal aldrig Præcke een Dag eller Time lenger, dernest Spurde Samuel Haaim Vidnet om hand til Høsten ville gaae til Guds Bord for Hr: Altan, hvortil vidnet Svarede ja, da Samuel Svarede, Nei icke jeg, jeg har talt med Skriveren og hand veed hvor hand er udkommen Hand, Mens Samuel nævnte ei hvad Skriver hand hafde talt med.
9de Vidne Johanes Syversen Støle aflagde Eed og vant eensstemig i et og alt med 8de Prov undtagen hand ei hørte at Samuel Haaim fortaalte at Præsten Hr: Altan Bandstøder Folck og at hand ei skulle Præcke ofttere, Vidnet gick og fra Johanes hen for at have hands Creatur af Ageren, saa hand ei hørte alle de ord hand talte.
10de Vidne Aasle Isacksen Støle aflagde Eed og Provede udi ord og Mening eenstemmig med 8de Prov.
11te Vidne Ole Povelsen Fittie aflagde Eed og vant at den omprovede tiid fulte deponenten med Samuel Haaim fra gaarden Fittie hvor Ting nu holdes med 3de Samuels Fæe Creatur som vidnet skulle hielpe ham at drive hiem, og da De kom hen imod Citantens Bøe og De fick at see det Hr: Altan gick der hos sine Folck som Slog græs begynte Samuel Haaim at Fortelle Vidnet at Citanten hafde givet een Fant og Landstryger ved Nafn Mickel Hognesen Pass at Reise af Bøygden med, og hand skulle nock kome ihue at Præsten hafde givet Saadan Lands Løber Pass, som vidnet det hørde ville hand drevet Creaturene een Anden Vei saa at De ikke skulle komet til
1752: 78b
Velben:te Sogne Præst eller hands Agre, Mens Samuel Haaim greb med Haanden fat i Vidnet og holt ham saa hand ei kunde møde Creaturene der altsaa gick forbie det Stæd Hr: Altan Stoed, Samuel Haaim Red hen til Hr: Altan, Steg af Hæsten og hilsede Ham, Mens hvad ord hand siden talte til Citanten hørte ei Vidnet fordie hand fulte med Creaturene, Mens som Samuel Siden kom Ridende eftter Vidnet sagde hand til Vidnet at hand hafde kaldet Præsten een Skurre Fant og \at/ Præsten hafde Stuked ham i Siden med een Stav desligeste Sagde at hafde hand tilforn i Krigen kundet staae for een Kaarde saa kunde hand vel staae for een Stav, Forklarede ellers at af ben:te Bester kom et uløves ud i Præstens Ager mens blev strax dreved ud deraf igien ved Vidnet.
12te og 13de Vidne Erick Silde og Jens Kamboe aflagde Eed og vant at nestleden Somer var de een Dag eftter forlangende i Etne Præstegaard for at besee Hr: Altans Ager som af Samuel Haaims Creature Dagen tilfon skulle være beskadiget, De besaag Ageren og fant Spor derudi eftter 4 Bester, Mens kunde ei Skiønne om Ageren derved var beskadiget, Vidnet Jens Kamboe forklarede ellers at hand næste Dag tilforn Saag at Samuel Haaim Red over same Ager da hand Reiste fra Citanten som Stoed paa Marcken hos sine Folck.
Giøen havde ei flere Vidner at føre.
Paa tilspørgende af Retten Svarede samtl: Vidnerne at Samuel Haaim den omprovede tiid var noget beskienked, dog ei mere end hand joe vel kunde vide hvad hand foretog Sig, endelig Sagde De sig icke at viide det Citanten i ringeste maade gav Samuel Haaim Anledning til hvis den omprovede tiid blev talt og øvet imod Citanten.
Eragted
den lovlig Stefnte mens udeblivne Samuel Haaim gives Laugdag til neste Almindel: Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Fordie det var langt ud paa Afttenen blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 21de Novbr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa besagde Tingstæd.
Erick Silde mødte og i retteædskede sin imod Mad:me Kamstrup og Sogne Præsten Hr: Altan anlagde og fra nest forige Ting udsadte Sag, et omtvisted giærde betreffende.
paa Mad:me Kamstrupes veigne mødte ingen eftter paaraab ej heller hun Self, Men for Sogne Præsten Hr: Altan indfant sig Procurator Hans Giøen som ville afvarte hvad Citanten videre kunde have at i retteføre.
Citanten producerede een ved Sorenskr: og behørige Mænd imellem gaardene Silde og Kamboe d: 18de Julj 1710 passerede Delegangs Forretning som for Retten blev oplæst. Citanten declarerede at det nu paastefnte giærde er just det som udi den producerede Forretning findes beskreven at skulle opsettes naar een af ern:te 2de gaarders Opsiddere det maatte forlange, hvorfor hand og nu paastoed Dom til ern:te Forretnings fuldbyrdelse.
Giøen producerede Sogne Præsten Hr: Altans skreftlige Indlæg dat: 20de Novbr: 1752 som blev oplæst.
Citanten forklarede at hand ved Sagens anlæg har giort et med Lænsmanden Johanes Fittie, hvorvel ern:te Lænsmands Nafn \ej/ er anført i Stefnemaalet, det same declarerede og ern:te Bøygde Lænsmand som og mødte for Retten ja hand sagde sig til neste Ting i Anledning af Hr: Altans indkomne Indlæg, at ville Stefne paa sin siide i Sagen for saavit hands ejendom udi Silde betreffer. Citanten var fornøyet med at hands Medejer {fordie hand} som Citant med ham vil indlade sig udi Sagen.
Eragted
paa det Johanes Fittie kand gives tiid som hovet Citant ved Nyt Stefnemaal at indlade sig udi denne ham vedkomende Sag, bliver med samme Stillet i beroe til neste Ting.
Dereftter læst
et Proclama til Skifttets foretagelse eftter Susana Seeberg i Øhlen d: 14de Febr: 1753, dat: 17de Novbr: 1752.
Paa Fogdens tilspørgende om udreednings pengenes betaling til Sessionerne og General Munstringen, svarede Almuen som
1752: 79
Udi de forige skibreder findes Svaret.
Paa Fogdens examination eftter det ordinaire Tings Vidne gav Almuen et og det sam/m/e Svar som Sædvanlig, ej angivende nogen Løse Karle.
Paa Fogdens tilspørgende om nogen første bøxel af gaarden Grindem 1 ½ Løb Smør dette aar 1752 er falden, dertil Almuen Svarede Nej.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at alle \Lehnnets/ opsidderne her i skibredet paa de aftagne gaarder Rigtig er bleven godtgiort alle Kongl: Contributioner af det i deres gaarder aftagne gods undtagen udreedning og Standqvarter pengene.
Paa tilspørgende Svarede Almuen at alle Jordebogens indkomster er opsidderne paa de ved Halsnøe Closters gods aftagne gaarder, Rigtig for det affeldte udi deres gaarder godtgiort.
Paa tilspørgende angaaende Tingskydsens afbetaling her i dette skibreede til og fra de ordinaire Tinge, Svarede Almuen som Sædvanlig at de Rigtig har nødt halv skyds nemlig 4 s: pr: Miil.
Paa Fogdens tilspørgende om icke Leedingen af det aftagne gods her i skibredet er vedkommende opsiddere saavelsom andre Skatter godtgiort.
Dereftter blev odels Mandtallet og Ræstansen stoer 87 rd: 11 s: for Almuen oplæst, mens af ingen modsagt.
Til Rættens betiening anstundende aar 1753 blev opnævnt nye Mænd: Lars Gravelsæter, Zackris Rasmusen Hofland, Niels Steene, Thor Eickrem, gamle Gabriel Vaagen, Johannes Ousnæs, Ingebret ibdm:, og Ingeman Engelskiær.
Som inted videre for dette skibreede var at forrette blev Rætten ophævet.
Anno 1752 den 23de Novbr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Romsøe udi Fieldberg Præstegield for Lehnets og Halsnøe Klosters Almue, og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes mænd Anders Dalen, Sten Hætland i hands stæd Peder Pedersen Indbioe, Elling Hetland, Knud Indbioe, Hugne Stensen ibdm:, Mickel Inbioe, Syver Udbioe, og Svend Syversen ibdm: Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med Menige tingsøgende Almue.
Hvornest Allerunderdanigst og underdanig bleve læste De nest forige Tinge publicerete og foran Specificerede Kongl: Allern: Anordninger og den høye Øfrigheds ordres.
Ole Tiærandsen Borckenæs anviste i Retten udi een skind Pung 7 rdr: 3 Mrk: 12 s: tilhørende hands Myntling Lars Taraldsen Tvedt {tilhørende} med forspørsel om nogen same for 5 eller 4 ProCento Renter vil modtage mens da ingen derom melte sig blev Pungen Forseiglet og ham til bageleveret.
Dereftter blev læst
Hr: Kamer Raad og Foged Heibergs Fæste Brev til Lars Knudsen paa Halsnøe Kloster gods udi gaarden Hixdal sc: 9 Mrk: Smør med bøxel og over bøxel dat: 26de Septbr: 1752.
2det Niels Drægenæses og Ole Biørckenæses Fæste Brev til Niels Tvet paa 1 Pund 14 Mrk: Smør i Tvet af 22 Novbr: 1751.
1752: 79b
Dereftter blev af Tord Knudsen Hætland hands Myntling Gunille Olsdatter Helgevol og af Halvor Larsen Dueland hands Myntling {Halvor} \Guri/ Olsdater {Due}\Helge/vold, opbudet Deres Arv som var for den første 3 rdr: 3 Mrk: 8 s: og for den siste 3 rdr: 3 Mrk: 8 s: med tilbud om nogen sam/m/e for Rente vil modtage, Mens ingen fantes dertil villig, hvorfor Pengene Forseiglet blev Dennem tilbageleveret
Saa blev og læst
Helge Haraldsen Veestads Skiøde til Harald Gundersen paa 1 Løb 9 Mrk:r Smør med bøxel i gaarden Westad for 76 rdr: dat: 23de Novbr: 1752.
Fordie intet videre i Dag var at forrette blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 24 Novbr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd.
Dernæst blev læst
1te til Mortification Povel Heybøes Pante Brev paa 90 rdr: til Gudmund Aarevig af 25de Junj 1746 som er indfriet den 7de Julj 1752.
2det Gunder og Torben Tindelands Fæste Brev in duplo til Ole Christophersen paa Pladset Gangstøe under Tindland dat: 24 Novbr: 1752.
3de Gunder Sandvigs Fæste Brev in duplo til Gunder Sandvigs husmand Berent Pedersen paa Pladsen Sandvigsnæset under Sandvig dat: 24de Novbr: 1752.
4de 1 Proclamation til Skifttets foretagelse i Øhlen eftter Susana Seeberg d: 14 febr: 1753, dat: 17de Novbr: 1752.
5te Torkel og Hans Vigs Fæste Brev in duplo til Joen Larsen paa Pladsen Næset dat: 24de Novbr: 1752.
6te Torkel og Syver Vigs Fæste Brev in duplo til Lars Iversen paa Pladsen Næset dat: 24 Novbr: 1752.
7de Encken Brynnilde Ormsdatter Kiches fæste Brev til Helge Povelsen paa Pladsen Røyten, dat: 24de Novembr: 1752, in duplo forfatted.
8de Hans Qvammes bøxel Brev paa Pladsen Qvamstøe til Joen Christensen in duplo forfatted dat: 24de Novembr: 1752.
9de et dito til Jørgen Larsen udstæd af Halvor Arnevig paa Pladsen Slattevigen, dat: 24de Novembr: 1752.
Paa tilspørgende Svarede Almuen at Tambourerne og Soldaterne Rigtig for et hvert Compagnie har nødt deres udreedning Saa som til Sessionen 1751, 48 s: og til General Munstringen 1752 1 rd: 48 s:
Paa tilspørgende Svarede Almuen og opsidderne paa gaarden Indbioe her i skibreedet at dennem Rigtig er godt giort den halve Landskyld i gaarden Indbioe nemlig 9 rd: 36 s:
Paa Fogdens Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen, Særdeles opsidderne paa gaardene Huustvedt, Tvedt med Lien, Dørrem, Byen, Hegge og Kaatte, at dennem Rigtig end og for dette aar 1752 er bleven godtgiordt Landskyld med aarlig Tagen og arbeids Penge for det aftagne udi ernevnte deres paaboende gaarder.
Paa Fogdens tilspørgende Svarede den Tingsøgende Almue \og opsidderne paa de aftagne gaarder/ at dennem Rigtig er gotgiort alle Kongel: Skatter og andre Contributioner, undtagen udreedning og Standqvarter Pengene, for dette aar 1752, desligeste at samme /: nemlig de aftagne gaarder her i skibreedet :/ ej kand paalegges, mens snarere aarlig forringes.
Paa tilspørgende Svarede Almuen at Leedingen af den affeldte Jordskyld her i skibreedet, er bleven vedkommende opsiddere gotgiort.
Paa tilspørgende Svarede Almuen 1te at opsidderen paa gaarden Indbioe, har dette som forige aar nødt friehed for Jordebogens indkomster, som tilforn. 2det om sam/m/e gaard icke Sorterer under Søe Lægderne, Rs: joe, 3de at den øde part i Axdahl nu som Sædvanlig er øde og ingen til sam/m/e at antage sig meldet, og at den ligger under Land Lægderne.
1752: 80
Paa velbemelte Hr: Kammerraad og Foged Heibergs tilspørgende om Tingskydsens afbetaling, Svarede denne Almue som Sædvanlig.
Dernest blev læst
Svend Udbioes Fæste Brev til Tørris Didricksen paa Pladsen Muren dat: 24de Novbr: 1752.
Fogden Hr: Kammer Raad Heiberg iretteædskede Sagen Contra endeel Løsgiengere udi Fieldbergs Skibrede eftter forige tiltale og derhos i Rettelagde Rettens nestl: 23de Junj ergangne Kiendelse og Laugdags Foreleggelse for Torger Roe, Tord Hansen og Ole Joensen Qvamstøe som blev oplæst,
Actor gav derhos tilkiende at hand end ydermere til dette Ting formedelst same Aarsage har ladet Indstefnte Helge Udbioe, Albret Amundsen Indbioe, Jørgen Amundsen ibdm: og Endre Aslacksen Grundevaag, og naar foreleggelsen og varslernes lovl: forkyndelse er bleven afhiemlet vil Actor føre sin nermere procedur og paastand.
Torger Roa, og Toer Hansen Lille Gierevig mødte og vedtog lovlig varsel, for!! Tosten Weasta mødte for Ole Qvamstøe og for ham tilstod lovl: varsel.
Torger Roa forklarede at udi 3 samfulde Aar eftter hands Faders død var hand nødsaget at være hos sin Sted Moder der Sad med 6 umyndige Børn, udi fuld Aars tieneste, Men da hand formedelst hendes Fattigdom ei fick den allermindste Løn, kunde hand det 4de som var nestl: Aar ikke tiene hende mere end til hælftten og maatte den øfrige tiid see at fortiene sig noget med Arbeide hos Andre, udi dette indeværende Aar hafde hand taget halv tieniste hos Torckel Heggen og tengte at være paa egen haand til helftten, Men da hand fornam at det ikke kunde blive ham tilladt at være Løsgienger det halve, Men derfor af Fogden til undgieldelse blev instefnt, tog hand fuld tieniste hos bem:te Torkel Hegge, hvor hand og nu er og forbliver indtil hands Aar er omme, saa og tilkomende Aar. Almuen sagde at Torger Roas forklaring er Rigtig hvorfor Fogden frafalt Sagen imod ham.
Thor Lille Giervig, Sagde at hand er fød paa Rosendahls gods og Sorterer dets Jurisdiction, er og Soldat for dito gods har og nu fuld Tieniste paa Echesdahl i Wass Sogn, Men har taget fuld tieneste for tilkomende Aar hos Knud Nordre Willand, hvilked og Almuen tilstoed, thi frafalt og Actor sin tiltale mod ham.
Tosten Weastad sagde at Ole Qvamstøe afvigte Aar hafde fuld, Men i Aar allene halv Tieniste og tilkomende Aar skal hand hafve fuld tieniste hos Corporal {Jochum} Altan paa Støle i Etne. Actor sagde at hand imod Ole Qvamstøe til neste Ting vil lade Sagen beroe.
De øfrige nye indstefnte mødte alle og vedstoed at være til dette Ting lovl: Stefnte til Doms lidelse for Deres Løsgiengerie, De Svarede ellers til Sagen Saaledes Neml:
Helge Udbioe, at hand dette Aar har været nød at tiene sin Moder som er bleven Encke og nu tog hand Fæste Penge af Actor for at tiene ham til alle anstundende Aar, hvorfor Sagen mod ham blev ophævet
Albret Indbioe: at hand dette Aar har været løs til helftten, men tilkomende Aar skal have fuld tieniste.
Jørgen Indbioe: at hand aldrig har været ledig uden dette aar da hand dog tiener til hælften og nestkomende Aar skal hand igien have fuld tieniste.
Og Endre Grundevaag at hand dette Aar er løs til helftten men tilkomende Aar skal hand tiene til alle hos Elias Wacke.
Actor begierede Sagen udsadt for de nu instefnte 4 Persohner til neste Ting, Men tiltalen mod de første indstefnte frafalt hand.
Eragted
Sagen udsettes til neste Ting.
Dernest blev læst
Tollack Torbiørnsens Fæste Brev til Siur Christensen paa Pladsen Havnen dat: 24de Novbr: 1752
til Rettens betiening anstundende Aar blev opnevnt disse 8te Laug Rettes Mænd Johanes Udbioe, Joen ibdm:, Knud Svalland, Jan ibdm:, Peder ibdm:, Anders ibdm:, Joen Aasbøe og Gunder Tindeland.
Flere Sager var ei hvorfor Sage Tinget blev ophævet.
1752: 80b
Anno 1752 d: 28de Novbr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa Bielland udi Storøens Præstegield for Føyens Skibredes Læhnets gods og Retten betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Torbiørn nedre Rometvedt, Sæbiørn Hougeland, Aand Tveite, Ole Nedre Rometvedt, Johanes Lønning, Hans Petter Teigen, Lars Almaas, og Ole Almaas, Ofverværendes Kongl: Maj:ts Foged Welædle, og Welbr: Hr: Kammer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue.
hvornest Allerunderdanigst og underdanig blev læst de næst forige dette Aars Høste Tinge publicerte og Extraherte Kongl: allernaadigste Anordninger og den høye Øfrigheds ordres.
Videre blev læst
1te Sr: Jacob Hynemørs Obligation Stoer 100 rdr: til Sr: Johan Henrich Rolfs dat: 14de Decbr: 1751.
2det den for allegerede Proclama til Susana Seebergs Arveskiftte i Øhlen, dat: 17de Novbr: 1752.
3de Hr: Lieutenant Aboes Arf og Gields fragaaelse eftter afg: Hr: Erland Michelsen dat: 28de Novbr: 1752.
4de Hans Kongl: Maj:ts Allern: Brev om at Controleur Niels Gorm maatte drive gastgieber og Anden Handel i Lervigen, dat: 13de octobr: 1752.
Fordie intet videre i Dag blev til publication fremlagt blev Retten til i Morgen ophævet.
Dagen nesteftter som var d: 29de Novbr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd.
Derpaa blev læst
1te Hr: Hertzbergs Fæste Brev til Endre Endresen paa 1 Pund Smør i gaarden Biørnevigen dat: 25de Novbr: 1752 in duplo forfatted.
2det Skiftte Brefvet eftter Abelone Spitzøen af 28de Julj 1752 som viiser at Sterfboet ejede udi Saxøe 7 Mrk: Smør med - og i Kulleseid 1 Marck uden - byxel og hvoraf tilfalt af de 7 Mrk: Sønerne Elias og Christopher hver 2 ½ Mrk: og Sønnen Ole 2 Mrk: og den 1 Marck i Kulleseid paa Sønnen Ole.
3de Niels Folgerøens Fæste Brev til Visiter Friis paa Pladsen Zisiter(?) Holmen af 29de Novembr: 1752 in duplo.
For Retten fremkom Peder Stephensen som beboer og bruger gaarden Kulleseid udi Findaas Præstegield, og førdte 2de Vidner De gaardbrugende Mænd Neml: Niels Arnesen Folgerøen og Ole Arnesen Espeland der \begge/ aflagde Eed og Eensstemmig vandt og forklarede at Bunden Stephen Joensen nedre Skimmeland, var ægtegift med Gyri Pedersdatter og udi same ægteskab auflede De med hinanden 3de Sønner Nemlig Joen, Lars og Peder Stephens Sønner, af hvilke 3de Sønner de 2de yngste Nemlig Lars og Peder endnu lever, mens den Elste Søn Joen Stephensen som har været her fra Stædet siden Aaret 1711, hand har imidlertiid staaet i Kongens Tieniste, og har Vidnerne hørt at same Joen Stephensen nogle Aar siden dødde \uden Lifs Arf:r/ paa Wagt Skibet ved K:hafn Endelig forklarede disse 2de Vidner under den allerede aflagde Eed at dito Joen Stephensens Forældre omtrent 20 Aar siden ved Døden er afgangen, Saa at Joen Stephensen ikke haver andre eller flere Arfvinger end ben:te hands 2de fuld Brødre Lars og Peder Stephen Sønner som \nu/ begge boer og opholder sig i dette Findaaske Præstegield.
Peder Stephensen paa egne og sin Broder Lars Stephensen StensVaages veigne begierede under Rettens Verification det passerede beskreven og Tings Vidnet Sluted, hvilket og Bevilges.
Dereftter blev læst
Helge og Anders Eikelands Fæste Brev paa 12 Mrk:r Smør i Pladsen AngleVigen til Ole Larsen in duplo forfatted dat: 29de Novbr: 1752.
2det Colben Alsvogs Fæste Brev til Ole Alsvaag paa 1 Pund Smør udi gaarden Alsvaag af 29 Novbr: 1752.
Derpaa blev Retten til i Morgen ophævet.
Tredie Dagen den 30te Novbr: blev Retten med forben:te Laug Rett atter Sadt paa ern:te Tingstæd.
Dereftter blev læst
Sr: Jaen Frøchens 2de Fæste Breve med gienParter til
1752: 81
Lars Anfinsen og Gunder Larsen paa 2de Anparter i gaarden Øcheland de datis 13de Julj 1752.
Fogden Hr: Kamer Raad Heiberg gav tilkiende at hand til denne tiid Ting og Stæd med Muntl: Varsel haver ladet Indstefne Husmanden Rasmus Borevig under gaarden Aggesteen at lide Dom til Straff fordie hand eftter hans Søn Peder Rasmusens bekiendelse haver skudt og bortstaalet Bocker fra Fogden paa Øen Hildern under Halsnøe Closter gaard, og udi Sagen at anhøre Vidnerne Anders Agdesteen \med/ Koene Dordie Agdesteen, Østen Grov, Hans Tordsen Træet, Tomes Andersen Borevig, og Morten Nielsen Giære hvilcke Vidner iligemaade tillige med Syneve Borevig ere Stefnte under Falsmaal at møde og Prove i Sagen, Endel: er Rasmus Borevig Stefnet at betale processens omkostning.
Rasmus Borevigen mødte ei eftter paaraab, Vidnerne mødte undtagen Dordie Agdesten.
Stefne Vidnerne Johanes Lønning og Anders Skaffer bekræfttede ved Eed at De Saaledes som oven anført har i denne Sag mere end 14 Dage siden lovl: Stefnt Rasmus Borrevigen item under Falsmaal Vidnet Dordie Agdesten at Prove i Sagen.
Citanten fremstillede de mødende Vidner for hvilke Eedens forklaring af Lov Bogen blev oplæst.
1te Vidne Anders Agdesten aflagde Eed og vant at een Dag nestl: Foraar som Deponenten kom gaaende ned til Søen ved Borevigen hvorhelst Rasmus Borevigen og da var, da tiltalede Rasmus Borevigen deponenten Saaledes: Min Søn Peder har angivet at jeg skulle taget een Bock enten paa Hillern eller i Huglehamern, mener du hands Ord bliver lydde og at jeg komer i nogen ulykke derfor, een Dag imedens jeg laag paa Søen \ved Grove holmen/ og fiskede kom een Bock Ræckende paa Søen og var Picked paa Halsen af Fuglene same Bock tog ieg og fløted med mig ind til Ørevig Næsset, hvorhelst jeg flaadde den, skindet ophængte jeg i Mit Nøst, Kiødet var lidet god…(?) jeg fick nogle Mercker Talg i den som jeg vil føre til Byen og Selge, Paa ald denne Tale Svarede Provet at hand ei viste enten Rasmus derfor kunde komme i Fortræd eller icke, Videre forklarede Provet det hand veed at Citanten Nu mange Aar har haftt gieldede giedbocker gaaende paa Øen Hildern som ligger omtrent ½ Miil Synden for Grovs Holmen Vidnet saag ellers icke skindet af den omprovede Bock.
2det Vidne Østen Grov aflagde Eed og vandt at nestl: Vaar een Dag gick Vidnet forbie indstefnte Rasmus Borevigens Plads Borevigen, da Rasmus Borevigens Søn Peder Rasmusen Raabte paa Vidnet Og sagde at om Vidnet ville kome ind i Stuen skulle hand sige hvad hands Fader Rasmus Borrevigen hafde bestilt paa den omprovede Citantens Øe Hildern, Rasmus Borevigen som da var tilstæde, Svarede paa same sin Søns Ord Saaledes: ja hvad jeg har giort paa Hillern det forsvarer jeg altiid, hvortil Sønnen Svarede Faderen Saaledes: Du giør Fanden heller, hafde ei videre at Prove,
dette og forige Vidne siger at Rasmus Borevigen har været og er een god skytter, hand gaar og Reiser og oftte paa sit Skytterie saavel paa Søen som Landet
3de Vidne Hans Tordsen Træet aflagde Eed og vant at den af 2det Vidne omprovede tiid og Stæd blev Vidnet tilbage i Stuen hos Rasmus Borevigen eftter at 2de Vidne var bortgaaet, da ern:te Peder Borevigen iblant Andet Spurde sin Fader Rasmus Borevigen om hand maatte Sige hvad hand hafde giort paa Hillern, dertil gav Rasmus intet Svar, Mens tog Sønnen og Stengte ham ind udi een sin Boe, da Sønnen dereftter Raabte ud sigende Min Fader har skudt een Bock paa Hillern, og uagtet Rasmus Borevigen hørte ent:te Ord Svarede hand dog intet dertil, Noget dereftter som Rasmus Borevigen fulte Vidnet til Bergen Og Vidnet fornam at Rasmus hafde med sig et \stort/ graat Raggede gielgiedbock skind Paa hvis hals fantes en del smaae huller ligesom Syls huller, Spurde Vidnet ham hvad det var for skind, og fick det Svar at det tilhørdte hands Broder Sønner Ospevig gutterne sagde og at same Bock hafde hængt sig op eftter det eene Horn og Saaledes dræbt sig Selv, Vidnet saag siden at hand Solte Skindet i Bergen for enten 30 eller 32 s:
4de Vidne Morten
1752: 81b
Nielsen Giære aflagde Eed og vant at hand veed det 2de af de Bocker Citanten nestleden Aar lod Sette paa Øen Hildern er deraf bortstaalet forklarede og at nestl: Somer da een af de Bocker Citanten hafde gaaende paa Øen Hilder blev hiemført til Halsnøe Closter og der Slagted samt oplemmet, fantes i dens Kiød et Hauel, een af de \2de/ Bocker \der/ som Melt er bleven bortstaalet fra Hillern hafde eftter at Vidnet hafde derom giort sin forklaring, Accurat Saadan Colleur som fantes paa det af nest forige 3de Vidne omprovede Bockeskind.
5te Vidne Syneve Andersdatter Borevig aflagde Eed og vant at nestl: Vaar fortaalte den omprovede Peder Borevigen hende at hands Fader Rasmus Borevig een Dag paa Øen Hilde \under/ Citantens beboende Closter gaard, Skiød een Bock som hand førte med sig til Grove Næset hvor hand same Flaadde og siden opaad Kiødet samt Solte skindet, Videre fortaalte Peder Borevigen at hand var paa Baad med Faderen og Saag at Faderen skiød 3de skud paa ern:te Bock førend hand fick dræbt den, endelig sagde og Peder Borevigen at ben:te tiid gick der 3 Bocker paa Hilde, desligeste at instefnte Rasmus Borevig da befalede same sin Søn at gaae op paa Øen Hilde og giene!! eller drive Bockene saa nær til ham at hand kunde faae skyde paa dennem, Mens Sønnen veigrede sig derfor og ei adlydede sin Fader derudi.
Paa tilspørgende Svarede samtl: Vidnerne at Rasmus Borevig aldrig dennem vitterlig, har ejed nogen gied Bock.
Actor hafde nu ei flere Vidner at føre men begierede Laugdag for de udeblevne.
Eragted
Rasmus Borrevigen og Vidnet Dordie Agdesten gives Laugdag til neste Ting at møde, den første til examen og Svars {i} Og den siste for under Falsmaal at Prove i Sagen.
Stædets Foged Hr: Kammer Raad Heiberg haver til dette Ting ladet Indstefne Erick og Povel Gaaseland samt Hans Stensbøe fordie de har nægted at giøre Skyds og fløtning da de ere derom tilsagde, derom at paahøre Skyds skafferens forklaring og Dom til undgieldelse eftter Sagens omstendigheder.
Erick og Povel Gaaseland mødte og vedstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt Men Hans Stensbøe var Absente.
Johanes Lønning og Jacob Endresen bekræfttede ved Eed at de i denne Sag lovl: haver Stefnt Hans Stensbøe.
De mødende bad dernest om forladelse og ærbød sig at give til Sognets Fattige 1 rdr: 4 Mrk: som Fogden Modtog og for Denem efttergav Sagen
Eragted
Hans Stensbøe forelegges til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Dernest blev læst
Christen Sæle og Johanes Løcklings Fæste Brev til Gunder Sæle paa 15 Mrk:r Smør i gaarden Stoere Sæle dat: 30te Novbr: 1752.
Stædets Foged Hr: Kamer Raad Heiberg havde til dette Ting tiid og Stæd Muntl: ladet indstefne ægtegiftt Mand Christopher Halvorsen Haallund og Pigen Barbroe Endresdatter at lide Dom til Straf for deres begangne Leiermaal tilsamen, og sagde Actor at de begge ere indstefnte til Vedermæle paa hverandres bekiendelse
Christopher Haallund mødte og tilstoed at være i denne Sag lovl: Stefnt, Mens hand veed sig ei med qvinde Menisked Barbroe Endresdatter at have haftt Legeml: Omgiengelse, tilstod ellers at hun!! (hand?) ved Hellemes tiider nestl: aar var een Aftten i Folgerøen hvor hun da tiente, og da eftter at hand der havde om afttenen lagt sig, kom hun og lagde sig i Sengen hos ham hun laag og hos ham Natten over, Men hand erindrer ei enten hand bad hende kome og ligge hos ham eller hun af Egen driftt gick til ham.
Johanes Lønning paa Barbroe Endresdatters veigne vedtog lovl: Varsel i denne Sag.
Actor begierede Laugdag.
Eragted
Christopher Haallund og Barbroe Endresdatter forelegges til neste Almindel: Ting at møde for at være Rettens examen og Dom undergiven
Stædets Foged haver til dette Ting Muntl: ladet Ind stefne Ole Øckland for Fortilig Samenleie med sin qvinde at taale Dom til Bøders udredsel.
den Instefnte mødte ej.
Stefne Vidnerne
1752: 82
Johanes Lønning og Jacob Endresen bekræfttede ved Eed at de udi denne Sag lovl: har Stefnt Ole Øckland.
Eragted
Ole Øckland gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Dereftter blev Publiceret
Heine og Jens Eritslands skiøde paa Mackrelle vaagen Kleinevaagen, for Kiøbe Penge 10 rd: udstæd til Lars og Rasmus Meckeland, dat: 30te Novemb: 1752.
2det Skiftte Brevet forretted paa gaarden Siøvold eftter Britha Pedersdatter, den 26 Julj 1752, som udviste at Sterfboet ejede i gaarden Siøvold 1 pd: 2 7/22 Mrk: Smør 1/6 huud som er udlagt, nemlig paa Enckemanden Mons Gundersen 13 7/44 Marcker Smør 1/12 huud, Sønnen Gunder Monsen 13 7/44 Mrk: Smør 1/12 huud, ansadt for 52 rd: 13 s:
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende og Examination eftter det ordinaire Tingsvidne, Svarede Almuen til 1te Qvestion at af Daniel Sæhle og Gunder Nore Næsse er funden een Raaden skibs Roer med Jern beslag og 1 nøgen Galiat Gaffel, som paa seeniste holdte Sommer Ting blev ved auction udbragt til, saa at Hans Kongl: Maj:ts beholdning blev 3 rdr: til 3de qvestion at ingen Boets Lodder er henfalden uden hos de 2de Søskende Niels Pettersen og Margrethe Pettersdatter som med hinanden har begaaet blodskam og Barne aufling, nemlig hos Drengen 5 rd: 4 Mrk: 4 s: og hos Pigen 5 rd: 2 Mrk: 15 s: og til de øfrige 6 qvestioner som næst forige aar.
Paa Fogdens tilspørgende om nogen første bøxel af den 1ne Løb Smør 1 vaag Fisk i gaarden Sæhle paa Bremnæs, Svarede Almuen Nej.
Paa Kammer raadens tilspørgende Svarede Almuen \1te/ at de 2 pd: Smør 2 pd: Fisk Kongel: Maj:ts Strøe gods udi gaarden Sæhle har dette aar 1752 været ødeliggende, 2de at samme gods ickcke har været at faae bordtforpagted for minste afgiftt, 3de at denne gaard henhører under Marin Lægdernes District.
Paa Fogdens tilspørgende om Tingskydsens afbetaling blev Svaret som Sædvanlig.
Odels Mandtallet og Restancen stoer 222 rd: 3 Mrk: 9 s: blev der eftter Almuen forelæst og af ingen modsagt.
Fogden anviiste dereftter opsidderne paa gaarden Berøens qvittering for Skatternes gotgiørelse af deres afbrente gaard Berøen, som er 15 rd: 36 ½ s:, hvis Rigtighed af Almuen blev bevidnet.
til Rættens betiening anstundende aar 1753 blev opnævnt følgende nemlig Ingebret Berøen, Joen Larsen Teigland, Torckel Helgesen Totland, Erick Totland, Helge Eickeland, Anders ibdm:, Peder Saxeid, og Anders Folgerøen;
Fleere Sager var ej eftter paaraab hvorfor Tinget blev ophævet.
Anno 1752 den 1te Decembr: blev Almindelig Høste Skatte og Sage Ting holden for Fiere skibredes Lehnets og Halsnøe Closters Almue paa Tingstædet Bielland og Rætten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrettesmænd nemlig Ole Tostensen Dommesnæs i hans Stæd Torckel Svensbøe, Lars Olsen Øckland, Erick Pedersen Rødmyhr, Torger Lier, Endre Tvedte, Gunder ibdm:, og Endre Travaas i hans Stæd Samuel Johansen Fagerland \samt Ole Vaslien/ overværende Kongel: Maj:ts Foged Velædle og Velbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg med Meenige Tingsøgende Almue.
Hvornæst allerunderdanigst og underdanig blev læst de Kongel: Forordninger og Høy øfrigheds ordre som paa forige Tinge ere Publicerede.
2det Skiftte Brevet forretted paa gaarden Lie eftter Mickel Jonsen den 3de Julj 1751, som udviste at Sterfboet ejede i gaarden ½ Løb 18 Mrk: Smør i Lie, desligeste at \af/ sam/m/e er udlagt paa Encken Johannes Jonsdatter 1 pd: 3 Mrk: S:,
1752: 82b
paa Johannes Michelsen 11 Mrk: Smør, Joen Michelsen 11 Mrk: Smør og paa Anne Mickelsdatter 5 Mrk: Smør, tilsammen ansadt for 36 rd:
3de et dito eftter Myntlingen Anne Mickelsdatter Lie forretted den 19 Julj 1752, som udviste at Boet ejede i Lie 5 Mrk: Smør som er tillodnet Moderen eller Stif faderen Ingebret Lie.
4de et dito eftter Marithe Johansdatter Qvelvaag!! (Qvalvaag), forretted den 19de Julj 1752, som udviste at ermelte Myntling ejede i gaarden Qvalvaag, som blev paalodnet Encken Haldis Pedersdatter Qvalvaag for 6 rd: 4 Mrk:
5te Een Proclamation af 17de Novemb: 1752 til Skiftted eftter afdøde Susana Seeberg i Øhlen.
Aasmund Johansen Houckaas fremlagde udi een Skind Pung 12 rdr: 5 Mrk: 15 s: som er hands Myntling Giske Lydersdatter Breckes Arfve Midler, med forspørsel om nogen same for Renter vil laane, Mens da ingen dertil var at formaae blev Pungen Forseiglet og ham tilbageleveret
Torbiørn Tronsen Wiig fremlagde i 1 Pung 15 rdr: 3 Mrk: 12 s: og 2de Specie Daler tilhørende hands Myntling Tollack Ericksen Øfrevig med forespørsel om nogen same vil for Rente modtage, sagde og at derudi tillige er bereignet Myntlingen Johannes Ericksdatter Øfre Vigs Arf, Mens da ingen same ville laane blev de Forseiglet og ham tilbageleveret.
Saa blev oplæst
til Mortification Størcker Hoversholms Obligation Stoer 150 rd: til Stædets Foged dat: 2den Decbr: 1750, hvilken Sum er betalt.
Publiceret
1te Guttorm Tosvolds (Tøsvolds) Skiøde paa ½ Løb Smør i gaarden Haga til Zacharias Haga for 33 rd: 5 Mrk:, dat: 1te Decembr: 1751.
2de Torckel Naatlands gave Brev til Brynnilde Børgesdatter Naatland dat: 16 april 1752.
3de et dito udstæd af Reinert Agdesteen og Reinert Mæckeland til Jacob Romseland paa 1 Løb 18 Mrk: Smør i gaarden Mæcheland for 120 rd: dat: 1te Decembr: 1752
4de et dito udstæd af Sorenskriver Hesselberg til Ole Jensen Eichaas paa 1 ½ Løb Smør ubøxlet gods i gaarden Dommesnæs, Kiøbe pengene 19 rd: dat: 1te Decembr: 1752.
5te Niels Knudsen Næses bøxel Seddel in duplo med Revers paa den eene til Niels Mickelsen paa 2 pd: 6 Mrk: Smør i gaarden Houckaas dat: 9de octobr: 1752
6te Fogden Hr: Kammer raad Heibergs bøxel Seddel paa Halsnøe Closter gaarden Dommesnæs 1 ½ Løb Smør uden bøxel til Hans Jacobsen Grindem dat: 19de Maj 1752
7de een dito af Mad:me Koren udstæd til Arne Larsen paa 18 Mrk: Smør ½ vet Korn i Lier, in duplo forfatted med Revers paa den eene dat: 13de Decembr: 1751.
8de Endre Pedersen Mølstres bøxel Seddel in duplo til Rasmus Mickelsen paa ½ Løb 18 Mrk: Smør i Næsse, dat: 3de Nov: 1752.
9de Hr: Kammerraad Heibergs bøxel Seddel til Ole Jonsen Eickaas paa 1 Løb Smør 1 Huud i Dommesnæs, dat: 2 Decembr: 1752
Formedelst afttenens paakomme blev Rætten til i Morgen ophævet.
Dagen næsteftter som var den 2de Decembr: blev Rætten atter Sadt paa forbemelte Tingstæd Bielland og Rætten betient med forbemelte Laugrætt i Fogden Hr: Kammer raad Heibergs overværelse.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen 1te at gaardene Hofde 18 Mrk: Smør 6 spand Korn, Østvig 1 Løb Smør ½ huud og Nore Apeland 1 Huud, dette aar har været ødeliggende og at de Stædse til Tinge har været opbuden mens ingen at formaae dennem at antage, 2det at ingen høyere Gresleje end 1 rd: af gaarden Østvig har været at beckom/m/e, men icke af de 2de andre, 3de at ingen har villet antage gaardene Møchlevold og østre Braatvedt end opsidderne Lars og Iver tilsvarer, nemlig af Møchlevold de blotte Skatter og af østre Braatvedt Skatterne og Jordebogens indkomster; 4de
1752: 83
at gaarden Nedre Wihofdes opsidder har nødt den ved gaardens antagelse accorderede friehed, 5te at Fogden har anvent ald muelig flid til det ødeliggende Halsnøe Closter godsets Conservation, {at} samme gods er liggende under Marin Lægdernes District.
[Paa] Fogen Kammerraad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen som næst forige aars Høste Ting her for dette skibreede findes anført angaaende de udi det ordinaire Tingsvidne anførdte 8 Poster.
Paa tilspørgende Svarede Almuen at ingen førstebøxler er falden af deres Kongel: Maj:ts her i skibreedet liggende Strøe gods som er i gaarden Flatnæs 2 tønder Korns Landskyld.
Paa tilspørgende Svarede Almuen, at de 2de tønder Korns Landskyld i gaarden Flatnæs end og dette aar har været gandske ødeliggende skiøndt samme til Tinge jidelig har været opbuden, desligeste at ingen høyere gres leje af samme Jordepart har været at faae end den 1 rd: opsideren Joen Flatnæs tilsvarer og at den Sorterer under Marin Lægderne.
Paa tilspørgende angaaende Tingskydsens afbetaling Svarede Almuen som tilforn og paa de forige Tinge er anført.
Dereftter blev odels Mandtallet og Restancen stoer 131 rd: 0 Mrk: 8 s: Almuen forelæst mens af ingen modsagt.
Torbiørn nedre Wiig iretteædskede Skieldsords Sagen imod Lisbet nedre Viig der tillige med hendes Mand Anders Viig og indfant sig for Retten, og sagde at de ei til dette Ting haver Stefnt Contra i Sagen har og ei Vidner paa Deres Siide ei eller!! noget andet derudi at Indvende.
Citanten bad om Dom i Sagen.
Citanten sagde ellers at naar de faldne ord ved Dom Mortificeres er hand icke for at Lisbet nedre Vig Dømmes paa hendes ære.
Fogden lod tilføre at eftterdie Citanten har declareret icke at ville Søge instefnte Lisbet Rasmusdatters Ære Men allene een friekiendelses Dom for hendes ublue æreskienden med Erstatning for Processens omkostninger, og slige nærgaaende Ord dog icke bør være aldeles ustraffet, Saa Sadte hand paa Justitiens veigne i Rette og paastoed, at hun merben:te Lisbet Rasmusdatter bør følgel: Lovens 6te Bogs 21de Capt: 4de art: tilfindes at betale for denne Sag een anseelig Mulct til deres Kongl: Maj:ts Sigt og Sagefalds Casse, hvorom hand ville forvente Dom.
er da herom af Retten Saaledes Dømt og
Afsagt
Lisbet Rasmusdatter nedre Wig som ved førdte Vidners Eedlige udsaugn tilfulde \er/ overtydet at have udi Vred hue overskieldet Citanten Torbiørn nedre Wiig og Sagt det Hand er een Skielm, Morder, Hore Plug og et Beest, Hun haver ikke for denne Rett frem førdt det Ringeste som kand oplyse at hun til een saa haard Paasaugn har haftt Minste grund eller billig føye, Thi Kiendes for Rett at forbemelte talte Ord bør og skal ansees som utalte, døde og Krafttesløse ja ikke \at/ komme eller bør kome Citanten paa hands ære eller gode Nafn og Rygte til nogen slags præjudice eller forkleinelse; Og hvad sig berørte Kaadmundede qvinde Lisbet Rasmusdatters undgieldelse for de allegerede \saa/ ublue, Og Nærgaaende som usandfærdige Ord betreffer, Saa i Anledning af Citantens, til hendes faveur, inden Retten giorde declaration Modereres same Saaledes at Hun allene skal afsohne den som melt begangne grove Forseelse, eftter Lovens 6 Bogs 21 Capt: 4 art: ved een Mulct af 10 rdr: til Hans Kongl: Maj:ts Sigt og Sagefalds Cassa; udi Processens omkostninger betaler Lisbet Rasmusdatter til Citanten 2 rdr: 3 Mrk:, det paadømte udredes 15 dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovlig adfærd.
Tørris Øckland haver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne qvinden Kari Øckland for mod ham talte utilbørl: Ord at paahøre Prov Anders Hope, Christen Øckland og Susana ibdm:, samt Dom til und-
1752: 83b
gieldelse Citantens frifindelse og Processens omkostningers tilsvar.
Ole Øckland mødte paa sin Koene Kari Hansdatters veigne og tilstoed at hun i denne Sag er lovl: Stefnt Mens hand eller Koene har ei andet end ære og godt at paasige Citanten, og om hands Koene i hastighed har ladet mod ham falde noget ubeqvems Ord, saa er det ilde og hvor for hand paa hendes veigne beder Saavel om Forladelse som at Citanten vil lade Sagen falde da hand godvillig vil for sin qvinde give Sognets Fattige 4 Mrk: og Citanten 8 Mrk: for processens omkostninger, Med hvilket tilbud Citanten og Fogden paa de Fattiges veigne var fornøyet, dog Reserverede Citanten sig at denne Sag skal staae Aaben og ansees som uforligt i fald Kari Hansdatter {ei} i Vidners paahør ei vil bede hands Koene om forladelse eller og i fald hun hereftter tenterer mod ham eller Koene noget uanstendigt.
Saaledes blev da denne Sag for denne Sinde og til videre Slutted.
Dernest blev læst
Hr: Stifttbefallings Mand Von Cicignons Resolution af 4de Martj 1752 om at ingen maa fornerme Ole Baarsen Erland udi hands Strandsidder Næring.
Videre
Niels Gorms Fæste Brev til Gunder Larsen paa ½ Løb Smør ½ Hud i gaarden Øckland dat: 1te Decbr: 1752.
Johanes Aasbue haver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Abraham Løfaas fordie hand med een Lysestage har Slaaet Citanten paa hovedet, derom at anhøre Vidner Haldor Embeland og Berent Nunslie samt Amund Lien, item Dom til undgieldelse og processens omkostnings ansvar.
Abraham Løfaas mødte ei men vel Vidnerne.
Tollef Houland og Baar Oucklandsnæsset bekræfttede ved Eed at de een Maaned siden i denne Sag lovl: Stefnte Abraham Løfaas til Provs Anhør og Doms Lidelse saaledes som oven anførdt.
Citantens Prov.
1te Vidne Haldor Embeland aflagde Eed og vant at udi et Brølup paa gaarden Houckaas nestleden Somer hørdte Vidnet at Citanten og Abraham Løfaas som Sad tilsamen ved Bordet begynte at Mundkieckles med hinanden Saag og at Abraham Løfaas med sin haand tog een Lysestage og med den viftede hen til Citanten, men Vidnet agtede ei nøye eftter om Stagen kom an i Citantens hovet, Mens saa Snart det var skeed Saag hand at Citanten var blodig i Ansigted desligeste at Abraham Løfaas var vred, desligeste \hørte/ at Citanten strax bad de tilstædeværende drages til Minde at Abraham Slog ham med Stagen til hvilken Citantens Advarsel Abraham inted Svarede.
2det Vidne Bernt Nunslie aflagde Eed og vant Eenstemig med 1te Prov undtagen dette vidne ei erindrer at Citanten Skiød til Vidne over at Abraham Slog ham, Vidnet var og same tiid noget beskienked og derover ei gav agt paa alt hvis imellem Parterne Passerede.
3de Vidne Amund Lien aflagde Eed og vant i alt som 1te Prov.
Eragted
Abraham Løfaas gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Mathias Wickse iretteædskede Sagen imod Abraham Løfaas en deel talte Ord om een Bock betreffende.
Abraham Løfaas mødte ei eftter paaraab.
Citanten paastoed Dom i Sagen
Afsagt
Det er ved \Edlige/ Vidner og Abraham Løfaases inden Retten giorde tilstaaelse beviist og Oplyst at Abraham Løfaas uden Citantens minde haver frataget ham een giedbock i den urette Tanke at same skulle være ham og ei Citanten tilhørende, hvilked dog inden Retten ved Vidnerne anderledes er godtgiort i det De forklrarer at Citanten ved et lovl: Kiøb er bleven same Bockes Eiermand, Som nu Abraham Løfaas alt dette uagted ei Mindelig har \villet/ leveret Citanten ern:te Bock, end icke eftter at hand om sin Vildfarelse Selv var bleven tilfulde af de førte Vidner for Retten underretted, Saa Kiendes for Rett at hand Neml: Abraham Løfaas ej allene bør \enten/ tilbage forskaffe Citanten Mathias Wickse attern:te gied bock, eller i mangel deraf, da fuldkommen betaling, saa meget som den var værd den tiid hand den sig urettelig bemegtigede, Mens end og for sin saa egenraadige som uforsvarlig begangne Forseelse bøde til Sognets Huusarme Menisker 1 rdr:, endelig betaler Abraham Løfaas Citanten Processens omkostninger med 3 rdr: 3 Mrk: det paadømte udredes og eftterkomes 15 Dage eftter denne Doms lovl: forkyndelse under lovl: Adfærd.
1752: 84
Stædets Foged foregav til dette Ting Muntl: at have ladet indstefne Torbiørn Husmand paa Grønevigen og Pigen Una Bendixdatter for med hinanden begangne Leiermaal at lide Dom eftter Loven, Mens da ikkun et Stefne Vidne mødte af de der ham har Stefnt kunde ei noget desfald videre tracteres forinden lovl: afhiemling skeer, Mens at Unna Bendixdatter i Sagen lovlig er Stefnt det blev bevist med Stefne Vidner Størcker Hoversholm og Joen Lindaas Eedlige forklaring.
Una Bendixdatter mødte ej.
Eragted
Unna Bendixdatter gives Laugdag til neste Ting at møde med tilsvar i denne Sag.
Stædets Foged Heiberg haver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Niels Øckland med hustrue Guri ibdm: for fortilig Samenleie med hinanden at taale Dom Mens foregav at den instefnte nu inden Retten Rettede for sig og derfor frafalt hand Sagen
Ole Indre Biordal haver til dette Ting Muntl: ladet Indstefne Baar yttre Biordal for nærgaaende Skieldsord at anhøre Prov Torkel Svensbøe og Niels Alne samt Dom til Citantens friefindelse, Veder Partens undgieldelse eftter Loven og Processens omkostnings Erstatelse.
Baar Biordal eller Ole Indre Biordal mødte ei ikke eller!! (heller) Vidnet Niels Alne.
Stefne Vidnerne Størcker Hoversholm og Joen Lindaas bekræfttede ved Eed at de i denne Sag lovl: har Stefnt ei allene Baar Biordal men og Vidnet Niels Alne under Falsmaal at møde dette Ting at Prove i Sagen.
1te Vidne Torckel Svensbøe som af Fogden Hr: Heiberg paa Justitiens veigne blev fremstilled aflagde Eed og vant at nestl: Somer een Dag i et Giæstebud eller Domning paa gaarden Øfre Bøe hørdte at Citanten og Baar Biordal \som/ Sad ved Bordet, vare druckne og begynte at Mundkieckles med hinanden da Baar Biordal omsider sagde til Ole Biordal at hand ville kom/m/e ham til at Reise fra Biordal {til næste aar} desligeste at hand ei estimerede Ole Biordal for hands Stoere Penge Skrin hand Stoelede paa, som og Citanten skiød til Vidne paa de Ord, Og Baar Biordal drack Ole til og Ole ei eftter hands begier ville Sende ham ØlPotten igien men ville tildricke de andre i Lavet, Saa Sagde Baar til Ole følgende Ord: er du een uærlig Mand mens du ei vil dricke mig til, og du lader dine {Folck} Tienere gaae fra dig som een Skielm din bedrager \der/ du er.
Eragted
Baar Biordal og Niels Alne gives Laugdag til neste Ting at møde den første med tilsvar og den siste for under falsmaal at Prove i Sagen
Dereftter blev Læst
Hr: Controleur Kraghs skiøde til Sønnen Mons:r Rasmus Kragh paa Valestrands Annex Kircke, for 230 rd: dateret 1te Decembr: 1752
Til Rættens betiening anstundende aar 1753 blev opnævnt følgende, nemlig nye Mænd Tieran Berge, Haldor Røe, Hans Hansen Faaen, Taral Taralsen Hauskiær, Jørgen Orevigen (Ørevigen) fleere nye fantes ike, gl: Reier Ulverager, Peder ibdm:, og Niels Brejstie.
fleere Sager var ej eftter paaraab hvorfor Sage Tinget blev ophævet.
Anno 1752 den 4de Decembr: blev almindelig Høste Skatte og Sage Ting holden for Waags og Føyens skibreders Halsnøe Closters Almue paa Tingstædet gaarden Sørhuglen, og Rætten betient med eftterskrevne 8te Eedsorne Laugrættes mænd, Arent Larsen Hetlesæter, Ole Johansen Brandvig i hands Stæd Lænsmanden Iver Gram, Karl Endresen Urrang, Ole Tommesen Tvedt, Knud Johansen Toftteland, Mickel Jonsen Lande, Lars Olsen Lande, og Lars Johansen Lande, overværende paa Kongel: Maj:ts Foged Velædle og Velbyrdige Hr: Kammer raad Heibergs veigne Fuldmægtigen Mons:r Niels Hundt, med Meenige Tingsøgende Almue.
Hvornæst Allerunderdanigst og underdanig blev Publiceret de paa næst forige Tinge
1752: 84b
oplæste Forordninger og Høy Øfrigheds ordres.
Dereftter blev Publiceret den for Fiære skibredes Ting oplæste Proclamation af 17de Novembr: 1752, til det eftter Mad:me Susana Seeberg i Øhlen forestaaende Arfveskiftte.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs examination eftter det ordinaire Tings vidne bestaaende af 8 qvestioner Svarede denne Almue som næstl: aar 1751 og Sædvanlig har været af dennem Svaret.
Paa tilspørgende Svarede Almuen som Sædvanlig at gaardene Nedre Grindem, Søre Melland og Schomsnæs af Waags skibreede har dete aar været ødeliggende, desligeste at ingen høyere græsleje af sam/m/e har været at beckomme end af Grindem 1 rd: 16 s: af Søre Mælland 64 s: og af Schomsnæs 1 rd: 16 s:, samt at Jacob Hønemør dette aar 1752 end og har været frie for alle Jordebogens indkomster af den øde Jordepart udi gaarden Urrang ½ Løb Smør ½ huud; og at forbemelte øde parter alle Sorterer under Marin Lægdernes District.
Paa tilspørgende om alle de som dette aar til og fra de almindelige Tinge Rigtig er betalt halv skyds nemlig 4 s: pr: Miil, Svarede Almuen at de udinden sam/m/e er fornøyede og har nødt den dennem tilckommende betaling.
Dereftter blev Publiceret
Fogden Velædle og Velbyrdige Hr: Kammer raad Heibergs bøxel Seddel paa 1 pd: 3 Mrk: Smør 1/? huud i gaarden Lande, til Lars Johansen dat: 29de Decembr: 1751.
Til Rættens betiening næstanstundende aar 1753 blev opnævnt disse eftterskrevne nemlig Povel Lille Næss, Johannes Haggeberg, Hermand Hagge, Ole Matisen Næss, Gamle Mænd Tarald Lande, Johannes Størcksen Skomsnæs, Ingeman ibdm: og Johannes Tvedt,
Fleere Sager var ej eftter paaraab hvor for Tinget for dette skibreede blev ophævet.
Anno 1752 den 7de Decbr: blev Almindel: Skatte og Sage Ting holdet paa gaarden Sioe paa Closter øren!! (øen) og betient med eftterskr: 8te Eedsorne Laug Rettes Mænd Christen Lande, Hans Lande, Johanes ibdm:, Torbiørn Lande, Peder Lande, Hacktor Lande, Jens Lande og Torbiørn Skarveland. Ofverværende Kongl: Maj:ts Foged Welædle og Welbr: Hr: Kamer Raad Andreas Heiberg med Menige Tingsøgende Almue, ben:te Ting blev ellers holdet for Schaanevigs og Oppedahls Skibreders Halsnøe Closter gods.
hvornest allerunderdanigst og underdanig blev læst de foran læste og i Protocollen Speciel Extraherede Kongl: allern: Foranstaltninger og den høye øfrigheds ordres
Videre blev læst
Hr: Kamer Raad Heibergs Fæste Brev til Syver Olsen paa 1 Løb og 1 Bukeskind udi gaarden Hillesdahl dat: 19de Aprilj 1752
2det Fogden Hr: Kammerraad Heiberg, og Hugne Erichsen Furdahls bøxel Seddel paa Pladsen Træet til Hugne Tordsen in duplo med Revers paa den eene dateret 7de Decembr: 1752.
3de Otte Cappel og hans Hustrue Berte Hansdatters Kongel: Confirmerede Testamente om at arfve hinanden, dat: Fredensborg den 21 Julj 1752.
Paa Fogden Hr: Kammer raad Heibergs tilspørgende Svarede Almuen at opsidderne paa de aftagne gaarder yttre Tungesvig og Totland i Schaanevigs skibreede samt øfre- Mit og Nedre Waage i Opdahls skibreede end og for dette aar 1752 har nødt og Rigtig er bleven gotgiort alle Kongl: Skatter og andre Contributioner, undtagen udreedning og Standqvarter Pengene, og at sam/m/e gaarder ej til noget paalæg igien er forbedret. Desligeste at ermelte opsiddere og har været ukrævet for Landskylden 3de tagen \Leedingen/ og Arbeids pengene, af det affelte udi berørte gaarder.
Paa Fogden Hr: Kammerraad Heibergs tilspørgende angaaende det i disse 2de skibreeder ødeliggende gods og den der af accorderende græsleje med videre, blev giort een og samme forcklaring som næst forige aar 1751.
Paa tilspørgende angaaende Tingskydsen Svarede Almuen som sædvanlig.
1752: 85
Fogden Velædle og Welbyrdige Hr: Kammerraad Heiberg, examinerede dernæst det ordinaire Tings vidne bestaaende af de 8te Poster, og derved ickcke fandt det minste til forandring, eftterdi Lænsmanden og den Tingsøgende Almue, derudinden gav een og den samme forcklaring som paa næst afvigte Høste Ting svaret blev.
Restancen som befantes at være 281 rd: 4 Mrk: 70(?) (20?) s: blev dereftter for Almuen oplæst og befunden i alt at være Rigtig.
Til Rættens betiening næstanstundende aar 1753 blev opnævnt disse eftterfølgende nemlig nye Viking Sioe, Anfind Opsanger!! (i Kvinnherad skbr.), Lars Olsen Sævrej, Gamle Anders Toftte, Lars Sæbøe, Anders Sæebøe, Halvor Vaage og Povel Eickeland.
Fleere Sager eller andet at forrette for dette skibrede, var ickcke eftter paaraab hvor for Tinget blev ophævet.
Året 1752 herved til endes.